<CHAPTER ID=2>
bning af den rlige session
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 2002-2003 for bnet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Jeg har modtaget en anmodning om uopsttelighed vedrrende forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr .
218 / 92 om administrativt samarbejde inden for omrdet indirekte skatter ( moms ) ( C5-0103 / 2002 - 2000 / 0147 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil (PPE-DE).">
Hr. formand , for to r siden stillede Kommissionen to ndringsforslag , et til det 6. direktiv og et til forordningen om administrativt samarbejde .
Formlet med disse var at f bugt med den forskelsbehandling , som de europiske virksomheder lider under i forhold til virksomheder i tredjelande , isr de amerikanske , i forbindelse med tjenesteydelser .
Denne forskelsbehandling skyldes , at virksomheder uden for EU ikke betaler moms , nr de yder elektroniske tjenester , mens de europiske virksomheder p den anden side er forpligtet til at gre det .
<P>
Da sprgsmlet er presserende , gennemfrte Parlamentet p meget kort tid de to betnkninger .
Nu beder Rdet os om en ndring af retsgrundlaget alene for forordningen om administrativt samarbejde .
Jeg vil ikke udbrede mig om sprgsmlet , men jeg vil gerne sige , at det er to forskellige ting .
<P>
Kommissionen mener ikke , at retsgrundlaget skal ndres , men at sprgsmlet skal hastebehandles for at gre en ende p denne forskelsbehandling og desuden for , som Parlamentet har bedt om , at fremme brugen af elektroniske medier til identifikation af kunderne for at komme af med de omkostninger , som isr de sm og mellemstore virksomheder brer .
<P>
Derfor , hr. formand , vil jeg gerne rde Parlamentet til at imdekomme Rdets anmodning , for s vidt angr hastebehandlingen , og til , at det ikke , nr dette sprgsml behandles , gr med til ndringen af retsgrundlaget .
En ting er at afvise den materielle anmodning , og noget andet er at afvise den med karakter af hastesag , s disse to forslag meget snart kan se dagens lys .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , jeg har ikke fet informationerne om afstemningen om forslaget om aktuel og uopsttelig debat stillet til rdighed i rette tid , eller til dels slet ikke fet dem , og jeg kan derfor ikke stemme for det .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Jeg forstr Deres indsigelse , hr . Ilgenfritz .
Jeg kan imidlertid oplyse Dem , at Parlamentets tjenestegrene har arbejdet p oversttelsen siden i gr aftes .
Hvis De insisterer , skal vi udstte afstemningen til et andet tidspunkt , s teksten kan omdeles p alle sprog .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Jeg var i gr aftes til stede p koordinatormdet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Desvrre er formanden , fru Randzio-Plath , her ikke .
Ellers ville fru Randzio-Plath utvivlsomt have fortalt , at koordinatormdet i gr aftes besluttede at frarde uopsttelig forhandling .
Grunden hertil er , at Rdet gerne vil trffe beslutning herom inden den 1. juli , og der er stadig rigelig tid , ogs hvis vi ikke i dag trffer afgrelse om uopsttelig forhandling .
Det kan behandles temmelig hurtigt , men der er ikke nogen som helst anledning til uopsttelig forhandling .
Det er faktisk rigtigt , at retsgrundlaget stadig udgr et problem , men det kan vi tale om senere .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml frarder sledes en uopsttelig forhandling .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen angende en meget alvorlig sag om skotsk whisky .
For et r siden udvalgte Parlamentet to whiskyer , der skulle slges til Parlamentets medlemmer , til besgende og til kunder i vores butikker i Bruxelles og Strasbourg med Parlamentets egen etiket og eget mrke p flaskerne .
Kvstorkollegiet har aftalt alle de ndvendige betingelser for , at disse whiskyer skulle kunne slges i vores butikker , men alligevel blokerer administrationen stadig for salget .
Det er en alvorlig sag , fordi det rejser sprgsmlet om , hvem der styrer Parlamentet - medlemmerne eller administrationen .
Jeg vil bede Dem , hr. formand , gribe ind i denne sag for at sikre , at den anmodning , som Kvstorkollegiet har fremsat p medlemmernes vegne , bliver gennemfrt og at disse whiskyer sttes til salg i vores butikker .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Stevenson .
Jeg kan forsikre Dem om , at kvstorerne vil behandle det sprgsml , De omtaler , i morgen .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , i gr drbte Ariel Sharons styrker 22 personer i en af flygtningelejrene i Palstina .
Jeg ved ikke , om jeg skal forfrdes eller skamme mig p grund af den behandling , som Israels regering giver palstinenserne , som minder mig om den , som jderne selv var genstand for i Europa for 60 r siden .
<P>
Jeg synes , at dette skal hre op , og at Parlamentets formand skal sende en protest og en fordmmelse af sdanne handlinger .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres indlg , hr . Nogueira Romn .
Deres bemrkninger er taget til efterretning og vil blive behandlet af Parlamentets ansvarlige udvalg .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle (PSE).">
Hr. formand , i trd med , hvad hr . Nogueira netop har sagt , vil jeg gerne komme ind p et sprgsml , som endnu mere direkte berrer Parlamentet .
Som bekendt blev den srlige reprsentant for EU - den institution , som Europa-Parlamentet tilhrer - hr . Moratinos , mod sin vilje tilbageholdt nogle minutter i formand Arafats bolig p grund af de israelske styrkers bombardement af nvnte bolig .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Dem om , at De viderebringer Parlamentets indignation til det spanske formandskab for Rdet p grund af det utilstedelige angreb mod en diplomatisk reprsentant for EU .
Angrebet fandt sted , mens hr . Moratinos i embeds medfr befandt sig i Palstina sammen med formanden for Den Palstinensiske Myndighed , og De , hr. formand , og De , mine damer og herrer , ved , at det skete med de israelske myndigheders vidende .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden.">
Mange tak .
Jeg kan forsikre Dem om , at Deres bemrkninger vil blive forelagt de ansvarlige organer .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , i gr anmodede Den Socialdemokratiske Gruppe om , at et forslag til uopsttelig debat om Tjetjenien , som var stillet under henvisning til , at der er tale om et uopstteligt sprgsml af vsentlig betydning , blev trukket tilbage og henlagt til senere drftelse . Jeg hber ikke , det gr i glemmebogen .
I dag nsker man med et indlg til forretningsordenen at f Europa-Parlamentet til at vedtage en politisk holdning i en situation , som er srdeles alvorlig og af vsentlig betydning , og som savner en lsning .
Alle beklager selvsagt , at hr . Moratinos var til stede , da de omhandlede begivenheder indtraf .
Alle er bekendt med situationen i Mellemsten . Den br gres til genstand for en grundig drftelse og ikke et indlg til forretningsordenen og en henvisning til formandskabet .
Hr. formand , jeg opfordrer Dem sledes til eventuelt at anmode om en forhandling om dette emne . Europa-Parlamentet br ikke under disse vilkr - som man i andre situationer ville afvise - vedtage en holdning med anmodning om initiativer fra formandskabets side .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas (GUE/NGL).">
Hr. formand , efter at have hrt mine to kollegers indlg om den forbrydelse , der begs i Mellemsten mod den palstinensiske befolkning , vil jeg sige , at jeg er helt enig .
<P>
Problemet for mit vedkommende er , at vi p et tidspunkt - og jeg vil foresl , at det sker med det samme - er ndt til at forlade erklringerne og de verbale fordmmelser og g over til handling , og den frste handling , der br udfres , er at afbryde enhver konomisk sttte fra EU til Israel samt alle vbenrelaterede forbindelser mellem Israel og EU ' s lande og vbenindustrier , da meget tyder p , at der findes temmelig omfattende forbindelser .
<P>
S slut med hykleriet !
Lad os skride til handling og stte en stopper for denne afskyelige forbrydelse !
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden.">
Som De vil forst , kan vi ikke p nuvrende tidspunkt drfte selve Mellemsten-problemet til bunds .
Jeg takker for Deres bemrkning , som er taget til efterretning .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0068 / 2002 af Frm for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2003-budgetproceduren , sektion III - Kommissionen ;
<P>
A5-0064 / 2002 af Stenmarck for Budgetudvalget om retningslinjerne for Sektion II , IV , V , VI , VII , VIII ( A ) og VIII ( B ) og forelbigt forslag til Europa-Parlamentets budgetoverslag ( Sektion I ) med henblik p 2003-budgetproceduren .
<SPEAKER ID=23 NAME="Frm (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i r ser budgetproceduren lidt anderledes ud end tidligere .
Vi hber naturligvis p , at det p lngere sigt vil fre til forenklinger og strre tydelighed , selv om vi netop i r fr parallelle procedurer med den gamle og nye metode .
<P>
En anden nyhed er , at alle tre institutioner fremlgger politiske retningslinjer for budgettet p stort set samme tidspunkt .
Kommissionen udarbejder endvidere en annual policy statement , og Rdet vedtager en afgrelse om retningslinjer .
Efter min mening br dette medfre , at vi fr en bedre politisk dialog om prioriteringerne , og at Kommissionens forelbige budgetforslag kan baseres p overvejelser fra alle tre institutioner , alts ikke bare fra Kommissionen selv .
Dette burde naturligvis fre til en bedre budgetprocedure og til forenklinger .
<P>
Den strste forskel for Europa-Parlamentets vedkommende er mske , at der nu lgges strre vgt p opflgning og gennemfrelse . Vi kan nemlig ikke bare njes med at trffe beslutning om en masse tal i budgettet , som derefter bare str p papiret .
Som Parlament m vi ogs sikre os , at vores ambitioner og prioriteringer gennemfres i praksis .
<P>
De retningslinjer , som udvalget nu forelgger for Europa-Parlamentet , indeholder en rkke skarpere formuleringer end tidligere .
Der er tale om passager om betydningen af at flge budgettet , ogs med hensyn til Europa-Parlamentets eller budgetmyndighedernes beslutninger .
Det glder bde selve belbene og anmrkninger til budgettet osv . Fra Budgetudvalgets side har vi i en rkke tilflde mttet ppege , at en rkke anmrkninger , som Europa-Parlamentet har indsat i forskellige sammenhnge , alligevel ikke har medfrt , at Kommissionen faktisk har handlet i henhold til de vedtagne beslutninger .
<P>
I en rkke tilflde har vi ogs peget p betydningen af , at midlerne p budgettet rent faktisk ogs har gennemslagskraft .
Det bliver naturligvis frst virkelig bekymrende , nr budgettet r efter r udviser store overskud , der skal tilbagebetales til medlemsstaterne , fordi vigtige aktiviteter ikke gennemfres .
Dette er srligt alvorligt , nr det drejer sig om politisk prioriterede omrder som f.eks. den regionalpolitiske sttte inden for strukturfondene eller bistanden til prioriterede modtagere i andre dele af verden .
Vi har allerede fet en advarsel om , at der kommer et forslag , der vil medfre , at medlemsstaterne nsker en fremrykket tilbagebetaling p 10 milliarder euro af overskuddet i 2001 .
Det drejer sig alts om en tiendedel af budgettet .
Dette overskud er frem for alt opstet , fordi programmerne under strukturfondene ikke har kunnet gennemfres .
Vi mener , at dette m fre til et kraftigt forget pres , bde p Kommissionen og medlemsstaterne , for at de tager gennemfrelsesproblemet alvorligt .
Det drejer sig faktisk om tilliden til EU som institution .
Det har medfrt , at vi forsger at gennemfre en noget anderledes budgetprocedure .
Vi forsger at f udvalgene med p en helt anden mde end tidligere . Det sker f.eks. i form af hringer af kommissrer , og ved at de enkelte udvalg nje gennemgr deres del af budgettet og kigger p , hvordan det gennemfres .
Derved inddrages hele Europa-Parlamentet mere aktivt i budgetproceduren end tidligere .
<P>
Budgetdebatten vil ogs blive lidt anderledes .
Ved mdeperioden i juli fr vi en forhandling , som i vid udstrkning vil dreje sig om gennemfrelsen , men den vil finde sted samtidig med forhandlingen om mandatet til forligsforhandlingerne om Rdets frstebehandling .
<P>
I Budgetudvalget havde vi en hel del ndringsforslag , nrmere bestemt 129 .
Her i plenarforsamlingen er der betydeligt frre , og grunden er naturligvis , at det er lykkedes os at indg kompromiser og n frem til en koncensuslinje for de vsentligste prioriteringer .
<P>
Vi er helt enige om , at den vigtigste politiske prioritering glder EU ' s udvidelse .
For os glder det mere konkret de forbedringer , som vi nu m gennemfre for at kunne klare denne historiske opgave .
Selve udvidelsen giver i sig selv ingen problemer for 2003-budgettet , men vi bliver alligevel pvirket p forskellige andre mder .
Vi m ogs indlede diskussionen om udvidelsens virkninger p lngere sigt , og her vil Europa-Parlamentet vre med .
De aftaler , der nu indgs i forhandlingerne med medlemsstaterne , vil pvirke budgettet i meget lang tid fremover .
Det er derfor i hjeste grad ogs en sag for Europa-Parlamentet .
Vi m ligeledes srge for , at der kommer en principdebat om , hvordan tiltrdelsen skal forberedes .
Det glder bl.a. tiltrdelsessttten i kategori 7 og vores egne administrationsudgifter til forberedelserne til tolkning , oversttelse , bygninger og lokaler , der er ndvendige for udvidelsen .
<P>
Det strste akutte problem er naturligvis administrationsudgifterne i kategori 5 .
Hvis der ikke gres noget radikalt , risikerer vi at ramme budgetloftet allerede i 2003 , og der er desuden en betydelig risiko for , at vi reelt overskrider loftet i 2004 .
Vi forsger derfor at lgge pres p generalsekretrerne for vores institutioner , s de virkelig kommer med konkrete forslag til samarbejde og besparelser .
Lykkes det ikke , fr vi enten en diskussion om smertelige omprioriteringer eller tilfrsel af helt nye midler .
Jeg er overbevist om , at ingen i Parlamentet vil risikere at bringe tidsplanen for udvidelsen i fare af sdanne rsager .
ndringer som get samarbejde og rationaliseringer er i vrigt helt i trd med de tanker , som vi selv har med hensyn til at reformere Unionens institutioner , reformere Kommissionen osv .
<P>
Der vil ogs blive lagt stor vgt p Unionens rolle inden for udenrigs- og bistandspolitik .
I den henseende risikerer vi i r yderligere at forvrre det problem , som dominerede debatten i fjor , nemlig at vi hele tiden lgger nye opgaver som Balkan , Afghanistan , Global Health Fund og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik oven i vores traditionelle prioriteringer .
Til sidst bliver det urimeligt konstant at presse nye opgaver ind under et undret budgetloft , navnlig fordi de gamle udgifter ofte er knyttet til konkrete foranstaltninger rettet mod modtagere i andre dele af verden .
<P>
Selv om vi endnu ikke har taget stilling til Kommissionens forslag til et nyt fleksibilitetsinstrument , er det klart , at vi hilser debatten om dette instrument velkommen eller alternativt en debat om en mere planlagt anvendelse af den skaldte emergency reserve .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne et par forskellige omrder , hvor vi indtager en meget offensiv holdning .
Med hensyn til kategori 3 , de interne udgifter , er det nu efter Barcelona-processen muligt betydeligt mere aktivt at anvende midler til transeuropiske net , til udvikling af mindre virksomheder osv . Det finder jeg utrolig vigtigt .
Vi forsger ogs at presse p for at sikre , at revisionen af landbrugspolitikken , den skaldte midterm review , ogs skal fre til reelle ndringer .
<P>
Til sidst vil jeg takke min medordfrer hr . Stenmarck .
Der er usdvanligt mange nordiske ordfrere i r , og desuden skal budgettet forhandles frdig under det danske formandskab .
I den nd skal jeg blot minde om , hvad Revisionsrettens davrende formand Jan O . Karlsson sagde i sin sidste tale her , fr han gik af som formand .
Han sagde , at det vigtigste , De kan gre med EU ' s budget , er at gre det enklere , mere regulrt og tydeligere for borgerne .
Disse ord hber jeg , at vi kan tage til os .
<SPEAKER ID=24 NAME="Stenmarck (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg vil ogs indlede med at takke for det hidtidige gode samarbejde med min medordfrer Gran Frm .
<P>
I de retningslinjer for administrationsbudgettet , som vi nu skal tage stilling til , er der tre prioriteringer .
Det drejer sig for det frste om udvidelsen .
Det er den vigtigste prioritering og den strste udfordring for hele EU , og derfor er det ogs det vigtigste , som Europa-Parlamentet og de vrige institutioner skal forberede sig p .
For det andet drejer det sig om institutionelle reformer , der bliver helt ndvendige i et udvidet EU , som p kort tid gr fra 15 til 25 medlemsstater .
For det tredje drejer det sig om at gennemfre udvidelsen og de institutionelle reformer inden for de budgetrammer , der blev fastlagt i de finansielle overslag i Berlin i 1999 .
Vi m respektere disse grnser og hndtere EU ' s budget inden for dem .
<P>
Eftersom vi indtil videre har et underskud i strrelsesordenen 130-140 millioner euro , er der behov for en strategi for , hvordan vi hndterer dette .
P kort sigt er det afgjort muligt at klare det .
Det drejer sig om nedskringer hos samtlige institutioner .
Det er ogs det vigtigste budskab , som jeg fr lejlighed til at fremfre ved alle mine mder og kontakter med de forskellige EU-institutioner .
Det giver dem mulighed for selv at fastlgge deres prioriteringer , da de selv bedst ved , hvad der kan gres p deres respektive omrder .
Hvis de ikke er indstillet p at gre det , er vi ndt til at fastlgge prioriteringerne , men s bliver de mske ikke lige s gode .
<P>
P lngere sigt er der behov for flere systemndringer i budgettet , s vi kan f afviklet det stadig strre underskud .
Vi havde en uformel trilog i Madrid for en god uges tid siden .
Der er nok ingen tvivl om , at der i det mindste er udbredt forstelse for problemets omfang hos bde Kommissionen og Rdet .
Trods dette er Kommissionen benbart parat til at sge den enklest mulige lsning , nemlig at bruge fleksibilitetsinstrumentet til at skyde flere penge i kategori 5 .
Der er grund til at understrege , at dette er en lsning med utroligt mange fejl .
For alle os , som ikke arbejder i en anonym Kommission , men som i stedet dagligt skal st ansigt til ansigt med vores vlgere , burde det faktisk vre umuligt at se disse vlgere i jnene og samtidig forklare , at EU har brug for flere penge , fordi der skal ansttes flere bureaukrater i Bruxelles .
Det gr bare ikke !
<P>
Netop p denne baggrund er det utroligt vigtigt , at Europa-Parlamentet str fast og er konsekvent i sin stillingtagen , og at vi opfordrer alle institutioner til at medvirke til budgetnedskringer .
<P>
Lad mig knytte nogle bemrkninger til de vigtigste prioriteringer i betnkningen .
Med hensyn til udvidelsen er en rkke sprgsml af srlig betydning .
Det drejer sig for det frste om sprog , om den ret , som alle Parlamentets medlemmer har til at blive behandlet p samme mde som alle andre .
Der er faktisk kun to muligheder .
Enten skal vi alle tale et flles sprog , eller ogs skal alle kunne tale deres eget sprog .
Hvis jeg som svensker har ret til at tale svensk og en portugiser har ret til at tale portugisisk , skal en ungarer kunne tale ungarsk og en litauer kunne tale litauisk .
Budgetudvalget har valgt at sttte det , som den skaldte Podest-gruppe kalder for kontrolleret flersprogethed .
Samtidig opfordrer vi arbejdsgruppen til at revidere sit forslag og fremstte konklusioner i tilpas god tid , fr budgettet for 2003 skal vedtages .
<P>
Udvidelsen vil ogs medfre ndvendige investeringer i bygninger , kontorer og tolkekabiner .
Alt dette er srdeles vanskeligt , idet vi ikke kender udvidelsens omfang .
Det kan vi ikke gre fr i forbindelse med topmdet i Kbenhavn til december .
Hvis udvidelsen skal gennemfres med 10 lande i januar 2004 , betyder det , at vi skal n utroligt meget p kun 21 mneder .
Egentlig har vi endnu kortere tid , fordi de nye medlemsstater skal have mulighed for at sende observatrer , allerede nr aftalerne er underskrevet .
Derfor har vi mske kun godt et r .
P den tid skal der ns utroligt meget .
Derfor skal det , der skal gres , ogs have allerhjeste prioritet .
<SPEAKER ID=25 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , 2003 bliver , hvis vi vil overholde tidsplanen for udvidelsen , og det vil vi jo alle , i hj grad blive prget af , at forberedelserne til udvidelsen skal fres ud i livet .
Det er allerede blevet understreget .
I ansgerlandene vil man jo i 2003 , nr forhandlingerne er afsluttet , gennemfre folkeafstemningerne , i medlemsstaterne vil ratificeringsprocesserne for tiltrdelsesaftalerne vre i gang , konventet vil fremlgge sine anbefalinger for Europas fremtid i en udvidet Union , og de europiske institutioner vil helt konkret personalemssigt og organisatorisk skulle forberede sig p , at de fra 2004 skal udve deres kompetencer for mange flere mennesker og flere medlemsstater .
<P>
Det er derfor berettiget , at de foreliggende tre betnkninger om prioriteringerne for 2003 alle tager udgangspunkt i denne vigtige opgave . Jeg vil gerne takke ordfrerne , hr .
Frm og hr . Stenmarck , for de stringente betnkninger , som ogs klart understreger dette .
Kommissionen vedtog den 27. februar sine prioriteringer og sin rlige strategiplanlgning for 2003 .
Her blev vi enige om tre prioriteringer , nemlig for det frste forberedelse af udvidelsen , for det andet initiativer til at styrke stabilitet og sikkerhed i EU og ogs uden for EU og som tredje prioritet at sttte en bredygtig konomisk udvikling .
Kommissionsformanden har allerede haft lejlighed til at fremlgge denne strategiplanlgning for Parlamentet , og i den kommende uge skal den drftes i Europa-Parlamentet , s vi ogs i fllesskab kan drfte konsekvenserne for det lovgivningsmssige program .
I dag koncentrerer vi os om budgetsprgsmlene og om konsekvenserne af disse prioriteringer for budgettet .
<P>
For 2003 er der i den finansielle planlgning afsat 102 milliarder euro som maksimal finansiel ramme . Njagtig en tredjedel er afsat til struktursttten , til vores centrale sttteinstrument til at n de vigtige ml , nemlig regional tilnrmelse af levevilkrene , forbedring af beskftigelsessituationen , forbedring af miljbeskyttelsen og fremme af ligestillingen mellem knnene .
<P>
De fleste midler kommer igen til at g til landbrugspolitikken , p grund af de tilsvarende retsgrundlag .
Vi vil naturligvis i 2002 fremlgge en midtvejsevaluering om landbrugspolitikken , og denne evaluering vil vre forbundet med yderligere reformforslag , men jeg tror , det er lidt for optimistisk at g ud fra , at disse reformforslag vil stte sig spor allerede i budgettet for 2003 , det er ganske enkelt ikke det tempo , landbrugsministrene plejer at beslutte landbrugsreformer i .
<P>
Nye initiativer inden for prioriteringen for 2003 er derfor koncentreret isr om de interne politikker og det udenrigspolitiske omrde . Kommissionen foreslr , at der nste r , alts 2003 , afsttes ca .
270 millioner euro ekstra til disse centrale punkter . Inden for de interne politikker vil jeg som eksempler nvne flgende forslag .
For det frste intensiverede aktioner for en integreret strategi for flles katastrofeberedskab . Den 11. september illustrerede for os alle , hvor vigtigt dette er , ogs som en opgave for EU .
Dernst nye aktioner med ekstra midler inden for flygtningefonden og et program inden for bredygtig udvikling , et program om intelligente energier , som skal bruges til at fortstte eksisterende sttteprogrammer inden for energisektoren med gede midler .
<P>
Inden for udenrigspolitikken vil vi , som vi har set det igen og igen siden starten af denne lovgivningsperiode , igen blive konfronteret med voksende krav .
Vi vil skulle fortstte vores engagement p Balkan , ogs for ikke at bringe de hidtil opnede succeser i fare , og her vil EU ptage sig nye opgaver .
Jeg taler her konkret om politiindsatsen i Bosnien-Hercegovina .
Efter Kommissionens opfattelse br den internationale politi-task force , for s vidt det drejer sig om de operative udgifter til den flles indsats , i det mindste delvist finansieres af EU ' s budget .
Det er naturligvis et nyt skridt . Hr .
Frm har peget p , at det er endnu et nyt initiativ , men det br efter Kommissionens mening ogs vre synligt , at der er tale om et flles initiativ .
Rdet har givet sprgsmlet om finansieringen af denne indsats hjeste prioritet for 2003 , og jeg tror , at alle tre institutioner i princippet er enige , men vi skal naturligvis ogs blive enige om konditionerne , alts om hvordan midlerne fra den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal stilles til rdighed .
Men det kan selvflgelig sagtens ske i forbindelse med yderligere initiativer for 2003 inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken , at midlerne i udgiftsomrde 4 , alts p budgettet for udenrigspolitikken , ikke er tilstrkkeligt store til at ptage sig yderligere opgaver inden for den civile krisestyring , og derfor anmoder jeg indtrngende budgetmyndigheden om hurtigt at behandle Kommissionens forslag om at oprette et nyt finansieringsinstrument .
Jeg tror , at vi isr br bruge de kommende mneder til at diskutere , hvilke forestillinger budgetmyndigheden har med hensyn til videreudvikling af budgetposten for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Inden for udenrigspolitikken vil jeg gerne nvne , at vi har givet Afghanistan tilsagn om at give sttte til genopbygning af landet .
I r , i 2003 og i de kommende r har befolkningen , som har lidt under 20 rs krig og under Taleban-styrets undertrykkelse , ubetinget brug for hjlp .
Det vil ogs vre en prioritering for de kommende r .
<P>
Inden for udenrigspolitikken vil jeg ogs gerne nvne , at vi - det hber jeg i hvert fald - i 2003 vil st over for en ny opgave , nr det glder Cypern .
Hvis det skulle lykkes at finde en politisk lsning her , skal den selvflgelig ogs stttes med konomiske midler .
Jeg vil gerne minde om , at der i budgettet som sttte til forberedelsen til udvidelsen hidtil kun har vret afsat midler til den sydlige del af Cypern , men ikke til den nordlige del .
Her vil vi ogs komme til at st over for et nyt krav .
<P>
Inden for den eksterne hjlp foreslr Kommissionen ogs , at der foretages endnu en overfrsel til Global Health Fund .
Som sttte til Barcelona-processen for Middelhavsomrdet br engagementet efter Kommissionens mening isr styrkes ved , at der bliver stillet flere finansieringstilbud til rdighed for udviklingen af den private sektor .
Derfor har Kommissionen som en vigtig mulighed foreslet Rdet at oprette et datterselskab til Den Europiske Investeringsbank og allerede afsat 25 millioner euro i budgettet som kapitalandel .
<P>
Tilbage til forberedelserne til udvidelsen . Forberedelserne til udvidelsen betyder for EU ' s institutioner konkret ekstra personaleressourcer , konkret administrationsmidler .
Kommissionenen skal eksempelvis , for blot at nvne en af opgaverne , fra udvidelsens frste dag kontrollere statssttten i udvidelsesstaterne .
Vi nsker naturligvis ogs , at deltagelsen i strukturfondene eller landbrugsfondene fungerer stort set fra dag et , s der ikke opstr et alt for stort time lack .
Det betyder helt konkret , at den administrative opbygning skal ske allerede forud for udvidelsen .
<P>
Derfor foreslr Kommissionen , at der inden for Kommissionens omrde oprettes 500 tidsbegrnsede stillinger .
Hvorfor midlertidigt personale ?
Vi ville hilse det velkommen , hvis der var mulighed for allerede i lbet af 2003 at anstte personale fra udvidelsesstaterne i Kommissionen .
Naturligvis skal vi vre bevidste om den knappe situation i udgiftsomrde 5 , alts inden for de administrative udgifter . Her tilslutter Kommissionen sig fuldt ud hr .
Stenmarcks betnkning .
Derfor har vi i vores forslag ogs foreslet , at personalet til de nye politiske prioriteringer skaffes ved omrokeringer , og derfor er det absolut ndvendigt - det er vi ogs helt enige med hr . Stenmarck i - at generalsekretrernes rapport , som ligger p bordet , bliver nje studeret med henblik p at finde frem til besparelsesmuligheder .
<P>
Kommissionen har fremlagt en frste sdan screening og kommer alligevel til den konklusion , at der efter al sandsynlighed i 2003 bliver behov for ekstra midler ud over budgettet for udgiftsomrde 5 for at kunne finansiere forberedelserne til udvidelsen .
Forslaget om at bruge fleksibilitetsreserven til dette forml er efter min mening helt i overensstemmelse med ordlyden i den interinstitutionelle aftale , for der er jo tale om en midlertidig situation , det vil sige , der var ikke afsat midler i den finansielle planlgning til , at de europiske institutioner kunne forberede sig til udvidelsen .
Det gr naturlivis ikke at bruge de midler , der er afsat til udvidelsen , til dette forml i 2003 .
Det tillader den finansielle planlgning ikke .
Jeg mener imidlertid , at vi p grund af den srlige situation i 2003 intensivt br undersge , om fleksibilitetsinstrumentet kan bruges til dette forml .
<P>
Et sidste ord om fleksibilitetsreserven . Der vil blive brug for den under alle omstndigheder , for sidste r blev vi for budgettet 2002 enige om , at den sidste portion fra det specifikke program til omstrukturering af fiskerflden i Spanien og Portugal skulle stilles til rdighed i 2003 .
<P>
Jeg tror , vi alle er klar over , at vi , som det har vret tilfldet i de sidste r , i 2003 atter vil blive konfronteret med nye krav til EU ' s budget . Jeg kan imidlertid konstatere , og det vil jeg gerne understrege , at de prioriteringer , som er formuleret i Parlamentets betnkninger , i hj grad stemmer overens med Kommissionens prioriteringer .
Derfor gr jeg ud fra , at vi atter i fllesskab kan finde den ndvendige fleksibilitet og vilje til kompromis i budgetproceduren , s vi kan leve op til disse krav for 2003 .
<SPEAKER ID=26 NAME="Titley (PSE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Parlamentets ordfrer , hr . Frm , for hans utroligt samarbejdsvillige og hjlpsomme indstilling til dette rs budget .
For frste gang i min parlamentskarriere kan jeg rligt sige , at jeg ser frem til at samarbejde med Budgetudvalget om dette rs budget .
<P>
Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik sttter fuldt ud Kommissionens reformer , der har get dens effektivitet og givet bedre resultater p det udenrigspolitiske omrde .
Vi er imidlertid en smule bekymrede med hensyn til 2003-budgettet .
For det frste ser det ud til , at mens vi ptager os mere ansvar , og Rdet rejser rundt i verden og lover sttte her , der og allevegne , tnker man ikke nok over , hvor vi skal f pengene fra .
Hvis vi fastholder lofterne p deres nuvrende niveau , kan vi kun betale for det gede ansvar ved enten at ge brugen af fleksibilitetsinstrumenter - og det er vi forbeholdne over for - eller helt enkelt ved at beskre andre budgetposter .
Hvordan kan vi opretholde langsigtede programmer til sttte for verdens fattigste omrder , hvis vi hele tiden giver med den ene hnd og tager med den anden ?
Vi m forsge at lse det problem eller i det mindste f Rdet til at beskftige sig med det .
<P>
For det andet m vi sikre strre benhed i budgettet , og det skal begynde med dette rs FBF .
Der bruges alt for meget tid p at lege gtteleg , hvor vi forsger at finde ud af , hvad det i virkeligheden er , Kommissionen foreslr , og hvorfor den foreslr det .
Det er mske forsteligt for budgetnarkomanerne i Budgetudvalget , men for os almindelige mennesker er det meste uforsteligt .
Det er ikke muligt med et samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen , medmindre vi fr strre benhed .
<P>
For det tredje m vi arbejde endnu hrdere for at sikre , at vi bruger pengene og ikke bare bevilger dem , og at vi bruger dem i henhold til de prioriteringer , som Parlamentet opstiller under budgetproceduren .
<P>
For det fjerde m vi have strre klarhed i finansieringen af FUSP - navnlig forskellen mellem administrationsudgifter og driftsudgifter .
Jeg sttter Kommissionens forslag om civil krisestyring og modstter mig Rdets tydelige hensigt om at holde Parlamentet og Kommissionen udenfor .
<P>
Endelig m vi handle mere effektivt med hensyn til hndvben og lette vben . Og hvis vi vil opn det , mener jeg , at det skal flyttes til frste sjle .
<SPEAKER ID=27 NAME="Rbig (PPE-DE)">
Hr. formand , mine damer og herrer , i 2004 skal vi have valg til Europa-Parlamentet igen .
De europiske borgere , hver enkelt af dem , vil sprge sig selv , hvilket stykke af kagen har jeg fet ? Blev kagen fordelt retfrdigt ?
<P>
Som reprsentant for PPE-DE-Gruppen mener jeg , at det er vigtigt , at den kage , der skal deles , er stor , for jo strre kagen er , jo mere retfrdigt kan man dele den .
Derfor skal vi i forbindelse med fordelingsteorien ogs altid huske at sttte og fremme dem , som bager kagen .
Her er det naturligvis sdan , at de fleste kagebagere i Europa er de sm og mellemstore virksomheder , som fremstiller kagen i deres ansigts sved .
Jeg tror , at vi i fremtiden isr skal bekymre os om de mennesker , der arbejder i disse virksomheder . Og jeg vil gerne understrege , at to tredjedele af de beskftigede arbejder i disse virksomheder med under 250 ansatte .
Noget , som er meget vigtigt for os politikere , er , at 80 % af skatteindtgterne kommer derfra .
Jeg mener alts , at vi br tage fat dr , hvor vi har de bedste chancer for succes i fremtiden .
Vi har jo alle sammen sat os det ml , at vi om otte r vil vre den mest effektive og konkurrencedygtige region i verden .
Her kan jeg kun sige , at vi kommer til at stte tempoet op , hvis vi virkelig vil n dette ml for vores borgere .
<P>
Vi har haft nogle kriser i de seneste r , f.eks. sttten til det tidligere Jugoslavien , BSE-krisen , Afghanistan .
Nu kommer der en pakke , som ogs giver mig anledning til svre overvejelser , nemlig Basel II-bestemmelserne .
Kernen i Basel II-bestemmelserne er helt rigtig .
Vi skal srge for , at virksomhederne har nok egenkapital og risikovillig kapital .
Man kan ikke stte bestemmelser i kraft , hvis disse betingelser ikke kan opfyldes .
Hvis vi nsker , at disse bestemmelser skal kunne opfyldes - og det nsker vi alle - s har vi i god tid brug for en grnbog og en handlingsplan , s vores sm og mellemstore virksomheder i 2005 igen vil have mulighed for at betale deres lnninger .
Hvis Basel II skulle trde i kraft , uden at vi har fet en grnbog eller en handlingsplan , s kommer vi i 2005 ved ikrafttrdelsen til at se massefyringer og massekonkurser .
Vi har ikke ret lang tid at gre med . Der er akut behov for handling .
<P>
Det glder isr for virksomhederne i ansgerlandene . Nr vi taler om egenkapital , s er det noget , som slet ikke findes i de fleste virksomheder i disse lande .
Der er der tale om ren fremmedkapital , der handler det om bankln . Hvis de sm og mellemstore banker ikke kan stille denne likviditet til rdighed p grund af likviditetsbegrnsningerne , s fr vi store problemer .
<P>
Den 11. september viste os , at vi stadig har et par vigtige punkter foran os , nr det glder fremtidssikring .
Vi m srge for , at vi driver energiforsyningssikkerheden fremad med Synergy , Energy , Altener .
Inden for forskningen m vi srge for , at midlerne er til rdighed fra 2003 .
Inden for uddannelse og videreuddannelse m vi gre os enorme anstrengelser med eLearning og e-handel .
Ogs de transeuropiske net venter med lngsel p at blive til virkelighed .
<P>
Vi m ogs srge for , at EU bliver mere aktiv i WTO .
Vi m srge for , at den parlamentariske forsamling kommer i gang s hurtigt som muligt , og vi har brug for midler til de parlamentsmedlemmer fra de mindst udviklede lande , fra udviklingslandene , som i dag ikke engang har rd til at komme til disse mder .
Her m vi srge for uddannelse og videreuddannelse , vi m integrere disse mennesker .
Vi m vise dem , hvordan de ogs kan gre kagen s stor som muligt .
<SPEAKER ID=28 NAME="Jensen (ELDR)">
. Hr. formand , p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg ogs meget gerne takke hr . Frm og hr .
Stenmarck for deres arbejde og samarbejdsvilje . Vi er isr meget glade for , at hr .
Frm har givet opbakning til udvalgets konklusioner .
<P>
Vi er noget bekymrede i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender over at se , at budgettet for 2002 blev reduceret med 10 % i forhold til 2001 p vores omrde , og vi finder , at de beslutninger , der blev taget i Lissabon om at skabe den mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi i 2010 , og de ting , der kommer til at ske i Barcelona her i slutningen af ugen , viser , at dette er et hjt prioriteret omrde , og det m afspejles i budgettet for 2003 .
Vi har noteret os , at Kommissionen i r har lagt vgt p at forbedre sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , og ogs hr ser vi meget gerne , at dette bliver afspejlet i budgettet for 2003 .
<P>
Med hensyn til udvidelsen er det vigtigt , at vi ogs skaffer midler til at udbygge samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter , den sociale dialog i ansgerlandene .
Ogs det er et hjt prioriteret omrde for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Jeg vil isr gerne sige noget om agenturerne .
Vi har fire agenturer , som vi flger tt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og vi synes , at det er vigtigt at huske p , at agenturerne er forskellige og br behandles forskelligt .
De har forskellige budgetbehov .
Udvidelsen fr ogs betydning for , hvordan de skal udvikle sig , og der vil ske ndringer i agenturernes opgaver .
Dt br overvejes nje , nr vi ser p budgettet for 2003 .
Det er vigtigt , at agenturerne behandles individuelt , at de ikke skres over n kam .
Og vi vil opfordre andre udvalg til et tttere samarbejde om , hvordan vi ser p budgettet for agenturerne .
Endelig er det vores holdning , at vi skal lgge vgt p udnyttelsen af de enkelte budgetposter , og der er nogle omrder , hvor Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender nje vil flge , om Kommissionen fr frt tingene ud i livet .
<SPEAKER ID=29 NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr Schreyer , det vigtigste punkt for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter inden for budgettet er sprgsmlet om medbestemmelse .
I konventet har vi brug for en beslutning om , at landbrugspolitikken fuldt ud bliver inddraget i den flles beslutningsprocedure , s opdelingen i obligatoriske og ikke-obligatoriske midler kan blive overvundet .
Vi m n frem til fuld budgetmyndighed , ogs p landbrugsomrdet .
Vi kunne s ogs f mulighed for en fleksibilisering p de poster , hvor midlerne ikke bliver udnyttet fuldt ud .
Det forventer vi ogs allerede for budgettet 2003 . Men vi ved naturligvis godt , at der m forventes modstand mod de principielle beslutninger .
<P>
Vi mener , at budgetdisciplinloven allerede beskrer de obligatoriske midler med hensyn til genanvendelse eller anvendelse til andre forml , det vil sige , at nr vi fr strre udgifter , m vi tilbage til lovgivningen , mens de midler , der bliver tilovers , gr retur til landenes finansministre .
Jeg kan tnke mig , at de er tilfredse med den ordning , men det kan ikke vre i Parlamentets interesse .
<P>
For det andet tales der hele tiden om , at der bliver brugt for mange penge .
Jeg gr ind for et sparsommeligt budget , ogs p landbrugsomrdet , men vi m endnu en gang pege p , at vi med 20 milliarder euro ligger under 1,27-grnsen .
Det er ikke tilrdeligt for et parlament at beskre sig selv konomisk p denne mde .
Politik handler ogs altid om penge - det mener jeg positivt - og derfor ville det vre fornuftigt , at vi fra Parlamentets side , ogs i Kommissionens interesse , ikke overdrev sparepolitikken mod landene .
<P>
For det tredje , fru Schreyer , vil jeg gerne pege p et punkt .
De siger , at forberedelserne til udvidelsen skal intensiveres . Hidtil er der imidlertid nsten ikke blevet udbetalt noget inden for Sapard-programmet , 30 millioner euro .
Her har der ikke fundet nogen forberedelser sted , og det er meget beklageligt .
Jeg vil gerne endnu en gang nvne forslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som imidlertid blev overtaget af Budgetudvalget , og som betyder , at vi i r stter gang i et Inpard-program , et Leader-program - det kunne vre sket allerede sidste r .
Dermed vil vi give landene mulighed for at ve sig i dette bottom up-program , s de , nr de er blevet optaget , ogs kan trkke de ndvendige midler af de foregende programmer .
<SPEAKER ID=30 NAME="Ceyhun (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , jeg udtaler mig p vegne af Udvalget om Indre Anliggender - det er ganske vist os , der har de frreste udgifter , nr det drejer sig om de samlede EU-udgifter , men p den anden side opererer vi netop efter 11. september i et omrde , som br spille en meget vigtig rolle .
Derfor glder det mig allerfrst meget , at ordfrerne begge var meget bne , og at hr . Frm til sidst accepterede og overtog vores forslag .
Det viser ogs , at vi netop efter den 11. september behandler begreber som bekmpelse af terror eller forebyggelse p den mde , at vi tager denne sag meget alvorligt og gr det klart , at vi er parat til at styrke vores egne europiske myndigheder p dette omrde , som Europol og Eurojust , at vi vil lykkes med vores egne myndigheder p dette omrde .
<P>
Det andet vigtige punkt for mit udvalg var naturligvis problematikken om udvidelsen og det vigtige sprgsml : Hvad gr vi overhovedet med grnserne ?
Ikke kun fordi vi vil sikre grnserne .
Vi vil naturligvis ogs opn , at mennesker ikke skal d der , det vil sige , at netop nr det glder bekmpelse af menneskesmugling , er Udvalget om Indre Anliggender meget flsomt og holder nje je med , hvad der virkelig bliver gjort p dette omrde , og hvor effektivt initiativerne bliver udformet .
Her har vi naturligvis nogle forventninger netop til 2003 .
<P>
Men trods terrorbekmpelse og politimssige foranstaltninger p den ene side og foranstaltninger fra grnsemyndighederne p den anden side er der en ting , vi under ingen omstndigheder vil glemme . I et demokrati med 15 stater , snart sgar 25 stater , i EU har vi ogs en forpligtelse over for de mennesker , som rejser ind i EU og lever sammen med os .
Det har vi stillet nogle forslag om , hvad integrationspolitikken angr .
Jeg er meget taknemmelig for , at mine kolleger i Budgetudvalget var villige til at acceptere disse forslag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil kun i stikordsform nvne tre emner , nr vi i dag taler om principperne for budgetplanlgningen for 2003 .
<P>
Det frste emne er udvidelsen . Naturligvis kommer udvidelsen til at spille en strre rolle i budgetproceduren i 2003 end i de forlbne r .
Men hvis vi ser lidt njere p , hvad der kan udbetales inden for frtiltrdelsessttten i dag - vi har jo allerede hrt lidt fra landbrugsomrdet - skal der stadig ydes noget mere fra vores side og ogs fra ansgerlandenes side .
At der her virkelig bliver skabt mulighed for en glidende integration i programmerne og ogs i forvaltningsstrukturerne , og der s kun krves 3.500 nye stillinger frem til r 2008 , hvilket s omtales som udgifter til udvidelsen , det er naturligvis ikke ret meget .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne appellere til kollegerne . Jeg advarer imod , at vi nu med budgettricks forsger at flytte penge , som er afsat til udvidelsen i udgiftsomrde 8 over i udgiftsomrde 7 og bruger dem til at finansiere frtiltrdelsessttte med .
Det er ikke Kommissionens forslag , det er et ndringsforslag fra kollegernes kreds .
S m man hellere vre rlig og g hjem og sige til sine egne finansministre , at vi har brug for en revision af det finansielle overslag , udvidelsen er underfinansieret .
Men jeg kan kun advare imod , at man forsger at finansiere udvidelsen med den slags tricks .
Jeg vil gerne udtrykkeligt takke Kommissionen for dens udtalelse om dette emne , som ogs giver udtryk for PPE-DE-Gruppens opfattelse .
<P>
Det andet emne er udenrigspolitikken .
Jeg vil gre det ganske kort . Jeg vil sige meget klart , at jeg s smt er ved at blive ophidset over , at det i gennemsnit koster os 100 millioner euro , hver gang EU ' s udenrigsministre spiser middag sammen .
Det gr ikke i lngden .
Nu fortstter det .
Vi skal nu pludselig ptage os ekstra aktiviteter , som medlemsstaterne for flere mneder siden har sagt , at de selv ville finansiere .
Jeg nvner stikordet Amber Fox .
Det skal nu pludselig finansieres via EU ' s budget . Det sprnger fuldstndigt rammen .
S m Rdet ogs vre s venligt at fortlle os , hvor det vil afst fra aktiviteter fra EU ' s side , s det kan finansieres serist .
<P>
Det tredje emne er landbrugspolitikken .
Jeg tror ikke , vi skal opfinde landbrugspolitikken forfra via budgetproceduren . Men jeg forventer naturligvis af Kommissionen , at den i forbindelse med midtvejsevalueringen stiller forslagene i god tid , s vi kan tage hjde for de ting , som har betydning for budgettet , i forbindelse med budgetproceduren for 2003 .
Her vil jeg gerne pege p , at vi isr i forbindelse med programmerne til udvikling af landdistrikterne som budgetmyndighed har en anden medbestemmelsesret , end nr det glder den klassiske indkomststtte , og at Kommissionen nok vil vre s venlig at huske p dette , s det kan ske i god tid .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke kollegerne Frm og Stenmarck hjerteligt for det gode samarbejde .
Jeg er sikker p , at vi kan fremlgge et ordinrt budget inden rets udgang .
Det skal ikke komme an p Parlamentet .
Jeg hber heller ikke , det kommer til at komme an p Rdet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Walter (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr Schreyer , frst vil jeg naturligvis gerne takke de to ordfrere for det arbejde , de har udfrt . Det er et fremragende arbejde .
Jeg vil gerne benytte dagens debat om principperne til endnu en gang at foretage en slags midtvejsevaluering .
Vi har tilbagelagt halvdelen af vores valgperiode , og hvis vi tnker tilbage p , hvilke opgaver vi stod over for ved begyndelsen af vores valgperiode , hvad der skulle finansieres af budgettet , og hvad vi afsatte til det , s har verden naturligvis forandret sig meget .
<P>
Vi m hndtere de problemer , som findes i verden , og som naturligvis ikke lader os upvirkede .
Europa er rykket sammen , og vi rykker sammen med verden .
Vi har mttet ptage os opgaver , som man ikke kunne have forestillet sig tidligere .
Udenrigspolitikken er allerede blevet nvnt . Den omfangsrige sttte til genopbygningen p Balkan , sttten til Afghanistan og de forfulgte og forpinte mennesker der , bekmpelsen af aids , verdens sundhedsmssige svbe , nedrustningsinitiativer , som vi har brug for , ikke kun for at reducere landminer , men ogs kemiske og biologiske vben , men f.eks. ogs for p Balkan at stille med en politistyrke for at srge for , at freden kan holde sit indtog .
Inden for indenrigs- og retspolitikken er vi naturligvis ogs efter begivenhederne den 11. september blevet enige om at styrke Europol og Eurojust og fremskynde arbejdet i disse organer . At udvide katastrofeberedskabet er nu et nyt forslag fra Kommissionen .
<P>
I konventet taler vi om flles strukturer , om den fremtidige udvikling .
Vi taler om tilvandring og om at styre tilvandringen inden for det indenrigspolitiske og retslige omrde . Udvidelsen er blevet beskrevet som et problemomrde .
Her har vi internt og eksternt nogle opgaver , der skal lses , og nr hr . Ferber siger , at man m overveje forholdet mellem udgiftsomrde 7 og 8 , s m man ogs her konstatere flgende : I forhold til de oprindelige forudstninger , hvor man gik ud fra , at de frste seks stater ville komme til i 2002 , er grundlaget naturligvis ndret , og det m det vre tilladt at tale om .
Vi kan naturligvis ogs godt se , at midlerne ikke er blevet udnyttet , og nr der bliver udnyttet s lidt , behver man ikke lgge mere oven i .
At lave budgetter betyder ikke at krve mere ind , det betyder at forvalte de foreliggende skatteydermidler ordentligt .
<P>
Man m imidlertid ogs tage kendsgerningerne til efterretning , alle har beskrevet - ogs Deres kolleger , som sgar vil bage strre kager - at der visse steder er ting , som vi m tale med hinanden om , hvis vi ikke vil gennemfre udvidelsen som en lynforestilling , hvor der kommer en dramatisk forandring fra den ene dag til den anden .
Vi skal tvrtimod forberede os . Vi m forberede landene , og dertil hrer naturligvis , at vi ruster os til det og taler om det .
At tale om tingene er en grundlggende forudstning for , at man kan trffe gode beslutninger .
Hvis man nu stiller sig op og ud fra nogle programmatiske overvejelser siger : " Det m man slet ikke tnke over " , s er det efter min mening uansvarligt .
<P>
I de seneste r har vi mttet drive Kommissionens reform fremad . Vi har imidlertid ogs interne problemer , som fortsat m drftes .
Bekmpelsen af arbejdslsheden m ikke glemmes . Det er en af de centrale opgaver , og her har vi naturligvis ogs allerede gjort fremskridt gennem samarbejdsproceduren .
Vi vil forhindre den sociale udstdning .
Vi vil fremme den teknologiske udvikling og derfor stille stttemidler til rdighed inden for eLearning og inden for de nye teknologier .
<P>
Vi er ikke bange for disse store udfordringer , som er opstet i de seneste r .
Vi ser selvbevidst denne udfordring i jnene . Vi vil udforme det .
Det er godt , at EU samarbejder , at vi i stigende grad forsger at st samlet over for verden og samarbejde med hinanden .
Vi sidder ikke bare her , vi stiller os ikke bare op og siger flere penge !
Vi m nje se p , hvilke muligheder vi har inden for rammerne af dette budget .
Det hrer naturligvis ogs med til en seris kassemester , men vi m ogs pege p , at vi skal yde noget ekstra . Hvis det skal g godt , hvis ikke de fattige skal vre dem , der betaler prisen , hvis man vil hjlpe andre forfulgte , s m man gre sig tanker om , hvordan vi behandler hinanden her .
Det er ikke automatisk et krav om flere penge , men pengene skal anvendes mlrettet .
Vi m nje se p , hvor vi bruger vores penge .
Bliver de anvendt optimalt ?
Hvis ikke , m vi omfordele dem , og i vrigt br ingen udstede tnkeforbud .
Vi vil ikke have flere penge , vi vil have en mlrettet anvendelse , og vi vil have de penge , man har brug for for at videreudvikle Europa , som ogs PPE-DE-Gruppens medlemmer til stadighed krver i alle vores beslutninger , og helt med rette .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs frst takke mine svenske kolleger , Gran Frm og Per Stenmarck , for to fortrinlige betnkninger .
En bekrftelse af budgetretningslinjerne er frste skridt i forberedelsen af nste rs budget .
Min gruppe gr ind for en stram budgetdisciplin .
Det betyder , at man ikke tilfrer budgettet overfldige bevillinger , og at man frer en rentabel konomiforvaltning .
En rigtig budgettering mindsker betalingsrestancerne og letter gennemfrelsen af de budgetterede programmer .
<P>
De sidste rs opgrelser har i denne forstand vret deprimerende .
Af bevillingerne for r 2000 forblev 8,5 milliarder euro uudnyttede , og sidste r hele 12 milliarder euro .
Situationen er sledes alarmerende .
Dette afspejler slet ikke nogen stram konomiforvaltning , men en svag forvaltning .
Kommissionen formr ikke at realisere de politiske omrder , som Parlamentet har anset for vsentlige , og som det har tildelt bevillinger .
Som flge heraf er de politiske omrder i ringe grad blevet realiseret , og samtidig er antallet af restancer , ubetalte forpligtelser , vokset .
<P>
Der er ikke i noget medlemslands konomiforvaltning et s massivt underforbrug .
Derfor sttter vores gruppe ud over budgetdisciplinen ogs fuldt ud Kommissionens reformprogram .
Det understreges ogs af de senere tiders skaldte nye afslringer inden for Kommissionens administration .
Det personlige ansvar m afklares og kompetence flyttes nedad i organisationen .
Resultatansvar og resultatorienterethed er ngleord .
<P>
Visse krav rammer udvidelsen .
Budgettet for 2003 er formentlig det sidste , som udarbejdes for en Union bestende af 15 medlemslande .
Derfor mener vores gruppe ogs , at bevillingerne til udvidelsen er centrale .
Lad os nske held og lykke til budgetordfrerne under det fortsatte arbejde .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores gruppe kan sttte retningslinjerne p nuvrende tidspunkt , men vil foretage en vurdering af det samlede budget senere p ret afhngig af resultatet af forskellige politiske drftelser , som vi lgger meget stor vgt p .
<P>
For det frste skal EU kunne optage nye medlemsstater under optimale omstndigheder , hvilket betyder , at de skal kunne drage fuld nytte af de midler , der oprindelig blev remrket til dem i Berlin , ved om ndvendigt at flytte ubrugte midler fra tiltrdelse til frtiltrdelse afhngig af tempoet for de enkelte landes vedkommende .
<P>
En anden ting vedrrende udvidelsen er reformen af den flles landbrugspolitik .
I stedet for at havne i en ophedet diskussion om , hvorvidt de nye medlemsstater skal have direkte betalinger eller ej , ville det s ikke vre bedre , at vi koncentrerede os om at reformere den flles landbrugspolitik ved at tilskynde til integrerede udviklingsprogrammer for landdistrikterne og forsvarlig miljpraksis ikke kun i medlemsstaterne , men ogs i ansgerlandene ?
<P>
Det tredje problemomrde er midlerne i udgiftsomrde 4 ( eksterne foranstaltninger ) .
Hvert r str vi over for nye internationale kriser , og vi nsker at bidrage til at lse dem .
Vi har pligt til at bidrage til at lse dem , men hvis dette skal gres r efter r uden flere penge , vil vi selvflgelig lbe tr for penge , og vi bliver ndt til at trffe vanskelige beslutninger som f.eks. at skre i bistanden til t fattigt omrde for at hjlpe et andet eller sprede bistanden s meget , at den ikke fr den nskede virkning nogen af stederne .
Det kan helt klart ikke vre vores ml .
I denne henseende vil vi gerne vide , i hvilken udstrkning de lande , der modtager bistand , vil blive tilskyndet til og sat i stand til selv at byde p kontrakter for offentlige arbejder og tjenester med henblik p at sikre langsigtede gevinster for deres konomier .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , det vigtigste prioriteringsomrde i budgetretningslinjerne for 2003 er udvidelsen .
Vores gruppe sttter den holdning , at besparelserne p de budgetterede udgifter til udvidelsen i 2002 og 2003 skal kunne anvendes til finansiering af udvidelsen senere hen .
<P>
Efter ordfrernes mening er Kommissionens administrative reform en vigtig prioritering .
Man er parate til at sende eurokrater , som heller ikke ved omskoling bliver arbejdsduelige , p frtidspension .
Man m holde sig anstndigheden for je , nr man definerer deres pensionsgodtgrelse .
Jeg har ogs bemrket , hvordan Kommissionen har formet at sno sig uden om personalelofterne ved at anstte tjenestemnd , som medlemslandene betaler ln til .
Dem er der 800 af .
<P>
Vores gruppe mener ikke , at ordfrerne i tilstrkkelig grad krver eliminering af de ophobede ubetalte forpligtelser , eller den skaldte RAL-ophobning .
r for r tillader man vkst i forskellen mellem betalingsforpligtelser og bevillinger .
Det betyder , at Kommissionen kan forsmme at gennemfre prioriteringer , som er defineret af Parlamentet .
Vores gruppe s gerne , at Kommissionen i sit forelbige forslag prioriterede RAL-sprgsmlet hjt og i hjere grad end nu sikrede gennemfrelsen af de forskellige programmer , herunder gennemfrelsen af strukturfondsprogrammerne .
<P>
Vores gruppe ser store problemer i margenerne under budgettets sektion 4 .
De eksisterer ikke .
Derfor m Kommissionen i budgetforslaget for nste r foresl foranstaltninger , som kan sikre gennemfrelsen af de politiske prioriteringer under sektion 4 .
Nr man i visse ndringsforslag krver en betragtelig konomisk sttte til Afghanistans nabolande , m man huske p , at alle de tidligere sovjetrepublikker , Usbekistan , Kasakhstan , Tadsjikistan , Turkmenistan og Kirgisistan , er deres prsidenters diktaturer , hvorunder man ikke respekterer menneskerettighederne .
Man m krve demokrati ogs i de skaldte forbundsstater .
Vores gruppe anser ogs genopbygningsarbejdet i de palstinensiske omrder efter de israelske delggelser for vigtigt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ordfrerne , hr . Frm og hr .
Stenmarck , med det arbejde , de har udfrt indtil nu . Der er efter min mening tale om to gode betnkninger , hvor man njagtigt fastlgger budgetprioriteringerne for det kommende regnskabsr .
Man har opstillet fem politiske prioriteringer , nemlig udvidelsen og frtiltrdelsesstrategien , eksterne aktioner , intern sikkerhed , en institutionsreform og en reform af Kommissionen .
Jeg tror , at det er punkter , som vi alle kan vre enige om , navnlig hvis det kraftigt understreges , at det er ndvendigt at sikre EU nogle tilstrkkelige finansielle instrumenter , s det kan gennemfre sine prioriteringer .
<P>
Hvis vi skal vre rlige , drejer den uenighed , der i stadig strre grad opstr med Rdet og Kommissionen , sig nemlig ikke om de aktioner , som vi skal lgge strre vgt p , det vil sige bekmpelsen af terrorismen og reformen af institutionerne - som ingen kan bestride er en af vores prioriteringer - men problemet opstr til gengld , nr Parlamentet og Rdet ikke har samme opfattelse af , hvordan disse aktioner skal finansieres , nr Rdet ikke engang vil hre tale om en revidering af de finansielle overslag , og nr man bliver ved med at betragte fleksibilitetsinstrumentet som et instrument , hvis anvendelse kan planlgges fra r til r .
Det er klart , at der er noget galt !
Dette er efter min mening den vigtigste kamp , som Parlamentet skal kmpe i de kommende mneder , og det er en kamp , som vi skal tage op , og som vi skal st sammen om .
<P>
P horisontalt niveau - for nu at sige det med et teknisk udtryk - er man desuden net frem til tre specifikke ting , som er ndvendige , nemlig en yderligere kontrol af budgettet p teknisk og politisk plan , f.eks. ved hjlp af budgethringer , en kraftig forbedring af Kommissionens udgiftskapacitet og hermed af gennemfrelsen , s Kommissionen forsger at forhindre fra starten , at der opstr nye uindfriede forpligtelser , og endelig - hvilket ordfreren gerne ville minde Kommissionen og Rdet om - at de har pligt til at hre Europa-Parlamentet om alle initiativer , der har en betydelig indvirkning p budgettet , ikke mindst nr det glder ikke-obligatoriske udgifter .
Ordfrerne br efter min mening kunne regne med vores alle sammens sttte til alle tre sprgsml .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , med tilfredshed konstaterer jeg , at udvidelsen nu str verst p listen over prioriteringer .
Det var ogs p tide .
Hvis forhandlingerne forlber sledes , som Kommissionen sigter mod , vil 10 lande jo tiltrde EU i 2004 . Navnlig hr .
Stenmarcks betnkning udmrker sig ved tydelighed og effektivitet , og den kan regne med vores sttte .
Ogs hos hr . Frm fr udvidelsen med rette en prominent plads .
Med hensyn til hans betnkning vil jeg gerne komme ind p henstillingerne vedrrende udgiftsomrde 4 .
Denne del er prget af en overdreven trang til politisk indflydelse p verdensplan . Angiveligt for at garantere EU ' s trovrdighed i verden .
Er den nu foreslede hjlp til Afghanistan mere end en lille kompensation for den halvhjertede sttte til USA , som sammen med Storbritannien har mttet rage kastanjerne ud af ilden ?
Politisk og finansielt risikabelt , for med den konomiske bistand giver Frm politisk sttte til Mellemsten .
EU synes frst og fremmest at bekymre sig om palstinenserne og ikke om Israels borgere .
Hvad der er foruroligende , er frst og fremmest de nederdrgtige metoder , hvormed palstinensiske terrorister forrsager dd og fordrv .
Sharon-regeringens modaktioner er , hvor pinefulde de end er , en flge deraf .
Endvidere er der grund til stor bekymring over Kommissionens politik .
Hvordan er det muligt , at Kommissionen hvert r udbetaler 180 millioner euro til Den Palstinensiske Myndighed , selv om korruption hrger ?
De palstinensiske skoler underviser med racistisk og antisemitisk had i stedet for forsoning .
Hvor lnge kan Kommissionen vaske sine hnder ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne komplimentere ordfrerne , hr . Frm og hr .
Stenmarck , for deres indsats . Der er ogs efter min opfattelse tale om to udmrkede dokumenter , som vil sikre god afvikling af budgetproceduren , og som udgr et godt grundlag for Europa-Parlamentets , Kommissionens og Rdets videre arbejde .
<P>
Jeg vil gerne knytte enkelte kommentarer isr til Stenmarck-betnkningen .
Frst og fremmest glder jeg mig over , at ordfreren har taget mit forslag om at fremme brugen af internettet til sig . Jeg glder mig sledes over ordfrerens forslag om at gre reel benhed til et af Europa-Parlamentets kendetegn ved p sigt at tilbyde direkte formidling af Europa-Parlamentets forhandlinger , herunder udvalgsforhandlinger , via internettet .
Generalsekretren er til stede i dag og er bekendt med den foreliggende betnkning .
Det er efter min opfattelse en udvikling , vi br tilstrbe .
Europa-Parlamentet er en , om jeg s m sige , symbolsk institution .
Vi bliver nemt meget lidt synlige , isr fordi der af sikkerhedshensyn - et hensyn , vi er os bevidste - er visse hindringer for adgangen til vores arbejde , uagtet at vi fastholder princippet om offentlige mder .
Jeg mener derfor , at det er vsentligt at udnytte internettet .
<P>
Til gengld m jeg erkende , at jeg er lidt overrasket over at se et ndringsforslag , som jeg mener er stillet af PPE-Gruppen , optrde som et nyt punkt 15 i betnkningen . Det anfres heri , at Parlamentets administration ville nyde strre respekt , hvis den var effektiv , konsekvent og politisk afbalanceret .
Begrebet politisk afbalanceret finder jeg srdeles interessant , da det overordnet vil indebre , at der skal ansttes medarbejdere for at sikre ligevgt grupperne imellem .
Mig bekendt er der i de sidste 20 r kun overfrt personale mellem de to store politiske grupper , hvilket mindst en tredjedel af parlamentsmedlemmerne derfor ikke har nydt godt af .
Administrationen er efter min opfattelse udmrket i dens nuvrende form , og der er ikke behov for en afbalancering ved at indfre et system i lighed med det italienske Cencelli-system - et system , som i vrigt har vret bragt i anvendelse ved de seneste udnvnelser .
<P>
Kre venner i PPE-Gruppen , jeg finder , dette er fuldt tilstrkkeligt , og at der er tale om tilstrkkelig afbalancering , som situationen er .
<SPEAKER ID=39 NAME="Puerta (GUE/NGL)">
Hr. formand , fru kommissr , Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme mener , at Parlamentet som budgetmyndighed skal informeres regelmssigt om den lbende gennemfrelse af de strukturelle aktioner for at kunne rbe vagt i gevr over for anvendelsen af den skaldte " sunset clause " .
<P>
For s vidt angr anvendelsen af additionalitetsprincippet , som er et yderst vigtigt sprgsml , er det ndvendigt , at Kommissionen faststter midlerne til lbende efterprvning og kontrol heraf .
Halvvejs igennem den periode , der er fastsat til anvendelse af midlerne , br Kommissionen informere Parlamentet om evalueringen af opfyldelsen heraf med udgangspunkt i objektive kriterier .
P den anden side anmoder vi Kommissionen om , at den ved hjlp af passende lsninger bakker op om tanken om , at strukturbevillingen br betragtes som et udgiftsml .
<P>
Med hensyn til budgetposten for det transeuropiske transportnet konstaterer vi , at udnyttelsesgraden for budgettet i lbet af de seneste r er tilfredsstillende , og vi anbefaler , at de projekter , der har en tydelig europisk mervrdi , prioriteres , idet vi gerne vil understrege betydningen af finansiering af projekter , der sigter mod at genskabe balancen mellem de forskellige transportformer .
<P>
Fra Europa-Parlamentets side opfordrer vi ogs medlemsstaterne til at anvende strukturmidlerne og lgge mere vgt p transportinfrastrukturerne og i srdeleshed den intermodale transport og alle de mindst forurenende transportformer .
I tilflde af landtransport skal man naturligvis fra et miljmssigt perspektiv vre srlig opmrksom p jernbanen .
<P>
Fru kommissr , p dette s afgrende tidspunkt for EU , som gr forud for udvidelsen , skal medlemsstaterne med Kommissionens sttte opn en strre effektivitet i anvendelsen af strukturmidlerne i samarbejde med regionerne og de lokale myndigheder , som de er rettet mod .
Kun p denne mde kan vi nrme os den konomiske og sociale samhrighed , der sammen med den politiske union er det store ml for institutionerne og de europiske borgere .
<SPEAKER ID=40 NAME="Howitt (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Frm , der er en sand ven af udvikling .
Jeg ser frem til at arbejde tt sammen med ham i rets lb .
<P>
I mit indlg vil jeg gerne henvise til punkt 26 i betnkningen , hvor det udtrykkeligt siges til Kommissionen , at Parlamentet ikke er overbevist om , at udviklingsbistanden i tilstrkkelig grad er fokuseret p fattigdomsbekmpelse , og at vi er ndt til at arbejde p grundlag af det aftalte benchmarkingsystem .
<P>
Det vil jeg gerne forklare for alle .
For to r siden vedtog Parlamentet en rkke inputml for udviklingsbistanden for at sikre , at den store andel af udgifterne , der afholdes over de regionale budgetkonti , udbetales i overensstemmelse med retningslinjerne , og man insisterer p , at der skal fokuseres mere p social infrastruktur , navnlig p grundlggende sundheds- og uddannelsespolitikker .
Der kan stilles sprgsmlstegn ved omfanget af Kommissionens indsats i dette sprgsml , navnlig fordi fru Schreyer selv fremsatte et skaldt forbehold , noget , som Parlamentet ikke anerkender . I forbindelse med de samme drftelser sidste r havde vi flere og mere intense forhandlinger med begge kommissrer for eksterne anliggender , hr .
Patten og hr . Nielson , og vi aftalte , at mindst 35 % af EU ' s eksterne bistand skal vre fokuseret p den sociale infrastruktur , navnlig p grundlggende sundhedsvsen og uddannelse .
I dag siger jeg til kommissren og Parlamentet , at vi stoler p , at dette bliver gennemfrt i r inden for budgettet , og , som vi siger i beslutningen , vi regner med at bygge videre p det nste r .
<P>
I forbindelse med punkt 33 vil jeg ogs gerne sige , at det ikke kun er et sprgsml om udviklingsbistand til landene i Afrika , Vestindien og Stillehavsomrdet , men ligeledes om midlerne til Asien , Latinamerika , Middelhavsomrdet og andre regioner .
Det hele skal vre fattigdomsfokuseret .
Kommissionen har fremsat en udviklingspolitisk erklring , og tiden er nu inde til , at den via budgettet stter handling bag sine ord .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Elles (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de kolleger , der allerede har takket de to ordfrere , hr . Frm og hr .
Stenmarck , for deres meget nyttige bidrag til formiddagens forhandling . Frst vedrrende Kommissionen , hvor jeg gerne vil have , at vi foretager en lbende overvgning af budgettet for at flge op p vores kollega hr .
Costa Neves ' arbejde i forbindelse med sidste rs budget . Jeg mener , at dette er srlig relevant , fordi vi nu har ndret udformningen af Kommissionens arbejdsprogram med henblik p at f flere bidrag fra vores fagudvalg .
Jeg sttter dette punkt fuldt ud .
<P>
For det andet vil jeg gerne tilslutte mig det , som kollegerne og navnlig hr . Titley hidtil har sagt om udgifterne til eksterne anliggender .
Jeg gr ud fra , at det er folkene med spenderbukserne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , der srger for alle disse forpligtelser , mens vi i Budgetudvalget sprger os selv , hvor pengene skal komme fra .
S vidt jeg kan se , er der behov for prioriteringer , en fremsynet tankegang , og det er derfor , vi gr ind for tanken om en undersgelse , sledes at vi i Budgetudvalget kan f en id om , hvor pengene skal komme fra .
<P>
Til sidst vil vi gerne vide , om reformen af institutionerne gr videre .
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvornr vi kan forvente en endelig beslutning om efterlnsordningen .
<P>
Hvad angr Parlamentets budget sttter vi de kolleger , der har kritiseret administrationen for at prve at undertrykke EP-rom-undersgelsen .
Vi har brug for en reel diskussion om ressourceforvaltning her i Parlamentet , og isr nsker vi en konsekvent , effektiv og politisk afbalanceret administration .
Baggrunden for den bemrkning , hr . Dell ' Alba , er netop , at der har vret tilflde af parachutages .
Der er skvheder i administrationen , og jeg vil gerne vre sikker p , at omverdenen betragter administrationen som effektiv og politisk afbalanceret .
<P>
For det andet nsker vi en styrkelse af de politiske grupper for at sikre en effektiv kontrol af administrationen .
Med hensyn til udvidelsen nsker vi at sikre , at der bliver tale om kontrolleret flersprogethed i tolketjenesten , at man undersger aspekterne vedrrende distancearbejde inden for oversttelse , og frem for alt at vi ikke forpligter os til at bygge nye bygninger , fr vi ved , at de er absolut ndvendige .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn (PSE).">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske ordfrerne med deres arbejde , men jeg har et kritikpunkt vedrrende retningslinjerne generelt , hvilket ikke ndvendigvis er ordfrernes fejl , men snarere skyldes udvalget og de vrige udvalg .
Retningslinjer skal ikke vre andet og mere end retningslinjer , og de skal vre konkrete .
De skal ikke have samme omfang som Krig og Fred , hvilket er det , der uvgerligt sker . Der er 41 punkter i hr .
Frms betnkning , 34 punkter i hr . Stenmarcks betnkning og yderligere 38 ndringsforslag , som vi skal stemme om senere .
Det er min indvending .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ting om de enkelte betnkninger .
Frst Frm-betnkningen .
Der henvises til problemer i udgiftsomrde 4 og 5 , og jeg vil gerne gre medlemmerne og Parlamentet opmrksom p , at disse sprgsml blev taget op p trilogmdet under det spanske formandskab , hvor man forsgte at finde en eller anden form for lsning .
Inden for udgiftsomrde 4 har Kommissionen fremsat forslag til et nyt fleksibilitetsinstrument for humanitr bistand .
Dengang sagde jeg , og jeg siger det samme nu , at Rdet frst vil acceptere et nyt fleksibilitetsinstrument , nr der er to torsdage i en uge .
Vores forslag - som vi kan forhandle om med Rdet - gik ud p at anvende reserverne af humanitr bistand og finde frem til en formulering , uden at ndre lovgivningen , for at sikre , at vi kan bruge dem p de problemer , som vi str over for i udgiftsomrde 4 .
<P>
Vedrrende udgiftsomrde 5 : Hvordan fr vi det hele passet ind under de eksisterende lofter ?
Med stort besvr , medmindre vi foretager nogle radikale ndringer .
Det eneste , vi har bedt Rdet om at gre , er at forsge at n frem til en aftale om disse to punkter ved forligsproceduren i juli .
I stedet for at trkke det ud til forligsproceduren i november eller vores andenbehandling i december vil det vre en fordel for alle , hvis vi kan finde en lsning p disse to sprgsml , i princippet i juli .
<P>
Jeg gr videre med hr . Stenmarcks betnkning .
Et af afsnittene drejer sig om udgiftsomrde 5 , hvor Budgetudvalget har nedsat en arbejdsgruppe , der skal se p administrationsudgifter i alle institutionerne .
Det er sket for at f Rdet til at ptage sig en politisk forpligtelse til at gre prcis det samme eller gre det sammen med os .
Det er ikke sket endnu , men vi lever i hbet .
Til de medlemmer , der har set bemrkningerne i vores arbejdsdokumenter , vil jeg sige , at de ikke skal vre bange for dem .
Vi forsger at se p sager , som folk normalt ikke vil rre , men for i det mindste at skabe lidt debat .
<P>
Endelig kommer man i Stenmarck-betnkningen ind p det , som hr . Elles netop nvnte , nemlig henvisningen i punkt 15 til en politisk afbalanceret administration i Parlamentet .
Nogle gange vedtager vi ting , som vi fortryder ved nrmere eftertanke .
At indstte en bemrkning om , at vores administration skal vre politisk afbalanceret , vil sende et forkert signal til omverdenen .
Udtrykket " politisk neutral " ville vre langt mere acceptabelt .
Jeg hrer til dem , der mener , at embedsmnd br vre politisk neutrale .
De skal ikke bre politiske farver .
Jeg mener ogs , at embedsmnd skal forfremmes p grund af deres evner , ikke p grund af deres politiske loyalitet .
Der er anmodet om opdelt afstemning i denne sag , og jeg vil bede alle grupper nje overveje , hvordan de vil stemme .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder (ELDR).">
Hr. formand , ogs jeg vil give de to ordfrere en kompliment .
Jeg nsker dem held og lykke .
Kommissionens prioriteringer kan jeg ikke tilslutte mig .
Jeg er enig med andre , navnlig hr . Wynn , som netop sagde , at de store vanskeligheder vil ligge i udgiftsomrde 4 og 5 .
Efter min opfattelse m udgiftsomrde 4 ikke indeholde nogen hellige ker .
Penge , som er opfrt p budgettet , skal kunne anvendes , og vi m ikke komme i en situation , hvor vi i rets lb hele tiden fr forslag om at bruge penge , som var opfrt p budgettet til andre ting , fordi de ikke kunne bruges til et bestemt forml .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til nje at undersge , hvad der er ndvendigt .
For udgiftsomrde 5 glder njagtigt det samme .
Af den seneste trilog har jeg forstet , at der kun er et underskud p 48 millioner .
I betragtning af den samlede mngde er det et meget ringe belb .
Ogs hvad dette angr , har jeg set et udkast til et brev .
Kommissionen br i alle institutioner undersge , om det stadig er muligt at finde et belb p omkring 48 millioner , som kan spares .
Hvis det er tilfldet , holder vi os inden for de finansielle overslag . S er fleksibilitetsinstrumentet forelbig slet ikke ndvendigt , og s kan vi bruge det til andre ting .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz (NI).">
Hr. formand , jeg kan selvflgelig ogs generelt sttte principperne , med flgende bemrkninger . Efter min mening er det positivt , at EU forbereder den planlagte udvidelse godt .
Det m imidlertid ikke overses , at udgifterne ikke m eksplodere , for en udgiftseksplosion ville true Europas og euroens stabilitet .
Det ville f.eks. vre tilfldet , hvis medlemsstaternes budgetbelastninger stiger yderligere som flge af udvidelsen .
<P>
Stttes skal naturligvis ogs landbrugsreformer , som flytter midler fra sttte til markedet hen til udviklingen af landdistrikterne .
En sag , som forsat ligger mig p sinde , er styrkelsen af de sm og mellemstore virksomheder . Jeg hber derfor ogs , at ndringsforslag 5 herom opnr et klart flertal , s vi kan forhindre negative konsekvenser for de sm og mellemstore virksomheder som flge af gennemfrelsen af Basel II .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , min gruppe vil gerne lyknske de to ordfrere og stemme for deres betnkninger .
<P>
Vores gruppe nsker ogs som nvnt af formanden for Budgetudvalget , Terry Wynn , nogle meget konkrete budgetretningslinjer og ikke en indkbsliste .
Retningslinjerne er et politisk budskab , som vi sender til Kommissionen og Rdet om det , vi nsker , skal vre budgettet . Jo mere konkret budskabet er , jo bedre muligheder er der for , at det bliver forstet .
<P>
Til nste r er situationen for udgiftsomrde 3 , 4 og 5 meget bekymrende . Vi har allerede nvnt det : Vi er meget tt p loftet , og inden for udgiftsomrde 5 ligger vi faktisk over .
Min gruppe forsvarer stadig de finansielle overslag fra Berlin , men vi vedgr budgetknapheden , isr hvad angr udvidelsen .
Derfor foreslog vi allerede i Costa Neves ' betnkning om budgettet for 2002 nogle reelle alternativer , frst og fremmest en forbedring af budgetgennemfrelsen i svel Kommissionen som i medlemsstaterne , og vi nsker at se resultater allerede i r .
<P>
P den anden side skal det understreges , at der mangler en gte interinstitutionel samarbejdsnd p budgetomrdet .
Budgetproceduren skal ikke vre et spil , som nogle institutioner forsger at vinde p andres bekostning .
P den mde opnr vi ingenting .
Finansforordningen eller svaret p Parlamentets krav om at tilpasse lovgivnings- og budgetprocedurerne er to klare eksempler p , at det interinstitutionelle samarbejde stadig ikke er tilfredsstillende .
Vi forventer et mere positivt svar fra Kommissionen , og isr fra Rdet , p disse to s vigtige omrder for vores gruppe og hele Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at nvne et eksempel p det modsatte : Et godt eksempel p interinstitutionelt samarbejde er finansieringen af konventets budget , hvor de tre institutioner er blevet enige om at lse det uden konflikter .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval (PSE).">
Hr. formand , jeg formoder , at Rdets totale fravr skal tages som et tegn p respekt , s vi kan fles os bedre tilpas under vores egne forhandlinger .
<P>
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om de aspekter , der har med de finansielle overslag at gre .
Budgettet for 2002 er knap nok kommet p skinner , fr vi er i gang med at forberede sstningen af budgettet for 2003 , og vi ser , at mange af problemerne fra de sidste tre regnskabsr dukker op igen , endda i forvrret udgave .
<P>
Den manglende tilpasning af de finansielle overslag til behovene vokser .
Der nskes en eksponentiel vkst af aktiviteterne inden for en finansiel ramme , som knap nok vokser aritmetisk .
<P>
Mine damer og herrer , i denne sag er den store nyhed for 2003-proceduren , at udgiftsomrde 5 - administrative omkostninger - ogs sprnger rammerne .
Allerede i 1999 , da vi forhandlede om den gldende interinstitutionelle aftale , lykkedes det os at ndre tallene for udgiftsomrde 5 , men med nogle overslag , der , fordi de var s kortsigtede , nu er utilstrkkelige .
<P>
De generelle overslag , inklusive Rdets , overstiger loftet for de finansielle overslag med 125 millioner euro , med tildelingen af en vkst p 9 % af Rdets eget budget , og Rdet vil nu anmode om nedskringer , samtidig med at det vil kritisere den drlige gennemfrelse af nogle politikker .
<P>
Jeg vil her gerne undg billigkbt demagogi , bl.a. fordi der ikke findes en stab af tjenestemnd i Bruxelles , hvor antallet af bureaukrater er lavere end i Berlins , Stockholms eller Madrids rdhuse .
<P>
Udgiftsomrde 4 - udenrigspolitik - fortstter sin ubnhrlige kurs mod fiaskoen .
Vi har hvert eneste r brugt vold mod fleksibilitetsinstrumentet for at kunne fastlgge udenrigspolitikken .
Nu tillgger vi bekmpelsen af fattigdommen strre og strre betydning , hvilket er godt , men i bund og grund er det i den aktuelle kontekst en afspejling af de rige europeres drlige samvittighed , men vi frer ikke udenrigspolitik .
Og det er et sprgsml , der bekymrer mig srdeles meget .
<P>
Endelig , min damer og herrer , udgr udgiftsomrde 7 et alvorligt problem , som det er meget nemt at forst .
Udgiftsomrde 7 - frtiltrdelsen - skulle fra 2002 kun omfatte de fem lande , som p det tidspunkt ikke var medlemmer .
Nu str vi , hr. formand , over for 10 ansgerlande , som er i gang med at fordele de penge , der var tiltnkt fem , mellem sig , uden at tage hensyn til , at Malta og Cypern , som p grund af et indfald fra Rdets side , str under udgiftsomrde 4 .
<P>
Alt dette br revideres , hr. formand .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , nr jeg i dag har lejlighed til at tale om sektion III i budgettet for 2003 , skyldes det , at jeg har fulgt betnkningen for min gruppe , PPE-DE-Gruppen , i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Jeg vil derfor ogs frst og fremmest forklare , hvad det drejer sig om for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med ndringerne til hr . Frms betnkning , som jeg her gerne vil takke hjerteligt for .
<P>
I dag diskuterer vi ikke budgettet for 2003 , men de budgetprincipper , hvor vi giver udtryk for vores grundlggende ider , og jeg vil her fremlgge min gruppes grundlggende ider i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<P>
For det frste nsker vi , at midler fra kapitlerne B1-1 til B1-4 skal kunne overfres til det efterflgende r , hver for sig .
P lngere sigt , men dette forudstter efter vores mening flles beslutningsprocedure for Parlamentet p landbrugsomrdet , nsker vi ogs , at obligatoriske og ikke-obligatoriske midler skal kunne overfres .
<P>
For det andet krver vi en forhjelse af fleksibilitetsreserverne med henblik p eventuelle kriser og ndsituationer .
<P>
For det tredje er vi imod at indfre Inpard-programmet , selv om flertallet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har stemt anderledes . Dette program vil kun fre til en yderligere opsplitning af midlerne , som i forvejen kun langsomt bliver brugt af ansgerlandene .
Desuden frer et sdant ekstra program kun ekstra bureaukrati med sig .
<P>
For det fjerde , og det er det vigtigste for os , skal budgettet 2003 ikke udnyttes til at foregribe mid-term review for Agenda 2000 .
Vi nsker ikke nogen landbrugsreform her og nu i denne betnkning .
Det , vi har brug for , er en videreudvikling af EU ' s landbrugspolitik .
Beslutningerne om Agenda 2000 er for os det bindende grundlag .
Landbrugsbudgettet skal ikke agere selvbetjeningsbutik for alle mulige forskellige nsker , det skal vre en plidelig landbrugspolitisk option .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Gill (PSE).">
Hr. formand , 2003 bliver et centralt r i forberedelserne til udvidelsen .
Derfor er det skuffende , at betnkningen om de vrige institutioner ikke rigtig tager denne udfordring op , og efter min mening forspilder man muligheden for at bygge videre p den reformdagsorden , som Parlamentet slog ind p for et par r siden .
<P>
Jeg har tre generelle sprgsml , som jeg gerne kort vil komme ind p .
For det frste er jeg bekymret over det manglende perspektiv og den snvre fokusering .
Man koncentrerer sig alt for meget om Parlamentet , og de vrige institutioner ser ikke ud til at fortjene srlig mange kommentarer .
Jeg forstr , at ordfreren ikke havde mulighed for at besge Luxembourg fr afstemningen i Budgetudvalget . Det kan vre forklaringen p den snvre fokusering .
Jeg hber ikke , at de opfatter dette som et negativt budskab .
<P>
For det andet er det ndvendigt , at vi fr fjernet nogle af modsigelserne og inkonsekvensen i betnkningen .
Med hensyn til personalet opfordres der i betnkningen til en politisk afbalanceret administration .
Det er en latterlig udtalelse , og jeg er helt uenig i det , hr . Elles sagde tidligere .
Min opfattelse af administrationen i dette og i mange andre parlamenter verden over er , at de generelt er neutrale .
Jeg har store betnkeligheder med hensyn til det foreslede og antydningerne om , at administrationen ikke er neutral , eller at den ikke br vre det , og jeg sklver , nr jeg tnker p konsekvenserne af dette .
Skal vi virkelig bede personalet stte kryds i et felt med politisk tilhrsforhold , fr de udnvnes til en ny stilling ?
Endnu mere grundlggende er det , at det er i direkte modstrid med det forhold , at Budgetudvalget her i betnkningen lgger vgt p , at udnvnelse eller forfremmelse af medarbejdere altid sker p grundlag af evner og fortjeneste .
Det er et princip , som jeg gr helhjertet ind for .
Derfor vil jeg opfordre ordfreren til at tage afstand fra sdanne negative erklringer .
Hvis disse formuleringer vedtages , vil sdanne flelser vre skadelige for Parlamentets anseelse .
<P>
For det tredje med hensyn til freelancetolke og -oversttere . Jeg har intet imod , at man forbedrer effektiviteten og undersger , hvordan dette kan gennemfres , men den nuvrende erklring er en ideologisk udmelding , og der savnes bevis for pstanden om , at freelanceoversttelse vil vre mere omkostningseffektivt og have en kvalitet , der opfylder medlemmernes behov .
Det er ligeledes i direkte modstrid med tilkendegivelserne i betnkningen om , at Podest-betnkningen skal udvikles yderligere , hvad angr sprogordningen med henblik p udvidelsen .
<P>
P Den Socialdemokratiske Gruppes vegne kan jeg sige , at vi er interesseret i at arbejde sammen med ordfreren om nste etape , nr vi kommer frem til prognoser for at styrke betnkningen og n til enighed p dette centrale omrde af budgettet .
Men der kan kun blive tale om et samarbejde , hvis det bliver en tovejsproces .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Maat (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil give ordfreren , hr . Frm , en kompliment for hans frste skitse .
Som PPE-DE-Gruppens skyggeordfrer for fiskeri beklager jeg imidlertid , at Den Socialdemokratiske Gruppe ikke har valgt allerede i denne fase at forelgge en betnkning om fiskeribudgettet .
Alligevel vil jeg nvne en rkke hovedtrk , som er vigtige for den fremtidige diskussion .
<P>
2002 blev prget af , at fiskeriaftalerne med Marokko ikke blev til noget .
Derved blev nsten 200 millioner euro afsat til regionerne i Spanien og Portugal .
P grundlag deraf er det aftalt , at 243 fartjer skulle tages ud af drift .
For budgettet for 2003 er det vigtigt at vide , hvorvidt dette ogs sker , om overvgningen finder sted , og hvordan Kommissionen underretter Parlamentet herom .
Hvorfor ?
Fordi budgettet for fiskeri i 2003 vil afhnge af den grnbog , som udkommer i r , og fordi diskussionen om den fremtidige fiskeripolitik ogs vil blive afsluttet i r .
Grnbogen vil hjst sandsynligt vre pinlig , nr jeg ser p situationen for torskefiskeriet i Skotland med de vidtgende flger .
Heller ikke der vil vi komme uden om en delvis sanering .
S er det vigtigt at vide , hvordan programmet i Spanien og Portugal vil blive gennemfrt i 2003 .
<P>
Dertil kommer , nr jeg ser p biodiversiteten , det andet punkt , nemlig problemerne inden for akvakultur .
Ogs p dette punkt vil det vre ndvendigt at se meget strengt p budgettet og vurdere , hvorvidt budgetmidlerne kan benyttes dertil .
Jeg foregriber hermed diskussionen om grnbogen og gennemfrelsen af de eksisterende programmer .
P grundlag deraf er det vigtigt , at Kommissionen tager den slags ting i betragtning , at den forbinder budgettet for 2003 med grnbogen og navnlig ogs der foretager politiske valg , ogs med hensyn til budgettet .
Og det vil ogs vre PPE-DE-Gruppens indsats og holdning .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Podest (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke de to ordfrere for den indsats , de har lagt i deres arbejde .
<P>
Hvad hr . Frm angr , vil jeg frst og fremmest gerne lyknske ham med den del , der vedrrer de interne politikker , hvor man udtrykkeligt medtager en klar henvisning til politikkerne for de ldre , som kommer til at udgre en stadig strre procentdel af vores samfund .
I betnkningen forener man med rette den vgt , der skal lgges p den sociale integration , med vigtigheden af at sikre en dynamisk konomisk vkst .
<P>
Der er dog et andet emne , som jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p og tale om .
Her tnker jeg p Argentina , der er et land , som i dag ikke har samme konomiske vkst som os , men som fortjener , at vi gr en srlig indsats .
Den situation , som Argentina befinder sig i i jeblikket , rejser nogle foruroligende sprgsml om fremtiden for dette land , som er et indvandringsland , der tidligere har taget imod tusindvis af borgere fra hele Europa .
Ogs for at undg risikoen for , at denne krise skal brede sig til nabolandene , br EU efter min mening sende et tydeligt signal om , at det vil gre en indsats .
Derfor har jeg sammen med hr . Naranjo Escobar stillet et ndringsforslag , som jeg hber , at Parlamentet vedtager .
<P>
Hvad hr . Stenmarcks betnkning angr , vil jeg gerne takke ordfreren for hans klare forstelse for den kontrollerede flersprogethed , det vil sige for ndvendigheden af at finde en balance mellem det enkelte parlamentsmedlems behov for at kunne udtrykke sig p sit eget sprog og de ubestridelige budgetkrav .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at der er en passage , som mske burde ndres .
Her tnker jeg p den passage , hvor der str , at administrationen skal vre " politisk afbalanceret " .
Udtrykket " politisk neutral " havde efter min opfattelse utvivlsomt vret bedre .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , da Rdets og Kommissionens indledende holdninger er kendt , er udfordringen i denne budgetprocedure at vre i stand til at bidrage til den historiske opgave med udvidelsen og at finansiere reformen af arbejdsmetoderne i vores institutioner . Hr .
Frms og hr . Stenmarcks betnkninger behandler Parlamentets bekymringer og prioriteringer i disse sprgsml , og derfor tilslutter jeg mig lyknskningerne for deres fremragende indsats .
<P>
Budgetretningslinjerne skal tage udgangspunkt i de forhold , der interesserer borgerne , nemlig mlet om fuld beskftigelse og EU ' s solidaritetspolitikker .
Og inden jeg kommer ind p andre aspekter , vil jeg takke kommissren for det udtrykkelige lfte om i 2003 at finansiere den sidste del af omstillingsprogrammet for fiskerflderne .
Budgettet for 2003 stder ind i vanskeligheder , som er magen til de foregende rs , og som er betydeligt forvrret p omrdet administrative omkostninger .
<P>
P den anden side skal EU ' s forpligtelser i forbindelse med politikkerne om bistand til tredjelande og de fortsatte sikkerheds- og forsvarspolitiske krav sges imdekommet i et budget , som er foreneligt med Parlamentets rettigheder og den gldende finansielle ramme .
I denne henseende br Kommissionens forslag om oprettelse af en ny budgetmekanisme for at klare eventuelle kriser undersges nje .
<P>
Inden for forvaltningsomrdet kan vi f vanskeligheder med betalingerne , til trods for at vi r efter r har haft overskud .
Det er derfor ndvendigt med et nje kendskab til det endelige belb for den manglende gennemfrelse af omkostningsforpligtelserne og ligeledes til de njagtige vurderinger p mellemlang sigt af de flerrige forpligtelser for de politikker , der finansieres under udgiftsomrde 3 .
Det kan give os en fleksibel margen til mere effektivt at kunne tilpasse de politiske prioriteringer til de disponible ressourcer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at borgerne har givet en historisk tillidserklring ved uden tven at satse p euroen , og de har vist os vejen .
EU ' s budget skal modsvare denne tillid og bidrage til at styrke staternes politikker til fremme af fuld beskftigelse , solidaritet og konomisk vkst .
<SPEAKER ID=53 NAME="Schreyer">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere et par af bemrkningerne i den meget interessante diskussion om prioriteringerne i regnskabsret 2003 .
<P>
For det frste var der sprgsmlet om den ringe udnyttelse af midlerne i de sidste to r p det strukturpolitiske omrde .
Hr . Puerta krvede , at Kommissionen til stadighed skulle informere om implementeringen af strukturfondsmidlerne .
Jeg vil gerne endnu en gang pege p , at Kommissionen hver uge informerer Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget om dette .
I henhold til strukturfondene skal de midler , som medlemsstaterne udbetaler , refunderes , men hvis gennemfrelsen af strukturfondene i medlemsstaterne trkker ud , kan vi naturligvis ikke foretage nogen refusion .
Her m vi desvrre konstatere , at implementeringen af de nye strukturfondsprogrammer har taget lngere tid , end det var forudset i det finansielle overslag .
For mig betyder det , at Parlamentets og Rdets beslutninger i forbindelse med det nste finansielle overslag skal foreligge tidligere for at garantere en bedre implementering .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om flaskehalse i de enkelte udgiftsomrder , vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p , at vi naturligvis alt i alt har en usdvanlig situation for EU ' s budget for 2002 , som sikkert ikke vil fortstte i de kommende r .
For i r ligger vi jo langt , langt under det belb , der var afsat i den finansielle planlgning . 4,6 milliarder under det budgetterede !
Det kan ingen medlemsstat gre os efter , en sdan budgetdisciplin .
<P>
Til nste r fr vi s brug for flere penge til strukturfondene , fordi medlemsstaterne nu forlanger lngere lbetider for alle de programmer , som egentlig skulle have vret afsluttet for lngst . Derfor vil situationen se noget anderledes ud .
Alligevel kan man allerede nu sige , at man formentlig ikke vil f brug for alle de afsatte midler inden for landbrugspolitikken .
Det vil sige , at der kan forventes besparelser .
Desvrre er det budgetteknisk ikke muligt at anvende besparelserne i en sektor til at finansiere nye krav inden for udenrigspolitikken eller til at forberede institutionerne til udvidelsen .
Denne omfordeling er ikke mulig , til det brug har vi kun fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Jeg vil gerne med henblik p udvidelsen endnu en gang prcisere , at det , der var afsat i den finansielle planlgning til finansiering af nye medlemsstater i 2003 , udelukkende var afsat til dette forml .
Det kan vi ikke flytte rundt p , og det afviser jeg ogs , men vi har jo fleksibilitetsinstrumentet .
Jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p , at s snart udvidelsen er gennemfrt , er der ogs afsat nye midler til forvaltningen .
Men de er bare ikke afsat til forberedelse .
Men forberedelsen er naturligvis af central betydning for , at udvidelsen kan blive hndteret godt . Her m alle institutioner , Parlamentet , Rdet , EF-Domstolen , Revisionsretten og ogs Kommissionen trffe de ndvendige forberedelser i 2003 .
Her taler vi ikke om alt for store belb , vi taler om belb , som stadig lader plads tilbage i fleksibilitetsreserven til andre initiativer .
Derfor br vi nje undersge dette instrument .
Netop borgerne i de nye medlemslande har jo krav p , at de europiske institutioner er velforberedte , s de kan gennemfre udvidelsen med succes .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0077 / 2002 af Turmes og Rapkay for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 96 / 92 / EF og 98 / 30 / EF om flles regler for det indre marked for henholdsvis elektricitet og naturgas ( KOM ( 2001 ) 125 - C5-0184 / 2001 - 2001 / 0077 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0074 / 2002 af Mombaur for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grnseoverskridende elektricitetsudveksling ( KOM ( 2001 ) 125 - C5-0185 / 2001 - 2001 / 0078 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=57 NAME="Turmes (Verts/ALE)">
Hr. formand , jeg gr ud fra , at den ansvarlige kommissr er til stede .
Skulle vi ikke vente et halvt minut mere , til fru de Palacio er kommet , s hun kan hre , hvad vi siger ?
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden.">
Hr. ordfrer , i jeblikket er hun , som De kan se , endnu ikke kommet . Jeg vil derfor gerne bede fru kommissr Schreyer om at blive her og reprsentere Kommissionen , indtil den ansvarlige kommissr kommer .
Men vi kan ikke afbryde mdet , for s kommer vi bagud i forhold til vores tidsplan .
<SPEAKER ID=59 NAME="Turmes (Verts/ALE)">
Hr. formand , nsker vi et egentligt europisk elmarked med reel konkurrence og tjenester af hj kvalitet til det europiske erhvervsliv og de europiske borgere ?
Hvis vi nsker mere af Barcelona end et drligt kompromis sammenflikket af 15 nationale synspunkter , er vi i Europa-Parlamentet ndt til at vre mere ambitise .
<P>
For det frste skal vi udvikle markedsomrder , der kan sttte vores borgere og virksomheder .
Vi m sikre , at elprisen er rimelig og gennemsigtig og ikke pvirkes af status quo og de eksisterende selskabers indflydelse .
Desvrre deler ikke alle mine kolleger denne vision .
Det er vigtigt at nvne , at nogle nsker at genindfre forhandlet adgang .
Denne mulighed blev afskaffet af Kommissionen for at ge gennemsigtigheden p markedet .
Den blev beskyldt for at blokere for nye udbydere p det tyske marked .
Dette er en prvesag , som skal bruges til at finde den retning , som vi nsker at trkke det nye marked i - fremad imod strre benhed eller bagud til den periode , hvor de nationale monopoler dominerede markedet .
Et grundlggende aspekt af et virkelig bent marked i Europa er , at transmissionssystemet gres selvstndigt .
Transmissionen skal adskilles fuldstndigt fra andre dele af energinettet .
Hvis ikke dette sker , vil tilskud p tvrs af sektorer og illoyal konkurrence altid eksistere . Dette er en vigtig del af reformpakken .
<P>
Der kan ikke blive ben konkurrence uden strke og uafhngige reguleringsorganer .
Disses rolle og befjelser m styrkes , og deres dkningsomrde udvides , s de kan st ml med de store forsyningsvirksomheders voksende konomiske magt .
I Spanien og Tyskland er markedet domineret af duopoler , mens det franske EDF fortsat er enerdende p hjemmemarkedet .
Denne dominerende stilling kan ikke kun medfre en uforholdsmssig indflydelse p regeringens politik , men ligeledes hindre nye virksomheder i at f adgang til markedet .
Forpligtelser til frigivelse af elmarkedet er et strkt og ndvendigt instrument , som lovgiverne br anvende til at bringe situationen til ophr .
<P>
Endvidere udvides nogle af de store europiske virksomheders konomiske magt gennem illoyal konkurrence .
E.ON , RWE og EDF opkber i andre lande med penge fra afviklingssttte i deres egne lande .
London Electricity , PowerGen , Innogy og andre er blevet opkbt for sdanne midler .
Hvis vi ikke bringer den situation til ophr nu i stedet for om to eller tre r , vil der ikke vre flere konkurrenter tilbage p et marked , hvor vi nsker en hjere grad af konkurrence .
<P>
Vi m ogs give forbrugerne mulighed for at vlge p grundlag af relevante oplysninger .
Der er brug for mrkning .
EU m ikke sakke agterud i forhold til USA , Australien og New Zealand , der alle har bnet deres markeder og kdet dem sammen med fuld offentliggrelse af oplysninger .
bningen af markederne skal omfatte foranstaltninger , der kan styrke smforbrugernes stilling .
Det britiske Energywatch har vret meget effektivt med hensyn til at f priserne ned for bde sm og store forbrugere .
<P>
Jeg vil slutte med nogle bemrkninger til mine franske kolleger .
<SPEAKER ID=60 NAME="Rapkay (PSE)">
Hr. formand , De har lige indskrpet , at vi skal holde os nje til taletiden ! Det foranlediger mig nu alligevel til at komme med en principiel bemrkning og bede Dem alle i Prsidiet om at overveje Parlamentets arbejdsgang .
Det , vi laver her , er en lov , som vil betyde en helt ny strukturering af et af nglemarkederne i Europa , nemlig energimarkedet . Det er et marked i milliardstrrelsen , og vi tillader os at lade hver ordfrer tale i prcis fem minutter - fem minutter , hvor vi virkelig ikke kan komme med en fornuftig fremstilling af sagen .
Det m vi s endda dele mellem de to ordfrere , fordi vi formelt kun har et direktiv , men p grund af de to papirer to ordfrere .
Kommissren , som netop kommer ind nu , har derefter lejlighed til at sige noget om det s lnge , hun lyster !
Det under jeg hende jo gerne , det er ikke det , men at vi skal begrnse os i den politiske debat , det opfatter jeg som en katastrofe .
<P>
Jeg sagde netop , at vi vil ndre markedsstrukturerne . Det , vi har i dag , er nemlig ikke noget indre marked .
Vi har 15 delmarkeder i EU . 15 delmarkeder , som er mere eller mindre bne i sig selv , men hvor isr graden af benhed er meget forskellig .
Det glder i langt hjere grad for gasmarkedet end for elektricitetsmarkedet .
Hvis vi vil udnytte effektivitetsgevinsterne ved det indre marked , er det imidlertid ikke en addition af 15 delmarkeder , vi har brug for , vi har brug for et integreret , flles indre marked .
Effektivitetsgevinster for erhvervslivet for at forbedre konkurrenceevnen , isr for de sm og mellemstore virksomheder , effektivitetsgevinster for forbrugerne , hvad gunstige priser angr , og effektivitetsgevinster for miljet som flge af en sparsommelig omgang med ressourcerne .
Et bent marked , som vi nsker , er imidlertid ikke ensbetydende med laissez faire , eller at enhver kan gre , hvad han vil .
Det , vi har brug for , er regler for alle markedsdeltagere p dette integrerede marked , regler , som er til at forst , regler , som kan anvendes af alle .
Vi har alts brug for en adgang til nettene og de vrige systemanlg , som er absolut gennemsigtig og ikke-diskriminerende for alle markedsdeltagere , fordi der ellers vil opst konkurrenceforvridninger .
<P>
Derfor har vi brug for en flles reguleringsramme , som vi ikke har i dag , hvilket frer til , at vi har et opsplittet marked , og at systemet i praksis ikke fungerer nogen steder , mske med undtagelse af en medlemsstat med en insulr beliggenhed , alle andre steder fungerer det simpelthen ikke endnu .
Vi har brug for en reguleringsramme , som faststter ml , som opstiller bindende krav , som faststter mekanismer og flles anvendelighed .
Nu har vi det problem , at vi naturligvis har 15 forskellige medlemsstater , og disse 15 medlemsstater har meget forskellige strukturer .
Et land med 700 eller flere netoperatrer har helt andre rammebetingelser end en medlemsstat med kun et net .
Det glder imidlertid om , at reguleringsrammen fungerer bindende , at det bliver kontrolleret , at den bliver anvendt , og at der falder sanktioner , hvis den bliver tilsidesat .
<P>
Det er det , det handler om , og derfor m vi rette lidt p det , som Kommissionen oprindeligt havde foreslet med sit ndringsdirektiv , s systemerne i de forskellige medlemslande p den ene side fr flles mlstninger , men p den anden side ogs fortsat er lidt kompatible med deres traditionelle strukturer .
Og hvordan institutioner og myndigheder i et medlemsland s vil garantere dette , det er op til medlemslandet selv .
Det skal bare vre klart og plideligt for alle markedsdeltagere .
<P>
S meget om det , som vi egentlig kan regulere som lovgivere .
Jeg vil bruge de sidste sekunder til at bede Kommissionen om noget .
Vi har nu engang forskellige betingelser for elektricitet og gas .
Elektriciteten producerer vi for strstepartens vedkommende selv i medlemslandene , i det indre marked .
Nr det glder gas , er vi i stigende grad henvist til import fra tredjelande .
Her tror jeg , at det set ud fra et konkurrencemssigt og konkurrenceevnemssigt synspunkt vil vre en vigtig opgave ogs at f indfrt konkurrence hos producenterne .
Jeg ved , at det er en vanskelig sag , fordi der hovedsageligt er tale om udbydere uden for EU , men det er en opgave , som vi generelt m arbejde p , fordi vi uden denne konkurrence p producentsiden ogs altid kun vil f en begrnset konkurrence her p det europiske marked .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden.">
Hr . Rapkay , jeg deler Deres ubehag ved , hvor meget tid vi bruger p s vigtig en sag .
Jeg fler mig imidlertid foranlediget til at pege p , at det er gruppeformndene , der laver dagsordenen , ikke Prsidiet .
De mgtige i riget bruger efter min erfaring langt mere tid p de skaldt politiske ting end p de ting , som har med det virkelige liv at gre .
<SPEAKER ID=62 NAME="Mombaur (PPE-DE)">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , lad mig frst komme med en bemrkning om den grnseoverskridende handel med elektricitet .
Som ordfrer for udvalget m jeg sige , at udvalget sttter Kommissionens forordningsforslag .
Den grnseoverskridende handel skal langt om lnge i gang , s producenterne kan levere til andre medlemsstater , s eksisterende leverandrer alts kan gennemfre konkurrencen i hele EU .
Det krver , at fem forudstninger opfyldt .
<P>
For det frste skal de net , som afvikler transitten , have deres udgifter refunderet af en fond .
For det andet kan det kun lade sig gre flles for hele Europa , alts med en forordning .
For det tredje skal producenter og forbrugere betale til fonden .
For det fjerde skal disse betalinger fra producenterne harmoniseres i medlemsstaterne , s der ikke opstr ensidige konkurrencefordele .
For det femte m der ikke forekomme indre toldgrnser , alts ingen betalinger fra skaldte eksportrer og importrer , det er i forvejen et malplaceret begreb i det indre marked , og ingen tariffer baseret p afstanden mellem de kontraherende parter .
Her er det fysik , der tller , ikke jura .
<P>
Tre afsluttende bemrkninger om dette emne .
Det er et vigtigt sprgsml , hvor elektriciteten bliver produceret .
Det afhnger af mange faktorer .
Udvalget vil sikkert vise sig bent , ogs selv om der inden for de betingelser , jeg nvnte , ogs bliver fundet og anvendt skaldte allokationssignaler .
Det tnker regulatorerne , nettene og Kommissionen jo over i Firenze .
<P>
Udvalget foreslr ikke , at der ndres p kompetencen i udvalgsproceduren og i udvalgene .
Men da der er tale om flles beslutningsprocedure , foreslr vi , at man efter fire r undersger , om den metode , der tilstrbes her , lever op til nden i den flles beslutningsprocedure .
Endelig br regulatorerne i medlemsstaterne og fagfolk , f.eks. netoperatrerne , involveres i en reguleret proces .
<P>
Denne forordning m ikke trde i kraft tidligere end de direktiver , som ogs er afgrende for ndringerne p elektricitets- og gasmarkedet .
<P>
Dermed er jeg net frem til det andet emne .
Det vil jeg gerne komme med et par bemrkninger om , ikke som ordfrer , men som medlem af udvalget , allerfrst , fru nstformand , et par bemrkninger til Deres bagage til Barcelona .
<P>
For det frste er det sdan , at de , som i Rdet kun vil vre med til en delvis bning af markederne - og vi ved prcis , hvem det er - de overtrder EU ' s traktater .
Det vil jeg gerne konstatere helt klart her , og det str ogs i udvalgets beslutningsforslag .
Disse traktater garanterer alle EU-borgere etableringsfrihed og fri bevgelighed for tjenesteydelser og varer i hele EU .
Disse friheder er frst gennemfrt , nr alle elektricitets- og gasforbrugere kan vlge deres leverandrer i hele EU .
Frst da er traktaternes retstilstand gennemfrt .
<P>
For det andet er det sdan , at hvis man som medlemsstat vil behandle alle husholdninger i sin medlemsstat ens , alts f.eks. mellem Lille og Pyrenerne , kan man gre det , det kan man beslutte .
Det betyder ikke , at man ikke kan sende denne ydelse i licitation og sprge , hvilken konkurrent der er bedst egnet og kvalificeret til det .
Leverandrmonopol kan ikke retfrdiggres ad den vej .
Ogs det er i modstrid med gldende ret .
Det giver styrke til mistanken om sorte kasser .
<P>
Hvad angr betnkningerne vil jeg gerne kommentere flgende vigtige punkter .
Vi sttter det frie valg for alle forbrugere i hele EU .
Vi sttter , at alle udbydere skal have adgang til de tekniske net , som m drives i srskilte selskaber , s der ikke kan ske nogen diskriminering ud fra udbyderarten og dermed heller ikke noget misbrug af en markedsdominerende stilling .
Vi gr ind for reguleringssystemer i medlemsstaterne , som kan sikre dette .
Det er , det er jeg helt enig med hr . Rapkay i , endnu ikke lst p en tilfredsstillende mde i nogen medlemsstat .
Ligesom Rdet gr jeg ind for en lsning , som tager hjde for de meget forskellige nationale netstrukturer .
<SPEAKER ID=63 NAME="Marinos (PPE-DE)">
Hr. formand , vi mener , at Kommissionens forslag om fuld liberalisering af det indre marked for elektricitet og naturgas i EU ' s medlemslande gr i den rigtige retning , og det er derfor ogs i store trk blevet vurderet positivt af ordfrerne Turmes , Rapkay og Mombaur .
Denne holdning har Udvalget om konomi og Valutasprgsml ogs indtaget med en enstemmig vedtagelse af bde min udtalelse og mine ndringsforslag , og ordfrerne har inddraget nsten alle ndringsforslagene i deres betnkninger , hvilket jeg gerne vil takke dem for .
<P>
Generelt tror jeg , man kan konstatere , at bningen af det indre marked for elektricitet og naturgas for det frste forsinkes alvorligt og hindres af store monopolinteresser , private interesser , fagforeningsinteresser og statslige interesser , og det er ikke kun noget , der sker i Frankrig . For det andet ses enorme forskelle fra land til land , f.eks. har Storbritannien gennemfrt en fuld liberalisering , mens Frankrig gr njagtigt det modsatte , og desvrre glder noget tilsvarende for Grkenland , mit eget land .
For det tredje resulterer ovenstende forhold i alvorlige forstyrrelser af funktionen af det indre marked , og konkurrencen hindres , s det heller ikke er muligt at snke priserne til gavn for svel energiproduktionssektorens konkurrenceevne som de europiske virksomheder og forbrugerne . For det fjerde hindrer denne forsinkelse ogs markedernes grnseoverskridende funktion .
Der eksisterer ikke noget indre marked , og jeg forudser ikke , at der vil komme et sdant i den nrmeste fremtid .
<P>
For at Lissabon-mlene om et dynamisk EU med en hj konkurrenceevne og fuld beskftigelse kan gennemfres , er det af afgrende betydning , at det indre marked for elektricitet og naturgas fungerer med en hj konkurrenceevne .
Hertil vil de foreslede uafhngige myndigheder bidrage og ligeledes den kendsgerning , at man undgr de statslige interventioner , der undertiden anvender prispolitikken som et socialpolitisk redskab .
I stedet for at sttte priser , som ikke afspejler de reelle produktionsomkostninger og hindrer konkurrencen , m socialpolitikken hellere fres med andre midler , f.eks. en skattenedsttelse .
Endelig vil enhver forsinkelse af bningen af markederne afskrkke de private virksomheder og udenlandske investeringer i energisektoren og i EU i det hele taget . Derfor sker der ingen vkst i beskftigelsen , hvad der m formodes at vre det vsentligste forml .
<SPEAKER ID=64 NAME="Beysen (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Retsudvalget har i frste instans beskftiget sig med komitologiproceduren .
Retsudvalget var af den opfattelse , at det var at foretrkke , at bilagene optages i forordningen og i direktivet for at skabe tydelighed og for at garantere borgernes adgang til de lovgivende tekster .
Dette forekommer rimeligt ikke mindst i betragtning af , at bilagene indeholder en rkke forskrifter til beskyttelse af den endelige bruger .
<P>
Med hensyn til gasdirektivet br det kraftigt understreges , at det er overordentlig vigtigt at sikre alle europiske energiproducenter en effektiv , ikke-diskriminerende adgang til producentlandenes naturgasmarkeder .
En udvidelse af principperne for det indre marked for energi til ogs at glde for lande med ressourcer af primrenergi er med til at fremme udviklingen i producentlandene og sttter ogs mlene for det indre marked .
Den gradvise indbyrdes tilpasning af lovgivningen er af fundamental betydning for gennemfrelsen af det indre marked for energi .
Der m findes flles minimumsrammer i form af standarder , hvormed energimarkedernes regeludstedende myndigheder fr befjelser og plgges ansvar .
<P>
Endvidere nsker jeg at fremhve , at indsamling af oplysninger om virksomheder , hvad enten denne varetages af medlemsstaterne eller af Kommissionen , kun tjener til at udfre de opgaver , som flger af dette direktiv .
I betragtning af , at det til dels drejer sig om fortrolige oplysninger , er det tvingende ndvendigt at begrnse videregivelsen af de indsamlede oplysninger .
<P>
Til sidst vil jeg lige gre opmrksom p , at dette direktiv ndrer en hel serie forskrifter , og det forekommer mig nyttigt , at man benytter sig af den gennemgribende ndring af det eksisterende direktiv til at offentliggre en konsolideret version .
<SPEAKER ID=65 NAME="Kronberger (NI)">
Hr. formand , gennemfrelsen af det indre marked for elektricitet og naturgas er en storartet chance for konomisk og kologisk , men ogs social videreudvikling af EU .
Det er for lngst blevet klart , at energisprgsmlet spiller en central rolle , som rkker langt ud over forsyningssikkerheden .
Det er uadskilleligt forbundet med vores og de kommende generationers skbne .
Det har ordfrerne erkendt , og derfor har de udvidet Kommissionens forslag med fremtidsorienterede perspektiver .
<P>
Langsomt , men sikkert , gr det op for folk , at fremtiden ligger i de vedvarende energiformer .
De er den eneste kilde , som p sigt kan sikre en ren og sikker forsyning .
Derfor har vi brug for rammebetingelser for disse vedvarende energiformer .
<P>
De vigtigste punkter i denne forbindelse er de faktiske omkostninger i den samlede energiforsyning .
Her skal de eksterne omkostninger til forsikringer i forbindelse med den traditionelle nukleare og fossile energiforsyning indregnes tillige med flgeudgifterne i forbindelse med udledning af skadelige stoffer .
Vi har brug for en ikke-diskriminerende netadgang for elektricitet og biogas .
Det er en ny tanke , som for frste gang er kommet med her .
Vi har brug for fair transmissionstariffer for alle energiformer , og p et frit marked har vi ogs brug for en mrkning af de primre energikilder .
Det skylder vi vores forbrugere .
Jeg vil g s vidt som til at mene , at vi ikke skal begrnse denne mrkning til regningerne , den br ogs skulle nvnes i energiforsyningsselskabernes reklame for energiformen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen (PPE-DE).">
Fru kommissr , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg give en kompliment til vores tre kolleger , hr . Turmes , hr .
Rapkay og hr .
Mombaur , for deres fortrffelige arbejde .
<P>
Hvad drejer det sig om i dag ?
Vi taler i dag om , at Parlamentet udtrykkeligt tager et nyt skridt i processen mod fuldstndig liberalisering .
Og efter den frste vellykkede bning , som vi har haft , er det vigtigt at tage det nste skridt .
Vi appellerer derfor indtrngende til kommissren og medlemsstaterne om at srge for , at dette bliver en succes i Barcelona , og at vi sledes ikke igen som sdvanligt forsger at bremse processen - og De ved , hvilken medlemsstat jeg sigter til .
De principielle argumenter for , hvorfor det skal ske , har hr . Mombaur allerede givet , s dem kommer jeg ikke ind p .
<P>
Hvilke udgangspunkter er nu vigtige ?
For det frste skal vi srge for , at der kommer lige vilkr , det vil sige , at vi skal fjerne forhindringer og srge for , at alle har lige chancer .
For det andet skal vi srge for , at de tilsynsfrendes rolle udformes sledes , at vi i sidste instans arbejder i retning af et flles europisk marked .
Derfor er ndringsforslag 53 og 130 til direktivets artikel 6a , stk . 1 , af overordentlig stor betydning .
Min gruppe tillgger det derfor stor betydning , at disse ndringsforslag vedtages , fordi det p denne mde garanteres , at vi arbejder i retning af det flles europiske marked .
Det tredje udgangspunkt , hr. formand , er , at der virkelig er konkurrence , at der er gennemsigtighed , og at der ikke diskrimineres .
Vi har jo ogs set , at gensidighedsinstrumentet ikke fungerer .
Forbrugerne skal have frit valg .
Strategisk , hr. formand - og det er mit sidste punkt herom - er det meget vigtigt , at vi begynder med en sammenlgning .
Det ndringsforslag , som nu foreligger , af bl.a. hr . Westendorp , vil vi gerne sttte .
Vi har ikke nogen indvendinger imod Mombaur-betnkningen , men mange indvendinger imod hr . Turmes ' betnkning .
Lad mig allerede nu sige , at PPE-DE-Gruppen vil anmode om delt afstemning om ndringsforslag 69 og trkke ndringsforslag 181 tilbage , sledes at der ikke lngere er tale om forhandlet adgang for tredjepart .
<P>
Hvad det vrige angr , har vi vsentlige indvendinger imod Turmes-betnkningen .
Vi synes , at der er for mange regler , for mange administrative byrder , og at der er for lidt respekt for markedskonomien .
Endvidere synes vi , det er forkert , at ansvaret ligger hos industrien og ikke hos de tilsynsfrende eller de nationale stater .
Jeg vil gre opmrksom p , at liberaliseringen ikke fremmes p denne mde , men at der skabes nye forhindringer , sledes at liberaliseringen i sidste instans ikke rigtig kan komme i gang .
Og det kan aldrig vre meningen .
<P>
Naturligvis skal vi undersge miljaspekterne nje .
Men vi m regne med , at vi med hensyn til kraftvarmeproduktionen og kommunikationen ogs i andre direktiver kan trffe bestemmelser om mange af de punkter , som vedrrer dette .
Vi appellerer alts indtrngende til hr . Turmes om at trkke den slags ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke ordfrerne hjerteligt for deres forarbejde .
Jeg tror , at diskussionen om disse direktiver og forordninger har vret et godt eksempel p , hvordan man i fllesskab i hvert fald kan sortere et kompliceret emne s langt , at man ved , hvad der holder os sammen , og hvad der skiller os .
<P>
I vrigt vil jeg gerne minde om , at i slutningen af 1980 ' erne , da Kommissionen kom med sin hvidbog om det indre marked , var energien overhovedet ikke p tale , hvilket viser , at der er tale om en overordentlig kompliceret sag .
Den gang var der mange , der mente , at man skulle holde fingrene fra det , det var alt for kompliceret , det har vi elektricitets- og gasfolk meget bedre forstand p , lad os gre det .
Vi har valgt en anden vej , og jeg tror , at vi med konkurrencen gr den rigtige vej .
Jeg gr ogs ind for , at vi fr tilvejebragt ubegrnset konkurrence .
I vrigt , hvis vi ikke gjorde det , ville EF-Domstolen sandsynligvis i sidste ende tvinge os til at lave om p et eller andet , f.eks. at anerkende husholdningskunderne som kunder og ikke kun en kunde , som vi definerer .
Traktaten har nemlig stadig strre vgt end en eller anden beslutning fra Parlamentet .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne sttte , at vi ikke kun deregulerer , men ogs regulerer .
Det vi gr her , er egentlig en reguleret deregulering , hvis man kunne sige sdan .
Men det er faktisk lige , hvad det er .
Vi giver ikke kun markedet frit for gas og elektricitet , vi faststter ogs betingelserne , kologiske betingelser , sociale betingelser , eller vi overlader det til medlemsstaterne at udstede bestemmelser om det .
Jeg tror , de to ting hrer sammen .
Det skiller os nok , hr. van Velzen , i vores vurdering af disse direktiver .
Jeg betragter det heller ikke som noget , der komplicerer processen , men som noget , der hrer med .
Vi har brug for et marked , vi har brug for en reguleret konkurrence , men energi er ogs noget , som borgerne har krav p .
Forsyningssikkerheden skal faststtes , og de kologiske betingelser skal faststtes .
Det hrer med til dette direktiv .
<P>
bningen af energimarkederne er ogs den grundlggende forudstning for , at Kyoto-protokollen kan fungere .
Uden konkurrence , uden et bent marked , vil der ikke kunne ske nogen handel med emissioner i Europa .
Det er en del af Kyoto-protokollen , som vi jo nsten enstemmigt vil ratificere .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , alle medlemsstaterne er enige om , at der skal etableres et indre marked for elektricitet og gas .
Det er en udmrket beslutning , men problemet er , hvordan et sdant marked opbygges .
<P>
Kommissionen tilsigter med sit nye direktiv reguleret konkurrence .
Er der balance mellem konkurrence og regulering , alts hensynet til grundlggende rettigheder i tilknytning til offentlige tjenester , hensynet til miljet og energisikkerheden ? Det er det centrale kriterium , nr vores indsats vurderes .
<P>
I Industriudvalget har en rkke af mine kolleger indtaget en holdning , som ligger inden for de af Kommissionen stillede forslag .
Mlet er udelukkende at fremme liberaliseringen og opbygge a level playing field .
Andre kolleger har nsket at styrke reguleringen i almenvellets interesse .
Claude Turmes og Bernhard Rapkay har ydet en reel indsats i s henseende .
<P>
Nr alt kommer til alt , er der imidlertid tale om en ubalance mellem effektiv konkurrence og samfundsmssige krav .
Vi kan ikke acceptere denne ubalance .
Det er baggrunden for ndringsforslag 177 , som er et strategisk ndringsforslag , som vi har stillet med det sigte at plgge staterne at respektere bde deres forpligtelse til at sikre konkurrencen og deres forpligtelser til at sikre almene interesser . Forpligtelser som er vsentlige og reelle .
Vi billiger ikke den franske stats holdning . Frankrig nsker ikke at bne hjemmemarkedet , samtidig med at landets offentlige operatr erhverver markedsandele andetsteds .
Det kompromis , der sges i dag , er imidlertid positivt . Et kompromis mellem p den ene side at sikre fri adgang til erhvervelse af ydelser for erhvervskunder og p den anden side at bevare en sektor , som er forbeholdt privatkunder .
Kompromiset findes positivt , isr hvis det drejer sig om at sikre ensartede priser overalt i landet . Fortalerne for den frie konkurrence har ikke leveret konomiske argumenter for et generelt krav om bning af markedet i forhold til mindre kunder .
Resultatet heraf kan meget vel vre meromkostninger og besvr og ikke frihed .
P dette omrde ville det vre fornuftigt at hndhve et princip om diversitet . Nr det glder kravet om konkurrence , lgges der betydeligt pres p lande som Frankrig eller Tyskland , hvor de traditionelle operatrer er magtfulde og kendetegnet ved hj grad af koncentration .
Kravet om gennemsigtighed er berettiget . Det samme glder kravet om etablering af en uafhngig regulerende myndighed .
Men ownership unbundling eller adskillelse af bl.a. transport og distribution vil udgre en trussel mod effektive koncerner og kan indebre disses oplsning .
Det er hensigtsmssigt , at der gives plads for nye aktrer med henblik p udvikling af vedvarende energikilder .
Til gengld er det ikke hensigtsmssigt at angribe den nukleare sektor eller nabolandes nationale klenodier .
<P>
Jeg finder det i vrigt uantageligt , at visse fortalere for den frie konkurrence modstter sig fllesskabsretlig regulering af adgangen til markedet .
Tredjepartsadgang beroende p forhandling er i virkeligheden ensbetydende med , at det tyske marked lukkes .
Andre krver gensidighed med hensyn til markedsadgang , hvilket er i modstrid med det indre marked som begreb og en kilde til splid .
Vi mener tvrtimod , at EU , alts Kommissionen , Rdet , Europa-Parlamentet og civilsamfundets organer br varetage hensynet til almenvellet og ptage sig en regulerende opgave .
I modsat fald vil uhmmet konkurrence vre en kilde til alvorlig forvrring af nationale konflikter .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher (UEN).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske begge ordfrere med deres fantastiske arbejde med denne meget vigtige lovgivning .
Gennemfrelsen af det indre marked for el og gas vil pvirke hver og en af de 370 millioner forbrugere i hele EU .
Som deltagere i lovgivningsprocessen p dette omrde har vi et stort ansvar for at gre det rigtigt og sikre , at slutresultatet er en ordning , der er retfrdig for alle .
<P>
Fra et irsk synspunkt kan jeg fortlle kollegerne , at arbejdet med at gennemfre dette ml er godt p vej .
I den formelle bning af det irske elmarked er man get videre end kravene i direktiv 96 / 62 / EF .
Rent faktisk er de irske myndigheder allerede i frd med at gennemfre et skoleeksempel p bningen af markedet , der rummer mange positive aspekter , idet driften adskilles fra ejerskabet til aktiverne .
I denne model foretages der en effektiv adskillelse af ejerinteresser og planlgningsbeslutninger , hvilket fremmer den overordnede effektivitet .
Det er mske ikke en model , der passer til alle medlemsstater , men den rummer klare fordele i et lille land , hvor der er behov for stordriftsfordele for at sikre de laveste udgifter og den mest effektive produktion til slutbrugerne .
<P>
Sammenfattende mener jeg , at effektiv , billig og bredygtig energiproduktion er af central betydning for gennemfrelsen af vores ml .
Ordfrerne i udvalget har gjort os stolte , fordi de har behandlet dette komplicerede og tekniske sprgsml p en tilbundsgende og afbalanceret mde , og endvidere har de arbejdet inden for en meget krvende tidsplan for at f afsluttet denne vigtige sag .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , ordfrerne har udfrt et godt stykke arbejde , og Parlamentet kan sledes kun vre positivt indstillet over for det ivrige forsg p at opn en fuldstndig liberalisering af det europiske energimarked i virksomhedernes og forbrugernes interesse .
<P>
P den meget korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg gerne sl fast , at vi ogs sttter de strenge foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet - traktatens artikel 86 - og jeg opfordrer til , at vi nr frem til en flertalsafgrelse .
Nogle lande har en reel interessekonflikt p dette omrde , og det glder f.eks. Frankrig .
Den franske regering ejer EDF , og derfor har den al mulig interesse i at bevare de skvheder p markedet , som giver EDF mulighed for at stte sig p markedssegmenter andre steder og udnytte sin monopolstilling og det indre markeds lukkethed .
Derfor br vi efter min mening tage skridtet fuldt ud , ogs ved at opfordre til en flertalsafgrelse p mdet i Barcelona .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne beklage forsinkelserne i behandlingen af denne sag sidste r , fordi Kommissionen ikke fulgte vores rd om at opdele forslaget i to selvstndige forslag om gas og el .
Jeg beklager ligeledes , at fristen nu er indskrnket fra maj til marts p grund af Rdets nske om at behandle forslaget i Barcelona .
Jeg hber ikke , at dette bliver et tilflde af " lovgiv forhastet og fortryd i ro og mag " .
<P>
Vi er afgjort tilhngere af mlene for direktivet og forordningen .
Den nuvrende situation er et marked prget af fejl og ulighed .
Franske og tyske forsyningsselskaber er i stand til at opkbe britiske elvirksomheder , men alligevel er det umuligt at f tilsvarende muligheder for at kbe andele i EDF eller kbe hele virksomheder .
Det tyske marked er nsten lige s svrt at komme ind p , trods skaldt fuld konkurrence .
Det m ndres .
<P>
Jeg erkender , at den trinvise metode er mest realistisk : Frst alle erhvervskunder og derefter privatkunderne som en gradvis bning , det er den korrekte fremgangsmde .
Jeg m beklage , at en af ordfrerne har forsgt at overdrive nogle af foranstaltningerne , f.eks. sprgsmlet om detaljeringsgraden p energiregningerne .
Det er en undvendig hj detaljeringsgrad .
<P>
Endelig vil jeg gerne anbefale de ndringsforslag vedrrende oprettelsen af en komit af europiske lovgivere p energiomrdet med henblik p at forbedre samarbejdet og koordineringen ved gennemfrelsen af forordningen om grnseoverskridende handel .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna (PSE).">
Hr. formand , tak til ordfrerne for betnkningen , De har gjort et stort arbejde .
Selv om Unionen har fet indfrt det flles marked , fungerer dette marked kun til dels .
Mange medlemslande har faktisk specialiseret sig i at forsvare deres markeder , monopoler og karteller .
De nordiske lande har liberaliseret svel elektricitets- som teleomrdet , og det er kommet forbrugeren til gode i form af lave priser .
Ofte bryder isr de store medlemslande sig ikke meget om de flles vedtagne regler , og i beslutningen om at krve enstemmighed er der et beskyttelsesskjold , som de gemmer sig bag .
Nr Kommissionen ikke har magt eller mod til at gribe ind over for forkerte procedurer , fungerer markedet ikke .
Situationen er usolidarisk , og den spnder ben for udviklingen . Nogle liberaliserer nemlig , mens andre dkker op .
<P>
Man kan sprge , om markedsliberalismen er relevant for f.eks. de offentlige serviceforpligtelser , det er sandt .
Men vi har behov for flles regler , som ogs kontrolleres .
Den samme mangel p solidaritet har jo hersket p teleomrdet .
Prisstning for levering af strm over grnserne og for kontrol med overbelastning er vigtig .
Man br kun opkrve de faktiske omkostninger ved adgang til et net , s er der mulighed for konkurrence , og s hster forbrugeren fordele .
<P>
Min gruppe er tilfreds med grundlinjen i hr . Mombaurs betnkning .
Imidlertid fremstr Kommissionens kontrolmulighed ikke tilstrkkelig klart , og denne manglende koordinering og uretfrdighed fortstter mske .
I rammelovgivningen inden for teleomrdet har vi endelig fet dette klart frem , og det kommer forbrugerne i Europa til gode .
Unionen m alts reformere reglerne sledes , at medlemslandene ikke p samme tid kan forhindre konkurrence og trnge ind i andre lande for at kbe kommunale energiselskaber .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen (ELDR).">
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p tre punkter , fru kommissr .
<P>
For det frste er elektricitet og gas to forskellige produkter .
Ved at behandle dem i samme betnkning strbes der i for hj grad kunstigt efter en analog behandling . De specifikke forskelle mellem disse produkter fremhves derved for lidt .
<P>
For det andet er det af vsentlig betydning , at langfristede kontrakter for gastransport garanteres i betragtning af den stigende eftersprgsel efter gas , bl.a. som flge af den planlagte nedlukning af atomkraftvrker , og i betragtning af , at vigtige investeringer , f.eks. i rrledninger , som er uundvrlige for EU ' s gaslagre , er ndvendige .
Gaslagrene str i bogstaveligste forstand p spil her .
<P>
For det tredje er den lovgivning , vi skal stemme om , i modstrid med nsket om at bebyrde virksomheder mindre med administrativt arbejde .
Der plgges for mange nye forpligtelser .
Mske giver andenbehandlingen en mulighed for at afhjlpe dette .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo (GUE/NGL).">
Hr. formand , til grund for denne betnkning ligger beslutningen om at liberalisere det indre marked for energi gennem privatisering af de offentlige elektricitets- og gasselskaber , der endnu er tilbage i EU .
Man glemmer negative erfaringer fra tilsvarende tiltag , f.eks. i Californien , og insisterer p bning , liberalisering og konkurrence i disse strategiske sektorer til fordel for de konomiske grupper , selv om man udmrket ved , at man p den mde bringer den almene forsyningspligt i fare : retten til ordentlig energiforsyning til rimelige priser og udvikling af alternative og vedvarende energikilder .
<P>
Selv om disse betnkninger skam taler om netadgang , miljmssige minimumskrav , oplysning og garanti for forbrugervalg og garanti for forsyningspligt i alle lande , er sandheden imidlertid den , at liberalisering og total bning af markedet jo vil virke i den modsatte retning .
Vi stemmer derfor selvflgelig imod .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer (NI).">
Hr. formand , kre kolleger , allerede i marts 2000 pressede Rdet i Lissabon p for at f en liberalisering af gas- og elektricitetsomrderne .
Kommissionen har fremlagt et omfattende forslag til , hvordan dette nske kunne realiseres .
Dette forslag har Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi suppleret med yderligere aspekter . Man understreger sledes ndvendigheden af at lgge strre vgt p de vedvarende energier og alle leverandrers ret til uhindret netadgang .
Desuden nsker udvalget at styrke de uafhngige reguleringsmyndigheders rolle og imdeg eventuelle konkurrenceforvridninger med bestemmelser om ejendomsudredning .
Det er jeg enig i .
<P>
Jeg vil isr gerne fremhve ndringsforslag 43 til betnkningen .
Her forpligtes elektricitetsudbyderne til at give slutforbrugeren oplysninger om sammenstningen af det leverede energimiks p regningen og i reklamemateriale .
Disse minimumsoplysninger er et vigtigt bidrag til gennemsigtigheden og danner grundlaget for den beslutningsfrihed for forbrugeren , som er ndvendig i det gennemfrte indre marked .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel (ELDR).">
Hr. formand , kre kolleger , vi har nu i omkring 15 r i Europa forsgt at f liberaliseringen af energimarkedet til at blive en kendsgerning .
Allerede i 1994 og i 1995 blev der vedtaget direktiver herom , men der er stadig medlemsstater , som holder deres marked hermetisk tillukket for nye udbydere , og Frankrig overgr selvflgelig alle andre , selv om Solkongen i rhundreder har hrt fortiden til .
<P>
Gennemsigtig og ikke-diskriminerende adgang til netvrkene er ndvendig for at bryde monopoler .
For at udvirke dette m der sommetider trffes foranstaltninger , som ikke ser liberale ud , ssom faste transmissionstariffer for alle brugere og producenter , for dette er absolut ndvendigt for at skaffe nye leverandrer adgang til markedet .
<P>
Jeg hber derfor , at Rdet i Barcelona endelig bliver handlekraftigt og gr alvor af denne liberalisering , for det har jo allerede i Lissabon aftalt , at Europa skal blive verdens mest dynamiske , mest konkurrerende og mest videnbaserede konomi .
Dertil er energiliberalisering ndvendig .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi skal i dag tage stilling til sprgsmlet om get liberalisering af energisektoren .
<P>
Frst var det lufttransporten , derp telekommunikationsomrdet , jernbanetransporten og postvsenet , og nu er det alts energisektoren , som underkastes markedets diktatur og den frie konkurrence , for elektricitetsomrdets vedkommende i 2003 og for gassektoren i 2004 .
<P>
Generelt kan man dog ikke sige , at erfaringerne med at bne mulighed for private aktrers erhvervelse af kapitalinteresser i offentlige virksomheder har vret overbevisende .
Den ventede produktivitetsgevinst er udeblevet .
For brugerne har denne afvikling af de offentlige tjenester resulteret i tjenester af ringere kvalitet , ligesom ogs sikkerheden er forringet . Priserne er steget med 30 % , nr det glder gas , og 5 % , nr det glder elektricitet .
Arbejdstagerne har mrket flgerne i form af en vsentlig forringelse af beskftigelsen . 300.000 stillinger er allerede skret bort i Europa inden for denne sektor .
For befolkningen har konsekvensen vret stigende uligheder .
Dereguleringen kommer kun en hndfuld aktionrer og spekulanter til gode .
<P>
Vi br imidlertid i den aktuelle situation fremme en ny energipolitik . Der er mere end nogensinde tidligere behov for samordning af de offentlige tjenester p europisk plan .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr de Palacio , mine damer og herrer , liberalisering skal bringe fordele med sig .
Det har ordfrerne pointeret meget fint .
For os handler det om , at fordelene ikke bliver udlignet af nye skatter , men at vi skaber et system , som kologisk og driftskonomisk sikrer en bredygtig energiforsyningssikkerhed .
P samme mde , som jeg i dag til middag vil beslutte , om jeg skal spise en schnitzel eller salat og dermed bestemmer energitilfrslen til min personlige energihusholdning , p samme mde vil jeg gerne fremover ogs kunne nyde godt af den frie varehandel og kunne beslutte mig for sol- eller vindenergi .
Men mske ikke kun enten-eller , det ville vre dejligt , hvis jeg kunne sige , at jeg fremover ville anvende 50 % sol- og 50 % vandenergi i min private husholdning eller i mit firma .
Her lgger jeg allerstrste vgt p , at der ikke kommer nogen krydssubsidier .
Vi vil f.eks. isr undg , at slutdeponering af atomaffald bliver krydssubsidieret via andre omrder .
<P>
Vi nsker ogs en basisforsyning , forsyningspligt og opfyldelse af samfundsmssige og kologiske forpligtelser , men via offentlig licitation , s ydelserne er sikret , s effektiviteten str i centrum .
<P>
Kvantificeringen af kvalitet i forbindelse med elektricitet br sikres gennem en ekstern certificeret instans .
Vi nsker nemlig , at det fremover skal vre vedvarende energi , energieffektivitet og energibesparelser , der str i centrum .
Fremover m der heller ikke ske diskriminering i forbindelse med netprisen p grundlag af elektricitetsmngde eller fremstillingsart .
Enhver form for krydssubsidier skal vre forbudt i fremtiden .
<SPEAKER ID=79 NAME="Westendorp y Cabeza (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , vi skal stemme om tre betnkninger fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som er afgrende for det kommende topmde i Barcelona .
De er fundamentale for opfyldelsen af mlene fra Lissabon , hvis vi virkelig nsker at opbygge den mest konkurrencedygtige konomi i verden , og de er ogs fundamentale for liberaliseringen af det indre markedet .
De vil kort sagt gavne forbrugerne .
<P>
Det har vret et vanskeligt sprgsml , det har vret ndvendigt at opdele to direktiver - det om gas og det om elektricitet - og det har vret ndvendigt at arbejde meget og hurtigt .
Jeg vil gerne lyknske ordfrerne , de herrer Turmes , Rapkay og Mombaur , fordi de har arbejdet meget og srdeles godt , og ydermere p rekordtid .
<P>
P grund af sprgsmlets kompleksitet har der vret forsg p at udstte den afstemning , som vi skal have i morgen .
Som formand har jeg gjort alt , hvad der var i min magt for at f afstemningen igennem fr Barcelona .
Europa-Parlamentets trovrdighed stod p spil , vi nskede ikke , at Europa-Parlamentet blev en letkbt undskyldning for en eventuel fiasko .
Det er en afgrende test for Barcelona , og Europa-Parlamentet har vret p hjde med omstndighederne .
<P>
Vi er naturligvis enige med vores kolleger - isr de franske - i nsket om at kombinere liberaliseringen med behovet for at fastholde en effektiv offentlig service , og jeg mener , at det skal vre kursen for alt , hvad vi gr .
<P>
Mine damer og herrer , det er ikke nok at privatisere eller liberalisere , hvis vi ikke undgr dominerende stillinger , som ndrer konkurrencen vsentligt .
Hvis de offentlige monopoler bliver til private oligopoler , har vi ikke opnet meget .
Det er derfor fundamentalt ikke kun at adskille generationen fra transmissionen og transporten juridisk , men ogs at foranledige , at de bliver helt uafhngige .
Det er meningen med mit ndringsforslag .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , formlet med de ndringer , vi behandler , er at gennemfre en generel liberalisering af markedet , som ogs omfatter distributionen og den endelige kunde .
Det nskede resultat er en yderligere udvikling af erhvervsaktiviteterne inden for en sektor , som indtil for nylig var underlagt det offentlige og sledes var utilgngelig for kapitalen .
<P>
Et typisk eksempel p den gunst , som kapitalen nyder , er transportsystemerne , der i realiteten administreres af offentlige instanser , som kun skal dkke udgifterne , mens de private , der anvender dem , udformer priserne , s de fr det strst mulige udbytte .
Jeg kan ogs nvne , at det statslige elektricitetsselskab i mit land er ndt til at kbe el af private til ufordelagtige priser , ene og alene for at de frstnvnte kan komme ind p markedet .
Liberaliseringen tilsidestter de sociale behov , f.eks. elektricitetsforsyningen til er og andre vanskeligt tilgngelige omrder , ligesom den tydeligvis vanskeliggr den langsigtede planlgning .
Argumentet om , at priserne bliver lavere , holder ikke , idet de fuldt liberaliserede markeder i Tyskland og Det Forenede Kongerige har vsentligt hjere priser end det delvist liberaliserede grske marked .
<P>
Det er ogs meget alvorligt , at ndringerne ger Europa-Kommissionens intervention .
Alt i alt er de eneste , som har fordel af de nye bestemmelser , de store monopoler , som vil f endnu strre adgang til markederne , hvilket ogs forordningen om grnseoverskridende elektricitetsudveksling vil bidrage til .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , vi br efter min mening notere os , at man har gjort et godt stykke arbejde for at forberede denne forhandling og ikke mindst med henblik p de beslutninger , som Rdet og Kommissionen skal trffe senere , og p Parlamentets kommende retningslinjer .
<P>
Vi har mistet en illusion , eftersom staten , der af sociale rsager skulle regulere de vigtige tjenesteydelser p en fornuftig mde , stort set ikke har levet op til sin forpligtelse p nogen omrder .
Visionerne om retfrdighed , neutralitet og ingen indtjening blev opgivet og stdte sammen med et marked , der var blevet livlst , hvilket frte til misbrug , spild , privilegier , bureaukrati , uretfrdighed og ogs et fald i indtjeningen .
Resultatet heraf er , at man forhbentlig hurtigt gr tilbage til konkurrencen , markedet , forbrugerens dominerende interesse og de private virksomheders indtjening , der ikke lngere betragtes som noget negativt .
<P>
Der er selvflgelig stadig nogle hellige ker , nemlig monopolisterne , oligopolisterne og de dominerende stillinger , hvilket taleren fr mig var inde p . Markedet er ogs i hj grad blevet kontrolleret af karteller ved mange lejligheder , og dette er stadig tilfldet .
Det har vi nogle eksempler p i Italien , nemlig to store virksomheder , der p en overdreven og uretmssig mde er hellige ker , nemlig ENEL og ENI , som har spillet en strkt egoistisk og i nogle tilflde ogs snylteragtig rolle .
<P>
Det er ndvendigt at gribe tilstrkkeligt ind , ogs nr det glder det direkte forhold , som ikke bare vedrrer leveringen , men ogs administrationen af denne , og at kontrollere det solgte , mlekriterierne og det solgte produkts effektivitet .
Dette br efter min mening vre genstand for de nste indgreb fra EU ' s side .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Fru kommissr , kre kolleger , energisektoren adskiller sig fra andre sektorer , og drftelserne kan derfor heller ikke begrnses til sprgsmlet om liberalisering og tidsplanen for dennes gennemfrelse .
Forsyningssikkerheden , den territoriale samhrighed , udvikling og sammenkobling af nettene , fornyelse af centraler og offentlige serviceforpligtelser er afgrende aspekter , som krver langsigtede investeringer . Disse er ikke umiddelbart rentable , men de m sikres , hvis vi vil undg " californiske " tilstande .
Der er behov for klare lovgivningsmssige rammer , nr det glder denne sektor , og balancen br opretholdes mellem markedskrfterne og aspekter , som er bestemt af andre krav og andre hensyn .
<P>
Nogle af Europa-Parlamentets medlemmer gr sig til fortalere for liberalisering .
Men ser man p situationen i de forskellige lande , kan det konstateres , at et er den lovgivningsmssige ramme , noget andet er den reelle liberalisering .
I Tyskland er der eksempelvis teoretisk set gennemfrt 100 % liberalisering , men mindre end 3 % af elektriciteten importeres fra udlandet .
Det er mske mere hensigtsmssigt at gennemfre liberaliseringen i knap s hastigt tempo og s kunne overholde sine forpligtelser .
Set i dette perspektiv er Kommissionens forslag om liberalisering af markedet for samtlige erhvervskunder pr . 1. januar 2003 ikke realistisk , ligesom denne tidsfrist ikke bner mulighed for , at de lande , der har behov herfor , kan vedtage en lov til gennemfrelse af bestemmelserne .
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har derfor foreslet en frist p 24 mneder fra direktivets vedtagelse .
Endvidere har vi , som allerede ppeget af Philippe Herzog , med ndringsforslag 177 stillet krav om , at liberaliseringen gr hnd i hnd med andre elementer , som er bestemmende for denne sektor , ssom offentlige serviceforpligtelser , forsyningssikkerheden , hensynet til vedvarende energikilder , sikkerheden i forbindelse med de pgldende installationer og hensynet til beskyttelsen af miljet .
<P>
Endelig br der for s vidt angr privatkunderne , husholdningerne , tages hensyn til , at ensartede priser i visse lande er en integreret del af den offentlige tjeneste .
Man betaler samme pris pr. kWh , uanset om man bor p landet , i et afsides dalstrg eller i byen .
Det betragtes som en del af princippet om lige adgang til den pgldende offentlige tjeneste .
<P>
Vi foreslr derfor , at de lande , der mtte nske det , kan bevare en ikke-liberaliseret sektor , sledes at disse udligninger fortsat er mulige , og sledes at lige adgang til den offentlige energitjeneste fortsat er en realitet i vores lande .
Jeg hber , Rdet tager hensyn hertil .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Adam (PSE).">
Hr. formand , en franskejet virksomhed kan slge elektricitet til den britiske premierminister .
Jeg vil gerne sprge kommissren , hvornr vi fr en situation , hvor en engelskejet virksomhed kan slge elektricitet til den franske premierminister .
Indtil vi nr den situation , er tanken om det indre energimarked en politisk luftspejling .
<P>
Der er blevet sagt en masse om det pres , denne forhandling er blevet gennemfrt under .
Da Kommissionens forslag frst kom frem , var det den britiske regerings holdning , at den kunne acceptere forslagene i den foreliggende form .
Det er lykkedes os at f indfrt hundredvis af ndringsforslag , hvilket siger en del om Parlamentets frodige fantasi .
Engang imellem spnder vi ben for os selv .
Ved at inddrage emner som energieffektivitet , vedvarende energi og sociale aspekter komplicerer vi sagen yderligere , disse emner kan med fordel omfattes af andre former for lovgivning .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to ting .
Vi mener , at uafhngig lovgivning er af afgrende betydning , hvis det indre marked skal kunne udvikle sig , fordi der derved skabes den forudsigelighed og stabilitet , som forbrugerne og de nye markedsdeltagere har brug for ; men det skal vre op til de enkelte medlemsstater at vlge de strukturer , der afspejler de forskellige strukturer p de nationale markeder .
Med hensyn til sprgsmlet om tredjepartsadgang til infrastrukturen skal de nye markedsdeltagere vre sikre p , at de kan f adgang til infrastrukturen p samme betingelser som de etablerede selskaber .
Og de skal godkendes af det nationale myndighedsorgan og ikke vre underkastet ensidige forhandlinger mellem en monopolistisk infrastrukturoperatr og en potentiel bruger .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg (ELDR).">
Hr. formand , nr man lser aviserne , skulle man tro , at Det Europiske Rd i Barcelona skal fastlgge alle detaljer i denne lovgivning .
I pressen antydes det , at man i Barcelona vil afgre , om der skal ske en liberalisering af energimarkedet , og alligevel kan jeg ikke se hr . Blair , hr .
Aznar eller andre premierministre her . Dette er et vigtigt punkt : Liberaliseringen af energisektoren - en af de sidste , der endnu ikke er underlagt det indre marked - er en lovgivningsproces .
<P>
Vi m ptage os vores grundlggende rolle i lovgivningsprocessen .
Denne lovgivning vil g videre til andenbehandlingen , nr det politiske fyrvrkeri i Barcelona for lngst er glemt .
Derfor er det vigtigt , at vi ved frstebehandlingen fastlgger principperne for lovgivningen , sledes at vi ved andenbehandlingen kan f en reel liberaliseringspakke igennem p energiomrdet .
<P>
Hr . Chichester henviste tidligere til behovet for at f detaljerne p plads .
Han har helt ret .
I den forbindelse har jeg to specifikke forslag til PPE-DE-Gruppen , der ivrigt har forsgt at sl sig igennem som den liberale stemme i denne sag , og alligevel er jeg bange for , at de vil stemme helt anderledes i morgen .
For det frste : Vil PPE-DE-Gruppen sttte ndringsforslaget , der blev vedtaget i udvalget , som skal sikre , at midler til afvikling af atomkraftvrker ikke kan bruges som tilskud i andre sektorer af virksomhederne i elsektoren ?
Hvis ikke , m de forklare hvorfor p grund af risikoen for at skabe ulige betingelser .
<P>
For det andet : Vil den trkke sine egne ndringsforslag , som blev vedtaget i udvalget , tilbage ? Heri insisterer man p forhandlet adgang .
Hvis disse ndringsforslag forbliver i pakken , vil den i hj grad blive undergravet .
Jeg ser frem til at samarbejde med Dem ved afstemningen i morgen .
Der har vret tale om en fremragende indsats p tvrs af partierne , og p ELDR-Gruppens vegne vil jeg gerne udtrykke min helhjertede sttte til resultatet .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="McNally (PSE).">
Hr. formand , som sdvanlig yderst velmente lyknskninger til de tre ordfrere , der arbejder med denne pakke .
Liberaliseringen af gas- og elmarkedet er helt klart et led i Lissabon-processen , men det betyder ikke frit slag p el- og gasmarkederne .
Vi skal vre opmrksomme p dem , vi reprsenterer : kunderne , bde virksomheder og - de fleste af os - husholdningerne .
Vi nsker de lavest mulige priser for dem samtidig med valgmuligheder , og for at kunne vlge har man brug for oplysninger , herunder ogs mrkning vedrrende energikilden .
Man har brug for driftsikkerhed og ingen forskelsbehandling ; man har brug for hjlp , isr husholdningerne , til foranstaltninger , der skal sikre energieffektivitet ; og man har brug for et strkt fokus p forpligtelsen til offentlig tjeneste .
Og jeg vil gerne understrege , at forskning og udvikling skal vre en offentlig forpligtelse , for p et frit marked er forskning et af de mest udsatte omrder .
<P>
Vi har ndringsforslag til emner som vedvarende energikilder , energieffektivitet og kraftvarme .
Det er relevant .
Vi er ndt til at tnke kombinatorisk , og direktivet skal indeholde referencer til de omrder , der kan vre dkket af andre direktiver , men som ligeledes skal nvnes her .
Vi nsker kombinatorisk tnkning , og vi forventer bekrftelse fra Kommissionens side af , at disse foranstaltninger , der er lige s vigtige som direktiverne , bliver en del af programmet i den nrmeste fremtid .
Derfor hber vi , at en begrnset succes i Barcelona kan fre til en ansvarsbevidst gennemfrelse ikke af et helt frigivet marked , men et marked med kontrolleret konkurrence .
<SPEAKER ID=86 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige , at den fuldstndige gennemfrelse af det indre marked for energi efter min mening er den vigtigste konomiske foranstaltning , som netop vil blive behandlet p Det Europiske Rd i Barcelona .
Parlamentets afstemning om disse betnkninger forekommer mig derfor at vre srdeles belejlig , og jeg vil gerne takke formanden for Industriudvalget , hr . Westendorp , for hans store indsats for at gre dette muligt .
<P>
For det andet vil jeg gerne prcisere , hvad det er for ml , vi nsker at opn med disse forslag .
Som hr . Linkohr s udmrket har defineret det , drejer det sig om noget , som kan lyde lidt selvmodsigende , nemlig en reguleret deregulering , en reguleret liberalisering , som i stort omfang er det , der er den europiske liberaliseringsmodel .
<P>
Dette ml gr ud p at udstyre den europiske konomi med alle de til markedet hrende elementer , samtidig med at den sikrer vores borgere en rkke rettigheder , som vi synes er grundlggende for den samfundsmodel med de ligevgte og den solidaritet og samhrighed , vi nsker at opbygge .
Det drejer sig derfor om at tilbyde valgfrihed for industri- og erhvervskunderne til nogle konkrete datoer , det vil sige henholdsvis i 2003 og 2004 , for elektricitet og gas , og for de private brugere efter 2005 .
<P>
Forbrugerne og producenterne skal uden forskelsbehandling kunne f adgang til transport- og distributionsnettene , og for at sikre dette indeholder forslaget nogle systemer til distribution og transport , der fra et juridisk synspunkt er adskilt fra produktion og levering af gas og elektricitet .
<P>
Nogle faste afgifter for netadgang , som er offentliggjort og godkendt af den nationale kompetente regeludstedende myndighed .
Alle stater i EU skal oprette en uafhngig regeludstedende myndighed med et flles minimumskompetenceniveau .
<P>
Forslaget til forordningen om betingelserne for netadgang i forbindelse med grnseoverskridende elektricitetsudveksling har til forml at fremme den grnseoverskridende udveksling og f bugt med den utilstedelige kendsgerning , som flere af talerne og ordfreren hr . Mombaur har ppeget , nemlig at der er 15 forskellige elektricitetsmarkeder .
Det drejer sig derfor om at n det virkelige ml med dette forslag , der som ppeget af hr . Rapkay simpelthen er et europisk gas- og elektricitetsmarked .
<P>
Der er en rkke andre ndvendige foranstaltninger , som nrmere bestemt er udarbejdet som svar p anmodningerne fra Det Europiske Rd i Stockholm .
Blandt disse kan nvnes den frste beretning om anvendelsen af det indre marked for gas og elektricitet , som klart ppegede de forvridninger , der er en flge af de forskellige grader af benhed og forskellene mellem de strukturelle foranstaltninger , der er blevet truffet .
<P>
I december 2001 offentliggjorde Kommissionen ogs en meddelelse om energiinfrastrukturerne , som identificerer de prioriterede forslag og strber efter , at medlemsstaterne inden 2005 nr op p en samkring af elektricitet , der svarer til mindst 10 % af den installerede produktionskapacitet .
<P>
For at sikre en bedre miljbeskyttelse vil Kommissionen i lbet af i r forelgge to tillgsdirektiver - og i denne forbindelse henviser jeg til fru McNally - som jeg hber , jeg kan forelgge p vegne af Kommissionen inden udgangen af ret . For det frste et direktiv , der skal fremme kraftvarmeproduktionen , og som samtidig hindrer de forskellige former for svigagtig anvendelse , vi alle kender , og som i sidste instans betyder strre omkostninger og energispild .
Som sagt vil dette direktiv fremme en passende kraftvarmeproduktion inden for EU .
<P>
Og for det andet vil jeg ogs gerne forelgge et rammedirektiv om energiudnyttelse for udstyr og apparater , der er installeret i alle former for bygninger , og som supplerer direktivet om manglende energiudnyttelse i bygninger .
<P>
Hr. formand , jeg synes , at vi med direktivet om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder , forslaget om energiudnyttelse i bygninger , den politiske forpligtelse til at sikre miljaspekterne ved vores energiforbrug og forslaget om biobrndstoffer gr en reel indsats for at kunne kombinere reglerne for gennemfrelsen af de indre markeder for elektricitet og for en forbedret funktion heraf med forbedringen af energiudnyttelsen og de energimssige miljaspekter i Europa .
<P>
Med hensyn til det direktiv og den forordning , vi har forelagt , vil jeg gerne begynde med at lyknske hr . Turmes og hr .
Rapkay for deres indsats som ordfrere , som har vret stringent og seris , selv om der er nogle konkrete aspekter i nogle af ndringsforslagne , vi ikke er enige i . Men som helhed har vi samme holdning og ml , nr vi foreslr disse ndringer til de nuvrende direktiver .
<P>
Jeg bemrker med tilfredshed , at Parlamentet - og nrmere bestemt de to ordfrere - flger retningslinjerne i Kommissionens forslag , isr hvad angr datoerne for bningen , adskillelsen af netoperatrerne og de regeludstedende myndigheders kompetencer , der er afgrende for , at systemet fungerer ordentligt .
<P>
Som helhed er Kommissionen velvilligt indstillet over for de stillede ndringsforslag , der for strstedelens vedkommende er acceptable , enten helt ( med enkelte redaktionelle ndringer ) eller delvist .
Jeg tnker ikke kun p ndringsforslag , som styrker forbrugernes stilling , og p ndringsforslag om en bedre definition af aspekterne ved offentlig service ( idet der naturligvis altid skal tages hensyn til subsidiaritetsaspekterne ) , men ogs p de ndringsforslag , som formaliserer samarbejdet mellem de regulerende organer , og forslagene om de regeludstedende myndigheders kompetencer .
<P>
Kommissionen har dog visse forbehold , hvad angr de ndringsforslag , der drejer sig om ikke-diskriminerende netadgang , som er absolut ndvendigt for at sikre en loyal konkurrence inden for gas- og elektricitetssektorerne .
Derfor foreslr vi nogle foranstaltninger i s henseende , nemlig at tage skridt til en juridisk adskillelse af netoperatrerne - hvilket stttes af Parlamentet - og faststte adgang til nettet p grundlag af forlods offentliggjorte afgifter , idet adgang p basis af forhandling derfor afskaffes .
<P>
Jeg vil gerne takke hr. van Velzen , som vil trkke ndringsforslagene om forhandlet netadgang tilbage , for jeg mener , at dette vil gre forhandlingen meget mere gennemskuelig og befordre den endelige aftale .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere det ndringsforslag , der deler forslaget i to forskellige tekster for elektricitet og gas , idet man skal vre opmrksom p den stigende indbyrdes afhngighed mellem de to markeder og den kendsgerning , at strstedelen af den nye elektricitetsproduktion netop vil blive baseret p en produktion , der anvender gas som brndstof .
<P>
Kommissionen synes , at ndringsforslaget om midler til afvikling af atomkraftsektoren er yderst vigtigt .
Kommissionen er klar over , hvor vigtigt det er at sikre , at der til enhver tid er midler til rdighed for fremtidige afviklingsaktiviteter , ikke kun med hensyn til det indre marked for energi , men ogs for at sikre , at sdanne midler specifikt afsttes til sdanne aktiviteter .
Disse midler har et specifikt og fuldstndigt afgrnset forml , som i alle tilflde skal respekteres .
Derfor og for at behandle dette sprgsml ordentligt forpligter Kommissionen sig til at forelgge et forslag i de kommende mneder , fr den planlagte behandling af dette direktiv og denne forordning er frdig i Parlamentet .
Dette sprgsml hnger perfekt sammen med garanti- og sikkerhedsordningen for anvendelse og hndtering af atomenergi .
Det skal sikres meget nje , at disse midler er til rdighed inden for den pgldende ramme , og vi er i gang med en juridisk undersgelse af den bedste mde at lave et sdant forslag p .
<P>
Hvad angr forordningen , vil jeg ligeledes lyknske hr . Mombaur for hans storartede indsats .
Kommissionen kan sttte strstedelen af de stillede ndringsforslag , nogle med enkelte ndringer .
Det er f.eks. tilfldet med de ndringsforslag , som foreslr , at der oprettes en rdgivende gruppe af nationale regeludstedende myndigheder , eller dem , der foreslr , at der faststtes srlige regler for de skaldte nationale samkringslinjer .
<P>
Jeg vil nu nvne de ndringsforslag , vi har svrt ved at acceptere .
F.eks. ndringsforslag 19 , som foreslr , at proceduren for det tilsynsudvalg , der er fastsat i forordningen , kun skal glde i fire r , og at Parlamentet og Rdet efter udlbet af denne periode skal undersge sprgsmlet p ny p grundlag af et forslag fra Kommissionen .
Jeg ved , at Parlamentet har overvejet denne srlige bestemmelse inden for konteksten af lovgivningen om finansielle serviceydelser og Lamfalussys betnkning , men hr . Prodi gav den 5. februar i sin erklring i Europa-Parlamentet tydeligt udtryk for , at dette tilflde ikke mtte danne prcedens .
Jeg kan dog forsikre Dem om , at Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Kommissionens aftale om de forskellige mder at anvende komitologien p vil gre alt , hvad der er i dens magt , for at sikre den strst mulige gennemsigtighed i dens forbindelser med Parlamentet inden for rammerne af den procedure , der er fastsat i forordningen om netadgang for den grnseoverskridende elektricitetsudveksling .
<P>
ndringsforslag 5 , 6 , 7 , 16 , 20 , 22 , 23 , 24 og 25 gr ud p at fjerne alle de henvisninger , der er i forordningen til medlemsstaternes regeludstedende myndigheder , og foreslr et mere neutralt udtryk som f.eks. kompetent myndighed .
Jeg synes ikke , at disse ndringsforslag er p sin plads , eftersom Kommissionens politik p dette omrde baserer sig p princippet om , at alle staterne skal udpege en eller flere regeludstedende myndigheder , som skal udve en vsentlig funktion i forbindelse med denne forordnings anvendelse .
P den anden side kan man sige , at hvis man accepterer disse ndringsforslag , er det i modstrid med den oprettelse af et rdgivende organ bestende af de nationale regeludstedende myndigheder , som er foreslet i en rkke ndringsforslag fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og som stttes af Kommissionen .
Den model , der er foreslet af Kommission , giver dog en behrig grad af subsidiaritet , s den enkelte stat kan finde den mest passende model .
<P>
De ndringsforslag , der drejer sig om den behandling , der skal gives den integrerede produktion i de nationale tariferingssystemer , kan heller ikke accepteres .
Denne slags produktion skal gives en ordentlig behandling i de nationale tariferingssystemer , idet der skal tages hensyn til principperne om ikke-forskelsbehandling og en afspejling af de omkostninger , der str i forordningen , og hvad angr det vigtigste tilflde i praksis , elektricitet fra vedvarende energi , til selve direktivet herom .
Det er derfor ikke fornuftigt generelt at fritage de integrerede producenter for betaling af visse afgifter , og ad hoc-behandling er udelukket .
<P>
Der er tre ndringsforslag , som foreslr , at det bliver prciseret i forordningens tekst , at harmoniseringen af afgifterne for adgang til de nationale net skal begrnses til de afgifter , der glder for producenterne , og at nvnte afgifter skal nedsttes .
Det drejer sig imidlertid om en for restriktiv bestemmelse .
De nationale afgifter skal harmoniseres p grundlag af den samlede tariferingsstruktur , idet der skal tages hensyn til de nationale nets srlige karakteristika .
Vi kan derfor heller ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Vi synes ikke , at det er fornuftigt at knytte forordningens og direktivets ikrafttrden for meget sammen som foreslet i ndringsforslag 35 .
Det er under alle omstndigheder ndvendigt at fremme den grnseoverskridende handel uanset vedtagelsen af de ndringsforslag , der er stillet til det gldende direktivet om elektricitet og om gas .
<P>
Jeg slutter , hr. formand , med at nvne , at afstemningen om disse tekster er yderst vigtig .
Takket vret sttten til hovedlinjerne og den brede overensstemmelse mellem Parlamentet og Kommissionen , hvad angr de samlede foranstaltninger , hber jeg , at forhandlingerne i Barcelona giver os et fornyet skub , og at forhandlingerne mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen som tidligere ppeget af hr . Adam bakker fuldt og helt op om den regulerede liberalisering inden for elektricitets- og gassektoren , som er ngleelementer i gennemfrelsen af det indre marked og dermed for den europiske konomis konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Turmes (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Som en af ordfrerne i den forhandling , vi netop har haft , vil jeg gerne sige , at betingelserne for afholdelsen af forhandlingen er latterlige .
Da jeg begyndte at tale , var der kun tre medlemmer i salen , og kommissren havde ikke tid til at komme , fordi Parlamentet er ude af stand til at faststte et tidspunkt for forhandlingens begyndelse .
Som ordfrer havde jeg kun to et halvt minut , og min kollega , hr . Rapkay , havde ogs to et halvt minut til at forklare et direktiv om det europiske el- og gasmarked .
Nr vi s lytter til kommissrens svar , er der s meget stj , at det er nsten umuligt at hre hende .
Hr. formand , vr venlig at tilrettelgge mdet p en sdan mde , at vi kan drfte disse ting p en vrdig mde .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden.">
Vedrrende Deres sprgsml om tilrettelggelsen af forhandlingen har vi haft en omfattende og uformel diskussion p Formandskonferencen , hvor vi forsgte at skaffe mere tid til forhandlingen .
Det har noget at gre med vores afstemningsprocedurer og s videre .
Senere fr vi ogs hr . Corbetts betnkning , som vil vre en hjlp i den henseende .
Vi prioriterer det hjt at skaffe mere tid til forhandlingerne i en ikke alt for fjern fremtid , hber jeg .
<P>
Jeg kan kun sige , at jeg er helt enig i det , De sagde om Parlamentets vrdighed .
Nr jeg har siddet i forsdet , har jeg efter bedste evne forsgt at insistere p , at Parlamentet lytter til talerne p en vrdig mde , der smmer sig for Parlamentet .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Procedure uden betnkning :
<P>
Forslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af en generel ramme for Fllesskabets aktiviteter med henblik p at fremme gennemfrelsen af et europisk civilretligt omrde ( 15532 / 2001 - C5-0021 / 0109 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens ndrede forslag godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0034 / 2002 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om
<P>
f orslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3528 / 86 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening ( KOM ( 2001 ) 634 - C5-0551 / 2001 - 2001 / 0267 ( COD ) )
<P>
og
<P>
f orslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2158 / 92 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande ( KOM ( 2001 ) 634 - C5-0552 / 2001 - 2001 / 0268 ( COD ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0052 / 2002 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2027 / 97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilflde af ulykker ( 10794 / 1 / 2001 - C5-0641 / 2001 - 2000 / 0145 ( COD ) ) ( Ordfrer : Sanders-ten Holte )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0070 / 2002 ) af Inglewood for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder ( KOM ( 2001 ) 80 - C5-0061 / 2001 - 2001 / 0044 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Hr. formand , hvis Parlamentet flger min anbefaling - hvad jeg hber , det vil - vil vi f et resultat , der blev aftalt i Udvalget om Retlige Anliggender , og som kan accepteres af Kommissionen og Rdet .
Mnstret p afstemningslisten er en smule snrklet , fordi teksten er kompliceret , og det foreslede drejer sig om selve det formuleringsmssige .
Jeg har bestrbt mig p at vre ben i denne sag , og jeg ved , at Den Socialdemokratiske Gruppe har vret bekymret .
Her til formiddag talte jeg med skyggeordfreren hr . Berenguer , og jeg tror , at han nu kan bekrfte , at han er tilfreds med det , jeg foreslr , det vil sige at vi stemmer imod anden halvdel af ndringsforslag 3 og imod ndringsforslag 6 .
Hvis man flger mit forslag , vil det betyde , at denne vigtige tekst vedtages efter en enkelt behandling .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster (PSE).">
Hr. formand , jeg bekrfter lord Inglewoods ord : De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil stemme imod anden del af ndringsforslag 3 og ndringsforslag 6 .
Jeg tror , at det vil styrke sammenhngen i teksten .
Jeg benytter lejligheden til at lyknske lord Inglewood for hans storartede indsats .
<SPEAKER ID=95 NAME="Paciotti (PSE)">
Hr. formand , jeg vil stille et mundtligt ndringsforslag . Der , hvor der str , at Den Europiske Tilsynsfrende er bundet af forordning nr .
1049 / 2001 , foreslr jeg , at vi skriver " bundet af fllesskabsretten og srlig forordning ( EF ) nr .
1049 / 2001 " , og der , hvor der str , at Den Europiske Tilsynsfrende er bundet af traktatens bestemmelser om , at beslutningstagningen i Unionen skal vre s ben som muligt , foreslr jeg , at vi skriver " og af traktatens bestemmelser om beskyttelse af de grundlggende rettigheder og friheder , som betyder , at beslutningstagningen i Unionen skal vre s ben som muligt .
" Det hber jeg ikke , at der er nogen , som gr indsigelse imod .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti (PSE).">
Hr. formand , jeg vil foresl , at vi udstter afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
Der er tale om en afgrelse , som er genstand for en interinstitutionel aftale , og det betyder , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet skal vre enige .
Den tekst , vi har vedtaget i dag , afviger dog fra den , som Kommissionen foreslog , og som Rdet var enigt i , s vidt jeg ved , og derfor anmoder jeg om en udsttelse af afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning for at se , om de andre institutioner deler vores synspunkt , eller for under alle omstndigheder at n frem til en flles holdning .
<SPEAKER ID=100 NAME="Bonde, Krarup, Okking og Sandbk (EDD)">
Vi har stemt imod betnkningen med den begrundelse , at der er tale om en forordning og ikke et direktiv .
P grund af nationale forhold og forskelle er der brug for fleksibilitet , hvilket i hjere grad kunne have vret tilvejebragt ved et direktiv .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , i gr morges under en tv-udsendelse fra Milano , som hedder " Telelombardia " , ringede fru Lucia , som er pensionist , til mig og fortalte mig , at hun var blevet frarvet sine penge , da hun havde vret henne at hve sin pension , sdan som hun gr hver mned , og nu vidste hun ikke , hvordan hun skulle klare sig resten af mneden .
De vil sikkert sprge mig , hvad det har at gre med fru Paciottis betnkning om databeskyttelse .
Men da jeg tnkte p denne historie , spurgte jeg mig selv om flgende : Vi stemmer for fru Paciottis betnkning om databeskyttelse , for databeskyttelse er meget vigtigt , men hvornr fr vi endelig en pensionistbeskyttelse og ikke mindst en beskyttelse af de fattige pensionister , som hver deres pension og bliver udsat for kriminalitet og vold , som gr meget , meget hrdt ud over dem ?
Jeg hber , at fru Paciotti foruden databeskyttelsen ogs snart srger for en pensionistbeskyttelse .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden.">
Tak , hr . Fatuzzo , for en opfindsom introduktion af Deres favoritemne .
<P>
Betnkning af Frm ( A5-0068 / 2002 )
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo (PPE-DE).">
Hr. formand , der er altid meget at sige om Kommissionens budget , og det glder i vrigt ogs for Parlamentets og alle de andre EU-institutioners budget .
Jeg vil dog njes med at sige , at selv om jeg stemte for betnkningen , hr. formand , hber jeg , at Kommissionen meget snart vil bruge penge p at informere alle arbejdstagerne i EU og i ansgerlandene om deres pensionsrettigheder .
Der er nemlig utroligt mange borgere , som ikke kender statens regler og love , og som ikke ved , hvordan de skal gre alle deres rettigheder gldende .
Desuden hber jeg , at vi snart fr en europisk tv-kanal , som viser Parlamentets arbejde og heriblandt ogs det , der sker her i salen , nr vi afgiver stemmeforklaring , sdan som vi gr nu .
Det ville efter min mening vre meget lrerigt og meget interessant .
<SPEAKER ID=105 NAME="Figueiredo (GUE/NGL)">
Hvis man flger retningslinjerne , som de fremlgges i Gran Frms betnkning , vil budgettet for 2003 ikke tage sig meget anderledes ud end de foregende , hvilket betyder , at vi igen vil f et tilbageholdende budget i stabilitetspagtens navn .
Sknt nye prioriteringer r efter r har medfrt nye behov , har den frte politik bestet i at omfordele Fllesskabets penge fra gamle til nye prioriteringer og vice versa .
Man vil sledes udvide EU med 10 lande mere for de samme penge og - hvis muligt - samtidig ogs spare , hvilket ikke er acceptabelt .
<P>
De finansielle overslag m ndres som ndvendig forudstning for at sikre princippet om konomisk og social samhrighed , et reelt omfordelende budget og en rimelig finansiering af udviklings- og samarbejdspolitikken .
I r prioriterer ordfreren udvidelsen , men fortaber sig i administrative sprgsml uden at forholde sig kritisk til den utilstrkkelige finansiering heraf , som Kommissionen foreslr , hvor der ikke er srget for overfrsler af bevillinger til frtiltrdelsen i 2002 og 2003 . I stedet prioriterer han finansieringen af EU-tiltag under den tredje sjle - retlige og indre anliggender - og sttter flere midler til Europol og Eurojust og til kontrol ved de eksterne grnser , men glemmer de fundamentale sociale omrder , herunder beskftigelsen og bedre levevilkr .
Ordfreren bekymrer sig om budgetgennemfrelsen bl.a. for strukturfondenes vedkommende , men fremlgger ikke nogen lsning , herunder en klar forpligtelse til at ge betalingerne til niveauer , der kan sikre en ordentlig udnyttelsesgrad .
Han nvner ikke reformen af den flles fiskeripolitik , sknt 2003 er frste r , hvor den skal glde ( derfor det forslag , som vi har stillet ) , men bner dren for medfinansiering af den flles landbrugspolitik .
Han er vag med hensyn til de finansielle behov under udgiftsomrde 4 , foranstaltninger over for tredjelande , selv om prioriteringerne hober sig op ( Palstina , Timor , Afghanistan , Argentina , Balkan , Middelhavsomrdet og den humanitre bistand ) uden yderligere ressourcer .
<P>
Ordfreren vakler mellem omfordeling og gning af midlerne uden nogensinde at tage klar stilling .
Derfor stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=106 NAME="Meijer (GUE/NGL)">
Europa-Parlamentet m tale om alt , men et rigtigt parlament har initiativret og det sidste ord om koalitionsdannelse , lovgivning og budget .
I EU skelnes der mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter , og det omfangsrige landbrugsbudget falder uden for Parlamentets kontrol .
Desuden pumpes der ved hjlp af strukturfondene penge , der stammer fra de rige medlemsstater , gennem bureaukratiet i Bruxelles tilbage til de samme rige lande .
Budgettets omfang nedbringes hele tiden kunstigt af Rdet .
Penge til militre vovestykker uden for EU ' s omrde og genopretning af skade , der er forvoldt p grund af disse krige i Serbien , Kosovo og Afghanistan , bliver trukket tilbage fra tidligere fastlagte forml .
Med rette har medlemmer af forskellige grupper i Parlamentet kritiseret denne uigennemsigtige fremgangsmde , som vlgerne ikke har nogen indflydelse p .
Men det er deres partifller i Rdet og i Kommissionen , som er ansvarlige for , at dette vanvid er opstet , og som hele tiden ngter at ndre det .
Budgetudvalget sger nu efter midler til at rde bod p flgerne af den forventede fordobling af antallet af officielle sprog til den lavest mulige pris , bl.a. ved at placere tolke p afstand , som desuden skal tolke til andre sprog end deres modersml .
Kvalitativt drlige tolkninger og overbelastning af arbejdstagere kan ikke lse dette problem .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lulling (PPE-DE)">
I sit punkt 15 beklager Parlamentet iflge Stenmarck-betnkningen , at opsplitningen af Parlamentets ansatte p tre arbejdssteder fortsat udgr en stor hindring for en bedre anvendelse af de menneskelige ressourcer , og peger isr p , at ndvendigheden af at opretholde et antal stillinger i Luxembourg frer til en overfldig fordobling i en rkke tjenestegrene .
Desuden hber Parlamentet iflge betnkningen , at den forestende udvidelse vil give lejlighed til at forbedre opdelingen af stillingerne mellem Bruxelles og Luxembourg .
<P>
Hvad skal det til for ?
Dette afsnit sigter helt klart p at undergrave Edinburgh-aftalen om fordelingen af de enkelte EU-institutioners hjemsteder , som bestemte , at Europa-Parlamentets generalsekretariat skulle have sde i Luxembourg .
Det er ikke op til Parlamentet , og da slet ikke gennem en paragraf , som er gemt i en budgetbetnkning , at stte sprgsmlstegn ved denne beslutning , hverken direkte eller indirekte .
Den eneste autoritet p dette punkt er og bliver Det Europiske Rd , og s vidt jeg ved , holder det stadig fast i sin beslutning fra 1992 .
<SPEAKER ID=109 NAME="Poos (PSE)">
Da punkt 15 delvis fastholdes , har jeg set mig ndsaget til at stemme for Stenmarck-betnkningen om Europa-Parlamentets budgetoverslag for 2003 .
<P>
Dette punkt , som blev indfjet under udvalgsbehandlingen p forslag af et af de britiske konservative medlemmer , er en provokation i forhold til de EU-ansattes integritet og upartiskhed og et angreb p Europa-Parlamentets arbejdssted i Luxembourg .
<P>
De , der ikke lgger skjul p deres aversion mod den europiske integration , burde i det mindste respektere de historiske kendsgerninger og de traktatfstede rettigheder .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden.">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.54 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0053 / 2002 ) af Jarzembowski for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om bestemmelser og procedurer med henblik p indfrelse af stjrelaterede driftsrestriktioner i Fllesskabets lufthavne ( KOM ( 2001 ) 695 - C5-0667 / 2001 - 2001 / 0282 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=114 NAME="Jarzembowski (PPE-DE)">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , kre gster p tilhrerpladserne . Vi behandler nu et forslag fra Kommissionen om yderligere reduktion af stj i og omkring lufthavne .
Vi overtager dermed en aftale , som blev vedtaget p ICAO-konferencen i efterret sidste r , og som glder p verdensplan .
Naturligvis har jeg personligt visse betnkeligheder , fordi man p ICAO-konferencen foretog et systemskifte .
Man er get bort fra helt at udrangere visse flytyper eller indefryse benyttelsen af dem og er get over til en skaldt afbalanceret strategi , det vil sige , man ser ikke p flyene , men individuelt p stjsituationen pr. lufthavn , og alt efter stjsituationen i lufthavnen indfres der s begrnsninger .
<P>
Uafhngigt af dette generelle forbehold - denne ordning skal vurderes efter fem r - mener vi i udvalget , at vi skal gennemfre de globale aftaler fra Montreal med denne fremgangsmde , at vi skal finde en afbalanceret lsning for hver lufthavn .
Denne form for stjreduktion , som er forskellig fra lufthavn til lufthavn , giver os samtidig mulighed for at ophve hushkit-forordningen .
P grund af denne hushkit-forordning kommer vi sammen med USA og andre tredjelande lidt i vanskeligheder , fordi disse flys indflyvningsrettigheder automatisk ville vre blevet indefrosset fra den 1. april i r .
<P>
Da vi efter Montreal har den nye afbalancerede fremgangsmde , kan vi undvre hushkit-forordningen og dermed afslutte konflikten med USA , men jeg vil gerne sige helt tydeligt , at amerikanerne ikke skal glemme , at de ogs skal trkke deres klage i henhold til artikel 84 tilbage , nr vi trkker vores hushkit-forordning tilbage .
<P>
P grund af den tidsmssige sammenhng med den 1. april har vi vret ndt til at behandle loven hurtigt , og jeg m sige , at det er lykkedes udmrket .
Selv om der i starten var visse kompetencestridigheder med Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , er vi blevet enige om , at Miljudvalget kommer med en udtalelse .
Den har vi optaget , og vi har gennemfrt en uofficiel trilog med den rdgivende ordfrer fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , s der her i Parlamentet ikke har vret nogen strid mellem milj- og trafikomrdet .
Jeg vil gerne takke nstformanden og Rdets reprsentanter for , at den uformelle trilog kunne f en vellykket afslutning .
<P>
Jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksom p , at vi har to tekniske ndringer , som jeg vil foresl i morgen , fordi der i den hurtige procedure er kommet to redaktionelle fejl med .
Der er diskrepanser mellem det , vi har aftalt med Rdet , og det , der str i forslagene .
Men det retter vi .
<P>
Hvad selve sagen angr , vil jeg pege p , at vi som Parlament har sat os igennem p to centrale punkter .
Vi har fet gennemfrt , at definitionen af bylufthavne bliver ndret .
Hidtil har bylufthavne kun vret lufthavne , som der ogs var knyttet en aflastningslufthavn til .
Det betd , at der faktisk ikke fandtes nogen bylufthavne .
Vi har udvidet denne definition , idet vi har udeladt den alternative lufthavn som et krav .
Vi har dog ikke villet lade det g for vidt for ikke at f konflikter med amerikanerne , og vi har sagt , at bylufthavne er lufthavne som defineret i bilag I . Det kan ndres af medlemsstaterne sammen med Kommissionen i udvalgsproceduren .
Det giver os mulighed for at indfre skrpede stjkrav for srligt belastede omrder , srligt belastede bylufthavne .
Men , og her henvender jeg mig til de socialdemokratiske venner her i salen , det generelle krav om en skrpelse fra minus 5 EPNdB til minus 8 EPNdB ville fre til en konflikt med USA . Det ville imidlertid ogs bringe os i vanskeligheder internt , fordi medlemsstaterne slet ikke er indstillet p at acceptere en sdan skrpelse , og lufthavnene vil heller ikke have det i jeblikket .
Det betyder , at vi br holde fast ved minus 5 .
De steder , hvor situationen er vanskelig , kan man benytte definitionen af bylufthavnen som middel .
Derfor beder jeg indtrngende Parlamentet om ikke at sttte forslag 21 og 22 for ikke at bringe kompromiset med Rdet i fare .
<P>
For det andet har vi - og det siger jeg ogs til alle vores miljvenner i Parlamentet - fet Rdets tilslutning til allerede nu at faststte , at vi i forbindelse med evalueringen om fem r vil strbe efter en strengere ordning end minus 5 .
Det betyder , at vi har sendt tydelige signaler om , at vi vil tage hensyn til borgerne , deres flsomhed , deres sundhed .
Men de samme borgere vil gerne rejse p ferie , de samme borgere vil flyve til Europa-Parlamentet .
Man m alts finde et kompromis mellem interesserne for de mennesker , som vil flyve , og de mennesker , som bor ved lufthavnen .
Jeg tror , vi har fundet det kompromis .
<P>
Jeg beder indtrngende om , at hele Parlamentet i morgen p overbevisende vis beslutter det , som vi har forhandlet os frem til med Rdet med hjlp fra Kommissionens formidlingsinstanser , for s kan vi afslutte dette vanskelige og udenrigspolitisk s vigtige papir allerede i frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Blokland (EDD)">
Hr. formand , emnet flystj synes temmelig ofte at give anledning til konflikter , konflikter mellem EU og USA og konflikter mellem udvalg i Europa-Parlamentet .
<P>
Konflikten med USA er meget tt p at finde sin lsning .
I morgen kan plenarforsamlingen nemt bringe konflikten til ophr ved at godkende det kompromis , som er opnet med Rdet .
Hvad angr Miljudvalget , vil dette ikke udgre noget stort problem i betragtning af , at de flgende fire punkter er lst tilfredsstillende .
<P>
For det frste er mulighederne for at betragte en lufthavn som bylufthavn udvidet .
Dette er positivt for bekmpelsen af stjgener , idet bylufthavnene har lov til at trffe mere vidtgende foranstaltninger .
<P>
For det andet er den obligatoriske vurdering i henhold til bilag 2 nu formuleret sledes , at den ikke skaber nogen undige hindringer for foranstaltninger .
<P>
For det tredje er der skabt mulighed for efter fem r i anden fase at kunne afvise fly .
<P>
For det fjerde er undtagelsesordningen for udviklingslande nu begrnset til en periode p 10 r .
<P>
I alt er der stillet 33 kompromisndringsforslag , hvorved de fleste ndringsforslag fra Miljudvalget kan bortfalde .
Jeg har imidlertid kun stillet de frste to ndringsforslag fra Miljudvalget som en tilfjelse .
Miljhensyn br nemlig i henhold til traktatens artikel 6 integreres i transportpolitikken .
<P>
Som ordfreren , hr . Jarzembowski , allerede bemrkede , er der endnu et par sm ndringer , mundtlige tilfjelser til de ndringsforslag , som er stillet , og ogs ndringen af ndringsforslag 12 , hvorved vi er net til fuldstndig enighed .
<P>
Hr. formand , jeg anbefaler plenarforsamlingen at sttte kompromispakken i morgen , sledes at lovgivningsprocessen kan afsluttes under frstebehandlingen .
Dette er vigtigt for at lse en langtrukken konflikt med USA om hushkit-forordningen .
<P>
Hvad konflikten mellem udvalgene i Europa-Parlamentet angr , kan jeg ikke konkludere andet , end at denne betnkning med urette er henvist til Regionaludvalget .
Heldigvis har vi i godt samarbejde med hr . Jarzembowski opnet enighed med Rdet .
Vi vil derfor ikke tale mere om den konflikt .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Lad ogs mig sige til hr . Jarzembowski : Nr enden er god , er alting godt .
Det har gldet mig enormt , at vi i sidste instans endte med at have samme holdning .
<P>
Hr. formand , stjgener omkring lufthavne er altid et meget flelsesladet problem for de borgere , som bor omkring dem , og det ved hr . Jarzembowski , som bor i Hamburg , kun alt for godt .
Hvad kan man gre ved det ?
Der er to slags foranstaltninger .
For det frste kan man udvikle fly , som er mindre stjende , for det andet kan man gre noget ved dag- og natflyvning , ved det tilladte antal flyvninger , man kan mle stjen - nr man mler , har man prcise oplysninger - og man kan afvise visse flytyper .
Det har vi gjort . Vi har afvist dem , der stjer meget , hushkit-fly , og det gik jeg fuldt ud ind for .
<P>
Nr man imidlertid har gjort alt det , er stadig noget tilbage , og det er isolering og inddeling i zoner .
Isolering og inddeling i zoner koster utroligt mange penge , i massevis af penge . Ikke kun for myndighederne , for hvad myndighederne betaler , skal i sidste instans betales af borgerne .
Det betyder alts , at vi , da der kom problemer med afvisning af fly , mtte overveje nye foranstaltninger .
Hushkit-forordningen skulle vk .
Kommissren kunne ikke gre andet .
Hun begyndte at forhandle med medlemsstaterne , og omsider kom der noget nyt ud af det . I jeblikket lader jeg tvivlen komme det til gode .
<P>
Og hvorfor lader jeg tvivlen komme det til gode ?
Nr vi ser p de virkninger , som de nye foranstaltninger , som er aftalt p verdensplan i ICAO-sammenhng , ikke blot har for den europiske befolkning , men ogs for befolkningen i alle andre byer i verden , synes jeg , at det er godt , at vi har gjort dette .
<P>
Jeg takker hr . Blokland , som i Miljudvalget har srget for visse skrpelser , som PPE-delen af vores gruppe for vrigt ogs stttede helhjertet i Miljudvalget .
Der er foretaget tilpasninger , der er foretaget skrpelser , og jeg m sige Dem , hr. formand , at hvis jeg kan afslutte hver sag som denne , vil jeg ogs fortsat vre fuldstndig enig med hr . Jarzembowski .
Og til kommissren vil jeg sige : held og lykke .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst en tak til ordfreren for hans konsistente betnkning og for hans engagerede arbejde for at opn kompromiser . Vi vil ogs sttte den strste del af hans kompromiser .
Jeg m imidlertid modsige ham lidt , hvad behandlingen af Miljudvalget angr - det var ganske vist juridisk korrekt , men politisk ikke helt optimalt !
<P>
Om selve problematikken : En trediedel af alle europiske lufthavne har aktuelle stjproblemer , problemerne vokser , og det gr flytrafikken ogs .
Vi har i de sidste 10 r kunnet se en fordobling af flybevgelserne , og den nste fordobling vil mske g endnu hurtigere , for flyvning er blevet en hverdagsting .
Jeg tnker p low cost carrier , studvidelsen og andre emner . De skal snart f bragt os op af den blgedal , som den 11. september fremkaldte i denne sektor , de frste vksttegn ses allerede .
<P>
Stjproblemerne vokser i byerne p grund af den gede trafik , og i de store bycentre vil befolkningsttheden ogs vokse .
Samtidig vokser ogs nsket om hjere livskvalitet , og det betyder , at viljen til at acceptere ekstra stjbelastning er aftagende .
Derfor er det fornuftigt , at vi gr os umage for at finde frem til et effektivt direktivforslag .
Det er fornuftigt at lave internationale aftaler , for det er jo en global affre .
ICAO-aftalen om det nye kapitel fire blev opnet efter stort besvr , men det virker ikke med det samme , og derfor er det godt , at vi indfrer disse ekstra muligheder for driftsbegrnsninger i de enkelte lufthavne , som giver mulighed for lavere stjemissionsvrdier .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi spiller en strkere rolle i ICAO , for der forestr flere internationale aftaler , og vi m ogs regne med flere internationale konflikter .
Derfor er det srdeles vigtigt at foretage nogle afvejninger .
Hvor vil vi virkelig gre os gldende ? Jeg tnker p open sky-aftalerne og det , som kommer p dagsordenen senere i dag med subsidierede fly fra tredjelande .
<P>
P den anden side er der egentlig ingen mening i at afkorte den parlamentariske procedure - vi befinder os ikke i nogen ndsituation - for jeg tror , at man ogs i USA vil forst , at parlamentariske processer tager den tid , de tager .
Der er tre punkter , hvor vi har en anden opfattelse .
For det frste vil vi have fastlagt endnu tydeligere , at der om fem r efter evalueringen vil vre en tendens til forhjelse af grnsevrdierne . Det vil vi have fastlagt allerede i dag med disse otte decibel .
For det andet br de ndvendige driftsbegrnsninger trde i kraft s hurtigt som muligt , efter vores opfattelse hurtigere , end Kommissionen har foreslet - her flger jeg min gruppes indstilling , og i mindre grad min egen opfattelse .
For det tredje br vi mske alligevel diskutere bylufthavnene en gang til . Jeg tror selv , at det kompromis , som er fundet med Rdet og Kommissionen , om at udvide definitionen , s ikke kun de oprindelige fire , men alle lufthavne i store byomrder tller med , hvis der afvikles international trafik fra dem , er rigtigt , og jeg tror ogs , min gruppe vil ende med at sttte det , om end efter nogen diskussion .
<P>
To ting til slut . Omkring motorerne m det fortstte med internationale aftaler , og vi kommer ogs til at diskutere stj i forbindelse med forordningen om ankomst-og afgangstidspunkter , nemlig om samlet hndtering af stj , og det bliver spndende .
Jeg er sikker p , at vi vil n frem til bredygtige kompromiser i nste runde .
Endnu en gang mange tak til ordfreren !
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , er dette idealet ?
Det synes jeg ikke .
Jeg synes ganske vist , at dette under de nuvrende omstndigheder er det bedste , vi kan f skrevet ned .
Man kan altid sige , at vi kun opstiller en rkke standarder for EU , og vi laver disse s strenge , at vi er glade , mens de for en gennemsnitsvirksomhed gr det umuligt at arbejde .
Vi har stet over for valget .
Vi har frt en diskussion om , hvorvidt standarder skal vre internationale , globale eller europiske .
Jeg synes , at vi under de nuvrende omstndigheder har foretaget et klogt valg .
Det er for vrigt det , vi har sagt , der har tilskyndet til , at man p internationalt plan er get over til denne strenge standard .
Hvis alle medlemsstater har accepteret denne standard inden for ICAO , forekommer det mig ndvendigt , at vi som EU-institution srger for , at dette ogs bliver lov i EU .
Jeg er i hvert fald enig i dette princip , og jeg synes , at ordfrerne , bde fra Transportudvalget og fra Miljudvalget , har udfrt et godt stykke arbejde - jeg er medlem af begge udvalg , og jeg fler sledes ikke den skizofreni , som nogle kolleger her fler , jeg fler mig tilfreds p begge udvalgs vegne .
Ogs fordi direktivet er temmelig fleksibelt , fordi det indeholder et system , som gr det muligt at arbejde med de enkelte lufthavne , vlge foranstaltninger og gre det inden for europiske rammer , sledes at de mennesker , der er plaget af stjgener , alligevel til en vis grad bliver behandlet ens .
Det er jo i sidste instans hensigten med vores arbejde : at srge for , at mennesker har s f gener som muligt , og at vi alligevel til en vis grad kan forene to ting , som egentlig er uforenelige , med hinanden .
<P>
Revideringen efter fem r bliver strengere , men jeg synes ikke , at vi allerede nu skal faststte en grnse . Jeg synes , at det ville vre meget uklogt .
Jeg tror for vrigt ogs , at det kunne f hele forslaget til at strande , hvilket alts er meget uheldigt , for vi skal hurtigt gre fremskridt .
Parlamentet skal sledes godkende dette , sledes at der foreligger en lovtekst inden den 1. april , og sledes at vi kan trkke dette hushkit-direktiv tilbage .
<P>
Forinden skal vi lige se p artikel 5 , stk . 1 , hvilket vi er enige om .
Det vil vi gre , og jeg vil gerne bede Dem , fru kommissr , om n ting . Kan De ikke srge for , at vi hurtigst muligt fr en ensartet EU-mlemetode for den slags stj ?
Det har vi nemlig stadig ikke . Jeg synes , at De br forelgge et forslag til en lov om mlemetoder , sledes at vi overalt objektivt kan fastsl , hvordan der skal mles , og det skal glde p samme mde for alle lufthavne .
Jeg tror ogs , at dette vil fre os et skridt videre i den flles behandling af dette problem .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg deler ikke flertallets begejstring for de resultater , vi har opnet i forbindelse med dette direktiv .
I praksis er der efter min opfattelse tale om tilbageskridt , nr det glder mindskelse af stjgener og den politik , der fres med dette sigte .
Disse sprgsml optager isr den del af befolkningen , der er bosat i nrheden af en lufthavn . Vedtages dette forslag , indebrer det , at Rdets forordning , den skaldte hushkit-forordning , som skulle trde i kraft pr .
1. april , ophves .
Forordningen tog sigte p at forbyde adgang for fly med stjdmpningsanordninger , alts ldre fly , som er forsynet med de skaldte hushkit , hvis virkning generelt betragtes som utilstrkkelig . Den pgldende forordning erstattes iflge forslaget med et direktiv , som beror p en skaldt afbalanceret strategi for stjforvaltning .
Denne begrnser imidlertid i praksis medlemsstaternes handlefrihed , nr det glder bekmpelsen af stjgener , og forlnger levetiden for hushkit-flyene . Den oprindelige tekst er forbedret takket vre de ndringsforslag , der er stillet af Transportudvalget og godkendt af Miljudvalget .
Ikke desto mindre befinder vi os i en situation , hvor medlemsstater , som intet gr for at styrke indsatsen til bekmpelse af stjgener i nrheden af deres lufthavne , i praksis vil fre en dumpingpolitik . Og denne kan forstrkes i de kommende r i takt med den vsentlige forgelse af lufttrafikken , vi oplever i jeblikket .
Endvidere er bestemmelserne om adgang til at trffe specifikke foranstaltninger relativt komplekse , hvilket vil bremse sdanne initiativer .
<P>
Jeg erindrer i denne forbindelse om , at Den Europiske Menneskerettighedsdomstol for nogle mneder siden gav beboerne i nrheden af Heathrow lufthavn ved London medhold i deres klage over natlig stj og anerkendte retten til sunde omgivelser og hvile som en menneskerettighed .
Kommissionen br derfor efter min opfattelse i forlngelse af Menneskerettighedsdomstolens afgrelse hurtigt tage initiativ til et nyt direktiv , som ikke blot tager sigte p at begrnse stjen i nrheden af lufthavnene , men som sikrer ensartede vilkr overalt i EU ved at faststte standarder for eksponeringen for stj .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min kollega , hr . Jarzembowski , for hans store arbejde .
Som han selv forklarede , er det utrolig vigtigt , at man ved dette direktiv ophver den oprindelige stjdmpningsforordning inden for den fastlagte frist .
Vi har drftet sprgsmlet om stjdmpning ved flere lejligheder , siden mange af os blev valgt i 1999 og mange r fr det , og det vil uden tvivl komme som en lettelse , at denne diskussion nu er ved at n sin afslutning .
Det er vrd at erindre nogle af kollegerne om , at da EU og USA indgik en aftale ved ICAO-mdet i Montreal , var alle medlemsstater reprsenteret og accepterede de fremsatte forslag .
Det centrale i disse forslag var at anvende en afbalanceret fremgangsmde .
Hvis vi skal vre trovrdige , vil det vre latterligt , hvis vi i Parlamentet nu forngter det , der er aftalt .
<P>
Jeg har selv boet tt ved London Heathrow , verdens travleste internationale lufthavn , i 30 r , og jeg anerkender den fremgang og de arbejdspladser , der udspringer af en succesfuld branche , men jeg finder det dybt skuffende , at nogle medlemmer mske foretrkker at score partipolitiske points i stedet for at se lidt mere overordnet p , hvad der krves .
<P>
Det vil ikke vre acceptabelt , hvis en lufthavn i EU bliver i stand til vilkrligt at forhindre legitime transportrer i at operere til og fra deres lufthavn .
Beslutningen skal trffes i de enkelte medlemsstater med henblik p at sikre en ensartet anvendelse af de bestemmelser , der mtte blive vedtaget .
Men hvis vi skal forbedre trafiksituationen og nedbringe stjforureningen for fremtiden , vil jeg foresl , at medlemsstaterne og de lokale myndigheder tager ansvaret for en korrekt fysisk planlgning og tnker sig godt om , fr de bruger luftfartsindustrien som syndebuk for deres egne fejltagelser .
<P>
Endelig er jeg efter at have gennemlst de nye ndringsforslag , hvoraf mange er blevet genfremsat af isr Miljudvalget , blevet lidt skuffet over , at disse medlemmer har fundet det ndvendigt at bruge den metode .
Jeg hber , at de vil overveje deres handlinger nje og sttte ordfreren , nr vi skal stemme om betnkningen i morgen .
Internationale aftaler er vejen frem , og vi br fortsat bygge videre p den aftale , der blev indget i Montreal .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe (PSE).">
Hr. formand , jeg har lyttet meget nje til den hidtidige diskussion og fandt det , som hr . Sterckx og hr .
Lannoye sagde , meget interessant . Hvis man skal forst mange af de ting , de sagde , rigtigt , er man ndt til at kigge p historien .
I mange r var der overhovedet ingen tegn p , at ICAO ville tage sig af problemet med den voksende flystj , s derfor greb vi til handling her i Parlamentet .
Vi vedtog stjdmpningsforordningen , hvor brugen af fly , der ikke var udstyret med stjdmpere - de skaldte hushkits - blev forbudt efter april 2002 .
S skete der pludselig noget .
Amerikanerne truede med retssager og sanktioner , og ICAO vgnede tilsyneladende op .
ICAO foreslog nye og bedre stjstandarder og retningslinjer for fornuftige driftsrestriktioner omkring lufthavnene .
Vi bliver nu bedt om at ophve vores forordning og acceptere dette nye direktiv , som i hj grad er udvandet , og vi skal forvente , at ICAO vedtager nogle nye internationale standarder snarest mulig .
Jeg vil sandsynligvis acceptere det ved afstemningen i morgen , fordi jeg er enig i , at noget er bedre end ingenting , men vi kan kun forvente mindre forbedringer og oven i kbet kun potentielle forbedringer .
<P>
Jeg m sige , at jeg ikke er overbevist om , at der kommer nogen reel forbedring p internationalt plan , medmindre det gr meget langsomt , som det plejer i ICAO .
S hvis det endelig lykkes Kommissionen at f sendt os en rapport om fem r , fr vi mske en chance for at se , hvad der er kommet ud af denne rodede ordning .
Jeg ser frem til betnkningen .
Jeg ser frem til at vende tilbage til forhandlingen , og jeg hber , at hr . Jarzembowski er tilfreds med sig selv , for jeg er ikke sikker p , at jeg er det .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hvem vil have vanvittigt larmende fly i Europa ?
Svar : USA ' s regering , bde Clinton og Bush .
De vil have , at vanvittigt larmende fly med en lyddmper fr lov at flyve til Europa efter den 1. april i r .
Europa havde allerede besluttet , at disse fly , der er udstyret med en skaldt hushkit-anordning , efter den 1. april skulle udfases .
Men USA ' s regering , som slger temmelig mange af disse lyddmpere til luftfartsselskaber i udviklingslandene , har lobbyet kraftigt og effektivt .
I stedet for et generelt forbud for hele Europa vil Kommissionen nu have , at hver lufthavn skal bevise , at den ikke vil have disse stjende fly .
Hvis man virkelig vil , kan man ganske vist stadig afvise disse gamle fly .
Men konsekvensen vil vre , at stadig flere af de gamle , stjende fly omdirigeres til de noget mindre lufthavne .
Fra London til Manchester , fra Maastricht til Bierset .
Det kan jeg ikke g med til .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle (PPE-DE).">
Hr. formand , som en sidebemrkning vil jeg lige nvne , at irerne netop har vundet det frste lb ved Cheltenham-festivalen .
Jeg regnede med , at det ville interessere Dem .
<P>
Mit syn p den nuvrende stjdmpningsforordning er frt til protokols .
Den blev drevet frem p problematisk vis ud fra designkriterier og ikke ydelseskriterier .
S jeg glder mig over , at ICAO har lagt sig fast p en afbalanceret metode med henblik p reduktion af stjen fra flytrafik , da dette er en grundlggende systemndring i EU .
Men jeg har imidlertid mange forbehold .
<P>
I Kommissionens forslag hedder det , at indsatsen for stjreduktion nu skal vurderes i forhold til de enkelte lufthavne med henblik p at indfre driftsrestriktioner for flyene .
Den har valgt en lufthavnsbaseret fremgangsmde i henhold til ICAO-resolution A337 .
Jeg sttter en pakke af foranstaltninger for vores store og travle lufthavne , der omfatter aspekter som fysisk planlgning og forvaltning , driftsrestriktioner og et forbud mod de mere larmende kapitel 3-fly .
Men som andre har sagt , vil man frst kunne afgre , hvor effektivt forslaget har vret med hensyn til at mindske stjen fra flytrafikken , nr Kommissionen har afleveret en rapport om resultaterne over en femrig periode .
<P>
Jeg vil isr takke ordfreren , hr . Jarzembowski , for hans store arbejde og den ttte kontakt , han har haft med rdsformandskabet og Kommissionen med henblik p at finde en lsning - i lyset af den vigtige frist den 1. april - for at undg , at der opstod et lovgivningsmssigt tomrum .
Det er vigtigt for os alle her i Parlamentet at undg en andenbehandling , hvis det overhovedet kan lade sig gre .
Nr det er sagt , er det utroligt utilfredsstillende for os som lovgivere , at vi bliver bedt om at haste igennem en s teknisk betonet lovgivning .
Jeg er ikke srlig glad for hele proceduren .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne komme med en advarsel .
Selv om disse forslag er yderst ndvendige og skulle have vret fremsat forlngst i forbindelse med stjdmpningsforordningen og den amerikanske klage og naturligvis ogs generaladvokatens udtalelse for nylig , ppeger man i den britiske regerings stillingtagen nogle fejl i Kommissionens metode .
S fristen den 1. april virker stadig temmelig ambitis .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Hr. formand , med dette forslag fra hr . Jarzembowski sger man at opn to ting : en ensartet tilgang til et globalt problem og ligeledes en lsning p konflikten med USA .
Som de fleste af Parlamentets medlemmer sttter jeg dette forslag , men der er tale om sttte med forbehold .
Der er alvorlige problemer med udarbejdelsen og ligeledes med arten af det kompromis , man er kommet frem til .
<P>
Jeg har store problemer med et system , der er afhngigt af uformelle forhandlinger mellem de enkelte medlemmer af Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Det lgger en upassende begrnsning p de folkevalgte parlamentsmedlemmers rolle .
Vi m finde en hurtig , flles beslutningsprocedure , der kan bruges i sdanne tilflde , og hvor man respekterer parlamentsmedlemmernes rolle fuldt ud .
<P>
For det andet er de mennesker , der lider p grund af stjen fra fly og driften af lufthavnene , de mennesker , der bor umiddelbart i nrheden , navnlig p ind- og udflyvningsruterne .
Vi skal bedmme dette forslag p , hvorvidt disse menneskers tilvrelse bliver bedre i lbet af de kommende fem r eller ej .
Og nr vi nu har et forslag om , at Kommissionen skal melde tilbage til os om fem r , s vi kan se , om vi opnr det , vi nsker , med direktivet , vil jeg hbe , at Kommissionen vil vende tilbage hvert r og fortlle , i hvilken retning tingene udvikler sig - om forslagene virker , om situationen bliver bedre eller mske drligere i nogle tilflde - s vi kan indfre ndringer i stedet for at vente fem r , fr vi begynder at finde alternativer .
<P>
Jeg er klar over , at en rkke ndringsforslag , der i sig selv er gode ndringsforslag , vil blive forkastet i morgen , men Kommissionen og Rdet skal vre opmrksomme p , at de forkastes for at lette gennemfrelsen af denne aftale , ikke fordi vi er uenige i dem .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen (PPE-DE).">
Hr. formand , fru de Palacio , bekmpelse af forurening er en del men vanskelig kamp , hvor man balancerer mellem konomisk og menneskeligt velbefindende .
Helbred og konomi er imidlertid p lang sigt uadskillelige partnere .
Derfor er jeg ogs tilfreds med den mde , Kommissionen foreslr at gribe sagen an p .
Man reducerer stjen der , hvor der er mest behov for en reduktion .
I lufthavne , beliggende fjernt fra beboede omrder , er der ikke noget egentligt behov for at reducere stjen , hvorfor et generelt tvangspbud ville bremse den konomiske vkst uden nogen reel grund . Det rammer altid de fattige frst .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at vi har fet visse nyttige ndringsforslag igennem i udvalget .
Det m gres klart , at direktivet ikke kan berre sm maskiner , for man vinder intet ved at forbyde dem . Men de radikale ville sikkert ogs gerne beskytte elge og vildsvin mod stj fra fly .
<P>
Jarzembowski har endnu en gang udfrt et kompetent arbejde .
Han har mttet forhandle med Rdet og Kommissionen under hrdt pres .
Ikke alle mine kolleger har imidlertid forholdt sig lige forsvarligt i forhold til sagen .
Der er stillet godt med ndringsforslag uden hensyn til , at en handelskrig med USA truer , hvis ikke man med dette direktiv eliminerer forordningen til mindskelse af stj , inden den trder i kraft .
Jeg tager skarpt afstand fra USA ' s nye stltold , men p trods af dette br Europa ikke yppe kiv .
Vi kan for vores eget vedkommende vise et godt eksempel p , hvordan man skal tage sig af handelspolitikken , s kan prsident Bush tage ved lre .
<P>
Jeg tror vi har fundet et godt kompromis , som br fortsttes .
Bedst nedsttes stjniveauet dog ved en international aftale om formindskelse af stjniveauet fra fly .
En fuldstndig stjfri verden er nppe opnelig og heller ikke engang nskvrdig .
Men en dag laver en jumbojet eller , p europisk , en ny , stor airbus sikkert mindre stj end en flok krager .
Men vi har dog endnu ingen grund til at opstille grnser for den stj , kragerne laver .
<SPEAKER ID=126 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p , hvad det er for nogle fortilflde , der i dag har frt os til en diskussion , som jeg hber i morgen vil fre os til et positivt resultat , for vi ved alle , hvad der er sket efter afvisningen fra en rkke af ICAO ' s medlemsstater , og vi nsker alle at komme videre med bekmpelsen af stjen i lufthavnene .
Vi kender ogs den beslutning , som EU p et givet tidspunkt traf om en vis type ndrede fly , og som er i overensstemmelse med kapitel III , og de omstndigheder , der har bragt os i den nuvrende situation . Det , jeg gerne vil gre i frste omgang , er at takke hr .
Jarzembowski meget oprigtigt for hans fremragende indsats i en meget flsom sag , og ogs hr . Blokland for rkken af fra et miljsynspunkt meget positive ndringsforslag , som han har bidraget med til dette forslag fra Kommissionen .
<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt - og det har vi alle her sagt - at vi i dag nr en lsning , der som nvnt af hr . Sterckx , hvis mening jeg sttter , ikke er den ideelle , men som i det mindste betyder et skridt fremad og hindrer nye sammenstd med tredjelande .
Vi m forst , at vi er med i et multilateralt system , at tingene i ICAO takket vre EU ' s beslutning har bevget sig , at situationen er blevet forbedret , og at vi nu har et forslag , som i fremtiden giver os nogle klare muligheder for at forbedre situationen i lufthavnene .
<P>
Jeg forst fuldt ud , at vi har mange ndringsforslag , og som De , mine damer og herrer , hvis det ikke var fordi , at vi har nogle internationale forpligtelser , som forpligter os alle , sandsynligvis gerne ville sttte .
Jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De i morgen netop gr det muligt for os at n denne internationale aftale , sledes at vi fr et forslag , som sttter det , som de 15 lande i EU har besluttet , stemt om og stttet i ICAO . Derfor vil jeg gerne takke hr .
Jarzembowski og hr . Blokland og de to udvalg for deres ambitise indsats , der p samme tid har vret realistisk , fornuftig og har stttet de 15 landes beslutning i ICAO , og dermed den internationale beslutning .
<P>
Jeg mener , at definitionen af en bylufthavn , efter at kravet om en alternativ lufthavn er blevet fjernet , udvider omrdet virkelig meget , og det er positivt .
Vi kunne ikke reducere antallet af bevgelser og stte det ned til 30.000 , for det ville bl.a. vre i modstrid med grnsen i direktivet om stj , som for kort tid siden blev vedtaget her i Parlamentet .
<P>
Jeg synes , at definitionen af en kompetent myndighed er blevet forbedret og muliggr nogle passende margener .
Jeg vil endnu en gang understrege , at vi ikke tvinger nogen stat i EU til at oprette et nyt organ , men at den kompetente myndighed i hvert enkelt tilflde er den , som staten definerer og beslutter , hvorfor det er ndvendigt , at den pgldende stat definerer og faststter den , og jeg vil gerne ppege , at vi er enige med Parlamentet i , at det er vsentligt at gre det klart , at driftsrestriktionerne afhngig af stjniveauet er baseret p de metoder , der er beskrevet i tredje udgave af bind 1 i bilag XVI til ICAO-aftalen .
Dette dokument er blevet aftalt p internationalt plan , og vi vil ikke acceptere noget dokument , der er mindre strengt .
<P>
Det er klart , at hvis driftsrestriktionerne ikke var baseret p stjniveauet , men p tidspunktet eller banen , ville vi have vanskeligheder med at henvise til dette bilag .
<P>
Med hensyn til forpligtelsen til at lave analyser har informationsmngden vret et sprgsml , hvor der er opnet en omhyggelig balance , jf. artikel 5 , stk . 1 og 2 .
Vi nskede p den ene side ikke at plgge hverken lufthavnene eller medlemsstaterne undvendige byrder , men p den anden side skal vi sikre , at beslutningstagningen tager udgangspunkt i et passende beslutningsgrundlag .
Selv i det tilflde , hvor en lufthavn ikke foreslr omfattende driftsrestriktioner , synes vi , at det kan blive til dens egen fordel at lave en s fyldestgrende analyse som mulig for at kunne trffe velfunderede beslutninger .
<P>
Vi har foretaget en meget omhyggelig undersgelse af den rytme , som lufthavnene kan plgges for elimineringen af fly fra de berrte flder , idet vi er overbevist om , at referencen br vre antallet af bevgelser .
Jeg synes , at et minimum p fem r er et meget strengt krav , og i denne henseende kan vi ikke forkorte denne periode endnu mere .
<P>
Hvad angr udviklingslandene , har Kommissionen gennemfrt en detaljeret undersgelse , som er kommet til den konklusion , at disse lande har handlet ansvarligt ved at reducere deres flyflder i kapitel 2 , og vi psknner deres optrden i denne henseende .
Vi skal vre rimelige over for disse operatrer , og jeg synes , at det kompromisndringsforslag , der er blevet stillet , er en lsning , vi kan sttte .
<P>
Vi vil ogs gerne give udtryk for Kommissionens sttte til en generel fritagelse for de virkeligt exceptionelle tjenester , f.eks. p grund af humanitre rsager eller vedligeholdelsesopgaver , som ikke kan foretages et andet sted .
<P>
Mine damer og herrer , den kendsgerning , at der trffes kohrente beslutninger i hele Fllesskabet , er et fundamentalt fremskridt .
Det betyder , at vi fr lejlighed til at erstatte den aktuelle mosaik af restriktioner med foranstaltninger , der er udarbejdet ved hjlp af en kohrent analyseramme , s der anvendes de samme lsninger i europiske lufthavne , som har problemer af samme art .
<P>
Jeg synes , at vi nu str med et direktiv , der kan anvendes i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser , og som ydermere vil bidrage til at forbedre livskvaliteten for de borgere , som bor tt ved lufthavnene .
I denne henseende vil jeg gerne endnu en gang , hr. formand , takke for de to ordfreres og Deres , mine damer og herrers , indsats , og for Parlamentets samarbejde og forstelse . Europa-Parlamentet har nsket at deltage i denne utvivlsomt vanskelige opgave med at gennemfre en lovgivning p rekordtid , som vil gre det muligt for os at undg en anden type problemer p internationalt plan .
<P>
Mange tak , hr. formand .
Jeg hber , mine damer og herrer , at Deres stemme og opbakning i morgen en gang for alle vil gre det muligt for os at lse denne sag , som vi har trkkedes med i alt for lang tid .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0365 / 2001 ) af Izquierdo Rojo for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om kvinder og fundamentalisme ( 2000 / 2174 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=130 NAME="Izquierdo Rojo (PSE)">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min anerkendelse af denne forsamling , fordi den har accepteret forslaget om at udarbejde en betnkning om " Kvinder og fundamentalisme " og gjort det muligt for os at tage fat p dette alvorlige problem og gjort denne forhandling og den efterflgende afstemning mulig til trods for de vanskeligheder , det indebrer , og de eksisterende pressioner .
P vegne af flere hundrede millioner mennesker , som ser sig bervet eller fr begrnset deres rettigheder p grund af fundamentalistiske pressioner , mange tak til Europa-Parlamentet .
<P>
I dag skal EU forsvare menneskerettighedernes almengyldighed i en globaliseret verden , hvor fundamentalisterne er en alvorlig trussel mod frihedsrettighederne , menneskerettighederne og freden .
Denne betnkning kommer med nyttige forslag , som kan bruges til at bekmpe dem .
<P>
Det frste , hr. formand , er , at vi ikke skal gre religis fundamentalisme til et tabuemne , for man lser ikke problemerne ved at fortie dem eller skjule dem , men ved at kende dem og konfrontere dem .
<P>
For det andet skal den ene slags fundamentalisme ikke bekmpes med andre med modsat fortegn . Menneskehedens historie er fuld af den slags fejltagelser .
Det er til gengld rigtigt , at fundamentalisme viger ved fremme af og udvelse af de demokratiske frihedsrettigheder , ved fremme af kvindernes frigrelse , ved pluralisme og ideologisk og kulturel mangfoldighed , ved sttte til bning og accept af disse forskelle og ved konomisk og social velfrd .
<P>
Hr. formand , et af de centrale elementer , som har vist sig at vre egnet til at bekmpe fundamentalismen , er modernisering i pluralistisk og multikulturel betydning .
Der findes ingen social modernisering uden den menneskelige .
Forsg p at modernisere et samfund ved at marginalisere kvinderne fra demokratiet slr fejl . Det er baggrunden for fordmmelsen af de delvise moderniseringsprocesser fra nogle statschefer , som kun nsker en konomisk og teknologisk modernisering , alt imens de grundlggende trk ved et fuldstndig patriarkalsk samfund bibeholdes .
<P>
I dag er kvinderne det vigtigste fundament for social fornyelse .
Der findes dog , hr. formand , ikke kun en type emanciperet kvinde .
Kvindernes identitet skal kunne vre personlig og individuel , uanset religion , tradition og kultur .
Stereotyper , klder , vrdier , livsmnstre og adfrdsmnstre skal vre et sprgsml om et frit personlig valg .
<P>
Hr. formand , et andet centralt element for at beskytte et samfund mod fundamentalisme er verdsliggrelsen eller adskillelsen mellem offentlige anliggender , som hrer til den politiske sfre , og de religise overbevisninger og trosretninger , som skal vre frie og respekterede , og som tilhrer individernes privatsfre .
<P>
Religionens rderum i social og politisk sammenhng kan omfatte en meget bred vifte af muligheder .
<P>
Hr. formand , de beskyldninger , der fremsttes mod denne betnkning , er uretfrdige , for den skelner og differentierer klart og respektfuldt mellem fundamentalisme og normal religionsudvelse , til trods for at der i nogle perioder for nogle religioner ikke har eksisteret en sdan skelnen .
<P>
Vi str alts , hr. formand , over for en enorm svbe for menneskerettighederne .
Selv om vi kun ser p kvinderne og kun p vore dage , kan vi opregne flere hundrede millioner personer , som fr bervet , begrnset , overtrdt eller elimineret deres rettigheder og frihedsrettigheder .
<P>
P grund af de forskriftsmssige tidsbegrnsninger har jeg ikke kunnet komme ind p Safiya Huseini i Nigeria , der er dmt til dden ved stening , og jeg har heller ikke kunnet komme ind p de iranske kvinder , som bliver pisket offentligt , og heller ikke p dem , jeg har set hngt p fotografier , og jeg har heller kunnet n at hindre , at Maryam Ayoubi blev henrettet ved stening sidste r .
Til trods for at de iranske myndigheder havde svaret Kommissionen , at det var tre r siden , at de havde stenet kvinder , har FN og Amnesty International alligevel medregnet denne henrettelse .
<P>
Jeg nsker derfor , hr. formand , at denne betnkning kun bliver et frste skridt , som bliver fulgt op af andre specifikke forslag fra Parlamentet , som gr det muligt for os i hvert enkelt land og i hvert enkelt tilflde at se , hvad et menneskeliv er vrd i EU .
<SPEAKER ID=131 NAME="Karamanou (PSE)">
Hr. formand , som rdgivende ordfrer for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vil jeg gerne rette en varm tak til ordfreren for hendes fremragende betnkning og for hendes mod til at udtrykke nogle ubehagelige sandheder .
<P>
For nylig krvede vi Taleban-styrets sammenbrud , hvor de afghanske kvinders tragiske stilling ikke var til at tage fejl af .
Siden har vi oplevet den dramatiske historie om Safiya Hussein , som en islamisk domstol i Nigeria dmte til dden ved stening , fordi hun fdte et barn uden for gteskabet .
Der har vret en lignende dom i Sudan .
Alle disse begivenheder viser , at denne betnkning er s aktuel , som den overhovedet kan vre .
Imidlertid har disse tilflde atter p dramatisk vis bragt sprgsmlet om de fundamentalistiske og udemokratiske styrers krnkelse af kvinders rettigheder og grundlggende frihedsrettigheder p bane .
<P>
Det , der skete i Afghanistan , da Taleban-styret kom til magten , er et meget typisk eksempel .
Fra den ene dag til den anden blev kvinderne frataget de mest grundlggende menneskerettigheder .
Som alle udemokratiske styrer baserede talebanerne deres magt p kvindernes underkastelse og tilbagevenden til rdderne .
Under styrer som dette kontrolleres kvinders seksuelle adfrd , levevis og reproduktive funktioner , ja , endog deres pkldning , af de religise ledere , som handler i skaldte hellige loves og kulturelle traditioners navn , samtidig med at umenneskelige , voldelige og ydmygende straffe som piskning og stening er hverdagskost .
Vi br ikke glemme , at omkring 5.000 kvinder hvert r myrdes af mandlige familiemedlemmer ud fra resmotiver , uden at gerningsmndene bliver straffet .
130 millioner kvinder i hele verden har fet skamferet deres knsorganer , og hvert r udsttes to millioner for dette overgreb .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremhve , at fundamentalismen ikke kun trives i udviklingslandene , den forekommer ogs i Europa .
Efter min opfattelse har Polen et alvorligt problem .
Jeg har her en klage , som er undertegnet af 100 kendte personer , der anklager den katolske kirke for uacceptable indgreb og forsg p at kontrollere kvinders reproduktive funktioner .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Smet (PPE-DE).">
Hr. formand , Det Europiske Folkeparti fordmmer enhver form for fundamentalisme , det har vi sagt gentagne gange her , og p den baggrund synes vi derfor , det er vigtigt , at denne betnkning udarbejdes i Parlamentet . Vi har da ogs stttet den .
<P>
Fundamentalister har ndret deres religions myte til en strmlinet ideologi , som udgr grundlaget for deres regime , og det er absolut ndvendigt , at vi i Vesten forstr denne fundamentalisme .
Vores intellektuelle m gre sig disse bestrbelser .
Samtidig skal det kristne eller postkristne samfund i Europa p ny bekrfte dets egen moralske identitet , bde for bedre at kunne forsvare dets egne vrdier og for at forst , hvad der sker i resten af verden , eller hvad der sker med de 2,5 millioner muslimer , som bor i det nuvrende EU .
<P>
Behandlingen af kvinder under fundamentalistiske regimer , som er emnet for denne betnkning , er et meget vigtigt punkt .
Det er uacceptabelt , at kvinderne fratages deres rettigheder og deres vrdighed , men det er desvrre ikke lykkedes ordfreren at udarbejde en betnkning , som skelner mellem , hvordan man oplever sin religion og religionens plads i samfundet p den ene side og den religise fundamentalisme p den anden side .
Flgen heraf er , at religionen ngtes det , som andre institutioner og strmninger loves , nemlig ytringsfrihed , frihed til at give udtryk for sin mening , selv om en del af denne mening ikke erfares som vrende i overensstemmelse med samfundets udvikling , og denne opfattelse deler jeg .
<P>
Derfor godkendte PPE-DE-Gruppen ikke teksten i Kvindeudvalget , hvor meget den end afskyr undertrykkelse af kvinder .
Jeg har personligt i mit parti sammen med en rkke feministiske grupper i Afghanistan startet en sttteaktion for at give dem en chance for at frigre sig .
Hvis Europa vil have nogen indflydelse , og det er jo formlet med vores handling - formlet med vores aktion er ikke at lancere et tomt slogan , men at have indflydelse - s er vi ndt til at lre at forst fundamentalismen , hvad enten vi vil eller ej .
Jeg vil slutte med en reaktion fra muftien i Marseille .
Den er p engelsk , og jeg tror , han har ret , og at det ogs m vre med til at bestemme vores holdning .
<P>
Muftien fra Marseille
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Grner (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , den store fortjeneste ved fru Izquierdo Rojos betnkning er , at den p ny har udlst en bred diskussion om den religise fundamentalismes indflydelse p kvinders frigrelse .
P den socialdemokratiske gruppes vegne hilser jeg betnkningen velkommen . Den understreger Europas ansvar for respekten for de grundlggende rettigheder og de demokratiske principper samt staternes sekulre karakter .
Men over hele verden begrnses eller krnkes kvindernes rettigheder under henvisning til religise eller kulturelle traditioner eller love .
Det glder ikke kun for islamister , men ogs for andre religise grupper .
<P>
Efter vanskelige forhandlinger foreslr Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder i over 30 punkter konkrete foranstaltninger , som har fet sttte af fire grupper .
Vi beklager overordentligt , at netop PPE-DE-Gruppen ikke var indstillet p kompromisforhandlinger .
Ordfreren ville gerne .
<P>
Der burde dog vre konsensus om at bekmpe fundamentalisternes undertrykkelsesmekanismer .
Taleban-styret i Afghanistan har leveret et eksempel p , hvordan de som det frste kastede kvindernes rettigheder over bord , tvang kvinderne ind under burkaen , fratog dem uddannelse og lgebehandling og afskar dem fra enhver erhvervsmulighed .
<P>
I en flles erklring fra Europa-Parlamentets Kvindeudvalg og kvinderne i Europardet krver vi en international gruppe af kvindelige observatrer , som kontrollerer , at kvinderne i Afghanistan atter sikres deres menneskerettigheder uden begrnsninger .
Vi fordmmer enhver form for fundamentalisme , krnkelser og forbrydelser p grund af den skaldte re , det vre sig stening , skamfering af knsorganer eller forholdelse af de reproduktive rettigheder , ogs i Europa !
<P>
Inden for EU m vi pvirke indvandringslovgivningen og asylpolitikken i retning af , at knsspecifikke og ikke-statslige forflgelsesgrunde anerkendes .
I mit land er dette genstand for en voldsom diskussion , og ogs der er det de kristelige demokrater , som ikke vil medvirke til et kompromis .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan (ELDR).">
Afghanistan , et land , hvor kvinder under Talebans rdselsregime ikke mtte forlade hjemmet , ikke mtte arbejde og ikke mtte f undervisning , er det mest rystende eksempel p et land , hvor fundamentalister har brugt deres vrangforestillinger til at undertrykke kvinder .
Men ogs i mindre mlestok er der overalt i verden kvinder , som under dkke af religion bliver undertrykt , mishandlet eller diskrimineret .
<P>
I mange islamiske lande bliver pigers knsorganer skamferet . Det str der imidlertid intet om i Koranen .
Koranen forbyder det oven i kbet .
Her har vi ikke med religion at gre , men med fundamentalisme .
<P>
Hos nogle kolleger hersker den misforstelse , at jeg og andre kolleger afviser enhver indblanding af religion i politik .
Det er ikke rigtigt .
Vi glder os over , at mennesker er involveret i den europiske politik .
Det drejer sig om erhvervslivet , miljorganisationerne og fagforeningerne .
Naturligvis vil ogs de forskellige religioner lobbye for deres interesser og idealer .
Den kendsgerning , at ogs kirker forsvarer deres politiske dagsorden her , hos medlemmer af Europa-Parlamentet , kan vores institution vre stolt over .
Jeg glder mig derfor over Vatikanets interesse for denne betnkning , bl.a. i den ansete spanske avis El Pais .
Som et udspil til en ben dialog med Vatikanet vil jeg som svar p deres kritik sige , at vi simpelthen vil have , at kvinder selv kan beslutte , om de vil have brn eller ej og hvornr .
<P>
I betnkningen henledes opmrksomheden ogs p kvinder i udviklingslande og p lesbiske kvinder , som befinder sig i en vanskelig situation .
Det er virkelige problemer , som politikerne meget bedre kan lse i samarbejde med kirkerne .
Samarbejde giver altid bedre resultater .
Tnk f.eks. p vores flles bekmpelse af ddsstraf eller af fattigdom .
Hvor ville det vre smukt , hvis vi p vej mod endnu mere samarbejde kunne indlede en ben dialog om Vatikanets holdning til kondomer .
Sidste r dde 2,6 millioner mennesker i Afrika af aids .
Hvis Vatikanet holder op med at forbyde kondomer , kan vi mske redde en procentdel deraf .
<P>
Lad os derfor indlede denne bne dialog , for at vi engang med tiden sammen kan bekmpe fundamentalismen . Men hver isr ud fra sit eget ansvar .
Jeg takker ordfreren og de kolleger , som vi har samarbejdet med .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen (Verts/ALE).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at alle er enige om , at fundamentalisme har en uhyre negativ indflydelse p kvindens frigrelsesproces .
Den er en kilde til krnkelse af menneskerettigheder , kvinders rettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , som er fastlagt i de internationale traktater og konventioner , og den udver ikke kun direkte , men ogs gennem religise forskrifter , kulturelle srprg , sdvaner , politiske aktioner og samfundsnormer sin overordentlig skadelige indflydelse .
Kvinders rettigheder er menneskerettigheder , og det skal udgre grundlaget for vores aktioner .
Kvinder understreger efter min opfattelse , og det har vi hrt , ligevrdighed og ikke forskelle mellem mennesker .
Lad os vre hvet over vores religise forskelle for at n frem til en mere human verden , helst uden vold .
Hvor mange krige og voldshandlinger finder ikke deres forkerte grundlag i religis intolerance , ofte tilskyndet af politiske interesser og ikke af religion .
Som et nyligt eksempel nvner jeg den undige , nyttelse vold mellem muslimer og hinduer i Indien .
<P>
Denne betnkning ville f en meget positiv virkning , hvis den ekstreme risiko ved fundamentalismen , nemlig kvinders og pigers lidelser i Afghanistan , takket vre forslagene i betnkningen ndres til at vre et godt eksempel p , hvordan det ogs kan lade sig gre p en anden mde .
<P>
Jeg vil tydeliggre det .
Vi anmoder i denne betnkning om , at Rdet , medlemsstaterne og Kommissionen tager et flles initiativ til at sende en srlig gruppe observatrer , der er specialiseret i knnenes ligeberettigelse , til Afghanistan for at overvge , at kvindernes rettigheder respekteres , sledes som disse er fastlagt i internationale aftaler og konventioner , og ligeledes at bistands- og genopretningspolitikken tager behrigt hensyn til interesserne vedrrende lighed mellem mnd og kvinder .
Herved kan det drama , som Taleban har forvoldt , og lsningen deraf bruges i bekmpelsen af andre former for fundamentalisme .
<P>
Et andet positivt aspekt af denne betnkning er , at den udtrykker nsket om , at der i det fremtidige direktiv om procedurer for opnelse af asyl i medlemsstaterne tages hensyn til forskellige former for forflgelse af kvinder .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson (GUE/NGL).">
Hr. formand , det har taget lang tid at f denne betnkning forelagt for plenarforsamlingen , eftersom religion og seksualitet uden tvivl er to sprgsml , som er meget flsomme - ogs i Kvindeudvalget .
Nu er vi kommet s langt , og jeg vil takke de kolleger , der har gjort sig store anstrengelser for at f udarbejdet en del nye ndringsforslag .
Jeg vil isr sige tak , fordi man har udvist mod ved at tage Saudi-Arabiens rolle op , noget som ellers normalt forties , hvor vi kan sige , at vi lever i en epoke , der kendetegnes ved nyliberal konomisk fundamentalisme .
<P>
Der findes mange forskellige former for fundamentalisme bde uden for og inden for EU ' s grnser .
Jeg kan ikke lade vre med at nvne sidste uges skandale , en af mange skandaler gennem rene .
Denne gang gjaldt det USA .
Der har den katolske kirke beskyttet sine reprsentanter , som i en generation har beget seksuelle overgreb p brn i menighederne .
Vrst bliver det , nr dette uvsen forsvares med rettens hjlp .
Jeg tnker p de aktuelle tilflde i Nigeria , hvor kvinder dmmes til dden ved stening , fordi de har haft seksuelle forhold uden for gteskab .
Jeg tnker ogs p retssagerne i Portugal mod kvinder , der har fet en abort , og mod de personer , som har hjulpet dem med at gennemfre disse aborter , samt p den netop gennemfrte folkeafstemning om samme sprgsml i Irland .
Dette er blot nogle eksempler blandt mange , som beviser mandens selvptagede rolle , hvor han bestemmer over kvinder og brn som sine personlige ejendele .
Det sker ofte i religionens navn og ofte med lovgivningens beskyttelse .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , det er altid revolutionerende at tale om kvinders forhold , og derfor er det ndvendigt at prcisere nogle begreber frst .
Fundamentalisme har ikke kun indvirkning p kvinders liv , men ogs p befolkningernes liv i det hele taget , og den br principielt bekmpes og forkastes , fordi den ligger til grund for en samfundsopfattelse , der skaber konflikter .
Det er netop p grund af denne iboende karakter , at fundamentalismen har de vrste konsekvenser for kvinderne , idet den bliver til en slags etisk retfrdiggrelse for misbrug og vold .
<P>
Det er klart , at respekten for de grundlggende menneskerettigheder i endnu hjere grad er en kulturel vrdi end en juridisk vrdi , og det er en vrdi , som EU ' s medlemsstater er flles om . Denne flles vrdi stder sammen med skikke , sdvaner , religioner og kulturer , som Europa ikke mindst kommer i kontakt med p grund af indvandringsfnomenet .
Som katolik vil jeg dog gerne sige , at jeg absolut ikke ser de former for integralisme og fundamentalisme i katolicismen , der tilsyneladende antydes i betnkningen .
<P>
Jeg er helt enig i anmodningen om et universelt moratorium for henrettelser og ddsstraf , om en kraftig og effektiv indsats og om en mobilisering imod lemlstelse , piskning og stening , sdan som vi har gjort i sager som den nigerianske kvinde Safiyas , og sdan som vi vil gre fremover .
Her vil jeg tillade mig at rejse nogle problematiske sprgsml og endnu en gang opfordre Kommissionen og Parlamentet til at gre sig nogle overvejelser omkring familieretten , minimumsbetingelserne for asylret , integrationen - hvor man br g bort fra den hykleriske tankegang , der svinger mellem fuld integration i EU ' s medlemsstater og respekt for identiteten - og en klar adskillelse mellem kirke og stat eller rettere sagt mellem religion og politik .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sl fast , at vi afviser enhver form for vold og undertrykkelse af mennesker , hvad enten det er mnd eller kvinder .
Vi beder ikke bare Kommissionen om at sikre , at man i forhandlingerne overholder EU ' s acquis , nr det glder kvinders rettigheder , men om ogs at g mere i dybden med alle disse problematiske aspekter , for der er mindst lige s mange ulste problemer tilbage som dem , vi allerede har taget op .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Belder (EDD).">
Tusinder af kvinder lider under undertrykkelse , mishandling eller andre utilfredsstillende tilstande .
Ethvert serist forsg p at gre noget ved det fortjener sttte .
Kvinder og mnd er jo ligevrdige , og kvinder fortjener respekt for deres evner .
Som kristen har jeg fet denne opfattelse fra Bibelen .
<P>
Betnkningen om kvinder og fundamentalisme giver imidlertid ingen lsning p denne problematik .
Tvrtimod gr den for vidt i retning af samme slags intolerante fundamentalisme , som den vil bekmpe .
Respekt for de troendes dybeste overbevisning kan man ikke mrke .
Arrogant foreskriver betnkningen , hvad der er godt , og hvad der er drligt .
Religioner betragtes udelukkende negativt og ensidigt .
<P>
Den brende ideologi i betnkningen er troen p , at mennesket selv bestemmer , hvad der er godt , og hvad der er forkert .
Mennesket har kun rettigheder .
Alle indbyrdes bnd af krlighed og omsorg , solidaritet og selvforngtelse er mistnkelige .
Det forekommer mig at vre ren egoisme , til trods for at det sker under dkke af menneskerettighederne .
<P>
Udtalelsen om moderskabet udgr et lavpunkt i betnkningen .
Moderskab er pr. definition ikke et rent personligt sprgsml , alene af den grund , at brn har en egen personlighed .
Desuden skildres faderen p en afskyelig mde som en , der udver kontrol med kvindens forplantningsevne .
Som far fler jeg mig meget dybt sret over det .
Vil ordfreren mske afskaffe manden ?
<P>
Hr. formand , jeg er ked af det p grund af ordfrerens arbejde , men jeg hber , at denne betnkning forkastes .
Lad os sge andre midler til at forbedre de lidende kvinders stilling .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino (NI).">
Hr. formand , fru Poli Bortone beder som katolik meget tydeligt om en klar adskillelse mellem kirke og stat eller - sdan som hun sagde - rettere sagt om en adskillelse mellem religion og politik .
Som ikke-religis vil jeg gerne fremstte njagtigt den samme anmodning , der efter min mening giver svel de troende som de politisk ansvarlige deres vrdighed tilbage .
Kre kolleger , det er netop det , der er problemet , nemlig en adskillelse mellem religion og politisk magt og beslutningstagning .
Det er ikke kun et problem , nr vi taler om de skaldt fundamentalistiske religioner . Der er ikke kun tale om den ekstreme situation med lemlstelse af knsdelene eller med shariaen , men ogs om den generelle , normale og almindelige situation i vores lande , hvor det er ndvendigt at adskille kirke og stat og at adskille religion og politik .
<P>
Det er det grundlggende sprgsml , som vi skal vre modige nok til at lse .
Det er alt for let at fordmme de ekstreme tilflde og Afghanistan , mens det er svrere at feje for sin egen dr og tale om de sammenblandinger , der sker hele tiden . Her tnker jeg f.eks. p den videnskabelige forskning , p forbuddet mod at bruge overskydende celler fra embryoner til videnskabelige forml , p kirkens holdning til kloning i behandlingsjemed og p politikernes lydighed i den forbindelse .
Derfor er meningen med denne forhandling og denne betnkning , bde for os og for alle kvinderne i de arabiske lande , hvad enten de er ekstremistiske eller ej , at den enkeltes vrdighed og respekten for den enkeltes tro bliver en realitet ved , at vi ptager os vores ansvar og srger for en adskillelse mellem religion og politik og mellem kirke og stat .
<P>
Jeg tror sledes , at dette br vre vores grundlag , og at vi br vre modige nok til dette , uden at vi njes med at tage os af de ekstreme episoder , som man siger .
<P>
Vi skal passe p !
Der skal vre en klar adskillelse , for hvis vi giver nogle indrmmelser p grund af kulturel relativisme , tror jeg bestemt ikke , at vi gr de arabiske landes og vores landes kvinder , som kmper for deres ansvar og pligtflelse , en tjeneste .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou (PPE-DE).">
Hr. formand , i de europiske samfund og navnlig i Europa-Parlamentet , der kmper for respekten for menneskerettighederne , er debatten om fundamentalisme og dens konsekvenser for menneskers liv samt for samfundets produktivitet og kreativitet af kolossal betydning .
<P>
Historien svel som nutiden viser , at kvinder er de frste og de letteste ofre for fundamentalismen , og den omstndighed danner grundlag for den interesse , Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder udviser for emnet .
<P>
Krnkelser af kvinders menneskerettigheder er noget , der foregr dagligt i mange omrder i verden , og som kommer til udtryk p forskellige mder og p forskellige omrder af enten det offentlige liv eller privatlivet .
Hvis vi skal udve selvkritik , m vi erkende , at det var talebanernes delggelse af kulturskattene og terrorangrebet den 11. september , som bnede vores jne for de afghanske kvinders situation .
Menneskerettighedskrnkelsen i Afghanistan og andre steder foregr altid under pberbelse af kulturelle eller religise omstndigheder og traditioner .
Der er ingen tvivl om , at det er p kvindernes omrde , det er vanskeligst at f gennemfrt fremskridt i et land eller et samfund .
Vi ser sledes , at , nr det glder konomiske fremskridt , tr man i mange lande , som beskyldes for at krnke menneskerettighederne , isr kvinders rettigheder , gennemfre reformer , som ofte gr imod traditionelle og religise regler , hvorimod der altid er modstand mod forandringer , nr det drejer sig om kvindernes liv og rettigheder .
<P>
Der , hvor min politiske gruppe er uenig med ordfreren , er med hensyn til den rolle , som religion spiller i menneskers liv .
Vi er ikke enige i , at religion og menneskerettigheder er i strid med hinanden .
Ligesom overholdelsen af religise regler absolut ikke kan kdes sammen med undertrykkelse og vold .
Min politiske gruppe har flere gange stillet ndringsforslag , som gr i denne retning , men de har ikke opnet ordfrerens interesse . Min gruppe har ogs stillet ndringsforslag til plenarforsamlingen , som gr i denne retning .
<P>
Vores taktik er ikke at g imod borgernes religise flelser , men at mobilisere alle politiske midler for at gennemfre principperne i verdenserklringen om menneskerettigheder i alle politikker , p samme mde som Europa-Kommissionen for nylig tog initiativ til at styrke disse politikker inden for de eksterne forbindelser .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er meget vigtigt , at Europa-Parlamentet diskuterer og vedtager en betnkning om kvinder og fundamentalisme .
Det er et yderst aktuelt politisk emne , der er meget flsomt , og som skal behandles med omhu , men ogs med umisforstelig fasthed .
Vi mener i EU , at lige rettigheder for kvinder og mnd er et af vores strste goder , og at vi alle har ret til ikke at blive udsat for vold hverken i eller uden for hjemmet og til at udve de funktioner , som vi har evner , lyst og interesse til .
Vi vil gerne dele disse rettigheder med alle kvinder i verden .
Den vold , som vi er vidne til i verden , srlig de forhold , som de afghanske kvinder havde under Taleban-styret , gr sig desvrre ogs gldende i andre lande , hvor kvinders vrdighed og vilje undertrykkes af religise eller politiske grunde .
Vi m tage afstand fra og bekmpe alle former for fundamentalisme i verden , som tillader den slags .
Ingen vil kunne forst , at Europa-Parlamentet ikke skulle kunne tage klar stilling i denne sag .
<P>
Der er nu blevet stillet mange ndringsforslag med henblik p kompromis .
Vi m bestrbe os p at komme hinanden i mde , og vi m have en ben og tolerant holdning i dette sprgsml .
Der m ikke vre fundamentalisme fra vores side i denne sag om yderliggende holdninger i forhold af enorm betydning rundt om i verden og i visse tilflde ogs i EU , ikke mindst med hensyn til beslutningen om at f brn .
<P>
At stemme imod alle former for fundamentalisme er denne betnknings forml .
Hvis Europa-Parlamentet ikke skulle vedtage den , ville de politiske konsekvenser blive srdeles alvorlige , for det ville vre at sige til verden , at Europa-Parlamentet ikke kan n til enighed om at bekmpe fundamentalisme i verden .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse (GUE/NGL).">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , vi er fanget mellem nsket om klarhed og de vanskeligheder , der knytter sig til dette emne .
Jeg fler et vist ubehag ved denne betnkning .
Det krvede afgjort mod at udarbejde betnkningen , men var det virkelig ndvendigt med s vage formuleringer ?
Grnsen mellem religion og fundamentalisme er efter min opfattelse ikke klart defineret , om der overhovedet trkkes en sdan grnse .
Hvad betyder det ? Afgjort ikke at der p den ene side er de onde fundamentalister og p den anden den uanfgtelige religion , men at der ikke m ske en sammenblanding af religion og fundamentalisme .
Jeg udtaler mig i denne forbindelse som forsker og ikke som kvindelig politiker . Jeg har arbejdet med kvindernes historie , og t kan fastsls : Der findes ikke nogen religion , som ikke omfatter et knsrelateret hierarki .
Dette kan vi ikke ndre ved , det er en historisk kendsgerning .
Og denne historiske kendsgerning br vi bent og rligt se i jnene , nr vi i Europa-Parlamentet nsker at bekmpe enhver form for fundamentalisme .
<P>
Alle religioner opretholder et knsrelateret hierarki .
Nogle nsker at fremme kvindernes rettigheder i visse henseender , men de frreste vil skabe og fremme ligestilling mellem knnene .
Det begreb eksisterer ikke .
Det m man , som det hedder , " leve med " .
Personligt gr jeg ind for adskillelse af kirke og stat . Mit udsagn vidner om , at jeg ikke bekender mig til nogen religion .
Mine ord er rettet til dem , der gr .
De ved , uanset om de er fundamentalister eller ej , at der ikke findes nogen religion , som har frembragt en teori om ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Jeg fler ubehag ved den foreliggende betnkning , fordi der er ting heri , som ikke stemmer .
I betragtning T anfres eksempelvis , at det er muligt at forene fundamentalistiske og feministiske holdninger .
Intet er mere forkert !
Man kan arbejde med og forestille sig frigrelsesstrategier til trods for fundamentalismen - visse iranske kvinder har bevist dette - men der er p ingen mde tale om en absolut sandhed .
Ogs nr jeg under punkt 31 lser , at man opfordrer de religise ledere til at indrmme kvinderne ret til at bestemme over deres egen krop , m jeg sige fra .
Den opfordring fr man dem ikke til at flge .
De vender sig imod svangerskabsforebyggelse og fri abort .
Det ved vi , uanset om der er tale om fundamentalisme eller ej .
<P>
Lad os dog sagligt og i fuld benhed tage disse forhold under overvejelse .
Vi vil ikke vre enige , men den enkeltes holdning vil vre klar for alle .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio (NI).">
Hr. formand , vi er overbeviste tilhngere af kampen for at forsvare kvinders rettigheder , som trdes under fode af fundamentalisterne , men vi synes ikke , at betnkningen tjener denne sag srlig godt .
Nr man i betnkningen kritiserer de religise organisationer for at udelukke kvinderne fra ledende poster i hierarkiet , retter man ikke skytset imod den fundamentalisme , der skaber frygt - nemlig den islamiske - men snarere imod kirken , som lader prstegerningen vre forbeholdt mnd .
I betnkningen modsiger man sig selv , nr man foreslr Europa-Parlamentet - hvilket i vrigt sker p en arrogant og ikke srlig respektfuld mde - at ptvinge paven og biskopperne sine holdninger til dogmatiske og ideologiske sprgsml .
Man m sprge sig selv , hvad Europa-Parlamentet bliver til p den mde - bliver det folkets Parlament eller et Parlament i mrke krfters tjeneste ?
<P>
Vi vil endnu en gang gre opmrksom p to misforstelser .
Den frste misforstelse er at sidestille islamisk fundamentalisme med den kristne traditions principper - der betegnes som forldede og tilbagestende - nr den kristne og katolske tradition er en integreret del af de europiske befolkningers vrdi- og kulturfllesskab .
Den anden misforstelse er at betragte islamisk fundamentalisme som en srlig afart af islam , nr den snarere reprsenterer en korrekt og almindelig fortolkning af islam , som man lrer p alle islamiske universiteter .
At ignorere denne sandhed er sikkert politisk korrekt , men det forhindrer Europa i at forsvare sig imod farerne ved de muslimske samfund , hvor shariaens strenge forskrifter er gldende , forskrifter , som ikke tager mere hensyn til kvinders rettigheder , end de tager hensyn til vores familieret og alle frihedsprincipperne .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg stiller mig meget tvivlende over for denne betnkning , og det siger jeg ikke p grund af min partiholdning , men p baggrund af min erfaring i de sidste to r , hvor jeg har vret nstformand for menneskerettighederne i AVS-forsamlingen , og hvor jeg har brugt mange af mine krfter p at fremme kvinders frihedsrettigheder .
Jeg stiller mig tvivlende over for en stor del af indholdet , og hvis jeg skal gre rede for mit synspunkt endnu en gang , vil jeg gerne henvise til vigtigheden af det emne , som fru Bonino efter min mening gav en udtmmende behandling i sit indlg .
<P>
Problemet er en adskillelse mellem religion og politik .
Ud fra dette synspunkt er det , hvis der skal vre en adskillelse , ndvendigt at forst , at der er to mder at undersge disse to radikalt forskellige aspekter af virkeligheden p . Det er nemlig sdan , at den eneste fundamentalisme , som jeg virkelig er bange for , er fundamentalismen i forbindelse med de former for idealisme , hvor man ikke lngere har den realistiske sans , der skal til for at behandle hvert emne med hver sin metode .
S nr jeg lser i betnkningen , at vi skal fordmme de stater , hvis retssystem ikke giver kvinder mulighed for at deltage i regeringen , og nr jeg ikke stter dette i relation til en almindelig stat , men til en stat som f.eks. Vatikanstaten , forstr jeg med det samme , at der er noget galt , for her beder man os om at tage stilling til noget med nogle privilegier , som er nationalstaternes , og p nogle omrder , der gr meget lngere end til denne foranstaltning .
<P>
Hvis religion og politik skal adskilles , er problemet p samme mde kirkens frihed , som ikke m vre underlagt synspunkter og privilegier af politisk karakter .
Nr jeg lser sdan noget som det , der str i punkt K i betnkningen , nemlig at religise organisationer nsten begr en forbrydelse efter en formodet europisk ret , nr de administrerer offentlige aktiviteter - hvilket f.eks. vil sige , at en religis organisations eller ordens ledelse af et hospital eller en skole p sin vis er en trussel for europisk ret - stiller jeg mig sledes helt uforstende over for dette .
<P>
Derfor vil jeg gerne endnu en gang give udtryk for , at vi skal kmpe for kvinders rettigheder , selv om jeg ligeledes stiller mig tvivlende over for metoden og indholdet i denne betnkning .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , den 8. marts markerede vi kvindernes internationale kampdag .
Jeg hber , alle Europa-Parlamentets medlemmer i den anledning har deltaget i mder , samtaler og konferencer for endnu en gang at fastsl , at ligestilling mellem mnd og kvinder er en afgrende forudstning for demokratisk udvikling af vores samfund .
<P>
I EU ' s charter om grundlggende rettigheder finder vi bl.a. retten til menneskelig vrdighed , retten til respekt for menneskets integritet , retten til at tnke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed samt ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Lad os derfor ogs i Europa-Parlamentet ptage os vores del af ansvaret .
Vi m som europiske borgere , mnd og kvinder , anvende og sikre anvendelse af disse rettigheder i EU og forsvare og udvikle disse vrdier i resten af verden . Jeg vil gerne understrege , at vedtagelsen af den foreliggende betnkning vil vre et vsentligt bidrag til denne indsats .
Vi m utrtteligt og vedvarende erindre om , at kvinderne er de primre ofre for fundamentalismen . De er ofre for vold , for sociokonomisk , politisk og seksuel forskelsbehandling , for fysiske og psykologiske overgreb og tvang .
De oplever , at de ngtes grundlggende rettigheder - ligestilling , adgang til uddannelse og til det politiske liv - og alt sker i fundamentalismens navn . Den betegner en forngtelse af enhver form for menneskerettigheder .
<P>
Vi m og kan yde denne indsats .
Det betyder fremme og beskyttelse af demokratiet og menneskerettighederne i vores associeringsaftaler .
Det betyder ogs interkulturel dialog i Middelhavsomrdet ved i get omfang at stte fokus p kvinders aktive deltagelse i de aktioner og programmer , vi sttter .
<P>
Endelig betyder det sttte til kvinder , der sger asyl i EU p grund af den forflgelse , de i fundamentalismens navn udsttes for i deres hjemlande .
Det br vre en hjrnesten i vores indsats at forsvare kvinders rettigheder og sikre ligestilling mellem mnd og kvinder , hvilket krver srlig opmrksomhed fra Europa-Parlamentets side .
Lad os derfor i Europa-Parlamentet med vedtagelsen af dette direktiv sende et signal til kvinderne og dermed sikre den ngle , som kan lse dem af lnkerne . Lad os endnu en gang vise , at vi ptager os vores del af ansvaret .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort (NI).">
Hr. formand , det er en srdeles spndende debat , men jeg m konstatere , at f taler om den foreliggende tekst . Utvivlsomt fordi betnkningen efterlader mange af os i en tilstand af rdvildhed .
Forlbet vidner om , at initiativet ikke er hensigtsmssigt .
Frst var der tale om en betnkning om islam og kvinderne , og i sidste ende blev det en betnkning , som er anstrengt og uklar , og som mangler sammenhng .
<P>
Ud fra et - helt forsteligt - nske om ikke at angribe islam , anfres en vag definition af begrebet fundamentalisme .
Er fundamentalisme ikke en karikatur af religionen ?
Vi er alle enige om at holde det timelige adskilt fra det ndelige , og det er derfor i virkeligheden ikke Europa-Parlamentets opgave at vove sig ud i et ganske tvetydigt forsg p sammenlignende teologi .
Der er imidlertid visse punkter , som fortjener at vinde tilslutning . Dette glder isr udsagnet om , at sdvaner og religis overbevisning , som er i modstrid med de personlige rettigheder - i srdeleshed kvindernes rettigheder - ikke kan accepteres i EU ' s medlemsstater , og at rettigheder , der afledes af medlemsstaternes familieret , gr forud for oprindelseslandenes ret .
<P>
Afslutningsvis skal det understreges , at ligestilling mellem mnd og kvinder ikke er et teoretisk sprgsml .
Det drejer sig om at fremme kvindernes sag og pege p deres plads og deres rolle i samfundet ikke blot som kvinder , men som en del af menneskeheden , som ogs mndene , og dermed med del i samme vrdighed .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Martens (PPE-DE).">
Hr. formand , fundamentalisme skaber mange problemer for samfundene , og navnlig kvinder er ofre for den .
Tnk f.eks. p situationen for kvinderne i Afghanistan , steningen af kvinder eller traditionel praksis som omskring af kvinder , som desvrre stadig forekommer , ogs i Europa .
Navnlig i fundamentalistiske samfund ngtes kvinder ofte grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder , og der har de ofte ikke adgang til hensigtsmssig omsorg , sundhedspleje og undervisning .
Derfor var jeg glad for forslaget i Kvindeudvalget om at skrive en initiativbetnkning om temaet " Kvinder og fundamentalisme " , og netop derfor er jeg ogs skuffet over , at der nu foreligger en s drlig betnkning .
Jeg beklager , at vi ikke har kunnet finde noget kompromis i fru Karamanous udtalelse .
<P>
Hr. formand , i Izquierdo-betnkningen henvises der med rette til de negative flger af fundamentalisme .
Selv om temaet er godt , og hensigten er god , er betnkningen ikke ndvendigvis god .
Betnkningen gr for vidt , idet religion p den ene side og fundamentalisme og krnkelser af menneskerettighederne p den anden side skres over n kam .
Betnkningen er mere imod religion end for kvinder .
I betnkningen vlges den forkerte lsning , fordi lsninger sges i halvrlige beretninger , oprettelse af et bent universitet kun for kvinder , srlige mobilitetsprogrammer for kvinder - som om kvinder har behov for det - og indgreb i lande , som handler i overensstemmelse med deres lovgivning , men i ordfrerens jne alligevel beskytter kvinder utilstrkkeligt .
Betnkningen er ogs inkonsekvent .
Med rette opfordres der til en adskillelse af kirke og stat , men derefter stilles der krav til den interne tilrettelggelse af religise traditioner .
Betnkningen er desuden fuld af sjuskede formuleringer .
<P>
Hr. formand , vores gruppe har stillet ndringsforslag , og dermed kan betnkningen forbedres lidt .
Men selv om alle disse ndringsforslag vedtages , er der stadig mange unuancerede ting tilbage , utydelige formuleringer , pleonasmer , sdvanlige gentagelser af EU-lovgivning og forslag , som falder uden for vores befjelser .
<P>
Fra mit land er der kommet en indtrngende appel fra reprsentanter for menneskerettighedsorganisationer , fra kvindeorganisationer , fra kirker og fra kvinder fra kirker om at stemme imod betnkningen .
En ting er sikker , kvinder og religion , Kvindeudvalget og Parlamentet og bekmpelsen af fundamentalismen fortjener en bedre betnkning end denne .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco (PSE).">
Hr. formand , det forvirrer ogs mig , at man altid krver og pberber sig kulturen og traditionen , og det sker over alt andet .
Historisk set har kulturen og traditionen anbragt kvinderne i den ulige position , de indtager i dag .
<P>
I dag rettes der i den religise fundamentalismes navn de vrste anslag mod verdens kvinder .
Den religise fundamentalisme er ogs politisk , og nr man lever under denne fundamentalismes befaling , blive pigernes og kvindernes livsforlb fatalt frarvet enhver anden udvej .
<P>
I den tankefriheds navn , som Folkepartiet med rette pberber sig , er Izquierdos betnkning fortaler for en adskillelse af kirkens og statens befjelser , det vil sige af religion og politik .
Det br vre den vigtigste satsning i betnkningen .
Mange kvinder forventer , at vi forpligter os i denne henseende .
Vi skal forsvare de vrdier , som vi mnd og kvinder giver os selv , s vi kan leve i frihed .
I den valgfriheds og beslutningsfriheds navn , som strstedelen af kvinderne i resten af verden ngtes .
<P>
Vi er ikke enige i denne undertrykkelse af kvindernes frie vilje , idet de fr en dom p livstid .
Det er ikke rigtigt , at kvinderne kan deltage med samme vrdighed som mndene , netop fordi de udelukkes fra nsten alt det , som kan gre dem vrdige .
I en sdan traditions , religions og fundamentalismes navn bliver kvinderne stenet , myrdet og lemlstet .
<P>
Som nvnt forventer mange kvinder , at vi forpligter os , og vi m ikke skuffe dem .
Netop i tankefrihedens navn er det ndvendigt at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=150 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Izquierdo Rojo , som med sin betnkning berrer et meget vigtigt og vanskeligt problem .
Frst og fremmest tror jeg , at vi , hvad fundamentalisme angr , br analysere begrebet uden for EU .
<P>
EU er - i overensstemmelse med traktaten - en union af uafhngige stater .
Religion er borgernes rent private anliggende , og respekten for de religise regler er den enkelte borgers personlige afgrelse , naturligvis p betingelse af at de pgldende regler ikke er i strid med de grundlggende principper , som er flles for alle EU-landene .
P kvindernes internationale kampdag forleden havde vi en debat om muslimerne i Europa .
Islam er i dag den nststrste religion i EU .
De kvindelige talere , som var europiske muslimer , understregede , at Koranen udelukkende fortolkes af mnd .
Kvinder er aldrig involveret i fortolkning af Koranen .
Men under alle omstndigheder kan ingen fortolkning af Koranen eller af nogen anden religion i EU respekteres , hvis ikke EU ' s grundlggende love og principper primrt overholdes .
Dette betyder , at det grundlggende princip om ligestilling af de to kn br danne grundlag for alle andre prioriteringer og principper .
<P>
Uden for Europa er fundamentalisme imidlertid et meget stort problem , som blev beskrevet af mange af bde de kvindelige og de mandlige talere .
Jeg tror , det er meget vigtigt bde at konstatere , beskrive og klage over problemet , men Europa gr sig skyldig i forsmmelse , hvis vi ikke har helt konkrete foranstaltninger til imdegelse af problemet p globalt plan .
Europa-Kommissionen har foreslet konkrete aktiviteter , som vedrrer inddragelsen af knsaspektet i alle former for udenrigspolitik , udenrigshandel , udviklingshjlp , i alle enkeltaftaler mellem EU og tredjelande og de store topmder , som finder sted mellem EU og andre kontinenter , f.eks. Europa-Afrika , Europa-Asien og Europa-Latinamerika .
<P>
Forslaget br vre af helt konkret karakter .
For det frste fremlagde vi sidste r i Kommissionen vedrrende mainstreaming og gennemfrelsen heraf inden for alle politikker handlingsplanen om udvikling , hvad angr kvinder .
Den indeholder helt konkrete aktiviteter , som drejer sig om , hvordan vi tager hensyn til respekten for kvinders menneskerettigheder , kvinders inddragelse i udviklingshjlp og i udviklingen i de enkelte lande , og hvordan vi gennemfrer dette program med incitamenter , men ogs med sanktioner , hvor det er pkrvet .
Endvidere arrangerer vi i marts det frste seminar med eksperter fra alle 15 medlemslande , men hvor der ogs er inviteret eksperter fra hele verden , til den frste drftelse af en udenrigspolitisk handlingsplan , som bde EU og medlemslandene skal flge .
Vi forbereder et mde i Rdet ( udenrigsministrene ) i 2003 , hvor hovedemnet bliver en handlingsplan og henstillinger vedrrende udenrigspolitik .
<P>
Betnkningen er af stor betydning , fordi den stter debatten om et af de alvorligste problemer , som p nuvrende tidspunkt eksisterer p verdensplan , i centrum , nemlig de forbrydelser , der begs mod kvinder med religionen eller med kulturelle sregenheder som motiv , forbrydelser , der berrer hundredvis af millioner af kvinder .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0038 / 2002 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 10479 / 1 / 2001 - C5-0546 / 2001 - 1992 / 0449A ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici p grund af fysiske agenser ( stj ) ( 17. srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( Ordfrer : Thorning-Schmidt ) .
<SPEAKER ID=154 NAME="Thorning-Schmidt (PSE)">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med et indlg til forretningsordenen , og jeg gr ud fra , at det ikke bliver trukket fra min taletid .
Jeg synes , at vi skal prve noget nyt i dag i Parlamentet .
Det , jeg kunne tnke mig at gre , er at fordele mine fem minutter sledes , at jeg fr lov til at tale fire minutter som indledning og et minut som afslutning p debatten , efter at kommissren har haft sit indlg .
Det gr jeg med henvisning til to ting : For det frste har jeg forstet , at Formandskonferencen havde en " away-day " i sidste uge , hvor de besluttede at f nogle mere livlige debatter her i salen , og for det andet med henvisning til forretningsordenens artikel 121 , stk .
4. Jeg spurgte i Mdetjenesten , inden jeg kom hertil i dag , om det kunne lade sig gre .
Jeg fik et blankt " nej " , men jeg vil anmode om at f lov til det med henvisning til , at der ikke er noget i forretningsordenen , der forhindrer en sdan fremgangsmde .
S jeg gr ud fra , hr. formand , at De vil vre positivt indstillet over for at gre det p denne mde i dag .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden.">
Fru Thorning-Schmidt , jeg trkker naturligvis ikke den tid , De har brugt til at komme med denne anmodning , fra Deres tid .
Jeg takker Dem , fordi De har valgt et tidspunkt , hvor jeg har forsdet til at lave denne slags eksperimenter , hvilket gr mit liv meget mere underholdende .
Jeg kan sige , at der , sdan som De fremstiller det , efter min opfattelse intet er til hinder herfor .
Hvis De taler i Deres tid som ordfrer , og s , efter at kommissren har talt , beder om ordet for at komme med en prcisering eller for at understrege noget eller komme med en oplysning om det , der har fundet sted under forhandlingen , eller som kommissren har sagt , er der efter min mening ikke noget i vejen for , at vi kan gre det .
<P>
Nu beder jeg Dem om , fru Thorning-Schmidt , at De tager ordet som ordfrer .
<SPEAKER ID=156 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , m jeg gre det samme , hvis det opstr et problem ?
Hvis et medlem svarer , og jeg s er ndt til at svare , m jeg s gre det samme ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden.">
Jeg er af den opfattelse , fru kommissr , at De som reprsentant for Kommissionen kan bede om ordet , nr De nsker det .
<SPEAKER ID=158 NAME="Thorning-Schmidt (PSE)">
Hr. formand , igen til forretningsordenen vil jeg sige , at mit rinde efter debatten ikke er at kritisere noget , som Kommissionen har sagt , men i hjere grad at kommentere noget af det , som mine kolleger her i salen har fremfrt .
Og nu starter jeg s p min taletid !
<P>
Stj er et stort problem p de europiske arbejdspladser , og jeg tror , at det er vigtigt at understrege , at dette direktiv er godt for lnmodtagere , og at det ikke rammer andre .
Som det har vret drftet , er der mange misforstelser med hensyn til , hvem der bliver berrt af dette direktiv .
Vi ved , at stj kan have utrolig skadelige virkninger .
Det er meget veldokumenteret , hvilken virkning stj kan have .
Vi taler om varig tab af hrelse og tinitus .
Jeg mener , at bekmpelse af stj p arbejdspladserne , er det bedste , vi kan gre for at undg , at arbejdstagerne bliver permanent udstdt af arbejdsmarkedet , og dermed forebygge arbejdsskader .
Det har derfor undret mig meget under behandlingen af denne sag i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at f.eks. ELDR-Gruppen , der normalt lgger utrolig megen vgt p at gre noget for de handicappede i Unionen , ikke har vist strre interesse for at gre en forebyggende indsats . Alts undg , at mennesker bliver handicappede af hreskader , for det er dog den allerbedste strategi .
Vi ved ogs , at det eksisterende stjdirektiv fra 1996 er forldet og ikke giver arbejdstagerne tilstrkkelig beskyttelse .
Den flles holdning , som vi nu bliver prsenteret for , er langt bedre , fordi der for frste gang indfres en egentlig grnsevrdi .
Det er et vigtigt skridt , at der fastlgges et sdan flles minimumsniveau for hele EU .
De ndringsforslag , som udvalget har vedtaget , forbedrer den flles holdning p en rkke punkter , og jeg er glad for den sttte , som flere har sagt , at de vil give .
Den strste forbedring kan opns , hvis vi lgger vgt p den forebyggende strategi , og jeg mener , at det er et godt og rigtigt princip .
<P>
S til musik- og underholdningsbranchen .
Det er et meget omdiskuteret emne , og her har PSE-Gruppen indget et kompromis med ELDR-Gruppen og PPE-DE-Gruppen , og det str vi naturligvis ved .
Men jeg skal ikke lgge skjul p , at der er tale om en forringelse af den flles holdning , og det er interessant , at vi nu ser et Europa-Parlament , som lgger mindre vgt p beskyttelse af arbejdstagerne , end man gr i Ministerrdet .
Det er en ny udvikling , og det beder jeg offentligheden tage ad notam .
Vi sttter kompromisforslaget , fordi det har vret vigtigt for os at undg , at den flles holdning blev forkastet i Europa-Parlamentet .
Og det var der , som vi hrte , en reel risiko for .
Det ville vre klart uacceptabelt , for s ville arbejdstagerne kun vre beskyttet p 1996-niveauet .
Derfor har vi accepteret kompromiset , og det viser naturligvis ogs , at vi har vret utrolig lydhre over for , hvad musik- og underholdningsbranchen har fortalt os i denne sag .
Jeg vil ogs gerne sige til kolleger i salen , at vi mske nogle gange har vret for lydhre .
For jeg mener faktisk , at nogle i Parlamentet har vret for ukritiske i forhold til , hvad der er blevet sagt fra branchens side .
Det er de vrste rygter , der har krt om denne sag .
Jeg er blevet beskyldt for at ville lukke hele popindustrien i Storbritannien . Jeg er blevet beskyldt for at ville forbyde skkepiberne i Skotland .
Alt sammen er selvflgelig det rene og skre nonsens !
Vi skal naturligvis lytte til , hvad det omkringliggende samfund fortller os , men vi skal ikke lgge os p ryggen for det .
Det er et kompromisforslag , som jeg kan leve med .
Jeg er faktisk udmrket tilfreds med det .
Det vil komme til at betyde , at underholdsningsbranchen frst efter fem r vil blive omfattet af direktivet , og i den mellemliggende periode vil vi plgge Kommissionen at foretage en undersgelse af , hvordan direktivet vil pvirke musik- og underholdningsbranchen .
Kommissionen vil derefter vurdere , om det er ndvendigt at undtage branchen fra direktivet eller regulere den p en anden mde .
Jeg tror , at dette kompromisforslag vil gre det klart , hvor meget overdrivelse der har vret i denne sag , og ogs gre det klart , at selv mennesker i musikbranchen er meget alvorlig ramt af de hreskader , som vi faktisk forsger at bekmpe .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at jeg gerne havde set , at vi var net lngere i forbedringen af beskyttelsen af lnmodtagerne .
Det har ikke vret muligt , men det afgrende er nu , at kolleger i morgen sttter de forslag , som faktisk forbedrer den flles holdning og faktisk srger for , at vi lgger mere vgt p det prventive .
Jeg appellerer kraftigt til , at alle kolleger sttter de forslag , som nu ligger fra udvalget , og kompromisforslaget .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner (PPE-DE).">
Hr. formand , kre kolleger , mindstekrav til beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed udgr kernen i EU ' s lovgivning til beskyttelse af arbejdstagerne .
De alvorlige negative flger af at vre udsat for stj er videnskabeligt dokumenteret . Dem behver vi ikke diskutere i detaljer mere .
Nedsat hrelse som flge af stj er en af de hyppigste erhvervssygdomme .
Foranstaltninger til beskyttelse mod stj har derfor hj prioritet .
Alle involverede - arbejdstagere , arbejdsgivere og lovgiverne - gr derfor klogt i at udtmme alle muligheder for at holde stjbelastningen p arbejdspladserne s lav som mulig .
Vi kan alligevel ikke gre noget for at reducere den stj , som folk frivilligt udstter sig for i deres fritid . Her kan vi kun appellere til den enkeltes fornuft .
<P>
Nr det glder beskyttelsesforanstaltningerne p arbejdspladserne , m vi imidlertid ogs tage hensyn til gennemfrligheden i praksis - isr til sprgsmlet om , hvad det betyder for de sm og mellemstore virksomheder .
Der er ikke meget mening i at foreskrive meget komplicerede regler p europisk plan , hvis der ikke er nogen , der overholder dem eller kan overholde dem i praksis .
P dette punkt synes jeg , Parlamentets ndringer alt i alt giver en acceptabel lsning .
Jeg takker udtrykkeligt ordfreren for den kompromisvilje , som blev udvist allerede i udvalget .
Det lykkedes sledes at undg en strid om en vsentlig ndring af eksponeringsgrnsevrdier og udlsende vrdier uden at opgive arbejdstagernes berettigede interesser .
<P>
Ogs ved vurderingen af stjeksponeringsniveauet skal der holdes fast i det personlige hrevrn , som foreslet i Rdets flles holdning .
Vi sttter ogs ndringsforslag 8 , som siger , at medlemsstaterne kan faststte lavere vrdier , hvis det er ndvendigt .
Det er ikke udtryk for andet end princippet om minimumsstandarder i EU ' s socialpolitik .
Vi gr det ogs klart , at arbejdsgiveren er ansvarlig for , at hrevrnet anvendes , og for instruktionen i vrigt .
Efter mottoet " det er bedre at forebygge end at helbrede " skal en arbejdstager ogs have krav p en passende hretest , hvis han er udsat for stj , som ligger over de laveste udlsende vrdier .
Det er ogs under visse forudstninger fornuftigt at arbejde med et stjeksponeringsniveau p ugebasis i stedet for p dagsbasis , som foreslet i den flles holdning .
<P>
Det , der blev diskuteret mest intenst i forbindelse med dette direktiv , er behandlingen af de arbejdstagere , som er udsat for underholdningsmusik fra det klassiske symfoniorkester til diskomusik .
Dette specialomrde tror jeg , vi tager tilstrkkeligt hensyn til med kompromisforslaget i ndringsforslag 23 .
Jeg hber , det er en lsning , som Rdet ogs kan tilslutte sig . En hurtig og uforbeholden inddragelse af disse arrangementer ville nemlig nppe tage hjde for den generelle overbevisning , at musik , om det nu er i koncertsalen eller p diskoteket , er stj og derfor som udgangspunkt skal behandles restriktivt .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes (PSE).">
Hr. formand , mange lyknskninger til ordfreren .
Hun har udarbejdet en meget afbalanceret betnkning .
Den indeholder fornuftige ndringsforslag , der ikke vil lgge urimelige byrder p virksomhederne , men forbedre direktivet og mindske risikoen for hreskader som flge af eksponering for stj p arbejdspladsen .
<P>
Det er det , hele forslaget drejer sig om .
For mange arbejdstagere i EU er fortsat i fare for at miste hrelsen p grund af stj p arbejdspladsen .
Fru Thorning-Schmidt har vist , at hun er fornuftig og villig til at lytte til fornuftige og velunderbyggede argumenter og beviser .
Hun har trods alt trukket mange af sine oprindelige ndringsforslag tilbage og fremsat nye , der ligger tttere p eller gr tilbage til den flles holdning p en rkke punkter , herunder centrale indsatsomrder og grnsevrdier .
<P>
Men andre her i Parlamentet forsger at bane en ny og bagudrettet vej p arbejdsmarkedsomrdet .
For frste gang ser vi bevgelser i forbindelse med forligsproceduren p arbejdsmarkedsomrdet , navnlig i centrum- og hjregrupperne i Parlamentet , der gr i retning af en betydelig svkkelse af de flles holdninger , man er net frem til Rdet ( arbejds- og socialministrene ) , og til tider nsker man endda helt at udelukke betydningsfulde sektorer fra lovgivningen .
<P>
Det har vi set i forbindelse med dette forslag om stj og det tilsvarende forslag om vibrationer .
Kompromisndringsforslag 23 om musik- og underholdningsbrancherne er en reaktion p en sdan risiko .
Forst mig nu ret : Det kan vise sig at vre ndvendigt at svkke den flles holdning , nr der kommer nye oplysninger eller resultater frem , som man tidligere har overset , men efter min mening har det ikke vret tilfldet for de eksempler , jeg nvner .
I stedet har vi set noget , der minder om en panikreaktion p koncentreret , manipulerende lobbyvirksomhed og negativ mediedkning baseret p bevidst fejlagtige og misvisende oplysninger .
En sdan udvikling m man beklage .
<P>
Der synes at vre mindst to faktorer involveret .
For det frste er lobbygrupperne vgnet op og har sat ind p centrale punkter i den flles beslutningsprocedure .
De ved , hvordan man skal udve politisk pres , for en stor dels vedkommende langtfra baseret p fakta , over for Parlamentet .
De tror , at vi er det svageste led , og det signal , vi sender til dem , er , at de har fuldstndig ret .
<P>
For det andet finder for mange af Parlamentets medlemmer behag i at udsende pressemeddelelser , hvor man forsger at banalisere lovgivning , der helt klart er ndvendig , velbegrundet og hensigtsmssig .
De lader sig ikke standse af fakta , nr de nsker at f deres navn p tryk , og det er ikke svrt at se , hvorfor s mange uunderbyggede artikler er dukket op om dette forslag .
De har fet oplysninger fra groft misvisende eller fuldstndig forkerte pressemeddelelser og pressekonferencer fra medlemmer af Parlamentet .
<P>
Jeg hber , at vi alle kan blive voksne meget hurtigt og bringe lidt mere vrdighed og integritet ind i vores rolle som lovgivere .
Min egen far har svrt ved at kommunikere med min lille sn p grund af erhvervsbetinget tab af hrelse .
For mig virker det som en meget god grund til at fremme fornuftig lovgivning som denne .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne (ELDR).">
Hr. formand , hvis ordfrerens oprindelige udkast til betnkning var get igennem og blevet vedtaget , ville det have decimeret erhvervslivet over hele EU .
Naturligvis skal vi beskytte arbejdstagerne p enhver mulig mde , men vi skal ikke nedlgge deres arbejdspladser !
Det var vigtigt at tage hensyn til hrevrn , og jeg gratulerer de brancher og andre , der overbeviste ordfreren om behovet for at gre dette .
Hvis det ikke var kommet med , ville grnsevrdien p 87 dB have betydet , at udhamring af stl ved 95-100 dB , tapning ved 98 dB og grisefodring ved 100 dB ville have ophrt med at eksistere , og det samme glder byggeriet og mineindustrien .
Cementfabrikker og dele af maskinindustrien ville vre blevet decimeret .
<P>
Jeg anerkender , at ordfreren har flyttet sig , og det glder mig .
Jeg er glad for , at hun er get fra daglige mlinger til ugentlige mlinger i undtagelsestilflde , men jeg ville gerne have hende til at flytte sig yderligere til ugentlige mlinger , at g tilbage til samme korpus i teksten som i den flles holdning .
Jeg er meget glad for , at vi har fet kompromisndringsforslaget om musik og underholdning , uanset hvad ordfreren siger . Vi fr fem rs undtagelse for musik- og underholdningsindustrien , s Kommissionen kan udarbejde en rapport og vende tilbage til Parlamentet , men begge arbejdsmarkedets parter skal hres .
<P>
Jeg hber , at dette gr igennem , og jeg hber , at alle MEP ' er vil stemme for .
Ellers risikerer vi den latterlige situation , at barpersonale har hrevrn p , nr folk vil bestille en fadl .
Jeg er ogs glad for , at vi har mulighed for at drfte dette . Hvis det var blevet forkastet ved andenbehandlingen i udvalget , ville vi ikke have haft mulighed for at drfte det i plenarforsamlingen i dag - ingen mulighed for at fremstte ndringsforslag om fritagelse for musik og underholdning i fem r , og man ville ikke have taget hensyn til Parlamentets holdning .
S jeg vil sige til dem , der stemte imod betnkningen i udvalget : Hvis De havde fet Deres vilje , ville vi under ingen omstndigheder have stet her i dag .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil begynde med at udtale min overraskelse over hr .
Hughes ' tale . Normalt kender jeg ham som et temmelig redeligt og roligt menneske , og nu , s snart der er nogle indvendinger imod dette direktiv , uanset fra hvilken side de kommer , tror han pludselig , at der ligger dunkle krfter bag .
Vi er jo bare ved at udfre vores opgave som parlamentsmedlemmer , og vi lytter til enhver , ogs til de mennesker , der i den proces , som frer til direktiver , ikke umiddelbart fr en chance .
Jeg tror ikke , at Parlamentet er ligeglad , hverken med sikkerhed og sundhed eller med indvendinger imod gennemfrelsen af direktiver desangende .
Det glder mig derfor meget , at vi i denne uge kan afslutte andenbehandlingen af , tilgiv mig definitionen , stjdirektivet .
<P>
Iflge den officielle nederlandske ordbog forstr man ved stj en hj , ubehagelig lyd , herunder larm , ballade , sthej , bulder og spektakel .
Det drejer sig alts om lyd , som et fornuftigt menneske ikke oplever som behagelig , og som vi helst vil undvre .
Jeg er derfor forbavset , eller snarere forfrdet over , at Beethoven sidestilles med et drilbor , og mange komponister ville vende sig i graven .
At hre p en stor rundsav er for Rdet , Kommissionen og en rkke kolleger afgjort mere irriterende end Tjajkovskij .
Jeg forstr godt , at det ikke kun drejer sig om , hvorvidt lyden er irriterende , men ogs om den er skadelig .
Hvad jeg vil pege p , er , at arten af en lyd retfrdiggr en differentieret fremgangsmde .
Jeg mener , at musik- og underholdningssektoren skal udelades af dette direktiv og reguleres i et srskilt direktiv .
<P>
Den fundamentale forskel mellem stj og Vivaldi er flgende : I musik- og underholdningssektoren er lyden det endelige produkt , eller i hvert fald et vigtigt element deri .
Lyd spiller i disse sektorer en central rolle .
Lyden i en fabrik er en negativ sekundr omstndighed , idet det er ligegyldigt for resultatet af aktiviteten , om lyden er der , tvrtimod endda .
Ved musik er kunder involveret , det drejer sig om aktiviteter med stor kulturel vrdi , i hvert fald for unge .
Vi vil da heller ikke forbyde professionelle fodboldspillere at spille fodbold i mere end 45 minutter om ugen , hr. formand .
Det er forskellen , det er det , det drejer sig om , det har vi lst , og det er noget ganske andet end at rette uretfrdige bebrejdelser mod denne side af salen , som om vi ikke bekymrer os om teknikken .
Det gr vi , men vi bekymrer os ogs om menneskene .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler (PSE).">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i vores europiske forfatning , i vores traktater , er det forankret , at vi skal srge for at forbedre arbejdsmiljet for at beskytte arbejdstagernes helbred .
Jeg har indtryk af , at det netop ofte glemmes i forbindelse med denne debat i offentligheden .
Det bekrftes ogs af pressens manglende interesse , hvilket til dels ogs glder den serise presse .
Ud over de sdvanlige indsigelser fra industriens side har musikindustriens lobbyarbejde naturligvis ogs vret helt massivt . Der er ikke tale om mrkets magter , men helt konkret om musikindustrien .
Dette opskrig viser interessant nok tre aspekter .
<P>
For det frste viser det det manglende kendskab i befolkningen til , at de ansatte allerede siden 1986 i musikindustrien har vret omfattet af et direktiv , som faktisk glder .
Alle ansatte er omfattet , undtagen sfolkene .
Det bliver nu korrigeret .
<P>
For det andet viser det den manglende kontrol i medlemsstaterne , for hvis der var blevet kontrolleret bedre , ville de berrte - arbejdsgivere og arbejdstagere - ikke vre s overraskede i dag .
<P>
For det tredje viser det naturligvis ogs - og det siger jeg ogs kritisk - en meget svag reprsentation af de ansattes interesser .
Jeg vil gerne stille et brev til rdighed for Kommissionen , som jeg har fet fra det schweiziske musikforbund om en hring i 1996 , og som meget tydeligt viser , kre hr . Pronk , at skader p hrelsen naturligvis altid kan sammenlignes , uanset om man arbejder i bygningsindustrien , i den keramiske industri eller i en musikvirksomhed eller et orkester .
<P>
( Tilrb : Eller i Parlamentet !
)
<P>
Eller i Parlamentet , men s hjrstede er vi Gud ske lov ikke , i hvert fald kun de frreste af kollegerne !
<P>
P det nationale omrde findes der naturligvis regler .
Jeg mener , ogs som venstreorienteret traditionalist , at staten og arbejdsgiverne har pligt til at beskytte de ansatte mod risici , som udgr fra arbejdspladsen .
Netop det er vores opgave , og med dette direktiv tror jeg ogs , vi har net dette ml .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Hr. formand , ordfreren har bevget sig et godt stykke i de seneste uger med hensyn til at droppe nogle af sine mere ekstreme ndringsforslag .
Men det trster mig ikke srlig meget .
Jeg hber ikke , at ordfreren vil tage dette personligt , da jeg ved , at hun har lagt mange tanker og meget arbejde i sin betnkning .
Men efter min mening er de resterende ndringsforslag hverken ndvendige eller nyttige .
Det er ikke kun mit synspunkt .
Jeg er glad for at se , at fru Lynne i hj grad gav udtryk for disse synspunkter for kort tid siden .
<P>
Iflge den britiske sundhedsstyrelse , et organ , der er oprettet for at give den britiske regering uvildig , videnskabelig ekspertrdgivning , der er s vigtig , nr man arbejder med sdanne sprgsml , rummer disse ndringsforslag " ingen fordele for sundheden og sikkerheden , og deres eneste virkning bliver , at erhvervslivet , navnlig mindre virksomheder , plgges undvendige og unskede byrder " .
Styrelsen rder os til at imdeg de fleste af de socialdemokratiske ndringsforslag .
Uafhngigt af dette er de britiske konservative parlamentsmedlemmer net til en tilsvarende konklusion .
Et af disse forslag er ndringsforslag 18 , som jeg kan se , at fagbevgelsen sttter , samtidig med at de underligt nok hvder , at mange arbejdsgivere ogs sttter det .
Jeg har ikke mdt en eneste arbejdsgiver , der sttter dette forslag .
Det skal blive interessant at se , om parlamentsmedlemmerne fra Labour stemmer , som deres regering rder dem til , eller som deres fagforeninger har instrueret dem om .
Jeg regner ikke med , at svaret bliver overraskende .
<P>
Vi vil sttte ndringsforslaget om , at musik skal undtages fra direktivet , et ndringsforslag , der oprindelig blev fremsat af min kollega hr . Pronk .
Men s str vi fortsat med de problemer , som erhvervslivet fr , hvis andre ndringsforslag ogs vedtages .
Det er meget sigende , at EU ' s ledere i denne uge er i Barcelona , hvor de opfordrer EU ' s virksomheder til at blive mere konkurrencedygtige , og den selvsamme dag , hvor den britiske premierminister , hr . Blair , udtaler , at han er s meget imod bureaukrati , fortstter hans socialdemokratiske parlamentsmedlemmer med den samme gamle dagsorden , uanset konsekvenserne for arbejdspladserne .
<P>
Jeg opfordrer Dem til , selv p dette fremskredne tidspunkt , at stemme imod disse ndringsforslag , at stemme for arbejdspladser , at stemme for en reform og at stemme for Barcelona .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil indlede mit korte indlg med at takke ordfreren for hendes indsats .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg give udtryk for min holdning til nogle punkter i betnkningen , som efter min beskedne mening kunne have vret behandlet anderledes , og om ndringsforslag og forslag , der kun vanskeligt kan accepteres , isr af professionelle inden for forebyggelsesomrdet . Naturligvis med udgangspunkt i postulatet om , at der ikke findes en nulrisiko , og om , at arbejdet er en ubehagelig aktivitet .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at det at bekmpe stjen p arbejdspladsen er det bedste , vi kan gre , men jeg er ikke enig i , at de kollektive beskyttelsesforanstaltninger altid skal have fortrinsret frem for de individuelle beskyttelsesforanstaltninger .
Jeg synes under alle omstndigheder , at de skal komplettere eller supplere hinanden , eller at de individuelle skal anvendes , hvis der ikke findes kollektive .
Vi skal se p ansvarsfordelingen . Det phviler naturligvis virksomhedsejeren at srge for midlerne , og det er ham , der rder over disciplinre foranstaltninger til at f dem overholdt , men arbejdstageren er ikke en uansvarlig mindrerig , han skal ogs ptage sig et ansvar , da han er den , der frst bliver berrt , og den der frst bliver ramt , hvis virksomhedsejeren ikke trffer de personlige og individuelle beskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Jeg er ogs uenig med Dem for s vidt angr anvendelsesomrdet , da jeg mener , at det i stedet for at tale om at medtage selvstndige erhvervsdrivende i anvendelsesomrdet ville vre bedre at medtage dem ved hjlp af begrebet arbejdscentre og de ansvarlige herfor , isr set i lyset af den stadig hyppigere udlicitering af utallige opgaver og aktiviteter fra en lang rkke arbejdsomrder .
<P>
ndringsforslag 15 rejser et sprgsml , som mske er rent grammatisk , nr det taler om hrevrn " som de eventuelt kan anvende " .
Jeg synes hellere , at vi skulle sige " til obligatorisk brug " .
Der findes desuden aktiviteter med forskellig lydstyrke p forskellige tidspunkter , som det er ndvendigt at se p og lse .
Fru ordfrer , jeg er glad for det , De har sagt om musik .
<P>
Alt dette skal , fru ordfrer , hr. formand , ske for at sikre en kvalitetsbeskftigelse med frre risici for arbejdstagernes sikkerhed og helbred , og et sdant ml krver en lovgivning , der er klar i sine principper og formuleringer .
<SPEAKER ID=166 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at komplimentere fru Thorning-Schmidt , som har frt denne teknisk og politisk meget vanskelige sag til ende .
Hvor vanskelig sagen er , kan forsts ud fra den kendsgerning , at det ndrede forslag har ligget hos Rdet siden 1994 , og at den frste del af forslaget , det vil sige vibrationsdelen , frst nu er klar til at blive behandlet af de lovgivende instanser .
I den sociale dagsorden har vi prioriteret sundhed og sikkerhed og forpligtet os til at forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ved at bringe det eksisterende direktiv 86 / 188 i overensstemmelse med rammedirektiv 89 / 391 og opdatere visse af direktivets bestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at nogle af de forslag , der er fremsat , stter os tilbage i forhold til den gldende ramme og det konkrete , gldende direktiv .
Tab af hrelsen er uden tvivl den mest kendte negative virkning af stj .
Det er den alvorligste virkning , men ikke den eneste .
Hvis vi ser p de sociale erstatninger , der udbetales til arbejdstagere , som lider af flgerne af arbejdsskader , m vi imidlertid konstatere , at en tredjedel heraf p europisk plan vedrrer hreskader .
<P>
Der er foretaget undersgelser i fem lande , Holland , Portugal , Spanien , Frankrig og Tyskland , og her koster de erstatninger , som vedrrer hreskader , 96 milliarder euro om ret .
Kommissionen har accepteret Rdets flles holdning , da den ger sikkerhedsniveauet i forhold til Kommissionens forslag .
Snkningen af grnsevrdien fra 96 dB til 87 dB er et klart fremskridt .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 14 , 17 , 18 , 20 og 22 i deres helhed , da de forbedrer forslaget og gr det mere prcist .
Kommissionen kan delvist acceptere ndringsforslag 4 , 15 , 16 og 19 , men afviser ndringsforslag 3 , 5 , 13 og 21 samt ndringsforslag 23 og 25 .
Selv om jeg er enig i de tanker , der ligger til grund for ndringsforslag 3 , anden del af ndringsforslag 4 , ndringsforslag 5 , ndringsforslag 13 og anden del af ndringsforslag 16 , kan Kommissionen af hensyn til sammenhngen og af lovgivningstekniske rsager ikke acceptere dem .
Endvidere er Kommissionen ndt til at afvise ndringsforslag 21 ud fra det synspunkt , at den mde , hvorp medlemsstaterne indhenter relevant medicinsk og videnskabelig vejledning , er et subsidiaritetssprgsml .
<P>
Endelig vil jeg gerne omtale kompromisndringsforslagene 23 og 25 , iflge hvilke musik og underholdning midlertidigt holdes ude fra forslagets anvendelsesomrde . Kommissionen kan slet ikke tilslutte sig denne undtagelse , da den ikke er begrundet i videnskabelige data .
Anvendelsen af sundheds- og sikkerhedsforanstaltningerne p musikmarkedet vedrrer mellem tre og fem millioner arbejdstagere i Europa .
Der er foretaget en sammenligning af stj p arbejdspladsen og musik eller en koncert , og jeg tror , tallene taler for sig selv .
En musiker , som til stadighed medvirker i koncerter , udsttes konstant for en hj decibelvrdi , helt op til 130 .
Denne konstante eksponering for stj skaber efterhnden problemer med hrelsen , som er det element , der har strst betydning for musikerens arbejde .
Endvidere vil jeg gerne gre opmrksom p , at den europiske sammenslutning af industrier , hoteller og restauranter , HINDREC , tilslutter sig det forslag , der foreligger p nuvrende tidspunkt .
Jeg kan ogs oplyse Dem , at stjniveauet p mindre pubber ligger i strrelsesordenen 75 dB , og sledes er langt under den grnse p 90 , der er sat .
<P>

Endelig m vi gre opmrksom p , at de repropper , der er tilgngelige p markedet - og her vil jeg opfordre Dem til at foretage en hurtig sgning p internettet , hvor man kan se alle de nye hjlpemidler - og det er ikke de klassiske repropper , men det , de i virkeligheden gr , er at reducere den lyd , som brugeren eksponeres for , i hjere eller mindre grad efter dennes eget valg , s den pgldende arbejdstager nemt kan udfre sit arbejde uden gradvist at f en hreskade .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre opmrksom p , at der er yderligere to fysiske agenser , som vedrrer arbejdet , nemlig optisk strling og elektromagnetiske felter , og at arbejdet med de kommende to direktiver br pbegyndes , da de ogs er af meget stor betydning og vedrrer et stort antal arbejdstagere .
<SPEAKER ID=167 NAME="Thorning-Schmidt (PSE)">
Hr. formand , to ting : For det frste vil jeg gerne sige til Kommissionen , at jeg er glad for de ndringsforslag , der stttes .
Det rgrer mig lidt , at Kommissionen ikke har haft samme tankegang som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender med hensyn til ndringsforslag tre og fem , fordi de netop understreger den indsats for forebyggelse , som jeg forsgte at fremhve i mit indlg .
S jeg hber , at Kommissionen vil genoverveje dem .
Og s vil jeg bede Kommissionen om at hjlpe os lidt i dag med at svare p noget af det , som hr . Bushill-Matthews og hr .
Pronk har sagt . Kunne Kommissionen forklare de herrer for det frste , at der ogs er noget , der hedder bredygtig udvikling inden for beskftigelse , og nr vi taler om , at vi gerne vil have et ordentlig arbejdsmilj og ordentlige sundheds- og sikkerhedsbestemmelser , drejer det sig faktisk om , at vi nsker et bredygtigt arbejdsmarked , hvor mennesker ikke bliver udstdt .
Hr . Bushill-Matthews m ogs give mig ret i , at det er faktisk det konomisk mest bredygtige i lngden , at vi ikke har en helt masse mennesker siddende p " reservebnken " .
Og nr jeg nu taler om en " reservebnk " , vil jeg ogs vende mig mod hr . Pronk og bede Kommissionen om at hjlpe mig lidt .
Kunne Kommissionen forklare hr . Pronk n gang for alle , at mennesker , der spiller fodbold eller gr til en fodboldkamp , ikke vil blive ramt af dette direktiv .
Og mske kunne vi dermed en gang for alle f lukket lobbyisterne ud af denne sal .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden.">
Fru Diamantopoulou , nsker De at komme med en bemrkning ?
Nej . Mange tak .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om den illoyale praksis , der udves af luftfartsselskaber i tredjelande .
<P>
Jeg giver ordet til fru de Palacio .
<SPEAKER ID=171 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg glder mig over at kunne meddele forsamlingen , at Kommissionen har besluttet at foresl Rdet og Parlamentet en forordning om vedtagelse af juridiske foranstaltninger , som gr det muligt at reagere over for den illoyale konkurrence , som udves af luftfartsselskaber i tredjelande , som nyder godt af statssttte .
<P>
Realiteten er , at vi alle i de seneste mneder har set , hvordan luftfartsselskaber i tredjelande af forskellige rsager har modtaget betydelig offentlig sttte , som de i mange tilflde har brugt til at nedstte priserne og lave illoyal konkurrence p ruter , hvor de konkurrerede med luftfartsselskaber fra lande i EU .
Det har givet anledning til et retligt tomrum , som har sat vores selskaber i en ufordelagtig situation i forhold til selskaberne fra disse tredjelande .
<P>
For at udstyre os selv med nogle instrumenter , som kan gre det muligt for os at forsvare og sttte vores luftfartssektor , som er helt strategisk for EU , vil vi foresl , og i dag har vi vedtaget forslaget til forordning om underbudspraksis inden for rammerne af lufttransportydelser .
<P>
P stransportomrdet findes der allerede en lovgivning til bekmpelse af priser , som medfrer illoyal konkurrence , og p andre omrder , f.eks. vedrrende sttte til frdigvaresektoren , rder vi over andre instrumenter .
Alt dette , mine damer og herrer , af en meget enkel rsag : Fordi sektoren for luftfartsydelser ikke er medtaget i WTO ' s multilaterale aftaler .
<P>
Det drejer sig derfor om at faststte nogle kompensationer , som gr det muligt at undg de fordele , som selskaberne i tredjelande fr ved at anvende statssttten eller de ikke-kommercielle fordele til skade for vores selskaber .
<P>
Jeg synes , at det er en afbalanceret forordning , som - hvilket De selv kan se , nr De ser nrmere p den - kommer med en definition af , hvad der er principperne , hvad det betyder at sikre en loyal konkurrence , hvad der forsts ved illoyal prispraksis , og som faststter en procedure , som sikrer , at der aldrig vil forekomme overkompensation eller skadeslsholdelse .
I denne henseende foresls det , at Kommissionen ved hjlp af en klage eller simpelthen ex officio indleder en efterforskning , som gr det muligt at fastsl , om der foreligger en situation med illoyalitet i tredjelandes luftfartsselskabers prispraksis eller ej . Og afhngigt af situationen , idet der enten er en aftale med landet og med de pgldende selskaber , eller hvis der ikke er en sdan , kan der trffes foranstaltninger , svel midlertidige i seks mneder som endelige , s lnge tredjelandene og de pgldende selskaber ikke gennemfrer en ndring .
<P>
Jeg mener , at det er absolut ndvendigt , hvis vi nsker at sikre , at vi reelt hindrer den illoyale konkurrence , og at vores luftfartssektor bliver berrt af statssttte eller ikke-kommercielle fordele .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg mener , Kommissionen gr ret i at tage disse skridt , da vi i EU er ndt til at have nogle retlige redskaber til at imdeg den illoyale konkurrence fra tredjelande .
Vi vil naturligvis behandle Kommissionens forslag i Europa-Parlamentets Transportudvalg og se p de enkelte detaljer . Jeg har imidlertid tre helt korte sprgsml , som jeg gerne vil stille Dem .
<P>
For det frste vil jeg sprge , om De har nogen beviser eller har modtaget klager fra forskellige europiske selskaber vedrrende illoyal konkurrence fra tredjelande , USA , Schweiz eller andre lande , sdan som vi med mellemrum har kunnet lse om i medierne .
<P>
For det andet talte De om foranstaltninger , som EU vil trffe i tilflde af lignende begivenheder .
Hvilken form for foranstaltninger er det , der skal trffes , og hvordan hnger disse foranstaltninger sammen med de eksisterende transatlantiske aftaler , som EF-domstolens generaladvokat allerede har udtalt sig om ?
Hvilken sammenhng er der mellem de bilaterale aftaler og Europa-Kommissionens multilaterale foranstaltninger ?
<P>
Det tredje sprgsml er ikke direkte forbundet med dette emne , men det er meget aktuelt , og De kan svare , hvis De vil .
Hvad sker der med dkningen af de europiske luftfartsselskabers forsikringsprmier ?
Dkningen udlber sidst i marts .
Hvilken holdning har Europa-Kommissionen til dette ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden.">
Jeg beder alle medlemmerne om , hvis det er muligt , og jeg tror , at det er muligt , at sammenfatte sprgsmlet eller sprgsmlene til et minut .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski (PPE-DE).">
Hr. formand , fru nstformand , jeg vil bare stille to sprgsml som supplement til det , som min kollega Hatzidakis allerede har sagt .
Nr vi krver nye instrumenter , bliver vi spurgt : Hvad stiller vi op med vores hidtidige instrumenter , og hvorfor er det ikke nok med dem ?
Derfor har jeg alts to supplerende sprgsml .
<P>
For det frste , har vi s ikke allerede nu mulighed for at tage skridt mod Schweiz ?
For jeg tror , at det , som Schweiz har gjort med omstruktureringen af Swissair til Crossair , til Swiss Airlines eller hvordan det nu er , helt klart er et tilflde af sttte .
Selv om traktaten endnu ikke er ratificeret , findes der dog garanteret uden for traktaten muligheder for at skride ind mod Schweiz .
Hvornr vil De gre det ?
<P>
For det andet , nr vi udadtil tager affre over for unfair praksis med ticket dumping , kan De s sige os , hvad De i nr fremtid vil gre mod intern prisdumping inden for EU ?
Det sker oftere og oftere , at flyruter tilbydes under kostpris for at erobre markedet .
Vil De ogs tage fat p det ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Foster (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har et kort sprgsml til kommissren vedrrende beviser .
Hvis et tredjeland ikke leverer de oplysninger , der er ndvendige for at afslre , hvorvidt de anvender illoyal konkurrence , hvad vil Kommissionen da gre ?
<SPEAKER ID=177 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil gre det ganske kort .
Det er rigtigt , at der er to selskaber - det ene mere konkret og det andet mere generelt - som har givet anledning til denne situation .
Og at forskellige ministre i deres taler p det sidste mde i Rdet og i et par breve , de har sendt til mig , har givet udtryk for deres bekymring over situationen .
Men jeg vil gerne understrege , at selv om der ikke havde vret klager , kan Kommissionen med dette forslag handle ex officio .
<P>
Hvad angr de transatlantiske aftaler , er problemet , at der i dag f.eks. ikke er nogen aftale mellem EU og USA .
Det eneste , der foreligger , er bilaterale aftaler mellem EU ' s stater , og i disse er der ingen bestemmelser , som behandler lsningen af disse situationer med illoyal konkurrence generelt .
<P>
Med hensyn til forsikringerne er situationen i princippet ikke ndret .
Vi holder fast i , at den srlige garanti til staterne for forsikringerne for de nye risici i forbindelse med terror eller krig ophrer den 31. marts .
Men Rdet ( transport ) br dog beskftige sig med dette sprgsml og vre opmrksom p , hvad USA og Japan gr , for der er ikke tale om et normalt forsikringsmarked , s lnge USA og Japan ikke ogs er med i det , og deres selskaber ikke deltager i det .
<P>
Jeg takker hr .
Jarzembowski og hr . Hatzidakis for deres sprgsml .
Til hr . Jarzembowski vil jeg gerne sige , at denne foranstaltning faktisk er rettet mod ethvert tredjeland , som giver statssttte , som anvendes af dets selskaber til at forvride konkurrencen , og som derfor fremmer en illoyal konkurrence .
<P>
Hvad angr Schweiz , ved De udmrket , at transportaftalen endnu ikke er trdt i kraft , ikke p grund af Schweiz , men p grund af tre lande i EU , som endnu ikke har ratificeret den .
Og i realiteten ved vi ikke , hvor lang tid denne situation vil vare .
Vi skal under alle omstndigheder , ogs med hensyn til Schweiz , vre ordentligt kldt p rent juridisk .
<P>
Jeg besvarer fru Fosters sprgsml om beviser .
Mine damer og herrer , i forbindelse med alle denne slags mekanismer er det ndvendigt , at de pgldende stater kommer med beviserne .
Af og til modstter tredjelande sig .
Det , der er blevet foreslet , er , at der eventuelt kan plgges kompensationstold , som de selskaber , der udver denne illoyale konkurrence , skal betale for at kompensere for og undg denne illoyale konkurrence .
Denne told skal vre begrnset til den kunstige nedsttelse af priserne , men kan under ingen omstndigheder betyde en yderligere omkostning ud over det , der er en fornuftig pris , som defineres i den tekst , vi forhandler .
<P>
Jeg har glemt at sige til hr . Jarzembowski , at vi er i gang med at undersge den illoyale konkurrence inden for EU , nr den forekommer , og for jeblikket er vi konkret ved at undersge et problem i forbindelse med anvendelsen af en lufthavn , der er beliggende i Belgien .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne sprge Dem , hvilken indflydelse lufthavnsgebyrer egentlig har p disse forretningsmetoder .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca (ELDR).">
Hr. formand , jeg trkker det , jeg ville sprge om , tilbage , eftersom hr . Hatzidakis og hr .
Jarzembowski har bragt det op . Jeg takker kommissren for hendes meddelelse , men jeg vil blive glad , hvis hun vil fortlle mig , hvad hun forstr ved illoyal praksis , for det er ikke blevet klart for mig .
<SPEAKER ID=180 NAME="De Palacio">
Der finder en illoyal praksis sted , nr et luftfartsselskab , som har modtaget statssttte i dets hjemland , ikke anvender denne sttte til at dkke en bestemt type omkostninger , men til kunstigt at snke priserne p ruter , hvor det konkurrerer med luftfartsselskaber fra EU .
<P>
Hvad angr opkrvningen af lufthavnsafgifterne , s ville en mde at opkrve disse kompensationsafgifter p faktisk vre at faststte en overpris for lufthavnsafgifterne .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden.">
Mange tak , fru de Palacio .
<P>
Dette punkt er afsluttet .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0008 / 2002 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 34 af Jos Mara Gil-Robles Gil-Delgado ( H-0079 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Udlndinges adoption af rumnske brn
<P>
Hvad foretager Kommissionen og isr dens reprsentant i Bukarest sig for at sikre en hurtig behandling af de sager vedrrende udlndinges adoption af brn , som de rumnske myndigheder nu har suspenderet i mere end ni mneder ?
<P>
Er Kommissionen bekendt med , at dette rammer flere hundrede familier fra EU , som har givet alle de ndvendige garantier og betalt meget store belb ?
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at trffe for at beskytte sine borgeres rettigheder ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , sprgsmlet om beskyttelse af brnene i Rumnien er et af de vigtigste emner i samarbejdet mellem Kommissionen og Rumnien . Det er et emne , som jeg ogs selv uafbrudt og aktivt har beskftiget mig med , siden jeg tiltrdte .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der i Rumnien er alvorlige problemer med beskyttelsen af brn p statslige institutioner og ogs i forbindelse med systemet for internationale adoptioner .
Rumnien har underskrevet FN-konventionen om brns rettigheder og ogs Haag-konventionen om beskyttelse af brn .
De stater , som har underskrevet Haag-konventionen , har sammen med os ofte givet udtryk for bekymring over for den rumnske regering , over at der er meget alvorlige mangler i de rumnske bestemmelser og i den rumnske praksis om adoptioner og gennemfrelsen af dem .
<P>
Jeg m sige til Dem , hr. parlamentsmedlem , at jeg personligt har mttet forvisse mig om , at der i Rumnien meget ofte har fundet erhvervsmssig handel med brn sted - og det er vist det vrste , der findes - men at der p den anden side naturligvis ogs gennemfres helt korrekte adoptioner , og at der mellem den erhvervsmssige brnehandel og normale internationale adoptioner har vret en grzone .
<P>
Kommissionen har derfor pvirket den rumnske regering intensivt for at opn , at hele systemet bliver lavet om , begyndende med loven og videre til institutionerne , strukturerne , procedurerne , beslutningsprocesserne , alt .
Intet i det system , som fandtes i Rumnien med hensyn til internationale adoptioner , kunne blive ved med at vre , som det er .
<P>
For at sikre , at der i denne periode med reform af systemet ikke kan ske misbrug af brn , har Kommissionen kraftigt anbefalet , at der udstedes et moratorium for internationale adoptioner .
Jeg er meget glad for , at det i samarbejde med den nuvrende rumnske regering er lykkedes at gennemfre dette moratorium .
Det er ikke Kommissionens politik at forhindre , at der finder internationale adoptioner sted .
Tvrtimod ! Det er Kommissionens politik at bidrage til , at disse internationale adoptioner finder sted i et system , som er fuldstndig gennemsigtigt , forlber efter klare internationalt anerkendte regler og sikrer , at der ikke i et eneste tilflde er mulighed for misbrug af brn .
<P>
Jeg hber , at man om ikke alt for lang tid vil have fet retsgrundlaget og de administrative forudstninger p plads i Rumnien , s man kan vende tilbage til de normale systemer med internationale adoptioner .
De sager , som De , hr. parlamentsmedlem , hentyder til i Deres sprgsml , og som allerede var indledt , men endnu ikke afgjort , da moratoriet blev udstedt , undersges i hvert enkelt tilflde af den rumnske regering , og nr det er helt klart , at der ikke er nogen som helst problemer med den pgldende adoption , har den rumnske regering mulighed for at bryde moratoriet i disse sager .
Jeg tror , at det vil bidrage til at lse de problemer , De skildrede .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne helt tydeligt gentage en ting , hr. parlamentsmedlem , selv om man mske ikke er lige glad for at hre det alle steder . Nr man skal afveje mellem beskyttelsen af brnene i Rumnien og behovene hos forldrene i et hvilket som helst land , som nsker sig et adoptivbarn , s m vores frste interesse altid vre beskyttelsen af brnene .
Jeg tror bedre , vi kan forsvare at sige til en familie , som nsker sig et adoptivbarn , at de m vente et par mneder mere , end vi kan forsvare at lbe den risiko , at de korrupte fremgangsmder , som fandtes i dette land inden for beskyttelse af brn , skulle blive til virkelighed i blot et eneste tilflde .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado (PPE-DE).">
Hr. kommissr , jeg har lyttet til Dem med al den respekt , De fortjener , men jeg vil stille Dem et tillgssprgsml : Hvorfor modsatte Kommissionen sig i gr p mdet i Associeringsrdet med Rumnien , at nvnte rd anmoder de rumnske myndigheder om , at de hurtigst vedtager den lovgivning , som de havde lovet frdig med udgangen af sidste r ?
<P>
Der har vret et moratorium siden juni 2001 . Den rumnske regering har officielt erklret , at nvnte lovgivning ville vre parat med udgangen af sidste r .
S vidt jeg er orienteret , er den imidlertid blevet vedtaget af Ministerrdet , men den er ikke blevet fremsendt til Parlamentet , og den suser stadig rundt der , i et eller andet ukendt kredslb .
Det undrer mig , at Kommissionen , hvis hensigter kommissren s udmrket har fremfrt , ikke forsger at stte skub i processen .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i , at det , der kommer i frste rkke , er brnenes tarv , men den forbedres ikke ved at forsinke den lovgivning , som tillader internationale adoptioner , men ved hurtigst muligt at fremme lovgivningen og ikke efterlade brnene p brnehjem s lnge .
<SPEAKER ID=187 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , jeg m med beklagelse konstatere , at vi ikke er enige i dette sprgsml .
For det frste , hvad Associeringsrdet angr , s var der fuld enighed mellem medlemsstaterne og Kommissionen om , hvad vi skulle sige om dette emne , ogs mellem formandskabet og Kommissionen .
Her var der ingen modstninger , men en flles holdning .
<P>
Hvad det principielle sprgsml angr , vil jeg gerne gentage flgende . Vores politik er klar og entydig .
Brnenes interesser str i forreste rkke .
S lnge systemet i Rumnien ikke kan garantere , at internationale adoptioner sker efter de standarder , som vi har behov for , s lnge er jeg modstander af , at vi bner denne dr igen og giver tilladelse til internationale adoptioner uden begrnsninger .
Som jeg sagde fr , er der mulighed for dispensation i de tilflde , hvor adoptionssager allerede var i gang , fr moratoriet trdte i kraft .
Kommissionen er skarp modstander af - jeg gentager det endnu en gang - skarp modstander af , at de korrupte fremgangsmder , vi har oplevet i dette land , fr en chance igen .
<P>
Jeg gentager , at jeg synes , det er bedre at sige til forldrene , at de m vente , til vi har et system , som absolut garanterer beskyttelsen af brnene , end at lbe nogen som helst risiko .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne (ELDR).">
Jeg vil gerne lyknske kommissr Verheugen og hans personale med deres vedholdende indsats i dette vigtige sprgsml .
Ved kommissren , at 93 % af den rumnske befolkning er imod internationale adoptioner som en lsning p problemet med de forladte brn i Rumnien , samt at den rumnske ortodokse kirke - som 89 % af befolkningen tilhrer - er modstander af denne praksis ?
<P>
Er kommissren endvidere klar over , at indbetalingerne fra de spanske familier i et stykke tid er get til rumnske plejefamilier , og at de pgldende brn derfor ikke officielt er forladt i henhold til internationale konventioner , herunder i srdeleshed den FN-konvention , der er ratificeret af alle medlemsstaternes regeringer inklusive Spanien , og som derfor udgr en del af den gldende fllesskabsret ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , jeg er klar over de problemer , De skildrede , og jeg vil benytte lejligheden til at pege p , at Kommissionens meget beslutsomme handling , nr det glder beskyttelsen af brn i Rumnien , jo ikke mindst er kommet i stand som et resultat af det permanente pres fra Europa-Parlamentets side .
Det var Parlamentet , som blev ved med at opfordre Kommissionen til ikke at tillade nogen form for kompromis i beskyttelsen af de rumnske brn , og denne linje holder Kommissionen fast i .
<P>
Jeg er helt enig med fru Nicholson i , at internationale adoptioner helt bestemt ikke er det bedste af alle instrumenter til at sikre beskyttelsen af brn .
Men efter min overbevisning er det i tilfldet Rumnien et instrument , som man i hvert fald ikke br udelukke .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , jeg er enig med kommissr Verheugen i , at det vigtigste i denne slags sager er de rumnske brns velfrd .
<P>
Mske er det ndvendigt at pege p to aspekter ved dette sprgsml . For det frste om der er en passende beskyttelse af brnene i landet ?
Er der alternative systemer ?
Kan Europa-Kommissionen trffe foranstaltninger for at sikre , at den behandling , disse brn fr , bliver forbedret ?
<P>
For det andet , eftersom kommissr Verheugen tilhrer en Kommission , som reprsenterer landene i EU , om Kommissionen har truffet foranstaltninger for at sikre , at der , sfremt borgere fra EU-lande foretager internationale adoptioner , i modtagerlandene i EU er garanti for , at de rumnske brn vil blive behandlet , som de har krav p i henhold til international ret , fllesskabsretten og medlemsstaternes nationale ret ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , til det frste sprgsml kan jeg sige , at Kommissionen i revis har brugt store personalemssige og konomiske midler til at f de rumnske brnehjem op p en bedre standard .
Jeg tror , alle i Parlamentet ved , hvilken katastrofal situation brnehjemmene i Rumnien befandt sig i umiddelbart efter revolutionen , og ogs flere r senere .
Takket vre vores hjlp , som ogs i hj grad er finansieret af frtiltrdelsesmidler , er det lykkedes at forbedre situationen skridt for skridt .
Vi er imidlertid langt fra at have en tilstand , som man kan kalde tilfredsstillende .
Derfor fortstter disse foranstaltninger ogs intensivt .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , er jeg helt enig .
Det er netop mlet for vores bestrbelser i Rumnien og sammen med den rumnske regering at sikre , at det system , som de internationale adoptioner skal afvikles inden for , fuldstndigt og uden tvivl lever op til EU ' s og folkerettens standarder .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 35 af Proinsias De Rossa ( H-0097 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Teknologi med henblik p anvendelse af kemiske stoffer og elektrochok
<P>
Anvendelsen af teknologi , der indebrer brug af kemiske stoffer og elektrochok i forbindelse med tortur og krnkelser af menneskerettighederne , har i den seneste tid givet anledning til bekymring . Hvor mange virksomheder , der fremstiller denne form for teknologi , har fet Den Europiske Unions kvalitetsmrke ?
Hvilke procedurer anvendes i forbindelse med tildelingen af EU ' s kvalitetsmrke for sdanne produkter , indgr det etiske sprgsml om brugen af denne teknologi og brugernes sikkerhed i overvejelserne omkring tildelingen af et sdant kvalitetsmrke ?
Og endelig hvilken form for forskning danner grundlag for Kommissionens beslutning om tildeling af kvalitetsmrket ?
<SPEAKER ID=193 NAME="Liikanen">
CE-overensstemmelsesmrkningen blev indfrt i fllesskabslovgivningen ved Rdets afgrelse fra 1990 om modellerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering , som jeg nskede anvendt i direktiverne om teknisk harmonisering , samt ved Rdets direktiv fra 1993 .
Sidstnvnte indfrte CE-mrkningen i en rkke sektordirektiver om teknisk harmonisering .
<P>
CE-overensstemmelsesmrkerne skal anbringes p alle produkter , der falder inden for anvendelsesomrdet af et direktiv om teknisk harmonisering .
Mrket viser , at produktet overholder de juridisk bindende krav i det relevante direktiv om teknisk harmonisering .
Producenten er ansvarlig for CE-overensstemmelsesmrkningen , sknt direktiverne ofte krver deltagelse af et eksternt overensstemmelsesvurderingsorgan .
Medlemsstaterne er ansvarlige for udpegelsen af sdanne organer i overensstemmelse med de gldende bestemmelser i direktiverne .
<P>
En rkke af Kommissionens tjenestegrene er ansvarlige for de direktiver om teknisk harmonisering , der vedrrer CE-overensstemmelsesmrkningen , sknt Generaldirektoratet for Erhvervspolitik har ansvaret for de fleste af disse .
Kommissionen blander sig imidlertid ikke direkte i hverken overensstemmelsesvurderingen af produkterne eller i tildelingen af CE-overensstemmelsesmrker .
<P>
Alle producenter af bedvelsesvben , der omfattes af de direktiver om teknisk harmonisering , der vedrrer CE-overensstemmelsesmrkning , skal klbe overensstemmelsesmrker p de relevante produkter .
Kommissionen har ingen oplysninger om antallet af involverede producenter .
<P>
Kommissionen svarede allerede p et lignende sprgsml fra fru Wemheuer i 1997 .
Dengang bemrkede Kommissionen , at meget sdant udstyr kunne anvendes til tortur .
Det er heller ikke altid muligt p forhnd at afgre , hvad sdan noget udstyr bliver brugt til .
Jeg tror derfor ikke , at det er muligt inden for rammerne af disse direktiver at tage srligt hensyn til udstyr , der kan anvendes som torturredskaber .
Jeg kan imidlertid berolige det rede parlamentsmedlem med , at Kommissionen og i srdeleshed Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser i jeblikket arbejder med et forslag til en forordning fra Rdet om handel med udstyr , der kan anvendes til tortur eller andre grusomme , umenneskelige eller nedvrdigende behandlings- eller strafformer .
<P>
Formlet med denne forordning er bl.a. at indfre kontrol med eksporten af udstyr , der kan anvendes til sdanne forml i tredjelande , hvilket i princippet ogs omfatter udstyr til elektrochok .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa (PSE).">
Tak for svaret , hr. kommissr . Jeg glder mig over forslaget om udarbejdelse af en ny forordning .
Kan De sige noget om , hvornr denne forordning forventes at trde i kraft ?
Vil De give mig ret i , at mens noget udstyr bde kan bruges til tortur og andre forml , s er formlet med elektriske stave bevidst at pfre andre smerter , at elektriske stave eller blter kan afgive op til 50.000 volt , og at det er upassende , at producenterne af sdanne torturvben har EU ' s kvalitetsmrke som tegn p , at EU godkender disse torturinstrumenter ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Liikanen">
Jeg kan oplyse det rede medlem om , at jeg vil give sprgsmlet om forordningens ikrafttrden videre til min kollega hr .
Patten . Hvad angr de vrige sprgsml , viser en nylig rapport fra Amnesty International , at politiet og fngselspersonalet i EU ikke anvender elektriske stave til tortur eller mishandling .
Og dette sprgsml handler ikke om brugen af elektriske stave til selvforsvar eller til opretholdelse af ro og orden .
<P>
De vrige sprgsml m tages op i forbindelse med den nye forordning .
Jeg skal meget gerne informere Parlamentet , nr jeg har mere detaljerede oplysninger fra min kollega og hans afdelinger .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Liikanen .
Det skal vi ikke diskutere nu , hr . De Rossa .
Iflge forretningsordenen kan det samme medlem ikke stille flere sprgsml .
Hvis et andet medlem nsker at stille et komplet sprgsml , kan han gre det .
De kan ikke . Derfor gr vi videre til det nste sprgsml .
Sprgsml nr . 36 af Niall Andrews , overtaget af Brian Crowley ( H-0126 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Standsning af steningen af den nigerianske mor Safiya Yakuba Hussaini
<P>
Som Kommissionen ved , er der voksende ngstelse over truslen om stening af den nigerianske mor Safiya Yakuba Hussaini .
Vil Kommissionen oplyse , hvilke eventuelle forestillinger den har gjort over for de nigerianske myndigheder om ikke at eksekvere denne rdselsvkkende dom , og hvilken vgt Kommissionen derfor tillgger sit program for sttte til menneskerettigheder og demokrati og den nye Cotonou-partnerskabsaftale ? Vil Kommissionen endvidere give en redegrelse for denne sag , herunder behovet for at koncentrere sig om foranstaltninger , der tager sigte p at forbedre kvinders status i Nigeria , som vedbliver med at vre et fortsat problem inden for forbindelserne mellem EU og Nigeria ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen har kontaktet den nigerianske ambassadr i Bruxelles om den pgldende sag , og kommissionsformand Prodi har direkte bedt prsident Obasanjo om at gribe ind .
Sagens udvikling flges ogs nje af Kommissionens delegation i Abuja .
Sagsgte har appelleret dommen , og sagen vil blive genbehandlet den 18. marts 2002 .
Den islamiske appelret i Sokoto har udsat eksekutionen af dommen til efter appelsagen .
<P>
EU er strk modstander af ddsstraf .
I bestrbelserne p at f ophvet ddsstraffen i de lande , hvor den fortsat eksisterer , arbejder EU i jeblikket med at begrnse brugen af ddsstraf og f indfrt visse minimumsstandarder .
<P>
EU presser ogs p for at f udsat aktuelle ddsdomme .
For nylig rettede trojkaen en diplomatisk henvendelse til Nigeria om brugen af ddsstraf .
Kommissionen forsger at f standset brugen af offentlige og srligt grusomme henrettelser i visse islamiske lande .
I forhold til Nigeria vil Kommissionen arbejde inden for rammerne af Cotonou-aftalen , der har overholdelsen af menneskerettighederne og lighed mellem mnd og kvinder som to af de grundlggende betingelser .
Hvor disse betingelser ikke opfyldes , giver Cotonou-aftalen mulighed for at indlede en politisk dialog mellem de nationale myndigheder og Kommissionen .
<P>
Landestttestrategien for Nigeria har en styrkelse af demokratiet og respekten for menneskerettigheder som vigtige indsatsomrder , og der vil snart blive ivrksat passende programmer - herunder programmer til forbedring af kvinders status .
Inden for rammerne af fllesskabsbudgettet vil det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder medtage Nigeria som et " brndpunktsland " .
Nigeria er berettiget til at modtage sttte til fremme af god regeringsfrelse , og det vil have en positiv indflydelse p kvindernes status ved at ge kendskabet til deres lovfstede rettigheder .
I jeblikket arbejdes der med et projekt , der skal styrke civilsamfundet i specielt det nordlige Nigeria .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley (UEN).">
Jeg vil gerne takke kommissren for svaret .
Det er et delikat anliggende at rejse flsomme sprgsml under en appelsag , og jeg forstr , hvor vanskeligt det er for dem , hr. kommissr , at komme med en detaljeret redegrelse for , hvad Kommissionen agter at gre i fremtiden , hvis ddsstraffen eksekveres .
Jeg vil imidlertid gerne benytte lejligheden til at sige , at vi med partnerskabsaftalerne og Kommissionens gode reprsentationer kan skabe en bedre forstelse i Nigeria for ikke blot menneskerettighedernes betydning men ogs for vores afsky over for enhver form for ddsstraf , uanset om den eksekveres i den elektriske stol , ved stening eller p en helt tredje mde .
Jeg har samme markante holdning over for USA , Nigeria og alle andre lande i verden , hvor man stadig anvender ddsstraf .
Vil Kommissionen om muligt srge for , at den pgldende kvinde fr ordentlig juridisk bistand , s hun sikres en retfrdig retssag og alle muligheder for at redde sit liv ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Nielson">
Bestrbelserne for at ge kendskabet til menneskerettigheder inden for rammerne af sharialovgivningen er en del af al vores arbejde , specielt vedrrende kvindernes situation .
I Nigeria koncentrerer vi en stor del af det statslige udviklingssamarbejde om en rkke stater .
Det bringer os i tttere kontakt med myndighederne og i nogle tilflde ogs tttere p nogle af de stater , hvor sharialovgivningen hndhves .
Vi forsger at bringe os selv i en position , der muliggr en meningsfyldt diskussion .
<P>
Det overordnede sprgsml om ddsstraf er helt klart .
Det er et globalt sprgsml , og jeg er sikker p , at det er noget , som vi alle er enige om .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg stter stor pris p medlemmets tone og fremgangsmde i betragtning af , at sagen nrmer sig et afgrende punkt .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er meget taknemmelig for Deres svar og lettet over det hurtige arbejde , Kommissionen har udfrt i denne sag .
Den omtalte kvindes straf er jo baseret p den islamiske lov .
En ugift kvinde var blevet gravid , og efter alt at dmme som resultat af en voldtgt .
<P>
Men jeg ser det ikke kun som et sprgsml om kvindernes stilling , men som en magtpolitisk bestrbelse , hvor man bruger islam i Nigeria til at opildne folket og til at skabe kunstige konfrontationer , som jeg tidligere har gjort Kommissionen opmrksom p i mine skriftlige sprgsml .
Nu vil jeg gerne sprge om Kommissionen har udtnkt nogen midler til gennem vores udviklingssamarbejde at modvirke den stadig stigende udnyttelse af de trosmssige spndinger .
<SPEAKER ID=201 NAME="Nielson">
Dette vil under alle omstndigheder vre temaet for analysen af , hvad vi kan gre .
Jeg vil imidlertid advare imod opfattelsen af , at vores udviklingssamarbejde med et givet land giver os den store indflydelse p sdanne begivenheder .
Indfrelsen af sharialovgivningen i en rkke af Nigerias nordlige stater er en kompliceret og meget politisk proces med lokale rdder .
Vi har nogle flles vrdirammer , der kommer til udtryk i Cotonou-aftalen .
Det er det , vi kan diskutere med Nigerias regering .
Det er ikke nogen let sag , men den store offentlige opmrksomhed og internationale offentlige mening om sagen kan bestemt vre til nytte .
I Kommissionen gr vi , hvad vi kan , for at lgge pres p Nigerias regering .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden. -">
Sprgsml nr . 37 af Karin Riis-Jrgensen ( H-0148 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Overtagelsestilbud
<P>
Mener Kommissionen , at europiske selskaber vil blive afskrkket fra at blive noteret p brserne - og at udviklingen af effektive aktiemarkeder blive bremset - sfremt EU indfrer en ny bestemmelse , som rent faktisk ophver aktionrernes flerdobbelte stemmeret i forbindelse med overtagelser , sledes som Ekspertgruppen p Hjt Plan vedrrende Selskabsret har foreslet ?
<P>
Mener Kommissionen , at indehavere af aktier med flerdobbelte stemmerettigheder ville lide tab , sfremt EU indfrer en ny bestemmelse , som rent faktisk ophver aktionrernes flerdobbelte stemmerettigheder i forbindelse med overtagelserne , som foreslet af Ekspertgruppen af Hjt Plan vedrrende Selskabsret ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Bolkestein">
Kommissionen takker det rede medlem for hendes sprgsml og hendes interesse i Kommissionens arbejde med overtagelsestilbud .
Det er imidlertid endnu lidt for tidligt til , at Kommissionen kan give endelige svar p disse sprgsml .
Kommissionen har ivrksat en grundig undersgelse af henstillingerne fra Ekspertgruppen p Hjt Plan vedrrende Selskabsret om overtagelsestilbud , og den har rdfrt sig med de berrte parter for at afgre , om og hvordan sdanne henstillinger skal medtages i et nyt forslag til et direktiv .
<P>
Kommissionen er opmrksom p kritikken fra visse medlemsstater af den specifikke henstilling vedrrende flerdobbelte stemmerettigheder og muligheden for tab af visse rettigheder efter et overtagelsestilbud via " gennembrudsmekanismen " .
<P>
Hvor det er muligt , vil Kommissionen gre sit yderste for at tage hensyn til de forskellige synspunkter , der er kommet til udtryk under denne uformelle hring af alle berrte parter .
Jeg kan desvrre ikke sige mere i jeblikket , men fru Riis-Jrgensen , det udvalg , hun er medlem af , og jeg selv , vil utvivlsomt tale sammen , s snart et mere konkret forslag er p plads .
Jeg vil ogs bede fru Riis-Jrgensen vbne sig med tlmodighed indtil da .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Riis-Jrgensen (ELDR).">
Kommissr Bolkestein , kvinder er ikke udprget tlmodige , men jeg skal forsge at vre tlmodig og vente p , at De fremstter forslag , som forhbentlig vil tage hensyn til alle de nvnte interesser .
Jeg ser frem til en grundig diskussion og et dybtgende samarbejde .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden.">
Mange tak for Deres venlighed , fru Riis-Jrgensen .
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Pascal . Lamy
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 38 af Paul Rbig ( H-0135 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : WTO ' s tvistbilggelsessystems indvirkning p sm og mellemstore virksomheder
<P>
I punkt 39 i Parlamentets betnkning om benhed og demokrati inden for den internationale handel , som blev vedtaget i oktober sidste r , gav medlemmerne udtryk for bekymring over de direkte og alvorlige konsekvenser af visse WTO-tvistbilggelsessager isr for sm og mellemstore virksomheder i hele Europa .
Parlamentet opfordrede Kommissionen til bde internt i EU og i WTO at tage konkrete skridt til at give disse virksomheder retlige muligheder for at finde en udligning .
Hvilke skridt har Kommissionen indtil nu taget ?
Hvad har man planlagt ?
Hvad er Kommissionens holdning til kravet om , at straftold skal betales over WTO-medlemsstaternes almindelige budget og ikke over de enkelte virksomheders eget budget ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Lamy">
Sprgsmlet vedrrer WTO ' s tvistbilggelsessystem og dets indvirkning p sm og mellemstore virksomheder .
<P>
WTO ' s tvistbilggelsessystem er som bekendt et afgrende element , nr det drejer sig om at sikre det multilaterale handelssystems sikkerhed og forudselighed .
Afbrydelse af handelsaftaler , undertiden urigtigt benvnt sanktioner , er sidste udvej for en stat , som henholder sig til tvistbilggelsessystemet , sfremt den krnkende stat ikke har efterlevet enten de aftaler , der er indget , eller de afgrelser , der er truffet af WTO ' s tvistbilggelsessystem .
<P>
Det er vores opfattelse , at virksomhederne , herunder de sm og mellemstore virksomheder , primrt drager nytte af dette system , fordi der i kraft af et sdant system eksisterer et betydeligt pres , som fremmer overholdelsen af WTO ' s regler .
Det er primrt denne erfaring , vores virksomheder , herunder de sm og mellemstore virksomheder , drager nytte af .
<P>
Der er utvivlsomt tilflde , hvor de internationale aftaler ikke overholdes . Det br selvsagt vre undtagelsen .
I denne forbindelse finder vi , at udligning er at foretrkke frem for afbrydelse af handelsaftaler , og inden for WTO ' s rammer er udligning - som er en frivillig foranstaltning , der godkendes af klageren - at foretrkke .
Der er endvidere tale om en midlertidig foranstaltning .
I modsat fald ville der vre tale om en krnkelse af systemets sikkerhed og forudselighed .
<P>
Vi kan nvne to eksempler .
For det frste sagen om hormonbehandlet oksekd , som vi tabte i WTO .
Kommissionen fremlagde et forslag til direktiv i 2000 .
Lad mig i vrigt ppege over for Europa-Parlamentet , at vi hber , den medlovgivende institution vil tage forslaget op til vurdering .
Vi beklager , det ikke allerede er sket .
Mens vi afventer en afklaring , har vi forhandlet os frem til en midlertidig lsning , som meget kort fortalt giver USA lov til at forge eksporten af ikke-hormonbehandlet kd .
Dette er et eksempel p en sag , hvor der ved udligning er fundet en midlertidig lsning .
<P>
For det andet har vi i forbindelse med reformen af tvistbilggelsessystemet i WTO stillet forslag om , at anvendelsen af udligning lettes som et reelt alternativ til kommercielle gengldelsesforanstaltninger isr ved at etablere en opmandsinstitution , nr det glder udligningsbelbet .
Det vil indebre den vsentlige fordel , at parterne i en tvist kan forhandle med udgangspunkt i et belb , som er fastsat af tredjemand .
<P>
Hr . Rbig , dette er det svar , jeg kan give , nr det glder en lsning i form af et overnationalt straffesystem i WTO-regi , som man undertiden har peget p .
Vi tror ikke p denne lsning .
Den ville indebre en grundlggende ndring af de internationale relationer .
Derfor finder vi ikke p nuvrende tidspunkt , at en udvikling i retning af faststtelse af en international bdestraf er hensigtsmssig , alene af den rsag at den ikke besvarer sprgsmlet om , hvilke tvangsmidler der kan ivrksttes over for den , der sger at unddrage sig en bdestraf .
<P>
Vi foretrkker tvrtimod det nuvrende system og udligningssystemet . Sidstnvnte er , og det skal vre min afsluttende bemrkning , altid midlertidigt , eftersom mlet med ethvert disciplinrt system og ethvert system til gennemtvingelse af sdanne disciplinre bestemmelser altid er at tvinge den krnkende stat til at vende tilbage til geleddet .
Dette br vre ledetrden i vores bestrbelser .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , vi ved alle , at den straftold , der udstedes , er et meget strkt instrument , som kan vre livstruende for virksomhederne .
Derfor sprger jeg , hvilken metode De kan forestille Dem i fremtiden , for at skaden ikke skal falde tilbage p enkeltvirksomheder i tilflde af stridssprgsml .
Kunne man forestille sig en kompensationsmulighed , skattemssige fradrag eller andre varianter , s den enkelte virksomhed ikke skal bre flgerne af en tvistbilggelsesmekanisme ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Lamy">
Hr . Rbig , svaret p Deres sprgsml er efter min opfattelse , inden for de muligheder vi i jeblikket arbejder med , en udvikling vk fra et sanktionssystem og hen imod et udligningssystem , som selvsagt frembyder den fordel , at det i langt hjere grad er viljesbestemt .
Den tanke , at virksomheder , som p et givet tidspunkt bliver ofre for et sanktionssystem , skulle have ret til en godtgrelse af den ene eller den anden art , indgr ikke hverken i international ret eller i fllesskabsretten .
Jeg kan i vrigt nvne som eksempel , at vi i WTO har angrebet det amerikanske system , som blev udviklet for nogle r siden og vedtaget sidste r , og som indebrer , at virksomheder , der rammes af antidumpingforanstaltninger , nyder gavn af provenuet af antidumpingafgifterne .
Vi mener , et sdant system ansporer til svig , og vi har derfor ikke planer om noget godtgrelsessystem .
Lad mig gentage , at sanktioner kun har til forml at sikre gennemfrelse af disciplinre bestemmelser . Kan vi bevge os fra sanktioner til udligning , vil vi have net en lsning , som har karakter af en viljesakt og , om jeg s m sige , i mindre grad end sanktioner er aleatorisk og i mindre grad har karakter af straf .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis (PPE-DE).">
Mange af de problemer , der rammer de forurettede parter i arbejdsstridigheder - specielt SMV med meget beskedne ressourcer - skyldes den tid , som WTO bruger p at trffe sine afgrelser . Ofte drejer det sig om mange mneder eller ligefrem flere r .
Afgrelsen vil sledes helt sikkert ogs trkke ud i sagen om den nye stltvist med amerikanerne .
Men i stedet for at give erstatninger , der sandsynligvis bliver udbetalt for sent til at hindre den ramte virksomhed i at bukke under , ville det s ikke vre bedre , hvis WTO havde et system med forelbige forholdsregler , hvor sdanne handlinger kan indstilles p basis af prima facie beviser om ulovligheder , indtil der kan trffes afgrelser om sagens realitet ?
<P>
Kan kommissren g ind for et sdant system ?
Hvis ja , vil De s venligst foresl , hvordan det kan implementeres ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Lamy">
Det er en udmrket id , hr . Purvis .
Det internationale retsvsen og WTO er ganske rigtigt temmelig langsommeligt , om end det i virkeligheden ikke er vsentligt langsommere end de nationale retsinstanser i sdanne anliggender . Man kunne derfor udmrket forestille sig , at en " summarisk " procedure - De anvender betegnelsen " injunction " - ville vre hensigtsmssig .
<P>
Hertil er der to ting at sige .
For det frste er det en udmrket id .
For det andet er WTO ' s tvistbilggelsessystem endnu meget nyt . Det har kun eksisteret i godt fem r .
Dette er srdeles tydeligt for Frankrigs vedkommende , nr det glder rettergangsproceduren , og for jeblikket arbejder man med at forbedre andre elementer i dette system .
Men jeg erkender , at det , nr tiden hertil er inde , er et sprgsml , vi br tage op .
<P>
En sdan procedure vil imidlertid blive mdt med indsigelsen : Hvilke midler er til rdighed for at sikre efterlevelse af et plg eller en afgrelse afsagt p grundlag af en summarisk procedure ?
Er der andre muligheder end kommercielle foranstaltninger ?
Efter min opfattelse finder kapitel 7 i FN ' s charter om anvendelse af ordensmagten ikke anvendelse p sdanne tilflde .
Og i s fald , og eftersom der ikke i denne forbindelse er nogen statsmagt , om jeg s m sige , som rder over en politimyndighed , sidder man tilbage med sanktionerne og de problemer , der knytter sig hertil .
<P>
Iden er udmrket .
Men vi skal have besvaret sprgsmlet om , hvorledes systemet etableres , hvis der ikke skal vre tale om sanktioner og godtgrelser . Og s er vi tilbage ved det tidligere omtalte problem .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Lamy , for Deres samarbejde .
<P>
Sprgsml til Margot Wallstrm
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 39 af Mihail Papayannakis ( H-0062 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Emballage og emballageaffald
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om og hvornr Grkenland har meddelt foranstaltningerne til gennemfrelse af direktiv 94 / 62 / EF
<SPEAKER ID=214 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , i 1996 blev der indledt en overtrdelsesprocedure imod Grkenland , fordi de grske myndigheder ikke havde gennemfrt direktiv 94 / 62 / EF om emballage og emballageaffald i den nationale lovgivning .
I juli 1998 meddelte de grske myndigheder Kommissionen , at et lovforslag ville gennemfre direktiv 94 / 62 / EF i den nationale lovgivning .
Dette lovforslag blev imidlertid ikke straks vedtaget , og derfor fandt gennemfrelsen ikke sted i 1998 .
<P>
Den 13. april 2000 dmte EU-Domstolen Grkenland for manglende gennemfrelse af direktiv 94 / 62 / EF .
<P>
Den 2. maj 2000 bad Kommissionen de grske myndigheder om at oplyse , hvilke foranstaltninger de havde truffet for at leve op til Domstolens afgrelse , men den fik aldrig noget svar .
Den 8. november 2000 blev der indledt en overtrdelsesprocedure imod Grkenland p basis af artikel 228 , og der blev sendt en begrundet udtalelse til Grkenland den 10. april 2001 .
<P>
Den 2. august 2001 vedtog Grkenland lov 2939 / 2001 , der gennemfrte direktiv 94 / 62 / EF i landets nationale lovgivning .
De grske myndigheder underrettede Kommissionen om den nye lov den 26. september 2001 .
Denne lov har p tilfredsstillende vis omsat Kommissionens bemrkninger vedrrende den meddelelse , som Kommissionen modtog i 1998 , og derfor blev overtrdelsesproceduren imod Grkenland p basis af artikel 228 vedrrende gennemfrelse af direktiv 94 / 62 / EF afsluttet den 20. december 2001 .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Mange tak , fru kommissr , for den grundige orientering , som var fuld af datoer og tal .
Nu mangler jeg blot at f svar p , hvornr bestemmelserne i direktivet og den lov , De omtalte , trder i kraft .
Grunden til , at jeg sprger , er den meget uheldige omstndighed , at vi i gr og i forgrs havde voldsomme regnskyl i Athen , samtidig med at gadefejerne strejkede , og den enorme mngde affald , som dette direktiv ogs omhandler , stoppede alle kloakkerne , s byen blev oversvmmet .
Kan De sige mig , hvad De forventer efter lovens formelle vedtagelse ?
Jeg tror , der er sat nogle frister .
Kan De give en vurdering af sprgsmlet ?
Hvornr ca. kan vi begynde at se en mindskelse af affaldet og en anden form for politik , genbrug osv . ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Wallstrm">
Den grske regering skulle allerede have pbegyndt gennemfrelsen af direktivet , s jeg hber , at det nu gennemfres i den nationale lovgivning , og at den grske regering har truffet alle ndvendige foranstaltninger for at sikre sig , at den lever op til det eksisterende direktiv .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 40 af Glyn Ford ( H-0092 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Vandrammedirektivet
<P>
Efter det nye vandrammedirektiv 2000 / 60 / EF
<SPEAKER ID=218 NAME="Wallstrm">
Vandrammedirektivet indeholder en mlstning om , at alle vandomrder i EU skal have en god kologisk status .
Der vil blive set nrmere p alle relevante forureningskilder , herunder erhvervsmssige aktiviteter .
For at n dette ml flger direktivet en kombineret fremgangsmde med emissionskontroller ved forureningskilden samt ml for vandkvalitetsstandarden af det enkelte vandomrde .
Vandrammedirektivet supplerer den eksisterende fllesskabslovgivning om betydelige forureningskilder , udledning af byspildevand , forurening fra landbruget og betydningen af store industrianlg , og den angiver emissionskontroller for srligt farlige stoffer samt vandkvalitetsstandarder p fllesskabsniveau .
<P>
Kommissionen skal fremstte forslag herom til Parlamentet og Rdet senest i december 2003 , og der skal ogs tages hensyn til omkostningseffektivitet og proportionalitet .
Et af direktivets centrale elementer er deltagelse af alle relevante aktrer .
Det vil man forsge at sikre ved obligatorisk offentlig deltagelse ved udvikling og tilpasning af de ndvendige vandomrdeplaner samt ved en bred samarbejdsbetonet proces p EU-niveau , der skal fremme direktivets gennemfrelse .
Denne proces skal sikre deltagelse af alle interesserede og berrte parter .
Endvidere vil Fllesskabets forskningsindsats under det sjette rammeprogram sttte direktivets gennemfrelse . Det samme vil det finansielle instrument Life inden for innovative og integrerede teknikker og metoder .
<P>
Ud over disse foranstaltninger indeholder traktaten klar vejledning om finansiering , da Fllesskabets miljpolitik som hovedregel er medlemsstaternes ansvar .
Kommissionen agter ikke at foresl ndringer vedrrende statssttte .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Ford (PSE).">
Jeg er en smule skuffet over kommissrens svar .
Jeg gr helt ind for en strk , effektiv og omkostningsbalanceret lovgivning , der skal gennemtvinge forbedringer i de kologiske standarder for vandkvalitet med videre , samt for en ordentlig kontrol med gennemfrelsen af en sdan lovgivning , men samtidig ser jeg ogs gerne denne stokkemetode suppleret med en passende portion gulerdder .
I mit eget omrde - og specielt i Cornwall , der er et ml 1-omrde - har vi mange sm og mellemstore virksomheder , for hvilke det vil vre meget vanskeligt at overholde denne lovgivning .
Jeg s gerne , at man indfrte finansielle incitamenter eller bonusordninger , s SMV kunne standse deres vandforurening .
Hvis vi kun benytter os af stokkemetoden og glemmer gulerdderne , er jeg bange for , at det bliver meget vanskeligt at leve op til mlstningen , og at nogle af de meget sm virksomheder i Det Forenede Kongerige vil komme til at lide yderligere , samtidig med at vi faktisk bruger betydelige summer p at forsge at skabe nye job samme sted .
<SPEAKER ID=220 NAME="Wallstrm">
Hr . Ford , jeg ville nske , at jeg havde flere gulerdder og flere penge , der kunne fungere som finansielle incitamenter , men jeg rder ikke over sdanne midler , og det er faktisk medlemsstaterne , der skal srge for at indfre de ndvendige instrumenter til finansiel styring .
Det er det eneste svar , jeg kan give , bortset fra at jeg kan gentage , at vi rder over midler fra Life , projektfinansiering og forskning .
Men vi kan ikke g direkte ind i de enkelte medlemslande og skabe sdanne incitamenter .
Det vil fortsat vre medlemsstaternes ansvar .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Jeg har et helt konkret sprgsml . Hvornr vil behandlingen af spildevandet fra byen Bruxelles leve op til lovens krav ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Wallstrm">
Man har ventet lnge p en gennemfrelse af planerne om spildevandsrensning i Bruxelles , og som De ved , har vi indledt overtrdelsesprocedurer imod Belgien i denne sag .
Iflge de seneste oplysninger skulle spildevandsrensningen kunne pbegyndes i 2006 .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 41 af Nuala Ahern ( H-0093 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Vurdering af radioaktive emissioner fra Sellafield og Cap de la Hague
<P>
Har Kommissionen allerede foretaget en vurdering eller vil den i bengtende fald straks foretage en sammenlignende vurdering af de detaljerede oplysninger om radioaktivt affald og radioaktive emissioner fra henholdsvis Sellafield-atomoparbejdningsanlgget , der drives af BNFL i Det Forenede Kongerige og La Hague-atomoparbejdningsanlgget , der drives af COGEMA i Frankrig , som i december 2001 offentliggjordes i Kommissionens strlingsbeskyttelsesrapport 127 om radioaktivt affald fra atomkraftvrker og atomoparbejdningsanlg i Den Europiske Union 1995-1999 og i november 2001 i den for Europa-Parlamentets program til vurdering af videnskabelige og teknologiske projekter ( STOA ) udarbejdede rapport om mulige giftige virkninger af de nukleare oparbejdningsanlg i Sellafield ( Det Forenede Kongerige ) og Cap de La Hague ( Frankrig ) ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg brer mit irske trklde i dag .
Som svar p sprgsmlet har Kommissionen sammenlignet flgende to rapporter : dens egen strlingsbeskyttelsesrapport 127 om radioaktivt affald fra atomkraftvrker og oparbejdningsanlg i Den Europiske Union 1995-1999 , der blev offentliggjort i december 2001 , og den skaldte WISE-rapport , der blev udarbejdet for Europa-Parlamentets program til vurdering af videnskabelige og teknologiske projekter ( STOA ) om mulige giftige virkninger af de nukleare oparbejdningsanlg i Sellafield og Cap de la Hague i Frankrig , der blev offentliggjort i november 2001 .
<P>
Kommissionen har nje sammenlignet rapporterne om radioaktivt affald fra anlggene i Sellafield og Cap de la Hague .
Kommissionen kan bekrfte , at oplysningerne i de to dokumenter er samstemmende .
Forskellene mellem de to dokumenter ligger i det faktum , at Kommissionens dokument kun indeholder oplysninger om udledninger , hvorimod WISE-rapporten indeholder en analyse af virkningerne af disse udledninger p menneskets helbred og miljet .
P Kommissionens Europa-websted findes der nu en srskilt analyse af de pgldende data , og jeg vil srge for , at det rede medlem fr en kopi heraf .
<P>
For at f et mere fuldstndigt billede af virkningerne af alle historiske udledninger p det nordeuropiske havmilj , ivrksatte Europa-Kommissionen i 2000 den skaldte Marina II-undersgelse , der forventes frdig til sommer .
Denne undersgelse vil indeholde detaljerede oplysninger om radioaktive udledninger og deraf flgende aktivitetskoncentrationer .
Den vil ogs indeholde en vurdering af niveauet i de nordeuropiske have samt virkningerne p menneskets helbred og miljet .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Jeg har allerede hrt om Marina-undersgelsen og jeg er meget interesseret i resultatet heraf .
Som De sagde , gr der endnu et stykke tid , inden den er frdig .
Jeg vil imidlertid gerne vide , hvilke yderligere tiltag kommissren med sin nuvrende viden vil anbefale for at kontrollere den fortsatte udledning af radionuklider fra Sellafield og Cap de la Hague .
Det er de to strste menneskeskabte kilder til udledning af radioaktive og forurenende stoffer , og de forurener ikke kun EU ' s medlemsstater , men breder sig ogs til resten af verden .
Norge har f.eks. klaget over , at de arktiske fangstpladser pvirkes .
Hvad vil De anbefale p baggrund af analyserne og de kommende undersgelser ?
<P>
De besgte Irland for nylig , og De brer Deres irske trklde !
De gav udtryk for , at De er bekymret over udledningerne fra Sellafield .
Der findes ogs en ganske ny RPII-rapport , som jeg vil opfordre Kommissionen til at lse .
De opfordrede den irske regering til at tage sagen op p EU-niveau og ikke blot i Ospar-Kommissionens regi .
Jeg har ogs indbragt en klage , som jeg gerne vil have Dem til at se nrmere p .
Jeg har vret ndt til at hyre en jurist for at flge op p det faktum , at der ikke er taget hnd om denne sag p en ansvarsfuld mde i de seneste par r .
<P>
For nylig blev en af Kommissionens tjenestemnd , hr . Curry , udnvnt som medlem af BNFL ' s bestyrelse .
Mener Kommissionen ikke , at der her er tale om en interessekonflikt ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige til fru Ahern , at det primrt handler om at leve op til Ospar-Kommissionens mlstning om at sikre en betydelig reduktion af udledningerne inden r 2020 .
Kommissionen er forpligtet til at hjlpe Ospar med at n dette ml , og medlemsstaterne vil ogs hjlpe til . Vi flger naturligvis nje udviklingen p omrdet .
Det er vores opgave . Men frst nr Marina-undersgelsen er frdig , str vi med et godt udgangspunkt - en videnskabelig vurdering af situationen - for at kunne vurdere , hvad vi prcist skal gre , og hvilke foranstaltninger der vil vre passende for at nedbringe udledningerne .
S nr Marina-undersgelsen er frdig , vil der vre mulighed for at gre status og beslutte sig for fremtidige foranstaltninger .
<P>
Jeg har bde hrt og set i medierne , at hr . Curry er udnvnt til BNFL ' s bestyrelse .
S vidt vides , havde hr . Curry ikke forudgende kontaktet os for at informere os om sin nye stilling , og derfor sendte generaldirektren for personale og administration ham et brev , hvori han bad ham afklare situationen , samtidig med at han mindede ham om forpligtelserne i henhold til vedtgten for tjenestemnd .
Vi ser frem til hans svar .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg ville gerne vide , hvilke retsnormer og tekniske retningslinjer vurderingen af den radioaktive strling egentlig er baseret p .
<SPEAKER ID=228 NAME="Wallstrm">
Den Juridiske Tjeneste hjlper os med at fastlgge vores forpligtelser i henhold til internationale konventioner samt med at opstille de grundlggende sikkerhedsnormer , som Kommissionen skal fastlgge .
Vi benytter os ogs af eksperter og ekspertudvalg med reprsentanter og eksperter fra alle medlemsstater .
Vi trffer vores beslutninger p baggrund af den bedste tilgngelige videnskabelige viden .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 42 af Pernille Frahm ( H-0100 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Bromerede flammehmmere
<P>
Vil Kommissionen p baggrund af nye undersgelser ( bl.a. udfrt af Virginia Institute of Marine Science ) , der pviser , at bromerede flammehmmere , der bruges i bl.a. tv og computere , forefindes i store mngder i fisk og modermlk , tage initiativ til at f indfrt et totalforbud mod anvendelsen ?
<SPEAKER ID=230 NAME="Wallstrm">
Nye undersgelser udfrt af Virginia Institute of Marine Science har pvist , at den bromerede flammehmmer pentabromodiphenylether ( penta-BDE ) findes i ferskvandsfisk .
Tidligere undersgelser har vist , at penta-BDE ogs findes i modermlk .
Der er tale om den bromerede flammehmmer , der tilhrer en gruppe p 10 kemikalier , der er kendt som polybromerede diphenylether , PBDE .
Der findes tre typer af flammehmmende polybromerede diphenylether p markedet , nemlig penta-BDE , octa-BDE og deca-BDE .
Penta-BDE anvendes nsten udelukkende som flammehmmmer i den type polyurethanskum , der f.eks. findes i polstring i kretjer samt i mbler .
I jeblikket arbejder Kommissionen med et forslag om at forbyde brugen af penta-BDE fra den 1. juli 2003 .
<P>
Octa-BDE bruges ofte som flammehmmer i acrylonitral-butadiene-styren-plast ( ABS-plast ) , hvorimod deca-BDE foretrkkes som flammehmmer i slagfast polystyren .
Disse plasttyper anvendes f.eks. i stbte kasser til computere og som emballage til elektronisk udstyr .
Bl.a. p grund af forekomsten af bromerede flammehmmere ssom octa-BDE og deca-BDE i elektrisk og elektronisk udstyr har Kommissionen foreslet , at medlemsstaterne skal oprette kildesorteringsordninger og srge for , at sdant udstyr behandles , genindvindes og bortskaffes p betryggende vis .
I et parallelt forslag har Kommissionen krvet et forbud indfrt imod brugen af polybromerede diphenylether i elektrisk og elektronisk udstyr fra den 1. januar 2008 .
<P>
I den flles holdning , som Rdet vedtog den 4. december 2001 , blev denne dato fremrykket til den 1. januar 2007 .
I jeblikket foretages der en risikovurdering af octa-BDE og deca-BDE inden for rammerne af Rdets forordning nr . 793 / 93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer .
Der kan om ndvendigt blive tale om at foresl yderligere foranstaltninger til nedbringelse af risici fremover .
<SPEAKER ID=231 NAME="Frahm (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg takker for svaret og for den opmrksomhed , der er om det hr .
Men jeg kan huske dengang , man ikke kunne finde ud af at erstatte asbest ; det , der i virkeligheden satte det i gang , var , at man ville forbyde stoffet .
Jeg kan forst nu , at man vil lave indsamlinger , det er ogs fint nok .
Men det er jo ikke kun et sprgsml om , hvad der sker med materialet , nr det er udtjent , men ogs hvad der sker med materialet , mens det er i brug .
At det faktisk i brug afgiver stoffer , som vi optager dels i blodet , dels i vores fedtlag og dels i modermlk .
Vi sprger , om det , nr nu der har vret en undersgelse , der tyder p , at bromeret flammehmmer findes i fyrre gange s stor mngde i modermlk , som frst antaget , ikke var en god id at lave en langsigtet plan for , hvornr man kan forbyde det ogs i de to sidstnvnte udgaver , som jeg skal undlade at forsge at udtale .
<SPEAKER ID=232 NAME="Wallstrm">
Jeg er helt enig .
Disse flammehmmere tilhrer den gruppe af kemikalier , som vi skal holde je med , men det alene er ikke tilstrkkeligt .
Vi har nu et forbud mod den ene af disse flammehmmere , og de to andre midler har gennemget en risikovurdering .
Inden for nogle uger eller i det mindste om en mneds tid burde vi kunne bestemme os for nste skridt .
Vi har ikke udelukket , at vi indfrer yderligere forbud , men vi vil have en mulighed for at vurdere , hvad der skal gres p grundlag af disse risikovurderinger .
<P>
Vi udelukker ingen foranstaltninger for at f fjernet disse kemikalier , der , som det er blevet ppeget , akkumuleres i naturen .
Desuden skal vi srge for , at de gamle materialer genanvendes og indsamles .
Vi m have kontrol med , hvor disse stoffer findes .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Fru kommissr , ved De , om der findes enkelte medlemsstater , hvor man serist overvejer at forbyde de bromerede flammehmmere allerede nu , eller hvor man allerede har forbudt dem ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Wallstrm">
Ja , jeg ved , at denne diskussion foregr i flere af medlemsstaterne .
Jeg ved , at der foregr en sdan diskussion i det land , jeg kender bedst , men at det ogs er tilfldet i andre lande .
Dette sprgsml har vret rejst ved flere lejligheder , og det er blevet diskuteret i Rdet ( milj ) .
Der er stor interesse for sagen .
<P>
Jeg tror , at vi alle er enige om , at vi m vedtage foranstaltninger med henblik p at kontrollere anvendelsen af disse farlige kemikalier og srge for , at vi hurtigst muligt kan finde ufarlige erstatningsstoffer .
Med risikoevalueringerne og risikovurderingerne fr vi denne mulighed .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 43 af Patricia McKenna ( H-0101 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Irlands manglende overholdelse af EU ' s miljbestemmelser
<P>
Under et besg i Irland for nylig udtalte kommissr Wallstrm , at hun vil bruge strukturfondene som middel til at tvinge Irland til at overholde visse centrale miljdirektiver ssom nitratdirektivet og rammedirektivet om affald .
Hvad vil Kommissionen , nr der ses bort fra de igangvrende sgsml , helt prcist gre for at sikre , at Irland overholder EU ' s miljbestemmelser ?
<P>
Overvejer Kommissionen at skrpe den nuvrende langsommelige overtrdelsesprocedure med henblik p sanktionering af medlemsstater , som konsekvent undlader af overholde EU-bestemmelser , hvad bliver indholdet af disse reformer , og hvornr vil de blive ivrksat ?
<P>
Hvilke supplerende ressourcer vil Kommissionen p baggrund af de talrige miljklager , der er indgivet af enkeltpersoner og organisationer i Irland , og som pr. person er det strste antal i EU , tilvejebringe for at sikre , at disse klager behandles hurtigt og effektivt ?
<P>
Sprgsml til Franz Fischler
<SPEAKER ID=236 NAME="Wallstrm">
Koblingen mellem tildeling af fllesskabsmidler og overholdelse af fllesskabsretten og miljlovgivningen er upartisk og glder for alle medlemsstater .
Der er allerede foretaget en sammenkdning mellem medlemsstaternes overholdelse af de centrale elementer af direktiverne om levesteder og nitrat og finansiering under forordningen om strukturfonde samt forordningen om udvikling af landbruget .
Da tidsfristen for sammenkobling for strukturfondenes vedkommende nrmede sig ved udgangen af 2000 , forbedrede Irland drastisk sit overholdelsesniveau for direktivet om levesteder .
<P>
I jeblikket er der fokus p nitratdirektivet .
Lige nu er Irland den eneste medlemsstat uden nitratsrbare omrder .
I sin plan for udvikling af landdistrikter har Irland forpligtet sig til at afslutte udpegelsen inden udgangen af 2001 .
Da det endnu ikke er sket , vil Kommissionen ikke godkende eventuelle ndringsforslag vedrrende Irlands program under forordningen om udvikling af landbruget .
For nylig fremsatte Irland forslag om rutinemssige ndringer , der nu blokeres af Kommissionens tjenestegrene .
Den aktuelle omfattende debat om udpegelse i Irland styrker betydningen af denne handling , og jeg ser frem til , at Irland meget hurtigt afslutter sin udpegelse .
<P>
Rammedirektivet om affald er ikke lngere til debat , da Irland har indsendt et komplet st opdaterede planer for hndtering af affald .
<P>
Hvad angr hrdheden i Kommissionens hndhvelsesprocedurer , har trinvise reformer allerede reduceret sagsbehandlingstiden .
Blandt disse reformer kan nvnes bedre intern brug af informationsteknologi og en hurtigere udsendelse af varslingsskrivelser til medlemsstaterne .
Endvidere udstedte Domstolen i 2000 sin frste bde i en sag om affaldshndtering .
<P>
Hvad angr tildelingen af yderligere midler for at fremme hndteringen af irske sager , holder Kommissionens tjenestegrene konstant je med behovet for midler .
Det rede medlem vil imidlertid vide , at Kommissionen arbejder med meget stramme budgetter , og at der er mange konkurrerende behov .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , jeg modtog Deres brev i dag efter Deres besg i Irland , men det sidste punkt , De nvnte , og som ikke omtales i Deres i brev , handler om manglen p ressourcer i miljdirektoratets juridiske afdeling for klagebehandling .
Det er et stort problem , som skal lses , fordi EU-borgernes rettigheder tilsidesttes , nr klager ikke undersges dybtgende .
Samtidig fortstter miljskaderne .
Det skal vi se nrmere p .
<P>
Hvad angr affald , er problemet med Irland , at det ikke efterkommer affaldsdirektivet .
I dagens udgave af Irish Times indrmmer amtsrdet i Wicklow , at der findes op til 88 ulovlige lossepladser , hvoraf 19 ikke engang er blevet undersgt endnu .
Det pgldende amtsrd er mistnkt for at have deltaget i dumpning p nogle af disse ulovlige pladser , og EPA - organet med ansvar for miljbeskyttelse - har faktisk udstedt en affaldslicens til en af disse ulovlige lossepladser .
<P>
Desvrre har vores minister udelukket enhver form for uafhngig undersgelse af denne sag .
I lyset af de irske myndigheders manglende overholdelse af EU ' s direktiver - specielt vedrrende affald - er der s nogen mulighed for , at Kommissionen vil overveje at udsende et uafhngigt hold , der kan undersge skadernes omfang og uregelmssighederne p affaldsomrdet p specielt dette omrde ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Wallstrm">
Efter at have lyttet til Dem finder jeg det oplagt at bevilge midler til at lse det irske affaldsproblem .
Jeg ville ogs nske , at jeg havde mere personale , s jeg bedre kunne hndtere alle sagerne , men det er i Irland , at man skal gre en indsats for at efterkomme direktiverne , herunder affaldsdirektiverne .
Jeg ved fra mit besg i Irland , at det er et meget vigtigt , kontroversielt og vanskeligt emne .
Jeg forstr , at affaldsproblemet udgr en stor udfordring for det irske samfund og den irske regering , og jeg har naturligvis gjort Kommissionen opmrksom p mit problem med underbemanding , nr vi har diskuteret ressourcefordeling .
Der skal helt klart gres en indsats for at lse Irlands problemer med et efterkomme direktiverne .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Kommissr Fischler er forhbentlig klar over , at medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik fuldt ud kan tilslutte sig kommissrens bemrkninger om behovet for ekstra midler til at sikre miljlovgivningens gennemfrelse .
Men det er ikke kun Irland , der giver problemer .
I oktober i fjor blev der udsendt en begrundet udtalelse imod opfrelsen af Odelouca-dmningen i Portugal , og alligevel startede byggeriet af dmningen i januar i r .
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet for at forsge at overtale de portugisiske myndigheder til at indstille opfrelsen af denne dmning ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Wallstrm">
Det er et helt andet sprgsml , og jeg vil gerne have hele baggrunden og alle kendsgerninger med .
Jeg vil meget gerne besvare Deres sprgsml , men De m give mig en chance for at se p sagen frst , s jeg kan give Dem et aktuelt svar .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Fru kommissr , De har sagt det samme , som jeg skulle til at sige , nemlig at jeg skal srge for , at forhandlingen forlber ordentligt , og dette var ikke et tillgssprgsml til det , der blev spurgt om , det var et andet sprgsml .
Derfor er jeg enig i Deres forklaring .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Det er et supplerende punkt .
Det er helt rigtigt , hvad fru McKenna sagde om amtsrdet i Wicklow .
Der var dagligt nye afslringer , og de lokale myndigheder havde en ophedet og heftig debat om sprgsmlet i gr .
Jeg har indgivet en klage til Dem om de ulovlige lossepladser i Wicklow .
Nu ser det imidlertid ud til , at ogs de lokale myndigheder er involveret .
Det er en meget alvorlig sag , og den irske regering har ikke ivrksat en uafhngig undersgelse .
Er der noget , som Kommissionen kan gre , og vil den hastebehandle min klage ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Wallstrm">
Vi tager alle klager alvorligt og behandler dem serist .
Som De ved , har vi et rekordstort antal klager fra specielt Irland .
Vi behandler dem hurtigst muligt .
Jeg kan ogs tage sagen op i mine kontakter med den irske regering , og det agter jeg at gre .
Under mit besg i Irland fornemmede jeg tydeligt , at det er noget , der ligger det irske folk meget p sinde .
Jeg vil tage sagen op med den ansvarlige minister og den irske regering .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden.">
Da den tid , der er afsat til denne del af sprgetiden til Kommissionen , er opbrugt , vil sprgsml nr . 44-47 og 74 bliver besvaret skriftligt
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 48 af Alexandros Alavanos , overtaget af Mihail Papayannakis ( H-0064 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Opkb af tobakskvoter fra tobaksproducenter
<P>
EU har med sin seneste revision af tobaksforordningen givet tobaksproducenterne mulighed for at opkbe kvoter fra andre producenter , der forlader sektoren , med henblik p at forbedre deres bedrift og deres konomiske situation .
P baggrund af Kommissionens nylige meddelelser og afgrelser om gradvis afskaffelse af sttten efter tre r vil programmet opkb af kvoter fra producenterne imidlertid reelt ikke lngere kunne udnyttes , eftersom tobaksproducenterne ikke har rd til at betale omkostningerne ved opkbet samt de yderligere investeringer , der krves , nr de ikke ved , om der vil blive ydet sttte til tobak i det mindste i de nste 7-8 r . Producenterne har brug for dette tidsrum for at kunne afholde de omkostninger , som de vil blive plagt .
<P>
Hvilken garanti kan Kommissionen give producenterne med henblik p at motivere dem til at deltage i det program for opkb af kvoter , som er fastlagt i forordning ( EF ) 1636 / 98
<SPEAKER ID=246 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , tilbagekbsprogrammet for kvoter inden for tobakssektoren blev indfrt for at lette omstillingen for de producenter , som frivilligt ville forlade sektoren .
For bestemte tobakssorter , som det bliver stadig vanskeligere at afstte , er tilbagekbsprisen ogs blevet hvet markant for at give avlerne et incitament til at opgive avlen .
<P>
Ved kb af kvoter fra tilbagekbsprogrammet har de andre tobaksbnder , som vil kbe kvoter , fortrinsret .
Vi kan kun tilbagekbe de mngder , som de andre tobaksbnder ikke opkber .
<P>
For de kommende tre r har Kommissionen fremlagt et forslag til en rdsforordning , som skal faststte prmier og kvoter frem til 2004 .
Dette kommissionsforslag indeholder bl.a. en ndring af EU ' s tobaksfond , s der bliver mulighed for at finansiere undersgelser i medlemsstaterne af mulighederne for at omstille tobaksavlen til andre kulturer uden for tobakssektoren og af de frste erfaringer med denne omstilling .
<P>
I dette forslag har Kommissionen ogs annonceret endnu et forslag , som skal komme i frste halvr af 2003 , og som vil dreje sig om principperne i Kommissionens meddelelse af 16. maj sidste r om EU ' s strategi for en bredygtig udvikling .
Til dette forml er det ndvendigt at have godt kendskab til mulige alternativer og til de sociokonomiske flger af en udfasning af tobakssttten .
Derfor er der i jeblikket ogs en undersgelse i gang om den flles markedsordning for rtobak , som bliver afsluttet sidst p ret , og som vurderer de sociokonomiske konsekvenser af tobaksavlen i de enkelte avlsomrder .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis (GUE/NGL).">
Tak for svaret , hr. kommissr . Jeg mener , at hr .
Alavanos ' sprgsml indeholdt det meget alvorlige argument , at hvis De sttter opkb af kvoter fra andre producenter , er det klart , at de , som overtager disse produktionsmuligheder , har brug for nogle r til at kunne afskrive investeringen , omkring 7-8 r .
Hvis De siger , at de mister sttten om tre r , giver det ingen mening at foretage opkb .
Det er denne selvmodsigelse , jeg gerne vil have et svar p .
Desuden siger De , at De vil foretage en undersgelse for at se , hvilke muligheder der er for andre afgrder .
Det er meget fornuftigt , og det har vi hele tiden stttet , men De har selv ved tidligere lejligheder svaret p andre medlemmers sprgsml og sagt , at det er nsten umuligt .
Der er mske sket noget nyt siden sidst ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Fischler">
Hr. formand , der blev egentlig ikke stillet noget sprgsml , men naturligvis har Kommissionen godt kendskab til , hvilke konsekvenser der er forbundet med denne kvoteopkbsaktion .
Jeg m imidlertid gre opmrksom p , at der er tale om en helt frivillig aktion . Ingen bliver tvunget til at opkbe kvoter .
Derfor kan man heller ikke s at sige fre skuffede forventninger i felten , hvis der s senere skulle ske en udfasning af sttten til tobaksavlen .
<P>
Men jeg vil ogs gerne pege p , at vi i denne uge , p torsdag , fr lejlighed til udfrligt at diskutere fremtiden for tobaksmarkedsordningen her i salen .
S bliver det netop denne forlngelse med tre r og konsekvenserne i denne forbindelse , vi skal drfte .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. formand , hvad skal tobaksproducenterne i Granada leve af fremover ?
Hvilke arbejdsmuligheder mener De , at de ca . 2.000 familier , som tjente til livets ophold med denne produktion , har ?
Vr s rar at svare skriftligt , sfremt De ikke vil gre det med det samme .
<P>
Cetarsa har meddelt dem , at den vil lukke fabrikken i Granada . Hr .
Prodi har demagogisk meddelt dem , at det er slut med sttten til tobaksproduktionen . Hr. landbrugskommissr , hvilke garantier har De til tobaksdyrkerne i Granada ?
Vr rar at svare mig , men gr det i form af alternative arbejdspladser , kendsgerninger . Forsg ikke at f os til at tie med demagogiske udtalelser eller med det sdvanlige nonsens om alternative afgrder .
<P>
Hr. kommissr , kom med et stringent svar .
<SPEAKER ID=250 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , jeg svarer stringent !
For det frste ligger det helt klart , ogs i det , der blev besluttet p topmdet , at udfasningen af tobakssttten m g hnd i hnd med et tilsvarende tilbud af alternativer .
Det betyder , at vi kun kan gennemfre denne udfasning i takt med , at vi er i stand til faktisk at stille alternativer til rdighed .
Det er min position her .
Det vil vi netop benytte tobaksfonden til i de kommende r , s vi netop i praksis kan afprve muligheder , rigtige alternativer , s man kan se , hvad der fungerer , og hvad der ikke gr .
S frst er der behov for en beslutning fra Rdet ( landbrug ) og en udtalelse fra Parlamentet , p basis af et forslag fra Kommissionen , som vil blive udarbejdet p baggrund af resultaterne af dette rs undersgelse .
Frst da kan man gennemfre udfasningen .
<P>
Netop til det forml vil vi i de hrdest ramte regioner - i Granada , i Estremadura , i Trakien i Grkenland og i nogle andre regioner - p stedet undersge , hvilke muligheder der er .
Vi vil alts ikke stille os tilfreds med luftkasteller , vi vil se realiteter .
Jeg tror , det er en helt fair fremgangsmde .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden.">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 49 .
Sprgsml nr . 50 af Mara Izquierdo Rojo ( H-0080 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Konsekvenserne af prsident Aznars uoverensstemmelse med Marokko
<P>
Vil landmndene komme til at betale for konsekvenserne af de uoverensstemmelser , der er opstet mellem prsident Aznar og Marokko ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , uden at jeg vil kommentere de sagsforhold , som medlemmet omtalte , vil jeg gerne p Kommissionens vegne henvise til , at begivenheder , som vedrrer de bilaterale forbindelser mellem Marokko og en EU-medlemsstat , ikke har nogen indflydelse p EU ' s omfattende strategi med hensyn til Middelhavslandene .
Disse relationer bestemmes af Barcelona-processen .
<P>
I henhold til de principper , som blev underskrevet af alle EU-medlemsstater og af vores middelhavspartnere i 1995 i Barcelona , skal alle parter gradvist liberalisere handlen med landbrugsprodukter .
I denne forbindelse har EU i 1996 indget en associeringsaftale med Marokko , som omfatter indrmmelser fra begge sider for landbrugsprodukter .
<P>
Kommissionen og Marokko har for nylig formelt indledt forhandlinger for at revidere disse indrmmelser med henblik p en udvidelse af liberaliseringsprocessen .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo (PSE).">
Hr. kommissr , Deres svar til mig var meget mangelfuldt og forvirrende , for vi har via pressen erfaret , at der den 15. marts indledes forhandlinger i Rabat om landbrugskapitlet mellem EU og kongeriget Marokko .
<P>
Som bekendt leder hr . Aznar for tiden det spanske formandskab for EU .
Jeg taler derfor udelukkende ud fra et fllesskabssynspunkt .
Jeg vil gerne , hr. kommissr , bede Dem om at forklare , hvilke grundlggende prmisser denne forhandling vil flge , og om De ikke mener , at det ville have vret nskeligt med et klima med gode relationer til Marokko i stedet for Aznars eklatante fiasko .
Og jeg siger det ikke ud fra et spansk synspunkt , men et europisk , eftersom der den 15. marts indledes en forhandling , der , hr. kommissr , p ingen mde er spansk , men derimod europisk . P samme mde som denne forsamling og mit sprgsml er europisk .
Og Deres svar til medlemmerne er meget utilfredsstillende , som om De ikke respekterede den demokratiske reprsentation .
Det er for galt !
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden.">
Jeg vil gerne bede talerne om , at de stiller sprgsml , at de giver deres mening til kende , men at de ikke vurderer hensigterne , for det er ikke vores opgave , og jeg mener heller ikke , at det er den nd , der skal lede os .
<SPEAKER ID=255 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru medlem , jeg vil gerne prcisere , at jeg for det frste gjorde opmrksom p , at man m skelne mellem de bilaterale relationer mellem Spanien og Marokko og EU ' s relationer til Marokko .
I vrigt nvnte jeg netop de forhandlinger , som De talte om , og som fandt sted den 15. marts , i mit svar .
Det eneste , jeg ikke nvnte , var datoen .
<P>
Jeg vil imidlertid virkelig gerne minde Dem om , at fremgangsmden med at liberalisere landbrugshandlen med Marokko blev fastlagt allerede i 1995 .
Nu drejer det sig kun om at forhandle om , hvad der skal vre det nste skridt i denne liberaliseringsproces .
Det m vre klart , at liberaliseringen skal g i begge retninger .
Det drejer sig alts ikke kun om , hvilke indrmmelser vi giver Kongeriget Marokko , det drejer sig ogs om , hvilke indrmmelser Kongeriget Marokko giver os inden for handlen med landbrugsprodukter .
<P>
Hvis De f.eks. ser p udviklingen inden for landbrugshandlen netop i den seneste tid , s vil De se , at Marokkos import af f.eks. korn fra USA er steget voldsomt .
Det modsatte glder for udviklingen i importen fra EU .
Det er ikke nogen ensrettet trafik , det gr i begge retninger .
Naturligvis skal ogs vi vre rede til at gre yderligere indrmmelser .
Vi forhandler absolut konstruktivt .
Forhandlingerne er jo frst lige begyndt , de er endnu ikke afsluttet .
De forventes at blive afsluttet i slutningen af dette r . Der er alts tid nok til at fortstte forhandlingerne .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden.">
Sprgsml nr . 51 af Esko Olavi Seppnen ( H-0083 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Ophugning af fiskerflder
<P>
I forbindelse med behandlingen af 2002-budgettet blev det vedtaget at afstte et vist belb til ophugning af de fiskerflder i medlemslandene som kompensation for , at det ikke var lykkedes at forny fiskeriaftalen med Marokko .
<P>
P hvilket grundlag udbetaler Kommissionen disse midler ?
Er det muligt i stedet for at ophugge fartjerne at slge dem , f.eks. til Marokko , og kan der for de afsatte midler ogs ophugges fartjer , som er bygget med anden form for EU-sttte ?
<SPEAKER ID=257 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr . Seppnen , mine damer og herrer , Rdet vedtog den 17. december sidste r Kommissionens forslag om at give de fiskere og skibsejere , som var aktive under fiskeriaftalen med Marokko , mulighed for at omstrukturere flden og fiskeriaktiviteterne ved at give dem konomisk sttte til det .
Der er afsat 197 millioner euro til denne aktion . Heraf er de 170 millioner euro opfrt i dette rs budget , og 27 millioner euro skal stilles til rdighed p nste rs budget .
<P>
Midlerne anvendes p flgende mde . Mindst 40 % af midlerne skal anvendes til ophugning eller endelig ndring af skibe til andre forml end fiskeri .
Maksimalt 28 % af midlerne kan anvendes til endelig overfrsel af skibe til tredjelande , ogs inden for rammerne af et blandet selskab , eller til modernisering af skibe .
Andre 32 % af midlerne skal anvendes til sociokonomiske forml , alts f.eks. til omskolingsprogrammer for fiskere , der har mistet deres arbejde , eller til frtidspensioneringsordninger .
Der kan alts kun gives sttte til endelig overfrsel af skibe til Marokko gennem salg eller gennem oprettelse af et blandet selskab i Marokko .
<P>
Prmien for at oprette et sdant blandet selskab er imidlertid kun p 80 % af ophugningsprmien , og prmien for at eksportere et fartj kun 50 % af ophugningsprmien .
Desuden skal en skibsejer , som har kbt sit skib med EU-sttte , og som nu vil eksportere det med tilskud eller overfre det til et blandet selskab , betale en del af den sttte tilbage , som han fik til anskaffelsen .
Hvor stort et belb , der skal betales tilbage , afhnger af skibets alder .
For et fem r gammelt skib er det f.eks. trods alt halvdelen af tilskuddet , der skal betales tilbage .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg takker kommissren for svaret , som var temmelig udfrligt , hvad angr anvendelsen af sttten .
Jeg vil gerne prcisere det yderligere med et sprgsml , som ogs indgik i det oprindelige sprgsml : om de fiskerbde , som nu ophugges eller slges til marokkanske kunder med EU-sttte , eventuelt er finansieret gennem andre EU-bevillinger ved anskaffelsen .
Jeg vil med andre ord gerne med mit sprgsml stte fokus p , hvor kort- eller langsigtet EU ' s fiskeripolitik er .
<SPEAKER ID=259 NAME="Fischler">
Hr. formand , i og for sig er det helt klart . Dette program er et specifikt program , som blev vedtaget for at leve op til de srlige vanskeligheder , som er en flge af , at aftalen med Marokko ikke kom i stand .
Under dette specielle program glder ogs de betingelser , jeg nvnte .
Uden for dette program findes der kun fiskeristrukturfonden , som glder for alle ophugningsinitiativer , og hvor der glder samme betingelser overalt .
Kun i dette specielle tilflde bliver der med disse ekstra penge givet mulighed for ophugning og salg p de nvnte forbedrede vilkr .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden.">
Da sprgsml nr .
52 af Jonas Sjstedt og sprgsml nr . 53 af Paulo Casaca vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
Sprgsml nr . 52 af Jonas Sjstedt ( H-0086 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : EU ' s ekportsttte til landbrugsprodukter
<P>
EU bruger rligt omtrent fem milliarder euro p sttte til eksport af egne landbrugsprodukter .
Denne sttte skader alvorligt andre landes , ikke mindst udviklingslandenes , muligheder for at gre sig gldende p landbrugsmarkederne .
Revisionsretten har tillige gjort opmrksom p , at udgifterne ikke kontrolleres p tilfredsstillende mde .
I WTO er EU ' s sttte blevet mdt med kraftig kritik , og i konklusionerne fra WTO-mdet i Qatar hedder det , at sttten br undersges .
Hvordan ser EU ' s planer ud om lidt efter lidt at nedskre / afskaffe sttten i de kommende r ?
Sprgsml nr . 53 af Paulo Casaca ( H-0142 / 02 ) :
<P>
<P>
Om : Gradvis afskaffelse af eksportsubsidier
<P>
I Doha afgav Kommissionen tilsagn om at indlede forhandlinger om " en gradvis nedsttelse af alle former for eksportsubsidier med henblik p en fuldstndig afskaffelse " .
Dette tilsagn afhnger som i alle vrige tilflde , og som det er normalt i sdanne sprgsml , af det endelig resultat af forhandlingerne .
<P>
Dette modige tilsagn fra Kommissionens side kan begrundes bde p internt plan og med de uhyrlige tilflde af ineffektivitet og misbrug , som ordningen har givet anledning til , og med de tvivlsomme konsekvenser i forbindelse med opfyldelse af mlstningen i traktatens artikel 33 , navnlig nr det glder om at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard .
<P>
Kan Kommissionen gre rede for , ud fra hvilken tidsplan og med hvilke midler den vil arbejde for at opfylde denne mlstning , samtidig med at traktatens artikel 33 , paragraf 1 , litra b ) , overholdes ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil gerne sammenfatte disse to sprgsml , for de har samme indhold .
I ministererklringen fra Doha forpligtede WTO-medlemmerne sig til globale forhandlinger , som gradvis skal reducere al eksportsttte og til slut helt afskaffe den , idet sluterklringen fra Doha lod det endelige resultat af forhandlingerne st bent .
<P>
Der er tale om alle former for eksportsubsidier , ikke kun vores eksportrestitutioner .
Det drejer sig ogs om en disciplin f.eks. for eksportkreditterne , om eksportstttedelen i forskellige fdevareprogrammer eller om handelsforvridende forretningsmetoder i statshandelsselskaber .
Det ville vre uacceptabelt at krve , at kun EU skulle reducere subsidierne yderligere .
Det har vi ogs givet klart udtryk for i vores forslag , som vi stillede allerede i forbindelse med artikel 20-forhandlingerne .
<P>
Desuden har EU allerede reduceret sine eksportrestitutioner med det halve .
I 1993 androg eksportrestitutionerne 10 milliarder euro , i jeblikket belber de sig til under 5 milliarder .
Desuden forsger Kommissionen at udforme sin eksportpolitik , s sttten ikke giver negative konsekvenser for udviklingslandenes produktion .
Afviklingen af subsidierne bliver fortsat , i det omfang udviklingen i den flles landbrugspolitik tillader det , idet der ogs tages behrigt hensyn til vores egne producenters og handelsvirksomheders interesser .
<P>
Kommissionen har reageret p Revisionsrettens kritik af anvendelsen af eksportrestitutionerne med en handlingsplan , som bliver gennemfrt i frste halvr i r , og som indeholder vsentlige ndringer i forhold til det nuvrende system .
Eftersom den nu vedtagne WTO-forhandlingsrunde efter planen skal slutte i 2004 , ville det i jeblikket vre at foregribe begivenhederne , hvis man allerede nu fastlagde EU ' s positioner i detaljer eller sgar foregreb det endelige resultat af forhandlingerne .
Vores endelige positioner vil skulle bedmmes i lyset af de samlede forhandlinger .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Jeg vil gerne takke kommissren for det udfrlige svar .
Jeg mener , at EU har en srstilling med hensyn til eksportsubventioner .
EU er det i srklasse mest subventionerede marked p verdensplan .
<P>
Mit sprgsml drejer sig om planerne for de kommende r .
Er der nogle planer om , at man i de kommende to , tre , fire r vil foretage en yderligere nedsttelse af belbet p fem milliarder euro , som blev givet i eksportsubventioner sidste r ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Fischler">
Hr. formand , for det frste er det rigtigt , at vi er det strste marked , og vi er ogs langt de strste importrer af produkter fra udviklingslandene .
Jeg tror egentlig ogs , vi br minde om , at EU alene importerer flere landbrugsprodukter fra udviklingslandene end USA , Japan , Canada , New Zealand og Australien tilsammen .
Her behver vi ikke skamme os over for de andre udviklede lande .
Desuden ved De jo , at vi har besluttet helt at bne grnserne for verdens fattigste lande .
<P>
Hvad eksportsiden angr , s hnger det isr sammen med , at vi kun kan tilbagefre eksportrestitutioner de steder , hvor der sker tilsvarende reformer i den flles landbrugspolitik .
Hvis De ser p eksportrestitutionernes struktur , s ser De , at vi bruger langt de fleste midler til eksporten af mlkeprodukter og til eksport af sukker og sukkervarer .
Hvorfor ?
Fordi afstanden til verdensmarkedsprisen fortsat er meget stor p disse omrder , og denne pris kan man kun nrme sig , i det omfang man gennemfrer reformer i disse to sektorer .
I de sidste to r har vi p den anden side stort set overhovedet ikke givet nogen eksportsttte til korn , og ogs for oksekd er der sket en massiv reduktion af eksportsttten .
Med samme hastighed som der sker yderligere reformer af den flles landbrugspolitik , kan man ogs fortstte med at reducere eksportrestitutionerne .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca (PSE).">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke kommissr Franz Fischler for den afklaring , som vi her har fet , og som jeg finder meget givtig .
Jeg m imidlertid tilst , hr. kommissr , at jeg er lidt skuffet over , hvor beskeden en styrke jeg synes at spore i Deres ord , nr det glder Kommissionens tilsagn - som jeg anser for ganske afgrende - om en gradvis nedsttelse af eksportsubsidierne .
I dagspressen kan jeg konstatere , at disse restitutioner inden for kdeksporten er vokset betragteligt .
Jeg skal endvidere bemrke , at nedgangen i 2001 hang tt sammen med dollarens stigning , ligesom jeg ogs m konstatere , at sttten til alle de produkter , der ikke omfattes af Bilag I , er steget ganske betydeligt . Det finder jeg bekymrende , og jeg vil derfor gerne sprge kommissr Franz Fischler , om han mener , at de reformer af den flles landbrugspolitik , som han har nvnt , gennemfres s betids , at disse eksportsubsidier efterhnden kan blive afskaffet .
<SPEAKER ID=265 NAME="Fischler">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , stringens er n ting , kohrens en anden .
Lad os tage eksemplet med mlkesektoren , som jeg nvnte fr .
I vores nuvrende markedsordning har vi en pligt til at garantere en bestemt pris for skummetmlkspulver og smr .
S lnge vi har denne forpligtelse , kan vi s kun eksportere smr og skummetmlkspulver med den tilsvarende sttte .
Som De sandsynligvis vil vide , er der for tiden ikke politisk flertal i EU for at ndre p den eksisterende mlkemarkedsordning .
Derfor er det lidt for simpelt bare at gre Kommissionen opmrksom p , at der kunne vre behov for reformer .
Det er noget , som i frste linje m rettes til medlemsstaterne .
<P>
For sukkeret er situationen som flger .
Her har vi ogs lovet Parlamentet , at vi i indevrende r vil gennemfre en tilsvarende undersgelse om konkurrenceforholdene i sukkerbranchen , og alt efter , hvad den viser , vil Kommissionen nste r gre brug af den mulighed , som findes i forlngelsen af sukkermarkedsordningen . Derefter kan vi pberbe os den review-klausul , som er formuleret der , og stille yderligere forslag under denne klausul .
<P>
Desuden vil reformprocessen sikkert ogs fortstte .
Som De ved , er nste skridt midtvejsevalueringen i juni i r , men der er nogle omrder , hvor der allerede er planlagt yderligere skridt , f.eks. inden for olivensektoren , frugt- og grntsagssektoren og mange andre omrder .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden.">
Mange tak , hr . Fischler , for Deres engagement i sprgetiden her til aften .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Kommission , er opbrugt , vil sprgsml nr .
54-92 blive besvaret skriftligt
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0063 / 2002 ) af Isler Bguin for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om handlingsplaner for biodiversitet : landbrug , fiskeri , konomisk samarbejde og udviklingssamarbejde samt bevaring af naturressourcer ( KOM ( 2001 ) 162 - C5-0467 / 2001 - 2001 / 2189 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=271 NAME="Isler Bguin (Verts/ALE)">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg har fornjelsen at forelgge betnkningen om biodiversitet .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de tilstedevrende kolleger og alle , jeg har samarbejdet med om udarbejdelsen af det beslutningsforslag , der i dag forelgges .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke de rdgivende ordfrere for Landbrugsudvalget , Fiskeriudvalget og Udviklingsudvalget , som alle sttter det udkast , jeg som ordfrer har forelagt om bevarelse af biodiversiteten .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne takke ngo ' erne , som har ydet en aktiv indsats i forbindelse med denne betnkning .
Vi ved , ngo ' erne er fremragende observatrer , som har et indgende kendskab til biodiversiteten og situationen p dette felt verden over .
Hr. formand , situationen er ikke alt for strlende , og jeg vil gerne besvare et sprgsml , som ikke er rejst direkte , men som ofte antydes i visse kollegers indlg . Hvorfor er biodiversiteten s vigtig ?
Eller sagt endnu mere enkelt : Hvorfor skal vi fokusere p bevarelse af naturen , nr der er s mange andre emner , der trnger sig p ?
<P>
Jeg erindrer om , at biodiversiteten er et af de aspekter , der er afgrende for vores egen overlevelse . Har naturen ikke brug for menneskene for at overleve , s har vi som mennesker brug for naturen for at leve .
<P>
Som folkevalgte er det vores ansvar at bevare biodiversiteten og den rigdom , den er udtryk for .
Den rummer de aktiver , som sikrer udviklingen for fremtidige generationer .
Hver eneste levende art , der forsvinder fra kloden , er et klart og uopretteligt tab . Tillader vi , at biodiversiteten tilintetgres , tilintetgr vi ganske langsomt os selv .
Tilintetgrelsen kan mles dag for dag .
Den brasilianske Kongres skal sledes i nr fremtid tage stilling til et forslag , som tillader , at 50 % af Amazonlandets skove udnyttes , og vi ved , hvilke genetiske ressourcer de rummer .
Det skyldes ikke manglende interesse , at mennesker tilintetgr eller truer biodiversiteten . Tvrtimod .
Det er netop et sprgsml om interesser .
Det skyldes , at betydelige finansielle interesser str p spil , bde nr det glder sjldne trsorter , og nr det glder handel med arter , som er ved at forsvinde , nr det glder intensiv jordbrug eller rovdrift p fiskeressourcerne , eller nr den oprindelige befolkning berves den viden , som er nedarvet gennem generationer .
<P>
P Rio-topmdet undertegnede man konventionen om bevarelse af biodiversiteten med det sigte at bringe denne massakre til ophr .
Her 10 r senere m vi konstatere , at konventionen har fet en stedmoderlig behandling . De lande , som har undertegnet konventionen , har ikke opfyldt deres forpligtelser , og p nuvrende tidspunkt har intet land anfrt biodiversiteten som prioriteret omrde med henblik p topmdet i Johannesburg i september 2002 .
<P>
Om f dage samles de parter , der har undertegnet konventionen om biodiversitet , til konferencen i Haag , og Europa-Parlamentet br i den forbindelse med vedtagelsen af det foreliggende beslutningsforslag ptage sig sin del af ansvaret og sende et bde strkt og klart budskab .
Vi anmoder om , at EU sikrer , at sprgsmlet om biodiversitet sttes p dagsordenen for topmdet i Johannesburg , og at Kommissionen ved den lejlighed forelgger en handlingsplan i lighed med den , der forelgges om EU .
Vi m erindre om , at biodiversiteten spiller en afgrende rolle som hjrnesten i en bredygtig udvikling , og vi m erindre om , at det er vigtigt at sikre fuld gennemfrelse af konventionen og dens bestemmelser .
Vi anmoder i vrigt om , at EU ivrkstter en ambitis politik til bevarelse af biodiversiteten ogs i EU .
Kommissionens handlingsplaner p omrderne naturressourcer , landbrug , udvikling og fiskeri , som er genstand for den foreliggende betnkning , er afgjort at betragte som et frste skridt i den rigtige retning . Men de er ikke tilstrkkelige .
Der er behov for flere handlingsplaner , bl.a p omrder som skove og transport , eftersom alle de omhandlede fllesskabspolitikker har haft eller har en negativ indvirkning p biodiversiteten .
Kommissionen erklrer , at den har til hensigt at vende den nuvrende udvikling , og den er ogs klar over , hvilken udfordring den str over for .
I rapporten hedder det sledes , at biodiversiteten i de omhandlede to rtier p europisk plan og p verdensplan har vret kendetegnet ved reduktioner og tab . Denne tendens er steget markant , og de initiativer , der er ivrksat for at vende udviklingen , har vist sig utilstrkkelige .
Jeg kan hertil fje de nye trusler i form af indfrelse af visse genetisk modificerede organismer eller de konflikter , der opstr vedrrende ejendomsretten til det levende objekt , hvilket vidner om nye eftertragtede omrder .
<P>
Det er et dristigt forehavende at ville vende udviklingen . Men vi er klar til at tage udfordringen op .
Skal vi gre os hb om at n mlet , m EU imidlertid sikre , at de politiske og finansielle ressourcer er til rdighed .
Vi har allerede to direktiver til rdighed , " fugledirektivet " og " habitatdirektivet " , som giver mulighed for at bevare en del af biodiversiteten .
Vi m krve , at de pgldende direktiver gennemfres overalt i EU , herunder i ansgerlandene og i regionerne i den yderste periferi og ikke mindst i koralrevsomrder .
Vi m finde lsninger til bevarelse af disse omrder .
<P>
Det andet middel , som kan sikre , at der opns resultater i forbindelse med ivrksttelsen af en kologisk bredygtig udvikling , er , sdan som det i vrigt blev fastslet under topmdet i Gteborg , faststtelse af effektive mleredskaber , som gr det muligt at vurdere , om EU ' s politikker sikrer hensyntagen til miljet .
<P>
I Barcelona skulle Det Europiske Rd p forrets mde vedtage seks miljindikatorer .
Det er ikke tilstrkkeligt .
Man nvner ikke med et ord biodiversiteten .
Vi m ogs i den forbindelse anmode om , at Kommissionen inden 2003 fremlgger forslag til en srlig indikator for biodiversitet .
Skal der opns resultater , nr det glder biodiversiteten , krver det , som vi alle ved , at denne problemstilling straks og vedvarende krves integreret i EU ' s politikker . Det begynder med den kommende reform af den flles landbrugspolitik , den flles fiskeripolitik , transportpolitikken og Cotonou-aftalerne , nr det glder udviklingsanliggender .
<P>
De politiske grupper i Europa-Parlamentet er enige , nr det drejer sig om midlerne til bevarelse af biodiversiteten . Men der hersker en vis uenighed om genetisk modificerede organismers indvirkning p biodiversiteten .
P dette punkt hber jeg som ophavsmand til denne betnkning , at det er muligt at fastholde henvisningerne til det kommende direktiv om erstatningsansvar for forurening af det bne land med genetisk modificerede organismer .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg ppege , at ingen formodentlig vil foresl , at en katedral eller et fredet bygningsvrk tilintetgres for at give plads for en motorvej .
Vi br tnke i samme baner , nr det glder bevarelse af naturarven og den biologiske mangfoldighed .
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden.">
Som De sikkert har bemrket , er der nogle problemer med de store skrmes funktion , men skrmene ved formandskabets pladser fungerer .
<SPEAKER ID=273 NAME="Redondo Jimnez (PPE-DE)">
Hr. formand , landbruget er et konomisk erhverv , som er afhngigt af de biologiske processer , og som forvalter en god del af Fllesskabets naturrigdomme .
Derfor skal det spille en central rolle i bevarelsen af biodiversiteten og det i to henseender . For det frste ved at konsolidere en landbrugspraksis , der er forenelig med miljet , og for det andet ved at sikre bedrifternes og produktionssystemernes fortsatte besten over hele EU .
<P>
En ubegrnset intensivering af landbruget er lige s uheldig for biodiversiteten , som nr landmndene ophrer med deres virksomhed med deraf flgende tilbagegang for landdistrikterne .
En EU-strategi til fremme af biodiversiteten skal sikre et bredygtigt landbrug i bredeste forstand , der ud over de biologiske aspekter tager hensyn til de konomiske og sociale krav og i det hele taget sikrer landdistrikternes levedygtighed .
<P>
Desuden er opretholdelsen af et bredygtige landbrug en absolut ndvendighed for den europiske landbrugsmodel , der er baseret p landbrugets multifunktionalitet , som det er blevet gentaget i Rdet og Europa-Parlamentet i talrige beslutninger .
<P>
Den flles landbrugspolitik er et nyttigt redskab til fordel for biodiversiteten i lighed med beslutningerne fra miljtopmdet , som blev vedtaget p Rdene i Helsinki og Gteborg .
Det er derfor en fejl at begrnse beskyttelsen af biodiversiteten til de strikse grnser i den flles landbrugspolitiks anden sjle - og nrmere bestemt til miljprogrammerne til fremme af udbredelsen af kologisk landbrug , bevarelse af traditionelle racer , beskyttelse af naturlige levesteder osv. og det af to rsager . For det frste fordi den flles landbrugspolitiks anden sjle udgr 10 % af landbrugsbudgettet , og for det andet fordi landbrugsmiljprogrammerne , til trods for at de udgr 20 % af landbrugsarealet , er blevet anvendt meget uensartet , og i dag er de praktisk taget begrnset til de mindst produktive omrder i fem af EU ' s medlemsstater .
Denne situation forvrres af , at den mde , hvorp ydelsen af markedssttte er blevet betinget af opfyldelsen af miljkrav , har vret lidet rigoristisk , hvilket generelt har udmntet sig i opstilling af mindstekrav .
<P>
Vi m opstille flere miljkrav , og mekanismerne i markedspolitikken p landbrugsomrdet br i hjere grad anvendes til gavn for milj og biodiversitet .
Disse krav skal ligeledes understttes i lovgivningen om fdevarekvalitet , plantebeskyttelsesmidler , fr og genetiske ressourcer .
<P>
Det er strkt pkrvet at styrke den anden sjle konomisk og desuden undersge muligheden for inden for denne sjle at skelne mellem sociale udviklingsforanstaltninger i landdistrikterne og foranstaltninger til fremme af et miljvenligt landbrug .
<P>
Vi str over for en stor udfordring , som bestr i at konsolidere Fllesskabets landbrugspolitikker og forene dem , s de forlber parallelt til fordel for bevarelsen af biodiversiteten .
<SPEAKER ID=274 NAME="Maat (PPE-DE)">
Hr. formand , jeg taler for vrigt ikke p Miljudvalgets , men p Fiskeriudvalgets vegne , der var jeg skyggeordfrer .
Jeg takker ordfreren for hendes tydelige holdning .
Hun talte om Brasilien , jeg begynder tttere p os , nr vi taler om biodiversitet .
<P>
I jeblikket er det sdan , at vi inden for fiskeriet fanger alle glasl ud for vores kyster med det resultat , at len nppe forekommer mere selv i dens naturlige omgivelser .
Jeg synes da , at det ogs for Kommissionen og for miljkommissren er noget , der skal undersges nrmere , og som der skal fastlgges en politik for .
<P>
Det andet punkt , som Fiskeriudvalget er bekymret over , er udviklingen af genmanipulation inden for dambrug .
Canada og USA har i mellemtiden et system , som de med det samme kan stte i produktion , i det jeblik der gives grnt lys for det .
Jeg synes , det er nskeligt , at Kommissionen undersger , hvorvidt vi kan modvirke denne udvikling i Europa eller i hvert fald fre en ordentlig , politisk diskussion herom , inden vi gr over til en sdan teknik inden for dambruget .
<P>
Det tredje punkt er akvakulturen og flgerne for havmiljet .
Ogs p dette punkt har vi brug for flere undersgelser , navnlig for at sge mere lukkede systemer .
<P>
Det fjerde punkt , som Fiskeriudvalget henleder Deres opmrksomhed p , er flgerne af den disharmoni , der sommetider findes mellem fuglebestanden og fiskebestanden .
Navnlig med hensyn til skarvene eksisterer der store problemer i Europa .
<P>
For det femte nsker Fiskeriudvalget , at der foretages en undersgelse af sammenhngen mellem klimandringer og fiskebestanden .
Hvilken sammenhng er der ?
Det er undersgt utilstrkkeligt , og navnlig p dette punkt vil vi i hj grad bifalde Kommissionens handlingsplaner .
<P>
For det sjette frer vi til beskyttelse af visse fiskearter nu en politik , som bestr i at lukke omrder .
Det er ikke tydeligt , om dette virkelig har en positiv virkning p fiskebestanden eller ej .
Ogs p dette punkt ville det vre meget nskeligt , at Kommissionen undersger biodiversiteten .
<P>
Lad mig slutte , hr. formand , med i hvert fald at opfordre miljkommissren , fru Wallstrm , til at komme og drfte den slags specifikke punkter med Fiskeriudvalget for ogs at se p , hvorvidt hun kan yde et bidrag til grnbogen for fiskeri , ogs vedrrende biodiversiteten .
Vi ville i hj grad hilse et sdant initiativ fra kommissrens side velkommen .
<SPEAKER ID=275 NAME="Sandbk (EDD)">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Isler Bguin , med hendes glimrende betnkning .
Min eneste indvending er , at eftersom strstedelen af verdens biologiske mangfoldighed findes i tropiske omrder i udviklingslandene , havde jeg gerne set , at udviklingsaspektet havde fet en lidt strkere placering i betnkningen .
<P>
I punkt 49 krves det , at EU sttter foranstaltninger , der tager sigte p at tilskynde de indfdte befolkninger til at forvalte og bevare biodiversiteten .
Jeg har indgivet et ndringsforslag , hvor formuleringen rettes til , at EU skal understtte den rolle , som den oprindelige befolkning allerede i kraft af deres traditionelle viden spiller for bevarelsen og forvaltningen af biodiversiteten .
Det glder ikke mindst de beskyttede omrder , hvor det er vigtigt , at de indfdte befolkninger deltager i forvaltningen , s man undgr tvungne fraflytninger og manglende adgang til ressourcerne .
Jeg har indgivet et ndringsforslag med henblik p at f dette aspekt med i betnkningen .
I nogle udviklingslande er der et klart behov for at kunne hste konomiske fordele ved en bredygtig udnyttelse af vilde dyr , hvis befolkningen skal have et incitament til at bevare bestandene .
I det sydlige Afrika er elefantbestandene blevet s store , at de delgger biodiversiteten , og sammenholdt med landenes konomiske situation er det fuldstndig urimeligt , at de ikke kan skaffe sig en indtgt af deres elefanter .
Biodiversitet mistes i dag med hidtil uset hast , alligevel er der ikke rigtig sket noget siden Rio .
Biodiversiteten er blevet et begreb , der lgges ned i skuffen , og det er nu vores opgave at forsge at fastholde det p dagsordenen .
For at tackle sprgsmlet om bevaring er det ndvendigt at beskytte hele kosystemet .
Fllesskabets samarbejdsprogrammer har vist sig at vre bredygtige alternativer til en protektionistisk fremgangsmde , og denne tnkemde kan jeg fuldt ud sttte .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , med stadig strre hastighed forsvinder arter og artsmangfoldigheden i Europa og i verden .
Alle de initiativer , vi hidtil har taget , har ikke kunnet bremse denne udvikling .
<P>
I tilslutning til EU-strategien for biologisk mangfoldighed , som Rdet vedtog i juni 1998 , bliver der i meddelelsen foreslet handlingsplaner til at bevare den biologiske mangfoldighed p fire omrder , og det kan man principielt kun hilse varmt velkommen . De vedrrer bevaring af naturressourcer , fiskeri , det konomiske samarbejde og udvikling .
Ogs det , som Kommissionen her nvner i forbindelse med landbruget , kan man egentlig kun hilse velkommen .
<P>
Det gr mig en smule trist , at emnet landbrug i ordfrerens i vrigt meget gode betnkning , sdan som vi ser det , betragtes meget negativt , og landbrugets bidrag til at bevare den biologiske mangfoldighed overhovedet ikke bliver nvnt .
Min gruppe vil absolut stemme for denne betnkning , men p enkelte punkter vil vi stemme imod .
Ser De , jeg kommer fra et land , hvor det slet ikke ville g uden landmnd .
strig ligger for en stor dels vedkommende i Alperne , og hvis vi ikke havde bjergbnderne , som endnu i dag arbejder , som de gjorde for 100 eller 200 r siden , s var der meget , der ikke ville vre , som det br vre .
Vi ved helt prcist , at landbruget , isr det landbrug , som ikke drives intensivt , ogs bevarer srlige kosystemer .
Nogle habitater , som f.eks. findes i form af mosaikken af dyrkede marker og hegn med deres afgrnsninger af hkke og grfter , er simpelthen tvingende ndvendige , for at visse planter og dyr kan finde ly , f mulighed for at bygge rede og finde fde .
<P>
Jeg skal spare Dem for at remse op , hvilke fuglearter der er berrt af det , hvilke der kunne bevares , og jeg vil slet ikke sige noget om plante- og insektarter .
Men jeg tror , det er ndvendigt at nvne , at det ikke-intensive landbrug - det vil jeg absolut understrege - det ikke-intensive landbrug , familiebrugene , yder et meget stort bidrag til at bevare svel vilde som domesticerede plante- og dyrearter .
Jeg tror , at hvis man ikke anerkender , hvad landmndene yder i dag , s gr vi ikke noget godt for vores natur og vores kosystemer .
Vi vil alts stemme for denne betnkning , men p de omrder , hvor vi synes , man gr bnderne uret , vil vi stemme imod .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , allerfrst en kompliment til fru Isler Bguin . Jeg synes , det er en fortrffelig og konstruktiv betnkning .
<P>
Beskyttelse af biodiversitet fortjener hj prioritet .
Hvis arter uddr , er de forsvundet for altid , og derfor er det nu p tide at handle .
Handlingsplaner kan ikke vre uforpligtende .
De er kun succesrige , hvis de tager hensyn til de sociokonomiske omstndigheder for mennesker i omrdet .
De skal opstille prioriteringer .
Vi skal p verdensplan tage fat p de skaldte hotspots . De steder , som er srlig rige p arter , fortjener srlig beskyttelse .
Handlingsplaner skal vre tydelige og frem for alt konkrete .
Offentlig sttte er vigtig , og der er ingen , der brnder for et abstrakt begreb som biodiversitet .
Det drejer sig om bevarelsen af den naturlige rigdom , vrdifulde landskaber og bemrkelsesvrdige arter .
Vi m have viden om det , der skal foretages en uafhngig overvgning , og vi skal hvert r gre status over naturens kvalitet .
Det virker motiverende og inspirerende .
<P>
EU br selv vre noget mere konsekvent .
Skoleeksempler p beskyttelse af biodiversiteten er fugledirektivet og habitatdirektivet .
Disse skal anvendes ordentligt , hvor vanskeligt det end er sommetider .
Resultatet skal hele tiden komme i frste rkke .
<P>
Men over for disse naturbeskyttelsesperler str en massiv og ganske anderledes politik .
Jeg sigter frst og fremmest til landbruget , men ogs til fiskeriet .
Stordriftslandbrug og opretholdelse af biodiversiteten passer ikke godt sammen .
Den flles landbrugspolitik skal alene af den grund ndres drastisk .
Subsidier udelukkende p grundlag af produktion kan kun skabe vanskeligheder .
Flgerne for fiskeriets biodiversitet er mindre synlige .
Fiskeri med redskaber , der slbes hen over havbunden , i mange kystfarvande og dybere farvande er en trussel mod biodiversiteten .
Det skal der komme en overbevisende lsning p .
<P>
Biodiversitet skal vre en ledetrd i forbindelse med regional planlgning .
Medlemsstater br opstille handlingsplaner med henblik herp .
Jeg anmoder Kommissionen om hvert r at udvlge og sttte et flagskibsprojekt , helst i ansgerlandene .
Disse projekter skal vre et eksempel for andre naturomrder .
Urskoven i Polen kunne vre et godt flagskibsprojekt .
Jeg takker endnu en gang fru Isler Bguin for hendes gode betnkning .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ogs gerne p egne vegne varmt takke ordfreren og Kommissionen for forberedelsen af denne sag .
Forslaget har et stttevrdigt forml . Miljets diversitet er en vigtig ting for os alle .
Jeg vil imidlertid gerne pointere to ting i Parlamentets betnkning .
<P>
For det frste fremstilles skovsektoren i punkt 8 i en form , hvor man vil indfre et centralstyret kontrolsystem , baseret p certificering af skovene og alle skovens organismer .
Skovsektoren i medlemslandene skulle styres fra EU ' s side gennem handlingsplaner .
Her m man huske p , at man inden for skovbruget i EU respekterer nrhedsprincippet , og der er ikke nogen grund til at udvide Bruxelles ' kontrol , hvis ikke der er srlige rsager til det .
Desuden er alle , der beskftiger sig med skovbrug , enige om , at en certificering skal foreg frivilligt og under ingen omstndigheder styret af EU .
<P>
For det andet foreslr man under punkt 44 , at alle produktionssttteudbetalinger skal ndres til miljbaseret sttte .
Kre kolleger , nu m vi huske p , hvilken verdenshandelssituation vi lever i .
Hvis ikke man gav produktionssttte , ville EU ikke fremover i samme udstrkning have landbrug .
Hvordan forholdt det sig s med den biologiske diversitet ?
I visse omrder af EU har produktionssttten forholdsmssigt endnu strre betydning end i det centrale Europa .
F.eks. er de vigtigste problemer i mit hjemland ikke relateret til miljsituationen eller biodiversiteten , men til , om en produktion i det hele taget kan betale sig under forhold med s store produktionsomkostninger .
Det er omsonst at tale til landbrugerne om at forge miljforanstaltningerne , nr hele vores lands produktion i praksis er kunstigt skabt .
<P>
Jeg vil ogs foresl , at man fjerner punkt 44 fra teksten , ligesom afslutningen af punkt 42 , hvor landbrugets miljforanstaltninger kun rettes mod beskyttelsen af truede arter .
Dette burde en EU-institution med respekt for sig selv ikke skrive i en konklusion .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez (GUE/NGL).">
Hr. formand , vi er enige i fru Bguins betnkning , fordi den tager udgangspunkt i en realitet , nemlig at hverken konventionen om biodiversitet , der blev undertegnet i 1992 , eller de forskellige internationale aftaler eller fllesskabsretten , nrmere bestemt fugledirektivet og habitatdirektivet , har formet at bremse forvrringen af biodiversiteten .
Den minder ligeledes tydeligt om , at der vil forsvinde tusindvis af arter , som ikke engang er blevet identificeret .
Faktisk er 11.000 dyre- og plantearter i fare for at blive udryddet .
Jeg mener , at det er tilstrkkeligt til at trffe passende foranstaltninger .
Ordfreren tager velvilligt imod de foreslede planer , men minder om , at der er planer , som endnu ikke er blevet gennemfrt , f.eks. den om skovene .
Og hun taler klart om behovet for integration af miljpolitikken i resten af landbrugs- og fiskeripolitikkerne og de vrige politikker .
<P>
Da jeg kun har kort tid , hr. formand , vil jeg komme med et eksempel , for eksempler giver bedre end noget andet udtryk for det , der ikke br gres , nemlig at anvende EUGFL-midler til delggelse af den sidste laurbrskov , der er tilbage p Gran Canaria .
<P>
I weekenden besgte jeg Gran Canaria med en gruppe beboere , som over for Europa-Kommissionen gjorde opmrksom p - jeg henviser til det sprgsml , jeg i sin tid stillede - at i Tilos-skoven i Moya , den eneste laurbrskov , der er tilbage p en , er alle trerne ved at trre ud , fordi al det vand , der lb ned gennem grfterne , nu er rrlagt .
Det sker med EUGFL-midler .
Vi br anerkende indbyggernes fortjeneste , for uden konomiske ressourcer , uden tid og uden for deres arbejdstid kmper de for at bevare dette naturomrde .
<P>
Indbyggerne er taknemmelige for det svar , som fru Wallstrm gav dem , for det viste , at hun har et perfekt kendskab til omrdet - som der skal passes p , for det kan komme med i Natura 2000-netvrket - og fordi hun anmodede den spanske regering om at ptage sig ansvaret for plejen af nvnte omrde .
Fru Wallstrm , Deres tale gav indbyggerne hb .
<P>
Det er et tydeligt eksempel p , at der ikke skal bruges europiske midler til projekter , som forgriber sig p miljet .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland (UEN).">
Hr. formand , ligesom de vrige talere vil jeg rose ordfreren , og jeg glder mig over hans betnkning .
Biodiversitetens indvirkning p alle borgernes liv og livskvalitet gr denne debat ekstremt vigtig .
<P>
Nu skal de af os , der har fet til opgave at sikre vores fremtid , handle beslutsomt .
Det er imidlertid vigtigt , at vi handler p en oplyst og velinformeret mde , og at vi gr brug af den moderne forskning og teknologi i bestrbelserne p at n mlet .
Efter min mening skal kontroversielle omrder ssom bioteknologi indg i denne ligning .
<P>
Der skal sttes mere fokus p landbrugernes rolle som garanter for bredygtighed og fdevarekvalitet , for vi skader os selv ved at se bort fra det faktum , at landbrug er en kommerciel aktivitet .
Vi skal ogs anerkende , vrdstte og belnne landbrugernes enestende rolle som miljforvaltere .
I den forbindelse beder jeg Europa-Parlamentet om at bide mrke i , at landbruget som erhverv er i tilbagegang .
Landbrugerne bliver ldre , og de unge er utilbjelige til at g ind i erhvervet .
Landbrugerne og familielandbrugene har stor betydning for biodiversiteten .
De udgr en vigtig del af infrastrukturen i landdistrikterne .
Det vil vre til skade for biodiversiteten og den bredygtige udvikling , hvis ikke de tages med i ligningen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi skal have en praktisk indgang til sagen , s vi bde sikrer biodiversiteten og samtidig anerkender landbrugernes professionelle og kommercielle rolle .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="FR" NAME="Berni (EDD).">
Hr. formand , Natura 2000 er under gennemfrelse i Europa p trods af landboernes udtalelser og med katastrofale flger for menneskeheden . Set i dette perspektiv beklager jeg , at den foreliggende betnkning om biodiversitet har vret behandlet ganske summarisk i Miljudvalget .
Der er trods alt tale om et vigtigt emne , som vedrrer omrder , som er til debat i EU , det vre sig eksempelvis bevarelse af naturressourcer , udviklingssamarbejde eller nye mlstninger for landbrugs- og fiskeriomrdet .
Udvikling af nationale strategier eller aktionsplaner med henblik p biodiversiteten forudstter , at der er bred konsensus herom under iagttagelse af regionale sociokonomiske interesser .
<P>
Hvad angr udvidelsen og ordfrerens forslag om at fastholde et " flagskibsprojekt " til bevarelse af biodiversiteten , er der grund til at erindre om , at ansgerlandene nsker optagelse i EU med det sigte hurtigst muligt at fjerne det konomiske og sociale efterslb og modernisere infrastrukturerne .
De giver ikke biodiversiteten frste prioritet .
<P>
Jeg beklager , at de fire ndringsforslag , jeg stillede i udvalget , alle forkastedes , endog mit forslag om en flles landbrugspolitik , som tager hensyn til svel miljet som aktrerne i landdistrikterne .
Der er adskillige punkter i den foreliggende betnkning , som jeg finder foruroligende . Det glder isr nsket om certificering for tmmersektoren og for dyrearter , hvilket jeg finder urealistisk set i lyset af den mangfoldighed , der kendetegner svel skovomrderne som arterne .
Hvori bestr mervrdien ved en sdan certificering ?
Og hvad sker der med nsket om at ge bevillingerne til Natura 2000 og til andre foranstaltninger vedrrende biodiversiteten ?
Hvorfor fortstte ad en vej , som i stigende grad anfgtes af borgerne , ejerne , landmndene og brugerne ?
Hvem skal betale for etableringen af et strengt bevarelsessystem , som rkker videre end de omrdeinddelinger , der flger af " fugledirektivet " og " habitatdirektivet " ?
Skal hele EU omrdeinddeles ?
Hvad vil man opn med en sdan maksimalistisk ordning til bevarelse af biodiversiteten ?
Nr jeg lser denne betnkning , sprger jeg mig selv , om mennesket stadig er en del af denne biodiversitet set med ordfrerens jne ?
Vi for vores del er ikke i tvivl om , at det er tilfldet .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Ja , fru ordfrer , det er helt berettiget , nr der fra alle sider lyder advarsler om svkkelse af biodiversiteten .
Ja , der er plantearter , som forsvinder , der er dyrearter , som er truet , og selv blandt de arter og racer , som ikke er truet af udryddelse , kan der konstateres faldende population , indavl og ukontrolleret spredning af GMO ' er , hvilket indebrer en genetisk svkkelse , som udgr en trussel mod miljet .
Sprgsmlet er imidlertid , om lsningen er kaskader af administrative forskrifter uden forudgende regulr hring af de lokale aktrer , et erklret nske om at omdanne store omrder til reservater , uagtet at befolkningen , som bor og arbejder i disse omrder , har ydet et vsentlig bidrag til udviklingen af de nuvrende kosystemer , samt de usammenhngende procedurer til ivrksttelse af Natura 2000-ordningen , vi oplever i en rkke lande .
Er det den rette vej at g , eller risikerer man tvrtimod at skabe en situation , som slet ikke var tilsigtet , og som giver anledning til , at landbrugserhvervet opgives , hvilket vil skade biodiversiteten ?
<P>
Fru ordfrer , vi sttter som De princippet om , at forureneren betaler .
Vi sttter som De , at der udvises forsigtighed , nr det glder GMO ' er , og vi sttter Deres henvisning til subsidiaritetsprincippet . Vi kan imidlertid ikke tilslutte os Deres opfordring til en skrpelse af Kommissionens forslag , nr det glder landbruget , hvilket vil vre ensbetydende med , at den flles landbrugspolitik helt afvikles allerede i 2003 .
Man bevarer ikke biodiversiteten ved at skille sig af med landmndene .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele (PSE).">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil gerne tage stilling til handlingsplanen , som omhandler bevarelsen af den biologiske mangfoldighed i forbindelse med det konomiske samarbejde og rammen for det udviklingspolitiske samarbejde .
Det er allerede blevet nvnt i aften , at den strste artsrigdom findes i de tropiske regioner i udviklingslandene .
Her findes der en bred vifte af kulturplanter , nyttedyr , vildtlevende dyr osv . , og - hvad der er lige s vigtigt for os - meget store dele af den lokale , indfdte befolkning er ogs afhngige af denne artsrigdom .
<P>
Nr artsmangfoldigheden nu reduceres , nr der sker store skader p naturen , opstr der en ond cirkel . Befolkningen kastes ud i fattigdom .
Vi ved ogs , at hvis fattigdom ikke bekmpes , bliver det meget vanskeligt at sttte og fremme bevidstheden om artsmangfoldighed , om bredygtighed .
<P>
Derfor er det vigtigt , at denne handlingsplan har som ml , at konceptet for artsbeskyttelse bliver inddraget i EU ' s programmer i forbindelse med udviklingssamarbejdet .
Det betyder , at bredygtig udnyttelse af naturens ressourcer , isr af skove , skal stttes ligesom get anvendelse af miljvurderinger p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs gerne p min gruppes vegne sttte alle de ndringsforslag , som fremhver den indfdte befolknings fundamentale rolle og dens sociale , konomiske og kulturelle rettigheder .
<P>
Jeg vil naturligvis ikke undlade at benytte denne lejlighed , hvor vi taler om artsrigdom og bredygtighed , til at sige , at vi ogs m feje for egen dr , hvis vi vil vre trovrdige p internationalt niveau .
Nr jeg tnker p diskussionerne om beslutningen om topmdet i Barcelona , hvor man helt klart nvnte projekter i Europa , som er i modstning til artsmangfoldigheden og begrnser den , s er det efter min mening ikke nok , at vi her i Europa bare fremlgger flotte beslutninger til sttte for bjerggorillaerne i de afrikanske skove , det er ogs ndvendigt med stort engagement at g ind i vores egne programmer , f.eks. Natura 2000 .
<SPEAKER ID=284 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , kre medlemmer , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren Isler Bguin , Udvalget for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , Udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , Fiskeriudvalget og Udvalget for Udvikling og Samarbejde for deres arbejde med udkastet til betnkning og det foreliggende beslutningsforslag .
<P>
Den biologiske mangfoldighed er et centralt sprgsml med hensyn til bredygtig udvikling og integration af miljhensyn i andre politikomrder .
Den er vigtig i sig selv , men udgr ogs selve grundlaget for aktiviteter som landbrug og fiskeri , der er baseret p naturressourcer .
Den biologiske mangfoldighed er ligeledes en vigtig naturrigdom , som lokalsamfundene i mange lande er afhngige af , nr de skal forsrge sig selv .
Samtidig bliver den mindre og mindre og det hurtigere end nogensinde tidligere i menneskehedens historie .
Jeg har en trist nyhed i aften .
Vi har nu mistet den frste art p vores liste over fredede arter .
Den pyreniske bjergged er forsvundet for altid .
Vi formr alts ikke engang at beskytte de arter , som vi har anbragt p listerne over arter , som vi har lovet at beskytte .
<P>
I bde EU ' s strategi for bredygtig udvikling og det sjette miljhandlingsprogram opstilles der en central mlstning om , at nedgangen i biologisk mangfoldighed skal stoppes inden 2010 .
Hvis vi skal n dette ml , er det meget vigtigt , at de beredskabsplaner for biologisk mangfoldighed , som vi drfter i dag , ogs gennemfres i praksis .
En forudstning for at kunne bevare den biologiske mangfoldighed er , at fugledirektivet og levestedsdirektivet gennemfres fuldt ud .
Det er dog ikke nok .
Hvis vi virkelig vil standse tabet af biologisk mangfoldighed , m vi se p hele EU ' s omrde og ikke bare de fredede omrder .
<P>
Det er ndvendigt at integrere sprgsmlet om biologisk mangfoldighed med politikken for udvikling og udnyttelse af landjord og havomrder .
Foranstaltningerne vedrrende biologisk mangfoldighed er ikke bare ambitise , men ogs realistiske .
De udgr et stort fremskridt med hensyn til at f integreret den biologiske mangfoldighed i politikken for landbrug , fiskeri og udviklingssamarbejde samt i vores egen miljpolitik .
Handlingsplanen til bevarelse af naturressourcer viser ogs tydeligt vores klare hensigt om at gennemfre fugledirektivet og levestedsdirektivet fuldt ud samt at sttte arbejdet med Natura 2000 .
Her fastlgges det ogs , hvordan vi regner med at anvende generelle miljstyringsmidler som miljkonsekvensvurdering , miljmrkning , miljrevision og andre konomiske styringsmekanismer for at fremme bevarelsen af den biologiske mangfoldighed i hele EU .
<P>
I handlingsplanen for landbruget opstilles der prioriteringer med henblik p at opn gensidige fordele med landbrug og biologisk mangfoldighed .
De vigtigste instrumenter omfatter alt lige fra markeder , ordninger for oksekd , mlk og korn m.m. Handlingsplanen omfatter alle vores landdistrikter , ogs Natura 2000-omrderne .
<P>
Handlingsplanen for fiskeri vedrrer truslen fra bde traditionelt fiskeri og akvakultur , og den er i fuld overensstemmelse med grnbogen om den kommende flles fiskeripolitik .
<P>
De fleste og alvorligste trusler mod den biologiske mangfoldighed p verdensplan findes i udviklingslandene .
Kampen for den biologiske mangfoldighed hrer derfor tt sammen med vores strategi til bekmpelse af fattigdom .
Vi har et ansvar for at hjlpe udviklingslandene , s de naturressourcer , som er afgrende for deres velfrd , kan bevares .
Handlingsplanen for konomisk samarbejde og udvikling indeholder vrktjer til brug for dette .
<P>
Disse planer for biologisk mangfoldighed er ikke statiske instrumenter , men skal frem for alt udvikles gennem brug af forskellige indikatorer .
Det er blevet ppeget under forhandlingen , og det er naturligvis noget , som Kommissionen sttter , og som vi er begyndt at arbejde med .
Planerne vil frem for alt bidrage til diskussionerne om reformen af den flles fiskeripolitik , landbrugspolitik og strukturfondforordningerne .
<P>
Jeg hber , at disse reformer fr den rkkevidde og indeholder de styringsmidler , som er ndvendige , for at vi kan gennemfre mlstningerne i handlingsplanerne for biologisk mangfoldighed .
Kun p den mde kan vi n det overordnede ml , nemlig at bremse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2010 .
Jeg takker alle medlemmerne for deres vrdifulde bidrag til debatten .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0044 / 2002 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 12394 / 2 / 2001 - C5-0640 / 2001 - 2000 / 0080 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud ( Ordfrer : Mller ) .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Inden fru Mller fr ordet , vil jeg gerne gre opmrksom p , at der er problemer med skrmen , der skal vise navnene p talerne , og at det kan give anledning til , at folk ikke mder op til forhandlingen .
Endvidere modtager vi kun den tyske tolkning i vores kontorer .
Det er en stor hjlp for mig , fordi jeg flger et kursus p Goethe-instituttet , men det kan vre et problem for andre .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden.">
Som De kan se , fru Jackson , er der ikke noget , der er s drligt , at det ikke er godt for noget !
Jeg gjorde opmrksom p dette problem lige fr , og teknikerne forsger nu at lse det .
Lad os hbe , at de kan lse det hurtigst muligt .
De er dog meget optimistisk , nr De siger , at den eneste rsag til , at der er s f parlamentsmedlemmer til stede i salen , er vores tekniske problemer med displayet .
Gid det var s vel !
<SPEAKER ID=290 NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ca . 20 % af alle europere supplerer regelmssigt deres daglige kost .
I 1999 brugte de europiske forbrugere 1.615 millioner euro alene p vitaminer og mineraler .
Eftersprgslen er permanent stigende , for befolkningens livs- og kostvaner har ndret sig strkt .
Vitaminer og mineraler indgr i en mangfoldighed af biokemiske processer i den menneskelige organisme .
En optimal tilfrsel af disse substanser er afgrende for menneskets sundhed og prstationsevne .
<P>
Jeg synes , det er meget positivt , at vi har mulighed for at berige vores daglige kost med ekstra vitaminer og mineraler .
Nr vi i dag taler om kosttilskud , mener vi isr vitaminer og mineraler , som tilbydes i handlen som tabletter , kapsler og pulver .
Direktivet om kosttilskud har til forml at tilnrme bestemmelserne i medlemsstaterne til hinanden .
Det giver producenterne lettere adgang til alle markeder p flles fremstillings- og markedsfringsbetingelser .
<P>
Direktivet indplacerer entydigt kosttilskud som fdevarer .
Kosttilskud er ikke medicin og kan ikke erstatte medicin .
Indplaceringen som fdevarer betyder , at kosttilskud er underlagt alle de bestemmelser , som glder i EU , ogs bestemmelserne om kvalitet , hygiejne og sikkerhed .
Forbrugeren skal kunne stole p , at alle fdevarer er ufarlige , netop ogs substanser som vitaminer og mineraler , hvor der til dels er forskelle i stabiliteten .
<P>
Det nye direktiv sigter helt konkret p to omrder . Det er forbrugernes sikkerhed og gennemfrelsen af det indre marked for kosttilskud .
Ministerrdet har overtaget de vigtigste krav fra Parlamentet fra frstebehandlingen .
<P>
Parlamentetet finder det positivt , at Rdet tager hjde for , at yderligere substanser kan optages i direktivet .
Der er tale om substanser , som i dag allerede er p markedet , men som endnu ikke er blevet vurderet af den ansvarlige videnskabelige komit .
De skal optages i bilaget til direktivet .
I den flles holdning er der afsat 18 mneder til at udarbejde et papir .
Miljudvalget har forlnget denne frist p 18 mneder til 36 mneder for isr at give sm og mellemstore virksomheder tid nok til at udarbejde deres produktdata .
<P>
Der foreligger nu flere ndringsforslag om dette , 24 og 30 mneder .
Jeg selv gr ind for 30 mneder , for jeg mener , at to et halvt r skulle vre nok til at dokumentere sikkerheden for et produkt , som man i revis har solgt til forbrugerne .
Jeg lgger stor vgt p , at substanser er videnskabeligt testet , fr de bliver omfattet af en fllesskabsordning .
<P>
Hvad doseringen og dermed den optimale forsyning til forbrugerne angr , hilser Parlamentet systemet med sikre maksimalmngder i kombination med befolkningsreferencemngden velkommen .
Producenten m alts ikke g helt til grnsen for , hvad mennesket kan tle , nr han angiver sin dosering .
Han behver imidlertid heller ikke begrnse sig til de anbefalede daglige mngder , som i reglen er sat meget lavt .
Netop p dette punkt tager direktivet hensyn til forbrugernes nsker , men ogs til forbrugernes beskyttelse .
<P>
Her har man i den flles holdning fundet et kompromis , som jeg fuldt ud kan sttte .
Derfor afviser vi ogs ndringsforslag 6 til direktivets artikel 5 .
Med hensyn til produktmrkningen indeholder direktivet bestemmelser om klare doseringsanbefalinger .
ndringsforslag 8 om strre gennemsigtighed er helt klart dkket af forordning 178 / 2002 af 28. februar 2002 om oprettelse af Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet , artikel 38 og 42 .
Derfor afviser PPE-DE-Gruppen entydigt dette forslag .
<P>
Af alle de nvnte grunde afviser jeg kategorisk at forkaste den flles holdning , som det krves i ndringsforslag 7 .
<P>
Til slut et par ord om den kampagne , som alle medlemmer har vret generet af i de seneste uger og mneder . Med denne kampagne forflger en enkelt producent og forhandler af vitaminprodukter rent konomiske interesser .
<P>
Initiativtageren bag denne kampagne bedriver imagepleje p syge menneskers bekostning .
Han gr forbrugerne usikre og udnytter sgar deres ndsituation til sine egne forml .
Det gr mig ondt for alle mennesker , som er hoppet p denne skrkkampagne og dens lodret forkerte argumentation .
Det er klart , at vi med direktivet om kosttilskud ikke forbyder vitaminkure , og at vi med direktivet heller ikke griber ind i de naturmedicinske metoder .
Direktivet forbyder med rette vildledning af forbrugerne med uholdbare lfter om vitaminers og mineralers eventuelle helbredende effekter eller profylaktiske virkninger .
Med dette direktiv kan Europas forbrugere regne med lovmssige rammebetingelser , som lgger stor vgt p produktsikkerhed og fornuftig mrkning , uden at udbuddet af produkter p hylderne begrnses .
Alts en lovgivning , som str for fri varehandel og hjt beskyttelsesniveau - samtidig .
Efter samtaler med mange organisationer , industrisammenslutninger svel som forbrugerorganisationer , er jeg nu endnu mere overbevist om , at dette direktiv er den rette vej !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig begynde med at takke ordfreren , fru Mller , ikke kun for hendes gode betnkning , men ogs for den vedholdenhed , som hun har udvist .
<P>
Den sag , som vi i dag behandler , har skabt et utrolig stort postyr .
Vi ved , at der i Europa er forskellige traditioner , pbud og forbud .
Storbritannien og ogs Nederlandene har egentlig ligesom USA en meget fleksibel lovgivning , hvor alle vitaminer og mineraler , som en gang er registreret , m kbes , slges og anvendes frit .
<P>
Der er imidlertid ogs produkter , visse vitaminer og mineraler , som ikke er uden risiko .
I Tyskland , en anden medlemsstat , har man meget strenge forskrifter .
Kosttilskud kan kun fs p recept og kun p apoteket .
Der er tilstrkkelig grund til , ogs for de europiske borgere , at harmonisere det indre marked .
Og det skal vre harmonisering med to kriterier : for det frst faststtelse af en anbefalet daglig mngde som rettesnor for forbrugeren og for det andet udarbejdelse af en positivliste med produkter , som er tilladt .
Produkter , der ikke str p den europiske liste , tillades , hvis der forelgges en dokumentation , som skal bedmmes af den uafhngige videnskabelige komit .
<P>
Det anstndige europiske erhvervsliv er tilfreds med dette direktiv , men ikke charlataner som en , der hedder Matthias Rath , som driver en meget indbringende handel med sine egne produkter fra Nederlandene , lige p den anden side af grnsen til Tyskland .
Vedtagelse af denne europiske lovgivning vil sikre , at hans handel , som navnlig er rettet mod Tyskland , lber ud i sandet , fordi sikre vitaminer og mineraler kan kbes af enhver forbruger overalt hos materialisten , i supermarkedet eller p apoteket .
<P>
Hr. formand , ogs jeg er blevet bombarderet med utrolig mange e-mails og breve .
Rath tilskyndede de bekymrede borgere til at g i aktion med oven i kbet falske argumenter .
Lad mig vre tydelig , der tages intet ud af handlen .
Der er 30 mneder til at bevise , at produkterne virkelig er sikre , og jeg vil fortsat flge den videnskabelige komit vedrrende denne registrering , og jeg er glad for , at Europa gr en ende p en praksis , som kun tager sigte p overdrevent profitmageri p bekostning af mange mennesker , som er alvorligt syge .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst give fru Mller en kompliment for hendes konsekvente , sagkyndige og ihrdige fremgangsmde .
Hendes arbejde er af stor betydning .
Markedet for kosttilskud vokser hurtigt .
Kosttilskud kan yde et godt bidrag til sundheden .
Den , som har rd til det , kber gerne sundhed .
Men vi m ogs konstatere , at kvaliteten ikke altid er garanteret .
Vi m derfor skille frene fra bukkene .
Forbrugerne har ret til et sikkert produkt og til god information .
<P>
Inden for kosttilskud str der store industrimssige interesser p spil .
Det har vi mrket . I tusindvis af e-mails , fire bger , videoer og brevkort for at sttte producenternes sag .
I bladet De Rapporteur hvdedes det , at vitaminlobbykampagnen virker stik modsat .
Hvis bare det var rigtigt !
Desvrre har en rkke kolleger , frst og fremmest fra De Liberale og De Grnne , givet efter for denne lobby .
<P>
For nylig modtog jeg 35 breve fra bekymrede forbrugere .
Jeg modtog dem ikke direkte , men via industrien , og s begynder man at tnke efter .
Brevene var fra mennesker , som skrev , at de havde gavn af multivitamintabletter , og at de havde hrt , at Europa-Parlamentet ville forbyde dem for fremtiden .
Et klart eksempel p misinformation .
Multivitamintabletter kan fortsat indtages .
Kun hvis de indeholder stoffer eller forbindelser , som ikke forekommer p den omfattende liste , skal fabrikanten bevise , at de er sikre .
Er det for meget forlangt ?
<P>
Enhver , som siger , at der indtil nu nppe er sket ulykker med kosttilskud , har sandsynligvis ret .
Men indtil nu har anvendelsen ogs vret begrnset .
Det er frst i den seneste tid , at markedet er vokset , og at der er kommet tabletter med hj dosis i forretningerne .
Sikkerhed skal komme i frste rkke .
Producenterne har 18 mneder til at bevise , at produkterne er sikre .
Det forekommer mig at vre rigeligt , men jeg har ingen indvendinger imod at forlnge perioden til 24 mneder .
<P>
Direktivet er meget vigtigt , og det har ingen mening at regulere sikkerheden i de enkelte medlemsstater .
Det gr vi heller ikke med fdevarer .
For kosttilskud er der ikke noget indre marked nu , men mange forskellige nationale regler .
Det indre marked skal ogs glde for kosttilskud .
Personligt synes jeg , at det indre marked er et stort gode . Det er dog en forudstning , at det indre marked udarbejder flles standarder p et hjt niveau , og det gr dette direktiv .
Kommissionen har lagt et klart grundlag for faststtelsen af den maksimale sikre mngde vitaminer og mineraler , og det er ogs grundlaget for forbrugernes tillid .
Jeg hber , De vil stemme for dette direktiv .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FR" NAME="Ries (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , forbrug af vitaminer og andre former for kosttilskud er ikke blot et modefnomen , men et reelt samfundsfnomen .
Markedet er enormt , herom vidner ogs den lobbyvirksomhed , vi har vret genstand for , hvis nogen fortsat var i tvivl .
<P>
Lad os straks tage fat p det sprgsml , som mere end noget andet plager mange af de kolleger , som er modstandere af det omhandlede direktiv . Var det ndvendigt at lovgive p dette felt ?
Jeg m uden tven svare ja , og der kan anfres mindst tre begrundelser herfor .
<P>
For det frste frembyder det foreliggende forslag til direktiv en konkret lsning p et konkret problem , nemlig at det indre marked ikke er en realitet p dette felt , hvilket har negative flger for svel sektorens konomiske aktrer som forbrugerne .
Eksempelvis er det i dag nsten umuligt for en vitaminproducent i Storbritannien at eksportere sine produkter til Belgien eller Frankrig og markedsfre produkterne p de pgldende markeder .
<P>
For det andet m vi trods alt ikke glemme de to primre stridsemner , der kendetegnede frstebehandlingen . Dels inddragelsen af stoffer med fysiologisk virkning - isr fibre og planteekstrakter - og dels mrkningsstandarderne , som er helt ndvendige , for at forbrugeren kan trffe et bevidst valg .
Europa-Parlamentet blev hrt i denne sammenhng .
<P>
Jeg vil som det tredje punkt tilfje , at det foreliggende direktiv ikke forbyder nogen form for kosttilskud , uanset sammenstning , forudsat at der er tale om kvalitetsprodukter .
Jeg opfordrer indtrngende til , at man ophrer med at tegne et skrmmebillede af et Europa , som amputerer med hrd hnd .
Sfremt der er tale om produkter , som i jeblikket ikke er opfrt i bilagene , har producenterne tre og et halvt r , mindst , afhngigt af afstemningsresultatet , til at fremsende dokumentation og bevise , at deres produkter ikke er skadelige .
Og skulle der i sidste instans blive tale om forbud , vil det sledes vedrre stoffer , som findes at vre af tvivlsom kvalitet , hvilket efter min opfattelse ikke kan betegnes som et problem .
<P>
Nr det glder de rent sundhedsmssige aspekter , s jeg ogs gerne , at man ikke bestandig understreger , at der ikke er nogen fare forbundet med overdrevet vitaminindtag .
Det er ikke korrekt ! Det er ikke korrekt !
Det skal tvrtimod understreges , at hypervitaminose udgr et problem for s vidt angr alle fedtoplselige vitaminer ( A , K , E , D ) . For blot at nvne et enkelt eksempel har overdrevet indtag af A-vitamin teratogen virkning og kan alts skade fostret og fremkalde misdannelser .
Det er sledes acceptabelt , at der er politisk modstand mod dette direktiv , men det er ikke acceptabelt , at der fortsat fremsttes sdanne i videnskabelig henseende ukorrekte udtalelser .
<P>
Sammenfattende kan det af de her anfrte rsager konstateres , at der er tale om smidig og afbalanceret lovgivning , som tager hensyn til forbrugernes , producenternes og forhandlernes interesser , og som skaber det forndne grundlag for harmonisering inden for denne sektor .
Flertallet af mine kolleger i Den Liberale Gruppe stemmer for den foreliggende , srdeles udmrkede betnkning . Der er grund til at lyknske fru Mller med resultatet .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna (Verts/ALE).">
Jeg mener , at dette direktiv er et uacceptabelt angreb p borgernes ret til at forvalte deres eget helbred og velvre .
Mange EU-borgere vlger at tage kosttilskud for at mindske risikoen for at blive syg og vre ndt til at sge lge for at f receptpligtig medicin .
Folk skal have ret til at vlge en sund strategi i stedet for at vente p , at sygdomme opstr og giver efterflgende behov for lgemider , hvoraf mange har farlige bivirkninger .
<P>
Det overrasker mig ikke , at lgemiddelindustrien sttter direktivet , da det taler deres sag og giver dem strre omstning .
Man begrnser salget af produkter , der gennem mange r har haft en stor og stabil udbredelse i flere af EU ' s medlemsstater , uden de forndne sundheds- eller sikkerhedsmssige begrundelser .
Det er et udtryk for plneklipperharmonisering , hvor alt skres ned til den laveste fllesnvner .
<P>
Forbrugerne skal have mulighed for selv at vlge deres styrkeniveau og nringsmidler , forudsat at disse er sikre og forsynet med en ordentlig mrkning .
Udbuddet af kosttilskud br kun begrnses af sikkerhedsmssige rsager .
Dette forslag er meget tvivlsomt , da det er baseret p en gammeldags forskning , der tager udgangspunkt i anbefalede daglige tilfrsler af vitaminer og mineraler .
I de sidste 50 r har ADT vret hovedhjrnestenen i den traditionelle ernringslre .
Iflge mange af de rapporter , jeg har lst om emnet , er ADT imidlertid sat alt for lavt og br opjusteres .
Lovgiverne br i stedet skele til de vre sikkerhedsvrdier , der er langt bedre rettesnore .
ADT for vitamin B6 er f.eks. kun 2 mg , mens den vre sikkerhedsvrdi er 200 mg . To undersgelser , der blev offentliggjort i New England Journal of Medicine i 1993 , pviste , at man ved at indtage et kosttilskud med 100 IE vitamin E i mindst to r kunne mindske risikoen for hjertesygdomme hos bde mnd og kvinder med ca .
40 % . Alligevel er ADT for vitamin E fortsat p slle 10 IE .
<P>
Jeg synes , at lande med en restriktiv politik br lempe reglerne , men ikke p betingelse af , at vi strammer vores system og begrnser forbrugernes adgang til vitaminer og kosttilskud .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="EN" NAME="Sjstedt (GUE/NGL).">
Hr. formand , der er fremfrt to forskellige argumenter for dette direktiv .
Det ene har drejet sig om folkesundhed det andet om harmonisering af det indre marked .
<P>
Med hensyn til folkesundhed mener jeg , at argumenterne er svage .
Det er ikke noget stort folkesundhedsproblem , at folk overdoserer vitaminer og mineraler .
Risikoen for overdosering forsvinder heller ikke med dette direktiv .
<P>
Hvis man virkelig vil gre en effektiv indsats for folkesundheden , er det mske alkohol , tobak eller andre ting , man br tage op , snarere end det omrde , som dette direktiv vedrrer .
Det forholder sig ogs sledes , at EU ikke m gennemfre harmonisering p folkesundhedsomrdet .
Det fremgr tydeligt af EU-traktaten .
Der er ogs risiko for , at forbrugere , som anvender prparater i bestemte doser , fr svrere ved det , nr direktivet trder i kraft .
<P>
Det egentlige motiv bag direktivet er harmonisering , det vil sige muligheden for at kunne slge frit overalt .
For mig er det ikke noget vgtigt argument .
Jeg mener , at andre hensyn undertiden br vre vigtigere end det frie marked .
<P>
Jeg mener , at forskellige EU-lande br kunne have forskellige regler p sdanne omrder afhngigt af , hvad vlgerne nsker : mere liberale eller restriktive .
Jeg mener , at overnationale regler udelukkende skal anvendes til at bekmpe virkeligt overnationale , flles problemer .
Det er ikke tilfldet denne gang .
<P>
Vi har vret vidner til en rasende og ret ubehagelig lobbykampagne .
Dens metoder og indhold har virket modsat hensigten .
Flere af de argumenter , der er blevet fremfrt imod forslaget , har vret bde overdrevne og til tider ogs forkerte .
<P>
Visse dele af forslaget er ogs positive , f.eks. kravet om indholdsdeklaration .
Men generelt savnes der strke argumenter for at gennemfre den vidtgende harmonisering , der foresls .
Der er ogs risiko for , at det system , der indfres , gavner storindustriens interesser p bekostning af de mindre virksomheder .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons (UEN).">
Nrvrende direktiv har navnlig to ml : dels skal de nationale regler for kosttilskud harmoniseres for at mindske eller afhjlpe de betydelige problemer i forbindelse med den frie bevgelighed for kosttilskud , og dels skal der opns et passende forbrugerbeskyttelsesniveau i alle EU ' s medlemsstater ved anvendelsen af kosttilskud .
<P>
For at n de to ml , er det - som ordfreren har sagt - ndvendigt at opstille en passende definition af kosttilskud . Det er ndvendigt med en videnskabelig evaluering af alle ingredienser og deres minimums- og maksimumsmngder .
Det er ogs ndvendigt at skitsere de centrale kriterier for forbrugerinformation .
Og selvflgelig er det ogs ndvendigt at se p kvalitetsstandarderne .
<P>
Det er af strste betydning at beskytte EU ' s 370 millioner forbrugere .
I henhold til Amsterdam-traktaten har Parlamentet flles beslutningstagning med Rdet i sager vedrrende forbrugerbeskyttelse og folkesundhed .
Jeg har altid vret fortaler for bedre mrkning for at sikre en gennemsigtig og effektiv forbrugerinformation .
Faktum er , at vi lever i et indre marked med fri bevgelighed for varer , tjenester , personer og kapital .
Vi skal sikre fdekden fra jord til bord .
Det er vigtigt , at rammeforslaget indfrer ensartede systemer til fuld certificering af kosttilskud .
Hvis der er nogen som helst risiko for , at folkesundheden bringes i fare ved indfrelsen af et bestemt forslag , skal man altid holde sig p den sikre side , og jeg vil rose ordfreren for hendes betnkning .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland (EDD).">
Hr. formand , der kendes ikke nogen tilflde , hvor der har vret alvorlige , skadelige virkninger eller flger af indtagelse af vitaminer og mineraler , som falder ind under dette direktiv .
Derimod ved vi alle sammen , at der i EU hvert r dr en halv million mennesker tidligt som flge af rygning .
Det er derfor overraskende , at der skal glde en strengere ordning for mineraler og vitaminer end for tobak .
<P>
I betnkningen imdekommes producenter af kosttilskud ved at forlnge perioden for godkendelse fra halvandet til tre r .
Dette lser ikke problemet for de for det meste sm virksomheder i betragtning af , at de pkrvede undersgelser er for dyre .
Konsekvensen er , at kosttilskud , som i revis uden problemer er solgt legalt i visse medlemsstater , vil blive forbudt .
<P>
Ved at tilladte mngder i tabletter i mange tilflde er nedsat , vil man frst og fremmest opn , at forbrugere kber strre mngder tabletter for at kunne indtage samme mngde .
<P>
Jeg har imidlertid flere fundamentale indvendinger .
I betragtning af at der i de forskellige dele af EU findes forskellige spisevaner og madkulturer , er behovet for kosttilskud ogs meget forskelligt .
Jeg er kommet til den konklusion , at det ikke er muligt at udarbejde europisk lovgivning herom , som passer til disse forskellige kulturer .
<P>
Allerede under frstebehandlingen opfordrede EDD-Gruppen til , at fru Mllers betnkning henvises til fornyet udvalgsbehandling , fordi den er i strid med traktaten .
Dengang var der ikke meget sttte til det .
I mellemtiden har jeg forstet , at sttten til forkastelsen af denne lovgivning er vokset betydeligt .
Jeg hber , at der derfor vil vre tilstrkkeligt mange medlemmer , som tr forkaste Rdets flles holdning .
Der er ligeledes mange forbrugere , som hber dette .
I betragtning af de mange reaktioner er det jo et problem for mange forbrugere .
De underskrifter , som er indsamlet , i tusindvis , vil jeg hermed gerne overrkke Dem .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , dette er et drligt direktiv .
Det siger jeg ikke p grund af en sindsbevgelse , eller fordi doktor Rath har drevet lobbyvirksomhed over for mig .
Sjovt nok har jeg ikke modtaget mange e-mails , s min computer er ikke proppet med e-mails fra doktor Rath eller andre .
Jeg ved ikke hvorfor , men jeg er meget hurtig med sletknappen .
<P>
Det er ikke hensigten med direktivet , men fremgangsmden , jeg er imod .
Som alle har sagt , er direktivet udarbejdet for at fremme et flles marked for kosttilskud .
Det kan godt vre , at det ogs bliver resultatet , men samtidig er der en risiko for , at man ikke lngere vil kunne f nogle af de produkter , der i jeblikket findes p markedet i nogle lande .
<P>
Jeg og mange andre britiske parlamentsmedlemmer har modtaget mange breve fra folk i den region , jeg reprsenterer .
Der er ikke tale om rundskrivelser , som blot er blevet underskrevet , men om breve , som folk selv har skrevet .
Brevskriverne frygter , at de ikke lngere vil kunne kbe mere end 300 forskellig typer kosttilskud , som styrker deres helbred .
<P>
Vi behver ikke komme nrmere ind p rsagen til denne frygt , eller hvem der har givet den nring , hvis det har vret tilfldet .
Faktum er , at Kommissionen med det forslag , der ligger til grund for den aktuelle betnkning , har skabt en situation , hvor folk har fet en sdan frygt , som de s har givet udtryk for .
Jeg er ikke uvenner med de tyske medlemmer eller med ordfreren , der har gjort et tappert stykke arbejde .
De forsvarer blot det system , de kender .
De frygter , at vores - det vil i dette tilflde sige det britiske - mere liberale system kan give farlige produkter adgang til markedet .
Vi hvder , at forbrugerne br have det strst mulige udvalg , og at der ikke findes beviser for , at der er farlige produkter p vores marked .
Hvor er beviserne for , at vores produkter er farlige ?
Hvorfor skal vi bevise , at de er ufarlige , nr folk kber dem hver dag og fler , at de styrker deres helbred ?
<P>
Jeg vil bede kommissr Byrne om at vre forsigtig .
Med dette direktiv forsger man at forene meget forskellige nationale modeller for disse produkters adgang til markedet , og forsget falder ikke heldigt ud .
De mindre virksomheder har haft for kort tid til at forelgge den ndvendige dokumentation for deres produkters sikkerhed .
Det kan vi gre godt igen i morgen , men hvorfor , kommissr Byrne , indeholder direktivet ikke nogen omkostningskonsekvensanalyse for de mindre virksomheder ?
Da direktivet blev fremsat for to r siden , var der ingen omkostningskonsekvensanalyse vedlagt .
<P>
Lige s vigtigt er det , at vi fr kastet mere lys over hele undersgelsen af det , der findes p markedet .
Dette arbejde skal ikke udfres af hemmelige udvalg .
Parlamentsmedlemmerne i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik insisterer p at blive holdt langt bedre informeret herom , s vi kan holde rede p udviklingen p vegne af vores bekymrede vlgere .
Vi hber , at det lykkes os at blokere alle kluntede forsg p at berve folk adgangen til de velkendte produkter , som de fortsat har brug for .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , jeg undres .
Vi taler i dag om produkter , som findes p markedet , og sprger , hvorfor skal det dokumenteres , at de er sikre ?
Det skal jeg sige Dem . Fordi hvert lille farvestof , der findes i Deres Uncle Jo ' s Mintballs , skal gre det , fordi hvert konserveringsstof , som findes i en marmelade , skal gre det , og fordi vi i vrigt altid str her og siger , at forbrugernes sikkerhed er vigtig .
Derfor m der kun vre ting p markedet , som kan dokumenteres at vre sikre og ufarlige .
Sdan m det da bare vre for noget , som findes p markedet !
<P>
Jeg m desuden undre mig meget , nr der henvises til de forskellige systemer .
Jeg ved ikke , hvad De taler om .
Hverken hos fru Oomen-Ruijten eller hos fru Jackson har jeg forstet det .
I Tyskland kan De g ind p ethvert apotek , hvor De vil , De kan g ind i ethvert supermarked og kbe vitaminer , kalcium , hvad De vil , frit i hndkb , i forskellige doseringer .
Det har jeg heller ikke noget imod .
Jeg har heller ikke noget imod , at det bliver ved med at vre frit .
Men jeg vil gerne have , at der findes en maksimaldosis , ja , det vil jeg gerne !
For folk som mig f.eks. , som er s uheldige at have nyresten , m ikke indtage for meget C-vitamin , for det krystalliserer .
Man skal ogs vre forsigtig med kalcium , og det skal folk som mig vide .
Derfor skal det vre mrket , derfor skal det vre sikkert .
<P>
Hvis man str her i dag som Patricia McKenna og siger , at hvis dette direktiv bliver vedtaget , vil der forsvinde produkter fra markedet , s frer man folk bag lyset !
Det er jeg ked af at sige , Patricia , for vi er ofte enige .
Det er ikke rigtigt , at et eneste produkt , som er sikkert i dag , vil forsvinde fra markedet .
Alle m vre i stand til at fre dokumentation for sikkerheden .
Det m alle vre i stand til !
For hvert enkelt produkt , vi kber , for kosmetik , for farmaceutiske produkter , for hvert enkelt sdestof forlanger vi det .
Og nu vil vi ikke forlange det for kosttilskud ?
S vil fdevareproducenterne fremover komme og sige , hvorfor skulle vi s gre det for en mslibar ?
Og de har ret !
S skal de heller ikke gre det mere .
S kan de komme genetisk modificerede organismer i , hvad som helst .
Hvorfor skal de s komme med dokumentation for sikkerheden ?
<P>
Jeg har ved Gud lavet forbrugerbeskyttelse lnge nok her i Parlamentet .
Det tror jeg ogs , mit rygte tidligere klart har bevist .
Jeg siger til alle dem , der ringer til mig : Der er ikke et af de produkter , De kber i dag , som De ikke vil kunne kbe i fremtiden !
Jeg vil srge for , at de bliver informeret om , hvad de kber , og om produktet er sikkert .
Jeg er ligeglad med , om det bliver dokumenteret om 24 eller 30 mneder , men dokumenteres skal det .
<P>
Jeg vil gratulere fru Mller med hendes udmrkede betnkning , som jeg vil stemme for i morgen uden forbehold !
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden.">
Hr . Blokland , jeg har kastet et blik p det hfte , De havde med til mig , og jeg ans det for rigtigt at give det videre til formanden for Udvalget for Andragender , s De p den mde kan f et svar .
De fr naturligvis ogs svar p anden vis om resultatet af de underskrifter , De har indleveret til mig .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EN" NAME="Davies (ELDR).">
Hr. formand , sidste r dde 5.000 mennesker af alkoholforgiftning alene i Storbritannien .
De drak sig ihjel i en enkelt brandert .
Alligevel ser man ikke noget direktiv , der krver indfrelse af alle mulige former for sikkerhedstestning af alkohol , eller at l fra Guinness eller vin fra Strasbourg skal vre forsynet med advarsler om sundhedsfare .
Hvorfor skal producenterne af kosttilskud s gennemg en rkke bekostelige prver , der i vrste fald kan tvinge nogen af dem til at dreje nglen om , blot for at beholde deres produkter p markedet ?
<P>
Min kollega Frdrique Ries siger , at ikke alle vitaminer er sikre , men man kan selvflgelig d af alt , hvis man spiser nok af det .
Man kan proppe sig selv med brune bnner , til man dr , men i modstning til alkohol eller de fleste lgemidler , er vitaminer og kosttilskud ikke kendt som produkter , der slr folk ihjel .
Tvrtimod har jeg ligesom hr . Blokland en ordentlig stak breve , der beviser , at mange har stor glde af disse produkter .
<P>
En vedtagelse af dette direktiv vil derfor svare til at bruge en forhammer til at knkke en nd med !
En bedre mrkning havde vret tilstrkkelig beskyttelse , men det ville mske ikke tilfredsstille de store lgemiddelproducenter , der forsger at kontrollere et lukrativt marked .
<P>
Jeg kan huske , at kommissren for ikke s lnge siden fortalte os , at vi under hans ledelse ville opleve mindre indblanding af den type , der med god grund gr mange EU-borgere vrede .
Men nr det handler om , at Bruxelles skal bevise , at det nsker at optrde som en nvenyttig barnepige over for borgerne , s tager dette direktiv virkelig prisen .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Jeg vil frst tage afstand fra den meget aggressive kampagne , som vi medlemmer og ikke mindst ordfreren fru Mller har vret udsat for under behandlingen af denne sag .
Enhver har naturligvis en demokratisk ret til at argumentere for det , man tror p , og forsge at pvirke beslutningstagere og beslutninger , men i dette tilflde er man faktisk get over grnsen for det acceptable .
<P>
Jeg hrer til dem , der vil forkaste den flles holdning .
Det er ikke , fordi jeg altid vil vre imod regulering og harmonisering p folkesundhedsomrdet , men fordi jeg i dette tilflde mener , at det hverken er nskeligt eller ndvendigt at harmonisere den nationale lovgivning .
Som hr . Blokland sagde , har de forskellige lande forskellige traditioner , og s vidt jeg ved , har ingen spist sig ihjel i vitaminer og mineraler .
<P>
Problemet med direktivet er bl.a. artikel 5 om faststtelse af den maksimale daglige dosis .
Europa-Parlamentet vil ikke f indblik i eller kunne pvirke , hvordan denne fastlgges , men det mest sandsynlige er , at det vil ske gennem komitproceduren .
<P>
Et andet problem er bilaget , hvor det angives hvilke vitaminer og mineraler , der m forekomme i kosttilskud .
De mindre virksomheders og producenters mulighed for at gre sig gldende p markedet bekymrer mig meget i den henseende .
Mange virksomheder og produkter vil forsvinde , og derved , og det er det vigtigste , vil forbrugernes valgmuligheder ogs blive begrnset .
<P>
I dag udsttes vi for stress og en rkke miljgifte og kemikalier , hvilket betyder , at en varieret og sund kost ikke altid er tilstrkkeligt til , at vi kan holde os sunde og have det godt .
Vi har brug for tilskud af vitaminer og mineraler , undertiden i store doser , for at kunne skabe balance i kroppens funktioner .
Et godt kendskab til ernringslre , hr. formand , vil ogs kunne forebygge sygdomme i alle sammenhnge .
<P>
Vi burde tilskynde folk til at beskftige sig med deres egen pleje og tage ansvaret for deres egen sundhed .
Vi udsender forkerte signaler med dette direktiv .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger (GUE/NGL).">
Hr. formand , at man kan kbe kosttilskud som vidundermidler via nettet , det bliver ikke befordret med denne betnkning .
Jeg kan godt flge de berrte borgeres livshistorier , men mine egne oplevelser taler et andet sprog .
Midler , som relaterer sig til overvindelse og lindring af sygdomme , som er vanskelige at helbrede , eller som endnu ikke kan helbredes i dag , hrer efter min mening derfor under lgemiddelloven og har ikke noget med forbruget af fdevarer at gre .
Det betyder , at produkter , som indeholder farmakologiske stoffer og sygdomsrelaterede reklameudsagn skal vre godkendelsespligtige som lgemidler .
<P>
Direktivet skal harmonisere de maksimalt tilladte mngder af aktive stoffer i de 15 medlemsstater og forbedre de nationale betingelser , idet man vil lgge kriterier som sundhedsmssig ubetnkelighed til grund af hensyn til den forebyggende forbrugerbeskyttelse .
De nationale fdevareindustrier og farmaceutiske industrier kmper om et yderst attraktivt marked , hvor det handler om fdevarer , som er beriget med aktive stoffer .
<P>
I den forbindelse reklamerer man med de ekstra og ofte ogs formodede sundheds- og prstationsmssige funktioner for en ny type fdevarer .
Jeg synes , det er vigtigt og ansvarligt , at grnserne mellem lge- og levnedsmidler ikke flyder ud eller gives fri .
Den farmaceutiske industri og fdevareindustrien vil i denne proces stte alt i bevgelse for p det voksende marked at berige fdevarer med tilstningsstoffer , som de ikke har fra naturens hnd .
Betnkningen bygger p gennemsigtighed , benhed og sikkerhed for forbrugerne .
Derfor sttter jeg betnkningen .
For patienterne og forbrugerne vil det imidlertid ogs fremover vre ndvendigt at vre opmrksom p det , der str med smt , " hvis De er i tvivl , s sprg Deres lge eller p apoteket " .
Derfor har forskning og videnskab et retskrav p at forbedre denne flles holdning .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="EN" NAME="Titford (EDD).">
Hr. formand , i morges krte et mobilt reklameskilt rundt i Strasbourgs gader med et sprgsml om , hvordan Europa-Parlamentet kan ignorere nskerne fra 450 millioner vlgere .
Det indlysende svar er " let nok " - det har det gjort i revis .
Og hvis Parlamentet godkender den flles holdning om dette direktiv , vil det vise , at jeg har ret .
Det er en helt undvendig forstyrrelse af millioner af menneskers frihed .
Aldrig tidligere har jeg modtaget s mange henvendelser fra almindelige mennesker , der beder om at f et direktiv forkastet .
Kommissionen antager helt fejlagtigt , at interessegrupper forsger at sprede panik .
S vidt jeg kan se , kommer presset fra helt almindelige mennesker , hvis interesser trues .
Derfor vil jeg stemme for ndringsforslag 7 om forkastelse af den flles holdning .
Jeg vil opfordre alle parlamentsmedlemmer til at gre det samme .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Emilia Franziska Mller , fru Corbey og fru Roth-Behrendt for det mod , som de har udvist p trods af det enorme og absurde pres , de har vret udsat for og er blevet bombarderet med af mennesker uden videnskabelig ekspertise og med en opfrsel , der brer prg af manglende moral .
Jeg vil gerne sige til kommissr Byrne , at jeg for at muliggre en hurtigere vedtagelse af direktivet har trukket et glimrende ndringsforslag tilbage , som tog sigte p navnlig forbrugernes sikkerhed , eftersom det foreskrev , at alle kosttilskud skulle fremstilles efter principperne for god produktionspraksis .
ndringsforslaget havde til forml at sikre , at man ved fremstillingen af kosttilskud ikke bare garanterer den bedst mulige kvalitet , nr det glder sammenstningen , men ogs sikkerheden i forbindelse med en vedvarende indtagelse af disse bestanddele .
<P>
Jeg vil sledes gerne anmode kommissr Byrne om at aflgge et formelt lfte om , at man i de forordninger , der skal udarbejdes , medtager nogle mere specifikke og klare bestemmelser om , at kosttilskud skal opfylde nogle hje kvalitets- og sikkerhedsstandarder , s vi undgr , at sm fabrikanter - eller nogle af de skaldte helseguruer - markedsfrer produkter af ringe kvalitet , som mske oven i kbet er farlige .
<P>
Det store ansvar , som Parlamentet er klar over , at det har for borgernes sundhed , gr det ndvendigt for os at arbejde meget effektivt , s hver enkelt medlemsstat kommer til at rde over nogle direktiver , hvor hje kvalitets- og sikkerhedsstandarder er prioriteret hjt .
<P>
Jeg har en sidste bn til kommissr Byrne . Nr vi beder om den nye dokumentation , br vi bede om en differentieret dokumentation p baggrund af visse produkters sammenstning , da dette vil gre det muligt at reducere udgifterne betydeligt for de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , det er ikke hver dag , vi lyknsker en ordfrer , som har udvist civilcourage , fordi hun har kunnet modst en af de mest skrupellse lobbyer i nyere tid .
Jeg tror aldrig , at jeg har set noget lignende .
Ligesom de fleste andre af os , er hun blevet beskyldt for at vre i ledtog med lgemiddelindustrien samt for at vre uvidende og uflsom .
Til dem , der har fremsat sdanne beskyldninger , m vi sige , at Europa-Parlamentets medlemmer hverken kan kbes eller intimideres .
<P>
Vi skylder vores valgkredse at komme med vores skn , og trods alle dets fejl og mangler mener jeg , at vi br anbefale direktivet med ndringsforslagene over for alle de mennesker , der er bange og usikre , og hvis helbred afhnger af kosttilskud - for nogen i en sdan grad , at de fler det som et sprgsml om liv eller dd .
Disse mennesker frygter direktivet , fordi de har hrt , at deres kosttilskud vil blive forbudt , at kontrollen vil vre prohibitiv , og at de resterende produkter vil blive opslugt af en restriktiv og ufleksibel ordning .
Vi skylder disse borgere at srge for , at det ikke bliver tilfldet , og det gr vi ikke med letbenet populistisk retorik .
Vi skal berolige de mindre producenter med , at det ikke bliver en bekostelig og prohibitiv proces .
Gang p gang tages der ikke hensyn hertil i direktiverne .
Det har ogs vret tilfldet med OPP-direktivet .
<P>
De mennesker , der har det strste behov for vores beskyttelse i dette tilflde , er de mindre producenter , og vi br hjlpe dem .
De skal kunne registrere deres produkter via en enkel og omkostningseffektiv vurdering .
Der br vre tale om en positivliste , der hurtigt udvides , og hvor maksimumsmngder hnger sammen med faktiske behov i stedet for forldede anbefalede daglige tilfrsler .
<P>
Folk som hr . Davies har sagt : " Hr her , vi har ikke gjort noget tilsvarende for alkohol " .
Guderne skal vide , at vi har forsgt .
Vi ved , hvilken lobby der forhindrer os i at gre noget tilsvarende for alkohol , og som forhindrer den ndvendige mrkning .
Man gr ikke en uret god igen ved at beg en ny uret .
Vi m se p direktivet og fortolkningsmulighederne .
Jo flere krav befolkningen stiller til deres helbred , desto mere kan vi se , at der er behov for en sikkerhedsvurdering .
Man kan ikke have det ene uden det andet .
Hvis man fremstter krav , m man ogs acceptere test . Men det skal vre enkle , retfrdige og omkostningseffektive test og en ordning med en simpel og brugervenlig praksis .
Det har vi haft i vores land , og det tror jeg , at vi kan bevare .
Det er ogs muligt at passe det ind i rammerne for dette direktiv .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg synes , at dette direktiv reprsenterer en frygtelig krnkelse af vores ret til disse produkter .
Kommissr Byrne , hvis Deres forslag blev gennemfrt , kunne det fjerne hundredvis af vitamin- og mineraltilskud fra hylderne i specielt Det Forenede Kongerige og Irland .
Disse produkter er ufarlige og har vret tilgngelige for forbrugerne i revis .
Men i stedet for at g efter en videnskabelig sikkerhedsvurdering er direktivet baseret p en forldet anbefalet daglig tilfrsel , der stammer fra Anden Verdenskrig .
Dette direktiv vil tvinge forbrugerne til at kbe produkterne via internettet , hvor der ikke er nogen kontrol .
Er det det , De nsker ?
Forbrugerne vil ikke give afkald p deres produkter .
<P>
Jeg mener , at dette direktiv er et selvml .
Europa-Kommissionen har erklret , at dens ml er en udvidelse af det indre marked .
Mange medlemsstater har imidlertid sat nationale interesser i frste rkke og via lobbyvirksomhed forsgt at holde deres markeder lukket .
Det er fordi , den liberale ordning i Irland , Det Forenede Kongerige og Nederlandene er uacceptabel for andre lande som f.eks. Tyskland og Frankrig .
Det betyder , at ufarlige og vidt udbredte produkter bliver trukket ud af markedet .
Produkter br kun kunne tages ud af markedet af sikkerhedsmssige rsager .
<P>
Som nvnt er dette et selvml , og vi ender med at importere produkter fra USA via internettet .
Er det virkelig , hvad De nsker ?
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson (PPE-DE).">
Hr. formand , EU ' s indre marked er en grundpille i det europiske samarbejde .
Det har givet Europa frihandel , konkurrenceevne og velfrd .
Der findes imidlertid ikke noget markedsmssigt behov for at harmonisere bestemmelserne for salg af vitamin- og mineralprparater .
<P>
Medlemsstaterne har forskellige traditioner p omrdet .
I Sverige kan private ligesom i England og Irland frit kbe flere prparater med styrker p op til den maksimale anbefalede daglige dosis .
Denne tradition m respekteres og g forud for kravet om ensartede regler .
<P>
Hvad er egentlig baggrunden for forslaget om at regulere bestemmelserne for salg af vitamin- og mineraltilskud p EU-plan ?
Modstanderne peger p medicinalindustrien som syndebukken , fordi den vil slge flere piller .
Reguleringstilhngerne peger ogs p medicinalindustrien , men i dette tilflde som modstandere af forslaget , fordi den vil slge endnu strre mngder .
Personligt tror jeg , at begge tager fejl .
<P>
Jeg har ikke mdt nogen lobbyister fra medicinalindustrien i denne sag .
Den strste drivkraft bag reguleringsiveren er i stedet en overdreven beskyttermentalitet hos EU-tjenestemnd og -politikere .
<P>
Naturligvis er det uhensigtsmssigt at overdosere vitaminer og mineraler , men margenen mellem overdosering og skadelige niveauer er stor .
Ved hjlp af oplysningssedler p glassene kan de fleste selv klare deres daglige vitaminindtag .
En sdan tillid skal vi altid have til den enkelte .
<P>
Jeg er selv dialyselge og har set mange forgiftningstilflde .
Jeg har set to yngre kvinder , der var blevet forgiftet af muskatnd , og en ldre mand , der var kraftigt nikotinforgiftet , men jeg har aldrig mdt nogen med vitamin- eller mineralforgiftning .
Nyrestenspatienter skal holde igen med meget andet end C-vitamin og kalcium .
Det er fru Roth-Behrendts lge , der har til opgave at informere hende om , hvad hun skal vre forsigtig med .
Lgerne har vigtigere opgaver end at ordinere og udskrive recepter p vitaminer og mineraler i strre doser , end der accepteres i kosttilskud .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo (Verts/ALE).">
Hr. formand , i dag har vi andenbehandlingen af vitamindirektivet .
Jeg gr ganske vist ind for Europa og for harmonisering , men ikke p denne mde .
<P>
Jeg er glad for , at flertallet i Miljudvalget vil give producenter af vitaminpiller 36 mneder i stedet for 18 mneder til at bevise , at deres produkter er sikre . For de store farmaceutiske producenter er det ikke noget problem .
Men for de sm virksomheder er det et problem at skaffe dette bevis , frst og fremmest finansielt .
Men principielt er det forkert , at de skal bevise , at deres produkter er sikre , selv om de sommetider har vret p markedet i mange r i Nederlandene , Det Forenede Kongerige og Irland .
<P>
Det er i orden , at der krves bevis for , at nye vitaminpiller er sikre , men ikke for de gamle piller .
Kommissionen , flertallet i Rdet og fru Roth-Berendt siger egentlig , at alle disse gamle piller ikke er sikre .
Derfor vil jeg stemme for forkastelse af den flles holdning .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , i 60 r har vi haft to traditioner i Europa , og vi har ikke haft sundhedsmssige problemer af betydning .
S lnge der er enighed om den vre sikkerhedsgrnse , br forbrugerne have et frit valg .
Millioner af mennesker i Europa har kbt vitaminer og mineraler efter eget valg .
Det har ikke givet problemer , men det har tvrtimod gavnet deres sundhed og velvre .
Nu str vi ikke over for en sundhedsmssig foranstaltning men en foranstaltning til gavn for det indre marked , der truer med at fjerne 300 produkter fra " positivlisten " over tilgngelige produkter .
Disse 300 produkter slges i jeblikket lovligt og risikofrit i en rkke butikker i mit og Deres land , hr. kommissr .
Der er ikke tale om mystiske produkter , idet de indeholder bor , calcium , kobber , jern , mangan , kalium , selen , zink m.m. Hvis disse produkter ikke i lbet af 18 korte mneder fr Den Videnskabelige Komits godkendelse , eller hvis ikke virksomhederne indsender de ndvendige dokumenter , ryger produkterne ud af markedet .
Det er ikke et problem for de store producenter , men det er et meget alvorligt problem for de mindre producenter , for hvem omkostningerne og tidsfristen kan vre uoverkommelige .
Og hvis produkterne fjernes fra markedet , gr der ud over forbrugeren .
Hvis de fjernes fra markedet , kan de som tidligere nvnt rykke udenlands eller blive solgt via internettet , hvilket kan vre til fare for forbrugeren .
<P>
Det , vi har brug for , hr. kommissr , er en forenklet procedure for de produkter , der er blevet udeladt , s de hurtigt kan komme p listen , og derfor har vi brug for tidsfristen p 36 mneder .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs sige , at Emilia Mller har vret udsat for et af de vrste angreb fra folk uden for Parlamentet , som parlamentsmedlemmer nogensinde har mttet finde sig i .
Det er n ting at blive udsat for e-mails og masselobbyisme , men at blive udsat for voldstrusler , mobning og chikanerier , sdan som hun og hendes familie er blevet , det er noget , som Europa-Parlamentet ikke vil acceptere .
Til alle dem , der gr det , vil jeg sige " hold op " , for vi vil ikke tillade , at parlamentsmedlemmer skal gennemg den slags kvaler .
Hun har mere integritet i sin lillefinger , end disse mennesker har i hele kroppen , og jeg vil bede Dem , hr. formand , om at f formanden for Europa-Parlamentet til at sende sagen til Retsudvalget , s vi kan f undersgt , hvordan man kan beskytte et parlamentsmedlem , der udsttes for den slags trusler , s hun kan fortstte sit normale virke som parlamentsmedlem , ordfrer og en hjt skattet og respekteret kollega .
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden.">
Jeg er helt enig i Deres vurdering , og jeg vil naturligvis give formanden besked .
Jeg ved ikke , om formanden beslutter at lade sagen g videre til Retsudvalget , men jeg er under alle omstndigheder enig med Dem i , at der skal gres noget .
Der er stor forskel p alle lobbyernes pression og s fornrmelserne og truslerne !
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg varmt takke ordfreren Emilia Mller , som har klaret sin opgave trods vanskelige forhold .
Mange af kollegerne har oplevet uforholdsmssig chikane og hrvrk fra folk , der er camoufleret som velgrere og talsmnd for de syge .
Min personlige e-mail-adresse har modtaget tusinder af meddelelser hver dag , da det var vrst hele 8000 overfldige meddelelser p n dag .
Der er ikke lngere tale om medborgeropinion , nr en og samme person i lbet af samme dag sender 900 meddelelser .
Det er simpelthen kriminel chikane .
Jeg kan kun forestille mig , hvilket arbejde min kollega , fru Mller , har haft !
<P>
Parlamentet burde allerede p baggrund af dette tilflde , men specielt for at foregribe et fremtidigt tilflde , undersge de nationale parlamenters praksis til sikring af medlemmernes immunitet , sikkerhed og arbejdsro .
Hele denne forstyrren og menneskers organiserede meningstilkendegivelse har vret helt meningsls .
Der ser nrmere ud til at have vret tale om en privat forretningsvirksomheds hensynslse markedsfringskampagne , som end ikke havde til hensigt at pvirke Parlamentets arbejde .
Formodentlig har ivrkstteren af kampagnen ogs selv vidst , at man ikke ville forbyde eller begrnse alternative tilskud og vitamintilskud i EU .
Jeg er mange gange blevet slet af den simple tanke , at midlet er et budskab .
Nr midlerne til at vkke os har vret s hensynslse , er det svrt at overbevise sig selv om oprigtigheden af den bagvedliggende sag .
<P>
De to primre forml med direktivet er p den ene side at tilnrme medlemslandenes lovgivninger sledes , at vi kan indfre et indre marked for kosttilskud , og p den anden side at skabe et behrigt niveau af forbrugerbeskyttelse i alle medlemslandene .
Derfor definerer dette direktiv kosttilskud p behrig vis , foretager en videnskabelig bedmmelse af alle ingredienserne , faststter krav om forbrugerinformation og mrkning , udvikler kvalitetsstandarder og sikrer en tilstrkkelig kontrol .
For retskafne aktrer burde alt det ovennvnte vre helt acceptabelt og endda umiddelbart til deres fordel .
<P>
Samtidig med at man med direktivet sikrer alle producenter adgang til markedet , har Parlamentet srligt nsket at tage hensyn til de sm producenters problemer .
Derfor nsker Parlamentet i sit eget kompromisforslag at forlnge den 18 mneders tidsfrist , Rdet foreslr i sin flles holdning , til 30 mneder .
<P>
Under disse forudstninger ser jeg ingen grund til at forkaste den flles holdning .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming (PPE-DE).">
Hr. formand , det , som er sket for fru Mller , burde egentlig have et efterspil .
Som jurist falder ordet ulovlig tvang mig ind .
Jeg beundrer hende virkelig og vil helt sikkert stemme for den flles holdning !
<P>
Men det er s for mig ogs det maksimum , der er moralsk forsvarligt .
For ser De , jeg kommer fra et land , hvor man i dag kun kan kbe vitaminer p apoteket .
Hvis nogen s kommer og vil kbe vitaminer p apoteket , vil apotekeren sige til ham , at han ikke skal tage s meget , at han skal lse indlgssedlen .
Det vil skabe stor forvirring i mit land , hvis det bliver ndret .
Der vil opst det indtryk , at den slags er helt harmlst .
Sdan er det ganske enkelt ikke .
Vitaminer har bivirkninger .
Naturligvis vil man ikke opdage det med det samme , som nr man drikker for meget og kommer tumlende ud af vrtshuset , s opdager man , at det er usundt - selv om det mske smagte godt - nej , bivirkningerne vil frst optrde p et langt senere tidspunkt .
<P>
I dag ved vi i langt hjere grad end for 10 r siden , at vitaminer ogs har negative konsekvenser .
Jeg synes egentlig , det er uansvarligt at slippe dem ls p forbrugerne p denne mde .
Fru McKenna , jeg er faktisk dybt skuffet .
Jeg troede , De ville anbefale os appelsiner , citroner , bananer , grnkl og andre gode sager .
Nej , De anbefaler os kunstige midler , midler som simpelthen bliver fremstillet af industrien , hvor mange mennesker tjener mange , mange penge .
Jeg forstr Dem ikke !
<SPEAKER ID=314 NAME="Byrne">
Hr. formand , frst jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med de fremskridt , der er gjort med dette forslag til et direktiv om kosttilskud .
<P>
For det frste vil jeg understrege , at formlet med denne lovgivning ikke er at forbyde kosttilskud .
Det handler om maksimale sikkerhedsniveauer .
Jeg er ked af , at jeg her m vre uenig med min ven hr . Bowis - hvis meninger jeg har den dybeste respekt for - nr han siger , at der i jeblikket findes vre sikkerhedsvrdier .
Det er faktisk ikke tilfldet .
Det vil vre tilfldet , nr den nye lovgivning bliver indfrt .
Det er formlet med opgaven .
Denne opgave baseres p videnskabelige beviser og videnskabelige skn .
<P>
Det ryster mig ogs noget at hre parlamentsmedlemmer - ogs medlemmer , som jeg nrer stor respekt for - give udtryk for det synspunkt , at denne lovgivning af alle ting er motiveret af lobbyisme fra lgemiddelindustrien .
Det er bagvaskelse .
Det er helt forkert .
Det er urimeligt at sige , at jeg eller mine medarbejdere arbejder ud fra sdanne motiver .
Men undertiden kommer sdanne beskyldninger fra mennesker , der er overdrevent bekymrede over erhvervslivets rolle .
Men hvad med den del af erhvervslivet , der vil profitere af , at lovgivningen ikke vedtages ?
Hvad med den ?
Har de spurgt sig selv , om det er lobbyisme og erhvervslivets manipulation , der har fet dem til p en efter min mening forkastelig mde at tilsvrte Kommissionen og dem , der gr ind for en vedtagelse af lovgivningen ?
<P>
Det er ikke nogen let problematik .
I jeblikket er holdninger , regler og praksis meget forskellige i medlemsstaterne .
Det hmmer en fri omstning af kosttilskud i EU , og det kan hindre forbrugernes adgang til en lang rkke af disse produkter .
<P>
Der er sledes indlysende og strke grunde til at indfre en harmonisering .
Jeg tror , at langt strstedelen af aktrerne er enige i det synspunkt .
Det vil derfor ikke overraske nogen , at jeg ikke kan sttte ndringsforslag 7 om at forkaste den flles holdning .
<P>
En stor del af parlaments- og kommissionsmedlemmerne har vret genstand for en samordnet og misvisende kampagne imod vedtagelsen af dette direktiv .
Denne kampagne er udelukkende blevet finansieret af personer , der ikke forflger ml af almen europisk interesse .
<P>
Jeg vil gerne understrege over for hr . Blokland og andre , der siger , at de er blevet udsat for lobbyvirksomhed fra brevskrivere , at det kan vre mere sandt , end de aner .
Jeg tror , at mange kan vre blevet vildledt af dem , der profiterer af en manglende gennemfrelse af denne lovgivning .
<P>
Forbrugerorganisationerne , der skal varetage forbrugernes interesser , er ikke blevet frt bag lyset .
De gr ind for lovgivningen .
BEUC har meddelt , at det sttter lovgivningen .
<P>
Efter min mening er det et kvalitetsstempel i modstning til anekdotiske beretninger fra enkelte forbrugere , der efter min mening kan vre blevet vildledt af mere eller mindre usande informationer .
Formlet med direktivet er blevet fordrejet ved hjlp af vildledende argumenter og misinformerede forbrugere .
Det fremgik tydeligt under debatten i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<P>
Fru Mller har udfrt et glimrende stykke arbejde som ordfrer .
Hun har ydet et uvurderligt bidrag til direktivforslagets fremme .
Jeg vil oprigtigt takke og lyknske hende mange gange .
Jeg vil ogs gerne takke fru Corbey for hendes ansvarlige og meget konstruktive arbejde som skyggeordfrer .
<P>
Den flles holdning udgr en glimrende ramme for reguleringen af kosttilskud i EU .
Den skal sikre , at forbrugerne fr adgang til et bredt udvalg af disse produkter .
Det underliggende kriterium for et indre marked for kosttilskud er sikkerhed - en tilstrkkelig og hensigtsmssig mrkning til oplysning af forbrugerne .
Selvflgelig skal disse produkter indtages sammen med en alsidig kost og i henhold til producenternes vejledning .
<P>
Tidsfristen for udarbejdelse af dokumentation til vurdering af stoffer , der allerede findes p markedet , er et vigtigt punkt .
Jeg har lyttet opmrksomt til bekymringen over , at sm og mellemstore virksomheder ikke kan n at udarbejde evalueringsdokumenter i lbet af 18 mneder .
<P>
Hvis det var det eneste ndringsforslag til den flles holdning , ville jeg vre villig til at overveje en forlngelse af den pgldende tidsfrist .
Jeg kan derfor acceptere de dele af ndringsforslag 1 , 3 , 4 og 5 , der omhandler tidsfristen , hvis det kan bidrage til en vedtagelse af den flles holdning uden yderligere ndringer .
<P>
Jeg har ogs bidt mrke i indlggene om god produktionspraksis for kosttilskud , hvilket omhandles i ndringsforslag 2 .
Jeg vil gerne gentage , hvad jeg sagde i forbindelse med frstebehandlingen .
Vedtagelsen af principper for god produktionspraksis gennem juridisk bindende foranstaltninger for specifikke produktkategorier er ikke hensigtsmssig for levnedsmidler .
Sdanne findes allerede for levnedsmidler i mange former for tvrgende lovgivning .
Jeg er glad for at hre hr . Nistics bidrag , da han er et af de parlamentsmedlemmer , jeg kender , som selv er videnskabsmand .
Han sttter lovgivningen .
Han har bedt mig om at lgge nje mrke til risiciene med henblik p at f elimineret produkter af drlig kvalitet , nr rammelovgivningen gr gennem systemet .
Jeg kan berolige ham med , at der vil blive taget sdanne hensyn .
<P>
Flertallet af disse principper er sikret gennem tvrgende lovgivning - specielt i direktiverne om hygiejne og kontrol .
De vil ogs glde for fremstillingen af kosttilskud .
I direktivforslaget henviser vi specifikt til sprgsmlet om renhedskriterier for de anvendte vitaminer og mineraler .
Vi har forbedret de relevante bestemmelser efter ndringsforslaget fra frstebehandlingen .
Vi regner ogs med at vedtage specifikke tekniske bestemmelser vedrrende toleranceomrder for de vitaminer og mineraler , der indgr i kosttilskud .
Vi finder disse regler vigtige for at sikre produkternes kvalitet .
<P>
Jeg er af den faste overbevisning , at denne rkke af tvrgende og specifikke regler fuldt ud dkker alle bekymringer over , at disse produkter skal opfylde visse kvalitetsnormer .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 2 om vedtagelse af bestemmelser om god fremstillingspraksis for kosttilskud .
Jeg vil imidlertid gentage , at jeg vil prioritere vedtagelsen af tekniske forskrifter for de tolerancemargener , der nvnes i artikel 9 , stk . 1 .
<P>
ndringsforslag 6 omhandler de kriterier , der skal ligge til grund for opstillingen af maksimumsniveauer for vitaminer og mineraler i kosttilskud .
Det var det vanskeligste punkt at n til enighed om i Rdet .
Nu er teksten i artikel 5 nje afbalanceret .
Jeg tror , at enhver ndring kan bringe hele forslaget i fare .
<P>
Endelig indeholder ndringsforslag 8 et forslag om en udvidelse af teksten om funktionsprincipperne for Den Stende Komit for Fdevarekden og Dyresundhed og for panelet for Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritet .
Jeg synes allerede , at disse emner er dkket p tilstrkkelig vis i den nyligt vedtagne generelle fdevarelovgivning .
De br sledes ikke gentages i dette specifikke direktiv .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 8 .
Men jeg gentager og understreger , at Den Europiske Fdevaresikkerhedsautoritets rolle vil have altafgrende betydning p dette omrde , og at dette arbejde vil blive udfrt af uafhngige videnskabsfolk .
Bestyrelsen for Den Europiske Fdevarsikkerhedsmyndighed vil evaluere dette arbejde i fuld offentlighed og gennemsigtighed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Kommissionen er af den opfattelse , at den flles holdning er tilfredsstillende p alle vsentlige punkter .
Kommissionen vil kunne acceptere en teknisk modifikation af den flles holdning i form af en udvidelse af den periode , der nvnes i artikel 4 , stk . 6 , litra b ) - og som foreslet i ndringsforslag 1 , 3 , 4 og 5 - hvis det kan fremme direktivets vedtagelse ved andenbehandlingen .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2 , 4 og 8 , og den tager helt afstand fra ndringsforslag 7 om en forkastelse af den flles holdning .
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende indstillinger ved andenbehandling :
<P>
A5-0042 / 2002 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10407 / 1 / 2001 - C5-0588 / 2001 - 2000 / 0230 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 90 / 425 / EF og 92 / 118 / EF for s vidt angr sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter ( Ordfrer : Paulsen ) ;
<P>
A5-0043 / 2002 fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10408 / 1 / 2001 - C5-0589 / 2001 - 2000 / 0259 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter , som ikke er bestemt til konsum ( Ordfrer : Paulsen ) .
<SPEAKER ID=318 NAME="Paulsen (ELDR)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke for et rigtig , rigtig godt samarbejde i den periode p nsten halvandet r , jeg har arbejdet med disse to betnkninger .
Det er get utroligt godt .
Rdet og Kommissionen har i den flles holdning accepteret hovedparten af de godt hundrede ndringsforslag , som vi fremsatte ved frstebehandlingen .
Det er en stor glde for mig at se , at Rdet og Kommissionen nu er enige med Europa-Parlamentet om de grundlggende principper .
<P>
Det frste og vigtigste princip er , at kun biprodukter fra dyr , der er godkendt til konsum , m anvendes i foder , kosmetik og lgemidler .
Det siger jeg med henvisning til den foregende forhandling .
Vi fr ligeledes et forbud mod genanvendelse inden for arten , alts dyrekannibalisme .
Den nye forordning vil rent faktisk blive s fleksibel , at den kan tilpasses den tekniske udvikling og nye videnskabelige resultater .
Den berrte industri i Europa har rent faktisk hilst den flles holdning velkommen .
<P>
Jeg beder Dem tnke p , at ved den endelige afstemning i morgen str 200.000 arbejdspladser rundt om i hele Europa p spil .
Glem ikke , at denne industri ikke ligger i de ttbefolkede omrder , men at der er tale om virksomheder i landsbyerne .
For hver dag der gr uden klare spilleregler , risikerer vi , at flere og flere sm og mellemstore virksomheder tvinges til lukning .
Hvis jeg skal stte tingene lidt p spidsen , kan jeg sige , at Europas producenter og forbrugere str og tripper , mens vi her i slutfasen skndes om en skinkemad .
<P>
Frst vil jeg gerne tale om ndringsforslag 25 , som er et kompromis .
Som altid med kompromiser betyder det , at ingen har fet prcis , hvad de nsker .
Vi har alle mttet give en hel del indrmmelser , og jeg er lidt usikker p , hvad slutresultatet af dette kompromis bliver .
ndringsforslaget giver dog de medlemsstater , der i dag tillader brug af madaffald under yderst kontrollerede former , en overgangsperiode p fire r .
<P>
Imod slutningen af sagsbehandlingen er der kommet en rkke detaljer frem vedrrende slam og spildevand .
ndringsforslag 2 , 4 og 14 br faktisk falde bort til fordel for ndringsforslag 21 , der har til forml at garantere en sikker hndtering af disse materialer , s man kan undg alvorlige miljkonsekvenser .
Det er alts en mde at hndtere dette p i praksis .
<P>
Selv ville jeg meget gerne se ndringsforslag 3 og 5 gennemfrt .
Desvrre er de teknisk set helt umulige .
Disse ndringsforslag drejer sig om mrkning af kategori 1-materiale .
Den allerede vedtagne TSE-forordning indeholder klare krav om mrkning af direkte risikomateriale .
ndringsforslag 5 drejer sig om mrkning af kategori 2-materiale .
Jeg mener , at dette vil vre nskvrdigt , men at ndringsforslaget br forkastes , fordi det vil f urimelige konsekvenser .
Hvis ndringsforslaget vedtages , vil bl.a. al gdning , naturgdning inden for EU , skulle mrkes , og det drejer sig om ca . 1.200.000.000 t rligt .
Det betyder , at vi ville kunne vlge , om jorden skal vre bl , grn eller lilla om forret , og det ville se temmelig mrkvrdigt ud .
<P>
ndringsforslag 6 og 16 br faktisk vedtages .
Ellers undergraves betnkningens hovedprincip om , at kun rvarer , der er godkendt som levnedsmidler , m anvendes i foder .
ndringsforslagene bevirker egentlig ikke nogen ndring i forhold til de krav , som i dag er gldende for prveudtagning og / eller inspektion post ante mortem af slagtedyr .
Det er kun den endelige bedmmelse baseret p relevante regler , der pvirkes af denne forordning .
<P>
ndringsforslag 7 og 8 drejer sig om hndtering af madaffald .
Her anbefaler jeg , at man stemmer ja til ndringsforslag 22 og 23 , som betyder , at madaffald fra international trafik med alle de risici , der ligger heri , skal hndteres i henhold til de strengeste krav i forordningen , kategori 1 .
Derimod skal madaffald i kategori 3 hndteres i hensigtsmssige strukturer og systemer til indsamling , transport og bortskaffelse i henhold til EU ' s affaldsdirektiv .
<P>
Den flles holdning indeholder et lidt besynderligt forslag vedrrende udryddelsestruede , dseldende fuglearter , skaldte lammegribbe i Spanien .
I ndringsforslag 24 sls det fast , at det er tilladt at anvende kategori 1-materiale til fodring af denne srlige gruppe af fugle .
Jeg har faktisk kontrolleret dette meget grundigt .
Disse fugle skal have denne specielle fde .
Det lyder lidt underligt , men naturen er af og til underlig af natur .
<P>
ndringsforslag 12 om permanent mrkning af importeret foder til selskabsdyr er isr kontroversielt for USA .
Apropos farvning af de rvarer , der skal indg i kategori 1 og 2 , er det fastslet , at produkter i kategori 1 og 2 skal mrkes , nr de er omdannet til fedt og behandlede proteiner .
Sdanne behandlede stoffer skal s farves permanent , nr der er tale om importeret foder til selskabsdyr , idet der m stilles prcis samme krav til importerede produkter som til vores egne produkter .
<P>
ndringsforslag 15 drejer sig om adskillelse af anlg .
Europa-Parlamentet krvede fra starten helt adskilte grunde .
Jeg kan g med til adskilte bygninger , hvis de virkelig er adskilte - ikke bare adskilte dele af en bygning under samme tag .
<P>
S er der en rkke ndringsforslag , der blev forkastet i udvalget , og som af forskellige grunde br forkastes igen .
Det glder sletning af henvisninger til biogas og kompostering .
Denne forordning glder ikke for biogasanlg og komposteringssystemer .
I artikel 6 , stk . 2 , litra g ) , siges det tvrtimod , at den nationale lovgivning p omrdet skal vre gldende i afventen af en ny miljlovgivning p EU-plan .
Den eneste pointe med henvisningen i artikel 1 , stk . 2 , er , at Kommissionen fr en juridisk begrundelse for at krve videnskabelige udtalelser om biogas og kompostering .
<P>
Hvis vi fjerner husholdningsaffald , det vil sige affald fra private kkkener , fra definitionen af madaffald , gr vi os selv en bjrnetjeneste .
Vi ved , at madaffald er en meget alvorlig smittevej for bde svinepest og mund- og klovsyge .
Personligt mener jeg , at det er ret besvrligt at forbyde husholdningsaffald som foder .
Det har vret en tradition i tusinder af r i vores europiske kultur , men nu lever vi i en ny verden og en anden tid , hvor mad , foder og ingredienser flyttes rundt p en helt anden mde end f.eks. for 50 r siden , hvor foder og mad cirkulerede i ret sm og gennemskuelige kredslb .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke mine kolleger , skyggeordfrerne , Kommissionen og Rdet for et udmrket samarbejde igennem omkring halvandet r .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill (PPE-DE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Paulsen fordi hun har ledet samtalerne mellem de to grupper p en konstruktiv mde og er net frem til nogle kompromisndringsforslag .
Det glder mig , at min gruppe har kunnet skrive under p alle kompromisndringsforslag med undtagelse af kompromisndringsforslag 25 .
Vi gr fuldt ud ind for forslaget om at forbyde brugen af kkken- og madaffald - ikke mindst fordi udbruddet af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige sandsynligvis skyldtes brugen af svinefoder .
Det glder mig ogs , at udenlandsk kkken- og madaffald , der f.eks. kommer fra fly , der lander i vores land , er opgraderet til kategori 1-materiale .
<P>
Der opstr imidlertid to problemer som flge heraf .
Det frste handler om brugen af brugt madolie som dyrefoder i Det Forenede Kongerige .
Desvrre kan vi ikke skjule denne olie bag de bunker af kleskabe , der findes i mit eget land , og jeg er bange for , at meget af olien vil finde vej til landets kloakker med miljskader til flge - samt folkesundhedsmssige problemer , nr den strkner og tilstopper storbyernes kloakker .
<P>
Vi har ogs et problem i Tyskland , hvor der er centrale anlg til behandling af kkken- og madaffald i modstning til briternes behandling p de enkelte grde , hvilket ikke var srligt tilfredsstillende .
Mange af disse anlg er splinterny og opfylder de hjeste standarder med vanlig tysk effektivitet .
Vi br erkende situationen i Tyskland og strig og tillade en udvidet brug af nogle af disse helt nye anlg .
Jeg er sledes glad for at kunne sttte ndringsforslag 10 , der blev stillet i udvalget af hr . Graefe zu Baringdorf , og iflge hvilket Kommissionen inden udgangen af juni 2002 skal fremstte et lovgivningsforslag med krav om , at medlemsstaterne skal bevise , at sdanne anlg fungerer sikkert .
<P>
Kompromisndringsforslag 25 er i modstrid med dette , fordi det krver , at anlggene skal bruges i yderligere fire r .
Hvis , som jeg har hrt , forfatterne til det oprindelige ndringsforslag stiller et mundtligt ndringsforslag om , at dette nye lovgivningsforslag kan fremsttes om fire r , undgr man en sdan uforenelighed .
Det er en udmrket lsning , som min gruppe kan g ind for .
<P>
Med hensyn til slamsprgsmlet vil jeg gerne bede kommissren om at afklare situationen .
Vi har mange slagterier og kdforarbejdningsanlg , der leder spildevand ud i husholdningskloaksystemerne i vores storbyer .
Sknt der sker en vis form for filtrering i starten af denne proces , kan man under ingen omstndigheder kalde udledningen steril , da den indeholder en bunke patogene stoffer .
Hvis man med dette direktiv bestemmer , at slam fra storbyernes rensningsanlg skal destrueres , vil det betyde uacceptable udgifter for slagterierne .
EU har allerede gjort sig skyld i lukningen af mange slagterier , og i mange tilflde vil der ikke vre plads til srskilte rensningsanlg .
Derfor vil jeg gerne bede kommissren om at gre det klart , at anlggene skal kunne klare den indledende filtrering , men at slammet fra rensningsprocessen ikke skal destrueres , og at den kan spredes ud p jorden som tidligere .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt (PSE).">
Hr. formand , det er en noget mrkvrdig situation , vi er i i dag .
Vi taler om en andenbehandling , som ordfreren har forberedt strlende , og jeg beundrer fru Paulsen , som hun har forsgt at bevge sig mellem Skylla og Charybdis . Skylla er de 13 medlemslande , som har stemt for den flles holdning , Charybdis er de to andre , som ikke har stemt for den flles holdning , alts Tyskland og strig .
<P>
Tyskland og strig har ikke stemt for den flles holdning af klare grunde .
strig p grund af den eksisterende biokompostering og udnyttelse af biogas , som iflge den flles holdning ikke lngere ville vre mulig , og Tyskland p grund af genanvendelsen af restaurantaffald og sterilisering af dette .
<P>
Nr jeg lytter i dag , og nr jeg ser tilbage p de seneste dage , s undrer det mig , at Storbritannien , Frankrig og andre lande har stemt for . Jeg har netop hrt hr .
Goodwill , som sagde , at han ikke har underskrevet kompromisndringsforslag 25 , som jeg har underskrevet ligesom alle de andre kompromisndringsforslag . Jeg har underskrevet dem , fordi det er kompromiser .
Den bedste af alle verdener er ikke denne .
Den forestiller jeg mig ogs noget anderledes .
Men f.eks. er kompromisndringsforslaget bl.a. kommet i stand p grundlag af de tidligere ndringsforslag 10 og 1 af hr .
Graefe zu Baringdorf , men ogs p grundlag af hr . Whiteheads ndringsforslag , som indeholdt en overgangstid p fire r .
<P>
Hr . Goodwill sagde , at man i hans land frygtede , at mund- og klovsygen skyldes , at madrester er anvendt til foder .
Jeg har ikke hrt , at det skulle vre dokumenteret .
Svinepest ja , mund- og klovsyge er nyt for mig .
Jeg har sikkert nok hrt det en gang tidligere , men det er kun et aspekt af det .
Et andet punkt er , og det er en del af kompromiset , hr . Goodwill , hvis jeg gr hjem til mit medlemsland og siger , at der er et bortskaffelsesproblem for genopvarmet spiseolie , s hrer jeg i Tyskland , det er et dioxinproblem , det vil vi ikke have .
<P>
Vi m vre meget forsigtige .
Vi bevger os p en knivsg i dag , og vi m ikke igen som s ofte tidligere anfre udgiftsargumentet og et bortskaffelsesproblem p bekostning af den animalske og dermed ogs den menneskelige sundhed .
Nr jeg i dag siger , at hvad angr madresterne , kan jeg g ind for det kompromis , vi foreslr , s siger jeg det ogs ud fra et andet synspunkt .
Ingen har kunnet fortlle mig , hvad der sker med det i de andre medlemslande .
I Tyskland findes der nogle meget moderne anlg , som p bedste vis steriliserer madrester , hvorefter de anvendes som foder til dyr .
Det er rigtigt !
I andre medlemslande kan ingen fortlle mig , hvad der sker med det .
Nogle siger , det bliver brndt .
Ingen ved det rigtig .
Ingen kender standarderne , og under fire jne siger alle reprsentanterne , ja , det lander p lossepladsen .
Det er netop det , vi ikke vil have !
Jeg vil gerne have en klar ordning .
<P>
Hvis vi om fem r har en lovgivning , som siger , at det ikke lngere m anvendes til foder , men kun til biodiesel , s er det fint , s gr vi det .
Men s skal det glde for alle medlemslande .
I jeblikket ville Tyskland og andre lande , ogs strig og andre , blive straffet for deres hje standarder .
Nr jeg i morgen gr ind for , at vi stemmer for alle kompromisndringsforslagene , s gr jeg det , fordi det er kompromiser .
Men s beder jeg Dem vre lige s fair og ogs stemme for kompromiserne .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissr , den sag , vi har til behandling , er meget kompliceret og mangesidet og vil f meget bred indflydelse p fdevareindustrien . Derfor vil jeg gerne takke ordfreren .
Vi er taknemmelige for , at De har udfrt et overordentlig godt stykke arbejde , og betnkningen kan i hovedtrk godkendes .
<P>
Jeg vil dog henlede opmrksomheden p t punkt , og det er ndringsforslag 15 .
Der findes medlemslande , hvor man forarbejder meget sm mngder .
Derfor er kravet om , at de forskellige kategorier skal have forskellig struktur , fornuftstridigt for disse lande .
F.eks. har vi i mit eget land to anlg , som allerede har interne og gennemkontrollerede , separate produktionslinjer .
Hvis vi skulle oprette separate strukturer for endnu en produktionslinje , ville situationen inden for behandling af s sm mngder vre absurd .
Efter min mening har man i Rdets formulering taget srdeles stort hensyn til de ovennvnte ting , og jeg hber , at Rdets og Kommissionens holdning bliver vedtaget i denne sag .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling (Verts/ALE).">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren Marit Paulsen for hendes udmrkede arbejde med at f gennemfrt denne forordning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter .
<P>
Jeg ved ogs , at hr . Staes er glad for samarbejdet og muligheden for at n frem til kompromiser samt fru Paulsens samarbejde med skyggeordfreren .
Tak for det !
<P>
Dette er en meget teknisk og kompliceret sag , som det kan vre svrt at stte sig ind i .
Samtidig er det jo klart , at vi skal garantere sikre levnedsmidler til EU ' s borgere , og s skal vi gre det rigtige gennem hele kden .
Derfor har det naturligvis betydning , hvordan vi behandler dyrene , og hvad vi fodrer dem med .
<P>
Jeg er vldig glad for de principper , som Europa-Parlamentet og Rdet er blevet enige om , det vil sige , at kun biprodukter fra dyr , der er godkendt til konsum , m bruges til foder .
Det vigtigste er mske ogs , at genanvendelse inden for arten forbydes , det vil sige , at vi tager afstand fra kannibalisme .
<P>
Jeg har forstelse for Rdets holdning om forbud mod madaffald i dyrefoder .
Det er svrt at garantere en sikker og risikofri hndtering af madaffaldet .
Hvordan skal man kunne vide , hvad blandet husholdningsaffald bestr af ?
<P>
Nu har vi fremlagt et kompromisforslag , ndringsforslag 22 , hvor der indfres undtagelser for madaffald i kategori 3 , og vi fremlgger ndringsforslag 25 , hvor visse medlemsstater fr tilladelse til at fodre med madaffald i en overgangsperiode p hjst fire r .
<P>
Jeg er ikke srlig vild med dette ndringsforslag , men jeg er alligevel villig til at acceptere det , s vi kan f gennemfrt betnkningen .
<P>
I jeblikket rder der en slags moratorium for anvendelsen af kd- og benmel til dyrefoder .
Det betyder , at Rdet nr som helst kan bestemme sig for igen at tillade brug af kd- og benmel .
<P>
Derfor har Verts / ALE-Gruppen fremsat ndringsforslag 20 .
Jeg beder kollegerne stemme for dette , da det i det mindste sikrer , at Rdet skal behandle sprgsmlet igen , inden der kan trffes en beslutning , der gr i den retning .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet (NI).">
Hr. formand , den foreliggende betnkning om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter forekommer umiddelbart at vre srdeles teknisk .
Imidlertid rejser den et reelt samfundsproblem , idet vi m tage hensyn til to vanskeligt forenelige forhold .
Dels forbrugernes helt legitime bekymring , nr det glder BSE-epidemien og den frygtede menneskelige variant - Creutzfeldt-Jakobs sygdom - og dels det ndvendige hensyn til opdrtterne og hele kdsektoren , som befinder sig i en vanskelig situation p grund af den voldsomme byrde og de mange krav , der plgges sektoren med henvisning til forsigtighedsprincippet .
For nogle r siden blev slagteaffald , alts biprodukter i forbindelse med kdproduktionen , udnyttet , hvilket indbragte tilstrkkeligt til at dkke slagteriernes driftsomkostninger .
I dag sender vi - sikkert med rette - sdanne biprodukter til destruktion , hvilket er dyrt .
For forbrugerne betyder det stadigt stigende kdpriser , mens opdrtterne ikke lngere opnr en rimelig betaling for dyrene .
<P>
Den flles holdning , vi skal tage stilling til , tager udgangspunkt i en meget vidtrkkende fortolkning af forsigtighedsprincippet og vil indebre en rkke tekniske dilemmaer .
Er det eksempelvis rimeligt at forbyde enhver form for udnyttelse inden for landbruget i form af spredning af gylle , staldgdning og stercoralprodukter fra slagterier og udelukkende lade disse 20 millioner tons g til forbrnding , nr vi end ikke ved , hvordan vi skal behandle de 2 millioner tons kd- og benmel , vi str med ?
Er det rimeligt at plgge flere tusinde slagterier i kommuner og regioner at opfre hundreder af rensnings- og forbrndingsanlg , nr der i jeblikket gres gode fremskridt med hensyn til testmetoder og sporing af BSE ?
<P>
Hr. formand , vi m sledes udtrykke et vist forbehold over for denne meget restriktive og overdrevent forsigtige betnkning , som plgger slagterierne s tunge byrder , at flere m ventes at bukke under . Lukkes der slagterier , betyder det get dyretransport med heraf flgende risiko for spredning af epidemier .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst gerne varmt takke alle de kolleger , som har ydet et stort og konstruktivt arbejde i denne sag .
Det er ubestridt , at forhindring af smitsomme dyresygdomme , som kan fre til fdevarekriser , ikke kun er af stor betydning for det europiske landbrugs fremtid , men for hele den europiske befolkning .
Nu drejer det sig om at finde et middel , som kan opfylde bde det multifunktionelle landbrugs og forbrugernes behov .
I trd med subsidiaritetsprincippet gr jeg derfor ind for at bevare de velfungerende nationale systemer til bortskaffelse og udnyttelse af bioaffald .
<P>
Indsamling og udnyttelse af biogent affald til kompostering eller anvendelse i et biogasanlg m fra et miljpolitisk synspunkt betragtes som meget positivt , og det skal derfor ogs vre muligt i fremtiden .
Netop i strig har vi rigtig gode erfaringer med det .
<P>
Desuden vil jeg gerne kommentere det meget omstridte sprgsml om anvendelse af madrester til foder .
strigs eksempel viser , at hvis de hygiejniske betingelser er i orden og kontrolleres af myndighederne , forsvinder betnkelighederne med hensyn til en eventuel risiko for smitsomme dyresygdomme .
Det er for nylig blevet bekrftet .
Jeg ville derfor mene , at det ville vre overdrevet med et generelt forbud mod at anvende madaffald til foder .
<P>
Desuden m man ikke glemme de investeringer , som er foretaget inden for den kommunale indsamling af bioaffald og de godkendte kogeanlg i tillid til , at der var tale om et miljpolitisk forbilledligt system .
I strig er der i de seneste r opfrt 250 af disse nye kogeanlg .
<P>
Jeg vil derfor sttte alle de kompromisforslag , som sikrer , at velfungerende kontrollerede systemer til udnyttelse af bioaffald fortsat vil kunne best .
Jeg betragter det som overordentligt vigtigt , at vores beslutninger p dette flsomme omrde udformes p en sdan mde , at borgerne kan se fornuften i dem .
Det ville helt sikkert ikke falde i vores borgeres smag at forbyde en forbilledlig praksis .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead (PSE).">
Hr. formand , jeg vil give fru Paulsen stor ros for hendes flid og store evne til at udarbejde endnu en kompleks lov om fdevaresikkerhed .
Hun formr altid at styre uden om nationale standpunkter og bevare overblikket over den lovgivning vedrrende fdevaresikkerhed , som langsomt er i frd med at blive stykket sammen .
<P>
Jeg vil gerne se p den meget brede definition af kkken- og madaffald i bilagene og i ndringsforslag 22 til 25 .
Jeg vil springe over fodring af dselfugle , fordi jeg nsker at se p en anden form for dsler , nemlig det kkken- og madaffald , der bestr af genbrugt kkkenaffald i nogle lande og genbrugt madolie i andre , heriblandt mit eget .
Kkken- og madaffald giver anledning til stor bekymring i mit land p grund af dets rolle i den nylige mund- og klovsygeepidemi .
Madolie ses som et problem efter de seneste rs dioxinskandaler .
Ordfreren har samlet de to problemer i en kompliceret rkke af ndringsforslag , der kulminerer i ndringsforslag 25 , som jeg kan sttte .
Jeg takker hende for indsatsen .
<P>
Det britiske problem , som hr . Goodwill nvnte , bestr i , at vi skal have et effektivt og belnnende system til indsamling af brugt madolie , der kan genbruges som brndsel , ikke som foder .
Det kommer til at tage tid .
Hvis ikke der findes andre afstningsmuligheder , vil brugerne hlde det i aflb og damme , der bliver til sumpe af skadelige stoffer .
En af mine vlgere demonstrerede p en meget levende mde , hvad konsekvenserne bliver .
<P>
Derfor , hr. kommissr , vil vi gerne have en hensigtserklring om , hvorvidt De finder den firerige overgangsperiode opnelig .
Det hber jeg meget , at den er . Ellers vil de gode forstter helt sikkert lide forlis trods de gode intentioner , og det bedste kan som bekendt vre det godes fjende .
<SPEAKER ID=326 NAME="Busk (ELDR).">
Hr. formand , hr. kommissionsmedlem , jeg vil starte med at takke min gode kollega , Marit Paulsen , for hendes store , dygtige og kompetente arbejde med denne betnkning .
Jeg bakker op om det meste af betnkningens indhold og er tilfreds med , at Kommissionen er parat til at foresl overgangsordninger for rensning af spildevand .
Men p enkelte omrder mener jeg , at vi gr for vidt .
Under sidste samling behandlede vi Karl Erik Olssons betnkning om , hvorvidt de hidtidige BSE-beslutninger var implementeret i medlemslandene .
Det var trist . Der var ikke meget at glde sig over .
Der er for mange lande , der sjusker , og det giver for mange huller i systemet til en effektiv bekmpelse af BSE .
Det skal der gres noget ved , det skylder vi os selv og ikke mindst de lande , som overholder beslutningerne .
Jeg kan ikke sttte de foreslede ndringer af bestemmelserne om post mortem-godkendelse af blod , som jeg ikke mener , at der er nogen faglig begrundelse for .
Og derudover savner jeg nogle beregninger af , hvilken konomisk betydning det fr i medlemsstaterne og regionerne , da jeg frygter , at det vil medfre store omkostninger for de mindre virksomheder , og isr for den helt lille slagter .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg hilser udtrykkeligt Kommissionens initiativ velkommen , hvormed der skal indfres flles europiske bestemmelser om anvendelse af animalske biprodukter .
Det er en vigtig forudstning for strre sikkerhed for forbrugerne , at animalske biprodukter kan kontrolleres optimalt og deres oprindelse spores .
<P>
Jeg sttter isr de ndringer til den flles holdning , som er vedtaget i udvalget , og som vedrrer anvendelse af kkkenaffald til foder .
Fodring med ubehandlet affald fra kkkener og restauranter er tidligere ofte blevet anset for at vre en mulig udlser af svinepest og mund- og klovsyge .
Derfor er det frem for alt ndvendigt , at den slags ubehandlet kkken- og madaffald , som transporteres over grnserne , principielt bliver afskaffet .
<P>
Det er sikkert fornuftigt at forarbejde kkkenaffald og madrester under strenge betingelser for at kunne kontrollere hele processen helt ned i detaljen .
Den strst mulige sikkerhed for forbrugerne m vre vores erklrede ml .
Strenge krav til forarbejdningen , nrmere bestemt med hensyn til sterilisering og aflivning af potentielle smittefremkaldere , samt faste regler i hele EU om , at produkterne skal kunne spores og kontrolleres , er helt ndvendige og nedstter risikoen for spredning af smitsomme dyresygdomme som mund- og klovsyge og svinepest .
<P>
Konsekvente kontroller hos producenten og hos landmndene skal supplere systemet .
Det afgrende er , at landmnd og forbrugere kan stole p , at produkterne er sikre .
En forudstning for det er , at vi har et velkontrollabelt system for betinget tilladelse til at anvende madaffald til dyrefoder .
Derfor sttter jeg udtrykkeligt Miljudvalgets ndringsforslag .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil som mine kolleger gerne takke fru Paulsen for den indsats , hun har ydet , og for det gode samarbejde .
<P>
Det er som nvnt formlet med denne betnkning at faststte sundhedsbestemmelser , som skal styrke fdevaresikkerheden .
Forslaget tager udgangspunkt i bl.a. et forbud mod at fre visse produkter af animalsk oprindelse tilbage til fdekden , dette glder dde dyr og alle frasorterede animalske biprodukter .
<P>
Den tekst , der forelgges Europa-Parlamentet til andenbehandling - jeg taler om artikel 4 - anfrer , at alt materiale af animalsk oprindelse , der indsamles ved behandling af spildevand fra slagterier eller andre anlg , skal klassificeres som kategori 1-materiale . Denne formulering vidner om , at teksten har udviklet sig i en retning , vi finder foruroligende .
<P>
Der er tale om en bestemmelse , som vil skabe meget store problemer , nr det glder oplagring , indsamling og bortskaffelse , eftersom slam fra behandling af spildevand , som bl.a. hidrrer fra slagterivirksomhed , ikke vil kunne spredes p markerne , men skal g til forbrnding sammen med de millioner af tons kd- og benmel , vi ogs skal bortskaffe .
<P>
De nye krav vil , i kraft af de omkostninger , de pfrer slagterier og opskringsvirksomheder overalt i EU , tvinge mange af disse virksomheder til lukning . De kriser , der har ramt os , har gjort det stadig vanskeligere at drive virksomheder af denne art .
<P>
Jeg kan forsikre , at de lokale erhvervsdrivende , arbejdstagere og borgere samt departementer og kommuner ikke vil kunne forst den videnskabelige begrundelse for en sdan tekst , og derfor ogs , set i lyset af de foranstaltninger , de har ivrksat ( sundhedsmssige foranstaltninger , prver , nedslagtning af bestninger ) , vanskeligt vil kunne forst , at EU plgger dem nye byrder , hvis konomiske flger vil tvinge dem i kn .
<P>
Jeg finder det derfor vigtigt , at der sker en prcisering af teksten , og at den pgldende specifikke behandling kun omfatter specificeret risikomateriale , hvilket sikrer en styrkelse af fdevaresikkerheden og vil vre gennemfrligt for virksomheder og fagfolk inden for denne sektor .
<P>
Vi br endvidere styrke vores forskningsprogrammer for at sikre , at vi rder over s effektive teknikker som vel muligt , nr det glder behandling af slagtede dyr til konsum , ligesom vi br viderefre alle vrige politikker , som tager sigte p fdevaresikkerheden , det vre sig get sporbarhed , kontrol af varer , som importeres fra tredjelande , og sikre fodermidler til kvg . Det glder frst og fremmest om at ramme ondet i dets rod .
<SPEAKER ID=329 NAME="Graefe zu Baringdorf (Verts/ALE)">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , folkeviddet siger , at politik er en beskidt forretning .
Bliver den nu endnu mere beskidt , nr man beskftiger sig med s uappetitlige sager som madrester og slagteriaffald ?
Vil det ikke vre mere konsekvent ikke at beskftige sig med det og ganske enkelt forbyde det ?
Er man alts ndvendigvis korrumperet p en bestemt mde eller bestukket , nr man gr ind for fornuftige lsninger ?
Den slags har der jo vret rygter om i den senere tid .
Jeg mener nej .
Europa-Parlamentet har udvist mod .
Jeg vil gerne komplimentere fru Paulsen , fordi hun har arbejdet s konsekvent med denne sag . Jeg takker for det gode samarbejde .
Som ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter var det min opgave at reprsentere landbrugets interesser . Det er lykkedes godt .
Jeg takker ogs Dem , kommissr Byrne , for de lange samtaler og diskussioner , vi har haft .
Det var ikke drligt , tror jeg , og det var frugtbart .
Samtidig var det ogs lidt sjovt !
<P>
Det drejer sig om vrdifuldt ggehvidestof , som skal anvendes som foder til ikke-vegetariske dyr .
Vi vil ikke gre dem til tvangsvegetarer , lige s lidt som vi kan afholde dseldere fra at de dsler .
Det ville de d af .
Derfor nsker vi ogs en ordning for madaffaldet , som frer det , der er vrdifuldt , tilbage i kredslbet .
Vi kan ikke p bekostning af denne verdens sultende vedtage en ordning , hvor alt det , der ikke er godt nok til os mere , bare bliver destrueret eller ikke lngere bliver udnyttet .
<P>
Madaffaldet bliver ikke reguleret her , det drejer sig om , at Kommissionen stiller et srskilt lovforslag , og at vi s gr ind i prcis samme konsekvente og njagtige behandling , som vi havde omkring kd- og benmelet .
Jeg forstr ikke den holdning , som nogle har , som siger , at kd- og benmel m man godt fodre med , men ikke madaffald .
S er der selvflgelig andre , som siger , at madaffald m man godt fodre med , men ikke kd- og benmel .
Begge holdninger findes jo .
Det var derfor jeg stillede forslaget i sin tid .
Fru Paulsen , Deres kompromisforslag er i orden .
Jeg vil i morgen stille et mundtligt ndringsforslag , hvor jeg tidsmssigt tilpasser mine ndringsforslag , som indholdsmssigt gr i samme retning , det vil sige , det drejer sig om tiden , fr denne forordning trder i kraft .
S er de efter min mening kompatible med hinanden , og vi kan vedtage dem .
S har vi en fornuftig lsning .
Derefter , hr . Byrne , hber jeg p Deres initiativ , at vi snart fr det forelagt .
S diskuterer vi igen , og s vil vi ogs igen have det sjovt samtidig .
Politik er ikke nogen beskidt forretning , det er tvrtimod sjovt !
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola (PPE-DE).">
Hr. formand , min kollega fru Paulsens anbefalinger , som i dag er til behandling , fortstter det vigtige arbejde , som hun p prisvrdig vis har udfrt som Parlamentets ordfrer under ajourfringen af lovgivningen om fdevaresikkerhed .
Inden for indevrende valgperiode har man forsgt at reagere konsekvent og bredt p fdevarekriserne .
Vores flles ml er at genoprette forbrugernes fulde tillid og sikkerheden .
Jeg fastslr , at jeg nsker at tilslutte mig den holdning , hr . Pesl gav udtryk for fr vedrrende ndringsforslag 15 .
<P>
Skikken med at anvende fdevarerester til dyrefoder , som er baseret p traditionel landmandsfornuft , har desvrre for nylig vist sig at vre problematisk p grund af den mangelfulde behandling af foderet .
Sledes har alvorlige dyresygdomme fet mulighed for at spredes .
Derfor forudstter Parlamentet nu ogs et snarligt lovgivningsforslag fra Kommissionen , hvor man forbyder anvendelsen af animalske fdevarerester til dyrefoder og forpligter medlemslandene til at pege p en sikker mde at destruere dem p .
Undtagelsesvis kunne man opretholde fremstilling af dyrefoder fra fdevarerester , som er blevet behrigt steriliseret i officielt godkendte anlg .
<P>
Parlamentet kan bestemt vre tilfreds ogs med anvendelsen af den flles beslutningsprocedure og med samarbejdet med Rdet , nr det glder fdevaresikkerhed .
Derfor er det ogs beklageligt , at den del af arbejdet med forbedring af fdevaresikkerheden , som er mest synlig for offentligheden , oprettelsen af den nye Fdevaresikkerhedsautoritet , har vret s vanskelig i Rdet , og at Fdevaresikkerhedsautoriteten m pbegynde sit arbejde uden at have fet tildelt en fast beliggenhed .
Formodentlig vanskeliggr dette ogs klart rekrutteringen af personale til Fdevaresikkerhedsautoriteten .
I denne forbindelse burde Rdet strbe efter en snarlig og god beslutning og vise forbrugerne , at det langsigtede arbejde med at garantere sikre fdevarer er vigtigere end forflgelsen af de enkelte landes kortsigtede interesser i Rdet .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="DE" NAME="Kla (PPE-DE).">
- ( DE ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , nr vi nu diskuterer denne betnkning , som omhandler animalske biprodukter , som ikke er bestemt til konsum , s m vi alligevel ikke kun tale om affald i denne forbindelse .
<P>
Grundlaget for at foretage en helt speciel opdeling findes i Kommissionens oplg , idet den har opdelt materialet i tre kategorier .
De skal bevisligt opsamles , lagres , behandles og markedsfres separat .
Det er helt klart opdelt , hvad der skal destrueres , hvad der ikke hrer hjemme i fdekden , og under hvilke betingelser det skal ske .
Vi er alle enige om , at smittede og mindrevrdige materialer ikke har noget at gre i fdekden .
Til gengld kan vi behandle og genanvende vigtige nringsstoffer , nr de er behandlet og klar til brug .
Der er strenge krav til den fremgangsmde , der skal anvendes .
Lad os tage eksemplet med madaffald .
Her har Miljudvalget vedtaget ndringsforslag 10 , genanvendelse af madaffald .
Dette ndringsforslag om en ordning er forsynet med et tidsmssigt pres .
Svinepestdirektivet trder i kraft den 1. november , og det forbyder generelt fodring med madaffald .
Derfor sprger jeg , hr. kommissr , om kompromisndringsforslag 25 , som er blevet os forelagt , s ophver dette forbud ?
Der m ikke opst huller i loven p dette omrde , for de eksisterende anlg producerer hygiejniske fodermidler , som hverken spreder svinepest eller mund- og klovsyge .
Jeg synes , ndringsforslag 10 var godt , og derfor blev det ogs vedtaget i udvalget .
Derfor mit helt klare og entydige sprgsml til det kompromisndringsforslag , der nu foreligger .
Vi br vre meget opmrksomme p , at vi kommer med klare og umisforstelige udsagn , og at der ikke opstr en forvirrende dobbeltregulering og overlapninger mellem enkelte forordninger .
Det angr de mindre og mellemstore slagterier .
Derfor br ndringsforslag 2 til artikel 4 stttes .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke fru Paulsen hjerteligt for denne betnkning .
Det handler om sikkerheden i vores fdevarekde , som ikke mindst hnger nje sammen med forbrugernes sundhed !
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , fodring med madaffald i stedet for affaldsturisme - det er mit politiske krav .
Hvornr skaber vi kvalificeret og saglig oplysning i EU ?
I Tyskland anvendes madaffald under meget strenge krav som foder til slagtesvin .
Der er stor tillid til behandlingsanlggene .
Vi har i mit land flest indbyggere , ca. en fjerdedel af hele EU-befolkningen bor i Tyskland , og mngden af madaffald er tilsvarende stor .
Der har ikke vret et eneste sygdomstilflde i vores land , som bevisligt skyldtes behandlet madaffald , der var anvendt til foder .
Hvad er det egentlig , vi tillader os med det planlagte forbud ?
<P>
Efterhnden stter vi efter min mening svinet hjere end mennesket , nr det glder nringsindtagelse . Hr .
Graefe zu Baringdorf var inde p det , og jeg synes virkelig , det er afsporet . Hver dag dr mennesker af sult i denne verden , i slumkvartererne leder brnene efter madrester i affaldsdyngerne .
Hvilken luksus tillader Europa sig ?
De synes nok , det er flelsesladet , nr jeg kommer med den slags udtalelser her i aften , men det er mig virkelig magtpliggende , hr. kommissr , at fodring med madaffald igen kommer ned p et rationelt niveau .
Det m da kunne lykkes for os at formidle disse emner lidt mere sagligt , ogs med mediernes hjlp !
<P>
Naturligvis skal det behandles med en passende steriliseringsstandard .
Kun p den mde kan det garanteres , at fremkaldere af mund- og klovsyge og svinepest bliver drbt .
Offentligt kontrollerede virksomheder er sikkert den bedste garant for det .
P vegne af de mange foregende talere - jeg vil ikke gentage det altsammen - takker jeg fru Paulsen varmt for hendes arbejde , men jeg hber ogs meget , at vi finder frem til en praktikabel lsning , at vi ogs sender langsigtede signaler , som industrien , forarbejdningsleddet og landbruget kan indstille sig p .
<SPEAKER ID=333 NAME="Byrne">
Hr. formand , dette forslag er den anden vigtige komponent i vores forsvarsbarriere imod BSE .
Den frste er naturligvis forordningen om TSE .
Det er et utroligt vigtigt forslag - nglen til sikker bearbejdning af de mange millioner ton animalske biprodukter , der hvert r produceres i EU .
Den fortsatte mangel p en forsvarlig , omfattende og lovgivningsmssig ramme til hndtering af disse biprodukter er ganske farlig .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne fremhve og rose ordfreren fru Paulsen for hendes enorme indsats og hendes utrttelige arbejde gennem flere mneder for at skabe enighed mellem Kommissionen og Rdet om en snarlig gennemfrelse af den foreslede forordning .
En stor del af forordningens centrale bestemmelser er et resultat af hendes personlige engagement og beslutsomhed .
<P>
Jeg finder det meget opmuntrende , at der fra alle tre institutioner er bred enighed om de tre centrale principper : at der kun m anvendes animalske biprodukter fra dyr , der er egnet til konsum , ved fremstilling af foder , kosmetik og lgemidler , at genbrug mellem arterne indbyrdes skal forbydes , og at visse bestemmelser skal strammes op for at forbedre kontrollen med og sporbarheden af animalske biprodukter .
<P>
Jeg er imidlertid ked af , at sprgsmlet om hndtering af kkken- og madaffald fortsat er en hindring for , at der kan skabes endelig enighed .
<P>
Fodring med kkken- og madaffald medfrer en stor fare for overfrsel af alvorlige dyresygdomme ssom mund- og klovsyge og klassisk svinepest .
Udbruddet af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige i fjor - der gav enorme tab for bde landbruget og det vrige samfund - skyldes med temmelig stor sikkerhed fodring med affald af animalsk oprindelse .
Jeg kan tilfje , at udbruddet af klassisk svinepest i Nederlandene i 1997 ogs skyldtes fodring med affald af animalsk oprindelse i nabolandet Tyskland .
<P>
Ingen nsker , at det sker igen .
I lyset af de enorme skader fra de seneste udbrud af disse sygdomme har Kommissionen forstelse for , at medlemsstaterne insisterer p et meget hjt beskyttelsesniveau .
<P>
Jeg er helt opmrksom p , at De ikke finder et totalt forbud passende i alle medlemsstater - specielt ikke i lande med en streng kontrol .
Jeg er imidlertid ogs klar over , at medlemsstaterne ikke nsker at lbe en risiko for smitte via fodring med affald af animalsk oprindelse .
De har allerede besluttet sig for et forbud i svinepestdirektivet trods flere muligheder for at tage behovet for et forbud op til fornyet overvejelse .
Der er ingen tegn p en holdningsndring i denne sag .
<P>
Parlamentet m ogs acceptere , at der er modstninger i ethvert forslag om at bevare fodring med affald af animalsk oprindelse .
Parlamentet krver f.eks. fuld sporbarhed af ingredienser i foder og et forbud imod noget , der kan beskrives som kannibalisme .
Hvordan kan det vre foreneligt med en undtagelse , der tillader brug af affald fra restauranter og hospitalskkkener til fodring af svin og fjerkr ?
<P>
Og hvordan kan Parlamentet bede om at f holdt kkken- og madaffald ude fra forordningens strenge kontrolbestemmelser af frygt for , at det vil bringe komposteringen i fare , og s samtidig forlange , at Kommissionen foreslr en ny forordning om sikker bortskaffelse af kkken- og madaffald ?
<P>
I lyset af 13 medlemsstaters krav om et forbud og i konsekvensens interesse , er Kommissionen fortsat imod enhver lempelse af et direkte forbud i denne forordning .
Vi er derfor ndt til at afvise ndringsforslag 1 , 10 og 25 .
<P>
Vi er ogs imod disse ndringsforslag af institutionelle rsager , da en fastholdelse af en tidsfrist og fastholdelse af indholdet af fremtidige forslag underminerer Kommissionens initiativret .
Endvidere vil bortskaffelse og genbrug af kkken- og madaffald fortsat vre reguleret af den nuvrende og fremtidige miljlovgivning om biologisk nedbrydeligt affald .
<P>
Endelig har Kommissionen allerede officielt erklret sig villig til at foresl overgangsforanstaltninger , der skal vedtages gennem komitologi , nr det er retfrdiggjort og hensigtsmssigt , for at give de berrte dele af erhvervslivet tid til at tilpasse sig de nye krav , der indfres med forordningen .
Jeg vil ogs henvise til artikel 32 , der kan vre til yderligere hjlp p dette omrde .
<P>
Med hensyn til detaljerne kan vi ikke acceptere ndringsforslag 3 og 5 vedrrende krav om mrkning af ubehandlet kategori 1 og kategori 2-materiale .
En accept ville krve mrkning af kadavere inklusive kledyr samt 1,2 milliarder tons gdning .
Jeg vil lade det vre op til Deres fantasi at se den euroskeptiske presses muligheder for at udnytte dette krav til at undergrave vores trovrdighed .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 9 , da bilaget til forordningen indeholder detaljerede og tilstrkkelige krav vedrrende ledsagedokumenter og registrering , der om ndvendigt kan suppleres gennem komitologi .
<P>
Vi kan imidlertid acceptere ndringsforslag 22 og 23 om kkken- og madaffald med henvisning til miljlovgivningen , da disse ndringsforslag vil sikre , at forordningens ml ns uden at undergrave srlige indsamlingsordninger .
Derfor er ndringsforslag 17 og 19 undvendige , og de fr ikke vores sttte .
<P>
ndringsforslag 22 og 23 prciserer ogs , at det mest risikofyldte kkken- og madaffald fra internationale transporter fortsat skal vre underlagt kontrolreglerne i artikel 7 .
De er derfor at foretrkke frem for ndringsforslag 7 og 8 .
<P>
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 18 , der skal udelukke husholdningskkkenaffald fra definitionen af kkken- og madaffald , da det vil vre uforeneligt med den gldende EU-lovgivning om klassisk svinepest .
<P>
Hvad angr et andet vigtigt emne - slam fra slagterier - kan vi ikke sttte frste del af ndringsforslag 2 , da det i realiteten delgger effekten af artikel 4 ved at fjerne materiale fra spildevandssystemer fra alle slagterier og andre bygninger fra artiklens anvendelsesomrde .
Det skal bemrkes , at TSE-forordningen ikke etablerer regler p dette omrde .
Men som en sidebemrkning og som svar til hr . Goodwill vil jeg ppege , at jeg har skrevet til dr .
Jackson om dette emne .
Jeg har sendt en kopi af brevet til en rkke medlemmer , og jeg vil srge for , at De ogs fr en kopi .
I dette brev forklares holdningen med hensyn til slam , og det indeholder endvidere den type forsikring , De efterlyste tidligere i Deres fremlgning .
<P>
Vi kan i hovedtrk acceptere anden del af ndringsforslag 2 , der prciserer , at animalske produkter indsamlet under behandling af spildevand kun er kategori 1-materiale , hvis de indeholder BSE-specificeret risikomateriale .
Vi kan imidlertid acceptere ndringsforslag 21 , der har samme ml , men som er mere tydeligt .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 4 , da det i kombination med ndringsforslag 2 eller 21 vil vre overfldigt og forvirrende .
<P>
Vi kan ikke sttte ndringsforslag 14 , der vil resultere i en trerig betingelsesls overgangsperiode .
Jeg gentager , at Kommissionen allerede officielt har erklret sig villig til at foresl overgangsforanstaltninger , der kan vedtages ved komitologi , nr det er velbegrundet og hensigtsmssigt .
<P>
Vi kan sttte ndringsforslag 24 , der sigter efter at udvide undtagelsen for fodring af visse dyr med kategori 1-materiale til at omfatte truede og fredede arter som f.eks. gribbe .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 11 , da det vil udvide rkkevidden af undtagelsen til alle truede eller fredede arter .
<P>
Vi kan sttte ndringsforslag 20 , iflge hvilket medlemsstaterne skal indsende en rapport om betnkningens gennemfrelse , bortset fra passagen om ophvelse af forbuddet imod kd- og benmel , der allerede er omfattet af TSE-forordningen .
Vi kan ogs sttte princippet i ndringsforslag 13 , der har samme ml som frste del af ndringsforslag 20 under forbehold af redaktionelle ndringer .
<P>
Endelig kan vi acceptere ndringsforslag 6 , 12 , 15 og 16 om forskellige artikler og bilag , da de er i trd med forordningens generelle ml .
<P>
Jeg vil ogs bemrke , at Parlamentet ikke har fremsat yderligere ndringsforslag til det andet forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 90 / 425 / EF og 92 / 118 / EF for s vidt angr sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter .
<SPEAKER ID=334 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=336 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0459 / 2001 ) af Sornosa Martnez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets direktiv 91 / 271 / EF om rensning af byspildevand ( 2000 / 2318 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=337 NAME="Sornosa Martnez (PSE)">
Hr. formand , fru kommissr , udarbejdelsen af Europa-Parlamentets initiativbetnkning om gennemfrelsen af spildevandsdirektivet har reelt vret mulig , fordi vi i Miljudvalget har bekymret os om dette direktiv , og vi har fulgt det med stor interesse .
<P>
Med denne betnkning har vi konstateret , at der er alvorlige mangler i gennemfrelsen af direktivet , til trods for at det er meget gammelt , det er mere end 10 r gammelt , og at det desuden er meget vigtigt for hele den europiske lovgivning om vandforanstaltninger .
<P>
Vi ved , at der er mange medlemsstater , som ikke har opfyldt dette direktiv .
I 1998 var der mange byer med mere end 150.000 indbyggere , som stadig ikke havde lst sprgsmlet om spildevandsrensning .
Mange af medlemsstaterne havde stadig ikke meddelt , hvad status var for de flsomme omrder .
I dag er der mange af de andre byer med mere end 15.000 indbyggere , som heller ikke rder over denne spildevandsbehandling endnu .
<P>
Vi ved , at i al den tid har medlemsstaternes efterladenhed vret s stor ( idet de endnu ikke har gennemfrt disse eller andre direktiver om vandforanstaltninger ) , at jeg tror , at der har vret mere end 42 tilflde , hvor medlemsstaterne er blevet anmeldt p grund af manglende opfyldelse af de 17 direktiver om spildevand .
<P>
Det skyldes , at medlemsstaterne ikke har fremsendt den information , som Kommissionen anmodede dem om , og at de naturligvis har misligholdt denne lovgivning , som de skulle have overholdt , hvorfor de hverken i 1993 , i 1998 eller ikke engang i 2000 har overholdt den i dens helhed .
Men , fru kommissr , udvalget syntes heller ikke , at Deres optrden over for Europa-Parlamentet har vret passende , eftersom den information , De har givet os , har vret utilstrkkelig og i nogle tilflde fejlagtig .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , at denne betnkning til at begynde med havde et bilag , som efter to udvalgsforhandlinger mtte trkkes tilbage , fordi de oplysninger , som Kommissionen havde givet os , var forkerte .
Vi synes ikke , at Kommissionen i dette tilflde har udvist hverken den ndvendige styrke eller vilje til at krve oplysningerne af medlemsstaterne og til at krve , at dette direktiv bliver overholdt .
<P>
Jeg vil gerne , fru kommissr , sige til Dem , at vi fra Miljudvalgets side , da vi anmodede om udarbejdelse af denne initiativbetnkning , i virkeligheden nskede , at De betragtede os som Deres allierede med det forml at ge direktivets bindende karakter og for at gre det muligt for Kommissionen bedre at kunne ptvinge overholdelsen heraf i medlemsstaterne .
<P>
I denne betnkning anmoder vi Dem om , at De formaner medlemsstaterne , at De indleder en overtrdelsesprocedure mod dem , og at De bliver ved med at bruge alle de lovlige midler , De rder over . Alt sammen med det forml at lovgivningen bliver overholdt .
Og vi anmoder Dem naturligvis ogs om , at De bliver ved med at holde Parlamentet informeret og beder medlemsstaterne om information og forbereder seminarer .
Kort sagt , at De trffer alle de ndvendige foranstaltninger , s nvnte lovgivning , takket vre en passende vilje til at lave denne lovgivning og rdigheden over den strst mulige mngde oplysninger , kan blive overholdt .
<P>
Jeg synes , fru kommissr , at der for jeblikket er et alvorligt misforhold mellem den store mngde lovgivning , vi har , som vi har vedtaget , som vi bliver ved med at vedtage , men som medlemsstaterne ikke desto mindre bliver ved med at misligholde , hvilket vi ser i Europa-Parlamentets to initiativbetnkninger om nitrater og levesteder .
I disse har vi kunnet konstatere , at medlemsstaterne ogs misligholder andre miljdirektiver .
<P>
Jeg mener , at vi borgere har krav p , at traktaterne beskytter miljet .
I EU har vi allerede visse principper ( bl.a. det om forsigtighed og forebyggelse ) .
Vi har ogs mlstninger ( strategien til bredygtig udvikling ) .
Og vi har instrumenter ( det 6. rammeprogram , lovgivningen ) .
EU anses endda for frende i verden p miljbeskyttelsesomrdet .
Men , fru kommissr , hvis alt dette i virkeligheden kun er ord , kun er nedskrevet , hvis Kommissionen ikke krver , at medlemsstaterne overholder hele lovgivningen , s er det ikke noget vrd .
De kan betragte os som Deres allierede i bestrbelserne p at sikre , at denne lovgivning bliver overholdt , for i modsat fald mister vi trovrdighed , og jeg mener , at vi netop er her for at sttte Kommissionen og forhindre , at vi mister denne trovrdighed .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher (PPE-DE).">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , direktivet om behandling af byspildevand fra 1991 skulle sikre , at der blev bygget og drevet rensningsanlg i alle strre byer og kommuner i EU .
Da det var forbundet med store investeringer , blev der givet rigelige overgangsfrister .
Som fru Sornosa Martnez allerede har sagt , m vi i dag konstatere , at ikke alle medlemsstater har udnyttet disse perioder , men tvrtimod fortsat driver forsinkelses- og - det m man desvrre sige s klart p grund af den manglende rapportering - slringstaktik .
Den belgiske metropol Bruxelles , som s gerne vil kaldes Europas hovedstad , gr her i spidsen med et meget drligt eksempel .
<P>
Fru Sornosa Martnez ' gode betnkning blotlgger uden sknsel misforholdene .
De fleste medlemsstater har ikke opfyldt deres rapporteringspligt , hverken for den frste dato i 1998 og naturligvis heller ikke for den anden dato i 2000 .
Det er slemt nok i sig selv .
Men meget vrre er det , at medlemsstaternes farvande stadig bliver forurenet af urenset kommunalt spildevand .
Vi stiller i dag mange krav til Kommissionen .
Kommissionen kan imidlertid ikke gre noget , s lnge den ikke engang har grundlaget for at gre noget .
<P>
Jeg tror , at det store antal rykker- og retssager , der er indledt ved EF-Domstolen , beviser , at Kommissionen gr sin pligt .
Det er helt entydigt medlemsstaterne , der skal i gabestokken .
Her br vi ogs som parlamentsmedlemmer gre noget derhjemme .
Kravet om mere direkte kontrolkompetence til Kommissionen p miljomrdet ude p stedet i medlemsstaterne , sdan som det er muligt inden for landbruget , afvises kraftigt af de fleste medlemsstater .
Nr vi ser s alvorlige overtrdelser i forbindelse med gennemfrelsen af europisk lovgivning i de nationale stater , s m vi ogs sprge efter rsagerne .
<P>
Jeg vil gerne nvne i hvert fald tre grunde .
Der er for det frste de store udgifter , som Parlamentet gentagne gange gjorde opmrksom p allerede under forhandlingerne om direktivet .
Alene til investeringerne i de 15 medlemsstater sknnes det , at der er brug for tocifrede milliardbelb i euro .
For ansgerlandene ligger sknnet alene for dette ene direktiv i jeblikket p omkring 30 milliarder euro .
<P>
Den anden grund er , at medlemsstaterne skal fremlgge rapporter til mange direktiver , hvilket medfrer store forvaltningsmssige udgifter .
Jeg beder Kommissionen om snarest at undersge , om ikke denne opgave kunne lettes , f.eks. ved en standardisering .
Der er jo allerede initiativer i denne retning , netop i denne retning i forbindelse med de forskellige vandbeskyttelsesdirektiver .
<P>
Den tredje grund er , at det i forbindelse med gennemfrelsen har vist sig , at medlemsstaterne er get meget forskelligt frem , nr de skulle udpege de flsomme omrder .
Skulle Kommissionen ikke konkretisere kriterierne for udpegning af flsomme omrder ?
Det kunne mske vre en hjlp til gennemfrelsen , og det ville samtidig have den positive effekt , at det blev lettere at sammenligne .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis jeg kunne f et svar p det .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson (PPE-DE).">
Hr. formand , kort sagt er det en meget trist historie .
Det har vret en trist historie i et stykke tid , og det er selvflgelig srligt pinligt , hvis man er belgier , eller hvis man besger Bruxelles , for Bruxelles er en af de byer , der har overtrdt dette direktiv i lngst tid .
<P>
Mine sprgsml til kommissren , som hun kan vlge at besvare med det samme eller p et senere tidspunkt , lyder som flger . Vil De give mig ret i , at situationen , som den fremstilles i dette direktiv , viser , at der er behov for en mere grundig konsekvensvurdering som supplement til denne form for lovgivning ?
Jeg kan huske , da direktivet om byspildevand blev vedtaget , at konsekvensvurderingen var meget beskeden , og at der aldrig fremkom tal om de sandsynlige udgifter .
Jeg har ladet mig fortlle , at man i Det Forenede Kongerige vil bruge 26 milliarder engelske pund mellem 1989 og 2005 p at forbedre vandforsyningen i overensstemmelse med dette direktiv .
Man kendte ikke dette tal , da direktivet blev vedtaget - hverken i mit land eller i andre lande . Sprgsmlet er derfor , om vi kan f bedre og mere effektive konsekvensvurderinger ?
Ikke blot omkostningseffektvurderinger i form af globale tal , men konsekvensvurderinger af ulemperne ved intet at gre sammenlignet med fordelene ved at gre noget .
<P>
Derefter vil jeg gerne bede kommissren om at vre helt ligefrem , for det handler i virkeligheden om fru Wallstrms forhandlinger med Ministerrdet .
Et af vores problemer er ikke bare , at Kommissionen ikke laver konsekvensvurderinger , men at medlemsstaterne ikke er rlige med hensyn til deres evne til at leve op til det , de skriver under p .
Der er behov for et system , hvor den enkelte medlemsstat p et rdsmde bliver spurgt , om den kan efterkomme den lovgivning , som dens ministre skal til at underskrive .
Man kunne passende starte med det nye direktiv om emballageaffald .
Jeg er sikker p , at alle medlemsstater nsker , at deres ministre skal kunne tilslutte sig miljdirektiverne . Det er netop problemet .
De gr med til alt for meget , og de gr alt for lidt . Og dette spildevandsdirektiv illustrerer problemet .
<P>
Jeg vil gerne lyknske fru Sornoza med hendes glimrende indsats med betnkningen .
Vi havde store problemer med at hale oplysningerne ud af Kommissionen af den simple rsag , at Kommissionen ikke havde oplysningerne , da medlemsstaterne ikke havde indsendt dem .
<SPEAKER ID=340 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil takke Europa-Parlamentet og navnlig ordfreren Mara Sornosa Martnez for det arbejde , hun og Parlamentet har lagt i dette beslutningsforslag .
<P>
Vand er et af de omrder , som jeg prioriterer som miljkommissr , og jeg interesserer mig isr for dette sprgsml .
Rensning af spildevand er et af de vigtigste vrktjer , nr man vil beskytte vores vand og menneskers sundhed .
<P>
Jeg har gennemget oplysningerne om medlemsstaternes gennemfrelse af direktivet og deler rigtig mange af de holdninger , som Parlamentet fremfrer i sit beslutningsforslag .
Vandkvaliteten i strre floder og i mange ser er blevet bedre , men de fleste medlemsstater har alligevel ikke gjort nok eller har handlet for sent .
De har ogs vret sent ude med indsendelse af oplysninger om direktivets gennemfrelse , hvilket har bremset Kommissionens vurderingsarbejde .
<P>
Fra Kommissionens side har vi anvendt en rkke styringsmekanismer for at f gennemfrt direktivet .
Der er tale om traditionelle styringsmekanismer - bl.a. retlige foranstaltninger , som nu ogs kan omfatte bdekrav - og konomisk sttte inden for rammerne af EU ' s fonde .
I jeblikket er der overtrdelsesprocedurer i gang imod syv af 15 medlemsstater . Der vil ogs blive indledt yderligere procedurer .
<P>
De nye styringsmekanismer sigter mod at hjne offentlighedens informationsniveau og udbytte af viden og information .
For et r siden afholdt vi et skaldt name , fame and shame-seminar .
Jeg har ogs bestilt omfattende rapporter om gennemfrelsen af direktivet .
Det er mere , end Kommissionen skal gre iflge lovgivningen .
Efter vores mening skal rapporterne vre affattet i et letlseligt sprog og vre let tilgngelige for offentligheden .
<P>
Kommissionen har allerede efterkommet de fleste krav i beslutningsforslaget .
Sdan ligger landet med hensyn til retlige foranstaltninger med henblik p at sikre , at direktivet gennemfres , offentliggrelse af oplysninger om medlemsstaternes gennemfrelse af direktivet , ogs retssager , betingelsen om , at direktivets krav skal vre opfyldt , for at man kan f konomisk sttte , udvikling af et omfattende overvgnings- og vurderingssystem med tilknytning til Geographical Information System og sidst , men ikke mindst , samarbejdet med og sttten til ansgerlandene .
<SPEAKER ID=342 NAME="Formanden.">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
