<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af mdet
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , min bemrkning vedrrer ikke protokollen fra i gr , men noget andet , s De kan i frste instans vente med at behandle det .
Jeg har nemlig hrt - og jeg taler som koordinator for min gruppe i Den Parlamentariske Forsamling AVS-EU - at ingen medlemmer af Kommissionen vil vre til stede p AVS-EU-forsamlingen i Kapstaden om fire uger .
Ikke en eneste kommissr , hverken hr . Nielson , hr .
Patten , hr .
Lamy eller hr .
Fischler , som heller ikke kan vre til stede . For at undg , at dette skaber problemer , anmoder jeg Dem om at rette henvendelse til Kommissionen , s den kan srge for , at den er til stede , idet der er mange skriftlige sprgsml , som skal behandles der .
Det kan ligeledes skabe problemer i forhold til de 70 udviklingslande , hvis Kommissionen ikke gider at vre til stede p AVS-forsamlingen .
Det ville vre frste gang - jeg har siddet i forsamlingen i revis - at det sker .
Derfor anmoder jeg om , at der rettes henvendelse til Kommissionen herom .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Det vil jeg tage op med Kommissionen , fru Maij-Weggen , og nr vi har dens svar , kan vi vende tilbage til Parlamentet .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af Europa-Parlamentes formand
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi kommer til nste punkt p dagsordenen , og her vil jeg gerne takke Formandskonferencen og kollegerne i Parlamentet for at give plads til en kort politisk udtalelse fra mig efterfulgt af en debat , for at vi kan tale lidt om de nste to et halvt rs formandskab .
<P>
Da jeg talte efter at vre blevet valgt den 15. januar , sagde jeg , at jeg gerne ville benytte det privilegium , som er almindeligt for nyvalgte formnd , til at henvende mig til Parlamentet om vores strategiske ml for den kommende periode .
Nr jeg har besluttet at tage ordet i dag , er det af hensyn til , at den spanske ministerprsident var her om onsdagen i den mdeperiode for at indlede det spanske formandskab .
En ting , som jeg gerne vil bibringe Parlamentet - og det hber jeg , vi alle kan arbejde p i fllesskab - er en evne til at kommunikere , hvem vi er , og hvad vi gr .
S nr man gerne vil kommunikere noget , m man vlge det rette tidspunkt , og man kan ikke vlge et tidspunkt , som tilhrer en anden den pgldende dag .
Derfor benytter jeg mig af lejligheden her til morgen .
<P>
Det , som jeg klart fler efter den valgkamp , der gik forud for mit valg som formand , er , at der er stor appetit p forandringer her i Parlamentet .
Til trods for det er der nogen frustration med hensyn til ivrksttelsen af disse forandringer .
Vi har brug for gennem de forskellige mekanismer - Prsidiet , vores udvalg , Formandskonferencen - at omstte denne appetit p forandringer til faktiske forandringer her i selve Parlamentet .
Det , jeg gerne vil opfordre kollegerne til her i dag , er at benytte denne lejlighed til at ivrkstte de forandringer , som der helt klart er s stor appetit p her i Parlamentet .
<P>
Jeg hber , at vi i nste periode fr valget kan vise os som et reformparlament p en meget synlig mde , og at vi kan vre et parlament , der kommunikerer , og et parlament , der er parat til at lbe risici for at f forandringer .
Det vil krve kreativitet og fantasi fra alles side , og sammen kan vi leve op til denne udfordring .
Faktisk vil jeg gerne opfordre Dem til i debatten her i dag at vise vilje til at skabe en forandringskultur .
Det er nu mere end to rtier siden , der blev indfrt direkte valg , og vi har behov for at se p , hvordan vi gr vores arbejde .
Det er ndvendigt at skabe en mere levende og dynamisk sans for det parlamentariske her i selve denne sal .
<P>
Den strste forandring , vi str over for , er naturligvis udvidelsen .
Den tid er kommet for os som den politiske klasse , hvor vi skal generobre udvidelsen .
Det er nu engang sdan , at acquis communautaire krver en utrolig masse arbejde fra Kommissionens side og fra administrationen i ansgerlandene for at forholde sig til alle detaljerne .
Men ud over detaljerne er der den yderligere politiske udfordring - og det er en udfordring til os .
Parlamentet har ualmindelig gode muligheder for at fre an i den forandringens politik , der frer i retning af et udvidet Europa .
<P>
Vi er nu inde i slutspillet om udvidelsesdebatten , og vi har de komplicerede budgetforslag , som Parlamentet utvivlsomt vil tilkendegive sin mening om , nr tiden er inde .
Det er vigtigt , at den forandringens ra , som udvidelsen er , ikke bliver reduceret til en budgetforhandling om sm eller store forandringer , hvordan man nu kan opfatte det .
Vi m tage initiativer her i Parlamentet for at f gang i den dagsorden .
<P>
Jeg nsker , at Parlamentet skal vre det sted , hvor den mest vitale del af udvidelsesdebatten finder sted .
Selv om tidsplanen endnu ikke er endelig fastlagt , forekommer det mig , at der er to lejligheder i r , hvor vi sikkert kan tale om udvidelse , sandsynligvis fr topmdet i Sevilla i slutningen af det spanske formandskab og sandsynligvis igen i november .
<P>
Jeg vil gerne anmode Dem , srlig i de politiske grupper , om at overveje en procedure , hvorefter vi kan opfordre medlemmer fra vores politiske familier fra ansgerlandene til at deltage i vores udvidelsesdebatter her i r for at skabe en flelse af liv , et momentum , som er europisk , og gre det p en sdan mde , at vi kan hre de forskellige stemmer .
Det kan vre stemmer , der tilslutter sig eller modstter sig nogle af sprgsmlene , men det er en meget afgrende tid , og jeg hber , at Parlamentet inden for sine mekanismer og gennem grupperne vil finde frem til en vilje til at udforske og skabe denne platform , som kan vre et parlamentarisk udtryk for det nye Europa .
<P>
<P>
Med tiden hber jeg , vi vil flge eksemplet fra den tyske genforening for mere end 10 r siden , og at Parlamentet vil enes om , at vi , nr ansgerlandene underskriver de tiltrdelsestraktater , som endnu ikke er ratificeret , kan overveje at budgettere med og planlgge fuld observatrstatus , s vi skaber en avantgarde for det nye Europa , og at vi gr det her i Parlamentet , fordi det er vores forml at vise reelt politisk lederskab i forhold til offentligheden .
Med forbehold for disse detaljer og for , at vi skal n til enighed - for det er ndvendigt , at vi gennemarbejder det med hensyn til budgetterne , at vi gennemarbejder det i Prsidiet , vi har brug for tilslutning fra Formandskonferencen til vores tidsplan - vil jeg i de kommende mneder og inden topmdet i Sevilla gerne , hvis jeg kan , besge hvert eneste ansgerland p vegne af Parlamentet og give dem , vores parlamentariske kolleger , en formel indbydelse til at vre avantgarde for det nye Europa , og hvis De tillader det , skal det vre Deres indbydelse til dem og mit privilegium at overbringe den p Deres vegne .
<P>
( Bifald ) Inden for rammerne af udenrigspolitikken og p et bredere grundlag hber jeg , at vi p forskellige mder kan forbedre vores arbejde .
Europa har brug for en ny udenrigspolitik , og jeg er sikker p , at der her i Parlamentet er et flertal for og en vilje til at etablere denne udenrigspolitik .
Nr vi udformer og udvikler strategisk partnerskab med USA , med Rusland , med dialogen mellem EU og Middelhavslandene , med en dialog mellem civilisationer , gr vi i gang med en politik , der er af vital betydning ikke bare for den parlamentariske proces , som er et billede p selve EU .
Her i Parlamentet har vi stor trovrdighed , nr det glder vores vilje til at bekmpe den globale fattigdom , sygdom og hungersnd .
I Parlamentet har vi klaret os fint og kan vre stolte af den mde , vi har fremmet og forsvaret menneskerettighederne p .
Vi m st fast p fortsat at spille en ledende rolle p dette omrde , men vi m finde nye platforme for vores ledelse .
Det drejer sig ikke bare om , at vi m flge med i begivenhederne , men vi har selv her i Parlamentet mulighed for at etablere nye platforme for ledelse .
<P>
I de seneste dage og uger er vi takket vre en indsats fra mange kolleger her i Parlamentet begyndt at bevge os i retning af en ny og mere moden form for politisk forhold til andre institutioner og i srdeleshed til Kommissionen .
Jeg komplimenterer fru Malmstrm fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og nstformanden i Kommissionen , der er til stede i dag , for det arbejde , de har gjort for at sikre en bemrkelsesvrdig aftale af hj kvalitet om , hvordan vi skal forholde os i lovgivningsprocessen fra nu af .
Vi har brug for dette , og arbejdet er fremragende .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg komplimenterer Parlamentet for den overvldende sttte ved afstemningen i gr til von Wogau-betnkningen , der vil gre det muligt for os gennem konventet og gennem regeringskonferencen at f en effektiv midlertidig lsning - og det er kun en midlertidig lsning - p den endnu ikke gennemfrte reform p omrdet finansielle tjenesteydelser , en ny basis i traktaten , hvorfra vi kan hndtere vores institutionelle forhold , hvorfra vi kan fremme rollen for et demokratisk Europa , og hvorfra vi kan fremme Parlamentets rolle med hensyn til at reprsentere borgerne p en dynamisk mde .
<P>
Jeg vil i srdeleshed ogs gerne give udtryk for min anerkendelse af den ledende rolle og de fine egenskaber hos hr . Napolitano , hvis arbejde her i Parlamentet har bidraget s smukt til disse resultater , for disse to betnkninger kommer fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
( Bifald )
<P>
Den rde trd i alle disse foranstaltninger er selve politikkens ledende rolle .
Det er det , vi laver .
Vi m sende et signal til Kommissionen , til Rdet , til verden omkring os om , at vi i Europa-Parlamentet er modne og plidelige samarbejdspartnere i det europiske integrationsprojekt , vi deltager i .
<P>
I overensstemmelse hermed vil jeg nu sammen med Kommissionen og Rdet arbejde med Det Europiske Rd i Barcelona for at f en meningsfuld interinstitutionel arbejdsgruppe .
Det , at politikken er det vigtigste , vil ikke betyde noget , hvis de platforme , hvorfra man skal udvikle politikken , ikke er til stede .
Lad mig sige dette til Rdet : Nu er det p tide sammen med Kommissionen og Parlamentet at konstruere denne platform , s vi bliver i stand til at genetablere og udvikle en ledende rolle for politikken , s vi kan forberede os p det flles arbejde omkring konventet og f et vellykket og flles substantielt resultat p regeringskonferencen .
<P>
Vi m heller ikke glemme , at vi her i Parlamentet skal varetage den europiske befolknings interesser .
Vores vsentligste offentlige forml er at tjene vores borgere .
Vi kan skabe og kommunikere en ny stolthed hos Parlamentet .
Vi m vre fast besluttede p at fremhve det demokratiske frem for det teknokratiske og at insistere p benhed og p enhver mulig mde at f vores budskab ud til en strre europisk offentlighed .
<P>
Jeg er meget stolt af , at det var her i Parlamentet , at vi parlamentsmedlemmer skabte , udviklede , forklarede og vandt , da det gjaldt argumenter for et konvent for en ny mde at skabe det nye Europa p , for en ben , demokratisk og gennemskuelig tilgang , for at forsge at komme i forbindelse med en ny generation af europere , der ikke er interesserede i aftaler bag lukkede dre .
Den gamle slappe accept af , at eliten bare krte ls , er ikke lngere til stede p samme mde som fr , s vi m fortjene den nye generations tilslutning og respekt .
Det kan vi kun gre gennem bne metoder , og konventet m vre bent og kan udgre en meget betydningsfuld begyndelse .
<P>
Parlamentet kan pberbe sig ophavsretten til iden .
Men vi har ogs en afgrende rolle som interesseret deltager i konventet .
Vi er som Parlament fast besluttede p at fremme det demokratiske Europa frem for det teknokratiske og at insistere p benhed .
I denne forbindelse er det min opfattelse - og senere i dag har vi ved Formandskonferencen mulighed for at mde formanden for konventet - at vi som Parlament m sikre , at konventet selv i sit bne arbejde udgr den primre platform og den vigtigste vej via en ben drftelse , der viser vejen frem .
<P>
Det er vigtigt , at dette konvent bliver ledet godt - og vi har fremragende kolleger i prsidiet til at lede denne debat .
Men dets ledelse m bist selve konventet , s det kan blive en reel platform for ben debat .
For at f denne debat ud til en bredere offentlighed har jeg anmodet embedsmndene her om at sikre , at den regelmssigt bliver sendt live p nettet , s de , der nsker at flge med , men som ikke er i Bruxelles , mens den arbejder , kan gre det , hvad enten det er journalister , folk , der arbejder ved forskningsinstitutioner , universitetsstuderende eller forskellige samfundsgrupper i Europa .
<P>
Kre kolleger , vi har stadig lang vej at g med hensyn til sprgsmlet om intern reform .
Jeg har lst bogen Mes combats af min forgnger , Nicole Fontaine .
I den taler hun om medlemmernes statut og om , at det er s godt som umuligt at gre fremskridt p dette omrde .
<P>
Jeg ved ikke , hvilke fremskridt vi kan gre , men jeg vil give udtryk for et hb herom i dag .
Jeg vil gerne have afsluttet sagen om medlemmernes statut . Jeg vil gerne arbejde sammen med ordfreren , hr .
Rothley . Jeg vil gerne arbejde med de centralt placerede kolleger i Prsidiet og Kvstorkollegiet .
Men frst vil jeg gerne tale til medlemmerne af Parlamentet for at forsge at udvikle , mobilisere og motivere et flertal for forandringer .
I de kommende uger vil vi g i gang med en intensiv runde af rdslagninger med medlemmerne .
Der vil ikke hnge nogen statut over medlemmernes hoved - det kan jeg garantere Dem .
Men der kan ikke tilvejebringes nogen statut , uden at flertallet mobiliseres - frst herinde .
Derefter m vi naturligvis , selv om vi gr dette , stadig forlade os p , at Rdet vil levere sin del af kontrakten .
Men jeg nsker at indlede frste fase lige her , at vide , hvor vi str , at skabe en klar vilje til denne forandring , og s forsge at f sagen afsluttet .
Det er politisk vigtigt at gre det inden det nste valg til Europa-Parlamentet .
Jeg hber , De er enige , og at De vil hjlpe med til at skabe dette klima , s der kan komme et flertal for forandring .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg nvnte i begyndelsen , at der er stor appetit p forandringer .
Ganske mange kolleger fler , at Parlamentet mangler vitalitet i mange af sine debatter , og det m vi arbejde p .
Jeg ser frem til Corbett-betnkningen og de ndringer , den mtte bringe .
Jeg vil ikke foregribe resultatet - det er stadig til debat og stadig kontroversielt .
<P>
Jeg har intet monopol p visdom , men vi ved , at selv Corbett-betnkningen kun er en begyndelse , uanset hvor vidtrkkende den mtte vre .
Det er Parlamentet , der skal trffe afgrelse om Corbett-betnkningen - ikke formanden .
<P>
Men der er en ting , jeg gerne vil understrege : Ligegyldig hvilke befjelser den giver formandskabet med hensyn til at forsge at give regler for , hvordan vi afvikler forretningerne her i salen - frre afstemninger , mere arbejde i udvalgene og s plads her til realpolitisk debat - vil jeg udnytte dette mest muligt .
S folk m gerne vide det p forhnd : Ligegyldig hvad platformen bliver , nsker jeg at bruge den p en mde , der giver plads til kreativ politisk debat her i salen .
<P>
Vi havde en fremragende forhandling i gr om Mellemsten , men vi m have meget mere af den slags , for vi er en politisk institution .
<P>
I denne forbindelse - og jeg hvder ikke , at jeg har monopol p al visdom i denne sag - kan jeg ikke erstatte arbejdet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender - men , som i Laeken vil jeg gerne stille en rkke sprgsml .
Hvordan kan det vre , nr vi har en debat , at grupperne endnu ikke har vret i stand til at enes om , at vi et eller andet sted - mske i den sidste tredjedel - faktisk beder kollegerne om at svare p hinandens indlg ?
Hvorfor skaber vi ikke en dynamik , der krver , at vi debatterer og ikke bare lser udtalelser op ?
P en eller anden mde m vi svare hinanden .
Br vi med hensyn til udvalg overveje , at vi , hvor der foreligger en betnkning , som der er generel enighed om , men hvor der er vigtige ndringsforslag , som der er klar uenighed om , kunne f igennem Formandskonferencen kun at debattere de vigtigste ndringsforslag ?
Det sker undertiden i Kongressen i USA - ikke hele forhandlingen , men forhandlingen om de vigtigste ndringsforslag , for det er der , der er politisk spnding .
<P>
Vi m se p nogle af disse ting , og jeg opfordrer Dem til at se kreativt p dem , for vi har brug for mere vitalitet , og det kan vi selv skabe , hvis vi er kreative nok .
<P>
Acquis communautaire , som jeg henviste til i forbindelse med udvidelsen , dkker 2.500 love over 50 r og 85.000 siders lovgivning .
P Eur-Lex-hjemmesiden finder De halvdelen af disse love i konsolideret form - ikke selve loven , for vi har aldrig givet en lov om at konsolidere alle disse love - men ikke desto mindre vil De finde , at halvdelen af EU ' s acquis nu ligger p Eur-Lex i sin konsoliderede form .
Jeg hrer , at vi ved at bruge konsoliderede tekster kunne reducere de 85.000 sider til 25.000. Det er stadig ganske meget , men det ville alligevel vre et resultat .
Jeg mener , vi br arbejde sammen med de andre institutioner om at gre dette snarest muligt .
Det er en forkert strategisk planlgning , at det ikke allerede er sket .
Det burde have vret gjort forud for udvidelsen , hvor man nu overstter 85.000 siders tekst .
Men vi br isr gre det af hensyn til borgere , der nsker at flge med i den europiske lovgivning , s de p t sted kan finde n konsolideret tekst , som forklarer deres rettigheder og disses begrnsninger for dem .
Jeg hber , at vi sammen med de andre institutioner kan gre dette .
<P>
Vi her i Parlamentet har en forpligtelse over for offentligheden til at tilfre debatten noget virkelig vrdifuldt , at vre lovgivere p kontinentalt niveau .
Jeg vil i den nste periode forsge at slge vores historie bedre , end vi tidligere har gjort .
<P>
Jeg vil gerne foresl Prsidiet , at vi gr i gang med en omfattende vurdering for at give Parlamentet moderne og strmlinjede informationspolitikker .
Jeg vil gerne sammen med Dem udvikle en kommunikationsstrategi fr det nste valg til Parlamentet i 2004 .
Vi m investere i intellektuel hderlighed og politisk realisme og anerkende tidligere fejl . Vi m se p rsagerne til disse fejl , se p al mulig forvirring om billedet af vores institutioner i offentlighedens jne .
<P>
Vi har mange strke sider at bygge p , ikke mindst vores enestende status som den strste valgte reprsentative forsamling p vores kontinent .
Den afgrende rolle , vi kan spille i selve konventet , krver ogs en srlig velse med hensyn til kommunikation .
Som jeg tidligere har sagt - og hermed vil jeg gerne slutte - m vi fortjene tilslutning fra dagens generation af europere .
Det er hos deres reprsentanter , at denne proces m finde sted : at skabe en kulturel transformation , at erkende vores ansvar med hensyn til udvidelse og opbygning af nye strategiske partnerskaber , at betone , at politikken har forret , at reformere Parlamentet , at kommunikere vores forml til offentligheden .
Det er de ml , jeg har med mit formandskab .
De kan opsummeres i n stning : at arbejde sammen for at skabe et Europa , der trygt kan g sin fremtid i mde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand , allerede den 15. januar havde vi lejlighed til at nske Dem tillykke med den nye funktion . Jeg vil gre det n gang til .
Men jeg vil navnlig nske Dem tillykke med den mde , De lige har talt p , og p vegne af min gruppe udtrykke anerkendelse for det .
P Deres tale kunne man mrke , at for Dem som formand handler det ikke om en reprsentativ opgave , men om politik , og det , som vi kan gre her i Europa-Parlamentet , er en hjertesag for Dem .
Denne nd har vi i hvert fald kunnet mrke .
Det vil vi gerne takke Dem for , og vi hber , at De kan gennemfre denne politik i lbet af de to et halvt rs praktiske arbejde .
<P>
Hr. formand , De har udtalt - og det er jeg meget taknemmelig for - at vi i vores grupper skal invitere observatrer fra ansgerlandene til Europa-Parlamentet , nr traktaterne er underskrevet .
Jeg synes , det er en udmrket id , som vi jo i lang tid har stttet i PPE-DE-Gruppen .
Det er vigtigt at understrege , at den politiske debat ikke bliver domineret af sprgsml som f.eks. , hvornr landbrugssttten nu helt konkret fr virkning i ansgerlandene , eller hvornr visse andre betingelser er opfyldt , men vi skal understrege over for befolkningen i ansgerlandene , at de er velkomne i vores vrdifllesskab .
Derfor vil vi ogs snart kunne byde medlemmer fra de nationale parlamenter velkomne som observatrer i Europa-Parlamentet , som meddebattrer og personligheder , som vi kan diskutere Europas fremtid med .
Vi er helt p Deres side , nr De ogs snart formelt vil gennemfre dette p baggrund af beslutninger .
<P>
De har med rette talt om det strategiske partnerskab i Middelhavsomrdet . De har i den forbindelse talt om menneskerettigheder .
Nu er det jo nemt nok at tale om menneskerettigheder p et helt abstrakt plan her i Parlamentet .
Vi har i de seneste uger og mneder talt om terrorisme .
Min gruppe gr helt bestemt ind for at bekmpe terrorisme . Men vi skal passe p , at vi i de kommende uger , mneder og r ikke forsmmer krnkelse af menneskerettigheder til fordel for bekmpelse af terrorisme .
<P>
<P>
Det vil sige , at vi skal gribe ind , nr menneskerettigheder krnkes .
Jeg kan nvne et helt konkret eksempel , nemlig Tjetjenien .
Vi m ikke lukke jnene for det , der sker i Tjetjenien , bare fordi vi skal bekmpe terrorisme .
Det m vi ikke tillade !
<P>
( Bifald )
<P>
De har talt om den interinstitutionelle balance .
Jeg ser med stor bekymring p , at nogle regeringer - uanset hvilke grunde de mtte have - nu forsger at begrnse Kommissionen i sin funktion som traktaternes vogter .
Vores gruppe - ogs selv om der nogle gange er uenighed med en regering p vores side - vil ikke tillade , at Kommissionen som en vigtig fllesskabsinstitution begrnses i sine rettigheder og befjelser .
Kommissionen er traktaternes vogter !
Vi tilskynder Dem til , at De resolut fortstter ad denne vej , fru nstformand de Palacio !
Vi er p Deres side .
<P>
Med hensyn til konventet hrer man jo s meget .
Vi skal i eftermiddag diskutere det med formanden .
Jeg mener , at vi p forhnd skal modarbejde enhver holdning om , at konventet ikke skal spille hovedrollen .
Vi har et prsidium og i prsidiet tre personer med en srlig funktion , nemlig en formand og to nstformnd .
Der skal vre arbejdsprocedurer for konventet .
Det er jo den nye metode , og det har De givet udtryk for .
Der skal vre en arbejdsgang , der er gennemskuelig og ben . Derfor skal konventet i sin helhed st i centrum for arbejdet .
Arbejdet kan ikke uddelegeres til prsidiet eller til de tre formnd , formanden og de to nstformnd .
Det er naturligvis klart , at prsidiet har en lederopgave . Men arbejdsrytmen - og det er ogs et sprgsml om , hvor ofte konventet mdes - skal foreg p en sdan mde , at konventet leder debatten om Europas fremtid .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om statut , som De har vret inde p , gr vores gruppe ind for , at vi fr en medlemsstatut . Men vi mener ogs , at medlemmernes uafhngighed , integritet og vrdighed skal sikres , og juridisk set er det os , der forfatter medlemsstatutten .
Det er ikke Rdet ! I sidste ende handler det alts ikke om , at vi skal acceptere noget , som Rdet har foreslet , men derimod er det os , der skal udarbejde forslagene , og sammen med Rdet skal vi s n til et resultat .
<P>
Hr. formand , jeg har lige en afsluttende bemrkning .
De har netop nvnt von Wogau-betnkningen vedrrende forslagene om finansielle tjenesteydelser og den afsluttende Lamfalussy-rapport , som vi stemte om i gr .
Jeg mener - og det siger jeg ogs henvendt til Rdet , hr. de Miguel - at det var positivt for de tre institutioner , Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Hvis vi fremover varetager vores opgave p den mde , vil vi opn noget .
Det handler i den forbindelse ikke kun om , hvem der opnr mest - Kommissionen , Rdet eller Parlamentet - nej , vi er flles om at give Europa et skub fremad .
Denne nd , hr. formand , kunne man tydeligt fornemme i Deres tale .
Vi er p Deres side og opmuntrer Dem til at gennemfre det , som De har sagt i dag , p en engageret og konsekvent mde i lbet af de to et halvt r , De er formand .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder jeg Deres program .
De har taget udgangspunkt i en ting , nemlig omstillingskulturen i anden halvdel af denne valgperiode .
Jeg mener , at det i bund og grund drejer sig om at konsolidere den demokratiske kultur i EU .
<P>
De kommende to et halvt r bliver et sandt politisk og valgmssigt forhindringslb .
Jeg mener , at vi frst og fremmest br gre to ting . Den ene vedrrer vores borgerskab .
Vi har allerede unionsborgerskabet og euroen , men vi skal overbevise vores borgere om , at de skal deltage aktivt i det kommende valg til Europa-Parlamentet .
Og det skal vi gre i fllesskab .
<P>
Samtidig skal vi henvende os til dem , som nsker at vre borgere i EU , til borgerne i ansgerlandene , og forsge at inddrage dem i det dleste ved vores forehavende , som ikke bare er at diskutere budgetforhold , men at dele en skbne baseret p fred og demokrati .
Jeg mener , at det er dle ml , som vi alle mener er ndvendige for at gre Den Monetre Union , der allerede er en realitet , til en konomisk union og isr , som De s rigtigt har sagt , til en politisk union , hvorved vi prioriterer det dleste aspekt af politikken i det offentlige liv hjest .
<P>
Der er ogs et andet vigtigt karaktertrk ved Europa-Parlamentet , nemlig at vi altid siger , at menneskerettighederne skal prioriteres hjest overalt i verden .
Ikke fordi vi er bedre , men fordi vi som europere gennem en lang og smertefuld historie har lrt , at menneskerettighederne er det bedste grundlag for fred og velstand .
Og det punkt er vigtigt , bde hvad angr vores nrmeste naboer - jeg tnker p steuropa , Kaukasus og ogs Middelhavsomrdet - og isr hvad angr Mellemsten .
<P>
Det glder mig , at der i gr under forhandlingen om Mellemsten for frste gang var mange medlemmer af Parlamentet , der deltog i debatten .
Sdan skal det vedblive med at vre .
<P>
Hvad angr de mere konkrete emner , som De har forelagt , alts reformplanen , vil jeg sige , at jeg er enig med Dem i , at det vigtigste er at tydeliggre vores budskab og prioritere de politiske debatter .
I den forbindelse vil jeg ogs takke Dem , fordi De nvnte det arbejde , som medlemmerne af min gruppe , der er medlemmer af Parlamentet , har udfrt , men De nvnte dem udtrykkeligt .
<P>
For det frste er der reformen af forretningsordenen med Corbett-betnkningen .
Det er klart , at Parlamentet skal trffe beslutning , men formanden har ogs befjelse til at stille forslag og yde sttte .
Corbett-betnkningen er ikke kun ordfrerens eller Den Socialdemokratiske Gruppes .
Corbett-betnkningen er noget , vi har brug for , ligesom den luft , vi indnder .
Den er helt afgrende for , at vores forhandlinger nr uden for Parlamentets mure .
<P>
For det andet er der statutten for Europa-Parlamentets medlemmer .
Statutten for Europa-Parlamentets medlemmer , som Parlamentet har nsket og arbejdet for i mange r , er ikke kun vores nske , den er forfatningsmssigt afgrende for , at Parlamentet kan blive et fuldgyldigt medlem af EU .
Det er det , det handler om . Det drejer sig ikke om , at vi bare sidder og diskuterer de problemer , diter eller fordele , vi kan f .
Det er et sprgsml om vrdighed og om lighed mellem borgerne og deres reprsentanter .
<P>
De ved , at Den Socialdemokratiske Gruppe altid har stttet den sag , at der med de seneste regeringer bestende af vores politiske familie er sket store fremskridt , og jeg hber , at De ogs fortsat fuldt ud vil sttte det arbejde , som ordfreren , hr .
Rotley , udfrer , ikke bare som ordfrer for Den Socialdemokratiske Gruppe , men som reprsentant for hele Parlamentet , som jeg har sagt tidligere .
<P>
Hvad angr beskyttelsen af demokratiet inden for EU , m vi glde os over den aftale , der blev indget i gr om Lamfalussy-programmet ud fra von Wogau-betnkningen .
Jeg vil nvne nogle punkter , som efter min mening er vsentlige , og som br fre til , at Parlamentet indtager en meget konsekvent holdning .
<P>
For det frste styreformerne .
Det er et helt afgrende emne , og der kan vre et tomrum i vores befjelser og en tilbagevenden til komitologiproceduren .
Jeg anmoder Dem om at sikre , hr. formand , at den interinstitutionelle arbejdsgruppe , som kommissionsformand Prodi bebudede p plenarmdet i december , og som rdsformanden , hr . Aznar , ogs bekrftede her , indleder arbejdet hurtigst muligt , s vi ikke kommer til at opleve , at vores befjelse til flles beslutningstagning tmmes for indhold .
<P>
For det andet immunitet .
I den senere tid har der vre et stort tomrum p et vsentligt omrde , nemlig hvad angr medlemmernes vrdighed .
Jeg forventer , at De tager dette sprgsml alvorligt , s vi ikke str i en situation , hvor en vigtig side af den parlamentariske vrdighed er tmt for indhold .
<P>
Og til sidst konventet .
Jeg takker ogs for , at De i dag har indkaldt konventets formand , Giscard d ' Estaing .
Konventet er resultatet af vores parlamentariske arbejde , men der er ogs andre partnere , andre medlemmer , og jeg mener , at Parlamentet br optrde bevidst som banebryder p dette omrde for at sikre , at konventet bliver offentligt , opnr konkrete resultater og ikke bare bliver et debatforum .
Desuden br det kunne udvikle og gennemfre noget , som vi er enige om .
<P>
De ved , og dermed slutter jeg , hr. formand , at vi sttter en fremragende kandidat , nemlig hr . Martin .
Jeg kan se , at De har inddraget mange af hr . Martins ider i Deres kampagne , men jeg vil i hvert fald sige til Dem , at hvis De holder Dem til dette program , vil De f Den Socialdemokratiske Gruppes loyale og bne sttte i dette arbejde , som interesserer os alle .
<SPEAKER ID=6 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , kre Pat , endnu en gang tillykke ! Denne gang tillykke med din professionelle start .
Det er dejligt at se , at du gr , hvad du lover .
Du viser trovrdighed .
Vi har fet et nyt Europa i dag , men vi har ogs fet et nyt Parlament siden januar .
Nu skal vi vre politikere , vi skal ikke vre teknikere , og du har vist os vejen og vil vise os vejen .
Pat , vi er sultne , vi er meget sultne , og vi har appetit p forandring .
Vores gruppe vil sttte dig helt og fuldt i forberedelsen af de enkelte retter , som kan gre os mtte .
Men vores gruppe vil altid have appetit p forandring .
Vi har en meget dejlig sang fra Danmark , som vi ofte synger i vores familie .
Jeg citerer : " Kamp skal der til , skal livet gro ...
" , " ...
for evig stilstand er dd " .
Vores gruppe har altid nsket kampen . Vi har appetit p forandring .
<P>
Udvidelsen er det vigtigste emne , vi str over for i denne periode .
Det er et sprgsml om mennesker , ikke om teknik , budget , love og regler , og vi er klart stedet , hvor mennesker skal mdes , og vi skal f det til at fungere .
Vi vil gre alt i vores gruppe for at fre den tradition videre , som vi allerede har nu med at invitere medlemmer af de nationale parlamenter i ansgerlandene til at besge os .
Men det vigtigste punkt er reformer af vores hus . Her har vi meget stor appetit .
Vi har behov for reformer . Ikke kun reformer af vores statut , det er vigtigt , men ogs ndringer af den mde , vi arbejder p , s vi kan levere de resultater , som vore vlgere nsker .
<P>
Og det leder mig frem til mit nste punkt om kontakt med befolkningerne .
Forudstningen for at f kontakt med befolkningerne er , at vi kan levere varen , at vi kan levere den vare , som befolkningerne eftersprger .
Og det krver , at vi kan f vores eget hus i orden , og at vi bliver effektive og koncentrerer os om det , som virkelig er af betydning , og hvor vi har en indflydelse .
S det vigtigste her er reformer , resultater og kommunikation . Og der er det jo dejligt at hre dig , nr du kommunikerer .
Du er begejstret , du viser flelser , du bruger farver , du bruger de rigtige ord .
Jeg er lige ved at sige , at vi faktisk har en kvindelig formand , for du bruger den kvindelige side af dig selv , fantasi og kreativitet . Og det er det , vi har brug for , hvis vi skal n vore borgere .
Vi skal ikke vre teknikere , vi skal vre politikere !
Ja , vi kunne ikke f en kvinde som formand , men en mand med kvindelige sider er ogs OK .
<P>
Konventet et det vigtigste i forbindelse med det fremtidige Europa .
Og det er vigtigt , at vi ikke kun piller os selv i navlen , men forsger at f lst de opgaver , som ligger foran os , og ikke fortaber os i en strid om , om hvorvidt det skal vre en " forfatning " , " grundtraktat " , eller " fderation " , men fr lavet et system , hvor der er demokratisk kontrol med de politiske beslutninger .
Nr vi laver lovgivning for vore borgere , s skal borgerne kunne se , hvem der trffer beslutningerne , og de pgldende skal p demokratisk vis st til ansvar for disse beslutninger .
Det er budskabet for den liberale gruppe .
Vi vil have politisk ansvarlighed i Europa .
Vi er " fit for the future " , men i vores gruppe er vi ogs " fit for fight for the new Europe " og vi er " fit for fight for the future together with you " .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance er glad for Deres erklring , fordi De gr Parlamentet opmrksom p dets politiske rolle og ikke bliver hngende i tekniske detaljer , selv om jeg er overbevist om , at det vil tage lang tid at f dem ordnet .
Vi vil ikke vre en smurt stemmemaskine .
Vi vil skrive historie og understrege Europas rolle i verden p et tidspunkt , hvor freden og stabiliteten i verden trues .
Det er ikke tilstrkkeligt at organisere udviklingssamarbejde .
Vi skal fremme freden og stabiliteten p europisk vis , ud fra vores egne vrdier .
Vi skal spille vores rolle som Parlament fuldt ud .
Vi vil kontrollere og udarbejde love p vegne af befolkningerne , men tillige sammen med befolkningerne og de medier , som skal fre os ud til befolkningerne .
<P>
Der er sket meget .
Jeg kom ind i Parlamentet , efter at have oplevet mange parlamenter , hvor der gennemgende var flere medlemmer til stede end her , hvilket jeg beklager .
Befolkningerne tror ofte , at vi ikke er et rigtigt parlament , men jeg har her fundet et rigtigt parlament .
Vi skal imidlertid srge for , at vi har en statut . Det er vi enige med Dem i , for ellers er de europiske parlamentsmedlemmer ikke trovrdige .
Endvidere skal statutten for assistenterne have en nrmere form , hvilket Grard Onesta har gjort en stor indsats for .
<P>
Derudover skal vi have flere kompetencer .
Medbestemmelsesretten skal udvides i stedet for udhules , og det skal finde sted p en fuldstndig gennemskuelig mde .
Det nuvrende arbejde skal reformeres .
Viljen er der .
Inden for den nuvrende forretningsorden er meget muligt , hvis viljen til at debattere i stedet for at lse monologer op fra papiret , til at vre til stede og debattere med hinanden , er der .
Debatten m ikke kvle pluralismen , tvrtimod .
Vi er her for at debattere , for vi er et parlament , hvor de forskellige holdninger skal kunne komme til udtryk .
Derfor er Corbett-betnkningen et godt grundlag for en debat , men hvis det frer til , at de sm gruppers rettigheder indskrnkes , eller at de individuelle parlamentsmedlemmers rettigheder krnkes , s gr det ud over Parlamentets farvepalet og forskellighed , og det m ikke ske .
<P>
Vi vil endvidere sige til Rdet , at vi er lidt bekymrede .
Parlamentet kan ikke acceptere forkortede procedurer , hvis Rdet ikke vil debattere med os i vores udvalg .
Vi kan debattere mere der , men ikke uden Rdet , og ikke uden den hertil hrende gennemskuelighed og den debat , som vi slr til lyd for .
Snigende reformer uden klare mlstninger skal afvises .
Vi slr til lyd for mere demokrati , respekt for nrhed , tilnrmelse mellem borgerne og Parlamentet og en dialog med de regionale og nationale parlamenter , for ellers vil borgernes mistillid til Parlamentet , som allerede er stor , ges .
Vi skal en gang for alle klart faststte det juridiske grundlag for vores arbejde og ikke lade os fratage vores retsgrundlag .
<P>
Vi er glade for , at De siger , at vi skal forberede fremtiden i samrd med befolkningerne og parlamenterne i ansgerlandene .
De gr til dem .
Vi mder dem p de flles mder .
Hvorfor bner vi ikke vores udvalg , s vi kan debattere med dem , sdan som vi ogs vil debattere med vores egen befolkning , og hvorfor gr vi ikke vores overddige sale mere bne , end det hidtil har vret tilfldet ?
<P>
Konventet skal vre beviset .
Det stter vi vores lid til .
Hvis Europa skal klare de meget store opgaver med udvidelsen , m konventet ikke mislykkes .
Det m ikke skrive en kogebog , ud fra hvilken man s p nye nattemder laver en uklar menu .
Vi slr til lyd for et konvent , som ved , hvor Parlamentet vil styre det hen .
Parlamentet skal ptage sig sine opgaver i konventet og engagere de andre , bde de regionale og nationale parlamenter og befolkningerne , i debatten og srge for , at Europa tager det kvalitative skridt , som er ndvendigt for udvidelsen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , i forbindelse med den forberedende debat inden valget af Europa-Parlamentets formand gav jeg udtryk for mine forventninger til den person , der blev valgt til posten .
Vi er enige om , at borgerne i stigende og i foruroligende grad vender de europiske institutioner ryggen , og set i lyset heraf ppegede jeg , at den kommende formands primre opgave mtte vre at stte alt ind p at genvinde borgernes tillid .
Det glder mig derfor , at denne mlstning indgr i Deres program .
De udtaler , at vi skal genvinde borgernes tillid .
Vi tilslutter os fuldt ud dette synspunkt .
<P>
Hvordan sker det s i praksis ?
Jeg fremsatte tre tanker desangende .
To af disse mener jeg at genfinde i Deres program , og den tredje vil jeg i al ubeskedenhed mene kunne afhjlpe en mangel ved dette .
<P>
For det frste omtalte jeg sprgsmlet om inddragelsen af borgerne i debatten om Europas fremtid .
Jeg foreslog i den forbindelse , at formanden for Europa-Parlamentet parallelt med arbejdet i konventet og i samarbejde med de nationale parlamenter ivrkstter en kampagne med temaet " ordet er dit " .
Det ville vre et initiativ , som i dristighed ville overg , hvad denne institution hidtil har prsteret .
De gav udtryk for , at vi br fremme reel udveksling af tanker og ider , lytte til det , befolkningen fortller os om deres forventninger til Europa , og sge at etablere en forbindelse mellem konventet og denne debat i al dens mangfoldighed . Alle m tage deres del af ansvaret .
Vi nsker , at konventet skal tilfre regeringskonferencen radikal fornyelse .
Vi br ogs acceptere , at borgerne tilfrer konventet radikal fornyelse !
<P>
For det andet fremsatte jeg den tanke , at Europa-Parlamentets formand sammen med medlemmerne burde tage initiativ til at invitere grupper af borgere fra forskellige europiske lande til at mdes i Europa-Parlamentet til debat om mlstninger , som vi er flles om , og som vi kunne sttte .
<P>
Jeg nvnte tre eksempler .
Som det frste eksempel nvnte jeg , at vi burde give unge mulighed for at mdes og drfte emner , som berrer dem direkte , herunder Erasmus-stipendier eller fuld gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , men ogs bredere emner , man kunne kalde det mere " civilisationsrelaterede " emner . Eksempelvis kunne nvnes de emner , der blev behandlet p mdet i Porto Alegre under den smukke titel " en anden og bedre verden " .
Jeg nvnte som et andet eksempel , at vi burde give kvinder fra hele Europa mulighed for at mdes og drfte sprgsmlet om fuldstndig gennemfrelse af de bestemmelser i traktaterne , der vedrrer ligestilling mellem kvinder og mnd .
Det sidste eksempel , jeg nvnte , ligger helt p linje med Deres forslag , hr. formand , om at give medlemmer af civilsamfundet i svel ansgerlandene som medlemsstaterne mulighed for at mdes og sammen analysere , hvilke skyggesider og hvilke positive sider der kendetegner dette historiske projekt . Vi opnr derved de bedste muligheder for at sikre , at projektet lykkes .
I forlngelse heraf foreslr De , at ansgerlandene inviteres til at sende observatrer . Vi bifalder et sdant initiativ .
<P>
Den tredje tanke , jeg fremsatte , ligeledes for to mneder siden , mener jeg beklageligvis ikke at genfinde i Deres tale i dag . Jeg opfordrede til at lgge pres p Kommissionen og Rdet for at sikre , at der udarbejdes markante lovgivende tekster , hvorved det klart tilkendegives over for vores medborgere , hvordan vi nsker Europas fremtid .
<P>
Personligt tnker jeg i denne forbindelse - ogs set i lyset af de talrige omstruktureringer af virksomheder , vi i jeblikket er vidner til - p eksempelvis direktivet om information og hring af arbejdstagerne , direktivet om europiske samarbejdsudvalg eller rammedirektivet om forsyningspligtsydelser . Jeg finder det i vrigt nskeligt , at de pgldende direktiver p sigt udmntes i en reform af dette vsentlige kapitel i traktaterne .
<P>
Vores gruppe har hermed tilkendegivet den overordnede holdning , vi finder , De br anlgge . Vi gav udtryk for denne holdning inden valget , og vi vil fastholde den og de konkrete forslag til virkeliggrelsen af denne i Deres embedsperiode .
Vi vil sledes selvsagt ogs gerne bidrage til at sikre , at Europa-Parlamentet med Dem i spidsen vinder de mange millioner europiske borgeres gunst .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , m jeg frst som en spg sige , at jeg er meget glad for at vre til stede her og vre vidne til opdagelsen af den feminine side af Deres personlighed , som er blevet afslret her til morgen .
Jeg vil ogs forsikre kollegerne om , at formandens personlighed ogs har en skrappere side , som jeg har set i et andet parlament ved en anden lejlighed .
<P>
Jeg glder mig meget over den udtalelse , formanden har fremsat her til morgen .
Jeg er virkelig glad for den respons , der er kommet fra dem , der allerede har talt .
Det lover godt for de forandringer , som vi ved m komme - forandringer , som vi har tvet med at se i jnene i temmelig lang tid .
Jeg vil gerne citeres for at sige , at det efter min opfattelse er det frste serise forsg i meget lang tid p at tage udfordringen angende behovet for forandringer op .
Vi oplever ofte forandring som noget , der er nskvrdigt , men som kan vente til i morgen .
Nu hvor vi har fet Pat Cox til formand , m vi se det i jnene fra frste dag .
Det er jeg glad for .
Der hviler en forpligtelse p hver eneste af os til at sttte denne forandring .
<P>
Min gruppe glder sig i srdeleshed over de ndringer , De har skitseret i Deres udtalelse .
De vil give Parlamentets arbejde strre betydning .
De vil give det den rolle , Parlamentet m og skal have , og som vi ved , det ikke har .
De vil give os debatter af en type , der vil betyde , at vi kan lgge alle de dokumenter , vi s flittigt og omhyggeligt lser om tekniske sprgsml , som der slet ikke er grund til at tale om , til side .
Lad os tale om de politiske sprgsml .
<P>
Hr . Barn Crespo nvnte den gode debat , vi havde i gr med den hjtstende reprsentant , Javier Solana .
Det var en god og ben debat , men vi burde have flere debatter af den slags .
Det br ikke vre et privilegium for os at have hr . Solana til stede , mske burde han komme her mere regelmssigt .
Han er ansvarlig over for Parlamentet , det br vi ikke se bort fra .
Det gldede mig meget , at hr .
Patten kom til stede i gr , for han spiller en rolle , som vi alle ligeledes m respektere og sttte .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen og det spanske formandskab for at vre til stede her under denne yderst vigtige forhandling i dag .
De har ogs en rolle at spille .
Jeg har hele tiden stttet den opfattelse , at Kommissionens bedste ven er Parlamentet .
Parlamentet vil sttte Kommissionen og sikre sig , at den ikke bliver krt ud p et sidespor af en eller to af de strre medlemsstater , som af en eller anden grund har lyst til at gre det .
Jeg ved ogs , at Kommissionen er de mindre medlemsstaters bedste ven i EU , og at de kan regne med beskyttelse , nr de har brug for det .
<P>
Hvad angr reprsentanterne for det spanske formandskab , er det rigtigt og passende , at de er til stede i dag , og jeg takker dem for at vre kommet .
I november kom de og mdtes med gruppeformndene her i Parlamentet og indgik i bne rdslagninger med dem om den dagsorden , de ville fremlgge for deres formandskab .
Det var et godt initiativ , som vi glder os over og stter pris p .
Det er ikke s lnge siden , at det formandskab , der var p vej ud , ngtede at komme i Parlamentet og aflgge rapport om sine aktiviteter , fordi de nskede at g straks efter .
De nskede ikke at svare p sprgsml .
Det br vi ikke acceptere .
<P>
Der er brug for mange reformer i Parlamentet .
Vi vil sttte disse reformer .
Jeg glder mig over , hvad hr . Cox sagde om de forskellige sprgsml .
Han nvnte behovet for en statut .
Der er fuld tilslutning til statutten , og jeg glder mig over , at konsultationerne vil finde sted nedefra og op , s alle bliver involveret p en anstndig , fair , retfrdig , ben og demokratisk mde .
Det vil vre en kontrast til fortiden , hvor hr . Rothley arbejdede p egen hnd , og hvor man forsgte at sl en handel af , s formandskabet kunne f noget at rose sig af i sidste instans .
Det var ikke godt nok dengang , og det vil ikke vre godt nok nu .
Vi har alle involveret os i denne debat , og det vil der komme noget vrdifuldt ud af .
<P>
Hvad angr arbejdet i konventet , glder jeg mig meget over de forslag , der er blevet stillet her i dag .
Jeg vil tilfje , om end ikke med 100 % ' s overbevisning , at det mde , der finder sted i dag mellem Giscard d ' Estaing og lederne af de politiske grupper , ikke burde vre begrnset til gruppeformndene .
Man burde mske overveje at holde et mde her i Parlamentet for at lade alle medlemmerne se , hvad der foregr .
Vi har opfordret Giscard d ' Estaing til ikke at holde sine sm mder bag lukkede dre .
Vi har opfordret til , at konventets rytme bliver angivet fra salen og involverer medlemmer fra de forskellige stater her i Parlamentet , men alligevel hjlper vi Giscard d ' Estaing ved at holde en privat hyggelig lille frokost , hvor 5-6 mennesker vil vre til stede .
Tnk Dem om en gang til , hr. formand , nr disse ting kommer til debat .
<P>
Med hensyn til udvidelsen glder jeg mig meget over og sttter Deres initiativ om at invitere reprsentanter for ansgerlandenes parlamenter .
Det er helt rigtigt .
Lad os f debat og diskussion .
Kun et lille advarende ord : Lad os ikke overspille vores rolle og bevge os ind p et omrde , hvor vi kan komme i konflikt med Kommissionens forhandlingsmandat .
Vi m vre omhyggelige , og jeg vil stole p Deres erfaring og bedmmelse .
Jeg taler ud fra min egen begrnsede erfaring p dette omrde , som jeg vil fortlle om p rette tid og sted .
<P>
Endelig sttter og anbefaler jeg Deres ndringsforslag om at fremme udenrigsanliggender .
M jeg anmode Dem om at se p de parlamentariske delegationers rolle p dette omrde ?
Yder vi Parlamentet retfrdighed ?
Yder vi nogen retfrdighed , nr vi mder en delegation fra f.eks. Indien eller Kina en gang om ret i halvanden eller to dage ?
Er det at fremme forbindelserne til tredjelande ?
Nej , ikke p nogen mde .
Hvorfor er vi f.eks. ikke ved at indlede drftelser med Iran i jeblikket ?
Hvis de , der gr ind for forandringer i det iranske system , behver hjlp og sttte via debatter og drftelser med folk som os , hvorfor giver vi dem s ikke det ?
Er det ikke p tide , at vi gr os til herre over vores egen politik , vores tilgang og vores egen holdning i udenrigsanliggender ?
<P>
Hr. formand , De har gjort en glimrende begyndelse .
Jeg sttter Dem varmt .
Jeg nsker Dem alt godt og vil sttte Dem hele vejen .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Den eneste beskedne korrektion , jeg gerne vil komme med , er , at Giscard d ' Estaing ikke holder frokost med gruppeformndene .
Mdet i dag ligger forud for konventet , men jeg kan garantere Dem , at nr konventet starter , og vi ved , at det er i gang , vil vi insistere p fuld ansvarlighed over for Parlamentet her i salen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Bonde">
Hr. formand , Deres tale i dag viser vrdien af den bne valgkamp .
Vi har taget os tid til at diskutere vores egne forhold , og jeg vil gerne takke formanden for indlgget og diskussionen i dag og fremlgge forslag til overvejelse .
<P>
Konsolidering af lovene kunne jo ske ved , at vi ngter at behandle eller direkte forkaster forslag , som ikke er konsoliderede .
Det kan ikke vre rimeligt , at man skal samle 70 ndringer for at se retstilstanden for en fisk .
En benhedsreform br sikre , at alle mder og dokumenter er bne , medmindre et kvalificeret flertal vedtager en begrundet undtagelse , sdan som vi vedtog det i Martin / Bourlanges-betnkningen .
Politiske ansttelser br hre fortiden til .
Fremover br alle ansttes og forfremmes efter deres kvalifikationer , ogs her i Parlamentet , og vi kunne starte p en frisk med de folk , der nu skal ansttes fra ansgerlandene .
Plenarmderne skal gres levende .
En tredjedel af tiden kunne afsttes til spontan debat , som du antydede .
De aktive skal have mulighed for at g i clinch med kommissren og rdsformanden , hvis de ikke fr et svar .
Alle medlemmer skal have lov til at tale mindst tre gange om ret .
Afstemningerne skal skres til , s vi kun stemmer om de politiske forskelle .
Efter hver debat br koordinatorerne mdes og tilrettelgge afstemningen teknisk .
Stemmelisten br vre kendt mindst en uge fr afstemningen , s vi alle kan konsultere vores bagland og vide , hvad vi stemmer .
<P>
Fordelingen af poster br revideres .
D ' Hondt-metoden kunne ndres til Saint Lagu-metoden , hvor man deler med 1,3 , 5 i stedet for 1,2 , 3,4 , 5 .
Det giver den samme forholdsmssige fordeling , men det giver de mindre grupper mulighed for ikke altid at skulle tage det , som de store lader tilbage . Og hvor de sm grupper ikke bliver reprsenteret , kan man give dem observatrposter .
De uafhngige medlemmer br have deres forholdsmssige muligheder , og vi br selv fjerne alle former for diskrimination i stedet for at risikere en ny retssag .
Corbett-betnkningens angreb p de sm grupper br erstattes af en gentleman-aftale , hvor vi opnr nogle af Corbett ' s ml uden at skre i gruppernes rettigheder .
I konventet br flertal og mindretal have samme adgang til kvalificeret bistand og til at fremstte forslag og virke for dem .
Der kan ikke vre srrettigheder for bestemte standpunkter .
Europa-bevgelsen og fderalisterne har ikke eneret p at organisere debatten med civilsamfundet for Parlamentets penge .
Vi m i fllesskab f hele Parlamentet og konventet til at virke , s alle medlemmer og standpunkter fler sig ordentligt og ligeligt behandlet .
Og i dag ved mdet med Giscard skulle vi gerne sikre , at alle suppleanterne i konventet fr fulde rettigheder til at tage del i arbejdet .
Held og lykke med reformarbejdet !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , De gav udtryk for nsket om et mere demokratisk og mindre bureaukratisk Parlament . Det er efter min mening et vigtigt begreb , og derfor vil jeg gerne starte med at nvne lsgngernes situation .
Der er tale om 33 parlamentsmedlemmer , som for alvor kommer i anden rkke . Det er parlamentsmedlemmer , som ikke har adgang til Hondt-systemet , hvormed alting fordeles her i Parlamentet , som hverken kan udarbejde betnkninger eller stille ndringsforslag , og som ogs er ndt til at fortlle deres vlgere , at de ikke har mulighed for at deltage fuldt ud i Europa-Parlamentets arbejde .
<P>
Der er en betnkning , som har ligget stille i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i to r . For et par mneder siden afsagde Domstolen ogs en dom , der rejste en rkke sprgsml , som er vsentlige for at forst , om disse foranstaltninger var velegnede , eller om de ikke i stedet burde ndres , og om der ikke br vre juridiske sanktioner i tilflde af en manglende overholdelse .
Jeg vil gerne opfordre Dem til at flge denne sag , hr. formand , og til at tage dette aspekt af parlamentsarbejdet op igen , for netop ud fra det synspunkt , som De henviste til , tror jeg , at et af de problemer , vi har , ikke blot er den generelle og vigtige sikring af mere demokrati i vores arbejde og strre inddragelse af alle parlamentsmedlemmerne , men ogs , at vi skal tage denne reducerede status op til overvejelse , en status , som hidtil er blevet stadfstet og bekrftet her i Parlamentet .
<P>
Som De allerede har hrt , hr. formand , er hr . Corbetts betnkning ikke bare en manglende lsning set i denne sammenhng , men p en vis mde ogs en karikatur af alt det , som burde forbedre vores forhold .
Hvordan kan man tro - det ved kollegerne mske ikke , men det var , hvad hr . Corbett foreslog - at man f.eks. kan afskaffe den aktuelle og uopsttelige forhandling , som er en af de lejligheder , Parlamentet har til at fre politik , sdan som udvalgsmanden , hr .
Collins , sagde ?
S kan vi ogs lige s godt afskaffe de beslutninger , der vedtages efter de politiske forhandlinger . P denne mde gr vi i endnu hjere grad Parlamentet til en stemmemaskine for hver betnknings vedkommende .
Dette er efter min mening ikke den rigtige lsning , og derfor hber jeg virkelig , at de politiske grupper , parlamentsmedlemmerne og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender omhyggeligt tager dette forslag op til fornyet overvejelse , for det er ikke noget godt forslag .
Hr. formand , vi har brug for et Parlament , der arbejder bedre .
Nr vi ser , at der ved vigtige forhandlinger , hvor Kommissionen og Rdet er til stede , kun er 10 eller 15 parlamentsmedlemmer i salen , m jeg sige , at dette ikke er nogen fordel for Parlamentet , og at det ikke gr Parlamentet re .
Og to timer efter bliver Parlamentet mske til en " stemmesal " , ogs fordi vi ved , at det takket vre et vist sanktionssystem er en fordel at komme ind for at stemme . Dette system br efter min opfattelse ndres .
Tidligere havde vi stemmeforklaringerne og et system , som gjorde forhandlingerne synlige og forstelige for journalisterne og offentligheden .
Sdan forholder det sig ikke lngere i dag .
<P>
Det andet aspekt er vores forhandlingers offentlige karakter .
Det var hr . Collins inde p , og det er de andre lsgngere enige i .
Allerede i dag kunne dette mde f.eks. vre blevet tilrettelagt med alles deltagelse eller mske vre blevet gengivet via vores interne tv-system .
Hr. formand , jeg er af den opfattelse - og vi er af den faste overbevisning - at lige s vel som Deres valg blev udsendt p internettet , hvilket var det frste , vigtige skridt , m og skal vores forhandlinger udsendes her i internettets tidsalder - ogs udvalgsforhandlingerne og ikke kun plenarforsamlingens forhandlinger - s alle borgere og ikke kun de europiske borgere kan flge med i vores arbejde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige et par ord om statutten , hr. formand .
Statutten er vigtig , men den skal ogs omfatte parlamentsmedlemmernes privilegier . Det skal med andre ord vre en statut , som ikke udelukkende fokuserer p parlamentsmedlemmernes finansielle aspekter .
Den udfordring , som vi skal tage op , er efter min mening at skabe en statut , hvor vi langt om lnge definerer og fastlgger Europa-Parlamentets medlemmers status , opgaver , privilegier og rettigheder i forhold til de institutioner , som bevger sig hen imod udvidelsen .
Ud fra dette synspunkt , hr. formand , vil jeg nske Dem god arbejdslyst og hbe , at der bliver foretaget nogle vigtige reformer under Deres formandskab og inden 2004 .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg vil gerne begynde med at komplimentere Dem for Deres tale om Europa-Parlamentets tilstand , der mske , som den amerikanske state of the union-tale , br blive en rligt tilbagevendende begivenhed .
<P>
Personligt mener jeg , at De har gjort en meget positiv begyndelse som formand for Parlamentet .
Hvis vi skal gennemfre den reformdagsorden , De har drftet , trnger vi til korpsnd her i Parlamentet .
Den mde , hvorp De allerede i Deres frste mned har mobiliseret Prsidiet , Formandskonferencen og udvalgsformndene i Deres dagsorden , viser en fast beslutning om at arbejde p tvrs af Parlamentet for at f reformer , og det er meget opmuntrende .
<P>
Men samtidig har De ogs gjort det samme med institutionerne .
Selv om vi ikke br overdrive disse ting , er der allerede et bedre forhold mellem Kommissionen og Rdet og denne institution , og - hvad der mske er vigtigst - De har vist Dem villig til at trffe vanskelige afgrelser .
Det er noget , som vist desvrre vil blive mere og mere karakteristisk for Deres formandskab , men vi fr flere og flere lejligheder til at trffe vanskelige afgrelser .
<P>
Hvis jeg skulle kritisere Deres tale p noget punkt , ville det ikke vre for indholdet - der var nppe et ord , jeg var uenig i - men for at der mske var et element af frelsthed i Deres tale .
Hvis De prver at n alt , kan De risikere at ende med ikke at f gennemfrt ret meget .
Jeg vil opfordre Dem til at holde Dem til 2-3 afgrende sprgsml , og her er udvidelsen det vigtigste . Dernst kommer de interne reformer af Parlamentet og ligeledes , som andre har sagt , Parlamentets kommunikationsstrategi for at f bedre forbindelse til borgerne i EU .
Hvis De nr fremskridt p disse tre omrder , vil De virkelig have udrettet meget .
<P>
Deres tale tog ogs helt berettiget fat p det dilemma , vi str over for .
Hvis vi skal forbedre vores status som institution , m vi have interne reformer .
Det indebrer lidt navlebeskuelse .
Men hvis vi bruger to et halvt r til navlebeskuelse , vil vi vre endnu lngere borte fra borgerne derude .
S vi m kombinere de to ting .
Vi m gennemfre reformer inden for Parlamentets struktur , samtidig med at vi her i salen , som De med rette siger , fr forbindelse til borgerne ved at drfte det vigtigste , de str over for i deres daglige tilvrelse - s vi faktisk taler om de sprgsml , der har betydning derude , ikke de sprgsml , der har betydning herinde .
Det er det derude , der virkelig har betydning for os .
<P>
Hr . Dell ' Alba sagde noget , som jeg selv ville have sagt .
Da De talte om at indbyde medlemmer fra ansgerlandenes parlamenter til at vre til stede ved udvidelsesdebatten her , var jeg enig med Dem , men min umiddelbare reaktion var at spekulere p , hvor de skulle sidde .
<P>
S kiggede jeg mig omkring i salen og opdagede , at der ikke ville vre problemer med at finde plads til dem her i salen .
Der har vi et dobbelt dilemma : et , som De har peget p , som er at gre vores forhandlinger mere livlige og interessante , men ogs et andet , som vi tidligere har forsgt at lse og igen m forsge at lse , nemlig at gre plenarmderne her i salen til centrum for vores fire dages arbejde i Strasbourg . Der er masser af tid p andre tidspunkter til udvalgs- og delegationsmder og til at mde lobbyister osv .
, men nr vi er i Strasbourg , burde plenarmdet vre centrum for vores aktiviteter . For de fleste medlemmers vedkommende er det faktisk bare en biting , nr de kommer til Strasbourg .
I gennemsnit tilbringer medlemmerne mindre end fem timer i salen i lbet af en uge i Strasbourg . Det burde vre der , de opholdt sig det meste af tiden .
Det burde vre centrum for vores aktiviteter . Man br fle , at hvis man ikke har vret til plenarmdet , er man get glip af noget .
I stedet fler man undertiden , at nr man har vret til plenarmdet , er man get glip af noget , der er foreget et andet sted .
S vi m finde et nyt fokus , som gr dette til centrum for vores aktiviteter : en livligere sal , hvor vi virkelig kan diskutere dagens problemer .
<P>
Et sidste , men vigtigt punkt , fordi De begge , hr. formand og hr . Poettering , p forskellige mder har henvist til det .
Jeg glder mig over afgrelsen angende von Wogau-betnkningen - det var den rigtige afgrelse .
Men jeg tror ikke , som De sagde , at bedre regulering eller en langsigtet lsning p , hvad hr. von Wogau beskftigede sig med i Lamfalussy-forslagene , kan overlades til konventet .
Det m vi have fokus p i de nste 2-3 mneder , for topmdet i juni vil dreje sig om styring og bedre regler , og hvis vi ikke fokuserer p det nu , kan det vre , at toget er krt , nr vi nr til konventet i juni , s det er vigtigt , at vi ser p dette sprgsml nu og ikke tror , at von Wogau i det mindste kan vre en lsning for 5-6 mneder .
Det var en kort 2-3-mnederslsning p et meget vigtigt punkt med hensyn til Parlamentets befjelser .
<P>
Mange tak og igen en kompliment for de fremskridt , De har gjort indtil nu .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Vr sikker p , som jeg sagde i mit indlg , at jeg fra nu af og frem til topmdet i Barcelona nsker at arbejde p at f samlet den interinstitutionelle arbejdsgruppe eller i det mindste at g ind i den dialog .
Den spanske ministerprsident har allerede tilsluttet sig iden her i Parlamentet .
Kommissionens formandskab har ogs stttet iden .
Vi m holde den fast .
De har helt ret . Det er ikke noget , der kan vente til p mellemlang sigt .
Men denne dagsorden vil bre os over en rkke andre strre forhindringer .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med en lidt urbdig bemrkning , som kun Deres irske kollega kan tillade sig at gre .
Mens jeg holder dette indlg , er det en stor glde for alle at g fra en ra med irske Paddy til formand Paddy .
I Deres eget omrde , Cork i Irland , ville de d af grin , hvis de vidste , at vi drftede den feminine side af Pat Cox i Parlamentet her til formiddag .
Men det br vi faktisk gre .
Jeg er enig med hr . Collins .
Men der ville nok blive nogen munterhed i de mere landlige omrder i Irland over tonen i denne debat .
Jeg takker Dem for Deres bidrag her til formiddag .
Jeg sttter fuldt ud Deres plan , sdan som De har fremlagt den for os .
<P>
Hvad der er vigtigst , tak for at have talt til os i et sprog uden eurospeak .
Et af de store problemer i alle de europiske institutioner er , at vi har udviklet et sprog , et ordforrd og en terminologi , der har skabt en barriere mellem os og befolkningen i det Europa , vi reprsenterer .
Vi har skabt denne barriere ikke blot mellem folk , men ogs mellem os og medierne , som vi er afhngige af , nr vi skal slge vores budskab til Europas befolkning .
Deres bidrag her til formiddag var uden eurospeak .
Og det vil jeg meget gerne komplimentere Dem for .
Det er vigtigt , at vi alle flger Deres eksempel - fra embedsmndene til os parlamentsmedlemmer - nr vi udtaler os .
<P>
Mtte Deres begejstring ikke klnes i de nste to et halvt r , og mtte den vise sig smitsom , da De reprsenterer os i hele Europa og endnu lngere borte .
Jeg hber , at Deres hengivenhed og benlyse krlighed til Parlamentet og de europiske institutioner virker smittende , nr De taler til forsamlinger i lbet af Deres embedsperiode .
Jeg hber , det i srlig grad vil smitte i vores land , Irland , nr vi forsger at vkke det af sin dvale , af den ligegyldighed , som 65 % af de irske vlgere udviste , da de ikke mdte op til afstemningen om Nice-traktaten i juni , nu hvor vi igen forsger at give dem mulighed for at tilslutte sig udvidelsen af Europa inden udgangen af december i r .
Det er yderst vigtigt , at vi bibringer vores folk begejstring , og - verst p vores dagsorden - at vi gr det irske folk begejstret for det udvidelsesprojekt , som vi alle sttter .
<P>
Jeg nsker Dem sundhed og held og lykke i de nste to et halvt r .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg gr det kort .
Jeg er meget tilfreds med , at De understreger politikkens primat .
Parlamentet har udviklet sig fra en papirtiger til en vogter af demokratiet , og det betyder politik .
Jeg mener , at kommunikation og information i den forbindelse er af afgrende betydning .
Information i hjere grad end kommunikation .
Det er ikke det samme .
Kommunikation betyder at viderebringe nyheder .
Information implicerer en dialog med dem , som informationen tager sigte p .
Den dialog skal vre ben og objektiv , idet det ikke m dreje sig om indoktrinering og propaganda , men om kommunikation og information .
God information indebrer , at man kommer med et godt indhold , at man har noget at tilbyde , noget at fortlle .
Det behver ikke at vre perfekt , men man skal kunne fre en dialog for eventuelt at kunne indfje ndringer .
<P>
Mit sprgsml er , hvordan vi gr det , hr. formand .
Der findes utallige betnkninger herom .
Jeg havde selv ren af at vre forfatter til en af de mange , som blev gemt i skrivebordenes mrke skuffer .
Der har vret mange betnkninger , men alligevel er der ikke forandret meget i de mange r , jeg har siddet i Parlamentet .
Hvad skal vi gre ved det ?
Jeg har mske et forslag , for vi har allerede prvet alt muligt .
Hvorfor frer vi ikke en ben dialog ?
De som reprsentant for Parlamentet sammen med dem , der har valgt Dem .
De p vegne af Parlamentet sammen med reprsentanterne fra medierne .
Ikke for at indoktrinere , for jeg ved , hvor forsigtige - og med rette - medierne er i forhold til propaganda , men ganske enkelt en ben dialog for sammen at undersge , hvordan vi - for det drejer det sig i sidste ende om - bedst kan tjene den parlamentariske demokratiske kultur og dermed Europa , det demokratiske Europa .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at Deres arbejdsprogram er vores , at Deres ambitioner faktisk ogs er vores , og jeg tror , at De vil f Parlamentets sttte .
<P>
Jeg har tre korte kommentarer .
Hr. formand , De har talt om et realistisk og intelligent forsvar af Parlamentets prrogativer , De har nvnt Lamfalussy-rapporten , og i gr besluttede De ikke at g til Domstolen og optrde fremsynet i et sprgsml , der er afgrende for borgerne .
<P>
Det intelligente forsvar af vores prrogativer - som ikke er vores , men er et udtryk for det ansvar , vi har over for borgerne - er en ledetrd , som jeg vil fremhve .
<P>
I forsvaret af prrogativerne og af opretholdelsen af de bedste forbindelser med de andre to institutioner , som vi alle nsker , er der imidlertid et aspekt , som De har hentydet til , og som jeg nsker at fremhve , nemlig aktindsigt i ansgerlandenes screeningsdokumenter , noget , vi hidtil er blevet ngtet .
<P>
Det er helt hen i vejret , at vi inviterer vores kolleger fra ansgerlandene , som kender screeningsdokumenterne , mens vi ikke har aktindsigt i dem .
Det er en af de konkrete sager , der ikke er foruroligende , men som der straks br tages fat p .
<P>
Et andet aspekt af Parlamentets prrogativer er dets image .
Et image er mere vrd end 1.000 ord , og den pressekonference , som de tre institutioner holdt i gr sammen med ordfreren , hr. von Wogau , sikrer , at vi i fremtiden ikke igen kommer til at lse , at der er vedtaget et direktiv , nr der i virkeligheden er vedtaget en flles holdning i Rdet .
De tre institutioner har et flles ansvar over for borgerne for at udarbejde en effektiv og god lovgivning .
Og derfor dette andet aspekt : Det er vigtigt , at denne institution indtager en konsekvent holdning .
De tre institutioner skal forbedre lovgivningens kvalitet .
Det er blevet sagt mange gange , og det er en af de store udfordringer p overordnet plan , ikke kun for de europiske institutioner .
<P>
Lovgivningen skal vre lselig , selv om den er kompleks .
Det er , som det er blevet nvnt , ndvendigt at undg jargon og uforstelige udtryk .
Og nr Parlamentet skal reformeres , vil jeg minde om , at det bestr af udvalg .
Vi skal sttte iden - som bl.a. Provan-gruppen og andre af Prsidiets arbejdsgrupper har givet udtryk for - om , at udvalgene skal fritages for det mest tekniske arbejde , uden at de derfor bliver usynlige for borgerne .
Det er vigtigt , at borgerne lgger mrke til det arbejde , der bliver gjort , ikke kun under mderne , som det allerede er tilfldet , men ogs i udvalgene .
Derfor skal vi forbedre udvalgenes kommunikation med borgerne .
<P>
Til sidst vil jeg tale om et tredje aspekt , nemlig dialogen med borgerne .
Hr. formand , De er en glimrende reprsentant for Parlamentet .
Deres personlige evner vil sikre , at vi bliver i stand til at udfre et undervisningsarbejde .
Det er med vilje , at jeg bruger dette ord . Der skal udfres et undervisningsarbejde om , hvad det europiske projekt gr ud p , hvad de europiske institutioner virkelig laver , hvad Parlamentet laver , og om , i hvor hj grad vi i Parlamentet fler os ansvarlige over for den vigtige opgave , det er at reprsentere de europiske borgere .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne komplimentere Dem for en glimrende start p Deres formandskab .
Denne debat har vist , at der er meget sttte og stor appetit p reformer her i Parlamentet i den livlige meningsudveksling , vi har ved slutningen af denne debat , hvor enhver kan f ordet , nr man fanger formandens opmrksomhed .
<P>
De var s venlig at henvise til min egen betnkning , som forhbentlig vil st p dagsordenen i nste mdeperiode .
Vi er ved at opbygge en ganske bred enighed om de fleste af forslagene i min betnkning .
I de seneste dage har mange grupper vret s elskvrdige at indbyde mig til at tale ved deres mder og g i gang med at opbygge denne enighed .
Jeg er nu sikker p , at der i nste mned vil vre flertal for en nyttig reformpakke , som ganske vist ikke vil lse alle vores problemer - langtfra - men det vil vre et nyttigt fremskridt .
<P>
De kolleger , der har frygtet , at der kan vre elementer i min betnkning , der er til ugunst for de mindre grupper , vil jeg gerne berolige .
Der er ikke noget i min betnkning , som i vsentlig grad underminerer de mindre gruppers position .
Hvis de fortsat er bekymrede , vil jeg meget gerne mdes med dem og forsge at finde en lsning p alle problemer , som de mtte bringe p bane .
Jeg foretrkker at overtale dem , men jeg er ben for andre lsninger , hvis vi kan finde dem .
Det vil vre en nyttig del af reformprocessen , og jeg takker Dem meget for Deres sttte .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil bare gerne bruge 30 sekunder til at beskue min navle .
Jeg er enig i alt , hvad der er blevet sagt om reformer .
Men nr vi taler om reformer , s lad os ikke glemme de betingelser , som menige medlemmer af Europa-Parlamentet har .
David Martin har bebrejdet os , at vi ikke tilbringer mere tid i salen , men et af problemerne er den mngde tid , vi spilder med at komme hertil .
Jeg vil ikke bne denne debat igen , men ingen , der ser p denne pragtfulde mdesal og de paladsagtige omrder her i bygningen , vil kunne forestille sig den pladsmangel , som almindelige medlemmer har der , hvor de arbejder .
Glem ikke , I betydningsfulde mennesker med store kontorer - selv generalsekretrerne for de britiske grupper har kontorer , der er fire gange s store som et almindeligt medlems - at nr I har en assistent og en stagiaire proppet ind i et kontor , er der ingen plads , hvor man kan mde gster .
<P>
Hr. formand , vil De i det mindste love at sttte vores nsker om at f computere til medlemmerne , helst computere med flade skrme , s vi kan f plads til dem p vores skriveborde i vores bittesm kontorer og vre mere effektive her i det 21. rhundrede ? Jeg er ked af at mtte rejse sdan et banalt sprgsml .
Jeg ved , at parlamentsmedlemmerne altid generer sig ved at rejse sprgsml om deres egne arbejdsbetingelser . Men rent ud sagt : Medmindre vi kan hndtere vores eget arbejde p en effektiv mde , kan vi ikke yde god service og vise verden et positivt billede af stedet .
Jeg vil ndig have , at folk skal se p den enorme mngde plads i de offentligt tilgngelige omrder og s komme og se vores sm usle kontorer , hvoraf en tredjedel gr til spilde til et totalt unyttigt badevrelse - men det er en anden sag .
Hjlp os med at vre effektive , hr. formand .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Prsidiet ser p den tekniske side af sagen .
Det er jeg sikker p , at vi kan gre .
Jeg er ikke sikker p , hvad vi kan gre med hensyn til bygningsaspektet , men De har min sympati .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , vi har hrt , at hr . Prodi p pressekonferencen i gr udtalte sig om kommissr Verheugens adfrd i Kommissionen .
Det drejer sig om sprgsml i forbindelse med stabilitetspagten .
Hr . Verheugen skal i Kommissionen have tilsluttet sig Kommissionens beslutninger , men i et interview med en tysk avis sidste sndag tog han afstand fra dem .
Jeg vil gerne bede Dem overveje , hvordan vi p en hensigtsmssig mde kan f en erklring om dette fra kommissr Verheugen foran Parlamentet eller et andet velegnet organ .
Det er en bn , som jeg gerne vil give udtryk for offentligt .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Jeg vil undersge hos Kommissionen , hvorvidt kommissren kan komme her i salen i denne uge eller , hvis det ikke er tilfldet , p et andet passende tidspunkt .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , nu da hr . Poettering har rejst dette sprgsml , vil jeg minde Dem om , at vi i seks mneder har ventet p , at hr .
Bolkestein p vores anmodning giver mde i anledning af hans udtalelser om islam . Jeg mener , at man skal begynde fra en ende af , for ellers vil det kun vre Gruppen for Det Europiske Folkeparti , der kan rejse disse sprgsml , og jeg mener , at vi alle har krav p , at Kommissionen udtaler sig .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
S lnge vi er sikre p , at vi har at gre med sprgsml , der er af politisk betydning og ikke noget andet , er jeg sikker p , at vi kan finde en modus vivendi .
<P>
Jeg vil gerne takke alle , der har deltaget i dagens debat .
Jeg vil gerne i srdeleshed sige til kommissren og Rdet , der er til stede her , at vi normalt ikke forkler os selv i den grad med hensyn til den tid , vi taler med hinanden som kolleger .
Det er meget vigtigt , at vi her i Parlamentet arbejder hen imod at etablere en korpsnd .
Det er meget vigtigt , at vi arbejder hen imod en forandringskultur .
Hvis vi gr det , kan jeg garantere , at de to andre institutioner ogs vil f fordel af det .
Jeg hber , at denne tid har vret velanvendt ogs for Dem .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Bekmpelse af terrorisme
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
redegrelse fra Rdet - afgrelse af 27. december 2001 om foranstaltninger med henblik p at bekmpe terrorisme ;
<P>
betnkning ( A5-0003 / 2002 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. udkast til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af terrorisme ( 14845 / 1 / 01 - C5-0680 / 2001 - 2001 / 0217 ( CNS ) ) ;
<P>
II. udkast til Rdets rammeafgrelse om den europiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne ( 14867 / 1 / 01 - C5-0675 / 2001 - 2001 / 0215 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=26 NAME="De Miguel">
Hr. formand , som reprsentant for Rdet skal jeg kort tale om disse retlige og indre anliggender .
<P>
Jeg tror , at det er velkendt , at mit land gr strkt ind for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det spanske formandskab har lige fra starten gentaget lftet om at samarbejde tt med Europa-Parlamentet , som det er blevet bekrftet her af rdsformanden , den spanske ministerprsident , regeringens frsteviceprsident og indenrigsminister og justitsministeren i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<P>
Min tilstedevrelse her i dag er et udtryk for viljen til at opretholde en konstant forbindelse mellem de to institutioner og forbedre det institutionelle samarbejde med Parlamentet .
<P>
Vedtagelsen af den frste Watson-betnkning , der var pioner i disse sprgsml om terrorisme , og den vigtige beslutning vedtaget den 5. september sidste r gjorde Europa-Parlamentet til det internationale samfunds avantgarde i kampen mod terrorisme , og det har stor betydning , at dette skete den 5. september , alts fr den 11. september , hvor det for alvor gik op for det internationale samfund , hvad det er for en plage , vi er ramt af .
Jeg mener , at vedtagelsen af den betnkning understregede Europa-Parlamentets store nske om at imdeg vor tids trusler .
<P>
Indholdet af Watson-betnkningen , som formandskabet tilslutter sig , skabte den politiske atmosfre , der var ndvendig for , at Europa-Kommissionen , som allerede i nogen tid havde vret i gang med at forberede rammeafgrelserne om bekmpelse af terrorisme og den europiske arrestordre , umiddelbart efter den 11. september kunne forelgge begge udkast til lovgivning , som Rdet ( retlige og indre anliggender ) tilsluttede sig den 6. og 7. december , og som blev bekrftet politisk af Det Europiske Rd i Laeken .
<P>
Europa-Parlamentet har lige udsendt betnkningen om de to afgrelser med meget stor teknisk dygtighed og politisk bevidsthed .
Jeg skal sige , at den hastighed , hvormed Rdet har mttet diskutere disse sprgsml for at leve op til vores samfunds forventninger efter begivenhederne den 11. september , ikke m f os til at glemme , hvor vigtig Europa-Parlamentets forhandling i dag er .
<P>
Vi er naturligvis klar over , at Europa-Parlamentet har en flelse af , at det ikke har haft tid nok til at diskutere disse sprgsml , og i den forbindelse vil jeg gerne prcisere , at de to rammeafgrelser imdekommer den anmodning om at trffe foranstaltninger p omrdet , som Europa-Parlamentet fremsatte over for Rdet i dets beslutning af 5. november 2001 . Europa-Kommissionen havde som sagt i nogen tid arbejdet med udkastene og kunne forelgge dem umiddelbart efter attentaterne den 11. september takket vre det arbejde , der allerede var gjort .
<P>
Hvad angr listen over terrororganisationer , er det spanske formandskab godt klar over , at Parlamentet er utilfreds med , at Rdet den 27. december under det belgiske formandskab vedtog en liste over terrororganisationer helt i overensstemmelse med forordning ( EF ) nr . 2580 / 2001 , uden at der havde vret en forudgende hring af Europa-Parlamentet , som havde givet udtryk for sit nske om at udtale sig om dette sprgsml .
<P>
Vi vil naturligvis ikke , mine damer og herrer , tale om retsgyldigheden af den afgrelse , som Rdet traf i medfr af artikel 15 i traktaten om Den Europiske Union , men hellere tale om politisk holdning , og jeg kan p Rdets vegne sige , at vores institution er helt indstillet p at opretholde de bedste forbindelser med Parlamentet i henhold til artikel 39 , stk . 1 , i traktaten om Den Europiske Union .
<P>
I det konkrete tilflde med listerne over terrororganisationer vil jeg understrege , at Rdet har arbejdet med to lister .
For det frste et fortroligt dokument udarbejdet af gruppen " Terrorisme " , som Rdet noterede sig p mdet den 7. december , og hvori der er anfrt 34 terrororganisationer .
Denne liste var indtil den 1. juni 2001 en del af formandskabets dokument " Trussel " , som var fortroligt , og som Europa-Parlamentet aldrig har set .
Hvad mere er , under det belgiske formandskab blev man enig om at udarbejde et ikke-fortroligt dokument om truslen , som skal viderebringes til Europa-Parlamentet , og som De vil modtage , s snart de forskellige sprogversioner foreligger .
<P>
Der er naturligvis ingen bestemmelse i traktaten , som plgger Rdet at hre eller informere Parlamentet om dette fortrolige dokument , der jo ogs ville blive vrdilst , hvis det blev diskuteret offentligt , og hvis slutmodtager er medlemsstaternes terrorbekmpelsestjenester .
<P>
Den anden afgrelse fra Rdet er 2001 / 927 / EF , som indeholder en offentlig liste over terrorister og terrororganisationer , i sammenhng med forordning ( EF ) nr . 2580 / 2001 og de flles holdninger 01 / 930 og 01 / 931 .
<P>
Disse instrumenter blev vedtaget i en enestende situation , hvor gennemfrelsen af Det Europiske Rds mandat og FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1373 var vigtigere end alt andet .
Den europiske offentlighed forlangte , at vi handlede hurtigt , synligt og konsekvent i kampen mod terrorisme .
Til trods for dette hastvrk hrte Rdet Parlamentet om forordning ( EF ) nr .
2580 / 2001 , men det ndrede retsgrundlag , hvor gennemfrelsesbefjelserne er forbeholdt Rdet i henhold til traktatens artikel 202 og Domstolens retspraksis , forpligter ikke til at hre Parlamentet .
<P>
Alligevel nsker Rdets formandskab at gentage sin vilje til inden for rammerne af traktaterne og i videst muligt omfang at inddrage Europa-Parlamentet i retlige og indre anliggender , og det vil holde Parlamentet underrettet om politisamarbejde og retligt samarbejde . Tilstedevrelsen af regeringens frsteviceprsident og indenrigsminister og formandskabets justitsminister i Parlamentet i de seneste uger understreger formandskabets vilje til at samarbejde med Parlamentet .
<P>
Hvad angr definitionen af terrorhandlinger , skal jeg til sidst sige , at den flles holdning 01 / 931 omfatter indholdet af Rdets rammeafgrelse , som har vret til hring i Parlamentet .
<SPEAKER ID=27 NAME="Watson">
Hr. formand , min betnkning er et udkast til svar fra Parlamentet p to love : et forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af terrorisme og et forslag til Rdets rammeafgrelse om den europiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne .
Sammen med etableringen af en europisk juridisk myndighed , Eurojust , udgr disse to foranstaltninger det juridiske grundlag for EU ' s reaktion p truslen fra terrorismen .
<P>
EU kan tillade sig nogle jeblikkes tilfredshed .
Disse foranstaltninger udgr et vsentligt fremskridt i retning af oprettelse af et europisk juridisk rum .
Jeg vil gerne takke rdsformanden for at minde os om , at dette juridiske rum ikke begyndte den 11. september sidste r , selv om det ville vre uhfligt ikke at erkende , at angrebene p New York og Washington den 11. september gav en politisk dynamik , der tillod os at lgge pres p folk og overvinde visse indvendinger .
Mange af os beklager , at der var behov for en sdan tilskyndelse .
Ikke desto mindre glder vi os over de fremskridt , den har bragt .
<P>
Hvad udrettes der med disse foranstaltninger ?
Den europiske arrestordre omfatter flere lovovertrdelser end tidligere udleveringsaftaler .
Den gr udlevering til en juridisk snarere end en politisk proces .
Den afskaffer stort set princippet om dobbelt strafbarhed .
Den faststter en frist p 90 dage for udlevering , hvilket giver os mulighed for at dmme alle mistnkte for en lovovertrdelse samtidig .
Den konsoliderer iden om europisk lovgivning i EU .
Rammeafgrelsen om terrorisme gr terrorisme til en lovovertrdelse i alle lande .
I jeblikket er det kun en overtrdelse i seks lande .
Den definerer for frste gang i international lov en terrorhandling og de lovovertrdelser , der udgr en sdan .
Den forsger at tilnrme lovgivningen , s der bliver flles minimumsstraffe .
Jeg anbefaler disse foranstaltninger til Parlamentet .
<P>
Truslen fra terrorismen er ddsensalvorlig .
Den krver et alvorligt svar .
Disse to foranstaltninger udgr et sdant alvorligt svar .
Jeg beklager - og vi har i tidligere debatter her beklaget - manglen p ordentlig demokratisk indblik i og kontrol med Unionens lovgivningsmssige procedurer p dette omrde .
Parlamentet har argumenteret for , at man skal pberbe sig artikel 42 i traktaten , der tillader , at disse foranstaltninger bliver truffet inden for den frste sjle .
Ikke desto mindre erkender vi , at debatten har frt til forbedringer , at vores ndringsforslag ved frstebehandling har indfrt visse sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med dette .
Jeg glder mig over rdsformandens ord om get inddragelse af Parlamentet i processen med at f vedtaget den slags lovgivning .
<P>
Andre foranstaltninger ssom indefrysning af konti har vret langt mindre koordineret .
Faktisk er det p baggrund af rapporter fra COREPER ' s mder ikke urimeligt at sige , at EU har vret helt rundt p gulvet , nr det glder om at indefryse tilgodehavender og andre afgrelser .
Det beslutningsforslag , vi har fet forelagt i dag , afspejler dette .
<P>
Vi ved , at tre fnomener - terrorisme , internationalt organiseret kriminalitet og korruption - i stigende grad har vret forbundet siden slutningen af 1990 ' erne .
Det , som akademikere har kaldt forbindelsen mellem forbrydelse og terrorisme , er veletableret .
Bekmpelsen af terrorismens kriminelle infrastruktur m have hjeste prioritet .
Vi ved ogs , at internationalt organiseret kriminalitet bde konomisk og sandsynligvis ogs politisk er langt den strste faktor i forbindelsen mellem terrorisme og kriminalitet .
Hvidvaskning af penge udgr mellem 2 % og 5 % af det samlede globale bruttonationalprodukt .
Det vil sige et sted mellem 500 milliarder og 1,5 billioner euro .
Det er ikke nok bare at indefryse terrorgruppernes tilgodehavender .
Vi m bekmpe terrorismens konomiske dimension , hvis vi skal f hold p problemet .
<P>
Det er De Forenede Nationer begyndt at gre gennem sin task force for finansiel aktion .
Anbefalingerne fra mdet i Washington den 30. oktober , som skal gennemfres inden juni i r , er afgrende og udgr et omrde , hvor vi kan samarbejde med USA om at bekmpe denne trussel .
Men her vil jeg appellere til , at EU tager initiativet angende vejen frem , forsger at f amerikanerne tilbage i det internationale samfund i denne kamp mod terrorismen og gr det inden for en ordentlig juridisk ramme med ordentlig demokratisk og parlamentarisk kontrol .
<P>
Der er blevet stillet et antal ndringsforslag til min betnkning .
ndringsforslag 1 og 5 er identiske og giver mig ingen problemer .
ndringsforslag 2 , der kommer efter vores vedtagelse af betnkningen i udvalget , forekommer at vre lidt ude af kontekst , og jeg anbefaler , at man stemmer imod .
ndringsforslag 4 opfordrer til etablering af en europisk habeas corpus-lov .
Det vil min gruppe sttte , som vi gjorde i udvalget , selv om vi anser fremsttelsen af ndringsforslaget for at svare til at komme for meget af " det tredje krydderi " i maden .
Men ndringsforslag 3 er det afgrende punkt i debatten . Forslagsstillerne siger , at EU ikke br g videre uden garanti for tilstrkkelige standarder i procesret .
Det betyder , at Unionen ikke kan reagere p truslen fra terrorismen .
Det er jeg uenig i .
Vi m reagere .
Men nr vi giver vores tilslutning , gr vi det p basis af troen p , at disse foranstaltninger kan afbalanceres med processuelle garantier .
<P>
Sagen er en hjertesag for mig personligt .
Tro er ikke et behageligt grundlag at g frem p i politik .
Jeg er opmrksom p , at mit navn eller mske mit partis navn kan forbindes med love , der bruges til undertrykkelse .
Jeg appellerer til Rdet og Kommissionen p basis af nden i det nye forhold , som vi har mellem institutionerne , om at g hurtigt frem for at sikre den ndvendige bevgelse fremad i sikkerhed med foranstaltninger , der fremmer frihed og retfrdighed , hvilket er det , EU vil blive dmt p .
<P>
Nr jeg anbefaler disse rammeafgrelser til Parlamentet og anbefaler , at vi stoler p de andre institutioner , siger jeg til Dem : De har fet Deres sag for .
EU er indstvnet for den domstol , som verdens demokratiske opinion udgr .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , hvis vi afslutter denne forhandling med en afstemning , som bekrfter den brede enighed , der hidtil har vret p dette omrde , vil jeg opfordre de parlamentariske grupper til ikke at ndre betnkningen .
<P>
Vi vil bekrfte vores engagement i kampen mod terrorisme , og vi vil afslutte en proces , der , som hr. de Miguel nvnte , blev indledt i Europa-Parlamentet .
Jeg mener , at vi p den mde ville afslutte et af Parlamentets mest succesfulde kapitler .
Nu afventer vi en hurtig ivrksttelse af disse foranstaltninger , som kan fre til , at der trffes beslutninger for at sikre en indefrysning af de europiske terrorgruppers konomiske midler , og at bestrbelserne p at bekmpe terrorismen koordineres , ikke bare mellem medlemsstaterne , som det isr i den senere tid er sket mellem Spanien og Frankrig , men ogs mellem de ansvarlige organer , der er oprettet inden for EU .
<P>
Hr. formand , jeg er overbevist om , at vi med denne proces ikke bare efterkommer et meget udtrykkeligt krav fra de europiske borgeres side , men at vi desuden bidrager afgrende til frihedssagen .
Der er ingen strre trussel mod tankefriheden , mod ytringsfriheden , mod selve retten til livet end den vold , der kommer til udtryk gennem terrorisme .
Enhver demokratisk stat er forpligtet til at give retsvsenet de instrumenter , som vi diskuterer i dag , og som gr dets arbejde mere effektivt .
I en retsstat skal den demokratiske dialog vre baseret p gensidig respekt og ikke-voldsprincippet med det ml for je at forsvare demokratiet , som vi ordret udtrykker det i en af betragtningerne i betnkningen om Unionens rolle i bekmpelsen af terrorisme .
Det modsatte , mine damer og herrer , ville vre det samme som at acceptere , at de love , som de demokratisk valgte parlamenter vedtager , blev ndret for at tilfredsstille morderne og f dem til at indstille myrderierne . Den indstilling , mine damer og herrer , hr. formand , er forkastelig , fordi den er udemokratisk og umoralsk .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at min gruppe glder sig oprigtigt over , at de to Watson-betnkninger er blevet vedtaget i dag under fornyet hring .
Den ene om den europiske arrestordre og den anden om den flles definition af terrorisme .
<P>
Vi accepterer resultatet af topmdet i Laeken , og min gruppe mener , at det omfatter alt det , som Parlamentet , siden den frste Watson-betnkning , har nsket .
Jeg lyknsker det belgiske formandskab med vedtagelsen af dette dokument til trods for de problemer , som nogle af delegationerne skabte , og jeg vil gentage vores lyknskning til Rdet og Kommissionen og vores glde over vedtagelsen af disse tekster .
<P>
Derfor vil vi stemme for en Watson-betnkning , der ikke indeholder ndringsforslag til en tekst , som efter vores mening har vret konsolideret siden det seneste topmde .
Og det vil vi gre af de rsager , vi har nvnt , men jeg vil fortlle Dem , mine damer og herrer , hvorfor vi vil stemme imod ndringsforslagene .
Der er en gruppe ndringsforslag stillet af kollegerne fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , som har til forml at gre vedtagelsen af den europiske arrestordre betinget af , at visse retsnormer i EU forbedres .
<P>
Vi er enige i mlet med disse ndringsforlag , men vi kan ikke acceptere , at det skal vre en betingelse .
Vi mener desuden , at vedtagelsen af et instrument s revolutionrt som den europiske arrestordre br motivere EU ' s medlemsstater til at sikre denne forbedring af deres retsnormer .
Jeg mener , at den metode , vi arbejder efter , i hvert fald kan vre praktisk og fre til positive resultater .
<P>
Andre ndringsforslag stillet af andre kolleger gr fra etablering af et europisk habeas corpus til andre ml , som vi ogs er enige i , men vi mener ikke , at dette er det rette juridiske instrument .
<P>
Vi vil arbejde for , og det forpligter jeg hermed min gruppe til , at disse ml ns i fremtiden , og det vil vi gre sammen med Kommissionen og Rdet .
De vil se , at vi herfra sttter Deres initiativer og dem , vi selv mtte forelgge , men jeg mener ikke , at vi skal stemme for disse ndringsforslag i morgen eller i dag .
<P>
Jeg sagde til Dem , hr. formand for Rdet , at min gruppe glder sig over vedtagelsen af disse to instrumenter .
Vi betragter desuden disse instrumenter som vores , fordi Parlamentet - som De nvnte - har arbejdet hrdt for sagen .
Derfor er det - som De sagde - vanskeligt for os at acceptere den mde , hvorp der den 27. december blev truffet beslutning om de fire lovgivningsinstrumenter til oprettelse af en liste over terrorister i EU .
<P>
Jeg glder mig over Deres ord , og jeg hber , at vi kan genoprette den konstruktive dialog og bevare tillidsforholdet .
Jeg tilslutter mig ogs hr .
Watsons ord og anmoder om , at samarbejdsinstrumenterne p det strafferetlige omrde overfres til frste sjle .
Jeg tror , at vi i fllesskab kan f bugt med det demokratiske underskud , som vi tydeligvis har i jeblikket .
<P>
Hr. formand , jeg har ingen respekt for dem , der forsger at rde over andres liv for at n deres ml .
Absolut ingen .
Jeg mener , at bestrbelserne p at f det til at ophre er for f .
Derimod har jeg den strste respekt for vores demokratiske system og vores rettigheder , og jeg mener ogs , at Parlamentet er forpligtet til at forsvare dem med den samme entusiasme .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , Rdet br vre klar over , at det risikerer en vldig ballade , hvis det fortstter som i dets komplicerede pakke af den 27. december med at formulere juridiske definitioner af , hvem der er terrorist , uden nogen demokratisk kontrol .
Jeg forudsiger , at Rdets nste skridt bliver at indfre forbud p europisk plan .
Det ville vre skandalst at gre det i hemmelighed og uden ansvarlighed .
<P>
Mit nste punkt er rammeafgrelsen om bekmpelse af terrorisme og den europiske arrestordre . Min gruppe vil sttte afgrelsen .
Det er virkelig helt ude i skoven , at en normalt fornuftig britisk journalist i gr kunne sige , at Europa blindt og som en nikkedukke er ved at hengive sig til sin egen skumle magtfuldkommenhed .
<P>
Min gruppe vil ikke stemme for at udstte ikrafttrdelsen af den europiske arrestordre , fr der er indfrt flles minimumsstandarder for procesret .
Man kan ikke udstte presserende initiativer for at fange terrorister og kriminelle , men det habeas corpus-ndringsforslag , der s behndigt blev formuleret af hr . MacCormick , er meget vrdifuldt .
Men der er parallelt hermed ogs presserende behov for hje minimumsstandarder .
Det er fiktion at sige , at gensidig anerkendelse er nok , eftersom vi alle har fortrffelige juridiske systemer .
Jeg kunne fremhve mangler i mit eget lands system - f.eks. har vi det hjeste antal af fngsler i nogen EU-stat - svel som mangler i andre medlemsstater .
<P>
Rdet svel som medlemmerne af Parlamentet m glde sig over de forslag , som Kommissionen forbereder for at f ensartede standarder for strafferetsplejen .
Hvis nogle af de mennesker , der nu modstter sig den europiske arrestordre - i srdeleshed dem p hjrefljen , ikke mindst i mit eget land - ogs skriger op om deres chok og rdsel over , hvad de kunne sige er en harmonisering af de forskellige systemer for kriminel retspleje , vil det vre et meget stort hykleri .
Vi har behov for en europisk arrestordre .
Vi har ogs behov for et program til sikring af hje flles og ensartede minimumsstandarder .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , sagen om den europiske arrestordre er helt bizar , og det skyldes ikke kun , at vigtige forhold forbliver uklare , men ligeledes at Parlamentet ikke tr aftvinge det , som det indholdsmssigt er enig i .
Frst et vilkrligt eksempel p uklarheden .
Rdet har ganske rigtigt indskrnket Kommissionens forslag , hvorved en medlemsstat kan ngte at udlevere en person , hvis den pgldende iflge et land ikke har gjort noget forkert .
Det er godt .
P den mde skal en nederlandsk lge , som foretager en abort p en irsk pige i Nederlandene , ikke udleveres til Irland .
Men kan denne lge tage p ferie til Irland eller et andet tilfldigt EU-land , hvis Irland krver at f ham udleveret p grund af drab ?
Det er fortsat uklart , og uklarhed i strafferetten krnker retsflelsen .
<P>
Med hensyn til det parlamentariske mod , hr .
Watson , har Parlamentet siden Di Lello-betnkningen haft den holdning , at medlemsstaterne skal opn overensstemmelse om flles minimumsstandarder for visse aspekter af procesretten for at sikre et flles beskyttelsesniveau med hensyn til de grundlggende rettigheder i hele EU .
Nu , hvor det med den europiske arrestordre er ndvendigt , og vi ligeledes har midlet til at aftvinge denne beskyttelse af borgerne i hele EU , skal vi ogs bruge dette vben .
De behver ikke at vre bange .
Hvis Rdet optrder lige s effektivt og handlekraftigt ved sikringen af borgernes rettigheder som ved udarbejdelsen af repressive foranstaltninger , vil der ikke opst forsinkelser af den europiske arrestordre .
Isr ikke nu , hvor Kommissionen har afleveret den frste version af minimumsstandarderne , hvorved den har bevist , at disse bde er ndvendige og mulige .
<P>
Med hensyn til definitionen af terrorisme tillgger min gruppe en rkke garantier , som er medtaget i betragtningerne og Rdets erklringer af 6. december , stor betydning , f.eks. om at intet i rammeafgrelsen kan tolkes sledes , at personer , som udver deres ytringsfrihed , kan anklages p et terroristisk grundlag , selv om de begr overtrdelser ved udvelsen af denne frihed .
Alle gode hensigter om at acceptere denne tekst begyndte for alvor at vakle , fordi disse garantier ikke blev givet i Rdets afgrelser af 27. december .
Kernen i definitionen er i den tekst identisk , men garantierne er forsvundet .
Der refereres ikke engang til dem .
Vores ndringsforslag til beslutningsforslaget slr til lyd for at lukke det hul , og eftersom kun fremtiden kan vise , om jeg er ubegrundet mistroisk eller berettiget forsigtig , anmoder jeg de andre grupper om at give min gruppe denne sikkerhed .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , vi m endnu en gang afvise en tekst , som bidrager til en kampagne under Bush-regeringens ledelse , og som i terrorbekmpelsens navn kun tager sigte p at stte sprgsmlstegn ved grundlggende demokratiske frihedsrettigheder overalt i verden , i klar modstrid med internationale konventioner .
<P>
Eksempelvis kan nvnes , at der foranlediget af begivenhederne den 11. september fortsat er 500 indvandrere i USA , som er arresteret p grund af mistanke om deltagelse i terrorvirksomhed , og som i al ubemrkethed fortsat holdes under bevogtning uden at vre sigtet .
Der er etableret militrdomstole .
Og endelig sidder snesevis af fanger indesprret under gruopvkkende omstndigheder p Guantanamo-basen , uden nogen form for sikkerhed og uden retlig status .
<P>
Europa-Parlamentet anmodes om at acceptere en liste over terrorister , som reelt er udarbejdet af CIA , p grundlag af CIA ' s egne kriterier , uden bevisfrelse . Samtidig trffer England , Frankrig og Italien foranstaltninger , som begrnser frihedsrettighederne , isr for indvandrere .
Endvidere plgges vi en flles definition af begrebet terrorisme . En frihedskrnkende definition , som , sfremt den gennemfres efter sin ordlyd af ledere som eksempelvis hr .
Berlusconi , kan anvendes til at kriminalisere faglige sammenslutningers aktiviteter , herunder strejker i den offentlige sektor . Endelig vil jeg tilfje , at man ikke bekmper private krfters terrorisme ved at sttte den statslige terrorisme , sdan som det er tilfldet i forhold til hr .
Sharon .
Man bekmper terrorismen ved overalt p kloden at udrydde nd , uret og korruption .
<P>
Hr. formand , jeg er netop kommet hjem fra Porto Alegre , og jeg forstr udmrket hr . Buschs og hans allieredes bekymring over den omfattende bevgelse , der samles i modstand mod den liberale globaliseringspolitik .
Personligt har jeg valgt side . Jeg nsker ikke at medvirke til en kampagne , som har til forml at kriminalisere enhver bevgelse , der stter sprgsmlstegn ved den etablerede orden .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg vil gerne takke bde taleren fr mig og alle dem , som ved talrige lejligheder minder om og nvner den italienske ministerprsident Silvio Berlusconi , selv om det efter min mening er uhensigtsmssigt i nogle tilflde .
<P>
Jeg vil nu komme tilbage til debatten . Endelig skal Europa-Parlamentet stemme om to vsentlige sprgsml , nemlig bekmpelsen af terrorisme og den europiske arrestordre .
Denne afstemning er ganske vist kun en slags forsinket administrativ gennemfrelse af nogle beslutninger , som reelt allerede er blevet truffet .
Sdan som det er blevet sagt flere gange , er dette ikke en srligt acceptabel fremgangsmde , eftersom det er en sand politisk ydmygelse for Europa-Parlamentet , der - og det m vi ikke glemme - er den eneste demokratisk valgte EU-institution og den eneste EU-institution , som til fulde reprsenterer de europiske borgere .
<P>
Vi kan vre tilfredse med vedtagelsen af den europiske arrestordre , som er et instrument , der uden tvivl er effektivt set ud fra et juridisk synspunkt , nr det glder om at bekmpe terrorisme og organiseret kriminalitet i stedet for de komplekse og alt for bureaukratiske udleveringsprocedurer .
Vi m dog ikke glemme , at bekmpelsen af terrorisme - og ikke mindst af den terrorisme , som vi har oplevet i de seneste par mneder - ikke kun kan foretages ved hjlp af arrestordrer , for dette ville vre en hyklerisk , helt upassende og utilstrkkelig holdning .
<P>
Som hr . Solana gentog i gr , kan EU kun skabe sig en sand international trovrdighed , hvis det er i stand til at genskabe freden og den sociale og politiske retfrdighed i Middelhavsomrdet og i Mellemsten .
EU ' s indsats i disse kritiske omrder m ikke udelukkende skyldes ndsituationer , flelsesmssige pvirkninger eller - vrre endnu - egoisme fra dem , som ser , at deres egen fred forstyrres , men skal vre en del af et europisk projekt og en konstant og konkret indsats , der har til forml at sikre disse omrder en virkelig vrdig konomisk , politisk og social fremtid .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi stter vores lid til , at den nye konstituerende fase , der bliver indledt med konventets oprettelse og arbejde , virkelig giver EU en rolle som en strk og ansvarlig politisk aktr , der er i stand til at fre en flles udenrigs- og forsvarspolitik og til at indfre et flles europisk omrde med frihed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Mange tak , hr. formand . Den 11. september har endnu en gang gjort det klart , at det er ndvendigt med en hrd bekmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet for at sikre et omrde med frihed , fred og sikkerhed i medlemsstaterne .
Rdet gr med dette forslag et prisvrdigt forsg p at bidrage hertil ved at muliggre hurtig udlevering .
<P>
Der er imidlertid en rkke punkter , som fortjener min kritik .
Efter min mening skal en begrnset positivliste over forbrydelser omfattes af den europiske arrestordre .
Kriteriet er , om der er en europisk eller international definition , sdan som det er tilfldet ved terrorisme .
Den liste , som Rdet forelgger nu , omfatter imidlertid mange forbrydelser , som ikke har en europisk definition .
De nvnte forbrydelsers art er forskellige .
Tnk p bedrageri , voldtgt og drab .
Hvad er disse forbrydelsers grnseoverskridende aspekt ?
Indeholder de eksisterende udleveringsaftaler ikke tilstrkkelige muligheder ?
For at undg , at dette positive initiativ p ny forsvinder , nu hvor man har opnet et vanskeligt kompromis , lader jeg tvivlen komme det til gode .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , det er ndvendigt at styrke kontrollen ved EU ' s ydre grnser , hvis vi nsker at bekmpe terrortruslen effektivt .
Jeg vil gerne minde om ministrenes lfte om , at Det Strategiske Udvalg for Indvandring , Grnser og Asyl skal ivrkstte foranstaltninger ssom flles uddannelse af grnsekontrollrerne via oprettelsen af et europisk institut for uddannelse i forebyggelse og kontrol .
<P>
I forbindelse med dette sprgsml har vi gjort kraftigt opmrksom p det ansvar , man har i et land , som gerne ville optages i EU , nemlig Tyrkiet .
Der foregr stadig udskibninger af illegale indvandrere , og det er der nogle , som har et ansvar for . Den internationale myndighed har opstillet en liste over skaldte slyngelstater , men jeg vil ogs gre opmrksom p det ansvar , man har i de " mafiastater " , der ikke gr noget for at bekmpe denne afskyelige handel med mennesker , som lokkes ud p eventyr uden fremtid og uden slutning .
<P>
Hvad arrestordren angr , vil jeg gerne gre opmrksom p , at den italienske regering er ndt til at ndre forfatningen , inden denne rammeafgrelse kan gennemfres .
Der skal nemlig tages hjde for to behov p samme tid , og det er de europiske borgeres sikkerhed i forbindelse med de alvorlige terrortrusler og beskyttelsen af friheden og forfatningsgarantierne - de grundlggende og ukrnkelige rettigheder - hvis urrlighed skal sikres , nr det glder alle bestemmelser , ogs de internationale retsbestemmelser .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , rede rdsformandskab , det engagement , som frst det belgiske formandskab og siden det spanske har vist i forbindelse med denne store opgave med at bekmpe terrorisme , er efter min mening yderst positivt .
Det har ogs vist sig at have en mervrdi for vores Europiske Union , at de europiske institutioner , navnlig Kommissionen og Rdet , reagerede s hurtigt p terrorattentatet den 11. september ved at udarbejde en hel foranstaltningspakke , der rakte lige fra en definition af terrorisme over den europiske arrestordre til organer som flles efterforskningsteam hos Europol .
Det er en yderst positiv reaktion .
<P>
Men samtidig er det yderst problematisk , at Europa-Parlamentet ikke er blevet inddraget i disse beslutninger inden for delomrder - Parlamentet , der dog reprsenterer borgerne i EU og per legem ogs skal inddrages iflge traktaten og helt prcist inden Rdets beslutning og ikke efter .
Eftersom det ikke er frste gang , det sker , og denne fremgangsmde synes at vre gennemtnkt , vil jeg gerne nedlgge skarp protest .
Der m ikke lngere vre den slags fremgangsmder , hvor traktaten omgs .
Jeg vil gerne tilfje et krav om , at Parlamentet fremover i forget omfang skal inddrages i forbindelse med vedtagelse af foranstaltninger under den tredje sjle .
<P>
I forordningen af den 27. december blev det fastlagt , hvilke personer og grupper der skal have deres konti indefrosset .
Det ville interessere mig at hre , om der foreligger et resultat af , hvilke konti der reelt blev fundet , og hvor mange penge der er indefrosset .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gentage kravet om , at Parlamentet alts skal inddrages effektivt , fordi det for det frste er med til at ge effektiviteten og for det andet til at opretholde retssikkerheden .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Hr. formand , hvis der kom noget godt ud af begivenhederne den 11. september - og man m virkelig vre modig for at kunne sige det - vil jeg fremhve to ting .
For det frste fik det verden til for frste gang mske at se p hele sprgsmlet om islam som religion - men det vil jeg ikke tale om i jeblikket .
For det andet fik det Europa , USA og Vesten til igen at se p hele sprgsmlet om internationale forbindelser .
Vi kan ikke lukke jnene og undlade at tnke p problemerne i sm lande tusinder af kilometer borte eller fattige og urolige egne - hvad enten vi er enige med regimerne her eller ej - og s bare tro , at de ikke spiller nogen rolle .
Hvis vi gr det , lber vi den risiko , at problemerne viser sig hos os selv .
En mde , det kan ske p , er gennem terrorisme , som vi helt indlysende ikke kan ignorere .
Vi m modarbejde den ved internationalt samarbejde .
<P>
Hr . Blokland har sagt , at vi m vre hrdere og st mere fast .
Ud over undertrykkelsen af terrorismen er det imidlertid af afgrende betydning , at vi ser p og prver at f fat p de rsager , som frer til terrorisme - fattigdom , krig , undertrykkelse og en lang rkke andre problemer .
Vi afskyr og fordmmer alle former for terrorisme .
Disse to betnkninger er frste skridt hen imod et mere omfattende internationalt samarbejde om at tage fat p terrorismen og ge det internationale politisamarbejde .
Vi er som politikere valgt til p europisk plan at overvge , hvad der sker .
Vi m presse p for at f de hjest mulige standarder , det strst mulige samarbejde og hele tiden tage situationen op til overvejelse og overvge udviklingen .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Di Pietro">
Hr. formand , jeg tager ordet for at give udtryk for noget , som jeg er tilfreds med , og for noget , som bekymrer mig .
Jeg er tilfreds med , at EU har gjort et konkret fremskridt , nr det glder bekmpelsen af terrorisme , men jeg er bekymret over de uhensigtsmssige kompromiser , som nogle af medlemsstaterne har krvet for at acceptere at skrive under p vores konvention . Det lykkedes os ikke at hindre disse kompromiser i tide , eftersom Parlamentet ikke blev inddraget , fr beslutningerne var truffet .
<P>
Her kan jeg f.eks. nvne Italiens tilflde , hvor vi italienske statsborgere blev udsat for de andre medlemsstaters ydmygelse og utilfredshed , bare fordi vores regering forsgte - men ikke havde held med - at f indflydelse p EU-konventionens indhold , s den ikke gjaldt for visse forbrydelser , som ligger vores ministerprsident meget p sinde . Han bliver - " sjovt nok " , som Milanos statsadvokat Borrelli ville sige - selv retsforfulgt i Italien for netop disse forbrydelser .
Jeg tnker navnlig p forbrydelser som korruption og regnskabssvig .
Eftersom dette forsg ikke lykkedes for vores regering , krvede den noget , som den denne gang fik , s man kunne komme ud af ddvandet , nemlig en klausul , der ligeledes er et pskud , og som reelt risikerer at gre konventionen om den europiske arrestordre uigennemfrlig p ubestemt tid .
Her tnker jeg p klausulen om , at regeringen anser det for ndvendigt at ndre den italienske forfatning for at kunne gennemfre EU-bestemmelserne .
Det er ikke rigtigt , for der er ikke noget , som skal ndres i vores forfatning , der sikrer rettighederne bedst muligt .
Nu kan mit land sledes udstte indfrelsen af et vigtigt instrument for kriminalitetsbekmpelsen p ubestemt tid ved at sige - og benytte sig af - at forfatningsndringerne endnu ikke er blevet gennemfrt .
Jeg vil gerne indrmme , at vedtagelsen af det ndringsforslag , som vi har stillet i den forbindelse , ville vre pleonastisk , men det er den eneste mde , vi kan gre det forsteligt p , at Parlamentet burde have grebet ind inden og ikke bagefter .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , vi her i Parlamentet er alle enige om , at det er godt at bevge sig i retning af oprettelse af et flles europisk juridisk rum .
Vi er ogs enige om , at det gr det ptrngende ndvendigt at vedtage flles og hje minimumsstandarder , i srdeleshed nr det glder arrestordren .
Hr . Watson og fru Terrn i Cus har i dag bedt os om at nre tillid til , at det omgende vil blive gjort .
Vi m vise tillid i nogle anliggender , men jeg vil vre betnkeligt ved at lade alt hvile p tillid alene .
<P>
Desuden er standarderne alene aldrig nok , fordi standarderne kan blive overtrdt .
Den eneste garanti for , at hje standarder bliver overholdt , er effektive foranstaltninger .
En af de mest effektive foranstaltninger , der nogensinde er udtnkt , blev opfundet af de engelske sagfrere , der praktiserer sdvaneret - jeg taler som skotte - p den mde , at de sikrer sig , at de , som er blevet tilbageholdt med urette , bliver bragt for en domstol og lsladt , hvis den , der har fngslet dem , ikke kan pvise nogen grund til , at de skal tilbageholdes .
Det er en virkelig effektiv foranstaltning .
Nr vi vedtager den europiske arrestordre , gr vi de juridiske myndigheder til et redskab for retfrdighed i en anden stat .
Det er godt , at vi hjlper hinanden .
Men det br ogs vre sdan , at hvis befjelserne hos en stats domstole bliver misbrugt ved tjenesteforseelse hos anklagere i en anden stat , skal de som et effektivt middel kunne tages tilbage .
Et effektivt middel m virke p europisk plan og formindske risikoen for urimelig tilbageholdelse forud for retssagen ligesom den gamle 110-dagesregel , som vi glder os over i mit land .
<P>
Lad os f ndringsforslag 4 og sikre os , at vi bde fr effektive midler og hje standarder .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , terrorhandlinger er i dag strafbare i alle EU-lande , og det er allerede muligt at foretage udlevering af forbrydere mellem EU ' s medlemsstater .
Det betyder , at det , der her foresls , til dels er et slag i luften .
Det er derimod indlysende , at det risikerer at svkke retssikkerheden .
Forslaget indebrer , at udleveringer ikke skal prves p samme mde som tidligere , og at der p en meget vag og uklar baggrund indfres en srlig lovgivning for forbrydelser , der klassificeres som terrorisme .
Jeg finder det meget tvivlsomt at indfre en srlig retsorden i retsordenen p s vagt et grundlag .
<P>
Vi kan allerede nu se , hvordan personer , der havnede p FN ' s og EU ' s terrorlister , fik deres aktiver fastfrosset uden nogen forklaring .
De har derfor heller ingen mulighed for at forsvare sig .
Jeg mener , at nr vi bekmper terrorismen , hvilket vi skal gre , s skal vi gre det som en retsstat , ikke ved at svkke retsstaten .
<SPEAKER ID=41 NAME="Camre">
Hr. formand , siden terrorangrebene i New York og Washington den 11. september sidste r har vi i EU-Parlamentet drftet truslerne imod vores frihed og demokrati og vore vrdinormer i et mere realistisk lys end tidligere .
De fleste af os har indset , at et angreb p USA er et angreb p os .
Men allerede disse f mneder senere er der kredse , som har travlt med at relativere truslerne , med at distancere Europa fra USA .
Ingen af os bryder sig om de begrnsninger , den kontrol , der rammer os alle og begrnser alles frihedsrettigheder , men vi er ndt til det , fordi vi ikke ved , hvor og prcist hvem fjenden er .
Men vi m se i jnene , at de klfter , der deler verden konomisk og religist og ideologisk , gr det umuligt for os at realisere et omrde med fred , sikkerhed og retfrdighed , som vi gerne ville , fr disse klfter er effektivt fjernet .
<P>
Mens jeg vil stemme for rammeafgrelsen om bekmpelse af terrorisme , vil jeg undlade at stemme for rammeafgrelsen om den europiske arrestordre , fordi denne arrestordre ikke er kommet til verden p grund af terrortruslen , men tjener et almindeligt fderalistisk forml og ikke er afgrnset til at ramme terrorister .
Jeg er faktisk enig med Baronesse Ludford i , at retssikkerheden ikke i alle medlemslande er p et niveau , der kan berettige udlevering i et s vidtgende omfang , som der her er tale om .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , dette er en af de mest reaktionre og urlige foranstaltninger , som EU nogensinde har frembragt , og en foranstaltning , hvis konsekvenser kan blive enorme .
Det har intet at gre med borgernes friheder og rettigheder og alt at gre med en uhyrlig magttilranelse fra Bruxelles .
<P>
I bogen 1984 af George Orwell har ministerierne navne , der reprsenterer njagtig det modsatte af deres funktioner .
Sledes beskftiger fredsministeriet sig med krig , sandhedsministeriet er ansvarligt for propaganda osv .
Herfra stammer udtrykket " en orwellsk inversion " , der betyder en beskrivelse , som indbrer det modsatte .
Er det derfor ikke passende , at denne foranstaltning bliver godkendt af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender - den ultimative orwellske inversion .
<P>
Udvalget br skamme sig over at have godkendt denne afgrelse , og hvis dette skaldte Parlament vedtager den i dag , br det ogs skamme sig grundigt .
Det vil forrde selve de principper , det hvder at sttte .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til ordfreren , at han tager fejl .
We are on trial - det er ikke Rdet , som er sat p prve i dag , men derimod Parlamentet .
<P>
Rdet har allerede truffet sine beslutninger , og det er sket p mder , som ikke er offentlige , men hemmelige . Det er beslutninger om en delvis harmonisering af strafferetten og straffeprocesretten .
<P>
Den europiske arrestordre , der ikke udelukkende omfatter terrorismen , men rkker meget lngere , fremmer navnlig brugen af hrde fngselsstraffe .
I arrestordrens automatiske anerkendelse af de nationale strafferetssystemers afgrelser og procedurer er der navnlig ikke taget hjde for nogen flles minimumsgaranti for forsvarsrettighederne .
Der er tale om nogle garantier , som Parlamentet ikke kan njes med blot at nske bliver indfrt i fremtiden , for det er Parlamentets opgave at krve disse garantier med det samme og sledes at krve - og det siger jeg srligt henvendt til hr . Pirker - at procedurerne bliver overholdt i stedet for blot at beklage sig over , at de ikke er blevet overholdt .
For at forsvare retsstaten skal Parlamentet krve , at der ikke sttes sprgsmlstegn ved nogen af de grundlggende principper .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg er ked af , at min kollega Graham Watson ikke er til stede , for jeg vil indlede med at rose det arbejde , han som formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har udfrt med disse to betnkninger .
Da jeg har fet overdraget dette hverv , fler jeg mig om muligt endnu mere forpligtet til at anerkende arbejdet .
<P>
Jeg kan tilslutte mig det , han har sagt , men med en vigtig nuance .
Vi taler om proceduremssige mindstegarantier , som om de ikke fandtes .
De findes , og hvis de ikke er flles , hvilket er tilfldet p mange omrder , svarer de til hinanden .
Og de er tilstrkkelige i jeblikket .
Noget andet er , at som europiske borgere , der nsker at oprette et flles omrde med retfrdighed , behver vi ikke at have overvejelser om forbedring af de garantier .
Der skal skelnes mellem de to sprgsml .
<P>
PPE-DE-Gruppen vil i lighed med Den Socialdemokratiske Gruppe stemme imod disse ndringsforslag , ikke fordi vi er imod synspunkterne , som nogle af talerne har sagt , men fordi det skal understreges , at alle medlemsstaterne har tilstrkkelige proceduremssige mindstegarantier , der svarer til hinanden .
Og vi skal handle p baggrund af den tillid .
<P>
Men vi nsker alle sammen at vre mere ambitise i fremtiden .
EU ' s flag symboliserer menneskerettigheder og garantier , og i forbindelse med oprettelsen af omrdet med retfrdighed vil vi holde os det for je i det udvalg , som jeg er formand for , og i Parlamentet , til vi nr frem .
Det kan aldrig blive for meget .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , den 11. september tror jeg , at vi alle vgnede op og blev bevidste om , at der skal handles omgende .
Jeg mener ogs , at vi har handlet derefter .
Jeg kommer selv fra Tyskland .
Tyskland , Spanien og Storbritannien er gode eksempler med hensyn til bekmpelse af terrorisme , og de har erfaring med det .
Derfor mener jeg , at vi forstr hinanden rigtig godt .
Det er ogs derfor , at Parlamentet har lst sin opgave og hele tiden stttet Kommissionen og Rdet , nr de ville gennemfre fornuftige tiltag og prsentere fornuftige forslag .
Sdan har vi hidtil forholdt os .
<P>
Men hr. kommissr , hr. formand for Rdet , mit problem er , at det ikke kun handler om at bekmpe terrororganisationerne .
Siden den 11. september er det tydeligt , at bekmpelse af terrorbevgelser alene ikke er nok .
Hvad angr f.eks. den islamiske ekstremisme i EU , s er der grupperinger , som vi ikke betegner som terroristiske , men som vores sikkerhedsorganer alligevel betegner som eksempelvis sikkerhedstruende organisationer .
I Tyskland er der f.eks. en islamistisk bevgelse med 30.000 tilhngere ved navn Milli Grs , og i Berlin er der en bevgelse , der kalder sig " Islamisk fderation " .
For mig at se er de i mange henseender mindst lige s farlige som terrororganisationer , nr de har ret til at tilbyde undervisning i islam i de offentlige skoler og alts m hjernevaske sm brn .
<P>
Derfor mener jeg ikke , at det er nok med en arrestordre eller en definition p terrorisme alene , og det er netop en grund til , at vi ogs skal beskftige os indgende med de andre rsager til terrorisme .
Jeg gr ud fra , at vores kommissr og det spanske formandskab vil se nrmere p denne risiko .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , forslaget om den europiske arrestordre , som vi har fet forelagt , er blndvrk i bde politisk , juridisk og proceduremssig henseende .
<P>
Der er tale om blndvrk i proceduremssig henseende , eftersom rammeafgrelsen allerede er forberedt og udfrdiget .
Alt blev fastlagt p topmdet i Laeken , den 14. december 2001 .
Det er sledes illusorisk og formlslst , at Europa-Parlamentet hres . Ja , det er p det nrmeste krnkende .
<P>
Der er ogs indholdsmssigt tale om blndvrk . Det var oprindeligt et sprgsml om at bekmpe terrorismen efter attentaterne den 11. september .
Anvendelsesomrdet for den fremtidige arrestordre er imidlertid reelt udvidet til at omfatte 32 strafbare forhold , hvilket vidner om to ting .
<P>
For det frste agter man at g fra en mellemstatslig udleveringsordning , som sikrer de individuelle frihedsrettigheder , til et flles retssystem , uden at folkets reprsentanter har vret inddraget i denne ndring .
<P>
For det andet giver den europiske arrestordre , under pskud af indsatsen til bekmpelse af terrorisme , anledning til at straffe visse meninger og ytringer , hvilket udtrykkeligt fremgr af den omhandlede liste .
Man kan alts fremover eksempelvis forestille sig , at en landsmand , som ytrer kritik af indvandringspolitikken og derved mishager en dommer , der er tilhnger af denne , eller som i et givet land fremstter krav om national prference , eller giver udtryk for en mening , der findes politisk eller historisk ukorrekt , kan fjernes fra sit hjemland , arresteres og overgives til et andet land , hvis sprog og hvis retssystem den pgldende ikke kender .
<P>
Det er ikke et Europa med sikkerhed , der er under forberedelse , hertil krves ganske andre midler . Det er et Europa , hvor ensartetheden , magtsystemerne og de frdige meninger rder .
Big Brother is watching you .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Brienza">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ministeren , hr. de Miguel , for hans redegrelser her i Parlamentet .
<P>
I dag skal vi igen drfte hr . Watsons betnkning , som i den sidste tid har givet anledning til nogle meget alvorlige debatter og frt til nogle sammenstd .
Forhandlingen i dag skyldes de ndringer , som Rdet har foretaget efter Parlamentets vedtagelse , og blandt disse ndringer finder man naturligvis ogs dem , som den italienske regering har foreslet . Af respekt for Parlamentet vil jeg ikke komme ind p den polemik igen , som en vis politisk flj har startet .
Den seneste tids begivenheder har srget for retfrdighed og har vist , at det ikke var andet end tom snak , men denne tomme snak har vi desvrre ogs hrt i dag , og det kan vi ligeledes takke hr . Di Pietro for .
P hr . Di Pietros vegne vil jeg som ven sige undskyld til Parlamentet , ikke mindst for de grove unjagtigheder , som i hjere grad bunder i et blindt had til personen end i det juridiske kendskab .
<P>
Derfor skal det endnu en gang understreges kraftigt , at det er ndvendigt at prioritere den interne sikkerhed og beskyttelsen af de ydre grnser .
Den interne sikkerhed og bekmpelsen af organiseret kriminalitet m ikke lngere udelukkende vre et nationalt sprgsml .
Narkotikahandel , menneskehandel og terrorisme er grnseoverskridende fnomener , som kun kan tages op p et mere omfattende plan .
<P>
Nr det glder ndvendigheden af at skabe et internt retligt omrde , skal man tage hjde for de nationale forfatningers og retssystemernes forskellighed , s der kan foretages en sand indbyrdes tilnrmelse af de nationale bestemmelser .
<P>
Den europiske arrestordre br accepteres som et vigtigt redskab i bekmpelsen af terrorisme og kriminalitet , men for at den kan blive virkelig effektiv , er det ndvendigt , at den behandles ens i alle medlemsstaterne .
Kun p denne mde kan borgerne f sikkerhed for en reel ligebehandling i de enkelte tilflde og sikkerhed for retfrdighed og ikke for magthavernes frihed og rettigheder - sdan som nogle af parlamentsmedlemmerne insinuerede - men for alle borgeres frihed og rettigheder , ogs de tredjelandsstatsborgere , som nsker at bo og arbejde lovligt i EU .
Vi skal kmpe for , at EU ikke bliver den nye grnse for en slags politisk udnyttelse af retsvsenet eller andre former for intolerance over for den menneskelige vrdighed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at bekmpelsen af gamle og nye former for kriminalitet og ulovligheder , organiseret kriminalitet , hvidvaskning af penge og korruption - samtidig med en modig bekmpelse af enhver form for terrorisme - ikke m blive til et inkvisitorisk hastvrk .
Fra i dag af skal vi srge for hurtigt at indfre et flles retligt omrde , idet vi mske ogs placerer de strafferetlige bestemmelser under den frste sjle p en mde , der er i trd med retssystemerne , og med det forml at forene en usvkket indsats for at bekmpe kriminaliteten med en resolut styrkelse af retsstatens bestemmelser .
<P>
Hr. formand , vi m aldrig glemme , at det her glder om i fllesskab at skabe et EU , som er baseret p den personlige frihed .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil indlede med at gentage , hvor vigtig den akt , der samler os i dag , og denne debat er , for vi har talt s meget om disse ting , at man risikerer at glemme , hvor vigtige sprgsmlene er .
<P>
Derfor vil jeg gerne have , at vi gr os klart , hvor vigtigt det , vi diskuterer i dag , er , ikke bare i forhold til oprettelsen af et flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , men ogs i forhold til de politiske beslutninger , der har frt til denne enighed .
<P>
Vi har ofte tendens til at vurdere ting , nr vi mister dem .
Jeg vil vurdere denne beslutning - og jeg anmoder Dem om at gre det samme - ud fra det , vi har mistet ved ikke at have truffet den tidligere .
<P>
Hvis vi for 10 r siden havde ivrksat den europiske arrestordre , hvis vi havde defineret terrorhandlinger , hvis vi havde gjort de europiske dommere og politifolk i stand til at samarbejde , hvis Europa for 10 r siden havde besluttet , at bekmpelse af terrorisme krver flles aktion og ikke kun solidaritet med dem , der lider direkte under den , hvis vi havde imdeget terrorismen med hele det europiske demokratis styrke , ville ETA have vret historie i dag .
<P>
Derfor siger jeg til Dem , at jeg nsker , at De vurderer betydningen af de instrumenter , som vi diskuterer i dag , og som vi vil vedtage , ud fra det perspektiv .
Hvis vi havde indfrt dem tidligere , ville vi ikke have lidt ubodelige tab .
Vi har mistet r med frihed , lidt tab af menneskeliv , begravet kre venner , som kunne have vret sammen med os i dag .
<P>
Historien har vist , at mennesker kan vre nederdrgtigt grusomme , hvis de kan handle ustraffet .
Derfor siger jeg til Dem , at hvis vi havde handlet tidligere , ville ETA have vret historie i dag .
Der ville have vret frre forldrelse brn , frre enker , frre lidelser , mindre angst .
<P>
Tnk p det , nr De stemmer , mine damer og herrer .
Fl Dem stolte over at vre ophavsmnd til denne store beslutning , og glem ikke , at ud over talerne giver De livet og friheden en chance .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , Parlamentet er blevet anmodet om at godkende forslaget fra Rdet og rammeafgrelsen , der direkte drejer sig om grundlggende demokratiske principper .
<P>
Parlamentet bliver kun spurgt til rds .
Dets mening er , med hr . Turcos ord , bare en bekostelig bureaukratisk forestilling .
<P>
Der er get mere end 40 r , siden jeg lrte af Patrick McGuilligham ved det juridiske fakultet i Dublin , hvad et " gummistempelparlament " betyder .
<P>
Ved vores sidste mde i Strasbourg , hvor vi talte om frihed , sikkerhed og retfrdighed som defineret i Amsterdam-traktaten , satte det spanske formandskab sikkerhed frst og ignorerede den kendsgerning , at den eneste virkelige garanti for sikkerhed er gennemfrelsen af frihed og retfrdighed .
<P>
Hr . Watson tog ved den lejlighed ordet og sagde , at vi vil presse p for at sikre , at frihed og retfrdighed ikke kommer langt bagefter .

<P>
I gr blev endnu to baskiske organisationer - SEGI og ASKATASUNA - fordrevet fra omrdet med frihed og retfrdighed under pberbelse af det , hr . Aznar prioriterer : sikkerhed i Spanien .
<P>
Kan denne juridiske afgrelse udgre en del af det europiske juridiske rum , som hr . Watson har nvnt ?
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Mange tak , hr. formand .
Parlamentets fornyede hring om rammeafgrelserne om bekmpelse af terrorisme og den europiske arrestordre er lidt af en farce , selv om det giver de nederlandske socialdemokrater i Parlamentet lejlighed til at udtrykke deres tilfredshed med det forhandlingsresultat , som den nederlandske minister har opnet i Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Herved er et i frste instans uacceptabelt forslag blevet fordjeligt . Det er et kompromis , som ikke fortjener en medalje , men som sikrer de vigtigste principper i strafferetspolitikken .
<P>
Vi sttter i vrigt ndringsforslaget om den europiske arrestordre .
Men i betragtning af forholdet mellem Parlamentet og Rdet bliver denne debat og afstemningen alligevel et marionetteater . Et skuespil , som ikke kun krnker Parlamentets , men ogs Rdets trovrdighed .
Alle formandskaber taler smukt om den uundvrlige dialog med Parlamentet , men i denne sag er vi blevet holdt for nar to gange .
Frst hres Parlamentet i forbindelse med uaktuelle forslag , og efterflgende m Parlamentet udtale sig om allerede behandlede forslag , som ingen kan forandre noget i .
Det meget ndvendige nye forslag om straffeprocesretten er derfor en god mulighed for at reparere denne brde og dermed organisere dialogen bedre .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , i dag har vi virkelig grund til at glde os , for jeg er overbevist om , at vi med vedtagelsen af hr . Watsons betnkninger i lbet af f minutter tager et stort skridt fremad mod oprettelsen af det flles europiske omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi alle nsker .
<P>
Det er ogs en glde for Parlamentet , og naturligvis for mig , at de beslutninger , der blev vedtaget af Rdet p topmdet i Laeken , i store trk omfatter de holdninger , som Parlamentet har givet udtryk for gentagne gange .
<P>
Men jeg kan ikke bifalde Rdets manglende hensyntagen til Parlamentet - som bde mine kolleger og Rdet selv har erkendt - hvad angr hringen om den liste , der blev vedtaget den 27. december 2001 .
<P>
I den vanskelige balancegang mellem frihed og sikkerhed , som vi ofte befinder os i for tiden , tager vi de rigtige skridt .
Man kan ikke udstte vedtagelsen af demokratiske beslutninger og bestemmelser , der forsvarer demokrater mod terrorister og mod mennesker , der forhindrer de europiske borgere i at udve deres demokratiske frihedsrettigheder .
<P>
Samtidig br vi erkende , at vi har et vist ansvar for at fremme oprettelsen af dette omrde med frihed og sikkerhed , noget , som nogle medlemmer af Parlamentet allerede har ppeget i nogle ndringsforslag .
Om kort tid skal vi behandle disse sprgsml , men det er ikke det rette tidspunkt i dag .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , jeg er ogs af den opfattelse , at vi med vedtagelsen af hr . Watsons betnkning tager et skridt i retning af indfrelsen af det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som man nsker i Amsterdam-traktaten , og som blot er blevet mere aktuelt efter den 11. september .
<P>
P den ene side indfrer man en definition af terrorforbrydelser , som man kan vre enig om , og som netop er blevet strkt forbedret takket vre Parlamentets arbejde , og som er ndvendig for at kunne gre en effektiv indsats p dette felt .
P den anden side begynder man ogs p det strafferetlige omrde at flge det princip , som Parlamentet allerede gik ind for , da det i sin tid enstemmigt vedtog hr . Di Lello Finuolis betnkning om gensidig anerkendelse af retlige foranstaltninger , og som er baseret p den forudstning , at alle medlemsstaterne sikrer et minimum af respekt for de grundlggende rettigheder .
Hos os er der ikke nogen fngsler som Guantanamo , men derimod en domstol i Strasbourg , der kontrollerer , at menneskerettighederne overholdes , selv om det naturligvis er ndvendigt med en yderligere forbedring af vores systemer .
<P>
P denne mde fr vi ogs gavn af den effektivitet , som en flles indsats giver , nr det glder bekmpelsen af kriminalitet , men det skal selvflgelig ske med respekt for de forskellige nationale srprg , som gr EU ' s opbygning s original .
I denne langsomme opbygning har Europa-Parlamentet desvrre stadig kun en rolle som konsulent for Rdet .
Men vi kan hbe p , at det ved afslutningen p arbejdet i konventet og i den nste regeringskonference om reformen af traktaterne ikke lngere forholder sig sdan , og at fllesskabsmetoden ogs kommer til at glde fuldstndigt for den tredje sjle , eftersom det er den metode , som bedst kan sikre , at alle beslutninger er demokratiske .
<SPEAKER ID=53 NAME="De Miguel">
Hr. formand , efter at have lyttet til alle indlggene vil Rdets formandskab tilslutte sig tilfredsheden med , at der i dag trffes en stor beslutning , nemlig vedtagelsen af disse to Watson-betnkninger .
<P>
Jeg er enig med dem , der har sagt , at det er en stor dag i dag .
Jeg mener , at det er et stort skridt hen imod oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Selv om det er blevet sagt , at vi kunne have gjort det fr , er det i det mindste et faktum , at vi er godt p vej .
<P>
Samtidig vil jeg sige , hr. formand , hvad angr indlg fra nogle parlamentsmedlemmer , som har udtrykt tvivl om , hvorvidt gennemfrelsen af disse afgrelser ville kunne vre til fare for de grundlggende rettigheder , menneskerettighederne , retsstatsprincippets forrang , som alle de europiske lande gr ind for , jeg vil sige , at netop denne forrang og beskyttelsen af de grundlggende vrdier og menneskerettighederne er de vigtigste overvejelser , som Rdet og medlemsstaterne gr sig i forbindelse med ivrksttelsen af disse foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme .
<P>
Vi er overbevist om - og det tror jeg ogs , at Parlamentet er - at terrorismen bedst bekmpes med vores system af vrdier og med loven i hnden .
Og det skal gres konsekvent netop for at beskytte det system af vrdier , som terrorismen vil tilsidestte .
Derfor vil jeg p Rdets vegne garantere for , at borgernes rettigheder aldrig vil blive trdt under fode under gennemfrelsen af de afgrelser , som Rdet har truffet , og som Parlamentet sttter med de to Watson-betnkninger .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Vitorino">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Kommissionen glder sig over at kunne deltage i dagens forhandling , som vi finder er af afgrende politisk betydning for at sikre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi har allerede flere gange drftet den juridiske udformning af den europiske arrestordre og rammeafgrelsen om foranstaltninger med henblik p at bekmpe terrorisme foranlediget af hr . Watsons betnkning , som blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 5. september 2001 .
Jeg erindrer om , at Kommissionen allerede beskftigede sig med disse emner for mere end et r siden p foranledning af de krav , der blev fremsat under Det Europiske Rds mde i Tampere . Jeg tror , Europa-Parlamentet kan bekrfte , at Kommissionen tillgger dette sprgsml den strste betydning , og har sgt at afslutte forhandlingerne herom inden for den frist , der blev os givet under det ekstraordinre mde i Det Europiske Rd efter begivenhederne den 11. september .
Jeg vil i vrigt gerne endnu en gang takke det belgiske formandskab for den indsats , der har sikret , at vi har net de resultater , der er genstand for dagens forhandling .
<P>
De to tekster , der er forelagt Europa-Parlamentet , betegner et vigtigt skridt i retning af en forbedring af EU ' s og medlemsstaternes muligheder for at bekmpe organiseret kriminalitet i almindelighed og terrorisme i srdeleshed .
Den europiske arrestordre vil , som nsket , fuldt ud erstatte udleveringsproceduren inden for EU . Det Europiske Rd i Tampere i oktober 1999 stillede krav herom , og dette blev gentaget under det ekstraordinre mde i september 2001 .
<P>
Jeg vil endvidere gerne understrege , at Det Europiske Rd fra frste frd udtrykte nske om ikke blot at anvende den europiske arrestordre i kampen mod terrorismen , men ogs at gre den europiske arrestordre til et instrument , som erstatter udleveringsproceduren medlemsstaterne imellem .
Kravet om dobbelt strafbarhed - som indebrer , at en person ikke overgives til et andet land , medmindre de forhold , der har givet anledning til arrestorden , ogs er strafbare i den medlemsstat , hvor arrestordren skal fuldbyrdes - ophves for 32 lovovertrdelsers vedkommende , sfremt disse straffes med mindst tre rs fngsel i den medlemsstat , der har udstedt arrestordren .
Listen omfatter alvorlig kriminalitet og er i alt vsentligt overtaget fra Europol-konventionen , som er ratificeret af samtlige medlemsstater , hvilket vil sige , at den har vret gjort til genstand for en demokratisk afstemning i de 15 medlemsstaters nationale parlamenter .
<P>
Den europiske arrestordre vil gre det muligt for de europiske dommere at samarbejde direkte i fuld uafhngighed og under iagttagelse af de grundlggende rettigheder .
Den administrative fase i forbindelse med udleveringen fjernes , enhver politisering af udleveringsfasen undgs , og proceduren henhrer herefter fuldt ud under domsmyndigheden og alts under medlemsstaternes dommere , hvilket efter min opfattelse er et afgrende element , hvis vi vil sikre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Nr det glder terrorismen , bner teksten mulighed for , at medlemsstaterne harmoniserer deres definition af begrebet terrorhandlinger .
<P>
Terrorhandlinger defineres i den foreliggende tekst p grundlag af materielle forhold ( krnkelse af personers liv eller fysiske integritet , bortfrelse , gidseltagning , massiv delggelse af offentlige eller private installationer , flykapring osv . ) og p grundlag af det ml , der forflges ( trusler mod en befolkning , destabilisering af et lands eller en international organisations strukturer , tvang udvet over for offentlige myndigheder med henblik p at udvirke , at disse udfrer eller afholder sig fra at udfre en given handling ) .
<P>
Den foreliggende tekst indeholder ogs en definition af begrebet terrorgruppe , med udgangspunkt i begrebet kriminel organisation , som defineret ved den flles aktion af 21. december 1998 , og der skelnes mellem lovovertrdelser , som knytter sig til ledelse af en terrorgruppe , og lovovertrdelser , som knytter sig til deltagelse i en sdan gruppe .
<P>
Endvidere fastlgges et system , som skal gre det mere attraktivt for terrorister , der nsker at forlade miljet , at samarbejde med politi og domsmyndighed , idet der gives mulighed for strafnedsttelse .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at denne definition er srlig vigtig set i lyset af de igangvrende forhandlinger i New York i FN-regi med henblik p vedtagelse af en konvention om international terrorisme . Det er vigtigt , at EU taler med n stemme under disse forhandlinger .
<P>
Vi har imidlertid nsket en prcisering af teksten , i vrigt ogs med henvisning til udtalelser fra flere af Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg hber , De glder Dem over at kunne genfinde Deres holdninger i den tekst , Rdet har vedtaget . Det glder navnlig sprgsml som faglige sammenslutninger eller antiglobaliseringsdemonstrationer .
Sdanne forhold er under ingen omstndigheder omfattet af rammeafgrelsens liste over strafbare forhold , heller ikke sfremt sdanne manifestationer lejlighedsvis mtte eskalere ud over det sdvanlige .
<P>
Det er sledes demagogisk at tale om , at denne foranstaltning er indfrt med det forml at straffe sdanne manifestationer .
Alt er nu prciseret og retligt fastslet .
<P>
Det vil i vrigt vre fastslet i en betragtning og en erklring fra Rdet , at rammeafgrelsen ikke finder anvendelse p handlinger , der udves med det sigte at bevare eller genetablere demokratiske vrdier .
<P>
Nr det drejer sig om respekten for de grundlggende rettigheder , der har svel Europa-Parlamentets som Kommissionens srlige bevgenhed , er de to tekster efter min opfattelse tilfredsstillende .
<P>
Hvad angr arrestordren , erindres der flere gange i den foreliggende tekst , eksempelvis i artikel 1 , om , at medlemsstaterne og de dmmende myndigheder i forbindelse med svel udstedelsen som fuldbyrdelsen af den europiske arrestordre nje skal overholde de principper , der fastsls i traktatens artikel 6 , og som ogs kommer til udtryk i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Vi har i vrigt lagt vgt p at f fastslet , at en person ikke kan udvises eller udleveres til en stat , sfremt der er vsentlig risiko for , at den pgldende person vil blive dmt til dden , tortureret eller underkastet anden form for umenneskelig og nedvrdigende straf eller behandling .
<P>
Jeg finder grund til at understrege , at Deres ndringsforslag kan have en negativ effekt , og jeg forstr hr .
MacCormicks bekymring i s henseende .
Jeg skal ikke lgge skjul p min holdning til dette sprgsml . Der er grund til at understrege , at habeas corpus-akten genfindes i de enkelte medlemsstaters retssystemer , og at artikel 5 og 6 i den europiske menneskerettighedskonvention , som ogs indgr i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , faststter bestemmelser om vilkr for varetgtsfngsling og om frigivelse ved uberettiget tilbageholdelse .
Den europiske arrestordre lgger p ingen mde hindringer i vejen for anvendelsen af det nationale retssystems og den europiske menneskerettighedskonventions bestemmelser , nr det glder faststtelse af vilkr for varetgtsfngsling i EU ' s medlemsstater .
<P>
Det er Kommissionens hb , at teksterne kan vedtages senest i maj 2002 , s snart de sidste forbehold fra Parlamentets side er fjernet .
Det vil derefter phvile de enkelte medlemsstater at foretage den ndvendige tilpasning af den nationale lovgivning , sledes at de to tekster kan trde i kraft henholdsvis den 1. januar 2004 , nr det glder den europiske arrestordre , og den 1. januar 2003 , nr det glder bestemmelserne om tiltale for terrorisme .
<P>
Gensidig tillid til uafhngige og effektive retssystemer er afgrende for et godt resultat , nr det glder den procedure , der indfres med den europiske arrestordre .
Kommissionen vil derfor ogs , som jeg anfrte , da jeg senest deltog i en forhandling om dette emne i Europa-Parlamentet , og som Parlamentet har ytret nske om i flere af de foreliggende ndringsforslag , i lbet af 2002 udarbejde en meddelelse om proceduremssige minimumsgarantier i EU .
<P>
Der findes allerede et dokument , som indeholder Kommissionens overvejelser i denne henseende . Dette er tilgngeligt p Kommissionens websted .
Kre medlemmer , De har mulighed for at konsultere dette dokument direkte . Det er tanken , at dokumentet skal stte gang i en offentlig debat om disse sprgsml og bidrage til den meddelelse , Kommissionen agter at fremlgge inden rets udgang .
<P>
I den omtalte meddelelse vil vi beskftige os med s forskellige sprgsml som retten til sproglig bistand , juridisk bistand , regler om appel , bevisfrelse , andre lsninger som alternativ til varetgtsfngsling og udeblivelsesdomme .
Det er mlet p mellemlang sigt p baggrund af den offentlige debat at stille forslag om et lovgivningsmssigt instrument p dette felt .
<P>
Hr. formand , jeg er ligeledes opmrksom p EU ' s udvidelse og gennemfrelsen af disse tekster set i dette perspektiv .
Gensidig tillid til uafhngige , trovrdige og effektive retssystemer er ogs i denne sammenhng helt afgrende for at sikre et godt resultat .
<P>
Man har lnge bebrejdet EU , at udviklingen p det retlige omrde stod i stampe .
De to tekster , der i dag forelgges Europa-Parlamentet , betegner klart et vsentligt fremskridt , og jeg forventer , at det spanske formandskab giver tilsagn om at viderefre dette ambitise projekt , og jeg forventer et lignende tilsagn og sttte fra Europa-Parlamentets side .
Budskabet er klart .
Vold tolereres ikke .
Vi rder over lovfstede og legitime vrktjer til at forsvare demokratiet , hvilket vidner om , at vi tager de europiske borgeres klare krav om sikkerhed og bekmpelse af terrorisme alvorligt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Efter Rdets redegrelse har jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget to beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=4>
Finansiering af udviklingsbistand med henblik p FN ' s internationale konference om dette emne
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om finansiering af udviklingsbistand , specielt med henblik p FN ' s internationale konference om dette emne ( Monterrey ( Mexico ) , den 21.-22. marts 2002 ) .
<SPEAKER ID=57 NAME="De Miguel">
Hr. formand , det er med stor glde , at det spanske formandskab for EU mder op i Parlamentet for at informere om forberedelserne af den internationale konference om finansiering af udviklingsbistand , som afholdes i Monterrey ( Mexico ) den 18.-22. marts i r .
<P>
I de seneste mneder har Monterrey-konferencen spillet en vigtig rolle for den skaldte udviklingsdagsorden , srligt efter attentaterne den 11. september og konstateringen af , at udviklingsproblemerne i en globaliseret verden krver vores samlede , jeblikkelige og uopsttelige opmrksomhed .
<P>
Denne generelle interesse begrunder den indsats , som alle deltagerne i konferencens forberedelsesudvalg har gjort p det fjerde mde , som netop er blevet holdt i New York , og som endte med , at der blev vedtaget en tekst , som vil blive sat til afstemning blandt de stats- og regeringschefer , der deltager i topmdet i Monterrey .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at dette dokument , som jeg kort vil redegre for om lidt , har titlen " Monterrey-konsensussen " .
Da konferencen om finansiering af udviklingsbistand i Monterrey utvivlsomt er en af de vigtigste begivenheder inden for udviklingssamarbejde i lbet af det spanske formandskabs halvr , nsker Spanien at prioritere denne begivenhed srlig hjt , og denne prioritering afspejles i den officielle reprsentation .
Dermed vil jeg sige , at den spanske ministerprsident og rdsformand vil st i spidsen for Fllesskabets delegation p topmdet i Monterrey .
<P>
Forberedelsen af konferencen , hr. formand , har vret overordentligt kompliceret p grund af dens altomfattende karakter og det store antal aktrer , der har taget del i overvejelserne .
<P>
Jeg vil benytte denne lejlighed til at takke for den store indsats , som de tidligere formandskaber for Unionen har gjort under hele denne proces , for det har vret en udvikling , der har frt frem til i dag .
Denne vedvarende flles indsats betyder , at EU i Monterrey kan indtage den ledende stilling , der tilkommer os som verdens strste donor af officiel udviklingsbistand .
<P>
Fr jeg taler om indholdet af den tekst , der blev vedtaget i New York , vil jeg gerne , hr. formand , placere Monterrey-konferencen i den rette sammenhng , for det er ikke en isoleret proces , men en del af den , der blev indledt med r 2000-erklringen vedtaget af De Forenede Nationers Generalforsamling i september 2000 om bredygtig udvikling og bekmpelse af fattigdom i verden .
<P>
Det drejer sig derfor om tre uafhngige , men tt forbundne processer .
For det frste det handelsmssige omrde inden for rammerne af de forpligtelser , der blev indget under WTO-konferencen i Doha .
For det andet , hvad angr mobilisering af finansielle midler , FN ' s konference om udviklingsfinansiering , og for det tredje , hvad angr milj , den planlagte konference om bredygtig udvikling , som finder sted senere p ret , nemlig i september i Johannesburg .
<P>
Jeg vil nu kort redegre for indholdet af Monterrey-dokumentet , den bermte Monterrey-konsensus , som jeg nvnte fr .
Den endelige tekst , som blev vedtaget ad referendum , da der ikke kunne gennemfres et formelt afsluttende mde i New York , bestr af 73 nummererede afsnit og afspejler den konsensusnd , hvori den er blevet udarbejdet .
Da den ikke indeholder bne sprgsml , fordi alt er aftalt , hber vi , at stats- og regeringscheferne kan f en oprigtig og ben politisk dialog om de ting , der har mest indflydelse p udviklingen og dens aktuelle udfordringer .
<P>
Af aftalen fremgr det , at det internationale udviklingssamarbejde tager udgangspunkt i en rkke principper , der er flles for donorer og modtagere , bl.a. og isr begrebet god regeringsfrelse p alle planer , eksistensen af stabile demokratiske institutioner og respekt for retsstaten , alt sammen i en partnerskabsnd , hvor de udviklede lande forpligter sig til at trffe en rkke foranstaltninger , der kan fremme pengestrmmene til udviklingslandene - ganske vist p en rkke betingelser - hvorved det gennem internationalt samarbejde sikres , at regeringerne kan skabe gode nationale betingelser for konomisk vkst og social udvikling .
<P>
De udviklede lande forpligter sig ogs til at fremme samhandlen p de omrder , som er omfattet af aftaler indget inden for rammerne af WTO , der af alle betragtes som drivkraften bag al konomisk aktivitet .
De udviklede lande forpligter sig til at forge den officielle udviklingsbistand efter at have konstateret , at den er blevet skret ned i de senere r .
<P>
Denne forgelse af ressourcerne er en forpligtelse , der glder alle donorer , inklusive USA og Japan .
Den vedtagne tekst er p linje med Laeken-erklringen . I hele dokumentet fremhves den private sektors rolle som drivkraften bag udvikling og som ressourcekilde .
<P>
Det fremgr ogs , at det er ndvendigt at forge ressourcerne for at styrke udviklingslandenes institutionelle kapacitet og at ivrkstte hele initiativet til nedbringelse af de meget forgldede fattige landes gldsbyrde .
<P>
Hvad angr den internationale finansielle struktur , fastholdes de eksisterende institutioners selvstyre og deres ledende organers mandat , og den proces , der er i gang i Den Internationale Valutafond og Verdensbanken , stttes .
Samtidig lgges der vgt p principperne om koordinering , gennemsigtighed og udviklingslandenes deltagelse i de internationale finansielle institutioner .
<P>
Opflgningen p konferencen var ogs genstand for livlig debat , og man besluttede sig til sidst for flere opflgningsmetoder : p forrsmdet mellem ECOSOC og Bretton Woods-institutionerne med deltagelse af WTO og reprsentanter for det civile samfund og den private sektor og i FN ' s Generalforsamlings dialog p hjt plan , som finder sted hvert andet r .
Samtidig anmodes FN ' s generalsekretariat om at sttte den fulde udnyttelse af FN ' s specialiserede organers eksisterende koordineringsmekanismer og om at udarbejde en rsrapport om de opnede resultater p omrdet .
<P>
Dertil kommer en international opflgningskonference , hvis konkrete indhold vil blive fastlagt inden 2005 .
Denne rkke af instrumenter og disse mekanismer skal sikre , at Monterrey-processen vedbliver med at vre p dagsordenen i de vigtigste internationale organisationer og institutioner og ligeledes i FN ' s fora , programmer og specialiserede organer .
<P>
Jeg vil ikke slutte , hr. formand , uden at komme ind p nogle af EU ' s bidrag , som er nvnt flere steder i teksten .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet br vre meget bevidst om , og at vi kan vre meget stolte af , den faste holdning , som EU har haft under hele Monterrey-processen .
<P>
Jeg vil gerne opregne disse bidrag .
For det frste partnerskabsbegrebet og fastholdelsen af behovet for stabile konomiske politikker , god regeringsfrelse og de demokratiske principper og ligeledes beskyttelse af menneskerettighederne .
Samtidig har EU lagt vgt p det civile samfunds deltagelse i udviklingsprocessen .
<P>
For det andet vil jeg gerne fremhve EU ' s holdning om , at det er vigtigt at understrege ndvendigheden af , at udviklingen er bredygtig og inddrager konomiske , sociale og miljmssige aspekter , og at ligestilling mellem knnene altid respekteres , idet hovedmlet er fattigdomsbekmpelse .
Derfor beklager formandskabet , at der p grund af modstanden fra G-77 og andre donorer til det sidste ikke kunne indfjes en specifik henvisning til det nyskabende begreb om globale offentlige goder , men p grund af dets betydning forventer vi , at diskussionerne af definitionen og finansieringen af det fortstter i de relevante fora .
<P>
For det tredje har EU nsket at fremhve forbindelsen mellem effekten af den officielle udviklingsbistand og bistandsmodtagernes ivrksttelse af hensigtsmssige politikker p det politiske , konomiske og sociale omrde .
Nogle politikker fokuserer p bistand til dem , der har de strste behov , s man kan f strst muligt udbytte af denne officielle udviklingsbistand .
P den mde ligger vgten ikke kun p forgelse af ressourcernes omfang , men p deres effektive udnyttelse , hvor bekmpelse af korruption og i endnu hjere grad forpligtelsen til at fortstte forhandlingerne om den specifikke FN-konvention om sprgsmlet spiller en vigtig rolle .
P samme mde er nedbringelsen af udlandsglden blevet knyttet sammen med en effektiv udnyttelse af disse ressourcer for at opn konomisk vkst og en bredygtig udvikling , der begunstiger de drligst stillede sektorer i de lande , der er omfattet af disse instrumenter .
<P>
EU har naturligvis arbejdet meget aktivt sammen med andre store donorer som USA , Japan og G-77 for at opn almindelig tilslutning til mlet om en udviklingsbistand p 0,7 % af BNP , som gr det muligt at inddrage de forskellige synspunkter , konomiske forhold og interesser .
<P>
Jeg vil understrege , at netop denne indsats har betydet , at der i Monterrey-konsensussen er blevet brugt en terminologi , som svarer til den , der blev vedtaget p Det Europiske Rd i Laeken .
<P>
For det fjerde har EU med held bestrbt sig p at indfre konkrete henvisninger til multilateralt samarbejde i teksten p grund af de nye tvrnationale udfordringer og trusler , som finansieringen af terrorisme og organiseret kriminalitet udgr .
<P>
For det femte har EU ogs arbejdet aktivt p i teksten at indfre specifikke henvisninger til private banker og den betydning , som udviklingen af denne sektor har for de sm og mellemstore virksomheder i udviklingslandene .
<P>
Endelig er det ogs vrd at fremhve sttteforanstaltningerne til forgelse af udviklingslandenes institutionelle kapacitet p det handelsmssige omrde .
Her afventer formandskabet med stor interesse den pakke med konkrete foranstaltninger , som Kommissionens ansvarlige tjenestegrene er i frd med at udarbejde , for at forge udviklingslandenes forhandlingsevner p det handelspolitiske omrde .
<P>
Kort og godt ser formandskabet forholdsvis optimistisk p den kommende Monterrey-konference efter det fjerde og sidste forberedende mde .
Til trods for de tvivlssprgsml , der var lige til det sidste , blev den endelige tekst vedtaget den 27. januar i r , nsten to mneder fr dette vigtige internationale mde .
Det faktum , at Monterrey-konsensussen er resultatet af enighed - hvilket jeg allerede har nvnt - og at alle donorerne er inddraget i den , gr den til en god fremtidig platform , for derved opstr det tillidsforhold , som denne meget komplicerede proces krver , og som desuden nu kan fre til , at de rundbordssamtaler , der er planlagt i Monterrey , kan finde sted i en positiv og konstruktiv atmosfre uden konfrontationer .
<P>
Monterrey-konferencen er en nyskabelse , fordi udviklingen og fattigdomsbekmpelsen ses ud fra en altomfattende synsvinkel , der inddrager de forskellige aspekter og fremmer alle aktrernes deltagelse .
Denne brede synsvinkel giver hele processen en ekstraordinr kompleksitet , som vi br hndtere pragmatisk og realistisk gennem et arbejde , der har til hovedforml at inddrage - ikke udelukke - alle , der er involveret i udviklingssamarbejde .
Vi hber ogs , at den internationale kampagne om r 2000-erklringens ml , der bebudes i dokumentets punkt 62 , vil bidrage til det .
<P>
Hr. formand , jeg kan forsikre Parlamentet om , at Rdets formandskab fortsat vil vre strkt engageret i denne sag , og at det fortsat er vores vigtigste ml , at konferencen bliver en succes , navnlig nr man tnker p , at udviklingssamarbejdspolitikken br vre en af de sjler , som EU ' s indsats hviler p udadtil , og den br vre helt i harmoni med andre sjler som den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og handelspolitikken .
<P>
Set i det lys er vi sikre p , at Monterrey-konferencen giver EU en historisk mulighed for , sammen med de andre deltagere , at sende et klart budskab til forsvar for de vrdier , der kendetegner os .
Derfor mener vi , at forsvaret af demokratiet , af god regeringsfrelse , af styrkelsen af de bistandsmodtagende landes institutionelle kapacitet , af retsstaten , af fred og sikkerhed og af menneskerettighederne er vsentlige elementer i hele den konomiske og sociale udvikling .
<SPEAKER ID=58 NAME="Nielson">
Hr. formand , EU tillgger denne konference stor betydning .
Vi er overbevist om , at vi i den nuvrende internationale kontekst ikke kan se p konferencen om finansiering af udviklingsbistand p den sdvanlige mde . Denne gang skal der ske noget .
<P>
Den nuvrende krise vil pvirke den konomiske udvikling i hele verden , og det vil endnu en gang blive de fattigste , der kommer til at betale den hjeste pris .
Vi m modvirke denne tendens ved at gre alt , hvad vi kan , for at f globaliseringen til at arbejde for de fattige og ikke imod de fattige .
<P>
I denne forbindelse reprsenterer konferencen om finansiering af udviklingsbistand en afgrende mulighed for det internationale samfund til at slutte en ny " global pagt " ud fra den antagelse , at en mere sikker verden for alle kun vil vre mulig , hvis der er et strkt signal om fornyet vilje til at bekmpe fattigdommen .
<P>
Efter den aftale , som det forberedende udvalg angende konferencens slutdokument nede frem til , br vi koncentrere opmrksomheden om positive initiativer , som EU kan tage p afgrende omrder , og om de bidrag , vi kan yde til den politiske erklring i Monterrey .
<P>
Der er behov for at gre noget med hensyn til omfanget af udviklingsbistanden . Vi m enes om konkrete skridt til at fordoble pengestrmmene fra udviklingsbistanden inden for de nste fem r for at kunne n udviklingsmlene for rtusindskiftet .
Udviklingsbistanden m ogs gres mere effektiv . Vi m frdiggre arbejdet med at frigive bistanden i rette tid til konferencen .
<P>
Alle de temaer , der drftes internationalt , vil blive stende p den internationale dagsorden , hvad enten de udtrykkelig kommer med i Monterrey-aftalen eller ikke .
Et sdant tilflde er drftelsen af kollektive goder p globalt plan .
Vi vil fortsat argumentere for at gre noget reelt for at stte skub i den internationale solidaritet .
<P>
Efter vores opfattelse er Monterrey og Johannesburg tt forbundne , da begge ser p mder , hvorp man kan gennemfre r 2000-erklringen og n de internationale udviklingsml , hvilket vi strkt sttter .
Desuden har de ogs begge forbindelse til handelsforhandlingerne i forlngelse af Doha .
Vi har mulighed for at gennemfre et omfattende arbejde , og vi ser frem til at tage del i denne konference og gre den til en succes .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , vi lever i en verden , der prges af stor materiel rigdom , men goderne er ulige fordelt .
Mere end 3 milliarder mennesker forsger i dag at overleve for mindre end 2 dollars om dagen .
At udrydde fattigdommen er et moralsk imperativ , men det er ogs et sprgsml , der hnger direkte sammen med vores flles sikkerhed .
Vi lever i en verden , hvor afhngigheden ges lande og mennesker imellem , i en verden med store klfter , get risiko for spndinger , migration i stor mlestok , slid p miljet og stigende kriminalitet .
Alt dette kan naturligvis ogs resultere i handlinger prget af desperation , der f.eks. kan fre til terrorisme .
<P>
Det er med udgangspunkt i denne situation , at vi skal se den kommende konference i Monterrey , men ogs verdenstopmdet i Johannesburg til efterret .
Rige og fattige lande har ved disse to lejligheder en chance for at blive enige om en langsigtet plan for en gradvis udryddelse af fattigdommen .
De rige lande skal tilbyde mere sttte .
De fattige lande skal mde op med prioriteringer for fattigdomsarbejdet , bedre respekt for demokrati og menneskerettigheder , en styrket kamp mod korruption osv .
<P>
Det konsensusdokument , der refereres til i dag , er efter min mening svagt .
Smukke ord og en nok s velformuleret retorik kan ikke udrydde fattigdommen .
Den dybere mening med denne beslutning er derfor , at EU skal gre sig alle tnkelige anstrengelser i Monterrey for at fremskaffe konkrete lfter om et get samarbejde , en strre omfordeling af midler , gldseftergivelse og i det hele taget get sttte p en rkke omrder .
Et srligt sprgsml handler om arbejdet for at ge produktionen af globale fordele , som kommissr Nielson refererer til - de skaldte public goods , det vil sige indsatser til beskyttelse af klimaet , bekmpelse af skovrydning , udvikling af vacciner og medicin til bekmpelse af smitsomme sygdomme m.m .
<P>
Med denne beslutning , hr. formand , sender vi et klart signal til Kommissionen , til vores medlemsstaters regeringer og til det internationale samfund om , at netop vi parlamentsmedlemmer tager disse sprgsml meget alvorligt , og at vi nsker mere end blot ord i Monterrey .
Vi vil se konkrete resultater !
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , med den forestende FN-konference i Monterrey str verden over for et grundlggende valg .
Klften mellem rig og fattig er i de sidste tir , til trods for alle flotte ord , internationale konferencer og udviklingsprogrammer , kun blevet strre .
1,2 milliarder mennesker , det er en femtedel af verdens befolkning , lever for mindre end 1 dollar om dagen .
De tre rigeste mennesker besidder samme mere end den samlede indtgt i de 48 fattigste lande i verden . 130 millioner brn fr aldrig en skole at se indefra .
Det er den ngne sandhed .
<P>
Vi kan lre n klar ting af de forfrdelige angreb den 11. september , og det er , at vi i den globale landsby skal vre villige til sammen at lse disse problemer , men vores svar er i ekstrem grad mangelfuldt .
Jeg vil gerne advare imod en ny international doktrin , hvor den vestlige verden vender den milliard mennesker ryggen , som kmper for en daglig eksistens , ved at trkke sig tilbage bag barrierer , som er opbygget af vbenskjold og dyrt teknologisk forsvarsmateriel .
<P>
Det belb p 379 milliarder dollars , som Pentagon , hvis det er op til prsident Bush , skal modtage til nste r , er mere end syv gange s stort som den samlede udviklingsbistand , som blev givet sidste r verden over .
Denne situation er endnu mere forfrdelig , nr man tnker p , at den verdensomspndende aftale om at give 0,7 % af BNP til udviklingsbistand i jeblikket er faldet til et historisk lavpunkt p 0,24 % .
Det er uacceptabelt , fordi det netop er ndvendigt med en fordobling af den verdensomspndende udviklingsbistand for at holde vores internationale lfte om , at i 2015 skal alle brn i verden kunne g i skole og til lge .
<P>
Hr. formand , lfterne for 2015 er klare .
Medlemsstaterne skal hurtigt og konkret opfylde forpligtelsen p 0,7 % .
Vi m ikke lade gennembruddet fra Doha lbe ud i sandet .
Den europiske landbrugspolitik skal ndres til fordel for den tredje verden .
Konferencen i Monterrey vil uden serise forpligtelser fra de vestlige landes side ende med et nederlag .
Derfor skal Europa som den strste donor af udviklingssamarbejde i hele verden og som den strste internationale handelsmagt bruge hele sin styrke i kampen , idet der skal bygges videre p de i Doha opnede succeser med det forml at indg reelt forpligtende aftaler om bistand , uddannelse , sundhedspleje og vidtgende gldssanering .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Fjernelsen af velfrdsforskellene er meget vigtig for stabiliteten og freden i verden .
Det er ikke tilstrkkeligt med mere udviklingsbistand , men uden flere penge kan fattigdommen ikke udryddes .
Billig undervisning og sundhedspleje skal gre menneskene i stand til selv at udvikle konomien og tiltrkke udenlandsk kapital .
For at opn FN ' s udviklingsmlstninger skal hjlpen fordobles .
De fleste donorer giver fortsat meget mindre end de aftalte 0,7 % af deres BNP .
USA kan nemt bidrage med meget mere , men fokuserer kun p en forhjelse af de militre udgifter .
Mange europiske partnere er ligeledes bagud .
<P>
Problemerne med hjlpen m ikke vre et alibi for at gre for lidt .
Hvis vi tager ved lre af erfaringerne og udformer en bedre international koordination , kan udviklingssamarbejdet blive mere effektivt .
Hjlp skal bidrage til at oprette en god forvaltning , demokratiske strukturer og en fungerende markedskonomi .
Adgangen til verdensmarkedet er meget vigtig for udviklingslandene .
Uoverskuelig gld skal i vsentlig grad nedsttes , og fonden for gldssanering skal i den forbindelse vre tilstrkkelig .
<P>
Fattigdom , hr. formand , er en grobund for vold og terrorisme .
Mere hjlp er ikke kun en humanitr ndvendighed , men ligeledes en absolut betingelse for en stabil og fredelig verden .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , der er grund til at glde sig over den internationale konference om finansiering af udviklingsbistand . Emnet er centralt i en tid , hvor der tales om at reducere bistanden til udviklingslandene .
<P>
FN har i mere end 20 r over for donorlandene ppeget , at der i henhold til OECD ' s standarder krves afsat 0,7 % af BNI til statslig udviklingsbistand . Ikke desto mindre er der kun fire lande , der opfylder denne forpligtelse .
Bistanden er generelt faldende , og gennemsnittet ligger i dag p 0,2 % .
Udviklingslandene rammes hrdt af den gradvise og strukturelle forringelse af bytteforholdet , nr det glder basisprodukter , og fastholdes i en ond cirkel i form af betaling af renter og - ofte uberettigede - afdrag p glden .
Hvordan skal landene under disse omstndigheder finde de finansielle ressourcer , der er ndvendige for at sikre befolkningens menneskelige , konomiske og sociale udvikling ?
<P>
Vi stter derfor vores lid til Monterrey-konferencen . Medmindre udfaldet er givet p forhnd , og de amerikanske holdninger kommer til at dominere ogs under denne konference , som det var tilfldet i Doha .
Der sttes ikke p noget tidspunkt sprgsmlstegn ved den neoliberale globalisering i det foreliggende dokument , der , som den konsensus , der kan ventes etableret i Monterrey , ligger helt p linje med De Liberale postulater om udviklingssprgsmlene , der har vret fremfrt af de internationale institutioner og af Kommissionen i 20 r .
Ikke desto mindre har befolkningen i udviklingslandene i samme periode oplevet faldende indkomster , hvilket vidner om , at den pgldende opskrift er ineffektiv og giver unskede resultater .
Den har vist sig at vre en fiasko . Men man fortstter .
<P>
Jeg ved ikke , om den konsensus , der tegner sig inden konferencen i Monterrey , og som hverken vidner om ambitise ml eller konkrete finansielle foranstaltninger , endsige en tidsplan , er definitiv .
Skulle det vre tilfldet , og indskrnker konferencen sig til smukke erklringer , som aldrig udmntes i praksis , br den efter min opfattelse aflyses , og de millioner af euro , der medgr til at arrangere konferencen , br i s fald g direkte til de mindst udviklede lande .
<P>
Det ville imidlertid vre en skam , eftersom der er en rkke forhold , som br ppeges og kritiseres , men ogs en rkke forhold , som br drftes , en rkke forslag , som br stilles , nr det glder mobilisering af bistand , eftergivelse af gld , beskatning af kapital og reform af WTO .
<P>
EU br benytte denne lejlighed til at f vedtaget ambitise ml og i tilknytning hertil bindende foranstaltninger , som gr det muligt at halvere fattigdommen inden 2015 .
EU br p ny ppege det ml , man forpligtede sig til at n i Gteborg , og krve , at medlemsstaterne forhjer bistanden til 0,7 % .
Regeringer og parlamenter , som har godkendt princippet om en Tobin-afgift , br ppege betydningen af en sdan afgift med henblik p at sikre en regulering af kapitalmarkederne og en omfordeling til fordel for landene i syd .
<P>
Hr. formand , alle deltagende br bidrage til at sikre en vellykket konference .
EU br ptage sig sin del af ansvaret .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , fattigdommens omfang i verden er mere end velkendt , og det glder ogs det store skel , der er mellem jordens to halvkugler .
Trods de mange fine hensigtserklringer , det hjtidelige lfte fra 1974 om , at den staslige udviklingssttte skal op p 0,7 % af BNP , og det forhold , at Verdensbanken for nylig har sagt , at udviklingssttten br fordobles , udgr den alligevel ikke mere end 0,22 % af OECD-landenes BNP , det laveste nogensinde , idet den er faldet med ca . 25 % i lbet af de sidste 10 r , sledes at den staslige udviklingssttte for EU ' s medlemsstaters vedkommende i dag ikke er p mere end 0,32 % af BNP .
<P>
Monterrey-konferencen fr i denne sammenhng og i fortsttelse af Johannesburg en meget stor betydning .
Det er virkelig p tide at foretage en kursndring og vende de negative tendenser , se p de fattige landes udviklingsproblem med andre og mere solidariske jne og trffe konkrete og forpligtende foranstaltninger .
Vi vrdstter Rdets beslutning af den 8. november , men det er afgrende , at det spanske formandskab og Kommissionen ikke holder sig tilbage , men mlbevidst arbejder p , at Monterrey bliver udmntet i objektive og tidsberammede forpligtelser , der kan sikre mrkbare fremskridt , selv om vi kender de reaktionre og uacceptable synspunkter , som den amerikanske regering hylder i denne sag , synspunkter , som vi ikke br flge , og som heller ikke m svkke den enighed , der ellers skulle vre i Monterrey .
<P>
Monterrey m ogs resultere i , at der bliver gjort op med den delggende virkning , som udlandsglden har for udviklingslandenes udvikling , hvor der m skabes mekanismer , der ikke blot tager sig af de dybt forgldede fattige landes problemer , men tager udgangspunkt i en generel tilsluting til princippet om , at glden br slettes helt .
Den frygtelige situation , som udviklingslandene befinder sig i , er ganske uholdbar , og EU og dets medlemsstater m ikke stille sig tilfreds med at vre den vigtigste donor , men br p denne konference indtage en klar holdning til fordel for , at udviklingslandene kommer ud af den situation .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , den voksende afstand mellem rig og fattig i verden rummer et enormt risikopotentiale for alle implicerede .
Den traditionelle udviklingssttte , der mere eller mindre opfattes som en slags gavebod fra de rige lande til de fattige lande , fungerer ikke .
Vi skal have et omfattende koncept for en fredelig udvikling i de fattige lande .
Det er naturligvis lettere sagt end gjort - desvrre . Men vi skal huske p , at den fattigste befolkning netop lever i rstofrige lande som f.eks. Angola eller Nigeria .
Det er ingen tilfldighed , men sdan er systemet .
Man kan sprge sig selv , hvem der er donorlande , og hvem der er modtagerlande . For det er ikke helt klart for mig .
<P>
Situationen for udviklingslandene er vrre end dengang , der var koloniherredmme .
Nglen ligger i en retfrdig verdenshandel , hvor priserne p rstoffer skal ligge p det niveau , de fortjener , og der skal blive ved med at vre vrditilvkst i disse lande , for at den dervrende infrastruktur kan videreudvikles .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Kre kolleger , forhandlingen er afbrudt .
Den vil blive genoptaget i eftermiddag .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.25 og genoptaget kl .
12.30 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , i betragtning af at det i dag er 50-rsdagen for Hendes Majestt Dronningens tronbestigelse i Det Forenede Kongerige , kan vi s ikke markere dette og sende hende vores lyknskninger i anledning af 50 rs strlende regering ?
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Jeg vil lade Deres bemrkninger g videre til formanden .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning .
<P>
Forslag til afgrelse om udvalgenes talmssige sammenstning ( B5-0060 / 2002 )
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Forslag til afgrelse om de interparlamentariske delegationers talmssige sammenstning ( B5-0059 / 2002 )
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Forslag fra Formandskonferencen om udnvnelser af medlemmer af Europa-Parlamentet til formandskabet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling for Konventionen mellem stater i Afrika , Vestindien og Stillehavet og Den Europiske Union ( AVS-EU )
<P>
( Formandskonferencens forslag vedtoges )
<P>
Forenklet procedure : Forslag fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 95 / 93 af 18. januar 1993 om flles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fllesskabets lufthavne ( KOM ( 2002 ) 7 - C5-0020 / 2002 - 2002 / 0013 ( COD ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0465 / 2001 ) af Vidal-Quadras Roca for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om bygningers energimssige ydeevne ( KOM ( 2001 ) 226 - C5-0203 / 2001 - 2001 / 0098 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0466 / 2001 ) af Kauppi for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om
<P>
I. forslag til Rdets og Europa-Parlamentets forordning om administrativt samarbejde vedrrende mervrdiafgift ( KOM ( 2001 ) 294 - C5-0269 / 2001 - 2001 / 0133 ( COD ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets og Europa-Parlamentets direktiv om ndring af Rdets direktiv 77 / 799 / EF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for omrdet direkte og indirekte skatter ( KOM ( 2001 ) 294 - C5-0270 / 2001 - 2001 / 0134 ( COD ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0025 / 2002 ) af da Silva for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets beslutning om p Det Europiske Fllesskabs vegne at godkende Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimandringer og den flles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed ( KOM ( 2001 ) 579 - C5-0019 / 2002 - 2001 / 0248 ( CNS )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0003 / 2002 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. udkast til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af terrorisme ( 14845 / 1 / 01 - C5-0680 / 2001 - 2001 / 0217 ( CNS ) ) ;
<P>
II. udkast til Rdets rammeafgrelse om den europiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne ( 14867 / 1 / 01 - C5-0675 / 2001 - 2001 / 0215 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0002 / 2002 ) af Rapkay for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens niende oversigt over statssttte i Den Europiske Union ( KOM ( 2001 ) 403 - C5-0632 / 2001 - 2001 / 2269 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0017 / 2002 ) af Martens for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens meddelelse om udkast til detaljeret arbejdsprogram for opflgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige ml ( KOM ( 2001 ) 501 - C5-0601 / 2001 - 2001 / 2251 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0467 / 2001 ) af Olsson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om overvgning af BSE-krisen med hensyn til folkesundhed og fdevaresikkerhed ( 2000 / 2321 ( INI ) )
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne meddele , at der i hvert fald kan stemmes om den anden del af ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nr det glder ordlyden , har De sandsynligvis ret , men nden i ndringsforslaget er den modsatte .
S jeg vil sprge ordfreren , hr . Olsson , til rds i denne sag .
<SPEAKER ID=71 NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg er enig med Dem .
Det drejer sig her om tre forskellige alternativer .
Vi har nu stemt for det ene , hvilket betyder , at de andre falder bort .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Vidal-Quadras Roca ( A5-0465 / 2001 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for hr . Vidal-Quadras Rocas meget vigtige betnkning om metoderne til energibesparelse , ikke mindst i forbindelse med opfrelsen af bygninger , der anvendes til beboelse , hvor varmeudgifterne er de udgifter , som gr hrdest ud over EU-borgerne .
<P>
Ved denne lejlighed , hvor vi taler om varmeudgifter - som meget ofte afholdes af de ldre og pensionisterne - vil jeg gerne give udtryk for nsket om , at EU ' s medlemsstater beslutter sig til at tildele pensionisterne et belb , som er forskelligt fra region til region , til afholdelsen af disse udgifter .
Der er nogle utroligt smukke regioner i Europa , hvor udgifterne til opvarmning af husene er meget begrnsede , f.eks. p Sicilien , og der er regioner , som ogs er utroligt smukke - f.eks. i Sverige og i Finland - hvor varmeudgifterne til gengld er meget strre .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Jeg ville fje Skotland til Deres liste over steder , hvor varmeudgifterne er meget store .
<P>
Betnkning af Kauppi ( A5-0466 / 2001 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg vil tale om Skotland lige om lidt , hr. formand .
<P>
Hvad angr fru Kauppis betnkning om samarbejde vedrrende mervrdiafgift , kan jeg fortlle Dem , at jeg i Genovas lufthavn mdte min ven Bertone - som jeg har get i skole med - og han sagde flgende til mig i den forbindelse : " Hvor er I dog dygtige i EU til at f os til at betale mere i skat og til at blive enige om , hvordan vi bedre kan betale skat !
"
<P>
Bertone er fra Genova ligesom jeg , Fatuzzo , og i Italien betragter man Genova p samme mde som Skotland i Storbritannien , hvilket betyder , at man er af den opfattelse , at vi sparer meget p pengene .
Min ven Bertone fra Genova sagde netop til mig : " Ja , I er dygtige til at f os til at betale .
Men hvorfor gr I ikke i stedet en indsats for at f os til at betale mindre i skat ? S bliver vi fra Genova glade , og det gr skotterne sikkert ogs .
Det hber jeg , at I gr snarest muligt !
"
<SPEAKER ID=75 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt imod denne betnkning .
Grunden hertil er , at man i betnkningen angiver artikel 95 i traktaten som retsgrundlag , hvilket er ensbetydende med flertalsafgrelser i Rdet og ved flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet . Det gr man p trods af , at der i artikel 95 str , at den ikke glder " fiskale bestemmelser " .
Det indebrer dermed noget s principielt afgrende som en omregulering ved behandlingen af skattesprgsml , hvilket lader det mellemstatslige samarbejde tilbage med disse krav om enstemmighed i henhold til artikel 93 i traktaten .
<P>
Jeg er ikke enig i Kommissionens opfattelse af , at betnkningen kun omhandler administrativt samarbejde , og at forslaget ikke har skattemssige konsekvenser , da det ikke direkte handler om skatteopkrvning .
Tidligere har Rdet altid forkastet denne holdning og ndret retsgrundlaget til artikel 93 og 94 , der kun krver en hring af Parlamentet .
<P>
De svenske kristelige demokrater sttter fuldt ud Rdets linje .
Vi mener , at skattemssige sprgsml ikke skal afgres ved flertalsbeslutninger i Rdet og ved flles beslutningstagning med Parlamentet .
Vores klare standpunkt er , at der ogs fremover skal vre enstemmighed ved beslutninger om skatter jf. traktatens artikel 93 .
<P>
Betnkning af Moreira da Silva ( A5-0025 / 2002 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Denne betnkning handler om klimandringer og om , hvad vi skal gre for at f en renere luft .
Jeg er helt enig , hr. formand .
Men lagde De mrke til , hvor dejligt vejr det var her i Strasbourg i gr ?
Det var 14-15 grader varmt , det var helt forrsagtigt , og det var vi alle meget glade for .
S var det , at jeg blev i tvivl om noget , hr. formand . Nu er det vel ikke sdan , at den globale opvarmning , som vi gr s stor en indsats imod , og som fr jordens gennemsnitstemperatur til at stige , i den sidste ende er bedre , end at det bliver koldere ?
Vi burde mske tnke os godt om , fr vi opfylder disse forpligtelser , for mske ville lidt mere varme her i verden vre bedre for os ?
<P>
Betnkning af Watson ( A5-0003 / 2002 )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Denne betnkning har som bekendt vret drftet indgende , og der har ogs vret strid omkring den , specielt i Italien , hvilket De godt er klar over , hr. formand .
<P>
Jeg vil gerne bekrfte det , jeg allerede har sagt i tidligere stemmeforklaringer om den europiske arrestordre og bekmpelsen af terrorisme .
Jeg er enig i , at man med nogle hurtige procedurer br gribe ind for at arrestere dem , der skal arresteres , uanset i hvilken af EU ' s medlemsstater de prver at flygte .
For Pensionistpartiet og for mig personligt er den endelige mlstning dog , at vi reelt nr frem til en flles straffeprocesret og en flles strafferet i EU . Hvis vi , nr det kommer til stykket , alle er enige om , at en bestemt handling er en forbrydelse , br vi nemlig alle kunne vre dette uden forskelle .
Dette omrde er alt for vigtigt til , at der m eksistere forskelle i Europa .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , nr vi tnker over problemerne med at forbedre procedurerne her i Parlamentet , er det vrd at notere , at en stemmeforklaring af denne art er en mde , hvorp man ved afslutningen af en debat kan svare p noget , kommissren har sagt .
<P>
Ved afslutningen af debatten om Watson-betnkningen sagde hr . Vitorino , at de ndringsforslag , der har at gre med habeas corpus-bestemmelsen , risikerede at skabe forvirring i sprgsmlet og underminere respekten for menneskerettighederne .
Herved s han helt bort fra , at den frste betingelse , der er fastsat for , at dette ndringsforslag kan trde i kraft , er , at der er sket en overtrdelse af menneskerettighederne i den modtagende stat .
<P>
Det , jeg sagde i mit indlg under debatten , var , at det ikke er nok at have en flles aftale om at respektere rettigheder . Man m ogs have effektive foranstaltninger .
Vores tekst ville have udgjort en effektiv foranstaltning .
Siden Parlamentet i sin visdom ( eller mangel p samme ) besluttede ikke at vedtage den , stemte jeg mod Watson-betnkningen om arrestordre .
Andre medlemmer fra Det Forenede Kongerige vil komme til at fortryde , at de ikke ogs gjorde det .
<P>
Nogle af mine kolleger i Den Europiske Fri Alliance - et flertal af dem - stemte for Watson-betnkningen . Ikke at de ikke ogs beklagede manglen p habeas corpus-ndringsforslaget , men de flte sig af samvittighedsgrunde strkt forpligtede , som vi alle gr , til at skabe fremgang for det europiske juridiske rum og fandt , at dette var ndvendigt .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg bliver glad , hvis vi kan lse dette p en god mde .
Jeg tror , at vi har indleveret navnene i god tid , men at der er sket en misforstelse .
<P>
Det drejer sig alts om antiterrorlovene og en europisk arrestordre .
Vi stiller os strkt kritiske over for disse terrorlove og i srdeleshed over for en arrestordre , bde med hensyn til indholdet og med hensyn til den hastighed , med hvilken lovene er udarbejdet .
Vi er ogs kritiske over for det faktum , at der mangler en grundlggende undersgelse og en vurdering af virkningerne af de foreslede love .
Desuden har Europa-Parlamentet faktisk behandlet sprgsmlet uden strre eftertanke .
Vi var derfor ogs meget opsat p at f vores ndringsforslag 4 vedtaget ved dagens afstemning .
Sdan gik det desvrre ikke .
Jeg synes derfor ikke , at Parlamentet har ptaget sig sit ansvar med hensyn til beskyttelse imod frihedsbervelse samt beskyttelse af menneskerettigheder .
<P>
Efter angrebene i USA den 11. september er arbejdet med at indfre nye antiterrorlove i EU get rasende hurtigt .
Disse lovforslag er meget vidtgende , og den enkeltes sikkerhed kan vre i fare .
Det glder ogs fortolkningerne af , hvordan man egentlig skal definere en terrorgruppe .
Derfor stemte et flertal af gruppen De Grnne nej til arrestordren .
<P>
Alt dette fr ogs andre konsekvenser .
I Sverige har fastfrysningen af den idealistiske forening al-Barakas aktiver direkte ramt en rkke svenske borgere med somalisk oprindelse .
Man har desuden gjort det umuligt for somalierne at sende penge til trngende familiemedlemmer .
Dette er et tydeligt eksempel p , hvor blindt disse love kan ramme , og det medfrer overgreb p mennesker , at denne type af foranstaltninger kan vedtages , uden at der krves beviser .
Efter min mening var der behov for mere eftertanke og flere konsekvensanalyser , inden vi traf denne beslutning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg stemte imod afgrelsen om bekmpelse af terrorisme , fordi jeg fler , at den er fundamentalt fejlbehftet .
Jeg anerkender , at der er sket nogle fremskridt - f.eks. i betragtning 10 .
En rkke mennesker fster lid til Rdets erklring , hvilket ikke er en del af den juridisk bindende tekst .
Grundlggende er den kun et politisk lfte .
Man br vre yderst varsom , nr det glder politiske lfter .
<P>
Udtalelsen beskytter folks ret til at demonstrere , hvilket er et af de fundamentale sprgsml , som folk var meget bekymrede over .
Hvis det havde stet i selve teksten , kunne det have vret juridisk bindende .
Men der er ingen garantier for , hvordan denne lovgivning vil blive anvendt .
Vil den krnke rettighederne for folk , der er utilfredse med status quo og nsker at skabe forandringer ?
<P>
Vi m ogs se p , hvordan det vil virke p udlndinge , f.eks. mennesker med en anden kulturel og religis baggrund - nogle mennesker i Vesten er yderst forbeholdne over for dem .
Deres fundamentale rettigheder er i hj grad truede .
<P>
Med hensyn til den europiske arrestordre vil jeg tilslutte mig , hvad hr .
MacCormick har sagt . Det er meget skuffende at se s mange mennesker her i Parlamentet ikke sttte et ndringsforslag , der ville have givet folk en slags beskyttelse af deres grundlggende borgerrettigheder .
<SPEAKER ID=81 NAME="Alyssandrakis">
Grkenlands Kommunistiske Parti beskylder ved enhver given lejlighed den undertrykkelsesmekanisme og det politivlde , som EU opbygger som det kapitalistiske samfunds svar p den forgede bevgelse af protester og krav , som den folkefjendske politik , der tjener storkapitalens interesser , selv skaber .
EU ' s herskende kredse ved godt , at de til trods for deres forsg ikke kan narre befolkningen ved at skjule essensen i deres politik under et folkeligt dkke .
<P>
Denne proces skred stille , men uafbrudt frem indtil den 11. september .
De afskyelige begivenheder den dag er blevet anvendt som pskud for at fremskynde gennemfrelsen af politiske beslutninger , som var blevet truffet lnge fr .
De fysiske og moralske bagmnd for terrorangrebene har givet de amerikanske og europiske imperialister en stor gave .
Vi er sledes net frem til for anden gang at forhandle de forbedrede forslag til Rdets rammeafgrelse om " bekmpelse af terrorisme " og om " den europiske arrestordre " , der begge er undertrykkelsesmekanismens tunge skyts .
<P>
Der er ikke ndret vsentligt i beslutningsteksterne , undtagen nogle sproglige forbedringer , som man blev tvunget til at foretage p grund af reaktionerne og tilfjelsen , at " EU bygger p de globale principper om menneskelig vrdighed , frihed , ligestilling og solidaritet og respekt for menneskerettighederne og de fundamentale friheder ; Unionen fungerer ud fra demokrati- og retsstatsprincippet " .
Hvor hyklerisk denne erklring er , ses af det faktum , at rammeafgrelserne er et alvorligt angreb p demokratiet og de kollektive og private sociale rettigheder .
Iflge artikel 1 kan man med lethed anse dem , der kmper for fundamentale politiske og sociale ndringer , for terrorister .
Aktionsformer , ssom symbolske besttelser , eller resultater af aktioner , ssom forstyrrelser i strm- eller vandforsyningen , nr de respektive brancher strejker , kan med lethed opleves som terrorhandlinger , de skal blot medfre " betydelige konomiske tab " .
Det samme glder naturligvis for landmndenes aktioner , nr de blokerer vejene .
Ansvarsudvidelsen til ogs at glde organisationer , der rummer " terrorister " som medlemmer , skaber en bekvem forflgelsesmekanisme af besvrlige organisationer og politiske partier og tilskynder til at foretage provokatoriske handlinger .
<P>
De eneste , der er hvet over enhver mistanke , er EU ' s og USA ' s herskere .
De risikerer ikke at blive dmt p grundlag af deres egen lov , der tolker handlinger , der " kan skade landet alvorligt " , som terrorhandlinger , " nr gerningsmanden begr dem med det forml ( 1 ) at opskrmme en befolkning i alvorlig grad eller ( 2 ) uden grund at tvinge de offentlige myndigheder eller en international organisation til at udfre en hvilken som helst handling eller afholde sig fra dens udfrelse eller ( 3 ) voldsomt at destabilisere eller delgge grundlggende politiske , konstitutionelle , konomiske eller sociale strukturer i et land eller en international organisation " .
Hvad mindre , hvad andet har de europiske og amerikanske imperialister foretaget sig i Jugoslavien , i Irak , i Afghanistan , i Chile , i Grkenland og i mange andre lande ?
<P>
Alverdens folk ved udmrket , hvem terroristerne er .
De ved ogs udmrket , at vold og undertrykkelse ikke kan standse menneskehedens historiske udvikling . De vil fortstte deres kampe , indtil alle de magthavere , der styrer ved hjlp af frygt , er afskaffet i praksis .
<P>
Af ovenfor anfrte grunde har parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Berthu">
Det m konstateres , at EU , og i srdeleshed Europa-Parlamentet , ikke har nogen kohrent holdning til bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Jeg har i tidligere indlg anmodet om en styrkelse af kontrollen ved grnserne , herunder ved EU ' s indre grnser .
Men intet er sket .
Eller rettere , man viderefrer uanfgtet en politik , som tager sigte p at fjerne kontrollen ved de indre grnser .
I mandags anfgtede jeg sledes under forhandlingen om Keler-betnkningen , at man ville afskaffe den " tilstedevrelseserklring " , som i henhold til Schengen-konventionen krves , sfremt tredjelandsstatsborgere nsker at rejse fra et EU-land til et andet .
<P>
I dag behandler vi den seneste udgave af forslaget om indfrelse af en europisk arrestordre , som for visse lovovertrdelsers vedkommende indebrer en ophvelse af det tidligere system , iflge hvilket der sker udlevering af lovovertrderen , og iflge hvilket der sikres fuldbyrdelsesstaten befjelser til at foretage sin egen vurdering af sagen . Ogs p dette felt er der klart tale om manglende kohrens .
<P>
Forslaget har udviklet sig fra udgave til udgave og er udvidet til at omfatte en stadig lngere liste over lovovertrdelser , uden at man har indfjet de afgrende garantier , vi har anmodet om i vores stemmeforklaring af 29. november 2001 .
Det drejer sig om sikring af dommerens ret til i fuldbyrdelsesstaten at foretage en egentlig kontrol af , hvorvidt ordren findes berettiget . Og det drejer sig om at sikre , at det nye system ikke finder anvendelse p fuldbyrdelseslandets statsborgere , som fortsat br nyde maksimal beskyttelse .
<P>
Europa-Parlamentet er parat til at lukke jnene for alle disse mangler , eftersom det drejer sig om at bidrage til opbygningen af en superstat .
Under sidste mdeperiode tvede Europa-Parlamentet imidlertid ikke med at vedtage et beslutningsforslag , iflge hvilket man modstter sig at fremme udlevering til USA af terrorister eller " terroristaspiranter " , som arresteres i EU .
P dette punkt var det ellers netop vigtigt at vise initiativ , eftersom USA i jeblikket str i spidsen for en kamp , som har til forml at beskytte Vesten som sdan .
<P>
Nr det glder den europiske arrestordre , gr vi sledes for meget , hvilket er farligt .
Og nr det glder om at sttte USA i bekmpelsen af terrorisme , gr vi for lidt , hvilket er beskmmende .
<SPEAKER ID=83 NAME="Kirkhope">
De britiske Konservative stemte med stor styrke for rammeafgrelsen om terrorisme for at understrege vores fortsatte sttte til krigen mod terrorismen og for at bekrfte vores faste vilje til at sikre , at EU viser en samlet front mod dem , der sger at underminere vores vrdier og vores livsform .
<P>
Men vi mtte stemme mod forslaget om den europiske arrestordre .
Som det nu foreligger , gr procedurerne langt videre , end det er ndvendigt for at hndtere truslen fra terrorismen , og end det er nskvrdigt bde af hensyn til at sikre menneskerettighederne og af hensyn til respekten for en fair retssag , sdan som det i jeblikket sker ved den proces , der hviler p udleveringsaftalen .
<P>
Ikke desto mindre skal der ikke herske tvivl om vores faste vilje til ikke at give efter i den lange krig mod terrorismen , men vi mener ikke , at den europiske arrestordre , sdan som den er foreslet i jeblikket , vil hjlpe til at n de ml , vi alle strber efter .
<SPEAKER ID=84 NAME="Meijer">
Den frste forbistring over angrebene i september har ikke kun frt til en kritikls sttte til USA ' s optrden i et land , hvor den mulige hjerne bag angrebene tilsyneladende gemmer sig , men ogs til udarbejdelse af foranstaltninger , som i hj grad krnker borgerrettigheder , som hidtil blev betragtet som en selvflge .
Alle primitive ider , som vogterne af den offentlige orden engang fik om at gre fngsling , udlevering og domfldelse af oppositionelle personer nemmere , fik frit spil .
Det er ikke kun USA ' s regering , som kommer med nye pfund ssom indfrelsen af begrebet " ulovlige krigere " , som efterflgende ikke omfattes af beskyttelsen af krigsfanger .
Det spiller desvrre ogs en rolle i Europa .
Alle , som lnge havde stttet muligheden for at udlevere mennesker til lande , hvor ddsstraffen fortsat er tilladt , ophvelsen af friheder , som anses for unskede , i nabolande eller begrnsningen af mistnktes rettigheder , greb deres chance .
Nu begynder de , der i panik lod sig overbevise om ndvendigheden af sdanne barske foranstaltninger , at tnke p konsekvenserne heraf .
I morges sagde formanden for PPE-DE-Gruppen ganske rigtigt , at henvisningen til terrorisme ikke giver os grund til at sttte russisk optrden over for Tjetjenien . Hr .
Watsons nye forslag er en forbedring , men er ikke tilstrkkeligt til at forebygge ulykker .
<SPEAKER ID=85 NAME="Schmid, Gerhard">
Det er ikke , fordi jeg er imod den europiske arrestordre , at jeg har undladt at deltage i den endelige afstemning om betnkningen , men det skyldes derimod , at jeg ikke kan acceptere den hasteprocedure , som sagen er blevet behandlet under .
<P>
Betnkning af Rapkay ( A5-0002 / 2002 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for hr . Rapkays betnkning om statssttte i Den Europiske Union , og det var bde min personlige stemme og min stemme som reprsentant for Pensionistpartiet , men da jeg stemte , kom jeg i tanke om noget , hr. formand .
Burde man ikke ogs betragte de penge som statssttte , som regeringerne bruger til at dkke og sanere pensionsfondenes underskud ?
Nr statens finanser griber ind for at sanere pensionsfondenes budgetter , er det efter min mening en statssttte , som skader konkurrencen i EU mellem de forskellige systemer og metoder til at administrere pensionsfondene p i Europa .
Der er behov for mere konkurrence , ogs nr det glder muligheden for , at man kan vlge sin egen type pension .
Jeg hber , at vi fr indfrt dette i fremtiden .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Hr. formand , jeg vil njes med at sige , at det foruden afstemningen for lidt siden er ndvendigt at forsge at skabe fuldstndig klarhed omkring statsstttebegrebet .
I den betnkning , som vi har stemt om i dag , tager man p mange mder dette sprgsml op - et sprgsml , der allerede er blevet behandlet tidligere - og uddyber dette , hvilket ogs giver anledning til en vis tilfredsstillelse , eftersom sttten faldt i perioden 1997-1999 .
Tilbage er s sprgsmlet om regionssttte , det vil sige de penge , som staten giver til regionerne - eftersom regionernes skatteindtgter er utilstrkkelige , i det mindste i Italien - og som regionerne giver direkte videre til mange selskaber eller virksomheder , hvorved de overtrder konkurrencelovgivningen og delgger markedet , ikke mindst for de andre virksomheder , der f.eks. ikke ligger i regioner med srlig status , som er srligt gunstigt stillet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning om statssttte lgger sig tt op ad den foregende og hvder , at der er konstateret et fald i statssttten i rene 1997-1999 , isr p grund af mindre statslig sttte i Tyskland og Italien , de to lande , hvor den er strst .
<P>
Betnkningen gr ind for mindre statssttte og for yderligere foranstaltninger for at nedbringe den , herunder fiskale foranstaltninger .
I overensstemmelse med konklusionerne p topmdet i Stockholm er mlet et fortsat fald i statssttten frem mod 2003 , sledes at sttte fra medlemsstaterne kun anses for berettiget under helt specielle omstndigheder .
Allerede eksisterende fllesskabssttte opretholdes dog naturligvis .
<P>
Med indfrelsen af sttteregisteret og resultattavlen vedrrende sttte ges imidlertid presset p medlemsstaterne for at nedbringe statssttten , hvor argumentet altid er lige konkurrence , idet man glemmer de problemer , som de svagere konomier har , og helt ignorerer USA , der stadig giver statssttte til diverse sektorer p trods af WTO ' s bestemmelser .
Derfor stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=89 NAME="Meijer">
Ordfreren bakker op om topmdet i marts 2000 i Lissabon , hvor man udrbte EU som den mest konkurrerencedygtige region i verden inden 10 r .
Den hje pris , som vi skal betale for det , resulterer i , selv om projektet bliver en succes , at mange europere om kort ikke vil fle sig som vindere .
I USA og Japan har mange mennesker det drligere end i store dele af Europa , til trods for store virksomhedsoverskud og stor vkst .
Konkurrence betyder , at de , der kan slge de billigste produkter og tjenester med de laveste omkostninger , overlever p alle andres bekostning .
De andre kan derfor ikke tillade sig at fokusere meget p f.eks. menneskerettigheder , arbejdsvilkr , folkesundhed , milj og dyrevelfrd .
Statssttte , statsinitiativer og samfundsvirksomheder er et uundvrligt middel til at korrigere markedets negative flger og fremme menneskets velfrd og levemilj .
Jeg forkaster statssttte , som kun tager sigte p at kunne konkurrere bedre p et frit marked imod andre ved at anvende skattepenge , sdan som det sker i luftfarten , men ikke p at opretholde foranstaltninger og regional beskftigelse i srbare regioner .
Den af ordfreren frygtede renationalisering af regionalpolitikken reducerer bureaukrati og spild , men krver solidaritetsbidrag fra de rige medlemsstater til fordel for de fattige medlemsstater .
<P>
Betnkning af Martens ( A5-0017 / 2002 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for fru Martens ' vigtige betnkning om undervisning og uddannelse , men jeg hber , at man snart vil benytte sig af pensionisterne fra de forskellige produktionssektorer i EU , s de i stedet for at spille kort , sidde og drive i sofaen derhjemme foran fjernsynet og tlle de dage , de har tilbage at leve i , fr mulighed for - hvis de nsker det - at lre arbejdstagerne og ikke mindst de unge det , som de kan .
F.eks. kunne banksektorens pensionister lre de nyansatte , hvordan man opnr gode resultater i administrationen af bankens penge , og dette eksempel kunne flges inden for alle sektorer . Vi skal have flere pensionister i erhvervsuddannelsen og i den livslange lring .
<P>
Betnkning af Olsson ( A5-0467 / 2001 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg vil kraftigt understrege , at visse punkter i Europa-Parlamentets betnkning om overvgning af BSE-krisen vil f negative flger for landmndene i Europa , og derfor har jeg stemt imod disse urealistiske krav , der er fremsat af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Det drejer sig mere prcist om den forpligtende nedsttelse af screeningsalderen for dyr til 24 mneder , diskussionen om altdere i forbindelse med BSE og aspekter inden for affaldshndtering .
<P>
Desuden er jeg imod kravet om en reform af den flles landbrugspolitik , der som mlstning skal indeholde fdevaresikkerhed , for det er allerede som noget meget positivt fastsat i Agenda 2000 .
Vores landbrugspolitik er baseret p princippet om multifunktionalitet og familiebrug , og produktion af sikre fdevarer af hj kvalitet er en hjertesag for os landmnd .
Ellers ville vi sende nogle forkerte signaler .
Derfor har delegationen fra Det strigske Frihedsparti undladt at deltage i den endelige afstemning her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg vil gerne sige " velbekomme ! " til formandskabet og alle tolkene , fr jeg taler om dette emne , der ikke er appetitvkkende , eftersom det drejer sig om betnkningen om BSE , bovin spongiform encephalopati .
I punkt 5 str der , at man opfordrer medlemsstaterne til " at udbygge deres kontrol med anvendelse af BSE-test " og til " overholdelse af det midlertidige forbud mod at anvende kd- og benmel til foder " .
Men hvorfor er dette forbud midlertidigt , hr. formand ?
Hvis kd- og benmel er skadeligt , br vi gre forbuddet mod at bruge det permanent . De virksomheder , der fremstiller kd- og benmel , m omlgge deres produktion og kan mske begynde at fremstille italiensk spaghetti eller pesto , som vi hellere ville tale om lige nu .
Jeg vil slutte af med at sige , hr. formand , at jeg gerne ville have , at kd- og benmel blev taget fuldstndigt og definitivt ud af handlen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Berthu">
Afstemningen om Olsson-betnkningen om overvgning af BSE-krisen giver mig anledning til at gre opmrksom p den skandalse afgrelse , EF-Domstolen traf den 13. december 2001 , og som dmte Frankrig for ikke at have efterkommet Kommissionens krav om at hve embargoen mod britisk oksekd .
Domstolen henviser i sin afgrelse til Kommissionens befjelser , og denne henviser til princippet om den frie bevgelighed .
<P>
Der rejser sig p denne baggrund et principielt sprgsml . Hvilket Europa nsker vi ?
Et Europa , hvor det enkelte folk har ret til at trffe egne grundlggende valg , eller et Europa , hvor Kommissionen oppefra trffer beslutning om , hvad der formodes at tjene almenvellet ?
Efter vores opfattelse br det enkelte folk vre suvernt .
Ikke mindst nr det glder folkesundheden , hvor en demokratisk afgrelse i et medlemsland br respekteres af de vrige , uagtet at disse mtte vre uenige i dens indhold .
<P>
Det skal understreges , at den franske regering selv har placeret sig i denne umulige situation ved at ratificere Amsterdam-traktaten , som giver Fllesskabet de befjelser , det i dag anvender imod os .
Hvornr fr regeringerne jnene op for , at de tekster , de undertegner , ogs har konsekvenser ?
Hvornr ophrer de med at tro , at de aldrig indhentes af deres handlinger ?
Hvornr ophrer de med at stikke sig selv og borgerne blr i jnene ?
<P>
Med dommen den 13. december tjener det ikke noget forml , at den franske regering fastholder , at den ikke vil efterleve kravet . Kommissionen vil ikke undlade at indbringe sagen for Domstolen med pstand om dagbder for hver dag , gennemfrelsen af denne afgrelse forsinkes .
Vi kommer dermed til at betale lsepenge for at opn - en blot midlertidig - ret til at udve en grundlggende befjelse , som vi selv ubesindigt har afgivet med Amsterdam-traktaten .
<P>
Denne absurde situation fortstter selvsagt kun , s lnge valgkampen i Frankrig pgr .
Nr den er afsluttet , vil den nye regering efter al sandsynlighed hurtigt og i al ubemrkethed srge for , at afgrelsen efterleves .
Der er behov for en grundlggende reform af traktaterne , som retablerer den nationale suvernitet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Grossette">
Jeg har stemt for den foreliggende initiativbetnkning .
<P>
EU br ptage sig sin del af ansvaret , nr det glder dette sprgsml .
<P>
Jeg har under afstemningen tilsluttet mig nsket om en reform af den flles landbrugspolitik , som tager hensyn til mlstningen om fdevaresikkerhed .
Det skal understreges , at der ikke er tale om et modstningsforhold mellem landmnd og miljforskere .
Frstnvnte nsker at frembringe produkter af bedst mulige kvalitet .
Sidstnvnte nsker at genskabe tilliden til , at produkterne ikke er sundhedsskadelige .
Stter man sprgsmlstegn ved dette princip , brer man et tungt ansvar for den videre udvikling .
<P>
Forsigtighedsprincippet br anvendes systematisk .
Dette er uomgngeligt . " Nultolerance " br vre reglen i alle sprgsml , som vedrrer beskyttelsen af folkesundheden .
<P>
I den foreliggende betnkning fremfres det synspunkt , at de eksisterende lagre af kd- og benmel og foderstoffer , som indeholder dette , skal destrueres , og der krves forbud mod at fodre drvtyggere med kd- og benmel .
<P>
Sfremt der konstateres BSE , findes den nuvrende lsning , som indebrer , at hele bestningen fjernes fra fdekden , fortsat at frembyde maksimal sikkerhed for borgerne .
Andre metoder , som kunne udgre et alternativ til nedslagtning af hele bestningen , kan frst tages i anvendelse , nr det er pvist , at sdanne metoder er effektive , og kun sfremt de frembyder samme sikkerhed .
Der er grund til at udvise den strste forsigtighed , eftersom videnskaben i dag ikke har sikker viden om , hvordan sygdommen overfres .
<P>
Det er derfor efter min opfattelse ndvendigt at forbedre og udvikle forskningsaktiviteterne vedrrende TSE og andre endnu ukendte sygdomme og infektioner .
<P>
Jeg finder det ligeledes bydende ndvendigt , at vi sikrer den bedst mulige kontrol med de sanktioner og foranstaltninger , der er plagt medlemsstater , som ikke overholder denne lovgivning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Hudghton">
BSE udlste utvivlsomt en tillidskrise fra forbrugernes side og en konomisk katastrofe i landbruget og fdevareindustrierne .
Det er i alle berrtes interesse at sikre , at lektien bliver lrt og fornuftige foranstaltninger indfrt for at udrydde BSE .
Sdanne foranstaltninger m naturligvis retfrdiggres ud fra fornuftige videnskabelige data .
Det forekommer mig , at 30-mnederstrskelen kan retfrdiggres , og at den har chance for at give resultater , nr det glder om at gre Det Forenede Kongerige BSE-frit inden for en rimelig tidshorisont .
Den vigtigste lektie , man kan lre af BSE og andre former for fdevarepanik i den senere tid , er , at vi m g ind for en tilbagevenden til naturlige metoder til produktion af fdevarer og fodring af bestninger .
I Skotland er de fleste bestninger f.eks. historisk set blevet opdrttet p grs , hvilket har frt til en relativ lav forekomst af BSE dr .
<SPEAKER ID=96 NAME="Korakas">
Med hensyn til de grundlggende tekniske principper for overvgningen af BSE-krisen opstiller betnkningen problemerne p en positiv mde .
Vi er enige i forslagene , der vedrrer indfrelsen af forsigtighedsprincippet , en endelig definition af begreber og termer , der vil forhindre , at medlemsstaterne fortolker de samme sprgsml forskelligt , mens den manglende definition i dag skaber forsinkelser i gennemfrelsen af lovgivningen .
Vi er ogs enige i princippet om nultolerance med hensyn til forekomsten af selv spor efter dioxiner i fdevarer og dyrefoder og forbuddet mod anvendelse af vv fra en dyrerace til foder for andre dyr af samme race .
<P>
Men vi er srdeles skeptiske over for visse andre punkter i betnkningen .
Det glder f.eks. reformen af den flles landbrugspolitik , s den passer til mlstningen om fdevarehjlp , mens vi ikke er uenige i det vsentlige , for vi er bekymrede over , at Kommissionen eventuelt vil anvende den til at indfre begrnsninger i sttteordningerne og i produktionen af basale landbrugsprodukter .
Det er allerede sket i forbindelse med bomuld under pskud af nitrificering og miljbeskyttelse og med tobak under pskud af en kampagne mod rygning og beskyttelse af folkesundheden samt andet .
<P>
Vi er ogs uenige i forslaget om at overdrage flere ansvarsomrder til Fllesskabets kontroltjenester , da det er vores vurdering , at de ikke har fremvist strre deltagelse eller effektivitet p dette omrde end de tilsvarende nationale .
De gentagne dioxintilflde hos kyllinger , kogalskaben og andet , som frst bagefter er blevet afslret p bekostning af folkesundheden , bekrfter vores vurdering og berettiger vores uenighed i en forgelse af Fllesskabets ansvarsomrder .
<P>
Endelig vil vi gerne understrege , at s lnge det frste og afgrende kriterium for produktion af landbrugsprodukter og fdevarer er lavere produktionsomkostningerne for enhver pris og strre fortjeneste til sektorens store monopoler , vil problemerne ikke blot fortstte , men de vil ligefrem vokse .
Enhver form for kontrolforanstaltninger , og isr de forebyggende , vil trods deres betydning ikke kunne afvrge sdanne fnomener . Det bevises af det faktum , at de fleste problemer frst blev afslret , efter de havde net tragiske dimensioner og havde medfrt voldsomme flger for folkesundheden .
<P>
Af den grund mener vi ikke , at der kan komme fuld fdevaresikkerhed ud af proklamationer og afstemningsforslag , hvor progressive de end mtte vre , eftersom de ikke kan og ikke vil anfgte den kapitalistiske produktionsmde .
<P>
Vi sttter kritisk betnkningen og de kontrolforanstaltninger , der begrnser problemerne , men samtidig vil vi gerne ppege , at vi frst opnr fuld fdevaresikkerhed , nr det grundlggende produktionskriterium ikke lngere er fortjeneste , men beskyttelse af forbrugerne , husdyrene og miljet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Meijer">
At fodre dyr med slagteaffald fra dyr af samme art er noget , som folk , der kun tnker p penge , kan finde p .
Ker og fr , som normalt kun spiser vegetabilsk fde , gres til kannibaler .
Det er ikke overraskende , at sdan noget unaturligt frer til ddelige sygdomme , som man ikke kendte frhen .
Man drager fortsat ikke de rigtige konklusioner heraf .
P et frit marked glder det , at de , der producerer billigst , vinder konkurrencestriden , ogs selv om det gr ud over arbejde , milj , dyrevelfrd og folkesundhed .
Derfor er det fristende at fortstte p den gamle mde med anvendelse af animalsk kd- og benmel .
En rkke foretagender , en rkke medlemsstater og en del af Parlamentet tror , at de kan lse alt ved som forebyggende foranstaltning at slagte sundt kvg i nrheden af en smittekilde .
Det skete ved BSE-krisen og efterflgende p ny ved smitten med mund- og klovsyge .
Jeg sttter alle , der forsger at ndre dele af denne fejlslagne kvgpolitik .
Hr . Olsson og Miljudvalget slr ganske rigtigt til lyd for mere tilsyn med overholdelsen af de i mellemtiden indfrte forbud , strengere sanktioner ved overtrdelser og destruering af eksisterende lagre .
For at fjerne fristelsen til at beg overtrdelser skal de konomiske fordele herved fjernes systematisk .
<SPEAKER ID=98 NAME="Souchet">
Sprgsmlet om den franske embargo mod britisk oksekd , som jeg omtalte i gr under forhandlingen om Olsson-betnkningen , er symptomatisk for den grundlggende udemokratiske mde , hvorp EU ' s institutioner fungerer i dag .
EF-Domstolen har retligt fundet Frankrig skyldig med henvisning til en snvert uniformistisk opfattelse af det indre marked , samtidig med at det , hvad angr realiteten , anerkendes , at Frankrig kunne have gyldig grund til at beskytte befolkningen set i lyset af den usikkerhed , der hersker om sporbarhed og mrkning af britisk oksekd .
Den franske regering har meddelt , at den ikke agter at efterleve Domstolens afgrelse . Kommissionen har meddelt , at den i s fald agter at krve Frankrig dmt til at betale store dagbder .
<P>
Vi str sledes over for et retssystem , som tvinger medlemsstaterne til enten at opgive at ivrkstte foranstaltninger , de finder uomgngelige af hensyn til folkesundheden , eller at kbe sig retten til at ivrkstte disse .
Ansvaret for denne situationen phviler selvsagt frst og fremmest den franske regering , som med undertegnelsen af Amsterdam-traktaten med let sind har gjort fdevaresikkerheden til et fllesskabsanliggende , hvorp den nogle mneder senere , og nu med tungt sind , opdager , hvilke ulykkelige konsekvenser der knytter sig til en forhastet afgrelse .
Olsson-betnkningen burde imidlertid stte sprgsmlstegn ved systemet som sdant .
Et system , som undergraver demokratiet og ngter en nation ret til at trffe de foranstaltninger , den finder ndvendige for at sikre folkesundheden , uagtet at andre nationer mtte mene noget andet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.13 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Finansiering af udviklingsbistand , specielt med henblik p FN ' s internationale konference om dette emne ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til forhandling om redegrelser fra Rdet og Kommissionen om finansiering af udviklingsbistand , specielt med henblik p FN ' s internationale konference i Monterrey den 21. og 22. marts .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , en af flgerne af globaliseringen er , at der opstr en flelse af tilhrsforhold til verden .
Det gr , at vores borgere i stigende grad fler ansvar for den fattigdom og underudvikling , som en stor del af verdens befolkning lever i , og at de forlanger , at de offentlige myndigheder engagerer sig mere i udviklingssamarbejde .
<P>
Hr. rdsformand , jeg hber , at De viderebringer det , nr De ankommer . At imdekomme borgernes krav om strre solidaritet er ensbetydende med at give de mindst udviklede lande mulighed for at gennemfre de ndringer , der er ndvendige for at sikre fremskridt og velfrd for deres folk , og at ivrkstte den plan , som De har beskrevet for os i formiddag , og som vi bifalder .
<P>
Men det er ogs ensbetydende med inden for en fastsat frist at ptage sig forpligtelsen til at g videre end det , der blev aftalt i Laeken , og faststte en ufravigelig tidsplan , s de stater , som ikke inden for den fastsatte tidsfrist har net mlet om at afstte 0,7 % af BNP til offentlig udviklingsbistand , nr det , og det skal ske af etiske grunde . Vi kan ikke blive ved med at tolerere de leveforhold , som mange millioner mennesker med samme vrdighed og samme rettigheder som os udsttes for .
<P>
Solidaritet er en del af vores regelvrk .
Ogs af samhrighedsgrunde , fordi den udfordring om at udrydde fattigdommen , som EU har taget op , krver en budgetindsats , der str i et rimeligt forhold til omfanget af den opgave , vi skal udfre .
Og fordi uden udvikling vil demokratiet og respekten for menneskerettighederne ikke vre andet end luftkasteller .
Og i den sidste ende fordi det at bidrage til befolkningernes fremskridt og udvikling er det bedste middel til at opn fred og sikkerhed p internationalt plan , noget , som desvrre ikke alle lande forstr .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Jeg er ked af , at Rdet ikke ogs er til stede .
De ved , at vi begyndte kl . 15.00 .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , Rdet ( udviklingssamarbejde ) , der blev afholdt under det belgiske formandskab , nede til en rkke konklusioner om det , som vores reprsentanter br arbejde for i Monterrey .
<P>
For nogle dage siden blev vi i Udvalget om Udvikling overrasket over det , som rdsformanden sagde til os : Der skal gres alt for at undg , at Monterrey ender uden en aftale , EU skal forhandle med USA , indtil der opns en aftale .
Men den amerikanske regerings yderst restriktive holdninger vil blive endnu mere restriktive , nr EU offentligt erklrer , at det er rede til at acceptere hvad som helst for at opn en aftale , uanset indholdet .
<P>
Nu da vi kender det konsensusudkast , som de , der forbereder konferencen , har udarbejdet , er vores frygt endnu mere begrundet .
I den erklring er der overhovedet ingen bindende tilsagn om bidrag og om en tidsplan for finansiering af udviklingen .
Hvis det blev konferencens konklusioner , ville Monterrey nrmest vre endnu en forspildt chance .
<P>
At opn en aftale br vre et af vores ml , men den aftale m ikke betyde indrmmelser vedrrende forpligtelser , som de 0,7 % eller en tidsplan for at opn det bidrag , der skal finansiere udviklingen .
Den br heller ikke begrnse sig til ml , for hvilke der allerede var opnet en aftale frem til 2015 , f.eks. om at halvere antallet af mennesker , der lever i yderste fattigdom , at nedbringe den eksisterende brneddelighed med to tredjedele og at give alle brn i verden adgang til grundskoleundervisning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , fru Ferreira talte smukt om solidaritet og borgernes krav om at vise solidaritet med tredjeverdenslandene .
Desvrre er det ikke den udvikling , vi i jeblikket ser i Danmark , hvor vi skrer ned p udviklingsbistanden , hvad jeg synes er en meget ulykkelig situation .
Selvflgelig vil vi stadigvk , selv om vi har skret ned , ligge blandt de strste ydere , men under alle omstndigheder er det et totalt forkert signal , vi sender fra den danske side og den danske regerings side i jeblikket .
<P>
Jeg kan ogs frygte , at Montreal-konferencen blot bliver endnu en konference , uden at den frer til noget konkret , og derfor vil jeg gerne tage tre konkrete ting frem i min tale her i dag .
For det frste kravet om udviklingsbistand .
Jeg mener , at det er fuldstndig afgrende , at vi faststter konkrete ml for , hvornr de enkelte EU-lande er net op p 0,7 % .
Vi har hrt om 0,7 % siden 1974 , s vidt jeg husker , og der er stadigvk meget langt i de allerfleste lande til denne mlstning .
Og derfor ser jeg ogs frem til at hre , hvad Kommissionen har fet ud af sit besg i de forskellige lande med henblik p helt konkrete tidsrammer .
Det er det , der skal til .
<P>
Det andet , jeg gerne vil opfordre til , er , at hr . Lamys bestrbelser p at fjerne handelsbarrierer , som forelbig blev rettet mod de mindst udviklede lande , ogs kommer til at glde andre lande , for uden handel og uden mulighed for handel uden toldbarrierer gr det jo ikke .
Det tredje , jeg gerne vil fremhve , er , at vi skal se p , hvad vi kan gre fra det offentliges side med henblik p at fremme private investeringer , og her tror jeg , vi kan f et mere frugtbart samarbejde i stand end hidtil .
P den mde kan man alts ogs f konkret handling ud af World Economic Forums ord .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , Rdet ( udviklingssamarbejde ) understregede p sit mde den 8. november 2001 , at EU og medlemsstaterne br ge udviklingsbistanden .
Nu drejer det sig efter min opfattelse om at omstte ordene til konkret og synlig handling .
<P>
Hvordan opnr vi den ndvendige fordobling af den nuvrende bistand fra de industrialiserede lande ? Hvordan nr vi med andre ord de 50 milliarder dollars om ret , som anbefales i flere af de rapporter , der er udarbejdet som forberedelse til konferencen i Monterrey , og som findes at vre ndvendige for at opfylde udviklingslandenes mest grundlggende behov , herunder behov inden for uddannelses- og sundhedsomrdet ?
<P>
Hvor langt er Kommissionen net i sine forhandlinger med de enkelte medlemsstater om en tidsplan , som sikrer , at disse opfylder det ml , der blev udstukket for nu 32 r siden , de 0,7 % ?
Det ville vre passende , om EU i forbindelse med Monterrey-konferencen , og set i lyset af den amerikanske holdning , som udgr en alvorlig trussel mod udviklingsbistanden som sdan , etablerede og ivrksatte en klar og bindende kontrolordning i tilknytning til en sdan tidsplan .
<P>
Ogs andre veje br afsges , herunder frst og fremmest eftergivelse af glden .
Gldseftergivelse er ndvendig og br rkke langt videre end HIPC-gldsinitiativet , hvilket krisen i Argentina klart vidner om , hvis nogen endnu skulle vre i tvivl .
Det parlamentariske verdensforum i Porto Alegre vedtog i vrigt for nogle dage siden et beslutningsforslag , som anbefaler en international gldsdomstol , nedsat i FN-regi , for at sikre midler til finansiering af udviklingen .
Endvidere er det p tide , vi serist undersger mulighederne for at indfre en afgift p internationale finansielle overfrsler .
Endelig er der utvivlsomt behov for reformer af de internationale finansielle og kommercielle systemer med henblik p at fremme demokratiet , ligesom der er grund til at anfgte de mekanismer , der skaber fattigdom i udviklingslandene .
<P>
Nr det glder den nuvrende bistand , br man i vrigt sikre , at de midler , der ligger i Den Europiske Udviklingsfond - 9 milliarder euro ultimo 2000 - hurtigt og p effektiv vis kommer til udbetaling , ligesom fordelingen af den statslige udviklingsbistand br tages op til ny vurdering .
Bistanden begunstiger i virkeligheden frst og fremmest de private investorer , hvilket bidrager til get specialisering , idet de enkelte lande koncentrerer sig om den eksportorienterede nicheproduktion og verdensmarkedets behov , ikke befolkningens behov .
De forpligtelser , der er indget i forhold til udviklingslandene , br overholdes .
2,8 milliarder mennesker , som lever for mindre end 2 dollars om dagen , har en berettiget forventning herom .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Hr. formand , hver gang vi drfter problemet med de fattige lande , nvner vi de samme tal , som efterhnden er blevet et helt ritual , nemlig at 800 millioner mennesker er fejlernrede , 40 % af verdens befolkning er ramt af malaria , 2 millioner mennesker bliver hvert r smittet med aids alene i Afrika , nsten 1 milliard brn er analfabeter , der er vandmangel , sociale og sundhedsmssige problemer osv .
Vi har nsten gjort det til en rituel vane at gentage disse tal hver gang .
<P>
Det er dog ndvendigt at trffe nogle foranstaltninger , hr. formand .
Det er tvingende ndvendigt med en mere konkret indsats fra de industrialiserede lande og de internationale finansielle institutioner , ogs ved hjlp af et mere effektivt samarbejde uden overlapninger og dobbeltarbejde , det vil sige med en mere omhyggelig kontrol med tildelingen af udviklingsbistand .
Det er kort sagt ndvendigt med nogle konkrete handlinger med den strst mulige gennemsigtighed og det mindst mulige bureaukrati i forbindelse med kontrollen .
<P>
Den internationale konference i Monterrey i marts 2002 og det herp flgende verdenstopmde i Johannesburg til september er naturligvis yderst vigtige i den henseende .
Hvis de bliver en succes , vil det uden tvivl vre et afgrende tegn til , at man i endnu hjere grad ogs skal stte skub i de aktioner , der fremmer den bredygtige udvikling mere generelt .
Der er nogle begreber , som vi skal huske p , nemlig at vi skal mobilisere de lokale finansielle ressourcer og de internationale ressourcer til udviklingen , integrere landene i den internationale handel osv .
<P>
EU er utvivlsomt den strste bidragyder , men sammen med de enkelte stater kan EU spille en vsentlig rolle i den forbindelse .
Vi har brug for et tttere samarbejde med FN , f.eks. med FAO , s vi kan srge for , at tildelingen af denne bistand virkelig forbedrer de fattige befolkningers ernringstilstand og levevilkr .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at EU yder sit bidrag til bekmpelse af fattigdom , men som vi alle ved , er vi langt fra de erklrede ml .
Eliminering af fattigdom , udviklingsefterslb og uvidenhed skal prioriteres hjest , nr det handler om bekmpelse af terrorisme .
P dagsordenen str en ny konomisk verdensorden og et politisk skifte , sdan som over 60.000 deltagere stillede krav om p Verdens Sociale Forum i Porto Alegre , der afholdtes for anden gang .
<P>
Argentina er et afskrkkende eksempel p , hvad nyliberalisme frer til .
De , der alts virkelig vil yde effektiv udviklingsbistand , br ikke overhre budskabet fra Porto Alegre , og de br aktivt inddrage de demokratiske krfter , der arbejder i dette forum , i brainstormingprocessen og i gennemfrelsen af en ny udviklingspolitik .
<SPEAKER ID=108 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg har lyttet opmrksomt til de holdninger , der er kommet til udtryk under forhandlingen .
<P>
Strstedelen af indlggene drejede sig om overvejelser , som Rdet naturligvis har vret meget opmrksomt p , da det traf sine beslutninger om Monterrey-konsensussen .
<P>
Strstedelen af de anmodninger , jeg har lyttet til , er anmodninger , som EU og Rdet - der reprsenterer EU - og Kommissionen - der ogs reprsenterer EU p Monterrey-konferencen - naturligvis er enige i .
Jeg mener selvflgelig , at det er meget vrdifuldt , at disse holdninger kommer til udtryk i Parlamentet , som skal vre det forum , hvor vores ambitioner og vores nsker kommer til udtryk .
<P>
Men jeg tror ogs , at Parlamentet udmrket forstr , at vi er involveret i en international forhandling , hvor det ikke er nok , at EU har givet og giver udtryk for ider , som vi er stolte af , men at vi skal forsge at opn en aftale med hele verden .
<P>
Jeg skal sige , at EU befinder sig i en meget speciel situation under denne type konferencer .
EU befinder sig i midten med nogle partnere med samme udviklingsniveau , der mange gange ikke deler vores ider og er knap s generse , og nogle udviklingslande , der naturligvis ikke deler dem , fordi de givetvis har ret til at forlange meget af os og ofte meget mere end det , vi normalt kan tilbyde .
<P>
Jeg mener , at Monterrey-konsensussen indeholder alle de grundlggende elementer , og med det , som vi har hrt i Parlamentet i dag , synes jeg , at bde Rdets formandskab og Kommissionen har et tilstrkkeligt grundlag for at g videre med vores ider .
<P>
Vi ved allerede , at der er enighed , og at enigheden er af meget generel art , men det udelukker ikke , at vi gr endnu lngere med vores ambitioner i Monterrey .
Jeg opregnede dem til sidst , og jeg vil gentage dem .
EU agter at viderebringe et budskab om forsvar af de vrdier , der kendetegner det , og som jeg nvnte tidligere : forsvar af demokratiet , af god regeringsfrelse , af styrkelse af de bistandsmodtagende landes institutionelle kapacitet , af retsstaten , af fred og sikkerhed og af menneskerettighederne .
Alle disse elementer er vsentlige vrdier for vores kultur og civilisation , hvilket vi har hrt her i Europa-Parlamentet , og det er dem , der skal vre vores ledetrd under drftelserne i Monterrey .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at vi har god grund til at vre tilfredse , da det alt sammen indgr i Monterrey-konsensussen , mske ikke i det omfang , vi gerne havde set , men det indgr klart og tydeligt .
Lad os hbe , at EU , som har en eneste flles holdning og stttes af Parlamentet , p mdet i marts kan g endnu lngere med nvnte principper og ml , som jeg har konstateret , at Parlamentet sttter .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at EU-delegationen har til hensigt at inddrage fem medlemmer af Europa-Parlamentet , som derfor vil vre en integreret del af delegationen og f frstehndsoplysninger .
Jeg str naturligvis til rdighed for Parlamentet og for Dem , hr. formand , hvis De nsker , at jeg vender tilbage efter Monterrey og informerer indgende om konferencens resultat .
<SPEAKER ID=109 NAME="Nielson">
Hr. formand , det er meget vigtigt at holde fast ved den opfattelse , at omfanget betyder noget , nr vi taler om disse problemer .
Det er ogs meget vigtigt at huske , at bekmpelsen af den globale fattigdom ikke er et kortvarigt stykke renoveringsarbejde i de fattige lande .
Vi hrer ofte den opfattelse , at eftersom vi har givet udviklingsbistand til Afrika i 25-30 r , og de stadig er fattige , er hele tilgangen mske forkert .
Det er en fundamental fejltagelse .
Det er ikke noget kortsigtet projekt .
Ethvert globalt samfund med blot et minimum af anstndighed m forst , at overfrslen af ressourcer fra de rige til de fattige m vre permanent .
<P>
Denne tilgang ndrer fokus for diskussionen om , hvad der er galt med udviklingssamarbejdet .
Faktisk rummer den nglen til en beskrivelse af , hvad globaliseringen indebrer , og det betyder at have en bred tilgang til den virkelige verden .
Vi m hellere vnne os til tanken om , at en permanent overfrsel er en del af den udfordring , vi str over for .
Det er ikke det samme som at acceptere , at udviklingssamarbejdet simpelthen skal degenerere til at blive en slags social opfyldning af klften mellem os og dem .
Hele dagsordenen for strukturelle og politiske reformer over for styringen er helt afgrende for at f virkelige fremskridt .
Men det gr en stor forskel , om det ses som noget , vi m gre i nogle r endnu eller som en del af fremtiden .
Det afgrende er hele holdningen i forskellige lande til iden om at deltage i dette , og at dette er uadskilleligt fra verdensopfattelsen i almindelighed .
<P>
Fru Dybkjr og fru Boudjenah nvnte EU ' s ml om 0,7 % .
Det str for frste gang p dagsordenen .
Det har i virkeligheden aldrig rigtig vret drftet p EU-niveau fr , hverken mellem Kommissionen og medlemsstaterne eller mellem medlemsstaterne indbyrdes .
S vi m gre det til et nyt diskussionsomrde .
Vi har etableret en slags gruppepres , og reaktionen fra den rkke drftelser i forskellige hovedstder , som vi havde forud for Laeken , var p en mde opmuntrende , for alle medlemsstater reagerede positivt p behovet for at etablere en slags tidsplan .
P dette omrde ligger befjelserne til at trffe beslutninger stadig hos medlemsstaterne - Kommissionen har ikke fet nogen nye befjelser her - men drftelsen er nu legitim , og vi vil bringe den i forgrunden som et aspekt af vores bidrag til Monterrey-konferencen .
<P>
Denne drftelse vil ikke ende i Monterrey . At vi nsker at gre fremskridt p dette omrde , afspejler , hvordan Europa ser sig selv og den rolle , det br spille i verden .
<P>
Som svar til hr. van den Berg og hr. van den Bos , der begge kommenterede den manglende balance mellem udgifterne til militr- og udviklingsbistand og hele filosofien bag dette , vil jeg gerne pege p den generelle opfattelse , at det antikke Grkenland var den europiske og vestlige civilisations vugge .
Personligt mener jeg , det var et hjem for den slags Europa , jeg gerne vil reprsentere , og at det er den del af grsk historie , jeg gerne vil identificere mig med .
Jeg hber og tror , at Europas vugge snarere var Athen end Sparta .
Det er mit svar p , hvad medlemsstaterne sagde om balancen mellem den militre tilgang og denne mere humanistiske og moralsk drevne mde at definere vores rolle og vores filosofi i verden p .
<P>
Det er det , vi har med i bagagen til Monterrey , og rent filosofisk er det det budskab , vi vil fremlgge der .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag .
<CHAPTER ID=7>
Forberedelse af mdet i FN ' s Menneskerettighedskommission ( Genve , marts 2002 )
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelser med henblik p mdet i FN ' s Menneskerettighedskommission ( Genve , marts 2002 ) .
<SPEAKER ID=112 NAME="De Miguel">
Hr. formand , EU har en lang tradition for effektiv beskyttelse af menneskerettighederne , og det har fet skabt et omrde med retlig sikkerhed og ufravigelige frihedsrettigheder med nogle forskrifter , der er inspireret af vores egen lovgivning og af internationale bestemmelser .
<P>
I vores tilflde inden for EU er vi samtidig blevet inspireret af Europardet ud over de krav , som vi selv stiller op bde p nationalt plan og inden for EU p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Der er friske eksempler p denne interesse , som er en del af vores identitet , f.eks. det europiske charter om menneskerettigheder , de seneste meddelelser fra Kommissionen om EU ' s arbejde med at fremme menneskerettighederne i tredjelande , det meget betydningsfulde arbejde , som Parlamentet har udfrt p dette omrde , og konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) den 25. juni sidste r , hvoraf det fremgr , at beskyttelsen af menneskerettighederne altid br indg i Unionens udenrigspolitik .
<P>
Jeg vil ogs minde om de retningslinjer , bde hvad angr tortur , og hvad angr anvendelse af ddsstraf , som altid bliver taget i betragtning under udarbejdelsen af vores udenrigspolitik og i vores forbindelser med tredjelande .
<P>
To ting , som ogs altid er til stede i vores regelvrk og vores kultur , og som er forbundet med den generelle holdning om respekt for menneskerettighederne i enhver aktion og ethvert initiativ inden for udenrigspolitikken , er princippet om ikke at forskelsbehandle kvinder og brns rettigheder og en effektiv beskyttelse af dem .
<P>
Alle disse begreber vil uden tvivl vre grundlaget for EU ' s arbejde under FN ' s Menneskerettighedskommissions samlinger , og det vil vre disse principper , der leder os under den kommende samling , som finder sted mellem den 18. marts og den 26. april i r .
<P>
Menneskerettighedskommissionen er givetvis EU ' s strste udfordring p menneskerettighedsomrdet i de kommende mneder .
Menneskerettighedskommissionen , der som bekendt er et organ under FN ' s konomiske og Sociale Rd , holder hvert r mde i Genve og er forum for indgende drftelser om alle internationale forhold , som kan have forbindelse med menneskerettighederne .
<P>
Det drejer sig alts om en rligt tilbagevendende begivenhed , som vi er forpligtede til at deltage i , som krver store forberedelser , og som r efter r krver , at EU gr en vedvarende indsats for at sikre en effektiv og for hver dag mere universel beskyttelse af menneskerettighederne i international sammenhng , sdan som det internationale samfund forventer det af EU , fordi det anses for at vre en bastion for forsvaret af disse rettigheder .
<P>
Det er ingen hemmelighed , at EU spiller en meget aktiv rolle i Menneskerettighedskommissionen , og at en stor del af EU ' s medlemsstater er medlemmer af den ( i jeblikket Spanien , Italien , Portugal , Frankrig , Det Forenede Kongerige , Belgien , strig , Tyskland og Sverige ) .
Nr man dertil lgger den andel , vi har i Western European Group , er der ingen tvivl om , at EU er bedst reprsenteret .
<P>
Da den begivenhed , vi taler om , er enormt kompliceret , er det vanskeligt p nuvrende tidspunkt at fastlgge EU ' s endelige holdninger i Menneskerettighedskommissionen .
Holdningerne er altid baseret p vores system af vrdier .
Det drejer sig ikke om at give afkald p nogen af vores principper , men holdningerne i Menneskerettighedskommissionen er ofte resultatet af en forudgende koordinering for at opn praktiske resultater , og der er nogle emner , som br have en srlig behandling , fordi de er flsomme og i mediernes sgelys .
<P>
Det er i hvert fald vores ml i lighed med andre r at fremstte en rkke forslag til resolutioner og udtalelser fra Menneskerettighedskommissionens formandskab , som vedrrer det , der er sket i det seneste r siden afslutningen p organets 57. samling , som fandt sted i april 2001 .
<P>
Derfor mener EU , at det er ndvendigt at holde indlg om meget aktuelle emner , hvor vores holdning p en eller anden mde br komme til udtryk .
I r vil disse indlg , der er forberedt i samarbejde med partnerne , isr vre centreret om flgende emner : racisme , ret til udvikling , krnkelse af menneskerettigheder og grundlggende rettigheder overalt i verden , konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , borgerlige og politiske rettigheder , kvinders ret til integration og knsperspektivet , brns rettigheder , menneskerettighedsforkmpere og rdgivningstjenester samt teknisk samarbejde p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Listen er lang , men ikke udtmmende .
Den er et bevis p den brede vifte af emner , som vi skal behandle i Menneskerettighedskommissionen , hvor omrdet for forsvar af disse rettigheder skal vre altomfattende og naturligvis er universelt .
<P>
Netop derfor er Menneskerettighedskommissionens arbejde forbundet med mange andre emner , der p den ene eller den anden mde indvirker p EU ' s arbejde .
For det frste er det vigtigt at henvise til det konventionelle omrde , hvorp Menneskerettighedskommissionen har udvet og udver sin funktion .
<P>
To af de ting , som EU vil prioritere hjt , er de igangvrende drftelser om udarbejdelse af individuelle frivillige protokoller , nemlig den om pagten om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder og den om torturkonventionen , der udvikler sig fra samling til samling og snart er frdig .
I begge tilflde skal EU udfre et omfattende arbejde med at udarbejde forslagene og samarbejde med de arbejdsgrupper , der gr forud for Menneskerettighedskommissionens mde , med det forml at lette vedtagelsen af nvnte protokoller .
<P>
For det andet kan enhver forestille sig , hvor mange sociale og humanitre udfordringer vi str over for og er fast besluttede p at tage op sammen med vores partnere : alle sprgsmlene om flygtninge og asylansgere , indvandringen og alle dens flger p det kulturelle , uddannelsesmssige og sociale omrde , problemet med forskelsbehandling af oprindelige folk , det reelle fremskridt for og den praktiske ligestilling af kvinden i alle systemer og individuelle og kollektive sektorer , som er genstand for det internationale samfunds opmrksomhed .
<P>
I Rdet vil vi bestrbe os srligt p , at vores deltagelse bliver s aktiv og konstruktiv som muligt bde under den Srlige Samling af FN ' s Generalforsamling om Brn - som skulle have fundet sted i september , men blev aflyst p grund af begivenhederne den 11. september , og som igen er p programmet , dog uden at datoen er fastlagt - og under Verdenskonferencen om Aldring , som finder sted i april i r .
<P>
For det tredje br man lgge mrke til den allerede igangvrende debat om muligheden for at forbedre det meget prisvrdige arbejde , som de forskellige udvalg af uafhngige eksperter , de skaldte treaty bodies , udfrer .
De overvger og kontrollerer overholdelsen af mange af de konventioner , som jeg talte om for et jeblik siden , og de skal udstyres med de midler , der er ndvendige for , at de kan udfre deres arbejde bedst muligt .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs tale om to ting , der p grund af deres kompleksitet vil f indflydelse p vores arbejde i Menneskerettighedskommissionen .
Det ene er bekmpelsen af racisme og racediskrimination . Som bekendt blev der i september sidste r afholdt en vigtig verdenskonference i Durban ( Sydafrika ) , hvis forberedelser og afvikling var konfliktfyldte , men hvor man heldigvis til sidst kunne bevare enigheden efter lange diskussioner og det i hj grad takket vre EU ' s delgations vedholdenhed .
<P>
Nu skal vi vre srligt opmrksomme p ikke at rippe op i srene fra Durban og p , at den opnede enighed udvikler sig effektivt og pragmatisk og altid med hjlp fra FN ' s Generalsekretariats relevante instanser .

<P>
Et andet emne er afskaffelse eller indskrnkelse af anvendelsen af ddsstraf .
Vi ved godt , at selv om vi i Europa er af den faste overbevisning , at ddsstraf br udryddes og afskaffes fuldstndigt , er der lande med kulturelle og religise traditioner , der er forskellige fra vores , som holder fast ved den . Vi for vores vedkommende vil i en grundlggende humanitr bestrbelse fortsat forsge at udvide det omrde , hvor den er afskaffet , at styrke moratorierne og at forhindre , at den anvendes i praksis , selv om den eksisterer i lovgivningen , og vi vil appellere til myndighederne om , at den ikke anvendes i meget konkrete tilflde , hvor der er tale om mindrerige , gravide kvinder og mentalt handicappede .
<P>

Dette er de aktionsomrder , der i sin tid blev fastlagt i EU i henhold til nogle vedtagne retningslinjer , som vi vil henvise til , nr det bliver ndvendigt , srligt i resolutionen om ddsstraf , som EU plejer at fremlgge i Menneskerettighedskommissionen .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at redegre for en overvejelse om den nye situation , der er opstet efter den 11. september .
Jeg tilslutter mig de bekymringer , som jeg netop har hrt i Parlamentet i formiddag . I formandskabet og i Rdet er vi meget bevidste om , at der i mange lande er opstet en vis bekymring over , om forgelsen af sikkerheden og bekmpelsen af terrororganisationer kan betyde , at beskyttelsen af menneskerettighederne forringes vsentligt .
<P>
EU med Rdet i spidsen er overbevist om , at det ikke br vre tilfldet , om , at der ikke er uforenelighed mellem vores borgeres sikkerhed og frihed , og om , at der i vores omrde ikke vil vre nogen begrnsning i hverken de grundlggende rettigheder eller den daglige demokratiske sameksistens .
<P>
Vi m ikke glemme , at attentaterne den 11. september var et benlyst angreb p dette system af vrdier og frihedsrettigheder , som vi er s stolte af , og som vi er forpligtet til at forsvare i fllesskab .
Menneskerettighedskommissionen vil utvivlsomt vre en ideel ramme til at vise vores forpligtelse over for respekten og beskyttelsen af menneskerettighederne , til at udvide den forpligtelse til at omfatte alle verdens lande , uden at man kan bruge bekmpelsen af terrorisme som pskud for at krnke dem , og til at bekrfte , at beskyttelsen af menneskerettighederne i EU er et lige s fast princip , som det altid har vret .
<SPEAKER ID=113 NAME="Nielson">
Denne debat giver os mulighed for en udveksling af synspunkter forud for forhandlingerne ved den 58. samling i FN ' s Menneskerettighedskommission .
<P>
Kontaktgruppen for menneskerettigheder har allerede samlet reprsentanter for ngo ' er , medlemmer af Parlamentet , embedsmnd fra EU ' s institutioner og andre for at drfte de vigtigste problemer forud for Genve .
Jo bredere oplgget er , jo mere sikker kan EU blive p den holdning , det indtager over for FN-kommissionen .
<P>
Som altid , nr man inviterer Kommissionen til disse rsmder , sker det p et tidspunkt , hvor EU ikke endeligt har besluttet sig til , hvilke initiativer det vil tage i UNHCR , og deres endelige form vil frst blive fastlagt efter forhandlinger om det basale i Genve .
Desvrre er der alt for meget at vlge imellem , nr man ser sig om i verden , f.eks. med hensyn til overtrdelse af menneskerettighederne .
Det er derfor , EU m indtage en konsekvent holdning , nr man skal beslutte , hvad der er den bedste mde at fremme respekt for menneskerettighederne p .
<P>
Vores meddelelse om menneskerettigheder i maj sidste r og de flgende konklusioner fra Rdet ( almindelige anliggender ) fastlagde en strategi for en sdan holdning fra et EU , som aktivt ville engagere sig i verden til fremme af menneskerettigheder , f.eks. menneskerettighedsbestemmelsen , der udgr et gennemgende trk i Fllesskabets aftaler , og som finder sit mest avancerede udtryk i Cotonou-aftalen gennem den dialog , vi har ptaget os at have i kontakt med alle tredjelande , som det er bekrftet i retningslinjerne for menneskerettighedsdialoger , der blev vedtaget af Rdet i december , gennem vores engagement med ngo ' er , herunder den omfattende finansiering af menneskerettighedsprojekter via det europiske initiativ for demokratisering og menneskerettigheder og forskellige mainstreamprogrammer , og gennem vores samarbejde med FN og andre organisationer .
<P>
Disse faktorer br tages med i betragtning af dem , der peger p det uundgelige forhold , at de lande og temaer , der gres til genstand for EU-initiativer i UNHCR , reprsenterer et udvalg .
De udgr ikke ndvendigvis den samlede sum af EU ' s menneskerettighedspolitik , blot en del af den .
<P>
Der er adskillige sprgsml , der vil st p dagsordenen ved dette rsmde i Menneskerettighedskommissionen .
For det frste det forhold , at USA hjst beklageligt ikke er blevet genvalgt til kommissionen , og at adskillige stater , som - for at sige det hfligt - har et mindre end acceptabelt ry med hensyn til menneskerettigheder , deltager .
Det betyder , at EU m arbejde ekstra hrdt for at sikre , at centrale menneskerettighedsvrdier afspejler sig i de beslutninger , der bliver truffet .
<P>
For det andet er der bekmpelsen af terrorismen , som med rette har gennemsyret hvert hjrne af den politiske debat siden den 11. september .
Hensynet til menneskerettighederne skal her inddrages p adskillige niveauer .
Vi m vogte os for at blande begreberne sammen .
EU opretholder den vigtige skelnen , at det er staterne , der overtrder menneskerettighederne , mens terroristerne er srligt afskyelige forbrydere .
Og det er rigtigt , at handlinger af stater - hvad enten det sker p det lovgivningsmssige , juridiske eller strafferetlige omrde , er underkastet international lov og ordentligt tilsyn .
Nr vi bekmper terrorismen , m vi og vores allierede holde de vrdier , som respekt for de internationale menneskerettigheder og en human lovgivning udgr , i hvd .
Det internationale samfund m ogs vre opmrksom p opportunistiske forsg fra staters side p at retfrdiggre intern undertrykkelse og angreb p diverse grupper ved at pst , at de " bekmper terrorisme " .
Zimbabwe er det klareste eksempel herp .
<P>
Bekmpelsen af racismen vil ogs med rette blive fremhvet ved den 58. samling i FN ' s Menneskerettighedskommission , og EU kan fremlgge en udtalelse om sprgsml som i tidligere r .
Efter en temmelig ujvn rejse fra Durban , har vi nu en solid erklring og et handlingsprogram - en gldelig udvikling , som vi nu m udnytte bedst muligt .
At bekmpe racisme , fremmedhad og diskrimination mod minoriteter er et af de fire omrder , der er prioriteret hjt under det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder for perioden 2002-2004 .
Der er blevet afsat 17 millioner euro om ret til sttte for ngo ' er og andre organisationer til fremme af rettigheder og skrpelse af opmrksomheden som en konkret opflgning p verdenskonferencen .
<P>
Endelig et ord om to lande , der er srlig interessante , bde for mig og Parlamentet .
For det frste er der Kina .
Det er det eneste land , som EU har en engageret menneskerettighedsdialog med .
Menneskerettighedssituationen i Kina giver med rette anledning til megen bekymring - fra den omfattende anvendelse af ddsstraf til undertrykkelsen af religise og kulturelle rettigheder i Tibet , Xinjiang og andre steder og begrnsning af ytringsfriheden , som det fremgr af de seneste foranstaltninger angende brugen af internettet .
I denne vanskelige kontekst er EU-dialogen og de dertil knyttede seminarer - hvoraf det sidste i december 2001 frte europiske og kinesiske eksperter sammen for at drfte forebyggelse af tortur og fremme af retten til uddannelse - en kanal for opmuntring , samarbejde og kritik .
Som Rdet ( almindelige anliggender ) har understreget , er det ndvendigt med grundlggende reformer i forlngelse af dialogen , og det er derfor , vi evaluerer den hvert r .
<P>
For det andet str visse fremskridt med hensyn til reformer i Iran i modstning til en fortsat alvorlig bekymring for menneskerettighederne .
FN ' s srlige reprsentant for Iran understregede dette ved den tredje konference sidste r , idet han i srdeleshed henviste til den voldsomme stigning i antallet af offentlige henrettelser ved hngning og anvendelse af piskestraf .
EU er sammen med Iran i gang med en bestrbelse for at sikre forbedringer .
Det positive resultat af EU ' s beslutning ved den tredje konference viser , at det internationale samfund deler vores bekymring .
Accepten af et besg af den srlige reprsentant ville vre et yderligere skridt i den rigtige retning .
Mandatet til en EF handels- og samarbejdsaftale er i jeblikket til drftelse i Rdet .
<P>
Jeg kan forsikre de rede medlemmer , at hensynet til menneskerettighederne vil spille en vigtig rolle ved alle kommende forhandlinger .
<P>
Parlamentets beslutning og debatter stimulerer i afgrende grad processen med at forberede mdet i Menneskerettighedskommissionen .
Jeg hber , at reprsentanter for Parlamentet , hvis det er muligt , ligesom i tidligere r vil besge UNHCR ved mdet , og at de vil bidrage til den bredere debat .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Mary Robinson , hjkommissren , har i de forlbne r gjort , hvad hun kunne for at gre FN ' s Menneskerettighedskommission til menneskehedens samvittighed , og det er prisvrdigt .
Det betyder imidlertid ikke , at der ikke er flere sprgsml omkring denne rlige hjmesse i Genve .
Menneskerettighedsorganisationen sammenfattede det med , at det er rvene , som vogter gssene .
Det er foruroligende , at lande som Kenya , Sudan , Togo og Congo , som ikke ligefrem er de bedste eksempler p respekt for menneskerettighederne , sidder i denne kommission og er med til at faststte normerne .
<P>
Ud over sammenstningen kan der sttes sprgsmlstegn ved proceduren , isr systemet om flertalsafstemningen .
Regeringer , som ngo ' erne kritiserer , gr ofte sammen for at forsvare deres flles interesser , og mottoet er tilsyneladende , at hvis de sparer andre , er de selv ikke i fare for at blive dmt .
Derfor sttter jeg det , som hr . Nielson netop sagde .
Nu hvor USA ikke lngere tager del i kommissionen , skal EU mere end nogensinde fr spille en pionerrolle .
Europa skal vre mere assertivt og konsekvent , nr menneskerettighederne skal forsvares .
Det skal sttte flere resolutioner , ogs med hensyn til store lande som Kina og Rusland .
En rkke europiske medlemsstater tilsidestter alt for nemt deres principper , nr konomiske interesser str p spil .
<P>
Derudover skal Unionen insistere p , at kommissionens henstillinger bliver taget til efterretning .
Der bruges mange penge p early warning , men eksperternes rapporter herom ignoreres systematisk .
Menneskerettighedskommissionens trovrdighed i Genve og menneskerettighedspolitikken tout court str p spil i dag , og jeg mener , at EU brer et meget stort ansvar i den forbindelse .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne sige , at jeg har deltaget i FN-Kommissionens mde ved to tidligere lejligheder sammen med bde hr . Van Hecke og hr .
Wuori , der deltager i forhandlingen her i eftermiddag .
<P>
Rdet sagde , at vi kan vre stolte af en lang tradition for menneskerettigheder i Europa , men det m erkendes , at vi undertiden tver med at fordmme de overtrdelser af menneskerettighederne , der foretages af skaldt venligtsindede stater .
Jeg vil opfordre til , at vi aldrig tver . Vi m anvende samme regler og normer uden forskelsbehandling .
Dobbeltmoral underminerer vores hjeste etik og vores strben efter en verden , der er fri for overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Jeg er helt enig i alt , hvad Kommissionen har sagt .
Men i forbindelse med Cotonou- og associeringsaftalerne vil jeg sige , at vi m hndhve menneskerettighederne og demokratibestemmelserne , nr der foregr overtrdelser af menneskerettighederne .
Alt andet vil blive betragtet som en ynkelig tilslutning til sdanne overtrdelser .
Vi kan og m ikke se til den anden side , for en dag vil folk se til den anden side , nr det rammer os .
<P>
De unge og de andre , der ser ned p salen i dag , spekulerer p , hvad vi taler om .
Vi taler om en verden , hvor vi kan glde os over forskellen , hvor der ikke sker nogen forflgelse p grund af , at en eller andens farve , tro , overbevisning eller seksualitet er forskellig fra en andens .
<P>
Jeg vil , uanset hvad jeg har forberedt , gerne slutte med noget , der er helt afgrende at huske .
Pastor Niemller sagde : " Da de kom efter kommunisterne , sagde jeg ikke noget , fordi jeg ikke var kommunist .
Da de kom efter jderne , sagde jeg ikke noget , fordi jeg ikke var jde .
Da de kom efter fagforeningsfolkene , sagde jeg ikke noget , fordi jeg ikke var fagforeningsmand .
Da de kom efter mig - s var der ikke nogen tilbage , der kunne sige noget .
" Vi m sikre , at vi aldrig er hykleriske i forsvaret af menneskerettighederne , og den 11. september m da bestemt lre os , at der m anvendes samme regler , uanset om et land er vores ven eller vores fjende .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for rdet , Europa-Parlamentet har store ambitioner vedrrende menneskerettigheder .
Vi har et ansvar og en moralsk pligt til altid at gre opmrksom p menneskerettighedskrnkelser , hvor end de mtte forekomme .
Vi sttter derfor mdet i FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve .
Det er et vigtigt forum for at lfte disse sprgsml op p den globale arena .
<P>
Smukke deklarationer og internationale konventioner - stadig flere skriver under p dem , men ofte lever man ikke op til de smukke ord .
Selv om der formelt er flere og flere lande , der lever i demokratier , ved vi , at der dagligt verden over hvert sekund begs frygtelige overgreb mod menneskerettighedsforkmpere , mod demokratiforkmpere og mod forskellige reprsentanter .
<P>
I r er der utrolig stor fokus p terrorisme og bekmpelsen af terrorisme - selv De har talt om det hr. rdsformand .
Det er selvflgelig vigtigt , men der er en meget tt sammenhng med menneskerettigheder .
Det er en menneskeret at slippe for at blive ramt af terrorisme .
Terrorisme afledes ogs af undertrykkelse , af mangel p frihed og af manglende respekt for menneskerettigheder .
Jeg hber , at denne diskussion vil prge mdet i Genve .
<P>
Det er en omfattende dagsorden , EU skal flge i Genve : vold mod kvinder , brnenes situation , tortur , ddsstraf .
Der er behov for deklarationer p disse omrder .
En rkke lande giver i hj grad anledning til bekymring .
Lad mig nvne tre omrder .
For det frste Kina , der har en meget tvivlsom verdensrekord i antallet af henrettelser .
Hver dag indlber der rapporter om tortur , fngsling af anderledes tnkende , undertrykkelse af mennesker i Tibet , af Falun Gong-bevgelsen , af alle , der kmper for demokrati .
r efter r anmoder vi om en resolution om Kina .
Hvert r sker der det samme , nemlig at der ikke bliver nogen .
Giv os en resolution i r !
<P>
Dernst kommer Zimbabwe .
Dagligt kan vi flge , hvordan dette land synker stadigt dybere ned i afgrunden . Det er en ond spiral af mord og forflgelser .
Vi skal vise , at vores tlmodighed er brugt op .
<P>
Til slut er der Tunesien .
Lidt i skyggen af de store overskrifter sker der ogs her meget , meget alvorlige overgreb mod menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , opgaveomrdet for FN ' s Menneskerettighedskommission er sommetider blevet beskrevet som et sorgernes hav uden kyster .
Nr vi nu igen stter vores EU-sejl p disse vande , skal vi undg at vre s trodsige som Odysseus , da han sejlede forbi Herkules ' sjler mod det bne hav .
Selv om EU med enkelte undtagelser - tortur og ddsstraf - ikke har en flles menneskerettighedspolitik eller -strategi , Unionen mangler med andre ord den magt , som kompasset giver , og den trygge styring , som skortet giver , skal vi dog orientere os ved hjlp af nogle klare stjerner og holdepunkter .
<P>
Da USA sidste r forblev uden for medlemskabet i denne kommission , udgr EU nu et skaldt flagskib for den vestlige gruppe i Genve .
Det er derfor uhyre vigtigt , at Unionen har en integreret linje , som bygger p klare , geografiske og tematiske prioriteter , og som ikke forbliver lige s usikre som tidligere .
Senest i morges ppegede Parlamentets formand Cox den essentielle betydning af menneskerettighederne i EU og i Parlamentets arbejde .
Dette m ikke kun forblive en retorisk forpligtelse .
Uden handelspolitiske hindringer og andre sirenesange skal EU vre i stand til at ndre de hjtidelige forpligtelser til reel praksis og aktivt tage stilling til selv vanskelige sprgsml som menneskerettighederne i Kina - her henviser jeg frst og fremmest til situationen i Mongoliet og Tibet - eller det , som Rusland foretager sig i Tjetjenien .
I forbindelse med dette kan vi heller ikke tillade , at bekmpelsen af terrorisme p nogen mde bringer de mest grundlggende retsstatsprincipper og menneskerettigheder i fare , eller at de misbruges som alibi for en ellers eventuelt tvivlsom intervention .
<SPEAKER ID=118 NAME="Frahm">
Hr. formand , i morgen vedtager Parlamentet en udmrket beslutning stillet af flere grupper , hvor man i artikel 8 nvner en rkke lande , men der er selvflgelig lande , der ikke er nvnt her , og dem vil jeg gerne opfordre til , at man ikke glemmer p dette mde .
Jeg vil gerne specielt opfordre Rdet til , nr man snakker om bekmpelse af tortur , at man ikke glemmer Tyrkiet , som stadigvk holder politiske fanger i total isolation .
Jeg vil gerne opfordre til , at man ikke glemmer fangerne i CampX-ray , som i strid med Genve-konventionen bliver holdt fanget der .
Jeg vil gerne ogs opfordre til , at man , nr man snakker om politiske og sociale rettigheder , ikke glemmer Tyrkiet igen , som nu er i frd med at forbyde partiet HADEP , fordi det nrmer sig sprregrnsen p de 10 % .
Jeg vil ogs gerne opfordre til , at man ikke overser , at USA endnu ikke har ratificeret Rom-statutten og dermed tiltrdt den internationale krigsforbryderdomstol , og at man , nr man snakker om ddstraf , igen ikke overser USA og Kina .
<P>
Og s vil jeg til Kommissionen sige , at det er meget godt med de her aftaler , man laver , og som har menneskerettighedsklausuler tilknyttet , nr vi laver aftaler i forhold til tredjelande .
Jeg forstr bare ikke , at man ikke er lidt mere striks med , at de aftaler bliver overholdt , og her tnker jeg srlig p Israel , som har en aftale med EU , som helt klart ikke bliver overholdt .
Jeg forstr ikke , at disse brud ikke fr nogle konsekvenser , at man ikke opsiger aftalen omgende .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , uagtet hr. de Miguels smukke ord fler jeg mig overbevist om , at Rdet og EU ogs i r , som det var tilfldet sidste r og ret fr i Genve , beklageligvis vil indtage en skndig , vanrende og kraftls holdning , som ikke ligger p linje med Europa-Parlamentets .
Vi kan vre forvisset om , at der ikke bliver vedtaget nogen resolution om Kina , der bliver ikke nogen resolution om Tibet , og EU sttter ikke resolutioner om kvinders situation i Saudi-Arabien . Der bliver ikke vedtaget nogen resolution om Tunesien .
Der kommer ikke noget ud af konferencen - hvilke ogs var tilfldet sidste r , hvor EU endog sikrede sig , at der ikke i r ville lyde advarende toner fra USA .
Ingen taler om Tjetjenien .
Kommissr Nielson har stadig ikke fundet Tjetjenien p verdenskortet . Og i Europa-Parlamentets egne rkker har hr .
Oostlander og medgerningsmanden hr . Sakellariou - hvilket ikke kan undre nogen - endog modarbejdet et initiativ , som tog sigte p at invitere to forhandlere hertil , en tjetjener og en russer .
Det er den faktiske situation , nr det glder menneskerettighederne .
Lad os ikke lukke jnene herfor .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , hvert r mdes FN ' s Menneskerettighedskommission i Geneve , og hvert r stter den kinesiske ledelse sine handelspartnere under pres for at forhindre , at Beijings krnkelser af menneskerettigheder kommer p dagsordenen .
<P>
I r er meget anderledes .
USA blev ikke genvalgt som medlem af Menneskerettighedskommissionen og har derfor kun observatrstatus .
EU kan sledes ikke lngere skjule sig bag amerikanerne .
Tibetanernes nd , hindringerne for at kunne leve deres eget religise og kulturelle liv , de ndeslse forflgelser og anholdelser gennem rtier bliver ikke glemt .
Selv om de ikke hele tiden er p avisernes forsider , fordi disse mennesker tager afstand fra enhver form for terrorisme , s er de dog i hj grad meget prsente .
<P>
Allerede for halvandet r siden krvede Europa-Parlamentet , at den tibetanske eksilregering skulle anerkendes , hvis forhandlingerne mellem Tibet og Kina under protektion af FN ikke skulle fre til , at Tibet skulle f autonomi .
En srlig EU-udsending kunne ptage sig vigtige koordineringsopgaver for Tibet .
<P>
Da Dalai Lama besgte Parlamentet i oktober , redegjorde han i sin store tale igen for sit koncept om den gyldne middelvej og opfordrede Beijing til at fre forhandlinger uden forudsatte betingelser .
<P>
Det er alts p hjeste tid , at EU selv bliver aktiv i Genve og fremstter en resolution med sttte fra ansvarsfulde medlemmer af kommissionen .
Kineserne m ikke tage fejl .
Vi bifalder deres WTO-medlemskab og deres bidrag til den internationale antiterrorkoalition .
Men deres brutale handlinger over for religise og etniske mindretal i bde Tibet , Indre Mongoliet og stturkestan kan ikke retfrdiggres .
Hr. kommissr , hr. formand for Rdet , det er alts nu , vi europere skal handle !
Lad os omsider give indhold og liv til vores sttte til , at menneskerettigheder s afgjort skal overholdes .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , til trods for hr . Dupuis ' forudsigelser er Menneskerettighedskommissionen i Genve en ny chance for at gre fremskridt p omrdet , for at fremme og beskytte menneskerettighederne .
<P>
Vi har i lang tid vidst , at lidelser , fattigdom , angreb p menneskerettighederne , forflgelse p grund af kn , seksuel orientering , religion , kultur eller race er globaliseret i verden .
Millioner af mennesker fr det at fle dagligt .
Den 11. september mindede os blot om , at usikkerhed ogs er globaliseret .
<P>
Dette nye mde i Genve , det frste efter den skbnesvange dag , m derfor ikke f os til at miste overblikket .
Vi skal fortsat arbejde p at forsvare borgernes rettigheder : retten til livet , til demokrati , til at indnde frisk luft , til , at de konomiske og sociale rettigheder respekteres som en uadskillelig del af menneskerettighederne .
Uden at vi glemmer , at ligningen sikkerhed-frihed ikke bare er et krav , der hnger sammen med vores flles historie , men at den er det eneste , der garanterer stabiliteten og dermed demokratiet .
<P>
Europa skal spille en hovedrolle p konferencen .
Vi skal vre i stand til at forsvare en flles holdning .
Menneskerettighederne br nu mere end nogensinde fr vre rygraden i Unionens politik .
Hvis vi vil n det ml , skal vi have strre politiske ambitioner og n stemme , som taler strkt og radikalt mod dem , der krnker menneskerettighederne .
En stemme , der lyttes til i Genve , og som gr , at vi kan fle os stolte over at vre europere .
<P>
Jeg ved , at det kan synes utopisk , at det synes vanskeligt , men som Guy Verhofstadt mindede os om , da han indledte det foregende formandskab for Rdet , fortjener den , der ikke tror p det utopiske , ikke at blive kaldt europer .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton">
Hr. formand , De Forenede Nationers konference bner en uge efter prsidentvalget i Zimbabwe .
Til den tid vil hndervridende resolutioner , der beklager overtrdelse af menneskerettighederne af den genvalgte Mugabe-regering , ikke give meget mere mening end protesterne fra det davrende Nationernes Forbund efter Mussolinis invasion af Abessinien .
<P>
EU har fastsat frister og givet ultimatummer .
Vi m nu samle sttte fra det internationale samfund til disse foranstaltninger .
Vi br takke prsident Mbeki og andre afrikanske ledere for deres arbejde bag kulisserne , men nu er det p tide , at de taler bent og bestemt og offentligt mod Mugabes repressive regime .
Vi m sikre os , at betingelserne i vores ultimatummer bliver opfyldt fuldt ud .
Vi m sikre os , at Mugabe giver et hold fra EU mulighed for at virke som valgobservatrer ved valget , og EU m have lov til at vlge sammenstningen af dette hold , der br inkludere britiske medlemmer .
<P>
Vores observatrer m have frihed til at bevge sig hen , hvor de nsker , og til at rapportere tilbage .
Der m igen udves et reelt pres , og det er ndvendigt , at de nyligt vedtagne love om medierne bliver tilbagekaldt .
Frem for alt m mord , lemlstelse og intimidering af politiske modstandere holde op nu .
Det er p tide , at verden dmmer Mugabe p hans handlinger , ikke p hans lfter .
Parallelt hermed vil verden dmme EU p dets effektivitet , ikke dets retorik .
<SPEAKER ID=123 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg har lyttet opmrksomt til medlemmernes indlg , og jeg mener , at de bekymringer , der er kommet til udtryk her , viser , hvor kompliceret den srlige opgave med at koordinere EU ' s aktion i Menneskerettighedskommissionen er .
<P>
Jeg skal vre den frste til at indrmme , at Menneskerettighedskommissionen , fordi den er et internationalt organ , hvori der skal opns kompromiser , ikke netop er et forum , hvor EU kan ptvinge sine principper og synspunkter . Vi er ndt til at indg aftaler med andre for at f virkningsfulde resolutioner , for vi har ikke tilstrkkeligt flertal til at f vedtaget resolutioner p alle punkter , isr med hensyn til de principper , som ligger os p sinde .
Selv om jeg m erkende , at mange af Menneskerettighedskommissionens resolutioner lader meget tilbage at nske , er jeg absolut ikke enig i hr . Dupuis ' kaotiske og pessimistiske synsvinkel , jeg er snarere enig i fru Rosa Dez ' optimistiske , mulighedssgende og naturligvis idealistiske og utopiske synsvinkel , som opmuntrer Rdet til at fortstte med at forsvare disse vrdier , som er vores , og som Parlamentet forsvarer hver eneste dag .
<P>
Jeg har hrt mange meget problematiske emner nvnt : Kina , Tunesien , Zimbabwe , Tyrkiet .
Alle disse emner er p dagsordenen .
Vi behandler dem hver dag , og der er naturligvis sket temmelig store fremskridt i de senere r .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Menneskerettighedskommissionen hvert r opnr resultater , selv om de mske ikke er s store , som vi gerne s .
Men der er ikke nogen som helst tvivl om , at det , der skal flytte EU , er , at der holdes liv i flammen til beskyttelse og forsvar af de grundlggende principper , som jeg gjorde rede for i mit indledende indlg .
<P>
Rdet fler sig opmuntret og beskyttet af Parlamentet i bevidstheden om , at det er kilden til hbet om at opretholde de principper , som er kendetegnende for vores projekt , for det europiske projekt .
<P>
Jeg har en enkelt konkret kommentar til hr . Stockton vedrrende Zimbabwe .
Det , der foregr i Menneskerettighedskommissionen , er naturligvis vigtigt for Zimbabwe , men jeg vil minde Dem om , at Rdet ( almindelige anliggender ) allerede i mandags traf beslutninger , som vi vil effektuere i Zimbabwe for gennem vores gerninger og ikke vores ord og vores nsker at gre opmrksom p vores politik , som stttes fuldt ud af Parlamentet , og som er blevet enstemmigt vedtaget af EU ' s Ministerrd , om hverken at tillade eller tolerere Mugabe-regeringens udemokratiske optrden .
Og derfor vil alle de foranstaltninger , som Rdet har vedtaget , blive ivrksat af Rdet og Kommissionen i fllesskab .
<P>
Jeg forsikrer Dem for , hr. formand , at Rdet er helt indstillet p at forsvare de vrdier og principper , som er flles for vores kultur og civilisation , og som afspejles i vores regelvrk .
EU og de lande i EU , som er medlemmer af Menneskerettighedskommissionen , udgr bastionen , avantgarden for forsvaret af de rettigheder .
Sdan bliver vi betragtet .
Jeg anmoder blot Parlamentet om at give os det spillerum og den tillid , der skal til for at forsvare de interesser , som er vores , som hrer til vores kultur og civilisation , med strst mulig kraft , s de bliver virkelighed i det internationale samfund , der naturligvis er meget komplekst , og som EU desvrre ikke er ene om at styre .
Men vores bidrag og vores engagement vil aldrig mangle .
<SPEAKER ID=124 NAME="Nielson">
Jeg er enig i nsten alt , hvad der er blevet sagt under denne forhandling .
At gre fremskridt med menneskerettighedsdagsordenen er grundlggende ikke forskelligt fra nogen anden form for international politik .
Det m man forst .
Det , der kan udrettes i en given situation i en given sag , er en del af de bredere politiske fremskridt eller mangel p fremskridt , der foregr p et givent tidspunkt .
Sagen er , at vi ikke har et srligt organ i det internationale samfund , hvor vi kan drfte menneskerettighederne udelukkende p deres egne prmisser .
Vi slipper aldrig fri af politikken .
Den er altid en del af drftelsen , srlig nr vi taler om det internationalt .
Derfor m vi udstyre os med , hvad man kunne kalde en robust pragmatik , for at vre strke nok til at holde kursen og pragmatiske nok til at vide , om vi kan komme frem i en given sag eller ikke .
<P>
Hvad angr Zimbabwe , kan jeg meddele Parlamentet , at vi nu er ved at anbringe de frste valgobservatrer .
Vi har allerede folk i Harare , der bliver oplrt til at virke som valgobservatrer .
Vi vil sledes have 10-15 mennesker , der vil udgre det hold observatrer , der skal virke p lang sigt .
Det glder mig ogs at kunne meddele Parlamentet , at hr . Pierre Schori vil lede observatrholdet for Europa under valget i Zimbabwe .
<P>
Vi br ikke tage det for givet , at vi kan overvge valget effektivt .
Vi prioriterer at anbringe os sdan , at vi kan gre det s godt som muligt og med s bred en reprsentation som muligt fra Europa p vores hold som helhed .
Men det vigtigste er faktisk , at vi gr vores arbejde og ikke bliver marginaliseret p grund af en taktisk eller politisk manvre .
Uden dette observatrarbejde vil vi ikke have et tilfredsstillende grundlag at foretage vores endelige bedmmelse p .
Der er ikke noget ved Zimbabwe , der er let .
Jeg kan hverken udtrykke optimisme eller pessimisme , men indtil nu gr vi vores yderste for at sikre , at der kommer et effektivt hold til at observere valgene i nste mned .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Forbindelserne EP / de nationale parlamenter
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0023 / 2002 ) af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i den europiske integrationsproces ( 2001 / 2023 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=127 NAME="Napolitano">
Hr. formand , det konvent , som nu bliver oprettet , vil ikke lse sin opgave , hvis ikke det giver nogle overbevisende svar p et afgrende sprgsml , nemlig hvordan vi skal sikre demokratiet i EU ' s opbygningsproces .
Dette sprgsml tages der udgangspunkt i i betnkningen , som er blevet vedtaget af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og som i dag forelgges for Parlamentets plenarforsamling .
<P>
Vi er naturligvis alle klar over , at konventet skal omdefinere EU ' s opgaver , dets rolle i verden , i den globale udvikling og i fredsskabelsen og dets politikker for vkst , samhrighed og sikkerhed i et omrde med frihed og retfrdighed .
Men man skal endelig ikke betragte resten som rent tekniske institutionelle sprgsml og abstrakt institutionel planlgning , der ikke interesserer borgerne .
<P>
Nr EU-projektet har mistet tilslutning blandt borgerne , er det ogs , fordi de har flt sig udelukket fra for mange af EU ' s beslutninger , som de har haft vanskeligt ved at f indflydelse p , og som de endda har haft vanskeligt ved at forst .
For at f borgernes tilslutning tilbage er det absolut ndvendigt at gre det klart for alle , hvem der trffer beslutningerne i EU , hvordan beslutningerne kan gres gennemsigtige , forstelige og kontrollerbare , og hvilke institutioner der effektivt kan reprsentere borgerne i Europa .
Alle disse sprgsml er netop afgrende sprgsml om demokrati .
Parlamentets rolle som institution er fundamental i den forbindelse , selv om den ikke lser sprgsmlene i sig selv .
<P>
Det bliver efterhnden ndvendigt at trffe et klart og konsekvent valg for at styrke parlamentet som institution i EU ' s opbygning og for at f en yderligere parlamentarisering af EU ud over de fremskridt , der allerede blev gjort i 1990 ' erne .
Denne parlamentarisering skal bygge p to sjler , nemlig Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter bidrager i lige hj grad til EU ' s demokratiske legitimitet som en union af borgere og befolkninger og ikke bare af stater .
Jeg vil gerne gre det klart , at hvis vi i Europa-Parlamentet fejlagtigt har anset os selv for at vre det eneste parlament , skal vi g bort fra denne holdning .
Det er ndvendigt at fjerne enhver mistro mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter . Vi skal forst de nationale parlamenters bekymringer og foresl dem de rigtige lsninger .
<P>
I den betnkning , som jeg forelgger for Dem nu , angives det , at der br gres en indsats p tre omrder . For det frste skal de nationale parlamenter have strre rdgivende befjelser og kontrolbefjelser i forhold til deres respektive regeringer , og de skal kunne udve disse befjelser effektivt .
For det andet skal der vre et stadig tttere og mere systematisk samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , ogs ved hjlp af en interparlamentarisk aftale , som undertegnes af de respektive formnd .
Det er en ny id , som ikke mindst er opstet p vores parlamentsformands initiativ .
For det tredje skal svel de nationale parlamenter som Europa-Parlamentet have en konstituerende befjelse sammen med regeringerne og Kommissionen - sdan som det er tilfldet i konventet , der nu skal til at pbegynde sit arbejde - nr det glder revisionen af traktaterne , og hvor man i dag har den mlstning at udarbejde en egentlig EU-forfatning .
<P>
Det er disse fornuftige lsninger , som vi br forsge at n frem til , og ikke de lsninger , der risikerer at fre til en sammenblanding af Europa-Parlamentets rolle og de nationale parlamenters rolle og at gre EU ' s institutionelle opbygning og beslutningsmekanismer endnu tungere .
<P>
Som det fremgik af en omhyggelig rapport om indfrelsen af et overhus , ville et andetkammer bestende af de nationale parlamenter ikke mindst vre en urealistisk lsning p nogle reelle problemer .
<P>
Jeg hber virkelig , at tankegangen i denne betnkning bliver forstet og vrdsat ordentligt , og at konventet kan f gavn af vores bidrag med Deres samtykke .
<SPEAKER ID=128 NAME="Queir">
Hr. formand , som hr . Napolitano har redegjort for , er forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter et af de vigtigste sprgsml , som det konvent , der nu indleder sit arbejde , skal beskftige sig med .
Derfor kommer debatten om denne betnkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender srdeles belejligt , og i denne betnkning indgr den udtalelse fra Udvalget om Udenrigsanliggender , som jeg har haft den re at vre ordfrer for .
<P>
Personligt mener jeg , at hr . Napolitanos betnkning indeholder mange gode punkter , som jeg derfor gerne vil lyknske ham med , men den fremfrer dog ogs nogle synspunkter , som giver anledning til politisk kritik .
Som rdgivende ordfrer vil jeg imidlertid begrnse mig til at nvne de punkter , som mit udvalg lgger vgt p , og som kommer til udtryk i de forslag til beslutning , der her er til forhandling , srlig forslag 13 , 14 og 15 .
<P>
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , herunder forsvarspolitikken , der jo er et mellemstatsligt anliggende , stiller sagerne sig relativt enkelt .
P den ene side varetager Europa-Parlamentet sin kontrolfunktion via den ret til at blive underrettet og til at blive hrt , som det har i henhold til EU-traktatens artikel 21 samt via de budgetbefjelser , som det som del af budgetmyndigheden har med hensyn til FUSP-budgettet . P den anden side deltager de nationale parlamenter ikke reelt i udformningen af denne politik , selv om de har den afgrende kompetence med hensyn til de forskellige landes forsvarsudgifter , der jo s har afgrende betydning for de operationelle midler , som FUSP kan f stillet til rdighed .
<P>
Bestemmelserne i EU-traktatens afsnit V plgger medlemsstaterne at overholde principperne om samordning og gensidig solidaritet i fastlggelsen og gennemfrelsen af FUSP , af hvilken rsag der m rettes op p dette demokratiske og parlamentariske underskud .
P grund af dets betydning fremhver jeg forslaget om , at Europa-Parlamentet og parlamentet i den medlemsstat , der har formandskabet , regelmssigt skal indkalde til en parlamentarisk FUSP-konference , med deltagelse fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , og med netop det forml at intensivere informationsudvekslingen p dette felt .
<P>
I den nuvrende institutionelle sammenhng ville en sdan konference gre det muligt for de forskellige parlamenter at varetage deres befjelser mere effektivt .
Men ikke kun dt , for med dette forslag knstter vi ogs det princip , at svel Europa-Parlamentet som de nationale parlamenter reprsenterer EU ' s befolkning , eftersom begge vlges direkte af borgerne og derfor er legitime garanter for demokratiets udvelse .
<SPEAKER ID=129 NAME="MacCormick">
Hr. formand , som rdgivende ordfrer vil jeg gerne sige , hvor stor en fornjelse det har vret at arbejde sammen med en fremragende parlamentariker som hr . Napolitano , der er forfatter til denne glimrende betnkning .
<P>
Der er ikke mange forskelle mellem udtalelsen fra Retsudvalget og hans betnkning .
I srdeleshed vil vi gerne eftertrykkeligt tilslutte os det , han siger i sin konklusion , at det skaldte andetkammer i den europiske lovgivende myndighed ville blive et tredjekammer , der ikke kunne virke , og vi er meget glade for , at denne id s udtrykkeligt er blevet tilbagevist af et af de lande , hvor den opstod , nemlig Det Forenede Kongerige .
<P>
Hvad angr selve betnkningen , blev anbefalingerne fra Retsudvalget stort set accepteret af ordfreren i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Vores punkt 1 , der drejer sig om samarbejde mellem Unionens parlamenter , dkkes udmrket af hans punkt 10 . Vores punkt 2 om vigtigheden af deltagelse fra reprsentanter for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i det kommende konvent er blevet medtaget af hr .
Napolitano .
<P>
Det er meget vigtigt , for det viser ndvendigheden af en energisk debat i konventet for at se , om vi kan n frem til enighed .
Nogle rygter , der kommer fra Giscard d ' Estaings retning , antyder , at det er hans id , at der ikke behver finde nogen debat sted , fordi alt vil fremg klart fra formandskabet .
Hvis det er tilfldet , m vi befri ham for den vildfarelse .
Dette m vre et konvent , som vil debattere .
I punkt 4 kommer det igen som punkt 12 i Napolitano-betnkningen .
<P>
Endelig er der det eneste punkt , hvor der ikke er enighed mellem Retsudvalget og hr . Napolitano , nemlig med hensyn til , om man i denne betnkning udtrykkeligt skulle nvne den rolle , de regionale parlamenter med lovgivende befjelser skulle spille .
Det er min faste overbevisning , at dette br ske .
Retsudvalget stemte helt klart for det , og min egen gruppe har stillet nogle ndringsforslag .
<P>
Hr . Napolitano har privat sagt til mig , at han mener , det kan tages op ved en anden lejlighed via Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Hvis han kunne give en forsikring herom i morgen , ville vi kunne genoverveje sagen .
Jeg vil tale privat med ham om dette .
Det ville vre godt , hvis vi kunne g frem med den strst mulige enighed .
I mellemtiden anmoder jeg om , at Parlamentet koncentrerer sig om dette punkt 3 og de parallelle ndringsforslag , der er stillet af mig og mine kolleger .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , som kollegerne ved , er der i dag i hele Europa udbredt folkelig utilfredshed med den tilsyneladende manglende forbindelse mellem Fllesskabet og det almindelige liv .
Den europiske politiske proces ses vidt og bredt som et eliteforetagende , der har liden eller ingen relevans for mange uden for de politiske klasser .
Helt rimeligt gr bekymringen herover ud over nationale grnser og ideologiske forskelle .
Det er et nske om at forsge at afhjlpe denne utilfredshed , der ligger til grund for hr . Napolitanos betnkning , som vi i PPE-DE-Gruppen sttter .
<P>
Der har vret en rkke reaktioner p denne ulykkelige og uacceptable situation , og en af dem indeholdt et forslag om at etablere et europisk parlamentarisk andetkammer , som skulle best af nationale parlamentsmedlemmer .
Konklusionerne i denne betnkning afspejler , som ordfreren allerede har sagt , en betnkning fra Overhuset i mit eget land , der er blevet offentliggjort for nylig .
Her anerkender man de nationale parlamenters vigtige rolle , men afviser argumentet for endnu et andetkammer .
Snarere end at besvrliggre den europiske politiske proces yderligere anerkender man i denne betnkning , at det er op til Europa-Parlamentet i sin sfre og de nationale parlamenter i deres i overensstemmelse med deres egne nationale traditioner at se p deres egne regeringers mde at fre europisk politik p og gebrde sig i Ministerrdet .
<P>
Der er helt rimeligt opstet enighed om , at en vigtig komponent p vejen mod en genforening af Europa med det nationale politiske liv , og sledes med Europas borgere , gr gennem en alliance mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og den nationale politik , som i jeblikket synes at lgge for ringe vgt p en grundig og omfattende analyse af europiske anliggender .
I denne betnkning har hr . Napolitano , som det smmer sig for denne anerkendte ordfrer og formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , meget dygtigt sammenvvet en holdning til en forbedring af forholdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og til en styrkelse af samarbejdet mellem dem .
<P>
Pedantiske konstitutionelle purister fra enkelte medlemsstater kan kritisere nogle af detaljerne , men betnkningen giver en skabelon for handling , der ikke kan udfres af noget enkelt parlament .
ndringerne m ske inden for en videre ramme af forandringer og demokratisk benhed fra alle sider .
Hvis politisk demokratisk benhed og acceptabilitet betyder noget - og der er ingen politisk gruppe her i Parlamentet , der tror mere p det end vi i PPE-DE-Gruppen - s reprsenterer Napolitano-betnkningen et vigtigt udgangspunkt .
Men vi m ikke blive selvtilfredse og hvile p laurbrrene nu .
Denne betnkning bestr af ord . Nu skal der handles .
Forandring p linje med tendensen i betnkningens konklusioner og med Laeken-konventet som katalysator er , som ordfreren selv har ppeget , ndvendig for at kunne begynde at afhjlpe disse demokratiske mangler i det europiske politiske system , der kan gre stor skade , hvis man ikke gr noget ved dem .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , hr. kommissr , skal man tro de meningsmlinger , der er offentliggjort i den seneste udgave af Eurobarometer , har de europiske borgere strre tillid til deres politi end til deres parlamentariske institutioner .
Dette resultat er alarmerende og br frst og fremmest vkke bekymring blandt de folkevalgte og f disse til at yde en flles indsats for at fjerne grundlaget for den manglende tillid .
Det er de demokratiske styrers legitimitet , der str p spil .
<P>
Parlamentsmedlemmerne i de enkelte medlemsstater m arbejde p at fjerne det demokratiske underskud , der kan konstateres p nationalt plan . Et sdant eksisterer rent faktisk .
I den betnkning , vi i dag behandler , opfordres Europa-Parlamentets medlemmer til at undersge , hvordan man kan styrke de nationale parlamenters rolle i den europiske integrationsproces .
Ikke p bekostning af , men i forstelse med Europa-Parlamentet .
<P>
Ordfreren , hr . Napolitano , foreslr forskellige konkrete foranstaltninger , som stttes af Den Socialdemokratiske Gruppe , og hvorom der efter min opfattelse nemt vil kunne opns enighed i konventet .
Ordfreren krver helt berettiget en styrkelse af de nationale parlamenters befjelser i forhold til de respektive regeringer forud for beslutningstagningen i Rdet .
<P>
I nogle medlemslande findes der en veletableret procedure for parlamenternes indflydelse p dette felt .
I andre lande findes end ikke antydningen af en sdan procedure .
De nationale parlamenter overlader det til regeringerne at trffe beslutninger , og anfgter disse efterflgende .
<P>
Ordfreren afviser med rette tanken om et andet- eller tredjekammer med lovgivende befjelser .
En sdan ny institution strander straks , nr sprgsmlet lyder : " Og hvilke opgaver skulle det s varetage ?
"
<P>
Ogs institutionaliseringen af konventet , hvori de nationale parlamenter deltager , er et middel til at sikre den ndvendige indflydelse i forbindelse med forberedelsen af de omfattende reformer .
Denne metode , som er Europa-Parlamentets foretrukne , m selvsagt finde anvendelse , nr det glder traktatreformen . Den kunne imidlertid rkke videre end de konstitutionelle anliggender .
Hvorfor ikke etablere et konvent til forberedelse af EU ' s nste flerrige finansielle ramme ?
Sfremt den finansielle ramme ogs skal omfatte en ny egen indtgt i form af en europisk skat , er det efter min opfattelse afgrende , at reprsentanter for de nationale parlamenter fra frste frd deltager i drftelserne .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , det vsentlige og centrale budskab i denne fremragende betnkning , som Den Liberale Gruppe strkt sttter , er i virkeligheden , at de nationale parlamenter kan og br bidrage mere til det politiske system i EU .
Men de br fokusere p det , de gr bedst , og ikke trde p Europa-Parlamentets prrogativer .
<P>
Hvad nationale parlamenter m gre bedre , er at overvge og undersge Rdets udvende magt .
Det , de gr drligst , er at spille bedrevidende i forhold til Europa-Parlamentets lovgivende befjelser .
Det er derfor , vi strkt afviser de britiske forslag om at indfre et tredje lovgivende kammer bestende af medlemmer af de nationale parlamenter , hvis funktion skulle vre at " overvge subsidiariteten " .
En sdan national ggeunge i den fderale rede ville smadre proceduren med flles beslutningstagning , som er ngleformlen i Unionens egen march hen imod at blive et modent postnationalt parlamentarisk demokrati .
Et sdant kammer vil blive fyldt med Rdets dresserede puddelhunde , som gr parlamentarisk involvering i europiske anliggender p nationalt niveau til grin .
Jeg stoler p , at den britiske regering vil lytte til debatten om dette sprgsml i konventet og s trkke sit farlige og ndsforladte forslag tilbage .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , De Grnne hilser i hj grad denne betnkning velkommen .
Det er en fremragende betnkning , der helt entydigt definerer den rolle og de opgaver , de nationale parlamenter har inden for de nationale regeringers legitimitet og kontrol , nr disse er aktive i Rdet som lovgivere inden for regeringssamarbejde , hvor denne kontrol p ingen mde fungerer tilfredsstillende , men ogs nr de nationale parlamenter inddrages i den konstitutionelle udvikling af Europa , hvor stikordet er konvent .
<P>
I denne sammenhng er det interessant at se , at dette sprgsml hele tiden dukker op p dagsordenen . Der er nemlig ingen konflikter mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , og der er ingen uklarhed med hensyn til deres opgaver .
Jeg har bemrket , at denne konflikt altid bliver bragt p bane , nr Rdet og de nationale regeringer vil forsvare sig mod kravet fra Europa-Parlamentet om at blive et fuldt udviklet Parlament .
S kommer det til at lyde , som om parlamentarisme p europisk plan ville blive en byrde for de nationale parlamenter .
Det er et forkert , men systematisk argument - en gte illusion .
I betragtning af denne ufred mellem parlamenterne skal Rdets magtposition bevares .
<P>
Men parlamentarismen i Europa er udelelig .
Bekendelsen til parlamentarisk demokrati relaterer til europisk plan .
Parlamentet br derfor med stor mistro se alvorligt p visse forudgende varsler fra den indstillede formand for konventet , der i flere uger har luftet sine tanker via pressen - og ikke ved direkte kontakt og endda uden at det er bekrftet af konventet - om denne forfatningsgivende forsamling , der i mindre grad handler om det , som Parlamentet stiller krav om , og lige s lidt om udviklingen af et europisk demokrati og en europisk parlamentarisme .
Jeg vil i den grad appellere til , at Parlamentet bidrager til , at konventet bliver et arbejdskonvent , et parlamentarisk konvent og et bent konvent og ikke som hidtil Rdets legitimitetskulisse .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , de nationale parlamenters rolle er ganske vist fastlagt i en traktat , men det demokratiske underskud , der hovedsageligt er et kontrolunderskud over for den pgldende nationale regering , er blevet strre i takt med den europiske integration .
Regeringernes manglende kontrolmuligheder og utilstrkkelig information gr det ofte umuligt for de nationale parlamenter at varetage deres funktion .
Den udvikling skal standses , og de nationale parlamenters kontrolbefjelser skal styrkes i forhold til deres regeringer .
Derfor sttter jeg isr udsagnene i punkt 1 i betnkningen .
<P>
Ja , det er ogs ndvendigt at forbedre samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , navnlig inden for unionspolitik , der er baseret p et mellemstatsligt samarbejde .
Der er et udsagn i betnkningen , jeg som medlem af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender meget gerne vil fremhve , nemlig punkt 17 .
Forslag som det fra den tyske udenrigsminister kan jeg ikke sttte .
Problemet er , at den udvende magt fr overvgt .
Vi nsker en vidtgende demokratisering og parlamentarisering af EU og en klar konstitutionel styrkelse af de eksisterende parlamenter , men ikke et nyt kammer .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , kre kolleger , jeg taler ogs p vegne af min delegation , nr jeg siger , at det var fornuftigt at overlade udarbejdelsen af denne betnkning til Giorgio Napolitano , som har forstet at basere sin betnkning p et af de vigtigste aspekter , nr det glder bekymringen for skvheden mellem de udvende organers befjelser og parlamenternes muligheder i deres helhed .
<P>
Europa-Parlamentet har faktisk givet udtryk for denne bekymring i flere r , hr. formand , og i hr .
Napolitanos betnkning fr vi en forelbig og effektiv lsning p dette problem , en lsning , som er helt i trd med Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten .
<P>
Det andet vigtige aspekt i betnkningen er det , som jeg netop havde lejlighed til at understrege over for den italienske ambassadr for nogle mneder siden , fr jeg drftede det med andre , for der er navnlig tale om et italiensk problem , nemlig at hvervet som medlem af Europa-Parlamentet er uforeneligt med bde hvervet som medlem af et nationalt parlament eller af et regionalrd og i vrigt ogs - hvilket jeg gerne spagt vil tilfje og bede hr . Napolitano om at notere sig - med hvervet som borgmester for en strre by .
<P>
Hvis Europa-Parlamentet skal have sin politiske rolle tilbage , er det nemlig ikke bare ndvendigt at hve debatniveauet , men ogs at hve niveauet for parlamentsmedlemmernes tilstedevrelse i Bruxelles og Strasbourg .
<P>
Det tredje aspekt , som jeg gerne vil understrege , er betnkningens kloge og kategoriske afvisning af et kammer bestende af reprsentanter for de nationale parlamenter , s man undgr at gre beslutningsprocessen tungere , og s det ikke mindst bliver muligt at holde parlamenternes forskellige befjelser adskilt .
<P>
Vi gr sledes i retning af en institutionel aftale , som vi hber , at parlamentsformand Cox vil ivrkstte , idet han efterkommer hr . Napolitanos opfordring .
Vi gr i retning af en proces , hvor vi hjner parlamenternes institutionelle rolle . Det er et folkeligt krav , at parlamenterne behersker politikkens og regeringsfrelsens kunst , hvilket er i modstrid med ethvert - og s afgjort forldet - aspekt , hvor den udvende magt er samlet i nogle institutioner , som p ingen mde har fet deres legitimitet fra folkets stemmer .
<P>
Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke hr . Napolitano for det glimrende og dygtige arbejde , som han har udfrt .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa - eller det , vi kalder Europa , alts denne statslignende konstruktion , som udsteder love i Bruxelles og til dels her i Strasbourg , som afsiger domme i Luxembourg , og som styrer seddelpressen i Frankfurt - har fra frste frd fortvivlet sgt den legitimitet , hvorp dets fortsatte eksistens beror .
Det klareste vidnesbyrd om den manglende legitimitet bringes , nr europere i forbindelse med folkeafstemninger vender dette Europa ryggen . Senest har danskerne og irlnderne bragt klare vidnesbyrd herom .
<P>
Jeg takker hr .
Napolitano for den foreliggende betnkning , som sger at finde svaret p denne eksistentielle sgen , der griber os fra tid til anden ( man kunne kalde det " demokratisk selvransagelse " ) , i en form for hybrid parlamentarisering . Et farligt eksperiment , som indebrer en kbslen mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet i en slags demokratisk ingenmandsland , som vil vre bde luftigt og uigennemsigtigt .
Hr. formand , hr. kommissr , legitimitet kan kun befolkningerne sikre , nr disse konsulteres direkte . Den udgydes ikke som Hellignden og udgr ikke fra de vises rd , ssom den rvrdige forsamling i det fremtidige konvent og i srdeleshed dettes prsidium , som er seneste inkarnation af det , man tidligere benvnte oplyst enevlde .
Den europiske integration skal forene nationer og ikke institutioner .
I modsat fald vil det , vi kalder Europa , vedblive at vre en abstraktion , som i stadig mindre grad formr at vinde europernes gunst , sdan som det klart pvises i den seneste udgave af Eurobarometer .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , hr . Napolitanos betnkning om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter konstaterer som udgangspunkt helt korrekt , at der eksisterer en alvorlig ubalance i EU mellem de udvende institutioner , hvis befjelser styrkes , og det parlamentariske element , som stadig er for svagt .
Det konkluderes , ligeledes med rette , at denne situation kan bidrage til get demokratisk underskud .
<P>
Hvordan udbedres s denne mangel ? Hr .
Napolitano giver ganske vist udtryk for en vis bning i forhold til Europa-Parlamentets traditionelle synspunkter . Der er dog efter min opfattelse stadig ikke net en passende ligevgt , nr betnkningen under henvisning til den uprcise term " parlamentarisering " krver get magt til Europa-Parlamentet og henviser de nationale parlamenter til en , som oftest illusorisk , indirekte rolle .
<P>
rsagen til den manglende ligevgt skal efter vores opfattelse sges i en udeladelse .
Betnkningen omtaler intetsteds , at Europa-Parlamentet er en forsamling med en nrmere defineret saglig kompetence , og kun de nationale parlamenter besidder fuld suvernitet .
Hvad vrre er , intetsteds i betnkningen omtales det , at der parallelt med denne juridiske ulighed eksisterer en ulighed med hensyn til den politiske legitimitet set med borgernes jne .
Man kan ikke gennemfre nyttige reformer af Unionen , s lnge man undlader at drage disse afgrende realiteter frem i lyset .
<P>
Jeg har derfor fet indfjet en mindretalsudtalelse i hr . Napolitanos betnkning , hvori det prciseres , at reel demokratisering af Unionen forudstter en styrkelse af de nationale parlamenter og forudstter , at disse fr direkte beslutningsbefjelser p europisk plan .
Jeg har i en rapport til Den Tvrpolitiske Gruppe SOS Demokrati uddybet denne tankegang , som vi ogs vil gre gldende i det kommende konvent .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske udvalgsformand Napolitano med hans betnkning , som med rette er blevet rost i dag , og sige , at min gruppe ikke har foreslet omfattende ndringer , men snarere forbedringer .
<P>
I begyndelsen af betnkningen gres det helt klart , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter - hver i deres respektive sammenhng - fuldt ud reprsenterer Unionens befolkninger , der er magthaverne , hr . Berthu , hvilket bl.a. er fremget af deres forfatninger i mere end 100 r .
<P>
I den forbindelse takker jeg ordfreren for , at han har accepteret mit ndringsforslag , med hvilket jeg har nsket at minde om dette faktum , som nsten altid gres gldende af dem , der nsker at styrke en institution p bekostning af andre institutioner .
Den tilgang er rent ud sagt , undskyld udtrykket , latterlig .
<P>
Den europiske borger har brug for et Europa-Parlament , ligesom han har brug for sit nationale parlament , og forbindelserne mellem dem m ikke vre baseret p rivalisering , men p samarbejde .
<P>
I betnkningen bekrftes ndvendigheden af dette samarbejde ikke bare , der anmodes ogs med stor realitetssans , synes jeg , om , at det organiseres gennem en interparlamentarisk aftale , for at ressourcerne kan udnyttes bedre .
Det drejer sig om at forbedre den gensidige information og undg overlapning mellem de forskellige samarbejdsaktiviteter .
<P>
Der gres ogs opmrksom p de nationale parlamenters befjelser , ikke kun i forhold til medlemsstaternes regeringer , men ogs i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Det understreges , at de befjelser er meget mere vidtrkkende , end mange tror .
Hvis de nationale parlamenter ikke nsker at udve dem , er det deres egen sag .
<P>
Hr. formand , de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skal samarbejde , ikke rivalisere .
I udvalgsformand Napolitanos betnkning anvendes der , uden at det citeres , et spansk ordsprog , der krver " rene linjer og tyktflydende chokolade " .
Som et udtryk for oprigtighed og i sympati med de nationale parlamenter skaber betnkningen rene linjer og tilbyder et tyktflydende samarbejde , der er solidt og indholdsrigt .
Lad os stemme for den .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , hr. kommissr , de europiske institutioners demokratiske karakter betyder ikke blot en styrkelse af Europas vrdier , men isr i lyset af udvidelsen er det en forudstning , at den findes .
Hvis afstanden mellem institutionerne og borgerne ges , vil det jeblik snart komme , hvor borgerne vender os ryggen .
<P>
De nationale parlamenters rolle indplaceres inden for den tankegang , at EU ogs er en stats- og folkeunion .
Gennem Europa-Parlamentet fremstr det som en folkeunion og som statsunion gennem de statsorganer , der dog er afhngige af de nationale parlamenters tillid .
Et strkt Europa-Parlament og strke nationale parlamenter .
De nationale regeringers medvirken i Ministerrdets beslutninger skal vre tydelig , kontrollerbar og legaliseret af de nationale parlamenter .
Det er de nationale parlamenter , der skal bringe deres borgere tt p udviklingen i EU og f dem til at fle sig som europiske borgere .
<P>
P den mde opstr der direkte behov for nationale grundlovsreformer , sdan som Giorgio Napolitano analyserer det i sin glimrende betnkning , s staternes europapolitik kan blive dbt i de nationale parlamenters vande .
Det forudstter nye mekanismer til en informationsstrm fra Unionen til de nationale parlamenter og en institutionel hjnelse af disse .
<P>
Efter min mening har de nationale parlamenters store reprsentation i det konvent , der skal forberede den kommende traktatreform , historisk betydning .
Og uanset hvor lidt dette konvents forslag rent faktisk forpligter det kommende regeringstopmde juridisk , gr dets demokratiske legalisering det vanskeligt at ignorere forslagene .
Men de nationale parlamenter skal ikke reprsenteres i et nyt , europisk organ , der skal optages i de under alle omstndigheder komplicerede europiske procedurer .
Hjnelsen af de nationale parlamenters rolle i legaliseringen af de europiske beslutninger bestyrker den relevante procedure , men samtidig anerkender den ogs nationalstaternes rolle som befolkningens legale og kulturelle samlingspunkt i den fascinerende unionsopbygning .
Endnu en gang vores dybe tak for Giorgio Napolitanos strlende betnkning .
<SPEAKER ID=140 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne i rkken af lyknskninger bringe min lyknskning til formanden for udvalget , som alts ogs er ordfrer for denne betnkning .
Der er lavet en god betnkning , som giver et godt grundlag , dels for en fortsat dialog med de nationale parlamenter , men ogs for , hvordan udvalget kan gre sin indflydelse gldende i samarbejdet med konventet , fordi der virkelig bliver brug for alle gode krfter , hvad enten de nu er i Europa-Parlamentets delegation til konventet , eller de sidder i udvalget , s det hber jeg meget kan fortstte .

Vi er jo i virkeligheden i disse r i gang med et utrolig spndende projekt , som gr ud p at opbygge et internationalt demokrati , som ogs fr borgernes opbakning . For til trods for , at vi har haft dette samarbejde i 50 r , s m vi jo erkende , at vi dels kun er i opbygningsfasen , og dels at vi nok ikke har den fulde tilslutning og forstelse for projektet .
Det har vi jo oplevet mange gange i Danmark , hvor det har vret svrt at f borgernes accept af nye traktater , og nu har man alts ogs oplevet det i Irland , og jeg tror bare de folkeafstemninger er symptomatiske for , hvad der foregr i Europa som helhed , og det er det , vi skal tage alvorligt .
<P>
Vi skal mske ikke specielt tage de to lande alvorligt .
Det m vre op til de nationale reprsentanter at gre det , men jeg tror , vi skal erkende , at der alts er tale om mere end bare en isoleret dansk / irsk skepsis .
Der er ikke noget mrkeligt i , at det er svrt , for vi har vret vant til at bruge de nationale parlamenter som basis for vores demokrati , og nu skal vi s pludselig vise , at man alts godt kan have bde de nationale demokratier og et internationalt demokrati , og frem for alt at de kan fungere sammen .
Det er det , der er udfordringen , og i en vis forstand synes jeg , vi kan sige til os selv , at vi mske har vret forud for vores tid .
Havde vi ikke det EU , som vi kender i dag , s havde vi vret ndt til at lave noget som svar p den globale udfordring .
I virkeligheden kan det vre , at det havde vret nemmere , hvis vi startede forfra , men nu synes jeg , at vi skal tage det udgangspunkt , vi nu engang har .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , de nationale parlamenters involvering i den europiske integrationsproces er ikke et sprgsml om nye institutioner , men om , at de fr get magt til at fre kontrol og orientere deres stater .
Men se , kre medlemmer , nu fr vi konventet , hvor de nationale parlamenters deltagelse er af historisk betydning . De skal sende reprsentanter til konventet .
Men det er ikke nok .
De vil plgge dem klare retningslinjer for de sprgsml , konventet skal tage op , og som bliver ensbetydende med udfrdigelsen af en europisk forfatning .
Der skal ske en tilbundsgende debat enten i de enkelte parlamenter eller i srlige parlamentsudvalg , s reprsentanterne ikke kommer og redegr for deres egne personlige synspunkter , men for en generel tendens i deres parlamenter .
Jeg har hidtil ikke set noget sdant ske i EU-medlemslandenes parlamenter . Det er i hvert fald ikke sket i mit land .
Hvis de ansvarlige for det nationale parlamentsarbejde ikke er interesserede i at organisere sdanne debatter , er jeg srdeles bange for , at vores forhandlinger her i Parlamentet bliver af begrnset interesse .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , af de fire post-Nice-temaer anser jeg det om de nationale parlamenters rolle for srlig vigtigt , fordi det kan bane vejen til de europiske borgeres hjerte .
Nr der her i Parlamentet holdes vigtige taler - ogs nr der er flere til stede i plenum end nu - beklager jeg ofte , at talerne alligevel ikke vkker interesse hos borgerne , og at der ikke rigtig er interesse for os .
Men det handler netop om at vkke interesse - ogs med hensyn til den demokratiske legitimitet i Unionen .
<P>
Men det vil kun lykkes , hvis man kan f borgerne til at forst , at der ikke sker noget som helst i Europa , men at det helt konkret handler om deres fremtid , og at deres mandatarer skal vre med til at bestemme fremtiden , og at de nationale parlamenter f.eks. kan stte sig til modvrge , hvis Unionen overskrider sine kompetencegrnser .
Det kan denne betnkning vre et vsentligt bidrag til .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren og understrege , at jeg sttter betnkningen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , det demokratiske underskud i Europa bliver fremhvet som det vsentligste problem .
Kendsgerningen er desvrre den , at de kompetencer , som de nationale parlamenter har afgivet til Europa , indtil nu ikke helt er slet an i Europa-Parlamentet , som er den eneste legitimerede folkevalgte europiske institution .
<P>
Alle medlemsstater , der hidtil har vgret sig ved at overdrage disse kompetencer i form af medbestemmelse p lovgivningsomrdet til Europa-Parlamentet som medlovgiver , skal st til ansvar for dette .
P den mde fr regeringerne p europisk plan befjelser inden for den lovgivende og udvende magt , der sledes ville vre utnkelig i det nationale retssystem .
Det er den egentlige skandale for det demokratiske underskud i Europa .
<P>
Br vi s stadig rose , at stats- og regeringscheferne fremhver forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter p topmdet i Nice som et af de fire temaer for det kommende konvent og den nye regeringskonference ?
P den mde bliver regeringernes inkompetence og modvilje netop kun yderligere forstrket .
Heri ligger ogs den fundamentale misforstelse , som hr . Berthu i sin mindretalsposition har redegjort for .
<P>
Europa-Parlamentet skal faktisk sge et tt fllesskab med de nationale parlamenter , s de i fllesskab kan tvinge regeringerne til at handle demokratisk . De to store grupper i Europa-Parlamentet er meget enige i dette krav , og jeg glder mig over hr .
Gil-Robles ' formulering i Napolitano-betnkningen - hr . Gil-Robles er fra vores gruppe - og ligeledes over ndringsforslag 21 fra vores ordfrer .
De viser klart , hvordan tingene skal udvikle sig i fremtiden .
P hvert plan skal man gre det , der er muligt og hensigtsmssigt .
De nationale parlamenter skal og kan kontrollere deres nationale regeringer endnu mere effektivt og bedre end hidtil .
Det vil vi tilskynde dem til . Det glder bde regeringernes handlinger i Rdet i forbindelse med udarbejdelsen af den europiske lovgivning og den konomiske forvaltning og kontrol af de bevilgede EU-midler .
Europa-Parlamentet skal kontrollere lovgivningen p europisk plan og vre med til at udforme den .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot sige , at vi takker for betnkningen og hber , at den ogs bliver taget alvorligt i konventet .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Hr. formand , Napolitano-betnkningen er faktisk et vigtigt skridt i retning af mere klarhed i diskussionen om parlamenternes rolle i EU og sledes ogs et vigtigt skridt i retning af mere demokrati i EU .
Jeg mener , at det er vores mlstning at skabe et parlamentarisk demokrati i EU .
Det er ndvendigt , for at sprgsmlet om legitimitet , gennemsigtighed og kontrol kan lses tilfredsstillende .
<P>
En parlamentarisering af EU betyder en styrkelse af borgernes deltagelse i forhold til den udvende magt p bde nationalt og europisk plan .
Diskussionen om den pgldende rolle krver naturligvis intellektuel og politisk klarhed .
Der er flere her i Parlamentet , der forveksler begreberne .
Man skal skelne mellem de to planer , hvor de nationale parlamenter spiller deres roller p det ene plan , og Europa-Parlamentet spiller sin rolle p et andet plan .
<P>
Parlamenterne spiller en flles rolle i forbindelse med forfatningen . Det er oprindeligt parlamenternes rolle og ikke regeringernes .
Derfor er vi glade for , at vi har konventet , og at mere end to tredjedele af konventets medlemmer kommer fra parlamenterne .
<P>
I forbindelse med den sekundre lovgivning har vi institutionerne . Vi har Europa-Parlamentet og Ministerrdet .
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke nsker et tredje kammer . Det giver ingen mervrdi .
Det komplicerer kun hele beslutningsmekanismen . Disse ider er ikke egnede til at styrke borgernes tillid - det tvivler jeg ganske enkelt p .
<P>
Det er vigtigt at styrke de nationale parlamenter i forhold til de nationale regeringer .
Her venter et stort arbejde . Jeg mener alts , at vi skal samarbejde og indg en aftale .
<P>
Jeg vil gerne takke Giorgio Napolitano for , at han med sin betnkning har skabt mere klarhed , og for , at han med hringerne i Europa-Parlamentet ogs har skabt bedre forstelse blandt parlamenterne .
Tillykke med betnkningen ! Jeg hber , et stort flertal vil stemme for den !
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="PT" NAME="Almeida Garrett">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for det frste vil jeg gerne takke hr . Napolitano for hans betnkning .
Forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , der er et af de mest centrale sprgsml i den europiske debat , bliver et af nglepunkterne i konventets arbejde , og det ville derfor - p trods af eventuelle penible punkter og de sdvanlige meningsforskelle - vre srdeles betimeligt , om Europa-Parlamentet roligt og velovervejet kunne tage stilling til det .
<P>
Der er ingen grund til at lgge skjul p de vanskeligheder , som opbygningen af et demokratisk Europa str over for , ikke mindst i en historisk situation , hvor det ogs p nationalt plan er yderst magtpliggende at f genopvakt og styrket det reprsentative demokrati .
P denne del af den vej , som vi nu i mange r sammen har tilbagelagt , og som vi nsker at bevge os videre ud ad med samme engagement , er vi ndt til at forst og helhjertet ptage os det srlige ansvar , som flger af , at vi er dem , vi er , nemlig medlemmer af de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet , de reprsentanter , som borgerne har valgt direkte .
<P>
Det er derfor uomgngeligt , at de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet fr strre deltagelse i og kontrol med bde den lovgivende beslutningsprocedure og udformningen af EU ' s politiske retningslinjer .
Som det klart kommer til udtryk i denne betnkning , er der ingen af disse parlamentariske institutioner , der alene reprsenterer EU ' s borgere .
De m derfor etablere et organiseret , komplementrt samarbejde og om muligt en slags alliance , men i respekt for deres autonomi og deres srlige forpligtelser .
Til det forml behver vi hverken komplicere beslutningsprocessen eller akkumulere befjelser eller skabe yderligere mistro .
Det , som institutionerne skal gre , er at spille den rolle bedre , som hver isr har fet tildelt .
Ogs vi gr ind for , at de nationale parlamenter skal involveres mere i EU ' s politiske og lovgivningsmssige procedurer , og derfor nsker vi at hjlpe til med at skabe betingelserne for , at der kan foreg en effektiv opflgning og kontrol i medlemsstaterne af de respektive regeringer som medlemmer af EU ' s Ministerrd .
<P>
Jeg slutter her . Den analyse og de forslag , som denne betnkning rummer , bner gode perspektiver for , at det arbejde , som vi i fllesskab skal udfre i konventet , kan gre dette nye Europa mere demokratisk og mere forsteligt og bringe det tttere p alle os , EU ' s borgere .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , Pat Cox , vores nye formand , har opfordret os til , at vi s vidt muligt skal nrme os hinanden i diskussionen .
Det vil jeg forsge her - ogs selv om jeg kun har halvandet minut .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Voggenhuber , der talte om , at sprgsmlet om de nationale parlamenter hele tiden bliver bragt p bane , at man efter min mening skal tilfje , at der naturligvis er en forstelig jalousi og frustration i de nationale parlamenter , der frer til , at der opstr en situation , hvor de i en form for kunstig selvmodsigelse kommer til os .
Her ville det vre hensigtsmssigt med en tydelig afgrnsning af kompetencer .
Ogs i den forbindelse opfordres konventet til at srge for , at parlamentsmedlemmerne netop ikke spilles ud mod hinanden , men at det , der hele tiden tales om her , ogs bliver gjort .
<P>
Jeg vil gerne understrege over for hr . Abitbol , der hele tiden taler om det demokratiske underskud i Unionen , at lige prcis p det punkt fordrejer man argumentationen .
Netop fordi vi har et demokratisk underskud , betyder det jo ikke , at vi skal stte den nationale side endnu mere p spil , men vi har hrdt brug for alt det , vi stiller krav om i Europa-Parlamentet , og det vil sige demokratisering af institutionerne , ellers nr man til helt forkerte konklusioner og giver de europiske borgere prcist det , som de europiske demokratier og de mennesker , der lgger vgt p forskelle , ikke nsker , nemlig helt ensidigt at lade fuldstndigt ukontrollerede magter bestemme , i dette tilflde konomien .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det er bemrkelsesvrdigt , at der ikke er nogen indvendinger mod punkt 17 i betnkningen af vores ordfrer for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Det viser jo , at vi er enige .
Men de ndringsforslag , som De Grnne har stillet , hvor man jo fornemmer , at det ikke kun handler om nationale parlamenter , men ogs om regionale institutioner , fortjener Deres opmrksomhed og efter min mening ogs Deres opbakning .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , hr . Napolitano har skrevet en god betnkning om et af de mest prekre emner for det forestende konvent , nemlig forholdet mellem Parlamentet og de nationale parlamenter .
Det er et prekrt emne , fordi de nationale parlamenter i stigende grad fr indtryk af , at deres kompetencer bliver taget fra dem til fordel for Parlamentet , og det er til en vis grad ogs rigtigt .
Siden medlemsstaterne har overdraget en rkke opgaver til EU , isr i de seneste 10-20 r , og siden indfrelsen af den flles beslutningstagning , hvorved Parlamentet har fet medlovgivende kompetencer , er der blevet overdraget kompetencer .
Det vil imidlertid ikke sige , at de nationale parlamenter ikke har beholdt en rkke vigtige opgaver .
Punkt 1 i beslutningsforslaget er meget klart i den forbindelse .
De nationale parlamenter skal styre deres ministre i Rdet .
De skal ligeledes kontrollere ministrene , nr de kommer fra Rdet . De skal endvidere srge for en korrekt gennemfrelse af de europiske direktiver og forordninger , og de skal fre tilsyn med , at de europiske programmer gennemfres korrekt , bde i indholdsmssig og finansiel henseende .
Hvis det ikke finder sted korrekt - hvilket er tilfldet i mit land bl.a. med Den Europiske Socialfond - s krver Kommissionen hundredvis af millioner nederlandske gylden tilbage .
S har de nationale parlamenter heller ikke gjort deres arbejde godt .
<P>
Hr. formand , jeg mener ikke , at konventets vigtigste debatpunkt skal vre fordelingen af kompetencerne mellem de nationale parlamenter og Parlamentet .
Som fru Schleicher allerede sagde , skal der isr fokuseres p de punkter , hvor de nationale parlamenter har mistet kompetencer , som Parlamentet ikke har fet .
Heri ligger det demokratiske underskud , og det skal vores arbejde i konventet isr tage sigte p .
Det skal analyseres prcist , og vi skal p ny srge for , at enten de nationale parlamenter eller Parlamentet fr de kompetencer tilbage .
Det er efter min mening definitionen af parlamentarisering og demokratisering af EU og ikke at overlade ting til Rdet , som hrer hjemme i parlamenterne .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , det er helt rimeligt , at hr . Napolitano har rejst sprgsmlet .
Det er de nationale parlamenter , der har lovgivningsbefjelse , budgetbefjelse og kontrolbefjelse p nationalt plan .
<P>
P overnationalt plan kan disse befjelser kun udves af et overnationalt parlament , uanset hvilken struktur konventet eller den kommende regeringskonference giver dette overnationale parlament .
<P>
Hr . Napolitano har understreget , at det er vigtigt at opretholde denne forskel p befjelserne , og han har isr ppeget , at der er en reel risiko for , at visse befjelser kommer til at falde uden for de nationale parlamenters kompetenceomrde , som det er tilfldet med forbindelserne udadtil og den tredje sjle , uden at de overdrages til et overnationalt parlament .
<P>
Der er en anden meget mere subtil mde at nedbryde den parlamentariske indflydelse p , som vi er i gang med at analysere , og det er den nye skaldte bne koordinationsmetode inden for den anvendte komitologi , f.eks. i Lamfalussy-rapporten , med f muligheder for parlamentarisk kontrol , selvregulering eller samregulering .
Jeg mener , at det aspekt ogs er indeholdt i Napolitano-betnkningen , og at vi br vre opmrksomme p det .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at jeg ogs lyknsker ordfreren med denne glimrende betnkning .
<P>
Det er klart , at Unionen skal konstitutionaliseres , at det demokratiske underskud skal fjernes , at der skal ske en opdeling af befjelser , med deres egne karaktertrk , og at dette naturligvis skal ske ved at parlamentarisere Unionen og forge Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters befjelser .
<P>
Men p hvilke omrder ?
Europa-Parlamentets befjelser skal naturligvis styrkes , hvad angr kontrollen af fllesskabslovgivningen , og de nationale parlamenters , hvad angr kontrollen af deres egne regeringer .
<P>
Den kontrol mangler utvivlsomt i mange medlemsstater , og det er en hindring for de nationale lovgiveres inddragelse i den aktive kontrol , nr europiske sprgsml skal behandles i de enkelte lande .
<P>
Men der er en ting til : I konventets drftelser om Europas fremtid mener jeg ogs , at man br inddrage den rolle , som autonome regioner med lovgivningsbefjelser spiller , for p en sammenhngende og konstruktiv mde at fastlgge deres rolle i Unionen og derved bl.a. bringe den europiske integrationsproces nrmere borgerne og ge dens effektivitet .
<P>
Det er sdan , man efter min mening br opfatte den rolle , som parlamenterne for regioner med lovgivningsbefjelser skal spille .
<SPEAKER ID=150 NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg nsker ikke blot at takke alle kollegerne for den enighed , de gav udtryk for , for de forslag , som bl.a. fru Maij-Weggen stillede til de sprgsml , der skal uddybes , og for de forbehold , de kom med p en velbegrundet og inspirerende mde . Jeg nsker nemlig ogs og ikke mindst at bekrfte det , som hr .
MacCormick understregede , og jeg vil sledes offentliggre et lfte , som jeg har hentydet til under private former . Jeg beder hr .
MacCormick og de andre parlamentsmedlemmer , der har skrevet under p disse ndringsforslag , om at tro mig , nr jeg siger , at jeg er helt bevidst om betydningen af sprgsmlet om de regionale parlamenter , der har lovgivningsbefjelser .
Jeg mener dog ikke , at dette er den rigtige lejlighed til at tage sprgsmlet op , nemlig i forbindelse med en betnkning , der udtrykkeligt drejer sig om de nationale parlamenters eller medlemsstaternes parlamenters rolle .
Som formand for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender - og ikke bare som ordfrer - kan jeg under alle omstndigheder forsikre Dem for , at der vil blive foretaget en srlig undersgelse af dette sprgsml p den mde , som det fortjener .
Jeg hber til gengld ikke , at sprgsmlets vigtighed bliver overskygget af , at Parlamentet stemmer imod de ndringsforslag , der er blevet stillet .
<SPEAKER ID=151 NAME="Barnier">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , den betnkning , De i dag har behandlet , vidner om , at samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet gr ind i en ny fase .
Ja , jeg vil betegne det som en ny tnkemde .
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne takke Dem for betnkningen og lyknske Dem med resultatet , hr . Napolitano .
<P>
Sprgsmlet om de nationale parlamenter og den rolle , de br og kan spille i EU ' s fremtidige arkitektur , er knyttet til sprgsmlet om subsidiaritet .
Og det er knyttet til sprgsmlet om den delte legitimitet , der flger af den delte suvernitet .
Bag dette aspekt , bag sprgsmlet om de nationale parlamenter og bag sprgsmlet om kompetenceafgrnsning , som Deres kollega , Alain Lamassoure , arbejder med , er det i virkeligheden subsidiaritetsproblematikken , der rejses . Subsidiaritet vil sledes vre et af de centrale sprgsml for konventet i hele den konstitutionelle proces , der indledes om nogle dage .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det er sledes set i dette perspektiv srdeles nyttigt , at der allerede nu fra Europa-Parlamentet foreligger en betnkning af hj kvalitet , som angiver , hvorfor og hvordan man i get omfang inddrager de nationale parlamenter .
<P>
Hvorfor er dette vigtigt ?
Fordi der set i bde nationalt og regionalt perspektiv hidtil ikke i tilstrkkeligt omfang har vret taget hjde for dette sprgsml . Det har hidtil ikke vret taget tilstrkkelig alvorligt af Unionen .
Jeg siger dette med den afstand og den forstelse , jeg personligt har for sprgsmlet efter i 22 r at have vret medlem af et af de nationale parlamenter .
Jeg kan bekrfte , i lighed med mange af Europa-Parlamentets medlemmer , formoder jeg , at medlemmerne af de nationale parlamenter kan fle en vis magteslshed over for de mange tekster , der fremsendes fra Buxelles til umiddelbar gennemfrelse , ikke til drftelse .
Stillet over for et sdant fait accompli rettes parlamentsmedlemmernes frustration , for nu at anvende det ord , en af dagens talere anvendte , ikke blot mod Kommissionen , men i lige s hj grad mod Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg finder det p den baggrund bde vigtigt og modigt , at Europa-Parlamentet , som det klart anfres af ordfreren , hr . Napolitano , nsker at indlede en ny fase , nr det glder forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Der er tale om en holdning , som allerede i nogen tid er kommet til udtryk i Europa-Parlamentets aktive indsats inden for rammerne af Konferencen for Organer med Ansvar for EU-anliggender i Unionens Parlamenter ( COSAC ) , ligesom den er kommet til udtryk i et stigende antal formelle og uformelle kontakter mellem Europa-Parlamentets medlemmer og medlemmerne af de nationale parlamenter - jeg oplevede det personligt i forbindelse med forberedelsen af Nice-traktaten - og i det gede administrative samarbejde .
<P>
Kommissionen ser naturligvis positivt p en sdan ny fase , idet den er sig bevidst , i hvilket omfang de nationale parlamenter kan bidrage til den europiske integration .
Jo lngere vi nr i denne integrationsproces - og vi nsker , at der sker fremskridt - p flsomme omrder vedrrende national suvernitet , og i srdeleshed omrder under anden og tredje sjle , jo vigtigere bliver sprgsmlet om det samlede systems legitimitet .
<P>
Det tjener eksempelvis objektivt betragtet flles interesser at sikre bedre kontrol med de anliggender , der henhrer under tredje sjle , og som berrer s mange borgere . Og denne kontrol kunne skrpes ved at gre disse sprgsml til fllesskabsanliggender , sdan som bde Kommissionen og Europa-Parlamentet nsker .
<P>
Efter min opfattelse br EU ' s institutioner sledes respektere to vigtige principper . For det frste br der ikke skabes et modstningsforhold mellem former for legitimitet .
Almindelig valgret prger p mange mder den europiske integration . Direkte , nr det glder valg til Europa-Parlamentet , indirekte , nr det glder Rdet og Det Europiske Rd .
Dette er efter min opfattelse en rigdom .
For det andet br magtfordelingen i den enkelte medlemsstat respekteres . De enkelte nationale parlamenters befjelser og behov varierer sledes fra et land til et andet .
<P>
Europa-Parlamentet sprger , hvordan de nationale parlamenters deltagelse i hjere grad sikres .
Det konvent , som snart indleder sit arbejde , og som de fleste talere har nvnt , er et frste svar p de nationale parlamenters nsker .
Det er et resultat af den indsats , Europa-Parlamentet og Kommissionen , som allerede nvnt , i fllesskab ydede under den 23 . Konference for Organer med Ansvar for EU-anliggender i Unionens Parlamenter ( COSAC ) , der blev afholdt i Versailles i oktober 2000 .
<P>
Mine damer og herrer , ingen stter sprgsmlstegn ved hverken vigtigheden eller arten af de nationale parlamenters bidrag . Der hersker imidlertid ikke - i det mindste ikke endnu - enighed om , hvilken form dette kan antage .
Det fremgr klart af den rapport , som hr .
Chevalier og hr . Mahou udarbejdede til Det Europiske Rd i Laeken .
Der er sledes to veje , vi kan g . Enten indirekte ved at sikre , at de enkelte nationale parlamenters befjelser i de enkelte medlemsstater styrkes , eller direkte ved at etablere nye procedurer , som sikrer de nationale parlamenter mulighed for mere direkte deltagelse i beslutningstagningen p europisk niveau .
<P>
Det str klart , at den nationale og indirekte vej br fremhves og styrkes , og det str ogs klart , at det er den vej , flertallet nsker at g .
Det er ikke op til Kommissionen at vurdere det enkelte institutionelle systems kvaliteter .
Kommissionen kan til gengld erklre , at den nsker udbredelse af bedste praksis - og vi ved , at praksis i visse stater er bedre end i andre - nr det glder information og hring .
Kommissionen kan erklre sig rede til at undersge mulighederne for en ndring af protokollen til Amsterdam-traktaten , sledes at der tages hensyn til bedste praksis .
<P>
Den europiske vej er mere direkte og utvivlsomt en vanskeligere vej at g , eftersom der i jeblikket hersker en vis indbyrdes uenighed mellem de nationale parlamenter .
Mine damer og herrer , vi m imidlertid overveje at betrde den europiske og mere direkte vej , eksempelvis nr vi taler om prcisering af Rdets lovgivende opgaver , eller nr vi gr status over de erfaringer , der allerede er hstet inden for rammerne af samarbejdet med Europa-Parlamentet og med de nationale parlamenter .
<P>
Kommissionen kan i lighed med Europa-Parlamentet ikke tilslutte sig tanken om et nyt kammer , som reelt vil vre et tredjekammer .
Den europiske beslutningsproces er kompliceret , som den er . Endvidere er der en klar risiko for institutionelle konflikter mellem et sdant kammer og Europa-Parlamentet , hvis tanker om og ambitioner for fllesskabsmetoden deles og lnge har vret fremfrt ogs af Kommissionen .
<P>
Afslutningsvis skal det ppeges , og De gav selv p glimrende vis udtryk herfor , hr . Napolitano , at det sprgsml , der behandles i Deres betnkning , vil vre et centralt emne for det kommende konvent , som endnu ikke har indledt sit arbejde .
Visse sprgsml kan sledes rejses allerede nu .
Og jeg kan forsikre , uden i vrigt nrmere at kommentere de konkrete sprgsml , som er nrt knyttet til sprgsmlet om den enkelte medlemsstats institutionelle autonomi , at hr . Vitorino og jeg , som reprsenterer Kommissionen i konventet , er rede til at bidrage med vores tanker og vores indsats i det videre arbejde .
Dette kunne eksempelvis vre tilfldet , nr det drejer sig om de nationale parlamenters " forfatningsgivende befjelser " eller deres rolle i forbindelse med fortolkningen af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Mine damer og herrer , s godt som alle indlg har omtalt dette konvent , som vi fra den 28. februar kommer til at beskftige os meget med .
Lad mig gentage , at vellykket gennemfrelse af konventet , hvis vi nsker at fastholde det hje ambitionsniveau , der er udgangspunktet , forudstter , at vi i fllesskab er i stand til at overbevise og engagere , til at etablere et oprigtigt samarbejde med de nationale parlamenter . Hr. formand , den foreliggende betnkning er i denne sammenhng efter min opfattelse ikke blot modig , men vil ogs vise sig at vre srdeles nyttig .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Regionalpolitik og strukturfonde
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0006 / 2002 ) af Pohjamo for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forvaltningen af regionalpolitikken og strukturfondene ( 2001 / 2066 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=154 NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg takker frst kollegerne for en aktiv deltagelse ved udarbejdelsen af betnkningen .
Emnet skabte en livlig debat i udvalget , og der kom gode ndringsforslag til betnkningen .
Ogs Kommissionens reprsentanter ydede deres egen indsats i debatten .
<P>
Jeg er glad for , at udvalget var enigt om hovedformlene i min betnkning .
Jeg mener , at den konomiske , sociale og territoriale samhrighed stadig er lige s vsentligt et forml som fllesmarkedet og valutaunionen .
Den kommende udvidelse udgr en stor udfordring og medfrer ogs et pres for en forvaltningsreform af regionalpolitikken og strukturfondene .
Denne betnkning har til forml at analysere problemer ved den faktiske gennemfrelse og komme med forslag til , hvordan programmet for strukturfondenes gennemfrelse kan forbedres . Mlet er at undersge , hvordan programmet for strukturfondenes gennemfrelse kan udvikles inden for rammerne af de gldende bestemmelser , og hvilke forhold der br tages i betragtning , nr den kommende revision skal forberedes .
Betnkningen udgr en praktisk synsvinkel til den regionalpolitiske debat ivrksat af Kommissionen .
<P>
For at f baggrundsinformation til denne betnkning sendte jeg et omfattende sprgeskema til nogle regioner i hvert medlemsland .
Jeg modtog svar fra nsten alle medlemslande , og derigennem fik jeg faktiske erfaringer direkte fra de personer og omrder , som str for gennemfrelsen af programmerne .
<P>
Jeg koncentrerer mig nu her om de vigtigste konklusioner i betnkningen .
Den frste af dem er get effektivitet og resultatorienteret anvendelse .
Ved den faktiske gennemfrelse af programmerne for strukturfonde br der strbes efter en effektiv og resultatorienteret anvendelse af bevillingerne , gennemfrelse af projekter i overensstemmelse med tidsplanen og projekter af hjeste kvalitet .
Forvaltningen af strukturfonde anses ofte i medlemsstater og regioner for srdeles bureaukratisk , og programmernes gennemfrelse anses for at vre besvrlig .
Regionerne anser de finansielle bestemmelser for at vre indviklede , delvis uklare og med fortolkningsmuligheder , selv om hensigten sikkert har vret en ganske anden .
Finansieringen skal foretages direkte til regionerne , og regionerne skal have lov til at specialisere sig for at kunne opn sttte fra strukturfonden .
Man br forbedre forvaltningen gennem samarbejde mellem regioner , medlemsstater og Unionen , s de rette foranstaltninger resultatorienteret og rettidigt kan placeres hos de rette regioner .
Forvaltningen og overvgningen af den skal vre fleksibel og i passende omfang i forhold til strrelsen af programmerne og projekterne .
Den finansielle bestemmelse n + 2 skal fortsat vre gldende .
<P>
Betnkningens centrale mlstning er at bidrage til forenkling og klarlgge den faktiske gennemfrelse og forvaltningen samt at ge resultatorienteret anvendelse .
Revisionsdomstolen har ogs ptalt de komplicerede procedurer i strukturfonde og krvet forenkling og get resultatorienteret anvendelse , og dette har ogs vret Kommissionens forml , men der er endnu meget at gre bde i Kommissionen og i medlemsstaterne .
<P>
Den anden konklusion var en hurtigere igangsttelse af programmerne .
Den nye programmeringsperiode er blevet srdeles langsomt ivrksat , godkendelsen af programmerne tog hele to r .
Medlemsstaterne har ikke vret i stand til at indsende deres dokumenter i tide , og Kommissionen behandlede sagerne langsomt .
Forenkling og klarlggelse vil ogs hjlpe til undgelse af forsinkelser .
Betnkningen foreslr f.eks. en lsning , hvor programmeringsperioder for mlprogrammer og EF-initiativer br vre adskilte , sledes at forberedelserne ikke overlapper hinanden .
P den mde fr bde Kommissionen og regionerne mere tid til forberedelse , og forsinkelser , som der er i dag , opstr ikke ved overgangen til nste periode .
<P>
Den tredje konklusion er , at additionalitetsprincippet overholdes .
Resultaterne af Unionens regionalpolitik er svkket af , at den nationale finansiering er erstattet af finansieringen , eller der er trukket flere nationale penge ud af regionerne end der er tilget fra Unionen .
Kommissionen br revidere og klarlgge lovgivningen om overholdelsen af additionalitetsprincippet , sledes at det ogs skal overholdes p program- og regionalniveau .
<P>
Den fjerde konklusion er , at evaluering og opflgning af strukturfondene skal gres mere effektive .
Opflgningen br vre resultatorienteriet og koncentrere sig om , hvad der reelt er tilvejebragt ved hjlp af midlerne og hvorledes .
Parlamentet br have klare og gennemsigtige arbejdsmodeller for at indhente oplysninger og tilrettelgge overvgningen .
Til brug for udvalget og Parlamentet br Kommissionen udarbejde den ndvendige baggrundsinformation og rapportering i en klar form .
<P>
Ved udarbejdelsen af afstemningsanbefalingen har jeg stttet ndringsforslag , som underbygger konklusioner i betnkningen .
Kollegerne havde ogs ndringsforslag vedrrende indholdet , forslag , som i og for sig br stttes op , men som faldt uden for rammerne af denne betnkning .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Marques">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , den initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet , som vi her har til behandling , er mere end berettiget .
Det er srdeles fornuftigt , at Europa-Parlamentet analyserer , diskuterer og foreslr forbedringer med henblik p strre effektivitet i forvaltningen og den faktiske gennemfrelse af strukturfondene .
Selv om reformen af strukturfondene kulminerede p topmdet i Berlin i 1999 , som indfrte vsentlige forbedringer , har de sidste to et halvt rs erfaringer vist os , at der stadig er plads til nye forbedringer .
Betydningen af den konomiske og sociale samhrighedspolitiks ml , for hvilke strukturfondene er et afgrende redskab , forpligter os til kontinuerlige forbedringer , en indsats , som vi alle m yde , svel EU ' s institutioner , isr Kommissionen , som medlemsstaterne og de regioner , der tilgodeses .
Der m stadig gres en indsats for at forenkle og afbureaukratisere strukturfondenes gennemfrelse , s forvaltningen forbedres i finansiering , kontrol , opflgning og gennemfrelsen af strukturfondsprogrammerne .
Ligeledes m stater og regioner udvlge de projekter , der skal stttes , mere omhyggeligt og anvende bevillingerne mere effektivt , hvorfor mekanismer af resultatreservetypen br styrkes med henblik p at opmuntre og prmiere de regioner , der har udnyttet strukturfondene bedst .
<P>
Medlemsstaternes egen konomiske politik br til gengld altid have den konomiske og sociale samhrighed fr je og m derfor vre i samklang og ikke i modstrid hermed .
Det samme kan siges om Fllesskabets vrige politikomrder , navnlig den flles landbrugspolitik samt konkurrence- og statsstttepolitikken , der p grund af de vigtige juridiske og politiske instrumenter , som de har tilknyttet , og hvis de blev bedre anvendt til andre samhrighedsforml , kunne f enorm vrdi .
<P>
Lad os til slut se nrmere p behovet for en strre decentralisering eller en mere effektiv anvendelse af subsidiaritetsprincippet p EU ' s konomiske og sociale samhrighedspolitik .
P dette omrde er der endnu plads til at overdrage medlemsstaterne og regionerne et strre ansvar .
Decentraliserings- og subsidiaritetsprincipperne br fres til deres yderste konsekvens .
Men her skal man lige standse op et jeblik !
Vi m ikke med hensyn til strukturfondene forveksle anvendelse af subsidiaritetsprincippet med en hypotetisk og absurd renationalisering af EU ' s konomiske og sociale samhrighedspolitik .
Subsidiaritetsprincippet m aldrig tjene som redskab til at tmme EU ' s konomiske og sociale samhrighedspolitik for indhold , isr ikke for finansielle midler .
Tvrtimod fordrer et sdant princip i EU en effektiv konomisk og social samhrighedspolitik , ligesom det i forhold til udvidelsen og den drastiske forgelse af de regionale asymmetrier , som den vil betyde , m fre til en styrkelse af de midler , som denne hjrnesten i den europiske opbygning fr tillagt .
Lad os ikke overse det faktum , at lande som USA bruger flere midler p omfordelingspolitik end EU .
<P>
Derfor , hr. formand , et ja til mere decentralisering i forvaltningen af strukturfondene , men ogs et ja til at bevare og styrke EU ' s konomiske og sociale samhrighedspolitik i dens vsentlige bestanddele , nemlig omfordeling af ressourcerne og fremme af udvikling i EU ' s svagest stillede regioner .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg med at lyknske hr . Pohjamo med initiativet og arbejdet , for jeg mener ikke , at vi har at gre med en almindelig betnkning .
Det er en betnkning , der er blevet til p Parlamentets eget initiativ , hvor vi forsger at fremkomme med nye ider , som kan forbedre forvaltningen af strukturfondene i et afgrende jeblik for hele EU og for disse fondes fremtid .
<P>
Denne betnkning bunder i et udtalt behov for at forbedre forvaltningen af regionalpolitikken som helhed og strukturfondene , der skal forvaltes mere fleksibelt , og den er ogs et udtryk for den generelle utilfredshed i Europa-Parlamentet .
<P>
Parlamentets spillerum og indflydelse , nr Kommissionen forelgger sine beretninger , er praktisk talt lig med nul .
Derfor mener vi , at det er det rette tidspunkt at tildele p den ene side fondene og p den anden side Parlamentet en strre politisk rolle .
Det er p tide , at svaghederne i forvaltningen af disse vigtige fonde ikke ignoreres , s der kan rettes op p dem og indfres nye elementer .
<P>
Vi m skelne mellem fondenes budgetmssige og reelle effektivitet .
Fleksibilitet er uden tvivl noget , der vil forge strukturfondenes reelle indflydelse p samfundet og p den strre samhrighed , som vi alle strber efter .
<P>
Der skal indfres nye elementer i evalueringen af disse fonde og flere sociokonomiske parametre , bedste praksis , synlighed og naturligvis bedre overholdelse af additionalitetsprincippet .
Vi mener , at vi med initiativer som dette , som vi vedtager i morgen under afstemningen , bidrager med nye ider , der forbedrer forvaltningen af strukturfondene og regionalpolitikken som helhed .
P den mde nr vi frem til den nye Agenda 2006 med en mervrdi , som er vigtig for alle .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. kommissr , kre kolleger , hr . Pohjamos klart formulerede initiativbetnkning stter endnu en gang fokus p mlstningerne for regionalpolitikken og strukturfondene .
Mlstninger , der skal ses som et resultat af de konstaterede mangler ved de tidligere programmer , hverken mere eller mindre .
Man kan sledes heller ikke vre uenig i de forslag , man kunne ogs kalde det hensigtserklringer , som tager sigte p at gre disse programmer mere effektive .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne pege p nogle forhold , som br prioriteres hjt , og som jeg ikke mindst oplever , at mine vlgere finder vsentlige .
Frst en bemrkning , som vedrrer et tilbagevendende sprgsml , nemlig begrnsningen af sm projekter . Det er prisvrdigt , at man forflger et overordnet ml om forenkling .
Det br imidlertid ikke indebre , at man systematisk prioriterer store projekter , men derimod at man giver de gode projekter forrang . De projekter , som fremmer udviklingen og er konomisk levedygtige .
<P>
Dernst en bemrkning , som vedrrer den politiske vilje til at inddrage staterne og de decentrale myndigheder i staterne i kontrollen , men ogs tidligere i processen i forbindelse med udarbejdelsen af programmerne . Vi br til stadighed holde os for je , at den mest effektive vurdering af et projekt foretages af instanser , som er s tt p ivrkstteren som muligt .
<P>
Endelig skal det bemrkes , at bde udarbejdelsen af programmerne i regionerne , kontrollen med og udviklingen af programmerne og ikke mindst den indledende sagsbehandling minder om - ja , undskyld udtrykket - et " gasvrk " .
Vi br vre opmrksomme p , at for megen flles planlgning og for mange teknokratiske forhindringer kan kvle projekterne og resultere i , sledes som det er tilfldet i Frankrig , at de finansielle muligheder kun delvist udnyttes .
<P>
Afslutningsvis m jeg stte sprgsmlstegn ved punkt 12 i betnkningen .
Det m vkke undren , at Kommissionen anmodes om at blande sig i domstolenes organisation og de forvaltningsmssige strukturer i staterne .
I hvilken grad disse er omrdeopdelte , m vre de pgldende staters egen sag .
<P>
Det er med andre ord vanskeligt at acceptere , at EU i regionaliseringens tegn endnu en gang tilegner sig en ret , der ikke tilkommer det , i srdeleshed fordi hele fundamentet for staterne dermed undergraves .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , hr. kommissr , den foreliggende betnkning viser tydeligt , at der stadig er adskillige mangler med hensyn til forvaltning af strukturpolitikken , og at der i hj grad er meget , der skal forbedres .
Jeg har i flere r lst disse betnkninger omhyggeligt , og listen over mangler har faktisk altid vret ens .
<P>
Inden for rammerne af Agenda 2000 forsgte man ganske vist at forenkle regionalpolitikken , men alligevel har jeg stadig fire hovedpunkter i min kritik : 1. manglende effektivitet , 2. hje administrationsudgifter , 3. stor srbarhed over for svig og 4. manglende evaluering .
Jeg tilslutter mig den europiske grundtanke om solidaritet .
Det er ogs i de velhavende staters interesse at hjlpe de fattigere stater op p Fllesskabets niveau .
<P>
Alligevel krver jeg en omfattende reform af regionalpolitikken i Unionen . Uden en kritisk gennemgang af denne politik tegner fremtiden sig noget usikker for en udvidet Union , navnlig med hensyn til finansiering efter 2006 .
For at De skal forst mig ret , mener jeg , at udvidelsen kommer til at koste noget , og det skal man gre klart over for befolkningerne .
Men hvor meget mening har det i virkeligheden , nr Kommissionen f.eks. p den ene sider foreslr indskrnkninger i den flles landbrugspolitik for ansgerlandene og p den anden side stiller get struktursttte til rdighed som kompensation ?
Disse strukturmidler kan nemlig kun udnyttes i fuldt omfang , hvis ansgerlandene til gengld tager hjde for nye ln i deres budgetter .
Har Kommissionen serist overvejet dette ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
P grund af sprgetiden afbrydes forhandlingen her .
Den bliver genoptaget kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0002 / 2002 ) .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=162 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr. l af ( H-0950 / 01 ) :
<P>
Om : Umenneskelige forhold i egyptiske fngsler Kostas Kastanias har siden 1989 siddet fngslet i egyptiske high security fngsler , hvor han afsoner en dom p livsvarigt fngsel med tvangsarbejde i forbindelse med sagen om motorskibet " Thanassis " .
Han er den eneste overlevende , efter at de to andre grkere , som var blevet dmt og fngslet i den samme sag , er dde af den hrde behandling og de umenneskelige forhold i de egyptiske fngsler .
Den sidste , der dde af de to , Tasos Kontogiannis , dde under omstridte omstndigheder .
Jeg har allerede tidligere stillet sprgsml til Rdet i denne sag .
<P>
Eftersom denne sag optager den grske offentlighed meget p grund af de umenneskelige forhold i de egyptiske fngsler ( en celle p 3 gange 4 meter til 20 personer ) , og eftersom Kostas Kastanias helbred er blevet uopretteligt nedbrudt , bedes Rdet oplyse , om det vil gre sin indflydelse gldende for at denne fange kan f lov til at afsone resten af sin dom i grske fngsler ?
<SPEAKER ID=163 NAME="De Miguel">
Det er er ogs en stor tilfredsstillelse for mig at deltage i Europa-Parlamentets sprgetid p vegne af Rdet og endda under sdan en agtvrdig ledelse .
<P>
Hvad angr hr . Alavanos ' mundtlige sprgsml , vil jeg prcisere , at Rdet ikke har haft lejlighed til at undersge de forhold , som medlemmet henviser til .
Det er en sag , som henhrer under medlemsstaterne , og som Grkenland taler direkte med de egyptiske myndigheder om .
Desuden findes der tilsyneladende en bilateral aftale mellem Egypten og Grkenland om udveksling af fanger , som har til forml , at de kan afsone straffe i deres hjemland .
<P>
Rdet ved godt , at forholdene i de egyptiske fngsler kan vre hrde .
Spanien kender ogs selv og som medlem af Unionen denne problemstilling , for vi har ogs et problem med spanske fanger i egyptiske fngsler .
<P>
Selv om det finansielle samarbejde i associeringsaftalen mellem EU og Egypten ikke direkte omfatter sprgsmlet om fngselsforholdene , kan disse to instrumenter tjene til at gre opmrksom p forholdene i fngslerne og behandlingen af fangerne , og andre medlemsstater har faktisk anvendt dem p den mde .
<P>
Et af de grundlggende elementer i associeringsaftalen , der blev undertegnet den 25. juni 2001 i Luxembourg , og som ikke er trdt i kraft , fordi samtlige ratifikationsinstrumenter endnu ikke er deponeret , er respekten for menneskerettighederne .
<P>
Beskyttelsen af arresterede eller fngslede personer er et af menneskerettighedernes universelle instrumenter , og det nationale vejledende program for Egypten for 2000-2004 , som indeholder en finansiel bevilling p 351 millioner euro , omfatter ogs sttte til udvikling af det civile samfund , til uddannelse , til forgelse af den sociale sikring og til det egyptiske samfunds drligst stillede og udstdte gruppers rettigheder .
<P>
Jeg mener , at Rdet faktisk burde anvende de instrumenter , som associeringsaftalen giver , til at lgge pres p Egypten , til at interessere sig for den skbne , som fanger fra EU mder i egyptiske fngsler , men vi har naturligvis ikke et instrument , der virkelig muliggr det , s lnge aftalen ikke er ratificeret , og ratifikationsinstrumenterne ikke er deponeret .
<P>
Derfor mener jeg , at det er p sin plads at opfordre medlemsstaterne til , at svel denne som andre middelhavsaftaler , der endnu ikke er ratificeret , ratificeres hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke ministeren for hans svar .
Mit sprgsml er et ndrb .
Vi str i ordets forstand over for en ddsdmt persons beretning .
Der var tre fanger i 1989 .
De to er dde - den sidste i oktober 2001 af tonsilitis .
Der er 20 fanger i en celle p tre gange fire meter .
Jeg appellerer til ministeren om denne levende dde , men hvis der ogs findes spaniere eller andre fllesskabsborgere , br der s meget desto mere foretages et politisk indgreb over for myndighederne i Egypten , s fangerne kan afsone resten af deres straf i fngsler i EU ' s medlemslande .
Ellers , hr. minister , vil vi p grund af bureaukrati , p grund af alle de emner , vi behandler , ende med at blive medskyldige .
Det er den grske regerings sag . Men den grske regering har ikke tilstrkkelig vgt til at kunne udrette noget , hvorimod EU har meget mere vgt , s den kan opn det .
<SPEAKER ID=165 NAME="De Miguel">
Jeg mrker mig hr . Alavanos ' gentagne anmodning , og jeg kan sige til ham , at sagen vil blive forelagt for Rdet for at se , om Rdets formandskab omgende kan foretage nogle skridt i Kairo i betragtning af fangen Kostas Kastanias ' helbredstilstand .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=167 NAME="Carlos Carnero Gonzlez">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0952 / 01 ) :
<P>
Om : Bindende karakter af artikel 19 , stk . 2 , i Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder i enhver aftale om udlevering mellem EU og USA Iflge massemedierne har Spanien , der overtager formandskabet i Rdet den 1. januar 2002 , foreslet en generel aftale mellem EU og USA om udlevering .
<P>
Det absolut ndvendige samarbejde mellem EU og USA i kampen mod terrorisme br ubetinget respektere de grundlggende retsstatslige principper og vrdier .
For EU-landene er afskaffelsen af ddsstraf et af disse grundlggende principper .
<P>
Derfor mener jeg , i overensstemmelse med de vigtigste organisationer , som forsvarer menneskerettighederne , at det er ufravigeligt i enhver fremtidig aftale mellem EU og Washington , at ordlyd og nd i artikel 19 i chartret om grundlggende rettigheder respekteres , da USA fortsat anvender ddsstraf , og endvidere fordi der skal oprettes militrdomstole .
<P>
Garanterer Rdet , at det vil betragte artikel 19 , stk . 2 , i chartret om grundlggende rettigheder som absolut ufravigeligt i enhver aftale med USA om udlevering ?
<SPEAKER ID=168 NAME="De Miguel">
Rdet vil minde Dem om , at der i konklusionerne for handlingsplanen fra Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 21. september i punkt 2 str , at Det Europiske Rd opfordrer til , at alle eksisterende internationale konventioner om bekmpelse af terrorisme hurtigst muligt implementeres , det vil sige alle de konventioner , der findes inden for rammerne af FN , OECD og andre internationale organer .
<P>
EU sttter det indiske forslag om , at der i FN-regi udarbejdes en generel konvention til bekmpelse af international terrorisme , som skal styrke effekten af den indsats , der er gjort i de seneste 25 r under FN ' s auspicier .
<P>
I sit program fandt formandskabet det helt ndvendigt , at der oprettes et flles omrde , hvor kampen mod enhver form for forbrydelse , srlig de mest alvorlige som terrorisme , menneskehandel , ulovlig narkotikahandel og hvidvaskning af penge , giver sig udslag i flles lovgivningskriterier og aktiviteter med alle medlemsstaters deltagelse .
I den sammenhng foreslr formandskabet , at der defineres ml s vigtige som den europiske arrestordre og afskaffelse af de formelle udleveringsprocedurer .
<P>
Desuden mener formandskabet , at det er vigtigt at styrke forbindelserne mellem EU og USA , srligt hvad angr det retlige samarbejde i kriminalsager med henblik p bekmpelse af terrorisme .
<P>
Rdet vil i den forbindelse minde om , at sprgsmlet om statussen for EU ' s charter om grundlggende rettigheder skal behandles under debatten om Unionens fremtid .
<P>
Det Europiske Rd , som var samlet i Laeken den 14. og 15. december 2001 , indkaldte til et konvent , som skulle besvare de sprgsml , der mtte opst under denne debat , og isr sprgsmlet om , hvorvidt chartret om grundlggende rettigheder skal indarbejdes i grundtraktaten , og sprgsmlet om , hvorvidt Det Europiske Fllesskab skal tiltrde den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Uden p forhnd at give svaret p dette sprgsml minder Rdet Dem ligeledes om , at der i unionstraktatens artikel 6 , stk . 2 , str , at " Unionen respekterer de grundlggende rettigheder , sledes som de garanteres ved den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , undertegnet i Rom den 4. november 1950 " .
<P>
Artikel 3 i den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder gr det i henhold til Den Europiske Menneskerettighedsdomstols domspraksis muligt at fastsl , at ingen m udsendes , udvises eller udleveres til en stat , hvor vedkommende kan risikere at blive idmt ddsstraf eller udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedvrdigende straf eller behandling .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand for Rdet , jeg takker for Deres svar , men jeg vil gentage sprgsmlet .
<P>
Vi ved alle sammen , at det ndvendige samarbejde mod terrorisme er i gang demokratierne imellem , og derfor ogs mellem EU og USA , men det m ikke forhindre , at EU fuldt ud forsvarer de vrdier , som kendertegner det , i dette tilflde afskaffelse af ddsstraf .
Desvrre er ddsstraf som bekendt stadig lovlig i USA .
<P>
Vi ved ogs , at konventet vil tage stilling til , om chartret om grundlggende rettigheder skal indarbejdes i den fremtidige europiske forfatning , men chartret blev ogs proklameret p Det Europiske Rd i Nice , og jeg mener , at noget , der bliver proklameret , har en bindende politisk virkning for dem , der gr det .
Med Deres henvisning til den europiske menneskerettighedskonvention in mente sprger jeg Dem derfor , hr. formand for Rdet : Vil EU udlevere en person , der er anklaget for alvorlige forbrydelser , herunder terrorisme , hvis der er risiko for , at denne person bliver dmt til dden eller henrettet i USA ?
<SPEAKER ID=170 NAME="De Miguel">
Hr . Carnero var til stede i Udvalget om Udenrigsanliggender , da jeg klart og entydigt sagde , og det stter jeg en re i at gentage , at EU aldrig - jeg gentager aldrig - vil tillade udlevering af nogen europisk borger i henhold til nogen som helst aftale med USA , hvis der ikke er garanti for to ting - ikke n , men to : at der aldrig vil blive anvendt ddsstraf , og at borgeren aldrig vil blive dmt af en militrdomstol af den slags , som lige er blevet indfrt efter den 11. september .
Jeg sagde det i et udvalg , og jeg gentager det i dag i Parlamentet .
<P>
Og hvad angr afskaffelse af ddsstraf , sagde vi ogs under en forhandling , som fandt sted her i salen for ganske kort tid siden , om EU ' s holdning i Menneskerettighedskommissionen , at en af holdningerne i den delegation i Menneskerettighedskommissionen , der bestr af EU og dens medlemsstater , netop er , at der skal kmpes for , at ddsstraffen afskaffes i alle lande i verden uanset religion , kultur osv .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 3 .
<SPEAKER ID=172 NAME="Miguel Angel Martnez Martnez">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0958 / 01 ) :
<P>
Om : ndring af den flles holdning til Cuba AVS-EU-Ministerrdet , forsamlet i Bruxelles den 6. og 7. december 2001 , har vedtaget en beslutning , hvori det hedder : " AVS-EU-Ministerrdet ...
2. opfordrer Den Europiske Union til at omstte denne nd ( den gode forstelse , der opstod under EU-trojkaens seneste besg i Havana den 30. november , sledes som det fastsls hjere oppe i samme beslutning ) i en tilbundsgende ndring af sin flles holdning til Cuba , s dette land behandles p en retfrdig og upartisk mde ; 3. hber inderligt , at denne ndring vil fre til , at Cuba vil kunne tilslutte sig EU-AVS-aftalen , som blev vedtaget i Cotonou , uden at der stilles srlige eller urimelige forhndsbetingelser " .

<P>
Hvordan vil Rdet forholde sig til AVS-landenes gentagne anmodninger om , at den flles holdning til Cuba ndres , og at Cuba kan tiltrde Cotonou-aftalen p lige fod med de vrige AVS-lande ?
Har Rdet allerede besvaret , eller vil det besvare anmodningen fra AVS-EU-Ministerrdet ?
<SPEAKER ID=173 NAME="De Miguel">
Europa-Parlamentet kender udmrket dialogen mellem EU og Cuba , som blev afbrudt af de cubanske myndigheder , da de aflyste mdet med EU-trojkaen , som skulle have vret afholdt i april 2000 .
Denne dialog blev genoptaget den 1. og 2. december sidste r med trojkaens besg i Havana .
<P>
Genoptagelsen af dialogen er resultatet af den store aktivitet , som formandskabet har udfoldet , og som Rdet har haft lejlighed til at informere Parlamentet indgende om , navnlig under dets mder i november og december sidste r .
Rdet fik ligeledes lejlighed til at tale om denne sag under mdet i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU , som blev afholdt i Bruxelles mellem den 29. oktober og den 1. november 2001 .
Ved den lejlighed gjorde Rdet bl.a. opmrksom p , at det aldrig har nedlagt veto mod Cubas tiltrdelse af Cotonou-aftalen , men at det var Cuba , der trak sin tiltrdelsesansgning tilbage i maj 2000 .
Rdet erklrede , at det var rede til at behandle sprgsmlet , nr Cuba officielt havde indgivet ansgning i henhold til aftalens bestemmelser .
<P>
Den 10. og 11. december sidste r foretog Rdet ( almindelige anliggender ) sin 10. vurdering af Unionens flles holdning og mente , at den flles holdning fortsat var relevant og fortsat udgjorde grundlaget for EU ' s politik over for Cuba .
<P>
Rdet fandt det ogs ndvendigt at fortstte den pbegyndte dialog , sledes at den kan fre til konkrete resultater , navnlig for s vidt angr et fremtidigt samarbejde baseret p respekten for de demokratiske principper , menneskerettighederne , de grundlggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet .
Rdet mindede i den forbindelse om , at det forventer vsentlige tegn fra den cubanske regerings side i retning af en virkeliggrelse af mlene i den flles holdning .
<P>
Rdet gentog , at EU ' s ml i forhold til Cuba fortsat er at tilskynde til en overgang til demokratisk pluralisme og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt en varig konomisk genopretning og en forbedring af den cubanske befolknings levestandard .
<P>
Efter indgende drftelser og udvekslinger af oplysninger konstaterede Rdet , at forholdene fortsat er meget mangelfulde med hensyn til anerkendelsen og overholdelsen af de borgerlige og politiske rettigheder og de cubanske myndigheders afvisning af muligheden for at indfre reformer , der kan fre til et politisk system , som bygger p disse vrdier .
<P>
Rdet noterede sig dog visse positive tegn : en strre religionsfrihed og ingen anvendelse af ddsstraf i de sidste to r , hvilket frer os til den overvejelse , der var genstand for det foregende sprgsml , som er en af Unionens politikker .
Der , hvor man ikke kan afskaffe ddsstraffen , er det i det mindste ndvendigt at opn , at den ikke anvendes . Desuden er der et mrkbart fald i antallet af politiske fanger og en stigning i antallet af ratifikationer af FN ' s instrumenter vedrrende menneskerettigheder .
Det er de positive tegn .
Rdet noterede sig desuden med tilfredshed den cubanske regerings beslutning den 4. oktober om at godkende Cubas tiltrdelse af alle FN ' s konventioner til bekmpelse af terrorisme .
<P>
Rdet erindrede ogs om , at EU lgger stor vgt p , at Cuba tilslutter sig principperne i De Forenede Nationers konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , og det ser gerne , at Cuba snarest muligt undertegner disse to konventioner .
<P>
Endelig finder jeg det vigtigt at ppege , at i forbindelse med den 10. vurdering af EU ' s flles holdning vedrrende Cuba formulerede den tyske delegation en erklring , hvor den godkender Rdets konklusioner , men den opfordrer Kommissionen til at udarbejde en effektiv ramme for samarbejde p kort sigt .
Rdet har til hensigt at evaluere sin flles holdning vedrrende Cuba om seks mneder i lyset af de begivenheder , der har fundet sted i den periode .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Vi gentager vores venskab med og personlige vrdsttelse af rdsformanden , men vi mener , at det var en dumhed at ratificere den flles holdning .
Vi mener , at den flles holdning er noget negativt , at alle i Cuba opfatter den sdan , fra myndighederne til oppositionen og kirken , og at nsten alle ambassadrer fra landene i EU i Havana mener , at den er ineffektiv og endda virker mod hensigten .
<P>
Jeg mener , at denne ratificering af den flles holdning naturligvis har bremset den genbnede dialogproces , som vi , ligesom De , nskede og havde store forventninger til .
<P>
Nu er mit sprgsml : Hvad vil De svare , hvad vil Rdet svare p de gentagne anmodninger fra AVS-landene om , at Cuba behandles som de vrige og tilbydes en plads med garantier som underskriver af Cotonou-aftalen ?
<P>
Det er sprgsmlet , og jeg vil oprigtigt sige til Dem , hr. rdsformand , at vi vil stille det igen om en mned i Cape Town i Den Blandede Parlamentariske Forsamling foran alle AVS-forhandlingspartnerne , som enstemmigt og ved gentagne lejligheder har anmodet om , at Cuba optages som medlem af deres fllesskab .
<P>
Tak , og endnu en gang velkommen , hr. de Miguel .
<SPEAKER ID=175 NAME="De Miguel">
Kre ven , nr De stiller mig dette sprgsml i Cape Town , vil jeg svare det samme , som jeg svarer nu .
<P>
EU ' s holdning har altid vret positiv .
Jeg har fortalt Dem , at allerede under forhandlingen om den gldende Cotonou-aftale , der , s vidt jeg husker , fandt sted i februar 2000 , stillede AVS-udvalget et formelt forslag om at optage Cuba p det tidspunkt , hvor den nye aftale blev undertegnet , med hele Rdets samtykke .
Til Rdets og AVS-landenes overraskelse , forsvandt Cubas delegerede - som p det tidspunkt var industriminister - fra mdet , og der var ingen mulighed for at formalisere den sag , fordi Cuba ikke var der til at give sit tilsagn .
<P>
Nr Cuba er rede til at acceptere ikke bare goderne , men ogs forpligtelserne i Cotonou-aftalen , forsikrer jeg Dem for , at Unionens formandskab og Rdet vil vre helt enige .
<P>
Der vil vre lejligheder nok .
De taler om Den Blandede Parlamentariske Forsamling , og jeg taler om det ministermde , der under det spanske formandskab vil blive afholdt i Santo Domingo mellem AVS-landene og EU ' s Ministerrd .
Det kan vre en lige s god lejlighed som enhver anden .
<P>
Vi vil altid vre rede til at give et positivt svar , forudsat at Cuba kan acceptere ikke bare goderne , men ogs forpligtelserne i Cotonou-aftalen .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand for Rdet , min kollega Miguel ngel Martnez og jeg , som siden 1977 har fulgtes ad i det politiske liv , har diskuteret disse ting meget , og jeg vil gerne prcisere nogle ting .
<P>
For det frste nsker Cuba - og det gav udenrigsminister Prez Roque udtryk for over for den parlamentariske delegation - at EU garanterer , at der ikke vil vre modstand fra EU ' s side , hvis Cuba anmoder om optagelse i AVS .
Fr Cuba indgiver sin ansgning , nsker det en formel garanti for , at der ikke vil vre modstand .
<P>
For det andet har hr . Martnez og jeg forskellige opfattelser af Cuba .
Jeg var sammen med medlemmer af oppositionen , med dissidenter , og de sagde bogstaveligt talt til mig , at den , der ikke er inden for systemet , simpelthen ikke eksisterer .
<P>
Hvad angr ambassadrernes vurderinger , var der for det tredje en venskabelig diskussion - i hvert fald p det mde , jeg deltog i - men jeg vil gerne vide , hvordan det kan g til , at samtlige regeringers holdning - med en nuanceforskel for Tysklands vedkommende - kan vre modsat den , som ambassadrerne , iflge hr . Martnez , gav udtryk for .
Disse gik ind for at skabe en betingelsesls dialog , mens regeringerne gik ind for at bibeholde den flles holdning helt fremme i december .
<P>
Jeg vil sprge rdsformanden , om han er enig med mig i vurderingen af , at den cubanske regering har lang vej igen , fr den opfylder forpligtelserne i demokratiklausulen , bde hvad angr en associeringsaftale , og hvad angr andre forbindelser med EU , og jeg vil gerne have , at De gr i dybden med sprgsmlet om konomisk frihed , grundlggende rettigheder - det , der fr blev kaldt formelt demokrati , og som vi nu alle tager del i - og politisk pluralisme , som er forudstningerne for den flles holdning .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Hr. de Miguel , jeg opfordrer Dem ikke til at fremkomme med en generel redegrelse , som medlemmet anmoder Dem om , men til at besvare sprgsmlet s kort , som vi er vant til .
<SPEAKER ID=178 NAME="De Miguel">
Jeg vil kort sige til hr . Garca-Margallo , at jeg i hovedtrk er enig med ham .
Jeg sagde det i min besvarelse : EU har en positiv holdning , forudsat at Cuba er rede til at acceptere forpligtelserne i Cotonou-aftalen og en forbindelse med EU p visse betingelser , som alle ved .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=180 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0959 / 01 ) :
<P>
Om : Det spanske formandskab og de afghanske kvinders umenneskelige vilkr Hvilke tiltag agter det spanske formandskab at tage for at forbedre de umenneskelige vilkr , afghanske kvinder lever under ?
<SPEAKER ID=181 NAME="De Miguel">
Hr. formand , det spanske formandskab vil fortstte Unionens nuvrende politik , som har vret et forsg p systematisk at forbedre menneskerettighedssituationen i Afghanistan , isr hvad angr afghanske kvinder .
<P>
P sit mde den 10. december gldede Rdet sig over Bonn-aftalen om de midlertidige ordninger , der skal glde i Afghanistan , og det bekrftede endnu en gang sit tilsagn om at spille en afgrende rolle i den internationale indsats med henblik p at bidrage til genopbygningen af det afghanske samfund og den afghanske konomi .
Ved den lejlighed fremhvede ministrene ogs det srlige behov for at fremme kvindernes rolle i det afghanske samfund .
<P>
Under den ministerkonference om genopbygning af Afghanistan , som fandt sted i Tokyo for nylig - den 21. og 22. januar - forelagde Europa-Kommissionens formandskab i sin egenskab af Unionens medformnd i styringsgruppen for Afghanistans genopbygning Unionens holdning for de vrige internationale donorer og den midlertidige afghanske myndighed .
<P>
Unionens delegation erklrede bl.a. , at EU ' s tilstedevrelse ville vre betinget af , at alle de afghanske grupper til punkt og prikke og uden forbehold overholdt Bonn-aftalen , som skal sikre , at der dannes en bredt funderet , multietnisk regering , som er fuldt reprsentativ og indstillet p at arbejde for ligestilling mellem knnene og forbedring af kvindernes situation .
<P>
I Tokyo fremhvede EU ogs vigtigheden af , at Afghanistan genoptager ndhjlps- , genopretnings- og udviklingsarbejdet , og at det sker med deltagelse af mennesker fra alle regioner og etniske grupper og navnlig kvinder .
Rdet vil nje overvge opfyldelsen af disse kriterier i de kommende mneder og r .
<P>
I den forbindelse vil Rdet erindre om , at EU ' s srlige reprsentant i Afghanistan , ambassadr Klaiber , allerede har indledt sit arbejde i Kabul bistet af formandskabets srlige reprsentant , ambassadr Lpez Nadal .
Rdet vil vre srligt omhyggeligt med at sikre sig , at kvinderne kan deltage og fuldt ud deltager i udformningen af landets fremtid .
I samme forbindelse fremsender Rdet ogs svaret p den mundtlige foresprgsel H-0897 / 2001 .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
I de seneste r har Taleban-styrets fundamentalisme get ud over kvinderne , og selv i dag delgger dens virkninger de afghanske kvinders liv .
Mndene er stadig bevbnede , og det er en klar trussel .
I forgrs , hr. formand , hr. rdsformand , blev en pige p syv r solgt til gteskab for at dmme op for hendes families sult og nd .
<P>
Formanden for Rdet har som forventet givet mig et meget generelt svar .
Jeg vil g i dybden med det og undlade at sprge om noget , der allerede er fortid : Ville det spanske formandskab vre rede til at trffe nogen foranstaltninger for at sikre , at piger p syv r ikke slges til gteskab ?
Ville det i det mindste vre rede til at gre opmrksom p , at det er ptrngende ndvendigt at trffe nogle foranstaltninger , der kan forhindre den modbydelige praksis ?
<SPEAKER ID=183 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg vil svare fru Izquierdo Rojo , at Unionens politik over for Afghanistan p dette omrde er helt entydig og finder anvendelse p alle krnkelser af menneskerettighederne og isr af kvindernes rettigheder .
<P>
Det tilflde , hun nvner , er blot endnu et i den rkke af modbydeligheder og ydmygelser , som mange mennesker , brn , voksne , kvinder og mnd , har vret udsat for .
Og derfor har Unionens politik p dette omrde altid vret den samme , og det vil den vedblive med at vre .
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at vi vil ivrkstte og forsge at styrke vores politiske aktion i Afghanistan , og vi vil gre al bistand betinget af , at disse rettigheder respekteres , og det glder ogs forbud mod salg af mindrerige med gteskab for je .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , som medlem af Budgetudvalget vil jeg gerne understrege , at Europa ikke kun br vre payer , men i hj grad ogs player .
Isr er den sociale situation i Afghanistan efter min mening alt andet end tilfredsstillende .
For kvinderne handler det om at blive integreret p arbejdsmarkedet , og i den sammenhng er der naturligvis behov for virksomheder , navnlig sm og mellemstore virksomheder og familieforetagender .
Tror De , at vi med vores betalinger f.eks. ogs kunne tilskynde til etablering af virksomheder ?
<SPEAKER ID=185 NAME="De Miguel">
Det , vi forsger at lave , er en helhedsplan for udvikling i Afghanistan , og vi er lige begyndt p den .
Nu rder vi over de finansielle midler , der er betydelige , da EU ' s bidrag som bekendt har vret meget stort , det internationale samfunds strste .
<P>
Men ogs andre medlemmer af det internationale samfund har bidraget .
Nu har vi midlerne til at gennemfre de ndvendige udviklingsprogrammer , og udviklingen af sm og mellemstore virksomheder er naturligvis efter alles mening et af de grundlggende elementer i udviklingen af Afghanistan , hvor man p kort sigt ikke kan forvente , at der vil vre voldsomme investeringer i store virksomheder og store projekter , og derfor vil vi sammen med Kommissionen begynde at udarbejde alle disse programmer .
<P>
Vi er naturligvis meget bevidste om , at kvinderne spiller en meget vigtig rolle i de sm og mellemstore virksomheder , og det vil ndre opfattelsen af kvindernes rolle i Afghanistan .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , under Talebans tilstedevrelse i Afghanistan og inden da var kvindernes situation elendig .
De var udstdte , ydmygede og forfulgte .
De blev endda s indoktrineret i deres tro og tankegang , at de opfattede det som en normal situation , hvilket vanskeliggr en mulig ndring .
<P>
Vi kan naturligvis ikke acceptere , at piger bliver solgt , at der stadig sker udstdelse , og at kvindernes menneskerettigheder ikke anerkendes .
Derfor mener Parlamentet , at det spanske formandskab for Unionen kunne gre mere , kunne oprette et srligt program til sttte for disse kvinder , som har vret srligt udstdte , for den aktuelle situation i Afghanistan kan faktisk ikke sammenlignes med genopbygningen af andre krigshrgede lande .
<P>
Kan rdsformanden uddybe det svar , han allerede har givet , om denne situation ?
<SPEAKER ID=187 NAME="De Miguel">
Jeg vil gre Dem opmrksom p , at ansvaret for at udarbejde udviklingsprogrammerne for at foretage de ndvendige investeringer med de penge , der blev opnet p topmdet i Tokyo , phviler Europa-Kommissionen , som skal udarbejde alle disse programmer , der ikke kun vedrrer udvikling af sm og mellemstore virksomheder , men isr uddannelse .
Kvindernes fuldstndige udelukkelse af det afghanske uddannelsessystem er velkendt , og ved at ngte dem uddannelse har man forhindret dem fuldstndigt i at f adgang til samfundets goder .
<P>
Jeg ved , at kommissr Patten og det relevante generaldirektorat i Kommissionen er i gang med at udarbejde alle disse programmer , for hvilke et af de vigtigste ml som sagt er at give kvinderne deres plads i det afghanske samfund tilbage .
Jeg kan ikke give Dem de nrmere oplysninger nu , men jeg vil naturligvis viderebringe Europa-Parlamentets bekymringer til Kommissionen , s en del af midlerne anvendes til programmer , der direkte har til forml at give de afghanske kvinder deres rolle i samfundet tilbage .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=189 NAME="Rosa Migulez Ramos">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0963 / 01 ) :
<P>
Om : Deltagelse af regionale myndigheder ved samlingerne i Rdet Da flere medlemsstater har en fderal , regional eller decentraliseret struktur , lader de reprsentanter for regioner eller " Lnder " deltage i deres delegationer ved samlingerne i Rdet i overensstemmelse med , hvad der har vret muligt i de seneste 10 r i overensstemmelse med Maastricht-traktaten .
I nogle tilflde har reprsentanter for enkelte regioner stet i spidsen for den pgldende medlemsstats delegation , og under det belgiske formandskab har de endog frt forsdet under de samlinger , hvor regionerne havde kompetence p et givet omrde .
<P>
I andre medlemsstater som f.eks. Spanien , hvor der findes autonome regioner med betydelige lovgivningsmssige befjelser , stiller centralregeringen sig imidlertid hindrende i vejen for , at de autonome regioner kan deltage i de spanske delegationer ved Rdets samlinger , selv i de tilflde , hvor det udelukkende er regionernes og ikke centralregeringens befjelser , der finder anvendelse .
<P>
Hvordan vurderer Rdet dette forhold ?
Hvilke medlemsstater med en fderal struktur eller med selvstyrende enheder som Spanien lader reprsentanter for deres nationale mindretal eller regioner deltage i deres delegationer ?
Hvilke medlemsstater undlader dette ?
Agter det spanske formandskab efter anerkendelsen af regionerne p topmdet i Laeken at fremme de autonome regioners deltagelse ?
<SPEAKER ID=190 NAME="De Miguel">
Rdet vil minde Dem om , at der i artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab str , at Rdet bestr af en reprsentant for hver medlemsstat p ministerplan , som skal vre befjet til at forpligte denne medlemsstats regering .
<P>
I henhold til denne bestemmelse har hver enkelt stat enekompetence til at bestemme , hvordan den skal reprsenteres p Rdets mder , og hvem der skal deltage i dens delegation .
Denne beslutning vil uundgeligt vre afhngig af de nationale forfatningsmssige aftaler , som veksler fra medlemsstat til medlemsstat , for hver medlemsstat har sin egen forfatning og sin egen territoriale inddeling .
<P>
Som flge heraf kan Rdet ikke kommentere beslutninger om reprsentation , der er truffet selvstndigt af en medlemsstat .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , det er en imponerende sandhed , som reprsentanten for Rdet netop har mindet os om : Hver medlemsstat er klart nok i sin fulde ret til at trffe beslutning om sin delegations sammenstning ved Rdets mder .
<P>
Jeg mener imidlertid , at nr der ved Rdets mder i en national delegation ikke er reprsentanter for de regionale regeringer , som i pkommende tilflde har enekompetence , skabes der en afstand mellem samfundet og borgerne p den ene side og reprsentanterne p den anden .
<P>
Nogle vil kalde det afstand , andre kalder det demokratisk underskud , og i endnu hjere grad nr nogle regioner har den mulighed for at vre reprsenteret p mderne og andre ikke .
<P>
I visse medlemsstater , min f.eks. , er regionerne , de autonome regioner , lige s meget stat som de centrale regeringer , som det fremgr af forfatningen .
Selveste prsidenten for min region , Galicien , gr strkt ind for denne regionale deltagelse .
<P>
Det fremgr imidlertid , at det er nationens regering , der skal reprsentere udenrigspolitikken , og jeg sprger Dem : Mener Rdet , at beslutninger om interne fllesskabspolitikker , f.eks. fiskeripolitik , landbrugspolitik eller forbrugerpolitik , er en del af udenrigspolitikken , eller mener det , at der er tale om interne fllesskabsanliggender ?
<SPEAKER ID=192 NAME="De Miguel">
Fru Migulez Ramos , jeg er ikke enig i det , De sagde om , at regionerne er lige s meget stat som Unionens stater , for sidstnvnte er de eneste medlemmer af Unionen og de eneste , der har ret til at deltage i Ministerrdet .
Regionerne kan have deres befjelser som flge af decentralisering og statens overdragelse af befjelser til territoriale regioner .
Denne overdragelse af befjelser varierer fra stat til stat , og desuden er befjelserne i mange lande helt forskellige .
Selv i de lande , hvor der har vret en omfattende overdragelse af befjelser , som det er tilfldet med Tyskland , strig og Spanien , er systemerne helt forskellige .
De kan ikke sammenligne det tyske fderale system med den spanske stats system med autonome regioner .
<P>
Derfor foregr statens reprsentation hovedsageligt ved internt samarbejde , og hver stat kan inden for rammerne af samarbejdet reprsentere dens territoriale enheders interesser , som det er mest hensigtsmssigt i forhold til hele landets almene interesser .
Og jeg kan fortlle Dem , at fllesskabspolitikkerne ikke er udenrigspolitiske anliggender , men fllesskabspolitik , men jeg vil gre Dem opmrksom p , at reprsentanterne i Rdet p det fllesskabspolitiske omrde er EU ' s medlemsstater , og det phviler dem at forsvare de holdninger , der berrer alle disse lande alt efter det forfatningsmssige system , de hver isr har .
<P>
Derfor tager vi udgangspunkt i princippet om , at staterne hver isr henholder sig til deres egen forfatning , og det betyder p ingen mde , at karakteren af reprsentationen af de territoriale regioners interesser afhnger af det ene eller det andet system .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Jeg takker for Rdets svar , for det understreger , at Rdet ikke kan fravige det princip om institutionel autonomi , som vi flger .
<P>
For det andet vil jeg gerne ppege , at Spanien har vret medlem af EU siden 1986 , og siden da er denne institutionelle ramme blevet respekteret .
Ogs i hele perioden med socialdemokratiske regeringer .
<P>
For det tredje vil jeg sige , at der ikke engang blandt akademikerne er enighed i denne diskussion , i de holdninger , der kan forsvare de forskellige autonome regioner .
Derfor vil jeg sprge Dem , om De ikke synes , at det ville vre mere givtigt at styrke Regionsudvalgets rolle i Unionens arbejde .
<SPEAKER ID=194 NAME="De Miguel">
Jeg har allerede sagt , at det glder om at forbedre det interne samarbejde .
Desuden har jeg ikke udelukkende talt om det land , som jeg reprsenterer , men om alle Unionens lande .
<P>
Jeg mener , at der ikke er tilstrkkelig sammenkdning af de autonome regioners interesser i definitionen af de politikker , som staterne tager op i Rdet .
Det sker grundlggende gennem dialog , ad de etablerede institutionelle kanaler .
<P>
Jeg mener , at det br vre mlet for alle Unionens regeringer at f et tttere internt samarbejde med de territoriale regioner , navnlig dem , der har lovgivningsbefjelser .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. rdsformand , jeg reprsenterer et af Europas ldste og lngst overlevende kongeriger - Skotland - der er en stort set selvstndig del af Det Forenede Kongerige , som det hrer til .
Faktisk er skotske ministre undertiden til stede ved rdsmder og reprsenterer endog Det Forenede Kongerige dr .
<P>
Men mit sprgsml drejer sig om konventet , der skal etableres for at se p Europas fremtid , men hvor ingen skotsk minister eller noget medlem af det skotske parlament vil vre til stede .
<P>
Fler De ikke , at det ville vre passende , hvis de regionale forsamlinger , parlamenter og regeringer var reprsenteret i dette meget vigtige konvent , der skal trffe afgrelse om Europas fremtidige form , som Skotland og Deres regioner i Spanien i s hj grad er en del af ?
<SPEAKER ID=196 NAME="De Miguel">
Hr. medlem , det europiske konvent er p trapperne .
Der vil vre reprsentanter for regeringerne , for de nationale parlamenter , for Europa-Parlamentet og for Kommissionen .
Der er ogs inviteret reprsentanter for Regionsudvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg .
<P>
Der er ikke noget til hinder for , at et land inddrager medlemmer , som interesserer sig for regionernes problemer , i den parlamentariske delegation eller i regeringens delegation .
Hvert land kan alts frit , hr. medlem , udpege hvem det vil til konventet .
<P>
Hverken formandskabet eller Rdet har til hensigt at stte grnser for debatten i konventet .
Debatten vil vre ben og fri .
Alle emner vedrrende regionerne kan blive behandlet i konventet , og p regeringskonferencen vil det fremkomme med de henstillinger , som det finder hensigtsmssigt , om betydningen af regionernes rolle i Unionens beslutningsproces .
Regeringskonferencen vil til den tid trffe beslutning om sprgsmlet .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
De ved udmrket , at der kun kan stilles tillgssprgsml .
Der er nogle , der har anmodet om ordet , fordi de har indlg til forretningsordenen , og jeg vil give dem ordet , men jeg anmoder dem om ikke at misbruge indlggene til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , det havde vret mere hensigtsmssigt , hvis De havde givet mig ordet tidligere , da De i Deres egenskab af formand ved lignende debatter har samlet alle beslgtede sprgsml fra medlemmerne .
<P>
Jeg har sprgsml nr .
13 , som nsten er identisk med sprgsml nr . 6 , og jeg havde gerne set , at De som ved andre lejligheder havde samlet sprgsmlene , s vi ikke skulle diskutere den samme sag to gange .
<P>
Jeg ved ikke , om jeg stadig med Deres tilladelse kan n at fremkomme med mit indlg om sprgsml nr . 13 .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Jeg skal med strste fornjelse informere Dem om , hvordan forretningsordenen fungerer .
Jeg har aldrig samlet sprgsmlene , for det gr Parlamentets formandskab .
Jeg frer bare forsdet p dette mde , og jeg har ikke befjelse til det .
Det er noget , som bliver besluttet p forhnd .
Hvis det ikke var sdan , havde jeg gerne gjort det .
Lad os vente , til sprgsml nr . 13 kommer - jeg skal gre en indsats - s De kan stille det , selv om det bliver en gentagelse .
Det er vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Hr . Purvis har dkket meget af det , jeg ville sige .
Det er interessant at hre , hvad hr . Purvis og andre kolleger har sagt om Skotlands reprsentation i det konstitutionelle konvent , nr Det Konservative Parti og Nationalistpartiet ikke engang kunne enes om at indg i det skotske konstitutionelle konvent , der etablerede og gjorde plads til det skotske parlament .
<P>
Jeg vil gerne sprge ministeren , om der foreligger en liste , som offentligheden og kollegerne her kan se , og som viser , hvordan regionale regeringer er reprsenteret i de forskellige rdsmder .
Hr . Purvis berrte det forhold , at skotske ministre er til stede ved Rdets mder i overensstemmelse med deres ekspertiseomrder og de omrder , de dkker .
Jeg vil gerne vide , hvordan andre regionale regeringer arbejder i denne forbindelse , og om kollegerne kan f en sdan liste at se .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Med mine befjelser som formand for dette mde og som vogter af forretningsordenen vil jeg ikke acceptere mere end de to sprgsml , der er tilladt i henhold til forretningsordenen , for det ville skabe en rdselsfuld prcedens og forhindre de vrige medlemmer , hvis sprgsml er p 13.- eller 14.-pladsen , i at stille sprgsml .
Stil Deres sprgsml skriftligt , rk hnden i vejret i begyndelsen , hurtigt og i god parlamentarisk stil , eller brug gangen , nr rdsformanden forlader salen .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Jeg anmoder om ordet , fordi jeg har et indlg til forretningsordenen , hvis De tillader det , og jeg har ikke til hensigt at bruge meget tid .
<P>
Uden at ville ind p de gode og drlige sider ved det system , der bliver fulgt , nr sprgsmlene nummereres , og deres rkkeflge fastlgges , vil jeg bare sige , at jeg mener , at mit og hr . Ortuondos sprgsml er meget forskellige til trods for hans erklring for et jeblik siden , men alligevel drejer de sig om det samme emne .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Jeg er enig , fru Migulez , men som sagt er der et organ , som tager sig af at vurdere , om sprgsmlene er sammenfaldende , og det er bestemt p forhnd med de befjelser , som formanden for Parlamentet har , ikke jeg , som kun er mdeformand .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=205 NAME="Ioannis Patakis">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0966 / 01 ) :
<P>
Om : Uacceptabel afgrelse om forbud mod udstedelse af visum til medlemmer af FARC-EP P Det Europiske Rd i Laeken blev det besluttet , at EU-landene skulle have forbud mod at udstede visum til reprsentanterne for Colombias Revolutionre Vbnede Styrker ( FARC-EP ) .
Denne afgrelse udgr en ny , alvorlig overtrdelse af folkeretten og de demokratiske friheder , eftersom den er vendt mod en stor folkebevgelse i Colombia med stor tilslutning ikke alene i Colombia men ogs i udlandet , herunder ogs mange EU-lande , p grund af den langvarige kamp for en politisk lsning af konflikten i Colombia , en demokratisk landbrugsreform , demokratiske friheder og fagforeningsfriheder samt standsning af " ddspatruljernes " terrorhandlinger .
<P>
P baggrund af , at reprsentanterne for FARC-EP sammen med de officielle regeringsreprsentanter deltager i fredsprocessen , som stttes af EU , bedes Rdet besvare flgende : Har denne afgrelse nogen forbindelse med den nylige " lov om bekmpelse af terrorisme " , og agter Rdet at tage denne antidemokratiske afgrelse op til fornyet overvejelse og styrke fredsprocessen p grundlag af en politisk lsning i Colombia ?
<SPEAKER ID=206 NAME="De Miguel">
Den beslutning , som det medlem , der stiller sprgsmlet , refererer til , blev ikke truffet af Det Europiske Rd i Laeken , som ikke behandlede situationen i Colombia , men er indeholdt i formandskabets erklring p EU ' s vegne om fredsprocessen i Colombia fra den 7. december .
<P>
Heri meddeler EU , at Unionens medlemsstater indtil videre ikke udsteder nogen nye visa eller opholdstilladelser til reprsentanter for de vbnede grupper , ikke bare FARC , men alle vbnede grupper , hvilket dog ikke berrer den indsats , der fortsat vil blive gjort af de af EU ' s medlemsstater , som deltager i dialogerne mellem de colombianske parter .
<P>
EU har ogs erklret , at det sttter de af EU ' s medlemsstater , der , p anmodning af den colombianske regering og parterne i konflikten , deltager i de samtaler , som prsident Andrs Pastranas regering har indledt med ELN og FARC med henblik p at f tilvejebragt en forhandlingslsning p konflikten .
<P>
Denne beslutning har intet at gre med rammeafgrelsen om bekmpelse af terrorisme , som De refererer til , men skal ses som et led i hele det internationale samfunds strke fordmmelse af de vbnede gruppers praksis . Disse grupper foretager bortfrelser , afpresninger og andre forbrydelser , som er en krnkelse af menneskerettighederne og den humanitre folkeret , og de bringer den fredsproces i fare , som endnu ikke har stabiliseret sig i landet .
<P>
EU understreger , at dets holdning til de vbnede grupper i Colombia vil skulle vurderes og revideres under hensyn til overholdelsen af menneskerettighederne , den humanitre folkeret og de diplomatiske reprsentanters immunitet .
<P>
EU sttter uforbeholdent bestrbelserne p , at alle de involverede parter overholder menneskerettighederne og den humanitre folkeret , og opfordrer dem alle til at fordmme disse forbrydelser .
Det anmoder ligeledes de vbnede grupper om at frigive alle gidsler , bde de udenlandske og de colombianske , og straks ophre med denne form for praksis .
<P>
EU har ogs opfordret FARC til at vende tilbage til forhandlingsbordet for bl.a. at behandle de sprgsml , der blev aftalt i San Francisco de la Sombra i oktober 2001 .
EU glder sig over genoptagelsen af dialogen mellem regeringen og ELN og hber , at disse to bevgelser vil vise vilje til at sge at n konkrete resultater , der kan fre til en fredelig og varig lsning p konflikten .
<P>
I sin erklring understreger EU ligeledes over for den colombianske regering , at den m fortstte og intensivere sine bestrbelser p at afvbne de paramilitre grupper og krve de ansvarlige for de begede forbrydelser , uanset hvem gerningsmndene er , til fuldt regnskab ved domstolene , at den indsats , der allerede er gjort for at bekmpe ulovlige afgrder og fremstillingen af og handlen med narkotika , skal fortsttes bde p lokalt og p regionalt plan under hensyntagen til den biologiske mangfoldighed og miljet , og at der , uafhngigt af fredsprocessens forlb , br udarbejdes et program for gennemgribende sociokonomiske reformer , som ivrksttes snarest .
<P>
Som Parlamentet ved , er fredsprocessen i Colombia inde i en uvis periode .
EU sttter fortsat aktivt fredsprocessen og prsident Pastranas prisvrdige indsats , og efter EU ' s opfattelse er der ikke noget alternativ til en forhandlingslsning p den interne konflikt .
<P>
EU vil bestrbe sig p at efterleve de autonome forpligtelser , som det har ptaget sig inden for rammerne af EU-programmet for sttte til fredsprocessen i Colombia , for s vidt dette ikke hindres af sikkerhedsproblemer .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til rdsformanden , at det , som De ved , forholder sig sdan , at forhandlingerne fortstter i Colombia , og at parterne , regeringen og FARC , sledes viderefrer forhandlingsprocessen , og at FARC gr en stor indsats for , at der skal findes en lsning .
Det er imidlertid indlysende , at en sdan lsning indebrer , at de paramilitre grupper , de skaldte " ddspatruljer " , der stadig ustraffet kan operere i Colombia , bliver afvbnet .
En lsning forudstter ogs , at de demokratiske frihedsrettigheder sikres for alle borgere , at fattigdommen bekmpes , at der gennemfres en landbrugsreform , og at det colombianske folks sociale rettigheder garanteres .
<P>
Nr FARC sledes sidder ved forhandlingsbordet over for Colombias regering , hvordan kan det s vre , at EU-landene ikke gr , hvad de kan for at sikre , at disse forhandlinger krones med et resultat , og at FARC fr de visa , som de behver , s de kan viderefre deres kontakter med lande , der sttter fredsprocessen , og vi ved jo , at der er lande i EU , der sttter , at denne fredsproces kan udvikle sig positivt .
Det sprgsml , jeg stiller , hr. formand for Rdet , er derfor prcis dette .
<SPEAKER ID=208 NAME="De Miguel">
Jeg synes , at jeg i mit svar allerede har redegjort indgende for Rdets synspunkter og for vores konsekvente holdning om ikke at udstede visa til reprsentanter for FARC , for vi tror ikke , at de vil blive brugt til at etablere kontakter i forbindelse med fredsprocessen , men til andre aktiviteter .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg deler Rdets opfattelse af , at man med rette kan kritisere FARC-EP , ikke mindst for kidnapninger og mord p indianerledere .
Samtidig er det helt indlysende , at det er de paramilitre styrker , der tegner sig for langt den strste del af volden i Colombia med sttte fra det colombianske militr .
Hvis man skal udvise de ansvarlige for volden , havde det vret lige s logisk at udvise Colombias ambassadr .
<P>
Vi m heller ikke glemme , at medlemmerne af det legale venstre i Colombia systematisk henrettes , hvis de viser sig offentligt .
Mit konkrete sprgsml til Rdet lyder som flger : Var der nogen opfordringer fra USA om at krve en inddragelse af FARC-EP-reprsentanternes visa , inden EU besluttede at gre det ?
<SPEAKER ID=210 NAME="De Miguel">
Jeg sagde ogs i mit frste indlg , at Rdet er srdeles bekymret over de paramilitre gruppers aktiviteter , og at det lgger alt det ndvendige pres p Colombias regering , for at der ikke skal vre nogen form for samarbejde mellem de colombianske vbnede styrker og disse grupper netop for at forhindre den temmelig udbredte opfattelse af , at de paramilitre grupper p en eller anden mde optrder i hemmelig forstelse med regeringen , hvilket absolut ikke har noget p sig , og naturligvis ikke med hr . Pastranas regering .
<P>
Derfor er det rigtigt , hvad medlemmet siger .
Vi gr ikke ind for de paramilitre gruppers aktiviteter , og vi udver naturligvis det ndvendige pres for at sikre , at centralregeringen ikke yder nogen form for sttte til disse gruppers aktiviteter eller indgr i noget samarbejde med dem .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg er bange for , at Rdet ikke forstod mit konkrete sprgsml .
Det skyldtes mske problemer med tolkningen .
Jeg spurgte , om USA opfordrede EU til at inddrage FARC-EP-reprsentanternes visa .
<SPEAKER ID=212 NAME="De Miguel">
Nej , hr. formand .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=214 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0967 / 01 ) :
<P>
Om : Arrestation af demonstranter og politiets brutale fremfrd under demonstrationerne den 14. og 15. december 2001 Under de uhrt omfattende demonstrationer , der fandt sted i Bruxelles i anledning af mdet i Det Europiske Rd i Laeken den 14. og 15. december , foretog politiet voldsomme og provokerende angreb p fredelige demonstranter og endda tilfldige forbipasserende .
Sikkerhedsfolk , der var kldt som demonstranter , angreb p lumsk vis og med stor brutalitet .
De tvede demonstranter og forbipasserende , arresterede dusinvis af borgere uden grund , arresterede og tilbageholdt demonstranter , herunder blodigt srede , i en time liggende p jorden , nedvrdigede kvinder ved at klde dem af for jnene af mandlige politifolk , som angiveligt skulle vre tolke .
De trdte de elementre rettigheder under fode , som folkene har tilkmpet sig gennem rtier .
<P>
Det belgiske formandskab og massemedierne har bestrbt sig p at dkke over episoder , som er blevet indberettet af legal teams ( grupper af advokater , der forsvarer demonstranternes rettigheder ) samt ofrene for disse angreb .
<P>
Har Rdet kendskab til disse episoder , og hvis ja , hvordan vurderer Rdet det , der er foreget ?
<SPEAKER ID=215 NAME="De Miguel">
I artikel 33 i traktaten om Den Europiske Union fremhves det , at de individuelle foranstaltninger , som politimyndighederne trffer , udelukkende angr de pgldende medlemsstater .
<P>
Derfor er Rdet ikke i stand til at udtale sig om de forhold , som det medlem , der har stillet sprgsmlet , nvner .
<P>
Det forhold , at demonstrationerne fandt sted samtidig med Det Europiske Rds mde , er sagen fuldstndig uvedkommende .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Jeg forstr , at det er svrt at vide , hvornr den belgiske regering handlede som EU ' s formandskab , og hvornr den blot handlede som regering i en medlemsstat , men jeg vil gerne vide , hvad der njagtig skete , og hvorfor man traf de beslutninger , som flere advokater har kritiseret som mulige overgreb mod de borgeres menneskerettigheder , som fredeligt demonstrerede i Belgien under det sidste topmde .
<SPEAKER ID=217 NAME="De Miguel">
Jeg har allerede sagt , at jeg ikke er i stand til at besvare sprgsmlet , men jeg kan naturligvis ikke vre enig i fru Figueiredos pstand om , at der blev demonstreret fredeligt .
Jeg var der , og jeg s det , og mange af de demonstrationer , der fandt sted i Bruxelles , var absolut ikke fredelige .
De skabte nogle helt tydelige delggelser i byen , og hvis det er det , fru Figueiredo forstr ved en fredelig demonstration , er det klart , at hverken jeg eller Rdets formandskab kan vre enige med hende .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
Der er ikke mulighed for at tage til genmle , fru Figueiredo .
Jeg ved , at De mener noget andet , det er helt benbart , men der er ikke mulighed for at tage til genmle , for s ville vi indlede en debat , og dette er en sprgetid .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Jeg mente selvflgelig alle de fredelige demonstrationer , hr. formand , ikke de andre . Og det om dem , jeg gerne vil have et svar , for de var fredelige .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Formanden for Rdet har erklret , at han ikke har befjelse til at besvare dette sprgsml , og det holder jeg mig til .
De har fremkommet med Deres prcisering , som vi noterer os .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=222 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0968 / 01 ) :
<P>
Om : Udskadeliggrelse af den islamiske terrorgruppe Laskar Jihad i Indonesien I Parlamentets beslutning af 13.12.2001 om Papua ( Irian Jaya ) og Sulawesi i Indonesien henvistes til , at " krigere fra den islamiske terrorgruppe Laskar Jihad efter at have trukket et spor af blod og delggelse efter sig p Molukkerne fra 1999 og senere , nu ogs er blevet aktiv p Sulawesi " .
Dette har frt til , at 300.000 af Molukkernes 10 millioner indbyggere i dag er flygtninge , hvoraf de fleste er kristne .
P en Sulawesi er den strste kristne by Tentana med 50.000 indbyggere belejret af krigere fra Laskar Jihad .
Jafar Umar Talib , leder af Laskar Jihad og uddannet i religis krigsfrelse i Pakistan , hvder , at han har 10.000 krigere under sin kommando .
Afghanere og andre udlndinge indgr i den muslimske milits mod de kristne .
<P>
Hvilke fremskridt har EU via Rdet opnet med hensyn til beslutningens opfordring til de indonesiske myndigheder til " at nedlgge terrororganisationen Laskar Jihad , som har strstedelen af ansvaret for de seneste rs grusomheder p Molukkerne , og til at drage gerningsmndene til ansvar " ?
Har man samarbejdet med USA , og hvordan har Rdet handlet for hurtigt at bringe den terroristiske vold mod de kristne p Molukkerne og Sulawesi til ophr ?
<SPEAKER ID=223 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Rdet er dybt bekymret over den sekteriske vold i Indonesien uanset ofrenes tro eller etniske oprindelse .
Rdet har ved flere lejligheder gjort Indonesiens regering og Unionens vrige partnere , herunder USA , opmrksom p denne bekymring .
<P>
Rdet har opfordret regeringen til at forhindre , at der kommer flere medlemmer af Laskar Jihad til Molukkerne og Sulawesi , og til at srge for , at de , der allerede er der , forlader disse regioner .
<P>
Der venter flere opgaver , og Rdet vil fortsat udnytte det samarbejde og den bne dialog , som det har fet med Indonesiens regering om disse sprgsml , til at arbejde for en forbedring af situationen .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg takker det spanske formandskab for svaret .
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at byde Spanien hjerteligt velkommen i Europa-Parlamentet , hvor det skal varetage formandskabet for EU i dette halvr .
Jeg har imidlertid nogle tillgssprgsml .
<P>
Mener Rdet , at de indonesiske myndigheder har truffet de ndvendige foranstaltninger for at nedlgge den islamiske terrorgruppe Laskar Jihad ?
Er det Rdets indtryk , at Laskar Jihad fortstter sin terrorvirksomhed , eller kan man i dag se nogen form for nedtrapning , s volden mod uskyldige mennesker - primrt kristne p Molukkerne - kan ophre ?
Til allersidst vil jeg gerne vide , om Rdet mener , at USA og EU har haft et tt samarbejde i bekmpelsen af denne muslimske terrororganisation .
<SPEAKER ID=225 NAME="De Miguel">
Hr . Sacrdeus , de foranstaltninger , der bliver truffet , er desvrre aldrig tilstrkkelige til at imdeg terrortruslen .
Jeg mener naturligvis , at organisationen Laskar Jihad kan betegnes som en terrororganisation .
Derfor mener jeg hverken , at truslen er elimineret , eller at Indonesiens regering , uanset hvor mange foranstaltninger den har truffet , er i stand til at imdeg den trussel , som denne store organisation med mange medlemmer reprsenterer for Indonesien .
<P>
De sprger mig , om EU og USA br samarbejde .
Det mener jeg er nden i alle de politiske erklringer , der er kommet efter den 11. september .
EU og USA har faktisk allerede en flles front til bekmpelse af terrortrusler overalt i verden , og vi har en dialog i gang med USA netop med henblik p at hjlpe Indonesien med at dmme op for den trussel , som denne terrororganisation reprsenterer .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
10 af hr . Podest , overtaget af fru Sartori ( H-0969 / 01 ) :
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=228 NAME="Guido Podest">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0969 / 01 ) :
<P>
Om : Situationen for kvinder i Nigeria - tilfldet Safia Husaini Tungar Tudu Safia Husaini Tungar Tudu er en 30-rig nigeriansk kvinde , der blev gift som 12-rig pige og har fire brn , hvoraf den sidstfdte er et resultat af en voldtgt , for hvilken kvinden idmtes stening . Denne sag rejser en rkke foruroligende sprgsml med hensyn til situationen for kvinder i mange afrikanske lande , herunder netop Nigeria .
<P>
Iflge sharialovgivningen gr en gift kvinde , ogs selv om hun er skilt , sig skyld i utroskab , hvis hun har knsligt samkvem med en anden mand , selv om dette , som i det her foreliggende tilflde , er et resultat af en voldtgt .
<P>
Den politiske og militre magt , der udves af ikke-demokratiske regimer , gr det ndvendigt for disse regimer at have kontrol over understternes liv , ogs deres privatliv .
Kontrollen med fdsler indgr i denne logik , og derfor er kvinder mere udsatte , for s vidt angr - ofte umenneskelige - strafferetlige bestemmelser .
<P>
Kan Rdet derfor oplyse , hvilke nye foranstaltninger det agter at trffe for at f afskaffet praksisser , der krnker de grundlggende menneskerettigheder ?
<P>
Kan Rdet desuden oplyse , hvad det agter at gre for at fremme en demokratiserings- og verdsliggrelsesproces i lande som f.eks. Nigeria , hvor fortolkningen af religis lov ( som i vrigt fordrejer den egentlige betydning af den religion , der fortolkes ) frst og fremmest krnker kvinders rettigheder ?
<P>
Hvorledes agter Rdet at gribe ind for at sikre , at ovennvnte nigerianske kvindes liv og vrdighed snarest muligt beskyttes ?
<SPEAKER ID=229 NAME="De Miguel">
Hr. formand , EU ' s medlemsstater og Europa-Kommissionen har koordineret og konsekvent stttet de internationale krfter til fordel for fru Safia Husaini .
Man har undersgt muligheden for en formel aktion fra EU ' s side , hvis den islamiske appeldomstol , Sokoto-shariaen , stadfster dommen .
<P>
EU gav allerede udtryk for sin bekymring over domme afsagt i henhold til den islamiske straffelov , shariaen , under FN ' s Menneskerettighedskommissions 57. samling i 2001 .
Unionens medlemsstater og Europa-Kommissionen har i fllesskab konsekvent stttet de internationale krfter , der arbejder for Safia Husaini i henhold til de kriterier , der blev fastlagt p det mde , der var arrangeret af EU ' s missionschefer i Abuja den 23. januar i r .
Det spanske formandskab har foreslet medlemsstaterne , at vi henvender os til Nigerias udenrigsministerium for igen at give udtryk for EU ' s holdning til anvendelse af ddsstraf .
<P>
Denne henvendelse blev formelt godkendt af Unionens Ministerrd i mandags , og Rdets formandskab har allerede henvendt sig til Forbundsrepublikken Nigerias regering .
<P>
Hvad angr det mere overordnede sprgsml om respekt for de grundlggende rettigheder og srligt kvindernes rettigheder i Nigeria og resten af Afrika , er Rdet indstillet p at flge en politik , som i lang tid har vret under udvikling p dette omrde , navnlig ved hjlp af flgende instrumenter : Cotonou-aftalen , hvis artikel 9 , stk .
2 , faststter parternes internationale forpligtelser , hvad angr respekt for menneskerettighederne , og bekrfter ligestilling mellem kvinder og mnd , erklringen og handlingsplanen fra Kairo , som blev vedtaget p topmdet mellem Afrika og Europa afholdt i Kairo i april 2000 , hvor der insisteres p respekten for menneskerettighederne , den flles holdning vedrrende menneskerettigheder , demokratiske principper , retsstatsprincippet og god regeringsfrelse i Afrika 98 / 350 / FUSP , Rdets forordning ( EF ) nr . 975 / 1999 om kravene til gennemfrelsen af udviklingssamarbejdsaktioner , der bidrager til de generelle ml om udvikling og befstelse af demokratiet og af retsstaten samt respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , og isr den flles holdning 01 / 373 / FUSP vedrrende Nigeria , hvor menneskerettighederne udtrykkeligt nvnes .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori">
Tak for Deres udtmmende svar p vores sprgsml , hr. formand .
<P>
De seneste dages begivenheder tvinger os dog til at bede Rdet om tage endnu et initiativ . Som De ved , er der nemlig ikke alene en anden kvinde i Nigeria foruden Safia , som er blevet dmt til dden ved stening - det drejer sig om Aishatu Abubakar , som samme domstol i samme omrde af Nigeria for nogle f uger siden afsagde en lignende dom over af en lignende rsag - for i dag har vi ogs hrt , at en ung sudansk kvinde p 18 r , Abok Alfa Akok , som er kristen , og som ikke har kendskab til det arabiske sprog , ligeledes er blevet dmt til stening af en domstol .
Denne gang var det ikke en religis domstol , men en civil domstol .
Hun fik ikke lov til at f noget forsvar , og hun fik ikke engang en oversttelse fra arabisk .
<P>
Jeg er sledes af den opfattelse , at selv om Rdets indsats er vigtig , br der samtidig vre en konstant varetagelse af de enkelte tilflde .
Derfor betror jeg Dem ikke bare Safias sag , men ogs disse to nye sager .
<SPEAKER ID=231 NAME="De Miguel">
Jeg er helt enig med Dem i , at det er ndvendigt , at Rdet lbende drager omsorg for alle disse humanitre tilflde , der rammer enkeltindivider og lande , som EU har et srligt forhold til gennem Cotonou-aftalerne , i dette tilflde bde Sudan og Nigeria .
<P>
Jeg noterer mig begge tilflde , som jeg naturligvis ikke har kendskab til , men jeg vil gre , hvad der er muligt for at f alle de ndvendige oplysninger gennem Kommissionens tjenestegrene og gennem vores egne diplomatiske tjenester .
Jeg kan forsikre Dem for , at Rdets formandskab vil informere medlemsstaterne om disse forhold , at vi vil trffe de ndvendige foranstaltninger , og at vi omgende vil tage diplomatiske skridt til at beskytte disse to stakkels kvinders rettigheder .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. rdsformand , justitsministeren i Afghanistan meddelte for nylig , at den nye midlertidige regering ville opretholde straffen i sharia-lovgivningen om at stene kvinder ihjel for utroskab og at afhugge lemmer for tyveri .
Den sidste straf blev endog stttet af regeringsleder Karzai i en udtalelse , som han fremsatte ved et presseinterview i Amerika .
<P>
EU har lige p Tokyo-konferencen lovet bistand p 1,5 milliarder euro til Afghanistan over fem r .
Br det ikke gres afhngigt af , at man ikke anvender internationalt uacceptable , grusomme og usdvanlige straffe som dem , jeg lige har nvnt ?
<SPEAKER ID=233 NAME="De Miguel">
Vores bistand til Afghanistan , til udvikling af landet , og udbetalingen af de store belb , som De har nvnt , og som blev bevilget p topmdet i Tokyo , har faktisk lige fra begyndelsen iflge Rdets erklringer vret betinget af respekt for menneskerettighederne i Afghanistan og isr af ligebehandling af mnd og kvinder .
<P>
Jeg mener , at det tilflde , De nvner , br f EU til at erklre , at selv om vi respekterer Afghanistans traditioner og religion , forlanger vi ogs , at menneskerettighederne overholdes i landet .
Og eksekveringen af de islamiske domme er uforenelig med det , vi forstr ved respekt for menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil imidlertid gre Dem opmrksom p , at det er almindelig praksis i alle lande med islamisk religion at anvende shariaen , den islamiske lov .
Afghanistan er ikke det eneste land , hvor denne hensynslse adfrd foregr .
Vi har allerede hrt , hvad der foregr i nogle afrikanske lande .
Det ville tage meget lang tid at opregne de tilflde , hvor islamiske domstole afsiger domme i andre lande i Mellemsten , hvor der virkelig sker krnkelser af menneskerettighederne og isr af kvindernes rettigheder .
<P>
Jeg mener , at EU skal st i spidsen for forsvaret af disse rettigheder , men vi m passe p ikke at stde de religise flelser , for som bekendt diskuterer man i jeblikket sammenstdet mellem den islamiske og den kristne civilisation , og vi m vre forsigtige .
Men det tilflde , De nvner , br tages i betragtning , og jeg vil ikke undlade at nvne det i Rdet og Kommissionen , s der bliver fulgt op p det , og det bliver forhindret , at en sdan dom fuldbyrdes .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=235 NAME="Konstantinos Alyssandrakis">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0971 / 01 ) :
<P>
Om : Forbud i Tyrkiet mod stiftelse af partier , hvis navn indeholder ordet " kommunistisk " og mod driften heraf Menneskerettighederne og de demokratiske rettigheder krnkes i EU-ansgerlandet Tyrkiet .
Det drejer sig bl.a. om forbud mod stiftelse af partier og mod aktiviteter i partier , hvis navn indeholder ordet " kommunistisk " under henvisning til den forldede artikel 96 ( fra 1920 ) i loven om politiske partier .
<P>
Partiet Tyrkiets Socialistiske Magt blev stiftet i 1993 og er lovligt .
Det har kmpet hrdt for de demokratiske rettigheder og stiller op til valgene .
P sin seneste kongres vedtog det at ndre sit navn og kalde sig " Tyrkiets Kommunistisk Parti " , men p grund af ovennvnte udemokratiske lov risikerer dets aktiviteter at blive forbudt .
<P>
Det skal bemrkes , at det tyrkiske parlament i jeblikket er ved at behandle en ndring af loven om politiske partier , hvilket indebrer en mulighed for , at dette udemokratiske forbud ophves .
<P>
Hvorledes bedmmer Rdet dette forbud i den tyrkiske lovgivning mod stiftelsen af Det Kommunistiske Parti og mod udfoldelsen af dets aktiviteter ?
Mener det , at Tyrkiet kan blive medlem af EU uden forinden at have ophvet dette forbud ?
Agter det at forelgge problemet om ndring af denne udemokratiske og reaktionre lov for styret i Ankara , sledes at Det Kommunistiske Parti frit kan udfolde sine politiske aktiviteter ?
<SPEAKER ID=236 NAME="De Miguel">
Tyrkiet er faktisk i gang med at udarbejde et forslag til ndring af loven om politiske partier .
Sandheden er imidlertid , at vi ikke kender det eksakte indhold af det lovforslag , fordi det endnu ikke er blevet forelagt for den tyrkiske regering .
Derfor kender vi det kun af omtale .
<P>
Rdet har ikke engang i disse omtaler fet oplysninger om , at der lgges hindringer i vejen for Tyrkiets Kommunistiske Partis aktiviteter , og heller ikke om , at man truer med at forbyde det p baggrund af en forldet bestemmelse i den gamle lov om politiske partier .
<P>
Hvad angr menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder i Tyrkiet p et mere overordnet plan , konkluderede Det Europiske Rd i Laeken , at Tyrkiet har gjort fremskridt i retning af at opfylde de politiske kriterier , der er fastsat for tiltrdelsen , navnlig takket vre den seneste forfatningsndring , og at udsigten til , at der indledes tiltrdelsesforhandlinger med landet , derfor er blevet strre .
Tyrkiet tilskyndes til at arbejde videre i retning af at opfylde tiltrdelseskriterierne - de bermte Kbenhavnskriterier - isr p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Rdet flger opmrksomt Tyrkiets bestrbelser p at gennemfre institutionelle politiske reformer , og det interesserer sig srligt for , om disse reformer frer til konkrete forbedringer af menneskerettigheds- og frihedsrettighedssituationen i landet .
<P>
Denne situation er som bekendt stadig p mange mder strkt utilfredsstillende .
<P>
Rdet vil ikke tve med at udsprge Tyrkiet , hvis den planlagte ndring af loven om politiske partier viser sig at krnke de demokratiske frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand for Rdet , det gr stort indtryk p mig , at Rdet kender meget mindre til dette sprgsml , end hvad den tyrkiske presse har skrevet .
Det er f.eks. velkendt , at det ansvarlige udvalg i den tyrkiske nationalforsamling har fremsat et udkast til loven om politiske partier , hvori det ikke har foretaget nogen ndring , hvad angr forbuddet af ordet " kommunistisk " .
Det er ogs vanskeligt for mig at forst , at Rdet ikke kender til , at der foregr forflgelse af medlemmer af Tyrkiets Kommunistiske Parti , nr mere end 150 af dets medlemmer er arresteret , og nr der har vret angreb p dets kontorer , og alt dette lige fra det jeblik , det s dagens lys .
<P>
Desuden var der et par helt konkrete punkter i mit sprgsml , som jeg ikke har fet svar p .
Specielt vil jeg gerne vide , om Rdet mener , at Tyrkiet kan vre ansgerland eller snarere blive medlem af EU uden frst at have fjernet dette forbud .
P dette konkrete sprgsml har jeg ikke fet noget svar .
<SPEAKER ID=238 NAME="De Miguel">
Jeg synes , at jeg har gjort det helt klart , hr. formand , at Kbenhavnskriterierne er helt afgrende for , om der kan indledes nogen som helst forhandlinger om en eventuel fremtidig optagelse af Tyrkiet i Unionen .
<P>
Jeg synes , at jeg har gjort det helt klart , og jeg tror , at Kbenhavnskriterierne er velkendte for det medlem , der har stillet sprgsmlet , og derfor mener jeg , at Rdet med denne udtalelse gr det klart for enhver , at det ikke mener , at der kan indledes nogen form for forhandling med Tyrkiet , fr landet fuldt ud opfylder Kbenhavnskriterierne .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=240 NAME="Richard Howitt">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0001 / 02 ) :
<P>
Om : Det Europiske Rds tilslutning til FN ' s konvention om handicappede Har Det Europiske Rd drftet eventuel tilslutning til den foreslede FN-konvention om handicappede , og hvilke medlemsstater man forventer vil tilslutte sig konventionen ?
Vil formandskabet srge for , at sprgsmlet bliver drftet yderligere i gruppen p hjt plan om handicappede ?
Og vil det i formandskabets periode sge sttte til konventionen i lande uden for EU ?
<SPEAKER ID=241 NAME="De Miguel">
Hr. formand , Det Europiske Rd har ikke drftet den sag , som hr . Howitt nvner .
Kommissionen har ikke taget noget initiativ over for Rdet p dette omrde .
Jeg vil tillige gre hr . Howitt opmrksom p , at gruppen p hjt plan om handicappede ikke hrer ind under Rdet , men Kommissionen , og derfor ville det vre mere praktisk og hensigtsmssigt , at det var Kommissionen , der informerede om dens drftelser .
I sine kontakter med tredjelande vil formandskabet rejse alle de sprgsml , som det finder det vigtigt og hensigtsmssigt at behandle .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg tror ikke , at det er det mest nyttige svar , et medlem af Europa-Parlamentet har fet her i salen , s mske m jeg sprge rdsformanden , om han kunne give mig lidt mere opmuntring .
Kender han f.eks. til anmodningen fra 37 millioner handicappede i Europa og mange uden for vores grnser om , at FN br gennemfre bedre rettigheder for handicappede ?
Er han opmrksom p , at nste r er Det Europiske r for Handicappede Borgere , og interesserer han sig for det ?
Er han opmrksom p , at vi siden 1996 har haft en holdning til handicap , der bygger p rettigheder , og som synes at lgge op til , at vi sttter en sdan konvention ?
I sit svar har han ikke givet noget bevis p , at han er klar over alt dette .
<P>
I betragtning af at han her i salen i dag har indrmmet , at han og hans kolleger ikke engang har drftet dette sprgsml , vil han s i det mindste ikke svare p anmodningen fra Europa-Parlamentet om , at han stter en sdan drftelse p dagsordenen ?
Hvis medlemmerne af den gruppe p hjt plan om handicappede , som Kommissionen har nedsat , alle er medlemmer af Rdet , ligger det inden for hans befjelser at gre det , hvis han nsker det .
Mske vil han nu svare p dette .
<SPEAKER ID=243 NAME="De Miguel">
Jeg synes , hr . Howitt , at jeg har svaret tydeligt p Deres sprgsml .
Det betyder p ingen mde , at Rdet ikke bekymrer sig om de handicappede .
Men De har spurgt mig , om Rdet har diskuteret dette sprgsml , og jeg svarer nej .
Det nej betyder ikke , at Rdet ikke vil eller ikke nsker at diskutere det , men blot at det ikke har diskuteret det , fordi der endnu ikke har vret lejlighed til det .
<P>
Det betyder ikke , at Rdet ignorerer de handicappedes problemer eller de kommende internationale mder om handicappede , hvor medlemsstaterne og EU som helhed vil indtage en holdning .
<P>
Det , jeg har foreslet Dem , er , at De retter dette sprgsml til Kommissionen , der , fordi den netop leder denne gruppe p hjt plan om handicappede , bedre end jeg vil kunne give Dem et konkret svar .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Som vi alle ved her i Europa-Parlamentet , spiller rettigheder for handicappede en stor rolle i det spanske system .
Faktisk er spansk lov p mange omrder et forbillede , som andre medlemsstater ville gre vel i at flge med hensyn til integration , adgang og ligebehandling , nr det glder handicappede .
<P>
M jeg i forlngelse heraf for det frste opfordre rdsformanden til at bruge sin velvillige indflydelse p sine kolleger i Rdet for at sikre , at der er en strk stemme og tilstedevrelse fra EU ved FN ' s konvention om handicap ?
Vil det spanske formandskab for det andet garantere , at det stter lige adgang og lige rettigheder for alle handicappede i EU verst p dagsordenen ?
Endelig for det tredje vil det s ogs under forberedelsen af 2003 som Det Internationale Handicapr give ekstra sttte til De Paralympiske Lege , som skal finde sted i EU i 2003 ?
<SPEAKER ID=245 NAME="De Miguel">
Jeg vil blot svare Dem , at jeg har noteret mig Deres forslag til formandskabet , og at dette til enhver tid vil vre rede til at bidrage til , at EU spiller en mere aktiv rolle , hvad angr de handicappede , og navnlig hvad angr FN ' s konvention om handicappede .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=247 NAME="Josu Ortuondo Larrea">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0005 / 02 ) :
<P>
Om : Deltagelse i Europa-Parlamentets mder og andre arrangementer under det spanske formandskab Vi har netop taget hul p 2002 , og Kongeriget Spanien har overtaget formandskabet for Den Europiske Union .
I det forgangne halve r blev formandskabet varetaget af Kongeriget Belgien , og i den periode kunne man i forbindelse med de forskellige mder og andre arrangementer i Europa-Parlamentet konstatere , at ikke alene ministerprsidenten og de vrige ministre i centralregeringen , men ogs regeringschefer og ministre fra de forskellige belgiske regioner deltog i mder og var formnd for disse .
<P>
Kongeriget Spanien er i henhold til sin forfatning en autonom stat med regioner , der har eksklusive befjelser , som i nogle tilflde svarer til og i andre endog er mere omfattende end de belgiske regioners befjelser . Kan det spanske formandskab oplyse , hvorfor det til trods herfor ikke i et vist omfang overvejes at lade de spanske autonome regioner deltage i Parlamentets mder og andre arrangementer ?
<SPEAKER ID=248 NAME="De Miguel">
Rdet gr Josu Ortuondo opmrksom p , at det i artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab faststtes , at " Rdet bestr af en reprsentant for hver medlemsstat p ministerplan , som skal vre befjet til at forpligte denne medlemsstats regering " .
<P>
I henhold til denne bestemmelse er det op til de enkelte medlemsstater at trffe beslutning om sammenstningen af deres reprsentation , og flgelig kan formandskabet i sin egenskab af formandskab trffe beslutning om , hvordan det skal vre reprsenteret ved mder og parlamentariske handlinger .
<P>
Denne beslutning vil uundgeligt vre delvist afhngig af de nationale forfatningsmssige bestemmelser , som veksler fra medlemsstat til medlemsstat .
Som flge heraf kan Rdet ikke kommentere formandskabets beslutninger om dets reprsentation , og heller ikke om dets forbindelser med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Jeg vil allerfrst takke for Deres svar p det foregende indlg om samme emne .
<P>
Som De sikkert har bemrket , var det svar , som rdsformanden lige gav , det samme som det , han gav p sprgsml nr . 6 .
Jeg vil nvne , at der i artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab tales om " ministerplan " , og det er helt naturligt , at der svel ved Ministerrdets mder som under udvelsen af formandskabet deltager reprsentanter for belgiske autonome regioner , som De nsker at betegne dem , og ligeledes - som et medlem , der holdt et indlg om sprgsmlet , fortalte os - reprsentanter for regionen eller nationen Skotland , for de tyske Lnder og de strigske delstater , og der er flere andre eksempler .
<P>
I den henseende vil jeg sprge , om De mener , at den spanske regerings optrden er hensigtsmssig .
Det er sdan , at nr det f.eks. drejer sig om konomiske og finansielle anliggender eller om en plan for budgetstabilitet , indgr den aftaler med Unionens vrige regeringer , men nr de samme problemer skal lses p nationalt plan i Spanien , vedtager De en lov i stedet for at forsge at n til enighed med regionerne , som har enekompetence p omrdet .
<SPEAKER ID=250 NAME="De Miguel">
Jeg kan ikke svare anderledes p dette sprgsml , end jeg har gjort .
Det er op til de enkelte stater at organisere reprsentationen i ministerrdene og i Parlamentet i henhold til deres nationale love og deres forfatning .
<P>
Af de eksempler , som hr . Ortuondo har givet , er der nogle , der er rigtige , og andre , der er knap s rigtige , for det er sandt , at der kan have vret belgisk reprsentation og i enkelte tilflde ogs reprsentanter for et tysk Land , men jeg mindes ikke , at jeg nogensinde har set skotske ministre i Rdet .
<P>
Mske forveksler han the Scottish Secretary , som er en minister i den britiske centralregering , med en reprsentant for den skotske regering .
En kolossal fejltagelse .
Det er hensigtsmssigt , at der ikke er nogen uklarheder p dette omrde , og jeg vil gre det helt klart , at det er regeringerne , som trffer beslutning om deres reprsentation , og derfor er der ikke mere at sige til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
I forbindelse med hr . Ortuondos sprgsml er der to ting , som jeg gerne vil ppege .
Den frste er pberbelsen af en stats forfatningsmssige grundlag , som hr . Ortuondos parti til stadighed stter sprgsmlstegn ved i en uansvarlig destabiliserende hensigt .
<P>
Den anden er den mrkvrdige analogi , vi har hrt , om andre stater i Unionen , f.eks. Belgien , nr det er velkendt , medmindre man er uvidende eller urlig , at den belgiske stats territoriale inddeling er organiseret efter et komplekst og enestende system , hvor kulturelle og sproglige enheder flettes sammen med politiske enheder , og efter en ordning med forenelighed mellem fderale og regionale ansvarsomrder , som ikke har noget som helst at gre med den spanske autonomiernes stat .
<P>
I den forbindelse , hr. rdsformand , vil jeg gerne vide , om De er enig i , at denne rige mangfoldighed i medlemsstaternes territoriale inddeling er noget , der smidiggr , beriger og styrker det europiske demokrati , der ikke tillader ensrettende begrnsninger - som hr . Ortuondo synes at nske - og som br respekteres fuldt ud af fllesskabsinstitutionerne .
<SPEAKER ID=252 NAME="De Miguel">
Hr. formand , jeg har ikke noget at tilfje til det , jeg allerede har sagt .
Jeg synes , at Unionens mangfoldighed er godt sikret gennem respekten for de enkelte landes forfatningsmssige systemer , og hvert land organiserer sin tilstedevrelse i ministerrdene , og under sit formandskab i andre institutioner , i henhold til dets nationale love og dets forfatningsmssige bestemmelser .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr . Vidal-Quadras har sagt , at det parti , som jeg reprsenterer , og jeg selv nsker at nedbryde den spanske forfatning .
Vores aktiviteter har absolut intet at gre med nedbrydning .
<P>
I henhold til den spanske forfatning har den autonome region Baskerlandet , som jeg tilhrer , nogle eksklusive befjelser p visse omrder , f.eks. skatteomrdet .
<P>
I EU ' s Ministerrd trffes der jvnligt beslutninger om skattemssige forhold , uden at den interesserede part er reprsenteret til at forsvare sig , som det er tilfldet med vores autonome region Baskerlandet og den autonome region Navarra .
<P>
Vi fler os ikke reprsenteret af regeringen i Madrid , fordi vi ofte er uenige i sprgsml om suvernitet , en suvernitet , som regeringen i Madrid ikke elskvrdigt har overdraget til os , men som skyldes det baskiske folks historiske rettigheder .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Jeg anmoder medlemmerne om ikke at indlede diskussioner om situationen i deres respektive lande , men at stille Rdet sprgsml .
<P>
P den anden side har alle ret til at give udtryk for deres holdninger i Parlamentet , p betingelse af at de munder ud i et sprgsml , som det var tilfldet med hr . Vidal-Quadras og andre medlemmer .
Det eneste , jeg forlanger , er , at forretningsordenen bliver overholdt , for ellers lber vi en risiko for , at sprgsmlene under et bestemt formandskab kommer til at dreje sig om de problemer og debatter , der er i det pgldende land .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 14 .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=257 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0010 / 02 ) :
<P>
Om : Biologiske vben og toksinvben Den 15. november 2001 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning ( B5-0708 / 2001 ) om forhandlingerne inden for rammerne af konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben p baggrund af de nylige anthrax-angreb i USA .
Under henvisning til , at den amerikanske delegation p den femte revisionskonference om konventionen , som afholdtes i Genve i november 2001 , var den eneste af de 144 landes delegationer , som ngtede at anerkende de retlige forpligtelser , som er indeholdt i konventionen , bedes Rdet besvare flgende : Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at efterkomme kravene i Europa-Parlamentets beslutning med henblik p at sikre den multilaterale nedrustning og gennem en retligt bindende protokol sikre ikke-spredning af biologiske og toksiske vben ?
<SPEAKER ID=258 NAME="De Miguel">
Bare rolig , hr. formand , det er mig en glde at besvare dette sprgsml .
<P>
Som hr . Papayannakis givetvis ved , har EU spillet en aktiv rolle i forhandlingerne med ad hoc-gruppen bestende af stater , som har tilsluttet sig konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben , og under den femte revisionskonference afholdt i Genve fra den 19. november til den 7. december 2001 .
<P>
Denne aktivitet var baseret p de flles holdninger vedtaget i 1996 , 1997 , 1998 og 1999 og p konklusionerne fra Rdet den 11. juni 2001 .
Derfor beklager EU , at man , efter seks rs forhandlinger p grundlag af et enstemmigt vedtaget mandat , p den femte revisionskonference om konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben ikke opnede at vedtage hverken en sluterklring eller et dokument med konkrete foranstaltninger til styrkelse af konventionen .
<P>
At styrke konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben er stadig en af Rdets prioriteter p sundhedsomrdet .
I overensstemmelse med konklusionerne fra den 10. december 2001 om terrortruslens flger for EU ' s politik om ikke-spredning , nedrustning og vbenkontrol vil EU tilskynde aktivt til en universel og effektiv implementering af multilaterale instrumenter vedrrende ikke-spredning , nedrustning og vbenkontrol .
<P>
Hvad angr konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben , bekrfter EU , at det mandat , som ad hoc-gruppen bestende af stater , som har tilsluttet sig konventionen , har , stadig er gldende .
Unionen er besluttet p at fortstte sit arbejde for at f en succesfuld afslutning p en femte revisionskonference , som for nylig er blevet indkaldt , og som skal finde sted i november i r .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , tak for Deres svar og de indstillinger , De gav udtryk for med hensyn til , hvad formandskabet og Unionen agter at gre i forbindelse med disse forfrdelige vben .
Men , hr. formand , vi er stdt ind i det problem , at USA har ngtet at deltage i konventionen , eftersom den har juridisk bindende karakter .
De siger , at vi fortsat skal forsge at opn noget mere prcist i fremtiden .
Mit sprgsml er s : Hvilke forhandlinger frer De med USA , hvor stor mulighed har De for at overbevise dem om noget andet , hvilke oplysninger har De om dette sprgsml ?
For alt andet afhnger heraf .
Jeg betvivler ikke Deres gode hensigter , men jeg betvivler analysen af den indstilling , der ser ud til at vre i formandskabets udtalelse .
<SPEAKER ID=260 NAME="De Miguel">
Vi har faktisk et hb om , at vi i november 2002 kan f en aftale p den femte revisionskonference om konventionen .
Men den aftale ville naturligvis ikke vre fuldkommen , hvis USA ikke deltager , og derfor er denne sag et af emnerne i den dialog med USA , der foregr i jeblikket som forberedelse til det topmde mellem EU og USA , som sandsynligvis finder sted fr dette formandskabs afslutning - sikkert i juni , hvis ikke i april , for datoen er endnu ikke fastlagt .
<P>
Vores argument over for USA er ikke bare , at USA ' s manglende deltagelse i den femte revisionskonference om konventionen og den nye aftale ville forringe trovrdigheden af den internationale indsats , men ogs at det at have en klar holdning til konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben er en af de koordinerede aktioner , som EU og USA kan udfre i fllesskab for at ivrkstte instrumenter til bekmpelse af terrorisme .
For det er velkendt , at disse biologiske vben og toksinvben kan anvendes ulovligt af internationale terrororganisationer .
<P>
Jo mere engageret hele det internationale samfund derfor er i dette emne , og isr USA - som er en af de store producenter af biologiske vben og toksinvben - jo bedre .
Dette indgr i den dialog , vi har med amerikanerne i den skaldte Senior Level Group , og det er en af de aftaler , som vi nsker at opn med USA i forbindelse med topmdet mellem EU og USA , som finder sted i dette halvr .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 16-37 skriftligt med undtagelse af sprgsml nr .
36 , der vedrrer et emne , som allerede er opfrt p dagsordenen .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 )
<CHAPTER ID=11> Regionalpolitik og strukturfonde ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0006 / 2002 ) af Pohjamo for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forvaltningen af regionalpolitikken og strukturfondene ( 2001 / 2066 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , formlet med denne initiativbetnkning er at analysere problemerne med den faktiske gennemfrelse af strukturfondene og komme med forslag til , hvordan strukturfondenes forvaltning og effektivitet kan forbedres , isr med henblik p den kommende revision af regionalpolitikken efter 2006 .
<P>
Det er lykkedes ordfreren at pvise bde de forbedringer , der er opnet som flge af strukturfondsreformen 2000 , og samtidig gre opmrksom p vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen og navnlig p problemer , der er opstet som flge af forsinkelsen med programmernes gennemfrelse .
Det vil jeg gerne komme nrmere ind p .
<P>
Selv om en vsentlig mlstning i forbindelse med revisionen af strukturfondene inden 2000 gik ud p , at man ikke skulle gentage fejl fra begyndelsen af programmeringsperioden i 1994 , men i det frste r med det samme engagere sig fuldt ud , er dette kun delvist lykkedes .
Forhandlingerne om programmerne tog alt for lang tid .
De retningslinjer , som Kommissionen har fremlagt , er ikke altid blevet forstet i regionerne .
<P>
Der har vret forsinkelser i forhandlingerne , hvilket ofte skyldtes Kommissionens langsomme sagsbehandling og for lange svartider , der bl.a. skyldtes Kommissionens nye krav , der iflge regionerne i visse tilflde har vret af begrnset betydning .
Til gengld har medlemsstaterne ikke altid rettidigt indsendt deres programmeringsdokumenter og de yderligere oplysninger , som de er blevet bedt om .
<P>
Hr. formand , det er alt sammen kendsgerninger , som jeg allerede som ordfrer i 1996 ptalte i min enslydende initiativbetnkning , hvor jeg indtrngende appellerede til , at der ikke igen mtte ske det , at den nye programmeringsperiode blev forsinket fra begyndelsen som i 1994 .
Lad os dog nu drage de rigtige og ndvendige konsekvenser for 2006 , for ellers er sdanne betnkninger i virkeligheden vrdilse .
<P>
Der br ikke vre pauser mellem programmeringsperioderne .
Derfor sttter jeg ordfrerens forslag om , at det i fremtiden br overvejes , hvorvidt programmeringsperioder for mlprogrammer og EF-initiativer br vre adskilte , sledes at de overlapper hinanden .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Kre kolleger , hr. kommissr , i hr . Pohjamos beslutningsforslag har man bde medtaget nogle ndringsforslag , som PSE-Gruppen har stillet , og nogle ndringsforslag , som hr .
Fava og undertegnede har stillet .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to ndringsforslag , som efter min mening er vigtige , nemlig ndringsforslaget om additionalitetsprincippet og det ndringsforslag , som belyser begrebet " grnseoverskridende region " .
Additionalitetsprincippet er en vsentlig forudstning for , at strukturfondenes interventioner ikke trder i stedet for andre interventioner , men supplerer disse .
<P>
Tillad mig at tilfje , at Parlamentet absolut ikke m vre passiv tilskuer til strukturudgifternes udvikling .
I den forbindelse vil jeg gerne foresl to retningslinjer . For det frste en reform og modernisering af den offentlige forvaltning og for det andet oprettelsen af projektbanker , som er i trd med retningslinjerne og foranstaltningerne i de regionale operationelle programmer og de samlede programmeringsdokumenter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne opfordre kommissr Barnier til at notere sig , at man med en stringent anvendelse af de automatisk frigjorte bevillinger ikke m undlade at tage hensyn til dem , der udfrer deres arbejde ordentligt i samme medlemsstat .
Det er rimeligt , at de , der sover , m betale , men det er ogs rimeligt , at det er de dygtigste , mest langsigtede og mest moderne , som fr fordelene .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , Parlamentet br prioritere undersgelsen af projekternes kvalitet i forhold til resultaterne , og Kommissionen br srge for , at Parlamentet reelt bliver i stand til at foretage en omhyggelig kontrol .
Den foreslede uformelle arbejdsgruppe vil vre nyttig i den henseende .
Undertiden svarer Kommissionen dog ikke i rette tid , og det samme glder for nogle af medlemsstaterne , ikke mindst i forhandlingsfaserne .
<P>
Derfor er det en god id at stoppe op og gre status over situationen , s Kommissionen kan give nogle hurtigere svar , s vi snarest muligt nr frem til nogle ensartede bestemmelser for de forskellige fonde , s vi fortstter med at forenkle administrationen , idet regionerne og de lokale kommuner fr konsulentbistand og et stadig strre ansvar , og s vi gr bevillingernes automatiske frigrelsesmekanismer hurtigere for at muliggre en hurtig genanvendelse af fondene og hvert r udarbejder en klar og njagtig rapport for at kunne handle med sagkundskab , bde nr det glder kontrollen og planlgningen .
Man skal desuden overveje et overgangsprogram , som gr det muligt for nogle medlemsstater - heriblandt Italien - at benytte sig af de ubrugte fonde fra programmeringsperioden 1994-1999 , p samme mde som man gjorde ved programmeringsperiodens slutning i 1993 .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , kre kolleger , strukturfondene er etableret med det sigte at sttte medlemsstaternes indsats p det regionaludviklingspolitiske omrde og med det sigte derved at styrke den konomiske , sociale og territoriale samhrighed i EU .
Det kan konstateres , at den sttte , der ydes under strukturfondene til de mindst gunstigt stillede regioner , er helt afgrende , og at fondenes bidrag er blevet uundvrligt for at udligne det udviklingsefterslb , der kendetegner visse regioner , isr regionerne i den yderste periferi , som jeg selv kender s godt .
<P>
Ved starten af den nye programmeringsperiode 2000-2006 kunne vi endnu en gang konstatere , hvilke problemer der er forbundet med den praktiske anvendelse af strukturfondene . Medlemsstaterne beklager , at Kommissionen er for lnge om at f vedtaget de overordnede retningslinjer for programmeringen , og Kommissionen beklager , at medlemsstaterne er for lnge om at fremsende udviklingsplaner og de supplerende oplysninger , der anmodes om .
<P>
Det er ndvendigt at sikre , at de kommende programmeringsforhandlinger lgges i faste rammer med prcise og bindende frister , og dermed sikre , at svel medlemsstaterne som Kommissionen overholder de regler , der er fastsat .
<P>
Den tidsforskydning , der har kendetegnet ivrksttelsen af programmerne , er afgjort en del af forklaringen p de skuffende tal for gennemfrelsen af disse . Men det er selvsagt ikke hele forklaringen .
Som et resultat af Agenda 2000 skete der en decentralisering af behandlingen af fondene , idet den enkelte medlemsstat fik overdraget det overordnede ansvar for gennemfrelsen og overvgningen af strukturinterventioner i det pgldende land og disses effektivitet .
<P>
Hvad angr Frankrig , vil jeg indtrngende appellere til prfekterne i regioner , som er sttteberettigede under ml 1 og 2 , om at gre deres yderste for at mobilisere og sttte projektaktrerne og tilbyde disse den ndvendige tekniske bistand for at sikre optimal gennemfrelse af programmerne .
Det er desvrre ofte vanskeligt at inddrage virksomheder i fllesskabsprogrammerne , fordi forvaltningen af disse forekommer tung og procedurerne langsommelige .
Det er et forhold , de nationale myndigheder er ndt til at tage op for at gre strukturfondene mere attraktive for den private sektor .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne henvise til et konkret forslag . I bestrbelserne for at forenkle og lette den administrative byrde vil en af lsningerne efter min opfattelse vre at n frem til en flles fond for regionaludvikling i 2007 .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , hr. kommissr , vi diskuterer den initiativbetnkning om forvaltningen af regionalpolitikken og strukturfondene , som vores kollega hr . Pohjamo forelgger for os , og jeg vil lyknske ham med hans gode arbejde .
<P>
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har stillet fem ndringsforslag , fordi den nsker at fremhve nogle sider af den sag , vi beskftiger os med .
<P>
Selv om vi er enige i , at samarbejdet med andre aktrer - ud over de statslige og regionale regeringer , det vil sige lokalsamfund , ngo ' er , private virksomheder osv. er gavnligt for at opn konomisk , social og territorial samhrighed i Unionen , mener vi ikke , at det samarbejde er blevet respekteret tilfredsstillende i alle medlemsstaterne , men at det er blevet gennemfrt forskelligt .
<P>
Derfor anmoder vi indtrngende Kommissionen om at srge for , at det sociokonomiske og miljmssige samarbejde gennemfres ensartet i alle regioner , som modtager sttte fra Fllesskabets fonde , og at det sikres , at programmeringen af projekterne planlgges i samrd med parlamenter og regeringer i forfatningsmssige regioner med lovgivningsbefjelser .
<P>
Vi forlanger ligeledes , at den udarbejder nogle klare indikatorer til evaluering af gennemfrelsen af dette samarbejdsprincip .
<P>
Hvad angr retningslinjerne for midtvejsevalueringen i september 2002 , nsker vi , at Kommissionen fastlgger nogle indikatorer for tildeling af resultatreserven , der ud over den finansielle forvaltning omfatter andre sider af forvaltningen , f.eks. samarbejde , additionalitet og kvalitet i udgifterne .
<P>
Samtidig anmoder vi om , at midler , som ikke er blevet anvendt og skal omfordeles , gives til de mest aktive og opfindsomme ugunstigt stillede regioner og til foranstaltninger til fordel for bredygtig udvikling .
<P>
Endelig foreslr vi til sttte for ordfrerens id om at inddrage kvalitetsaspektet i den rlige overvgning af de programmer , som Kommissionen sttter , at det vurderes , hvor meget de bidrager til ivrksttelsen af Unionens strategier om bredygtig udvikling og beskftigelse .
<P>
Vi hber , at Parlamentets flertal vil sttte vores ndringsforslag , da de vil tjene til at forbedre Fllesskabets konomiske og sociale ml .
<SPEAKER ID=268 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Pohjamo for den foreliggende betnkning , som er af hj kvalitet , ligesom jeg vil takke for den interesse , han og de vrige medlemmer af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme vedvarende viser for disse anliggender .
Dette glder ogs udvalgets nye formand , hr .
Caveri , som i vrigt den tidligere formand , hr .
Hatzidakis .
Tak for den rvgenhed , hvormed der i fllesskab arbejdes for at sikre en enklere og mere effektiv forvaltning af regionalpolitikken og strukturfondene .
<P>
Mine damer og herrer , jeg finder det srdeles vigtigt , at Kommissionen modtager svel opmuntring som konstruktiv kritik .
Jeg har lyttet til de enkelte indlg med strste opmrksomhed og interesse , og jeg vil muligvis inden for de nrmeste dage skriftligt over for enkelte talere uddybe enkelte af de forhold , som har vret omtalt .
<P>
Hr . Pohjamo , Kommissionen tilslutter sig de bemrkninger , De anfrer om den finansielle gennemfrelse , herunder i srdeleshed om den bde brutale og strenge n + 2-regel , som vil finde anvendelse , samt Deres bemrkninger om opflgning og kontrol samt programmernes og projekternes kvalitet .
Vi m , som De , konstatere , at forvaltningen af fondene frembyder visse vanskeligheder .
<P>
Jeg vil anvende de f minutter , jeg har til rdighed , til at fremstte tre bemrkninger for nrmere at belyse eller forklare Kommissionens indsats .
Den frste bemrkning vedrrer de nye forordninger for perioden 2000-2006 . Disse indeholder bestemmelser om en ny arbejdsmetode , ligesom de indeholder nye bestemmelser om det ansvar , der plgges aktrerne , nr det glder forvaltningen af strukturfondene .
Det har krvet tid for de enkelte aktrer at forberede sig herp og foretage de ndvendige tilpasninger .
Hvad angr Kommissionens Generaldirektorat , faldt disse ndringer sammen med den interne omstrukturering af hele institutionen .
Jeg sger ikke at undskylde . Jeg sger blot at give nogle forklaringer .
De nye forordninger indebrer ogs en betydelig skrpelse af kravene til programmernes kvalitet .
Jeg tnker eksempelvis p bestemmelserne om ex ante-evaluering .
Ogs p dette punkt har aktrerne mttet tage sig den forndne tid til at stte sig ind i og forst de nye krav .
<P>
Der er ogs omrder , hvor denne tilpasning har krvet et valg mellem flere mlstninger .
Jeg vil give et eksempel , som De selv nvnte , hr . Pohjamo .
De ppegede helt korrekt , at det gennemsnitligt krvede mellem otte og 12 mneder at gennemfre forhandlingerne om programmeringsdokumenterne , mens der i forordningerne var regnet med fem mneder .
Jeg vil som altid vre rlig over for Europa-Parlamentet og sige , at en frist p fem mneder til at n til enighed om et dokument , som skal omfatte en periode p syv r , ikke er realistisk i betragtning af de betydelige udfordringer og de betydelige belb , der knytter sig til strukturfondene .
Der skulle trffes et valg mellem hurtighed , undertiden nrmere hastvrk , og kvalitet .
<P>
Kommissionen valgte , og jeg tror , De kan bekrfte dette , at prioritere programmeringsdokumenternes kvalitet hjest . Eftersom der krves en periode p mere end tre mneder for at frdiggre programmeringen , vil jeg fremover foresl Kommissionen - og jeg gentager , at jeg med strste opmrksomhed har noteret mig Deres bemrkning , hr .
Pohjamo , jeg kommer mske tilbage hertil lidt senere , nr vi skal tale om hr . Musottos betnkning - at den fremskynder fremlggelsen af forslagene til den nye regionalpolitik , alts den nye Agenda for perioden fra 2007 , mest muligt , sledes at vi kan pbegynde programmeringen og ivrksttelsen af projekterne fra Agendaens start og ikke to r senere .
Jeg deler fuldt ud Deres synspunkt i denne henseende .
<P>
Den anden bemrkning lyder som flger : Kommissionen har inden for de rammer , teksterne udstikker , allerede sgt at lse nogle af de problemer , De rejser , hr. ordfrer .
Jeg vil frst og fremmest gerne gentage , at vi afgjort har et nske om at sikre benhed , nr det glder forvaltningen af strukturfondene . Herom vidner ogs Kommissionens meddelelse , som blev vedtaget den 5. juli , om resultaterne af strukturfondsprogrammeringen vedrrende ml 1 for perioden 2000-2006 .
<P>
Kommissionen har i vrigt forenklet procedurerne for behandling af programtillggene , hvilket var et af kritikpunkterne .
Jeg har hrt denne kritik fra mange regionsprsidenter eller ministre .
Jeg har endvidere besluttet at nedstte en arbejdsgruppe mellem mit kabinet og Generaldirektoratet for Regionalpolitik med det forml at sge alle muligheder for forenkling og gre konkrete fremskridt i s henseende .
Glem ikke , mine damer og herrer , at jeg som kommissr taler med den erfaring og det perspektiv , jeg har fra mit eget land som prsident for en regional administrativ enhed .
Jeg har sledes fuld forstelse for , at der er behov for at mindske bureaukratiet og de overdrevent komplicerede procedurer .
Min grnse , og den overskrider jeg ikke , gr sandt at sige ved kravet om at kunne aflgge regnskab , korrekt regnskab , og undertiden srdeles detaljeret regnskab for f tusinde euro , over for budgetkontrolmyndigheden , alts Europa-Parlamentet , og over for Revisionsretten .
Det er mit personlige ansvar , og Kommissionens ansvar , at kunne aflgge korrekt regnskab , nr dette krves .
<P>
Hvad angr det flsomme sprgsml om natur- eller miljkatastrofer , som De nvner i Deres beretning , hr .
Pohjamo , erindrer jeg om , at der kan foretages ndringer i programmerne , hvilket ogs tidligere er sket . Eksempelvis blev de italienske , portugisiske og grske programmer ndret i forbindelse med de jordsklv , der ramte omrderne i perioden 1997-1999 .
Endnu et eksempel af nyere dato er de ndringer , der blev gennemfrt som flge af uvejret i Frankrig . Herudover har de nationale og regionale myndigheder frihed til inden for de af Kommissionen vedtagne programmer at finansiere de projekter , de finder bedst egnet , og i pkommende tilflde at omfordele eller omprogrammere bevillingerne .
<P>
Den tredje bemrkning er , at jeg nsker at erindre om , at de forordninger , der er vedtaget om forvaltningen af strukturfondene , som bekendt er bindende for alle parter , herunder i srdeles for kommissren .
Nogle af de forslag , De stiller , hr. ordfrer , krver nrmere undersgelse set i dette perspektiv .
Forslaget om sanktioner i forbindelse med additionalitetssprgsmlet eller forslaget om opsplitning af programmeringsperioden er af en sdan art , at de br indg i den igangvrende debat om samhrighedspolitikkens fremtid .
Jeg har noteret mig disse forslag og bemrkninger med henblik p den omtalte debat , og jeg vil tage hjde herfor .
Men jeg m advare om , at der er forslag , som kan indebre en ndring af den lovgivningsmssige ramme , herunder endog en ndring af traktaten . Dette glder tanken om oprettelsen af en flles fond for regionaludvikling .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , idet jeg henviser til den kompetence og det ansvar , der kendetegner vores institutioner , vil jeg gerne endnu en gang bekrfte , at Kommissionen er rede til og loyalt nsker at opfylde sin forpligtelse til at orientere Europa-Parlamentet og periodisk aflgge regnskab for anvendelsen af strukturfondsmidlerne . Dette omfatter ogs orientering vedrrende de enkelte ml , sledes som jeg har praktiseret det for ml 1 .
Jeg vil viderefre denne praksis for ml 2 . Der vil vre tale om systematisk orientering af Europa-Parlamentet om vores indsats ved udarbejdelse af rapporter , herunder rapporter om de foretagne vurderinger , ligesom jeg regelmssigt vil deltage i mderne i Europa-Parlamentets udvalg , dels Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og dels Budgetkontroludvalget .
Jeg deltager i vrigt i et sdant mde om f dage .
Dette udgr efter min opfattelse en god arkitektur for en reel , ben , rlig og permanent dialog mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Endelig vil jeg gerne ppege , at jeg ser en nr forbindelse mellem hr .
Pohjamos betnkning og den betnkning , der er opfrt som nste punkt p dagsordenen . De mange bemrkninger om bedre forvaltning af strukturfondene vil vre til nytte for mig og for os i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens overordnede retningslinjer for den fremtidige regionalpolitik .
Jeg er overbevist om , at god forvaltning af bevillingerne , inden for de fastsatte frister og til hensigtsmssige projekter , i de enkelte regioner , at denne gode anvendelse af strukturfondsmidlerne i indevrende periode vil tjene som vidnesbyrd og argument for at sikre , at regionalpolitikken viderefres , ja , endog styrkes , samtidig med at den fornys i forbindelse med den kommende Agenda .
Hr . Pohjamo , set i dette perspektiv nsker jeg oprigtigt at takke for den tid , De har anvendt , og det initiativ , De her har taget i form af denne betnkning om den nuvrende forvaltning af strukturfondene .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
konomisk og social samhrighed
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0007 / 2002 ) af Musotto for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens anden rapport til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den konomiske og sociale samhrighed ( KOM ( 2001 ) 24 - C5-0527 / 2001 - 2001 / 2207 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=271 NAME="Musotto">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det skal understreges , at betnkningen bliver forelagt for Parlamentet p et tidspunkt , som er srligt vigtigt for EU ' s opbygning set ud fra et historisk og politisk synspunkt , nemlig umiddelbart fr oprettelsen af det konvent , der skal skabe grundlaget for det nye EU , og som kommissr Barnier er et kompetent medlem af .
Derfor er vi srligt glade for at have ham iblandt os her i aften .
<P>
Det er efter min opfattelse vigtigt at sl fast endnu en gang , at samhrighedspolitikken er en af de strste succeser i EU ' s integrationsproces og en af hjrnestenene i EU ' s integration fr , nu og efter min mening ogs i fremtiden .
<P>
Ligesom Kommissionen gjorde i sin anden rapport , har vi ogs kunnet konstatere , at i ml 1-regionerne er BNP pr. indbygger steget fra 63 % til 70 % af EU-gennemsnittet mellem 1988 og 1998 - hvilket er en stor succes - og det er ikke kun de lande , der har anvendt fondene , som har fet gavn af samhrigheden , men ogs nettobidragyderne , hvilket er sket i form af eksport af varer og tjenester .
<P>
Forlbet er naturligvis ikke slut .
Der er stadig lang vej endnu , og der er nogle problemer , som skal tages op og lses . Det glder ikke mindst arbejdslsheden , som desvrre er et stort problem i mange regioner , hvor arbejdslshedsprocenten absolut ikke er faldet .
<P>
Det er ndvendigt at investere i infrastruktur for at fjerne de hindringer , der skyldes ernes og de yderste randomrders fjerne beliggenhed , og det er ndvendigt at forbedre tilgngeligheden , da den er en afgrende og vigtig faktor for konkurrenceevnen , men p den anden side m dette ikke have for store omkostninger for miljet .
<P>
Samhrighedspolitikken skal tilrettelgges p en ny mde , og det skal frst og fremmest ske ud fra den nye situation , som udvidelsen giver os alle sammen udsigt til , og ikke mindst p baggrund af de resultater , som Kommissionen er net frem til i sine dokumenter , navnlig i det seneste dokument , som kun er et par dage gammelt , nemlig den skaldte midtvejsevaluering .
<P>
Afstanden mellem rig og fattig vil desvrre blive strre . Efter udvidelsen vil en sjettedel af EU ' s befolkning nemlig have en indtgt p knap 40 % af EU-gennemsnittet .
Ansgerlandene har modtaget sttte og er kommet tttere p den nye situation , som de skal integrere sig i , via tiltrdelsesinstrumenter som ISPA og Sapard-programmet , der har vret en vsentlig hjlp i overgangen fra ansgerland til medlemsstat .
<P>
Der er dog behov for at fre en egentlig territorial udviklingspolitik , og i den forbindelse tror jeg , at det europiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv kan udgre en vigtig teknisk kilde til en omfattende integration og udvikling .
<P>
Det er ndvendigt at forene to fundamentale krav , nemlig solidariteten med de nye lande , uden at det dog gr ud over dem , som nyder godt af samhrighedspolitikken p nuvrende tidspunkt , og som tvrtimod br beskyttes .
Det krver sledes en stor solidarisk indsats - og ikke mindst en politisk indsats , en informationsindsats og en inddragelse af alle befolkningerne - nr det glder den konomiske og finansielle politik .
<P>
Den statistiske konvergens m ikke forveksles med de nuvrende stttemodtageres reelle konvergens , for de bliver s afgjort ikke automatisk rigere , bare fordi der kommer flere fattige regioner med i EU .
Det er ndvendigt med nogle administrative metoder , som kan gre aktionerne mere operationelle , og det er ndvendigt at skabe en strre opdeling mellem Kommissionens rolle og de roller , man har p nationalt og regionalt plan . Det bliver ligeledes ndvendigt med en stadig strre forenkling af procedurerne og med strre subsidiaritet og mere decentralisering .
<P>
Det bliver desuden vsentligt at rationalisere interventionsinstrumenterne ved at mindske og reducere fondene og ved hjlp af en bedre samordning mellem fllesskabspolitikkerne og samhrighedspolitikkerne .
Vi skal bevare ml 1 for de regioner , der stadig kendetegnes af en forsinkelse i deres udvikling , hvilket ikke bare skal mles ud fra indtgten pr. indbygger , men ogs ud fra andre kriterier ssom arbejdslsheden .
<P>
Endelig - og det er et vanskeligt sprgsml , der har vret genstand for en omfattende debat - br vi ogs ge eller i det mindste revidere bevillingen af finansielle midler , som det er ndvendigt at tilpasse . Under alle omstndigheder m vi s afgjort ikke stte trskelen p 0,45 % ned .
Vi hber , at Parlamentet enes med Kommissionen om at krve en forgelse af budgettet for de kommende midler til samhrighedspolitikken .
<SPEAKER ID=272 NAME="Ettl">
Hr. formand , Kommissionens rapport og Musotto-betnkningen fortjener ros , dels for den analytiske redegrelse for problemstillingen , dels for de supplerende forslag , selv om der kun i beskedent omfang blev taget hensyn til bemrkningerne fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Men p grund af holdningen i mit udvalg vil jeg gerne stille et nsten fortrngt sprgsml .
<P>
Den vsentlige lre , hr. kommissr , som vi kan drage af vanskelighederne med at f de fattigere regioner eller trngte tidligere industriregioner op p EU ' s niveau , skal motivere os og vre mlestok for udvidelsesprocessen , s vi her kan gre nogle ting bedre .
<P>
Det er isr de trngte industrier i de kommende medlemsstater , der bekymrer mig p grund af de enorme omstruktureringsforanstaltninger , der er ndvendige .
Her tnker jeg isr p kul- og stlregionerne . Stlindustrien i disse lande er absolut ikke konkurrencedygtig i forhold til vores , og kulminerne udgr et latent problem .
<P>
Nu vil jeg slet ikke beskrive , hvilke konsekvenser det vil f , hvis vi ikke yder tilstrkkelig hjlp til vores venner .
Jeg ppeger bare , at vi - siden det er klart , at EKSF udlber - ikke lngere har et passende instrument p dette omrde .
Det gentager jeg endnu en gang , fordi vi netop fra EKSF har fet de bedste tjenester de seneste r , hvor det ikke var ndvendigt med medfinansieringer , og finansieringssystemet kunne alligevel vre blevet tilpasset .
Og vi skal give udvidelseslandene solidaritetsydelser .
<P>
Jeg nvner det igen , fordi de nye stater ikke har tilstrkkelige finansieringsmuligheder .
Jeg har allerede berrt sprgsmlet , fordi Kommissionen i afgrende grad har vret involveret i at ndre dette instrument uden at have set eller overvejet vanskelighederne ved udvidelsesprocesen .
Hr. kommissr , ptag Dem ansvaret for dette problem !
Det er ikke et lille problem .
Vi har ikke tilstrkkelige og velegnede instrumenter til tilpasningsprocesserne som et led i udvidelsen .
<SPEAKER ID=273 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Udvalget om Kvinders Rettigheder har under sin behandling af betnkningen om samhrighedspolitikken efter udvidelsen vedtaget flgende grundlggende principper :
<P>
for det frste , at den konomiske og sociale samhrighed er en af sjlerne i EU , og at enhver form for renationalisering br undgs ,
<P>
for det andet , at der ikke vil opst en sand samhrighed , hvis der ikke findes egentlige lige rettigheder for kvinder og mnd ,
<P>
for det tredje , at den finansielle bevilling til samhrighedsforanstaltninger , nr forskellen mellem rige og fattige regioner vokser med det dobbelte ved en udvidelse med 10 lande , og BNP pr. indbygger samtidig falder mrkbart , br vre p mindst 0,45 % af BNP , men at samhrighedspolitikken som helhed snarere br styrkes .
<P>
Jeg vil ogs gerne , hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , henlede alles opmrksomhed p den mlstning , som blev fastlagt p topmdet i Lissabon , om at ge beskftigelsesfrekvensen for kvinder til 60 % inden 2010 , eftersom strre beskftigelse blandt kvinder er en afgrende forudstning for ikke blot et hjere BNP i EU , men ogs for finansieringen af de sociale sikringssystemer og gede skatteindtgter .
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at betragte ligestilling mellem kvinder og mnd som en fast del af de fllesskabspolitikker , der bidrager til konomisk og social samhrighed , at integrere ligestilling mellem mnd og kvinder i samhrighedspolitikkerne p systematisk , sammenhngende og udtmmende vis samt at vurdere p basis af prcise indikatorer og kvantificerbare ml , i hvilken udstrkning den konomiske og sociale samhrighed har bidraget til gennemfrelsen af fllesskabsstrategien for ligestilling mellem kvinder og mnd .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Musotto med hans betnkning , han har virkelig gjort et godt stykke arbejde .
Vi skal frst se p de konklusioner , der fremkommer af den hidtidige udvikling , og dernst de udfordringer , vi str over for .
<P>
Hvad angr konklusionerne af de politikker , vi hidtil har gennemfrt , kan man sige , at vi tydeligvis har gjort fremskridt , men at der er stor forskel p fremskridtene i de enkelte medlemsstater .
Der findes medlemsstater , hvor vi har set meget positive resultater , meget store fremskridt , mens resultaterne i andre , hvortil desvrre ogs det land , jeg stammer fra , hrer , ikke har vret s positive , som de kunne vre .
Det betyder , at regeringerne skal forst budskabet om , at de skal gre alt , hvad der str i deres magt , for at opn de resultater , som andre lande har opnet , isr i lyset af den nye forordning , der gennemfres i jeblikket , og som er mere decentralistisk end den foregende .
<P>
For det andet str vi ogs over for udvidelsen . Kravene stiger .
I forbindelse med optagelsen af mange fattige lande ved vi alle , at indkomsten i mange regioner stiger kunstigt i forhold til fllesskabsgennemsnittet .
Mange regioner ophrer alts med at blive dkket p grund af statistikken , hvis der ikke tages foranstaltninger til en programmeringsperiode .
Flgelig bliver mindstegrnsen p 0,45 % af Fllesskabets BNP , der stilles til rdighed for strukturfondene .
Vi kan ikke g under den grnse , hvis vi nsker at fre en trovrdig politik .
Der er mange medlemmer , der er uenige i dette synspunkt , og de har naturligvis al mulig grund til at fremfre deres argumenter .
Men vi m sprge os selv , isr dem af os , der virkelig tror p EU og dets fremtidsudsigter , hvor stor en del af vores landes BNP vi faktisk vil bruge p at opn de store ml , som EU har sat .
Bruger vi i virkeligheden s mange penge , at vi br protestere , nr der tales om en stigning i fllesskabsbudgettet ?
P et tidspunkt m vi indse , at de store ambitioner ikke kan lykkes uden en tilsvarende finansiering .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Duin">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans arbejde , der har gjort det muligt for os at skabe et godt grundlag for de kommende r .
Men jeg vil ogs gerne rose vores egen gruppe - og det har jeg lov til her - fordi den i en meget intensiv og nogle gange hrd diskussion er net frem til flles resultater , og det er efter min mening meget vigtigt p dette punkt .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p nogle punkter , der er vigtige for os .
Det frste punkt er , at vi sammen med Dem , hr. kommissr , forkaster en renationalisering af regionalpolitikken .
Det har frsteprioritet for os .
I nogle medlemsstater er der bestrbelser p at bringe denne politik tilbage p nationalt plan .
Vi er helt enige om at forkaste dette .
I samhrighedspolitikken understreges europisk solidaritet , og den vil vi ikke miste , men vi vil fremover fremhve den .
P det punkt str vi side om side - Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Det andet punkt er , at vi nsker bedre sammenhng mellem regionalpolitik p den ene side og flles landbrugspolitik p den anden side .
Mske kan vi indg i en dialog , ogs med kommissr Fischler , om , hvordan vi kan gennemfre dette , for ellers smuldrer de mlstninger , som vi forflger for landomrderne , og de mlstninger , landbrugspolitikken forflger for landomrderne , der ikke altid gr i samme retning , men det skal vi arbejde p .
<P>
Der er heller ingen tvivl om , at samhrighedsmlstningerne trues , hvis grnsen p 0,45 % ikke ns . Men vi skal netop ogs blive mere effektive , og det blev jo ogs understreget i Pohjamo-betnkningen , som vi diskuterede tidligere .
<P>
Det sidste punkt er , at vi skal skabe balance mellem de regioner , der hidtil har fet sttte , og ansgerlandene .
Jeg mener , det er hvet over enhver tvivl , at vi skal yde et enormt arbejde for ansgerlandene , s der ogs er et samhrighedsinstrument , der kan hjlpe dem , og i den interimsbetnkning , som De fremlagde sidste uge , er dette ogs nvnt .
Men vi skal netop ogs tnke p , at de regioner , der hidtil har fet sttte , fortsat skal n op p EU-gennemsnittet .
Hvis vi klarer denne balanceakt , tror jeg , at vi vil opn strre accept af Europa .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne p min gruppes vegne gratulere hr . Musotto med denne betnkning .
Betnkningen tager hjde for de rigtige anliggender .
<P>
Forholdsreglerne for etablering af en konomisk balance er ikke tilstrkkelige . De har virket i den rigtige retning , men i utilstrkkelig grad .
Regionale og sociale forskelle i velfrd mellem regionerne er endda get i de nuvrende medlemsstater .
Fremover skal vi i hjere grad styrke vitaliteten og mangfoldigheden i landdistrikterne , i regioner med geografisk eller naturbetinget ugunstige forhold .
Der skal med en flles indsats og prciserede regionalpolitiske forholdsregler kompenseres for gede omkostninger , som skyldes svre forhold , bl.a. i skrgrds- og bjergomrderne .
Ved planlgningen af en regions strukturpolitik skal der tages alvorligt hensyn til de store forskelle i arbejdslshedsniveauet og strukturelle problemer .
Det skal ppeges , hvor vigtigt det er , at SMV-sektoren og knowhow knyttes til projekterne .
Sttteforanstaltninger til strukturfondene skal ogs tilpasses de nationale beskftigelsesml bedre .
<P>
Bruttonationalproduktet alene er ikke tilstrkkeligt som kriterium ved definition af sttteomrder .
Vedvarende ugunstige forhold , som skyldes svre klimatiske eller geografiske forhold , skal tages i betragtning .
Bl.a. medfrer usdvanlig tyndtbefolkede omrder , lange afstande og koldt eller varmt klima gede omkostninger , der ogs efter udvidelsen forbliver de samme .
En effektiv samhrighedspolitik forudstter , at der sikres en tilstrkkelig finansiering .
Dog er der i min gruppe lidt forskellige meninger om , hvordan vi skal srge for det .
Det er i hvert fald vigtigt at forbedre den indbyrdes koordination af sttten , som bevilges fra de forskellige fonde .
<P>
Unionsudvidelsen krver en styrkelse af samhrighedspolitikken .
Udvidelsen skal ikke gennemfres p bekostning af de svageste regioner , men ved hjlp af en flles indsats .
Det er vigtigt at sikre , at alle ressourcer i Unionen , selv de mest afsides omrder , bliver anvendt effektivt .
Vi skal tilsammen srge for , at hele Unionen tilhrer fllesmarkedet og fr nytte deraf .
Det er derfor , at samarbejdet mellem randomrderne er endnu vigtigere end fr .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , som det frste punkt vil jeg sige , at vi normalt indleder med at rose ordfreren , men det kan jeg desvrre ikke gre denne gang , for det er ikke lykkedes for ordfreren - og han har heller ikke anstrengt sig for det - at skabe en diskussion i udvalget , der har resulteret i en flles holdning fra Parlamentet til Kommissionens forslag .
Det er meget rgerligt , for det er ndvendigt med en central betnkning og en central udtalelse fra Parlamentet .
<P>
De Grnne har derimod en klar holdning .
De undsiger alle forsg p at bevare Fllesskabets regelvrk og undtagelsesbestemmelser .
Solidaritet mellem regionerne skal vre det vigtigste krav , og samtidig m der ikke vre et andenklasses Europa .
Flgelig skal strukturfondene fremover primrt komme de fattigste regioner til gode , og de ligger netop i steuropa .
Det vil sige , at phasing out samtidig er et vigtigt instrument , og det afsvkker ogs de nuvrende regioner , der skal stttes .
Mulighed 2 pviser problemerne og forslr en lsning , og derfor sttter vi fuldt ud mulighed 2 .
<P>
Men samtidig er vores gruppe imod - og det er det nste punkt - Kommissionens taktik om at indfre ansgerlandene for sent i forvaltningen af strukturfonde for s i sidste ende at kunne spare .
Jeg synes , at forslaget fra sidste uge er skandalst .
Det sparer i samhrighedspolitikken i stedet for at indfre den p et tidligt tidspunkt i tiltrdelsesprocessen .
Derfor krver vi , at vi nu skal begynde med phasing in sammen med ansgerlandene , vi skal etablere payment agencies og training i forvaltning af strukturfonde for at opn , at decentral strukturpolitik og ikke central projektpolitik er strukturfondenes mlstning .
<P>
Den fremtidige samhrighedspolitik skal vre kendetegnet ved en bredygtig udvikling og deltagelse af lokale aktrer , og det skal pbegyndes nu .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i modstning til Dem , fru Schroedter , betragter jeg slutresultatet af Musotto-betnkningen , der blev stemt om i udvalget , som vellykket .
For den pviser for det frste en prcis vurdering af forskellene mellem medlemsstaterne , der bliver mere og mere tydelige , for det andet udfordringen med udvidelsen og for det tredje ndvendige forbedringer inden for struktur- og samhrighedspolitikken i EU .
<P>
Der er fire principielle punkter , som jeg gerne vil fremhve .
For det frste skal der ikke vre nogen renationalisering af strukturfondspolitikken .
Det behver jeg ikke begrunde , for det har hr . Duin allerede gjort .
For det andet ville en policentrisk model vre et fornuftigt koncept for at modvirke centrum-periferi-forskelle .
For det tredje er det ndvendigt med en bedre koordinering inden for strukturfondene og strukturpolitikken med Fllesskabets andre politiske omrder , navnlig med den flles landbrugspolitik og skatte- og erhvervspolitikken .
For det fjerde ville den konsekvente anvendelse af bottom up og partnerskabsprincippet i alle planlgnings- , gennemfrelses- , kontrol- og evalueringsfaser ikke kun vre fremmende for borgernrheden , men ogs for nrhedsprincippet .
<P>
Selv om det er ndvendigt at viderefre sttten til de udviklingssvage regioner i de nuvrende medlemsstater , er det i hj grad ogs ndvendigt , at vi tilkendegiver vores fulde solidaritet over for de kommende europiske medlemsstater . Det betyder netop , at disse lande skal inddrages p lige fod i EU ' s strukturpolitik , uden at de nuvrende lades i stikken .
I betragtning af de store udviklingsefterslb er det efter min mening allerede meget tydeligt , at selv 0,45 % af det europiske bruttonationalprodukt ikke er nok .
<P>
Som et led i udvidelsen tillgges sttten og det tvrnationale samarbejde i grnseregionerne stor betydning .
Det er efter min mening kommet noget til kort i betnkningen .
Strukturfondene , sttteberettigelseskriterier og -indikatorer skal vre udformet p en sdan mde , at den konomiske og sociale sammenhng ogs genspejles i faldende arbejdslshedstal .
Mit eget land , Tyskland , er i dette tilflde et drligt eksempel . I ml 1-regionerne stiger arbejdslsheden nemlig drastisk .
Vi ligger p over 20 % , men i de mere udviklede regioner er tallet heldigvis ikke helt s hjt .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , kre kolleger , i afsnit XVII i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab og navnlig i artikel 158 str der , at en af EU ' s politiske prioriteringer er at " fremme en harmonisk udvikling af Fllesskabet som helhed " og at " formindske forskellene mellem de forskellige omrders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst gunstigt stillede omrder eller er " .
Personligt er jeg af den opfattelse , at det er ndvendigt fortsat at forflge denne mlstning ved hjlp af en konsekvent , konstant og bredygtig politik .
<P>
Den anden rapport om samhrigheden i EU , som kommissr Barnier har forelagt for os , skildrer en situation , som er blevet bedre , men som bestemt ikke er perfekt .
Det er tydeligt , at de fremskridt , der er sket , er uensartede , og at der stadig er nogle store regionale forskelle , der - sdan som ordfreren s rigtigt siger - ikke bliver mindre , men tvrtimod bliver strre .
<P>
Hvad mlene angr , deler jeg fuldstndigt hr . Musottos holdning .
I jeblikket er det kriterium , man anvender ved udvlgelsen af sttteberettigede regioner , en trskel p 75 % af EU ' s gennemsnitlige BNP pr. indbygger .
Personligt er jeg af den opfattelse , at det fra 2006 absolut ville vre mere hensigtsmssigt at tage udgangspunkt i arbejdslshedsprocenten , eftersom det , at EU kommer til at omfatte nogle fattigere regioner , som har strre behov for sttte , bestemt ikke vil hve niveauet for de regioner , der i jeblikket er medtaget under ml 1 .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , den forestende udvidelse af EU giver denne debat om konomisk og social samhrighed et srligt indhold .
<P>
Det er klart , at det nuvrende system vil vise sig at vre en for stor finansiel byrde , nr ansgerlandene tiltrder .
Det tvinger os til at trffe nogle valg .
Kommissionen har allerede forelagt en rkke muligheder , men vi skal undersge det nrmere .
<P>
Vi mener , at en stttepolitik med hensyn til den konomiske og sociale samhrighed i nogle tilflde er nyttig og nskelig som tillg til den nationale politik .
Strukturfondene har i den forbindelse en srlig og forholdsvis bred opgave .
Samhrighedsfonden derimod vedrrer t srligt aspekt af den konomiske samhrighed , nemlig deltagelse i MU ' en .
<P>
Det skal efter vores mening ogs vre kernen i samhrighedspolitikken at hjlpe medlemsstaterne med at opfylde samhrighedskriterierne , bde fr og efter udvidelsen , idet der ikke skal skelnes mellem gammel og ny , og i det tilflde skal der ikke ndres ret meget .
<P>
Kommissionens rapporter har ligeledes vist , at det nuvrende system fungerer .
Formlet med samhrighedsfonden er at give konomiske incitamenter p grundlag af klare , veldefinerede kriterier .
Efter vores mening skal det fortstte p den mde , fordi der ellers er risiko for , at vi farer hblst vild i en struktur med milde kriterier , hvorved MU ' en heller ikke kan opretholdes .
<P>
Derfor har jeg stillet en rkke ndringsforslag , hvori en rlig , men sober fremgangsmde str centralt .
Jeg hber , at kollegerne vil overveje dem alvorligt .
<SPEAKER ID=281 NAME="Damio">
Hr. formand , Industriudvalget finder denne betnkning ganske positiv og mener , at euro-indikatorerne tegner et mere trovrdigt billede end de nuvrende kriterier for sttteberettigelse , og at arbejdslshedstallene er vigtige , da der er regioner , hvor kun 44 % af personerne i den erhvervsaktive alder er i beskftigelse , men at produktivitetsforskellene ogs m tages i betragtning .
Udvalget mener endvidere , at centraliseringen af EU ' s konomi i et trekantomrde , hvor produktiviteten er 2,4 gange strre end i randomrderne , er et af de problemer , der ger disse forskelle og vanskeliggr indsatsen imod dem , og at den fremtidige programmering br forudstte en kvalitativ evaluering af de forskellige indikatorer .
Hvad angr udvidelsen , m gennemfrelsen af strukturfondene ske p en fleksibel mde og tage hensyn til den enkelte medlemsstats srlige forhold .
<P>
Industriudvalget sttter EU ' s gede finansielle indsats til fordel for samhrighedspolitikken , bl.a. gennem strenge konkurrenceregler og revision af budgetterne for fllesskabspolitikkerne , men understreger , at ingen politik , som krver en strre finansiel indsats end samhrigheden , kan neutralisere denne , og at de mest udviklede lande betaler en produktionssttte af nsten samme omfang som fllesskabsbudgettet .
Manglen p strenge konkurrenceregler fremmer ikke samhrigheden eller det indre marked og giver anledning til tilbagevendende kritik inden for WTO .
<P>
Industriudvalget opfordrer Kommissionen til at sikre opbygning af et europisk marked for energi og kommunikation , som respekterer princippet om forsyningspligtydelser , prioritere energieffektivitet og forskning inden for forstrket indvinding og vedvarende energi .
Udvalget mener , de ndvendige infrastrukturer m frdiggres med hensyn til markedsadgang og p transportomrdet for at mindske de negative flger for konkurrenceevnen i de afsides beliggende omrder , idet de igangvrende bestrbelser p samhrighedsomrdet ellers vil blive sat p spil .
Industriudvalget understreger de konsekvenser , som energipriser og -afgifter kan f for konomien i de mere afsides beliggende og perifere omrder og foreslr , at der lgges strre vgt p at udvikle eget energiudbud , herunder rent kul , vedvarende energi , kerneenergi og energi produceret p basis af kulbrinter .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne nske hr .
Musotto tillykke med den gode betnkning . Det siger jeg p baggrund af den barske kritik fra De Grnne , som jeg alts ikke er enig i .
<P>
I mit bidrag til diskussionen vil jeg beskftige mig med regionalpolitikkens fremtid .
For som vi allerede har hrt flere gange i aften , m det vre muligt at f to grundlggende behov til at harmonere , nemlig en hj grad af solidaritet til fordel for de nye medlemsstater , men ogs til fordel for de regioner , der i jeblikket har efterslb eller er ved at omstille sig konomisk .
Det vil med andre ord sige , at selv om det generelt anerkendes , at det frst og fremmest er regionerne i alle ansgerlande , der skal stttes , skal ml 1-regioner i de nuvrende 15 medlemsstater , der udelukkende mister deres sttteberettigelse som led i udvidelsen p grund af deres relativ hje velfrd i en udvidet Union - alts kun p baggrund af statistiske tal , der er pyntet lidt p - ikke udelukkes fra sttte fra den ene dag til den anden .
<P>
Hr. kommissr , i de kommende mneder skal vi diskutere , hvordan der med udvidelsesomrderne kan sikres lige muligheder for disse regioner , der stadig skal afslutte den konomiske konvergensproces .
Af politiske og konomiske rsager m den fremtidige samhrighedspolitik ikke udelukkende koncentrere sig om regioner , der har det strste udviklingsefterslb , men den skal ogs tage hensyn til fordele og ulemper i byomrder , i omrder med sociokonomiske ndringer og i regioner med vedvarende ulemper , som helt naturligt vil flge med , samt grnseoverskridende dimensioner .
<P>
Naturligvis skal der ogs stilles tilsvarende finansielle midler til rdighed for denne politik .
De nuvrende 0,45 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt er en grnse , som man ikke m komme under - det har vi ogs hrt flere gange i aften - s der ikke bliver skabt usikkerhed om samhrighedspolitikken .
Her er vi endnu ikke net til bunds i det , der er muligt for os .
Alt andet skal undersges i forbindelse med den nye finansielle ramme og i lyset af resultaterne af udvidelsen .
Jeg mener derfor , det er malplaceret , at der allerede nu som en forebyggende foranstaltning tales om krav om gede bevillinger .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
rede medlemmer , nr vi taler om Musotto-betnkningen , nsker vi tydeligvis at udtrykke vores bekymring for Unionens samhrighedspolitiks fremtid , eftersom det er velkendt , at rig og fattig kun kan nrme sig hinanden og fle , at de tilhrer den samme europiske enhed , hvis deres konomiske og sociale muligheder ogs nrmer sig hinanden .
<P>
Vi starter faktisk med en fundamental modstning .
Vi nsker en meget stor udvidelse uden tilsvarende at afstte de forndne bevillinger og opfinder s lavere konvergensml , idet vi flger det kendte motto " Hvis bjerget ikke kommer til Muhammed , m Muhammed komme til bjerget " .
Under alle omstndigheder str vi over for et meget vanskeligt problem , som vi skal lse med betingelser , der ikke er de bedst mulige , uden at vi dog ophrer med at kmpe for at forbedre disse betingelser .
Vi nsker naturligvis ikke et Europa i to hastigheder , sdan som de foregende talere betonede , men endnu mindre nsker vi os et Europa i mange hastigheder .
Alts m vores ml vre at hjlpe de nye regioner , der har behov herfor , men samtidig m vi ikke glemme de gamle regioner , der ogs har brug for hjlp , og give dem den , nr de har behov herfor .
<P>
Jeg synes derfor , at vi m give udtryk for , at de 0,45 % efter vores mening ikke er tilstrkkeligt , og at samhrighedsfonden , ligesom ogs andre fllesskabsinitiativer , br fortstte som i dag , da de har vist sig at vre s effektive .
Det er naturligvis ogs ndvendigt , at vi meget opmrksomt undersger samhrighedspolitikkens fremtid i forbindelse med politikken om en bredygtig udvikling og landbrugspolitikken , hvor vi har pligt til at undg ugennemarbejdede og forhastede lsninger , som kan vise sig at ramme vores landmnd , som vi har brug for p landet , i miljet , for at kunne opretholde vores liv .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i den europiske regionalpolitik er der et adskillende geografisk element , som kendetegner regionerne i den yderste periferi .
De er afsidesliggende , isolerede , adskilte og meget afhngige af udlandet , og deres udvikling har vret forskellig siden ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten , som gjorde det muligt at trffe srlige foranstaltninger for at afhjlpe deres udviklingsefterslb .
<P>
I disse dage har disse regioners myndigheder vret samlet p De Kanariske er for sammen med reprsentanter for Europa-Kommissionen og de tre berrte stater at analysere , hvordan de enkelte regioner oplever den konomiske og sociale samhrighed .
Der er ingen tvivl om , at de ud over at anmode om srbehandling har anmodet om nogle af de foranstaltninger , som hr . Musotto - som ogs jeg lyknsker - anmoder om i dag i sin betnkning , hvor han fremhver , at det er ndvendigt at skelne mellem den statistiske og den reelle konvergens , og at det er hensigtsmssigt at anvende alternative indikatorer til indkomst pr. indbygger , f.eks. ledighed , manglende infrastrukturfaciliteter , mangel p transport og energi , den dobbelte karakter , uddannelsen af de menneskelige ressourcer og ozontallet i regionerne i den yderste periferi .
<P>
P den mde er jeg sikker p , at deres konomiske og sociale udvikling ikke vil blive begrnset , og at Europa vil have gjort en stor solidarisk indsats blandt deres folk .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , Musotto-betnkningen er en god betnkning .
Den samlede tendens er helt korrekt .
Formlet med Samhrigshedsfondene er at modvirke de naturlige centrifugalkrfter i en stor flles konomisk og monetr enhed , som er det , EU og eurozonen er , ved at hjlpe mindre gunstigt stillede regioner til at n op p samme niveau som de mere velstende .
Det er pointen : Hvis de mindre gunstigt stillede forbliver mindre gunstigt stillede , vil Samhrighedsfondene ikke have opfyldt deres forml .
Men det er grunden til , at vi i modstning til , hvad hr . Musotto og Regionaludvalget forlanger , br holde os til gennemsnittet p 75 % af Fllesskabets bruttonationalprodukt som mlestok .
Nr vi har net det niveau , har vi fet motoren i gang , og udviklingsregionen br med en passende overgangsproces udmrket vre i stand til at fortstte op ad rulletrappen til 100 % og endnu hjere .
Det er da kun fornuftigt , at disse ressourcer fra Samhrighedsfonden p dette punkt bliver omdirigeret til de regioner , der er lngst bagud .
Det er derfor , jeg vil stemme imod betragtning O og R i Musotto-betnkningen .
<P>
Der m ogs herske finansiel disciplin .
En honningkrukke uden lg frer ikke til selvhjlp og selvtillid .
Derfor kan jeg ikke g med til at lade muligheden for en endnu hjere procent af EU ' s BNP blive givet som bevilling til samhrighedspolitikken .
0,45 % br vre helt tilstrkkeligt , og det vil f os til at tilpasse vores prioriteringer og procedurer , selv nr det drejer sig om udvidelse .
S den anden halvdel af punkt 57 eller ethvert andet kompromis med lignende virkning , som lader det belb , der skal stilles til rdighed , st bent , er uacceptabelt .
<P>
Hvis vi kan gennemfre disse sm , men vsentlige ndringer , vil jeg meget gerne sttte Musotto-betnkningen som et vigtigt bidrag til , at EU kan trives i fremtiden .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , tillad mig at starte med at takke de mange kolleger , som med deres over 50 ndringsforslag har vret med til at styrke denne betnknings profil .
<P>
Jeg vil ogs gerne have lov til at stille kommissren tre hurtige forslag , da jeg ligesom mange andre af vores kolleger er overbevist om , at samhrighed ikke er en finansiel pligt , men frst og fremmest en ressource , og om , at vi ikke kan skabe noget EU , hvis ikke vi kan skabe et EU med lige muligheder for velfrd .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg komme ind p de to frste forslag , som i vrigt allerede er blevet stillet her i aften .
Vi br efter min mening tage kriterierne op til fornyet overvejelse , for bruttonationalproduktet risikerer sandsynligvis at vre en utilstrkkelig mlestok til at give et realistisk billede p , om vores lande er gunstigt eller ugunstigt stillet .
Det er sledes ndvendigt ogs at vurdere andre aspekter , f.eks. arbejdslshedsprocenten , infrastrukturernes kvalitet og lnomkostningerne .
<P>
Mit andet forslag er , at eftersom politikken efter min mening altid br g forud for aritmetikken , vil jeg opfordre Parlamentet og Kommissionen til at undg de statististiske konsekvenser af udvidelsen , som vi i vrigt tror s strkt p .
Vi vil til gengld kmpe for , at ingen regering opfatter den som en begrnsning , for der er ingen tvivl om , at den tvrtimod bliver en stor politisk ressource for EU .
Nr det er sagt , vil vi gerne undg , at nogle regioner pludselig ser rige ud af rent statistiske rsager .
I den henseende br politikken fortsat g forud for aritmetikken .
<P>
Mit tredje forslag er , at vi br stte skub i den strategiske side af vores samhrighedspolitik og ogs lre at investere i immaterielle goder ssom uddannelse , viden og information .
Efter vores mening skal vi g i denne retning for at opn en integration , der ikke kun finder sted p papiret .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , i sidste uge blev denne debat prget af nogle nyheder , som ikke er srlig befordrende for samhrigheden .
<P>
I udvalget s vi , at der blev givet decharge for gennemfrelse af budgettet for 2000 med en gennemfrelse p 56 % af ml 1 , 4,5 % af ml 2 og 0 % af fllesskabsinitiativerne .
Vi taler ikke om Samhrighedsfonden .
Kommissren meddelte os , at han skrev et brev til stats- og regeringscheferne for de forskellige lande og mindede dem om n + 2-reglen , det vil sige , at fondene kan forsvinde , hvis de ikke er blevet gennemfrt i to r .
Det sker bl.a. af forsigtighedsgrunde , hvilket efter min mening er korrekt .
<P>
Kommissionen foreslog , at 0,14 % af budgettet skulle anvendes til at lse problemerne med udvidelsen .
Jeg glder mig i hvert fald over hr . Musottos betnkning , som indeholder en meget positiv vurdering af regionalpolitikken og samhrighedspolitikken .
Det er en vellykket politik , som vil sikre , at der snart nsten ikke vil vre nogen region under ml 1 i EU 15 .
<P>
Budskabet i hr . Musottos arbejde er klart : plidelighed i procedurerne .
Det glder mig , at kommissren har fastholdt det , som Parlamentet foreslog ham i sin tid , nemlig at programmeringsperioden fremrykkes to r i forhold til de kommende finansielle overslag .
Det sendte ham ogs et budskab om kvalitet i investeringer og deltagelse , om ivrksttelse af partnerskabet , som ikke er get i gang .
<P>
Men udvidelsen har vret omdrejningspunktet : udvidelsen i sig selv , virkningen af udvidelsen i resten af de regioner , som i jeblikket modtager bistand , og Parlamentets manglende besvarelse af Deres fire sprgsml , hr. kommissr .
En manglende besvarelse , der er passende , fordi De kan give os et tilfredsstillende svar med et godt arbejde , hvilket er let , hvis De er fornuftig , og vi tror p samhrighed .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige til kommissren , at Parlamentet har tillid til , at Kommissionen vil give det svar , som vi alle sammen har brug for .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske hr . Musotto med det glimrende arbejde , han har udfrt .
P dette tidspunkt i forhandlingen er det svrt ikke at sige nogle ting , som andre af vores kolleger allerede har sagt .
Derfor vil jeg gre det meget kort .
Min frste bemrkning er , at samhrighedspolitikken har vist , at den er en af de politikker , der fungerer , hvilket betnkningen bekrfter .
Mske fungerer den ikke s godt , som vi kunne forvente , og som vi gerne ville have , men det er en politik , der giver resultater .
Og det er ikke alt , for i mange regioner er den i mange af vores medborgeres jne undertiden det eneste konkrete , positive og venlige billede p EU , som de mder .
Dette er en vrdi , som styrker EU-borgerskabets nd og den overordnede samhrighed .
<P>
Min anden bemrkning drejer sig om en kendsgerning . Vi kan godt forsge at udstte den , at lade vre med at tage den i betragtning og at vente med at behandle den , men det er stadig en kendsgerning .
Udvidelsen vil rent faktisk vende op og ned p den ligevgt og de oplysninger , som vi har baseret denne samhrighedspolitik p , og det skyldes om ikke andet en statistisk oplysning , nemlig antallet af indbyggere og den gennemsnitlige indtgtsforskel , der kommer til at opst . Jeg er lidt forsigtig med at stille forslag , nr det glder dette problem , hr. kommissr , men jeg vil gerne opfordre Kommissionen til ikke at vre s forsigtig .
At begynde at overveje , hvordan samhrighedspolitikken skal ndres i forbindelse med udvidelsen , er ikke ensbetydende med at stte sprgsmlstegn ved hele udvidelsespolitikken .
Jeg vil tillade mig at sige , at vi i disse overvejelser mske burde fokusere p tre aspekter . Det frste aspekt er midlerne , hvilket allerede er blevet nvnt , eftersom det er utnkeligt , at midlerne forbliver p det nuvrende niveau .
Det andet aspekt er instrumenterne , for jeg tror f.eks. , at mens strukturfondenes instrument er velegnet til en samhrighedspolitik , som er meget forskellig fra region til region , burde Samhrighedsfonden , der er mindre selektiv , mske tages op til fornyet overvejelse , i det mindste hvad dens bevillinger angr . Det tredje aspekt er en samordning af politikkerne .
Sfremt der ikke str yderligere midler til rdighed , kunne samordnede politikker i mange tilflde have en gavnlig virkning . Det glder f.eks. skattelempelser , som Kommissionens strenge politik p statssttteomrdet endnu ikke giver mulighed for at anvende i nogle regioner .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tage fat p den rigide politik fra Kommissionen .
Som et resultat af en afgrelse om konkurrencepolitik for nylig er mere end 1 milliard euro til strkt tiltrngte investeringer i fattige byomrder og strkt forfaldne slumomrder i Det Forenede Kongerige blevet beskret med 75 % .
I forlngelse af konklusionerne fra det uformelle mde i Belgien i oktober m Kommissionen nu ptage sig at se p den mde , statslig bistand og regional genopretningspolitik virker p .
Vil kommissren venligst sige , hvordan man har fulgt op p dette ?
Kan Kommissionen ogs forsikre os om , at konkurrencepolitikken ikke fortsat vil underminere de legitime bestrbelser fra regional- og samhrighedspolitikkernes side ?
<P>
For det andet mener jeg i modstning til min konservative kollega hr . Purvis ikke , at vi br se meget firkantet p reformerne med at finansiere perioden efter 2006 p dette tidspunkt .
Fattigere regioner ssom Merseyside i mit omrde og i resten af de 15 EU-lande kan fortsat trnge til finansiering under ml 1 , men hvad der er mere vigtigt , er , at der i dag kommer en delegation af fagforeningsfolk fra Manchester til Strasbourg for at kmpe for at bevare 650 arbejdspladser , der er truet af industriel omstilling .
Sidste r gik der 9.500 arbejdspladser tabt i fremstillingssektoren i denne region alene .
Kan kommissren derfor i aften give tilslutning til fortsttelsen af en strk rolle for europisk bistand efter 2006 til vores byomrder og omrder med industriel omstilling svel som til vores fattigste regioner ?
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="PT" NAME="Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da det jo ikke p to minutter kan lade sig gre at komme ind p alle de mange sprgsml , der behandles s udmrket i hr . Musottos fremragende betnkning , som jeg gerne vil benytte lejligheden til at takke ham for , vil jeg blot njes med at fremstte nogle synspunkter omkring udvidelsens flgevirkninger for EU ' s konomiske og sociale samhrighedspolitik .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at hvis vi nsker et udvidet EU , der kan fungere , og som har gode fremtidsudsigter , m den konomiske og sociale samhrighedspolitik styrkes .
steuropa m mrke den samme grad af solidaritet , der kom til udtryk over for lande som Portugal , Spanien , Grkenland og Irland , da de var blevet optaget i EU .
En styrket samhrighedspolitik er ikke kun ndvendig for at bekmpe de enorme regionale forskelle , som vil blive flgen af , at snesevis af tilbagestende regioner i de nuvrende ansgerlande kommer ind , men ogs for at viderefre indsatsen over for svagt stillede regioner i det aktuelle EU 15 , ikke mindst regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
Dette er s meget mere ndvendigt , fordi udvidelsen mod st formodentlig vil ge det nuvrende konomiske og sociale samhrighedsunderskud i EU 15 , sledes at de regionale asymmetrier vil ges inden for EU som flge af udvidelsesprocessen , isr mellem centrum og periferi , s lande som Portugal kommer endnu lngere ud i periferien , og det nuvrende centrum bliver endnu strkere , fordi det bliver centrum for et Europa , der er konomisk integreret fra vest og nsten helt til dets stlige grnse .
<P>
Dette siger jeg , fordi der efter 2006 bliver brug for en samhrighedspolitik , der ikke blot ser mod st , men som ogs stter ind over for det samhrighedsunderskud , der stadig gr sig gldende i det nuvrende EU 15 , og de nye problemer , som udvidelsen vil skabe .
Kommissionens anden rapport viser os , at den er klar over denne problemstilling , og vi er overbevist om , at den tredje rapport vil indeholde rigtige og retfrdige lsninger .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa str ved et vendepunkt , hvor EU udvides til at omfatte ikke 15 , men 25 lande . Og denne udvidelse af medlemsskaren frembyder en udfordring .
Historien krver , at vi tager denne udfordring op .
Vi har forpligtet os dertil . Men der rejser sig mange sprgsml , nr man betnker , at et EU med 25 medlemmer er ensbetydende med en forgelse af befolkningen med 30 % og en forgelse af arealet med 30 % , men kun indebrer en velstandsforgelse p 10 % .
<P>
Med udvidelsen flger sledes et get behov for solidaritet i Europa .
Men hvordan skal vi kunne vise solidaritet med undrede ressourcer ?
Det er ikke muligt .
Det nytter ikke , at vi stikker hovedet i busken .
Europa br trffe beslutning om at anvende de forndne ressourcer til gennemfrelsen af den radikale forandring , der flger af udvidelsen . Og vi br faststte nye kriterier for tildeling af strukturfondsmidler for ikke at sre de fattigste .
<P>
Der br sledes isr fokuseres p regionerne i den yderste periferi , som er blandt de 10 fattigste regioner i det nuvrende EU .
Jeg glder mig i denne sammenhng over det spanske formandskabs seneste forslag om at etablere et permanent forum for netop disse regioner .
<P>
Kre kolleger , Europa har valgt samhrigheden og dermed solidariteten . Det er forudstningen for et kohrent flles projekt .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , hr. kommissr , i en af begrundelserne for denne betnkning str der , at store regionale skvheder udgr svel en konomisk som en politisk trussel for EU .
Det er helt rigtigt .
Vi m alle st sammen om et udvidet Europa .
Jeg vil kort kommentere nogle punkter .
<P>
Udvidelsen er meget vigtig for hele Europa , og det er absolut ikke de fattigste regioner , der skal betale for udvidelsen .
Der skal derfor findes de forndne budgetmidler til hele denne proces .
Samtidig skal vi bruge pengene s effektivt som muligt , og derfor skal vi reformere EU ' s landbrugspolitik og koordinere den med regionalpolitikken , s den fremmer udviklingen af landdistrikterne , det vil sige fremmer et differentieret erhvervsliv ogs i landdistrikterne .
<P>
De enkelte medlemslande skal ogs have deres egen solidariske samhrighedspolitik , og alle former for vkstpolitik skal fremme regional retfrdighed .
Det glder specielt for uddannelse , forskning , beskftigelse og transport .
<P>
Til slut vil jeg sige , at regioner med udprgede permanente geografiske ulemper - f.eks. store afstande og lavt befolkningstal - skal have srlig opmrksomhed i den fremtidige samhrighedspolitik .
Hele EU har en interesse i , at det er muligt at bo og tjene til sit ophold i hele EU .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="McAvan">
Som den forrige taler er der to ting , jeg gerne vil sige , og et sprgsml , jeg gerne vil stille til kommissren , her til aften .
Det frste drejer sig om at sikre , at de fattigste regioner i Europa ikke betaler prisen for udvidelsen .
Jeg er uenig i det , hr . Purvis har sagt .
Omrder ssom det sydlige Yorkshire og Merseyside i Det Forenede Kongerige m fortsat have tilskud , hvis de behver det , og hvis det kan pvises , at de behver det .
Det andet , jeg vil sige , drejer sig om at bevare en form for bistand til omrder , der er i gang med industriel omstilling .
<P>
Mit sprgsml drejer sig ogs om konkurrencepolitikken og om overensstemmelse mellem konkurrencepolitikken og samhrighedspolitikken .
Jeg fr mange klager over den mde , konkurrencepolitikken udmntes p , srligt i den seneste tid , om at frivillige organisationer og lokale interessegrupper bliver behandlet p samme mde som organisationer fra den private sektor og fr at vide , at de ikke kan f mere end 50 % i alt i bistand fra den offentlige sektor .
Jeg vil gerne vide , om det er Kommissionens politik at behandle den frivillige og samfundsbaserede sektor p samme mde som den private .
Glder det ogs for andre organisationer fra den offentlige sektor ?
Det er yderst vigtigt , for hvis det er Kommissionens politik , m en rkke projekter , der er i gang i nogle af vores hrdest ramte omrder , simpelthen stoppes .
Det er ikke det , Kommissionen arbejdede for i mange r .
I regionalpolitikken pressede man p for at lgge disse projekter i hnderne p den frivillige sektor , og nu synes de at skulle rammes .
Jeg vil gerne vide , hvordan kommissren ser p dette .
<SPEAKER ID=294 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er , som De kan tnke Dem , strkt engageret i regional- og samhrighedspolitikken , ikke blot fordi jeg har fornjelsen af at vre primus motor for denne politik p Kommissionens vegne og sammen med mine kolleger Franz Fischler og Anna Diamantopoulou , men ogs med en anden og mere politisk begrundelse . For mig vidner samhrighedspolitikken , som er styrket igennem de seneste 15 r , som ogs ppeget af flere af Europa-Parlamentets medlemmer , om en bestemt opfattelse af EU .
Samhrighedspolitikken vidner om , at EU ikke blot skal ses som et stort flles marked , hvor man slr sin lid til , at de frie markedskrfter og skatteoverfrslerne sikrer solidariteten eller sikrer , at der ikke udvikles et EU i to , tre eller fire hastigheder .
Samhrighedspolitikken vidner om , at man har truffet beslutning om at samle og omfordele visse ressourcer i overensstemmelse med herfor fastsatte regler og dermed arbejde for get kohrens .
Denne politik vidner om , at EU ikke blot skal ses som et stort flles marked , men at EU en dag , hber jeg , vil fremst som en politisk magt og fortsat vre et solidarisk fllesskab .
Lad denne trosbekendelse vre indledningen til mit svar .
<P>
Hr . Musottos betnkning er set i dette perspektiv efter min opfattelse , som ogs alle talere har ppeget , et srdeles vrdifuldt og nyttigt indlg i den debat om samhrighedspolitikkens fremtid , jeg indledte i Europa-Parlamentet i januar 2001 .
Mine damer og herrer , jeg taler i denne forbindelse om en bestemt opfattelse af Europa , hvorfor denne debat om samhrigheden , som indledtes for et r siden , og som jeg forsikrer , at jeg oprigtigt vil fuldfre p decentral vis med medlemsstaterne , er en del af den brede debat om Europas fremtid .
Det synspunkt , stats- og regeringscheferne anlgger , nr det glder samhrighedspolitikken , om man vlger at fastholde denne , eller endog styrke den , eller man vlger at svkke den , at afvikle den , vil vre bestemmende for det synspunkt , man anlgger , nr det glder det helt afgrende sprgsml , som vil blive behandlet i konventet , hvor i vrigt ogs Kommissionen deltager .
Nemlig sprgsmlet om , hvad vi nsker at udrette sammen .
Hr . Musotto , Europa-Parlamentets indlg i debatten i form af den foreliggende betnkning er efter min opfattelse ogs vigtigt , fordi det er udtryk for de synspunkter , fem af Europa-Parlamentets udvalg er net frem til efter indgende drftelser .
Og endelig skal det anfres , at Europa-Parlamentet vedtager denne betnkning om nogle dage , efter at Kommissionen har offentliggjort sin frste periodiske rapport om samhrighedspolitikken .
Jeg fremlagde den i sidste uge . Og jeg deltager i vrigt den 20. februar i et mde i Udvalget om Regionalpolitik , hvor jeg som aftalt vil prsentere den omhandlede periodiske rapport .
<P>
Af de her anfrte rsager glder det mig at kunne konstatere , at Deres betnkning , hr . Musotto - ud over de kritiske bemrkninger , den indeholder , eller de sprgsml , der rejses i den , og som jeg finder konstruktive - vidner om , at der hersker reel enighed mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen p mindst fire helt afgrende punkter .
<P>
For det frste br samhrighedspolitikken fremover frem for alt prioritere sttten til regioner med udviklingsefterslb , alts til de fattigste regioner .
Der hersker enighed herom , ogs blandt ministrene , som jeg mdte i Namur under det belgiske formandskab . Europa-Parlamentet bekrfter dette , uanset om de fattigste regioner , regioner med udviklingsefterslb , er at finde i de kommende medlemsstater ( det glder nsten samtlige regioner i de kommende medlemsstater ) , eller de er at finde i EU ' s nuvrende medlemsstater .
Alts prioritering af og fokus p regioner med reelt udviklingsefterslb .
<P>
For det andet hersker der enighed om , at samhrighed , som det ogs har vret ppeget i talrige indlg i dagens forhandling , ikke er et sprgsml om en enkelt politik . Alle fllesskabspolitikkerne br , som det ogs fastsls i traktaten , bidrage til samhrigheden mellem de europiske regioner og lande .
Det glder den flles landbrugspolitik , hvis resultater er utilstrkkelige , det glder transportpolitikken - ogs fru de Palacio er til stede i dag , og hun vil bedre end jeg kunne redegre herfor - det glder energi- , konkurrence- , forsknings- og beskftigelsespolitikkerne svel som andre politikker .
Der er i endnu hjere grad end hidtil behov for , at hver enkelt af disse politikker bidrager til at fremme den konomiske og sociale samhrighed , om ikke af anden grund s fordi den omfattende udvidelse af EU frembyder en udfordring ved , som det anfres i Kommissionens anden periodiske rapport , at ge forskellene og ulighederne .
<P>
For det tredje hersker der enighed om , at vi ikke skal lade det blive ved en minimumssamhrighedspolitik , at vi p ny skal skabe en politik , der er rettet mod alle omrder i EU , som er i en vanskelig situation .
Jeg konstaterer med andre ord , at der hersker enighed om , at den fremtidige regionalpolitik , efter 2006 , br omfatte alle regioner i EU , idet indsatsen selvsagt varierer , alt efter om der er tale om en region med udviklingsefterslb eller om en mere velstillet region . En sdan politik skal bidrage til at integrere alle regioner i Fllesskabet og fremme den territoriale samhrighed .
Der br sledes vre tale om en mere enkel , mere decentral og samtidig mere mlrettet politik ( det er et af de sprgsml , jeg rejser i samhrighedsrapporten ) .
Mlrettethed eksempelvis i forhold til sprgsmlet om byomrderne - halvdelen af EU ' s borgere bor og vil fremdeles bo i byerne . Mlrettethed i forhold til regioner under industriel omstilling , som har vret nvnt i dag , og mlrettethed i forhold til regioner med naturlige handicap af vedvarende eller definitiv art , eksempelvis bjergomrder eller er .
Eller mlrettethed i forhold til tematiske ml , eksempelvis informationssamfundet . Jeg afventer Europa-Parlamentets forslag i s henseende , men jeg har tilkendegivet min overordnede holdning til sprgsmlet .
<P>
For det fjerde hersker der enighed om , at vi for at imdeg de udfordringer , vi str over for , m rde over de forndne midler og , nr vi taler om den fremtidige samhrighedspolitik , midler , som stter os i stand til at imdeg de udfordringer , vi kommer til at st over for i et udvidet EU .
Et belb p 0,45 % af BNP , som jeg sidste r selv anfrte som reference , betegner en absolut trovrdighedstrskel . Efter min opfattelse kan vi ikke acceptere et lavere niveau , uden at stte sprgsmlstegn ved selve grundlaget for samhrighedspolitikken .
<P>
Jeg konstaterer , at Europa-Parlamentet og Kommissionen indtager samme holdning til disse fire sprgsml , hvilket jeg finder politisk vigtigt og nyttigt for debatten om samhrighedspolitikkens fremtid .
Der er tale om en ambitis holdning , som endnu ikke deles af alle , herunder ikke af alle medlemsstater , hvor jeg hrer politiske ledere - som jeg respekterer og lytter til - tale om renationalisering eller svkkelse af samhrighedspolitikken . Vi m derfor - og jeg tnker i denne forbindelse p den opfordring , der ld fra hr .
Izquierdo Collado tidligere i forhandlingen - bre vidnesbyrd , p ny bre vidnesbyrd om samhrighedspolitikken . Vi m sledes pvise , at denne politik har bret frugt , at den har bidraget til get kohrens , men at der fortsat er behov for denne indsats .
Jeg kan ikke lse denne opgave alene .
Jeg kan forsikre , at jeg og mine kolleger i Kommissionen vil yde vores bidrag , men jeg kan ikke lse opgaven , hvis ikke regionerne , medlemsstaterne og Europa-Parlamentets medlemmer medvirker hertil .
<P>
Det er i vrigt helt legitimt , at vi p nuvrende tidspunkt ikke i enhver henseende er enige om alle de forhold , der omtales i hr . Musottos betnkning .
Der er emner , som krver debat eller drftelser Europa-Parlamentet og Kommissionen imellem . Det glder eksempelvis sprgsmlet om de instrumenter , der skal indg i den fremtidige samhrighedspolitik , fllesskabsinitiativernes rolle , Samhrighedsfondens rolle eller en eventuel flles fond for regionaludvikling og dennes rolle .
Svarene afhnger naturligvis af , hvilket ambitionsniveau vi fr etableret for samhrighedspolitikken .
<P>
Ogs sprgsmlet om kriteriet for sttteberettigelse giver anledning til diskussion .
Kommissionen har lnge anvendt kriteriet BNP pr. indbygger og pr. region ved udvlgelsen af regioner med udviklingsefterslb .
Det er efter min opfattelse en trovrdig , enkel og gennemskuelig indikator , som er accepteret af alle medlemsstater . Idet vi nsker at fastholde denne objektivitet og en vis upartiskhed , nsker vi ikke p nuvrende tidspunkt at tilfje andre kriterier , men fastholder kriteriet BNP pr. indbygger .
<P>
Mine damer og herrer , dette betyder imidlertid ikke , at Kommissionen ikke er lydhr over for de anmodninger , der fremsttes af regioner , som rammes af de rent statistiske konsekvenser af udvidelsen , som flere af talerne har ppeget . Det gennemsnitlige BNP pr. indbygger falder ud fra en matematisk betragtning , det samme glder trskelvrdierne for sttteberettigelse , hvilket betyder , at visse regioner , som fortsat befinder sig i en srdeles vanskelig situation ( ikke blot i Sydeuropa , men ogs i sttyskland og i vrigt ogs i England ) , rent mekanisk og statistisk bringes under trskelvrdien , uden at de reelle vanskeligheder er overvundet .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at jeg til sin tid vil stille forslag om en passende fllesskabslsning , som sikrer , at vi fortsat flger de regioner , som dermed befinder sig umiddelbart under den nye trskelvrdi for sttteberettigelse .
<P>
Fastholder vi en reel samhrighedspolitik , som ikke blot omfatter regioner med udviklingsefterslb , skulle vi i vrigt ogs have mulighed for at tage hensyn til andre kriterier og i hjere grad bevge os i retning af kvalitative investeringer p det menneskelige omrde , sdan som flere af talerne har ppeget . Det vre sig omrder som uddannelse af kvinder og mnd eller informationssamfundet .
Det skal i vrigt bemrkes , at der blandt de nuvrende programmer - alts de programmer , jeg har undertegnet , og som allerede er ivrksat - er flere programmer , som direkte er rettet mod kvalitative aspekter i hjere grad end kvantitative aspekter , end det var tilfldet i den forudgende periode .
<P>
Endelig glemmer jeg p intet tidspunkt den srlige opmrksomhed , vi skylder de syv regioner i Unionens yderste periferi ( ikke blot i medfr af traktatens artikel 299 , men ogs p grund af de reelle problemer og den uacceptabelt hje arbejdslshedsprocent , der kendetegner disse regioner ) .
<P>
Mine damer og herrer , jeg hber , disse forklaringer kan bidrage til at skabe yderligere enighed mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , sledes at vi i fllesskab kan bevare og fremme den europiske samfundsmodel , hvor samhrigheden er centralt placeret .
<P>
En af talerne rejste sprgsmlet om de bevillinger , Kommissionen har foreslet afsat til de lande , der ventes optaget i EU , sandsynligvis i 2004 . Dette skal vre det sidste punkt , jeg tager op i dette indlg .
Jeg er ikke enig i fru Schroedters hrde dom over forslaget og finder den ikke berettiget .
Vi har foreslet en phasing in-lsning .
De pgldende lande modtager allerede sttte fra Samhrighedsfonden , og ( jeg beklager , at fru Schroedter ikke er til stede og hrer mit svar ) de har srdeles vanskeligt ved at udnytte disse bevillinger .
Dette er baggrunden for , at jeg og mine kolleger har fundet det mest realistisk at foresl , at samhrighedspolitikken gradvist finder anvendelse p disse lande .
<P>
Personligt sger jeg hverken at anvende kneb eller stille til skue .
Jeg nsker ikke , at fllesskabsmidler , som er afsat til de ansgerlande , der optages i 2004 , forbliver i Bruxelles eller vender tilbage til Bruxelles .
Vi foreslr sledes ogs , og ger dermed ambitionsniveauet i forhold til Berlin-agendaens forslag for frste r efter tiltrdelsen , at der stilles flere midler til rdighed , men ikke i et sdant omfang , at disse ikke kan udnyttes af lande , som endnu ikke rder over de administrative forudstninger for at forvalte disse bevillinger .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg slutter mit indlg her .
Jeg kan oplyse , at Kommissionen ventes at vedtage den tredje samhrighedsrapport i december 2003 , og at denne ventes at indeholde Kommissionens overordnede retningslinjer for den kommende Agenda .
Dette sker sledes p et tidligere tidspunkt end normalt , hvilket som tidligere anfrt skulle sikre , at den nye programmering reelt ivrksttes i regionerne ved den nye Agendas start , i 2007 , og ikke to r senere .
<P>
Vi har imidlertid endnu i nogle mneder mulighed for at tilskynde til debat og gennemfre denne p bedste vis , sledes at vi til sin tid , hvis det lykkes at stte gang i debatten ( og jeg har brug for medlemmernes hjlp i s henseende ) sikrer , at stats- og regeringscheferne trffer en afgrelse , som ikke blot er tro mod samhrigheden som et centralt element i den europiske samfundsmodel , men som giver stats- og regeringscheferne lejlighed til p det budgetmssige og finansielle plan at demonstrere , at de str ved de politiske og strategiske valg , de traf , da de med den forestende og meget omfattende udvidelse af EU besluttede at gennemfre en genforening af det europiske kontinent .
<P>
Vi vil sttte de nye medlemsstater , og jeg hber personligt , at de fra den nste Agendas ikrafttrden , i 2007 , kan drage nytte af den fulde samhrighedspolitik i lighed med alle vrige medlemsstater .
<CHAPTER ID=13>
Hastighedsbegrnsende anordninger
<SPEAKER ID=295 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0012 / 2002 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 6 / EF om montering og anvendelse af hastighedsbegrnsende anordninger i visse klasser af motorkretjer i Fllesskabet ( KOM ( 2001 ) 318 - C5-0267 / 2001 - 2001 / 0135 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=296 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , i forslaget til direktiv taler vi om at udvide de hastighedsbegrnsninger , der allerede er gldende for visse erhvervskretjer , til ogs at glde for andre klasser af person- og lastbiler , og vi tnker p erhvervskretjer , der er mindre end dem , der hidtil har vret opfattet af begrnsninger .
Vi taler om klasserne M2 og M3 , der omfatter personbiler , og N2 , der omfatter lastbiler .
For personbilers vedkommende taler Europa-Kommissionens forslag om hastighedsbegrnsende anordninger , der aktiveres ved 100 km / t og for lastbilers vedkommende ved 90 km / t .
Jeg er grundlggende enig i Europa-Kommissionens forslag , hr. formand .
<P>
I Holland er der foretaget en undersgelse - Europa-Kommissionen har fremlagt den for os - der viser , at vi p transportomrdet hvert r vil opn en besparelse i strrelsesordenen af 40 millioner euro og en fordel for Fllesskabet i strrelsesordenen af 89 millioner euro .
Hvis vi ganger op , vil vi i Europa opn en besparelse i strrelsesordenen af 3 milliarder euro .
Jeg vil dog ikke komme nrmere ind p denne undersgelse , for der er sikkert mange , der vil betvivle dens rigtighed .
Jeg vil derimod gerne dvle lidt ved den sunde fornuft .
For den sunde fornuft fortller os , at vi vil opn en gevinst med hastighedsbegrnsningerne , for det frste inden for trafiksikkerheden , idet vi fr frre ulykker , for det andet fordi vi begrnser miljforureningen , og for det tredje sikrer vi en lige konkurrence mellem virksomhederne , idet vi fr samme grnser overalt i hele Europa , og virksomhederne dermed ikke kan plgge chauffrerne at kre for hurtigt og dermed i profittens navn stte menneskeliv p spil .
<P>
De ndringsforslag , jeg har fremsat , ndrer sledes ikke ret meget p indholdet i Europa-Kommissionens forslag .
Jeg vil dog gerne stoppe op ved to ndringsforslag , der blev vedtaget under den debat , vi havde i vores udvalg .
Det ene angr den undtagelse , vi foreslr skal glde i fem r fra direktivets ikrafttrdelse , for klasserne M2 og N2 for kretjer med en vgt p mellem 3,5 og 7,5 t .
P det punkt foreslr vi , at det samme , som direktivet foreslr , skal glde i fem r fra dens gennemfrelse , og for det andet beder vi Europa-Kommissionen om 18 mneder efter ikrafttrdelsen af direktivet at ivrkstte en undersgelse af den skaldte intelligente farttilpasning , s vi kan konstatere , om vi ved at anvende disse systemer kan differentiere hastighederne efter forholdene og naturligvis f endnu lavere hastigheder i byomrderne .
<P>
Vi har i Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater fremsat et ndringsforslag for klassen N2 , der omfatter sm lastbiler , hvori vi krver , at hastighedsgrnsen hves fra 90 km / t til 110 km / t , fordi der er tale om en anden type , det er mindre biler , og jeg mener , at vi p det punkt br vre mere smidige .
Nogle medlemmer har stemt imod det og redegjort for deres grunde .
De har ideologiske og politiske grunde og mener ikke , at Europa-Kommissionen og EU skal gribe ind i dette sprgsml .
Jeg vil gerne takke dem , jeg forstr deres grunde , og selv om jeg ikke er enig med dem , respekterer jeg deres indstilling .
Men eftersom der ogs er nogle ndringsforslag , der smidiggr indholdet i Europa-Kommissionens oprindelige forslag og ligger tttere p deres indstilling , vil jeg gerne bede dem om konstruktivt at undersge , om de kan stemme for disse ndringsforslag , idet min forudsigelse er , at direktivet p et tidspunkt vil blive europisk lovgivning , uafhngigt af deres indstilling .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , der endnu er til stede i salen , PPE-DE-Gruppen sttter den fulde ordlyd i betnkningen fra vores ordfrer , hr . Hatzidakis .
Vi sttter ganske vist principielt Kommissionens forslag , men p nogle punkter er der dog stadig et par ndringer , vi gerne vil opn .
Naturligvis er sprgsmlet om trafiksikkerhed det afgrende aspekt , men eftersom trafiksikkerheden ikke stopper ved de nationale grnser , fordi vi har en international lastbiltrafik , har vi brug for denne regulering .
Vi har brug for hastighedsbegrnsende anordninger , i princippet ogs for mindre kretjer , for vi har gode erfaringer med hastighedsbegrnsende anordninger i forbindelse med tung trafik .
Derfor nsker vi europiske bestemmelser , fordi der krer lastbiler overalt p tvrs af grnserne .
<P>
Men fru nstformand , vi skal differentiere bestemmelserne lidt og indfre lngere frister , for her handler det ogs om store konomiske belastninger , som bliver plagt de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor skal vi vre mere generse med overgangsbestemmelser , s belastningen ikke bliver for stor for erhvervslivet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne rette en appel til Socialdemokraterne og vores kollega Hedkvist Petersen , der er en stor ekspert p trafiksikkerhedsomrdet .
Kre kollega , vi nsker - det krver vores ndringsforslag 12 - en differentiering af hastighederne mellem de sm og store belastninger !
Derfor vil vi gerne endnu en gang bede Dem sttte vores ndringsforslag 12 , s vi kan tillade en hastighed p 110 km / t for de mindre erhvervskretjer .
Hvis vi begrnser alle lastbiler til at holde den samme hastighed , skaber vi ligefrem ker p motorvejene !
Vi m give mindre kretjer mulighed for at overhale for at sikre , at der er flow i trafikken .
Med det i tankerne , fru kollega , vil jeg bede Dem sttte vores ndringsforslag 12 .
S vil vi f en glimrende lovgivning !
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil starte med at takke ordfreren hr . Hatzidakis for den meget bne og kompromisvenlige mde , han har arbejdet med denne betnkning p .
Transporter af bde fragt og mennesker p vejene ges til stadighed .
Trafikken bliver stadig mere international og grnseoverskridende . Derfor skal vores regler ogs vre det .
<P>
Et lysende eksempel er lovgivningen om hastighedsbegrnsende anordninger .
Da den trdte i kraft i 1994 , var der en vis modstand fra bde branchefolk og chauffrerne selv , men den forsvandt , da man blev opmrksom p fordelene .
<P>
I et Europa , hvor mere end 40.000 mennesker hvert r mister livet i trafikulykker , skal man prve mange midler for at gre trafikken mere sikker .
Efter indfrelsen af hastighedsbegrnsende anordninger var det ikke lngere muligt at stte hurtig krsel i system for de tungeste kretjer .
Med dette nye forslag udvides anvendelsen af hastighedsbegrnsende anordninger til selv lette lastbiler og busser , og dermed ges de positive konsekvenser .
Ulykkesfrekvensen for de lette lastbiler er steget markant p det seneste .
<P>
PSE-Gruppen sttter ndringsforslagene om en lngere overgangsperiode .
Et sprgsml , som er vendt tilbage i debatten om dette direktiv , og som hr . Jarzembowski tog op , er , om man skal have forskellige hastigheder for forskellige typer af kretjer .
Argumentet var , at ens hastigheder skaber k og flaskehalse p vejene .
Jeg tror ikke , at det er rigtigt .
Der findes matematiske udregninger , der viser dette .
Det er lettest at forestille sig en vej , hvor alle kretjer krer med samme hastighed .
Der glider trafikken problemfrit .
Derfor foreslr jeg , at ndringsforslag 12 forkastes .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , jeg er ganske sikker p , at vi alle accepterer den forudstning , at ethvert kretj kan forrsage ulykker , hvis det krer for hurtigt .
Men oftest kan ulykker tilskrives den mde , kretjet fres p , eller at freren er uforsigtig og glemmer at passe p , srligt i drligt vejr f.eks. Ulykker bliver ogs forrsaget af , at de krende snegler sig af sted p motorvejen , og i nogle tilflde kunne de undgs ved , at man havde bde en nedre og en vre fartgrnse .
Man m anerkende , at der er meget stor forskel p at kre p motorvej og i byomrder .
<P>
Mens jeg naturligvis er enig med Kommissionen og mine kolleger , herunder hr . Hatzidakis , i , at vi m gre alt , hvad vi kan , for at forbedre trafiksikkerheden i hele EU , kan jeg ikke erklre mig enig i , at vejen frem er indfrelse af dette direktiv , som gr ind for n hastighed i alle situationer .
<P>
Det er almindelig kendt , at Det Forenede Kongerige har de bedste tal for trafiksikkerhed i EU .
Det er ogs rigtigt , at det var et af de frste lande , der af indlysende grunde monterede hastighedsbegrnsende anordninger p busser .
Herudover skal direktivet ogs forbedre miljet og afhjlpe trafikpropper , og ogs den pstand vil jeg afvise .
At udstrkke dette direktiv til de kategorier af kretjer , der er medtaget i forslaget , og at indfre en vre hastighedsgrnse som skitseret vil vre en fejl .
Det er slemt nok at mase hen ad motorvejen , nr to tunge lastbiler krer parallelt , fordi den ene beslutter at overhale op ad bakke og helt klart ikke kan accelerere .
Hvis dette direktiv trder i kraft , er jeg bange for , at trafikpropperne og forureningen af miljet vil tage til .
<P>
Endelig vil den rette vej frem vre alvorligt at overveje teknologiske fremskridt , f.eks. den foreslede frivillige aftale om beskyttelse af fodgngere .
Derudover er der ogs muligheden med ISA , og jeg vil sttte en undersgelse fra Kommissionen efter disse retningslinjer .
Ikke desto mindre br det i sidste instans overlades til de enkelte medlemsstater at bestemme , hvad der er eller ikke er passende .
Bortset fra et par ndringsforslag vil min delegation ikke sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Hatzidakis for den gode forberedelse af betnkningen .
<P>
Trafiksikkerhed , hr. formand , er ganske rigtigt et centralt emne i hvidbogen .
Det rlige antal ddsofre i EU er stadigvk alt for hjt .
Disse fatale ulykker skyldes ofte en alt for hj hastighed .
<P>
Inden for rammerne af en nedbringelse af antallet af trafikofre er hastighedsbegrnsende anordninger for lastbiler et godt middel til at forbedre trafiksikkerheden .
Lavere hastigheder medfrer frre trafikulykker og frre trafikofre .
<P>
Desuden forventes der fordele med hensyn til vedligeholdelse og et renere milj .
For at srge for , at der ikke kan snydes med de hastighedsbegrnsende anordninger , og for at sikre , at de hastighedsbegrnsende anordninger fungerer godt , er det ndvendigt med en god kontrol .
Den rlige obligatoriske periodiske kontrol er efter min mening den mest egnede hertil , men s er det ndvendigt med en ndring af det europiske APK-direktiv for at gennemfre lige vilkr .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p punktet om de intelligente hastighedsanordninger , som efter min mening er et meget vigtigt punkt .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om hurtigst muligt at foretage en undersgelse af systemets muligheder .
Det vil kunne bidrage til strre sikkerhed p vejene og mindre irritation og strre sikkerhed hos chauffrerne .
<P>
Generelt vil jeg gerne anmode Kommissionen om at give den teknologi , som muliggr de intelligente vej- og trafikvejledningssystemer , et ekstra incitament .
Det skal ske med henblik p den forventede stigning i eftersprgslen efter transport , som bevirker , at de opnede fremskridt med dette direktiv med hensyn til trafiksikkerheden gr tabt .
Trafiksikkerheden nedsttes p ny , vejene blokeres , og den gunstige indflydelse , som vi tager sigte p med direktivet , gr tabt .
<SPEAKER ID=301 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr . Hatzidakis , for hans fantastiske arbejde med dette direktiv , et arbejde , som fuldt ud sttter Kommissionens forslag , og som indeholder adskillige ndringsforslag , der forbedrer forslagets tekst uden at ndre mlet .
<P>
Forslaget har til forml at udvide anvendelsesomrdet for obligatorisk montering og anvendelse af hastighedsbegrnsende anordninger i klasser af motorkretjer , der er lettere end dem , der i jeblikket er berrt af disse begrnsninger .
Denne foranstaltning er en gennemfrelse af de prioriteringer , der blev formuleret i marts 2000 i Kommissionens meddelelse om trafiksikkerhed , som ogs fik Parlamentets udtrykkelige sttte .
<P>
Forslaget vil bidrage til at forge trafiksikkerheden , beskytte miljet og opretholde nogle forhold med loyal konkurrence p lige betingelser mellem alle EU ' s operatrer .
<P>
Jeg har nogle kommentarer til betnkningen .
Vi kan sttte flere af ndringsforslagene . ndringsforslag 4 , 6 og 7 kan accepteres fuldt ud , ndringsforslag 5 og 10 er principielt acceptable , men datoerne skal ndres , og det samme glder ndringsforslag 6 , som jeg har omtalt tidligere .
<P>
Kommissionen ville foretrkke flgende tidsplan : to r for nye kretjer , tre r for international transport og fire r for national transport .
Hermed tror jeg , at jeg har besvaret nogle af hr . Jarzembowski sprgsml om virkningerne for sm og mellemstore virksomheder , som bruger den type kretjer mest .
Der er en tilpasningsperiode , og hvis vi tnker p omstningen af denne type kretjer , tidspunktet for direktivets ikrafttrdelse osv . , er det ikke lngere helt hen i vejret .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 9 , ville Kommissionen kunne acceptere en undersgelse om trafiksikkerhed frem til 2010 , p betingelse af at det ikke drejer sig om en separat rapport .
I hvert fald er fristen p 18 mneder for kort til at gennemfre undersgelsen , vi har brug for mindst to r .
I den forbindelse vil jeg understrege , at Kommissionen lgger stor vgt p intelligente farttilpasningssystemer , som vil vre det emne , vi vil lgge mest vgt p i undersgelsen .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 8 og 11 set ud fra et begrebsmssigt synspunkt .
Hjere maksimalhastigheder i en begrnset periode skaber ikke bare tekniske problemer , som i hvert fald ikke kan lses i dag , de ville ogs vanskeliggre foranstaltningens ivrksttelse .
Kommissionen mener , at der i jeblikket ikke er nogen fordel ved at anvende dette direktiv p M1- og M2-kretjer .
<P>
Desuden kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 12 , som bl.a. hr . Jarzembowski argumenterede for , fordi direktivets tre ml - trafiksikkerhed , miljbeskyttelse og konkurrence p lige betingelser - ikke kan ns , hvis ikke alle kretjer plgges samme hastighedsbegrnsning .
<P>
Endelig vil vi foretage en grundig undersgelse af ndringsforslag 1 , 2 og 3 , som vedrrer forskelle mellem sproglige versioner , hvad angr definitionen af kretjerne .
<P>
Jeg vil igen lyknske ordfreren og alle de medlemmer , som har deltaget i denne forhandling .
Jeg hber , at dette direktivs gennemfrelse vil betyde , at trafiksikkerheden bliver bedre , hvilket er formlet , da 42.000 trafikdrbte om ret er helt uacceptabelt for os .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Punktafgiftssatser for visse typer spiritus
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0001 / 2002 ) af Marques for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om
<P>
I. forslag til Rdets beslutning om bemyndigelse af Frankrig til at forlnge gyldighedsperioden for anvendelsen af en reduceret punktafgiftssats p " traditionel " rom fremstillet i dets oversiske departementer ( KOM ( 2001 ) 347 - C5-0401 / 2001 - 2001 / 0142 ( CNS ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets beslutning om bemyndigelse af Portugal til at anvende en reduceret punktafgiftssats i den selvstyrende region Madeira p rom og likrer , som er fremstillet og forbrugt der , samt i den selvstyrende region Azorerne p likrer og brndevin , som er fremstillet og forbrugt der ( KOM ( 2001 ) 442 - C5-0422 / 2001 - 2001 / 0169 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=304 NAME="Marques">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , kre kolleger , som medlem fra en region i den yderste periferi har det vret mig en srlig glde at udarbejde den betnkning , der her er til forhandling .
Det er en glde , der hidrrer fra det forhold , at Kommissionens forslag om reduceret punktafgiftssats p bestemte alkoholholdige drikkevarer fremstillet p Madeira , p Azorerne og i de oversiske franske departementer er endnu en foranstaltning , der konkret udmnter princippet om den yderste periferi , som det er stadfstet i traktatens artikel 299 , stk . 2 .
<P>
Man skal erindre , at dette retsgrundlag , som er vedtaget i Amsterdam-traktaten , indebrer specifikke foranstaltninger p forskellige omrder , isr af fiskal karakter , p grund af disse europiske regioners ganske srlige geografiske , sociale , konomiske og kulturelle forhold .
Alts en srlig behandling fra EU ' s side under hensyntagen til disse omrders helt specielle betingelser , hvor foranstaltningerne som deres eneste begrnsning kun br have fllesskabsrettens , herunder det indre markeds og de flles politikkers , integritet og sammenhng .
<P>
Kun gennem denne srlige behandling kan vi sikre disse regioner de ndvendige integrationsbetingelser i forhold til den dynamik , som skabes af det indre marked , Den konomiske og Monetre Union , den kommende udvidelse og hele globaliseringsfnomenet .
Kun gennem denne srlige behandling kan vi sikre reelle lige muligheder for de borgere , der kommer fra regionerne i den yderste periferi .
<P>
Reduceret punktafgiftssats p rom og likrer , som er fremstillet og forbrugt i den selvstyrende region Madeira , p likrer og brndevin , som er fremstillet og forbrugt i den selvstyrende region Azorerne , og p rom , der er fremstillet i de oversiske franske departementer , er afgrende som kompensation for de hjere produktionsomkostninger , s traditionelle aktiviteter af relevant konomisk , social , historisk og kulturel betydning for disse regioner kan overleve .
<P>
Det drejer sig om 140 arbejdspladser p Madeira og Azorerne og 40.000 i de oversiske franske departementer .
Det drejer sig ogs om selve disse regioners srlige identitet , ikke mindst for de oversiske franske departementers vedkommende , hvor aktiviteter i forbindelse med sukkerplantagerne og produktionen af sukker og rom er en relevant del af disse omrders konomiske og sociale historie .
Alle aktiviteterne i kden sukkerrr-sukker-rom afhnger sledes af denne fiskale foranstaltning i en situation prget af revisionen af den flles markedsordning for sukkersektoren og den planlagte afvikling af toldbeskyttelsen for alkoholholdige drikkevarer fra tredjelande .
<P>
Sagen er jo den , at uden den foreslede fiskale foranstaltning kan produktion af rom i de oversiske franske departementer ikke betale sig , fordi den har vsentlig hjere produktionsomkostninger end rom produceret i de caribiske nabolande , der frit vil kunne afsttes p fllesskabsmarkedet fra 2003 .
Man skal erindre , at fllesskabsproducenterne af rom betaler fire gange mere for sukkerrrene og tre gange mere for arbejdskraften .
Hertil skal fjes omkostninger i forbindelse med en get miljbeskyttelse som flge af Fllesskabets lovgivning .
<P>
Afslutningsvis skal det fremhves , at selv om de srlige forhold , der begrunder de specifikke foranstaltninger , som artikel 299 , stk . 2 , tilbyder regionerne i den yderste periferi , har permanent karakter , er de her nvnte fiskale foranstaltninger ikke blot begrnsede i tid , idet de kun glder for syv r , men de er det ogs i omfang .
De skal derudover underkastes en midtvejsvurdering , hvor det skal konstateres , om de forhold , der ligger til grund for indrmmelsen af den afgiftsmssige undtagelse , fortsat er til stede .
Vi har med andre ord et godt og afbalanceret forslag fra Kommissionen , der fortjener vores fulde sttte .
Dels yder det den srlige behandling , som regionerne i den yderste periferi har behov for , dels varetager det det indre markeds integritet .
Det er ogs gennem denne slags foranstaltninger , at EU viser , at ogs borgerne i omrder s langt fra det europiske centrum som regionerne i den yderste periferi tilhrer det samme fllesskab .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i tre af de fire franske oversiske departementer finder 40.000 mennesker beskftigelse inden for produktionen af sukkerrr og rom .
<P>
Med beslutningen om i en periode p syv r at tillade producenterne fra disse departementer at afstte et begrnset kvantum traditionel rom p det franske marked giver vi de omhandlede virksomheder mulighed for at klare sig i den hrde konkurrence fra visse tredjelande , og vi sikrer samtidig disse tusindvis af stillingers fortsatte besten .
<P>
Jeg beklager dog personligt , at Kommissionen ikke har efterkommet Frankrigs anmodning om en lngere gyldighedsperiode for denne dispensation , hvilket med strre klarhed ville vidne om ikke blot sagens konomiske betydning , men ogs om efterlevelse af traktatens meget omtalte artikel 299 , stk . 2 , svel dens nd som bogstav .
Der er afgjort sket fremskridt , men gennemfrelsen af denne artikel lader p nuvrende tidspunkt fortsat en del tilbage at nske .
Vi br trffe mere ambitise foranstaltninger .
Og det br ske snarest . Det er befolkningens krav , og det flger af vores politiske ansvar .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , kre kolleger , denne forhandling handler om et sprgsml , der kun har begrnset betydning for Azorerne i sammenligning med , hvad der er tilfldet for de oversiske franske departementer eller for den sags skyld for den selvstyrende region Madeira , netop to dage efter topmdet for prsidenterne for regionerne i den yderste periferi i Las Palmas , hvor der ogs var reprsentanter for medlemsstaterne og for Kommissionen til stede .
Jeg vil derfor gerne hilse dette topmdes konklusioner velkomne og opfordre Rdet og Kommissionen til at tage hensyn til dem .
ret i r er srlig vigtigt for Azorerne p fiskeriomrdet , fordi der skal vedtages betydningsfulde initiativer som revisionen af den flles fiskeripolitik , revisionen af Poseima-programmet for fisk og en politik for dybhavsfiskeriet .
Det er omrder , hvor det er afgrende at kende til Azorernes srlige forhold .
Kommissionens forslag til dybhavsfiskekvoter giver os derfor anledning til dyb bekymring .
<SPEAKER ID=307 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , for det frste glder det mig at kunne konstatere , at hr . Marques ' betnkning fuldt ud sttter Kommissionens forslag .
I henhold til denne betnkning og Kommissionens forslag er disse foranstaltninger helt ndvendige for at opretholde den lokale produktion af traditionel rom i de franske oversiske departementer og af rom , likrer og brndevin , som er typiske for Madeira og Azorerne .
<P>
Disse traditionelle aktiviteter er meget vigtige for disse regioners konomi , og deres opretholdelse er afgrende for regionernes konomiske , sociale og territoriale ligevgt .
<P>
Jeg vil gerne sige noget om forslagenes retsgrundlag , da det har rejst nogen diskussion , og ordfreren , hr . Marques , selv har omtalt det .
De er faktisk begge to baseret p EF-traktatens artikel 299 , stk . 2 , som netop drejer sig om regionerne i den yderste periferi .
Denne bestemmelse giver Rdet mulighed for at vedtage srlige foranstaltninger , som kan stte andre af traktatens grundlggende bestemmelser ud af kraft og fastlgge betingelserne for dens anvendelse p nogle regioner , der - det skal siges helt klart - har nogle meget specielle karakteristika , i kraft af at de er regioner i den yderste periferi .
<P>
Jeg vil gerne ppege , mine damer og herrer , at denne bestemmelse blev inkluderet i Amsterdam-traktaten med det forml at skabe et flles retsgrundlag for aktioner til fordel for disse regioner .
Disse aktioner skal sikre , at regionerne integreres fuldt ud i Unionen , samtidig med at deres srlige karaktertrk , f.eks. deres fjerne beliggenhed og deres konomiske afhngighed af nogle f produkter , hvoraf mange har berring med traditionelle og hndvrksmssige aktiviteter , anerkendes .
Derfor mener Kommissionen , at traktatens artikel 299 , stk . 2 , er retsgrundlaget for disse og eventuelle fremtidige forslag .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Fllesforetagende GALILEO
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0005 / 2002 ) af Glante for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets forordning om oprettelse af et fllesforetagende Galileo ( KOM ( 2001 ) 336 - C5-0329 / 2001 - 2001 / 0136 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=310 NAME="Glante">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , og isr kre tolke , der sidder her i s stort antal til os f medlemmer , det er altid en fornjelse at diskutere et interessant og spndende emne s sent p aftenen .
Jeg hber ikke , at det sene tidspunkt betyder mindre ydmyghed over for projektet .
<P>
Det er det frste store projekt , der er udviklet i fllesskab af de europiske institutioner og ESA - satellitnavigationssystemet Galileo .
I teknisk , konomisk og politisk henseende kan det fuldt ud sammenlignes med projekter som Airbus eller GSM-mobiltelefoni .
<P>
Dette system vil vre en sikker teknologisk konkurrent til det eksisterende amerikanske GPS-system , og det er godt for den europiske teknologi , men det skal ogs vre kompatibelt - det hber jeg , og det er noget , jeg lgger vgt p - og kunne supplere GPS .
Det er kommet mig for re , at USA er dybt bekymret over udviklingen i Europa .
Det er ikke drligt , for det betyder blot , at vi er p rette spor , og at vi med dette system vil opn teknologiske fremskridt i Europa .
<P>
Det er helt sikkert en teknologisk konkurrent til det eksisterende GPS , men det muliggr ogs synergieffekter .
Vi tilstrber , at vi med dette system kan benytte de samme modtagere til GPS og Galileo-signaler .
Det vil ge nyttevrdien for begge systemer .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p koordineringen mellem GPS , Galileo og EGNOS .
Det er kommet lidt til kort i de fleste diskussioner , men jeg mener , at det ogs er et vigtigt punkt .
<P>
Sikkerhedsaspekterne vil vre sikret i dette civile projekt , og det er ogs et omrde , der vkker bekymring i USA efter attentaterne den 11. september og konflikten i Afghanistan .
Interferens og misbrug vil ikke lngere vre muligt p grund af den civile karakter og den offentlige kontrol af Galileo-projektet .
<P>
Der betales et gebyr for modtagelse , men den brede udnyttelse vil vre gratis .
Den brede udnyttelse af GPS er ogs gratis , og sdan vil det ogs vre med Galileo .
Der skal betales for mere prcist definerede tjenester af hjere kvalitet for at sikre en refinansiering af drifts- og udviklingsomkostninger .
Men til gengld vil de hele tiden vre til disposition .
<P>
Jeg havde i eftermiddags den glde at mdes med en reprsentant fra USA ' s regering i Bruxelles , der endnu en gang udtrykte bekymring over projektets udvikling .
Jeg kunne berolige ham , men jeg kunne ikke berolige ham i den forstand , at vi ubegrnset underkaster os GPS-systemet .
Jeg understregede over for ham , at vi har vores eget system , og at vi tilstrber et samarbejde , men vi vil fortstte udviklingen , og teknologisk set vil vi ikke gre os afhngige .
Jeg mener , at disse nsker og udtalelser , der kom frem under mdet , viser , at vi stadig er p rette spor .
<P>
Medlemsstaterne har lnge tvet , men jeg hber - og har ogs fet tilkendegivelser fra nogle af medlemsstaternes regeringer - at de trods visse problemer , som de har med Pricewaterhouse-undersgelsen , med begejstring vil bekrfte dette projekt i marts .
Jeg hber , det bliver en realitet , og det er efter min mening p hje tid .
Vi er allerede et par mneder forsinket , men det skal vi nok indhente .
<P>
Jeg vil endnu en gang rette en stor tak til kommissren for vores mde og ogs for at have stillet dette materiale til rdighed , der forklarer lidt mere detaljeret om , hvad Galileo gr ud p , og som kan rydde en eller anden mistro eller betnkelighed af vejen .
<P>
Nu vil jeg helt konkret komme ind p betnkningen og forslaget , der ikke er uomtvistet .
Jeg mener , at der her i Parlamentet er stor enighed - og det har der ogs vret tidligere - om , at vi er interesseret i dette projekt , og at vi er interesseret i det som et civilt projekt .
Men siden begivenhederne sidste r og de sidste mneder er vi ogs enige om , at det er ndvendigt med disponible militre styrker , der skal sendes ud til fredsbevarende forml .
Det kan godt lade sig gre , ogs i teknisk henseende , og politisk er det ogs et nske , og det skal realiseres .
Det skal dog stadig blive ved med at vre et system af civil art .
<P>
Der var store problemer i diskussionen om , hvordan den private sektor skal inddrages i dette foretagende .
I Kommissionens forslag antages det , at private virksomheder deltager - ogs finansielt .
Den finansielle deltagelse er en - lad os sige - symbolsk handling .
Finansiering af udviklingsfasen kunne ogs lade sig gre udelukkende med midler fra den offentlige sektor , men industrisektoren skal vre med .
Det nsker jeg ogs ! Men jeg har ikke fet noget tydeligt signal fra industrisektoren om , at den er bekendt med Kommissionens forslag og nsker at g med i det flles projekt .
<P>
Mit forslag om at stifte et selskab for udvikling og sttte , der opstr som en parallel til fllesforetagendet , men som er tt forbundet med det , er et kompromis til at finde en udvej ud af dilemmaet .
Signalerne fra erhvervslivet er forskellige - nogle afviser det , mens andre er mere bne over for forslaget .
Jeg har bestrbt mig p , at dette forslag skal vre med til at nedbryde virksomhedernes tolerancetrskel et stykke af vejen , og jeg hber , at de vil deltage i selskabet for udvikling og sttte .
Derfor hber jeg p bred opbakning i morgen .
Jeg kan desvrre ikke sttte forslagene fra PPE-DE-Gruppen , der er baseret p Kommissionens forslag og efter min mening igen er et argument for , at industrisektoren ikke skal g med i projektet .
<SPEAKER ID=311 NAME="Langenhagen">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
( DE ) Hr. formand , fru kommissr , hr . Glante , tak for Deres arbejde med at udarbejde betnkningen i denne form og tak for Deres redegrelse .
Hvad angr forslaget fra PPE-DE-Gruppen , som De ikke kan g ind for , vil hr . Radwan som Deres skyggeordfrer komme ind p det senere .
<P>
I flere r har Europa nu beskftiget sig med sit eget satellitnavigationssystem , men det er ganske vist kun et nske .
Indtil nu er der ikke truffet nogen afgrelse .
Netop i forbindelse med Galileo bliver alt overvejet tusinde gange , og hver euro bliver vendt og drejet tre gange , mens den europiske pengepung lader pengene rulle noget nemmere , nr det glder andre omrder .
Udsttelse og og udskydelse , nlen og tven - det er min bebrejdelse til medlemsstaterne - og det er det , der ogs i forbindelse med Galileo kan blive kendetegnende for de europiske borgere .
Det er ogs det , der truer med at blive Europas image , hvis vi ikke passer p !
<P>
Men jeg nsker et moderne Europa , der teknologisk set er med p noderne - bogstaveligt talt i frerposition .
Her kan Europa spille alle sine trumfer ud , nemlig konomisk styrke , innovation , teknologisk kapacitet og teknologiske visioner .
Jeg skal ikke komme med nogen apokalyptiske spdomme , men jeg er overbevist om , at uden Galileo vil Europa helt og holdent miste sin position inden for en vigtig sektor og falde s dybt , at det i sidste ende vil vre umuligt at komme op igen .
Hvis det ikke lykkes at starte Galileo og omsider bne drene for nye teknologier og stille de ndvendige bevillinger til rdighed , vil vi blive til grin i hele verden .
<P>
Hvorfor siger jeg det ?
Fordi vi nu skal have et klart ja til Galileo og et konkurrencemssigt alternativ til GPS !
Rdet var interesseret i at f Galileo s hurtigt som muligt med industrisektorens medvirken .
Kommissionen har stillet et forslag , som Parlamentet har undersgt til punkt og prikke . Der var og er en voldsom kritik til forslaget fra forskellige sider , og jeg mener , at der mske ogs har vret forsmmelser fra Kommissionens side .
I udvalgene har vi identificeret nogle problemomrder .
Men industrisektorens medvirken i fllesforetagendet - hvad enten det er direkte eller i selskabet for udvikling og sttte - m ikke overvurderes , s det kan fre til , at Galileo slr fejl .
Europa har brug for Galileo , eller som Kommissionen beskriver det i sin information : Galileo er uundvrlig for Europa !
Derfor hber jeg p en klar stemme fra Parlamentet og p et bredt flertal i morgen .
<SPEAKER ID=312 NAME="Turchi">
Hr. formand , kre kolleger , som rdgivende ordfrer for betnkningen om Galileo vil jeg i mit indlg hovedsagelig komme ind p de finansielle aspekter af Kommissionens forslag og overlade det til de to hovedordfrere at behandle selve sprgsmlet .
<P>
Kommissionen har foreslet oprettelsen af et fllesforetagende , der gennemfrer Galileos udviklingsfase , nemlig en smidig struktur , der har status som juridisk person , og som er i stand til at indg de ndvendige kontrakter og sikrer en flles ledelse .
Stifterne er Kommissionen og Den Europiske Rumorganisation , som bidrager med et maksimalt belb p henholdsvis 520 og 550 millioner euro .
Den Europiske Investeringsbank og enhver virksomhed , der tegner sig for et belb p mindst 20 millioner euro , har mulighed for at deltage .
Denne fases omkostninger ansls til 1,1 milliarder euro , som fordeles ligeligt mellem Fllesskabet og Den Europiske Rumorganisation . Hertil burde der komme 200 millioner fra den private sektor , hvilket reprsentanterne for de strste virksomheder inden for sektoren sikrede med undertegnelsen af et aftalememorandum i marts 2001 .
<P>
Fllesskabets bidrag ydes via to budgetposter , nemlig B5-700 for de transeuropiske transportnet og en forelbig post under kapitel B6 , mens man venter p en endelig afgrelse i forbindelse med det sjette rammeprogram .
Den Europiske Rumorganisations bidrag vil best af 50 millioner i kontanter og 500 millioner i naturalier iflge de betingelser , der er taget hjde for i Den Europiske Rumorganisations vedtgter .
<P>
Jeg har stillet to ndringsforslag i min udtalelse . Det frste ndringsforslag drejer sig om ansgerlandenes eventuelle deltagelse i Galileos udviklingsfase , sdan som Parlamentet bad om i sin beslutning af 3. oktober 2001 .
I dette ndringsforslag anmoder jeg om , at man identificerer de budgetinstrumenter , der giver dem mulighed for at deltage , s vi ogs undgr at gre den allerede eksisterende klft strre .
Det andet ndringsforslag vedrrer til gengld den rolle , som budgetmyndigheden skal spille , og jeg anmoder sledes om , at Kommissionen regelmssigt informerer budgetmyndigheden om gennemfrelsen af Galileos udviklingsfase , og om , at rsberetningen om fllesforetagendets aktiviteter ogs fremsendes til Parlamentet og Rdet og ikke kun til Revisionsretten , sdan som Kommissionen foreslr .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , fru kommissr , ogs jeg vil gerne indlede med at takke ordfreren for det gode samarbejde .
Vi gr mlrettet ind for at realisere Galileo , det er alle enige om .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , der hele tiden har arbejdet , ja , sgar kmpet , meget hrdnakket for Galileo i forbindelse med Rdets arbejde .
<P>
Galileo er et strategisk fremtidsprojekt i konomisk , teknologisk og politisk henseende .
Det er allerede blevet nvnt flere gange .
I Europa br vi huske p , at vi allerede for adskillige rtier siden fik forklaret , at vi ikke har brug for Airbus , og at vi ikke har brug for en raketindustri .
De kunne udmrket gre det hele for os .
Men hvor ville vi st i dag , hvis vi f.eks. ikke selv havde udviklet Airbus ?
<P>
Men nu vil jeg helt konkret komme med to bemrkninger til Glante-betnkningen .
Jeg synes , det er vigtigt , at industrisektoren allerede nu skal tage aktivt del i Galileo .
Det nytter ikke , at man kun med pne ord forklarer , hvor vigtig Galileo er , men det er vigtigt , at industrisektoren helt klart tilslutter sig Galileo .
Vi skal allerede nu begynde at udvikle serviceydelser , s der fremover ogs er produkter p markedet , som kan finansiere Galileo , sdan som vi - begge parter - jo nsker . Derfor sttter vi helt klart Kommissionens forslag i denne henseende .
Men vi skal muligvis overveje , om vi skal reducere startgebyrerne noget .
<P>
Et andet vigtigt punkt for mig er Galileos politiske dimension .
Vi nsker en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa .
Vi har hurtige indsatsstyrker , og vi vil fremover sende vores soldater til kriseomrder .
Ogs her er det ndvendigt , at vi ptager os ansvaret for vores soldater , det vil sige , at vi skal have vores egne informationssystemer og ikke lngere vre henvist til en tredje part .
Det vil sige , at Galileo endnu er et stykke fra at blive voksen udenrigspolitisk set .
<P>
Derfor skal Parlamentet i morgen udsende en klar opfordring til Rdet om at tilslutte sig Galileo , hvilket ogs er en tydelig opfordring til Europas fremtid !
<P>
Ellers har vi et alternativt forslag . Hvis Galileo ikke kommer igennem hos Rdet , skal vi muligvis overveje forsvarsbudgettet , hvor jeg helt klart mener , at vi frst skal srge for , at det bliver ved med at vre et civilt produkt .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , fru kommissr , indledningsvis m jeg beklage , at vi indleder en kamp om ndringsforslag efter det vellykkede forlb i forbindelse med fru Langenhagens betnkning .
Jeg tror , splittelsens krfter har arbejdet ogs i Europa-Parlamentet , men jeg fler mig p baggrund af dagens forhandling overbevist om , at disse krfter ikke fr overtaget .
<P>
Jeg hber , vi under afstemningen i morgen , uanset udfaldet af afstemningen om ndringsforslagene , med stort flertal kan vedtage Galileo-betnkningen .
Det er afgrende , at Europa-Parlamentet ikke splittes , og at det fortsat bevidner sin sttte til kommissren og Kommissionen , nr det glder dette vsentlige projekt .
Vi kan ikke tillade os en ren bogholder- og notardebat om et emne af denne betydning , nr USA anvender millioner af dollars p luft- og rumfartsindustrien .
<P>
Vi str i dag over for en afgrende prve .
Enten viser EU sig i stand til at ivrkstte et rumfartsprogram af trods alt beskedne dimensioner som Galileo , 40 r efter s ambitise programmer som Airbus og Ariane . Eller EU viser sig magteslst - som visse kolleger har ppeget i anden sammenhng .
Jeg nsker ikke at se et magteslst EU .
Europa-Parlamentet ville bre en del af ansvaret herfor . Jeg hber , Kommissionen og Europa-Parlamentet i morgen str sammen og appellerer til Rdets ansvarsflelse .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ud fra en overordnet betragtning stiller Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sig positivt til vores kollega Glantes betnkning .
Det er ikke et sprgsml om at afgre , hvorvidt man kan godkende Galileo-projektet eller ej .
Det er allerede afgjort p grundlag af fru Langenhagens betnkning , sdan som hun netop selv har ppeget . Jeg udtalte mig personligt positivt desangende p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Formlet med den foreliggende betnkning er at fastlgge , hvordan projektets udviklingsfase forvaltes .
Vi tilslutter os ordfrerens forslag om oprettelse af et fllesforetagende med EU og ESA som aktionrer . Fllesforetagendet oplses , nr programmets udviklingsfase er afsluttet .
Vi tilslutter os ligeledes forslaget om parallelt hermed at oprette et srskilt selskab , hvori den private sektor deltager .
Derved undgs en interessekonflikt i forbindelse med udfrdigelsen af udbudsbetingelserne og indkaldelse af tilbud i etableringsfasen .
Virksomhederne undgr dermed at vre bde dommere og part i sagen .
<P>
Hvad angr forslaget om et tilsynsrd , finder vi et sdant mindre hensigtsmssigt , da medlemsstaterne i forvejen er reprsenteret i fllesforetagendet .
Derimod ser vi positivt p oprettelsen af et etisk udvalg med rdgivende befjelser . Et sdant udvalg skulle overvge , at Galileo anvendes i overensstemmelse med de principper , Parlamentet faststter .
<P>
Endelig kan vi ikke tilslutte os de ndringsforslag , der er stillet af hr . Radwan , som foreslr , at der bnes mulighed for militr anvendelse , til dels endog med det pskud , at det sker af humanitre hensyn .
Skulle dette ndringsforslag blive vedtaget , vil vi ikke kunne stemme for den sledes ndrede betnkning .
<P>
Sammenfattende ser vi alts positivt p hr .
Glantes udmrkede betnkning , forudsat at der ikke ad nogen vej bnes mulighed for militr anvendelse af Galileo . Dog nsker vi det i betnkningen omtalte tilsynsrd erstattet med et etisk udvalg .
Vi anbefalede ogs i forbindelse med den frste betnkning om Galileo oprettelse af et sdant udvalg .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , PPE-DE-Gruppen i Parlamentet tilslutter sig principielt stort set Galileo-projektet .
Vi erkender behovet for et supplerende og alternativt satellitradionavigationssystem .
Vi erkender betydningen af at opretholde den europiske teknologiske formen p rumfartsomrdet .
Vi glder os over , at vgten er lagt p et civilt projekt , der i sidste instans skal vre kommercielt bredygtigt p en rkke omrder ssom kommunikation og observation af jorden svel som ved positionsbestemmelse .
Vanskeligheden ligger i at bestemme , hvordan vi skal finansiere et foretagende , indtil det bliver selvfinansierende , srligt i betragtning af behovet for investering af store summer p forhnd .
Vi nsker at se industrien fuldt ud involveret i planlgningen , specifikationerne og de indledende stadier for at sikre en bedre mulighed for teknisk succes .
Derfor har vi genfremsat ndringsforslag om at snke adgangsafgifterne for erhvervsvirksomheder , der vil indg i fllesforetagendet .
Vi ser ikke nogen srlige fordele ved forslag om et udviklingsselskab p dette stadium , der blot kopierer strukturerne fra fllesforetagendet .
Vi er opmrksomme p vanskelighederne ved at finansiere et s stort og kostbart infrastrukturprojekt udelukkende med private midler , og derfor har vi fremsat et ndringsforslag , der vil gre det muligt , at nogle midler kan komme fra forsvarsbudgetterne , hvis de bruges til fredsbevarende forml .
Dette sttter kun de kommentarer , der er fremsat i Bilag 1 til Kommissionens egen informationsnote om strategiske overvejelser .
Afslutningsvis vil jeg sige , at det er en stor fornjelse at vre her som den anden halvdel af " les deux gilles ciel et espace club " sammen med min kollega hr . Savary .
<SPEAKER ID=317 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke hr . Glante for den betnkning , han har forelagt .
Jeg vil ogs takke hr .
Savary og hr . Chichester , hele rumholdet og alle de medlemmer af Parlamentet , som underskrev et dokument til sttte for Galileo-programmet med henblik p Det Europiske Rd i Laeken .
Vi fik det desvrre ikke ved den lejlighed , men lad os hbe , at vi fr det ved den nste .
Man skal ikke give op , og vi har stadig lidt tid til n gang for alle at forsge at fremme et projekt , der efter min mening er helt afgrende for Europa , og som desuden vil vise , hvor stor Europas reelle vilje til at gre sig gldende p internationalt plan er .
<P>
Jeg vil kun beskftige mig med tre aspekter af betnkningen , som er blevet nvnt her .
Vi mener alle sammen , at det er afgrende , at den private sektor inddrages .
Uenighederne bestr i hvordan og hvornr , hvis jeg har forstet det ret .
Hvad det angr , vil jeg - ligesom hr . Savary og fru Langenhagen - sige , at jeg hber , at betnkningen med eller uden ndringsforslag fr strst mulig sttte , uanset om jeg foretrkker den ene eller den anden formulering .
<P>
Efter vores mening er det mest hensigtsmssigt at inddrage den private sektor fra begyndelsen , ikke kun p grund af de begrnsede midler , som den vil bidrage med under udviklingsfasen fra 2002 til 2005 , men fordi det p mellemlang sigt er denne sektor , der skal bidrage vsentligt i den nste fase , ikke bare i etableringsfasen , men ogs i ibrugtagningsfasen .
<P>
Den betydelige stigning i den private sektors finansielle deltagelse er en vsentlig betingelse for inden for rammerne af de fremtidige finansielle overslag at opn den ndvendige offentlige finansiering i de senere faser .
Jeg vil sige , at den private sektors inddragelse ikke skal improviseres , men br forberedes fra nu af , og det fremgr af Ministerrdets beslutning fra april sidste r .
<P>
Kommissionens forslag , som forelgges i dag , frer blot dette princip ud i praksis .
Det er rigtigt , at der findes et forslag stillet af hr . Glante , hvor den direkte inddragelse erstattes med oprettelsen af fllesforetagendet , med oprettelsen af et srskilt selskab sidelbende med fllesforetagendet , hvilket efter vores mening som sagt ikke er tilstrkkeligt .
<P>
Vi mener , at inddragelsen br ske inden for foretagendet , og at der desuden er en udtalt vilje , ikke bare inden for rumfartssektoren , men ogs inden for applikationssektoren , til at indlede denne fase med offentlig og privat inddragelse nu .
<P>
Jeg vil desuden sige , at private virksomheder , som har tegnet andele i fllesforetagendets kapital , ogs begynder at ptage sig et minimum af risici , og det er efter min mening hensigtsmssigt , for de skal ogs deltage i den endelige fastlggelse af hele systemets struktur .
<P>
Der er nogle i Rdet og Parlamentet , som frygter , at der vil opst interessekonflikter .
Efter min mening indeholder de nationale lovgivninger i dag bestemmelser , som forhindrer den type interessekonflikter .
<P>
Som jeg har sagt ved en tidligere lejlighed , er det os , der yder sttte og finansierer programmer , det er en bank , som yder finansiel rdgivning om sttten , og i tilknytning til den bank er der en ikke-statslig organisation , som laver programmet , mens en undersgelsesgruppe , ligeledes i tilknytning til banken , evaluerer programmets gennemfrelse .
Og vi siger , at det alt sammen er korrekt , og at der er forhindringer nok til at sikre , at der ikke er interessesammenfald .
Jeg mener , at der i dette tilflde er endnu mere konkrete og klare mder , den bermte kinesiske mur , som gr det muligt at afvrge den slags problemer .
<P>
I vedtgternes artikel 9 str der i vores forslag , at forretningsudvalget i forbindelse med tildeling af kontrakter skal optrde helt uafhngigt af bestyrelsen , hvori der vil vre reprsentanter for virksomheder , der har andel i fllesforetagendet , det vil sige , at forretningsudvalget handler uden at vre under indflydelse af virksomheder , som eventuelt deltager i udbud .
For at undg bekymringer er der bestemmelser , som kan give strre garantier .
<P>
Hvad angr medlemsstaternes rolle , er vi helt enige i forslaget i hr . Glantes betnkning om , at der oprettes et tilsynsudvalg , som bestr af reprsentanter for medlemsstaterne , s de lbende kan flge fllesforetagendets aktiviteter p nrt hold .
Derfor har vi foreslet Rdet , som har godkendt det , at der i forordningen - ikke i fllesforetagendets vedtgter , men i forordningen - oprettes et tilsynsrd , som bestr af reprsentanter for staterne .
Dette rd skal mdes fr hvert mde i fllesforetagendets bestyrelse for at udtale sig om de holdninger , som Kommissionen agter at indtage til de forskellige punkter p dagsordenen .
<P>
Disse funktionsbestemmelser sikrer efter vores mening bedst , at vi nr vores ml , for de bevarer foretagendets selvbestemmelse , samtidig med at de giver medlemsstaterne mulighed for at kontrollere Kommissionen , som reprsenterer Det Europiske Fllesskab i fllesforetagendets bestyrelse .
<P>
Hvad angr den militre dimension , mine damer og herrer , vil jeg sige , at Galileo er et system , som er skabt til civile forml , at det br forvaltes af civile , og at det desuden er en af de vsentlige forskelle i forhold til GPS .
Nr det er sagt , er det rigtigt , at der er en tjeneste forbeholdt offentlige myndigheder , som er tnkt til applikationer for brandvsen og sikkerhed , der p et givet tidspunkt kan bruges til andre forml , men det er sdan , at det bne GPS-system i dag anvendes i nogle militre applikationer og til militr brug .
Vi kan vanskeligt undg , at de frer et apparat , der er synkroniseret med Galileo .
<P>
Dermed vil jeg for det frste sige , mine damer og herrer , at denne type systemer altid kan anvendes til to forml .
For det andet er der som bekendt et frit tilgngeligt og helt gratis signal , et andet kodet signal med visse tjenester , som er frit tilgngeligt mod betaling .
Og et tredje signal , som er forbeholdt den offentlige sektor , men jeg vil understrege , at det ikke er tnkt til militr brug , men til civil brug , som dem , jeg har givet eksempler p .
<P>
Mine damer og herrer , Ministerrdet har nu alle de ndvendige oplysninger for at trffe en beslutning om Galileo , hele udviklingsfasen er finansieret , uden at nogen medlemsstat i Unionen skal levere s meget som 1 euro mere for at ivrkstte projektet .
Det skal siges helt klart , at de gldende finansielle overslag dkker hele Galileos udviklingsfase .
Ingen stat vil skulle betale 1 euro mere .
<P>
Galeleo er af stor betydning for den europiske industri , for den teknologiske udvikling inden for den europiske rumteknologi , men ogs for andre forhold , som selvstndighed , suvernitet og muligheden for at tilbyde et alternativ til GPS , der ville styrke det , for som vi hele tiden har sagt , vil Galileo altid vre kompatibelt med GPS , de skal supplere hinanden , og i tilflde af at det ene svigter , skal det andet vre et alternativ for alle brugerne .
<P>
Det eneste , der mangler , er at se , om der er politisk vilje eller ej , og jeg mener , at dette er et af de tilflde , hvor vi vil f at vide , om der er politisk vilje til at g videre med et Europa , som har betydning i verden .
Bolden er p ministrenes banehalvdel , og jeg hber , at de siger ja .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.35 )
