<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 7. februar 2002 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Det er min pligt her i dag med sttte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet og navnlig med sttte fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik p vegne af Europa-Parlamentet at udtrykke vores dybe bekymring over kidnapningen af en parlamentariker og kandidat ved det forestende prsidentvalg i Colombia , Ingrid Betancourt , en kidnapning foretaget af de skaldte vbnede colombianske revolutionsstyrker , folkets hr FARC .
<P>
Europa-Parlamentet fordmmer uforbeholdent sdanne angreb p uskyldige civile og et sdant indgreb i en valgproces .
Som formand vil jeg appellere til gerningsmndene om jeblikkeligt at frigive Ingrid Betancourt , de fem andre parlamentarikere , der bliver holdt som gidsler , og de 40 civile , som er blevet kidnappet p det seneste , og som stadig holdes ulovligt tilfangetaget .
Jeg vil desuden minde kidnapperne om , at det er srligt umenneskeligt at holde gidsler med drligt helbred , og at disse br frigives jeblikkeligt af humanitre grunde .
<P>
Medlemmerne vil huske vores strke sttte til fredsprocessen i Colombia - efter prsident Pastranas udtalelse i plenarforsamlingen her tirsdag den 26. oktober 1999 - i form af talrige beslutninger om Colombia-planen .
Europa-Parlamentet beklager s meget desto mere sammenbruddet i fredsforhandlingerne og den nylige genoptagelse af fjendtlighederne og opfordrer de berrte parter til at genoptage deres sgen efter en demokratisk og forhandlet fredslsning i Colombia .
<P>
Parlamentet udtrykker sin solidaritet med gidslernes familier og med Colombias folk .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , tak for den udtalelse .
Vi vil sende en person til Colombia for at se , hvad vi som europisk gruppe kan gre , og vi hber , at vi inden for et par uger har et andet valg end blot at beklage , at vores kandidat er blevet kidnappet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede vores kollegers opmrksomhed p den forsamling , der i dette jeblik befinder sig uden for Parlamentet , p omkring 3.000 kvinder og mnd , som er kommet fra Frankrig , Italien , Belgien og andre lande .
De nsker at appellere til Europa om at lgge alle krfter i for at opn en retfrdig fred i Mellemsten , der flger nden i den beslutning , som vi selv har vedtaget p vores sidste parlamentsmde .
Jeg mener , at vi br hilse denne begivenhed velkommen , frst og fremmest fordi det er sundt i en tid , hvor vi drfter Europas fremtid , at se borgerne mobilisere sig i s stort antal for at sikre sig , at Europa gr fuldt ind i sin rolle som international aktr .
Og fordi det drejer sig om en demonstration for fred , retfrdighed og menneskelig vrdighed over for en oprrende tragedie , der rent faktisk krver en ekstraordinr indsats fra vores side .
Jeg glder mig over , at de fleste grupper har accepteret at indg i en lovende dialog med disse borgerdelegationer .
Jeg mener , at det nste skridt nu burde vre , som vi har besluttet , at sende en officiel delegation fra Europa-Parlamentet til Palstina og Israel og dernede at planlgge prsident Arafats besg i Europa .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Fru Pack , jeg forstr , at De nsker at anmode om en ndring af dagsordenen for torsdag .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , p vegne af alle kollegerne i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport vil jeg gerne bede om , at vi ikke som planlagt torsdag morgen frer en sammenhngende forhandling om kultur , uddannelse og ungdom , fordi disse tre emner ikke m blandes sammen .
De har ganske vist berringspunkter , men de skal behandles hver for sig .
Jeg vil gerne bede om , at vi bruger den tid , der er afsat til forhandlingen under t , til at behandle disse tre emner , og det tror jeg , vi kan f Parlamentets tilslutning til .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Lad mig da stille et forslag , som det str Parlamentet i sin visdom frit at godkende eller forkaste .
I lyset af denne anmodning vil jeg foresl , at vi behandler de tre betnkninger fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport enkeltvis .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , De har foreslet os at ndre dagsordenen p grund af Rdets tidsplan , hvilket vi sagtens forstr .
Men Deres forslag krver , at vi allerede nu behandler hr . MacCormicks betnkninger om ophvelse af parlamentarisk immunitet , og det forekommer os , at den frist , som vi har fet til at behandle disse to anmodninger om ophvelse af parlamentarisk immunitet , ligegyldigt hvordan kvaliteten af Retsudvalget , som har udtalt sig om de to betnkninger i sidste uge , end er , risikerer at blive meget kort .
Det forekommer os ogs , at det ville have vret bedre at fastholde det punkt p dagsordenen for Strasbourg-mdet , der omfattede de to betnkninger , for at sikre en ordentlig forhandling , et velfungerende parlamentarisk demokrati og den helt centrale procedure , der ligger i ophvelsen af parlamentarisk immunitet , sledes at alle , nr de har haft lejlighed til at behandle alle akter i sagen , kan udtale sig efter deres egen nd og samvittighed uden at udtale sig i blinde .
Jeg hber , at plenarforsamlingen kan flge os i denne beslutning .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Artikel 6 , stk . 6 , i forretningsordenen er meget klar : " Udvalgets betnkning optages som frste punkt p dagsordenen for det frste mde , efter at den er indgivet " .
I henhold til forretningsordenen er det den korrekte procedure , jeg forslr her i dag .
Artiklen er i sig selv meget klar , og det synes ikke at tilfalde formanden eller lige nu Parlamentet selv at ndre denne artikel .
<P>
Jeg forstr og psknner det argument , De kommer med om politisk forberedelse , men det forekommer mig , at dette m forblive p vores arbejdsplan , hvis vi skal overholde forretningsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , De havde ikke forudset denne ndring af dagsordenen i Deres forslag .
Den er direkte forbundet med manglende plads i Rdets kalender .
Den hidtidige praksis har vret , at disse ophvelser af parlamentarisk immunitet altid behandles p Strasbourg-mderne .
Jeg forstr derfor meget vel , at vi stter dem p som det frste punkt p dagsordenen mandag , men jeg mener ikke , at det var det , vi havde planlagt , heller ikke efter Retsudvalgets afstemning i sidste uge .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Fru Bers , jeg fremsatte forslaget om at behandle MacCormick-betnkningen kl . 16.00 , fordi rdsformanden ikke var til stede og ikke ud fra formodningen om , at betnkningerne ikke ville blive behandlet i dag .
<P>
Vores dagsorden , som den oprindeligt var planlagt for i dag , skulle have vret indledt af Rdet om Det Europiske Rds mde i Barcelona .
Hr . MacCormicks betnkninger ville normalt iflge forretningsordenen have vret opfrt p dagsordenen for i dag .
Min udtalelse gik ganske enkelt p at ndre rkkeflgen som flge af Rdets fravr .
<CHAPTER ID=4>
Afgrelser truffet af Kommissionen p dens mde samme dag
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra formanden for Europa-Kommissionen , hr . Prodi , om den rlige politiske strategi for nste r .
<SPEAKER ID=13 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har i dag den fornjelse at informere Dem om tre vigtige punkter , som Kommissionen har behandlet .
Min tale bliver klar , men den bliver ogs lidt detaljeret . Derfor m De undskylde , hvis den ogs bliver lidt kedelig !
<P>
Det frste punkt er Kommissionens politiske prioriteter for 2003 . Det andet punkt er Kommissionens menneskelige og finansielle ressourcer , og det tredje punkt er en bemrkning om det konvent , der pbegynder sit arbejde i morgen .
Jeg vil starte med at tale om Kommissionens politiske prioriteter for 2003 , som er en af de vigtigste overgange i tilrettelggelsen af vores politiske liv .
I r skal de tre vsentligste institutioner for frste gang indlede en grundig dialog om de politiske prioriteter og om lovgivnings- og arbejdsprogrammet for nste r .
Dialogen skal finde sted p baggrund af den nye aftale , som blev forelagt for Formandskonferencen den 31. januar .
<P>
Vi har opstillet tre prioriteter for nste r , nemlig udvidelse , stabilitet og sikkerhed samt en bredygtig og solidarisk konomi .
Lige siden Kommissionen blev indsat , har en af dens mlstninger vret at gre udvidelsesprocessen til en absolut succes , og udvidelsen forbliver sledes en vigtig prioritet i hele den anden halvdel af min embedsperiode .
2003 bliver et meget vigtigt r i den henseende , eftersom vi alle skal vre klar til at ptage os vores ansvar over for de nye medlemsstater .
Vi skal vre klar til byde vores kolleger fra de nye medlemsstater velkommen i Kommissionen , og vi skal imdeg de nye krav .
Jeg vil gerne minde om , at vi ganske vist skal afslutte forhandlingerne i 2002 , men at 2003 skal vre det r , hvor der sker et vendepunkt , og hvor vi skal arbejde p at sikre , at udvidelsen sker p den bedst mulige mde den 1. januar 2004 .
<P>
Derfor har Kommissionen til hensigt at trffe forskellige foranstaltninger i lbet af 2003 .
For det frste skal vi hjlpe de kommende medlemsstater med at forberede sig p fuldt ud at ptage sig det ansvar , som udvidelsen medfrer .
For det andet skal vi srge for , at Kommissionen til fulde opfylder sine egne forpligtelser lige fra udvidelsens frste dag .
For det tredje skal vi tage EU-politikkerne op til fornyet overvejelse .
Eftersom vi str over for den vigtigste udvidelse i hele den europiske integrations historie , er det tvingende ndvendigt , at vi sprger os selv , hvilke flles politikker det udvidede EU fr brug for .
<P>
For at gre udvidelsen til en fuldstndig succes er vi dog ndt til ogs at lgge meget stor vgt p de to andre prioriteter , som jeg nvnte lige fr .
De tre punkter , som jeg taler om i dag , er nemlig nrt knyttet til hinanden .
Det glder ikke mindst stabilitet og sikkerhed .
P EU-plan er vores hovedmlstning at fremskynde indfrelsen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Bekmpelsen af enhver form for kriminalitet - herunder terrorisme , eller rettere sagt frst og fremmest terrorisme - er og bliver derfor punkt 1 p vores dagsorden .
Jeg tror desuden , at vi skal vre srligt opmrksomme p indvandringen og alle dens komplekse konsekvenser .
<P>
P eksternt plan er en af vores mlstninger , at stabiliteten og sikkerheden skal omfatte hele det europiske kontinent og det udvidede EU ' s naboomrder .
Det er sledes ndvendigt , at vi styrker vores partnerskab med nabolandene .
Der skal sttes skub i Euro-Middelhavspartnerskabet , og det skal ikke kun tage sigte p oprettelsen af et nyt marked , men ogs skabe et sandt fllesskab og godt naboskab .
Vi vil i den henseende fortstte vores strategi for at styrke Barcelona-processen .
P det konomiske omrde satser vi navnlig p at udarbejde nogle flles initiativer og projekter med landene p Middelhavets sydlige bred , hvilket skal ske via oprettelsen af en ny finansiel institution under EIB - her til morgen vedtog vi forslaget om , at det skal vre en institution , hvor EIB har aktiemajoriteten - og p baggrund af de retningslinjer , som Kommissionen netop har vedtaget .
<P>
Vi vil desuden gre den strst mulige indsats for at bidrage til lsningen af konflikten i Mellemsten , hvor situationens seneste udvikling endelig giver et spinkelt hb efter flere mneders tragedie .
Vi vil ligeledes fortstte associerings- og stabiliseringsprocessen i Balkanlandene , og p internationalt plan vil vi sttte genopbygningen af Afghanistan .
<P>
Den tredje prioritet for 2003 er en bredygtig og solidarisk konomi .
Jeg tror p , at opsvinget er p vej . Det afhnger dog i hj grad ogs af den indsats , som EU gr for at gennemfre Lissabon-strategien .
Denne strategis eksterne dimension har nemlig en srlig betydning , da den er med til at styre globaliseringen og har til forml at fordele globaliseringens fordele mellem det strst mulige antal lande .
<P>
I den forbindelse vil Kommissionen gre en indsats p forskellige omrder , ikke mindst nr det glder de forhandlinger , der blev indledt i Doha , og som ikke gr ind i den afgrende fase i r , men frst i 2003 .
Vi skal ligeledes sikre opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne , og endelig skal vi forbedre det globale partnerskab mellem den nordlige og den sydlige halvkugle og konkret bekrfte Europas solidaritet med Afrika .
De konkrete drftelser af disse emner begynder i Monterrey om nogle f uger .
Situationen er bestemt ikke den bedste , og vi kan bestemt ikke vre optimister med hensyn til , at der endelig bliver gjort en seris indsats for den tredje verden , men Kommissionen bestrber sig p at arbejde i den retning .
<P>
Det andet punkt , som jeg vil tale om i dag , er undersgelsen af Kommissionens finansielle og menneskelige ressourcer .
Den rlige politiske strategi begrnser sig nemlig ikke til en fastlggelse af de vigtigste politiske prioriteter , men har ogs til forml at sikre , at Kommissionen rder over nogle ressourcer , der svarer til dens opgaver .
Dette lfte gav jeg ved min embedsperiodes begyndelse . Det er nu ved at tage form , og det er baseret p sammenhngen mellem de politiske beslutninger , de aktiviteter , der skal ivrksttes , og ressourcerne .
Kommissionen har aldrig ptaget sig nogen forpligtelse - og vil heller aldrig ptage sig nogen forpligtelse - uden at rde over de ndvendige ressourcer .
Derfor skal vi gre en indsats for at udnytte de menneskelige ressourcer optimalt , og det er den plan , som vi arbejder p nu .
Vi har brugt alle midler for at forbedre situationen , nemlig en forgelse af produktiviteten , negative prioriteter - det vil sige opgaver , som vi skal g bort fra - og interne omstruktureringer .
Som situationen er , kan vi dog ikke forberede os ordentligt p udvidelsen uden at bede om mere personale .
Der er ingen tvivl om dette punkt . Tnk f.eks. p , at antallet af anvendte sprog nsten bliver dobbelt s stort , og det glder selvflgelig ikke kun for Parlamentet , men ogs for alt arbejdet i de forskellige institutioner .
<P>
Kommissionen skal som bekendt ogs vre klar til at sikre gennemfrelsen af acquis communautaire lige fra tiltrdelsens frste dag .
Det betyder , at vi skal vre frdig med alle aspekter af udvidelsesforberedelserne inden udgangen af 2003 .
Efter en omhyggelig undersgelse bad Kommissionen derfor i sin rlige politiske strategi ligeledes om 500 midlertidigt ansatte , og det var netop for gradvist at kunne forberede udvidelsen .
Det nuvrende loft over administrationsudgifterne sikrer som bekendt ikke , at der er tilstrkkelige midler til udvidelsens forberedelse .
Derfor er det efter Kommissionens mening ndvendigt at gre brug af det fleksibilitetsinstrument , som den har foreslet .
Anmodningen om 500 midlertidigt ansatte i 2003 hrer med til en samlet pakke for det personale , der beskftiger sig med udvidelsen , og den kommer efter en nje analyse af alle de opgaver , som Kommissionen skal udfre i fremtiden .
De samlede resultater af denne analyse bliver fremlagt i forbindelse med budgetforslaget for 2003 og vil blive drftet her i Parlamentet .
<P>
Ogs de to andre prioriteter , nemlig sikkerheden og den bredygtige konomi , medfrer et yderligere ansvar for Kommissionen .
For ikke at skulle bede om endnu en personaleforgelse har vi dog besluttet kun at vedtage de initiativer , der kan gennemfres ved hjlp af en intern omlgning af de nuvrende ressourcer og / eller ved gradvist at g bort fra andre aktiviteter .
Dette er et bevis p den serisitet og det engagement , som vi ptager os Kommissionens prioriteter med uden at glemme budgetdisciplinen .
Den budgetansvarlige kommissr er i vrigt til stede her i dag , og hun er klar til at irettestte mig , hvis jeg ikke holder dette lfte .
<P>
Hvad de finansielle ressourcer angr , skal Kommissionen og budgetmyndigheden hurtigst muligt finde en mere strukturel lsning p den kroniske utilstrkkelighed af udgiftsomrde 4 , som vedrrer foranstaltninger udadtil .
Med den nuvrende mangel p fleksibilitet er det nemlig ikke muligt at gennemfre aktionerne optimalt . Vi spilder med andre ord ressourcerne .
<P>
Sidste rs internationale udvikling og ikke mindst begivenhederne den 11. september og den heraf flgende krig i Afghanistan viser endnu en gang , at EU har brug for nogle srlige mekanismer for hurtigt at kunne frigre de ekstraordinre midler , som det har behov for til interventioner i krisesituationer .
Dette er af afgrende vigtighed , hvis vi virkelig nsker at styrke EU ' s indflydelse i verden .
Den fordeling af udgiftsomrde 4 , som Kommissionens foreslr , omfatter sledes nogle vigtige politiske prioriteter ssom Afghanistan , Euro-Middelhavsbanken og verdenssundhedsfonden , uden at det gr ud over de andre aktioner udadtil .
Jeg vil sledes gerne opfordre Parlamentet og Rdet til at tage ressourcesprgsmlet op s hurtigt som muligt , for de aktioner , jeg lige har nvnt , m ikke forsinkes .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , prsentationen af Kommissionens politiske prioriteter for 2003 m ikke f os til at glemme , at vi befinder os p dagen fr en begivenhed , som virkelig er historisk for Europas fremtid .
I morgen - og det sker i denne bygning - samles man nemlig for frste gang i det konvent , der skal stille forslag om Europa i det 21. rhundrede og udarbejde et forslag til en kommende EU-forfatning .
<P>
Iflge de gldende traktater er det Kommissionens rolle at tage lovgivningsinitiativer og forsvare Fllesskabets almindelige interesser .
Derfor er det naturligt , at vi gerne vil sende et strkt politisk budskab om konventets betydning og om dets mlstninger .
Frst og fremmest vil jeg gerne minde om , at konventets oprettelse er et resultat af Europa-Parlamentets og Kommissionens flles indsats , og vi br vre stolte af vores indsats , for det var s afgjort ikke alle , der syntes , at konventet var en god id for et par mneder siden eller blot for et par uger siden .
<P>
Kommissionen ser derfor med tilfredshed p indledningen af en konstitutionel debat om EU ' s fremtid , en debat , som inddrager et flertal af folkevalgte reprsentanter og ikke lngere blot de nationale regeringers reprsentanter .
<P>
Det glder mig at konstatere , at man har udpeget nogle yderst kvalificerede reprsentanter .
Ingen m tro , at de kan styre konventet i en bestemt retning eller diktere arbejdsbetingelserne og arbejdsmetoderne .
Konventet bestr af hjt kvalificerede mennesker , som styrer arbejdet selvstndigt .
Konventet kommer efter min mening ikke bare til at udfre et frit og ekstraordinrt stykke arbejde , for jeg tror ogs , at det i den sidste ende bliver umuligt for regeringerne at se bort fra dets resultater , nr det glder vedtagelsen af traktatreformen .
Der sttes selvflgelig ikke sprgsmlstegn ved regeringernes suvernitet , men dette konvents arbejde fr meget stor betydning for EU ' s fremtid .
<P>
Som bekendt er konventet naturligvis modtageligt for bidrag og ider fra det civile samfund .
Man vil sledes ikke kunne pst , at den nye traktat er et resultat af forhandlinger , som finder sted mellem diplomater og bureaukrater fra Bruxelles , og som borgerne er uvidende om .
Vi m ikke glemme , at nsket om et konvent opstod om morgenen efter nattemdet i Nice .
Det opstod , da man blev klar over , at man ikke lngere kunne fortstte p den mde .
Det opstod ikke tilfldigt , men fordi man konstaterede , at den metode , man hidtil havde fulgt , var en fiasko .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen agter at spille en aktiv rolle i konventets arbejde via de to kommissrer , som er blevet udpeget , og via min personlige og direkte indsats .
Vi er bevidste om betydningen af det , der str p spil , og vi er klar over , at EU er den eneste nye begivenhed og den eneste virkelige institutionelle ndring , som man forsger at gennemfre her i verden .
Det er det eneste konkrete forsg p at foretage en demokratisk globalisering i stedet for at sige en masse ord .
<P>
Ved hjlp af dette konvent skal vi dog ogs foresl et flles samfundsprojekt , som borgerne kan identificere sig med , og derfor skal vi beslutte med det samme - det vil sige ved konventets begyndelse - hvad vi nsker at foretage os sammen , og hvilken type samfund vi nsker at leve i i de kommende r .
Det er det europiske samfundsprojekt , som er afgrende for valget af de midler og befjelser , som EU skal rde over for at n sine mlstninger , og ikke omvendt !
Vi skal sledes frst overveje , hvad vi nsker at foretage os sammen , og herefter skal vi tilpasse institutionsstrukturen til vores mlstninger .
Vi er af den opfattelse , at fllesskabsmetoden stadig er det rette instrument , og det er et instrument , som har differentieret og karakteriseret EU ' s storhed hidtil .
Vi m dog ikke njes med p en konservativ mde at forsvare metodens gyldighed i alle dens aspekter , men skal ogs foresl nogle innovative lsninger for at tilpasse den til problemerne i fremtidens EU .
<P>
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet vil sttte Kommissionen , nr det glder om at finde nogle lsninger , der sikrer effektivitet og demokrati i EU ' s beslutningsproces .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg vil ikke nu komme ind p det grundlggende sprgsml om , hvorvidt det er hensigtsmssigt at behandle et s vigtigt debatindlg fra Kommissionens formand efter catch the eye-systemet .
Det fr vi sikkert lejlighed til at drfte en anden gang .
<P>
Hr. kommissionsformand , alt det , De har sagt , kan vi naturligvis tilslutte os .
De talte om udvidelsen , og jeg vil bede Dem overveje - og det kan De mske sige noget om bagefter - om De i Kommissionen kunne anvende et system som det , vi vil indfre , nr tiltrdelsestraktaterne er underskrevet , nemlig at have observatrer fra ansgerlandene her i Parlamentet .
Kan De se nogen mulighed for at integrere personer fra ansgerlandene som medarbejdere i Kommissionen , s lnge disse lande ikke er medlemmer endnu ?
<P>
S talte De om Middelhavet .
Hvis det er rigtigt , at der hvert r omkommer omkring 7.000 mennesker p Middelhavet , nr de f.eks. kommer i bde fra Marokko til Spanien eller Portugal , hvordan kan vi s for det frste opn , at situationen i disse lande bliver bedre , og hvordan kan vi for det andet sikkerhedspolitisk opn , at disse stakkels mennesker ikke omkommer ?
<P>
De talte om Middelhavsbanken . Vi er ikke modstandere af Middelhavsbanken , det kan vre et positivt element , men der m ikke skabes ekstra strukturer ud over Den Europiske Investeringsbank .
Derfor ville jeg vre glad , hvis De kunne sige noget om det .
<P>
De talte om stabilitet . Jeg vil gerne opmuntre Kommissionen , hvad stabilitet og tilbagebetaling af glden p de nationale budgetter angr .
Hold fast !
Skriv Deres opsigelse , som De havde planlagt ...
<P>
...
til disse to medlemslande , for jeg synes ikke , det er et acceptabelt system , at de , som skal kritiseres i sidste ende , selv beslutter , om de skal kritiseres !
Her tror jeg , vi skal finde frem til nogle helt nye bedmmelsesformer .
<P>
En sidste bemrkning , hr. formand , og den er mske mere rettet til os selv . Det ville imidlertid glde mig , hvis kommissionsformanden kunne komme med en kommentar til det .
<P>
( Tilrb )
<P>
Tag det roligt !
Jeg giver jo ogs udtryk for Deres holdninger !
Rdet er ikke til stede i dag .
Jeg vil ikke kritisere nogen , men for fremtiden m vi sikre , ogs ved reformen af Rdet , at Rdet er reprsenteret , nr kommissionsformanden kommer med en vigtig udtalelse her i Parlamentet .
Det er ikke kun rettet til det spanske formandskab , det er et generelt tema for reformen af Rdet .
Jeg tror , vi har strkt brug for reformer i Rdet !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Inden jeg giver ordet til kommissionsformanden , vil jeg gerne bemrke , hr . Poettering , at det var et langt minut , og ppege , at vi ikke forventede , at Rdet var til stede .
Vores forhandling om strategien for nste r er planlagt til at finde sted den 20. marts .
<P>
Nr vi stiller sprgsml til Kommissionen under disse omstndigheder , gr vi det normalt uden Rdets tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=16 NAME="Prodi">
Hr . Poettering , jeg svarer med glde p Deres sprgsml , og jeg skal forsge at gre det meget kort .
<P>
De rejste sprgsmlet om tilstedevrelsen af observatrer fra ansgerlandene i Kommissionen .
Det er efter min mening noget , som vi br srge for .
Set ud fra et teknisk synspunkt bliver det ikke let , men hvis vi vil have , at Kommissionen gr p slankekur lige efter udvidelsen , er det nu , vi skal begynde at skabe dette undervisnings- og oplringsforhold .
Det bliver ikke let , for det er klart , at ansgerlandene ikke allerede er klar til at give os navnene p dem , der bliver de kommende kommissrer , og reglerne er endnu ikke fastlagt ordentligt .
Men jeg kan forsikre Dem for , at vi har stillet os selv dette sprgsml , og vi nsker at lse det p en ben og konstruktiv mde .
<P>
Det andet sprgsml var sikkerheden .
Jeg har altid vret af den overbevisning , at ligesom det er tilfldet med alle andre alvorlige problemer , kan det store problem med den omfattende indvandring ikke lses p nationalt plan .
Det er slet ikke muligt udelukkende at lse problemet med de store blger stfra eller sydfra p nationalt plan .
Der er behov for et europisk samarbejde , og derfor skal vi afslutte Tampere-dagsordenen i den forbindelse og samarbejde om at lse grnsebeskyttelsesproblemet , sdan som vi har foreslet .
<P>
Et andet sprgsml var Middelhavsbanken .
Hvad er dens politiske og konomiske forml ?
Der var en meget klar sammenhng . Vi har i de senere r mrket en tiltagende spnding fra de sydlige Middelhavslandes side , fordi vi - sdan som de sagde p en folkelig og direkte mde - foretrak stlandene .
Jeg forklarede dem , at historien faktisk forpligtede os til at foretage denne umiddelbare udvidelse , men at det var min pligt hurtigst muligt at ivrkstte en strategi for Middelhavsomrdet , hvilket vi ogs gjorde .
Banken kunne - sdan som man siger - blot vre en fond eller en facility , det vil sige en fond beregnet p dette forml , men den kunne ogs vre en egentlig bank .
En egentlig bank har en strre autonomi , den er i hjere grad i stand til at gribe ind i den private sektor , den er mere fleksibel , og den er ikke mindst bedre til at udfre den opgave , der bestr i at oplre de sydlige Middelhavslandes ledere og f dem til at samarbejde med vores egne folk . Derfor valgte vi en bank , men vi forstr godt Deres bekymring , hr .
Poettering . Det er en bekymring , som medlemsstaterne og alle de , der er til stede her i dag , deler , nemlig at vi ikke m skabe bureaukrati og oprette en ny bank ud af ingenting , nr vi har en Europisk Investeringsbank , som allerede har gjort et fantastisk stykke arbejde ved at foretage investeringer for 9 milliarder i de sydlige Middelhavslande .
Det skal understreges , at der ikke er tale om insolvens , nr man ser bort fra investeringerne i Gaza , men De forstr sikkert , hvorfor der er insolvens i disse tilflde .
Vi nsker at gre brug af denne erfaring , og derfor har Kommissionen foreslet en bank , hvor det dog er Den Europiske Investeringsbank , Kommissionen , de forskellige aktionrlande og ikke mindst de sydlige Middelhavslande , der har aktiemajoriteten .
De sydlige Middelhavslande starter ganske vist med en beskeden andel , men herefter fr de en strre indflydelse i banken .
<P>
Hvad det sidste sprgsml angr , tror jeg ikke , at Kommissionen behver at forklare Parlamentet , hvad den har gjort .
Den har opfyldt sine forpligtelser og udfrt sine opgaver konsekvent , og den har givet den ndvendige tidlige varsling i de tilflde , hvor tallene krvede det .
Vi har ikke foretaget nogen speciel vurdering .
Vi har holdt os til det , som er vores vsentlige pligt , nemlig at udfre vores opgaver . Og det vil vi ogs gre i fremtiden .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , en klage og tre betragtninger .
Klagen er , at vi er specialister i at devaluere vigtige drftelser .
Denne drftelse er den vigtigste for Europa-Parlamentets arbejde i det kommende r , og vi behandler den som en rutinesag og haster igennem den .
Det er for drligt , mener jeg , det er ikke sdan , tingene skal behandles .
<P>
Hvad angr betragtningerne , er den frste henvendt til Kommissionen .
Hr. kommissionsformand , vi kritiserede Dem i december , men nu m vi psknne Kommissionens indsats . Jeg er ikke bange for at sige , at nstformanden , fru de Palacio , aktivt har bidraget til en aftale , der skaber mulighed for et lovgivningsprogram og et arbejdsprogram .
Lad os fortstte ad denne vej .
<P>
De har konkret bedt om sttte til flere tjenestemnd og yderligere midler op til udvidelsen .
Jeg minder om , at Parlamentet allerede i Agenda 2000 ppegede , at man ikke kan gennemfre udvidelsen uden at ndre budgettet for 2000 .
De har tilfjet Afghanistan og andre prioriterede omrder .
Det er rimeligt , at Rdet , som er stdigt , lytter til Dem .
Der er ingen reprsentant fra Rdet til stede .
Og jeg s , at hr . Poettering , i en genersitetsparade , ikke har fremlagt sine lrestninger , men hvis der kommer en minister , vil han nok gre det .
Under alle omstndigheder er det vigtigt , at Rdet lytter til Kommissionens budskab .
Og i den henseende kan De regne med vores sttte .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p detaljerne i de forskellige sprgsml , for det er alle vigtige omrder , og der er et vist sammenfald .
Vi er dog enige om konventet , og jeg er ogs glad for , at De sagde , at det er et flles initiativ fra Parlamentet og Kommissionen .
I morges lste jeg overskrifterne i en stor italiensk avis , hvor man skrev , at det kun var Kommissionens vrk .
Jeg er glad for , at De har dementeret det over for den italienske presse , idet De har gjort opmrksom p , at det drejer sig om en flles indsats .
<P>
Hr. formand , Parlamentet nskede noget i stil med konventet om chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg mener stadig , det er vigtigt .
<P>
Hr. kommissionsformand , Kommissionen er traktatens vogter . Mit sprgsml er , om De er indstillet p at udve Deres initiativret i konventet for at bevare og styrke fllesskabsmetoden .
<SPEAKER ID=18 NAME="Prodi">
Et hurtigt svar p et hurtigt sprgsml .
Hr . Barn , De skal have tak for Deres tilfredshed med den indfaldsvinkel , vi har besluttet os for .
P den anden side har jeg allerede sagt i en tidligere forhandling , at mit forbillede er dieselmotoren . Dieselmotorer starter langsomt , men herefter krer de for fuld kraft , og det kan de blive ved med i flere r .
<P>
Sprgsmlet om budgettets fleksibilitet er yderst vigtigt .
Vi m ikke forveksle behovet for stringens og Deres kontrolpligt med Kommissionens pligt til at underkaste sig Deres kontrol . Dette er det vsentlige grundlag for den demokratiske legitimitet , men der skal tages hjde for de vigtige , nye begivenheder og for ndringerne i fleksibiliteten .
Det er et tilpasningssprgsml , som vi skal lse i fllesskab .
Det skal lykkes os virkelig at f styr p de ndvendige budgetndringer , som vi konstaterer , drfter og bliver enige om .
Dette er vores holdning .
<P>
Hvad angr den flles indsats og det , som de italienske aviser skrev , sagde jeg ikke , at jeg var alene , men at jeg var alene den morgen , hvor pressekonferencen blev afholdt , og jeg kan forsikre Dem for , at jeg virkelig var alene , for jeg stod over for journalisterne sammen med Chirac og Jospin , og jeg kan forsikre Dem for , at ingen drmte om at tale om konventet p det tidspunkt .
Parlamentet havde selvflgelig allerede foreslet det tidligere - det er klart - og vi havde kmpet for det , men det lod til at vre et helt urealistisk projekt .
Det var frst med de negative begivenheder , at denne mulighed blev tydelig , s vi kunne g videre .
Hvis ikke denne krise var opstet , tror jeg ikke , at vi ville have haft konventet i dag .
Det er jeg overbevist om , for man lrer ogs noget af en krise .
<P>
Med hensyn til initiativretten vil jeg sige , at det naturligvis er det srlige kendetegn , som adskiller EU-institutionerne fra de andre institutioner , og at det er en af vores pligter .
Sdan som De sagde , er det meget vigtigt at forsvare og styrke denne ret , men vi skal ogs tilpasse den , modernisere den og harmonisere den i trd med Parlamentets arbejde , for initiativretten er ikke noget , der skal bruges imod noget andet . Initiativretten er nemlig drivkraften bag institutionernes mde at fungere p .
Vi skal bruge den p en absolut ansvarlig mde , og det er ogs vores mlstning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
...
Mske skulle det vre en turbodieselmotor .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , det er nogle vigtige sprgsml , De rejser .
Der er grund til at vende tilbage til dem og viderefre denne forhandling .
Jeg ser frem til afholdelsen af en sdan forhandling om nogle uger med mere detaljerede forslag , hvad angr Deres prioriteter .
<P>
Lad mig takke for Deres bidrag til den nye procedure , som vi nu har skabt .
Jeg vil frem for alt rette en tak til Kommissionens nstformand , fru de Palacio .
Vi har nu en tidsplan og den nye procedure til at skabe et bedre samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet om det rlige lovgivnings- og arbejdsprogram .
Jeg tror , at dette vekselspil mellem parterne kommer til at fungere vldigt godt , at det bliver lettere for borgerne og for os andre at flge procedurerne , og at vi fr en bedre opflgning osv . Jeg gr ud fra , at de forskellige udvalg i Parlamentet allerede om nogle uger vil indlede en dialog med de berrte kommissrer .
<P>
Dette er en vigtig del af arbejdet med at reformere vores forskellige institutioner , bde for Parlamentet og for Kommissionen .
Jeg ville gerne sprge Kommissionens formand , hvordan De i Kommissionen har tnkt Dem at fortstte arbejdet med hvidbogen om nye styreformer , som blev sendt ud i marts sidste r .
Vi kommer til at drfte mange af de sprgsml , som berrer demokrati og Europas fremtid i konventet , men samtidig har vi jo " hverdagsemnerne " , som ogs gr ind under arbejdstitlen " nye styreformer " , som f.eks. mere benhed , enklere procedurer og mere medindflydelse fra borgerne .
Kan De sige noget om dette ?
<SPEAKER ID=21 NAME="Prodi">
Det er muligt at svare meget kort p et sdant sprgsml .
Vi deltager i vrigt i en interinstitutionel gruppe sammen med Europa-Parlamentet , hvor vi arbejder med netop disse emner .
Vi har gjort meget store fremskridt , som i vid udstrkning er blevet anerkendt , og vi har ikke mindst behandlet dette gennemsigtighedssprgsml i fllesskab med Parlamentet .
Vi kan selvflgelig kun foretage de vigtige ndringer af reglerne i forbindelse med konventet , men jeg kan forsikre Dem for , at vanerne er blevet ndret . Reglerne er vi til gengld ndt til at ndre i fllesskab .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , tak for Deres engagement ! De sagde , at nr det drejer sig om konventets opgave , m vi beslutte , hvilket samfund vi nsker , og hvad der skal til for at skabe det .
Mit sprgsml er : Skal det vre et samfund , hvor markedet regulerer alt , ogs de sociale sprgsml ?
Eller skal det vre et samfund , hvor social retfrdighed fortsat er noget , man gr ind for og skaber , ogs fra samfundets side ?
Skal det 21. rhundredes Europa blive ved med at vre et solidaritetens Europa , ikke kun inden for EU ' s egne rammer , men ogs gennem partnerskab og samarbejde f.eks. med de stater , som ikke bare vil optages i EU , men som desuden er europiske , men ikke medlemmer endnu ?
<SPEAKER ID=23 NAME="Prodi">
Her kommer vi ind p et sprgsml af afgrende vigtighed , som jeg m konstatere , at ingen af os i EU har lagt tilstrkkelig vgt p .
Vi kmper naturligvis alle en kamp , hvor de fleste af os er meget solidariske - markedsliberalisering , fastlggelse af flles regler og fjernelse af hindringer , monopoler og privilegier , hvilket s afgjort er vigtigt - men jeg deler hr . Modrows bekymring , for vi str ogs over for en situation , som stort set viser sig i alle europiske lande , nemlig at ulighederne er blevet strre .
Her er der tale om kendsgerninger og statistiske oplysninger .
Det er ikke ment som en fordmmelse eller vurdering fra min side .
Jeg mener sledes , at det er absolut ndvendigt at tage hul p debatten igen og tage disse sprgsml op til fornyet overvejelse , for den europiske model har ogs altid vret retningsgivende , nr det glder retfrdighed og solidaritet , og ikke bare nr det glder effektiviteten .
Hvis vi giver afkald p dette , er der ingen tvivl om , at vi lgger grunden til den europiske models oplsning .
<P>
Men lad os komme med nogle eksempler p solidaritet .
Udvidelsen er en enestende begivenhed og det eneste tilflde i verden , hvor man forener nogle lande og situationer , som har konomiske forskelle p en skala fra 1 til 4 .
Jeg ville gerne se hvem som helst anden her i verden forsge at gre det samme , som vi forsger at gre nu .
Dette er et konkret bevis p solidaritet .
Vi skal fortstte i den retning , men jeg vil gerne gentage , at vi ikke kan njes med den distrte opmrksomhed , som vi i EU udviser over for disse vigtige sprgsml om solidaritet og social ligevgt .
De fortjener nogle meget mere indgende overvejelser i denne tid , hvor det mske tvrtimod er en overdreven enhedstankegang , som dominerer i forbindelse med disse sprgsml .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , udvidelsen stiller os nogle virkelig interessante opgaver .
Jeg tror , at det er vigtigt for befolkningen , at vi bygger synlige broer . Et eksempel er broen mellem Wien og Bratislava .
Jeg tror , at vi inden for TEN-programmet - de transeuropiske net - virkelig skal begynde at bygge synlige broer .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at gre , hvad den kan , for at befolkningen kan se , at disse broer er med til at sikre Europas fremtid .
<SPEAKER ID=25 NAME="Prodi">
Vi skal ikke alene skabe disse synlige broer , men ogs genopbygge dem , der er blevet delagt .
Vi m nemlig ikke glemme , at selv om Donau er blevet genbnet , er der broer , som er lavet af bde , og der er andre ndlsninger p krigens delggelser , ndlsninger , som kun giver mulighed for en delvis genoptagelse af trafikken .
Ikke alene har vi ikke gjort nogen fremskridt , der er faktisk sket en reel tilbagegang .
Jeg tror , at vi skal vre mere opmrksomme p dette sprgsml og stte flere midler af til det , end det har vret tilfldet hidtil .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Van den Burg">
Hr . Prodi , jeg nsker ikke at tale om noget , som De har truffet afgrelse om i dag , men snarere om noget , som De ikke har truffet afgrelse om i dag .
Det er sprgsmlet om direktivet om vikarbureauarbejde , som allerede har vret under forberedelse i lang tid .
<P>
Jeg er skuffet , for Parlamentet har siden sidste sommer ventet p , at dette forslag skulle blive fremsat , og jeg er lidt flov , for det s ud til at vre nsten frdigt og vre klart til offentliggrelse , men Financial Times bragte sidste mandag en artikel med en masse pressekritik af forslaget .
Det ser ud , som om Kommissionen er ved at overgive sig over for dette pres og vil udstte beslutningen igen , s jeg vil gerne sprge Dem , om De virkelig bliver influeret af denne form for pressekampagner , og om , hvornr De har planer om at fremstte forslaget ?
<P>
Efter min mening er det et forslag , som harmonerer perfekt med Barcelona-topmdet , og som br fremsttes inden dette topmde .
M jeg ogs erindre Dem om , at Rdet ( socialministrene ) i nste uge allerede har det med p sin dagsorden .
<SPEAKER ID=27 NAME="Prodi">
Fru van den Burg , vi lader rligt talt ikke aviserne f indflydelse p dagsordenen , for den forsger vi selv at stte .
Det har i lang stet i vores kalender , at vi skulle drfte sprgsmlet om midlertidigt arbejde den 20. marts , og det blev den 20. marts , fordi vi var ndt til at finpudse nogle tekniske aspekter . Som De ved , er der jo nogle lsninger , som ikke generelt , men som for nogle srlige aspekters vedkommende har indflydelse p omkostningerne og ydelserne i de forskellige europiske lande .
Da vi fastlagde vores dagsorden for ca. en mned siden , tog vi os derfor tid indtil den 20. marts , ogs fordi det ikke var planen , at dette sprgsml skulle medtages p Barcelona-dagsordenen .
Vi vil dog straks tage sprgsmlet op p Kommissionens mde efter Barcelona-topmdet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , det er efter min mening helt berettiget , at Kommissionen til nste r stter fokus p udvidelsen og ndsituationer i lande som Afghanistan .
<P>
Hvordan vil Kommissionen finansiere det ?
Skal det finansieres inden for de eksisterende udgiftsomrder 4 og 5 , alts ved at flytte midlerne ?
Forventer Kommissionen at f ekstra penge fra budgettets andre udgiftsomrder , eller er hensigten helt at bryde med de finansielle overslag og forelgge et helt nyt budget for nste r ?
<SPEAKER ID=29 NAME="Prodi">
Jeg vil give et meget kort svar , hvorefter fru Schreyer vil komme ind p detaljerne .
Vi har udarbejdet et dokument om udvidelsen , hvor vi holder os inden for de grnser , der er fastlagt i Berlin-dagsordenen .
Vi har bragt nogle utroligt store ofre , og vi har ogs gjort nogle f mennesker i ansgerlandene utilfredse , men overfrslen af midler er vsentlig , eftersom vi hvert r overfrer 4 % af deres bruttonationalindkomst til de nye lande , hvilket s afgjort er en massiv og hidtil uset overfrsel .
Og nu vil jeg give ordet til kommissren , fru Schreyer , der vil gre detaljeret rede for de udgiftsomrder , som disse operationer falder ind under .
<SPEAKER ID=30 NAME="Schreyer">
Hr. formand , p sprgsmlet fra hr . Mulder kan jeg svare , at der naturligvis ogs i 2003 vil vre vre strkt brug for det udenrigspolitiske budget , fordi kravene til den europiske politik ogs ges .
Vi vil kunne finansiere de ndvendige midler til Afghanistan , som blev lovet p donorkonferencen i Tokyo , over det udenrigspolitiske budget .
Men eventuelt fr vi ogs nye krav , hvad angr eksempelvis Cypern .
Hvis det lykkes at f gang i en politisk proces , som frer til , at Cypern bliver optaget i EU i 2004 , s betyder det ogs , at vi m stille forberedelsesmidler til rdighed i 2003 .
Det vil alts - forhbentlig , siger jeg - vre et nyt krav .
<P>
I forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik har Rdet besluttet , at der fra 1. januar 2003 skal indsttes en politistyrke i Bosnien , og det vil ogs stille krav til EU ' s budget .
Jeg tror , at vi i fllesskab br arbejde p at sige : Ja , vi vil have en flles finansiering af dele af denne indsats , for det er en flles aktion , og det br vi klart vise !
Hr . Mulder , vi havde lejlighed til at drfte det i gr .
Kommissionen har jo foreslet et nyt finansieringsinstrument til kriseindsatser , og det glder mig , at der ogs fra Europa-Parlamentet er kommet mange udtalelser , som sttter dette forehavende .
Mske kan vi i fllesskab ogs overbevise Rdet om , at en fllesskabsfinansiering af sdanne kriseinstrumenter ville vre det rigtige svar .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg har et par bemrkninger om Middelhavsbanken .
Det glder mig , at Barcelona-processen bliver uddybet og konkretiseret .
Jeg kan ikke forst , og det vil jeg gerne bede om et konkret svar p , hvorfor De har sagt nej til denne facilitet , for den ville allerede i r kunne vise , hvor engageret vi arbejder p en aktiv Middelhavspolitik , mens en bank eller et datterselskab krver lngere tid - den erfaring gjorde vi med oprettelsen af steuropa-banken - fr den overhovedet er operationel . Denne proces bliver ogs meget dyrere i personale og ressourcer .
Har De desuden overhovedet lst problemet politisk ?
Hvis vi har brug for partnere i de arabiske stater - der findes der allerede mange fonde , s alle arabiske stater vil bestemt ikke deltage - hvad gr De s , hvis Israel ogs vil deltage i denne bank ?
Er det ikke en oprettelse , som er belastet fra starten , og ville det derfor ikke vre bedre at tage fat p en facilitet , som kunne vise alle mennesker , hvor engageret EU er , nr det glder Middelhavspolitikken ?
<P>
Et afsluttende sprgsml : Hvornr vil Kommissionen som traktatens vogter , som jo ogs skal vge over , at alle medlemsstater er forpligtet til at opfylde det europiske retssamfunds principper , sende en opsigelse til medlemsstater , som stter sprgsmlstegn ved retsstatens principper ?
<SPEAKER ID=32 NAME="Prodi">
Tak , fordi De kom tilbage til sprgsmlet om Middelhavsbanken , fru Randzio-Plath , for jeg er blevet klar over , at der er nogle andre sprgsml , som det er ndvendigt at kaste lys over .
De foretog en direkte sammenligning med EIB , og det er netop for at undg denne lange forberedelse af banken , at vi har valgt et organ , hvor Den Europiske Investeringsbank har aktiemajoriteten .
EIB har sat 9 milliarder euro i omrdet , det har eksperter til sin rdighed , og det har nogle traditioner .
I de sidste par dage har jeg naturligvis vret i nsten daglig kontakt med EIB ' s formand , hr . Maystadt , for at uddybe de tekniske aspekter af dette sprgsml .
Fra EIB ' s side har man givet grnt lys og er klar til at g hurtigt i gang .
<P>
I min tale for lidt siden understregede jeg i vrigt , at der ikke var nogen insolvens .
Hvorfor sagde jeg det , fru Randzio-Plath ?
Det gjorde jeg , fordi det efter min mening viser , at EIB gr forsigtigt til vrks og s afgjort er besindig , nr det glder gennemfrelsen af denne politik , men samtidig kan vi - hvilket ikke er tilfldet med en facility - foretage nogle handlinger , som vi ikke har foretaget hidtil . Vi kan nemlig vre meget mere aktive inden for den private sektor , og vi kan samarbejde med de lokale , regionale og nationale banker , s vores indsats bliver forstrket .
Vi kan med andre ord gennemfre nogle meget anderledes aktiviteter .
<P>
Dette organ giver desuden delvist et svar p Deres andet sprgsml .
Jeg vil gerne gentage , at vi stadig befinder os i den fase , hvor Kommissionen stiller forslag , og at vi vil uddybe sprgsmlet senere , men jeg kan se , at landene p den anden side af Middelhavet glder sig over oprettelsen af et organ , som de kan skabe kontakt til , samarbejde med , have aktier i og ogs deltage i bestyrelsen i .
Vi er sledes net frem til denne kompromislsning , s disse lande kommer til at samarbejde med os p en aktiv og ansvarlig mde - de deltager som sagt i bestyrelsen og spiller en aktiv rolle - men s de samtidig fr gavn af EIB ' s erfaring , som vi alle kan regne med .
<P>
Hvilke lande skal deltage ?
De sydlige Middelhavslande har mulighed for at deltage , men vi har ikke taget de specifikke sprgsml op , for de bliver genstand for en politisk debat sammen med Rdet , og vi er heller ikke begyndt at drfte det , der kan ske i fremtiden med tredjelandene .
Som det er nu , tror jeg , at det er fornuftigt at begynde med et samarbejde mellem Europa og de sydlige Middelhavslande . Vi skal begynde at arbejde og s se , hvilke muligheder der bliver bagefter .
Jeg kan dog forsikre Dem for , at vi ogs har overvejet sprgsmlene om koordineringen med Verdensbanken , som allerede er aktiv p dette omrde . Verdensbanken , hvis investeringer svarer til ca. en fjerdedel af EIB ' s , anvender dog fire femtedele af sine midler i et enkelt land , nemlig Tyrkiet , og den gennemfrer sledes ikke nogen generelle aktiviteter i Middelhavsomrdet .
Afrika-banken opererer i hele Middelhavsomrdet , men det er i en absolut ubetydelig strrelsesorden . Ansvaret for udviklingen af vores bank bliver s afgjort af afgrende betydning , og vi har netop valgt en gylden middelvej mellem nytnkning og forsigtighed .
<SPEAKER ID=33 NAME="Bonde">
Hr. formand , frst en bemrkning til konventet , som starter i morgen med et udkast til forretningsorden , som er fuldstndig uacceptabelt .
Giscard vil tage stilling til , om forslagene fra medlemmerne er gode nok til at blive oversat og diskuterede .
Hvert medlem skal naturligvis have ret til at stille forslag , f dem oversat , sat p dagsordenen og til sidst sat under afstemning .
Vi har i dag i delegationen fet det femte udkast til forretningsorden .
Vi kender ikke de fire frste , og derfor vil jeg bede vores egen formand om at sikre , at vi fremover fr alle dokumenter lige s hurtigt , som de kommer til Parlamentet .
<P>
Og s til Kommissionens formand , hr . Prodi .
Jeg ser , at Kommissionen er imod et kompetencekatalog , som kan stte grnser for EU ' s virksomhed .
I denne forbindelse vil jeg gerne sprge Prodi , om man i det mindste ikke vil forberede drftelserne i konventet ved at fremlgge forslag om , hvad der kunne flyttes tilbage til medlemsstaterne , sfremt man f.eks. blev ndt til at halvere lovmngden .
Udarbejdelse af et kompetencekatalog forudstter indsigt i hvert enkelt sagsomrde , en indsigt som kun Kommissionen og de nationale regeringer rder over .
<P>
Og s bare til sidst en tak til hr . Prodi for , at vi nu to r efter beslutningen kan f dagsordener og referater fra Kommissionens mder .
Det er et stort fremskridt .
<SPEAKER ID=34 NAME="Prodi">
Hr . Bonde , jeg kom ikke ind p kompetencesprgsmlet .
Jeg sagde blot , at vi frst skal finde ud af , hvad vi skal gre i fllesskab , og herefter kommer s sprgsmlet om institutionernes mde at fungere p .
Efter min mening er det vigtigste , hvad EU skal foretage sig i fremtiden , hvilken rolle EU nsker at spille i den globaliserede verden , og sledes hvilke opgaver der skal holdes p fllesskabsplan , for at vi kan n disse mlstninger .
Herefter nr vi s frem til kompetencesprgsmlet , hvor vi selvflgelig frst og fremmest tager udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet , som vi absolut ikke nsker at krnke , og som ogs fungerer som rettesnor for , hvad vi kan gre og ikke kan gre .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Tak , kommissionsformand Prodi .
Jeg vil gerne takke Kommissionens formand og kommissr Schreyer for at bist med denne meddelelse her til eftermiddag .
M jeg lige minde kollegerne om , at denne meddelelse har gjort det muligt at hre om Kommissionens overordnede strategi for frste gang her i dag .
Den hverken erstatter eller fortrnger den forhandling , der er planlagt til at finde sted den 20. marts .
Den forhandling vil omfatte deltagelse af Ministerrdet og formandskabet .
Det var ikke planlagt til at vre tilfldet ved dette mde .
Det er aldrig sdan , at en meddelelse fra Kommissionen fulgt af sprgsml frer til en fuld forhandling , og det er heller aldrig sdan , at Rdet normalt deltager , og det vil jeg gerne have frt til protokols .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , blot en kort bemrkning .
Karen Fogg er Europa-Kommissionens reprsentant i Tyrkiet .
Hun er i store vanskeligheder , fordi hendes e-mails ikke bare er blevet opfanget og lst , men ogs offentliggjort i en avis , og det har vret meget besvrligt at f Tyrkiet til at forhindre det .
Da det jo ogs drejer sig om kontakterne mellem Europa-Kommissionens reprsentant og Parlamentet , beder jeg Dem , hr. formand , om at gre Tyrkiet opmrksom p , at vi ikke kan acceptere det , at vi forventer , at Tyrkiet gr sit yderste for at opklare , om det var sikkerhedstjenesten , eller hvem det var , og for at forhindre , at private og ogs officielle e-mails offentliggres i aviser .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , m jeg ppege over for Dem , at jeg allerede i sidste uge , fordi jeg er enig i denne sags alvor , talte personligt og direkte med den tyrkiske EU-ambassadr og overbragte ham , hvad jeg er sikker p var Europa-Parlamentets flles bekymring .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg bad om ordet for lidt siden for at komme med et indlg til forretningsordenen .
Her er , hvad jeg ville have sagt :
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , for nogle dage siden brugte Pastrana-regeringen en flykapring , som FARC har fordmt og erklret ikke at vre indblandet i , som pskud til at afbryde forhandlingerne og indlede en rkke ubarmhjertige bombardementer af den demilitariserede zone . P den mde har den ivrksat USA ' s Colombia-plan , der har til hensigt at udradere FARC og lse problemet militrt p bekostning af det colombianske folks interesser .
Det er helt sikkert , som ogs den amerikanske plan fastslr , at bombardementerne , der spreder dd og delggelse , vil blive efterfulgt af paramilitre grupper til at fuldende slagteriet .
<P>
Jeg vil derfor gerne bede Dem om , at De , hr. formand , samtidig med at De medvirker til at f frigivet den grnne kandidat , ogs stiller krav til Pastrana-regeringen om at standse bombardementerne , frigive de hundredvis af FARC-ledere , der tilbageholdes under umenneskelige forhold , samt Deres tre irske landsmnd , der tilbageholdes under samme forhold . De skal ogs krve en genoptagelse af forhandlingerne om en fredelig lsning p problemerne .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Det var jo den frste udtalelse , jeg bnede mdet med i dag , og jeg kom netop med den opfordring .
<CHAPTER ID=5>
Anmodninger om ophvelse af Pasquas og Marchianis immunitet
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er hr . MacCormicks to betnkninger ( A5-0032 / 2002 og A5-0033 / 2002 ) for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Charles Pasquas og Jean-Charles Marchianis immunitet .
<SPEAKER ID=42 NAME="MacCormick">

Hr. formand , i de sager , vi har liggende foran os , er der rettet meget alvorlige anklager mod to medlemmer af Parlamentet . De er angivet p frste side i begrundelsen i min betnkning , som jeg anbefaler medlemmerne at se p .
Der blev indledt retssag i juli 2000 om ulovlig vbenhandel , misbrug af indflydelse , misbrug af virksomhedsmidler , underslb og hleri .
Der var tale om salg af vben til flere afrikanske lande , hvilket er en krnkelse af fransk lovgivning om vbenhandel foretaget af virksomheder , hvorved utallige overfrsler og endog kontante udbetalinger fandt sted til en lang rkke forskellige personer .
<P>
Der er rettet sigtelse mod Pasqua . Det er der ikke mod Marchiani , hvor der er tale om ulovlig finansiering af en valgkampagne som flge af accept af donationer og finansiering af valgkampagnen i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet , hvilket er i modstrid med bestemmelserne i artikel L 52 , stk .
8 , i valgloven .
Dette er anklagerne - den frste vedrrende ulovlig vbenhandel m.v. mod bde hr .
Pasqua og hr .
Marchiani , den anden kun mod hr . Pasqua , og forundersgelsesdommerne anmoder om ophvelse af disse to herrers parlamentariske immunitet , sledes at der kan trffes visse retlige kontrolforanstaltninger mod dem .
Medlemmerne vil blive forbudt at sge kontakt til visse vidner eller medanklagede eller at besge visse lande , og det kan blive krvet af dem , at de stiller kaution .
<P>
Denne anmeldelse blev frst sendt til den franske offentlige anklager ved retten i frste instans , derefter via den offentlige anklager ved appeldomstolen i Paris og derefter fra den offentlige anklager til justitsministeren og fra justitsministeren til Europa-Parlamentet .
Det br bemrkes , at ved retten i frste instans stttede den offentlige anklager strkt en anmodning om retlig kontrol fra forundersgelsesdommerne , der understregede sagens alvor og art og beskrev det som principielt ndvendigt .
<P>
Den offentlige anklager ved appeldomstolen fandt imidlertid , at nrvrende anmodning om ophvelse af immunitet giver anledning til forbehold i modstning til det synspunkt , der var udtrykt af den anden anklager .
Dels fastslr anmodningen om retlig kontrol ikke , hvilke lande den anklagede ikke m besge , dels er omfanget af de procedurer , som til sidst vil blive fulgt efter en kendelse fra den franske Cour de Cassation ( kassationsretten ) , endnu ikke fastsat af den relevante appeldomstol .
Justitsministeren fremsendte imidlertid anmodningen om ophvelse af immunitet sammen med skrivelserne fra den offentlige anklager ved retten i frste instans og appeldomstolen uden at vedlgge eventuelle yderligere bemrkninger .
Det er den situation , der ligger til grund for den beslutning , som vi m trffe .
<P>
Jeg vil gerne frst sige , at de forbrydelser , som disse medlemmer er anklaget for , er alvorlige .
Vi har en absolut regel om , at vi ikke indtager nogen holdning hverken for eller imod anklagernes rigtighed , men at medlemmerne formodes at vre uskyldige , indtil det modsatte er bevist .
Den offentlige anklager i Frankrig har ret til at varetage sine pligter i henhold til lovgivningen , og Parlamentet forholder sig neutralt til det sprgsml .
Der er tale om alvorlige forbrydelser , der er af en art , der ikke normalt vil give anledning til parlamentarisk immunitet , fordi de ikke har noget at gre med de almindelige og anstndige aktiviteter , der forventes af et medlem af Europa-Parlamentet eller en politiker , der opererer i et demokratisk samfund .
<P>
Det gr det vigtigt , at jeg bekrfter , at begge medlemmer ihrdigt erklrer deres uskyld og fordmmer , hvad de finder har vret grove elementer i retsforflgelsesprocessen .
Men jeg kan iflge sagens natur ikke have nogen holdning , og Parlamentet br ikke indtage nogen holdning til disse punkter .
Nrvrende anmodning om ophvelse af immunitet , vedrrer ikke sprgsmlet om , hvorvidt disse retsforflgelser kan eller br fortstte i overensstemmelse med fransk lovgivning .
I henhold til artikel 10 i Protokollen af 1965 , kan immunitet ikke komme p tale hverken for en deputeret i den franske nationalforsamling eller derfor for et fransk medlem af Europa-Parlamentet , hvis denne str over for retsforflgelse for anklager af denne art .
<P>
Sprgsmlet om immunitet og anmodningen om ophvelse af denne gr kun p sprgsmlet om , hvorvidt domstolen kan udstede bindende retskendelser , der begrnser parlamentsmedlemmernes frie bevgelighed eller deres frihed til at tage kontakt til andre personer .
Jeg vil gerne henlede alle kollegernes opmrksomhed p , at der er frihedsrettigheder , som er meget vigtige for at kunne udve offentlige reprsentative hverv , navnlig i et parlament af denne art . Friheden til at kommunikere med andre borgere og borgere i andre lande og friheden til at kunne bevge sig , som man nsker det , er absolut vigtige for at kunne udve hvervet .
<P>
I sin nuvrende form synes anmodningen om ophvelse af immunitet uacceptabelt prcis , ja , og sagsakterne synes at angive , at man ikke har haft opmrksomheden rettet mod , at anbefalingen om anmodning om ophvelse kun skulle fremsttes p basis af en mere specifik udtalelse om srlige steder og personer .
Der er et andet aspekt i sagen , som jeg med beklagelse m sige giver anledning til en mistanke om , at hensynet til betingelserne for en fri parlamentarisk debat ikke i tilfredsstillende grad har ansporet anklagemyndigheden , og det er den kendsgerning , der blev afslret i lbet af denne om , at den offentlige anklager p et tidspunkt anmodede vores formand , Deres forgnger , om oplysninger om disse to medlemmers stemmemnster , for at muligheden for , at de havde udvet utilbrlig indflydelse , kunne forflges yderligere .
Artikel 9 i protokollen gr os , som formand Fontaine prcist erindrede anklageren om , helt fri fra nogen som helst retsforflgning af de stemmer , vi mtte have afgivet under udvelsen af vores pligter som medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Under disse omstndigheder forslr Udvalget om Retlige Anliggender , og jeg kan fuldt sttte dets synspunkt , at den anmodning , man havde modtaget fra den franske justitsminister om ophvelse af immunitet , br afvises i den form , hvori den er blevet forelagt Parlamentet .
Jeg hber , at beslutningen sammen med begrundelsen vil blive fremsendt , hvis den bliver vedtaget af Parlamentet .
Dette er mske ikke det sidste , vi hrer til denne sag , men i den form , hvori vi modtog den , var anmodningen om ophvelse af immunitet uacceptabel for Udvalget om Retlige Anliggender , og jeg anbefaler det synspunkt for Parlamentet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , jeg vil ikke bruge mine to minutter .
PPE-DE-Gruppen deler ordfrerens og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Markeds opfattelse .
Ogs vi er imod at ophve immuniteten .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Hr. formand , jeg vil gerne med Deres tilladelse komme med et par bemrkninger , som er inspireret af denne betnkning .
Den frste er , at det drejer sig om en betnkning om et meget alvorligt emne .
Frst og fremmest , fordi det er nogle meget alvorlige anklager , og dernst fordi det drejer sig om den menneskelige og parlamentariske frihed .
<P>
Betnkningen foranlediger mig til at fremstte fire bemrkninger .
<P>
Frst og fremmest str det helt klart , at der er nogle drftelser om formlet med den parlamentariske immunitet , som opinionen ikke har forstet . Den parlamentariske immunitet anses for et privilegium , selv om den ikke burde vre et privilegium .
Jeg mener , at disse drftelser skal fortstte , isr fordi opinionen ikke forstr dem , og fordi det drejer sig om nogle alvorlige og epokegrende kendsgerninger .
<P>
Nr det er sagt , skal procedurer under alle omstndigheder overholdes nje i en retsstat , og vi br srge for , at disse sager fr en juridisk bedmmelse , og for , at procedurerne bliver nje overholdt .
<P>
Min tredje bemrkning er rettet mod mediegrelsen af procedurerne , som ikke er i overensstemmelse med et ophjet retssystem og dets fordringer .
<P>
Endelig er der min sidste bemrkning om , at menneskerettighedernes Europa tilsyneladende ikke er get i opfyldelse og at habeas corpus-princippet ikke eksisterer i Frankrig , selv om der er sket meget betydelige fremskridt p omrdet isr takket vret Lionel Jospin-regeringens fremstd for princippet om forhndsformodning om uskyld .
Tilbage str , at Frankrig med 125 selvmord om ret i sine fngsler mske nok har ophvet ddsstraffen , men ikke har afskaffet den af den grund .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke ordfreren , professor MacCormick , for hans arbejde med disse to meget vanskelige og omstridte betnkninger .
Men der er to ting , jeg gerne navnlig vil komme ind p med hensyn til disse anmodninger .
For det frste er der en - mske ikke eksplicit - antydning af politisk indblanding med hensyn til den retslige udfrelse af undersgelsen af disse pstede forbrydelser , som skulle vre beget af hr . Pasqua og hr .
Marchiani , og for det andet har der vret en uophrlig lkken af oplysninger til medierne , som er til gene for og vanskeliggr adgang til ordentlig retsforflgning og undersgelse .
Der er en gammel maksime i det britiske retssystem , der lyder " justice delayed is justice denied " ( forhalet retfrdighed er lig med ngtet retfrdighed ) , og denne sag er blevet trukket ud igen og igen . Forkerte fortolkninger af Europa-Parlamentets forretningsorden er , hvad enten det har vret med fuldt overlg eller ej , blevet brugt til at forhale den endnu mere , og det er bogstaveligt talt , fordi der er n , der opstiller til et valg eller et forestende valg i Frankrig , at dette bliver brugt som en stok til at sl dem med .
<P>
Vi m derfor tiltrde ordfrerens og Retsudvalgets opfattelse af , at den mde , hvorp denne procedure er blevet frt , er ukorrekt , og at immuniteten ikke br ophves , og vi br anbefale denne betnkning for Parlamentet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Det Europiske Rds mde i Barcelona
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af Det Europiske Rds mde i Barcelona ;
<P>
betnkning ( A5-0030 / 2002 ) af Bullmann for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Det Europiske Rds mde i forret 2002 : Lissabon-processen og den fremtidige kurs ( 2001 / 2196 ( INI ) ) ;
<P>
betnkning ( A5-0021 / 2002 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om de konomiske flger af attentaterne den 11. september 2001 ;
<P>
mundtlige foresprgsler ( B5-0006 / 2002 og 0007 / 2002 ) fra Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til henholdsvis Rdet og Kommissionen om strategi for bredygtig udvikling med henblik p topmdet i Barcelona .
<SPEAKER ID=48 NAME="Rato y Figaredo">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for muligheden for at tale p plenarforsamlingen .
Den 7. januar talte jeg i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og det er med stor glde , at jeg fremlgger de konomiske og finansielle prioriteter for det spanske formandskabs semester og isr , som formanden sagde , for topmdet i Barcelona .
<P>
Siden den 7. januar , hvor jeg gav mde i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , er der sket vigtige fremskridt inden for nogle omrder , som f.eks. aftalerne mellem Parlament , Kommission og Rd om harmonisering af de finansielle tjenesteydelser .
P det spanske formandskabs vegne vil jeg gerne takke de politiske grupper og Udvalget om konomi og Valutasprgsml for deres anstrengelser for at opn en aftale inden for dette omrde .
<P>
Om knap to uger finder Det Europiske Rds forrsmde sted under spansk formandskab i Barcelona . Og jeg vil gerne nu , hr. formand , gre rede for de vigtigste konomiske omrder , Rdet vil behandle .
<P>
For det frste str det klart , at indfrelsen af euroen , om hvilken Rdet i Barcelona vil f fremlagt en rapport , har vret en succes , ikke alene ud fra et teknisk og monetrt synspunkt , men ogs ud fra et politisk .
Det skyldes den betydelige og konsekvente opbakning , som euroen har fet i hele EU og i alle eurolandene . Det skyldes ogs den indsats , som ikke kun Den Europiske Centralbank og dens personale , men ogs vigtige sektorer i det europiske samfund , f.eks. finans- og erhvervssektoren , har gjort , for at indfrelsen af den fysiske euro skulle blive en succes .
<P>
Og her er det europiske samfund tak skyldig til de mange arbejdstagere og fagfolk , som har bidraget til , at forbrugerne og familierne s let kunne foretage overgangen til eurotidsalderen .
<P>
Det er ogs vigtigt at understrege , som jeg allerede gjorde p mdet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml i Parlamentet den 7. januar , at indfrelsen af euroen skal forsts som et tilsagn , ikke alene som en accept af den flles mnt , men et positivt tilsagn fra borgerne til den europiske integrationsproces , til reformprocesserne og til den konomiske proces .
Og jeg mener , at det spanske formandskabs slogan " mere Europa " illustrerer stemningen hos millioner af europiske borgere , som helt fra starten accepterede den flles mnt , en flles valuta for os alle , eller snarere for eurolandene .
<P>
Et af de konomiske karakteristika ved begyndelsen af 2002 er , uden tvivl , opbremsningen i den europiske konomi , strkere end oprindeligt forventet .
Den giver sig udslag i negativ BNP-vkst , endda i nogle af de store konomier . Topmdet i Barcelona finder sted p et tidspunkt , hvor den europiske konomis potentielle vkst - vores konomiers vkstkapacitet - er blevet til et krav fra borgerne side , og formandskabet mener , at regeringen , Europa-Parlamentet og Kommissionen m leve op til borgernes krav .
<P>
Uafhngigt af at de europiske myndigheder har handlet hurtigt nogle gange , som f.eks. i forbindelse med den 11. september , er der ingen tvivl om , at ud fra et konomisk vkstsynspunkt , og i og med eurokonomien har et godt makrokonomisk fundament , bde med hensyn til budgetstabilitet , og det vil jeg komme ind p senere , og med hensyn til inflationstendenser , mener formandskabet , at vkstpotentialet er det ndvendige element til at genvinde de europiske borgeres tillid til en bredygtig og stabil vkst i hele omrdet .
<P>
Det vil vre den potentielle vkst , der p mellemlang og lang sigt frer til en stigning i beskftigelsen og tal tt p fuld beskftigelse i EU . Det str i Bullmann-betnkningen , som vil blive diskuteret p selvsamme forrsmde i Det Europiske Rd , alts mdet i Barcelona .
Man vil ogs diskutere Karas-betnkningen om de konomiske flger af attentaterne den 11. september .
<P>
Jeg mener derfor , at Rdet i Barcelona skal understrege nogle koordineringsaspekter i de konomiske politikker , og isr de strukturelle reformaspekter .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne kort komme ind p koordineringen af EU-landenes konomiske politikker , mere konkret eurolandenes . Det vigtigste koordineringsinstrument for disse politikker , sammen med stabilitets- og vkstpagten , er de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , der , som Parlamentet ved , vedtages af kofin-Rdet , efter grnt lys eller accept fra Det Europiske Rd i juni .
<P>
Det Europiske Rd i Barcelona skal alts , mener formandskabet , orientere kofin om de vigtigste omrder , der skal indg i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik . Disse forslag vil vre indeholdt i det Key Issues Paper , som formandskabet fremlgger for Rdet i Barcelona .
<P>
I dette formandskabsdokument , som man i jeblikket er ved at udarbejde i overensstemmelse med resultatet af de uformelle drftelser i kofin i februar og det kommende kofin den 5. marts , med deltagelse fra alle EU-landene , vil man fokusere p at styrke koordineringen mellem medlemslandene i de konomiske politikker , isr i euroomrdet , at konsolidere principperne , der garanterer budgetstabilitet , at bidrage til bredygtighed i de offentlige finanser , og uden tvivl at fremme vkstpotentialet i den europiske konomi via strukturelle reformer .
<P>
Hr. formand , jeg vil isr komme ind p to punkter , koordinering af den konomiske politik og strukturelle reformer .
Hvad angr koordinering af den konomiske politik , er det klart , at konsolideringen af det indre marked og den dermed strre integration og gensidige afhngighed i medlemslandenes konomier , understreger ndvendigheden af en get koordination af de konomiske politikker i hele omrdet , og isr i eurolandene .
<P>
Jeg vil understrege , at de overordnede retningslinjer for den konomiske politik er et vigtigt instrument , der isr skal fokusere p og tage hjde for euroomrdet i hjere grad , end det fr har vret tilfldet .
<P>
Der er anmodninger fra flere lande , stadig inden for koordinering af de konomiske politikker , som iflge formandskabet er velbegrundede . Man gr opmrksom p behovet for at forbedre og harmonisere de europiske statistikker og indikatorerne , bde de makrokonomiske og dem , der er knyttet til strukturreformen , og lbende analysere euroomrdets policy mix , der skal garantere , at kombinationen af budget- og pengepolitikker frt under Den Europiske Centralbanks uafhngighed stemmer overens med den europiske konomis behov .
<P>
Som jeg sagde allerede den 7. januar i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , gennemfrte Eurogruppen i slutningen af januar en frste analyse af det frte policy mix , efter rapporter fra Den Europiske Centralbank , Kommissionen og Den konomiske og Finansielle Komit . Man konkluderede , at man i jeblikket tilpasser retningslinjerne for de makrokonomiske politikker - bde penge- og budgetpolitik - til behovene i den europiske konomiske cyklus .
Det spanske formandskab vil desuden afholde endnu en srdrftelse om policy mix inden udgangen af juni .
<P>
Hvad angr koordineringen af de konomiske politikker , vil jeg ogs nvne behovet for at fastholde principperne om makrokonomisk stabilitet og reduktion i offentlige underskud , som sikrer stabiliteten i euroomrdet og i hele EU og samtidig garanterer en udvikling i renten p mellemlang og lang sigt , som vil fre til get investering og tiltro fra virksomhederne , og det er vigtigt for at genoprette konomierne i hele omrdet .
<P>
De europiske lande har indget et politisk kompromis med stabilitetspagten og konvergensprogrammerne , og alle lande har forpligtet sig til at opn ligevgt p budgettet inden den fastsatte dato i 2004 .
<P>
Derudover analyserer vi de offentlige finansers bredygtighed og kvalitet .
Vi ser p flgerne af generationspyramider og befolkningernes aldring i landene . Kommissionen har , som Parlamentet ved , over for landene understreget behovet for at vedtage bestemmelser , der garanterer bredygtige offentlige finanser .
<P>
Og netop i rets frste to mneder analyserer kofin-Rdet medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer for indevrende r , det vil sige 2002 . Revisionen har fundet sted p mderne i januar og februar , hvor man enstemmigt vedtog Kommissionens retningslinjer for alle stabilitets- og konvergensprogrammerne .
For de lande , der ikke holder den oprindelige kurs , som flge af opbremsningen i den konomiske cyklus i den interne eftersprgsel , er der indget klare kompromiser om overholdelse af stabilitetspagtens ml , bde p kort og mellemlang sigt .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Det Europiske Rd i Barcelona vil , nr det drejer sig om de strukturelle reformer , isr fokusere p liberalisering og bning af markederne .
Man vil hovedsagelig koncentrere sig om tre omrder p Rdet i Barcelona , nemlig reform af netvrksindustrierne , liberalisering af finans- og kapitalmarkederne og reform af arbejdsmarkederne .
Og nu , hr. formand , vil jeg komme ind p de tre omrder i nvnte rkkeflge .
<P>
For det frste reformen af netvrksindustrierne , som hovedsagelig drejer sig om transport og energi .
I lbet af de to forgangne r har der fundet en asymmetrisk liberalisering sted i EU , og det er nu ndvendigt at tilpasse liberaliseringsniveauet i alle omrdets lande .
For at opn det skal man skabe en bevgelse i samme retning og p samme niveau for at garantere den samme grad af liberalisering p alle de europiske markeder og undg uligheder , der kan hindre konkurrencen i omrdet . Samtidig skal man fre en udvekslingspolitik eller en politik med grnseoverskridende net og sledes skabe et stort marked for udbud og eftersprgsel p europisk plan , inden for bde energi- og transportomrdet .
<P>
Formandskabet mener , at Rdet i Barcelona skal markere starten p et egentligt energimarked , som overstiger minimumsgrnserne i det nuvrende direktiv . For at opn det er der behov for at vedtage ambitise liberaliseringsplaner for gas- og elsektorerne for at fremme det frie leverandrvalg , isr p virksomhedsmarkedet .
<P>
Erfaringen i de lande , der er net lngst i liberaliseringsplanerne , viser , at foranstaltningerne skal vre forenelige med et get serviceniveau og sikkerhed i forsyningspligten og de offentlige tjenester , som er plagt elleverandrer i alle medlemslandene .
<P>
Liberaliseringen skal selvflgelig ledsages af udligningsinstrumenter , af bne , ensartede markeder i alle lande i omrdet og af gennemskuelige regler for adgang til de store transportnet , som garanterer gte konkurrence for en tredjepart , der nsker at f adgang til et liberaliseret hjemmemarked .
<P>
Som sagt skal liberaliseringsprocessen ogs ledsages af kvantificerbare ml for den indbyrdes forbindelse mellem medlemslandenes netvrk .
For at opn dette m man gennemfre bestemmelserne i lovpakken , som Kommissionen vedtog den 21. december . Dette omfatter bl.a. forslag om udvikling af infrastrukturprojekter og ndringer i finansieringssystemet for de transeuropiske energinet .
<P>
Hvad transport angr , hr. formand , har formandskabet to ml for topmdet i Barcelona .
Det ene er at fremme pakken om et luftrum for flytransport . Det andet at fremme den anden jernbanepakke for at indfre serviceydelser som kompetence progressivt , det er vsentligt , nr det drejer sig om varetransport .
<P>
Hr. formand , nu vil jeg komme ind p de finansielle markeder .
<P>
Kulminationen p processen ...
Hr. formand ...
Er der i Europa-Parlamentet tradition for at tilbyde taleren vand ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at vi kan tage os af formandskabet .
<SPEAKER ID=50 NAME="Rato y Figaredo">
Mange tak , hr. formand , for Deres barmhjertighed over for formandskabet i Rdet .
Det er ikke alle parlamenter , der er s venlige over for regeringen .
<P>
Hvad angr reformen af kapitalmarkedet og markedet for finansielle tjenesteydelser , mener formandskabet , at kulminationen af integrationsprocessen i det europiske finansielle system er en af de grundlggende udfordringer i formandskabets generelle plan .
<P>
Arbejdet med at skabe et gte finans- og kapitalmarked i Europa er koncentreret om tre store omrder . Det frste er at opn et fuldstndig integreret aktiemarked , det vil sige et marked , hvor de europiske brser er fuldt integrerede i 2003 .
Det andet er at opn den skaldte " handlingsplan for finansielle tjenesteydelser " i 2005 . Det sidste er at n mlene i " handlingsplanen for risikokapital " , hvilket er meget vigtigt for udviklingen af finansieringsmuligheder for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hr. formand , det drejer sig uden tvivl om meget ambitise ml . Og jeg tror , at alle de europiske institutioner er klar over , at de ikke kan ns uden en mere smidig og fleksibel lovgivningsprocedure , som kan leve op til dynamikken i de finansielle markeder , der jo ydermere , som vi alle ved , er fuldt globaliserede .
<P>
For at opn det , og som opflgning p initiativer , der blev ivrksat under fransk formandskab , nedsatte man en arbejdsgruppe ledet af hr . Lamfalussy .
Gruppens henstillinger blev fremlagt for de europiske institutioner , og efter en forhandlingsproces mellem Kommission , Rd og Parlament har man opnet aftaler . Og her vil jeg gerne takke Parlamentet for det gode samarbejde .
<P>
Jeg tror , at det spanske formandskab frst vil fremme de direktiver , under den nye lovgivningsramme , hvor der takket vre tidligere formandskaber , jeg vil isr minde om det belgiske formandskab , allerede er politisk enighed .
<P>
Direktivet om markedsmisbrug er vigtigt - og det ved Parlamentet - for at garantere et adfrdskodeks for investeringsselskaber og dermed garantere beskyttelse af alle investorer p europisk plan .
<P>
Parlamentet behandler i jeblikket direktivet om finansielle garantier , som muligvis kan blive vedtaget under spansk formandskab . Til direktivet skal der knyttes en forordning om internationale regnskabsstandarder , sledes at man opnr en europisk ramme for regnskab med get benhed og mulighed for at sammenligne oplysninger p de europiske finansmarkeder .
<P>
I Barcelona skal vi ogs opn fremskridt og behandle de direktiver , der formentlig ikke kan vedtages under spansk formandskab , men som vil betyde et stort fremskridt , og som kan vedtages under kommende formandskaber .
For det frste prospektdirektivet , der vil harmonisere krav om gennemskuelighed hos udstederne .
For det andet direktivet om finansielle konglomerater , som vil muliggre en rimelig regulering p europisk plan , man vil sge at reducere de skaldte systemiske risici via et get samarbejde , som det str i Brouwer-rapporten . For det tredje direktivet om pensionsfonde , der er vigtigt for at opn et gte marked for tillgspensionsfonde i Europa til fordel for arbejdstagere og borgere .
Men sidstnvnte krver en passende balance mellem borgernes behov og sikkerhed for investorer og muligheden for at kunne sprede fondenes beholdninger inden for en sikker ramme .
Man arbejder desuden p andre direktiver , som vi hber at fremme under spansk formandskab .
<P>
Hr. formand , den sidste prioritet for Rdet i Barcelona , jeg vil komme ind p , er reformen af arbejdsmarkedet i Europa .
Det er rigtigt , at beskftigelsesudviklingen i Europa har vret tilfredsstillende , men ikke fuldt tilfredsstillende , selv under de mest gunstige konomiske forhold har der stadig vret strukturel arbejdslshed i den europiske konomi , mrkbart hjere end i andre omrder som f.eks. USA .
Og der er heller ikke tvivl om , at arbejdsmarkedets evne til at tilpasse sig udviklingen i den konomiske cyklus medvirker til en hurtigere genopretning af konomien og dermed strre stigninger i beskftigelsen i tilflde af bredygtig vkst eller en meget gunstig konomisk cyklus .
<P>
Formandskabet mener derfor , at der er behov for fremskridt i arbejdsmarkedspolitikkerne . Man skal isr koncentrere sig om de grupper , der har vanskeligt ved at f adgang til arbejdsmarkedet , og muligheden for skattelettelser p beskftigelsesomrdet .
Man har allerede opnet nogle fremskridt , men vi mener , man fortsat skal koncentrere sig om foranstaltninger til fremme af beskftigelsen som dem , man vil indfre ved revisionen af Luxembourg-processen , sledes at vi fr et bedre system med incitamenter til skabelse af beskftigelse .
Hvad angr arbejdssgning , skal vi fremme de arbejdslses sgning efter arbejde via en politik , som viser , at det er bedre , ikke alene ud fra et individuelt synspunkt , men ogs et kollektivt , at arbejde end at modtage dagpenge , bde for ens personlige udvikling og ens konomi . Sdan skal det vre for alle .
Derudover skal man gennemfre planer for at hve pensionsalderen i medlemslandene .
<P>
Der er desuden konkrete sprgsml som en stigning i andelen af kvinder p arbejdsmarkedet og srlig fokus p kvinder med sm brn og deres familiesituation i forhold til deres arbejdssituation . Et andet ml er styrkelsen af de europiske virksomheders evne til at tilpasse sig ndringer i eftersprgslen , s deres omkostninger kan tilpasses udviklingen i den europiske og internationale eftersprgsel , og et lnsystem , som indbefatter aftaler mellem arbejdsmarkedets parter samt den ndvendige fleksibilitet og decentralisering , sledes at virksomhederne fr det ndvendige spillerum til at tilpasse sig de mange geografisk eller sektormssigt forskellige markeder i den europiske eller globale konomi .
<P>
Mobilitet er ogs en udfordring , ikke alene p europisk niveau , men ogs p nationalt niveau , og isr regionalt . Jeg mener , at man her skal gre brug af politikker , der bygger p bedste praksis og sammenligning af medlemslandenes politikker .
Det er ogs vigtigt for andre omrder vi nsker at fremme i Barcelona .
<P>
Alle disse omrder knyttet til arbejdsmarkedet skal inspirere til en revision af Luxembourg-processen og fremme vedtagelsen af de ndvendige strukturelle reformer af arbejdsmarkederne i alle EU ' s medlemslande .
<P>
Hr. formand , Rdet i Barcelona vil ogs , ud over de tre nvnte omrder , finansielle markeder , netvrksindustrier og arbejdsmarked , for frste gang analysere forbindelsen mellem vkst og milj , eller sagt p en anden mde : behovet for bredygtig vkst , der tager hensyn til miljet . Vi skal derfor opn fremskridt inden for omrder , der kan sikre en bredygtig udvikling .
<P>
I forbindelse med introduktionen af en strategi for bredygtig udvikling p Det Europiske Rd i Barcelona vil jeg gerne komme med flgende betragtninger :
<P>
Som opflgning p aftalen fra FN ' s samling i 1997 i Rio tilfjede Det Europiske Rd i Gteborg en tredje miljdimension til den konomiske reformproces . I konklusionerne anerkender Rdet behovet for rligt at lave en kreplan med bestemmelser , der skal vedtages inden for miljomrdet under strategien om bredygtig udvikling til brug for formandskabet i Rdet i samarbejde med Kommissionen .
<P>
Det Europiske Rd i Laeken bd iden om miljindikatorer velkommen som opflgning p gennemfrelsen af strategien for en bredygtig udvikling , og man var positiv over for udviklingen i den europiske ratificering af Kyoto-protokollen .
<P>
Miljindikatorerne , jeg netop nvnte , som blev vedtaget p Rdet i Laeken , blev brugt til udarbejdelsen af en frste rapport , der analyserer den gennemfrte proces . Rapporten blev fremlagt den 17. januar 2002 .
<P>
kofin-Rdet vil p det kommende mde i nste uge , den 5. marts , drfte en beretning om dette emne indeholdt i rapporten . Rapporten er udarbejdet af Udvalget for konomisk Politik , og den vil gre det muligt , at Det Europiske Rd i Barcelona , og efterflgende forrsrd , fortsat kan garantere den praktiske gennemfrelse af den bredygtige udviklings tre dimensioner .
Barcelona-konklusionerne og meddelelsen fra Kommissionen vil bne op for , at Det Europiske Rd i Sevilla , ved udgangen af det spanske formandskab den 25. og 26. juni , kan forberede EU ' s holdning til topmdet om bredygtig udvikling , der finder sted i Johannesburg i september 2002 .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne komme ind p udviklingsrammen for ivrksttere i Europa , der har givet anledning til bekymring , der er kommet til udtryk p flere rdsmder , og man vil tage hjde for det i Barcelona . Isr vil man se p udviklingen af en passende ramme for sm virksomheder og nye ivrksttere i Europa .
<P>
Sidste weekend afholdt formandskabet et uformelt ministerrd om sm og mellemstore virksomheder i Aranjuez i Spanien . P mdet vedtog man flere konklusioner , som jeg gerne vil formidle til plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet .
<P>
Det frste er , at man har forpligtet sig til inden forrstopmderne , topmderne om den strukturelle reform , at afholde uformelle rdsmder om sm og mellemstore virksomheder . De skal komme med specifikke henstillinger til forrstopmderne .
De sm og mellemstore virksomheder udgr over 90 % af de europiske virksomheder og bidrager til en stor del af beskftigelsen i vores lande .
<P>
Det andet er , at man p mdet i Aranjuez mente , specifikt med henblik p Rdet i Barcelona , at medlemslandene og Kommissionen skal forst , at det er ndvendigt at fremme udviklingsrammerne for de sm og mellemstore europiske virksomheder inden for to omrder , dels ved at reducere antallet af frister og administrative omkostninger via indfrelse af nye juridiske figurer , som er lettere at bruge for virksomhedslederne , og dels ved at indfre get brug af elektroniske medier . Og stadig inden for dette frste omrde skal man indfre en lovramme , der er mere smidig og koster mindre tid og penge , og man skal gennemfre en dybtgende analyse af nye lovbestemmelsers flger for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Lovgiverne og regeringerne skal derfor frst tnke smt . Man skal tage hjde for flgerne af lovgivningen og bestemmelserne for de sm og mellemstore virksomheder og overveje dette nje , samtidig med at man lytter til de sm og mellemstore virksomheders arbejdsgiverforeninger .
<P>
Hvad angr det spanske formandskabs prioriteter , vil kofin-Rdet i nste uge , den 5. marts , undersge , om der findes en tilskyndelse , som svarer til mandatet fra Rdet i Laeken , til at se p behovet for at forbedre og udvide vores tilstedevrelse i udviklingen i landene syd for Middelhavet . Man skal finde instrumenter , der tager hjde for omkostningerne , men som samtidig tillader , at landene syd for Middelhavet kan spille en vigtigere rolle .
Det drejer sig om at indfre et reelt udviklingssamarbejde baseret p konomisk og social udvikling i pgldende lande .
Man skal ikke alene fokusere p bygge- og anlgsarbejder og infrastruktur , men snarere p opbygningen af et gte net af industrier og private virksomheder , et reelt konomisk og civilt samfund i landene syd for Middelhavet .
<P>
Man arbejder i kofin og i Den konomiske og Finansielle Komit i samarbejde med Den Europiske Investeringsbank p forslag , der inden for Den Europiske Investeringsbanks virkeomrde , og med sttte fra Kommissionen , formentlig vil muliggre skabelsen af en udviklingsinstitution for Middelhavet , hvor de europiske institutioner skal vre de vigtigste deltagere , isr Den Europiske Investeringsbank . Lntagerlandene skal ogs deltage og bidrage til skabelsen af udviklingsprogrammer .
Tredjelande , i og uden for omrdet , som vil samarbejde med Europa og landene syd for Middelhavet om dette initiativ , kan ogs deltage .
<P>
Til sidst , og nu skal jeg nok slutte , hr. formand , vil ansgerlandene deltage i Barcelona-mdet . Det Europiske Rd i Barcelona har ikke alene inviteret stats- og regeringscheferne , men ogs konomiministrene , som vil afholde et mde om strukturelle reformer i ansgerlandene sammen med EU ' s konomiministre .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for s venligt at give formandskabet mulighed for at deltage i mdet , s vi bde har lejlighed til at gre rede for formandskabets holdning og svare p sprgsml og kommentarer fra de forskellige politiske grupper og medlemmer om den strukturelle reform i Europa og det spanske formandskabs prioriteter .
<P>
Mange tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=51 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. minister , mine damer og herrer , jeg hber at kunne gre det meget kort , ogs fordi det allerede er den anden tale , jeg holder her i Parlamentet i dag , og fordi ministeren , hr . Rato y Figaredo , allerede har givet en detaljeret redegrelse for det , der sker i forbindelse med Lissabon-strategien .
P denne mde hber jeg desuden ogs at kunne spare formandskabet for et glas vand .
<P>
<P>
Det Europiske Rd i Barcelona er det frste Rd efter euroens indfrelse .
Euroen har vret en stor succes , og den har fet en meget entusiastisk modtagelse . Nu skal vi g videre med de konsekvenser , der flger af euroens indfrelse , og en af dem er Lissabon-processens gennemfrelse .
Den afgrende etape , som vi skal tilbagelgge i Barcelona , kommer til at foreg i en helt anden nd set ud fra et konomisk synspunkt , for den optimisme , der var i Lissabon , eksisterer ikke lngere , men verdenskonomiens nedsatte vkst gr det i endnu hjere grad ndvendigt at gennemfre denne strategi .
Rdet i Barcelona bliver sledes en vigtig etape .
<P>
Som hr . Rato y Figaredo sagde , er vi allerede net langt her i de frste to r , og jeg vil gerne rette en varm tak til Parlamentet , for ikke mindst i de sidste par mneder har vi krt et perfekt parlb , og vi har opnet nogle virkelige succeser , nr det glder telekommunikation , finansielle tjenesteydelser og mange sociale programmer .
<P>
Der er dog stadig meget , der skal gres . Her tnker jeg p EF-patentet , Galileo-projektet , som lader til at have fet en saltvandsindsprjtning her p det sidste , og som vi virkelig hber , at man gr fremskridt med , og p det nye retsgrundlag for offentlige kontrakter .
Hvis vi trffer disse beslutninger , er der ingen tvivl om , at vi giver et stort bidrag til den europiske udvikling .
<P>
Vi har naturligvis ogs mange bekymringer . Vi sprger os selv , om EU er modigt nok til at trffe disse foranstaltninger , som er ndvendige for udviklingen p lang sigt , og om EU er modigt nok til fortsat at forflge mlstningen om et mere konkurrencedygtigt og solidarisk samfund .
Nr jeg taler med borgerne og virksomhederne , kan jeg mrke , at de er strkt bekymrede , for de kan endnu ikke se de konkrete konsekvenser - heller ikke af de beslutninger , vi allerede har truffet - og det er forsteligt , for selv om vi er frdige med den indledende fase af disse politiske beslutninger , er disse beslutningers gennemfrelsesfase endnu ikke tilendebragt .
Derfor er det nu Rdets og ogs Parlamentets opgave uden tven at vedtage hele den lovgivning , de programmer og de politikker , der skal gennemfre Lissabon-strategien .
Herefter kommer vi endelig til fasen med konkrete resultater , og s vil ogs befolkningen forst , hvad vi foretager os .
<P>
Mine damer og herrer , Det Europiske Rds forrsmde er efterhnden en regelmssigt tilbagevendende begivenhed , og det har vret endnu en god opfindelse .
P forrsmdet gr man status over de konomiske politikker .
Mdet er et konkret bevis p dialogen mellem institutionerne , og jeg regner med - sdan som hr . Rato y Figaredo allerede har sagt - at mdet i Barcelona frer til nogle konkrete resultater , som stter gang i reformen , skabelsen af arbejdspladser , styrkelsen af samhrigheden og forbedringen af miljet .
Og det er netop Rdet , som skal fastlgge prioriteterne p disse omrder .
<P>
P mdet i Barcelona skal man for det frste bekrfte den kraftige indsats , der skal gres for at styrke den makrokonomiske stabilitet , som bygger p de offentlige budgetters soliditet og p inflationsraternes begrnsning .
Det var et sprgsml , som vi kom ind p i besvarelsen af sprgsmlene for lidt siden , og som skal tages op igen her .
P dette grundlag kan man skabe en varig succes , uden at det gr ud over fordelene og de ofre , som mange lande har mttet bringe for at komme med i euroen .
<P>
I Barcelona skal man desuden - og det er et flsomt punkt , men efter min mening er det et fundamentalt punkt i Kommissionens forslag - forbedre samordningen af de konomiske politikker , i det mindste inden for eurozonen .
Vi m ikke tro , at valutasamordningen er tilstrkkelig , for det er faktisk valutasamordningen og valutafllesskabet , som ndvendiggr en samordning af de makrokonomiske politikker . Derfor skal vi med det samme srge for mere gennemsigtighed , hurtigere informationer til Kommissionen og de andre lande og flles adfrdsregler for den monetre politik .
<P>
For det andet ligger Lissabon-strategiens styrke i , at de aktioner , der tages hjde for i strategien , styrker hinanden .
Hver enkelt aktion er vigtig , men sammen udgr de opskriften p en langsigtet succes .
<P>
For det tredje skal man p mdet i Barcelona finde en lsning p den aktuelle konomiske situation og foretage en vurdering af , hvor langt landene er net med de forskellige politikker for at fastlgge de specifikke prioriteter , som vi skal koncentrere os om i de nste 12 mneder .
Det er nu , at vi skal investere og gre en indsats for at skabe vkst og beskftigelse i hele rtiet .
Vi skal sledes arbejde med beskftigelsen , de konomiske reformer og investeringerne i viden , sdan som det allerede er blevet sagt .
<P>
For det fjerde skal vi undersge , hvilke fremskridt der er sket , nr det glder den bredygtige udvikling .
Den skal vi i vsentlig grad tage hjde for , og det skal vi ogs i nogle af de specifikke beslutninger , som vi skal trffe , f.eks. i forbindelse med energimarkedernes bning og transportsektorens omlgning .
Bredygtigheden kan ligeledes skabe vkst og beskftigelse , f.eks. for de miljvenlige teknologiers vedkommende .
Det betyder selvflgelig , at vi skal srge for tilskyndelsesforanstaltninger og ressourcer til denne sektor .
<P>
Endelig forventer vi , at Det Europiske Rd kraftigt stadfster biovidenskabens og bioteknologiens vigtighed . Det er en sektor , hvor der er ikke er nogen grund til , at Europa ikke indtager en international frsteplads .
Vi har en gruppe dygtige videnskabsmnd bde i medlemsstaterne og i ansgerlandene , og hvis denne gruppe tilrettelgges ordentligt , vil den snart have mulighed for at blive verdens frende .
<P>
Vi skal desuden - og det er det sidste punkt - beskftige os med vores politikkers virkning udadtil , og jeg regner med , at Det Europiske Rd yder et vigtigt bidrag til forberedelsen af topmdet i Johannesburg .
<P>
Jeg vil slutte af med nogle bemrkninger om et andet sprgsml , som indirekte bliver berrt i Barcelona , men som er vsentligt , og det er arbejdsmetoden i lyset af udvidelsen .
Det er nemlig ndvendigt at indlede en dialog med ansgerlandene for at finde ud af , hvad de selv kan gre for at forflge Lissabon-mlstningerne og -prioriteterne , og her skal Fllesskabet naturligvis give et bidrag .
Det er kort sagt kun teoretisk set , at beslutningerne p dette topmde udelukkende vedrrer medlemsstaterne , for i praksis vedrrer de ogs de nye lande .
Derfor skal vi pbegynde denne forberedelsesproces og dette flgeskab med de nye lande p mdet i Barcelona .
<P>
I den henseende skal ansgerlandene deltage i et af Det Europiske Rds arbejdsmder , hvor man skal drfte deres holdning til Lissabon-strategien og dens gennemfrelse .
Fra 2003 bliver ansgerlandene medtaget i de strukturelle indikatorer , som Kommissionen benytter sig af for at mle , hvor langt man er net med Lissabon-strategien .
De skal med andre ord deltage aktivt i mlstningerne og arbejdsmetoderne , og derfor skal vores strategi vre en hjlp for dem og ikke en hindring for deres deltagelse .
<P>
Hr. formand , hr. minister , mine damer og herrer , jeg er sikker p , at Det Europiske Rd i Barcelona vil vre et af de store vendepunkter i r for Lissabon-strategiens gennemfrelse .
Kun p denne mde vil vi fuldt ud kunne leve op til den entusiasme og det strkere nske om EU , som vi har set konkrete beviser p i de sidste par uger .
Jeg hber virkelig , at Rdet i Barcelona bliver en succes for det spanske formandskab , men at det ogs og ikke mindst bliver en succes for de europiske borgere og sledes for hele Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand .
Jeg ser nu , at De nyder frugten af Deres arbejde med et glas vand .
De har tidligere bemrket her i Parlamentet , at De sammenligner dem selv med en dieselmotor .
Jeg var bange for , at De ville have et glas benzen , hvilket naturligvis ikke ville vre i overensstemmelse med sikkerhedsbetingelserne i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , frst vil jeg nvne , at det er gldeligt , at Kommissionen er s strkt reprsenteret , ikke kun med kommissionsformand Prodi , men ogs med nstformand fru de Palacio og kommissr fru Reding og hr . Solbes .
Jeg tror - fru Wallstrm er her ogs , p anden rkke , undskyld , at jeg ikke nvnte Dem med det samme , men nr man s bliver nvnt srskilt , er det desto mere effektfuldt - det viser , hvilken betydning vi tillgger samarbejdet mellem institutionerne , mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , og det vil jeg komme med et par bemrkninger om til slut .
<P>
Det , som rdsformanden og kommissionsformanden sagde om Barcelona , har vores fulde tilslutning .
De , hr. rdsformand , har jo i de senere r haft stor succes i Deres land med Deres personlige politik .
Men De str naturligvis ogs i traditionen fra beslutningerne fra Lissabon , og dr kom man jo med meget ambitise formuleringer . Det mest dynamiske , konkurrencedygtige og bredygtige konomiske omrde skal opst .
Lidt mere beskedne ord ville nok vre bedre for os alle , tror jeg , for s bliver kritikken heller ikke s voldsom , nr vi ikke handler efter disse principper og disse mlstninger .
<P>
Vores gruppe ville have sat stor pris p - og her er det spanske formandskab blevet frt ind i en vanskelig situation , hvilket vi sagtens kan se , og derfor er det heller ikke s meget formandskabet , jeg kritiserer - hvis finansministrene fra landene i EU havde fulgt Kommissionens forslag , da det drejede sig om at fastholde , at to lande i EU virkelig opfylder stabilitets- og vkstpagten .
Det er ogs et institutionelt problem , hvis det i sidste ende er dem , der fr de drlige karakterer , som skriver eksamensbeviset , og nr disse mennekser s ogs lover noget for 2004 , nemlig nsten balance p budgettet , nr man allerede i dag ved , at det nppe vil kunne lade sig gre .
<P>
Derfor krver vi trovrdighed og stabilitet , og at vi holder os til det , som vi har aftalt i traktaterne om den flles europiske valuta .
Jeg vil opmuntre Kommissionen - og De har altid vores gruppe p Deres side - til at holde fast i sin stabilitetskurs , flge den konsekvent , og det ville glde os , hvis Rdet ( konomi og finans ) ogs ville gre det .
<P>
Hr. rdsformand , De talte med rette om de sm og mellemstore virksomheder , og det gldede mig at hre , at der har fundet et uformelt rdsmde sted .
Jeg tror , vi br vre meget opmrksomme p de sm og mellemstore virksomheder i hele vores konomiske politik .
Den bedste konomiske politik er , at vi frer en mdeholden skattepolitik .
Jo mere vi letter skatterne for de sm og mellemstore virksomheder og befrier dem fra bureaukratiet , jo bedre muligheder har de for at investere og dermed skabe arbejdspladser .
Det er s ogs til gavn for arbejdstagerne , og derfor er det rigtigt at stte de sm og mellemstore virksomheder i centrum .
<P>
De talte med rette om liberaliseringen af markederne , transportmarkedet , energimarkedet , og jeg vil gerne tilfje postydelser og finansielle tjenesteydelser .
Nr man anvender udtrykket liberalisering , kunne man f det indtryk , at det er noget , som gavner virksomhedernes indtgt .
Nej , mine damer og herrer , kre kolleger , vi m sige det endnu tydeligere . Liberalisering betyder strre konkurrence , og strre konkurrence betyder reduktion af priserne , og reduktion af priserne betyder , at netop de mennesker , som ikke har s stor en indkomst , fr fordelen af det , det vil sige forbrugerne , og derfor er det vigtigt , at vi etablerer denne konkurrence .
<P>
En sidste bemrkning , s jeg kan holde mig inden for min tid .
Hr. rdsformand , vores gruppe vil ogs bedmme det spanske formandskab p , hvordan det lykkes at reformere Rdet .
Rdets generalsekretr Solana vil jo , hvis jeg er korrekt informeret , komme med forslag til en reform af Rdet i Barcelona .
Der foreligger nu ogs et papir fra de to regeringschefer i Storbritannien og Tyskland , og hr. rdsformand Aznar har udtalt sig positivt om det .
Men hvis vi vil reformere Rdet , er det ikke nok at komme med offentlige erklringer , man m ogs give de permanente reprsentanter det med som anvisning !
Jeg har indtryk af , at man i den institutionelle arbejdsgruppe mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet endnu slet ikke har forstet regeringschefernes tanker .
Derfor beder jeg Dem om at bidrage til , at Rdet gennemfrer reformer , holder offentlige mder som lovgiver , at Rdet altid er til stede , nr der finder vigtige forhandlinger sted i Parlamentet .
Hvis De kan opn det , bliver Deres formandskab en succes !
Vi nsker , at det skal blive en succes , fordi vi nsker en flles succes for Europa .
Kommissionen str under alle omstndigheder ved Parlamentets side , og hvis vi handler sammen , vil Europa f successen , og s vil noget af denne regn ogs dryppe p det spanske formandskab , hvilket skal vre Dem vel undt .
I vrigt hber jeg , at De straks , nr De kommer i Parlamentet , fr noget at drikke , for vi behandler altid vores gster godt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen og dens flertal af kvindelige reprsentanter , hvilket skal bifaldes , mine damer og herrer , rdsformanden indledte sin redegrelse med at sige , at indfrelsen af euroen har vret en succes , som kan tilskrives vores befolkninger , og som har overget alle de europiske institutioners forventninger .
Rdsformanden lyknskede Den Europiske Centralbank og dens stab .
Jeg ville vre ham taknemmelig , hvis han ogs lyknskede Kommissionen med dens arbejde og isr kommissionsformand Prodi og hans forgnger i hvervet som konomiminister , hr .
Solbes . Ikke fordi de er fagfller , men p grund af det vigtige arbejde , de har udfrt .
<P>
Men problemet er , at euroens succes krver noget , der kun har t navn : en aktiv konomisk politik i Europa .
<P>
Vi str i en ny situation .
Rdsformanden har mindet os om , hvordan de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker , kofin-Rdet og andet fungerer , men det har vist sig , at nr der opstr problemer , fungerer tingene ikke lngere ordentligt efter den gamle model .
Undersgelsen af medlemsstaternes konomiske udvikling viser , at nogle er blevet jagede jgere i politisk forstand .
De udarbejdede en stabilitets- og vkstplan for at overvge andre og er endt med selv at mtte lre lektien .
Men jeg oplever ingen Schadenfreude , som tyskerne siger , af den grund .
Sagen er , at vi p mellemlang sigt ikke kan sikre euroen med den eksisterende konomiske forvaltningsstruktur .
<P>
For det andet har rdsformanden nvnt strukturreformerne og vores policy mix siden Lissabon .
For os er dette policy mix kampen for fuld beskftigelse , social samhrighed og bredygtig udvikling , nr man tager i betragtning , at det er ndvendigt , at Europa bliver teknologisk frende med store investeringer , navnlig i mennesker .
Derfor er det et sprgsml om sammenstningen af den cocktail , som vores policy mix bestr af .
Efter vores mening skal de tre elementer indg i et harmonisk og sammenhngende forhold .
<P>
Nu tillader rdsformanden nok , at jeg kommenterer hans forslag om liberaliseringer .
<P>
Min gruppe har i mange r , jeg tnker p gennemfrelsen af det indre marked med de tilhrende 400 direktiver , taget del i den strukturreformproces , som gr det muligt for os at skabe indre markeder i Unionen .
I den forbindelse har formanden frst og fremmest talt om netvrksindustrierne energi , transport og ogs telekommunikation som en netvrksaktivitet .
Vi mener , at det , vi br gre , og som vi allerede har gjort i et stykke tid , er at fremme oprettelsen af disse markeder .
Det , der har overrasket os , og jeg vil vre rdsformanden taknemmelig , hvis han ville give en forklaring her i Parlamentet , er rdsformandens og Spaniens ministerprsidents offentlige udtalelse , som han ikke har dementeret , om , at problemet i forbindelse med Barcelona er sammenstdet med det socialdemokratiske flertal , og han nvnte tre regeringer , nemlig den tyske , den franske og den portugisiske .
Jeg ved ikke , p hvilke omrder der vil vre sammenstd .
<P>
Vi nsker organiserede markeder .
Vi tror ikke p , at liberaliseringen vil f mirakulse flger som ophvelse af bestemmelser .
Vi mener , at der skal faststtes bestemmelser , som beskytter bde producenter , forbrugere og borgere .
Jeg vil ikke ind p spanske forhold , men der venter den spanske konomiminister et stort arbejde med at lse nogle af problemerne med liberalisering af energimarkedet .
<P>
Hvad angr de finansielle tjenesteydelser , noterer jeg mig , at Rdet vrdstter den foreslede aftale i von Wogau-betnkningen om det skaldte Lamfalussy-forslag .
Men jeg vil ogs ppege , at selv om det har givet os mulighed for at komme ud af kniben , har det ikke lst problemet .
Det vil sige , at vi p demokratisk vis , og jeg tnker p konventet , grundigt skal diskutere , hvad basislovgivning er , og udarbejdelse af lovgivning med mulighed for parlamentarisk kontrol .
<P>
Endelig , hr. formand , mener jeg , at mange af de ting , som rdsformanden har sagt om liberalisering af arbejdsmarkedet , er fornuftige . I andre tilflde har han brugt s mange omskrivninger , at det er vanskeligt at vide , om det , der foresls , er en liberalisering af afskedigelser eller strre fleksibilitet gennem forhandling .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for en af de bekymringer , som vores medborgere har , og tillad mig , hr. formand , at henvise til et citat , der lyder : " Det er ndvendigt at gre opmrksom p fejlene ved en vildtvoksende liberalisme uden regler , hvor et af de centrale problemer er usikkerhed i ansttelsen og en samfundsmodel , hvor globaliseringen kan fre til en indskrnkning af al usikkerhed , skepsis og individualisme uden perspektiver " .
Citatet , hr. formand , er ikke af Karl Marx , men af Milanos kardinal , Carlo Maria Martini , som lige er get p pension .
<P>
Jeg tror , det er et rammende udtryk for vores borgeres bekymringer .
Det er godt at fremme reformen af arbejdsmarkederne p en god mde , men der er en enorm bekymring over en liberalisering , der kan fre til , at reglerne for den europiske sociale model forsvinder , og ogs en liberalisering , der erstatter offentlige monopoler med private .
Hvad det angr , hber vi , at Barcelona-topmdet kan give positive resultater og ikke giver sig udslag i sammenstd som optakt til valget .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand for Rdet , Europa-Parlamentet vil i morgen stemme om et ndringsforslag til Deres nationale vandplan , s vi hber , at De nyder Deres glas vand her i dag .
<P>
Hvis EU udarbejdede en karakterbog for Lissabon-processen ved rets udgang , vil jeg tro , at der ville have stet " br gre en strre indsats " .
I det sidste rs tid har vi oplevet nogle fremskridt p denne dagsorden , bl.a. Rdets vedtagelse af telekommunikationspakken , aftalen om statutten for det europiske selskab , nedsttelse af skattebyrden med tre fjerdedele af 1 % af BNP .
Alle disse ting er med til at fremme vkst og arbejdspladser , sfremt de er i overensstemmelse med vkst- og stabilitetspagten , og vi m helt klart flytte skattebyrden vk fra ting , vi nsker mere af , ssom arbejdspladser , til ting , vi nsker mindre af , ssom forurening .
<P>
Men jeg er bange for , at denne karakterbog ogs vil vise , at Unionen fr dumpekarakterer inden for alt for mange omrder .
Kommissionens meddelelse til Det Europiske Rd i Barcelona taler om et fast engagement i vkst- og stabilitetspagten , som vil vre med til at ge tilliden .
Hvis dette er tilfldet , var det desvrre en mangelvare , da finansministrene for nylig klumrede med en beslutning om tidlig varsling mod Tyskland og Portugal .
<P>
Forkastelsen af direktivet om overtagelsestilbud udgr et betydeligt tilbageslag for konkurrenceevnen i Unionen , og jeg opfordrer de vrige politiske grupper og Rdet til at slutte op bag os , nr det glder om at haste Kommissionens nye forslag igennem en hurtig procedure , sledes at vi kan f det vedtaget inden rets udgang .
Et andet omrde , hvor vi er dumpet , er Rdets manglende vedtagelse af en flles holdning til pensionsdirektivet , som er vsentligt ikke blot for at sikre en pension til den ldre del af befolkningen , men ogs for mobiliteten p arbejdsmarkedet .
Europa-Parlamentet har gjort sit arbejde .
Vi gav Dem vores udtalelse fra frstebehandling i juli sidste r , og vi anmoder nu det spanske formandskab om at sende os en flles holdning inden juni i r , hvis vi skal n Kommissionens ml om vedtagelse inden udgangen af 2002 .
<P>
Et andet omrde , hvor skolelreren ville give Rdet et rap over fingrene , er det europiske patent .
Hvis vi nsker at gre noget ved innovationsklften mellem Europa og USA , har vi brug for en lettere og hurtigere flles europisk patentbeskyttelse .
Heller ikke hvad angr opfrsel , tror jeg , vil Unionen f en srlig god karakter .
Jeg bifalder Kommissionens beslutning her til eftermiddag om at indbringe Rdet for Domstolen for et forsg p at fratage Kommissionen dens befjelser med hensyn til statssttte .
rsagen til , at vi har regler om statssttte , er , at man nsker at sikre , at det indre marked fungerer ordentligt , og vi har brug for at fjerne barriererne for konkurrence og frihandel og tillade Kommissionen at optrde som politimand , og Rdet skulle helt rligt skamme sig over at udfordre Kommissionen vedrrende dette .
<P>
Endelig ville vores karakterbog vise en elev , der mangler ambitioner .
Hvis EU skal vre en duks , har vi brug for fremskridt med liberaliseringen af el- og gasmarkederne , med gennemfrelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og med aftalen om rammer for offentlige aftaler .
Den konomiske reformproces er ikke et ml i sig selv .
Det handler om at ge vores folks velstand og forberede EU til udvidelsen .
Hvad er det for et budskab , vi udsender til ansgerlandene , hvis vi er ude af stand til selv at gennemfre de krvende reformer , som vi forventer af dem ?
<P>
Hvad angr en gennemgang af det , der sker i Barcelona , vil vi bedmme Dem efter karakterbogen .
Lige nu m eleven gre et strre stykke arbejde .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , der kommer sikkert til at foreg mange ting p Det Europiske Rd i Barcelona , men det bliver ikke en lejlighed til at finde ud af , om strategien for bredygtig udvikling er blevet gennemfrt , sdan som man planlagde p mdet i Gteborg . Jeg vil gerne minde om , at denne strategi for bredygtig udvikling bygger p en balance mellem konomien , den sociale samhrighed og miljet .
Det er tre elementer , som alle EU-institutionerne - Kommissionen , Parlamentet og Rdet - havde anerkendt som vrende ulseligt forbundet med hinanden . Vi troede , at man med mdet i Gteborg efterhnden havde fastslet den tankegang , at Lissabon-processens mlstning for 2010 ikke lngere kun skulle vre at gre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi , men ogs skulle vre at gre EU til den mest miljeffektive konomi .
<P>
Vi tog benbart fejl .
Det spanske formandskabs nske om at g tilbage til den oprindelige Lissabon-filosofi og p ny at stadfste de tre hellige vrdier liberalisering , deregulering og nyliberalistisk globalisering var helt i trd med Kommissionens tydeligvis manglende vilje til at gennemfre de trods alt prisvrdige forslag , der blev stillet sidste r , og den udtrykkelige accept af nsten at gre miljsjlen til en slags skjult tillgssprgsml til dagsordenen i Barcelona .
Vi mener nemlig , at der i Kommissionens meddelelse til Det Europiske Rd i Barcelona er lagt for lidt vgt p miljaspektet og p de tilpasninger , som det er absolut ndvendigt at foretage af den nuvrende konomiske udviklingsmodel .
Dette er efter vores mening alvorligt , for det viser alle EU-institutionernes manglende evne til at sikre en vis kontinuitet i gennemfrelsen af de prioriteter , som vi har fastlagt i fllesskab , og som der naturligvis ikke m vendes op og ned p hver sjette mned alt efter det fungerende formandskabs politiske ststed .
<P>
I den sammenhng er vi af den opfattelse , at den fremskyndelse , som det spanske formandskab nsker at foretage af liberaliseringsprocessen inden for de mest forskellige sektorer , er i direkte modstrid med strategien for bredygtig udvikling .
Vi er meget i tvivl om det hensigtsmssige i den konomi- og samfundsstyringsmodel , der er baseret p deregulering , fleksibilitet og en yderligere liberalisering af det indre marked , en model , der for nylig ogs blev bekrftet i Blairs og Berlusconis flles erklring , hvor det ikke er tilfldigt , at ordene " bredygtig udvikling " ikke optrder p noget tidspunkt .
Og dette er efter vores mening srlig srgeligt i betragtning af det planlagte mde i Johannesburg , hvor alle verdens statsledere samles for at gre status over miljsituationen 10 r efter Rio de Janeiro .
<P>
Vi er tvrtimod af den opfattelse , at topmdet i Barcelona burde vre en lejlighed til at foretage nogle betydelige fremskridt , nr det glder miljsprgsmlenes medtagelse i alle EU ' s politikker , og i den henseende er det absolut ndvendigt at undersge og vurdere alle sektorstrategierne .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne komme meget kort ind p sprgsmlet om energieffektiviteten , et sprgsml , der naturligvis stadig er forbundet med mange problemer , og hvor det efter vores mening er vsentligt endnu en gang at understrege de vedvarende energikilders vigtighed , ligesom det selvflgelig skal understreges , at vi s afgjort er modstandere af det gede pres , som man - og ogs denne gang glder det navnlig det spanske formandskab - udver for at genoptage debatten om atomkraft .
Det er nemlig farligt og ude af trit med tiden , bde nr det glder samfundets accept og den miljmssige bredygtighed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at vi er bange for , at man p mdet i Barcelona gr glip af en lejlighed til at gennemfre de aftalte mlstninger om bredygtig udvikling .
Vi hber virkelig , at vi tager fejl , og vi ser uden tvivl hinanden igen til en evaluering efter topmdet i Barcelona .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , Lissabon-processen var uklar og tvetydig allerede fra begyndelsen .
Den indeholdt to forskellige strategier .
Den ene strategi prioriterede frontteknologier , forskningsbaserede innovationer , e-konomi , liberalisering af netvrksmarkeder og lignende .
Den anden prioriterede i stedet fuld beskftigelse , social integration og uddannelse til alle .
<P>
P den vis kunne alle grupper mene , at de havde vundet i Lissabon , og derfor kunne alle hylde beslutningen .
Nu ser vi imidlertid s meget desto klarere den klft , der er mellem de to retninger , den , der satsede p eliten , og den , der satsede p de almindelige mennesker og ofte de svage grupper .
<P>
Jeg synes , at ordfrer Bullmann virkelig med al magt har bestrbt sig p at fastholde samhrigheden og den socialkonomiske kompromislinje .
Men vi kan konstatere , at visse medlemsstater og visse politiske partier er blevet desto mere utlmodige og vil forlade kompromispolitikkens vej .
<P>
Vi ser i GUE / NGL-Gruppen med stor uro p mange af de ndringsforslag , som er blevet stillet .
Hvis de skulle blive vedtaget i morgen , vil de fleste i vores gruppe fle sig ndsaget til at stemme imod ved den endelige afstemning .
Det er ikke noget , vi er glade for , men der er grnser .
Man kan ikke indg kompromiser om alt .
Vi vil derfor flge afstemningen ndringsforslag for ndringsforslag , inden vi tager stilling .
<P>
Afslutningsvis vil jeg fremfre en protest mod , at vi nrmest overhovedet ikke har taget hensyn til ansgerlandenes behov og interesser i vores drftelser op til mdet i Barcelona .
Der er kun f r tilbage inden udvidelsen , og det er p hje tid , at vi begynder at se den virkelighed i jnene .
Det er en skam , at vi ikke har gjort det mere klart og lagt mere vgt p det i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Nr vi skal forberede os til et topmde af det omfang , den strrelsesorden og med de muligheder , som Barcelona-topmdet lgger op til , er det ndvendigt at tage hensyn til det , der tidligere er sket , og forsge med nogen sikkerhed at forudse , hvor vi har brug for at befinde os i fremtiden . Det er forkert af en hvilken som helst gruppe mennesker - det vre sig Rdet , Kommissionen og endda Europa-Parlamentet - at tro , at vi absolut skal komme med nye ider til hvert enkelt topmde .
<P>
Der er stadig s mange ting , der mangler at blive gjort , og s mange prioriteter , der blev fastsat i Lissabon , Stockholm og Cardiff , som endnu ikke er blevet gennemfrt , som stadig mangler at blive net .
Vi burde fokusere mere p at forbedre kvaliteten i de forslag , vi fremstter , sikre , at de imdekommer Europas folks krav og behov , og hvad vigtigere er , at sikre , at de udgr et solidt grundlag for den fremtidige udvikling af konomisk velstand , stabilitet og bredygtighed .
<P>
Jeg mener ikke , at der er en konflikt mellem konomisk udvikling og bredygtig udvikling , og jeg mener heller ikke , at vi ikke kan indfre en aggressiv skattepolitik for at skabe beskftigelse og sikre , at erhvervslivet kan f et konkurrencemilj , hvor det kan opn succes og trives , og det behver ikke ndvendigvis at ske p bekostning af den sociale beskyttelse eller af investering i sociale tjenesteydelser som uddannelse , sundhed og infrastrukturudvikling .
Jeg ville helt bestemt modstte mig alle foranstaltninger eller ider om harmonisering eller samordning af skattepolitikken i EU .
Dette er et omrde , der udelukkende henhrer under medlemsstatsregeringernes ressort , og det er forkert og er blevet bevist at vre forkert mange gange , at - for at bruge den enkle analogi fra tidligere epoker - hjere skatter betyder , at man kan bruge mere p social beskyttelse .
<P>
Denne id er blevet modsagt af den konomiske virkelighed i de nuvrende medlemsstater - og ogs af andre medlemsstaters prstationer ssom bl.a. mit eget land - Irland , hvor en aggressiv nedsttelse af skatterne , der nedbringer arbejdsomkostningerne og indkomstskatteopkrvningen og sikrer , at erhvervslivet kan overleve i et milj med harmoniske arbejdsmarkedsforhold , og hvor hovedparten af arbejdstagernes indtjening gr i deres egne lommer og ikke til skatter , og samtidig ges de beskyttelsesniveauer , der er til rdighed for de mest srbare i vores samfund , og investeringerne i uddannelse og sundhed ges .
<P>
Der er en ny og anderledes vej fremad , som kan lykkes og fungere til forbedring af myndigheder og EU som helhed , men vigtigst af alt til forbedring af folks vilkr .
Det , vi bringer videre fra Lissabon-processen og Lissabon-topmdet , er vigtigst af alt adgang til almen uddannelse , erhvervsuddannelse , lring og viden .
Hvis vi ikke giver vores folk de frdigheder , der skal til for at udnytte de nye beskftigelsesmuligheder , som findes derude , s ngter vi dem de virkelige menneske- og civile rettigheder ved at deltage fuldt ud i samfundslivet .
Hvis der skal komme noget ud af Barcelona-topmdet , er det en fornyet sttte og bekrftelse af betydningen af livslang uddannelse og et videnbaseret samfund med almen uddannelse og erhvervsuddannelse til alle .
Det er det vigtigste aspekt , der skal sikres .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
P Rdets foregende mder har man udtalt sig flot om integrationen af en bredygtig miljpolitik i den konomiske og sociale politik .
Flotte ord , som desvrre ikke er medtaget i de planer , som bliver forelagt under det spanske formandskab .
Muchas palabras sin hechos ( snak uden handlinger ) .
Derfor anmoder jeg Rdet og Kommissionen om at tage miljaftalerne fra Gteborg alvorligt samt gennemfre dem i de konkrete politiske planer .
<P>
Det betyder for det frste , at der skal udvikles et ensartet indikatorsystem .
I den forbindelse er det meget vigtigt med en god sammenhng mellem indikatorerne med henblik p udvikling og bedmmelse af en bredygtig miljpolitik .
Dette skal naturligvis integreres i den mde , som udviklingen af den konomiske og sociale politik mles p .
For det andet skal udarbejdelsen af den virkningsbedmmelse af bredygtigheden , som Kommissionen har tilsagt , formgives p kort sigt .
<P>
Jeg vil endvidere gerne henlede opmrksomheden p liberaliseringen af energimarkedet .
bningen af energimarkedet m ikke fre til unsket monopoldannelse .
For at sikre en god levering af energi skal det forsat vre muligt med statsindgreb .
Californiske tilstande kan indtil videre undgs , hvis der gribes ind i Kommissionens planer i tide .
<P>
Hr. formand , ikke kun ord , men ogs handling er ndvendigt der , hvor det drejer sig om den ansvarsrolle , som vi har som forvaltere af Guds vrk .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , med henblik p Det Europiske Rds mde i Barcelona har Kommissionen netop forelagt en handlingsplan for den frie bevgelighed i Europa , som vi mener er anfgtelig p mere end et punkt .
<P>
Det er rigtigt , at der er nogle forslag , der er indlysende fornuftige , som f.eks. livslang uddannelse , bedre koordinering af de sociale sikringssystemer eller muligheden for at overfre pensionsrettigheder .
Men Kommissionen stter sit initiativ i et underligt perspektiv .
Den erklrer fra starten , at den geografiske mobilitet i Europa er fem gange mindre end i USA . Som om hensigten var at gre de europiske nationer identiske med de amerikanske stater .
Det ville vre en alvorlig misforstelse .
Vores egentlige mlstning , som er , hvad flertallet af vores medborgere nsker , er respekt for nationerne og ogs for den livskvalitet , de kulturer og de sprog , som de retmssigt vrner om .
Lad os ikke i det skjulte vende prioriteterne om .
Det ville vre en fremgangsmde af yderst totalitrt tilsnit .
I vrigt har Kommissionen listet nogle opfordringer til en flles indvandringspolitik ind i denne handlingsplan , som virkelig ikke har noget at gre der .
Det er en helt anden sag .
Vi burde ikke ad denne omvej f staterne til at vedtage nogle retningslinjer , som de ikke er helt klar over .
<SPEAKER ID=61 NAME="Bullmann">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kommissrer , kre kolleger .








<P>
Jeg kan se , at kollegerne som altid forstr mig , og derfor gr jeg efter den hjertelige hilsen i gang med mit indlg . Kre kolleger , hvordan har vores reaktion vret indtil nu efter denne diskussion ?
Hvad er vores reaktion p lave vkstrater ?
Hvad er vores svar p , at arbejdslshedstallene stiger igen ?
Hvad skal vi konkret forvente os af Barcelona ?
I Lissabon blev der formuleret ambitise ml . Inden 2010 vil vi vre det mest konkurrencedygtige omrde , realisere fuld beskftigelse , gennemfre et samfund med social deltagelse , som fornyer og fortstter den europiske socialmodel .
Skal vi opgive disse ml ? Skal vi igen njes med at sl sm brd op og stille os tilfreds med status quo ?
Hr .
Poettering manede til strre beskedenhed .
Det sttter jeg , beskedenhed er en dyd , men n ting br vi blive enige om , hr . Poettering , nemlig at vi ikke m forveksle beskedenhed med forsagthed !
<P>
Vi har ikke rd til i lngden at leve med , at vores konomiske kapacitet ikke bliver fuldt udnyttet .
Der er isr n ting , vi ikke har rd til .
Nr vi tnker p den eufori , den nye forventning , som Europas borgere hilste euroen med , trods al skepsis , s har vi ikke rd til at skuffe forventningerne til konkret handling i den givne situation . Derfor brer vores betnkning , som vi har vedtaget med over tre fjerdedeles flertal bde i konomiudvalget og i Socialudvalget , en klar hndskrift .
Denne klare hndskrift siger ja til en proaktiv politik .
Denne klare hndskrift siger ja til den integrerede politikopfattelse fra Lissabon .
Denne klare hndskrift siger ogs ja til at mobilisere alle ressourcer og rydde alle hindringer af vejen , at gre alt , hvad vi kan for at vende tilbage vil vkstkursen .
<P>




Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til de mange kolleger , som har investeret deres arbejde og har bragt frisk mod ind i dette projekt , isr min medordfrer , hr .
Garca-Margallo y Marfil , i konomiudvalget for PPE-DE-Gruppen og de mange skyggeordfrere i begge udvalg , frst og fremmest Thomas Mann i Socialudvalget , som har lagt stort engagement i vores flles forehavende .
<P>
Hvad forventer vi alts konkret af det nye forrstopmde i Barcelona ?
Hr. rdsformand , det er min faste overbevisning , at forrstopmdet og forberedelsen heraf skal ud af de bureaukratiske cirkler .
Det er ikke nok , at det kun er fagfolkene , der beskftiger sig med det , og det kun bliver diskuteret i sm forsamlinger , hvordan og hvor vi kan komme videre .
Jeg skal sige Dem hvorfor . Der vil altid , og det bliver kritiseret i denne diskussion , vre enkelte medlemsstater , som blokerer p grund af nationale intereser .
Der vil altid vre medlemsstater , hvor der netop er nationale valg , og hvor det synes opportunt ikke at tage det nste skridt mod " mere Europa " , som De siger i Deres slogan .
Jeg vil tilfje , at det ogs skal vre forekommet i Europa-Parlamentet , at det ene eller det andet oppositionsparti har forsgt at forhindre europisk fremskridt p grund af national egoisme .
Jeg siger til Dem , at vi m overvinde alt det , det ene svel som det andet , og sammen tage grundigt fat p det europiske projekt , s vi som helhed kan komme videre med det .
<P>
Lad os tnke p kernen i budskabet fra Lissabon .
Hvad er centralt i Lissabon ?
Lissabon siger helt klart , at i centrum for strategien str menneskene , Europas borgere .
Det drejer sig om at srge for , at arbejdstagerne , virksomhederne , de uddannelsessgende , de studerende , alle de , som nsker del i Europas konomiske og sociale liv , bliver i stand til at yde deres bedste .
Det er kernestrategien fra Lissabon , som vi m arbejde p at gennemfre .
Hvis vi accepterer det , er det relativt enkelt at aflede enkelte emner og konkrete krav derfra .
Vi m forbedre beskftigelsesstrategien afgrende , s alle fr en chance for at komme ind p arbejdsmarkedet igen .
Vi skal gre arbejdsmarkederne fleksible , men ogs sikre , s arbejdstagerne kan udnytte deres optimale potentiale med fuld produktivitet .
Vi m skabe en klar politik , som det ogs er blevet beskrevet , isr for de sm og mellemstore virksomheder som de strste arbejdsgivere i Europa , s de fr fri bane til at deltage i innovative lsninger i det konomiske liv og dermed samlet set styrker Europa .
Det m vre vores budskab , og det er vores klare forventning til forrstopmdet i Barcelona .
<SPEAKER ID=62 NAME="Karas">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , det glder mig , at betnkningen om de konomiske flger af 11. september for Europa bliver debatteret forud for Barcelona-topmdet og Bullmann-betnkningen , for konsekvenserne af 11. september hnger meget nje sammen med den fremtidige udvikling og gennemfrelsen af Lissabon-processen .
<P>
Selv om mange jo er vendt tilbage til dagsordenen , gav angrebene den 11. september den vestlige verden et chok , da terrorhandlinger i denne strrelsesorden indtil da hjst var noget , der fandtes i science fiction .
Samtidig , og det er meget vigtigt for os , ramte de verdenskonomien i en kritisk fase , som var karakteriseret af en markant svkkelse i vksten i de fleste industrilande .
Derfor vil jeg ogs advare mod , at medlemsstaterne og virksomhederne betragter begivenhederne den 11. september som den eneste rsag til konjunkturnedgangen og benytter dem som skalkeskjul for deres egne konomiske og politiske forsmmelser .
Den 11. september forstrkede i hj grad vores konomiske problemer .
Vi m skelne nje mellem de problemer , som fandtes allerede fr den 11. september , og som blev forstrket yderligere af attentaterne , og de problemer , som i modstning hertil frst opstod p grund af attentaterne .
I dag ser det imidlertid ofte ud til , at de negative konsekvenser af terrorangrebene p den europiske konomi gudskelov er begrnsede , og som hr . Duisenberg sagde blot for et par dage siden , er problemerne helt overstet p nogle omrder .
<P>
Brancher , som har vret og forsat er uforholdsmssigt hrdt ramt , er forsikringsindustrien , i et noget ringere omfang turistbranchen , isr kongresturismen og incentive-omrdet .
Meget kunne heldigvis opfanges med styrkelsen af markedskonjunkturerne inden for turismen .
Storindustrien er srligt ramt med hensyn til dens forsikringer ligesom flyselskaber og lufthavne .
Europa-Parlamentets betnkning skelner meget tydeligt mellem disse to omrder .
<P>
Vi er ogs glade for , og det br vi ogs nvne i dag , at samarbejdet mellem Den Europiske Centralbank og den amerikanske FED , mellem hr . Greenspan og hr .
Duisenberg , har fungeret . Euroen klarede sig i denne vanskelige fase , og trods denne eklatante chokagtige erosion er der ikke opstet nogen konomisk verdenskrise eller valutakrise i Europa .
Men samtidig s vi , at vi stadig er alt for lidt uafhngige af den amerikanske konomi , at vores indre marked og dets konjunktur endnu ikke er tilstrkkeligt uafhngige af udviklingen i verdenskonomien .
Her m vi begynde med os selv . Derfor krver vi ogs af Barcelona-topmdet en ny vkst- og innovationsoffensiv for gennem en berettiget konjunkturoptimisme at stimulere vkst , investeringer og beskftigelse .
Vi m nje se p , hvor der stadig findes forhindringer i det indre marked .
Er der direktiver , som endnu ikke er gennemfrt ?
Hvor frer forskellige kompetencesituationer til en blokering af gennemfrelsen af flles ml som handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , Lissabon-processen eller derudover ?
Vi m gre alt for at sttte oprettelse af virksomheder og den konomiske struktur for de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor har min gruppe ogs stillet et ndringsforslag til Bullmann-betnkningen , som opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at srge for i forbindelse med revisionen af de nye egenkapitalaftaler i Basel og den nye EU-ramme for egenkapitalkrav at tage hensyn til de europiske virksomheders karakteristika og hjlpe de sm og mellemstore virksomheder med at skabe rammebetingelserne , s den rigtige proces , som der arbejdes p i Basel , ikke fr negative flger , men kommer til at betyde en konomisk sttte .
<P>
Jeg mener ogs , at vi i hjere grad skal gre brug af vores initiativret , s vi overvinder hindringerne p det indre marked , bliver mere autonome og samtidig fuldt udnytter den konomiske kraft , der findes i Europa , i overensstemmelse med vores ml .
Nr dette sker , og vi drager lren af den 11. september og tager os selv alvorligt , s kan vi endnu bedre udnytte de chancer , som opstr af det nye verdenssyn , og vores rolle i verden i overensstemmelse med vores samfundsprincip om kosocial markedskonomi og mske give dem mere liv .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , dette er en forhandling , der vil tage mange forskellige retninger , alt efter hvilke udvalg medlemmerne sidder i .
Som medlem af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vil jeg gerne koncentrere mit indlg om miljsprgsml inden for rammerne af Barcelona-topmdet .
<P>
For det frste vil jeg gerne understrege den betydning , som Miljudvalget og , hber jeg , Europa-Parlamentet tillgger tilfjelsen af en miljdimension til Lissabon-processen med rlige vurderinger af konomisk vkst og social samhrighed .
Ja , vi blev virkelig ret s overraskede i Miljudvalget over , at miljsjlen om bredygtig udvikling ikke blev anset for lige s vigtig som de sociale og konomiske sjler .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at udtrykke min og mine kollegers tak til Det Europiske Miljagentur for det arbejde , det har gjort med hensyn til miljindikatorerne .
Direktren for Miljagenturet , hr . Beltrn , gr snart p pension , og vi er meget taknemmelige for det arbejde , han har gjort .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi ikke lader disse indikatorer hnge og svve i luften , mens vi lyknsker os selv med , at vi har produceret dem .
Efter Miljudvalgets opfattelse er det meget vigtigt , at vi forbinder produktionen af dem med klare ml og tidsplaner for Kommissionens og Parlamentets arbejde .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et nationalt punkt her , nemlig at vi virkelig gr noget mere ved sprgsmlet om bredygtig udvikling her i Parlamentet .
Vi br f.eks. afholde en rlig debat med en rlig vurdering af de fremskridt , der er gjort inden for alle vores udvalgsomrder .
Det er meget vigtigt fortsat at se , at der tages miljhensyn i andre politikker .
Det er noget , som miljkommissr fru Wallstrm altid har vret meget ivrig efter .
Hun str over for en meget vanskelig opgave .
<P>
En politik , som illustrerer det desperate behov for , at der tages miljhensyn , er fiskeripolitikken .
Jeg reprsenterer det sydvestlige England .
Vi har en rkke fiskerihavne , og vi str lige nu over for flgerne af en desperat fiasko , nr det glder om at tage miljhensyn i den flles fiskeripolitik .
Vi har opbrugt fiskebestandene .
Vi har fiskere , og der er ingen fisk at fange .
Vi har dde delfiner , der bliver vasket op p Bretagnes og Cornwalls kyster , fordi industritrawlere fanger dem i deres net ude midt i Kanalen og derefter efterlader dem dde .
Det er et meget godt eksempel p en ikke-bredygtig udvikling , og Parlamentet br g ind i at gre noget ved dette .
<P>
Bredygtig udvikling vil blive meget vigtigt i forbindelse med udvidelsen .
Det er sandsynligt , at ansgerlandene i Central- og steuropa nsker at blive ligesom os s hurtigt som muligt - m Gud hjlpe dem .
Det betyder , at de vil nske flere veje , flere biler , flere emissioner fra transport m.v. Der vil formentlig ske strre skade p miljet , og vi m finde en vej til uden at vre kulturelt imperialistiske omkring det at sikre , at hurtig konomisk udvikling i landene i Central- og steuropa ikke skader miljet , og isr det naturlige milj i de nye medlemsstater .
<P>
Rio-topmdet vil frembringe en absolut kaskade af ord .
Hvorvidt Rio betyder noget og frer til nogen konkrete resultater eller ej , fr vi at se .
Det er en skam , at Kommissionen har udarbejdet sit dokument s sent , at vi ikke p nuvrende tidspunkt kan give vores flles syn inden for rammerne af Barcelona-topmdet .
Dette dokument til Rio-topmdet indeholder nogle meget gode argumenter , navnlig vgten p at give incitamenter til miljmssigt og socialt bredygtig handel .
En ting , som jeg gerne vil fremhve fra Miljudvalgets synspunkt , er behovet for , at EU finder sine ben , nr det glder om at tackle sprgsmlet om genetisk modificeret produktion i landene i den tredje verden .
<P>
I december var der nyheder om en stor forgelse af det areal i Sydafrika , hvor man dyrker genetisk modificerede produkter .
Hvad er vores budskab til et sdant land ?
Siger vi , at jo mere de producerer af det , jo mindre kan de eksportere til os ?
Vil det vre et bredygtigt budskab at give dem , nr de nsker at klare sig selv ?
<P>
Endelig et ord om den frygtede spanske vandplan , som vi hrer stadig mere om i Europa-Parlamentet .
Det er ikke en god id at fordmme en medlemsstat for foranstaltninger truffet i god tro af en demokratisk valgt regering .
I dette tilflde har den spanske regering indsendt en vurdering af indvirkningen p miljet i relation til planen , og Europa-Kommissionen er ved at behandle den .
Dette er ikke tidspunktet , hvor vi br starte p at fordmme Spanien .
<P>
Det vil vre meget vanskeligt for de britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet at afgre , hvordan de skal stemme om den spanske vandplan .
Selv p dette tidspunkt dyrker Tony Blair desperat hr . Aznar som en allieret , s de britiske Labour-medlemmer str splittet mellem at sttte deres premierminister og stemme mod fru Roth-Behrendt , som har stillet ndringsforslaget .
Det er ikke nogen misundelsesvrdig situation at befinde sig i , og jeg misunder dem ikke .
<SPEAKER ID=64 NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , hvis det er velopdragent at vre taknemmelig , vil jeg indlede mit indlg med at sige til hr .
Bullmann , at jeg , der er centrumsgende , er yderst tilfreds med at have opnet en aftale , et kompromis med ham .
<P>
For det andet vil jeg p vegne af bde Udvalget om Beskftigelse og Udvalget om konomi og Valutasprgsml anmode Rdet om at samarbejde med Europa-Parlamentet om svel definitionen som forflgelsen af de strategier , der bliver fastlagt i Barcelona .
Det arbejde , vi skal udfre , er , som Pablo Neruda sagde , ligesom mit fdrelands gamle vin : Det er ikke n , men mange mnd , der laver den , og af ikke n , men mange planter .
<P>
Mit tredje budskab drejer sig om den enighed , der er kommet til udtryk her .
Jeg er enig med rdsformanden i , at det er helt ndvendigt at fastholde grundstningerne om prisstabilitet og budgettilbageholdenhed for bde store og sm lande .
I Parlamentet ved vi udmrket , hvordan de monetre glder eller budgettilbageholdenhed ender : som dage med vin og roser .
De frer ikke til andet end hovedpine dagen derp .
<P>
Hvad angr strukturreformer , der ger konkurrencen , har bankerne udvist nogen tilbageholdenhed .
Hvad angr liberaliseringen af strategiske sektorer som transport , energi , gas , telekommunikation og finansielle tjenesteydelser , m der ikke ske tilbageskridt , ikke engang for at tage tillb , som man siger i Cuba .
<P>
For det fjerde er jeg ogs enig med andre talere i , at det er ndvendigt at lgge vgt p udviklingens strategiske faktorer : livslang uddannelse og sttte til sm virksomheder .
<P>
Til sidst et par ord til fru Jackson .
Den spanske vandplan er ikke , som der str i ndringsforslaget , et eksempel p ikke-bredygtig udvikling .
Den er netop et eksempel p bredygtig udvikling , for den gr ud p at tage vand fra de steder , hvor der er rigeligt , og fre det til omrder , hvor vi nogle dage tager helgenerne ud , for at det skal regne , og andre dage henter dem ind i bd efter et uvejr .
Som fru Jackson s rigtigt har ppeget , er det et demokratisk valgt parlaments parlamentariske beslutning efter en omfattende diskussion og en nsten samlet sttte fra Spaniens nationale vandrd , hvor alle de selvstyrende regioner , ogs de socialdemokratiske , er reprsenteret .
<P>
Nogen har solgt en falsk mnt i Parlamentet .
Jeg anmoder Dem om at forlange ansvarlighed , om at bytte den falske mnt ud med en gyldig mnt , med en gte mnt som den , vi nu har i EU .
<SPEAKER ID=65 NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , frst kan jeg registrere en interessant udvikling her i Parlamentet .
Det kritiseres igen og igen - efter min mening med rette - at vi ikke frer debatter .
Som nyeste konsekvens har vi alts nu Barcelona , den 11. september og vandet .
Om det bliver til en debat , vover jeg at betvivle .
Mit emne , og udtalelsens , er imidlertid flgevirkningerne af 11. september . Et par centrale bemrkninger som supplement til det , som hr .
Karas har omtalt , efter min mening helt med rette . Man skal ikke overvurdere det som resultat , men hvad dynamikken angr , har vi oplevet , at vi er srbare , og den frste konsekvens af den 11. september var og er , at politikken igen er blevet den drivende kraft .
Om man kan lide det eller ej - ogs frende virksomhedsledere indrmmer det efterhnden - m vi ogs vre rlige og indse , at netop p europisk niveau svigter politikken !
<P>
For det andet er det med den 11. september blevet endnu tydeligere , at den strste formueomfordeling i menneskehedens historie i fredstid truer verdensfreden og ogs rver markedschancer , og det helt bredt , hvilket frer til , at der p grund af politikernes svigten og den nye situation , som vi nu er i , er helt centralt bud efter erhvervslivet .
For virksomhederne ville den 11. september vel vre en chance , hvis de handlede trovrdigt , for at gre det , som den globale politik i hvert fald ikke har klaret endnu , nemlig at forsvare menneskerettighederne uden hvis og men .
<P>
Vi oplever , at alle markedsomrder uafhngigt af den 11. september - men igen krystalliseret af denne begivenhed - ndrer sig , og mange vokser .
Jeg tnker p terrorbekmpelse , p det , vi har tnkt os at stille op med verdensrummet , og p mobiliteten .
Hvis ingen af de to , politikken og virksomhederne , gr , hvad de skal , har forbrugerne magten gennem deres valg , og forbrugerne nsker ud over kologi nu ogs virksomheder , som handler socialt forsvarligt .
Derfor er jeg meget glad for , at det , som vi har fet igennem i Industriudvalget , nu ogs kan genfindes i hovedbetnkningen , nemlig at forbrugerne opfordres til at udvise social bevidsthed , nr de kber varer . Den store konsekvens mangler imidlertid .
Den gik igennem hos os i Industriudvalget . Jeg beklager , at den ikke er med i hovedbetnkningen .
Vi har brug for en global Marshall-plan . Uden den vil vi have draget de forkerte konklusioner af disse begivenheder , og uden den vil Barcelona heller ikke fungere .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , i betnkningen til forrstopmdet 2002 har de to udvalg , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om konomi og Valutasprgsml , forsgt at pege p innovative lsninger .
Det er lykkedes p mange omrder . P vegne af PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne lyknske Udo Bullmann med hans arbejde og med hans evne til at skabe dialog og kompromis .
Hvad er det , der skal p dagsordenen i Barcelona ?
Det er for det frste reformen af uddannelsessystemerne .
Pisa-undersgelsen udlste et sundt chok f.eks. i Tyskland .
Endelig bliver uddannelse ogs prioriteret politisk .
Der skal stilles strre krav til eleverne , og s kan de bringes fremad . En alsidig uddannelse s tidligt som muligt , og specialisering s sent som muligt .
Kun hvis de har meget omfattende kundskaber , ogs sprogkundskaber , har de uhindret adgang til de bne arbejdsmarkeder i Europa .
<P>
Det er for det andet reformen af beskftigelsessystemerne .
13,6 millioner mennesker i EU er arbejdslse , en udvikling , som ikke fjernes ved at sminke arbejdslshedsstatistikkerne .
I stedet for blot at administrere arbejdslsheden skal arbejdsevnen forbedres markant gennem kvalificering , markedsorienteret videreuddannelse og internetopkoblinger .
Der er ikke meget substans i simple enhedslsninger , f.eks. nedsttelse af arbejdstiden p europisk plan .
Vi har brug for intelligente , differentierede lsninger , f.eks. mere fleksibel arbejdstid , tilpasset de forskellige brancher og regioner .
<P>
Det er for det tredie reformen af det sociale partnerskab .
Det er i vanskelige tider , at den sociale dialog skal vise , hvad den duer til .
Den europiske socialmodel har ydet et vigtigt bidrag til den sociale fred og til at hjne den europiske produktivitet .
Det er en fleksibel model , som p ingen mde er stivnet , og som derfor er vrd at udvide .
<P>
Det er for det fjerde reformen af reguleringen .
Arbejdstagerne har en vital interesse i middelstand og hndvrk . De er rygraden i alle EU ' s konomier .
De sikrer 70 % af alle arbejdspladser og 75 % af alle uddannelsespladser .
Betingelserne for etablering og innovation skal forbedres . De videreuddanner sig permanent og opnr dermed en betydelig erfaringstilvkst .
Sdanne kvaliteter m imidlertid ikke udhules af skatte- og afgiftsbyrder og ved for strk regulering af de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det er for det femte reformen af statsbudgetterne .
Vores gruppe insisterer p , at forpligtelserne i stabilitets- og vkstpagten uden undtagelse overholdes af alle eurolande .
Heller ikke drlige konjunkturer m misbruges til at opblde kriterierne .
Alene truslen om en opsigelse har f.eks. i Tyskland frt til , at man langt om lnge i det mindste er begyndt at antyde en konsekvent sparekurs .
Men ikke kun for mit land glder det , at alle statslige udgifter skal undersges nje , ligesom alle subsidier .
Jeg har stor tillid til det spanske rdsformandskab . Det kender vrdien af vores europiske socialmodel , og det ved , hvor vigtig stabil konomisk vkst er .
Lad os satse p dets motivationsevne ved forrstopmdet i Barcelona !
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , kre kolleger , vi lever i en farlig verden , selv om EU set udefra ligner en fredelig havn .
Selvflgelig er der ikke noget , der er perfekt i Europa .
Vi skal modernisere vores konomiske og sociale strukturer , og vi skal forberede os p de udfordringer , der ligger i globaliseringen , for at kunne gribe chancerne , nr de kommer .
I den proces vil socialdemokraterne forsvare den europiske sociale model .
Social retfrdighed og social integration skal vre faste mlstninger , hvilket ikke forhindrer reformer p arbejdsmarkedet .
Men hvis fleksibilitet og mobilitet var det eneste saliggrende for fuld beskftigelse , hvordan forklarer man s den seneste stigning i arbejdslsheden i USA ?
I Silicon Valley , som er det helt centrale i den nye konomi , er arbejdslsheden for jeblikket p 6 % .
De berrte arbejdere , som generelt er yderst velkvalificerede , rejser ikke andre steder hen .
De , der skal rejse , er de 500.000 ikke-amerikanske specialister , der ved srlov var blevet tildelt en midlertidig arbejdstilladelse .
Nr man sammenligner arbejdsmarkederne , kan man heller ikke se bort fra de 2 millioner amerikanere , der sidder i fngsel , mod 80.000 i Tyskland eller 60.000 i Storbritannien .
Den amerikanske model er ikke altid anbefalelsesvrdig .
Konklusionen er et ja til sociale reformer og et nej til social dumping .
<P>
Efter Lissabon er det Barcelonas tur til at fremskynde de konomiske reformer .
Socialdemokraterne nsker et egentligt indre marked .
Men liberalisering er ikke det samme som deregulering .
Liberaliseringen krver bedre regler og en ordentlig kontrol med disse , som Enron-sagen burde have lrt os .
Samtidig med at Europa moderniserer sin konomi , skylder det sig selv at bevare nogle effektive offentlige tjenester for borgerne og isr for de mindst bemidlede borgere .
P et tidspunkt , hvor man i USA genopdager fordelene ved offentlige tjenester , skal Europa ikke bore sine i snk .
Socialdemokraterne sttter makrokonomisk stabilitet .
Stabilitetspagten skal imidlertid ikke vre genstand for en dogmatisk gennemfrelse , men derimod en gennemfrelse , der tager hensyn til de internationale konjunkturer .
Det er i orden med budgetdisciplin , men det er ndvendigt at udvise fleksibilitet , nr verdenskonomiens tilstand krver det .
Amerikanerne viser for jeblikket deres pragmatisme p det finans- og skattepolitiske omrde .
Det er ligeledes i orden med globalisering , men ikke uden fastlagte og multilateralt accepterede regler .
Ingen globalisering uden solidaritet med isr de udviklede lande .
De udviklede lande kan ikke , og det fik vi et grusomt bevis p den 11. september , leve i fred , medmindre de bidrager til lsningen af de konflikter , der overalt i verden gr det muligt for dogmatiske agitatorer at bilde en arbejdsls ungdom ind , at den lever i en verden uden perspektiver .
Det er vores opgave , hr. formand , at bevise , at det er muligt at skabe en flles fremtid .
<SPEAKER ID=68 NAME="Jensen">
Hr. formand , det har ikke vret nogen nem opgave at formulere Parlamentets oplg til det kommende topmde .
Hr . Bullmann har gjort sit bedste , og tak for det .
Min gruppe tager dog forbehold over for enkelte punkter i betnkningen , som visse steder , efter vores opfattelse , er gennemsyret af en liberaliseringsangst .
For os er der ingen modstning mellem en fri markedskonomi og gode sociale vilkr , tvrtimod .
Erfaringerne viser , at i langt de fleste tilflde har vi alle som forbrugere gavn af en fri konkurrence til sikring af lave priser og god kvalitet .
<P>
P topmdet i Barcelona skal statslederne tage stilling til en meget ambitis handlingsplan for fremme af kvalifikationer og mobilitet i EU i de kommende fem r .
Jeg synes , at denne plan er et rigtig godt initiativ .
Der skal trffes beslutninger p EU-niveau for at lette tilvrelsen for de mennesker , der nsker at sge nye udfordringer ved at tage arbejde eller studere i et andet EU-land , de skal sikres sociale rettigheder , men der er ogs en lang liste af initiativer , som medlemsstaterne skal gennemfre for at styrke uddannelserne .
Det skal gres gennem ben koordinering , og jeg synes , det er en fin ide , at vi gennemfrer den bne koordinering p dette omrde .
Blot synes jeg , at det er vigtigt , at det bliver ledsaget af en ben debat med inddragelse af alle involverede parter , for uden denne bne debat er der et demokratisk underskud i den bne koordinering .
Jeg synes ogs , at vi skal passe p , at der ikke gr inflation i brugen af ben koordinering , og at vi ikke stter flles europiske ml og kvoter p alt mellem himmel og jord .
Vi ender med at delgge en god ide , og vi gr i hvert fald ikke ind for ben koordinering af brnepasning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal">
Hr. formand , som catalonier glder jeg mig over , at Barcelona i to dage vil vre Europas hovedstad .
Jeg frygter imidlertid , at mine landsmnd vil blive skuffede i deres strste forhbning til Unionen .
For stats- og regeringslederne drejer det sig om at konstatere , hvor langt vi er net med den udfordring , der blev givet i Lissabon .
Men Catalonien forventer langt mere af Europa end denne lidt barnagtige udfordring . Catalonien forventer frst og fremmest , at Unionen anerkender det for det , det er , nemlig en myndig stat .
Det forventer ogs , at Unionen anerkender dets rtusindgamle sprog , som tales af hen ved 8 millioner mennesker , som officielt sprog og arbejdssprog i Europa-Parlamentet .
Det forventer endelig ogs at kunne deltage fuldt ud som en sdan i diverse europiske instanser .
Det nsker et politisk Europa , hvor det at fremme virksomhedsnden ikke betyder , at man skal tage modet fra dem , der sulter og trster efter retfrdighed .
Et Europa , hvor liberalisering ikke rimer p likvidering af de offentlige tjenester .
Et Europa , der satser p bredygtig udvikling , og som derfor ikke kan godkende den nationale vandplan p trods af det store pres , som vi udsttes for i jeblikket p det punkt .
Det nsker et Europa , som tager sig broderkrligt af indvandrerne og stiller sig solidarisk med de befolkninger , der kmper imod de nye former for kolonisering .
Catalonien har utvivlsomt brug for Europa , men Europa har ogs brug for Catalonien .
Seny , som betyder sund fornuft p catalansk , ville gre undervrker i Rdet og Kommissionen .
Om nogle dage vil mine landsmnd utvivlsomt give kraftigt og bedre udtryk for nogle af deres forhbninger , end jeg kan gre det her .
M de , og m vi blive hrt .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse anerkender p den ene side , at Lissabon-strategien forudsatte en konomisk vkst p 3 % , hvad der p grund af den konomiske opbremsning ikke var tilfldet i hverken 2000 eller 2001 , og p den anden side insisterer den p to afgrende ml , som Bullmann-betnkningen ogs nvner , nemlig at stabilitetspagtens ml , isr " nul-underskud " strategien for 2004 , skal opfyldes , og at arbejdet med at gennemfre de processer , der er get i st , skal fremskyndes .
Sknt man med bekymring erkender , at der stadig er stor fattigdom og betydelige indkomstforskelle , tilskynder de forslag , der stilles , til yderligere at liberalisere den offentlige sektor og til at opbygge et indre marked for risikovillig kapital i 2003 og for finansielle tjenesteydelser i 2005 , bne markedet for elektricitet i 2003 og for gas i 2004 samt gennemfre endnu en liberaliseringspakke for jernbanerne og en arbejdsmarkedsreform .
<P>
Trods nogle positive foranstaltninger p det sociale omrde om at halvere fattigdommen inden 2010 , og selv om man har vedtaget indikatorerne for social udstdelse , forholder det sig imidlertid sdan , at de yderligere privatiseringer , det mere fleksible arbejdsmarked og fastholdelsen af stabilitetspagtens rigide kriterier uden hensyn til medlemsstaternes forskelligheder og de alvorlige sociale problemer , som nogle af disse sls med , vil fre til mere fattigdom og arbejdslshed .
<P>
Den tilfredshed , som de store arbejdsgivere har tilkendegivet efter topmdet i Barcelona , er ganske symptomatisk , og vi er derfor klart imod tankerne i Kommissionens meddelelse .
Hvad angr Bullmann-betnkningen , var den smnd i frste omgang rimelig afbalanceret , men derefter er den blevet udvandet og har stort set overtaget Kommissionens holdninger , af hvilken grund vi ogs er imod den .
<SPEAKER ID=71 NAME="Krarup">
Hr. formand , den borgerlige regering i mit hjemland Danmark har i dag ansat en internationalt anerkendt plattenslager , en hr . Lomborg , som leder af regeringens skaldte institut for miljvurdering og dermed taget et stort skridt til at afskaffe enhver bredygtig udvikling .
EU ' s rdsformandskab overvinder samfundets og verdens konflikter mere elegant gennem verbale manvrer , eufemismer og fortielser , men resultatet er stort set det samme .
F.eks. hvdes programmet for integrerede transportsystemer at vre til gavn for miljet , men alene udbygningen af EU ' s motorvejsnet siden Maastricht-traktatens vedtagelse for 10 r siden har medfrt en forgelse af et trafikrelateret CO2-udslip p 15 % , og det er helt uafhngigt af de politiske vedtagelser om nedbringelse af det samlede udslip .
Der findes intet i programmerne , der tyder p radikale ndringer .
Programmet for topmdet reprsenterer alt andet end bredygdig udvikling , og det glder ikke bare i forhold til miljperspektivet .
Hvad med denne verdens konomiske og sociale bredygdighed .
Hovedpunktet i Barcelona er jo at befste og udbygge EU-landenes andel i det konomiske verdensherredmme .
Det er ikke kun miljet , der ofres , det er verdens store befolkningsflertal .
Forbindelsen mellem EU ' s virkeliggjorte kapitalisme og EU ' s politiske og militre undertrykkelse er skrmmende tydelig - kun ikke for EU-eliten .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira Da Silva">
Hr. formand , kre kolleger , desvrre er den bredygtige udvikling stadig et ml , der skal efterstrbes , og ikke s meget en virkelighed , som skal gres bedre .
10 r efter topmdet i Rio de Janeiro er tegnene p manglende bredygtighed blevet vrre , men vi reagerer stadig ikke med tilstrkkelig styrke p internationalt plan .
I denne sammenhng var det meget vigtigt , at Rdet i Gteborg vedtog en europisk strategi for bredygtig udvikling og tilfjede Lissabon-processen en miljdimension .
Denne beslutning har ligesom indsatsen for at redde Kyoto-protokollen tydeligt demonstreret EU ' s lederrolle p miljomrdet .
<P>
Hvad angr Rdet i Barcelona , mener jeg , at det m have tre fundamentale mlstninger .
For det frste m det vre handlingsorienteret , opstille ml , tidsplaner og prcise foranstaltninger , der kan rette op p EU ' s manglende bredygtighed .
For det andet m det angive , hvornr og hvordan EU ' s flles politikker fr en miljdimension .
For det tredje m det vedtage en rkke ambitise indikatorer , der kan bruges som referenceramme for den rlige miljvurdering .
<P>
Et sidste ord om ndring 10 , der fordmmer den spanske vandplan . Europa-Parlamentets trovrdighed og balancen mellem institutionerne str p spil .
Parlamentet br ikke opkaste sig til domstolsinstans , da der ellers kan dannes en meget farlig prcedens .
EU stiller svel borgerne som Parlamentets medlemmer diverse midler til rdighed , hvis de er i tvivl om bestemte projekters lovmedholdelighed .
Denne ndring er uacceptabel , for den bringer selve beslutningens vedtagelse i fare , og jeg hber sledes , at forslagsstillernes sunde fornuft vil rde .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kommissrer , jeg er helt enig i retningslinjerne i hr . Bullmanns betnkning og ikke mindst i henvisningen til nogle af de mlstninger , der blev fastlagt i Lissabon for at skabe et syn p velfrdsstaten , som ikke gr den til et " bistandsvedhng " til den konomiske politik , men til en vigtig faktor i en politik for bredygtig udvikling , som tager sigte p fuld beskftigelse og en forbedring af arbejdskvaliteten .
Jeg er ogs enig i mange af de fornuftige retningslinjer , som er medtaget i hr . Karas ' betnkning .
<P>
Den strategiske rolle , som man i Lissabon tildelte politikkerne for forskning og udvikling , uddannelse og livslang lring , en forgelse af den erhvervsaktive andel af befolkningen og beskftigelsen af de ldre arbejdstagere , krver dog , at disse mlstninger bliver en del af en konomisk og social politik , der udarbejdes og besluttes t sted og med en flles beslutningsproces , ogs ved hjlp af bne samarbejdsformer .
Ud fra dette synspunkt er det bekymrende , at der er opstet nogle forsinkelser i de offentlige og private investeringer , forskningen og den livslange uddannelse , hvor - og det vil vi gerne minde om endnu en gang - mobilitets- og fleksibilitetsprocesserne er ulseligt forbundet med kravet om sikkerhed og anvendelighed .
Endnu mere bekymrende er dog tegnene p , at man har sat tempoet ned , nr det glder fastlggelsen af et policy mix , hvor man forener samordningen af de konomiske politikker , der tager sigte p bredygtig udvikling , og samordningen af beskftigelsespolitikkerne og politikkerne for social samhrighed , idet man fremmer dialogen mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Hvis den indfaldsvinkel , der lader til at vre dominerende i jeblikket - nemlig en indfaldsvinkel , hvor man gr tilbage til en adskillelse af den flles konomiske politik , som i vrigt ofte er prget af manglende initiativ , og den sociale politik , som risikerer at blive begrnset til en bistandspolitik - reelt bliver undervurderet i Barcelona og ikke klart bliver anfgtet , vil det uigenkaldeligt g ud over de mlstninger , der blev fastlagt i Lissabon for perioden 2002-2010 .
Denne risiko bliver endnu mere alvorlig , i betragtning af at den tilsyneladende falder sammen med mlstningen om en tvrgende politisk koalition , som tydeligt tager sigte p at fordreje Lissabon-beslutningernes strategiske indhold .
Det er tilfldet med et dokument , som den italienske og den britiske regeringsleder har underskrevet , og hvor man ikke gr ind for en strukturreform , men for at deregulere arbejdsmarkedet og tmme de kollektive overenskomster for indhold , eftersom de enkelte arbejdsgivere og arbejdstagere selv kan vlge , om de vil vre med i dem .
Dette er i modstrid med artikel 30 i chartret om grundlggende rettigheder , og det m ikke vinde genklang eller blive godkendt i Barcelona .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , selv om Lissabon-processens liberaliseringstiltag er velkomne ved Barcelona-topmdet , vil jeg gerne komme med to advarsler .
For det frste er det , vi ikke gr , og det , vi afholder os fra at gre , lige s vigtigt som det , vi virkelig forsger at gre .
Vi br i konkurrenceevnens navn lre at afholde os fra at bebyrde og belemre EU med overdreven regulering eller initiativer , som ikke er absolut ndvendige .
<P>
Med det for je hber jeg , at Barcelona-topmdet vil vende sin opmrksomhed mod det meget vigtige sprgsml om vurdering af lovgivningens indvirkning .
Alt for ofte igangsttes der initiativer , uden at der frst er blevet foretaget en fuldstndig undersgelse af dens fulde indvirkning p erhvervslivet og miljet , men ogs p forbrugerne og myndighederne .
Lad os alle vende vores opmrksomhed mod at mindske de hurdler , som vi skal passere , inden vi rent faktisk igangstter initiativer .
<P>
Den anden advarsel er flgende : Lissabon-processen - og dette vil uden tvivl blive taget op ved topmdet i Barcelona - knager nu i sine fuger under en hel serie ml .
Det er helt fint med ml , men de kan hurtigt underminere processens trovrdighed , hvis mlene enten ikke opfyldes eller blot opfyldes af medlemsstater ved et statistisk kunstgreb .
Jeg vil gerne appellere til Rdet og Kommissionen om at vre forsigtige med at gennemfre og opstille alt for mange ml , hvis disse ml helt klart ikke altid vil blive opfyldt .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Min gruppe har lnge vre kritisk over for Lissabon-processen - ikke mindst p grund af dens blinde tro p konomisk vkst i sig selv uden nogen forsg overhovedet p en kvalitativ evaluering af den , og dog klynger vi os stadig til den som en ngleindikator for konomisk velfrd og gr ud fra , at dette ogs betyder social velfrd .
Hvis jeg er ndt til at indhegne mit hus , stte tyverialarm op , montere sikkerhedsanordninger p vinduerne m.v. , kan det godt vre , at det er godt for konomien , men det er ikke godt for min livskvalitet .
Vi kritiserer ogs ambitionen om at blive den mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi ud fra det grundlag , at der i enhver konkurrence vil vre tabere bde inden for EU og globalt .
<P>
Det , vi ser p i forbindelse med Lissabon-processen , er , at vi m passe p , at den sociale samhrighed , som var et andet af mlene , ikke bliver offer i vores sgen efter konkurrencedygtighed .
Vi er ogs i hj grad klar over , at Lissabon-processen ikke er nok .
Gteborg tilfjede miljaspektet og lftet om forrstopmder , hvilket Barcelona-topmdet er , som bredygtighedstopmder .
Efter min gruppes mening br alle topmder handle om bredygtighed , men jeg vil sl mig til tls med i det mindste t om ret til at begynde med , for miljet understtter vores konomiske udvikling , og hvis vi ikke har bredygtighed , kan vi godt opgive alt om stabilitetspagten .
<P>
Hr . Bullmanns oprindelige betnkning gav os en omfattende erindring om en rkke sprgsml vedrrende beskftigelse , social samhrighed og bredygtighedens betydning , men jeg mener , at vi oplevede en betydelig spnding blive indfrt med den betnkning og med visse forslag til beslutning fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , ikke mindst punkt 25 og dets fremstd for liberalisering uden nogen kvalitativ evaluering overhovedet af den sociale og miljmssige side , og punkt 36 , som fortller os , at EU gjorde et meget godt stykke arbejde i Doha i vores fremstd for liberalisering af verdenshandlen som katalysator for international vkst .
Vi m vk fra denne id om , at bredygtig vkst p en eller anden mde betyder 3 % r efter r , hvis det der vores begrnsede ressourcer op og forurener vores milj .
Vi m som Europisk Union afgre , hvad vi mener med bredygtig konomisk vkst , og det er ikke det , vi stemmer om her .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , mere Europa , som er det spanske formandskabs slogan , er a priori en ambition , som vi godt kan tilslutte os .
Sprgsmlet er bare : Hvilket Europa ?
Sknt Unionen har brug for et strkt konomisk og socialt fremstd og brug for at opfylde de forhbninger , der kommer til udtryk hos borgerne , annonceres Barcelona-topmdet som et afgrende skridt i ivrksttelsen af en fremskyndet liberalisering af de offentlige tjenester , som formanden for et jeblik siden kaldte " netvrksindustri " .
Liberalisering er det magiske svar .
Og alligevel bliver forventningerne til mere ambitist anlagte og kvalitative offentlige tjenester stadig strre .
Kan det vre national egoisme ?
Jeg tror , at behovet er universelt .
De betydelige uligheder , der eksisterer mellem landene med hensyn til befolkningernes adgang til disse tjenester , retfrdiggr en udarbejdelse af nogle flles europiske standarder , som vil kunne give mulighed for en harmonisering ovenfra .
Det er ikke frre offentlige tjenester , som burde vre p dagsordenen , men flere og bedre offentlige tjenester samt deres udvikling , demokratisering og modernisering .
De offentlige tjenester eller tjenester i offentlighedens interesse betragtes fortsat i Unionen som en afvigelse fra konkurrencereglerne .
De skal tvrtimod vre omdrejningspunktet for den sociale europiske samhrighed , aktionscentrum for et progressivt Europa og en af dets referencer og vrdier .
Vil man , samtidig med at vi fr forelagt interimsrapporten om Unionens samhrighed , fortstte med at rive det ned med den ene hnd , som man forsger at bygge op med den anden ?
Topmdet i Barcelona begrnser sig selvflgelig ikke til dette sprgsml , men de grundlggende problemer er de samme , nemlig den konomiske situation , bekmpelsen af terrorisme , udvidelsen og behovet for mere demokratiske institutioner , hvilket alt sammen er emner , der opfordrer til nye overvejelser omkring Unionens mlstninger og ambitioner , p trods af at man indleder det frste mde i konventet i morgen .
Den formelle reference til " et mere socialt Europa " svel som den ndvendige tilnrmelse til borgerne er ikke lngere nok .
Der er behov for strke signaler og konkrete handlinger .
De lsninger , der er blevet annonceret hidtil i forbindelse med topmdet , peger ikke i den rigtige retning , tvrtimod .
Bag sloganet " mere Europa " markerer sig et mere liberalt Europa , det er markedets trosbekendelse .
Borgerne forventer noget andet . Det vil de understrege p det kraftigste forud for topmdet med deres demonstrationer .
Det er p hje tid , at vi lytter til dem .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , hr. minister , rede kommissrer , jeg mener , at vi i dag behandler et meget vigtigt emne , og jeg er meget tilfreds med , at det sker under det spanske formandskab .
<P>
Intet andet sted er arbejdslsheden faldet s meget som i Spanien .
Jeg har netop regnet ud , at den samlede arbejdslshed i EU er faldet med 1 % p grund af Spaniens store indsats .
Uden den indsats ville vi have haft en arbejdslshedsprocent p 9,5 % i stedet for den nuvrende p 8,5 % .
Det er en meget vigtig prstation , hvis eksempel en rkke lande burde flge .
Prstationen er kommet i stand gennem en kombination af konomiske reformer , social dialog osv . , og det er meningen , at vi i hele Europa , i alle lande , skal flge det eksempel .
<P>
Der er naturligvis en rkke uheldige sager . Hr .
Poettering har allerede nvnt den frste om sprgsmlet om det " bl brev " i Tyskland .
Hvordan er det kommet i stand ?
S er der to perfiditeter . Den ene er , at et land , som ikke er medlem af eurozonen , Storbritannien , blander sig i sager vedrrende eurozonen .
Det har landet ikke noget med at gre , det er ikke knyttet til os p nogen mde , og alligevel er det med til at forhindre et kvalificeret flertal .
Det er virkelig en skandale !
Om kort tid skal Putin og Bush nok ogs vre med til at faststte vores rentefod .
Det er ikke acceptabelt , hr. formand , og jeg mener , at det skal ophre hurtigt .
<P>
Den anden perversitet , den interne tyske Finanzausgleich , er af en anden art .
I stabilitetspagten forsger vi at undg gld , men i den tyske Finanzausgleich belnnes det at stifte gld , og delstater , som ikke behver at stifte gld , tvinges sgar til at gre det .
Det skal ligeledes ophre .
Hvis vi kan opn det , bliver vores konomiske rolle meget bedre og mere social .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , personligt var jeg af den opfattelse , at den beslutning , der blev truffet i Gteborg om at medtage miljaspektet i Lissabon-processen , var et vsentligt fremskridt .
Jeg er dog noget pessimistisk , nr det glder muligheden for , at man p Rdets nrt forestende forrsmde konsekvent arbejder videre med denne indfaldsvinkel .
Jeg vil njes med at nvne de tre hovedrsager til denne pessimisme , som jeg naturligvis hber viser sig at vre ubegrundet , og det er for det frste , at man er lnge om reelt at sidestille miljaspektet med det konomiske og sociale aspekt , hvilket man kan se af de ufuldstndige indikatorer , man hidtil har anvendt for at mle de fremskridt , der er sket .
For det andet forvaltes Lissabon- og Gteborg-strategien stadig alt for lukket , det vil sige uden den ndvendige inddragelse af Europa-Parlamentet , men ogs af de regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter , og for det tredje er der den forsinkelse , som EU-institutionerne - herunder Parlamentet - i jeblikket forrsager i forbindelse med deres forberedelse p iden om en bredygtig udvikling , en id , som ikke m fre til lukkethed og kompetencekonflikter .
Denne udviklingsid bygger p princippet om politikkernes integration og krver derfor den strst mulige samordning , det strst mulige samarbejde og indfrelsen af nogle flles planlgnings- , vejlednings- og overvgningsinstrumenter .
<P>
Alt dette er der en vsentlig grund til , nemlig at innovation , forskning , uddannelse , arbejdets kvantitet og kvalitet og opprioriteringen af miljet og kulturen i stadig strre grad er aspekter , som medtages i samme politik .
Disse krav er der taget udmrket hjde for i bde hr . Bullmanns betnkning og i det forslag til beslutning , som blev drftet i Miljudvalget , og derfor har de min fulde sttte .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , Den Liberale Gruppe sttter de generelle linjer og de ml , som det spanske formandskab har forelagt for mdet i Barcelona , og vi havde lejlighed til at diskutere dem indgende under viceprsident Ratos fremmde i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Jeg vil imidlertid gerne fremkomme med nogle bemrkninger .
Den ene er , at der ved Det Europiske Rds afslutning i Barcelona efter vores mening br vre en tidsplan for de ml , man stter sig .
<P>
Der er get to r siden Lissabon , og sandheden er , at hvis man ser p f.eks. produktivitetens udvikling , selve konomiens udvikling , ikke blot i absolutte tal , men i sammenligning med den amerikanske , eller den manglende gennemfrelse af nogle grundlggende ml som liberaliseringen af visse sektorer , der stadig beskyttes for meget , og som helt tydeligt forvrider konkurrencen , er den hidtidige status over denne proces ikke tilfredsstillende .
<P>
For at give Det Europiske Rds mde trovrdighed er det derfor ndvendigt , ud over igen at udarbejde et katalog over alt det , der skal gres , hvilket er tilbagevendende , at skabe en klar sammenhng mellem ml og tidsplan .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , de mest optimistiske og selvrdige europere husker to r efter topmdet i Lissabon stadig formuleringen af et nyt paradigme , nemlig at gre Unionen til den mest konkurrencedygtige videnkonomi i verden og samtidig opn strre social samhrighed .
Denne strategi , som blev frdigbehandlet i Gteborg , blev til en strategi for bredygtig udvikling p det miljmssige og sociale omrde .
Vi nskede , vi nsker og vi vil ogs fremover nske at tro p det , men i virkeligheden er denne integration af de konomiske , sociale og miljmssige dimensioner stadig blot et blndvrk .
Det spanske formandskab lgger ikke fingrene imellem .
Det er yderst benhjertigt .
For formandskabet betyder en bredygtig udvikling i Unionen effektive markeder , varer , tjenesteydelser , kapital og arbejdskraft .
Kan man foregive at tro p det ?
Man forsger at slge en fremskyndet liberalisering af markederne samt transport- , elektricitets- og gasomrdet , selv om man ved , at det betyder en svkkelse af de offentlige tjenesters handlekraft i bekmpelsen af fattigdom , kampen for social sikring , mindre territorial samhrighed og frre kvalitetsbeskftigelser , som alle undersgelser peger p .
Man srger for fleksibilitet p arbejdsmarkedet og lnmodtagermobilitet i stedet for en egentlig beskftigelsesfremmende politik .
Hr . Bullmanns betnkning forsger at opn det umulige .
Den vil bde blse og have mel i munden .
Overholdelse af forpligtelserne i stabilitetspagten og investeringer i uddannelse , forskning , milj og netvrk .
Kvalitet i beskftigelsen og get fleksibilitet p arbejdsmarkedet .
Nej , for os er de reelle prioriteter for Barcelona-mdet afgjort udvikling af den sociale og solidariske konomi , selvstndige indtgtskilder ogs for de unge , hos hvem fattigdommen er i voldsom stigning , en reel definition af tjenester i offentlighedens interesse , en reducering af arbejdstiden , miljinvesteringer og livskvalitet .
Det er vores prioriteter for Barcelona-topmdet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
rede formnd for Parlamentet , Rdet og Kommissionen , jeg vil udelukkende kommentere Karas-betnkningen .
<P>
For det frste m det hilses velkomment , at der skelnes tydeligt mellem faktiske konomiske flger af den 11. september og politiske og konomiske mangler , som eksisterede lnge fr .
Naturligvis skal EU give medlemsstaterne lov til at sttte virksomheder med alvorlige problemer , som virkelig skyldes flgerne af angrebet , for at mildne eller forhindre negative virksomhedskonomiske og dermed forbundne sociale konsekvenser for de ansatte .
<P>
For det andet handler de virksomheder uansvarligt , som gennemfrer planlagte rationaliseringer i form af afskedigelser og uberettiget begrunder det med begivenhederne den 11. september .
Det ville virkelig vre meningslst og skadeligt , hvis man ogs gik ind med statssttte i disse tilflde .
<P>
For det tredje tror jeg ikke , det kan bevises , at Den Europiske Centralbanks rentenedsttelse og indfrelsen af euroen i Europa skulle kunne kvle en international finanskrise i oplbet .
<P>
For det fjerde kan yderligere negative konsekvenser for den konomiske situation som flge af stigende udgifter til militr og indre sikkerhed , sdan som ordfreren frygter , minimeres drastisk med en fornuftig udviklingspolitik , som sigter mod at bekmpe terrorismens rsager ssom fattigdom , undertrykkelse , udnyttelse og kulturel intolerance .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil bruge de to minutter p et delaspekt , som spiller en vigtig rolle p topmdet i Barcelona .
Kommissionsformand Prodi nvnte , at man p topmdet ogs skal behandle handlingsplanen for bioteknologi , som Kommissionen har foreslet .
Jeg tror , det er godt , at det bliver drftet i Barcelona , for bioteknologien indeholder chancer for vkst og beskftigelse . Jeg synes , det er rigtigt af Kommissionen , at den har mod til at g forrest i denne sag .
Jeg vil gerne understrege , at de fleste anvendelser inden for gen- og bioteknologien ikke indeholder principielle etiske problemer .
Derfor br bioteknologien stttes . Den kan ogs yde et bidrag til en mere bredygtig udvikling , fordi vi kan spare ressourcer ved en klog anvendelse af bioteknologien .
<P>
Men , hr. kommissionsformand , der er ogs velbegrundede bekymringer .
Jeg har indtryk af , at disse velbegrundede bekymringer i Kommissionens handlingsplan nrmest fremstilles som et acceptproblem , som man bare skal tale nok om og informere befolkningen om , hvorefter problemet forsvinder .
Europa-Parlamentet har imidlertid altid understreget , at der ogs findes ndvendige grnser , grnser , som er naturligt ndvendige , og som man m fastlgge politisk for at beskytte miljet og sundheden , men ogs af etiske grunde .
For vi er ikke lngere Det Europiske konomiske Fllesskab , vi er Den Europiske Union . Derfor har vi brug for flles vrdier , og det har konsekvenser .
Derfor synes jeg , det er forkert , at Kommissionen i sit dokument behandler stamcelleforskningen meget generelt og ikke fremstiller de etiske problemer differentieret nok .
<P>
Ministerprsident Aznar har gjort det helt anderledes i de sidste dage .
Han har udtrykkeligt nvnt de etiske problemer .
Jeg vil opfordre Rdet og Kommissionen til at tage disse problemer op .
Jeg beder mine kolleger om at sttte ndringsforslag 27 til Jackson-beslutningen , hvor vi netop har behandlet denne balance mellem chancer og risici p en afbalanceret mde , og opfordrer Rdet til at gre det samme .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Jeg vil gerne komme ind p tre punkter : for det frste liberaliseringen af energimarkedet , for det andet det europiske forskningsomrde og de ledsageforanstaltninger , som skal flge med det sjette rammeprogram , og for det tredje ivrksttervirksomhed .
<P>
Er det ikke , hvad ivrksttervirksomhed angr , p tide , at vi hrer noget om resultaterne af de mange benchmarkinginitiativer , der er blevet gennemfrt ?
Er det ikke p tide , at vi hnger de medlemsstater ud , som ikke trffer de foranstaltninger , der er ndvendige for at styrke ivrkstternden og forbedre konkurrenceevnen ?
Europa-Parlamentets Udvalg om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har stemt om liberaliseringsdirektiverne for gas og elektricitet , og vi har net den konklusion , at hvis liberaliseringen finder sted uden at have je for de milj- og forbrugermssige svel som de sociale konsekvenser , er det en farlig rejse , man begiver sig ud p .
<P>
Vi vil f.eks. anmode om , at energieffektivitet bliver brugt som en indikator i Lissabon- og Barcelona-processerne .
Hvis en medlemsstat er s uduelig , at den ikke bruger energien klogt , vil den aldrig blive konkurrencedygtig .
Det er en af de bedste indikatorer for dette lands vilje til at klare sig godt i dagens verden , s vi vil gerne have indikatorer for dette .
Og vr venlig at fortlle os , hvad Deres mange benchmarkinginitiativer har udvirket .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Miljudvalget har udarbejdet et udmrket beslutningsforslag om bredygtig udvikling .
Alle sttter det , men nr det bliver konkret , svinder det politiske breplan hurtigt ind .
Nu vil Aznar-regeringen rligt have europisk sttte p 1 milliard euro til sin Plan Hidrolgico Nacional ( den nationale vandplan ) , som er en stupid plan , der er helt i strid med bredygtig udvikling , idet man vil transportere vand over 1.000 km i stedet for at spare vand og afsalte havvand .
Det ser ud til , at Kommissionen vil give de 1 milliard euro , hvilket er uacceptabelt .
Derfor anmoder jeg alle kolleger om at sttte ndringsforslag 10 , inklusive henvisningen til Spanien .
Jeg vil gerne afslutte p spansk : El plano estupido del Gobierno Aznar no pasar ( Aznar-regeringens tbelige plan vil ikke blive gennemfrt ) .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , at stte den miljmssige dimension lige s hjt som den konomiske og sociale dimension og handle derefter er det samme som at holde op med at tale om bredygtig udvikling for i stedet at skabe bredygtig udvikling .
Det er fllesskabsinstitutionernes pligt at vre rvgne og krvende , hvad angr medlemsstaternes anvendelse af kriterierne for bredygtig udvikling i forbindelse med overholdelse af fllesskabslovgivningen og anvendelse af fllesskabsmidler .
<P>
Forslaget til beslutning fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er et initiativ , der lgger vgt p disse aspekter , og derfor fortjener det Parlamentets sttte .
Men at bringe et nationalt politisk anliggende som den spanske vandplan op i Europa-Parlamentet som flge af den beslutning er en alvorlig fejl , der absolut ikke er et udtryk for nsket om at skabe bredygtig udvikling , men derimod er et forsg p at gre op med fllesskabsinstitutionernes principper om subsidiaritet og selvstndighed .
<P>
Hr. de Roo , at forsge p forhnd og uden grund at fratage en medlemsstat fllesskabsmidler , som er ndvendige for dens konomiske udvikling og for dens regioners sociale samhrighed , er faktisk at modarbejde denne medlemsstats bredygtige udvikling .
Den spanske vandplan er ikke i modstrid med bredygtig udvikling , den er planlagt ud fra et helhjertet nske om at opfylde Fllesskabets miljlovgivning og de kriterier , der ligger til grund for strategien for bredygtig udvikling , den stttes og er vedtaget af flertallet i de kompetente nationale institutioner , og den er underkastet permanente videnskabelige og tekniske tilsynsorganer bde p nationalt plan og p fllesskabsplan .
En forbedret livskvalitet for mere end 15 millioner indbyggere afhnger af dens gennemfrelse , og et stort flertal i den spanske befolkning sttter den solidarisk .
Vores vlgere forventer af os , at vi kan svare ordentligt p de sprgsml , som vi skal tage stilling til .
De bedste politiske svar er netop resultatet af overvejelser , omtanke og indgende kendskab til sprgsmlene , aldrig af demagogi .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , det virker ofte , som om uddannelse spiller andenviolin til sprgsml om liberalisering af markeder , teknologisk innovation , ja , og fremme af infrastrukturen for telekommunikation og ivrksttervirksomhed .
Men Bullmann-betnkningen gr Dem opmrksom p , at alle disse foranstaltninger leder til absolut ingenting , hvis vi ikke har veluddannede borgere , som kan skabe , drive og servicere disse sektorer .
Derfor bliver uddannelse inden for et sofistikeret fremstillings- og ivrksttermilj i et samfund , der krver hyppige forandringer af kompetencegrundlaget , og et samfund , der krver mobilitet p tvrs af grnserne , en betingelse og en forudstning for vores succes i en videnkonomi og ikke blot et af resultaterne af dens succeser .
<P>
Hvordan kan vi hbe p en konkurrencedygtig , dynamisk konomi , nr der er medlemsstater i dag , som har omfattende analfabetisme , store uligheder , hvad de sproglige evner angr , protektionisme og forskelle i erhvervs- og uddannelseskvalifikationer svel som talrige finansielle og retlige barrierer for mobilitet .
De ndringer , vi har brug for , krver et grundlggende samarbejde mellem medlemsstater af en slags , som undervisningsministre , universitetsrektorer og nationale certificeringsorganer finder enormt vanskelig .
<P>
Stillet over for disse usdvanlige vanskeligheder vil den ene ting i Barcelona , der vil bringe os et pnt stykke fremad , vre at srge for rammerne , det flles engagement og en realistisk vurdering af de ressourcer , der skal til for at sikre , at vi gr disse grundlggende spring for at fremme uddannelse som det grundlggende skridt for den fremtidige konkurrencedygtige videnkonomi i Europa .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , de af Parlamentets udvalg , som jeg sidder i , har i de sidste par dage gjort betydelige fremskridt med lovgivning om bde finansielle tjenesteydelser og liberalisering af energimarkedet .
Det vil vre tragisk , hvis Det Europiske Rd ikke ogs kan afpasse Europas uopsttelige behov og deres egen retorik i Lissabon og fuldende dette lovgivningsomrde snart .
<P>
Ud over dette vil jeg gerne understrege den store betydning , som forskning og udvikling og innovation har for Europas fremtid .
Hr . Prodi fremhvede dette politiske omrde og sagde ganske rigtigt , at der ikke er nogen grund til , at Europa ikke leder verden p det bioteknologiske omrde , som uden tvivl vil blive det frende omrde for videnskab og industri , beskftigelse og forbedret livskvalitet i de nste rtier .
Og dog , hvad har vi ?
Vi har sknderier om EF-patentet , moratorier og modstningsforhold , proceduremssige hindringer , som har afskret enhver form for fremskridt inden for genetisk modificerede afgrder , og et enormt lfte , som de udgr for os i Europa og navnlig i udviklingslandene .
Hvad har vi ?
Overkomplicerede og dyre godkendelsesprocedurer og patenteringsprocesser for nye produkter inden for sundhedspleje- og lgemiddelomrdet .
Vi har ikke rd til at miste vores bedste videnskabsfolk til vores konkurrenter , hvor de vrdsttes mere og gives muligheder for at realisere deres ambitioner og belnnes passende for deres arbejde .
<P>
Der er allerede get to r siden Lissabon , og der er kun otte r tilbage til 2010 , hvor vi efter planen skal vre den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden .
Handling talere hjere end ord , hr. rdsformand , vi har kun lidt eller ingen tid at spilde .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Mine herrer formnd , kre kolleger , for at kunne opfylde mlene fra Lissabon og gre EU til et videnbaseret konomisk omrde , som er det mest konkurrencedygtige og dynamiske i verden , er det for det frste ndvendigt at ge tempoet og for det andet at definere mlgrupperne mere klart , og for det tredje skal instrumenterne anvendes mere konsekvent .
Hvis kvindernes beskftigelsesandel skal ges til 60 % inden 2010 , m medlemslandene g mere aktivt ind i f.eks. bekmpelsen af ungdomsarbejdslsheden og stte nogle benchmarks for at styrke kvinderne inden for de fremtidsorienterede informationsteknologier .
Deres andel ligger stadig p 10-20 % , andelen af kvindelige indehavere af sm og mellemstore virksomheder ligger under 20 % .
I virksomhedernes topledelse findes der kun op til 10 % kvinder .
Hvilke incitamenter har de ?
Selv om ligestilling mellem knnene er prioriteret i strukturforordningerne , og rammestrategien om gender mainstreaming ligger klar med opskrifterne , tjener kvinder alt efter land og branche 20-30 % mindre end deres mandlige kolleger .
De unge kvinder har store forventninger til Europa og krver fleksible brnepasningsordninger , og , hr. rdsformand , det er der ogs mange fdre , der krver , fordi de deler ansvaret og nsker at forene arbejde og familie .
<P>
EU-initiativer som livslang lring og initiativer som Equal tager hjde for disse nsker .
Nu m de nste skridt tages .
Der m skabes nye former , og vi nsker , at kvinderne ikke bliver skuffet som ved konventet , hvor der desvrre kun er 20 % kvinder med .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , da jeg henvendte mig til Dem i januar ved forhandlingerne om det spanske formandskabs prioriteter , understregede jeg , at Spanien kunne lre EU en hel del ud fra sine erfaringer fra de mange rs succesrige politik , som ministerprsident Jos Mara Aznar har frt .
Jeg kan kun gentage det igen i dag og endnu mere indtrngende , blot nogle dage fr Det Europiske Rd i Barcelona .
Under vanskelige internationale konomiske konjunkturforhold gav Unionens stats- og regeringsledere i Lissabon udtryk for , at de p mellemlang sigt nskede at gre EU til et af de mest konkurrencedygtige , dynamiske og fremgangsrige konomiske omrder i verden .
Barcelona skal srge for , at dette nske ikke viser sig alt for fromt , og at de konomiske , sociale og miljmssige reformer , som denne ambitise mlstning medfrer , og hvis gennemfrelse ikke kan udsttes , bliver gennemfrt .
Vi br tage udgangspunkt i euroen for at skabe et Europa uden opdelinger , hvor markederne er fuldt integrerede , et Europa , hvor virksomhederne , arbejderne og de studerende kan benytte hele Unionen som reference og virkefelt .
Der findes ikke nogen bedre social integration for vores landsmnd end udvelsen af et erhverv .
I den nye fase af beskftigelsesstrategien skal der lgges mere vgt p de strukturelle hindringer for jobskabelsen , p skattesystemerne og de sociale sikringssystemer , og der skal skabes muligheder for et mere snvert samarbejde mellem de nationale tjenester til bekmpelse af arbejdslsheden .
Hvad angr alle disse sprgsml , er tiden hverken inde til selvfordybelse , tilbageholdenhed eller satsninger .
I en tid , hvor nogle af EU-landene frer en selvstndig politik , der bevirker , at man tjler borgernes vilje og evne til at ivrkstte , arbejde og dermed anstte folk , er der andre lande i Unionen og i euroomrdet , der skaber et milj , hvor alle har mulighed for at udvikle deres ivrkstternd og kreativitet .
Jeg nsker derfor , at topmdet i Barcelona giver Europa , og dermed mener jeg hele Europa , en chance for at ndre retning , med ml som dynamik , frihed til at ivrkstte , konkurrenceevne og ansvar for je .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , Lissabon-strategien var et fremskridt .
Jeg vil ogs pst , at det sidste topmde , forrsmdet i Stockholm , var et fremskridt .
Jeg er derimod ikke rigtig sikker p , at mdet i Barcelona vil blive det .
Det afhnger af , hvordan balancen mellem de forskellige sprgsml bliver . Jeg har nemlig hidtil mest hrt tale om liberaliseringer af forskellige markeder .
<P>
Jeg kommer selv fra et land , Sverige , som ledes af en socialdemokratisk regering , der har liberaliseret markederne langt mere end mange andre .
Jeg har sledes intet imod liberaliseringer som sdan , men de skal opvejes af en strk beskftigelsesstrategi , kvalitet i arbejdslivet , bekmpelse af fattigdom og ikke mindst arbejde for en bredygtig udvikling .
Disse aspekter ser ikke ud til at veje s tungt i argumentationen op til Barcelona-topmdet .
<P>
Det er lykkedes hr . Bullmann med sin betnkning at opn ligevgt mellem p den ene side liberaliseringer og p den anden side en bredygtig udvikling , beskftigelsesstrategi og kvalitet i arbejdslivet .
Jeg hber , at man fr afklaret denne balance p topmdet i Barcelona , eftersom dette mde vil blive bedmt p , hvor godt det lykkes p netop dette punkt .
Det skal ikke bare handle om liberaliseringer .
De andre aspekter af Lissabon-strategien skal ogs vre der , hvis topmdet i Barcelona skal blive et fremskridt .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Andria">
Hr. formand , inden jeg begynder min tale , vil jeg gerne komme med en kort sidebemrkning til hr . Trentin .
Jeg tror ikke , at det giver noget godt resultat at blande demagogi ind i en forhandling eller en debat .
Berlusconi og Blair mdtes uformelt , og det var i visheden om , at der eksisterer en arbejdmarkedsmodel , som br omorganiseres .
Vi har en forldet model , som det er ndvendigt at modernisere .
Vi ved ogs , at der er konservative krfter , som ganske vist forsvarer arbejdstagerne p papiret , men som bestemt ikke forsvarer dem i praksis .
<P>
Nr det er sagt , kre kolleger , vil jeg gerne starte med ogs at lyknske hr . Karas med den glimrende betnkning , han har udarbejdet .
Den giver et fotografisk njagtigt billede af den europiske konomis og verdenskonomiens sundhedstilstand efter terrorangrebene den 11. september sidste r , og den er ligeledes et arbejdsdokument og et dokument , som indeholder forslag til den europiske konomis kommende valg .
<P>
For at skabe et konomisk opsving skal vi tage udgangspunkt i en nje overholdelse af forordning 1466 / 97 , som foreskriver , at medlemsstaterne i euroomrdet skal udarbejde og overholde stabilitetsprogrammer , mens alle de andre stater , der venter p en fuldstndig tiltrdelse , skal fre en fornuftig og stringent konomisk politik , som skal have en strk konvergens med medlemsstaternes .
Det er absolut ndvendigt , at alle de deltagende stater flger disse regler nje , for enhver afvigelse eller eftergivenhed ville have den stik modsatte virkning og fre til manglende enighed i de efterflgende holdninger til de andre stater , som ikke ser lige s strke ud p papiret .
Man har ogs angivet , hvilke sektorer der er hrdest ramt af krisen , nemlig forsikringsselskaberne , luftfartsindustrien og turismen .
Det forslag , der luftes om et statsligt genforsikringssystem , er s afgjort interessant , og det er det netop , fordi disse terrorhandlinger ikke er rettet mod enkeltpersoner , men mod alle borgernes samfund .
Det er af afgrende betydning , at man tager ved lre af denne krise for fremtiden .
Den strke nationalflelse og udvelsen af et internationalt lederskab m ikke f os til at glemme fattigdommen og udstdelsen .
Den strste fejl ville vre , at man satte lighedstegn mellem ens egen sikkerhed og stabilitet og andre potentielt fjendtlige landes svaghed .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , Lissabon-processen var vigtig , fordi den betd et vigtigt gennembrud ved at beslutte at vlge en integreret tilgang til den konomiske politik , beskftigelsespolitikken og social- og arbejdsmarkedspolitikken for at sikre , at alle fik lige status , hvad udvikling af politik angr .
Det er vigtigt , at topmdet i Barcelona ikke undsiger sig denne forpligtelse .
Det er vigtigt , at topmdet i Barcelona anerkender , at hvis der skal vre social samhrighed , hvis vi skal reformere og udvikle vores europiske samfundsmodel , s m den ligesidede trekantstilgang til udviklingen af Europa bevares og udvikles .
<P>
Jeg henviser navnlig til punkt 22 i Bullmann-betnkningen , som handler om sprgsmlet om forsyningspligtydelser .
Det er efter min mening yderst vigtigt , at Europa-Parlamentet bakker strkt op om dette punkt .
Dette er et omrde af den europiske konomi , som tegner sig for omkring 16 % af investeringerne og tt p 9 % af beskftigelsen .
Omrdet br naturligvis gennemg en reform , men samtidig m vi sikre , at forsyningspligtydelserne leveres retfrdigt , rimeligt og universelt .
Det kan ikke gres ad hoc .
Det kan ikke gres af hver enkelt kommissr eller hvert enkelt Rd , der vlger sin egen tilgang .
<P>
Vi br tilslutte os et forslag fra Europa-Parlamentet om , at vi vedtager et direktiv , ikke et universelt direktiv , men et direktiv , som vil levere rammerne for forsyningspligtydelser , som vil etablere principperne , som de skal leveres efter , og som vil give et institutionelt grundlag for en vurdering af , hvordan disse ydelser skal leveres .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , jeg har taget ordet for netop at tale til Parlamentet om sprgsmlet om bredygtig udvikling p Det Europiske Rd i Barcelona .
Kommissionens meddelelse indeholder helt klart mange interessante punkter , men i forbindelse med ndringsforslag 10 , der omhandler den information og de rapporter om bredygtighed , som skal udsendes for at bevilge strukturfonde , og i forbindelse med den spanske vandplan vil jeg sige , at jeg er meget bekymret , for i dag er bredygtighedskriterierne ikke ordentligt defineret .
Det er ikke ordentligt defineret , hvad vi opfatter som bredygtigt , og det giver anledning til subjektive og uretfrdige synspunkter og propaganda .
<P>
Jeg mener , at det er ndvendigt at prcisere de kriterier , der skal definere bredygtighed , med bent sind , for den samlede politik krver , at bredygtighedens mangesidede karakter inddrages .
Men desuden skal der tages hjde for geografiske forhold .
Det betyder , at der skal anvendes objektive og geografiske parametre i erkendelse af , at bredygtig udvikling altid berrer et konkret omrde .
Derfor kan klimandringerne f.eks. ikke kun anvendes p gasemissioner , de skal ogs anvendes p rkendannelse , som let kan gres op , p nedbrsmling .
<P>
Men der er noget andet , som bekymrer mig .
Hvis vi har opnet , at bredygtighed og milj er et gennemgende tema , skal miljet ogs bne dren for sociale og konomiske kriterier .
Der er ikke bredygtighed uden en vurdering af de sociale flger , af omrdernes beboelighed , af de negative konomiske virkninger og af udgifterne .
Hvis vi ikke udvider kriterierne for bredygtig udvikling , skaber vi uretfrdige asymmetriske situationer , der tillige vil vanskeliggre udarbejdelsen af energi- og vandpolitikker i fremtiden .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lund">
Hr. formand , det var et meget vigtigt fremskridt , vi gjorde i Gteborg med vedtagelsen af en samlet strategi for bredygtig udvikling , hvorved vi ogs fik indfjet miljdimensionen i Lissabon-strategien .
Topmdet i Barcelona i nste mned bliver s den frste status , man kan gre over gennemfrelsen .
<P>
Jeg synes , at udfordringerne p miljomrdet har fet en ufuldstndig behandling i det spanske formandskabs arbejdsprogram og ogs i Kommissionens udspil til topmdet .
Vi har i miljudvalget med de forslag , der skal til behandling i morgen her i Parlamentet , forsgt at rette op p nogle af disse mangler .
Lad mig bare nvne et par eksempler .
Jeg tror , at det er vigtigt at f strammet op p Cardiff-strategien om miljintegration , sdan at vi fr fastsat klare ml og klare tidsplaner for gennemfrelsen af strategien .
Det er ogs vigtigt , at vi fr gennemfrt systematiske bredygtighedsvurderinger af samtlige politiske initiativer i Unionen .
<P>
P landbrugs- og fiskeriomrdet kender vi alle problemerne .
Det er kolossalt vigtigt , at vi i de nye reformer for landbrugs- og fiskeriomrdet fr milj- og bredygtighedskravene tilgodeset ogs i forhold til udvidelsesaspektet .
<P>
Og endelig hber jeg , at Det Europiske Rd i forhold til Kommissionen vil forlange , at arbejdet med en ny kemikaliepolitik i EU kan blive fremskyndet mest muligt .
Jeg hber , at Rdet vil lytte til Parlamentets meget berettigede krav og anbefalinger .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , der er allerede blevet sagt meget , men jeg vil gerne fremfre to punkter .
Det frste angr strategien om en bredygtig udvikling i lyset af det kommende topmde i Barcelona , der er en konkretisering af den aktion , der startede sidste r i Gteborg , hvor der heldigvis efter min mening skete en sammenkdning af miljaspektet p den ene side og den konomiske udvikling og sociale samhrighed p den anden .
Det flles ml med arbejdet er i praksis at bidrage til vedtagelsen af en samlet EU-strategi om bredygtig udvikling p lang sigt .
Et vigtigt omrde i jeblikket , men isr i fremtiden , er bioteknologien , og vi m ikke overse , at denne sektor kan komme til at spille en vigtig rolle for en bredygtig udvikling .
ndringsforslag 27 , som min gruppe har fremsat , omhandler dette punkt .
Indfrelse af bioteknologi , og isr anvendelse af genetisk modificerede organismer , kan , hvis de anvendes fornuftigt , bidrage positivt til svel konomien som til handlen og miljbeskyttelsen af mange og velkendte grunde .
For at styrke forbrugernes tillid m vi samtidig tage deres bekymring p omrdet alvorligt , og kravet om , at de genetisk modificerede organismer ikke blot mrkes og spores , men ogs kontrolleres med analytiske metoder , er helt legitimt .
P den mde bevares principperne for sikkerhed og ansvarlig og fuld oplysning , mens man samtidig skaber betingelser for en sund konkurrence inden for en sektor , der er meget lovende .
<P>
Det andet punkt angr Kommissionens meddelelse om handlingsplanen om mobilitet .
Kommissionens forslag om et socialsikringskort mangler essentielt indhold .
Hvorfor ?
Fordi det ikke skaber noget europisk sundhedsomrde , der dkker de europiske borgeres behov , men blot er en forenkling af bureaukratiske procedurer .
Hvis der ikke p kortet anfres personlige og medicinske oplysninger - med indehaverens accept naturligvis - der kan anvendes i andre medlemsstater , er der ikke sket nogen forbedring i den nuvrende dkning af lgebehandling p europisk plan .
Det krver naturligvis , at medlemsstaternes informationssystemer om medicinske emner er kompatible , og her kommer Kommissionens rolle , som vi havde forventet ville vre mere positiv p dette punkt , ind i billedet .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne komme ind p t aspekt fra topmdet , nemlig beskftigelsen , idet den socialkonomiske politik , som vi frer , for en stor del tjener beskftigelsen .
<P>
For det frste mener jeg , at man p topmdet skal overveje , om man kan opn de mlstninger , som blev fastsat p topmdet i Lissabon .
Det er efter min mening umuligt med det langsomme tempo , som i jeblikket signaleres i Europa .
Jeg har set p tallene for udviklingen i beskftigelse og arbejdslshed .
Det seneste r har vret drligt , og vi vil ikke kunne opn de tal , som vi strber efter .
Det skyldes bl.a. , at EU ikke mere udver pres for at f gennemfrt de nationale handlingsplaner for beskftigelse , som medlemsstaterne skal forelgge hvert r .
<P>
I Luxembourg-processens startperiode var den drlige karakterbog , som Kommissionen gav de forskellige medlemsstater , endnu forsidestof , men nu omtales dette kun som et mindeskrift p bagsiden af mange aviser .
Det vil alts sige , at presset p den bne koordinationsmetode langsomt forsvinder .
P topmdet skal man derfor overveje , hvad der kan gres for at ge det pres .
<P>
S er der to prcise punkter : Arbejdsgivernes omkostninger ved at skabe arbejdspladser er alt for store .
Nr man ser p forskellen mellem omkostningerne og det , som arbejdstagerne i sidste ende fr , s har det lavere personale f.eks. gennemsnitligt 45 % tilovers af omkostningerne for beskftigelsen og mellemlederpersonalet 35 eller 36 % .
Hvis der ikke gres noget for at reducere arbejdsgivernes omkostninger , vil der fortsat forsvinde mange mennesker fra arbejdspladserne .
<P>
Endelig er forskellen mellem arbejdslshedsunderstttelse og ln for lille .
Mange mennesker forbliver arbejdslse og kombinerer situationen med sort arbejde , fordi lnningerne er s lave .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman">
Hr. formand , nr topmdet i Barcelona finder sted , vil det vre to r siden , at Lissabon-processen blev indledt , og vi opstillede mlet om at skabe den mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi i verden inden 2010 .
Det er nu p hje tid at fremme sttten til udvikling og konsolidering af den proces , der skal modernisere den europiske konomi og klarlgge kravene til konkrete foranstaltninger .
<P>
For at vi skal kunne skabe et dynamisk og konkurrencedygtigt Europa , skal der gennemfres dereguleringer , liberaliseringer , strukturforandringer og skattenedsttelser .
Dette betyder dernst , at der skabes forudstninger for nye virksomheder og nye arbejdspladser samt get velstand .
Vi fr ikke et dynamisk og konkurrencedygtigt Europa ved at foretage flere detailreguleringer eller ved at lgge flere omrder ind under EU ' s kompetenceomrde .
<P>
Grundlggende for gennemfrelsen af Lissabon-mlet er for det frste et indre marked for energi , som skal vre kendetegnet af liberalisering , konkurrence og benhed .
Dette er af strste betydning for Europas industri og for Europas borgere med henblik p at give dem bedre service og lavere priser .
For det andet er det et indre marked for finansielle tjenesteydelser med henblik p at forbedre mulighederne for investering og konomisk vkst gennem lavere kapitalomkostninger og get rentabilitet .
<P>
En del af moderniseringen af den europiske konomi sigter mod at mindske arbejdslsheden i Europa . Dette skal bl.a. ske ved at ge mobiliteten blandt arbejdstagerne , hvilket ogs er meget vigtigt for en positiv udvikling af den flles valuta .
Endvidere skal isr de sm og mellemstore virksomheder have nogle gode forudstninger for at starte , vokse og blive strre - eller mske tilmed store virksomheder .
<P>
Jeg synes , at disse synspunkter burde have vret hovedindholdet i Parlamentets redegrelse om den fortsatte tilpasning af Lissabon-processen op til Barcelona-topmdet .
Desvrre er det ikke rigtigt tilfldet , hvilket vi moderate beklager .
Det er tilmed sdan , at betnkningen indeholder visse punkter , som er i direkte modstrid med en dynamisk og konkurrencedygtig udvikling .
Hvis betnkningen virkelig skulle vre en sttte for Lissabon-processen , burde den have fokuseret p deregulering , liberalisering og get konkurrence .
<SPEAKER ID=98 NAME="Rato y Figaredo">
Tak , hr. formand .
P formandskabets vegne vil jeg allerfrst takke alle de parlamentariske grupper for deres indlg , og jeg skal forsge at vre s kortfattet som muligt , i betragtning af at der har vret mange overlappende og sammenfaldende indlg .
<P>
Frst vil jeg henvende mig til dem , der har set mangler ved procedurerne for uforholdsmssigt store underskud , det vil sige procedurerne til overvgning af regeringernes stabilitetsplaner .
<P>
Jeg vil understrege , at Eurogruppen og kofin-Rdet har udtalt sig utvetydigt om stabilitetspagtens gyldighed , og hvad angr Kommissionens ivrksttelse af proceduren til hurtig varsling ( early warning ) i henhold til artikel 99 , mener Rdet , at de erklringer og specifikke forpligtelser , som to lande har ptaget sig , til opfyldelse p kort sigt , det vil sige i indevrende r , og p mellemlang sigt , fra i dag til 2004 , af mlene i deres stabilitetsplaner og i stabilitetspagten generelt med ligevgt eller nsten ligevgt i 2004 , var forpligtelser , der tilfredsstillede de krav , som hidrrer fra vores stabilitetstilsagn .
<P>
P det punkt mener jeg , at Kommissionen selv har erkendt , at uanset de proceduremssige faktorer er de to landes bestrbelser og tilsagn klare og overbevisende , hvad angr EU ' s og isr eurozonens makrokonomiske stabilitet .
<P>
Hvad angr konkurrence og liberalisering , vil jeg ogs understrege , at den spanske regering og dermed formandskabet i Barcelona vil tilskynde til politiske aftaler , der fremmer liberaliseringen af markederne , i betragtning af at der er tale om tjenesteydelser , som i mange henseender er ndvendige for samfundet , og det er derfor ndvendigt , at de har en kvalitet og en forsyningssikkerhed , som ikke kan forringes .
<P>
Jeg mener , at de konomiske erfaringer p ingen mde viser , at konkurrence under markedskonomi har gjort , at de lande , der har den , har drligere tjenesteydelser end de , der ikke har den , tvrtimod .
Effektiviteten i ressourceallokeringen og dermed forbrugerpriserne kan imidlertid vre yderst fordelagtig .
Spanien er et godt eksempel p det .
De private spanske forbrugere har siden 1996 haft en opsparing p 2,4 milliarder euro som flge af liberaliseringen af elektricitetsmarkedet , og det samme kan siges om telekommunikationsmarkedet og andre markeder .
<P>
Jeg fortstter med det samme eksempel ved at fremhve det spanske samfunds indsats for at modernisere arbejdsmarkedet , som har frt til , at ledighedsprocenten i Spanien er faldet fra 23 % i 1995 til 12 % i 2002 , og at ledighedsprocenten i lbet af den nuvrende spanske parlamentsperiode , det vil sige frem til 2004 , vil komme ned p 9 % og dermed p europisk niveau .
<P>
Derfor er liberalisering og konkurrence ikke en risiko for borgerne , tvrtimod er der store besparelser at hente p de offentlige tjenesteydelser , og beskftigelsen ges vsentligt , og det er uden tvivl de offentlige myndigheders , lovgivernes ansvar at sikre tjenesteydelsernes kvalitet og forsyningssikkerheden .
Jeg mener , at erfaringerne , ikke bare de spanske , men mange af Unionens andre landes , viser det .
<P>
Hvad der ikke er tvivl om , mine damer og herrer , er , at vi nu heldigvis er ved slutningen p en nedgangsperiode , som har vret meget voldsom og forholdsvis kort , hvilket prsidenten for den amerikanske centralbank , hr . Greenspan , forsikrer os om i aften , og det , som Europa har brug for , er mulighed for konomisk vkst .
<P>
Mange af de ml , som De har nvnt , f.eks. miljmssige , sociale , sundhedsmssige , og uddannelsesmssige ml og ml for livskvalitet , krver konomier , hvis potentiale vokser , og jeg vil ikke undlade at minde Europa-Parlamentet om , at den europiske konomi som helhed i de sidste 10 r kun har haft en vkst p over 3 % t r , mens den de vrige r har haft en vkst p under 3 % .
En konomi p de betingelser m tage til takke med en strukturel ledighed p 9-10 % , og jeg er overbevist om , at ingen af de tilstedevrende parlamentariske grupper mener , at det er en god politik , ikke bare konomisk politik , men ogs socialpolitik .
<P>
Jeg mener , at indfrelsen af euroen har vist , at de europiske borgere nsker mere Europa og konomiske reformer , og idet jeg benytter mig af , at hr . Barn , som opfordrede mig til ogs at takke Kommissionen for indfrelsen af euroen , er til stede , vil jeg lyknske Kommissionen , alle centralbankerne , regeringerne og alle de mennesker , der har bidraget til indfrelsen af euroen i Europa , isr borgerne .
<P>
Flere talere har ogs nvnt sprgsmlene om bredygtig udvikling , og jeg mener , at de er helt forenelige med den konomiske udvikling , og desuden er det den klare definition af den form for konomisk politik , som vi vil have i Europa .
<P>
Jeg vil minde om , at Rdet i Barcelona vil flge henstillingerne fra Rdet i Gteborg og tage strukturreformens tredje dimension i betragtning , det vil sige den , der omfatter bredygtig udvikling , og at vi siden Det Europiske Rd i Laeken har haft nogle miljmssige indikatorer , som vil give anledning til den frste rapport , der allerede er blevet offentliggjort i januar 2002 , det vil sige for knap en mned siden , den 17. januar , og at kofin-Rdet den 5. marts , i nste uge , vil gennemg den rapport for senere at bringe den op p Det Europiske Rd i Barcelona , som ogs vil gre det muligt at opn aftaler , der fastlgger den europiske holdning med henblik p topmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg .
<P>
Jeg forstr udmrket de parlamentariske gruppers og medlemmernes krav om , at miljsprgsmlene skal komme i frste rkke i strukturreformsprgsmlene , og derfor vil jeg igen understrege , at disse sprgsml vil blive taget i betragtning p topmdet i Barcelona , ikke samlet , men i henhold til de miljmssige indikatorer , som Rdet vedtog i Laeken .
<P>
Der er blevet talt om ansgerlandene .
Ansgerlandene vil vre til stede i Barcelona , og de vil tale om deres strukturreformer , og dermed vil de p en uformel , men effektiv mde kunne deltage i debatten om liberalisering af markederne i Europa og udvidelse af vkstmulighederne . Det er efter min mening et godt bevis p ikke bare det spanske formandskabs , men alle EU ' s landes og Parlamentets vilje til , at ansgerlandene kan deltage aktivt i debatterne om fastlggelse af europiske politikker , ogs fr tiltrdelsesprocessen er fuldendt .
<P>
Sprgsmlene om de sm og mellemstore virksomheder er ogs blevet nvnt , og jeg vil sige , at vi endnu ikke taler om flles erklringer , at det uformelle mde i sidste weekend i Aranjuez i Spanien vil stille Rdet i Barcelona forslag om , at landene forkorter tidsplanerne , nedbringer de administrative omkostninger og gr strkt brug af de nye teknologier for at opn dette , og at Kommissionen tillige , fr det spanske formandskab slutter , vil fremkomme med en rkke henstillinger om visse sprgsml , der er vsentlige for sm og mellemstore virksomheder , f.eks. sprgsmlene om overdragelse af ejerskab i familieejede virksomheder , som i de nste 10 r kan udgre 30-40 % af ejerskifterne i europiske virksomheder .
<P>
Emner som Basilea II , der er blevet nvnt af de parlamentariske grupper og et medlem , vil blive gennemget under det spanske formandskab p det uformelle kofin-Rd i Oviedo , hvor vi skal have en debat om de nye regler , der vil f indflydelse p den finansielle sektor gennem Basilea-aftalerne , der er kendt som Basilea II , om , hvordan de kan f indflydelse p finansieringen af alle virksomheder og isr sm virksomheder .
<P>
Det er med rette blevet sagt , at arbejdsmarkedet ikke kun er et sprgsml om fleksibilitet .
Det er utvivlsomt rigtigt , og de offentlige myndigheder har en rolle at spille i sprgsml som forsvaret af arbejdstagernes rettigheder , forsvaret af aktive og passive socialpolitikker , der lever op til arbejdstagernes behov , udformning af uddannelsessystemer og politikker til positiv forskelsbehandling til fordel for konkrete grupper , f.eks. kvinder eller kvinder med smbrn .
<P>
Men der er ingen tvivl om , at den bedste social- og beskftigelsespolitik er den , der kan skabe varige arbejdspladser af hj kvalitet , og at der ikke er uenighed om , at vi p den ene side har en politik om social beskyttelse , og vi p den anden side forsger at tilskynde til , at de europiske borgere foretrkker at arbejde frem for at modtage understttelse .
Det anvendes i dag som et instrument i alle EU ' s lande , og jeg tror , at benchmarkingproceduren er velegnet til undersgelse af sprgsml om tilskyndelser i form af direkte offentlige udgifter til mennesker , der fra arbejdslshed kommer ind p arbejdsmarkedet med lnninger , som ikke drager tydelig fordel af de skattenedsttelser , der finder sted i vores lande , med lsninger , som tilskynder mennesker , der modtager arbejdslshedsunderstttelse , til at acceptere jobtilbud , og med lsninger , der tilpasser uddannelserne til virksomhedernes behov , ud over forlngelse af arbejdslivet p vores arbejdsmarkeder .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg nvne behovet for , og nogle af de tilstedevrende har ogs nvnt det , at der i Barcelona faststtes konkrete tidsplaner .
Der er ingen tvivl om , at Rdet i Barcelona har til hensigt at faststte kvantitative ml , der giver medlemsstaterne mulighed for at give tilsagn , som offentligheden kan forst og acceptere .
<P>
Jeg mener , at vi ved at forlige politiske holdninger , som ikke behver at vre sammenfaldende , i sprgsml , som utvivlsomt er flsomme , f.eks. levering af livsndvendige tjenesteydelser , hvor de offentlige myndigheder uden tvivl spiller en vigtig rolle for at garantere begrebet offentlig tjenesteydelse og begrebet kvalitet , ogs kan fastlgge processer , der skaber gte europiske indre markeder , som gr den europiske konomi i stand til at konkurrere med andre verdenskonomier , nr vi frst har taget et skridt , efter min mening et kmpeskridt , til skabelsen af fremtidens Europa med euroens indfrelse .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg har formuleret et prcist sprgsml til rdsformanden om nogle udtalelser fremsat af den spanske ministerprsident - formanden for Det Europiske Rd - som refererede til min politiske familie i Rdet , og han har ikke svaret mig .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Det er op til rdsformanden , om han vil svare eller ej .
<SPEAKER ID=101 NAME="Rato y Figaredo">
Hr. formand , jeg har ikke noget imod at oplyse hr .
Barn om det , han allerede ved , nemlig at forbindelserne mellem Spaniens regering og samtlige europiske lande er meget konstruktive , at vi har vret i stand til at opn politiske aftaler med alle regeringerne , uafhngigt af farven p deres politiske familie - for at anvende hans sprogbrug - men at vi i hvert fald , i betragtning af den indflydelse , som hr . Barn har p sin politiske familie , hber , at konklusionerne fra Rdet i Barcelona gr det muligt for alle de politiske familier at bidrage til europernes velfrd .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres indlg i Europa-Parlamentet i aften , hr . Rato .
De ved allerede , at vi nsker det spanske formandskab held og lykke .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11 .
<CHAPTER ID=7>
International straffedomstol
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets redegrelse om Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Jeg skal minde medlemmerne om , at De p grund af den begrnsede tid , vi har til rdighed , nje br overholde den taletid , De har fet tildelt .
<SPEAKER ID=104 NAME="De Miguel">
Hr. formand , det er mig en stor glde at mde op her i dag og redegre for Rdets formandskabs holdning til de skridt , som EU tager for at sikre , at Den Internationale Straffedomstol kan oprettes i nrmeste fremtid .
<P>
EU har hele tiden stttet det historiske projekt om oprettelse af en permanent international straffedomstol med universel rkkevidde .
Det ved Parlamentet godt , for det har altid get forrest i bestrbelserne p at fremme EU ' s indsats mod dette ml , som er overordentlig betydningfuldt for menneskerettighederne og retfrdigheden .
<P>
Jeg vil derfor erklre over for Dem , at oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol er en vigtig del af Unionens udenrigspolitik , og at det fremgr af det spanske formandskabs program .
EU er srdeles tilfreds med den nrt forestende opfyldelse af det ml , som vi har ventet p i s lang tid , og som vi forventer vil blive net i lbet af i r .
<P>
Det er vanskeligt at overdrive betydningen af den kendsgerning , som s mange ansete jurister , menneskerettighedsforkmpere og ansvarlige politikere har diskuteret hjlydt , og som nu virkelig er inden for rkkevidde .
Det vil blive en triumf for hele menneskeheden , der i hj grad skyldes EU ' s beslutsomme og konsekvente optrden .
<P>
Vores kontinents kollektive erfaringer med konflikter og rdsler gennem hele det foregende rhundrede betyder , at europerne er srligt bevidste om , at det er bydende ndvendigt at udvikle og sikre international strafferet som et instrument for menneskerettighederne og de humanitre bestemmelser i hele verden .
Det kan derfor ikke undre nogen , at de europiske lande og EU som helhed er avantgarden i denne bevgelse til fordel for Den Internationale Straffedomstol , en gte universel domstol , der vil vre uafhngig og effektiv .
<P>
EU er helt overbevist om , at oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol vil vre et overordentlig vigtigt skridt for hele verden .
Nr der begs meget alvorlige forbrydelser , som krnker hele den civiliserede bevidsthed , nr de kollektive vrdier bliver angrebet frontalt , skal det internationale samfund reagere med lovens og retfrdighedens fulde kraft .
Det er ndvendigt at bekmpe de alvorligste krnkelser af menneskerettighederne og folkeretten energisk og straffe dem behrigt under anvendelse af de mekanismer , som staterne i fllesskab er blevet enige om .
<P>
Den Internationale Straffedomstol bliver et vrdifuldt instrument i kampen for retfrdighed og imod straffrihed for de modbydeligste forbrydelser , nemlig krigsforbrydelser , forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab .
Set i strre sammenhng indgr oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol i en bevgelse , der karakteriserer udviklingen af vores verden i de seneste fem r . Her tnker jeg p tilsynekomsten og konsolideringen af en international strafferet , der forflger srligt alvorlige forbrydelser , som gr ud over de nationale grnser , fordi de udgr en rkke trusler mod alle befolkningers sikkerhed .
I sdanne tilflde , som berrer os alle , skal enten de nationale retssystemer kunne fungere ved hjlp af snvert indbyrdes samarbejde eller behrigt oprettede internationale domstole som dem , der allerede eksisterer for det tidligere Jugoslavien og for Rwanda og er oprettet af Sikkerhedsrdet , eller i nrmeste fremtid det , der nu bliver en realitet , nemlig Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Den retssag , der for nylig er blevet indledt i Haag mod den tidligere prsident Milosevic , er kun endnu et eksempel p denne tendens , som for hver dag , der gr , bliver strkere i hele verden , fordi den offentlige mening i alle vores lande forlanger det , og fordi det skal ses som en logisk flge af de igangvrende globaliserings- og internationaliseringsprocesser .
<P>
Det vigtige er , at straffrihedskulturen overvindes , en kultur , der stttede sig til tavshed og glemsel , og som erstattes med en kultur , der gr ud p , at man stilles til ansvar for srligt alvorlige handlinger .
P samme mde er man ved at g bort fra en holdning om at se den anden vej , nr naboens hus brnder , til fordel for en holding om at fle sig berrt og finde effektive midler til flles aktion og samarbejde for at imdeg uacceptable situationer .
Det drejer sig ikke om at hvne sig , men om , at retfrdigheden sejrer som en uomgngelig betingelse for at bne drene for varig fred og forsoning i alle de situationer , hvor man har gennemlevet en alvorlig konflikt .
<P>
Hr. formand , som medlemmerne ved , er man net langt med det forberedende arbejde til oprettelse af Den Internationale Straffedomstol .
P grundlag af statutten , der blev vedtaget i Rom i 1998 , har Den Forberedende Kommission allerede udarbejdet strstedelen af de instrumenter , som Domstolen behver for at kunne fungere effektivt .
I denne proces , der uden tvivl er af teknisk karakter , men ogs er af strste betydning , spiller EU ' s lande fortsat en meget vigtig rolle , jeg tr godt sige en fremtrdende rolle , i det kollektive arbejde , der samler lande fra hele verden .
Endnu vigtigere er det , at ratificeringen af Rom-statutten gr hurtigere end forventet .
P Rom-diplomatkonferencen stemte 120 stater for dens vedtagelse , og den er nu blevet undertegnet af i alt 139 stater , det vil sige langt strstedelen af verdenssamfundet .
Som bekendt krves der 60 ratificeringer eller tiltrdelser , for at statutten kan trde i kraft , og Den Internationale Straffedomstol kan oprettes .
I dag er der registreret 52 ratificeringer , og det m derfor forventes , at vi nr op p de 60 ratificeringer , der krves , i lbet af de kommende mneder , jeg vover at sige i hvert fald fr det spanske formandskabs afslutning .
<P>
Som De ogs ved , har alle Unionens medlemsstater enten ratificeret statutten eller ivrksat de forfatningsmssige mekanismer , der er ndvendige for at ratificere den hurtigst muligt .
Vi er overbevist om , at alle medlemsstaterne vil vre blandt de lande , der med deres deltagelse i forsamlingen af deltagerstater , hvis frste mde kan finde sted i r , trffer de konkrete beslutninger , som baner vej for , at domstolen kan fungere i praksis .
<P>
I henhold til Rdets flles holdning af 11. juni 2001 opfordrer EU indtrngende alle de stater , der endnu ikke har gjort det , til at ratificere eller tiltrde statutten hurtigst muligt , s Den Internationale Straffedomstol hurtigt kan blive en realitet .
Jeg vil fremhve , at 15 ansger- eller partnerlande for nylig har tilsluttet sig den flles holdning og samarbejder tt med os i disse bestrbelser .
Det er ogs p sin plads at fremhve det arbejde p omrdet , som et stort antal ikke-statslige organisationer udfrer , ofte med hjlp fra og i samarbejde med EU .
<P>
I harmoni med denne opfordring har Unionen taget initiativer over for tredjelande og grupper af lande for at f dem til at stte skub i de interne formaliteter , der er ndvendige for at kunne ratificere statutten i en fart .
Initiativer , der i pkommende fald er blevet ledsaget af tilbud om teknisk bistand p omrdet .
I de kommende uger agter vi at intensivere disse initiativer p flere kontinenter , ikke blot for at opn , at statutten snart kan trde i kraft , men ogs for at sikre , at forsamlingen af deltagerstater afspejler den varierede sammenstning af det internationale samfund s trovrdigt som muligt .
<P>
Den fremtidige domstols legitimitet og effektivitet vil vre helt afhngig af , om der er en opfattelse af , at dens sammenstning og den sttte , den opnr , fuldt ud afspejler det internationale samfund som helhed .
Det er overordentlig vigtigt , at alle kontinenter og alle retssystemer er behrigt reprsenteret i domstolen , og at der er en rimelig reprsentation af kvindelige og mandlige dommere , som Rom-statutten foreskriver .
<P>
Det er nsket om denne brede opbakning til domstolen , der skal vre ledetrden i vores bestrbelser .
Vi bliver opmuntret af , at der blandt de registrerede ratificeringer og blandt dem , der kan forventes i de kommende mneder , er lande fra alle kontinenter , indtil videre overvejende fra Europa , Afrika og Latinamerika , med forskellige retssystemer og forskellig konomisk og social udvikling .
Ingen vil kunne sige , at Den Internationale Straffedomstol bliver en domstol for den vestlige verden eller for de udviklede lande .
Den bliver en retsinstans for det internationale samfund som helhed , der er helt uafhngig og tilknyttet FN-systemet .
<P>
Det er vigtigt at understrege , at alle lande , hvad enten de har undertegnet statutten eller ej , kan tage aktiv del i processen med oprettelse af Den Internationale Straffedomstol ved at deltage i Den Forberedende Kommissions arbejde og senere , hvis de nsker det , som observatrer i forsamlingen af deltagerstater .
Og at drene altid vil vre bne for alle lande , som nsker at ratificere eller tiltrde statutten p et senere tidspunkt .
I den forbindelse har EU haft en vedvarende dialog med nogle lande , der er i tvivl , deriblandt vores nrmeste allierede - jeg tnker srligt p USA - og vi vil altid vre parat til at fortstte disse udvekslinger af synspunkter for at f klarhed over de respektive holdninger og fremme en samarbejdsvilje i fremtiden .
<P>
Det er klart , at arbejdet ikke vil vre tilendebragt med statuttens ikrafttrden og de beslutninger , der bliver truffet p det frste mde i forsamlingen af deltagerstater .
Det vil vre ndvendigt at trffe alle de foranstaltninger , der er ndvendige for , at oprettelsen af den nye institution med permanent hjemsted i Haag kan ske s hurtigt og effektivt som muligt .
Den Forberedende Kommission og vrtsstaten , Nederlandene , er allerede i gang med at forberede ivrksttelsen af disse foranstaltninger , og EU samarbejder med dem .
Senere er det ndvendigt at udvikle og styrke alle de mekanismer , som skal sikre den nye institutions effektivitet bde p hjemstedet og i marken .
Erfaringerne med domstolene for det tidligere Jugoslavien og Rwanda har vist , at international strafferet for at vre effektiv skal udstyres med betydelige personalemssige , materielle og funktionsmssige ressourcer .
Domstolen , med potentielt universelle befjelser , vil ikke krve mindre , den vil ganske givet krve mere .
P det plan skal EU og dets medlemsstater ogs vre forberedt p at yde den bistand , der er ndvendig .
<P>
P den anden side vil domstolen , hvis aktiviteter vil vre styret af principperne om komplementaritet og samarbejde med de nationale retssystemer , kun kunne fungere effektivt , hvis staternes retslige og administrative myndigheder vil samarbejde med den .
Det betyder , at en vigtig del af ivrksttelsen af statutten bestr i vedtagelse af instrumenter p nationalt plan , som muliggr det samarbejde .
Det er op til de enkelte stater i henhold til deres forfatningsmssige procedurer , men EU kan hjlpe med denne proces gennem udveksling af information eller , nr det er hensigtsmssigt , tilbud om teknisk bistand til lande , der har brug for det .
<P>
Det sker alt sammen med udgangspunkt i den tidligere nvnte flles holdning fra juni 2001 , som om ndvendigt kan suppleres med en mere detaljeret handlingsplan eller p et givet tidspunkt kan opdateres og prciseres , i takt med at processen skrider frem .
Jeg kan forsikre Dem for , mine damer og herrer , at medlemsstaternes formandskab vil vre meget opmrksomt p de ider , der kommer frem under denne forhandling , nr der skal trffes beslutninger .
<P>
Hr. formand , vi str sammen i nsket om en hurtig og effektiv oprettelse af Den Internationale Straffedomstol som en uafhngig og upartisk institution , der har til forml udve retfrdighed ved de alvorligste overgreb p menneskerettighederne og den humanitre ret , der begs i verden .
P dette omrde er vi alle , Europa-Parlamentet , Rdet , medlemsstaterne og Kommissionen , helt enige og fast besluttede p fortsat at optrde konsekvent og vedholdende .
Denne overbevisning , denne beslutsomhed er det , der har gjort , at EU helt klart spiller en ledende rolle i denne proces sammen med andre lande , som er kendetegnet ved , at de gr ind for demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Vi er nu meget tt p at f opfyldt vores ml med Rom-statuttens ikrafttrden og domstolens oprettelse .
Den vil komme til at markere et fr og efter i historien om menneskehedens indsats for at skabe retfrdighed i verden .
P det tidspunkt vil vi kunne vre stolte af Europas bidrag til dette fremskridt for det internationale samfund , men vi vil p ingen mde kunne tillade os at lgge hnderne i skdet , for det vil vre tidspunktet for at g over til en anden fase i den samme kamp for retfrdighed , hvor Europas rolle vil vre lige s vigtig .
Jeg er sikker p , hr. formand , at vi hverken vil mangle vilje eller udholdenhed til at holde fast ved denne strben , og jeg tror naturligvis ikke , at vi nogensinde vil savne Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. de Miguel .
De kan vre sikker p , at De aldrig vil savne sttte fra Parlamentet , som ved flere lejligheder har givet udtryk for det med politisk vilje .
<SPEAKER ID=106 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , kampen mod manglende straf for alvorlige forbrydelser og kampen for international retfrdighed er en integreret del af EU ' s politik inden for menneskerettigheder og demokratisering .
Statutten for Den Internationale Straffedomstol , som blev aftalt i Rom , er nok en af folkerettens betydeligste sejre siden FN ' s grundlggelse .
EU er altid get ind for Den Internationale Straffedomstol og sttter fortsat fuldt ud dette initiativ , som den flles holdning , der blev vedtaget af EU i juni 2001 , ogs viser . I denne flles holdning gr vi ind for , at den aftalte statut skal trde i kraft og domstolen oprettes s hurtigt som muligt .
<P>
Kommissionen er fuldstndig enig i den model , som er udviklet i denne flles holdning , og jeg er ogs helt enig i det , som Ramn de Miguel som rdsformand netop har forklaret .
Kommissionen finder det positivt , at de central- og steuropiske lande , som er associeret med EU , og landene Cypern og Malta , som er associeret med EU , samt EFTA-landene , som ogs hrer til det europiske konomiske omrde , i januar 2002 officielt har erklret , at de tilslutter sig mlene i den flles holdning .
<P>
EU ' s budget sttter ngo-projekter , som p verdensplan skal vkke bevidstheden om ndvendigheden af at oprette denne domstol .
Siden 1995 er der sledes inden for rammerne af det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder givet mere end 6,9 millioner euro til projekter af denne art .
I 2001 blev der stillet 2,1 millioner euro til rdighed for tre ngo-projekter til sttte for Den Internationale Straffedomstol , som supplerer hinanden
<P>
Projektet " Ngo-koalition for Straffedomstolen " har til forml at fremme og lette det civile samfunds deltagelse og samarbejde med regeringerne inden for rammerne af FN ' s forberedende kommission for straffedomstolen og at fremme og lette det tekniske samarbejde , s der efter ratificeringen af den statut , der blev vedtaget i Rom , kan udstedes bindende nationale love om gennemfrelsen af statutten .
<P>
Projektet " Parlamentsmedlemmer for global handling " frer en parlamentarisk kampagne for ratificering og effektiv gennemfrelse af statutten om straffedomstolen og til fremme af retsstaten , og projektet " Ingen fred uden retfrdighed " koncentrerer sig om kampagner til offentlig opinionsdannelse og om at organisere konferencer til fremme af Straffedomstolen .
<P>
I Kommissionens meddelelse om menneskerettighedernes og demokratiseringens rolle i tredjelande fra maj 2001 blev bekmpelse af manglende straf for forbrydelser klassificeret som et initiativ , som skulle prioriteres hjt .
Kommissionen vil derfor fortsat sttte oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol .
Til den srlige budgetpost for Den Internationale Straffedomstol , som ogs omfatter ad hoc-domstolene for det tidligere Jugoslavien og Rwanda samt den nyligt oprettede domstol for Sierra Leone , er der i 2002 afsat 5 millioner euro .
<P>
I 2002 vil Kommissionen koncentrere sig om to aspekter .
For det frste om en opinionsdannelse for Straffedomstolen , hvor den vil opfordre flere lande end de ndvendige 60 til at ratificere statutten , s den kan trde i kraft . Samtidig vil vi srge for , at alle geografiske regioner er reprsenteret .
<P>
For det andet vil vi koncentrere os om at f vedtaget bindende nationale lovbestemmelser til gennemfrelse af projektet , inklusive uddannelse af de pgldende fagfolk , som kan bidrage til domstolens arbejde , alts dommere , advokater , embedsmnd til statsadvokaturen samt parlamentsmedlemmer .
Desuden kan der ydes et begrnset bidrag til dkning af domstolens primre omkostninger .
Der vil i marts i r blive udsendt en opfordring til at indsende forslag til gennemfrelse af disse ml .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Jeg har heldigvis ogs kunnet lytte til hr . Verheugen , s jeg nu kan tilslutte mig talerne fra henholdsvis Rdet og Kommissionen .
Deres erklringer er helt i overensstemmelse med det , som de kristelige demokrater slr til lyd for .
<P>
Deres erklringer om domstolens betydning sttter vi ligeledes helt .
Nr der tales om ndvendigheden af forsoning , skal retten frst ske fyldest , og Straffedomstolen , som har det forml , er et meget vigtigt middel til at sikre den internationale retsorden , isr ogs med hensyn til dens prventive betydning i forhold til kriminelle personer , som har fet hje politiske stillinger , sdan som det er sket i Jugoslavien og Afrika i De Store Sers Omrde .
Det er meget vigtigt , at straffriheden ikke accepteres lngere , og at det vides overalt .
<P>
De beslutningsforslag , som Parlamentet har stillet , indeholder en rkke vigtige punkter .
For det frste er grupperne under forhandlingerne blevet enige om at opfordre USA ' s prsident og Kongres til at revidere den holdning , som de har i forhold til deltagelse i Den Internationale Straffedomstol .
Vi mener , at USA ' s betydning er s stor , at opfordringen skal ske p en god mde .
Derfor er ndringsforslaget til det punkt , som vedrrer et gammelt dokument fra forhandlingerne , helt klart uegnet .
Det kan ikke betale sig at forsge at overtale amerikanerne med hrde ord .
Det er bedre at undg , at de irritationer , som allerede eksisterer hos amerikanerne med hensyn til Europa , bliver strre , samt forsge at tale om disse ting p en venskabelig mde .
<P>
Et andet punkt er ndvendigheden af , at bestemmelserne fra Genve-konventionen med hensyn til krigsfanger opdateres , s vi kan tage hensyn til de menneskernes status , som i jeblikket er fngslet i Guantanamo .
Min gruppe mener , at det er meget vigtigt , at det defineres .
Vi hber endvidere , at det vil lykkes for det spanske formandskab at oprette Den Internationale Straffedomstol i lbet af formandskabet .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , der er get for lang tid , siden man den 17. juli 1988 i Rom vedtog , at der skulle oprettes en international straffedomstol , som skulle dmme personer , der var ansvarlige for de alvorligste forbrydelser , der , som det er blevet nvnt her , rammer hele verden , herunder terrorisme .
<P>
I dag er der 52 ratificeringer , men der skal som bekendt vre 60 , for at den kan trde i kraft .
I betragtning af at Den Internationale Straffedomstol sandsynligvis vil trde i kraft i dette frste halvr under det spanske formandskab , at det frste mde i forsamlingen af deltagerstater vil finde sted i New York i september i r , at USA ' s holdning indtil videre ikke har vret positiv , og at der tillige er begrundet frygt for , at den amerikanske regering vil sttte en modkampagne og g s langt , at den annullerer Clintons undertegnelse , der blev deponeret i FN den 31. december 2000 , vil jeg benytte Deres tilstedevrelse her , hr. de Miguel , til at stille Dem nogle konkrete sprgsml .
<P>
Hvad agter Unionens formandskab at sige til Bush-regeringen for at undg denne risiko for tilbageskridt ?
Mener formandskabet ikke , at det vil vre ndvendigt at udarbejde en plan med specifikke foranstaltninger og ressourcer , der kan gre USA venligt stemt over for Den Internationale Straffedomstol ?
Hvad vil Unionens formandskab gre for at sikre , at de tidligere nvnte 18 dommere , der skal udgre domstolen , og som udnvnes p nationalt plan , opfylder kravene til kvalifikationer , ligelig geografisk fordeling , erfaring og ligelig fordeling mellem kvinder og mnd ?
<P>
Da Rom-statutten blev vedtaget , betragtede Kofi Annan det som et gigantisk skridt .
Men for snart lang tid siden sagde Benjamin Ferencz , tidligere anklager fra Nrnberg , at der ikke kan vre fred uden retfrdighed , retfrdighed uden lov , lov af betydning uden en domstol til at afgre , hvad der er retfrdigt og lovligt under alle forhold .
I dag , efter den 11. september 2001 , efter konflikterne i Mellemsten , finder borgerne det absolut ndvendigt , at denne domstol oprettes .
Vi kan ikke tillade , mine damer og herrer , vi kan ikke tillade , hr. formand for Rdet , at tiden gr , at glemslen stter ind , indtil en ny forbrydelse eller en ny krig minder os om truslen .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , lige er krum , right is wrong .
Hvis ikke alle individer behandles p samme mde , og hvis krisforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden ikke straffes , hvordan kan vi s p trovrdig vis fordmme mindre alvorlige retskrnkelser ?
Det er meget vigtigt , at der oprettes en permanent international straffedomstol , og det skal vre i Haag , som er verdens juridiske hovedstad .
Denne domstol er en del af vores civilisations udvikling .
Den skal vre universel .
Isr asiatiske og arabiske lande er endnu underreprsenterede , og alle underskrivere skal ogs ratificere , hvilket jeg understreger .
<P>
Det er meget beklageligt , at USA ogs ngter at ratificere traktaten .
Det var isr amerikanerne , som i Nrnberg gjorde det til international ret , at individer har forpligtelser over for folkesamfundet , og at de forpligtelser har hjere prioritet end dem , der glder over for ens egen stat .
<P>
I mellemtiden glder international strafferet iflge amerikanerne benbart for alle andre end dem selv .
Et sjldent stykke magtarrogance er det lovforslag , som Senatet allerede har vedtaget , hvorved domstolen og alle deltagende lande boykottes .
Et andet stupidt lovforslag skulle give USA ' s prsident kompetence til med vold at befri personer , som er blevet fngslet af domstolen .
Hvis der indbygges tilstrkkelige garantier for et rligt retsforlb og kompetente dommere , har USA ingen grund til at frygte domstolen .
Rdet og Parlamentet skal venligt , men klart underrette vores kolleger i USA herom .
<P>
Endvidere skal p kort sigt s mange lande som muligt , spredt over de forskellige kontinenter , ratificere .
Domstolen m ikke blive for europisk , hvilket i praksis kan bevise , at stater , som ikke deltager , ikke har ret .
De , der ngter at anerkende Den Internationale Domstol , gr uret og er bagud i forhold til vores civilisation .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , der mangler kun otte ratificeringer , for at traktaten om Den Internationale Straffedomstol kan trde i kraft , men der er forskellige problemer , som skal lses , inden domstolen bliver det internationale retsinstrument og det instrument til bekmpelse af straffrihed , som vi nsker at gre den til .
Den frste hindring er USA ' s vedvarende fjendtlige indstilling .
Vi anmoder Rdets formandskab og Kommissionen om endnu en gang at sl dette sprgsmls betydning for Europa fast p alle formelle og uformelle mder med USA .
Man kunne godt begynde at gre sig nogle realistiske overvejelser om et eller andet kreativt pressionsmiddel over for USA , for jeg tror ikke , at man reelt har gjort dette endnu .
<P>
Det andet problem er det vanskelige sprgsml om de interne bestemmelser , der skal tilpasse de nationale lovgivninger til domstolens statut .
Det bliver uden tvivl en svr proces , men vi m ikke gre det til en alt for lang proces .
Ud fra dette synspunkt glder jeg mig virkelig over kommissr Verheugens udtalelse om , at Kommissionen nsker at sttte - ogs finansielt - uddannelsen af specialister , s domstolen kommer til at fungere bedre .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , jeg kommer fra et land , der har ratificeret Rom-statutten , hvilket bekrfter portugisernes humanistiske retstraditioner , der afskaffede ddsstraffen for 150 r siden og livsvarigt fngsel for 118 r siden .
Vigtigere er det dog at konstatere , at retfrdighed og kampen for , at kriminelle ikke skal kunne undfly straf , nu hvdes som vrdier p de fem kontinenter .
Det har vret en lang proces , men vi er dog p vej .
Vi ser ogs med tilfredshed , at den forestende oprettelse af Den Internationale Straffedomstol vil yde et tungtvejende bidrag til , at ddsstraffen bliver afskaffet .
<P>
Dertil skal fjes , at retfrdighed kun er gte , nr den glder i samme grad for alle .
Vi ved , at Den Internationale Straffedomstol hverken er eller nogensinde kan blive perfekt .
Ofte vil den blive " sejrherrernes domstol " , men ud over dens sdvanlige retslige funktioner , hvor den skal efterforske og dmme i srlig alvorlige sager , fr den ogs to andre meget relevante opgaver , idet den gennem afskrkkelse skal virke forebyggende for ny kriminalitet , og da den skal varetage godtgrelse , erstatning , til ofrene .
Det skal ogs fremhves , at Den Internationale Straffedomstol kun trder i aktion , hvis de enkelte landes retsmyndigheder ikke skrider til efterforskning og retsforflgelse af kriminelle handlinger , fordi de mangler lovgrundlag , eller fordi de ikke er i stand til det .
Vi finder , at det er en tilfredsstillende lsning , for s vidt den gennemfres med fornuft , p det vanskelige sprgsml om forholdet mellem Den Internationale Straffedomstols befjelser og de enkelte landes suverne retsordninger .
<P>
Hr. formand , Den Internationale Straffedomstols frihed og uafhngighed er helt essentielle vrdier , som ogs udgr kernen i det , som EU str for , nemlig respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincipperne .
Der er derfor al mulig grund til at prise de ml , som oprettelsen af denne domstol afspejler , ml , der under ingen omstndigheder m afviges fra .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hr. formand , dette sprgsml har efter min mening vret et glimrende eksempel p EU-institutionernes samarbejde i senere r .
Ved den lejlighed vil jeg gerne minde om Kommissionens , Kommissionens embedsmnds og Rdets konstante opmrksomhed p sprgsmlet og om den benhed , de har forstet at udvise over for initiativerne fra foreninger , grupper af parlamentsmedlemmer og ngo ' er , for her er der efter min opfattelse tale om en samarbejdsmodel , som vi f.eks. allerede fulgte i forbindelse med aftalen om personelminer , og som fortjener , at vi gr os nogle passende overvejelser om den i betragtning af den effektivitet , den har vist sig at have .
<P>
Man nvnte nogle lande , som ikke er med .
Der er andre lande - lige fra Rusland til Kina - som man mske i lige s hj grad burde henvise til eller vre opmrksom p .
52 lande har ratificeret traktaten , og jeg tror , at det , det glder om i dag , er at n frem til en politisk og geografisk balance .
Den indsats , der f.eks. blev gjort p konferencen i Sevilla med de arabiske lande , Den Arabiske Ligas meget positive og uventede holdning og den mexicanske prsident Fox ' udtalelser for nylig giver os forhbninger om , at vi med en ekstra indsats ikke alene kan n op p det ndvendige antal , men ogs forsge pludselig at komme op over dette antal og f en s global reprsentation som muligt .
<P>
Ud fra dette synspunkt tror jeg , at EU ligesom i andre tilflde kan vre stolt af disse 10 rs stdigt , vedholdende og vanskeligt arbejde , som vi stod alene med i starten , men som der i dag er mange , der anerkender .
Den opmrksomhed , man ogs udviser over for srdomstolene - f.eks. den i Sierra Leone , som man nu skal til at oprette - viser , at EU ogs er et vrdifllesskab , nr det nsker det .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , jeg synes , at vi kan glde os over , at det faktisk er 55 lande , der har undertegnet statutten , men der er stadig en europisk stat , som ikke har gjort det .
Det er vigtigt , at vi fr den til at gre det .
<P>
Siden 1995 har Parlamentet arbejdet for oprettelsen af denne straffedomstol og senere i 1998 , da Rom lagde stor vgt p det arbejde , der burde udfres for at oprette Den Internationale Straffedomstol .
Vi er ved afslutningen , men ved denne afslutning skal der mske gres en indsats for at komme op p de 60 .
Men jeg vil ogs sige til det spanske formandskab , hr. formand , at det ikke m ende med , at vi laver stor sthej for ingenting .
For at domstolen kan blive et virkelig vigtigt instrument , har vi brug for en rkke arbejdsredskaber .
Jeg anmoder det spanske formandskab , under hvis mandat statutten for Den Internationale Straffedomstol sandsynligvis bliver vedtaget , om at gre alt for at sikre de midler , der er ndvendige for , at den kan fungere .
Det har vret Parlamentets nske siden 1995 , at statutten bliver en succes i kampen for en langt retfrdigere fremtid og sikrer , at Den Internationale Straffedomstol kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
De demokratiske rettigheder i Tyrkiet , navnlig situationen for HADEP
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om de demokratiske rettigheder i Tyrkiet , navnlig situationen for HADEP .
<P>
Jeg giver ordet til hr. de Miguel , som taler p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=116 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Tyrkiet har i mange r vist interesse for at styrke sine bnd til EU .
Fra undertegnelsen af associeringsaftalen i 1963 over landets formelle tiltrdelsesansgning i 1987 og toldunionen i 1996 har forbindelserne tilbagelagt en lang ikke altid let vej kendetegnet ved gensidig interesse , tilnrmelse og samtidig et entydigt europisk krav om opfyldelse af nogle krav , som er ufravigelige for alle lande , der sger optagelse i Unionen .
<P>
Det Europiske Rd i Kbenhavn fastsatte de politiske kriterier , som ansgerlandene skulle opfylde , nemlig institutionel stabilitet , der garanterer demokrati , retsstatsforhold , beskyttelse af menneskerettighederne samt respekt for og beskyttelse af mindretal .
Senere anerkendte Det Europiske Rd i Helsinki formelt Tyrkiets ansgning om optagelse i Unionen ved at sige , at Tyrkiet er et ansgerland , der vil kunne tiltrde EU p grundlag af de samme kriterier som dem , der glder i forhold til de andre ansgerlande .
Fra det tidspunkt drog Tyrkiet nytte af den samme strategi for tiltrdelsespartnerskab som de vrige ansgerlande , hvilket skulle vre en tilskyndelse og sttte til dets reformer .
<P>
Konklusionerne fra Det Europiske Rd i Laeken peger p , at Tyrkiet har gjort fremskridt i retning af at opfylde de politiske kriterier , der er fastsat for tiltrdelsen , navnlig takket vre den seneste forfatningsndring .
Udsigten til , at der indledes tiltrdelsesforhandlinger med Tyrkiet , er sledes blevet mere reel .
Det Europiske Rd tilskyndede Tyrkiet til at arbejde videre i retning af at opfylde svel de konomiske som de politiske Kbenhavnskriterier , isr p menneskerettighedsomrdet , og anerkender , at Tyrkiet kan deltage p lige fod med de vrige ansgerlande i noget s betydningsfuldt som Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , der vil blive indledt i morgen her i salen .
<P>
I den periodiske rapport fra 2000 stod der , at Tyrkiet havde indledt en meget positiv debat om de politiske reformer , der er ndvendige for at blive medlem af EU , deriblandt undertegnelsen af flere internationale menneskerettighedsinstrumenter .
I 2001 fandt en af de vigtigste ndringer i Tyrkiets demokratiseringsproces sted , nemlig vedtagelsen af en pakke med 34 forfatningsndringer , der udgr den mest gennemgribende reform , som forfatningen har underget siden dens ikrafttrdelse i 1982 .
Blandt nyskabelserne skal nvnes anerkendelsen af tanke- og ytringsfrihed , foranstaltninger til forhindring af tortur , styrkelse af den civile myndighed over for den militre og store reformer p fngselsomrdet .
Der er ingen tvivl om , at disse reformer er blevet fremmet af , at Tyrkiets tiltrdelsesansgning er blevet godkendt , og af perspektivet om en fremtidig optagelse i Unionen .
<P>
I slutningen af januar 2002 blev der taget et andet vigtigt skridt , da den tyrkiske regering besluttede at ophve sit forbehold over for artikel 5 i den europiske menneskerettighedskonvention om retten til frihed og sikkerhed i forbindelse med den lngste tid , man m vre anholdt , fr man bliver stillet for retten .
Europardets generalsekretr gav udtryk for sin tilfredshed med denne beslutning ved at erklre , at den markerer et fremskridt i beskyttelsen af anholdte personers rettigheder .
<P>
Det er ogs vrd at nvne beslutningen om at oprette en kommission med deltagelse af justitsministeren , indenrigsministeren og ministeren for menneskerettigheder , der skal overvge beskyttelsen af menneskerettighederne og trffe de ndvendige foranstaltninger .
Det samme kan siges om ikrafttrdelsen i Tyrkiet af den nye civillov , der markerer et betydeligt fremskridt i anerkendelsen af ikke-forskelsbehandling baseret p kn p det familieretlige omrde og ogs inden for arveret .
Det er ligeledes vrd at nvne ndringen af loven om det nationale sikkerhedsrd , som er ved at blive vedtaget i parlamentet , der har til forml at tilpasse den til den nye formulering af forfatningens artikel 118 , og som forger antallet af civile medlemmer af det nationale sikkerhedsrd og endnu tydeligere fastslr dets rdgivende karakter .
<P>
Det er ogs positivt , at ministerrdet har vedtaget et dekret , der giver Amnesty International mulighed for lovligt at bne et kontor i Tyrkiet .
<P>
Men hvis forfatningsndringerne giver hb for demokratiseringsprocessen - til trods for at nogle vigtige punkter udelades , f.eks. er der ingen fuldstndig ophvelse af ddsstraffen , som fortsat vil blive anvendt i tilflde af krig eller som straf for srligt alvorlige forbrydelser , f.eks. terrorisme - har den lovgivningsmssige udvikling af disse forfatningsmssige forskrifter helt klart vret utilstrkkelig .
Selv om minilovgivningspakken til udvikling af forfatningsndringerne indeholder en strammere definition af den forbrydelse , det er at forsvare terrorisme , og giver anholdte personer flere garantier , fr de stilles for retten , indfres der samtidig meget vage begreber , og i visse tilflde udvides omfanget af de strafbare handlinger , f.eks. den fortsatte begrnsning af organisations- og demonstrationsretten , hvilket er helt uforeneligt med det , der glder i EU .
<P>
Det samme kan siges om reformen af civilloven .
ndringen af bestemmelserne for juridiske personer lser ikke problemet med de lovbefalede begrnsninger af organisationsretten og heller ikke med loven om fonde , der for nylig blev ratificeret af hjesteret , som forbyder fonde tilhrende religise mindretal i Tyrkiet , der ikke er muslimske , at erhverve fast ejendom .
I den forbindelse er det vrd at huske p , at en af prioriteterne i tiltrdelsespartnerskabsdokumentet er ikke-forskelsbehandling p grund af religion .
<P>
Et andet vigtigt element at tage i betragtning er den praktiske gennemfrelse af reformerne .
Det er ikke nok , at lovene blot bliver vedtaget , deres bestemmelser skal ogs gennemfres .
Man kan sige , at Tyrkiet har et demokratisk systems grundtrk , men ivrksttelsen af de reformer , der er ndvendige for at sikre demokratiet og retsstaten , sker meget langsomt .
Der er stadig ikke sket nogen vsentlige reformer af statens sikkerhedsdomstole , situationen med tortur og mishandling er nsten ikke blevet bedre , srligt i den sydstlige del af landet , hovedsageligt p grund af vanskelighederne med at retsforflge de medlemmer af sikkerhedsstyrkerne , der er ansvarlige for disse handlinger .
Der er begrnsninger i domstolenes uafhngighed , bl.a. fordi det verste rd af dommere og offentlige anklagere ledes af justitsministeren , hvilket gr det umuligt i praksis at adskille den udvende og den dmmende magts befjelser .
Straffeprocesloven forhindrer stadig , at afgrelser , der er blevet anfgtet , kan prves , eller at der kan trffes foranstaltninger for at afhjlpe krnkelser af den europiske menneskerettighedskonvention .
Handlingsplanen for den sydstlige del af landet er stadig ikke offentliggjort , og Tyrkiet har endnu ikke undertegnet Europardets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal .
Og dertil kommer de store begrnsninger , der er i selve retssystemet .
<P>
Til trods for de lovgivningsmssige reformer vil den reelle forbedring p dette omrde afhnge af den korrekte gennemfrelse og fortolkning af gennemfrelseslovgivningen .
I praksis har det allerede vist sig , at handlinger , der ikke lngere udgr en forbrydelse i henhold til den nylige reform af straffeloven , godt kan betragtes som en forbrydelse i henhold til en anden paragraf i straffelovgivningen og i visse tilflde straffes endnu hrdere .
<P>
Et vsentligt element i den tyrkiske demokratiseringsproces er det skaldte nationale program for gennemfrelse af EU ' s acquis , som den tyrkiske regering forelagde kort efter , at EU ' s Rd godkendte tiltrdelsespartnerskabsdokumentet i marts 2001 .
Det er et skridt i den rigtige retning , om end det er utilstrkkeligt , for det har nogle mangler , som kunne foranledige , at de prioriteter og ml , som Unionen krver , ikke kan opfyldes .
<P>
P nogle omrder er dette nationale program for overtagelse af EU ' s acquis vagt , og der vil derfor vre fortolkningsvanskeligheder , fr der kan ske fremskridt .
Konkret skal nvnes afskaffelsen af ddsstraf , de vbnede styrkers underordning under de civile myndigheder , udryddelse af korruption , den konomiske og sociale situation i den sydstlige del af landet , hvor strstedelen af befolkningen er kurdisk , og ophvelse af undtagelsestilstanden i den sydstlige del af landet .
P den anden side indeholder planen ikke noget lfte om at ophve de lovbestemmelser , der forbyder radio- og fjernsynsudsendelser p modersml , og heller ikke om at sikre de tyrkiske mindretals kulturelle rettigheder .
<P>
I denne reform- og fremskridtsproces er der stadig mangler i Tyrkiets anerkendelse af mindretallenes kulturelle rettigheder .
Den seneste forfatningsndring har frt til ndring af artikel 26 og 28 og dermed ophvelse af forbuddet mod brug af andre sprog .
Alligevel er den seneste tids demonstrationer , hvor akademikere og elevers forldre har anmodet om undervisning i det kurdiske sprog i lbet af den akademiske uddannelse , blevet nedkmpet med hrd hnd af sikkerhedsstyrkerne med en pstand om , at det kurdiske sprog som sdant ikke eksisterer , at republikkens eneste nationale sprog er tyrkisk , og at de anholdte , der stadig bliver tilbageholdt , bliver det , fordi de formodes at sttte PKK ' s terrororganisation .
Det har det nationale sikkerhedsrd gentaget ved at pst , at det er PKK , der , i en tydelig separatistisk hensigt , str bag kampagnerne for uddannelse p kurdisk , og det har tilfjet , at PKK forsger at tage endnu et skridt i sin strategi for politisering og oprettelse af en kurdisk stat .
<P>
Et andet problem , som ikke kan forbigs i den tyrkiske lovgivningsmssige demokratiseringsproces , er , at den har indflydelse p anerkendelsen af organisationsretten , nrmere betegnet forbud mod og nedlggelse af politiske partier .
I 1994 blev folkets demokratiske parti , HADEP , oprettet som erstatning for det nedlagte demokratiske parti , DEP , der blev beskyldt for at have forbindelse med PKK ' s terrororganisation . De tidligere medlemmer af DEP , som nskede at blive medlemmer af HADEP , skulle sge om udtrykkelig tilladelse fra regeringen , som kun tillod optagelse af personer , der ikke var tidligere straffet , eller som ikke havde vret tiltalt for noget .
Siden oprettelsen har HADEP vret den vigtigste politiske kraft i den sydstlige del af landet og kontrollerer de fleste borgmesterposter i byerne i omrdet , men siden HADEP ' s oprettelse har partiet ogs vret i fare for at blive forbudt .
Forfatningsdomstolens afgrelse i juni 2001 om at nedlgge det islamiske parti Fazilet understregede de problemer , der er med ytrings- og organisationsfriheden .
Nu skal forfatningsdomstolen trffe afgrelse om HADEP .
Den offentlige anklager har anmodet om , at det forbydes , p grund af dets formodede forbindelse med terroristen og lederen af PKK , Abdullah calan , og han beskylder det for at have udnyttet partiets kongresser til at propagandere for calan og opmuntre til had mod den forfatningsmssige orden og den ubrydelige enhed af den tyrkiske republik .
Der er foretaget tusinder af anholdelser af medlemmer af HADEP , og selv om strstedelen er blevet lsladt efter kort tid , blev de anholdt som formodede medlemmer af terrororganisationen PKK og beskyldt for at tage del i terrorhandlinger .
Ingen blev anholdt og dmt for blot at vre medlem af partiet .
<P>
Det m alligevel sls fast , at enhver omtale af Kurdistan , af dets flag og af kravet om undervisning p kurdisk anses for at vre samarbejde med og sttte til terroraktiviteter .
Men det er ikke mindre sandt , at s lnge HADEP ikke er forbudt , er det et lovligt anerkendt parti i Tyrkiet , og ingen kan anholdes , bare fordi de er medlemmer af det .
Et forbud mod det ville vre et tilbageskridt p Tyrkiets vej mod optagelse , og det ville gre det ndvendigt , at EU indtog en flles holdning og gav udtryk for sin bekymring over den negative indvirkning p ytrings- og organisationsfriheden og p den politiske pluralisme i den forstand , at respekten for den kurdiske del af den tyrkiske befolknings kulturelle rettigheder er et af de ml , der er indeholdt i tiltrdelsespartnerskabsdokumentet .
<P>
Hr. formand , det kan ikke ngtes , at Tyrkiet har gjort fremskridt i retning af at opfylde de politiske kriterier , der er fastsat for tiltrdelsen , og udsigten til , at der indledes forhandlinger , er sledes blevet mere reel .
Disse fremskridt er imidlertid ikke tilstrkkelige til , at der kan indledes tiltrdelsesforhandlinger .
En af de strste forhindringer er beskyttelsen af de kulturelle rettigheder for alle tyrkere uanset deres etniske oprindelse .
For nylig erklrede generalsekretren for EU-anliggender , Volkan Vural , at man er i gang med at forberede en anden pakke med lovndringer .
Det giver os i dag hb om , at der tages endnu et skridt i Tyrkiets demokratiseringsproces , som vil bane vej for en bedre forbindelse og en , mske fremtidig , forhandling om landets fremtidige optagelse i Unionen .
<SPEAKER ID=117 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Kommissionen hilser dagens forhandling om de demokratiske rettigheder i Tyrkiet velkommen . Den giver os lejlighed til at gre status over menneskerettighederne i Tyrkiet og over de fremskridt , der er opnet inden for de politiske reformer .
Baggrunden for vores debat er Helsinki-beslutningen fra 1999 om at give Tyrkiet ansgerstatus , og baggrunden for vores forhandling er den frtiltrdelsesstrategi , der blev aftalt p dette grundlag .
Alle elementer i denne strategi er nu blevet gennemfrt .
Srligt har Tyrkiet vedtaget et nationalt program for gennemfrelsen af EU ' s aquis for at opfylde prioriteterne i tiltrdelsespartnerskabet . Det betyder , at der langt om lnge er kommet en reformproces i gang i Tyrkiet , som ogs spiller en stadig strre rolle i den offentlige diskussion i dette land .
De frste resultater kan allerede ses .
Med forfatningsreformen fra sidste r har Tyrkiet bevist , at det tager alvorligt fat p de krvede politiske reformer .
<P>
Det Europiske Rd i Laeken anerkendte Tyrkeits bestrbelser og konstaterede , at Tyrkiet er kommet nrmere mlet om at komme med i EU .
Det er imidlertid ogs forbundet med EU ' s forventning om , at reformprocessen fortsttes konsekvent .
I dag opfylder Tyrkiet endnu ikke de politiske kriterier fra Kbenhavn .
Under mine samtaler i Ankara for f dage siden opfordrede jeg indtrngende den tyrkiske regering til at fortstte sin politiske og konomiske reformkurs uden vaklen .
Mine samtalepartnere fra alle partierne i den nuvrende regeringskoalition bekrftede over for mig bde deres vilje til reformer og mlet om en tilnrmelse til EU .
<P>
Oven p forfatningsndringen sidste r har Tyrkiet i denne mned vedtaget en frste minipakke til gennemfrelse af ndringen . Kommissionen hilser bestemmelserne i minipakken velkomne , for s vidt de angr varetgtsfngsling .
Disse bestemmelser er i overensstemmelse med EU-standarder . Vi mener imidlertid , at de nye bestemmelser om ytringsfriheden ikke er vidtrkkende nok .
I den nye ordlyd i de pgldende artikler kan vi kun finde f forbedringer i forhold til de eksisterende bestemmelser om ytringsfrihed . Vi havde forventet mere vidtrkkende og omfattende reformer i overensstemmelse med forfatningen .
Jeg understregede derfor under mit nylige besg i Tyrkiet , at vi forventer mere vidtgende skridt , f.eks. inden for foreningsfriheden , brug af sprog i radio og fjernsyn og i undervisningen , afskaffelse af ddsstraffen samt indfrelse af principperne om retlig beskyttelse i overensstemmelse med domspraksis fra Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
<P>
Ud over ndringerne i lovgivningen er det imidlertid ndvendigt , at der sker virkelige forandringer i Tyrkiet gennem udlgningen af loven i praksis .
Nr det kommer til stykket , skal vi ikke mle menneskerettighedssituationen i Tyrkiet p , hvad der str p papiret , vi skal mle den p , hvad der virkelig sker dagligt i praksis .
Her spiller statsadvokaterne og dommerne en vigtig rolle .
Til dette forml tilbyder Kommissionen Tyrkiet en rkke videreuddannelsesprogrammer , som man ogs gerne benytter .
<P>
Ligesom Europa-Parlamentet observerer Kommissionen ogs udviklingen i forbindelse med retssagen mod HADEP-partiet ved den tyrkiske forfatningsdomstol .
Den 1. marts , alts i overmorgen , finder der en ny hring sted . Reprsentanter for Kommissionen vil forsge at vre til stede ved denne hring .
<P>
Kommissionen vurderer naturligvis denne sag ud fra de politiske kriterier fra Kbenhavn , og derfor siger jeg , at det ville vre i modstrid med vores politiske principper af forbyde HADEP-partiet i Tyrkiet .
Sidste r ndrede det tyrkiske parlament forfatningen for at styrke menneskerettighederne i Tyrkiet . Retsgrundlaget for at forbyde politiske partier rrte det tyrkiske parlament imidlertid ikke ved .
Derfor m man sige , at de gldende bestemmelser i Tyrkiet ikke kan bringes til at harmonere med EU-standarder .
Kommissionen opfordrer derfor den tyrkiske regering til at anstrenge sig yderligere for at overholde disse standarder .
<P>
Man kan vel sige , at Tyrkiet str midt i en intensiv debat om den fremtidige vej for dets reformkurs .
Positive skridt som f.eks. forfatningsreformen str i modstning til andre omrder , hvor vi fortsat kan konstatere mangler .
Alligevel har jeg alt i alt tiltro til , at Tyrkiet har kraft og vilje til at fortstte sin reformkurs .
Jeg synes , at Tyrkiets tilslutning til at bne et kontor for Amnesty International var et positivt signal .
Jeg synes ogs , det er positivt , at minipakken om gennemfrelse af forfatningsreformen , som blev vedtaget for f uger siden , snart vil blive fulgt af endnu en pakke af lovgivningsmssige gennemfrelsesinitiativer . Det skal bl.a. dreje sig om presseloven , forsamlingsloven , strafferetten og om loven om politiets kompetence .
<P>
Jeg hber og forventer , at reformviljen vil vre strk , tydelig og synlig i forbindelse med denne lovgivning . Jeg vil derfor benytte lejligheden til p ny at opfordre Tyrkiet til at styrke de demokratiske rettigheder i Tyrkiet og indlede og afslutte de pgldende lovgivningsinitiativer .
Det er og bliver afgrende , at menneskerettighederne overholdes i praksis , og at Tyrkiet i det daglige samfundsliv sikrer et demokratisk og pluralistisk samfund .
Det gr ikke en nation svagere , det gr en nation strkere , og det glder ogs for den tyrkiske , hvis den selv stter sig hje ml , nr det glder gennemfrelse af demokrati og menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , de kristelige demokrater i PPE-DE-Gruppen sttter til fulde Rdets og Kommissionens udtalelser .
<P>
Forfatningsdomstolen i Tyrkiet vil forbyde endnu et politisk parti .
Igennem de seneste 40 r er der hele 23 politiske partier , der er blevet forbudt i Tyrkiet .
Det har drejet sig om religist , regionalt , kulturelt og etnisk baserede partier , som man har anset for at vre i strid med den kemalistiske enhedsstats struktur .
<P>
Lad mig lave en klar sammenligning .
Hvis vi havde haft en sdan forfatning i EU ' s forskellige medlemsstater , s var der et stort antal partier , der skulle have vret forbudt . Det ville f.eks. ogs glde mit eget parti , de svenske kristelige demokrater , og deres ssterpartier rundt om i Unionen .
<P>
Jeg lover , at vi fra Europa-Parlamentets side vil flge denne juridiske proces i Tyrkiet af al magt og med al vores energi og udholdenhed .
Vi har til hensigt at beskytte de demokratiske rettigheder , flerpartisystemet og selvflgelig ogs den kurdiske minoritets rettigheder i Tyrkiet ved at sende en ad hoc-delegation .
<P>
Kemal Atatrk , som dde for mere end 60 r siden , grundlagde en tyrkisk enhedsstat .
Det er p tide med en debat blandt de tyrkiske borgere om , hvorvidt denne forfatning og denne enhedsstat opfylder det moderne samfunds og det pluralistiske demokratis krav .
Min opfattelse er , at den kemalistiske enhedsstat mere bygger p autoritr loyalitet , magt , trusler og tvang end p at vinde hjertets overbevisning , indre loyalitet , sund krlighed og patriotisme i forhold til sit eget land .
Den tid burde vre forbi , hvor en forfatningsdomstol forbyder det ene politiske parti efter det andet .
Det drejer sig desuden oftest om store politiske partier .
<P>
Tyrkiet har ikke underskrevet Europardets konvention om minoritetsrettigheder . Man baserer sig udelukkende p Kemal Atatrks forfatning , som gr tilbage til 1920 ' erne og 1930 ' erne .
Jeg sprger mig selv , om Tyrkiet ikke i virkeligheden laver selvml ved ikke at bne sig for omverdenen og ndre opfrsel over for sine minoriteter .
Kun p denne mde kan man vinde folkets krlighed i Tyrkiet og i det vrige Europa .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , kre kolleger , rdsformanden konstaterede helt korrekt , at det er lykkedes os at stte gang i en reformproces i Tyrkiet , som imidlertid endnu har rigtig mange huller .
Det afgrende er , som kommissren sagde , at det kommer an p praksis og p gennemfrelsen .
Nogle gange kan jeg godt f det indtryk , at man driver gk med os , nr man ndrer forfatningen , men ikke gennemfrelseslovene , og dermed giver politiet og andre sikkerhedsmyndigheder mulighed for f.eks. at fare frem mod mennesker , som nsker undervisning p kurdisk og tilmelder sig sdanne kurser .
Det mener jeg ikke , vi kan acceptere .
<P>
Hvis man troede , at det kurdiske sprgsml blev lst med anholdelsen af calan , er man desvrre blevet skuffet , for Tyrkiet har endnu ikke benyttet chancen til at fre en anden politik over for kurderne , f.eks. at give de borgmestre , som rdsformanden talte om , og som forsger at forbedre tingene i Sydstanatolien , de ndvendige midler , ogs konomiske midler , til at kunne gre det .
Tvrtimod bliver HADEP-funktionrer arresteret eller bortfrt , uden at man ved , om det er af sikkerhedsstyrkerne eller private organisationer , og uden at man virkelig forsger at finde de bortfrte eller dem , som er ansvarlige for bortfrelserne .
<P>
Her i Parlamentet holder vi fast i , at vi kmper for kurdernes kulturelle rettigheder . Det er rettigheder , som er uantastelige , som ikke udgr nogen separatisme eller terrorisme , som ikke bringer Tyrkiet i vanskeligheder , men som kan redde Tyrkiet som et europisk land .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , forflgelsen af det demokratiske folkeparti gr helt tilbage til uroligheder ved deres partikongres i 1996 .
Siden da har PKK erklret vbenhvile , og Tyrkiet har indledt sit lange politiske reformprogram .
Navnlig revisionen af artikel 69 synes at vre udformet med henblik p at ge omfanget af partipolitiske aktiviteter inden for det politiske system .
<P>
Reformen br videreudvikles snarest , sledes at ingen regionalistiske partier , og ej heller partier af kurdisk oprindelse , fler sig truet .
Det ville vre et meget positivt signal for Tyrkiets beslutsomhed , nr det glder om at fortstte den europiske integration , hvis hjesteret afgr denne sag netop p det tidspunkt , hvor Tyrkiet indtager sin plads i konventet .
Forbuddet mod Fazilet-partiet sidste r var et negativt signal at udsende .
Hvis der er alvorlige anklager mod personer for forbindelser til terrorisme , br de bringes for en dommer , men partiet br reddes for det parlamentariske demokratis skyld .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , jeg kan gre det kort med hensyn til baggrunden for denne forhandling . Anklagen imod HADEP om separatisme er en drlig sag og meget uberettiget .
HADEP er et demokratisk parti , som p uvoldelig vis forsger og tidligere har forsgt at forsvare kurdernes sag .
Det er derfor berettiget , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet uden omsvb tager afstand fra denne anklage .
Derfor hber jeg , at beslutningen om nu p fredag endnu en gang at tage denne sag op til prvelse i forhold til den nuvrende grundlov og de planlagte grundlovsndringer og alts ikke drne direkte mod et forbud er en del af en mere fuldstndig kursndring i det centrale sprgsml , som det efter min mening drejer sig om , nemlig hvordan politiske , kulturelle og religise mindretal i Tyrkiet kan f en plads i det politiske system .
<P>
Det drejer sig om grundlggende menneskerettigheder , nemlig retten til at tale sit eget sprog , retten til at anvende dette sprog i medierne og retten til at blive undervist p dette sprog .
Det drejer sig isr om ndvendigheden af meget vigtige politiske reformer .
I den henseende er sagen imod HADEP eksemplarisk for det valg , som Tyrkiet str over for . Vlger Tyrkiet pluralisme , demokrati og ytringsfrihed , eller vlger det at underrangere disse europiske grundlggende principper i forhold til en dogmatisk opfattelse af statssikkerhed ?
<P>
Det skal imidlertid vre helt klart , at kritikken af Tyrkiet og sttten til HADEP er baseret p n meget vigtig forudstning om , at det er godt , at Tyrkiet er et EU-ansgerland , og at EU skal gre alt for , at Tyrkiet kan blive medlem .
Min sttte til HADEP og min kritik af den tyrkiske stat og de tyrkiske myndigheder har derfor ikke til hensigt definitivt at lukke dren for Tyrkiet , men at forberede Tyrkiet p et fuldt demokratisk EU-medlemskab .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , da Tyrkiet sidste efterr pbegyndte en forfatningsndringsproces , tog min gruppe straks dertil for at indlede en dybere dialog med svel regeringen eller den store nationalforsamling som reprsentanter for civilsamfundet .
Desvrre fik vi hurtigt je p begrnsningerne i denne ajourfring .
Vi blev ngtet at aflgge besg hos Leyla Zana , modtager af Sakharovprisen , og hos andre tidligere parlamentsmedlemmer af kurdisk oprindelse , som stadig sidder fngslet .
Hvad angr menneskerettighedsorganisationerne , viste de , samtidig med at de priste ethvert skridt fremad , ved hjlp af et utal af konkrete sager , hvor langt der endnu var tilbage , fr man ville kunne skimte det demokratiske Tyrkiet , som vi beder om .
<P>
Vi forventede dog ikke nogle uger senere at hre partiformanden for HADEP , Murat Bozlak , udtale , at han var indkaldt for forfatningsdomstolen med henblik p et sandsynligt forbud mod den politiske lre , som han str for .
Vi inviterede straks partiformand Bozlak til at mdes med alle grupperne og foreslog at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til Tyrkiet for at fremme en strk reaktion i Europa-Parlamentet imod denne tilfldige og ekstremt alvorlige handling .
Jeg glder mig over , at dette dobbelte initiativ blev vedtaget enstemmigt .
HADEP-partiets eneste forbrydelse er faktisk , at de vinder mere og mere indflydelse i hele landet i en grad , s de p nuvrende tidspunkt er sikret en plads i parlamentet i tilflde af valg p trods af en skrddersyet lov , der faststter sprregrnsen til 10 % .
Jeg glder mig ogs over , at vi i frdigbehandlingen af en flles beslutning p tvrs af alle grupper har besluttet i fllesskab at sende et klart budskab til myndighederne i Ankara og isr flgende : " The European Parliament calls for the case against HADEP to be dropped " .
Jeg foreslr derfor , at vi bestrber os p i fllesskab at fuldfre denne aktion .
Det er faktisk det mindste krav , vi kan stille til et land , der fra i morgen vil vre at finde blandt deltagerne i Konventet om Den Europiske Unions Fremtid .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , den tyrkiske regering har helt bestemt improviseret en rkke kosmetiske foranstaltninger for at skjule sin rdselsfulde menneskerettighedsfortid , men nye repressive handlinger giver os alvorlig grund til bekymring , som rdsformanden har sagt .
Det atlas over de af verdens sprog , der er i fare for udryddelse , som blev prsenteret i sidste uge p den internationale dag for moderne sprog , understreger den kritiske situation , som de fleste sprog p denne planet befinder sig i .
Vi burde have modet til at hnge alle regeringer ud , der ligesom den tyrkiske truer s mange sprogsamfund med udryddelse .
<P>
Hr. formand for Rdet , kan vi iflge de demokratiske kriterier acceptere , at politiske partier , der er imod hele samfunds forsvinden , er udsat for forbud mod deres aktiviteter ?
Br vi stte et drligt eksempel med vores egen situation i Baskerlandet , hvor vores sprog er blevet anset for at vre i fare for at forsvinde ?
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er p ingen mde blevet bedre i det forlbne r .
Jeg gr ind for , at Tyrkiet skal optages i EU , men Kbenhavnskriterierne skal opfyldes .
Forfatningsndringen er ganske vist positiv , men den opfylder langtfra mine forventninger .
Tyrkiet skal tage endnu flere skridt , ellers kan det ikke blive optaget i EU .
Ddsstraffen er ikke blevet afskaffet , men kun begrnset .
De tyrkiske politikere er ikke srligt ivrige efter at f gennemfrt forfatningsndringen .
P de hjere lreanstalter i Tyrkiet m man undervise i arabisk , engelsk , tysk og kinesisk , men kurdisk , 12 millioner menneskers modersml , er fortsat forbudt i undervisningsvsenet .
<P>
Over 10.000 studenter , som har gjort brug af deres forfatningssikrede ret og krvet , at det kurdiske sprog blev tilladt , m nu imdese straffesager .
De bliver anklaget for separatisme .
Til en fredelig og politisk lsning p det kurdiske sprgsml hrer ogs , at man ophver sprogforbuddet og optager kurdisk som undervisningsfag i studieplanen .
Kbenhavnskriterierne omfatter retten til undervisning og medier p modersmlet , og de m vre en tiltrdelsesbetingelse , som der ikke kan forhandles om .
Ogs HADEP-medlemmer er blevet anholdt , anklaget for at have startet kampagnen for kurdisk .
Med forbudssagen mod HADEP som optakt er repressionen mod HADEP-medlemmer vokset .
Sidste r , 2001 , blev 3.245 HADEP-medlemmer arresteret , over 55 kontorer blev ransaget og lukket .
P verdensfredsdagen blev over 3.000 HADEP-medlemmer arresteret . Et menneske omkom sgar .
<P>
Hr .
Verheugen , jeg opfordrer Dem til at rejse til den sydstlige del af Tyrkiet og tale med de 37 HADEP-borgmestre . HADEP-borgmestrene fr ingen konomisk hjlp .
De delagte landsbyer er endnu ikke blevet genopbygget .
Hvordan skal de mange tusinde flygtninge overleve ?
Hvorfor fr den sydstlige del af landet ingen penge fra Meda-programmet , selv om bestemmelserne foreskriver det ?
Det er et demokratisk tilbageskridt , hvis HADEP bliver forbudt . Med forbuddet marcherer Tyrkiet i den forkerte retning i forhold til Europa .
Jeg og min gruppe krver indtrngende , at retssagen mod HADEP straks bliver indstillet .
Formandskonferencen har besluttet at sende en delegation til Tyrkiet .
S lnge Tyrkiet ikke udtaler sig offentligt imod at forbyde HADEP , m en delegation vise sin solidaritet med HADEP og sttte det .
Vi m vise p stedet , at Parlamentet ikke accepterer udemokratiske fremgangsmder .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Uca .
<P>
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.39 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Topdomnet .eu
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen indstilling ved andenbehandling af betnkning ( A5-0027 / 2002 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 12171 / 1 / 01 - C5-0548 / 2001 - 2000 / 0328 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om implementering af topdomnet .eu ( Ordfrer : Flesch ) .
<SPEAKER ID=127 NAME="Flesch">
Hr. formand , det forslag til forordning , som vi forhandler om netop nu , foreslr , at man implementerer topdomnet .eu som skal understrege EU ' s synlighed i cyberspace og overfre den tillid , som er skabt af det indre marked , til internettet .
Under afstemningen ved frstebehandlingen i juli 2001 vedtog Parlamentet Industriudvalgets og Retsudvalgets ndringsforslag .
Disse ndringsforslag bekrftede isr principperne om ikke-indblanding og selvforvaltning p internettet og anbefalede strkt en effektiv og ubureaukratisk forvaltning af domnet .eu. P trods af at Rdet i sin flles holdning af 6. november 2001 godkendte en lang rkke af vores ndringsforslag , var der andre , der ikke fandt nde for Rdets jne .
<P>
Industriudvalget har derfor gjort et nyt forsg og anmodet om , at man inddrager frst til mlle-princippet i overvejelserne omkring registreringspolitikken for at basere politikken om udenretslig tvistbilggelse p dkning af udgifterne og isr for at forberede en rdgivningsprocedure inden for komitologien .
Faktisk har Industriudvalget i samrd med Kommissionen vurderet , at det , for at sikre , at topdomnet .eu bliver en succes , er ndvendigt , at det bliver operationelt i lbet af kort tid og kommer til at fungere hurtigt og effektivt .
Sprgsmlet om rdgivnings- eller forskriftskomiter har hele vejen igennem vret den strste anstdssten i drftelserne mellem Parlamentet og Kommissionen p den ene side og Rdet p den anden .
Den uformelle kontakt mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen er fortsat efter vedtagelsen af Industriudvalgets ndringsforslag , og man er endelig net frem til en aftale mellem de tre institutioner .
Denne aftale afspejler sig i ndringsforslag 7 , 8 , 9 , 10 , 11 og 12 fra PPE-DE-Gruppen , PSE-Gruppen og ELDR-Gruppen .
<P>
Med hensyn til komitologien har vi delt lagkagen i to halvdele , eller jeg skal mske hellere sige i henholdsvis en og to tredjedele .
Forskriftsproceduren finder frst og fremmest anvendelse p foranstaltninger til ivrksttelse af forskrifter og dermed bestemmelser og principper for politik i offentlighedens interesse samt p kriterier og indstillingsprocedure for udnvnelse af en topdomneadministrator .
Rdgivningsproceduren finder anvendelse p udnvnelse af en topdomneadministrator og indgelse af en kontrakt mellem Kommissionen og topdomneadministratoren .
Grunden til , at Kommissionen og Parlamentet i sidste ende har indget dette kompromis , som ikke vkker begejstring hos dem , er , at domnet .eu s hurtigt som muligt skal stilles til brugernes rdighed , som det blev vedtaget p Det Europiske Rd i Lissabon .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne p Parlamentets vegne holde fast i , at Kommissionen og Rdet forpligter sig til at srge omhyggeligt for , at det gr i opfyldelse .
Jeg ved , at kommissr Liikanen har til hensigt at afgive en erklring herom p det nste mde , og at den tilsvarende erklring , som skal vedtages af Rdet , vil blive forelagt os i morgen fr afstemningen om ndringsforslagene .
Derfor anbefaler jeg Parlamentet at stemme for ndringsforslag 7 , 8 , 9 , 10 , 11 og 12 .
<P>
Hr. formand , efter de utallige uformelle aftaler , der har vret mellem Rdet og Kommissionen , som har frt til et kompromis , vil jeg gerne takke kommissr Liikanen og hans tjenestegrene , det spanske formandskab , som ikke har sparet p krfterne , mine kolleger , Arlene McCarthy , som er rdgivende ordfrer for Retsudvalget , samt de politiske gruppekoordinatorer .
Sammen har vi opnet et resultat , der burde gre det muligt at implementere topdomnet .eu inden rets udgang .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Det er en fornjelse at tale under Deres forsde for frste gang og lyknske Dem , og jeg hber , at jeg kan f 10 ekstra sekunder til sidst for at have sagt dette .
<P>
Det er mig en fornjelse atter her ved andenbehandling at sttte denne meget vigtige foranstaltning p vegne af min gruppe og ogs hylde Colette Flesch for den energi og tid , hun har lagt navnlig i at hndtere forhandlingerne med Rdet og Kommissionen meget klgtigt i de sidste par uger , sledes at vi med rette nu har en kompromistekst , som jeg har undertegnet p vegne af min gruppe , og som jeg indtrngende opfordrer Deres kolleger til at sttte i morgen .
<P>
En af de meget vigtige rsager til dette er , som fru Flesch nvnte i sin tale for lidt siden , at vi har brug for , at dette nye .eu-domne bliver operationelt s hurtigt som muligt .
Vi arbejder p et stuvende fuldt marked , kre kolleger .
.eu-domnet skal overleve i en hel verden af nye domner , og det vil kun vre af reel vrdi for handelsorganisationer og ngo ' er og andre institutioner , som nsker at bruge det , hvis de procedurer , der indfres til registrering , er de bedst mulige , som kan opns .
Folk nsker at f deres registreringer hndteret hurtigt og klart og f den form for garantier med hensyn til deres ophavsret og varemrker , som vi forventer , for nr alt kommer til alt - med den institutionelle opbakning , der er fra Det Europiske Fllesskab over hele EU - vil folk forvente , at det er intet mindre end det bedste .
Det vil vre i sgelyset , s bedste praksis er yderst vigtig .
Men vi m f dette gjort og f det igennem s hurtigt , som vi overhovedet kan .
<P>
Vi ser frem til Rdets og Kommissionen erklringer .
Jeg vil trkke mit ndringsforslag tilbage , hvori der blev fastsat en srlig tidsfrist p seks mneder for at f registreringen godkendt eller snarere for at f indkaldelsen af interessetilkendegivelser ud inden for hjst 15 mneder .
Jeg er blevet kritiseret i branchen for at vre for geners , s jeg hber , at det vil vre det absolutte maksimum .
Vi glder os til at hre Deres erklring , og jeg vil gerne som afslutning sige , at dette er en vigtig foranstaltning , som m trffes godt og hurtigt .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg ogs gerne tilslutte mig det , som fru Flesch og hr .
Harbour sagde . Den lsning , der foresls med ndringsforslagene , som man anbefaler Parlamentets samlede vedtagelse af , er en kompromislsning , men jeg tror , at det er et fornuftigt og hensigtsmssigt kompromis , eftersom det giver os mulighed for hurtigt at oprette domnet .eu .
<P>
Man br efter min mening se med positive jne p dette , da det udgr endnu et konkret skridt - som ikke kun kan tilskrives samarbejdet med ordfreren , fru Flesch , men ogs med Kommissionen og ikke mindst med kommissr Liikanen - i retning af opfyldelsen af de forpligtelser , vi indgik p topmdet i Lissabon .
Eftersom vi p mange andre omrder kan konstatere , at ogs beslutningerne undertiden stder p reelle vanskeligheder og er lnge om at blive gennemfrt , tror jeg , at vi kan vre srligt tilfredse med det , vi har opnet her i aften .
<P>
Jeg vil ikke tilfje andet , da jeg i s fald blot ville gentage det , som mine kolleger har sagt om dette emne , men jeg tilslutter mig henstillingen om - og her venter jeg ogs p , hvad kommissr Liikanen vil fortlle os - at fristerne for gennemfrelsen og den konkrete ivrksttelse af domnet .eu bliver s korte som muligt .
Da vi stadig mangler at drfte dette , vil jeg straks overlade ordet til kommissren , som vil udtale sig i den forbindelse .
<SPEAKER ID=130 NAME="Liikanen">
Vedtagelsen af forordningen om implementering af topdomnet .eu er nu ved at n sit endelige stadium .
Jeg vil gerne udtrykke min tak , navnlig til ordfreren , fru Flesch , for hendes vedvarende bestrbelser for at n frem til et kompromis .
Jeg vil ogs gerne takke bl.a. fru McCarthy og hr . Harbour og ogs hr .
Carraro . Deres forstelse for nogle af de komplekse egenskaber ved dette initiativ har bidraget i betydelig grad til det resultat , vi drfter her i dag .
Det er mig en fornjelse at kunne meddele , at Kommissionen kan acceptere kompromisndringsforslag 7-12 .
Flere af de stillede ndringsforslag kommer med yderligere afklaringer til bestemmelserne i den flles holdning .
<P>
Kommissionen kan sttte ndringsforslaget om en undersgelse af , hvorvidt registreringspolitikken blandt de eksisterende muligheder svel som inden for forordningens rammer kan baseres p frst til mlle-princippet .
Den kan ogs sttte ndringsforslaget , der indfrer en politik om udenretslig tvistbilggelse , der er baseret p dkning af udgifterne .
Det mest komplekse sprgsml var uden tvivl , hvordan man skulle vlge typen af udvalg og procedure for denne forordning .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 7 , 8 , 9 , 10 , 11 og 12 .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 6 i indstillingen ved andenbehandling som vedtaget af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi kan Kommissionen ikke sttte ndringsforslaget til artikel 8 .
Men i lyset af Parlamentets bekymring over implementeringen af topdomnet .eu nsker Kommissionen at udtale flgende :
<P>
Kommissionen er enig med Europa-Parlamentet i , at topdomnet .eu , hvis det skal vre succesfuldt , br vre p plads meget hurtigt og ikke vre overbebyrdet af et urimeligt regelst .
Kommissionen ans derfor , at en rdgivende procedure ville vre det mest hensigtsmssige for denne forordning .
I overensstemmelse med den beslutning , der blev truffet ved Det Europiske Rds mde i Stockholm i marts 2001 , om at vedtage alle de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at topdomnet .eu snarest muligt er tilgngeligt for brugerne , har Kommissionen imidlertid besluttet at godkende forskriftsproceduren for artikel 3 , stk . 1 , og artikel 5 for at lette en hurtig vedtagelse af denne forordning og med den overbevisning , at dette skridt kan fremme den samarbejdsnd yderligere , som er ndvendig for at n det ml , der blev sat af Det Europiske Rd i Stockholm .
<P>
Kommissionen understreger , at udpegelsen af topdomneadministratoren , som skal organisere , administrere og styre topdomnet .eu , br finde sted s tidligt som muligt , og at der br gres alle mulige rimelige bestrbelser for at sikre offentliggrelse af indkaldelsen af interessetilkendegivelser hurtigt efter forordningens ikrafttrden .
Dette forudstter , at kriterierne og procedurerne for udpegelse af topdomneadministratoren er p plads hurtigt .
Kommissionen er forpligtet til at forelgge de foranstaltninger , der skal til for at gennemfre topdomnet .eu i tide , og vil gre sit yderste for at sikre , at de relevante procedurer er p plads og straks lade .eu-topdomneadministratoren blive operationel s hurtigt som muligt efter forordningens ikrafttrden , medmindre der skulle indtrde usdvanlige omstndigheder .
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at tiltrde dette ml og yde den sttte , der skal til for at n det .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Decharge til Kommissionen 1999
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0024 / 2002 ) af Blak for Budgetkontroludvalget om de foranstaltninger , Kommissionen har truffet for at efterkomme bemrkningerne i den beslutning , der ledsager afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 .
<SPEAKER ID=133 NAME="Blak">
. Hr. formand , i Decharge-99 er vi kommet vi rundt om hele budgettet .
Alle sektorer er blevet belyst .
Alle EU-institutionerne har fet lst og pskrevet , for selv om det i sidste ende er Kommissionen , der er ansvarlig for gennemfrelsen af budgettet , str den jo ikke alene .
Den er bundet af beslutninger , som tages i Parlamentet og i Rdet , og den er afhngig af , hvor effektivt der kontrolleres i medlemsstaterne .
<P>
Landbrugsomrdet er et glimrende eksempel .
Kommissionen foreslr en reform af landbrugspolitikken , men Rdet og Parlamentet stritter imod og foreslr , at ordningerne gres endnu mere bureaukratiske , generse og flsomme for fup og svindel .
Hr- , mlk- og sukkerordningerne er gode eksempler .
<P>
Der er imidlertid stadig behov for en grundlggende reform og en ny forvaltningskultur i Kommissionen .
Vi er ikke altid enige med Kommissionen , men grundlggende har vi samme ml , nemlig at Kommissionen bliver en effektiv og moderne administration .
Det vigtigste er , at Kommissionens reformplan krer , som den skal .
Min oprindelige plan var at sammenligne Kommissionens individuelle generaldirektorater og give karakterer til hvert enkelt .
Det ville vre i trd med nden i reformen , men det har ikke vret muligt at gennemfre denne sammenligning .
Jeg vil gerne opfordre Revisionsretten til at undersge praksis i medlemsstaterne .
<P>
Decharge-99 satte fingeren p nogle meget mme punkter i Kommissionens forvaltning .
Et af de vigtigste var det mangelfulde overblik over revisionsrapporter og den manglende opflgning .
I Decharge-99-betnkningen bliver Kommissionen bedt om at sende Parlamentet en rapport to gange om ret , som opsummerer alle revisionsrapporter og deres anbefalinger samt opflgningen p dem .
Tilsyneladende vil Kommissionen kun g med til , at den interne revisionstjeneste briefer Parlamentet en gang om ret , og det er absolut ikke nok .
Finanskontrollren gav tidligere Parlamentet en briefing fire gange om ret , og det forventer vi ogs at f fra den nye afdeling .
<P>
Udlevering af information er altid det strste stridspunkt mellem Parlamentet og Kommissionen .
Jeg har fet utrolig megen information udleveret i forbindelse med Decharge-99 , og det vil jeg gerne takke Kommissionen for .
Men det er ndvendigt med klare regler , som kan glde , uanset hvem der er decharge-ordfrer , og uanset hvem der er kommissr .
<P>
Rammeaftalen er noget skidt .
Den kan bruges til at holde dokumenter tilbage og holde dokumenter fortrolige . Det er nemlig Kommissionen , som i sidste ende bestemmer , om et dokument er fortroligt .
Derudover er den bureaukratisk , og den frer til store forsinkelser .
Jeg har respekteret rammeaftalen , fordi den glder i jeblikket , men jeg synes , vi skal arbejde for , at den bliver genforhandlet , og jeg vil gerne bede vores formand Cox om at leve op til sine lfter om benhed og reformer isr p dette omrde .
<P>
Budgetkontroludvalget kunne godt tnke sig at bruge mere tid p evaluering .
Vi skal sikre " value for money " .
Det er desvrre mit indtryk , at de fleste evalueringer bliver arkiveret lodret .
Kommissionen har lovet at fremlgge resultater af gennemfrte evalueringer .
Den kommer ikke ind p hvordan eller hvor tit .
Hvad siger Kommissionen til at give en briefing hvert kvartal eller hvert halve r ?
Der er flere konkrete sager fra Decharge-99 , som det ikke har vret muligt at flge op p , enten fordi OLAF-undersgelser ikke er frdige , eller fordi der krer en disciplinrsag i Kommissionen .
<P>
Flere af de store sager under Decharge-99 ligger stadig hos OLAF , som ikke arbejder for hurtigt , f.eks. IRELA-sagen .
Der har vret meget fokus p IRELA , det nu lukkede Institut for Forbindelserne mellem Europa og Latinamerika .
Jeg er ikke ked af , at instituttet er blevet lukket .
Kommissionen har nu delegationer i de fleste latinamerikanske lande , som tager sig af forbindelserne mellem Europa og denne verdensdel , men der skal ryddes ordentligt op .
OLAF er i jeblikket i gang med at afslutte en intern undersgelse for at f afklaret , om der skal indledes disciplinrsager .
IRELA mangler stadig at betale 3,4 millioner euro tilbage .
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvordan det gr med de tilbagebetalinger .
<P>
S vil jeg gerne rose Kommissionen og isr fru Schreyer for opflgningen af Flechard-sagen .
Det viste , at det er muligt at indrmme en fejl og s ndre reglerne .
Jeg synes virkelig , at det er et flot resultat , vi er kommet frem til .
<P>
S er der sagen omkring Stockholm-kontoret , som til gengld ikke kan afsluttes .
Jeg accepterer , at sagen ligger hos de svenske anklagemyndigheder , men vi bliver ndt til at gre noget ved det her .
<P>
Og jeg vil gerne til sidst takke for halvandet rs godt samarbejde og isr takke kommissr Schreyer .
Det har vret en fornjelse at arbejde sammen med en kompetent person , hvor det har udviklet sig til ikke bare at vre et samarbejde men nsten et godt venskab , hvor vi har opnet fantastiske resultater .
Det vil jeg meget gerne takke for her i salen og sige , at hvis det er stilen fremover , s er der virkelig noget , vi kan bygge videre p .
Det er meget , meget flot .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for denne betnkning , som afslutter dechargen for 1999 .
Parlamentet skal kontrollere Kommissionens udbetalinger .
Man kan imidlertid kun kontrollere , hvis man har adgang til alle dokumenter og informationer .
Ellers er dechargen ikke nogen virkelig kontrol , men bare en venlighed .
Jeg vil derfor gerne understrege kravet i punkt 4 i betnkningen , som siger , at Parlamentet skal have samme indsigt i dokumenter som Revisionsretten .
<P>
Kommissionen m holde op med at udfolde s stor fantasi og forhalingstaktik for at opbygge nye hindringer , som skal holde dokumenter tilbage for os .
Det seneste eksempel er van Buitenen-rapporten fra 31. august 2001 .
Kommissionen har ikke givet mig som ordfrer for Leonardo I-programmet i Socialudvalget det mindste hint om , at der er rejst nye anklager om drlig forvaltning , som bliver undersgt af Kommissionen og OLAF .
Den ville tvrtimod mod bedre vidende have ladet Parlamentet give decharge for Leonardo I , hvis jeg ikke i sidste jeblik var blevet gjort opmrksom p sagen fra anden side . Siden da har Kommissionen forsgt at berolige og trkke sagen i langdrag .
<P>
Er det , sprger jeg Dem , fru Schreyer , det tillidsfulde samarbejde , som De og Deres kollega Kinnock ikke kan blive trtte af at krve af os , Parlamentet ?
Hvad er det , De forsger at skjule ?
I mellemtiden har mindst et tysk presseorgan fet fat i denne rapport in toto , sammen med OLAF ' s rapport om den .
Tror De ikke , fru Schreyer , det er p tide , at vi ogs fr den rapport ?
<P>
Den hastigt sammenstrikkede rammeaftale , som blev forelagt for Parlamentet i direkte tilslutning til dechargen for 1998 , uden mulighed for diskussion , har vist sig at vre flertydig og i klar modstrid med vores forretningsorden .
Den kan derfor ikke fortstte i denne form .
Den m tilpasses til vores forretningsorden og ikke omvendt , som det benbart er hensigten med hr . Bourlanges ' ndringsforslag .
Jeg beder Dem derfor om ikke at flge hr . Bourlanges ' ndringsforslag og i stedet lade vre at rre ved Parlamentets kontrolrettigheder , som er fastsat i EU-traktaten .
<P>
Ingen overbevist europer kan i ramme alvor mene , at Parlamentets rettigheder skal indskrnkes til fordel for en forvaltning , som i forvejen er overmgtig og udstter Europa for risikoen for at udvikle sig til et ukontrolleret og ukontrollabelt funktionrapparat .
Det nsker isr vores borgere ikke .
<P>
Jeg kunne have nsket mig nogle tydeligere udtalelser om skandalen om det forfalskede smr , den skaldte Flechard II-affre .
Den tilbundsgende opklaring af Flechard II , som ikke kun handler om misbrug af penge , men ogs om sundhedsrisiko , er imidlertid en sag , som vi ogs kommer til at beskftige os med i dechargeproceduren for 2000 .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne tilslutte mig lyknskningerne til ordfreren .
Allerede i hovedbetnkningen om decharge for 1999 gjorde han sig stor umage og ydede et storartet stykke arbejde .
Vi vil ogs gerne udtrykkeligt sttte denne betnkning .
Jeg tror ogs , at Kommissionen har gjort sig umage for hurtigt at komme med de pgldende oplysninger .
Men jeg tilslutter mig naturligvis fru Stauners kritik . Vi har indtryk af - og netop det pgldende afsnit i Blak-betnkningen viser det - at Kommissionen stadigvk leger denne barnlige gemmeleg med Parlamentet .
<P>
Netop disse dage og forlydenderne om endnu en van Buitenen-rapport viser , at den europiske virkelighed ikke findes mellem Parlamentet og Kommissionen , mellem et par embedsmnd og et par parlamentsmedlemmer , den findes derude hos 370 millioner europere , og dem kan og br man ikke blive ved med at holde for nar .
Det ville glde mig meget , hvis Kommissionen endelig ville g over til et mere storsindet og efter min mening faktisk selvflgeligt system i ethvert demokratisk system , hvad udlevering af dokumenter og gennemsigtighed i forvaltningen angr .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , med dechargeproceduren for 1999 er Kommissionen og Parlamentet slet ind p en ny vej med strre samarbejde mellem institutionerne .
Det kan vi takke Kommissionen for , men ogs vores ordfrer , Freddy Blak , der har forvaltet denne procedure med fasthed , fornuft og klgt .
<P>
Det kan ikke bengtes , at der er sket fremskridt p landbrugsomrdet , isr p grund af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem , der er indfrt , men p den anden side er det imidlertid ogs en kendsgerning , at det ikke str bedre til med kontrollen mod fdevareforfalskning .
Denne situation er paradoksal , for hvis en traktor under pljning af en mark kommer en halv meter ved siden af , eller hvis en malkeko udskiftes p en ikke foreskreven dato , kan det betyde , at der konstateres uregelmssigheder , og at der sker finansielle korrektioner ved statistisk fremskrivning .
Fdevareforfalskning med henblik p eksportsttte kontrolleres sjldent , og nr det sker , fortaber svindlerierne sig ofte i de nationale retsvseners labyrinter , og uden at de frer til sanktioner fra Fllesskabets side eller offentlig opklaring af forholdene .
Det er en tingenes tilstand , som vi ikke br affinde os med .
<SPEAKER ID=137 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. ordfrer , dechargeproceduren for 1999 brer virkelig ordfrerens signatur .
Det har vret et yderst intensivt samarbejde , hvor udgangspunkterne ikke altid var de samme , men som alligevel efter min mening har frt til fine resultater efter intensive diskussioner .
Jeg vil ikke lade hele processen passere revy her , men jeg vil gerne holde fast i emnet " indsigt i Kommissionens dokumenter " fra samarbejdet om dechargen .
Her er der sket en vsentlig ndring i forhold til tidligere , og det skyldes i hj grad ordfrerens hrdnakkethed .
<P>
Det glder naturligvis Kommissionen , at vi i Deres follow up-betnkning kan lse , at det glder Dem , at De har modtaget alle de dokumenter , der er anmodet om i dechargebeslutningen .
Hvad der har gjort det muligt , det har vi imidlertid forskellige opfattelser af .
Efter min mening har det helt klart vist sig , at det er aftalen mellem Kommissionen og Parlamentet , der har gjort denne hndtering af fortrolige informationer mulig .
Jeg vil gerne understrege , at det efter min mening gr rigtig godt med denne hndtering af aftalen .
<P>
Det er ikke kun dechargeproceduren som sdan og de forskellige betnkninger , som tydeligt brer ordfrerens signatur , det glder ogs for de efterflgende foranstaltninger og de foranstaltninger , som er truffet under dechargeproceduren .
Her vil jeg ogs kun nvne et enkelt eksempel , nemlig ordningen om at anvende proportionalitetsprincippet ved gldseftergivelse .
Her har der vret mange diskussioner under dechargeproceduren , fordi Parlamentet i en sag fra 1994 mente , at de beslutninger , som Kommissionens kontorer havde truffet , ikke var gennemsigtige .
Resultatet af vores lange diskussioner blev , at man principielt gr ind for at anvende proportionalitetsprincippet , men at Parlamentet insisterer p , at der sttes en mere gennemsigtig procedure i gang .
Det er nu den ordning , som er blevet fastsat i henhold til beslutningsforslaget , nemlig at der er bestemte kriterier , som altid skal opfyldes , og isr at det fra et vist belb for gldseftergivelsen er Kommissionen som kollegium , der skal trffe afgrelsen , s det ogs bliver meget tydeligt , at det er et politisk ansvar , man ptager sig .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne nvne en dissens i forbindelse med follow up-betnkningen .
Kommissionen er ikke enig i follow up-betnkningens andragende om , at regnskabsfrerne , alts de verste embedsmand med ansvar for regnskaberne , eller finansinspektren , frst kan udnvnes efter forudgende konsultation med Parlamentet .
Her er der jo ikke tale om en interinstitutionel stilling , men om stillinger inden for Kommissionen , hvor Kommissionen selv har ansttelse- og beslutningskompetence .
<P>
Hr. ordfrer , i Deres indlg spurgte De om den videre fremfrd med hensyn til Irela .
Her har Kommissionen besluttet at tage det nste skridt .
De ved , at Kommissionen har sendt en recovery order . Resultatet er , at der ikke kan ydes recoveries , fordi instituttet som sdant ikke lngere eksisterer .
Juridisk set eksisterer det imidlertid stadig .
Derfor har Kommissionen besluttet at tage det nste skridt og lade den juridiske tjeneste undersge , om der foreligger personlig hftelse .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om den rapport , som hr. van Buitenen har udarbejdet , vil jeg gre opmrksom p , at hr. van Buitenen selv har insisteret p , at der kun skulle vre f eksemplarer .
Jeg har heller ikke fet en sdan rapport fra hr. van Buitenen .
Som hr . Kinnock ogs forklarede , har OLAF og tilsvarende instanser i Generaldirektoratet for Administration undersgt rapporten .
OLAF har indsat otte eksperter fra sit omrde i undersgelsen .
Jeg gr opmrksom p , at der ikke har vret forsinkelser , men at rapportens forfatter selv har indrmmet , at vi sandsynligvis ville n hen i marts , fr bilagene var efterprvet .
OLAF har nu udarbejdet en rapport , som jeg ikke har fet , men som formanden for Budgetkontroludvalget har .
Jeg troede ogs , min kollega Kinnock havde informeret udvalget .
S snart det frer til anbefalinger til Kommissionen , vil Kommissionen beskftige sig med det , og hvis der skal indledes nye sager , vil den naturligvis gre dette .
<P>
Lad mig komme med et par bemrkninger til emnet DAS , eftersom dette emne ogs bliver taget op i follow up-betnkningen .
Det drejer sig om en positiv DAS for regnskabsret 2003 .
Her m jeg for Kommissionens vedkommende endnu en gang erklre , at vi fra vores side ikke kan sige , hvornr der kommer en positiv revisionserklring fra Revisionsretten ogs for betalingsmidlerne , for det er Revisionsrettens afgrelse , og Revisionsretten har ikke sat nogen benchmark for , hvornr der bliver givet en revisionserklring .
<P>
Jeg tror imidlertid , at vi ogs gennem de halvandet rs diskussioner om dechargen for 1999 er net til den konklusion , at det ville vre godt , hvis vi i fllesskab kunne finde nogle indikatorer , som kunne bruges til at bedmme og erkende fremskridt inden for den finansielle forvaltning .
Jeg gr ud fra , at dette emne ogs spiller en rolle i dechargen for 2000 .
<P>
Kommissionen har isr reformeret den finansielle forvaltning .
Nr der er anklager om , at noget ikke er gjort korrekt , undersger vi disse anklager , og nr der er forlydender om svig , undersger OLAF det .
Jeg m afvise , at en OLAF-undersgelse skulle vre en forsinkelse .
Nej , det er det , kontoret er oprettet til , til at undersge sdanne forlydender !
<P>
Der har - det vil jeg gerne holde fast i - endnu aldrig vret en klage over , at Kommissionen p nogen mde skulle have forsgt at pvirke OLAF ' s undersgelsesresultater .
Det ville ogs vre dumt af os , for OLAF er et vigtigt middel ikke bare til at intensivere samarbejdet med medlemsstaterne , nr det glder bekmpelse af svig , men naturligvis ogs et godt , objektivt instrument til interne undersgelser .
Jeg glder mig over EF-Domstolens afgrelse i gr .
OLAF og OLAF ' s betydning blev endnu en gang styrket med domstolens afgrelse .
<P>
EU ' s budget vil sikkert vokse yderligere .
Vi vil f nye opgaveomrder , og naturligvis er udvidelsen en ny og stor udfordring , ogs nr det glder den konomiske forvaltning .
Derfor er jeg sikker p , at der ogs i kommende dechargeprocedurer og i kommende follow up-betnkninger vil komme mange vigtige sprgsml frem , som vi s forhbentlig i fllesskab kan lse lige s godt som i dechargeproceduren for regnskabsret 1999 .
Jeg vil gerne endnu en gang takke for samarbejdet med ordfreren .
<SPEAKER ID=138 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg er ked af at tage ordet igen , men jeg er lidt overrasket over , at der foreligger en rapport fra van Buitenen , som jeg ikke har kendskab til .
Jeg vil gerne sige her i salen , og det er min helt klare overbevisning , at den mand burde fjernes fra Kommissionen .
Han delgger samarbejdet , han smadrer det europiske samarbejde , fordi hans livsopgave er , at vre imod og lave opgaver , som vi ikke kan leve med .
Jeg er meget ked af , at sdan noget kommer frem i sidste jeblik , men jeg vil anbefale Kommissionen at fjerne den mand en gang for alle , han er en pestilens for os alle .
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Europa-Parlamentets tillgsoverslag for 2002
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
5-0056 / 2002 af Buitenweg for Budgetudvalget om tillgsoverslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 2002 ;
<P>
5-0057 / 2002 af Costa Neves for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 1 / 2002 for regnskabsret 2002 - Sektion I - Europa-Parlamentet ; Sektion II - Rdet ; Sektion III - Kommissionen .
<SPEAKER ID=141 NAME="Buitenweg">
Hr. formand , jeg vil gerne behandle begge dokumenter og derfor ikke kun det om Parlamentets budget , men ligeledes det om konventet , som er en betnkning , jeg har udarbejdet sammen med hr . Costa Neves .
Begge betnkninger har nemlig stor sammenhng med hinanden .
<P>
Konventet om Den Europiske Unions Fremtid starter i morgen .
Vi er derfor i god tid med hensyn til at faststte finanserne herfor .
Konventet er en god mulighed for at f en mere handlekraftig institution , skabe mere effektivitet her i Parlamentet samt ge institutionernes legitimitet .
<P>
Iden om sdan en samling af reprsentanter fra Parlamentet og regeringerne har sin oprindelse i Parlamentet .
Parlamentet tillgger et vellykket konvent stor betydning .
Derfor er vi bl.a. blevet enige om en fremskyndet procedure .
Jeg hber derfor , at Parlamentet srger for , at tillgs- og ndringsbudgettet for 2002 bliver vedtaget i morgen , hvor konventet gr i gang .
<P>
Nogle detaljer om konventets budget .
Rdets generalsekretr har udarbejdet et overslag og kom frem til et belb p ca . 10,5 millioner euro for en periode p 10 mneder indtil december 2002 .
En del af dette belb , 6,5 millioner euro , er for deltagernes regning , det vil sige de tre institutioner - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - regeringerne og medlemsstaternes eller ansgerlandenes parlamenter .
Det drejer sig f.eks. om forskellige rejseudgifter , som institutionerne eller de nationale regeringer skal finansiere .
Det resterende belb p ca .
4 millioner euro , er det belb , som det her drejer sig om , for det er konventets eget budget .
<P>
Hvordan skal bestemmelsesretten med hensyn til de 4 millioner euro faststtes ?
Det drejer sig naturligvis om et begrnset belb , men det er imidlertid i politisk henseende meget vigtigt , at de tre institutioner fr tilstrkkelig indflydelse p budgettet .
P det lille praktiske plan er det konventet og dets prsidium , som str for anvendelsen af budgettet , men hvis man flytter udgiftspuljer , f.eks. hvis man vil have flere penge til daggodtgrelser p bekostning af forummet for ngo ' er og borgerne , s er det et politisk sprgsml .
S er det netop for Parlamentet , som vil spille en vigtig rolle i konventet , vigtigt at have indflydelse p budgettet .
<P>
Problemet er imidlertid , at konventet ikke har et retsgrundlag , og at de almindelige budgetprincipper derfor ikke fandt anvendelse .
Medlemsstaterne insisterede p , at Parlamentet og Rdet ikke skulle vre budgetmyndighedens to arme , men at EU-medlemsstaterne skulle have den endelige indflydelse .
<P>
Det var beklageligt for Parlamentet , men vi har vist forstelse for dette problem under forhandlingerne og har fastsat det sledes , at medlemsstaterne skal give den endelige godkendelse , men frst efter , at de tre institutioner har afgivet deres samstemmende holdning .
Medlemsstaterne kan derfor kun godkende noget , hvis de tre institutioner er enige heri .
Dermed har Parlamentet ogs vetoret , indflydelse p budgettet , ret til kontrol og information , ret at give decharge osv . , og i praksis beholder Parlamentet sledes sine vigtigste kompetencer .
<P>
Jeg er enig i , at dette ikke er den bedste lsning .
Vi havde foretrukket , at belbet blev opfrt p budgettet p almindelig vis , men det var ikke muligt , fordi der ikke var et retsgrundlag .
P den baggrund mener jeg , at Budgetudvalget har opnet et meget godt resultat .
<P>
Ikke desto mindre har der vret en del kritik .
Jeg var i dag hos Prsidiet , og der udtrykte man ligeledes bekymring over Parlamentets rolle og over sprgsmlet om , hvad det betyder , at Parlamentet ikke forholder sig til Rdet , men til alle medlemsstaterne .
Budgetkontroludvalget , Budgetudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har ligeledes udtrykt bekymring .
Derfor har vi medtaget et langt ndringsforslag i beslutningsforslaget , hvori resultaterne af aftalen understreges , og hvori det konstateres , at aftalen in sui ikke har juridisk karakter .
Den er en undtagelse , som kun finder anvendelse p denne situation .
Jeg hber , at denne tilfjelse , hvori vi understreger , at det er en undtagelse , samt at Parlamentet har bibeholdt sin indflydelse p budgettet , frer til , at aftalen fr bred sttte .
<SPEAKER ID=142 NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , takket vre den enighed , der blev skabt mellem institutionerne ved samrdet den 18. februar , mener jeg , at Parlamentet kan godkende tillgsbudget nr . 1 / 2002 om midlerne til den fond , der skal finansiere Konventet om Den Europiske Unions Fremtid , netop p den dag , hvor dette konvent bnes .
Der er arbejdet hurtigt og ogs godt , synes jeg .
Da det jo er vigtigt i tide at srge for , at alle betingelser er til stede for , at konventets arbejde kan blive effektivt , er dets budgetramme sledes allerede nu fastlagt , og dt i overensstemmelse med principperne om budgetmssig gennemskuelighed og institutionel balance .
Konventets srlige karakter forklarer , hvorfor lovgrundlag og budgetramme er udformet , som de er , herunder det forhold , at der oprettes denne fond , og at den omfattes af srlige finansforskrifter .
Det er sledes taget i betragtning , at denne nye instans er af midlertidig karakter , og at der flgelig er behov for ekstra fleksibilitet .
<P>
En srlig interinstitutionel aftale definerer alt dette , herunder de belb , som de finansierende institutioner , Parlamentet , Rdet og Kommissionen , bidrager med , sdan som min kollega Kathalijne Buitenweg allerede har omtalt .
<P>
Det br her fremhves , at Parlamentets fulde medvirken , sledes som det blev aftalt ved samrdet den 18. februar , er sikret i hele den periode , hvor denne fond ( der er oprettet ved mellemstatslig beslutning ) skal virke , ogs med hensyn til procedurerne vedrrende overfrsel af bevillinger og decharge , ligesom der hersker fuld klarhed omkring initiativets srlige karakter og de dermed sammenhngende bestemmelser .
<P>
Jeg slutter af med at takke mine kolleger for deres samarbejde , idet jeg isr vil fremhve den indsats , der blev ydet af dem , der deltog i samrdet , Reimer Bge og Kathalijne Buitenweg , ligesom bidraget fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Budgetkontroludvalget , der har betydet en mere direkte tilgang til visse sprgsml .
Ogs via denne budgetprocedure hber jeg , at vi bliver forbundet med et konvent , der kan komme til at skabe historie .
<SPEAKER ID=143 NAME="Theato">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at det er en stor glde og re for mig , at jeg for frste gang kan tale under Deres forsde her i Parlamentet !
Jeg vil gerne prcisere , at jeg isr taler for Budgetkontroludvalget .
Det blev netop sagt af de to ordfrere , som jeg i vrigt gerne vil lyknske med deres arbejde , at Budgetkontroludvalget havde gjort sig mange tanker og var fremkommet med dem .
<P>
Det har vi gjort , fordi vi nsker , at dette konvent bliver en succes .
Det er vores enstemmige overbevisning , og den vil jeg gerne give klart udtryk for her .
P denne prmis stemmer vi ogs for dette tillgs- og ndringsbudget , som Budgetudvalget forelgger Parlamentet i sin betnkning .
Det skal imidlertid st klart , at denne usdvanlige budgetprocedure er et enkeltstende tilflde , som ikke m danne prcedens .
Det har ordfrerne understreget .
Desuden m klarhed og gennemsigtighed vre de verste principper for de budgetmssige transaktioner , ikke mindst for at leve op til den tillid og det hb , som knyttes til konventet .
<P>
Selv om Budgetudvalget er tilfreds med den aftalte procedure , mener Budgetkontroludvalget , at der stadig er nogle vigtige sprgsml , som ikke er afklaret .
Dem har vi anfrt i vores udtalelse , som er blevet udarbejdet i hast , og vi kan se , at de til dels er overtaget i beslutningen . Det takker vi for .
Det vigtigste sprgsml for os er sprgsmlet om dechargen , som i henhold til traktaten er Parlamentets vigtigste og suverne beslutning , som normalt ikke er til forhandling .
I artikel 20 i Rdets beslutning om finansiering af konventet str der , at regeringsreprsentanterne efter samtykke fra Parlamentet , Rdet og Kommissionen giver decharge til generalsekretren .
Hvad betyder det helt njagtigt , isr da begreberne samtykke , assent eller avis conforme er uklare i de forskellige sprogversioner , og hvordan ser den pgldende procedure ud ?
Her mangler man endnu at finde en tilfredsstillende lsning .
<P>
Et andet sprgsml trnger sig p , nemlig sprgsmlet om Parlamentets indsigt i dokumenter .
I traktaten er det tydeligt forankret , at Parlamentet skal modtage alle dokumenter og informationer , som det finder ndvendige til brug for dechargebeslutningen .
Men i artikel 4 i Budgetudvalgets beslutningsforslag lser man , at dette kun skal vre tilfldet for Revisionsretten .
Dette afspejler ikke traktatens nd .
Som allerede nvnt er der her tale om en procedure sui generis , som til dels afviger fra traktaten .
Alligevel skal Parlamentet have fuldstndig og fri indsigt i alle dokumenter .
<P>
Jeg glder mig over punkt 5 i Budgetudvalgets beslutningsforslag , som siger , at dechargeproceduren skal ske efter de regler , der er fastlagt i traktaten , hvis konventets arbejde skulle tage lngere tid end forudset i den fastsatte tidsramme .
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykke hb om , at vi kan vedtage denne betnkning i morgen og dermed give konventet en god start .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , mine damer og herrer , i morgen skal vi forholde os til et tillgs- og ndringsbudget , som sikkert er enestende i Parlamentets historie og vil blive ved med at vre det , for vi forhandler om et volumen p 0,005 % af EU ' s budget , og til det forml har vi sgar programsat en srskilt forhandling .
Vi har bedt kommissr Schreyer om at komme til os i Parlamentet for at tale om , hvad det er , der foreligger her , og hvorfor vi gr det .
Der er gode grunde til at tale om det , for det drejer sig om finansieringen af konventet .
Dette konvent har vret et strkere nske for Parlamentet end for nogen anden europisk institution .
Vi har stttet det , og vi har krvet det . Vi har krvet det for at kunne skabe og indfre nye procedurer i Europa , for at forbedre interaktionen og uafhngigheden mellem institutionerne , alts de tre institutioner .
Hertil hrer , at man gensidigt respekterer hinanden , at man gensidigt ved , hvem der arbejder hvor , og at der lgges gennemsigtighed for dagen .
<P>
Det spanske formandskabs frste forslag om omgangen med de midler , der er ndvendige for at finansiere konventet , forskrkkede os , for her foreslog man kun Rdet som donor , som administrator og som kontrollr .
Ikke et ord om Parlamentet !
Det m naturligvis ikke p nogen mde vre et forbillede for det , som fremover skal kendetegne forholdet mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Her mtte Budgetkontroludvalget og Parlamentet protestere kraftigt .
Det mtte vi gre i en meget kortvarig procedure , fordi der ikke var tid til at flge den normale procedure .
Det var fristerne for korte til . Vi kunne sgar kun trffe aftaler mellem koordinatorer .
Vi kunne ikke engang foretage ordentlige forberedelser inden for Budgetudvalget .
Vi gjorde det alligevel , fordi vi er interesserede i , at konventet starter i morgen .
<P>
Det , Parlamentet har opnet , er , at vi nu deltager i tildelingen af midler i overensstemmelse med vores befjelser som en del af budgetmyndigheden .
Vi er en af de to dele af budgetmyndigheden , som trffer afgrelse om tildeling af midler .
Overfrsel af midler kan kun ske med vores accept , og heller ikke dechargen kan lade sig gre uden vores accept .
Fordi der her stadig er bent sprgsml , har vi diskuteret dette med hinanden .
Vi i Budgetudvalget er overbeviste . Den formulering , der er fundet , er god .
<P>
Men det kan altid gres bedre , og hvis vi kan f det endnu mere njagtigt , ved at vores kolleger fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og fra Budgetkontroludvalget lgger lidt p , s vil det passe os fint .
Vi vil i hvert fald vre opmrksomme p , at man ikke via konventet og via gennemfrelsen af proceduren med konventet finder en model for en eller anden institution , som p et eller andet tidspunkt skal opst p europisk niveau .
En institution , som vi har i dag - COREPER - vil f en funktion , som ikke bliver indrmmet den nogetsteds p europisk niveau .
Det bliver alts den , der skal have dechargesamtykket fra Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Man undres . Rdet giver samtykke til COREPER ' s decharge , en af dets egne institutioner !
Det er en hjst mrkvrdig sag !
Det bliver ikke en model for noget som helst fremtidigt i EU , og dechargeproceduren vil heller ikke blive gennemfrt efter denne model nogen andre steder .
Det vil vi kraftigt modstte os .
Parlamentet vil holde p sine rettigheder .
Vi vil passe meget nje p , hvad der sker her . Men vi vil stemme for i morgen , fordi vi ved , at dette konvent m starte .
Der skal gives et godt signal for Europa om , at vi ikke lngere anvender de gamle metoder , men forholder os p en ny mde , orienterer os p ny og former Europas fremtid !
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres pne ord , hr .
Walter , men jeg vil gerne sige , at det ikke er mig , der er den gode engel i dag , men hr . Costa Neves , der havde fem minutter , men kun talte i tre .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , forslaget om at frigre 4 millioner euro til konventet , som starter i morgen , er blevet jaget gennem institutionerne med en svimlende hastighed .
Det langsomme tempo i beslutningstagningen , som man ofte med rette bebrejder os , er vendt til det modsatte .
Alligevel taler vi her om fllesskabsmidler , som borgerne har tilvejebragt .
<P>
Uden at give en vrdiladet bedmmelse af fnomenet konventet er det indlysende , at det medfrer omkostninger .
I betragtning af konventets arbejdsmde omfattes strstedelen heraf imidlertid af de nationale parlamenters og de europiske institutioners almindelige aktiviteter .
Ikke desto mindre skal ogs disse omkostninger vre gennemskuelige , f.eks. med hensyn til udln af infrastruktur .
<P>
Hverken konventets karakter eller hastekarakteren kan fritage Rdet eller Parlamentet fra deres flles ansvar for EU-budgettet .
Denne fond p 4 millioner euro skal ogs anvendes gennemskueligt og hensigtsmssigt . Det drejer sig bl.a. om formandens og sekretariatets udgifter .
<P>
Netop nu , hvor godtgrelserne for udgifter str hjt p Parlamentets dagsorden , er det vigtigt , at konventet i denne forbindelse flger en forsvarlig politik .
Beretninger om overdrevne godtgrelser kan kun imdegs ved at srge for gennemskuelighed .
Der m bestemt ikke hnge et skr af en ragen-penge-til-sig over et projekt om EU ' s fremtid .
<P>
Hr. formand , det gr ikke noget , hvis denne fond viser en betydelig saldo ved udgangen af 2002 .
<SPEAKER ID=147 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , med konventet bliver der virkelig taget et yderst vigtigt skridt .
Konventet om Den Europiske Unions Fremtid kommer ogs til at bestemme Europas ansigt , tror jeg .
Det glder mig , at der s hurtigt kunne opns enighed om finansieringen , efter at der i starten var vildledende spekulationer , ogs om strrelsen af de ndvendige midler .
Det er allerede blevet nvnt , at udgifterne for dette r forventes at blive p 10,5 millioner euro .
En del af udgifterne dkkes af medlemsstaterne og ansgerlandene , nemlig rejseudgifterne for deres medlemmer .
Den strste del af udgifterne bliver imidlertid dkket af de europiske institutioner .
Her vil jeg isr gerne nvne Parlamentets andel , som stilles til rdighed inden for rammerne af infrastrukturmidlerne , nemlig tolke- og overstterkapacitet .
<P>
Det sknnes , at der derudover bliver brug for omkring 4 millioner euro til diverse andre udgifter .
Hvad er det for andre diverse udgifter ?
F.eks. finansiering af undersgelser , som skal laves , eller mske ogs ekstra oversttelseskapacitet ?
Sknnet belber sig alts til 4 millioner euro , og der er opnet en yderst hurtig og samstemmende enighed om , hvordan disse 4 millioner euro skal tilvejebringes , nemlig 400.000 euro fra Rdet , 1 million euro fra Europa-Parlamentet , 2,6 millioner euro fra Kommissionen , og disse overfres nu direkte via tillgsbudgettet til en fond , som s str til konventets rdighed .
<P>
Med den interinstitutionelle aftale , som bliver underskrevet i morgen , har vi efter min opfattelse i fllesskab fundet en lsning p diskussionen , som sikrer en usdvanlig gennemsigtighed .
Alle tre institutioner inddrages bde i opstillingen af budgettet for konventet og i enhver ndring af dette budget samt i dechargen , og det sker p en sdan mde , at alle tre institutioners samtykke skal foreligge p forhnd , isr i forbindelse med dechargen .
Institutionerne bliver ikke slet sammen , der bliver ikke stemt efter flertal eller lignende , det er hver enkelt institution , der skal give sit samtykke .
<P>
Det er helt klart , at denne konstruktion er meget usdvanlig , og det glder mig , at Parlamentet ogs understreger dette i sin beslutning .
Det er ogs helt i Kommissionens interesse , det vil jeg gerne understrege , at denne usdvanlige karakter bliver understreget .
Konventet er usdvanligt , og den lsning , som vi har fundet , gr det isr klart , at det er i alle tre institutioners interesse , at dette konvent kan udfre et vellykket stykke arbejde .
<P>
Jeg tror , der er en ting , som kan tle at blive gentaget , nemlig at vi modsat alle spekulationer meget hurtigt har fundet frem til en god lsning , og det er meget godt , hvis underskrivelsen af den interinstitutionelle aftale kan finde sted i morgen sammen med beslutningen om tillgs- og ndringsbudgettet .
S har vi i hvert fald sammen med Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget medvirket til , at betingelserne for et vellykket arbejde er til stede .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=12>
Forbindelserne EU / det sydlige Kaukasus
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0028 / 2002 ) af Gahrton for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Den Europiske Unions forbindelser med det sydlige Kaukasus inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalerne .
<SPEAKER ID=150 NAME="Gahrton">
Hr. formand , det sydlige Kaukasus , det vil sige Armenien , Aserbajdsjan og Georgien , er et omrde , som man hurtigt bliver forelsket i med fantastiske mennesker og en fantastisk natur .
Samtidig er det et omrde , som meget nemt gr selv de bedste venner fortvivlede .
Blot i lbet af de sidste uger viser et forelbigt skn over befolkningstallet , at Georgien og Armenien hver har mistet ca . 1 millioner indbyggere siden selvstndigheden .
Det kan vist ikke vre et tydeligere bevis p , at den postsovjetiske politik har vret totalt mislykket bde socialt og konomisk .
<P>
Den sovjetiske plankonomi er kun delvist blevet erstattet af en normal markedskonomi .
I stedet florerer en omfattende korruption , der er baseret p bandeloyalitet og mafiastyre .
Den katastrofale situation er dog ikke udelukkende selvforskyldt .
I et studie udarbejdet af Centre for European Policy Studies beskrives udviklingen i lbet af 1990 ' erne som " partly a result of liberalisation caused by transition to a free market system " .
<P>
Den elendige konomiske og sociale situation har forvrret de politiske , kulturelle og nationale konflikter , som kendetegner omrdet .
Desvrre er der ingen tydelige tegn p lsning af konflikterne om f.eks. Nagorno-Karabakh , Sydossetien eller Abkhasien .
<P>
Indimellem er der positive nyheder , som f.eks. prsident Sjevardnadses udnvnelse af en mgler fra Abkhasien , som alle parter tilsyneladende kunne acceptere , de regelmssige samtaler mellem prsident Alijev og prsident Kocharian om Nagorno-Karabakh eller Tyrkiets seneste beslutning om at gre det lettere for armeniere at opn visum .
<P>
Ofte kommer der dog bekymrende rapporter , f.eks. om en optrapning af de georgiske protester ved grnsen til Abkhasien , get spnding ved grnsen mellem Georgien og Tjetjenien og ophr af de armensk-aserbajdsjanske samtaler mellem prsidenterne efter Key West-mdet i april sidste r .
P denne baggrund er det ingen overdrivelse at pst , at det sydlige Kaukasus er en krudttnde , der kan eksplodere nr som helst .
Risikoen bliver ikke mindre af , at omrdet er transportled til gas- og oliefelterne i Det Kaspiske Hav og Centralasien og ligger i nrheden af Afghanistan , hvilket har frt til oplysninger om , at al-Qaeda-medlemmer kan befinde sig i grnseomrdet mellem Georgien og Rusland .
Dette har nu fet USA til at sende tropper til et land , hvor der stadig findes russiske militrbaser .
<P>
Det sydlige Kaukasus kan betegnes som en prve for EU ' s fredspolitik .
Et program til forebyggelse af voldelige konflikter blev vedtaget p topmdet i Gteborg .
Et civilt fredskorps kunne vre et middel til en sdan konfliktforebyggende handlingsplan .
Jeg foreslr ogs , at EU skal udarbejde en klar strategi for det sydlige Kaukasus , hvor erfaringerne fra stabilitetspagten for Sydsteuropa skal tages i betragtning .
For at dette kan gennemfres , m EU ' s tilstedevrelse i omrdet skrpes med fuld reprsentation ogs i Jerevan og Baku og ikke kun som nu i Tbilisi .
<P>
Miljsituationen i det sydlige Kaukasus er alarmerende .
Kernekraftvrket i Medzamor skal som aftalt senest lukkes i 2004 .
For at dette krav kan opfyldes , krves der naturligvis alternative energikilder , hvilket er noget , som EU burde kunne bidrage med via sin erfaring .
EU skal ogs fortsat forsge at f det regionale samarbejdsprojekt etableret , ikke mindst nr det glder jernbanen mellem Baku og Nachichevan .
<P>
Strstedelen af politikerne i regionen , intellektuelle og ledere for uafhngige folkebevgelser har givet udtryk for et strkt nske om at blive knyttet tttere til Europa .
Det er dels sket ved , at de tre lande er medlemmer af Europardet .
Samtidig har mange ogs et strkt nske om at blive medlem af EU .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet br give det tydelige svar , at landene i det sydlige Kaukasus selvflgelig har ret til at blive medlemmer af EU , hvis de nsker det .
<P>
Vedrrende ndringsforslagene anbefaler jeg vedtagelse af dem alle , undtagen ndringsforslagene 2 , 14 og 16 .
Jeg vil srligt advare mod ndringsforslag 2 , eftersom en vedtagelse ville vre en pludselig " kovending " uden nye argumenter i forhold til Europa-Parlamentets holdning siden 1987 .
<P>
Jeg er klar over , at der findes armenske kredse , som forsger at udnytte begivenhederne i 1915 til at undskylde den nuvrende armenske politik .
Det fremgr dog af betnkningen , at jeg ikke er pvirket af dette .
Betnkningen er meget kritisk mod den armenske belejring af aserbajdsjansk omrde .
Dette betyder dog ikke ndvendigvis , at historien m skrives om .
Tyrkiske domstole idmte efter Frste Verdenskrig de hovedansvarlige , Enver Pahca og mange andre , lovens lngste straf , bl.a. for deres ansvar for massemord p armeniere .
Det er mig en gde , hvorfor man i Tyrkiet 80 r efter forsger at feje dette ind under gulvtppet .
<P>
Alle nationer har skeletter i de historiske skabe .
De , som indrmmer dette og bent gr op med fortiden , fr respekt , mens de , som ngter og skjuler kendsgerninger , tvrtimod mest mder overraskelse og skuffelse .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne lyknske Dem og nske Dem al mulig held og lykke med Deres formandspligter .
Dernst vil jeg ogs gerne lyknske hr . Gahrton med hans glimrende arbejde og evne til i sin betnkning at kombinere og formulere de forskellige politiske gruppers grundlggende indstillinger til delsprgsmlene .
Arbejdet har vret mjsommeligt , men det har resulteret i en godt gennemarbejdet og afbalanceret tekst , som med hjlp fra medlemmernes ndringsforslag realistisk og objektivt gengiver den tilstand , der hersker i det sydlige Kaukasus , de problemer og perspektiver , der tegner sig , og de mange facetter og parametre i forholdet mellem omrdets tre lande og EU .
<P>
Idet jeg netop baserer mig p den generelt accepterede vurdering , at det sydlige Kaukasus er srligt vigtigt for Europa , og idet jeg konstaterer , at EU p forskellige politiske og konomiske mder har givet udtryk for sin vilje til at sttte processen , der skal fre til fremskridt , politisk stabilitet og indfrelse af retsstatsprincipper i de undersgte lande , anser jeg det for hensigtsmssigt at betone det hensigtsmssige i yderligere at styrke EU ' s rolle i udformningen af en strategi til lsning af omrdets problemer . Det skal gres gennem en samlet vurdering af folkeslagenes srkender og nationale og historisk mme punkter og gennem tilskyndelser til nabolandene , isr Rusland , Iran og Tyrkiet , s de p deres side bidrager konstruktivt til fredsskabelsen i det sydlige Kaukasus .
<P>
Inden for disse rammer er det rigtigt , nr betnkningen opfordrer Tyrkiet , der jo er forbundet til EU gennem en partnerskabsaftale , til at leve op til de europiske ambitioner ved at stte en stopper for sin blokade af Armenien og skabe grundlag for en forsoning med landet , sdan som der str i betnkningens forsonlige artikel 15 , som jeg opfordrer medlemmerne til at stemme for .
<P>
Rusland opfordres til at spille en tilsvarende vigtig rolle som garant for at afvrge konflikter i det sydlige Kaukasus og for at finde en lsning p det meget mtlelige energisprgsml , hvad enten omrdets lande er involveret i det som producenter eller som energiaftagere .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at EU ' s interesse for det sydlige Kaukasus br bevares og i uformindsket grad komme til udtryk gennem en aktiv sttte til de interesserede landes udtrykkelige nske om at hre til Europa og gennem et tt samarbejde mellem EU og dets institutionelle organer og landene p alle omrder .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Tillykke !
Per Gahrton har udarbejdet en glimrende og velafbalanceret betnkning , der tager sigte p at fremme EU ' s tilstedevrelse i et omrde , som udgr en bro mellem Asien og Europa .
Det sydlige Kaukasus har mulighed for at blive en korsvej , men det kan ogs risikere at forblive en krudttnde .
Under den stort set rolige overflade vokser der nogle spndinger , som risikerer at eksplodere , hvis den politiske situation er rigtig .
Derfor er det hensigtsmssigt at afdramatisere den historiske polemik mellem tyrkerne og armenerne .
Vi hber , at punkt 15 , som vi skal vedtage i morgen , og som er i trd med mange internationale forslag , bliver et nyttigt skridt i denne retning .
Hvis flertallet godkender forslaget fra Udvalget om Udenrigsanliggender , kan vi fra nu af begynde at vende blikket mod fremtiden og overlade fortiden til historikerne .
<P>
Foruden de etiske og politiske sprgsml er der store konomiske interesser i omrdet . Der finder diskussioner sted omkring udnyttelsen af Det Kaspiske Hav , tegningerne over olieledningernes placering er stadig midlertidige , og der kan lgges pres p Rusland , som i sin politik anvender forskellige kriterier for hvert af de tre lande og ogs over for den etniske minoritet .
Det forlyder , at OSCE ' s Minsk-gruppe drfter en ny indfaldsvinkel for kompromiset for Nagorno-Karabakh og de forskellige besatte omrder for lukkede dre .
Lad os hbe , at det passer !
Det er rigtigt af hr . Gahrton at anmode om , at der udpeges en srlig EU-udsending for det sydlige Kaukasus .
Ogs en konference mellem landene i det sydlige Kaukasus og EU kunne give resultater og vise , om det er en " skridt for skridt " taktik eller en global indfaldsvinkel , der er bedst .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , vores kollega hr . Gahrton og jeg er for det meste uenige , nr det drejer sig om EU .
Det er derfor endnu mere morsomt i aften at kunne lyknske hr . Gahrton for en i alle henseender afbalanceret og god betnkning om det sydlige Kaukasus .
<P>
EU skal have en gennemtnkt og klar rolle i forbindelse med denne s vigtige region p grnsen mellem Europa og Asien .
Vi kender til Ruslands betydningsfulde rolle , oliens muligheder , men ogs til dens problemer , samt regionens gede strategiske rolle efter krigen i Afghanistan .
<P>
I dag kommer fem militre amerikanske rdgivere til Georgien for at trne hren i terrorbekmpelse .
EU kan fungere som aktiv mgler .
EU har en vigtig opgave med at styrke de demokratiske krfter , styrke det civile samfund og bekmpe miljproblemerne .
<P>
Hr . Gahrton nvnte , at det frste vigtige skridt for at skrpe EU ' s tilstedevrelse i regionen skulle vre at oprette delegationer i bde Aserbajdsjan og Armenien , men det er ogs ndvendigt med flere penge til regionen fra EU .
Hr. formand , hr .
Gahrton og jeg er enige . Mere EU ogs i det sydlige Kaukasus !
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , kre kolleger , vi br oprigtigt glde os over vores kollega Per Gahrtons betnkning , som bner mulighed for , at de tre sydkaukasiske republikker kan finde en lsning p deres regionale konflikter og vbenhvile med henblik p at opn varig fred , som alle parter og deres befolkninger nsker .
Vi har det politiske ansvar for at hjlpe dem i deres bestrbelser .
Alle de diplomatiske perspektiver og understregelserne af EU ' s vrdi og rolle skinner ligeledes igennem betnkningens overvejelser og forslag , og det er ikke blot tomme ord eller lfter .
For de tre sydkaukasiske sstre har drene til Europardet bnet sig , om de er venner eller fjender , og i dette diskussions- og kontaktforum har man allerede kunnet dmpe mange af spndingerne mellem de tre lande .
I denne forgrd til Europa br man foresl dem nogle nye perspektiver for en tttere tilknytning til den europiske familie , sledes at Unionen omsider kan f bugt med deres rhundredgamle stridigheder .
Dette krver , at vi tager et ansvar , for verden og vores kontinent bliver mere og mere indbyrdes afhngige af hinanden .
Vandsprgsmlet viser sig ligesom det karakteristiske oliesprgsml fremover at blive lige s strategisk for denne region , og det er ogs vores ansvar at hjlpe dem med at afvrge den trussel , der bl.a. ligger i en eventuel ulykke med Medzamor-reaktoren .
<SPEAKER ID=155 NAME="Camre">
Hr. formand , betnkningen rummer en lang rkke gode hensigter for det sydlige Kaukasus , som ungteligt er et ustabilt problemomrde .
Europa har naturligvis en interesse i , at konflikterne i omrdet bliver lst , men jeg m udtrykke tvivl om EU ' s forudstninger for at spille en s stor rolle i omrdet , som denne betnkning lgger op til .
Jeg vil derfor understrege , at selv om muligheden for medlemskab af EU kun nvnes p lang sigt , hrer disse lande ikke naturligt til i EU ' s medlemskreds .
Alle de mange pne ord er nppe nok til at lse de store problemer i omrdet , og jeg vil tillade mig at betvivle , at Kommissionen har kapacitet til at udvirke de forandringer , der er nskelige .
<P>
Jeg vil gerne knytte nogle bemrkninger til ndringsforslag 2 til punkt 15 .
Jeg finder , at det er klogt , at Duff foreslr en formulering , der alene taler om at bilgge historiske uoverensstemmelser .
Jeg vil derfor opfordre til at stemme for ndringsforslaget .
Begivenheder under 1 . Verdenskrig , som hverken den britiske eller den amerikanske regering efter undersgelserne dengang kunne karakterisere som folkemord , kan ikke med noget positivt udbytte omtales , som de omtales i betnkningens punkt 15 .
P den mde opns ikke normalisering af konomiske og diplomatiske forbindelser .
Det er korrekt , at landegrnsen mellem Tyrkiet og Armenien er lukket , men der er ikke tale om en blokade i dette ords almindelige forstand .
Der er flyforbindelser mellem landene , og armenske borgere kan indrejse i Tyrkiet .
Lukningen af jernbane- og vejforbindelserne er en flge af den vrige ulste politiske og diplomatiske situation .
Det , EU kan gre , er at arbejde for en samlet forhandlingslsning af de sprgsml , der skiller de to lande .
Det krver omtanke og diplomati .
Europa-Parlamentet fremmer ikke en lsning ved , at vi gr os til dommere over begivenheder i en fjern fortid .
UEN-gruppen vil stemme for betnkningen under forudstning af , at ndringsforslag 2 til punkt 15 vedtages .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg har strke personlige minder om det sydlige Kaukasus .
For mere end 10 r siden fulgte jeg der som journalist Sovjetunionens dekoloniseringsproces .
Jeg har aldrig glemt den lokale befolknings gstfrihed og hjertelighed .
Samtidig formrkede interne etniske konflikter den politiske fremtid i de tre transkaukasiske republikker .
Den hurtige vbnede eskalering af disse konflikter belaster fortsat hele regionen .
Tnk f.eks. p de eksplosive krisekilder Abkhasien og Nagorno-Karabakh .
<P>
Hr . Gahrton har forsgt at udrede trdene i de nsten ulselige kaukasiske konflikter .
Formlet er at komme med konkrete anbefalinger til et konstruktivt europisk bidrag til pacificeringen og genopbygningen af regionen .
Jeg vil isr understrege hans anmodning om at prioritere europisk sttte ved funderingen af retsstaten i Georgien , Armenien og Aserbajdsjan .
En vestlig Kaukasus-ekspert fortalte mig i gr , at det med hensyn til dette vigtige punkt er ndvendigt med mere koordinering mellem medlemsstaterne og de europiske institutioner .
Er Kommissionen enig i denne analyse ?
<P>
Hr. formand , bemrkningerne til Gahrton-betnkningen har i hjere grad end beslutningsforslaget fet mig til at komme med en rkke bemrkninger .
Jeg vil gerne kommentere to kontroversielle punkter .
Hr . Gahrtons analyse og fortolkning af det postkommunistiske socialkonomiske sammenbrud i de transkaukasiske republikker ignorerer arven fra sovjetkonomien samt den karikatur , som de indfdte magthavere gjorde privatiseringsprocessen til .
Ordfreren er endvidere meget negativ med hensyn til USA ' s rolle i regionen .
Jeg betvivler , at staterne der frygter eller burde frygte " neokolonialisme " fra den side .
<P>
Jeg er stor tilhnger af iden om en " Organisation for konomisk Samarbejde i Sydkaukasus " .
Den er et praktisk skridt til at skabe gensidig tillid , vende processen af regional konomisk desintegration og genskabe et transnationalt infrastruktursystem .
Nuvrende europiske hjlpeprojekter som Traceca en Inogate sger udmrket tilslutning hertil og , hvilket er endnu vigtigere , beviser vrdien af den europiske indsats i det sydlige Kaukasus .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er lykkelig over at se Dem s hjt til vejrs , om De tillader mig dette udtryk , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke ordfreren Per Gahrton for hans utallige forsg p at bringe denne betnkning op p et acceptabelt niveau .
Det forekommer mig , at han i sin indledning har gjort meget klart opmrksom p , at vi ikke er net dertil endnu , langtfra .
I dag er det sydlige Kaukasus en krudttnde , som han sagde , for slet ikke at tale om det nordlige Kaukasus !
For jeblikket str sprgsmlene om Abkhasien , Nagorno-Karabakh , Sydossetien og Adjarien stadig bne .
Det har de gjort i mange r .
Hvad angr de 13 r med overgang fra kommunisme til demokrati og med en EU-investering i omrdet p 1 milliard euro , mener jeg ikke , at man kan sige , at den europiske politik i omrdet har vret nogen stor succes .
<P>
Som hr . Gahrton sagde , er det grundlggende sprgsml sprgsmlet om perspektiv , og isr Kommissionen - Rdet er medskyldig som sdvanlig - ngter at give disse lande et politisk perspektiv og foregiver ikke at vre klar over , at det eneste kriterium for medlemskab af EU er , at borgerne i det ene eller det andet land fler sig som europere .
Man behver bare at tage til Georgien , Aserbajdsjan eller Armenien for at finde ud af , at disse borgere fler sig som europere , og at vi sledes absolut ikke har nogen grund til at ngte dem dette europiske perspektiv , som vi hidtil har haft 1.000 undskyldninger for at gre .
<P>
Det andet yderst alvorlige problem , som isr afhnger af hr . Prodis ansvarsflelse , er denne manglende hensyntagen til EU ' s grundlggende interesser , disse aftaler , som underskrives mned efter mned , r efter r , med Den Russiske Fderation .
Alle pipelines skal lbe igennem Polen for at n Rusland .
Der er ingen energiforsyningslinjer , der kan g igennem Kaukasus .
Hvis vi ikke havde haft amerikanerne , ville der ikke engang have vret den lille pipeline , der lber gennem Aserbajdsjan og Georgien .
Det er den form for politik , der leder til afhngighed i stedet for indbyrdes afhngighed .
Kommissr Poul Nielson tror tilsyneladende , at Kaukasus er et omrde , der er befolket i samme grad som Grnland eller Antarktis .
Det er ikke tilfldet .
Denne Kommission glemmer , at Kaukasus er adgangsvejen til Centralasien , som er fremtidens store energileverandr .
Det er det perspektiv , som Kommissionen og Rdet tilbyder os , p trods af at vi og Parlamentet kunne opfordre Kommissionen til at gre en strk og en strk politisk gestus ved at indbyde de tre lande til at blive tiltrdelseslande til EU og at tiltrde om 10 r , nr de er klar til det .
De vil kunne vre klar i det tilflde , for de har et perspektiv .
I dag har de ikke andet end det krudt , som Per Gahrton talte om , som sandsynligvis vil eksplodere mange gange endnu .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Europa-Parlamentets delegation for de tre lande Armenien , Aserbajdsjan og Georgien er Udenrigsudvalget meget taknemmelig for , at det i dag med Gahrton-betnkningen er muligt at fre en uddybende diskussion om det sydlige Kaukasus .
Denne region ved grnsen til Europa er grundlagt p mangfoldige kulturelle og kristne traditioner .
Den er Europas port til Asien .
EU har med trojkaens initiativ og besget i det sydlige Kaukasus sendt opmuntrende signaler , men udviklingen gr alt for langsomt .
I Sydsteuropa virker det skrmmende , at Rusland formoder , at der er al-Qaeda-krigere i Georgien , og vil udvide sine aktioner til hele Georgien .
Her hber Georgien p hjlp fra USA , som vel nu er i gang .
Men hvor bliver Europa af i denne sammenhng ?
<P>
Vi har allerede en gang tidligere efter den 11. september diskuteret det i Europa-Parlamentet i Strasbourg og udtrykt bekymring over de vanskeligheder , der kunne dukke op , hvis der sker en koncentration her .
Det ser desvrre ud til , at bekymringen var berettiget , for det er virkelig en dramatisk udvikling , der finder sted i jeblikket .
<P>
Det sydlige Kaukasus er til stadighed blevet rystet i de seneste rhundreder , og i 2002 burde det langt om lnge vre muligt at stabilisere disse omrder og give befolkningen mulighed for at f en fremtid i deres hjemland og et liv i fred og nogenlunde sikret velstand .
Alle tre lande forsger at opbygge demokratiske strukturer og blive uafhngige af deres mgtige naboer .
Men nr man tnker p , at der i to af landene stadig str russiske styrker , at Aserbajdsjan ganske vist er befriet , men i praksis netop via Armenien ikke kan besge en del af sit land , s er det emner , som ikke bare vkker bekymring i befolkningen , men som ogs kan fre til , at der opstr aggressioner .
Derfor henvender jeg mig ogs til kommissren , her er olien sikkert et punkt , som kunne vre et nglepunkt , og jeg ville nske , at det ikke kun var USA og Rusland , som plejede deres interesser i omrdet , men at europerne ikke bare bliver aktive i de lande , som dog stadig hrer med til Europa , men ogs srger for , at der sker en stabil udvikling i disse lande , for de anstrenger sig for at opbygge demokrati , men det er vanskeligt .
Hvis korruption og kriminalitet tager overhnd , bliver det uudholdeligt for folk at bo der .
Jeg tror , vi har en kmpe opgave med som europere s hurtigt som muligt at gre alt for at spille en positiv rolle i denne konflikt , som giver disse lande en chance for en fremtid .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , ordfreren har fremlagt en betnkning , der gr indtryk , og som gr det klart , at de sydkaukasiske stater er meget vigtige for Europas sikkerhed .
Isr de formodede og eksisterende fossile brndstoffer , energireserver og landenes strategiske position som transitlande for olie og gas gr dem interessante for verdenspolitiske overvejelser .
Det er bde en forbandelse og en velsignelse for disse lande .
Tidspunktet er sikkert inde til at sttte den sociale og konomiske udvikling i disse stater .
I denne forbindelse synes jeg naturligvis , at de midler , der anvendes fra EU ' s side , er yderst beskedne .
<P>
Der m naturligvis arbejdes p en tttere forbindelse til EU .
EU m ikke give afkald p , at allerede indgede aftaler skal overholdes , ssom lukning af det armenske atomkraftvrk .
I den historiske konflikt mellem Tyrkiet og Armenien m vi undg , at den ene eller den anden side hber p , at vi i EU kan spille dommer i denne konflikt .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne understrege det hensigtsmssige og det betydningsfulde i punkt 15 i den beslutning , som er forelagt til afstemning i plenarforsamlingen , og som opfordrer Tyrkiet til at skabe betingelser for forsoning med Armenien .
Vi ved , at denne forsoning er en af de vigtigste betingelser for at opn fred i Transkaukasus , og det internationale samfund har ret til at forlange , at Tyrkiet som den storstat , Tyrkiet er , opfrer sig ansvarligt i dette betydningsfulde sprgsml .
Der er ingen , der forstr , hvorfor den tyrkiske regering fastholder en politik med afvisning af dialog og systematisk fjendtlighed imod sin lille nabo mod nord , en politik , der gr ud p at modstte sig oprettelse af diplomatiske forbindelser og p at gennemfre en barsk og bekostelig blokade mod Armenien , hvilket har stet p siden 1993 .
Denne blokade skal ophves betingelseslst , og uden at det p nogen mde har forbindelse til Armeniens eventuelle afkald p sit retmssige krav p international anerkendelse af det folkemord , som armenerne har vret ofre for .
Tyrkiet ville tvrtimod ved at undlade enhver form for revisionisme i lighed med , hvad f.eks. Tyskland har formet at gre , danne grundlag for en dyb forsoning med sin armenske nabo , hvilket vi godt ved er det eneste , der kan sikre varig fred i det sydlige Kaukasus .
Derfor , hr. formand , sttter vi punkt 15 i beslutningen .
<SPEAKER ID=161 NAME="De Palacio">
Mange tak , hr. formand .
Jeg glder mig over hr . Gahrtons betnkning , fordi den er et belejligt og nyttigt bidrag til vores overvejelser om Armenien , Georgien og Aserbajdsjan , tre lande , der i jeblikket er medlemmer af Europardet , og som ikke har haft den konomiske og politiske udvikling , som de nsker , og som vi nsker for dem .
<P>
Konflikterne i Nagorno-Karabakh , Abkhasien og Sydossetien er fortsat mere end noget andet en trussel for regionens og dens naboers stabilitet og udvikling .
Disse konflikter , der i dag er klet ned , kan i morgen blive nye brndpunkter , og p det punkt er jeg helt enig med hr . Gahrton i , at EU br gre en stor indsats for at bidrage til at lse disse problemer og dermed fremme freden og udviklingen .
<P>
Vi str ikke p bar bund , og derfor vil jeg , fr jeg tager fat p nogle af denne betnknings vigtigste punkter , kort gre rede for vores nuvrende forbindelser med denne region .
<P>
De partnerskabs- og samarbejdsaftaler , vi har indget med hvert af de tre lande , er et enestende grundlag for samarbejde p en lang rkke omrder , fra den politiske dialog , handel og investeringer til forbindelserne med det civile samfund .
Gennemfrelsen af disse aftaler , som trdte i kraft i 1999 , er i fuld gang .
<P>
Samtidig yder vi fortsat vsentlig sttte til Armenien , Georgien og Aserbajdsjan .
EU har leveret ca . 1 milliard euro siden 1991 , det r , hvor disse lande blev uafhngige .
<P>
Sidste r sendte EU et klart signal til regionen om , at det nsker at forbedre sit bidrag til forebyggelse af konflikter , lsning af konflikter og genopbygning efter konflikter .
I februar 2001 overbragte Unionens frste ministertrojka for regionen denne meddelelse , der senere blev bekrftet i konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) den 26. februar .
<P>
I en flles erklring vedtaget p Samarbejdsrdets mder i oktober sidste r gldede de tre partnerlande sig udtrykkeligt over Unionens hensigter .
<P>
Hr . Gahrton gr os opmrksom p nogle instrumenter , som vi har anvendt andre steder , og foreslr , at vi anvender dem i det sydlige Kaukasus : flles strategi , stabilitetspagt , srlig udsending og andet .
<P>
Vel vidende at der er grnser for , hvad vi kan gre , vil vi undersge , hvor langt vi kan komme , og hvor store de nye finansieringsbehov er .
<P>
I stedet for at skabe nye instrumenter br vi koncentrere os om at ge fordelene ved de allerede eksisterende instrumenter .
Lad mig i den forbindelse nvne tre af vores overvejelser . For det frste er deltagernes politiske vilje mere end noget andet afgrende for , om der kan ske fremskridt .
I den aktuelle situation er det vigtigt , at vi ger vores indsats for at sttte kompromiser , isr gennem politisk dialog .
Der skal trffes vanskelige valg , og der br udvikles en kompromisnd i det sydlige Kaukasus .
<P>
For det andet er det , for at EU kan deltage mest muligt i konfliktlsningen , ndvendigt , at vi fortsat intensiverer vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og vores indflydelse p de foranstaltninger , der fremmer en konfliktlsning .
Jeg tnker srligt p OSCE ' s Minsk-gruppe for Nagorno-Karabakh , generalsekretrens venner i Abkhasien og den flles kontrolkommission for Sydossetien .
<P>
Vi har gjort fremskridt for nylig . EU har siden sidste r deltaget i de opgaver , som den flles kontrolkommission for Sydossetien har , men der er stadig meget at gre for at opn , at Unionens stemme hres i visse mglingsmiljer .
<P>
For det tredje skal vi sikre , at det sydlige Kaukasus altid optrder p dagsordenen for vores forbindelser med de mest fremtrdende interesserede deltagere i regionen som Rusland , Tyrkiet , Iran og USA , og som nogle af Dem har sagt i Deres indlg , ogs i egen interesse , bl.a. af energiforsyningshensyn .
<P>
Til syvende og sidst er der ikke et enkelt og let svar p sprgsmlet om , hvordan Unionens forbindelser med det sydlige Kaukasus forbedres .
I Gahrton-betnkningen gres der med rette opmrksom p , at vi skal arbejde tlmodigt og flge forskellige parallelle veje , sikkert igennem lang tid , inden for rammerne af de ressourcer , der er til rdighed , og p grundlag af de resultater , der er opnet det foregende r .
Kommissionen nsker at udforske nye veje for at fremme freden og udviklingen i det sydlige Kaukasus .
<P>
Jeg vil minde Dem om , at det europiske projekt p et eller andet tidspunkt m have en grnse , og hvad angr geografisk nrhed og historiske bnd , har vi strke historiske bnd og geografisk nrhed med lande som Marokko , Algeriet og landene omkring Middelhavet .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Transportens indvirkning p sundheden
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0014 / 2002 ) af Lucas for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om transportens indvirkning p sundheden .
<SPEAKER ID=164 NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg er meget glad for at kunne forelgge min betnkning ved denne aftens plenarmde .
Kollegerne vil erindre , at dette er en initiativbetnkning , og p et tidligt stadium af vores drftelser i udvalget blev der udtrykt nogle bekymringer over det potentielt enorme omfang af en betnkning om et s bredt emne som transport og sundhed .
Vi blev enige om , at vi for at vre nyttige mtte prioritere de sprgsml , vi fokuserede p , meget strengt .
<P>
Derfor fokuserede jeg i denne betnkning kun p to sprgsml : huller i den eksisterende lovgivning og steder , hvor yderligere indsats kan bevirke gte mervrdi .
For det frste vil indfrelsen af en sundhedsvurdering for alle strre EU-transportprojekter og -politikker sandsynligvis vre et af de vigtigste enkeltinitiativer , der kan bidrage til at integrere transport- og sundhedspolitik og til at gre de negative indvirkninger af transporten p sundheden s minimale som muligt .
Det andet sprgsml , jeg fokuserede p , var inden for subsidiaritetsprincippet at fremme cykling og gang inden for EU-transportpolitikken .
Dette vil have en enorm indvirkning , nr det glder om at ge transportpolitikkens positive virkninger p sundheden .
<P>
For at pvise , hvorfor det var uopstteligt ndvendigt at skride ind , opsummerer min betnkning nogle af de vsentlige negative indvirkninger p sundheden , der skyldes stigningen i transporten .
De omfatter luftforurening , stj , mangel p fysisk bevgelse m.m. For blot at bruge en af disse som eksempel kan jeg nvne , at transport nu er den vsentligste kilde til luftforurening i bymssig bebyggelse , og til trods for det sidste rtis forbedring af luftkvaliteten i Europa er nsten 90 % af bybefolkningen udsat for alt for store koncentrationer af partikelformige stoffer , NO2 , benzen og ozon .
Disse kan pvirke ndedrtsfunktionerne og fre til andre sundhedsproblemer og sygdomme som krft og hjertekarsygdomme .
<P>
Sknt biler er blevet forholdsvis mindre forurenende , er virkningen i absolutte tal ophvet med det gede antal kretjer plus lngere og flere kreture .
Betydningen af dette blev vist med en undersgelse for nylig , hvor man fandt ud af , at luftforurening i dag forrsager flere ddsfald end frdselsuheld .
<P>
Dette er alts en betimelig debat .
Nye vidnesbyrd fra videnskabsfolk i Californien i blot de sidste par uger pviser , at udstdning fra biler rent faktisk kan fre til astma og ikke blot forvrre astma hos eksisterende astmatikere .
Ny forskning i Det Forenede Kongerige , der finansieres delvis af den britiske regering , afslrer , at brn i hjere grad finder det vanskeligt at trkke vejret , jo tttere de bor ved strre veje .
<P>
Eftersom jeg har fokuseret p to prioriterede omrder , br jeg forklare den proces , der blev brugt for at identificere disse omrder .
For det frste fremgr det , hvad sundhedsvurderingerne angr , klart af al den relevante litteratur , at der stadig er en mangel p integration af sundhedsaspekter i transportpolitikken p EU-plan .
Det blev senest og klart pvist i en synteserapport udarbejdet af WHO og UNECE i januar sidste r .
Denne rapport blev rekvireret af de europiske ministre med det forml at give et overblik over eksisterende aftaler og yderligere henstillinger .
Deres overvldende konklusion var , at den strste mangel tilsyneladende var i en manglende overordnet integrationsstrategi , der samler og anvender synergierne for politik og lovgivning med relevans for transport , milj og sundhed .
Vi har ogs en traktatlig forpligtelse til at integrere disse omrder bedre .
Efter at have talt med en rkke eksperter forekommer det mig , at der br indfres sundhedsvurderinger for alle vsentlige EU-transportpolitikker og -projekter , sledes at vi kan f en bedre forstelse for de potentielle sundhedsrisici og -fordele i forbindelse med forskellige forslag .
<P>
Disse analyser kunne meget nyttigt integreres i strategiske miljvurderinger .
Dette forslag kompletterer rent faktisk og bygger videre p forslag , der for nrvrende er ved at blive overvejet i Kommissionens forslag til et nyt fllesskabshandlingsprogram inden for folkesundhedsomrdet .
Det , jeg foreslr , er , at det nu er ndvendigt hurtigt at gennemfre denne forpligtelse , hvad angr transport og sundhed .
<P>
Nogle vil sige , at denne metodologi ikke er klar til at blive gennemfrt .
Det vil jeg modstte mig meget strkt .
Selv om denne metodologi som al metodologi stadig er under udvikling , er der mere end nok viden til at indlede gennemfrelsen nu .
Det m vi understrege meget klart .
<P>
Den anden del af min betnkning fokuserer p at fremme cykling og gang under overholdelse af subsidiaritetsprincipperne .
Jeg har stillet en rkke forslag , som vil bidrage til at fremme disse transportformer i EU .
Men jeg vil slutte af med at vende tilbage til et ndringsforslag , som jeg bemrker , at PSE-Gruppen har stillet til betnkningen , og som vil udstte indledningen af sundhedsvurderingen til 2004 .
Jeg er ked af dette ndringsforslag , eftersom der findes metodologier til at starte processen nu .
Der er virkelig ingen grund til at vente i tre r , indtil Kommissionen blot stiller forslag .
Derfor vil jeg stille et mundtligt ndringsforslag , som jeg forstr , at PSE er get med til , om at ndre 2004 til 2003 .
Jeg hber meget strkt , at de andre grupper ogs vil acceptere dette .
<P>
Handling p dette omrde er uopstteligt ndvendigt , for vores brn vil fortsat betale for vores manglende handling , hvad angr deres sundhed og i stadig hjere grad deres liv , indtil vi er rede til at give bekymringerne for sundheden en vsentlig plads i transportstrategien .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , fru nstformand , mine damer og herrer , trafiksprgsml er ogs sprgsml , som vedrrer folkesundheden .
Trafikanter kommer ud for ulykker , bliver stressede i ken og er som naboer ramt af trafikstj og udstdningsgasser og meget mere , i byen , men ogs i det bne land , nogle gange i en hel medlemsstat , som vi kan se det med belastningerne fra transittrafikken i mit land strig .
Derfor er det fornuftigt , ja , sgar ndvendigt , at studere trafikkens indvirkning p sundheden , foretage en afvejning og drage de tilsvarende konklusioner .
<P>
Derfor skal ordfreren , Caroline Lucas , takkes for initiativbetnkningen .
Hun skal ogs takkes for sin vilje til at sge fornuftige kompromislsninger med alle grupper , isr med PPE-DE-Gruppen .
Den tekst , som vi i morgen vil vedtage , med relativt stort flertal , formoder jeg , er bde krvende og beskeden og dermed ogs seris .
Vi nsker , at Kommissionen skal gennemfre professionelle analyser og derefter p grundlag af videnskabelige data stille tilsvarende lovforslag , hvor de er ndvendige , og hvis , og kun hvis , de er ndvendige .
<P>
Hvis det , som det bl.a. foresls i det mundtlige ndringsforslag fra vores kollega fru Petersen , p nogle punkter sgar kan ske inden udgangen af 2003 , vil det kun glde os .
Det vil vi gerne stemme for .
Vi imdeser med opmrksomhed og interesse Kommissionens og vores nstformand de Palacios arbejde .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil gerne takke for en god betnkning og for det gode samarbejde , vi har haft under udarbejdelsen af betnkningen .
Min politiske gruppe har virkelig medvirket til , at vi kunne f et godt resultat .
<P>
Det er helt afgrende for vores konomi , at transporten fungerer isr for omrder , som ligger langt fra det centrale EU .
Samtidig m vi , som er afhngige af transport - bde transport af mennesker og af gods - have ret til at kommunikere , uden at det delgger folkesundheden med luftforurening og stj .
Vi skal alts bestrbe os p et samspil mellem transport og folkesundhed , og vi m tilpasse traktaten , s det fremgr , at vi skal have et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau i alle EU ' s politikker .
<P>
Vi sttter forslaget om sundhedsvurderinger af transportprojekter og transportmilj .
Der findes mange gode forslag , som vi kan bruge i vores fremtidige arbejde .
Jeg opfordrer ogs Kommissionen til at gre det .
<P>
Cyklister og fodgngere skal kunne komme hurtigt og sikkert frem .
Bilerne skal udformes , s de ved kollision med fodgngere forrsager s lidt skade som muligt .
Desuden skal vi udbrede de gode eksempler p cykelstier og fortove , som findes i EU ' s kommuner og regioner .
Det skal vi benytte os af , nr vi udformer vores politik .
<P>
Jeg vil ogs anmode om vedtagelse af det mundtlige kompromisforslag , som ordfreren har stillet .
Jeg hber , at det bliver en god beslutning .
<SPEAKER ID=167 NAME="De Palacio">
Tak hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet har taget initiativ til at udarbejde en betnkning om transportens indvirkning p sundheden .
Det er et vanskeligt arbejde , som fru Lucas har udfrt , og jeg vil takke hende for det .
<P>
Hvidbogen om den europiske transportpolitik frem til 2010 stter netop borgeren , brugeren i centrum for vores politikker .
<P>
Et af de ml , vi stter os , er ganske enkelt at halvere antallet af trafikdrbte p vores veje frem til 2010 fra de nuvrende 40.000 til mindre end 20.000 trafikofre til den tid .
<P>
Jeg vil gerne minde om nogle af de seneste foranstaltninger , som vi har forelagt for at forbedre sikkerheden , f.eks. det for nylig vedtagne direktiv om arbejdstider i forbindelse med vejtransport , der vil f stor betydning for sikkerheden .
<P>
Desuden har Kommissionen forelagt flere konkrete foranstaltninger for Parlamentet - der kommer flere inden lnge - som alle sammen forflger det samme ml . Det drejer sig om ndringen af forordningen om kre- og hviletid , indfrelse af hastighedsbegrnsere i sm lastvogne , obligatorisk brug af sikkerhedsseler i alle kretjer - ogs busser - og indfrelse af digitale fartskrivere .
<P>
Det andet element er vejtrafikkens forurening .
Hvad angr kretjernes forurenende emissioner og deres stjniveau , skal det anerkendes , at der er sket vsentlige fremskridt . I lbet af nogle r har de europiske standarder gjort det muligt at reducere disse former for forurening forrsaget af vejtrafik vsentligt , men det kan blive endnu bedre .
<P>

Kommissionen har gennem det sjette miljhandlingsprogram indledt en ambitis strategi til bekmpelse af luftforureningen og dens negative virkninger , det drejer sig om CAFE-programmet ( Ren Luft i Europa ) om luftens kvalitet .

<P>
Blandt de initiativer , som det er ndvendigt at tage i fremtiden , vil jeg gerne nvne to , der mske er de vigtigste . Det frste , som efter min mening er af stor betydning , drejer sig om fra i dag til 2020 at erstatte 20 % af de klassiske brndstoffer med alternative renere brndstoffer , det vre sig biobrndsel eller mske brint , hvor der vil vre en mellemetape for anvendelse af biobrndsel fra nu til 2010 med et ambitist ml om , at biobrndsel skal udgre 5,75 % af det samlede brndstofforbrug i Unionen til den tid .
<P>
Det andet initiativ har til forml at yde sttte til europiske byer , der satser p en ambitis strategi for bredygtig mobilitet . Det drejer sig om CIVITAS-projektet , som rder over 50 millioner euro til sttte for byer , der frer an i forsgene p at rationalisere brugen af bilen til fordel for en strre anvendelse af offentlig transport , for ikke at tale om sidelbende initiativer , der har til forml at forbedre forholdene for cyklister og fodgngere .
<P>
Undersgelsen af indvirkningen p sundheden er et element , som jeg finder meget vigtigt . Kommissionen har allerede taget skridt til at forbedre udviklingen af metoder til evaluering af indvirkningen p sundheden og til deres anvendelse i EU-sammenhng .
<P>
Da der er behov for at forbedre metoderne og gennemfre pilotprojekter , vil der vre finansieringsmidler til rdighed fra det nye handlingsprogram for sundhed til udvikling og afprvning af metoderne til evaluering af indvirkningen p sundheden .
Programmet bliver i jeblikket diskuteret i Europa-Parlamentet og Rdet - i Europa-Parlamentet er ordfreren hr . Trakatellis - og det m forventes at trde i kraft i nrmeste fremtid .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har ved hjlp af nogle eksempler forsgt at skitsere , hvordan vi tager sundhedsaspekterne i betragtning i vores transportpolitik , uden at det p nogen mde har vret udtmmende , f.eks. har jeg ikke nvnt alt det , Kommissionen laver vedrrende lufttransport og sundhed , hvor vi f.eks. , ud over initiativet rettet mod luftfartsselskaberne , ogs arbejder med disse selskaber , netop for at garantere brugernes sundhed .
Det sker alt sammen inden for rammerne af vores befjelser , af vores ressourcer og under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet .
<P>
Kommissionen er ben over for ethvert forslag fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.00 . <CHAPTER ID=14>
Lnomkostningsindekset
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0461 / 2001 ) af Mayol i Raynal for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om lnomkostningsindekset ( KOM ( 2001 ) 418 - C5-0348 / 2001 - 2001 / 0166 ( COD ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Mayol i Raynal .
<SPEAKER ID=170 NAME="Mayol i Raynal">
Hr. formand , det er blevet mig plagt at stille Dem et forslag til forordning om lnomkostningsindekset p vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Forslaget er baseret p artikel 285 i traktaten , som er en ny bestemmelse , der er indfrt med Amsterdam-traktaten .
Denne artikel fastlgger bl.a. , at Rdet i henhold til proceduren i artikel 251 skal fastlgge foranstaltningerne med henblik p udarbejdelse af statistikker , hvor det er ndvendigt , for at Fllesskabet kan udve sin virksomhed .
Dernst fastlgger artiklen , at udarbejdelsen af fllesskabsstatistikker skal ske i overensstemmelse med principperne om alsidighed , trovrdighed , objektivitet , videnskabelig uafhngighed , rentabilitet og hemmeligholdelse og uden at pfre de konomiske aktrer uforholdsmssige udgifter .
Vi er underlagt proceduren med flles beslutningstagning , og det er Den Europiske Centralbank , der har anmodet om , at dette statistiske vrktj og dette indeks for lnomkostninger anvendes til regulering af pengepolitikken .
P mdet i kofin-Rdet den 29. september 2000 vedtog man en handlingsplan for Den konomiske og Monetre Unions statistiske behov . Denne handlingsplan fastlgger bl.a. udarbejdelsen af et forslag til konjunkturstatistikker for lnomkostningerne .
Jeg anmoder om , at dette forslag bliver fremlagt hurtigst muligt .
Vi har for jeblikket et indeks , der dkker dette omrde .
Dette indeks er blevet udarbejdet i lbet af 1990 ' erne af Udvalget for Det Statistiske Program , men indekset har ikke noget retsgrundlag , og beregningsmetoderne lader noget tilbage at nske i aktualitet , dkning og sammenlignelighed .
<P>
Bag Centralbankens anmodning og Kommissionens forslag ligger den forestilling , at lnomkostningerne skulle vre rsag til inflation .
Det er derfor ndvendigt , at de europiske institutioner med ansvar for konomi , beskftigelse og valutasprgsml har adgang til regelmssige , trovrdige indekstal p dette omrde .
Denne holdning kan diskuteres . Jeg tror i vrigt , at der i Kommissionen er et udvalg , der deler den , og et andet , som ikke er enig .
Hvad angr de lave lnninger , kan man tvivle p holdningens relevans i det omfang , at der i flere medlemsstater findes en minimumsln , som flger udviklingen i leveomkostningerne , og ikke omvendt .
Det er ikke desto mindre nyttigt for Unionen at have en makrokonomisk indikator for dette data , der f.eks. kunne vre anvendelig for arbejdsmarkedets parter , nr de drfter udarbejdelsen af aftaler m.m .
<P>
Mlet med forslaget er at opstille en flles ramme for produktion , fremsendelse og evaluering af sammenlignelige lnomkostningsindeks ( artikel 1 ) .
Ved lnomkostninger forsts de samlede kvartalsvise omkostninger , som arbejdsgiveren skal afholde ved beskftigelse af arbejdskraft ( artikel 2 ) .
Dataene opdeles efter konomiske aktiviteter .
Der udarbejdes fire indeks for samlede omkostninger , samlede omkostninger eksklusive bonusser , som ikke udbetales regelmssigt , ln og arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger plus skatter betalt af arbejdsgiver fratrukket de tilskud , som arbejdsgiveren modtager til godtgrelse af direkte lnomkostninger .
Det skal i vrigt bemrkes , at det med hensyn til sidstnvnte ofte er staten , der fastlgger strrelsen af disse bidrag , og at man derfor ikke kan sige , at lnningerne har fuld indflydelse p disse eventuelle inflationsstigninger .
<P>
Dataene til lnomkostningsindekset skal beregnes kvartalsvis ( artikel 5 , stk .
1 ) . Dataene leveres i indeksform senest 70 dage efter slutningen af referenceperioden ( artikel 6 , stk .
1 ) . Der kan indrmmes overgangsperioder p hjst to r fra datoen for denne forordnings ikrafttrdelse ( artikel 9 , stk .
1 ) . Med hensyn til gennemfrelsen af denne forordning ( herunder hvad angr beslutningen om undtagelser ) bists Kommissionen af Udvalget for Det Statistiske Program .
<P>
Der er et par ting , vi skal overveje .
Analyse af lnomkostningerne er utvivlsomt et vigtigt element , som jeg allerede har sagt , set fra et makrokonomisk synspunkt .
Der kan dog rejse sig nogle sprgsml i den forbindelse .
Det er ndvendigt yderligere at uddybe dette indeks ved at producere et separat indeks for de samlede omkostninger eksklusive udgifter til faglig uddannelse betalt af arbejdsgiveren .
Der er ogs den mulighed , som vi har forudset i et ndringsforslag fra min gruppe - af tekniske rsager har vi ikke rejst dette sprgsml over for Kommissionen , og vi har derfor vret ndsaget til at stille ndringsforslaget efterflgende .
Det drejer sig om muligheden for at tage hensyn til produktion pr. time og dernst muligheden for at udstte tidspunktet for forelggelse af den frste evalueringsrapport indtil den 31. december 2003 og dermed muliggre en analyse baseret p gennemfrelsesperioden , der tager hensyn til en eventuel overgangsperiode .
<P>
De m have mig undskyldt , men jeg kan se , at tiden gr , og eftersom jeg ikke er vant til disse tidsbegrnsede indlg , har jeg overskredet min tid med et minut og 11 sekunder .
P et s sent tidspunkt kan jeg godt forst , at denne overskridelse er forkastelig . Jeg beder Dem endnu en gang have mig undskyldt .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , for det meste er kollegerne ikke specielt begejstrede - som det kan ses i aften - nr vi skal behandle forslag i Parlamentet om udarbejdelse af statistikker , fordi de mener , at det er et teknisk emne , som i virkeligheden ikke interesserer politikere srlig meget .
Ogs vores vlgere kan vanskeligt vre interesseret i det arbejde og de bestrbelser , som vi lgger i disse forslag .
<P>
Jeg befinder mig ofte her som ordfrer for forslag , der omhandler Eurostats udarbejdelse af statistikker , og jeg bliver aldrig trt af at prdike over for mine kolleger , at en drligt informeret borger eller politiker trffer drlige beslutninger , og det er farligt .
Det er sandt , at hvad angr statistikkerne , er der nogle , der godt kan lide at sige , at der findes tre slags lgne , lgn , grov lgn og statistik , underforstet at statistikken er den mest raffinerede form for lgn .
Men nr det er sagt , s m vi trods alt huske p , at det er ndvendigt med trovrdige og sammenlignelige statistikker .
Eurostat gr et fremragende stykke arbejde p dette omrde , p betingelse af at politikerne leverer et retsgrundlag og de ndvendige finansielle midler til at udarbejde disse .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg isr gerne nu , hvor vi alle har den flles valuta i lommen , understrege behovet for at rde over statistikker for lnomkostningerne , som er en del af den absolut ndvendige information til evaluering af den reelle inflationsudvikling i euroomrdet . Stabiliteten af vores valuta , som nu er alles valuta bortset fra de tre lande , som ikke deltager i den , afhnger heraf .
Man kan ikke sige , at lnomkostningerne - og her er jeg ikke enig med ordfreren - ikke er en kilde til inflation , for det passer ikke , at lnomkostningerne ikke undergr nogle stigninger , der ikke kan forklares ved hjere leveomkostninger eller get produktivitet .
Tnk p , hvad der foregr i Tyskland , hvor fagforeningerne mod al fornuft krver lnstigninger , som , hvis de blev gennemfrt , ville true tusindvis af arbejdspladser samtidig med at ge inflationen , p trods af at den strste af EU ' s medlemsstater allerede p nuvrende tidspunkt skaber os rigeligt med bekymringer omkring overholdelsen af stabilitetspagten .
<P>
Hr . Solbes kan fortlle os noget om , hvad der er foreget i Ministerrdet , for mange tror , at stabilitetspagten allerede har lidt strdden .
Derfor skal vi gre alt , hvad vi kan , for hurtigst muligt at skabe en flles ramme for produktion , fremsendelse og evaluering af sammenlignelige lnomkostningsindeks , som det fremgr af dette forslag til forordning , der br vedtages snarest muligt .
Min gruppe er i vrigt ikke enig i ordfrerens ndringsforslag , som han har stillet p vegne af sin gruppe , fordi han stiller nogle krav , der er uigennemfrlige og kontraproduktive , hvilket i vrigt ogs er Kommissionens og Eurostats holdning .
Vi vil derfor forkaste disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg stter pris p Deres genersitet , selv om jeg , da jeg hverken er konom eller statistiker eller , hber jeg , lgner , tror , at jeg vil fatte mig i nogen korthed .
<P>
Det , der slr mig ved Kommissionens udtalelse , er , at lnomkostningerne i et omrde s stort som MU generelt anses for vrende en potentiel kilde til inflation .
Det er en overdrivelse af situationen .
Jeg kan naturligvis g med til , at stigninger i priser og lnninger og lnomkostninger kan ve indflydelse p inflationen , men i vores medlemsstatskonomier , hvor lnninger i stadig hjere grad forhandles via nationale aftaler og er forbundet med produktivitet og har alle mulige andre faktorer indbygget i de eventuelle lnstigninger , arbejdstagerne fr , er sandsynligheden for , at lnomkostningerne er drivkraften bag inflationen , helt sikkert ikke stor efter min mening .
Det er ikke ensbetydende med , at det ikke er en faktor .
<P>
Hvad der imidlertid er en betydelig faktor , er markedsmekanismerne selv .
Jeg har personlige erfaringer med dette i Irland , hvor priserne p boligmarkedet simpelthen er eksploderet .
Huse , der for fem r siden blev solgt for 80.000 irske pund , bliver nu solgt for 250.000 irske pund .
Dette er ekstraordinrt , og lnstigninger havde overhovedet intet at gre med det .
Det har noget at gre med markedseftersprgsel , konomisk vkst m.m. Ja , rent faktisk har indirekte skatter som del af regeringens udgiftspolitik en strre indvirkning p inflationen .
<P>
Nr dette er sagt , er dette et nyttigt redskab , som EU br videreudvikle .
Det er vigtigt , hvis man skal kunne styre euroen og det europiske monetre omrde .
Det er ikke hensigtsmssigt i nogle henseender , for store indkomstomrder er ikke medtaget .
F.eks. er honorarer ikke medtaget i dette lnomkostningsindeks , og vi ved alle , at honorarernes omfang praktisk taget er ukontrollabelt .
Disse organisationer faststter stort set deres egne honorarer , i hvert fald i Irland .
<P>
Ogs sprgsmlet om omkostningerne til almen uddannelse og erhvervsuddannelse br medtages , for det er helt klart en omkostninger , eller br i de fleste tilflde vre en omkostning for arbejdsgivere .
S dette er et nyttigt redskab , og vi br g videre med det .
Vi br gennemg holdningen igen om et r eller to for at se , hvad der ellers kan medtages .
Og jeg vil blot bede Kommissionen om at huske p , at den , hvis den virkelig tror , at lnomkostninger er den vsentligste potentielle drivende faktor bag inflationen , vil trffe drlige politiske beslutninger .
<SPEAKER ID=173 NAME="Solbes">
Mange tak , hr. formand , mange tak til ordfreren , hr . Mayol , og til alle de talere , som er til stede i aften for at diskutere et vigtigt , om end statistisk emne , der drejer sig om intet mindre end definitionen af nogle lnomkostningsindekser , der kan give os mulighed for at f bedre indsigt i , hvad der sker i Europa , og hvordan vi kan konkurrere bedre , og som er afgrende for fastlggelsen af den monetre politik .
<P>
De har indledt en debat , der kan vre af en vis interesse , men som ikke netop er en debat om det forslag til forordning , som vi stiller .
Jeg mener , at den bekymring , som nogle af Dem har givet udtryk for , over forbindelsen mellem ln og inflation , der kunne diskuteres ved en anden lejlighed , har meget lidt at gre med det , der str i betragtningerne i dette forslag til forordning .
Her str der , at en rkke forskellige statistiske oplysninger , hvoraf lnomkostningsindekset udgr en vsentlig del , er relevante for at kunne forst inflationsprocessen og dynamikken p arbejdsmarkedet .
Jeg mener , at det er et synspunkt , der er vanskeligt at afvise .
Det andet emne kunne vi naturligvis diskutere mere indgende .
<P>
Hvad angr debatten i sig selv , vil jeg kun tale om hr . Mayols to bekymringer .
<P>
I hvilket omfang kan der i fremtiden udarbejdes indekser , hvor udgifter til uddannelse lades ude af betragtning ?
Det er naturligvis et rent teknisk sprgsml , et sprgsml om costbenefitforhold .
Disse udgifter er ikke srlig betydningsfulde .
Nr alt kommer til alt , udgr de mindre end 2 % af de samlede udgifter , og alligevel ville udgifterne til beregning af disse udgifter til faglig uddannelse udgre en betydelig del af de samlede udgifter til udarbejdelse af statistikken .
<P>
S lnge vi ikke rder over flere oplysninger , der gr det muligt at lave beregningen for frre udgifter , gr vi derfor ikke ind for det .
<P>
Ligesom vi heller ikke gr ind for ikke at udarbejde den rapport , der skal forelgges i slutningen af 2002 .
Jeg forstr udmrket hr . Mayols argumenter om , at vi stadig vil vre i en overgangsperiode , og at ikke alle bestemmelser vil vre gennemfrt fuldt ud .
Men vi vil netop p det tidspunkt have nogen erfaring med bestemmelsernes gennemfrelse , og desuden vil vi bedre kunne fremhve mangler og vanskeligheder .
<P>
Hvis rapporten har til forml at redegre for vanskelighederne med gennemfrelsen af forordningen og at trffe de foranstaltninger , der er ndvendige for , at gennemfrelsen sker s effektivt som muligt , mener vi , at det stadig er korrekt at holde fast ved tidspunktet i 2002 , og hvis Parlamentet p et senere tidspunkt nsker yderligere oplysninger om gennemfrelsen af forordningen , er det naturligvis i sin fulde ret til at anmode om dem , og Eurostat , og jeg for min del , vil med strste fornjelse levere dem .
<P>
Det var alt , mine damer og herrer .
Mange tak for Deres samarbejde om vedtagelsen af denne forordning , som er vigtig for statistikken og for fastlggelsen af den fremtidige monetre politik .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.13 )
