<CHAPTER ID=3>
Erklring fra formanden
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Inden vi overgr til emnet for denne formiddags forhandling , vil jeg gerne komme med en kort udtalelse , mens rdsformanden er her , om den alvorlige udvikling i Mellemsten i de sidste dage .
<P>
Vi har med stigende vantro set p volden og de gensidige grusomheder , som har net nye rdselshjder i de seneste dage .
De militre operationer er nu net op p niveauer , vi ikke har set i de sidste 20 r .
Regionen , og navnlig Israel og de palstinensiske omrder , synes nu i frygtelig og ubnhrlig grad at vre p kanten af en storbrand .
<P>
I Europa-Parlamentet har vi et ansvar i den tragedie , der udfolder sig , for at gre alt , hvad vi kan , for at forhindre , at de hellige steder bliver omdannet til krigsmarker .
Vi m aktivt sttte den enstemmige opfordring til en jeblikkelig vbenhvile , FN ' s Sikkerhedsrd kom med i gr aftes .
EU ' s hjtstende reprsentant ved , at Europa-Parlamentet str helt og holdent bag ham i hans bestrbelser p at skabe fred og f en vbenhvile stablet p benene .
<P>
Jeg vil ligeledes benytte mig af lejligheden her til formiddag til offentligt at give udtryk for Parlamentets dybe gld til EU ' s udsending , hr . Moratinos , for hans personlige mod og klippefaste engagement .
Det kan godt vre , at han ikke vil takke mig for at sige dette , men jeg havde lejlighed til at tale udfrligt med ham i gr om hans diplomatiske bestrbelser p vores vegne p at holde kommunikationskanalerne bne til alle sider .
Han er en af Europas ukendte helte .
<P>
Jeg vil love Parlamentet at gre alt p dets vegne , som har en chance for at fremme freden , og forsge at trkke denne region tilbage fra afgrundens rand .
Jeg har taget skridt til at opfordre Shimon Peres og Yassir Arafat til at sge at bryde den djvelske voldscyklus ved at invitere dem til at komme her og tale til Parlamentet .
Jeg hber , at de vil vre i stand til at imdekomme denne invitation .
Vi vil hilse dem velkomne som fredsvenner gennem de vanskeligste tider .
<P>
Jeg forbliver i samarbejde med hr . Solana og det spanske formandskabs tjenestegrene ben over for et forslag om at rejse til Ramallah med formanden for Knesset , Avraham Burg , og dr mdes med Abu Ala i Det Palstinensiske Lovgivende Rd , hvis der skulle blive anledning hertil .
<P>
Eftersom der er en truende risiko for en storbrand i regionen , m vi gre alt , hvad vi overhovedet kan .
I Europa-Parlamentets navn og for menneskehedens skyld er den vsentlige appel , jeg nsker at komme med her til formiddag : Stop volden , indled en dialog , og giv freden en chance .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil lyknske Dem med Deres erklring . De gr Deres pligt ved at handle , som De lige har gjort .
I gr aftes havde min gruppe inviteret en palstinensisk og en israelsk gst hertil , der fortalte os om Ramallah , som igen er besat .
De beskrev bombardementerne af lejrene og rdslerne i forbindelse med attentaterne i Jerusalem .
De beskrev byen Ramallah , der er hensat i mrke , og som blev bombarderet i samme jeblik og f meter fra det sted , hvor prsident Yassir Arafat modtog hr . Moratinos .
<P>
Jeg tror , at De med rette har mindet os om vores beslutning om at invitere prsident Yassir Arafat og Shimon Peres .
Jeg tror , at De gr ret i at minde om det .
Vi har ligeledes besluttet at sende en delegation p hjt plan til stedet , sdan som Parlamentet har opfordret til .
<P>
Jeg foreslr , at vi frer denne beslutning ud i livet , og at det bliver en delegation p hjt plan , det vil sige , at den kommer til at best af f.eks. formndene for Parlamentets grupper , ja , endog formanden for Parlamentet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">

Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg sttte Deres erklring og samtidig give udtryk for vores sttte til FN ' s Sikkerhedsrds historiske resolution , hvori der for frste gang udtrykkeligt str , at det er ndvendigt at anerkende en palstinensisk stat , hvilket EU lgger stor vgt p .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at for at finde et lys , der kan lede os i konflikten i Mellemsten , er det vigtigt , at FN , EU , USA og Rusland kan optrde samlet .
Det er efter min mening et budskab , som vi br understrege , hr. rdsformand , for det er ogs vigtigt , at Ministerrdet str sammen i denne sag og sttter vores reprsentant i Mellemsten .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , ligesom Parlamentet udtrykte det p plenarmdet i februar med en beslutning , der blev vedtaget med overvldende flertal , at Rdet ogs indtager en flles holdning , der kan bidrage vsentligt til , at der sker fremskridt , og at den tragiske onde cirkel , som vi er vidne til , brydes .
<P>
I vrigt mener jeg , hr. formand , at de initiativer , som De har foreslet , og som allerede optrder i vores beslutning , er et udtryk for vores flles vilje .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , vores gruppe vil ogs gerne takke Dem for Deres erklring , og vi er helt p Deres side , hvad angr fredsaftalen - eller forsget p en fredsaftale - i Mellemsten .
Nu skal vi ikke diskutere Mellemsten her , for det er jo udvidelsen , vi skal tale om , men det er vores fulde overbevisning , at vi i bekmpelsen af den verdensomspndende terror kun opnr resultater , hvis vi - USA og EU - sttter fredsprocessen mellem Israel og Palstina med den samme beslutsomhed og gr frem p samme mde , og her kunne vores vestlige partner godt sende endnu flere signaler .
Jeg vil gerne takke Dem for det initiativ , De har taget .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil blot takke Dem for Deres erklring , og jeg hber , at hvis der nogensinde sendes en delegation til Ramallah og Jerusalem , kan den mde ikke kun institutionerne , men ogs reprsentanter for det palstinensiske og israelske civile samfund , for jeg tror , at freden kun indfinder sig i Mellemsten , hvis de civile samfund inddrages .
<SPEAKER ID=9 NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Hr. formand , p ELDR-Gruppens vegne vil jeg meget gerne takke dig for denne opbakning og for det , du har sagt i dag .
Vi str i en frygtelig situation , hvor folk bliver drbt hver dag - brn , unge , ldre , uskyldige - i disse omrder .
Og vi m gre alt for at sttte dig og fra Parlamentets side ogs opfordre de vrige parter til at gre noget .
Men jeg synes , at det er vigtigt , at vi som folkevalgte tager denne opgave p os og udtrykker sympati samt gru og rdsel i disse dage .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden.">
Jeg takker kollegerne for sttten til denne udtalelse og de initiativer , vi mtte tage .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om udvidelsen , og vi er meget glade for , at rdsformanden , hr . Piqu i Camps , er til stede her i dag for at lede debatten .
<SPEAKER ID=13 NAME="Piqu">
Hr. formand , fr jeg tager fat p det emne , der samler os i dag , nemlig udvidelsen , har jeg nogle kommentarer til situationen i Mellemsten , hvis formanden tillader det .
For det frste vil jeg tilslutte mig den erklring , De lige har fremsat , som efter min mening er uangribelig , og som jeg er helt enig i .
<P>
Vi har i meget lang tid udfoldet en intens politisk og diplomatisk aktivitet i forsget p at finde en udvej ud af den nuvrende voldsspiral og den nuvrende situation i Mellemsten .
<P>


Som bekendt tager EU og Rdet udgangspunkt i en overbevisning , som jeg tror vi alle er enige i , og som gr ud p , at der ikke findes en militr lsning p konflikten og derfor ikke er noget alternativ til en fredsproces , som uundgeligt krver fredelig sameksistens mellem to stater i regionen : en israelsk stat med internationalt anerkendte grnser og med ret til at fle sig sikker , og en palstinensisk stat , der skal vre levedygtig set ud fra alle synspunkter , og navnlig set ud fra det politiske , konomiske , sociale og territoriale synspunkt .
<P>

P den anden side er vores vigtigste ml i jeblikket vbenstilstand , og derfor vil jeg benytte denne lejlighed til at tilslutte mig FN ' s Sikkerhedsrds resolution , hvilket er naturligt , og give udtryk for Det Europiske Rds holdning om , at det er ndvendigt , at der straks indledes en vbenstilstand , s vi sidelbende kan samarbejde om sprgsmlene om sikkerhed , sprgsmlene om genindfrelse af et politisk perspektiv i processen , for uden det vil det ikke vre muligt at finde en lsning , som ogs omfatter det konomiske perspektiv , der er ndvendigt i betragtning af de forfrdelige livsbetingelser og den forfrdelige situation , som de palstinensiske omrder er i for jeblikket .




<P>

Der er masser af ting at gre , og der er forelagt mange initiativer og ider .
Jeg sttter initiativet fra den saudiarabiske kronprins , som efter min mening kan vre en god anledning til at fortstte arbejdet , og det er meget hensigtsmssigt , at det bliver stttet af Den Arabiske Liga p dens topmde , som afholdes i Beirut i slutningen af denne mned , s alle kan bidrage til , at fredsprocessen bliver ledt ind p rette spor igen .
Og jeg vil sige noget andet : I den forbindelse er det meget vigtigt - som det fremgr af Sikkerhedsrdets resolution , og som nogle af ordfrerne har sagt i dag - jeg vil nsten sige bydende ndvendigt , at der er et internationalt samarbejde .
<P>


Vi er alle overbevist om , at der sandsynligvis ikke er nogen lsning p konflikten uden USA ' s medvirken , men vi er ogs overbevist om , at lsningen ikke kan findes , hvis det kun er USA , der medvirker .
Og i samarbejdet mellem EU , USA , Rusland og FN vil jeg tilfje den arabiske verden ( isr nogle stater , men den arabiske verden som helhed gennem Den Arabiske Liga ) , s vi til sidst fr parterne til at forst , at det er ndvendigt at standse denne dynamik mellem aktion og reaktion , som ikke frer nogen steder hen , for vi kender alle udfaldet af denne proces , og derfor er alle ddsfaldene og alle lidelserne om muligt endnu mere absurde .
<P>
Derfor mener jeg , at vi br fortstte i denne retning , og jeg takker Dem inderligt for Deres ord og for Parlamentets sttte , og jeg forsikrer Dem for , at vi fortsat vil arbejde i den retning .
Vi er i gang med at forberede en erklring , der er s tydelig , udtrykkelig og prcis som muligt , til Det Europiske Rd , som vi afholder i Barcelona i overmorgen .
Jeg hber desuden , at det bliver en erklring , som de vrige tilstedevrende internationale aktrer kan sttte , og at den kan medvirke til at sikre den fred , der er s efterstrbt , og som nogle gange stadig synes s langt vk .
<P>
Hvis De tillader det , hr. formand , vil jeg nu gr over til det emne , der samler os her i dag i dette frste indlg , der drejer sig om EU ' s udvidelsesproces .
<P>
Som bekendt er den kommende udvidelse af Unionen en af de strste strategiske udfordringer , som EU har stet over for siden dets oprettelse .
Den er , som De ved , en af det spanske formandskabs vigtigste prioriteter .
Allerede i Nice blev processens afgrende politiske betydning understreget , og der blev lavet en kreplan , som faststter vores opgaver i dette halvr .
<P>
I Gteborg blev der desuden fastsat en klar tidshorisont .
Det blev sagt , at forhandlingerne for de lande , der er klar , skal frdiggres senest ved udgangen af 2002 .

Og i Laeken blev der taget endnu et skridt , for man bekrftede parametrene for denne sidste fase af forhandlingen - man sagde tillige , at hvis det nuvrende tempo fortsatte , ville op til 10 lande kunne vre klar - og det blev fastlagt , hvilke parametre forhandlingen skal og br henholde sig til for at kunne afsluttes ordentligt : p den ene side overholdelse af den gldende acquis communautaire og p den anden overholdelse af den finansielle ramme fra Berlin .
<P>

Jeg vil fremhve den store udfordring ved denne udvidelse , som betyder , at EU optager lande , der i mange tilflde - jeg tnker isr p landene i steuropa - for knap 15 r siden var totalitre diktaturer med plankonomier , der som oftest tilhrte en militr alliance , som stod i modstning til Den Atlantiske Alliance .
Det ligger som sagt knap 15 r tilbage i tiden .
<P>
Deres ndringer er derfor s dybtgende og er sket p s kort tid , at de giver denne udvidelse en sregen , specifik og enestende karakter , der af alle disse rsager gr , at den bliver meget anderledes end de tidligere , og at den derfor ogs er af en anden art .
<P>
Som Rdets formandskab er det vores hovedml for dette halvr ( det er det , som vi har fet overdraget gennem kreplanen ) at opn enighed om de kapitler , som phviler vores formandskab , og som er de sidste , der skal fastlgges .
Jeg tnker p de budgetmssige og finansielle aspekter af den flles landbrugspolitik , p regionalpolitikken - strukturfondene og Samhrighedsfonden - p de finansielle og budgetmssige aspekter og bestemmelser og endelig p kapitlet om institutionerne .
<P>
Derfor er der naturligvis tale om meget komplekse og vanskelige kapitler , der reprsenterer ca .
80 % af fllesskabsbudgettet , og det er et tal , der afspejler omfanget af den udfordring , vi alle str over for .
Vi vil gre os de strste anstrengelser for at n dette ml , for vi ved , at enhver forsinkelse kan bringe hele forehavendet i fare .
<P>
Debatten om disse kapitler blev indledt med , at Kommissionen forelagde en meddelelse om den finansielle ramme for udvidelsen ( jeg formoder , at vi fr mere at vide om det senere ) og ogs nogle horisontale dokumenter om bde regionalpolitikken og landbrugspolitikken .

<P>

Efter den interne debat i Rdet - vi har allerede haft nogle frste meget intense og alvorlige diskussioner - har Kommissionen ptaget sig at forelgge nogle forslag til flles holdning for os , om muligt i lbet af marts mned eller eventuelt i de frste dage af april , som flge af resultatet af disse diskussioner .
<P>
Jeg skal sige , at Rdets formandskabs vurdering af disse dokumenter er positiv , da de efter vores mening giver et solidt og rimeligt grundlag for forhandlingerne .
Deres indhold er fornuftigt og afbalanceret og overholder EU ' s acquis og de finansielle lofter fra Berlin , sdan som vi blev enige om det i Laeken .
Vi befinder os nu i et afgrende jeblik , og derfor vil vi bestrbe os p at forhindre , at eventuelle forsg p at indlede reformen af de flles politikker forstyrrer eller overlapper udvidelsesforhandlingerne og dermed uundgeligt forsinker udvidelsen .
<P>
Rdets formandskab er helt indstillet p at gennemfre denne opgave med succes , men det er ogs godt klar over , at det som sagt drejer sig om forhandlingens mest komplekse og vanskelige kapitler .
Det drejer sig ikke om , at der er modstand imod , at disse processer for reform af de vigtigste udgiftspolitikker indledes p et passende tidspunkt , men om at lgge vgt p , at disse reformprocesser br tilpasses allerede fastsatte tidsplaner , og om derfor at flge nogle andre kanaler end udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Rdets formandskab ved , at det til gennemfrelsen af dette projekt kan regne med medlemsstaternes velvilje , for de er alle sammen bevidste om , hvor vigtig denne opgave er .

Det hber ogs at kunne regne med Kommissionens effektive samarbejde .
Efter at have forelagt de horisontale dokumenter om regionalpolitik , om landbrug og om udvidelsens finansielle ramme og efter at have mlt De 15 ' s holdninger vil Kommissionen som sagt i de kommende dage stille Rdet forslag til flles holdning , som kan accepteres af De 15 og forhandles med ansgerlandene .
Og jeg skal sige , at Kommissionen udfrer et glimrende arbejde , og det glder isr den ansvarlige kommissr , der er til stede her i dag , og som jeg derfor vil takke for hans arbejde .
<P>
Rdets formandskab hber ogs at kunne f sttte fra ansgerlandene , der , ud over de store anstrengelser , de gr sig , for at overtage og implementere EU ' s acquis , br vre realistiske ved forhandlingsbordet .
<P>
Den indledende debat , der allerede har fundet sted i Rdets forskellige fora - Rdet ( almindelige anliggender ) , Rdet ( landbrug ) , kofin-Rdet osv. har vist , at der er forskellige interesser og synspunkter i de forskellige medlemsstater , og det er naturligt .

Men jeg er overbevist om , at i takt med at vi gr fremskridt i disse debatter , vil vi opn sammenhngende og solidariske holdninger , der kan accepteres af ansgerlandene , for vi skal ende med en lsning , der skaber en rimelig balance mellem en rkke krav .

Det frste er udvidelsens politiske prioritet , det andet er , at forhandlingernes logik , det vil sige den effektive gennemfrelse og implementering af hele acquis communautaire , som er flles , og som ikke tillader forskellige systemer , skal respekteres .
<P>
Som vi ogs har sagt , skal de budgetlofter , der blev fastsat i Berlin , respekteres .
Og endelig skal ansgerlandenes realistiske forventninger imdekommes .
<P>
Jeg er helt overbevist om , at vi i fllesskab vil vre i stand til at opn den aftale og overvinde de nuvrende vanskeligheder med disse mfindtlige forhandlingskapitler .
<P>
Ud over at vedtage flles holdninger til disse kapitler med finansiel betydning og forsge midlertidigt at lukke de kapitler , der p grund af srlige vanskeligheder ikke kunne lukkes i sin tid , agter vi at tage fat p en rkke opgaver , der skal lette processen .
<P>
P den ene side vil vi indlede arbejdet i redaktionsudvalget for tiltrdelsesakten og arbejdet med alle de tilknyttede instrumenter .
Dette udvalg vil indlede sit arbejde omgende i snvert samarbejde med ansgerlandene .
<P>
P den anden side vil Kommissionen i lbet af dette halvr forelgge en handlingsplan om opfyldelsen af det tredje udvidelseskriterium , det skaldte Madrid-kriterium om de enkelte ansgerlandes effektive gennemfrelse af EU ' s acquis , et forhold , som har stor betydning i denne sidste fase af forhandlingen , og som vil blive taget op af Det Europiske Rd i Sevilla i juni i r .

<P>
Desuden har vi under vores formandskab sat os et ml om at bne alle de resterende kapitler med Bulgarien og , hvis det er muligt , med Rumnien .
Det kan naturligvis kun ske , hvis vi har de informationer og de ting , som er ndvendige for at gre det , og som Rdet skal modtage fra Kommissionen og fra disse to lande .
Der er ingen tvivl om , at Bulgarien og Rumnien har gjort en meget stor indsats , som blev anerkendt i Laeken , og som det glder mig at fremhve over for Parlamentet .
Det er meget vigtigt , at vi fortstter med at sende meget positive signaler til de to lande om vores tilsagn om deres deltagelse i udvidelsesprocessen , som br finde sted snarest muligt .
<P>
Jeg vil ogs srligt nvne Cypern .
Selv om dets genforening ikke er en betingelse for dets tiltrdelse , er det klart , at en lsning p den aktuelle situation ville gre den meget lettere .
Under alle omstndigheder vil Spanien i kraft af sit formandskab yde FN ' s indsats i den retning al sin sttte , og vi har tiltro til , at perspektivet om udvidelsen vil anspore til , at opdelingen af en tilendebringes .
<P>
Endelig vil formandskabet i overensstemmelse med konklusionerne fra Laeken fremme frtiltrdelsesstrategien for Tyrkiet med henblik p en ny fase i forberedelsen af dette lands tilnrmelse til EU ' s acquis og med hensyn til dets grad af opfyldelse af de politiske Kbenhavnskriterier for at faststte nye ml i dets tiltrdelsesproces .
<P>
Vi str over for en lang rkke forpligtelser og opgaver i lbet af dette halvr for at sikre et lbende fremskridt i forhandlingsprocessen .
Det drejer sig om at srge for , at vi ved Det Europiske Rd i Kbenhavn i slutningen af ret kan afslutte forhandlingerne med alle de ansgerlande , der virkelig er klar .
<P>
Vi er overbevist om , at det er ndvendigt at gennemfre udvidelsen med succes .
Der er et moralsk krav at betragte Madrid , Barcelona , Berlin og Rom som lige s europiske som Prag , Budapest og Ljubljana , men desuden ville omkostningerne ved ikke at gennemfre udvidelsen vre meget store for de nuvrende medlemmer af EU og for de lande , der ikke tiltrder .
Som Spaniens udenrigsminister er det mig en glde at fremhve , at eurobarometrene placerer mit land i spidsen for de lande , hvis borgere sttter udvidelsen mest , og den spanske regering er naturligvis helt p linje med borgerne i det nske .
<P>
Hverken den politiske situation i nogle medlemsstater , der som bekendt skal have valg inden lnge , eller de tragiske begivenheder den 11. september br pvirke udvidelsesprocessen , og de vil naturligvis ikke svkke vores vilje til i fllesskab at gre fremskridt mod de ml , som vi gang p gang har sat os i Nice , Gteborg og Laeken .

<SPEAKER ID=15 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , p vegne af Kommissionen vil jeg indlede med at rette en stor tak til Dem , hr. formand , for Deres erklring om situationen i Mellemsten , og jeg vil gerne sl fast , at Kommissionen tilslutter sig den fulde ordlyd i Deres erklring , i rdsformandens erklring og i gruppeformndenes erklring .
<P>
Jeg mener , det er ndvendigt , at alle politiske institutioner i EU nu str sammen og demonstrerer politisk fllesskab og flles vilje til at gre en ende p volden i Mellemsten , s fornuften fr en chance .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , nu vil jeg komme ind p det emne , der skal diskuteres .
2002 bliver faktisk et helt afgrende r for udvidelsen .
De Europiske Rd i Gteborg og Laeken og Europa-Parlamentets tilsvarende beslutninger har skabt et sdant politisk momentum og ogs skruet forventningerne op , s det ikke lngere er muligt at forsinke processen endnu mere .
Enhver forsinkelsestaktik vil nu f ukontrollerbare og farlige konsekvenser og fre til , at den politiske og konomiske stabilitet , der allerede er opnet i hele omrdet mellem stersen og Sortehavet , vil komme i fare .
<P>
Derfor er det stadig vores mlstning , at alle ansgerlande , der er godt forberedt , skal optages som nye medlemmer , inden der er valg til Europa-Parlamentet i 2004 . Det tegner ogs godt .
Forhandlingerne skrider planmssigt frem , og vi overholder tidsplanen til punkt og prikke .
Takket vre det fremragende samarbejde med det spanske formandskab ser jeg optimistisk p , at det under det spanske formandskab vil lykkes at afslutte alle forhandlingskapitler med de 10 lande , der i Laeken blev nvnt som mulige medlemsstater i 2004 - bortset fra kapitlet om den konomiske pakke og om institutioner .
<P>
Som det er fastlagt i kreplanen for forhandlingerne , vil Kommissionen i de nrmeste uger komme med udkast til flles holdninger for kapitlerne landbrug , regionalpolitik , budget og institutioner .
Desuden tilstrber vi , at vi endnu i r vil bne alle uafsluttede forhandlingskapitler med Bulgarien og Rumnien og fremlgge en mere udviklet og intensiveret frtiltrdelsesstrategi for disse lande .
<P>
Nu vil jeg gerne komme ind p nogle politiske sprgsml , der i de sidste uger , og dels i de seneste dage , har vist sig som potentielle problemer og hindringer .
Frst vil jeg gerne tage fat p diskussionen om Benes-dekreterne .
Kommissionen har den holdning , at det ikke kun er et juridisk problem , men frst og fremmest et politisk-moralsk problem , som Kommissionen og mange andre i vrigt har forsgt at lse i revis p baggrund af mange fortrolige samtaler .
Efter Kommissionens opfattelse er disse Benes-dekreter , der vedrrer ekspropriation af ejendom , i modstrid med bde det nuvrende tjekkiske retssystem og det europiske retssystem .
De er derfor forldet og har ikke lngere nogen virkning . Vi br i fllesskab bestrbe os p at vre saglige i dette sprgsml og ikke bebyrde udvidelsesprocessen med emner , der hrer fortiden til .
<P>
Vi skal n frem til en aftale , der gr det muligt for alle implicerede at opretholde stabile og permanente relationer til hinanden i en nd af godt naboskab og sammen skabe Europas fremtid .
Det har naturligvis betydning for sameksistensen i EU , hvis der opstr diskriminerende virkninger af den tjekkiske retspraksis i forbindelse med tilbageoverdragelse af ejendomsretten .
Jeg har med tilfredshed noteret , at den tjekkiske regering vil revurdere dette sprgsml . Ligeledes hilser jeg det velkomment , at Europa-Parlamentet i den forbindelse har bedt om , at der bliver fremlagt en erklring .
Ogs Kommissionen undersger i jeblikket endnu en gang alle juridiske forhold i denne sag .
<P>
Men jeg kan allerede i dag informere Dem om , at den tjekkiske regering over for Kommissionen har erklret , at den vil gre en aktiv indsats og bede den tjekkiske lovgivende myndighed om at ndre den tjekkiske retsstilling , hvis det viser sig , at den nuvrende retspraksis ikke er forenelig med europisk lovgivning .
<P>
Et andet emne , som vi i r i stigende omfang skal rette opmrksomheden mod , er Kaliningrad-omrdets fremtid .
Nr Polen og Litauen bliver medlemmer af EU , bliver Kaliningrad en russisk enklave i EU .
Den russiske regering har rejst en lang rkke sprgsml til problemstillingen om adgang , grnseoverskridende trafik og energiforsyning .
Jeg tror , at vi skal se p disse emner i en helhed sammen med hele udviklingen i stersomrdet .
Det drejer sig om vsentligt mere end at aftale en transitordning eller lse visumsprgsmlet .
Bde med henblik p transitsystemet og visumsprgsmlene forsger vi at finde en ordning inden for rammerne af de eksisterende Schengen-regler .
<P>
Kommissionen fremlagde allerede sidste r sine planer for alle de sprgsml , der skal reguleres , og understregede , at den er villig til at forhandle .
Disse forhandlinger skal nu fortstte mlrettet mellem EU og Rusland inden for rammerne af de nuvrende institutioner .
Men jeg vil gerne ppege , at srlige forhandlinger med Rusland om Kaliningrad-sprgsmlet ikke vil vre mulige som led i udvidelsesprocessen .
Vi kan ikke fre forhandlinger om en tredje parts rettigheder og navnlig ikke indg aftaler , der vil bebyrde en tredje part .
<P>
Det afgrende sprgsml er , hvordan det kan lykkes at integrere Kaliningrad-omrdet i den dynamiske udvikling i sters-omrdet .
Det egentlige problem vil vre den stigende sociokonomiske forskel mellem Polen og Litauen p den ene side og Kaliningrad-omrdet p den anden side , hvis det ikke lykkes at finde en lsning , der gr det muligt at integrere Kaliningrad i den konomisk dynamiske region , der er i rivende udvikling .
Vi skal nedbringe denne forskel , s den vkststigning , der vil komme som flge af udvidelsen , ikke skaber sociale og politiske spndinger i denne del af sters-omrdet , for den egentlige risiko er , at udviklingsforskelle frer til sociale og politiske spndinger , der kan bryde ud i lys lue .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere Cyperns situation .
I sidste uge frte jeg en rkke politiske forhandlinger p Cypern med lederne af de to samfund , hr . Clerides og hr .
Denktash .
Jeg vendte tilbage fra Cypern aldeles opmuntret . Det er mit indtryk , at de to forhandlingsledere under de direkte forhandlinger , der fres i jeblikket , optrder beslutsomt , serist og engageret , hvad angr Cypern-sprgsmlet , og tilstrber mlstningen om en permanent politisk lsning .
Der er endnu ikke opnet et gennembrud , og der er stadig ingen konkrete aftaler , men jeg kan konstatere , at der er opnet tilnrmelser , som man bare for relativ kort tid siden ikke havde troet var mulige .
Derfor vil jeg endnu en gang opmuntre begge parter til at fortstte de konstruktive forhandlinger og benytte lejligheden til at n til enighed om en bredygtig og permanent fredsaftale i god tid , inden tiltrdelsesforhandlingerne afsluttes .
<P>
Jeg er srdeles tilfreds med , at de begge - bde hr .
Clerides og hr . Denktash - har forsikret mig om , at de holder fast ved mlstningen om , at der skal vre opnet enighed om grundlaget for en politisk aftale inden juni i r .
Kommissionen fortstter sine intense kontakter til USA for at sikre , at en politisk lsning er forenelig med de gldende regler inden for europisk lovgivning .
Set fra vores synspunkt er det naturligvis uomgngeligt , at Cypern i sin egenskab af folkeretssubjekt er habil p internationalt plan og taler med n stemme i institutionerne i EU , og at det , som Cypern ptager sig af internationale forpligtelser , bliver gennemfrt i landet .
<P>
Kommissionen fremlagde den 30. januar sine forslag til en flles finansieringsramme for udvidelsen . Vi forflger dermed mlstningen om at sikre sammenhng i forhandlingerne inden for landbrugspolitik , strukturpolitik og budgetkapitlet .
Desuden vil vi opn , at udvidelsen sker p nogle betingelser , der er acceptable for alle parter .
Der m ikke vre - og det vil der heller ikke blive - et andenklasses medlemskab .
Udvidelsen skal dog ske p baggrund af en solid finansiering og ogs kunne budgetteres p lang sigt .
Under forberedelsen til den flles forhandlingsposition i de kommende uger vil Kommissionen henholde sig til de principper , som jeg vil nvne her . For det frste har spillereglerne vret p plads siden aftalen om Agenda 2000 i Berlin i 1999 .
De globale lofter , der blev aftalt i Berlin , bliver ikke overskredet , heller ikke selv om vi nu skal optage 10 nye medlemsstater i stedet for seks nye , som Berlin-aftalerne tog udgangspunkt i .
<P>
For det andet skal de nye medlemsstater principielt deltage i alle de flles politikomrder , men i nogle tilflde frst efter , at der er aftalt overgangsordninger , og i den forbindelse vil jeg understrege , at det bde er ansgerlandene og os , der kan stille krav om overgangsordninger .
<P>
For det tredje skal de nye medlemsstater efter tiltrdelsen ikke stilles konomisk drligere , end de var inden medlemskabet .
Det siger sig selv , at vi ikke kan acceptere , at de fattigste medlemsstater i de frste r af deres medlemskab skal betale for de mere velhavende medlemsstater .
Det er aldeles ikke acceptabelt , at de nye medlemsstater skal have en nettoposition fra starten .
<P>
For det fjerde skal vores forslag under ingen omstndigheder dmme den fremtidige udformning af Fllesskabets politik p forhnd .
Det glder ogs for landbrugspolitikken .
Derfor foregriber Kommissionens forslag heller ikke de kommende finansielle overslag for perioden efter 2006 .
Som De ved , er vores pakke frst og fremmest en strukturstttepakke , fordi der er strst behov p dette omrde .
Mske skulle jeg lige nvne tallet .
Ud af den samlede pakke er der alene faststat 76 % til struktur- og samhrighedsforanstaltninger og til foranstaltninger til udvikling af landdistrikter .
76 % af den samlede konomiske pakke manifesterer sig ved direkte investeringer til udvikling af disse lande .
Vi har kun foreslet , at bevillingerne skal ges for Samhrighedsfondene , men ikke for strukturfondene . Dermed bliver hovedvgten lagt p projekter inden for milj og transportinfrastruktur , hvor der ogs er strst behov , og hvor ansgerlandene under forhandlingerne har indget forpligtelser , som vi m hjlpe dem med at opfylde .
<P>
Kommissionen mener , at det frst og fremmest er vigtigt at lgge vgt p udvikling af landdistrikter . Det handler om , at strukturforanstaltningerne i landdistrikterne skal stttes aktivt , og mulighederne for omstruktureringer skal udnyttes .
Med hensyn til den direkte indkomststtte for landmnd er det korrekt , at der ikke blev foretaget nogen konkrete beregninger i Berlin for perioden indtil 2006 . Jeg vil dog understrege , at Kommissionen i de ledsagende hensigtserklringer til Agenda 2000 umiddelbart har ppeget tre steder , hvor EU ' s acquis er ensartet , sledes at der p sigt ikke kan vre to systemer inden for landbrugspolitikken , og at den direkte sttte hrer til EU ' s acquis .
Derfor skal vi under forhandlingerne n til enighed om dette emne .
<P>
De nye medlemsstater vil efter tiltrdelsen betale bidrag til budgettet i fuldt omfang , mens nogle af de struktur- og landbrugspolitiske foranstaltninger frst fr indvirkning p budgettet med en vis forsinkelse .
Kommissionen vil derfor fastlgge , at der ligesom ved tidligere udvidelsesrunder principielt bliver mulighed for en generel budgetkompensation .
Men det kan der naturligvis frst helt konkret tages stilling til , nr forhandlingerne nrmer sig deres afslutning .
<P>
Set fra Kommissionens synspunkt ligger der en politisk og indholdsmssigt afstemt pakke p bordet .
Konceptet er klart .
Forhandlingerne skrider planmssigt frem .
Den nste etape er klart skitseret .
Inden Det Europiske Rd i Sevilla handler det om at udarbejde en flles EU-forhandlingsposition for landbrugspolitik , strukturpolitik , budgetkapitlet og det institutionelle kapitel , og i betragtning af det diskussionsforlb , der indtil nu har vret i Rdet , er jeg optimistisk og tror p , at det vil lykkes .
<P>
Desuden vil Kommissionen p mdet i Sevilla forelgge Det Europiske Rd en rapport om gennemfrelsen af handlingsplanerne med henblik p at opbygge en administrativ kapacitet i ansgerlandene .
I slutningen af oktober i r vil Det Europiske Rd under det danske formandskab behandle fremskridtsrapporterne for 2002 og beskftige sig med Kommissionens konkrete henstillinger . De konkrete henstillinger fra Kommissionen i oktober 2002 vil dreje sig om , hvilke ansgerlande der formelt kan afsluttes forhandlinger med p mdet i Det Europiske Rd i Kbenhavn sidst p ret .
Det indleder samtidig den afsluttende fase af forhandlingerne .
For at denne proces kan afsluttes med et godt resultat , er det ndvendigt , at vi fortsat arbejder tt sammen med Europa-Parlamentet , og at det sttter os politisk .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater sttter de generelle synspunkter , som bde rdsformanden og kommissr Verheugen har fremlagt .
Kommissren sagde til sidst , at det er ndvendigt med sttte fra Europa-Parlamentet , og det er et vigtigt punkt .
Vi hber ogs , at hele denne proces , vi nu er i gang med , frer til et resultat , som bde Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet vil vre tilfredse med , og at vi kan godkende forhandlingsresultatet .
<P>
Rdsformanden har ligesom Kommissionens medlem , hr . Verheugen , endnu en gang fremhvet timingen .
Det var jo vores gruppe , der foreslog , at forhandlingerne skal fres i et sdant tempo , at de frste lande , der tiltrder Unionen , kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Derfor er det ndvendigt , at vi afslutter forhandlingerne inden udgangen af 2002 eller senest i begyndelsen af 2003 .
Jeg hber , det vil vre muligt under det danske formandskab , for s er ringen smukt sluttet , idet Kbenhavnskriterierne blev fastlagt i Kbenhavn for 10 r siden , og nu finder de afsluttende forhandlinger sted i Kbenhavn .
Det er ogs et srligt smukt symbol , at Spanien - et af de sydlige lande - har formandskabet i denne vigtige fase og nu stter fokus p Centraleuropas betydning . P den mde giver vi ogs udtryk for vores flles politiske holdning om , at udvidelsen af EU - det drejer sig naturligvis ogs om Cypern og Malta , men hovedsageligt om de centraleuropiske lande - ikke er et sprgsml om , at det kun er i nogle EU-medlemsstaters interesse , men udvidelsen er en flles proces , som er i alle EU-medlemsstaters interesse .
<P>
Der er naturligvis stadig meget arbejde , der skal gres , det ved vi alle .
Vi br heller ikke p nuvrende tidspunkt give noget land en garanti og sige , at det land helt sikkert kommer med , for hvert land skal gre en aktiv indsats , s vi til sidst opnr tilfredsstillende resultater .
<P>
Vi ved , at der stadig skal forhandles om mange kapitler , og vi hber p gode resultater .
Men vi mener ogs , at der skal vre en berettiget forventning for vores landmnd i EU i forbindelse med Agenda 2000 - jeg er ikke landbrugsekspert , men jeg vil meget gerne sige det p vegne af min gruppe - og det skal ikke forsts sdan , at vi med kommissr Fischlers midtvejsvurdering forbinder nogle tilfldige ting , der egentlig slet ikke har noget at gre med udvidelsen , men vi vil gerne kunne give vores landmnd en berettiget forventning .
<P>
Hr. kommissr , hr. rdsformand , vi har talt om Kaliningrad . Jeg sttter eftertrykkeligt det , som De har sagt , hr .
Verheugen , og jeg er glad for , at De har bragt dette emne p bane . Jeg talte for nylig med borgmesteren i Pillau , der ligger i den vestlige del af Kaliningrad-regionen , hvor der er meget stor interesse for at kunne komme i direkte kontakt med Kommissionen i Bruxelles , s al kontakt ikke skal g via Moskva , for vejen via Moskva er lang .
Mske kan vi i vores forhandlinger med Rusland ogs sikre en direkte kontakt mellem Kaliningrad , det tidligere Knigsberg , og EU og medlemsstaterne .
<P>
Men jeg vil ogs gerne tale om Ukraine . Vi ved , at det vestlige Ukraine tidligere hrte til det stlige Polen .
Men hvor meget vi end skal garantere sikkerheden ved grnserne - og vi skal stte alt ind p at forhindre , at mafiaen , narko og grov kriminalitet kommer ind i EU via grnsen til det stlige Polen - s skal vi alligevel vre fleksible , s de mennesker , der har familie og venner p den anden side af grnsen , men som bor i det vestlige Ukraine og er af polsk oprindelse , ogs har fleksible muligheder for at komme til Polen , s der ikke opstr et nyt jerntppe mellem befolkningerne .
Jeg tror , at det er meget vigtigt for vores forhold til Ukraine .
<P>
Jeg mener , at vi - Rdet , Kommissionen og Parlamentet - har en flles opgave , og det er , at vi skal gre et langt mere overbevisende arbejde bde i ansgerlandene , men ogs i EU , og understrege , at udvidelsen med de centraleuropiske lande og med Malta og Cypern er en kmpe chance for EU - navnlig de centraleuropiske lande - idet udvidelsen vil skabe stabilitet i Europa .
Men det er ogs en konomisk chance , for handlen med de centraleuropiske lande - alts handlen mellem EU og disse lande - har imidlertid nsten samme omfang som EU ' s handel med USA .
Det skaber en dynamik , der er til fordel for os alle .
<P>
Nr vi med henblik p udvidelsen isr vender blikket stp , er det jo meget vigtigt , at vi netop i disse dage ogs vender blikket sydp til Middelhavsomrdet - og i den forbindelse vil jeg endnu en gang rette en stor tak til Dem , hr. formand , for Deres Mellemsten-initiativ .
Udvidelsen mod st og vores relationer til landene i Middelhavsomrdet - til den arabiske og islamiske verden - har samme prioritet .
Hvis EU handler beslutsomt , modigt og fremtidsorienteret , tror jeg , at vi i bde den stlige og sydlige del af EU kan gennemfre en stor fredsaktion og bidrage til stabilitet .
Jeg mener , det er en flles opgave for Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Hvis vi gr arbejdet i fllesskab , har Kommissionen og Rdet naturligvis vores fulde opbakning !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , kommissr Verheugen har med rette talt om , at vi er i den afsluttende fase af en irreversibel proces .
Udvidelsen kan ikke lngere standses , og hvis nogen vil forsinke den , begr de en alvorlig fejl og en uhistorisk handling .
Og jeg tror ikke , der er nogen her i Parlamentet , der nsker at standse udvidelsen .
<P>
Men i denne irreversible proces stilles der krav til begge parter .
Vi har diskuteret ansgerne og de opgaver , som ansgerlandene skal afslutte .
Der er sagt meget rigtigt . Men vi m ogs feje for egen dr og se lidt kritisk p vores egen situation her i den afsluttende fase .
For har EU ikke ogs selv underskud her p trskelen til udvidelsen og uafsluttede opgaver liggende foran sig ?
Jeg vil gerne tale om to ting , der er blevet diskuteret det sidste halvandet r , og jeg vil ogs gerne tale om den kommende periode .
<P>
Efter topmdet i Nice har vi hrt fra alle , der var impliceret i det davrende formandskab , og Kommissionen , at med Nice-traktaten er Unionen nu parat til udvidelsen , ja , der var sgar kolleger her i Parlamentet , der ogs understregede det meget kraftigt .
Men i Europa-Parlamentet mente et overvejende flertal af vores kolleger , at det ikke var tilfldet .
Parlamentet tog initiativ til at indlede en post-Nice-proces , som det hed dengang , der gud ske lov er mundet ud i en indkaldelse af et konvent , der fra nu af skal eliminere de underskud , som EU ' s institutioner isr har i forbindelse med udvidelsen .
<P>
I Nice blev der vedtaget en traktat , der navnlig er kommet til kort inden for omrder som en forenkling af beslutningsmekanismerne , en reform af Rdet , en strukturel reform af Kommissionen og demokratisering .
For det er snarere sdan , at det i Nice blev vedtaget , at der skal indfres flertalsafgrelser , hvilket i hjere grad har komplicereret processen end forenklet den .
Nr vi udvider Unionen p grundlag af disse strukturer , kan den - og her har De ret , hr . Verheugen - ikke standses , og den er fortsat ndvendig og historisk rigtig .
Men den kan fre til en farlig immobilisering af EU , og det kan fre til , at befolkningen i endnu hjere grad vender sig mod Unionen .
Derfor er der en sammenhng mellem konventets opgave og udvidelsen .
Det er konventet , der reelt skal gre Unionen parat til udvidelsen .
<P>
De har gjort opmrksom p , at Europa-Parlamentet skal sttte udvidelsesprocessen .
Ja , Europa-Parlamentet er i flere henseender en vigtig partner .
Vi er en vigtig partner , fordi vi holder je med , om de ndvendige demokratiske reformer i selve EU reelt ogs sker inden tiltrdelsen , alts inden valget til Europa-Parlamentet .
Vi er ogs opmrksomme p , at vi som en del af budgetmyndigheden varetager de finansielle krav p en forsvarlig mde .
<P>
Som kommissr Verheugen rigtigt har ppeget , er lofterne klar , men inden for disse lofter er der stadig alvorlige problemer , der skal lses .
Og det er ikke kun problemer , der opstr med udvidelsen og finansieringen af den , men ogs med de beslutninger , hvor EU fr overdraget yderligere finansielle opgaver inden for rammerne af udenrigs- og sikkerhedspolitikken , som budgettet ligeledes skal finansiere , og det vil betyde omfordelinger .
<P>
Det vil sige , at Europa-Parlamentet i lbet af de nste to r helt klart skal give udtryk for , at vi i udvidelsespolitikken er Rdets og Kommissionens partner .
Vi er en partner , der sttter , men vi vil ogs kritisk flge Kommissionen og Rdet med demokratisering , reformarbejdet og finansieringen af udvidelsesprocessen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Hr. formand , kommissren har meget hjlpsomt skitseret de vigtigste udfordringer , som udvidelsen vil prsentere os for - udfordringer ssom problemerne i forbindelse med Kaliningrad , med Benes-dekreterne og med Cypern , og han har talt en del om omkostningerne i forbindelse med udvidelsen .
Jeg er imidlertid meget glad for , at rdsformanden henledte opmrksomheden p omkostningerne i forbindelse med en ikke-udvidelse , som er langt strre .
Det kan godt vre sandt , at disse lande , som rdsformanden sagde , for os blot har ventet " slle " 15 r p at blive medlemmer af Unionen .
For dem vil disse 15 r imidlertid forekomme mere end en halv gang lngere igen end de 10 r , Spanien mtte vente med at komme ind i vores Union .
Jeg mener , at det phviler os , at gre alt , hvad vi kan , for at stte tempoet op for udvidelsesprocessen .
Det frste skridt i den proces ligger hos formandskabet i denne uge , nr Rdet mdes i Barcelona .
<P>
Hr. formand , De har understreget , at vi har et ansvar , nr det glder om at genforene vores delte kontinent .
Vi m hilse dem velkommen , der nsker at slutte sig til os , s snart de er klar .
Men det er ikke primrt et budgetsprgsml . Der er kolossale konomiske fordele herved , og det er dr , Barcelona-topmdet kommer ind i billedet , for vi er ndt til at have mod til selv at gennemfre de vanskelige konomiske reformer , som vi med rette forventer af ansgerlandene .
Dette betyder , at vi i Barcelona skal enes om betydelige konomiske reformer , finde en vej gennem reformen af den flles landbrugspolitik og bevge os hen imod reformer af vores institutioner .
<P>
Stats- og regeringscheferne m ikke knibe uden om muligheden for en reel konomisk reform i Barcelona .
Vi m bne markederne for gas og elektricitet , bde salg til storkunder og salg til private , senest i 2005 .
Vi m atter forpligte os til pakken af lovgivningsforanstaltninger i handlingsplanen om finansielle tjenester og ophre med at blokere drftelserne i Rdet .
Vi m ogs se at f gjort fremskridt med offentlige indkb og et europisk patent .
<P>
Hvis vi skal n vores ml om at holde os inden for de finansielle overslag , m udvidelsen ogs betyde reform af den flles landbrugspolitik .
Der m gres noget ved den overproduktion og det spild , der karakteriserer den flles landbrugspolitik , og de intensive landbrugsmetoders foruroligende konsekvenser for folkesundheden , efterhnden som vi bevger os hen imod en moderne politik til udvikling af landdistrikter , hvor forbindelsen til produktionen brydes , og der skabes en miljmssigt bredygtig politik , der sttter vores landmnd .
<P>
Udsigten til udvidelsen krver ogs , at vi gr konventet til en succes .
Vores institutioner og vores beslutningsprocedurer er ligesom en Trabant , hvor det , vi har brug for , er en Mercedes .
Vi m finde en forfatningsmssig lsning for det 21. rhundredes Union , der gr videre end Nice-traktaten , som er baseret p flles rettigheder og vrdier , som beskftiger sig med det , der helt legitimt optager vores borgere , og som forener ansvarlighed , demokrati og effektivitet .
Her er det , der frem for alt er behov for , en ansvarlig tilgang fra vores medlemsstaters side .
Det er ikke godt for den finansielle disciplin , nr den italienske finansminister stter sprgsmlstegn ved finanserne i forbindelse med udvidelsen .
Det er skadeligt , nr et Fllesskab bestende af 25 eller 27 medlemsstater har brug for en strk udvende magt i Kommissionen , hvis regeringschefen for en af vores strre medlemsstater anklager Kommissionen for at vre partisk imod hans land , for at ville knuse en af hans industrielle producenters kultur og for at udskille hans land .
<P>
Hvis vi insisterer p en ansvarlig tilgang fra landene i Central- og steuropa , m vi ogs selv udvise en mere ansvarlig tilgang .
Jeg hber , at vi , nr vi bevger os mod det danske formandskab senere i r og de historiske beslutninger om udvidelsen , vil se et ansvarligt , forenet og mlbevidst Vesteuropa hilse disse nye demokratier velkommen i den demokratiske fold .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , jeg m sige , der er sket en stor forvandling .
Mens vi hele tiden har fundet p nye , kraftfulde navne til EU-udvidelsen - f.eks. Europas rhundredprojekt , fredsprojekt for kontinentet - er der i lbet af de sidste uger fjet et nyt navn til , nemlig udvidelsessparekassen .
<P>
Med dette rhundredprojekt sparer de 15 EU-finansministre uden videre 18 milliarder euro i forhold til beslutningen fra Berlin om en finansiel ramme !
Det er ikke , fordi beslutningen fra Berlin var overdrevet , eller fordi man havde regnet forkert .
Nej , tvrtimod blev det allerede dengang kritiseret , at det formodentlig ikke var nok til udvidelsen .
Men af frygt for nettoydere sagde man , at der jo var reserverne , som man s kunne mobilisere .
Men det modsatte er tilfldet . I flere uger har Kommissionens motto vret , at udvidelsen ikke m koste noget .
Jeg mener , at der her bliver satset forkert , for et fredsprojekt koster netop noget .
Vi skal ikke have et andenklasses Europa , for det giver sociale spndinger , udvandringer og udviklingsefterslb .
<P>
Derfor krver De Grnne en revision af de finansielle forslag .
Det passer ikke , at landdistrikterne og strukturfondene fr mere .
Sammenlignet med beregningerne fra Berlin bliver der netop skret betydeligt p disse omrder .
I princippet ville det vre ndvendigt , at de 15 milliarder , der i 2002 og 2003 uden videre skal tilbagefres til finansministrene i de 15 EU-stater , bliver brugt p udvidelsen .
Jeg mener ogs , at overgangsordninger maksimalt vil vre muligt indtil 2007 .
For det er et tyndt forslag og en falliterklring for Kommissionen , nr den forsger at trkke den gradvise inkorporering endnu mere i langdrag indtil 2007 . Det betyder nemlig , at der ikke kommer en reform af landbrugspolitikken , og det betyder , at man vil forhale midtvejsvurderingen , der holder je med , om EU gr det ndvendige hjemmearbejde .
Det kan vi ikke acceptere .
Vi har brug for en landbrugspolitik , som sttten til kologiske og sociale kriterier er bundet til , og som kun finansierer projekter , hvis reformen stttes .
Og lige n ting : Ansgerlandene skal vre ligeberettigede medlemmer af denne reform !
<P>
Europa-Parlamentet har stillet et vigtigt forslag , og det gr ud p , at landbrugsreformen skal pbegyndes nu for at styrke landdistrikterne , og det skal foreg i samarbejde med befolkningen de pgldende steder , men Kommissionen forkaster stadig forslaget .
Efter min mening m Kommissionen ikke lngere handle s svagt , men den m vise , at den har mod p reformer og mod til at sige , at udvidelsen koster noget , for den skal vre et succesprojekt .
<SPEAKER ID=20 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , som dansker hber jeg naturligvis p , at det hr kan lade sig gre , s vi fr et " fra Kbenhavn-til Kbenhavn " og kan stte de endelige underskrifter i Kbenhavn til efterret .
Men som demokrat og internationalist kan jeg godt komme i tvivl om , hvorvidt vi nr s langt .
Jeg synes , at der er mange ting i vejen endnu , nogle af dem er blevet nvnt , men jeg synes da , at der er andre , som ogs er vrd at nvne .
<P>
Vi hrte om udviklingen fra murens fald til i dag .
Der blev nvnt lande fra st- og Centraleuropa , som kommer fra plankonomi og militarisering .
Ja tak , men hvad er det s de kommer til , hvis ikke det er plankonomi og militarisering .
Forleden havde vi en debat i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles sikkerhed og Forsvarspolitik om de transatlantiske forbindelser , og samtlige paneldeltagere mente , at de europiske lande skal indstille sig p at f forsvarsbudgetterne op p mellem tre og fem procent af BNP for bare at leve op til almindelige forhbninger om EU ' s militre kapacitet .
Hvad betyder det for ansgerlandene og for deres konomi ?
<P>
Jeg frygter , at befolkningerne i st- og Centraleuropa , nr det gr op for dem , hvad det er for vilkr , vi byder dem , vil stemme nej ved den endelige folkeafstemning , og det vil i mine jne vre en katastrofe .
S jeg er ikke tilfreds med den konomiske pakke , der er lavet i forbindelse med udvidelsen .
Jeg er ikke tilfreds med , at man siger , at det ikke m koste noget .
Jeg er ikke tilfreds med , at ansgerlandene skal igennem en overgangsfase p 10 r , fr de fr oplevelsen af helt og fuldt at deltage p det konomiske omrde , nr det samtidig er os , der stiller overgangsbetingelser . Nr det er os , der ikke vil lade arbejdskraftens fri bevgelighed glde for ansgerlandene p lige fod med andre .
Nr den slags ting gr op for de folk , der til sin tid skal stemme om , hvorvidt ansgerlandene skal blive medlemmer eller ej , s frygter jeg , at vi fr problemer .
Derfor vil jeg opfordre til , at man i sidste fase gr en ekstra indsats for at ndre p det hr med , at det ikke m koste noget .
Jeg er fuldstndig enig i det , fru Schreder fra Verts / ALE-Gruppen sagde , vi taler formodentlig om det strste fredsprojekt i vores levetid .
Skal det virkelig falde p , at det ikke m koste noget ?
Er vi virkelig s smlige i dette samarbejde , at vi mener , at det , som er det strste fredsprojekt i vores levetid , ikke m koste noget .
Jeg vil meget gerne vre med til at lave kampagner for , at de rige medlemsstater skal betale for det hr , og det vil s ogs glde mit eget hjemland .
Danmark skal vre villig til at betale - naturligvis .
At sige , at det ikke m koste noget , er det samme som , at vi i virkeligheden ikke rigtig helhjertet vil g i gang med dette kmpeprojekt .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Collins (UEN).">
Hr. formand , EU-konventet kommer p et meget vigtigt tidspunkt i EU ' s liv .
Laeken-erklringen klargjorde bde omfanget af det , EU havde net i de sidste 45 r , og omfanget af de udfordringer , det nu str over for .
<P>
Den debat , vi frer her i dag , handler om udvidelsen af EU .
Den entusiasme og beslutsomhed , vi ser hos de ansgerlande , der sger at slutte sig til EU , er det klareste bevis p , at Den Europiske Union er en enorm succeshistorie .
Jeg bifalder i hj grad deltagelsen af reprsentanter fra ansgerlandenes parlamenter i konventet og glder mig til det friske pust , de vil bringe til dets arbejde .
<P>
Institutionel reform gr hnd i hnd med udvidelsen af EU .
Forordningerne og direktiverne , der bliver til gennem de tre beslutningsprocedurer i Europa , br strmlines og forenkles .
<P>
Det Europiske Rd i Gteborg besluttede , at de ansgerlande , som var klar til at slutte sig til EU , kunne afslutte tiltrdelsesforhandlingerne ved udgangen af dette r .
Mlet med at optage nye medlemmer i EU inden 2004 er stadig meget ambitist , men det er ikke utopisk .
Udvidelsen er den hjeste prioritet for alle nglelovgivere i EU .
<P>
Vores beslutsomhed og mod ved disse udvidelsesforhandlinger m st ml med , hvad ansgerlandene selv udviser , nr det glder om at indfre vidtrkkende nye love i deres forberedelser p at opn fuldt medlemskab af EU .
<P>
Det spanske formandskab er nu i frd med de vanskeligste udvidelsesforhandlinger , bl.a. om landbrug , strukturfonde og budgetanliggender .
Jeg har tillid til , at begge parter kan n til enighed om disse kapitler af forhandlingerne og n en konklusion , som er - og skal vre - retfrdig og afbalanceret .
<P>
Ansgerlandene har gjort betydelige fremskridt , nr det glder om at opfylde Kbenhavnskriterierne bde med hensyn til gennemfrelsen af lovgivningen i national ret og gennemfrelsen af nye europiske forordninger og direktiver vedrrende en lang rkke konomiske og sociale sektorer .
De betydelige fremskridt , som ansgerlandene har gjort med at vedtage ny EU-lovgivning , har helt bestemt sikret , at udvidelsesforhandlingerne kan fortstte i et hjere tempo .
<P>
Der er uden tvivl gjort betydelige fremskridt med at ge de offentlige forvaltningers uafhngighed , gennemsigtighed og effektivitet i ansgerlandene svel som med at gre deres retssystemers mde at operere p bedre .
Effektive offentlige forvaltninger er ndvendige - ikke kun til at indfre ny EU-lovgivning fuldt ud , men ogs til at sikre , at Fllesskabets konomiske ressourcer bliver anvendt effektivt .
<P>
ret i r vil uden tvivl blive et afgrende r for udvidelsesprocessen og for Europas fremtid .
Denne institution vil samarbejde tt med det spanske og det danske EU-formandskab for at sikre , at udvidelsesforhandlingerne bliver en succes .
Vi m udvise samme beslutsomhed , som vi hidtil har gjort , s vi kan n frem til konstruktive svar , og jeg mener , at Europa-Parlamentet har den goodwill og beslutsomhed , der skal til for at gre dette .
<SPEAKER ID=22 NAME="Bonde (EDD).">
Hr. formand , jeg vil gerne advare mod , at vi behandler de nye ansgerlande som andenklassesmedlemmer .
<P>
I Konventet mdtes de nationale parlamenter og udpegede deres to reprsentanter til Prsidiet , uden at reprsentanterne fra ansgerlandene overhovedet var indkaldt .
Jeg indsendte den 25. februar et forslag om , at ansgerlandene s selv skulle kunne vlge to reprsentanter til Prsidiet .
Forslaget blev hverken omdelt eller behandlet .
Prsidiet har holdt sine frste mder uden reprsentation fra de nye lande .
De m naturligvis vre fuldstndig ligeberettigede og ogs have ret til at f tolket til egne sprog .
<P>
I weekenden mdes statsministrene i Barcelona .
De store lande angriber den ligeberettigelse , der ligger i de skiftende formandskaber .
Der er risiko for en situation , hvor EU styres mellemstatsligt af store landes reprsentanter , som s samlet handler overnationalt i forhold til de mindre lande .
Det er sdan , jeg lser Solanas oplg til topmdet .
Det er en variant , som Unionens kritikere ikke br vre ene om at kritisere .
Forslagene er ogs et tegn til ansgerlandene om , at de nok kan komme med men ikke som ligeberettigede .
<P>
Kommissionens udspil om landbruget opererer ogs med to klasser af medlemmer .
Det ville vre klogere og billigere at afvikle prissttten i EU inden udvidelsen og give ansgerlandene og vor egne landmnd kompensation .
<P>
Signalet om den forskellige behandling er forkert og dybt skadeligt .
Det er ogs Nice-topmdets beslutning om at give Tjekkiet og Ungarn to pladser mindre i Europa-Parlamentet , end EU-lande med frre indbyggere har .
Jeg vil endnu en gang opfordre Kommissionen til at offentliggre de skaldte screening-rapporter . De handler om , hvor langt ansgerlandene er med at indfre vores lovgivning .
Det er information , som tilhrer borgerne - bde hos os og i ansgerlandene .
Her er det alle borgere , som diskrimineres .
Forhandlinger om lovgivning br ske i fuld benhed , som det sker i alle parlamenter , og ansgerlandenes borgere m ogs kunne flge med i afviklingen af deres egne love .
Solanas nye oplg burde have vret fremlagt direkte for os , som jeg bad om , i stedet skal jeg nu hre om det gennem lkager .
Lad os gre en ende p det hemmelighedskrmmeri og sende Kommissionen for Domstolen , hvis ikke den udleverer screening-rapporterne .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg henviser til indlgget fra formanden i vores gruppe og tager fat i et par mske kun mindre detaljer .
Selv om vi skal forholde os ens over for ansgerlandene , skal dette ikke betyde , at der slet ikke tages hjde for deres forskellige lsninger fr forhandlingerne om medlemskabet eller for srlige forhold , som skyldes deres naturrigdomme eller historiske baggrund .
Jeg henviser frst og fremmest til Estland , der ligger tt p Finland .
<P>
Det er urimeligt , at Unionen krver , at landets elproduktion , der er baseret p brndende sten og ikke er konkurrencedygtig i fri konkurrence , hurtigt skal blive et objekt for fri konkurrence , samtidig med at Frankrig og delvis ogs Tyskland stadig efter 50 r kmper mod liberalisering af deres energimarkeder .
Til al held har Estland ikke engang vret med i det europiske elnet .
Et andet srligt aspekt er Estlands mlkekvoter , hvis grundlggende niveau Unionen vil definere som vrende p niveau med kvotens strrelse i starten af sidste rhundrede , hvor Estland - rigtigt eller forkert - nedsatte sin produktion , og sledes er der ikke plads i kvoterne til de nuvrende produktionsmngder , der er uhyre vigtige for estiske landdistrikter , der stadig er meget afhngige af landbruget .
Indholdet i den slags lsninger er imidlertid med til at bestemme , hvordan folk p landet og i det stlige Estland vil forholde sig til EU-medlemskabet ved folkeafstemningen .
<P>
Det bliver altid peget p Kaliningrad , nr der tales om udvidelse , den nordlige dimension og vores forhold til Rusland .
Jeg er absolut tilhnger af et strkt samarbejde med Rusland , men jeg er meget tilfreds , nr kommissr Verheugen minder om , at Kaliningrad er en del af Rusland , som vi ikke kan fre specielle forhandlinger om i forbindelse med udvidelsen .
Rusland er ogs i frste omgang ansvarlig for forslag om samarbejde og delagtighed i finansieringen .
Kaliningrad udgr heller ikke - dette vil jeg gerne fremhve - en central del af de problemer og muligheder , som den nordlige dimension har .
De ligger andetsteds : i Murmansk , i Skt . Petersborg-omrdet og tt p den finske grnse .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , i forbindelse med denne debat om udvidelsen vil jeg understrege et aspekt , der ikke direkte indgr i forhandlingerne , men som vil f stor betydning for en vellykket optagelse af de nye ansgerlande .
Det drejer sig om politiske erklringer , som lederne for ansgerlandene fra tid til anden fremstter , lidt for ofte efter min mening . Disse erklringer fremhver de bilaterale konflikter , som har skabt uenighed mellem nabolande i steuropa , der i dag sger om optagelse i EU .
<P>
Jeg tnker her f.eks. p et emne , som De selv har nvnt , hr. kommissr . Det drejer sig om den ungarske premierministers nylige voldsomme erklringer om Benes-dekreterne efterfulgt af den slovakiske premierministers , hans tjekkiske modstykkes og formanden for det tjekkiske parlaments skarpe svar p tiltale .
Resultatet af denne polemik er blevet , at topmdet i Visegrad er blevet udsat .
Her ville de fire lande Polen , Ungarn , Den Tjekkiske Republik og Slovakiet have koordineret deres holdninger inden den sidste fase af forhandlingerne , hvilket ville have vret meget hensigtsmssigt .
<P>
Jeg vil ikke her udtale mig om grundlaget for Benes-sprgsmlet .
Det har De for vrigt selv gjort p udmrket vis , hr. kommissr .
Jeg for mit vedkommende beklager imidlertid dybt denne atmosfre af gensidig mistillid , som denne polemik vidner om .
Endvidere kan man frygte , at der blandt ansgerlandenes ledere og i offentligheden stadig findes nationalistiske tendenser , der endnu er for udtalte .
Det er let at forst , at der er en strk trang til frihed og uafhngighed efter s mange rs undertrykkelse .
Da jeg selv har haft et godt kendskab til disse lande lige efter kommunismens og Sovjetunionens fald , tror jeg , at jeg har gode forudstninger for at kende og forst indstillingen og reaktionerne i disse lande .
Optagelsen i EU betyder dog ikke , at man skal glemme fortiden , men n ud over den .
Jeg har ofte beklaget , at optagelsesforhandlingerne kun er baseret p Kbenhavnskriterierne , som naturligvis er objektive kriterier , men hovedsageligt materielle .
De politiske kriterier set ud fra en psykologisk synsvinkel - sindstilstand , mentalitet , bagtanke - som selvflgelig er vanskelige at mle , spiller ikke en ret stor rolle , hvilket De ofte har gjort opmrksom p , hr. kommissr .
Jeg vil imidlertid i al venskabelighed og som en stor ven af ansgerlandene sige , at den optagelse i EU , som vi hber p , forbereder og forventer , skal ske i en atmosfre af tillid med et strkt nske om at leve sammen og ikke i en atmosfre af mistillid , ja , endog mistro .
<SPEAKER ID=25 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil takke Rdet og Kommissionen for deres arbejde , og jeg hber , at det til trods for de politiske " hurdler " , der nok skal vise sig , alligevel vil lykkes at afslutte forhandlingerne i Kbenhavn .
<P>
Men s kommer vi til nste fase , nemlig befolkningernes opbakning af projektet gennem folkeafstemninger . Og i den forbindelse vil jeg gerne tage n side op , som dkker halvdelen af befolkningerne - nemlig kvinderne .
Der er ingen tvivl om , og det har kommissrerne ogs forsikret os om , at EU ' s aquis communitaire nok skal blive gennemfrt .
Men et er formalia , noget andet er realia , og realia er jo , at kvindernes situation i ansgerlandene ikke er blevet forbedret efter murens fald .
Og jeg skal derfor sprge , om der i Kommissionens og Rdets arbejde foregr noget som helst , der tilgodeser mulighederne for , at man kan styrke kvindernes position i de pgldende lande ?
Hvis ikke der gr det , kan vi f et problem med folkeafstemningerne , vi kan f et problem med den kvindelige reprsentation ved Parlamentsvalget , og vi kan f et problem med den kvindelige reprsentation i den offentlige administration .
S jeg vil gerne bede Kommissionen og Rdet svare p , om der tages srlige initiativer med henblik p kvinderne i de pgldende lande ?
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg er ligesom mit parti og min gruppe helt enig i , at udvidelsen mod st er uafvendelig .
Men denne beslutning , der er begrundet i historiske begivenheder , m ikke f os til at glemme , at den ogs forpligter os .
Knigsberg , som i dag er en del af Rusland , er lige blevet nvnt , men den var ingen ringere end Kants fdeby , og han var en af det moderne Europas inspiratorer , og vi m huske p , at Ukraine er lige s europisk som Polen .
Og faktisk er det historiske Galizien , det andet " Galicien " , i jeblikket delt mellem Ukraine og Polen og har Krakow som hovedstad .
<P>
Vi m heller ikke glemme , at hvis Tyrkiet tiltrder , vil Europas grnser g ind i Asien .
Derfor kan denne beslutning ikke komme uden om de problemer og politiske usikkerheder , der kan markere denne proces , for vi str over for en Union p 500 millioner indbyggere , og , som det ser ud nu , 28 stater , hvis Balkanlandene ikke tiltrder .
Det krver nogle europiske institutioner , der p n gang er mere respektfulde over for mangfoldigheden og er strkere , og det rejser konkret sprgsmlet om , hvilken forfatning vi vil have .
<P>
Hvad angr de konomiske usikkerheder , var der en , der sagde , at efter 2006 kan det europiske budget forblive p 1,27 % af EU ' s BNP .
Det mener jeg er umuligt , hvis strukturfondene og de europiske politikker , srligt beskftigelsespolitikken , skal bibeholdes .
Tnk blot p tyskernes erfaring .
Selv om de har gjort sig de strste anstrengelser , har de endnu ikke formet at nedbryde forskellen mellem st og vest .
<P>
Vi m ogs tage hjde for miljproblemer , transportproblemer og desuden de problemer , der vedrrer Parlamentet , mine damer og herrer .
Vi ved ikke , om Nice-traktaten vil vre gldende , nr de lande tiltrder , men i henhold til den vil Parlamentet have 732 medlemmer .
Hvad vil der ske med udvidelsen , vil det vre 10 lande , der tiltrder ?
Jeg mener , at disse usikkerheder br analyseres grundigt .
<P>
Endelig mener jeg , at sprgsmlet om udvidelse mod st br f os til at overveje , hvilket Europa vi nsker i verden .
Et mere forskelligartet Europa br vre en magtfaktor for fred og solidaritet p verdensplan .
Det m ikke blive en militrmagt ligesom USA .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet br gre sig disse overvejelser , s man ikke bare beskriver de sm problemer , der opstr , for problemerne er mange og store .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow (GUE/NGL).">
Hr. formand , Unionen har i sin 50-rige historie allerede vret igennem flere udvidelsesprocesser . Men der har endnu aldrig vret en sdan ulighed som i den nuvrende udvidelsesrunde .
Egentlig bliver de nye medlemmer ikke optaget p et konsekvent ligheds- og solidaritetsgrundlag .
Diskussionen om Den Tjekkiske Republik er efter min mening uudholdelig .
Hvis der er nogen , der vil undersge de skaldte Benes-dekreter og stte sprgsmlstegn ved ejendomsretten , skal de respektere det folkeretlige aspekt i 2 + 4-traktaten , der blev indget i forbindelse med Tysklands genforening .
De , der gerne vil have Rusland p deres side , skal ikke trde ved siden af i Kaliningrad .
<P>
I Bruxelles tager tiltrdelsesprocessen sig snarere ud som en ensrettet gade , som hr . Schulz har talt om .
Mens vi forlanger , at ansgerlandene betingelseslst skal overtage pligter og tilpasse deres systemer til EU , skal tiltrdelsen koste s lidt som muligt .
bningen af de nye markeder er allerede i dag en god forretning for koncerner , banker og forsikringer .
Men det kan bevises , at sttten i forbindelse med tiltrdelsen af andre stater , ogs Spaniens , faldt betydeligt bedre ud .
Ansgerlandene i Central- og steuropa har i gennemsnit ikke engang opnet halvdelen af bruttonationalproduktet i EU , og de tre baltiske stater kun en tredjedel .
Produktionsniveauet i de stater ligger til dels stadig under 1990-niveauet . Det vil sige , at frtiltrdelsesydelserne er ikke blevet srlig smidige .
<P>
Det er ndvendigt med en omlgning af struktur- og samhrighedspolitikken , der sikrer , at de mindre udviklede regioner i bde de nuvrende og fremtidige medlemsstater generelt fr en rimelig sttte , men i srdeleshed grnseregionerne .
Vi har alts brug for koncepter , der virkelig kan overbevise borgerne i ansgerlandene om , at et skridt i retning af Unionen vil vre rigtigt og gavnligt for dem .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa (UEN).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p et aspekt , som man efter min mening absolut ikke kan se bort fra , og som er nrt forbundet med EU ' s udvidelse , nemlig beskyttelsen af den menneskelige sundhed , der altid har vret en hovedmlstning i alle EU-landenes udviklingspolitikker .
<P>
I Amsterdam-traktaten str der sledes , at man ved fastlggelsen og gennemfrelsen af alle Fllesskabets politikker og aktiviteter skal sikre et hjt niveau for beskyttelsen af den menneskelige sundhed .
Vi bestrber os i den forbindelse p at sikre beskyttelsen af borgernes sundhed ved hjlp af et flles og effektivt sundhedsvsen med hje kvalitetsstandarder , sdan som det foresls i EU ' s handlingsprogram for den offentlige sundhed for perioden 2001-2006 .
<P>
Eftersom det for at n disse mlstninger er ndvendigt at udarbejde specifikke politikker , der skal sikre en gradvis forbedring af den faglige kompetence og den videnskabelige forskning i medlemsstaternes sundhedsvsen , og eftersom situationen i jeblikket er sdan , at ansgerlandenes sundhedsvsen og sundhedspolitikker er klart bagud i forhold til EU ' s , er det efter min mening hensigtsmssigt snarest muligt at gre en indsats for at finde ud af , hvilke konsekvenser EU ' s udvidelse eventuelt har for den offentlige sundhed , og dette skal ske ved hjlp af undersgelser eller simulering i medlemsstaterne .
<P>
Det er ligeledes hensigtsmssigt at undersge , i hvilken grad EU ' s acquis p sundhedsomrdet reelt er blevet gennemfrt i de central- og steuropiske lande , og det er ndvendigt at tage hjde for nogle kontrolforanstaltninger for at undg , at ansgerlandenes optagelse i EU indebrer en forringelse af sundhedsvsenets kvalitetsstandard i EU-landene , ogs i betragtning af den velkendte mangel p lger og sygeplejersker .
<SPEAKER ID=30 NAME="Krarup (EDD).">
Hr. formand , denne debat rummer t overordnet budskab , nemlig at medlemskab af Den Europiske Union udgr noget i retning af den maksimale politiske lykke for medlemsstaterne og for Unionen som helhed .
Jeg ville nske , at denne antagelse var rigtig , men jeg er desvrre overbevist om , at budskabet om unionsprojektet vil afslre sig som en gigantisk og frygtindgydende illusion .
nsketnkning blokerer for en bare nogenlunde druelig realisme .
Der er nvnt flere problemer , men de problemer , der er nvnt , er ikke de afgrende .
Der er de politisk betndte problemer med Benes-dekreterne , der er Cypern-sprgsmlet , og der er konomien med de ulste problemer om landbruget og strukturfondene og s videre - og budgetproblematikken og frygten for , at medlemsstaterne , ansgerlandene , bliver andenklassesmedlemmer .
<P>
Men de afgrende , grundlggende problemer er jo ikke af politisk og konomisk art .
De afgrende problemer er , at den proces , der er tale om i forhold til st-ansgerlandene , indebrer en enorm transformation .
Det drejer sig om at tilvejebringe de retlige rammer for en transformationproces af historiske dimensioner .
Og bag disse retlige problemer , som kan vre vanskelige nok , gemmer sig jo de demokratiske problemer .
Det sidste Kbenhavnskriterium gr ud p , at der skal tilvejebringes en offentlig administration som effektivt og korrekt administrerer , anvender og gennemfrer Fllesskabslovgivningen .
Der er ingen oplysninger i de eksisterende rapporter omkring dette gigantiske problem .
Og selv om man fr en effektiv juriststand , som er i stand til at gennemfre transformationen , s vil det vre demokratisk kompromiterende , for hvordan vil man f befolkningerne med i denne proces ?
Sandhedens jeblik nrmer sig .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg var ligeledes meget tilfreds med Deres indlg , isr iden om , at vi er p vej til at udvide den europiske retsorden til flere lande , s der opstr europisk fred mellem stater , som str ved deres ansvar .
En fredelig " europisk stil " .
Jeg har derfor fuld tillid til kommissrens politik under forhandlingerne , og jeg deler hans principper .
Det er endvidere godt , at han fastholder presset til sidste jeblik , til oktober , og ikke p forhnd siger , at der i hvert fald tiltrder 10 ansgerlande .
Det afhnger fortsat af betingelserne .
<P>
Jeg vil gerne stille et klart sprgsml om udvidelsens omkostninger .
Flere kolleger har allerede vret inde p det punkt . I den forbindelse har vi ogs fra Udenrigsudvalget haft kontakt med kommissren .
Med hensyn til udvidelsens omkostninger tror jeg kommissren , nr han siger , at de ikke overskrider vores budget .
Vi har sparet , s udvidelsen kan holdes inden for budgettet .
Ikke desto mindre kommer der andre signaler fra de forskellige medlemsstater , efterhnden som de har interesse i at gre et nummer ud af det .
Italien blev netop nvnt , og jeg vil gerne nvne mit eget land , min regering , som siger , at de ekstra omkostninger bliver enorme .
Statssekretren for europiske anliggender har i kryptiske vendinger sagt , at det kan komme til at koste Nederlandene mellem 0 og 1 milliard .
Det beviser , at han a ) har en samvittighed og b ) desuden er en kampagneleder .
Det ville vre meget godt , hr. kommissr , hvis de beregninger , som laves i medlemsstaterne , og som har et helt andet resultat end Kommissionens beregninger , blev underkastet en kompetent analyse .
Det m kunne gennemfres objektivt , hvilket efter min mening er vigtigt , isr over for vores befolkninger , s man ved , hvad der er sandt , korrekt og uberettigede mareridt .
Dertil kommer , at vores problemer opstr , fordi vi ikke har revideret vores egen landbrugspolitik i tide .
Vi har ganske enkelt ikke gjort vores hjemmearbejde , men ikke desto mindre plgger vi de andre lande , at de skal gre deres - hvilket de gr - og imens beklager vi os .
Hr. formand , jeg vil endvidere gerne sige , at jeg er meget tilfreds med kommissrens udtalelser med hensyn til Benes-dekreterne .
Dem er vi alle travlt beskftigede med , og jeg har lagt mrke til , at der ogs i det nederlandske samfund melder sig foreninger med f.eks. klager i forbindelse med Polen .
Det er efter min mening meget vigtigt , at Kommissionen og Rdet gr det klart , hvilke klager der er reelle med henvisning til Kbenhavnskriterierne .
Det er meget vigtigt , at der skabes klarhed herom for at fastholde befolkningernes positive holdning til udvidelsen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg er meget taknemmelig for , at de to frste talere har nvnt den store vision , men ogs de sm problemer , der endnu mangler at blive lst .
For der er endnu adskillige hindringer , der skal ryddes af vejen , og i den forbindelse er det - som det allerede er blevet sagt - ikke alle krfter i medlemsstaterne og heller ikke i ansgerlandene , der er til meget hjlp .
<P>
Der er ingen tvivl om , at diskussionen om Benes-dekreterne er en sdan hindring .
Den historiske vurdering af disse dekreter er helt sikkert forskellig . Men det , der er relevant for tiltrdelsen - og jeg er meget taknemmelig for , at kommissren har taget dette emne op - er udelukkende sprgsmlet , om dekreterne den dag i dag stadig har en diskriminerende virkning , og det vil sige , om der er bestemmelser i retssystemerne , der er relevante i dag , men i modstrid med acquis communautaire .
Sdanne bestemmelser og virkninger skal ryddes af vejen . Det glder mig , at den tjekkiske og slovakiske regering nu ogs er enig i det .
Hverken en revision af Benes-dekreterne eller en forankring af disse dekreter i EU-traktaterne kan hjlpe os med at opbygge et nyt Europa .
I stedet for at fortabe os i nationalistiske guerillakrige , burde vi rette opmrksomheden mod visionen om et stort Europa .
<P>
Udvidelsesrunden 2004-2005 vil skabe tilfredshed i mange ansgerlande , men skuffelse hos dem , der str udenfor .
Mske skal vi ikke kun give disse lande yderligere finansiel sttte til at gennemfre deres reformer , men vi br ogs nvne en orienterende dato for deres tiltrdelse - vel at mrke en dato , der er realistisk , og jeg lgger vgt p realistisk - hvis de gr tilsvarende fremskridt .
Man kan frygte , at en tiltrdelse ellers vil blive trukket i langdrag , navnlig for Rumnien og Bulgarien .
Samtidig m man overveje , om der ikke skal optages nye lande p ansgerlisten , og her tnker jeg i jeblikket udelukkende p Kroatien .
<P>
Med hensyn til Tyrkiet m man igen overveje , hvordan man kan g ind p deres nsker , som Tyrkiet har formuleret som kompensation for deres hjlp - der ganske vist endnu ikke skinner s tydeligt igennem - i Cypern-sprgsmlet .
Her skal det ogs understreges , at en dato for pbegyndelsen af forhandlingerne med Tyrkiet afhnger af , om de politiske Kbenhavnskriterier bliver opfyldt .
Eftersom det er en kendsgerning , at grnserne i det fremtidige Europa bliver mere og mere synlige , mener jeg i vrigt , at vi allerede nu langsomt skal overveje , hvordan de stater , der set fra mit synspunkt fortsat vil st uden for EU , som f.eks. Rusland og andre stater fra Middelhavsomrdet , politisk og organisatorisk kan blive knyttet endnu tttere til EU .
I Europa er der jo ikke kun EU , men der er ogs andre stater , som vi nsker at opbygge et nyt , fremtidsorienteret og strkt samarbejde med , hvis vi vil bevare et strkt EU .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm (ELDR).">
Hr. formand , da vi den 9. november 1989 stod foran fjernsynet og s demokratiberusede mennesker kaste sig over Berlinmuren , flte vi alle historiens vingesus .
Allerede samme nat begyndte udvidelsesprocessen eller genforeningen af Europa , som Den Liberale Gruppe hellere vil kalde det .
<P>
Nu str vi p trskelen til at skabe et forenet Europa , et EU for hele kontinentet .
Det er selvsagt intet mindre end en historisk sensation .
<P>
Nu m vi alts g et skridt videre end retorikken , og s handler det om hrde kendsgerninger , nemlig penge , jord og gamle grnsekonflikter .
Hvem sagde , at det ville blive let ?
Hvem troede , at det ikke ville komme til at koste noget ?
Hvem troede , at vi ikke skulle gre nogle ofre ?
Selvflgelig har udvidelsen en pris , men den er det vrd .
<P>
Der er selvflgelig stadig meget , der skal lses , men vi m ikke drukne i detaljer .
2002 er et yderst betydningsfuldt r for udvidelsen , men det er ogs et valgr i seks medlemslande og tre ansgerlande .
Europa-sprgsmlene bliver meget betydningsfulde , men der er en meget stor risiko for , at de indenrigspolitiske hensyn overskygger Europa-sprgsmlene og udvidelsen .
Derfor er der brug for et energisk europisk lederskab og handling fra Kommissionens side for at fremskynde processen i disse afgrende mneder .
2002 m ikke blive et spildt r .
Udvidelsen m ikke forsinkes .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , kommissr Verheugens udtalelser om Benes-dekreterne , som jeg bifalder meget , markerer en ndring i Kommissionens holdning , der er vrd at bemrke .
Hr. kommissr , der blev til mange af initiativerne hele tiden stillet bilaterale sprgsml , der ikke br stilles i forbindelse med de europiske udvidelsesforhandlinger .
Jeg bifalder i hj grad , at De nu har afklaret denne tydeligvis uholdbare situation , og det skal De have ros for . Tilsyneladende skete det p baggrund af det indtryk , man fik under den bne diskussion , som hr .
Zeman satte i gang .
Han er i den grad get for vidt , og det vil jeg endnu en gang understrege her . Han kom med de mest grusomme udtalelser - nemlig at rde israelerne til at behandle palstinenserne p samme mde , som tjekkerne behandlede Ungarn og sudetertyskerne efter Anden Verdenskrig .
En sdan tankegang hrer under ingen omstndigheder hjemme i EU .
Derfor hilser jeg det meget velkomment , hr . Verheugen , at De har sat en stopper for diskussionen om disse dekreter i forbindelse med det europiske retssystem , og ogs har erkendt de politiske og moralske sprgsml , der er i modstrid med EU ' s retssystem , og som faktisk er forldet , fordi de fremover ikke lngere vil have retsvirkning i EU , og nu handler det om , at vi i nden af godt naboskab skal srge for , at de ikke udgr nogen hindringer for udvidelsen .
<P>
Der opstr i den forbindelse nogle sprgsml , der skal afklares .
Hvis dekreterne ikke har nogen virkning , som den tjekkiske regering jo ogs hvder , hvorfor bliver de s ikke ophvet , s der ikke lngere sker misforstelser ?
Men hvis de har virkning og stadig har retspraksis , hvilket der desvrre er meget , der tyder p , hvordan kan de s forenes med det europiske retssystem ?
Men frem for alt har jeg et meget vigtigt sprgsml : Hvordan forholder den tjekkiske regering sig til udvandringer og i srdeleshed til fordrivelser af hele etniske grupper - alts til noget , der bliver betegnet som etnisk udrensning , som vi desvrre har mttet lre at leve med ?
<P>
Derfor er det i hj grad gldeligt , at Udvalget om Udenrigsanliggender nu vil ivrkstte sagkyndige undersgelser , for disse sprgsml vedrrer ikke kun EU ' s selvforstelse som et retsfllesskab , men de er EU ' s brende grundlag .
Disse sprgsml skal afklares , inden vi reelt kan afslutte udvidelsesprocessen med succes .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , udvidelsen af EU er en krvende proces .
Det er en krvende proces for 500 millioner mennesker i Europa . 500 millioner mennesker i de 15 EU-medlemsstater , men ogs i de lande , der nsker at blive optaget .
Men hr . Verheugen , det er ikke en krvende proces - sdan som De har sagt - som vi ikke lngere kan komme ud af , men det er en krvende proces , som vi nsker at gennemfre , fordi vi vil skabe et solidarisk fllesskab for et fremtidigt Europa , hvor kommende generationer kan arbejde i fred med hinanden p et godt socialt fundament p kologisk optimale betingelser og med en sund konomi .
<P>
Denne krvende proces skal have betydning for os , ikke kun nr det drejer sig om personlig indsats , politikernes indsats eller om at appellere til befolkningens sttte , men ogs nr det drejer sig om helt konkrete tal for dette projekt , og det vil sige , at vi naturligvis skal overveje , hvordan vi ogs finansielt kan gre rede for de enkelte tiltag , og det er ikke kun en frygt blandt befolkningen , men det er ogs et vigtigt emne .
Som medlem af Budgetudvalget er jeg i sagens natur i srlig grad opmrksom p det .
<P>
Vi har nu hrt , at hele processen skal kunne afvikles inden for rammerne af de overslag , der blev vedtaget i Berlin i 1999 .
Alt det , som Kommissionen har fremlagt , er der principielt penge nok til indtil 2006 .
Men i alle disse talkolonner er der naturligvis nogle punkter , vi skal diskutere .
Et af punkterne har hr .
Verheugen selv vret inde p . Det er urimeligt , at de nye lande skal vre nettoydere fra begyndelsen .
Man kan ikke forlange , at de lande , der kun bliver bevilget 50 % af bruttonationalproduktet i forhold til de nuvrende medlemsstater , skal vre nettoydere , lige s snart de tiltrder , fordi indbetalingen skal ske direkte , men tilbagebetalingen vil frst ske med en vis forsinkelse .
<P>
Vi har beskrevet frtiltrdelsessttten i disse finansielle overslag . Frtiltrdelsessttten tog oprindeligt udgangspunkt i , at de frste lande allerede ville blive optaget i 2002 .
Det blev de ikke . Alligevel bliver de 3 milliarder fordelt ligeligt over rene .
Hvis der reelt bliver optaget 10 lande i 2004 , vil resten af de 3 milliarder blive fordelt p to lande , nemlig Bulgarien og Rumnien .
Vi m diskutere , hvordan dette principielt skal forsts , og hvordan det skal realiseres .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at vi ogs m overveje , hvad der skal ske efter 2006 . Man kan ikke bare sige , at der er penge nok indtil 2006 , og derefter skal det nok g .
De har sagt , at forholdet mellem strukturfonde og landbrugspolitik er 75 : 25 .
I vores nuvrende budget er forholdet 45 : 35 , og det er til fordel for landbrugspolitikken .
Vi kan slet ikke foretage en s voldsom ndring , at det til den tid vil stemme overens med det , De lige har sagt .
Det vil sige , vi skal diskutere det videre forlb nje .
Det vil vi i Budgetudvalget forflge meget konstruktivt , men ogs meget kritisk .
<P>
Hr. formand for Rdet , De introducerede os jo allerede til emnet i morges .
Med al respekt for Dem og Deres funktion har jeg en bn til Dem .
Under hele Deres tale blev Europa-Parlamentet ikke nvnt n eneste gang som en af medspillerne i udvidelsesforhandlingerne .
Vi er budgetlovgiver ligesom Rdet .
Det ville vre fint , hvis De ville tage hensyn til det fremover .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Caveri (ELDR).">
Hr. formand , man har forlangt meget af ansgerlandene og opstillet en lang rkke kriterier , men af og til er det godt at overveje , hvilke pligter vi har , og jeg vil nvne tre af dem .
<P>
Man skal frst og fremmest forklare offentligheden , hvad udfordringen indebrer .
Efter min mening bliver der ikke givet nok information i EU-landene .
For det andet skal man overveje samhrighedspolitikken og inddrage punkterne fra Kommissionens anden rapport .
Man skal imidlertid prioritere at kontrollere udgifterne til udvidelsen .
Endelig skal man overveje sprgsmlet om fderalisme og demokrati i Europa i forhold til udvidelsen .
Det er rigtigt , at det nu indgr i konventets daglige arbejde , men der er imidlertid et nglesprgsml tilbage , nemlig at vi skal have mere demokrati i Europa .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg har lyttet meget opmrksomt til bde rdsformandens og Kommissionens udtalelser .
Jeg har to sprgsml .
Jeg har endnu ikke forstet , hvad De agter at gre med Bulgarien og Rumnien .
Det er sikkert et skridt fremad , De tager , men jeg har ikke forstet hvordan , og jeg forstr slet ikke , hvilke langsigtede ml vi har for fremtiden for resten af Balkan , hvor vi med de beslutninger , vi har truffet indtil nu , har skabt et sort hul i hjertet af Europa .
<P>
Det andet sprgsml er flgende : Jeg er optimist og tror p , at de frste tiltrdelser snart vil vre undertegnet .
Har vi tnkt p , at ansgerlandene , som s bliver medlemslande , skal lre at arbejde i Europa-Parlamentet , og at vi , som vi har gjort tidligere , skal have reprsentanter fra deres parlamenter her i Parlamentet i Strasbourg og i Bruxelles , indtil der er valg til Europa-Parlamentet ?
Har vi forudset , hvilke justeringer det krver med hensyn til budgettet samt den tekniske sttte ?
Det mener jeg , vi br gre som et ndvendigt initiativ og et meget positivt signal at sende til ansgerlandene allerede nu .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , Udvalget om Udenrigsanliggender har bestilt en ekspertudtalelse fra en juridisk sagkyndig vedrrende Benes-dekreterne .
Det glder mig meget .
Efter min mening er de ikke kun et bilateralt problem , for de anvendes stadig i juraen , og derfor m man sprge , om det er foreneligt med artikel 6 i Amsterdam-traktaten .
Desvrre er de endnu ikke blevet nvnt med et eneste ord i fremskridtsrapporterne .
<P>
Kommissr Verheugen mener , at Benes-dekreterne ikke kun er et juridisk problem , men ogs et politisk og moralsk problem .
De etniske udrensninger og fordrivelser under de seneste Balkan-krige har uden tvivl pvist en europisk dimension .
Det er det , der er essensen i Benes-dekreterne .
Allerede i 1992 konkluderede folkeretseksperten Felix Ermacora i en ekspertudtalelse om Benes-dekreterne , at de var uforenelige med den gldende folkeret .
Det indikerer , at de heller ikke kan vre forenelige med EU-lovgivningen .
Jeg imdeser virkelig resultatet af denne udtalelse med spnding og ligeledes Kommissionens og Rdets reaktion .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand for Rdet , hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , en historisk begivenhed som udvidelsen kan kun finde sted , hvis der er meget bred enighed om den .
Jeg vil understrege her , at det er ndvendigt at opn enighed p det finansielle omrde .
<P>
I de seneste r har EU fungeret ved hjlp af en flerrig aftale , der kommer til udtryk i de skaldte finansielle overslag , og som har gjort det muligt gennem denne enighed at opn to grundlggende ting : den interinstitutionelle fred - som er meget vigtig for udarbejdelsen af et rligt budget - og en flerrig finansiel programmering , som er et meget nyttigt instrument for budgetpolitikken .


<P>


Alle i Parlamentet husker , hvor vanskeligt det var i Berlin i 1999 at blive enige om de sidste finansielle overslag , som er gldende til 2006 , og vi er alle klar over , hvor overordentligt vanskelig forhandlingen om de nye finansielle overslag frem til 2013 vil blive med nogle nye aktrer her i Parlamentet og med de nye medlemsstater i Rdet , to budgetmyndigheder under meget nye omstndigheder .

<P>
Bl.a. skal den nye finansielle overenskomst ndvendigvis tage hjde for virkningerne af en flles landbrugspolitik , der er reformeret , den reelle konvergens i de nuvrende ml 1-regioner - som vil vre pvirket af den statistiske effekt - og de nye medlemsstaters absorptionsevne .
Det vil ogs blive ndvendigt med en ny beslutning om egne indtgter og om loftet for dem - som p nuvrende tidspunkt er p 1,24 % - der skal godkendes af medlemsstaterne .

<P>
Nr alt kommer til alt , br forhandlingen om nogle nye finansielle overslag mske ikke begynde , fr der er sikkerhed for , at der kan opns fuld enighed mellem alle parter .
Hvis den eksisterende finansielle ramme kunne klare udvidelsen , burde vi nok forlnge dens gyldighedsperiode , indtil vi har en samlet vurdering af den nye finansielle situation .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , der er ingen tvivl om , at landbruget , som der forhandles om i jeblikket , er et af de vanskeligste kapitler i udvidelsesprocessen .
Derfor vil jeg med det samme forklare en ting . Der m ikke vre - og det vil der heller ikke komme - en forbindelse eller en sammenkdning mellem en reform af den flles landbrugspolitik og landenes tiltrdelse , selv om mange gerne vil opfatte det sdan .
De to ting skal holdes adskilt , men det betyder ikke , at der ikke er en lang rkke krav og bestemmelser , som begge parter skal opfylde .
Der skal for det frste sikres en fuldstndig gennemfrelse af acquis communautaire , navnlig med henblik p veterinr- og fytosanitromrdet , kvalitetsstandarder for fdevaresikkerhed samt overholdelse af bestemmelserne for dyrebeskyttelse .
Der er ingen tvivl om , at der i den forbindelse vil komme mange forenklede , midlertidige overgangsbestemmelser inden for mange sektorer .
Endvidere skal Sapard-programmet , der sttter frtiltrdelsesforanstaltningerne , omsider gennemfres i fuldt omfang , for det , der hidtil er sket p dette omrde , har ikke vret tilfredsstillende .
Vi sttter ogs Kommissionens forslag om , at de direkte betalinger til de nye medlemsstater frst og fremmest skal ydes etapevis og i form af produktionsuafhngig arealsttte efter tiltrdelsen , og at midlerne til produktionsuafhngige udviklingsprogrammer i landdistrikterne skal udvides betydeligt , s der ikke opstr sociale forskelle i de nye lande som f.eks. Polen .
Landbruget og udviklingen af landdistrikterne er stadig en central faktor i disse lande , og sdan vil det vre i lang tid .
Og i vrigt ikke kun dr !
Det glder for hele EU , at det multifunktionelle landbrug i alle dets facetter skal danne grundlag for sttten og sledes udbygge den anden sjle endnu mere og ikke kun med henblik p WTO-forhandlingerne .
<P>
Jeg vil endnu en gang gre klart , at solidaritetstanken , der dominerer og kendetegner Fllesskabet , hverken m undergraves eller afskaffes .
Det betyder ganske vist ikke , at den flles landbrugspolitik ikke skal reformeres , og det glder bde for de nuvrende medlemsstater og ansgerlandene - med eller uden udvidelsen .
De reprsentanter inden for landbruget , der mener , at der ikke er behov for en reform af den flles landbrugspolitik , er med den indstilling udelukkende medvirkende til , at landbruget hurtigt gr til grunde , og det er jo ellers dem , der altid taler s hjlydt om , at landbruget skal bevares .
<P>
Henvendt til formandskabet vil jeg gerne sige , at det mske nu begynder at g op for mange , at det under forhandlingerne om Agenda 2000 i 1999 undertiden ville have vret mere formlstjenligt , hvis man havde tnkt mindre nationalt og mere europisk .
For slgtsgrde vil - og m - ikke lngere eksistere , vel hr. rdsformand ?
Parlamentet nsker en udvidelse og dermed en genforening af Europa , og jeg er helt sikker p , at forhandlingerne om landbrugskapitlet ikke vil bryde sammen . Det skal kommissr Fischler og Gnter Verheugen nok srge for .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Bge (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil med det samme minde om , at Europa-Parlamentet ikke kun skal kunne godkende udvidelsesaftalen for hvert enkelt land , men ogs de tilsvarende bevillingsoverfrsler i henhold til artikel 25 i den interinstitutionelle aftale med et absolut flertal blandt medlemmerne og tre fjerdedele af de afgivne stemmer , og derfor er det godt , at bde Kommissionen og Rdet inddrager Parlamentet i forhandlingerne lige fra begyndelsen .
<P>
Hvad handler det s om ?
Frst og fremmest handler det om at gennemg midtvejsvurderingen , sdan som den blev vedtaget i Berlin under det tyske formandskab .
For det andet handler det om at forberede en videreudvikling af Fllesskabets politikker efter 2006 , stadig under hensyntagen til den tidsmssige parallelitet mellem udvidelsen mod st og WTO-forhandlingerne , og jeg siger udtrykkeligt , at for store ambitioner kan vre en trussel mod tidsplanen for udvidelsen .
Jeg vil ogs gerne understrege , at jeg anser de aktuelle forslag fra Kommissionen , f.eks. inden for landbrugspolitikomrdet , for at vre budgetmssigt forsvarlige .
<P>
Det handler uden tvivl ogs om , at man inden for strukturpolitikken skal tale om , hvordan vi kan udvikle tilpasningsmodeller i forbindelse med strukturfondene .
Her er jeg helt enig med hr . Walter .
Det skal vi ogs diskutere , i tilflde af at vi skal have srordninger i forbindelse med Samhrighedsfondene .
Skal disse kun glde indtil 2006 , eller bliver det fastlagt , at de ogs skal glde efter 2006 ?
Her er det stadig nogle detaljer , der skaber problemer .
Men vi skal ikke gre os nogen illusioner . Vi skal ogs undersge , om den mangelfulde gennemfrelse af frtiltrdelsessttten hidtil har vret en indikator for ansgerlandenes evne til at gennemfre processen og tiltrdelsen af EU , eller om det er os , der har gjort tingene s kompliceret , at ingen nogensinde vil blive frdige .
<P>
Derfor hber jeg , at konventet finder frem til nogle overbevisende resultater med henblik p institutionernes handlekraft og kompetence , som er ndvendig , og jeg vil gerne tilfje , at jeg personligt har min tvivl , om det , som vi i jeblikket diskuterer med henblik p handlekraft og sprogregulering , i virkeligheden er den endegyldige lsning .
Vi skal frem for alt vre opmrksomme p n ting , nemlig at vi har brug for lsninger , der krver et flertal , og som ikke kun fr sttte i de parlamentariske organer , men ogs blandt befolkningen i bde de nye og gamle EU-medlemsstater .
Med dette i tankerne skal vi i fllesskab g i gang med arbejdet !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , det er blevet sagt , at denne proces er uundgelig , og at den ikke er til at standse , men det er en proces , der skal styres .
Vi m anerkende den indsats , som disse lande har gjort , men samtidig m vi ogs stille os selv nogle sprgsml om de vanskeligste punkter i denne proces .
Som det allerede er blevet sagt , er Bulgarien og Rumnien lande , der er bagud , og som ligger i et omrde - nemlig Balkanomrdet - der i sig selv er kritisk historisk set , hvilket vi husker . Det er et omrde , som har forrsaget katastrofer i det sidste rhundrede .
Hr. kommissr , hr. rdsformand , hvad agter man at gre for at fremskynde Balkanomrdets integrationsproces og tilnrmelse til EU ?
<P>
Det andet punkt , som jeg gerne vil tage op , er forbindelserne til Middelhavslandene .
Der eksisterer en form for skeljethed her i Parlamentet . P den ene side klappede vi nemlig for to timer siden alle sammen ad det initiativ , som vores formand foreslog os , og som tog sigte p en anderledes og mere aktiv deltagelse i fredsprocessen i Palstina , og p den anden side ligger Middelhavspolitikkerne stort set stille efter mdet i Barcelona .
Hvordan kan vi forestille os , at det er muligt at fre en effektiv dialog , hvis vi ikke er i stand til at forst , at vi ogs kan fremme freden ved hjlp af en konkret sttte ?
<P>
Endelig vil jeg gerne tale om noget , der optager befolkningen .
Jeg var glad for at hre , at vi fr en konsekvent pakke , hvad landbrugspolitikkerne og strukturfondspolitikkerne angr .
Befolkningen er mistroisk over for udvidelsesprocessen , og det glder ikke mindst befolkningen i EU-landene .
Man er selvflgelig mere eller mindre lydhr over for sprgsmlet , men nr alt kommer til alt , er mistroen til stede i alle medlemsstaterne .
Derfor er det efter min mening ndvendigt at give nogle svar .
<P>
Det sidste punkt er sprogene .
Her henviser jeg til det , som hr . Bge sagde lige fr .
Vi br efter min opfattelse holde fast ved princippet om flersprogethed .
Med den stadige udvidelse tager vi p den ene side en historisk udfordring op , som vi bestemt ikke nsker at g glip af , men p den anden side skal vi ogs srge for , at vi ikke mister vores kulturers og befolkningers identitet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede min forberedte tale med at takke kommissr Verheugen for , at han har sat Benes-dekreterne p dagsordenen og dermed gjort det , som Europa-Parlamentet flere gange har understreget i adskillige beslutninger , nemlig at ppege , at dette sprgsml i hj grad har en europisk dimension .
Hr. kommissr , De har med rette gjort opmrksom p , at der opstr juridiske problemer , men ogs politiske og moralske problemer , som absolut er relevante for integrationsprocessen .
Jeg bifalder i hj grad - og sttter det ogs - at De i den forbindelse har opmuntret den tjekkiske regering og den tjekkiske offentlighed til at gre alt , s der kan sttes en stopper for Benes-dekreterne - sfremt nogle f af dem stadig har diskriminerende virkninger p det juridiske omrde - og dermed bliver de forhindringer , der kunne vre for udvidelsen , ogs ryddet af vejen .
Jeg beklager meget , at visse parlamentsmedlemmer har bemrket , at udvidelsen jo er uundgelig .
Det er , som om vi nu m gre alt for at fremskynde denne proces yderligere , fordi den jo alligevel ikke kan forhindres !
Men denne proces skal ikke bare forhindres - den er derimod strkt nsket , og vi nsker den noget s inderligt !
<P>
Netop udvidelsen med de central- og steuropiske lande og med de nordlige lande overvinder jo de historiske byrder , som blev os til del fra Jalta , og overvinder i sidste ende en deling af Europa og er en fordel for os alle , navnlig for lande som strig og Tyskland , der umiddelbart vil f fordel af de nye vkstmarkeder , der ligger lige uden for deres hoveddr !
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , de 45 r , EU har eksisteret , bekrfter KKE ' s konstatering , at det blev oprettet for at tjene storkapitalens interesser og ikke befolkningernes interesser , som nogle pstr .
Arbejdstagerne i EU har isr igennem de sidste 10 set deres rettigheder blive begrnset eller ophvet .
<P>
Det sker med arbejdsmarkedsrelationer , forsikringsmssige rettigheder , demokratiske frihedsrettigheder og lnninger .
Arbejdslsheden , fattigdommen og undertrykkelsen breder sig .
De sm og mellemstore virksomheder p landet og i byen udslettes .
Der trffes hele tiden foranstaltninger , som styrker de store konomiske interessers mere og mere enerdige magt .
Der er ved at blive opbygget et EU , som ikke modstter sig USA ' s barbariske adfrd , men i stedet samarbejder eller konkurrerer med landet p dets farlige , vanvittige vej , som kan fre til hele klodens delggelse .
<P>
Befolkningerne i ansgerlandene har sledes ikke noget positivt i vente , hvad angr deres vitale interesser .
Allerede under frtiltrdelsesforholdet smager de de bitre frugter af omstruktureringer , udenlandsk kapitals rveri af offentlig ejendom , ophvelse af deres store sociale landvindinger , styrkelse af de lokale udbyttere , som ofte tilhrer mafiaen , og som EU har valgt som sine foretrukne partnere .
<P>
Det er grunden til , at KKE af solidaritetsflelse over for ansgerlandenes befolkninger foreslr dem at kmpe imod denne proces .
Hvad angr Palstina , vil jeg ogs i dag opfordre EU til at indstille enhver form for konomisk sttte til Israels forbryderiske regering samt alle relationer til regeringen , som vedrrer vben , for at f den til at standse den forbrydelse , den begr mod den palstinensiske befolkning .
<SPEAKER ID=45 NAME="Piqu">
Hr. formand , mange tak til alle de medlemmer af Parlamentet , der har holdt indlg .
Jeg har lyttet meget opmrksomt til dem .
Der er desvrre ikke tid til , at jeg kan kommentere hvert enkelt , selv om jeg gerne ville .
Jeg synes , at denne udveksling af ider og indtryk har vret meget nyttig for alle parter , og den bekrfter det gode samarbejde , der er mellem EU ' s institutioner , navnlig mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
Men jeg har nogle generelle kommentarer , som kan vre relevante .
<P>
Jeg tror , at langt de fleste , nsten uden undtagelse , sttter det store projekt , som udvidelsen er .
Og desuden er der en erkendelse af , at vi br overholde de tidsplaner , som vi har fastsat , s mange af de lande , der i dag er ansgerlande , kan optages og deltage i det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Der er blevet talt om , at udvidelsen er historisk , og det er helt rigtigt .
Det er et politisk projekt , men det er ogs et historisk projekt , der har til forml definitivt at genforene Europa efter den opdeling , som var markeret af den kolde krig og terrorbalancen efter opdelingen af Europa i blokke .
Men det er rigtigt , at vi med udvidelsen sandsynligvis ikke vil vre i stand til at sige , at vi afslutter den europiske integration set ud fra et geografisk synspunkt .
<P>
Vi taler alle sammen om op til 10 lande - og det vil jeg tale om nu - for at kunne afslutte forhandlingerne ved udgangen af 2002 .
Vi arbejder p det , og der er stadig mange vanskeligheder og forhindringer .
Nogle af Parlamentets medlemmer har talt om situationen i Bulgarien , Rumnien , Tyrkiet , Balkanlandene og Ukraine .
<P>
Jeg vil sige , at vi ofte , nr vi kritiserer den nuvrende europiske integrationsproces , glemmer , at den europiske integration og selve Unionens politiske projekt helt tydeligt er historien om en succes , der begyndte med seks og i dag bestr af 15 , om meget kort tid kan vi blive 25 , senere 27 og 28 , og hvem ved , om vi bliver mange flere i fremtiden .


<P>
Ingen vil tilslutte sig en fiasko , en klub , der ikke fungerer godt , det normale er , at alle vil tilslutte sig noget , som det er tilfldet her , der fungerer godt og falder heldigt ud .
<P>
Jeg vil fremhve Balkanlandene , der bde er stlige og vestlige .
Det samme glder Bulgarien og Rumnien .
Jeg har sagt i mit indlg - og kommissr Verheugen har bekrftet det - at vi skal sende meget entydige , meget serise og meget positive signaler til Bulgarien og Rumnien med henblik p at bne alle kapitlerne med dem i lbet af de kommende mneder og fremskynde forhandlingerne om deres fremtidige tiltrden mest muligt .
For de lande er det europiske perspektiv srlig vigtigt , som det var det for mit land i sin tid .
<P>
For Spanien var Europa altid et symbol p frihed , demokratisk konsolidering , social retfrdighed , modernisering og konomisk fremskridt .
Sdan er det ogs for de lande , og de har njagtig den samme ret , som vi havde i sin tid , til at kunne blive en del af EU .
Og p et senere tidspunkt vil det samme gre sig gldende for de vestlige balkanlande .
<P>
Hvad er det , vi tilbyder de lande ?
Et perspektiv , en udsigt til integration .
Vi tilbyder dem muligheden for at fortstte med deres demokratiske konsolidering og deres interne reformer , for der er ikke noget alternativ til perspektivet om og udsigten til den europiske integration .
<P>
Det vil vre det bedste middel til at forhindre , at konfrontationerne sker igen , og at den krigstilstand , som disse lande har oplevet for forholdsvis kort tid siden , gentager sig .
Derfor er EU i gang med inden for rammerne af stabilitetspagten at ivrkstte stabiliserings- og associeringsaftaler med flere af de lande .
De er p forskellige trin , men det er vores klare ml , at de alle sammen p et tidspunkt kan sge om optagelse i EU .
<P>
Det er det projekt , vi er i gang med , og derfor er det s vigtigt , at vi nu gr tingene ordentligt .
Vi skal vre serise , krvende , disciplinerede og realistiske .
Jeg lyttede opmrksomt , da nogle medlemmer af Parlamentet talte om at tage de finansielle overslag op igen og sagde , at udvidelsen ikke bliver gratis .
Den bliver ganske vist ikke gratis , men den vil blive finansieret inden for rammerne af de finansielle overslag , som vi er blevet enige om , og det er noget helt andet .
<P>
Jeg har ogs lyttet til nogle indlg om , at reformerne af de flles politikker br overvejes .
Det er klart , men hvem siger i dag - det vil jeg gre helt klart - at de debatter , bde om de finansielle overslag og om reformerne af de flles politikker , skal blandes sammen med tiltrdelsesforhandlingerne .
Man m vre klar over , at det ville betyde , at tidsplanerne for udvidelsen ikke kan overholdes . De , der nsker udvidelsen og nsker , at vi overholder de tidsplaner , vi har fastsat , br vide , at enten handler vi derefter , eller ogs nr vi det ikke .
Jeg mener , at Rdet og Kommissionen er helt enige p det punkt , og det hber jeg naturligvis ogs , at Parlamentet er .
Kun p basis af stor enighed vil vi kunne gre det , som alle borgerne forlanger af os .
<P>
Jeg vil slutte med en sidste kommentar , som jeg ogs finder relevant .
EU har en klar politisk vilje med hensyn til udvidelsen .
Men den politiske vilje betyder ikke , at der allerede er truffet politisk beslutning om , at forhandlingerne med de 10 ansgerlande ndvendigvis skal afsluttes inden rets udgang .
<P>

Den politiske vilje er helt ndvendig , men ikke tilstrkkelig , for det er pkrvet , at vi fortsat gr fremskridt i forhandlingerne , og at ansgerlandene beviser deres forvaltningsmssige , retlige og ikke mindst politiske evne , ikke bare til at gennemfre EU ' s acquis i deres lovgivninger , men ogs til , at vi alle sammen er overbevist om , at de er i stand til at hndhve det , for i modsat fald vil det g drligt for bde de nuvrende medlemmer og for dem .
Og vi er alle sammen ansvarlige for , at det gr godt .

<P>
Jeg hber , at EU ' s klare politiske vilje er sammenfaldende med ansgerlandenes klare politiske vilje til at gre det , de br gre , s vi til sin tid kan trffe politisk beslutning om at afslutte forhandlingerne med 10 lande til at begynde med og flere siden hen .
<SPEAKER ID=46 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne rette en stor tak til Parlamentet for den store sttte , som formandskabet og Kommissionen har fet i forbindelse med udvidelsesprocessen , og jeg mener , det er meget vigtigt , at dette fllesskab og samarbejde fortstter .
<P>
Jeg har et par ganske korte bemrkninger . For det frste lader det til , at jeg endnu en gang er ndt til at understrege , at vi ikke igen skal skabe nye udvidelsesbetingelser , hvor nskeligt det end mtte vre at fremskynde visse reformer inden for politikkerne og inden for opbygningen af EU .
Hvor meget jeg end kan forst , at man bruger udvidelsen som et argument for at fremskynde det , vil jeg gerne advare imod enhver form for sammenkdning , fordi det i ansgerlandene udelukkende kan opfattes som en ny yderligere hurdle og som en bekrftelse af mistanken - der jo alligevel er der - om , at hver gang ansgerlandene er tt p mlet , ndrer vi ved mlstningen , s den rykkes lngere bort .
Det gr ikke !
<P>
Jeg forstr heller ikke , hvor f.eks. problemet med konventet ligger .
Hvorfor skal de nuvrende ansgerlande som nye medlemmer ikke allerede nu deltage fuldt ud p lige fod med de andre medlemsstater i beslutningerne om konventets resultater ?
Hvis der er nogen , der tror , at det kan de ikke , s tager de fejl .
<P>
Jeg vil indtrngende advare mod den holdning , at vi hurtigt skal gemme vores slvtj og vrdifulde porceln af vejen , inden de uvorne brn fra st kommer til .
De , der nrmer sig udvidelsen med denne holdning , har slet ikke forstet hele den historiske dimension af dette problem !
<P>
Den anden bemrkning vedrrer finanserne .
Reprsentanterne fra budgetmyndigheden m gerne formane mig om , at Kommissionen skal holde sig til budgetmyndighedens retningslinjer .
Men hvis De nsker , at vi skal bruge flere penge , vrsgo , s skal De bare blive enig med Rdet om , at der skal vre flere penge til rdighed .
S lnge det ikke er tilfldet , vil Kommissionen holde sig strengt til de retningslinjer , vi har fet af Rdet og Parlamentet .
Og jeg vil gerne understrege , at det er nok .
Det ville vre helt meningslst at stille flere penge til rdighed , fordi vi allerede nu har net grnsen for , hvad vi kan forsvare i ansgerlandene med henblik p fradrag for udgifter .
Det er ganske enkelt ikke rigtigt , at de bliver behandlet drligere end de nuvrende medlemmer .
Mlt i forhold til deres bruttonationalprodukt fr de kommende nye medlemmer vsentligt mere hjlp fra det europiske budget end de nuvrende samhrighedslande .
<P>
Men denne fremstilling af , at vi her mler med to mlestokke , er kun rigtig i den henseende , at ansgerlandene bliver begunstiget p en vis mde .
Men under alle omstndigheder bliver de ikke forfordelt .
<P>
Som en sidste bemrkning til hr . Oostlander vil jeg sige , at der er snesevis af undersgelser , ogs fra Nederlandene , der viser , at omkostningerne i forbindelse med udvidelsen i virkeligheden er meget hjere , end vi har beregnet .
Alle disse undersgelser , ogs de nederlandske , har t fllestrk , nemlig at de alle tager udgangspunkt i politiske antagelser , som ikke vil g i opfyldelse .
De gr f.eks. ud fra forhandlingsresultater , som vi ikke har set , og som vi heller ikke vil komme til at se fremover .
Men det er klart , at hvis vi vil forhandle ud fra , at hele EU ' s acquis p miljomrdet skal vre gennemfrt i de nye medlemslande inden 2005 , s koster det 130 milliarder euro , og s skal de 130 milliarder euro jo skaffes til veje .
Men sdan forhandler vi netop ikke .
Vi forhandler p en sdan mde , at vi kan holde os inden for rammerne af de finansielle muligheder , og vi indgr ingen finansielle forpligtelser for perioden efter 2006 .
Jeg skal dog ikke erklre over for Europa-Parlamentet , at det slet ikke er muligt at forhandle p en sdan mde , at der opstr ikke dkkede finansielle forpligtelser fra Parlamentet og budgetmyndigheden .
De ville dog aldrig godkende en udvidelsesaftale , hvis den indeholdt finansielle risici .
Der er ingen finansiel risiko forbundet med udvidelsen .
Jeg har en formodning om , hvad rsagen er til de diskussioner om nogle bestemte dokumenter , der er i gang i nogle af medlemsstaterne .
Men som medlem af Kommissionen kan jeg desvrre ikke give udtryk for , hvad jeg mener om det .
<P>
Henvisningen til , at EU ' s budget hverken tillader skatteforhjelser eller gld , og at vi alts i virkeligheden ikke kan planlgge mere end ud fra de bidrag , medlemsstaterne stiller til vores rdighed , burde mske vre tilladt , og alle EU ' s finansministre burde vre bekendt med , at sdan er det .
<P>
Diskussionen om Benes-dekreterne har opmuntret mig til at fortstte den forsigtige mde , som Kommissionen behandler emnet p .
Jeg vil gerne bede alle , der deltager i diskussionen , om at udvise strst mulig sensibilitet og forsigtighed .
Det er ikke alle udtalelser i den senere tid , der har hjulpet os med at komme nrmere mlet .
Jeg er enig med alle dem , der siger , at ud over de klare forhandlingsobjekter er der ogs sprgsml og problemer , der skal lses , inden vi trffer afgrelser , fordi vi netop ikke er interesseret i , at fortidens byrder bliver trukket med ind i vores flles europiske fremtid .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om status over og perspektiverne for de transatlantiske forbindelser , inklusive importafgifter for stl .
<SPEAKER ID=50 NAME="Piqu">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke Parlamentet for , at det giver mig mulighed for at forelgge dette institutionelle indlg om de transatlantiske forbindelser .
Jeg mener , at det er et bevis p Parlamentets engagement i EU ' s indsats udadtil , og det er desuden et hensigtsmssigt initiativ i lyset af de seneste mneders begivenheder og afholdelsen af det frste topmde mellem EU og USA efter den 11. september .
<P>
EU og USA har en tilknytning til hinanden , der uden tvivl har en historisk dimension .
Jeg bruger ikke bare dette udtryk for at forklare forbindelsens lange varighed , men ogs for at gre det helt klart , at den er vigtig og enestende .
Forbindelsen mellem EU og USA er baseret p bnd , der bde er strke og holdbare , mellem de respektive befolkninger og deres ledere , og den hviler p grundlggende vrdier som respekt for menneskerettighederne , individuel frihed , retsstatsforhold , demokratisk styre og frie markeder .
Erfaringerne har til overml vist , at nr EU og USA arbejder sammen , kan vi bidrage vsentligt til at skabe en positiv dynamik med ndringer i verden , der fremmer indfrelsen af demokratiske styreformer , giver strre mulighed for handel og investeringer , nedbringer fattigdommen i drligere stillede samfund og overvger miljbeskyttelsen p globalt plan .
<P>
Ud over vores politiske og konomiske forbindelser minder begivenhederne den 11. september os hver dag om den vgt , som bde europerne og amerikanerne lgger p principperne om frihed , demokrati og respekt for individuelle rettigheder , der er rammen om vores forbindelser .
<P>
Indledningsvis vil jeg minde Dem om , hvordan det spanske formandskab udtrykte sine prioriteter for dette halvr , hvad angr de transatlantiske forbindelser , og jeg citerer : " Den 11. september har om muligt knyttet det europiske integrationsprojekt og den transatlantiske forbindelse endnu strkere sammen .
Tiden er nu inde til at minde de unge generationer af europere om , at det velstende , fredelige Europa , vi kender i dag , eksisterer bl.a. takket vre den generse , solidariske holdning , mange nordamerikanere indtog , da Europa for ikke s lnge siden kun var en slagmark og siden et kontinent i ruiner .
Nu er det vores tur til at udvise solidaritet .
Spanien agter under sit EU-formandskab resolut at fremme en sdan solidaritet " . Citat slut .
<P>
Mindre end 24 timer efter de modbydelige angreb i New York og Washington den 11. september gav EU udtryk for sin fulde solidaritet med USA ' s regering og det amerikanske folk .
Den 20. september forpligtede EU og USA sig til at arbejde sammen inden for en bred koalition for at bekmpe terrorismens svbe .
P den mde bekrftes det flles nske om at st i spidsen for et hidtil uset samarbejde p globalt plan med det forml at bekmpe fnomenet terrorisme og terrorismens ledere , net og organisationer .
<P>
Denne beslutsomhed afspejler styrken i den transatlantiske forbindelse , i de flles vrdier og i viljen til i fllesskab at imdeg de udfordringer , der er skabt af fanatisme og intolerance .
Sammen med USA vil vi sikre vores borgeres sikkerhed og velfrd , og vi vil ikke sky nogen anstrengelser for at beskytte vores samfund mod terrortruslen .
Vi vil srligt overvge , at den individuelle frihed og lovens bogstav altid respekteres fuldt ud .
<P>
Formandskabet lgger meget stor vgt p at fremme samarbejdet mellem EU og USA om bekmpelse af terrorisme og srligt med henblik p det ministermde mellem EU og USA , der finder sted i Madrid den 10. april , og det topmde mellem EU og USA , der afholdes i Washington den 2. maj .
Vi kan glde os over den indsats , vi sammen med vores amerikanske partnere har gjort p dette omrde i de seneste mneder , men tilfredsheden med det , der er opnet , m ikke f os til at glemme , hvor langt der er igen .
<P>
Efter RIA-Rdet , der blev afholdt den 14. februar i Santiago de Compostela , er der enighed om , at formandskabet skal anmode Rdet om mandat til forhandling af en aftale om udlevering og en aftale om gensidigt retligt samarbejde i kriminalsager p grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Formandskabet nsker at forelgge Rdet et forslag til mandat , s det kan udtale sig den 25. april .
Vi er klar over , at mandatet skal vre klart og fleksibelt og reprsentere en mervrdi i den aktuelle situation , og det skal naturligvis respektere de grnser , der er fastlagt i medlemsstaternes forfatninger , og de procesgarantier , der hnger ulseligt sammen med de europiske vrdier .
<P>
Samtidig er de internationale anliggender en anden vsentlig del af den udveksling af oplysninger og synspunkter , der indgr i den transatlantiske dialog .
Denne dialog strber i FUSP-sprgsml efter en strre koordinering af holdninger i de mest relevante anliggender - herunder sikkerheds- og forsvarspolitik - og varige lsninger p internationale konflikter .
F.eks. har vi p forskellige planer analyseret konflikterne i Afghanistan og Mellemsten , og det gr vi fortsat hver eneste dag .
<P>
Igennem de sidste 50 r har EU og USA bidraget til at skabe og udvikle de bestemmelser og institutioner , der har ansvaret for at fremme fred og velstand inden for rammerne af forskellige internationale fora , f.eks. FN , NATO , Den Internationale Valutafond , Verdensbanken og WTO .
Gennem to generationer har den europisk-amerikanske forbindelse sikret fred p vores kontinent , og nu hvor Europa er tttere end nogensinde p at f opfyldt sit nske om genforening , har vi ansvar for at opretholde og forge forstelsen med USA og bekrfte tilsagnet om i fllesskab at klare nutidens krav og udfordringer .
<P>
Hr. formand , p den anden side deler EU og USA en af de mest komplekse , givtige og alsidige konomiske og handelsmssige forbindelser i verden .
Samhandlen mellem dem belber sig til nsten 1,2 milliarder euro om dagen og reprsenterer ca . 37 % af verdenshandlen med varer og 45 % af handlen med tjenesteydelser .
EU ' s direkte investeringer i USA belber sig for jeblikket til ca . 675 milliarder euro .
3 millioner amerikanske arbejdspladser afhnger direkte af disse investeringer , og en ud af 12 amerikanske arbejdstagere lnnes af en europisk virksomhed .
Det skal understreges eftertrykkeligt , at langt strstedelen af samhandlen og investeringerne foregr bent og uden hindringer , og nr det ikke sker , foretrkker vi samrd og dialog som egnede midler til lsning af problemerne i en konstant - og nogle gange ikke let - indsats for at finde praktiske , hurtige og afbalancerede lsninger .
<P>
Den beslutning , der blev truffet p WTO ' s ministermde i Doha i november sidste r , om at indlede forhandlingerne om en ny multilateral handelsrunde er et tydeligt eksempel p de gavnlige virkninger af den europisk-amerikanske koordinering , som er i stand til at overvinde forskellige opfattelser af ml og interesser til fordel for en flles overordnet interesse .
Men samtidig m vi ikke blive overrasket over , at de komplekse konomiske og handelsmssige relationer skaber uoverensstemmelser og konflikter , der nogle gange , til trods for deres forholdsvis begrnsede betydning i forhold til den samlede samhandel , tillgges stor betydning .
Disse konflikter spiller i visse tilflde en hovedrolle og prger de ansvarlige politikeres debatter og ogs debatterne i medierne voldsomt .
Der er derimod f , der husker p vores evne til at finde kompromiser og lsninger p tidligere konflikter .
Tillad mig som et eksempel at nvne banankonflikten , der har stet p lnge , indtil den blev lst endeligt for nylig .
<P>
Af denne grund er det et af vores ml at skabe en ny , positiv synsvinkel , der kan styrke og udbygge det bilaterale samarbejde .
En sdan positiv dimension bliver for ofte tilslret af , at konflikterne tillgges s stor betydning .
<P>
Formandskabet peger p , at det er ndvendigt at udnytte det endnu uudnyttede potentiale i handelsforbindelserne for at trnge igennem enhver krise- eller konfrontationsdynamik og omdanne den til en samarbejdsdynamik .
Jeg er sikker p , at vi p den mde vil vre i stand til at klare andre eksisterende konflikter som dem , der vedrrer Foreign Sales Task Corporation og genetisk modificerede organismer eller den seneste om stlhandel .
<P>
P dette punkt skal jeg srligt nvne den nye uoverensstemmelse med USA som flge af beslutningen offentliggjort den 5. marts om at indfre beskyttelsesforanstaltninger mod import af visse stlprodukter .
Indfrelsen af told p i visse tilflde op til 30 % afspejler en bekymrende amerikansk tendens til at trffe unilaterale protektionistiske valg , der tilsidestter den indsats , som EU og andre producentlande gjorde i Paris under OECD ' s auspicier .
Det er et meget uheldigt skridt i denne tid , der er s vigtig for den nye multilaterale handelsrunde .
Alle medlemsstaterne og Rdet sttter de foranstaltninger , som Kommissionen har truffet , og navnlig den politik , som kommissr Lamy frer .
<P>
Lad mig forsikre Dem om den vgt , som formandskabet lgger p denne sag , hvis fremtidige udvikling det vil flge i tt kontakt med Kommissionen og medlemsstaterne fast besluttet p at trffe passende foranstaltninger p alle ndvendige omrder for at beskytte Unionens interesser .
<P>
Hr. formand , det er forsteligt , at europerne og amerikanerne af og til har forskellige interesser i store internationale anliggender , men det skal ikke bremse vores bestrbelser p at forsge at optrde samlet , og jeg vil give et eksempel , som jeg synes illustrerer det tydeligt : Monterrey-konferencen .
Vi har vret i stand til at opn en enighed mellem EU og USA , og den har alle verdens lande tilsluttet sig .
Jeg mener , at det er et godt eksempel og en motivation med henblik p Johannesburg .
Det glder derimod ikke miljomrdet , hvor EU netop har taget et vigtigt skridt til ratificering af Kyoto-protokollen p det seneste rdsmde mellem miljministrene for nogle dage siden , hvorimod USA med vedtagelse af det seneste program forelagt af prsident Bush synes at fjerne sig mere fra det ml .
Men ogs i dette tilflde , hvor holdningerne synes s langt fra hinanden , mener formandskabet , at det er bedst at bygge broer , og i de kommende uger vil vi holde et mde p hjt plan i den arbejdsgruppe , der blev oprettet p det transatlantiske topmde i Gteborg .
<P>
Hr. formand , jeg slutter nu .
De muligheder , som hver part har for at pvirke den anden part p en positiv og gavnlig mde , er slet ikke s ringe , og EU , der bliver mere og mere union og mere og mere europisk , br fuldt ud ptage sig sit ansvar som USA ' s ven og allierede .
Derfor vil formandskabet gre sig de strste anstrengelser for at udvikle forbindelserne med USA , og det vil gre alt for sammen med medlemsstaterne og Kommissionen at sikre , at topmdet den 2. maj i Washington lever op til de forventninger , som begge parter har til det .
I den forbindelse vil Europa-Parlamentets medlemmers bidrag p mdet i dag vre overordentligt vigtige , og jeg takker p forhnd for dem .
<SPEAKER ID=51 NAME="Lamy">
. ( FR ) Hr. formand , rdsformandskabet begynder med generelle betragtninger om status for de transatlantiske forbindelser ved at omtale EU ' s handelsforbindelser og slutte med stlomrdet .
Jeg vil gre det i omvendt rkkeflge , ikke for at vre modsat , tvrtimod , jeg mener , at vi har et godt samarbejde med formandskabet , men fordi Kommissionen naturligvis er mere afhngig af de nuvrende forhold .
<P>
Lad os begynde med stlomrdet .
Som bekendt var vi i sidste uge vidne til det seneste udbrud af protektionisme i forbindelse med stlproduktion , som er et kronisk onde i USA ' s handelspolitik og i total modstrid med den amerikanske regerings positive udtalelser om frihandel .
Endnu en gang har USA til lejligheden opfundet , hvad der kunne kaldes intermitterende frihandel .
En dag er det i orden , nste dag er det ikke i orden , og den 6. marts var det ikke i orden .
<P>
De foranstaltninger , som USA ' s prsident Bush har indfrt for stl , er tydeligvis af politisk art .
De har hverken retligt eller konomisk grundlag , og vi europere , som i 1980 ' erne og 1990 ' erne betalte prisen for en social og konomisk dyrekbt omstrukturering , ved , at det er ndvendigt at g sdan til vrks for at tilpasse sig og blive konkurrencedygtig .
USA har valgt den modsatte fremgangsmde . I stedet for at tage fat p de grundlggende problemer i deres stlindustri - og de er betydelige - lgger de disse problemers tydelige vgt over p udlandet .
<P>
Vi er fuldstndig klar over , at man ikke kan give importen skylden for alle den amerikanske stlindustris vanskeligheder , selv om der stadig er overskydende kapacitet p verdensplan .
<P>
USA ' s beslutninger er i virkeligheden beregnet p at flytte byrden ved at omstrukturere USA ' s stlindustri over p resten af verden og isr p Europa .
Vi er formodentlig hovedofret for disse foranstaltninger i betragtning af den europiske eksportstrm og kvaliteten af vores eksport til USA .
Dette er en frste direkte virkning .
Der er desuden en anden trussel , som er indirekte og sandsynligvis af meget strre omfang , da USA ' s foranstaltninger risikerer at omdirigere en hel del stlprodukter p det europiske marked , som ikke lngere vil f adgang til det amerikanske marked .
<P>
EU vil trffe alle forhndenvrende foranstaltninger p dette omrde for at beskytte bde den europiske stlindustri og de ansatte .
Til forskel fra USA vil vi ganske enkelt holde os strengt inden for rammerne af de internationale aftaler , som vi har underskrevet .
<P>
Vi vil naturligvis forelgge sagen for WTO for at f en fordmmelse af USA ' s foranstaltninger .
Vi vil ikke gre dette helt alene , da det ikke drejer sig om en konflikt mellem EU og USA , men om en meget bredere konflikt , da USA ' s foranstaltninger vil forstyrre stlmarkedet i hele verden .
<P>
USA ' s beslutning er en benbar overtrdelse af bestemmelserne i WTO ' s beskyttelsesklausul , som faststter , at lignende foranstaltninger kun kan trffes i tilflde af en pludselig betydelig stigning i importen , hvilket ikke er tilfldet .
<P>
Vi vil ligeledes anmode USA om udligningsordninger svarende til niveauet for den europiske eksport , der rammes af USA ' s foranstaltninger , og i forhold til den amerikanske reaktion vil vi overveje , om det er nskeligt eller tnkeligt at ophve de europiske toldindrmmelser over for USA .
<P>
Endelig skal vi - og det er det vigtigste - beskytte det europiske marked mod risikoen for , at strmmen af stlprodukter , der som sagt ikke lngere vil kunne indfres til USA , bliver omdirigeret .
<P>
Vi har indledt alle procedurer i denne forbindelse , og vi vil trffe foranstaltninger , der passer til risiciene ved denne importtilstrmning .
Vi har allerede for nogle uger siden etableret et forelbigt importovervgningssystem .
Vi er sledes forberedt .
Vi har truffet de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger .
Vi vil trffe disse foranstaltninger i fuld overensstemmelse med WTO ' s bestemmelser .
Vi lukker ikke det europiske marked for import af stl .
Vi vil udelukkende sikre os , at Europa ikke bliver aflbskanal for alle de stlprodukter , der oprindeligt var bestemt for USA , og vi vil srge for , at de europiske foranstaltninger trder i kraft netop p det tidspunkt , hvor USA ' s importafgifter bliver gldende .
<P>
Hvorfor holde sig til reglerne , nr USA i denne sag tydeligvis har besluttet sig til at frigre sig fra dem ?
Fordi vi ikke mener , at verdensmarkedet er det vilde vesten , hvor den enkelte kan handle efter forgodtbefindende .
Der er regler og bestemmelser , som i dette tilflde og andre sikrer , at det multilaterale handelssystem fungerer , og vi mener i lighed med Rdet og Parlamentet , at EU ' s interesse p mellemlang og kort sigt er at sikre , at et multilateralt handelssystem , der er underlagt visse regler , fungerer .
Vi har en omstruktureret europisk stlindustri , som er produktiv , strk og konkurrencedygtig .
Vi har sledes en interesse i , at der anvendes klare spilleregler .
<P>
Kort sagt er EU ramt af uretfrdige og ubegrundede foranstaltninger .
Kommissionen har i tt samarbejde med alle de berrte parter , Rdet , Parlamentet , stlindustrien og dens fagforeninger , besluttet at reagere hndfast ved at anvende alle de midler , der er til rdighed .
Vi vil beskytte de europiske virksomheder og arbejdspladserne mod indirekte flger , der kan vre delggende , og vi vil fortsat skarpt markere den holdning , at USA ' s beslutning er drlig for den amerikanske konomi , den europiske stlindustri og for verdenshandlen .
<P>
De seneste begivenheder m ikke f os til at tabe en mere generel sammenhng i de europiske handelsforbindelser af syne .
Ligesom rdsformanden mener jeg , at de generelt er af hj kvalitet , og at de udgr den strste del af handlen og de bilaterale investeringer i verdenshandlen .
Vi m ikke glemme , at de handelskonflikter , som af og til kommer i overskrifterne , kun vedrrer en begrnset del af den samlede handel .
Vi har ogs en mere positiv dagsorden at varetage sammen med USA bde p multilateralt og bilateralt niveau .
<P>
Jeg gr hurtigt videre til det multilaterale niveau .
Jeg tror , at det blev tydeligt bevist i Doha , som hr . Piqu lige har sagt , at nr USA og Europa arbejder tt sammen om en rkke , ja , om ikke alle emner , kommer de frem til lovende multilaterale beslutninger ssom ivrksttelsen af den plan , der blev vedtaget i Doha .
<P>
Lad os opholde os ved det bilaterale aspekt .
Vi har faktisk altid bilaterale prioriteter med hensyn til et konomisk transatlantisk partnerskab , og vi vil fortsat sttte tanken om , at vi skal arbejde sammen om positive foranstaltninger i forbindelse med bilateral samhandel .
Det er ikke altid let .
Der skal udvises udholdenhed , gres overvejelser p mellemlang og lang sigt i forhold til gensidig anerkendelse , generelt samarbejde , fdevaresikkerhed og databeskyttelse .
Der er i mange tilflde opnet resultater , selv om emnerne ikke altid vkker dagspressens interesse .
Der skal overvejes andre initiativer , der kan give lidt mere politisk genklang eller synlighed , sledes at den transatlantiske dagsorden , som nogle parlamentsmedlemmer stadig finder for formel , ja , faktisk udpint , kan fornys .
Vi er bne over for overvejelser . Vi har vores egne ider .
Vi arbejder f.eks. med at forhandle en eventuel transatlantisk aftale p lufttransportomrdet - vi afventer utlmodigt Domstolens dom - med et samarbejde p omrdet intellektuel ejendomsret og med yderligere generelle harmoniseringer inden for regnskaber , finanser og forsikring .
For vrigt er vi med henblik p det kommende transatlantiske topmde begyndt at overveje muligheden for initiativer p dette omrde .
Jeg gr personligt ind for sdanne initiativer .
<P>
Nr dette er sagt , er det ndvendigt at lse en rkke andre konflikter end dem , der skaber uenighed i forbindelse med stl .
Sprgsmlet om oksekd tilsat hormoner er ikke helt udtmt , selv om der er indledt lovende forhandlinger .
Sprgsmlet om klementiner er stadig ikke lst og heller ikke sprgsmlet om USA ' s eksportafgiftsfritagelse og sagen om Foreign Sales Task Corporation , som naturligvis er vsentlig .
EU ' s politik i disse sager er klar . De internationale regler skal overholdes .
Det glder bde Europa og USA , og i forbindelse med tilskud til eksport har USA allerede forpligtet sig til at overholde reglerne .
Vi vil anvende alle forhndenvrende midler for at sikre , at det sker .
<P>
Jeg vil slutte med den generelle status over de transatlantiske forbindelser , som rdsformandskabet allerede har behandlet bredt .
Jeg tror , at den 11. september gav nring til hbet om , at USA ' s forhandlingsevne og internationale holdning ville blive lidt mere multilateral .
Vi bliver efter min mening imidlertid ndt til konstatere , at dette ikke er tilfldet , og at de f unilaterale tendenser , der eksisterede fr den 11. september - den internationale aftale om kriminalitet , ABM-traktaten og Kyoto-aftalen - ikke er forsvundet , tvrtimod .
Kommissionen mener , at selv om de nylige begivenheder gr ndringer ndvendige , er man formentlig mere end nogensinde ndt til at have strke multilaterale institutioner til rdighed og yderligere at anvende international ret strengt .
<P>
Det er det budskab , som vi forsger at give videre til de amerikanske forhandlingspartnere p vores mder .
Det er ndvendigt , at vi sammen tager udfordringerne , umdeholdenheden , mulighederne og farerne ved globaliseringen op og sammen udvikler samarbejdet i en verden , hvor vi er mere og mere afhngige af hinanden .
Den nste udveksling p dette omrde finder sted p det transatlantiske topmde den 2. maj .
Vi vil ved denne lejlighed gre en ihrdig indsats for at forsge at genoptage samarbejdet mellem USA og Europa i forbindelse med bekmpelse af stoffer , retligt samarbejde , og hvorfor ikke lade det indg i forberedelsen af topmdet i Johannesburg , hvor jeg tror , at verden fr brug for USA og Europa ?
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden og kommissren for deres bemrkninger her til formiddag .
Jeg mener , at vi har net et af disse kritiske stadier i udviklingen af de transatlantiske relationer i deres globale kontekst .
<P>
For det frste er det , nr man ser p de overordnede relationer , som vores to talere har sagt , klart , at vi siden den 11. september 2001 har set en betydelig ndring i den mde , hvorp amerikanerne anskuer deres plads i verden .
Vi ser et Amerika under angreb - noget , vi anerkendte den 12. september her i Parlamentet , men som vi mske nu et halvt r senere har svrt ved at anerkende .
<P>
For det andet er vi nu i fare for at se en optrvling af sikkerhedssiden af vores relationer , hvor den politiske konsensus , som ligger til grund for NATO , nu ikke mere kan tages for givet som flge af ansvar uden for omrdet .
Vi ser den militre klft blive bredere , og vi ser mske ogs problemer med at udvide NATO ' s operationer .
<P>
For det tredje synes den strke fremdrift , der fulgte den nye transatlantiske agenda fra 1995 , nu at vre i farezonen p grund af manglende politisk vision og mske frustration over manglende resultater blandt de mange parter , der er involveret i dialogerne .
<P>
Hvad den srlige stlsag angr , kan jeg kun bifalde kommissrens kommentarer , da han beklagede den amerikanske beslutning .
Kommissionen br gribe ind og sge kompensation og finde retsmidler til brug for gengldelsesaktioner .
Jeg vil ogs tilfje , at det ville vre meget lidt formlstjenligt , hvis USA , som hr . Aldonas fra det amerikanske handelsministerium har antydet , koblede denne stldisput op til de videre problemer i den globale konomi .
Det er helt sikkert ikke den vej , man skal vlge at g .
<P>
For det fjerde kommer jeg til det , vi kan vre i stand til at gre i den nuvrende situation .
Det er bestemt fristende at tnke p gengldelsesaktioner via toldtariffer .
Men som det stod at lse i The Times den 7. marts , ville toldmure vre en tbelighed fra Bushs side og lig med at lave et selvml .
Det ville simpelthen vre en formlsls anstrengelse fra amerikanernes side p at bevare ikke-levedygtige job i stlindustrien .
Derfor br vi helt bestemt sge at n et bredere transatlantisk partnerskab , hvor vi kan f defineret Europas rolle og Amerikas rolle og bygge videre p vores flles interesser sammen .
Hvad NATO angr , betyder det at sikre , at vi kan flytte NATO over til ogs at ptage sig et bredere globalt ansvar .
Endvidere br Deres mde den 2. maj ved EU / US-topmdet om ajourfring af den nye transatlantiske agenda med henblik p at imdeg nye udfordringer sikre , at de politiske samfund bliver ordentligt inddraget .
<P>
Endelig er det op til Dem at srge for lederskab .
Vi m vre hrde og tage de ndvendige skridt til at beskytte vores interesser i stldisputten , men ogs tnke p den bredere situation og danne os en vision af , hvordan det transatlantiske partnerskab br se ud i det 21. rhundrede .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvad angr rammen for de transatlantiske forbindelser , mener jeg , at der br tages udgangspunkt i den eksisterende ramme , som er Madrid-erklringen fra december 1995 , der blev forelagt under spansk formandskab .
Jeg mener ikke , at rdsformanden nvnte denne erklring , der er vores ramme , jeg ved ikke , om det er , fordi det var en socialdemokratisk regering , der vedtog den , men eftersom det var Unionens formandskab , vil jeg i hvert fald anbefale ham at tage den i betragtning i maj , og hr . Elles vil ikke modsige mig , for vi arbejdede sammen for at sikre , at den spanske regering p det tidspunkt fremmede denne vigtige erklring i Rdet .
<P>
Jeg vil sige til rdsformanden , at jeg mener , at det er hensigtsmssigt at opdatere denne erklring af flere grunde . For det frste p grund af realiteterne efter den 11. september .
Vi har ikke blot givet udtryk for vores solidaritet med USA , vi har ogs truffet foranstaltninger , men vi mener , at vi i denne kamp , som i alle de andre - det skal siges ligeud - er allierede .
Men vi skal arbejde sammen p grundlag af en lighed , og vores amerikanske allierede skal ogs forst - og det har nogle af Unionens ministre sagt - at vi er lige , og at der ikke er plads til underdanighed , det vil sige , at vi ikke systematisk kan flge ensidige beslutninger .
Det glder i mange tilflde .
Vi skal optrde samlet i sprgsml om Mellemsten , Afghanistan og Balkanlandene . Det m forventes , at USA tager sin holdning til Kyoto op til fornyet overvejelse , og det glder ogs nogle bekymrende udtalelser fra Bush-regeringen .
<P>
Hvad angr det konkrete sprgsml om stlet , som kommissr Lamy har gjort rede for , mener vi , at vi br indtage faste holdninger , og vi gr ind for repressalier .
Vi forstr f.eks. ikke , hvorfor den amerikanske handelsreprsentant , hr . Zoellick , i dag fremstter en teori om international konspiration i hele verden for at sige , at USA angribes gennem stlimport .
EU ' s historie begyndte med Det Europiske Kul- og Stlfllesskab , som var en omstillingsproces .
Jeg forstr , at hr . Bush nsker at vinde valg , men det , som amerikanerne skal gre , er at omstille deres stlindustri , hvilket krver ofre , og vi skal ikke betale den amerikanske industris omstilling .
Det skal vi sige meget klart til dem , og desuden er der forslag som anvendelse af forhjelsen p 2 % til omstilling af industrien .
Det , der er helt hen i vejret , er , at vi skal betale det , nr vi i Parlamentet systematisk m tage stilling til banankrigen , hormonerne og de genetisk modificerede organismer , og vi m altid se p listen , hvilke repressalier vi kan ivrkstte i vores land .
<P>
Vores amerikanske venner og allierede m forst , at sdan kan man ikke arbejde , og derfor anmoder vi Kommissionen om at indtage den hrdest mulige linje for at bringe dem til fornuft .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , meldingen i sidste uge var gal nok .
Kommentarerne fra en rkke amerikanske embedsmnd , herunder hr . Aldonas , om , at protektionisme p en eller anden mde er berettiget , nr det glder om at rette op p bredere makrokonomiske faktorer , er potentielt endnu vrre .
De afslrer en farlig og konomisk uvidende filosofi , der br strkt tilbagevises .
Sprgsmlet er : Hvordan tilbageviser vi den ?
<P>
For det frste br vi sikre , at vi konsoliderer vores venskaber med de allierede , som vi nsker at agere sammen med imod USA ' s ensidige foranstaltninger .
Og hvis der er en taktisk bekymring , som min gruppe mtte have med at true med beskyttelsesforanstaltninger mod den stleksport , der kan blive omledt fra USA til Europa , er det , at det rent faktisk kan virke anstdende p lande som Rusland , Indien og Brasilien , som vi skal agere sammen med i WTO og OECD , hvis vi skal imdeg dette amerikanske skridt .
Derfor vil vi anmode Kommissionen og naturligvis Rdet om s snart som overhovedet muligt at forsge at forhandle bilaterale frivillige eksportbegrnsningsaftaler med disse lande , sledes at vi fra starten kan undg den omledning , hvor stl p vej til USA kommer til Europa .
Den klare fare , hvis vi ikke nr dette , er , at vi ender med at have kontroverser med netop de folk , som vi burde arbejde sammen med for at imdeg denne amerikanske adfrd .
<P>
Det andet punkt er dette : Lad os ikke vre pivede . Denne beslutning blev truffet af nationale politiske rsager .
Den vil kun blive ndret eller begrnset , hvis det dikteres af nationale politiske rsager .
For at gre dette m vi svinge med store stokke , som kan mrkes p den nationale amerikanske politiske arena .
Og bekvemt nok om end ufikst har vi en sdan stor stok i form af de foranstaltninger , vi kan trffe inden for rammerne af FSC-disputten .
Vi nsker naturligvis ikke at sammenblande disse ting formelt , men lad os ikke vre naive .
FSC-disputten giver os de bedste midler , hvormed vi kan pfre det nationale pres , som er absolut ndvendigt , hvis vi nsker at se en ndring af den amerikanske holdning og gre den internationale retsorden gldende igen frem for retsordenen i George Bushs konomiske jungle .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk (Verts/ALE).">
Hr. formand , baggrunden for dagens debat om de transatlantiske forbindelser er naturligvis den 11. september .
Der skal imidlertid ikke herske nogen tvivl om , at den 11. september har srget for fremskyndelse af en proces , som har varet meget lngere , om nye forbindelser mellem EU og USA .
I den forbindelse spiller mange strukturelle rsager en rolle , f.eks. EU ' s forstrkede rolle som konomisk supermagt og afslutningen af den kolde krig , hvilket frte til en anden rolle for USA i Europa .
EU er ikke mere USA ' s lillebror , der er stolt af at g i USA ' s skygge , men EU er , hber jeg i hvert fald , heller ikke den halvvoksne , som vil gre njagtigt , som dets store eksempel har gjort indtil nu .
EU skal selvsikkert spille sin egen rolle og ikke vre bange for uenighed og heller ikke vre bange for at vise , at man ikke er enig med USA .
EU skal isr ikke forsge at kopiere USA , hvilket jeg gerne vil give to eksempler p .
<P>
Forhjelsen af forsvarsbudgettet med et enormt belb , meget strre end Frankrigs og Storbritanniens budgetter tilsammen .
Betyder det , at EU ogs skal forhje sine forsvarsbudgetter enormt ?
Nej , ikke efter min mening , for det kan ikke betale sig at forsge at lukke den klft , som er opstet , med tanken om , at vi hermed er en trovrdig partner .
Unionens opgave er selv at finde en trovrdig blanding af militre midler , men isr anliggender , hvor EU opnr gode resultater , ssom konfliktforebyggelse , krisestyring og nationsopbyggelse , f.eks. i Makedonien og Afghanistan .
<P>
Frit efter den amerikanske prsident Roosevelt vil jeg gerne sige : " Let us speak softly , let them carry a big stick " .
Anvendelsen af vben har imidlertid ogs sine grnser , hr. formand , og de grnser har USA overskredet i de planer , som er lkket ud , om anvendelsen af atomvben .
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at USA ikke mindsker og reducerer atomvbens rolle , sdan som vi slr til lyd for , men giver disse vben en ny rolle i en ny strategi , snker grnsen for anvendelse og udvisker grnsen mellem atomvben og ikke-atomvben .
Det er en udvikling , som EU ikke skal vre bange for bent at vre uenig i .
Udviskningen af grnserne mellem atom- og ikke-atomvben er en farlig udvikling , og vi ved alle , at trusler om anvendelse af atomvben kun vanskeliggr en lsning p konflikterne i f.eks. Irak og Iran .
Det kan ikke betale sig at true med disse vben , og vi skal ikke vre bange for at sige det .
Jeg mener faktisk , at det skal vre en opfordring til den franske og britiske regering om endelig at redegre for , hvad de vil med atomvben .
Efter min gruppes mening er svaret klart . Atomvben skal ikke spille en rolle i den fremtidige EU-forsvarspolitik .
<P>
Mit sidste eksempel er Mellemsten .
Det er naturligvis bedst , hvis vi frer en diplomatisk offensiv sammen med amerikanerne , og det skal vi ogs gre , men vi skal ikke vente p USA .
EU kan ikke kun diplomatisk , men isr ogs konomisk spille sin egen rolle .
I den forbindelse har vi en enestende chance for at udve pres p begge parter , og vi har desuden pligt til at holde vores egen menneskerettighedspolitik trovrdig .
<P>
Hr. formand , EU er en konomisk supermagt , som forsger at finde sin vej i verden .
Det vil lykkes , hvis vi taler med n stemme , hvis vi ikke er bange for bent at kritisere andre supermagter , og isr hvis vi ikke forsger at kopiere USA .
EU er ikke en militr supermagt , som p egen hnd kan f sin vilje i hele verden , og det skal vi heller ikke nske at blive .
EU er heller ikke en naiv mcen , som gerne vil betale , hvis bare USA klarer det beskidte arbejde .
USA skal naturligvis , ogs i militr henseende , vre i stand til at bevare freden i sin egen baghave .
Udenfor skal vi gre det , som vi er gode til , nemlig at forhandle , forhandle og endnu en gang forhandle , indg kompromiser og i sidste ende betale .
EU har brug for USA , nr tingene lber lbsk , men USA har brug for EU til at srge for , at tingene ikke lber alt for lbsk .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Brie (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg er meget enig i det , rdsformanden sagde , isr ogs med hensyn til ndvendigheden i et strategisk positivt forhold til USA .
Men jeg er dog isr ogs meget taknemmelig for , at hr . Lagendijk nvnte de kritiske punkter s klart ved navn .
Jeg mener ikke , det giver nogen mening at vre fej over for sine venner ved at udviske de aktuelle problemer i forholdet til USA .
Det er efter min mening ndvendigt - jeg vil egentlig gerne understrege det - strengt ndvendigt , at vi meget bent diskuterer de transatlantiske forbindelser .
Og der , hr. rdsformand , har vi forskellen p , hvad der ikke blev sagt , hvad De ikke kom ind p .
Vi mangler i jeblikket benbart mod til at indrmme over for os selv , at EU ' s rolle i de internationale forbindelser er i stor fare .
Vi mangler mod til at indrmme over for os selv , at der er forskelle i forhold til USA .
Vi mangler mod til at indrmme over for os selv , at der nppe i jeblikket kan blive tale om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I den forbindelse finder der ogs en udvikling med meget store omkostninger sted p andre omrder end p stlomrdet .
<P>
Jeg er dog meget glad for , at erhvervslivet i Europa i det mindste nvner uoverensstemmelserne ved navn og ikke bare giver udtryk for sin uforbeholdne sttte .
Vi har opsigelsen af raketvrnsaftalen , vi har ensidige erklringer , som er klart lovstridige .
Problemet i sdanne tilflde er altid , at de , der har hretelefoner p , hrer , mens de , der str og taler sammen , slet ikke kan forst det .
<P>
Vi har en ensidig erklring fra USA om ikkespredningsaftalen .
Vi har blokaden af B-vbenkontrollen .
Vi har en demontering af kontrolorganisationen i C-vbenaftalen fra USA ' s side .
Vi har en proklamering af , at de nsker at opsige rumvbenaftalen .
Vi har krnkelser af den humanitre folkeret , nejet til Kyoto , den manglende ratifikation af den internationale protokol om Den Internationale Straffedomstol .
Jeg vil ikke komme med negative scenarier , men det er jo helt benlyst , at der p dette omrde er meget store forskelle i forhold til Europa , og det , der blev sagt om atomvben , kan man kun give Joost Lagendijk ret i .
Jeg er sikker p , at der findes endnu mere makabre visioner i svel USA ' s som sikkert ogs Ruslands planer , men offentliggrelsen er sikkert mntet p en ydmygelse af Rusland , som netop har haft s travlt med at sttte USA .
<P>
Jeg gr ind for , at EU modstter sig denne udvikling i den gte multilateralisme og forstrkningen af FN ved at udnytte sin rolle som civilmagt , som en magtfaktor , der praktiserer prventiv konfliktlsning og faktisk ender med at udvikle en flles udenrigspolitik .
Den vigtigste forudstning for dette er , at vi bortset fra alt det , vi har til flles , netop fr hentet disse forskelle frem i lyset og ud af den europiske politiks blinde vinkel .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
De transatlantiske forbindelser befinder sig i jeblikket i en kritisk fase . De str under hjspnding et halvt r efter de frontale terrorangreb imod USA .
Det skyldes isr den videre udvikling af den internationale antiterrorkoalition .
Parallelt med det muslimske terrornetvrk al-Qaeda truer prsident Bush potentielle terrorstater militrt .
USA ' s prsident appellerer til alle koalitionsfller om at sttte denne aktive politik .
Netop denne opfordring vkker meget blandede flelser i Europa .
Den europiske standardbebrejdelse fra fr den 11. september om amerikansk unilateralisme dukker hurtigt op .
<P>
Den ofte hrte europiske bebrejdelse imod Washington skyldes imidlertid en grundlggende svaghed i Europa .
Nye analyser viser klart , at den militrteknologiske klft mellem de transatlantiske forbundsfller bliver strre og strre .
De europiske NATO-medlemsstater lgger stadig mindre militr vgt i sklen .
Denne ulige situation i NATO fremmer amerikansk unilateralisme p sikkerhedsomrdet .
Se kampscenen i Afghanistan .
<P>
Hr. formand , hvis Europa vil tlle med internationalt og ikke stte sin egen sikkerhed p spil , er en trovrdig europisk forsvarsindsats i NATO og et sammenhngende , realistisk euro-atlantisk sikkerhedskoncept mere end pkrvet . I modsat fald marginaliseres og isoleres Europa internationalt !
<P>
Med hensyn til den nye stlkonflikt mellem USA og EU er der imidlertid ingen berettiget undskyldning for dette eksempel p uhmmet amerikansk protektionisme og unilateralisme inden for handelsomrdet .
Ved at fre landets stlindustris svagheder over p andre lande gennem en importafgift p 30 % i lbet af tre r ges spndingerne i de transatlantiske forbindelser endnu mere .
Den ensidede amerikanske regeringsforanstaltning bringer desuden den nye handelsrunde inden for WTO i fare .
Indgrebet har frem for alt en negativ virkning p den amerikanske konomi , idet bibeholdelsen af 9.000 arbejdspladser i den amerikanske stlsektor kan fre til ikke mindre end 75.000 tabte arbejdspladser som flge af hjere stlpriser .
<P>
Hr. formand , hvad skal der ske nu ?
En handelskrig mellem USA og Europa kommer p det politisk vrst tnkelige tidspunkt .
Forsg p at bilgge tvisten i WTO-sammenhng er derfor klart at foretrkke , f.eks. gennem et serist europisk bidrag til afspnding og forstrkning af de transatlantiske forbindelser .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden.">
Mdet er udsat .
<P>
Det bliver genoptaget kl . 15.00 med en udtalelse fra kommissr Solbes .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . De er nok klar over , at hele Parlamentets e-mail-system praktisk taget er get ned .
Det er et direkte resultat af de utilgivelige spam-e-mails , der bliver sendt til vores system af en vis dr . Rath fra Tyskland , der synes at have vsentlige interesser i sprgsmlet om vitaminterapi , som vi stemmer om her til formiddag .
<P>
Jeg har flere gange her i Parlamentet protesteret mod denne fuldstndigt uacceptable invasion af vores system , som ikke hrer hjemme her , og som skaber alvorlige problemer for medlemmerne .
Jeg vil gerne forsikre medlemmerne om , at vi gr vores allerbedste for at gre noget ved dette .
Jeg vil ogs gerne gentage , at alle medlemmer har ret til at anmode om et filter til deres system , hvis de er irriterede over disse e-mails , som s bliver fjernet .
Men den allestedsnrvrende dr . Rath - hvor han end mtte vre - og jeg har en mistanke til , at han befinder sig her i Parlamentet - har omhyggeligt ndret beskeden regelmssigt og sledes gjort det vanskeligt for vores tjenestegrene at blokere disse e-mails .
Vi ville have blokeret dem , hvis vi havde kunnet gre det .
Det enkelte medlem kan imidlertid anmode om at f et filter til sin maskine for at forhindre disse e-mails , som virker ganske mod hensigten , i at komme ind .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en rettelse til det , fru Banotti lige har sagt , for vi vil tage spam-mails og uopfordrede kommercielle e-mails op ved et senere plenarmde .
Det , vi modtager , er ikke spam-mail .
Spam-mail er ikke mlrettet , og vi er helt klart mlet for mailene i dette srlige tilflde .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hvad angr hele dette sprgsml om spam , er alle i Parlamentet yderst frustrerede over den kampagne , der finder sted lige nu .
Men jeg har talt med organisationer i Det Forenede Kongerige og Irland her til formiddag , som tydeligvis er lige s frustrerede , som vi er .
Det kan godt vre , at jeg er paranoid , men jeg kunne godt lide at vide , om industrien str bag dette forsg p at f en reaktion fra medlemmerne af Europa-Parlamentet .
De organisationer , som jeg samarbejder med , har imidlertid helt klart gjort desperate forsg p at stte en stopper for denne kampagne med at sende spam-mails til vores e-mail-systemer .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Vi vil overlade det til kvstorerne at afgre , hvilke yderligere foranstaltninger der br trffes .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forenklet procedure
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om det flles glossar for offentlige kontrakter ( CPV ) ( KOM ( 2001 ) 449 - C5-0376 / 2001 - 2001 / 0179 ( COD ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0055 / 2002 ) af Fitzsimons for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om programmet Ren luft i Europa ( CAFE ) : Mod en tematisk strategi for luftkvalitet ( KOM ( 2001 ) 245 - C5-0598 / 2001 - 2001 / 2249 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0058 / 2002 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 14091 / 1 / 2001 - C5-0642 / 2001 - 2000 / 0139 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 67 / EF for s vidt angr yderligere bning af Fllesskabets marked for posttjenester ( Ordfrer : Ferber )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=66 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionens holdning til disse ndringsforslag er som flger : Kommissionen kan acceptere alle de kompromisndringsforslag , til den flles holdning , der er stillet under andenbehandlingen , nemlig ndringsforslag 1 , 2 og 3 .
Derimod kan Kommissionen ikke acceptere de vrige ndringsforslag , der afviger fra den flles holdning , som i det store og hele blev stttet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden.">
Det er mig en glde at informere Parlamentet om , at der sidder en delegation fra det canadiske Senats stende udvalg om landbrug og skovbrug oppe i den officielle tilhrerloge .
De er ledet af senator Leonard Gustaffson .
<P>
De har haft landbrugsdrftelser i Bruxelles og i Strasbourg .
Vi nsker dem velkommen her .
Vi stter pris p de meget ttte forbindelser , vi har med vores canadiske partnere .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden.">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0046 / 2002 ) af Malmstrm for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Kommissionens rlige lovgivnings- og arbejdsprogram ( ndring af forretningsordenens artikel 57 ) ( 2001 / 2110 ( REG ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi har nu med det ndvendige flertal stemt for disse seks ndringer af forretningsordenen , og vi skal nu stemme om en betnkning , hvor vedtagelsen af disse ndringer af forretningsordenen nvnes i punkt 1 .
Det er en slags afsluttende afstemning , som efter min mening ikke er ndvendig i henhold forretningsordenens artikel 180 , stk .
2. Derfor beder jeg om , at afstemningen om punkt 1 undlades .
P den mde undgr vi ogs et andet problem , nemlig at punkt 1 skal vedtages med 314 stemmer , mens punkt 2 skal vedtages med simpelt flertal .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden.">
Hr . Corbett , jeg kan forst , at De har forstand p forretningsordenen .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , jeg tror , at hr . Wuermeling har ret .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden.">
Det er almindelig praksis , at vi stemmer om forslaget til beslutning , men jeg er enig med hr . Wuermeling og hr .
Corbett i , at der er noget om det , de siger . Jeg vil anmode Udvalget om Forretningsordenen selv om at undersge sagen .
Blot n rettelse : Da dette nu er et forslag til beslutning , krves der ikke kvalificeret flertal .
Det er nu simpelt flertal , vi skal stemme med .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Jeg henviser til afstemningen om det ndringsforslag , der blev stillet af hr .
Elles . Det blev ikke vedtaget , da der skulle et kvalificeret flertal til .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden.">
Det er et forslag til beslutning , s det er ikke et ndringsforslag til forretningsordenen og krver derfor ikke kvalificeret flertal .
Men vi vil lade Deres udvalg se p det .
De kan fortlle mig om et halvt rs tid , om jeg havde ret eller uret .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0038 / 2002 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 10479 / 1 / 2001 - C5-0546 / 2001 - 1992 / 0449A ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici p grund af fysiske agenser ( stj ) ( 17. srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( Ordfrer : Thorning-Schmidt )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=78 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen gr fuldt ud ind for ndringsforslag 1 , 2 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 14 , 17 , 18 , 20 og 22 til denne betnkning .
Efter vores mening forbedrer de faktisk teksten eller tydeliggr meningen .
<P>
Vi gr delvis ind for ndringsforslag 4 , 15 , 16 og 19 , og vi forkaster ndringsforslag 3 , 5 , 13 og 21 samt ndringsforslag 23 og 25 .
<SPEAKER ID=79 NAME="Thorning-Schmidt (PSE)">
Hr. formand , dette er et indlg til forretningsordenen .
I gr da vi debatterede dette sprgsml , spurgte jeg formanden , om vi kunne afvikle forhandlingen p en anderledes mde og mske f en mere livlig debat ved , at jeg talte i fire minutter og derefter afrundede forhandlingen med et minut af min taletid .
Formanden var meget venlig og sagde , at det kunne vi godt gre , og det hele gik ganske fint .
<P>
Mit sprgsml til Dem , hr. formand , er , om De vil instruere mdetjenesten om , at det faktisk er en fremgangsmde , som man kan benytte hr i Parlamentet , og at den stttes af formandskollegiet med henblik p at skabe en mere livlig debat .
Da jeg spurgte mdetjenesten , om det kunne lade sig gre , sagde de faktisk nej til , at man kunne afvikle forhandlingen p den mde .
S jeg vil bede Dem om , hr. formand , at instruere mdetjenesten om , at det er en fremgangsmde , vi benytter hr i Parlamentet .
Det skaber livligere debatter , og der er i forretningsordenen intet til hinder for , at man benytter den fremgangsmde .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden. -">
Det er ikke et sprgsml , jeg kan beskftige mig med lige nu .
Formanden har sammen med gruppeformndene indledt en debat om , hvordan vi kan gre plenarmderne mere interessante .
Det er det rette forum at rejse dette sprgsml i .
Som alle medlemmerne ved , har hr . Corbett desuden udarbejdet en fremragende betnkning om , hvordan vi kan forbedre arbejdsmetoderne i Europa-Parlamentet .
Dette sprgsml vil ogs blive behandlet i den betnkning .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0044 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 12394 / 2 / 2001 - C5-0640 / 2001 - 2000 / 0080 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud ( Ordfrer : Franziska Mller )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har som udvalgsformand , der forelgger denne betnkning for Parlamentet , og navnlig p ordfrerens vegne en bemrkning til forretningsordenen .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet vil vre klar over den store interesse , som offentligheden har i denne sag , og den lobbyisme , vi alle har vret udsat for .
Jeg er ikke imod lobbyisme - et levende parlament br bifalde lobbyisme fra alle sider .
<P>
Men situationen med hensyn til dette srlige direktiv er usdvanlig og alvorlig .
For det frste har ordfreren , fru Mller , som har gjort et meget prgtigt stykke arbejde , vret udsat for uacceptable chikanerier og trusler .
Der er blevet spredt lgne om hendes motivation .
For det andet har de pgldende personer , anfrt af dr . Rath fra Tyskland , udvet vildledende virksomhed over for Parlamentet .
De fik adgang som et nyhedshold til udvalgsmdet , da hendes betnkning blev vedtaget , og anvendte materialet til at lave en video , som karikerer Miljudvalgets og dets ordfrers synspunkter .
<P>
Hr. formand , jeg beder Dem om at overveje , hvad der kan gres ved dette .
Jeg vil gerne bede formandskabet om at finde et middel til at behandle sdanne successive svigagtige og tyranniske handlinger .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Det er rigtigt , at de i dette tilflde , som fru McKenna har sagt , har gjort mere skade end gavn , og det m siges her , at der er en hel del , man kan sige imod dette direktiv , men vi m have indfrt en procedure som parlament til at beskytte os selv i fremtiden .
I nogle nationale parlamenter ville den pgldende person , som vi har set i dette tilflde , helt bestemt vre blevet indkaldt for parlamentet , have fet en reprimande og blevet anmodet om at undskylde sin adfrd , og vi kunne overveje at indfre den samme procedure .
<P>
( Bifald )
<P>
Men eftersom der nu findes elektroniske midler til at overlsse os med lobbyisme , m vi gre noget .
Jeg anmoder formanden for Parlamentet om at overveje dette snarest belejligt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne gre det klart , at fru Jackson helt rigtigt talte som formand for udvalget , og at hun forsvarede ordfreren for sit udvalg .
Jeg nsker ikke en omfattende debat om dette .
<P>
Fru Banotti har allerede sagt , at kvstorerne vil se p denne sag .
Jeg mener derfor ikke , at vi har brug for en yderligere diskussion p nuvrende tidspunkt .
Hvis der er nogen , der har bemrkninger til dette , br de forelgge dem for fru Banotti , som vil srge for , at der vil blive taget hjde for dem , nr kvstorerne ser p denne sag .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0042 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10407 / 1 / 2001 - C5-0588 / 2001 - 2000 / 0230 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 90 / 425 / EF og 92 / 118 / EF for s vidt angr sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter ( Ordfrer : Paulsen )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10408 / 1 / 2001 - C5-0589 / 2001 - 2000 / 0259 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter , som ikke er bestemt til konsum ( Ordfrer : Paulsen )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , ndringsforslag 1 og 10 , som et flertal i Miljudvalget har vedtaget , handler om forbuddet mod og destruktionen og anvendelsen af kkken- og madaffald .
<P>
Nu har ordfreren stillet kompromisndringsforslag 25 .
ndringsforslagene er dog med undtagelse af et enkelt punkt forenelige med hinanden .
De indeholder forskellige tidsangivelser .
I de ndringsforslag , som Miljudvalget har vedtaget , er tidsangivelsen den 30. juni 2002 .
I fru Paulsens ndringsforslag 25 er tidsangivelsen " fr denne forordnings ikrafttrdelse " , hvilket vi nu stemmer om .
Jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag om at anvende denne tidsangivelse " fr denne forordnings ikrafttrdelse " i de to ndringsforslag , som Miljudvalget har vedtaget , og at vi stemmer p den mde .
<P>
I gr gav Kommissionen udtryk for , at den hverken accepterer ndringsforslag 1 og 10 eller 25 .
Vi vil jo alligevel vre uenige , og derfor er det vigtigt , at vi stemmer om alle tre ndringsforslag p denne mde .
Men selv hvis - og det siger jeg med det samme , s jeg ikke behver at tage ordet endnu en gang - der med det ndvendige flertal stemmes imod dette mundtlige forslag , kan vi alligevel stemme om ndringsforslagene , fordi denne tidsangivelse ikke udgr en forpligtelse for Kommissionen .
Den har initiativretten og kan jo alligevel trffe en afgrelse .
Det er en anbefaling , og hvis det nu viser sig ikke at finde tilslutning , gr jeg ind for , at vi alligevel stemmer for alle tre ndringsforslag .
<SPEAKER ID=84 NAME="Paulsen (ELDR)">
Hr. formand , kre kolleger , det er ikke helt s enkelt , at ndringsforslag 1 og 10 p den ene side og ndringsforslag 25 p den anden side p sin vis er identiske .
<P>
Den mundtlige ndring af ndringsforslag 1 og 10 giver ingen redaktionel forandring , medmindre man skal flytte p nogle grundlggende principper i hele proceduren og gre det overordentlig vanskeligt at n til et forlig .
<P>
Jeg kan ikke acceptere det mundtlige ndringsforslag .
Jeg anmoder kollegerne om at stemme for ndringsforslag 25 , hvilket giver mulighed for at lse bde Tysklands og Storbritanniens srlige problem med husholdningsaffald og brugt madolie .
Jeg accepterer alts ikke det mundtlige ndringsforslag !
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden.">
De kender forretningsordenen .
Hvis der er 12 medlemmer imod et mundtligt ndringsforslag , kan det ikke stilles .
Sdan er det .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0077 / 2002 ) af Turmes og Rapkay for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 96 / 92 / EF og 98 / 30 / EF om flles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas ( KOM ( 2001 ) 125 - C5-0184 / 2001 - 2001 / 0077 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 72
<SPEAKER ID=86 NAME="Turmes (Verts/ALE)">
Hr. formand , vi har lige stemt imod ndringsforslag 71 .
Hvis man kigger p teksten til ndringsforslag 72 , ser man , at det forsger at indfre en stning , der forbinder det til artikel 17 , stk . 2 , litra a ) .
Eftersom denne artikel nu er fjernet , foreslr jeg , at vi knytter artikel 72 til artikel 16 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag om at rette en beklagelig trykfejl , der blev foretaget indledningsvis .
Det gr ud p at indstte ordet " not " , sledes at den sidste stning lyder som flger : " independent from other activities not relating to the transmission system " .
Jeg er sikker p , at ordfreren forstr dette , men jeg beklager den oprindelige trykfejl .
<SPEAKER ID=90 NAME="Rapkay (PSE)">
Hr. formand , vi har nu i forbindelse med elektricitetsdelen truffet nogle beslutninger , hvor vi nu skal passe p , at vi ikke kommer for meget p kollisionskurs med naturgasdelen .
Derfor vil jeg bede Dem om at give mig lov til at tale ved tre forskellige lejligheder , nemlig nu i forbindelse med denne afstemning i n blok , senere i forbindelse med ndringsforslag 162 og s igen i forbindelse med ndringsforslag 149 og 184 .
Det drejer sig ikke om kommentarer til indholdet , men derimod om justerende bemrkninger .
<P>
Hvis jeg nu m komme med mine bemrkninger til den frste blok , s har vi allerede afvist De Liberales ndringsforslag 173 ved afstemning ved navneoprb .
Og vi har det problem , at vi i udvalget ikke er net frem til en afgrelse om dette emne , om elektriciteten , hvilket dog er lykkedes meget godt i forbindelse med naturgassen .
Nu har Den Liberale Gruppe forsgt at drage paralleller fra det , vi har gjort i forbindelse med naturgassen , til elektriciteten .
Det har vi afvist .
ndringsforslag 147 , som hrer til denne blok , indeholder dog nu netop dette punkt , som vi indholdsmssigt netop afviste i forbindelse med elektriciteten .
I forbindelse med naturgassen har vi prferencer , som vi netop ikke havde i forbindelse med elektriciteten , nemlig hvad angr markedsbningsforlbet , sdan som vi foreslog det i udvalget .
bning af markederne for gas har jo hele tiden efter vores mening skullet ske senere end bningen af markederne for elektricitet .
Nu bryder vi netop p dette punkt med systemet .
Det vil sige , at vi logisk set skulle vre imod ndringsforslag 147 , jeg ved blot ikke , hvordan vi gr dette rent proceduremssigt , da det er samlet i en blok i afstemningsoversigten .
Derfor skal De nu beslutte , hr. formand , om vi skal tage ndringsforslag 147 ud og stemme om det separat . S skulle dette ogs afvises p samme mde som ved den netop gennemfrte afstemning .
Jeg hber , at dette var uklart nok .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Jeg beundrer Deres bestrbelser p at gre Parlamentets arbejde rationelt , selv om der ikke str noget i forretningsordenen om , at vi skal vre rationelle .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 136
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay (PSE).">
Hr. formand , i denne forbindelse er det alts noget lettere end fr .
Det drejer sig kun om at f styr p tingene .
For det frste vil vi med ndringsforslag 162 , flles forslag fra Socialdemokraterne og PPE-DE-Gruppen , ligeledes bringe det , som vi nu besluttede i forbindelse med elektriciteten , i overensstemmelse med det , som vi nu skal beslutte i forbindelse med naturgassen .
Det er samme ordlyd , som vi tidligere vedtog i forbindelse med elektriciteten .
Det betyder dog logisk set i forhold til afstemningsoversigten , at vi frst skal stemme imod udvalgets forslag og derefter for forslag 162 . Der har dog indsneget sig en fejl i forbindelse med distributionen .
Vi har netop besluttet dette i forbindelse med elektriciteten , om artikel 8 , stk .
5. I ndringsforslag 162 str der nu ogs " artikel 8 , stk . 5 " .
I forbindelse med naturgassen er det dog ikke artikel 8 , stk .
5 , men derimod artikel 7 , litra a ) , stk . 1 , og derfor skal det naturligvis indfjes fra protokollen p dette sted , men det drejer sig jo kun om en teknisk justering .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden.">
Tjenestegrenen fortller mig , at de allerede har opdaget denne ndring , og at den tekniske rettelse allerede er blevet foretaget .
Ordfreren anbefaler , at De forkaster 136 og accepterer 162 .
Det er naturligvis op til Parlamentet at gre , hvad det vil .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 149
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay (PSE).">
Hr. formand , det drejer sig igen om en justering , som dog nu er lidt mere kompliceret end lige fr .
<P>
Egentlig behver De slet ikke at lytte efter , De skal bare gre det , jeg foreslr , s er det hele meget nemt .
<P>
( Munterhed )
<P>
Men spg til side .
Vi har netop stemt om den pgldende del , der vedrrer elektriciteten .
Det afspejles i udvalgets ndringsforslag .
De kristelige demokrater forsger nu med deres forslag at afhjlpe en divergens mellem artikel 14 , der vedrrer naturgassektoren , og artikel 22 , og dette med rette , det m jeg klart understrege , s der kan opns stringens .
Hvis vi stemmer om PPE-DE-Gruppens forslag i dets nuvrende udformning , s ville det vsentlige aspekt , som vedrrer elektricitetssektoren , g tabt .
Omvendt , hvis vi stemmer som anfrt i afstemningsoversigten , nemlig sledes at ndringsforslag 184 ville blive forldet ved vedtagelse af ndringsforslag 149 , s ville vi igen f problemet med inkonsistens i forhold til den anden artikel .
Derfor findes flgende forslag , og det har jeg aftalt med forslagsstilleren , som m bekrfte dette , alts at vi frst stemmer om udvalgets ndringsforslag 149 , derefter trkker PPE-DE-Gruppen sit ndringsforslag tilbage med undtagelse af den del , der afhjlper denne inkonsistens .
Dette kommer derefter til at fremst som en tilfjelse til ndringsforslag 149 .
S har vi klaret inkonsistensen mellem elektriciteten og naturgassen og inden for naturgassen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=95 NAME="Turmes (Verts/ALE)">
Bare for at forvirre mine kolleger vil jeg sige , at det ikke er helt korrekt , for hvis vi stemmer for ndringsforslaget fra PPE-Gruppen , vil vi f en anderledes ordlyd for artikel 22 , som er artiklen om den regulerende myndighed for elektricitet og gas .
Jeg vil overlade det til forsamlingens visdom , men personligt vil jeg stemme imod dette for at vre i overensstemmelse med artikel 22 .
Hvis vi ikke lser det i dag , vil vi lse det ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=97 NAME="Jarzembowski (PPE-DE)">
Hr. formand , hos os har der indsneget sig to sm redaktionelle fejl .
Den frste fejl findes i ndringsforslag 48 .
Der skal st " kompetente myndigheder " i flertal . Det var Rdet og Parlamentet ikke uenige om .
Dette var bare en fejl ved formuleringen af ndringsforslaget . Vi er ogs kommet til at lave en mindre fejl i forbindelse med ndringsforslag 52 .
Ved den skriftlige formulering er der bortfaldet to ord . Men netop hvad angr ndringsforslag 52 , imdekommer det nskerne i Udvalget om Milj og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Derfor anmoder jeg Dem om at acceptere og sledes stemme for de to mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden.">
Hvis der ikke er nogen indvendinger , vil vi stemme om hr . Jarzembowskis mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0051 / 2002 ) af Andreasen for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om nye rammer for samarbejde om aktiviteter vedrrende informations- og kommunikationspolitikken i Den Europiske Union ( KOM ( 2001 ) 354 - C5-0465 / 2001 / 2192 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0365 / 2001 ) af Izquierdo Rojo for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om kvinder og fundamentalisme ( 2000 / 2174 ( INI ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 21
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan (ELDR).">
Hr. formand , der er et problem i den nederlandske udgave , og jeg har forstet , at det ligeledes er tilfldet i flere andre sprogudgaver .
Det drejer sig om ordet identitet , hvilket er forkert , idet det skal vre identifikation .
Vi slr til lyd for , at religise og politiske symboler ikke skal st i pas og p identitetskort .
Det drejer det sig om .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden.">
De har ret .
Den nederlandske tekst br bringes i overensstemmelse med de vrige tekster .
Tjenestegrenene fortller mig , at de allerede var klar over dette , s der er blevet foretaget tekniske justeringer .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 29
<SPEAKER ID=101 NAME="Izquierdo Rojo (PSE)">
Hr. formand , vi vil stille et kompromisndringsforslag .
Vi vil gerne vide , om GUE / NGL-Gruppen kan acceptere , at der til slutningen af deres ndringsforslag 29 tilfjes " herunder de , der skyldes fundamentalisme " , s ndringsforslaget kommer til at lyde : " Opfordrer Kommissionen og Rdet til i forbindelse med anvendelse af sanktioner baseret p menneskerettighedsklausulerne i partnerskabsaftaler og andre aftaler ogs at lgge vgt p krnkelser af kvinders rettigheder , herunder dem , der skyldes fundamentalisme " .

<P>
Det er et kompromisndringsforslag i form af en tilfjelse .
Desuden , hr. formand , vil jeg benytte lejligheden til at sige til Dem , at hvis der opstr sproglige sprgsml , ser jeg helst , at der tages udgangspunkt i den spanske version .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , eftersom arbejdet trkker ud , giver jeg i dag afkald p alle mine mundtlige stemmeforklaringer .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden.">
Det er meget pnt af Dem .
De har lyttet til Deres mor igen .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , med Rdets flles holdning om liberalisering af posttjenesterne sikres en kontrolleret bning af Fllesskabets marked for posttjenester .
De planlagte mlstninger og vgtgrnser skal bevares , da de gr det muligt i sm trin og p en ordentlig mde at liberalisere postsektoren med alle de fordele , der kommer ud af fair konkurrence .
Som altid , nr der sker liberalisering af pligtydelser , skal bningen ske under regulerede forhold , og der skal tages hensyn til forsyningssikkerheden og sociale aspekter .
<P>
Det kompromis , der blev indget i udvalget , om regelmssig fremsendelse af rapporter om anvendelse af dette direktiv som en kilde til information om den fremtidige udvikling hilses derfor velkomment .
konomiske , sociale og territoriale konsekvenser af liberaliseringspolitikken skal politikerne ligeledes tage hensyn til .
Det er dog sprgsmlet , om det virkelig kan vre direktivets opgave at komme med anbefalinger til arbejdsmarkedets parter , som det bl.a. krves i et ndringsforslag .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse (PSE).">
Hr. formand , mine kolleger og jeg mener , at blandt alle de sektorer , der er berrt af liberaliseringens kvaler , er postsektoren bde den vigtigste og mest mishandlede .
<P>
Bde Kommissionen og Ministerrdet overser eller undervurderer konsekvent , at ved siden af den service , der ydes befolkningen , udfylder postvsenet i alle EU ' s medlemsstater og regioner en vigtig social rolle .
Under dkke af at liberalisere posttjenesten berver man befolkningen og frst og fremmest de drligst stillede en social sttte , som dog er vsentlig .
<P>
Parlamentet forkastede for vrigt de frste forslag , der blev stillet .
De forslag , der er sat til afstemning i dag , indeholder forbedringer , men de eliminerer ikke den sociale trussel . Det virker tvrtimod mere og mere , som om man ikke har planlagt noget hverken til at finansiere den universelle tjeneste eller kompensere for de uligheder , som dette i sagens natur medfrer .
En skrpende omstndighed er de massive tab af arbejdspladser , der er en direkte flge af de planlagte foranstaltninger , og som forvrrer den vold , som de europiske samfund allerede lider alvorligt under .
<P>
Derfor har mine kolleger og jeg stttet alle konstruktive ndringsforslag , uanset hvor de kommer fra , og vi er mere rvgne end nogensinde fr .
<SPEAKER ID=108 NAME="Berthu (NI)">
Sagen om EU-direktiverne om bning af markedet for posttjenester er et udmrket bevis p Kommissionens metode , som svinger fra kup til forstillelse . Den anvender klogt de vben , som traktaten giver den , srlig eneretten til at tage initiativer , for at ptvinge dens meninger og f modstanderne til lidt efter lidt at trkke sig tilbage .
De omfatter i dette tilflde Europa-Parlamentet , som i dette sprgsml snarere var tilhnger af at g mere moderat til vrks .
<P>
Det er her , som det ofte er tilfldet , s meget mere beklageligt , som Kommissionens holdning i grunden er totalt ensidig og diskutabel .
Den har ikke bevist , at en fuldstndig bning af markedet for postomdeling som helhed ville vre rentabel i et land som Frankrig .
Det er alligevel dette ml , som Kommissionen rent faktisk frer os hen imod .
Og med hvilken ret ?
Lige s forsvarligt det forekommer , at Kommissionen vil beskftige sig med transnational postomdeling , i lige s hj grad skal den nationale postomdeling efter vores mening hre under hver enkelt medlemsstats ansvarsomrde .
<P>
En sdan skelnen eksisterer imidlertid ikke i Kommissionens jne .
Kommissr Bolkestein har lige forklaret Parlamentet , at vi skal arbejde for at gennemfre det indre marked for posttjenester .
Eksisterer et sdant indre marked ikke i dag ?
Ville det vre umuligt at sende et brev fra Frankrig til Danmark eller England p gode betingelser ?
Alt dette er latterligt .
Det indre marked findes allerede , og kommissr Bolkestein rber blot , at Kommissionens egentlige ml er et helt andet , nemlig harmonisering , som der overhovedet ikke er brug for .
<P>
Dette rejser et andet generelt sprgsml , nemlig forbindelsen mellem Kommissionens befjelser til at bne markedet for konkurrence , som i dag er urimelige , og medlemsstaternes befjelser til at organisere nationale offentlige tjenester .
Vi mener , at nr der hersker usikkerhed , er det staten , der skal have det sidste ord , men selvflgelig p betingelse af at det bygger p et klart folkeligt nske .
Man skal ikke lade Kommissionen udvikle og ptvinge en flelsesmssig opfattelse af dens befjelser til at bne markedet for konkurrence .
<P>
Derfor skal konventet , som samles for at overveje EU ' s fremtid , optage dette vigtige sprgsml p sin dagsorden .
<SPEAKER ID=109 NAME="Bordes og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi har stemt for GUE-Gruppens ndringsforslag , fordi det forkaster hele Rdets forslag om bning af markedet for posttjenester .
Vi har ikke udelukkende gjort det for at tage afstand fra Rdets holdning , som afviser at tage Europa-Parlamentets svage ndringsforslag i betragtning .
Selv med de ndringsforslag eller nedtoninger , som Parlamentet har foreslet , ville dette projekt vre uacceptabelt .
<P>
Vi forkaster det hele , fordi vi er ubetinget imod enhver privatisering af posttjenesterne samt enhver tanke om rentabilitet for posttjenester .
<P>
Ved at forkaste Rdets tekst , forkaster vi hele den politik , som de nationale regeringer og EU-institutionerne har frt . Det er en politik til afvikling af offentlige tjenester , en reaktionr politik , som er til skade for brugerne af postvsenet samt arbejdstagerne i denne sektor .
<P>
Vi har afslet at deltage i afstemningen om ndringsforslagene , fordi hverken den foreslede tekst eller fremgangsmden som helhed kan ndres eller forbedres .
<SPEAKER ID=110 NAME="Caudron (PSE)">
Det er tydeligt , at der er sket store fremskridt de seneste r i fastlggelsen og sikringen af en universel posttjeneste i lighed med andre omrder som f.eks. energiomrdet , hvilket vi havde svrt ved at forestille os i begyndelsen af 1990 ' erne .
<P>
Jeg betragter sledes denne udvikling som en positiv udvikling , der giver en ikke ubetydelig garanti for adgang til og kvalitet i den universelle tjeneste , hvad angr tilbud om minimumsprodukter , der dkkes af den universelle tjeneste , og hvad angr tilpasning af den universelle tjeneste ved at indarbejde den nye teknologi .
<P>
Der er dog tvivl , sprgsml og betnkelighed tilbage , hvad angr ligevgten mellem offentlig tjeneste og marked , hvad angr vedligeholdelse af postnettet i byer og landsbyer , og hvad angr takster .
Derfor har jeg stemt ja til nogle ndringsforslag , der indebrer , at Kommissionen lbende skal fremsende rapporter til Europa-Parlamentet om udviklingen af det indre marked for posttjenester .
Derfor har jeg ogs sammen med De Grnne stemt for et ndringsforslag , der ligesom under frstebehandlingen faststter vgtgrnsen til 150 g ( med takstbetingelser ) .
<P>
Jeg beklager , at det ndringsforslag , der " sikrede de garantier " , der var givet andetsteds , blev forkastet .
Vi skal nu vre utroligt rvgne , nr teksterne gennemfres .
<SPEAKER ID=111 NAME="Darras (PSE)">
Frst og fremmest vil jeg takke ordfreren for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , Markus Ferber , og hele udvalget for det arbejde , som de har fremlagt .
<P>
Kompromisndringsforslaget i Ferber-betnkningen er utilfredsstillende , ja , endog uantageligt .
<P>
Det er utilfredsstillende , fordi der i ndringsforslaget anmodes om en unilateral evaluering , som alene foretages af Kommissionen , og ikke , som jeg kunne have nsket , en kontradiktorisk evaluering udfrt af alle aktrerne .
<P>
Det er uantageligt , fordi der ved at forkaste Parlamentets oprindelige forslag om i liberaliseringens nste fase at faststte vgtgrnsen til 150 g og fire gange taksten ikke er nogen som helst garanti for , at man kan bibeholde et hjt niveau af social samhrighed .
<P>
ndringsforslaget er endvidere uantageligt , fordi det ikke tager sprgsmlet om nye operatrers adgangsbetingelser til nettene op .
<P>
Det er endelig uantageligt , fordi det ikke behandler sprgsmlet om finansiering af den universelle tjeneste .
Hvis der imidlertid findes et legitimt sprgsml , er det netop sprgsmlet om finansiering . Vi er faktisk i vores gode ret til at f at vide , hvordan den universelle tjeneste skal finansieres , det vil sige , hvordan den kan garanteres som sdan .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre stemme for den flles holdning af mangel p bedre , for hvis man p ny forsger at ndre teksten , risikerer man , at den flles holdning falder . Man risikerer sledes , at der ikke eksisterer et direktiv om posttjenesterne og flgelig , at en fuldstndig liberalisering af denne sektor frst kan ske om to r .
<P>
Det er sledes snarere sikkerhedshensyn end egentlig begejstring for denne betnkning , der efter min mening er for kynisk liberal , og som fr mig til at stemme for den flles holdning .
<SPEAKER ID=112 NAME="Krivine og Vachetta (GUE/NGL)">
Ved afstemningen under frstebehandlingen den 14. december 2000 var vi en hndfuld parlamentsmedlemmer , der forkastede en gradvis og kontrolleret liberalisering af posttjenesterne .
Vi forsgte at overbevise dem , der , selv om de er tilhngere af den offentlige tjeneste , forklarede , at det vsentligste var blevet bibeholdt .
Man havde imidlertid ikke taget Kommissionens og medlemsstaternes faste nske om at liberalisere og derefter privatisere alle offentlige tjenester med i betragtning .
Der er intet kompromis , der holder hverken med hensyn til fristen for eller omfanget af liberaliseringen .
Derfor har vi stemt for at forkaste den flles holdning , og vi vil fortsat kmpe for postvsenet som en offentlig tjeneste .
Det er den eneste holdning , der kan sikre , at kvaliteten bibeholdes for brugerne , og at alle har fri adgang hertil , srlig befolkningen p landet og i arbejderkvarterer .
Det er den eneste holdning , der kan sikre , at beskftigelsen bevares . Alene ved at vedtage det nye direktiv bner parlamentsmedlemmerne for nedlggelse af 450.000 arbejdspladser i postsektoren i Europa , heraf 50.000 i Frankrig .
For at modvirke det liberale dogme , der vil gre vores behov og grundlggende rettigheder til en handelsvare , er tiden nu inde til at mobilisere befolkningen , arbejdstagerne og deres organisationer for at f indfrt en koordineret offentlig posttjeneste i Europa , der kontrolleres af befolkningen .
<SPEAKER ID=113 NAME="De La Perriere (NI)">
Det kompromis , som man kom frem til p Rdets mde den 15. oktober 2001 om bning af markedet for posttjenester i medlemsstaterne , og som bl.a. den franske socialistregering sttter , bygger efter vores mening p en rkke tvetydigheder , der kan skjule mange farer .
<P>
Under dkke af den franske undtagelse og forsigtighedsprincippet til bibeholdelse af borgernes lighed har jeg ikke stttet dette skve kompromis , som ganske enkelt er en blankocheck til Kommissionen , sledes at den inden 2006 kan f afskaffet det franske postvsen .
<P>
konomien skal ikke vre den eneste ledetrd i europisk politik .
<P>
Frankrig har valgt en kvalitetsposttjeneste , der er fordelt over hele landet og tilgngelig for alle til en enhedstakst .
Det er den franske opfattelse af offentlig tjeneste .
Det er nsket om at bibeholde denne ordning , koste , hvad det vil .
<P>
Mit nske er , at ligesom de offentlige tjenester som helhed hrer under den enkelte medlemsstats kompetence , skal hver medlemsstat fortsat frit kunne organisere deres posttjeneste endeligt .
<SPEAKER ID=114 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Almennyttige faciliteter ssom postvsenet , offentlig transport , energiforsyning og drikkevandsledninger har af gode grunde vret statsmonopol i mere end et rhundrede .
Det drejer sig om uundvrlige faciliteter , som ikke altid ville vre til rdighed for alle til en overkommelig pris , hvis der var konkurrence .
Man kunne forvente , at tilhngere af politisk og konomisk enhed tilstrber en fusion mellem medlemsstaternes statspostvirksomheder og europiske enhedsfrimrker .
I stedet for stter man i den neoliberale fase forskellige postvirksomheder ved siden af hinanden for at lade dem konkurrere med hinanden og for at give amerikanske , australske eller nye virksomheder , som tilbyder en drligere service til lavere priser med drlige arbejdsvilkr , adgang til markedet .
Efter overtagelser og konkurser vil tre verdenskoncerner dominere om 20 r , og enhver beskyttelse af personale , milj og forbrugere vil s vre umulig .
Et flertal i Parlamentet forkastede ved frstebehandlingen en yderligere vgtnedsttelse til under 150 g for den post , som skal distribueres i et konkurrencesystem , samt en senere udvikling mod videregende former for liberalisering .
Efter Kommissionens trussel om mulig anvendelse af andre regler , som giver endnu mindre sikring af universel service , godkender socialdemokraterne efter relang modstand nu de forkastede planer .
Det er overfldigt og skadeligt , og jeg slr til lyd for forkastelse .
<SPEAKER ID=115 NAME="Souchet (NI)">
Den enkelte medlemsstat skal bevare den fulde kontrol med organiseringen af sine offentlige tjenester .
Det er op til den enkelte medlemsstat og udelukkende den at fastlgge , p hvilke omrder og betingelser det skal ske .
Den skal bestemt sikre sig , at disse tjenester for til fulde at opfylde befolkningens behov ikke kan lammes af organisatoriske interesser .
Det er imidlertid ikke acceptabelt , at Kommissionen under dkke af en udvidet fortolkning af befjelser , som den er blevet tildelt vedrrende bning af markedet , tilraner sig ret til at fastlgge arten af de offentlige tjenester , som befolkningen kan nyde godt af eller ej .
<P>
Vi afviser at anvende Monnet-metoden , som i dag vil blive anvendt p posttjenesterne og i morgen p andre offentlige tjenester .
Monnet-metoden vil i dette tilflde sige et eventyr med gradvis generel liberalisering , uden at der i forvejen er foretaget en grundig undersgelse af konsekvenserne af en sdan politik .
Kommissionen er i samme jeblik , som det indre marked ivrksttes , rede til at lbe risikoen for , at posttjenesternes sociale funktion i fremtiden ikke tages i betragtning , at den territoriale dkning forringes , at kvaliteten af den ydede service bliver ringere , og at omkostninger ges betydeligt .
Der bliver som sdvanlig frst foretaget en konsekvensundersgelse , nr alt er afgjort , og man ikke lngere kan vende om .
<P>
Det er , fordi vi er imod denne fremgangsmde med fait accompli , at vi har stemt imod Ferber-betnkningen samt Rdets og Kommissionens flles holdning . Jeg har for vrigt bemrket , at en del af den franske regering sttter den aktivt , og at to andre dele kmper ihrdigt imod den .
<SPEAKER ID=117 NAME="Berthu (NI)">
Malmstrm-betnkningen om fremlggelse i Europa-Parlamentet af Kommissionens rlige lovgivnings- og arbejdsprogram har ved frste jekast en sympatisk side , nemlig at det faktisk lykkes at beskre kollegiets eneret til at tage initiativer og at f dets unilaterale og udemokratiske karakter frem i dagslyset .
<P>
P den anden side udelader betnkningen imidlertid det vsentlige . Den siger intet om Rdets ret til at godkende det samme arbejdsprogram .
<P>
Malmstrm-betnkningen viser frst , at efterhnden som Europa-Parlamentet fr mere magt , tynger Kommissionens eneret til at tage initiativer det mere og mere .
Det forsger derfor at ptvinge dets prioriterede omrder .
Dette bevirkede for vrigt en vis spnding i december , da Kommissionen fremlagde sit program for 2002 .
<P>
I dag faststter den aftale mellem Kommissionen og Parlamentet , som lige er blevet indget , en tidsplan for r N-1 for flles udarbejdelse af arbejdsprogrammet for r N .
Det er et godt initiativ .
Det frer imidlertid til et andet sprgsml : Hvor er den tilsvarende tidsplan for dialogen med Rdet ?
<P>
En sdan tidsplan ville vre endnu mere berettiget af tre grunde .
Rdet er den EU-institution , der har de dybeste demokratiske rdder , da det bygger p de nationale parlamenter .
Rdet har allerede i henhold til EU-traktatens artikel 4 i teorien og til forskel fra Europa-Parlamentet befjelse til at tilfre Unionen fremdrift og fastlgge de overordnede retningslinjer for Kommissionens arbejde . Endelig har Rdet et samlet overblik over det arbejde , der skal udfres p europisk niveau i traktatens tre sjler , herunder medlemsstaternes initiativer i den mellemstatslige sjle .
<P>
Da Malmstrm-betnkningen ikke afklarer dette punkt , virker den sledes isr som en manvre fra de to gamle sammensvorne , Kommissionen og Parlamentet , der skal f Rdets centrale rettigheder til at blive glemt .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg beklager , at jeg lgger beslag p Deres tid .
De kender - ligesom jeg - til en kampagne , der fres af dagbladet Daily Record i Skotland , hvor der er blevet udtalt nogle yderst uretfrdige ting om vores kollega , fru Thorning-Schmidt , hvis vrdifulde betnkning , vi vedtog her i dag - ting , som jeg beklager .
Det er imidlertid sdan , at denne vrdifulde betnkning , som beskytter arbejdstagere mod stj p arbejdspladsen , kunne have fet utilsigtede bivirkninger for musikindustrien .
Jeg er glad for , at ndringsforslag 23 og 25 blev rettet , s vi bl.a. kan redde skkepibeorkesterverdenen .
Jeg tror , at jeg er den eneste skkepibespiller her i Parlamentet , s jeg er srlig glad for dette !
Men jeg vil ikke sige til fru Thorning-Schmidt , at hendes skotske kolleger beklager den mde , hvorp hun uretfrdigt er blevet udleveret i vores presse .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Vi glder os til at hre skkepiberne ved nste festligholdelse af Robert Burns fdselsdag .
<SPEAKER ID=121 NAME="Alavanos (GUE/NGL)">
Initiativerne til en fllesskabslovgivning om minimumsstandarder for sundhed og sikkerhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici p grund af stj gr i den rigtige retning i betragtning af de bogstaveligt talt uciviliserede tilstande , der hersker i visse medlemslande som f.eks. Grkenland , hvor selv de mest elementre sikkerhedssystemer ikke fungerer .
<P>
I denne forbindelse er flgende vigtigt :
<P>
Der skal vre lave grnsevrdier for , hvornr der gribes ind ( 83 dB ) .
<P>
Ansvaret for foranstaltningerne skal ligge hos arbejdsgiverne og ikke hos arbejdstagerne , og derfor br hrevrn ikke medregnes .
<P>
Referenceperioden skal vre en arbejdsdag og ikke en uge , som vil forlnge nedslidningen og arbejdstagernes eksponering for stj .
<P>
Disse synspunkter er indeholdt i Europa-Parlamentets ndringsforslag - og derfor har jeg ogs stemt for dem - men de stttes ikke af Rdets flles holdning .
<P>
Endelig er det vigtigt med kontrolmekanismer , s foranstaltningerne bliver omsat i praksis .
<SPEAKER ID=122 NAME="Crowley (UEN)">
Det har altid vret min gruppes holdning at arbejde for et sikrere arbejdsmilj for alle arbejdstagere , og vi har hidtil ydet stor sttte til realistiske initiativer , der sigter p at n dette .
<P>
Vi har sammen med mange andre medlemmer haft mange bekymringer over indholdet i denne betnkning , bl.a. de vidtrkkende krav til arbejdsgiveren og de tvivlsomme stjemissionsniveauer .
Derfor har vi ikke kunnet sttte srlig mange af de stillede ndringsforslag , og vi er helt bestemt skuffede over , at mange ndringsforslag blev stttet .
<P>
Vi er isr meget glade for , at ndringsforslagene om at udelukke musikindustrien blev vedtaget .
Det er meget velkomment , idet jeg og mange medlemmer var af den mening , at dette ikke var det rigtige sted at behandle en meget specialiseret industrisektor .
<P>
Vi m ogs bifalde Rdets vilje til at godkende mange af de ndringsforslag , der blev stillet af Parlamentet ved dets frstebehandling , og vi hber , at den goodwill , som Parlamentet har udvist , vil blive gengldt i fremtiden .
<P>
P personligt plan deltog jeg ikke i afstemningen , da jeg havde meget alvorlige forbehold med hensyn til indholdet i betnkningen og mange af ndringsforslagene , og som tidligere musiker flte jeg ikke , at det var rigtigt af mig at stemme .
<P>
Generelt er vores gruppe glad for resultatet og hber , at denne nye realisme vil fortstte .
<SPEAKER ID=123 NAME="Titley (PSE)">
Jeg sttter helhjertet denne betnkning af min socialdemokratiske kollega om at stramme Rdets flles holdning om arbejdstagernes eksponering for stj op .
Ingen arbejdstagere br eksponeres for s hje stjniveauer , at de er ude af stand til at fre en samtale . Man har kun to rer , og det er af vital betydning , at de beskyttes .
Desuden er det bedre , at foranstaltningerne til bekmpelse af stjforurening og -skade er forebyggende frem for helbredende , og at forpligtelsen er placeret som et kollektivt frem for individuelt ansvar p dette omrde .
<P>
For at dette direktiv kan blive s effektivt som muligt , m vi arbejde med eksisterende redskaber og undg dobbeltarbejde .
Derfor br Det Europiske Arbejdsmiljagentur anvendes fuldt ud .
Det vil lette og fremme udvekslingen af bedste praksis med hensyn til acceptable stjniveauer .
Det er desuden logisk , at direktivet skal vre vidtrkkende og ogs omfatte de arbejdsgivere og arbejdstagere , som er selvstndige , eftersom de udgr en betydelig andel af nutidens arbejdsstyrke .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stemte for fru Mllers betnkning , og det siger jeg med stor overbevisning .
Jeg sttter fru Mllers sag , og jeg hber , at svel fru Jacksons anmodninger til Parlamentet og hendes udtalelser som kvstoren fru Banottis forsikringer om , at der bliver gjort noget ved denne utrolige indblanding - som ikke bare er uacceptabel for Parlamentets arbejde , men efter min mening ogs for selve demokratiet og for afholdelsen af en parlamentsforhandling - snarest muligt bliver til noget , s den form for indblanding , der gik s vidt som til mordtrusler , ikke lngere finder sted , s gerningsmndene bliver stillet ordentligt til ansvar , og s den slags ikke gentager sig .
Jeg stter min lid til fru Banottis indsats .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg er ked af den afstemning , der fandt sted i dag .
Det er et strre slag for offentlighedens ret til at vlge alternative former for medicin og retten til at forsge og undg at vre afhngig af lgemiddelindustrien og dens produkter .
I gr aftes afviste kommissr Byrne iden om , at lgemiddelindustrien skulle have noget at gre med dette , men jeg kunne godt lide at vide , hvorfor de er s interesserede i at f dette igennem , hvis det ikke er tilfldet .
Han forsgte helt klart at give indtryk af , at de , der var imod dette , blot var talsmnd for industrier , som fremstiller kosttilskud .
Det er ikke tilfldet .
Vi er helt klart for folks ret til at vlge .
Den ret er blevet frataget dem i dag .
<P>
Der var nogle medlemmer her i Parlamentet , der indtog en latterlig holdning ved at sige , at jeg burde anbefale , at folk spiste flere appelsiner og grntsager .
Tag eksemplet med gravide kvinder .
De ville skulle spise en masse broccoli for at f den mngde folinsyre , s en sdan pstand er latterlig .
Det , der er sket her i dag , har get medicinalindustriens rinde , som nu vil f flere kunder , fordi flere folk vil blive syge .
<P>
Det er ogs et angreb p de enkelte medlemsstaters politikker .
Hvis medlemsstaterne ikke har en lempelig politik i deres lande , br de ndre den og ikke tvinge resten af os til at trkke vores standarder ned til deres .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg stttede ndringsforslagene til Mller-betnkningen , selv om hver en fiber i min krop nskede at give dr . Rath - stavet r-a-t ( " rotte " ) ?
- og hans hndlangere , som har belejret Parlamentet ikke kun i de sidste par mneder , men i et helt r , et hrdt slag .
Jeg vil ogs slutte mig til fru McKenna og sige , at vitaminer - som jeg personligt som sygeplejerske ikke betragter som et kosttilskud - slges frit i vores land , og at jeg endnu ikke har hrt om nogen , der har taget en overdosis af C-vitaminer eller nogen andre vitaminer .
<P>
Derfor stemte jeg - beklageligvis , for jeg ville have gjort hvad som helst for at forpurre dr . Raths hensigter - for ndringsforslagene , der desvrre ikke blev vedtaget .
Jeg er enig med fru McKenna i , at det frie salg af disse produkter - som - og jeg gentager - efter min mening ikke er kosttilskud - ikke har givet anledning til nogen problemer , og jeg ser ingen grund til , at man blander sig i dette salg .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , m jeg blot sige , at hele diskussionen om dette direktiv viser , at der er et uopstteligt behov for at gre love og regler klarere .
Der hersker en enorm misforstelse med hensyn til , hvordan det skal fortolkes , nr der i artikel 4 henvises til bilag og andre ting .
Jeg henstiller til , at vi alle sttter bedre lovgivning .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har truffet en beslutning , der krnker de europiske borgeres ret til frit at benytte sig af naturmedicin , som er helt uden bivirkninger .
Man forsgte at f os parlamentsmedlemmer til at glemme en enkel sandhed , nemlig at der s vidt vides aldrig er nogen , der er dde af de vitaminer , de har indtaget , mens man bestemt ikke kan sige det samme om produkterne fra de multinationale medicinalvirksomheders sofistikerede laboratorier , hvilket vi kunne se af Lipobay-sagen .
Der er titusindvis af krftsyge mennesker , som effektivt behandler sig selv med vitaminterapi kombineret med naturlige stoffer som aminosyrerne lysin og prolin .
<P>
For at imdekomme nskerne fra de multinationale medicinalvirksomheders magtfulde lobby krnker dette direktiv sledes en grundlggende ret og er i modstrid med de europiske forbrugeres almene interesse .
Det er ikke tilfldigt , at et af Kommissionens medlemmer , nemlig hr . Bolkestein , er med i den andenstrste multinationale medicinalvirksomheds bestyrelse .
Men der er selvflgelig ingen , der siger , at han er indblandet i dette direktiv , som med t slag er et ddsstd for de sunde sm og mellemstore producenter af kosttilskud og for 400 millioner europeres frie valg af behandlingsform .
<SPEAKER ID=130 NAME="Bordes og Laguiller (GUE/NGL)">
Vi gr ind for alt , der gr i retning af indbyrdes tilnrmelse af medlemstaternes lovgivninger , srlig p dette omrde , hvis det udmnter sig i en forbedring for forbrugerne .
Det er imidlertid ikke det , der er drivkraften for ordfreren og ophavsmndene til de fleste ndringsforslag . Det er frst og fremmest , om ikke udelukkende , de interesser hos de kapitalistiske koncerner , der fremstiller kosttilskud .
Det er s indlysende , at den franske arbejdsgiverforening for denne sektor har sendt en fax til alle Parlamentets medlemmer . Indledningen er direkte kynisk , da den lyder sledes : De franske virksomheder , der fremstiller kosttilskud , takker p forhnd deres reprsentation i Europa-Parlamentet for at stemme for direktivet .
<P>
Nuvel , lad de personer , der er disse menneskers " reprsentation " , stemmer for denne betnkning og direktivet !
Vi har kun stemt for et eneste ndringsforslag , nemlig det ndringsforslag , der samlet forkastede betnkningen .
<SPEAKER ID=131 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Mange europere tager vitaminer og mineraltilskud .
<P>
Derfor skal man inden for rammerne af en EU-politik , der er til fordel for forbrugeren , undg enhver skv udvikling i brugen af disse stoffer og kontrollere kvaliteten af produkter , der udbydes til forbrugerne .
<P>
Denne anbefaling opfylder disse krav , srlig ved at foresl et adkvat europisk retsgrundlag , der ikke hmmer disse produkters frie bevgelighed og samtidig sikrer forbrugerne en get beskyttelse af sundheden og garanti for korrekt , passende information p de produkter , der er til rdighed .
<P>
Et af de afgrende elementer for disse produkters sikkerhed er den maksimale mngde af mineraler i kosttilskud .
Derfor er det vigtigt at faststte de tilladte maksimale mngder af vitaminer og mineraler i kosttilskud , sledes at disse produkter kan anvendes velovervejet .
Faktisk viser videnskabelige evalueringer , at indtagelse af visse vitaminer og mineraler i overdrevne mngder kan have unskede eller skadelige virkninger .
<P>
Endvidere br man ikke fastfryse listen over disse stoffer , da andre produkter med en ernringsmssig eller fysiologisk virkning kunne have samme virkning .
P baggrund af den erfaring , som vil blive opnet p dette omrde , opfordrer jeg Kommissionen til at forelgge Europa-Parlamentet og Rdet yderligere forslag med tilhrende hensigtsmssige retlige dispositioner om andre nringsmidler og stoffer , der kunne have samme virkning som kosttilskud .
<SPEAKER ID=132 NAME="Hortefeux (PPE-DE)">
Jeg har stemt for Mller-betnkningen og vil gerne fremhve kvaliteten af det arbejde , som ordfreren har udfrt .
<P>
Jeg glder mig over , at Parlamentet endelig udtaler sig om et s vigtigt sprgsml .
Det drejer sig i dag om at sikre , at de pgldende produkter ikke udgr en risiko for sundheden ved at garantere en mrkning , der gr , at de europiske forbrugere kan f klare , njagtige og hensigtsmssige informationer p produkterne .
<P>
Det er nskeligt , at der faststtes en minimal mngde af vitaminer og mineraler , som disse produkter skal indeholde , sledes at det sikres , at kosttilskud indeholder en mngde vitaminer og mineraler , der er tilstrkkelig til at opn det forml , der er angivet p produktet .
<P>
Nr frst principperne for faststtelse af den maksimale og minimale mngde er aftalt , er vedtagelsen af specifikke grnser for hvert nringsstof p grundlag af udtalelsen fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler et teknisk sprgsml .
<P>
Vi m ikke glemme , at indtagelse af visse vitaminer og mineraler i overdrevne mngder kan have unskede eller skadelige virkninger .
Derfor er det ndvendigt at garantere , at disse produkter er sikre , srlig ved hjlp af en mrkning , der indeholder nje anvisninger for brugen af produktet , og isr hvor stor en mngde der m indtages .
<P>
Borgerne i Europa vil sledes roligt kunne vlge vitaminer og mineraltilskud blandt det store udvalg af produkter , der for tiden er til rdighed p markedet , uden hele tiden at skulle sprge sig selv , om de er skadelige for sundheden .
<SPEAKER ID=133 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
I det forlbne r er alle Parlamentsmedlemmer blevet bombarderet med e-mails om kosttilskud og vitaminprparater .
Det ligger der bde en videnskabelig teori og en konomisk interesse bag .
Linus Pauling , som blev kendt for sin modstand imod atomvben , har en interessant teori .
Mathias Rath sender varer fra Nederlandene til kunder i Tyskland , hvor hans produkter er forbudte . Men hans konomiske interesser er ikke grund nok til at ndre lovgivningen .
For disse kosttilskud skal glde det samme som for andre omstridte produkter , som konsumeres af mennesker i forventning om , at de er gode for deres sundhed .
Hvis staten skal gribe ind , skal det kun vre for at beskytte mennesker imod skader .
Uafsluttede diskussioner , videnskabelig usikkerhed og vedvarende uenighed om stoffers virkning kan ikke afsluttes ved hjlp af en lovgivning , som p forhnd udpeger alt , som afviger fra den etablerede lgevidenskab , som kvaksalveri .
Jeg konstaterer , at mange mennesker bruger disse produkter , og at de erfarer alle forbud som undvendig overbeskyttelse fra en bureaukratisk stats side .
Under disse forhold skal EU begrnse sig til bekmpelse af skadelige stoffer .
Jeg slr til lyd for forkastelse , fordi EU bedre kan overlade eventuelle andre foranstaltninger til de nationale lovgivere , som i hjere grad og hurtigere kan tage hensyn til ndringer i befolkningens holdning .
<SPEAKER ID=134 NAME="Sacrdeus (PPE-DE)">
Jeg har stemt imod betnkningen .
Jeg er af den opfattelse , at der mangler et juridisk grundlag , eftersom EU ikke har lovgivningskompetence p folkesundhedsomrdet .
Det er den nationale lovgivning , der skal hndtere sprgsml om kosttilskud , ikke EU .
<P>
EU har heller ikke taget initiativ til at ndre lovgivningen p meget alvorlige misbrugsomrder som f.eks. alkohol- og narkotikaomrdet .
At man nu forsger at gre det p helsekostomrdet , hvilket fr konsekvenser for menneskers selvmedicinering igennem vitamintilskud , rejser en rkke grundlggende sprgsml .
<P>
I hvis interesse ?
Hvorfor netop p dette omrde ?
Hvilke konsekvenser fr dette for den enkelte borger ?
Hvilke nringsdrivende rammes , og hvilke tilgodeses ?
<P>
Disse sprgsml krver nogle mere tilfredsstillende svar end dem , vi har fet .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne erklre , at jeg har stemt for Paulsen-betnkningen og frem for alt ogs for ndringsforslag 10 .
Jeg mener grundlggende , at vi skal vre meget opmrksomme p og nje overholde hygiejnebestemmelser , og at vi ogs p tilsvarende vis skal hve standarden .
Men det er meningslst , at vi gennemfrer en tankels destruktion af vrdifulde stoffer - for kkken- og madaffald er vrdifulde stoffer - og at der p grund af destruktionen opstr omkostninger for samfundet , nr vi har en mulighed for at udnytte dette affald p en mere hensigtsmssig mde .
Jeg er glad for , at Europa-Parlamentet er get med til dette , om end med et knapt flertal .
Jeg hber , at vi i det videre forlb ogs fr Kommissionens accept af , at netop vrdifulde stoffer ikke m destrueres p m og f , hvilket ogs er forbundet med yderligere omkostninger , men derimod kan genanvendes .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE).">
Hr. formand , mange tak fordi jeg fik mulighed for at stille det mundtlige ndringsforslag og ogs at begrunde det .
Desvrre var det lige p kanten af de ndvendige 314 stemmer .
Det er ret rgerligt for forslaget , men det ndrer ikke ved , at Parlamentet nu i kompromisndringsforslag 25 har krvet , at Kommissionen skal stille et forslag til lovgivningsmssig beslutning .
S har vi proceduren med flles beslutningstagning , hvorefter reguleringen sker i en selvstndig forordning .
Jeg appellerer til landene , som indtil videre kun har talt for et forbud , om ogs lige at srge for , at disse stoffer , som er farlige , hvis de ikke behandles ordentligt , bliver destrueret korrekt .
Jeg forventer , at Kommissionen i overgangstiden , indtil der foreligger en forordning , der regulerer det hele , varetager sine kontrolfunktioner , sledes at vi ikke endnu en gang kommer til at opleve katastrofer , som vi har oplevet - mund- og klovsyge , svinepest - som skyldes ubehandlet mad- og kkkenaffald .
<SPEAKER ID=138 NAME="Grossette (PPE-DE)">
Jeg har altid prioriteret sundhed og forbrugerbeskyttelse .
<P>
Jeg nsker at komme med to vsentlige bemrkninger om nogle punkter , som jeg har kmpet for i Parlamentets udvalg .
<P>
EU ' s beslutninger skal vre kohrente .
Derfor br man for at vre effektiv ikke ge mngden af forordninger , som vedrrer de samme emner .
Ved at udstede regler for forebyggelse af , kontrol med og udryddelse af visse overfrbare spongiforme encephalopatier underkaster forordning ( EF ) nr . 999 / 2001 allerede biprodukter af dyr fra slagterier for drvtyggere og opskringsvirksomheder for kd en streng sundhedsmssig kontrol .
Derfor er der af hensyn til kohrensen og korrekt anvendelse ingen grund til at medtage sdanne virksomheder i anvendelsesomrdet for endnu en forordning med samme forml .
<P>
EU skal ligeledes trffe gennemfrlige beslutninger .
Vi ved imidlertid , at behandlings- og destruktionskapaciteten ( forbrnding eller bortskaffelse ) ikke i EU tillader at anvende foranstaltninger , der skal ivrksttes med for kort frist , nr de vedrrer spildevand fra slagteriernes ofte flles rensningsanlg , hvad enten de er klassificeret som kategori 1 eller kategori 2 .
Dette viste sig isr i forbindelse med forbuddet mod kdmel i dyrefoder , der tvang medlemsstaterne til at oplagre store mngder kdmel , mens de ventede p , at det kunne blive forbrndt .
Hvis man hertil lgger flere millioner tons produkter , der skal destrueres eller behandles , inden de genbruges , vil det give nye oplagringsproblemer af mangel p lbende behandlings- eller forbrndingsmuligheder .
Vi ved imidlertid , at oplagring kan udgre en sundheds- og miljrisiko .
Det er derfor ndvendigt at faststte en hensigtsmssig tidsplan , der muliggr en fornuftig , sikker og miljrigtig fllesskabsforvaltning .
<SPEAKER ID=139 NAME="Hyland (UEN)">
Jeg vil gerne rose ordfreren , fru Paulsen , for hendes arbejde med denne vigtige betnkning .
De senere rs BSE-krise m aldrig igen true europiske forbrugere og landmnd og oksekdsindustrien .
Jeg mener , at Kommissionen br roses i strke vendinger for systematisk at have stillet en rkke forslag til lovgivning , som tager sigte p at tackle hver og et af de sprgsml , der omgiver den oprindelige krise .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne har taget de ndvendige skridt med fuldt samarbejde fra landbruget og oksekdsindustrien for at garantere sikre landbrugs- og fdevarefremstillingspraksisser og et sikkert produkt for den europiske forbruger svel som vores meget vigtige eksportmarkeder .
Mange af de aktioner og foranstaltninger , der er blevet truffet , har medfrt store tab , og det m vi ikke glemme .
<P>
Dette srlige forslag tager sigte p at etablere en flles retlig ramme til afklaring af betingelserne for behandling af animalske biprodukter .
Vigtigst er det , at kun de biprodukter , som br ende i dyrefoder , og flgelig fdekden , er de biprodukter , som er egnet til direkte konsum .
Med andre ord br man ikke , hvis man ikke kan putte en skefuld af det i sin kop kakao om aftenen , fodre grisene med det heller .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet for en primrt landlig valgkreds i Irland , den medlemsstat , der er mest afhngig af landbruget , sttter jeg fuldt ud hensigten med dette forslag .
Jeg mener absolut , at der br vre et fuldstndigt forbud mod at fodre grise med affald .
Vi har set den skade , som en mere slap tilgang kan forrsage .
Jeg er ogs overbevist om , at der er behov for at forbyde brugen af genvunden vegetabilsk olie i alt foder .
<P>
Ordfreren br roses for sit forslag om , at husholdningsaffald undtages fra bestemmelserne i disse forordninger med hensyn til transport , identifikation m.v. , og at det omfattes af de nationale bestemmelser og rammedirektivet om affald .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om spildevand fra slagterier , mener jeg , at det br undersges , eftersom det indeholder en enorm mngde affaldsmateriale .
En definition af " slam " i bilaget kunne vre med til at afklare situationen .
<P>
Jeg vil slutte af med at forsikre kommissren om , at han har Parlamentets fulde sttte p dette vigtige omrde vedrrende fdevaresikkerhed .
Her vil jeg indtrngende opfordre ham til at udve pres p Rdet for at n en endelig beslutning med hensyn til placeringen af den meget vigtige fdevaresikkerhedsmyndighed .
Beskyttelse af europiske forbrugere og af fdekdens integritet er stadig et sprgsml , som er centralt for medlemmerne af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=141 NAME="Bordes og Laguiller (GUE/NGL)">
Ved at gennemfre det indre marked , som der opfordres til , har betnkningen om grnseoverskridende elektricitetsudveksling frst og fremmest til hensigt at bne elektricitetsmarkedet , og selv om det ikke indrmmes bent , for privatisering .
Det vil sige at overlade gevinsten ved elektricitetsforsyning til mere end 300 millioner europere til store private koncerner .
Ordfreren , som ikke er tilfreds med dette , anbefaler at lade forbrugerne overalt i EU bre udgifterne til bningen af de nationale net for private virksomheder , hvilket er helt i overensstemmelse med denne fremgangsmde .
<P>
Vi er absolut imod privatisering af elektricitetsproduktionen og -forsyningen , ligesom vi er imod enhver privatisering af offentlige tjenester , som nationalstaterne og EU-institutionerne arbejder p , for en sdan politik kan kun lade sig gre p bekostning af interesserne hos arbejdstagerne i de berrte sektorer og hos den store masse af forbrugere .
<P>
Vi afviser denne politik til afvikling af offentlige tjenester , hvis eneste forml er at tilfredsstille kapitalisternes profitbegr , hvad enten det erkendes bent som i Mombaur-betnkningen , eller det skjules - om end drligt - under dkke af kologiske betragtninger som i Turmes- og Rapkay-betnkningen .
Vi har derfor stemt imod disse to betnkninger .
<SPEAKER ID=142 NAME="Caudron (PSE)">
Energi er ikke en vare som andre varer !
Hvor mange gange har jeg ikke sagt og gentaget det ...
<P>
Man skal tage forsyningssikkerheden og de tunge investeringer , som energien krver , i betragtning .
<P>
Man skal indarbejde den ndvendige offentlige service og vigtigheden heraf i form af fysisk planlgning .
<P>
P trods af dette har Kommissionen efter Det Europiske Rd i Lissabon og efter opfordring til hurtigt at ivrkstte arbejdet med gennemfrelsen af det indre marked for gas og elektricitet fremlagt en meddelelse , et forslag til forordning og et forslag til direktiv , der skal fremskynde liberaliseringen af markedet for gas og elektricitet , s det indre marked bliver fuldt funktionsdygtigt i 2005 .
<P>
P topmdet i Stockholm godkendte medlemsstaterne denne fremskyndelse med undtagelse af Frankrig , der eftertrykkeligt modstter sig denne dato .
<P>
Kommissionen nsker at fremskynde bningen af elektricitetssektoren , sledes at forbrugerne i omrder , der ikke er udlagt til beboelse , frit kan vlge leverandr fra 1. januar 2003 , og at alle forbrugere fr samme mulighed senest i begyndelsen af januar 2005 .
<P>
For gassektoren skal dette for omrder , der ikke er udlagt til beboelse , glde fra 1. januar 2004 og for alle forbrugere fra begyndelsen af januar 2005 .
<P>
Det er fuldstndig uansvarligt og uantageligt .
<P>
Det er denne karikatur af et ultraliberalt Europa , som jeg kmper imod .
<P>
I betragtning af magtforholdene i Europa-Parlamentet og i Europa er det en vanskelig kamp .
<P>
Derfor har jeg sammen med Philippe Herzog og Gilles Savary stttet et kompromisndringsforslag til ndring af artikel 19 om datoerne og betingelserne for bning af markedet for gas og elektricitet . ndringsforslaget understreger ndvendigheden af udligning for at sikre kunder i beboelsesomrder ens takster .
<P>
Derfor har jeg under den endelige afstemning stemt imod betnkningen .
<P>
Frankrig burde sttte denne holdning under Det Europiske Rd i Barcelona .
<SPEAKER ID=143 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Frst vil jeg gerne fastsl , at der ikke var flertal for den del af betnkningen , som omhandlede et direktiv med flles forskrifter for det indre marked for elektricitet , og som hr . Turmes var ansvarlig for .
<P>
Hvis der havde vret tale om en Turmes-betnkning i stedet for den aktuelt foreliggende Rapkay- og Turmes-betnkning , s havde den slet ikke fet lov til at komme til behandling her p vores plenarmde .
<P>
Vi er naturligvis indforstede med de tre store ml for liberaliseringen af det indre marked for elektricitet og naturgas , og i forbindelse med topmdet i Barcelona var vores budskab i denne sammenhng ogs klart og utvetydigt .
Vi vil nemlig
<P>
1 ) sikre , at forbrugerne frit kan vlge deres leverandrer ,
<P>
2 ) srge for , at alle leverandrer fr en fair og gennemskuelig adgang til alle net ,
<P>
3 ) arbejde for , at der findes et gyldigt system i alle medlemsstater , hvilket sikrer mlstningen i punkt to .
<P>
Hr . Turmes mente , at han i sin del af betnkningen om det indre marked for elektricitet skulle indskrive hele sin ideologi og alle de dertilhrende nskeml for De Grnne , som heller ikke har noget at gre med det egentlige emne .
Hans afhandling har alts p disse punkter ingen relevans i forhold til emnet .
Jeg stemte , ligesom mine kolleger , imod disse punkter i betnkningen .
Da vi har at gre med Parlamentets og Rdets procedure med flles beslutningstagning , har hr . Turmes med sin rd-grnne nskeliste ikke vret til nogen nytte i denne sag , som vi aktuelt forhandler om , nemlig den fornuftige og bredygtige liberalisering af det indre marked for elektricitet i EU .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=144 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Fremme af den internationale handel med gas og elektricitet frer til flere problemer med hensyn til milj , forbrugerbeskyttelse og prisstabilitet .
Det kommer jeg nrmere ind p i forbindelse med Mombaur-betnkningen . Ordfrerne , hr .
Turmes og hr . Rapkay , stiller - efter i gr til stor beklagelse for ordfreren for PPE-DE-Gruppen - forslag om at gre flgerne af Mombaur-betnkningen mindre skadelige .
Det er sympatisk , men vanskeligt at gennemfre , fordi man vil kombinere to uforenelige mlstninger .
De accepterer mere fokus p konkurrence , hvor det drejer sig om vkst og fortjeneste , og forsger alligevel at beskytte miljet og forbrugerne .
Jeg sttter gerne deres forsg p at opdele elektricitetens oprindelse i procenter og medtage flgerne af produktionen af drivhusgasser og atomaffald p forbrugernes regninger og i oplysningsmaterialet og ogs lade det finde anvendelse p importeret energi .
Det glder tillige for finansielle foranstaltninger til fremme af investeringer i kraftvarmeprojekter og vindmller .
Jeg er mindre tilfreds med fokuseringen p bestrbelsen efter ogs at liberalisere biogas og srge for , at miljforpligtelser ikke begrnser konkurrencen mellem virksomheder , selv om det mske er en indrmmelse over for flertallet i Industriudvalget .
Til trods for , at jeg forkaster de forhold , som forslaget er stillet under , sttter jeg det i modstning til min gruppe i mangel af bedre .
<SPEAKER ID=145 NAME="Titley (PSE)">
Jeg bifalder skridtet til at ruske op i Europas energimarkeder . Det vil gre markederne mere bne og tilgngelige for alle .
Hvis det endelige direktiv indeholder mange af de nyttige ndringsforslag , der blev stillet af Udvalget for Industripolitik , vil de europiske energiforbrugere komme til at operere i et betydeligt mere gunstigt klima , end de gr nu .
Regninger vil indeholde mere grundlggende oplysninger , og forbrugerne vil blive bedre informeret om , hvad det rent faktisk er , de betaler for .
Noget , der er endnu mere vigtigt for de europiske forbrugere , er den foreslede ikke-diskriminerende netadgang for forskellige konkurrerende virksomheder .
Grundlggende kendskab til konomi fortller os , at mere konkurrence for net skulle fre til et prisfald i sidste ende , og det er gode nyheder for nogle forbrugere , som i det nuvrende system ender med at betale langt mere , end de burde .
Det er lige s gode nyheder for sm energivirksomheder , som undertiden afholdes fra yderligere ekspansion p grund af de hje omkostninger , der er i forbindelse med adgang til et marked .
Gas og elektricitet er elementre livsforndenheder og ikke luksusvarer , og dette direktiv vil vre en triumf for de fleste europiske forbrugere og ogs for nogle producenter af energi .
<SPEAKER ID=147 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Tidligere foregik produktionen og distribueringen af elektricitet lokalt , kommunalt eller p amtsplan og p de for omrdet valgte politikeres ansvar .
Nu er vi p vej imod opvkkelse og distribuering udfrt af internationale koncerner , som demokratiet slet ikke har indflydelse p .
Ulemperne herved er i mellemtiden blevet synlige i USA , isr i forbindelse med strmafbrydelserne i Californien og Enrons konkurs .
Der er imidlertid ogs negative flger i Europa allerede nu .
De nederlandske energivirksomheder , som indtil for nylig var ejet af kommuner og amter , har investeret meget i ren produktion af elektricitet .
Nu betragtes denne rene produktion som for dyr , og der importeres gennem det grnseoverskridende netvrk beskidt elektricitet , som stammer fra stenkul , brunkul og atomkraft .
Netvrket blev i sin tid oprettet for at kunne hjlpe hinanden i tilflde af katastrofer og i forbindelse med udsving i strmforbruget , men nu anvendes kapaciteten helt til international handel . Jeg forkaster derfor tendensen i Mombaur-betnkningen mod grnseoverskridende elektricitetsudveksling , uanset at hr .
Turmes ' og hr . Rapkays forslag lgger stor vgt p et regnskab over drivhusgasser og atomaffald , fremme af vindmller og kraftvarmeprojekter og forbrugerbeskyttelse .
Mlstningerne kan i sidste ende ikke forenes med hinanden , hvorfor jeg stemmer imod .
<SPEAKER ID=149 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Der anlgges lufthavne i ttbefolkede omrder , og de tiltrkker ekstra konomisk vkst , hvorved stadig flere mennesker bostter sig i nrheden .
Flystj er dermed blevet en plage for en stadig strre del af befolkningen .
Jo mere et omrde gres afhngig af lufttrafikken med henblik p sit transportbehov , desto strre er de sundhedsskadelige gener .
Det eneste , man kan gre for at reducere disse gener , er at begrnse lufttrafikken til flyvninger over lange afstande , skabe strre afstand mellem boligbebyggelse og lufthavne , prioritere konomisk vkst eller verdenshandel lavere og forbyde larmende fly .
USA og den tredje verden tnker helt klart anderledes om stjgener .
Den tredje verden er for fattig til at vre opmrksom p sdanne anliggender , og i det rige USA er virksomhedsfortjenester vigtigere end alt andet .
De , der vil begrnse stjgenerne i Europa , skal ikke stille sig tilfreds med den nyligt opnede overensstemmelse p verdensplan inden for ICAO , men skal selv faststte strengere standarder .
Forslaget om at trkke hushkit-forordningen tilbage fra 1. april har isr til hensigt at undg en handelskrig med USA . Jeg er enig med den rdgivende ordfrer , hr .
Blokland , i , at forslaget ikke gr tilstrkkeligt vidt , og at det for lnge tillader undtagelser , og derfor stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=151 NAME="Titley (PSE)">
Jeg giver min fulde sttte til denne betnkning om Kommissionens meddelelse , der tager sigte p at forbedre informationsudvekslingen mellem EU og dets borgere .
Kampagner mod EU i lande som Irland har klart pvist , at der er behov for en positiv kommunikationsstrategi .
Desuden viser de praktiske politiske recepter , der er skitseret i denne betnkning , at EU mener det alvorligt , nr det siger , at det nsker at komme nrmere p borgerne , og gendriver den almindelige opfattelse , at det styres af et elitrt bureaukrati .
En fokusering p emner , der berrer folks hverdag , ssom fdevaresikkerhed , euroen og retlige og indre anliggender , vil vre med til at f borgerne til at g ind i debatten om Europa .
Desuden er fokuseringen p decentralisering i denne kommunikationsudveksling relevant . Regionerne er meget forskellige i de forskellige dele af EU , og lokale myndigheder er afstemt efter regionale behov og sprgsml af lokal betydning .
De er helt klart bedst placeret til at udbrede information om EU .
P samme mde er det meget vigtigt at inddrage regionale tv-stationer .
<P>
Endelig vil opfordringen til get brug af internettet i informationskampagnen sikre , at denne kampagne ikke blot er omkostningseffektiv , men ogs miljmssigt forsvarlig .
Eftersom Europa-Parlamentet er den europiske institution , der er tttest p de europiske borgere , vil der vre fornuft i , at det bliver den institution , som str i centrum for denne informationskampagne .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Smet (PPE-DE).">
P vegne af min gruppe vil jeg gerne forklare , hvorfor vi har stemt imod .
For det frste p grund af betnkningens kvalitet , fordi det er en meget forvirrende betnkning .
Det er svrt at finde rundt i den .
For det andet fordi religion , fundamentalisme og krnkelse af menneskerettighederne skres over en kam . Det er for os uacceptabelt .
For det tredje , at EU fr en rkke opgaver , som ikke hrer hjemme i Unionen , bl.a. oprettelsen af et frit universitet for kvinder osv .
Vi slr ikke til lyd for et srligt kvindeuniversitet , men for blandede universiteter .
Derfor har vi stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , jeg stemte imod den foreliggende betnkning , fordi den ikke lever op til de forventninger , dens titel egentlig lgger op til .
Blikket er hovedsageligt rettet mod den religise fundamentalisme , de andre forekomster nvnes kun kort .
Selv om denne forekomst er den mest betydningsfulde og fremherskende , er det uomgngeligt for en frugtbar debat , at man opfatter problemet med fundamentalismen i hele dets udstrkning .
Truslen fra fundamentalismen antager dimensioner , hvis menneskeforagt med henblik p den 11. september vel nppe lngere kan overgs .
Hvis man vil lse problemet , m man dog ikke alene begrnse det til religise aspekter .
P samme mde som de mennesker , der er besat af en fundamental id , findes i alle stillinger , trkkes tankegodset ogs gennem alle samfundslag .
<P>
Den logiske konsekvens af denne erkendelse kan kun vre , at man gennemsger hele emnekredsen og ikke kun koncentrerer sig om en type forekomst , selv om det samtidig mtte vre den forekomst , som har flest tilhngere .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , under afstemningen bemrkede en af mine nederlandske kolleger , at dele af betnkningen var uforstelige p nederlandsk .
Jeg havde svrt ved at finde noget i den , der var forsteligt p engelsk !
Denne betnkning har givet politisk korrekthed en helt ny dimension .
Det virker imod hensigten , nr man behandler et s vigtigt sprgsml som religis fundamentalisme , med en lang tirade af politisk fundamentalisme af den slags , som denne betnkning i det store og hele bestr af .
<P>
Jeg er srlig kritisk med hensyn til punkt 29 , selv i dets ndrede form , som finder , at adskillelse af kirke og stat er den mest acceptable regeringsform .
Jeg behver ikke at erindre Dem om , hr. formand , at statschefen i mit land , om ikke i Deres , ogs str i spidsen for den etablerede kirke .
Det er et system , der fungerer virkelig godt .
Jeg hber ikke , at Parlamentet vil opfordre dronningen til at abdicere , s vi mske kan vlge prsident Kinnock i stedet for !
<SPEAKER ID=156 NAME="Berthu (NI)">
Izquierdo Rojo-betnkningen om kvinder og fundamentalisme , som netop er blevet vedtaget med et lille flertal , p trods af at vi stemte imod , er udtryk for en god id som udgangspunkt , men som er blevet fuldstndig fordrejet under debatten .
<P>
Det drejede sig oprindeligt om at give udtryk for vores nske om at f kvinders rettigheder strengt overholdt i hele EU p et tidspunkt , hvor massive og utilpassede strmme af indvandrere forsger at indfre holdninger , som fornedrer kvinder , eller som har lighed med grusom tortur ssom omskring .
<P>
Europa-Parlamentet har desvrre til sidst opgivet at stte navn p det onde , som vi lider under , nemlig en utilpasset indvandring , der ofte udgr fra lande med en islamisk kultur .
Derfor har Parlamentet sgt tilflugt i sterile erklringer eller , hvad der er endnu vrre , fremsat generelle fordmmelser , som synes at glde alle europere uden undtagelse , og som fejlagtigt giver alle skyldflelse .
<P>
Det samme glder begrebet " fundamentalisme " .
Parlamentet sammenblander let den strenge udvelse af en religion , som placerer mennesket i centrum af samfundet , nemlig kristendom , og den strenge udvelse af en anden religion , hvor mennesket underlgges samfundet , nemlig islam .
Det er trods alt ikke det samme .
<P>
Som kronen p vrket anbefaler Europa-Parlamentet , at de kommende direktiver om asylret , der skal vedtages i forbindelse med Amsterdam-traktaten , skal gre det muligt at modtage kvinder fra hele verden , der " udsttes for fundamentalistisk forflgelse " .
Hvis der skulle vre sammenhng , skulle man samtidig forlange at f ophvet budgetstabilitetspagten !
<SPEAKER ID=157 NAME="Bordes og Laguiller (GUE/NGL)">
Betnkningen har den fortjeneste , at den gr opmrksom p et af de mest afskyelige aspekter af kvindeundertrykkelsen over hele verden , idet den protesterer imod religis integritet og de regimer , der praktiserer den .
Vi har stemt for de stykker , der udtrykker fordmmelse , og for de foranstaltninger , der gr tingene lettere for de kvinder , der er tvunget til at flygte fra lande , hvor der hersker et kvindefjendsk barbari .
Vi har imidlertid undladt at stemme om den samlede betnkning .
<P>
For selv om betnkningen med rette fordmmer den islamiske integritet , er den noget mere forsigtig med hensyn til de forskellige former for integritet , srlig katolsk integritet , som kvinder er ofre for i nogle EU-medlemsstater ssom Irland og Portugal eller i visse delstater i Tyskland .
<P>
At forbyde kvinder frivillig svangerskabsafbrydelse , det vil sige retten til at bestemme over deres egen krop , er allerede en kvindefjendsk og undertrykkende holdning .
<P>
EU ville vre mere trovrdig i sine udmrkede beslutninger om kvindefjendskhed og islamiske regimer , hvis det begyndte med at feje for egen dr og forbd medlemsstaterne at anvende forskelsbehandling over for kvinder .
EU-institutionerne har med de europiske regeringers medviden tiltaget sig ret til at indfre en s reaktionr foranstaltning som natarbejde for kvinder .
Hvorfor ngter de at indfre denne grundlggende ret p EU-plan som retten til at bestemme over sig selv er , herunder frivillig svangerskabsafbrydelse ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Caudron (PSE)">
Jeg vil gerne lyknske fru Izquierdo Rojo hjerteligt med hendes udmrkede initiativbetnkning , som er en opflgning p hringen om " Kvinder og fundamentalisme " den 23. januar 2001 .
Alle er enige om , at fundamentalisme kan have flere ansigter .
Den kan vre religis , politisk eller ideologisk .
Der gres for lidt opmrksom p , at kvinder er hovedofrene og ofte i fuldstndig ligegyldighed !
<P>
Hvis EU skal fordmme fundamentalismen i tredjelande , skal man ikke optrde belrende , for EU konfronteres med det i sine egne medlemsstater .
Jeg kan som eksempel nvne de mange elektroniske beskeder , der blev sendt til medlemmerne af Europa-Parlamentet , og som skulle f dem til at forkaste denne betnkning , der blev anset for en trussel mod kvinders vrdighed og det enkelte menneskes ret til at leve indtil den naturlige dd .
<P>
Jeg sttter tvrtimod opfordringen i betnkningen til at fremme lige rettigheder for kvinder , herunder kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og til at bestemme , hvornr de vil stifte familie , samt til at foretage deres egne valg med hensyn til livsstil og personlige forhold .
Det er ogs vsentligt , at medlemsstaterne ved lov forbyder enhver praksis , som bringer kvinders fysiske og psykiske integritet og sundhed i fare , herunder omskring .
<P>
Hvordan kan man glemme det menneskelige armod , som Taleban-styret i 1996 hensatte 11 millioner afghanske kvinder i ?
Indesprret i deres burka , bervet uddannelse og medicinsk behandling og ofre for offentlig korporlig afstraffelse " kmper de for at overleve en umenneskelig tilvrelse " .
Det er vores pligt at udve pres p den nye regering sledes , at den politiske forandring i Afghanistan kommer til at afspejle sig i en reel forbedring af kvindernes forhold .
<P>
Kampen for anerkendelse af kvinders rettigheder skal indg i EU ' s politik udadtil .
Jeg tnker her p udviklingen af Meda- og Lom-politikkerne .
Menneskerettighedsklausulen eller menneskerettighederne er ofte uden virkning for ikke at delgge en eller anden konomisk aftale eller handelsaftale .
<P>
Ordfreren giver os flere veje , som vi kan flge for at bekmpe fundamentalismen .
Jeg vil frst og fremmest fremhve den verdslige karakter og flgelig den klare og tydelige adskillelse af de offentlige sager .
Det er et grundlggende princip !
For vrigt skal moderniseringen af det politiske liv ske ved at give kvinderne den plads , der retmssigt tilkommer dem i forvaltningen af det offentlige liv .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer, Concepci (PPE-DE).">
Intet kan retfrdiggre krnkelsen af menneskets grundlggende rettigheder og friheder , som hnger sammen med dets umistelige vrdighed .
Derfor er jeg imod fundamentalisme som udtryk for en grundtanke , der ngter mennesket frihed , hvad enten det drejer sig om en mand eller en kvinde , eller ngter det retten til at vlge sin egen vej , og jeg mener , at EU med alle forhndenvrende midler br forsvare og fremme respekten for menneskerettighederne dr , hvor de krnkes .
<P>
Men jeg kan ikke acceptere Izquierdo-betnkningens underliggende fordmmelse af religise vrdier og af den religise gerning , der sttter sig p fordmmelsen af fundamentalismen , og ikke kun i forbindelse med kristendom .
En ting er frit at tilslutte sig nogle religise principper , der er i overensstemmelse med respekten for menneskerettighederne , noget andet er at ptvinge nogle adfrdsregler , der i sig selv frer til en forngtelse af menneskets vrdighed og krnkelse af disse rettigheder .
En ting er at forsvare adskillelsen af kirke og stat , noget , jeg er helt enig i , fordi det er grundlaget for det demokratiske system , noget andet er i verdslighedens navn at ngte kirken og de religise samfund retten til ytringsfrihed , det vil sige retten til i henhold til deres overbevisning at fortolke begivenhederne i det offentlige og politiske liv , der styrer borgernes tilvrelse .
<P>
Ved at vedtage denne betnkning i dag har Europa-Parlamentet gjort den frihedssag , som vi nsker at fremme , en bjrnetjeneste , for bag fordmmelsen af fundamentalismen gemmer der sig i virkeligheden en ny form for fundamentalisme , som man nsker at plgge os : den verdslige fundamentalisme , der er lige s forkastelig som enhver anden , i det omfang alle ngter den enkelte friheden til at vlge sin egen livsform .
Det er grunden til , at jeg stemmer imod betnkningen .
<SPEAKER ID=160 NAME="Gill (PSE)">
Jeg afholdt mig fra at stemme om ndringsforslagene og stemte imod den endelige betnkning , fordi jeg er meget bekymret over den manglende balance i denne betnkning .
Implicit i denne betnkning er de vestlige kulturvrdier , der giver grund til negative formodninger om kvinders rettigheder i den muslimske del af verden .
Jeg vil stte sprgsmlstegn ved , om det er klogt af Europa-Parlamentet at udarbejde en sdan betnkning og derved flde dom over andre kulturer og deres vrdier .
Som jeg ser det , er denne betnkning baseret p et eksternt synspunkt og med et meget snvert og begrnset kendskab til muslimsk livsstil .
<P>
Jeg er imidlertid meget engageret i lige muligheder for kvinder overalt . Jeg mener , at det er meget vigtigt , at kvinder i forskellige dele af verden kan skabe deres eget frihedsbegreb , der tager hensyn til den store mngde forskellige kulturer og vrdier , som de har .
<SPEAKER ID=161 NAME="Gollnisch (NI)">
Parlamentsmedlemmerne fra den franske nationale front er imod Izquierdo Rojo-betnkningen .
<P>
Der er ganske vist noget godt i den i den forstand , at man ikke vil bekmpe n form for fundamentalisme med en anden form ( betragtning M ) .
Der er imidlertid ogs noget drligt og noget meget drligt i den .
<P>
Det er frst og fremmest overraskende , at denne betnkning , der oprindeligt skulle dreje sig om islam og kvinderne , er blevet omdbt .
Det er naturligvis for ikke at chokere og af respekt for den ukrnkelige politiske korrekthed .
For vrigt gres der for at give os lidt mere skyldflelse i betragtning A opmrksom p , at " begrebet fundamentalisme opstod i USA i 1920 ' erne , hvor det isr blev anvendt om kristendommen " .
De 11 millioner afghanske kvinder , der blev udelukket fra alle offentlige steder , uddannelse og erhvervsarbejde , blev bervet medicinsk behandling , slet og voldtaget i revis under det fundamentalistiske Taleban-styre , kan for vrigt bevidne det .
<P>
I denne betnkning opkaster Parlamentet sig til teolog .
Men med hvilken ret ?
Med hvilke befjelser ?
Hvordan kan det sideordne religion og fundamentalisme , spirituel og verdslig ?
Religion sidestilles i betnkningen konsekvent med fundamentalisme uden noget som helst hensyn til virkeligheden .
<P>
Betnkningen er rent faktisk en sammensmeltning af ider , der altid ender med det samme , nemlig at vrdierne vendes om , og at forfaldet fremmes .
Hvad skal man f.eks. sige til stk . 33 , der opfordrer de kristne religise ledere til at legitimere lesbiske kvinder ?
Betnkningen er ogs og endnu en gang afst for EU ' s indvandrervenlige politik .
Stk . 18 , 19 , 21 og 24 opfordrer ved hjlp af et eller andet kneb og under dkke af bekmpelse af fundamentalisme til mere smidighed , nr der gives asyl til disse kvinder , og som led i en forebyggende politik hurtigt at fremme integrationen af indvandrere , flygtninge og mindretal , som opholder sig lovligt i EU .
<P>
Af disse og andre grunde skal man forkaste betnkningen og for fremtiden ngte at anerkende , at Parlamentet under dkke af at bekmpe den religise fundamentalisme stter en anden i stedet , som mske er endnu mere vilkrlig , nemlig en fundamentalisme , der er et resultat af tilfldige og fjendtlige holdninger til den naturlige orden i Parlamentets nuvrende flertal .
<SPEAKER ID=162 NAME="Kla (PPE-DE)">
Det er ndvendigt og principielt vigtigt at sttte en lsning af dette problem , fordi mange kvinder lider under fundamentalistisk diskrimination .
Den foreliggende betnkning tager dog ikke fat p denne problemstilling og giver indtryk af , at fundamentalisme kun findes i bestemte religioner .
Den politiske , samfundsrelaterede og ideologiske fundamentalisme , som er rettet mod kvinder , og som har en delggende indvirkning p kvindernes livskvalitet , behandles ikke .
En sdan indsnvring er i modstrid med det kristelige etiske vrdist .
Ved denne ensidigt antireligist motiverede mlretning forfejles det vigtigste ml , nemlig at behandle emnet " kvinder og fundamentalisme " p en passende mde .
Betnkningen er ikke velovervejet , den er selvmodsigende , unuanceret , og den undergraver sledes alt i alt kampen mod diskrimination af kvinder .
Ytringsfrihed og beskyttelse mod diskrimination er eklatante dele af de grundlggende rettigheder og m ikke spilles ud imod hinanden . Derfor stemte jeg imod betnkningen .
<SPEAKER ID=163 NAME="Lulling (PPE-DE)">
Nr Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder er blevet plagt at udarbejde en initiativbetnkning om kvinder og fundamentalisme , kunne man hbe , at den ikke kun ville bidrage til endnu en gang at fordmme , at millioner af kvinder i verden er bervet grundlggende menneske- og borgerrettigheder , hvilket er velkendt .
<P>
Vi hbede , at betnkningen kunne yde et vsentligt bidrag til at give tingene et skub i den rigtige retning overalt , hvor det er ndvendigt .
Desvrre har ordfreren og de , der har fulgt hende , forpasset denne udmrkede lejlighed , hvilket i vrigt illustreres af , at betnkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder kun blev vedtaget med 15 stemmer mod 7 , og udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med 18 stemmer og 11 , som hverken stemte for eller imod .
<P>
De to kvindelige ordfrere er medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe her i Parlamentet .
Manglen p samarbejde fra ordfreren for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og det , at hun ngtede at tage imod fornuft og ikke , om jeg s m sige , ville holde skg for sig og snot for sig , gr , at jeg ikke kan stemme for betnkningen , bl.a. fordi den uden forskel beskylder alle religioner for at udve en underldig fundamentalisme , og isr fordi man vil misbruge dette beslutningsforslag til at fastlgge EU ' s asyl- og indvandringspolitik nrmere .
<P>
Sdan skal det ikke vre , og jeg beklager , at ordfreren har holdt fast ved gennem retningslinjerne i denne betnkning at gre de kvinder , der er ofre for fundamentalisme , en s drlig tjeneste , og flgelig ogs Parlamentet .
<SPEAKER ID=164 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Alle mennesker er ligevrdige , men der er altid mennesker , som har interesse i at bengte det .
Slaveri , racisme , koloniale krige , brnearbejde , sultelnninger for arbejdere , for lave priser p rstoffer og ngtelse af lige rettigheder for kvinder er resultatet heraf .
For at fastholde deres stilling griber en rkke privilegerede til citater fra Bibelen eller Koranen , som skal retfrdiggre deres skandalse opfrsel .
Frst i lbet af det sidste rhundrede fik kvinder i de fleste europiske lande de samme rettigheder som mnd , herunder valgret , ret til arbejde og lige ln , adgang til ledende stillinger , ret til skilsmisse og ligevrdig arveret .
Der er fortsat en bagtrop af mnd , som er imod det .
Nyt er stigningen i antallet af mnd som flge af immigration , der stammer fra kulturer , som forkaster ligestilling mellem kvinder og mnd .
En del af dem holder deres dtre hjemme , bortgifter dem og straffer dem for selvstndigt at sge kontakt med drenge .
Jeg sttter fuldt ud forslaget fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om ikke at tage udgangspunkt i familieretten i oprindelseslandene og ikke sttte stater , der diskriminerer kvinder , samt at kvinder , som forflges p grund af deres kn , skal omfattes af flygtningeretten .
<SPEAKER ID=165 NAME="Sacrdeus og Wijkman (PPE-DE)">
Betnkningen om " kvinder og fundamentalisme " tager mange vigtige sprgsml op .
Det er ubestrideligt , at kvinder i dag i store dele af verden ngtes deres rettigheder og undertrykkes med henvisning til det , vi kalder religis , politisk eller ideologisk fundamentalisme .
<P>
Som kristelige demokrater tager vi kraftigt afstand fra disse krnkelser af menneskerettighederne og fordmmer den behandling , som kvinder er blevet og fortsat bliver udsat for , f.eks. i Afghanistan under Taleban-styret .
<P>
Betnkningen har imidlertid s grundlggende mangler , at vi i sidste ende ikke kunne sttte den .
Der er f.eks. ingen definition af , hvad man mener med fundamentalisme .
Selv om man til en vis grad kan lse sig til , at det handler om voldsomme og repressive regimer eller former af ikke mindst religise trosretninger , lykkedes det ikke i betnkningen at skelne mellem det , som i s fald skal kaldes fundamentalisme , og holdningen til religion og religise institutioner i almindelighed .
<P>
Betnkningen fremfrer gentagne gange , at religion er en privat sag , og at religise institutioner ikke " skal blande sig i statens offentlige og politiske liv " .
Vi tror p et livskraftigt civilt samfund , hvortil ogs kirkerne hrer , og vi vil ikke fratage nogen retten til at deltage i den offentlige debat .
<SPEAKER ID=166 NAME="Uca (GUE/NGL)">
Jeg tager afstand fra denne betnkning .
Det er vigtigt , at kvinders rettigheder garanteres .
Fundamentalisme findes p alle samfundsomrder og ikke kun i den islamiske religion , som der hele tiden gives udtryk for i betnkningen .
Betnkningen er ensidig , og den fordmmer kun et par enkelte stater , som ikke anerkender kvinders rettigheder .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden.">
Stemmeforklaringen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.58 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=170 NAME="Formand.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om Rdets og Kommissionens redegrelser om de transatlantiske forbindelser , inklusive importafgifter for stl .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Seks mneder efter begivenhederne den 11. september og nsten p njagtig samme dag kan man kun vre yderst overrasket over , at kun en ret lille del af EU-formandskabets status over de transatlantiske forbindelser er helliget den lre , som man kan drage heraf .
Man kunne forestille sig , at tragedien den 11. september ville f de europiske lande til at overveje grundigt , hvorfor den internationale islamiske terrorisme har valgt Europa som base for at ramme USA .
Hvilke srlige faciliteter tilbyder Europa , og hvordan skal man eliminere dem ?
Hvilke konsekvenser kan der drages af terrornetvrkenes udnyttelse af asylprocedurer etc . ?
<P>
De europiske politistyrker har bestemt gjort et godt stykke arbejde i tt samarbejde med det amerikanske politi .
Deres undersgelser afslrer , i hvilket omfang terroristerne er bosat i Europa .
Til gengld viser analysen af betydningen af den 11. september , at der er stor afstand mellem de to sider af Atlanterhavet . For den ene side var det et uheld , og for den anden var det en afslring af den nye verdensscenes egentlige natur , hvor hyperterrorismen er fremherskende .
Rdets meddelelse afspejler denne frigrelse .
Midterpartierne beskftiger sig ikke med , hvilke effektive foranstaltninger der skal trffes for at imdeg den flles trussel og omfanget heraf , og de trufne foranstaltninger forekommer meget minimalistiske .
Der er kun tale om et vagt forhandlingsmandat til p et eller andet tidspunkt at udarbejde en aftale om gensidig retsbistand .
Hr. formand , der er her tale om et underligt og farligt misforhold , som risikerer at belaste de transatlantiske forbindelser og Europas egen sikkerhed voldsomt .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er meget skuffende , at vi , nr vi skal drfte de transatlantiske forbindelser mellem EU og USA , s ogs m drfte en stlkrig .
Det er meget skuffende , fordi vi gr ud fra , at prsident Bush er en af de store tilhngere af markedskonomien og ikke gr ind for protektionistiske foranstaltninger .
Af valgmssige rsager er det forsteligt , at han trffer disse foranstaltninger , men ud fra hans overbevisning om at handle til fordel for fri handel er det naturligvis en uforstelig holdning , som vi ikke skal acceptere .
<P>
Det er endnu mere skuffende , fordi vi lige har pbegyndt den fjerde ministerkonference inden for rammerne af verdenshandelsforhandlingerne i Doha , og s kommer der en sdan foranstaltning .
Som i vrigt ikke er den sidste , hr. formand , for hvis jeg har forstet det rigtigt , vil USA g i samme retning med landbrugsprodukterne .
<P>
Hr. formand , hermed er vi ude p et helt forkert spor .
Hvis jeg begrnser mig til stl , gr jeg opmrksom p , at mit land , Nederlandene , sammen med Deres land har gjort en stor indsats for at omstrukturere stlindustrien .
Det har direkte og indirekte kostet tusindvis af arbejdspladser i Deres og mit land .
Det betyder , at vi skal betale prisen for den manglende omstrukturering i USA .
Efter min mening har EU stillet meget gode forslag for at undersge , om der ikke kan oprettes en fond for ogs at hjlpe USA med omstruktureringen af stlindustrien .
De forslag er naturligvis ikke aktuelle mere , og det betyder , at vi ikke kan komme videre , og at de store omkostninger for stl i USA - hvilket absolut ikke kun skyldes den dyre dollar , men ligeledes de sociale systemer og pensioner i stlindustrien - vltes over p os .
<P>
Hr. formand , jeg mener , at man skal bruge topmdet i Barcelona til at starte en diplomatisk offensiv ud over de normale foranstaltninger , som De , hr . Lamy , skal trffe ved at true med gengldelsesforanstaltninger imod USA .
Det , som det drejer sig om , er imidlertid , at der p Barcelona-topmdet skal startes en diplomatisk offensiv for at klargre over for USA , at denne type protektionistiske foranstaltninger kun frer til en voldsom forstyrrelse af den frie handel og dermed til afbrk ved skabelsen af arbejdspladser .
Det er netop det modsatte signal , som er ndvendigt , for vi slr alle til lyd for at skabe flere arbejdspladser p globalt plan .
Det modsatte sker nu .
Derfor anmoder jeg , hr. formand , Kommissionen og Rdet - jeg er glad for , at Rdet er til stede - om at srge for , at der i hvert fald tages initiativer p topmdet i Barcelona .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , socialisterne har altid vret en del af en bevgelse for fred i hele verden .
Efter den kolde krig forsvarede de multilaterale aftaler , som kvantitativt og kvalitativt skulle reducere vbensystemerne , isr atomvbnene til det lavest mulige niveau .
Europa har valgt at anvende fredsdividenden til at fjerne fattigdomsklften .
I den multipolre verden konfronteres vi i dag med mere end 100 regionale konflikter med isr civile ofre samt ofte ogs finansieret ulovlig vbenhandel og handel med naturlige rstoffer ssom olie og diamanter .
Vores styrke var og er konfliktforebyggelse .
Stater bryder sammen i Afrika , krigsherrer samarbejder meget klogt med internationale terrornetvrk , og s er et intensivt samarbejde mellem alle medlemsstater af den internationale retsorden det eneste svar .
Europa skal vre en uafhngig , kritisk , men udtalt partner for det multilateralt handlende USA . P den baggrund skal unilateral USA-politik kritiseres , som hr .
Patten og hr . Solana ganske rigtigt gjorde , mens flles aktioner skal stttes .
For Mellemsten er et umiddelbart flles projekt meget vigtigt - hvilket blev sagt i morges - og dette EU / FN-projekt er meget ndvendigt .
Vi vil derfor prioritere bekmpelsen af internationale terrornetvrk og situationen i Irak , men det skal finde sted gennem FN og ikke unilateralt .
Vi understreger , at alt dette ikke passer inden for rammerne af gammeldags antiamerikanisme , men er baseret p erkendelsen af , at alle mennesker af god vilje har brug for hinanden .
Ingen kan klare verden p egen hnd , hr. formand .
Vi er isr foruroligede over rygterne fra Los Angeles Times om , at Pentagon planlgger at anvende atomvben imod syv stater , herunder Rusland og Kina .
Det er i strid med internationale aftaler , som forsger at forpligte alle lande til en begrnsning af atomvben , velvidende at vi allerede nu kan sl hinanden ihjel med potentialet .
Vi anmoder Kommissionen og Rdet om at yde stor modstand imod forberedelserne af et nyt og farligt atomvbenkaplb .
Vi tror stadigvk p , at den bedste sikkerhed ligger i at sl bro over klften mellem rig og fattig , hvormed vi vil skabe en verden som et flles sted for mennesker af god vilje imod internationale terrorister .
Det initiativ vil vi gerne se fra Europas og USA ' s side , ogs konkret i Monterrey ved opfyldelsen af de 0,7 % .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
De transatlantiske forbindelser mellem EU og USA er p ny kommet under stort pres .
Europa og USA taler mere og mere truende til hinanden i forbindelse med forskellige anliggender .
I sidste uge slap prsident Bush en ny handelskrig ls ved at lgge bnd p importen af stl gennem importafgifter .
EU har ganske rigtigt indgivet en klage hos Verdenshandelsorganisationen imod disse strikse foranstaltninger .
Selv om vores handelstvister med USA kun udgr 1-2 % af vores handels- og investeringsstrmme , kan de i hj grad skade vores indbyrdes forhold .
Handelstvister er altid forsidestof og underminerer de politiske forhold , som i jeblikket allerede er skrbelige .
Enhver ny handelstvist er n for meget .
Der skal derfor hurtigt gres en indsats for at lse potentielle konflikter p et tidligt stadium .
De transatlantiske forbindelser trnger i hj grad til nye positive impulser , som er i alles interesse .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , De Grnne har brugt mere end et rti p at bestrbe sig p at afslre de myter , der ligger til grund for frihandelsteorien .
Nu ved vi med sikkerhed , at USA ' s og dets strste selskabers retorik , som vi altid har haft mistanke til , var humbug .
Der er langtfra tale om at st i centrum for udviklingsdagsordenen for at hjlpe fattigere nationer ud af fattigdom - de amerikanske toldbarrierer afslrer , hvordan dette land bruger handelsregler til at f adgang til andre folks markeder , mens det beskytter sine egne industrielle interesser derhjemme .
Det amerikanske synspunkt er klart , at frihandel er en ensrettet vej for en supermagt : god for amerikanske eksportrer , men ikke s god for den hjemlige amerikanske industri .
<P>
Stil dette over for de utvetydige foredrag , USA holdt for udviklingslandene ved WTO-mdet i Doha om , at de ved at liberalisere deres markeder automatisk ville drage fordele af globaliseringen .
Udryddelse af fattigdom og bredygtig udvikling skulle p en eller anden mde automatisk flge med , og dog har de fattige land lnge vidst , at dette ofte langtfra er tilfldet .
<P>
Mske vil der komme n god ting ud af prsident Bushs ensidige indfrelse af importafgifter p stl , og det er en yderst ndvendig seris debat om manglerne og svaghederne ved frimarkedsmodellen , for der er voksende modstand mod den globale ulighed , der ligger i dens diktat om , at alle lande stter international konkurrenceevne over alle andre nationale interesser .
Reaktionen mod dette strkker sig fra indiske landmnd , der krver en forgelse af afgifterne for at beskytte sig mod billige importerede fdevarer , over til stlarbejdere , herunder fuldt omstrukturerede britiske stlarbejdere , som finder , at de nu fortsat vil vre ude af stand til at konkurrere med rumnsk stleksport .
<P>
Der findes imidlertid nogle gengldelsesaktioner , som EU br overveje , og som vil sende de rigtige signaler til USA .
Jeg vil gerne hre Rdets og Kommissionens synspunkter om dem .
F.eks. br EU , eftersom USA har afvist at gennemfre Kyoto-protokollen p grund af den forventede indvirkning , dette kunne f for det amerikanske erhvervsliv , opkrve en energiafgift af alle varer fremstillet i USA .
Eller vi kunne overveje sprgsmlet om et totalt forbud mod al indfrsel af genetisk modificerede fdevarer produceret i USA , eftersom amerikansk pres udvet i henhold til frihandelsregler har forhindret EU ' s ministre i at afspejle den offentlige mening ved at forbyde sdanne fdevarer p vores markeder .
Tiden er absolut inde for EU til at afslre hr . Bushs bluff .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah (GUE/NGL).">
Hr. formand , der gres naturligvis status over de transatlantiske forbindelser i forhold til den aktuelle situation .
<P>
Lad os frst tage beslutningen om at lgge en importafgift p op til 30 % p stl og indfre kvoter .
Da Den Europiske Union er den strste eksportr af stl til USA , rammes den hrdest .
Den europiske stlimport er imidlertid ikke grunden til den amerikanske stlindustris vanskeligheder , da den er faldet med 33 % siden 1998 .
<P>
Da denne strid kommer oven i striden om kd tilsat hormoner eller om GMO ' er , kan der forudses alvorlige konomiske og sociale flgevirkninger i den europiske stlsektor .
Kommissionen vil derfor , som hr . Lamy har meddelt , forelgge en klage for WTO , men ogs ufortvet gennemfre gengldelsesforanstaltninger over for den amerikanske eksport .
<P>
Bush-regeringens nye beslutning vidner imidlertid om den amerikanske regerings erklrede vilje til at indtage en unilateral holdning p en rkke handelsmssige , konomiske , men ogs kulturelle og militre omrder , og det er sidstnvnte , der giver anledning til store bekymringer .
New York Times har lige offentliggjort , at der foreligger en hemmelig plan fra Pentagon mod Irak , Iran , Libyen , Syrien og Nordkorea , men ogs mod Rusland og Kina .
Man overvejer muligheden af at anvende atomvben offensivt , f.eks. i forbindelse med en arabisk-israelsk konflikt .
<P>
Som John Isaac fra den amerikanske foreningsverden siger , er doktor Folamour stadig i live i Pentagon .
Under pskud af at ville bekmpe terrorismen er supermagten USA ' s skve udvikling hen imod en anvendelse af permanent krig yderst farlig for hele planeten .
<P>
USA redefinerer sin rolle i verden omkring en eneste besttelse , som er landets sikkerhed .
Den gode ret her p jorden kan imidlertid ikke udelukkende altid vre den amerikanske .
Man kan ikke lade vre med at blive bekymret over udtalelserne fra understatssekretr John Bonton , som under nedrustningskonferencen udslyngede , at USA ' s politik ganske enkelt er proamerikansk , og at USA vil imdeg truslen med alle forhndenvrende midler .
<P>
Denne holdning betyder , at militrbudgettet forhjes med 15 % svarende til alle OECD-landenes offentlige udviklingsbistand , samt at projektet med et raketvrnssystem ivrksttes og risikerer at fremkalde et nyt vbenkaplb .
Bekmpelsen af terrorismen skal tvrtimod ske ved at tage den muld , der nrer den , i betragtning og sge efter reelle lsninger .
<P>
Ogs p dette punkt blokerer USA for udviklingen hen imod en mere retfrdig verden ved til stadighed at afvise at ratificere en rkke internationale konventioner . Jeg tnker p konventionen om brns rettigheder , nedrustning , biologiske vben , Den Internationale Straffedomstol , klimandringerne , Kyoto-aftalen og en lang rkke andre punkter , ikke at forglemme USA ' s alt for partiske holdning i konflikten i Mellemsten .
<P>
Det er ikke lngere muligt at fortie den statslige forbrydelse , som ddsstraffen er , nr den udves af en supermagt , der har til hensigt at ptvinge resten af verden sin samfundsorden og sine vrdier .
Vi vil ikke have disse vrdier .
Mange borgere , herunder amerikanere , afviser denne verdensopfattelse og nsker en solidarisk globalisering .
Et af budskaberne fra det sociale verdensforum i Porto Alegre er , at Europa skal lytte til de strke forventninger , der opfordrer det til at bidrage hertil .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , de transatlantiske handelsforbindelser har i de forlbne r vret udsat for en stor belastning .
Vi har kunnet lse mange handelskonflikter p en for begge parter tilfredsstillende og professionel mde , men kun fordi vi i forbindelse med WTO har accepteret bindende regler for en fri og fair verdenshandel , og ogs fordi WTO er den eneste internationale organisation , som rder over et konfliktlsningssystem , som ogs indeholder sanktionsmuligheder .
<P>
Med den straftold , som USA nu har lagt p stlimporten , forlader USA dog den flles grund , som vi hidtil har befundet os p i forbindelse med WTO .
Netop vi europere er meget uforstende over for disse foranstaltninger , da de frst og fremmest er rettet mod vores stlprodukter .
Nsten halvdelen af den europiske stleksport til USA er ramt af denne straftold .
Desuden skal man regne med , at vi europere p grund af de omstyrede handelsstrmme lider dobbelt under de amerikanske foranstaltninger .
Det er vi ikke klar til .
Vi vil ikke sttte USA i at spille amerikanske arbejdstageres interesser ud mod vores arbejdstageres interesser .
<P>
Den europiske stlindustri har i de forlbne r haft stor succes med at gennemfre omstruktureringer , men de har vret forbundet med et stort tab af arbejdspladser , og det har vret meget smertefuldt .
Det m vre klart for USA , at det ikke kan vre i amerikanernes egen interesse her ved begyndelsen af Doha-handelsrunden at underminere tiltroen til det multilaterale regelsystem og WTO ' s uafhngige konfliktlsningssystem .
For de bilaterale forbindelser med USA er det afgrende at vise amerikanerne , at EU er fast besluttet p ikke bare at acceptere dette tungtvejende uretfrdige indgreb i verdenshandlen , men derimod at gribe til instrumenter , som vi har til rdighed i EU p nuvrende tidspunkt .
<P>
Hvorfor overvejer Kommissionen ikke at anvende det instrument , som det har efter panelets beslutning om den amerikanske eksportsttte , alts at komme med modforholdsregler ?
Jeg mener , at det nu er ndvendigt , at vi ogs for en gangs skyld gr dette klart for USA .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , en adfrd , som tilsyneladende er irrationel , har normalt en forklaring .
Prsident Bushs beslutning om at indfre importafgifter for stl er irrationel .
Disse afgifter er et benbart brud p verdenshandelsreglerne .
Der har ikke vret nogen pludselig katastrofal forgelse af importen .
Amerikansk stl har vret ukonkurrencedygtigt og haft store problemer i en lang periode . Det er ikke sket pludseligt .
Importafgifter vil ikke lse det amerikanske stlproblem , men de vil i hj grad skade USA ' s allierede .
De vil delgge amerikanske arbejdspladser i andre sektorer , og de vil skade verdenshandelsrelationerne .
<P>
Hvorfor trffer prsident Bush velvidende om alt dette denne irrationelle beslutning ?
Vi ved hvorfor .
Han nsker at kbe stemmer i de stlproducerende omrder inden november og er s desperat efter at gre dette , at han med glde vil ofre sin internationale trovrdighed - og vi i EU og andre andetsteds i verden skal betale prisen !
Det kan man kalde indirekte skade !
Dette kan naturligvis ikke tolereres .
Vi sttter ikke stl , vi slger ikke stl til dumpingpriser .
Vi gennemgik forfrdelige tider for at gre vores stlindustri konkurrencedygtig .
Vores marked er bent .
Der er ingen mulig retfrdiggrelse af dette overlagte angreb p europiske stlarbejderes levebrd .
<P>
Glem ikke , at dette er den prsident , der tror , at han kan levere verdenslederskab .
Det kan godt vre , at han er en global leder , nr det glder militrmagt , men han er en global sinke , nr det glder samfundssind og respekt for andre .
G i lag med ham , Kommission .
I har os alle bag jer , og I har de redskaber , der skal til for at sikre , at I handler bde lovligt og effektivt .
Gr noget ved det !
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Hr. formand , jeg er forfrdet over USA ' s aggressivitet over for det frie marked for stl , navnlig eftersom frihandel har vret USA ' s adelsmrke siden det 18. rhundrede .
Jeg er forfrdet over den ledsagende svkkelse af den yderst vigtige transatlantiske alliance , som dette frer til - en alliance , som er verdens vigtigste fredsstyrke i dag , og en styrke , som giver uovertrufne muligheder for velstand for verdens 1 milliard fattigste mennesker .
<P>
Men eftersom EU og USA er flles om vsentlige vrdier , kan jeg ikke tro , at USA helt alvorligt har til hensigt at flge denne destruktive kurs .
Jeg ser det derfor som en rent politisk manvre , hvor prsiden Bush forsger at lukke munden p hjemlige srinteresselobbyer .
Vi m st strkt , s vil det lykkes for os .
Vi har en god sag .
Vi har de rigtige argumenter .
Jeg sttter i hj grad Kommissionen og Ministerrdet , og jeg tror , at Verdenshandelsorganisationen med EU-opbakning og -pres vil handle korrekt og forkaste den amerikanske holdning , og at prsident Bush vil bifalde dette .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon (PPE-DE).">
Hr. formand , begivenhederne den 11. september burde have styrket de transatlantiske forbindelser ved hjlp af den sindsbevgelse , som man fornemmede , og den solidaritet , der kom til udtryk .
Det virker i dag , som om forbindelsen er blevet lsnet .
NATO , som havde besluttet at anvende artikel 5 i pagten for frste gang , er i krise , fordi USA ikke mente , at de burde henvende sig til NATO vedrrende krigen i Afghanistan .
<P>
Man undrer sig i NATO over denne demonstration af ensidighed , og ingen i NATO vil se det som et bevis p USA ' s manglende interesse for deres europiske allierede .
Jeg er enig i denne analyse og de heraf flgende frustrationer , men ikke i de konklusioner , som analysen generelt giver anledning til .
<P>
Jeg har altid vret talsmand for den tanke , at det internationale samfunds forebyggelse og behandling af kriser skulle vre decentraliseret .
Erfaringerne fra begyndelsen af krisen p Balkan viste faktisk , selv om det , at der blev sendt soldater fra de fire verdenshjrner lige fra Vancouver til Vladivostok og fra Moskva til Buenos Aires til omrdet , havde en meget strk symbolvrdi , var det ikke effektivt .
For at kunne vre med til effektivt at bibeholde og genoprette freden bestemte steder i verden skal man have kendskab til det kriseramte lands kultur og historie .
<P>
Det har fet det internationale samfund til f.eks. at f stablet en flles afrikansk fredsstyrke p benene .
Det har fet USA til at basere deres aktion i Kabul p direkte sttte fra afghanske styrker , der er imod talebanernes barbariske diktatur .
<P>
NATO ' s opgave er frst og fremmest , som jeg sagde i Bruxelles i 1993 , at intervenere i Europa og de nrmeste lande , srlig Middelhavslandene og Mellemsten , for at sikre og udvikle en atmosfre af fred og stabilitet i disse lande .
<P>
Jeg tror , at det inden for NATO er legitimt , at USA , som er bevidst om vores rigdom , i stadig hjere grad anmoder os om at dele byrden i forbindelse med et europisk forsvar , som de hidtil nsten udelukkende har bret vgten af .
Jeg tror , at europerne skal forberede sig p en dag at ptage sig et leadership , som USA er rede til gradvist at overlade dem .
Det krver dog , at EU-medlemsstaterne har viljen hertil , og at de fr bevilget midlerne til det .
Tror De , hr. formand for Rdet , at de endelig er rede til det ?
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet og Kommissionen , kre kolleger , tillad mig at foregribe nogle af morgendagens emner .
Jeg mener , at de transatlantiske forbindelsers duelighed lbende bliver sat p prve .
Det er ikke noget nyt , det er ikke nye uoverensstemmelser , vi har nu .
Stl er et gammelt emne .
Vi br , som mange kolleger antyder , g lige s ubarmhjertigt frem .
Men vi skal ogs lade fornuften og visdommen og visionerne herske i denne forbindelse .
<P>
Den siddende rdsformand henviste til , at vores forbindelser er historiske , at vi har mange flles vrdier , at vi i hvert fald bliver ndt til at g vk fra krisedynamik og mere over til dialogdynamik .
Det er jeg meget enig med ham i .
Det betyder naturligvis ogs , at Rdet skal tage flere nye initiativer .
Det var det spanske formandskab , som grundlagde den nye transatlantiske agenda .
Jeg mener , det br vre det spanske formandskab , der gennemfrer en analyse og en revurdering for derefter ved det nste topmde at komme med nye forslag .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvad De indtil videre har udarbejdet i denne forbindelse . Hvordan vil det spanske formandskabs forslag se ud ?
<P>
Vi har brug for en opdatering . Min kollega James Elles sagde det i morges .
Vi har brug for en strategi i EU , som er mere vidtrkkende end den hidtidige .
Kommissionens forslag er godt , men det er ikke tilstrkkeligt , og det omfatter ikke alle faktorer .
Isr omfatter det ikke i tilstrkkelig tydelig grad EU ' s strategi .
Kommissr Lamy sagde i dag , at han er i gang med at undersge enkelte omrder . Han nvnte bl.a. den intellektuelle ejendomsret og regnskabsrevisionen .
Jeg vil i min egen betnkning , som jeg vil fremstte for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi sammen med min kollega James Elles fra Udenrigsudvalget , komme med forslag hertil .
<P>
Det er interessant , at De nemlig sledes vil erfare , at forbindelserne p det konomiske omrde er meget ttte , og at vi p mange omrder allerede kan tale om et transatlantisk marked .
Det er naturligvis ikke ensbetydende med , at det pynter p handelsstriden , snarere tvrtimod .
P mandag vil vi vre en lille delegation i Toledo . Emnet USA og WTO er p dagsordenen .
Mske De vil vre s venlig kort at fortlle os lidt om , hvad vi skal gre p dette mde .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , hvad er der i vejen med USA , siden Bush er kommet til magten ?
Med et stlansigt bekendtgr han unilaterale foranstaltninger , som a ) er kontraproduktive for de transatlantiske forbindelser , b ) ikke er i overensstemmelse med WTO-aftalerne og c ) frer til en blge af protektionisme i verden .
<P>
En importafgift p 30 % for stl , isr med sigte p EU , er en stor uret .
Har den europiske stlsektor ikke meget succesfuldt gennemfrt en omstrukturering i de forlbne r ?
Der er ikke lngere tale om overkapacitet .
Gennem importbegrnsningen i USA stiger prisen p stl der , hvorefter den meget ndvendige omstrukturering af den amerikanske stlsektor kan finansieres .
Men , kre kolleger , konsekvensen for Europa er en stigning af importen gennem dumping p vores marked , hvilket betyder faldende priser p stl med alle tnkelige flger for isr beskftigelsen .
En virksomhed som Corus i Nederlandene og England vil blive ramt meget hrdt , fordi sidstnvnte scenario vil koste mange arbejdspladser .
<P>
Jeg vil gerne sprge EU og isr hr . Lamy og formandskabet , hvad de vil gre ved det .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg var minister med ansvar for stl i Det Forenede Kongerige mellem 1987 og 1989 og havde ansvaret for en industrisektor , der var overbemandet , ukonkurrencedygtig , gennemsyret af gammeldags praksis og p katastrofekurs .
Da den blev privatiseret , gennemlevede den en traumatisk tid med tab af fabrikker og job , og moralen var helt nede .
Det er imidlertid noget , som m gennemgs , hvis den overhovedet skal have en fremtid .
Vi nsker ikke , at det skal ske igen , fordi en udefrakommende magt som USA tilsyneladende har krnket WTO-bestemmelser , navnlig eftersom USA selv br omstrukturere gamle produktionsanlg , rationalisere beskftigelses- og pensionspraksis , sledes at dens egen industri forbedres , men ikke p bekostning af den europiske industri .
<P>
Jeg finder det mildest talt foruroligende , at Rumnien er et af de lande , der er undtaget af USA .
Rumnien er hjemstedet for Sidex , der er tt forbundet med Ispat - en virksomhed , der er kontrolleret af Lakshmi Mittal , som gav Tony Blair og Labour-partiet 125.000 engelske pund til deres parlamentsvalgkampagne og derefter lobbyede prsident Bush hrdere end nogen andre til at indfre en importtold p 30 % , som ville beskytte hans amerikanske og rumnske stlinteresser til potentielt alvorlig skade for britiske virksomheder og arbejdspladser .
Hvis side er Tonys busenfreund egentlig p ?
Det synes ikke at vre p de britiske og europiske stlarbejderes side , eftersom Mittal sknsvis vil tjene 1 milliard amerikanske dollars p denne sag .
Den gave p 125.000 engelske pund var et rent rverkb - en billig og kynisk investering , som bogstaveligt talt vil give bonus .
<P>
Derfor er Labour-regeringen ikke vores svar - Kommissionen er .
Vi m sttte kommissren i hans beslutsomme forsg p at protestere og om forndent genglde - men forsigtigt .
Vi har brug for , at OECD-forhandlingerne fortstter og frer til succes .
Hvad med en mlrettet aktion mod produkter fra Pennsylvania , Ohio og Vest Virginia ?
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , den transatlantiske forbindelse er meget vigtig . Den var en prioritet for det foregende spanske formandskab , den er det for det nuvrende , og derfor skal vi gre , hvad vi kan for at bevare den .
<P>
Sagen er , at ligesom i enhver anden forbindelse er der to om at bestemme , og vi kan i jeblikket konstatere , at Bush-regeringen fler sig meget fristet til at handle p egen hnd , alts at praktisere Frank Sinatras lrestning , I ' ll do it my way , bde p det politiske - jeg har kun to minutter , s jeg kan ikke uddybe det - og p det handelsmssige plan .
<P>
Det handelsmssige har aldrig vret noget , der satte den forbindelse p prve . Vi ans handelstvisterne for en undtagelse , hvorimod handelsfordelene var reglen .
Men nu er de get for vidt , bde hvad angr stl , og hvad angr et andet produkt , som man ikke taler s meget om , nemlig klementiner .
Tilfldene er forskellige . Klementinerne pvirker kun et land og visselig den region , som kommissr Solbes stammer fra , og stlet berrer alle .
Begge tilflde er imod WTO ' s regler uden nogen begrundelse , og desuden straffer USA sig selv med dem .
<P>
Vi skal gre brug af bde indirekte sanktioner - jeg mener , at man kan trffe foranstaltninger i form af trafikomledning - og direkte sanktioner .
Der er flere muligheder : En mulighed er at handle inden for rammerne af WTO , men det vil tage tid , og p lang sigt vil vi alle vre dde . Der er ogs laissez faire-muligheden , det vil sige ikke at gre noget , for de tilknyttede industrier , der importerer stlinput , vil blive mindre konkurrencedygtige , og derfor vil vi kunne erstatte dem , men jeg mener , at der skal handles hurtigt .
De forelbige foranstaltninger , der kan trffes , er inden for rkkevidde med hjemmel i panelets dom om Foreign Sales Task Corporation , og derfor skal vi skride til handling omgende .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , i et bermt afsnit af Julius Csar str der : " Hos vore stjerner er ej skylden , Brutus , men hos os selv , at vi er under get " .
<P>
Jeg synes , at citatet er srligt passende nu , fordi problemets alvor ikke beror s meget p USA ' s protektionistiske foranstaltninger som p EU ' s reaktion over for disse handelsaggressioner , forbindelser , hvor tilfldene med stl og klementiner - som min gode ven hr . Westendorp har nvnt - ikke er isolerede fnomener , for der er et fr og et efter .
<P>
I Parlamentet er der blevet talt om forbud mod import af hormonbehandlet kd , banankonflikten , sttte til eksport , der er erklret ulovlig af et WTO-panel , diskussionerne om hr . Montis gennemfrelse af konkurrencepolitikken og visse fusioner og sttten til visse amerikanske produkter .
<P>
Men det , der bekymrer mig mest i disse had-krligheds-forbindelser , er ikke s meget det , der er sket , men det , der vil ske i fremtiden , for den republikanske regering er ved at give efter for en protektionistisk fristelse , der i jeblikket kommer til udtryk i to tilflde : stlet , der er blevet forklaret tilstrkkeligt - og jeg er helt enig i det , som min partiflle Atkins sagde - og tilfldet med klementinerne , som ogs er blevet nvnt af min kollega hr . Westendorp .
I dette tilflde har grnsen som bekendt vret lukket siden 30. november , og det var USA alene om at bestemme .
<P>
Den spanske regering og min parlamentariske gruppe gjorde Kommissionen opmrksom p disse begivenheder den 12. december , og den trdte straks i aktion .
Tak for det .
Den spanske regering anmodede ligeledes den 14. februar om , at der blev indledt en procedure i WTO , fordi den ivrksatte dialog var brudt sammen .
<P>
Det , jeg anmoder om nu , er , at den effektivitet , man vil udvise , hvad angr stlet , ogs bliver udvist i klementinernes tilflde , som er endnu mere alvorligt , for hvis det i det frste tilflde drejer sig om indfrelse af toldafgifter , der efter min mening er helt urimelige og ulovlige , drejer det sig i det andet tilflde om en foranstaltning , der er mere drastisk : en grnselukning .
Det er helt ndvendigt at bringe sprgsmlet op i WTO , men der vil frst komme en lsning p problemet , nr der , for klementinernes vedkommende , er get flere hstperioder , og derfor anmoder jeg om erstatning omgende .
<P>
Det , der skal gres , er at tvinge USA til forhandlingsbordet for at lse problemet med stlet og klementinerne ved at ivrkstte de tvangsforanstaltninger , som min gode ven og landsmand Carlos Westendorp nvnte .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , efter den 11. september syntes USA at ville deltage i en bred partnerskabspolitik p internationalt niveau .
De betalte deres gld til FN , de rdfrte sig med europerne og meget andet .
Siden talen om nationens tilstand har de imidlertid frt en hrd linje med total ensidighed .
Dette kursskifte synes at kunne fre til en meget skv udvikling , hvis man skal dmme efter Pentagons rapport om revision af doktrinen om anvendelse af atomvben , der i frsteslag kunne vre mntet p Rusland , Kina og mange andre .
Det skaber vanskelige og foruroligende forhold for de transatlantiske forbindelser , hvis man tager beslutningerne p stlomrdet med .
P et sdant tidspunkt er det vigtigt , at EU stadfster sig som en betydelig partner , for hvem venskab og solidaritet forudstter gensidighed .
Dette er ndvendigt for ligevgten i forholdet mellem Europa og USA , men det er endnu mere ndvendigt for ligevgten i verden .
Europa skal sl fast , at vi ikke kan imdeg den manglende stabilitet , farerne og uligevgten i verden af i dag udelukkende ved at gre brug af en stor knippel . Vi skal ogs kunne vinde slaget om freden og vre klar over , at det i dag er ndvendigt at anvende den samme energi p at bekmpe ulighederne i udviklingen og mindske brndpunkterne ssom Mellemsten , som der er blevet brugt p at bekmpe terrorismen .
<P>
Hvad angr stlomrdet , skal EU udvise fasthed .
Det er udmrket at minde om , som kommissr Lamy gjorde i morges , at vi skal overholde de multilaterale bestemmelser .
Man skal heller ikke tve med at srge for , at andre overholder dem , nr det er EU , der har fet medhold fra WTO .
Jeg tnker selvflgelig p Foreign Sales Task Corporation .
Jeg vil derfor sprge Kommissionen , om den vil gennemfre de handelsmssige gengldelsesforanstaltninger , som WTO har givet tilladelse til at ivrkstte , under hensyn til de beslutninger , som USA netop har truffet p stlomrdet , og de krnkelser af handelsaftaler , som de allerede har gjort sig ansvarlige for i forbindelse med eksporttilskud .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan (PPE-DE).">
EU og USA er forbundet af ulselige bnd .
Vi er forbundet af strke bnd , der er rodfstet i vores respektive historie , og vi deler mange flles vrdier .
Styrkelsen af vores langvarige transatlantiske forbindelser er til begges fordel .
Det br imidlertid vre forbindelser , der er baseret p lighed og gensidig respekt .
<P>
Da Amerika havde brug for det efter angrebene den 11. september , reagerede Europa med uforbeholden sttte og solidaritet - og dette med rette .
Den samme form for solidaritet og samarbejde er imidlertid beklageligvis ikke blevet gengldt i den amerikanske udenrigspolitik .
Forud for den 11. september var den fravrende om Kyoto-sprgsmlet .
Den er ikkeeksisterende med hensyn til en flles tilgang til Mellemsten , som er vores mest alvorlige nutidige politiske problem , hvor USA desvrre indtager en partisanrolle .
Og den blev kastet helt til side ved USA ' s nylige beslutning om at indfre importafgifter for stl .
<P>
Desuden afslrer USA ' s tilbagevenden til ensidige foranstaltninger - der navnlig er tydelig i dens opfattede intention om at udvide krigen mod terrorismen til ogs at omfatte Irak - foragt for vores rolle i internationale anliggender .
Det ser nrmest ud , som om de transatlantiske forbindelser for USA blot er der for de fordele , det kan drage af dem , for at blive brugt , nr det passer det , men overset , nr den amerikanske politik og de amerikanske interesser fr prioritet .
<P>
Alle disse oplevelser , og navnlig dem , vi har haft i de seneste dage , understreger , hvor vigtigt det er for EU at styrke Unionens udenrigspolitiske rolle , herunder dens forsvars- og militre kapacitet , sledes at der kan skabes en ordentlig balance i vores transatlantiske forbindelser .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan (PPE-DE).">
Hr. formand , i denne uge vil Det Europiske Rd mdes i Barcelona for at sge at bygge videre p Lissabon-processen .
Ved det mde vil vi presse p for , at der bliver gjort en strre indsats for at n frem til en afregulering og mere liberalisering ved at sikre , at vi tager ved lre af fleksibilitet i ansttelsen .
Der er dem iblandt os , som lige siden vi ankom til Europa-Parlamentet har flt , at der er en masse retorik her om frihandel , men at der ogs er en masse protektionisme blandt medlemsstaterne her i Europa .
<P>
Hele dagsordenen i Europa med at etablere en ensartet konkurrencepolitik og sl ned p statssttte er gearet mod at srge for , at vi har fri handel .
Under disse omstndigheder er der nogle af os , der ser os selv som bedste venner med USA , som er enormt skuffede over den kurs , den amerikanske prsident har valgt .
Det er ikke for strkt at sige , at vi p en mde fler os forrdt af den .
<P>
Jeg forbinder ikke dette med vores sttte til USA efter hndelserne den 11. september .
Hndelserne den 11. september var s forfrdelige , at de ikke br forbindes med nogen form for aftale p noget andet politisk omrde .
Men for dem af os , som har peget p USA som et eksempel p en afreguleret og liberaliseret konomi , har det vret et knusende slag at se den mde , hvorp prsident Bush , da han stod over for de vanskeligheder , som hans stlindustri er lbet ind i , har valgt protektionisme .
Hvad der er endnu vrre , er at lse en begrundelse for denne aktion fra den amerikanske handelsreprsentant Robert Zillick i Financial Times i dag .
Jeg har ondt af hr . Zillick , som vi ogs ville betragte som en ven af de britiske konservative , for jeg m sige , at den artikel delgger enhver trovrdighed , som han mtte have haft , nr det glder drftelse af handelssprgsml .
<P>
USA ' s reprsentanter , der flger denne debat , br vide , at mens vi mske har hrt fra de sdvanlige mistnkte , hvad man kan forvente med hensyn til antiamerikanisme , s fler de af os , der er venner af USA , os virkelig alvorligt svigtet .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
De transatlantiske forbindelser er inde i en voldsom storm .
EU ' s lille bd har svrt ved at klare blgerne fra den amerikanske magtdemonstration .
Stlkrisen er for det frste politisk .
Prsident Bush stttes internt af sine vlgere .
USA forventede ingen gengldelse eller politisk reaktion fra omverdenen , og det gav plads til at vlte arbejdslsheden over p omverdenen .
Unionens lille bd flger nu sukkende en legal kurs .
Vi skal udnytte alle muligheder og midler inden for WTO optimalt .
Vores gengldelse skal vre overbevisende , men det giver heller ikke megen tro p en god lsning p kort sigt .
Vores bd burde vre stor nok til at kunne klare stormen , men det krver styrmandskunst .
En politisk krise krver et politisk svar , og det skal vi drfte .
<P>
I mellemtiden anmoder jeg Kommissionen og isr hr . Liikanen om at ivrkstte interne politiske handlinger .
Vi skal bygge et godt skib .
Vores stlpolitik er nrmest ikkeeksisterende .
Vi befinder os midt p havet uden redningsbde til medarbejderne .
Hvis vi skal lre noget af denne krise , s er det , at den europiske stlpolitik skal have resoprejsning .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , vi kan alle st her i dag og fordmme den amerikanske regerings handlinger med at plgge disse uretfrdige , ulovlige og fuldstndig urimelige afgifter p stlprodukter , der importeres til USA .
Vi ved alle , at afgifterne simpelthen er blevet indfrt med henblik p at hste kortsigtede politiske gevinster , og vi beklager det bare af den grund .
Men vi m ogs st forenede bag nogle klare , faste og serise foranstaltninger .
Vi m vise , at vi mener det alvorligt .
<P>
Kommissionen m nu skride hurtigt til handling i WTO for at omstde disse afgifter .
Vi m srge for at f indfrt beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre en flodblge af billig importeret stl i at skade vores egen industri .
Disse foranstaltninger m gennemfres med hensyn til alle ikke-EU-stlkilder i form af kvoter baseret p importniveauerne for 1998 , hvis vi skal gre et ordentlige stykke arbejde med at beskytte vores egen industri .
<P>
Jeg anbefaler ikke , at man bekmper ild med ild under disse omstndigheder .
I stedet for burde vi hlde en stor spand kold logik , sund fornuft og international ret i hovedet p den amerikanske regering og f bragt den til fornuft .
<SPEAKER ID=191 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Rdets formandskab har lyttet opmrksomt til alle indlggene i denne forhandling , og vi har noteret os de holdninger , der er kommet til udtryk .
<P>
Som udenrigsministeren erklrede i sin egenskab af rdsformand , er handelspolitikken flles , og Europa-Kommissionen er helt fri og bemyndiget til at trffe de ndvendige beslutninger .
Og i henhold til dette mener jeg , at Kommissionen p vegne af EU i forbindelse med stlproblemet har indtaget en fast holdning , en holdning , som er blevet offentliggjort og godkendt enstemmigt af Unionens Ministerrd i mandags .
<P>
Derfor mener jeg , at vi kan have tillid til Kommissionens evne til som sagt at forvalte denne sag , stille de behrige krav , anmode om de kompensationer , der passer sig , og gre brug af repressalier med strste respekt for WTO ' s bestemmelser .
Rdets formandskab mener , at vores styrke ligger i at anmode USA om at overholde de bestemmelser , som alle WTO ' s grundlggere har fastsat .
Derfor er det meget vigtigt , at EU viser , at vi er de frste til at respektere , ikke bare WTO ' s procedurer , men ogs dens bestemmelser .
<P>
Tilfldet med klementinerne , der er et andet handelsmssigt udestende med USA , er ogs blevet nvnt .
P det punkt kan formandskabet kun sige , at det er op til den berrte medlemsstat - i dette tilflde Spanien - at forelgge sin klage for Artikel 133-Udvalget , og at Kommissionen vil handle i henhold til det , som udvalget beslutter .
Alt peger p , at de foranstaltninger , der er truffet , er ude af proportioner med den formodede trussel i form af den skaldte middelhavsfrugtflue , som har vret USA ' s argument for at forbyde import af klementiner .
Disse ting vil blive vurderet af Artikel 133-Udvalget , som beskftiger sig med den slags , og Kommissionen vil f mandat til at handle i henhold hertil .
<P>
Hvad angr andre synspunkter , der er kommet til udtryk her , om USA ' s beklagelige tendens til ensidighed i mange af dets handlinger , ikke bare inden for handelspolitik , men inden for politik i almindelighed , kan formandskabet kun vre enigt i meget af det , der er blevet sagt , og derfor mener jeg , at det kommende topmde mellem EU og USA , som finder sted den 2. maj i Washington , vil vre en god lejlighed til , at Rdets formandskab og Kommissionens formandskab minder USA ' s prsident om , at nden i den transatlantiske erklring , der , som det er blevet nvnt , blev undertegnet i 1995 , forpligter parterne til at udvise samarbejdsnd , til at forsge at finde flles omrder og ikke at finde dem , der skiller os ad , og til , i den meget gode tradition med en strk forbindelse mellem USA og Europa og i begge parters interesse , at sge det , vi har til flles og ikke det , der skiller os ad .
Og det er klart , at holdninger , der adskiller USA fra ikke bare EU , men ogs fra den generelle holdning p den internationale scene , ikke bidrager til at fokusere p det , vi har til flles .
<P>
Jeg synes , at denne forhandling har vret meget berigende . Mange af de holdninger , som vi har lyttet til her , inddrager vi i den bunke , som vi vil tage med i overvejelserne , nr vi forbereder det kommende transatlantiske topmde , og jeg vil , hr. formand , takke Dem og Parlamentet for alle de ider , der er kommet til udtryk under forhandlingen .
<SPEAKER ID=192 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil allerfrst understrege , at Kommissionen er enig i synspunktet om , at forbindelserne med USA er vsentlige , men det m p ingen mde forhindre os i uden vaklen at gennemfre de aktioner , der er ndvendige for at forsvare Unionens interesser .
<P>
Forhandlingen i dag har drejet sig om eksisterende konflikter mellem USA og EU , srligt stlkonflikten , selv om andre emner ogs har vret nvnt .
Vores store problem er , hvad vi skal gre .
Som nogle af Dem siger , er det bedst at skabe forbindelse mellem stlkonflikten og andre handelsmssige problemer med Unionen .
Nr vores strke side er forsvaret af multilateralisme , er det faktisk fornuftigt , at vi angriber denne modstrid med de multilaterale bestemmelser .
Vi mener , at det er en drlig lsning , og at den ikke er i Unionens interesse p lang sigt .
<P>
Der er andre medlemmer , som har nvnt muligheden for at forbinde dette anliggende med andre sprgsml . Der er f.eks. blevet talt om Foreign Sales Act og hormonsagen .
Vi har for nylig rejst sprgsmlet om , hvorvidt pakkelsninger som flge af en politisk debat er vejen frem .
<P>
Vi mener , at vores faste holdning over for USA bunder i ndvendigheden af at respektere det , der er aftalt p det multilaterale omrde .
Det br vre vejen frem , og derfor er vi overbevist om , at det frste skridt er at gre brug af alle de procedurer , der eksisterer i WTO , og med alle procedurer mener vi ikke bare procedurer , som er meget tidskrvende , men ogs de ndvendige repressalier , men inden for rammerne af WTO .
Det kan naturligvis fre til , at det bliver ndvendigt at anvende specifikke beskyttelsesklausuler , som - nu uddyber jeg det - vi skal srge for pvirker udviklingslandene mindst muligt , da vores holdning til beskyttelsesklausuler er , at vi ikke skal lukke vores markeder , men bibeholde vores traditionelle handelsforbindelser med vores leverandrer .
<P>
Det er klart , at muligheden , som nogle af Dem har fremfrt , for at indg restriktive frivillige aftaler og indfre eksportrestriktioner ikke er forenelig med WTO .
<P>
Hvad angr klementinerne - rdsformanden har allerede vret inde p sprgsmlet - skal jeg blot sige , at vi forhandler med USA for at finde en lsning p problemet fr nste hst .
Ligesom i det foregende tilflde er vi naturligvis ogs i dette tilflde rede til at anvende de retsmidler , der findes i WTO .
<P>
Kommissionen har med tilfredshed konstateret , at der er bred enighed i de europiske institutioner om , at det er ndvendigt at f de multilaterale institutioner til at fungere og tage globaliseringens udfordringer op ved at forsge at opn den bedste lsning med vores amerikanske forhandlingspartnere og forsge at opn , at ensidigheden ikke er en mulighed .
<P>
Pascal Lamy har i formiddag sagt - og jeg understreger det - at det er vsentligt at f en aftale , som er den , vi har set her , mellem alle dem , der gr ind for en ny positiv fremdrift i de transatlantiske forbindelser .
Det skal dog ikke betyde , at de eksisterende problemer ikke imdegs med alle forhndenvrende midler .
<P>
Som De ved , undersger og arbejder vi i jeblikket med forskellige muligheder , og ethvert nyt bidrag fra Parlamentet er velkomment .
<P>
Til sidst vil jeg takke Dem for Deres klare sttte til Kommissionens faste holdning .
Vi hber , at EU ' s holdninger til dette sprgsml , der er afgrende for alle , vil blive styrket i den beslutning , som De skal stemme om .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden.">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0010 / 2002 af Bouwman for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til Rdet om modernisering af forordning ( EF ) 1408 / 71 om fri bevgelighed for personer og udvidelsen heraf til at omfatte tredjelandsstatsborgere , som har lovligt ophold i Den Europiske Union ;
<P>
B5-0011 / 2002 af Bouwman for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til Kommissionen om modernisering af forordning ( EF ) 1408 / 71 om fri bevgelighed for personer og udvidelsen heraf til at omfatte tredjelandsstatsborgere , som har lovligt ophold i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=196 NAME="Lambert (Verts/ALE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne undskylde vores udvalgsformand hr .
Bouwmans fravr . Han er desvrre syg i denne uge , s som Parlamentets ordfrer for dette sprgsml er det tilfaldet mig at introducere sprgsmlet .
<P>
Parlamentet har lnge vre klar over problemerne i forbindelse med retsgrundlaget for at medtage tredjelandsstatsborgere p lige fod med EU-borgere i forbindelse med den foreslede forenkling og modernisering af forordning ( EF ) 1408 / 71 .
Som medlemmerne ved , sger denne forordning at samordne de sociale sikringsordninger medlemsstaterne imellem for folk , der bevger sig og arbejder p tvrs af grnser .
<P>
Nogle af de forbehold , jeg har hrt om udvidelsen af denne forordning til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere , tangerer til tider det fremmedhadske snarere end det rationelle .
De vil vre klar over , at den juridiske udtalelse , der blev tilvejebragt af Parlamentets juridiske tjenestegrene , udtalte , at artikel 42 og 308 i Amsterdam-traktaten , som oprindelig blev foreslet af Kommissionen , udgjorde et hensigtsmssigt retsgrundlag for denne udvidelse svel som for forordningen som helhed .
Europa-Parlamentet nede til enighed , og det samme gjorde flertallet af medlemsstaterne , og dette retsgrundlag srgede for ligebehandling af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU og for fuld inddragelse af Parlamentet gennem proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Derudover syntes denne ligeberettigelse i retsgrundlaget for mange af os at give et strkt signal med hensyn til anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres bidrag til livet i Den Europiske Union og opfyldte helt bestemt det dobbelte ml om forenkling af processen og naturlig retfrdighed .
For mig var denne ligeberettigelse et klart signal om et Europa for alle .
Jeg og mange andre fler os p herrens mark , nr vi lser EF-Domstolens Khalil-dom , nr det glder om at forst , hvorfor denne materielt skulle ndre det retsgrundlag , som Rdet og Kommissionen nu bruger til at foresl en udvidelse af forordningen .
<P>
Khalil-sagen omhandler , s vidt som juridiske eksperter har forklaret det for mig , personer , som allerede er omfattet af forordning ( EF ) 1408 / 71 , om de iflge loven skal have lov til at tage bopl i en anden medlemsstat og sledes krydse grnser .
De er omfattet af denne dom , for de er statslse personer med ret til social sikring lig den , der glder for statsborgere i den stat , hvor de nu har bopl som flge af historiske internationale aftaler .
Men der er ikke srget for nogen fri bevgelighed ved deres medtagelse i forordningen .
Forordningen tildeler ikke ret til fri bevgelighed .
Den opretholder visse rettigheder for dem , der bevger sig gennem samordning af de sociale sikringsordninger .
<P>
Rdets udtalelse i december sidste r og Kommissionens nye forslag forklarer ikke ndringen af retsgrundlaget .
De erklrer simpelthen , at den er der .
Det er en forklaring , Parlamentet nu sger .
Hvad er det helt konkret i Khalil-dommen , som har fet Rdet til at drage sine konklusioner om , at artikel 63 , stk . 4 , er det rette grundlag , nr dette ikke var flertallets mening fr ?
Har Gaygusuz-Austria-sagen ved Den Europiske Menneskerettighedsdomstol om , at statsborgerskab ikke er nogen hindring for ligebehandling af statsborgere med hensyn til social sikring , ikke frt til en konklusion om ligebehandling i forbindelse med forordningen og sledes det parallelle retsgrundlag ?
Og hvorfor skulle Europa-Parlamentet ikke inddrages i dette omrde , som er direkte relevant for s mange menneskers liv ?
Heraf ogs vores nske om at afklare situationen for arbejdstagere i tiltrdelseslande under en eventuel overgangsperiode , hvor de ikke nyder godt af retten til fri bevgelighed .
<P>
Rdet og Kommissionen vil ogs vre klar over Parlamentets bekymring over den komplicerede situation , som grnsearbejdere befinder sig i .
Det belgiske formandskab havde fremsat en rkke forslag inden for dette omrde , men den aftale , der for nrvrende er net , er kun minimal , som parameter 8 vedrrende lgebehandling viser .
S hvad er udsigterne for yderligere forbedringer for denne gruppe arbejdstagere ?
Vi sprger ogs Kommissionen om dens perspektiv hvad angr en rkke sprgsml , hvor Rdet ogs synes at vre mindre entusiastisk med hensyn til Kommissionens perspektiv .
Vi vil ogs gerne vide , om de gede forbindelser mellem skattesystemerne og de sociale sikringsordninger bliver behandlet af Rdet og Kommissionen enten i forbindelse med forordningen eller i andre forbindelser .
<P>
Vi er alle udmrket bevidste om Rdets og Kommissionens nske om at se get mobilitet i arbejdsstyrken , og som medlem af Parlamentets Udvalg for Andragender ved jeg ogs , at en rkke af dem , der arbejder i andre medlemsstater oplever , at deres situation bliver vanskeliggjort som flge af manglen p effektiv information , men ogs som flge af anomalier inden for samordningssystemet .
<P>
Mange af os er bekymrede over , at Rdets synes at st tvende over for at gre fri bevgelighed til en ukompliceret realitet .
Vi ved , at dette er et kompliceret administrativt sprgsml , men mange af finesserne om udelukkelse fra visse fordele og komplicerede regler fremstr ganske enkelt som hindringer .
Det synes undertiden at vre nemmere at bevge kuglelejer rundt i EU , end det er at bevge personer .
<SPEAKER ID=197 NAME="De Miguel">
Hr. formand , den 6. februar 2002 forelagde Kommissionen et forslag til forordning for Rdet , hvor bestemmelserne i forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 udvides til at omfatte tredjelandsstatsborgere , der udelukkende p grund af deres nationalitet ikke er dkket af dem .
Retsgrundlaget for forslaget er artikel 63 , stk . 4 , i EF-traktaten .
<P>
Rdet har vret enigt i , at det er muligt at anvende artikel 63 , stk . 4 , som retsgrundlag , sdan som Kommissionen foreslog det .
I henhold til bestemmelserne i artikel 63 , stk . 4 , br Rdet vedtage foranstaltninger til definition af de betingelser , hvorefter tredjelandsstatsborgere , som har lovligt ophold i en medlemsstat , kan opholde sig i andre medlemsstater .
<P>
Rdet har fundet , at EF-traktatens artikel 42 fortolket i henhold til Domstolens retspraksis - srligt dommen afsagt i Khalil-sagen C-95 / 99 - ikke synes at vre et tilstrkkeligt retsgrundlag for denne udvidelse .
Af Khalil-dommen fremgr det faktisk , hr. formand , at Domstolen ikke har afvist inddragelse af statslse og flygtninge i forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 baseret p artikel 51 - der nu er artikel 42 - i EF-traktaten , i det omfang det drejer sig om en ftallig persongruppe , for hvilken medlemsstaterne har ptaget sig internationale forpligtelser .
Domstolen har faktisk afgjort flgende : " Rdet kan ikke kritiseres for , at det under udvelsen af den kompetence , som det sledes har fet tillagt ved EF-traktatens artikel 51 , ligeledes har sigtet til statslse og flygtninge , der er bosat p medlemsstaternes omrde , for at tage hensyn til sidstnvntes internationale forpligtelser , som er anfrt ovenfor " .
<P>
Som generaladvokaten har fremhvet i punkt 59 i sit forslag til afgrelse ville en koordinering , der udelukkede statslse og flygtninge , have medfrt , at medlemsstaterne for at overholde deres internationale forpligtelser mtte indfre en anden koordineringsordning , der kun omfattede denne ftallige persongruppe .
<P>
Derfor mener Rdet , at den fremgangsmde , der skal anvendes for at vedtage en afgrelse , er den , der fremgr af EF-traktaten .
Hvis det retsgrundlag , der tages i anvendelse for at udvide koordineringen til tredjelandsstatsborgere , bliver artikel 63 , stk . 4 , br Rdet udtale sig i henhold til fremgangsmden i artikel 67 .
<P>
Hvad angr grnsearbejdere , er Rdet net frem til en principaftale om ydelser i anledning af sygdom og arbejdslshed , hvorefter man br undersge situationen for tidligere grnsearbejdere , der er pensioneret .
I henhold til bestemmelserne i den gldende forordning , kan en grnsearbejder opn naturalydelser i anledning af sygdom p den kompetente stats omrde , men har ikke lngere den ret , nr han er pensioneret .
Af hensyn til kontinuiteten , sledes at pbegyndte behandlinger kan fortstte , br en tidligere grnsearbejder fortsat kunne opn naturalydelser i anledning af sygdom i den stats omrde , hvor han tidligere har arbejdet .
<P>
Og endelig hvad angr en arbejdsls , som i sin sidste beskftigelsesperiode boede i en medlemsstat , der ikke var den kompetente stat , er det hovedmlet at inddrage ham p arbejdsmarkedet bedst muligt .
Det vil ogs vre hensigtsmssigt at sikre den arbejdslse social beskyttelse i betragtning af sprgsmlets finansielle aspekter og sikre en effektiv kontrol .
<P>
Forholdet mellem beskatning og social sikring berrer hovedsagelig medlemsstaterne og ikke Unionen .
<P>
Det skal understreges , at retningslinjerne for beskftigelse for 2002 overordnet set gr opmrksom p behovet for at tilpasse beskatnings- og erstatningsstrukturerne , s de ikke fr negativ indflydelse p deltagelsen i arbejdslivet , navnlig for kvinders vedkommende .
<P>
De statsborgere fra ansgerlandene , som bliver unionsborgere efter tiltrdelsen , skal vre omfattet af forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 i henhold til denne .
Eventuelle undtagelser fra dette princip , som f.eks. kunne best i overgangsperioder , vil blive besluttet inden for rammerne af tiltrdelsesaftalerne , som er under forhandling .
<SPEAKER ID=198 NAME="Solbes">
Hr. formand , som svar p hr . Bouwmans mundtlige foresprgsel vil jeg p vegne af Kommissionen gerne understrege flgende : For det frste er vi enige med Rdets formandskab i , at det rigtige retsgrundlag er EF-traktatens artikel 63 , stk .
4. Det er ikke ndvendigt at gentage bestemmelsens ordlyd , for det har formandskabet allerede gjort .
Vi mener , at Khalil-dommen fra oktober sidste r viser , at artikel 51 ( nu 42 ) ikke kan anvendes som retsgrundlag og forpligter til at tage retsgrundlaget for den afgrelse , der blev foreslet i 1997 , op til fornyet overvejelse .
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden med de nye bestemmelser i afsnit IV mener vi , at det rigtige retsgrundlag er traktatens artikel 63 , stk . 4 , i betragtning af at traktatens artikel 308 kun finder anvendelse , nr der ikke er noget andet retsgrundlag .
<P>
De sprger ogs , hvad Kommissionen mener om en rkke parametre , som Rdet har foreslet , nrmere betegnet parameter 6 , 10 og 11 om aftaler mellem lande , arbejdslshedsunderstttelse og familieydelser .
<P>
Hvad angr det frste punkt , mener Kommissionen , at parameter 6 er acceptabelt , da denne mulighed allerede findes i den eksisterende forordning .
Kommissionen finder det positivt , at der i denne forordning , i modstning til den eksisterende , fastlgges kriterier for opretholdelse af disse aftaler , navnlig i de tilflde , der er mest gunstige for den berrte person .
<P>
Hvad angr arbejdslshedsunderstttelse , beklager Kommissionen , at der ikke sker fremskridt med parameter 10 , som ikke frer til nogen vsentlige ndringer af de eksisterende bestemmelser , isr fordi den ikke giver nogen konkret lsning p problemet med grnsearbejdere .
<P>
Hvad angr familieydelserne , svarer parameter 11 ikke helt til Kommissionens forslag , men det anses i hvert fald for positivt , at den indeholder bestemmelser om at sikre den berettigede ydelsernes maksimale belb .
Dette parameter vil forbedre pensionisters og forldrelses situation i sammenligning med forordningen , da disse personer vil kunne benytte sig af de samme bestemmelser , der glder for den samme gruppe familieydelser , som arbejdstagere .
<P>
Forholdet mellem beskatning og social sikring er et af de andre sprgsml .
Det er rigtigt , at forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 drejer sig om koordinering af de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne .
Der er ingen udtrykkelige bestemmelser om koordineringen af disse skattesystemer , og i de fleste tilflde lses dette problem gennem bilaterale aftaler om dobbeltbeskatning , som nsten alle medlemsstaterne har indget .
Disse aftaler flger OECD ' s model , hvilket betyder , at indtgter fra lnnet arbejde ( og ogs fra selvstndig virksomhed ) i de fleste tilflde udelukkende beskattes enten i det land , hvor arbejdet udfres , eller i boplslandet .
Hvis indtgterne derfor beskattes i det land , hvor arbejdet udfres , er dette land kompetent p omrderne for beskatning og social sikring .
<P>
Domstolen bekrftede , at hvis der ikke er en harmonisering p fllesskabsplan , er medlemsstaterne kompetente til at fastlgge kriterier for tildeling af skattemssig kompetence for at undg dobbeltbeskatning , men nr de gr det , er det indlysende , at de skal overholde principperne i fllesskabslovgivningen , bl.a. princippet om forbud mod forskelsbehandling p grundlag af nationalitet .
<P>
Mine sidste kommentarer vedrrer udvidelsen .
For det frste blev forhandlingerne med ansgerlandene , som formandskabet har sagt , om forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 i den del , der vedrrer kapitel 2 , forelbigt - eller endeligt - afsluttet med alle lande undtagen Estland , og kapitel 2 omfatter ogs koordineringen af de sociale sikringsordninger .
Forhandlingen om bilagene har dog ikke fundet sted endnu .
Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring er blevet plagt om kort tid at forelgge Rdets arbejdsgrupper resultaterne af drftelserne om tiltrdelserne , som ansgerlandene har anmodet om bliver inddraget i nvnte bilag .
<P>
Endelig vil forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 glde for statsborgere fra ansgerlandene , s snart de tiltrder EU , da der ikke er planlagt nogen overgangsperiode for koordinering af de sociale sikringsordninger .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , det er en blanding af vrede og srgmodighed , og hvorfor ?
Fordi jeg hverken fra Rdet eller Kommissionen fr bare begyndelsen p et svar .
Vi er p dette indre marked for den frie bevgelighed for varer , personer og tjenester .
Jeg nvner ogs personer , og det er et problem , som isr findes i grnseregionerne , men de svar , som jeg fr , er ikke udtmmende nok .
<P>
Nr jeg ser p den region , som jeg kommer fra , kan arbejdsmarkedet der ikke lngere fungere , hvis vi ikke henter folk fra udlandet .
Vi skal naturligvis gre det tiltrkkende for disse mennesker at komme .
Det betyder for det frste , at man skal srge for , at arbejdstagere , som arbejder i en medlemsstat , betaler skat og sociale ydelser p samme mde .
Jeg vil gerne vide , om det er muligt at lave en type 1408 , men s for grnsearbejderes skatteforhold ?
Det er mit frste sprgsml .
<P>
Mit andet sprgsml , hr. formand , er rettet til Rdet , og jeg ser p det , som de s flot kalder rdsparametrene .
Det er i vrigt meget beklageligt , at den kompetente kommissr , som ved , hvor lnge denne sag har verseret , ikke er til stede .
Nr jeg ser p rdsparametrene - og , hr . Miguelez , jeg har stor respekt for Dem - kan jeg konstatere , at det , som De har beskrevet i rdsparametrene , er fuldstndig det modsatte af det , som vi blev forelagt i en nylig kendelse fra Domstolen .
Tror De virkelig , at De kan f denne sag vedtaget , som Parlamentet ogs har vret involveret i siden Amsterdam-traktaten inden for rammerne af den flles beslutningstagning ?
For de sager , som De nvner , ssom sygedagpenge og brnepenge - og kommissren siger det samme - er fuldstndig det modsatte af det , som er blevet sagt .
Derfor , hr. formand , med al respekt for fru Lambert , som har talt godt , ogs om tredjelandeproblemerne , hvilket jeg er helt enig i , men det her skal gres p en anden mde .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi er kommet med disse foresprgsler , for det frste for at f klarhed og for det andet ogs for at skabe bevgelse i hele dette anliggende .
Klarhed , fordi det naturligvis for os parlamentsmedlemmer - og dette er jo ogs nu blevet bekrftet - heller ikke efter indlggene fra kommissr Solbes og fra Rdets reprsentant er blevet klarlagt , hvorfor retsgrundlaget i artikel 63 , stk . 4 , er ndret .
Det er kun blevet fastslet , men der er ikke givet nogen begrundelse herfor .
<P>
Vi har taget Rdet alvorligt siden Tampere , hvor De forkyndte , at borgere fra tredjelande , det vil sige borgere , som arbejder og bor i EU , som opholder sig lovligt hos os , og som ikke kommer fra de 15 medlemsstater , skal have de samme rammebetingelser som EU-borgerne .
<P>
Europas institutioner nskede strre klarhed og mere gennemsigtighed , og ikke frst efter konventet .
Disse nye forslag giver dog anledning til mere forvirring end fr , for hvis vi skal arbejde med to forskellige retsgrundlag , s er det meget forvirrende .
Det er ogs rgerligt , fordi Parlamentet hermed ikke fr medindflydelse .
Sikke en kortsynet strategi fra Kommissionens side .
De ved , at vi hidtil altid har vret p Deres side , ved moderniseringer , ved forandringer , ved forbedringer for de beskftigede og for arbejdstagerne i Europa .
Hvis De nu udelukker Parlamentet , er det efter min mening ikke kun kortsynet , men ogs en farlig strategi .
Det er nemlig muligt , at Storbritannien , Irland og Danmark sger om undtagelse i forbindelse med forordning 1408 , og det ville faktisk vre fatalt , fordi der ikke er nogen her i Parlamentet , som kan hilse en manglende deltagelse i socialpolitikken velkommen .
Det ville medfre et socialpolitisk kludetppe , og det ville bestemt ikke bekrfte eller vkke den tillid , som arbejdstagerne egentlig skal have til de europiske institutioner .
Vi er dog alle glade for , at Storbritannien er holdt op med at holde sig ude af socialpolitikken .
Skal vi ikke sl ind p denne vej igen ?
<P>
Den anden grund til vores foresprgsel er naturligvis ogs , at vi nsker at skabe bevgelse i reformplanerne .
Jeg kan huske et lfte allerede fra Edinburgh i 1992 om modernisering af dette direktiv .
Vel at mrke en modernisering .
Jeg vil egentlig gerne endnu en gang minde tilhrerne om , at forordning 1408 ikke medfrer en harmonisering af de sociale systemer , men derimod s at sige en koordinering af rammebetingelserne for at sttte og opmuntre borgerne til at udnytte deres mobilitetsmuligheder i Europa .
Hver anden uge kommer der appeller fra Rdet og fra Kommissionen til de unge , til arbejdstagerne , til borgerne om at udnytte denne mobilitet .
Men rammebetingelserne , m jeg anfre her , de bestr af en meget kompliceret og blokerende retsforskrift .
Man kan sige , at det selv for indviede er komplet uforsteligt .
<P>
De 12 parametre , som ligger foran os nu , er ikke den kvalitative forbedring , som vi egentlig havde aftalt . Jeg er naturligvis enig med mine kolleger hr .
Lamberts og hr .
Oomen-Ruijtens kritik og ogs med den kritik , som De , hr . Solbes , kom med p Kommissionens vegne .
<P>
Det , jeg savner , er en tidsramme .
Vi havde forventet , at det spanske formandskab ville fremlgge et ordentligt , fornuftigt og effektivt forslag inden udgangen af juni .
<SPEAKER ID=201 NAME="Jensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg er enig i Kommissionens og Rdets tolkning af traktaterne , selvflgelig skal man bruge artikel 63 som retsgrundlag for at sikre tredjelandsstatsborgere fri bevgelighed .
Og jeg har ogs tidligere advokeret , at retsgrundlaget mske ikke var det vigtigste lige nu , for det glder om at sikre disse borgeres rettigheder .
Men jeg mener , at vi p lngere sigt skal n frem til , at Parlamentet ogs fr direkte indflydelse p dette omrde .
Det vil krve en ndring af traktaterne , og jeg m med skam at melde sige , at mit eget land - p grund af de danske forbehold - kmpede imod , at vi fik indflydelse p disse ting , under forhandlingerne til Nice-traktaten .
Og jeg er ganske enig med Fru Weiler i , at vi skal vk fra den situation , hvor nogle lande har forbehold for dele af en sdan politik .
Vi skal alle trkke p samme hammel .
<SPEAKER ID=202 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg kan blot sige , at jeg har noteret mig medlemmernes iagttagelser under denne debat , og at formandskabet naturligvis vil gre sig overvejelser om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=203 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg skal meget hurtigt forsge at besvare nogle af de rejste sprgsml .
<P>
Frst sprgsmlet om beskatning og social sikring .
Skattesystemet er medlemsstaternes ansvar , og det faststtes i henhold til boplsstedet .
Sdan er det , og derfor er behandlingen forskellig fra medlemsstat til medlemsstat .
Den sociale sikringsordning er reguleret p fllesskabsplan med forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 og defineres i henhold til arbejdsstedet .
Vi har ikke en skattemssig harmonisering , og det er rsagen til , at det system , jeg nvnte fr , anvendes med udgangspunkt i OECD ' s aftaler .
<P>
Det andet sprgsml , der er blevet rejst , er , hvad vores ml er med den sociale sikring .
Det er naturligvis vores ml , at den samme sociale sikringsordning og de samme rettigheder skal glde for alle Unionens borgere , men ogs for personer med lovligt ophold .
<P>
Hvad angr Irlands og Det Forenede Kongeriges problem med opting out , som De kender , er det rigtigt , at der er planer om at anvende det nye retsgrundlag .
Irland har allerede givet udtryk for , at det vil deltage .
For Det Forenede Kongeriges vedkommende er sprgsmlet stadig bent , og det vil vre bent indtil begyndelsen af maj , hvor det agter at trffe sin beslutning .
<P>
Og endelig er det meningen , at den nye tekst skal vre mere moderne end den gamle med en definition af det gldende lovsystem , der er enklere og lettere tilgngelig for brugerne .
Den nye tekst skal bde indeholde de konklusioner , som kan drages af Domstolens domme , og de forskellige ndringer , der er sket siden 1971 .
<P>
Det er rigtigt , at der er en debat om retsgrundlaget , men vi mener , at det , der er brugt , naturligvis er det rigtige i henhold til det nuvrende system , og det har selvflgelig aldrig vret Kommissionens intention at pvirke Parlamentets rettigheder p nogen mde .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0062 / 2002 ) af Trentin for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om situationen i europisk konomi , forberedende betnkning med henblik p Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ( 2002 / 2014 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=207 NAME="Trentin (PSE)">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , der er tilsyneladende ved at ske et langsomt genopsving i den konomiske vkst , selv om det stadig ikke er til at sige noget om dette genopsvings form eller varighed , hverken i USA eller i Europa .
Det lader ikke mindst til , at genopsvinget varierer strkt alt efter de forskellige sektorer , der er berrt , og det finder sted sammen med omstrukturerings- og moderniseringsprocesser , som mske bygger p kraftige offentlige investeringer og p uacceptable protektionistiske foranstaltninger , sdan som det er tilfldet med stlindustrien i USA .
<P>
Det problem , som EU under alle omstndigheder str over for , er at undg , at EU ' s og de europiske regeringers afventende holdning bliver rsag til , at en s usammenhngende og varierende overvindelse af afmatningen medfrer en forgelse og ikke en reduktion af det innovations- og konkurrenceforspring , som USA allerede har i forhold til Europa .
<P>
Derfor understreges det i den betnkning , jeg har udarbejdet , at der snarest muligt - og forhbentlig i forbindelse med topmdet i Barcelona - br vedtages en proaktiv politik og ikke mindst et policy mix , hvor vi flger retningslinjerne fra Lissabon , og som gr den sociale dagsorden , der blev vedtaget i Nice , til en integreret del af en samordnet konomisk politik og socialpolitik , hvor der er fokus p mlstningen om fuld beskftigelse og en stigning i den erhvervsaktive del af befolkningen .
<P>
Dette krav bliver endnu strkere , hvis man tager hensyn til , at det er ndvendigt at overholde stabilitetspagtens bestemmelser og navnlig bestemmelsen om , at budgetunderskuddet ikke m overstige 3 % af bruttonationalproduktet , hvilket giver de enkelte medlemsstater nogle meget begrnsede midler til rdighed til at fre en anticyklisk konomisk politik .
Derfor understreger vi , at det ikke drejer sig om at samle nye befjelser i Bruxelles , men derimod om at trffe nogle meget selektive valg og om at samordne medlemsstaternes indsats , s vi p europisk plan opnr en kritisk masse , der er positiv og synergisk for den offentlige indsats ' og de private investeringers vedkommende .
<P>
Det glder sledes om at trffe nogle valg .
I betnkningen gr vi opmrksom p , at det er ndvendigt at prioritere ivrksttelsen af en investeringspolitik i stedet for en udifferentieret nedsttelse af skattetrykket , hvis man ser bort fra en yderligere skattenedsttelse , hvad lnomkostningerne angr .
<P>
Nr det glder de offentlige og private investeringer , opfordrer vi kraftigt til en genoptagelse af Lissabon-strategien , hvor der i dag er nogle strke og bekymrende forsinkelser , ikke mindst i nogle lande .
Det betyder , at EU-midlerne og de nationale investeringer frst og fremmest skal vre rettet imod strategiske sektorer ssom forskning og innovation , livslang uddannelse som en integreret og uadskillelig del af en strukturreform af arbejdsmarkedet og oprettelsen af et europisk net af infrastruktur og tjenesteydelser , navnlig telekommunikation .
<P>
Desuden er det ndvendigt at samordne EU-projekterne bedre med regeringernes konomi- og socialpolitiske retningslinjer .
De skal samordnes bedre og hurtigt - hvilket i dette tilflde vil sige inden sommeren - s man fr indflydelse p de nationale parlamenters beslutninger . De nationale parlamenter skal informeres rettidigt om initiativerne fra Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg og inddrages i disse initiativer .
<P>
Vi skal ikke blot hbe p samordningen , men ogs fremme den , og det skal vi f.eks. gre ved , at vi som ansvarligt udvalg foreslr nogle bne samarbejdsformer mellem de forskellige regeringer , nr det glder flles projekter som forskning , innovation , livslang uddannelse og aktive ldrepolitikker . Sidstnvnte politikker er en betingelse for , at reformen af sikringssystemerne ikke fr katastrofale flger for arbejdstagernes pension .
<P>
Ogs dialogen mellem arbejdsmarkedets parter skal vre en del af dette policy mix , og her skal der tages udgangspunkt i ndvendigheden af at fastlgge videreuddannelsespolitikkens retningslinjer og finansieringsformer .
Arbejdsmarkedets parters deltagelse i definitionen af en moderne velfrdsstat , som er af afgrende betydning for en bredygtig udvikling , der gr i retning af fuld beskftigelse , er et af de vigtige trk ved den europiske socialmodel .
<P>
Derfor skal vi p mdet i Barcelona forkaste ethvert forsg p at svkke de kollektive overenskomster og tmme chartret om grundlggende rettigheder for en stor del af sit indhold .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren mange gange for det meget gode samarbejde .
Jeg vil dog ogs komme med et par supplerende bemrkninger til betnkningen .
I Lissabon blev det med store ord forkyndt , at vi skal vre nummer et i verden .
<P>
Nu ser det ud til , at det nok ikke kommer til at g s hurtigt , som mange har hbet p .
I mellemtiden kan man mske tnke over , om denne mlstning var for ambitis .
Mske skal vi vre rlige og begrave mlstningen helt .
Meget bliver i jeblikket undskyldt med den 11. september , og det psts , at det egentlig skyldes den konomiske afmatning i USA .
De tragiske begivenheder den 11. september har ganske vist vret et ekstra skub i den negative retning , men den negative konomiske udvikling i Europa var allerede inden da en kendsgerning .
Isr fra et tysk synspunkt skal man holde sig for je , at Tyskland er den strste samfundskonomi i EU , og at de lande , som er meget tttere knyttet til USA i konomisk henseende som f.eks. Nederlandene og Storbritannien , har langt frre problemer , end vi har .
Det skal vre vores udgangspunkt .
Jeg frygter dog , at der p topmdet i Barcelona igen vil blive proklameret store mlstninger , men at hjemmearbejdet dog ikke bliver gjort .
I sidste ende m Europa ikke vkke forventninger , som EU med dens kompetencer ikke kan opfylde , medlemsstaterne skal derimod efter hvert topmde tage de emner , som de behandler , alvorligt og lave deres hjemmearbejde ved f.eks. at skabe strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet , ved at gennemfre en tilsvarende skattereform .
<P>
Jeg advarer ogs imod altid at tale om koordinering p europisk plan .
En koordinering p europisk plan risikerer at forskyde ekstra " pseudokompetencer " til dette plan .
I sidste ende kan der dog ikke rykkes ved noget med denne betnkning .
Det , vi har brug for p europisk plan , er en offensiv til fordel for sm og mellemstore virksomheder .
Det er de sm og mellemstore virksomheder , der skal skabe arbejdspladser i fremtiden , idet vi gr ud fra , at ni ud af 10 arbejdspladser i fremtiden vil blive skabt i virksomheder , der beskftiger op til 1.000 medarbejdere .
I denne forbindelse glder det om at skabe rammebetingelser , sledes at de sm og mellemstore virksomheder ikke bliver overbebyrdede p grund af bureaukrati , p grund af det store forbrug i Bruxelles , og sledes at der ogs i fremtiden finder en tilsvarende stttefinansiering sted i medlemsstaterne .
I sidste ende er det dog ogs vigtigt , at vi indtager en klar holdning .
Det viser debatten om det bl brev ogs .
Jeg vil gerne udtrykkeligt takke Kommissionen og kommissr Solbes for eftertrykkeligt at have presset p for en streng overholdelse af de 3 % .
Diskussionerne i de seneste mneder p dette omrde har ikke alene skadet stabilitets- og vkstmarkedet , men ogs Europas anseelse og samfundskonomiens anseelse i Europa .
Vi skal g vk fra dette , vi skal tro p vores egne konomiske krfter .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi siger , at amerikanerne har brug for det konomiske opsving , s Europa ogs kan f det , vi skal derimod opn dette p baggrund af vores egne krfter og vores egen overbevisning .
<P>
Til slut endnu en bemrkning .
Jeg har netop hrt en person tale om at koordinere statsinterventioner .
Det kan jeg dog kun advare imod .
Den bedste socialpolitik er en god konomisk politik .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="PT" NAME="Santos (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , denne initiativbetnkning har som sin frste og ganske srlige fortjeneste at placere Europa-Parlamentet centralt i diskussionen om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik i de kommende r .
<P>
Med udgangspunkt i en rigtig og dkkende diagnose opregner ordfreren med prcision de egentlige rsager til den nuvrende recession i Europa og anviser med konsekvens den pkrvede behandling .
P det politiske plan fremhves frst , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter m ptage sig en aktiv og regulerende rolle , nr de store valg i den konomiske politik skal trffes .
Med hensyn til de offentlige finanser understreges dernst stabilitets- og vkstpagtens bindende karakter og det absolut ndvendige i , at dens slutml bliver net , herunder trskelen p 3 % for underskud p de nationale budgetter .
<P>
Ordfreren anbefaler imidlertid en passende fleksibilitet i brugen af statslige indgreb som middel til at genstarte konomien , hvor nulunderskuddet i 2004 ikke br gres til en fetich uden forbindelse med den aktuelle virkelighed .
Ligeledes p det strukturelle plan foreslr og sttter han anvendelse af midler til forbedring af det samlede konomiske klima , srlig uddannelse , adgang til offentlige tjenesteydelser , realisering af vidensamfundet og justering af arbejdsmarkedet , og sluttelig understreger han derfor , at mlstningerne fra det ekstraordinre topmde i Lissabon skal fastholdes og viderefres af det ekstraordinre topmde i Barcelona .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst p Den Liberale Gruppes vegne give udtryk for vores sttte til betnkningen af vores kollega hr . Trentin .
Det er en meget gennemarbejdet betnkning , som er kompromissgende .
Vi har kunnet arbejde i fllesskab , og resultatet vil afspejle den indsats , som vi har gjort i udvalget under udarbejdelsen .
<P>
Denne betnkning kan ikke komme p et mere belejligt tidspunkt . I overmorgen afholdes Det Europiske Rd i Barcelona , som netop vil behandle sprgsmlene om den evaluering , der skal laves , og om de tilsagn , der skal opns i forbindelse med Lissabon-processen , samt naturligvis en rkke sprgsml , som Den Liberale Gruppe altid har lagt vgt p , som kommissr Solbes kender udmrket , og som jeg ikke vil gentage : ndvendigheden af at liberalisere de mest beskyttede sektorer , bning af markederne , vgt p uddannelse og undervisning , sikring af flere midler til videnskabelig forskning og teknologisk udvikling , det vil sige opfyldelse af mlene fra Lissabon .
Lad os hbe , at der p mdet i Barcelona sker store fremskridt p dette omrde .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at der i hr . Trentins betnkning ikke ligefrem defineres en social dimension , som ogs er et af mlene fra Lissabon , og som man desvrre ikke nsker at tage i betragtning , og derfor mener jeg , at de demonstrationer , der er blevet varslet mod kapitalens Europa - dette Europa , som vi netop er i gang med at opbygge , og som er en realitet - er uberettigede .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal (Verts/ALE).">
Hr. formand , formanden for Den Europiske Union , hr . Aznar , har givet et klart resum af de overordnede retningslinjer for den konomiske styring i EU .
Unionens yver har tre patter , som han sagde det , nemlig liberalisering , privatisering og konkurrence .
<P>
Men den mlk , som dette yver indeholder , er , om jeg s m sige , forgiftet .
Optrvlingen af de offentlige tjenester , som stort set fungerede tilfredsstillende , har medfrt en rkke sociale katastrofer og problemer . Se blot togtrafikken i Storbritannien , post- og sundhedsvsenet i Frankrig og elforsyningen i Catalonien .
<P>
I Lissabon talte man om at gre Unionens konomi til verdens mest konkurrencedygtige konomi inden 2010 .
For hvilken pris ?
Alles krig mod alle .
Vi er langt fra den strben efter lykke , som de mest fremsynede politikere ved slutningen af det 18. rhundrede s som menneskets uafhndelige ret .
Vi vil f vedvarende stress for alle , generel jobusikkerhed , udelukkelse for mange og p sigt mske opleve den argentinske tragedie .
I Biarritz , Gteborg , Nice og Laeken demonstrerede civilsamfundet mod denne afdrift .
I morgen risikerer det at ske igen i min by , Barcelona .
Jeg mener , vi skal lytte til denne stemme , og jeg synes ikke , at Trentin-betnkningen i denne forbindelse er lydhr nok .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Bruno Trentin for hans arbejdes kvalitet samt hans lydhrhed .
I sin diagnose understreger han , at Europa ikke er et omrde , som er cyklisk afhngigt af USA , at der risikerer at opst en ny klft mellem USA og Europa med hensyn til forskning og ny teknologi , idet Unionens forsinkelse hvad angr offentlige og private investeringer , er meget ijnefaldende .
Men hvad skal vi gre ?
Vores udvalg har nsket at holde fast i samordningen af de nationale politikker , som det angiver som et tvingende ndvendigt emne inden for rammerne af stabilitetspagten .
Men hvordan kan man undg at se den ekstreme svaghed , som prger resultatet af denne samordning ?
Hvordan kan man undg at se , at denne pagt , selv om den faststter en for medlemsstaterne brugbar underskudsdisciplin , ikke p nogen mde definerer de politikker , der er ndvendige for at fre ambitionerne om udvikling fra Lissabon ud i livet ?
Med hensyn til forringelsen af den skattemssige konkurrenceevne krver den en nedskring af de offentlige udgifter , selv nr disse er ndvendige .
Og hvordan kan man undg at se , at medlemsstaterne forbyder Unionen at rde over budget- og skattemssige vrktjer , som kan understtte en investerings- og udviklingspolitik ?
<P>
Derfor mener jeg - til forskel fra hr . Radwan og betnkningens ordlyd - at man ikke kan holde sig til det , de nuvrende traktater tillader .
Vi skal n ud over samordningsstadiet og forsge at udvide vores kompetenceomrde .
De overordnede retningslinjer og stabilitetspagten skal revideres , hvis vi skal n frem til et egentligt samordningsperspektiv , og vi skal kmpe for , at Unionen endelig fr rdighed over de budget- og skattemssige instrumenter , uden hvilke den er ude af stand til at fre en veritabel konomisk politik .
<P>
Derfor br Parlamentet gribe denne historiske chance for at tage initiativ og fremstte forslag til konventionen .
Det ville vre en grusom desillusion og efter min mening et stort politisk fejltrin , hvis ikke denne konvention forsgte at styrke den konomiske union og dens evne til at fre en konomisk politik p et tidspunkt , hvor der hersker stor usikkerhed om Fllesskabets udvikling og samhrighed .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia (UEN).">
Hr. formand , hr . Trentin giver i sin betnkning en meget klar behandling af nogle vigtige emner for EU ' s fremtid , og det gr han ved p en fornuftig mde at forene de konomiske retningslinjer med de sociale , hvilket sker med henblik p inddragelsen og deltagelsen og med det forml at fastholde det sociale sikringssystem og gre det innovativt .
<P>
Der er dog en af de mange passager , der er srligt vigtig , og det er den passage , hvor der str , at vi ikke skal vente p virkningerne af det amerikanske opsving .
Der er flere grunde til , at man kan vre enig i denne udtalelse , og en af dem er , at vi ikke tror fuldt og fast p , at USA ' s opsving har en gavnlig indflydelse .
De omvendte arbejdslshedstendenser og Nasdaqs positive udvikling falder nemlig sammen med en strk stigning i oliepriserne , som mske skyldes den krigsstemning , der hersker i producentlandene .
<P>
Hvert enkelt af disse aspekter underbygger i sig selv de angivelser , der er medtaget i den pgldende betnkning , men de viser ogs ndvendigheden af , at de udelukkende betragtes ud fra en europisk synsvinkel . Det glder ogs fastholdelsen af stabilitetspagten , for et andet amerikansk aspekt , der er rsag til forvirring , er paradoksalt nok arbejdskapitalens forgelse , som mske er en nsket inflationseffekt for at dkke de betydelige offentlige investeringer , der er foretaget .
Og det er noget , som EU ikke kan tillade sig med sine 15 konomier , som undertiden er meget forskellige fra hinanden .
<P>
Vi hber naturligvis , at EU hurtigst muligt nr frem til en effektiv ben samordning - ikke bare nr det glder den konomiske politik , men ogs nr det glder socialpolitikken - og at vi gr os nogle flles overvejelser omkring skattepolitikkerne . Vi skal desuden vre opmrksomme p , at uden en konstant og konkret inddragelse nedefra vil den konomiske vkst ikke komme alle til gode .
Der henvises udtrykkeligt til en strre inddragelse p lokalt plan , sdan som det fremgik af den anden rapport om samhrighed , men i forbindelse med udvidelsen henvises der ogs udtrykkeligt til strre udnyttelsesmuligheder eller i det mindste en bedre information om EU-sttten , ogs nr man tnker p , at der f.eks. er betydelige EUGFL-kvoter , som ikke udnyttes .
P samme mde glder der for de central- og steuropiske landes vedkommende - foruden den nskede klarhed omkring den kommende indsats og betingelserne for denne - et solidarisk krav om en bedre kontrol med frtiltrdelsesmidlernes anvendelse , idet man tager hjde for , at disse lande - som stadig er i frd med at stte system i deres egne ressourcer - almindeligvis ikke har tilstrkkelige finansielle midler til rdighed til en medfinansiering .
<P>
Det er sledes ijnefaldende , at det endda er vanskeligt at fremskaffe et videnskabeligt bevis - sdan som EU krver - for medtagelsen af miljlokaliteter p Natura 2000-listen inden gennemfrelsen af de transeuropiske net .
I forbindelse med disse net ville det vre nskeligt med en strre og bedre deltagelse fra de central- og steuropiske landes side i EU ' s programmer og retningslinjer , ligesom det i vrigt ville vre nskeligt , at de i hjere grad deltog i transportpolitikken , og det glder ogs opmrksomheden p EU ' s korridorer .
<P>
Konklusionen er , at selv om de konomiske og sociale retningslinjer er yderst hensigtsmssige , er det lige s hensigtsmssigt med en harmonisk og integreret gennemfrelse af disse retningslinjer , og det skal vre med en vision , der gr fra de nye , kommende grnser ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden.">
Jeg er ked af at mtte afbryde Dem .
De har talt i 22 sekunder lngere end 3 minutter .
Vr venlig at respektere taletiden .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Det ser ud til , at Europa ikke er helt tilfreds med sit nye legetj , euroen .
Nye politiske omrder skal tolerere de europiske institutioners indblanding , ellers bliver de overtaget af Bruxelles .
Jeg tnker her isr p sprgsmlet om beskftigelsen , som bureaukratiet i Bruxelles nu har i kikkerten .
<P>
I Trentin-betnkningen nvnes isr nationale politiske omrder som undervisning og arbejdsordninger .
Det er en betnkning , som foregiver at handle om den konomiske situation , men som netop normativt faststter , at beskftigelsen i medlemsstaterne skal fremmes gennem undervisning og fleksibelt arbejde .
<P>
Med flotte stninger gres det klart , at fremme af beskftigelsen skal ordnes fra Bruxelles .
Undervisning , videnskabelig forskning og arbejdspolitikken nvnes som omrder , hvor Europa skal spille en koordinerende rolle for at gennemfre mlstningerne fra Lissabon-processen .
Men hvordan skal EU gre det ?
Kan EU overhovedet fre politik p de omrder ?
Og mske det vigtigste sprgsml : nsker vi , at EU udtaler sig herom ?
<P>
Undervisningspolitikken og politikken om at lade mennesker deltage i arbejdsprocessen hrer hjemme i medlemsstaterne .
Der ved man , hvilken undervisning og hvilke arbejdsforanstaltninger der er ndvendige for at lade alle , der kan , deltage i arbejde og pleje .
Netop i medlemsstaterne , hvor stat og borger er tt p hinanden , er det muligt at gennemfre borgernes nsker .
I en betnkning om den europiske konomis situation hrer disse sager efter min mening ikke hjemme .
<P>
Det m vre klart , at jeg fuldt ud sttter mlstningerne om fremme af beskftigelse , god undervisning og et retfrdigt socialt system .
Jeg er imidlertid overbevist om , at det ikke er EU ' s opgave at yde et bidrag p disse politiske omrder .
Det ville vre klogt , hvis Parlamentet er tilbageholdende .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , seks mneder efter attentaterne den 11. september genoptages vksten og jobskabelsen i USA , mens Europa halter bagefter hjemsgt af usikkerhed og modstridende signaler .
I denne kontekst kunne man have forestillet sig , at Trentin-betnkningen , som vil bidrage til en forberedelse af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik i 2003 , ville give et fingerpeg i retning af meget gennemgribende elektrochokerende reformer .
<P>
Det er ikke tilfldet .
Den indeholder kun allerede velkendte reformforslag som bl.a. livslang uddannelse , styrkelse af forskningen , frdiggrelse af markedet for finansielle tjenesteydelser og bning af energi- og transportmarkederne , som nppe giver noget umiddelbart resultat .
Man ser ogs den traditionelle opfordring til en strre grad af europisk samordning af budgetpolitikken , som skulle skabe , og jeg citerer , " positive synergier " , mens det i praksis nemt kunne ske , at den ville gre politikken mindre fleksibel .
<P>
Vi for vores del vil isr gribe denne chance for at opfordre til en massiv snkning af de obligatoriske afgifter , eftersom de i landene med lav vkst er problem nr .
1. Dette emne vil ndvendigvis vinde indpas , isr i den franske valgkamp .
Skattesystemet henhrer ganske vist ikke direkte under Europas kompetenceomrde .
Man kan derfor kun endnu mere beklage kommissr Solbes ' uheldige indlg i et fransk dagblad i gr , hvor han syntes at sige , at en kandidats lfter om skattenedsttelser ikke er funderet i en tilsvarende snkning af udgifterne .
<P>
Det er et uretfrdigt slag under bltestedet . For det frste fordi vores kandidaters projekter endnu ikke er helt offentliggjort , og for det andet fordi kommissr Solbes ikke er formand for en europisk konomisk regering , som ikke findes .
Hvis han bare ville lade det franske folk bestemme selv !
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="DE" NAME="Karas (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst lige takke for klimaet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fordi ikke alene denne betnkning , men ogs de flgende - frem for alt betnkningerne p omrdet for finansielle tjenesteydelser - ndvendiggr en hj grad af samarbejdsvilje og anses for at vre EU ' s motor i bestrbelserne p at styrke EU .
Jeg ser derfor ogs Trentin-betnkningen i sammenhng med den vedtagne betnkning om de konomiske flger af den 11. september .
Vi har jo ogs altid diskuteret det i fllesskab i udvalget .
Det behver jeg ikke at gentage .
<P>
Jeg str ved mlstningerne fra Lissabon .
De er ambitise . Vi har brug for ambitise mlstninger , for hvis vi str i stampe , hvis vi udviser selvtilfredshed , opnr vi ikke noget .
Vi vil dog kun kunne n disse ml , hvis vi gr vores hjemmearbejde .
Det glder ikke kun Europa-Parlamentet , men frem for alt ogs Rdet og regeringerne i medlemsstaterne .
Vi skal overvinde afmatningen . Det str ogs i betnkningen .
Men en overvindelse af afmatningen forudstter foranstaltninger og ikke kun en afventning , og det forudstter , at vi ved , at vi skal gre meget her i Europa og ikke bare afvente det amerikanske opsving .
For vi skal gre os uafhngige af den amerikanske konjunktur .
<P>
For mig betyder det , at vi har brug for et fungerende indre marked , det vil sige , vi skal gre alt for , at de vedtagne direktiver gennemfres rettidigt , at hindringerne i det indre marked fjernes , og at vi trnger igennem de forskellige kompetencesituationer og kommer frem til mere koordinering i det indre marked , sledes at vi kommer af med konkurrenceforvridningen .
At skabe en handlingsplan for de finansielle tjenesteydelser , strukturelle reformer , overholdelse af stabilitetspagten og princippet om social markedskonomi er vores mlstning .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Markov (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil gerne fortstte der , hvor hr . Karas slap , nemlig ved de lige konkurrencemuligheder .
Vi har godt nok et indre marked , men vi har faktisk 15 nationalstatslige rammebetingelser i dette indre marked .
Det betyder , at vi ikke har lige konkurrence .
Vi har hverken lige konkurrence mellem store virksomheder og sm og mellemstore virksomheder , fordi der f.eks. er meget stor forskel p beskatningen af dem , eller lige muligheder mellem globalt agerende og regionalt agerende virksomheder .
Vi har ikke lige konkurrence , nr man tnker p , hvordan de forskellige skatte- og afgiftssystemer i medlemsstaterne er indrettet , og hvordan adgangen til markederne sikres .
<P>
Nr vi taler om , at vi vil vre den mest dynamiske konomiske region i verden , s betyder det , at vi skal styrke konomien .
Sagt helt enkelt betyder det , at vi enten skal rationalisere - det er godt nok i driftskonomisk henseende en god id , men ikke nationalkonomisk henseende , fordi vi naturligvis p denne mde mister arbejdspladser - eller vi skal ge omstningen .
Hvis vi nsker at ge omstningen , har vi brug for et marked .
At have brug for et marked betyder , at vi har brug for kbere .
Kberne skal igen have penge .
Det betyder , at vi skal ge eftersprgslen .
Eftersprgslen skal komme fra offentlige investeringer , den skal komme fra private investeringer , hvilket igen vil sige , at folk skal oppebre en tilstrkkelig stor indkomst fra erhvervslivet for overhovedet at vre i stand til at kbe produkterne .
For mig at se nytter det ikke noget at have de allerbedste , de mest kvalificerede , de mest bredygtige og de billigste produkter , hvis der ikke findes kbere , der kan betale for produkterne .
<P>
Derfor mener jeg ganske enkelt heller ikke , at den modstning , som man altid forsger at skabe mellem konomisk politik og socialpolitik , overhovedet kan passe .
Hr . Radwan , De sagde , at god konomiske politik samtidig ogs er den bedste socialpolitik .
Det vil jeg ogs gerne vende til , at god socialpolitik ogs er god konomisk politik .
S har vi nemlig fundet en fllesnvner . Derfor er investeringer en del af det hele .
Uddannelse er i mine jne netop ikke et forbrugsgode , men derimod en investering i fremtiden , fordi jeg er ndt til at udvikle nye produkter .
Til det forml har jeg brug for uddannede medarbejdere .
Det betyder , at jeg ogs er ndt til at medtage dette i den samlede ramme af investeringsaktiviteter .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="DE" NAME="Langen (PPE-DE).">
Hr. formand , heller ikke gammelkommunisten Markov er kommet med noget nyt .
Vi forhandler jo nu om Trentin-betnkningen , som vi enstemmigt har vedtaget i udvalget , og som skal faststte retningslinjer for den konomiske politik , for en beslutningsproces , hvor Kommissionens indsats er krvet som det nste .
<P>
I dette system af koordinering og meningsdannelse vil Parlamentet skaffe sig indflydelse relativt tidligt , uden at vi kan tilbyde et katalog med varer .
Men det er dog ikke kun ren selvbeskftigelse , tvrtimod foreskriver EF-traktatens artikel 4 udtrykkeligt denne flles konomiske politik , denne koordinering af den konomiske politik og finanspolitikken . Og hr .
Markov , traktaten indeholder ogs bestemmelser om modellen for dette , som nemlig skal hvile p princippet om en ben markedskonomi med fri konkurrence .
Det er vores princip , og derfor er der fokus p - ikke fordi vores gruppe nsker det , men fordi det str i Kommissionens program - gennemfrelsen af det indre marked , den fortsatte liberalisering p omrdet for offentlige tjenester , p den kendsgerning , at vi skal gre os klar til konkurrencen p globalt plan , p den kendsgerning , at vi skal fjerne hindringer i medlemsstaterne og tage fat p reformer .
I denne forbindelse trnger det sprgsml , som hr . Radwan henviste til , sig p , nemlig hvor Kommissionens kompetence er , og hvor medlemstaternes kompetence er .
Hvor er subsidiaritet ndvendig , og hvor skal vi handle ?
Til det kan jeg kun sige , at lige meget hvad Kommissionen har foreslet , og Parlamentet har besluttet , s har Rdet , alts de 15 regeringers sammenslutning , indtil videre snarere vret stopklods , end den har vret motor i denne ndvendige udvikling p europisk plan , som p grund af indfrelsen af euroen som kontant betalingsmiddel naturligvis nu er mere ndvendig end nogensinde .
<P>
Derfor giver denne debat og Parlamentets beslutning kun mening , hvis vi konkret opfordrer medlemsstaterne til at efterleve deres egne forpligtelser og til ikke at isolere sig .
Det vil sige , at der skal tages fat p nationale reformer i de store stater , hvor dette er specielt ndvendigt .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Trentin for hans interessante betnkning .
Jeg tolker betnkningen sledes , at selv om den indeholder en klar bekendelse til stabilitetspolitikken , indeholder den ogs , hvilket er mest kendetegnende , forsg p at finde udveje , skabe bninger , lempe reglerne og skabe strre handlefrihed .
Jeg synes ogs , at de socialdemokratiske medlemmers ndringsforslag peger i den retning , alts mod at skabe lidt strre plads til ekspansion og innovation .
<P>
Det er positivt . Jeg synes nemlig , at Europas konomi , som fortsat prges af stor arbejdslshed , voksende sociale problemer og stagnation p vigtige omrder som f.eks. uddannelse og forskning , har brug for mere ekspansion , dynamik og innovation .
<P>
Nr man flger den konomiske og politiske debat i EU , handler den meget om regler , kontrol , forbud , samordning , koordinering , disciplin og lignende .
Egentlig virker det overhovedet ikke , som om vi diskuterer en liberal markedskonomi , men derimod en temmelig bureaukratisk og tung konomi .
<P>
Jeg tror , at vi i stedet br satse kraftigt p at stimulere konomien , p offentlige satsninger inden for uddannelse og forskning , som virkelig er ndvendige , hvis vi skal virkeliggre mlstningerne fra Lissabon .
<P>
Der skal ogs foretages kraftige miljforbedringer , og kbekraften , som hr . Markov ppegede , skal styrkes , og der skal skabes eftersprgsel , sledes at virksomhederne igen tr investere , s vi kan satse p kvalitet og indsatser , som bidrager til , at vi kan leve op til de ambitise mlstninger fra Lissabon .
<P>
Det er desvrre ikke , hvad jeg ser .
Det , jeg ser , er noget , som ligner en spndetrje , prget af stabilitet , regler og disciplin .
Det er ikke tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , der er ingen tvivl om , at hr . Trentins betnkning lgger grunden til de vigtige , kommende konomipolitiske valg .
Det er dog ndvendigt med nogle mere effektive og detaljerede forslag , s der ikke kun bliver tale om principerklringer , men om forslag , der hurtigt kan gennemfres .
<P>
De europiske ledere skal gre en indsats for at ndre den social- og markedskonomiske model , ajourfre den , tage den op til fornyet overvejelse og sl det sociale engagement fast igen .
At erklre sin generelle sttte til innovation , uddannelse og fleksibilitet for herefter at modsige sig selv i de afgrende jeblikke er ikke alene respektlst , men uden tvivl ogs skadeligt for alle arbejdstagerne .
<P>
Hvis vi skal lse problemet i dag , er det ndvendigt at g imod klassernes og forbundenes interesser , eftersom de ikke er forenelige med den moderne reformtankegang .
I stedet for at demonstrere - eller rettere sagt lade arbejdstagerne demonstrere - burde fagforeningerne hellere sprge sig selv , hvilket konomisk udbytte arbejdstagerne fik af virksomhedernes utvivlsomt store produktivitet fra 1992 til 2000 .
<P>
Forslaget om at skabe et vendepunkt for beskftigelsen indebrer en ny kontraktstruktur og en egentlig fleksibel ln .
Det nye kontraktsystem kan vre et regionalt eller nationalt system , som er en gylden middelvej mellem en centralisering og virksomhedsforhandlinger , og som tager sigte p at styrke virksomhedsniveauet for den fleksible ln , hvor der skabes produktivitet , og hvor den enkeltes bidrag vurderes .
<P>
Der kan i hj grad bidrages hertil med virksomhedernes udbyttedelingsplaner , som gr det muligt at kbe almindelige virksomhedsaktier med op til en vis procentdel af bruttoprofitten .
Man har konstateret , at de virksomheder , der har den strste fortjeneste , ogs er dem , som anvender udbyttedeling for at sikre deres bedste medarbejdere en effektiv ln .
I USA er der en tendens til , at de virksomheder , der benytter sig af udbyttedeling , har hjere lnninger og et strre afkast .
De , der bliver ansat i virksomheder med udbyttedeling , fr en hjere ln , mens de , der forlader sdanne virksomheder , fr en betydelig lnnedgang .
<SPEAKER ID=223 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg skal forsge hurtigt at kommentere strstedelen af de sprgsml , der er blevet rejst , og allerfrst takke hr .
Trentin for hans betnkning . Den er et godt bidrag til de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som vi skal diskutere , og jeg mener , at betnkningen , ligesom vores grundlggende bekymringer , drejer sig om to ml : et ml p kort sigt - hvordan kan vi konsolidere det spirende opsving og gre det til en vedvarende vkst i Europa - og det andet - hvordan kan vi klare vores problemer med vkstpotentialet og komme mlene fra Lissabon nrmere - et sprgsml , der er ekstra interessant nu , hvor topmdet i Barcelona str for dren .
<P>
Jeg deler det synspunkt , som nogle af Dem har , at vores vanskeligheder ikke startede den 11. september .
Vi havde allerede en situation med mindre konomisk vkst , og jeg er ogs enig i , at den amerikanske konomis udvikling har haft strre indflydelse , end vi forventede i begyndelsen , men jeg mener , at det br anerkendes , at den konomiske politik , der er blevet frt i Unionen i denne periode , har vret korrekt .
De monetre myndigheder har udnyttet den mindre risiko , hvad angr prisstabilitet , til at snke renten , og budgetpolitikkerne har stttet aktiviteten ved hjlp af de automatiske stabilisatorer og de skattenedsttelser , der har fundet sted i denne periode .
<P>
Jeg er ikke enig i synspunktet om , at vi har frt en procyklisk politik .
Det er nok at se p den procentvise indflydelse , som de automatiske stabilisatorer har haft i Europa .
<P>
Den rigtige makrokonomiske politik gr det nu muligt at opn gode resultater .
Jeg mener , at man i dag kan sige , at afmatningen nede bunden i rets sidste kvartal , og at de overordnede indikatorer viser et spirende opsving .
I jeblikket arbejder vi med sknnene for 2002 , og jeg kan allerede sige , at vksten iflge vores prognoser vil tage fart i lbet af i r , og vi mener , at den vil nrme sig vkstpotentialet eller mske endda overstige det i slutningen af ret .
<P>
Der er imidlertid to ting , der interesserer os srligt : Den ene er lnudviklingen , som har vret meget gunstig i denne periode - bde med hensyn til prisstabilitet og jobskabelse - og som forhbentlig fortstter p den mde .
<P>
Den anden er ndvendigheden af at udnytte opsvinget til budgetkonsolidering .
Det er efter vores mening en grundlggende ting .
De vanskeligheder , som vi har haft i de seneste mneder , skyldes hovedsageligt , at vi ikke fik en afbalanceret budgetstilling eller et budgetoverskud under den foregende forbedring af vores konomi .
Men mine ord skal ikke forsts sdan - som nogle af talerne har gjort det - at jeg p nogen mde er interesseret i at indlede en intern politisk debat , men blot sdan , at jeg har nsket at minde om noget , som jeg har sagt mange gange , og det er , at efter min mening br enhver skattenedsttelse med sigte p at klare vores budgetforpligtelser tage udgangspunkt i budgetoverskud eller kompenseres med udgiftsbesparelser .
Det er det eneste , jeg har sagt , jeg har sagt det mange gange , og jeg vil blive ved med at sige det , men det er efter min mening ikke det eneste , der harmonerer med vores budgetforpligtelser .
<P>
Hvor skal vi hen p lang sigt ?
Vi skal uden tvivl forge vores vkstpotentiale , det vil sige ivrkstte Lissabon-beslutningerne .
Og det er de ml , som vi ogs vil finde i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Hvordan kan vi forge vores produktionspotentiale ?
I den rapport , som Kommissionen har sendt til Lissabon , ppegede vi allerede nogle af de udfordringer , som vi finder afgrende .
Det er rigtigt , at Lissabon er et program for 10 r .
I jeblikket er vi ved at planlgge , hvad vi skal gre i de nste 12 mneder , og i den forbindelse skal der faststtes nogle prioriteter , som vi kan betragte som afgrende , naturligvis p arbejdsmarkedet .
Hr . Trentin har behandlet dette sprgsml , og i hans forslag til beslutning fremhves vigtigheden af lbende uddannelse , mobilitet , fleksibilitet og sikkerhed og ligeledes af de arbejdskraftomkostninger , der ikke er lnomkostninger , isr i den laveste ende af skalaen .
<P>
Jeg er helt enig i alle disse synspunkter .
Alligevel vil jeg gerne tilfje et punkt .
Jeg mener , at vi ogs br tnke p , at arbejdet skal lnne sig . Vi br have et system , der giver os mulighed for at tilskynde til at arbejde , og derfor er det helt ndvendigt at modernisere skattesystemerne og de sociale systemer og ligeledes lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere for at fremme beskftigelsen .
Jeg mener , at vi skal undg arbejdslshedsflden , der uden tvivl har en negativ indvirkning p vores situation .
<P>
Sikkerhed i beskftigelsen br vre baseret p uddannelse og dygtiggrelse , og det er et aktiv med betydning for alle .
En sikkerhed i beskftigelsen , der udelukkende er baseret p en streng beskyttelseslovgivning , kan p kort sigt vre en fordel , men den vil uden tvivl lgge hindringer i vejen for moderniseringen og for strre konomisk effektivitet .
<P>
Som det fremgr af beslutningen , er beskftigelse ikke kun et sprgsml om lnomkostninger , men ogs et sprgsml om lnstrukturer , der er godt tilpasset til produktivitetsforskelle i de enkelte sektorer .
<P>
I vores rapport nvner vi ogs varer og tjenesteydelser , og i Deres beslutning understreges betydningen af integrerede transportinfrastruktur- og tjenesteydelsesnetvrk ogs ligesom ndvendigheden af en stram konkurrencepolitik , og det foresls , at forbrugerne skal have mulighed for at vlge mellem forskellige tjenesteydelsesnetvrk .
<P>
Kommissionen er helt enig i disse bidrag , og vi ppeger ogs , at det er ndvendigt at fremme investeringerne i prioriterede infrastrukturprojekter , noget , som vi finder afgrende for stimuleringen af vores vkstkapacitet p lang sigt .
<P>
I vores nye rapport om gennemfrelsen af de overordnede konomiske retningslinjer for 2001 ppeger vi , at de tidligere operatrer i nogle netvrksindustrier stadig har hje markedsandele , og det er et tegn p , at bningen af markedet stadig ikke er som nsket .
Derfor er det helt ndvendigt at arbejde p at f en mere robust konkurrence , der i den sidste ende vil gavne borgerne .
<P>
En sidste srligt vigtig ting , som hr . Trentin og andre har nvnt , er ndvendigheden af at vre mere opmrksom p den videnbaserede konomi .
<P>
I hans beslutning ppeges det , at der skal lgges mere vgt p forskning og udvikling . Det er rigtigt , at forskning og udvikling er vigtig for en vedvarende stigning i produktivitet og konkurrenceevne , som er afgrende , hvis vi nsker at n mlet fra Lissabon om at gre vores konomi til verdens mest konkurrencedygtige .
Og det er rigtigt , at der er gjort fremskridt inden for forskning og udvikling , men det er ogs rigtigt , at fremskridtene i de finansielle bidrag hovedsageligt kommer fra den offentlige sektor , selv om de strste forskelle i investeringerne i denne type aktiviteter findes i den private sektor .
Der er ingen tvivl om , at det er noget , der fortjener opmrksomhed .
Jeg hber , at der udgr en konklusion fra Lissabon om dette , og vi skal forsge at forbedre den situation , og jeg mener ligeledes , at vi br arbejde for at fremme EF-patentet , som er afgrende for den teknologiske innovation .
<P>
Hr . Trentin har nvnt andre ting om de nationale parlamenters deltagelse .
Intet ville glde Kommissionen mere end en strre inddragelse af de nationale parlamenter i denne type debatter , og som parlament har De , og isr IMAC , tidligere spillet en vigtig rolle for nogle initiativer af denne type , som uden tvivl har vret meget brugbare .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at Kommissionen i jeblikket mener , at de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , grunddokumentet om retningslinjerne , fortsat skal fungere i overensstemmelser med det , der blev vedtaget i Lissabon , og i den forbindelse er det meget vigtigt , at vi fr alle de bidrag , som Europa-Parlamentet kan yde for at forbedre disse retningslinjer .
Deres bidrag vil sammen med de debatter , der kommer ud af Lissabon , vre af strste betydning for udformningen af vores dokument , der , som sdvanlig , vil blive forelagt i april og diskuteret i de efterflgende mneder .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr Solbes .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0060 / 2002 af Lipietz for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter , forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ndring af Rdets direktiv 73 / 239 / EF , 79 / 267 / EF , 92 / 49 / EF , 92 / 96 / EF , 93 / 6 / EF og 93 / 22 / EF samt Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 98 / 78 / EF og 2000 / 12 / EF ( KOM ( 2001 ) 213 - C5-0159 / 2001 - 2001 / 0095 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0069 / 2002 af Goebbels for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om insiderhandel og kursmanipulation ( markedsmisbrug ) ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2001 ) 281 - C5-0262 / 2001 - 2001 / 0118 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0072 / 2002 af Huhne for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om det prospekt , der skal offentliggres , nr vrdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omstning ( KOM ( 2001 ) 280 - C5-0263 / 2001 - 2001 / 0117 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=227 NAME="Lipietz (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , det er nu ni mneder siden , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml tog Kommissionens forslag til direktiv om dette yderst tekniske , men meget aktuelle emne under behandling .
<P>
Siden sidste forr har sammenbruddet af boblen inden for e-konomi mindet os om , at bankvsenet er en risikobetonet industri .
I efterret mindede attentaterne den 11. september sammen med den regelmssige stigning i antallet af industriulykker og naturkatastrofer som flge af drivhuseffekten os om , at ogs forsikring er en risikobetonet aktivitet .
Det bliver den i hjere og hjere grad .
<P>
Igennem flere r har EU p lige fod med resten af verden standardiseret de forsigtighedsregler , som er gldende inden for disse sektorer , samt de former for tilsyn , som udves af de kompetente myndigheder .
I dag br dette arbejde udvides til ogs at omfatte de finanskoncerner , som udver virksomhed inden for bde bank- og forsikringsomrdet .
Denne udvidelse haster srlig meget i Europa , et kontinent , som er pioner inden for bank og forsikring , og den haster endnu mere , fordi vores samfund lber en stor risiko som flge af udviklingen af livsforsikringerne og alle de forskellige former for kapitalpensionsopsparinger .
Hvad ville der ske , hvis de kommende pensionisters langsigtede opsparing blev dt op i et krak inden for risikobetonet investering ?
Det er det , nrvrende direktiv har til forml at undg .
Mlet med en hurtig vedtagelse af direktivet er intet mindre end at gre Europa til det mest sikre finansielle omrde i verden ved p afgrende vis at forbedre dets konkurrenceevne i kraft af rating-bureauernes geografiske faktor .
<P>
Jeg skjuler ikke , at visse kolleger i starten var afvisende over for at plgge finansindustrien nye krav om forsigtighed .
Der blev diskuteret , argumenteret hid og did med , at det ville vre i Europas interesse at prsentere sine egne regler inden afslutningen af Basel-forhandlingerne om samme emne i 2004 .
Men disse forbehold blev vltet omkuld af Enron-konglomeratets fallit i USA som flge af manglende overholdelse af forsigtighedsreglerne og mangelfuldt tilsyn .
<P>
Ved at vedtage dette direktiv vil Europa p en mde blive det " Enron-proof " kontinent .
Dermed forsvandt de sidste forbehold .
Ja , direktivet haster .
Nej , det skal ikke forsdes hverken med hensyn til dets anvendelsesomrder eller forsigtighedsreglernes stringens og gennemsigtighed , som myndighederne skal holde tilsyn med .
<P>
I disse ni dramatiske mneder har vores udvalg haft mulighed for at mdes med reprsentanter for branchen og i hj grad tage hensyn til de af deres argumenter , som var i overensstemmelse med sund fornuft og offentlighedens interesse .
Jeg tnker isr p to grupper af ndringsforslag : dem , som vedrrer valget af beregningsmetode og udpegelse af en flles koordinator for tilsynsmyndighederne , og dem , som vedrrer en slkkelse af kravene om egenkapital for de koncerner , der endnu ikke er konglomerater .
<P>
Endelig har ordfreren kunnet udfre hele sit arbejde i samarbejde med Kommissionen og Rdets henholdsvis belgiske og spanske formand .
Det vil jeg gerne takke disse to institutioner hjerteligt for .
Vi har i denne anledning bevist , at Unionens tre institutioner er i stand til arbejde meget hurtigt sammen , s snart offentlighedens og EU ' s interesser str p spil .
<P>
Jeg har p nuvrende tidspunkt , det vil sige kl .
17.15 , haft mulighed for at frdiggre en hndfuld kompromisndringsforslag , som tager hjde for de vsentligste ndringsforslag , der blev fremlagt i sidste uge , og som efter min mening er i stand til at stbe en konsensus mellem strstedelen af grupperne og i vid udstrkning foregribe det ndvendige kompromis med Rdet .
<P>
Jeg mener dermed , at Parlamentet allerede i morgen nsten enstemmigt vil kunne vedtage en tekst , som ligger meget tt op ad den , som Rdet vil vedtage .
Under disse omstndigheder tror jeg , at vi allerede efter frstebehandlingen eller halvandenbehandlingen , om De vil , kan n frem til en ratificering af dette direktiv , og det glder jeg mig inderligt over .
Vi undgr , at Europa kommer til at opleve nye Enron-sager , og vi fr p samme tid en lovgivning , som giver mulighed for at uddybe Basel-forhandlingerne , idet vi kan forelgge hele verden de regler , som Europa har fastlagt , og idet vi med det samme kan inkassere udbyttet for en bedre rating for vores finansielle aktiviteter .
<SPEAKER ID=228 NAME="Goebbels (PSE)">
Hr. formand , det er ofte blevet sagt , at indfrelsen af euroen ville fungere som en katalysator for omfattende reformer i Europa .
Dette glder isr de finansielle markeder , som i hj grad stadig er lukket inde .
<P>
Iflge Kommissionen vil dannelsen af et stort finansielt marked reducere omkostningerne for samtlige de konomiske operatrer .
Finansmarkederne er imidlertid stadig srbare , og parallelt med dannelsen af dette store marked er det derfor ndvendigt at indfre reguleringsorganer , som har vidtrkkende befjelser - ikke for at intervenere uafbrudt , men for at gribe ind , nr visse aktrer overtrder reglerne for sund fornuft .
Disse principper finder anvendelse i direktivforslaget om markedsmisbrug .
<P>
Lad os sl det fast med det samme : Kommissionens tekst er god .
Den tager resolut fat p ngleproblemerne .
Europa er for jeblikket ikke i stand til at straffe insiderkriminalitet og kursmanipulation effektivt .
Disse operationer blev i lang tid fulgt med en vis overbrenhed .
Enhver , som udver insiderhandel eller kursmanipulation , er imidlertid skyldig .
Han bestjler de vrige markedsaktrer .
Nr insiderne bliver rige p et par minutter , er det de sm vrdipapirindehavere og de rlige fagfolk , som brer flgerne .
Kommissionens forslag er kommet i rette jeblik i lyset af attentaterne den 11. september .
Over for terrorgrupper , som kan udnytte brstransaktionernes anonymitet til at finansiere deres aktiviteter p vrst tnkelig vis , er Europa forpligtet til ogs at reagere p finansfronten .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne have lov til kort at kommentere direktivets primre mlstninger .
Ved at belyse det undgr vi at udstede en blankocheck til sekundr lovgivning .
Man kan ikke njes med vage definitioner , isr ikke nr det glder kursmanipulation .
Derfor har vi udarbejdet disse definitioner og samtidig bevaret muligheden for at udbygge dem i henhold til markedets fantasi .
Vi mener at have fundet den rette balance mellem prcision og fleksibilitet .
De finansielle produkter , som er omfattet af direktivet , str opfrt i direktivets tekst , men det sikres samtidig , at der kan tages hjde for nye finansielle produkter .
<P>
Endelig har markedsdeltagerne givet udtryk for legitime bekymringer med hensyn til den acceptable praksis p markederne .
I denne forbindelse har Parlamentet tillid til de skaldte Lamfalussy-fremgangsmder med henblik p at n frem til en sekundr lovgivning , som kan accepteres af alle .
Vi har i en konstruktiv logik nsket at g videre ad de spor , som Kommissionen har udforsket .
De prventive foranstaltninger skal fremhves .
Risikoen for , at fortrolige oplysninger anvendes svigagtigt , ges , hvis oplysningerne udsendes uhensigtsmssigt .
Derfor er kravet om strre gennemsigtighed uomtvisteligt .
For det frste skal de udstedende organer offentliggre privilegerede oplysninger p internettet .
For det andet skal personer , som har ledelsesansvar i udstedende selskaber , udvise strre benhed i deres transaktioner .
Disse skal offentliggres med det samme , s markedet straks kan tage hjde for de nye elementer .
<P>
I henhold til denne pragmatiske logik har vi ndret en rkke af de af Kommissionen foreslede bestemmelser .
Sledes virkede de finansielle formidleres forpligtelse til at afvise mistnkelige ordrer lidet realistisk .
Hvordan skal en formidler kunne tage en sdan beslutning p et par sekunder , nr reguleringsmyndighedernes undersgelser af mistnkelige personer kan vare flere mneder ?
<P>
Iflge samme logik m princippet om n myndighed ikke udelukke en vis fleksibilitet .
Denne ene myndighed kan uddelegere en del af sine befjelser til andre myndigheder eller brser under den ene myndigheds ansvar .
<P>
Vi har endvidere beskftiget os med betingelserne for direktivets gennemfrelse .
De nuvrende procedurer er slende ineffektive .
Kun 13 strafferetlige sanktioner er blevet gennemfrt for kursmanipulation mellem 1995 og 2000 i de 17 lande i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Subsidiaritetsprincippet giver os ikke mulighed for at harmonisere strafferetlige og administrative sanktioner p tvrs af de europiske grnser .
Vi giver de administrative sanktioner frsteprioritet .
Vi anmoder derfor om , at Kommissionen udarbejder en vejledende fortegnelse over de administrative foranstaltninger og sanktioner .
<P>
Jeg har endvidere villet henlede opmrksomheden p de finansielle midler , som myndighederne har til rdighed .
I Europa er disse midler alt for ofte alt for f .
I USA er der i klvandet p Enron-sagen indledt forhandlinger om at styrke de finansielle midler , som Securities and Exchange Commission har til rdighed .
Men ved man mon , at SEC ' s budget allerede er nsten 50 gange strre end de tyske reguleringsmyndigheders ?
<P>
Endelig har jeg villet styrke det grnseoverskridende samarbejde ved at indfre en voldgiftsinstans .
En myndighed , hvis anmodning om oplysninger afvises , skal kunne anmode om en afgrelse fra ligestillede .
Reguleringsmyndighederne skal have reelle befjelser , men de skal ikke udve dem i blinde .
Myndigheden skal nyde godt af markedsdeltagernes ekspertviden . Vi foreslr , at hver enkelt national reguleringsmyndighed nedstter et rdgivende udvalg .
<P>
Til slut vil jeg gerne minde om , at moderniseringen af de finansielle markeder ikke blot skal give strre effektivitet , men ogs strre lighed .
Det er en kendsgerning , at finansmarkederne i bde USA og Europa lider af de samme sygdomme : allestedsnrvrende interessekonflikter , uigennemsigtige regnskabssystemer , manglende kontrol med operationer uden for regnskabet og operationer med derivater .
Moderniseringen af de finansielle systemer krver , at vi alle deltager .
Et levende Parlament skal kommunikere med alle implicerede parter og lytte til alle lobbyer , men sidstnvnte tilgodeser ikke altid samfundets interesser .
<P>
Hr. formand , jeg fornemmer , at den foreslede tekst tilgodeser samfundets interesser , samtidig med at den respekterer finansverdenens legitime interesser .
Jeg vil gerne svare visse aktivister med disse ord af sir Howard Davies , chef for FSA : " Some well paid lawyers are talking high priced , high-octane nonsense " .
Denne bemrkning glder ogs en rkke jurister i Kommissionen , som forsger at gre sig selv uundvrlige ved hele tiden at skabe nye problemer .
Hr. formand , jeg vil gerne appellere til kommissr Bolkestein om at opretholde den i denne forbindelse skrbelige politiske aftale mellem vores institutioner .
<SPEAKER ID=229 NAME="Huhne (ELDR)">
Hr. formand , dette er en vigtig milepl i gennemfrelsen af det indre marked .
I dag skal vi drfte to direktivforslag , herunder prospektdirektivet , som jeg har ren at vre Parlamentets ordfrer for , og som indarbejder de delegerede befjelser , der er foreslet af Baron Lamfalussys vismnd .
Vi hber alle meget inderligt , at denne nye mde at behandle finansielle forordninger p vil vise sig at vret en gradvis forandring til etablering af et flles marked , hvis grundlag er blevet etableret ved skabelsen af euroen og dens succesrige indfrelse .
<P>
Prospektdirektivet er udformet med henblik p at faststte de grundlggende regler for , hvordan en emittent af aktier , obligationer eller andre vrdipapirer kan f adgang til investorer i alle 15 medlemsstater .
For nrvrende skal et selskab sge 15 regulerende myndigheder om tilladelse til 15 forskellige st dispensationsdokumenter .
Det er meningslst .
Det betyder srskilte markeder for nye emissioner , strre omkostninger i forbindelse med regulering , strre kapitalomkostninger for virksomhederne og et mere begrnset valg for investorerne .
Jeg er derfor ikke i tvivl om , at en flles ordning for prospekter kan skabe fordele for alle , et strre valg og hjere afkast for investorerne , frre kapitalomkostninger svel som finansieringsmuligheder for virksomhederne .
Det flles marked er et win-win-spil , ikke et nulsumsspil .
<P>
Nr man faststter kravene til et EU-prospekt , er det vigtigt at finde en balance mellem mlet om at snke kapitalomkostningerne for virksomhederne og mlet om at beskytte investorerne .
Der br vre tilstrkkelig potentiel indtjening til at sikre begge dele , og det er den balance , vi har sgt at n i udvalget . Jeg er mine kolleger , Piia-Noora Kauppi og Harald Ettl som mine skyggeordfrere og deres respektive grupper srlig taknemmelig for deres hjlp og samarbejde .
Vi forsgte at holde en pause i forbindelse med dette forslag med grundige hringer for at forst sprgsmlet , og jeg hber , at vi har et betydeligt ml af enighed her i Parlamentet om mange af de vsentlige problemer , og hvordan vi lser dem .
<P>
Vi var f.eks. alle enige om at undtage Eurobond-markedet fra kravet om et prospekt , men naturligvis samtidig insistere p , at der skulle foreligge et prospekt , hvis emittenten nskede at tiltrkke private investorer .
De brede rammer for dette er godkendt p tvrs af Parlamentet .
Vi har et sprgsml at lse : Br vi have en minimumsenhed for hver enkelt undtaget Eurobond p 50.000 euro eller 100.000 euro ?
Jeg hber , at De er enig i , at 50.000 euro er tilstrkkeligt til at udelukke private investorer , da det strre belb vil vise sig at vre besvrligt selv for professionelle investorer , som er vant til at handle med enheder p 10.000 euro .
<P>
Det andet vigtige st af ndringsforslag beskftiger sig med , hvorvidt selskaber rligt skal ajourfre deres prospekter , eller om de , hvis de ikke udbyder flere obligationer eller aktier , ikke behver at gre det .
Overordnet stttede udvalget det synspunkt , der blev udtrykt af EU ' s regulerende myndigheder - FESCO og nu CESR - om , at der er fornuft i , at en sdan rlig ajourfring er valgfri , hvis emittenten af obligationer eller aktioner nsker at udstede igen .
Desuden er dette ikke et direktiv , der beskftiger sig med generelle undtagelseskrav for selskaber , der handler p markedet .
Vi vil , nr tiden er inde , g i gang med en hring p dette omrde .
<P>
Det har ogs vret mig en glde at sttte et ndringsforslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe om at tillade , at mindre virksomheder ajourfrer deres prospekt , hvis de mtte nske det , samtidig med offentliggrelsen af deres rsberetning .
<P>
Vi har ogs generelt sgt at f Kommissionen , med bistand fra Vrdipapirudvalget , til at tage hensyn til forskellige vrdipapirer og udbydere , herunder sm virksomheder .
Derfor vil undtagelseskravet blive skrddersyet til srlige omstndigheder .
Dette frer mig til et yderligere kompromisndringsforslag , som nsker at gre det muligt for en national myndighed , hvis den mtte nske det , at undtage selskaber med en markedskapitalisering p under 350 millioner euro fra EU-kravet , s lnge der ikke handles uden for denne medlemsstat .
Dette kan synes som et stort belb , men jeg vil blot ppege , at der er en rkke noterede selskaber , der for nrvrende opfylder SMV-definitionen , som rent faktisk vil vre omfattet af det .
F.eks. beskftiger British Technology Group kun 182 personer og har en omstning p 22 millioner euro og en statusopgrelse p 32 millioner euro .
Det er en SMV , men har for nrvrende en markedskapitalisering p 1,6 milliarder euro .
Sm virksomheder kan have enorme vrdier , og der skal blot en eller to Nobel-videnskabsfolk med for at sikre , at dette sker .
Det forekommer mig , at det som en investorbeskyttelsesforanstaltning er bedre at have disse virksomheder med her .
<P>
Lad mig slutte af med at forklare , hvorfor jeg mener , at det er vigtigt , at emittenten kan vlge den regulerende myndighed .
Vi nsker , at de regulerende myndigheder skal samarbejde , og det gr de ogs i stigende grad .
Vi nsker ogs at give dem et incitament til at gre det .
Ved at give emittenterne valget af deres regulerende myndigheder stort set , som de gr det nu , nr det f.eks. glder alle vrdipapirer , undtagen stamaktier p deres nationale marked , kan vi sikre , at dette samarbejde fortstter , og at vi gradvist etablerer grundlaget for n flles regulerende myndighed for hele Unionen .
<SPEAKER ID=230 NAME="Lehne (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg reprsenterer Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked som ordfrer for direktivet om markedsmisbrug .
Vi har frem for alt naturligvis i forbindelse med vores mder bestrbt os p , at resultatet s vidt muligt bliver et direktiv , der er retligt korrekt .
Det hovedproblem , som vi var konfronteret med , var komitologisprgsmlet .
Det oprindelige udkast til direktivet indeholdt en meget generel definition af markedsmisbrug og derudover det store flertal af detaljer , de egentlige definitioner , samlet i bilaget og med mulighed for behandling i komitologiproceduren .
Efter vores overbevisning kan strafferet - og i denne forbindelse drejer det sig om strafferet - kun besluttes af lovgiverne selv og ikke i en komitologiprocedure .
<P>
Vi er derfor for det frste meget taknemmelige for , at ordfreren i Udvalget om konomi og Valutasprgsml og ogs hele konomiudvalget foretog tilsvarende justeringer , som ogs gr i retning af det , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked nskede .
<P>
Det andet retlige aspekt , som det hovedsageligt drejer sig om , er , at vi ganske vist har forstelse for , at Kommissionen har sgt at holde en resultatorienteret linje og ikke linje , der er orienteret omkring lovovertrdelsen , men vi har nu engang det problem , og det er et almindeligt retsprincip , at man uden en lovovertrdelse heller ikke kan faststte strafferetlige sanktioner .
Hvis man gjorde det , ville man tilsidestte de grundlggende retsbestemmelser , som er udviklet i vores traditionelle systemer i medlemsstaterne , og ogs de regler , som findes i EU ' s charter om grundlggende rettigheder fra Nice .
Ergo , helt uden lovovertrdelser vil man ikke kunne lave sdanne sanktioner .
<P>
Vi har ogs behandlet graden af lovovertrdelsen .
Efter vores mening er markedsmisbrug en strafbar handling , som ligner andre former for strafbare handlinger inden for formueretten som f.eks. svig meget .
Forstligt svig eller sdan noget som forstligt tyveri findes bare ikke .
Sdan noget kan man kun beg med forst , alts af egen vilje .
Derfor var det et af nskerne i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , at der principielt ogs i denne forbindelse skal vre tale om forstlige handlinger .
<P>
Vi er meget glade for , at ordfreren er parat til at indg et kompromis om indlemmelse af de overvejelser , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har gjort sig , i sit koncept .
Vi har nu kun tilbage at rette en appel til Rdet , som i forbindelse med dets beslutningstagning ogs gerne m vre opmrksom p at respektere de grundlggende rettigheder .
Denne appel er isr med god grund rettet til finansministrene , som er ansvarlige for dette .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mange tak til ordfreren og isr til Kommissionen .
Vi har i Wogau-betnkningen om komitologiproceduren ogs tilfjet markedsdeltageromrdet , og vi har nu efter min mening ogs p det omrde , hvor jeg var skyggeordfrer for finansielle konglomerater , arbejdet virkelig godt sammen med Kommissionen , Rdet , markedsdeltagerne og Parlamentet , allerede i den indledende fase .
Det er egentlig en kraftig anmodning til Kommissionen om at viderefre disse gode erfaringer mellem markedsdeltagerne , Parlamentet og Kommissionen for allerede i den indledende fase at rydde irritationsmomenter og mulige fejlfortolkninger af vejen .
Det lykkedes os relativt godt , og jeg mener , at vi p denne mde kan arbejde markedsorienteret sammen i fremtiden .
<P>
Vi taler altid om , at det drejer sig om en teknisk betnkning , som er s kompleks .
Men i sidste ende har den ogs gode flgevirkninger .
Jeg efterkommer naturligvis formandens nske om at fatte mig i korthed , men jeg vil alligevel gerne tale om et eller to punkter , isr om det tilflde , som nvnes igen og igen , nemlig Enron-skandalen .
Jeg mener , vi skal tage Enron-skandalen alvorligt , og vi skal i denne forbindelse overveje de rigtige konsekvenser .
En konsekvens kunne f.eks. vre den mde , vi i fremtiden behandler revisionsvirksomheder og rdgivningsvirksomheder p i Europa .
Til syvende og sidst glder det dog i denne betnkning ogs om at tage hensyn til udviklingen , idet der opstr flere og flere finansielle konglomerater , som agerer p tvrs af grnserne og kommer fra flles fora , ledsaget af Basel II-processen .
Det er derfor vores opgave i Europa-Parlamentet at srge for , at borgerne bliver beskyttet , men ogs at vores virksomheder bevarer deres konkurrenceevne p det globale marked .
Det krver tilsvarende ndringer .
Jeg mener , vi har udarbejdet dem her i Parlamentet i en behersket dialog , vi kan lse mange problemer , og jeg mener , det kan tjene som eksempel for , hvordan disse emner skal gribes an .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne nske de tre ordfrere hjerteligt tillykke , og jeg mener ogs , at dette samarbejde skal tjene som eksempel for Kommissionen og Rdet til at anvende den samme fremgangsmde ved de videre forhandlinger .
Jeg mener , det er meget vigtigt , at Kommissionen og Rdet gr ind for , at Europa-Parlamentets arbejdsevne styrkes i denne betnkning , sdan som det foreskrives i Lamfalussy-rapporten , s vi ogs p en passende mde og under fuld iagttagelse af neutraliteten kan gennemfre vores demokratiske rettigheder i opflgningsudvalget .
<P>
Med de tre betnkninger , som vi forhandler om i dag og stemmer om i morgen , sigtes der mod at undg en delggelse af de europiske finansmarkeder , at forbedre deres attraktivitet og deres konkurrenceevne , men ogs at styrke den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyttelsen .
Afskaffelsen af hindringerne for adgangen til markedet og bureaukratiske forskrifter , udskiftningen af forldede og stive tilsynsstrukturer med fleksible og markedsorienterede tilsynsregler og instrumenter er afgrende forudstninger for at skabe et integreret finansmarked og for at sikre konkurrenceevnen hos de europiske udbydere af finansielle tjenesteydelser .
<P>
Dette m dog ikke vre til fare for den finansielle stabilitet eller medfre en forringelse af forbrugerrettighederne i forbindelse med grnseoverskridende forretning .
Vi nsker bde at skabe fuld gennemsigtighed og strenge regulerings- og tilsynsmekanismer sammen med tilsvarende sanktioner , s de europiske finansmarkeder bliver kendetegnet ved kvalitet .
Det glder endvidere ogs om at genvinde mange private investorers tillid , som nsker at spare op p denne mde , ikke mindst til gavn for opbygningen af en kapitaldkket supplerende alderdomssikring .
Til dette har vi ikke brug for velmente erklringer , men for klare , bindende og sanktionsbelagte bestemmelser .
<P>
Det glder ogs direktivet om finansielle konglomerater . Det bringer helt sikkert integrationen et afgrende skridt fremad .
For i lyset af globaliseringen og internationaliseringen p finansmarkederne at bevare konkurrenceevnen skal de finansielle virksomheder i Europa finde nye markedspositioner , og det voksende antal overtagelser og fusioner i denne sammenhng beviser , at denne proces er i fuld gang .
Denne strukturelle oprydning for at f internationalt konkurrencedygtige virksomheder skal bestemt hilses velkommen .
Den m dog ikke medfre , at sdanne finansielle koncerner og konglomerater i tiltagende grad unddrager sig tilsynet , som indtil videre er organiseret p nationalt plan og i de fleste medlemslande sgar p regionalt plan .
<P>
I Enron-sagen har mange forskellige indviklede finansielle koncerner uden tilstrkkeligt tilsyn generelt tydeliggjort , hvilket risikopotentiale der er tale om .
Med det foreliggende direktiv skabes der et vigtigt europisk retsgrundlag for tilsynsmyndighedernes samarbejde , men samtidig forhindres en koncernintern multipel gearing af den ansvarlige egenkapital ogs .
<P>
For at forhindre for stor administrativ belastning krver vi med rette , at ansvaret for overvgningen af de finansielle konglomerater og koncerner overfres til en enkelt tilsynsmyndighed , som skal etableres ved hjlp af lovmssigt definerede kriterier .
I denne forbindelse har det ogs srlig betydning , at vi heldigvis har fundet et kompromis , hvad angr direktivets anvendelsesomrde , og ogs hvad angr multipel gearing af lovmssig egenkapital , som ogs min gruppe fuldt ud kan acceptere .
<SPEAKER ID=234 NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil primrt beskftige mig med forslaget vedrrende supplerende tilsyn med de finansielle konglomerater , som jeg har beskftiget mig meget med i min funktion som ELDR-Gruppens skyggeordfrer . Frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfreren hr .
Lipietz , for det enorme stykke arbejde , han har udfrt i forbindelse med Parlamentets behandling af dette forslag til direktiv . Dernst vil jeg gerne takke hr .
Radwan og fru Villiers , som jeg har haft meget tt kontakt til under vores arbejde med henblik p afstemningen i morgen .
Sidst men ikke mindst vil jeg ogs gerne takke kommissr Bolkestein for hans arbejde med at f skabt et reelt indre marked for finansielle tjenesteydelser .
<P>
P langt de fleste punkter har vi i Udvalget om konomi og Valutasprgsml med Kommissionens aktive deltagelse fundet flles lsninger p de problemer , der er blevet rejst fra forskelligt hold .
Baggrunden for det konkrete forslag er , at vi nsker at sikre stabile finansielle markeder i Europa .
Vi skal undg Enron-lignende skandaler .
Men samtidig skal der ikke reguleres mere end ndvendigt .
Det vigtigste er derfor at sikre effektiv kontrol mod , at finansielle konglomerater bruger den samme kapital til at konsolidere sig flere forskellige steder .
Jeg vil gerne udtrykke min sttte til de mundtlige ndringsforslag , som hr . Radwan vil fremstte til ndringsforslag 44 , 46 og 48 i forbindelse med afstemningen i morgen .
Jeg kan forst , at ogs Kommissionen vil kunne acceptere de stillede ndringsforslag .
For mig er vedtagelsen i morgen endnu et bevis p , at Europa-Parlamentet tager medansvar , nr det er ndvendigt .
Jeg er strk tilhnger af , at vi ikke trkker tingene i langdrag , hvis der viser sig mulige lsninger .
De lsninger har vi fundet hr i Parlamentet , og s er det blot op til Rdet at levere resten .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Riis-Jrgensen .
Jeg m desvrre meddele medlemmerne og kommissr Bolkestein , at forhandlingen bliver udsat nu og genoptaget kl . 21.00 .
<P>
Hr . Garca-Margallo , De bliver ogs ndt til at komme tilbage kl .
21 .
Jeg beklager , men vi m flge dagsordenen .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0008 / 2002 ) .
<P>
Rdsformanden , hr. de Miguel , er som sdvanlig til stede , og det takker vi ham for .
<SPEAKER ID=239 NAME="De Miguel">
Hr. formand , situationen i Tjetjenien er stadig meget bekymrende for EU .
Nye rapporter fra OSCE ' s assistancegruppe i Tjetjenien , fra Europardets Parlamentariske Forsamling og fra to ngo ' er ( Memorial og Lger uden Grnser ) viser , at situationen i denne del af Rusland stadig er meget alvorlig .
<P>
P baggrund af denne og andre rapporter har EU rejst sprgsmlet over for de russiske myndigheder i alle de politiske dialoger , de har haft for nylig , og det vil vi blive ved med .
Dette er ingen overraskelse , da EU gentagne gange har udtalt sig klart imod enhver krnkelse af menneskerettighederne og om situationen for flygtninge og fordrevne i selve Tjetjenien .
<P>
Som flge heraf har Unionen vedtaget en principholdning , hvor den gr det helt klart over for Rusland , at s lnge den urolige situation i Tjetjenien fortstter , vil Unionen benytte enhver lejlighed til at presse energisk p for at opn en ndring , og den vil tillige henvende sig til de relevante internationale organisationer .
Jeg mener imidlertid , det ville vre forkert at sige , at der ikke er sket noget hele det forlbne r .
I sprgsmlet omtales resolution 1270 fra Europardets Parlamentariske Forsamling , hvoraf det fremgr , at selv om det gr langsomt , har der vret visse fremskridt , fordi der nu kan konstateres positive holdningsndringer i Den Russiske Fderation , hvad angr mden at behandle konflikten p .
<P>
Et bevis p ndringen er prsidents Putins erklringer om , at medlemmer af de vbnede styrker , der ikke overholder menneskerettighederne , vil blive retsforfulgt og dmt .
Unionen ser med tilfredshed p denne erklring og hber , at de russiske myndigheder vil holde deres lfte og forhindre nye krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Det er altid blevet taget for givet , at kampen mod terrorisme og ekstremisme skal finde sted i retsstaten og med fuld respekt for menneskerettighederne .
Vilkrlig brug af magt svarer til at s vind for at hste storm i mange r .
Samtidig er det stadig meget vigtigt at opretholde stabiliteten i regionen .
<P>
Rdet er helt enigt i , at kun en politisk lsning kan bilgge den tjetjenske konflikt .
Det ved , at de russiske myndigheder har forsgt at opn en aftale med Maskhadovs reprsentanter , men at disse bestrbelser desvrre ikke har bret frugt .
<P>
EU vil benytte enhver lejlighed til at argumentere for en politisk lsning , og OSCE spiller stadig en vigtig rolle med tilstedevrelsen af dens assistancegruppe .
<P>
Sprgsmlene om journalisters sikkerhed og uafhngighed er meget vigtige for EU , som for nylig igen har udtalt sig om mediernes vilkr i Rusland .
<P>
Unionen har ogs arbejdet meget aktivt for at opn tilstedevrelse af internationale humanitre organisationer i Tjetjenien , og gennem ECHO ( Kontoret for Humanitr Bistand ) har den bidraget direkte til den humanitre bistand som en af de strste donorer , siden den tjetjenske konflikt begyndte .
<P>
Unionen har ned jvne mellemrum bragt sikkerhedsproblemet op for de russiske myndigheder , og for kort tid siden rejste en tjenestemand fra Kommissionen til Tjetjenien for at undersge den aktuelle situation p stedet , og Unionens trojka er ved at planlgge endnu et besg til regionen p missionschefplan .
<P>
Og endelig , hvad angr retsforflgelsen af de personer , som har krnket menneskerettighederne , minder EU om , at Menneskerettighedsdomstolen i Haag allerede interesserer sig for flere sager .
Domstolen vil i de kommende mneder faststte en dato til undersgelse af , hvorvidt nogle af disse sager kan fremmes .
EU vil naturligvis flge disse begivenheder nje .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="NL" NAME="Staes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for det omfattende svar , og jeg er glad for , at han selv siger , at situationen i Tjetjenien fortsat er dramatisk .
<P>
Jeg mrker mig Rdets erklringer om , at det fortsat vil drfte situationen i Tjetjenien p alle mder med de russiske myndigheder .
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans fordmmelse af alle krnkelser af menneskerettighederne , og fordi han insisterer p forandring .
Jeg vil endvidere gerne takke rdsformanden for den fornyede bekrftelse af holdningen om , at kun en politisk lsning kan standse konflikten i Tjetjenien .
Han siger endvidere , at EU skal udnytte alle muligheder for at opn en politisk lsning , og han henviser med rette til kontakterne mellem den russiske stat og Tjetjeniens prsident Maskhadovs regering .
Det er klart , at de samtaler skal have et incitament , men , hr. rdsformand , De skuffer mig lidt med Deres meget diplomatiske sprogvalg .
Det er klart , at kontakterne med den russiske stat skal ges i de kommende uger .
Den russiske ministerprsident kommer til Bruxelles , der er et EU-topmde i slutningen af maj , og jeg vil gerne vide , hvilke konkrete initiativer De vil tage for at gennemfre den flotte hensigtserklring , som De afgav i dag .
Det er mit konkrete , supplerende sprgsml .
Mange tak for Deres svar .
<SPEAKER ID=241 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Rdet og Kommissionen arbejder i fllesskab aktivt p forberedelsen af topmdet mellem EU og Rusland , der finder sted i Moskva den 28. maj , og inden for rammerne af denne bilaterale dialog vil vi rejse alle sprgsmlene om situationen i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand for Rdet , det er nu 30 mneder siden , den anden krig i Tjetjenien startede .
Kommissr Poul Nielson har endnu ikke vret i Tjetjenien .
Mit sprgsml gr derfor p , hvor lang tid der i en humanitr sag , en hastesag , iflge Rdet hjst kan g , fr kommissr Poul Nielson indleder en rejse til Tjetjenien .
Er der tale om tre r , fire r eller fem r ?
Mit andet sprgsml lyder som flger : Prsident Putin har udnvnt en forhandler , prsident Maskhadov har udnvnt en forhandler .
Vil rdsformanden vre stemt for at modtage de to forhandlere , som begge parter anerkender , og som dermed er fuldt bemyndigede forhandlere ?
Vil Rdet kunne mde dem ?
<SPEAKER ID=243 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg er ikke i stand til at besvare det sprgsml .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , iflge de tyske medier ser det ud til , at situationen i Tjetjenien skrpes .
Vi har meget store artikler i vores aviser , iflge hvilke det russiske militr har ddseskadroner i Tjetjenien , og en landsby har henvendt sig til FN , da den i alt 33 gange er blevet opsgt i forbindelse med skaldte udrensninger .
Jeg vil gerne anmode Dem om at srge for , at EU ' s delegation p stedet vurderer situationen og kontrollerer , hvordan tingene forholder sig i virkeligheden , for journalister m kun besge stedet under ledsagelse af officerer .
Mens Europardet i hj grad er til stede i Tjetjenien , har EU hidtil ikke vret det .
Derfor vil jeg gerne sprge , om De gr Dem forestillinger om at sende en EU-mission dertil .
<SPEAKER ID=245 NAME="De Miguel">
Hr. formand , en eventuel udsending af en delegation er under alle omstndigheder noget , der skal aftales med Rusland , som er et suvernt land .
Unionen har ingen ret til at blande sig i et suvernt land som Den Russiske Fderations indre anliggender .
Hvis vi blev enige med russerne om udsending af en mission , ville vi med glde indg i et samarbejde , men den opgave phviler for jeblikket ene og alene de multilaterale organer , det vil sige Europardet og OSCE .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden.">
Hr . Dupuis har et indlg til forretningsordenen .
Hr . Dupuis , rdsformanden er i sin gode ret til at svare Dem sdan .
Det er De ikke tilfreds med , men lad os ikke indlede en debat om det , fremfr Deres indlg til forretningsordenen s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Jeg mener , at hr . Ramn de Miguel br sige , at han vil forhre sig hos Rdet , og at han senere vil give et mere detaljeret svar , som han ikke er i stand til at give for jeblikket .
Men at sige slet og ret , at han ikke kan komme med noget svar , er ikke efter bogen .
Jeg mener , at han br forelgge sprgsmlene for formanden , for Rdet , og sige , at der er nogle af sprgsmlene , som han ikke er i stand til at besvare , men generelt mener jeg , at Rdet er forpligtet til at besvare alle sprgsml .
<SPEAKER ID=248 NAME="De Miguel">
Ja , hr. formand , jeg kan godt svare .
Jeg synes , at ethvert sprgsml , som bliver stillet her i Parlamentet og i sprgetiden , pr. definition og som flge af den respekt , som Rdet har for medlemmerne af Parlamentet , er et sprgsml til Rdet , ikke til formandskabet , og derfor viderebringer formandskabet det af princip altid til Rdet .
Jeg har sagt til Dem , at jeg ikke kan give Dem et svar , fordi jeg endnu ikke har rdfrt mig med Rdet , men konsultationen af Rdet va de soi . Jeg hber , at De forstr det p Deres eget sprog , hr .
Dupuis .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden.">
Da sprgsml nr . 2 og 3 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
Sprgsml nr . 2 af Alexandros Alavanos ( H-0063 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Det spanske formandskabs foranstaltninger mod antiglobaliseringsdemonstrationer
<P>
Det oplyses , at den spanske regering danner srlige politistyrker til hurtig indsats , som skal hindre , at antiglobaliseringsbevgelser gennemfrer demonstrationer , som er blevet planlagt i forskellige spanske byer under det spanske formandskab .
Samtidig bliver der indsamlet personlige oplysninger om de demonstrerende , som deltog i lignende demonstrationer i andre europiske byer .
Disse oplysninger bliver indsamlet i samarbejde med politiet i mange EU-medlemsstater , og det spanske kriminalpoliti har i flere mneder fulgt webstederne for alle de organisationer , som findes p antiglobaliseringsomrdet .
<P>
Kan Rdet bekrfte ovennvnte oplysninger ?
Kan det garantere , at personlige oplysninger om EU-borgerne vil blive beskyttet , og at der ikke vil blive lagt hindringer i vejen for , at borgerne frit kan udtrykke deres mening i Den Europiske Union ?
Sprgsml nr . 3 af Mihail Papayannakis ( H-0108 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Det spanske formandskabs stillingtagen til demonstrationerne
<P>
Det spanske formandskab foreslr i sit memorandum ( 29.1.2002 ) til Rdets " Terrorismegruppe " , at der p basis af Rdets afgrelse udarbejdes et standarddokument for udveksling af informationer vedrrende terrorhandlinger under EU-topmderne eller andre mder , som internationale eller fllesskabsmssige organer indkalder til .
Memorandumets forfattere er af den opfattelse , at ophavsmndene til disse aktiviteter er organisationer , som i sig selv er legale , men som er get over til handlinger , der ligger uden for deres erklrede arbejdsomrde , hvorved de indirekte hjlper terrororganisationerne med at n deres ml .
Memorandumets forfattere mener , at en sdan " manipulation " udgr en alvorlig trussel , der mske vil vokse betydeligt i umiddelbar fremtid .
Iflge memorandumet er formandskabets forslag et yderst nyttigt redskab for forebyggelse og om forndent bekmpelse af fnomenet med den voldelige " radikalisme " blandt unge i de store bycentre .
Kan Rdet , i betragtning af at " analyser " og forslag af den art under alle omstndigheder er tvivlsomme og i skarp modstrid med ytringsfriheden og demonstrationsfriheden , som er grundlggende rettigheder , tage officielt stilling i dette sprgsml ?
<P>
Jeg giver ordet til rdsformanden .
<SPEAKER ID=250 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Rdet vil gre opmrksom p sit svar p den mundtlige foresprgsel 0967 / 01 , hvor det erindrer om artikel 33 i traktaten om Den Europiske Union , hvor der str : " Dette traktatafsnit ( Afsnit VI - Bestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager ) er ikke til hinder for , at medlemsstaterne kan udve deres befjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed " .
<P>
Hvad angr beskyttelse af personoplysninger , er Europardets konvention om beskyttelse af personer i forbindelse med automatiseret behandling af persondata fra 1981 blevet ratificeret af alle Unionens medlemsstater .
<P>
I de konklusioner , som Rdet og reprsentanterne for medlemsstaternes regeringer vedtog den 13. juli 2001 om sikkerheden i forbindelse med Det Europiske Rds mder og lignende arrangementer , blev der erindret om , at det er et af EU ' s ml at bevare og udbygge Unionen som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Inden for et sdant omrde skal borgerne have ret til frit at give udtryk for deres meninger og deltage i fredelige forsamlinger , som det fremgr af den europiske menneskerettighedskonvention , og at gre det under vilkr , som ikke udgr nogen trussel mod deres egen sikkerhed eller mod sikkerheden for andre borgere eller ejendom .
<P>
I de samme konklusioner understregedes betydningen af en konstruktiv dialog mellem arrangrerne af offentlige demonstrationer og myndighederne i vrtslandet og af nre internationale kontakter , isr mellem retshndhvende myndigheder og toldmyndigheder , for at sikre , at sdanne lovlige demonstrationer ikke udnyttes eller misbruges til at beg kollektive eller individuelle voldshandlinger .
<P>
Til hr . Papayannakis vil jeg sige , at de forberedende instanser , som undersger Deres sprgsml , mdtes i januar og februar og arbejdede i henhold til traktaten , det vil sige med respekt for menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder .
Det spanske formandskab har befjelse til at give det svar , som det finder passende .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos (GUE/NGL).">
Tak for svaret .
Jeg kan fortlle , at hr . Papayannakis deltager i Formandskonferencen for nstformnd og derfor ikke kan vre til stede .
Jeg bemrkede , at rdsformanden forsgte at give et meget alment svar med nogle principper som f.eks. konventionerne om databeskyttelse , som har interesse i denne sammenhng .
<P>
Jeg vil gerne sprge , om det spanske formandskab i praksis agter at undg at flge Berlusconis linje , som skabte mange problemer , krnkede EU-borgernes elementre rettigheder og forbd fredelige grske borgere og borgere fra andre lande adgang til italiensk territorium , og i stedet flge Porto Alegre-linjen , det vil sige forsge at skabe en ramme , inden for hvilken demonstranternes nsker og krav kan komme til udtryk p lovlig og fredelig vis .
Ud fra denne betragtning vil jeg gerne sprge , hvad han kan fortlle os med hensyn til aftaler med arrangrerne osv .
<SPEAKER ID=252 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg vil allerfrst afvise enhver sammenligning , som det medlem , der netop har talt , mtte drage mellem hr . Berlusconis regering og hr .
Aznars .
<P>
Enhver regering udver det ansvar , der phviler den , og jeg kan garantere ham for , at den spanske regering vil udve det ansvar , som formandskabet for Rdet plgger den , med fuld respekt for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed og for de forpligtelser , som formandskabet indebrer .
<P>
Han kan vre rolig for , at vi ikke har nogen intention om at begrnse en af traktatens grundlggende frihedsrettigheder ( borgernes frie bevgelighed ) , men jeg skal gre ham opmrksom p , at den spanske regering er rede til at trffe alle de foranstaltninger , der er ndvendige for at forhindre , at personer , som forsger at gre fredelige demonstrationer til en slagmark med vold , delggelse af ejendom og angreb p personer og ting , nr deres ml i Barcelona .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi ved alle , at forstyrrelserne i forbindelse med denne type mder frst og fremmest er et sprgsml om manglende oplysning .
Derfor har Europa-Parlamentet taget initiativ til at implementere en parlamentarisk forsamling i WTO for sledes i fremtiden at g i dialog med ngo ' er , med interesserede grupper og dermed p parlamentarisk niveau styrke kommunikationen med borgerne .
Jeg vil nu gerne sprge Dem , hr. rdsformand , hvilke initiativer det spanske formandskab har tnkt sig at tage for s hurtigt som muligt at f gennemfrt denne id .
<SPEAKER ID=254 NAME="De Miguel">
Jeg vil sige til Dem , at de problemer , der er opstet , ikke skyldes manglende dialog .
<P>
Rdet har ved flere lejligheder givet udtryk for sin vilje til dialog .
Den spanske regering taler i jeblikket med alle de organisationer , som nsker at demonstrere fredeligt i Barcelona , og enhver , der demonstrerer fredeligt , har ret til at blive hrt og til at udtrykke sig , da det er enhver europisk borgers umistelige ret .
<P>
Men jeg mener naturligvis ikke , at de personer , der demonstrerer fredeligt , har brug for dialogfora , for de fora eksisterer allerede .
Deres initiativ er i hvert fald altid godt .
Hvis der var en parlamentarisk forsamling , hvis der var en ny mulighed for dialog , kunne det mske fre til flere fora , men jeg tror ikke , at mange flere fora kan lse det alvorligste problem ved den type offentlige demonstrationer , der bestr i , at de udnyttes af voldelige grupper , som ikke nsker dialog , men udelukkende nsker at udnytte situationen til at skabe forvirring og vold .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 4 af Camilo Nogueira Romn ( H-0066 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Det spanske formandskabs formodede holdning til oprettelse af et EU-senat p grundlag af Regionsudvalget
<P>
Ministeren tilknyttet den spanske ministerprsidents kontor , Juan Jos Lucas , har afvist kravet fra de forskellige nationaliteter og regioner - i f.eks. Belgien , Tyskland og Det Forenede Kongerige - om at vre reprsenteret p Rdets samlinger , idet han netop har udtalt , at Regionsudvalget er det rette forum i denne forbindelse , og han foreslr derfor , at dette rdgivende organ omdannes til et EU-senat .
<P>
Kan Rdets formandskab gre nrmere rede for dette forslag fra ovennvnte minister ?
<P>
Jeg giver ordet til hr. de Miguel .
<SPEAKER ID=256 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Rdet erindrer medlemmet om , at det ikke tilkommer det at kommentere holdninger , som et af dets medlemmer har givet udtryk for .
Desuden understreger det , at sprgsmlet ikke hrer ind under Rdets kompetenceomrde , men skal behandles p den regeringskonference , der i jeblikket forberedes af det konvent , som blev oprettet af Det Europiske Rd i Laeken den 14. og 15. december 2001 .
<P>
Endelig nsker Rdet at sende medlemmet det svar , der blev givet til Rosa Migulez Ramos under sprgetiden i mdeperioden i februar , om medlemsstaternes reprsentation i Rdet .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , den spanske stats ministerprsident afslr ganske vilkrligt og helt imod den vej , historiens vinde blser , at nationaliteterne og de forfatningssikrede regioner skal reprsenteres i EU , herunder i Ministerrdet , og nsker dermed at se bort fra , hvad Tyskland , Belgien , Storbritannien og strig allerede praktiserer .
Til det forml sger han at sttte sig p et absolutistisk suvernitetsbegreb , der str i modstning til den delte suvernitet , der faktisk udgr et grundlggende princip for EU .
<P>
I sin vildfarelse nsker man - sdan som ministeren tilknyttet den spanske ministerprsidents kontor , hr . Lucas , der jo str ministerprsidenten meget nr , har foreslet det - at begrnse de forfatningssikrede regioner til en blot rdgivende rolle i et politisk betydningslst Regionsudvalg , ligesom man uden hensyn til EU ' s virkelighed vil omdanne dette organ til et senat , hvilket kommer i konflikt med de forslag , som Tysklands kansler , Gerhard Schrder , har fremsat om , at det er Rdet selv , der skal fungere som senat .
Man kunne drligt have gjort det vrre .
Det er derfor , at jeg sprger rdsformanden , hvorfor den spanske stats regering insisterer p at fastholde et s anakronistisk suvernitetsbegreb inden for EU .
<SPEAKER ID=258 NAME="De Miguel">
Jeg anser sprgsmlet for besvaret , hr. formand .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. statssekretr , De har talt om det svar , som De gav her i Parlamentet til fru Migulez Ramos , og jeg , som p det tidspunkt ogs holdt indlg om nvnte sprgsml , har ikke modtaget det svar .
Jeg vil allerfrst sprge Dem , om De kan sende mig en kopi af det svar , som De gav fru Migulez Ramos .
<P>
For det andet vil jeg gerne have , at De fortller mig , om det er rigtigt , at der i traktaten om Den Europiske Union str , at ministrene for de regionale regeringer kan deltage i Rdets mder .
<SPEAKER ID=260 NAME="De Miguel">
Hr. formand , hvad angr det svar , som jeg gav fru Migulez Ramos , henviser jeg medlemmet til Parlamentets fuldstndige forhandlingsreferat , som er offentligt , og derfor forestiller jeg mig , at han har strre mulighed for at konsultere det , end jeg selv har .
<P>
Hvad angr det andet sprgsml , kan jeg sige til ham , at traktaten bemyndiger medlemsstaterne til suvernt at bestemme , hvem deres reprsentanter i Rdet er .
Det er et indre anliggende , hvert land bestemmer , hvad det vil gre , og hvem det vil sende .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden.">
De fremkommer med indlg til forretningsordenen .
Jeg skal gre Dem opmrksom p , at vi ikke her vil indlede en debat om baggrunden for sprgsmlet , og at De virkelig skal have et indlg til forretningsordenen .
I hvilken rkkeflge nsker De , at jeg giver Dem ordet til et indlg til forretningsordenen ?
Jeg begynder med hr . Ortuondo , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil bare understrege , at jeg ved den lejlighed , hvor der blev henvist til fru Ramos , stillede et sprgsml , og jeg har ikke modtaget noget svar p det sprgsml , med andre ord behver jeg ikke at konsultere det fuldstndige forhandlingsreferat , for jeg har ret til at modtage et svar , fordi det var mig , der stillede sprgsmlet .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge , om jeg ogs har ret til et svar fra Rdet , sdan som det skete med et tidligere sprgsml , om jeg kan gre det p de samme vilkr som tidligere og alts f et passende svar .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden.">
Som mdeformand er jeg af den opfattelse , at rdsformanden husker det svar , som han gav i sin tid , for nogle uger eller mske mere end en mned siden , p disse sprgsml , og det er rdsformanden , der er herre over svaret , senere kan De vurdere det , som De finder det bedst .
<SPEAKER ID=266 NAME="De Miguel">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , Deres sprgsml vedrrer to ting , nemlig handlingsplanen og den globale fond .
<P>
Hvad for det frste angr handlingsplanen , erindrer Rdet Dem om , at det i den resolution , som det vedtog den 14. maj 2001 , om handlingsprogrammet om hurtigt indgreb mod hiv / aids , malaria og tuberkulose som led i nedbringelse af fattigdommen ( dokument 8495 / 01 ) , gjorde rede for de aktioner , som det anser for vsentlige for bekmpelsen af disse tre sygdomme .
<P>
Blandt disse aktioner figurerer frst og fremmest adgang til lgemidler til overkommelige priser og navnlig fleksibel anvendelse af TRIPs-aftalen om intellektuelle ejendomsrettigheder , som gr det muligt at afhjlpe sundhedsproblemer bl.a. ved udvelse af skn med henblik p udstedelse af obligatoriske licenser under visse ekstraordinre omstndigheder , herunder beskyttelsen af folkesundheden .
<P>
For det andet drejer det sig om at styrke og ge den finansielle sttte til forskning og udvikling .
Det er isr vigtigt bde at styrke kapaciteten i udviklingslandene og at tilskynde til udvikling af specifikke , globale offentlige goder som f.eks. nye behandlinger og vacciner .
<P>
En anden aktion er deltagelse i globale partnerskaber .
Mlet er at styrke samarbejdsarrangementerne mellem medlemsstaterne , WHO , UNAIDS , Verdensbanken og andre internationale aktrer bde fra den offentlige og den private sektor , f.eks. Global Alliance for Vaccines and Immunization ( GAVI ) .
<P>
Rdet vil understrege , at nvnte resolution blev forelagt p FN ' s Generalforsamlings 26. srlige samling , som fandt sted i New York den 25.-27. juni 2001 , hvor EU deltog aktivt i udarbejdelsen af sluterklringen .
<P>
For det andet , hvad angr den globale fond til bekmpelse af aids , tuberkulose og malaria , minder Rdet Dem om Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse vedtaget den 6. december 2001 om Det Europiske Fllesskabs bidrag til den globale fond til bekmpelse af hiv / aids , tuberkulose og malaria .
I henhold til den afgrelse vil Kommissionen yde den globale fond et bidrag p 60 millioner euro i 2001 , som udbetales inden for rammerne af en finansieringsaftale , som skal indgs mellem Kommissionen og Verdensbanken .
Af afgrelsen fremgr det ligeledes , at Kommissionen i 2002 skal forelgge en frste rapport for Europa-Parlamentet og Rdet om den globale fonds drift og arbejdsmetoder .
<P>
Hvad angr de fremtidige bidrag , afventer Rdet Kommissionens forslag til ndring af de eksisterende forordninger .
Isr forordningen af 24. marts 1997 om foranstaltninger p omrdet hiv / aids i udviklingslandene , der ogs burde omfatte sprgsmlene om reproduktiv sundhed , og ligeledes forordningen af 22. juli 1997 om sttte til befolkningspolitik og -programmer i udviklingslandene .
<P>
Hvad angr de aktiviteter , som fonden har gennemfrt indtil videre , kan Rdet oplyse medlemmet om , at bestyrelsen p mdet den 29. januar 2002 i Genve vedtog sin frste indkaldelse til finansieringsforslag for partnerskaber af lande , der er hrdt ramt af epidemierne .
Den indledende sttte , som ydes i april , vil vre fondens frste .
Fondsbestyrelsens andet mde finder sted i New York i slutningen af april .
<P>
Rdet opfordrer medlemmet til at henvende sig direkte til Kommissionen , som er reprsenteret i den globale fonds bestyrelse , for at f nrmere oplysninger om fondens aktiviteter .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , jeg vil takke rdsformanden for de udtmmende oplysninger , han har givet mig i eftermiddag .
Det , der interesserer Parlamentet , og isr Udvalget om Udvikling og Samarbejde , er - i betragtning af den aktuelle udbredelse af aids i den centrale del af det afrikanske kontinent ( Uganda , Burundi , Rwanda osv . ) - at vide , hvilken kontrol Rdet og naturligvis Kommissionen vil fre med de 120 millioner , som Parlamentet godkendte .
Da De har fortalt mig , at der allerede er ydet 60 millioner , og at den frste rapport vil blive udarbejdet i april , vil vi fra den mned vre opmrksomme p den kontrol .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 7 af Josu Ortuondo Larrea ( H-0076 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Sprog benyttet af det spanske formandskab
<P>
Fra 2002 overtog Spanien formandskabet for Rdet for Den Europiske Union .
I det forudgende halvr havde Belgien varetaget dette hverv , og bde p det belgiske formandskabs websted og i forbindelse med deltagelse i mder og andre arrangementer i Europa-Parlamentet har man kunnet konstatere , at den belgiske regering ofte har udtrykt sig p de sprog , der har officiel status i de forskellige belgiske regioner .
<P>
Catalansk , galicisk og baskisk har i henhold til disse regioners selvstyrelovgivning , som tager udgangspunkt i den spanske forfatning , officiel status p linje med castiliansk . Kan Rdets formandskab p baggrund heraf oplyse , hvorfor disse sprog i modstning til sprogene i Belgien ikke alene ikke anvendes i forbindelse med mder og andre arrangementer i Parlamentet , hvor der som bekendt ikke er tolkning til og fra disse sprog , men heller ikke p det spanske formandskabs websted ?
<P>
Jeg giver ordet til hr. de Miguel .
<SPEAKER ID=269 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Rdets formandskab vil gre medlemmet opmrksom p , at i henhold til EF-traktatens artikel 290 fastlgger Rdet med enstemmighed den ordning , der skal glde for Fllesskabets institutioner p det sproglige omrde .
<P>
Rdets holdning til dette sprgsml er den , der er anfrt i Rdets forordning ( EF ) nr . 1 fra 1958 med efterflgende berigtigelser i anledning af nye staters tiltrdelse , hvoraf det fremgr , at EU for jeblikket har 11 officielle arbejdssprog .
<P>
Det angr ikke Rdet , om de sprog , som har officiel status i henhold til den spanske forfatning , anvendes p det spanske formandskabs websted .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Hr. statssekretr , jeg mener , at dette er et sprgsml om ben demokratisk og kulturel indstilling .
I Europa er der mere end 100 folk og mere end 100 forskellige sprog .
2001 blev netop erklret Det Europiske Sprogr i EU .
<P>
Jeg siger , at det er et sprgsml om indstilling , fordi vi i den spanske stat bestrbte os p , at der i 2001 skulle vre kulturelle arrangementer med henblik p at beskytte og fremme de naturlige sprog , der findes i den spanske stat , som ikke er begrnset til castiliansk , for der er ogs bable ( asturiansk ) , catalansk , galicisk , baskisk og mange andre sprog , som har en naturlig ret til at vedblive med at eksistere .
<P>
Den spanske stats regering tillod ikke , at nogen af disse sprog blev stttet , plejet og fremmet .
Jeg vil gerne sprge Dem : Hvad er rsagen til denne lukkede og udemokratiske holdning til noget , som er kendetegnende for den europiske og ogs den spanske stats righoldige kulturelle mangfoldighed ?
<SPEAKER ID=271 NAME="De Miguel">
Hr. parlamentsmedlem , jeg er bange for , at De har valgt et forkert forum .
Jeg tror , at Deres parlamentariske gruppe ville vre bedre tjent med at stille dette sprgsml i det spanske parlament .
Jeg gentager , at Rdet ikke blander sig i det anliggende .
Og da jeg er mdt op i Europa-Parlamentet som reprsentant for Rdet og ikke for den spanske regering , kan jeg ikke besvare sprgsmlet .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden.">
Vi gr over til nste sprgsml .
De ved godt , at nogle medlemmer , inklusive formanden , meget gerne ville tage del i disse diskussioner , men det m mdeformanden ikke , selv om der er blevet talt om bable , der er en udtryksform , som stammer fra det omrde , hvor jeg kommer fra .
<SPEAKER ID=274 NAME="De Miguel">
Hr. formand , EU har systematisk prioriteret sprgsmlet om menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal i dets forbindelser med ansgerlandene .
<P>
Dette sprgsml er et vigtigt element i frtiltrdelsesstrategien for hvert af disse lande i overensstemmelse med de politiske krav til tiltrdelse , som blev fastlagt af Det Europiske Rd i Kbenhavn i 1993 .
<P>
I Rumniens tilflde er brneforsorg et af de specifikke omrder , som frtiltrdelsesstrategien dkker .
I Kommissionens periodiske rapport for 2000 om Rumniens fremskridt mod tiltrdelse , gav Kommissionen udtryk for sin bekymring over en adoptionslovgivning og -praksis mellem forskellige lande , der tillader , at overvejelser , som ikke er i den mindreriges bedste interesse , pvirker adoptionsbeslutninger .
P grund af dette og andre tegn p bekymringer besluttede Rumniens regering at suspendere de internationale adoptioner .
I det reviderede tiltrdelsespartnerskab med Rumnien , som Rdet vedtog den 28. januar 2002 , faststtes det blandt prioriteter og mellemliggende ml , at Rumnien skal hndhve moratoriet om international adoption , indtil der er vedtaget ny lovgivning , som bedst muligt varetager barnets interesserer og er forenelig med Rumniens internationale forpligtelser , og indtil den administrative kapacitet til at gennemfre den nye lovgivning er til stede .
Samtidig med at Rumniens regering hndhvede det generelle moratorium , vedtog den i december 2001 foranstaltninger for at fuldfre adoptionsprocedurerne i de sager , der allerede var bragt for domstolene , da de internationale adoptioner blev suspenderet .
Rdets formandskab mener , at adoption af brn , for hvilke adoptionsprocedurerne allerede er indledt i medlemsstaterne med alle juridiske garantier , br fuldfres inden for en rimelig tidsfrist .
<P>
Hr. parlamentsmedlem , EU vil flge situationen i Rumnien meget nje p dette punkt , navnlig gennem de organer , der er oprettet som led i den europiske aftale , det vil sige associeringsrdet og associeringsudvalget .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ikke bare takke Rdets formandskab for dets prcise svar , men ogs for det , som det under bde det belgiske og det spanske formandskab har gjort for , at der - med Deres egne ord - inden for en rimelig tidsfrist kan findes en lsning p de to problemer : for det frste at tilpasse det rumnske adoptionssystem til de internationale konventioner og for det andet at lse problemerne for de familier , der , efter at procedurerne var blevet sat i gang i henhold til den davrende rumnske lovgivning , har mttet konstatere , at sagerne er get i st .
<P>
Jeg vil stille et tillgssprgsml : Er Rdet rede til fortsat at ve indflydelse - jeg vil ikke bruge strkere ord - p de rumnske myndigheder for at sikre , at der sker fremskridt med en hastighed , som vi ikke har oplevet hidtil til trods for alle lfterne p dette dobbelte felt , det vil sige i sprgsmlet om at ivrkstte den nye lovgivning og i sprgsmlet om at afslutte disse sager ?
<SPEAKER ID=276 NAME="De Miguel">
Svaret er ja , hr. parlamentsmedlem .
I gr fandt associeringsrdet med Rumnien sted , og den spanske udenrigsminister og rdsformand diskuterede dette problem direkte med den rumnske udenrigsminister , hr . Geoana , og vi blev forsikret om , at de fortsat ville gre alt , hvad der str i deres magt , for at afslutte alle de adoptionsprocedurer , der , som De nvnte , blev indledt med den davrende lovgivning og er get i st .
<P>
Det drejer sig om at g videre med det , der allerede er pbegyndt , at indfri de forventninger , der er i mange familier , som allerede havde indledt procedurerne , og dernst naturligvis at skabe et nyt system med den nye lovgivning .
Det fik den rumnske delegation besked om i gr , og de garanterede os , at de ville fortstte deres bestrbelser p at efterkomme EU ' s nsker p dette omrde .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden.">
Jeg skal meddele medlemmerne , og srligt hr .
Ortuondo , som har bedt om ordet , at der i bilag II " Afvikling af sprgetiden , jf. artikel 43 " , punkt 3 , som vedrrer tillgssprgsml , str : " Ethvert medlem kan stille et tillgssprgsml til ethvert sprgsml .
Han kan hjst stille t tillgssprgsml til Rdet og to tillgssprgsml til Kommissionen " .
Da det i dag er sprgetid til Rdet , har De opbrugt Deres sprgsml , hr . Ortuondo .
Men hvis det drejer sig om et indlg til forretningsordenen , kunne jeg ikke drmme om at forhindre Dem i at f ordet .
Hvis det drejer sig om et indlg til forretningsordenen , giver jeg Dem ordet , men De kan ikke stille flere tillgssprgsml i dag .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
S vil jeg gre det som et indlg til forretningsordenen , for hvis jeg ikke har misforstet noget , har De lige sagt til mig , at ethvert medlem kan stille et tillgssprgsml til ethvert sprgsml .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden.">
Nej . De har misforstet mig , eller jeg har udtrykt mig drligt , men jeg har citeret forretningsordenen for Dem .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea (Verts/ALE).">
Jeg m have misforstet Dem , og s vil jeg ikke insistere . Mange tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden.">
Under sprgetiden til Kommissionen kan hvert medlem stille to tillgssprgsml ud over de sprgsml , det har stillet , og under sprgetiden til Rdet , kan det stille et tillgssprgsml .
Jeg kan godt forst , at De ikke lser forretningsordenen indgende , det chokerer mig ikke , men derfor minder jeg Dem naturligvis om den .
<SPEAKER ID=283 NAME="De Miguel">
Hr. formand , med al respekt for hr . Carnero og fru Cerdeira m jeg sige , at Rdet ikke er i stand til at besvare Deres sprgsml af to rsager : for det frste fordi Rdet ikke har for vane at kommentere artikler i medierne , og for det andet fordi sprgsmlet ikke hrer ind under Rdets kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero (PSE).">
Hr. formand , kan jeg udlede af hr. de Miguels svar , at Rdet ikke mener , at det har kompetence til at foresl et initiativ mod den forskelsbehandling , som europiske borgere udsttes for p grund af deres seksuelle orientering , og at Rdet derfor mener , at overholdelsen af artikel 13 i Amsterdam-traktaten , artikel 21 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder og Rdets afgrelse af 27. november 2000 om Fllesskabets handlingsprogram for bekmpelse af forskelsbehandling ikke hrer ind under dets kompetenceomrde ?
<P>
Jeg skal erindre Dem om , at der desvrre er mange europiske borgere , der dagligt henvender sig til Parlamentet for at gre opmrksom p den forskelsbehandling , de udsttes for udelukkende p grund af deres seksuelle orientering , og det er naturligvis noget , der bekymrer mig , og jeg mente , at det hrte ind under Rdets kompetenceomrde , ogs i andre tilflde end den konkrete sag , vi taler om i dag .
<SPEAKER ID=285 NAME="De Miguel">
Mange tak , fru Cerdeira , det , jeg siger , er , at det specielle tilflde , som De har nvnt , har en religis dimension og hrer ind under den katolske kirkes kompetenceomrde , ikke Rdets .
Den person , som sprgsmlet drejer sig om , udsttes ikke for nogen form for forskelsbehandling bortset fra de disciplinre foranstaltninger , som den katolske kirke vil trffe over for en katolsk prst , som har valgt en orientering .
<P>
Derfor er dette et sprgsml , som udelukkende vedrrer den katolske religion , og Rdet nsker ikke at udtale sig om det .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez (PSE).">
Hr. formand for Rdet , i et demokratisk system som det , der kendetegner og passer sig for EU , kan ingen religis eller verdslig institution stte sig ud over de grundlggende normer og vrdier , der sikrer borgernes daglige sameksistens .
<P>
Derfor mener jeg , at Rdet er kompetent til at meddele os , hvilke foranstaltninger der vil blive og er ved at blive truffet for at forhindre forskelsbehandling af de mange tusinde borgere i EU , der , fordi de udver deres umistelige ret til at vlge deres seksuelle orientering , bliver forskelsbehandlet eller beskyldt for at vre syge .
Jeg mener , at Rdet er kompetent til ad de relevante kanaler at ppege , at enhver institution br overholde de forskrifter , der , som min kollega Cerdeira har sagt , findes i traktaten og i det charter om grundlggende rettigheder , som Rdet udarbejdede og proklamerede for nylig .
<SPEAKER ID=287 NAME="De Miguel">
Hr. formand , alle det europiske samfunds organer er naturligvis forpligtet af de grundlggende principper om respekt for mennesket og ikke-forskelsbehandling af hvilken som helst grund .
Men jeg mener , at det tilflde , De nvner , vedrrer den katolske kirkes interne disciplin , som Rdet som sagt ikke nsker at blande sig i , fordi det ikke er kompetent til det .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , for det frste synes Rdet at hvde , at det ikke har nogen kompetence , nr det glder de individuelle rettigheder .
Er Rdet sledes inkompetent ?
Jeg vil gerne have et svar p dette sprgsml .
<P>
Vil formandskabet endvidere acceptere , at medlemsstater har en pligt til at fordmme en sdan forskelsbehandling , fordi de har undertegnet rammedirektivet om ligestilling i relation til beskftigelse , som forbyder forskelsbehandling p grund af seksualitet , og som skal vre gennemfrt i national ret inden 2003 ?
<P>
Vil formandskabet endelig handle principielt og fordmme en sdan forskelsbehandling generelt - en forskelsbehandling , som delgger sjlen hos dem , der praktiserer den , svel som hos dem , der tolererer den enten ved deres tavshed eller deres manglende handling ?
<SPEAKER ID=289 NAME="De Miguel">
Hr. formand , svaret er nej .
Rdet agter ikke at trffe nogen foranstaltninger i denne sag .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 11 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0084 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Det spanske formandskab og forbindelserne med Marokko
<P>
P hvilken mde har det spanske formandskab bidraget til at fremme forbindelserne med Marokko ?
<P>
Jeg giver ordet til rdsformanden .
<SPEAKER ID=291 NAME="De Miguel">
Hr. formand , det spanske formandskab glder sig over de gode forbindelser mellem EU og Marokko og er besluttet p at udvikle dem p flere planer , frst og fremmest ved at ivrkstte den associeringsaftale , der trdte i kraft den 1. marts , og som faststter et snvert samarbejde p en rkke omrder , ved at oprette et frihandelsomrde og ved at indlede en politisk dialog , alt sammen ting , der er srligt vigtige for udviklingen af de samlede forbindelser med landet .
<P>
Der er sket fremskridt med mange af aftalens kapitler , og der er oprettet arbejdsgrupper p specifikke omrder .
<P>
Associeringsrdets andet mde , som afholdes i Rabat i dag , den 13. marts 2002 , bliver en glimrende lejlighed til at gennemg arbejdet med gennemfrelsen af aftalen og fastlgge perspektiverne for det fremtidige arbejde .
Formandskabet vil ogs benytte lejligheden til at bringe forskellige politiske sprgsml p bane , f.eks. menneskerettighedssituationen i Marokko og Vestsahara .
Mdet giver ogs mulighed for at analysere , p hvilken mde og med hvilke midler forbindelserne mellem EU og Marokko kan styrkes med henblik p forberedelsen af det tredje associeringsmde mellem EU og Marokko , der i princippet skal finde sted under dansk formandskab i andet halvr 2002 , da det sidste mde fandt sted i oktober 2001 .
<P>
Desuden har de landbrugsforhandlinger , som Kommissionen frer med Marokko , og som blev indledt i januar i r , til forml at liberalisere EU ' s og Marokkos handel med landbrugsprodukter yderligere .
I henhold til associeringsaftalen vil de blive genoptaget sidelbende med associeringsrdet den 14. marts , og de vil i princippet blive afsluttet senest ved udgangen af 2002 .
<P>
Formandskabet p sin side sttter fortsat Marokkos indsats for det regionale og subregionale samarbejde og ligeledes Den Arabiske Maghreb-Union og Agadir-processen .
Sidstnvnte har til forml at oprette et frihandelsomrde , indledningsvis mellem Marokko , Egypten , Jordan og Tunesien , selv om ogs andre lande i regionen , der har indget en associeringsaftale med EU , vil f adgang til det .
<P>
Endelig fortstter formandskabet dialogen og samarbejdet med Marokko om migrationspolitik , herunder ulovlig indvandring , bl.a. for p en sammenhngende mde at ivrkstte den handlingsplan for Marokko , som Rdet vedtog i oktober 1999 .
Planen omfatter social og konomisk udvikling , integration af marokkanske statsborgere , der opholder sig lovligt i medlemsstaterne , styring af migrationsstrmmene og respekt for retten til asyl .
Der er ved at blive ivrksat nogle projekter om flles udvikling p samfundskonomisk plan , om marokkanske samfundsgruppers leve- og arbejdsvilkr i EU , om styring af grnsekontrol og ogs om sttte til bekmpelse af ulovlig indvandring .
<P>
I gr holdt arbejdsgruppen om sociale anliggender og migration et mde i Rabat , og i lbet af dette halvr vil der blive gennemfrt hringer med henblik p forhandlingerne om en tilbagetagelsesaftale mellem EU og Marokko .
<P>
Hvad angr fiskeri , ved Rdet , hvor vigtige forbindelserne mellem Kongeriget Marokko og Den Europiske Union p dette omrde altid har vret .
Formandskabet vil ikke sky nogen anstrengelser for , at disse ttte forbindelser kan opretholdes i et gunstigt samarbejde mellem de to parter .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , dette svar er i virkeligheden oplsningen af en mdedagsorden , men politisk set mener jeg ikke , at det har nogen interesse , og det er meget skuffende , nr sprgsmlet var , p hvilken mde det spanske formandskab vil bidrage til at fremme forbindelserne med Marokko .
Hr. formand , De har ikke sagt noget vsentligt .
Denne model for mder ville kunne bruges p mange lande .
<P>
Vr venlig ikke at svare mig med en dagsorden .
Fortl mig , hvilke ml , hvilke prioriteter det spanske formandskab har i forbindelse med Marokko .
Noget , som vi kan forst som et ml eller en prioritet , og ikke en mdedagsorden , som jeg desuden frygter ikke nr lngere end til den sdvanlige snak .
<SPEAKER ID=293 NAME="De Miguel">
Jeg beklager , at medlemmet kun har registreret mdedatoerne og ikke indholdet , men jeg skal gentage det for hende . Netop i gr , den 12 .
, i dag , den 13 .
, og i morgen , den 14 . , er der tre mder , som formandskabet har planlagt , og som drejer sig om de tre store prioriteter for Marokkos forbindelser med EU .
<P>
I gr holdt gruppen om migration mde for at tale om det vigtigste emne , nemlig sprgsmlene om migrationer fra Marokko til EU og om situationen for de marokkanske indvandrere i Europa , og for at forsge at hjlpe Marokko med dette meget alvorlige udvandringsproblem , som landet lider under .
<P>
I dag mdes associeringsudvalget for at behandle alle de politiske sprgsml vedrrende det samlede samarbejde med Marokko , ikke bare det konomiske , men ogs det politiske , og for at tale om alle projekterne inden for rammerne af associeringen og associerings- og samarbejdsaftalen , som er det grundlggende instrument for forbindelsen mellem EU og Marokko .
<P>
Og i morgen holder det udvalg , der undersger al Marokkos landbrugseksport til Unionen , mde i Bruxelles . Det , Marokko prioriterer hjest , er at kunne eksportere sine landbrugsprodukter til EU .
<P>
Hvis medlemmet synes , at det er lidt , s har jeg ikke mere at sige , hr. formand .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 12 af Jonas Sjstedt ( H-0085 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU ' s ekportsttte til landbrugsprodukter
<P>
EU bruger rligt omtrent fem milliarder euro p sttte til eksport af egne landbrugsprodukter .
Denne sttte skader alvorligt andre landes , ikke mindst udviklingslandenes , muligheder for at gre sig gldende p landbrugsmarkederne .
Revisionsretten har tillige gjort opmrksom p , at udgifterne ikke kontrolleres p tilfredsstillende mde .
I WTO er EU ' s sttte blevet mdt med kraftig kritik , og i konklusionerne fra WTO-mdet i Qatar hedder det , at sttten br undersges .
Hvordan ser EU ' s planer ud om lidt efter lidt at nedskre / afskaffe sttten i de kommende r ?
<P>
Jeg giver ordet til rdsformanden .
<SPEAKER ID=295 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Rdet vil understrege over for medlemmet , at det , hvad angr handelssamkvemmet med udviklingslandene , er vrd at huske p , at EU er verdens nststrste eksportr og strste importr af landbrugsprodukter , og isr at vi er langt den strste importr af landbrugsprodukter fra udviklingslandene .
<P>
EU alene importerer flere landbrugsprodukter fra udviklingslande end USA , Canada , Japan , Australien og New Zealand tilsammen .
Mellem 1997 og 1999 importerede EU landbrugsprodukter fra udviklingslande for mere end 35 milliarder euro om ret , i de fleste tilflde uden og i ganske f tilflde med meget lav importtold .
<P>
Unionen har faktisk en meget aktiv politik til fordel for disse lande , og srligt gennem to vigtige programmer , som har til forml at fremme udviklingslandenes eksport til Unionen .
Det ene er den generelle prferenceordning og det andet er det velkendte Alt undtagen vben-initiativ ( EBA ) .
<P>
Rdet minder om , at der desuden inden for rammerne af WTO - som bestr af 144 medlemslande , hvoraf strstedelen er udviklingslande - blev indget en landbrugsaftale i henhold til Marrakech-aftalerne fra 1994 , som bl.a. har til forml at nedbringe den sttte , der skaber konkurrenceforvridning p verdensmarkederne .
<P>
For nylig , i november 2001 , blev der som et led i den udviklingscyklus , der blev indledt med Doha-erklringen , fastsat et ml om at begrnse disse handelsforvridninger yderligere og samtidig hjlpe udviklingslandene til at f et strre udbytte ud af den internationale handel .
<P>
Inden for rammerne af disse nye multilaterale handelsforhandlinger har Unionen givet tilsagn om at bidrage til , at der inden den 1. januar 2005 indgs en afbalanceret multilateral aftale , som er til gavn for alle parter .
Fllesskabets holdning bestr i yderligere at begrnse eksportsttten , f.eks. eksportkreditterne , statslige handelsvirksomheder eller andre former for eksportmonopoler , der udnytter et marked til at sttte et andet , og ligeledes visse former for fdevarepraksis , hvis egentlige ml er at fjerne overproduktion , bne markeder og afskaffe konkurrencen p markederne .
<P>
Rdet har endnu ikke modtaget forslag fra Kommissionen , der , som Parlamentet ved , frer den flles handelspolitik p egen hnd , men nr de foreligger , vil Rdet analysere dem i henhold til disse retningslinjer , som Kommissionen i vrigt er enig i .
Derfor er der ingen risiko for , at der er uoverensstemmelse mellem Rdet og Kommissionen i bestrbelserne p at n mlet om at give udviklingslandene strre fordele , s de eksporterer til Unionens markeder .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Jeg takker rdsformanden for det fyldestgrende svar .
Jeg mener , at disse store eksportsttteordninger i grunden er usolidariske og delgger landbrugsmarkederne i store dele af den tredje verden .
En retfrdig handelspolitik kan kun ns , hvis sttteordningerne afskaffes .
<P>
Jeg har yderligere to sprgsml .
Det frste drejer sig om den omfattende svindel med eksportsttteordninger , som bl.a. Revisionsretten har ppeget .
Hvilke foranstaltninger er truffet for at komme svindelen til livs ?
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om , hvorvidt jeg ud fra formandskabets redegrelse kan g ud fra , at det spanske formandskab , nr Kommissionen har fremlagt sit forslag , vil sttte de kraftige nedgange i eksportsttteordningerne .
<SPEAKER ID=297 NAME="De Miguel">
Jeg mener , at EU - bde i Kommissionen , OLAF og Europa-Parlamentet - ved kontrol af alle Unionens udgifter har instrumenter nok til at kontrollere svig , og jeg forestiller mig naturligvis , at svig i fremtiden vil blive behandlet lige s hrdt og strengt , som det er blevet det hidtil .
<P>
Hvad angr afskaffelse af eksportsttte , kan jeg ikke give Dem et svar p formandskabets vegne , for det vil vre Rdet , der har svaret .
Jeg kan fortlle Dem , at Spanien er imod importsttte , men Rdets formandskab skal naturligvis give udtryk for hele Rdets holdning , og den kan jeg ikke forelgge nu , for vi har endnu ikke noget forslag fra Kommissionen , og medlemsstaterne har endnu ikke udtalt sig om sprgsmlet .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Der gres forsg p at ndre ordningen med den sttte , som hidtil er blevet ydet inden for rammerne af GATT-aftalerne , og hvis den ndres , vil det g ud over landbrugsprodukterne og de middelfattige landmnds indtgt .
Jeg m gre opmrksom p , hvilket er vigtigt at tage i betragtning , at 80 % af sttten gr til 20 % af bedrifterne , og p grundlag af MacSharry-betnkningen har det lnge vret kendt , at den sttte , som landmndene fr , isr i de sydlige lande , br ges , for at deres produkter kan dkke EU ' s behov , idet EU er i underskud heraf og importerer over 70 % af produkter som bomuld , tobak , olivenolie , frugt og grntsager m.m. For det andet er disse produkter af fremragende kvalitet og til gavn for forbrugerne i EU .
<P>
Da jeg ikke fik noget svar , og Rdet endnu ikke har taget stilling , som der blev sagt , vil jeg gerne sprge : Vil Rdet under alle omstndigheder p grundlag af konklusionerne fra topmdet i Qatar acceptere , at sttten afskaffes , og vil det i bekrftende fald tage hensyn til , at vi i lande som Grkenland og andre sydeuropiske lande vil opleve , at landmndene forlader deres erhverv med alle de konsekvenser , det vil f , de sm og mellemstore landmnd vil blive revet op med rdder , arbejdslsheden vil vokse , ligesom det vil f konsekvenser for miljet ?
<SPEAKER ID=299 NAME="De Miguel">
Det er meget svrt for rdsformanden at forudsige , hvordan debatten ( som givetvis bliver en af Unionens mest ophedede debatter i de kommende mneder ) om hverken mere eller mindre end reformen af den flles landbrugspolitik vil forlbe , for sprgsmlet om landbrugssttten er netop et centralt emne i debatten .
<P>
Jeg vil anmode medlemmet om at vre tlmodig og vente til juli , hvor Kommissionen vil stille et forslag til ndring p mellemlang sigt af den flles landbrugspolitik i overensstemmelse med de finansielle overslag og den aftale , som blev indget i Berlin i 2000 .
P det tidspunkt vil der foreligge et forslag fra Kommissionen , debatten vil blive indledt i Rdet , og jeg er ikke spor i tvivl om , at Europa-Parlamentet meget hurtigt vil udtale sig om hele problematikken og have et indgende kendskab til den omfattende reform af landbrugspolitikken .
Derfor vil dette eller det kommende formandskab f mange muligheder for at udtale sig om disse ting .
<P>
Jeg beklager , at jeg ikke kan fortlle Dem noget nu , men der er ingen konkrete planer .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Jeg vil minde medlemmerne om , at sprgetiden er til konkrete sprgsml , ikke til generelle debatter .
Disse finder sted p andre tidspunkter , p en anden mde og med meget mere tid til rdighed .
Under sprgetiden er der kun t minut til sprgsmlet og t minut til svaret .
Jeg tnker ikke p noget bestemt medlem , s ingen skal fle sig truffet , det er en generel pmindelse til alle .
<SPEAKER ID=302 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg gr i gang med at svare .
Den 12. februar 2002 gennemgik kofin-Rdet Tysklands og Portugals opdaterede stabilitetsprogrammer .
I den forbindelse gennemgik Rdet ligeledes Kommissionens henstillinger om indledningsvis - alts i henhold til den bermte varslingsmetode - at advare de pgldende medlemsstater , s de kunne forebygge et uforholdsmssigt stort offentligt underskud .
<P>
Som flge af de betnkeligheder , der kom til udtryk i Kommissionens henstillinger om forvrring af deres underskud , forpligtede bde den tyske og den portugisiske regering sig til at sikre , at referencevrdien p 3 % af BNP for det offentlige underskud ikke ville blive overskredet i 2002 .
De forpligtede sig ogs til nje at overvge den budgetmssige udvikling i 2002 og til at undg enhver foranstaltning , som kan forvrre budgetunderskuddet , og naturligvis til at gre den ndvendige indsats for senest i 2004 igen at f en budgetsaldo tt p balance for Tysklands vedkommende og i balance for Portugals vedkommende .
<P>
Rdet og Kommissionen har vurderet , at disse tilsagn fra den tyske og den portugisiske regerings side imdekommer substansen i de betnkeligheder , som Kommissionen gav udtryk for i sine henstillinger om ivrksttelse af varslingssystemet .
Derfor har Rdet forkastet Kommissionens henstillinger og valgt at afslutte proceduren .
Rdets motiver kom til udtryk i to erklringer om disse to staters budgetsituation , som blev offentliggjort .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus (PPE-DE).">
Tak til det spanske formandskab for svaret .
Jeg har endnu nogle sprgsml .
<P>
Mener formandskabet , at det er positivt , at Kommissionen og Rdet er kommet frem til forskellige konklusioner vedrrende Portugals og Tysklands budgetunderskud ?
Er det godt , at der er foretaget forskellige bedmmelser ?
<P>
Hvordan ser det spanske formandskab p den advarsel , som for nogle r siden blev givet til Irland i forbindelse med skattesnkningerne i landet for at indfri de konkrete valglfter fra landets regering ?
Var det en korrekt advarsel i forhold til den mde , hvorp Portugal og Tyskland behandles ?
<P>
Hvordan ser De p stabilitetspagtens trovrdighed i lyset af , at euroen er svkket som global valuta ikke mindst i forhold til dollaren , hvor den er faldet fra 1,30 til 0,90 ?
<P>
Hr. rdsformand , mener De , at denne beslutning vil skabe prcedens ?
<SPEAKER ID=304 NAME="De Miguel">
Hr. formand , for det frste er den afgrelse , som Rdet har truffet , naturligvis ikke skadelig .
Rdet ville ikke have truffet en skadelig afgrelse med fuldt overlg .
Det er utnkeligt .
Rdet trffer kun afgrelser , nr det mener , at de er til gavn for Unionen og dens medlemsstater .
<P>
Og hvad angr den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem Kommissionen og Rdet , vil jeg blot sige til Dem , at Kommissionen fuldt ud opfyldte sin pligt i henhold til traktaterne til at overvge stabilitetspagten og til at foresl Rdet , at varslingssystemet blev ivrksat , og Rdet udvede sit ansvar , da det i forbindelse med henstillingen fra Kommissionen enstemmigt besluttede , at det var p sin plads at trffe den afgrelse , som det traf , i betragtning af de berrte staters klare garantier og tilsagn .
<P>
De siger til mig , at jeg skal sammenligne den afgrelse , der blev truffet i Irlands tilflde , med den , der blev truffet i Tysklands og Portugals tilflde .
I Irlands tilflde traf Rdet den afgrelse , som det fandt hensigtsmssig - og jeg kan forestille mig , at det tog de specifikke overvejelser i betragtning - og i Portugals og Tysklands tilflde traf det en anden afgrelse , fordi det ogs fandt den hensigtsmssig .
Det vil sige , at Rdets bedmmelse med hensyn til henstillinger til lande , som kan risikere ikke at opfylde stabilitetspagten , er helt suvern , og Rdet trffer i de enkelte tilflde sin afgrelse ud fra omstndighederne , og det irske tilflde var naturligvis ikke det samme som det portugisiske eller det tyske .
I det portugisiske og det tyske tilflde har man fet nogle garantier , som er blevet vurderet ens af alle Rdets medlemmer , og derfor har det suvernt truffet sin afgrelse i overensstemmelse med dets befjelser og ansvar .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden.">
Jeg skal sige til Dem , at flere medlemmer har anmodet om ordet for at stille tillgssprgsml , men jeg kan kun give ordet til to medlemmer til i den rkkeflge , som de har anmodet om ordet . Jeg giver frst ordet til hr .
Tannock og dernst til hr . Fatuzzo .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock (PPE-DE).">
Den helhedsorienterede monetre politik og flles valuta vil uundgeligt fre til , at direkte udenlandske investeringer vil strmme til den medlemsstat , der har den laveste indkomst og de laveste selskabsskatter .
Hvor lnge vil det vare , inden der vil blive stillet krav om en alvorlig skatteharmonisering i Euroland ?
Og hvor lnge vil det vare , inden det nuvrende EU-budget - som har et loft p 1,27 % af medlemsstaternes BNP - anses for at vre utilstrkkeligt til at stabilisere et flles valutaomrde , isr efter det forestende udvidelsesprogram , som formentlig vil blive indledt inden 2004 , og navnlig hvis der sker et asymmetrisk chok i en af medlemsstaterne , hvor der er behov for en central EU-fond til at hjlpe den ud af vanskelighederne ?
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden.">
De ved godt , at sprgsmlene skal vre s konkrete og supplerende som muligt .
De sprgsml , som De stiller , str naturligvis i forbindelse med hinanden , men det er op til rdsformanden , om han vil besvare sprgsmlene under t .
<SPEAKER ID=308 NAME="De Miguel">
Det er klart , at Unionen tragter efter skatteharmonisering , ikke bare i Euroland , men i hele Unionen - for det vedrrer ogs det land , De kommer fra - men jeg tror , at De ved , at der skal vre enighed om det sprgsml , og at der langsomt sker fremskridt , men der sker fremskridt , og derfor agter kofin-Rdet at fortstte arbejdet med skatteharmonisering i Unionen , og jeg hber , at denne harmonisering opns til glde for ikke bare eurozonen , men hele Unionen .

<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Ved rdsformanden , om det , som den italienske ministerprsident Berlusconi og finansministeren Tremonti har udtalt , er rigtigt , nemlig at de i 2001 , da de dannede regering efter de foregende centrum-venstreregeringer , fandt et hul i budgettet p 8.550 millioner euro , som de tidligere regeringer havde skjult , og som var kommet frem i lyset efter den nuvrende regerings kontrol ?
Er det rigtigt ?
Ved De noget om det ?
<SPEAKER ID=310 NAME="De Miguel">
Hr. formand , dette sprgsml hrer ikke ind under Rdets kompetenceomrde , og derfor kan jeg ikke svare p det .
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden.">
Vi vil stille rdsformanden et sidste sprgsml , for han er ndt til at g kl . 19 for ikke at komme for sent til sit fly .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 14 af Raimon Obiols i Germ ( H-0090 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Barcelona-processen og dens perspektiver
<P>
Den 24. januar i r betegnede Rdets formandskab over for Udvalget om Udenrigsanliggender situationen omkring Barcelona-processen som foruroligende ud fra svel et konomisk som politisk synspunkt .
<P>
I de seneste dage er der ligeledes fremkommet erklringer fra den franske udenrigsminister , Hubert Vdrine , som p den rlige EuroMeSCo-konference den 31. januar udtalte , at Barcelona-processen stod over for enorme sociopolitiske blokeringer , og at den mske var ivrksat med et lidt utopisk eller alt for globalt sigte .
<P>
Er det efter formandskabets opfattelse ndvendigt at skrue forventningerne til Barcelona-processen ned og lgge en dmper p den politiske vilje , eller mener det tvrtimod , at Euro-Middelhavs-partnerskabet skal st verst p den politiske prioriteringsliste , navnlig efter den 11. september ?
<P>
Kan formandskabet gre rede for nogle af de konkrete forslag , det vil forelgge p den kommende Euro-Middelhavs-konference i Valencia ?
<P>
Hvilke mekanismer og institutioner br efter formandskabets opfattelse styrkes eller oprettes for at stte gang i en flles beslutningstagningsproces blandt Middelhavs-partnerne ?
<P>
Hvad mener formandskabet om forslaget om at komme videre i Euro-Middelhavs-processen ved hjlp af et styrket samarbejde ?
<P>
Jeg giver ordet til hr. de Miguel .
<SPEAKER ID=313 NAME="De Miguel">
Hr. formand , formandskabet har stttet bestrbelserne p at udvikle Barcelona-processen lige fra begyndelsen .
I den nye internationale sammenhng som flge af begivenhederne den 11. september fandt Det Europiske Rd i Gent den 19. og 20. oktober sidste r det absolut ndvendigt at fremme dialogen mellem vores civilisationer og den arabiske og muslimske verdens civilisation som ligevrdige partnere , navnlig som led i Barcelona-processen .
Derfor er der en srlig opmrksomhed p det aspekt .
<P>
Som flge heraf er intensiveringen af Barcelona-processens aktiviteter faktisk en prioritet for det spanske formandskab , der agter at gre Euro-Middelhavsudenrigsministermdet , som afholdes den 22. og 23. april i Valencia , til en succes .
Med henblik p mdet vil en mission , som har til opgave at forberede mdet , besge Maghreblandene fra den 18. til den 22. februar , og p nuvrende tidspunkt er nsten alle forberedelserne gjort for at behandle alle sprgsml i de tre store pakker med politiske , konomiske og sociokulturelle emner og for at tilrettelgge alle disse emner , s der kan opns konkrete aftaler p ministermdet i Valencia .
Jeg vil ogs sige til Dem , at vi indtil videre har fet nsten enslydende svar fra alle landene i Barcelona-processen om , at de vil mde op i Valencia .
<P>
I betragtning af de aktuelle vanskeligheder med fredsprocessen i Mellemsten mener jeg , at det , at alle delegationerne har meddelt , at de vil deltage i Valencia , er et tegn p samarbejdsvilje og et nske om at udnytte den mulighed , som Rdet i Barcelona giver , p trods af de vanskeligheder , som den arabiske side og Staten Israel har med fredsprocessen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ (PSE).">
Hr. formand , jeg nsker ikke , at rdsformanden kommer for sent til sit fly p grund af mit indlg .
I lyset af hans svar vil jeg derfor lave mit sprgsml om til to meget konkrete sprgsml .
Det frste drejer sig om formandskabets forslag om en Euro-Middelhavsudviklingsbank .
Er formandskabet i stand til at garantere dette forslags gennemfrelse , eller vil vi vre ndt til at stille os tilfreds med en simpel rkke faciliteter eller med et lfte om optimering af Meda-programmerne ?
<P>
Det andet sprgsml , som ogs er meget konkret , vedrrer tilstedevrelsen i Valencia , ikke s meget af middelhavstredjelandene , men af Unionens medlemsstaters udenrigsministre .
Kan De , hr. formand for Rdet , garantere , at der ikke sker en gentagelse af skandalen ved den sidste Euro-Middelhavskonference , hvor kun fire ud af 15 mulige udenrigsministre fra medlemsstaterne deltog ?
<SPEAKER ID=315 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg vil allerfrst bede Dem undskylde .
Det er rigtigt , at jeg skal n et fly , men det er ogs rigtigt , at sprgetiden til Rdet i henhold til forretningsordenen slutter kl .
19 prcis , og jeg vil derfor sige til Dem , at jeg meget gerne ville fortstte lngere , men at jeg ikke kan .
Jeg vil i hvert fald sige , at formandskabet er her s lnge , som forretningsordenen foreskriver .
<P>
Men samtidig vil jeg meget gerne besvare hr . Obiols ' sprgsml , for jeg synes , at de to sprgsml er meget relevante .
Isr det andet , og det er pinligt for os .
<P>
Vi lgger vgt p , at ministrene fra de associerede middelhavslande , de arabiske lande og Israel deltager , og De har mindet os om , hvor skamfulde vi blev sidste r , da kun fire ud af EU ' s 15 ministre mdte op .
<P>
Hr . Obiols kan nok forestille sig , hvor meget det forhold bekymrede Spanien p det tidspunkt , for Spanien var et af de lande , der var reprsenteret p ministerplan , og hvor meget det bekymrer Spanien som formandskab , og derfor har vi taget alle de ndvendige skridt over for alle ministrene og gentaget for dem ved forskellige lejligheder , at det ved et ministermde som dette , der er et vigtigt mde for revisionen af Barcelona-processen , er helt afgrende , at Unionens udenrigsministre er fysisk til stede .
<P>
Ministrene fra alle EU ' s lande har forsikret os om , at de vil vre i Valencia i de dage .
Jeg hber , at jeg eller udenrigsminister Piqu under den redegrelse for resultatet af mdet , som vil blive givet i mdeperioden umiddelbart efter mdet eller i den efterflgende mdeperiode , kan sige , at der var stor deltagelse , for hvis det ikke er tilfldet , vil det vre ndvendigt , at vi gransker vores samvittighed .
Det ville vre noget , som selve Europa-Parlamentet mtte vlge at gre EU ' s regeringer opmrksom p .
<P>
Hvad angr Euro-Middelhavsudviklingsbanken , er jeg ikke i stand til p nuvrende tidspunkt at forelgge Dem en endelig lsning .
Men jeg kan fortlle Dem , at Unionens formandskab , srligt rdsformanden , hr . Aznar , i disse dage meget aktivt har forsgt p hjeste plan at afslutte de kapitalrunder , vi har haft , og finde en tilfredsstillende lsning .
<P>
Alt peger p , at der i Barcelona kan blive indget en aftale om en lsning , der , som det er blevet sagt fra starten , vil best i , at der oprettes et datterselskab til Den Europiske Investeringsbank ( EIB ) , som er uafhngigt , og som desuden udvikler sig , det vil sige , at det begynder i en form og med nogle befjelser , der vil blive udvidet med tiden , sledes at det udbygges lbende og til sidst bliver et mere ambitist organ end det , man kunne blive enige om til at begynde med .
Jeg tror oprigtigt talt , at det er meget sandsynligt , at vi fr en lsning p sprgsmlet i Barcelona , for vi ville meget gerne kunne prsentere den p det ministermde , der finder sted i Valencia i forbindelse med Barcelona-processen .
<SPEAKER ID=316 NAME="Formanden.">
Rdsformanden har altid vret her til det sidste , og i dag har han meddelt mig , at han er ndt til at g kl . 19 .
Flere medlemmer har frafaldet ordet , men der er et indlg til forretningsordenen , og jeg vil sige til rdsformanden , at han roligt kan g .
Jeg tager mig af indlgget til forretningsordenen .
<P>
Jeg giver ordet til hr . MacCormick , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick (Verts/ALE).">
Jeg vil meget kort sige , at det sprgsml , jeg havde p dagsordenen i dag , er blevet besvaret af hr. de Miguel i et yderst hfligt , hjlpsomt og venligt brev til mig , som jeg har modtaget her til eftermiddag .
Jeg vil gerne takke ham mange gange for det og udtale , hvor hjt min vlger vil vrdstte dette .
<SPEAKER ID=318 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg havde naturligvis et skriftligt sprgsml fra hr . MacCormick , som jeg nskede at svare p , men da jeg ogs havde et brev fra ham , skyndte jeg mig at besvare det skriftligt i mindste detalje , og jeg har srget for , at han modtog det i dag .
Mit skriftlige svar er naturligvis meget mere uddybende end det svar , jeg kunne have givet ham mundtligt her .
Jeg takker hr . MacCormick for , at han har anerkendt det og takket mig for det .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden.">
Jeg lyknsker rdsformanden og hr . MacCormick med deres glimrende og fleksible forbindelse .
Jeg forventede ikke , at indlgget til forretningsordenen ville vre s konstruktivt .
<P>
God rejse , hr. formand for Rdet .
<P>
Hr . Ripoll ville ogs sige noget , men jeg formoder , at han frafalder ordet p grund af tiden .
Vil De fremkomme med en erklring ?
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at det glder mig , at hr .
MacCormick har modtaget svaret , men jeg mener , at det ville have vret hensigtsmssigt , hvis vi , fr der blev stillet et sprgsml af denne art , i betragtning af den skade , det forrsager p det vigtige turistomrde i Europa , som Balearerne er , med vilkrlige erklringer , havde haft mulighed for at stille et sprgsml , for jeg tror , at det eneste , den person , som hr . MacCormick reprsenterer , var ude efter , var en erstatning , og eftersom det britiske selskab , der tog sig af rejsen , ikke betalte hende , forsger hun at f den spanske stat til at gre det med nogle skader p vores image , som efter min mening er helt urimelige .
<SPEAKER ID=321 NAME="Formanden.">
P grund af tiden kan vi , som De nok kan forst , ikke g videre med denne sag , men De vil givetvis forklare det meget godt for offentligheden p Balearerne .
<P>
Jeg beklager , at vi ikke har mere tid , men sdan er det .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 15-33 skriftligt
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0060 / 2002 af Lipietz for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om supplerende tilsyn med kreditinstitutter , forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ndring af Rdets direktiv 73 / 239 / EF , 79 / 267 / EF , 92 / 49 / EF , 92 / 96 / EF , 93 / 6 / EF og 93 / 22 / EF samt Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 98 / 78 / EF og 2000 / 12 / EF ( KOM ( 2001 ) 213 - C5-0159 / 2001 - 2001 / 0095 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0069 / 2002 af Goebbels for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om insiderhandel og kursmanipulation ( markedsmisbrug ) ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2001 ) 281 - C5-0262 / 2001 - 2001 / 0118 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0072 / 2002 af Huhne for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om det prospekt , der skal offentliggres , nr vrdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omstning ( KOM ( 2001 ) 280 - C5-0263 / 2001 - 2001 / 0117 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , de betnkninger , som vi behandler i dag , viser , at den ufravigelige mlstning om at sikre gennemsigtighed og stor benhed p finansmarkederne risikerer at komme i konflikt med andre og lige s ndvendige krav , f.eks. kravet om ikke at overbebyrde de sm virksomheder med alt for store administrative udgifter .
<P>
Ordfrerne og Udvalget om konomi og Valutasprgsml har efter min mening gjort et godt stykke arbejde , og de er net frem til en fornuftig balance mellem de forskellige krav , der er tale om . Derfor mener jeg , at Parlamentet br godkende de forslag , der blev vedtaget med et bredt flertal i udvalget .
<P>
Der er nu to sprgsml . Hvad det frste og presserende sprgsml angr , nemlig indfrelsen af det skaldte flles pas , der skal gre det lettere og billigere at rejse kapital i EU , kan man efter min opfattelse kun vre enig i hr .
Huhnes indfaldsvinkel , som blev godkendt i udvalget .
Hvad det andet sprgsml angr , nemlig medlemsstaternes mulighed for ikke at lade direktivets bestemmelser glde for selskaber med en markedskapitalisering p under 350 millioner euro - sdan som ordfreren , hr .
Huhne , foreslr - forener man efter min mening en gennemsigtig information med beskyttelsen af de virksomheder , der ikke er s sm .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg ogs er enig i argumentationen for , at det skal vre muligt for emittenten at vlge den kompetente myndighed , sdan som hr . Huhne foreslr .
Det er et system , der kan give anledning til nogle positive processer , hvor der foretages en sammenligning mellem medlemsstaternes myndigheders praksis .
I sdanne tilflde dukker skrmmebilledet altid op om et race to the bottom , det vil sige en forringelse af kvaliteten .
Jeg tror dog , at vi br have strre tillid til markedernes evne til tvrtimod at udvlge og belnne den bedste praksis .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas (PPE-DE).">
Fru formand , i betragtning af de stadig mere komplekse finansielle instrumenter og den lynhurtig dataudveksling via internettet er det ikke nemt at skelne mellem den faglige brug og misbruget af intern viden .
Derfor har der i Tyskland i de sidste 20 r kun vret rejst 10 anklager , fordi definitionen ikke var entydig nok til at benytte sig af tidskrvende og finansielt belastende retssager .
P linje med Lamfalussy-rapporten og dens parlamentariske svar , von Wogau-betnkningen , gik Udvalget om konomi og Valutasprgsml enstemmigt ind for komitologiproceduren .
<P>
En ny definition af intern viden l os meget p sinde .
Det er en viden , som ikke er tilgngelig for enhver , og som direkte eller indirekte pvirker emittenter af finansielle instrumenter .
Hvis denne viden blev offentligt tilgngelig , kunne kurserne eller priserne blive pvirket mrkbart .
Der er tale om manipulation , hvis der mlrettet gives forkerte eller vildledende oplysninger om vigtige sagsforhold , og tredjemand direkte eller indirekte kan opn fordele eller gevinster .
Specifikke bestemmelser for journalister kunne vi i vrigt undg . De br ikke behandles anderledes end dem , der gr sig skyldige i markedsmisbrug .
Det er sikret , at pressefriheden under alle omstndigheder ikke bliver begrnset .
<P>
Vi har vedtaget retningslinjer for medlemsstaterne om bekendtgrelsen af sanktioner og andre strafferetlige foranstaltninger .
Vi har vedtaget principper som forslag til Kommissionen om udvelsen af befjelser .
Vi har lavet en liste over de finansielle instrumenter for at sikre , at nye produkter er omfattet af direktivets anvendelsesomrde .
Og vi understreger betydningen af skaldte vandttte skodder som prventiv foranstaltning i kampen mod markedsmisbruget , men vi har dog krvet , at der finder en nje kontrol af disse sted i de pgldende virksomheder .
<P>
Vi var enige om , at der i hver medlemsstat i EU skal udpeges en enkelt ansvarlig myndighed for at effektivisere kontrollen .
Den skal samle forskellige kompetencer fra andre nationale myndigheder og samarbejde tt med myndigheder fra andre stater , som er struktureret p lignende mde .
Jeg betragter det som en stor succes , at der er enighed i Parlamentet , Kommissionen og Rdet om de fleste af disse forslag . Det kan vi i hj grad takke ordfreren , hr .
Goebbels , for . Som skyggeordfrer for de kristelige demokrater nsker jeg ham tillykke med hans evne til at n frem til gode kompromiser , hvor der er mulighed for at integrere vores forskellig forslag .
<P>
Det reviderede direktiv , som nu foreligger , og som ogs er gearet til den nye udvikling , br kunne medfre en strre konsistens p de finansielle markeder i Europa og i sidste ende strre tillid fra investorernes side , hvilket er et godt perspektiv for et udprget flsomt omrde af vores globaliserede konomi !
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl (PSE).">
Fru formand , hr. ordfrer , blot fordi vi i Udvalget om konomi og Valutasprgsml har stemt for Deres betnkning - jeg taler om Huhne-betnkningen - s betyder det dog lang fra , at vi principielt er enige i indholdet .
Vores samarbejdsvilje m heller ikke blive sat for meget p prve .
Jeg vil gerne endnu en gang gentage vores mlstninger , min gruppes mlstninger , som er markedsorienterede og brugervenlige .
Direktivet om vrdipapirprospekter skal gre markedet overskueligt og produkterne gennemsigtige .
Det er vi absolut enige om .
Ogs investorerne har brug for seris information .
Tilflde som Enron eller Maxwell m ikke forekomme .
<P>
Det er klart , at man med direktivet naturligvis ikke kan forhindre svig i forbindelse med vrdipapirprospekter , men dette direktiv og alle de tilhrende mekanismer , som vi allerede har behandlet , og som vi har til rdighed , skal medvirke til , at vi fremover kan vre sikre p kun at skulle tage stilling til primrt serise produkter .
<P>
Mine kritikpunkter til den foreliggende betnkning gr frst og fremmest ud p , at De , hr. ordfrer , kun eller primrt har je for de store investorer .
Men markedet blomster p det private omrde , p omrdet for de mindre investorer , og i forbindelse med de sm og mellemstore virksomheder opstr der desuden ogs en helt anden vifte af yderligere sprgsml .
For de sm og mellemstore virksomheder f.eks. har vi naturligvis brug for et attraktivt kapitalmarked , billige kapitalforhjelser , og strre sikkerhed , ligesom kvalitet for kberne af vrdipapirer skal vre vores primre mlstning .
Desuden er prospektpligten for EU-prospekter p et udvidet anvendelsesomrde absolut ndvendig for gennemsigtigheden p markedet , og det har jeg endnu ikke set i forbindelse med frstebehandlingen .
<P>
Desvrre kunne vi i sprgsmlet om markedskapitaliseringen kun blive enige om 350 millioner euro .
Jeg hber , at der derudover findes endnu strre fleksibilitet i pakken .
Med denne grnsevrdi ville vi ellers i overvejende grad eller helt udelukke de sm og store virksomheder og begrnse direktivets rkkevidde markant .
<P>
Hr. ordfrer , min gruppe vil fortsat deltage konstruktivt i opbygningen af dette direktiv , og det er selvflgelig meget alvorligt ment .
Men det forudstter ogs mere bevgelighed fra Deres side .
Det er det , vores videre velvilje i sidste ende afhnger af i dette sprgsml , og jeg hber , at jeg fr lov at vise min velvilje .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , i morgen stemmer vi om et forslag til direktiv om det prospekt , der skal offentliggres , nr vrdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omstning , og som skal muliggre , at emittenterne kan benytte det samme prospekt overalt i EU .
Kommissionsforslaget er p mange punkter et vrdifuldt skridt fremad .
Det fremgr dog tydeligt ved en nrmere betragtning og af kontakterne fra markedsparterne , at det oprindelige forslag har flere problematiske punkter , der krver ndring .
P grund af min begrnsede taletid kan jeg kun nvne de vigtigste , ndvendige ndringer , som er godkendt af udvalget .
<P>
Emittenterne skal have frie befjelser til at beslutte , hvilken medlemsstats brs eller markeder de vil noteres p .
Der findes mange forskellige vrdipapirtyper , der ikke har markeder i alle medlemsstaterne .
Visse markedssteder har betydelig strre erfaring med bestemte vrdipapirtyper .
Det vil vre bedre for EU-emittenterne , hvis de , som tilfldet er i dag , fortsat kan vlge at f deres prospekt behandlet af de kompetente myndigheder i det land , hvor de udbydes til offentligheden eller optages til notering , i stedet for dr , hvor de har deres vedtgtsmssige domicil .
<P>
De virksomheder , som nsker at forblive i deres hjemland , vil naturligvis ikke kunne drage nytte af disse fllesmarkeder , og i s fald har de ikke brug for dette flles vrdipapirprospekt .
Jeg gr sledes ind for det forslag , hvorefter medlemsstaterne skal have tilladelse til at frafalde kravet om forundersgelse af et prospekt for selskaber under en bestemt trskel , som kun sger optagelse til brsnotering i t land .
Dette vil lette arbejdet specielt i sm og mellemstore virksomheder , men vil naturligvis ogs give dem en mulighed for , nr tiden er inde , at fremskaffe sig et EU-pas for prospekter og ad den vej drage nytte af fllesmarkedet .
<P>
Omkostninger til oversttelser har vret et mrkbart problem , og for at rde bod p virksomheders brsnoteringer i udlandet skal de vre lavere end i dag .
Prospekter om vrdipapirer er ofte meget lange , detaljerede tekster .
Det er fuldt ud tilstrkkeligt , at der udformes et grundlggende prospekt , der kun omfatter et sprog , der sdvanligvis anvendes i de finansielle kredse , og at udelukkende resumet oversttes til vrtslandets sprog .
Dette er en mere overskuelig lsning end Kommissionens oprindelige forslag , og det vil gavne bde emittenterne og investorerne .
<P>
Det rlige obligatoriske godkendelsessystem for grundlggende oplysninger , det skaldte self registration-system , foreslet af Kommissionen , er problematisk .
Takket vre systemet kan virksomheder , som gentagne gange vender tilbage til markedet i flere stater , foretage kapitalanskaffelser uden at ajourfre deres prospekt .
Dette er selvflgelig positivt .
Men udgangspunktet er ikke hensigtsmssigt i de meget almindelige tilflde , hvor finansiering kun ansges n gang eller med flere rs intervaller .
<P>
Jeg vil specielt takke ordfrer Huhne og ogs mine andre kolleger i Udvalget om konomi og Valutasprgsml for et godt og konstruktivt samarbejde .
Vi opnede en bred og afbalanceret enighed om ndringsforslagene .
Jeg hber , at vi ved afstemningen i morgen kan holde os til det aftalte .
En afvigelse fra den kompromislinje , som vi har opnet i udvalget , vil mrkbart vanskeliggre etableringen p de finansielle markeder i EU .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Fru formand , allerfrst vil jeg takke Kommissionen for det udkast til prospekt , som den oprindeligt fremsendte til os .
Jeg mener , at vi kan forbedre denne tekst . Jeg frygter , at Parlamentet skal delgge den , hvis det flger Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og jeg hber , at afstemningen i morgen giver mulighed for at rette mlet ind .
<P>
Vi er alle for en harmonisering af finansmarkederne .
Det er en vigtig mlstning , hvis vi vil n de ml , vi satte os i Lissabon .
Men vi m ikke glemme det , der er sket i USA .
Hvordan kan man undg at tnke p en sag , som man alligevel taler en del om i disse dage , nemlig Enron-sagen , og se , at den manglende gennemsigtighed , de finansielle oplysningers manglende trovrdighed ogs er en af grundene til , at denne situation er opstet ?
<P>
Hvordan kan man undg at tnke p det antal start-ups , der dr hver eneste dag , selv om der daglig fdes nsten lige s mange ?
Vi har brug for et bent finansmarked , som alle har adgang til , et modent , gennemsigtigt , sikkert og sundt marked uden fordrejning af konkurrencen og med beskyttelse af alle , det vil sige , at virksomhederne sikres adgang til finansielle tjenesteydelser for en rimelig pris , men ogs at opsparerne , alle opsparerne , ogs de sm opsparere , beskyttes .
<P>
For at gre dette er der efter min mening to vsentlige principper , som vi skal genetablere i forhold til den tekst , vi har modtaget fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
For det frste har vi brug for en enkel regel for , hvilken myndighed der har ansvaret for at fre tilsyn med prospektet , nemlig reglen om det udstedende selskabs hjemsted .
Det er den grundlggende regel for hele det indre markeds konstruktion , lad os bibeholde den - vi har brug for den .
Vi har brug for en kompetent myndighed med en klart defineret rolle og uden mulighed for at uddelegere ansvaret .
Det var tre ngleelementer om tilsynsmyndigheden .
<P>
Med hensyn til direktivets anvendelsesomrde er der sprgsmlet om de sm og mellemstore virksomheder .
Vi har behov for lige s mange oplysninger om de sm og mellemstore virksomheder som om de store virksomheder .
Og hvis der er mulighed for fleksibilitet , er det mske med hensyn til en faststtelse p rsbasis af oplysningerne om disse virksomheder . Men der kan ikke vre tale om at udelukke de sm og mellemstore virksomheder fra direktivets anvendelsesomrde , for ellers ville det europiske pas ikke have nogen vrdi .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers (PPE-DE).">
Fru formand , hvad finansielle konglomerater angr , vil jeg gerne sttte en rkke af de ndringsforslag , der er vedtaget i udvalget .
Der er brug for en betydelig revision af Kommissionens forslag .
Navnlig bestemmelserne om vsentlige beholdninger er upassende strenge og ville i upassende grad begrnse banker og forsikringsselskaber i at investere i en rkke stamaktier .
Dette er srlig vigtigt i forbindelse med forsikringsselskabers investering af deres pensionsfondsmidler .
Europa-Parlamentet har gjort det meget klart , at investorer br gives adgang til en lang rkke forskellige stamaktier .
Disse bestemmelser vil , som de nu er formuleret , gre det nsten umuligt for et forsikringsselskab eller en bank at investere pensionsfondsmidler i andre penge- og finansieringsinstitutter p grund af de strenge fradragsregler .
Jeg hber derfor , at kompromisforslagene i ndringsforslag 44 , 46 og 48 bliver vedtaget .
Jeg er ikke sikker p , at vi endnu har det helt rigtige svar , men det er klart , at bestemmelserne om vsentlige beholdninger br ndres .
<P>
Hvad artikel 14 angr , hber jeg , at Rdet og Kommissionen vil komme videre med deres drftelser .
Jeg ved , at de er ndt til at strmline den administrative proces for finansielle konglomerater , hvor moderselskabet ligger i et tredjeland .
<P>
Hvad prospekter angr , br Parlamentet flge det eksempel , som udvalget har sat .
Kommissionens forslag anvender en " helhedsorienteret " ramme , der er udformet med henblik p store stamaktieemissioner til de meget forskellige europiske kapitalmarkeder .
Parlamentet br ndre forslaget , sledes at det afspejler disse markeders mangfoldighed .
Permanent autorisation br vre frivillig og ikke obligatorisk .
Bare fordi de bruger det i det amerikanske reguleringssystem , betyder det ikke , at vi br indfre det her .
Som nylige begivenheder kun alt for klart har vist , er det amerikanske reguleringssystem ikke altid et godt system .
<P>
Vi br , som foreslet af udvalget , undtage mindre virksomheder fra dele af forslaget , og det er srlig vigtigt , at vi anerkender , at der er srlige bekymringer med hensyn til mindre virksomheder , og navnlig mindre virksomheder , som kun rejser kapital og gr forretninger i en del af EU .
Vi br bevare det gldende reguleringssystem for de professionelle obligationsmarkeder .
Hvor der er meget sofistikerede markeder - ja , et af de mest succesfuldt integrerede markeder i EU - er der ingen fornuft i at anvende beskyttelsesforanstaltninger , der er udformet med henblik p private investorer , der investerer i stamaktier .
Vi har brug for en vis valgfrihed for emittenter , for ellers vil vi f de samme problemer , vi har haft med det eksisterende prospektdirektiv .
Det er vsentligt , hvis vi virkelig skal integrere markedet for kapitaltilfrsel .
<P>
Hvad markedsmisbrug angr , kan Kommissionens forslag give anledning til alvorlige problemer .
Jeg lyknsker hr . Goebbels for at have beskftiget sig med nogle af dem .
Jeg har stadig nogle bekymringer med hensyn til direktivet .
Der er betydelige problemer med et direktiv , der straffer helt utilsigtet adfrd , og jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil acceptere de undtagelser , som hr . Goebbels foreslr i kompromisndringsforslagene , som er baseret p en undtagelse for acceptabel markedspraksis .
Dette er srlig vigtigt i forbindelse med derivater , hvor anvendelsen af definitionen af intern viden gr det meget vanskeligt at dkke almindelige risici f.eks. i forbindelse med forsyningsafbrydelse eller ny forskning , der afslrer nrmere oplysninger om potentielle nye forsyninger .
Hvis sdan viden jeblikkelig fremstilles som " intern viden " , vil det gre risikoafdkning umulig , og derivatmarkederne vil g i st .
Jeg vil ogs indtrngende opfordre Kommissionen , Rdet og Parlamentet til at se alvorligt p de ndringsforslag , vi har stillet om dette .
<P>
Det er meget vigtigt at genkende " vandttte skodder " , hvor forslaget er blevet ndret fra at vre en lov , der kun kan anvendes p individer , til en lov , der kan anvendes p virksomheder .
Det er meget vigtigt , at vi tilskynder virksomheder til at srge for at begrnse strmmen af intern viden , hvis det overhovedet er muligt , og jeg er ordfreren meget taknemmelig for at have imdekommet de bekymringer , som jeg har udtrykt om dette .
" Vandttte skodder " kan vre nyttige , hvis de hndhves ordentligt .
Vi br tilskynde virksomhederne til at gre brug af dem og til at hndhve dem ordentligt .
<P>
Endelig er det meget vigtigt , at vi har en ordentlig beskyttelse af ytringsfriheden og journalister .
Derfor br der foretages en rkke radikale ndringer i de forslag , hvor der henvises til journalister , der skriver om finansielle anliggender .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg (PSE).">
I forbindelse med topmdet i Barcelona har der vret stor kritik af det langsomme tempo .
Jeg mener , at Parlamentet i dag kan vise , at vi har sat fart i tingene , og at kommissren kan vre tilfreds .
Jeg vil isr komme ind p Lipietz-betnkningen .
Jeg vil gerne lyknske ham med hans betnkning om finansielle konglomerater , som vi har stor erfaring med i Nederlandene .
<P>
Jeg har en rkke generelle bemrkninger .
I Nederlandene har vi lnge kmpet med problemet om tilsyn med dynamiske udviklinger p markedet , som er grnseoverskridende , men ogs sektoroverskridende .
Problemet er , hvordan tilsynet skal tilpasses de dynamiske udviklinger .
I den finansielle servicehandlingsplan har man indtil videre valgt en fremgangsmde om s vidt muligt at strmline reglerne i medlemsstaterne for forskellige tilsynsmyndigheder og s derfra arbejde hen imod lige vilkr for markederne .
Inden for denne pragmatiske fremgangsmde er det rimeligt at lade medlemsstaterne vlge , hvordan de vil indrette deres tilsynsstruktur .
Det er helt klart en forelbig lsning , som ogs har ulemper .
Det er imidlertid vigtigt , at vi tager sigte p den fremtidige lsning , p et fremtidigt tilsyn , som skal finde sted p EU-plan .
Den struktur skal vre mere effektiv , gennemskuelig og mindre decentraliseret for reelt at vre mere effektiv .
Ikke alt kan faststtes i detaljerede regler .
I Nederlandene har vi stor erfaring med en fremgangsmde , hvor den myndighed , som frer tilsynet , har forholdsvis mange diskretionre kompetencer , men det er et problem , hvis det skal godkendes grnseoverskridende for andre medlemsstater med henblik p det store antal eksisterende myndigheder .
Derfor skal vi fre en debat om en strk europisk tilsynsfrer og finde ud af , hvordan det skal fordeles , og om det skal gres i sektorer .
Det er efter min mening uaktuelt , men vi skal undersge , om vi skal skelne funktionelt mellem adfrdstilsyn og forsigtighedstilsyn .
I den forbindelse skal ECB ' s rolle drftes .
Jeg har hrt , at man ogs i de kredse overvejer en mulig rolle ved tilsynet .
Endelig vil jeg gerne foresl , at bde Kommissionen og Parlamentet tager initiativer til en sdan vidtgende debat .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Fru formand , reguleringen af vrdipapirmarkedet br forene to ml : for det frste at give de europiske virksomheder flere muligheder for at f penge p en billigere mde og for det andet at beskytte investorerne .
Jeg mener , at denne forening er opnet i betnkningen om markedsmisbrug , og den er ogs opnet gennem nogle kompromisndringsforslag til direktivet om tilsyn med finansielle konglomerater .
<P>
I betnkningen af hr . Huhne finder jeg desvrre tre angreb p princippet om retlig beskyttelse : de , der vedrrer definitionen af det offentlige udbud , de , der vedrrer valget af den myndighed , som skal fre tilsyn med prospektet , og endelig de , der vedrrer sm og mellemstore virksomheders fritagelse for pligten til at informere .
<P>
Jeg gennemgr det punkt for punkt .
Hvad angr definitionen af det offentlige udbud , foreslr ordfreren , at disse oplysninger leveres til investoren i den sidste fase , det vil sige i fasen umiddelbart inden , kontrakten indgs .
Efter min mening br disse oplysninger stilles til rdighed og offentliggres fra det tidspunkt , hvor investoren anmodes om penge , og det er indlysende , at min lsning , der er sammenfaldende med Kommissionens , ikke udelukker , at der benyttes professionelle investorer til analysen af investeringens muligheder .
<P>
Hvad for det andet angr det foreslede helt frie valg af tilsynsvirksomhed , har jeg i mit tidligere liv vret finansinspektr , og jeg mener ikke , at det er nogen god id , at skatteyderne kan vlge deres finansinspektr , og jeg mener heller ikke , at der er nogen god id , at de finansielle institutioner kan vlge det endelige tilsynsorgan .
Jeg synes , at Kommissionens lsning , som er mere i trd med de tidligere direktiver , er mere fornuftig - den nationale myndighed ved bedst , hvilken national lovgivning der glder , og den skal investoren oplyses om - og navnlig , at den er mindre risikabel , for iden om fuldstndig frihed bner efter min mening op for en konkurrence , et vddelb mellem tilsynsmyndigheder , der gr ud p at snke kravene og tiltrkke investorer , hvilket ville vre til skade for den retlige sikkerhed .
<P>
Hvad angr det sidste punkt , kan jeg ikke vre enig med ordfreren i , at sm og mellemstore virksomheder br fritages , isr nr man tnker p , at sm og mellemstore virksomheder er virksomheder , der har en kapital p 350 millioner pesetas , for det ville svare til at fritage 80 % af de virksomheder , der er noteret p brsen .
<P>
Jeg beklager , at jeg ikke kan tale frdig , jeg vil afslutte dialogen med hr . Huhne , i jeblikket pr. brev og forhbentlig senere mundtligt .
<SPEAKER ID=335 NAME="Bolkestein">
Fru formand , dette er en forhandling under t om tre emner .
Jeg vil gerne indlede med den betnkning , der er udarbejdet af hr . Lipietz .
Jeg vil begynde med at rose ham for den fremragende betnkning .
Han har magtet et forslag , som er bde teknisk kompliceret og konomisk vigtigt .
<P>
Jeg kan derfor acceptere flgende ndringsforslag uden forbehold : ndringsforslag 2 , 3 , 7-10 , ndringsforslag 9 som rettet ved ndringsforslag 50 samt ndringsforslag 18-30 , 35 , 36 , 40 og 42 .
Det er velkomne forbedringer og reelle afklaringer af forslaget .
<P>
P samme mde er der en rkke ndringsforslag , hvis nd jeg kan acceptere .
De gr langt i den rigtige retning , men har brug for lidt raffinering for at undg sammenblanding eller eventuelle indre uoverensstemmelser .
ndringsforslag 6 kunne forbedres ved at kombinere det med elementerne i ndringsforslag 9 for at f et godt st makrokonomiske kriterier til at afgre , hvilke koncerner der er omfattet af direktivet .
ndringsforslag 17 afklarer , hvordan srlige koncernstrukturer omfattes .
Det er ogs en velkommen afklaring , men ordlyden kunne strammes op .
ndringsforslag 31 krver , at Kommissionen skal hre branchen .
Det er jeg enig i .
Men ndringsforslaget forekommer os at vre for begrnset .
Det begrnser hringen til en hndfuld Bruxelles-baserede brancheorganisationer .
Kommissionen nsker en s bred og reprsentativ hring som mulig .
Jeg tror ogs , at Parlamentet vil anse det for ndvendigt .
<P>
ndringsforslag 32-34 , 44 , 46 og 48 sger at ndre det , der br fratrkkes kapitalen for at undg skaldt dobbeltgearing af kapital og kunstig oppustning af en virksomheds kapitalgrundlag .
Jeg er enig med nden i disse ndringsforslag .
20 % -trskelen for forsikringsfradrag synes at vre et godt kompromis .
Den foreslede ordlyd har blot behov for nogle forbedringer for at sikre den overordnede sammenhng i teksten .
Men ndringsforslag 43 , 45 og 47 , som overhovedet ikke er i overensstemmelse med ndringsforslag 44 , 46 og 48 , er derfor ikke acceptable .
<P>
Der er kun nogle f ndringsforslag , som jeg desvrre ikke kan acceptere .
For det frste er der de ndringsforslag , som i betydelig grad begrnser direktivets anvendelsesomrde , nemlig ndringsforslag 4 , 5 , 11 , 12 og 49 .
De vil indsnvre foranstaltningerne til kun at omfatte koncerner med et moderselskab / filialforhold .
Det afspejler ikke virkeligheden .
Der findes koncerner , der er organiseret p en anden mde , og som i s fald ville slippe for tilsyn , f.eks. horisontale kooperative virksomheder eller gensidige koncerner ssom Rabo Bank i Nederlandene eller DG Bank i Tyskland .
Disse ndringsforslag udelukker ogs alle med ttte forbindelser til et konglomerat .
Efter den spanske Banesto-sag ved vi alle , hvor vigtigt det er at medtage sdanne tilflde i vores tilsyn , navnlig hvad angr transaktioner inden for koncernen .
<P>
En anden gruppe af ndringsforslag , som jeg desvrre ikke kan sttte , vedrrer beregningen af kapitalkravet .
Det er ndringsforslag 15 , 16 , 37 og 39 .
Jeg kan acceptere , at man flytter substansen fra bilaget til direktivets lovtekst , men jeg kan ikke g ind for de yderligere omfattende ndringer af definitionen af kapital .
De vil i grundlggende grad underminere vores branches kapitalstandarder .
For det frste ndrer den engelske tekst i ndringsforslag 16 et ord i det oprindelige forslag og bner flgelig dren for accept af alle former for kapital til dkning af risici , uanset denne kapitals kvalitet .
Jeg forstr , at dette er en slfejl - det sker undertiden - men jeg vil gerne have en bekrftelse af , at de franske og tyske tekster , hvor den oprindelige tekst forbliver undret , er den korrekte tekst .
For det andet kan jeg ikke acceptere , at man medtager minoritetsinteresser i koncernkapitalen - det er sidste stning i ndringsforslag 15 - hvis alle koncernens risici ikke ogs er dkket .
<P>
Den tredje gruppe ndringsforslag , som jeg ikke kan g ind for , er de ndringsforslag , som giver vores finansielle koncerner frihed til at vlge , hvordan de vil beregne deres kapitalkrav .
Dette angr ndringsforslag 1 , 13 , 14 , 38 og 51 .
Det er vores offentlige myndigheders rolle og ansvar .
De kan ikke overlade dette til branchen ved selvregulering , og jeg er enig i , at myndighederne br drfte og n til enighed med hver enkelt koncern om , hvordan dets kapitalkrav skal beregnes .
Jeg er sikker p , at vi kan n frem til et acceptabelt kompromis , men jeg beder om Deres forstelse , nr jeg siger , at disse ndringsforslag gr for langt .
<P>
Som konklusion p dette punkt vil jeg sige , at dette er en meget velkommen og stttende betnkning .
Det vil jeg gerne understrege .
Med nogle f undtagelser , som jeg har nvnt , bidrager den virkelig til en hurtig aftale , og jeg har tillid til , at det vil vre muligt at n frem til acceptable kompromiser vedrrende flgende ndringsforslag : 1 , 4 , 5 , 11-16 , 37-39 , 49 og 51 .
Der er gjort fremskridt i Rdet , og en aftale mellem institutionerne ser ud til at vre s godt som nr .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , som er den betnkning , der er udarbejdet af hr . Goebbels , vil jeg gerne indlede med at sige , at der er gjort meget gode fremskridt i denne sag .
Jeg vil starte med at takke ordfreren , hr . Goebbels , mange gange for den store indsats , han har gjort , selv om han har mttet arbejde under et hrdt pres , som vi i vrigt alle gr .
Det er en meget kompliceret og flsom sag , og jeg vil gerne rose , at ordfreren resolut har forsvaret mlet i dette direktiv , som er i betydelig grad at fremme de europiske kapitalmarkeders integritet .
Jeg vil ogs gerne takke den rdgivende ordfrer og medlemmerne af Udvalget om Valutasprgsml for , at de har vret rede til at arbejde s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg ved , at vi alle er enige om , at EU ikke vil have noget at gre med grdige finansielle bedragere .
Vi nsker stabile , gennemsigtige , integrerede og effektive europiske markeder for alle forbrugere og investorer .
Dette direktiv skal bidrage til at ge investorbeskyttelsen og til at gre de europiske kapitalmarkeder mere sikre og mere attraktive i fremtiden .
Det m fordrive de internationale bekymringer , der i de senere r er blevet udtrykt om insiderhandel og kursmanipulation p europiske markeder .
<P>
Jeg er sikker p , at alle medlemmer er klar over , at de seneste begivenheder har vist , hvor vigtige disse sprgsml er .
Det er ikke kun angrebene den 11. september , der har bevist ndvendigheden af en hj grad af markedsbeskyttelse .
Skandaler ssom Enron-sagen , der er blevet nvnt mange gange her i aften , viser klart , at der er behov for regler , der gr markederne mere sikre , og som srger for , at de forbliver fri for misbrug og svig .
Kapitalmarkedernes smidige funktion og offentlighedens tillid til dem er betingelserne for bredygtig konomisk vkst og velstand .
Markedsmisbrug ger omkostningerne for finansieringsselskaber , delgger markedets integritet og afholder investorer fra at investere .
Vi m gre alt for at udrydde det .
Med dette direktiv sikrer vi en hj integritet p markedet , og vi indfrer flles standarder mod markedsmisbrug over hele Europa og gr herved de europiske kapitalmarkeder mere attraktive i fremtiden .
<P>
Kommissionen kan g ind for alle de ndringsforslag , som hr . Goebbels har stillet i sin betnkning , med undtagelse af de ndringsforslag , der yderligere er foreslet af fru Echerer , ndringsforslag 75 og 76 , af hr .
Lehne , ndringsforslag 88 og 89 , og af hr .
Herzog , ndringsforslag 87 .
<P>
Men Kommissionen har stadig sine tvivl med hensyn til ndringsforslag 2 om komitologi .
For det frste er dette ndringsforslag ikke ndvendigt , eftersom Kommissionen allerede har accepteret ndringsforslag 1 , der klart henviser til kommissionsformand Prodis erklring ved Parlamentets sidste mdeperiode den 5. februar og mit brev af 2. oktober 2001 til formanden for konomiudvalget , fru Randzio-Plath .
Desuden understregede jeg under drftelsen af lord Inglewoods betnkning om internationale regnskabsstandarder i mandags endnu en gang vores fulde engagement , nr det glder denne vigtige erklring om gennemfrelse af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser .
<P>
For det andet afspejler ndringsforslaget ikke alle de elementer , som vores institutioner er net til enighed om , og der er nogle forskelle mellem ordlyden i kommissionsformand Prodis erklring og ordlyden i ndringsforslag 2 , der kunne fre til misfortolkninger .
Endvidere - og det er et vigtigt punkt - vil jeg gerne sige til hr . Goebbels , at jeg ikke er sikker p , at de forskellige formuleringer vil blive godkendt af Rdet .
Jeg kan ikke tale for Rdet , men det kan meget vel fre til vanskeligheder , som vi gr klogt i at undg .
Kommissionen ville derfor foretrkke , at vi holder os til , hvad man tidligere er net til enighed om .
<P>
Lad mig klart og utvetydigt udtale , at Kommissionen fuldt ud - og i alle detaljer - vil overholde de forpligtelser , den har indget i sin erklring i plenarforsamlingen svel som i mit eget brev til fru Randzio-Plath .
Sfremt plenarforsamlingen skulle vedtage de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , svel som nogle af de yderligere ndringsforslag , der er stillet til mdet i dag , hber jeg meget strkt , at Rdet ogs kan acceptere teksten , s vi kun fr n hring .
Det ville vre en vsentlig prstation for integrationen af de europiske kapitalmarkeder inden 2005 , som vi gr efter , samt et tegn p tillid til Det Europiske Rd i Barcelona .
Jeg hber , at alle de tilstedevrende medlemmer her og de medlemmer , der stemmer i morgen , vil vre enige og vedtage direktivet .
<P>
Til slut kommer vi til den betnkning , der er udarbejdet af hr . Huhne vedrrende direktivet om prospekter .
M jeg igen indlede med at takke hr . Huhne for hans betnkning .
Der er stillet mange ndringsforslag , og de resulterer i en afklaring af vores forslag .
Der er gjort et godt stykke arbejde med at forbedre ordlyden om eurobonds , som vi i store trk kan g ind for .
Vi kan acceptere 46 ndringsforslag : ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 7-9 , 13 , 18 , 19 , 22-26 , 29 , 30 , 38 , 39 , 41 , 43 , 44-56 , 58-61 , 63 , 64 , 66-72 og 75 , men det kan vre , at vi er ndt til at omformulere dem for at sikre den overordnede sammenhng i teksten .
<P>
Jeg er imidlertid bekymret over nogle af de punkter , som Parlamentet mtte vedtage .
For det frste er jeg bekymret over , at Parlamentet her i klvandet p Enron-skandalen endog kan finde p at svkke de fundamentale betingelser i den gldende EU-lovgivning , det vil sige i den lovgivning , der er gldende nu , nemlig at virksomheder , der nsker at rejse kapital blandt offentligheden , skal offentliggre information i et prospekt , der er godkendt af den kompetente myndighed .
Det er det , ndringsforslag 35 handler om .
Er Europa-Parlamentet virkelig rede til at sttte et ndringsforslag , som frer til , at over 75 % af alle virksomheder , der er registreret i Europa , skal vre i stand til at rejse kapital uden at offentliggre et prospekt ?
Fru Bers kom med det selvsamme argument for lidt siden .
Det ville betyde , at der for nogle EU-markeders vedkommende ville vre tale om , at alle undtagen et par virksomheder ville vre undtaget .
Hvordan forklarer vi dette for de europiske investorer ?
<P>
For Kommissionen har prospektforslaget to ml , nemlig at lette kapitaltilfrslen for europiske emittenter og sikre et passende niveau af investorbeskyttelse .
Begge disse ml er lige vigtige .
Investorbeskyttelse er et punkt , der for ofte er blevet overset i debatten .
<P>
Den anden rsag til bekymring er , at nogle af de stillede ndringsforslag vil fre til mere fragmentering , ikke mindre .
Vi m n frem til noget , der er godt for Europa som helhed , og vi nsker ingen lapperier af de nationale systemer .
Lad mig vre klar med hensyn til dette punkt , og lad mig vre klar over for Parlamentet om , at mine kolleger og jeg vil gre alt , hvad vi kan , for at n til enighed med Parlamentet om denne meget vigtige tekst om et flles kapitalmarked , men vi m lse disse problemer .
<P>
Lad mig nu kort komme ind p mulige lsninger af nogle af de vigtigste politiske sprgsml .
Hvad sm og mellemstore virksomheder angr , er Kommissionen imod , at de undtages fuldstndigt i forslaget , men den er villig til at finde en omkostningseffektiv lsning , der kan sikre , at de sm og mellemstore virksomheder fr adgang til kapitalmarkeder til den rigtige pris og under de rigtige reguleringsniveauer med den ndvendige investorbeskyttelse .
Vi har altid gjort os til talsmnd for at tilpasse undtagelsesbestemmelserne til de sm og mellemstore virksomheders srlige karakter , og vi vil vre rede til at overveje en undtagelse for sm og mellemstore virksomheder fra forpligtelsen til en gang om ret at skulle ajourfre prospektet , som foreslet i ndringsforslag 71 .
<P>
Hvad eurobonds angr , er vi enige i ordfrerens id om at undtage eurobonds med et hjt minimumsplydende , men vi mener , at det foreslede niveau - 50.000 euro - er for lavt .
Vi sttter derfor ndringsforslag 66 og 67 , da Kommissionen finder , at der er gjort et godt stykke arbejde her .
<P>
Hvad angr den rlige ajourfring af prospektet , kunne vi overveje at undtage sm og mellemstore virksomheder , men vi vil helt bestemt st fast med hensyn til store virksomheder , ikke mindst fordi 300 af vores strste virksomheder , der er registreret i USA , allerede opfylder denne forpligtelse .
Vores investorer br have samme undtagelse som amerikanske investorer .
Jeg er sikker p , at vi alle er enige i , at vores investorer ikke er de amerikanske underlegne .
<P>
Endelig nsker vi med hensyn til den kompetente myndighed at fastholde vores holding til n administrativ myndighed pr. medlemsstat .
Vi er rede til at afklare , om det er muligt med en uddelegering af befjelser , sfremt det endelige ansvar kommer til at ligge hos den flles administrative kompetente myndighed .
Vi kan ikke g ind for det frie valg af regulerende myndighed , hvilket kan fre til det famse " kaplb mod bunden " , men vi vil vre rede til at overveje nogen fleksibilitet for emittenter af vrdipapirer og emittenter , der arbejder ud fra tredjelande .
<P>
Kort sagt afviser Kommissionen 29 ndringsforslag .
Det er ndringsforslag 2 , 5 , 6 , 10-12 , 14-17 , 20 , 21 , 27 , 28 , 31-37 , 40 , 42 , 57 , 62 , 65 , 73 , 74 og 76 .
Hvad ndringsforslag 10 angr , godkender vi ndringsforslagene om komitologi , fordi de afspejler vores aftale om sagen , men vi finder , at ndringsforslag 10 er overfldigt .
Situationen er den samme hvad ndringsforslag 2 angr om betnkningen af Goebbels , s jeg behver ikke at gentage hele begrundelsen .
Vi finder ndringsforslag 10 overfldigt som flge af ndringsforslag 1 , som henviser til Parlamentets forslag til beslutning og til mit brev til fru Randzio-Plath .
<SPEAKER ID=336 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=338 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0061 / 2002 af Prez Royo for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om sikring af en reel beskatning af renteindtgter fra opsparing i Fllesskabet ( KOM ( 2001 ) 400 - C5-0402 / 2001 - 2001 / 0164 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0048 / 2002 af Della Vedova for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om skattepolitik i EU - prioriteringer for de kommende r ( KOM ( 2001 ) 260 - C5-0597 / 2001 - 2001 / 2248 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=339 NAME="Prez Royo (PSE)">
Fru formand , for at give et ml for betydningen af denne forhandling vil jeg indlede med at erindre om dette direktivforslags fjerne oprindelse . Oprindelsen gr tilbage til direktivet om liberalisering af kapitalbevgelser fra 24. juni 1988 .
Forfatterne til det direktiv var klar over de muligheder , der gennem denne liberalisering bnede sig for at unddrage sig de nationale skatter p renteindtgter ved at anbringe investeringen i et andet land end investorens opholdsland . Med f ord kan det siges , at risikoen var og stadig er , at hver medlemsstat , hver stat , der deltog i det indre marked , som var ved at blive oprettet og nu er oprettet , fungerede som et skatteparadis for de vrige medlemsstater .
<P>
Denne risiko advarede forfatterne til direktivet om liberalisering af kapitalbevgelser som sagt imod , og de anmodede Kommissionen og Rdet om at fremstte lovgivning om den skattemssige side af liberaliseringen af kapitalbevgelser inden for et r , det vil sige i 1989 .
Kommissionen stillede sit forslag i tide - p det tidspunkt var det fru Scrivener , der var kommissr - men dette forslag , der hovedsageligt bestod i indfrelse af en kildebeskatning for betalinger til statsborgere i andre medlemsstater , fik ikke sttte i Rdet og blev forkastet , hvorved det praktisk talt blev en lovgivningsmssig fiasko .
I 1997 stillede Kommissionen som led i den skaldte Monti-pakke et nyt forslag baseret p sameksistensmodellen , som Parlamentet udarbejdede en betnkning om , men det kunne man heller ikke blive enige om i Rdet .
Det nste skridt er aftalen fra Santa Maria da Feira , hvor Det Europiske Rd - det vil sige stats- og regeringscheferne - ud fra et forslag fra kofin-Rdet nede frem til grundlaget for en politisk aftale p baggrund af de punkter , som jeg vil nvne i det efterflgende .
<P>
For det frste forpligtede medlemsstaterne sig til at oprette et system til udveksling af informationer om udbetaling af renter til statsborgere fra andre medlemsstater , hvilket indebrer , at bankhemmeligheden afskaffes .
<P>
For det andet , og som et undtagelses- og overgangssystem - tillades det , at visse stater , nemlig Belgien , strig og Luxembourg , i stedet for at udveksle informationer - det vil sige i stedet for at afskaffe bankhemmeligheden - anvender et system med kildebeskatning .
<P>
Endelig blev og forbliver indfrelsen af hele dette lovsystem betinget af forhandlinger med tredjelande ( Schweiz , USA , Andorra og andre ) for at sikre , at disse lande indfrer tilsvarende foranstaltninger , og for at sikre , at medlemsstaterne indfrer de samme foranstaltninger i deres afhngige territorier ( Kanalerne og andre ) .
<P>
Vores vurdering af det forslag til direktiv , som retningslinjerne fra Feira har givet sig udslag i , er udelukkende positiv .
Vi mener generelt , at det er i overensstemmelse med den strategi , der er i OECD , som i dag er det mest aktive diskussionsforum p dette omrde .
<P>
Det vsentlige problem , og det bliver mine sidste ord , fru formand , i hele denne sag er - det kan ingen ngte - forhandlingerne med tredjelande .
Kort sagt er problemet , hvordan man fr Det Schweiziske Forbund til at afskaffe bankhemmeligheden .
Men selv med risiko for at blive opfattet som en naiv optimist vil jeg ppege , at alt her i livet forandrer sig , og ikke engang den schweiziske bankhemmelighed er , hvad den har vret .
Konkret vil jeg gre opmrksom p , at USA gennem en intern bestemmelse har fet indfrt en ordning , den skaldte Qualifyed Intermediary Agreement , som forpligter de schweiziske banker og andre landes banker til at give Internal Revenue Service meddelelse om udbytte udbetalt til en amerikansk kunde - en US person - som hidrrer fra et ligeledes amerikansk aktiv , til at ophve bankhemmeligheden i forbindelse med disse udbetalinger eller at opkrve en skat p 30 % .
Der er ingen , som kan vre i tvivl om , at denne ordning kan omgs ved blot at investere i et aktiv , der ikke er amerikansk .
Selv om vi har overvundet alle afstande i forbindelse med bekmpelse af terrorisme , str vi ogs i denne situation over for den ensidige strategis begrnsninger i kampen mod ukorrekt praksis ( i dette tilflde skatteunddragelse p internationalt plan ) .
<P>
Derfor er det ndvendigt at fremhve det , som en samlet aktion fra EU ' s og medlemsstaternes side kan fre til p dette omrde .
Vi mener , at det br vre vejen frem i forhandlingerne med USA og andre lande .
Vi har tiltro - og dermed slutter jeg , fru formand - til Kommissionens evne til at fre nogle fornuftige forhandlinger for at finde en lsning p dette problem med beskatning af opsparing , som rent ud sagt burde have vret lst for lngst .
<SPEAKER ID=340 NAME="Della Vedova (NI)">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne starte med at takke kollegerne fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml . De har - navnlig under forhandlingen og herefter med deres meget talrige ndringsforslag - bidraget til at forbedre denne betnkning , og jeg tror ligeledes , at de har bidraget til udarbejdelsen af en tekst , som bde udvalget og forhbentlig ogs Parlamentet kan vre tilfredse med .
<P>
I betnkningen gives der en overordnet positiv vurdering af Kommissionens to meddelelser , nemlig meddelelsen om skattepolitiske strategier og meddelelsen om en strategi for et konsolideret skattegrundlag for paneuropiske selskaber .
Der er bde tale om en overordnet positiv vurdering , nr det glder fastlggelsen af de generelle mlstninger , og nr det glder de instrumenter , der skal anvendes for at n disse mlstninger .
<P>
I den frste del af betnkningen understreges det , at den konstante forgelse af skattebyrden i de sidste 20 r - en forgelse , som ogs har fundet sted i de sidste par r , eftersom skattebyrden kun er blevet reduceret meget lidt - risikerer at vre en af rsagerne til den ringe vkst i EU .
<P>
Kommissionen understreger i sine meddelelser , at en vis skattekonkurrence nok vil vre uundgelig , og at den mske kan bidrage til et lavere skattetryk . Den anerkender dermed med rette skattekonkurrencens positive rolle i forbindelse med nogle regler , som hindrer ukorrekt adfrd .
I betnkningen gentages og fremhves princippet om skattekonkurrence , idet der gres opmrksom p , at de seneste rs erfaring viser , at skattekonkurrence er forenelig med en konstant samordning af skattelovgivningen med henblik p at fjerne hindringerne for gennemfrelsen af det indre marked .
Skattekonkurrence er forenelig med gennemfrelsen af det indre marked , som ikke krver en fuldstndig ensartethed i konkurrencevilkrene , og skatten er kun en af de mange variabler , der er afgrende for konkurrenceforholdene i det enkelte land og mellem de forskellige lande .
<P>
Som nobelprismodtageren Mundell sagde - han er en af den flles valutas anerkendte ophavsmnd - er skattekonkurrence heller ikke uforenelig med euroens indfrelse .
Nr det glder skattekonkurrence , skal det desuden sls fast , at man i virkeligheden ikke ser det race to the bottom , nemlig det kaplb efter lave skatter , som mange ofte frygter , fordi de er bange for , at staten kommer til at mangle de ndvendige ressourcer .
Selv om der er skattekonkurrence , har vi set , at beskatningen i virkeligheden er blevet ved med at stige i EU i de sidste rtier .
<P>
I betnkningen giver vi udtryk for vores bekymring over skatten p arbejde , men der er ikke noget bevis for - og det er ikke rationelt at tro - at denne skat er en konsekvens af , at skatten p kapital er blevet mindre . Det fremgr nemlig ikke af de oplysninger , vi har til rdighed
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil nu g over til nogle andre punkter .
Hvad momsen angr , slr vi i betnkningen fast , at det er ndvendigt at indfre et system , hvor man til fulde anvender hjemlandsprincippet - som skal foretrkkes i det endelige system - og p dette punkt er man efter vores mening stadig undvigende i Kommissionens dokumenter .
Man stter sig dette ml , men man fastlgger ikke tidsfristerne og betingelserne for indfrelsen af hjemlandsordningen .
I betnkningen bifalder vi nogle af de retningslinjer , der tager sigte p at forbedre det nuvrende system , men vi beder ogs om indfrelsen af et endeligt system .
<P>
Nr det glder punktafgifterne - og navnlig punktafgifterne p alkohol og tobak - henvises der i betnkningen til det , som Parlamentet allerede slog fast i hr .
Katiforis ' betnkning . Hvad miljbeskyttelsen angr , anerkender vi desuden ikke alene princippet om , at " forureneren betaler " , men ogs , at dette princip ikke kun glder for skatteinstrumenterne .
Med hensyn til afgiften p energi vil jeg understrege , at de aktuelle konkurrenceforvridninger og skvhederne p markedet faktisk gr det hjst uhensigtsmssigt at foresl en skatteharmonisering for energiprodukter .
<P>
Hvad de direkte skatter angr , hr. kommissr , giver vi i betnkningen udtryk for nsket om , at det forlb , der tager sigte p en fuldstndig gennemfrelse af skattepakkens foranstaltninger , snarest muligt bliver tilendebragt , og at man navnlig afskaffer de bestemmelser , der gr forskel p valutaindlndinge og valutaudlndinge , og som giver mulighed for svig og ikke er forenelige med det indre marked .
<P>
Nr det glder strategien for indfrelsen af et konsolideret skattegrundlag for virksomheders europiske aktiviteter , hilser vi i betnkningen Kommissionens forslag velkomment og foreslr en i det mindste midlertidig indfrelse af princippet om hjemlandsbeskatning , Home State Taxation , mens vi afventer vedtagelsen af det konsoliderede skattegrundlag .
Vi understreger , at det br overlades til de enkelte lande at fastlgge satserne og beskatningsniveauet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi for instrumenternes vedkommende bifalder bestrbelserne p at indfre soft legislation-instrumenter og sledes en selvregulering fra medlemsstaternes side .
Endelig vil jeg gerne fremhve princippet om Parlamentets medbestemmelsesret p skatteomrdet og understrege , at vi br g over til kvalificeret flertal for de administrative aspekters vedkommende , men ikke i forbindelse med satsernes og skattegrundlagets fastlggelse .
Som ordfrer godkender jeg de to ndringsforslag , der er stillet .
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="IT" NAME="Andria (PPE-DE).">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Prez Royos betnkning er god , fordi den er udarbejdet p en velafbalanceret og teknisk mde .
Der er ingen tvivl om , at det var ndvendigt at behandle et emne som beskatning af opsparing p denne mde , eftersom der er tale om et yderst vanskeligt omrde .
<P>
Kommissionen og Rdet har i tidens lb overvejet hele tre forskellige forlb , som man kunne flge , og de har ofte skiftet mening og ndret strategi .
Disse tre forlb er kildeskat , informationsudveksling og begge muligheder p samme tid .
Til sidst valgte man en informationsudveksling , og efter indgende forhandlinger i Udvalget om konomi og Valutasprgsml blev den begrnset til fysiske personer .
Som skyggeordfrer kmpede jeg for , at juridiske personer ikke blev medtaget i direktivets anvendelsesomrde , eftersom en virksomhed - uanset hvilken selskabsform der er tale om - har pligt til at fre regnskab og srge for dette regnskabs godkendelse .
Eftersom det fremgr af regnskabet , hvilke investeringer der er foretaget i opsparingsprodukter , bliver det ndvendigt at angive udbyttet heraf i oversigten .
Det ville sledes ikke bare vre overfldigt at lade informationerne omfatte juridiske personer , for det ville utvivlsomt ogs virke stik imod hensigten , eftersom det ville komplicere informationerne p en absolut uhensigtsmssig mde .
<P>
Det er desuden ndvendigt at se p problematikken med tredjelandene .
En manglende accept fra deres side ville underminere hele direktivets grundlag , for hvis der ikke er ensartede betingelser for medlemsstaterne og tredjelandene ved direktivets gennemfrelse , vil det vre let at overfre betydelige opsparede belb med det samme .
Det Europiske Rd i Feira slog udtrykkeligt fast i sine konklusioner , at det er ndvendigt med tilstrkkelige garantier fra tredjelandene for disse foranstaltninger eller for nogle tilsvarende foranstaltninger , s der kan trffes en enstemmig afgrelse om associeringen og direktivets gennemfrelse senest den 31. december 2002 .
<P>
Et andet vsentligt aspekt er de medlemsstater , som i en periode p syv r ikke er underlagt meddelelsespligten , nemlig Belgien , strig og Luxembourg .
Ikke desto mindre skal disse lande - sdan som der str i ndringsforslag 14 til artikel 10 , afsnit 1 - efter overgangsperiodens ophr deltage fuldt ud i den automatiske informationsudveksling .
Direktivet er formuleret sledes , at man ogs forhindrer ethvert forsg p at dkke sig ind under anomymitet .
Det er ndvendigt , at arbejdet glider let og ubesvret , idet man ligeledes holder et vgent je med hvidvaskningen af penge .
Hvis der ikke var denne mulighed for at hvidvaske pengene , ville den nationale og internationale terrorisme have ringe overlevelsesmuligheder .
<P>
Ud fra den synsvinkel tager mit ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 6 til artikel 3 , stk . 2 , litra b ) , sigte p , at der ogs skal gives detaljerede personoplysninger for alle de kontraktforbindelser , der blev indget fr direktivets ikrafttrdelse , s snart de er genstand for en hvilken som helst bevgelse .
I den forbindelse ville det vre nskeligt med en europisk personoplysningscentral for at kunne kontrollere alle vigtige kapitalbevgelser , der kan have - eller blot er mistnkt for at have - forbindelse til den internationale terrorisme .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath (PSE).">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne takke ordfreren hr . Prez Royo for betnkningen , som gr det meget tydeligt , hvilke fremskridt der fortsat skal gres p dette omrde .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Della Vedova for hans meget velovervejede forslag .
Vi ved alle , hvor svrt det er at koordinere skatteomrdet i EU .
Der er jo praktisk talt ikke lngere nogen , der taler om skatteharmonisering .
I den forbindelse ved vi ogs , at de galopperende skatter er meget skadelige for erhvervslivet i Europa og ogs for udviklingen af EU som erhvervsomrde .
<P>
Jeg vil ogs meget gerne takke ordfreren hr . Della Vedova for , at han endnu en gang har sat fokus p emnet om hring af Europa-Parlamentet , for jeg mener , at vi i forbindelse med traktatndringerne og debatten om en europisk forfatning ogs skal overveje , hvor grnserne for national suvernitet skal g med hensyn til skattepolitikken .
Vi skal alts g nye veje for at definere , p hvilke omrder det er i flles interesse at holde fast i skattepolitiske hjrnestene .
Derfor mener jeg , at konventet ville gre klogt i ogs at tage dette emne under behandling og krve traktatndringer , som gr vk fra princippet om enstemmighed og over til flertalsprincippet i EU ' s skattepolitik .
<P>
Det er vi naturligvis meget langt vk fra nu , hvor vi behandler Kommissionens virkeligt gode og meget pragmatiske og dermed ogs rigtige dokument .
Det er korrekt , at Kommissionens status kun kan f et desillusioneret udfald , nr det drejer sig om koordinering .
P momsomrdet er det bestemt skuffende , for vi er endnu langtfra net dertil , at vi anvender princippet om oprindelseslandet .
Derfor skal Kommissionens pragmatiske id stttes , uden at vi af den grund nogensinde taber mlstningen af syne .
<P>
Forskellige andre omrder af skattekoordineringen er dog ikke s fremtidsorienterede .
Jeg mener , at vi stadig har lang vej med virksomhedsbeskatningen , fr vi har realiseret det , som i sin tid skulle forsges med Monti-pakken .
I hvert fald skal vi n frem til en udtrring af skattemssige oaser og fjernelse af den konkurrenceforvridende skattebegunstigelse af juridiske eller naturlige personer , som ikke er etablerede eller bosiddende i omrdet .
Det skal vre vores ml sammen med minimumskravet om flles definitioner p det skatteretlige omrde omfattende lige fra beskatningsgrundlaget til overskudsdefinitionerne .
Det ville glde mig meget , om vi i Europa-Parlamentet kunne blive enige om at tale med en flles stemme i disse bestemmelser .
Det ville helt sikkert motivere regeringerne til progressiv handling .
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq (ELDR).">
I lbet af mit minuts taletid vil jeg begrnse mig til Prez Royo-betnkningen om beskatning af renteindtgter fra opsparing .
Det glder mig , at ordfreren har overtaget mit ndringsforslag , som blev stillet i Retsudvalget , hvori det faststtes , at direktivet skal vre afhngigt af en aftale , som skal indgs mellem EU og en rkke tredjelande , som skal opfylde den samme indberetningspligt .
Rdet havde udtalt sig herom i sine konklusioner fra topmdet i Feira .
Sdanne forhandlinger er i vrigt allerede i gang .
Derfor er det godt , at betingelsen er medtaget klart i direktivet , hvilket hidtil af uransagelige rsager ikke har vret tilfldet .
Sdan en aftale med en rkke tredjelande og med de skaldte afhngige omrder er efter min mening meget vigtig for at sikre lige behandling af opsparinger bde inden og uden for EU , udelukke skatteunddragelse og undg betydelig kapitalflugt .
Efterflgende beklager jeg , at ingen ndringsforslag blev taget i betragtning i forbindelse med anvendelsen af direktivet p juridiske personer .
Det ville udelukke , at vigtige opsparinger fra fysiske personer placeres p et selskabs konto for ikke at blive omfattet af direktivet , og det kan da ikke vre acceptabelt .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Fru formand , jeg vil udelukkende tale om Prez Royo-betnkningen og sige , at jeg langtfra er glad for kompromiset fra Feira om beskatning af opsparing .
Det direktivforslag , som Kommissionen har forelagt os , skal udmnte sig i en lovgivningsmssig tekst .
Resultatet er et kompromis .
Forslaget er derfor ikke lngere et resultat af den initiativret , som er forbeholdt Kommissionen .
Nr Kommissionen accepterer at arbejde som skriver for Rdet , kunne den i det mindste forelgge os en blanding , der lever op til den juridiske stringens , som man med rette kan forvente sig af en lovgivningsmssig tekst .
<P>
Jeg takker derfor Udvalget om konomi og Valutasprgsml for , at det har vedtaget strstedelen af mine ndringsforslag , som jeg har fremlagt for at garantere et minimum af juridisk sikkerhed .
Vores socialdemokratiske ordfrer har forsgt at radikalisere dette direktivforslag ved at fjerne sig fra kompromiset fra Feira .
Han ville bl.a. udvide anvendelsesomrdet til juridiske personer og foreslog , at alle investeringsfonde skulle beskattes uden forskel .
Disse forslag er heldigvis ikke blevet taget til flge .
Jeg beklager naturligvis , at man opgav sameksistensmodellen i Feira .
Jeg er stadig overbevist om , at automatisk informationsudveksling mellem medlemsstaterne om rentebetalinger ikke er en ufravigelig betingelse , men en mde , hvorp man kan sikre sig , at beskatningen af grnseoverskridende rentebetalinger rent faktisk finder sted .
For mig er kildeskat en lige s god lsning .
Det er endvidere en model , som kunne flges af konkurrerende tredjelande , med hvem det er ndvendigt at n frem til en aftale om ivrksttelse af tilsvarende foranstaltninger , fr direktivet gennemfres i EU .
For at gre det klart : Hvis Schweiz f.eks. ngter at udveksle informationer i medfr af landets bankhemmelighedsregler , er det udelukket , at f.eks. mit land , som klart udtalte sig til fordel for denne udveksling i Feira , gr det .
<P>
Jeg er overbevist om , at informationsudvekslingen ikke er den endelige lsning .
Den mest effektive og mindst bureaukratiske lsning er en frigrende kildeskatteordning , som endda med en fornuftig sats kunne blive en egen ressource for EU .
<SPEAKER ID=345 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Fru formand , i modstning til fru Lulling mener jeg , at forslaget kan forsvares .
Det er sdan , at de , der vil forvalte p ordentlig vis , ikke kun skal udforme de rigtige love , men ligeledes srge for , at lovene overholdes .
Hvis vi kan konstatere , at medlemsstaterne ikke kan klare det selv , s skal vi hjlpe dem der , hvor vi kan .
I Belgien ved vi i vrigt udmrket godt , hvad vi taler om her .
Vi har lnge haft en monetr union med Luxembourg , hvilket effektivt har fremmet den grnseoverskridende betalingstrafik med det forml at undg beskatning af lsre .
Borgerne glemmer alt for gerne , at de skal opgive lsre fra et andet land til skattemyndighederne i deres eget land .
Derfor sker der ikke noget ved ogs at hjlpe dem .
I sidste ende kan det imdeg skatteerosionen , og det srger endvidere for et mere naturligt fungerende indre marked .
<P>
Fru formand , jeg har altid ment , at det var fornuftigt at f orden i sagerne inden for dette omrde , i frste instans p det indre marked , og ikke gre det afhngigt af aftaler med tredjelande .
Hvis jeg har lst Feira-konklusionerne rigtigt , slr Rdet til lyd for den betingelse .
I Kommissionens forslag , som normalt skal afspejle Feira-aftalen , er det ikke medtaget .
Derfor sprger jeg endnu en gang kommissren , hvilke fordele og ulemper der er ved en betingelse efter hans mening , og jeg vil endvidere gerne sprge , om han kan informere os endnu en gang om situationen omkring de lbende forhandlinger med tredjelande .
Det er interessant for Parlamentet at vide , om de er hbefulde , hvornr de eventuelt kan afsluttes , og hvordan vi skal koble forslagets ikrafttrden til resultatet af forhandlingerne .
<SPEAKER ID=346 NAME="Bolkestein">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Della Vedova for hans betnkning om Kommissionens meddelelser , om skattepolitikken i EU og om selskabsbeskatning i det indre marked .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Prez Royo for hans betnkning om forslaget til et direktiv om beskatning af renteindtgter fra opsparing .
<P>
Jeg vil gerne begynde med hr . Della Vedovas betnkning , som jeg hilser meget velkommen .
Det hjlper mske , hvis jeg kort erindrer om Kommissionens motiv for at udarbejde disse to meddelelser .
De enkelte medlemsstater har stadig med rette ansvaret for mange aspekter af den nationale skattepolitik .
Men der er en vedvarende eftersprgsel efter en EU-skattepolitik inden for mange omrder .
Et meget vigtigt sprgsml er : Hvilken grad af harmonisering er hensigtsmssig ?
Det forekommer Kommissionen , at det er ndvendigt med en hj grad af harmonisering , hvad angr den indirekte beskatning .
Denne form for beskatning kan skabe en jeblikkelig hindring for den frie bevgelighed for varer og det frie udbud af tjenesteydelser i det indre marked .
Der har da ogs fundet en vis grad af harmonisering sted p dette omrde .
Jeg er meget bevidst om , at der har vret visse divergerende meninger i Europa-Parlamentet , hvad angr sprgsmlet om punktafgifter p tobak og alkohol - et sprgsml , der str fru Lullings hjerte meget nr .
<P>
Det str imidlertid klart , at de eksisterende meget store forskelle p satserne medlemsstaterne imellem udgr et strkt incitament til bde svigagtige transaktioner og legitim grnseoverskridende handel , som begge frer til konkurrenceforvridning og fordrejning i samhandlen .
Jeg er derfor af den opfattelse , at den permanente lsning p disse problemer krver en get tilnrmelse af satserne til et niveau , hvor ovennvnte virkninger ikke lngere gr sig gldende eller er bragt ned p et tleligt niveau .
<P>
P den anden side er der ikke noget behov for at harmonisere de personlige indkomstskattesystemer , medmindre de medfrer forskelsbehandling eller dobbeltbeskatning .
Men der er et mellemomrde af direkte beskatning af mobile skattegrundlag - bl.a. beskatning af selskaber og kapital - hvor situationen er mindre klar , og som kan have direkte virkninger p det indre marked .
Den skaldte skattepakke , som direktivet om beskatning af renteindtgter for opsparing er et vigtigt element af , sger at gre noget ved den potentielle udhuling af skatteindtgterne og eliminere skadelig skattekonkurrence .
Men for at n frem til en balance i den europiske skattepolitik br man ogs vre opmrksom p skatteydernes interesser - det vre sig bde almindelige skatteydere og selskaber .
Det betyder , at man br gre noget ved de hindringer , der ligger i vejen for udvelsen af de grundlggende friheder og rettigheder , der garanteres i traktaten .
Det er her , vores meddelelse om selskabsbeskatning kommer ind .
I den meddelelse ser vi p de skattehindringer , som opleves af selskaber , der opererer p tvrs af grnserne i EU .
Vi har identificeret et betydeligt antal af disse hindringer , som vi alle m medg er forblffende , nr man tager i betragtning , at der er get nsten 10 r , siden det indre marked blev til .
Vi har ogs identificeret potentielle lsninger .
<P>
Vi har set p en rkke mulige lsninger p dette problem i form af bde mlrettede og omfattende tilgange .
Sidstnvnte vil p lngere sigt give virksomhederne et konsolideret selskabsskattegrundlag for deres EU-dkkende aktiviteter .
Jeg er naturligvis yderst taknemmelig for den sttte , som hr . Della Vedova har givet dette princip i sin betnkning .
<P>
I sin forflgelse af de forskellige ml , som jeg har skitseret med hensyn til beskatning p EU-plan , vil Kommissionen f brug for at anvende en lang rkke metoder , herunder ikke-lovgivningsmssige mekanismer .
Ogs her er jeg meget taknemmelig for den uforbeholdne sttte til denne politik , som vi finder i hr . Della Vedovas betnkning .
<P>
Jeg vil nu komme ind p forslaget til direktiv om beskatning af renteindtgter fra opsparing .
For det frste glder det mig at konstatere , at et betydeligt antal af de stillede ndringsforslag svarer til de ndringer , man nede til enighed med kofin-Rdet om i det forslag til direktiv , der blev godkendt den 13. december 2001 , med henblik p forhandlinger med tredjelande .
Det store ml af enighed mellem Rdet og Parlamentet med hensyn til forslagsteksten kan kun styrke Fllesskabets forhandlingsposition i drftelsen med tredjelande .
<P>
Kommissionen er af den mening , at de ndringsforslag , Rdet nede til enighed om den 13. december , forbedrer og afklarer lovteksterne , men at de ikke i vsentlig grad ndrer direktivforslaget .
Kommissionen finder derfor ikke , at disse ndringsforslag begrunder , at der udarbejdes et revideret direktivforslag , nr man betnker de srlige tidsbegrnsninger , vi opererer under .
<P>
En rkke af de ndringsforslag , der er blevet stillet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , gik p forhandlingerne med tredjelande og medlemsstaternes afhngige og associerede omrder og mere konkret p Parlamentets rolle i disse drftelser .
Parlamentet kan forblive forvisset om , at jeg har til hensigt at holde det fuldt ud orienteret om disse forhandlinger , og at jeg ikke har nogen som helst intention om at underminere Parlamentets prrogativer .
Jeg er fuldt ud enig i det synspunkt , der blev udtrykt af hr . Prez Royo , om , at dette forslag har en vigtig international dimension .
<P>
Dette er netop grunden til , at Kommissionen og jeg bad om og fik Rdets tilladelse til at indlede forhandlinger med de seks tredjelande , der er nvnt i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Faro .
Det er USA , Schweiz , Andorra , Liechtenstein , Monaco og San Marino .
Formlet med disse forhandlinger er at srge for vedtagelse af foranstaltninger lig det system , der glder inden for Fllesskabet .
<P>
Samtidig er medlemsstaterne forpligtet til at fremme , at deres egne afhngige og associerede omrder vedtager de samme foranstaltninger .
Drftelserne med tredjelande og afhngige omrder skulle forhbentlig kunne afsluttes inden sommer .
<P>
Jeg m understrege , at Faro-aftalen faststter , at disse forhandlinger med tredjelande og afhngige og associerede omrder br finde sted forud for vedtagelsen af direktivet .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag , der vil gre anvendelsen af direktivet , nr det frst er vedtaget , afhngig af resultatet af sdanne forhandlinger .
Der er risiko for , at sdanne ndringsforslag kunne underminere vores forhandlingsposition over for tredjelande , som med rette nsker at vre sikre p , at medlemsstaterne vil gennemfre direktivet , hvis de gr med til at anvende lignende foranstaltninger .
<P>
Hvad angr et srligt punkt , der blev rejst af fru Thyssen , br drftelserne med tredjelande finde sted forud for vedtagelsen af direktivet .
Disse aftaler er en politisk betingelse for direktivets vedtagelse .
Vi m derfor leve med det .
<P>
Som afslutning vil jeg atter takke Parlamentet for dets sttte til direktivforslaget om beskatning af renteindtgter fra opsparing .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at jeg - s godt jeg kan - vil holde det orienteret om den videre udvikling i sagen .
<SPEAKER ID=347 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Fru Lulling har ordet til en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling (PPE-DE).">
Fru formand , jeg har bedt om ordet for at komme med en personlig bemrkning .
Jeg kan kun undres over fru Thyssens udtalelser om min person og mit land .
Fru Thyssen er ikke medlem af Udvalget om konomi og Valutasprgsml og har ikke deltaget i forhandlingerne i min gruppe om beskatning af opsparing .
Jeg vil derfor gerne have frt til protokols , at hendes udtalelser i denne forbindelse er skudt helt ved siden af .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen (PPE-DE).">
Jeg tror , at fru Lulling har misforstet mig .
Jeg talte kun om befolkningen i mit eget land .
Jeg angreb eller behandlede slet ikke nogen fra Luxembourg forkert , s vidt jeg ved .
Jeg er naturligvis ikke lngere medlem af konomiudvalget , men det var jeg i 10 r .
I en tidligere runde af denne forhandling - om Kommissions forslag herom - var jeg skyggeordfrer for min gruppe , s jeg har alts fulgt sagen lidt , fru Lulling .
Jeg ville bestemt ikke fornrme nogen fra Luxembourg .
Det mener jeg heller ikke , at jeg har gjort .
Hvis det skulle vre tilfldet , undskylder jeg , men jeg tror , at fru Lulling skal lse min tekst godt igennem , og s vil hun se , at der ikke er noget problem .
<SPEAKER ID=350 NAME="Formanden.">
Tak , fru Thyssen .
Jeg tror , det ville vre godt , hvis de rede parlamentsmedlemmer talte med hinanden bagefter .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<SPEAKER ID=352 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0409 / 2001 ) af Carnero Gonzles for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Den Europiske Unions status som juridisk person ( 2001 / 2021 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=353 NAME="Carnero Gonzlez (PSE)">
Fru formand , i den nuvrende situation er enhver fejltagelse mulig .
Hvis et meningsmlingsinstitut spurgte folk , om EU har status som juridisk person , har jeg indtryk af , at svaret i de fleste tilflde ville vre bekrftende .
Og alligevel ville borgernes svar vre forkert , helt forkert , men det ville vre et bevis p mindst tre ting : For det frste at den situation , som EU ' s institutionelle struktur befinder sig i for jeblikket , er uigennemsigtig , for det andet at regeringerne ikke informerer borgerne tilstrkkeligt om sprgsml som det , vi beskftiger os med , og sidst , men ikke mindst , at virkeligheden er lngere fremme end de beslutninger , der indtil videre er blevet truffet p regeringskonferencerne .
Borgerne tror , at EU har status som juridisk person , og alligevel har regeringerne p de konferencer ikke vret villige til at give den .
<P>
EU har eksisteret , siden Maastricht-traktaten blev vedtaget - og det er nogle r siden - men hverken p det tidspunkt eller senere har man nsket udtrykkeligt at give Unionen status som juridisk person .
Det seneste eksempel er Nice-traktaten .
Sprgsmlet er , hvorfor regeringerne hidtil har afvist at gre det .
<P>
P den mde er Unionen stadig en mindrerig , der lever under sine forldres , nemlig De Europiske Fllesskabers , retlige myndighed .
<P>
Mit sprgsml er : Kan vi blive ved med at have denne modstningsfyldte og uforstelige situation ?
Og svaret er klart : Nej , for den nuvrende situation skaber retlig forvirring , politisk forvirring , international og intern forvirring , institutionel forvirring og isr , som jeg sagde i begyndelsen af mit indlg , forvirring blandt borgerne .
<P>
Lad mig give tre eksempler p internationalt plan .
Man kan rejse til et land som kvatorialguinea og se , at Kommissionens delegation der er delegation for De Europiske Fllesskabers og ikke Den Europiske Unions Kommission , man kan lytte til den reprsentant , vi har i FN , og konstatere , at han er reprsentant for De Europiske Fllesskaber og ikke for Unionen , og man kan endda med tilfredshed konstatere , hvordan det flles Europa har givet tilsagn om inden lnge at undertegne Kyoto-protokollen , og blive klar over , at det ikke er Den Europiske Union , men De Europiske Fllesskaber , der vil undertegne den .
<P>
Denne betnkning kommer desuden samtidig med bningen af Konventet om Den Europiske Unions fremtid , som Parlamentet nsker skal vre forfatningsmssig .
Den vil derfor vre vores frste bidrag til konventet efter dets bning .
Og det er logisk , at den ogs vedrrer samme emne .
<P>
Vi nsker , at konventet og senere regeringskonferencen , i en korrekt fortolkning af sprgsmlene fra Laeken , tager fat p sprgsmlet om at give Unionen status som juridisk person , og det vil utvivlsomt medfre fordele : for det frste juridisk klarhed , for det andet bedre opfattelse af Unionen og bedre udfoldelsesmuligheder for den p internationalt plan , for det tredje er det absolut ndvendigt for indfrelsen af systemet til beskyttelse af de grundlggende rettigheder i Unionen , for det fjerde vil det gre den politiske union mere synlig og gre det lettere for borgerne at identificere sig med Unionen , og for det femte vil det bidrage til at rette op p de svagheder , som sjlesystemet indebrer .
<P>
Men vi mener ogs , at statussen som juridisk person er ndvendig for at gennemfre den politiske union , og ligeledes at processen med konstitutionalisering af Unionen krver , at den har status som juridisk person .
Det er alts en betingelse for , at disse ml kan ns sammenhngende .
<P>
Hvis det ikke bliver enden p det , hvad vil formlet med den fremtidige forfatningstekst s vre ?
Hvem vil vre genstand for en europisk forfatning ?
Unionen eller Fllesskaberne ? En af dem er dmt til at afg ved dden nste sommer .
Derfor anmoder vi om , at Unionen fr status som juridisk person i den fremtidige europiske forfatning .
<P>
Det anmoder vi om i betnkningen af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som jeg er beret over at vre ordfrer for , i overensstemmelse med udtalelserne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som jeg anser for at vre nogle meget positive bidrag .
<P>
Desuden mener jeg , at denne enighed om at anmode om , at Unionen skal have status som juridisk person , ogs glder de to seneste formandskaber for Rdet , hvilket bde Belgien og Spanien har givet udtryk for .
<P>
Dette , fru formand , er ikke et sprgsml for juridiske eksperter , men noget , der er forsteligt for enhver borger , nemlig at vide , at han er borger i en Union med status som juridisk person , som kan og br styres demokratisk og gennemsigtigt , og at forlange , at den ptager sig sit ansvar .
<SPEAKER ID=355 NAME="Laschet (PPE-DE)">
Hr. formand , rede kolleger , ordfreren har netop klarlagt situationen vedrrende de tre Fllesskaber og Den Europiske Union . P det udenrigspolitiske omrde er dette sprgsml forbundet med en srlig problematik .
Et fllesskab er f.eks. fuldgyldigt medlem af internationale organisationer , af FAO , og sidder i De Forenede Nationers organer med stemmeret .
Det glder ikke for hele det udenrigspolitisk omrde . Det kan vi netop mrke p de verdensomspndende forandringer , som har fundet sted i de sidste tre r - hr .
Solanas tiltrdelse i 1999 , alts en politisk situation i den europiske udenrigspolitik , indfrelsen af euroen den 1. januar 1999 og mlstningen om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik inden 2003 - det er ambitise mlstninger , som dog ikke lngere str ml med det retlige grundlag , som er foreskrevet i traktaterne .
<P>
Vi har i dag i henhold til artikel 24 og 38 kompetence til at indg aftaler , som har retsvirkning for enten et af Fllesskaberne eller for medlemsstaterne selv .
Og der indgs i dag aftaler - og dette m Parlamentet tage til efterretning - uden at Parlamentet fr mulighed for en forudgende samstemmende udtalelse .
Der gives budgettilsagn i internationale traktater , som derefter skal indfries her i Parlamentet p grund af vores srlige situation .
Derfor mener jeg , at konventet p ny skal stte sprgsmlet om EU ' s status som juridisk person p dagsordenen .
Vi har brug for denne status som juridisk person netop for efter den 11. september at kunne yde en forstrket indsats p unionsplan .
Det kan ske parallelt med medlemsstaterne , og det udgr ikke en erstatning for de enkelte medlemsstaters medlemskab af De Forenede Nationer , men det ville styrke vores udenrigspolitiske profil , give handlingskompetence og frem for alt gennemsigtighed for borgerne .
Det er den mlstning , som vi i Udenrigsudvalget gerne s , at konventet tog op ved mderne .
<SPEAKER ID=356 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato (PPE-DE).">
Hr. formand , forslaget til beslutning om EU ' s status som juridisk person er et af Parlamentets bidrag til det konvent , der har fet til opgave at udarbejde EU ' s forfatning . I hr .
Carnero Gonzlez ' betnkning understreges det , at tildelingen af status som juridisk person er et uundvrligt skridt i retning af en konstitutionalisering af traktaterne , og at det vil forbedre sammenhngen mellem de forskellige EU-politikker .
<P>
EU-modstanderne taler om en superstat og om et EU , der er faldet i klerne p et bureaukrati uden fdreland .
I virkeligheden er EU ikke en trussel for den nationale identitet , og den nationale identitet er ikke en trussel for EU .
Det politiske fllesskab er den eneste mde , hvorp vi kan undg , at en uhmmet globalisering vender op og ned p de enkelte lande , og at vanskelighederne fr nationalismens spgelse til at dukke op igen .
Vi starter dog ikke fra bunden .
Traktaten har tidligere givet De Europiske Fllesskaber status som juridisk person , men med Den Europiske Unions indfrelse er der opstet et juridisk tomrum , som skal udfyldes .
Det har Rdet beskftiget sig med flere gange , men det er aldrig net frem til nogle klare konklusioner .
<P>
Befolkningen og alle de lande , der har forbindelse til EU , er overbeviste om , at de har forbindelse til et selvstndigt og ensartet system .
Nr det glder udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitikken , kan Det Europiske Rd desuden drfte overholdelsen af nogle procedurer , som lgger kimen til EU ' s status som juridisk person .
Det er ndvendigt , at vi anerkender fordelene for de europiske borgere og for EU ' s internationale omdmme .
<P>
Det er ikke rigtigt , at vi starter med taget , nr vi bygger det flles hus .
Opfrelsen sjle for sjle understreger nogle problemer , som hr . Carnero Gonzlez ' forslag rder bod p ved at tage udgangspunkt i en parlamentsbeslutning fra 1997 om international ret , fllesskabsretten og de enkelte medlemsstaters forfatninger .
Allerede i denne beslutning henviste man udtrykkeligt til ndvendigheden af at give EU status som juridisk person .
<P>
Vi skal selvflgelig ikke komme konventet i forkbet , men denne beslutning stter kraftigt skub i en konstituerende proces , som efter vores mening er afgrende for det demokratiske EU ' s fremtid .
<SPEAKER ID=357 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano (PSE).">
Hr. formand , i hr . Carnero Gonzlez ' betnkning tager man et grundlggende sprgsml op p det rigtige tidspunkt , og EU ' s status som juridisk person er et vigtigt aspekt af dette sprgsml .
<P>
Det er let at sige , hvad dette sprgsml gr ud p , nemlig ndvendigheden af endelig at give EU en klar profil og et klart ansigt .
For nylig sagde man nemlig til sig selv , at man skulle passe p . Selv om man var net videre med den europiske konstruktion , trdte den stadig ikke tydeligt frem , for man lftede ikke slret for dens karakteristika og forml , men benyttede sig af bevidste uklarheder for at mindske modstanden og undg en strk uenighed .
Dette var tilfldet i flere rtier , hvor delvise gennemfrelser og reel solidaritet aflste hinanden , for nu at bruge et udtryk , som Jean Monnet holdt meget af , og som tog form i Schuman-erklringen af 9. maj 1950 .
Man fortsatte p denne mde uden alt for mange definitioner af det politiske og institutionelle organ , der var ved at opst , og uden alt for mange krav om sammenhng i den europiske konstruktions udvikling .
<P>
Derfor svarer vi , at tiden nu er inde til at skabe klarhed og til at g over til en klar definition af den overstatslige enhed , som har taget form i tidens lb , og som nu har indfrt en flles valuta .
Konventet skal fortlle , hvem vi er , og hvad vi nsker .
Fllesskabet har vret en original konstruktion uden noget historisk fortilflde og uden nogen modeller , der var fastlagt p forhnd . Det m ikke betyde , at det bliver ved med at vre uklart og udefinerbart , og slet ikke , at det bliver ved med at vre mangelfuldt .
<P>
Vi skal svare p borgernes legitime sprgsml og fremst som en Union , der er tilrettelagt , som har en klar institutionel balance , som identificerer sig med en forfatning , som nsker at spille en kraftig international rolle , og som sledes fr status som juridisk person .
Det er udgangspunktet for den indholdsrige og overbevisende begrundelse i Carlos Carnero Gonzlez ' forslag , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender gav sin fulde sttte .
<SPEAKER ID=358 LANGUAGE="EN" NAME="Duff (ELDR).">
Hr. formand , de fleste vil nu sige , at de nsker , at EU skal spille en strkere rolle i verdenspolitikken , men de synes undertiden usikre med hensyn til mder og midler .
Her til aften har vi i den fremragende Carnero Gonzlez-betnkning fet en del af svaret .
Erhvervelsen af status som international juridisk person vil vre et magtfuldt instrument for Unionen .
For det frste vil det styrke dens internationale profil .
For det andet skulle det ved at give Unionen mere ansvar tilskynde os til at handle mere ansvarligt .
Det vil bne dren for en mere proaktiv rolle for Unionen i FN , IMF og Verdensbanken .
Det vil konsolidere vores rolle og Kommissionens funktioner inden for handels- og miljomrdet .
<P>
Men en status som international juridisk person kan ikke blot hvdes ensidigt .
Den m fortjenes , hvis den skal opn anerkendelse i henhold til international ret .
Det , der vil hjlpe os med at vinde denne accept , er , at Unionen selv bliver kontraherende part i Europardets konvention - et skridt , der vil komplettere udviklingen af vores egen ordning med grundlggende retninger , der er baseret p chartret .
<P>
Denne betnkning forbereder de af os , der er parter i konventionen , til at stille os i spidsen .
Vi er ordfreren taknemmelig for hans fremragende arbejde .
<SPEAKER ID=359 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , hvis man giver EU status som juridisk person ligesom Det Europiske Fllesskab , fr det ikke nogen srlig betydning , i hvert fald ikke isoleret set .
For at en sdan beslutning skal medfre en grundlggende ndring af institutionerne , skal den , som det i betnkningen af hr . Carnero Gonzlez foresls flere gange , kombineres med flere andre langt vigtigere reformer : sammensmeltning af sjlerne , befjelse til selvstndigt at indg aftaler , overordnet overdragelse af beslutningstagningsprocesserne til Fllesskabet , vedtagelse af en supranational forfatning .
<P>
Derfor har betnkningen p en mde ret i at sige , at denne reform ikke i sig selv indebrer overdragelse af kompetencer til EU .
Det er rigtigt , at en enkel sammenslutning af stater , for hvilken reglen om enstemmighed glder , kunne have status som juridisk person .
Men det er til gengld forkert at sige , at den alene ville ge kohrensen , enheden og synligheden , sdan som det psts i betnkningen . Sagt p en anden mde : Denne reform er ingenting .
Hvis den er noget , er det , fordi den flges op af sammensmeltning af sjlerne , overdragelse af beslutningstagningsprocesserne til Fllesskabet og konstitutionalisering , som ville vre de fremtrdende kendetegn for en - ja , man kan kalde den , hvad man vil - en superstat eller noget i den retning .
<P>
Derfor har jeg udarbejdet en mindretalsudtalelse , som er vedlagt betnkningen , og derfor tilbyder jeg hr .
Carnero Gonzlez flgende handel : Jeg vil gerne acceptere EU ' s status som juridisk person , hvis De , hr .
Carnero Gonzlez , til gengld accepterer , at en eventuel europisk forfatning , hvis en sdan skulle blive aktuel , primrt skal vre underlagt de nationale forfatninger , medlemsstaternes valgfrihed p den internationale scene og enstemmige afgrelser eller variabel geometri inden for rammerne af den tredje sjle .
<P>
Hvis De accepterede dette , hr . Carnero Gonzlez , ville jeg mske stemme for Deres betnkning , men De kan ikke acceptere det , for Deres betnkning skjuler i virkeligheden noget andet end det , den foregiver .
<SPEAKER ID=360 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , de britiske konservative vil afholde sig fra at stemme om denne betnkning .
Der er dyb uenighed i delegationen .
Nogle mener , at det , der foresls , er et skridt i retning af en europiske superstat .
Nogle ved stadig efter moden overvejelse ikke , hvad de skal , og nogle mener , at dette er et forslag , som vil skabe et befstet vrn mod en superstat , og er derfor for forslaget .
<P>
Disse synspunkter er dybe og rlige hos mange , og det er ogs mine personlige og private synspunkter .
Under disse omstndigheder vil forsg p at tvinge ens kolleger til at stemme imod deres egen overbevisning om et emne af denne art under denne form for omstndigheder med stor sandsynlighed ikke virke , de vil heller ikke ndre deres holdning .
Det eneste , det gr , er at fre til spektakler .
<P>
Mens emnet for mange af de ikke-lovgivningsmssige beslutningsforslag , der fremsttes af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , er meget vigtigt , s er Parlamentets beslutninger selv i en verden af realpolitik nogle af de mindst vigtige emner , vi stemmer om . Det er derfor efter min mening galskab og bevis p manglende dmmekraft at starte en borgerkrig om ting , som ikke betyder srlig meget .
Sledes nrmer vi os dette og andre lignende emner her inden for rammerne af en bred menighed , som har den altovervejende fordel af vre fornuftig , hvilket jeg ikke er sikker p , at jeg kan sige om andre handlemder , der er bne for os under de foreliggende omstndigheder .
<SPEAKER ID=361 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen (PSE).">
Hr. formand , faktisk er Carlos Carneros Gonzlez ' betnkning en af de mere vigtige betnkninger her i Parlamentet , og hvis dette krav om at give EU status som juridisk person blev gennemfrt , ville dette vre ensbetydende med et kvalitativt skridt fremad i den enhed , som Europa udgr for borgerne i vores lande og naturligvis ogs for alle EU ' s partnere i verden .
Ingen kan forst forskellen mellem De Europiske Fllesskaber p den ene side og Den Europiske Union p den anden side .
Det er kompliceret og forvirrende , og det medfrer ogs mange ulemper .
<P>
Hr . Berthu har fuldkommen ret i , at dette krav overlapper den store reform , som vi nsker .
Sammenslutningen af de tre sjler , slankningen af beslutningsstrukturerne er alt sammen ting , som vi i allerede har besluttet i Leinen- / Mndez de Vigo-betnkningen og i andre betnkninger fra Europa-Parlamentet .
Det er netop denne vigtige sjle om EU ' s status som juridisk person , der mangler .
Denne vigtige sjle har vi manglet , og den fr vi med Carlos Carnero Gonzlez ' betnkning .
<P>
Jeg kan kun tilslutte mig denne .
Konventet er en glimrende mulighed for at pbegynde dette arbejde .
Vi har brug for et Europa , der taler med en stemme i verden . Hr .
Laschet og andre nvnte ogs eksempler p absurditeten . Fllesskaberne har en reprsentation , men ikke Unionen , det er alts meget kompliceret .
Men ogs for indenrigs- og retspolitikken er det vigtigt .
Han sagde netop , at vi har besluttet at stille 5 millioner euro til rdighed for Europol .
Det er godt , fordi vi jo nsker , at Europol arbejder , men Europol kan slet ikke tage imod pengene , fordi Europol ikke m tage imod penge fra Fllesskabernes budget , men derimod kun fra medlemsstaterne .
Det absurde i situationen bliver hermed tydeligt , og jeg hber , at vores reprsentanter og ogs andre personer i konventet kan opn fremskridt i forbindelse med denne status som juridisk person , og at borgernes rettigheder endelig fr juridisk gyldighed , s de fr mulighed for at drage Unionen til ansvar .
Sledes takker jeg Carlos Carnero Gonzlez , idet jeg ogs nsker ham held og lykke .
<SPEAKER ID=362 NAME="Nielson">
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg gerne ppege , at der stadig er n person , der lytter til os oppe i tilskuerlogen .
Det fortjener vores fulde opmrksomhed , nr man betnker tidspunktet .
<P>
Kommissionen sttter fuldt ud betingelserne i forslaget til beslutning .
Det kommer p det rigtige tidspunkt , for konventet , der skal forberede den nste regeringskonference , har netop indledt sit arbejde .
Det er meget vigtigt , at de , der vil indtage en stilling p konventet og ved den nste regeringskonference , er klar over dette sprgsmls betydning for Unionens effektivitet og trovrdighed og for behovet for at finde en hensigtsmssig lsning .
<P>
Vi kender til svaghederne ved det nuvrende system og ved , hvor svrt det er at forst for udenforstende - akkurat ligesom de andre lsninger , som Kommissionen har strittet mod tidligere , ssom tilfjelsen af endnu en juridisk person til den nuvrende situation .
Vi m overbevise folk om , at det er vsentligt at tildele Unionen en flles fuldstndig og komplet status som juridisk person .
For at opn dette er det helt klart vsentligt at have Europa-Parlamentets aktive sttte sammen med det ml af enighed , man nu kan lse i flere parlamentsbetnkninger , ssom betnkningerne af Carnero Gonzlez og Lamassoure , og i udtalelserne fra de forskellige rdgivende underudvalg i Parlamentet .
<P>
Europa-Parlamentet kan regne med , at Kommissionen vil sttte betingelserne i denne beslutning i den kommende debat .
<SPEAKER ID=363 NAME="Formanden.">
Hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem p vegne af vores eneste , men meget opmrksomme tilhrer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<SPEAKER ID=365 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0050 / 2002 ) af Carlotti for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om arbejdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i 2001 ( 2001 / 2012 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=366 NAME="Carlotti (PSE)">
Hr. formand , Europa-Parlamentet fremlgger hvert r en betnkning om aktiviteterne i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU .
I 2000 blev der imidlertid i kraft af Cotonou-aftalen indfrt en ny virkelighed , som har ndret selve betnkningens art .
Med Cotonou-aftalen er der i virkeligheden sket en dybtgende ndring af mlstningerne for samarbejdet , idet de nye ambitioner gr p et renoveret , mere afbalanceret og effektivt partnerskab .
Dette indebrer en ndring af Den Blandede Parlamentariske Forsamlings spilleregler , ja , det indebrer en sand kulturel ndring .
<P>
Hvor str vi i denne proces ?
Den Blandede Parlamentariske Forsamling str midt i et vadested .
Efter et r 2000 med store forventninger til den nye ra , der var indledt i forbindelserne mellem EU og AVS-staterne , viste det sig i 2001 , at disse forventninger ikke helt blev opfyldt .
Arbejdsgruppen har ganske vist indledt en omfattende proces med at tilpasse sine arbejdsmetoder , men mange blokeringer og stor modstand har hmmet denne fremadskridende udvikling .
<P>
Tre eksempler : For det frste EU-staternes langsommelighed i ratificeringsprocessen .
Kun tre lande har indtil videre ratificeret aftalen , nemlig Danmark , Sverige og Det Forenede Kongerige og s os her , Den Europiske Union .
Og selv om vi ved , at procedurerne er langsommelige i mange europiske lande , ser AVS-staterne det som et politisk budskab og et negativt tegn .
Alle EU-medlemsstater skal have ratificeret aftalen fr udgangen af 2002 .
<P>
Det andet eksempel er den uheldige anvendelse af proceduren med srskilt afstemning i forsamlingen .
Det er i modstrid med forsamlingens parlamentariske karakter .
Jeg foreslr , at anvendelsen af denne form for afstemning begrnses , og jeg foreslr isr et europisk stiltiende moratorium for at f denne procedure afskaffet .
Sprgsmlet om stemmeret er af afgrende betydning , og debatten om forretningsordenens artikel 2 har givet anledning til omfattende polemik .
Princippet om , at kun parlamentarikere kan vre reprsenteret , skal fastsls med eftertryk , og det kompromis , som arbejdsgruppen har udarbejdet , og som specificerer de begrnsede undtagelsestilflde , hvor en ikke-parlamentariker kan stemme , er den sidste holdning , vi kan acceptere her .
<P>
Vi m ud af denne knibe .
Denne betnkning foreslr tre muligheder .
Jeg vil blot nvne et par af disse , som er konkrete instrumenter til fremme af demokratiet : en " demokratiprmie " i form af finansiel og materiel bistand til forbedring af den mde , de demokratiske parlamenter fungerer p , og en bedre reprsentation af oppositionen .
For AVS-staterne glder princippet " et land , en stemme " .
Hvert enkelt land taler med kun n stemme .
Det er i praksis umuligt for AVS-parlamentarikere i opposition at blive hrt .
For at rde bod p dette skal vi indlede bne drftelser uden tabuer af nogen art om en ny stemmevgt .
For jeblikket er forslaget om tre delegerede pr. stat , som min kollega Martnez fremsatte sidste r , et skridt i den rigtige retning .
<P>
Herefter kommer sprgsmlet om finansiering .
Efter Kommissionens omfattende undersgelse af det finansielle aspekt ville det vre muligt at oprette en srlig fond , som udelukkende skulle anvendes til finansiering af AVS-parlamentarikernes rejseomkostninger og afholdelse af samlingerne .
Mere generelt kan det siges , at AVS er den eneste forsamling uden budget .
Den skal imidlertid styrkes med nye befjelser , som vil give den mulighed for at fre finansiel og politisk kontrol med finansieringen af samarbejdet .
<P>
Og det sidste punkt er , at Europa-Parlamentet mindst en gang om ret br give AVS-staternes arbejde srlig opmrksomhed og afholde en omfattende debat om samarbejdets forskellige aspekter her i Parlamentets mdesal .
<SPEAKER ID=367 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker min kollega fru Carlotti for den virkelig gode betnkning .
Fru Carlotti , Deres betnkning skal markere en politisk orientering mod gte parlamentarisk og demokratisk forsamling .
Der er mange nyttige ndringsforslag i betnkningen .
Det er derfor godt , at den bliver vedtaget inden mdet i Cape Town , s den kan indg i de overvejelser , som bliver gjort der .
<P>
Fru Carlotti har netop allerede vret inde p mange henstillinger i betnkningen .
Som skyggeordfrer vil jeg kort tage stilling til et par punkter .
Cotonou-aftalen har banet vejen for en ny formulering af mlstningerne i samarbejdet mellem EU og AVS-staterne .
Vsentlige indholdsmssige punkter og politiske forbedringer i denne aftale skyldes Europa-Parlamentets forslag . Hr .
Corrie har de sidste par r ydet en stor indsats som stedfortrder for formanden i denne sammenhng .
Resultatet er en aftale , som er rig p ambitioner , og som skaber nye horisonter i samarbejdet .
Men der skal nu ogs konkret pustes liv i den .
Arbejdsgangen og proceduren i Den Blandede Parlamentariske Forsamling skal effektiviseres og modsvare en gte parlamentarisk , paritetisk og demokratisk forsamling .
<P>
Denne proces blev allerede indledt sidste r og skal fortsttes .
Ved hjlp af nye befjelser skal forsamlingen have mulighed for bedre finansiel kontrol med udgifterne til EU ' s udviklingsbistand .
En bedre overvgning og budgetkontrol sammen med regelmssig kontakt mellem medlemmerne af forsamlingen og parlamentsmedlemmer fra de begunstigede lande kan vre med til at sikre korrekt anvendelse af EU ' s midler i overensstemmelse med de faktiske behov i AVS-staterne .
<P>
I betnkningen gs der ind for et forstrket samarbejde med det civile samfund og ngo ' erne .
Hvad angr den politiske dimension i Cotonou-aftalen ville det vre nskvrdigt , om der kunne skabes en dialog mellem borgerne og politikerne i AVS-staterne og EU ' s medlemsstater .
<P>
Hindringer , som spnder ben for , at Den Blandede Parlamentariske Forsamling kan ndres til en gte parlamentarisk og paritetisk forsamling , skal fjernes s hurtigt som muligt .
Det er meget beklageligt , at ratifikationen af aftalen stadig gr s langsomt i EU-landene .
Risikoen for , at man derved sender et forkert signal til nyindustrialiserede lande , som har strke historiske , politiske og kulturelle bindinger til EU , m ikke undervurderes .
<SPEAKER ID=368 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez (PSE).">
Hr. formand , den fremragende betnkning af Marie-Arlette Carlotti er p en gang en optimistisk erklring om tiltro til Cotonou-aftalens potentiale og en opfordring til , at alle fler ansvar for at sikre , at det potentiale ikke ender i endnu en forspildt chance , men bliver frt ud i livet p selv de mest ambitise omrder .
<P>
I betnkningen bliver det fremhvet , at Cotonou er et meget vigtigt skridt i den proces , der blev indledt for nogle rtier siden og skulle udbygge EU ' s samarbejde med et stigende antal stater i Afrika , Vestindien og Stillehavet med henblik p at fremme disses udvikling .
<P>
Vi bliver p den mde mindet om , at vi str over for en proces , som nu er modnet og skal tilpasses nutiden .
Det er ikke europerne , der har dikteret vores forhandlingspartnere den nye aftale , den faldt p plads efter lange og hrde forhandlinger med dem .
Det drejer sig derfor om en partnerskabsaftale mellem ligebyrdige forhandlingspartnere , hvad angr respekt , anerkendelse og rettigheder .
<P>
En aftale , hvori der ved siden af den konomiske og handelsmssige dimension er indfrt en nyskabende politisk dimension , som burde foranledige , at der p den internationale scene opstr et AVS-EU-fllesskab , som er samlet om de erklrede demokratiske vrdier og har en kmpemssig indflydelse p bestrbelserne p at skabe en verden med retfrdighed , ligevgt , frihed , ret , fred og velstand , der er rimeligt fordelt .
Men al den tiltro , der kommer til udtryk i betnkningen , er samtidig betinget af alles ansvarsbevidsthed , nr aftalen skal fres ud i livet .
<P>
Det er rsagen til ordfrerens opfordringer til frst og fremmest de af Unionens medlemsstater , som ikke prioriterer ratificeringen af Cotonou-aftalen hjt .
Der er ogs en opfordring til Europa-Parlamentet selv om , at det skal udvise den ndvendige opmrksomhed p overvgning af Cotonou-aftalen .
En opfordring til de medlemmer , der deltager som reprsentanter for Parlamentet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU , om at udvise ansvarsbevidsthed .
En opfordring til , at vi gr en indsats for , at forsamlingen virkelig bliver parlamentarisk og blandet , og et tilsagn om at optrde solidarisk og fuldt ud demokratisk inden for rammerne af den .
<P>
I betnkningen forlanges det ligeledes , at vores AVS-partnere fler sig ansvarlige for at opfylde bestemmelserne i aftalen , s Den Blandede Parlamentariske Forsamling omsider kan indlede arbejdet .
Det forlanges ogs , at de fler sig ansvarlige for at tilpasse sig til de demokratiske regler , respekt for menneskerettighederne og retsstaten som en garanti for deres egen fremgang og for at bidrage effektivt til den stabile og fredelige verden , der er mlet med Cotonou-aftalen .
<SPEAKER ID=369 NAME="Dybkjr (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne starte med at nske fru Carlotti tillykke med hendes betnkning .
Det er fint arbejde , der er gjort hr , og det er ogs meget udmrket , at arbejdet bliver frdigt , inden nste mde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU finder sted , og det er jo allerede i nste uge .
Det er en vigtig betnkning , og fru Carlotti har da ogs fremsat en rkke principielle betragtninger .
Jeg vil komme nrmere ind p et par af dem , men inden da vil jeg lige understrege , at det jo ikke hjlper ret meget at st her og tale om Cotonou-aftalen , hvis ikke vi kan f den ratificeret , og vi m endnu en gang opfordre medlemsstaterne til at skabe mulighed herfor .
Jeg tror , at der i lbet af de sidste par mneder kun er kommet et ekstra land til .
Og selv om der er mange , der har planlagt ratificeringer , s mangler vi alts at se de endelige underskrifter .
Det str lidt bedre til med AVS-landene , men det samlede antal er jo under ingen omstndighed stort nok endnu .
<P>
Det andet man kan sige er , at sdan en aftale jo heller ikke er s forfrdelig meget vrd , hvis ikke vi fr en ordentlig bistandshjlp .
Hr kniber det jo ogs , og jeg vil hbe , at det lykkes for kommissren - eller hvem han nu har som hjlper - at f sat en proces i gang inden det formelle udenrigsministermde i morgen .
Det bliver bestemt ikke med det ml , som jeg gerne havde set , nemlig de 0,7 procent , men jeg m erkende , at det ml er umuligt at opn p nuvrende tidspunkt .
Men bare det , at der kommer en bindende proces i gang , vil vre af fuldstndig afgrende betydning .
<P>
S vil jeg gerne tage to punkter op i fru Carlottis betnkning .
Det ene er sprgsmlet om vores egne arbejdsmetoder .
Dr synes jeg afgjort ikke , at vi er net langt nok .
Jeg synes , at vi har for mange beslutninger og for lidt samtale .
Det andet punkt er sammenstningen af AVS-EU-delegationen , som jo ikke er srlig hensigtsmssig .
At der kun er n person fra AVS-landene , giver en skvhed , demokratisk set , og derfor synes jeg ogs , at vi br se p det igen .
Skal vi f.eks. hellere have dobbelt s mange med fra begge sider , og s kun holde mde n gang om ret for at f en strre reprsentation - eller hvad kan vi i vrigt finde p ?
<SPEAKER ID=370 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne varmt bifalde denne betnkning fra fru Carlotti og lyknske hende med hendes meget grundige og vidtrkkende arbejde .
Det , der srlig slr mig , er , hvor strkt temaet gte partnerskab skinner igennem , hvordan Den Blandede Parlamentariske Forsamling EU / AVS er et unikt forhold i det moderne politiske liv , og hvordan det - i al sin uperfekthed - kan fremst som en model for nye og innovative forbindelser mellem Nord og Syd , hvilket der i dag mske er mere behov for end nogensinde fr for at bygge en mere fredelig og bredygtig verden .
Det betyder ikke , at der ikke er plads til at forbedre forholdets mder at fungere p .
Jeg roser fru Carlotti for det forslag , hun stiller i den henseende .
Jeg vil gerne komme nrmere ind p et par af dem .
<P>
For det frste m et partnerskab , hvis det er gte , ogs vre konsekvent og sammenhngende .
Det br vre et partnerskab , der fremstr ikke kun i EU ' s udviklingspolitik , men ogs i EU ' s handels- og konomiske politik . Det br ikke blot fremst som et partnerskab inden for de snvre grnser af Den Blandede Parlamentariske Forsamling , men som et partnerskab , der strkker sig til andre internationale institutioner ssom WTO , Verdensbanken og FN .
<P>
Navnlig i WTO er der et enormt samarbejdsfelt for EU og AVS .
Inden for handelsomrdet er der nogle kmpemssige politiske udfordringer forude , ikke blot forhandlingen af aftalerne om regionalt konomisk partnerskab .
Disse har potentialet til at have skadelige virkninger for nogle af de fattigste AVS-lande , som ganske enkelt ikke er rede til at bne deres markeder for EU , og som ikke har forhandlingsevnen til at indg ikke blot i denne proces og WTO-processen , men heller ikke i processen i forbindelse med deres egne regionale samarbejdsaftaler .
Det er derfor meget vigtigt , at Den Blandede Parlamentariske Forsamling spiller en aktiv rolle , nr det glder om at udforme og overvge denne proces .
En strre inddragelse af det civile samfund vil ogs vre vigtig .
Jeg stter pris p forslagene i betnkningen , som vil gre det muligt for ngo ' erne at f deres rst hrt langt mere systematisk i forhandlingerne i Den Blandede Parlamentariske Forsamling .
<P>
Endelig m et partnerskab vre et partnerskab bestende af ligemnd .
Vi har et uopstteligt behov for at finde midlerne og ressourcerne til at finansiere det , til at tackle den manglende grundlggende balance mellem prsentationen af EU-siden , der afspejler Parlamentets politiske sammenstning og det vide spektrum af synspunkter , og et system af reprsentation af AVS-landene , der er baseret p t land , n stemme , hvilket forhindrer forskellige politiske synspunkter i at komme til orde .
<P>
Den Blandede Parlamentariske Forsamling er et unikt samarbejds- og solidaritetsinstrument for Nord og Syd .
Vi br vurdere det , forbedre det og bygge videre p det som en model for Nord-Syd-samarbejdet .
<SPEAKER ID=371 LANGUAGE="DE" NAME="Junker (PSE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Carlottis betnkning , som er et meget vigtigt dokument om AVS-samarbejdet , har fet en ny kvalitet , fordi den ogs indeholder de nye muligheder , som vi har fet efter Cotonou-aftalen .
AVS-samarbejdet har fet en ny demokratisk dimension , og det betyder , at vi ogs m skabe en ny demokratisk dimension i udformningen af dette samarbejde .
Derfor har understregningen af den parlamentariske ramme , som prsenteres i denne betnkning , s stor betydning og s stort et behov for at blive fyldt ud .
Derfor var det ogs s vigtigt , at denne betnkning blev vedtaget af Parlamentet rettidigt fr mdet i Cape Town , sledes at vi kan f medvind i forbindelse med reformeringen af dette samarbejde .
<P>
Vi har brug for medvind for netop at forstrke den parlamentariske dimension og opn det , som vi har sat os for .
Det er jo blevet nvnt , at arbejdet p en ny forretningsorden ikke er forlbet helt uden konflikter . Derfor er det meget vigtigt , at vi ved at give vores sttte til denne betnkning fr afsluttet forhandlingerne i Cape Town med et godt resultat .
Vi vil sikkert kunne blive enige om en struktur for de stende udvalg , som dermed ogs kan give samarbejdet i denne parlamentariske forsamling en ny karakter .
Den vil gre det muligt at arbejde kontinuerligt p problemstillingerne , hvor vi hidtil kun har haft mulighed for at debattere i ad hoc-grupper .
Af dette samarbejde forventer jeg mig en vsentlig mere intensiv behandling af emnerne og et tttere samarbejde med kollegerne fra AVS-siden .
<P>
Vi vil ogs med de regionale forsamlinger kunne f mere vgt bag ordene .
Dette vil ogs give andre i AVS-samarbejdet , som hidtil ikke har haft mulighed for at f foretrde hos os , mulighed for at komme til orde .
<SPEAKER ID=372 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , ret 2001 har for AVS-staternes vedkommende vret prget af Cotonou-aftalens ikrafttrdelse .
Europa-Parlamentets ratificering af aftalen i januar vil incitere medlemsstaterne til at flge Parlamentets eksempel og sledes give mulighed for at tage fat p de finansielle aspekter .
<P>
Den Blandede Parlamentariske Forsamling har tilpasset sit arbejde efter dens nyerhvervede rolle , herunder fremme af de demokratiske processer .
Som et sted , hvor de demokratiske vrdier kommer til udtryk , og hvor befolkningerne kan give udtryk for deres nsker , spiller forsamlingen en central rolle .
Men dens befjelser er begrnsede .
Den er stadig ikke andet end en politisk talerstol uden beslutningskompetence og udvende magt .
Den skal derfor tildeles nye befjelser , svel politiske som finansielle og operationelle , samt de tilhrende logistiske midler .
Der br derfor nedsttes en arbejdsgruppe , som har til opgave at vurdere civilsamfundets inddragelse i partnerskabet .
P samme mde br parlamentarikerne inddrages i de kommende forhandlinger om den fremtidige handelsordning mellem AVS og EU .
Vi stemmer derfor med overbevisning for fru Carlottis betnkning , der indeholder fremragende forslag til de vrige punkter , som fru Carlotti nvnte for et jeblik siden . Hun minder om , at AVS-staternes demokratisering skal ske via en demokratisering af de flles institutioner og af udviklingssamarbejdet generelt .
<SPEAKER ID=373 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco (PSE).">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske Marie-Arlette Carlotti med denne betnkning , som afspejler hendes utrttelige engagement i forbindelserne mellem EU og AVS-landene .
<P>
De partnerskabsforbindelser , som vi har med de 77 lande i Afrika , Vestindien og Stillehavet , burde vkke mindst lige s store forventninger som EU ' s forbindelser med USA og med ansgerlandene ved udvidelsen , som vi i de senere dage har diskuteret med stor entusiasme .
<P>
Hvis EU ' s medlemsstater ikke viser meget interesse for disse forbindelser i betragtning af de kun fire ratifikationer af Cotonou-aftalen , som det allerede er blevet sagt her i dag , burde Parlamentet i hvert fald gre det , navnlig fordi forbindelserne med disse lande i henhold til den nye aftale er baseret p en politisk dialog , hvor Den Blandede Parlamentariske Forsamling er et vigtigt element .
<P>
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg benytte lejligheden til at anmode medlemsstaterne - og isr min egen , Spanien , som har formandskabet for Rdet - om at fremskynde ratificeringsformaliteterne .
<P>
Den Blandede Parlamentariske Forsamling er ligesom Parlamentet i gang med at ndre sin forretningsorden med henblik p en reel demokratisering af AVS-EU-forbindelserne .
Vores ml er frst og fremmest at forbedre forsamlingens arbejdsgang og virkelig gre den til en blandet og parlamentarisk forsamling .
I jeblikket er den ikke blandet , for mens de politiske ideologier og interesser , som findes i Europa-Parlamentet , er reprsenteret i et afbalancet forhold , har AVS-landene kun n stemme pr. land , en stemme , der selvflgelig afspejler myndighedernes holdning , og den er heller ikke blandet , hvad angr ligestilling mellem knnene .
Den er heller ikke parlamentarisk , for strstedelen af AVS-landenes reprsentanter er ikke parlamentsmedlemmer .
<P>
Trovrdigheden af vores samarbejde med AVS-landene , som kvantitativt er temmelig omfattende , er i fare , hvis der ikke sker en reform og styrkelse af den institution , der nominelt er partnerskabets mest reprsentative , det vil sige Den Blandede Parlamentariske Forsamling .
<P>
Vi sagde i sidste uge under et seminar , at uden demokrati er der ikke udvikling , og det er et prioriteret ml for det internationale samfund og for EU .
Jeg anmoder Kommissionen og Rdet om at stille midler til rdighed for AVS-landene , s de kan forbedre deres institutionelle kapacitet , srligt hvad angr de reprsentative institutioner , og fremme organiseringen af det civile samfund og dets deltagelse i programmeringen af samarbejdet .
<P>
Jeg synes , at det er en god betnkning , og at vi skal vedtage den .
<SPEAKER ID=374 NAME="Nielson">
Hr. formand , lad mig frst ligeledes takke ordfreren , fru Carlotti , for det gode arbejde , hun har lagt i at udarbejde denne betnkning , og ogs takke dem , som har bidraget til drftelsen her i aften .
<P>
Jeg bemrker , at fru Carlotti i sin betnkning understreger betydningen af Den Blandede Parlamentariske Forsamlings parlamentariske karakter og den rolle , den br spille , nr det glder om at n de ml , der er skitseret i Cotonou-aftalen .
Jeg kan fuldt ud g ind for dette og kan kun tilskynde forsamlingen til at ge sin egen legitimitet og demokratiske karakter , f.eks. ved at sikre , at den udelukkende bestr af parlamentarikere .
<P>
Jeg har bemrket mig , hvad der er blevet sagt af en rkke folk om behovet for at udvide deltagelsen for at bne op for en mere reprsentativ afspejling af synspunkter .
Dette kan fre til noget af en drftelse , for sdanne sager er defineret i Cotonou-aftalen , men jeg har sympati for forsgene p at skabe plads for oppositionspartier , sledes at de kan udtrykke deres synspunkter i regi af den parlamentariske forsamlings arbejde .
<P>
Et andet vigtigt punkt vedrrer en revision af finansieringsreglerne for at sikre AVS-parlamentarikernes fulde deltagelse i forsamlingens samlinger og andre mder .
Kommissionen er naturligvis interesseret i , at AVS-parlamentarikerne spiller deres fulde rolle p lige fod med deres europiske sidestykker for at sikre jvnbyrdighed mellem AVS- og europiske parlamentarikere .
Vi er rede til at se p en eventuel revision af aftalen om vores bidrag til finansieringen af AVS-parlamentarikernes deltagelse .
Jeg hber , at vi snart vil modtage de finansielle overslag , vi har brug for fra AVS-sekretariatet , som kan gre det muligt for os at gre dette .
<P>
Fru Carlotti foreslr , at der br oprettes en srlig fond til at finansiere forsamlingen .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , findes der allerede en sdan fond , og den nvnes i erklringen om de flles institutioner , som er vedhftet Cotonou-aftalen , og er rent faktisk specificeret til at vre i omegnen af 4.000.000 euro .
Denne fond dkker finansiering af Det Flles Rd og Den Blandede Parlamentariske Forsamling og forvaltes af AVS-sekretariatet .
Fllesskabets bidrag til denne fond kan ikke ges , men med lidt planlgning skulle det ikke vre noget problem at f de penge , der er til rdighed , til ogs at dkke AVS ' deltagelse .
Vi m se praktisk p det .
Dybest set ville det i betragtning af den relativt store strategiske indsats p at styrke det civile samfund og direkte finansiere det civile samfunds ngo ' er i vores AVS-partnerlande synes uretfrdigt at lade parlamenters arbejde st noget svkket hen , mens man styrker det politiske arbejde udfrt af ikke-valgte organer i vores partnerlande .
Deraf min sympati og forstelse med hensyn til behovet for at sikre , at dette faktisk kan operere smidigt .
<P>
Fru Carlotti foreslr ogs , at forsamlingen bliver mere aktivt inddraget i kontrollen med forvaltningen af EUF-midlerne .
Jeg er enig i nden i hendes argument , og alt br gres for at sikre , at forsamlingen opfylder den rdgivende rolle , den har fet af Cotonou-aftalen .
Men jeg er sikker p , at De vil forst , at dette ikke br fre til indfrelse af nye komplicerede procedurer og rapporteringskrav , som vil slutte sig til de problemer , vi allerede har med at f hele systemet til at fungere .
Jeg kan love , at vi vil tilvejebringe oplysninger om gennemfrelsen af EUF og dens mde at fungere p , og en drftelse af dette tema i Den Blandede Forsamling er naturligvis velkommen , s meget desto mere eftersom vi ved at ivrkstte Cotonou-aftalen og det forberedende arbejde til landestrategipapirerne til den niende europiske udviklingsfonds aktiviteter har rakt hnden ud og inddraget parlamenterne og offentligheden i vores AVS-partnerskabslande p en mde , som med fuldt overlg ger forventningerne .
Derfor er det endnu mere relevant og naturligt at forpligte parlamentsmedlemmerne tt i srlige drftelser om samarbejdets overordnede mde at fungere p .
<P>
Endelig er det , hr. formand , rigtigt - flere medlemmer har ppeget det - at vi sakker agterud i ratifikationsprocessen .
4-5 lande har tilendebragt deres ratifikation .
Det er Danmark , Finland , Sverige og Det Forenede Kongerige - og ogs Frankrig , tror jeg , har nu tilendebragt ratifikationsprocessen .
Hidtil har dette ikke teknisk set rejst nogen egentlige problemer , men det vil det , hvis vi ikke har tilendebragt processen , inden vi tager p sommerferie .
Jeg vil ikke kunne lide at se en situation opst , hvor vi oplever en nedgang i den reelle udbetaling og det reelle aktivitetsplanlgningsniveau p grund af en eller flere medlemsstaters manglende ratifikation .
Det ville simpelthen vre for pinligt .
Jeg stter meget stor pris p det , der er blevet sagt her i aften , og opfordrer inderligt medlemmerne af Europa-Parlamentet til at tilskynde til en tilendebringelse af denne proces i deres egne lande .
<SPEAKER ID=375 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<SPEAKER ID=377 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0049 / 2002 ) af Carrilho for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om forlngelse og ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 1659 / 98 om decentraliseret samarbejde ( KOM ( 2001 ) 576 - C5-0509 / 2001 - 2001 / 0243 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=378 NAME="Carrilho (PSE)">
Hr. formand , jeg tror , at det er blevet stadig tydeligere , at samarbejde og udvikling er nogle af de allervigtigste internationale politiske sprgsml i dag .
Det er bydende ndvendigt at finde frem til mere effektive samarbejdsformer og opn strre succes i bestrbelserne for en bredygtig udvikling forskellige steder p jorden som grundlggende forudstning for mere sikkerhed og mere fred .
Det er den strategi , som EU skal stte sin udenrigspolitiske styrke ind p , ogs fordi det er den eneste , hvormed Europa kan sejre uden samtidig at producere besejrede .
Det decentraliserede samarbejde indgr som et delelement i de overvejelser og de forslag til handling , hvis syntese rummes i det , som jeg netop har sagt .
Konceptet " decentraliseret samarbejde " som sdant er ikke helt klart defineret , men en videre afklaring m kunne ske i forbindelse med den meddelelse fra Kommissionen om det civile samfund og udviklingen , som kommissr Poul Nielson har stillet os i udsigt til efterret .
<P>
Europa-Parlamentet har for sit vedkommende altid set p det decentraliserede samarbejde som en tilgang til udviklingssamarbejde , der fortjener al mulig sttte .
Cotonou-aftalen fremhver ogs betydningen af civilsamfundets bidrag til udviklingen og nvner , at dette " kan ges ved at styrke interesseorganisationer og almennyttige ikke-statslige organisationer p alle samarbejdsomrder " .
Netop de initiativer og aktioner , som denne forordning omhandler sttte til , skal fremme en udvikling baseret p mere medbestemmelse , get diversifikation og styrkelse af det civile samfund og den lokale administration som led i den grundlggende demokratiseringsproces .
Det er jo nogle af de allervigtigste forudstninger for en effektiv bekmpelse af fattigdommen .
<P>
Kommissionen foreslr nu en ny fase , " en fase , hvor det tilgrundliggende koncept skal konsolideres i bredere omfang inden for rammerne af det officielle samarbejde " .
Vi er fuldstndig enige i denne mlstning .
Vi burde selvflgelig debattere denne sag mere indgende , ogs fordi der er tale om en samarbejdsprocedure , men Kommissionen har sendt os sit forslag lige fr forordningens udlb , og det forholder sig alts sdan , at en manglende godkendelse under frstebehandlingen er ensbetydende med et juridisk tomrum , der vil vre til skade for netop dem , som vi nsker at sttte .
P denne baggrund er der ydet en intens indsats i en nd prget af gensidigt samarbejde mellem reprsentanter fra de forskellige ngo ' er , Kommissionen , Rdet og det spanske formandskab .
Europa-Parlamentet har i sit bidrag bestrbt sig p at tilfre forordningen strre konsekvens og sammenhng .
Der er indfrt nogle ndringer , og i begrundelsen har jeg redegjort for arbejdet med at udvikle konceptet om det decentraliserede samarbejde .
<P>
Hvis de forslag , som vi har p bordet , vedtages , fr vi en forordning om det decentraliserede samarbejde , der sikrer for det frste et retsinstrument , der lber frem til 2003 med en finansieringsramme p 24 millioner euro , for det andet en indsats for at konsolidere det decentraliserede samarbejde som et aspekt af samarbejdspolitikken , der giver de lokale aktrer et strre spillerum og ger ansvaret for udviklingen af deres egne samfund og i forholdet til de europiske partnere og for det tredje en forpligtelse om , at det decentraliserede samarbejde ogs vil eksistere fremover som middel til at styrke de mlstninger , som Kommissionen har opstillet om " partnerlandenes ejerskab til deres udviklingsstrategier ved i videst muligt omfang at inddrage alle samfundets segmenter " .
<SPEAKER ID=379 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Indledningsvis vil jeg lyknske ordfreren og takke hende for hendes indsats i denne sag .
Jeg ved , at forhandlingerne med Kommissionen og Rdet ikke var nemme , og at tidsrammerne var snvre , hvilket frer mig til mit frste punkt .
Jeg har p fornemmelsen , at Kommissionen og Rdet , isr efter at Parlamentet i Amsterdam-traktaten blev inddraget i den flles beslutningsprocedure med hensyn til udviklingssamarbejde , har tendens til at forsge at f forslag inden for dette omrde hurtigt igennem Parlamentet .
P grund af de meget korte frister har vi ikke tid til at behandle sagerne grundigt .
Hvis man ser p , hvem der fr ansvaret for , hvordan pengene anvendes , s er det ikke Rdet , heller ikke Kommissionen , men Parlamentet , folkereprsentanterne .
Derfor er det beklageligt , at vi ikke har mere tid .
<P>
Med hensyn til betnkningen om decentraliseret samarbejde .
Civilsamfundet er for de kristelige demokrater mere end et tomt ord , og vi er glade for , at andre partier langsomt begynder at indse betydningen heraf .
Ngo ' ers og samfundsorganisationers inddragelse i hjlpen til udviklingslandene er naturligvis af stor betydning .
Det er et vigtigt skridt p vej imod strre selvstndighed og en strre selvforsyningsgrad for befolkningen i de ramte omrder .
Vi skal vre opmrksomme p - hvilket forskellige ngo ' er , som jeg har haft kontakt med , har peget p - betydningen af en velafgrnset ramme for decentraliseret hjlp for at undg , at hjlpen bliver uhensigtsmssig .
Det bringer mig til de ndringsforslag , som jeg har stillet p vegne af min gruppe .
For at give mlrettet , decentraliseret hjlp er det vigtigt , at Kommissionen hurtigt kommer med den forventede meddelelse om civilsamfundet .
Det pegede fru Carrilho ogs p .
Organisationerne inden for omrdet og de ramte aktrer i landene vil gerne vide , hvor de str .
Kommissionen lovede , at meddelelsen ville vre klar under det belgiske formandskab .
<P>
I Cotonou-aftalen understreges civilsamfundets rolle .
Men ogs i forbindelse med ikke-AVS-lande er det vigtigt , at der fres en forudgende debat herom , s et decentraliseret samarbejde kan placeres i en mere strategisk ramme , og vi fr mere klarhed om forordningens fremtid , det vil sige , hvad der skal ske efter 2003 .
Derfor slog jeg til lyd for , at Kommissionen i betnkningen eksplicit blev mindet om sit lfte .
<P>
Hr. formand , vi beklager alle , hvad der sker i Zimbabwe i disse dage .
Vi ser , hvordan et land , som for en stor del er afhngigt af hjlp fra EU , ignorerer opfordringer fra EU om et bent og demokratisk valg og sgar tvinger os til at trkke vores observationshold tilbage .
Er det ikke et tydeligt bevis p , at den klassiske model for udviklingssamarbejde har fejlet ?
Jeg er overbevist om , at udvikling nedefra , hvor sm grupper af borgere inddrages , giver et meget bedre resultat med henblik p et retfrdigt , demokratisk og selvforsynende samfund , som vi strber efter .
<SPEAKER ID=380 LANGUAGE="FR" NAME="Rod (Verts/ALE).">
Hr. formand , Europa-Parlamentet skabte en budgetpost for decentraliseret samarbejde i 1990 ' erne .
Lom-konventionens artikel 4 , litra a ) , har ligeledes indarbejdet denne id , der sledes afviger fra princippet om samarbejde mellem stater .
I dag har iden iflge Kommissionen banet sig vej og bevist , at den er velbegrundet og effektiv .
<P>
Kommissionen foreslr derfor at forlnge dens anvendelse med to r .
Vi kan blot godkende dette forslag , dog med visse forbehold vedrrende formen .
Forordningen , ud over at den er midlertidig , er stadig uklar .
Man finder lidt af hvert i den , bde decentraliseret samarbejde , civilsamfund og ngo ' er .
Mangler Kommissionen strategi p dette omrde ?
Ligeledes anerkender Cotonou-aftalen , at AVS-landenes civilsamfund deltager i partnerskabet , hvilket er til skade for det decentraliserede samarbejde , som s forsvinder .
<P>
Meddelelsen om civilsamfundet i udviklingslandene , som er blevet lovet af Kommissionen i mnedsvis , burde opklare disse begreber og udarbejde EU ' s koordinerede fremgangsmde p dette omrde , men vi venter stadig p den .
<P>
Faktisk str de to temaer " hjlp til decentraliseret samarbejde " og " hjlp til civilsamfundet " p lige fod .
I begge tilflde er formlet at sttte den lokale dynamik ved at undg tyngden og den til tider manglende gennemsigtighed ved ivrksttelsen af de nationale programmer .
<P>
Det ser ud til , at Kommissionen har forstet det , eftersom den planlgger at lgge disse to budgetposter sammen , men de enkelte foranstaltninger , der gres , uden at Europa-Parlamentet bliver taget med p rd , er ikke tilstrkkelige .
Kapitaloverfrsler fra en budgetpost til en anden viser manglen p globalt perspektiv og vidner om , hvor lidt respekt der er for budgetmyndigheden .
<P>
Vi er selvflgelig for en direkte hjlp til projekterne p stedet .
Men vi er lidt irriterede over handlinger foretaget i sidste jeblik .
Denne budgetomlgning kan udelukkende ske i forbindelse med en reel revision af iden om decentraliseret samarbejde og om forholdet til ngo ' erne i Nord og Syd .
Disse to yderligere r skal derfor bruges til grundigt at overveje EU ' s samarbejde med de lokale aktrer i udviklingslandene og deres bidrag til den varige udvikling .
<P>
Man m sprge sig selv om definitionerne . Hvad er decentraliseret samarbejde , samarbejde mellem regionale enheder i Nord og Syd eller en hjlp til de lokale og regionale myndigheder i udviklingslandene ?
Hvad er civilsamfundet ?
Dette sprgsml haster mere og mere i takt med ivrksttelsen af Cotonou-aftalen .
I virkeligheden er det det mere generelle sprgsml om ledelse og demokrati , der stilles .
Udviklingen i de sydlige lande er ndvendigvis betinget af , at de demokratiseres , det vil sige ved borgernes involvering i , i hvilken politisk retning landet bevger sig .
<P>
Men disse borgere kan deltage p flere mder , nemlig ved at stemme p lokale , regionale og nationale regeringer .
Med henblik p dette er sttten til valg og styrkelsen af de institutionelle egenskaber p de forskellige beslutnings- og forvaltningsniveauer vigtige .
Det er ogs vigtigt at spille en rolle som konomisk og social aktr i virksomhederne og i foreningsverdenen .
Den direkte hjlp til ngo ' er og SMV er derfor ogs vigtig .
<P>
Disse to aspekter er ikke modsatrettede , men supplerer hinanden .
Kommissionen skal fortstte debatten . Den skal fortstte med at fremskynde denne debat , for det er p hje tid at give de lokale befolkninger midlerne til deres udvikling tilbage .
<SPEAKER ID=381 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med en inderlig tak til ordfreren , fru Carrilho , for hendes arbejde med dette forslag og navnlig de bestrbelser , hun har gjort for at afslutte lovgivningsprocessen ved frstebehandling .
<P>
Mlet med vores forslag var blot at udvide retsgrundlaget for den srlige budgetpost for det decentraliserede samarbejde i en yderligere torig periode .
Dette vil sikre budgetpostens kontinuitet og give tid til en grundig drftelse med alle de berrte partnere om den rolle , som budgetposten br spille i styrkelsen af de lokale aktrer i Syd .
I sin tale antydede hr . Rod , at vi ikke har indledt en ordentlig konsultation , men sagen er den , at vi ved at gre det , som vi gjort , rent faktisk srger for , at konsultationen finder sted .
Resultatet af denne drftelse br derefter give os grundlaget for en revision af de strategiske retningslinjer for det decentraliserede samarbejdsinstrument .
<P>
Jeg forstr Parlamentets interesse i , at de forskellige instrumenter til styrkelse af de lokale aktrer br indarbejdes i en sammenhngende strategi om inddragelse af det civile samfund i Syd i udviklingssamarbejdet .
Jeg er enig i , at der er behov for en debat om dette .
Der er planer om en meddelelse om en strategi til sttte af det civile samfund i udviklingslande i anden halvdel af 2002 .
Som det er blevet nvnt , havde vi lovet denne meddelelse tidligere , men vi lagde ud p et alt for snvert grundlag , hvilket ikke gav et globalt perspektiv .
Og som det er blevet nvnt her , har vi systemer , som varierer temmelig meget blandt AVS-landene og resten af vores partnerlande .
Vi forventer , at debatten om inddragelse af det civile samfund vil give input til drftelsen af den fortsatte fremme af det decentraliserede samarbejde og fremtiden for en srlig budgetpost inden for dette omrde .
Jeg vil gerne komme med endnu en bemrkning til dette . Den sttte , vi kan yde til ngo ' er og ikke-statslige aktrer i AVS-landene i fremtiden , er noget , der gr langt ud over kompetencen og potentialet i denne budgetpost .
For lande uden for AVS ser situationen anderledes ud og afhnger meget mere af den individuelle strategi , vi nr til enighed med det enkelte land om .
Dette udelukker ikke muligheden for en lignende aktion , hvis man nr til enighed med partnerlandet om det .
<P>
Der er desuden bred enighed om fordelen ved at opfordre europiske ngo ' er til at samarbejde i partnerskaber i Syd .
Det var rent faktisk hovediden bag denne srlige medfinansieringsbudgetpost .
P en mde kan denne budgetpost forventes at f en enorm succes , for vi har indarbejdet den i AVS-filosofien , og vi opfordrer nu ogs ngo ' erne generelt til at indg i direkte samarbejde med partnere i Syd .
Det er grunden til , at vi finder det mere nyttigt at have en bredere og mere ben drftelse af fordelene ved en srlig budgetpost for dette omrde , men min egen overbevisning er den , at vi har brug for en bred og ben drftelse og br give os selv tilstrkkelig tid til at gre det muligt for alle at deltage i drftelsen .
Det er netop det , der bliver gjort muligt af den betnkning , som vi nu har til forhandling .
<P>
ndringsforslagene har primrt til forml at sikre overensstemmelse med de seneste komitologiprocedurer og sammenhng med andre nyligt vedtagne forordninger inden for udviklingsomrdet .
De afklarer ligeledes sttteberettigelsen for nogle aktrer i det civile samfund .
<P>
Kommissionen er glad for at kunne g ind for disse ndringsforslag .
De afspejler i hj grad de frugtbare drftelser , der er foreget mellem ordfreren , Rdets arbejdsgruppe og Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Jeg hber , at Rdet ogs vil kunne g ind for Parlamentets ndringsforslag , og at forordningen sledes kan vedtages hurtigst muligt i vendinger , der afspejler denne frstebehandling .
<SPEAKER ID=382 NAME="Formanden.">
Tusind tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=384 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0009 / 2002 ) af Bers , Gebhardt , Cashman og Banotti for De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater til Kommissionen om forldremyndighed .
<SPEAKER ID=385 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , tillad mig i denne sene stund at sende en srlig hilsen til damerne og herrerne i tolkekabinerne .
Vi kan godt takke dem .
De er der altid , og de hjlper os med at forst hinanden bedre i Europa . S kommer vi ogs bedre ud af det med hinanden .
<P>
Det er netop det , det handler om i vores foresprgsel om forldremyndighed .
Vi m ikke blande os i , hvordan mennesker former deres liv . Men vi skal srge for at hjlpe dem p vejen gennem livet .
Vi skal skabe rammerne for dem .
Det har EU forpligtet sig til i traktaterne og i chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
I mere end 50 r er vi i medlemsstaterne kommet godt ud af det med hinanden .
Der hersker fred mellem helt forskellige samfund , men p familieomrdet hersker der ofte krig , nr krligheden gr i stykker p tvrs af grnserne .
Det er oftest brnene , som bliver ofrene .
I aviserne kan vi lse , at de bliver bortfrt af deres egne forldre eller ikke kan udvikle sig frit , fordi de sttes under pres .
Det m vi ikke lukke jnene for , og vi skal indse , at den familiestrid mellem f personer , som tilsyneladende kun er af familir karakter , signalerer problemer med den europiske dimension .
Det er de friktionspunkter p det mellemfolkelige juridiske omrde , som i sidste ende smadrer familier og brn .
Det m vi holde op med .
Derfor er vi i vores sprgsml til Kommissionen kommet med anbefalinger , som vi er kommet frem til ved at tale med nogle af de berrte mennesker .
<P>
Vi har i foresprgslen ogs stillet forslag , som lser retlige problemer , og som kan lette det retslige samarbejde til gavn for brnene .
Jeg vil ikke komme med detaljer om dette her , hr. kommissr , for De har lst det , og det ville glde mig , om De kunne godkende hvert eneste punkt .
De ville i s fald gre mange mennesker en tjeneste , og De ville sende et signal til endnu flere mennesker om , at Europa er mere end det juridisk definerede omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Gr sammen med Europa-Parlamentet opmrksom p , at Europa er et omrde , hvor mennesker kan fle sig trygge p tvrs af grnserne , ogs nr det drejer sig om konflikter mellem partnere .
Til det forml har vi brug for - og det er de tre ting , det handler om i foresprgslen - en klar og omfattende lovgivning , motiverede jurister , som i fllesskab og indbyrdes forstelse omstter lovgivningen for borgerne , og ikke mindst gode flles grundbegreber .
Jeg hber , at De vil komme med tilfredsstillende svar til os p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=386 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil naturligvis gre mit bedste .
Det Europiske Rd i Tampere pegede p samvrsrettighederne som en prioritet i forbindelse med etableringen af et flles retligt omrde , hvor afgrelser kan bevge sit frit fra den ene medlemsstat til den anden .
Denne prioritet imdekommer den sociale virkelighed , hvor personer i stigende grad flytter fra en medlemsstat til en anden med familier , der splittes , og nye , der dannes .
<P>
Som det rede medlem har sagt , er Kommissionen nu ved at arbejde p et nyt forslag , der forener Kommissionens forslag om forldremyndighed fra september 2001 , det franske initiativ om samvrsret fra juli 2000 og Bruxelles II-forordningen .
Vi forventer at kunne fremstte dette forslag i april 2002 .
<P>
Som det var tilfldet med Kommissionens forslag og det franske initiativ , er det sigtet at udforme lsninger , der bygger p den gensidige tillid , der tillgges et flles retligt omrde , nr det glder om at beskytte barnet p bedste mde .
Dette betyder , at man gr videre end til den balance , der blev net i Haag-konventionerne , mens man samtidig anerkender deres vrdi , nr det glder om at hndtere internationale situationer .
Med dette for je fremsatte Kommissionen i november 2001 et forslag om undertegnelse af Haag-konventionen fra 1996 .
<P>
Kommissionen er fuldt ud enig i Deres bekymring , nr det glder om at gre fremskridt hurtigt .
Det synes nu muligt , navnlig i lyset af den anerkendelse , der blev udtrykt ved det uformelle mde for justits- og indenrigsministrene i Santiago de Compostela i februar 2002 , af behovet for en fllesskabsspecifik lsning , der giver den endelige afgrelse i sager om bortfrelse af brn til den medlemsstat , hvor barnet har sin sdvanlige bopl , mens den medlemsstat , hvortil barnet er blevet bortfrt , kun kan trffe forelbige foranstaltninger .
Vi har tillid til , at dette arbejde fortsat vil blive stttet af Europa-Parlamentet .
<P>
De rede medlemmer har ganske ret i at ppege betydningen af gensidig tillid mellem nationale dommere , nr det glder hndhvelsen af afgrelser truffet i en anden medlemsstat .
I adskillige r har Kommissionen via Grotius- og Grotius-Civil-programmerne fortsat stttet projekter , der tager sigte p at forene dommere fra forskellige lande for at forbedre den gensidige forstelse af retssystemerne medlemsstaterne imellem .
Et betydeligt antal af disse projekter har fokuseret p familieret .
<P>
Der vil fortsat vre sttte til rdighed for sdanne projekter gennem det nye rammeprogram for civilretligt samarbejde , der vil blive vedtaget inden udgangen af marts .
Det nye program , som vil vre gldende i perioden 2002-2006 , vil f bevilget flere budgetmidler end de tidligere programmer .
De vil mske gerne vide , at Kommissionen - hvad angr gennemfrelsen af det nye program i 2002 - overvejer at prioritere uddannelse for aktrer inden for retsvsenet om fllesskabsinstrumenter inden for omrdet civilretligt samarbejde , f.eks. Bruxelles II-forordningen .
<P>
Det nye program vil desuden muliggre direkte foranstaltninger truffet af Kommissionen for at sikre en forsvarlig anvendelse og gennemfrelse af fllesskabsretten .
Sdanne foranstaltninger vil naturligvis ogs omfatte instrumenter inden for det familieretlige omrde .
<P>
En anden ting , der br nvnes , er det europiske retlige netvrk for civilsager , som vil vre operationelt ved rets udgang .
Netvrket vil ogs fremme gensidig anerkendelse af medlemsstaternes retssystemer samt srge for en mde , hvorp man kan identificere og lse problemer i forbindelse med det civilretlige samarbejde .
<P>
Flgelig finder Kommissionen , at de ndvendige instrumenter - hvad angr retssamarbejdet p det civilretlige omrde , herunder det familieretlige omrde - allerede er p plads med henblik p at n de ml , som medlemmerne henviser til .
<P>
P basis af FN-konventionen om barnets rettigheder fastslr EU-chartret om grundlggende rettigheder , at barnets bedste interesser m vre et primrt hensyn i alle foranstaltninger , der trffes for ham eller hende .
Som det er blevet ppeget , er " barnets bedste interesser " et vagt begreb , der er bent for forskellige fortolkninger , og som i sidste ende er op til dommerens vurdering af alle elementer i den foreliggende sag .
Et tvrfagligt projekt , som kaster lys over , hvor man str med hensyn til opfattelserne af " barnets bedste interesser " kunne meget nyttigt komplettere vores arbejde ved at fremme gensidig forstelse af retssystemer og sledes ge den forndne gensidige tillid til den frie bevgelighed for afgrelser .
Et sdant projekt vil vre sttteberettiget under ovennvnte rammeprogram for civilretligt samarbejde .
<SPEAKER ID=387 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , kommissr , De har nvnt en rkke meget vrdige projekter .
Som ordfrer hber jeg meget strkt , at jeg modtager det soignerede forslag , som skulle komme i april .
Det har ogs vret nvnt i sprgsmlet .
Problemet er det , at der er ret s mange alvorlige praktiske problemer , som vi m tage os af .
F.eks. er fru Gebhardt og fru Bers medlemmer af et srligt udvalg i Frankrig , som beskftiger sig med disse sprgsml .
Jeg kan forst , at der netop nu er omkring 50 udestende sager .
Det strste problem - ud fra det antal sager , jeg har - synes at vre de sager , hvor forldre bliver ngtet samvrsret af den , der har forldremyndigheden .
<P>
Jeg vil gerne med henblik p Parlamentets protokol nvne de aktive sager , som jeg arbejder med lige nu .
Eric Comet , hvis brn er i Finland , fik tildelt forldremyndigheden af domstolene i Finland .
Han fik aldrig mulighed for at udve denne forldremyndighed .
Hans brn nsker ikke lngere at se ham .
I Sverige har vi to sager med forldre , der sger samvrsret med deres brn : Philippe Paquay og Kevin Willoughby .
I Tyskland , som iflge de fleste , som arbejder inden for dette omrde , er det land , hvor man finder de fleste af disse problemer , har vi Guy Foster og Chris McMullen . Og formentlig en af de bedst kendte sager af alle : lady Catherine Meyer , gtefllen til den britiske ambassadr i Washington , som kun har set sine to snner i prcis 24 timer i de sidste seks r .
<P>
I Nederlandene har vi Morales-Gouvenne , og i strig har vi Nol Dumont .
Problemet er , at socialarbejderne bl.a. i Tyskland i henhold til tysk lovgivning synes at vre i stand til at trffe beslutninger om samvrsret og forldremyndighed , som i nogle tilflde ikke tager hensyn til afgrelser truffet af domstolene i andre lande .
I rigtig mange sager har de involverede dommere mske kun n sag af denne art gennem hele deres arbejdsliv og er derfor ikke bekendt med , hvad Haag-konventionen og forhbentlig nu ogs denne nye forordning vil indebre .
<P>
Vi ser stadig - og desvrre er dette centralt for de fleste af disse sager - forldre , der bruger deres ulykkelige brn som vben i krigen mellem knnene .
<P>
Kommissr , De nvnte Haag-konventionen fra 1996 , der gudskelov blev anerkendt i november .
Den er imidlertid ikke blevet undertegnet af nogen medlemsstat eller af Fllesskabet .
Dette forrsager alvorlige problemer , for det centrale i denne lovgivning er anerkendelsen af det enkelte barns ret til at kende og have adgang til begge sine forldre .
<SPEAKER ID=388 LANGUAGE="FR" NAME="Bers (PSE).">
Hr. formand , jeg hber , at De kan fortlle kommissr Vitorino , at dette sprgsml ligger parlamentsmedlemmerne s meget p sinde , at de vil gre det til en politisk udfordring , for brn har ikke mulighed for at gre sig lige s bemrkede som bomber . De har ogs brug for , at procedurerne for fuldbyrdelse af retsafgrelser afskaffes .
De har brug for politisk mobilisering .
Hvis Kommissionen virkelig vil gre europernes mobilitet til en af sine prioriteter for at harmonisere og fremme det europiske arbejdsmarked , er der n ting , vi m gre os klart , nemlig at vi ogs fr behov for en europisk familieret inden for det europiske retlige omrde .
<P>
Eksperterne har i revis arbejdet p udformningen af disse lovtekster og er fortvivlede over den manglende politiske mobilisering .
Vi herinde br tage denne opgave til os . Jeg tror , at denne mundtlige foresprgsel kan bidrage dertil .
<P>
Hvilken europisk ret skal der udarbejdes ?
Vi har mekanismerne fra Haag .
Der findes uden tvivl et srligt omrde for en fllesskabsret , for en ret til medlemmerne af EU .
Set ud fra det synspunkt vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p visse vanskeligheder .
Den frste er , at vi skal srge for ikke at revidere princippet om boplsdommerens kompetence gennem den europiske ret .
Det er en immateriel ret , hvis vi vil imdekomme virkelighedens verden og lse konflikterne p en harmonisk mde .
Muligheden for at skabe netvrk af tillid foreligger .
Det er vsentligt , for ellers kommer det , der skulle vre den normale ret i EU , den automatiske tilbagevenden , aldrig .
For at udvikle disse tiltag , der bygger p tillid , har De nvnt nogle programmer .
Brug dem .
Vi har brug for dem med henblik p at fremme samarbejdet , og for at en fransk dommer ikke fristes til at vre nationalistisk , nr han udtaler sig om forldremyndigheden over et barn eller om hjemkomsten efter en bortfrelse .
Hverken franske dommere , engelske dommere , irske dommere , tyske dommere eller finske dommere .
Desuden er der det hb , som Rdets uformelle mde i Santiago de Compostella har givet udtryk for , hvilket er et positivt signal .
Men eftersom detaljerne er vigtige , er det af stor betydning , at brnenes betingelser for hjemkomst nu ogs bliver overholdt .
Uanset om det er efter en bortfrelse eller efter udvelsen af en samvrs- eller indlogeringsret , skal denne hjemkomst sikres i boplslandets rets nd .
<P>
Endelig vil jeg gerne slutte af med at bede Dem om en afklaring af det tredje aspekt i vores foresprgsel . Hvad mener De om den id , at Kommissionen nedstter en arbejdsgruppe , for at vi blandt europere kan tnke over det begreb , der er en flde , over det begreb , der tilslrer mange bedmmelser , nemlig det , der handler om barnets tarv , og som vi har genoptaget i chartret om grundlggende rettigheder ?
<SPEAKER ID=389 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans tilstedevrelse p dette sene tidspunkt .
<P>
Vi har hrt tale om bortfrelse , men bortfrelser antager naturligvis mange former og kan vre subtile . Fru Banotti har rejst sprgsmlet om en af mine vlgere , hr .
Guy Foster . Lad mig kort opsummere den sag , for den vedrrer rigtige menneskeliv .
<P>
Hr . Foster er blevet ngtet samvrsret med sit barn , lige siden hans tyske kone vendte tilbage til Tyskland med barnet efter deres skilsmisse .
Aftalen var , at moderen skulle have forldremyndigheden over snnen , og at hr . Foster skulle have fuld samvrsret .
Men da moderen frst var ankommet til Tyskland , forsmte hun barnet og tilbragte et stykke tid under psykiatrisk behandling , og barnet blev efterflgende anbragt i pleje hos sin mormor .
<P>
Til trods for hr . Fosters vedvarende forsg p f kontakt til sin sn har han vret afskret fra ham lige siden og ude af stand til at tale med ham eller besge ham , fordi moderen og morforldrene har tilbageholdt oplysninger .
En domstol traf en afgrelse om denne sag , men han blev frst informeret om retsmdet , efter at det havde fundet sted .
Dokumenterne blev forelagt p et fremmedsprog .
Drengen blev anbragt i pleje hos mormoren , uden at hr . Foster fik mulighed for at fremlgge sine synspunkter .
Jeg mener , at han er blevet ngtet og stadig bliver ngtet den grundlggende ret , det er at se sit barn , og at han er blevet ngtet adgang til domstolen .
Dette er helt sikkert forkert iflge alle os , som mener , at vi altid br tjene barnets bedste interesser p lang sigt .
<P>
Fru Gebhardt nvnte to meget vigtige ord : at hjlpe og gre i stand til .
Vi er 15 forskellige medlemsstater med forskellige sprog og forskellige kulturer , men vi m aldrig bruge sproget som et middel til at udelukke folk fra debatten eller ngte dem deres rettigheder .
Derfor anmoder jeg inderligt Kommissionen om at tage affre , vre opfindsomme p fllesskabsplan og p medlemsstatsplan for at sikre gensidig anerkendelse og retligt samarbejde og stte en stopper for disse tragiske menneskelige sager , der har konsekvenser , der strkker sig langt ud over vores tid .
<SPEAKER ID=390 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J.E. (PSE).">
Hr. formand , fru Gebhardt indledte med at sige , at Europa er et omrde , hvor folk fler sig sikre .
Sikkerhed var netop eksistensberettigelsen for det , der i dag er blevet til Den Europiske Union .
Stifterne sgte at skabe et fredeligt Europa , og det lykkedes naturligvis for dem .
I vore dage lever vi i fredelig sameksistens , og folk forventer sikkerhed , men alt for ofte bliver EU beskyldt for at blande sig i ting , som ikke er vigtige , og alt for meget af det , Europa-Parlamentet synes at gre , er irrelevant for almindelige menneskers liv .
Undertiden finder vi et omrde , der virkelig har brug for lovgivning , og dog str vi magteslse og kan ikke handle .
Som fru Banotti og hr . Cashman har ppeget , er dette et omrde , hvor der er brug for lovgivning , og hvor jeg mener , at det vil blive hilst velkomment med en EU-foranstaltning .
<P>
De sager om samvrsret , vi har hrt om , hvor forldre ngtes adgang til deres brn , er uhyre bedrvelige .
De gr sorgen ved adskillelse endnu vrre .
At vre adskilt af tid og rum , af hundreder af kilometer og dyre flyrejser er smerteligt og bedrveligt for forldre og brn .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , i renes lb har Parlamentet , Rdet og Kommissionen arbejdet for at sikre et flles marked for varer og kapital , fair handel og frihandel for folk med penge .
Nu har vi brug for at sikre , at vi har et fair marked og frihandel for folk , sledes at familier og brn kan arbejde og flytte sig rundt med regler , der er fair - regler , som virker - og europiske institutioner , som hndhver dem .
<P>
Hr . Cashman sagde , at EU er 15 lande .
Det har han ret i , men med tilfjelsen af yderligere 10-12 lande p vej ryster jeg ved tanken om mulighederne p dette omrde , hvis vi ikke skrider til handling og har held til at f en lovgivning , der fungerer - en lovgivning , der vil gre EU til et sikkert og trygt sted for alle dets borgere , brn og forldre .
<SPEAKER ID=391 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil blot komme med nogle f kommentarer .
Fru Banotti spurgte , om det forslag , Kommissionen bebuder vil komme i april , vil vre klar .
Det vil det .
Alt andet vil helt sikkert ikke vre i Kommissionens interesse , s vi glder os til at fremlgge det og drfte det .
Dette er , hvordan vi vil g til vrks .
<P>
Fru Bers spurgte , om jeg havde glemt den tredje del af sprgsmlet vedrrende brns interesser .
Jeg gentager sidste stning af mit frste bidrag , nemlig at et tvrfagligt projekt , som kaster lys over , hvor man str med hensyn til de forskellige opfattelser af barnets interesser , meget nyttigt kunne komplettere vores arbejde ved at fremme gensidig forstelse af retssystemer og sledes ge den forndne gensidige tillid til den frie bevgelighed for afgrelser .
Et sdant projekt vil vre sttteberettiget under det nye rammeprogram for civilretligt samarbejde .
Vi ser dette som en mde at bevge sprgsmlet fremad p .
Jeg har med stor omhu og interesse bemrket mig de forskellige bidrag i denne drftelse , og vi har bevget den endnu et skridt fremad her til aften .
<SPEAKER ID=392 NAME="Formanden.">
I alle de tilstedevrende parlamentsmedlemmers navn takker jeg Dem for dette svar , hr. kommissr .
<P>
( Mdet hvet kl .
12.05 )
<SPEAKER ID=393 NAME="Zrihen (PSE)">
Min og mine kollegers stemme om Rapkay- og Turmes-betnkningen kan forklares p flgende mde :
<P>
1 .
Kommissr de Palacios opfattelse af begrebet liberalisering som en dereguleret liberalisering efterlader mig yderst skeptisk .
Det afspejler hverken den interesse , rvgenhed eller det sociale hensyn , som efter vores mening br indg i liberaliseringen af gas- og elektricitetsmarkedet .
<P>
2 .
Betnkningen er ikke kun teknik i modstning til , hvad man kunne tro .
Den berrer millioner af borgeres dagligdag . De kan ikke i fremtiden vre sikre p at kunne nyde godt af gassens og elektricitetens velsignelser , der er blandt de offentlige goder , som hver enkelt medlemsstat og nu EU har forpligtet sig til at garantere .
<P>
3 .
Vi skylder os selv at garantere beskyttelsen af denne tjeneste og priserne over for de private forbrugere , at sikre nettet , at forpligte de private producenter eller distributrer til at investere i henhold til kontraktlige forpligtelser .
<P>
4 .
Hvilket billede giver man af et Europa , hvor man lovpriser bningen af markedet og lavere priser for forbrugerne , nr en stor del af befolkningen mske ikke vil f adgang hertil ?
<P>
5 .
Kommissionens modstand mod en enhedstakst uanset boplssted og resultatet af denne afstemning er udtryk for frygten for liberaliseringens skadelige virkninger .
<P>
6 .
Dette betyder ogs , at vi krver og fortsat er opmrksomme p , at retten til energi til alle og beskyttelsen af den offentlige tjeneste sikres .
