<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 28. februar 2002 , for genoptaget .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Vi gr nu videre med arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 7. marts i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Onsdag :
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om , at betnkning A5-0062 / 2002 af Trentin om situationen i europisk konomi , der er opfrt p dagsordenen for onsdag , rykkes frem og opfres p dagsordenen for tirsdag .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , forslaget lader sig inspirere af Deres vise rd i trd med det , De foreslog om , at Parlamentet skulle tilrettelgge forhandlinger , der er forstelige .
Og det er logisk , at vi , hvis der afholdes en forhandling om budgetretningslinjer , samtidig drfter de store retningslinjer i den konomiske politik .
<P>
I den nuvrende situation ser det imidlertid ud til , at forhandlingen om Trentin-betnkningen passer ind , og jeg synes , det ville vre meget mere logisk og fornuftigt , hvis forhandlingen blev afholdt p tirsdag .
Det er den eneste grund , hr. formand .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har virkelig ikke forstet det .
Jeg vil meget gerne bede om overbrenhed .
Iflge oversttelsen blev det sdan til sidst , at emnet skal diskuteres p onsdag . Men hvis jeg har forstet det rigtigt , skal det diskuteres p tirsdag .
Kan vi eventuelt f det afklaret endnu en gang ?
I den tyske oversttelse var det i hvert fald ikke srligt forsteligt .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden.">
Anmodningen gr p at rykke den fra onsdag til tirsdag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo (PSE).">
Hr. formand , det er ikke en gruppepolitisk grund .
Formanden insisterer p , at vi skal afholde forstelige forhandlinger , og det ved hr . Poettering godt , for han deltog sammen med mig i det seminar , som formanden inviterede til .
Hvis vi skal afholde en forhandling om Unionens budget , er det logisk , at vi ogs drfter de store retningslinjer i den konomiske politik .
Det er den eneste grund .
Der ligger ikke noget andet bag forslaget .
<P>
Jeg hber ikke , hr . Poettering er forklet , for jeg synes , han ser ud til at vre varmt kldt p nu .
Jeg hber , han har det godt .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , for at lette proceduren vil jeg gerne sige flgende : Vores gruppe er meget engageret i sagen om Tjetjenien , og hvis vi tilslutter os forslaget i dag om at tage emnet for denne mdeperiode af dagsordenen , betyder det ikke , at vi ikke fortsat er engagerede i denne sag .
Vi nsker frst og fremmest at afvente besget af Europa-Parlamentets delegation i Moskva og s at tage dette emne op igen senest til maj i en udfrlig forhandling .
Jeg vil gerne sige det udtrykkeligt her .
Vi er fortsat engagerede i sagen og retter hele vores opmrksomhed mod Tjetjenien .
Hvis vi sledes gr ind for at tage emnet p dette mde af dagsordenen , betyder det ikke , at vi reducerer vores engagement i sagen .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis (NI).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke for Deres telefonopkald for to uger siden p tredjedagen af min sultestrejke for Tjetjenien .
Jeg er i dag p min 18. dag .
Jeg mener ikke , at hr . Poetterings forklaringer holder .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet holdes som gidsel for nogle stalinister , der altid spiller strke over for de svage og svage over for de strke .
Man nsker at tage beslutningen om Tjetjenien af dagsordenen med den begrundelse , at delegationen EU / Rusland skal til Moskva til april for at mde de russiske medlemmer af delegationen .
Jeg mener , at den skal give strkt udtryk for en yderst detaljeret og urokkelig holdning til et sprgsml , der nu har vret p dagsordenen i to og et halvt r , tller 150.000 dde og 400.000 flygtninge ud af en befolkning p 1 million mennesker .
Derfor anmoder jeg mine socialdemokratiske venner , og dem er der nogle stykker af , Den Socialdemokratiske Gruppe bestr ikke blot af hr . Sakellariou , jeg anmoder mine venner i PPE-DE om ikke at henvise en tragedie af i dag og i gr , ikke af i morgen , ad calendas grcas .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou (PSE).">
Hr. formand , jeg vil sige til hr . Poettering , at jeg er fuldstndig enig i det forslag , han har stillet .
Jeg mener , at hvis vi nsker at fre en rigtig forhandling om Tjetjenien , skal vi ikke gre det p en eller to minutter i forbindelse med en uopsttelig forhandling , men i forbindelse med en erklring fra Rdet og Kommissionen om dette sprgsml , hvor vi kan diskutere det serist . I vrigt nsker jeg ikke at svare p de konstante angreb fra hr .
Dupuis og konsorter som f.eks. hr . Pannella , og hvem det ellers mtte vre .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , vores udtalelser om , at vi kan finde en anden mde at behandle sprgsmlet p end den uopsttelige forhandling , er efter min mening et grundlggende problem , for hver gang vi siger dette , gr de kompetente udvalg af en eller anden rsag ingenting .
<P>
Efter min opfattelse er det netop i denne mdeperiode - hvor forskellige grupper i vrigt fremlgger en rkke initiativer , der vedrrer Tjetjenien , og hvor 400-500 mennesker samtidig sultestrejker til fordel for Tjetjenien - meget vigtigt , at vi afholder denne uopsttelige forhandling , som grupperne var blevet enige om i forvejen .
Jeg tror i vrigt ikke , at det betyder , at vi fr en ny lejlighed om et par mneder , hvis ikke vi afholder den uopsttelige forhandling denne gang .
Hvis det forholdt sig sdan , kunne vi mske godt blive enige , men desvrre gr fortilfldene s afgjort ikke i denne retning , og derfor beder jeg virkelig PSE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen om at holde det lfte , de gav i sidste uge .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne sl n ting fast : Egentlig ville min gruppe ikke forlange , at dette punkt blev taget af dagsordenen , men vi fik at vide , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe havde forlangt det , og s sagde vi , godt ?
<P>


( Tilrb )

<P>
S hr dog p mig !
Jeg hrer da ogs altid p Dem !
Vi sagde alts , at vi for at f et stort flertal i Parlamentet og for fortsat at vre engagerede i emnet gr ind for , at vi tager det af dagsordenen for denne uge , men i allernrmeste fremtid finder en egnet metode til at diskutere emnet p en meget rimelig mde , eventuelt ogs under tilstedevrelse af Rdet og Kommissionen .
Kun p denne baggrund gr vi ind for , at vi ikke behandler emnet i denne uge som en uopsttelig forhandling , men p et senere tidspunkt i en meget mere passende form .
Det er vores betingelse herfor .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford (ELDR).">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen havde jeg gerne set , at jeg havde fet ordet fr afstemningen .
Det er usdvanligt , at plenarforsamlingen tillader , at disse rystende etniske voldsomheder i sidste uge i Gujerat gr ubemrket hen .
Det er nogle af de vrste eksempler p etnisk vold , i hvert fald i Indien , i meget lang tid .
De stter meget stort sprgsmlstegn ved Indien som sekulr stat .
De giver ogs anledning til andre sprgsml , som kunne pvirke Kashmir .
Det er meget usdvanligt , at Parlamentet har forkastet muligheden for at markere sine synspunkter vedrrende dette sprgsml .
Det er meget usdvanligt , at vi drfter klementiner og ikke etniske voldsomheder i Indien i lyset af deres store betydning .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden.">
Jeg skal hermed meddele Parlamentet , at hr . Balfe nu er medlem af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater pr .
6. marts 2002 .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten (PSE).">
Jeg har en bemrkning til forretningsordenen vedrrende Deres meddelelse om , at hr . Balfe er blevet medlem af PPE-DE-Gruppen .
Forretningsordenens artikel 17 foreskriver , at " uanset om et medlem ndrer sit gruppetilhrsforhold , bevarer han i den resterende del af sin funktionsperiode p 2 1 / 2 r sit eventuelle medlemskab af Prsidiet eller Kvstorkollegiet " .
Hr . Balfe er naturligvis i henhold til denne artikel berettiget til at bevare sit medlemskab af Kvstorkollegiet , om end den ikke nvner noget om det at skifte politisk gruppe to gange i lbet af to mneder .
<P>
Ikke desto mindre , hr. formand , var hr . Balfe opstillet som Uafhngig .
Jeg stemte ikke p ham , men det gjorde mange medlemmer af min gruppe i den tro , at han fortsat gik ind for socialdemokratiske principper , mens han var opstillet som Uafhngig .
I betragtning af hans nye og uventede skift til de konservative vil jeg gerne sprge hr . Balfe , via Dem , hr. formand , om det ikke ville vre mere passende , at han gr det eneste anstndige , nemlig nedlgger sit hverv som kvstor og igen fremstr som britisk konservativ .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Kan vi p baggrund af det indlg antage , at alle vrige medlemmer af den britiske Labour-delegation hylder socialdemokratiske principper ?
<P>
( Latter og bifald )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Det glder mig altid , nr andre kandidater fra London School of Economics kommer med kloge indlg . Jeg vil gerne ppege , at jeg er medlem af denne gruppe for at assistere hr .
Blair , hvis primre allierede i Europa , iflge Labour-partiets presseafdeling , er hr . Aznar og hr .
Berlusconi .
Jeg kan i langt hjere grad hjlpe hr . Blair fra denne gruppe end fra den anden !
<P>
Og enhver , der tror , at jeg har fremsat socialdemokratiske principper i Den Socialdemokratiske Gruppe i de sidste 2-3 r , har tydeligvis ikke lyttet til nuancerne i min holdning .
Jeg stod opfrt som Uafhngig , og jeg er fortsat Uafhngig - hvilket enhver , der har haft med mig at gre , ved !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy (PSE).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne reagere p hr . Perrys udfordring og bekrfte , at alle Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet er tilhngere af socialdemokratiske principper !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg nsker at gre opmrksom p et for Parlamentet srdeles relevant sprgsml , nemlig det nuvrende nsten fuldstndige anarki , der hersker omkring indgangene til Kanaltunnellen ved godsdepotet .
Siden lrdag nat har der vret fuldstndig lukket for godstrafik .
<P>
Det er en direkte konsekvens af de illegale indvandrere fra Sangatte .
Tunnellen var lukket i onsdags .
Den har vret p kvart drift siden november 2001 .
Det pvirker bl.a. arbejdspladserne i Det Forenede Kongerige .
Det pvirker erhvervslivet .
Ingen synes at bekymre sig om , hvad der sker .
Myndighederne i Frankrig gr intet , Kommissionen gr intet .
Jeg har anmodet Kommissionen om at se p sagen .
Hvad med det indre marked og varernes frie bevgelighed mellem Frankrig og Det Forenede Kongerige ?
Ingen synes at bekymre sig om det .
Det er en sag , der krver snarlig opmrksomhed .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden.">
Vi drftede dette i sidste mdeperiode .
Jeg tager kontakt til Rdet og Kommissionen i lyset af Deres bemrkninger her i dag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg bad om ordet p mdet den 20. for p alle mulige mder at protestere imod , at dette mde er blevet fastsat med kort frist .
Da man fastsatte et sdant mde i december efter topmdet i Laeken , sagde man , at det ikke var noget prcedenstilflde , men et undtagelsestilflde p grund af Laekens betydning !
Nu kan jeg imidlertid konstatere , at der benbart skal indskydes et sdant ekstra plenarmde efter hvert rdsmde .
I hvert fald har jeg fet det indtryk , og det vil jeg gerne protestere imod , fordi jeg ser en systematisk forskydning af den mderytme her , som plenarforsamlingen har besluttet , og samtidig en udhuling af programmet for torsdag eftermiddag .
Frst blev forhandlingen efter den uopsttelige forhandling afskaffet og s ogs afstemningen efter den uopsttelige forhandling - jeg ser en systematisk forskydning af mderytmen her og anmoder om , at man opgiver det , eller at man gr det klart for resten af ret , om vi fremover nsker at afholde et sdant mde efter hvert topmde , for s kan man afskaffe de vrige miniplenarmder i Bruxelles og regulere det i form af en udsttelse til ugen efter det pgldende topmde .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden.">
Hr . Posselt , vi kan betragte ministerprsident Aznar efter Barcelona som et problem eller som en politisk mulighed .
Det er min overbevisning , at Formandskonferencen klart tilkendegav en vilje til at gribe den politiske mulighed og til at f en politisk debat s hurtigt som muligt efter Det Europiske Rds mde i Barcelona .
Vi enedes derfor om et ekstraordinrt mde den 20. marts .
Det tror jeg er fornuftigt , og det anbefaler jeg Parlamentet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso (NI).">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Den spanske presse rapporterer i dag i stort omfang om vedtagelsen af en erklring i sidste uge i Reprsentanternes Hus og Senatet i Idaho i USA .
De vedtog enstemmigt en erklring til fordel for freden i Baskerlandet .
Den lovgivende forsamling i Idaho angav , at man str sammen med baskerne i bekmpelsen af al vold i Baskerlandet , og der opfordres til et snarligt mde om en proces , mellem den spanske og franske regering , med henblik p at skabe varig fred .
Erklringen sttter baskernes ret til selvbestemmelse .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , jeg er ked af , at jeg er ndt til at henlede Deres opmrksomhed p nogle mere hverdagsagtige sprgsml , men ogs de organisatoriske sprgsml har indflydelse p vores politik .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Parlamentets mdeperiode i september for frste gang falder sammen med Det Europiske Rds mde , og derfor har mange af vores kolleger allerede nu fet at vide af hotellerne , at der ikke er plads til dem .
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at undersge sammen med Deres medarbejdere , hvordan denne mdeperiode bliver tilrettelagt , for ellers vil mange parlamentsmedlemmer ikke kunne opholde sig i Strasbourg i den tid , der er ndvendig for at flge og overvre arbejdet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden.">
Tak for den tidlige og rettidige pmindelse om , hvor stor trngsel der bliver i Strasbourg under mdeperioden i september .
Myndighederne i byen har forsikret os om , at de vil yde os al mulig sttte for at mindske generne .
Men jeg vil foresl , at De flger fru Napoletanos eksempel og bestiller hotel i god tid .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt (PSE).">
Hr. formand , i weekenden blev jeg i en tysk avis citeret forkert p en katastrofal mde .
Jeg ville have gjort mig skyldig i en strafbar handling , hvis jeg virkelig havde sagt det , der blev trykt dr .
Det er helt sikkert og er blevet efterprvet : Avisen var ikke i ond tro .
Fejlen skyldtes en omstndelig kommunikationskde , som er opstet p grund af den overdrevne afsondring af Europa-Parlamentet .
Wilfried Kuckelkorn gjorde Dem allerede den 17. januar skriftligt opmrksom p problemerne , som det foregivne behov for sikkerhed i Parlamentet , der er endt i det absurde efter den 11. september , medfrer , og han manede til fornuft .
Jeg har sammen med andre kolleger tilsluttet mig dette brev med min underskrift .
Vi har endnu ikke fet noget svar i dag .
Mske krver oversttelsen tid .
Derfor sprger jeg Dem i dag med direkte hjlp fra tolkningen i ret : Hvornr ophrer parlamentsmedlemmernes buragtige holdning til beskyttelse mod deres nrmeste omgivelser og befolkningen ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden.">
Jeg kan forst , at sprgsmlet netop nu er til behandling i Kvstorkollegiet .
Jeg vil selv undersge sagen og enten forsge at skaffe Dem et forelbigt svar eller et endeligt svar , s snart det er muligt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Blot en bekrftelse , hr. formand . Sprgsmlet er p dagsordenen for denne uge , og vi vil uden tvivl kontakte fru Gebhardt direkte .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Maes (Verts/ALE).">
I denne sammenhng vil jeg gre opmrksom p , hr. formand , at Kvstorkollegiet afgr disse sprgsml , som ogs har politiske aspekter .
Jeg synes alligevel , at det er foruroligende , at Kvstorkollegiet nu er sammensat af et stort flertal af PPE-DE-medlemmer .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti (PPE-DE).">
Hr. formand , Kvstorkollegiet forsger at vre neutralt i forbindelse med tilkendegivelsen af politiske holdninger , og jeg kan forsikre Dem om , at det fortsat forholder sig sledes .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , den massakre , som Sharon-regeringen har indledt p den palstinensiske befolkning , giver ikke anledning til optimisme med hensyn til udfaldet af konflikten .
Optrapningen af de israelske angreb har tilsyneladende til forml at ophve alle tidligere aftaler mellem Israel og palstinenserne og gennemfre en politisk og fysisk udslettelse af den palstinensiske ledelse .
Sidste uge var den blodigste siden indledningen af den anden intifada .
Der er talt over 100 dde palstinensere og 35 israelere .
<P>
Det sidste dgn udgjorde kulminationen p blodbadet . De vedvarende og ndeslse israelske angreb fra luften , fra vandet og fra land jvnede Yassir Arafats hovedkvarter med jorden .
De palstinensiske omrder str i brand overalt , blodet flyder , og klagesangen lyder uophrligt .
<P>
Vi krver , at den palstinensiske befolkning gives international beskyttelse , at folkedrabet jeblikkeligt bringes til ophr , og at FN ' s resolutioner og aftalerne om oprettelse af en selvstndig palstinensisk stat overholdes .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda (Verts/ALE).">
Hr. formand , jeg vil gerne minde om , at netop i disse dage , hvor vi skal drfte og stemme om Izquierdo Rojo-betnkningen " Kvinder og fundamentalisme " - og hvis vi ikke gr noget for at forhindre det - vil en nigeriansk kvinde p 30 r , som er anklaget for utroskab , blive drbt ved stening .
Den 18. marts - og jeg gentager , hvis vi ikke gr noget for at forhindre det - vil vi igen i fjernsynet se de barbariske billeder af en person , der begraves levende til taljen og bagefter stenes til dde .
<P>
Det er en uretfrdig , diskriminerende og barbarisk mde at anvende den islamiske lov sharia p .
Derfor anmoder jeg Dem om at foretage de ndvendige skridt og tage initiativ til at lgge pres p den nigerianske regering og Nigerias prsident for at undg dette mord og beskytte de nigerianske kvinders grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden.">
Jeg har allerede korresponderet direktet med Nigerias prsident om det seneste tilflde og givet udtryk for Parlamentets bekymring .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews (PPE-DE).">
Jeg taler i min egenskab af medlem af Delegationen for Forbindelserne med Machrak og kan meddele Parlamentet , at Hans Majestt Kongen af Bahrain siden sidste mdeperiode har meddelt , at landets parlament , som blev oplst i 1975 , endelig vil trde sammen igen senere p ret .
Jeg tnkte p , om De , hr. formand , kunne lyknske myndighederne med dette og fortlle , at Europa-Parlamentet ser frem til at oprette direkte kontakt med landets parlament , nr tiden er inde .
I mellemtiden kan jeg bekendtgre en anden nyhed i denne forbindelse . Jeg er sikker p , at det vil glde alle at hre , at kvinderne for frste gang fr ret til at opstille ved dette frste valg i oktober .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , p vegne af min gruppe ville jeg nske , at Kommissionen og Rdet - og dernst Parlamentet - kunne f lejlighed til p dette mde at udtale sig om en sag , som vi frst nu er blevet bekendt med .
<P>
Som De utvivlsomt er klar over , har New York Times i weekenden afslret eksistensen af en hemmelig plan i Pentagon , der sigter mod at tillade brugen af atomvben mod en " ondskabens akse " , som er blevet betydeligt udvidet efter omstndighederne til lande som Kina og Rusland .
<P>
Det er en strategisk kovending , som er s uansvarlig , at man ikke har set noget lignende siden Hiroshima og Nagasaki , en kendsgerning , som er nrmest utnkelig og dog er blevet bekrftet af de amerikanske myndigheder .
Det er rsagen til , at vi mener , at EU i rette forum bliver ndt til at melde meget klart ud om denne fuldstndigt uacceptable afsporing hos verdens frende militrmagt , som i vrigt er den eneste , der nogensinde har vovet at anvende atomvben .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba (NI).">
Hr. formand , jeg har ogs lst de amerikanske aviser i denne uge og isr i weekenden .
10.000 cubanere har i overensstemmelse med den cubanske forfatning anmodet om en folkeafstemning om demokrati p Cuba .
Det er en noget usdvanlig nyhed , som ikke er blevet spredt i Europa , men den er blevet spredt i de trykte medier p det amerikanske kontinent .
Jeg opfordrer formanden og Europa-Parlamentet til at benytte denne lejlighed , som krver vores opmrksomhed .
Jeg sprger mig selv , hvordan det vil blive modtaget af den cubanske regering , men jeg opfordrer alligevel formanden til at sttte dette initiativ , der bryder med et 40-rigt diktatur p Cuba , med et telegram fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis (GUE/NGL).">
Hr. formand , jeg vil tale om det samme emne , som hr . Wurtz var inde p , nemlig det nye amerikanske atomvbenudviklingsprogram , og understrege , at der ikke kun er tale om en ny optrapning af atomvbenkaplbet med uoverskuelige konsekvenser for menneskeheden .
Dette er et pskud for at ndre det traditionelle syn p brugen af atomvben , og muligheden af , at atomvben vil blive anvendt i et frsteslag , bliver tydeligere .
Endvidere trues ogs lande , som ikke selv er i besiddelse af atomvben , med et atomangreb , og Pentagon-rapporten foreslr endog , at konventionelle vbensystemer fr atomvbenmuligheder .
De , som kalder sig selv brere af civilisationen , viser sig endnu en gang som brere af barbariet og som de farligste terrorister .
<P>
Hvis hele verdens befolkninger ikke standser dem i tide , er det meget sandsynligt , at det vil betyde vores klodes endeligt .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden.">
Til de kolleger , der har taget politiske sprgsml vedrrende USA op , vil jeg gerne sige , at forhandlingen onsdag formiddag med den spanske udenrigsminister og rdsformanden , hr . Piqu i Camps , kommer til at omhandle transatlantiske forbindelser og vil , er jeg sikker p , omhandle vores store bekymringer i forbindelse med udenrigspolitikken .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om nye internationale styreformer efter World Social Forum i Porto Alegre og World Economic Forum i New York .
<SPEAKER ID=48 NAME="Solbes">
Hr. formand , mange tak , fordi De har inviteret Kommissionen til at fremlgge vores tanker om begivenhederne i Porto Alegre og New York .
Jeg synes , det er en god mulighed for ogs at fremlgge de initiativer , som Kommissionen de seneste uger har vedtaget om disse emner .
<P>
Som De ved , afholdes den internationale konference om finansiering af udvikling i Monterrey snarest , mens verdenstopmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg afholdes i september , og vi br definere vores holdning til begge emner .
<P>
Der er skrevet meget om den antagonisme , der kunne fornemmes mellem World Social Forum i Porto Alegre og World Economic Forum i New York .
I begge tilflde samledes reprsentanter af forskellig kulturel og ideologisk oprindelse og fra forskellige miljer .
World Economic Forum har uden tvivl lagt et godt grundlag for en bred og velfunderet debat uden fordomme om de problemer , som bekymrer hele verden her og nu .
<P>
Nogle kommentatorer hvder , at mdet i Porto Alegre imidlertid var vigtigere end mdet i New York .
Det blev sagt , at det virkelige civile samfund var i Brasilien og ikke i New York .
Jeg vil ikke ngte deltagerne i World Economic Forum retten til at blive betragtet som en del af det civile samfund .
Men det er rigtigt , at World Social Forum var et betydningsfuldt mde , en vigtig begivenhed , som de ansvarlige politikere klart br regne med fra nu af .
<P>
Imidlertid kommer jeg til den konklusion , at ikke alle deltagere , der samledes i Porto Alegre , er imod globalisering .
Jeg tror snarere , at de endog er en del af globaliseringsfnomenet , som takket vre de nye teknologier har gjort det muligt for ngo ' erne at f en global indvirkning .
Noget andet er at kritisere en kapitalistisk model , som kan fre til en underminering af den sociale samhrighed og til en udtmning af naturrigdommene .
I denne henseende ligger visionerne og bekymringerne fra Davos og Porto Alegre ikke s fjernt .
<P>
Det er et stort ansvar og en svr opgave at opn en balance mellem den konomiske og sociale proces p globalt niveau og bevare vores planets ressourcer , og det er ikke noget , som enkeltpersoner eller lande kan forvalte alene .
Dertil er lsningerne for svre og indviklede .
De lette lsninger er nogle gange populre , men de har en tilbjelighed til at fortie bivirkningerne og de smertefulde valg og afkald , som politik mange gange indebrer .
Det indviklede i de sande lsninger giver ofte anledning til en mangel p forstelse fra de sociale bevgelser og endog fra de ansvarlige politikere .
Derfor mener vi , det er absolut ndvendigt at gennemfre dybtgende undersgelser , som gr det muligt at klargre og forklare tingene godt , og meddele dem klart .
<P>
Kommissionen har forsgt at gre sig netop sdanne bestrbelser i sin rapport " Svar p globaliseringens udfordringer " .
Vi forebygger alle former for fordomme , og undersgelsen omfatter en rkke forslag til reform af den internationale finansielle arkitektur , sdan som de fremlgges i den akademiske og politiske debat i vores tid , og placerer den i det perspektiv , vi befinder os i .
<P>
Sknt det i rapporten indrmmes , at globaliseringen har mange andre nuancer , herunder den sociale og miljmssige dimension , fokuseres der frst og fremmest p det internationale finansielle og monetre system og p problemerne med finansiering af udviklingen .
I udarbejdelsen af rapporten begyndte vi med at analysere udviklingen i den konomiske globaliseringsproces og udpege nogle af udfordringerne forbundet med det finansielle og monetre system .
<P>
I rapporten anerkendes fordelene ved international konomisk integration , men det konstateres ogs , at der findes systematiske mangler , og at bekmpelse af fattigdom stadig er et stort problem .
I rapporten bekrftes behovet for en strre og mere effektiv officiel udviklingsbistand .
<P>
I rapporten anerkendes det , at mange lande har opnet en stigning i deres indkomst pr. indbygger og en forbedret livskvalitet , hvilket de ikke ville have opnet med en strategi , der indebar mindre integration .
Rapporten beretter ogs om den store stigning i udenlandske direkte investeringer , hvilket er en grundlggende faktor for get vkst og flgeligt for bekmpelse af fattigdom .
<P>
Rapporten undersger flere eksisterende forslag om internationale skatter .
Hvad angr den generelle anvendelse af disse skatter som en mulig finansieringskilde til udvikling eller offentlige goder , nr vi frem til den konklusion , at selv om nogle af dem forekommer tiltalende for behovene p kort og mellemlang sigt , er der ikke mange alternativer til finansieringen fra de nationale budgetmidler .
Konklusionen indebrer en tilpasning af prioriteter i forbindelse med de disponible budgetmidler .
<P>
Et andet interessant forslag er indfrelsen af skat p monetre transaktioner .
Rapporten overvejer to perspektiver . For det frste vedrrende den skaldte Tobin-skat som et redskab til at stabilisere valutamarkederne frer analysen os til den konklusion , at det er svrt at forestille sig , at en sdan skat vil bidrage vsentligt til en stabilisering af vekselkurserne .
Hvis vi imidlertid analyserer dette instrument som et redskab til at forge de disponible midler til finansiering af udvikling , kan Tobin-skatten vise sig at vre mere tiltalende .
<P>
Det er rigtigt , at det ville vre besvrligt at anvende denne skat , eftersom det ville krve en nsten global dkning for at begrnse skatteunddragelse mest muligt , og der ville vre brug for en solid international konsensus .
Selv hvis det lykkedes at opn en sdan politisk konsensus , ville der stadig vre adskillige tekniske problemer , f.eks. i forbindelse med det passende beskatningsgrundlag og opkrvningsmekanismerne .
Disse resultater falder i det vsentlige sammen med beslutningen om det internationale monetre system , som Europa-Parlamentet vedtog sidste efterr .
<P>
Et andet vigtigt aspekt i rapporten er en konstatering af , at den tekniske handelssttte og kapacitetsudviklingen er vigtige aspekter for , at mange udviklingslande kan udnytte de vkstmuligheder , der flger i klvandet p handlen .
<P>
Mine damer og herrer , EU er udmrket i stand til at ptage sig frerrollen i forstrkelsen af den bredygtige globale udvikling .
EU er verdens strste donor af udviklingsbistand og handelspartner og en vigtig direkte udenlandsk investeringskilde .
P den anden side udvikler og fremmer EU - inden for rammerne af sin forpligtelse til at beskytte miljet - anvendelsen og spredningen af teknologier , der respekterer miljet bde i og uden for EU .
<P>
Den europiske integrationsmodel har i sin udvikling fulgt retningslinjerne for nogle strategier for flles sttte til en stabil konomisk vkst , social udvikling og beskyttelse af miljet .
<P>
Kommissionen har taget udgangspunkt i disse fordele og taget hensyn til det kommende verdenstopmde om bredygtig udvikling i Johannesburg og har sledes udarbejdet meddelelsen " Mod et partnerskab om bredygtig udvikling " .
Mlet er at udpege de strategiske dele , som kan danne grundlag for en global aftale til Johannesburg med tanke p at opn , at alle partnere bde fra Nord og fra Syd samarbejder til gavn for en bredygtig udvikling .
Meddelelsen understreger flere ngleprioriteter og stiller konkrete konomiske , sociale og miljmssige handlingsforslag .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne har forpligtet sig til at forhandle i en konstruktiv nd inden for rammerne af WTO for at fortstte processen med at etablere et retfrdigt og frit handelssystem i overensstemmelse med konklusionerne fra ministerkonferencen i Doha .
Vores ml er at styrke levestandarden globalt via liberalisering og udvikling af handlen .
<P>
Fllesskabet fremmer aktivt udviklingslandenes og navnlig de mindst udviklede landes deltagelse i det internationale handelssystem .
Alt undtagen vben-initiativet er et vigtigt skridt i denne retning , men det er ikke tilstrkkeligt , og vi opfordrer andre til at flge vores eksempel og forbedre de mindst udviklede landes adgang til markedet .
Vi trffer ogs foranstaltninger for at bakke op om udviklingslandenes bestrbelser p at blive integreret i det globale handelssystem og drage fordel af det .
I henhold til udviklingsdagsordenen fra Doha har vi ligeledes anbefalet medlemsstaterne at forge bistanden forbundet med handlen .
<P>
EU bidrager ogs til den internationale bestrbelse for at styrke bredygtigheden i det internationale finansielle og monetre system og mindske mulighederne for misbrug til finansiering af terrorisme , hvidvaskning af penge og andre ulovlige finansielle aktiviteter .
<P>
Unionen vil fortsat koncentrere sin udviklingspolitik om det grundlggende ml om bekmpelse af fattigdom .
Flgelig vil EU bevilge sine midler og sikre sig , at den europiske bistand anvendes effektivt .
Der kunne opns virkelige praktiske fremskridt i forbindelse med kvalitet og effektivitet i bistanden , hvis de bestemmelser , der regulerer politikkerne og procedurerne , var bedre harmoniseret bde p fllesskabsniveau og i medlemsstaterne .
Imidlertid mener Kommissionen , uden at glemme behovet for at forge effektiviteten , at der findes et misforhold mellem de ndvendige midler til at n r 2000-erklringens udviklingsml og de nuvrende aftalte frister og disponible midler .
<P>
Derfor har Kommissionen med tanke p at opn succes p Monterrey-konferencen om finansiering af udvikling forelagt Rdet en henstilling om at forge omfanget af officiel udviklingsbistand . Vi foreslr , at alle lande , hvis bistandsprocentandel af BNP ligger under EU ' s gennemsnit p 0,33 % , kommer op p dette niveau inden 2006 .
Hvis vi kunne opn dette ml , ville Unionens gennemsnit stige til praktisk talt 0,4 % , hvilket ville blive til en ny trskel for de EU-medlemslande , som med denne stigning kunne bidrage betydeligt til at n r 2000-erklringens udviklingsml .
P den anden side ville en strk forpligtelse over for denne gradvise fremgangsmde konsolidere Unionens position i forhandlingerne om en frugtbar international fordeling af byrden .
<P>
Til sidst , hvad angr den globale beskyttelse af miljet , foreslr Kommissionen at igangstte et initiativ om bredygtig vandforvaltning .
Vi har forpligtet os til at lgge pres p vores partnere for at opn en nyopstning p op til 50 % af " the global environment facility " fr april 2002 og for at udvide mandatet .
Vi fremmer anvendelsen af multilaterale miljaftaler , herunder ratificeringen af Kyoto-protokollen , hvilket medlemsstaterne allerede gjorde i begyndelsen af denne mned .
Generelt mener jeg ikke , at vi som industrilande har ret til at krve , at udviklingslandene skal gre sig strre bestrbelser for at beskytte planeten , hvis vi ikke er villige til at overholde vores egne forpligtelser .
<P>
Mine damer og herrer , opbygningen af en bredygtig fremtid for hele verden krver et samarbejde fra alle parter .
Imidlertid kan der kun opns virkelige fremskridt , hvis de vigtigste partnere forpligter sig til at spille en afgrende rolle , og i den retning er jeg overbevist om , at vi som Europisk Union br og kan spille denne afgrende rolle .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg (PSE).">
Hr. formand , en ud af fem borgere i verden er afskret fra adgang til rent drikkevand , grundlggende skolegang og grundlggende sundhedspleje .
Den nyliberale model har ikke lst dette problem og har heller ikke gjort verden mere sikker og bredygtig .
Vi sger nu et alternativ , ikke som en fast plan , men som en retning , vi skal tnke og arbejde i for at realisere vores idealer om social retfrdighed og frem for alt sikkerhed .
<P>
Porto Alegre og verdensforummet i New York var begge steder , hvor nogle i hvert fald havde den opfattelse , at det er uopstteligt og ndvendigt at optrde mere ansvarligt over for samfundet .
Porto Alegre forekommer mere originalt , mere moderne og mere kreativt og omfatter ogs det civile samfund .
Ministerprsident Aznar kunne lre noget af Belgien og fremme den sociale dialog i Europa .
<P>
For os socialdemokrater str det fast , at globaliseringen giver fattige lande og udstdte grupper enorme chancer for at f adgang og for at modvirke social udstdelse .
Men s skal frihandel ledsages af regler og kontrol - foretaget af regionale konkurrencemyndigheder - med alt for store magtkoncentrationer .
Inden for disse regler passer beskyttelse af og sttte til svage regioner og drastisk bning af rige markeder for udviklingslandene .
Beskyttelse af de strkeste gennem fuldstndig social kontrol med tvrnationale virksomheder passer ikke deri , selv om sidstnvnte ville vre udmrket .
Tvrnationale virksomheders eller stormagter ssom USA ' s ensidige handlinger passer heller ikke deri , ej heller en ensidig koncentration om et nyt vbenkaplb p bekostning af offentlige faciliteter ssom undervisning og sundhedsvsen .
Heller ikke manglende overholdelse af lftet om at halvere fattigdommen inden 2015 passer deri .
<P>
Hvad der udmrket passer deri , er fair trade med regler , demokratisk kontrol med de globale regler og tvrnationale virksomheders sociale og ordentlige adfrd .
Respekt for menneskelige vrdier og samfund frem for kommercielle interesser passer deri .
En moderne og ben verden og interesse og respekt for hinandens forskelle p grundlag af en flles anerkendt retsorden passer deri .
Til en sdan retsorden hrer retten til en chance for at udforme ens eget liv .
<P>
Og s er vi tilbage i Monterrey , hr. formand . Skandalen , nemlig at det spanske formandskab i den forlbne uge ikke kunne omstte vores udviklingsministres konkrete aftaler i en aftale om at udmnte 0,7 % af BNI i konkrete handlinger .
Hellere som en satellit at flge USA , som prioriterer penge og vrdier , og frst derefter at bygge bro over klften , er uacceptabelt .
Vi krver bred sikkerhed , p verdensplan , og overholdelse af lftet om i 2015 at lade alle piger og drenge g sunde og mtte i skole .
Vi socialdemokrater i Europa-Parlamentet krver , at det spanske formandskab overholder lftet .
Det er vores bidrag til verdensfreden , og sledes vil vi omstte det , vi har lrt i Porto Alegre og New York , i en ny rolle for Europa i denne verden .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Watson (ELDR).">
Her seks mneder efter de tragiske begivenheder den 11. september m tiden vre inde til at gentage behovet for effektive internationale styreformer .
Selv om jeg bifalder kommissrens redegrelse , beklager jeg , at Kommissionens arbejde ikke har vret mere afbalanceret - og f.eks. anerkendt , at der ogs er en bagside til globaliseringen - og ikke har vret mere ambitist . Hvorfor gik Kommissionen ikke ind for hr .
Verhofstadts forslag om , at G8 ikke br vre baseret p rigdom og best af de rigeste lande , men baseret p befolkning og best af verdens frende regionale organer for derved at inddrage African Union , Mercosur , Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde ( SAARC ) osv . ?
<P>
Globaliseringen har frt til en verden af forbundne samfund .
Lren om teknologi og sprog har ndret vores evne til at kommunikere .
Handel og investeringer har ndret vores konomiske perspektiver og get rigdommen enormt .
Rejser har bnet nye horisonter og muligheder for menneskelig kontakt .
Men alt det har haft sin pris , for de kriminelle har organiseret sig i globale net , menneskets delggelser af naturen truer det fremtidlige liv p jorden , og magteslshed og fremmedgrelse begrnser mulighederne for alt for mange mennesker til at udvikle deres evner og forbedre deres og deres familiers skbne .
Historien , hr. formand , antyder , at hvis verden virkelig var en global landsby , ville langt flere vre chokeret over elendigheden blandt de fattige .
Ud af 6 milliarder mennesker lever halvdelen for mindre end 2 euro om dagen , og 800 millioner gr sultne i seng hver aften .
<P>
Jeg vil derfor til vores venner p hjrefljen sige , at ja , markedskonomien er det mest magtfulde redskab , mennesket kender , til at lfte folk ud af fattigdom , hvis det administreres korrekt .
At vi endnu ikke har lrt at bruge det rigtigt , ses imidlertid i konomiske kriser , miljforringelser og den fortsatte spredning af sygdomme , som kan forebygges .
Vores manglende evne til n 0,7 % af BNP i udviklingsbistand frarver desuden de fattige 100 milliarder euro om ret .
<P>
Jeg vil gerne sige til venstrefljen , at vi er ndt til at reformere vores handelspolitik , da bistand og gldseftergivelse til udviklingslandene uden adgang til vores markeder kun er en lappelsning .
<P>
Til De Grnne vil jeg gerne sige , at adgangen til videnskabelig udvikling ogs er vigtig .
Det er nglen til bedre ernring , get sundhed og forventet levetid og bedre levestandard .
Vi m ikke hindre udviklingslandenes adgang til fordelene ved fornyelse .
<P>
Udfordringen for menneskeheden er at udarbejde effektive redskaber til international ledelse .
FN , de internationale finansielle institutioner , NATO m.fl. har ikke haft s stor succes , som de burde .
Men i EU har vi muligvis en model til styrkede internationale styreformer .
Vi har fra de nuvrende ledere brug for visioner og forpligtelser i stil med dem , som Unionens grundlggere gav udtryk for .
Det indebrer selvtillid til at give sig i kast med World Economic Forum og World Social Forum m.fl. og selvtillid til at sige til vores venner i USA , at deres berettigede flelse af srbarhed efter 11. september ikke m lede dem i en ensidig retning - det vre sig i sprgsml om militr eller konomisk sikkerhed , miljet eller bekmpelsen af kriminalitet .
Globale problemer krver globale lsninger .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni (Verts/ALE).">
Hr. formand , det konomiske verdensforum i Davos / New York drejede sig om ledelse i svre tider , mens titlen p det sociale forum i Porto Alegre var " En anden verden er mulig " .
Det er blevet sagt , at mdet i Davos var et samlingssted for ledere uden mandat og en slags skyggeregering af den globaliserede konomi , og at Porto Alegre ikke var andet end et festligt og farverigt mde , der ikke frte til noget .
<P>
Jeg mener til gengld , at der i r var en tale om en lille tilnrmelse .
De store ledere flte sig srbare og begyndte at overveje emner som gld , fattigdom og bredygtig udvikling .
De 51.000 deltagere i Porto Alegre nsker at gre andet end bare at protestere , og de er ved at udarbejde forslag for at forsge at f indflydelse p beslutningerne .
Denne tilnrmelse og dette afkald p frdige lsninger og en ensidig tankegang - jeg vil gerne sige til hr . Watson , at vi Grnne ikke har en ensidig tankegang , og at vi gr ind for innovation - burde give Europa-Parlamentet og EU i det hele taget en vigtig lejlighed til at tage nogle initiativer .
<P>
Vi er det eneste eksempel p en overstatslig lovgivende forsamling , som er direkte valgt .
EU er et enestende eksempel p en potentielt innovativ styreform .
EU skal dog tale med bde de 51.000 deltagere i Porto Alegre og med den eksklusive klub i Davos .
Vi skal vre en innovativ Union , som ikke er konform , og det skal vi p mindst tre punkter .
Det frste punkt er den bredygtige udvikling .
Topmdet i Johannesburg nrmer sig , og vi er ikke tilfredse med de initiativer , som Kommissionen tager p dette omrde . Vi er desuden bekymrede over , at man p mdet i Barcelona kun kommer meget overfladisk ind p den bredygtige udvikling .
<P>
Det andet punkt er det gamle og ynkelige sprgsml om udviklingssttten .
Det er meget trist , at vi ikke kommer til Monterrey med en flles holdning fra EU ' s side , og vi er bekymrede over - og ikke glade for - at vi stadig str stille p de mske 0,4 % af bruttonationalindkomsten , nr det glder udviklingssttten .
Det er ikke sdan , at man styrker den globale styring !
<P>
Det tredje og sidste sprgsml er demokratiet .
Der er som bekendt hele stater , som styres af de multinationale selskaber , og politikken bliver i stadig strre grad styret af forretninger , hvilket Bush-regeringen viser os hver eneste dag .
Hvilken anden lsning kan vi komme med som europere ?
Jeg tror , at det er vores ansvar at gre dette !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz (GUE/NGL).">
Hr. formand , denne forhandling kommer p rette tidspunkt , for Porto Alegre-effekten stiller store krav til EU , tror jeg .
<P>
Frst og fremmest er der mange , der i dette internationale forum forventer af EU , at det fraskriver sig den ultraliberale model , som danner grundlag for den nuvrende globalisering . Men samtidig har hr .
Aznar i sin egenskab af formand for Det Europiske Rd gentaget sin trosbekendelse for Europa i tre ord , som siger alt . Jeg citerer : " liberalisering , privatisering og konkurrence " .
<P>
Vi er langt fra kravet om en bredygtig udvikling og langt fra kravet om styrkelse af de menneskelige ressourcer bde i Nord og Syd .
Det str klart , at konsensus mellem De 15 om denne linje p det nste topmde i Barcelona ville vre det mest negative signal , som EU i dag vil kunne sende til det , jeg vil kalde " Porto Alegre-folket " .
<P>
Man kan selvflgelig stille sig skeptisk over for dette og vre af samme formening som direktren for Sun Micro Systems p forummet i New York , nemlig at " globalisering er godt , der er ikke noget , der skal ndres " .
Jeg tvivler imidlertid p , at fremtiden vil give ham ret .
<P>
Der har til alle tider vret eksempler p en sdan politik fra en del af de herskende klasser , som er alt for fastlste i deres egne overbevisninger og interesser til at acceptere , at der pludselig dukker en ukontrollabel strmning frem , som stter sprgsmlstegn ved deres dogmer og status .
<P>
Vi kender det historiske tilflde med kongen af Frankrig , Ludvig 16 . , som skrev flgende i sin dagbog under den 14. juli 1789 : " Intet at bemrke " .
Jeg hber , at EU udviser strre klarsyn .
<P>
Porto Alegre krver ogs , at EU ptager sig et ansvar over for den bitre og farlige unilateralisme , som George Bushs Amerika str for .
Man kan ikke p den ene side forvente , at hele verden giver udtryk for deres solidaritet , nr man er offer for et barbarisk angreb , og p den anden side handle efter sit eget hoved i alle anliggender og ganske skrupellst bryde med alle regler og principper .
<P>
I en globaliseret verden er det sledes , at jo mere magtfuld man er , jo flere forpligtelser har man over for de andre og over for jorden .
Ellers er globaliseringen en ren jungle .
I mine jne er EU ' s ypperste kald netop at stte sig op imod denne eksistentielle fare .
<P>
Men man har ofte det indtryk , at Europa er bange for sin egen skygge , hvad angr relationerne til USA .
Sledes havde De 15 for nylig - den 8. februar i Caseres - knapt meldt ud med en klar holdning til Mellemsten , fr de hovedallierede i Washington ynkeligt ndrede mening to uger senere .
<P>
Vi m se at blive voksne , det vil sige selvstndige og ansvarlige .
Det er , hvad fortsat nogle af dem , der med rette modstter sig et rverisk og umenneskeligt system , forventer sig af Europa .
<P>
Endelig har Porto Alegre i r givet strkt udtryk for et tredje krav , der , selv om det frst og fremmest angr den militre supermagt , ogs omfatter EU og dets medlemsstater .
Det er ikke acceptabelt , at krig p ny bliver en mde at lse verdens problemer p .
Vi ved ikke altid , hvor banaliseringen af krigen begynder , men vi ved alle , hvor den kan ende .
<P>
Jeg henviser i den sammenhng til det , jeg sagde ved mdets bning om New York Times ' lammende afslring af en hemmelig plan i Pentagon , der sigter mod at tillade brug af atomvben .
Denne yderst alvorlige strategiske kovending gr hnd i hnd med forhjelsen af det allerede bulimiske amerikanske militrbudget , en forhjelse , der svarer til samtlige OECD-landes samlede udviklingsbistand .
<P>
Europa skal handle , hr. formand , ikke ved at forsge at efterligne modellen , men ved at samarbejde benlyst med vores medborgere om at definere det feltrb , som fremover skal vre symbolet p Porto Alegre , nemlig at vi kan skabe en ny verden .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo (UEN).">
Hr. formand , kre kolleger , efter min mening viser det sociale forum i Porto Alegre og de initiativer , der gik forud for det , kun toppen af isbjerget .
Der er tale om en meget kompleks analyse , som jeg ikke kan g dybden med her , men jeg vil understrege det aspekt , der efter min mening er det mest interessante .
<P>
Jeg tror , at vi efter den socialistiske models sammenbrud i steuropa er vidner til , at et andet sammenbrud er p vej , nemlig for den uhmmet nykapitalistiske tankegang , som ikke tager hjde for de nye faktorer , der vender op og ned p det moderne samfund .
Initiativerne fra demonstranterne i Porto Alegre gr nemlig ikke i samme retning som nogle af Kommissionens initiativer - der trods alt er nyttige efter min mening - men gr grundlggende imod en mde at opfatte det moderne samfund p , hvor man ikke tager hensyn til den kendsgerning , at disse to modeller , som begge stammer fra det 19. rhundrede , og er forldede og har spillet fallit , og at Europa og verden i dag skal finde en tredje lsning , som tager hjde for visse faktorer .
Engang skabte teknologien arbejdspladser , men i dag skaber den arbejdslshed .
I dag undersger man , hvordan man kan gre livet lettere for visse nykapitalistiske klasser ved at liberalisere energien , men man undersger ikke , hvordan man kan lse problemerne i de forskellige sydlige dele af verden .
<P>
I dag har den historiske akse vendt sig , og efter at have givet os 50 rs krig mellem st og vest , giver den os nu en verdenskrise , som vedrrer aksen mellem nord og syd .
Hvis vi nsker at forst Porto Alegre-deltagernes budskab , er vi sledes ndt til at genskabe visionerne , vrdierne og holdepunkterne , og vi er ikke mindst ndt til at genskabe evnen til at forst , hvor komplekst vores samfund er , og finde en gylden og moderne middelvej for vores samfund mellem to udviklingsmodeller , som begge er forkerte og begrnsede .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova (NI).">
Hr. formand , hr. kommissr , verden er stadig et forfrdeligt sted at leve med sin store fattigdom , sult og ubeskrivelige lidelser for flere hundrede millioner mennesker .
Men hvis vi ikke i de sidste 20 r havde oplevet en globalisering og en betydelig forgelse af handelsstrmmene og strmmene af personer og kapital , ville verden vre et endnu vrre sted at leve .
En milliard og 200.000 mennesker lever under fattigdomsgrnsen - eller med andre ord for under 1 dollar om dagen - og jeg tror , at det med rette er noget , som optager vores alle sammens samfundsmssige og politiske samvittighed .
<P>
Man talte om udviklingssttte , og det er udmrket .
1 dollar om dagen er det , som vi giver kvget i Europa . Jeg vil gerne gentage , at hvert stykke europisk kvg modtager 1 dollar om dagen .
<P>
Efter min mening burde man dog - sfremt sttten ellers fr en strre virkning , end den har haft tidligere - overveje at ge de enkelte rige landes stttebudget til 0,7 % af BNP .
Men jeg tror , at vi skal gre noget andet frst , nemlig bne vores grnser for de fattigste landes varer .
De nvnte med rette Alt undtagen vben-initiativet , hr. kommissr .
Jeg vil dog gerne minde Dem og alle vores kolleger om , at barriererne for produkter som ris og bananer - bare for at komme med et konkret eksempel - frst bliver ophvet i 2004 og 2009 .
Jeg minder om , at USA og Europa p WTO-mdet i Doha forlangte barrierernes opretholdelse inden for to sektorer , som er vsentlige for udviklingslandene , nemlig tekstil- og landbrugssektoren .
Efter min opfattelse er det netop det , der skal gres . Jeg kan godt forst hr .
Watsons udtalelser . Jeg mener ikke , at man br rsonnere ud fra ensidige tankegange , men jeg tror , at der under alle omstndigheder er s meget , der skal gres , nr det glder liberaliseringen af handlen til fordel for de fattigste lande , at det mske frst og fremmest er det , vi skal koncentrere os om .
<P>
I 2000 modtog Afrika syd for Sahara 14 milliarder i sttte fra de samme lande , som med deres toldtariffer har fet disse lande og befolkninger til at g glip af 20 milliarder i handelsindtgter .
Disse lsninger er efter min opfattelse de frste , som Europa skal benytte sig af , og det skal vi endda gre , inden vi ger udviklingssttten .
<P>
De nvnte Tobin-skatten , hr. kommissr .
De ved udmrket , at Tobin-skatten heldigvis er umulig at gennemfre , men selv om den ikke var det , skal man huske p , at man ger handlen ved at snke tarifferne og ikke ved at stte dem op , og at kapitalinvesteringerne i udviklingslandene ges uden skatter og ikke med nye skatter . Disse lande har behov for nye investeringer , og de har ligeledes behov for juridiske infrastrukturer , nemlig en retsstats juridiske infrastrukturer .
Det minder Hernando De Soto os om i en glimrende bog . Han er sydamerikansk konom , og han forklarer os , at de fattige landes og udviklingslandenes strste problem er , at de har " dd kapital " , nemlig en kapital , der - eftersom retsstaten ikke fungerer - ikke kan bruges til at fremme befolkningens velfrd , den konomiske vkst , udviklingen og rigdommens omfordeling , om man vil .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er af den opfattelse , at EU skal komme med nogle lsninger p disse problemer og ikke begynde at tale om noget andet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , iflge Fidel Castro nytter det lige s lidt at vre imod globaliseringen som at tvivle p tyngdekraften .
Globaliseringen er utvivlsomt den mest tungtvejende tendens i tiden .
I en verden , hvor landene bliver mere og mere indbyrdes afhngige af hinanden , kan man ikke andet end sttte denne udvikling , som er den eneste mde , hvorp man p sigt kan skabe en mere retfrdig , mere solidarisk og mere fredelig verden .
Problemet er , at den nuvrende globalisering ikke er globalisering .
Den er asymmetrisk , begrnser sig til nogle f omrder som f.eks. transport , kommunikation og finansiering og omfatter reelt kun OECD-landene plus et dusin andre lande , som reelt er under udvikling , mens hovedparten af landene i den tredje verden fortsat er underudviklede .
<P>
To tredjedele af verdenshandlen foregr mellem landene i triaden . Det er ogs dem , der er genstand for hovedparten af de direkte udenlandske investeringer .
Resten gr til visse store lande som f.eks. Kina , Indien , Brasilien og nogle f andre .
Hovedparten af de 190 lande i verden har hverken del i verdenshandlen eller de internationale investeringer .
De multinationale selskaber mister interessen for langt de fleste udviklingslande og isr de mindst udviklede lande , hvis indlemmelse i verdenskonomien ndvendigvis krver flere investeringer og teknologioverfrsel , som skaber mulighed for en endogen udvikling .
En sdan endogen udvikling krver af og til beskyttelse af de spirende industrier og tjenester .
Alle de udviklede lande har oplevet perioder med protektionisme , selv om protektionisme i det lange lb er en fjende af udviklingen .
bningen af udviklingslandenes markeder og deres indlemmelse i en egentlig global konomi skal ske i nogle omhyggeligt planlagte sekvenser .
Det krver frst en intern konsolidering i de enkelte lande og dernst , at deres markeder bnes gradvist for verdensmarkedet .
<P>
Globalisering , liberalisering og deregulering er ikke synonymer .
Liberalisering krver nye og - her er jeg enig med hr . Watson - isr bedre regler for de internationale finansielle strmme .
I anden halvdel af det 20. rhundrede blev verdens produktion seksdoblet og verdenshandlen 20-doblet . Det beviser , at international handel er ndvendigt for udviklingen .
<P>
Hr. formand , jeg ser , at min tid er ved at lbe ud .
Jeg vil gerne slutte af med at understrege , at den strste opgave i vores verden er at n frem til en lsning p problemet med den tredje verdens gld .
Uden en lsning p dette smertelige problem fr vi aldrig en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn (Verts/ALE).">
Hr. formand , hr. kommissr , den virkelighed , som blev synlig p World Social Forum i Porto Alegre , i et land , der er s exceptionelt som Brasilien , har bidraget til at s tvivl om det rigtige i en deterministisk opfattelse af globaliseringen - den ultraliberale og kapitalistiske opfattelse - hvor individernes og befolkningernes vilje , sdan som den kommer til udtryk gennem de politiske , sociale og demokratiske institutioner , underlgges og underordnes en pstet rationalitet , der i praksis gr gabet mellem rige og fattige , mellem overflod og elendighed , strre og strre .
Det er os europere , der m forholde os til denne nye virkelighed , og vi m ikke vende ryggen til de sociale udtryk , som den antager , sdan som premierminister Aznar desvrre har gjort det i forhold til den demonstration , der i denne uge skal finde sted i Barcelona .
<P>
EU-landene udgr allerede den strkeste konomiske magt i verden , men p sin vej mod at blive en samlet politisk enhed m EU ikke udtrykke sin konomiske magt som overherre p det sekteriske og blinde ultraliberale marked og heller ikke slavisk efterligne USA ' s militaristiske hegemoni , hvilket visse europiske premierministre synes fristet til .
EU m derimod forsvare de sociale og demokratiske vrdier og landvindinger , der udgr det bedste i vores historie , og spille en international rolle til fordel for fred og fremskridt i kraft af en indsats , der - som kommissr Solbes jo godt ved - m vre vsentlig mere ambitis end den , som Kommissionen i dag fremlgger .
En sdan holdning til de internationale forhold br ogs tjene til inspiration for EU ' s kommende forfatning .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano (PSE).">
Hr. formand , det andet verdensforum i Porto Alegre viste denne bevgelses politiske karakter og ikke mindst dens fredelige karakter .
Jeg vil gerne minde mange af vores kolleger om , at kvindebevgelsen i 1970 ' erne blev beskrevet som et folkloristisk fnomen , selv om den tvrtimod var et dybt politisk fnomen .
Man bemrker i vrigt , at der netop er mange kvinder og mange unge , som deltager i denne bevgelse .
<P>
Desuden er der efter min mening grund til bekymring , for efter de frste reaktioner p den 11. september lader de amerikanske politikere nu til at befinde sig lysr fra den bevidsthed , der tilsyneladende gjorde dem mere modtagelige over for de forskellige problemer i verden ssom miljet , Kyoto , fdevaresikkerheden , handlen , vbensprgsmlene og opfattelsen af , hvordan man br gribe ind mod terrorismen , hvor man fortrinsvis anvender en militr lsning .
Jeg mener , at vi br overbevise det amerikanske samfund og de amerikanske politikere om , at denne linje ikke frer nogen vegne , og det er EU ' s opgave .
Det er i vrigt bemrkelsesvrdigt , at der ikke var nogen parlamentsmedlemmer fra USA til stede .
<P>
Endelig tror jeg , at kommissr Solbes har ret , nr han siger , at Alt undtagen vben-initiativet mske ikke er tilstrkkeligt , og jeg mener , at vi foruden sprgsmlene om handelsbningen ogs br tage et andet sprgsml op til overvejelse .
Vi kan ikke blive ved med at henvise til disse lande p en racistisk mde .
Vi skal begynde at huske p , at landbruget ogs for dem er mere end bare eksport , for de har brug for det til deres marked , deres milj , deres eksistens og deres forbrug .
Hvis vi ikke ndrer denne holdning , tror jeg ikke , at vi nr langt .
EU kan gre en stor indsats , men de kolleger , som siger , at EU er ndt til at vre meget selvkritisk , har mske ret . EU skal ikke bare vre selvkritisk , nr det glder den manglende udviklingssttte , men ogs nr det glder den manglende ndring af dets politikker .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi (Verts/ALE).">
Hr. kommissr , for at flge mine kolleger vil jeg gerne drage nogle sammenligninger mellem New York og Porto Alegre .
Samtidig med at der i New York blev afholdt et stakndet og fantasilst topmde for finansmnd og beslutningstagere , formodede vindere og kort sagt rige mennesker af enhver kaliber , blev der for anden gang i Porto Alegre , som er et reelt alternativ til Davos , afholdt tre fora fulde af vitalitet , nemlig et forum for byerne , et for civilsamfundet og et for kritiske parlamentsmedlemmer fra hele verden , og det er her - og jeg er ked af det p min liberale kollegas vegne , De Grnne fler sig som fisk i vandet - at fremtidens ledere henter deres inspiration .

<P>
S i New York grd de alle krokodilletrer over attentaterne den 11. september , ikke s meget i vrigt p grund af de ulykkelige , der mistede livet , men mere p grund af den konomiske nedkling , der fulgte efter , mens de i Brasilien alle sad i dybe overvejelser omkring de reelle risici for terrorisme og de fattige landes ulykke for at forsge at finde frem til nogle solidariske lsninger .
<P>
Hvis vi skal genkalde os nogle mindevrdige jeblikke , vil jeg huske Dem p , kre kolleger , at en gldsret , der tog udgangspunkt i den argentinske krise , har understreget omfanget af de skader , der er forrsaget af de strukturelle tilpasningspolitikker og af den tyngende gld .
Det er et sprgsml , som Europa burde se nrmere p .
Europa bliver ndt til at hjlpe de sydlige lande med at blive hrt i FN , sledes at man omsider tager de forgldede landes interesser i betragtning og ikke kun kreditorlandene .
<P>
Hvad os angr , venter vi stadig p , at EU unilateralt sanerer de sydlige debitorers gld .
Det ville vre en strk gestus , som ville give mening .
Jeg tror , hr. kommissr , at De ville kunne udbrede tanken .
Isr var jeg , som var til stede i det parlamentariske forum for andet r i trk , glad for at konstatere , at vi var mange europiske folkevalgte , der havde gjort denne rejse for at opbygge et verdensomspndende netvrk af parlamentsmedlemmer , der stiller sig solidariske med de sociale bevgelser .
<P>
Jo flere vi er af forskellig politisk og geografisk oprindelse , jo bedre formidler vi borgernes holdninger , jo mere kan vi , der allerede ejer legitimitet i den almindelige valgret , lgge pres p de regeringer , som alt for ofte er mere optaget af at f et klapsde p newyorkerudgaven af Davos-mdet end af at stte sig ind i den samlede verdensbefolknings legitime krav .
<P>
S De m tro mig , nr jeg siger , at vi er blevet boostet af vores mder og kontakter med det sociale forum .
Vi vil derfor fortstte med at stille sprgsml til Dem i Kommissionen svel som i Rdet om de emner , der harmer os , nemlig gennemfrligheden af Tobin-skatten , de rige landes tyngende ansvar for klimandringerne , svel det palstinensiske som det israelske folks ret til at leve et frit og vrdigt liv og alles ret til sikkerheden over alle sikkerheder , nemlig fdevaresikkerhed , som er retten til tilstrkkelige mngder af mad og adgang til drikkevand for alle .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir (PSE).">
Hr. formand , jeg tror , at vi i Porto Alegre deltog i et internationalt civilsamfunds fdsel , et civilsamfund , som allerede var begyndt at manifestere sig i Seattle og ved andre lejligheder .
Det er i virkeligheden et civilsamfund , der stter sprgsmlstegn ved globaliseringen i dens nuvrende former og ved dens styrende krfter .
Jeg mener imidlertid ikke , man kan sige , at det frst og fremmest drejer sig om en antiglobaliseringsbevgelse .
Det er tvrtimod en bevgelse , der higer efter en anden form for globalisering , en bevgelse , som begynder at organisere en globalisering af solidariteten , og som krver en globalisering af rettighederne .
<P>
Endvidere er denne bevgelse mangeartet , og som det er blevet nvnt , kan man ironisere over dens heterogenitet . Det har man gjort over andre sociale bevgelser .
Men i sidste ende er den dog mangeartet , fordi samfundet p verdensplan er mangeartet , og det er mske netop det , der gr den interessant i forhold til Davos , hvor man har indtryk af , at tilgangsvinklerne var mere eller mindre ensidige .
Den er mangeartet , men den giver mere og mere udtryk for en konvergens , der giver sig til kende i en rkke flles nsker , som f.eks. for miljet og imod risikoen for blind delggelse af naturens ressourcer , biosfren og den biologiske mangfoldighed , et nske om nord-syd-solidaritet og imod det udbredte misforhold i udviklingen , et socialt nske over for den kendsgerning , at alt konomisk og socialt liv er underlagt brs- og finansverdenens eneste logik , og et nske om demokrati og gennemsigtighed i de internationale institutioner , der spiller en mere og mere betydningsfuld rolle i den internationale samfundsorden .
Europa skal tage afst i dette spirende civilsamfund og i denne bevgelse for at understrege sine opfattelser .
<P>
Efter den 11. september fik vi at vide , at intet lngere ville blive som fr .
Og vi tnkte , at overbevisningen om , at man burde ofre den samme energi og de samme krfter p at kmpe imod det misforhold , der er mellem de forskellige udviklingstrin i verdens lande af i dag , som man bruger p at bekmpe terrorgrupperne , nok skulle brede sig .
<P>
Desvrre er der , som De fortalte os , mange industrialiserede lande inklusive EU-landene , der vil dukke tomhndede op i Monterrey , med munden fuld af lfter om omsider at overholde deres forpligtelser , men uden nye vrktjer .
Derfor tror jeg , at vi br se meget opmrksomt p de nye forslag .
<P>
Lad os f.eks. tage beskatningen af de internationale finansielle transaktioner , hvorom hr .
Span , der er professor ved Frankfurts universitet og tidligere rdgiver for IMF , har forelagt en undersgelse for den tyske regering .
Jeg mener , at det udvalg , der har undersgt emnet , burde se p de muligheder , der iflge denne ekspert ville gre det muligt at foretage omfordelingen via en form for Tobin-skat , som p internationalt plan kunne tnkes at begynde at finansiere adgangen til verdens flles goder som f.eks. retten til vand , ren energi til alle , uddannelse og en fremtid .
Jeg mener , at vi br fremme iden om internationale samhrighedsfonde , som vi gr det i Unionen , nr vi byder velkommen til lande , der er forsinkede i deres udvikling .
Vi siger ikke kun til dem : " Deltag i et stort marked " .
Vi siger til dem : " Deltag i et flles projekt " .
Visionen om konkurrenter og konkurrence kan ikke vre det eneste fremherskende .
Vi skal ogs have en vision om at " leve sammen " , om solidaritet mellem de rige og de mere fattige regioner , og om adgang for alle til en rkke grundlggende rettigheder .
<P>
Her er , hvad EU burde vgte lige s vel som en multipolariseret verden , nemlig at sttte Mercosur i sine bestrbelser p at blive et mere selvstndigt demokratisk og folkeligt forum i forhold til USA og hjlpe den demokratiske regulering op til overfladen for at modvirke risikoen for , at civilsamfundene udslettes alene af kapitalmarkedets krfter .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk (PPE-DE).">
Hr. formand , selv om vi har haft en meget interessant forhandling , synes jeg alligevel , at den er noget ensidig .
Der er henvist meget til bde New York og Porto Alegre .
Jeg synes , at begge fora er ensidige .
Hvis man kun lytter til New York , lgger man for stor vgt p denne verdens Enron , og s glemmer man de fattige .
Hvis man lytter for meget til Porto Alegre , bringes konomien hurtigt til stilstand , for s glemmer man , at der ogs skal drives handel , og at man ikke kan klare alt med Tobin-skatten og den slags mirakellsninger .
Det er nu engang umuligt .
Et flertal her i Parlamentet har derfor gentagne gange afvist Tobin-skatten .
Derfor er vi ogs tilfredse med Kommissionens konklusioner p dette punkt .
<P>
Er der da ingen problemer ?
Jo , det er der , hr. formand , men man m ikke se bort fra , at regeringsfrelsen i landene selv er et af de vigtigste problemer .
Vi har i jeblikket to eksempler .
Det ene er Afghanistan , hvor vi har set , at Taleban ikke ligefrem har bidraget til udviklingen af landet og ej heller til udviklingen af landets omgivelser .
Men vi har ogs i jeblikket valget i Zimbabwe , hvor hr . Mugabe heller ikke bidrager til udviklingen af landet .
Man kan naturligvis ikke forvente af det internationale samfund , at det retter alle Talebans og Mugabes fejl med t slag .
Det er et stort problem .
Statslederne i denne verden er desvrre trods alt for strstedelens vedkommende diktatorer eller halvdiktatorer , og jeg synes , det er lidt trist , at dette sommetider lades ude af betragtning .
<P>
Hvis de lokale myndigheder sledes ikke duer , hvis retsordenen i et bestemt land ikke overholdes , kan man simpelthen ikke forvente nogen konomisk udvikling .
Det er absolut umuligt , og enhver , som tror det , tror efter min mening p eventyr .
Hvad det angr , er der jo fortalt temmelig mange eventyr her , naturligvis ikke af alle , men dog af nogle .
Hvis man antager det , ser man ogs de begrnsninger , som der nu engang eksisterer i forbindelse med internationale styreformer .
<P>
De nationale styreformer skal vre i orden , ligesom vores egne nationale styreformer og vores europiske styreformer skal vre i orden .
Derfor er Barcelona s frygtelig vigtig .
Hvis vi opnr gode resultater dr , forbedrer vi vores bidrag .
Det betyder derfor ikke ndvendigvis , at det automatisk gr bedre med verden , men det betyder , at vi i hvert fald kan yde vores bidrag .
Sledes br vi se det , og mirakellsninger som Tobin-skatten vil ikke virke , hr. formand , fordi vi s automatisk giver penge til Mugaberne i denne verden , og det er fuldstndig uacceptabelt , det er spild af skatteborgernes penge .
<SPEAKER ID=62 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg takker alle eftermiddagens talere for deres bidrag .
Jeg vil prve at komme med nogle kommentarer , som ndvendigvis bliver generelle , til de forskellige bidrag , der er kommet i dag , for med den tid , vi har til rdighed , kan vi desvrre ikke g i detaljer .
<P>
For det frste tror jeg , vi alle er enige om , at den nuvrende model , vi bevger os rundt i , afleder nogle fuldstndigt uacceptable , ensidige modeller .
Vi bliver ndt til at insistere p dette punkt .
Globaliseringen har regler , som absolut skal overholdes . I modsat fald nrmer enhver globaliseringsproces sig tydeligvis en fiasko , og de ensidige bevgelser vil f alvorlige problemer med at fremme fordelene ved globaliseringen .
<P>
For det andet har globaliseringsprocessen - det tror jeg , vi alle er enige om - vret til gavn for den konomiske udvikling . Problemet er , at der ogs er ulemper , og derfor bestr vores arbejde ikke i - eller burde ikke best i - at angribe globaliseringen , men en bestemt globaliseringsmodel eller de negative aspekter ved en bestemt globaliseringsmodel .
<P>
Da Kommissionen analyserede disse emner - hvilket er grunden til , at jeg fremlgger dens tre rapporter sammen - nede den frem til den konklusion , at begrebet globalisering mindst br omfatte de elementer , der vedrrer eksistensen af et internationalt finansieringssystem , som fungerer effektivt , systemer til udviklingsbistand og elementerne forbundet med milj og bredygtig udvikling .
<P>
Nr jeg nu har lyttet til Deres kommentarer , vil jeg henvise til hvert enkelt af disse emner . For det frste udviklingsbistanden .
Vi er alle enige om at koncentrere os om bekmpelse af fattigdom som grundlggende element i udviklingsbistanden . Vi er ogs enige om , at problemet med udviklingsbistanden ikke alene er et kvantitetsproblem , men ogs et kvalitetsproblem .
I denne henseende gr jeg fuldt ud ind for iderne om en forbedring af styreformerne i nogle af disse lande , hvilket er et ngleelement til en bedre funktion af den nvnte udviklingsbistand .
<P>
Imidlertid br forbedringen af kvaliteten i udviklingsbistanden ikke f os til at glemme kvantiteten af bistanden , som , m vi anerkende , stadig er utilstrkkelig .
Det er rigtigt , at vi risikerer ikke at f godkendt Kommissionens relativt pragmatiske forslag om i 2006 at n mindst 0,33 % for Unionens lande .
Under alle omstndigheder er der andre tredjelande , der ikke accepterer dette forslag .
<P>
Vi glemmer et grundlggende emne i hele den fremtidige udviklingsproces , nemlig kapitalinvesteringerne .
Netop de direkte investeringer spiller en vigtig rolle i hele udviklingsprocessen , og elementer som styreformer spiller en afgrende nglerolle her ligesom alle elementer forbundet med en bedre overfrsel af teknologi og ethvert andet element , som muliggr den mest passende udvikling af disse lande , som en af Dem sagde .
<P>
Jeg har en meget konkret kommentar til glden . Det er rigtigt , at EU har gjort nogle vsentlige anstrengelser med gldseftergivelse til AVS-landene .
For indevrende ligger Unionens bidrag p over 1 milliard euro , s derfor gr det den rigtige vej med det oprindelige ml .
<P>
Er det tilstrkkeligt ?
Muligvis ikke .
Vi bliver sandsynligvis ndt til at forelgge nogle mere ambitise planer .
I vores rapport om globaliseringen beskriver vi , hvilke mulige systemer der findes til at opn flere midler til at klare udviklingsprocesserne .
Jeg er uden tvivl enig i den omtalte pstand om , at lsningerne ikke br vre ensidige .
Desvrre har vi ikke fundet en enkelt lsning , som gr det muligt for os at lse alle problemerne .
<P>
Kommissionen mener , at vi skal gre samlede og samtidige fremskridt i aspekterne om globaliseringen , udviklingsbistanden og miljet uden at glemme et afgrende punkt , nemlig det , der udsprang af forpligtelserne fra Doha .
Handlen spiller ligesom overfrslen af investeringer en afgrende rolle for udviklingsbistanden , og det skal ske mere retfrdigt i fremtiden .
For forhandlingen i Doha er det ikke alene vsentligt at forsvare vores synspunkter som Europisk Union , men ogs at udviklingslandene forsvarer deres synspunkter .
<P>
Derfor har Kommissionen ud over Alt undtagen vben-initiativet foreslet initiativer om teknisk sttte til disse lande sledes , at de bedre kan forsvare deres interesser og i sidste ende n frem til et langt mere retfrdigt system .
<P>
Alle disse elementer vil samlet gre det muligt for os at forbedre os , men om nogle r vil vi fortstte med at tale om globaliseringens ndvendige udfordringer .
Vi br sl ind p en vej , som gr det muligt for os at opn et mere retfrdigt samfund , selv om det bliver et langsigtet ml .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden.">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0051 / 2002 ) af Andreasen for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om nye rammer for samarbejde om aktiviteter vedrrende informations- og kommunikationspolitikken i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=66 NAME="Andreasen (ELDR)">
Hr. formand , EU str over for store udfordringer i de kommende r , udfordringer som alle krver et strre engagement fra offentlighedens side .
Derfor m EU over for sine borgere udvikle en ny informations- og kommunikationsstrategi med henblik p at ge kendskabet til og forstelsen for , hvad EU egentlig str for og foretager sig .
Mlstningen for en ny informations- og kommunikationspolitik skal vre at betragte information og kommunikation ud fra borgerens synspunkt , og her skal to forhold tages i betragtning : borgeren skelner i almindelighed ikke mellem institutionerne i EU - Rdet , Kommissionen og Parlamentet - for ham er det " Bruxelles " alt sammen ; og borgeren nsker sine informationer fra de kilder , der er ham nrmest , ogs fysisk .

Derfor er de vigtigste budskaber i denne betnkning koordinering og decentralisering .
<P>
En koordinering institutionerne imellem af EU  s information til og kommunikation med borgerne og den hjest mulige decentralisering af alle EU-institutionernes informations- og kommunikationsaktiviteter .
Det er meget gldeligt , at Kommissionen og Parlamentet har genoptaget og forstrket deres samarbejde i den interinstitutionelle gruppe om information , og nr gruppen holder mde i morgen , kan vi yderligere glde os over , at Rdet for frste gang deltager i denne vigtige koordinering af arbejdet .
<P>
Nr det glder decentralisering , er det vigtigt , at medlemsstaterne deltager mere aktivt i arbejdet .
Med decentralisering skal forsts , at informationsopgaverne , ansvaret og de ndvendige midler lgges ud til reprsentanterne i medlemsstaterne , s opgaverne lses s tt p borgerne som muligt , og sdan som borgerne i det land , i den region eller i det lokalsamfund nsker det .
I dag udsendes alt for megen information om EU i en generel form , eksempelvis den samme brochure oversat til 11 sprog .
Men borgerne i Lapland og p Sicilien har ikke ndvendigvis de samme nsker hverken til informationens indhold eller til den mde , hvorp de fr den .
<P>
Med koordinering forsts overordnet planlgning p hjt niveau , det vil sige niveauet for den interinstitutionelle gruppe om information .
I betnkningen forlanger Europa-Parlamentet , at Kommissionen udarbejder en rlig rapport over de samlede aktiviteter - ogs dem , der foregr i de respektive generaldirektorater , for der er tilsyneladende ingen , som har et samlet overblik over , hvad der sker her .
<P>
Denne betnkning handler om rammerne for information og kommunikation .
Kommissionen kommer om nogle mneder med endnu en meddelelse om indholdet .
Om rammerne , vrktjerne , ved vi , at over 60 % af borgerne nsker at f deres information i fjernsynet .
Vi skal s overveje , om vi skal skabe en EU-fjernsynskanal , der beskftiger sig med EU-politik .
" C-span " modellen fra USA , " BBC Parliament " i England og den tyske parlamentskanal " Phoenix " samt DK4 i Danmark er forskellige modeller , som kan overvejes p EU-plan .
Kommissionen og Parlamentet er get sammen om oprettelsen af en service , som hedder " Europe Direct " , hvor borgeren over internettet eller telefon meget hurtigt kan f svar p , hvor han eller hun skal henvende sig for at f de nskede informationer .
En service der allerede er blevet meget vel modtaget af Europas borgere - det er et fint initiativ .
<P>
Nr vi kommer til indholdet af denne politik , skal vi ogs tage udgangspunkt i borgernes nsker , og de nsker information om det , der vedrrer deres daglige liv , som f.eks. fdevaresikkerhed , beskftigelse , milj , trafik , humangenetik og s videre .
Vi skal vre meget opmrksomme p at undg propaganda fra EU-institutionerne .
Informationen skal vre s plidelig , upartisk , ansvarlig og pluralistisk som muligt , og nr det glder pluralismen , s kunne man jo gre opmrksom p andre synspunkter end institutionernes egne ved at lave links p internettet fra institutionernes websites til skeptikeres , ngo ' ers og andres websites .
<P>
At realisere denne betnkning vil koste penge .
Vi sprger Kommissionen , hvor mange det bliver .
Opgaven er p den anden side uhyre vigtig for demokratiet , og i dag er budgettet for information i EU p omkring en kvart euro pr. borger pr. r .
Det er et lille belb i forhold til opgaven ikke mindst i sammenligning med de belb , der bruges i medlemslandene p oplysning fra nationale og lokale myndigheder .
<P>
Jeg har mange at takke for bistanden til denne betnkning , embedsmnd i Kommissionen , i Parlamentet og i Rdet , mange eksperter og ngo ' er i et stort tal - men frst og fremmest naturligvis mine kolleger i den interinstitutionelle gruppe om information og i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
Mange tak .
<SPEAKER ID=67 NAME="Ferber (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Budgetudvalget har i mange r meget intensivt fulgt Kommissionens PR-arbejde , og jeg mener , at det er lykkedes os ved hjlp af forskellige instrumenter , som budgetlovgivningen gudskelov stiller til rdighed for os , at forbedre Kommissionens og alle europiske institutioners informationspolitik betydeligt .
Det viser egentlig os som Budgetudvalg , at vi alt i alt er p rette vej , hvad Kommissionens informationspolitik angr .
<P>
Vi skal dog ogs forholde os kritisk .
Nr man ser p , hvor stort et informationsbehov hos borgerne indfrelsen af euroen har medfrt , nr man ogs ved , hvor mange penge EU har stillet til rdighed i alt til denne foranstaltning , og nr man s igen og igen , ogs nu , lser i meningsmlingerne , at mange borgere fler sig drligt , slet ikke eller kun utilstrkkeligt informeret , rejser der sig sprgsml om effektiviteten af vores informationspolitikker .
Vi vil i de nste mneder og r st over for en stor flles opgave .
Ogs det vil vi flge meget indgende i Budgetudvalget , nr det handler om at gre borgerne fortrolige med , at EU bliver strre , fr flere medlemmer og i fllesskab skal tackle nye udfordringer .
Derfor Budgetudvalgets bn - og jeg ved , at vi er i gode hnder hos hr . Andreasen og hos Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport - om , at vi i fllesskab fortstter det strategiskifte , som vi for mange r siden begyndte p i fllesskab , sledes at EU ' s informationspolitik lever op til det krav , som det virkelig ogs skal stille , nemlig at borgerne skal informeres objektivt om aktuelle problemer og udviklinger i Europa .
Hvad angr alt andet , er der efter min mening tilstrkkeligt med muligheder via grupperne , via de enkelte parlamentsmedlemmer .
P denne mde kan man ogs sikre Europas pluralitet . Jeg mener ikke , at det er Kommissionens opgave .
<SPEAKER ID=68 NAME="Cashman (PSE)">
Hr. formand , for det frste gr jeg ud fra den forudstning , at information er det samme som magt , og vi skal rligt talt give borgerne magt .
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Andreasen med en fremragende og innovativ betnkning , der ser p problemerne , men , mener jeg , bidrager med nye , friske lsninger .
Jeg vil gerne takke ham for hans sttte , og jeg vil ogs gerne takke Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for dets sttte til min udtalelse , som udvalget stemte om og vedtog enstemmigt .
Det er kedeligt , at jeg ikke fik samme sttte i min egen gruppe i Kulturudvalget , men jeg hber , at rsagerne til dette prciseres i lbet af forhandlingen .
<P>
Lad mig vende mig mod hr .
Andreasens betnkning . Gennemfrelsen af de eksisterende politikker og EU ' s fremtidige udvikling m baseres p borgernes aktive og informerede deltagelse .
Jeg bifalder navnlig bestrbelserne p at koordinere institutionernes informationsaktiviteter og s vidt muligt formidle oplysninger i en " one-stop shop " , s det ikke er ndvendigt for borgerne at kende til EU ' s institutionelle struktur for at f de oplysninger , de nsker .
<P>
Et andet ngleaspekt af EU-institutionernes informationspolitik er aktindsigt , og som jeg gentagne gange bemrkede i forbindelse med vedtagelsen af forordning 1049 / 2001 om aktindsigt i institutionernes dokumenter , kan dokumenter , og jeg understreger dette , ikke adskilles fra de oplysninger , de indeholder .
Heraf flger , at institutionernes informations- og kommunikationspolitik br koordineres med foranstaltningerne til gennemfrelse af ovennvnte forordning .
Det er derfor trist , at vi ikke evner at gribe den politiske mulighed for f Den Interinstitutionelle Gruppe om Information ( IGI ) , der skal varetage samarbejdet om informationsaktiviteter , op at kre og engagere sig i aktiviteterne i artikel 15 i forordning 1049 / 2001 .
Jeg hber , at vi kommer tilbage til dette og benytter denne udmrkede lejlighed til at kombinere informationspolitik , benhed og aktindsigt .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Perry (PPE-DE).">
Hr. formand , PPE-DE-Gruppen er helt enig med ordfreren , hr . Andreasen , om det , vi betragter som en fremragende betnkning .
Kommissionens meddelelse tilskynder til samarbejde , hvilket er ngleordet i denne sammenhng . Der skal vre samarbejde i kommunikationen .
Vi har et ganske lille ndringsforslag , som gr ud p , at Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg skal sidde med som observatrer i den foreslede institutionelle gruppe .
<P>
Vi kender alle til borgernes lille viden om organiseringen af og politikkerne i EU .
Eurobarometer viste , at kun 6 % af EU-borgerne mente , at de vidste meget om EU .
83 % sagde , at de vidste lidt eller kun meget lidt .
Det indvirker p den lave og faldende stemmeprocent ved valgene til Europa-Parlamentet , der var nede p 49 % ved det sidste valg .
Det er et problem for demokratierne i hele verden , ikke mindst i USA , men det er ogs et stort problem i EU .
<P>
Da befolkningen i Irland stemte nej til Nice-traktaten ved den seneste folkeafstemning , var det mest sigende slogan : " Hvis du ikke er sikker , s stem nej " .
Det var prcis , hvad befolkningen gjorde .
Jeg skal vre den frste til at indrmme , at mit eget land , Det Forenede Kongerige , sandsynligvis er et af de vrste .
Iflge Eurobarometer str vi nederst p listen , for s vidt angr viden , men ikke overraskende verst , nr det kommer til forbehold over for og modvilje mod EU .
<P>
Hr . Andreasen har s afgjort ret , nr han siger , at EU skal fokusere p saglig information .
Alsidig og afbalanceret information skal vre fri for propaganda , men befolkningen i alle lande skriger p information om og forklaring p , hvad EU gr .
Iflge Eurobarometer nsker 66 % , det vil sige to tredjedele af EU-borgerne mere information .
Der skal vre passende omkostningsbegrnsninger , men igen , som det allerede er sagt , bruger vi p nuvrende tidspunkt kun 25 cent om ret - det er til englndernes orientering 15 pence pr. borger om ret .
Borgerne bedmmer os ogs mere ud fra det , vi gr , end det , vi siger .
Betnkningen opfordrer Ministerrdet til at vre mere bent i beslutningsprocessen .
Ministerrdets hemmeligholdelse gr Europa en stor bjrnetjeneste .
<P>
Vi i Parlamentet skal sprge os selv , om vi fr noget for pengene .
Vi er altid begejstret for at have besgende i Parlamentet , men 43 % af budgettet bruges p besgstjenesten .
Fr vi virkelig noget for pengene ?
Vi er bestemt ndt til at satse p medierne og dem , der skaber information .
Vi skal vre mere positive over for Euronews .
Vi m heller ikke glemme radioen som en god mde at modtage oplysninger p .
It er tilstrkkeligt omhandlet i betnkningen .
<P>
Jeg nsker blot at sige , at EU har skabt et stabilt og fremgangsrigt kontinent .
Halvdelen af Europa str i k for at komme med i EU , og dog spekulerer 48 % af EU-borgerne over , om det er en god ting .
Denne betnkning er ikke forud for sin tid .
Den m ikke f lov at ligge og samle stv .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest lyknske hr . Andreasen , ikke alene med , at hans betnkning kommer p et ndvendigt og belejligt tidspunkt , men ogs med den kvalitet , som har skinnet igennem i hans arbejde , og som har imponeret os alle gldeligt .
<P>
Denne betnkning skal fuldende , styrke og p positiv vis opveje de meddelelser , som vi allerede har modtaget fra Kommissionen , siden kommissr Vitorino overtog dette ansvar .
Og jeg er sikker p , at kommissren er enig med mig i , at Andreasen-betnkningen kommer p et meget passende tidspunkt til at berige den kommende meddelelse , som Kommissionen vil fremlgge for os i juni .
<P>
For indevrende tror jeg uden at vre for optimistisk , at vi kan sl fast , at de europiske institutioners informations- og kommunikationsmaskineri er velsmurt , manglerne er opsporet og instrumenterne er stemt .
Det , som vi skal gre , er at handle i henhold til de foreskrevne retningslinjer i Kommissionens dokumenter , som Andreasen-betnkningen nu s glimrende fuldender .
<P>
Jeg vil gerne over for Dem , hr. kommissr , nvne et bekymrende aspekt , som jeg er enig med ordfreren i . Budgetforslagene til de kommende r er aftagende p denne omrde .
Og selv om det er rigtigt , at euroen har afsluttet sin kampagne med stor succes , og at vi oplever en usdvanlig start p mntens indfrelse , er der andre store udfordringer som f.eks. den institutionelle reform og udvidelsen , som stadig vil krve en stor bestrbelse de kommende r .
Derfor tror jeg , at bde Kommissionen , der forbereder budgetforslaget , og Parlamentet , der har budgetmyndigheden , burde vre meget opmrksomme p disse behov .
<P>
Hr. formand , information og kommunikation er ngleelementer for at opn succes med det europiske integrationsprojekt , og jeg synes , vi br udsende iden om , at Unionen er et vrdifllesskab , en juridisk-politisk enhed uden fortilflde i historien , som definerer et nyt begreb om den multinationale borger til hvert hjrne af De 15 og i fremtiden af alle medlemsstaterne .
Det er det budskab , vi br sende ud , og hvis vi opnr , at budskabet kommer frem til bestemmelsesstedet , vil vi gre Europa til en vigtig og respekteret part p verdensscenen .
Og i den henseende er Andreasen-betnkningen uden tvivl et glimrende bidrag .
<SPEAKER ID=71 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg gerne hylde hr . Andreasens fremragende betnkning , som opfordrer os til at tnke over udviklingen i vores nye informationspolitik .
Den betnkning , som De netop har behandlet , er en direkte gentagelse af Kommissionens arbejde for at opfordre samtlige institutioner til at udarbejde en global informationspolitik for EU .
Kommissionen opfatter dette som en sttte til sine handlinger og glder sig herover .
<P>
Jeg vil gerne som et svar p Andreasen-betnkningen og p den forhandling , der netop har fundet sted , fremlgge de store mlstninger for vores strategi og derefter komme nrmere ind p visse aspekter af dens ivrksttelse .
<P>
Ud over den interinstitutionelle samarbejdsramme , som er defineret i meddelelsen af 27. juni 2001 , sprger Kommissionen nu sig selv , hvilke mlstninger en egentlig informations- og kommunikationspolitik i EU burde flge .
Som Andreasen-betnkningen meget vel understreger , er det interinstitutionelle samarbejde ikke et ml i sig selv . Det skal give os mulighed for at opn en bedre forstelse af borgeren og af EU ' s eksistens og rolle som sdan .
For at opn dette resultat er det ikke tilstrkkeligt at sprede faktuel information .
Mlet skal efter min mening vre at udvikle en reel kommunikation , som vil vre i stand til at skabe en dialog med de nationale offentligheder .
Jeg sprger endda mig selv , om ikke en reel global informations- og kommunikationspolitik i EU ogs burde strbe efter strre indflydelse for borgerne ved de europiske forhandlinger .
<P>
Disse sprgsml indbyder os til at blive mere bevidste om EU ' s behov for en bedre kontrol med sit eget image . Denne kontrol gr via udarbejdelse af EU ' s eget tekstkorpus .
Korpusset skal kunne tilpasses forskellige privilegerede eller specifikke informationshandlinger .
Som Deres ordfrer nvner , skal korpusset tilpasses de lokale omstndigheder og borgernes konkrete interesser .
Det drejer sig om at definere en information p grsrodsplan , som er det mest trovrdige .
<P>
Kommissionen deler fuldt og helt hr . Andreasens handlingsprincipper .
Frst og fremmest med hensyn til decentraliseringen . Den skal ikke kun gennemfres , nr strategien skal ivrksttes , men ogs nr budskaberne skal tilpasses de forskellige former for behov hos publikum , hvad enten det er en tilpasning til forskellige nationale omstndigheder i de 15 medlemsstater eller en tilpasning af budskaberne til forskellige mlgrupper for informations- og kommunikationspolitikken .
Men decentralisering krver ogs bedre koordination og en strre informationskapacitet i vores institutioner .
Jeg anerkender i den forbindelse fuldstndigt ordfrerens id om at styrke den koordinerende og informerende rolle hos Den Interinstitutionelle Gruppe om Information , der p Parlamentets vegne ledes af nstformanden hr . Vidal-Quadras , som jeg byder velkommen og takker for de henvisninger , han netop er kommet med til samarbejdet med Kommissionen .
<P>
Dernst med hensyn til det interinstitutionelle samarbejde .
Det burde p sigt kunne konkretiseres i et flerrigt handlingsprogram , der yder et bedre perspektiv og en strre synlighed til vores informations- og kommunikationshandlinger .
Kommissionen kan i den forbindelse kun lyknske sig selv med Deres forslag om at arrangere en rlig forhandling i plenarforsamlingen med deltagelse af Rdet om EU ' s informations- og kommunikationspolitik , og jeg glder mig over , at Rdet har besluttet at deltage i mderne i Den Interinstitutionelle Gruppe om Information .
Jeg hber , at ogs andre organer vil kunne deltage i IGI ' s arbejde som observatrer .
<P>
Og endelig med hensyn til partnerskabet med civilsamfundet .
Som De med rette kommer ind p , krver en styrkelse af dette partnerskab en mere gennemgende rationalisering af de netvrk og centre , som vi har opbygget i samarbejde med medlemsstaterne p nationalt , regionalt og lokalt plan .
Som De ser , er overvejelser omkring selve strategien nyttig og ndvendig , men den skal g hnd i hnd med en bedre tilrettelggelse af vores aktionsmidler , hvilket er rsagen til , at Kommissionen er i frd med at udarbejde en evalueringsrapport om den reelle effekt af de vrktjer , som str til vores rdighed .
<P>
Det siger sig selv , at kohrensen i vores budskaber gr via strre synergi mellem vores forskellige aktionsmidler .
Ordfreren understreger behovet for at oprette flles " EU-huse " i ansgerlandene svel som i alle medlemsstaterne .
Som De ved , er det lige netop Kommissionens politik .
Deres id om at oprette en slags " one-stop shop " for borgerne i de enkelte lande er helt i trd med vores interesser i Kommissionen .
I den forbindelse ser Kommissionen med interesse frem til den strst mulige koordinering , De kan tnke Dem , mellem institutionerne og medlemsstaterne . Den burde bidrage til et bedre samspil mellem deres respektive aktiviteter .
<P>
I samme forbindelse forsger Kommissionen ligeledes at skabe bedre synergi hos netvrk og centre via de kontorer og reprsentationer for vores institutioner , som De kalder " EU-huse " .
Jeg tror , at dette samarbejde allerede er blevet en realitet ude i felten .
Desuden overvejer Kommissionen for at svare p Deres sprgsml om disse flles " EU-huses " synlighed , hvilke midler der skal til for at gre EU-information mere letgenkendelig for modtagerne .
Burde EU ikke ud over en afgrnsning af flles temaer og budskaber sge at udvikle sin egen identitet omkring et logo eller en gennemgende prsentationslinje i de forskellige kanaler , en slags branding ?
<P>
Endelig har De ret i at vgte behovet for at skabe en mere global og mere systematisk audiovisuel politik som foretrukken vektor for EU ' s information og kommunikation .
Tillad mig frst og fremmest at understrege , at ansvaret p dette omrde for en stor dels vedkommende phviler medlemsstaterne selv .
Det har ogs Rdet erkendt .
<P>
Tilbage str ikke desto mindre , at Kommissionen ikke undgr en dybere overvejelse af emnet med henblik p at systematisere sine partnerskaber med samtlige bde nationale , regionale og lokale audiovisuelle medier .
<P>
Hvad angr Europe by Satellite , har Kommissionen altid satset p dette som et interinstitutionelt informationsvrktj , som den forsger at udvikle afhngigt af strrelsen af de disponible midler p budgettet , som Kommissionen har til sin rdighed .
<P>
Hvad angr budgettet , henleder jeg Deres opmrksomhed p , at man er i frd med at afslutte eurokampagnen , hvilket frigr nogle finansielle reserver .
Jeg mener , at vi for fremtiden br blive enige om prioriteterne for de kommende r , nemlig uden tvivl Europas fremtid og globaliseringen samt en fortsttelse af udvidelseskampagnen .
Jeg hber at kunne regne med Europa-Parlamentets sttte til at definere de ndvendige budgetmssige prioriteter for at gennemfre de nye opgaver omkring EU ' s informations- og kommunikationspolitik .
<P>
I vrigt har Kommissionen nje noteret sig Deres nske om at overveje oprettelsen af en offentlig europisk kanal , der isr skal levere relevante lbende informationer om EU ' s initiativer og institutioner .
Kommissionen bestrber sig p at kunne forelgge Dem en frste gennemfrlighedsanalyse af projektet inden rets udgang .
<P>
Til slut , hr. formand , mine damer og herrer , vil jeg sige , at den opgave , som vi i fllesskab har ptaget os , er kolossal , men den er ogs spndende .
Kommissionen glder sig over den politiske vilje og den voksende bevidsthed , som prger vores institutioner i dag .
Denne flles politiske vilje gr det muligt for os at udvikle en kohrent og global informations- og kommunikationsstrategi i EU til glde for vores borgere .
<P>
Jeg glder mig over den fantastiske samarbejdsnd , der hersker ved udarbejdelsen af vores nye informationsstrategi .
Denne bliver genstand for en ny meddelelse , som skal godkendes af Kommissionen i slutningen af juni .
Det er med stor fornjelse , at jeg efter forhandlingen i morgen i Den Interinstitutionelle Gruppe om Information , som bliver en brainstorm om prioriteterne for indholdet i informations- og kommunikationspolitikken , vil vende tilbage for at fremlgge vores konklusioner p mdet i juli .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0070 / 2002 ) af Inglewood for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder ( KOM ( 2001 ) 0080 - C5-0061 / 2001 - 2001 / 0044 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=75 NAME="Inglewood (PPE-DE)">
ordfrer .
( EN ) Hr. formand , med eftervirkningerne af Enron-skandalen er det fristende blot at sige , at tiden er inde til disse forslag om indfrelsen af internationale regnskabsstandarder i Fllesskabet .
Men det er forkert kun at se tingene i det lys , da det stikker dybere end som s .
Hvis Europa skal matche USA konomisk , er vi ndt til at oprette et flles kapitalmarked , ellers bliver det dyrere at lne penge her , hvilket uundgeligt vil vre til gavn for USA .
Et af de altoverskyggende imperativer for Europas konomi skal vre at konkurrere p det globale marked , og denne ndring er en ndvendig forudstning i den henseende .
<P>
Under behandlingen af disse forslag i Udvalget om Retlige Anliggender blev der foretaget en omfattende omformulering af teksten , hvilket jeg kan forst , at bde Kommissionen og Rdet kan acceptere , og som ogs tager hjde for udvalgets betnkeligheder .
Jeg hber derfor , at vi , hvis Parlamentet som helhed er enigt , kan njes med en frstebehandling af dette forslag , hvilket til gengld vil sende en vigtig besked til resten af verden .
Der er isr indfrt en rkke vigtige elementer , som br nvnes .
<P>
De omfatter flgende : For det frste , efter Prodis erklring i Parlamentet i sidste mned om komitologiaspekterne ved Lamfalussy-forslaget er Kommissionen enedes om , at de relevante og hensigtsmssige principper heri anvendes sidelbende i dette tilflde .
Det ville derfor glde mig meget , hvis kommissren kan bekrfte dette over for Parlamentet nu , da det er et vigtigt og afgrende punkt for medlemmerne .
<P>
For det andet , i det srlige tilflde at virksomheder i Fllesskabet udarbejder et regnskab i henhold til US GAAP p et reguleret tredjelandsmarked , kan de udskyde gennemfrelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning til 2007 i modstning til 2005 .
<P>
For det tredje prciseres det , at de vedtagne internationale regnskabsstandarder offentliggres i juridisk bindende form i De Europiske Fllesskabers Tidende p alle de officielle sprog .
<P>
For det fjerde udelukker dette forslag udtrykkeligt den obligatoriske anvendelse af internationale regnskabsstandarder , for s vidt angr SMV .
Medlemsstaterne kan naturligvis vlge at anvende dem nationalt , men det er op til dem og ikke os .
Under alle omstndigheder kan jeg forst , at IASC vil tage sprgsmlene om regnskab og SMV op , hvilket naturligvis sker helt uafhngigt at det , vi drfter nu .
<P>
Det er ogs vigtigt at forklare Parlamentet , at denne forordning under alle omstndigheder er indeholdt i parametrene for de nuvrende regnskabsregler i Fllesskabet , og at standarderne i sig selv kun kan vedtages af IASC efter en omfattende og ben proces , der er vedtaget af IASC i IASC ' s juridisk bindende forfatning .
Det br ogs prciseres , at Kommissionen spiller en vigtig rolle - og det glder ogs de organisationer , der udarbejder standarder i medlemsstaterne - i forbindelse med udarbejdelsen af standarderne iflge IASC ' s procedurer .
Desuden har en lang rkke berrte sektorer i Europa et formelt forhold til Kommissionen i denne henseende via EFRAG ( European Financial Reporting Advisory Group ) , som er oprettet til formlet .
<P>
Som jeg sagde i starten , er tiden inde til dette forslag med eftervirkningerne af Enron-skandalen i USA , da det er hjst usandsynligt , at et sdant sammenbrud kunne vre sket med disse tiltag til regnskabsstandarder , der er mlrettede eller teleologiske i modstning til foreskrevede .
Men selvflgelig er det i sig selv ikke tilstrkkeligt til at undg svig og lovlige handlinger , der foretages chikanst .
Ordentlig hndhvelse er , som det til enhver tid glder al lovgivning , srdeles vigtig , og faktorer til opnelse heraf er forskellige fra , men tydeligvis forbundet med , udarbejdelsen af standarder .
I en verden , hvor regnskabsstandarder generelt ligger lavt p Richter-skalaen for politisk nyhedsvrdi , har de langt hjere profil nu end normalt .
Hvis Europa vedtager denne lovgivning og anvender internationale regnskabsstandarder , bliver den et meget stort skridt mod udarbejdelsen af regnskabsregler p verdensplan , og , hvad mere er , et regelst p verdensplan , hvor Europa kommer til at spille en vigtig rolle i udarbejdelsen .
Hr. formand , dette er prisen .
Det er nu , mener jeg , inden for vores rkkevidde .
Hvis vi i Parlamentet sttter dette forslag , betyder det , at Parlamentet bliver betragtet som en instans , der tager erhvervslivet alvorligt , og det viser verden , at Europa mener det alvorligt , hvilket er formlet med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=76 NAME="Thyssen (PPE-DE)">
Hr. formand , hvis kollegerne i plenarforsamlingen flger vores afstemning i konomiudvalget og Retsudvalget og ogs godkender denne betnkning nsten enstemmigt , og hvis ogs alle andre overholder deres aftaler , tror jeg , at vi kan afslutte dette forslag med n behandling , og det kan da kaldes et lille mirakel .
Der var mange flaskehalse , men for de fleste har vi heldigvis fundet en lsning .
Sledes er det lykkedes os at opn , at de godkendte standarder vil blive oversat til hvert af EU ' s officielle sprog og ogs blive offentliggjort .
Forslaget var p dette omrde absolut uacceptabelt .
Hvis vi kan rette det , er det et meget stort fremskridt .
Det er gennem forskellige andre ndringsforslag ogs lykkedes os at definere anvendelsen af komitologien og bedre at stille betingelser , det har lord Inglewood ogs nvnt .
P grund af tidmangel , hr. formand , kan jeg ikke komme nrmere ind p andre forbedringer , men jeg tilslutter mig det , som den rdgivende ordfrer for Retsudvalget har sagt her .
Selv vil jeg njes med at bede Kommissionen om flgende : De sm og mellemstore virksomheder ved endnu ikke , om og hvornr deres nationale myndigheder vil udvide anvendelsen af denne forordning til ogs at omfatte dem .
De fler sig lidt forladt .
Men jeg tror bestemt ikke , at det er overfldigt umiddelbart efter Rdets vedtagelse p en organiseret mde at vre opmrksom p konsekvenserne af de forskellige muligheder , som medlemsstaterne kan vlge i medfr af artikel 5 , og forsge at koordinere disse .
<P>
I mangel af harmonisering af skattelovgivningen forekommer det mig heller ikke at vre overfldigt at drfte det nye forhold mellem lovgivningen om rsregnskaber , selskabs- og skatteret , der skal fastlgges i flere medlemsstater , og at undersge , om der ogs p dette omrde er noget , der kunne koordineres p europisk plan .
<P>
M jeg f at vide af Kommissionen , om den agter at indlede drftelser med de sm og mellemstore virksomheder om denne problematik og stte en debat i gang for at se , om der skal tages europiske initiativer ?
For det andet vil jeg ogs sprge , om Kommissionen vil vre s venlig at srge for , at der , hvis regnskabslovgivningen skal tilpasses , tages passende hensyn til de sm og mellemstore virksomheders interesser .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne (PPE-DE).">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst gerne takke de to ordfrere hjerteligt for den mde , de med stor vilje til at indg kompromiser har grebet dette emne an p , som har skabt mange problemer her i Parlamentet .
Kommissionens oprindelige forslag sigtede mere eller mindre mod at placere alle kompetencer for IAS ' regler uden for Parlamentet i form af en generalbemyndigelse , nemlig at lade det afgre af andre institutioner , af private international bodies .
Det var noget , som mange i Parlamentet havde store betnkeligheder ved .
Jeg er derfor meget glad for , at det nu er lykkedes at finde en lsning og et gte kompromis her , som von Wogau-betnkningen har givet os i form af forslag til Lamfalussy-rapporten , hvor de muligheder , som IAS giver , p den ene side udnyttes , men hvor det p den anden side ogs sikres , at Parlamentets rettigheder bevares .
Jeg kan kun sige , at jeg hilser det overordentligt velkomment .
<P>
Jeg vil ogs nske kommissren held og lykke , nr han nu rejser til USA og skal fre samtaler med Securities and Exchange Commission om den mde , som amerikanerne omgs IAS .
For vores virksomheder ville det vre en betydelig lettelse , og det ville vre et stort fremskridt , hvis det ogs lykkedes for amerikanerne at acceptere IAS .
Men ud fra tilflde som Flow Tech , Holzmann eller senest i USA Enron bliver n ting ogs tydelig , og det vil jeg gerne formidle videre til Kommissionen : Jeg tror , at hvis IAS bliver vedtaget i den nuvrende form , er der alligevel stadig meget at gre inden for regnskabskontrol .
Jeg mener ikke , at det kan vre rigtigt , at der er f store internationale virksomheder , der p den ene side rdgiver meget indgende og p den anden side ogs selv kontrollerer det , som de har rdgivet om i virksomheder .
<P>
Jeg mener - og det er en af de lrer , som f.eks. Bush-regeringen i USA har draget - at det er ndvendigt her gennem yderligere lovgivning at srge for , at de , der rdgiver , ikke ogs kontrollerer , og de , der kontrollerer , ikke kan rdgive i den samme virksomhed .
Det er min bn til Kommissionen at gre sig tanker i den retning og snart at komme med konkrete forslag til Parlamentet , sledes at de finansielle markeder virkelig bliver sikrere og bedre .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega (PSE).">
Hr. formand , det kan af de tidligere indlg fra hovedordfreren og den rdgivende ordfrer , ligesom af hr . Lehnes indlg p Det Europiske Folkepartis Gruppes vegne , udledes , at der findes en vis enstemmighed , som Den Socialdemokratiske Gruppe deler .
<P>
Vi mener , at Kommissionens forslag er passende , og at hr . Inglewoods betnkning varierer nogle af aspekterne , navnlig i henvisningen til komitologiproceduren og den tydelige henvisning til de forpligtelser , som kommissionsformanden ptog sig i februar mned i forbindelse med Parlamentets deltagelse i udarbejdelsen af reglerne om kapitalmarkederne .
<P>
For det andet bestr Fllesskabets vedtagelse af internationale regnskabsregler af en anden del , som hr . Lehne sagde , og det er forhandlingen med de ansvarlige myndigheder i USA - ikke USA ' s regering , men navnlig " Securities and Exchanges Commission " - om nogle regler , som forhindrer , at de europiske virksomheder bliver ndt til at opfylde nogle dobbelte regnskabskrav for at medvirke i Europa og for at optrde p de amerikanske markeder .
<P>
Hr . Inglewood har stillet en rkke ndringsforslag , som efter vores synspunkt forbedrer direktivteksten inden for rammerne af den samarbejdsnd , der findes mellem Parlamentet og Kommissionen .
Som hr . Inglewood sagde , forventer vi , at vi snarest kan indg en aftale mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet , s direktivet kan vedtages meget hurtigt , uden at det bliver ndvendigt at anvende forligsproceduren .
<P>
Derfor vil Den Socialdemokratiske Gruppe i princippet stemme for alle ndringsforslagene .
Vi ser visse problemer forbundet med nogle af dem , og vi m lige se , om de er kompatible med vores standpunkt , og vi afventer navnlig Kommissionens skn i forbindelse med nogle aspekter i ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis (ELDR).">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren og den rdgivende ordfrer med den konsensus , de har opnet .
Da denne betnkning frste gang s dagens lys , syntes den at omhandle et lille teknisk sprgsml , men det er faktisk et lille teknisk sprgsml , som kan gre en fantastisk forskel .
Som det allerede er blevet sagt , har betnkningen stor betydning for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og for , at det indre marked fungerer bedre .
<P>
Som lord Inglewood allerede har sagt , er det et forslag , som politisk set kommer p det rigtige tidspunkt .
Sammenbruddet i en virksomhedsgigant som Enron og flgevirkningerne af et sdant sammenbrud for de ansatte , sm investorer og pensionister overbeviser os om , at vi naturligvis skal strbe efter at hindre , at noget tilsvarende sker for vores borgere , hvis det overhovedet er muligt .
Disse internationale regnskabsstandarder stiller et sdant lfte i udsigt bde i og uden for EU .
Det hber jeg bliver tilfldet .
<P>
Jeg hber ogs , som andre talere har sagt , at systemet med et kontroludvalg - et teknisk udvalg under institutionerne - giver den benhed og vigtigst af alt den demokratiske ansvarlighed , som Parlamentet tilstrber .
Samfundet og borgerne stiller meget p hjkant for de store virksomheders succes og sundhed .
Det er naturligvis vores pligt at sikre , at de standarder , i henhold til hvilke virksomhederne ledes eller reguleres , opnr den bedst mulige virksomhedsledelse .
Denne betnkning er et vigtigt skridt i den forbindelse , og jeg kan forsikre ordfreren om , at han har ELDR-Gruppens fulde sttte .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for , at De lader mig f ordet i forbindelse med dette srdeles vigtige emne , om end det mske ikke tiltrkker den offentlige opmrksomhed , som det fortjener .
Jeg vil gerne starte med at takke Parlamentet for den interesse , det har vist denne betnkning , og isr Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked samt ordfreren , lord Inglewood , og ogs fru Thyssen , for deres fremragende arbejde .
<P>
Der er sket hurtige fremskridt , og jeg hber , at det foreliggende forslag vedtages ved frstebehandlingen . Flere medlemmer har allerede henvist til den mulighed , og Kommissionen hber , at det bliver tilfldet .
Hvis dette lykkes os , sender det et kraftigt politisk signal om , at EU ikke alene mener oprettelsen af et integreret kapitalmarked i 2005 alvorligt , som Det Europiske Rd anmodede om i Lissabon for to r siden , men ogs er rede til at fre an i udarbejdelsen af internationale regnskabsstandarder .
Sammenlignelig , gennemsigtig regnskabsaflggelse er en vigtig byggeklods i realiseringen af integrerede , konkurrencedygtige og attraktive kapitalmarkeder i EU , der supplerer den flles valuta og dermed styrker den europiske konomi .
Det vil ogs vise , isr i vores forhold til USA , hvor beslutsomme vi er omkring den mde , vi nsker at se tingene udvikle sig p fremover .
Det br bane vejen for , at USA accepterer internationale regnskabsstander med henblik p brsnotering .
Jeg vil s afgjort presse p , nr jeg kommer til Washington i anden halvdel af maj .
<P>
Efter Enrons sammenbrud er bekymringen vokset isr i USA , men ogs i Europa , over kvaliteten af de brsnoterede selskabers regnskabsaflggelse .
Man skal naturligvis altid undg dominoeffekter , som kan fre til faldende optimisme blandt investorer , aktionrer og andre interessenter , herunder medarbejderne , i forbindelse med kapitalmarkedernes funktion .
Lnge fr Enron blev forsidestof , traf Europa valget om internationale regnskabsstandarder af hj kvalitet med mulighed for at blive globale standarder .
Regnskabsstandarder af hj kvalitet er fundamentet for god regnskabsaflggelse , og den principbaserede fremgangsmde i de internationale regnskabsstandarder ( IAS ) sikrer , at regnskaberne afspejler konomiske realiteter , og genskaber derved investorernes tillid til , at tingene virkelig er , som de ser ud .
Formlet hos IASB ( International Accounting Standards Board ) med at minimere de detaljerede regler og undtagelser vil bekmpe en kultur , der kan sammenfattes til " hvor str der , at jeg ikke m ?
" , en kultur , som de mange tusinde sider regelbaserede standarder i US GAAP har fremmet .
<P>
IAS giver ogs de relevante og plidelige informationer , som investorerne og andre interessenter har brug for til at foretage betydningsfulde sammenligninger p tvrs af grnser og sektorer i EU .
De brsnoterede europiske virksomheder har lnge ventet p det signal , som Parlamentet nu er rede til at sende , og for virksomhederne i EU betyder det selvsagt , at tingene for alvor er startet , og at de skal til at forberede sig p et skift til internationale regnskabsstandarder uden yderligere tidsspilde .
Dette flotte resultat viser ogs , at institutionerne kan arbejde tt sammen , nr det virkelig glder , og det glder mig i hj grad .
I den henseende og i forbindelse med lord Inglewoods og fru Thyssens bemrkninger og , tror jeg , hr . Lehnes , vil jeg gerne understrege , at de forpligtelser , Kommissionen ptog sig den 5. februar 2002 i kommissionsformand Romano Prodis redegrelser til Parlamentet om gennemfrelsen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser , ogs fuldt ud glder de foreliggende forslag .
Det glder nu og fremover .
<P>
De forpligtelser glder ogs det foreliggende forslag , og der er en klar henvisning til dette i ndringsforslag 4 , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vedtog den 26. februar 2002 .
Kommissionen kan acceptere alle ndringsforslag , der er vedtaget enstemmigt i Udvalget om Retlige Anliggender , trods ophvelsen af ndringsforslag 6 , som mere eller mindre er en gentagelse af en betragtning .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg gerne svare p tre specifikke bemrkninger , som er fremsat her til aften .
For det frste er det vigtigt , at de internationale regnskabsstandarder , der vedtages af EU , foreligger p alle de officielle sprog - i jeblikket 11 , men meget snart 19 - og derefter bliver en del af fllesskabslovgivningen .
<P>
For det andet vil Kommissionen indg i en drftelse om regnskabskravene til de sm og mellemstore virksomheder , et punkt , som blev nvnt af fru Thyssen , i forbindelse med moderniseringen af regnskabsdirektiverne , hvilket Kommissionen officielt vil stille forslag om inden sommeren .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om konsekvenserne af Enron-skandalen .
Jeg agter at indg i en drftelse om flgerne af denne skandale for revisionen , og vi drfter p nuvrende tidspunkt med medlemsstaterne et dokument om revisionsuafhngighed , hvilket jeg er sikker p , at hr . Lehne vil vre interesseret i at lse .
S snart det foreligger , bliver det tilgngeligt for parlamentsmedlemmerne .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil en massiv stemme for dette forslag vre et stort bidrag til den internationale og europiske harmonisering p regnskabsomrdet i form af fremme af et enkelt st regnskabsstandarder , nemlig IAS .
En vedtagelse af IAS vil for Europa betyde strre sammenlignelighed mellem finansielle informationer til investorer og aktionrer og vil bidrage til en genskabelse af tilliden til de finansielle markeders effektivitet .
Det er en mulighed for europisk ledelse , som jeg er sikker p , at Parlamentet nsker at gribe , og det samme glder Kommissionen og Rdet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted tirsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0058 / 2002 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 14091 / 1 / 2001 - C5-0642 / 2001 - 2000 / 0139 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 67 / EF for s vidt angr yderligere bning af Fllesskabets marked for posttjenester ( Ordfrer : Ferber ) .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ferber (PPE-DE)">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang har vi - ikke helt s sent som ellers i Europa-Parlamentet - mulighed for at diskutere den fortsatte udvikling af posttjenesterne i EU .
Faktisk har vi i de seneste r , man har nsten lyst til at sige rtier , nr jeg tnker p det tidspunkt , hvor Kommissionen fremlagde den frste grnbog om den fortsatte udvikling af posttjenesterne , opnet en gradvis bning af markedet for posttjenester i EU .
<P>
Den vej , som vi er get i fllesskab fr i tiden , var en god vej for borgerne som brugere af posttjenesterne , men ogs for postleverandrerne , som kunne videreudvikle sig til konkurrencedygtige virksomheder .
<P>
Det , vi skal afgre og diskutere i dag , er Rdets flles holdning fra oktober sidste r .
Vi diskuterede Kommissionens forslag om udviklingen af posttjenesterne meget indgende under frstebehandlingen , og vi kunne ogs p mange punkter overbevise Rdet om , at vores argumenter var rigtige .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at annulleringen af definitionen af srtjenester , herunder eksprestjenester , var Parlamentets id , som blev overtaget af Rdet . At vgt- og prisgrnserne for udgende post blev bevaret i Rdets tekst , som Parlamentet havde krvet , er en stor succes for os .
At vi i hj grad er trngt igennem , hvad angr srtakster og krydssubsidiering samt en yderligere tidsplan , vil jeg stte p Europa-Parlamentets plusside .
<P>
I de seneste uger og mneder er der naturligvis mest blevet diskuteret vgt- og prisgrnser .
Jeg mener , at Rdet har fundet et fair kompromis mellem Kommissionens forslag og resultatet af Europa-Parlamentets frstebehandling .
Kommissionen havde foreslet 50 g , Parlamentet 150 g , og Rdet havde besluttet sig for den gennemsnitlige vrdi , nemlig 100 g .
Jeg synes , at det er et fair kompromis for en yderligere bning af markedet for posttjenester .
<P>
Vi har diskuteret Rdets flles holdning meget indgende i udvalget .
Jeg mener , at vi i den forbindelse er kommet frem til et godt resultat p tvrs af alle grupper . Det gode resultat lyder som flger : Der er ikke nogen forsinkelser i den fortsatte liberalisering af postomrdet .
Der er , sdan som det forholder sig for jeblikket - og jeg hber , at mit forslag , som det blev vedtaget i udvalget , ogs vil blive bekrftet i plenarforsamlingen p onsdag - ikke nogen forligsprocedure , og det betyder klarhed for markedet og for de nationale lovgivere i forbindelse med gennemfrelsen af de europiske bestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkeligt takke det belgiske rdsformandskab , under hvis ledelse det er lykkedes at komme frem til et kompromis , det spanske rdsformandskab , som har samarbejdet meget konstruktivt med mig for at finde frem til en lsning , som gr en forligsprocedure undvendig , og naturligvis ogs Kommissionen og Dem , kommissr Bolkestein .
Jeg mener , at vi i meget indgende samtaler i de sidste uger og mneder har opnet , at Parlamentets berettigede anliggender er kommet ind i en fornuftig bane sammen med de politiske muligheder i Rdet via Kommissionen .
Jeg synes , at det er fint , at vi , som ved telekommunikation , bliver informeret hvert andet r om , hvordan udviklingen i postsektoren generelt gr .
<P>
Det var en stor sag for kollegerne , og som ordfrer l det mig meget p sinde , at vi prcist flger det , der sker i denne sektor , som naturligvis er en vigtig bestanddel i vores alle sammens liv , for enhver glder sig da , nr han eller hun hver dag fr forhbentlig behagelig post og ikke kun regninger .
<P>
Det er vigtigt at sikre , at posttjenesterne bevares i alle omrder i EU , i de afsidesliggende omrder , i landdistrikterne , og at det ikke kun er rosinerne fra et interessant marked , der vlges ud , men at alle borgere konstant har fuld adgang til posttjenesteydelserne .
Det skal vi altid vre opmrksomme p , og i den forbindelse nsker vi at forpligte Kommissionen , idet den hvert andet r skal forelgge en passende beretning for os .
<P>
Vi nsker ogs - og det lgger jeg stor vgt p - at blive inddraget , nr det handler om at udvikle postsektoren yderligere .
Kommissionen vil gennemfre en undersgelse i 2006 .
Det vil der st i direktivet , og det er vores sag at blive inddraget i forberedelserne , ved udarbejdelsen af de sprgsml , de emner , som skal betragtes og studeres .
Ogs en stor tak til Kommissionen for det , for dens vilje til at g denne vej sammen med Parlamentet .
Jeg mener , at vi er godt p vej , og jeg hber , at posttjenesterne i slutningen af dette rti har net mlet , nemlig at vre konkurrencedygtige virksomheder , som stiller deres tjenesteydelser til rdighed til fordel for borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Ferber for den fremragende indsats , han har gjort , for hans tlmodighed og gode vilje og viljen til at samarbejde med alle Europa-Parlamentets flje , med Rdet og med Kommissionen .
<P>
Takket vre hr . Ferbers indsats er vi net frem til det - efter min opfattelse - absolut fremragende resultat inden for et emne , som ellers forekom yderst vanskeligt .
Vi s alle , da drftelserne indledtes , og under frstebehandlingen , at der er mange store problemer og en meget stor uenighed mellem Europa-Parlamentets forskellige flje .
I hvert fald i vores udvalg viste afstemningen for et par dage siden , at det store flertal af Europa-Parlamentet kan tilslutte sig de synspunkter , som formanden netop har gjort rede for .
<P>
Der er to behov , som vi er ndt til at opfylde . Det ene er behovet for at sikre befordringspligten , befordringspligten for omrderne , for bjergomrderne og for EU ' s afsidesliggende omrder , og det andet er behovet for , at der er et frit marked og konkurrence , og for at enhedsmarkedet sikres ogs p dette omrde med flere valgmuligheder til forbrugeren .
Og jeg mener , det er lykkedes os at gennemfre en konstruktiv forening af de to behov .
Vi har opnet et godt resultat , som bde de , der frygtede , at det ville g ud over befordringspligten , og de , der ville fremme det flles marked og ge forbrugerens valgmuligheder , kan vre tilfredse med .
P denne mde kan vi ogs opfylde de krav , der tidligere er stillet i Det Europiske Rd , f.eks. Det Europiske Rd i Lissabon , som talte om behovet for at fremme en udvidelse af markedet for posttjenester .
<P>
Jeg mener , at de tre ndringsforslag , som vores udvalg har stillet , betyder en forbedring , og jeg tror , at bde Kommissionen og Rdet kan acceptere disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson (PSE).">
Hr. formand , jeg vil for det frste takke ordfreren , hr . Ferber , for hele hans arbejde og bestemt ogs kommissren for hans arbejde .
Nogle vil muligvis finde det en smule overraskende , da det er almindeligt kendt , at kommissr Bolkestein og jeg ikke altid har haft samme syn p dette sprgsml .
Det , vi nu har fra Rdet , er imidlertid resultatet af et godt stykke arbejde over hele linjen .
<P>
Jeg vil gerne understrege det , vi som Parlament anmodede om ved frstebehandlingen , og det , vi rent faktisk fik ud af det .
Vi anmodede om en kontrolleret og gradvis liberalisering .
Var Rdet enigt i det ?
Ja , det var .
Vi anmodede om flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet angende de fremtidige skridt mod fuld liberalisering .
Fik vi det ?
Ja , vi gjorde .
Vi anmodede om , at srtjenester udgr af direktivet .
Var Rdet enigt i det ?
Ja , det var .
Vi anmodede ogs om en garanti for befordringspligten .
Gav det os det ?
Ja , det gjorde .
<P>
Det eneste , vi ikke fik , var et udgangspunkt p 150 g til den kontrollerede og gradvise liberalisering .
Som ordfreren sagde , kom de med et kompromis p 100 og derefter 50 g .
Det er ikke s tosset af Europa-Parlamentet at stille fem krav til Rdet , f fire af dem opfyldt helt og holdent og det sidste delvist .
Jeg vil derfor gre dem , som nsker at holde fast i de 150 g , opmrksomme p , hvad deres handlinger medfrer , hvis de flger den politik .
<P>
Hvis vi gr efter de 150 g , frer det til , at aftalen gr i vasken .
Rdets flles holdning trvles op og kollapser .
Alle vores ml , herunder flles beslutningstagning om fremtidige skridt , gr tabt , og Kommissionen gr ind under artikel 80 - hvilket jeg er sikker p , at den er ivrig efter - og giver os snarere fr end senere fuld liberalisering .
<P>
Det ville under alle omstndigheder ogs komme til at g ud over de mennesker , der gr ind for 150 g .
<P>
Endelig vil jeg gerne via Parlamentet fremstte en bn til Postcomm , den britiske posttilsynsmyndighed .
De har nu mulighed for , via dette direktiv , at afslutte den krig , De har erklret mod det britiske postvsen og den britiske befolkning .
Vi er alle imponeret over Deres macho image , som De tydeligvis har fra at have set for mange kampe i World Wrestling Federation .
Men Europa har vist Dem , hvordan man opretholder et bredygtigt postvsen , der tilbyder befordringspligt af fremragende kvalitet og til en fornuftig pris .
Derfor , Postcomm , kom ned fra tinderne , og se fornuften !
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx (ELDR).">
Jeg vil gerne takke ordfreren , ogs fordi han har henvist til det belgiske formandskab .
Jeg er stolt over , at det i sin tid lykkedes en fra mit parti , Rik Daems , med sit forhandlingstalent at f skrevet den flles holdning , hvilket jo ikke var s let .
Jeg synes , at det er en meget afbalanceret holdning .
Det gjorde hr . Simpson ogs opmrksom p .
Der er mske stadig nogle , der synes , at posttjenesten fortsat skal vre et nationalt offentligt monopol .
Dem hrer jeg ikke til .
Der er mske nogle , som synes , at man ikke m sige noget om offentlige tjenester .
Dem hrer jeg bestemt heller ikke til .
Den flles holdning ligger midt imellem .
Den tager hensyn til kundernes nsker , dem , der bruger posttjenesten , og jeg synes , at det skal vre vores vigtigste opgave .
Vi skal srge for , at posttjenesterne kan og skal gre det .
Vi har aftalen mellem 15 medlemsstater , vi har aftalen mellem 15 posttjenester .
Det er meget vigtigt .
Det betyder , at vi meget hurtigt kan modernisere den slags tjenesteydelser , og at vi kan srge for , at det bliver virkelig gode virksomheder , hvis de ikke er det i forvejen .
Der er ogs mennesker , som vil g hurtigere end den flles holdning , mennesker , som vil g langsommere , som vil have flere gram osv . Jeg synes ikke , at det er klogt .
Hr . Simpson har allerede sagt , at hvis vi trkker i trden nu , falder hele pakken fra hinanden , og s har vi et drligt resultat .
Vi m srge for , at det i hvert fald ikke sker .
Vores gruppe vil sledes godkende ordfrerens tre ndringsforslag , men ikke de andre .
<P>
Det forslag , som vi har nu , giver posttjenester en chance for at blive moderne virksomheder inden for en realistisk frist , senest i 2009 , med et tydeligt arbejdsomrde og med et tydeligt regnskab , virksomheder , som ikke tager hensyn til sig selv , men frst og fremmest til deres kunder , og det giver dem samtidig en social opgave .
En opgave i tyndt befolkede omrder , i de omrder , en opgave over for de svage i vores samfund , hvilket efter min mening er vsentligt .
Og vi srger for et direktiv , hvori hver medlemsstat , hver posttjeneste kan udfre denne opgave .
Jeg synes , hr. formand , at vi , hvis vi flger ordfreren , og hvis det lykkes os - og jeg tror , at det er tilfldet - ogs at f Rdets og Kommissionens godkendelse , sammen har virkeliggjort noget , som er umagen vrd , og som vi kan vre stolte af .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre (Verts/ALE).">
Hr. formand , revisionen af postdirektivet er uholdbar set fra vores synspunkt . Det er en uholdbar revision set i forhold til de europiske borgeres generelle interesse , og en afstemning om den i dag ville vre en uansvarlig politisk handling .
Uansvarlig , fordi vi alle er klar over , hvilket socialt bindeled postvsenet er i de drligst stillede byomrder , i landomrder og i randomrder .
Og som ethvert seksrigt barn ved og forstr vi udmrket godt , at nedsttelsen af grnsen for eneretsomrderne underminerer operatrernes muligheder for at fastholde de konomiske udligninger , som er grundlaget for solidariteten .
En solidaritet , der ogs gr det muligt at gennemfre de moderniseringer , som er ndvendige for at kunne yde kvalitet til alle .
Vil vi i morgen bede skatteborgerne om at spytte i kassen for at finansiere de befordringspligtige virksomheder som i Nederlandene ?
Vil vi efter afstemningen demonstrere vores sttte ved lukningen af postkontorer og til de postfunktionrer , der bliver afskediget ?
Gr vi med i demonstrationerne efter vedtagelsen af den flles holdning ?
Afgjort nej , det er uholdbart at vedtage en flles holdning i dag , som fortsat ligner den fra frstebehandlingen for meget .
Der er intet nyt i forhandlingen .
Jeg har ikke hrt nogen sige , at de nye operatrer overvejede en enhedspris for det europiske frimrke .
Nej , der er afgjort intet nyt .
Vi afventer stadig de evalueringer fra Kommissionen , som blev fastlagt i 1997 , og som Parlamentets to beslutninger og hr . Ferbers betnkning har anmodet om .
<P>
Jeg opfordrer parlamentsmedlemmerne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi (GUE/NGL).">
Hr. formand , efter at have bnet op for konkurrence i posttjenesterne - i 1997 - har Kommissionen stillet nye forslag i 2000 , der indeholdt en mlstning om deregulering fra 2003 med henblik p en total liberalisering i 2009 .
<P>
Jeg understreger , at Kommissionen bl.a. foreslog nedsttelsen af pris- og vgtgrnserne fra 350 g til 50 g og fra 5 gange standardtaksten til 2,5 gange standardtaksten , oprettelse af srtjenester med hj vrditilvkst , som er bne for konkurrence , progressiv liberalisering af den udgende grnseoverskridende post og postomdelte forsendelser samt fastlggelse af prcise datoer for den endelige liberalisering .
<P>
Under frstebehandlingen modsatte Europa-Parlamentet sig med stort flertal at flge Kommissionen p alle punkter .
Det foreslog , at nedsttelsen af pris- og vgtgrnserne kun blev p 150 g og 4 gange standardtaksten , det forkastede liberalisering af den grnseoverskridende post og postomdelte forsendelser , det udsatte srtjenesterne og datoen for den endelige liberaliseringsetape , og endelig krvede det en egentlig konsekvensanalyse .
<P>
Ministerrdets holdning adskiller sig - ligegyldigt hvad en rkke kolleger siger - betydeligt fra dette flertalskompromis i Europa-Parlamentet .
Selv om det ogs forkaster oprettelsen af srtjenester - hvilket jeg glder mig over - genoptager det Kommissionens indledende forslag om nedsttelse af grnserne , og p trods af tilbageholdenhed i annonceringen af etapedatoer vurderer jeg , at det reelt stadfster den totale liberalisering af sektoren .
Jeg har sledes svrt ved at forst , hvorfor det , vi fandt negativt i gr , er positivt i dag .
<P>
Rdet og Kommissionen har ikke taget hensyn til Parlamentets holdning , for de plgger os en ny betydningsfuld etape p vejen mod liberalisering af postsektoren .
Hr . Ferbers betnkning - jeg vil ogs gerne takke for hr .
Ferbers bestrbelser - som den blev vedtaget af Transportudvalget , har lagt sig op ad Rdets holdning . Den har ganske vist suppleret holdningen med nogle ndringsforslag , som jeg for mit eget vedkommende finder yderst utilstrkkelige , og som utvivlsomt ikke krver noget forlig .
<P>
Som mindretallet af parlamentsmedlemmer fra GUE / NGL-Gruppen , Gruppen De Grnne og EDD-Gruppen i det parlamentariske udvalg giver udtryk for , er der ikke stillet nogen garanti for de sociale og konomiske konsekvenser og for den sociale samhrighed .
I modstning til nden og teksten i Langen-betnkningen er der ikke gennemfrt nogen forudgende seris , gennemskuelig og pluralistisk undersgelse .
<P>
S betydningsfulde sprgsml som betingelserne for adgang til de nye operatrers netvrk eller for finansiering af de befordringspligtige virksomheder ligger hen i det uvisse .
Det er mig magtpliggende at sige , at forslagene vkker stor bekymring hos bde mig og min kollega hr . Flautre over deres konsekvenser for arbejdsvilkrene , for beskftigelsen og for kvaliteten af de tjenester , som udbydes med lige adgang for alle befolkningsgrupper , det vil sige for selve de offentlige tjenesters fremtid .
<P>
Derfor anmoder min gruppe om at forkaste Rdets flles holdning ved en afstemning ved navneoprb og foreslr desuden et prcist ndringsforslag , der krver en evaluering .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Josse (EDD).">
Kre kolleger , i denne uge skal vi stemme om Ministerrdets forslag om at fortstte liberaliseringen af postsektoren med en brutal indsnvring af monopolet fra 2003 .
<P>
Som et andragende fra de franske postfunktionrer gr opmrksom p , vil vi gerne prcisere , at brevmonopolet i Frankrig har gjort det muligt at opbygge en offentlig kvalitetstjeneste , som alle er glade for , og som sikrer en meget omfattende territorial dkning med 90.000 postbude og 17.000 postkontorer , samtidig med at den tilbyder nogle af de laveste priser p markedet takket vre takstudligning .
I alle landene i Europa lider den offentlige posttjeneste under de samme virkninger af liberaliseringen .
Der vil blive lukket 400 postkontorer nste r i Belgien og halvdelen af de 1.600 kontorer i Nederlandene , der vil blive nedlagt 30.000 arbejdspladser i England , og taksterne for private vil blive hvet , som det er sket i Sverige .
I Frankrig vil virkningerne af liberaliseringen ogs kunne mrkes , kvaliteten af tjenesterne er dalende , og man bruger ikke vikarer ved fravr .
I sommer blev utallige postkontorer lukket , og 4.000 privatretligt kontraktansatte arbejdede ved postvsenet p lnvilkr , som var ringere end for dem , der allerede var ansat iflge vedtgterne .
I 2002 planlgger man 12.800 pensioneringer og ca . 2.000 nyansttelser , hvilket betyder , at man nedlgger 10.000 arbejdspladser .
<P>
Denne idologiske mlstning er resultatet af en kortsigtet konomisk aflsning af det indre marked .
Der bliver flere og flere eksempler p , at de alternative systemer bryder sammen , med lavere kvalitet , hjere takster og endda lukning af tjenesten til flge .
Brugerne lider sledes alvorligere skade end den , som De mener at pvise hos statsmonopolerne .
Vi ngter at lade en social og territorial samhrighedsmodel , som er baseret p borgernes lighed , forsvinde , selv om tingene selvflgelig altid kan gres bedre .
<P>
Vi ngter at ofre en kvalitetstjeneste blot for at bne markederne for kapital , som intet i vrigt tyder p bliver europisk kapital .
Der skal handles hurtigt , og jeg glder mig over at hre fra flere sider , at nogle kolleger forbereder sig p at undvige de instrukser , som er givet ovenfra , eller at disse instrukser ligefrem er ved at g i oplsning .
<P>
S kre kolleger , vi m stemme for en forkastelse af den flles holdning , det vil sige for nogles vedkommende have mod til at overholde sine forpligtelser og for andres respektere mangfoldigheden og en model , som vi gerne vil beholde p grundlag af en tilfredsstillende erfaring .
<P>
Endelig er der to ting , man br gre opmrksom p over for dem , der forklarer og frygter , at Kommissionen i tilflde af en forkastelse af den flles holdning sger tilflugt i artikel 86 , som sjovt nok tillader funktionrer at lovgive direkte .
Er Kommissionen i stand til efter selv at have svigtet at ppege de andres mangler ?
Faktisk er konsekvensanalyserne p trods af de gentagne lfter partiske , uformelle og ufuldstndige .
Selv Domstolen kunne finde indvendinger imod dem .
Og hvis Kommissionen alligevel vover at gre det , m konventet ndre Europas mlstninger i fuld bevidsthed om sine handlinger .
<P>
Ved en sdan konstatering beder vi Dem om at forkaste nrvrende forslag til direktiv , som blot ville fremskynde forringelsen af den offentlige tjeneste .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu (NI).">
Hr. formand , Rdets flles holdning af 15. oktober om bningen af medlemslandenes posttjenester for konkurrence er et godt kompromis , siger vores ordfrer og i vrigt ogs medlemslandenes regeringer inklusive den franske socialdemokratiske regering , som alle opfordrer os til at godkende den .
Imidlertid forekommer det os , at denne tekst bygger p en rkke tvetydigheder , som kan skjule en hel del farer .
<P>
Frst og fremmest foregiver hr . Piret , den franske statssekretr med ansvar for dette anliggende , at mindre end 10 % af postvsenets omstning vil blive berrt af konkurrencen i 2009 , mens kommissr Bolkestein p sin side anslr denne del til 50 % af det europiske marked fra 2006 .
Hvem har ret ?
Det er rigtigt , at frstnvnte taler om Frankrig og sidstnvnte om hele Unionen , men det enorme spnd , der er imellem de to , giver alligevel anledning til at overveje , om ikke der skulle foreligge en misforstelse eller en fortielse et eller andet sted .
<P>
Dernst er der den tvetydighed , at vi fr at vide , at det nye direktiv gr det muligt at foretage en gradvis og kontrolleret bning .
Men hvis vi undersger de foreslede betingelser nrmere , kan vi godt tvivle p kvaliteten af denne kontrol .
Faktisk bliver den mellemliggende etape den 1. januar 2006 , som omfatter nedsttelsen fra 100 til 50 g og dermed en halvering af vgten af de breve , som er uden for konkurrence , en automatisk etape , som allerede er forudbestemt i dagens tekst , uden at man har analyseret konsekvenserne p en reel og ordentlig mde .
<P>
Under disse omstndigheder risikerer den prospektive undersgelse , der planlgges gennemfrt fra 2006 , at n til det resultat , at de centrale beslutninger allerede er truffet , og at de allerede ligger bag os , og vi vil endnu en gang have handlet i blinde uden at vide prcis , hvornr og under hvilke omstndigheder vi overs de vigtigste signaler .
Det bliver p sin vis et nyt eksempel p Monnet-metoden i mindre mlestok .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi sttter en bning , der gr det muligt at prikke lidt til posttjenesterne , men vi vil ikke smide barnet ud med badevandet .
Vi vil ikke risikere , at den drligt kontrollerede bning delgger de befordringspligtige virksomheder , hvilket ville vre endnu mere katastrofalt for brugerne isr i et land som Frankrig , hvor store landomrder kunne opleve en mere og mere udtalt forringelse af postomdelingen .
Derfor mener vi ikke , at 2006-etapen skal vre automatisk , men derimod at der forud for denne etape skal gennemfres en bde seris og kontradiktorisk konsekvensanalyse samt en klarlggelse af de forpligtelser , der phviler offentlige tjenester , og som skal plgges alle operatrer .
Og bedre endnu ville det vre , om det blev frt til protokols , hr. formand , at samtlige offentlige tjenester som helhed og som hrende under de enkelte medlemsstaters kompetenceomrde frit kan tilrettelgge detaljerede krav til deres posttjenester .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi (PPE-DE).">
Hr. formand , vi m ikke blot lyknske ordfreren med det glimrende arbejde , han har udfrt ved denne lejlighed og ikke mindst ved frstebehandlingen , men ogs EU-institutionerne i det hele taget , for de har i dette tilflde gjort et godt stykke arbejde .
<P>
Som vi alle husker , var vores holdninger i begyndelsen meget langt fra hinanden og i nogle tilflde stik modsat hinanden , men det lykkedes os - Parlamentet , Rdet og Kommissionen - at n frem til et kompromis , der efter vores mening virkelig er i stand til at forene selv de mest radikale krav , som nogle af vores kolleger har givet udtryk for her i aften , med et andet ufravigeligt krav , som vi deler og sttter , nemlig kravet om en liberalisering af de offentlige tjenester , fordi det er i borgernes og forbrugernes interesse , og sledes ikke fordi vi har en uvane med eller en tendens til at liberalisere det hele .
<P>
Nr man nsker at liberalisere , gr man det for at tilbyde forbrugerne en strre kvalitet i de tjenester , der henvender sig til dem .
Det er klart , at der er nogle tjenester , hvor man skal vre srligt forsigtig , og posttjenesterne er en af dem .
Vi har udvist denne forsigtighed ved at srge for , at man i hjere grad gr gradvist frem , og ved at tage nogle efterflgende skridt , og vi har virkelig opnet et prisvrdigt resultat .
Vi er overbeviste om , og vi hber , at denne tekst - som forhbentlig ikke bliver genstand for noget forlig - kommer til at udgre et klart og utvetydigt retsgrundlag .
Der er ikke nogen uklarheder , og selv om der alligevel skulle vre uklarheder i teksten , er indholdet trods alt klart , hr. kommissr . Vi anmoder om og forventer , at Kommissionen gr sit arbejde i den forbindelse .
Vi hber ligeledes , at de samme retningslinjer vil blive fulgt af de andre generaldirektorater og af Deres kolleger , navnlig af Deres konkurrenceansvarlige kolleger , og vi hber , at de p baggrund af det , vi beslutter i dag , ogs vil se p de stridssprgsml , der stadig er ulste , og p nogle af de problemer , vi har taget med os fra tidligere .
Fra i dag er der ingen tvivl om , hvilken retning vi skal g i , og vi forventer , at De alle flger denne retning med den ndvendige opmrksomhed og deltagelse .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i den frste betragtning til den flles holdning , vi behandler her , gentages og fremhves hovedformlet med Fllesskabets politik for posttjenester , nemlig at fremme en gradvis og kontrolleret liberalisering af markedet for posttjenester kombineret med fortsat tilstedevrelse af befordringspligttjenester .
Jeg kommer fra et land med mange sm er , men ogs mange bjergomrder inde i landet , og mener derfor , jeg er berettiget til og har ret til at nre bekymring over , hvilke konsekvenser bningen af markedet kan f for kvaliteten af befordringspligten .
<P>
Denne bekymring burde imidlertid vre forsvundet med de positive konklusioner af den undersgelse , som Kommissionen har fremlagt .
Men er konklusionerne positive for alle de " problematiske lande " , heriblandt mig eget ?
Og den pkrvede oversigt over situationen bliver nu til et senere tilbageblik , som skal flge de frste skridt af den planlagte liberalisering , s de nste skridt kan fastlgges .
<P>
Lad os derfor koncentrere os om og lgge hovedvgten p denne proces , som vi - i hvert fald p det nuvrende stadium - betragter som ndvendig p baggrund af traktatens artikel 80 .
For at undg at modsige os selv br vi huske p , at direktiv 96 / 67 , som ndringen vedrrer , sikrer de europiske borgere og virksomheder p nationalt og europisk plan befordringspligttjenester p et hjt kvalitetsniveau uden forskelsbehandling .
<P>
Og desuden kan vi ikke p den ene side stte himmel og jord i bevgelse for at bevare samhrighedspolitikkens fortsatte effektivitet og p den anden side stte et postkontor i en landsby , hvor det udgr stedets livsnerve , p spil .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes (GUE/NGL).">
Under overskriften " En ny fase i liberaliseringen af posttjenesterne " vil Rdet have Europa-Parlamentet til at stadfste et direktiv , som er endnu et skridt mod afviklingen af den offentlige posttjeneste .
De nationale regeringers og de europiske institutioners politik er reaktionr og skadelig for svel brugere som arbejdere i denne sektor , der er truet af arbejdspladsnedlggelser .
<P>
Vi forkaster Rdets forslag , fordi Rdet forsger at tjene private interesser hos virksomheder , der deler de rentable omrder inden for postsektoren imellem sig og overlader de stumper , der ikke er i stand til at opfylde selskabernes behov tilstrkkeligt , til den offentlige sektor .
Vi forkaster ligeledes de kompromisndringsforslag , der forsger at pakke hykleriet og kapitulationen over for de private interesser ind .
<P>
Vi vil gerne endnu en gang understrege , at posttjenesterne fortsat skal vre en offentlig tjeneste , som giver alle lige muligheder for adgang p de samme betingelser , ligegyldigt hvor de befinder sig , og hvilken social situation de befinder sig i .
<P>
Vi vil ikke have et postvsen i to hastigheder og privat fortjeneste p brugernes bekostning , men derimod nsker vi at aflyse alle bninger af posttjenesten for private tjenesteydende virksomheder .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam (EDD).">
Hr. formand , hr. kommissr , sagen om posttjenester har vret langvarig og flsom .
Mange strber efter mere frie markedsvilkr , andre var meget ngstelige for nedbrydningen af posttjenesternes sociale tjenesteydelser .
Denne modstning var s strk , at det ikke lykkedes at n frem til et kompromis , der var acceptabelt for begge parter .
<P>
Posttjenester er ligesom andre tjenester opstet , fordi de opfylder et samfundsmssigt behov .
Under indflydelse af alle mulige udviklinger , navnlig teknikken , ndrer disse behov sig .
Nye kommunikationstjenesters opkomst har betydet en strk konkurrence for de traditionelle posttjenester .
Flgerne af disse udviklinger mrkes bde i virksomhederne som helhed og blandt deres personale .
Jeg mener , at virksomhederne godt kan opfange disse std med en sund dosis ivrkstternd , navnlig er mekaniseringen og automatiseringen af behandlingen af post et eksempel herp .
For posttjenesternes personale er det ikke s nemt .
Ingen kan bengte , at de to udviklinger , konkurrence og tekniske ndringer , har en negativ indflydelse p beskftigelsen .
Den kendsgerning m vi erkende .
Imidlertid stadig inden for rammerne af sagens kerne , nemlig skabelse af samfundsmssigt nskvrdige tjenester .
<P>
Den flles holdning peger efter min opfattelse i den rigtige retning , nemlig at der fortsat skal produceres markedsorienterede tjenester , ogs i omrder , hvor det er mindre nrliggende .
Vi m jo fortsat vre klar over , at ansvaret herfor - og de betingelser , hvorp det sker - ligger hos medlemsstaterne .
Det er ogs udmrket .
Situationen i de forskellige medlemsstater er jo i hj grad forskellig .
For at garantere tjenesteydelser , der er hensigtsmssige for hver medlemsstat og region , er det formlstjenligt , at medlemsstater anvender et bevillingssystem med mulighed for prstationskriterier .
<P>
Om denne flles holdning kan garantere dette hensigtsmssige tjenesteydelsesniveau i alle regioner , vil vise sig .
En grundig , bred evaluering skal give et klart svar herp .
P grundlag af denne evaluering skal diskussionen fortsttes p et senere stadium .
<P>
Hr. formand , sammenfattende mener jeg , at den flles holdning inklusive ndringerne fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme kan betegnes som en afbalanceret holdning vedrrende markedsudvikling af posttjenesterne .
Vores delegation vil derfor sttte den .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , de vsentligste politiske grupper i Parlamentet er net til et kompromis i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning om liberalisering af posttjenesterne i Unionen , og det vil jeg gerne lyknske hr . Ferber med .
<P>
Posten er en forsyningsydelse , men ogs en konomisk aktivitet .
Posttjenesternes resultater bidrager til resultaterne for den nationale konomi og visse sektorer , herunder isr bank- og forsikringssektoren og fjernsalg .
P et tidspunkt , hvor vi er ved at lgge sidste hnd p det indre marked for finansielle tjenester med den flles mnt , og hvor vi forsger at skabe en favorabel ramme for elektronisk handel i Europa , kan vi ikke fortsat vende det dve re til kravene fra disse sektorer om forbedrede ydelser og reducerede omkostninger for posttjenesterne .
En vis dosis konkurrence ledsaget af skrpede krav om kvalitet i tjenesterne fremmer omkostningernes gennemsigtighed og bidrager til strre konkurrenceevne i posttjenesternes forbruger- eller brugerrettede virksomheder ved at bne potentielle markeder for dem .
Jeg er imidlertid strkt imod enhver form for fuldstndig liberalisering , for tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse spiller en rolle i Unionens konomiske , sociale og territoriale samhrighed .
Det europiske charter om grundlggende rettigheder anerkender princippet om adgang til tjenesteydelser af almindelig konomisk interesse som fastlagt i de nationale love og i retspraksis .
Betydningen af adgang til posttjenesterne er ikke den samme for et land med 17.000 postkontorer som for et land med knap 1.000 kontorer .
Der skal derfor stilles garanti for , at bningen for konkurrence ikke fr negative konsekvenser for adgangen til posttjenesterne i de mest isolerede og afsidesliggende omrder .
<P>
Med andre ord forekommer det mig , at moderniseringen af posttjenesterne under konkurrencens spore nu er ndvendig for udviklingen af disse tjenester og i et bredere perspektiv for vores virksomheders konkurrenceevne .
Men liberaliseringen skal fortsat foreg gradvist og kontrolleret for at fastholde deres tilpasningsevne og konomiske levedygtighed og garantien for adgang til de befordringspligtige postvirksomheder p hele Unionens territorium .
Jeg mener , at det kompromis , som her er under behandling , forener denne dobbelte mlstning , og derfor vil jeg stemme for det i morgen .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Savary (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , efter resultatet af den flles holdning br vi faktisk lyknske os selv med , at Parlamentets frste demokratiske tilkendegivelse er mundet ud i , at Kommissionen og Rdet fastholder en rkke af dets forslag som f.eks. forslaget om srtjenesterne , den gradvise bning med en ny forhandling i Parlamentet i 2009 og ogs forslaget om at bevare direct mail i den offentlige tjeneste .
Vi m imidlertid konstatere , at der i dag mangler to ting , og vi har at gre med et af de sjldne liberaliseringsdirektiver , der ikke prciserer dem nrmere .
<P>
Den frste er finansieringen af de befordringspligtige virksomheder .
Faktisk er det sdan , at vi , nr enerettighederne og eneretsomrdet uundgeligt bortfalder og svinder ind , ikke lngere ved , hvordan man vil sikre finansieringen af de befordringspligtige postvirksomheder .
Og det er ikke en bagatel , vi taler om .
<P>
Den anden ting er adgangsbetingelserne for netvrket .
Ved man , om det franske postvsen stiller sit netvrk til rdighed for det tyske postvsen og for sine store konkurrenter og omvendt ?
Det er ogs et af de sjldne liberaliseringsdirektiver , der ikke fastlgger de nrmere detaljer omkring denne side af sagen .
<P>
Jeg vil gerne beklage , at Kommissionen og i sidste ende Parlamentet ikke har villet uddybe disse forhandlinger og sprgsml .
Kommissionen pstr , at den nsker gennemsigtighed p alle omrder . Samtidig ngter den at udarbejde en undersgelse af , hvad der er sket i bl.a. Sverige og Holland , hvor et allerede skummet marked har oplevet en prisstigning for gennemsnitsforbrugeren .
Kommissionen ngter at fortlle os sandheden om omkostningerne , som trods alt er , at det ikke er det samme at betjene samtlige kunder i Grkenland som at betjene samtlige kunder i Nederlandene .
Alt i alt har man lagt forhandlingen for had og ladet , som om forlig var en slem ting .
Jeg tror , at vi kunne have net til en afslutning p forhandlingen , der havde resulteret i en mere afbalanceret holdning .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo (PPE-DE).">
Hr. formand , hvad den flles holdning angr , vil jeg njes med at sige , at jeg er enig i alt det , som ordfreren , hr . Ferber , siger , og som flere af vores kolleger ogs har gentaget .
Efter min mening er der ikke tale om et kompromis , som gr resultatet ringere , og som sledes ikke kan undg at gre alle utilfredse . Der er snarere tale om et positivt kompromis , og det er der ikke mindst p grund af de garantier , som det giver , nemlig garantierne for et gradvist og ansvarligt liberaliseringsforlb , hvor man p ingen mde giver afkald p kravet om universelle tjenester , og garantierne for , at der er nogle holdepunkter , ogs nr det glder de processer , som tager sigte p at omlgge produktionen og tjenesterne , en omlgning , der ikke mindst har til forml at sikre forbrugerne kvalitetstjenester til en lavere og under alle omstndigheder konkurrencedygtig pris .
<P>
Jeg tror snarere , at problemet i dag er at undg en overfortolkning og forkert anvendelse fra Kommissionens side , som rokker ved den balance , vi har fet skabt , og som ikke mindst krnker Parlamentets beslutningsbefjelser .
Det glder navnlig for EU ' s konkurrencelovgivning og de tjenestegrene i Kommissionen , som er ansvarlige for dette omrde .
I de overtrdelsesprocedurer , som er indledt over for Italien og det belgiske postvsen , ignorerer man tilsyneladende ikke blot , at srlovgivningen glder frem for den generelle lovgivning , men ogs den grundregel , som kommer bedre til udtryk i direktivet , og som udelukker en vilkrlig liberalisering af de skaldte specielle tjenester eller ekstra tjenester . Her glder p fuldstndig samme mde de samme pris- og vgtgrnser , som er medtaget i direktivet .
Men problemet vedrrer ogs Kommissionens holdning til adgangen til terminalbrug , som er omtalt i REIMS II-aftalen .
<P>
Det forekommer mig snarere , at Kommissionen er bagud , nr det glder forslaget om en regulering af adgangen , som er omhandlet i artikel 11 i det gamle direktiv , og denne forsinkelse skal indhentes , uden at man foreslr en ndring af den ligevgt , der er opnet mellem udbyderne p baggrund af lfter om gensidighed , hvor det i bund og grund er muligt for private at nyde godt af fordelene uden at skulle afholde udgifterne .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk (PSE).">
Hr. formand , posten , posttjenesterne er ikke bare en eller anden vare og ikke bare en eller anden tjenesteydelse , men de er derimod et meget flsomt gode , som ogs krver en flsom behandling .
I frste omgang har Kommissionen efter min mening ikke opfyldt dette krav . Parlamentet har ordnet det , og den flles holdning med Rdet er efter min mening et godt kompromis , som lever op til disse forhold , nemlig bde borgernes interesser og med henblik p de mennesker og ansatte , der er berrt heraf .
<P>
Hvad angr den skepsis , som er kommet til udtryk , m vi ogs sige klart , hvad vi egentlig stemmer om i denne uge !
Det bliver frst spndende fra 2006 !
S vil vi vide fra Kommissionen , hvordan universaltjenesterne skal finansieres .
Der er ikke nogen blankocheck her , men vi fr derimod en undersgelse .
Der er ingen automatisme her , men vi vil derimod meget gerne vide - for det er det afgrende - om , som hr . Mastorakis f.eks. gav udtryk for , folk i landdistrikterne p erne stadig fr en god posttjeneste .
Det vil frst blive tilfldet i 2006 .
Min tak gr til ordfreren , Markus Ferber , for efter min mening har han allerede forenet Parlamentets og Rdets interesser , sledes at vi i denne uge , tror jeg , fr et godt flertal med p et godt kompromis .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques (PSE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentets holdning under frstebehandlingen af direktivforslaget om bning for konkurrence inden for posttjenester har vret af afgrende betydning .
Rdet har sledes fulgt os i fire af vores fem principielle standpunkter , og vi har egentlig kun tabt i sprgsmlet om mindstegrnsen for almindelig post , der er blevet sat ned fra 150 til 100 g , hvor vi skal huske p , at den mindstegrnse , som Kommissionen havde foreslet , var p 50 g .
<P>
Hvad er det vsentlige i denne sag ?
Efter min mening er det helt afgrende at sikre , at der opretholdes posttjenester med befordringspligt , som alle borgere i EU har ret til , uanset hvor de bor .
Det er ligeledes afgrende , at posttjenesterne stadig kan opfylde deres helt uerstattelige sociale funktion , men uden at det skal forhindre dem i at blive konkurrencedygtige og i stand til at yde service , der er up to date .
Hvad drejer det sig s om ?
Det drejer sig om , at det monopol , som hidtil har vret muligt , forsvinder ved dette rs udgang , og at Kommissionen , hvis vi ikke nr frem til en flles holdning mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen , i 2003 p et andet retsgrundlag kan behandle dette problem som et sprgsml om konkurrence inden for det indre marked , hvilket er Kommissionens eksklusive kompetenceomrde .
<P>
Det forslag , som vi nu har p bordet , er derfor det sikreste under de nuvrende omstndigheder .
Den flles holdning er ikke blot fornuftig og er blevet accepteret af posttjenesterne i vores lande , men den gr ogs enhver yderligere liberalisering afhngig af Rdets og Parlamentets medbeslutning .
Vi gr derfor ind for , at vi stemmer for Ferber-betnkningen med de ndringer , som blev vedtaget i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<SPEAKER ID=102 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , dette emne har i mange r vret drftet mange steder og har stor betydning , hvorfor jeg bifalder , at s mange talere har tilkendegivet deres mening .
<P>
Jeg er helt bevidst om , at jeg ikke endnu en gang behver at understrege posttjenesternes betydning for den europiske konomi og de europiske borgere .
Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang bekrfte behovet for at gre fremskridt med den sociale reform , som er ivrksat , og komme videre mod gennemfrelsen af det indre marked for posttjenester .
Det glder mig i den sammenhng , at de dybtgende forhandlinger i Europa-Parlamentet og Rdet afstedkommer hensigtsmssige lsninger p de centrale udfordringer , som i vid udstrkning er blevet drftet .
Jeg er EU-institutionerne taknemmelig for sammen at planlgge en strategi for sttten til den igangvrende modernisering af postsektoren , samtidig med at befordringspligtens aktiv fastholdes . Jeg vil isr gerne rose ordfreren , hr .
Ferber , og skyggeordfreren , hr . Simpson , som jeg isr takker for de venlige ord .
Jeg vil gerne takke bde ordfreren og skyggeordfreren for deres sttte og konstruktive attitude , som i hj grad har bidraget til at gre alt dette muligt .
Det har vret en udfordring at hndtere et s vanskeligt emne , men de har klaret opgaven flot takket vret sttte fra deres kolleger .
<P>
Rdets flles holdning angiver en klar vej fremad mod en gradvis og kontrolleret gennemfrelsen af det indre marked for posttjenester . Den giver alle markedsdeltagere tid nok til at forberede sig og til at garantere , at befordringspligten fastholdes .
Det belgiske formandskab - hr . Sterckx henviste til formandskabet i det land , han er borger i - har fundet et godt kompromis , der opfylder en tredobbelt udfordring .
For det frste forener det de splittede medlemsstater om en flles fremgangsmde , for det andet afspejler det Europa-Parlamentets holdning ved frstebehandlingen - hr . Simpson opregnede de fem punkter , hvoraf han sagde , at Parlamentet havde fet opfyldt fire et halvt , og for det tredje vinder det bred tilslutning blandt interessenterne i sektoren , herunder enstemmig sttte fra de 15 etablerede posttjenester .
<P>
Europa-Parlamentet kan , om jeg s m sige , hr. formand , absolut vre stolt af sin store indflydelse p den flles holdning .
Lad mig nvne fire punkter .
For det frste udgik definitionen af srtjenester , som hr . Simpson nvnte .
For det andet blev tidsplanen og vgtgrnserne markant ndret for at opfylde kravet om en mere gradvis og kontrolleret fremgangsmde .
For det tredje bliver det muligt med undtagelser vedrrende liberaliseringen af udgende grnseoverskridende korrespondance i det omfang , det er ndvendigt for at opfylde befordringspligten .
<P>
For det fjerde involveres Europa-Parlamentet fr eventuelle efterflgende afgrende trin for derved at bekrfte , hvis det er hensigtsmssigt , den fuldstndige gennemfrelse af det indre marked i 2009 , eller afgre eventuelle yderligere skridt i lyset af resultaterne af en srlig undersgelse .
Parlamentet har derfor tilsyneladende haft markant indflydelse p den flles holdning og fortjener derfor et stort tillykke .
<P>
Desuden er det lykkedes ordfreren og skyggeordfreren at holde fast i dette kompromis , som fr stor sttte .
Det er lykkedes dem at styrke den flles holdning ved at opdatere overvgnings- og kontrolbestemmelserne for at sikre , at aktrerne holdes ordentligt orienteret og fuldt involveret i processen .
Kommissionen sttter kravet fra flertallet af parlamentsmedlemmerne om regelmssige rapporter om anvendelsen af direktivet .
Jeg anerkender bestemt deres nske om at blive holdt orienteret om udviklingen .
En tilsvarende proces har vist sig vellykket i andre sektorer , f.eks. telekommunikation og transport , som hr .
Sterckx ppegede . Parlamentets krav er ikke blot berettiget , det er ogs gavnligt , da det sikrer , at den nste flles beslutningsprocedure kan blive lige s vellykket som denne i form af bred sttte blandt aktrerne til en s vigtig fllesskabspolitik .
<P>
Kommissionen anerkender ogs Parlamentets forbedringer i forbindelse med njagtigheden af udarbejdelsen af den flles holdning .
Kommissionen kan i den nd acceptere , og jeg sttter personligt , alle kompromisndringsforslagene , der er udarbejdet under denne andenbehandling for at styrke den flles holdning yderligere .
Det glder ndringsforslag 1 , 2 og 3 .
<P>
P den anden side - og i samme nd - er det ikke overraskende , at Kommissionen ikke kan sttte andre ndringsforslag , som afviger fra den bredt stttede fremgangsmde i den flles holdning .
Det glder de resterende ndringsforslag til den flles holdning .
<P>
Endelig har jeg allerede omtalt det punkt i den foreslede lovgivningsmssige beslutning , hvor Kommissionen opfordres til at " inddrage alle relevante aktrer inden for sektoren samt Europa-Parlamentet og Rdet s snvert som muligt i forberedelsen , gennemfrelsen og opflgningen af den nvnte undersgelse " .
Jeg vil gerne endnu en gang anfre , at jeg bestemt agter at opfylde dette nske fra Europa-Parlamentet , nr tiden er inde , ved hjlp af de mest hensigtsmssige midler og under fuldstndig hensyntagen til de gldende aftaler mellem Kommissionen og Parlamentet om opflgningsprocedurer for Europa-Parlamentets beslutninger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet for holdningen til denne betnkning .
Det ventede resultat , takket vre bidraget fra alle dem , der har vret inddraget i udarbejdelsen , er godt for postmarkedet som helhed og vil , er jeg sikker p , give topmdet i Barcelona om et par dage et lft , nr man der gennemgr udviklingen for vores ambition om at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi i verden i 2010 .
Denne betnkning viser p en tydelig og praktisk mde , at de europiske institutioner kan omstte forpligtelser til handling .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0054 / 2002 ) af Paciotti for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens afgrelse om statutten og de almindelige betingelser for udvelse af hvervet som Europisk Tilsynsfrende for Databeskyttelse ( KOM ( 2001 ) 411 - C5-0384 / 2001 - 2001 / 2150 ( ACI ) ) .
<SPEAKER ID=106 NAME="Paciotti (PSE)">
Hr. formand , det forslag til afgrelse , som vi beskftiger os med , er - det hber jeg i det mindste - den sidste retsakt , der er ndvendig for , at vi kan udnvne en europisk myndighed , som konkret sikrer beskyttelsen af privatlivets fred for de europiske borgere , ogs over for Fllesskabets institutioner og organer .
I Amsterdam-traktatens artikel 286 stod der , at dette ville ske fra 1999 .
Vi er bagud , og derfor skal vi undg yderligere tven .
Heldigvis vedtog vi under frstebehandlingen efter et omfattende samarbejde Europa-Parlamentets og Rdets forordning 45 / 2001 , som fastlagde principperne og reglerne for EU-institutionernes og EU-organernes behandling af personoplysninger , og disse principper og regler svarer til dem , som EU-direktiverne foreskriver for medlemsstaterne .
<P>
Med forordningen oprettede man ogs en uafhngig kontrolmyndighed , nemlig en Europisk Tilsynsfrende for Databeskyttelse , som bists af en assisterende tilsynsfrende , der sikrer forordningens gennemfrelse .
I forordningen fastlagdes den tilsynsfrendes opgaver og funktioner - efterforskning , rdgivning , regulering og konfliktlsning - og betingelserne for udnvnelsen .
Nu mangler vi kun to punkter , som ikke er fastsat i forordningen , nemlig den tilsynsfrendes og assistentens vederlag og organets hjemsted .
<P>
Eftersom der er tale om et organ , som er sikret fuldstndig uafhngighed , og som har befjelse til at kontrollere alle EU-institutioner og EU-organer , er det efter min mening meget hensigtsmssigt , at man med hensyn til vederlaget foreslr , at den tilsynsfrende fr samme vederlag som Ombudsmanden og Domstolens dommere .
Hvad angr den assisterende tilsynsfrende , der udnvnes efter samme procedure og for samme periode som den tilsynsfrende , og som er dennes stedfortrder i tilflde af fravr eller forfald , foresls det samme vederlag , som Domstolens justitssekretr modtager .
<P>
Hvad hjemstedet angr , foresls det med rette - eftersom strstedelen af EU-institutionernes og EU-organernes afdelinger for behandling af personoplysninger ligger i Bruxelles - at den tilsynsfrendes hjemsted placeres i Bruxelles .
<P>
Efter drftelserne i udvalget blev der godkendt nogle ndringsforslag , som jeg ikke er enig i , og det glder f.eks. dem , der vedrrer tvivlssprgsmlene i forbindelse med den finansielle dkning . Det er tvivlssprgsml , som ikke lngere har noget grundlag , nu hvor budgettet er vedtaget .
I andre ndringsforslag henvises der til gengld til vedtagelsen af en anden vigtig forordning , nemlig 1049 / 2001 , der drejer sig om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
<P>
Disse ndringsforslag kan efter min mening godt godkendes , for s vidt som de medtager nye betragtninger og ikke nye bestemmelser , som ville vre uacceptable p grund af det manglende retsgrundlag .
De to vigtige forordningers vedtagelse samme r viser , at databeskyttelseskulturen og gennemsigtighedskulturen i den offentlige sektor i Europa udvikler sig i takt med hinanden i stedet for at modvirke hinanden .
De str til gengld begge i modstning til den autoritre og bureaukratiske kultur , hvor man p den ene side ikke respekterer de enkelte borgeres ret til fortrolig behandling af deres oplysninger , og hvor man p den anden side forlanger en hemmeligholdelse af de offentlige organers procedurer og administrative aktiviteter .
<P>
Med vedtagelsen af denne afgrelse tror jeg , at vi tager et afgrende skridt i retning af et system , hvor vi sikrer de europiske borgeres grundlggende ret til fortrolig behandling af personoplysninger , en ret , som i dag er stadfstet i artikel 8 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=107 NAME="Buitenweg (Verts/ALE)">
Vi befinder os i en lidt mrkelig situation .
Officielt skal vi nu bedmme statutten for Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse , og det kan man godt sige forskellige ting om , og det vil jeg ogs gre om lidt .
Men egentlig vil mange af os drfte indholdet af hvervet som Tilsynsfrende og arbejdsmden , men denne beslutning er som sagt allerede truffet , og jeg er bange for , at vi dengang kollektivt simpelthen ikke passede p .
Nu har vi et organ , som beskftiger 15 personer , og som desuden assisteres af endnu 20 personer , som arbejder internt i de forskellige institutioner .
Og det er endda et organ , som kun frer tilsyn med EU ' s data , som EU rder over i forbindelse med den frste sjle .
For netop de flsomme omrder , hvor der kunne forventes meget arbejde , ssom Europol og Schengen , falder ikke ind under Den Tilsynsfrendes arbejdsomrde .
Jeg undrer mig sledes meget over , hvad alle disse mennesker , 35 i alt , foretager sig hele dagen , og over , om skabelsen af denne bureaukratiske beskftigelse fremmer gennemsigtigheden og benheden over for borgerne , og ogs over , hvordan samarbejdet vil blive med Ombudsmanden .
Jeg synes , at der er en reel risiko for , at der opstr en slags konkurrence mellem Ombudsmanden og Den Tilsynsfrende , fordi opgaverne overlapper hinanden .
Hvilken nytte har det endvidere for skattepenge at oprette en ny srskilt institution med et s begrnset arbejdsomrde ?
Men som sagt kan vi i dag kun tale om statutten for Den Tilsynsfrende og Den Assisterende Tilsynsfrende , og ogs den stter jeg sprgsmlstegn ved .
Et er , at Den Tilsynsfrende fr samme status som Ombudsmanden , men det forekommer mig at vre spild af penge og egentlig uacceptabelt at give Den Assisterende Tilsynsfrende samme srlige status .
Den Assisterende Tilsynsfrende hrer simpelthen til i stillingsfortegnelsen .
Kommissionen har hele tiden understreget analogien med Ombudsmanden . Men Ombudsmanden har ikke nogen assisterende Ombudsmand , og han har ikke nogen som helst anden tjenestemand , som bliver betalt lige s godt som Den Assisterende Tilsynsfrende .
Mens Ombudsmanden og Den Tilsynsfrende naturligvis skal vre uafhngige , br tjenestemandsstillingerne simpelthen falde ind under budgetmyndighedernes ansvar og sledes ikke fastlgges i en statut .
Jeg hber , at vi i hvert fald kan trffe de rette bestemmelser herom .
<SPEAKER ID=108 NAME="Harbour (PPE-DE)">
Jeg kan kun sttte det , min kollega , fru Buitenweg , har sagt p Retsudvalgets vegne .
Jeg m sige , at det er ret skuffende , at de to holdninger i udvalgene stort set er blevet ignoreret i Udvalget om Borgernes Friheder .
Det er vigtigt , at vi her og nu giver udtryk for , at det , at vi i hj grad bifalder principperne om databeskyttelse , og at vi nsker at komme videre , samt at det skal ske hurtigt , ikke fritager os fra arbejdet med at gennemg dette forslag grundigt . Normalt , og det ved hr .
Bolkestein , sttter jeg i hj grad det , hr . Bolkestein laver , men i dette tilflde mener jeg ikke , at Kommissionen p nogen mde over for os har retfrdiggjort ln og status for det personale , som Kommissionen foreslr administrerer dette arbejde .
Jeg er enig i det , fru Buitenweg har sagt .
<P>
Hvis dette gennemfres som foreslet , at udfre den opgave , som vi har fastlagt , udpeger vi en person , der er i en betydeligt hjere lnklasse og bedre betalt end en person , der leder en stor institution i Fllesskabet , f.eks. Trade Mark Protection Office i Alicante - en stor selvstndig institution .
Som fru Buitenweg sagde , ved vi endnu ikke , hvor meget personale , der inddrages i denne proces .
Jeg anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger om etableringen , organisationen og Den Assisterende Tilsynsfrendes ansvarsomrder og isr rolle .
Kommissionen foreslr imidlertid , at vi udpeger en assisterende tilsynsfrende p baggrund af en person , der leder 1.000 ansatte ved EF-Domstolen - se , det giver da ingen mening .
<P>
rligt talt , hr . Bolkestein , hvis dette vedtages i morgen - og jeg hber faktisk , at vi fr lejlighed til at drfte det mere indgende og se p nogle ndringsforslag , som De kan acceptere - har den kendsgerning , at vi er kommet ind i slutningen af processen , gjort det meget vanskeligt for de af os , der nsker ndringer , at stille acceptable ndringsforslag .
Hvis det vedtages , er De sluppet ret billigt , og jeg hber , at De kan forsikre os om , at De for det frste retfrdiggr denne ln og position , og for det andet at vi gennemgr hvert skridt , De tager , nr De ivrkstter det for at sikre , at det gres ordentligt .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne sige , at jeg er enig i hr . Harbours bemrkninger .
Han har talt et meget tydeligt sprog , og jeg er sikker p , at kommissr Bolkestein har lyttet nje efter .
<P>
Jeg vil dog gerne gribe dette an fra en lidt anden vinkel .
Positionen for Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse har fantastisk stor betydning .
Chartret om grundlggende rettigheder , som jeg var med til at udarbejde , angiver , at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger , der vedrrer ham / hende , og Amsterdam-traktaten tilskyndede til oprettelsen af en uafhngig tilsynsfrende den 1. januar 1999 .
Denne frist er naturligvis for lngst overskredet , og vores frste prioritet skal derfor vre at oprette denne stilling hurtigst muligt .
Den kendsgerning , at det haster , br dog ikke vre en undskyldning for at forhaste det uden ordentlig drftelse .
Lnnen til bde Den Tilsynsfrende for Databeskyttelse og dennes stedfortrder har resulteret i adskillige drftelser i udvalgene .
<P>
Mange , jeg selv inklusive , var ikke begejstret for Den Tilsynsfrendes hje ln , som naturligvis kan sammenlignes med Ombudsmandens ln .
Men jeg vil gerne modstille denne drftelse med en drftelse af den art , man kunne have i et nationalt parlament , hvor sprgsmlet i sig selv rligt talt har s stor betydning for fastlggelsen af denne rolle , at det mske ikke burde behandles p denne plenarforsamling , men andetsteds .
Vi er ikke s fleksible , som jeg gerne s .
De fleste sprgsml vedrrende denne stilling er allerede fastlagt ved Rdets forordning ( EF ) nr . 45 / 2001 og offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Jeg ved , at Sekretariatet ogs har erklret , at en rkke ndringsforslag af forskellige rsager ikke er efter reglerne , og det har givet anledning til bekymring hos mange kolleger .
Intern politik har ogs vret et punkt under denne debat .
<P>
Det er uhensigtsmssigt , at der ikke findes en flles bestemmelse om databeskyttelse for alle tre EU-sjler .
Som medlem af Konventet om Den Europiske Unions Fremtid hber jeg , ja , endog forventer jeg , at beskyttelsen af borgeren og dennes interesser , bde for s vidt angr Ombudsmandens arbejde - som jeg i hj grad vrdstter og respekterer - og i forbindelse med sprgsml om databeskyttelse , fremstr meget klart som noget , der skal udvikles i fremtiden .
Jeg hber derfor , uanset det , vi beslutter - og jeg hber , at vi beslutter at g videre med denne stilling ved afstemningen i denne uge - at vi vender tilbage til sagen og p et passende tidspunkt , mske under forhandlingerne om den nste traktat eller tidligere , ser p , hvordan borgernes position stttes , og sikrer , at de har et afbalanceret forhold til institutionerne i Europa .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun (PSE).">
Hr. formand , netop som indenrigspolitiker kan jeg konstatere , at Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse spiller en meget , meget vigtig rolle ved oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Han skaber borgernes tillid til institutionerne i EU .
Han skal arbejde dr , hvor flertallet af organerne befinder sig permanent , alts i Bruxelles - nr det handler om dette sprgsml .
Arbejder han et andet sted , fr man det indtryk , at han kun har en underordnet betydning .
Fr borgerne det indtryk , at Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse blot er en tandls tiger , vil de ikke tro p EU .
Hvis de ikke har nogen tillid til beskyttelsen af deres data , vil vores indenrigspolitik aldrig f den sttte fra borgerne , som den har brug for , for at lade frihed , sikkerhed og retfrdighed vokse .
Men det er imidlertid vores ml .
<P>
Vi nsker en europisk mervrdi i indenrigspolitikken , som kun kan opns , hvis borgerne har tillid til os .
Derfor skal vi og netop ogs Kommissionen vise dem , at vi tager databeskyttelsen alvorligt og ikke kun fokuserer symbolsk p den .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Thors (ELDR).">
Hr. formand , rede hr. kommissr , dagens forhandling handler egentlig om en kamp mellem offentlighed og lukkethed .
Vi undrer os over , hvor mange ressourcer der foresls at g til dette omrde i forhold til , hvor meget Kommissionen har satset p at gennemfre benhedsprincippet .
Det er ubalancen , der undrer os .
<P>
Selvflgelig undrer vi os ogs over Kommissionens praksis , nr det handler om tolkningen af benhedsprincippet .
Parlamentet og Kommissionen er uenige , hvad angr Bavarian Lager-sagen , og hvordan Kommissionen tolker begrebet data protection her .
Det er derfor , dette sprgsml er s svrt .
Jeg er som nordisk borger ogs meget skuffet over , at Kommissionen aldrig henviser til den tillgsstning , som blev udformet p svensk initiativ i direktiv 95 / 46 / EF , hvor der str , at man altid skal tage hensyn til offentligheden ved anvendelse af personoplysninger .
<P>
Jeg vil ogs sige til nogle af de tilstedevrende parlamentsmedlemmer her , at der findes krfter i Sverige , som mener , at loven om personoplysninger burde ophves .
Jeg har ogs selv erfaret , at jeg ikke kunne f oplysninger fra Kommissionen med henvisning netop til loven om personoplysninger , da jeg ville vide , hvem der havde klaget over mit land til Kommissionen .
<P>
Jeg vil ogs citere , hvad vores juridiske rdgivere har sagt om , hvorfor man mske ikke kan offentliggre listen over assistenter , juridiske rdgivere og Retsudvalget p nettet .
Motiveringen var flgende :
<P>
( Taleren fortsatte p fransk )
<P>
Der findes en forordning 45 / 2001 / EF om beskyttelse af personoplysninger .
Man kan uden tvivl blive frt for en dommer af Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse , som har nogle ret omfattende befjelser , der endda er strre end Den Europiske Ombudsmands .
<P>
( Taleren fortsatte p svensk )
<P>
( SV ) Dette er fakta .
Jeg hber , at vi kan sttte benheden , og at vi i det mindste her i Parlamentet vil udsprge de personer , som foresls til embedet .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher (PPE-DE).">
Hr. formand , lad mig sige en ting med det samme : Jeg er ikke nogen stor tilhnger af tilsynsfrende .
Jeg fler det stadig sdan , at vi som valgte parlamentsmedlemmer br vre de frste tilsynsfrende for Europas befolkning .
Hvorfor har vi brug for en tilsynsfrende for databeskyttelse ?
Min kre kollega , Timothy Kirkhope , har begrundet det med det grundlggende charter om menneskerettigheder og med databeskyttelsens betydning .
Jeg tror ikke , at man kan argumentere sdan , for s havde vi ogs straks brug for en tilsynsfrende for familien , en tilsynsfrende for kvinder og en tilsynsfrende for brn .
Alle disse grupper har ogs en vigtig stilling inden for rammerne af det grundlggende charter om menneskerettigheder .
<P>
I den delstat , jeg kommer fra , i Schleswig-Holstein , har vi udviklet et regulrt uvsen . Vi har sgar en tilsynsfrende for cyklister !
Men tror man , at cyklisterne klarer sig bedre af den grund , ogs i forbindelse med budgetplanlgningen , er man p vildspor , som man s smukt siger .
Nej , faktisk er databeskyttelse vigtig . Og det skyldes , at kontrollen - ogs af Kommissionen , isr af det , som foregr i Kommissionen - for os som parlamentsmedlemmer er vanskelig , og derfor har vi naturligvis brug for en person , der kan hjlpe os p dette omrde .
Denne skal , som min kollega , hr . Ceyhun , rigtigt sagde , sidde i Bruxelles , nemlig dr , hvor vedkommende skal udfre sit kontrolarbejde .
<P>
Lad os tale om aflnningen .
Jeg kan overhovedet ikke forst , at en tilsynsfrende , som kun skal kontrollere disse data , hvor vigtig denne position end er , skal aflnnes p niveau med den ln , som en dommer ved EF-Domstolen fr .
Jeg kan overhovedet ikke forst , hvorfor det skal vre sdan .
En dommer ved Domstolen har en vsentligt hjere og mere betydningsfuld position .
Dommerne er immervk vogtere af traktaterne .
Hvorfor skal vi s aflnne en tilsynsfrende for databeskyttelse som en dommer ved EF-Domstolen ?
Jeg tror , at vrdimlestokken ogs hos os har forskudt sig en smule i lbet af rene , og det skal bringes i orden .
Derfor br man snarere overveje at placere Ombudsmanden p det rigtige lntrin i stedet for straks at overdrive den nste stilling .
Her appellerer jeg lidt mere til virkelighedssansen .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Hr. formand , Kommissionen har argumenteret for , at retten til aktindsigt og retten til privatlivets fred begge er legitime rettigheder , og at der skal findes en balance for begges vedkommende , nr de skal behandles .
Iden med at finde en balance imellem dem fra sag til sag , nr der nvnes et navn , giver imidlertid et forkert billede af bde benheden i den offentlige sektor og retten til privatlivets fred .
Princippet om benhed betyder , at offentlige organer br trffe beslutninger s bent som muligt og er nu defineret i forordningen om offentlig aktindsigt .
Den forordning indeholder bestemmelser om undtagelser til aktindsigt .
Hensigten med denne undtagelse er , at et offentligt organ under udfrelsen af sine offentlige forpligtelser kan komme i besiddelse af informationer om personers privat- og familieliv .
Der er imidlertid intet i EF-traktatens artikel 286 eller i databeskyttelsesdirektivet , der antyder , at databeskyttelsesregler br finde anvendelse som et almindeligt princip om fortrolighed i offentlige administrationer for p den mde at krve en offentlig afbalancering , nr der nvnes et navn i et dokument .
En sdan overfortolkning ville ikke kun skade retten til aktindsigt , men ogs det virkelige forml med databeskyttelse og udvelsen af pligter for Den Tilsynsfrende for Databeskyttelse .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild (PPE-DE).">
Hr. formand , jeg bifalder , at Unionen er p vej til at oprette sin egen databeskyttelseskontrolmyndighed .
Hvis der ikke findes en effektiv , uafhngig kontrol af , hvordan en lovgivning formuleres og anvendes , risikerer borgerne at f deres menneskerettigheder krnket , nr det handler om artikel 7 og 8 i chartret om grundlggende rettigheder - retten til familieliv og privatliv samt persondatabeskyttelse .
<P>
Flere og flere mennesker hndterer strre og strre mngder flsomme personoplysninger .
Mngden af sdanne oplysninger vil svulme yderligere op , ikke mindst nr Schengen er blevet helt integreret i fllesskabslovgivningen .
P lang sigt kan man ogs forudse andre tiltagende flsomme oplysninger .
<P>
Det land i Unionen , som frst indfrte en effektiv databeskyttelse , er interessant nok det samme land , som har de mest vidtgende regler , hvad angr benhed og gennemskuelighed .
<P>
For at kunne indfre et strkt og generelt benhedsprincip m man forst , at det handler om at vre strk i begge henseender .
Rettighederne udligner hinanden .
Vi har grundlaget for en lov om benhed p plads .
Den skal respekteres og udformes p den mde , som det var tiltnkt , og ikke begrnses ved andre metoder .
<P>
Med datakontrolmyndigheden viser Unionen samtidig , at den mener det alvorligt , nemlig at borgerne skal sikres deres grundlggende rettigheder .
Retten til at f aktindsigt og oplysninger samt forsvaret af grundlggende rettigheder er begge legitime rettigheder .
Den ene er ikke overordnet den anden .
De udligner ogs hinanden i chartret om grundlggende rettigheder , som Parlamentet str bag .
Denne holdning skal ogs logisk afspejles i den status , Den Tilsynsfrende for Databeskyttelse skal have .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho (PPE-DE).">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er vigtigt at understrege , at beskyttelsen af personoplysninger er afgrende for sikringen af det enkelte individs grundlggende friheder og rettigheder , ikke mindst retten til privatliv , i hele EU .
<P>
Dette forslag har , som det er blevet sagt , til forml at fastlgge to aspekter af de almindelige bestemmelser for Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse , som ikke er fastlagt i forordning 45 / 2001 , nemlig Den Tilsynsfrendes og Den Assisterende Tilsynsfrendes vederlag og hjemsted .
Hvad angr hjemstedet , er jeg enig med dem , der har sagt , at kun Bruxelles giver mening , og dt af de grunde , der er nvnt , og som jeg ikke skal gentage .
Der er imidlertid nogle andre sprgsml , der mske p grund af forordningens meget tekniske og abstrakte karakter endnu str bne , og som der burde findes en lsning p .
Det glder f.eks. bestemmelser om procedurereglerne og om , hvordan den tilsynsfrende skal udve sine undersgelsesbefjelser .
<P>
Derudover m det beklages , at der ikke findes en flles bestemmelse om databeskyttelse for alle tre EU-sjler .
Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelses ansvarsomrde omfatter kun den frste sjle , men indtil videre ikke Europol og Schengen - med egne bestemmelser om databeskyttelse - som 2000 fik oprettet et flles sekretariat .
Det betyder , at kun f flsomme data vil falde ind under Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse , hvilket berettiger den kritik , som nogle har fremfrt om , at der nok er sat for mange lnmidler af til en s beskeden mngde opgaver .
<P>
Jeg hber rlig talt , at struktur og organisation for institutionen Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse meget snart tilpasses , sledes at datatilsynsmyndighederne i EU-organer , som er oprettet med hjemmel i EU-traktatens afsnit V og VI , ogs inddrages under en flles europisk myndigheds ansvar , s undvendigt dobbeltarbejde og brug af ressourcer kan undgs .
Det er samtidig ogs p sin plads at advare mod en eventuel overlapning af Ombudsmandens og Den Tilsynsfrende for Databeskyttelses arbejdsopgaver , s Fllesskabets ressourcer anvendes p den bedst mulige mde .
<SPEAKER ID=116 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , formlet med dette beslutningsforslag er at sikre fuldstndig gennemfrelse af Amsterdam-traktatens artikel 286 og forordning ( EF ) nr . 45 / 2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fllesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sdanne oplysninger , som blev vedtaget ved proceduren med flles beslutningstagning den 18. december 2000 .
Fr jeg gr videre , vil jeg gerne understrege , at den forordning , vi nu drfter , blev vedtaget af Parlamentet ved flles beslutningstagning ved frstebehandlingen , s det er lidt sent , at en rkke parlamentsmedlemmer klager over indholdet i den forordning , f.eks. der hvor den foreskriver , at der br vre en assisterende tilsynsfrende p dette omrde .
Det er lidt sent at begynde at klage over det , men i dag behandler vi andre sprgsml , og jeg vil derfor gerne fortstte mit bidrag til denne forhandling med at sige , at det vedrrer databeskyttelse i forhold til borgernes ret til gennemsigtig administration .
<P>
En rkke medlemmer , der har bidraget med indlg her til aften , har givet udtryk for bekymring over , at dette initiativ kan hindre , eller endog vende , den markante udvikling , der er sket i forbindelse med at opn strst mulig gennemsigtighed i Fllesskabets administration .
Jeg kan forsikre disse medlemmer om , at princippet om gennemsigtighed , og isr princippet om aktindsigt i Amsterdam-traktaten , i forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 og i chartret om grundlggende rettigheder , finder anvendelse i fllesskabsinstitutionerne og -organerne og isr i forbindelse med Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse .
<P>
P den anden side har ingen af disse to principper - dels databeskyttelse , dels aktindsigt - absolut magt eller gr forud for det andet .
Menneskerettighedskonventionen som fortolket i retspraksis ved domstolene i Strasbourg og EU ' s charter om grundlggende rettigheder krver , at der findes en balance i specifikke sager for at forene de forskellige interesser .
Ethvert forsg p at ndre dette ved at fremstille en kunstigt snver fortolkning af anvendelsesomrdet for de grundlggende rettigheder i forbindelse med databeskyttelse ved at ngte reprsentanterne for det nye organ , der skal oprettes , den institutionelle status , som de har brug for til at fastsl deres uafhngighed , er p gyngende grund .
Den Europiske Menneskerettighedsdomstol her i Strasbourg har oparbejdet retspraksis p basis af fortolkningen af omfanget af beskyttelse af privat- og familielivets fred , der hverken kan eller skal sttes sprgsmlstegn ved denne beslutning .
<P>
I overensstemmelse med denne retspraksis udelukkes enkeltpersoners - arbejdstageres og arbejdsgiveres - professionelle liv ikke fra databeskyttelsens anvendelsesomrde .
ndringsforslag 1 ville indfre en uacceptabel flertydighed i denne henseende .
Status for Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse og dennes stedfortrder , der sammen udgr en slags miniudvalg , skal frem for alt sikre deres uafhngighed i fllesskabsmssig og institutionel sammenhng , der ligger ud over de budgetmssige aspekter .
Ombudsmanden er en god henvisning p fllesskabsplan i kraft af hans rolle i overvgningen af de administrative procedurer .
P nationalt plan - og det vil jeg isr gerne sige til hr . Harbour , men ogs andre - bruges der ofte en retsprsident som henvisning .
Udkastet til beslutning tager hjde for to henvisninger .
Enhver mindskelse af stedfortrderens status er ensbetydende med tab af uafhngighed uden tilsvarende budgetbesparelser .
<P>
ndringsforslag 10 , 11 , 13 og 14 er ikke tilstrkkeligt prcise til at bestemme lnniveauet for Den Tilsynsfrende og dennes stedfortrder .
ndringsforslag 12 og 16 indeholder udmrkede ider , men retsgrundlaget for den foreliggende beslutning , artikel 43 i forordning 45 / 2001 , er ikke tilstrkkeligt bredt til at underbygge dem .
<P>
ndringsforslag 9 og 15 henviser kun til dele af beviset og skal omarbejdes med henblik p at opn en bedre balance .
Parlamentet og de vrige institutioner har et stort ansvar over for borgerne i Europa for at sikre , at databeskyttelsessystemet , herunder tilsynet i traktaten fra 1999 , ivrksttes hurtigst muligt .
Med det i baghovedet agter Kommissionen at vre meget fleksibel med hensyn til de ndringsforslag , der vedtages i Udvalget om Borgernes Friheder ved trepartsdialogen med henblik p at fastlgge en endelig beslutning efter aftale mellem de tre institutioner .
Kommissionen hber ogs , at Rdet , som allerede har tilkendegivet enighed i Kommissionens forslag , kan handle p samme mde .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman (PSE).">
Jeg fler , at jeg br komme med en bemrkning til forretningsordenen i forbindelse med det , kommissren netop sagde .
Han henviste til en rkke tekster vedrrende definitionen af privatliv og til artikel 8 i den europiske menneskerettighedskonvention , som garanterer beskyttelse af privat- og familielivets fred .
Som ordfrer for forordningen om aktindsigt finder jeg det kun korrekt at ppege , at Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i sin dom af 16. februar 2000 bekrftede den tidligere retspraksis om , at det er data vedrrende en persons privatliv , der falder ind under anvendelsesomrdet i artikel 8 .
<P>
Pramblen i databeskyttelseskonventionen og betragtninger i databeskyttelsesdirektivet prciserer ligeledes , at formlet er at beskytte den grundlggende ret til privatliv , ikke at begrnse den information , der er tilgngelig for borgerne om offentlige aktiviteter .
Hvis Kommissionen flger den linje , der er indikeret her til aften , er den p kollisionskurs med Parlamentet .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden.">
Hr . Cashman , uanset om det strengt taget er en bemrkning til forretningsordenen , er jeg ikke parat til at afgive kendelse lige nu .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden.">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0046 / 2002 ) af Malmstrm for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Kommissionens rlige lovgivnings- og arbejdsprogram ( ndring af forretningsordenens artikel 57 ) ( 2001 / 2110 ( REG ) ) .
<SPEAKER ID=121 NAME="Malmstrm (ELDR)">
Hr. formand , fru kommissr , det rlige lovgivnings- og arbejdsprogram er et overordentlig vigtigt redskab i beslutnings- og planlgningsprocessen her i Parlamentet .
Vi tager udgangspunkt heri , nr vi fastlgger vores arbejde , et arbejde , som fr konsekvenser for os , for medlemslandenes parlamenter og for borgerne .
Vi ved , hvor vigtigt det er at flge beslutningsvejene i de europiske institutioner .
Reformarbejdet i Parlamentet er mntet p dette . Det str p hr .
Cox ' dagsorden , og denne ambition ligger til grund for det fortjenstfulde arbejde , som hr . Corbett har udfrt i forbindelse med reformen af arbejdsformerne .
<P>
get benhed og tilgngelighed er ogs grundtankerne bag Kommissionens arbejde med hvidbogen om de europiske styreformer .
Desvrre har arbejdet med det rlige program ikke altid fungeret s godt .
I de fleste tilflde har Parlamentet kritiseret procedurerne .
Programmet er kommet sent .
Prioriteringerne har ikke vret tydelige .
Opflgningen har vret mangelfuld , og mange forslag er blevet genbrugt .
Parlamentets rolle i forbindelse med udarbejdelsen har vret utilfredsstillende , selv om det klart og tydeligt str i rammeaftalen , at Kommissionen skal tage strst muligt hensyn til de retningslinjer , som Parlamentet foreslr .
Parlamentet har imidlertid svaret igen med meget lange " huskesedler " , som mske ikke altid har vret realistiske .
Lige fr jul , da Kommissionens forslag blev prsenteret , valgte Parlamentet jo ikke at betragte det som et lovgivningsprogram , da det var en tekst med udelukkende generelle mlstninger .
<P>
Udviklingen af proceduren med flles beslutningstagning gr det ndvendigt for Parlamentet , men ogs for Rdet , at spille en strre rolle i forbindelse med forberedelserne af programmet , selv om Kommissionen selvflgelig , sdan som det str i traktaten , er den , som har initiativretten .
I takt med at Rdet ivrkstter flere og flere lovgivningsinitiativer , kan det vre svrt for Parlamentet at flge med , og af og til fr vi skylden for , at lovgivningen forsinkes .
Derfor er det vigtigt , at Rdet og rets to formandskabslande tager del i planlgningen af det rlige program , s det kan synkroniseres bedre .
<P>
Nu er vi efter ni mneders forhandlinger og utroligt mange mder blevet enige om , hvordan procedurerne skal forbedres .
Jeg mener , at vi er kommet et meget stort skridt fremad til vores , institutionernes og borgernes bedste .
Aftalen indebrer en meget lang proces med evalueringer og dialog i et tt samarbejde og partnerskab .
ret indledes med en slags state of the union-forhandling for det kommende r med alle institutioner involveret , ogs Rdet .
Den skal bygge p et forslag til arbejdsprogram , som Kommissionen udarbejder , og i lbet af forret skal der finde samtaler mellem Kommissionen og de berrte udvalg sted , sledes at man sammen kan diskutere prioriteringer inden for de respektive omrder .
Vi , der sidder i udvalgene , og som dagligt arbejder med sprgsmlene , har naturligvis en fornemmelse af , hvilke sprgsml der er aktuelle , og hvilken kompletterende lovgivning og hvilke flles holdninger der er brug for .
Idet udvalgene involveres s tidligt , bliver beredskabet bedre , nr lovforslaget kommer , og s kan arbejdet forlbe smidigt og gnidningsfrit .
<P>
I aftalen indgr ogs en midtvejsevaluering af det igangvrende lovgivningsarbejde , og det tror jeg er meget godt for at undg , at forslag genbruges .
En status over det kommende program gennemfres efterflgende p Formandskonferencen .
Kommissionens forslag prsenteres s i Parlamentet i november .
Alt dette str i bilagene til det forslag , vi skal stemme om i morgen .
<P>
Det rlige lovgivningsprogram skal prsenteres med henvisning til en tidsplan , til retsgrundlaget og de eventuelle budgetmssige konsekvenser .
Det er ogs vigtigt at tnke p prioriteringerne og p , at subsidiaritetsprincippet skal have stor gennemslagskraft .
<P>
Dette er Kommissionens forpligtelse , men det er ogs baseret p , at Parlamentet tager ansvar og udviser selvdisciplin , nr det handler om antallet af forslag , som vi anmoder Kommissionen om at behandle .
Vi kan ikke lave lange lister , men m vise , at vi kan prioritere .
Vi br desuden blive bedre til hurtigt at udpege ordfreren .
Vi har alt at vinde ved at skabe et godt samarbejdsklima med Kommissionen .
<P>
For at gre det lettere for vlgerne , os selv og massemedierne at flge lovgivningsarbejdet br der oprettes en flles database , hvor det fremgr , hvem der er ansvarlig for forslagene i Kommissionen og Parlamentet .
I databasen br der ogs vre oplysninger om en tidsplan , budgetmssige konsekvenser og retsgrundlaget .
Databasen br vre offentlig .
Jeg tror , at den kan vre til meget stor hjlp for vores kolleger i de nationale parlamenter .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at kommissrerne snart , allerede i de nrmeste dage , begynder at besge Parlamentets udvalg , sledes at man kan begynde at flge den aftalte tidsplan og arbejdsmetode snarest .
Ved at ndre procedurerne p denne mde tror jeg , at vi kan f en arbejdsmetode og en lovgivningsmssig cyklus , som bliver mere effektive , mere gennemskuelige og mere forstelige .
P den mde kan de europiske styreformer forbedres betydeligt .
<P>
Jeg vil til sidst takke fru Palacio , som virkelig har gjort sig anstrengelser for , at vi kunne f en aftale i stand .
Det mrkes , at De har vret parlamentsmedlem og forstr Parlamentets problemer og bekymring .
Jeg vil ogs takke de vrige partigrupper for det samarbejde , vi har haft , sledes at vi kunne n frem til dette slutresultat .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling (PPE-DE).">
Hr. formand , fru Malmstrm , p vegne af PPE-Gruppen siger jeg mange tak , fordi De ikke kun har sat Dem ind i disse vanskelige forlb , men ogs fordi De har frt de pgldende forhandlinger med Kommissionen med den ndvendige hrdhed , omtanke , men ogs venlighed .
Jeg mener , at det er et resultat , som bringer ro i proceduren bde for Kommissionen og for de andre institutioner , som kort- eller langvarigt igen og igen har frt til undvendige diskussioner .
<P>
Det giver os mulighed for at gre debatten om Kommissionens rsarbejdsprogram mere politisk og at komme vk fra bogholderimssige opremsninger af enkeltprojekter , ja , det giver os mulighed for i begyndelsen af ret at bekende kulr med hensyn til , hvad vi anser for at vre de vigtigste projekter i EU i det kommende r .
<P>
Denne fremgangsmde og forberedelsen gr dette rsarbejdsprogram , om man s vil , interaktivt .
Det er , tror jeg , et fremskridt med henblik p plidelighed og mulighed for planlgning af forlbene , som vi har foran os .
<P>
Men det stiller ogs - det har fru Malmstrm med rette understreget - krav til os selv , for vi m faktisk opgive at gentage det igen og igen , som vi jo alligevel nskede , og skal faktisk i stedet begrnse os i betragtningen til en periode p et r .
Det er ogs ndvendigt , at vi endnu mere indgende end hidtil beskftiger os med den konkrete planlgning af de halvrlige formandskaber , som eventuelt str i modstning til egne prioriteringer .
<P>
For os er deltagelsen i forberedelsen af lovgivningsprogrammet naturligvis ogs vigtig , fordi vi fortsat ikke rder over en initiativret i den europiske lovgivningsproces .
<P>
Lad mig sige endnu et par ord hertil som min personlige vurdering : Spontant reagerer vi altid tilbageholdende , nr der sttes sprgsmlstegn ved Kommissionens initiativmonopol .
Isr Kommissionen selv reagerer forsteligt nok meget tilbageholdende p dette omrde .
Alligevel skal vi naturligvis overveje , om vi ikke ogs som led i diskussionen af konventet skal drfte sprgsmlet endnu en gang , for det er jo sdan , at EU ' s store acquis med ca . 10.000 retsakter kun kan ndres efter Kommissionens forslag .
Om det opfylder de demokratiske krav , tvivler jeg p .
For s vidt er den beslutning , vi trffer i dag , ogs en krykke til at n frem til en bedre deltagelse fra Parlamentets side i initiativer .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett (PSE).">
Hr. formand , min gruppe sttter fru Malmstrms forslag , og jeg vil ogs gerne rose hende for det hrde arbejde , hun har prsteret i over ni mneder , og for hendes indgende forhandlinger med Kommissionen .
<P>
Parlamentet og Kommissionen har lnge erkendt , at lovgivningsprogrammet er en kilde til bekymring .
Kommissionen har initiativretten .
Min gruppe strber ikke efter at ndre det .
Vi har allerede ved traktaten retten til at tilskynde Kommissionen til at stille forslag .
Den har initiativretten .
Vi er et Parlament med egen tidsplan i modstning til en rkke nationale parlamenter .
Vi har derfor begge interesse i at n til en forstelse om lovgivningsprogrammet for et givent r , s vi kan planlgge vores arbejde , s vi kan udveksle synspunkter om prioriteter , og s vi i videst mulige omfang kan n til enighed og konvergens .
Det har lnge vret tilfldet , men de faktiske procedurer , i henhold til hvilke vi har gjort det , har ikke altid fungeret tilfredsstillende , og jeg bifalder den foreslede ajourfring og rationalisering .
<P>
I kraft af de gange vi kommer til at drfte og se p programmet for det flgende r i forskellige fora i lbet af et r , frygter jeg frem for alt , at vi kommer til at bruge meget tid p ting , der ligger over et r ude i fremtiden , uden at vre srligt konkrete , hvis vi ikke udviser selvdisciplin .
Vi skal have selvdisciplin og sikre , at det problem ikke opstr .
<P>
Der mangler en gst ved dette bord , nemlig Rdet , og rollen for Rdets formandskab .
Rdsformandskabet prsenterer ofte et program for Parlamentet , som om det var den udvende magt .
Formndene for Rdet skal huske p , at de ikke bliver udvende magt , nr de bliver formnd .
De leder udelukkende det organ , som sammen med Parlamentet lovgiver for en kort periode p seks mneder , med en nedarvet dagsorden .
Vi skal sikre , at lovgivningsprogrammet fungerer uden at stte systemets balance over styr ved at levere det p en forkert mde .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood (PPE-DE).">
Jeg vil ogs gerne starte med at lyknske fru Malmstrm med denne betnkning .
Det er et vigtigt forslag , da det indfrer en mere formel struktur i processen for Parlamentets kontrol med Kommissionens lovgivningsprogram , der trods alt er et meget vigtigt element i en af vores vigtigste funktioner - det vil sige kontrollere og holde Kommissionen ansvarlig .
<P>
Det er altid lidt vanskeligt at flge det , Kommissionen har til hensigt , medmindre man er helt indviet i det europiske politiske systems virke .
Det er de frreste , og jeg mener derfor , at det er en srdeles nskelig udvikling at indfre en mere formel struktur i denne proces , da det vil hjlpe de uindviede , idet en sdan struktur vil opstille en rkke markrer for rets arbejde .
<P>
Uvidenhed om den mde , EU fungerer p , samt de nationale parlamenters manglende opsyn og kontrol med europiske sprgsml er to af de strste svagheder i den europiske politiske struktur , som den har udviklet sig .
Selv om det er op til de nationale parlamenter at fastlgge deres egen dagsorden , fler jeg nu som medlem af det britiske kammer og som medlem af Parlamentet , at den formelle struktur for den mde , som Europa-Parlamentet kontrollerer det , Kommissionen gr , kan vre en meget nyttig skabelon for de nationale parlamenters kontrol og for at udbrede njagtige kendsgerninger om det , der foregr p europisk plan , hvilket er til gavn for alle borgerne .
<SPEAKER ID=125 NAME="De Palacio">
Loyola , Kommissionen . ( ES ) Hr. formand , Jeg takker hjerteligt for den mulighed , De har givet mig , for at deltage i denne forhandling om reformen af Europa-Parlamentets forretningsorden og helt konkret forslaget om revision af artikel 57 , som omfatter den aftale , vi har indget mellem Parlamentet og Kommissionen om den mde , hvorp vores lovgivnings- og arbejdsprogram prsenteres .
<P>
Efter de seneste mneders kontakter mellem os har vi fundet en lsning til at strukturere en konstruktiv dialog om dette vigtige emne .
Teksten , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender foreslr medtaget i et bilag til Parlamentets forretningsorden , respekterer Kommissionens og Parlamentets institutionelle rolle og overholder de flles forpligtelser , vi har ptaget os i disse to et halvt r .
<P>
For det frste er jeg glad for samarbejdet , det konstruktive arbejde - det har ikke vret lige let alt sammen , men jeg synes , resultatet er umagen vrd - i vores forhandlinger og diskussioner med ordfreren fru Malmstrm , med hele Parlamentets hold , med reprsentanterne fra de forskellige politiske grupper , for jeg synes , at det har gjort det muligt for os at opn et forslag , som jeg hber bliver nyttigt for de europiske institutioners virkemde .
<P>
Kommissrkollegiet har afholdt nogle indgende drftelser om dette emne , og vi har besluttet , at initiativretten br forblive , som den er i sin nuvrende form i traktaterne med et kollegialt ansvar i Kommissionen .
Ligeledes br Parlamentet informeres i god tid , og ikke alene informeres , men det skal vre i stand til at bidrage med sine ider og forslag til at definere fllesskabspolitikkerne bedre .
I denne henseende synes jeg , at aftalen , som jeg ikke vil forklare , for det har fru Malmstrm gjort glimrende , udmrket medtager en procedure , som tillader os at forene disse elementer .
<P>
Hvad angr hr . Corbets bemrkning , er det rigtigt , at vi burde se , hvordan vi kan styrke Rdets deltagelse i denne proces .
Vi m finde en mde , som naturligvis skal godkendes af Rdet .
<P>
Under alle omstndigheder hber vi fra Kommissionen , at vi med denne strukturerede dialog kan koncentrere os , som fru Malmstrm rigtigt sagde , om de politiske og strategiske aspekter i de store handlingslinjer og gre det realistisk , som den nye formand for Europa-Parlamentet hr . Cox ogs sagde i sin tid .
<P>
Prodi-Kommissionen er fuldt ud enig i denne mlstning , og vi nsker at undg , at denne proces bliver til en ren bureaukratisk regnskabstransaktion , hvilket ikke er nogen hindring for at opretholde den tilsvarende punktlighed , og at drftelserne ledsages af retningslinjer og politiske oplg , der - som det blev sagt - omsttes til konkrete forslag og politiske retningslinjer .
<P>
Jeg hber , at vi gennem denne dialog kan diskutere vores politiske prioriteter for 2003 , for at definere konkrete retningslinjer for det udvidede Europa .
Under alle omstndigheder vil Kommissionen , som den har gjort siden 1999 , hvor den tiltrdte embedet , loyalt overholde aftalerne med Parlamentet , og vi hber , at tilliden og samarbejdet mellem begge institutioner gavner en bedre funktion af institutionerne , og at vi derudover til sin tid kan finde en formel for ogs at medtage Rdet .
<P>
Endnu en gang tillykke til fru Malmstrm .
Jeg synes , det har vret nogle lange drftelser , men at det endelige resultat er umagen vrd .
Det vil vi under alle omstndigheder se om kort tid , for om et par mneder pbegyndes en frste runde , hvor alle kommissrerne deltager - via de srlige udvalg - vedrrende vores fremtidsprojekter for nste r .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden.">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden.">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 2001-2002 for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.15 )
