<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , med hensyn til afstemningen om Olsson-betnkningen i gr str der under punkt 1 , anden del , at jeg undlod at stemme .
Jeg stemte imidlertid imod , og jeg anmoder om at f det ndret .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi tager bemrkningen om Deres stemme ad notam , og det vil blive rettet .
<P>
P grund af en fejl str Formandskonferencens forslag om udnvnelsen af formndene for delegationerne for de blandede parlamentariske udvalg ikke i protokollen fra i gr , hvorfor de medtages i protokollen for i dag .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget vedrrende protokollen . Jeg vil gerne rette en stor tak til Frankrig og Belgien for , at bevogtningen af bygningerne nu er styrket betydeligt .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Rbig , vi tager Deres bemrkning ad notam .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , p sidste mde var vi alle skrkslagne ved muligheden for , at de ville henrette Safiya Husseini i Nigeria .
Jeg ville bede om ordet , men hr . Corrie bad om det , og jeg flte mig reprsenteret ved ham , da han anmodede formandskabet om at g i forbn .
<P>
Der er nu en mobilisering i mit land , fordi det ser ud til , at henrettelsen er blevet fremskyndet til p lrdag .
Dette forfrder os endnu mere , for tilfldet med denne kvinde , som med s mange andre , er et bevis p barbari .
Jeg synes , at det er forfrdende , at en kvinde skal henrettes , fordi hun har fet en datter , som er hendes femte barn , uanset hvem der er datterens far .
Vi br gre en sidste indsats for at forhindre , at denne henrettelse , som myndighederne har fremskyndet til p lrdag , fordi de p denne mde sger at undg det internationale pres mod det , som for mig er et mord , finder sted .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at tage de ndvendige skridt .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Gonzlez , hele forsamlingen forstr Deres flelser , og vi vil , inden for denne institutions muligheder , gre alt , hvad vi kan , for at en sdan grusomhed ikke bliver beget .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , med hensyn til for mdet i dag har jeg lagt mrke til , at dagens forhandlinger slutter kl .
17.30 , mens afstemningerne efterflgende begynder kl . 18.30. Sdan har det vret lnge .
Det betyder , at mange medlemmer netop ikke kan n at tage hjem efter mdet og derfor er ndt til at blive til i morgen eller tage hjem p et tidligere tidspunkt .
Det er udmrket , at vi skal vre til stede , for min skyld ogs gerne til langt hen p natten , hvis der er noget at drfte .
Hvis dagsordenen er udtmt , skal vi ikke sidde her i en time og drikke kaffe .
Jeg anmoder derfor om , at De drfter dette med formanden og undersger , om problemet kan lses , sledes at medlemmerne i hvert fald ikke behver at vre til stede undvendigt lnge .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Ja , hr . Maaten , men vi har en fastsat dagsorden .
Inden for det , den bestemmer , vil vi i videst muligt omfang vre opmrksom p Deres bekymringer .
<CHAPTER ID=2>
Kvinders rettigheder og lige muligheder i Middelhavslandene
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0022 / 2002 ) af Kratsa-Tsagaropoulou for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Den Europiske Unions politik over for Middelhavslandene hvad angr fremme af kvinders rettigheder og lige muligheder i disse lande ( 2001 / 2129 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , rede medlemmer , samarbejdet mellem EU og Middelhavslandene er en politisk vision og en vital plan for EU .
Det er ikke kun en usikker mde til fremme af vores konomiske interesser , men det sigter i hjere grad p at skabe en zone med fred , sikkerhed , stabilitet og velstand .
<P>
Historien om den europiske integration har lrt os , at det er umuligt at skabe en zone med fred og stabilitet , medmindre der er velstand for alle parter og for alle borgere , mnd og kvinder .
I dag er kvindernes rolle inden for rammerne af dette samarbejde marginal eller koncentreret om den konomiske sektor , og der kan kun fremvises beskedne resultater , nr det glder forbedring af deres levestandard . Vores udvalg mener derimod , at en sdan politisk vision br betragte kvinderne som en vigtig faktor for samhrighed , fred og bredygtig udvikling .
<P>
Formlet med initiativbetnkningen er at evaluere den hidtidige politik og at tilskynde EU til at gennemfre alle de politikker , der er ndvendige for at fremme kvinders sociale , politiske og konomiske rettigheder i partnerskabslandene i Middelhavsomrdet , og at f partnerskabslandene til at overveje deres ansvar og f dem til med alle mulige midler at leve op til udfordringerne i denne mlstning .
Det er ikke nemt at vurdere situationen , da der er stor forskel p landene indbyrdes .
Der mangler statistiske oplysninger baseret p kn , der mangler undersgelser og substantielle vurderinger fra EU ' s og de nationale regeringers side om de flger , som samarbejdet mellem EU og Middelhavslandene har p udviklingen af kvindernes rettigheder , og desuden er der til dato ikke ivrksat noget regionalt middelhavsprogram specielt om kvinder .
<P>
De generelle trk , vi kan iagttage , er , at arbejdslsheden ogs rammer kvinder p universitetsniveau . Analfabetismen er stigende .
Tidlige gteskaber og andre traditionelle mnstre hindrer kvinderne i at fuldfre deres skoleuddannelse .
Man kan ganske vist iagttage en vis erhvervsdeltagelse i det nordvestlige Afrika , men manglen p finansiering og kreditter tillader ikke , at kvindeinitiativerne videreudvikles .
Vold , fattigdom og en tvivlsom helbredstilstand hos kvinderne er ligeledes karakteristisk , ligesom ogs deres fravr , deres absolutte fravr fra beslutningsprocesser og som flge deraf ogs fra forhandlingerne om og planlgningen af Euro-Middelhavssamarbejdet .
Religise og traditionelle mnstre pvirker lovgivningen , godkendelsen af internationale aftaler og gennemfrelsen af disse .
<P>
Vores udvalg krver , at man reelt opfylder de punkter , der blev vedtaget p konferencen i Barcelona , om demokratiseringsprocessen , respekten for menneskerettighederne og inkorporeringen af knsaspektet i de tre sjler i Euro-Middelhavssamarbejdet .
Vi krver ogs , at der i associeringsaftalerne inkorporeres en tydelig bestemmelse om beskyttelse af kvinders rettigheder , og at der indfres et redskab til at overvge denne beskyttelse .
<P>
Vi vil gerne give udtryk for vores tilfredshed med , at undersgelsen og oprettelsen af det frste , regionale middelhavsprogram om kvinder allerede er blevet besluttet , men vi m anmode Kommissionen om , at programmet ikke kun kommer til at dreje sig om erhvervsuddannelse , men at det fr en politisk helhedstilgang , og at det sikrer alle forndne redskaber , s sprgsmlet om ligestilling mellem knnene kan blive behandlet med samme bredde , som tilfldet er i EU-landene , hvor det praktiseres .
Europa-Kommissionen og den tilstedevrende kommissr har erfaring i udformning og anvendelse af sdanne programmer i vores lande og i ansgerlandene , og efter vores mening br det ogs give inspiration til udformningen af det regionale middelhavsprogram .
<P>
Vores udvalg sttter ogs kvindeorganisationerne i partnerskabslandene og deres forbindelser til kvindeorganisationer i EU-landene .
Vi forudser endog en udvidelse af mulighederne for samarbejde med kvindeorganisationer og sociale institutioner i ansgerlandene og Balkanlandene , for hele omrdet str over for udfordringen om stabilitet og fred gennem en udvikling af borgernes samfund .
Idet vi konstaterer , at Den Europiske Investeringsbank ikke rder over bevillinger til finansiering af og sttte til kvindeaktiviteter , sttter vi planundersgelsen om oprettelsen af en Euro-Middelhavsinvesteringsbank for Euro-Middelhavszonen , for vi mener , at det vil skabe muligheder for , at kvinderne og kvindeinstitutionerne kan udvikle og realisere deres muligheder og kreditter .
Vi sttter ogs oprettelsen af en databank og et center , der skal flge de fremskridt , der sker , og indsamle oplysninger , der kan bidrage til en evaluering og planlgning af en videreudvikling af politikken .
<P>
Vi har lagt srlig vgt p de problemer , som kvindelige indvandrere fra disse lande mder i EU , og vi krver , at man ophver de bureaukratiske forhindringer og forhindringer af lignende art , der vanskeliggr legal indvandring til EU ' s lande , for vi mener , at det er rsagen til fattigdom , social udstdelse og udnyttelse af menneskeliv , i srdeleshed af kvindernes liv .
Sdanne tilflde bliver uafbrudt indberettet til bde vores udvalg og til Europa-Parlamentet generelt .
<P>
Betnkningen er resultatet af et godt samarbejde med de andre politiske grupper , og jeg vil gerne takke de medlemmer , der har fremsat ndringsforslag og samarbejdet med os , og derfor beder jeg Dem ogs indtrngende om at sttte den i sin helhed .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , som medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder bekymrer situationen for kvinderne i Middelhavslandene , som fru Kratsa har beskrevet s udmrket i sin betnkning , mig meget .
<P>
Analfabetismen er nsten alment udbredt - isr i nogle lande iflge de procenter , der str i betnkningen - afbrydelse af uddannelsen i en ung alder , uden at frdiggre studierne p et niveau , som gr det muligt for dem at kvalificere sig senere , den ringe deltagelse p arbejdsmarkedet - isr blandt de unge kvinder - er faktorer , som sammen med fattigdommen og udstdelsen i langt de fleste tilflde isr berrer kvinderne .
<P>
Dette sker til trods for samarbejdsaftalerne , hvori der medtages mange klausuler , men blandt mlstningerne gres det aldrig ret klart , at der skal tages hensyn til kvindernes situation , og at en af mlstningerne skal vre at styrke kvinderne og deres adgang til de samme personlige velfrdsniveauer og til arbejdsmarkedet , s de kan udvikle deres eget erhverv .
<P>
I disse omrder er sundhedsproblemerne en af de alvorligste situationer , de str over for , ikke kun p grund af manglende sundhedspleje , men ogs p grund af manglende forebyggelse .
Disse problemer berrer hele befolkningen , men de berrer kvinderne mest .
<P>
Dette overrasker os srligt , nr vi ved , at Meda-programmet har haft problemer her i Parlamentet , fordi ikke engang halvdelen af det , der var forudset , er blevet gennemfrt .
<P>
Meda-programmet , som retter sig mod samarbejdsprogrammer i Middelhavsomrdet , i srdeleshed den sydlige del af Middelhavet , ville vre et fantastisk instrument til at udarbejde srprogrammer for kvinderne for at fremme kvindernes rolle og ge deres levestandard , hvilket ville vre en fordel for hele befolkning , da vi alle kender kvindernes betydning i de mindre udviklede lande , og i srdeleshed i de traditionelle samfund , hvor kvinderne brer den strste byrde i familien og ydermere plejer at have et betydeligt antal brn .
<P>
Via Det Parlamentariske Euro-Middelhavsforum er vi udmrket bekendt med disses kvinders situation , og vi ved , hvad de forventer af Parlamentet og EU .
Derfor har vi en forpligtelse til at henlede opmrksomheden herp , s deres behov bliver tilfredsstillet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco">
Hr. formand , dette er desvrre historien om en forpligtelse , der indtil videre ikke er blevet opfyldt , hvilket jeg vil kommentere senere .
<P>
For det frste vil jeg gerne takke ordfreren , fru Kratsa , for hendes store velvilje til at indarbejde alle de ndringsforslag og sprgsml , som vi fra Den Socialdemokratiske Gruppes side har nsket at stille for at fuldstndiggre denne fremragende betnkning .
Udvalgsarbejdet har virkelig vret et fuldstndigt samarbejde mellem alle grupperne , og jeg hber , at plenarforsamlingen vil afspejle dette ved afstemningen her i formiddag .
<P>
Det er lykkedes os at n et kompromis om nsten alle aspekterne af et problem , som er blevet meget alvorligt , for det berrer flertallet af kvinderne i de associerede lande ved Middelhavet .
Det er korrekt , at der er forskelle mellem de forskellige lande , der er lys og skygger , men i almindelighed er kvindernes situation i disse lande srdeles bekymrende . Der er analfabetisme , afbrydelse af skoleuddannelsen , arbejdslshed , knsbestemt vold og sundhedsproblemer , som er forrsaget af forholdene omkring brnefdsler og manglen p passende sundhedspleje for kvinderne .
Betnkningen kommer med en beskrivelse af alle disse situationer .
<P>
EU og medlemsstaterne br forny deres forpligtelse over for kvinderne i Middelhavslandene .
I utrolig mange tilflde opfylder samarbejdsaftalerne ikke forpligtelsen til at vre opmrksom p den srlige situation , som disse kvinder lider under .
Det er det , vi kalder " en tvrgende inddragelse af knsaspektet " , for den situation , kvinderne befinder sig i , er ikke magen til den situation , som mndene befinder sig i , og det er derfor ndvendigt fra begyndelsen af at analysere , hvordan denne situation er , for at kunne finde de ndvendige redskaber til en lsning .
<P>
Det regionale program inden for rammerne af Meda er desvrre endnu en gang blevet forsinket , og derfor vil denne betnkning se lyset , lnge fr at dette regionale program bliver sat i vrk .
Jeg hber , at vi til den tid kan genoptage de grundlggende tanker , som afspejles i denne betnkning .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi kan ikke blive ved med at beklage os over den situation , som kvinderne lider under i mange af verdens lande , i srdeleshed i dette s nrliggende omrde , uden at handle .
Det er et uopstteligt sprgsml , og vi skal stte skub i de ndvendige mekanismer for at opn , at kvindernes liv i disse lande faktisk bliver bedre og lettere .
<P>
Vi skal gentage denne forpligtelse , for der er ingen tid tilbage , og vi skal handle .
<SPEAKER ID=14 NAME="Dybkjr">
Hr formand , der er jo en tendens til , hver gang vi har sprgsml om kvinder p dagsordenen , at det bare er kvinderne , der deltager i debatten .
Derfor vil jeg gerne starte med at sige , at der faktisk er to mnd fra min gruppe , som har lavet en appel for ligestilling til Parlamentet , som ogs vil blive videresendt til formanden .
I denne appel med titlen " Enough is enough " , opfordrer man alle grupper til at se p , hvordan det egentlig gr med ligestillingen hos dem , og tage aktivt initiativer til at forbedre ligestillingen .
<P>
Dernst vil jeg gerne takke ordfreren for den glimrende betnkning , som meget godt redegr for et omrde , hvor det er ndvendigt at beskftige sig med kvindernes situation , og jeg tager et par enkelte punkter frem , som jeg gerne vil fremhve .
For det frste synes jeg , det er fantastisk vigtigt , at vi fr statistik , og jeg vil meget opfordre Kommissionen til at se p , hvordan vi kan forbedre det statistiske grundlag , for enhver diskussion om kvinder og mnd og ulighed falder til jorden , hvis ikke vi har de ndvendige statistiske data .
Om det skal vre et overvgningsorgan eller en databank , eller hvad ved jeg , det er mindre vigtigt .
Det afgrende er , at vi fr statistikker .
<P>
Det andet er , at jeg synes , det er helt oplagt , og det har s ogs relation til netop denne appel , at Kommissionen sikrer , at kvinder deltager , nr associeringsaftalerne skal forhandles .
Vi ved jo godt , at vi meget ofte kun har mnd ved forhandlingsbordet .
Nr det er tilfldet , s er kvindernes situation p forhnd reduceret og bliver ikke et centralt tema .
<P>
Det tredje , jeg gerne vil fremhve , er sprgsmlet om programmer .
Det er afgrende vigtigt at undersge , hvilke konkrete programmer vi kan tilbyde med henblik p en bedre uddannelse af kvinder , s de ogs selv vil vre i stand til i hjere grad at fremme ligestilling .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger . Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil gerne lyknske fru Kratsa med hendes udmrkede betnkning .
Jeg vil ligeledes gerne understrege , at vi var meget tilfredse med den konstruktive mde , som betnkningen blev udarbejdet p , nemlig gennem et samarbejde mellem grupperne .
Vi finder som ordfreren , at Euro-Middelhavssamarbejdet er meget vigtigt for Europa i politisk henseende .
Samarbejdet er ikke kun en sikker mde at fremme Europas konomiske interesser p , men har isr til forml at skabe et omrde med fred , sikkerhed , stabilitet og velfrd .
For at fremskynde samarbejdet er det ndvendigt med en bedre forstelse mellem den europiske befolkning og befolkningen i partnerlandene samt et aktivt samfundsmssigt midterfelt , som kan deltage i processen .
<P>
Kvinderne spiller en nglerolle i denne sammenhng .
De skal anspores til at erhverve sig en selvstndig politisk identitet , og i den forbindelse skal de have mulighed for gennem uddannelse og bevidstgrelse at indhente den urimelige forfordeling , der har kendetegnet kvindernes situation i rhundreder .
Kvinderne m ikke lngere kun betragtes som mdre , hvor vigtig deres rolle som opdragere end er .
De skal ligeledes - sfremt de fr adgang til undervisning - ses som ligevrdige partnere p arbejdsmarkedet og p den politiske scene .
Med henblik p udvidelsen skal kvinderne i Syden indg en solidaritetspagt med kvinderne i Norden , og de skal sttte hinanden i deres berettigede krav .
Europa skal i den forbindelse fungere som motor .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder med dets inspirerende formand , fru Karamanou , br i den henseende spille en meget vigtig rolle .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hr. formand , i hele denne betnkning - som jeg gerne vil takke fru Kratsa-Tsagaropoulou for - er der efter min mening en mangel , et tabu og et ord , som forties .
Jeg forstr godt , at det er et flsomt emne , men uden dette ord kan vi ikke tage det grundlggende sprgsml op eller samarbejde med de kvindegrupper , som kmper for deres frigrelse i disse lande .
Det manglende ord er " religion " , nemlig islam og den konstituerede magts politiske udnyttelse af islam .
<P>
Det centrale problem i forbindelse med kvindernes frigrelse i disse lande er - og det var det ogs i vores lande i lang tid - at religion og politik ligestilles , og p grund af denne ligestilling er og bliver shariaens bestemmelser i stadig strre grad det eneste retsgrundlag for de love , som vedrrer kvindernes vilkr i disse lande .
Alt dette er ikke medtaget , og jeg kan godt forst , at det er vanskeligt , men jeg er ogs bange for , at vores manglende mod ikke hjlper disse landes kvindegrupper , hvor kvinderne selv modigt begynder at rejse sprgsmlet om en adskillelse af den religise magt og den politiske magt .
<P>
De vigtigste love , der vedrrer kvinderne , er de love , som kaldes civilstandslove .
Alle de love , som kodificerer - og jeg gentager " kodificerer " - diskriminationen af kvinderne er imidlertid direkte afledt af en fortolkning af Koranen , selv om dette sker under forskellige former .
Der er kvinder i disse lande , som kmper for en magtadskillelse , og der er kvinder , som kmper for en modernisering af Koranen .
Alt dette er overhovedet ikke nvnt i betnkningen , hvor man opremser konsekvenserne , men ikke tager fat p rsagen .
Det er jeg ked af , for jeg tror , vi selv er et skridt bagud i forhold til disse kvinder .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig mange af vores kolleger og lyknske ordfreren med betnkningen .
Efter at have hrt fru Boninos indlg kan man s afgjort kun bekrfte rigtigheden af det , hun sagde .
Det , at hun kun havde to minutters taletid , forhindrede hende uden tvivl i at uddybe sprgsmlet yderligere , og det er et vigtigt sprgsml , der bestemt ikke skal tages op p den mde , som vi for nylig gjorde dette p i den betnkning , der fokuserede p " kvinder og fundamentalisme " .
Hvis vi tager sprgsmlet op p denne mde , hjlper vi hverken kvinderne eller os selv til p den ene eller den anden mde at bidrage til disse landes vkst , ikke blot den konomiske vkst , men ogs den kulturelle vkst og sledes disse befolkningers evne til som helhed at g bort fra nogle kulturelle og religise forhold , hvor menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder for folk i almindelighed - og for kvinder i srdeleshed - bliver trdt under fode .
<P>
Derfor er det efter min mening hensigtsmssigt , at vi tager sprgsmlet op p den mde , som fru Bonino foreslr , eftersom det er et emne , vi hidtil har behandlet meget lidt her i Parlamentet .
<P>
Nr det glder denne betnkning og dens indhold , vil jeg dog gerne lyknske ordfreren og komme med to henstillinger til Kommissionen og Rdet .
Disse henstillinger er i vrigt allerede medtaget i den tekst , der forelgges for os , og jeg nsker blot at understrege dem .
Den frste henstilling er , at kvindernes tilstedevrelse p ethvert plan , nemlig i det sociale , konomiske , finansielle og politiske liv p lige fod med mndene , ogs nr det glder beslutningstagningen , er en forudstning for at sikre demokrati og sledes ogs fred og velfrd .
EU ' s indsats for at n disse mlstninger skal ogs omfatte en kontrol af , at man i de programmer , som vi allerede har ivrksat eller er ved at ivrkstte , ikke er eftergivende , nr det glder beskyttelsen af rettighederne , og at man i alt Rdets arbejde p partnerskabs- og samarbejdsomrdet altid skal krve , at disse rettigheder overholdes .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ogs gerne takke fru Kratsa-Tsagaropoulou for den gode analyse og det fremragende samarbejde ved udarbejdelsen af betnkningen .
Jeg mener , at vi godt kan vende tilbage til verdenskonferencen om kvinder i Beijing . Ogs her arbejdede man hen imod en styrkelse af kvindernes position , en capacity building , og Meda-programmet indeholder faktisk de rigtige instrumenter .
Jeg m blot sige , at vi mangler de statistiske data for at kunne foretage en mere njagtig analyse .
I f.eks. den rlige rapport mangler vi oplysninger , og der er endnu heller ikke fastlagt nogen indikator for fremskridt .
<P>
Hvorfor indeholdt Meda I og II ikke et eneste regionalt program , der udelukkende tog sigte p kvinder ?
Hvorfor bliver demokratiklausulen ikke anvendt i hjere grad , nr kvindernes rettigheder krnkes eftertrykkeligt , sdan som det f.eks. sker i forbindelse med genital lemlstelse ?
Valenciano Martnez-Orozco-betnkningen indeholder nogle vigtige punkter p dette omrde .
Hvorfor inddrages fundamentalismen ikke i hjere grad ?
Her vil jeg gerne bede mine kolleger fra de andre grupper om at udvise mod til at drfte det her i plenarforsamlingen og ikke forhindre behandlingen heraf i Prsidiet .
<P>
Jeg sprger mig selv , hvorfor kvinder i mange lande ngtes uddannelse .
Tendensen er negativ .
Netop i landomrder er op til 60 % af kvinderne udelukket fra uddannelse . Det samme gr sig gldende med den reproduktive sundhed .
Hvorfor giver vores medlemslande ikke det rde kort til illegal menneskehandel , nr det f.eks. handler om asyl og indvandring ?
F.eks. min medlemsstat inddrager for jeblikket anerkendelse af ikke-statslig forflgelse eller knsspecifik forflgelse som asylgrund i valgkampen , og kvinderne i Middelhavsomrdet vil sledes i sidste ende heller ikke f del i vores gode tiltag i migrationsloven .
<P>
Efter min mening m vi kvinder alts i hjere grad samarbejde p dette omrde , og med denne betnkning har vi foreget med et godt eksempel .
Kvinder skal ikke alene i hjere grad indtage samfundsmssige funktioner , men ogs i partnerlandene , og i EU - det vil jeg gerne understrege - skal samarbejdsinstrumenterne i strre udstrkning fokusere p kvinder , sledes at vi ved hjlp af demokratiprogrammet styrker kvindernes position og bner dialogen , hvilket kommer os alle til gavn .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez">
Jeg vil frst takke Rodi Kratsa for det udmrkede arbejde , som hun har udfrt .
Denne betnkning understreger , i hvor hj grad EU skal beskftige sig med at fremme kvindernes rolle i det konomiske og sociale liv bde inden for rammerne af fllesskabspolitikken og i samarbejdet med tredjelandene og Middelhavslandene .
Jeg vil blot tilfje et par ord om den nuvrende situation , der er udmrket beskrevet i betnkningen .
<P>
Selv om man i dag kan konstatere , at der er sket en forbedring af kvindernes forhold i visse middelhavslande , er der endnu langt igen , srlig hvad angr adgang til uddannelse , erhvervsuddannelse og beskftigelse , men ogs p det sociale omrde for kvinder , der lever alene , er skilt eller alenemor , eller som bor p landet .
EU skal fremhve disse fremskridt , nr de sker , og sttte dem hver gang , der er lejlighed til det .
EU skal ogs srge for , at de hensigtserklringer , der fremsttes under forhandlinger om associerings- eller partnerskabsaftaler , virkelig flges op af konkrete foranstaltninger for at sikre en strre social samhrighed .
<P>
Der er imidlertid langt igen .
Der er en rkke hindringer for fremme af ligestilling i Middelhavslandene som f.eks. kulturelle og religise traditioners betydning og mangel p retlige og sociale strukturer .
P et tidspunkt , hvor nogle af disse lande oplever en strk konomisk ekspansion , er det vigtigt at tilskynde til at lade ligestilling indg i alle politikker , og srlig politikken for adgang til uddannelse og beskftigelse , for kvinder kan kun f adgang til stillinger med socialt , konomisk eller politisk ansvar , hvis der trffes srlige foranstaltninger vedrrende adgang til uddannelse suppleret med passende sociale foranstaltninger som f.eks. etablering af pasningsordninger for brn .
<P>
Det spanske formandskab har vist en levende interesse for udviklingen af programmer ssom Meda samt for et partnerskab mellem EU og disse lande .
Det er en glimrende lejlighed til at tilskynde vores nuvrende og fremtidige partnere til at fremme kvinders civile , sociale og konomiske rettigheder for at skabe et aktivt samfund , som bde kvinder og mnd deltager i , og som forhbentlig p mellemlang sigt gr det muligt at oprette et omrde med fred , sikkerhed og fremgang .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Kratsa varmt for svel initiativet til at udarbejde betnkningen som for dens indhold og klare forslag til en politik .
<P>
Betnkningen er et stort bidrag til Middelhavslandenes kvinder , der trods en vis forbedring af deres vilkr i de senere r fortsat rammes af forskelsbehandling p grund af deres kn .
Analfabetisme , fattigdom , vold i familien , mangelfuld medicinsk pleje og ringe deltagelse i det erhvervsmssige og politiske liv er det , der isr kendetegner kvindernes liv i landene ved Middelhavets sydkyst .
Men vrst af alt er , og p det punkt er jeg helt enig med fru Bonino , at kvinder er de strste ofre for den religise og politiske fundamentalisme , ultrakonservatismen og de autoritre regimer , der for en stor dels vedkommende baserer deres magt p kontrol af kvinders seksuelle opfrsel , livsstil , reproduktionsfunktion og endog den mde , de klder sig p .
<P>
Der skal ikke herske tvivl om , at irrationalisme og intolerance er de strste hindringer for svel kvindernes frigrelse som for en almindelig social og konomisk udvikling i disse lande .
Det bedste forsvar mod tilbageskridtets og intolerancens magter er naturligvis at sttte statens verdslige karakter og den demokratiske retsorden .
Vores budskab m vre klart .
Intet politisk system , ingen religis bevgelse , tradition eller skik m vre hvet over respekten for kvinders fundamentale friheder , menneskerettighederne eller retsstaten .
S lnge disse grundlggende elementer i en demokratisk statsform ikke er til stede i mange af Middelhavslandene , vil hbet om en forbedring af kvindernes stilling vre svagt , og afstemningerne ved de konferencer , der afholdes inden for rammerne af Barcelona-processen , vil vre dkningslse .
<P>
Derfor beder vi Europa-Kommissionen om at udnytte alle de redskaber , den har til sin rdighed , isr ved forhandlingerne om associeringsaftaler , s der bliver indfrt tydelige klausuler og forpligtelser om anerkendelse og beskyttelse af kvinders rettigheder og af principperne for retsstaten som sine qua non betingelser for social udvikling i Middelhavslandene , og for at Middelhavsomrdet kan fremst som et omrde med fred og samarbejde .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg har fire bemrkninger til betnkningen .
For det frste er det efter min mening overordentlig positivt , at vi har denne betnkning .
Jeg vil ligeledes gerne takke ordfreren for hendes bestrbelser .
<P>
For det andet mener jeg , at vi skal tilslutte os fru Boninos overvejelser .
Betnkningen mangler netop den primre rsag til denne situation , der analyseres i betnkningen , til dels sknselslst . Men rsagen mangler .
<P>
For det tredje forekommer det mig , at vi forholder os alt for venligt , alt for roligt , alt for harmonisk .
Der appelleres meget , der anbefales , der anmodes , der understreges . Efter min mening krves der alt for lidt .
Jeg synes , vi skal udve langt strre pres p dette omrde fremover .
Vi skal udve et massivt pres p disse lande og p deres selskaber , ogs med henvisning til mulige - selv om jeg ved , at ordet ikke er det helt rigtige - sanktioner .
Det vil sige , at vi skal sandsynliggre over for dem , at vi skal f dem til at forst , at det ogs vil f konsekvenser , hvis kvindernes ligestilling ikke pvirkes i positiv retning i disse lande .
<P>
For det fjerde - og her tager jeg en id fra min liberale kollega fru Dybkjr op - er det afgjort ogs et emne for mnd !
Jeg er lidt af en sjldenhed her i dag , men jeg hber , at de mnd , der ikke er til stede i dag , stemmer rigtigt og frer politikken i betnkningen et par skridt videre - og jeg hber ogs , det vil ske fremover .
<SPEAKER ID=22 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Kratsa og Udvalget om Kvinders Rettigheder , for ud over selve indholdet i deres betnkning genoptager den p en skrpet mde dialogen mellem Europa og Middelhavslandene om kvinders rettigheder .
<P>
Barcelona-processen er faktisk dialogmidlet mellem Fllesskabet og Middelhavslandene .
Grundlaget for denne dialog skal ikke kun vre EU ' s principper , ej heller skal det kun vre de andre landes principper og systemgrundlag .
Det br vre international ret , menneskerettighedskonventionerne , Beijing-deklarationen , som landene har underskrevet , alle de internationale tekster og konventioner , som stter kvinders rettigheder i centrum for menneskerettighederne . Sdan indfres sprgsmlet om kn igen i udenrigspolitikken .
For Barcelona-processen er ogs en del af udviklingen af EU ' s udenrigspolitik .
<P>
Jeg vil gerne orientere Parlamentet om , at Kommissionen allerede har taget initiativ til at vedtage en anbefalings- og principtekst , og mlstningen er , at den bliver godkendt af udenrigsministrene , og at den skal ligge til grund for enhver traktat og aftale , som EU indgr med tredjelande , hvad angr kvinders rettigheder og knsaspektet i udenrigspolitikken .
De frste mder mellem den kommissr , der er ansvarlig for udenrigspolitiske anliggender , og mig har allerede fundet sted .
Det frste mde mellem internationale eksperter p dette omrde er planlagt til at finde sted i midten af april .
Vores ml er , at der i 2003 vil kunne fremvises et sammenhngende program med anbefalinger og principaftaler p politisk plan .
Der skal naturligvis - ret snart gr jeg ud fra - finde en srskilt forhandling sted med Udvalget om Kvinders Rettigheder , nr vi har det samlede program og tidsplanerne , s vi kan forhandle med parlamentsudvalget om en specifik tekst .
<P>
Finansieringsredskaberne til Barcelona-processen er Meda I og Meda II .
Som De s rigtigt bemrkede , kan vi ikke tillade os at vre srligt stolte over Meda I ' s resultater p det sociale omrde eller inden for kvinders rettigheder .
Vanskelighederne skyldes i hj grad den svage konvergens mellem de administrative systemer og desuden uenighed om principperne .
Meda II ' s ml er p lang sigt , inden 2010 , at der skal oprettes et omrde med fri udveksling mellem Europa og Middelhavslandene . Inden for disse rammer tilstrbes det at gennemfre programmer , der frer til en konomisk udvikling i landene samtidig med sociokonomiske foranstaltninger , der skal flge den konomiske udvikling .
I hjertet af disse foranstaltninger m man ndvendigvis finde foranstaltninger , der angr kvinder og deres deltagelse i uddannelsessystemet , p arbejdsmarkedet og i det sociale og konomiske liv .
<P>
Det er Kommissionens ansvar i 2002 efter de fora , der opstod under det belgiske formandskab , at forberede et specifikt , regionalt program med aktioner angende arbejdsmarkedet , kvinders netvrk , lettere adgang for kvinder til finansielle midler og udvikling af initiativer , der vedrrer det faglige uddannelsesomrde .
<P>
Betnkningen er virkelig et stort bidrag til det endelige program , der skal fremlgges af Kommissionen , men jeg vil gerne til sidst betone min egen overbevisning , nemlig at et hvilket som helst regionalt program , uanset omfanget af dets finansiering , hvis det ikke anvendes inden for rammerne af de internationale aftaler - og jeg nvner det igen , for mange gange opleves Europas tilnrmelse for paternalistisk - jeg gentager alts , at anvendelsen af programmet kun kan lykkes og fre til de resultater , vi alle nsker , hvis det anvendes inden for rammerne af de internationale aftaler og Beijing-deklarationen om respekt for menneskerettighederne og respekt for kvinders rettigheder .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Analfabetisme og social udstdelse
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0009 / 2002 ) af Hermange for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om analfabetisme og social udstdelse ( 2001 / 2340 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=25 NAME="Hermange">
Hr. formand , for snart to r siden vedtog vi chartret om grundlggende rettigheder .
Det omfatter retten til adgang til viden og flgelig retten til at lre at lse , skrive og regne .
<P>
Derfor skulle alle tilbydes mulighed for at lre at lse og skrive som en grundlggende rettighed , og forldrene , lrerne og politikerne skulle erkende , at de har pligt til at srge for , at alle benytter denne chance , s meget mere som man , nr man ikke kan udtrykke sig med ord , ofte udtrykker sig med nverne , fordi man fler sig udelukket fra skolen og arbejdspladsen , ja , endog familien .
<P>
Denne ret til adgang til viden glder imidlertid ikke i dag , da 10-20 % af EU ' s befolkning og helt op til 30 % af befolkningen , hvis man regner ansgerlandene med , anses for at vre analfabeter . Det drejer sig om 45 % i Portugal , 35 % i Italien , 22 % i Irland og Storbritannien , 15 % i Tyskland og Frankrig , og i ansgerlandene er det 42 % i Slovenien og Polen , 33 % i Ungarn , 29 % i Bulgarien og 20 % i Litauen .
<P>
Analfabetisme skaber en voksende klft mellem de privilegerede , der befinder sig i en forholdsvis sikker situation , og de ugunstigt stillede og marginaliserede , der ikke har adgang til beskftigelse , og som flgelig lider under konomisk usikkerhed , er psykisk isolerede og udelukket fra samfundslivet .
<P>
Set fra et konomisk synspunkt har analfabetisme som bekendt ogs flger for virksomhederne og moderniseringen heraf . Den medfrer gede udgifter i forbindelse med ulykker , gede lnomkostninger og lngere arbejdstid p grund af ndvendigheden af at anstte supplerende personale .
<P>
Selv om Kommissionens og de andre institutioners indsats har frembragt en rkke dokumenter , stder den ikke desto mindre p nogle hindringer ssom utilstrkkeligheder p grund af mangel p trovrdige oplysninger og den manglende forstelighed , som kendetegner visse programmer , samt politikker , som endnu ikke er tilstrkkeligt indarbejdet .
Fru kommissr , derfor skal man sammenholde dette sprgsml , som efter min mening er vigtigt , med de indarbejdede politikker og forbinde sociale ml med kulturelle og uddannelsesmssige ml samt indlede en debat p politisk niveau for at skabe en bevidstgrelse om dette sprgsml .
<P>
Ud fra denne betragtning anmoder jeg Kommissionen om hurtigst muligt at forelgge en grnbog om analfabetisme for Parlamentet og Rdet indeholdende en tidsplan for konkrete tiltag i lighed med den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , og som nje faststter , hvilke foranstaltninger der skal trffes p europisk niveau .
Ud fra samme betragtning anmoder jeg Kommissionen om inden for rammerne af retningslinjerne for beskftigelsen og i snvert samarbejde med de sociale aktrer at faststte konkrete indikatorer og benchmarks for omrdet analfabetisme .
Jeg anmoder den ogs om en gang om ret at forelgge en skriftlig status og statistiske oplysninger om gennemfrelsen af mlene for bekmpelse af analfabetisme og social udstdelse .
<P>
Vi skal alle vre bevidste om , at dette sprgsml er vigtigt for bde udviklingen og enigheden i de europiske samfund .
Vi er ikke altid bevidste om det , og derfor ville jeg nske , at der , som min gruppe har foreslet i ndringsforslag 5 , inden for rammerne af Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse i Thessaloniki kunne oprettes en form for europisk center for analfabetisme , der dog ikke skulle vre et selvstndigt center .
<P>
Jeg vil til sidst i forbindelse med de seneste ndringsforslag fra bl.a. De Grnne understrege , at jeg gr ind for ndringsforslag 4 , og at jeg ville have get ind for ndringsforslag 2 , hvis det var blevet betragtet som en tilfjelse .
Selv om jeg ikke er imod det grundlggende i ndringsforslag 3 , hvori der anmodes om udarbejdelse af en grnbog om analfabetisme og manglende kendskab til tal , opfordrer jeg til at stemme imod , da jeg mener , at betegnelsen " grnbog om analfabetisme " selvflgelig omfatter sprgsmlet om tal .
Endelig kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 1 .
<P>
Fru kommissr , kre kolleger , dette var de nrmere forklaringer , som jeg ville give Dem .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske vores kollega , fru Hermange , med et initiativ , hvor hun har forstet at tage et af aspekterne af den nye strategi for bekmpelse af fattigdom og social udstdelse op , nemlig analfabetisme , som jeg tror er en egentlig hindring for udvelsen af de grundlggende menneskerettigheder og efter min mening ogs for udvelsen af enhver borgers rettigheder .
Man gyser mildest talt ved tanken om , at over 10 % af EU ' s befolkning er ramt af funktionel analfabetisme , nr man tnker p den sociale dimension , hvor EU forflger nogle ambitise mlstninger som dem , man satte sig p Det Europiske Rds mde i Lissabon . Iflge disse mlstninger er det for det frste ndvendigt , at alle borgere rder over de ndvendige kvalifikationer til at kunne leve og arbejde i det nye informationssamfund , og for det andet skal vi srge for , at vores konomi bliver den mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi i verden .
P disse betingelser og med disse mlstninger tror jeg , at det er ndvendigt at behandle analfabetismen - eller rettere analfabetismens problem - p en yderst beslutsom mde .
<P>
I beslutningsforslaget lgges der vgt p nogle punkter , som jeg anser det for ndvendigt at komme nrmere ind p .
For det frste er det at kunne lse og skrive en grundlggende ret , som alle skal sikres .
For det andet er bekmpelsen af analfabetisme en ndvendighed , fordi den er ensbetydende med personlig frihed , og fordi den styrker den personlige frihed .
For det tredje skal hele samfundet gre en indsats for at rette op p denne bekymrende situation , og det glder ikke mindst medlemsstaterne og de offentlige forvaltninger . For det fjerde er tilbagefaldsanalfabetisme , som isr rammer ldre mennesker og navnlig dem , der risikerer social udstdelse - ikke mindst nr de ikke lngere kan klare sig selv og er ndt til at bo p beskyttede institutioner , hvor de definitivt forlader deres familie og deres sociokulturelle milj - en plage , som skal bekmpes .
Derfor skal regeringerne ivrkstte et strkt initiativ via EU ' s programmer , og De , fru kommissr , som vi ved er lydhr over for problemet , fr til opgave at tage dette sprgsml op .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med en stning fra ordfrerens begrundelse , hvori hun klart giver udtryk for , at fattigdom og social udstdelse br betragtes som vrende en krnkelse af menneskerettighederne , og det samme glder analfabetisme .
<P>
Vi skal ydermere huske , som hun selv har sagt , at mellem 10 og 20 % af den europiske befolkning er funktionelle analfabeter .
Disse personers situation begrnser dem utrolig meget i at finde et vrdigt arbejde og i at integrere sig i det samfund , de lever i .
De har endda vanskeligt ved at lse nogle af de officielle dokumenter , som vi jvnlig fremlgger i registrene .
<P>
Denne situationen bidrager i virkeligheden ogs til , at der p et velstende kontinent som det europiske er mellem 18 og 20 % af befolkningen , som lever i fattigdom , i betragtning af at de ligger under 60 % af gennemsnittet i deres oprindelsesland .
Det er en uacceptabel situation .
<P>
Ordfreren foreslr en rkke ml , som vi er enige i , og som der skal tages hensyn til ved de kommende beslutninger .
<P>
For det frste er der en definition af de forskellige former for analfabetisme - som vi ikke engang har i dag - med nogle flles kriterier og mekanismer .
<P>
For det andet er der en flles aktion mod selve denne situation med funktionel analfabetisme , med en ben samarbejdsmetode mellem de forskellige lande .
Denne bekmpelse af analfabetismen skal integreres i EU ' s andre politikker , og der skal tages hensyn hertil , hver gang der tales om uddannelse og erhvervsuddannelse .
Der skal vre en kalender over konkrete skridt , og Europa-Parlamentet skal tage disse fremskridt i betragtning som nvnt af ordfreren .
Der skal vre en integration i politikken om lige muligheder .
Vi har netop diskuteret en anden betnkning , som taler klart om dette , og vi er helt klar over , at tallene for analfabetismen i alle lande altid ligger hjest blandt kvinderne .
Og endelig br de sociale aktrer og de berrte sektorer deltage .
<P>
Denne deltagelse er afgrende .
I de gamle programmer mod fattigdommen var der , som De nok husker , konkrete projekter , som talte om den afgrende betydning , som deltagelsen af alle de berrte sektorer har .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , jeg skal lyknske fru Hermange for initiativet til denne betnkning om analfabetisme , da det er et problem , som vi normalt ikke ofrer meget opmrksomhed , fordi vi synes , at vi har opnet en total alfabetisering , eftersom flertallet af EU ' s medlemsstater i de seneste r har gjort en enorm indsats for at n dette ml , og vi mente , at vi havde net det .
<P>
Men der bliver flere og flere marginaliserede omrder i byerne , der er en indvandrerbefolkning , som bostter sig i vores byer , og det betyder , at problemet med analfabetisme , og i srdeleshed med funktionel analfabetisme , i dag er et virkelig alvorligt problem , for det er altid forbundet med fattigdom , marginalisering og social udstdelse .
For os som forkmpere for menneskerettighederne - der , som det er blevet pvist her , er en af de mest grundlggende rettigheder - er der en forpligtelse til at henlede opmrksomheden herp , s der findes programmer , som lser dette problem .
<P>
De , der isr ser sig berrt , er de unge , som kommer fra disse befolkningskerner , og som ikke har en chance for at f adgang til beskftigelse , og som i nogle tilflde fr drlige job uden mulighed for at forbedre deres arbejdsvilkr .
Efter topmdet i Lissabon har vi sat som ml at vre det mest konkurrencedygtige vidensamfund i verden .
Hvis informationssamfundet er fundamentalt for arbejdet i fremtiden , s har disse unge , som knap nok kan f et job p normale vilkr , ikke en chance , hvis ikke vi integrerer dem i dette informations- og vidensamfund .
<P>
Det haster derfor med at gennemfre programmer , aktioner via denne grnbog , som ordfreren anmoder om , s disse befolkningskerner , som ges p grund af indvandringen i disse r , fr lst dette grundlggende problem for at f adgang til andre personlige velfrdsordninger .
Vi fstner os altid ved sundhed , boliger og beskftigelse , men dette er et grundlggende problem , som det har hj prioritet at f lst .
<P>
Jeg lyknsker endnu en gang ordfreren med dette fremragende initiativ , som henleder opmrksomheden p et alvorligt problem , vi stadig har blandt os .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , fru Hermange , med hendes forelggelse af denne betnkning for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og med hendes s grundige udarbejdelse af betnkningen .
<P>
Europa er som bekendt et af de kontinenter i verden , der har den strste fremgang , men p trods af dette lever et betydeligt antal af vores medborgere under forhold , som er karakteriseret af stor fattigdom og social udstdelse .
Foruden indtgtsniveauet er et af kriterierne for definitionen af disse forhold uden tvivl analfabetisme , som er et aspekt , der medfrer udstdelse , og som er et angreb p menneskerettighederne , sdan som ordfreren s rigtigt siger i sin betnkning .
Analfabetisme , bde i form af udelukkelsen fra at lre fra starten og i form af tilbagefaldsanalfabetisme , skaber en voksende klft mellem dem , der er privilegerede og nyder godt af sikkerheden i forbindelse hermed , og dem , der til gengld er drligt stillede og udstdte , som ikke har adgang til beskftigelse , som isoleres , og som ikke deltager i det sociale liv .
<P>
Analfabetisme er ikke bare ensbetydende med udstdelse , men udgr ligeledes en omkostning , bde for virksomhederne og samfundet .
Selv om man ofte ikke tnker over det , er det et omfattende fnomen i Europa , men der eksisterer ikke nogen plidelige og sammenlignelige tal .
<P>
I dag henhrer bekmpelsen af analfabetisme og social udstdelse hovedsagelig under medlemsstaternes kompetenceomrde , men som det allerede er blevet sagt , satte stats- og regeringscheferne sig p topmdet i Lissabon den mlstning at gre EU til den mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi osv . Desuden vedtog man i Nice EU ' s sociale dagsorden .
<P>
Derfor skal bekmpelsen af analfabetisme og udstdelse vre en af EU ' s og medlemsstaternes prioriteringer , og dette skal ske via en mobilisering af alle politikkerne i forbindelse hermed og inden for rammerne af en overordnet og integreret strategi .
Vi sttter sledes kraftigt ordfrerens anmodninger om , at der udarbejdes en grnbog og en handlingsplan , hvis indhold jeg ikke vil komme nrmere ind p her , eftersom det allerede er medtaget i betnkningen .
Vi beder dog Kommissionen om virkelig at gre sig til fortaler for dette . Parlamentet vil sttte disse initiativer og st ved Kommissionens side , s Rdet vedtager dem .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , man tror det nppe , men 10-20 % af EU ' s befolkning er ikke i stand til at forst og anvende brochurer og andet materiale .
Nu indrmmer jeg ogs gerne , at jeg uden faglig assistance ikke er i stand til at at udfylde blanketterne til min tyske selvangivelse , for slet ikke at tale om konkret at udfylde en ansgningsformular til et europisk sttteprojekt .
Men det er sikkert heller ikke den slags dokumenter , den foreliggende betnkning henviser til .
<P>
Mennesker , der har problemer med at lse og skrive , begrnses i deres deltagelse i samfundslivet , og nr det handler om at tjene til livets ophold , er de henvist til drligt kvalificerede og dermed drligt betalte job .
I informationssamfundets og den livslange uddannelses rhundrede er det af konomiske , men isr ogs af etisk-moralske grunde en pligt at beskytte mennesker mod denne skbne .
Parlamentet br derfor redegre for dette ofte pinligt fortiede problem og tilbyde nogle lsninger i betnkningen .
<P>
Ordfreren , fru Hermange , har gjort det s udfrligt , som det var ndvendigt , og s kort , som det var muligt , i den foreliggende betnkning .
Dog m den europiske lovgiver begrnse sig til sttteforanstaltninger , nr det handler om denne opgave , for generel uddannelse og erhvervsuddannelse henhrer under medlemsstaternes ansvarsomrde , og sdan skal det ogs fortsat vre .
Det er udelukkende medlemsstaternes opgave , at retten til uddannelse , som nu ogs er nedfldet i artikel 14 i chartret om grundlggende rettigheder , gennemfres .
Arbejdet ved det observatorium , der krves i betnkningen , br foreg i det allerede eksisterende Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse - Cedefop - i Thessaloniki med de ressourcer , man har til rdighed dr .
Det er fornuftigt set ud fra et omkostningsperspektiv , og fordi de opgaver , Cedefop i forvejen beskftiger sig med , er beslgtede med disse opgaver . Jeg beder Dem derfor om at godkende vores ndringsforslag 5 .
<P>
Jeg ville ogs skrive under p og sttte et europisk r for bger og lsning , i betragtning af hvor tv-tossede vores unge ofte er .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , fru kommissr , denne initiativbetnkning , som br hilses velkommen , belyser p et bestemt punkt , nemlig analfabetisme , konkret to retningslinjer , som EU har stadfstet ved at vedtage det europiske charter om grundlggende rettigheder og handlingsprogrammet til bekmpelse af social udstdelse .
<P>
Faktisk er det enkelte individs ret til at lre at lse , skrive og regne det egentlige grundlag for udvelse af statsborgerskabet , ligesom ordfreren Marie-Thrse Hermange har gjort opmrksom p .
Denne ret skal sikres ved hjlp af konkrete aktioner overalt , hvor denne svbe pvises , og at lre at regne er helt ndvendigt i denne forbindelse .
<P>
Rent konkret skal disse aktioner efter min mening kunne udvikle sig i to retninger .
P den ene side skal analfabetisme og beskftigelse forbindes - det er forslaget om at ivrkstte mlrettede alfabetiseringsaktioner p arbejdspladsen - for at sikre kohrens i de beslutninger , der blev truffet i Lissabon , og p den anden side skal analfabetisme og social integration forbindes .
Der skal sledes planlgges aktioner til social integration uafhngigt af de berrte personers erhvervsmssige situation , og jeg tnker isr p kvinderne .
Jeg tror , at indvandrerkvindernes situation skal tages op i denne forbindelse .
<P>
I betnkningen opfordres der ogs til at oprette et observatorium , og jeg tror , at det er realistisk , at det kan ske inden for rammerne af et eksisterende instrument , nemlig Cedefop , da de retningslinjer og udgangspunkter , hvor der er overensstemmelse mellem medlemsstaterne , er grundlaget for enhver kohrent fllesskabspolitik .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg tror , at denne betnkning skal betragtes som et redskab til etablering af en mekanisme , der inddrager de forskellige niveauer - det lokale , det nationale og det europiske - som hver isr har deres specifikke ansvar .
I dag krver behandlingen af disse sprgsml tilskyndelse og initiativer fra EU for at f medlemsstaterne til at trffe beslutninger , der er vigtige for deres befolkning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Frst vil jeg gerne lyknske fru Hermange med denne vigtige og dybtflte betnkning og nske kommissren , fru Diamantopoulou , god arbejdslyst .
Jeg har den fornjelse at se kommissren for frste gang i r , og jeg er sikker p , at hun vil arbejde lige s godt her i anden halvdel af embedsperioden som i de frste to og et halvt r .
<P>
Betnkningen er efter min mening yderst vigtig , og det er yderst vigtigt , at fru Hermange understreger , at analfabetisme ikke kun er ensbetydende med , at man ikke kan lse og skrive , men at det ogs betyder , at man ikke forstr , hvad der bliver sagt , og at man ikke kan beg sig i det moderne samfund , hvor det ikke er tilstrkkeligt at kunne lse , men hvor det ogs krver en vis kultur og tilvnning at vre noget .
I nogle af EU-landene nr denne form for analfabetisme endda op p 30-35 % .
Derfor vil jeg gerne understrege , at det er vigtigt at lse dette problem .
Kommissionen har ogs udarbejdet et andet dokument om dette emne , som er blevet forelagt for Kulturudvalget , nemlig den bermte " livslange lring " . Her drejer det sig dog ikke om at lre de andre EU-landes sprog , men derimod om at lre vores eget lands sprog .
Jeg er dog bekymret over det , som denne form for analfabetisme medfrer , nr der er valg .
Vlgere , der lider af en sdan form for analfabetisme , ved ikke , hvad eller hvem de stemmer p , og de forstr ikke programmerne .
Dette gr ud over demokratiet .
Jeg m sige , at pensionisterne udmrket er klar over , hvad de skal stemme , nr der er valg , men vi skal sikre os , at alle forstr , hvorfor de stemmer , og hvem de stemmer p .
<SPEAKER ID=33 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , som andre har sagt , er dette en utrolig vigtig betnkning .
Det , der er skrmmebilledet for fremtiden , er , at samfundet bliver delt op i to grupper : Dem , der er med og kan alt , der er forbundet med vidensamfundet , og dem , der ikke kan flge med , og som derfor bliver marginaliseret i samfundet .
Og der er heller ingen tvivl om , at dette er et europisk sprgsml , hvorfor jeg ogs varmt sttter det , ordfreren har sagt , om , at den bne koordinering er den bedste metode til at opn fremskridt p dette omrde .
Den eneste vej er at gre det rigtig , rigtig pinligt for medlemslandene , hvis de ikke foretager sig noget p dette omrde , og det skal udstilles s bent som muligt .
<P>
Vi skal hurtigst muligt g videre med forslaget om livslang lring , og jeg hber naturligvis , at Kommissionen vil tage de betragtninger , som Parlamentet i dag vedtager , med i forslaget om livslang lring , for der hrer de faktisk til .
Og s mener jeg ogs , at vi skal bestrbe os p at f nytnkning ind p dette omrde .
Vi skal tnke p , at hvis voksne mennesker skal lre noget , s skal de ikke g i skole igen , nej , de skal lre p en anden mde , de skal lre via arbejdsmarkedet , de skal have fri fra arbejdet for at kunne tage deres uddannelse , de skal lre ved , at skolerne og undervisning kommer ud p arbejdspladserne .
Jeg tror , det er meget vigtigt at finde forbindelsen mellem arbejdet og lring , sdan at vi kan fortstte med den livslange lring .
<P>
Og det sidste , jeg vil sige , og som ogs er en id til kommissren , som man mske kunne g videre med , og som ogs kunne presse medlemslandene til at bevise , at de gr noget p det her omrde , det er , at man mske kunne introducere videnregnskaber for de enkelte medlemslande , hvor de simpelthen rligt skulle redegre for , hvor meget de har gjort ud af dette omrde med hensyn til analfabetisme og viden og uddannelse i det hele taget .
Videnregnskaber , det er en god ide , fru kommissr , det hber jeg , De vil overveje .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig fuldt ud de ml , der blev opstillet i Lissabon .
Det er efter min mening overordentligt positivt , at vi lever i et resultatorienteret samfund , der nsker at vre det mest konkurrencedygtige , det mest dynamiske og det mest videnbaserede .
I den forbindelse er det naturligvis meget bedrveligt at mtte konstatere , at samfundet i virkeligheden er inde i en udvikling , hvor det egentlig splittes , og at vi har en ny socialt svag , uddannelsesmssigt svag gruppe i vores samfund .
Ud fra den betragtning bifalder jeg betnkningen og mener , at disse dokumenter , der er blevet henvist til flere gange i dag i forbindelse med grnbogen , skal udarbejdes , og at hr . Pronk og hr .
Stauners ndringsforslag om observatoriet skal vedtages .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et andet punkt i denne sag , nemlig sprgsmlet om , hvorvidt forskellene inden for uddannelse og skolegang , i den eksisterende viden i de forskellige medlemsstater kan udlignes .
Konceptet med at holde fast i de enkelte staters kompetencer p dette omrde er jo temmelig forldet .
Vi br revidere vores ider og ogs acceptere en vis harmonisering , selv om det i visse lande vil medfre en betydelig omstrukturering .
Det er ikke fair at forklare EU-borgerne , at de kan rejse og sl sig ned , hvor de nsker det , nr der s p grund af forskelligheder i skolesystemerne og anerkendelsen af uddannelsesstandarderne er tale om betydelige forskelle og dermed diskrimination i den konkrete gennemfrelse .
<P>
Af den grund br vi ogs benytte denne betnkning til at tage nogle skridt hen imod harmonisering p kulturomrdet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , dagens betnkning om analfabetisme er et meget vigtigt bidrag til det store sprgsml p europisk plan om synet p de grundlggende frdigheder : at kunne lse og skrive og have et praktisk kendskab til aritmetik , som en forudstning for social integration og for , at EU kan n mlet fra topmdet i Lissabon , nemlig at der opstr en konomi p grundlag af viden .
<P>
Vi befinder os under alle omstndigheder i en ny fase , hvor de grundlggende frdigheder ikke blot bestr i at kunne lse og skrive . Der findes ogs frdigheder i IT-samfundets teknologier , den teknologiske kultur , udvikling af forretningssans , fremmedsprog , frdigheder i interpersonel kommunikation og deltagelse i samfundet .
Men kunne sige , at alle disse ting for jeblikket kunne rummes i tre simple ord : Jeg skal lre , jeg skal lre .
Kommissionens politik p dette omrde kommer til udtryk gennem en rkke initiativer og programmer , der i jeblikket er under udvikling som et resultat af samarbejdet mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Jeg vil frst og fremmest nvne Rdets anmodning i 2000 i Lissabon om , at Kommissionen skulle udarbejde en rapport om de konkrete fremtidsml for uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne .
Denne rapport blev fremlagt i Stockholm , og i jeblikket forbereder man i Barcelona at prsentere et arbejdsprogram om adgang for alle til at opn de grundlggende frdigheder , for det er et af de 13 ml for EU ' s uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer .
Mlet inkluderer med en tidshorisont p 10 r faststtelsen af indikatorer til at mle , i hvilken grad medlemsstaterne sikrer , at enhver borger opnr viden og evne til praktisk anvendelse af aritmetik , lsning og skrivning .
Det er frste gang , en specifik indikator over en 10-rig periode kan vise udviklingen inden for dette omrde .
<P>
For det andet vil jeg gerne nvne Kommissionens meddelelse fra november 2001 om realiseringen af et europisk omrde med livslang uddannelse , hvori vi betoner , at opnelse af de grundlggende frdigheder er en forudstning for livslang uddannelse .
<P>
For det tredje vil jeg nvne den kommende handlingsplan om frdigheder og bevgelighed i EU , som i nste uge vil blive fremlagt af Kommissionens formand , hr .
Prodi , og mig . Den fortller , hvorledes vi kan opn et reelt europisk arbejdsmarked med bevgelighed og et minimumsniveau for flles frdigheder p europisk plan som forudstninger .
<P>
Det fjerde punkt er Fllesskabets strategi for bekmpelse af social udstdelse .
De ved , at de fleste landes nationale handlingsplaner lgger vgt p en direkte forbindelse mellem social udstdelse og opnelsen af de grundlggende frdigheder .
Og svel i Equal-programmet som i socialfonden er der mulighed for finansiering af delprogrammer om adgang til de grundlggende frdigheder , isr for grupper , der er udsat for forskelsbehandling .
Og lad os ikke glemme , at srlige grupper , ssom handicappede og indvandrergrupper , har meget strre problemer med at opn de grundlggende frdigheder .
<P>
Det femte punkt er det internationale samarbejdsniveau , den internationale strategi .
Europa-Kommissionen arbejder sammen med OECD , ASEM og G8-landene og sttter , at man direkte fremmer de grundlggende frdigheder i de respektive dagsordener .
<P>
Specifikt med hensyn til betnkningen og i srdeleshed , hvad angr anvendelsen af den bne koordinationsmetode , som jeg omtalte i forbindelse med strategien mod udstdelse , kan man mene , at dette punkt er blevet godkendt , og at metoden for bent samarbejde og flles ml i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne ogs er noget , man kan forvente vil blive godkendt af Rdet ( uddannelse ) under dets mde i nste uge .
<P>
Med hensyn til grnbogen m jeg udtrykke visse betnkeligheder , isr fordi vi vurderer , at der allerede er pbegyndt mange nye politiske initiativer , at der er vigtige forhandlinger i gang i forskellige rd , og at vi nu er i stand til at ptage os aktiviteter inden for lsning og skrivning , s mske vil det blot skabe yderligere forsinkelse , hvis vi skrider til udfrdigelsen af en grnbog , idet vi mener , at vi allerede har opnet tilstrkkelige oplysninger gennem det arbejde , der er foreget i de tidligere r .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p sprgsmlet om anbefalinger til medlemsstaterne vedrrende timer i lsning og skrivning og adgang til de grundlggende frdigheder .
Her vil jeg isr gerne betone behovet for , at man respekterer subsidiaritetsprincippet og er opmrksom p , hvordan man respekterer uddannelsessystemerne , der udelukkende er de enkelte nationers ansvar .
Metoden med bent samarbejde er derfor et meget fint redskab , for gennem indikatorer og gennem udveksling af bedste praksis kan medlemsstaterne opn en ekstra gevinst .
<P>
Med hensyn til det europiske overvgningscenter for analfabetisme vil jeg gerne sige , at jeg bemrker mig parlamentsmedlemmernes forslag om behovet for at anvende eksisterende institutioner , ssom Cedefop , men jeg vil ogs gerne nvne allerede eksisterende programmer , ssom OECD ' s Pisa-program , der giver nogle umiddelbare svar .
Inden vi opretter nye redskaber , m vi vre sikre p , at vi anvender de allerede eksisterende effektivt .
<P>
Endelig med hensyn til forslaget om en rlig rapport om analfabetismen til Parlamentet vil vi undersge , p hvilken mde Parlamentet kan orienteres mest effektivt , og vi vil se p , i hvilken grad Parlamentet kan udnytte rapporterne om de nationale handlingsplaner om social integration og rapporterne , der opstr af den bne koordinationsmetode , alts hvorledes vi med eksisterende midler , med rapporter , der alligevel laves p rlig basis , kan udnytte denne dimension , s den tilbudte oplysning kan blive mangfoldig og mere effektiv .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0004 / 2002 ) af Hermange for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden ( KOM ( 2001 ) 104 - C5-0536 / 2001 - 2001 / 2215 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Hermange">
Hr. formand , det er sjldent , at man fr ordet to gange i trk den samme dag .
Jeg vil gerne takke Dem , fru kommissr , for Deres bemrkninger og forslag , som vi m drfte .
<P>
Fru kommissr , vi har kritiseret topmdet i Nice meget , og dog har det givet Dem et enestende instrument , nemlig den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , der er en del af mlet om at gre EU til den mest konkurrencedygtige konomi i verden , sdan som det blev besluttet p topmdet i Lissabon .
Da der som bekendt ikke er forstelse mellem de nationale og lokale europiske partnere som helhed , rejser denne dagsorden sprgsmlet om ansvars- og kompetencefordelingen mellem de aktrer , der deltager i gennemfrelsen .
<P>
Dagsordenen er i kraft af det dobbelte forml at gre den forstelig og tjene som socialt instrument et ngleelement i den konomiske og sociale modernisering , da ivrksttelsen af denne dagsorden p lang sigt vil blive afgrende for gennemfrelsen af de strategiske ml , som Det Europiske Rd i Lissabon fastsatte .
Det er vi overbevist om , selv om den i dag ikke er genstand for overvejelser af betydning .
<P>
Fru kommissr , derfor har Parlamentet og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender dybt beklaget , at de ikke kunne behandle den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden fr Det Europiske Rd i Stockholm .
I denne forbindelse anmoder vi om , at Parlamentet ligesom arbejdsmarkedets parter inddrages i gennemfrelsen og tilpasningen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , og vi insisterer p , at resultattavlen for fremtiden i hjere grad kommer til at afspejle de implicerede parters forskellige ansvar .
Vi anmoder ogs Kommissionen om at oplyse , hvordan den agter at flge op p vores anmodninger , herunder isr at definere et egnet retsgrundlag for at udvikle den civile dialog , opstille en skatte- og lovgivningsmssig ramme for udviklingen af erhvervsdrivende foreninger , integrere den sociale dimension i konkurrencepolitikken , forelgge et direktiv om den sociale beskyttelse for de nye arbejdsformer , styrke handlingsprogrammet og instrumenterne til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse og forelgge et forslag til ndring af direktiv 92 / 85 / EF om ivrksttelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for kvindelige arbejdstagere samt tage initiativ til behrig beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder .
<P>
Fru kommissr , som De ved , anmoder vi Dem ogs om at fremskynde en del af arbejdet , og navnlig snarest muligt at fremlgge et forslag til ndring af direktivet om samarbejdsudvalg , sledes at den lovgivningsmssige procedure kan afsluttes som planlagt , at forelgge Parlamentet et memorandum om politikken for sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen , der kan tjene som hringsdokument , at foretage en undersgelse og en grundig evaluering af Luxembourg-processens virkninger og endelig foresl konkrete initiativer med henblik p det europiske handicapr .
<P>
Fru kommissr , vi er overbevist om , at denne resultattavle ikke blot br indeholde de aktioner , som Kommissionen har gennemfrt , men den br p sigt blive et strategisk instrument , der gr det muligt at flge dagsordenens gennemfrelse og eventuelt tilpasse den .
Vi er ogs overbevist om , at der br ske en styrkelse af partnerskaberne i forbindelse med alle de aktioner , der gennemfres p dette omrde .
<P>
Fru kommissr , De har takket vre topmdet i Nice et enestende redskab til rdighed .
De har sledes en vigtig rolle at spille for at gre social- og arbejdsmarkedspolitikken endnu mere forstelig .
De br benytte lejligheden til at gre handlens Europa til menneskets Europa . Som De ved , vil Parlamentet altid bist Dem .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Hermange for den srlige opmrksomhed og flsomhed , hvormed hun har udfrdiget sin betnkning for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og jeg er enig med hende i , at resultattavlen over den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden ogs br indeholde alle de fastsatte aktiviteter samt ansvarsfordelingen , og at den skal fremlgges for Europa-Parlamentet i s god tid , at det kan undersge den og give sin mening til kende .
<P>
Europa-Parlamentet har fra frste frd stttet Kommissionens forslag om udarbejdelsen af en sammenhngende politisk ramme for den sociale udvikling , men det betonede , at den moderniserede , europiske standard , som den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er , p en bedre og mere effektiv mde skulle tjene den vrdifulde solidaritet og retfrdighed , som ligger til grund for den europiske integrationsproces , men som rammes i dag .
For at fremme disse vrdier betonede Europa-Parlamentet i sit beslutningsforslag , at man skal fremme kvinders fulde deltagelse i det konomiske og sociale liv .
<P>
I sit beslutningsforslag betoner Europa-Parlamentet ogs , at knsaspektet skal vre indeholdt i alle de omrder , der omfattes af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , og at det skal flges op af regelmssige rapporter .
Der skal fremsttes ndringsforslag til det direktiv , der omhandler sikkerhed og sundhed under arbejdet for arbejdstagere , som er gravide , som lige har fdt , eller som ammer , nemlig Rdets direktiv 92 / 85 .
Ansvarsflelsen hos arbejdsmarkedets parter skal styrkes , hvad angr anvendelsen af lige ln og lige muligheder .
Der skal tages initiativ til at forbedre arbejdstiden og til at sikre en bedre balance mellem familieliv og erhvervsliv . Ligestillingen mellem knnene skal fremmes i alle frtiltrdelsesforhandlingerne , og dialogen med kvindeorganisationerne i ansgerlandene skal ligeledes fremmes .
<P>
Som ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder vil jeg gerne i forbindelse med udarbejdelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bede Kommissionen orientere Europa-Parlamentet om , hvorledes den har til hensigt at flge op p ovenfor anfrte sprgsml , og om den har til hensigt at fremlgge et forslag til direktiv om ligestilling p andre omrder end beskftigelsen .
Endelig betonede Europa-Parlamentet behovet for at lette de sociale organisationers deltagelse , s jeg vil gerne sprge om , hvilke initiativer De ptnker at tage for at fremme kvindeorganisationernes deltagelse .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske Marie-Thrse Hermange og takke hende for det gode samarbejde .
Resultatet er der .
Betnkningen bygger p meget stor enighed , for der er ikke stillet et eneste ndringsforslag .
Jeg mener imidlertid , at Parlamentet med betnkningen har sat sig mellem to stole .
P den ene side er det sdan , at den resultattavle , som vi behandler , for lngst er passeret .
P den anden side er den nye resultattavle endnu ikke endeligt vedtaget af Kommissionen , til trods for at man p rdsmdet i Stockholm lovede , at den ville foreligge senest i januar sammen med synteserapporten for rdsmdet i Barcelona .
<P>
Jeg vil i hvert fald gerne takke kommissren for , at vi sammen med koordinatorerne havde mulighed for at indhente aktuelle oplysninger om Kommissionens hensigter samt at udtale os om vores bekymringer med hensyn til situationen omkring gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
Jeg mener , at vi skal systematisere dette gode initiativ , fru kommissr , for at sikre , at Parlamentet involveres i gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
<P>
Jeg vil gerne give debatten lidt mere aktualitetsvrdi ved at benytte lejligheden til meget at opfordre Dem , fru kommissr , men isr - og det understreger jeg - hele Kommissionen til fuldt og helt og iflge tidsplanen at gennemfre ambitionerne fra den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og lfterne under det svenske og belgiske formandskab .
Der er en del grunde til , at vi er bekymrede , fru kommissr .
Det er naturligvis rigtigt , at der er opnet gode resultater i 2001 , men det er meget vigtigt , at tempoet fastholdes , og i den forbindelse er det ndvendigt med en ny og bedre resultattavle , som klart angiver ansvarsomrderne med de tilhrende tidsfrister .
<P>
Jeg vil gerne give et par eksempler p vores bekymringer .
For det frste er arbejdsmarkedets parters rolle ved gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden meget vigtig med hensyn til arbejdets tilrettelggelse og livslang uddannelse , og jeg hber , at de vil yde et vsentligt bidrag til topmdet i Barcelona .
Nr samrdet mislykkes , skal lovgiveren imidlertid tage over , og det er i jeblikket tilfldet med tidsbegrnset arbejde , hvor vi lnge har ventet utlmodigt p et initiativ fra Kommissionen .
<P>
For det andet er der efter den vellykkede udformning af direktivet om arbejdstagernes deltagelse inden for rammerne af Det Europiske Selskab og direktivet om information og hring af arbejdstagerne ingen hindringer for en revision af direktivet om Det Europiske Samarbejdsudvalg .
Det glder ligeledes for handlingsplanen om sikkerhed og sundhed , som fru Hermange netop var inde p .
Iflge den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skulle disse initiativer have foreligget ved udgangen af 2001 eller i starten af 2002 , men i Kommissionens operationelle program , fru kommissr , str der ingenting .
Jeg fr ogs signaler om , at der er nogen modstand i Kommissionen .
Endelig , hr. formand , vil jeg gerne gennem Dem , fru kommissr , sige n ting til Kommissionen : pacta sunt servanda .
Parlamentet vil aldrig acceptere , at gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden udsttes , og jeg hber , at De kan bruge Parlamentets sttte i Kommissionen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , ELDR-Gruppen vil gerne nske fru Hermange tillykke med betnkningen og den enstemmighed , som betnkningen opnede p udvalgsplan .
Nr dette er sagt , er det kun rimeligt at gre opmrksom p , at det vil blive noget vanskeligere for os at opn konsensus i Parlamentet , nr Kommissionen fremlgger nogle af de forslag , som nvnes i punkt 14 .
<P>
I nogle tilflde vil det afhnge af udformningen af forslagene af hensyn til vores forpligtelse til subsidiaritet . I andre tilflde vil det afhnge af forslagenes prcise indhold .
Jeg vil f.eks. gerne give udtryk for mine egne betnkeligheder i forbindelse med andet indrykkede afsnit i det pgldende punkt og alle andre forslag til etablering af skatte- og lovgivningsmssige rammer for udviklingen af erhvervsdrivende foreninger , den tertire sektor .
Mange frivillige organisationer har allerede henvendt sig til mig og givet udtryk for deres betnkeligheder vedrrende en sdan foranstaltning , som meget vel kunne ende med at vre en hmsko for deres aktiviteter , medmindre den udformes helt korrekt .
<P>
Det er blot en af grundene til , at jeg gerne vil give min helhjertede sttte til frste indrykkede afsnit i punkt 14 .
Da jeg udmrket ved , hvor meget frivillige bidrager til vores velfrd , reflekterer jeg undertiden over , hvordan vores samfund ville se ud uden deres indsats .
Vi skal have det helt rigtige retsgrundlag for den civile dialog .
Uden dette grundlag vil det vre meget vanskeligt at gre det , som Parlamentets formand har opfordret os til i dag , nemlig at involvere EU ' s borgere i Europas fremtid .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , selv om topmdet i Nice kastede lys over ndvendigheden af en europisk social- og arbejdsmarkedspolitik , skal der endnu gres en stor indsats for at sikre en dristig social- og arbejdsmarkedspolitik , der kan forbedre livet for vores medborgere .
<P>
EU skal vre drivkraften bag sociale garantier . Vi str ikke her i Parlamentet uden for det , der rrer sig i samfundet .
Jeg tnker i denne forbindelse p det andet internationale sociale forum i Porto Alegre , der endnu en gang har gjort opmrksom p mange samfundsmssige valg , der skal tages i betragtning .
<P>
For os drejer det sig om at leve op til europernes forventninger .
Et fremskridt er imidlertid et fremskridt , og for mit vedkommende glder jeg mig ogs over bemrkningerne i betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
<P>


Jeg glder mig ogs over , at Marie-Thrse Hermange har valgt at lade betnkningen omfatte en rkke vsentlige bemrkninger .
<P>
Jeg vil uddybe mine bemrkninger vedrrende tre punkter i anbefalingerne i betnkningen .
For det frste beklager jeg , at Kommissionen ikke har taget anmodningerne fra Parlamentet om strejkeretten p europisk niveau og retten til kollektive aktioner i betragtning .
Disse to rettigheder forekommer mig yderst vigtige for , at den samfundsmssige forbindelse mellem arbejdstagere , arbejdsgivere og politiske reprsentanter kan fungere tilfredsstillende .
Disse rettigheder er fremskridt , der kan betegnes som civilisationens fremskridt , og Europa m ikke sakke bagud p dette omrde , idet demokratiet til stadighed er et centralt emne i Parlamentets debatter .
<P>
For det andet vil jeg fremhve anmodningen i betnkningen om , at der gres en ny indsats , hvad angr den sociale dimension af udvidelsen . Dette sprgsml skal ogs vre det centrale i vores drftelser .
Udvidelsen skal blive en succes .
Det sker ikke , hvis succesen begrnses til en snver vision af konvergenskriterier . Den indebrer , at man skal g ud fra befolkningernes behov og det enkelte ansgerlands potentiale , og det skal ske ud fra et nske om at ge livs- og arbejdskvaliteten for alle .
<P>
For det tredje er det efter min mening meget vigtigt , at alle Kommissionens beslutninger om koncentrationer tager de sociale flger og den fysiske planlgning i betragtning . Sprgsmlet om opflgning og ivrksttelse er naturligvis yderst centralt .
<P>
Jeg kan konkludere , at jeg er enig i hovedtrkkene i bemrkningerne i Marie-Thrse Hermanges betnkning , og min gruppe stemmer selvflgelig for betnkningen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne nske ordfreren tillykke med betnkningen .
Parlamentet nsker en strre rolle i beslutningstagningen vedrrende social integration for bedst at kunne opfylde behovene hos de grupper , som vi reprsenterer .
Parlamentets rolle skal vre konstruktiv .
Jeg har imidlertid nogle betnkeligheder vedrrende omfanget af den lovgivning , som betnkningens forslag vil medfre - med endnu mere bureaukrati , der bestemt ikke vil tjene idealerne bag den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
<P>
Vi m prioritere etableringen af et godt erhvervsklima , hvor der kan skabes beskftigelse , og hvor gode og reelle arbejdspladser opretholdes inden for EU .
I dag er det meget almindeligt og ofte lettere for industrien og virksomhederne at undg omrder med hje sociale omkostninger og hj beskatning .
Vi m arbejde for et mere progressivt system , hvor arbejdstagerne er berettigede til mest muligt af deres indtgter , og hvor der via staten er bedre sociale ydelser p bolig- , sundheds- og uddannelsesomrdet .
Vi kan mske ikke opn alt dette med forslagene i denne betnkning , men jeg sttter betnkningen med visse forbehold .
<P>
Vi m ogs se p hele den lovgivningsmssige proces i forbindelse med kravene i denne betnkning .
Selv om Parlamentet nsker at spille en strre rolle i forbindelse med koordination og hurtigere handling , nsker Parlamentet ogs mere lovgivning - belrt af erfaringen .
Der er behov for lovgivningsinstrumenter i forbindelse med manglende gennemfrelse af forhandlinger i forbindelse med uddannelse , livslang lring , arbejdets tilrettelggelse og omstilling til nye arbejdsformer , retningslinjer for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og supplerende sygeforsikring .
<P>
Kommissionen har imidlertid foreslet noget helt andet .
Kommissionen har taget et langt mere proaktivt og fremsynet skridt i sine forslag .
Vi m sttte opfordringen til forskning , som desvrre ikke er understreget i betnkningen .
Der er behov for langt strre indsats i forhold til beskftigelsen .
Der skal lgges vgt p forbedring af arbejdspladser .
Der skal gres mere for at opbygge Europas arbejdsmarked med strre mobilitet .
<P>
Endelig m vi ogs spille en strre og mere tydelig rolle i forbindelse med handicappedes forhold .
Handicappede udgr 10 % af befolkningen , og alligevel udelukkes de fra mange dele af livet .
Vi har endnu ikke gjort nok for denne gruppe .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Hermange med hendes betnkning samt Kommissionen med meddelelsen .
Det er et nyt middel , som udvikles .
Det er frste gang , at det foreligger , s det er klart , at det skal videreudvikles i fremtiden .
Al kritik skal derfor ses i lyset heraf , og kritik er altid relativ .
Jeg mener , at det er et godt middel , og jeg har kun to bemrkninger .
<P>
For det frste har vi udarbejdet meget europiske lovgivning .
En af de ting , som man henviser til i bilaget til meddelelsen , er ndvendigheden af kodificering .
Det er efter min mening absolut ndvendigt , fordi den europiske lovgivnings kompleksitet og den store mngde europisk lovgivning begynder at skabe problemer .
Vi kan naturligvis sl til lyd for mere europisk lovgivning , og der skal sandsynligvis udarbejdes mere europisk lovgivning inden for det sociale omrde .
Fr eller senere bliver vi dog ndt til at tage en pause og se , hvor langt vi er kommet , isr i lyset af udvidelsen .
Alle de nye love skal ogs indfres i ansgerlandene .
I betragtning af situationen i ansgerlandene inden for det sociale omrde er det bestemt ikke en selvflge .
De har ofte et udviklingsefterslb p det sociale omrde , og hvis der udarbejdes nye love , finder de ogs anvendelse p dem .
Derfor slr jeg til lyd for , at der af og til laves en oversigt over den aktuelle situation .
Er det ikke nyttigt at se p resultaterne af de eksisterende love ?
Hvordan fungerer de i praksis ?
Skal resultatet i praksis ikke medtages p resultattavlen , s vi fr en oversigt over ikke kun vores nsker om forbedringer , men ligeledes over realiteterne inden for omrdet ?
Jeg slr til lyd for , at det ogs medtages p resultattavlen .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne indlede med at lyknske fru Hermange og takke hende for denne gode betnkning , der er njagtig lige s god som den foregende .
Vi deler hendes analyse , men vi deler ogs den kritik , hun fremfrer i betnkningen .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Dem , fru kommissr , for Deres ider i forbindelse med Barcelona-topmdet .
Jeg fortalte min besgsgruppe fra Bad Hersfeld i morges , hvilket engagement De lgger for dagen .
Parlamentet , og isr min gruppe , har i hj grad stttet Deres dagsorden , men nu forventer vi ogs nogle konkrete forslag og initiativer , handlingsplaner og ogs direktiver , fru Smet .
Helt uden direktiver gr det ikke .
Vi br naturligvis anvende den nye koordinationsmetode i hjere grad end tidligere , isr i diskussionen med ansgerlandene .
Det er efter min mening et fremragende instrument til at inddrage disse lande allerede nu og give dem mulighed for at fremfre deres aktuelle bekymringer og deres resultater for os .
<P>
Jeg er heller ikke her enig med fru Smet i , at ansgerlandene er bagud p alle disse punkter .
Jeg mener , vi har et presserende behov for en reform af direktivet om europiske samarbejdsudvalg .
Hvis De har problemer i Deres hus , fru kommissr , s tag dog den fremragende betnkning fra Parlamentet fra sidste efterr .
<P>
Vi m ogs udforme socialpolitikken prventivt og ikke kun handle , nr barnet s at sige allerede er faldet i brnden .
Skandalen med langturschauffrerne i Luxembourg er kun toppen af isbjerget .
Vi br mske tage den luxembourgske regeringschef p ordet . Han har sagt , at der er et presserende behov for , at EU handler p dette omrde .
Det spanske formandskab tver desvrre noget , men Parlamentet sttter Dem fuldt ud , fru kommissr .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i hvilket omfang EU gennemfrer sin social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , er en vigtig indikator for , hvor stor EU ' s interesse er for at lse de utallige sociale problemer , der stadig findes .
Sagen er imidlertid den , at dels er gennemfrelsen af den socialpolitiske dagsorden prget af store forsinkelser , dels slr den hverken igennem inden for andre politikomrder eller i Fllesskabets budget , og der kan ligefrem konstateres en nedgang i bevillingerne til beskftigelse og sociale anliggender , hvilket p ingen mde er rimeligt .
<P>
Selv nr det glder social integration , og p trods af de kilometervis af papir , der er skrevet om dette sprgsml , nr det glder de nationale planer for social integration og de utallige hensigtserklringer , er sagen den , at der fortsat er meget alvorlige problemer , der kun kan blive vrre p grund af den konomiske afmatning og det stdige nske om privatiseringer i de grundlggende sektorer og af de offentlige tjenesteydelser , der er afgrende for en gte social integrationspolitik , helt bortset fra den kendsgerning , at midlerne stadig er alt for f .
<P>
Hvis de ansvarlige i EU fortstter ad denne vej , kan man , som det anfres i betnkningen , frygte , at det ikke bliver muligt at f indfriet alle forpligtelserne i dagsordenen inden 2005 .
Det er derfor vigtigt , at Kommissionen fremskynder sit arbejde , men frem for alt m den ndre politik og virkelig prioritere det sociale omrde , herunder ordentlig beskftigelse med rettigheder , bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , garanti for overholdelse af rettigheder for isr de svagest stillede grupper , ssom brn , ldre , indvandrere og handicappede , og gennemfrelse af lige muligheder for mnd og kvinder p alle omrder .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke ordfreren , Marie-Threse Hermange , og kollegerne i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for at have inkluderet de forslag , som jeg fremsatte , herunder dem , der anmoder Kommissionen om at tage initiativer og udarbejde en handlingsplan for effektiv forebyggelse af muskel- / skeletskader p arbejdspladsen , tage initiativ til behrig beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder , navnlig ansttelsesforhold , i forbindelse med omstruktureringer og flytninger af virksomheder og tage initiativer og isr at udarbejde en handlingsplan til gennemfrelse af ligeln for kvinder og mnd .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med fru Hermanges glimrende arbejde , men samtidig m jeg ogs give udtryk for en vis skuffelse over indholdet i Kommissionens meddelelse .
<P>
Jeg nsker selvflgelig ikke at se bort fra Kommissionens forskellige initiativer p beskftigelsesomrdet og med hensyn til visse sociale sprgsml , og jeg nsker heller ikke at bengte de forhandlingsinitiativer , som arbejdsmarkedets parter har taget .
<P>
Det forholder sig dog sledes , at selv om dagsordenen har sin egen planlgningsstruktur , som man gik ind for efter mdet i Nice og ikke mindst i konklusionerne fra Rdet i Lissabon - som vi i vrigt naturligt nok er enige om - lader denne forelbige vurdering af dagsordenens gennemfrelse til at vre noget possibilistisk og uden forbindelse til det oprindelige forml og de mlstninger , man havde sat sig med den .
Man m nemlig sprge sig selv , om der i mellemtiden er en model og nogle fastlagte rammer for udvelsen af ansvaret hos det store antal personer , der er taget hjde for i dagsordenen , om det er muligt at konstatere selv en lille kvalitetsforbedring i arbejdet , og hvilke srlige kendetegn den har . Og man m sprge sig selv , om arbejdsformidlingssystemerne og de systemer , hvor der gives information om mulighederne , udfrer deres opgave p en hensigtsmssig mde , og om de undervisnings- og uddannelsesmssige retningslinjer begynder at blive rationaliseret .
<P>
Nr det glder fleksbilitet og sikkerhed , br det i vrigt opklares - bde p EU-plan og p nationalt plan - om der for de industrielle forbindelsers vedkommende er en stabil tendens til udvikling , om de lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter begynder at give et ansvarligt bidrag til de nationale handlingsplaner , og om disse handlingsplaner er fuldt ud i trd med EU ' s retningslinjer .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at finde ud af , om medlemsstaterne i det mindste er begyndt at foretage nogle overvejelser om deres sociale system , hvis man skal have et samlet overblik over samhrigheden inden for landegrnserne , integreringen af marginaliserede grupper eller grnserne for marginalisering p grund af alder , handicap , kn eller erhverv .
<P>
Det sidste aspekt vedrrer udvidelsen , som der lgges stor vgt p i dagsordenen , hvilket ikke er tilfldet i denne forelbige vurdering , hvor der kun henvises til udvidelsen i forbindelse med ngo ' ernes indsats , selv om denne indsats selvflgelig er vigtig .
<P>
Det , som man i den sidste ende nsker at understrege , er , at selv om en stor del af omrdet hrer ind under subsidiaritetsprincippet og under flere parters aktive ansvar , er den sociale protokol - p trods af forsinkelsen - en integreret del af traktaterne , og socialpolitikken str langt om lnge side om side med den konomiske politik i den bne samordningsmodel .
<P>
Derfor er det vsentligt , at Kommissionen spiller en mere effektiv og beslutsom rolle , som Europa-Parlamentet skal inddrages i p en mere omfattende og kontinuerlig mde .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman">
Hr. formand , jeg nrer stor respekt for det ambitise arbejde , som ordfreren , fru Hermange , har lagt i betnkningen om resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
Jeg er dog samtidig bekymret over , at arbejdet munder ud i en anmodning om en lang rkke lovgivningsinitiativer fra Kommissionens side . Dette glder bl.a. livslang lring , arbejdets tilrettelggelse , behov for forening af arbejds- og privatlivet , arbejdsmiljpolitik , supplerende sygeforsikring og vikararbejde .
<P>
Der er to primre rsager til , at jeg mener , at krav om lovgivningsinitiativer p disse omrder er den forkerte vej at g .
Den frste er , at disse anliggender iflge os svenske moderate ikke br hndteres p fllesskabsplan .
De klares bedst p nationalt plan og naturligvis allerbedst gennem forhandlinger p nationalt plan .
<P>
Den anden er , at muligheden for at gennemfre en udvidelse af Unionen i hj grad vanskeliggres af , at der lgges stadig flere sider lovgivning til de tusinde og atter tusinde sider lovgivning , som det allerede i dag krves af ansgerlandene , at de accepterer og gennemfrer .
Derfor tilslutter jeg mig det , fru Smet sagde om , at det er vigtigt at stoppe op , reflektere og revidere den lovgivning , som allerede findes .
<P>
Vi fr ikke mulighed for at stemme imod de enkelte punkter i betnkningen .
Vi svenske moderate kan ikke sttte betnkningen som helhed ved den endelige afstemning , selv om der egentlig er meget i betnkningen , som efter vores mening er positivt .
Desvrre ligger initiativerne dog , som jeg sagde tidligere , p det forkerte plan .
De burde ligge p nationalt plan .
<SPEAKER ID=49 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne sige , at betnkningen er et positivt bidrag til en forbedret anvendelse af et vigtigt redskab .
Som fru Smet sagde , er det meget vigtigt , at vi bemrker , at det er frste gang , vi fr et redskab til en social- og arbejdsmarkedspolitik p europisk plan , et redskab , der er opnet efter meget vanskelige og mtlelige forhandlinger .
Betnkningen og medlemmernes tilkendegivelser berrer tre sprgsml : essens , tid og procedure .
Med hensyn til essensen vil jeg gerne erindre om , at Kommissionen i forret 2000 betonede behovet for en forpligtende social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden , og efter seks mneder med et meget tt samarbejde mellem Kommissionen , det franske formandskab og fru Van Lancker fra Parlamentet opstod et meget vigtigt politisk forarbejde , s der i Nice for frste gang kunne fremlgges en aftale mellem de ledende stater om en femrig , langsigtet social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden .
Kommissionen har derfor en konkret pligt til at realisere den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , og hvert r meddeler den sit program , s forpligtelserne er opfyldt i 2005 .
Jeg vil gerne erindre om , at jeg i oktober 2000 for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender fremlagde resultaterne af dagsordenens anvendelse det frste r .
Effektivitetsgraden , overensstemmelsen mellem forpligtelser og realisering var 100 % .
Igen i oktober 2001 forelagde jeg for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender en liste over aktiviteterne i 2001 , hvor overensstemmelsen mellem forpligtelser og resultater igen var 100 % .
Sprgsmlet er s , om dagsordenen er fast , eller om den fremover skal udvides med nye elementer .
<P>
Kommissionen er i hj grad - jeg kunne sige i absolut grad - forpligtet af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , sdan som den blev vedtaget i Nice p grundlag af den dagsorden , der blev aftalt i 2000 .
Vi har forpligtet os til at revidere den i 2003 , og jeg er naturligvis enig i , at Parlamentet skal spille en meget vigtig rolle i dens revidering .
<P>
Et andet punkt er tiden .
For det frste er det ndvendigt , at der samlet fremlgges en betnkning om dagsordenen og en sammenfattende kommissionsrapport til Rdet til forret .
Det skaber selvflgelig et tidsproblem , som vi vil forsge at lse .
For det andet gr kritikken p dagsordenens resultater det frste r , sdan som fru Hermange anfrer i sin betnkning . Men her m vi huske p , at der gik to mneder fra beslutningen blev truffet i Nice , til den specifikke betnkning blev fremsat .
<P>
Dernst med hensyn til proceduren kan jeg tilslutte mig betnkningen p tre punkter .
For det frste skal den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og resultattavlen ikke kun vre en simpel registrering af de gennemfrte punkter , men den skal nje undersge de bredere prstationer og vre fremtidsorienteret .
For det andet skal den helt afgjort give udtryk for et bredere syn p alle de medvirkendes deltagelse i fortiden og for forventningerne for fremtiden . De medvirkende er naturligvis arbejdsmarkedets parter , men ogs kvindeorganisationer og organisationer fra det civile samfund , ssom de af parlamentsmedlemmerne beskrevne .
<P>
Det tredje punkt er , at dagsordenens stabilitet og sammenhng ikke m f en dogmatisk karakter .
Vi skal alts kunne gribe ind , hvis der opstr hastesituationer eller fremkommer nye oplysninger , der skaber problemer p socialt plan eller har sociale konsekvenser , sdan som det skete for nylig med initiativet om strukturndringer - det er allerede blevet anmeldt af et parlamentsmedlem - hvor vi p et r s 350.000 afskedigelser i EU p grund af virksomhedsstrukturndringer .
Der blev vi ndt til at gribe ind , selv om vi ikke var forpligtet til det iflge dagsordenen .
<P>
Mine damer og herrer , rede medlemmer , jeg kan forsikre Dem om , at betnkningen og det meget ttte samarbejde med det respektive udvalg kan fre til et til stadighed bedre udbytte af gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden . Og jeg vil igen erindre om , at der er tale om et fuldstndigt nyt redskab , hvor det ttte samarbejde vil hjlpe os til at gre det endnu bedre .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12 .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en re og en glde i dag at kunne byde velkommen til Republikken Bulgariens prsident , Georgi Parvanov , som har taget plads i den officielle loge .
<P>
<P>
Hans delegation omfatter hjtstende medlemmer af den bulgarske regering , heriblandt udenrigsministeren , hr . Passy , og forsvarsministeren , hr .
Svinarov , samt medlemmer af formandskabet i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien .
<P>
Eftersom hr . Parvanov blev indsat for mindre end tre uger siden , er vi meget glade for , at et af hans frste initiativer er at besge Europa-Parlamentet .
<P>
Vi er klar over , at hr . Parvanov og den bulgarske regering gr en stor indsats for at overvinde landets aktuelle sociale og konomiske vanskeligheder og forberede det p optagelsen i EU .
Vi sttter Bulgariens nske om at komme med i den europiske familie , og det glder os at kunne understrege , at Europa-Parlamentet str p Deres lands og dets borgeres side .
<P>
Vi takker Dem for , at De er til stede her iblandt os i dag , hr. prsident .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="I. forslag til Rdets beslutning om bemyndigelse af Frankrig til at forlnge gyldighedsperioden for anvendelsen af en reduceret punktafgiftssats p "traditionel" rom fremstillet i dets oversiske departementer (KOM(2001) 347 - C5-0401/2001 - 2001/0142(CNS)) og">
<P>
II. forslag til Rdets beslutning om bemyndigelse af Portugal til at anvende en reduceret punktafgiftssats i den selvstyrende region Madeira p rom og likrer , som er fremstillet og forbrugt der , samt i den selvstyrende region Azorerne p likrer og brndevin , som er fremstillet og forbrugt der ( KOM ( 2001 ) 442 - C5-0422 / 2001 - 2001 / 0169 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0005 / 2002 ) af Glante for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets forordning om oprettelse af et fllesforetagende Galileo ( KOM ( 2001 ) 336 - C5-0329 / 2001 - 2001 / 0136 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen
<P>
Rovsing ( PPE-DE ) . ( EN ) Hr. formand , p grund af konomiske interesser deltager jeg ikke i afstemningen .
<P>
Om ndringsforslag 10 og 16
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Jeg har et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 10 og 16 , der er identiske .
Her handler det om , at joint undertaking i den oprindelige tekst skal have sde dr , hvor det er skattefritaget .
Det gr naturligvis ikke af konkurrencemssige grunde og af hensyn til en sammenligning .
Derfor br teksten erstattes med flgende efter aftale med grupperne :
<P>
...
" under iagttagelse af eksisterende skattesystemer og forhandlinger med det pgldende land " .
<P>
( Det mundtlige forslag vedtoges ) ( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=54 NAME="Glante">
Hr. formand , det er premiereaften for mig . Det er frste gang , jeg tager ordet under en afstemning .
Jeg skal ogs gre det ganske kort . Jeg vil gerne takke for det tydelige signal , Europa-Parlamentet sender til Rdet , og jeg hber , at Rdet stemmer lige s tydeligt for projektet til marts , og at vi endelig fr skred i tingene !
<P>
<P>
Flles beslutningsforslag
<P>

<P>
om situationen for de strandede langturschauffrer i Luxembourg
<P>
Om punkt 9
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. formand , der er sket en forglemmelse i punkt 9 i det flles beslutningsforslag .
I forhandlingerne mellem de forskellige grupper blev Europa-Kommissionen tildelt en rolle i forbindelse med revisionen af ECMT-tilladelsesordningen , men man har glemt at nvne denne rolle i teksten til beslutningsforslaget .
<P>
Jeg foreslr derfor at stille et mundtligt ndringsforslag og tilfje flgende formulering , som der var enighed om .
Teksten kommer sledes til at lyde som flger : " opfordrer medlemsstaterne til i tt samarbejde med Kommissionens tjenestegrene at indlede en kvalitativ og kvantitativ revision " .
<P>
( Det mundtlige forslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om situationen i Mellemsten
<P>
Om ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , jeg anmoder om , at vi erstatter den frste stning , hvor der str , at vi krver Israels overholdelse af de internationale konventioner , med stningen " opfordrer begge parter til at overholde de internationale konventioner " , og at vi inden ordene " arresterede og fngslede " tilfjer ordene " af Israel " .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0100 / 2002 ) om foranstaltninger med henblik p at bekmpe terrorisme
<P>
Om ndringsforslag 8
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag p vegne af bde min egen gruppe , De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , og Den Socialdemokratiske Gruppe .
Formlet er at tilfje en rkke ord , hvormed det bliver klart , at den definition af terrorisme , som vi vedtog i gr , ogs finder anvendelse p disse foranstaltninger .
Det har derfor ingen konsekvenser for ikrafttrdelsen , men for fortolkningen af definitionen af terrorisme .
Teksten lyder : " nsker , at gennemfrelsen af disse fire foranstaltninger og isr den flles holdning om srlige foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme omfattes af fortolkningen af definitionen , som fastsat i rammeafgrelsen om definitionen af terrorisme , som blev fastsat af Rdet den 6. december 2001 , isr med hensyn til de garantier , som er beskrevet i betragtningerne og de pgldende erklringer fra Rdet " .
Jeg hber , at alle kan acceptere det .
<P>
( Det mundtlige forslag vedtoges ) ( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om finansiering af udviklingsbistand
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve
<P>
Om punkt 5
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Wuori">
Hr. formand , i afsnit 5 i Rom-statutten , som omhandler undertegning og ratificering , br der foretages en rettelse , s der er tale om ratificering og tiltrdelse af Rom-statutten , da det p nuvrende tidspunkt ikke lngere er muligt at undertegne statutten .
<P>
Afsnit 5 br derfor indeholde en anmodning til medlemsstaterne om at appellere til alle FN-medlemmer om at ratificere eller tiltrde Rom-statutten med henblik p oprettelse af Den Internationale Straffedomstol .
<P>
( Det mundtlige forslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0023 / 2002 ) af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i den europiske integrationsproces ( 2001 / 2023 ( INI ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne informere Parlamentet om , at hr .
Napolitano i slutningen af forhandlingen i gr eftermiddags kom med flgende forslag som reaktion p erklringer fra undertegnede og andre . Han foreslog , at vi skulle trkke ndringsforslag 18 og 12 tilbage , sledes at han via Udvalget om Konstitutionelle Anliggender kunne foresl , at der blev udarbejdet en specifik betnkning om sprgsmlet om konstitutionelle regioner i den europiske arkitektur .
<P>
Vi er mange , der mener at det er et meget vigtigt sprgsml .
Der er to grupper af personer , som betragter dette som vigtigt , nemlig de personer , der nsker at inkludere det i denne betnkning , og de personer , der nsker at behandle sprgsmlet i en anden sammenhng .
Den bedste fremgangsmde - og min gruppe er enig , og det mener jeg ogs , at de Liberale er - vil vre at acceptere hr . Napolitanos imdekommende forslag om , at sprgsmlet br rejses som et separat emne via Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og at vi br trkke disse ndringsforslag tilbage .
<P>
Det foreslr jeg derfor .
<SPEAKER ID=60 NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et mundtligt kompromisndringsforslag , som omfatter ndringsforslag 7 , 8 og 9 af hr . Belder .
Mit ndringsforslag erstatter 2 . , 4. og 6. led i betnkningen og lyder som flger : " der henviser til de forskellige stats- og regeringschefters seneste erklringer om Europas fremtid " .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , hr . MacCormick har nu trukket ndringsforslag 18 og 12 tilbage , men ndringsforslag 10 handler om det samme .
Trkkes det s ogs tilbage , eller bliver det stende ?
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Frst vil jeg gerne vide , om Parlamentet er enig i det mundtlige ndringsforslag , som hr . Napolitano stillede i sin egenskab af ordfrer for at erstatte de tre led med den tekst , han lige har lst op .
Er der nogen , der gr indsigelse ?
Godt .
Det er hermed vedtaget .
<P>
Hr . McCormick foreslog desuden i sit indlg , at ndringsforslag 12 og 18 trkkes tilbage .
Fru Van Lancker siger , at ndringsforslag 10 ligeledes br trkkes tilbage , eftersom det drejer sig om samme emne .
Man gr mig desuden opmrksom p , at ndringsforslag 17 ogs vedrrer dette emne .
Efter det , jeg har hrt , er min konklusion , at ndringsforslag 10 , 12 , 17 og 18 br trkkes tilbage .
Kan De bekrfte dette , hr . McCormick ?
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg er tilfreds , men det drejer sig om to forskellige sprgsml .
Det afspejles ogs i de to vrige ndringsforslag . Der er prcis 15 medlemsstater i EU i jeblikket , og det bestrides ikke .
Om der er flere nationer er et andet sprgsml .
Jeg vil vre storsindet og trkke disse ndringsforslag tilbage ogs .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , jeg beklager , at hr . MacCormick har trukket det tilbage , men jeg mener ikke , at det p nogen mde er det samme sprgsml , der behandles i disse to ndringsforslag .
Der foretages blot en konstatering , som jeg ikke tror , at der er nogen , der betvivler , og det er , at ogs de nationale parlamenter reprsenterer EU ' s folk .
<P>
Det er det eneste , dette ndringsforslag siger .
Derfor mener jeg , at det drejer sig om helt anden pstand .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0006 / 2002 ) af Pohjamo for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forvaltningen af regionalpolitikken og strukturfondene ( 2001 / 2066 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0007 / 2002 ) af Musotto for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens anden rapport til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den konomiske og sociale samhrighed ( KOM ( 2001 ) 24 - C5-0527 / 2001 - 2001 / 2207 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0022 / 2002 ) af Kratsa-Tsagaropoulou for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Den Europiske Unions politik over for Middelhavslandene hvad angr fremme af kvinders rettigheder og lige muligheder i disse lande ( 2001 / 2129 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0009 / 2002 ) af Hermange for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om analfabetisme og social udstdelse ( 2001 / 2340 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0004 / 2002 ) af Hermange for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden ( KOM ( 2001 ) 104 - C5-0536 / 2001 - 2001 / 2215 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Under grsdagens afstemning om Watson-betnkningen herskede der nogen forvirring om nummereringen af ndringsforslagene .
De vil kunne se i dag , at det , der fr var ndringsforslag 3 , nu er ndret til ndringsforslag 4 .
Selv i det fuldstndige forhandlingsreferat er der uklarheder vedrrende nogle af siderne .
<P>
ndringsforslag 3 , som omhandlede habeas corpus , blev cirkuleret til os i den irske delegation af PPE-DE-Gruppen .
Vi vidste , at ndringsforslaget ville blive nedstemt , men jeg og en rkke kolleger besluttede ikke desto mindre at stemme for ndringsforslaget p grund af vores tro p princippet i habeas corpus .
Vi nsker at angive med vores stemme , at dette retlige instrument br have en plads i EU-lovgivningen .
<P>
Man kan se i protokollen for grsdagens forhandlinger , at ndringsforslag 3 , som vi modtog i gr morges , blev ndret til ndringsforslag 4 ved afstemningen .
Vores beslutning om at stemme for princippet i habeas corpus blev forpurret af denne ndring af nummereringen af det pgldende ndringsforslag .
Jeg vil gerne have frt til protokols , at vores stemme var tnkt som sttte til princippet i habeas corpus .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Deres udtalelse vil naturligvis blive medtaget i protokollen , fru Doyle , s det fremgr klart , hvad Deres hensigt var .
<P>
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Beslutningsforslag om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed ( B5-0099 / 2002 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg kommer med denne stemmeforklaring p vegne af PPE-DE-Gruppen .
<P>
PPE-DE-Gruppen var bekymret over , at det p grund af tvetydighed i dets formulering , var muligt at misfortolke ndringsforslag 8 til beslutningen om det europiske omrde med retfrdighed .
Iflge denne formulering - isr i nogle sprogudgaver - kunne det fortolkes sledes , at de fire foranstaltningers ikrafttrden var underlagt rammebeslutningen om terrorismen .
<P>
Efter fru Buitenwegs prcisering har vi stemt for , for det er klart , at rammebeslutningen om terrorismen tjener som fortolkningskriterium for disse fire beslutninger .
<P>
Betnkning af Hatzidakis ( A5-0012 / 2002 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Meijer">
Man strbte lnge efter stadigt hurtigere vejkretjer bde til fragttransport og persontransport .
Hastighedsbegrnsning blev betragtet som en midlertidig og unsket bivirkning af en endnu ikke fuldendt teknik .
Alle bevidste bestrbelser p at vende tilbage til nogen form for hastighedsbegrnsning blev erfaret som et angreb p bilistens individuelle frihed eller som en hindring for et gunstigt udbytte for transportvirksomhederne .
Det stigende antal trafikdrbte fr os p andre tanker .
Alligevel er indfrelsen af apparater for en stadig strre del af vejtrafikken kun en del af lsningen .
Hvis man gr apparater obligatoriske , men ikke begrnser den lovmssige hastighed tilstrkkeligt , virker det , som om det i hjere grad drejer sig om skjult statssttte til virksomheder , som hermed kan penetrere et nyt marked .
Det er sammenligneligt med aftalen med bilindustrien , som leverer forlygter , som tnder automatisk , nr bilen starter , hvorefter den enkelte bilist m slukke dem igen for at opfylde nationale lovmssige bestemmelser eller sikkerhedskrav .
Ordfreren begrnser desvrre forslaget til lastbiler , forlnger overgangsperioderne og forhjer en del af maksimumshastigheden for motorkretjer i kategori N2 til 110 km . Hastighedsbegrnsende anordninger er kun nyttige , hvis de har til hensigt at gre overholdelsen af en seris lovmssig hastighedsbegrnsning obligatorisk , og det er desvrre endnu ikke tilfldet .
<P>
Betnkning af Marques ( A5-0001 / 2002 )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som medlem af Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien vil jeg ogs gerne starte med at give udtryk for min glde over , at Republikken Bulgariens prsident , Georgi Parvanov , er til stede i Europa-Parlamentet i dag .
<P>
Kunne jeg gre andet end at stemme for hr . Marques ' betnkning om rom i Frankrigs oversiske departementer og p Azorerne ?
I nat s jeg piraten Morgan i mine drmme , og han sagde flgende til mig : " Piraternes fagforening har givet mig til opgave at anbefale dig at stemme for denne betnkning , for ellers vil vi pirater ikke lngere kunne synge vores sdvanlige sang " - som jeg ikke vil synge , men blot gentage - " 15 mand p en dd mands kiste og en hel flaske rom .
" Flasken med rom kan ikke undvres , og derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Lulling">
Rom kan ikke lngere ernre mennesker i de franske oversiske departementer .
Med udgangspunkt i en situation , som er beklagelig for et sdant kvalitetsprodukt , der ligesom andre produkter er offer for konkurrencen fra AVS-landene , er det isr af sociale og endog kulturelle grunde ndvendigt at redde afstningen i Frankrig af rom fra de franske oversiske departementer og sledes forlnge den undtagelse , der blev indfrt i 1995 , nemlig en reduceret punktafgiftssats , indtil 2009 . Alt dette i hbet om , at der bliver indfrt strukturforanstaltninger bde for at redde rommen ved at gre den konkurrencedygtig og for at omstille de 40.000 berrte arbejdspladser .
<P>
Jeg gr ind for at forlnge gyldigheden af den reducerede punktafgiftssats p rom fra de franske oversiske departementer for et kontingent p 90.000 hl ren alkohol i Frankrig . Jeg mener endvidere , at man generelt skal nedstte de uhyrlige punktafgifter p vin og alkohol , som isr findes i den nordlige del af Fllesskabet .
Det er sledes en god prcedens , for det drejer sig ogs om at modarbejde Kommissionen , der stiller forslag om at ophve nulpunktafgiftssatserne p vin .
Jeg synes , at man skal benytte enhver lejlighed til at advare mod sdanne hensigter .
<P>
Jeg mener imidlertid , at man i den midtvejsrapport , som Kommissionen skal forelgge i 2006 , ikke kun skal afgre , om de forhold , der l til grund for indrmmelsen af den reducerede sats , fortsat er til stede , men at man ogs i forbindelse hermed skal tage fllesskabsbestemmelserne for statssttte i betragtning og gre en fortsat undtagelse betinget af en effektiv omstrukturering af denne sektor .
Jeg synes , at det er en berettiget anmodning .
<P>
Hvad angr de reducerede punktafgiftssatser , der rammer likrer og brndevin , som fremstilles og forbruges p Madeira og Azorerne , gr jeg ogs ind for at bevilge en sdan undtagelse indtil 2008 , idet der skal fremlgges en midtvejsrapport i 2005 . Dette br ske af hensyn til regionalpolitikken , sledes at det bliver muligt for sm virksomheder at overleve p trods af konkurrencen fra importerede produkter , for hvilke produktions- og markedsfringsudgifterne ligger langt under de lokale producenters udgifter .

<SPEAKER ID=71 NAME="Sudre">
EF-traktatens artikel 299 , stk .
2 , faststter muligheden for at indfre srlige foranstaltninger , sledes at aktiviteterne i regionerne i den yderste periferi kan blive ved med at vre levedygtige . I disse regioner har de konomiske aktrer hrdt brug for retssikkerhed for at kunne klare sig og udvikle sig .
<P>
Romsektoren har en afgrende betydning for konomien i de franske oversiske departementer , da 40.000 arbejdspladser afhnger af denne sektor .
Rdets afgrelse af 30. oktober 1995 , hvis gyldighedsperiode udlber ved udgangen af 2002 , bemyndigede Frankrig til at anvende en reduceret punktafgiftssats p den " traditionelle " rom fremstillet i de oversiske departementer .
<P>
Den flles markedsordning for sukker , der er under revision , samt afviklingen af toldbeskyttelsen i 2003 har fet Frankrig til at foresl at opretholde denne afgiftsordning ud over 2002 ud fra den betragtning , at de nationalt og p fllesskabsplan trufne foranstaltninger ikke alene er nok til , at disse produkter fra de oversiske departementer kan opn samme konkurrenceevne som produkterne fra andre regioner .
<P>
For at bibeholde en traditionel landbrugsaktivitet , der skaber arbejdspladser p alle stadier i sektoren for sukkerrr , sukker og rom , sikres produktionen fra de franske oversiske departementer med den nuvrende ordning en minimumsafstning p det franske marked , der er strengt begrnset og reguleret , sledes at producenterne kan modst det stadigt stigende salg af rom fra tredjelande , som ikke er omfattet af de samme produktionskrav .
<P>
For at sikre , at denne sektor kan overleve , er de oversiske producenter af rom forpligtet til at anvende lokale rvarer , hvilket er en kvalitetsgaranti , men det forhindrer f.eks. , at rom p Guadeloupe kan produceres p basis af sukkerrr fra tredjelande , eller for den sags skyld sukkerrr fra Martinique .
<P>
Produktionen af rom fra de franske oversiske departementer er sledes omfattet af forpligtelsen til at deltage i politikken for udvikling af landdistrikter i de oversiske departementer , hvilket ger kravene og produktionsomkostningerne og stiller produktionen i en ugunstig situation p markedet i forhold til produkter fra tredjelandene .
Undtagelsesordningen har sledes udelukkende til forml at opveje de oversiske producenters forpligtelse til at vre med til at sikre , at sektoren for sukkerrr , sukker og rom kan overleve .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
Betnkning af Glante ( A5-0005 / 2002 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Det drejer sig om Galileo-projektet , hr. formand .
<P>
De ved bedre end jeg , at den store italienske videnskabsmand Galileo Galilei betragtede himlen fra jorden med sin kikkert .
Her er det til gengld det modsatte , der er tilfldet , for Galileo vil betragte jorden fra satellitterne , hvor den netop bliver sat i kredslb .
Det er et sjovt sammentrf , men det gr ikke Galileo-projektet mindre vigtigt , og derfor stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Alyssandrakis">
Fllesforetagendet Galileo drejer sig om opbygningen og installeringen af et satellitbaseret navigationssystem , som skal give dets brugere mulighed for at bestemme deres position p jorden med stor prcision .
Ud over den strre prcision , det vil give i forhold til det amerikanske Global Positioning System ( GPS ) , der har vret i drift i et par r , er et grundlggende kendetegn ved Galileo , at det er bestemt til at vre under civil kontrol og ikke under militr kontrol , sdan som GPS er .
Samtidig er det det frste rumprojekt p EU-plan , og en vellykket installation og drift af det vil - ud over det benlyse bidrag til en forbedret navigation - vre et betydeligt skub fremad for rumforskningen og rumteknologien .
<P>
Europa-Kommissionens meddelelse , som vi har behandlet , vedrrer ikke kun Galileo-systemet , men ogs oprettelsen af et fllesforetagende for den offentlige og den private sektor , som skal koncentrere kapital til sin udvikling .
Hr . Glantes oplg foreslr vigtige forbedringer af Kommissionens forslag .
Alligevel godkendte Europa-Parlamentet med stort flertal - og med Gruppen for Det Europiske Folkeparti som hovedansvarlig og med De Europiske Socialdemokraters Gruppe som medansvarlig - to ndringsforslag , der tilstrber at militarisere systemet , idet de tydeligt henviste til dets militre anvendelse under dkke af " fredsbevarende operationer " .
Sfremt denne logik godkendes af Rdet og Kommissionen , fjernes systemets ikke-militre karakter fuldstndigt , og EU ' s vbenarsenal styrkes , s det bedre kan foretage indgreb mod befolkningerne .
<P>
Det er vrd at bemrke , at Europa-Parlamentet vedtog et lignende ndringsforslag til betnkningen om EU ' s rumpolitik , som jeg forelagde under den sidste samling p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
De to begivenheders sammenfald er naturligvis ikke tilfldigt , men - som vi ogs beklagede os over sidste gang - viser det tydeligt , at man har til hensigt at anvende rummet til militre forml .
<P>
Denne udvikling viser ndvendigheden af , at den globale , folkelige bevgelse forstrker sin kamp mod den imperialistiske aggression og militariseringen af rummet .
<P>
Af disse grunde har medlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Berthu">
De franske medlemmer af Europa-Parlamentet sttter fuldt ud Galileo-projektet til oprettelse af et satellitbaseret europisk radionavigationssystem i lighed med det amerikanske GPS-system , og som er uafhngigt af sidstnvnte , men bibeholder " interoperabiliteten " , det vil sige kompatibiliteten og muligheden for samarbejde .
<P>
Galileo-projektet forekommer forbilledligt af tre grunde .
Set ud fra et teknisk synspunkt vil det have en rkke positive flgevirkninger for alle de konomiske aktiviteter og betyde en velkommen stigning i den generelle produktivitet i Europa .
Set ud fra et institutionelt synspunkt er det indlysende , at et europisk samarbejde vil vre berettiget p grund af subsidiariteten , og at Den Europiske Rumorganisation ( ESA ) kunne vre et passende instrument .
Endvidere vil Galileo-projektet ud fra et politisk og strategisk synspunkt gre Europa uafhngigt af USA , hvorimod det , hvis man accepterer monopolet i forbindelse med GPS , vil betyde en synlig afhngighed , som endvidere vil blive get med tiden .
<P>
Trods disse argumenter er den endelige beslutning om gennemfrelsen af Galileo-projektet blevet udskudt fra det ene mde i Det Europiske Rd til det andet , og det sidste Europiske Rd i Laeken var ingen undtagelse .
Vi er allerede ved at vre for sent p den til at trffe en fornuftig beslutning .
<P>
Ud over de tekniske diskussioner om de nrmere bestemmelser for de private aktrers deltagelse ligger den egentlige grund til forsinkelsen i USA ' s forbehold , som har pvirket visse europiske lande . Vi kommer nu til det vsentlige sprgsml .
Er det ikke en hmsko at skulle omkring fllesskabsstrukturerne , eftersom strukturerne er for stive , og eftersom aktrerne ikke alle er enige ?
Dette er en hmsko i dag for at gennemfre projektet , og det vil vre en hmsko i morgen ved hver enkelt etape , isr hvis man vil tilfje militre anvendelsesomrder eller " bevaring af freden " .
<P>
P dette punkt har Europa-Parlamentet rlig talt valgt den forkerte retning ved at krve , at projektet i endnu hjere grad overfres til Fllesskabets kompetence , og ved f.eks. i Parlamentets beslutning af 17. januar 2002 at vurdere , at " ESA , der bygger p et mellemstatsligt samarbejde , p lngere sigt br overfres til EU-regi " .
Man br i virkeligheden gre det modsatte , nemlig anvende princippet om at afpasse projektet efter forholdene og behovet , som det var tilfldet i forbindelse med Airbus og Ariane , og etablere en struktur , der udelukkende passer til de medlemsstater , der virkelig er interesseret .
Det er den bedste mde at f dette projekt ud af den gamle skure og gre fremskridt .
<SPEAKER ID=75 NAME="Caudron">
Frst og fremmest vil jeg lyknske min kollega Norbert Glante med det grundlggende arbejde og det forhandlingsarbejde , som han har udfrt i dette yderst strategiske sprgsml .
<P>
Dernst vil jeg gre opmrksom p en ting vedrrende Galileo-systemet .
Faktisk hrer man ofte tale om dette projekt uden egentlig at kende den fremtidige anvendelse .
Det drejer sig om et satellitbaseret radionavigationssystem , der gr det muligt ved hjlp af en modtager at opfange signaler fra flere satellitter for at fastsl dens position i tid og rum .
For jeblikket findes der to systemer af denne type , nemlig GPS ( USA ) og GLONASS ( Rusland ) .
Disse to systemer er blevet udformet p en militrbase i modstning til Galileo .
<P>
P det praktiske plan vil systemet kunne anvendes p s forskellige omrder som transport , fiskeri , landbrug , telekommunikation , olieboring og til forsvars- og civilbeskyttelsesaktiviteter .
Lad mig give et eksempel . I forbindelse med landtransport vil systemet gre det muligt at beregne transporttiden og administrere den bedre , at styre kretjer automatisk og reducere trafikpropper samt antallet af trafikuheld osv .
<P>
S langt er vi ganske vist ikke net endnu .
Gennemfrelsen af Galileo-projektet skal finde sted i fire faser .
Vi har afsluttet definitionsfasen .
Det drejer sig nu om at gennemfre udviklingsfasen ( 2002-2005 ) .
I denne periode skal de tekniske og konomiske betingelser , der er ndvendige for en hurtig udvikling af infrastrukturen ( 2006-2007 ) , etableres , sledes at systemet kan anvendes kommercielt i 2008 .
Kommissionen har stillet forslag vedrrende denne anden fase af Galileo-projektet .
<P>
Parlamentets Udvalg om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har vurderet , at forslagene til strukturer ikke var hensigtsmssige .
Private virksomheder vil sledes i henhold til den model , som Kommissionen foreslr , kunne deltage fuldt ud i oprettelsen af et fllesforetagende .
I lighed med ordfreren mener jeg , at der ville opst en interessekonflikt , hvis disse virksomheder blev direkte inddraget i oprettelsen af et sdant fllesforetagende , da de jo skulle svare p udbud , der offentliggres af dette foretagende .
Det ville derfor vre nskeligt , at kun de stiftende medlemmer , som er Det Europiske Fllesskab og Den Europiske Rumorganisation , deltager i dette fllesforetagende .
Den Europiske Investeringsbank kunne ligeledes blive medlem i fremtiden .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Markov">
Efter min mening er oprettelsen af et europisk satellitnavigationsprogram generelt fornuftig og vrd at sttte .
Alligevel stemte jeg mod Glante-betnkningen i dag , da jeg ikke kan flge ordfreren i hans ider .
<P>
Galileos konomiske succes som konkurrent til den hidtidige monopolindehaver GPS kan p ingen mde betragtes som sikker .
Den finansielle risiko br derfor efter min mening bres ligeligt af det offentlige og det private .
Ordfreren vil gre det muligt for industrien at tage del i finansieringen af Galileo via et selskab til sttte for projektet i stedet for , sdan som Kommissionen ptnker det , at lade den deltage i fllesforetagendet .
For det frste skal medlemsstaternes sikkerhedspolitiske betnkeligheder p denne mde elimineres , for det andet skal det undgs , at de private virksomheder , der er en del af fllesforetagendet , fr konkurrencefordele ved udbud om opfrelse og drift af Galileo .
<P>
Jeg mener dog , at denne rent fakultative lsning med finansiel deltagelse vil fre til , at det offentlige i sidste ende kun vil foretage de ndvendige investeringer i Galileo .
Industrien vil frst springe p toget , nr Galileo har vist sig rentabel og ser ud til at give overskud .
Det er ensbetydende med at investere skattepenge som risikokapital og derefter give den private sektor et stort udbytte .
Det er efter min mening ikke den mde , vi skal bruge skatteborgernes penge p .
<P>
Heller ikke argumentet om interessekonflikt i forbindelse med udbud overbeviser mig .
Det er f.eks. gngs praksis i kommuner , at kommunens egne virksomheder deltager i udbud sammen med private virksomheder , uden at der bliver tale om forskelsbehandling .
<P>
Hvad angr det sikkerhedspolitiske argument , nrer jeg betnkeligheder af en helt anden art .
Kommissionen og Rdet efterlader ingen tvivl om , at de betragter Galileo som en central del af den europiske forsvarspolitiks uafhngighed .
Europa-Parlamentet har ikke kunnet beslutte sig til at tage klar afstand fra en militr udnyttelse af Galileo .
Jeg forkaster dog generelt en militr udnyttelse af satellitnavigationssystemet .
<SPEAKER ID=77 NAME="Meijer">
Ordfreren henviser med rette private foretagender til et srligt udviklingsselskab .
Dermed opnr han imidlertid ikke min stemme , for Galileo kommer 15 r for sent .
De fordele , som et satellitnavigationssystem kan have for staten , erhvervslivet og individuelle brugere , er for lngst blevet fjernet af de amerikanske konkurrenter .
Kun hvis vi har til hensigt at lukke det europiske marked for amerikanske varer og tjenester , er det hensigtsmssigt at udvikle et system med EU-midler , som p et liberaliseret verdensmarked er dmt til at tabe i konkurrencen mod det amerikanske GPS-system .
Det er ikke planen , og vi forsger tilsyneladende at undg handelskrige med USA om import af farlige varer og generne fra stjende flyvemaskiner .
De europiske virksomheder har naturligvis lov til for egen regning at forsge at konkurrere med det amerikanske produkt med noget , som er kvalitativt bedre .
Mske kan de hermed midlertidigt erobre en lille del af markedet og efterflgende handle med profit med amerikanerne for at integrere europiske opfindelser i forbedringer af det eksisterende system .
Det glder ikke for et stort projekt , som bl.a. er igangsat med skattepenge , som kun kan vinde eller tabe .
Sdan et spild af EU-midler er kun i industriens og det militre apparats interesse .
<SPEAKER ID=78 NAME="De La Perriere og Souchet">
De franske medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt for Norbert Glantes betnkning for at sttte gennemfrelsen af Galileo-programmet , men de nsker at give udtryk for deres uenighed i den anvendte blandede fremgangsmde , som bde er mellemstatslig og omfatter Fllesskabet .
<P>
Dette projekt illustrerer perfekt et af de omrder , hvor europisk samarbejde er ndvendigt .
Den flles interesse er indlysende og nje fastlagt .
Galileo-systemet er af afgrende betydning for at sikre EU-medlemsstaternes uafhngighed med hensyn til satellitlokalisering , som er et strategiske omrde . Det vil betyde , at de ikke lngere er afhngige af GPS , som USA ubetinget kontrollerer .
<P>
Hvis projektet derimod gennemfres som et " fllesforetagende " , hvor Kommissionen sammen med Den Europiske Rumorganisation er en af de to sjler , risikerer det at lamme ivrksttelsen og medfre uenighed , bureaukrati , forsinkelser og gre det umuligt at anvende sagkundskab fra lande uden for EU osv .
Vi mener , at den eneste forsvarlige vej er et srligt program inden for rammerne af Den Europiske Rumorganisation , hvor mekanismerne har vist sig at vre smidige og effektive .
Kun med en frivillig mellemstatslig ramme kan man for vrigt p tilfredsstillende vis lse det vsentlige sprgsml om militr anvendelse af systemet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Titley">
Jeg kan helhjertet sttte denne betnkning fra min socialdemokratiske kollega , som vil berige Europa med en uafhngig teknologi , som kan bruges til adskillige praktiske forml , herunder transport og telekommunikation .
Det er af afgrende betydning , at EU udvikler et system , der er uafhngigt af Ruslands og USA ' s systemer , som i jeblikket er de eneste eksisterende systemer .
Vi har i jeblikket en srbar situation , hvor EU er afhngig af de to landes systemer , som teoretisk set pludselig kunne blive anvendt til militre forml .
<P>
Finansieringen af dette projekt har altid vret et stridssprgsml . Det strste konomiske grundlag vil uundgeligt komme fra den private sektor , men det fortsatte forhold mellem dette fllesforetagende og den private sektor skal defineres omhyggeligt .
Det vil forhindre enhver interessekonflikt mellem projektets parter .
I lyset af dette er det et sundt forslag at etablere et udviklingsprojekt , som vil fungere effektivt som toneangivende for projektets parter .
Endelig vil et tilsynsudvalg til overvgning af projektet i skabelsesprocessen sikre , at projektet er gennemsigtigt og ansvarligt .
<P>
Flles beslutningsforslag om situationen i Mellemsten ( B5-0101 / 2002 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser">
Hr. formand , denne stemmeforklaring er min egen personlige .
<P>
Jeg har i modstrid med Den Socialdemokratiske Gruppes anbefaling stemt for ndringsforslag 1 om de israelske reservister , der ngter at gre tjeneste i de besatte omrder .
<P>
Denne anbefaling blev kun givet af taktiske grunde . Hvis dette forslag var get igennem , havde Det Europiske Folkeparti ikke stemt for beslutningsforslaget .
<P>
Jeg tager imidlertid i betragtning , at nr der i dag i Israel og Palstina findes mnd og kvinder , der er modige nok til at sige nej til krig , er det et glimt af hb og en enestende lektion i mod , som vi for ingen pris kan forbig i tavshed .
Jeg mener i vrigt - og jeg vil tro p det - at historien vil give disse reservister ret .
<SPEAKER ID=81 NAME="Alyssandrakis">
Selv om Europa-Parlamentets beslutningsforslag om Mellemsten tilskriver den israelske regering noget af ansvaret , bevger det sig inden for rammerne af den generelle politik om at holde samme afstand til begge parter . Derfor afholdt medlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti sig fra at stemme .
<P>
Grkenlands Kommunistiske Parti fordmmer den israelske regerings lodrette overtrdelse af de internationale konventioner , international ret og de tosidige aftaler , men isr fordmmer vi de israelske besttelsesstyrkers aggressivitet og grusomheder p Vestbredden og i Gaza .
Vi anser den barbariske isolation af Ramala , prsident Arafats og i virkeligheden alle de palstinensiske myndigheders hovedkvarter , for uacceptabel og krver , at den jeblikkelig ophves .
Vi fordmmer ogs den stigende og vilkrlige vold , som Israels styrker fremviser over for den palstinensiske befolkning , og som frer til , at palstinenserne begrder hundredvis af ofre og tusindvis af srede blandt civilbefolkningen , og at de er underlagt en ustandselig delggelse af deres infrastruktur , af deres indbyggere og deres marker .
<P>
Vi hilser det palstinensiske folks kamp for en retfrdig og fredelig lsning , der er i overensstemmelse med FN ' s resolutioner , velkommen , og vi er solidariske med deres kamp for at oprette en selvstndig stat med stjerusalem som hovedstad .
<P>
Vi hilser ogs alle de israelske demokrater velkommen , der modstter sig den grusomhed , som deres regering fremviser , som kmper for en retfrdig og bredygtig lsning , og som ngter - mange gange med fare for deres eget liv - at deltage i de ulovlige og umenneskelige regeringshandlinger .
Specielt udtrykker vi vores sttte til de israelske soldater , der ngter at drbe civile .
<P>
Vi mener ikke , at EU ' s hidtidige indstilling har bidraget til en lsning af det palstinensiske problem til trods for proklamationer om det modsatte .
Tvrtimod tillader EU inden for rammerne af nsket om at fremme den nye tingenes orden sammen med USA og sin taktik om at lgge lige stor afstand til bddel og offer , at problemet trkker ud , s EU kan udnytte det i overensstemmelse med de generelle imperialistiske interesser .
<P>
Vi opfordrer medlemsstaternes regeringer og i srdeleshed i de lande , der er reprsenteret i FN ' s Sikkerhedsrd , til at stte sprgsmlet om den gede spnding i Mellemsten , den manglende anvendelse af FN ' s hidtidige resolutioner og Israels overtrdelse af dem p dagsordenen og opfordre sidstnvnte til at bidrage til en retfrdig og bredygtig lsning p problemet ved at anerkende palstinensernes ret til en selvstndig stat , hvilket vil bidrage effektivt til stabiliteten og sikkerheden i omrdet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Figueiredo">
Situationen i Mellemsten er s alvorlig , at der m gribes ind med omgende foranstaltninger og den bredest mulige solidaritet med krav om , at der bliver sat en stopper for den israelske hrs fortsatte ulovlige indfald i de omrder , som er under Det Palstinensiske Selvstyres kontrol , for den faktiske indesprring af prsident Yassir Arafat , for den ulovlige henrettelse af palstinensiske reprsentanter , for overtrdelserne af de mest elementre menneskerettigheder , herunder tortur og drab p brn , og for delggelserne af palstinensisk infrastruktur og andre anlg , som EU og andre donorer har finansieret .
Det internationale samfund m hurtigst muligt vedtage nye initiativer , der kan standse volden , genopbygge tilliden og igen fre til forhandlinger mellem de to parter i overensstemmelse med folkeretten og FN ' s resolutioner .
<P>
Jeg har derfor tilsluttet mig et flles beslutningsforslag , der trods sin afsvkkede formulering kan give udtryk for Europa-Parlamentets bekymring over denne situation , tage afstand til Ariel Sharons ord og gerninger samt bekrfte , at problemets lsning , herunder Israels sikkerhed og fred , forudstter oprettelse af en levedygtig palstinensisk stat .
<P>
Jeg beklager dog , at det borgerlige flertal ikke har villet vise sin solidaritet med de reserveofficerer fra den israelske hr , der ngter at gre tjeneste i de besatte omrder ( og historien vil vise , at de har ganske ret ) , men jeg finder det p den anden side positivt , at en hjtstende parlamentarisk delegation skal mdes med de israelske og palstinensiske myndigheder og overbringe et fredsbudskab til de to befolkninger , og det samme glder Europa-Parlamentets understregning af , at der hurtigst muligt skal sendes internationale fredsobservatrer til omrdet .
Jeg hber , at denne afsvkkede beslutning fra Europa-Parlamentet i det mindste bliver frt ud i livet straks .
<SPEAKER ID=83 NAME="Souchet">
P et srlig tragisk tidspunkt for Mellemsten og isr farligt for verdensfreden , p et tidspunkt , hvor USA ikke mere stter gang i fredsprocessen , men anvender en partisanfremgangsmde , og hvor de arabiske stater virker lammede af USA ' s forudfattede meninger , er det tydeligvis op til europerne at tage initiativet og forsge at stte diplomatiet ind i stedet for det voldelige ddvande .
Vi ser desvrre intet vsentligt ske .
De medlemsstater , der kunne have den diplomatiske kapacitet til at handle , lammer sig selv i EU ' s kollektive mekanismer , som kun frembringer vedtagne erklringer .
Europa-Parlamentets beslutning er kun endnu en afspejling af denne europiske afmagt .
<P>
Frankrig taler spagfrdigt .
De franske forslag er ganske vist hensigtsmssige , men Frankrig mener ikke lngere , at man har mulighed for at fremstte dem med eftertryk .
Afholdelse af valg i de besatte omrder med fokus p fred ville imidlertid vre en lftestang , der kunne forpligte palstinenserne til at tage klart stilling til intifadaen og terrorismen .
Hvis alle anerkendte den palstinensiske stat som udgangspunkt for forhandlinger og lod personsprgsmlene komme i anden rkke , idet de fordrejer udsigterne , ville det blive muligt at genoptage fredsprocessen p et mere stabilt grundlag .
Naturligvis henviser Europa-Parlamentets beslutning overhovedet ikke til disse forslag , da de , idet de kommer fra en medlemsstat og ikke et europisk fllesskab , i deres jne principielt ikke kan vre vigtige .
Da disse forslag ikke stttes af en egentlig politisk vilje , har de sledes enhver chance for at d hen , selv om de kunne have frt de berrte parter tilbage p den politiske dialogs vej .
<P>
Beslutningsforslag om foranstaltninger med henblik p at bekmpe terrorisme ( B5-0100 / 2002 )
<SPEAKER ID=84 NAME="Caudron">
Afstemningen om Parlamentets beslutningsforslag til bekmpelse af terrorisme gr det muligt at gentage med eftertryk , at terrorismen er et onde i sig selv , der ikke kan undskyldes , og at den skal udryddes med alle midler .
<P>
Terrorismens vsentligste kendetegn og drivkraft er , at en minoritetsgruppe uden skrupler vil ptvinge deres ider og magt ved hjlp af vold og frygt .
Man skal imidlertid ikke blande mlet og midlerne .
Terroristlederne har , uanset hvor de er , og hvem de er , brug for midler til at n deres ml , nemlig :
<P>
frst og fremmest penge , som kommer fra deres personlige formuer , eller som de skaffer gennem pengeafpresning , kriminalitet , handel med stoffer eller med petrodollars ;
<P>
tropper , som de finder i let pvirkelige miljer ved at spille p nationalisme , religion , rgerrighed , drmme , hvn og fattigdom eller hblshed ;
<P>
terror , som de ptvinger demokratier og deres borgere , som er drligt forberedt til at modst den , og som altid er rede til at forhandle kompromiser .
<P>
Lad mig erindre om alle disse bevgelser og terroraktioner i lbet af de seneste r i Tyskland med Baader-Meinhof , i Italien med De Rde Brigader , p Korsika , i Irland , i Baskerlandet hver dag , og ikke at forglemme massakrerne ved De Olympiske Lege i Mnchen , selvmordsattentaterne i Tel Aviv og den fundamentalistiske milliardr Bin Ladens netvrk .
<P>
Alle disse aktioner har et flles ml , som er at delgge de demokratiske systemer med terror .
<P>
Bekmpelsen af terrorismen skal vre hovedmlet med demokratiernes indsats , uanset hvor de er beliggende .
Det er ndvendigt med dette nske om en meget bred samling midler , der kan anvendes uden eftergivenhed , at mobilisere borgerne ved at forklare dem , hvad det drejer sig om , og skrpe statsmagtens indflydelse , hvad enten den er national eller europisk .
<P>
Uden dette er alt forgves !
<P>
Derfor har jeg stttet Europa-Parlamentets meget eftertrykkelige og legitime anmodning om at blive tt tilknyttet Rdets indsats p dette omrde .
<P>
For at bekmpe terrorismen effektivt skal man mobilisere offentligheden , som Europa-Parlamentet er den bedste reprsentant for .
<P>
Flles beslutningsforslag om finansiering af udviklingsbistand ( B5-0034 / 2002 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Carlotti">
Vi lever i en verden med en global rigdom uden fortilflde .
Denne rigdom har imidlertid aldrig vret s skvt fordelt .
Ulighederne i verden har net uantagelige og skandalse proportioner .
I 1960 havde de 20 % af verdensbefolkningen , der levede i de rigeste lande , en indkomst , der var 30 gange hjere end de fattigste 20 % ' s .
I 1995 var deres indkomst 82 gange hjere .
<P>
I den anden ende af skalaen lever nsten 3 milliarder for under 2 dollars om dagen .
Nsten 800 millioner sulter .
<P>
I september 2001 forpligtede det internationale samfund sig i FN ' s r 2000-erklring til at reducere fattigdommen til det halve inden 2015 .
Det internationale samfund skal nu g fra hensigt til handling .
Europa skal st i spidsen for denne mobilisering .
EU skal i marts mned p Monterrey-konferencen og dernst i september p verdenstopmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg tage initiativ til at stille konkrete forslag og faststte en njagtig tidsplan for at kunne overholde denne forpligtelse .
<P>
Denne offensiv for udvikling og mod fattigdom skal organiseres omkring fire brende ider .
For det frste at ge den offentlige udviklingsbistand vsentligt og - endelig ! - n mlet p 0,7 % af de nordlige landes BNI , som blev fastsat for over tredive r siden .
P det sidste mde i Rdet ( udviklingssamarbejde ) blev der taget et stort skridt i denne retning , hvor man satte dette ml p dagsordenen igen og anmodede Kommissionen om at faststte tidsfristen sammen med medlemsstaterne .
Der skal nu faststtes en njagtig og bindende tidsplan .
<P>
For det andet finde nye lsninger p problemet med de fattige landes gld .
Derfor skal konverteringen af gld hen imod uddannelsessektoren og den grundlggende sundhedssektor ges i lighed med de kontrakter til gldseftergivelse og udvikling , som Frankrig har ivrksat .
Man skal g lngere end HIPC-initiativet ( " fattige strkt gldstyngede lande " ) og deltage i et omfattende program for eftergivelse af udviklingslandenes gld .
Man skal overveje udviklingslandenes adgang til international finansiering i henhold til den franske premierministers retningslinjer .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
Betnkning af Napolitano ( A5-0023 / 2002 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte for hr . Napolitanos betnkning .
Konventet er en meget vigtig ting , som vi alle er enige om .
Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at sl fast , at der efter min mening var mangel p demokrati i valget af Europa-Parlamentets reprsentanter i konventet .
Jeg mener f.eks. , at Iigo Mndez de Vigo ville have vret meget mere tilfreds , hvis han var blevet valgt af Parlamentet ved hemmelig afstemning , sdan som det var tilfldet med valget af parlamentsformanden og af Dem selv som nstformand .
Han ville ikke have manglet nogen stemmer , og han var formodentlig blevet valgt enstemmigt , men det havde vret et gte demokratisk valg af Europa-Parlamentets kandidater til - og medlemmer af - dette konvent .
<P>
Ved den lejlighed vil jeg gerne understrege , at " godt begyndt er halvt fuldendt " , men i dette tilflde m jeg sige , at den , der begynder drligt , skal gre en dobbelt s stor indsats .
Jeg hber , at der i fremtiden bliver mere demokrati i valget af Europa-Parlamentets reprsentanter i disse vigtige organer .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , som nstformand for Parlamentet med ansvaret for forbindelserne mellem EU og de nationale parlamenter hilser jeg hr . Napolitanos betnkning velkommen .
Jeg er overbevist om , at hans ider vil medvirke til at forbedre det allerede gode forhold mellem os og vores nationale modparter .
Jeg er overbevist om , at dette forhold er af afgrende betydning , hvis vi skal sikre , at EU hviler p et demokratisk grundlag .
<P>
Jeg er dog enig med de af mine kolleger , der understreger at de regionale parlamenter , som har lovgivningsbefjelser , er lige s vigtige for sikringen af demokratiet i alle beslutninger i EU .
I mit eget land , f.eks. , drejer over halvdelen af arbejdet i det skotske parlament sig ikke om gennemfrelse af love fastsat i Edinburgh eller endog i London , men om gennemfrelse af love fastsat i Bruxelles - og sikring af , at alle EU-love omsttes korrekt i den skotske lovgivning .
<P>
Selv om det er vigtigt at se p de nationale parlamenter - og det skal der altid lgges vgt p - br vi ogs se p , hvordan vi inddrager de regionale parlamenter i vores arbejde .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio-Vallelersundi">
Jeg synes , at det er en fremragende betnkning , som er meget vis , ligesom ordfreren .
Jeg er personligt helt enig i denne betnkning , for jeg mener , at den har den helt rigtige fokus .
Jeg har dog ikke deltaget i afstemningen - til trods for at jeg personligt er enig i det , der behandles i denne betnkning - p grund af min udnvnelse som den spanske regerings reprsentant i konventet .
Ikke fordi jeg mener , der er tale om inhabilitet - det er der ikke - hverken juridisk , materielt , etisk eller nogen anden slags - men tvrtimod , fordi det at vre europisk parlamentsmedlem - hvilket jeg har til flles med to andre kolleger , som ogs er blevet udpeget af to andre stats- og regeringschefer , den grske og den luxembourgske - er en tillgsvrdi i forhold til konventet og en flles indsats , der er enighed om .
<P>
Jeg har dog , ogs af personlige rsager , som har meget at gre med det symbolske , og , om De vil , med stetikken , hr. formand , foretrukket ikke at deltage i fastlggelsen af en fokusering , som utvivlsomt vil tjene som grundlag for Parlamentets delegations beslutningstagning i dette konvent .
<P>
Selv om der ikke er tale om nogen form for inhabilitet , vil jeg gerne have , at det str fast , at min blanke stemme udelukkende tjener til at godtgre tilstedevrelsen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Alavanos">
Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders forslag til afstemning gr i positiv retning , og derfor fr det min fulde sttte .
<P>
De nationale parlamenter ligger mange gange i udkanten af den europiske integrationsproces .
Det er ndvendigt , at de intensiverer deres rolle - ikke med et nyt organ , der styrker Unionens komplicerede , bureaukratiske struktur , men med handlinger ssom :
<P>
En forstrket debat om europiske emner i de nationale parlamenter ,
<P>
En undersgelse af hver eneste ministers program , inden det bliver forelagt ministrene i Rdet ,
<P>
Kontrol af den aktivitet , som ministrene i Rdet har ,
<P>
En virkeliggrelse af de nationale parlamenters udvalg om europiske anliggender ,
<P>
De nationale parlamenters medvirken i tilblivelsesprocessen af Unionens lovgivningstekster ,
<P>
Et forstrket samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=89 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson">
Vi stemte for ndringsforslag 21 , om punkt 3 , til betnkningen , da vi er enige med ordfreren i , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter p deres respektive omrder reprsenterer EU-befolkningen .
Derimod mener vi ikke , at en get parlamentarisering af Unionen krver , at Europa-Parlamentets befjelser udvides , hvad angr samtlige Unionens beslutninger .
Det er vigtigt at huske p , at det mellemstatslige samarbejde foregr mellem regeringer , som kontrolleres af de nationale parlamenter , hvorved der ogs plgges et ansvar .
<P>
Vi stemte for punkt 7 i betnkningen , da vi i princippet er enige med ordfreren i , at det ville vre en ulykkelig udvikling , hvis regeringerne i alt for hj grad udviklede nye instrumenter til magtudvelse , som udelukker parlamenternes indflydelse .
Samtidig vil vi markere , at den bne koordinationsmetode - trods sine mangler , hvad angr den parlamentariske forankring - har vret og er en vellykket og velkommen metode til at opn get integration , samvirke og resultater p omrder , som man ikke ans for velegnede til mere overstatslige beslutningsformer .
<P>
Vi stemte for punkt 8 i betnkningen , da vi er enige med ordfreren i , at det ikke kan betragtes som legitimt - uanset om det handler om reprsentativiteten eller de praktiske muligheder - at have dobbelt mandat , bde i Europa-Parlamentet og i et nationalt / regionalt parlament .
Hvad angr mandatet i regionale parlamenter , gr vi dog ud fra , at ordfreren henviser til parlamenter med selvstndig lovgivningsmagt og ikke parlamenter med delegeret beslutningsmagt , sdan som det f.eks. er tilfldet med de svenske landstingsfuldmgtige .
Den sidste type mandat br rimeligvis kunne kombineres med et mandat i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=90 NAME="Berthu">
Hr .
Napolitanos betnkning afspejler den traditionnelle opfattelse i Europa-Parlamentet af forbindelserne med de nationale parlamenter . Sidstnvnte er med trstende lovtaler henvist til den sekundre rolle som forsvarere af nationale srinteresser .
<P>
Dermed glemmer man , at det mest levende demokratiske niveau er nationen , og ved i for hj grad at ville g ud over dette niveau gr man ogs ud over demokratiet .
Almenvellet p europisk plan faststtes ikke oppefra p grundlag af et europisk demokrati , der er for svagt til at vre andet end et skrmbrt for teknokratiet , men det kendetegnes ved den fredelige dialog mellem de forskellige nationale demokratiers interesser og nsker .
<P>
Der er imidlertid et punkt , som Napolitanos betnkning i henhold til formuleringen i begrundelsen vil give " en meget vigtig nyskabelse " . Det drejer sig om forslaget om en form for " flles konstituerende myndighed " .
Det afslrer de egentlige hensigter bag de milde formuleringer i betnkningen . Det drejer sig i virkeligheden helt njagtigt om at fjerne de nationale parlamenters eneret til at ratificere EU-traktaterne og sledes suvernt at faststte EU ' s befjelser .
<P>
Denne nye konstituerende myndighed skal udves i et samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , samt , som det fastsls i stk . 21 i beslutningsforslaget , af Kommissionen og medlemsstaternes regeringer , hvilket er helt uhrt set ud fra et demokratisk synspunkt .
<P>
En sdan reform er et alvorligt tilbageslag .
Befjelsen til at revidere traktaterne ( og s meget mere den konstituerende myndighed ) tilhrer udelukkende folket og bestemt ikke nationale eller europiske udvende magter . Folket kan i visse tilflde overdrage denne befjelse til forsamlinger , der er valgt til dette forml ( som det franske parlament i det tilflde , som er fastsat i den franske forfatnings artikel 89 ) , men Europa-Parlamentet er ikke omfattet heraf , da der ikke er fastsat en konstituerende myndighed eller en myndighed udelukkende til revision af traktaterne i de kompetencer , som befolkningen har tildelt det .
<SPEAKER ID=91 NAME="Blak, Figueiredo, Frahm, Miranda, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Betnkningen lser de nationale parlamenter fast i en rolle , hvor de skal kontrollere deres respektive regeringer , en rolle , som har vret begrnset , lige siden den udvidede anvendelse af afgrelser med kvalificeret flertal i Rdet brd forbindelsen mellem EU-beslutninger og de nationale regeringers beslutninger .
Den pgldende afstemningsform har ogs til forml at udvide Europa-Parlamentets befjelser uden at skele til , at det principielt er borgerne , der skal give legitimitet p nationalt parlamentarisk plan .
<P>
For at puste nyt liv i demokratiet i Europa er det ndvendigt at give den enkelte befolkning en synlig beslutningsbefjelse p europisk plan .
Derfor m vi i fremtiden erkende , at de nationale parlamenters plads ikke lngere er i periferien , men i centrum af beslutningsprocessen .
Faktisk synes der i forbindelse med Det Europiske Rd i Nice at have hersket en vis fornemmelse herfor , eftersom man p dagsordenen for den kommende regeringskonference satte " de nationale parlamenters rolle i den europiske arkitektur " ( og ikke deres " rolle i tilknytning til den europiske arkitektur " ) .
<P>
EU ' s borgere ser generelt nationale parlamentsvalg ( og nogle landes valg af nationale prsidenter ) som grundlggende demokratiske valg mellem f.eks. en hjre- eller venstreregering .
Demokratiets legitimitet er i dag baseret p nationale parlamentsvalg , og EU ' s institutioner br derfor vre tilpasset dette .
Og det er meget vigtigt , at alle strre beslutninger i Rdet ratificeres af de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=92 NAME="Bonde">
SOS Demokrati kan ikke stemme for Napolitano-betnkningen , fordi den ikke giver den afgrende rolle til de nationale parlamenter , som er de eneste , der har et tt forhold til befolkningerne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ferrer">
Den meget afgrende fase , som den europiske integration gennemlever , som flge af p den ene side den igangvrende udvidelse og p den anden side de nye politiske og konomiske udfordringer , som EU str over for , krver svel Europa-Parlamentets som medlemsstaternes parlamenters bidrag , s borgerne kan deltage i denne proces via deres retmssige reprsentanter .
<P>
Det er derfor , at hr . Napolitanos fremragende betnkning er s belejlig , og at jeg har stemt for .
For selv om det er klart , at der er behov for at sikre den demokratiske kontrol med EU-politikkerne og beslutningstagningen , er det ogs klart , at denne kontrol skal ske med respekt for alle de omrder , hvor Parlamentet kan handle .
<P>
I denne henseende synes jeg , at den forpligtelse , som hr . Napolitano som formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggende ptog sig til at udarbejde en kommende betnkning om den rolle , som parlamenterne i de konstitutionelle regioner skal spille , er srlig positiv .
<P>
Disse regioner , der har fet lovgivningsbefjelser , er en fundamental del af maskineriet , og ikke kun p grund af deres nrhed til borgerne , men ogs fordi disse regioners parlamenter , da de er retmssige reprsentanter for de folk , der udgr Unionen , har ret til inden for rammerne af deres kompetenceomrde at deltage i kontrollen af lovgivningsprocessen for EU-politikkerne og til at blive hrt for at forsvare deres interesser .
<SPEAKER ID=94 NAME="Goebbels">
Samtidig med at jeg giver min generelle sttte til hr . Napolitanos betnkning , har jeg hverken stemt for eller imod ved den endelige afstemning , fordi jeg finder det for tidligt at g imod et eventuelt europisk andetkammer ( et medlemsstaternes senat ) .
Det er op til det kommende konvent at uddybe disse ider og drage konklusioner med hensyn til , hvilke institutioner der skal oprettes eller ikke oprettes i forhold til den samlede struktur , der endeligt faststtes .
<SPEAKER ID=95 NAME="Meijer">
Meget af den magt , som er taget fra de nationale parlamenter med henblik p den europiske integration , er ikke endt hos Parlamentet , men hos de nationale regeringer .
Derved har EU ' s eksistens get ministrenes og statssekretrernes magt .
Den mde , som de laver aftaler p inden for Rdet , kan hverken Parlamentet eller de nationale parlamenter kontrollere .
Hvis der trffes en beslutning , som deres nationale befolkninger er imod , kan de altid sige , at de ville det bedste , men at det var nabolandene som forhindrede det .
Ministrene i nabolandene siger det samme .
Denne regeringsmssige form for beslutningstagning er ikke lngere en garanti for , at der tages hensyn til forskellige nsker i medlemsstaterne .
Jeg slr til lyd for en interparlamentarisk form for beslutningstagning i stedet for en regeringsmssig .
Kommissionen stiller forslag , Parlamentet trffer afgrelse herom ved frstebehandlingen , og efterflgende diskuterer de nationale parlamenter hver for sig beslutningernes anvendelighed i deres land .
Rdet har i den model ikke mere en selvstndig beslutningstagende funktion .
S vidt gr hr . Napolitanos forslag desvrre ikke , men han forstrker ganske rigtigt parlamenternes rolle p de forskellige planer i forhold til regeringslederne .
<SPEAKER ID=96 NAME="Queir">
Jeg har set mig ndsaget til at stemme imod Napolitano-betnkningen , sknt jeg anerkender , at den af betnkningen flgende beslutning afspejler en rkke positive bestrbelser over for de nationale parlamenter , dels med hensyn til udvelse af kontrol med deres regeringer , isr nr disse deltager i udformningen og gennemfrelsen af EU ' s politik , dels i den europiske integrationsproces .
<P>
Jeg anerkender ligeledes , hvad jeg ogs gav udtryk for i mit indlg , at det var muligt delvis at indfje nogle af de forslag , som var indeholdt i udtalelsen fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , hvor jeg var rdgivende ordfrer .
<P>
Jeg kan imidlertid ikke tilslutte mig visse af de vedtagne beslutninger , som jeg finder politisk afgrende .
Heriblandt er punkt 21 om , at der - via konventet - etableres en konstituerende myndighed , ogs selv om den skal udves i et samarbejde mellem de nationale parlamenter , Kommissionen , Europa-Parlamentet og medlemsstaternes regeringer , og forhndsafvisningen af et fremtidigt senat ( punkt 17 ) , der efter min opfattelse kunne stadfste princippet om medlemsstaternes ligestilling .
<P>
Denne stemmeforklaring giver sledes klart udtryk for min holdning ligesom de indvendinger , som jeg har fremfrt , og som har afgjort , hvorledes jeg har stemt , men derudover har hr . Napolitano min fulde respekt for det arbejde , som han har udfrt , og for den indsats , som han har ydet for parlamentariseringen af EU ved at afvise den forenklede lsning at gre Europa-Parlamentet til borgernes eneste reprsentant og demokratiske garant i forholdet til de vrige EU-institutioner .
<P>
Betnkning af Pohjamo ( A5-0006 / 2002 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Markov">
Hr . Pohjamos initiativbetnkning stttes af min gruppe .
De eksisterende lovbestemmelser og reformen af strukturfondene som led i Agenda 2000 har hidtil ikke haft den positive virkning , man havde hbet p .
<P>
Isr skal flgende optimeres :
<P>
de trge programforhandlinger mellem Kommissionen og medlemsstaterne
<P>
de komplicerede finansforskrifter
<P>
regionernes deltagelse i programmernes og projekternes gennemfrelse
<P>
de administrative omkostninger og
<P>
den uforpligtende kontrol af gennemfrte projekter .
<P>
Uden yderligere strukturelle forandringer inden for forvaltningen af strukturfondene vil det problem , at forskellene mindskes mellem medlemslandene , men ikke mellem regionerne i landene , nppe kunne lses .
Disse forandringer skal isr berre flgende punkter :
<P>
tidsmssig begrnsning af projekter
<P>
ophr med finansiering af projekter , hvis gennemfrelse overskrider tidsrammen
<P>
omfordeling af strukturfondsmidler fra lande , der ikke gr brug heraf , til lande , der har indsendt tilstrkkeligt kvalificerede projekter
<P>
strre vgtning af beskftigelsesfremmende investeringsprojekter .
<P>
I forbindelse med EU ' s udvidelse er det tvingende ndvendigt , at der senest i 2003 foreliggger konkrete forslag fra Kommissionens side , der sikrer , at der ikke bliver tale om forringelser for de nuvrende medlemsstater , hvad angr strukturmidler , og at ansgerlandene , i overensstemmelse med opgaverne i en flles strukturpolitik , behandles lige .
<P>
I modsat fald kan mlet om en varig mindskelse af de eksisterende udviklingsforskelle og dermed en styrkelse af det konomiske og sociale sammenhold ikke ns .
Min gruppes ndringsforslag sttter ogs denne politiske retning .
<SPEAKER ID=98 NAME="Meijer">
S lnge strukturfondene fortstter i den nuvrende form , vil der vre spndinger mellem den regionale side og den europiske side .
Set fra den regionale side drejer det sig om egne penge , som man har krav p , og som man selvstndigt vil kunne anvende s frit som muligt .
Set fra et EU-synspunkt drejer det sig om europiske penge , som kun under srlige betingelser kan stilles til disposition for anvendelse i regioner og byer , og som skal krves tilbage , hvis man overskrider frister eller afviger fra den planlagte anvendelse .
De modstridende nsker kan kun bringes i overensstemmelse med hinanden gennem mange forudgende samrd p embedsmandsplan og omfattende kontrol .
Det betyder , at der knyttes store udgifter og meget bureaukrati til anvendelsen af disse penge .
Det er mske bedre , hvis Europa begrnser sig til at omfordele frit anvendelige penge til fordel for investeringer i regioner med udviklingsefterslb , kriseramte regioner eller regioner med en konomisk-geografisk ugunstig beliggenhed og ikke , eller kun i et ringe omfang , blander sig i anvendelsen .
Sdan en ndring gr det muligt at anvende europiske embedsmnd til andre opgaver , som venter p at blive lst , og at standse den undvendige cirkulation af penge fra de rige medlemsstater tilbage til de samme rige medlemsstater .
Det resulterer i frre propagandaskilte med et europisk flag p , men det er langt mere hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Titley">
Jeg gr helhjertet ind for anmodningen om at gre EU ' s strukturfonde mere effektive og resultatorienterede .
Netop gennem strukturfondene kan EU ' s borgere se , at EU gr noget for dem , og det er vigtigt , at den udbredte opfattelse af omfattende bureaukrati ikke bekrftes .
Forvaltningen af strukturfondene har alt for ofte vret bureaukratisk og gennemfrelsen langsom og ineffektiv .
I takt med at der tildeles flere og flere midler til strukturfondene , er det afgrende , at principperne for produktivitet , regional mervrdi og kvalitet ikke blot gentages , men overvges nje .
<P>
Effektiv fordeling af midlerne krver samarbejde p alle planer i EU .
Nationale regeringer spiller en rolle i forenklingen af gennemfrelsesprocessen , og jeg sttter parlamentsmedlemmernes anmodning om en mere direkte kanalisering af midler til regionerne .
Derudover br Kommissionen vre mere proaktiv i godkendelsen af retningslinjer og dermed lse op for processen .
Endelig br strukturfondene ogs tages op til fornyet overvejelse i forbindelse med udvidelsen . EU kan benytte denne lejlighed til at fordele midlerne mere effektivt .
<P>
Betnkning af Musotto ( A5-0007 / 2002 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , denne betnkning drejer sig om den konomiske og sociale samhrighed mellem EU ' s regioner , og jeg vil gerne understrege , hvor vsentligt det efter Pensionistpartiets og min personlige mening er , at den kommende udvidelse af EU ikke medfrer nogen ndring af den vigtige samhrighedspolitik , der gennemfres via strukturfondene .
Efter min opfattelse har alle Europas rigeste regioner pligt til at give et - ogs finansielt , men ikke kun finansielt - bidrag til udviklingen i alle de andre regioner , som er fattigere , eller som ikke er lige s rige , og som desvrre stadig eksisterer i hele EU .
I hbet om dette stemte jeg for hr . Musottos betnkning .
<SPEAKER ID=100 NAME="Darras">
Frst og fremmest vil jeg takke bde ordfreren Francesco Musotto fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og hele dette udvalg for det kvalitetsarbejde , som de har fremlagt .
<P>
At stemme for denne betnkning er for mig at understrege , at princippet om samhrighed og flgelig befolkningernes og EU-territoriernes solidaritet og integration er indskrevet i traktaterne , og at det som sdan er vigtigt at forsvare dette princip .
<P>
Derfor skal forskelligartetheden i de skete fremskridt og isr de vedvarende uantagelige regionale forskelle , som medfrer marginalisering af de mindre udviklede regioner , understreges , hvilket betnkningen gr , for at f medlemsstaterne til at sttte EU ' s indsats for at tilvejebringe regional konomisk konvergens .
Forfatterne til betnkningen , som med rette mener , at det er vigtigt at sikre strst mulig sammenhng mellem indsatsen p EU-niveau , for s vidt angr samhrighedspolitikken , og medlemsstaternes egen udviklingspolitik , opfordrer derfor medlemsstaterne til i overensstemmelse med principperne om additionnalitet og nrhed at sttte den indsats , der gres p europisk niveau for at tilvejebringe regional og konomisk konvergens , isr gennem en hensigtsmssig investeringspolitik .
<P>
Denne indsats er vigtig , ikke mindst nr vi skal klare den udfordring , som udvidelsen er .
Samhrigheden skal sledes vre endnu strkere , hvis man vil undg , at forskellene mellem regionerne ges katastrofalt i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Endelig sttter jeg fuldt ud ndringsforslag 49 , som understreger , at den nuvrende sats p 0,45 % af Fllesskabets BNP til samhrighedspolitikken er klart utilstrkkelig , hvis man vil gennemfre en hensigtsmssig samhrighedspolitik , der indebrer reel solidaritet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Hudghton">
Jeg stemte for denne betnkning , men vil gerne understrege nogle nglepunkter i forbindelse med fiskeripolitikken .
Bevarelsen af historiske fiskeriinteresser hnger ulseligt sammen med konomisk og social samhrighed i fiskeriafhngige kommuner .
<P>
I henhold til princippet om relativ stabilitet er den forholdsmssige andel af de bestande , der er tildelt de pgldende typer fiskeri , konstant .
Nr fangstmulighederne stiger eller falder for en type fiskeri , fr alle stater en forholdsmssig del af byttet .
Relativ stabilitet er grundlggende for fiskeripolitikken og opretholdelsen af fiskebestande og br ikke undermineres .
Vigtigheden af Haag-prferencerne skal ogs understreges , da de yder ekstra beskyttelse til de omrder , der er meget afhngige af fiskeri .
Disse ordninger har en meget stor sociokonomisk betydning og br opretholdes , for ikke blot er de grundlggende for den flles fiskeripolitik , men ogs vsentlige for de grundlggende mlstninger for samhrighedspolitikken .
<P>
Endelig skal vigtigheden af FIUF-midlerne for fiskeriafhngige omrder understreges og isr i forbindelse med fldefornyelse af hensyn til sikkerheden for en sektor , der opererer i et klart fjendtligt milj .
<SPEAKER ID=102 NAME="Krivine">
Der er i mine jne en grundlggende selvmodsigelse mellem den skaldte samhrighedspolitik og den nyliberale holdning , der er fremherskende i Europa . Konkurrencen og den generelle privatisering er i modstrid med en reel harmonisering .
En sdan harmonisering forudstter gede midler til sikring af de ndvendige overfrsler og udligninger , som sledes fr positive virkninger i forhold til de kommercielle tendenser og den blinde jagt p rentabilitet .
Disse midler kunne skaffes ved hjlp af en enhedsskat p kapitalindkomster .
<P>
Musottos betnkning erkender p sin egen mde denne selvmodsigelse , f.eks. ved at understrege " behovet for at tilpasse konkurrencepolitikken og skatte- og afgiftspolitikken " .
Den finder det imidlertid straks ndvendigt at undskylde dette ved at fremhve fordelene ved partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor .
P trods af , at forslagene i betnkningen er forsigtige , gr de dog i den rigtige retning ved at krve en bedre evaluering af konsekvenserne af udvidelsen eller ved at betragte den nuvrende sats p 0,45 % af Fllesskabets BNP til samhrighedspolitikken som en bundgrnse .
Derfor har jeg ikke stemt imod denne betnkning , selv om den ligger meget under , hvad en virkelig solidaritets- og lighedspolitik burde indeholde p EU-niveau .
<SPEAKER ID=103 NAME="McCarthy">
Parlamentets Labour-medlemmer hilser Musotto-betnkningens konklusioner om samhrighed velkommen .
Vi mener dog , at det er lidt tidligt i forhandlingen at indtage en fast holdning til fremtidige europiske sttteberettigede omrder .
<P>
Der vil fortsat vre omrder , som har behov for sttte , i Det Forenede Kongerige efter 2006 , og vi vil gerne anmode Kommissionen om at vurdere den betydning , som sikkerhedsmekanismer og overgangssttte vil have for fattigere regioner i Det Forenede Kongerige efter 2006 .
<P>
Det er skuffende , at de britiske Konservative blandt andre ikke stttede denne betnkning .
Deres manglende sttte til en styrkelse af lokale og regionale regeringers rolle i forvaltningen af EU-sttte er et slag for demokratiet og partnerskabet .
<SPEAKER ID=104 NAME="Miranda">
Denne betnkning udmrker sig ved at give en tilnrmelsesvis diagnose af tingenes tilstand , hvad angr den konomiske og sociale samhrighed inden for EU .
Vi er i srdeleshed enige i understregningen af , at samhrigheden i kraft af traktaterne udgr et af de brende elementer i EU , og vi bifalder ogs , at det eksplicit nvnes , at bekmpelsen af de regionale uligheder og af den tilbagegang , der kan konstateres i nogle regioner i visse lande , ikke lever op til opstillede mlstninger .
Vi er tilsvarende enige i , at regionalpolitikken skal viderefres og styrkes fremover , ligesom vi er imod , at visse ml 1-omrder skal miste denne status udelukkende af statistiske grunde .
<P>
Hvad angr rsagerne til udviklingsefterslb og tilbagegang , gr betnkningen imidlertid ikke s langt , som det havde vret nskeligt .
Den omtaler , at der ikke stilles tilstrkkelige midler til rdighed for samhrighedspolitikken , men undlader at nvne afgrende forhold som den manglende omfordeling via Fllesskabets budget og det skrigende behov , der er for at revidere de finansielle overslag , ikke mindst nu lige inden udvidelsen .
Betnkningen glemmer ligeledes nogle meget vigtige faktorer for de mindre udviklede regioner , srlig de negative virkninger og det dermed sammenhngende behov for at revidere den makrokonomiske og finansielle politik , der ofte slet ikke egner sig til disse regioner .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Sudre">
En af de strste succeser i opbygningen af Europa skyldes beslutningen i 1975 om at indfre den solidaritet og samhrighed , der er ndvendig for at tilnrme de konomiske niveauer alle regionerne imellem og EU-medlemsstaterne imellem .
Vi kan i dag sige , at den mde , hvorp vi formr at tilpasse EU-samhrighedspolitikken til udvidelsen , vil afgre , hvilken kvalitativ retning EU ' s fremtid vil flge .
<P>
Europa-Parlamentet har lnge og med rette stttet , at en hensigtsmssig konomisk og social samhrighedspolitik ikke kan begrnses til at tage det fra nogen , som man nsker at give til andre .
<P>
Det er en analyse af de reelle behov , som forstrkes af udsigten til udvidelsen , der i frste rkke skal overvejes , og ikke en stivnet henvisning til tidligere fastsatte budgetbevillinger til andre situationer .
For udvidelsen vil , sledes som Kommissionen understreger det , fre til en forgelse af ulighederne mellem de centrale omrder , randomrderne og regionerne i den yderste periferi .
<P>
Jeg opfordrer i denne forbindelse til , at regionerne i den yderste periferi fortsat prioriteres i regionalpolitikken og samhrighedspolitikken gennem nye fremskridt , der skal gennemfres ved hjlp af traktatens artikel 299 , stk . 2 .
<P>
Endvidere er det ndvendigt at tilpasse konkurrencepolitikken ( navnlig statssttte til regioner ) og skatte- og afgiftspolitikken for at styrke regionalpolitikken og samhrighedspolitikken , da en regionalpolitik , som kun er baseret p strukturfondene , ikke er tilstrkkelig til at opveje de samlede ulemper og det udviklingsefterslb , der er ophobet i flere rtier .
<P>
Det er ligeledes hensigtsmssigt at overveje at tilpasse den flles landbrugspolitik og udviklingen af landdistrikterne , sledes at der skabes en bedre forbindelse mellem by- og landdimensionerne i den regionale udvikling .
Endelig forekommer det mig vigtigt at oprette et europisk center for territorial samhrighed .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
Betnkning af Kratsa-Tsagaropoulou ( A5-0022 / 2002 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte ogs for fru Kratsa-Tsagaropoulous betnkning om kvinder i Middelhavslandene .
I den forbindelse vil jeg gerne anmode om , at alle vi parlamentsmedlemmer gr en indsats for , at EU unilateralt udvider forordning nr . 1408 om pro rata-betaling for den periode , man har arbejdet i EU ' s medlemsstater , til ogs at omfatte alle borgerne i de sydlige Middelhavslande , som har arbejdet her i Europa i mange r , og som har ret til at f pension for det arbejde , de har udfrt i Europa , nr man ser bort fra de respektive konventioner .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , denne betnkning giver et deprimerende billede af situationen for kvinder i nogle af Middelhavslandene .
Den viser , at de er drligt stillede konomisk , sundhedsmssigt og ikke mindst uddannelsesmssigt med langt flere analfabeter blandt kvinder end mnd .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet henleder opmrksomheden p dette sprgsml , men det er ikke tilstrkkeligt .
Vi skal ogs sikre , at EU-politikkerne er udformet , s de kan hjlpe med at forbedre kvinders forhold i disse lande .
F.eks. er der i Meda-programmet endnu ingen direkte hjlp til uddannelse af kvinder eller forbedring af sundhedstilstanden hos kvinder .
Det m vi se njere p .
Vi m ogs se njere p vores konomiske forbindelser med nogle af Middelhavslandene og se , om de kan bruges til at ge kvindernes status ved f.eks. at sttte kvinders kooperativer og andre aktiviteter .
<SPEAKER ID=107 NAME="Lulling">
Ved frste jekast kan man sprge sig selv , hvorfor man specielt skal beskftige sig med fremme af kvinders rettigheder i Middelhavslandene .
<P>
Politikken for ligestilling og lige muligheder for kvinder og mnd er den samme i alle EU-medlemsstaterne .
Det ligger os fjernt f.eks. at tnke , at p grund af mnds situation og mentalitet i Middelhavslandene , ville det vre vanskeligere at gennemfre den ligestillingspolitik , der nu er s strkt forankret i Amsterdam-traktaten .
<P>
Vi vil trods alt ikke betegne mndene i disse lande som mandschauvinister .
Det er de bestemt hverken mere eller mindre end personer af hankn lngere nordp i EU .
<P>
Det er imidlertid klart , at i de middelhavslande , der endnu ikke er medlem af EU , er kvindernes situation i mange henseender mere bekymrende , og at det er legitimt og ndvendigt at beskftige sig hermed isr for at rde bod p uacceptabel forskelsbehandling .
<P>
Jeg gr sledes ind for denne betnkning med to forbehold .
Jeg mener , at positive aktioner , sledes som de er nvnt i beslutningsforslagets stk . 5 b , og etablering af infrastrukturer skal gre det muligt ikke blot for kvinder , men ogs for mnd , at forene arbejdsliv og familieliv .
<P>
I stk . 1 foresls det at undersge muligheden for at oprette en Euro-Middelhavsudviklingsbank .
Er det virkelig ndvendigt at oprette en ny bank , nr vi har Den Europiske Investeringsbank , som udmrket kan yde ln som led i Barcelona-processen ?
<P>
Man skal passe p med at skabe prcedens .
Hvis vi opretter en Euro-Middelhavsudviklingsbank , hvorfor s ikke ogs oprette en bank for stersomrdet eller Nordsomrdet osv .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
Betnkning af Hermange ( A5-0009 / 2002 )
<SPEAKER ID=108 NAME="Bastos">
Jeg har stemt for denne betnkning , som er et fremragende initiativ til en sammenhngende , klar og effektiv indsats p fllesskabsplan over for analfabetisme .
Det er et problem , der ikke har fet tilstrkkelig opmrksomhed , antagelig fordi det indtil for nylig har vret den almindelige opfattelse , at de mere udviklede lande ikke havde problemer med analfabetisme p grund af den tvungne skolegang .
Det skal her bemrkes , at de seneste fllesskabsaktioner imod dette problem blev godkendt i 1987 .
<P>
OECD ' s rapport om lse- og skrivefrdighed , offentliggjort i juni 2000 , viser klart det modsatte , nemlig , at analfabetisme findes i vores lande , og at den har hje konomiske og sociale omkostninger .
<P>
I OECD-rapporten defineredes lsefrdighed som " evnen til at forst og anvende trykte oplysninger i dagliglivet , i hjemmet , p arbejdet og i samfundet - at opn ens ml og udvikle ens viden og potentiale " .
Analfabetisme er en krnkelse af en af de mest grundlggende menneskerettigheder , nemlig retten til uddannelse , og udgr ogs en hindring for udvelsen af andre rettigheder , da manglende lse- og skrivefrdigheder hmmer individets muligheder for at forbedre sine livsvilkr , begrnser adgangen til arbejdsmarkedet , indskrnker ytringsfriheden og derfor ogs den fulde deltagelse i samfundslivet og udvelsen af borgerrettighederne .
<P>
De tal , som vi kender til , viser , at problemets omfang p fllesskabsniveau ikke m undervurderes , da det berrer en betydelig andel af den 15-65-rige befolkning i EU .
Det overrasker mig ikke , selv om jeg bestemt ikke bryder mig om det , at mit eget land , Portugal , er det land , hvor problemet er strst .
Hvis intet gres , vil problemet kun blive vrre .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Krivine">
Samtidig med at betnkningen erkender , at alle har ret til at lre at lse og skrive , indeholder den kun f forslag til en politik , der kan klare udfordringerne i forbindelse med bekmpelsen af analfabetisme .
<P>
Jeg tror , at henvisningerne til pdagoger og lrere kun giver mening , hvis man gr ind for en reel ansttelsespolitik i den nationale undervisningssektor , for dette er en offentlig opgave .
<P>
Der mangler faktisk titusinder af lrerstillinger over hele Europa .
Lreres og elevers nylige demonstrationer i Nantes-omrdet mod lukning af klasser , for oprettelse af stillinger og et begrnset antal elever i hver klasse understreger dette .
<P>
Det er rigtignok den liberale politiks misgerninger - arbejdslshed og angreb p de offentlige tjenester - der fremkalder en forvrring af analfabetismen .
Bekmpelsen af analfabetisme gr det ogs ndvendigt at bekmpe fattigdommen .
<P>
Da betnkningen imidlertid foreslr en rkke positive foranstaltninger ssom lige adgang for alle til de grundlggende rettigheder , forbud mod forskelsbehandling , lige muligheder og srlig sttte til de regioner i EU , som er hrdest ramt af denne form for social udstdelse , har jeg stemt for den .
<P>
Betnkning af Hermange ( A5-0004 / 2002 )
<SPEAKER ID=110 NAME="Moraes">
Parlamentets Labour-medlemmer har stemt for Hermange-betnkningen om resultattavlen for gennemfrelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , da denne betnkning indeholder mange positive aspekter om den europiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
<P>
Der er imidlertid flere tvivlsomme punkter , hvor betnkningen anmoder Kommissionen om at informere om , hvordan den agter at flge op p en rkke krav i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , som Labour-medlemmerne ikke stttede under forhandlingerne i 2000 .
<P>
Nr det glder punkt 14 , kan Labour-medlemmerne ikke sttte anmodningen om en europisk strejkeret og mener , at dette allerede er behandlet i medlemsstaternes lovgivning og i chartret om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=8>
Terrorangreb i Indien , navnlig mod Parlamentet
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0053 / 2002 af Collins for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0061 / 2002 af Thomas Mann , Morillon , Tannock , Sacrdeus og Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0072 / 2002 af Frahm for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0081 / 2000 af Sakellariou og van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0089 / 2002 af Lynne for ELDR-Gruppen
<P>
om terrorangreb i Indien , navnlig mod Parlamentet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , den 13. december 2001 var en sort dag , ikke kun for de indisk-pakistanske forbindelser .
Yderligtgende muslimske terroristers angreb p det indiske parlament var et angreb p nerven i verdens strste demokrati , p den institution , der huser de frit valgte folkereprsentanter , og p det multietniske samfund .
Siden da har der fundet en massiv mobilisering af soldater sted og en trist ophobning af vbensystemer .
<P>
Der er stor fare for , at ekstremister skaber sig adgang til disse vben gennem overfald .
Angrebet p det amerikanske kulturcenter i Calcutta , formodentlig udvet af militante muslimske fundamentalister , har skrpet situationen yderligere .
I revis er Pakistan blevet mistnkt for at give islamiske ekstremister sikkert ophold og for at sttte dem logistisk og materielt .
Nu blev der imidlertid handlet p foranledning af prsident Musharraf . Ca .
1.500 mistnkte blev arresteret og ca . 400 kontorer for ekstremistiske islamiske organisationer lukket .
Det giver anledning til hb .
<P>
Gennem sin deltagelse i den internationale antiterrorkoalition har militrchefen uden tvivl bragt sit land ud af isolationen .
Hans ord i fjernsynet om , at han vil bekmpe terrorismen konsekvent , skal dog flges af handlinger .
Vi nrer et stort nske om , at de Taleban-krigere , der er get under jorden i Pakistan , afslres og fngsles .
De yderligtgende islamiske religionsskoler , der udgr en ndelig grobund for talebanerne , skal omstruktureres organisatorisk og reformeres indholdsmssigt .
Men det vigtigste er , at rsagerne til den stadig herskende sympati for talebanerne og deres forherligelse som frihedskmpere i store dele af landet undersges .
<P>
Det er ndvendigt med et omfattende ndeligt opgr . Til det forml skal den statslige undervisning gres til en prioritet .
Mennesker , der takket vre en god skolegang opnr selvbevidsthed og er i stand til at foretage en kritisk bedmmelse , vil ogs vre i stand til at yde alle former for diktatur og manipulation modstand .
Religionsfriheden for mindretal skal accepteres i Pakistan .
Vi tnker her bl.a. p den seneste massakre under en gudstjeneste i en kristen kirke .
De ansvarlige islamiske terrorister er endnu ikke blevet fanget .
<P>
Diskriminationen af kristne - ogs fra officielt hold - skal hre fortiden til , og det samme gr sig gldende for forflgelsen af andre religioner .
Indiens krav til Pakistan om at afslre og udlevere folkene bag angrebet p det indiske parlament er berettiget .
Det krver dog stor tlmodighed at realisere kravet .
De indiske raketforsg er et uanvendeligt pressionsmiddel og en kontraproduktiv provokation .
<P>
PPE-DE-Gruppen opfordrer begge parter i konflikten til at bekmpe krisesituationen med alle diplomatiske midler .
Vi m srge for , at der tages afstand fra militr magt .
Som nstformand for SAARC-delegationen er det mig magtpliggende , at Pakistan langt om lnge ratificerer og gennemfrer SAARC-erklringen om undertrykkelse af terrrorisme .
Som helhed skal vi fortstte ad den vej , vi slog ind p med Lahore- og Shimla-aftalerne .
EU kan udmrket spille en yderst respekteret mglerrolle . Dette tr vre et nske hos alle involverede parter .
I revis har vi vundet stor tillid med vores afbalancerede politik .
De to stater og behovet for sikkerhed i hele det sydasiatiske omrde fortjener vores engagement .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Fru formand , i den senere tid , i begyndelsen af sidste mned stod vi over for udviklingen af en eventuel og uforudset tilspidset konfrontation mellem Pakistan og Indien .
Heldigvis undgik vi denne konfrontation , da begge parter viste ansvarlighed .
Vi stod alts med risikoen for , at der efter den tilspidsede konflikt med betingelser rettet mod terroristerne i Afghanistan , og disse betingelser var rigtige , ogs skulle opst en anden negativ udvikling mellem to store lande , der begge rder over kernevben .
<P>
Men det betyder ikke , at problemet er lst .
Derfor har vores debat i dag til forml at gre begge lande - Indien og Pakistan - opmrksom p deres ansvar over for deres befolkninger og omrdet omkring dem .
Men samtidig br vi ogs tage vores del af ansvaret , s vi i EU forsger at bidrage til en fredelig lsning af alle omrdets konflikter , til respekt for international ret , respekt for menneskerettighederne og alt , der har forbindelse med retsstaten og menneskerettighederne .
<P>
Men dette forsg br ikke fre til , at vi overser , at der i Pakistan faktisk er alvorlige problemer med respekten for menneskerettighederne , alvorlige problemer med demokratiet , alvorlige problemer med de religise mindretal .
Det er ikke nvnt som en anklage mod Pakistan , ej heller som en venskabelig gestus over for Indien .
Tvrtimod .
Det omtales som ndvendigheder og som prioriteter , som begge lande br opfylde for deres eget bedste , for omrdets bedste og for en fredelig udvikling i omrdet .
Begge lande har et ansvar for stabiliteten i omrdet .
Begge lande har et ansvar for udviklingen og for , at landene ophrer med at vre omrder med fattigdom , elendighed og konflikter .
Derfor tror jeg , at resolutionen i dag og den enstemmige sttte til den fra alle i Parlamentet vil bidrage p en svel symbolsk som reel mde .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , jeg vil starte med at sige , at jeg fordmmer al terrorisme .
Men jeg fordmmer isr angrebene p det indiske parlament og World Trade Center .
Terrorisme kan aldrig retfrdiggres , uanset omfanget af provokation .
<P>
Men vi m se p baggrunden for terrorismen .
Derfor er jeg meget glad for , at vi har udvidet dette beslutningsforslag , selv om vi ikke fik ndret titlen . Jeg nsker ikke , at nogen skal tro , at vi forbinder bestemte lande eller organisationer med disse angreb .
Vi har stadig ingen reel viden om , hvem der str bag , s det glder mig , at den indiske regering med Pakistans hjlp undersger sagen .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at drfte et strre problem , nemlig truslen om krig mellem Indien og Pakistan .
Jeg hilser prsident Musharrafs meddelelse om , at han er strk modstander af terrorisme , velkommen , men det er ogs vigtigt at se nje p konflikten i forbindelse med Jammu og Kashmir , som har varet i over 50 r .
Jeg vil gerne gentage anmodningen til EU om at tilbyde sin hjlp som mgler for begge sider og flge de relevante FN-resolutioner .
Jeg foreslr , at der trffes foranstaltninger svarende til dem , som senator Mitchell traf i Nordirland .
De mennesker , der fortsat lider , er den almindelige befolkning i Indien , Pakistan og Kashmir .
De personer , der ikke mener , at en mgler fra EU , Commonwealth eller FN er lsningen , kommer ikke med alternativer .
Vi m finde et alternativ til blodsudgydelserne og den fortsatte konflikt .
Jeg hber , at alle vil stemme for beslutningsforslaget , s vi kan vise vores afsky for terrorisme og vores store nske om at finde en lsning p konflikten i dette omrde .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Fru formand , den 13. december sidste r fandt et rdselsvkkende og ondsindet angreb sted i det indiske parlament i Delhi , som er Indiens mest tydelige symbol p demokrati og verdslighed .
Vi m ikke undervurdere faren ved dette angreb , som kunne have resulteret i en krig mellem Indien og Pakistan , hvis det var lykkedes at drbe de forsamlede ministre og oppositionsledere . Og begge lande er atommagter med enorme konventionelle landstyrker - selv om Indien i modstning til Pakistan dog har en politik om ikke at anvende atomvben frst .
<P>
Ansvaret blev hurtigt placeret hos militante islamiske terroristgrupper med base i Pakistan og med fuld sttte og uddannelse fra den pakistanske regering . Disse grupper havde endvidere ansvaret for de tidligere angreb i Srinagar mod Kashmiri State Assembly .
Det er en klar overtrdelse af FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1373 , der forbyder stater at sponsorere terrorisme mod andre stater .
Jeg hilser ikke desto mindre prsident Musharrafs holdningsndring velkommen , nr han bakker USA op i bekmpelsen af terrorismen , som vltede Taleban-styret og delagde al-Qaeda netvrket i Afghanistan , selv om dette regime hovedsageligt var etableret af Pakistans efterretningstjeneste . Isr hans tale den 13. januar indeholdt lfter om reformer af madrasaerne - religise skoler - som i undervisningen fremelskede et kolossalt had til den vestlige verden og frte til sidste rs massakre p kristne under en gudstjeneste .
<P>
Det er en lovende start , men Pakistan skal stadig efterleve anmodningen om at udlevere de 20 ledere af komplottet .
Der er stor bekymring for , at kidnapningen af Wall Street-journalisten , Daniel Pearl , involverer frafaldne Taleban-tilhngere fra de pakistanske sikkerhedsstyrker .
Det er ogs via e-mails dokumenteret , at den person , der stod bag skobombemanden , Richard Reid , som desvrre er fra mit eget land , muligvis kan have haft base i Pakistan .
Jeg vil derfor anmode Pakistan om at ratificere SAARC-aftalen og alle FN-konventionerne om terrorisme , og jeg lyknsker Indien med den tilbageholdenhed , som landet har udvist , og med udarbejdelsen af den flles erklring med EU imod terrorisme i november sidste r .
<P>
Under krigen i Afghanistan i 1980 ' erne stttede den vestlige verden islamiske militante ider for at bekmpe kommunismen .
USA betalte desvrre prisen den 11. september .
Vil den vestlige verden beg samme fejl en gang til ?
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Fru formand , jeg vil gerne give udtryk for Den Socialdemokratiske Gruppes bekymring over den omsiggribende fundamentalistiske terrorisme , ikke blot i Indien , men over hele verden .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for vores bekymring over den trussel , som terrorisme udgr for de demokratiske samfund , samt endnu en gang understrege , at terrorhandlinger er en trussel mod fred og stabilitet , ikke mindst i forbindelse med Indien og Pakistan lige i jeblikket .
Begge lande er atommagter , og kun det ene land har afgivet lfte om ikke at anvende disse vben frst .
<P>
Vi sttter Indiens krav til Pakistan om at deltage i en gennemgribende undersgelse af angrebene p Kashmiri State Assembly og det indiske parlament .
Men vi opfordrer indtrngende begge sider til at gre alt for at undg en krig .
Det vil krve imdekommenhed og lederskab fra bde Indiens og Pakistans side og isr fra prsident Musharraf .
Den eneste lsning er forhandlinger .
Vi hber , at Indien og Pakistan med EU ' s sttte kan n frem til denne lsning i stedet for en lsning , der ikke blot vil vre farlig for dem , men for resten af verden .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror , vi er get for langt . En af de frste basistekster , der er blevet delt rundt , og som er underskrevet af fru Lynne og hr .
Elles , var virkelig helt uacceptabel . Den indsats , der er ydet , og srlig den indsats , der er ydet de sidste par aftener , har rettet vsentligt op p teksten og har medfrt , at teksten , selv om den ikke er perfekt , i det mindste kan accepteres .
<P>
Vi br selv vre opmrksomme p overskriften og grunden til denne beslutning : Terrorangrebene i Indien .
Beslutningen er derfor frem for alt et udtryk for medflelse med ofrene for disse angreb . Hr .
Tannock beskrev de katastrofale flger , som dette angreb kunne have fet for hele den herskende klasse i Indien .
<P>
Jeg mener , at flgerne undervurderes i beslutningen , ligesom vi ogs efter min mening til dels overvurderer resultaterne af det , som endnu i dag ikke er andet end erklringer fra prsident Musharraf . Vi har endnu ikke , som hr .
Tannock netop gjorde opmrksom p , set en reel lukning af alle disse madrasaer , af alle disse koranskoler . Det er derfor vigtigt , at vi fortsat udviser stor beslutsomhed over for Pakistan .
<P>
Jeg vil derudover ogs sige til hr .
Souladakis , at stabilitet i denne sag ikke er en reel sttte til demokratiet .
Vi glemmer , at Indien er et demokrati , og at det har vret et demokrati i 50 r .
Det er ogs , og det br vre en reference for Europa-Parlamentet , et udviklingsland , og det har igennem 50 r med sin egen befolkning opbygget et demokrati .
Et sdan tilflde findes nsten ikke andre steder .
Vi har dets store nabo , dette store marked , dette eldorado for flere af vores kolleger , og det er Kina , jeg taler om .
Og dernst har vi dette storslede land , som vi alt for ofte glemmer , hvor der i samarbejde med Kommissionen inden for de seneste 2-3 r er sket en rkke fremskridt .
Det frste EU-Indien topmde har vret afholdt og er blevet efterfulgt af endnu et EU-Indien topmde . Men det er virkelig ikke nok .
<P>
Indien br med sin styreform og sin vilje til at mde fremtiden med respekt for demokratiet vre en reference for vores politik om samarbejde med alle verdens lande .
De vanskeligheder , som landet har oplevet , har uden sammenligning vret meget strre end vanskelighederne i flere andre lande , hvor vi fortsat tolererer diktatur , fundamentalisme og andre lignende plager .
<P>
Jeg nsker derfor at takke de kolleger , der har arbejdet til sent om aftenen med at ndre denne basistekst og gre den til en tekst til sttte for Indien .
Jeg mener , at vi kan yde yderligere sttte , og at vi fortsat br vre yderste forsigtige i forhold til Pakistan , for der er kommet mange gode lfter fra dette land . Det er et frste skridt , men det er stadig helt utilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Fru formand , jeg vil gerne gratulere fru Cederschild med at vre blevet den frste svenske nstformand i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne udtrykke min glde over valget .
<P>
Det , der skete den 13. december sidste r i det indiske parlament , var helt uhrt : Parlamentet i et demokratisk , pluralistisk land bliver angrebet af militante muslimske grupper .
Parlamentet , selve demokratiets hjerte , udsttes for et brutalt overgreb .
Mennesker myrdes .
Disse militante muslimer stter sprgsmlstegn ved hele demokratiet .
<P>
Det er vigtigt , at vi selv rent flelsesmssigt forsger at forst , hvad det var , der skete i New Delhi dn dag .
Tnk , hvis vores eget parlament her i Strasbourg eller vores nationale parlamenter , i mit tilflde Rigsdagen i Stockholm , blev udsat for et terrorangreb !
Vores reaktioner ville vre yderst strke .
Det er mske svrt for os europere rigtigt at forst , hvor alvorlige handlingerne egentlig er .
<P>
Jeg vil henvende mig til kommissr Diamantopoulou og nvne noget om de muslimske religionsskoler , de skaldte madrasaer , i Pakistan .
Efter min mening str kommissren og EU over for en uhyre vigtig opgave , nr det handler om at fremme en undervisning i disse skoler , som bygger p krlighedstanken , som bygger p nstekrlighed , og som ikke ser p andre religioner eller andre politiske retninger med hadets jne . Det er nemlig i disse sammenhnge , i disse madrasaer og i andre muslimske sammenhnge , at hadet spredes .
<P>
Kre venner , Taleban-styret i Afghanistan er faldet , men Taleban-styrets hads- og voldsmentalitet , mden , de kalder andre mennesker " vantro " p og ser dem som laverestende , dn atmosfre findes stadig .
Jeg vil gerne opfordre fru Diamantopoulou til p alle mder at arbejde for , at det bliver krlighedstanken , nstekrligheden og tolerancen , som kommer til at prge undervisningen i Pakistan , og selvflgelig ogs skolerne i Mellemsten .
<P>
Religionens vsen skal vre at fordle sjlen , at fremme god etik og moral , at give mennesker ndelige vrdier - ikke at vre i voldens og hadets tjeneste .
Pakistan fungerede som trningsland for al-Qaeda-terroristerne .
Det var det ene af de tre lande i verden , som anerkendte Taleban-styret .
Afghanistans Taleban-ambassadr fik lov at blive i Pakistan efter angrebet mod USA den 11. september .
Pakistan str over for et stort opgr .
Det , som prsident Musharraf har sagt , er vigtigt .
Nu venter vi p , at han handler eftertrykkeligt .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Tak for de venlige ord i anledning af valget af en svensk nstformand .
Valget har betydet meget for os svenskere .
<SPEAKER ID=122 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg vil ogs gerne gratulere Dem og nske Dem held og lykke i Deres valgperiode .
<P>
Parlamentets initiativ hilses velkommen .
Parlamentets medlemmer har understreget , at det , der skete , var et omfattende terrorangreb mod den verste institution i verdens strste demokrati .
EU har enstemmigt udtrykt sin forargelse over denne begivenhed .
Rdet er fremkommet med erklringer , hvor det fordmmer begivenhederne og giver udtryk for EU ' s solidaritet med Republikken Indien .
Rdet og Kommissionen har ligeledes gentagne gange betonet , at Pakistan fortsat skal intensivere sin politik mod terrorismen .
Indien krver , at Pakistan med konkrete handlinger viser sin viljestyrke og fjerner enhver form for terrorisme , hvilket er et absolut legalt krav .
<P>
Efter angrebet den 13. december overvrede vi en optrapning af militrstyrker uden sidestykke i kontrolzonen p grnsen mellem de to lande , og den gede spnding og de militre sammenstd vakte uro .
Derfor hilser vi Pakistans prsidents , hr . Musharrafs , officielle tale den 12. januar velkommen , da han i den lovede drastiske foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme og religis fanatisme .
Det er et skridt i den rigtige retning og et skridt p vejen til normalisering af spndingerne mellem Pakistan og Indien .
Kommissionen vil fortsat henlede de to parters opmrksomhed p ndvendigheden af at samarbejde i stedet for at vlge en militr lsning .
P mdet p ministerplan mellem EU og Indien i nste uge , den 14. februar , i Madrid vil trojkaens budskab indeholde to punkter .
Det frste er , at EU yder fuld sttte til Indien til bekmpelse af terrorisme , sdan som man aftalte i erklringen mod terrorisme ved det andet topmde , og det andet er , at EU vil tilskynde begge parter til at genoptage dialogen s hurtigt som muligt og begynde en tilbagetrkning af deres tropper .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=9>
Humanitr bistand til Goma
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0058 / 2002 af Maes , Rod og Lannoye for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0065 / 2002 af Van Hecke og Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0073 / 2002 af Sylla , Miranda , Sjstedt , Koulourianos for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0082 / 2002 af Sauquillo , Prez del Arco og van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0090 / 2002 af Sanders-ten Holte og Dybkjr for ELDR-Gruppen
<P>
om humanitr bistand til Goma .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , en ulykke kommer sjldent alene , og det glder isr for den plagede befolkning i den stlige del af Republikken Congo .
Den har ikke blot i revis lidt under krig med tallse flygtninge og besttelse af nabolandet Rwanda , men nu kommer der oven i det hele ogs disse vulkanudbrud .
De seneste dramatiske beretninger bekrfter den forfrdelige situation , som befolkningen befinder sig i .
Den korte trre sson er begyndt , og det er utroligt varmt .
Der er giftigt stv , og giftige dampe stiger op af lavaen .
Befolkningen har ingen brnde og bruger derfor varmen fra lavastrmmen til madlavningsildstederne .
De kan forst , at det er en forfrdelig situation med en by , som med hensyn til delggelse , i hvert fald delvis , minder om Hiroshima .
<P>
Den del af byen , som ikke er ramt af udbruddet , lever normalt , for s vidt det er muligt under disse forhold og set i lyset af besttelsen .
Det betyder , at de folk , som er de reelle ofre , er meget vanskelige at skelne fra de andre , og i jeblikket har man faktisk ikke overblik over , hvem der er de mest ndlidende .
Det er et indtryk , som bekrftes i en nylig meddelelse fra bispekonferencen . Her klager man over , at de rationer , der ydes , ikke er tilstrkkelige , p trods af at fdevareforrdet er tilstrkkeligt , samt at en stor del af byen er brndt af , men at man ikke ved , hvem der reelt er blevet ramt .
Man har foretaget en rundsprge , men resultaterne heraf er endnu ikke blevet bekrftet .
<P>
Heldigvis er der kommet en strm af international hjlp i gang , og EU har i den forbindelse spillet en prominent rolle .
Jeg var bange for , at jeg ville vre ndt til at overbringe en rkke klager i mit indlg , for dem hrer jeg naturligvis .
Der er f.eks. klager over , at al hjlp skal passere gennem Kigali , og at man der profiterer af omstndighederne .
P den anden side har jeg fet at vide , at lufthavnen i Kigali med hensyn til omladningen er den nemmeste , og at hjlpen i jeblikket ikke hindres .
<P>
Jeg ved , at Den Demokratiske Republik Congo yder hjlp til Bukavu , og at hjlpen skal komme derfra , men den angives som hjlp fra Congos befolkning , og bestterne tolererer derfor ikke , at varerne uddeles .
<P>
Jeg kan alts berolige Dem til en vis grad , men de foranstaltninger , som Parlamentet bekendtgr , er absolut ndvendige .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil egentlig gerne tilslutte mig den indtryksfulde skildring af befolkningens lidelser , sdan som fru Maes har beskrevet dem for os . Jeg vil dog ogs gerne komme ind p nogle andre aspekter , der mske har mere at gre med organisationen og ogs med de politiske rammer .
<P>
Det frste punkt er organisationen . Vi hber , at ECHO , at EU med sine hjlpeforanstaltninger ikke lngere bliver forstyrret af nogen og sledes kan yde hjlp p stedet s hurtigt som muligt .
Vi hber ogs , at det ikke kun glder for byen Goma , men ogs for det omliggende omrde , det vil sige til Bukavu , hvor der ogs er flygtninge , til Rwanda og Burundi , hvor der ogs er flygtninge , der lever adskilt fra hinanden .
Vi skal yde denne hjlp til alle berrte , og det hurtigt .
Det var det frste punkt .
<P>
Det andet punkt er naturligvis , at det igen understreger svagheden i den statslige organisation og den statslige organisations manglende tilstedevrelse i Congo .
Vi har brug for omfattende sttte til fredsprocessen s hurtigt som muligt .
Vi m hjlpe med til , at de forskellige parter bringes til fornuft s hurtigt som muligt , sledes at det er muligt at genopbygge Congo , sledes at administrative , men ogs demokratiske strukturer kan blive genskabt , og sledes at kaosset i dette store land ikke forvrres yderligere .
<P>
Vi har en stor opgave foran os , og den forbilledlige hjlp , vi nu kan yde , er mske ogs et incitament for de forskellige parter i konflikten til at lytte til Det Europiske Fllesskab og benytte sig af vores tilbud om mgling .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Fru formand , kre kolleger , jeg er naturligvis helt enig med mine to kolleger .
De ved , at udbruddet fra vulkanen Niragongo i Goma i den stlige del af Den Demokratiske Republik Congo menes at vre det mest alvorlige , der er registreret i Centralafrika i 25 r .
Jeg nsker frst og fremmest at give udtryk for min medflelse med de 300.000-500.000 personer , der frst flygtede fra byen og som i dag ikke helmer , fr de er kommet tilbage , for de er afhngige af deres jord .
<P>
Der skal gres opmrksom p , at denne katastrofe er humanitr , at den er miljmssig , og at den naturligvis fandt sted p et tidspunkt , hvor 80 % af landmndene lige havde set deres korn og majs .
Der skal ogs gres opmrksom p , at det er den mest frugtbare jord , der er blevet begravet i lava , som har smadret huse og delagt offentlige bygninger , srlig dem , der husede ngo ' erne .
Derudover fandt dette sted i et milj med vold og konflikter - dette blev nvnt af mine to kolleger - i De Store Sers Omrde .
I denne dramatiske situation tror jeg , at det , som man nu kan frygte for , er , at der beviseligt p grund af mangel p drikkevand opstr alle former for epidemier , srligt kolera og dysenteri .
Vi ved allerede , hvad disse epidemier kan medfre , srligt efter de folkedrab , der blev betegnet som " tropiske " , da 50.000 personer blev drbt i det samme omrde i Goma .
Der var endda en eksplosion - vi har set billederne - af en benzintank .
Vi har set personer i frd med at stjle og andre , der gik af sted med dunke p hovedet , p jagt efter benzin .
Jeg tror , at alt dette ogs er med til at skabe en usikker situation , som vi skal forholde os til .
<P>
Selv om vi i dag kan glde sig over - som fru Maes nvnte - at EU aktivt og hurtigt var p stedet , og at den humanitre bistand endelig er blevet ivrksat , er der stadig en rkke uafklarede sprgsml , og jeg mener , at vi i dag sammen med kommissren br forsge at besvare dem .
<P>
For det frste var den selvsamme vulkan i udbrud i 1977 .
Det er derfor dybt beklageligt , at der er bygget huse p en vulkan , hvor glderne stadig er varme .
Det er et af de sprgsml , som bliver stillet i forbindelse med Goma , men jeg stiller det i forbindelse med alle andre lignende tilflde i verden .
Der sker genopbygning af omrder , hvor der allerede er sket lignende katastrofer .
For det andet tror jeg , at denne katastrofe kan vre et incitament p verdensplan til , at vi overholder de forskrifter , der er udarbejdet i forbindelse med " tiret for begrnsning af naturkatastrofer " , og at EU i denne forbindelse i endnu hjere grad br varetage sin opgave .
Endelig br vi ogs benytte os af denne anledning til at forpligte alle de politiske krfter og srligt parterne i konflikten til at sikre , at ndhjlpen nr frem til de srede og flygtningene .
Kommissionen og medlemslandene skal deltage mere aktivt i det internationale tir , som jeg nvnte .
Jeg mener , at vi endelig i anledning af genoptagelsen af samarbejdet mellem EU og Den Demokratiske Republik Congo br opfordre vores samarbejdspartnere til at stoppe konflikten og skabe en retfrdig og varig fred .
Jeg mener , at det er nogle helt grundlggende betingelser , hvis vi ikke nsker , at en lignende katastrofe skal opst .
<P>
Der skal ogs gres opmrksom p , og det er min afsluttende bemrkning , at der kan ske andre katastrofer . Man ved f.eks. , at Kivu-sen indholder store reserver af metangas , og at den lava , som lber ned i vandet , kan risikere at forrsage en lang rkke andre problemer .
Jeg takker EU for at have reageret rvgent og hurtigt , men jeg holder stadig fast ved , at vi br ge vores indsats og derved fremme en retfrdig og varig fred .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Fru formand , vulkanen Niragongos udbrud har understreget to realiteter , som udgr en udfordring for hele det internationale samfund generelt og nrmere bestemt for EU og landene i regionen .
<P>
Den frste virkelighed er den ekstreme fattigdom , som tusindvis af personer lever i , ikke kun i denne stlige region , men i hele Den Republikanske Republik Congo , og som bliver forvrret endnu mere p grund af den krigssituation , som har hrget landet siden 1996 .
<P>
Dataene er allerede kommet p bordet : Det er blevet nvnt , at mere end 300.000 personer behver hjlp , at 30 % af befolkningen ikke har noget hjem , og at der skal bygges 12.000 boliger .
I denne henseende har det beslutningsforslag , vi har vedtaget i denne uge , og som forbinder ndhjlpen , genopbygningen og udviklingspolitikken , vret meget belejligt .
<P>
Den anden virkelighed er det had , som er blevet set mellem folkene i st og nabobefolkningen i Rwanda . Dette had er blevet lagt for dagen , fordi befolkningen i Gomas har afvist den gstfrihed , som Rwanda har tilbudt , og p grund af nvnte befolknings massive tilbagevenden til deres jord , som nu var indtaget af vulkanen , til trods for risikoen for et nyt udbrud .
<P>
Disse to virkeligheder burde lede os frem til en strategi og en aktion fra EU ' s side , som gr det muligt for os at involvere os i denne region .
Det er rigtigt , at der er brug for en god politik til genopbygning af Goma og til forudsigelse af eventuelle nye udbrud og til kontrol af Niragongo vulkanen .
<P>
Hele denne strategi vil dog ikke give effektive resultater , hvis grundlaget for et demokratisk styre ikke bliver konsolideret i landet , og det skal ske med bred social konsensus , som sikrer stabilitet og fred .
<P>
Det tjener heller ikke noget forml , hvis der ikke er tillid til denne stabilitet i hele regionen .
Derfor er det vigtigt , at denne intercongolesiske dialog , som genoptages i Sydafrika i byen Sun City fr afsluttet denne konflikt .
Vi mener ogs , at det er vigtigt , at der bliver planlagt en regional konference , som forliger landene i De Store Sers Omrde og giver de forskellige folk i omrdet den tabte tillid tilbage .
<P>
Det beslutningsforslag , vi forelgger , er en samling af viljer , principper og strategier , som vi gerne ser anvendt for at klare vulkanen Niragongos udbrud , uden at vi derfor taber det tidligere fremfrte af syne .
<P>
Vi sttter den globale plan for 2000 , som ECO tilvejebragt , og vi anmoder om , at denne plan , som er meget vigtig for den afrikanske region , og for opnelsen af de tidligere fremfrte ml , bliver mere fleksibel , og at denne hjlp ikke kommer for sent , som det desvrre er sket mange gange .
<SPEAKER ID=129 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil frst og fremmest som svar p fru Maes ' kommentarer referere til en af oldtidens grkere , der sagde : "     " .
Det betyder noget i retning af , at en ulykke kommer sjldent alene .
Jeg er bange for , at det er tilfldet med Congo .
<P>
Kommissionens Kontor for Humanitr Bistand i Congo l direkte i lavastrmmens retning .
Men et team med fire ECHO-eksperter , herunder katastrofe- og vandspecialister , var p stedet for at vurdere omfanget af katastrofen inden for 36 timer efter udbruddet .
ECHO Flight , som er Kommissionens flytjeneste for humanitr bistand med base i Nairobi , har stet til rdighed og fljet FN ' s vurderingsgruppe med ekspertise i naturkatastrofer , vulkaneksperter og andre specialister til stedet .
<P>
Flles vurderinger foretaget af ECHO og grupperne p stedet resulterede i bekendtgrelsen af en ndsituation sndag den 20. januar .
5 millioner euro skal dkke de umiddelbare behov for 100.000 personer .
Det er ca. en tredjedel af den pvirkede befolkning .
<P>
Der fokuseres p fire hovedomrder : vand og sundhed , husly og andre varer , fdevarer samt koordination og logistik .
Lederen af ECHO ' s afrikanske enhed besgte regionen fra den 30. januar til den 1. februar .
Missionen bekrftede , at de mest umiddelbare behov blev opfyldt , og at koordinationen var effektiv .
<P>
Hvad er vores nste skridt ?
Den umiddelbare ndsituation styres af grupperne og de ressourcer , der er til rdighed .
Yderligere donationer og oprettelsen af nye grupper skal koordineres med de grupper , der allerede er p stedet , for at undg eventuel overlapning .
Efter grundig vurdering af mulighederne skal der nu trffes foranstaltninger til afbalanceret assistance p mellemlang sigt med genhusning af de hjemlse og genskabelse af den vigtigste sociale infrastruktur .
<P>
Endelig - vedrrende hr . Syllas vigtigste sprgsml - br den store medieprofilering af denne katastrofe ikke aflede vores opmrksomhed fra omfanget af den humanitre krise efter fem rs konflikt i Congo , som allerede er ECHO ' s strste modtager - 32 millioner euro i 2002 .
Kommissionen nsker at understrege behovet for en hurtig og fredelig lsning p konflikten via gennemfrelse af Lusaka-aftalen og intern dialog i Congo .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0052 / 2002 af Pasqua for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0066 / 2002 af Morillon , Galeote , Van Orden , Cushnahan og Tannock for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0074 / 2002 af Papayannakis , Ainardi og Cossutta for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0083 / 2002 af Sakellariou , Napoletano , van den Berg og Terron i Cusi for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0091 / 2002 af Malmstrm for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0097 / 2002 af Hautala , McCormick , Wuori , Boumdienne-Thiery , Jonckheer , Rhle , McKenna , Isler Bguin , Schrling , Lannoye og Schroedter for Verts / ALE-Gruppen
<P>
om Guantanamo ,
<P>
B5-0054 / 2002 af Schroedter , Lambert , Wuori og Staes for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0067 / 2002 af Bethell , Oostlander og Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0075 / 2002 af Brie for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0084 / 2002 af Sakellariou , Krehl og Lalumire for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0092 / 2002 af Thors for ELDR-Gruppen
<P>
om Gregory Pasko-sagen og lukningen af TV6 i Rusland ,
<P>
B5-0055 / 2002 af Rod , Maes og Isler Bguin for Vert / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0062 / 2002 af Caullery for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0068 / 2002 af Corrie , Gemelli og Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0076 / 2002 af Marset Campos og Cossutta for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0085 / 2002 af Scarbonchi , Fruteau og van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0093 / 2002 af Sanders-ten Holte , van den Bos og Dybkjr for ELDR-Gruppen
<P>
om valg i Madagaskar ,
<P>
B5-0063 / 2002 af Caullery for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0069 / 2002 af Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0077 / 2002 af Marset Campos for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0086 / 2002 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0094 / 2002 af Maaten og Dybkjr for ELDR-Gruppen
<P>
om valg i Cambodja ,
<P>
B5-0057 / 2002 af Rod , Maes og Lucas for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0064 / 2002 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0070 / 2002 af Bowis , Gemelli og Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0078 / 2002 af Brie for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0087 / 2002 af Ghilardotti og van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0095 / 2002 af Sanders-ten Holte , van den Bos og Dybkjr for ELDR-Gruppen
<P>
om Eritrea .
<P>
Guantanamo
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Fru formand , fru kommissr , hvad er der foreget p Guantanamo-basen ?
Denne del af den europiske intelligentsia , som altid giver udtryk for den samme lngsel efter en ndelig tilvrelse , og som fortsat tror , at det efter den 11. september er muligt at besvare vold uden vold og krigen uden kamp , er blevet ophidset over vilkrene for de al-Qaeda-krigere , der blev taget til fange i Afghanistan , i forbindelse med deres overfrsel til Guantanamo-basen .
<P>
Lad os prve at forestille os , hvad der ville ske - med bevidstheden om de tragiske konsekvenser af oprret i Mazar-i-Sharif - hvis amerikanerne ikke havde taget alle disse forholdsregler , der gr det muligt p en sikker mde at transportere disse fanatikere , som er blevet skabt gennem flere r i lngslen efter martyriet ved udvelsen af den mest blinde form for vold .
Hvis ikke fangerne var neutraliseret , som de er , ville en simpel flles opstand i flyene vre nok til at f dem ud af balance og gre dem usikre .
<P>
Hvad foregr der p nuvrende tidspunkt p Guantanamo-basen ?
Alle de fremkomne vidneudsagn viser , at fangerne bliver behandlet godt , og at de srede fr den ndvendige pleje .
S hvorfor fremlgge denne hastende beslutning , hvis det ikke var for , efter det flles udtryk for solidaritet , som i de store princippers og de gode flelsers navn blev vedtaget her i Europa-Parlamentet foranlediget af de frygtelige attentater , at begynde at tage afstand fra den kamp , som amerikanerne fortstter med at fre mod den internationale terrorisme ?
Nej , kre kolleger , denne kamp kan ikke fres ved at bruge internationale konventioner , der blev vedtaget p et tidspunkt , hvor det drejede sig om at beskytte de krigere , der kmpede mod hinanden i traditionelle kampe , og hvor civilbefolkningerne ikke systematisk blev betragtet som ml , som det er tilfldet i dag .
Den krig , som terroristerne frer mod de ubevbnede befolkningsgrupper , gr alle Genve-konventionerne ugyldige .
Kernen i bekmpelsen af terrorisme bestr frst og fremmest af indhentning af oplysninger med det forml at forhindre nye attentater ved at oprette kanaler , der kan delgge de netvrk , som - vi er helt klar over det - stadig findes i vores lande og i USA .
Det er det , som amerikanerne bestrber sig p at gre p Guantanamo-basen .
Det kan vi kun takke dem for .
Dette er rsagen til , at vores gruppe ikke tilslutter sig den flles beslutning , som andre har udarbejdet , men at den fremlgger sin egen beslutning , som hovedsageligt indeholder en anmodning om at revurdere den internationale lovgivning , som skal tilpasses den nye ra , der blev indledt i New York og Washington den 11. september .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , ud over de militre manvrer og analyserne af Guantanamo-basen bliver vores humanitet sat p prve . Det samme glder vores lyst og evne til at sttte en verden , hvor de retsregler sejrer , som vi p forhnd har aftalt , s vi kun p den mde kan bevare vores moral og politiske ret til at bedmme alle de andre , der ignorerer eller overtrder de internationale retsregler , hvad enten det drejer sig om terrorister , talebanere eller andre .
<P>
Europa-Parlamentet , fru formand , kan ikke sige mindre , kan ikke sttte mindre end det , som adskillelige plidelige stemmer i USA , i FN og selv i EU har stttet .
Lige fra hr . Powel , fru Robinson til hr .
Solana . Verden kan ikke regeres med det vilde vestens lov , og Texas er inkluderet i dette omrde , eller med vanerne og skikkene fra byen Leeds .
Den , der har de hurtigste pistoler og de langsomste reflekser over for idealer og institutioner , kan ikke bare tage loven i egen hnd .
For i s fald , fru formand , gr vi mod en verden , der slet ikke minder om en biograffilm . Og det ville da vre virkelig tragisk .
<P>
Mine damer og herrer , rede medlemmer , og jeg henvender mig ogs til mine kolleger p den anden flj , nr vi gr imod ddsstraf , er det ikke ensbetydende med , at vi forsvarer en hvilken som helst morders eller voldtgtsforbryders usle forbrydelser .
Det , vi forsvarer , er vores egen integritet , vores egne opfattelser , vores egen kultur .
Med njagtig samme begrundelse beder vi om , at fangerne p Guantanamo-basen fr anerkendt forhold , som den eksisterende , internationale lov pbyder , eller for den sags skyld den amerikanske lov , som naturligvis ikke kan begrnses til kun at glde for talebanere med amerikansk statsborgerskab .
Sdan en forskelsbehandling oplever man ikke engang i junglen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , dette beslutningsforslag tager sigte p at understrege et vsentligt punkt , nemlig at kampen mod terrorisme - en kamp , som bliver lang og sej - s vidt muligt skal ske med respekt for den internationale ret og for retsstaten .
Det er et krav , der kommer fra det amerikanske samfund og fra Europa-Parlamentet , som jeg hber vedtager dette beslutningsforslag .
<P>
Hvad angr fangerne i Guantanamo , som var med i al-Qaeda-netvrket , og som blev taget til fange i Afghanistan , rejser der sig to sprgsml .
Det frste sprgsml er fngslingen , eftersom der er bekymrende vidneudsagn fra Den Internationale Rde Kors Komit om fngselsforholdene . Det andet sprgsml er fangernes juridiske status .
Der er usikkerhed p dette omrde , men den behandling , man giver John Walker , som er amerikansk statsborger , er ijnefaldende . Han bliver stillet for en civil domstol , mens de andre fanger bliver stillet for en hemmelig militrdomstol .
Dette er uacceptabelt .
Det , som general Morillon siger , er sandsynligvis rigtigt , nemlig at det ogs er ndvendigt at ndre Genve-aftalerne . Der er ganske vist taget hjde for en status som krigsfange i konventionen , men nr statussen er usikker , er det ogs ndvendigt at tage hjde for , at der eksisterer krigsfanger fra en krig , som ikke er blevet erklret , hvilket dog ikke m betyde , at disse krigsfanger fr frre garantier og mindre opmrksomhed , nr det glder menneskerettighedernes overholdelse under fngslingen .
<P>
Beslutningsforslaget indeholder desuden en vigig opfordring , nemlig opfordringen til , at FN ' s Sikkerhedsrd opretter en domstol , som behandler Afghanistan-sprgsmlet , og som bde kan tage sig af fangernes juridiske status og af fngselsforholdene .
At vedtage denne opfordring er en meget fornuftig handling , som i vrigt vil bidrage til terrorismens bekmpelse .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Fru formand , vi har alle set billederne fra Guantanamo-basen af fanger med orangefarvede overalls .
Sprgsmlet om , hvordan de bliver behandlet , har vakt international bekymring .
Vi har protesteret i Europa-Parlamentet , og det er vi ikke alene om .
De fleste lande - dog for en gangs skyld ikke Cuba , hvor basen ligger - har faktisk protesteret .
At man ikke protesterer p Cuba , kan muligvis skyldes , at man er glad for , at der ikke lngere er fokus p , hvordan man behandler sine fanger dr , men det skal vi mske ikke diskutere lige nu .
<P>
Den legale status for fangerne p Guantanamo-basen er uklar , og det m afklares af en kompetent domstol .
Man kunne oprette en sdan gennem en resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd .
Uanset hvilke lovovertrdelser og ugerninger fangerne p X-ray Camp har beget - og dem fordmmer vi p det kraftigste - skal de behandles i overensstemmelse med internationale , humanitre normer og principper .
Indtil deres legale status er fastslet , skal de betragtes som krigsfanger .
<P>
Den Liberale Gruppes formand , Graham Watson , sagde i gr p plenarmdet , at vi virkelig sttter en revision af Genve-konventionen .
Det ville vre godt , hvis man kunne skabe nogle nye og mere moderne regler , som kan finde anvendelse p terrorhandlinger og fanger i tilflde , hvor der , som hr . Napolitano sagde , ikke findes en krigserklring .
Det ville vre godt , hvis hele Parlamentet kunne sttte dette .
<P>
Europa-Parlamentet sttter USA og den internationale bekmpelse af terrorisme .
Vi har vist det meget tydeligt med vores afstemning tidligere i dag .
Nr demokratier frer en sdan kamp , skal den imidlertid fres med respekt for menneskerettigheder og retsprincipper .
Jeg deler derfor den bekymring , som mine kolleger har givet udtryk for , nr det handler om de militre domstole .
Det er ikke acceptabelt , at en enkelt talebaner , en amerikansk talebaner , John Walker , stilles for retten ved en civil domstol , mens andre skal stilles for retten ved militre domstole .
Vi forudstter , at der eksisterer flles regler , at alle behandles lige og med almindelig retssikkerhed og retsbeskyttelse ved civile domstole .
<P>
En stor del af denne diskussion kunne dog vre undget , hvis USA havde ratificeret protokollen om Den Internationale Straffedomstol , sledes at man havde haft en permanent domstol , hvor personer , som har beget denne type handlinger , ogs kunne blive stillet for retten i overensstemmelse med internationale bestemmelser .
Jeg vil virkelig opfordre USA til at ratificere protokollen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , Parlamentet m fordmme prsident Bush ' s militre ordre , som tillader hemmelig retsforflgelse af fanger p Guantanamo-basen varetaget af en militr kommission med egne regler for bevisfrelse og afsigelse af dom .
Dette ligger uden for USA ' s befjelser .
Som andre talere har understreget , bliver det hidtil eneste amerikanske medlem af al-Qaeda retsforfulgt i Virginia med fuld juridisk bistand !
<P>
Denne militre ordre overtrder alle bestemmelser om retfrdig rettergang garanteret af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , som USA har tiltrdt , f.eks. formodning om uskyld , valg af juridisk bistand , upartisk og rimelig afhring og retten til appel .
Den amerikanske regering betegner de tilbageholdte som illegale kmpende ( unlawful combatants ) , et ukendt begreb i international ret , samtidig med at de ngter at give de tilbageholdte al-Qaeda-kmpere og Taleban-styrker status som krigsfanger .
<P>
Disse bekymrende faktorer fremhves af anerkendte advokater over hele verden , som bestrider retten til at tvinge dem , der nu er i Cuba , ud af Afghanistan uden udleveringstilladelse samt gyldigheden af deres status som illegale kmpende , og der anmodes om , at de tilbageholdte behandles som almindelige kriminelle med tilhrende rettigheder .
<P>
Vi m ogs tage i betragtning , at nogle af disse personer , som blot mistnkes for at vre al-Qaeda-tilhngere , er deporteret fra Bosnien til Guantanamo-basen .
Rapporter om drlig behandling af fanger er meget chokerende .
Vi har selv set det p tv og modtaget rapporter om lnkede , tildkkede og bedvede fanger og tvangsbarbering af fangernes skg .
Der har tidligere vret kritik af drlig behandling af fanger i Nordirland - fra vores egen regerings side .
Alligevel vender alle det blinde je til hndelserne p Guantanamo-basen .
Vi m gre opmrksom p disse ting af hensyn til international retfrdighed , respekt for menneskerettighederne og for retsreglerne .
USA skal ogs overholde de internationale konventioner .
Parlamentet br sende et klart budskab om , at vi ikke kan acceptere den politik , som de har vedtaget .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Fru formand , jeg kan fuldt ud sttte USA i behandlingen af de tilbageholdte p Guantanamo-basen .
Det er i EU-borgernes interesse , at de amerikanske sikkerhedsstyrker fr lov til at afhre disse mistnkte .
Det ville ikke vre tilladt , hvis de var klassificerede som krigsfanger i henhold til Genve-konventionen af 1949 , da krigsfanger kun skal opgive navn , rang og nummer , hvorimod illegale kmpende - den rette betegnelse efter min opfattelse - kan afhres i henhold til bestemmelserne i artikel 4 , stk . 2 , i Genve-konventionen .
<P>
Jeg vil gerne sige til talerne fra den anden side af Parlamentet , at en krigserklring eller ikke-krigserklring er irrelevant i henhold til Genve-konventionen .
USA skal afhre disse personer som et vigtigt led i den globale bekmpelse af terrorisme .
USA ' s beslutning om at klassificere dem som illegale kmpende er derfor ikke hvngerrig , men praktisk og ndvendig , men det afslrer , hvor utilstrkkelig den anakronistiske internationale retspraksis er p dette omrde .
<P>
Det er endvidere min opfattelse , at mange af disse personer er s farlige , at de ikke ville tve med at angribe deres egne vagter .
Hvis de fik fornemmelsen af , at en medfange ville bryde sammen under forhr , ville de heller ikke tve med at drbe denne .
<P>
Det eneste mulige alternativ - ud over den fysiske tilbageholdelse , som blev gennemfrt , bde under transport , hvor de ville have gjort alt for at lande flyene , og p landjorden - ville vre anvendelsen af hje doser muskelafslappende midler , som , selv om de er effektive , ville have medfrt store risici for vagterne , og som ville have krvet ledsagelse af plejepersonale med medicinsk uddannelse .
<P>
Der er ingen beviser p , at USA behandler dem drligt eller umenneskeligt , og vi br sttte USA frem for at deltage i spekulativ og udokumenteret kritik .
<P>
Jeg har betnkeligheder i forbindelse med to punkter . Hvad vil USA stille op med de personer , som der ikke anlgges sag imod , og som i henhold til islamisk militrlov risikerer tortur og ddsdom , nr de vender tilbage til oprindelseslandet ?
Og hvad med henvisningerne til Den Internationale Straffedomstol , som endnu ikke er oprettet ? Desvrre er det min opfattelse , at hjemlige terrorister ikke hrer under Rom-statuttens bestemmelser , hvorvidt det nu er rigtigt eller forkert , men at internationale terrorister muligvis hrer under statutten .
Det er ikke helt klart i jeblikket .
<P>
Jeg har en rkke yderligere betnkeligheder vedrrende Den Internationale Straffedomstol , f.eks. vedrrende kommandoansvar , hvor lederne er ansvarlige , selv nr de ikke har nogen viden om de pgldende kriminelle handlinger , samt det faktum , at amnestier og fred og forligsprocesser mellem krigsfrende vil blive endnu vanskeligere at opn .
<P>
Hele omrdet for retspraksis ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Fru formand , uanset deres situation , er der millioner af personer som via pressen har fet kendskab til fangernes nedvrdigende rejseforhold , og de har i fjernsynet set de ydmygende betingelser , som de er blevet udsat for inden for og uden for de desvrre s bermte bure .
<P>
Det drejer sig ikke kun om at fordmme de amerikanske myndigheders holdning , men ogs om at afvise de skamfulde erklringer , som de ansvarlige for basen kom med de frste dage .
Under alle omstndigheder gav disse helt usmagelige erklringer udtryk for foragt og racisme over for de anholdte .
<P>
En stormagt , som ikke kun er en militr , men ogs en civil magt , burde efter min mening foreg med et udsgt eksempel p respekt for menneskerettighederne , om der s var blevet vltet to tvillingetrne for hver af de 50 stater i unionen .
Udsgt respekt for menneskerettighederne under alle omstndigheder .
<P>
Jeg hber ikke desto mindre , at den 11. september ikke har slvet den amerikanske offentlige mening s meget , at den er blevet lammet og ikke kan gennemfre en anstndig og vrdig reaktion inden for selve USA .
<P>
Under alle omstndigheder er vi mange europere , som er indstillet p fortsat at vre p vagt , at minde om , at det er fundamentalt at bevare vores vrdier og principper , netop i dette slag , der skal st mod terrorismen og fanatismen .
Eller vil vi p dette tidspunkt i historien om opbygningen af det nye Europa selv vre indstillet p at give afkald p de vrdier , som vi hvder at forsvare ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , kre kolleger , det er ikke frste gang , at de , der oplever sig selv som brere af den vestlige kultur , de , der giver lektioner i demokrati for hele verden , viser sig at vre brere af grusomhed .
Vi ser dem ved embargoen af Irak , som medfrer tusindvis af brns dd .
Vi har set dem i Jugoslavien sammen med deres venner fra denne side af Atlanten drbe civile , delgge infrastruktur , forurene miljet .
<P>
Grusomhed er i vrigt et grundlggende kendetegn ved imperialismen .
Mishandling af et hvilket som helst menneske er en forbrydelse .
Mishandling af krigsfanger er desuden en alvorlig overtrdelse af international ret .
Og lad os s f sat en stopper for diskussionen , om hvorvidt fangerne p Guantanamo-basen er krigsfanger eller ej .
Hvis amerikanerne har frt krig i Afghanistan , er det krigsfanger .
Hvis amerikanerne ikke har frt krig i Afghanistan , s er fangerne simpelthen ofre for bortfrelse .
Men overfrelsen af dem til et besat omrde p en Cuba er ikke tilfldig . Det er en alvorlig provokation mod det heroiske cubanske folk .
<P>
Det , amerikanerne foretager sig med sttte fra deres venner , og desvrre har der ogs vret nogle af deres venner her i Parlamentet , gr de ikke i det skjulte .
De nsker , at hele verden skal vide hvad , der venter dem , der falder i deres hnder .
Men , kre kolleger , hvor forfrdelig grusomheden end er , s kan den ikke standse historiens gang .
Det srger folket for .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Gerardo Galeote , som sammen med general Morillon er underskriver af PPE ' s beslutningsforslag om denne sag .
<P>
Jeg er ankommet sent til denne forhandling , men jeg har fet tid til at lytte til nogle af udtalelserne , og jeg synes , at der er behov for at vende tilbage til de grundlggende sprgsml .
For mig er der tre grundlggende sprgsml : Det frste er , at terrorismen i dag er den store trussel for retsstaterne , for de bne og demokratiske samfund . Det andet er , at USA og Europa har samme vision , samme sociale organisering og naturligvis den samme opfattelse af , at respekten for menneskerettighederne er selve fundamentet for vores organisering .
Som det tredje punkt m vi naturligvis sige , at hvis EU har et banner , s er det respekten for menneskerettighederne .
<P>
Nr det er sagt , s kan og skal vi naturligvis hve vores stemme og i stedet for at anmode om det , br vi bekrfte det , for at anmode om det ville vre det samme som at mene , at fangerne p Guantanamo-basen ikke bliver behandlet ud fra humanitre kriterier , og sandheden er , at alt tyder p , at det forholder sig sdan .
<P>
Jeg vil ikke g ind i diskussionen om , hvorvidt Genve-konventionen glder for dem eller ej .
Som Union skal vi naturligvis sige , at i tvivlstilflde skal Genve-konventionens principper finde anvendelse , men i selve Genve-konventioner er der et retsgrundlag for at lse alle de sprgsml , som kan bringe organisationens eller selve fangernes sikkerhed i fare , indtil det faststtes af en domstol , om de skal vre omfattet af Genve-konventionens beskyttelse eller ej .
<P>
Det er min opfattelse , hr. formand , at behandlingen indtil videre har vret fuldt korrekt , og derfor er denne forhandling ude af fokus .
Her er der sandsynligvis tale om en fejl i forhold til den europiske offentlige mening - og ikke i forhold til den amerikanske offentlige mening - en PR-fejl , for det er jo USA selv , der har udsendt de fotografier , der srer vores flsomhed .
<P>
Vi skal fortsat , og vi vil naturligvis fortsat vre p vagt , men altid ud fra den opfattelse , at vi str sammen i denne krig .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , kre fru kommissr , kre kolleger , hvad adskiller et styre som Taleban og et demokrati ?
Efter min mening frst og fremmest respekten for retsstatsprincippet .
Kampen mod terrorismen kan - trods alle forsg p at vige uden om retsstatsprincippet - kun fres , hvis man respekterer retsstaten og isr de internationale aftaler .
Derfor br USA heller ikke give indtryk af , at internationale aftaler , Genve-konventionen osv . , ikke har betydning for landet ved behandlingen af formodede terrorister .
Det er jo ogs baggrunden for vores beslutning .
<P>
Jeg vil dog gerne sige noget andet ved denne lejlighed .
Den foregende taler mente , at Europa og USA har den samme vision .
Det stemmer desvrre ikke helt , for den kamp mod terrorismen , som amerikanerne frer nu , er efter vores mening ikke srlig effektiv , selv om det er en kamp mod terrorismen , vi sttter fuldt ud som sdan .
<P>
Jeg vil blot nvne , at amerikanerne har haft en meget ambivalent - for nu ikke at sige endda nogle gange tolerant - holdning til terrorisme , nr det har passet dem . Men amerikanerne har efter de frste skrksekunder efter den 11. september desvrre igen forladt den multilaterale vej , den vej , hvor man sger allierede .
<P>
Jeg vil ikke forsvare nogen af de meget forskellige regimer i Nordkorea , Iran og Irak .
Men nr man let og elegant skrer alle disse regimer over n kam og fremstiller dem som ondskabens akse , viser det egentlig , at den amerikanske regering , desvrre , trods en meget stovt holdning fra udenrigsminister Powells side flger en vej , der ikke bekmper terrorismen effektivt .
<P>
Vi ved , at der f.eks. i Iran findes flere grupper , der helst ikke vil g den vej , som prsident Khatami og hans udenrigsminister og hans regering gr .
Men vi ved ogs , at der er strke krfter i Iran , der nsker at g denne vej i en positiv nd , og derfor tror jeg , at vi trods den entydige bekmpelse af terrorismen skal understrege over for amerikanerne , at deres mde at bekmpe terrorismen p er i modstrid med retsstatsprincippet og ikke srligt effektiv .
<SPEAKER ID=142 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen noterer sig de betnkeligheder , som mange medlemmer har givet udtryk for i forbindelse med de juridiske flger af USA ' s beslutning om at ngte tilbageholdte fanger status som krigsfanger i henhold til Genve-konventionen .
Vi har alle set fotografier af fanger , der er tilbageholdt p USA ' s militrbase i Guantanamo , og lst rapporter om behandlingen af dem .
Trods usikkerheden om deres formelle status er der ingen beviser p , at fangerne behandles umenneskeligt .
<P>
Det m vre det vigtigste sprgsml .
EU har en fortsat dialog med USA om menneskerettigheder , retfrdighed og indre anliggender .
I langt de fleste tilflde er der enighed mellem EU og USA .
Men er der uenighed , f.eks. i forbindelse med ddsstraf , drfter vi bent vores forskellige synspunkter .
<P>
Jeg er enig med det rede medlem , der mener , at dette sprgsml styrker EU ' s argument for oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol .
Vi vil fortsat forflge dette sprgsml over for vores amerikanske modparter .
EU vil fortsat overvge situationen i Guantanamo omhyggeligt , og vi vil ikke tve med at rejse sprgsmlet bilateralt med USA , hvis behovet opstr .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at gentage hr . Pattens ord under konferencen i Tokyo om donorer til genopbygningen af Afghanistan .
Vores vigtigste koncept er retfrdighed , og det er en forudstning for at opn fred og vinde krigen .
<P>
Gregory Pasko-sagen og lukningen af TV6 i Rusland
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , det er en re for en lille gruppe at bne ballet , og jeg vil bne med ordene : Uden pressefrihed kan demokratiet ikke trives .
Det kan vi se p Gregory Pasko-sagen .
Det er et alvorligt slag for ytringsfriheden i Rusland , for et land , der har introduceret perestrojka , og som er vgnet op med perestrojka .
Han fremkalder en erindring om undertrykkelsen af ytringsfriheden i Sovjet-tiden .
Vi kritiserer det , fordi anklagen stadig er baseret p Sovjetunionens hemmelige militrlove , der ikke engang er registreret hos justitsministeriet .
Her er det forbudt for ansatte hos militret at tale med udlndinge .
De m ikke lngere kbe ind , for i lang tid er mange af de handlende i Rusland kommet fra andre lande .
<P>
Derfor appellerer vi til generaladvokaten , hr . Ustinov , om at foretage denne revision meget hurtigt .
Vi erindrer om Alexander Nikitin-sagen , hvor revisionen varede 16 mneder , og det i betragtning af at Gregory Pasko opholder sig under yderst drlige forhold .
Han har ikke engang vinduesruder i sin celle , og det endda om vinteren .
Gregory Pasko nsker ingen bendning .
Jeg vil gerne gre kommissren opmrksom p , at der verserer mrkelige fejlagtige meldinger .
Der er ikke tale om en tilstelse .
Han er i sin gode ret !
Han er i sin gode ret til at ytre sig frit .
Derfor vil jeg gerne bede kommissren om at sige til hr . Patten , at dette emne langt om lnge skal gres til en del af samtalerne mellem EU og Rusland !
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , der findes kolleger og krfter , der hlder til at anvende en strengere mlestok over for et lille land som Madagaskar , som vi skal drfte efterflgende , end over for et stort land som Rusland . Her er vi forpligtet til at gre prcis det modsatte .
Rusland er medlem af Europardet .
Rusland har en srlig partnerskabsaftale med EU . Derfor m vi anvende en streng mlestok , hvad angr menneskerettigheder , over for dette land , ogs selv om det er et mgtigt land , og selv om en partnerskabsaftale med Rusland er i vores interesse .
<P>
Russerne forpligtede sig til strenge standarder , da de tiltrdte disse organisationer . Nu m de opfylde disse strenge standarder .
Derfor er det , der er sket med hr . Pasko , fuldstndig uacceptabelt !
Hr . Pasko er en person , der har handlet i EU-befolkningens , den russiske befolknings og de asiatiske nabolandes befolkningers interesse , idet han har ppeget farer , der truer det russiske folk og os alle .
Hr . Pasko er en person , der som russisk demokrat , som miljforkmper og som menneskerettighedsforkmper fortjener vores fulde sttte .
Han kmper for ytringsfrihed og retsstatsprincipper i Rusland . Dermed er han en patriot i modstning til dem , der forsger at lukke munden p ham .
<P>
Derfor er det vores pligt netop i dette tilflde at give klart udtryk for vores holdning og forlange , at de hemmelige love , militrlovene , de militre domstole i Rusland forsvinder , og at hr . Pasko lslades , ikke i form af en bendning , men derimod ved at trkke anklagen mod ham tilbage , en anklage , som er absolut unfair og uretfrdig .
Desuden m vi sige n ting helt klart : Det er ndvendigt , at der i Rusland n gang for alle skabes betingelser for , at der igen kan findes landsdkkende uafhngige medier .
Lukningen af TV6 er en himmelrbende skandale ! Det understreger den ensretningspolitik , der fres af Kreml og af prsident Putin selv .
<P>
Derfor beder jeg Dem sttte dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Mange tak , hr. formand . I mit land bruger man ofte udtrykket : " forst det , hvem der kan " .
Det udtryk mtte jeg i hj grad tnke p ved en nylig episode p den russiske TV-kanal Kultura .
I en udsendelse anbefalede studievrten et nyligt offentliggjort vrk om de intellektuelles stilling under Stalins styre .
Meget subtilt formodede han , at udgiverne sandsynligvis havde fundet det p tide at kaste sig over glemte overlevelsesteknikker .
En meget elegant mde at kritisere Kremls autoritre pressepolitik p .
<P>
De brdlse direktrer for TV6 har i dag ikke megen grund til at smile .
I sidste mned blev kanalen efter retslig ordre fjernet fra teren .
Dermed forsvandt den sidste private kanal i Rusland med egen uafhngig nyhedsdkning .
Mere end halvdelen af den russiske befolkning kunne modtage TV6-programmerne .
Disse borgere er med hensyn til informationsforsyningen fremover henvist til begge statskanaler ORT og RTR .
Den tvungne lukning af TV6 betyder kort sagt en sikker forringelse af det russiske presselandskab .
Det foreliggende beslutningsforslag peger ganske rigtigt herp .
<P>
Er TV6 ' s skbne hermed beseglet ?
Nej , for i nste mned trffer ministeriet for presseanliggender en afgrelse om en ny licens til Kanal 6 .
Der er alts chance for , at den uafhngige kanal fr en ny start .
Interessant nok fik den i den forbindelse i forgrs offentlig sttte fra bde den hjre og venstre politiske oppositionslejr i Rusland .
<P>
Den mulighed foretrkker Kreml helt klart ikke .
Magthaverne i Moskva vil helst gre Kanal 6 til en srlig sportskanal .
Det passer efter deres mening desuden perfekt til Putins nye kampagne for national sundhed .
Om det resulterer i en sund nation at se fjernsyn i timevis er imidlertid meget tvivlsomt .
Med henblik p en nsket afpolitisering af samfundet er det derimod et probat middel .
<P>
Dette beslutningsforslag omfatter ligeledes - helt berettiget - procesfrelsen imod den militre journalist Gregory Pasko .
Det , der knytter hans sag til lukningen af TV6 som en rd trd , er , at begge beror p et vaklende juridisk grundlag . Det kan ikke forenes med det grundlggende princip om retsstaten i Den Russiske Fderation .
Det er et af prsident Putins udgangsprincipper , som vi gerne vil dele med ham .
I betragtning af det russiske samfunds sttte til Gregory Pasko og redaktionen p TV6 er der endnu flere i Rusland , der tnker sdan , hvilket er gldeligt .
Dette ngterne beslutningsforslag sttter dem heri , s retten kan ske fyldest for Gregory Pasko personligt og for at beskytte pressefriheden generelt i Rusland .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , fru Schroedter nvnte tilfldet med hr . Nikitin .
Vi har tilfldet med hr . Gregory Pasko og allerede et andet tilflde , nemlig det om hr .
Igor Sutiagin , der er et mere eller mindre identisk tilflde . Han blev dmt i 1999 , og domstolen i Kaluga-regionen har for nylig erkendt , at der ikke var juridisk grundlag for fngslingen .
Han er stadig i fngsel .
Det er dagens Rusland , det er hr . Putins Rusland , og det er hr .
Oostlanders , hr . Putins vens , Rusland , der har fet os til at stemme om en betnkning om Rusland - hvor jeg ikke stemte for - hvor vi linje for linje og afsnit for afsnit har godkendt finansieringen af programmer til medierne , til frihed for medierne , til et uafhngigt retsvsen og til miljbeskyttelse .
Ved nsten hvert mde kan vi blot bemrke , at der ikke sker noget i Rusland p disse omrder og p mange andre omrder .
<P>
Det er virkelig EU-politik : Vi finansierer kampen til beskyttelse af miljet , og samtidig skal vi kmpe for at f miljforkmpere ud af fngslerne og s fremdeles .
Det er en absurd politik .
Men hr . Prodi bekymrer sig tilsyneladende ikke om mere end Gazprom og gas .
Det ved alle , og jeg opfordrer dem , der har fremlagt teksten , til at indfre et lille mundtligt ndringsforslag .
Jeg opfordrer ogs Kommissionen til at protestere meget kraftigt over for de russiske myndigheder .
Jeg mener , at dette ikke kun angr Rdet .
<P>
Jeg er naturligvis enig i , at vi med stor blufrdighed ikke taler for meget om Tjetenien .
Der er ellers avisartikler om landet hver dag eller hver uge i vores aviser .
Jeg opfordrer Dem til at lse den sidste artikel fra fru Politovskaa i Courrier International .
Det , der sker i det omrde , som stadig er en del af Rusland , selv om det ikke lngere burde vre det , er helt forfrdeligt .
Der er naturligvis ingen billeder som fra Guantanamo-basen , men det er stadig meget slemt .
<SPEAKER ID=147 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen deler Parlamentets bekymring om Gregory Pasko-sagen og lukningen af TV6 .
P baggrund af vores flles bestrbelser med Rusland p at etablere tttere politiske og konomiske forbindelser har EU gentagne gange gjort klart , at det forventes , at Rusland handler i overensstemmelse med de principper , som landet lovede at flge ved indtrdelse i Europardet og OSCE .
Disse grundlggende principper , herunder mediernes frihed og uafhngighed , udgr en integreret del af vores partnerskab og understreger det partnerskab , som vi er i frd med at opbygge .
Ud over de juridiske faktorer har ytringsfriheden i Rusland taget et par tilbageskridt i de seneste mneder .
Det er en bekymrende udvikling .
Derudover rejser Pasko-sagen sprgsml om de tgede og uklare omstndigheder i forbindelse med hans retssag , herunder den manglende offentliggrelse af belastende beviser .
<P>
Vi vil under alle omstndigheder fortsat benytte alle FUSP-instrumenter til at sttte alle sager om uafhngig medie- og forlagsfrihed i Rusland , herunder rejse alle relevante sprgsml inden for rammerne af vores bilaterale politiske dialog med Rusland .
<P>
Kommissionen vil endvidere fortsat vre srlig opmrksom p at sttte det civile samfund og uafhngige medier i overensstemmelse med det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder , i forbindelse med hvilket Rusland vil vre en prioritet p kort og lang sigt .
<P>
Valg i Madagaskar
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , resultatet af den frste runde af prsidentvalget i Madagaskar , der fandt sted den 16. december , var anledning til store kontroverser og en konflikt mellem de to spidskandidater , den afgende prsident , Didier Ratsiraka og hans konkurrent , Marc Ravalomanana . Hr .
Ratsiraka har efter al sandsynlighed forfalsket valgresultaterne , og grundene hertil er stadig uvisse .
Han rber ikke noget , og hans tavshed skaber frygt for voldelige konsekvenser , der styres af hans tilhngere .
S selv om indenrigsministeren kun giver ham et begrnset flertal , pberber hr . Ravalomanana sig sejren efter den frste runde og anmoder om aflysning af den anden runde .
Men de officielle resultater forpligter de to mnd til at mdes igen i den anden runde , og det internationale samfund anmoder indtrngende om at f lov til at arrangere denne runde .
Hr . Ravalomanana nyder tilsyneladende sttte fra befolkningen , eftersom hundredtusindvis af personer har demonstreret til hans fordel og har lammet landet med en generalstrejke og ved at give sejren til oppositionen .
Denne strejke har katastrofale flger for landets konomi .
Den daglige omkostning af strejken var 8-10 millioner dollars i sidste uge , og tabene efter 10 dages arbejdsnedlggelse overstiger allerede Madagaskars rlige budget for uddannelsesomrdet .
<P>
Forst os ret .
Det drejer sig ikke for os om at sttte den ene kandidat frem for den anden , og jeg har ikke strre sympati for hr . Ravalomanana end for hr .
Ratsiraka . De enevldige tanker fra hovedstadens borgmester kan give anledning til bekymringer om fremtiden , hvis den konomiske og religise magt , som han allerede har , og statsmagten , hvis han bliver valgt , bliver samlet hos ham .
Forkmperne for menneskerettigheder risikerer at miste hbet .
Men det , der frst og fremmest er ndvendigt , er overholdelse af demokratiet og retsstatsprincippet .
Derfor er det helt elementrt , at de to kandidater accepterer , at valget bliver overvget , og at den verste forfatningsdomstol indvilger i at sammenligne valgresultaterne .
Denne sammenligning er den eneste demokratiske mde at kende valgets reelle resultat p .
Det er ndvendigt , at Kommissionen gr alt , hvad der str i dens magt , for at finde en lsning p denne konflikt , der delgger landet , men ogs for at hjlpe med den reelle indfrelse af retsstatsprincipperne .
Lsningen p denne konflikt skal ske med respekt for menneskerettigheder , politiske rettigheder og borgerrettigheder , men ogs med respekt for politisk mangfoldighed .
Overholdelsen af disse grundlggende principper er ndvendig for fortsttelsen af den demokratiske proces .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , efter den mrke periode med kolonialisme og diktaturer i udviklingslandene er det efter min mening positivt , at vi i dag kan tale om valgene i disse lande , selv om deres samfundsstruktur og civile struktur stadig er svag , hvilket ogs glder for demokratiet .
<P>
Det er svrt at skelne mellem parterne i betragtning af , at hver kultur og hvert samfund har brug for at vlge sine egne reprsentanter .
Efter min mening br vi dog endnu en gang sl fast , at det er ndvendigt med valg , som er gennemsigtige , for vi skal srge for , at den demokratiske tankegang og kultur udvikler sig , og vi skal ligeledes srge for , at det civile samfund udvikler sig .
Ved hjlp af de instrumenter , vi rder over , nemlig Cotonou-aftalen og De Paritetiske Forsamlinger AVS-EU , skal vi desuden foresl nogle systemer og nogle metoder til demokratisk kontrol , hvilket ogs skal vre i trd med det civile samfundsniveau , der eksisterer i disse lande .
<P>
Vi kan gre fremskridt , hvis det lykkes os at skabe forstelse for , at demokratisk udvikling , overholdelse af menneskerettighederne og indfrelsen af en pluralistisk stat - det vil sige enighed i et pluralistisk samfund - kan bidrage til vksten i dette land , der har s hrdt brug for at blive en aktiv del af verdens civile samfund .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den 25. januar offentliggjorde den verste forfatningsdomstol i Madagaskar resultatet af valgene .
Den langsomme procedure og den nsten monarkistiske magthaver , der har siddet ved magten i nsten 20 r , som navnlig fik regeringen i Madagaskar til at afvise tilstedevrelsen af internationale observatrer , men ligeledes tvetydigheden i de offentlige erklringer fra oppositionen gr , at der er strk tvivl om disse resultaters trovrdighed .
<P>
Men er det kun de madagaskiske ledere , der er ansvarlige for denne parodi p demokrati ?
Hvorfor har dette land , der dog er et af de fattigste i verden , ikke fet mere opmrksomhed srligt fra den internationale offentlighed inden disse triste begivenheder ?
Har landene i Europa og srligt Frankrig glemt deres flles fortid med dette land ?
<P>
Kre kolleger , indbyggerne i Madagaskar har hverken behov for at blive holdt i hnden eller endnu mindre , at man p deres vegne afgr deres valg .
Europa kan derimod ikke under nogen omstndigheder forblive tavst .
For p trods af den rolige atmosfre , som observatrerne understreger , hvilket er et af de srlige kendetegn for befolkningen i Madagaskar , er det en usdvanlig situation for landet , eftersom mere end en halv million mennesker er p gaden nsten hver dag i demonstrationer af et omfang , der ikke er set siden uafhngigheden , et land , der er nsten lammet af en generalstrejke med katastrofale flger , og efter 10 dage er sttten hertil usvkket .
Over for situationens alvor er mangel p interesse ikke lngere det rigtige .
<P>
Vi br alts derfor tage initiativ til at hjlpe dette folk med at genfinde deres vrdighed .
Og det lykkedes kun , hvis den anden valgrunde gennemfres bent , eller sagt p en anden mde , hvis de internationale organisationer og EU er garanter for en korrekt gennemfrelse af valgene .
<P>
Vi br krve , at de to kandidater respekterer retsstatsprincipperne og sikrer freden blandt borgerne , s problemerne i forbindelse med valget ikke udvikler sig til etniske stridigheder .
Vi br ganske enkelt krve , at lftet til befolkningen bliver holdt , og at dens valg bliver respekteret .
<SPEAKER ID=151 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen , der interesserer sig for menneskerettighederne , respekten for de demokratiske principper og retsstaten , m give udtryk for sin srlige bekymring og spekulationer over den politiske situation i Madagaskar .
P grund af tidsnd og observationshandlinger ved det valg , der nu er under forberedelse , er Kommissionen ikke i stand til at sende observatrer til den anden afstemningsrunde , der er blevet fastsat til den 24. februar . Det skyldes , at Madagaskar ikke er med i Kommissionens prioriteringsliste for 2002 , og det skyldes forhold , der angr landet selv .
<P>
Men EU er parat til at sttte valghandlingen . Det er blevet specielt besluttet , at Kommissionen sender en gruppe tekniske eksperter , der vil f sttte fra konsortiet af lokale observatrer under den anden valgrunde i Madagaskar .
<P>
Valg i Cambodja
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , forud for valget i Cambodja , der var det frste kommunalvalg i rtier - det er immervk et fremskridt - fandt der desvrre en valgkampagne sted , hvor medierne blev manipuleret og instrumentaliseret ensidigt af magthaverne , af statspartiet .
Man oplevede en blge af forsg p at skrmme oppositionspartierne , der gik s vidt som til utallige voldsomme ddsfald og mystiske mord .
For s vidt kan man ikke betegne dette valg som virkelig frit , selv om valghandlingerne i det store og hele lader til at vre forlbet nogenlunde korrekt , som vores kolleger fra Cambodja har berettet .
<P>
Alligevel m vi konstatere , at der stadig er et stort behov for virkelig at rodfste demokratiet i dette hrdtprvede land , som har lidt mere under det gruopvkkende 20. rhundrede end noget andet land i verden .
Der er ikke noget andet land i verden , hvor der har fundet s totalitre og onde handlinger sted som i Cambodja under Khmer Rouge . Derfor kan srene ikke heles fra den ene dag til den anden .
Men vi m alligevel srge for at anlgge en klar mlestok og fremme retsstatsprincippet og demokratiet . Og det kan kun ske via kommunerne .
<P>
Derfor appellerer jeg til Kommissionen og Rdet om at sttte de nyvalgte kommunale reprsentanter systematisk , og det ikke kun reprsentanterne for regeringspartiet , men ogs reprsentanterne for oppositionspartierne , der ikke m reduceres til figenblade , men som derimod er ndvendige , s dette frste skridt hen imod demokrati bliver mere end et propagandashow , nemlig et gte demokrati .
Derfor har vi brug for at uddanne kommunalpolitikerne , at sttte kommunalpolitikerne , deres adgang til medierne , at sttte den frie presse .
Det m vre prioriteterne i vores fremtidige Cambodja-politik .
Ogs krfter som FUNCINPEC og andre skal have vores sttte , sledes at der kan skabes et gte og stabilt flerpartisystem i dette land , som har lidt mere end noget andet .
<SPEAKER ID=153 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Europa-Kommissionen deler den prioritet , som Parlamentet giver sttten til de grundlggende , demokratiske institutioner i Cambodja .
Det er grunden til , at vi stillede 3 millioner euro til rdighed i form af teknisk bistand til en problemls gennemfrelse af de nyligt afholdte kommunalvalg og sendte EU-observatrer efter invitation fra Cambodja .
Europa-Kommissionen styrede lokalt 120 observatrer p valgdagen .
Det er frste gang , at der sendes observatrer til rent lokale valg .
Jeg vil gerne give udtryk for min srlige tilfredshed med , at Carlos Costa Neves stod i spidsen for delegationen , hvilket beviser det til stadighed mere forstrkede samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen , hvad angr udsendelse af valgobservatrer .
<P>
P grundlag af de frste rapporter bedmmer vi , at forberedelsen af valget og dets gennemfrelse foregik problemlst , og at vlgerne mdte talrigt og fredeligt op .
Vi m dog fortlle , at vi har modtaget meget bekymrende rapporter om tilflde af vold , mord og trusler til trods for regeringens og de andre politiske partiers opfordringer til ikke at anvende vold under valget .
Massemediernes dkning under valgperioden anses for at vre ensidig .
Men eftersom valgprocessen endnu ikke er afsluttet , resultaterne ikke er blevet offentliggjort , og der endnu ikke er fremsat anklager eller klager , er det for tidligt at give udtryk for den endelige konklusion vedrrende valgets gennemfrelse .
Men det er sikkert , at Cambodjas befolkning for frste gang i historien har haft mulighed for at stemme p kommunale reprsentanter , og at den talstrkt benyttede sig af denne mulighed .
<P>
Reprsentationen fra Europa-Kommissionen vil i fllesskab med EU ' s diplomatiske delegationer i Cambodja fortsat observere fremskridtene i tiden efter valget .
Frst da er vi i stand til at vurdere projektets fulde betydning for en yderligere demokratisering af landet .
<P>
Eritrea
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , de af os , der har stttet kampen for uafhngighed i Eritrea , er forfrdede over myndighedernes udvikling i dette land , der allerede har lidt under de dramatiske konsekvenser af den nylige konflikt med Etiopien .
<P>
I september blev 11 politiske modstandere i Eritrea , hvoraf flere var tidligere ministre , der havde offentliggjort en skrivelse med anmodning om en demokratisering af styret , anholdt af regeringen .
Disse arrestationer blev efterfulgt af en indstilling af samtlige publikationer fra den private presse , som myndighederne fremlagde som midlertidig .
Desuden blev valgene udsat , og oprettelsen af nye politiske partier blev forbudt .
Magthaverne gav sledes journalisterne og de politiske afvigere i Eritrea mundkurv p .
<P>
Disse repressalier , der er i strid med ytringsfriheden , er bekymrende og uacceptable .
De str i ben modstning til den vilje , som myndigheder i Eritrea har givet udtryk for , til at gennemfre demokratiske reformer .
<P>
Desuden var udvisningen i oktober 2001 af den italienske ambassadr , der reprsenterede EU p stedet , et alvorligt slag for forbindelserne med Eritrea .
<P>
Men for at genoprette forbindelserne mellem Eritrea og EU er det helt grundlggende , at menneskerettighederne og de grundlggende friheder bliver respekteret .
Og i den forbindelse er det ikke nok , at regeringen i Eritrea blot lslader alle politiske fanger og journalister , men den skal ogs ophve det forbud , der glder for alle uafhngige aviser .
<P>
Derfor skal EU gennemg sine forbindelser med Eritrea i lyset af Cotonou-aftalen . I henhold til  96 skal der organiseres en national konference i Eritrea , der samler de forskellige politiske aktrer , men ogs det civile samfund med henblik p at finde en lsning p den nuvrende krise og for at lede landet i retning af demokrati og en bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , kommissr , jeg vil gerne anmode Dem om at dele den sorg og vrede , som jeg fler , nr jeg taler som en ven af Eritrea .
Fra 1889-1952 var Eritrea under frst Italiens , dernst Storbritanniens flag .
Derefter blev landet af det internationale samfund overdraget til Etiopien .
Efter de nste 32 rs krig var landets konomi og milj delagt og befolkningen fordrevet .
<P>
S kom vi til 1993 og anmodningen om uafhngighed .
Jeg var der som FN-observatr .
Der var en stemning af hb i hele landet .
Flygtningene var begyndt at vende tilbage , og genopbygningen var s smt ved at komme i gang .
90 % af befolkningen deltog i afstemningen , og 99 % stemte for uafhngighed .
Prsident Isaias blev valgt .
Vi krydsede fingrene og hbede det bedste for landet - med en moderat livsstil og en periode med optimisme .
I nogle r var der grnsekonflikter .
Nu er der desvrre problemer internt i landet .
<P>
Menneskerettighederne krnkes , der accepteres ingen opposition , 11 tidligere medlemmer af regeringspartiet er arresteret , pressen undertrykkes , og journalister arresteres .
Den italienske ambassadr er afsat .
Flerpartivalgene , som var lovet sidste december , blev aflyst , og nu er partierne forbudt .
<P>
Der er ikke mere demokrati i Eritrea .
Eritrea har desperat brug for sttte til genopbygning af et land , der er delagt af krig .
Landet har brug for vores hjlp , men hjlpen skal vre ledsaget af garantier om den bedste styreform .
Vi vil anmode vores venner i Eritrea om at vende tilbage til verdenssamfundet med en demokratisk styreform og vende ryggen til diktatur .
Vi vil bede Kommissionen om at vre standhaftig .
Menneskerettigheder er ikke blot noget , der glder for os .
De glder ogs for befolkningen i Eritrea , og Eritrea har brug for disse menneskerettigheder nu .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , fru kommissr , som talerne fr mig allerede har sagt , bliver situationen i Eritrea hele tiden alvorligere set ud fra et demokratisk synspunkt .
Eritreas parlament , som bestr af valgte medlemmer , der alle tilhrer Folkefronten for Demokrati og Retfrdighed , har besluttet at forbyde stiftelsen af politiske partier .
Den uafhngige presse er blevet forbudt , og adskillige journalister , politiske personligheder og politiske modstandere , heriblandt tidligere ministre i regeringen , som nationalforsamlingen beskylder for forrderi , er blevet arresteret .
Antallet af straffeaktioner over for borgerne forges , ikke mindst over for de studerende , hvoraf to dde , mens de var taget til fange i rkenen .
Den italienske ambassadr er blevet udvist , og den konomiske situation og de civiles levevilkr forvrres hele tiden .
De ikke-statslige organisationer , som arbejder i Eritrea , fortller os om situationer , der er s alvorlige , at de aldrig er set fr . Selv lger og sygeplejersker p hospitalerne bliver hentet og sendt til fronten , og befolkningen str sledes tilbage uden nogen mulighed for hjlp .
Den vold , der begs over for befolkningen , og navnlig over for kvinder og brn , er ubeskrivelig .
<P>
Det internationale samfund m ikke lngere se passivt til .
Det er tvingende ndvendigt at srge for grnsernes fastlggelse .
FN ' s Sikkerhedsrd og Algier-udvalget har gjort en indsats i den retning . Det er ligeledes ndvendigt , at en EU-delegation , nemlig trojkaen , rejser til Eritrea , og det er ndvendigt , at vi tager forbindelserne til dette land op til revision p baggrund af Cotonou-aftalerne .
Vi skal krve , at der udskrives parlamentsvalg - som i vrigt skulle have fundet sted i december 2001 - og at valget kommer til at foreg under international kontrol .
Vi skal krve , at alle politiske fanger lslades , og man genindfrer pressefriheden , foreningsfriheden , friheden til at tilrettelgge samfundet , som man nsker , og friheden til at stifte politiske partier og fagforeninger .
<P>
Alt dette br vre en vsentlig forudstning for , at EU kan genoptage den finansiering af landet , der er absolut ndvendig for udviklingen og for genopbygningen af konomien , som krigen har delagt .
Rdet og medlemsstaterne skal vedtage en samordnet indfaldsvinkel for forbindelserne til Eritrea , som er mere effektiv , og som hurtigt bidrager til fredsprocessen ved landets grnser og internt i landet .
<P>
Midt i nste mned afholdes Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
Vi hber , at man ved den lejlighed kan drfte de processer , jeg nvnte lige fr , og som p det tidspunkt allerede er blevet pbegyndt , og vi hber , at det ogs bliver muligt at indlede fredsprocessen med eritreerne , genindfre demokratiet og ikke mindst give borgerne - kvinder , mnd og brn - nogle acceptable levevilkr , som man ikke behver at skamme sig over .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , jeg vil gerne med det samme give udtryk for min totale mistillid til og fuldstndige fordmmelse af Eritreas ledere .
<P>
Situationen i Eritrea er yderst kritisk , og det gr , at vi nu bedre forstr de grunde , der fik dette folk til at fre krig mod Etiopien .
Den lsning , man nede frem til , var desuden ikke en lsning , der var enighed om , men en lsning , som blev opnet af Etiopien , der var krigens militre vinder .
Eritrea var i vrigt skyld i fiaskoen for en regional lsning i forbindelse med AVS-forsamlingen i november 2001 , eftersom landet ngtede at drftede forholdet mellem de to stater .
<P>
Hvad den italienske ambassadr angr , m man sprge sig selv , hvorfor han blev udvist .
Han blev udvist , fordi han havde beget den " forbrydelse " at mdes med Eritreas civile samfund og ikke bare med regeringslederne .
<P>
Nr vi str over for denne situation , bliver vi sledes ndt til at vise vores styrke , ikke mindst for at befri Eritreas befolkning fra dets ledere .
Efter min opfattelse er det ndvendigt , at vi lgger alle vores krfter i at f det civile samfund til at udvikle sig og i at skabe et civilt land , som ikke udelukkes fra de civile nationers forsamlinger .
Kommissionens anvendelse af Cotonou-aftalen i den forbindelse er ikke alene en ndvendighed , men ogs en pligt i denne situation .
Vi m ikke lade situationen i omrdet fortstte med at udvikle sig p denne mde .
<SPEAKER ID=158 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , den seneste udvikling i Eritrea vkker stor bekymring i Europa-Kommissionen , der mener , at arrestationer af anderledes politisk tnkende og forbuddet mod pressefrihed forvrrer situationen i Eritrea endnu mere .
<P>
Vi anser det for positivt , at sprgsmlene om arrestation af anderledes politisk tnkende , valgloven og lovudkastet om politiske partier er blevet forhandlet under nationalforsamlingens lnge ventede mde i Eritrea , men vi udtrykker selvflgelig vores bedrvelse over , at der ikke blev truffet nogen afgrelse om , hvornr de tilfangetagne bliver stillet for retten eller lsladt , og over at dannelsen af politiske partier igen er blevet udsat .
<P>
Vi udtrykker hb om , at det udvalg , der blev nedsat for at tage sig af pressens fremtid i Eritrea , snart vil kunne bidrage til , at begrnsningerne for den private presse ophves .
Kommissionen samarbejder med formandskabet og medlemsstaterne om at reagere kraftigt p den nuvrende krise .
Der skal ikke herske tvivl om , at hele forsget sker p grundlag af international ret , menneskerettighederne og menneskerettighedskonventionerne , og vi forsger at fortstte og styrke den politiske dialog med Eritrea inden for rammerne af artikel 8 i Cotonou-aftalen .
<P>
Der planlgges et besg af den hjtstende trojka i Eritrea , s snart rapporten fra den skaldte Delimitation Commission er offentliggjort , hvilket forventes at ske i lbet af de kommende uger .
P grund af spndingerne mellem Eritrea og Etiopien mener Kommissionen , at man p alle mder skal undg , at konflikten eskalerer yderligere .
Kommissionen vil ogs aktivt bidrage til at forebygge konflikter og til at opbygge fred og stabilitet i omrdet .
Som flge deraf skal vi vre meget opmrksomme p at undg enhver handling , der kan skabe fastlste situationer for omrdets politiske ledelser .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Jordsklv i Tyrkiet
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0071 / 2002 af Van Orden , Morillon og Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0080 / 2002 af Ainardi , Figueiredo , Papayannakis og Alavanos for GUE / NGL-Gruppen
<P>
om jordsklvet i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , fru kommissr , endnu en gang beskftiger vi os med Tyrkiet af ubehagelige grunde , nemlig det dramatiske jordsklv , som for nylig har ramt landet .
Efter min mening skylder vi dette naboland til Grkenland og Europa venskab og beredvillighed til at yde enhver form for bistand , konomisk svel som humanistisk , og det p lang sigt , fru kommissr .
<P>
Vores beslutningsforslag fortller klart , hvad vi krver , s det behver jeg ikke at uddybe .
Men det , jeg gerne vil sige , er flgende . Vi har brugt lang tid p at behandle problemet , og eftersom dette omrde ofte rammes af jordsklv , har vi mttet konstatere , at vi faktisk ikke har nogen politik mod jordsklv , nogen politik til at begrnse skaderne , til genopbygning , bistand , jordsklvssikring af os , for EU eller for alle nabolandene og Tyrkiet i srdeleshed .
Men vi har midlerne , centrene og forskerne , s jeg m sprge mig selv , fru kommissr , udnytter vi dem optimalt ?
Vi har drftet dette emne tidligere , men jeg vil gerne fremstte det igen p foranledning af den forfrdelige begivenhed .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil som reprsentant for den kristelige demokratiske PPE-DE-Gruppe udtrykke vores store og dybe deltagelse med alle ofre for de forfrdelige jordsklv i Tyrkiet .
Vi henvender os ligeledes til den tyrkiske regering og til alle mennesker i Tyrkiet .
<P>
Det , som er sket , viser , at det vigtigste alligevel er selve livet , trods alle politiske modstninger .
Det er vigtigt , at de tyrkiske myndigheder og EU p alle mulige mder og s hurtigt som muligt nr frem med hjlp .
Hndelserne i Tyrkiet understreger behovet for , at der ogs p internationalt plan findes en form for beredskabsstyrke ved disse forfrdelige naturkatastrofer .
Faktum er , at de internationale tv-selskaber er meget hurtigere p pletten end EU og forskellige hjlpeorganisationer .
Lad os arbejde for , at hjlpen nr hurtigere frem .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot nvne , at sidste gang , noget lignende skete i Tyrkiet , viste det sig , at grkere og tyrkere kom tttere p hinanden .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min oprigtigste medflelse og udelte sttte til det tyrkiske folk , som for kort tid siden blev ramt af endnu et jordsklv , der medfrte menneskeofre og udbredte delggelser .
Jeg hber , at de , der har mistet deres kre , og som er blevet hjemlse eller har mistet deres ejendele , snart vil fatte mod og komme sig over det chok , som den uforudsete katastrofe medfrte .
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p den grske regerings jeblikkelige erklring om sttte , medflelse og tilbud om hjlp til ofrene for det katastrofale jordsklv , men jeg vil gerne til Europa-Parlamentet viderebringe , hvor meget det grske folk deltager i den smerte , som jordsklvet har voldt det tyrkiske folk , og hvor meget tttere vi fler os p det endnu en gang .
<P>
De folkelige flelser , der spontant kommer til udtryk isr ved katastrofer og smerte , udtrykker p den mest ubestridelige mde den rlighed og dybe tro p sameksistens og solidaritet , der er mellem landenes befolkninger .
Jeg hber i fremtiden , i den nre fremtid , at de to folkeslag , det tyrkiske og det grske , p nrmeste hold vil opleve ikke ubehagelige , men behagelige begivenheder , ssom Tyrkiets optagelse i den europiske familie , i EU , hvorved de to folk vil kunne nyde og tjene de samme vrdier og idealer om demokrati og personlig frihed , vrdier og idealer , der forener og sikrer det flles nske om velstand , harmonisk samliv og samarbejde .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , det er indlysende , at vi alle nrer medflelse og gerne giver vores sttte til ofrene for det jordsklv , der har ramt Tyrkiet , og som det blev sagt , er det det andet jordsklv inden for et tidsrum p mindre end to r .
Lfter om sttte har naturligvis ikke den samme vrdi som reel bistand for de ramte , og p det punkt bliver vi ndt til at konstatere , at der ikke p EU-plan findes noget redskab , der formr at yde bistand ved sdanne eller lignende naturkatastrofer .
<P>
Og en ting mere , hr. formand . Det omrde i Tyrkiet , der er blevet ramt , kunne passende karakteriseres som stedet , hvor fattigdommen frer til yderligere elendighed .
Hvis bygningerne havde vret i overensstemmelse med de jordsklvssikrende standarder , ville vi ikke have set s mange ofre , og det er karakteristisk , som direktren for det seismologiske institut i Istanbul har udtalt , at der i omrdet ikke findes noget tilsyn til at fre kontrol med bygningernes kvalitet og deres sikkerhedsstandard .
Gid det ogs m give anledning til en bedre sikring mod jordsklv .
<SPEAKER ID=165 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen deler Europa-Parlamentets interesse og bekymring for den humanitre situation hos ofrene for det jordsklv , der har ramt landet .
<P>
Jeg vil frst gerne svare p hr . Papayannakis ' sprgsml om , hvordan vi tackler naturkatastrofer .
Kommissionen har allerede for et r siden stillet forslag om , at der p europisk plan oprettes et beredskab i tilflde af naturkatastrofer , og forslaget omfatter ikke kun jordsklv , men ogs store oversvmmelser , brande , store ulykker , som dem vi for nylig har set i strig og Frankrig .
Det frste trin i beslutningen frer til en form for samarbejde og ordentlig koordinering af medlemsstaternes tjenester . De katastrofeberedskabstjenester , der findes i de enkelte lande , skal alts kunne mangedoble deres resultater .
<P>
Med hensyn til jordsklvet i Tyrkiet har vores delegation i Ankara bekrftet over for os , at de tyrkiske myndigheder , der er ansvarlige for at afhjlpe situationer af presserende natur , ikke har bedt om hjlp , og at der for jeblikket ikke er brug for hjlp til civil beskyttelse eller humanitr bistand .
Og det efter Kommissionens samarbejde med regeringen .
De oplysninger , vi har fra Rde Kors , nvner , at de humanitre behov klares relativt godt .
Rde Kors har meddelt , at de kan stille med 7.000 telte og 10.000 tpper samt forndenheder til familiernes overlevelse , og at regeringen allerede har sendt 1.000 telte og 3.000 tpper til personer , der str uden tag over hovedet .
<P>
Det er alts situationen , som den ser ud i dag , iflge vores delegation og Rde Kors .
Vi forventer derfor ikke at skulle hjlpe gennem ECHO for jeblikket .
Kommissionen vil dog flge situationen i landet p nrmeste hold og vil samarbejde med andre bidragydere , s den kan tilskynde til koordineringen af et internationalt samarbejde og tydeligt fastsl , hvilke aktioner der skal prioriteres , ud fra et organiseret overblik over behov og ndsituationer i omrdet .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl .
18.30 .
<CHAPTER ID=12> Arbejdstidsdirektivet
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0010 / 2002 ) af Koukiadis for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens beretning om status for gennemfrelsen af Rdets direktiv 93 / 104 / EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden ( " arbejdstidsdirektivet " ) ( KOM ( 2000 ) 787 - C5-0147 / 2001 - 2001 / 2073 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=168 NAME="Koukiadis">
Hr. formand , fru kommissr , det er mig en stor re at kunne fremlgge betnkningen om arbejdstidsdirektivets femrige anvendelse .
Arbejdstiden har sammen med lnningerne vret et af de vigtigste sprgsml i arbejdstagernes krav i hele den periode , de arbejdsmssige relationer har udviklet sig i den industrielle tidsalder .
Disse krav og sejre skyldes fagbevgelsen , for de ordninger , den har opnet , har gjort det muligt for arbejdstagerne at genvinde deres tabte personlighed , at forbedre deres levestandard , at mindske risikoen for arbejdsskader og p grund af den kortere arbejdstid at deltage i det politiske og sociale liv .
<P>
Selv om direktivets retsgrundlag er bestemmelser om sundhed og sikkerhed , m man ikke undervurdere dets vrige sider .
Det er grunden til , at medlemsstaterne skal bevare disse resultater som hjrnesten for den sociale samhrighed .
Samtidig giver det mig anledning til at udtrykke min bedrvelse over , at et antal lande ikke rettidigt har nsket at implementere direktivet i deres indenrigslovgivning , sknt det m anses for at vre en indlysende forpligtelse .
Desuden vil jeg gerne kommentere det faktum , at landene ikke har indgivet nogle analytiske situationsrapporter over de nationale ordninger , s Kommissionen klart har kunnet konstatere , i hvilken grad de har tilpasset sig ordningerne i direktivet .
Der hersker sledes fuldstndig uvished om , hvorvidt og i hvilken grad det anvendes over for alle de offentligt ansatte .
Dets hidtidige anvendelse har afstedkommet en rkke tvivlstilflde eller endog direkte overtrdelser .
Et af sprgsmlene er sprgsmlet om lgernes vagter , som dog ogs har forbindelse med det mere generelle sprgsml , om beredskabstjeneste er at opfatte som arbejdstid . Derfor angr det ogs andre kategorier af arbejdstagere .
Lsningen , der blev afgjort ved EF-Domstolen , der afsagde dom om , at nr beredskabstjenesten forudstter fysisk tilstedevrelse p arbejdspladsen og krver mobilisering af arbejdstagerens fysiske og ndelige krfter , er den iflge den traditionelle opfattelse af arbejdsretten at betragte som almindelig , lnnet arbejdstid .
<P>
Et andet sprgsml er omgelserne af retten til ferie , idet man anvender aftalerne om deltidsarbejde .
Ogs p det punkt er Domstolens svar positivt for kampen mod omgelserne , da den fastslog , at ferieretten hrer til de grundlggende rettigheder , og at ogs kontraktansatte prorata tempores har ret til den , nr de ansttes p deltidskontrakter af under et rs varighed .
Et tredje sprgsml , som Kommissionen br vre opmrksom p , er tydeliggrelsen af begrebet maksimumsarbejdstid .
Det er mrkeligt , hvorledes den ordning , der har vret gldende i rtier , stadig kan skabe tvivlssprgsml med hensyn til den konkrete betydning af den .
<P>
Direktivets indfrelse er et stort problem i lande med kollektive overenskomster .
Sprgsmlet har almen interesse .
Der skal ikke herske tvivl om , at man skal tilskynde til ordninger , der fremmer kollektiv selvbestemmelse .
Men de skal anvendes p en sdan mde , at de medfrer samme resultater , som hvis det skete gennem lovindgreb .
Det sker endnu ikke , enten fordi man anvender den kollektive overenskomst for den enkelte erhvervsgren og ikke en generel overenskomst for alle erhverv , der dkker alle arbejdstagere , eller fordi der ikke findes kollektive overenskomster , der glder for alle arbejdstagere .
<P>
Endelig er der ogs i forbindelse med ordningerne inden for rammerne af de traditionelle arbejdsmssige relationer problemer med srlsninger for srlige grupper af arbejdstagere med srlige kendetegn , ssom kvinder , mdre , handicappede , brn osv . Der skal ikke alene drages yderligere omsorg for disse ordninger , da de angr srbare grupper , men der skal trffes initiativ til at forbedre dem p grundlag af de hidtidige erfaringer og med henblik p at optage dem i EU ' s politik for at ge kvinders deltagelse i det erhvervsaktive liv og lette handicappedes adgang til arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg vil gerne vie den sidste del af min tale til de traditionelle ordningers skbne efter fremkomsten af nye beskftigelsesformer , hvor princippet om smidighed og den traditionelle beskftigelsesgaranti ndres til jobkvalifikationer .
Her krves modige nyskabelser for at sikre det princip , der blev proklameret i Lissabon , iflge hvilket smidigheden skal sttes i forbindelse med beskyttelse , og princippet om organiseringen af arbejdstiden skal udmnte sig i konkrete foranstaltninger .
<P>
ndringen af den traditionelle beskftigelsesgaranti til jobkvalifikationer krver en ny tilgang til arbejdstidsordningerne , for de skaber nye problemer , ssom hvorledes deltidsarbejde kan ndres til fuldtidsarbejde , hvad der sker med den ugentlige hviledag og forbuddet mod at arbejde under ferie , i hvilken grad ndringen af lnarbejde til selvstndig erhvervsvirksomhed krver tilpasning af arbejdstidsordningerne , hvorledes man i tilflde af fjernarbejde kan kontrollere bestemmelserne om en fast arbejdstid , hvorledes man skal vgte fordelingen mellem arbejds- og privatliv , og endelig hvorvidt man skal opfatte den tid , der anvendes til livslang uddannelse , som arbejdstid .
<P>
Til sidst vil jeg gerne tilfje , at de europiske fagforeninger med rette nsker at fremlgge alle disse sprgsml om moderne former for organisering som sprgsml med frsteprioritet gennem brede kampagner , som de nsker at pbegynde den 14. februar p foranledning af forhandlingen i dag .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne gre det klart , at jeg taler i stedet for min kollega , hr . Prez lvarez , som har vret stedfortrdende ordfrer for min gruppe for denne betnkning , og som ikke har kunnet vre til stede ved dette mde .
P hans vegne og p egne vegne vil jeg gerne frst takke ordfreren , og jeg glder mig over hans indsats og den positive holdning , han har haft til de ndringsforslag , som min allerede nvnte kollega havde stillet .
<P>
Direktiv 93 / 104 / EF er en videreudvikling af direktiv 89 / 391 / EF om ivrksttelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet med den hensigt , at gennemfrelsen af det indre marked skal fre til en forbedring af arbejds- og levevilkrene ved hjlp af en tilnrmelse af lovgivningerne .
<P>
I den henseende er Kommissionens beretning en generel beskrivelse af , hvordan medlemsstaterne har gennemfrt og anvendt nvnte direktiv med nogle resultater , som tydeligt antyder , at metoden og resultatet kan forbedres .
Der har kunnet konstateres ikke kun en tidsmssig forsinkelse i opfyldelsen af gennemfrelsesfristen , og den deraf flgende manglende opfyldelse af direktivet inden for fristen , men ogs at udelukkelserne og undtagelserne har skyldtes nogle ikke altid klare kriterier .
Gennemfrelser ved hjlp af kollektive overenskomster har sledes ikke altid vret fulgt af den nskelige succes for dette instrument til social dialog .
Hr . Prez lvarez ' ndringsforslag gik ud p at fremhve og afhjlpe disse mangler , og de ndringsforslag , jeg vil kommentere nu , har samme ml .
<P>
ndringsforslag 1 , fordi forvirringen om begreberne " udelukkelse " og " undtagelse " , hvor sidstnvnte altid er enestende , ikke br give sig udslag i en mulighed for at omg den bindende virkning af direktivets bestemmelser .
ndringsforslag 2 , som foreslr en yderligere afklaring , som ikke har til hensigt at erstatte , men at afklare og udvide afsnittets indhold , endda ved hjlp af begreber og definitioner , som sikrer gennemfrelsen af direktivet , og som er tro mod den tanke , at tingene er , hvad de er , og at de ikke er det , man kalder dem .
Vi synes , at det er vigtigt udtrykkeligt at fremhve disse to punkter til fordel for en forbedring af arbejdstagernes arbejds- og levevilkr .
<P>
Alt dette med ordlyden i artikel 31 i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder " Retfrdige og rimelige arbejdsforhold " .
For det frste , at " enhver arbejdstager har ret til sunde , sikre og vrdige arbejdsforhold " , og for det andet , at " enhver arbejdstager har ret til en begrnsning af den maksimale arbejdstid , til daglige og ugentlige hvileperioder samt til rlig ferie med ln " , og det er to aspekter - sunde arbejdsforhold og arbejdstid - der hnger klart sammen , og det gr alt sammen ud p at f et mere retfrdigt samfund , hvor respekten for arbejdstagernes individuelle og kollektive rettigheder har fortrinsret .
<SPEAKER ID=170 NAME="Attwooll">
Hr. formand , som rdgivende ordfrer for Fiskeriudvalget vil jeg gerne komplimentere hr . Koukiadis for hans betnkning og takke ham for de hensyn , han har taget til konklusionerne fra Fiskeriudvalget , som prioriterer sikkerhedssprgsml meget hjt .
<P>
Hr . Koukiadis ' betnkning omhandler kun direkte det frste af tre direktiver om arbejdstid .
Han peger p forskellige fortolkninger , fravigelser og omsttelse , der resulterer i drlig gennemfrelse af direktivet .
Sdanne problemer opstr , fordi der glder forskellige regler for forskellige sektorer .
F.eks. dkkes fiskeforarbejdningsindustrien af det frste direktiv , mens selve havfiskeriet dkkes af det andet .
Det er vanskeligt at forudsige virkningerne af dette for de to sektorer , som er s tt forbundet .
P samme mde kan potentielle ndringer i akvakulturen betyde , at der er behov for forskellige regler i fremtiden .
Derfor anmoder vi Kommissionen om at overvge disse aspekter af gennemfrelsen i fremtidige rapporter .
Der er muligvis andre sektorer , hvor dette ogs glder .
<P>
Det er godt , at de enkelte sektorer dkkes af regler , der er relevante for de pgldende situationer .
Man kunne imidlertid undg mange gennemfrelsesproblemer og tilpasse sig teknologiske ndringer og andre ndringer hurtigere , hvis reglerne var resultatet af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
Vi peger p aftalen mellem European Community Shipowners ' Association ( ECSA ) og Federation of Transport Workers ' Unions in the European Union ( FST ) som eksempel p bedste praksis p dette omrde .
<P>
Endelig hber vi af hensyn til sikkerheden , at reglerne accepteres som minimumsstandarder , der kan forbedres , frem for maksimumsstandarder , som man skal overholde , blot fordi det er et lovkrav .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren mange gang for hans omfattende og kritiske arbejde med denne betnkning om arbejdstidsdirektivet .
Det er et presserende sprgsml p grund af Domstolens kontroversielle drftelser om dette emne .
Inden jeg nvner punkterne vedrrende arbejdstidsdirektivet , m jeg sige , at det glder mig meget , at et par medlemsstater allerede har gennemfrt en lang rkke forskellige lovgivningsmssige , administrative og kollektive aftaler i denne forbindelse .
<P>
Jeg mener ogs , at de foranstaltninger , som de overstatslige beslutningstagere har truffet , gr i den rigtige retning , da Kommissionens nye direktiver dkker de omrder , som ikke indgik i det oprindelige direktivs anvendelsesomrde .
Der er imidlertid stadig meget , der skal gres .
<P>
Vi kender alle - og det var godt , at ordfreren ppegede og kritiserede det - enkelte medlemsstaters taktik med at pst , at deres eksisterende lovgivning dkker alle bestemmelser i direktivet .
Jeg kan sledes ikke forst , hvorfor de tver med at gennemfre et fleksibelt direktiv inden for den omfattende tidsperiode , der er til rdighed .
Jeg er derfor enig i ordfrerens anmodning om , at Kommissionen br undersge , hvorfor medlemsstaterne ngter at opfylde nogle af direktivets bestemmelser .
<P>
Vi br ogs insistere p kontrol af betingelserne for anvendelse af direktivet i forbindelse med de nye ansttelsesformer , f.eks. usikre arbejdsforhold , deltidsarbejde og tidsbegrnset arbejde .
Der br efter min opfattelse endvidere fokuseres mere intensivt p det stigende antal hjemmearbejdende arbejdstagere .
Kommissionen har selv gjort store bestrbelser med hensyn til ben undervisning og fjernundervisning , f.eks. inden for Leonardo da Vinci-programmet .
Jeg m derfor stille sprgsmlet : Hvorfor opfordrer vi ikke arbejdsmarkedets parter til at forhandle de relevante arbejdstidssprgsml ?
<P>
Betnkningen kunne dog godt vre mere detaljeret , de skaldte selvstndige nvnes desvrre ikke .
Jeg er overbevist om , at vi alle br anerkende behovet for at medtage denne kategori i direktivet , og det vil blot yderligere forbedre en allerede veludfrt betnkning .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , de arbejdstidsordninger , som vi forhandler om , ligger inden for rammerne af den nyliberale politik , som vil omstyrte de arbejdsmssige relationer , som arbejderklassen har opnet gennem sine kampe .
Denne politik rammer arbejdstagernes rettigheder og indfrer smidige former for beskftigelse og arbejdstidsordninger , der rammer fast fuldtidsarbejde og erstatter det med deltidsbeskftigelse eller midlertidig beskftigelse .
<P>
Mlet er naturligvis at ge udnyttelsesgraden af arbejdskraften og at maksimere storkapitalens fortjenester .
Man forsger sledes at afskaffe den faste otte- eller syvtimers arbejdsdag og weekendens fridage , mens man angriber de kollektive overenskomster og udvider aftalerne om fast arbejdstid .
Arbejdstageren skal st til rdighed for arbejdsgiveren , nr og hvor lnge denne nsker det .
Desuden rammer normaliseringen af deltidsarbejde ikke blot arbejdstagerens indkomst , men det bliver i praksis umuligt for ham at opn retten til pension .
Resultatet af EU ' s politikker er strre underbeskftigelse , som i visse lande allerede overstiger 30 % .
<P>
Vi sttter en anden politik , der udvider arbejdstagernes rettigheder , og kmper imod kapitalens omstruktureringer .
Vi kmper for afskaffelsen af den lovramme , der vil indfre en ordning om den daglige arbejdstid og de smidige beskftigelsesformer .
Vi sttter fast fuldtidsarbejde med en syvtimers arbejdsdag fem dage om ugen , en udvidelse af de sociale rettigheder og lnstigninger , s de svarer til nutidens behov .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Mange tak , hr. formand . EU-borgerne lever i stor velfrd og hster i den forbindelse de frugter , som velfrden medfrer .
Velfrdens frugter kommer til udtryk gennem det niveau af velvre , som borgerne oplever .
Beskyttelsen af dette velvre for arbejdstagerne i et konomisk klima , som tager sigte p produktivitet og effektivitet , krver derfor al opmrksomhed .
Borgernes velvre fremmes derfor ogs med god lovgivning med hensyn til de tidspunkter , som arbejdet udfres p , og hvornr der hviles .
<P>
Som et supplement til ordfrerens synspunkt vil jeg gerne anmode om , at man er opmrksom p sndagen som en flles hviledag .
Efter min mening fokuserer ordfreren for lidt p sndagens betydning som hviledag .
<P>
Det er medlemsstaternes opgave at udpege en hviledag i overensstemmelse med medlemsstatens vaner og traditioner .
Jeg er glad for , at sndagen er den officielt udpegede hviledag i ni af de 15 medlemsstater .
Medlemsstaterne har taget Parlamentets opfordring fra 1996 alvorligt og har indset , at en flles hviledag har stor betydning for familien og andre sociale sammenhnge .
<P>
Undersgelser i Nederlandene har i denne uge vist , at forbrugerne nsten ikke eller ikke har interesse i at kbe ind om sndagen .
Derfor er det meget vigtigt , at der inden for EU i den sociale lovgivning bibeholdes plads til at hndhve sndagen som hviledag .
<P>
Sndagen har for kristne srlig betydning som den dag , Gud har gjort til en hviledag , der gr tilbage til Kristi opstandelsesdag .
Som sdan er denne hviledag dybt forankret i den europiske kultur .
Der er mere i verden end at producere og konsumere .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , fru kommissr , den foreliggende beretning fra Kommissionen er mere end ndvendig .
Den kommer til at udlse et meget omfattende arbejde i medlemsstaterne .
Ordfreren har gjort sig overordentlig stor umage med analysen , hvilket jeg takker ham for mange gange .
<P>
Direktivet forekommer mig dog at vre en slags kludetppe .
Der er for mange huller , og andre steder er der hklet nationale bestemmelser ind , der gr individuelle ordninger mulige , hvilket gr hele sagen uigennemskuelig .
Det handler som noget helt srligt om beskyttelse af arbejdstagerne , som vi jo har p vores politiske program .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at bde Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til ikke kun at tilslutte sig definitionen og fortolkningen af bestemte begreber , men ogs nje at undersge mulige afvigelser fra bestemte retsforskrifter for ikke at skabe forvirring , som i sidste ende frer til det modsatte af det , der egentlig var tanken .
<P>
De strste uklarheder i medlemsstaterne optrder i forbindelse med den maksimale arbejdstid , selv om der i artikel 6 og 18 i de afsluttende bestemmelser er formuleret klare grnser .
<P>
Muligheden for ogs at regulere gennemfrelsen af direktivet via kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter er principielt positiv .
Det skal blot ogs virkelig finde sted , og det helt i direktivets nd , uden mulighed for at luske ud ad bagdren og for at unddrage sig direktivet p halvvejen .
<P>
Det er ogs tvingende ndvendigt at definere begrebet " beredskabstjeneste " mere klart og frem for alt ogs gennemfre det helt i overensstemmelse med EF-Domstolens dom .
Luxembourg-dommen har tydeligt ppeget et svagt punkt i direktivet . Det er beklageligt , at Kommissionen sjokker bagefter her .
<P>
Koukiadis-betnkningen bliver en stor hjlp i det forestende arbejde .
Jeg hber , at vi rent faktisk ogs kommer til at genfinde de punkter , Parlamentet har opstillet , i den fremtidige gennemfrelse af direktivet .
<SPEAKER ID=175 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Koukiadis med hans glimrende betnkning om gennemfrelsen af direktivet om arbejdstiden , men jeg er ogs enig med den sidste taler , der ppegede , at der findes huller i arbejdstidsdirektivet .
Men det er huller , der udfyldes med tiden . Jeg vil gerne erindre om , at vi i lbet af de sidste to r har set en betydelig udvikling , hvad angr lgernes vagter og arbejdstiden for dem , der arbejder inden for fiskeri , og for nylig har vi set direktivet om arbejdstagere i transportselskaber .
<P>
Kommissionens beretning om gennemfrelsen af arbejdstidsdirektivet giver en generel oversigt over den mde , hvorp medlemsstaterne gennemfrer direktivet .
Kommissionen var ikke forpligtet til at offentliggre den , men vi bedmte rent politisk , at det ville bidrage til strre benhed og mere oprigtighed .
Det betyder , sdan som hr . Koukiadis ganske rigtigt ppegede , at direktivets gennemfrelse fremviser store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat .
Her m vi huske p , at det altid er ndvendigt med kompromiser og aftaler mellem konomier og samfund med store kultur- og vaneforskelle . Derfor er den ramme , der er opnet enighed om , ogs smidiggjort , s man ikke fremmer ensartede og stejle lsninger , der ikke har nogen mulighed for at lykkes , selv om det faktisk var meget vanskeligt at opn rammeaftalen .
<P>
Medlemsstaterne har fet en betydelig tidsfrist til at indfre direktivet .
Det tillader visse afvigelser p grundlag af lovgivningen eller de kollektive overenskomster og gr den omtalte smidighed mulig for de nationale myndigheder .
Kommissionen anerkender denne mangfoldighed og tilstrber ikke , at man fremmer ensartede lsninger p dette omrde .
<P>
Jeg vil dog gerne stoppe op ved nogle specifikke anbefalinger , som Kommissionen har modtaget .
Forskellige steder i betnkningen stilles der krav om , at Kommissionen overvger indfrelsen og trffer de forndne foranstaltninger i tilflde af en forkert indfrelse .
Deri er vi enige , og i de tilflde af manglende tilpasning , der er blevet registreret , har man allerede pbegyndt , eller i visse tilflde skal man til at pbegynde den fastsatte procedure for overtrdelse af fllesskabsdirektiver .
<P>
Hvad angr definitionen af arbejdstid og flgerne af EF-Domstolens dom i Simap-sagen , hvor den afsagde dom om , at lgepersonalets vagttid p skadestuerne som helhed skal betragtes som reel arbejdstid , undersger Kommissionen flgerne og har allerede gennemfrt et mde mellem de nationale myndigheder og Kommissionens tjenester . Desuden vil vi ivrkstte en undersgelse af den juridiske situation og af , hvilke flger denne dom fr for sundhedssystemerne og andre omrder .
<P>
I Europa-Parlamentets betnkning stilles der desuden krav om , at Kommissionen prciserer , hvilke tilflde der retfrdiggr afvigelser , der skyldes arbejdsoverenskomster .
Der refereres tydeligvis til den konkrete betingelse i artikel 18 , stk . 1 , iflge hvilken det tillades medlemsstaterne ikke at anvende maksimumsgrnsen p 48 timer under forudstning af , at arbejdstageren er enig heri .
Her m jeg dog ppege , at der findes sikkerhedsventiler , s der ikke trffes forkerte foranstaltninger , eller det fr flger for arbejdstageren , sfremt han ngter .
Den eneste stat , der har anvendt undtagelsen , er England .
Direktivet fastslr selv , at Rdet efter forslag fra Kommissionen , der flges op af en evalueringsrapport , skal genoverveje denne bestemmelse .
Jeg vil desuden gerne forsikre Dem om , at Kommissionen vil fremstte den omtalte evalueringsrapport .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at hver eneste medlemsstat i 2002 skal fremlgge en national rapport udarbejdet af de nationale myndigheder , hvori man analyserer den praktiske gennemfrelse af det omtalte direktiv .
P grundlag af de nationale rapporter skal der udarbejdes en sammenfattende kommissionsrapport om gennemfrelsen af direktivet i medlemsstaterne , hvorved vi fr et prcist og tydeligere billede af situationen .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at omtale de nye arbejdsmodeller .
Det er sikkert og vist , at det er vanskeligt at gennemfre den klassiske arbejdstid inden for de nye arbejdsformer , ligesom ogs debatten om livslang uddannelse og komprimering af tiden er et stort emne .
Hertil kan jeg sige , at den sociale dialog allerede spiller og vil komme til at spille en vsentlig rolle .
Arbejdsmarkedets parter , deres forhandlinger og deres aftaler om den livslange uddannelses rolle og om principperne for fjernarbejde , og de aftaler , man allerede har opnet p specifikke omrder , viser , at delaftalerne p europisk plan i frste fase kan skabe grundlag for , at vi kan g videre til en lovramme , hvis det viser sig ndvendigt .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=13>
Fremme af adgangen til Internettet
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0003 / 02 ) af Niebler til Kommissionen for PPE-DE-Gruppen om fremme af adgangen til internettet .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne byde fru Diamantopoulou velkommen i dag .
Jeg ved , at hun vil tale p vegne af hr . Liikanen .
Vi er naturligvis skuffede over , at han ikke kan vre her i dag .
Vi forstr dog godt , at vores kommissrer kan have tidsproblemer .
Vi ved , at der i Kommissionen er stor interesse for emnet , isr p de omrder , som fru Diamantopoulou har ansvaret for , og dette sprgsml er ogs af stor betydning .
<P>
Baggrunden for vores sprgsml - som er fremsat p det rette tidspunkt inden topmdet i Barcelona - er den , at behovet i EU for at give adgang til informationssamfundstjenester og fremme udviklingen af nye tjenester skal vre grundlaget for Lissabon-mlstningen om at levere den mest konkurrencedygtige videnbaserede konomi i verden .
Jeg understreger " videnbaserede " , da det handler om evnen til at opn udbredelse og brug af denne viden .
Et af problemerne i forbindelse med dette emne er hele sprgsmlet om terminologi , og vores sprgsml falder mske i denne flde ved at tale om fast internetadgang .
<P>
Hvis mine kolleger vil bre over med mig , mens jeg lige forklarer , hvorfor det er s kritisk .
Hvis internettet skal kunne leve op til sit fulde potentiale som globalt vidennetvrk , som et medium med umiddelbar adgang , m vi srge for , at man kan anvende det p en mde , hvor man ikke fler sig tvunget til at skynde sig , fordi det er en tidsbaseret forbindelse , og faciliteterne ikke altid er til rdighed .
Det er i virkeligheden det , der er sagens kerne .
Det enorme bibliotek med oplysninger og tjenester skal vre til rdighed p en mde , s man kan havde adgang til det til en overkommelig pris .
<P>
Vi ved , at der er sket meget .
Jeg er glad for at have vret medlem af grupperne i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som sammen med Kommissionen har arbejdet hrdt p at f gennemfrt direktiver om emner som abonnentlinjer og hele den elektroniske kommunikationspakke .
Vi forstr vores rolle og ansvar i denne sammenhng .
Den ultimative levering af tjenesterne skal komme fra markederne .
Det er allerede lykkedes inden for mobiltelefonien . Det sker nu ogs p markederne i takt med antallet af nye investeringer .
Vi skal dog fremme investeringer i basisnet , som kan bre disse tjenester , og opfordre til udvikling af nye tjenester , som vil drage fordel af den gede kapacitet .
Det drejer sig om at skifte fra de relativt sm forbindelser med viden , der kommer ind i vores hjem og virksomheder , til meget strre forbindelser .
Der vil komme nye tjenester med disse forbindelser .
F.eks. vil en film i fuld lngde kunne downloades p sekunder i stedet for timer som nu .
<P>
Afslutningsvis kan jeg sige , at vi ser frem til at hre , hvordan Kommissionen vil fremme udviklingen af fast internetadgang , hvordan Kommissionen vil stimulere medlemsstaternes gennemfrelse heraf , hvilke yderligere tiltag , der vil vre behov for , og hvilken yderligere sttte vi kan give til denne vsentlige mlstning for den europiske konomis fremtid .
<SPEAKER ID=179 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil isr gerne takke parlamentsmedlemmet , for det er virkelig et strlende emne , der har frsteprioritet ikke kun i Europa-Parlamentet og Kommissionen , men ogs i hver eneste porteflje , eftersom eEurope har hj prioritet for os alle .
<P>
Kravet p topmdet i Lissabon var at f rdighed over billige hjhastighedsnet som adgang til internettet .
Og det er af grunde , som De selv anfrte , hjrnestenen for den europiske videnkonomi , det er hjrnestenen for politikkerne om retlige anliggender , ligestilling og ikke-udstdelse i Europa .
Som det anfres i sprgsmlet , er ogs prisfaststtelsen p adgang til internettet et vigtigt middel .
Der er et problem med prisfaststtelsen for adgang med enhedstakst ( flat rate ) - her er der , som De meget rigtigt ppegede , et problem med ordforrd og oversttelse af termer til alle sprogene , og jeg m sige , at nogle af ordene kender jeg p engelsk , men ikke p grsk - p grundlag af en forbindelse med enhedstakst til internetudbydere og nytilkomne telekommunikationsselskaber , der anvender de tidligere monopolselskabers net .
<P>
De nationale reguleringsmyndigheder i fire medlemsstater , England , Holland , Spanien og Frankrig , har plagt de etablerede , tidligere monopolselskaber at give operatrerne p en gros markedet adgangsmulighed til internettet med enhedstakst .
Det er systemet , der er kendt under navnet friaco , alts opstartsopkald til internettet med enhedstakst .
Denne mulighed skal ogs snart indfres og ydes i Italien .
<P>
Branchen pstr , at da friaco ikke afregnes pr. tidsenhed , medfrer det get anvendelse af internettet , og at brugerne anvender mere tid p internettet og dermed bliver fortrolige med de forskellige kommercielle og kulturelle sider .
Man pstr ogs , at forbrugernes eftersprgsel efter bredbndsadgang ( broad-band ) og servicetjenester stiger takket vre friaco .
<P>
Kommissionen hilser reguleringsmyndighedernes beslutninger velkommen i de medlemsstater , som jeg omtalte fr , og tilskynder til , at man ogs i andre stater anvender denne model .
Kommissionens tilskyndelser og sttte er kommet til udtryk p flgende mder . For det frste i ONP-udvalget ( Tilrdighedsstillelse af bne net ) , et forum , hvor EU har formandsposten , og hvor reguleringsmyndighederne og medlemsstaternes ministerier er reprsenteret for at rdgive og regulere .
Sprgsmlet bliver igen sat p dagsordenen i ONP-udvalget den 20. februar 2002 .
For det andet i den syvende udgave af pakken om gennemfrelse af bestemmelser for telekommunikationsomrdet , der blev fremsat for Europa-Parlamentet og Rdet i december 2001 , hvor Kommissionen igen yder srlig sttte til smalbndsadgang til internettet ( narrow-band ) med enhedstakst som en indgang til bredbndsadgang .
<P>
Som De selv nvnte , m vi indrmme , at der i den bredere ramme for fortsttelsen hen imod realiseringen af handlingsplanen om eEurope ogs indgr forpligtende beslutninger .
Vi m sledes fastsl , at Kommissionen skal sikre en rigtig gennemfrelse af forordningen om frigivelse af de lokale abonnentlinjer ( LLU ) .
Frigivet adgang til de lokale abonnentlinjer giver de selskaber , der kommer til for frste gang , mulighed for at konkurrere med de etablerede driftsselskaber ved at udbyde hjhastighedsoverfrelse af data og online adgang til internettet p grundlag af den digitale abonnentlinjeteknologi .
<P>
Kommissionen har ogs nvnt aspektet hjhastighedsforbindelser til internettet i den syvende udgave , samtidig med at der skal tilbydes internetadgang til samme pris som hjhastighedsadgangen i det etablerede selskabs detailtilbud .
Kommissionen tilskynder ogs til , at man sikrer retfrdige vilkr til samme pris for ydelse af en anden form for adgang til internettet , nemlig lejede linjer af kort lngde , der tager hensyn til omkostningerne , hvilket isr er vigtigt for de sm virksomheder og selskaber , der anvender de nytilkomne telekommunikationsselskabers datatjenester .
<P>
Det er alts tydeligt , at Kommissionen fungerer p to niveauer .
Dels skal den styrke konkrete , politiske samarbejder og anvendelsen af de omtalte allerede vellykkede modeller , og dels skal den overvge gennemfrelsen af de forpligtende beslutninger , ssom forordningerne , der naturligvis spiller en vigtig rolle .
<P>
I sprgsmlet om bredbndsteknologiens spredning og konsolidering indrmmer Kommissionen i sin meddelelse til Det Europiske Rd i Barcelona , at udbredelsen og anvendelsen af denne teknologi for jeblikket ikke foregr i det tempo , som vi forventede af medlemsstaterne .
Ud fra den synsvinkel har Kommissionen foreslet Det Europiske Rd at faststte 2005 som ml for en vid udbredelse af bredbndsteknologien inden for hele EU .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<CHAPTER ID=14>
Jernbanegodstransport gennem Kanaltunnellen
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
( B5-0004 / 02 ) af Savary m.fl. til Kommissionen for PSE-Gruppen om jernbanegodstransport via Kanaltunnellen ;
<P>
( B5-0005 / 02 ) af Davies m.fl. til Kommissionen for ELDR-Gruppen om jernbanegodstransport gennem Kanaltunnellen .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , siden den 7. november har de franske statsbaner , SNCF , suspenderet alle jernbanegodstransporter gennem Kanaltunnellen p grund af frygt for personalet i Calais efter trusler fra de personer , der forsger at komme ind i Det Forenede Kongerige illegalt .
Som flge heraf er fragttjenesterne i Kanaltunnellen i dyb krise .
Det glder os dog i dag at se bde Parlamentets franske medlemmer og Labour-medlemmer , og det glder os ligeledes at se ELDR-Gruppen til forhandlingen her i eftermiddag .
<P>
Vi m samarbejde i stedet for at sls om dette problem .
Ikke flere anklager eller forsg p at skyde skylden p andre . Vi har brug effektivt samarbejde mellem den britiske regering , SNCF , Kanaltunnellen , English Welsh and Scottish Railway ( EWS ) og andre .
Der er gjort meget , men der er stadig meget , der skal gres .
<P>
Jeg vil gerne fje Kommissionen til listen .
EF-traktatens artikel 28-30 og Rdets forordning 2679 / 98 garanterer den frie bevgelighed for varer mellem medlemsstaterne .
Det m ogs betyde fri bevgelighed gennem Kanaltunnellen .
Jeg takker kommissren for at gribe ind i denne srlige krise og reagere positivt p foresprgsler fra undertegnede og andre .
I de seneste dage er der bygget et sikkerhedshegn , og det er vi glade for . Men der er stadig kun politiovervgning mellem kl .
21.00 og kl . 03.00. Vi hber at kunne overbevise vores franske kolleger om behovet for yderligere bemanding og politiovervgning 24 timer i dgnet .
Det er ndvendigt , at SNCF genoptager arbejdet s hurtigt som muligt , og vi har brug for hasteforbedringer af lokomotiverne for at sikre , at de ikke behver at stoppe i Calais - af tekniske rsager .
Disse praktiske foranstaltninger kan gre en stor forskel p kort sigt .
Vi hber , at De , kommissr , vil fortstte arbejdet med at genoprette denne ndvendige forbindelse for det indre marked .
<SPEAKER ID=183 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , Kommissionen er bekymret over den faldende jernbanegodstransport p grund af de sikkerhedsproblemer , der opstod p SNCF-stationen .
Situationen skaber negativ genklang p fordelingen pr. transportmiddel , hvad angr godstransportaktiviteterne p denne vigtige transportakse .
Det skader jernbanetransporten og er i modstrid med Kommissionens flles syn p den rolle , som jernbanetransport spiller i henhold til den hvidbog , den fremlagde i september 2001 .
<P>
Den delvise suspendering af jernbanetrafikken gennem tunnellen formindsker anvendelsen af potentialet og flgelig ogs forrentningen af investeringen i det meget vigtige , europiske transportanlg .
Kommissionen er fuldt orienteret om situationen siden dens start i november .
I henhold til forordning 2679 / 98 om fri bevgelighed for varer har Kommissionens tjenester allerede i november bedt de franske myndigheder om at ptage sig alle de forndne og anbefalelsesvrdige foranstaltninger for at genoprette den normale drift .
De har ogs bedt om lbende at blive holdt orienteret om situationen .
<P>
Iflge de seneste oplysninger , vi har modtaget , er situationen bedret en smule .
Der befinder sig uafbrudt politistyrker p stedet , togenes kapacitet er s vidt muligt forget fra 1.200 til 1.600 t .
Arbejdet p godsterminalstationen i Frethun begyndte i december , og gitteret forventes frdigt i starten af februar .
Anlgget til fuld beskyttelse af omrdet , ssom videokameraer og varmeflere , vil vre installeret inden slutningen af juni .
Kontakten til de franske myndigheder fortstter , og kommissr Bolkestein har foreslet at mdes med sin franske og engelske kollega og ministrene , der er ansvarlige for det indre marked , for at diskutere sprgsmlet i tiden inden det nste markedsstyrelsesmde den 1. marts .
Vores ml er , at den frie bevgelighed for varer bliver genoprettet senest til juni , nr arbejdet p terminalstationen er tilendebragt .
<P>
Min sidste kommentar angr asylsprgsmlet og kontrollen af de ydre grnser .
Unionens og medlemsstaternes politik om asyl og kontrol af de ydre grnser er ligeledes i fare .
Kommissionen er af den mening , at godkendelsen af harmoniserede regler vil bidrage s meget , at visse stater ikke virker mere tillokkende end andre . Kommissionen har allerede fremsat forslag hertil .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , i Det Forenede Kongerige plejede vi for sjov at sige , at der var tge over kanalen , og at kontinentet derfor blev afskret fra omverdenen .
Nu lader det til , at bde personer , tog og handel bliver afskret fra omverdenen , og det er langt mere alvorligt .
<P>
Virkningerne af restriktionerne er meget skadelige for den frie bevgelighed og beskftigelsen . Tusinder af job er i farezonen .
Jeg vil gerne understrege , at for de personer , der er berrt heraf , er der meget lnge til ophvelsen af restriktionerne i juni .
Problemet er Sangatte-flygtningelejren , som ligger alt for tt p , og som br flyttes , og som gr politiovervgning meget vanskelig .
<P>
Tunnellen er et aktiv og en entreprise , der ejes i fllesskab af Frankrig og Storbritannien , og som gavner begge samt de vrige medlemsstater .
Det er formentlig den vigtigste fysiske forbindelse mellem Storbritannien og kontinentet .
Den vanskelige politiovervgning af illegale immigranter er skadelig for processen og krver en snarlig lsning .
<P>
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at lgge pres p de franske myndigheder med henblik p at trffe foranstaltninger .
Jeg vil gerne anmode den britiske regering om at yde mere assistance til de franske modparter og de involverede fragtmnd og virksomheder i stedet for tilsyneladende at ignorere vanskelighederne og bruge mere tid p at genere lastbilchauffrer og togfrere med retsforflgelse og bder .
Myndighederne skal trffe foranstaltninger - og ikke over for uskyldige parter .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke mine kolleger hr . Watts , hr .
Savary og fru Darras for at rejse dette sprgsml over for Parlamentet . Det er ironisk , at jeg taler om dette sprgsml , for jeg skubbede som ordfrer p med hensyn til sprgsmlet om fri bevgelighed i grnseomrder , hvor der var problemer .
Det var oprindeligt tnkt som redskab til at rejse sprgsmlet om arbejdsmarkedsforhold ved grnseomrder .
Men det er interessant , for jeg bifalder Kommissionens laterale tankegang vedrrende anvendelsen af de artikler , som den har fet forelagt .
<P>
Jeg vidste dengang , og jeg ved nu , at de krav , der er fastsat i artiklerne , drejer sig om politisk goodwill .
Parlamentet er klar over , at det krver , at alle parter er opmrksomme p Kanaltunnellen og sikrer , at den ikke delgges af kulturelle eller politiske argumenter .
<P>
Vi er klar over , at der er problemer med meget f ressourcer - bde i forbindelse med politi og sikkerhedsfolk i omrderne .
Men vi m have fragten igennem .
Lad os blive enige om , at det er et internationalt problem .
Der er mennesker , som er fordrevet p grund af krig og store delggelser , og der er konomiske flygtninge , som vil betale hvad som helst for at komme ind i Storbritannien .
Ofte gr de penge til kriminelle bander , som udnytter disse menneskers motivation .
<P>
Derfor ligger de reelle lsninger i de politikeres hnder , som koordinerer deres foranstaltninger p regeringsplan .
Fred og udvikling i de kriseramte omrder i verden er noget , vi m strbe efter .
I Frankrig har vi desvrre ogs vret vidne til store menneskelige tragedier , som har sat dybe spor .
<P>
Vi hilser de franske myndigheders forsg p at ge sikkerheden velkommen .
Der skal , som hr . Watts har sagt , fortsat vre streng overvgning .
<P>
Behandling af sprgsmlet i Parlamentet understreger den internationale status og interesse , som sprgsmlet fortjener .
Der vil ikke blot kunne findes lsninger vedrrende sprgsmlet om Kanaltunnellen gennem sdanne processer , men ogs vedrrende andre sprgsml .
Dette er en god platform til at komme i gang .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , for det frste vil jeg vre taknemmelig , hvis kommissr Diamantopoulou vil overbringe kommissr de Palacio min personlige tak for det arbejde , som jeg ved , at kommissren har udfrt i denne forbindelse .
<P>
I en af de fjernere egne af Europa - Skotland - hvor jeg kommer fra , er det vigtigt for os at vre forbundet med centrum .
De problemer , som vi str over for i jeblikket , er akutte .
Jeg henviser til de eksport- og logistikproblemer , der er opstet , samt problemerne for jernbanegodstransporten generelt .
<P>
Et akut problem , som ikke lses p den rette mde , kan blive et kronisk problem .
Kommissr Diamantopoulou har allerede henvist til , at problemerne med Kanaltunnellen er i strid med den politik , som vi alle gerne vil flge , nemlig at overfre godstransport fra vejene til jernbanerne .
<P>
P grund af den nuvrende situation i Storbritannien og problemerne med eksport og jernbaner og under hensyntagen til den fremtidige transportpolitik i EU hber jeg , at alle vil presse p for at f lst problemet s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg er som fru Attwooll et af Parlamentets vrige medlemmer fra Skotland .
Jeg er meget taknemmelig over , at De Liberale rejste de sprgsml , der resulterede i forhandlingen i dag .
Det er en meget vsentlig forhandling .
<P>
For at tydeliggre fru Attwoolls indlg kan jeg fortlle , at Motherwell Eurocentral Depot , den nordligste post i det transeuropiske net til Det Forenede Kongerige , ligger 30 mil fra mit hus i Edinburgh - midt imellem Edinburgh og Glasgow - i byen Motherwell .
Vi har i de seneste uger fet at vide , at EWS ikke har rd til at fortstte denne godstransporttjeneste ud af Skotland med det nuvrende antal tog pr. dag .
Det vil skabe en krise for Skotland og dermed en krise for hele EU , hvis denne tjeneste m lukke .
Det er f.eks. velkendt , at den skotske whisky-industri er meget afhngig af jernbanetransport for at f skotsk maltwhisky og blandet whisky ud p det europiske marked .
Denne meget vigtige handel vil lide store tab .
<P>
Under disse omstndigheder er det opmuntrende at hre , at Kommissionen tager denne sag alvorligt , men det er ikke opmuntrende at hre , at alt vil vre i orden til juni , for de oplysninger , som vi modtager fra de involverede handelsparterne , viser med al tydelighed , at det ikke kan vente til juni .
<P>
Dette er en tid , hvor alle i EU sprger sig selv om , hvordan vi opnr de fordele , som vi blev lovet , da vi blev medlem af EU .
Disse fordele var frst og fremmest muligheden for at handle frit i hele EU .
Andre fordele skulle vre intermodal transport - det vil sige , at al transport ikke skal foreg p vejene .
Det pvirker ikke kun befolkningen i Skotland , men ogs bilerne p motorvejene gennem England , hvis der kommer alt for megen tung trafik .
Vi har brug for jernbanegodstransport .
Vi har ogs brug for godstransport til ss .
Vi takker kommissr de Palacio for det store arbejde , hun har gjort for at sikre den nye frgeforbindelse mellem Skotland og Zeebrugge , men hvis vi skal have en fornuftig transportpolitik , som virkelig fordeler belastningen og fjerner meget af den tunge trafik fra vejene , skal vi srge for , at jernbanelinjen er ben .
<P>
Jeg takker de kolleger , der har rejst sprgsmlet .
Jeg er Kommissionen taknemmelig for at have taget det alvorligt , men jeg vil gerne vide , hvilken form for kompensation , der vil vre til rdighed for at sikre , at alle , der har lidt store konomiske tab , ikke forhindres i at drive handel p grund af disse drlige konomiske forhold .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , den frie bevgelighed for personer , varer og tjenester , som er en af det indre markeds hjrnesten , kommer i denne sag p tale i flere henseender .
Den frie bevgelighed for personer , men tillige for varer m ikke resultere i en ukontrollabel flytning af asylansgere som flge af de bne grnser .
Ved Eurotunnellen opstod der uholdbare tilstande p grund af blinde passagerer p toget .
Som flge heraf har der i de seneste tre mneder vret begrnsninger , hvorved godsvolumen ad jernbane gennem tunnellen i hvert fald er halveret .
Dette omstningstab betyder uforholdsmssige tab for dem , der driver Kanaltunnellen , som desuden ikke ved , om bderne for de blinde passagerer skal betales af jernbanen .
<P>
Diskussionen om hvidbogen om transportpolitik er i fuld gang .
Til trods for alle meningsforskelle er nsten alle involverede blevet enige om , at vksten i godstransporten ikke kun m ende p vejene .
Jernbanen er ved siden af vandvejene et godt alternativ .
Den begrnsede anvendelse af Eurotunnellen har tvunget mange erhvervsdrivende til alligevel at transportere varerne ad vej .
Der er fare for , at jernbanetransportens ry p ny lider blivende skade .
Genopretningen af transportkapaciteten krver en lsning p det bagvedliggende problem .
Vi skal ikke drfte problemet og dramaet om de illegale i Europa her .
Det er dog klart , at asylpolitikken i de to lande p begge sider af Eurotunnellen er skyld i det drastiske tilbagefald i jernbanegodstransporten gennem tunnellen .
<P>
Det Forenede Kongerige kmper med det tvivlsomme ry , at det frer en mild indvandringspolitik og nsten ikke bekmper ulovlig beskftigelse .
Uanset om det image er korrekt eller ej , s lykkes det i hvert fald ikke for den britiske regering at holde flygtningene vk .
P den anden side er den franske asylpolitik dobbeltmoralsk .
Den store flygtningestrm gennem Frankrig standses frst ved Eurotunnellen og anbringes i lejren ved Sangatte .
En koncentration af hundredvis af desperadoer kun 3 kilometer fra Eurotunnellen , som frer til rejsemlet England .
At lukke dem inde i en lejr inden for synsvidde af porten til den anden side af Kanalen passer til det nederlandske ordsprog : at binde katten p flsket !
<P>
Asylansgerne fortjener vores medflelse , for de er i den sidste ende ofre for uklare regler , vilkrlig gennemfrelse og manglende kontrol .
Det er p hje tid , at de franske myndigheder anbringer asylansgerne inde i landet , f.eks. ved internationale lufthavne , hvorfra de kan sendes tilbage til deres eget land efter udvisning .
<P>
Hr. formand , de triste billeder fra Frethun tvinger bde Kommissionen og Rdet til at gre alt , hvad der str i deres magt for at fjerne denne hindring samt rsagen hertil .
De m ikke fralgge sig ansvaret ved denne forstyrrelse af markedet for godstransport .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg blev virkelig forblffet over de mundtlige foresprgsler fra PSE-Gruppen og ELDR-Gruppen om de forhindringer for jernbanegodstransporten via Kanaltunnellen , der er blevet indfrt p grund af de flygtninge , der illegalt prver at komme ind i Storbritannien .
<P>
Nr man hrer disse mundtlige foresprgsler , er det overordnede og eneste problem , at den frie bevgelighed for varer via Kanaltunnellen forhindres , og dermed forvolder skade p de godstransportselskaber , der horresco referens lider dobbelt under en konkurrenceforvridning mellem de forskellige transportformer p bekostning af jernbanetransporten .
<P>
I lighed med mine kolleger beklager jeg i hj grad disse skader , som de pgldende jernbanetransportselskaber lider under , og jeg vil endda tilfje , at jeg synes , det er ulogisk , at den franske stat , som er forpligtet til at vre ansvarlig ved den socialistiske regering , ikke bliver straffet meget hrdt bde moralsk og konomisk for dens manglende evne til at opretholde offentlig orden .
<P>
Men kre kolleger , lad mig ogs sige , at denne sag er udtryk for nogle samfundsproblemer , der er strre og mere alvorlige end simpel konkurrenceforvridning mellem private aktrer .
<P>
Derfor vil jeg gerne tilfje en rkke yderligere sprgsml til sprgsmlene fra PSE-Gruppen og ELDR-Gruppen .
<P>
For det frste er nogle af de personer , der prver at komme illegalt ind i Storbritannien , asylansgere , mens andre selv i Frankrig er illegale indvandrere .
Hvordan kan disse mange illegale indvandrere komme helt til Europas hjerte efter at have passeret flere indre grnser uden nogensinde at blive opdaget ?
Det er et grundlggende sprgsml , der skal lses .
<P>
Og hvilke foranstaltninger trffes der for , at de med det samme bringes til Unionens ydre grnse ?
<P>
For det andet er en stor del af de asylansgere , der prver at komme ind i Storbritannien , fra Afghanistan .
Men s vidt jeg ved , er Taleban-styret nu knust , og disse personer kan rejse hjem .
Hvilke foranstaltninger trffes for at hjlpe disse personer hjem ?
<P>
Og endelig for det tredje har nogle personer tilsyneladende den holdning , at hvis der fandtes en harmoniseret europisk asylpolitik , s ville sdanne problemer ikke opst .
Man kan forstille sig , at der ikke lngere ville vre forskelle i behandlingen af flygtningen mellem de forskellige lande i EU .
Men mener Kommissionen , at det totale antal asylansgere derved ville blive mindre ?
Hvis ja , hvordan ville det s helt prcist foreg ?
Kan man ikke tvrtimod forestille sig , at hvis de europiske bestemmelser for modtagelse blev harmoniseret p et hjt niveau , som Kommissionen har givet udtryk for er dens hensigt , ville det totale antal asylansgere i EU stige vsentligt ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg vil gerne gentage min skotske kollegas anmodning til kommissren om at lse dette problem s hurtigt som muligt .
<P>
Det vil mske overraske kommissren at se Skotland s rigt reprsenteret , men Skotland er formentlig et af de strste ofre for denne situation i Kanaltunnellen .
P grund af den mindskede transit gennem tunnellen , har vi ikke engang tre godstransporter pr. nat - vi har ingen , da godstransporttjenesten fra Skotland til kontinentet er lukket ned . Som hr .
MacCormick sagde , er det ikke lngere muligt at transportere skotsk whisky til kontinentet eller sende vores mikrokredslb til Paris , Frankfurt eller Milano .
Men endnu vrre : det er ikke lngere muligt at importere udstyrsdele og kontinentale produkter med tog .
Omkostninger til bde eksport og import stiger sammen med trafikttheden og forureningen .
<P>
En tjeneste , der gjorde det muligt at bringe Skotland nrmere Europas centrum , er tabt , og Skotland m nu vende tilbage til periferien .
Det er en tragedie , og hvorfor ?
Fordi vi er ude af stand til at organisere vores immigrationssystemer p fllesskabsplan og sikre en tilfredsstillende virkning af disse ordninger .
Der er helt klart fejl p den franske side af La Manche og p den engelske side af Den Engelske Kanal , men ofrene er mine vlgere - mange kilometer fra Dover og Calais - i Skotland .
<P>
Jeg vil gerne anmode den britiske regering om at lse problemerne med immigrationssystemet sammen med sine naboer , s systemet ikke tiltrkker mange tusinde desperate mennesker .
Det kan da ikke vre tilfldigt , at Det Forenede Kongerige er et af de eneste europiske lande , der ikke har identifikationskort .
<P>
Jeg vil gerne komme med en anmodning til de franske myndigheder fra deres tidligere allierede om at styrke sikkerheden i deres ende af Kanaltunnellen , s jernbanegodstransporten til og fra Skotland kan genoptages .
<P>
Jeg vil gerne anmode kommissren og Kommissionen om at stikke hovederne sammen og n frem til en lsning p denne absurde situation .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg undskylder , at jeg kommer for sent , og jeg takker Dem for at ville udstte mit indlg .
Nr vi har stillet sprgsmlet om problemet i forbindelse med Kanaltunnellen , er det fordi , det vedrrer to store lande i Europa , og ogs fordi det , eftersom det vedrrer vores sikkerheds- og asylpolitik , fra offentlighedens side betragtes som noget , der krver indgriben fra EU ' s side .
<P>
Vi kan ikke lade situationen trkke i langdrag , da det s allerede p det tidspunkt ville vre et udtryk for Europas manglende handlekraft .
Denne situationen krver desuden , at vi finder lsninger , der kan overfres til andre grnser og andre steder med stor indvandring .
Vi anmoder derfor om , eftersom asylpolitikken og rets- og sikkerhedspolitikken ikke er tilstrkkelig harmoniseret , at Kommissionen griber ind over for Frankrig og Storbritannien , sledes at der trffes omfattende foranstaltninger p tre omrder .
<P>
Det frste omrde drejer sig om s meget som muligt at f genoprettet den frie bevgelighed srligt for jernbanetransporten via Kanaltunnellen .
Det , der foregr p stedet , er p trods af store investeringer fra aktrernes side , srligt fra SNCF ( de franske statsbaner ) , i modstrid med vores politik om gradvis overfrsel af transport af vej til jernbanerne .
<P>
Det andet omrde drejer sig om , at der i mangel af harmoniseret lovgivning og sikkerhedsbestemmelser skal trffes koordinerede og ens foranstaltninger i de to lande til bekmpelse af transport med mennesker ved en fordobling af antallet af kontroller og ved hrdhndet at skrpe sanktionerne , for det drejer sig om helt uacceptable overtrdelser af menneskerettighederne og om en beskmmende form for handel .
<P>
Det tredje omrde drejer sig om , at det , der sker ved Kanaltunnellen , er udtryk for , at det er ndvendigt at harmonisere asylpolitikken i Europa .
For det , der sker i det omrde , og som Frankrig og Storbritannien beskyldes for , er et problem , der potentielt vedrrer alle landene i Unionen .
Vi ved , ud fra det som sker i hele verden , at der aldrig kan findes en perfekt lsning , der er fuldt ud trovrdig , p kaos i verden og p den stigende ulighed mellem Nord og Syd .
<P>
Den frste lsning , som er den vigtigste og mest grundlggende , er naturligvis baseret p en mere gunstig og afbalanceret udviklingspolitik .
Men i mangel af en sdan og p kort sigt mener jeg , at det er ndvendigt at trffe flles foranstaltninger for de to lande , der gr det muligt konstant at forflge de falske handelsmnd , som transportrerne af mennesker er .
Jeg mener , at det er meget vigtigt .
Som afslutning nsker jeg personligt , at vi i stedet for at overlade ansvaret til de to lande , under Kommissionens mandat trffer foranstaltninger , der er tilstrkkeligt omfattende til , at de kan tjene som eksempler og overfres til andre steder i Europa .
<SPEAKER ID=192 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det er tydeligt , at vi har vanskeligheder med at gennemfre et af Europas grundlggende frihedsprincipper , nemlig varernes frie bevgelighed .
Man har hrt mange teoretiske forslag om muligheden for at anvende artikler i traktaten , eller at Kommissionen skulle gribe ind og presse den franske regering til at ivrkstte hurtigere foranstaltninger .
EU ' s gldende lovgivning tillader Kommissionen at foretage indgreb over for en medlemsstat , nr man kan konstatere hindringer for varernes frie bevgelighed .
<P>
Men en sdan handling er underlagt strenge kriterier , nr hindringen skyldes isolerede privatpersoner , og Kommissionen kan kun handle , nr de stedlige myndigheder ikke selv trffer de forndne , anbefalelsesvrdige foranstaltninger .
Det glder tydeligvis ikke i dette tilflde .
Der gres et betydeligt forsg , og kontakten mellem Kommissionen og den franske regering har vist sig nyttig , s vi vil fortstte i den retning .
Den franske regering har allerede lukket omrdet , den frste undersgelse er foretaget , og man har gjort et frste forsg p at installere den forndne teknik , men graden af politiindgreb , antallet af pkrvede politistyrker og installeringen af den ndvendige hjteknologi er noget , der afhnger af den franske regering .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil nvne , er problemets kerne .
Hvorfor er der disse afbrydelser i trafikken ?
Hvorfor kan vi konstatere fortsatte vanskeligheder med togene i tunnellen ?
Hvorfor kan man forskellige steder iagttage en unsket tilstedevrelse af ulovlige indvandrere , der anvendes af jernbanegodstransportrerne ?
Jeg kunne finde f at sige , at problemets kerne , sdan som det er blevet fremstillet af en del parlamentsmedlemmer , er den europiske politik om flles principper , den flles asylpolitik , der skulle afvrge det fnomen , at indvandrere forsger at komme til en bestemt medlemsstat .
<P>
Kommissionen har sledes allerede fremsat en del forslag angende procedurer og regler for at opn flygtningestatus samt flles minimumskrav for modtagelse af asylansgere .
Et andet forslag faststter kriterier og mekanismer til at fastsl hvilken medlemsstat , der er ansvarlig for behandlingen af asylansgningen .
Disse forslag fastslr , at et forlnget ophold i en medlemsstat medfrer , at det er denne medlemsstat , der er ansvarlig for behandlingen af asylansgningen .
I henhold til dette system kan asylansgerne i det konkrete tilflde ikke opn flygtningestatus i England efter deres langvarige ophold i Frankrig .
<P>
Hvad angr en direkte lsning af problemet , der har betydelige flger for visse omrder , isr i fjerntliggende omrder i England og Skotland , men ogs p det europiske fastland , og for handelsrelationerne til England , vil jeg mene , at det udelukkende er den franske regerings ansvar .
Den br hurtigst muligt tage skridt til at f fuldfrt den plan , som den har fremsat , og for at opn det samarbejder den med bde Englands regering og med Kommissionen .
Hvad angr en langsigtet lsning af problemet , er det ndvendigt at trffe en hurtig beslutning om en flles asylpolitik p europisk plan , for som mange parlamentsmedlemmer har ppeget , kan vi i morgen opleve den situation , vi i dag oplever ved den fransk-engelske grnse , andre steder i Europa .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Mdet udsttes til afstemningstidspunket kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 18.10 og genoptaget kl .
18.30 ) <CHAPTER ID=15>
Afstemning
<SPEAKER ID=194 NAME="* * *">
<P>
Betnkning ( A5-0010 / 2002 ) af Koukiadis for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens beretning om status for gennemfrelsen af Rdets direktiv 93 / 104 / EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelggelse af arbejdstiden ( " arbejdstidsdirektivet " ) ( KOM ( 2000 ) 787 - C5-0147 / 2001 - 2001 / 2073 ( COS ) ) .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Stemmeforklaring Betnkning af Koukiadis ( A5-0010 / 2002 )
<P>
Bonde og Sandbk ( EDD ) , skriftlig .
Vi har valgt at afst fra at stemme om den samlede betnkning .
Vi mener , at det , Kommissionen har vurderet som mangelfuld gennemfrelse af direktivet i Danmark , p sigt vil undergrave det danske aftalesystem .
Danmark havde som udgangspunkt valgt at implementere direktivet via de kollektive overenskomstaftaler og hermed overlade det arbejdsmarkedets parter .
Men eftersom direktivet inden for den nrmeste fremtid efter pres fra Kommissionen bliver ophjjet til lov i Danmark , kan vi kun ytre vores utilfredshed med Kommissionens indblanden i et velfungerende system .
<P>
Vi sttter dog de generelle forbedringer , som betnkningen lgger op til , blandt amdet med hensyn til prcisioner af begreber , da det har vist sig , at formuleringen af flere definitioner har medfrt fejlfortolkninger under gennemfrelsen af direktivet .
Det er vigtigt , at teksten p mange omrder prciseres , s arbejdstagernes rettigheder beskyttes , og der sker en forbedring af sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen .
<CHAPTER ID=16>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.40 )
