<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , alle parlamentsmedlemmer er klar over , at publikationen Recent and Forthcoming Work in Committee om planlgning af arbejdet i udvalgene er meget nyttig og en stor hjlp i vores planlgning .
<P>
I sidste uge bad en kollega , der arbejder som rdgiver for det skotske parlament , mig om at orientere hende om det kommende arbejde i Europa-Parlamentet , sledes at udvalgene i det skotske parlament kunne blive orienteret om vores arbejde og planlgge i overensstemmelse hermed .
Jeg nvnte den fremragende publikation og lovede at skaffe et eksemplar .
Mit personale anmodede i denne uge om et eksemplar i Europa-Parlamentet , og jeg anmodede det skotske parlament i Edinburgh om et eksemplar , men fik at vide at publikationen kun findes i et begrnset oplag , og at parlamentsmedlemmer kun fr t eksemplar hver .
Endvidere fik jeg at vide , at publikationen ikke m kopieres , og at der ikke kan rekvireres yderligere eksemplarer .
I disse tider , hvor gennemsigtighed er hjt prioriteret , br denne bestemmelse tages op til fornyet overvejelse .
Den meget anvendelige publikation br vre tilgngelig for alle .
<P>
Dernst vil jeg gerne henvise til grsdagens godkendelse af protokollen , hvor opmrksomheden blev henledt p fru Doyles bemrkning torsdag den 7. februar om , at PPE-DE-Gruppen ved en fejl ikke havde stemt for ndringsforslaget vedrrende habeas corpus i Watson-betnkningen .
Hvis gruppen ikke havde beget denne fejl p grund af ndringen i nummereringen i sidste jeblik , ville ndringsforslaget have vret godkendt .
Jeg nsker , at dette vigtige sprgsml rejses over for kommissr Vitorino , rdsformanden og fru Palacio Vallelersundi , formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , der var det ansvarlige udvalg .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Vi noterer os det andet punkt i Deres udtalelse , hr . MacCormick .
<P>
Hvad det frste punkt angr , tror jeg , at Parlamentets formand har til hensigt ogs at give en af nstformndene til opgave at st for forbindelserne til borgerne og for gennemsigtighed og kommunikation mellem Parlamentet og borgerne .
Denne nstformand er endnu ikke blevet udpeget . Jeg tror ogs , at dette kan vre nyttigt i forbindelse med det behov , som De gr opmrksom p .
<CHAPTER ID=1>
Sokrates-programmet
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0021 / 2002 ) af Pack for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om gennemfrelsen af Socrates-programmet ( 2000 / 2315 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=4 NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne sl fast , at Sokrates er en succeshistorie .
Det var allerede tilfldet for uddannelsesomrdet under Erasmus , men jeg mener , at i og med det er integreret i Sokrates-programmet , er det blevet styrket endnu mere .
Det er et positivt resultat af evalueringen af den anden fase i EU-programmet om uddannelse .
Sokrates tager hensyn til tanken om livslang lring og sttter mobiliteten i alle indlringsfaser , bde de studerendes og lrernes .
Sagt lidt mere uhjtideligt kunne man sige , at Sokrates flger os fra vugge til grav .
<P>
Kommissionen har skridt for skridt truffet foranstaltninger , der har forbedret programmet i sin substans .
Jeg bifalder den stadige forenkling og fremskyndelse af de bureaukratiske forlb .
Bureaukrati kan ikke undvres i noget statsligt program , uanset hvilket niveau der er tale om . Men bureaukrati m bare ikke blive en barriere for et uddannelsesprogram og vre til hinder for mlstningerne .
Denne grundstning har Kommissionen taget hensyn til p mange omrder .
Jeg vil senere komme ind p de omrder , som Kommissionen ikke har taget hensyn til .
<P>
Som ordfrer for bde introduktionen af den frste og kontinuerlige anden fase af Sokrates-programmet er jeg tilfreds med den positive udvikling .
Tallene for den frste halvdel af programmet taler for sig selv .
I 31 stater - de 15 medlemsstater , ansgerlandene og medlemsstaterne i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde - deltog alene 2.000 universiteter , 40.000 universitetslrere og over 460.000 studerende i Erasmus-udvekslingsprogrammet .
Comenius , som er den del af programmet , der sttter skolerne , sttter faktisk 15.000 skoler med over 2 millioner elever .
P det punkt nr vi virkelig vores borgere . Jeg mener , at det virkelig har vrdi , at vi arbejder videre med dette program og om muligt udbygger det endnu mere .
<P>
P denne baggrund har Europa-Parlamentets diskussioner - gennem flere ntter - om at udvide det flerrige budget p oprindeligt 850 millioner til nu 933 millioner euro vret fornuftige .
Men man m vre rlig og sige , at det ikke er nok .
Nr de nye medlemslande kommer med fra 2004 - programmet krer indtil 2007 - m programmet udvides .
Hvis Ministerrdet ikke godkender det , kan jeg kun sige , at s har alle dets udtalelser om sttte til programmet , der er blevet fremsat p topmderne , vret vrdilse ! Jeg synes , at kommissren lige skal minde herskaberne om det p de nste mder i Rdet .
<P>
Naturligvis har jeg ogs nogle kritikpunkter .
Mange initiativer kan i alle enkeltheder gres endnu bedre .
For det frste br Kommissionen isr forbedre og fremskynde samarbejdet med de nationale kontorer .
En decentralisering har store fordele , men der er ogs behov for et effektivt informationsforvaltningssystem .
Her vil Symmetry-systemet , som Kommissionen har udviklet , kunne bidrage til en betydelig forbedring af informationsstrmmen til og fra de nationale kontorer .
Men samtidig er det ogs muligt og hensigtsmssigt at styrke forbindelsen til programmerne Ungdom og Leonardo da Vinci .
Symmetry skal derfor ivrksttes s hurtigt som muligt .
<P>
For det andet vil jeg gerne understrege , at strstedelen af de nationale kontorer gav udtryk for , at Kommissionen er behjlpelig i alle faser .
Men den forsinkede udfrdigelse af nye aftaler har isr under Comenius-aktionen beklageligvis trukket udbetalingen i langdrag .
Sdanne hindringer skal ryddes af vejen , for udsttelser og forsinkelser giver frustration hos de engagerede deltagere .
Det gr situationen endnu mere vanskelig , da der netop p skoleomrdet ydes et meget stort frivilligt arbejde i forbindelse med udvikling af projekter .
Jeg kender skoler , hvor lrere , der yder en frivillig indsats , bliver til grin hos deres kolleger .
De gr det i deres fritid og fr ikke en krone mere for det !
<P>
For det tredje forventer jeg , at der sker fremskridt med ivrksttelsen af flles aktioner , netop sammen med de andre omtalte programmer .
<P>
For det fjerde vil jeg opfordre Kommissionen til at g frem efter mottoet " jo mindre sttte , des mindre bureaukratiske krav til deltagerne " .
Jeg mener , at vi her kan bruge Kommissionens eksempel med venskabsbyerne , nemlig at alle ansgninger under 20.000 euro skal behandles anderledes end ansgninger , der drejer sig om hjere belb , s der ikke opstr en papirrken .
Desuden br der efter min mening ses bort fra kravet om samfinansiering i forbindelse med sttte under 20.000 euro .
<P>
Sokrates ' vigtige betydning for det europiske uddannelsesomrde er blevet rost meget , og det er fuldt fortjent .
Vi m ikke glemme , at Sokrates er den essentielle faktor inden for det europiske viden- og uddannelsessamfund . Jeg frygter , at det mellemstatslige uddannelsessamarbejde kan fortrnge Fllesskabets tiltag .
Men i erklringerne fra Bologna og Prag er der proklameret metoder , der formentlig er hurtigere .
Vi m ikke glemme , at mlstningerne og foranstaltningerne med hensyn til den skaldte bne samarbejdsprocedure med medlemsstaterne inden for uddannelsessektoren vel nppe ville vre tnkelige , hvis vi ikke havde haft de positive erfaringer med Sokrates .
Det ville vre et usigeligt tilbageskridt at ofre Fllesskabets mlstninger inden for uddannelse for et kortsigtet mellemstatsligt samarbejde .
<P>
Endelig skal vi vre opmrksomme p to punkter .
For det frste , at Sokrates er et vigtigt og afgrende europisk program , i og med at det opdrager befolkningen i Europa og er det europiske svar p de fremtidige uddannelsesperspektiver .
<P>
For det andet m der i forbindelse med den bne metode i det mellemstatslige samarbejde derfor ikke sttes sprgsmlstegn ved betydningen af Fllesskabets tiltag , s her skal vi holde et vgent je .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , bortset fra visse andre programmer er Sokrates i hj grad programmet for EU , fordi det opbygger Europa fra bunden , og - det har Doris Pack ogs lige sagt - isr fordi generationer af unge mennesker gennem dette program virkelig oplever Europa og vokser ind i europiske sammenhnge , som de vil vre prget af hele deres liv , bde privat og arbejdsmssigt .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at vi i Europa-Parlamentet under procedurerne forpligter Rdet og Kommissionen , men vi skal ogs selv yde et bidrag .
Derfor vil jeg gerne komme ind p to punkter , hvor jeg ogs beder om sttte fra Parlamentets andre udvalg , navnlig Budget- og Budgetkontroludvalget .
<P>
Det frste punkt er sprgsmlet om decentralisering .
Den har stet sin prve , men de nationale kontorer har en pendant i Bruxelles , og det vil fremover vre forvaltningskontorerne .
Vi skal tilstrbe et lige s godt samarbejde med forvaltningskontorerne , som vi glder os over , at vi har med de nationale kontorer .
Derfor har jeg en indtrngende bn til Kommissionen , men ogs til Budgetkontroludvalget , om , at de under forhandlingerne om forvaltningskontorerne skal skabe tilsvarende betingelser .
<P>
Det andet punkt er sprgsmlet om finansiel kontrol .
Her har vi ogs brug for Budgetkontroludvalgets sttte , s mlstningen om mindre stttebelb uden store bureaukratiske udgifter reelt kan opns .
Kommissionen skal her have den ndvendige sttte fra Parlamentet , specielt fra Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , vi har nu hrt rigtig meget positivt om Sokrates-programmet , og jeg vil ikke gentage alt , men blot ppege , at ud af de 376 millioner mennesker i EU er ca .
40 % af befolkningen under 30 . Det er alts en af de strste mlgrupper i Sokrates-programmet tillige med Grundtvig , Minerva , Media Plus o.a .
<P>
Programmet har alts i de kommende r mulighed for at udmrke sig ved at vre mobilt , interkulturelt og udvise diversitet i uddannelsen .
Det er godt i gang med at forbedre sig , sdan som vi kunne konstatere i den anden fase , og som vi netop har hrt .
Men der er stadig mangler , der skal ppeges .
Det er f.eks. den forsinkede udfrdigelse af aftaler mellem Kommissionen og de nationale kontorer , der igen og igen ppeger disse problemer , fordi de hele tiden bliver hmmet p grund af forsinkelserne med gennemfrelsen .
Det er ogs forsinkelsen med udbetaling af sttte , for nr det drejer sig om relativt sm belb , er det ndvendigt , at modtagerne fr dem s hurtigt som muligt , og at forhndsfinansieringsfasen ligeledes bliver kortere , for oftest skal de ud over deres arbejde ogs forhndsfinansiere projektet .
<P>
Det forslag , fru Pack lige har stillet , er ligeledes berettiget , nemlig at man overvejer en skaldt hasteprocedure , som fremskynder programmet og lader den omstndelige ansgningsprocedure og de omstndelige formaliteter ved belb under 20.000 euro bortfalde .
Ligeledes br man stte sprgsmlstegn ved , om det i forbindelse med disse belb ogs er ndvendigt at blive bebyrdet med samfinansiering .
<P>
Samarbejdet med andre fllesskabsprogrammer skal i den grad fremskyndes , for det kan ikke nytte , at programmerne krer parallelt , men de skal derimod kre i fllesskab , for at de eksisterende ressourcer kan udnyttes .
Kommissionens followup-rapporter skal ogs tage hensyn til deltagernes followup-rapporter .
For resultaterne af disse programmer er vigtige for os .
Hvilken virkning har de f.eks. p uddannelsen af lrere ?
Hvilke positive erfaringer kan de studerende f med hjem ?
Alt det er vigtigt for at kunne arbejde videre med programmet og forbedre det .
Jeg mener , vi har ret til at forvente resultater .
<P>
Hvad angr finansiering , har det vret en hrd kamp at f den stablet p benene .
Jeg er enig med fru Pack i , at nr udvidelsen kommer i 2004 , er det absolut ndvendigt med en kapitaludvidelse , da programmet ellers er dmt til at mislykkes !
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-Ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , inden jeg kommenterer betnkningen om gennemfrelse af Sokrates-programmet nrmere , vil jeg gerne komplimentere fru Pack for det grundige arbejde , der er udfrt .
Vi har hrt de mange tal , og de gr et strkt indtryk .
<P>
Sokrates I-programmet blev gennemfrt i perioden 1995-1999 . Det var srdeles vellykket , men der blev ogs fremsat den forndne kritik heraf .
Studerende og undervisere , som havde deltaget i programmet , erklrede , at de afgjort havde hstet nyttige erfaringer , og at der med programmet ydes et konkret bidrag til udviklingen af unionsborgerskabet .
Kritikken vedrrte primrt procedurerne , der angribes for at vre for bureaukratiske og prget af manglende gennemskuelighed , betalingerne gennemfres med stor forsinkelse , og resultaterne udnyttes ikke tilstrkkeligt .
<P>
Hvordan er situationen i dag ?
Vi har nu i godt halvandet r arbejdet med Sokrates II-programmet , der lber til 2006 , og om end der endnu ikke er offentliggjort nogen midtvejsrapport herom , synes der i mange henseender at vre sket forbedringer .
Forholdet mellem Kommissionen og de nationale kontorer synes prget af langt strre smidighed , og de administrative procedurer er i et vist omfang forenklet .
Jeg vil dog gerne fremstte enkelte bemrkninger desangende .
Procedurerne er stadig omstndelige og afskrkker mulige deltagere , i srdeleshed hvis der er tale om mindre projekter .
Jeg har endvidere fet oplyst , at kontrakterne jvnligt fremsendes for sent , og udbetalingerne lader vente p sig .
Min gruppe finder dette uacceptabelt .
Der er projekter , som af denne grund kommer i finansielle vanskeligheder , hvilket ikke ligefrem er befordrende for EU ' s trovrdighed .
Ogs samarbejdet med andre EU-programmer synes fortsat at vre utilstrkkeligt , hvilket efter min opfattelse er en vsentlig mangel .
<P>
Der er behov for effektiv forvaltning af Sokrates-programmet , herunder koordinering med andre EU-programmer .
Jeg vil derfor ogs gerne indtrngende anmode Kommissionen om at ofre disse forhold srlig opmrksomhed .
Sokrates-programmet er et srdeles vrdifuldt instrument til fremme af elevers , studerendes og underviseres mobilitet , og det m ikke strande p finansielle vanskeligheder .
Det er en glimrende mde at fremme kendskabet til andre europiske sprog og kulturer p og dermed fremme harmonisk sameksistens i Europa , hvilket vi alle nsker .
<P>
Vi br efter min opfattelse sikre videre rammer for dette program , ogs i finansiel henseende . Dog m dette nok st for min egen regning , fru kommissr , i betragtning af det standpunkt , mit lands finansminister forfgter .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg hilser etableringen af anden fase af Sokrates velkommen og takker fru Pack for hendes fremragende arbejde .
Vi har med programmet opnet et bedre samarbejde inden for europisk uddannelse og en fornyet forpligtelse til livslang lring , og det er dejligt .
<P>
I Wales , min egen nation , og i Det Forenede Kongerige er det vanskeligt at f budskabet om vigtigheden af sprogfrdigheder ud .
Erasmus har medvirket til at lse dette problem , og jeg vil gerne se langt flere studerende end de nuvrende 460.000 studerende om ret .
<P>
Udvekslingsprogrammerne medfrer en klar forpligtelse til at opn bedre sprogfrdigheder og fremmer samtidig kultursamarbejdet .
Kommissionen m fortsat arbejde p en mere brugervenlig anvendelsesprocedure , og jeg er enig med de vrige talere , der har udtalt , at den administrative side af programmet i jeblikket gr det vanskeligt for deltagerne .
Der er store administrative byrder forbundet med programmet , isr under Comenius , og det m der gres noget ved snarest .
<P>
Uanset hvor vellykket programmet er , skal det altid vre s tilgngeligt som muligt for dem , der nsker at deltage .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , Sokrates-programmet er ikke kun et program om uddannelsesndringer .
Det fungerer ogs som et redskab til at pvirke de unges bevidsthed og som en mekanisme til at plgge en bestemt uddannelsesmodel .
Selve kernen i uddannelse , nemlig de unge menneskers almene dannelse , ligger uden for programmets aktiviteter .
Tvrtimod sigter dets aktioner mod at ndre elevernes , de studerendes og lrernes bevidsthed , s man kan konsolidere den europiske ensretning og gre det lettere at underkaste de unge EU ' s politik , reglerne for markedskonomi og de skaldte nye arbejdsformer .
<P>
I programmet om en europisk uddannelse skjuler der sig en konvergens af uddannelsessystemerne , der gr i retning af at tilpasse dem monopolkapitalens behov , hvilket langtfra er ensbetydende med en samlet forbedring af uddannelserne .
Ogs uddannelsesudvekslingerne og meritoverfrselssystemet fungerer som pressionsmidler i samme retning .
En reel forbedring af uddannelsessystemerne forudstter en tilbagevisning af EU ' s indgreb .
Og det er i sidste ende en sag for den folkelige bevgelse .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Doris Pack med betnkningen om Sokrates-programmet , som giver mig anledning til at komme med en rkke bemrkninger .
Vi kan s afgjort fastsl , at hovedmlstningen , nemlig at fremme EU-borgerskabet og navnlig at forbedre uddannelsessystemernes kvalitet , fuldt ud er blevet net .
Det viser de betydelige fordele , som vi har fet takket vre den kulturelle benhed og overvindelsen af fordomme og kulturelle stereotyper og sledes takket vre den sprogtilegnelse , som modtagerne af Sokrates-legaterne har nydt godt af .
Alligevel viser analysen nogle svage punkter ssom Sokrates-programmets integration i Comenius- , Lingua- og Leonardo da Vinci-programmerne , hvilket vil krve nogle vsentlige tilpasninger og en strre samordning og styrkelse .
<P>
Et aspekt , som man efter min mening absolut br lgge stor vgt p , er den finansielle sttte til modtagerne af Sokrates-legater . Bevillingen er utilstrkkelig til de studerendes underhold som flge af et kvantitativt fordelingskriterium for legaterne , der har frt til en alt for stor reduktion af stttebelbene .
Man kan sledes konstatere , at der er mange forskellige nationale situationer i forbindelse med den samlede reduktion af belbene p de legater , der ydes til hver studerende , mens familiernes bidrag er tilbjeligt til at stige .
Sdan som det allerede er blevet understreget i betnkningen , giver denne tendens naturligvis risiko for en tiltagende ulighed mellem de studerende .
I den forbindelse er det ndvendigt at srge for nogle tilstrkkelige midler til , at de studerende selv kan st for deres underhold , det vil sige uden familiens uundvrlige sttte , og her skal der tages hjde for , at legaterne ikke m vre forskellige alt efter den studerendes hjemland eller det land , hvor den studerende rejser hen i forbindelse med projektet .
En sdan konomisk diskrimination ville medfre , at programmet kun ville kunne benyttes af de grupper , som kan regne med familiens sttte .
<P>
Et andet meget negativt aspekt i legattildelingen er den bureaukratiske finansieringsprocedure , hvor der i jeblikket er nogle strke forsinkelser , og som det bliver ndvendigt at gre noget ved .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , uddannelse , uddannelse , uddannelse - den britiske premierminister sagde en gang , at det var noget , han prioriterede hjt .
Jeg er begyndt at tvivle , og jeg er ogs begyndt at tvivle p , at det er noget , vi prioriterer i Europa .
Det ser i hvert fald ikke sdan ud , nr man ser p tallene .
I Europa bruger vi 2,5 milliarder euro om ret p oliven , men i lbet af seks r har vi brugt under 2 milliarder euro p Sokrates-programmet .
Ordfreren mtte endda kmpe for at f en separat forhandling om uddannelse p dagsordenen her til morgen .
<P>
For at det indre marked og Europa kan blomstre , m vi have veluddannet arbejdskraft , som uden problemer kan krydse nationale grnser .
Sokrates-programmet er vigtigt i denne forbindelse , og som nvnt i fru Packs betnkning er det meget vigtigt at gre programmet mere effektivt .
<P>
Sprogfrdigheder har stor betydning for arbejdskraftens mobilitet .
Vi ved alle , at de studerende , der deltager i Sokrates-programmet , har stor glde af det . Desvrre er der ikke nok deltagere .
For studerende fra mit eget land har der altid vret en ubalance mellem antallet af studerende fra fastlandet , som nsker at tage til Det Forenede Kongerige , og det meget begrnsede antal britiske studerende , der nsker at tage til fastlandet .
Hvad er rsagen til det ?
Det er helt klart manglen p sprogfrdigheder blandt de studerende i Storbritannien .
Vi m have den britiske regering til at forst , at den tbelige beslutning om at gre fremmedsprog valgfrit p sekundrtrinnet m ndres .
En beslutning som denne vil bestemt ikke gavne Europa eller give Storbritannien det maksimale udbytte af medlemskabet i EU .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , Sokrates-programmet er et godt eksempel p en folkenr aktivitet , som har en betydelig europisk mervrdi .
Vi har haft erfaring med det ogs i Finland , som kom med i programmet allerede under optagelsesforhandlingerne .
I Kulturudvalget hber vi , at de nuvrende ansgerlande vil drage nytte af de muligheder , programmet tilbyder .
<P>
Centret for international udveksling , som forvalter Sokrates-programmet i Finland , har for nylig offentliggjort en undersgelse af de udvekslingsstuderendes erfaringer .
Vi er meget glade for , at Finland har interesse som mlland .
Vi modtager rligt over 3.000 udenlandske studerende .
Da resultatet af undersgelsen mske er almengyldigt , refererer jeg det kort : I besvarelserne understregedes betydningen af undervisning i et fremmed land , frst og fremmest for den personlige og sociale udvikling .
Ogs studierne forlb forholdsvis godt .
De udvekslingsstuderende fuldfrte i gennemsnit 33 undervisningsuger p et semester .
Finland fik isr ros for det hje niveau af udstyr p de hjere lreranstalter , frem for alt computere og biblioteker , samt for studievejledningen og kollegierne .
<P>
Interessant for arbejdskraftens frie bevgelighed var de studerendes svar p , om de var blevet mere parate til at overveje en eventuel arbejdskarriere i Finland .
Dette gjaldt specielt de studerende fra Centraleuropa , hvorimod sydeuroperne ikke just var interesserede i et nordisk land som arbejdsplads .
I den betnkning , der er til forhandling , retter man srligt opmrksomheden mod behandlingen af ansgninger og bevillingsforlbet .
Selv om der p dette omrde har vret en positiv udvikling , er der stadig problemer .
Man konstaterer i betnkningen , at uberettiget forsinkelse i udbetalingen af sttte hindrer gennemfrelsen af programmerne og bringer fllesskabsinstitutionerne i miskredit .
<P>
Jeg ville gerne i denne forbindelse - i tillid til mine kollegers forstelse - rette opmrksomheden mod Parlamentet som den part , der opstiller regler .
Samtidig med at vi krver effektivitet og fleksibilitet , fr vi p den anden side forget bureaukratiet og den langsomme sagsbehandling .
F.eks. betalte Kommissionen tidligere bevillinger i form af et vist belb som engangsydelse til Kontoret for Faglig Bistand .
Nu m den foretage op til 1.800 separate udbetalinger .
Dette indvirker selvflgelig p behandlingshastigheden .
Derudover skal programmernes gennemfrelse i medlemslandene underkastes ekstern evaluering .
F.eks. m et lille finsk provinsuniversitet ivrkstte en dyr procedure , selv for blot to sm projekter om ret , selv om rigsrevisionen iflge loven under alle omstndigheder skal udfre det samme arbejde .
For at bekmpe misbrug og fejl burde man indfre en god administrativ praksis og ikke bare skabe stadig mere komplicerede kontrolsystemer .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , vi kan alle lynnske hinanden og de ansvarlige med dette fremragende program .
Indledningsvis vil jeg tillade mig at gre det , der er blevet en god skik , nemlig at rose ordfreren : Doris , det er prima !
<P>
Vi har alle kritikpunkter , som jeg ikke vil remse op her en gang til , selv om det mske er ndvendigt , men det kan ikke lade sig gre , da jeg kun har et minut .
Hvad er min opgave her ?
At reklamere offentligt for dette fremragende program !
Det er ingen glitrende brochure , men det er borgernrhed , og det er et europisk svar p mange sprgsml .
Men Sokrates giver for f svar .
Sokrates lser ingen principielle problemer .
Sokrates hjlper , stiller ogs politiske sprgsml til omrdet og stiller dem ogs i offentligheden , men Sokrates lader ikke medlemsstaterne lbe fra deres ansvar .
Jeg ville gerne hre mere fra vores medlemsstater , ikke kun om Sokrates , men ogs om deres ansvar , og hvilken betydning uddannelse har for Europa .
Jeg vil gerne have en ben diskussion med de ansvarlige om det europiske uddannelsesomrde .
<P>
Ved De , hvad der er lykkedes for os med Sokrates bortset fra det indholdsmssige ?
Det er navne p gamle europere , der benyttes - Comenius , Erasmus , Grundtvig - og disse gamle navne omtaler de unge mennesker , som var det unge hiphoppere .
Vi er virkelig kommet frem til det , vi nskede .
Doris Pack har sagt , at Sokrates flger os fra vugge til grav .
S ville jeg nske , at vi var begyndt lidt tidligere , ikke frst i skolealderen , men allerede i smbrnsalderen .
For som alle har sagt , er det afsindigt vigtigt at lre fremmedsprog . Det er af umdelig betydning for os alle , og vi ved ogs , at det begynder i brnehaven .
Mske gr det nste skridt i den retning .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , ud fra et kvalitativt og funktionelt synspunkt har vi opnet vigtige fremskridt gennem Sokrates-programmet , og det m isr tilskrives kommissr Reding .
Vi har ogs hrt ordfreren , fru Packs , glimrende bemrkninger , s lad os derfor ikke miskreditere hendes fremlggelse ved at f Parlamentet til at ligne en fodboldbane , hvor vi hujer af de talere , der ikke er enige med hende .
Efter min mening har enhver meningstilkendegivelse her i salen betydning i et s vanskeligt emne som det europiske uddannelsesomrde .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at det er vigtigt at forge Fllesskabets finansiering og deltagelse , at skabe en strre forenkling i dets funktion og at hre , hvad deltagerne i programmerne mener .
Isr i forbindelse med Erasmus-programmet er der risiko for at delgge samhrigheden i det flles program for videregende uddannelser , selv om det er positivt , at vores brn fr mulighed for at studere i udlandet .
Hvis vi sprger mange af de unge mennesker , der har deltaget , vil de sige : " Vi har gode erfaringer , men der findes mange uafklarede punkter i de videregende uddannelser samlet set . "
<P>
Et sidste punkt , jeg gerne vil ppege , er , at programmet i sig selv er et frihedsprogram . De studerende har fri mobilitet , og ider og viden kan frit bevge sig .
Men her m vi vre meget opmrksomme , for programmet udvides ogs til lande uden for EU , og i srdeleshed til Tyrkiet , hvor der findes tusindvis af brn og unge , som dem , der sidder i logen , der ikke kan studere p deres modersml , kurdisk .
Det m vi ikke glemme , vi m ikke lukke jnene for det , vi m gre programmet til et frihedsprogram samlet set .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest give udtryk for min anerkendelse af vrdien af Sokrates og programmets potentiale og dernst takke ordfreren for hendes store arbejde .
Jeg hilser den positive betnkning velkommen .
Vedtagelsen af betnkningen vil medfre mere effektiv og brugervenlig gennemfrelse af programmet .
Jeg vil gerne takke ordfreren for hendes benhed over for erfaringerne fra de direkte involverede , og jeg glder mig meget over , at synspunkterne fra det irske kontor , Largos , afspejles i teksten .
Jeg er helt enig i , at der er behov for at forenkle de administrative procedurer og gre programmerne lettere tilgngelige og relevante for nationale kontorer og deltagere , isr forslaget om udvikling af Symmetry-informationsstyringssystemet .
<P>
Ordfrerens forslag om regelmssige statusrapporter om flles aktioner vil medfre lbende evaluering og dermed sikre det maksimale udbytte i forbindelse med sttte og - endnu vigtigere - strre effektivitet for selve programmerne .
<P>
Jeg takker de mange frivillige deltagere og isr lrerne , for uden deres deltagelse ville programmerne ikke vre s vellykkede .
Jeg har mdt mange af lrerne og personligt oplevet deres initiativ og engagement .
<P>
Alt i alt opfylder Sokrates fuldt ud behovet for mere omfattende flles aktioner p uddannelsesomrdet , som frer til strre forstelse og delagtiggrelse af Europas mange forskellige kulturer .
<SPEAKER ID=16 NAME="Reding">
Hr. formand , kre kolleger , frst en stor tak til ordfreren , fru Pack , og til hele Europa-Parlamentet , fordi det i lbet af dette flles eventyr har medvirket til at fremme ivrksttelsen af uddannelsesprogrammerne og igangsttelsen af uddannelsernes Europa og har vret en uundvrlig hjlp .
Vi ved ikke , hvor vi ville vre , hvis ikke Europa-Parlamentet havde hjulpet .
Mange tak .
<P>
Jeg takker ogs Dem , fru Pack , og alle de kolleger , der har haft ordet , for den positive udvikling , som De har srget for har fundet sted i ungdomsprogrammerne .
Det er korrekt , at det virkelig er Europa , som vi nsker det .
Europa , der ikke er blevet fastlagt oppefra , men som er ved at udvikle sig nedefra .
Der er hundredtusindvis af unge , der fr erfaring med at studere i et andet land , hundredtusindvis af skoleklasser , der arbejder sammen med en skoleklasse i et andet land , og hundredtusindvis af lrere , der rejser rundt .
Det er alle tiders !
Og jeg er enig med alle , der mener , at disse programmer , der fungerer rigtig godt - bortset fra sm problemer hist og her - skal udvikles .
Jeg er ogs enig med dem , der mener , at der er en konomisk risiko , og at stttebelbene er for sm .
Jeg har mdt mange Erasmus-studerende .
Jeg har endnu ikke mdt nogen , der ikke var tilfredse .
De siger altid : " Hvis jeg kunne , ville jeg gre det om .
" Men alle siger ogs , at stttebelbet er alt for beskedent .
Vi er klar over det , og vi kunne godt tnke os , hvis frst og fremmest konomiministrene gav os flere midler og flere muligheder , s vi kunne videregive disse midler til de studerende , s der ikke var det sociale skel mellem dem , der har rd til at rejse , og dem , der ikke har rd .
Jeg er fuldt ud p Deres side .
Jeg ved , at De vil hjlpe mig med fremover at presse p for at f flere konomiske midler til disse programmer og isr ogs i forbindelse med udvidelsen af Unionen .
Mine damer og herrer , det er korrekt , at vi p nuvrende tidspunkt forbereder de nye lande p at blive en integreret del af vores uddannelsesprogrammer , men fra det jeblik de bliver en del af Unionen , vil udgifterne naturligvis stige voldsomt , og hvis vi ikke vil reducere stttebelbene endnu mere , er der brug for flere midler .
Det er en kamp , som vi br tage , og jeg ved , at Europa-Parlamentet sttter mig .
<P>
De har rejst nogle sprgsml , som jeg gerne vil svare p .
<P>
F.eks. sprgsmlet om kontrol og evaluering . Europa-Parlamentet erkender , at der er sket forbedringer i forbindelse med kontrol og evaluering .
P nuvrende tidspunkt er vi med i et evalueringsprogram for den anden fase af Sokrates-programmet , der oprindelig stammer fra Kommissionens forslag om nye tiltag , der kunne efterflge Sokrates-programmet .
Og , hr. kommissionsformand , vi holder regelmssigt Kommissionen informeret om analyserne og resultaterne heraf .
<P>
Desuden er der sprgsmlet om decentralisering i forbindelse med Kommissionens forbindelser til de nationale kontorer .
De ved , at vi har bestrbt os meget p at strukturere forbindelserne mellem Kommissionen og disse kontorer , og vi fortstter med at forbedre disse forhold .
Alle talerne har handlet om de administrative byrder .
P det omrde - og det har De erkendt - har vi bestrbt os p at forenkle administrationen af programmet og gre det mindre bureaukratisk .
Vi har revideret den oprindelige Erasmus-kontrakt , s antallet af kontrakter , som de begunstigede skal underskrive , nsten er halveret .
Og Kommissionens tjenestegrene undersger ligeledes mulighederne for at ndre beslutningen om Sokrates , som fru Pack anbefaler , for at forhindre en get bureaukratisering , srligt for de skoler , der deltager i mindre projekter .
Fru Pack , det skal nok - naturligvis med Europa-Parlamentets hjlp - lykkedes for os .
Jeg beder Dem stadig om denne bermte hndsrkning , for det gr meget hurtigere , hvis Europa-Parlamentet ogs handler lidt i forbindelse med disse problemer .
<P>
Der er en lille ting , som jeg ikke kan give Dem positivt svar p .
De foreslr , at medfinansieringskravet for de sm projekter afskaffes .
Det ville jeg gerne , men en komplet finansiering er i strid med de nye flles konomiske bestemmelser , som vi ogs med Europa-Parlamentets vilje har vedtaget .
Det er derfor frst og fremmest ndvendigt at revidere disse konomiske bestemmelser grundlggende for dernst at g et skridt videre , hvilket s ogs er Europa-Parlamentets holdning , hvis det nsker at g i den retning .
<P>
Hvad angr forsinkelserne i udfrdigelsen af kontrakterne om betaling , gr det meget bedre end hidtil .
Vi har endnu ikke indhentet alle forsinkelserne , men 2001 bliver bedre end 2000 , og 2002 bliver bedre end 2001 .
De nye procedurer er indfrt .
Vi har fremskyndet udvalgenes mde og har forenklet det juridiske grundlag for finansiering for ansgerlandene .
<P>
En kort bemrkning om Symmetry-systemet .
Det er ndvendigt hurtigt at f indfrt et system til forvaltning af programdata , og p trods af startproblemer gr det fremad .
I 2001 blev der efter en udbudsrunde valgt en kontrahent .
I 2002 og 2003 skal Symmetry-systemet udvikles .
Den endelige levering er fastsat til august 2003 .
<P>
Til sidst et par ord om de flles aktioner .
Kre kolleger , De har fuldstndig ret i , at det er vigtigt at have mange af dem .
2001 var et r med forberedelse af et begrnset antal emner af flles interesse for programmerne Sokrates , Leonardo og Ungdom .
Indkaldelsen af forslag bliver offentliggjort i april , og de valgte emner er social integration af mlgrupperne , aktivt borgerskab hos de unge , lokale vejledningsnetvrk samt formel og uformel uddannelse .
Hr. formand , kre kolleger , De kan se , at vi er meget optaget af Europa-Parlamentets forslag , ikke fordi det er Europa-Parlamentet , der har stillet dem , men simpelthen fordi Europa-Parlamentet har ret , hvilket stammer fra dets nske om at forbedre dette borgernes Europa , hvor de unge borgere er grundlaget for opbygningen af det Europa , som vi er ved at konstruere , og hvor det er godt at leve .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=2>
Kultur 2000-programmet
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0018 / 2002 ) af Graa Moura for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om gennemfrelsen af Kultur 2000-programmet ( 2000 / 2317 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=19 NAME="Graa Moura">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , gennemfrelsen af Kultur 2000-programmet har fet konstant opmrksomhed fra det udvalg , som jeg tilhrer .
Bde jeg selv og mine kolleger har sgt dels at flge op p de forskellige fronter , som programmet udfolder sig p , og med hensyn til den eller de fremgangsmder , som er valgt til at fre det ud i livet , dels at gennemfre en hring blandt vores vlgere og hos aktrerne p kulturomrdet i EU generelt for at f viden om de reaktioner , som programmet afstedkommer , s vi - hvad der er vigtigst - kan vurdere dets resultater .
Halvdelen af denne valgperiode er get , og rammeprogrammet er ogs nsten net halvvejs i den periode , som det omfatter .
Kommissionen skal snart revidere det , ikke mindst p baggrund af den utilstrkkelige finansiering , som er blevet ppeget lige fra starten , som fles stadig mere , og som formanden netop har nvnt .
Vi m ogs alle sammen begynde at overveje , hvad der skal ske efter Kultur 2000 , alts det program , der skal flge det igangvrende , og som br tage hjde for dettes succes eller mangel p samme .
<P>
Den betnkning , som jeg fremlgger , dkker bde i dybden og i bredden den holdning , som alle de medlemmer har , der stemte for den i udvalget .
Da det jo drejer sig om en opflgningsbetnkning , har det vret ordfreren magtpliggende at befordre og stimulere til ndringsforslag , eftersom sdanne givetvis ville medfre yderligere stof af relevans for vores analysearbejde .
Sledes er praktisk talt alle ndringsforslag blevet indarbejdet i teksten .
Betnkningen afspejler alts de mange opfattelser , som udvalget rummer , ligesom den giver et umisforsteligt udtryk for vores vlgeres reaktioner .
<P>
En betnkning af denne art kan ikke undlade at bekrfte de store ml , som Kultur 2000 opstillede , og programmets rolle for skabelse af en europisk borger og for fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed .
Den kan heller ikke undlade at bekrfte de store principper , som programmet er blevet inspireret af , lige siden det blev udtnkt .
Bde disse principper og disse ml m nemlig ses som helt afgrende bestanddele i opbygningen af Europa og udviklingen af demokrati og borgerrettigheder for alle EU ' s borgere .
Sdan blev de velovervejet formuleret , godkendt og vedtaget , ikke blot i Parlamentet , men ogs i Rdet og i Kommissionen , og der kan ikke jnes nogen grund til , at disse holdninger skulle ndres .
Det drejer sig om kulturpolitiske holdninger , som angr alle medlemsstater og i udvidelsens perspektiv alle europere i det hele taget .
Det drejer sig om at opbygge et flles europisk kulturomrde som et omrde fundamentalt prget af frihed og frihedsrettigheder .
<P>
Sluttelig , hr. formand , vil jeg gerne bede kommissr Viviane Reding om at se p denne betnkning som et arbejdsredskab , der kan hjlpe Kommissionen til bedre at lse de opgaver , som den har p dette felt , bde dens aktuelle opgaver , da programmet jo nu er halvvejs , og dens opgaver fremover , da de erfaringer , der i mellemtiden er indsamlet , som sagt kan indebre , at Kultur 2000 efterflges af et endnu bedre program .
Afstemningen her i Parlamentet vil sledes markere en vigtig dato i samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen .
Kultur 2000 vil ogs betyde det coup de main , som De talte om for lidt siden i forbindelse med Sokrates-programmet .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en stor tak til hr . Graa Moura , fordi han i gennemfrelsen af dette program med s stor grundighed og beslutsomhed har forsgt at genskabe Europa-Parlamentets politiske retningslinjer , der ogs l til grund for dette program .
F.eks. hvor giver dette program borgerne adgang , og hvor er det muligt for borgerne at deltage i kulturlivet ?
Hvilke aktioner inddrager borgerne ?
De store bureaukratiske udgifter og kriterierne for at forvalte programmet kan ikke skjule de oprindelige mlstninger med programmet , og dem m der ikke sttes sprgsmlstegn ved .
<P>
Efter denne betnkning m vi gre os klart , hvad det egentlig er , vi forventer af en europisk kulturpolitik , navnlig med henblik p udvidelsen og det forestende konvent .
Nr De i dag taler med aktrer inden for kulturomrdet , frygter de alle , at der inden for rammerne af konventet og nrhedsprincippet vil ske det , at kulturen bliver offer for denne debat .
Det hber jeg ikke , og vi vil kmpe for , at det ikke gr sdan .
<P>
Hvordan kan programmet blive bedre , s det bliver et virkelig godt instrument for en kulturpolitik , der opfylder bde de kulturelle aktrers behov og borgernes behov ?
Skal programmet orientere sig i retning af indsatsomrder for de kulturelle aktrer eller i hjere grad vre til gavn for borgerne ?
Det er sprgsml , som vi i lyset af den aktuelle situation er ndt til at stille , nr vi gr os tanker om fremtiden .
Naturligvis krver dette program ogs flere finansielle ressourcer , s det kan gre flere mennesker tilfredse i stedet for at gre dem frustrerede .
<P>
Jeg vil ikke foregribe diskussionen om opflgningsprogrammet efter 2004 , men ogs hr .
Graa Moura har talt om det , for i Kommissionen er dette jo allerede i fuld gang . Men betnkningen opmuntrer til , at man fra vores side nu virkelig begynder at tnke sig om , s dette omrde ikke bliver overladt til dem , der er imod alle former for kulturpolitisk arbejde p EU-plan .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at fordi den europiske kulturpolitik respekterer forskelle og kulturelle traditioner , frer den borgerne direkte ind i den politiske diskussion , og det vil sige , at kun p den mde kan vi give Europa sjl .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , vi str over for en procedure , som er normal i ethvert parlament , og det er kontrollen med et program i lbet af dets gennemfrelse .
Derfor synes jeg , det er en meget hensigtsmssig betnkning , der er udarbejdet af hr .
Graa Moura , og som fortjener - det kan jeg allerede sige nu - Den Socialdemokratiske Gruppes sttte .
<P>
Efter forligsproceduren , der blev nvnt her , tilkendegav jeg over for Rdet min rgrelse over dets stdighed mod at acceptere den finansiering , vi havde anmodet om .
Resultatet blev , at et program , der direkte berrer det , vi kalder Europas sjl , og som har erstattet andre programmer , der i de seneste r har vret de programmer , som de mest dynamiske og yngste europiske borgere har taget bedst imod , fr tildelt lidt over 33 millioner euro rligt . Det er et temmelig lille belb i det allerede i og for sig beskedne fllesskabsbudget , og det er noget , der bedrver os , der mener , at EU br vre mere end landbrugsudgifter og strukturudgifter .
<P>
Hvis vi tager udgangspunkt i denne forudstning , br vi huske to omstndigheder . For det frste Kultur 2000-programmet , som tidsmssigt falder sammen med andre beslutninger fra Europa-Parlamentet , som br vejlede i programmets gennemfrelse .
Jeg kan som et tydeligt eksempel nvne Ruffolo-betnkningen , hvor Kommissionen bl.a. anbefales at oprette et europisk observatorium til kulturelt samarbejde eller en trerig kultursamarbejdsplan .
<P>
Sledes br Kommissionen vre dynamisk indstillet over for Kultur 2000-programmet og r efter r medtage de retningslinjer , som kommer fra Europa-Parlamentet .
<P>
For det andet vil jeg sige , at programmets resterende r nsten prcist falder sammen med en arbejdsperiode , der blev bnet af Det Europiske Rd i Nice , som vi kalder " forfatningsgivende " .
Uanset om det ender med en forfatning eller ej , er det klart , at konventets vigtigste ml bl.a. er at forge de europiske borgeres tilknytning til deres hjemegne og at vkke en flelse i hver borger af at hre til i Fllesskabets kulturomrde .
<P>
Er der tilstrkkeligt forfatningsgrundlag i de europiske befolkninger ?
Deler vi en kulturel identitet ?
Vi er mange , der mener , at forfatningsgrundlaget br vre den europiske kultur iflge Bruckmanns begreb , det vil sige en flles adfrd , en lignende indstilling til livet , delte idealer , flles kunst- og kulturarv osv .
<P>
Derfor br det politiske tyngdepunkt i disse r , snarere end mnten og endog snarere end FUSP , vre borgernes tilknytning til fllesskabsiden og sgen efter og beskyttelse af en europisk kultur .
33 millioner euro er et temmelig utilstrkkeligt belb til at finansiere det eneste europiske kulturprogram , der udvikles i denne tidsperiode , men vi er fortrstningsfulde , hr. formand , og vi hber , at betnkningens konklusioner vil bidrage til , at programmet kan fungere bedre .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-Ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , Kultur 2000-programmet er mere end noget andet EU-program et program til fremme af kulturelt samarbejde i Europa .
Dermed skrpes vores bevidsthed om det europiske , og vi fr et ml , som netop bemrket .
Jeg vil derfor ogs gerne takke hr . Graa Moura , som har taget initiativ til udarbejdelsen af en midtvejsstatus .
Det er srdeles nyttigt .
Det er blevet til en vgtig betnkning , som jeg gerne vil knytte enkelte bemrkninger til .
<P>
Kultur 2000-programmet tager sigte p at dkke hele det omrde , der falder ind under vores kulturelle arv , hvilket har gjort det vanskeligt at forvalte programmet , og jeg har ogs forstet , at dette har givet Kommissionen store problemer , i srdeleshed det frste r .
Der er ganske vist sket forbedringer , men der modtages fortsat mange klager .
Som tidligere nvnt afskrkker de tunge administrative byrder mange potentielle deltagere , og isr hvor der er tale om mindre , ofte innovative projekter , som udarbejdes af uerfarne deltagere , der dog vover springet - hvilket inden for det kulturelle omrde naturligvis ofte er tilfldet - er der en betydelig risiko for , at de af rent formelle rsager afvises i frste runde , hvilket virker kontraproduktivt .
Kriterierne er ofte ikke entydige , og selv de nationale bureauer har problemer hermed .
<P>
Efter min mening br vi sammen overveje , hvad vi fremover vil opn med kulturpolitikken , og vi br faststte prioriterede omrder for vores instrumenter .
Dette s jeg derfor ogs gerne sat p dagsordenen , sledes at vi kan ve indflydelse p konventet .
<P>
Det sidste punkt , jeg vil tage op , er de finansielle aspekter .
Det er et beskedent budget , deri er jeg ganske enig , hvilket jeg ogs tidligere har anfrt .
En ting er imidlertid , om de finansielle ressourcer er tilstrkkelige , noget andet er , at de br forvaltes effektivt . Jeg vil gerne understrege dette , eftersom det i dag er sledes , at en betydelig del af midlerne ikke kommer til udbetaling .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , kre kolleger , rede kommissr , Roy Perry nvnte allerede i den sidste betnkning om uddannelse belbet for den rlige sttte til olivendyrkning : 167 millioner i fem r - det er almisser for kulturen .
Som skuespiller er det ikke nyt for mig .
Jeg kender det .
Det er trist , at vi ikke kan ndre det og gre det bedre .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fordi han har frt en s ben dialog med os skyggeordfrere .
Han har i den grad vret villig til at diskutere alt , og det har vi s gjort .
<P>
Vi har to store problemer .
Det ene er en prcisering af det fremtidige indhold , og de sprgsml , som vi nu stiller , drejer sig om det .
Det er ikke en foregriben p diskussionen , som fru Pack allerede har sagt , men vi skal have diskussionen nu , hvis vi i 2004 skal finde p en ny id til 2005 med henblik p at udforme et nyt program , forudsat at der stadig skal vre et .
<P>
Det andet problem er administrationen , de bureaukratiske udgifter , for vage kriterier for udvalget og en ndring af gennemfrelsesmetoderne .
Det er mange detaljer , som man kan lse om i betnkningen .
Nu vil jeg ogs gerne offentligt reklamere for dette kulturprogram - for Kultur 2000 .
Kultur og kulturprogrammer er Europas sjl , det hrer vi alle vores kolleger sige .
Som De ved , er kunst og kultur multiplikatorer for vores integrationspolitik , og hvis vi mister disse partnere p vores flles vej , bliver vi endnu mindre og endnu svagere i den kamp , som vi egentlig gerne vil kmpe sammen .
I hver eneste sndagsavis lser vi om , at kulturen skal stttes , men det flges ikke op af handlinger .
Jeg er allerede trt af at sige det , men vi er ndt til at sige det igen og igen .
Det er ikke kun kulturministrene , der er ansvarlige , men ogs finansministrene .
<P>
Alle skal finde deres plads i samfundet i Europa .
Alle sger mske efter den fra vugge til grav for nu at bruge dette citat igen .
Alle vil finde sig selv i det europiske samfund , i spejlet af det europiske samfund , og det er kunsten og kulturen .
Hvis vi ikke gr dette muligt , vil det heller ikke lykkes for os at tage fat om nldens rod , nr konflikterne opstr , og det er et ansvar , som vi er flles om i Europa .
Parlamentet kmper , og Kommissionen kmper .
Hvis vi ikke fr Rdet med , vil vi st alene med det !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , nu har Rdet - men Rdet er ikke til stede - arrangeret et topmde i Barcelona om kultur , det vil sige med anerkendte mlstninger , fastlagte indikatorer og pkrvede evalueringer .
Er det ikke netop her , vi er net til , nr vi udarbejder en midtvejsevalueringsrapport over afviklingen af Kultur 2000 , hvor det bliver klart , at der er en rkke problemer , der skal lses ?
Der er mange problemer .
Kultur 2000 kan selvflgelig kritiseres for mangel p gennemsigtighed og problemer med udvlgelsen , kort sagt det , som kan betegnes som fremgangsmden .
Men det er helt klart , at sprgsmlet om fremgangsmden ikke er det eneste , der str p spil i Kultur 2000 , og vi er mske kommet til et afgrende tidspunkt .
De problemer , som vi ser i Kultur 2000 - og med vi mener jeg bde Europa-Parlamentet og Kommissionen - er symptomer p , at der fremover skal ske fremskridt , snarere end at der skal skabes et 117. program .
Tidligere var der sm programmer , og nu er der et stort program .
Nu er der et stort program , og hvad opdager man s ?
Man opdager , at hvis det p 10 r er lykkedes at srge for , at ca .
2.500 projekter og 12.000 aktrer er blevet inddraget siden Maastricht , s er 8.000 projekter for 40.000 aktrer til gengld blevet afvist mellem 1996 og 2000 .
Det er tydeligt , at eftersprgslen er meget strre end alt det , der udbydes , og at der findes et problem , der ikke kun er et problem med hensyn til fremgangsmden .
Hvis der kun var et problem med hensyn til fremgangsmden , var det ndvendigt med andre lsninger end den , der gr ud p , hvordan dette program fres til ende .
<P>
Jeg var forblffet og overrasket - heldigvis overrasket ! - over i sidste uge at hre kulturministeren , der udtalte sig p vegne af formandskabet , sige , at artikel 151 skulle anvendes .
Det er helt sikkert , at artikel 151 i Maastricht-traktaten skal anvendes , men nr jeg lser denne artikel , opfatter jeg den som opfordrende .
Det er ndvendigt at fremme , det er ndvendigt at hjlpe , og det er ndvendigt at opmuntre .
Mske skal der mere til .
For i dag taler vi ogs om uddannelse , og vi ved , at der vil ske flere fremskridt inden for uddannelse , for vi er ikke lngere kun ved opmuntringerne , vi er i beslutningsfasen .
Mske skal man , nr konventet trder sammen , og nr der skal tales om at omredigere og omformulere en rkke grundlggende tekster , ogs stille sprgsmlet om artikel 151 p en anden mde end dens simple anvendelse .
<P>
De problemer , som vi ser i Kultur 2000 og for kulturen i al almindelighed , som er budgetproblemer , anser vi for utilstrkkelige .
Budgettet er ikke blot en pengekasse , men det er sprgsmlet om enstemmighed eller kvalificeret flertal .
Det er ogs reelle grundlggende forhandlinger .
Og jeg knytter nogle af de foregende indlg til dette om sm eller store projekter , folkelighed , folkelig underholdning eller opmuntring og om sttte til kreativiteten . Det drejer sig uden tvivl om de to aspekter .
Men skal man stadig tnke p de to p forskellige mder og samtidig samlet ?
Hvad br staterne gre ?
Hvilke initiativer br staterne tage ?
Hvad br EU gre ?
Det er grunden til , at jeg , fru kommissr , tillader mig at foresl , at vi sigter mod et topmde i Barcelona om kultur .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell">
Fru formand , for det frste har jeg en kommentar til alle de emner , der behandles i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som jeg er medlem af .
Fllesskabsbudgettet bruger mindre end 1 % p alle disse omrder , og derfor synes jeg , det er svrt at sige , at Europa-Parlamentet prioriterer disse omrder , nr vi tildeler dem et s begrnset budget .
Lad os hbe , at det ndrer sig i den nrmeste fremtid .
<P>
For det andet vil jeg sige , at jeg for et par mneder siden var med i et forum i el Crculo de Bellas Artes i Madrid med de forskellige medlemsstaters ansvarlige personer inden for kulturomrdet , herunder direktrerne for nationalmuseer , og jeg er ked af at mtte meddele , at de alle var temmelige utilfredse med Kultur 2000-programmet .
Mange af dem mente , det var et skridt tilbage set i forhold til de tidligere programmer , Ariane og Raphael , og at sttten i sidste ende ikke kompenserede for indsatsen , hvis de bureaukratiske sagsomkostninger i forbindelse med ansgningen om sttte blev taget i betragtning .
Generelt gav de udtryk for , at de fler sig lidt snydt .
<P>
Jeg tror , vi skal forsge at fordele de disponible midler sledes , at der opns strre sttte end utilfredshed , og jeg tror , at dette er meget vigtigt for opfattelsen af , hvad der udgr kulturen p europisk niveau .
<P>
Jeg synes , det er vigtigt at forenkle bureaukratiet , for alle er enige i , at dette var en meget stor hindring .
Vi skal ogs sikre , at der ikke sker forsinkelser i udbetalingerne , for mange af stttemodtagerne kan ikke klare en sdan forsinkelse .
Det er ogs vigtigt at sikre , at projekter ikke fornyes af rent formelle grunde , og at de sm strukturer ogs gives muligheder , hvilket var et andet emne , jeg hrte klager over .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Fru formand , mine damer og herrer i de europiske institutioner , hnden p hjertet , tror De , at europisk konkurrenceret , bestemmelser om siddehjder i traktorer eller direktiver om liberalisering af elmarkedet kan f hjertet til at banke for den europiske integrationsproces ?
Der er sandsynligvis behov for en helt anden identifikationsfaktor for befolkningen i vores medlemsstater .
Kulturel udveksling og kulturel deltagelse kan bidrage til en stor positiv interesse for hinanden , meget mere end f.eks. et omstridt udbudsreglement .
Den kulturelle arv og den kulturelle mangfoldighed i Europa - hvor ordet " kultur " stort set findes i alle traktater - er fremget af Fllesskabets politik siden Maastricht-traktaten , men det er i stor udstrkning teori .
I praksis vger medlemsstaterne jaloux over den nationale og regionale kultursuvernitet .
I kulturelle sprgsml holder Rdet fast ved princippet om enstemmighed , opslidende forligsprocedurer er en kutyme , og aftaler p lavt niveau og rgerlige forsinkelser er konsekvensen - se Kultur 2000 .
<P>
Det drejer sig ikke engang om mange penge .
Andelen af kulturelle udgifter i det europiske budget er med 0,04 % - siger og skriver jeg - mere end magert .
For de kulturelle aktrer er det i den grad nedslende at erfare , at selv om deres ider er nok s overbevisende , er der 90 % ' s sandsynlighed for , at deres ansgninger bliver afvist , for ikke engang 10 % af ansgningerne har en chance for at f sttte .
For os medlemmer er det heller ikke morsomt , at vi med afslag i snesevis hele tiden er ndt til at skuffe de hbefulde aktrer .
<P>
Der er ingen , der vil fratage medlemsstaterne deres kompetencer , men der m godt vre lidt mere benhjertighed .
Den mangler desvrre ogs i forbindelse med den praktiske gennemfrelse af Kultur 2000 .
Et hmmende bureaukrati - det er allerede blevet nvnt - og forsinkelser med betalingerne , der er ruinerende for arrangrerne , gr situationen undig vanskelig for ansgerne for nu bare at nvne to kritikpunkter .
Endelig mangler der ogs et overbevisende indholdsmssigt koncept , der kan belyse sprgsmlet om , hvad der er det egentlige ml med sttten .
Er det at henvende sig til s mange mennesker som muligt p n gang ved store arrangementer ?
Eller er det at give flest mulige kulturelle aktrer en mulighed for grnseoverskridende aktiviteter ?
Den klassiske hjkultur har lettere ved at f et gennembrud .
Vejen til menneskers sjl finder man snarere ved at sttte mindre etablerede kulturelle aktrer , netvrk og initiativer fra borgerne .
Det er nemlig dem , der skaber en europisk nyttevrdi .
<P>
EU er det konomiske omrde p verdensplan , der har strst potentiale .
Det bryster vi os gerne af med ugenert stolthed .
Men EU er ogs et kulturomrde med en umdelig mangfoldighed .
Med dette aktiv skal vi lgge alle krfter i og ikke kun med Kultur 2000 .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , sidste r havde jeg sammen med Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport lejlighed til at besge Krakow i Polen .
Vi lrte meget af besget , ikke mindst at ansgerlandene vil bidrage betydeligt til Europas kulturliv og vitalitet .
<P>
Vi stillede flgende sprgsml til en af professorerne p Krakows kulturinstitut : Er der en srlig europisk kultur ?
Professorens svar var meget rammende . Han sagde , at han ofte besgte USA , og at Europa helt klart deler den vestlige kultur med USA , men ikke desto mindre flte han hver gang , han besgte USA , at der manglede noget , og det var den historiske identitet .
Han fortalte , at man i en by som Krakow kan se , mrke og fle historien og kulturen .
Jeg forstr godt , at han har gjort denne iagttagelse , nr han kommer fra en by som Krakow .
Jeg kan derfor tilslutte mig hr . Graa Mouras kommentar om , at det var beklageligt , at den historiske identitet ikke indgik i det forum , der omhandlede kultursamarbejde sidste r .
Vi m aldrig glemme vores landes historiske identiteter .
<P>
Jeg tilslutter mig ordfrerens opfordring til at omfatte de muslimske nabolande i Middelhavet . Vi skal samarbejde med de muslimske lande .
Vi skal isr huske , at Europa i dag er et multikulturelt samfund .
Det skal vi glde os over og sikre , at programmet indeholder foranstaltninger til forvaltning heraf .
<P>
Der har i dag vret kommentarer , nogle af dem kritiske , om vanskelighederne vedrrende administrationen , men jeg nsker at fortlle en succeshistorie .
Det gldede mig meget , da min egen valgkreds , Portsmouth , modtog en del af den sttte p 150.000 euro , der blev givet til en rkke museer , herunder Portsmouths D-Day Museum , som alle beskftiger sig med freden i Europa .
Det er et meget vellykket projekt , og museet er taknemmeligt for EU-sttten .
Vi skal overvge sdanne projekter nje .
Det omtalte projekt vil helt sikkert opfylde kravene .
Hvis vi nsker flere penge til kultur i Europa , m vi serist overveje et europisk lotteri til indsamling af midler .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Fru formand , i forbindelse med det tidligere punkt p dagsordenen om det europiske Sokrates-program bifalder vi meget , at det i stor udstrkning er muligt at inddrage borgerne , navnlig de unge , og p den mde overfre den europiske tanke til den europiske offentlighed .
Med hensyn til kulturprogrammet er der blevet talt meget om de finansielle midler og de bureaukratiske hindringer , men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p konceptet og navnlig p sprgsmlet om , hvordan det kan blive bedre .
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til hr . Graa Moura , fordi han med denne betnkning har frt en meget ben dialog om det fremtidige koncept om Kultur 2000 , og jeg sttter fuldt ud hans betnkning .
Jeg vil gerne sprge , om det kan vre rigtigt , at vi - nu , hvor vi kun har s f penge - frst og fremmest skal sttte de store projekter .
Er det ikke mere ndvendigt , at vi er parate til at integrere mindre netvrk , der ogs kan give nye impulser , ja , mangfoldige impulser , i konceptet til opflgningsprogrammet ?
Det gr jeg ind for , og jeg krver , at vi skaber de finansielle betingelser , men at vi samtidig videreudvikler programmet , og det vil sige mindre bureaukrati , men flere muligheder for at ogs mindre grupper kan deltage !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , Kultur 2000-programmet understreger ikke kun det stigende behov for kultur , men bidrager ogs til at skabe et flles kulturomrde - det anskueliggr denne flotte betnkning .
Men betnkningen understreger lige s tydeligt , at programmet str i et misforhold mellem en lang rkke mlstninger p den ene side og et meget svagt budget p den anden side .
Ordfreren fremhver med rette en udtrykkelig anerkendelse af kulturen som en konomisk faktor og som en faktor for social og folkelig integration .
<P>
Desvrre m man konstatere , at dette program - som det ogs er tilfldet med s mange andre programmer , f.eks. inden for regionalpolitik , men det er ingen undskyldning - i de to frste r var prget af en sen offentliggrelse af indkaldelse af forslag .
Ja , og her citerer jeg lige ordfreren , der taler om en " kaotisk forvaltning af programmet " i de to frste r .
Dette og de langvarige og tunge interne procedurer er i sidste ende rsagen til den ringe udnyttelsesgrad for Kultur 2000 i de nye programmers frste r .
Her mener jeg , at Kommissionen skal opfordres til at gre en reel indsats for at afkorte projekternes varighed og sikre programmets kontinuitet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne inddrage et sprgsml fra begrundelsen i betnkningen og stille det til Kommissionen , fordi det ogs er ganske interessant for mig som lokalpolitiker : Hvordan sikres der en ndvendig komplementaritet og samordning mellem Kultur 2000 og de midler fra strukturfondene , som er afsat til kulturomrdet i medlemsstaterne ?
Det kunne mske vre et interessant aspekt at tnke lidt over .
<SPEAKER ID=30 NAME="Reding">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Graa Moura og kollegerne for deres engagement , hvilket har bevirket at denne fremragende og smukke id om kulturens Europa , kulturernes Europa , rddernes Europa og sjlenes Europa for borgerne er blevet til virkelighed .
Programmet har netop overstet de to frste r , for det blev oprettet den 14. februar 2000 .
Det er ikke meget , men det er allerede nok til at lave en frste status .
Jeg har i denne betnkning bemrket mange punkter , hvor Europa-Parlamentet og Kommissionen er enige , selv om vi ikke altid anvender den samme synsvinkel til at forklare kendsgerningerne i det nuvrende program .
Jeg har ogs bemrket - og det takker jeg Europa-Parlamentet for - nogle meget interessante retningslinjer for fremtiden .
<P>
Den frste kendsgerning er , at det er vanskeligt at forvalte Kultur 2000 .
Det br sls fast , for det er en kendsgerning , og - De har alle sagt det - der er en uoverensstemmelse mellem antallet af bevarede ml og budgettet .
Kre kolleger , De husker alle den kamp , som Europa-Parlamentet frte - ikke mod kulturministrene - men mod budgetministrene , som ikke ville give penge til kulturen .
S hvordan vil De p n gang forvalte 1.000 gode ider i EU og penge til tre ider ?
Det er en skrbelig overensstemmelse , og desvrre er det tilfldet for dette projekt .
Og jeg kan sige til alle dem , der har beklaget sig over , at pengene ikke bliver brugt : Pengene er brugt indtil sidste euro , og der er ikke noget tilbage i pengekasserne .
For hvis man ikke engang bruger de sm belb , man har , er der ingen grund til at bede om flere konomiske midler .
Alt er brugt , og der var langtfra nok til at opfylde det , der var ndvendigt - og jeg siger endda ikke det , der var behov for - men alt det , der var ndvendigt iflge den kulturelle verden .
<P>
De ved ogs , at programmet er bent for en lang rkke forskellige potentielle stttemodtagere fra det jeblik , hvor det kunne tnkes , at de lavede noget kulturelt og startede et projekt .
F.eks. kan et dansekompagni vre i konkurrence med et handelskammer eller et turistbureau i den samme udbudsrunde .
Der er bningen , og det er virkeligheden p omrdet .
Mske skal det overvejes , om man nsker at fortstte i den retning , eller om man skal begrnse mulighederne for deltagelse .
Der skal desuden lgges vgt p , at programmet mellem 2000 og 2001 var bent for yderligere ni lande .
Bulgarien , Estland , Ungarn , Letland , Litauen , Polen , Tjetjenien , Rumnien og Slovakiet deltog for frste gang i programmet .
I 2001 blev 60 kulturelle aktrer fra disse lande udvalgt som arrangrer eller medarrangrer , hvilket er 12 % af det totale antal .
De kan alts se , at udvidelsen er ved at blive en realitet p det kulturelle omrde .
Det er ikke bare tom snak , men det er virkelighed p omrdet .
Slovenien er siden i r blevet fjet til deltagerlandene , hvilket bringer antallet af lande op p 28 .
Og jeg kan fortlle Dem , at de lande , som bliver forenet med os , ikke er et problem , men en berigelse og en meget stor berigelse .
Jeg beder altid de kulturelle aktrer i EU om at rkke hnden ud til en potentiel partner i ansgerlandene for at lre dem om Europa gennem kulturelt samarbejde .
<P>
Jeg vil ogs bemrke Kommissionens bestrbelser p at forbedre forvaltningen af programmet , hvilket har givet resultater , for udvlgelsesproceduren er blevet hurtigere .
Til 2002 blev indkaldelsen af forslag allerede offentliggjort den 15. august 2001 , hvilket betyder , at vi kan offentliggre de endelige resultater af udvlgelsen i starten af forret , som efter vores mening er det normale .

Grunden til , at vi ikke har kunnet gre det med det samme , er ganske enkelt , at programmet blev ivrksat med meget stor forsinkelse , som hverken skyldes Kommissionen eller Europa-Parlamentet .
<P>
De understreger ogs , at det er ndvendigt , at retningslinjerne stabiliseres , og at mlstningerne prciseres .
De har ret .
Jeg mener , at stabiliteten nu er opnet , og at kriterierne er fastlagt og meddelt for de tre efterflgende r fra 2002 til programmets afslutning .
Nr vi besluttede os til at ndre vores holdning til udformningen af indkaldelserne af forslag uden derved at fjerne os fra rammeprogrammets beslutning , er det p grund af de forvaltningsproblemer , som jeg har nvnt , og et stigende antal nye deltagerlande i programmet .
De frste resultater af denne nye holdning viser , at hovedemnerne , eftersom de er de vigtigste , kun udgr 48 % af de projekter , som bliver ivrksat under aktionsomrde I , og 58 % under aktionsomrde II .
Prioriteringen har alts ikke udelukket de andre former for fllesskabsfinansiering , og samarbejdsomrdet er ikke blevet begrnset , snarere tvrtimod .
Der er kommet nye aktrer og nye stttemodtagere , hvilket for vrigt er ndvendigt for initiativet og udviklingen af det europiske kulturelle samarbejdsomrde .
Jeg tror , at vi alle i det mindste teoretisk har nsket , at der ikke var nogen velerhvervede rettigheder , og at de samme fortsatte med at modtage sttte , men at der ogs var en fornyelse .
Men hvis man nsker det , og hvis man gr det , skal man ogs vre klar over de konsekvenser , som det medfrer .
<P>
Vi har bemrket , at mange af Deres bekymringer er de samme , som dem , der blev udtrykt af de aktrer , der var samlet ved forummet for kulturelt samarbejde den 21. og 22. november 2001 .
De udtrykte forbehold for fastholdelsen af prioriteter for hvert enkelt kunstnerisk omrde .
Vi vil derfor sammen overveje andre former fremover .
<P>
Hr. formand for Kulturudvalget , hr. ordfrer , De anmoder ogs om get kommunikation om programmet og de projekter , der stttes .
Jeg kan sige Dem , at p kulturministrenes kommende uformelle mde , der finder sted om nogle uger , vil en internetportal for kultur blive indviet , og vi regner med at udvikle alle vores forskellige former for kommunikation om programmet og srligt ved lanceringen af et nyhedsbrev , som De snart vil f tilsendt .
Hr. formand for Kulturudvalget , jeg vil personligt komme og prsentere internetportalen " Kultur " for deres udvalg , som jeg vil gre det om nogle dage for kulturministrene .
Alle resultaterne fra udvlgelserne er naturligvis ogs tilgngelige p internettet .
<P>
Hvad angr forslagene for fremtiden , vil jeg takke ordfreren , hr .
Graa Moura , for at have bent en dr til fremtiden , for faktisk br det , som ikke er til den almene tilfredshed , ikke standse os med kritik af det , der er sket , men vre medvirkende til , at vi tager beslutninger om forbedringer eller strre reformer for fremtiden .
Jeg mener , at vi stadig mangler at diskutere f.eks. en bedre prcisering af mlstningerne , ndvendigheden af at sikre en reel europisk nyttevrdi og det horisontale aspekt i den kulturelle dimension i de vrige fllesskabspolitikker , herunder de politikker , hvor ivrksttelsen henhrer under medlemsstaternes enekompetence , og jeg tnker her srligt p strukturfondene .

<P>
Fru formand , jeg vil insistere p en helt klar kendsgerning . Den kulturelle dimension er ikke isoleret , og den er ikke udelukkende koncentreret om Kultur 2000 .
Det drejer sig ikke om at sttte kulturen som sdan , men om at opbygge en mentalitet , som afspejles i alle EU ' s handlinger , hvad enten de er finansielle , kulturelle eller konomiske i vilkrlig rkkeflge .
Det drejer sig om at opbygge et reelt flles kulturomrde , som hr .
Graa Moura netop nvnte i indledningen , og at give en bde kulturel og europisk betydning til de handlinger , vi sttter .
At sttte kulturen betyder ikke , at nogle kulturelle aktrer stttes , men at de europiske folkeslags kulturarv stttes , at uddannelser opbygges , og at borgerskabet etableres , og det er grundlaget i vores programmer .
Og hvis det lykkes at opbygge sdan et Europa , et Europa , hvor borgerne kommer til en forstelse af , at de har en strk kultur , men at naboen ogs har en strk kultur , ja , s har vi net vores ml .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne tilfje , at med hensyn til forbindelserne til tredjelandene har kommissionsformand Prodi meget klart givet udtryk for , at det er ndvendigt , at det europiske kontinent bnes .
Vi har bnet det mod vores nabolande , og vi er ved at bne det mod ansgerlandene .
Men det er ogs ndvendigt at bygge broer til de andre kontinenter .
Vi er begyndt at gre det med konkrete programmer mod Nordafrika , med Euro-Middelhavsprojektet , som indeholder en stor indsats inden for uddannelse , ungdom og kultur .
Det er bydende ndvendigt , hvis vi vil skabe dialog og respekt , hvilket er ndvendigt for et afbalanceret samfund .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Programmet for unge
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0019 / 2002 ) af Grner for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om gennemfrelse af EF-handlingsprogrammet for unge ( 2000 / 2316 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=33 NAME="Grner">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , det enestende ved handlingsprogrammet for unge er , at det virkelig str bent for alle unge mennesker , at det gr det muligt for dem at f direkte europiske erfaringer i en personlighedsprgende alder , og at det bringer den europiske dimension ind i deres liv .
EF-handlingsprogrammet for unge blev vedtaget den 13. april 2000 og lber i syv r indtil 2006 .
Det henvender sig til unge p mellem 15 og 25 r og til aktrer p ungdomsomrdet og har over 520 millioner euro til rdighed .
30 lande deltager i programmet . Ud over medlemsstaterne er det Island , Liechtenstein , Norge og ansgerlandene undtagen Tyrkiet og Malta .
<P>
Programmet administreres meget decentralt , det vil sige , at 70 % udbetales via de nationale kontorer .
I 2000 blev 10.029 projekter finansieret med i alt lidt over 80 millioner euro . 103.784 personer kunne sledes deltage , og det svarer til en gennemfrelsesrate p 98,5 % , et fremragende resultat , nr man tager den sene programstart i betragtning .
<P>
I forbindelse med de forskellige aktioner kunne der , som vi havde nsket , opns en velafbalanceret middelfordeling mellem udvekslingen af unge og volontrtjenesten .
Vi nsker imidlertid endnu mere entydige og oplysende tal fra Kommissionen for de fem aktionsomrder , hvis der kommer en mere njagtig beretning nu .
Aktion I , Ungdom for Europa , indeholder mder mellem grupper af unge mennesker og udveksling af unge , aktion II , Europisk volontrtjeneste , er mntet p unge , som tager til et andet land i 6-12 mneder som volontrer .
Aktion III er ungdomsinitiativer , aktion IV sttter flles aktioner , som fungerer tvrgende sammen med programmerne Sokrates og Leonardo .
I forbindelse med aktion V , Supplerende foranstaltninger , var der ingen projekter i 2000 .
<P>
I det frste programr hrte vi konstant klager over de lange sagsbehandlingstider .
Fra ansgningstidspunktet til bevillingen af midlerne gik der som regel 4-5 mneder ved centralt forvaltede projekter .
I lbet af proceduren har Kommissionen heldigvis taget vores kritik til sig og har nu srget for , at sagsbehandlingen bliver fremskyndet .
Vi vil fortsat , hber jeg , samarbejde godt med Kommissionen p dette omrde for at garantere projektdeltagerne hurtige og ubureaukratiske forlb .
<P>
Ogs ved fordelingen af programmidlerne til de nationale kontorer var der startvanskeligheder .
Jeg hber ikke , at de forstrakte midler betyder yderligere ekstraomkostninger eller giver projekterne for store problemer .
En knsspecifik vurdering af programmet er yderst vanskelig .
Her nsker jeg , at vi fr mere prcise data fra Kommissionen , og at den ogs tager hjde for , at der tilstrbes et velafbalanceret forhold mellem deltagernes kn for isr ikke ved de ugunstigt stillede unge at lade de unge kvinder komme til kort .
<P>
En af Parlamentets prioriteringer var at inddrage ugunstigt stillede unge i programmet i hjere grad .
Iflge Kommissionen kunne ugunstigt stillede unge inddrages ved 50 % af de centraliserede projekter .
Ved de decentraliserede programmer var det vanskeligere .
Her mtte der gres mere .
Ogs erfaringsudvekslingen mellem de nationale kontorer kan stadig forbedres .
<P>
Inddragelsen af ansgerlandene foregik med startvanskeligheder , det juridiske grundlag blev vedtaget noget sent , og tildelingen af visa foregr ofte med vanskeligheder .
Jeg forlanger indtrngende , at deltagerne fra ansgerlandene fr visa automatisk , ubureaukratisk og uden gebyrer .
De samlede administrationsomkostninger var ret hje det frste r . Det skyldes , at Kommissionen har forudbetalt omkostningerne for to r .
Jeg synes , det er i orden .
Vi har ogs det ml , at mindre , internationalt uerfarne organisationer skal inddrages , hilses velkomne , sledes at ogs ikke-organiserede unge bedre kan f gavn af programmet .
Vi vil holde os orienteret her .
<P>
Jeg mener , at vores succeser skal slges med eftertryk og frem for alt bedre . Derfor tilskynder jeg til , at vi gennemfrer en aktionsuge for at prsentere offentligheden for programmet .
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at medlemslandene ikke m reducere deres programmer om udveksling af unge .
De skal i hjere grad bringe den europiske dimension ind i deres nationale politik .
Hringsprocessen i forbindelse med hvidbogen giver os opmuntrende signaler , og jeg hber , at vi med dette nye opsving for Europas unge fr det centrale i ungdomspolitikken via programmet for unge .
<SPEAKER ID=34 NAME="Wenzel-Perillo">
Fru formand , jeg var desvrre forhindret her til morgen og vil derfor sammenfattende tage stilling til programmerne Sokrates , handlingsprogrammet for unge og Kultur 2000 .
Grunden til valget af disse programmer er den afgrende overvejelse , at det ved de pgldende programmer helt sikkert handler om Fllesskabets vigtigste sttteprogrammer p uddannelses- , ungdoms- og kulturomrdet i Europa .
<P>
Med betydningen af netop disse omrder in mente har Parlamentet desuden ladet sig styre af den betragtelige finansieringsramme og den nylige forlngelse indtil 2006 .
I den forbindelse m vi heller ikke glemme de lovgivningsmssige processer , som Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport har ivrksat .
Vi bifalder udtrykkeligt oprettelsen af en evalueringsgruppe , hvis ml skal vre , at Parlamentet overvger gennemfrelsen af fllesskabsprogrammerne grundigt .
Initiativerne til oprettelsen af en evalueringsgruppe og udbygningen af denne kontrolmekanisme p grundlag af nye instrumenter og egnede strukturer hilses velkomne .
<P>
Det skal ogs understreges , at den store eftersprgsel i medlemsstaterne har frt til ekstra midler til programmerne Sokrates , handlingsprogrammet for unge og Kultur 2000 .
Vi mtte notere , at den lave udnyttelsesgrad for programmerne i 2000 skyldtes tunge og tidrvende interne procedurer .
Sledes forventer Parlamentet , at Kommissionen vil sikre en mere effektiv gennemfrelse , ogs for at yde et bidrag til Europas trovrdighed over for dets borgere og skatteydere .
Der konstateres med bekymring flaskehalse netop inden for den centrale forvaltning .
Netop her skal opmrksomheden rettes mod udnyttelsen af de finansielle midler .
<P>
En yderligere decentralisering af forvaltningen af programmerne er et betydeligt skridt i den rigtige retning . Alligevel m vi med henblik p et flles Europa ikke glemme flgende : Ved fastlggelsen af den politiske udformning af programmerne skal institutionernes enekompetence bevares !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Zissener">
Fru formand , kre kolleger , europre rejser tvrs over kontinentet uden grnsekontrol . De betaler med den samme valuta , og deres pas har den samme farve .
At der findes en europisk identitet trods alle nationale forskelle , har der aldrig vret tvivl om .
Men det gode er , at der er flere og flere europere , der oplever dette i deres hverdag .
De europiske ungdoms- og uddannelsesprogrammer , som dette ungdomsprogram jo ogs hrer til , har naturligvis en stor andel i denne succes .
Ordfreren har netop sagt , det er et af Fllesskabets vigtigste sttteprogrammer , fordi det er det eneste program , der er bent for alle unge uanset deres uddannelse og erhvervsuddannelse .
<P>
Vi har allerede hrt , at der alene i 2000 blev finansieret over 10.000 projekter med over 100.000 deltagere .
Denne succes er efter vores mening vrd at bemrke , fordi vi jo kun taler om gennemfrelsen af programmet i det frste r .
Naturligvis m disse positive nyheder ikke indvirke negativt p de nationale ungdomsprogrammer i medlemsstaterne . De kunne mske bruge ungdomsprogrammets succes som et pskud til at snke deres egne bevillinger .
Derfor vil jeg endnu en gang understrege , at ungdomsprogrammet blev oprettet for at sttte og supplere aktioner , der gennemfres i og af medlemsstaterne , men det fritager ikke medlemsstaterne for deres forpligtelser .
<P>
Tvrtimod skal programlandene gre det lettere for interesserede unge at deltage i ungdomsprogrammet , idet de reducerer forvaltningsudgifterne og - som det ogs meget rigtigt fremgik af betnkningen - sikrer deltagerne visa automatisk og uden gebyr i de tilflde , hvor det er ndvendigt .
En vigtig mlstning for ungdomsprogrammet er , at de ugunstigt stillede unge inddrages i programmet i strre udstrkning . Iflge Kommissionen var 50 % af de centraliserede projekter for ugunstigt stillede unge .
<P>
Korttidsvolontrtjenesten , som jo isr blev udarbejdet med henblik p ugunstigt stillede unge , fungerer derimod ikke tilfredsstillende . Det fastsatte ml med 20 % af disse midler blev ikke net .
Men jeg mener , det er rimeligt .
I betragtning af programmidler p knap 80 millioner euro og de relativt hje forvaltningsudgifter p 12 millioner euro er det rimeligt , og det burde lykkes Kommissionen at n dette ml .
Jeg mener , at sdanne hje forvaltningsomkostninger er berettigede , hvis det rent faktisk lykkes Kommissionen at n ud til nye deltagergrupper og i nvnevrdig grad inddrage ugunstigt stillede unge i programmet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning og kommissren og Kommissionens tjenester , som med dette program virkelig skaber en ny kontaktflade for Europas ungdom med resten af verden .
<P>
Der er utroligt mange positive punkter , men jeg vil gerne stoppe op ved et punkt , som jeg anser for at vre problematisk .
Programmet for unge er meget tilbageholdende over for en srlig og udsat gruppe af den europiske ungdom , nemlig de unge indvandrere .
I samme grad som det glemmer deres srlige behov , som det overser de store problemer , de str over for , og ikke indfrer srlige aktioner for deres sociale optagelse , er det i virkeligheden , som om det lukker dren for dem .
Men de unge indvandrere , der i jeblikket befinder sig i hjertet af Europa , er sammen med alle de vrige unge fundamentet for Europas fremtid .
Det er alts ndvendigt i srlig grad at styrke disse srbare grupper for at undg ghettodannelse og udstdelse , s de kan blive produktive og skabende .
P dette punkt ser jeg derimod i programmet en risiko for , at man favoriserer grupper af unge , der er mere privilegerede , og som systematisk og nepotistisk vokser op med bestemte ydelser .
<P>
Jeg vil ogs gerne bede kommissren tnke p et aspekt ud over programmet for unge , for efter min mening beskftiger vi os med unge over 18 r , men deres dannelse er allerede sikret fra barndomsrene .
Men vi har ogs millionvis - man regner med ca . 60 millioner unge under 18 r i Europa , og vi m ikke glemme , hvorledes en lang rkke af deres rettigheder overtrdes - i denne flsomme alder .
Der er tale om en stor udnyttelse og en masse trusler , der stter deres uddannelsesmssige og kulturelle eksistens p spil .
<P>
Jeg mener , at der skal skabes en dynamisk , europisk politik for brn . Det er ndvendigt at indfre en brneombudsmand til at forsvare dem p en reel og effektiv mde .
I lyset af mdet i FN til maj , hvor konventionen om barnets rettigheder skal revideres , og som Europa-Parlamentet har bedt om at deltage i , mener jeg , at det ville vre meget positivt , hvis kommissren tog et initiativ , s vi kan f en ny , integreret og flles politik om brn og unge p europisk plan .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Fru formand , jeg hilser fru Grners betnkning velkommen .
Trods den sene start har programmet for unge vist sig at vre et uvurderligt program .
Hvorfor er det s vigtigt ?
Det er vigtigt , fordi et af hovedformlene er at inddrage et strre antal af de ugunstigt stillede unge - enkeltpersoner , grupper eller organisationer , der ellers ikke ville have adgang til EU-sttte .
Der har naturligvis vret en del kritik af de hje administrative omkostninger , da programmet omfatter s mange sm projekter , som naturligvis ogs er mere omkostningskrvende at administrere .
<P>
Jeg har vret s heldig at arbejde tt sammen med en gruppe ugunstigt stillede unge fra Wales , min egen nation , som har modtaget sttte under programmet .
De unge mennesker har lrt utrolig meget , og at se dem tale her i Bruxelles - nogle af dem havde tydeligvis tidligere vret involveret i ungdomskriminalitet - understregede vigtigheden af programmet .
Etableringen af projekter for ugunstigt stillede unge er helt sikkert alle udgifter vrd .
Vi m vrne om programmet og holde fast i hovedformlet , som er sttte til ugunstigt stillede unge .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="De La Perriere">
Fru formand , det er mske ndvendigt at minde om , at den europiske kultur ikke ventede p Kommissionen , inden kunstformerne og sprogene i de forskellige europiske lande gav verden de mest hndgribelige beviser p den menneskelige genialitet .
Blandt Kommissionens opgaver er fremme af denne rigdom en af dem , der mindst kan anfgtes , og Grner-betnkningen gr i den rigtige retning .
Man kan dog ikke desto mindre knytte to bemrkninger til de programmer , som vi diskuterer i dag .
<P>
Den frste bemrkning er af teknisk karakter , og de forskellige betnkninger , som vi har forhandlet om i dag , har gentaget det , og det drejer sig om programmernes trghed og mangel p gennemsigtighed .
Alle , som har ansgt om sttte , har ved selvsyn kunnet konstatere , at ansgningen virkelig er et puslespil .
Det er mske en kunstform i sig selv for Kommissionen .
En lempelse af procedurerne kunne i srdeleshed gre det muligt at afskaffe sttten til mellemorganisationerne , der udelukkende har til forml at hjlpe kunstnerne og de studerende med at f fingre i disse bermte europiske fonde .
Nogle af disse sammenslutninger ledes for vrigt af medlemmer af Europa-Parlamentet .
Denne sammenblanding af tingene er uden at beskylde nogen for noget under alle omstndigheder ikke nskelig .
<P>
Den anden bemrkning er af politisk karakter og drejer sig om den slet skjulte hensigt om ud fra disse programmer at fremme en propaganda , der sigter mod at omvende de unge borgere i vores medlemslande til " anationale homo europeus "
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne lyknske fru Grner med det glimrende stykke arbejde , hun har udfrt , og Kommissionen og navnlig kommissren med initiativet til denne hvidbog , som jeg tror allerede er en stor succes i sig selv .
<P>
Imidlertid er det nu , vi virkelig skal gre os bestrbelser for at sikre anvendelsen i medlemsstaterne , eftersom vi ikke fuldt ud ville kunne drage fordel af alle de penge , vi har investeret i udarbejdelsen af hvidbogen , hvis den ikke blev anvendt , og det ville jo vre srdeles beklageligt .
<P>
Vi m ikke glemme , at de unge er vores fremtid , Europas og en stor del af verdens fremtid , og i dette forslag prver vi at bringe unge fra over 30 lande nrmere hinanden .
Derfor kan vi ikke tillade , at dette programs succes mister glansen , fordi det tager for lang tid at give projekterne grnt lys eller p grund af forsinkelser med udbetalingerne , selv om jeg p dette punkt m sige , at jeg blev meget glad for at hre ordfreren sige , at dette problem er blevet afhjulpet i lbet af programmet .
<P>
Vi skal srge for , at Kommissionens rapporter er klare og sammenhngende og navnlig , at der hvert r foreligger en rsrapport , som omfatter alle de nationale ungdomskontorer .
Vi skal ogs srge for , at administrationsomkostningerne ikke er for hje . Til sidst vil jeg gerne anmode om regeringernes sttte til at skaffe visum til de unge mennesker fra tredjelande , som nsker at deltage i disse programmer .
<SPEAKER ID=40 NAME="Reding">
Fru formand , tillad mig frst og fremmest at takke fru Grner .
Hun har altid vret drivkraften i arbejdet med en egentlig ungdomspolitik i Europa-Parlamentet .
Og nr man taler om ungdomspolitik , er det langtfra en propagandapolitik .
Det er faktisk det modsatte , for ungdomsprogrammet har bidraget til at fremme kendskabet til andre , til andre sprog , andre kulturer og ytringsfriheden , og derved har programmet bidraget til at fremme de grundlggende vrdier som tolerance , mangfoldighed og solidaritet .
Det er det grundlag , som et borgernes Europa skal bygges p .
Hvis vi hvert r giver hundredtusindvis af unge mennesker muligheden for at arbejde sammen , at lytte til andre unge og andre kulturer , at involvere sig i socialt at hjlpe dem , der har mest brug for det , s udfrer vi et kulturelbefordrende arbejde og ikke et propagandaarbejde .
<P>
Parlamentsmedlemmerne ppegede flere punkter , og jeg vil kommentere dem .
Vi har forsgt at forbedre forvaltningen af programmet og forenkle adgangen til det .
Flere parlamentsmedlemmer understregede desuden de bestrbelser , der er blevet gjort de sidste par r og i lbet af de sidste mneder .
Det er allerede lykkedes for os at forkorte fristerne for beslutningsprocesserne .
Jeg vil ikke sige , at det er perfekt , men det er allerede meget bedre end i begyndelsen , og jeg kan forsikre Dem om , at vi fortstter , sledes at forenklingen af de administrative procedurer og forkortelsen af fristerne for beslutningsprocesserne kommer endnu mere til udtryk .
<P>
Flere talere har givet udtryk for , hvor meget det betyder , at dette program bnes for drligt stillede unge .
Jeg glder mig over de konkrete eksempler , som parlamentsmedlemmerne har givet for at vise , i hvilken udstrkning de drligt stillede unge kan f positiv gavn af disse programmer til deres fremtidige udvikling og deres integration i samfundet .
Vi vil naturligvis fortstte i den retning .
De ved , at 50 % af de centraliserede projekter er bne for dem .
Vi forsger ogs at bne de andre projekter meget mere for dem , hvilket ikke er tilfldet for jeblikket .
<P>
I denne sammenhng vil jeg sige til Dem , at hovedomrderne - bekmpelse af racisme og fremmedhad - vil blive skrpet i 2002 .
Disse hovedomrder vil blive taget i betragtning bde med hensyn til de lande , som programmet dkker , og med hensyn til de aktiviteter , der vedrrer tredjelande , srligt Middelhavsomrdet .
Vi ved , at vi med udveksling af unge og gennem dialog kan lse mange problemer ved konflikternes rod , s de ikke udvikler sig yderligere .
Grundlaget for et afbalanceret samfund er at lytte til andre og prve at forst andre .
<P>
Dernst er der sprgsmlet om de unge kvinder .
Det er korrekt , at vi gennem disse ungdomsprogrammer ogs nsker , at de deltager .
Jeg kan dog allerede forsikre Dem om , at vi er meget tt p lighed , og at programmet nsten er bnet 50 % for kvinder .
Vi har endnu bekymringer i forbindelse med Ungdom for Europa-programmet , hvor der ikke er srlig stor deltagelse af unge kvinder .
I begyndelsen af ret havde jeg et mde med ungdomsministrene fra Maghreblandene , og jeg gav klart udtryk for , at vi nsker , at der ogs i disse lande er mindst 50 % ' s deltagelse fra unge kvinder .
Derved bidrager vi ogs til at opbygge et afbalanceret samfund , og det kvindelige islt er et beroligende islt .
S det kvindelige islt i ungdomsprogrammerne er bydende ndvendigt for at opn resultater .
<P>
Fru formand , som De ved , er ungdomspolitikken blevet ndret fuldstndigt efter den meget omfattende hring af hundredtusindvis af unge i alle medlemslandene , hvor de blev lyttet til , og hvor de kunne give udtryk for , hvad de forventer sig af Europa .
Deres synspunkter blev samlet i hvidbogen om ungdommen .
Vi vil ogs i 2002 fortstte denne direkte dialog med de unge ved en rkke mder og samtidig give dem adgang til de europiske informationer takket vre oprettelsen af en elektronisk internetportal .
<P>
Fru formand , som afslutning vil jeg sige , at programmet Ungdom for Europa II lige er blevet lanceret .
Det har fet bevilget 14 millioner euro for 2002-2004 , hvilket er en stigning i midlerne p 40 % .
Det er meget vigtigt , for det er ndvendigt , at vi bygger bro mellem landene i den sydlige del af Middelhavsomrdet og landene i Nordafrika for at ge forstelsen og ogs for , at immigrationen af disse landes befolkninger til vores europiske egne bliver en lsning p problemet og ikke skaber problemer .
Ligeledes skal Sydsteuropa og Samfundet af Uafhngige Stater integreres i den tvrkulturelle dialog .
Vi har netop ogs lanceret nye programmer , s der kan ske en strre udveksling af unge i grnseomrderne i forbindelse med udvidelsen .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Betnkning ( A5-0032 / 2002 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Charles Pasquas immunitet ( 2001 / 2202 ( IMM ) ) .
<P>
Forslaget til afgrelse vedtoges . 
<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0033 / 2002 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Jean-Charles Marchianis immunitet ( 2001 / 2203 ( IMM ) ) .
<P>
Forslaget til afgrelse vedtoges . 
<P>
 
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0027 / 2002 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 12171 / 1 / 01 - C5-0548 / 2001 - 2000 / 0328 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om implementering af topdomnet .eu ( Ordfrer : Flesch ) .
<P>
Inden afstemningen :
<SPEAKER ID=43 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at de seks kompromisndringsforslag , ndringsforslag 7-12 , der modificerer indstillingen ved andenbehandling , hvorom der blev stemt den 24. januar , afspejler et kompromis mellem Parlamentet og Rdet , og Kommissionen kan acceptere de seks kompromisndringsforslag .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Flesch">
Hr. formand , som nvnt i aftes hnger sprgsmlet om en hurtig implementering af topdomnet .eu ulseligt sammen med det kompromis , der blev opnet mellem de tre institutioner .
Vi hrte i aftes kommissr Liikanens erklring , der var en del af pakken .
Vi mangler Rdets erklring , som jeg mener , at formanden har modtaget . Jeg vil derfor vre taknemmelig , hvis De vil lse den for Parlamentet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Det fremgr af stemmesedlerne , men jeg vil lse erklringen fra Rdet op : " Rdet deler Parlamentets interesse i at sikre , at topdomnet .eu gennemfres s hurtigt som muligt .
P baggrund af konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Stockholm den 23. og 24. marts 2001 , hvori Rdet forpligtede sig til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at brugerne hurtigst muligt fik adgang til topdomnet .eu , bekrfter medlemsstaterne , at de vil gre alt , hvad der skal til , for at de relevante forholdsregler , der er ndvendige for forordningens gennemfrelse , trffes s hurtigt som overhovedet muligt .
<P>
Medlemsstaterne erkender , at hvis domneadministratoren , der skal forvalte , administrere og lede topdomnet .eu , skal kunne fungere optimalt og s hurtigt som muligt efter forordningens ikrafttrden , br man stte alt ind p at undg undvendige forsinkelser i svel valg af domneadministrator som i vedtagelse af de pkrvede offentlige politikker " .

<P>
Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt .
<P>

<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0056 / 2002 ) af Buitenweg for Budgetudvalget om tillgsoverslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 2002 .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges . 
<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0057 / 2002 ) af Buitenweg og Costa Neves for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 1 / 2002 for regnskabsret 2002 - Sektion I - Europa-Parlamentet ; Sektion II - Rdet ; Sektion III - Kommissionen .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges . 
<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0461 / 2001 ) af Mayol i Raynal for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om lnomkostningsindekset ( KOM ( 2001 ) 418 - C5-0348 / 2001 -2001 / 0166 ( COD ) ) .
<P>
Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges .

<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0030 / 2002 ) af Bullmann for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Det Europiske Rds mde i forret 2002 : Lissabon-processen og den fremtidige kurs .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , her til formiddag for knap tre timer siden prvede terrororganisationen ETA at drbe Ester Cabezudo , et socialistisk byrdsmedlem fra Portugalete , og hendes livvagt .
Heldigvis opnede organisationen ikke sine ml , og det ser ud til , at de begge i dette jeblik er uden for livsfare .
<P>
I sidste uge forsgte terrororganisationen ETA at drbe en ung fyr p 25 r , som var leder af den socialistiske ungdomsorganisation i Baskerlandet .
I dette tilflde lykkedes det dem heller ikke at sl ham ihjel , men hans venstre ben blev til sidst amputeret .
<P>
Jeg anmoder formandskabet om p Europa-Parlamentets vegne at tilkendegive vores kondolence over for disse handlinger , vores strke fordmmelse af disse hndelser og vores solidaritet med ofrene .
ETA har ikke opnet sine ml , men kendsgerningerne er ikke mindre alvorligere , end hvis organisationen havde opnet sine ml .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Jeg er taknemmelig for at have fet taletid .
Det er meget demokratisk .
I Europa-Parlamentet har alle ytringsfrihed , hvilket ikke er tilfldet i det spanske parlament .
<P>
Jeg vil for det frste udtrykke min store solidaritet og sympati for alle ofre i den nuvrende konflikt i Baskerlandet .
Jeg vil gerne bede mine spanske kolleger om at forsikre mig om , at der i dette jeblik ikke udves tortur i det spanske politis hovedkvarter ?
...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Jeg beklager , men jeg har prvet at vre s rimelig som muligt , men forhandlingen omhandler ikke det pgldende emne .
Fru Dez ' kommentarer viser tydeligt , at Europa-Parlamentet fordmmer alle terrorhandlinger og er solidarisk med de pgldende tre ofre .
<P>

<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0031 / 2002 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om de konomiske flger af attentaterne den 11. september 2001 .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges . 
<P>
 
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0118 / 2002 ) om strategi for en bredygtig udvikling med henblik p Det Europiske Rds mde i Barcelona .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges . 
<P>
 
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0120 / 2002 ) om Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges . 
<P>
 
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0119 / 2002 ) om de demokratiske rettigheder i Tyrkiet , navnlig situationen for HADEP .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges . 
<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0024 / 2002 ) af Blak for Budgetkontroludvalget om de foranstaltninger , Kommissionen har truffet for at efterkomme bemrkningerne i den beslutning , der ledsager afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 ( KOM ( 2001 ) 696 - C5-0577 / 2001 -2001 / 2123 ( DEC ) ) .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges . 
<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0028 / 2002 ) af Gahrton for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Den Europiske Unions forbindelser med det sydlige Kaukasus inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne ( KOM ( 1999 ) 272 - C5-0116 / 1999 - 1999 ( 2119 ) ( COS ) ) .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges . 
<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0014 / 2002 ) af Lucas for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om transportens indvirkning p sundheden ( 2001 / 2067 ( INI ) ) .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges .

<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0021 / 2002 ) af Pack for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om gennemfrelsen af Socrates-programmet .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges .

<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0018 / 2002 ) af Graa Moura for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om gennemfrelsen af Kultur 2000-programmet ( 2000 / 2316 ( INI ) ) .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges .

<P>
 
<P>
Betnkning ( A5-0019 / 2002 ) af Grner for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om gennemfrelse af EF-handlingsprogrammet for unge .
<P>
Forslaget til beslutning vedtoges .

<P>
 
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer Betnkning af MacCormick ( A5-0032 / 2002 )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Hr. formand , den parlamentariske immunitet er , som vi ved , ikke indfrt p grund af parlamentsmedlemmernes personlige interesser , men frst og fremmest i de demokratiske institutioners interesse .
Den sigter mod at bevise deres uafhngighed af den udvende , den lovgivende og den mediemssige magt .
Derfor skal de anklager og retssager , der finder sted under en valgperiode , undersges med srlig opmrksomhed af parlamenterne .
Jeg glder mig over , at det har vret tilfldet i forbindelse med anmodningen om ophvelse af kollegernes parlamentariske immunitet , hvoraf en er kandidat til det franske prsidentvalg .
<SPEAKER ID=51 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi stemte for ophvelsen af hr .
Pasquas parlamentariske immunitet .
Sammen med hr . Marchiani er han anklaget for vbenhandel og misbrug af indflydelse , og han er ogs anklaget for ulovlig finansiering af valgkampe .
Domstolene undersger finansieringen af den liste , som han opstillede til valget til Europa-Parlamentet , og bevgelsen Demain la France , der skulle have modtaget summer af ukendt oprindelse , som overstiger det lovligt tilladte maksimumsbelb .
Blandt medkandidaterne p listen var et " kvindeligt familieoverhoved " fra Gabon , som er en af virksomheden Elfs afrikanske emirater , og som ligger midt i det afrikanske netvrk af kasinoer og spillehaller , der skulle have givet et skaldt " bidrag " p 7,5 millioner francs .
Det er ikke parlamentsmedlemmernes opgave at g domstolene i bedene eller at dmme om retsgrundlaget i sagen .
De kan derimod ophve en immunitet , som forhindrer domstolene i at udfre deres arbejde objektivt og at fastlgge sandheden , s meget desto mere nr det drejer sig om valget til Europa-Parlamentet . Skal der til hr .
Berlusconi , der var indblandet i flere sager , og til hr . Chirac , der benyttede sig af sin prsidentpost til at undg domstolen , tilfjes hr .
Pasqua , der er blevet gjort immun over for alle mistanker om ulovlig finansiering fra afrikanske forbindelser ? De italienske dommere krver en ny aktion " rene hnder " , og de europiske dommere krver en europisk undersgelsesinstans og en koordinering af deres midler til bekmpelse af hvidvaskning og konomisk kriminalitet .
At ngte dem muligheden for at fre sag mod et medlem af Europa-Parlamentet er det samme som at gre et straffrit Europa gyldigt .
<P>
Betnkning af MacCormick ( A5-0033 / 2002 )
<SPEAKER ID=52 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi har stemt for ophvelsen af den parlamentariske immunitet for hr . Marchiani , som sammen med hr .
Pasqua er anklaget for alvorlige forhold som ulovlig vbenhandel til Cameroun , Congo og Angola , finansiering af valgkampe fra disse vbenhandler samt misbrug af indflydelse . Hr .
Falcone , hr .
Attali , hr .
Mitterand , hr . Sulitzer og andre , der er anklaget i den samme sag , er enten blevet sat under politiopsyn , er blevet plagt retslige kontrolforanstaltninger eller er blevet plagt at betale kaution .
Det er ikke muligt for dommerne at anvende alle disse foranstaltninger p grund af hr . Marchianis og hr .
Pasquas immunitet , som de benytter sig af for at forsinke undersgelsen af sagen .
Det er ikke de folkevalgtes opgave at trde i domstolenes sted , at dmme sagens grundlag eller at dmme undersgelsen . De har derimod til opgave at ophve en immunitet , der forhindrer dommerne i at foretage undersgelsen .
Den kendsgerning , at de bliver forhindret , kaster et skarpt lys over den skaldte vilje til benhed , der giver sig udslag i , at et medlem af Europa-Parlamentet er hvet over de love , som glder for alle borgerne i det land , som han kommer fra . Hvis et flertal af parlamentsmedlemmerne , der kalder sig " overbeviste europere " beskytter disse skaldte " eneherskere " , der s ofte er indblandet i fransk-afrikanske sager , s har de faktisk - ud over de ophjede taler - en flles opfattelse af Europa som et skatteparadis med vbenhandler , olieselskaber , en politisk verden , der er fordrvet af penge , og en undertrykkelse af retfrdighed og selvbestemmelse for det afrikanske folk , der frst og fremmest er ofre for " olie for vben " handlerne .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Flesch ( A5-0027 / 2002 )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , denne betnkning tager sigte p indfrelsen af domnet .eu som endelse i den elektroniske adresse til kommunikation via internettet .
I nat s jeg i mine drmme - ligesom i en fjernsynsudsendelse - at der var en gigantisk skrm med disse nye .eu-endelser , som var blandet sammen med de sdvanlige nationale endelser " .it " , " .de " , " .be " , " .es " osv . , og s fik jeg en efter min mening fornuftig id , som jeg gerne vil foresl ordfreren , Colette Flesch , nste gang hun skal udarbejde en betnkning om dette forslag , nemlig at vi i de nuvrende adresser med EU ' s medlemsstaters endelser erstatter landets endelse med endelsen " .eu " , s vi ikke bde har de nationale endelser og den europiske endelse .
Nr vi har en flles valuta , kan vi ogs have en flles elektronisk adresse .
<P>
Betnkning af Buitenweg og Costa Neves ( A5-0057 / 2002 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Berthu">
Til finansiering af konventets udgifter i forbindelse med forberedelsen af regeringskonferencen i 2004 er det lykkedes for medlemslandenes reprsentanter at udtnke en kompliceret fordeling , selv om de for det frste kunne have gjort det meget mere enkelt , for det andet vil den komplicerede karakter skade dem , og for det tredje bliver den s meget mere vanskelig at leve med , da der tilsyneladende ikke er taget hjde for de helt ndvendige udgifter .
<P>
Frst og fremmest ville det med enkelthed og logisk tankegang have vret sledes , at landene til finansiering af konventet ville have oprettet en fond , der finansieres direkte af landenes egne bidrag , og som kontrolleres af dem . Konventet er faktisk en enestende instans , der er oprettet uden for traktaterne , og som indgr i en supranational proces med forberedelse af en regeringskonference .
I stedet har de udtnkt en kompliceret procedure , hvor fonden delvis finansieres af fllesskabsinstitutionerne - Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen - i henhold til en " interinstitutionel aftale " , som giver dem ret til at gribe ind i forbindelse med konventets udgifter .
Det fremgr f.eks. af artikel 20 i beslutningen om oprettelse , at decharge for fondens udgifter kun kan gives af medlemsstaterne efter udtalelse fra de tre institutioner , men af artikel 6 i aftalen fremgr det , at disse institutioner regelmssigt skal informeres om afholdelse af udgifter , og i artikel 4 fastsls det , at enhver forgelse af udgifterne skal godkendes af institutionerne .
<P>
Fllesskabsinstitutionerne fr med denne komplicerede fordeling mulighed for at udve pres p konventets udgifter og dermed p dets virke og i sidste ende p dets beslutninger . Der er ikke skyggen af tvivl om , at denne magt , hvis den bruges rigtigt , vil g imod staternes interesser .
<P>
Endelig kan man forvente mange problemer , for det viser sig allerede , at konventets samlede budget ( 10,5 millioner euro for de frste 10 mneder ) er for lille .
Faktisk er arbejdsvilkrene for de forskellige parlamentsmedlemmer ( Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter i medlemslandene , de nationale parlamenter i ansgerlandene ) meget ulige fordelt , og dette system , der krer i tre hastigheder , hvor Europa-Parlamentet bliver meget forfordelt , kan ikke med rimelighed forsvares .
Det er alts ndvendigt med yderligere arbejdsredskaber til de to andre grupper eller i det mindste til den tredje gruppe .
<P>
Betnkning af Mayol i Raynal ( A5-0461 / 2001 )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg var meget skuffet over , at jeg var ndt til at stemme imod betnkningen . Og p vegne af min gruppe m jeg sige , at vi var meget skuffede over at mtte give udtryk for en s negativ holdning , for vi gr ind for mange af betnkningens positive punkter .
<P>
Isr i forbindelse med fremtidig jobskabelse og etablering af nye muligheder for EU ' s borgere nytter det ikke noget at genoplive forldede politikker , der ikke fungerede , under et nyt navn .
Artikel 29 er grunden til , at vi mtte stemme imod betnkningen .
Artikel 29 omhandler koordinering og harmonisering af skatter i EU , isr inden for erhvervslivet .
Der er klare beviser p , at en nedsttelse af beskatningen af erhvervsindtgter og en reduktion af arbejdskraftomkostningerne ger beskftigelsen , som dermed giver strre sociale fordele p grund af de gede skatteindtgter .
Derfor mener vi , at der er tale om en forkert fremgangsmde .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Mayol i Raynals betnkning drejer sig om lnomkostningsindekset , som det er meget vigtigt at harmonisere i hele EU .
I dette vigtige forslag til forordning str der , at lnomkostningsindekset bestr af fire punkter .
Artikel 4 i forslaget til forordning foreskriver , at man i en og samme post skal angive det samlede arbejdsgiverbetalte sociale bidrag og den skat , som arbejdsgiveren betaler .
Nej , hr. formand , Pensionistpartiet er modstander af dette lnomkostningsindeks .
Skatter er n ting , og pensionsbidrag er noget andet .
Vi skal kunne se , hvor meget arbejdstagernes pension udgr af lnomkostningerne , og hvor meget skatterne udgr .
Hvis vi ikke skelner , vil vi aldrig kunne lse pensionsproblemet .
<SPEAKER ID=57 NAME="Krivine og Vachetta">
Iden om at udbrede kendskabet til lnniveauet i Europa er god . Dette vil gre det muligt at mle lnforskellene mellem lnmodtagerne .
Det er grunden til , at vi har stemt for denne forordning .
Men selve forordningens titel afslrer , at det er lnmodtagerne , der betragtes som omkostninger ...
<P>
Men omkostninger for hvem ?
For samfundet ?
For arbejderne selv f.eks. med hensyn til helbred ?
Nej , det drejer sig selvflgelig om omkostninger for arbejdsgiverne .
Eller mere prcist - hvis man skal kalde tingene for deres rette navn - om indgreb i deres overskud .
Derfra og til at bevise , at nogle arbejdstagere koster for meget , er der ikke langt .
<P>
Hvis virksomhedernes samlede omkostninger reelt skulle tages i betragtning , er det ogs ndvendigt at tage arbejdsgivernes lnninger med i regnskabet og ligeledes at bogfre de udgifter , som samfundet som helhed har i form af direkte eller indirekte statssttte til virksomhederne og godtgrelse til aktionrerne .
Vi vil for vores del benytte os af disse kendsgerninger til at kmpe for en overordnet harmonisering af lnningerne p europisk plan .
<SPEAKER ID=58 NAME="Nobilia">
Man m naturligvis vre tilfreds med indholdet i hr . Mayol i Raynals betnkning , som jeg stemmer for , og efter anmodningen fra kofin-Rdet i september 2000 m man i vrigt ligeledes vre tilfreds med Kommissionens hensigter om endelig at indfre et lnomkostningsindeks , hvis gyldighed og anvendelighed bygger p et retsgrundlag og er anerkendt i hele EU .
<P>
I betragtning af ovenstende m man sprge sig selv , hvilken indfaldsvinkel Kommissionen vil anvende for de kommende oplysninger , og hvordan de reelt vil blive betragtet .
Der er navnlig en passage i Kommissionens tekst , som giver anledning til usikkerhed , nemlig den passage , hvor man hvder , at lnomkostningerne er en potentiel inflationsfaktor .
Det er en usikkerhed , som ordfreren i vrigt ogs selv kommer ind p , for i den forbindelse m man om ikke andet sprge sig selv , om kun fire indeksomrder er nok til at finde alle rsagerne til kompleksiteten af den oplysning , som man nsker at n frem til .
<P>
Der m f.eks. ikke ses bort fra betydningen af lnomkostningerne pr. produktionsenhed inden for en produktionskategori , eftersom lnomkostningerne er forbundet med fabriksanlggenes udnyttelsesgrad , og som flge heraf skal der ligeledes tages hjde for den geografiske placerings betydning .
Det er ogs ndvendigt at finde ud af , om omrder , der eventuelt er ugunstigt stillet p grund af hje lnomkostninger pr. produktionsenhed , nyder godt af statssttte eller af sttte fra strukturfondene , og som flge heraf skal man srge for en overvgning af disse oplysninger for at kunne konstatere , om der med tiden sker en positiv udvikling p dette omrde , eller om situationen er undret .
<P>
Dette skal gres for at konstatere , hvilken virkning samhrighedspolitikkerne har i det ene tilflde , og hvilken virkning de erhvervsdrivendes enkle , frie valg i forbindelse med forskellige muligheder har i andre tilflde .
<P>
Endelig er det foruden udviklingen i priserne og i raterne for den importerede inflation ndvendigt at tage hjde for de enkelte landes skattemssige karakteristika og hermed beslgtede karakteristika .
Det skal vi , fordi - og her er jeg enig i ordfrerens synspunkt - der ikke er nogen af EU ' s medlemsstater , som har kontraktsystemer , der p forhnd medfrer en omkostning , hvis indeks fremmer leveomkostningerne .
<P>
Sandheden er , at kontraktsystemerne i de sidste par r ikke lngere har vret et instrument til fordeling af rigdommen , og undertiden er de heller ikke bagefter i stand til at opveje inflationseffekten fuldstndigt .
<P>
Som konklusion herp burde man foretage sdanne sammenligninger , hvis man - sdan som Kommissionen i vrigt har givet udtryk for nsket om - gerne vil give arbejdsmarkedets parter nogle bedre instrumenter til lnforhandlingerne .
Det er dog en trst at tnke p , at arbejdsmarkedets parter allerede rder over de nvnte sammenligningsinstrumenter til deres egentlige kontroller .
<P>
Forslag til beslutning om Det Europiske Rds mde i Barcelona
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i dette dokument om Europa-Parlamentets forventninger til det vigtige Europiske Rd i Barcelona i Spanien er der et punkt - nemlig punkt 15 , som jeg bifalder - hvor man foreslr og opfordrer til , at skattetrykket og udgifterne til den sociale sikring mindskes .
Det er jeg enig i , for efter min mening kan vi kun lse problemet med at f nogle sikre pensioner , som altid udbetales , og som udbetales med det samme , hvis vi fr mere arbejde , og hvis de hermed forbundne omkostninger bliver mindre .
Ved den lejlighed vil jeg gerne tilfje , at Pensionistpartiet og jeg personligt opfordrer til , at man foruden lnomkostningernes nedsttelse srger for en fornuftig administration af pensionsfondene og for , at en strre andel af de bidrag , som i jeblikket overfres til nationalstaternes budgetter , i stedet bliver indbetalt til pensionsfonde , som frit vlges af arbejdstagerne blandt de mange pensionsfonde , som forhbentlig snart bliver oprettet i Europa , herunder en flles europisk pensionsfond , der er ens for alle .
<SPEAKER ID=60 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen og Hans Karlsson">
Vi stemte for punkt 29 , da vi mener , at det er ndvendigt med en skattekoordinering for at bekmpe skadelig skattekonkurrence .
Desuden mener vi , at det ville vre en fordel , hvis der fandt en konvergens i forbindelse med beskatning af virksomhedsindtgter sted .
Derimod er vi i tvivl , nr det vedrrer get konvergens i forbindelse med mervrdiafgiften .
<SPEAKER ID=61 NAME="Blak, Eriksson, Frahm, Herman Schmid og Seppnen">
Lissabon-beslutningen er ikke nogen sammenhngende strategi , det handler derimod om to forskellige strategier , som ndtrftigt er blevet samlet i et og samme beslutningsdokument .
Det ene handler om at styrke Europas fremtidsbrancher ved at fremme topteknologier og styrke den forskningsbaserede innovationskraft i Europas erhvervsliv .
Det andet handler om at skabe fuld beskftigelse , social integration og livslang uddannelse for alle .
Det var et prisvrdigt forsg p at opn et socialt kompromis , men det er ikke blevet gennemfrt i virkelig politik , og nu er det meget tydeligt , at visse regeringer og politiske partier i medlemslandene vil sl ind p en ny kurs .
<P>
Bullmann-betnkningen strber efter at fastholde syntese- og kompromispolitikken .
Med de ndringsforslag , som er blevet vedtaget i dag , betyder det imidlertid , at Parlamentet nu slutter sig til de regeringer , som foreslr en klar kursndring .
<P>
Selv om vi anerkender ordfrerens bestrbelser p at forsvare vigtige sociale mlstninger og har stttet mange af hans forslag , mener vi , at betnkningen som helhed har fet klar slagside mod hjre og anviser en udviklingsvej , som vil skabe store problemer for almindelige mennesker rundt om i Europa .
<P>
Vi er ogs bekymrede over , at Kommissionen , Rdet og Parlamentet i s ringe grad har taget hensyn til ansgerlandenes behov og interesser under forberedelserne til topmdet i Barcelona .
<P>
Vi har derfor stemt nej til betnkningen i den ndrede form .
<SPEAKER ID=62 NAME="Bushill-Matthews">
Stemmerne fra de britiske Konservative i dag afspejler vores store betnkeligheder ved betnkningen , og det er ikke blot , fordi den omhandler vigtigheden af skattekoordinering og fordelene ved den flles valuta .
<P>
En meget central opgave for medlemsstaterne er den fulde gennemfrelse af konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon , det vil sige stimulering af beskftigelsen ved forgelse af konkurrenceevnen for konomier , virksomheder og befolkning .
<P>
Vi gr strkt ind for social integration .
Selv om vi kan sttte nogle af ndringsforslagene , faststtes det i betnkningen , at social integration giver fuld beskftigelse .
Vi mener , at det er omvendt .
<SPEAKER ID=63 NAME="Krivine og Vachetta">
Under det portugisiske formandskab traf ministrene i marts 2000 beslutning om en omfattede liberalisering og privatisering af offentlige tjenesteydelser p bekostning af beskftigelsen , den sociale samhrighed , lokalplanlgningen og kvaliteten af de tjenester , der tilbydes brugerne .
I Bullmann-betnkningen foresls det nu , at denne proces fremskyndes endnu mere med henblik p Det Europiske Rds mde i Barcelona .
P et tidspunkt , hvor den britiske jernbane er ved at g fallit , og virksomheden Enron er get bankerot , kan en fortsttelse i den retning ikke begrundes med noget argument om rationalisering , men kun med en udelukkende ideologisk begrundelse , nemlig opnelsen p kort sigt af overskud for et mindretal af aktionrer og snyltere . Det Europiske Rd i Barcelona bliver efter pres fra hr .
Blair og hr . Berlusconi kun endnu et skridt mod en strre fleksibilitet i beskftigelsen og liberaliseringen af de offentlige sektorer , i srdeleshed energi og gas .
I modstning til markedet nsker vi at svare igen ved at opfylde borgernes behov .
Og der kan ikke vre nogen middelvej .
Derfor har vi stemt imod Bullmann-betnkningen .
<SPEAKER ID=64 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi stemte imod bestemte punkter i Bullmann-betnkningen om Det Europiske Rds mde i forret 2002 , Lissabon-processen og den fremtididige kurs .
<P>
Vi har en positiv grundindstilling til EU .
Gennem den europiske integration kan man mere effektivt finde lsninger p grnseoverskridende problemer , end hvis disse bare blev lst inden for landenes egne grnser .
Sdanne problemer kan f.eks. vedrre miljet , handlen , bevgeligheden over grnserne , menneskerettigheder og konfliktlsning .
Som liberale tror vi imidlertid ogs p subsidiaritetsprincippet .
Enhver politisk beslutning br s vidt muligt og p en rimelig mde trffes s tt p dem , som berres af beslutnigen .
De sprgsml , som ikke er klart grnseoverskridende , eller de tilflde , hvor der er tydelige forskelle mellem forskellige lande eller regioner , br derfor lses p lokalt , regionalt eller nationalt plan .
EU skal beskftige sig med de sprgsml , som det er bedst til .
<P>
Social- og beskftigelsespolitik er omrder , som efter vores mening lses bedst i hvert enkelt land , hver enkelt region eller hver enkelt kommune .
EU br kun have begrnset kompetence p disse omrder .
Hver medlemsstat br have det fulde ansvar og retten til selv at bestemme over sit sociale tryghedssystem .
Som eksempel kan nvnes , at hverken brnepasning eller beskftigelsespolitik harmoniseres p EU-niveau .
Disse sprgsml er ikke direkte grnseoverskridende .
Der er desuden store forskelle p de nationale og lokale opinionsgruppers holdning til , hvilken politik der anses for at vre den bedste .
Alle disse sprgsml lses heller ikke bedst gennem politiske beslutninger .
F.eks. er stor tilvkst og god konkurrenceevne vigtigere for beskftigelsen end politiske foranstaltninger .
Dette hindrer dog ikke EU ' s medlemslande i at samarbejde og udveksle ider p det sociale omrde .
<P>
Tt knyttet til social- og beskftigelsespolitikken er naturligvis skattetrykket .
Derfor stemmer vi ogs mod en europisk koordinering p skatte- og afgiftsomrdet .
Der br trffes beslutning om skatter og afgifter s tt p borgerne som muligt .
<P>
Sociale sprgsml , ligestilling , bredygtig udvikling og get beskftigelse er vigtige emner .
Mange af de tanker , dog langtfra alle , der fremfres i Bullmann-betnkningen , sttter vi helhjertet - men p nationalt eller lokalt plan .
<SPEAKER ID=65 NAME="Meijer">
I marts 2000 blev der p topmdet i Lissabon truffet en kortsigtet beslutning .
Mlstningen om at garantere alle et eksistensgrundlag , som er helt berettiget , blev ikke udmntet i en rlig fordeling af det eksisterende arbejde ved generel nedsttelse af arbejdstiden , frtidspensionering og udvidelse af de offentlige tjenester , men derimod i en mlstning om yderligere konomisk vkst i den private sektor .
Af hensyn til den omhandlede vkst og af hensyn til konkurrencen med de to andre konomiske stormagter vil vi da ogs se eksisterende offentlige tjenester p omrder som offentlig transport , energiforsyning , postvsen og telekommunikation blive overdraget til store internationale koncerner .
Dette er en ulykkelig udvikling . Befolkningen bliver afhngig af konkurrencen , og den dag , Europa ikke kan klare sig i konkurrencen , kastes vores verdensdel ud i dyb konomisk krise .
Privatiseringer indebrer endvidere , at vores demokratisk valgte reprsentanter fr mindre at skulle have sagt , og der vil vre et pres for at spare p arbejdskraftomkostningerne .
Denne udvikling frer ikke til det sociale Europa , nogle brugte som argument i deres forsvar for konklusionerne fra Lissabon . Den frer blot til " kapitalens Europa " .
Bullmann-betnkningen gr desvrre videre ad den forkerte vej og forveksler " det sociale " med " kapitalen " . For hjrefljen er dette imidlertid ikke vidtrkkende nok .
For mig er det begrundelsen for at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt nej til betnkningen , da Parlamentet i punkt 29 " opfordrer indtrngende til europisk skattekoordinering , hvor det er ndvendigt af hensyn til traktatens mlstninger " samt opfordrer Kommissionen og Rdet til at " stte gang i konvergensbestrbelserne i forbindelse med mervrdiafgiften ( ...
) og beskatning af erhvervsindtgter " .
<P>
De Kristelige Demokrater i Sverige er imod at fratage de nationale parlamenter - i Sveriges tilflde Rigsdagen - retten til at bestemme over borgernes skatter .
Hvis EU overtager beslutningen om skatterne , tmmes de nationale parlamenter og medlemsstaterne p et af deres mest grundlggende kompetenceomrder .
I stedet centraliseres politikken p europisk niveau og i Bruxelles , meget lngere vk fra borgerne .
Det bliver mere uklart og mere utydeligt , hvad angr ansvarsafkrvning , afstanden ges mellem ordregiverne , borgerne / vlgerne og de folkevalgte .
Politikken bliver mere anonym og utilgngelig .
EU bliver i s fald ikke bare et samarbejdsprojekt , men ogs en statsdannelse - dog uden at best af et flles folk , hvilket er den ndvendige flelsesmssige grund til og forudstning for at kunne hre sammen p lang sigt .
<SPEAKER ID=67 NAME="Schrling">
Jeg har stemt nej til Bullmann-betnkningen , da den p en ensidig mde forudsiger liberalisering og bifalder stabilitets- og vkstpagten samt resultatet af Doha-mdet .
Det mest alvorlige er dog , at den ikke erkender behovet for balance mellem de miljrelaterede konomiske og sociale indikatorer og det faktum , at der p Rdets mde i Gteborg blev fastslet en strategi for bredygtig udvikling , idet der tilfjes en miljdimension til den eksisterende Lissabon-proces .
<P>
Jeg beklager , at Miljudvalget ikke er kommet med en skriftlig udtalelse til betnkningen , og at Miljudvalgets synspunkter dermed kun prsenteres p topmdet i Barcelona i form af en separat beslutning , og dette isr med tanke p de urovkkende magre udtalelser , som det spanske formandskab er kommet med om miljdimensionen , bl.a. i forbindelse med den rlige vurdering af en bredygtig konomisk udvikling og socialt sammenhold .
Heller ikke chefen for Det Europiske Miljagentur , Domingo Jimnez-Beltrn , mener , at der findes nogen miljgennemgang i Kommissionens rapport til topmdet i Barcelona , og at interessante fakta og analyser om miljets tillstand i Unionen ikke bliver tilgngelige for beslutningstagerne .
<P>
Betnkning af Karas ( A5-0031 / 2002 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Karas ' betnkning - der drejer sig om terrorangrebene den 11. september 2001 og deres konomiske flger for Europa - er en betnkning , som vi har drftet , og som vi selvflgelig har vedtaget , men som jeg alligevel flte mig lidt usikker p .
Hvorfor skal vi tale s meget om det , ogs her i det vigtige Europa-Parlament , hvor der , som De kan se , sdvanligvis er mange mennesker , som lytter til mig , heriblandt hr . Dell ' Utri og hr .
Fiori , der som altid er nogle af dem , der er mest opmrksomme p mine stemmeforklaringer ? De er uden tvivl enige med mig i , at det havde vret bedre slet ikke at tale om de konomiske flger af terrorangrebene .
Det ville vre en god id , at man aldrig talte om flgerne af terrorangreb , for ved at tale om dem gr man deres betydning strre , og s gr man ufrivilligt dem , der har beget disse terrorhandlinger , en tjeneste .
<SPEAKER ID=69 NAME="Figueiredo">
Den konomiske cyklus ' overgang til recession i 2001 er ikke blot blevet forvrret af nedgangen i den internationale eftersprgsel og de srlige flger for visse sektorer af attentaterne i USA , men ogs af en hensynsls gennemfrelse af stabilitetspagten og af en sand besttelse omkring den nominelle konvergens .
Man ignorerer de facto forhold , der har betydning for befolkningens livskvalitet og levevilkr , herunder produktive investeringer , srlig fra det offentlige , fortsatte lnstigninger , der er forbundet med og fremmer produktiviteten , de dybtgende uligheder i indkomstfordelingen , den store arbejdslshed og fattigdommen .
Det er ml , som ikke tages i betragtning p grund af den rigide pengepolitik , der er baseret p euroen , og som p sigt vil skabe yderligere vanskeligheder eller yderligere unsket fleksibilisering p andre omrder , navnlig overenskomster og ansttelsesforhold .
<P>
Det kan derfor ikke overraske , at en betnkning , der frst og fremmest skulle dreje sig om , hvordan de sektorer , der blev ramt direkte af attentaterne den 11. september , kan stttes , munder ud i en genbekrftelse af det herskende dogme , at det , som topmdet i Barcelona skal beslutte , er at stte yderligere fart i liberaliseringerne og reformerne af arbejdsmarkedet og blindt opfylde stabilitetspagtens ml uden hensyn til de problemer , som den cykliske fase , som vi nu befinder os i , medfrer .
<P>
Ordfreren nvner dog to positive punkter , nemlig at virksomhederne ikke m bruge den 11. september som undskyldning for at skre ned p medarbejderskaren og nsket om , at Den Europiske Centralbank skal nedstte diskontoen .
P baggrund af de bagvedliggende forudstninger kan vi imidlertid kun stemme imod denne betnkning .
<P>
Betnkning af Blak ( A5-0024 / 2002 )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ligesom mange andre af mine kolleger stemte jeg for dechargen for gennemfrelsen af EU ' s almindelige budget for regnskabsret 1999 , og det gjorde jeg ogs , fordi jeg gr strkt ind for det , som jeg lste i betragtning D i denne betnkning , nemlig at Rdet og medlemsstaterne er ansvarlige for en effektiv ressourceanvendelse .
Nr der str sdan i betnkningen , betyder det , at vi ikke har mulighed for at kontrollere , hvordan EU ' s penge bliver brugt .
Det er EU , som bruger budgettet p at forbedre de europiske borgeres leveforhold , men hvem kontrollerer , at disse udgifter nytter noget ?
Det gr medlemsstaterne !
Og hvis medlemsstaterne kontrollerer det hele , hvad laver vi s her i Bruxelles i dag ? Hvorfor vedtager vi direktiver og forordninger , og hvorfor bruger vi ikke mindst nogle penge , som vi ikke har kontrol over ?
Derfor bifalder jeg betragtning D !
<P>
Strategi for en bredygtig udvikling
<SPEAKER ID=71 NAME="Gonzlez lvarez">
Vi stemmer for denne beslutning , bl.a. fordi den opfordrer Det Europiske Rd i Barcelona til at tage hensyn til beslutningerne fra Det Europiske Rd i Gteborg om en bredygtig udviklingsstrategi og EU ' s rlige evaluering af denne strategi . Beslutningen minder om , at den nste " Rio + 10-konference " i Johannesburg skaber en afgrende mulighed for at sprede de udviklingsprincipper , som er bredygtige p verdensplan , mere bredt .
<P>
Beslutningen erindrer om , at miljsjlen med hensyn til bredygtig udvikling br have samme betydning som de sociale og konomiske sjler . Derudover er der andre emner , der gr i dybden med behovet for at medtage miljpolitikken i de vrige EU-politikker .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 10 , der drejer sig om bekymringen over nogle uholdbare vandforvaltningsprojekter , helt konkret den spanske nationale vandplan , har vi stemt for alle dele i ndringsforslaget , selv om kun en del af det blev vedtaget i sidste ende .
<SPEAKER ID=72 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt ja til betnkningen .
<P>
Det er yderst positivt , at femte del af ndringsforslag 27 blev vedtaget . Her understreges det , at det er forskningen i voksne ( adulte ) stamceller , der skal prioriteres inden for bioteknologien .
Indirekte siges det alts , at den dybt kontroversielle og etisk tvivlsomme forskning i embryonale stamceller skal have andenprioritet , hvilket jeg hilser velkomment .
Embryonal stamcelleforskning er forbudt i flere medlemsstater .
<P>
Alle betydende kristne kirker , ikke mindst den romersk-katolske kirkes etiske lre , afviser metoder , hvor der anvendes befrugtede embryoner - et fremtidigt menneske med hele dets genetiske indhold - til forskningsforml .
<P>
Hvad angr det projekt , som man har planer om at gennemfre i Spanien , vil det betyde , at man med Fllesskabets midler subventionerer et fortsat ikke-bredygtigt overforbrug af vand til intensivt landbrug og masseturisme .
Med dette projekt risikerer man at ramme omrderne ved floden Ebros delta , som er meget vrdifulde for den biologiske mangfoldighed i almindelighed og for fuglelivet i srdeleshed .
Projektet har desuden vret udsat for strkt underbygget kritik fra en stor del af forskningsverdenen i Spanien .
P denne baggrund mener jeg , at Fllesskabets strukturfonde i stedet br sttte alternative projekter som f.eks. bredygtig planlgning af vandforvaltning i byer , modernisering af metoder til kunstig vanding , integreret forvaltning af grund- og overfladevand osv . Jeg vil alts afvige fra den holdning , som PPE-DE-Gruppen har indtaget .
<SPEAKER ID=73 NAME="Wijkman">
Med det projekt , som man har planer om at gennemfre i Spanien , vil det betyde , at man med Fllesskabets midler subventionerer et fortsat ikke-bredygtigt overforbrug af vand til intensivt landbrug og masseturisme .
Med dette projekt risikerer man at ramme omrderne ved floden Ebros delta , som er meget vrdifulde for den biologiske mangfoldighed i almindelighed og for fuglelivet i srdeleshed .
Projektet har desuden vret udsat for strkt underbygget kritik fra en stor del af forskningsverdenen i Spanien .
<P>
P denne baggrund mener jeg , at Fllesskabets strukturfonde i stedet br sttte alternative projekter som f.eks. bredygtig planlgning af vandforvaltning i byer , modernisering af metoder til kunstig vanding , integreret forvaltning af grund- og overfladevand osv . Jeg vil alts afvige fra den holdning , som PPE-DE-Gruppen har indtaget .
<P>
Den Internationale Straffedomstol
<SPEAKER ID=74 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi er i dag blevet opfordret til at udtale os om forslaget om oprettelse af en international straffedomstol .
Princippet om en uafhngig international straffedomstol , der p en gang skal straffe staterne og torturbdlerne fra kolonikrigene , kupmagerne i Latinamerika , de skyldige bag folkedrabene i Rwanda og i Balkanlandene eller folkene bag mordene p det palstinensiske folk , er retfrdigt .
Den straffrihed , som alle disse personer nyder godt af , br ophre , og vi er solidariske med den kamp , som de demokratiske og progressive bevgelser frer .
Det skal vre muligt at dmme fortidens forbrydelser og at rde over redskaber til at dmme fremtidens forbrydelser .
Det er vigtigt , at dette sprgsml behandles af de forskellige befolkninger i verden .
I forbindelse med den fastlste nuvrende situation med den frihedsdelggende offensiv efter den 11. september risikerer denne domstol i bedste fald at blive et instrument uden befjelser og uden midler eller i vrste fald at blive en institution , der er manipuleret af magthaverne , og som kan vende sig mod alle dem , der anfgter den etablerede orden .
Man kan frygte det vrste , for dommerne er overhovedet ikke uafhngige af de stater , som udnvner dem .
Derfor har vi stemt imod dette forslag .
<SPEAKER ID=75 NAME="Figueiredo">
Det drejer sig om et meget komplekst sprgsml , der krver en srdeles seris analyse .
Et internationalt retsorgan , der skal dmme i sager om forbrydelser mod menneskeheden , m vre fuldstndig uafhngigt , hvilket ikke er sikret for Den Internationale Straffedomstol , da den er ekstremt afhngig af FN ' s Sikkerhedsrd .
Der er derfor risiko for , at den kan bruges som politisk redskab af " sejrherrer " mod " besejrede " , som redskab for " den strkestes lov " .
Man skal blot huske det uacceptable eksempel , som udgres af " ad hoc " domstolen for det tidligere Jugoslavien .
<P>
De ptnkte straffe br heller ikke betyde et tilbageskridt i forhold til de erobringer og fremskridt , som civilisationen har opnet , f.eks. afskaffelse af livsvarigt fngsel som i Portugal .
<P>
Det br ogs overvejes , om Den Internationale Straffedomstol er den bedst egnede mde til at sikre , at kriminelle ikke kan undslippe straf , sledes som domstolens statut sigter p , eller om Den Internationale Straffedomstol vil overholde rimelige bestemmelser , hvad angr strafferetlige principper og de nationale domstoles forrang ved sdanne forbrydelser .
Det mener vi ikke .
<P>
Sluttelig kan jeg ikke undlade at rette kritik mod det forslag , der er indeholdt i denne beslutning , om revision af Genve-konventionens bestemmelser om krigsfanger i en situation , hvor vi er vidne til , at USA fuldstndig overtrder disse bestemmelser .
<P>
Derfor stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=76 NAME="Tannock">
I vores nationale parlament har vi som parti udtalt , at vi i princippet gr ind for en domstol , men at der er problemer med detaljerne .
USA har stort set samme holdning .
USA ' s strste problem ( og det pvirker ogs os , da vi bidrager med flere FN-fredsmglere end nogen andre lande ) er bestemmelserne om " kommandoansvar " , som er s lst formuleret , at eventuelle kriminelle handlinger foretaget af enkelte soldater eller grupper af soldater kan resultere i retsforflgelse af militre eller politiske ledere i forbindelse med handlinger , som de ikke har planlagt , deltaget i eller haft forudgende viden om .
USA har gang p gang henvist til risikoen for uretfrdig retsforflgelse , og vi deler denne bekymring .
Derfor stemte de britiske Konservative imod i april sidste r , og vi har ikke ndret holdning .
<P>
Det er derfor ikke et sprgsml om at vre " Little Englanders " , men om at vre et land med et reelt internationalt ansvar , som udviser forsigtighed inden underskrivelse af aftaler .
Clinton underskrev i sidste jeblik , men kom med en ( offentlig ) henstilling til , at hans efterflger ikke skulle forelgge Senatet traktaten til ratifikation .
Bush har udtalt , at han ikke vil forelgge Senatet traktaten , og der er stort set heller ingen sttte i Senatet .
<P>
Der er ogs et problem i litra a ) i beslutningen , som indeholder forslag om , at terrorister , der begr krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden , kan retsforflges i henhold til Den Internationale Straffedomstols bestemmelser .
Dette anfgtes skarpt af mange juridiske eksperter ( herunder House of Commons Library ) og regeringer , hvoraf nogle under udarbejdelsen af Rom-statutten havde sikret sig , at den ikke specifikt omfattede terrorhandlinger .
Jeg vil gerne henvise til den franske regerings ratifikationserklring , hvori det er fastsat , at Frankrig betragter termen " vbnet konflikt " i artikel 8 , stk . 2 , litra b ) og c ) , som henvisende til situationer , som ikke omfatter almindelige forbrydelser , herunder terrorhandlinger , uanset om disse begs kollektivt eller isoleret .

<P>
Den britiske regering kom med en tilsvarende erklring i juni 1999 , hvori den gav udtryk for et hb om at opn enighed om at inkludere terrorhandlinger i fremtiden .
<P>
Efter den 11. september er det naturligvis endnu mere vanskeligt at fastholde , at alle , undtagen terrorister , skal omfattes af bestemmelserne .
<P>
At sige , at disse kan omfattes af bestemmelserne , er en fortolkning , der kan anfgtes , for at sige det mildt .
<P>
Der er ogs det sprgsml , som de Konservative , f.eks. Douglas Hurd i Overhuset , har rejst vedrrende de potentielle problemer i forbindelse med afgrelse af internationale konflikter , selv om denne bekymring i nogen grad afbdes af FN ' s Sikkerhedsrds befjelser til at forhindre retsforflgelse af hensyn til den internationale fred og sikkerhed .
<P>
De demokratiske rettigheder i Tyrkiet
<SPEAKER ID=77 NAME="Figueiredo">
Trods dens enorme mangler har vi stemt for den flles beslutning , blot for at det tydelig fremgr , at vi sttter , hvad der kan stttes , til fordel for demokrati i Tyrkiet , for anerkendelse af det kurdiske folks rettigheder , herunder til at kunne bruge dets eget sprog , og for at forhindre fortsatte overgreb p politiske partier og forsvarslse befolkningsgrupper .
<P>
Man skulle imidlertid vre get endnu lngere , sledes som den erklring , som vores gruppe fremlagde , gav udtryk for , og som jeg stod som underskriver af .
At jeg ikke mere kunne tilslutte mig den flles beslutning , skyldes dennes enorme mangler .
Beslutningen omtaler sledes ikke , at alle poliske fanger br have generel amnesti , selv om den dog anmoder om , at studenterne frigives , og den fjerner nsket om at sende en delegation til Tyrkiet den 1. marts for at indhente objektive oplysninger om retsagen mod HADEP .
Den fastholder heller ikke kravet om frigivelse af Leyla Zana og de tidligere kurdiske parlamentsmedlemmer , der er idmt 15 rs fngsel , selv om Europardets generalsekretr har bedt Tyrkiet om at genoptage deres sag , hvad ogs Den Europiske Menneskerettighedsdomstol har ytret nske om .
<SPEAKER ID=78 NAME="Korakas">
Forsget p at forbyde partiet HADEP i Tyrkiet og retssagen imod det , der starter i morgen i Ankara , er blot et nyt eksempel p overtrdelserne af de fundamentale , demokratiske rettigheder i dette land , hvor enhver politisk aktivitet er underlagt militrstyrets godkendelse .
Det er tydeligt , at forflgelsen af det og muligheden for , at det bliver ulovliggjort , bl.a. skyldes den store sandsynlighed for , at det ved det nste valg bliver reprsenteret talstrkt i parlamentet .
<P>
Det er frst og fremmest positivt , at Europa-Parlamentet vil anmode den tyrkiske regering om at indstille forflgelserne af partiet .
Men vi m ikke glemme , at det ikke er det eneste politiske parti , der bliver udsat for forflgelse .
Der findes ogs andre partier , der er blevet forbudt , eller som er i frd med at blive forbudt .
<P>
Iflge artikel 96 i loven om politiske partier i Tyrkiet forbydes partier , der har betegnelsen " kommunistisk " i deres navn .
Med den begrundelse er det nystiftede Tyrkiets Kommunistiske Parti blevet advaret af det tyrkiske retsvsen om , at det vil blive forbudt , hvis det ikke ndrer sit navn . Siden har vi vret vidner til anholdelser af dets medlemmer under politiske aktiviteter og angreb p deres kontorer .
<P>
Der findes stadig tusindvis af politiske fanger , der lever under kummerlige forhold , f.eks. i isolationsceller af typen F , hvilket har frt til , at de politiske fanger har ivrksat sultestrejker , og der har vret mange ofre blandt dem og deres slgtninge og kammerater , der har stttet dem .
Jeg vil gerne erindre om , at den sultestrejke til dden , der indledtes den 20. oktober 2000 , fortstter og allerede har krvet mange ddsfald .
<P>
Vi nsker , at Europa-Parlamentet forener sin stemme med de demokrater i Tyrkiet , der krver , at de politiske partier kan fungere frit og uhindret , at der sikres ytringsfrihed og generelt respekt for de demokratiske rettigheder og friheder , og at det krver , at de politiske fanger lslades , og at de skaldte hvide celler af typen F afskaffes , eller at man godkender Tyrkiets advokatforbunds og andre sociale organisationers forslag om , at man slr tre celler sammen , det , der er blevet kendt som " tre dre , tre lse " .
<P>
Det er tydeligt , at mange - ogs her i salen - bevidst taler om fremskridt i Tyrkiet , selv om de ved , at det i virkeligheden ikke er tilfldet , og at der endog p nogle punkter er tale om en forvrring .
De nsker , at den nuvrende tilstand skal fortstte , s de lettere kan udnytte landets markeder , dets billige arbejdskraft og geopolitiske placering .
Men de forklarer os ikke , hvorfor der stadig er uovervindelige forhindringer for en udvikling af det kurdiske folks kultur og sprog , hvorfor der er over 10.000 politiske fanger i fngsel under usle vilkr , hvorfor politiske partier , der er imod det tyrkiske regimes politik , forbydes eller trues med forbud , hvorfor der p daglig basis anholdes og myrdes forkmpere for demokratiet , eller hvorfor det " demokratiske " Tyrkiet fortsat styres af landets hr .
<P>
Vi er solidariske med Tyrkiets folk og dets kampe for demokrati og fremskridt .
Vi fordmmer forsgene p at give det mundkurv p og de personer , der sttter regimet af egne imperialistiske interesser .
<SPEAKER ID=79 NAME="Meijer">
I en demokratisk stat har ogs politiske og etniske mindretal rettigheder .
I Tyrkiet er dette fortsat ikke tilfldet .
Der m alle tilpasse sig flertallets sprog og flertallets kultur , ligesom alle m tilpasse sig flertallets opfattelse , nr det glder etniske mindretals manglende rettigheder i landet .
At tale et andet sprog , at lade et andet flag vaje eller at stifte et parti , som isr opnr gode resultater i en bestemt del af landet , betragtes som separatisme , og de , der bor i omrder , hvor et mindretal udgr flertallet , har mttet lide under delggelser og undertrykkelse .
Fortidens etniske folkedrab , nemlig det , der ramte armenierne i 1915 , bengtes stadig , mske fordi man nsker at bevare muligheden for at gentage noget sdant .
Den tyrkiske stat anerkender nye stater i Europa , eksempelvis Bosnien-Hercegovina , Litauen og Slovakiet , men man nrer den strste bekymring , nr det glder de beskedne krav om selvstyre og kulturelle rettigheder , som lyder fra en stor mindretalsbefolkning i Tyrkiet .
I mange r har man systematisk sgt at holde de kurdiske folkevalgte reprsentanter ude fra det tyrkiske parlament ved hjlp af en stemmetrskel p 10 % og forbud mod politiske partier .
Det er derfor vigtigt , at et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer gr det klart for Tyrkiet , at landet aldrig vil blive optaget i EU , s lnge der eksisterer etnisk ulighed og undertrykkelse i landet .
<P>
Betnkning af Gahrton ( A5-00028 / 2002 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , som det var en fornjelse at lse . Den drejer sig om EU ' s forbindelser til det sydlige Kaukasus - der som bekendt bestr af Armenien , Aserbajdsjan og Georgien - og der str i betnkningen , at indbyggerne i disse lande fler sig som europere .
Det glder mig meget , og jeg hber , at ogs disse tre lande kommer med i EU ' s store familie en gang i fremtiden . Jeg er dog ked af , at der i punkt 2 i begrundelsen str , at befolkningen i det sydlige Kaukasus ' lande m leve for 1 dollar om dagen .
Selv om der ikke er nogen tvivl om , at Kaukasus ' indbyggere bruger denne dollar fornuftigt , er det efter min mening alt for lidt , og her m jeg naturligvis tnke p Kaukasus ' ldre og pensionister , der sikkert m leve for mindre end den dollar om dagen , som udgr gennemsnittet .
Derfor hber jeg , at EU vil gre en strre indsats for det sydlige Kaukasus ' indbyggere , der fler sig som europere .
<SPEAKER ID=81 NAME="Andreasen, Busk, Jensen, Riis-Jrgensen og Srensen">
Venstres medlemmer i Europa-Parlamentret undlader at stemme for betnkningen om situationen i det sydlige Kaukasus .
<P>
Venstres medlemmer i Europa-Parlamentet sttter ndringsforslag 2 fra Andrew Duff og andre , som indtrngende opfordrer Tyrkiet og Armenien til at samarbejde for at bilgge deres historiske uoverensstemmelser med henblik p at forbedre deres kulturelle , konomiske og diplomatiske forbindelser .
<SPEAKER ID=82 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt ja til betnkningen .
<P>
Med stor tilfredshed noterer jeg , at ndringsforslag 12 blev forkastet .
Afstemningsresultatet blev , at 391 stemte nej , 96 stemte ja , og 15 undlod at stemme .
Det havde til hensigt at fjerne den tydelige og ihrdige opfordring , som fremgr af punkt 15 , og hvor det siges , at Europa-Parlamentet gentager sin holdning i denne forbindelse fra resolutionen af 18. juni 1987 , hvori folkemordet p armenierne i 1915 anerkendes som et faktum , og opfordrer Tyrkiet til at skabe et forsoningsgrundlag .
<P>
Fra at have vret et armensk kerneomrde frem til 1915 er den nordstlige del af Tyrkiet i dag nrmest tappet for al armensk befolkning .
For Tyrkiets fremtid findes der ingen anden vej at g end at anerkende folkemordet og sge forsoning og godtgrelse med det armenske folk og omverdenen .
Kun sdan kan Tyrkiet som land og folk undg at blive forfulgt af sin egen historie .
<P>
Tyrkiets politikere og offentligheden har meget at lre af , hvordan Tyskland og den tyske befolkning handlede efter jdeudryddelsen under Anden Verdenskrig .
Jeg vil tro , at man er parat til at indlede denne vandring .
Det ligger definitivt i Tyrkiets egen intresse , at landet strber efter at blive en europisk stat , der bygger p menneskerettigheder med fuld respekt for religionsfrihed og mindretalsrettigheder .
<P>
Betnkning af Lucas ( A5-0014 / 2002 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er sikker p , at De ligesom jeg var glad for at kunne lse i fru Lucas ' betnkning , at man har tnkt sig at fremme brugen af cykler som transportmiddel , for det er et miljvenligt transportmiddel , som ikke forurener , og som er godt for helbredet hos de mennesker , der bruger det , selv om de ikke hedder Coppi , Bartali , Merckx , Gimondi osv. til efternavn .
Jeg m sige , at der er mange af vores byers borgmestre , som hjlper os i den forbindelse , for de srger for , at busserne altid er fyldt med mennesker i myldretiden , og p den mde afholder de borgerne fra at tage bussen og opmuntrer dem til at kre p cykel .
De offentlige transportmidler er nemlig stadig meget , meget dyre at benytte , og derfor foretrkker borgerne og arbejdstagerne cyklen - som ikke koster noget - i stedet for de offentlige transportmidler .
Jeg hber sledes , at borgmestrene i disse byer bliver ved med at fremme brugen af cykler p denne mde .
<SPEAKER ID=84 NAME="Meijer">
I mange r har det vret en selvflge , at man udelukkende s fordelene ved den stadigt stigende trafik .
Den blev betragtet som vrende til fordel for den individuelle frihed og til fordel for konomien .
Man ofrede dog trafiksikkerheden en vis opmrksomhed for dermed at begrnse antallet af ddbringende ulykker .
Sdanne ulykker blev betragtet som det eneste negative aspekt .
I dag ved vi imidlertid , at luftforurening og stj ogs skader mange , som kun i begrnset omfang deltager i trafikken , at erhvervschauffrer lider under manglen p fysisk bevgelse , og at fodgngere og cyklister bliver ofre for den stigende motoriserede trafik .
Ordfreren anmoder derfor med rette om , at der sttes fokus p disse forhold , og sger en lsning i form af en " sundhedsvurdering " af alle transportprojekter og -foranstaltninger .
Jeg stttede fra frste frd ordfreren heri .
Jeg m imidlertid beklage , at i srdeleshed PPE-DE-Gruppens reprsentanter ikke har taget ordfreren helt alvorligt , og at denne gruppe har hvdet , at dette egentlig ikke er et anliggende , som henhrer under EU ' s kompetence .
Det er p tide , vi bryder med den fejlagtige opfattelse , at fremme af konomisk vkst og storstilede projekter er det eneste , der betyder noget .
Skal vi kunne overleve i et markant forandret samfund , ikke mindst set i lyset af de tekniske fremskridt , er der behov for i get omfang at beskytte mennesker og milj .
<P>
Betnkning af Pack ( A5-0021 / 2002 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i nat drmte jeg om den store grske filosof Sokrates , der har lagt navn til Sokrates-programmet , som Doris Pack har gjort s udmrket rede for , og som jeg stemte for .
I denne drm kom Sokrates dog hen til mig og var meget sur , irriteret og rgerlig , og han sagde flgende til mig : " Hvad er det for et program , I har givet mig ?
Hvorfor har I givet dette program mit navn ?
Jeg fortjente et mere betydningsfuldt program !
" " Og jeg vil isr gerne understrege " , sagde Sokrates , " at jeg ikke vil have , at I fr gift ligesom mig , men jeg ville gerne have , at I ikke kun tog jer af de unge med et program , som brer mit navn , men ogs af de ldre .
Jeg havde ikke mulighed for at blive pensionist , fordi jeg var ndt til at drikke skarntydesaft - den gift , som de gav mig i fngslet .
Jeg ville gerne have vret pensionist eller et ldre menneske , s jeg kunne rejse rundt i hele Europa !
Men I interesserer jer ikke for de ldre !
I din stemmeforklaring i morgen formiddag skal du fortlle , hvad jeg har sagt !
" Og det er , hvad jeg lige har gjort .
<P>
Betnkning af Graa Moura ( A5-0018 / 2002 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , der er tale om en meget vigtig betnkning , som viser , hvordan man i de frste to r - nemlig 2000 og 2001 - har gennemfrt Kultur-programmet , som Parlamentet vedtog for at fremme alle de aktioner i EU , der kan forbedre de europiske borgeres kultur .
Jeg er bevidst om , at kulturen er et meget vigtigt gode , selv om det er uhndgribeligt , og selv om det ikke er en vej eller et hus .
Derfor glder det mig virkelig at konstatere , at dette program fungerer glimrende , selv om der er opstet nogle mindre problemer , som vil blive lst i programmets kommende tre mneder .
Jeg vil sledes fortsat anmode om , at vi bruger flere penge p at forbedre de europiske borgeres kultur .
<P>
Betnkning af Grner ( A5-0019 / 2002 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg er til gengld ikke enig i handlingsprogrammet for unge , hr. formand .
Jeg stemte for , fordi man ikke skal kunne sige , at en reprsentant for Pensionistpartiet , det vil sige for de ldre , er negativt indstillet over for de unge .
Jeg er positivt indstillet over for de unge , for man kan ikke blive gammel , hvis man ikke ogs har vret ung en gang i livet .
Der er dog et punkt i betnkningen , som jeg ikke bifalder , eller rettere det , der str p side 13 , nemlig at ansgerlandenes unge har haft vanskeligt ved at f visum til nogle af EU ' s medlemsstater .
Det gr ikke !
Vi m absolut gre noget , og jeg er sikker p , at kommissren , fru Reding - som lytter til mig , selv om hun ikke er til stede her i salen , for hun sidder utvivlsomt foran fjernsynet p sit kontor for at hre , hvorfor jeg stemte for betnkningen - vil undersge sagen og srge for , at man i fremtiden ikke ngter nogen af de unge fra ansgerlandene , som beder om lov til at rejse til EU , et visum til dette forml , og at man ikke forsinker dets udstedelse .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.11 )
