<CHAPTER ID=1>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Ved Formandskonferencens mde den 31. januar 2002 blev det besluttet at ndre varigheden af de mdefrie perioder .
Jeg vil gerne informere Dem om , at der i henhold til artikel 10 , stk . 4 , i forretningsordenen vil blive holdt et plenarmde i Bruxelles onsdag den 20. marts 2002 .
Formlet med dette mde er at hre om resultatet af Barcelona-topmdet .
Rdsformanden , hr . Aznar , vil tale ved dette mde .
<CHAPTER ID=2>
EIB ' s rsberetning for 2000
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0392 / 2001 ) af Schmidt for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om EIB ' s rsberetning for 2000 ( C5-0541 / 2001 - 2001 / 2218 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=3 NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , hr .
Maystadt , jeg vil rette en stor tak til hr . Maystadt for den beredvillighed og velvilje , som han og hans medarbejdere har udvist over for mig og udvalget .
Det har gjort arbejdet meget lettere .
Jeg vil ogs takke mine kolleger .
<P>
EIB ' s rolle har vret genstand for megen debat i de seneste r , og der er ogs rejst en del kritik .
Kritikken er hovedsageligt get p manglende miljhensyn , benhed og gennemsigtighed .
EIB har taget kritikken til sig , og der er sket betydelige forandringer . Hr .
Maystadt og hans medarbejdere fortjener vores anerkendelse herfor .
<P>
rets analyse er p mange omrder en opflgning p det gedigne arbejde , der blev udfrt for et r siden af hr .
Lipietz . En del af synspunkterne fra dengang gentages nu .
Det vigtigste sprgsml for EU er som bekendt udvidelsen .
Den indebrer en grundlggende forandring , der er en stor udfordring for ansgerlandene svel som for de nuvrende medlemsstater .
<P>
I dag bevilges de fleste EIB-ln til forskellige former for regionaludviklingsprojekter i EU .
Det er ganske vist helt i overensstemmelse med vedtgterne for EIB , men den kommende udvidelse gr det ndvendigt at tage ressourcefordelingen op til fornyet overvejelse .
De kommende medlemsstaters samlede lneandel skal gres strre .
<P>
EU-solidariteten skal naturligvis ogs omfatte de lande uden for EU , der hidtil har fet del i EIB-lnene .
Det glder bl.a. Balkanlandene , Middelhavslandene og AVS-landene .
Nu str ogs Rusland p trapperne .
Men der er ogs behov for at diskutere , hvilke udviklingslande EIB har mandat fra Rdet til at sttte , samt om f.eks. de 49 mindst udviklede lande rent faktisk har et strre behov for sttte end de AVS-lande , som EU pr. tradition har stttet .
<P>
I informationssamfundet defineres konomisk vkst og en hjere levestandard ikke blot som nye veje og industrivirksomheder , men ogs som uddannelse , innovation , ny teknologi , e-handel og opbygning af andre videnintensive sektorer .
Efter min mening br det i hjere grad afspejles i EIB ' s aktiviteter .
<P>
Det er vigtigt , at EIB fortsat ger sttten til de sm og mellemstore virksomheder .
Dette omrde har et stort vkstpotentiale .
EIB skal informere mere aktivt om de muligheder , der allerede i dag findes for at bevilge sdanne ln .
<P>
Fra at have vret en temmelig lukket institution er EIB som sagt begyndt at ndre sin holdning til information og benhed .
Det er vigtigt med kontakten til de demokratisk valgte reprsentanter p lokalt og regionalt plan .
Viden om projekterne findes p lokalt plan .
Kontakten med uafhngige ikke-statslige organisationer er blevet styrket . Bankens websted er ogs blevet forbedret .
EIB har offentliggjort en liste over projekter p vurderingsstadiet .
Efter min mening ville det vre godt , hvis alle offentligt tilgngelige dokumenter fra den interne evalueringsenhed blev offentliggjort p internettet .
<P>
I dag overvges EIB af Styrelsesrdet , det vil sige de 15 finansministre , men der mangler tilsyn fra en kompetent myndighed .
Udvalget har diskuteret muligheden for at lade Den Europiske Centralbank , ECB , fre tilsyn med EIB , da Rdet iflge traktaten kan overdrage tilsynsopgaver til ECB .
Hvis ikke Rdet vil give ECB dette mandat , br sprgsmlet afklares p den nste regeringskonference , s der kan indfres et specifikt tilsyn med EIB ' s aktiviteter .
<P>
For at gre banken mere ansvarlig foreslr udvalget , at det eksterne revisionsudvalg videresender resultaterne af sine undersgelser til Europa-Parlamentet og EIB ' s Styrelsesrd .
EIB har allerede erklret sig villig til at indg et mere snvert samarbejde med OLAF .
<P>
Miljet er det emne , som de uafhngige organisationer interesserer sig mest for .
Miljsprgsmlene fik ogs megen plads i Lipietz-betnkningen i fjor .
Jeg mener , at EIB er blevet mere bevidst om miljsprgsml , og at banken har get sin sttte til miljprojekter betydeligt .
<P>
En anden central faktor er EIB ' s evne til at foretage korrekte vurderinger i miljsprgsml .
I jeblikket er der kun n person i EIB , der har ansvaret for koordineringen af miljsprgsml , mens projektgrupperne bestr af ingenirer og konomer , der har fet en supplerende miljuddannelse .
Efter min mening er her behov for forstrkning .
Banken har brug for flere uddannede miljeksperter - ansatte eller p kontrakt - til at foretage plidelige undersgelser af miljvirkningsbeskrivelserne .
<P>
Der stilles sledes mange krav til EIB .
Hvis de alle skal opfyldes , skal bankens kapital forhjes yderligere .
Medlemsstaterne br bl.a. overveje at genbehandle forholdet mellem fremmed kapital og egenkapital , sledes at EIB ' s reserver fremover kan indg heri , hvilket svarer til de krav , der stilles til kommercielle banker , der kan ptage sig strre risici .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne byde kommissren velkommen i mdesalen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg kommentere de indkomne ndringsforslag . Jeg kan sttte ndringsforslag 1 , 3 , 4 og 6 fra hr .
Lipietz med flere . De ndrer ikke p indholdet i betnkningen , men fremhver miljsprgsmlene og sprgsmlene om benhed og gennemsigtighed .
Jeg kan derimod ikke sttte ndringsforslag 2 , som jeg finder for vidtgende .
ndringsforslag 5 kan kun stttes som et tillg til punkt 30 .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke min svenske kollega , Olle Schmidt , for en glimrende betnkning .
Den belyser EU ' s vigtigste udviklingsomrder i fremtiden , og EIB har et stort ansvar for at hjlpe med at fremme disse .
Betnkningen omhandler ogs de krav , som Parlamentet br stille til EIB som Europas finansieringsinstitut .
Jeg vil derfor njes med at fremhve nogle af de aspekter , som jeg finder mest betydningsfulde .
Det handler om ansgerlandene , projektprioritering , sm og mellemstore virksomheder samt tilsyn med EIB .
<P>
Med hensyn til ansgerlandene er det yderst vigtigt at ge deres andel af den samlede lnesum p 36 milliarder euro .
I 2000 fik de adgang til 2,9 milliarder euro .
I lyset af den forestende genforening af den europiske familie skal belbet hves , hvis man skal gre sig forhbninger om at opfylde mlstningen fra topmdet i Lissabon .
<P>
Ved prioriteringen af projekter er det vigtigt at vrne om Europas konkurrenceevne og derfor prioritere infrastrukturen i bred forstand .
Det glder sledes kommunikation i bde traditionel forstand i form af veje , bindeled og mulighed for energieffektive transportsystemer til fragt og personer , men ogs i form af telekommunikation , IT , elektronisk handel , sttte til ny teknik , get viden og uddannelse .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder tegner sig i dag for over 60 % af EU ' s arbejdspladser .
I et udvidet EU vil denne procentsats sandsynligvis blive endnu strre .
Af de 18 millioner virksomheder , der i dag findes i EU , er 99 % sm og mellemstore virksomheder , som beskftiger 66 % af arbejdskraften .
Over 90 % af disse virksomheder har frre end 10 ansatte .
Hvis de eksisterende sm og mellemstore virksomheder samt de mange nye virksomheder skal have mulighed for at vokse og blive strre og mske ende som store virksomheder , skal der satses mere p information , projektdeltagelse og get risikokapital .
<P>
Ordfreren har foreslet , at Kommissionen opfordres til at give ECB tilsynsbefjelser over EIB .
Det synes jeg godt om .
Banken har ingen national tilknytning og kan derfor sidestilles med en privat kommerciel bank .
ECB er derfor en passende overvgningsinstans , eventuelt i afventning af en europisk finansinspektion .
<P>
Med tanke p mlene fra topmdet i Lissabon br man sledes prioritere projekter , der giver konomisk vkst , udvikling og get beskftigelse i et udvidet Europa , og som lgger stor vgt p de sm og mellemstore virksomheders muligheder for at vokse .
Konkurrenceevne og vedholdenhed br dermed vise vejen .
<P>
Der skal stilles gede krav til EIB vedrrende information om og evaluering af projekter , og betydningen af passende professionelt tilsyn og revision skal understreges .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne byde formanden for Den Europiske Investeringsbank , hr . Maystadt , hjertelig velkommen .
For et r siden , ogs i februar , udtrykte jeg hb om , at Europa-Parlamentets forhandling om EIB ' s rsberetning mtte blive en rligt tilbagevendende begivenhed , hvilket hermed er opfyldt .
Det har taget nogen tid , inden denne betnkning kunne sttes p dagsordenen - den blev rent faktisk frdiggjort i november - men det er positivt , at vi viderefrer traditionen .
<P>
Jeg har endvidere forstet , at De p torsdag agter at forelgge planerne for den kommende tid samt rsberetningen for 2001 for svel pressen som Rdet .
Sidste r fandt Europa-Parlamentets forhandling sted umiddelbart efter offentliggrelsen , i r ligger den umiddelbart fr , og jeg hber , De allerede nu kan lfte en flig af slret og oplyse Europa-Parlamentet om nogle af planerne for den kommende tid .
<P>
Inden jeg omtaler indholdet i betnkningen , vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Schmidt , for betnkningen og for det gode samarbejde i forbindelse med behandlingen af de ndringsforslag , vi og andre politiske grupper har stillet .
Der har efter min opfattelse vret tale om et srdeles frugtbart samarbejde .
<P>
Jeg vil kommentere enkelte punkter , som ogs var omtalt i betnkningen om sidste rs rsberetning . Jeg konstaterer med glde , at De afgjort ogs har taget hjde herfor i Deres planer , og at de af Europa-Parlamentet prioriterede sprgsml naturligvis ogs genfindes i den plan , De har fremlagt i r , Deres Corporate Operational Plan .
Jeg vil kommentere et par af de omhandlede prioriterede sprgsml nrmere .
Andre sprgsml vil jeg ikke kommentere i detaljer , da andre allerede har gjort det . Nr det glder miljsprgsmlet , vil bl.a. De Grnne givetvis kommentere dette i forndent omfang .
Vi sttter selvsagt miljhensynet og de ndringsforslag , der er stillet desangende .
Dog nsker vi , i lighed med hr . Schmidt , ikke at erstatte punkt 30 , som vedrrer balancen mellem miljinteresser og andre mlstninger .
Vi nsker at fastholde punkt 30 og kan kun godkende ndringsforslaget som supplement hertil .
Sprgsmlet om benhed og evaluering har ogs allerede vret kommenteret , og fru Grnfeldt har omtalt sprgsmlet om sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg vil til gengld kommentere sprgsmlet om tilsyn .
Sidste r drftede vi dette indgende , og De vil se , at vi i dette rs betnkning klart tilkendegiver , at det findes nskeligt , at Den Europiske Centralbank inddrages som tilsynsmyndighed .
De har mske lst Financial Times fra den 29. januar og dermed konstateret , at sprgsmlet nu ogs overvejes serist i ECB-kredse .
Det er benbart kommet frem under et frokostmde med formanden for FSA , den britiske finansielle myndighed . Jeg erindrer da ogs , at vi under et frokostmde med hr .
Duisenberg og hans kolleger har rejst sprgsmlet . Det er mit indtryk , at ECB ganske vist ser p sprgsmlet med velvilje , men er noget tilbageholdende , da banken i jeblikket ikke har forudstninger for at lse opgaven .
Jeg ser gerne , at sprgsmlet om finansielt tilsyn tages op til generel drftelse i Europa-Parlamentet , men ogs i Rdet og Kommissionen . Det er nemlig mit indtryk , at emnet i jeblikket berres sporadisk i forskellige betnkninger .
Det vil vre vigtigt ogs at trkke de store linjer op .
Mske kan det ske i forbindelse med en mere sammenhngende drftelse af sprgsmlet .
<P>
Nr det glder EIB , drejer det sig efter min opfattelse ikke s meget om tilsyn med aktiviteterne .
Der foreligger en rkke aftaler desangende , og tilsynet gennemfres ogs p en rkke punkter .
Det drejer sig primrt om det driftskonomiske tilsyn .
Fordelen herved kunne vre , at det blev muligt med de finansielle ressourcer , der er til rdighed i EIB , herunder de til rdighed stende reserver , at ge indsatsen og foretage ogs mere risikobetonede aktioner , forudsat at der p passende vis fres tilsyn hermed .
<P>
Dette bringer mig til et andet punkt , som ligeledes br drftes med henblik p fremtiden , nemlig udvidelsen af EIB ' s kapital .
Jeg formoder , at de tilsynsfrende , konomi- og finansministrene , vil drfte dette sprgsml under deres kommende mde i juni .
Som De vil se , stiller vi os positivt til en sdan kapitaludvidelse , hvilket fremgr af punkt 33 i betnkningen .
Kapitaludvidelsen skal i givet fald gennemfres i 2003 og vil ogs spille en rolle i forbindelse med udvidelsen .
Jeg vil gerne ppege , at udgangspunktet i denne forbindelse skal vre den mervrdi , der knytter sig til EIB ' s lngivning .
EIB skal ikke beskftige sig med de aktiviteter , der ogs kan varetages af markedet . Og jeg tror , det er vigtigt at sikre benhed om aktiviteterne .
Beklageligvis tillader tiden ikke , at jeg fremkommer med yderligere bemrkninger . De resterende bemrkninger gemmer jeg til en senere lejlighed .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Maystadt , formand for Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Min kollega , Olle Schmidt , som er ordfrer , har allerede fremlagt konomiudvalgets udtalelse til EIB ' s rsberetning og stillet forslag , som vi i udvalget mener kan forbedre arbejdsgangen , og ppeget ndvendigheden af at tilfre flere ressourcer , s man kan leve op til forpligtelserne .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et specifikt og meget aktuelt omrde .
I Laeken blev man enig om , at EIB skulle gennemfre en undersgelse med henblik p at skabe et instrument eller en finansiel institution , som sikrer , at udnyttelsesniveauet for ressourcerne i samarbejdet mellem EU og tredjelandene fra Middelhavet er effektivt og svarer til de samarbejdsudviklingsmuligheder , situationen krver .
<P>
Vi ved , at der p mellemlang sigt i Middelhavet kan opst alvorlige konflikter i forhold til EU , og for at sikre vores egen fred og stabilitet i fremtiden er det ndvendigt at styrke dette samarbejde og sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne , en udnyttelse , der efter vores erfaring med det frste Meda-program var p kun 30 % .
Vi mener , at initiativet fra Laeken om at stille et forslag og fremlgge alternativer for at ge udnyttelsesniveauet er ndvendigt , og at det haster .
<P>
Og hvis det kan blive konkretiseret i Barcelona p nste ekstraordinre rdsmde , er det endnu bedre , for hele sprgsmlet om udviklingssamarbejdet med Middelhavet startede i Barcelona i 1995 under spansk formandskab .
Det nuvrende formandskab i Rdet har ogs fastsat samarbejdet med Middelhavet som et prioriteret og presserende punkt , og vi sttter fuldt ud dette initiativ .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , initiativet til Parlamentets beslutning om Den Europiske Investeringsbanks rsberetning blev truffet af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance med hr . Lipietz som oprindelig ordfrer , hvilket Olle Schmidt ogs nvnte .
Jeg finder det ndvendigt , at Europa-Parlamentet udtaler sig om EIB ' s aktiviteter , da EIB ikke bare er en bank , men ogs en EU-institution , der finansierer store projekter , og som styrer udviklingen med fllesskabsmidler .
<P>
EIB er blevet kritiseret for at have forsmt miljsprgsmlene og haft for ringe grad af benhed og gennemsigtighed .
Olle Schmidt sagde ogs , at EIB som et svar p kritikken har gennemfrt positive ndringer af sin politik p det seneste .
Jeg hber , at EIB fortstter i samme nd .
<P>
Jeg vil lyknske ordfreren med en udmrket betnkning , der tager fat p vigtige aspekter .
Det foresls bl.a. , at man ger udlnet til ansgerlandene og gr evalueringen lettere tilgngelig for offentligheden .
Et andet forslag gr p at styrke dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , politikerne , de ikke-statslige organisationer m.v. for at give strre benhed og gennemsigtighed .
<P>
Betnkningen kunne derimod have vret strkere p miljomrdet .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har stillet seks ndringsforslag , som netop berrer milj og benhed .
Hvis vi skal sttte en forhjelse af EIB ' s kapital , skal vi stille som betingelse , at projekterne frer til en bredygtig udvikling .
Der skal ogs faststtes prstationsindikatorer , s man bedre kan mle og vurdere EIB ' s aktiviteter .
<P>
Det glder mig , at ordfreren kunne sttte de fleste af vores ndringsforslag .
Jeg accepterer ogs ndringsforslag 5 som et tillg til punkt 30 i overensstemmelse med Olle Schmidts anmodning .
<P>
Det er derimod beklageligt , hvis ndringsforslag 2 ikke bliver vedtaget .
Hvis det civile samfund skal kunne flge en sag , skal teksterne selvflgelig foreligge p de nationale sprog .
Jeg opfordrer parlamentsmedlemmerne til at stemme for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , Den Europiske Investeringsbank m siges at vre en af EU ' s ukendte magthavere .
Med et udln p 36 milliarder euro i 2000 og en samlet kapitalbeholdning p 100 milliarder euro udver den en betydelig indflydelse gennem sin politik .
<P>
Trods bankens indflydelse har den kun vret genstand for ringe debat .
Det er andet r , vi diskuterer rsberetningen i Parlamentet .
Mest bemrkelsesvrdigt er det imidlertid , hvor lidt EIB diskuteres hos ejerne , i medlemslandene og i de forskellige medlemslandes parlamenter , som jeg tror mange gange er helt uvidende om bankens aktiviteter .
<P>
Man kan foretage en sammenligning med Verdensbanken , der er genstand for en omfattende revision og debat , eller med Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling , der ogs er blevet undersgt meget grundigere end Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Der har vret en del kritik af EIB ' s aktiviteter inden for specielt to omrder .
For det frste er EIB blevet kritiseret for at have ydet sttte til en rkke projekter , der har givet betydelige miljproblemer , samt for mangler i vurderingerne af miljpvirkninger .
For det andet er EIB blevet kritiseret for at have udvist manglende benhed og vilje til dialog med f.eks. de forskellige landes miljbevgelser .
<P>
Jeg mener , at denne kritik har vret berettiget .
En sammenligning med f.eks. Verdensbankens beskrivelser af miljpvirkninger tyder p , at Verdensbanken faktisk er betydeligt bedre end Den Europiske Investeringsbank p dette omrde .
Det er sjldent , at nogen fra venstrefljen roser Verdensbanken , men det er faktisk tilfldet her .
<P>
I de seneste par r har Den Europiske Investeringsbank vist en meget krkommen vilje til strre benhed .
Det er imidlertid vigtigt , at denne nye positive vilje ogs flges op af konkrete foranstaltninger .
<P>
I sin betnkning nvner Olle Schmidt visse krav til foranstaltninger , som jeg sttter . Det glder f.eks. behovet for flere ressourcer - eksempelvis i form af mere personale , der skal arbejde med miljproblemer og strre benhed .
Men det er ndvendigt at g lngere .
Jeg finder det bl.a. rimeligt at stille krav om at offentliggre resultaterne af undersgelser af virkningerne p miljet , inden der trffes en beslutning .
EU ' s krav om undersgelser af virkningerne p miljet skal ogs opfyldes , nr der bevilges ln til projekter uden for EU , og de skal oversttes til de nationale sprog i de lande , der fr ln .
<P>
Den Europiske Investeringsbank br ogs flge rhus-konventionen , der indeholder en forpligtelse til stor benhed over for miljbevgelser .
<P>
EIB br ogs have en mere detaljeret politik i udviklingssprgsml - det vil sige udviklingen i den tredje verden - i takt med at banken ger sine aktiviteter dr .
<P>
P topmdet i Gteborg fik EIB til opgave at sttte en bredygtig udvikling og satse p klimasprgsml .
Det br have vidtrkkende konsekvenser for , hvilke projekttyper der kan modtage sttte til transport og energi .
Det br indebre ndringer i bankens mlstning , hvilket det forhbentlig ogs gr .
<P>
Jeg mener , at indfrelsen af reformer skal vre en betingelse for at ge bankens kapital .
Kun hvis banken forpligtes til at gennemfre sdanne reformer , skal dens kapital kunne ges .
<P>
Jeg er modstander af tanken om at lade Den Europiske Centralbank optrde som tilsynsmyndighed .
Den Europiske Centralbank har en helt igennem udemokratisk struktur , der ikke skal have denne form for arbejdsopgaver .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , det er rigtigt og vigtigt , at vi lbende fremhver SMV ' s betydning for den europiske konomi .
SMV sikrer vksten og beskftigelsen i Europa .
Derfor er det ogs rigtigt og vigtigt , at EIB som led i udviklingen af EU ger og fortstter sin sttte til SMV .
Halvdelen af globallnene , omkring 5,7 milliarder euro , blev ogs anvendt hertil i 2000 .
Dette belb br forhjes eller med sikkerhed fortsat stilles til rdighed .
Sttteforanstaltningerne m ikke indstilles .
Det er ogs vigtigt , at der i strre omfang bliver stillet risikokapital til rdighed for disse virksomheder , hvilket jeg personligt ogs sttter meget .
<P>
De nvnte kritikpunkter i betnkningen skal naturligvis ogs tages alvorligt .
Det kan ikke vre rigtigt , at EIB prsenterer sine aktiviteter p sin egen hjemmeside p kun to eller tre sprog .
Derved indskrnker EIB ogs sin egen betydning .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. formand Maystadt , Den Europiske Investeringsbank er uundvrlig for Lissabon-processen .
Fremme af SMV og fremme af ivrkstteraktiviteter som kilde til beskftigelse fr strre betydning , fordi fremmedfinansiering via ikke-banker bliver dyrere , og ogs bankfinansiering bliver stadig vanskeligere for de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg synes , at det er et imponerende resultat , nr vi ser p , hvad Den Europiske Investeringsbank har ivrksat siden 1968 , bde hvad angr midlerne og indgangsvinkelen til fremme af projekter .
<P>
Jeg m sige , at integrationen af EIF og EIB under samme tag , som blev gennemfrt i Lissabon-processen , s absolut frer til en optimering af Den Europiske Investeringsbanks aktiviteter .
Jeg beder derfor dem , som nu vil lgge op til dannelsen af endnu en bank , til alligevel at sttte sig til den kompetence og det kvalificerede personale , som Den Europiske Investeringsbank rder over , og at gre brug af det for at optimere resultaterne .
Derfor er jeg imod , at der etableres endnu en bank .
Det ville sikkert ogs vre i de central- og steuropiske staters interesse , hvis aktiviteterne i Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling og i Den Europiske Investeringsbank blev koordineret endnu mere effektivt og bragt i overensstemmelse med hinanden .
Jeg satser derfor p , at bde Den Europiske Investeringsbanks kvalitet og finansaktivitet bliver forbedret og fremmet yderligere p Madrid-topmdet , ogs p baggrund af Europa-Kommissionens synteserapport .
<P>
Man m utvivlsomt - og det har flere kolleger og ogs hr . Schmidts betnkning ppeget - sikre sig , at midlerne til de sm og mellemstore virksomheder ogs bliver anvendt optimalt .
Her vil det sikkert give os anledning til bekymring , at der mske str stadig frre sm og mellemstore banker , finansieringsinstitutter til rdighed , med hvilke Den Europiske Investeringsbank kan gennemfre fordelingen af midlerne .
Det er derfor naturligvis meget gldeligt , at Den Europiske Investeringsbank har et netvrk med 130 aktive formidlere , og at der netop nu igen er indledt en gldelig aktivitet i Italien .
Men vi br tnke p , at det drejer sig om at gre det muligt for sm og mellemstore virksomheder navnlig p lokalt plan at f reel adgang til driftskapital og ogs til risikokapitalfinansiering .
<P>
Derfor er det ogs vigtigt , hr . Maystadt , at der bliver fremlagt en vurdering af , hvilken indflydelse Den Europiske Investeringsbanks aktiviteter rent faktisk har haft p vksten og beskftigelsen p lokalt og regionalt plan .
Et af dens centrale punkter er nu engang den regionale udvikling .
Vi ved , at hele EU ogs profiterer af , at der kan gennemfres konomisk og social samhrighed p regionalt plan .
Denne evaluering m alts foretages og br i fremtiden gennemfres fr forrstopmderne , s Den Europiske Investeringsbanks instrumentarium kan udnyttes endnu bedre .
<P>
Hr. formand , en lille bn her til slut .
Alle institutioner er bundet til kravet om integrering af ligestillingsaspektet .
Jeg har konstateret , at Den Europiske Investeringsbank har gjort fremskridt p ansttelsesomrdet .
Men der sidder desvrre fortsat kun n kvinde i ledelsen . Derfor opfordres medlemsstaterne til ogs at give kvinderne en mulighed og en chance for at medvirke i Investeringsbankens aktiviteter .
Jeg kan ogs konstatere , at der blandt de 12 verste tjenestemnd kun findes n kvinde .
Det br der ndres ved .
<SPEAKER ID=11 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil gerne kort kommentere nogle ting , jeg blev mindet om under forhandlingen .
For det frste vil jeg gerne takke Parlamentet for initiativet til en forhandling om Den Europiske Investeringsbanks rlige aktiviteter .
De er klar over , og nogle har understreget , EIB ' s vigtige rolle i kanaliseringen af kapital mod investeringer i nglesektorer i EU og eksternt .
<P>
Man har understreget EIB ' s vigtigste rolle , den skal i tt samarbejde med Kommissionen bidrage til at n vores ml .
EIB har allerede ivrksat Lissabon-initiativerne .
Initiativ 2000 er allerede fuldt operationelt og har en stadig stigende deltagelse i finansieringen af sm og mellemstore virksomheder .
Hr . Maystadt vil komme med kommentarer bagefter , men jeg vil gerne lyknske EIB med det gode arbejde , man udfrer i denne sektor , og isr med ndringen , der har fundet sted , efter at man er blevet mere opmrksom p risikokapital .
I den forbindelse er Den Europiske Investeringsfond ved at blive en vigtig fllesskabsinstitution , og risikokapitalen er et yderligere bidrag til markedskrfterne , der bestemmer udbud og eftersprgsel .
<P>
Nogle har nvnt , at EIB ndvendigvis m vre mere opmrksom p de miljmssige aspekter .
Jeg mener , vi skal vre bevidste om , at hver institution har sin egen funktion , og EIB ' s funktion er finansiel .
Selvflgelig er de miljmssige sprgsml vigtige , men enhver institution m ptage sig den rolle , den er tildelt .
<P>
Jeg har yderligere to bemrkninger .
Den frste knytter sig til EIB ' s udvidelse til andre omrder .
Jeg mener , at man under punkt 7 i beretningen nvner dette .
Og nu m vi ikke glemme EIB ' s udvidede handlinger i de seneste r .
Tnk blot p , at man i r 2000 inkluderede Kroatien i bevillingen til Central- og steuropa og sroptionen for Toldunionen med Tyrkiet , og i november 2001 inkluderede man Den Fderale Republik Jugoslavien .
<P>
Nogle har givet udtryk for deres bekymring , hvad angr et rimeligt tilsyn med EIB ' s aktiviteter .
Det er rigtigt , at EIB ' s vedtgter bner for denne mulighed , men det er ogs rigtigt , at denne ikke indeholder en bemyndigelse .
Og selv om den havde det , m vi sprge os selv , om der er belg for iden om tilsyn med Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Den Europiske Investeringsbank er ikke en kommerciel bank , den er en multilateral bank ejet af medlemsstaterne og en fllesskabsinstitution i henhold til traktaten .
Jeg tror ikke et yderligere tilsyn med en fllesskabsinstitution af en anden fllesskabsinstitution vil skabe en forbedring .
Isr nr man tager hjde for , at vi i dag allerede har et prcist kontrolsystem for EIB via den eksterne revision , der rapporteres til Rdet og regeringen .
Ud over det ved De ogs , at Revisionsretten foretager inspektioner af aktiviteterne , nr det drejer sig om finansiering af EU .
Jeg mener derfor , man skal undersge dette nrmere .
Vi mener ikke , der er behov for nye tilsynsorganer eller institutioner .
<P>
Til sidst , med hensyn til hr . Gaslibas sprgsml om Barcelona og muligheden for finansiering af Middelhavssamarbejdet vil hr .
Maystadt komme ind p Den Europiske Investeringsbanks virkeomrder . Jeg kan blot sige , at Kommissionen arbejder med Laeken-mandatet for at kunne udarbejde en rapport s hurtigt som muligt .
Vi s alle gerne , at den kunne blive klar til Barcelona , men ogs her m vi flge de sdvanlige fastsatte procedurer .
<SPEAKER ID=12 NAME="Maystadt">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , tillad mig frst at fortlle Dem , hvor beret jeg er over for anden gang at f lejlighed til at besvare Parlamentets sprgsml , p fru van den Burgs anmodning . Det kunne blive en rlig tradition .
Faktisk mener jeg , at det , selv om Den Europiske Investeringsbank ikke formelt er forpligtet til at aflgge rapport til Europa-Parlamentet , er almindeligt i et demokrati , at alle de offentlige institutioner inklusive de konomiske skal svare p foresprgsler og tage hensyn til de prioriteringer , som de folkevalgte reprsentanter giver udtryk for .
Jeg vil sledes med strste glde bestrbe mig p at besvare de sprgsml , som er blevet stillet , selv om jeg er klar over , at man selvflgelig ikke kan give noget udtmmende svar p fem minutter .
Men vi fr lejlighed til at genoptage dialogen , f.eks. i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , under fru Randzio-Plaths dynamiske formandskab og p grundlag af hr . Schmidts fremragende betnkning .
<P>
Jeg vil gerne begrnse mig til at give nogle brudstykker af svar p fire kategorier af sprgsml .
For det frste dem , der gr p EIB ' s aktiviteter , for det andet sprgsml om kontrol , for det tredje sprgsml om oplysnings- og gennemsigtighedspolitik , og endelig , for det fjerde , vil jeg sige et par ord om ligestilling , som er et emne , der ligger fru Randzio-Plath meget p hjerte .
Frst og fremmest har fru Randzio-Plath , hvad angr EIB ' s aktiviteter , med fuld ret gjort opmrksom p , at regional udvikling fortsat var Den Europiske Investeringsbanks primre opgave .
Vi har i samarbejde med kommissr Barniers tjenestegrene udarbejdet en hel serie indikatorer , og vi bestrber os p at foretage en mere systematisk evaluering af virkningen af de regionaludviklingsprojekter , som vi finansierer .
Vi har ligeledes fremhvet - som ordfreren , hr . Schmidt , med rette har insisteret p - den voksende betydning af EIB ' s aktiviteter i ansgerlandene .
Udvidelsen er en kolossal udfordring for os alle , bde for dem , der allerede befinder sig i EU , og for kommende medlemmer .
Det str klart , at Den Europiske Investeringsbank skal styrke sine operationer i disse lande for at hjlpe dem med hurtigst muligt at opfylde betingelserne for tiltrdelse .
EIB har i dag allerede en kapital p mere end 16 milliarder euro , som indtil videre hovedsageligt er investeret i infrastrukturer ( transport- , kommunikations- og energiinfrastrukturer ) , men ogs i miljet og mere og mere direkte afsat til den private sektor .
<P>
Hvad angr miljet , som er et andet omrde , der ligger Deres ordfrer og flere talere meget p sinde , mener jeg , at der er to aspekter i sagen .
Det frste er omfanget af de miljprojekter , som vi finansierer , projekter , der bidrager direkte til beskyttelse eller forbedring af miljet .
Jeg kan give Dem de nyeste tal , som vil blive offentliggjort nste torsdag .
Sidste r finansierede vi miljprojekter for 6 milliarder i form af individuelle ln og for 2 milliarder igennem det , vi kalder globalln , det vil sige ln til andre banker , som selv lner pengene videre til kommuner .
Alts 6 milliarder euro til miljprojekter i EU og 0,5 milliard til ansgerlandene . Hvilket betyder , at vi for jeblikket er net op p at afstte omkring en femtedel af vores ln direkte til forbedring af miljet .
Vi hber p gradvist at kunne ge dette til en fjerdedel af det samlede udln .
<P>
Det er t aspekt , men der er selvflgelig et andet , et aspekt , som Deres udvalg med fje har vret meget opmrksom p , nemlig at de andre projekter , som ikke er direkte mlrettet mod forbedring af miljet , ogs skal tage hensyn til deres pvirkning af miljet .
Derfor har vi p baggrund af et forslag fra hr .
Lipietz i sin betnkning fra ret fr ndret vores interne organisation , og vi har skabt en miljenhed i projektstyregruppen , som netop har til opgave at fastlgge , om de miljmssige aspekter er blevet tilstrkkeligt tilgodeset i projektanalysen .
Og vi har selvflgelig planer om at forbedre vores indsats p dette omrde .
<P>
Hvad angr EIB ' s aktiviteter , skal vi ogs nvne Middelhavet .
Uden at g i detaljer vil jeg blot sige , at vi har noteret os de mlstninger , som det spanske formandskab har meddelt , og at EIB str til Rdets og Kommissionens disposition , hvis man ud fra omfanget af vores aktiviteter i Middelhavet vurderer , at EIB kan bidrage til gennemfrelsen af disse mlstninger .
<P>
Endelig har jeg lagt mrke til den bekymring , som flere af Dem har givet udtryk for , srligt hr . Schmidts og fru Randzio-Plaths bekymring for sttten til de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg kan sige , at vi faktisk fortstter med at sttte disse , ikke blot via globalln , men ogs via Den Europiske Investeringsfond , der sidste r tilfrte et belb p 800 millioner euro i risikovillig kapital til de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hvad angr kontrollen , kan vi , som kommissr Solbes understregede , gre opmrksom p , at EIB allerede kontrolleres p forskellig mde .
Jeg vil blot sige , at vi bestrber os p at anvende banksektorens forsigtighedsregler .
Sfremt man skulle finde det nskeligt at kontrollere os ved hjlp af et organ , som er specialiseret i bankovervgning , har EIB naturligvis ingen indsigelser imod dette .
Vi ville blive meget glade for at f en ekstern myndighed , som er specialiseret i bankovervgning , til at undersge , om vi anvender forsigtighedsreglerne korrekt .
<P>
Hvad angr oplysnings- og gennemsigtighedspolitikken , offentliggr vi for det frste fra nu af alle vores strategidokumenter .
For det andet offentliggr vi en beskrivelse af vores evalueringsmetoder .
For det tredje offentliggr vi med nogle f undtagelser listen over alle de projekter , der er under behandling , for at offentligheden kan reagere og komme med kommentarer . Og for det fjerde offentliggr vi fremover alle vores evalueringsrapporter i deres helhed , rapporter , som er udarbejdet af den uafhngige evalueringsgruppe , som blev nedsat for nogle r siden .
<P>
Et afsluttende ord om ligestilling .
Fru Randzio-Plath har ved flere lejligheder henledt vores opmrksomhed p en uomgngelig ubalance i bankens verste ledelse .
Der er stadig kun n kvinde i direktionen .
Det er jeg ked af , men det afhnger af medlemsstaterne .
Hvad angr ledergruppen , kan jeg fortlle Dem , at vi netop sidste r besluttede at udnvne fire kvinder til seniorchefer , hvilket sledes er en start p at genoprette balancen .
<P>
Til slut , hr. formand , nsker vi at srge for , at EIB som institution fortsat str til EU ' s tjeneste , hvilket ndvendigvis krver et styrket samarbejde med Kommissionen og en fortsat dialog med Parlamentet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Lovgivningen p omrdet finansielle tjenesteydelser
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0011 / 2002 ) af von Wogau for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om gennemfrelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester ( 2001 / 2247 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=15 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en glde at afgive redegrelse p Europa-Kommissionens vegne om hr. von Wogaus betnkning om gennemfrelse af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser i forbindelse med Lamfalussy-rapporten .
<P>
Frst vil jeg gerne lyknske hr. von Wogau og takke ham for den fantastiske indsats , han har gjort for at skabe enighed i Parlamentet omkring dette vigtige sprgsml .
Jeg vil ogs gerne takke fru Randzio-Plath , som er formand for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , for at have bidraget til at prge Kommissionens holdning i den henseende .
<P>
En fornuftig og velafbalanceret gennemfrelse af forslagene i Lamfalussy-rapporten er af afgrende vigtighed for EU .
Der er tale om nogle vsentlige skridt i retning af gennemfrelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser inden 2005 , sdan som man vedtog p Det Europiske Rd i Lissabon , og af handlingsplanen for vrdipapirmarkederne inden 2003 , sdan som man vedtog p Det Europiske Rd i Stockholm .
<P>
Formlet er naturligvis at skabe et strkt og solidt kapitalmarked i hele EU , og at EU ' s borgere og virksomheder fr et marked , der giver bedre perspektiver for beskftigelsen og vksten i hele Europa .
<P>
Vi er net frem til et retfrdigt og tilfredsstillende kompromis , og sammen skal vi benytte os af denne lejlighed .
Jeg er sikker p , at dagen i dag vil give et positivt resultat og fre til et strkt og effektivt signal om et fornyet samarbejde mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
<P>
Inden jeg afgiver en hjtidelig erklring p Kommissionens vegne , vil jeg for at undg misforstelser frst sige , at Kommissionen sammen med denne erklring ogs vil gennemfre beslutningen fra Det Europiske Rd i Stockholm og indholdet i den skrivelse , som kommissr Bolkestein den 2. oktober 2001 sendte til formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fru Randzio-Plath .
<P>
Desuden ligger det mig p sinde at henlede opmrksomheden p tre yderst vigtige punkter .
For det frste vil Kommissionen naturligvis respektere Parlamentets medbestemmelsesret og retten til information og gennemskuelighed , som danner grundlag for vores demokratiske proces .
Kommissionen vil forhandle med Parlamentet og Rdet p lige fod og under fuld overholdelse af den nuvrende institutionelle balance .
For det andet vil Kommissionen fuldt ud og uden undtagelse tage hensyn til Europa-Parlamentets holdning som fastlagt i beslutningen fra Det Europiske Rd i Stockholm .
Den vil gre alt , hvad der str i dens magt , for at n frem til passende lsninger med hensyn til den nuvrende institutionelle balance .
For det tredje nsker Kommissionen p lang sigt og i forbindelse med revisionen af traktaterne en revision af artikel 202 og strre klarhed med hensyn til sine egne fremtidige gennemfrelsesbefjelser og de to lovgiveres paritetiske rolle .
<P>
Efter disse indledende bemrkninger vil jeg nu afgive en formel erklring p Kommissionens vegne .
<P>
" Som det understregedes p Det Europiske Rd i Lissabon og i Stockholm har integrationen af markederne for finansielle tjenesteydelser grundlggende betydning for konsolideringen af den europiske konomi .
<P>
For at n dette ml er det af afgrende betydning at ivrkstte handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser inden de frister , der er fastsat i konklusionerne fra De Europiske Rd , nrmere bestemt 2005 for s vidt angr handlingsplanen som helhed og 2003 for s vidt angr foranstaltningerne vedrrende vrdipapirmarkedet .
<P>
Kommissionen glder sig over , at der som led i forberedelserne forud for Det Europiske Rd i Barcelona , hvor man vil gre status over situationen med hensyn til gennemfrelsen af den konomiske reform i Unionen som fastlagt i Lissabon , er indledt et snvert samarbejde mellem fllesskabsinstitutionerne . Den giver ligeledes udtryk for tillid til , at dette samarbejde vil udvikle sig harmonisk med henblik p gennemfrelsen af de forslag , Kommissionen har udarbejdet p grundlag af henstillingerne fra vismandsgruppen med baron Lamfalussy som formand .
<P>
I sin hvidbog om nye styreformer i Europa anfrte Kommissionen , at dens gennemfrelsesbefjelser helt generelt m defineres bedre , og at det i lige hj grad skal phvile Rdet og Parlamentet at kontrollere den mde , hvorp Kommissionen udver disse befjelser .
I hvidbogen henledte Kommissionen endvidere opmrksomheden p , at den agtede at ivrkstte en debat om sprgsmlet p den kommende regeringskonference , og p , at den gik ind for en ndring af artikel 202 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab .
<P>
Mens vi venter p den kommende revision af traktaterne , er der brug for fleksible reguleringsmekanismer p omrdet finansielle tjenesteydelser , uden at der herved skabes prcedens og under fuld overholdelse af den institutionelle balance .
I denne forbindelse sendte det ansvarlige kommissionsmedlem den 2. oktober 2001 en skrivelse til formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml .
Kommissionen er derfor i denne sammenhng i stand til :
<P>
at konstatere , at Europa-Parlamentet agter at begrnse varigheden af uddelegeringen af gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen til fire r at regne fra ikrafttrdelsen af det pgldende direktiv ; denne varighed kan eventuelt forlnges efter et forslag herom fra Kommissionen , som skal godkendes af Parlamentet og Rdet ; Kommissionen kunne eventuelt acceptere ndringsforslag herom vedtaget af Parlamentet ;
<P>
at give Parlamentet en periode p tre mneder - at regne fra den frste fremsendelse af et forslag til gennemfrelsesforanstaltning - til at undersge forslaget og udtale sig herom ; i tilflde af behrigt begrundet uopsttelighed vil denne periode imidlertid kunne forkortes ;
<P>
at sikre fuld gennemskuelighed i forholdet til Europa-Parlamentet under hele proceduren for vedtagelse af gennemfrelsesforanstaltninger og ligeledes at garantere bred offentlig hring om udarbejdelsen af forslagene til gennemfrelsesforanstaltninger ;
<P>
at tilslutte sig Parlamentets nske om , at en gruppe markedsoperatrer tilknyttes EU-udvalget for Vrdipapirreguleringsmyndigheder , og kraftigt at sttte dannelsen af en sdan gruppe s hurtigt som muligt ;
<P>
at henlede opmrksomheden p sit politiske nske om , at Parlamentet nyder ligebehandling , og p ny at bekrfte , at den med henblik p at sikre et effektivt samarbejde mellem institutionerne forpligter sig til at tage strst muligt hensyn til Parlamentets holdning og til de beslutninger , som dette mtte vedtage , hvis det mener , at gennemfrelsesforanstaltningerne overskrider de befjelser , der er fastlagt i basisretsakterne , og endelig at understrege sit nske om at n frem til en afbalanceret lsning i disse tilflde .
" Hr. formand , mine damer og herrer , jeg hber , at De kraftigt vil sttte den indfaldsvinkel , som jeg har beskrevet , og som er et resultat af lange overvejelser og en meget tt kontakt til Parlamentet .
<P>
Med denne indfaldsvinkel kan vi nemlig i dag tage endnu et vigtigt skridt i retning af en finansiel integration p EU-plan og sledes i retning af en mlstning , som er absolut ndvendig efter euroens indfrelse .
<P>
Det positive resultat i dag gr det i endnu hjere grad ndvendigt at pbegynde arbejdet inden for rammerne af den interinstitutionelle arbejdsgruppe , som ogs ministerprsidenten , hr . Aznar , gav sin kompetente sttte her i Parlamentet under mdeperioden i januar .
<SPEAKER ID=16 NAME="Von Wogau">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , kre kolleger , det , vi oplever i dag , er en overordentlig vigtig debat .
Den er vigtig for bankerne , for forsikringsselskaberne og for investeringsforeningerne , for denne debat vil gre det klart , at vi gr videre , og det uden forsinkelse , p vej mod et flles europisk marked for finansielle tjenester .
<P>
Men debatten er ogs vigtig for borgerne i EU , for vi rydder hindringer af vejen for den grnseoverskridende konkurrence i forbindelse med finansielle tjenester , ydelse af ln og forhandling af forsikringsaftaler .
Denne konkurrence styrker borgernes position og vores europiske konkurrenceevne .
<P>
Hvad drejer denne debat sig s om ?
Alexandre Lamfalussy er sammen med Vismandsudvalget kommet med forslag til , hvordan man kan fremskynde den store lovgivningspakke , som er ndvendig for at gennemfre dette flles marked for finansielle tjenester .
Han er i den forbindelse kommet med det kloge forslag , at lovgiveren , alts Parlamentet og Rdet , br begrnse sig til de vsentlige retningslinjer , mens det , der str med smt , gennemfrelsesbestemmelserne , s br overlades til Kommissionen i samarbejde med fagfolk .
<P>
Det er et meget godt forslag .
Men hvori bestr problemet ?
Problemet bestr deri , at vi som parlamentsmedlemmer gang p gang har gjort den erfaring , at borgere og firmaer henvender sig til os med klager over bureaukratiet i EU . Og disse klager gr ikke p loven , direktivet eller forordningen , som vi har vret med til at vedtage , men p gennemfrelsesbestemmelserne .
Derfor har vi i Europa-Parlamentet insisteret p , at vi sammen med Rdet ogs kan gennemfre en slags slutkontrol af , om gennemfrelsesbestemmelserne , som s bliver vedtaget , rent faktisk ogs svarer til lovgiverens retningslinjer .
<P>
Og hvad har vi s opnet under forhandlingerne med Kommissionen og Rdet ?
Her vil jeg gerne rette en stor tak til kommissionsformand Prodi for hans erklring , men ogs til kommissr Bolkestein , John Mogg og mange andre samt til sekretariatet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Jeg m sige , at juristernes diskussioner p dette omrde af og til har mindet mig om diskussionerne i det gamle Byzans om englenes kn .
Jeg vil gerne rette en stor tak til alle , som har vret mig behjlpelig med at finde en fornuftig vej gennem denne labyrint .
<P>
Hvad har vi opnet ?
For det frste gennemskuelighed .
Det er vigtigt , for vi bliver informeret om alt , hvad der sker i Kommissionen .
Vi fr ogs forelbige forslag at se .
For det andet den tidsmssige begrnsning af mandatet til fire r . Efter fire r skal mandatet fornyes af Parlamentet og Rdet .
<P>
For det andet har vi opnet en udgangskontrol . Her var kommissionsformand Prodis erklring overordentlig vigtig .
Til denne udgangskontrol har vi , ligesom Rdet , tre mneder til rdighed . For s vidt er kvivalensen med Rdet givet .
Kommissionsformand Prodi talte jo ogs om paritet , om kvivalens , ogs her en yderligere forsikring .
<P>
For det tredje m vi ogs vre p det rene med det faktiske styrkeforhold .
Vi str over for et stort antal retsakter , som skal vedtages .
Hver gang skal Parlamentet sammen med Rdet udstyre Kommissionen med et mandat , og hvis Kommissionen her ikke ville tage hensyn til berettigede interesser og forslag fra Europa-Parlamentets side , mtte den jo frygte , at den ikke blev tildelt dette mandat ved nste retsakt .
Det betyder , at vi i Europa-Parlamentet i hvert fald i denne kontekst har en meget strk position i dag .
For s vidt er jeg af den opfattelse , at den kvivalens , som vi har krvet , er givet p grund af denne kontekst og p grund af erklringen fra kommissionsformand Prodi .
<P>
Srlig vigtig er efter min mening ogs markedsaktrernes udvalg , som blev vedtaget her .
For det er det frste skridt hen imod en mere moderne lovgivning for EU .
Vi skal n derhen , hvor der i lovgivningen generelt , som Alexandre Lamfalussy har foreslet , sondres klart mellem de retningslinjer , som Parlamentet og Rdet kommer med som lovgiver , og det , der str med smt , de tekniske detaljer .
Og her br f.eks. tilsynsmyndighederne , fagfolkene deltage , men markedsaktrerne br ogs samtidig inddrages strukturelt , for det drejer sig jo om rent praktiske sprgsml .
For s vidt tror jeg , at det , som vi vedtager i dag , ogs kunne vre en model med henblik p konventet , med henblik p regeringskonferencen , med henblik p en forbedring af lovgivningsprocessen i EU . Derfor vil jeg anmode Dem om at godkende min betnkning .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bers">
Jeg takker Dem , hr. kommissionsformand , for Deres redegrelse , men ogs og mske isr for Deres indledende bemrkninger .
<P>
Denne redegrelse er rig p konstruktive flertydigheder , og jeg hber , at vi p denne baggrund vil n frem til en afslutning p den frugtbare drftelse , som vi har indledt her som flge af de beslutninger , som Parlamentet vedtog den 13. marts og den 5. april sidste r i klvandet p offentliggrelsen af hr .
Lamfalussys rapport .
Jeg vil gerne sige er par ord om dagens forhandling . Det frste er , som vores ordfrer sagde , at udarbejdelsen af en handlingsplan om de finansielle tjenesteydelser efter overgangen til euroen er en kolossal udfordring , ogs hvis vi vil n de ml , som vi i fllesskab har fastlagt i Lissabon med henblik p at gre EU til det mest konkurrencedygtige omrde i verden .
<P>
Men i vrigt er de institutionelle sprgsml ogs af stor betydning . De er vores garanti for demokratiet .
Set fra det synspunkt er vores forhandling i dag af strste vigtighed , nr man betragter den tidsplan , der ligger foran os : konventet og regeringskonferencen , Kommissionens hvidbog om nye styreformer i Europa , den uomgngelige revision af traktatens artikel 202 og omskrivningen af den interinstitutionelle aftale om komitologien , som tydeligvis ikke tager hensyn til udviklingen i Europa-Parlamentets befjelser og rolle som lovgiver srligt i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
Jeg tror , at forudstningen for , at de to sjler i Den konomiske og Monetre Union fungerer set fra Kommissionens synsvinkel , er , at vi har et Europa-Parlament , som er en fuldgyldig partner , og det er omdrejningspunktet for den forhandling , som vi har indledt med Dem for nu snart et r siden .
<P>
Hvad angr resultatet af denne forhandling , mler vi det hver isr ud fra vores egen mlestok i bde konomiske og institutionelle termer . For mit eget vedkommende vil jeg gerne understrege to ting , nemlig hvilke emner De har taget med i Deres redegrelse , og hvilke emner der utvivlsomt bliver genstand for vores fremtidige forhandlinger inden for rammerne af isr konventet .
<P>
Hvad det frste angr , tror jeg , at De har accepteret at medtage den famse konstruktive flertydighed i ligebehandlingen . For os kan ligebehandling ikke mles i forhold til en rkesls diskussion , den m ndvendigvis mles i forhold til Rdet .
Det er De klar over , hr. kommissionsformand . Det er i hvert fald sdan , vi tolker Deres redegrelse og bemrkninger til den .
<P>
Men den bagvedliggende id er , at dette krav , ud over den hjtidelige erklring , som De netop har afgivet , skal anvendes som reference , hver gang vi skal udtale os om en tekst inden for rammerne af handlingsplanen om de finansielle tjenesteydelser .


<P>
Og dernst er der det sprgsml , som De ikke har berrt i dag , og som vi utrtteligt vil tage op igen og igen under Deres nste mder med os , nemlig hvordan man lser en eventuel uoverensstemmelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen . P dette punkt virker tanken om en uformel trepartsforhandling , som er foreslet af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og som giver mulighed for at n frem til en afbalanceret aftale , som kan accepteres af begge parter , som et godt grundlag for forhandling i fremtiden .
<SPEAKER ID=18 NAME="Hautala">
Hr. formand , det sker oftere og oftere i nutidens samfund , at man havner i de situationer , hvor man forventer , at lovgiverne kan faststte love meget hurtigt og effektivt .
Det ser ud , som om den form for krav er ganske retfrdige netop for finansielle tjenesteydelser .
I den henseende skal vi virkelig kunne udvikle den moderne lovgivningsproces , sledes som hr. von Wogau nvnte .
Det ser desvrre ud , som om den nuvrende lovgivningsproces ofte betyder , at man netop forventer , at Europa-Parlamentet afgiver nogle af de lovgivningsbefjelser , som tillgges det iflge traktaten .
Den skaldte Lamfalussy-rapport ser det p den anden side som et problem , at Europa-Parlamentet ikke kan vre helt sikker p , om det dybest set ikke afgiver sine lovgivningsbefjelser , som er tillagt det i borgernes navn , p den ene side til Rdet og p den anden side til Kommissionen .
Hvad dette angr , skal Europa-Parlamentet virkelig srge for , at disse parlamentariske undersgelsesmekanismer revideres .
<P>
Hr. formand , som ordfrer for denne institution kan De sikkert g ind for forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om , at hvis Europa-Parlamentet har mistanke om , at Kommissionen udver strre gennemfrelsesbefjelser , end det tillgges , kan De forhandle om ad hoc-opflgningsmekanismer for at forhindre udvanding af Parlamentets lovgivningsbefjelser .
Vi er alle klar over , at Parlamentets lovgivningsbefjelser ikke er selve hensigten , men at vi ogs reelt p borgernes vegne skal srge for , at beslutningerne bliver taget bent og demokratisk , og at der under processen tages hensyn til alle relevante synspunkter .
<P>
Det er helt klart , at med tanke p dette er EU-traktaten ikke mere tidssvarende .
Vi skal sledes anmode om Kommissionens tilsagn om , at traktatens artikel 202 i nr fremtid ndres , sledes at Parlamentets lovgivnings- og kontrolbefjelser kan reetableres .
Det skal ogs ppeges , at EU har brug for et regelhierarki , nemlig at den lovgivende og den udvende magt defineres meget overskueligt .
I jeblikket bevger vi os i Lamfalussy-rapportens gr zone , som navnlig dannes af beslutningstagning p skaldt sekundrt plan .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , i dag er der ikke mange medlemmer , der deltager i forhandlingen her i Parlamentet .
Og denne forhandling vil nok heller ikke vkke mediernes store interesse .
Men til dem , der lytter p tilskuertribunen , vil jeg gerne sige , at det drejer sig om en forhandling , der er meget vigtig for de europiske borgere ( og ogs for Dem ) .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet i dag , efter mange mneders arbejde , forhandlinger og konsensussgen , vil trffe en beslutning om hr. von Wogaus betnkning , som han har skrevet virkelig godt . Den betyder endnu et skridt i retning mod et konomisk og monetrt Europa , og desuden et fremskridt i proceduren , startet af Det Europiske Rd i Lissabon , der indebrer mere fleksibilitet , konkurrencedygtighed , vkst og beskftigelse .
Jeg hber , at proceduren ogs vil medfre nye vigtige beslutninger p det kommende Europiske Rd i Barcelona .
<P>
P et tidspunkt , hvor euroen med succes er sat i omlb , m Parlamentet , Kommissionen og Rdet bevise , at de overholder traktatens forpligtelser .
Hr. kommissionsformand , det har De for nyligt gjort - jeg er desuden glad for , at De er til stede i dag - ved at vedtage passende foranstaltninger og ved at bebrejde de lande , der er tt p at overskride Maastricht-kriterierne om underskud .
<P>
Det er en god beslutning , og jeg blev derfor virkelig irriteret , da den tyske kommissr for nylig ikke var srlig solidarisk i sine udtalelser til Bild am Sonntag .
Det er negativt , mener jeg , da vi nsker at bibeholde den interne samhrighed i , og balancen mellem , de europiske institutioner .
<P>
Denne forhandling er politisk positiv , Parlamentet har arbejdet hrdt for at opn kompetence som andre parlamenter .
Og derfor vil vi gerne beholde den kompetence , vi har opnet , og det krver befolkningen ogs .
Baron Lamfalussys forslag , som vi alle mener er ndvendige , vil i det lange lb betyde , at man giver Europa-Kommissionen et mandat bygget p tillid .
<P>
P vegne af min gruppe vil jeg sige , at vi altid har forsvaret Europa-Kommissionen , fordi den er hjertet i de europiske institutioner og den mest tydelige integrationsfaktor . Men som fru Bers og fru Hautala s rigtigt sagde , m vi trffe vores forholdsregler .
Vi hverken vil eller kan - undskyld udtrykket , men vi taler jo om finansielle tjenesteydelser - udskrive en blankocheck .
Og netop derfor har vi forhandlet s lnge og involveret s mange mennesker .
Og her vil jeg nvne , ikke alene ordfreren , hvis arbejde vi alle lovpriser , men ogs fru Randzio-Plath , hr .
Napolitano , koordinatorerne fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Bolkestein og hans hold samt hr .
Rato .
<P>
Hr. formand , vi har endelig opnet en tekst , hvis erklring De lste i dag , og som de kristelige demokrater mener fuldt ud - og det siger jeg tydeligt - lever op til vores forventninger . Parlamentet vil blive behandlet paritetisk i forhold til Rdet , man garanterer vores medbestemmelsesret og vores krav om gennemskuelighed , og Europa-Kommissionen forpligter sig formelt til en revision af artikel 202 i en kommende traktatndring , som konventet skal undersge .
<P>
I dag er en god dag for den europiske konstruktion . Vi sender et budskab til markederne om , at vi er indstillet p at g videre for at gennemfre alle omrder i Den konomiske og Monetre Union .
Det er ogs et positivt budskab til borgerne , som netop takket vre denne metode vil opleve get fleksibilitet , hvilket gr det muligt at have tiltro til en fremtid med get vkst og beskftigelse .
<P>
Tillykke , hr. kommissionsformand Prodi og hr. von Wogau .
Jeg lyknsker Dem alle .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , det , vi drfter , er forslaget om , at Parlamentet og Rdet br uddelegere omfattende gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen .
Parlamentet vil med glde g med til dette , sfremt der foreligger betydelige garantier med hensyn til kontrollen med sdanne uddelegerede befjelser .
De , der undertiden bekymrer sig over , at Parlamentet ved at sge at opn sdanne garantier forsger at ndre den institutionelle balance br huske p , at denne omfattende uddelegering af befjelser selv er en ndring af den institutionelle balance , eftersom den findes , og at det under disse omstndigheder er helt legitimt , at Parlamentet sger at opn visse garantier .
<P>
Efter mange mneders drftelser og forhandlinger med Kommissionen er resultatet nu blevet forelagt os i form af den erklring , som hr . Prodi lige har aflagt .
Jeg m sige , at den indeholder en rkke betydelige fremskridt .
For det frste anerkender Kommissionen , at artikel 202 i traktaten br ndres ved den nste revision af traktaten - den sttter Parlamentets holdning til dette .
For det andet anerkender Kommissionen ogs , at Parlamentet har ret til at undersge og udtale sig om de forslag til gennemfrelsesforanstaltninger , som den forelgger for de specialistudvalg , der vil blive nedsat for at arbejde sammen med Kommissionen .
<P>
Parlamentet vil have tre mneder i stedet for kun n mned , som det har under de eksisterende procedurer , til at undersge og udtale sig om forslag til sdanne gennemfrelsesforanstaltninger .
Kommissionens tekst begrnser ikke Parlamentets ret til at undersge , om Kommissionen har overskredet de befjelser , der er blevet uddelegeret til den , hvilket vi under alle omstndigheder ville kunne lse ved at bringe sprgsmlet for Domstolen , hvis det skulle komme til en konflikt .
Det giver os ret til at protestere imod indholdet , hvis det skulle blive ndvendigt .
Det er ogs meget vigtigt .
<P>
Men hvad vil der ske , hvis Parlamentet protesterer , og Kommissionen ikke accepterer dens protest imod et forslag til en gennemfrelsesforanstaltning ?
P dette punkt er teksten lidt forblommet . Den taler om ligebehandling uden at sige , hvem denne ligebehandling er med .
Fru Bers er allerede kommet ind p dette : ligebehandling med Det konomiske og Sociale Udvalg , ligebehandling med pressen ?
Nej , det er klart for os insidere , at det betyder ligebehandling med Rdet .
Det er det , vi har talt om i mnedsvis , og hr . Prodis indledende bemrkninger gjorde det klart , at Kommissionen ogs accepterer , at det betyder ligebehandling med Rdet .
Sdan tolker vi det , og jeg mener ikke , at det kan tolkes p nogen anden mde .
<P>
Vi har et tredje skridt , vi kan tage , og det er en garanti i det tilflde , hvor dette ikke fungerer .
Vi har ophvelsesklausulen . Efter fire r vil de uddelegerede befjelser vende tilbage til Parlamentet og Rdet , medmindre vi gr med til en forlngelse .
Det er en garanti for os , og det vil fastholde Kommissionens koncentration i mellemtiden , idet det gr den klar over , at den m udve disse gennemfrelsesbefjelser p en mde , som Parlamentet finder tilfredsstillende , hvis den nsker at gre sig hb om , at de bliver forlnget .
<P>
For det fjerde har vi nogle vigtige garantier med hensyn til benhed og gennemskuelighed , og vi har accept for Parlamentets id om , at der br nedsttes et udvalg for markedsaktrer parallelt med de vrige udvalg .
<P>
S alt i alt kan vi vre tilfredse med de fremskridt , der er gjort , selv om formuleringen af de punkter , jeg nvnte tidligere , kunne have vret lidt bedre .
Ikke desto mindre vil jeg anmode om at f medtaget den fulde tekst af Kommissionens erklring og hr . Prodis erklring her i dag , ikke blot i det fuldstndige forhandlingsreferat , men ogs i protokollen , for det var en meget vigtig erklring , og den br registreres i vores protokol , s vi har det ordentligt nedfldet , hvad Kommissionen har forpligtet sig til at gre .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Hr . Corbett , vi er kommet Deres anmodning i forkbet .
Dette vil fremg af protokollen som et dokument af nogen betydning .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , i over et r har vi i Parlamentets forhandlingsteam sammen med Kommissionen og Ministerrdet kmpet med en gde .
Vi har alle vret enige med baron Lamfalussy og hans vismnd i , at en effektiv regulering af vrdipapirmarkederne og oprettelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser krver , at vi uddelegerer befjelser til Kommissionen og til et mere fleksibelt officielt udvalg .
Men der har vret et vsentligt problem .
Selv om Europa-Parlamentet blev tildelt flles beslutningstagningsbemyndigelse over for sdan en lovgivning i Maastricht-traktaten i 1992 , blev det ikke tildelt nogen bemyndigelse til effektivt at kontrollere et eventuelt udvalgs rolle .
Det , vi hidtil har set til sdanne udvalg , har vi ikke kunnet lide . De har vret hemmelighedsfulde , bureaukratiske og som taget fra Kafka .
En betingelse , som min gruppe insisterede p , var , at denne hemmelighedskrmmerikultur mtte ndres grundlggende , og at beslutningstagningen blev bnet , ikke blot for os i Parlamentet , men ogs for verden udenfor .
Vi havde brug for garantier med hensyn til gennemskuelighed , benhed og konsultation .
Her er de i kommissionsformandens erklring og i det brev , som kommissr Bolkestein har sendt til formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
Men hvordan skal vi kunne sikre , at de lfter om en ndret kultur , der s ofte er blevet honoreret med lftebrud , endelig bliver respekteret ?
Det blev klart , at ingen varige ndringer vil kunne finde sted , fr konventet og regeringskonferencen i 2004 er tilendebragt .
Kun en regeringskonference vil kunne ndre artikel 202 , som dybest set giver enerettigheder til Ministerrdet , nr det glder kontrol med udvalg , og helt overser Parlamentets nye rolle .
Vi har haft brug for et lfte om , at der vil blive taget hensyn til vores bekymringer , som er blevet ignoreret ved flere p hinanden flgende traktatrevisioner .
Vi har brug for en midlertidig lsning , der betyder , at Europas sparere og investorer ikke skal vente endnu lngere p gennemfrelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser , der blev indledt i 1973 .
Den europiske konomis sundhed afhnger af denne lovgivning .
En vital og dynamisk konomi er afhngig af et effektivt finansvsen til indsamling af sparepenge og spredning af disse til en lav pris til den mest produktive anvendelse .
<P>
Det stod lnge klart for Den Liberale Gruppe , at den eneste midlertidige lsning ville vre at stte en tidsbegrnsning p de uddelegerede befjelser .
For frste gang i EU-lovgivningens historie vil vi have en ophvelsesklausul , der vil fratage Kommissionen og udvalget deres befjelser efter fire r , medmindre de bliver klogt og godt brugt .
Heldigvis blev den indledende modstand fra Den Socialdemokratiske Gruppe og Gruppen for Det Europiske Folkeparti samt bekymringer om juridisk usikkerhed overvundet .
Enhver lovgivning vedtaget af udvalget forbliver lov , selv om dets bemyndigelse bliver inddraget , men Parlamentet kan bide fra sig , hvis det skulle blive ndvendigt .
<P>
Dette er et vigtigt tidspunkt for liberalisering af den europiske konomi .
Aftalen vil understtte euroen - for hvad er en flles valuta , hvis de markeder , hvor den bliver handlet , stadig er delt af nationale barrierer ?
Den vil indgyde tillid om , at EU , uanset hvilke udfordringer der ligger forude for Den konomiske og Monetre Union , kan overvinde dem , og den viser , at Parlamentet er en seris og ansvarlig lovgivende forsamling og partner i konomisk reform .
Lissabon-reformprocessen er tilbage p sporet .
Jeg lyknsker helhjertet hr. von Wogau , vores ordfrer , og anbefaler denne betnkning for Parlamentet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , en interessant ting ved denne betnkning er den udtrykte bekymring for Parlamentets rettigheder .
Dette er stillet op imod kravet om , at udvalget nsker at ge den demokratiske kontrol med dette omrde i hurtig udvikling .
Hvad jeg ikke ser , er en udtrykt bekymring for dem , der arbejder inden for omrdet , eller de kunder , de betjener .
Uden at dvle alt for lnge ved srlige aspekter ved denne lovgivning om finansielle tjenesteydelser , som denne betnkning handler om , m jeg leve op til mit eget demokratiske ansvar og pege p , at ophobningen af fllesskabslovgivning langsomt , men ubnhrligt er ved at kvle finansverdenen og gre det nsten umuligt at handle .
<P>
I denne sammenhng bliver jeg konstant af mine vlgere erindret om , at de , der er mest berrt , er de sm selvstndige finansrdgivere , og at nettovirkningen er , at virksomheden i stadig hjere grad bliver koncentreret i hnderne p strre og strre virksomheder .
P den anden side ser jeg ikke noget fald i antallet af finansskandaler , som stjler avisoverskrifterne .
Rent faktisk ser netop det modsatte ud til at vre tilfldet .
Da jeg kommer fra en tradition , hvor parlamentet er garant for individers sikkerhed og frihedsrettigheder , anser jeg derfor denne betnkning som endnu et trick til at ge fllesskabsinstitutionernes magt uden at sknke det en tanke , hvad lovgivningen forsger at n .
Udvalget sidder og frer detaljerede filosofiske diskussioner om , hvor mange engle der kan danse p et knappenlshoved , mens branchen langsomt bryder sammen .
Dette str for mig som et typisk eksempel p Fllesskabet og dets virke .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr .
Prodi , formand for Kommissionen , hr. kommissr Bolkestein , vi kan endnu en gang konstatere EU-lovgivningsprocessens utilstrkkelighed , sdan som hr . Huhne ogs sagde lige fr .
<P>
P dette omrde har Parlamentet to forskellige mlstninger , som risikerede at komme til at st i modstning til hinanden . P den ene side er der nemlig behov for at give Parlamentet en mere betydningsfuld og effektiv rolle i forbindelse med disse sprgsml og sledes give de pgldende bestemmelser en strre demokratisk legitimitet , men p den anden side er det tvingende ndvendigt at afslutte handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser s hurtigt som muligt , s det indre marked bliver gennemfrt i denne sektor .
<P>
Vi er alvorligt bagud , og dette stadige sammensurium af lovgivninger skaber hindringer , som medfrer alvorlige udgifter for de europiske borgere .
Tnk blot p tilfldet med pensionsfondene , som i lang tid var fastlst i de forskellige medlemsstaters protektionistiske bestemmelser .
Deres gennemsnitsstrrelse svarer til en sjettedel af de amerikanske pensionsfondes , og deres udbytte svarer til 60 % af de amerikanske pensionsfondes .
Dette er en alvorlig ulempe for pensionisterne , for sparerne i almindelighed og for konomiens effektivitet .
<P>
Tidsfaktoren er af afgrende vigtighed .
Vi er alvorligt bagud , og derfor skal mlstningen om at sikre vores institution en rimelig rolle p en ansvarlig mde afpasses med ndvendigheden af at stte kraftigt skub i indfrelsen af det indre marked .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at det efter min mening er lykkedes ordfreren , hr. von Wogau , fru Bers , Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender at finde en balance mellem disse krav , idet de giver os en god lsning her og nu og angiver den retning , vi skal g i fremover .
Derfor stemmer de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien for denne betnkning .
<SPEAKER ID=25 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , som forskellige medlemmer har sagt , har Kommissionen taget del i hyppige drftelser med de nrt involverede i denne sag i Parlamentet , og den betydning , Kommissionen tillgger denne vigtige sag , afspejles ogs i kommissionsformandens tilstedevrelse her til formiddag .
<P>
Forskellige medlemmer har talt om engle her til formiddag - enten om engles kn eller om , hvor mange engle der kan danse p et knappenlshoved .
M jeg have lov til at sige , at det ofte er i detaljen , man mder djvelen .
Lad os hbe , at djvelen og englene vil opveje hinanden , og at vi kan n frem til et afbalanceret kompromis her til formiddag .
Iflge nogle medlemmer , som har talt her til formiddag , hr . Mndez de Vigo f.eks. , er det helt bestemt tilfldet .
Han sagde , at dette er en god dag for integrationen og lyknskede ordfreren - lyknskninger , som jeg gerne vil gentage p Kommissionens vegne .
Jeg vil gerne takke hr. von Wogau og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender mange gange for at have tmret dette kompromis sammen .
Det er kun ret og rimeligt , at Kommissionen giver udtryk for disse flelser .
<P>
Hr. von Wogau startede med at nvne EU ' s ambitioner som udtrykt af Det Europiske Rd i Lissabon , der - som alle ved - er , at EU skal blive det mest konkurrencedygtige sted i verden .
Lamfalussy-rapporten br ses i denne sammenhng .
Fru Bers talte ogs om de ambitioner , der kom til udtryk i Lissabon .
Ja , de udgr en helhed , og jeg behver ikke at understrege vores nske om at give s meget fremdrift og incitament som mulig til vores tiltag for at opn en strre konkurrenceevne .
Ogs her er denne debat og det resultat , som forhbentlig kommer ud af den , af betydning for Unionens konomiske velvre .
<P>
Jeg behver ikke at forklare , hvad rapporten fra det udvalg , som baron Lamfalussy er formand for , handler om , og om den mde , hvorp den henviser til komitologiproceduren for gennemfrelsesforanstaltninger eller forslag til sdanne .
Hr. von Wogaus betnkning opregnede de resultater , der er net .
Det har hr . Corbett ogs gjort .
Han nvnte , at artikel 202 i traktaten efter Kommissionens mening br ndres i forbindelse med den nste regeringskonference - og det er sagens kerne .
Parlamentet har ofte over for mig og andre givet udtryk for , at der er behov for at opn ligestilling med Rdet , nr det glder den kontrolbefjelse , der er tildelt bde Parlamentet og Rdet , hvad angr forslag til gennemfrelsesforanstaltninger .
Kommissionen er enig og kan ogs se , at der er behov for , at Parlamentet bliver behandlet p lige fod med Rdet i hele komitologiproceduren .
<P>
Desvrre for Parlamentet - og Kommissionen kan stte sig ind i dets flelser og meninger - er dette ikke muligt for jeblikket . Artikel 202 er klar .
Den komitologiprocedure , man nede til enighed om i juni 1999 , er ogs klar , og sdan , som Kommissionen ser Parlamentets synspunkt og har udtalt det i sin egen hvidbog om nye styreformer , er den for tiden ude af stand til at imdekomme Parlamentets nsker .
Det er , som det er udtrykt i hvidbogen om nye styreformer , Kommissionens synspunkt , at artikel 202 br ndres .
Men Kommissionen kan ikke selv gre noget ved dette . ndringer af en sdan art m foretages i forbindelse med den nste regeringskonference .
<P>
Hr . Corbett nvnte , at Parlamentet nu har tre mneder til at overveje de gennemfrelsesforanstaltninger , der foresls af Kommissionen .
Her er der ligestilling med Rdet , og det er en god ting .
Han fortsatte med at sige , at Parlamentet nu har mulighed for at modstte sig indholdet .
Ja , indholdet berrer os alle , og Parlamentet har en rodfstet ret til at fremstte sine synspunkter og argumenter .
Kommissionen har sagt , at den vil tage s meget hensyn til Parlamentets holdning som muligt .
Det er ogs , hvad Parlamentet gerne vil have , at Kommissionen gr .
<P>
Hr . Corbett talte om ligebehandling - et smukt ord - men ligebehandling med hvem ?
Det er helt klart ligebehandling med Rdet .
Det er det , hele debatten handler om , og det vil ikke g an at bengte , hvad der str klart for alle .
Parlamentet nsker denne ligebehandling med Rdet . Kommissionen er villig til at tildele den den , indtager samme holdning og har sagt det i sin erklring og under drftelser .
<P>
Hr . Corbett nvnte en ophvelsesklausul , hvilket er et andet eksempel p et vben , som Parlamentet har til rdighed for at sikre , at Kommissionen tager strst muligt hensyn til Parlamentets nsker .
Ophvelsesklausulen betyder , at uddelegeringen af gennemfrelsesforanstaltninger til Kommissionen kun varer i fire r .
Den kan forlnges p Kommissionens initiativ , men den holder helt bestemt Kommissionen til ilden og er et magtfuldt vben for Parlamentet .
<P>
Det samme glder en anden faktor , som blev nvnt af hr. von Wogau .
I sin indledende udtalelse sagde hr. von Wogau , at hvis Kommissionen ikke opfylder sine lfter som nvnt i hr . Prodis erklring , s ved Parlamentet nste gang , der bliver forelagt et direktiv for det , at det kan holde Kommissionen i stramme tjler .
Det er Kommissionen udmrket klar over .
Det er en anden mde , hvorp Parlamentet kan fremstte sin mening med styrke og overbevisning .
Kommissionen gr derfor klogt i at lytte nje og tage det yderste hensyn til denne mening .
<P>
Hr . Corbetts sidste bemrkning - bortset fra nsket om at f erklringen med i protokollen - handlede om benhed og gennemskuelighed .
Kommissionen har erklret her til formiddag og i et brev , jeg sendte til formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fru Randzio-Plath , at den er meget villig til at praktisere en sdan benhed og gennemskuelighed .
<P>
Hr . Titford udtalte , at branchen ville bryde sammen .
Det forekommer mig at vre en poetisk overdrivelse .
Jeg har ikke indtryk af , at branchen er ved at bryde sammen .
Ja , skandaler kommer frem - mske i mindre grad i EU end i andre dele af verden , men det er livets barske virkelighed .
Jeg tror ikke , at de forslag , hr . Prodi stillede her til formiddag , vil give anledning til flere skandaler .
De vil rent faktisk gre meget for at undg dem , og derfor er jeg ikke enig i de flelser , der blev udtrykt af hr . Titford .
<P>
Endelig kommer jeg nu tilbage til hr . Mndez de Vigo , som sagde , at det var en god dag for integrationen .
Han lyknskede hr. von Wogau , og her slutter jeg mig til ham .
Jeg vil gerne lyknske hr. von Wogau personligt med , at han kl . 11 her til formiddag vil modtage den hje franske Lgion d ' Honneur-orden .
Kommissionen lyknsker ham .
<P>
<P>
Jeg vil have mulighed for at besvare yderligere sprgsml senere i debatten , s jeg holder her .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg vil gerne opfordre Dem til at lade hr . Bolkesteins skrivelse fre ind i vores mdeprotokol , for hvis jeg har forstet det rigtigt , retter hr .
Bolkestein heri formanden hr .
Prodi p et meget vigtigt punkt . Han siger , at ordet " ligebehandling " netop betyder lige behandling af Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=27 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , m jeg lige give hr . Goebbels et kort svar ?
Der er ingen uforenelighed mellem det , formanden sagde , og det , jeg sagde .
Ligebehandlingen er med Rdet , og ingen har nogensinde ment noget andet .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Kolleger , hvis De lser teksten til hr . Prodis indledende bemrkninger , vil De se , at den indeholder flelsen fuldt ud .
Disse bemrkninger vil komme med i protokollen .
De dkker det sprgsml , der er nvnt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , p vegne af de britiske konservative og resten af PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne sige , at vi helhjertet sttter det kompromis , der skitseres i von Wogau-betnkningen , og som blev gentaget af hr . Prodi her til formiddag .
Parlamentet har sikret sig betydelige indrmmelser med hensyn til gennemskuelighed , konsultation og kontrol .
Parlamentets ordfrer br lyknskes for at have sikret disse indrmmelser .
Parlamentet br ogs udtrykke sin psknnelse til hr . Bolkestein og hans personale og til Kommissionen for at have imdekommet de bekymringer , som vi har rejst vedrrende disse sprgsml .
Hr. von Wogau fortjener megen ros for at have tilendebragt de langvarige drftelser , vi har haft om denne vigtige sag .
<P>
Vi her i Parlamentet har indtaget en pragmatisk tilgang .
Dette er en brugbar midlertidig lsning , indtil vi fr en endelig lsning p hele sprgsmlet om uddelegeret lovgivning i 2004 , hvor Parlamentet kan og br anmode om en retligt bindende tilbagekaldelsesmekanisme , som er nskelig , men desvrre ikke tilladt inden for bestemmelserne i den eksisterende traktat og de gldende ordninger .
Det er af vital betydning , at Parlamentet backer op om dette kompromis ved afstemningen kl . 12 i dag , for uden det vil vi ikke kunne levere et integreret marked for finansielle tjenester - hverken i 2004 , 2005 eller for den sags skyld nogensinde .
Dette marked for finansielle tjenester er ikke kun af interesse for bankfolk . Det kan ogs fre til billigere priser og et bredt udvalg af finansielle produkter for forbrugere og virksomheder , billigere ln , strre afkast for sparere og investorer samt gre en hel del til at starte desarmeringen af den tidsindstillede pensionsbombe .
Alt dette er meget betydelige fordele for de almindelige mennesker , som valgte os til at optrde p deres vegne .
<P>
En accept af dette kompromis vil bringe os betydeligt tttere p at n vores ml om et integreret marked for finansielle tjenester og levere disse fordele til almindelige mennesker over hele EU .
<SPEAKER ID=30 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , jeg vil gerne understrege eftertrykkeligt , at ingen i Europa-Parlamentet undervurderer de finansielle markeders betydning .
Vi ved alle , hvor vigtigt det er , at vi med hensyn til kapitalens produktivitet vinder ind p det integrerede finansielle marked i USA .
Vi ved p den anden side ogs , at det europiske finansielle marked ikke kun er af betydning for virksomhederne , men ogs for dem , som er afhngige af en ordentlig alderdomsforsrgelse , som alts ogs i betragtning af deres sm pensioner er afhngige heraf som forbrugere .
Derfor phviler der Parlamentet et stort ansvar i proceduren med flles beslutningstagning , s der bliver truffet de rigtige beslutninger .
<P>
Dagens procedure med hr. von Wogaus betnkning , som vi debatterer i dag , er et yderst flsomt emne .
Ordfreren har forsgt at finde forsigtige formuleringer for at give alle flsomme deltagere i denne lovgivningsproces en chance .
<P>
Jeg vil gerne understrege endnu en gang , at Parlamentet , som krver stadig flere medbestemmelsesrettigheder , ikke vil afst herfra i den parlamentariske lovgivningsprocedure , og at dagens kompromis i hr. von Wogaus betnkning ikke er et prjudikat for at opgive Europa-Parlamentets retsstilling .
<P>
Nr vi i dag finder en overgangsordning for den sekundre lovgivning , s betyder det kun , at vi som Parlament hidtil ikke har kunnet gennemfre at f en sekundr lovgivning forankret i traktaten .
Det har hidtil skyldtes Kommissionen .
Som formand for Udvalget om konomi og Valutasprgsml vil jeg gerne takke hr . Bolkestein for , at det i vores forhandlinger , som var besvrlige og vanskelige , trods alt lykkedes os at f optaget denne formulering i hvidbogen som kommissionsforslag via styreformerne .
Det er en flles succes .
Nu m vi ogs n frem til en vellykket afslutning p den nste regeringskonference og den nste traktatndring .
Det er utvivlsomt meget vigtigt .
<P>
Men t sprgsml er endnu ikke blevet besvaret , nemlig hvorvidt vi ved hele denne lovgivning rent faktisk ogs kan tillgge Lamfalussy-processen gte betydning , for alt det , der i dag bliver betegnet som vrende teknisk , er s absolut ofte politisk .
Parlamentet kan ikke stille sig tilfreds med en rolle som rammelovgiver , men vi skal ogs fortsat bevare vores definitionssuvernitet fra punkt til punkt , fra detalje til detalje , fra paragraf til paragraf , fra artikel til artikel . Det vil vi holde je med .
Og hvad vi ogs vil holde je med , hr .
Prodi - jeg tror , at det str klart efter Deres erklring og ogs efter hr . Bolkesteins erklring - er , at skrivelsen af 2. oktober fra hr .
Bolkestein til udvalget ogs bliver en del af denne protokol som fortolkning . Det tredje , som ogs str klart , er , at Kommissionen med sine to erklringer i dag forpligter sig til under ingen omstndigheder at flge Vrdipapirudvalgets anbefalinger imod et kvalificeret flertal ved gennemfrelsen af Lamfalussy-processen .
Det stod heldigvis klart i dag .
Derfor , tror jeg , kan vi bevge os hen imod denne form for paritetisk og kvivalent samarbejde med stor optimisme og en konstruktiv nd .
<SPEAKER ID=31 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak til von Wogau , som p dygtig vis har udarbejdet en meget velovervejet betnkning om dette svre sprgsml .
Det er et sprgsml , som i meget lang tid har ventet p en lsning , og jeg skal vre den frste til at hilse en lsning velkommen .
Vores forhandling i dag viser vores generelle dilemma mellem p den ene side at ville vre effektive og p den anden side at ville sikre demokratisk kontrol med den lovgivning , vi vedtager . Og det er dette sprgsml om p den ene side effektivitet og p den anden side demokratisk kontrol , der skal diskuteres indgende under det kommende konvent .
<P>
De af os , der nsker klare spilleregler for de europiske institutioner , mder ofte kritik for at vre navlepillende og magtfokuserede .
Det er jeg meget , meget uenig i .
I Danmark - i mit land - havde vi en forfatningskamp , der varede fra 1866 og helt frem til 1901 , hvor parlamentarismen endelig blev vedtaget som det brende demokratiske princip .
Det er den samme proces , vi nu er i gang med p europisk plan .
Derfor er jeg ogs meget glad for , at vi i EU midt i denne kamp kan levere et resultat , nemlig denne konkrete aftale .
Med endnu en reference til situationen i Danmark for 130 r siden var hele det politiske system p det nrmeste paralyseret under den danske forfatningskamp .
Jeg er derfor meget glad for kommissionsformand Prodis udtalelse om , at Kommissionen accepterer indholdet af denne betnkning , som br opn stor tilslutning fra Europa-Parlamentet .
Men det er yderst vigtigt , at Rdet accepterer ikke blot indholdet , men ogs det grundlggende budskab i denne betnkning .
Flere medlemmer af Rdet synes grundlggende , at hele denne sag er nyttels og alene drejer sig om et besvrligt Parlament .
Det er ikke tilfldet .
Der er kort og godt tale om udvelse af demokratisk kontrol med vores flles europiske lovgivning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg vil kort komme ind p fem punkter .
<P>
For det frste kender alle p nuvrende tidspunkt i forhandlingerne til begivenhedernes gang .
Historien om det stormfulde forhold mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen er blevet beskrevet , og hvis det er rigtigt , som Lenin sagde , at det kun er tosser , der diskuterer facts , ja , s vil jeg ikke falde for den fristelse , men afholde mig fra at sige yderligere om dette punkt .
<P>
For det andet , hvis jeg m komme med en selvbiografisk kommentar , s tilhrer jeg den generation af spaniere , der udmrket ved , hvor vigtigt parlamentet er i et demokrati .
Og mere end det , jeg deltog i den grundlovgivende forsamling .
Og derfor lyttede jeg med strste forstelse til fru Randzio-Plaths forsvar af Parlamentets rettigheder .
<P>
For det tredje , stadig inden for det selvbiografiske omrde , er jeg ogs overbevist europer . Jeg er overbevist om , som det var tilfldet med euroen i gr , at strukturelle reformer absolut er pkrvet i dag , og her skal man bl.a. fokusere p en reform af de finansielle tjenesteydelser , hvis vi nsker en konkurrencedygtig europisk konomi .
<P>
At forene - og det er mit fjerde punkt - to ml , gre tingene ordentligt og hurtigt , gre proceduren mere fleksibel og respektere Parlamentets rettigheder skal ske , som hr . Huhne sagde , inden for stramme rammer , rammerne af artikel 202 , en artikel , der ikke er god nok , og som vi nsker at revidere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at lsningen p problemet har den nyeste ridder af reslegionen , Karl von Wogau , fundet , og Parlamentet sttter ham .
Nu hber jeg , at Kommissionen vil psknne Parlamentets tillidsvotum til Kommissionen og Rdet , og at man aldrig falder for fristelsen til - nu er hr . Bolkestein jo s glad for latin - at ndre par conditio , for en forsmet elskers veje er uransagelige .
Parlamentet har befjelse til at sge at gre frste niveau meget detaljeret , og det ville trkke proceduren i langdrag .
Parlamentet kan , hvis man fler sig forsmet , debattere forslagene lnge , og sledes handle modsat det , vi br .
<P>
Det er en stor dag for alle i dag .
Jeg lyknsker Karl von Wogau , Kommissionen og Rdet , og hber , vi i Barcelona kan hste frugterne af det , vi i dag har set kimen til .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , kre kolleger , dagen i dag er faktisk en meget afgrende dag for Parlamentets rolle .
Med kommissionsformand Prodis erklring er det som aldrig fr blevet prciseret , at Kommissionen - og jeg anser det for en forpligtelse for Kommissionen - klart vil arbejde for , at de to lovgivende dele virkelig handler fuldt ud p lige fod .
Jeg tror , at ogs det , som kommissr Bolkestein har sagt , er af srlig betydning .
Navnlig takket vre fru Randzio-Plaths initiativ og arbejde kunne vi ligeledes overbevise kommissr Bolkestein , hvilket jo ikke var s let og ikke var givet p forhnd .
Jeg tror ikke , at kommissr Bolkestein nu er get fra at vre en djvel til at vre en engel , for han har ikke tidligere vret djvelen for os , og han er heller ikke engel nu , men der er dog blevet gjort et godt stykke arbejde .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min respekt for Dem , hr. kommissr Bolkestein , for at De i dag som supplement til det , som kommissionsformand Prodi har sagt , har prciseret det .
<P>
For det frste ser jeg dermed en klar opgave , som Kommissionen stiller sig selv , nemlig at skabe paritet mellem de to lovgivende dele , som kommissionsformand Prodi har erklret , at skabe en ligevrdig og kvivalent rolle for de to lovgivende organer , Rdet og Parlamentet , og i sidste ende ogs gre det , ved at artikel 202 bliver ndret .
Det er et klart og utvetydigt udsagn , og det vil vi som sdan p en mde altid bre i vores hjerter .
<P>
For det andet er der konkrete tilsagn , hvad ligebehandlingens finansielle tjenester angr .
Jeg gr ud fra , at det ogs vedrrer andre omrder , at man har til hensigt - selv ved en indskrnkning af den retlige situation , som hr . Bolkestein jo har skildret - at gre alt , hvad der retligt er muligt , for de facto at behandle de to lovgivende dele p lige fod .
For det , som De , hr . Bolkestein , har sagt , m jeg anerkende - det er retstilstanden .
Men jeg slutter ogs af Deres ord , at det ikke bliver benyttet til at fortstte den ulige behandling , indtil artikel 202 bliver ndret , men at der i mellemtiden skal gres mest muligt for at opn en indholdsmssig de facto-ligebehandling af de to lovgivende organer .
<P>
Det tredje punkt - og her henvender jeg mig ogs til Dem , hr. formand - vedrrer nedsttelsen af en interinstitutionel arbejdsgruppe for at forberede sagerne ordentligt , et forslag , som kommissionsformand Prodi allerede er kommet med gentagne gange , og hvor han til sidst ogs har overbevist ministerprsident Aznar om at komme med et positivt svar . Denne arbejdsgruppe skal nu ogs virkelig indkaldes .
Det ville efter min opfattelse ogs vre rigtigt , hvis De , hr. formand , p baggrund af flles drftelser p Formandskonferencen ligeledes tager initiativ til at opn det , som kommissionsformand Prodi , som nvnt , har foreslet som den frste , nemlig denne interinstitutionelle arbejdsgruppe .
Denne dag er sledes en vigtig dag , da det er blevet slet fast , at vi anerkender eksperternes viden og kundskab , men samtidig ogs anerkender , at demokratisk kontrol vil sige , at det er parlamenterne , som i sidste ende trffer afgrelse om de politiske ml .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske vores kollega , hr. von Wogau , med hans strlende arbejde med denne betnkning .
Betnkningen og de erklringer , den har frt til , fra kommissionsformand Prodi og kommissr Bolkestein lsner op for en ellers blokeret proces , der bremsede hastigheden i behandlingen af projekter og forslag om gennemfrelsen af et indre marked for den finansielle sektor .
<P>
I min korte taletid vil jeg telegrafisk komme ind p to omrder .
For det frste , nu hvor processen ikke lngere er blokeret , efter aftalen under forhandlingen i dag m vi komme i gang med arbejdet .
Jeg mener , vi skal jo have de 42 planlagte direktiver klar inden 2003 inden for omrdet kapitalmarked og inden 2005 , nr det drejer sig om de finansielle tjenesteydelser .
<P>
For det andet vil jeg minde om , at Europa-Parlamentet aldrig har strittet imod , nr man har bedt os om at handle hurtigt og samarbejde om vigtige projekter og omrder som f.eks. euroen og det indre marked , som jo er to meget vigtige succesfulde elementer i den europiske konstruktion .
Der har ikke normalt vret hindringer fra Kommissionens side , heller ikke fra Parlamentets , det eneste sted , vi har stdt p barrierer , har vret i Rdet .
Og enhver m derfor ptage sig sit ansvar .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil tage stilling til dette tema i syv afsnit .
For det frste vil jeg lyknske ordfreren og takke ham , lyknske ham med denne betnkning og den forbindelse , som han har skabt til forskellige udvalg og institutioner , for at bringe et flles ml nrmere en gennemfrelse .
I dette tilflde er sprgsmlet om , hvilket kn engle har , besvaret . I dette tilflde var den parlamentariske engel af hankn , nemlig hr. von Wogau .
<P>
For det andet vil jeg p denne dag gerne takke ham endnu en gang for hans glimrende og fllesskabsorienterede arbejde i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som han efter flere rtier har forladt , hvor han - og som denne betnkning viser , ogs i alle andre udvalg , som han har haft med at gre - i hj grad har bidraget med sin egen erfaring og sin konomisk-politiske viden .
Tak , Karl !
<P>
Mit andet punkt gr p , at vi - og det er vel hvet over enhver tvivl - m fremskynde Lissabon-processen , og ikke kun derfor , men ogs derfor m vi skabe et indre vrdipapirmarked s hurtigt som muligt .
<P>
Hvis man vil det - det er mit tredje punkt - s m man tage alle ndvendige skridt for at forbedre effektiviteten i beslutningsprocessen og fremskynde lovgivningsprocedurerne .
Derfor har vi jo denne betnkning , og derfor har vi jo Lamfalussy-rapporten .
<P>
Jeg vil gerne gre op med en modstning .
Fremskyndelse af processen og mere effektivitet og medbestemmelse til Europa-Parlamentet er ikke i modstrid med hinanden .
Artikel 202 og Parlamentets flles beslutningsprocedure er i modstrid med hinanden , og derfor skal den ndres .
Jeg forventer derfor ikke blot , at medbestemmelse , information og gennemskuelighed bliver respekteret , sledes som det er blevet formuleret i de fleste oversttelser af Kommissionens redegrelser , men jeg forventer ogs , at vi aktivt stter alt ind p at hjlpe denne grundlggende ret inden for parlamentarismen og denne forudstning for gennemskuelighed og information til et gennembrud .
Denne betnkning er et vigtigt skridt for at muliggre dette .
<P>
Jeg vil i den forbindelse ogs henvise til punkt 5 i betnkningen - jeg behver ikke at forklare det nu - og til to omstndigheder , der gr , at vi er s skeptiske .
Jeg minder om , at Kommissionen i oktober 2000 fremlagde en redegrelse om arbejdsmarkedsorienteret pension , at Parlamentet vedtog den med 460 stemmer i juli , men at Rdet den dag i dag endnu ikke har fastlagt en flles holdning .
Jeg minder om det europiske selskab , hvor vi er enige om indholdet , men absolut ikke om formen , fordi vi agerer p grundlag af artikel 95 , og Rdet ganske enkelt trak retsgrundlaget for den flles beslutningstagning vk under fdderne p os i Nice .
Derfor er vi s skeptiske .
<P>
Nu kommer jeg til mit sidste punkt .
Hr. kommissionsformand , jeg vil i den forbindelse referere til Deres stning om , at denne betnkning er s vigtig p grund af indfrelsen af euroen , og at vi yder et bidrag til et strkt og solidt kapitalmarked med denne betnkning .
Jeg forstr derfor slet ikke , hvordan et medlem af Deres Kommission i en tysk avis kan kritisere Deres afgrelse om at sende en advarsel til Forbundsrepublikken Tyskland og dybest set egentlig tager afstand herfra .
Det nsker jeg ogs en forklaring p , for stabilitetspagten og overholdelsen af stabilitetspagten er et sprgsml om euroens trovrdighed og en forudstning for borgernes tillid til euroen .
Advarselen er derfor efter min mening ndvendig , fordi vi ikke m skelne mellem stater , men m stte alt ind p , at stabilitetspagten bliver gennemfrt ensartet og med det fulde indhold for alle .
De , der tager afstand herfra , stter stabilitetspagtens trovrdighed og dermed tilliden til euroen p spil !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , vores kollega , hr. von Wogau , har leveret en fremragende betnkning .
Kommissionsformand Prodis svar er imidlertid ikke helt tilfredsstillende , for hr . Prodi er fortsat tvetydig i sine udtalelser om det centrale i forhandlingen , nemlig balancen mellem Rdets og Parlamentets rettigheder .
<P>
Formanden fortller os , at Kommissionen understreger sin politiske vilje til at bestrbe sig p at srge for , at Parlamentet opnr ligebehandling .
Ligebehandling i forhold til hvem og i forhold til hvad ?
Kommissr Bolkestein gr os opmrksom p , at vi ikke skal fre rkeslse forhandlinger , men at ligebehandling naturligvis betyder lige behandling af Parlamentet og Rdet .
Men samtidig advarer hr . Bolkestein os om , at Kommissionen ikke kan garantere os denne ligebehandling .
Hvorfor har kommissionsformand Prodi ikke udtalt disse enkle ord , nemlig " ligebehandling i forhold til Rdet " ?
<P>
Hr. formand , jeg er Europa-Parlamentets ordfrer for direktivet om markedsmisbrug .
Jeg bliver derfor nu ndt til at stille et ndringsforslag , der grundlggende foreslr , at Kommissionen fr tilladelse til at foretage tekniske ndringer i dette direktiv , og at Parlamentet fr tre mneder til at udtale sig .
Hvis Parlamentet ikke inden for denne frist har vedtaget en beslutning , der konstaterer , at de foreslede tekniske ndringer overskrider gennemfrelsesbefjelserne i direktivet , vil Kommissionen gennemfre sine foranstaltninger .
So far , so good !
I modsat fald skulle jeg skrive , at " Kommissionen bestrber sig p at opn en ligebehandling for Parlamentet " .
<P>
Hr. formand , hvem er det , der er til grin ?
Kan man virkelig foresl en sdan tekst for Parlamentet ?
Jeg tror , at Kommissionen bliver ndt til at forpligte sig til at respektere de beslutninger , som er vedtaget i Europa-Parlamentet .
Det er ganske enkelt demokrati , hr. formand .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , selv om jeg kun har to minutters taletid , s m denne stning frem indledningsvis : Kre Kommission , vi parlamentsmedlemmer gr nu bindende ud fra , at Kommissionens erklring gr ud fra en kvivalent og paritetisk rolle for Rdet og Parlamentet i Lamfalussy-processen i den flles beslutningstagningsprocedures nd .
Hvad er det , vi gr i dag ?
Jeg tror - og det er virkelig en meget vigtig situation i skabelsen af dette nye EU - at vi har formet at definere papiret , at definere farvestifterne og arkitekterne samt deres adgange til , hvornr de m gre hvad p vejen mod ensartede finansielle tjenester .
Men vi br i den forbindelse ikke glemme , hvordan denne bygning kommer til at se ud , fordi den jo udgr et af de vigtigste hjhuse i EU .
Efter denne styrkeprve mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet drejer det sig nu om , hvad vi vil have .
Det er ogs det nste skridt og ogs det , som venter os her i Parlamentet .
<P>
Vi forventer , at der som led i standardiseringen af de finansielle tjenester ikke opstr dette store informationsproblem hos forbrugerne . At de alts , nr de bliver tilbudt p lige fod p tvrs af grnserne , ikke vlter ind over forbrugerne som videoklip , som s bliver overnewsed og underinformed .
S forventer vi naturligvis , at vi forhindrer det , som de store virksomheder nsker , nemlig en overdreven koncentration p markedet , s udbuddet i virkeligheden kun defineres af 2-3 aktrer .
Nr forsikringsselskabet Allianz siger , at det kun opsger de markeder , hvor det er blandt de tre strste , s bliver det internationalt til en self-fulfilling prophecy .
<P>
Det tredje problem er investorernes usikkerhed .
Vi gennemfrer det i en tid , hvor kun 65 % af dem , som investerer i aktier i Tyskland , siger , at de vil fortstte med det .
Vi befinder os i en tid , hvor vigtige pensionsmuligheder bryder sammen i USA - konkursspgelset er p frde .
Det m ikke ske i Europa .
Her bliver der nu stillet store krav til Dem med hensyn til indholdet .
Hvis vi nu til sidst har en skv fordeling a la USA , s har vi svigtet i Europa .
<SPEAKER ID=38 NAME="Prodi">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren og alle deltagerne for denne udmrkede forhandling om et yderst vigtigt sprgsml , bde nr det glder det specifikke indhold , og ikke mindst nr det glder den symbolske vrdi og de flles forpligtelser , vi skal ptage os fremover .
<P>
Vi er alle klar over , og vi har alle forstelse for , at det er ndvendigt at respektere den fine og mske utilfredsstillende politiske og institutionelle balance , der eksisterer i dag , men vi er ogs klar over , at den debat , der bliver indledt inden for rammerne af konventet , giver os en vigtig lejlighed til at drfte disse sprgsml igen .
Kommissionen har i dag afgivet et lfte i den erklring , jeg lste op - mere kunne den ikke gre - men i fremtiden forpligter den sig til at samarbejde med Parlamentet om at f Parlamentets rimelige institutionelle rettigheder anerkendt til fulde .
<SPEAKER ID=39 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , fru Randzio-Plath har henledt vores opmrksomhed p finansmarkedernes betydning , og Kommissionen kan helhjertet slutte op om hendes ord i denne henseende .
Hun sagde dette for at understrege betydningen af hr. von Wogaus betnkning , og ogs dr er Kommissionen enig med fru Randzio-Plath .
<P>
Fru Villiers satte meget rammende sin finger p det mme punkt ved at sige , at det er ndvendigt med et kompromis , og det er det , vi drfter her til formiddag , for tilbagekaldelsesmuligheden er ikke tilladt iflge traktaten og komitologiproceduren .
Det er ganske korrekt .
Fru Villiers gik s videre til at sige , at vi her taler om fordele for almindelige mennesker .
Ogs dette kan Kommissionen g helhjertet ind for .
Heldigvis lever vi i EU , hvor flere og flere almindelige mennesker ejer aktier , og det , vi gr her til formiddag , er at levere et retsgrundlag , der sikrer almindelige menneskers interesser .
Jeg er meget glad for at kunne sige , at vi gr et godt fremskridt med dette arbejde .
<P>
Hvis jeg har forstet fru Randzio-Plath ret , indebrer hendes fortolkning , at Kommissionen ikke vil g imod et simpelt flertal i Parlamentet .
Uden at sige det kommer hun ind p " aerosol-erklringen " , som Kommissionen vedhftede komitologiafgrelsen fra juni 1999 .
Hvis det er det , hun mente - og det er ikke frste gang , fru Randzio-Plath og jeg har drftet dette emne - s er det ikke en mulighed for Kommissionen , for - som fru Villiers og andre medlemmer af Parlamentet ved - er det ikke i overensstemmelse med komitologiafgrelsen eller med artikel 202 .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p hr . Goebbels ' bemrkninger .
Han sagde , at Kommissionen br vise respekt for Parlamentets beslutninger .
Og det gr Kommissionen .
Mere prcist har Kommissionen sagt , at den vil tage de yderste hensyn til Parlamentets holdning .
Hvad mere kan hr . Goebbels nske ?
Jeg vil gerne tilfje , at Kommissionen har respekt for Parlamentets beslutninger , men den har mere respekt for traktaten .
Den har mere respekt for den vedtagne komitologiprocedure .
Kommissionen viser respekt over hele linjen , men den er bundet af formaliteterne i traktaten og nsker , at dens ord bliver fortolket p denne mde .
<P>
Hr . Goebbels nvnte ogs ordet " ligebehandling " .
Kommissionen har givet meget klart udtryk for sin sympati for Parlamentets holdning med hensyn til artikel 202 .
Det har den skrevet sort p hvidt i hvidbogen om komitologi .
Kommissionen vil fortsat arbejde p dette grundlag , og den vil , som kommissionsformand Prodi udtalte , da han sagde , at Kommissionen fortsat ville gre dette under fuld overholdelse af den nuvrende institutionelle balance , behandle Parlamentet og Rdet p lige fod .
Nr det kommer til stykket , strber vi efter det , vi frst kan n ved den nste regeringskonference , som forhbentlig vil blive indledt i 2004 .
<P>
Eftersom dette str parlamentsmedlemmernes hjerter nr , vil jeg gerne opsummere de kontrolforanstaltninger , Parlamentet har , i syv punkter .
For det frste vil omfanget af de uddelegerede bemyndigelser blive afgjort gennem flles beslutningstagning .
For det andet vil der vre en fuldt ben og gennemskuelig proces , der omfatter en gruppe af markedsaktrer tilknyttet det europiske Vrdipapirudvalg .
For det tredje vil der vre en ophvelsesklausul - og dette er en imdekommelse af en konkret anmodning fra hr . Huhne her i Parlamentet - som begrnser varigheden for de uddelegerede bemyndigelser til fire r efter vedtagelsen af hver enkelt retsakt .
For det fjerde vil Kommissionen , som jeg har nvnt nogle gange her til formiddag , tage de yderste hensyn til Parlamentets holdning og eventuelle beslutninger - hr . Goebbels - der mtte angive , at Kommissionen har overskredet sine uddelegerede befjelser .
For det femte vil Kommissionen sttte en ndring af artikel 202 ved den nste regeringskonference .
For det sjette vil der i 2004 vre en fuldstndig og ben revision , og vi hber ogs , at der vil vre en interinstitutionel overvgningsgruppe , der kan sikre , at alle opfylder deres forpligtelser i forbindelse med Lamfalussy-processen .
Og endelig for det syvende vil Parlamentet , hvis Kommissionen undlader at overholde sine forpligtelser , ikke tildele den yderligere uddelegerede bemyndigelser i fremtiden .
Parlamentet kan rent faktisk lade sin rst hre p en ganske klar mde , og Kommissionen er ndt til at lytte til den .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren og parlamentsmedlemmerne for deres konstruktive holdning .
Fru Randzio-Plath var s venlig at sige nogle venlige ord rettet mod mig .
M jeg genglde dette og sige , at jeg har fundet diskussionerne med formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml meget frugtbare , venlige og i sidste ende , hber jeg , konstruktive .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , tillad mig at stille et lille sprgsml til kommissr Bolkestein .
P baggrund af hvilken artikel er det , at Kommissionen i Stockholm har indvilliget i at erklre , at den ikke ville modstte sig et fremherskende synspunkt i Rdet ?
<SPEAKER ID=41 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , bde hr . Goebbels og fru Randzio-Plath kender svaret udmrket godt .
De ved , at Kommissionen , dengang da komitologiproceduren blev vedtaget i midten af 1999 , udstedte en ensidig erklring , som er blevet bedre kendt under betegnelsen " aerosol-erklringen " , der blev afgivet til gengld for noget , der gik under betegnelsen " dobbeltsikkerhedsnetproceduren " , en anden proceduremssig anordning .
Kommissionen og Rdet accepterede , at dobbeltsikkerhedsnetproceduren ville forsvinde , og i dens sted kom denne ensidige erklring , der henviste til en meget tidligere sag i forbindelse med veterinre sprgsml .
Derfor blev der i Kommissionens ensidige erklring nvnt srlige flsomme sprgsml , eftersom den veterinre situation i begyndelsen af 1980 ' erne vedrrte menneskers sundhed .
I erklringen blev det udtalt - igen som erstatning for dobbeltsikkerhedsnetproceduren - at Kommissionen ikke ville g imod en flertalsudtalelse fra Rdet , og sledes opretholdt den i det store og hele status quo , samtidig med at den bragte tingene i skarpere fokus .
<P>
Derfor tilfjer Stockholm-resolutionen intet nyt til det allerede eksisterende under komitologiproceduren , idet de samme ord - de skaldte ipsissima verba - som optrdte i Kommissionens erklring fra juni 1991 , atter optrder i Det Europiske Rds resolution .
S sprgsmlene forbliver stort set de samme .
<P>
Hvis hr . Goebbels sprger om , hvilken artikel dette er baseret p , er svaret , at det er baseret p artikel 202 og 211 .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , der findes en kvalitativ forandring , nemlig Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse .
Men jeg ser her , hvor ndvendig en sekundr lovgivning med grundlag i traktaten rent faktisk bliver .
Jeg nsker blot at stille t sprgsml : Erklrer Kommissionen sig nu endelig villig til i hvert fald at give Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg , Udvalget om konomi og Valutasprgsml , observatrstatus i Vrdipapirudvalget og regelmssigt invitere udvalget til mderne ?
<SPEAKER ID=43 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , hvor meget Kommissionen end mtte nske at n frem til en endelig og positiv aftale med Parlamentet , beklager jeg , at Kommissionen , hvad dette srlige punkt angr , ikke kan tilslutte sig fru Randzio-Plath , eftersom tilstedevrelsen af en observatr fra Parlamentet i Vrdipapirudvalget ikke ville vre i overensstemmelse med normale forfatningsmssige principper .
Som fru Randzio-Plath siger , ville det vre det samme som at blande udvende og lovgivende befjelser , og derfor kan Kommissionen ikke se nogen mde , hvorp den kan slutte sig til formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A5-0016 / 2002 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 79 / EF , direktiv 92 / 80 / EF og direktiv 95 / 59 / EF for s vidt angr punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak ( KOM ( 2001 ) 133 - C5-0139 / 2001 - 2001 / 0063 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=46 NAME="Katiforis">
Hr. kommissr , hr. reprsentant for Rdet , mine damer og herrer , i henhold til traktatens artikel 93 skal der sges gennemfrt en harmonisering af punktafgifterne , Parlamentet skal hres i forbindelse med denne proces , og traktatens forml er at gennemfre en harmonisering i det omfang , en sdan er ndvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion inden for den i artikel 14 fastsatte frist .
Artikel 14 er for lngst trdt ud af kraft - i december 1992 - men da det indre marked ikke er helt gennemfrt , tog Kommissionens frste forslag sigte p at opfylde formlene i artikel 93 , som vi naturligvis alle kun kan vre enige i , da de stammer direkte fra traktaten .
<P>
Eftersom Parlamentet skal hres i denne sag , har Rdet presset p for at f en hasteudtalelse fra os .
Kommissionen har ogs lagt pres p Parlamentet med en trussel om , at man i Rdet er net frem til en enstemmig politisk holdning til sprgsmlet , s alt , hvad vi har at gre , er at acceptere , hvad der er foreget i Kommissionen og i Rdet , og skrive under .
Den form for handel med Parlamentet er efter min opfattelse uheldig , isr for Kommissionens vedkommende , da det svarer til et krav om , at Parlamentet blot skriver under p en frdig beslutning , uden at vi har bidraget det mindste til dens udformning .
Vi er her ikke for at underskrive blankocheck , hr. kommissr .
Jeg vil ogs gerne sige til Rdet , at nr det har s travlt med at f en hasteprocedure , hber jeg ikke , det er , fordi der blot skal opfyldes nogle formelle krav , men at det vil tage den udtalelse , Parlamentet kommer med , alvorligt i betragtning , for jeg kan forsikre Dem om , at den er tnkt grundigt igennem .
<P>
Parlamentet har allerede med stort flertal forkastet et tidligere forslag fra Kommissionen .
Dette forslag gik ud p at faststte et fast minimumsbelb p 70 euro pr . 1.000 cigaretter sammen med en tilsvarende minimumsafgift p 57 % beregnet for markedets mest efterspurgte mrke .
Jeg vil ikke her g ind i de tekniske detaljer omkring beregningen af denne afgift .
<P>
Parlamentet forkastede forslaget ud fra flgende argumenter : For det frste skaber et fast minimumsbelb srdeles ugunstige vilkr for de sm og mellemstore tobaksvirksomheder .
Hvis vi antager , at en lille tobaksvirksomhed er i stand til at udbyde det mest efterspurgte mrke p markedet og snker prisen , vil den jeblikkeligt blive mdt med en stor fast afgift , som ikke str i forhold til produktionsomkostningerne , og det vil bringe den i en vanskeligere position sammenlignet med de store tobaksvirksomheder .
For det andet medfrte Kommissionens forslag direkte prisstigninger i de sydlige lande , hvor indkomsten pr. indbygger er meget lavere end i de nordlige lande og i den centrale del af EU .
Den harmonisering af afgifterne , der skete , gik i opadgende retning med prisstigninger til flge .
Parlamentet har faktisk tidligere anmodet om en sdan harmonisering , men den seneste afstemning viste , at det nye Parlament , som er resultatet af det seneste valg , har en anden holdning , samtidig med at ordfrerne i 1996 og i 1999 ogs stemte imod Kommissionens forslag .
<P>
Jeg tror , Parlamentet er blevet overbevist om , at en vedvarende prisstigning p cigaretter ikke tjener det forml , som jeg tilslutter mig , nemlig at begrnse rygning . Det er kun den lovlige rygning , der begrnses , hvorimod der tilskyndes til cigaretsmugling , som i flere lande har antaget et foruroligende omfang .
Kommissionens forslag ville ogs fre til helt urealistiske prisstigninger i ansgerlandene p mellem 200 og 400 % .
Kommissionens gamle forslag , som reelt danner grundlag for den politiske enighed i Rdet , opfylder derfor ikke mlstningen i artikel 93 , da det i stedet for at styrke det indre marked snarere desorganiserer det .
<P>
Men da Kommissionen og Rdet ubegrundet fastholder deres oprindelige synspunkt , har Udvalget om konomi og Valutasprgsml anmodet mig om at komme med et kompromisforslag .
Det gr ud p flgende : Rdet kan acceptere Kommissionens oprindelige ider . Parlamentet vil ikke lngere stte sig imod dette .
Det anmoder dog om , at der vedtages en alternativ mulighed for harmonisering af afgifter .
Denne mulighed skal vre baseret p en kombination af minimumspunktafgiften p 57 % og minimumsmomssatsen p 15 % , s vi efter at have anvendt den relevante matematiske formel ender med en harmonisering af den samlede afgift p 71 % .
Det foresls sledes , at der indfres to beskatningsmetoder , som den enkelte medlemsstat kan vlge imellem .
<P>
Fordelene ved denne lsning er , at det for det frste ikke medfrer en prisforhjelse , som gr ud over industrien i visse sydlige medlemsstater .
Dette er naturligvis ogs af stor betydning for ansgerlandene , sdan som jeg var inde p .
For det andet fremmer den harmoniseringen af priserne , idet der allerede var priskonvergens med minimumsafgiften p 57 % , mens det var momsen , der var rsag til variationerne .
Harmoniseringen vil derfor blive styrket mere med det nye forslag end med Kommissionens forslag .
For det tredje giver den medlemsstaterne mulighed for at beskytte deres sm og mellemstore virksomheder mod de konkurrenceforvrngninger , som en fast afgift skaber .
Fordi alle disse foranstaltninger ikke belaster cigaretpriserne , modvirker de smugling .
<P>
Jeg mener , Rdet br udvise mod og fantasi og acceptere , at der bliver to afgiftsversioner , hvor den endelige afgrelse overlades til medlemsstaterne .
Jeg er overbevist om , at det nye forslag , som jeg har begrundet hb om , at mine kolleger vil vedtage , har s mange fordele , at medlemsstaterne vil foretrkke det , s der snart kun vil vre t system til harmonisering af afgifterne .
<P>
Jeg vil tillade mig som afslutning at sige til kommissren og reprsentanterne for Rdet , at jeg ogs nsker en begrnsning af rygning .
Jeg mener imidlertid ikke , det opns med vedvarende prisforhjelser .
Cigaretter er i forvejen meget dyre i Europa , og det ser ikke ud til , at det begrnser rygningen .
Derfor gr jeg imod ndringsforslagene fra de medlemmer , som nsker at sttte antirygningskampagnen ved hjlp af prisstigninger Jeg tror ikke , at man kan opn alt med prismekanismen .
Man kan opn meget , men ikke alt , og derfor er jeg imod disse forslag .
Dette er Parlamentets kompromisforslag , og jeg vil opfordre Kommissionen og Rdet til at tage det alvorligt i betragtning og ikke se det som en simpel formalitet , for det ville vre en fornrmelse mod Parlamentet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Honeyball">
Hr. formand , det er med nogen beklagelse , at jeg m vre lettere uenig med min kollega , hr . Katiforis .
Her taler jeg isr p vegne af den britiske delegation i PSE-Gruppen , nr jeg siger , at vi ikke vil sttte denne betnkning af mange af de rsager , som hr . Katiforis allerede har angivet .
Vi accepterer ikke den pstand , at prisen ikke gr nogen forskel for antallet af cigaretter , der ryges .
Jeg har rent faktisk tal her fra Det Forenede Kongerige , som viser , at en prisstigning p 10 % for cigaretter frer til et fald i forbruget p 4 % .
S der findes en forbindelse mellem prisen p cigaretter og antallet af cigaretter , der rent faktisk ryges .
Det er det argument , den britiske delegation i PSE-Gruppen vil komme med , bl.a. med hensyn til ndringsforslag 2 og 3 om en yderligere nedsttelse af punktafgiften ud over det , der er fastsat i den oprindelige betnkning .
<P>
Det er vigtigt , at Parlamentet stemmer imod denne betnkning , for vi vedtog for ganske nylig tobaksdirektivet , hvormed der , som alle ved , blev truffet forskellige folkesundhedsforanstaltninger for at reducere rygningen .
Det virker derfor meget inkonsekvent at vedtage denne betnkning , som sger at gennemfre foranstaltninger og skabe holdninger , der i nogen grad vil g imod de foranstaltninger , vi allerede har truffet med henblik p fremme af folkesundheden .
Det betyder ikke , at vi ikke forstr de sprgsml , der er rejst om ansgerlandene og om sm og mellemstore tobaksproducenter .
Hvis det berrer dem , at vi stemmer imod denne betnkning , er det uheldigt og ikke noget , vi nsker at se .
Men nr vi drfter tobak , taler vi om et produkt , som er sundhedsskadeligt , hvor man end mtte bo , og det er hovedargumentet .
Dette er en sundhedsforanstaltning frem for at vre noget , der har noget at gre med produktion eller med at harmonisere afgifter , selv om vi accepterer sidstnvnte som et princip .
Jeg flte , at jeg mtte forklare vores holdning og sige , hvorfor den britiske delegation i PSE-Gruppen vil stemme imod denne betnkning senere i dag .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , vi er enige i , at hjere priser vil medfre faldende forbrug af tobaksvarer , isr cigaretter og finskren tobak . Situationen i Det Forenede Kongerige og Sverige , hvor punktafgifterne er meget hje og forbruget relativt lavt , vidner herom , og en undersgelse , som er gennemfrt af Verdensbanken , peger i samme retning .
I to tidligere beslutninger fra 1996 og 1997 har Europa-Parlamentet klart tilkendegivet , at vi finder det nskeligt , at der sker en harmonisering af priserne p tobak i opadgende retning ved forhjelse af punktafgifterne .
Som anfrt i Kommissionens begrundelse baseres den nye minimumspunktafgift i euro for cigaretter p det gennemsnitlige provenu i medlemsstaterne , nemlig 90 euro pr . 1.000 cigaretter .
Belbet er efterflgende reduceret til 70 euro pr . 1.000 cigaretter for at undg , at hovedparten af medlemsstaterne m forhje punktafgiftssatserne .
Det er i den forbindelse vrd at nvne , at provenuet fra punktafgifterne i ni medlemsstater udgr mere end de omtalte 70 euro pr . 1.000 cigaretter .
Min gruppe sttter derfor ikke yderligere reduktion af afgifterne .
<P>
Det forslag , kommissr Bolkestein har stillet , betegner efter vores opfattelse et vsentligt skridt i den rigtige retning i forhold til den nuvrende situation .
Kommissren omtalte ogs sundhedsaspektet under forhandlingen for et par mneder siden .
Vi nsker at styrke dette aspekt .
Vi har i samarbejde med hr . Blokland stillet en rkke ndringsforslag .
For det frste er der momssprgsmlet . Ordfreren har stillet forslag herom , og vi sttter disse .
For det andet er det vores opfattelse , at dette anliggende afgjort skal ses i sammenhng med de igangvrende forhandlinger i Verdenssundhedsorganisationen .
Vi mener , at der br sttes mere effektivt ind over for prisforskelle , der resulterer i smugling . Prisforskellene er en af rsagerne til bedrageri og smugling , om end ikke den eneste .
Efter vores opfattelse br der i forbindelse med den revision , der foretages hvert fjerde r , sges etableret et system , som hmmer brugen af skadelige produkter .
Afslutningsvis vil jeg benytte lejligheden til endnu en gang at ppege , at det er uacceptabelt , at vi p den ene side forhjer punktafgifterne p tobaksvarer til dels begrundet i sundhedshensyn , mens vi p den anden side fortsat sttter tobaksdyrkningen i EU .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at rygning er meget skadeligt for helbredet .
Men det er hyklerisk af Kommissionen at pst , at den bidrager til at beskytte helbredet med foranstaltninger til yderligere afgifter p tobaksvarer , som der er et meget stort forbrug af , nr den s undlader at beskytte forbrugerne mod srligt farlige produkter fra fdekden og importerede tobaksvarer af tvivlsom kvalitet , samtidig med at den presser p for at f en total kommercialisering af sundheden .
<P>
Det er helt sikkert , at vi ikke begrnser rygning med forhjede afgifter og som flge heraf hjere forbrugerpriser .
Noget sdant er endnu ikke opnet .
Det , der vil ske , nr afgiften stiger , er , at de lavtlnnede forbrugere bliver ndt til at smugle billige cigaretter fra tredjelande , som er endnu mere sundhedsskadelige .
Der vil blive smuglet mere og ikke mindre , som Kommissionen hvder .
De foranstaltninger , der foresls , vil ge forbrugernes leveomkostninger , samtidig med at deres indtgt hele tiden mindskes som flge af EU ' s politik .
<P>
Vi mener ikke , at en kampagne mod rygning er lig med en kampagne mod tobaksdyrkning i EU-landene .
Den frste gavner forbrugernes sundhed , mens den anden skader de folk , der er beskftiget med tobaksproduktion og -forarbejdning i det sydlige EU , og gavner de store tobaksproducenter og industrier , navnlig i USA .
Derfor er vi imod den afskaffelse og nedsttelse af tilskuddene til tobaksproduktionen , som nogle krver .
Dette ville udslette tobaksdyrkningen i EU , og der ville kun vre importerede cigaretter tilbage .
<P>
Derfor er vi bl.a. modstandere af alle ekstra afgifter , da de , som vi har ppeget , ikke alene ikke bidrager til beskyttelse af folkesundheden , men derimod har den modsatte virkning .
Endelig vil vi foresl , at indtgterne fra tobaksafgiften gr til oplysning og til foranstaltninger til forebyggelse af rygning samt til afvnningscentre og behandling af folk med lidelser , der skyldes rygning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Tak , hr. formand . Vi nsker klarhed p alle punkter , ogs nr det glder den politik , der fres med hensyn til forarbejdet tobak og de punktafgifter , der opkrves p sdanne produkter .
Provenuet gr i vid udstrkning til at bekmpe tobakkens negative konsekvenser for sundheden . Den nskede klarhed savnes beklageligvis i hr .
Katiforis ' betnkning . Det fremgr dog klart af betnkningen , at ordfreren nsker at beskytte tobaksindustriens interesser , isr i de lande , hvor tobaksvarer kan kbes til lave priser .
Ordfrerens holdning tjener cigaretindustriens interesser , ikke borgerens .
<P>
Det er sledes ogs srdeles skuffende , at ordfreren udelukkende koncentrerer sig om at ndre Kommissionens forslag med hensyn til punktafgifternes omfang , mens der ikke anfres indholdsmssige betragtninger herom .
Kommissionen anfrer selv en sdan betragtning vedrrende forhjelsen af punktafgifterne . Den skal fremme et velfungerende indre marked og begrnse rygning ved en konsistent og overbevisende politik .
Dette understreges i de ndringsforslag , hr . Maaten og jeg har stillet .
Europa-Parlamentet har tidligere vedtaget to beslutningsforslag , som klart giver udtryk for nsket om beskatningsmssig harmonisering i opadgende retning , nr det glder punktafgifterne p tobak .
Det hvdes , at en forhjelse af punktafgifterne vil fremme smugling , hvilket imidlertid ikke findes godtgjort .
Tvrtimod forekommer smugling netop i lande , hvor priserne p tobaksvarer er lave .
Der er til gengld undersgelser , som viser , at en forhjelse af tobakspriserne medfrer , at flere holder op med at ryge , og frre unge begynder at ryge .
Det vil tjene Parlamentets trovrdighed , sfremt de ndringsforslag , hr . Maaten og jeg har stillet , vedtages .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang pege p sttten til tobaksindustrien . 1 milliard euro gr fortsat op i krftfremkaldende rg .
Bedrveligt .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , i USA - som er det land , der har haft de mest opsigtsvkkende resultater , nr det glder begrnsningen af cigaretforbruget - er den procentvise beskatning af cigaretter ud fra cigaretternes pris meget lavere end i alle de europiske lande , ogs de lande , der har de laveste punktafgifter .
Dette er efter min mening et sammenligningsgrundlag , som vi skal holde os for je .
<P>
Der er desuden en anden kendsgerning , som vi skal huske p .
Vores engelske kollega sagde , at en prisstigning medfrer en reduktion af cigaretforbruget , hvilket man har konstateret .
I Italien skete der dog det , at cigaretprisernes stigning som flge af den hjere beskatning ganske vist officielt reducerede cigaretforbruget , men det var udelukkende , fordi den satte forbruget af smuglercigaretter kraftigt i vejret .
Dette er ikke mindst tilfldet , fordi der ikke er tale om cigaretsmugling mellem EU-lande med forskellige punktafgifter - her skal vi huske , at i USA varierer punktafgifterne p tobak fra stat til stat - men derimod om smugling til EU fra lande uden for EU , nemlig fra Montenegro via Adriaterhavet og den vej ind i hele EU .
Og dette problem med mafiaorganisationers ulovlige indsmugling er et problem , som vi risikerer at forvrre , hvis vi fortstter den politik , der gr ud p at forhje afgifterne .
Jeg vil gerne minde kollegerne om , at USA ' s positive resultater , nr det glder den offentlige sundhed , er blevet opnet med nogle procentvis lavere punktafgifter end i Europa .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med nogle korte og prcise kommentarer .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i det , ordfreren sagde om den lovgivningsmssige procedure , Parlamentets rolle og behovet for loyalt samarbejde institutionerne imellem .
Jeg sttter ogs ordfrerens ndringsforslag til Kommissionens forslag .
Kommissionen foreslr en punktafgift , hvis incidens faststtes til 50 % og mindst 70 euro .
Hr . Katiforis foreslr for det frste at reducere dette til 60 euro - et forslag min gruppe sttter - og for det andet at give landene , som er berrt af dette direktiv , en alternativ mulighed , en samlet afgiftssats p 71 % , som inkluderer bde punktafgift og moms .
<P>
Jeg mener , at det er et nyskabende og vigtigt forslag , der respekterer prisproportionalitetsprincippet , som til en vis grad bryder med minimumssatser og skaber klarhed om punktafgifter .
Parlamentet har adskillige gange kritiseret ophobningen af punktafgifter og moms , jeg mener , at dette alternativ - hvor man samler de to afgifter i en minimumsafgift - er en god lsning .
<P>
Jeg mener ligesom ordfreren , at prisen har betydning for folks rygevaner . Men prisen er ikke det eneste , og Kommissionen skal derfor snarest stille tillgsforslag , der kan begrnse rygning .
<P>
Jeg er ogs enig i , at prisstigninger i kyst- og grnselande kan medfrer get svindel .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at uddybe samarbejdsmekanismerne til bekmpelse af svindel , idet svindelen udhuler den indirekte beskatning , isr inden for dette omrde , men det vil vi komme ind p senere med hr . Bolkestein i forbindelse med Kauppi-betnkningen .
<P>
Tillykke , hr . Katiforis .
Denne gang kan De regne med min gruppes sttte .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , hr . Katiforis ' betnkning om forslaget til direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak er efter vores mening et fornuftigt kompromis i forhold til Kommissionens og Rdets forslag .
Med Kommissionens forslag ville vi nemlig ende med at gre direktivet alt for stift og skabe store problemer for ikke mindst fabrikanterne , hvilket ville resultere i , at den nationale produktion blev dyrere og fik en ringere kvalitet - ikke mindst i Sydeuropa - og i en mere omfattende smugling , sdan som det allerede er blevet sagt .
Vi er navnlig af den opfattelse , at forslaget om en minimumspunktafgift p et fast belb for cigaretter ikke ville have bevaret - men tvrtimod ville vre get ud over - en vis lighed i konkurrencen mellem de store tobaksindustrier og de sm og mellemstore virksomheder , med en heraf flgende konkurrenceforvridning .
<P>
I hr .
Katiforis ' betnkning er der efter vores mening fokus p tre mlstninger . For det frste er der mlstningen om en skattemssig harmonisering - p 71 % , foreslog hr .
Katiforis - eftersom momssatserne er underlagt en flles bestemmelse , da man for frste gang griber ind i den samlede beskatning , nemlig punktafgifter plus moms . Dette gr det bde muligt at opn en strre konvergens , at undg forskelslse forhjelser og at undg at straffe fabrikanterne i de sydeuropiske medlemsstater .
For det andet fokuseres der p mlstningen om bekmpelse af svig og smugling .
For det tredje nr man ogs mlstningen om en bedre forebyggelse af sundhedsmssige risici , hvilket man ikke gr ved hjlp af stadige forhjelser af beskatningen , men hvilket man efter vores opfattelse ogs gr ved hjlp af mlrettede investeringer i forskning .
<P>
Endelig mener vi , at den holdning til cigaretter og cigarer , som prsenteres i hr . Katiforis ' betnkning , er mere overbevisende , eftersom man ogs undgr en eventuel nedgang i beskftigelsen , hvilket er i trd med principperne i traktatens artikel 127 .
<P>
Derfor sttter de italienske parlamentsmedlemmer fra ELDR-Gruppen , Italiens Republikanske Parti , Demokraterne , Vrdiernes Italien og De Liberale Socialdemokrater Deres betnkning , hr . Katiforis .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , 22 % af alle cigaretter , der kbes i Storbritannien og Nordirland , er smuglet ind i landet .
I 2000 frte tobakssmugling til tab p 3,8 millioner engelske pund for den britiske statskasse .
Hendes Majestts told- og afgiftsmyndigheder har vret i stand til at nedbringe tobakssmuglingen over Kanalen i imponerende grad med 76 % siden marts 2000 .
Smuglerne er oprrte over dette , men nu , hvor kommissren bebuder sin hensigt om at skride til handling over for Det Forenede Kongerige for at skabe barrierer for den frie bevgelighed for varer , kunne drene bnes endnu videre og give smugleriet endnu mere kronede dage .
<P>
Den billige indsmuglede tobak har skabt nye rygere blandt de unge i Det Forenede Kongerige .
Det er en tragedie .
Den har ogs truet de f resterende arbejdspladser inden for den britiske tobaksindustri .
Den britiske tobaksindustri burde have ensartede spilleregler med tobaksproducenterne i resten af EU og br ikke straffes .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , jeg og min delegation af britiske konservative bifalder forkastelsen af Kommissionens forslag under den sidste afstemning i Parlamentet , og vi er kede af forslaget om at acceptere Kommissionens forslag , som er behftet med fejl .
Vi vil sttte en rkke af hr . Katiforis ' ndringsforslag , fordi de gr et drligt forslag en del bedre .
<P>
Men samlet kan vi ikke give vores sttte til dette forslag , for vi tror ikke p en harmonisering i opadgende retning af cigaretafgifterne .
Afgifter er en sag for nationalstaterne , for de nationale regeringer og br forblive forbeholdt de nationale regeringer , som er demokratisk valgte og demokratisk ansvarlige , idet skatter og afgifter er et af de mest grundlggende aspekter ved det at vre en nation og en stat .
<P>
Vi er desuden p ingen mde overbeviste af sundhedsargumenterne om rygning og afgifter .
Vi er stadig mere bekymrede over , at den stadig stigende afgift p cigaretter kan fre til get smugling .
Illegal indsmugling af cigaretter fra lande uden for EU giver nu anledning til en stor del bekymring og kan fre til forget rygning - ganske givet i min valgkreds og i strstedelen af Det Forenede Kongerige .
<P>
S sundhedsargumenterne for hje tobaksafgifter er ikke klare , og hvad der er endnu vigtigere , vi tror ikke p en harmonisering i opadgende retning af punktafgifterne eller navnlig en harmonisering i opadgende retning af tobaksafgifterne .
Derfor vil vi stemme imod Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , hr. kommissr , rygning er skadeligt - bde for rygeren og for dem , der befinder sig i nrheden af en ryger .
Selv ufdte brn tager skade af moderens eller faderens rygning .
Rygning er alts i meget hj grad et sprgsml om folkesundhed .
Vi skal derfor gre , hvad vi kan , for at undg at folk begynder at ryge . Jeg ved , hvad jeg taler om , hr .
Katiforis . Jeg har nemlig selv vret ryger .
<P>
Ordet folkesundhed optrder overhovedet ikke i betnkningen .
Hr . Katiforis er en meget klog og rar kollega , men selv kloge kolleger tager undertiden fejl .
Denne gang tager hr . Katiforis fejl .
Der er mange beviser p , at en hjere cigaretpris reducerer rygningen .
Det betyder , at der ryges mindre , og at frre unge begynder at ryge .
<P>
I mit land har folkesundhedsinstituttet beregnet , at engangsvirkningen af en prisstigning p cigaretter i 1997 reddede 12.500 mennesker fra en for tidlig dd , fordi 100.000 mennesker holdt op med at ryge , da cigaretterne blev dyrere .
Her taler vi bare om mit land , Sverige , der kun har 9 millioner indbyggere .
Der er skatterne som bekendt ogs betydeligt hjere end i resten af Unionen .
<P>
Argumenterne taler sledes for en accept af Kommissionens forslag .
Derimod finder jeg det urimeligt , at Unionen sttter tobaksproduktionen , samtidig med at der gres en stor indsats for at hindre rygning og mindske udbredelsen af krft .
Vi skal vre lidt mere konsekvente og lidt mindre dobbeltmoralske .
Jeg hber derfor , at Parlamentet sttter hr . Maatens ndringsforslag og dermed ogs Kommissionens forslag - omend i en noget strengere form .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg hrer til det flertal i Parlamentet , som forkastede Kommissionens forslag i november , og det ville jeg egentlig gerne have ladet det blive ved , men nu er vi blevet konfronteret med endnu en betnkning , som der skal stemmes om .
Kommissionen fastholder desvrre en forhjelse af minimumssatserne for punktafgifter .
I dag vedrrer det tobak , i morgen vil Kommissionen iflge mine oplysninger stille et forslag til forhjelse af punktafgifterne og afskaffelse af nulprocentsatsen for punktafgifter p vin , selv om det er pvist , at mennesker , der drikker vin , er mere intelligente og ogs har en mindre risiko for at blive senile i alderdommen .
Jeg ved ikke , hvad Kommissionen har udtnkt for i overmorgen .
<P>
Det angivne ml med at foranledige en trinvis tilnrmelse af punktafgifterne p det indre marked bliver heller ikke net med dette forslag , og det afbalancerede kompromis mellem tilhngerne af en proportionel og en specifik beskatning , som blev fundet i 1992 under det luxembourgske formandskab , ville der alts blive sat sprgsmlstegn ved til ingen nytte .
Hvis dette uheldige kommissionsforslag bliver gennemfrt , vil risikoen for smugling desuden blive get vsentligt , navnlig i de sydlige lande og efter udvidelsen i Centraleuropa , fordi cigaretpriserne dr vil stige mellem 200 og 500 % .
<P>
Hvad bekmpelsen af tobaksforbruget angr , som igen m holde for for at begrunde dette urimelige forslag fra Kommissionen , s kan jeg kun igen gre opmrksom p , at det ingenlunde er bevist , at hje cigaretpriser bremser tobaksforbruget .
Tvrtimod , rygning bliver da sgar et statussymbol .
<P>
I betragtning af disse overvejelser forkaster jeg Kommissionens forslag .
De ndringsforslag , som vores ordfrer har stillet , og som overlader det til medlemsstaterne at vlge mellem en punktafgift p 60 euro pr . 1.000 cigaretter eller en punktafgift plus moms p 71 % af prisen , er det mindst onde , og fordi politik er det opneliges kunst , godkender jeg naturligvis ligesom min gruppe hr .
Katiforis ' betnkning med fuld overbevisning .
<SPEAKER ID=58 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , den nye betnkning bringer Kommissionens og Parlamentets holdninger tttere p hinanden , og jeg bifalder hr . Katiforis ' indsats i denne henseende .
Hans betnkning foreslr nu , at man godkender Kommissionens forslag under forbehold af vedtagelse af to ndringsforslag .
<P>
Det frste ndringsforslag vedrrer cigaretbeskatning og giver medlemsstaterne et valg mellem to beskatningsmetoder .
Kommissionen er imidlertid af den opfattelse , at dette vil fre til mindre snarere end til strre harmonisering af tobaksbeskatningen .
Det foreslede valg vil ikke forpligte nogen medlemsstat til at ndre sine afgiftssatser og vil endda gre det muligt for en rkke medlemsstater , herunder medlemsstater med relativt lave afgiftssatser , at nedstte deres afgiftssatser .
Dette ville vre i klar modstrid med de sundhedspolitiske ml , som fru Honeyball ppegede her til formiddag .
<P>
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere dette frste ndringsforslag .
Desuden mener den , at der allerede i dens forslag er taget hensyn til en af rsagerne til , at det er stillet - navnlig behovet for at bevare balancen mellem srbeskatning og procentuel beskatning .
Som jeg forklarede tidligere , bevarer de medlemsstater , der berres af indfrelsen af det faste belb i euro , den fleksibilitet , de nu har , nr det glder om at faststte andelen af sr- og vrdikomponenterne af cigaretbeskatningen .
<P>
For at begrunde ndringsforslaget peger betnkningen ogs p situationen i ansgerlandene , for hvem minimumspunktafgiftssatsen br vre et opneligt ml .
Men at give dem et valg mellem to beskatningsmetoder efter tiltrdelsen ville efterlade os med en stor forskel mellem deres afgifts- og prisniveauer og afgifts- og prisniveauerne i de nuvrende medlemsstater , hvilket vil fre til et betydeligt indtgtstab for de nuvrende medlemsstater .
Kommissionen er klar over , at opnelsen af belbene i euro vil krve en betydelig indsats fra de fleste ansgerlandes side , og har derfor foreslet over for Rdet , at der tildeles begrnsede overgangsperioder , sledes at ansgerlandene kan n minimumspunktafgiftssatsen .
<P>
Det andet ndringsforslag forkaster ndringen af definitionen p cigarer og cigarillos .
Kommissionen forbliver imidlertid af den opfattelse , at produkter , der har de samme karakteristika som cigaretter , br beskattes som cigaretter .
Den ndring blev krvet af en rkke medlemsstater og nyder enstemmig sttte fra alle de vrige .
Den har ogs modtaget betydelig sttte fra cigar- og cigarillosindustrien .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme med en bemrkning til de to andre ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Det frste foreslr , at man tilfjer en ny betragtning , der opfordrer Kommissionen til at fremstte forslag til bekmpelse af bedrageri og smugling .
Kommissionen er enig i , at en harmonisering af afgiftssatserne ikke i sig selv vil afskaffe bedrageri , og ogs i , at der skal andre foranstaltninger til for at bekmpe bedrageri og smugling .
Men dette behver ikke at blive understreget igen .
En rkke initiativer til bekmpelse af bedrageri i sektoren for afgiftspligtige produkter er allerede blevet igangsat som flge af rapporten fra 1996 fra gruppen p hjt niveau om bedrageri i alkohol- og tobakssektoren .
Det seneste eksempel er Kommissionens forslag af 19. oktober 2001 om Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om edb-registrering af punktafgiftspligtige varers bevgelser og kontrollen hermed .
Det vil vre mere passende at drfte bedragerisprgsmlet , som er et generelt sprgsml , der er relevant for alle afgiftspligtige produkter , inden for rammerne af dette forslag .
<P>
Det andet ndringsforslag vedrrer den vre grnse for eurobelbet , der foresls af Kommissionen , og foreslr en nedsttelse af belbet fra 100 til 85 euro .
Begrundelsen for ndringsforslaget er , at det er nemmere at n end 100 euro for ansgerlandene , der i dag anvender punktafgiftssatser p mellem 6 og 24 euro .
Jeg vil gerne ppege , at denne vre grnse ikke er relevant for ansgerlandene .
Den er kun relevant for medlemsstater , der allerede anvender en meget hj punktafgift , men som til trods for dette ikke opfylder kravet om en minimumsincidens p 57 % .
<P>
Som konklusion kan jeg sige , at Kommissionen ser denne betnkning som et fremskridt i forhold til den frste betnkning , da den bakker op om behovet for en strre grad af tilnrmelse mellem medlemsstaternes afgiftssatser .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , endnu en gang var det temmelig umuligt at hre kommissrens afsluttende indlg .
Det er helt urimeligt over for vores kommissrer , som kommer her for at tale til os , efter at de har lyttet til vores indlg .
<P>
Jeg gad vide , om De ved begyndelsen til denne to og en halv time af Deres forsde kunne overveje at holde fem minutters pause mellem forhandlingens afslutning og medlemmernes tilbagevenden her til salen , for vi kan ikke fortstte p denne mde med at udvise uhflighed over for vores kommissrer .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr . Corrie , De har ganske ret heri .
Deres forslag er n mulighed .
Vi m ogs bede betjentene om at sikre , at medlemmerne ikke gr og samtaler , nr de kommer ind i salen .
Samtaler hrer til udenfor .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne kretjer og om ophvelse af Rdets direktiv 92 / 61 / EF ( 8402 / 1 / 2001 - C5-0472 / 2001 - 1999 / 0117 ( COD ) )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Forenklet procedure :
<P>
Forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2019 / 93 om srlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre er i Det giske Hav ( KOM ( 2001 ) 638 - C5-0590 / 2001 - 2001 / 0260 ( CNS ) ) - Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
- Forslag til Rdets beslutning om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske er ( KOM ( 2001 ) 732 - C5-0691 / 2001 - 2001 / 0284 ( CNS ) ) - Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<P>
- Forslag til Rdets forordning om midlertidig suspension af de autonome satser i den flles toldtarif ved indfrsel af visse industrivarer og om bning og forvaltning af autonome kontingenter i den flles toldtarif ved indfrsel af visse fiskerivarer til De Kanariske er ( KOM ( 2001 ) 731 - C5-0692 / 2001 - 2001 / 0289 ( CNS ) ) - Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
- Forslag til Rdets forordning om foranstaltninger gldende i 2002 til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav ( ICES-afsnit VIIa ) ( KOM ( 2001 ) 699 - C5-0690 / 2001 - 2001 / 0279 ( CNS ) ) - Fiskeriudvalget
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0015 / 2002 ) af Nistic for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om treogtyvende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske ) ( KOM ( 2001 ) 256 - C5-0196 / 2001 - 2001 / 0110 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0468 / 2001 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF , Euratom , EKSF ) nr . 259 / 68 om vedtgten for tjenestemnd i De Europiske Fllesskaber og om ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte i disse Fllesskaber ( KOM ( 2001 ) 253 - C5-0249 / 2001 - 2001 / 0104 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0013 / 2002 ) af Hughes for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilrettelggelse af arbejdstid for personer , der udfrer mobile vejtransportaktiviteter ( PE-CONS 3676 / 2001 - C5-0688 / 2001 - 1998 / 0319 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0026 / 2002 ) af Ghilardotti for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indfrelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne i Det Europiske Fllesskab ( PE-CONS 3677 / 2001 - C5-0687 / 2001 - 1998 / 0315 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0460 / 2001 ) af Oostlander for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens forslag til Rdets rammeafgrelse om faststtelse af mindsteregler for , hvad der udgr kriminelle handlinger , og for straffene for ulovlig narkotikahandel ( KOM ( 2001 ) 259 - C5-0359 / 2001 - 2001 / 0114 ( CNS ) )
<P>
( Efter afstemningen om Kommissionens forslag )
<SPEAKER ID=63 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke Kommissionens skuffelse over , at afstemningen er get imod dens nsker .
Det eneste , der str tilbage for mig at gre , er at underrette Kommissionen om resultatet af denne afstemning , og den vil s tage skyldig hensyn til det og informere Parlamentet i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg bad om ordet , da De gav det til Kommissionen , for at sige , at Parlamentet netop har forkastet hr . Oostlanders betnkning og ikke Kommissionens forslag .
<P>
Vi har ikke befjelse til at stemme om Kommissionens forslag .
Vi har forkastet hr . Oostlanders betnkning og dennes udtalelse om Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
De har ganske ret .
Det er , som jeg sagde , nemlig at betnkningen med ndringer ikke blev vedtaget .
<P>
Den procedure , der nu finder sted , hvis Kommissionen ikke trkker forslaget tilbage , er , at vi henviser forslaget til fornyet behandling i det ansvarlige udvalg uden afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<P>
Betnkning ( A5-0436 / 2001 ) af Ludford for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlnding ( KOM ( 2001 ) 127 - C5-0250 / 2001 - 2001 / 0074 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0455 / 2001 ) af Keler for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om betingelserne for , at tredjelandsstatsborgere frit kan bevge sig p medlemsstaternes omrde i hjst tre mneder , indfrelse af en srlig rejsetilladelse og faststtelse af betingelserne for indrejse med henblik p at frdes p medlemsstaternes omrde i hjst seks mneder ( KOM ( 2001 ) 388 - C5-0350 / 2001 - 2001 / 0155 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0016 / 2002 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 79 / EF , direktiv 92 / 80 / EF og direktiv 95 / 59 / EF for s vidt angr punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak ( KOM ( 2001 ) 133 - C5-0139 / 2001 - 2001 / 0063 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0464 / 2001 ) af van den Berg for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet fra Kommissionen : Sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling - en vurdering ( KOM ( 2001 ) 153 - C5-0395 / 2001 - 2001 / 2153 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0392 / 2001 ) af Schmidt for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om EIB ' s rsberetning for 2000 ( C5-0541 / 2001 - 2001 / 2218 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0011 / 2002 ) af von Wogau for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om gennemfrelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester ( 2001 / 2247 ( INI ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 13 :
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Von Wogau">
. ( DE ) Hr. formand , efter den forhandling , som vi havde i formiddags , og efter kommissionsformand Prodis erklring er det ndvendigt at tilpasse beslutningsteksten hertil .
Jeg har et mundtligt forslag , som foreligger p fransk :
<P>
" noterer sig hr . Prodis indlg i plenarforsamlingen den 5. februar 2002 , som indeholder erklringen om Kommissionens forpligtelser over for Parlamentet "
<P>
( Formanden bemrkede , at der ikke var nogen indvendinger til det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Stemmeforklaringer Betnkning af Hughes ( A5-0013 / 2002 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Frst vil jeg gerne give udtryk for min personlige tilfredshed med den nye parlamentsformand .
Jeg hber , at han er tlmodig nok til at lytte til mig , sdan som formandskabet almindeligvis har gjort .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg har deltaget i Forligsudvalgets arbejde med at fastlgge arbejdstiden for chauffrer .
Jeg drftede dette med min ven Ugo Gustinetti fra Alzano Lombardo i provinsen Bergamo . Han har vret chauffr i en evighed , og han sagde flgende til mig : " Der er noget , som er meget vigtigere end bestemmelserne , nemlig at der foretages en reel kontrol af chauffrernes kretid .
" Jeg foreslr derfor , at man anvender satellitsystemet Galileo til at kontrollere alle de lastbiler , der krer rundt i EU , fra verdensrummet .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en mundtlig stemmeforklaring vedrrende direktivet om arbejdstiden inden for vejtransport .
Min delegation hilser vedtagelsen af direktivet velkommen .
Bde forbedringen af den generelle frdselssikkerhed og beskyttelsen af chauffrerne er et flleseuropisk anliggende og skal derfor reguleres i hele EU .
De seneste hndelser i forbindelse med transportrskandalen i Luxembourg og mit hjemland strig har vist , at meget er utilfredsstillende inden for transportbranchen .
Det forslag til en forordning om indfrelse af et chauffrcertifikat , som blev vedtaget af forsamlingen i januar , var et rigtigt signal for at blive herre over den illegale beskftigelse af tredjelandsstatsborgere .
Det direktiv , som forsamlingen har vedtaget i dag , er endnu et vigtigt skridt .
<P>
Forpligtelsen til at overholde hvilepauser og fastlggelsen af maksimums- og natarbejdstider er et bidrag til sikkerheden p Europas veje .
Derfor stemte vi for vedtagelsen af direktivet .
Det er ganske vist beklageligt og betnkeligt , at selvstndige chauffrer midlertidigt ikke er omfattet af direktivets anvendelsesomrde .
Det er et problem .
Derved bliver udviklingen af nye former for ugte selvstndighed sandsynligvis fremmet .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bastos">
Det resultat , som Forligsudvalget er net frem til , er meget positivt og udgr en betydelig landvinding for Europa-Parlamentet .
Med vedtagelsen af dette direktiv om tilrettelggelse af arbejdstiden for personer , der udfrer mobile vejtransportaktiviteter , fjerner man konkurrenceforvridninger inden for denne sektor og fremmer samtidig trafiksikkerheden .
Jeg glder mig srlig over den aftale , der er opnet om det centrale sprgsml i dette direktiv , s selvstndige chauffrer er blevet omfattet , om end frst syv r efter direktivets ikrafttrden .
Dette forhold og beslutningen om , at Kommissionen to r fr udlbet af denne syvrsperiode skal undersge konsekvenserne af at undtage selvstndige chauffrer fra direktivets anvendelsesomrde , var det kompromis , der skulle til , for at overvinde modstanden hos visse medlemsstater og n frem til den helt ndvendige aftale om dette nye direktiv , hvis betydning for den flles transportpolitik er ganske afgrende .
<P>
Definitionen i direktivet af en selvstndig chauffr er ogs et vigtigt bidrag til at undg nye former for ugte selvstndighed i perioden med midlertidig udelukkelse af selvstndige chauffrer .
<P>
Hvad angr natarbejde , sikres konkurrencedygtigheden for de fjerntliggende lande , hvis chauffrer skal tilbagelgge lange afstande til de store produktions- og distributionscentre , og for hvem krsel om natten er fordelagtig p grund af den mindre trafik .
Aftalen mellem Parlamentet og Rdet er sledes udtryk for et fornuftigt kompromis mellem de konomiske aspekter , trafiksikkerheden og chauffrernes sundhed .
<SPEAKER ID=70 NAME="Hudghton">
Jeg er tilhnger af de generelle principper om regulering af arbejdstiden til fordel for arbejdstagerne , nr det glder sundheds- og sikkerhedshensyn , og nr det glder forebyggelse af trafiksikkerheden / ulykker i landevejstransporten og de fordele , dette skaber .
<P>
Jeg mener , at reguleringer af denne art br veje de anerkendte fordele op mod den praktiske virkelighed , som transportoperatrer str over for , navnlig i landdistrikter og omrder , hvor der ikke findes noget bredygtigt alternativ til landevejstransport .
<P>
Indrmmelsen af begrnsning til natarbejde er vigtig for Skotland , hvor lange vejafstande er uundgelige , og hvor transportoperatrerne lider under sdanne konomiske hindringer som hje brndstofsafgifter og relativt ringe vejnet i mange omrder .
<P>
Betnkning af Ghilardotti ( A5-0026 / 2002 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , med en glimrende betnkning , som jeg bifalder , har fru Ghilardotti behandlet sprgsmlet om direktivet om hring og information af arbejdstagerne .
Det var jeg i vrigt ikke i tvivl om , eftersom fru Ghilardotti var formand for regionalrdet i regionen Lombardiet , som er Italiens strste region , dengang jeg var regionalrdsmedlem i samme region , og denne betnkning fremmer s afgjort arbejdstagernes deltagelse i livet i den virksomhed , som deres tilvrelse afhnger af .
Jeg vil dog gerne sprge fru Ghilardotti - som jeg desvrre ikke kan se her i salen , men som uden tvivl lser min stemmeforklaring - om vi ikke ogs kunne f et direktiv om , at arbejdstagerne altid skal informeres om deres pensionsrettigheder .
<SPEAKER ID=72 NAME="Evans, Jillian">
Dette direktiv vil yde en vrdifuld beskyttelse til mange arbejdstagere , hvis udkomme er i fare , bl.a. som flge af den stadig strre lethed , hvormed virksomheder flytter .
Det vil naturligvis ikke bringe tabene af arbejdspladser til ophr , men det vil forhindre situationer i at opst , hvor de ansatte lser , at de vil blive afskediget i avisen .
Det vil ogs gre det muligt at forberede omfattende tab af arbejdspladser , hvis de er uundgelige .
Det vil ikke skade de 97 % af virksomhederne , der beskftiger under 50 ansatte , og som falder uden for direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Den endelige aftale er helt bestemt ikke s strk , som De Grnne nskede det .
Vi vil dog sttte aftalen , for den udgr et vigtigt fremskridt i nogle stater ssom Det Forenede Kongerige , der for nrvrende ikke har nogen sdan beskyttelse af arbejdstagerne .
Vi s dette i min valgkreds , Wales , da Corus fyrede 3.000 stlarbejdere med katastrofale virkninger for mange lokalsamfund og ingen forudgende hring af arbejdsstyrken .
Den seksrige undtagelse viser desvrre , at den britiske regering ikke har lrt noget af denne oplevelse , og arbejdstagerne i Wales vil fortsat vre blandt de mest srbare i Europa , nr det glder tab af arbejdspladser .
<P>
Jeg hber ikke , at det vil tage seks r , fr alle arbejdstagere i Europa nyder de samme rettigheder .
<SPEAKER ID=73 NAME="Hudghton">
I mit hjemomrde oplever vi for tiden et grelt eksempel p behovet for en forbedring og indfrelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Et multinationalt selskab - Levi Strauss - der lnge har vret etableret dr , gav for nylig forudgende meddelelse om fyringer af arbejdstagerne p to fabrikker i Skotland , i Bellshill og Dundee .
Nyhedsmedierne var de frste , der fik meddelelsen , og bekendtgrelsen blev ledsaget af en udtalelse om , at selskabet ensidigt havde overvejet og forkastet alle eventuelle alternativer til lukning .
<P>
Denne handlemde er beklagelig og bliver ikke hjulpet af den kendsgerning , at Det Forenede Kongerige anses for at have den svageste lovgivning p dette omrde .
Jeg bifalder og sttter derfor initiativer til en rimelig EU-dkkende standard for ordentlig hring af arbejdstagerne .
<P>
Betnkning af Oostlander ( A5-0460 / 2001 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod hr . Oostlanders betnkning , men det betyder ikke , at jeg er modstander af bekmpelsen af narkotikahandlere .
Vi skal naturligvis arbejde for - og det er vi alle enige om - at narkotikaens plage fjernes fuldstndigt fra jordens overflade og ikke blot fra europisk omrde , men hvis ikke vi genskaber de unges tro p vrdierne - ogs de politiske vrdier - vil det aldrig lykkes for os .
Hvornr beslutter vi os f.eks. til at fjerne den bog fra boghandlernes hylder , som er skrevet af en vis italiensk journalist , hr . Giordano , og som har titlen " Unionen begr svig ?
" Man kan da ikke have bger i de europiske boghandler , som har den titel , at " Unionen begr svig !
" Jeg hber , at formandskabet griber ind .
<SPEAKER ID=75 NAME="Crowley">
Jeg har mange gange fr fet frt mine udtalelser til protokols , og jeg vil gerne gentage denne opfordring i dag om , at " blde " og syntetiske stoffer ikke br gres lovlige i Europa .
Jeg sttter ikke en lovliggrelse af ecstasy , cannabis eller andre syntetiske stoffer ssom lsd eller amfetamin .
FN ' s konvention imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer forbyder brug , fremstilling og salg af ecstasy , lsd og amfetaminer , og denne politiske holdning br opretholdes fuldt ud .
<P>
Jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg ikke stemte i dag , da der var et omfattende misbrug af det sprog , der blev foreslet i forskellige ndringsforslag , som fuldt ud sgte at forvirre hovedelementerne i debatten i dag .
<P>
Det er en ungtelig kendsgerning , at brugen af disse stoffer skader brugerens sundhed .
De kan nppe opfattes som havende en positiv funktion .
Jeg mener , at Verdenssundhedsorganisationen har indtaget den rette holdning til dette sprgsml .
Vi hverken kan eller br sttte skabelsen af en narkotikakultur i vores samfund ved at gre brugen af " blde " og syntetiske stoffer lovlig .
<P>
Der er f.eks. nogle , der har fremsat forslaget om , at brug af ecstasy br anses som ret normalt i samfundet .
Jeg afskyr denne form for argument navnlig i lyset af , at vi har haft en rkke tragiske ddsfald i Irland og over hele Europa som flge af brug af ecstasy .
De langsigtede virkninger af brug af ecstasy er stadig i hj grad ukendte , ud over at vi ved , at ecstasy er et stof , der kan fre til depression og hukommelsessvkkelse .
<P>
Mens den europiske konomi er strk , m vi ogs srge for , at vsentlige sociale problemer ssom narkotikamisbrug bekmpes i et samfund .
Europiske initiativer til at reducere niveauet af narkotikamisbrug i Europa br stttes ved enhver lejlighed .
Jeg mener , at Den Europiske Socialfond tidligere har spillet en vsentlig rolle i denne henseende , og det br den fortsat gre .
<SPEAKER ID=76 NAME="Meijer">
De , der str bag den internationale handel med hrde stoffer , har udelukkende je for at tjene penge p andres nd .
Jeg sttter forslag , som tager sigte p ikke blot at fngsle gerningsmndene , men ogs at konfiskere disses aktiver .
Uden aktiverne savner de grundlag for at fortstte den skadelige handel .
Beklageligvis anfrer hr . Oostlander som argument for at vende sig imod de 13 ndringsforslag , der er stillet af venstrefljen , at han ikke er pedant .
Der er tale om ndringsforslag , som lgger hovedvgten p organiseret grnseoverskridende kriminalitet , den nationale kompetence og undtagelser , for s vidt angr terapeutisk eller personlig brug .
Ordfreren lgger heller ikke skjul p , at han anser sine forslag for at vre minimumsbestemmelser , og han hber , disse kan skrpes p et senere tidspunkt .
Nogle ser hans forslag som en mulighed for at tage et skridt hen imod ndesls forflgelse af produktion , transport og anvendelse af blde stoffer .
Det vil indebre en kriminalisering af brugerne , som vil vre henvist til at foretage deres indkb hos kriminelle , der handler med hrde stoffer .
Nr jeg tager stilling til ndringsforslagene , vurderer jeg , om de bidrager til , at anvendelsen af blde stoffer begrnses p lige fod med anvendelsen af andre skadelige , men lovlige nydelsesmidler ssom alkohol og tobak .
Da venstrefljens ndringsforslag forkastedes , m jeg stemme imod betnkningen som helhed , beklageligvis ogs de f gode forslag , ordfreren stiller heri .
<SPEAKER ID=77 NAME="Titley">
Jeg bifalder helhjertet de bestrbelser , der gres , for at standardisere udstrkningen af og definere straffene for narkotikahandel .
Denne betnkning udgr i alt vsentligt en afbalanceret , vidtrkkende , fornuftig og barsk tilgang til et flerrigt problem , der plager alle medlemsstater i EU .
Alt for lnge har betingelserne for , hvad der udgr en overtrdelse af lovgivningen om narkotikahandel , vret alt for uldne og har derved skabt alvorlige kriminelle enklaver i nogle dele af verden og inden for EU .
<P>
En yderligere velkommen foranstaltning er standardiseringen af straffene med frihedsstraffe p ikke under fem r .
Nr frst denne lovgivning trder i kraft , skulle den virke som et virkeligt afskrkkende middel .
Bdestraffe br kun anvendes som en supplerende foranstaltning til frihedsstraffe , eftersom de ellers kunne fre til , at folk tror , at man p en eller anden mde kan betale sig fra en forbrydelse .
<P>
Til sidst vil jeg bifalde den nuancerede tilgang , som betnkningen udviser , hvad angr formildende omstndigheder .
F.eks. br mindrerige og personer , der har beget lovovertrdelser under fysisk tvang , helt klart ikke gres til genstand for de samme straffe som andre gerningsmnd .
<P>
Betnkning af Ludford ( A5-0436 / 2001 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , vi bifalder selvflgelig Rdets forslag til direktiv . Det er helt i trd med Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra Tampere , der understregede behovet for omsider at f fastlagt en integrationspolitik for tredjelandenes statsborgere .
Nr det er sagt , kan vi ikke sttte denne betnkning .
Vi er kede af , at forslaget begrnser sig til at fastlgge betingelser for tredjelandsstatsborgernes ophold , og at det p ingen mde skaber en reel europisk status for tredjelandsstatsborgere , som svarer til unionsborgernes .
<P>
Hvis man flger samme tankegang , skal familiemedlemmer nyde godt af de samme rettigheder som den person , de er flyttet sammen med .
Men som forslaget prsenterer sig her , underkender retten til familiesammenfring , som er en internationalt anerkendt rettighed , visse grundlggende rettigheder .
<P>
Selv om stemmeretten i princippet er blevet delvist vedtaget , er gennemfrelsesbetingelserne ikke blevet specificeret p trods af , at de politiske rettigheder er en integreret del af enhver integrationspolitik .
De grundlggende rettigheder er universelle , og hvis det universelle i disse rettigheder skal glde uden undtagelser , skal det glde alle , om de er unionsborgere eller ej .
Hvad angr kriterierne for midlernes stabilitet , ville det s ikke vre bedre at give alle borgere adgang til arbejdsmarkedet i stedet for at udstde en gruppe mennesker ?
<P>
Desuden er der ikke nogen begrundelse for at udelukke studerende eller personer med opholdstilladelse fra forslagets anvendelsesomrde i henhold til en subsidir form for beskyttelse .
<P>
I vrigt skal vi frst udarbejde en flles definition p begreberne " offentlig orden " og " sikkerhed " , som er begrundelser for at udelukke folk fra en permanent status .
Disse begreber overlades i dag til staternes eller de kompetente myndigheders forgodtbefindende , hvilket afslrer alvorligt diskriminerende procedurer , som srligt glder statsborgere fra tredjelande .
<P>
Endelig , hvad angr proceduren , krver sagsbehandlingen en frist p seks mneder , hvilket er alt for lang tid .
I tilflde af at ansgningen afvises , br man fastlgge en klagefrist - en frist med opsttende virkning , som giver mulighed for at blokere for enhver udvisning med henvisning til retten til forsvar - som ikke findes p nuvrende tidspunkt .
<P>
Endelig omfatter direktivet ikke de millioner af statsborgere fra tredjelande , som er illegale statsborgere , men hvis forhold krver en omgende politisk lsning p europisk plan .
Unionen m derfor vre sig sit ansvar bevidst .
<P>
Til slut vil jeg sige , at denne betnkning ikke skaber lighed mellem unionsborgerne og borgerne fra tredjelandene .
Der er ikke noget , der hedder en europisk status for fastboende udlndinge .
Vi br derfor ikke sttte et sdant politisk tiltag .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i fru Ludfords betnkning anmoder man os om at lette bevgeligheden i EU for de borgere , som nsker at bo dr i mindst tre mneder ud af en periode p seks mneder .
Pensionistpartiet bifalder dette og er positivt indstillet over for enhver stats borgeres bevgelighed i EU .
I den forbindelse mener jeg dog , at vi br skelne mellem de udle borgere og de dle borgere , som kommer for at besge EU - baronesse Ludford er adelig , s hvem forstr bedre end hende , at delhed br belnnes ? - og de dle borgere , det er de rlige borgere .
Vi skal sledes bne vores dr for " den nye adel " , nemlig de rlige borgere , men lukke dren for de kriminelle , som desvrre eksisterer overalt , ligesom der er sorte fr overalt .
Men de dle - " de nye adelige " - skal kunne komme ind i EU .
<SPEAKER ID=80 NAME="Andreasen, Busk, Jensen, Riis-Jrgensen og Ole Srensen">
Venstres gruppe i Europa-Parlamentet har undladt at stemme for den samlede betnkning , idet vi ikke kan sttte artikel 5 , stk . 1 , i Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=81 NAME="Bastos">
Dette direktivforslag vil jeg gerne stemme for , eftersom det udgr et vigtigt skridt fremad og bidrager til en mere sammenhngende indvandringspolitik i EU .
Det definerer , hvilke betingelser der skal glde , for at en tredjelandsstatsborger kan opn status som fastboende udlnding , for vi nsker alle , at EU skal n frem til et kompromis om en harmonisering af forholdene for de tredjelandsstatsborgere , der har lovligt fast ophold i en medlemsstat , hvor de br sikres juridiske , konomiske og sociale rettigheder , der kan sammenlignes med dem , som EU ' s egne borgere har .
<P>
En sdan status kan opns efter fem rs uafbrudt lovligt ophold , efter anmodning fra vedkommende , der skal rde over de ndvendige midler og en sygeforsikring ( s han ikke falder medlemsstaten til byrde ) , og som ikke m udgre en umiddelbar trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed .
<P>
Nr denne status er opnet , tilkommer der til gengld vedkommende en rkke rettigheder i henseende til arbejde , socialsikring , lgehjlp og diverse andre tjenesteydelser osv . , hvilket sledes vil udgre et godt redskab til integration i det samfund , der har modtaget ham .
<P>
Det er endnu en gang vrd at understrege her , hvor vigtigt det er , at vi fremmer en mere energisk integrationspolitik , som er afgrende for en strre konomisk og social samhrighed , og for at undg diskrimination og racisme .
Det skal imidlertid ogs pointeres , at en gte integration krver en indsats fra begge parter .
<P>
Jeg glder mig desuden over de retlige garantier , som dette forslag indeholder til fordel for de indvandrere , der nsker at opn denne status , og som forebygger eventuelt magtmisbrug fra medlemsstaternes myndigheders side .
<SPEAKER ID=82 NAME="Berthu">
Vi har stemt imod Ludford-betnkningen , som sttter Kommissionens forslag om at indfre en flles status for statsborgere fra tredjelande , der har opholdt sig lovligt i et af Unionens lande i mere end fem r .
Iden forekommer drlig i sig selv , for den vil ensrette og fastfryse det nuvrende system og fratage medlemsstaterne enhver form for bevgelsesfrihed p et omrde - tilstedevrelsen af fastboende udenlandske statsborgere p sit territorium - der fortsat frst og fremmest skal hre under de nationale staters befjelser .
<P>
Desuden kan man ikke give dette forslag et retsgrundlag uden at g uden om betydningen af artikel 63 , stk . 3 og 4 , i EF-traktaten , som kun fastlgger " foranstaltninger " for opholdet , og ikke en " status " i ordets fulde forstand .
Det er imidlertid sandt , at hvis Amsterdam-traktaten ikke var blevet ratificeret , s ville de smuthuller , som nu bliver udnyttet af Kommissionen , ikke eksistere .
<P>
Endelig kan man endnu en gang konstatere , at Kommissionen i praksis anvender denne id om en status som en lftestang for at give fastboende statsborgere fra tredjelande ( inklusive flygtningene , i vrigt , for at f det hele med ) rettigheder , som er omtrent lig med de nationale statsborgeres rettigheder .
Artikel 12 i forslaget til direktiv opremser de omrder , hvor ligebehandling ville vre et krav , det vil sige nsten alle , undtagen stemmeret .
<P>
Denne systematiske lighed er ikke underbygget . Lige s vel som det str klart , at udlndingene har ret til ydelser , som de har betalt til , lige s vel skal tildelingen af ydelser , som finansieres over skatten , vre den enkelte stats frie valg .
Man sprger sig selv , om der ikke i denne vanvittige jagen efter at f ram p enhver differentiering ligger en af de dybere rsager til den uvilje mod statsborgerskab , som man oplever i dag i vores lande .
<SPEAKER ID=83 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi er fortalere for fuldstndig lige rettigheder , ogs politiske rettigheder , for alle dem , der bor og arbejder i EU , hvad enten de er statsborgere i en medlemsstat eller statsborgere i et tredjeland .
<P>
Rdets forslag til direktiv har sat sig et helt andet ml , nemlig bl.a. at ge den udenlandske arbejdskrafts mobilitet og fleksibilitet i EU .
Det bringer ikke desto mindre nogle forbedringer - som vi har stemt for - til statutten for de tredjelandsstatsborgere , som opholder sig i EU .
Nr det er sagt , s har man med forslaget planer om at begrnse selv disse f forbedringer til udelukkende at omfatte fastboende udlndinge , hvilket vi ikke kan godtage .
Vi kan endnu mindre godtage de fleste af Parlamentets ndringsforslag , som begrnser den oprindelige tekst endnu mere og udelukkende har til forml at sleske for de nationalistiske eller fremmedfjendtlige fordomme .
<P>
Vi stemmer ikke imod teksten p grund af de f forbedringer , der er i den for nogle tredjelandsstatsborgere , som bor og arbejder i EU .
Men vi ngter at sttte de utallige restriktioner , som den indeholder .
Derfor har vi undladt at stemme om hele teksten , samtidig med at vi forkaster de ndringsforslag - de fleste af dem - der vil forvrre den oprindelige tekst yderligere .
<SPEAKER ID=84 NAME="Lang">
Hvilken tilfredsstillelse og hvilken glde at genfinde vores kollega , baronesse Sarah Ludford , i fuld vigr .
Eftersom hun i Europa-Parlamentet er blevet udrbt til at vre en stor specialist i menneskerettigheder , kan vi ikke undg at huske denne emblematiske betnkning , der blev vedtaget i marts og helliget kampen mod racisme og fremmedhad .
Hun havde lagt hele sin overbevisning og hele sin ildhu i betnkningen for at ptvinge os sin sygelige fantasi om " antiracisme " .
I dag , og takket vre hendes beundringsvrdige udholdenhed , skuffer hun os heller ikke . For den aktive integration af tredjelandsstatsborgere skal foreg hurtigere og mere massivt og skal vre en lftestang i kampen mod racisme og fremmedhad .
S er vi mere rolige , baronessen letter sit hjerte .
<P>
Hendes betnkning prsenterer sig derfor som en fremstilling af forpligtelser .
Forpligtelser , som selvflgelig udelukkende er forbeholdt de europiske befolkninger .
<P>
Sledes fr tredjelandsstatsborgere , som har boet mere end fem r i et EU-land , de facto status som fastboende udlnding .
Forvaltningen har en bunden forvaltningsbefjelse til at udstede denne opholdstilladelse . Den glder for 10 r og kan fornyes med fuld ret ( direktivets artikel 8 og 9 ) .
<P>
Nr den frst er blevet udstedt , kan medlemsstaterne udelukkende trkke den tilbage under meget restriktive og afgrnsede omstndigheder .
Retssikkerheden skal vre " maksimal " for retsindehaveren .
Han kan sledes rejse vk i mere end to r , uden at hans status som fastboende udlnding bliver trukket tilbage .
<P>
Vrtslandet er forpligtet til at give disse tredjelandsstatsborgere og inden for rammerne af retten til familiesammenfring deres familie de samme rettigheder som dem , der gives til de nationale statsborgere , hvad enten det drejer sig om undervisning , erhvervsuddannelse , social sikring , socialbidrag , skat eller ...
De kan desuden nyde godt af yderligere sociale fordele som f.eks. ydelser af konomisk eller kulturel art , med henblik p maksimal fremme af deres integration .
<P>
For at slutte ringen skal opnelse af denne status kunne vre det frste skridt mod at opn statsborgerskab i det medlemsland , som de bor i .
Hensigten er at imdekomme Parlamentets gentagne nsker om at opleve et mere og mere multietnisk og multikulturelt samfund inden for Fllesskabet , hvor diskrimination p grund af race , etnisk oprindelse , religion eller andet ikke tolereres .
<P>
Vi venter med stor utlmodighed p , at baronessen skynder sig at modtage de flere tusinde flygtninge fra Sangatte , som nsker at bostte sig i England .
Home , sweet home !
<SPEAKER ID=85 NAME="Meijer">
Havde foranstaltningerne vedrrende fastboende udlndinge og gster fra tredjelande ikke vret under forberedelse allerede fr den 11. september 2001 , var de efter al sandsynlighed ikke blevet gennemfrt forelbig p grund af den fornyede frygt for terrorisme og usikkerhed .
Det er p tide , at vi afvikler de sidste rester af den lovfstede forfordeling af en stor del af befolkningen .
Der er tale om diskrimination , som rammer mennesker , som isr i 1960 ' erne blev hentet hertil som " gstearbejdere " fra Tyrkiet eller Marokko for at udfre det mindst attraktive og drligst betalte arbejde .
I begyndelsen tog man i de davrende seks medlemsstater i De Europiske Fllesskaber ikke hensyn til , at der kunne blive tale om blivende ophold .
Mange af disse mennesker , som tilhrer frste generations indvandrere , har efter 40 rs ophold stadig ikke opnet statsborgerskab i det land , hvor de er bosat .
Det indre marked var i mange r ikke en realitet for disse mennesker .
I modstning til medlemsstaternes statsborgere skulle de fortsat opfylde bestemmelserne om visumpligt i de enkelte medlemsstater , de mtte rejse igennem for at tage p ferie i deres oprindelseslande .
At de nu i hjere grad opnr lige rettigheder skyldes beklageligvis ikke s meget , at man finder denne forfordeling beskmmende . Det ses i hjere grad som en mde , hvorp man kan opbygge en europisk superstat og pvise , at de oprindelige grnser staterne imellem i vid udstrkning har mistet deres funktion .
<SPEAKER ID=86 NAME="Thorning-Schmidt">
Jeg har undladt at stemme ved den endelige afstemning om denne betnkning .
Det har jeg gjort , fordi Danmark har et forbehold p dette omrde , og ikke fordi jeg er uenig i betnkningens eller direktivets hensigt .
<P>
Jeg understreger , at jeg ser positivt p at give tredjelandsstatsborgere rettigheder , nr de tager arbejde i et andet EU-land .
<P>
Betnkning af Keler ( A5-0455 / 2001 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , dette direktiv adskiller sig ikke srligt meget fra det foregende , dle direktiv fra baronesse Ludford , og det drejer sig efter min mening om muligheden for at rejse rundt i EU , ikke mindst for de arbejdslse , som kommer til EU for at sge arbejde - hvilket er en god ting - men ogs for de ldre og pensionister , der nsker at besge Europas sknne steder som turister .
Som reprsentant for Pensionistpartiet vil jeg gerne benytte lejligheden til at anmode Parlamentet om , at de , der nsker at besge vores sknne europiske lande , selvflgelig skal have mulighed for dette , men at vi ogs p enhver tnkelig mde forbedrer vilkrene for de ldre , der har arbejdet hele livet , og som nu endelig har tid til at beskftige sig med en sund , intelligent og lrerig kulturturisme , som er smuk i vores jne , nr vi rejser rundt i det smukke Europa .
<SPEAKER ID=88 NAME="Berthu">
Kommissionens forslag om betingelserne for , at tredjelandsstatsborgere frit kan bevge sig p medlemsstaternes omrde i hjst tre mneder , njes ikke med at harmonisere betingelserne , men reducerer ogs samtidig visse kontroller i " frihedens " navn .
Det er f.eks. tilfldet med udlndingenes " melding om ophold " i henhold til Schengen-konventionen , som jeg talte om i gr under forhandlingen .
Selv om denne meldepligt blev drligt gennemfrt , forekommer det mig , at det snarere haster med at styrke den end med at svkke den .
<P>
Kommissionen fortstter ogs p et andet omrde i sit tidligere spor ved at foresl indfrelsen af en " srlig rejsetilladelse " , som skal udstedes af en medlemsstat p vegne af alle de andre for at lette tredjelandsstatsborgernes mulighed for at rejse i hjst seks mneder .
Denne reform viser tydeligt lftestangsprincippet , som bestr i at tage afst i et lille punkt for at lfte et stort lg .
<P>
I dag krver ophold p mere end tre mneder reelt et nationalt visum , der henhrer under den enkelte stats befjelser .
Den " rejsetilladelse " , som Kommissionen foreslr , ville omg denne foranstaltning .
For at retfrdiggre denne omgelse pberber Kommissionen sig p side 9 i begrundelsen tilflde , hvor udlndinge har brug for at rejse i seks mneder inden for Unionen i deres egenskab af " tjenestemodtagere " som f.eks. " turister " eller " kurgster " eller mske " musikere " , som kommissr Vitorino tilfjede under forhandlingen .
Denne undskyldning er en smule letkbt , for der er nppe mange turister , der rejser rundt i Europa i seks mneder i trk , og de retfrdiggr ikke udarbejdelsen af et srligt direktiv .
Kommissionens interesse ligger et helt andet sted , nemlig i at delgge kohrensen i et system , der er grundlagt p nationalstater , for at indfre en anden form for sammenspil , der skal fre til overstatslige strukturer .
<P>
Denne dogmatiske velse tilfrer ikke noget til dagens centrale emne , som er kontrol med migrationsstrmmene og sikkerheden .
Den risikerer tvrtimod at skade den ved at ge forekomsten af smuthuller og uoverensstemmelser .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A5-0016 / 2002 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , inden jeg rejste til Strasbourg , mdte jeg en god ven og medarbejder i lufthavnen . Han hedder Giuseppe Italia - sdan hedder han , nemlig det samme som vores land Italien p italiensk - og Giuseppe Italia , som bor i Cremona , sagde flgende til mig : " Jeg ved , at du skal stemme om denne betnkning .
Principielt er jeg enig .
Jeg er storryger , og jeg er villig til at g udenfor for at ryge , hvis der er nogen derhjemme , som ikke bryder sig om rgen .
Men jeg er 62 r . Jeg drikker ikke , jeg render ikke efter damer , eftersom ...
" - og det uddybede han ikke nrmere - " s lad mig i det mindste have den fornjelse at ryge cigaretter . Jeg har ikke andre fornjelser , og jeg generer ikke nogen med det .
" Derfor stemte jeg for betnkningen . Jeg er tilhnger af , at der m ryges p dertil bestemte steder , men jeg er modstander af , at afgifterne p cigaretter forhjes .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Andria">
Hr. formand , efter hr . Fatuzzos fornjelige indlg vil jeg gerne tilfje noget om hr .
Katiforis ' betnkning . Jeg kommer desvrre fra Syditalien , og der er flyforbindelserne som sdvanlig ikke ret gode .
Jeg skulle have vret til stede her i Parlamentet i forbindelse med en betnkning , som jeg var skyggeordfrer for , men det var ikke muligt .
Jeg vil under alle omstndigheder gerne understrege , at denne betnkning - som man fortsat udnytter politisk via beslutningsforslag om svel punktafgifter som statssttte til tobak - er malplaceret .
Der er uden tvivl en sammenhng mellem sundhed og tobaksrg , men det er ikke den rette mde at lse dette problem p .
I Syditalien - og ikke mindst i Napoli - foregr salget af smuglercigaretter lige uden for vores dr , nemlig p gaderne , s hvis vi nsker at ge dette smugleri , skal vi bare blive ved med at lade det g ud over dette produkt .
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at i nogle meget fattige omrder , hvor risikoen for at komme ud i kriminalitet er meget hj , f.eks. i omrdet omkring Caserta , er det tobakken , som giver 3.000 arbejdstagere - der ellers ville vre i risikogruppen - deres levebrd , og jeg vil gerne gentage , at det drejer sig om deres levebrd .
Hr . Katiforis ' bidrag i det dobbelte beslutningsforslag er fornuftigt , og det muliggjorde en nsten enstemmig vedtagelse i Parlamentet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne knytte en kommentar til Katiforis-betnkningen .
Jeg tilslutter mig den bekymring for de mindre begunstigede regioner , der er kommet til udtryk .
Det er mit indtryk , at nogle stater - jeg tnker eksempelvis p Frankrig , men jeg udelukker ikke , at det ogs glder andre - bruger sprgsmlet om punktafgifter p tobak til at skaffe sig goodwill i udlandet ved at fre en fremadrettet politik til fremme af sundheden og vendt imod tobaksvarer , mens de i virkeligheden ikke i tilstrkkelig grad har opmrksomheden rettet mod kompenserende foranstaltninger til fordel for de regioner , der skal leve af de pgldende produkter .
Klager af samme art som den af vores kollega fremfrte har jeg ogs hrt p Korsika .
Det er sledes min opfattelse , at man i Paris kun i ringe grad bekymrer sig om , hvad regionerne mister for at fremme vores sundhed .
Ikke ved at reducere den seksuelle aktivitet , men ved at reducere rygningen , hr . Fatuzzo .
<P>
Betnkning af van den Berg ( A5-0464 / 2001 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg fulgte grsdagens forhandling om en reform af politikken for udvikling og samarbejde og drftelserne med Kommissionen om grzonen mellem ndhjlp og udviklingsbistand med strste opmrksomhed .
Jeg sttter fuldt ud hr. van den Bergs betnkning .
Jeg vil gerne understrege , at jeg overalt , hvor jeg frdes , hrer kvinderne i de berrte omrder klage over , at man forsmmer at inddrage kvinderne p stedet og give dem mulighed for at komme til orde , nr det glder den praktiske gennemfrelse af genopbygningen .
I Somalia befinder kvinderne sig i kriseomrdet , men beslutningerne trffes fjernt derfra af mndene i Kenya .
Det er sledes efter min opfattelse ikke tilstrkkeligt verbalt at udtrykke bekymring for knsaspektet .
Vi m insistere p , at kvinderne i de berrte omrder ogs reelt inddrages . De er fuldt ud i stand til at se , hvad der sker , og vre med til at vurdere , hvorledes genopbygningen skal gennemfres i praksis .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Ndhjlp , rehabilitering og udvikling er noget , som pensionisterne og Pensionistpartiet gr ind for .
Det gr de faktisk s strkt ind for , at jeg ligesom min ven , hr . Andria , nede for sent frem med flyet .
Hvorfor gjorde jeg det ?
Det gjorde jeg , fordi jeg mtte holde hundredvis af pensionister tilbage - lger , advokater , arkitekter og ingenirer - som havde hrt om denne betnkning , og som straks ville rejse til udviklingslandene for at tilbyde deres hjlp kvit og frit . De hbede nemlig , at man med denne betnkning ville sttte de ldre mennesker og pensionister , s de af dem , der har lyst til dette , fik mulighed for at gre nytte i de mange udviklingslande , ogs efter at de er get p pension .
Det var vanskeligt for mig at holde dem tilbage , men jeg hber , at de nste gang kan give udtryk for deres tilfredshed med Europa-Parlamentet , fordi det accepterer deres sttte .
<SPEAKER ID=94 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi har stemt for denne betnkning af den simple grund , at vi ikke ville risikere , at Europa-Parlamentets eventuelle forkastelse af teksten kunne bruges som undskyldning for at reducere ndhjlpen i forbindelse med naturkatastrofer i de fattige lande yderligere , eftersom denne hjlp allerede er skammeligt lille .
<P>
Ved kun at omtale koordineringsproblemer skjuler betnkningen imidlertid de chokerende utilstrkkelige midler .
<P>
Og betnkningen tier i et helt andet omfang om det faktum , at grunden til , at naturkatastroferne har s dramatiske konsekvenser for de fattige lande , og at disse lande er totalt ude af stand til at afvrge selv de mindste konsekvenser , er , at de ikke rder over hverken materielle eller menneskelige midler , hospitaler , lger eller transportmuligheder , forarmede som de er af en fortid og en nutid , hvor stormagternes kapitalistiske koncerner har dyrket rovdrift p dem .
<P>
At tale om " klfter " i " den internationale bistand " er rent ud sagt skandalst , nr det drejer sig om stormagter , der njes med symbolske gestus , nr de skal bist fattige lande , der har vret udsat for naturkatastrofer , men som i vrigt bruger astronomiske summer p at tppebombe et fattigt land som Afghanistan ( og mange andre fr det ) .
<P>
Betnkning af Olle Schmidt ( A5-0392 / 2001 )
<SPEAKER ID=95 NAME="Blak, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi har stemt for betnkningen p grund af dens milj- og benhedsprofil .
Vi vil imidlertid understrege , at vi er imod punkt 22 , der vil gre ECB til EIB ' s tilsynsmyndighed .
<P>
Betnkning af von Wogau ( A5-0011 / 2002 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Fatuzzo og Pensionistpartiet kunne selvflgelig kun stemme for min ven hr. von Wogaus vigtige betnkning om EU ' s finanser , de offentlige finanser og finansmarkedet .
De ldre og pensionisterne passer naturligvis p deres penge , for efter at have beskftiget sig med penge hele livet kender de pengenes vrdi .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at give udtryk for den store glde , som de ldre i hele EU har modtaget euroens - den nye valutas - indfrelse med . De synes mske , at det er ligesom at trde ind i et eventyrland og et sknt drmmeland , hvor der er flere penge end tidligere .
Jeg er sikker p , at denne finansielle politik i EU vil give de ldre og pensionisterne en strre pension , flere penge , mere velfrd og et EU , som er tttere p dem .
<SPEAKER ID=97 NAME="Andria">
Inden jeg forklarer , hvorfor jeg stemte for den nvnte betnkning , vil jeg gerne understrege , at hr. von Wogau har givet et stort bidrag til Parlamentets aktiviteter som medlem af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og at han fortsat giver et stort bidrag i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Mine hjerteligste lyknskninger !
<P>
De internationale finansmarkeders integrationsproces sker via en omorganisering af alle de strukturer , der fungerer som grundlag for de finansielle tjenesteydelser .
I den forbindelse bliver det sledes stadig vigtigere at undersge de erfaringer , man ogs har gjort sig p markederne uden for EU , nr det glder tilrettelggelsen , driftsbetingelserne og kontrolforanstaltningernes sammenstning .
En specifik gennemfrelse krver navnlig , at man benytter sig af de nye telematiske teknologier , der anvendes for at ge effektiviteten p vrdipapirmarkederne .
<P>
Anvendelsen af disse instrumenter muliggr nemlig bde et strre konkurrenceniveau mellem vrdipapirhandlerne og administrationen af et omfang af handler med nogle frister og p nogle vilkr , som man end ikke turde hbe p for nogle f r siden . Dette har bidraget til at give priserne p disse markeder et " kvalitetslft " og til at reducere mglingsomkostningerne .
<P>
Effektiviteten og integrationen af vrdipapirmarkederne skal dog opns ved hjlp af en mere effektiv beslutningsproces - sdan som det fremgr af Lamfalussy-rapporten - idet den institutionelle ligevgt bevares med respekt for alle de fastlagte og fungerende demokratiske kontrolniveauer .
<P>
Nr det er sagt , er det frste punkt , der skal ivrksttes , at lovgivningsprocessen skal forenkles og fremskyndes ved , at retsakterne s vidt muligt vedtages ved frstebehandlingen .
Punkt to er en forbedring af gennemsigtigheden og informationen , som er et vsentligt grundlag for indfrelsen af et integreret europisk vrdipapirmarked .
Punkt tre er konsekvens og regularitet , som skal vre en rettesnor for forbrugerne og investorerne .
<P>
Det er sledes ndvendigt med et informationssystem , hvor man flger forhandlingerne lige fra ordreafgivelsesfasen til afregningsfasen .
<P>
Endelig er det absolut ndvendigt med en regulering af funktionerne i forbindelse med mgling af vrdipapirer .
Denne regulering br opdeles i en lovgivning for mglere og en lovgivning for aktiviteterne , og der br ligeledes foretages en ny tilrettelggelse af overvgningsbefjelserne , s Parlamentet fr de samme befjelser som Kommissionen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Berthu">
Von Wogau-betnkningen om " komitologi " inden for omrdet finansielle tjenesteydelser - det vil sige om Kommissionens ivrksttelse af foranstaltninger til gennemfrelse af lovgivningen p dette omrde - rejser en rkke meget interessante sprgsml uden altid at komme med de rigtige svar efter vores mening .
<P>
Udgangspunktet for drftelsen er den igangvrende redigering af artikel 202 i EF-traktaten , som fastlgger Rdets eneret til at uddelegere gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen , hvilket Europa-Parlamentet gr indsigelser imod .
Parlamentet vurderer nemlig , at det fremover , med henblik p den netop gennemfrte udvidelse af medbestemmelsesretten , ikke blot burde trffe flles bestemmelser , men ogs flles gennemfrelsesforanstaltninger .
<P>
Europa-Parlamentet kommer med nogle fremragende ider i von Wogau-betnkningen som f.eks. systematisk indfrelse af en " ophvelsesklausul " ( sunset clause ) i lovbestemmelserne , i henhold til hvilken alle befjelser , der tildeles Kommissionen med henblik p at trffe gennemfrelsesforanstaltninger , vil blive inddraget efter fire r med det forml at genoverveje deres berettigelse .
Til gengld trder Parlamentet ud af sin sande rolle , nr det vil undersge enhver gennemfrelsesbefjelse og endda " deltage som observatr i Vrdipapirudvalget " .
Rdet har traditionelt haft to kasketter p , bde den udvende og den lovgivende .
Det er den udvende kasket , der gr , at artikel 202 betror det en srlig rolle i udarbejdelsen af gennemfrelsesforanstaltninger .
Det samme glder ikke for Europa-Parlamentet , som kun har en " lovgivende " rolle ved gennemfrelsen af traktater , og som derfor ikke skal blande sig i alting .
<P>
Ikke desto mindre rejser der sig klart et problem med kontrol af Kommissionen i udarbejdelsen af gennemfrelsesforanstaltninger .
Europa-Parlamentets reaktion er mske ikke helt passende , men den er udlst af en reel rsag .
Den nste regeringskonference burde finde en lsning herp ved at styrke Rdets rolle i gennemfrelsesudvalgene og ved at styrke den demokratiske kontrol , der udves med disse udvalg , det vil sige nok Europa-Parlamentets kontrol med Kommissionens reprsentanter , men ogs sektorudvalgenes , som bestr af nationale parlamentsmedlemmer , kontrol med Rdets reprsentanter .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.08 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=100 NAME="Solana">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er min pligt , og ogs mit nske , i starten af mit indlg p det varmeste at lyknske formanden med valget til denne vigtige post i sidste mned , en af grundpillerne i EU ' s institutioner .
<P>
Hr. formand , jeg har sagt det til Dem personligt , men jeg vil ogs gerne sige det offentligt .
Jeg ser frem til at samarbejde med Dem , med formandskabet , med Parlamentet . De kan vre sikker p , at jeg s lnge vores travle tidsplaner tillader det , med glde vil give mde i Parlamentet og gre rede for de vigtige opgaver , EU ptager sig inden for omrderne sikkerhed og udenrigspolitik .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er blevet indkaldt i dag for at tale om Mellemsten , og det vil jeg ogs koncentrere mig om , men jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til kort at diskutere situationen i Afghanistan og p Balkan med Dem , vi m ikke glemme , at det er omrder , vi er dybt involveret i .
<P>
Det frste ord , jeg vil bruge til at karakterisere situationen i Mellemsten , er frustration .
For dem , der som jeg har arbejdet mange r p at finde en lsning p problemerne i Mellemsten , er situationen i jeblikket , bde fra mit personlige synspunkt og for parterne , prget af frustration .
Jeg blev involveret i problemerne i Mellemsten p Madrid-konferencen , som viste os , at det var ndvendigt at finde en metode , der byggede p princippet " fred for land , land for fred " . Den frte senere til Oslo-processen , der gav resultater , om end ikke alt , hvad man havde nsket , og som led under det tragiske mord p premierminister Rabin .
<P>
Desvrre , mine damer og herrer , kan man i dag ikke tale om fredsproces , der er ingen proces og ingen fred .
Og derfor er min frste tanke at fortlle , hvordan jeg personligt som involveret og hvordan menneskerne , der lider p begge sider , oplever flgerne af denne manglende fredsproces .
Skal man vre pessimistisk ?
Nej , trods frustration , trods alt det , der er sket , m vi holde fast ved en vis optimisme og et hb for fremtiden .
Jeg mener , at EU lser sin opgave korrekt ved ikke at kaste hndkldet i ringen .
Vi skal ved hjlp af udholdenhed og ihrdighed fastholde vores principper samt vores forpligtelse i processen .
<P>
Mine damer og herrer , vi skal forsvare fredsprocessen i Mellemsten . Ikke alene p grund af vrdier , heller ikke fordi vi nsker at hjlpe af principielle grunde med grundlag i EU ' s principper , men ogs fordi Mellemsten og Middelhavet i vores globaliserede verden udgr vores baggrd .
Vi kan ikke skabe et stabilt Europa , et Europa med fremskridt , uden et Middelhavsomrde og et Mellemsten , der gr fremskridt .
Det vil vre vanskeligt at opn et stabilt Europa med fred , som spiller en vigtig rolle p den globale scene , hvis vi ikke er i stand til at opn fred , ro og fremskridt i Middelhavet og Mellemsten .
<P>
Lad mig sige , at nu , hvor der er get nsten et r , siden jeg havde muligheden for og var s privilegeret at vre med til at udarbejde Mitchell-rapporten , er vi get glip af alt for mange muligheder .
Alt for mange gange har man undladt at handle , selv om muligheden var der .
Alt for mange gange har man kunnet g videre , men ikke gjort det .
<P>
Vi skal sammen , borgerne i Europa og de folkevalgte reprsentanter i Europa-Parlamentet , forpligte os til ikke fremover at g glip af muligheder .
Og vi har nogle muligheder i jeblikket , som jeg gerne vil fortlle Dem om , mine damer og herrer .
Men tillad mig frst at komme ind p , ikke baggrunden , for den har vi ofte diskuteret her i Parlamentet , men den sidste udvikling i situationen .
Lad mig vende tilbage til december i det forgangne r .
<P>
Den 10. december var jeg i Mellemsten .
Jeg havde mulighed for at vre til stede og tale med de politiske ledere .
Jeg mdtes ogs med general Zinni , USA ' s udsending i omrdet .
De husker sikkert , at det var en hrd periode , men den var ogs prget af hb .
Og vi skal huske , at takket vre Miguel ngel Moratinos ' indsats , EU ' s reprsentant p stedet , opnede vi fra omkring den 10. december den vigtigste fredsperiode i mange mneder , som varede frem til midten af januar .
I de dage var der en mulighed , og den kom tydeligst til udtryk i prsident Arafats tale den 16. december .
<P>
Mine damer og herrer , De husker , at prsident Arafat den 16. december i en tale p sit modersml , der blev tv-transmitteret efter nske fra EU , opfordrede til vbenhvile , til fred , og til at terroristgrupperne skulle holde inde med deres voldelige handlinger for Den Palstinensiske Myndighed .
Som sagt blev det fulgt af nogle dage med fred og hb i forbindelse med julen , selv da prsident Arafat ikke fik tilladelse til at tage til Bethlehem til julehjtidelighederne .
<P>
Desvrre er situationen siden den 10. januar vendt tilbage til det gamle .
Frst startede det med palstinensiske voldshandlinger i en af bosttelserne , derefter drbte de israelske styrker et hjtstende medlem af en af Al Fatah-grupperne , og endelig kom sagen med skibet Karine A . Jeg vil gerne , meget kort , komme ind p begge ting .
<P>
Det var en forfrdelig tragedie , at volden i de januardage igen gik over gevind .
For vi havde passeret den magiske grnse efter syv dage med total ro , som man dog ikke udnyttede for at opn kvalitative forbedringer .
Jeg husker stadig , og vil aldrig glemme , hvordan jeg , sent om aftenen den 6. december i lufthavnen i Tel Aviv , sammen med den amerikanske udsending , general Zinni , var ved at udtnke en plan for gennemfrelsen af Tenet-planen og Mitchell-planen .
Vi havde allerede arrangeret et trepartsmde med den palstinensiske sikkerhedstjeneste , Israel og USA og efterflgende et bilateralt mde mellem palstinenserne og de israelske styrker .
Terrorismen og volden fra den ene eller anden side delagde de muligheder vi havde dengang .
Og det blev yderligere kompliceret - som jeg sagde fr - af den omtalte Karine A-hndelse . Lad mig lige forklare , hvad det bermte skib Karine A har betydet .
<P>
Som De ved , mine damer og herrer , indeholdt skibet vben af hjere kaliber end dem , palstinenserne normalt bruger . Skibet var desuden af strategisk vrdi for de israelske ledere og ogs for USA , og det var starten p en , endnu ikke endeligt bevist , men meget mulig , forbindelse mellem " nogen " fra Den palstinensiske Myndighed og Iran .
Mine damer og herrer , forbindelsen mellem Den Palstinensiske Myndighed og Iran har nrmest ikke eksisteret i mange r .
Hvis en sdan forbindelse bevises , betyder det en vigtig ndring i landskabet i Mellemsten .
Jeg har ikke selv set ubestridelige fysiske beviser , men der er nok sket noget i den stil .
<P>
Som De nok kan forst , har alt dette medfrt en stigning i den allerede store mistillid mellem de to parter .
Hvis Camp David medfrte tillidsbrud mellem de to parter , s har situationen i de frste dage i januar fremkaldt en umdelig stigning i mistilliden .
<P>
Hvad kan vi gre fremover ?
Hvordan kan vi prve at lse situationen ?
<P>
De husker den bermte Laeken-erklring fra de sidste dage i december .
Man plgger de to parter et klart ansvar , og jeg mener , det er en af EU ' s bedste erklringer .
Vi skal fortstte ad den vej , vi skal fortstte i samme retning , og det gjorde man ogs p sidste mde i Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
Ud over erklringen sendte Rdet mig til USA for at n frem til en flles holdning mellem EU og USA , isr om Den Palstinensiske Myndighed .
Som De ved , mine damer og herrer , er Arafat nrmest fange i Ramallah , og de israelske myndigheder siger , at Den Palstinensiske Myndighed er blevet undvendig og irrelevant .
<P>
Men EU ' s holdning er en anden .
Vi nsker at bibeholde Den Palstinensiske Myndighed og dens prsident af flere grunde .
For det frste fordi den er valgt af det palstinensiske folk , for det andet fordi vi absolut ikke mener , man kan lse konflikten militrt . Dialog er den eneste mulige lsning , og for at opn en dialog m man have samtalepartnere , og her har palstinenserne valgt Den Palstinensiske Myndighed , ledet af prsidenten .
<P>
<P>
Mine damer og herrer , af disse grunde holder vi fast ved vores holdning .
Og netop i disse dage - jeg har vret i New York hele ugen og talt med generalsekretr Kofi Annan og i Washington og talt med viseprsident Cheney , med minister Powell og prsidentens rdgiver Condoleezza Rice - har jeg forsgt at se , om vi i fllesskab endnu en gang kan gre noget i forhold til den forfrdelige situation i Mellemsten .
<P>
Og jeg tror besgene har haft en betydning .
Nu vil jeg ikke komme ind p , hvem der har indflydelse p hvem , eller p EU ' s indflydelse , jeg vil blot beskrive begivenhederne .
<P>
Sidste onsdag aften , hvor jeg var i USA , modtog premierminister Sharon i sit eget hjem for frste gang efter at have udtalt , at han ikke ville have kontakt med Den Palstinensiske Myndighed , tre hjtplacerede palstinensiske ledere , formanden for parlamentet for den Palstinensiske Myndighed , Abu Ala , den formodede nummer to i Den Palstinensiske Myndighed , hr . Abu Mazen og Mohamed Rachid , som formodes at vre en af de vigtigste personer i finansverden i Den Palstinensiske Myndighed .
Premierminister Sharon modtog alts for frste gang disse personer i sit hjem .
Jeg kan ydermere fortlle , at minister Powell i gr og i dag i Washington mdes med Abu Ala , prsidenten for det palstinensiske parlament .
<P>
Det betyder alts , at vi befinder os i en situation , hvor der er en lille smule lys forude .
Formlet med vores anstrengelser er at genvinde det politiske aspekt .
Vi skal og m fortsat bekmpe volden .
Vi skal fordmme terrorhandlinger , men vi m ogs vre i stand til at se konflikten i et politisk perspektiv .
Det var nden i Mitchell-rapporten , og det var i den nd , jeg deltog som reprsentant for EU , og det er den nd , der skal tilskynde os alle .
<P>
Det er situationen .
Jeg vil ikke sige , at jeg nrer et stort hb i jeblikket .
Men lidt hb nrer jeg .
Jeg startede med at sige , at jeg er frustreret , men jeg ser ogs muligheder for fremskridt .
Og det er umagen vrd at forsge at opn et skridt i den rigtige retning , selv om det er et lille skridt .
Mske har nogle af Dem besgt omrdet for nylig , for borgerne er situationen meget kritisk .
Normalt tager det 20 minutter at komme fra Jerico til Ramallah , i jeblikket tager det op til tre timer p grund af politi- og militrkontrol .
<P>
Jeg mener , at EU i jeblikket gr alt , hvad det kan , for at give processen hb .
Jeg mener , at EU fortsat skal samarbejde med vores venner fra USA , og ogs med kongen af Jordan og prsident Mubarak .
<P>
Jeg mdtes med kongen af Jordan tidligere , jeg talte i telefon med prsident Mubarak for et par timer siden , og jeg talte med prsident Arafat i morges , og som sagt er der en smule hb .
Mske ikke meget , men vi har stadig resten af ugen til fortsat at arbejde p sagen .
Som De ved , mdes udenrigsministrene i weekenden i Gymnich for nsten udelukkende at diskutere Mellemsten .
<P>
Hvilke politiske initiativer kan vi foresl ?
Mine damer og herrer , jeg vil gerne fortlle , hvordan vi efter min mening skal handle nu . Vi skal hjlpe og samtidig bidrage til , at dialogen mellem formanden for Den Palstinensiske Myndigheds parlament og udenrigsminister Shimon Peres frer til et godt resultat .
Man forhandler efter flgende metode i jeblikket : Man vil hurtigst muligt have anerkendt den palstinensiske stat , inden man fr anerkendt de endelige grnser .
Grundlaget for forhandlingerne er grnserne fra 1967 , med mulige landudvekslinger om ndvendigt , for at lse konflikter .
Man vil i jeblikket prve at undg de vanskeligste omrder , Jerusalem og flygtningenes tilbagevenden , og i stedet arbejde p flles tillid mellem de to stater , idet begge parter anerkender hinanden , selv om rammen for den ene stat ikke er fuldstndigt fastlagt .
<P>
Det er det , vi arbejder med .
Jeg kan ikke garantere succes .
Og jeg m ogs sige rligt , at premierminister Sharon har sagt , at denne lsning ikke er den ideelle , men at han vil lade udenrigsministeren fortstte forhandlingen .
Vi kan alts ikke vre sikre p , at premierminister Sharons regering vil godkende aftalen .
Men jeg mener , vi fortsat skal flge denne vej .
<P>
Hvis der ikke sker en ndring , i det mindste en lille ndring , i den nuvrende situation , s vil vold stadig dominere debatten .
Det m vi undg , politik skal dominere debatten .
Jeg gentager , at man kun kan lse problemet politisk , via en dialog , og derfor vil vben og vold fr eller siden - vi hber det bliver fr - forsvinde og lade politikken vlde frem .
Der er ingen anden lsning .
<P>
For f dage siden talte Shimon Peres p et mde med begrnset deltagerantal i Rdet ( almindelige anliggender ) til de 15 ministre , og han sagde en ting , der rrte mig dybt p grund af mden , han sagde det p og flelserne i det .
Han sagde mere eller mindre flgende : " Jeg vil aldrig vre en del af en regering , der ikke har to stater som ml , Palstina og Israel .
For en drmmer som jeg , der allerede har net en vis alder , og som altid har arbejdet for at opn fred , er det umuligt at forestille sig , at der ikke skulle vre to stater .
Hvis der ikke skulle vre to stater , ville det medfre to negative ting , som jeg ikke kan acceptere . For det frste ville Israel ikke vre en demokratisk stat , for det ville betyde , at palstinenserne blev ptvunget os , for det andet ville det palstinensiske folketal overstige vores , og staten ville ikke vre en jdisk stat " .
<P>
Af disse vigtige og grundlggende grunde skal man fortsat arbejde for hurtigt at opn to stater , p baggrund af aftalerne indget i FN ' s Sikkerhedsrd , de to resolutioner og de argumenter , jeg nvnte fr .
<P>
Kan vi straks opn succes ?
Det kan jeg ikke love .
Vil vi stte alt ind for at opn det ?
Ja , det kan jeg love .
Men hverken EU eller andre har en mirakellsning .
Fortsat at arbejde med FN , USA , Egypten og Jordan - mener jeg - er den bedste vej frem .
<P>
Det gr vi derfor .
Jeg kan forsikre Dem , at bde Miguel ngel Moratinos og jeg selv arbejder p det 24 timer i dgnet , s meget som muligt , for at forsge at lse denne konflikt , der berrer europerne meget .
Det er ikke en konflikt langt herfra , den er fysisk og geografisk tt p os , og det berrer vores hjerter og vores intellekt .
Vi er derfor forpligtet til fortsat at handle .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , jeg vil gerne kort komme ind p to omrder , man har bedt mig kommentere .
Det frste er Afghanistan .
Kommissr Patten vil komme med yderligere oplysninger , da det var ham , der med stor vrdighed reprsenterede EU p mdet i Tokyo .
Jeg vil blot nvne , at jeg har en personlig reprsentant i Kabul , og med en vis stolthed vil jeg gre opmrksom p noget , vi ofte glemmer , det er hovedsageligt europiske styrker , der i jeblikket forsvarer Kabul , og som sttter regeringen , der blev godkendt p Bonn-konferencen - og Bonn er jo ogs en europisk by .
<P>
I omrdet er der styrker fra 13 EU-lande .
Det skal siges hjt , vi skal vre stolte over , at de fleste af dem , der gennemfrer freds- og stabiliseringsprocessen i Kabul , er statsborgere fra vores lande .
<P>
Vi skal desuden arbejde , og det gr vi under meget vanskelige politiske forhold frem til juni , hvor man , som De ved , igen via forsamlingen skal udnvne en storforsamling , som skal mdes og vlge en regering , og det bliver vanskeligt .
Den nuvrende regering har en vis balance .
Det er vanskeligt at pille ved denne balance , men det skal gres .
Og vi m derfor frem til juni arbejde intenst med reprsentanter fra Afghanistan samt fra tre andre vigtige lande .
<P>
For det frste Pakistan .
I gr mdtes Chris Patten og jeg med den pakistanske udenrigsminister .
De udfrer et virkelig godt stykke arbejde , og det m vi lyknske dem med .
<P>
For det andet Iran , et andet vigtigt land for stabiliteten i omrdet .
Man m erkende , at uanset hvad man mtte sige og mene om Iran , s har landets reprsentanter vret meget konstruktive , bde p mdet i Bonn og p mdet i Tokyo .
Jeg mener , vi skal samarbejde med dem .
<P>
For det tredje Rusland .
Det er de tre lande , der er vigtige for Afghanistans eksterne stabilitet .
Vi arbejder p det , og det vil vi blive ved med , sledes at processen , som starter i juni , og som blev pbegyndt p mdet i Bonn , opnr positive resultater .
<P>
Den anden ting , jeg gerne kort vil kommentere , hr. formand , er Balkan .
Jeg vil koncentrere mig om tre omrder , de nuvrende eller potentielle brndpunkter .
Det frste omrde er Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , Makedonien og Skopje .
Jeg mener , at situationen ud fra et politisk synspunkt er uovertruffen efter aftalerne , som blev undertegnet i Ohrid .
Man reviderede forfatningen , og for f dage siden blev loven om lokalregeringer vedtaget , og den er vigtig , sledes at politiet kan vende tilbage til de omrder , de blev udelukket fra for nogle mneder siden .
Det er alts et skridt i den rigtige retning .
Situationen er endnu ikke perfekt , men jeg tror , vi fr et forr prget af fred og ro .
<P>
NATO ' s militre styrker under tysk ledelse er stadig i omrdet .
Regeringen har accepteret en forlngelse p tre mneder , som kan blive til seks .
EU overvejer muligheden af at ptage sig ansvaret i fremtiden .
Man har ikke truffet en beslutning , men man overvejer det , og alt i alt betyder det , at tingene udvikler sig i den rigtige retning for Skopje .
Jeg mener , Donante-konferencen , som Chris Patten vil fortlle om , kan fungere og hjlpe set ud fra et konomisk synspunkt .
<P>
Det andet omrde er Kosovo . Vi kan alle vre tilfredse med valget , der fandt sted .
Det blev afholdt fredeligt uden vold , og ogs det serbiske mindretal deltog .
Det udgr i dag nr. to i forsamlingen .
<P>
Men i dag , i starten af februar , er de endnu ikke blevet enige , og jeg minder om , at valget fandt sted i november .
Man er hverken blevet enig om at udnvne en prsident , sandsynligvis nok prsident Rugova , eller at danne regering .
<P>
Og s var der episoden med en reprsentant fra en europisk MIC , som bliver ved med at vre europisk , der af personlige rsager mtte rejse , hvilket frte til nogle ugers tomrum .
Jeg var p stedet og prvede at fremme disse vigtige forhandlinger , sledes at Rugova , som ikke har flertal alene , fr mulighed for at regere sammen med andre .
Jeg hber , vi i de kommende dage vil f en Forsamling med en regering og en valgt prsident , og at de vil have kapacitet til at lse de problemer , som regeringen kommer til at st over for .
<P>
Det sidste omrde , jeg vil komme ind p , er Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Som De ved , brd forhandlingerne mellem Podgorica ( Montenegro ) og Beograd sammen den 24. oktober .
Bde Kostunica og Yukanovic ringede til mig for at hre , om vi kunne holde liv i forhandlingerne .
Det kunne vi , og fra EU ' s side arbejder vi stadig , vi forhandler og prver at lette forhandlingerne .
Jeg besger begge s meget som muligt .
Vi ses igen p sndag , hvor vi p et mde vil se , om det er muligt via en forfatningsreform at undg folkeafstemning og Montenegros lsrivelse fra Beograd .
Det er det , vi arbejder p , og blandt EU ' s medlemslande er der enighed om , at vi skal gre alt for at n dette ml .
<P>
Der har vret tvivl om , hvorvidt USA var enig med os eller ej .
Til det kan jeg sige , at jeg nu i en uge har forhandlet med USA ' s ledere , og de mener det samme som os , de vil hjlpe os med at opn en ndring af den fderale forfatning .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne slutte af - og jeg tror ogs , hr. formand , at jeg nsten har brugt min taletid , De gav mig 30 minutter , og jeg har brugt 27 - med det frste punkt , Mellemsten .
Det er fortsat dr , vi isr skal fokusere .
EU har et stort ansvar , og vi m stadig arbejde p det omrde .
Det bliver ikke let , men vi m ikke kaste hndkldet i ringen , vi skal stadig vre vedholdende og ihrdige .
Vi vinder slaget .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=101 NAME="Patten">
Hr. formand , dette er frste gang , jeg har talt ved en forhandling med Dem som formand .
Det er ikke kun den halvdel af mig , som er irsk , der bifalder Deres tilstedevrelse i formandsstolen , det gr hele min person .
Jeg nsker Dem al mulig held og lykke med et meget succesfuldt formandskab .
Jeg er sikker p , at vi kan regne med , at det ikke blot bliver succesfuldt , men ogs bemrkelsesvrdigt veltalende .
<P>
Jeg har en potentiel bekendelse , jeg m komme med , og det er , at hvis jeg er ndt til at liste ud i nogle minutter i lbet af debatten , vil det blot vre for at udve min demokratiske pligt et andet sted , hvor en af Unionens vigtige institutioner holder mde og drfter vigtige sager vedrrende konkurrencepolitikken og andre ting .
Jeg vil kun gre det , hvis jeg er ndt til det , og jeg vil straks vende tilbage til debatten .
<P>
Hele Parlamentet er klar over , hvor utrtteligt min ven og kollega , hr . Solana , har arbejdet p at genskabe en antydning af hb i det blodige kaos , som fredsprocessen i Mellemsten befinder sig i , og p at sttte de fremskridt , som Unionen uden tvivl har gjort med at bringe stabilitet og hb til det sydstlige Europa og navnlig til det vestlige Balkan .
<P>
Jeg har en glimrende tale , som gennemgr alle de sager , som den hjtstende reprsentant har dkket yderst fremragende .
For ikke at stde Parlamentets intelligens og sikre , at s mange medlemmer som muligt kan deltage i debatten , vil jeg ikke komme ind p alle de sager , som hr . Solana har dkket med en s stor viden og lidenskabelighed .
Jeg vil blot understrege , hvor enig jeg er i alt , hvad den hjtstende reprsentant har sagt .
Han har peget p de forsmte lejligheder - den ene efter den anden - som har bragt s megen grusomhed og vold til regionen , fra fiaskoen med at implementere Mitchell-rapporten til fiaskoen med at reagere tilstrkkeligt generst p den tale , Arafat holdt den 16. september .
Han kom ind p nogle af de forfrdende fejl , som har skmmet regionens historie , herunder beslaglggelsen af vben fra skibet Karine A .
Hvad vi har set , er en nedadgende voldsspiral med drab , der fremprovokerer flere drab , vold , undertrykkelse og endels delggelse .
Som den hjtstende reprsentant sagde , har vi ikke mere en mellemstfredsproces , men - for at bruge en vending fra et New York tidsskrift for nogle uger siden - en blodig fejde .
Vi er ndt til at forblive engagerede for at forsge at genskabe lidt hb , og den hjtstende reprsentant skitserede nogle af de ting , som EU gr for at presse p for at skabe fred og en politisk lsning .
<P>
Der er n ting , som jeg gerne vil fokusere p - som EU har gjort , og som undertiden fordmmes - og det er , at vi har stttet Den Palstinensiske Myndighed , og vores sttte til Den Palstinensiske Myndighed har frem for alt sikret , at den israelske regering stadig har en mulig forhandlingspartner .
For det andet har det sikret , at der ikke er sket en synken ned i anarki i de palstinensiske omrder - for lad os sl fast , at alternativet til en palstinensisk myndighed er palstinensisk anarki .
<P>
Hvad er alternativet til det betydelige engagement , vi har lagt i sagen ?
I de sidste par r har vi brugt 400 millioner euro fra fllesskabsbudgettet i de palstinensiske omrder , og de penge er blevet omhyggeligt og kritisk gennemget mned for mned , navnlig de bidrag , vi yder til Den Palstinensiske Myndighed , for at sikre , at de ikke anvendes til forml , som Europa-Parlamentet ikke kan godkende .
Det m siges , at hvis revisorerne hos Enron havde vret blot en hundrededel s omhyggelige , som IMF er , med mned for mned at se p , hvordan vores penge bliver brugt i de palstinensiske omrder , ville mange mennesker stadig have job og pensioner at glde sig til .
<P>
<P>
Nr man kikker p dette engagement og ser , i hvor hj grad de projekter , vi har pbegyndt , og andre , som vi har investeret penge i , er blevet overlagt og mlbevidst delagt , er det nok til at f n til at grde i bogstaveligste forstand .
Vi har set delggelsen af projekter til en vrdi af 17 millioner euro , som EU har investeret i - det er godt en tiendedel af den samlede infrastrukturdelggelse , som Verdensbanken har fastslet .
Og Verdensbanken hvder , selv om dette m vre et tal , der er valgt p slump , at den palstinensiske nationalindkomst er blevet reduceret med omkring 2,4 milliarder amerikanske dollars som flge af det , der er sket i de sidste mneder .
<P>
Jeg sprger mig selv , og jeg sprger Parlamentet : Hvor er beviset p , at noget af det ger sikkerheden ?
<P>
( Bifald )
<P>
Hvor er beviset p , at en tilbagevenden for at delgge det retsmedicinske laboratorium , som vi er blevet anmodet om at levere til Den Palstinensiske Myndigheds tjenestegrene , to gange , ger sikkerheden i de palstinensiske omrder ?
Hvor er beviset p , at delggelsen af en kloakpumpe ger Israels og israelske borgeres sikkerhed - noget , jeg udmrket forstr , at de er meget interesseret i at sikre ?
Hvor er beviset p , at en delggelse af start- og landingsbanen i Gaza-lufthavnen med bulldozere udgr et bidrag til Israels sikkerhed ?
<P>
Vi ved alle , at denne form for delggelse af infrastruktur , sundheds- og uddannelsesinstitutioner , folks udkomme og job delgger hb og enhver udsigt til politisk stabilitet og sikkerhed .
<P>
Den hjtstende reprsentant nvnte det , vi gr i Afghanistan og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Hvorfor bruger Europa 600 millioner euro i Afghanistan i r - og heraf 200 millioner fra fllesskabsbudgettet ?
Vi gr ikke kun dette ud fra humanitre motiver , men ogs for at forsge at sikre en mere stabil og sikker fremtid for Afghanistans befolkning .
Vi ved , at konomisk udvikling og sociale fremskridt er med til at bidrage til politisk stabilitet og strre sikkerhed .
Det er grunden til , at vi gr denne investering i Afghanistan , og til , at EU , medlemsstaterne og Kommissionen hidtil har forpligtet omkring 45 % af det , som Verdensbanken og UNDP siger , at der skal til i Afghanistan over de nste fem r .
Jeg hber , at andre - USA , Japan , Saudi-Arabien - vil vre lige s generse , som vi har vret , i de nste r .
<P>
Hvorfor bruger vi det , vi har brugt p Balkan , f.eks. i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ?
I de sidste mneder , hvor Det Europiske Genopbygningsagentur er begyndt at gre et lige s godt arbejde i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien som andre steder i regionen , har vi allerede repareret 400 huse , 300 flere vil blive repareret i april , der er blevet genindlagt elektricitet i Aracinovo , og vand og elektricitet er blevet genindlagt i Kumanovo .
Vi har ydet et betydeligt bidrag til at genskabe normale tilstande i Makedonien og vil fortstte med at gre det .
Igen kan man sprge hvorfor ?
Det er ikke kun p grund af en humanitr impuls , men ogs fordi vi ud fra vores erfaring i Europa ved , at der er indbyrdes forbindelse mellem konomisk stabilitet og politisk stabilitet og sikkerhed .
Jeg udpensler ikke dette argument som en slags dement statsautoriseret revisor .
Jeg kommer med disse argumenter , fordi de er s benlyst sande .
Vi ved , at de er sande ud fra vores erfaringer .
Hvis man gr folk arbejdslse , hvis man delgger infrastrukturen for folks sociale velfrd , s gr man ikke kun deres liv elendigt at leve , men man srger ogs nsten helt sikkert for , at alle liv bliver mere prget af vold .
<P>
Jeg hber , at flere folk i de palstinensiske omrder og i Israel selv nu vil vre rede til at lytte til de moderate , til dem , der s tappert gav udtryk for deres synspunkter om fremtiden ved Kalandria-kontrolposten fr jul .
Jeg hber , at man vil lytte til Voice of Peace-bevgelsen , for de folk , der argumenterer for fred p denne modige mde , er de eneste , der aftegner en vej frem for Mellemsten , for Den Palstinensiske Stat i fremtiden og for Israel .
De , der ikke skulle tro p dette , br sprge medlemmer af Europa-Parlamentet , br sprge f.eks. hr . Hume , hvad der skulle til for at skabe fred i Nordirland .
Det var moderate , som var rede til at kmpe for deres tro . Det var moderate , som havde modet og anstndigheden til at g ud dr og argumentere for det , vi alle ved er den eneste mde , hvorp man kan slukke for volden og tnde for freden og sikkerheden .
<P>
Se , hvad der skete i Sydafrika , som Voice of Peace-bevgelsen fra Mellemsten besgte for nylig - njagtig samme proces forekom dr .
<P>
S samtidig med at jeg slutter op om alt , hvad den hjtstende reprsentant har sagt , vil jeg blot stille dette sprgsml : Hvor mange flere skal d , fr borgerne i disse samfund rent faktisk begynder at lytte til rsten fra de moderate , som er tilbage i de palstinensiske omrder og Israel ?
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , kre kolleger , begivenhederne den 11. september og s det , der er sket i Afghanistan , det , der sker nu i Mellemsten , har fortrngt en sag , som begge , bde hr . Solana og hr .
Patten , har talt om , nemlig en fredsaftale i Makedonien .
Jeg vil gerne rette en stor tak til bde den hjtstende reprsentant , hr . Solana , og kommissr Patten , men ogs til alle andre , som har medvirket til , at der i dag hersker fred i Makedonien .
En kmpesucces for EU !
De har arbejdet utrtteligt herfor . Det takker Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater Dem for !
<P>
<P>
Vi skuer i disse dage og uger mod st .
Vi venter nye lande i EU om nogle r .
Men jeg siger eftertrykkeligt og understreger det , som den hjtstende reprsentant har sagt : Det er vigtigt for vores sikkerhed i Europa , at vi fr fred i Mellemsten , og at vi som europere arbejder fredeligt og godt sammen med alle landene i Middelhavsregionen .
<P>
Vi siger ogs , at vi , nr vi taler om disse problemer , m starte med at bringe mennesket i fokus .
Vi siger helt klart , at en kristens og en ikke-kristens liv og menneskevrdighed i Europa , en jdes , en israelers liv i Jerusalem eller i Tel Aviv og en palstinensers og en muslims liv i Ramallah eller i Gaza er lige meget vrd , og at der ikke m gres forskel p menneskerettighederne i Europa , i den islamiske verden eller andre steder p kloden .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi er helt enige med bde hr . Solana og hr .
Patten , nr vi siger , at vi har brug for dialog , og vi har brug for partnerskab .
Hertil hrer ogs , at vi siger sandheden , og at vi ikke kan vre indforstet med uansvarlige udtalelser . Nr f.eks. Israels premierminister , Ariel Sharon , i torsdagsudgaven af MAARIV siger - jeg citerer ordret : " I Libanon " - alts 1982 - " blev det aftalt , at Arafat ikke skulle likvideres .
For at sige sandheden , s beklager jeg , at vi ikke likviderede ham .
" - er det et uansvarligt sprog .
Det er et sprog , som frer til krig . Det er ikke et sprog , som frer til forsoning !
<P>
( Bifald ) Det falder mig svrt , ogs med min nationalitet - jeg er fdt efter krigen - at sige det her .
Jeg finder det kynisk , nr Israels premierminister p grund af vores kritik af hans holdning s taler om en stigende antisemitisme i Europa .
Nej , vi er ikke antisemitiske !
Vi nsker , at Israel lever i fred , inden for sikre grnser .
Her er vi p alle israeleres side .
Det har overhovedet ikke noget med antisemitisme at gre .
Vi afviser denne karakterisering p det kraftigste !
<P>
( Bifald )
<P>
Men vi har naturligvis ogs krav til Yassir Arafat .
Han skrev for nogle dage siden en bemrkelsesvrdig artikel i New York Times .
Nr han dr siger , at han vil forstrke sine bestrbelser mod terroren fra palstinensisk side , s giver han jo ogs udtryk for , at han hidtil mske ikke har gjort det , der var ndvendigt .
Derfor opfordrer vi ogs Yassir Arafat til at gre mere nu , dr , hvor han har indflydelse , idet vi ved , at han ikke har kontrol over alle grupper i Palstina .
<P>
Hr . Solana talte ogs om Karine A ' s vbenleverancer .
Vi vil ogs have informationer om , hvad de var bestemt til .
Vi opfordrer Arafat til at give de ndvendige informationer herom !
<P>
Jeg tror , at vi som europere har en stor opgave foran os sammen med amerikanerne .
Men amerikanerne m ogs forst , at de m behandle Israel og Palstina p lige fod , at begge parter har samme vrdighed .
Udenrigsminister Powell talte for f dage siden i et interview om Palstinas ret til at eksistere om retten til at vre en stat .
Det bifalder vi alt sammen .
Jeg tror , at vi , europerne og amerikanerne , nu har en flles opgave , der gr ud p at bidrage til fred i denne region .
<P>
Yassir Arafat er naturligvis Palstinas valgte prsident .
Hvis vi ikke accepterer ham som forhandlingspartner , s kan der ikke blive fred , s kan der ikke fres en dialog !
Derfor opfordrer vi Ariel Sharon og Yassir Arafat til at indlede freden , til at tale med hinanden , s menneskene i regionen , i Mellemsten , fr en menneskevrdig fremtid .
Alle , der fremmer det , ligesom Javier Solana , Chris Patten m.fl. , har vores gruppes fulde opbakning !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , jeg vil ogs byde kommissren velkommen , som snart vil vre tilbage i salen .
Jeg vil indlede med at tilslutte mig det , som hr . Poettering sagde p vegne af sin gruppe , og p vegne af min gruppe ogs takke for den vellykkede politik , som den hjtstende reprsentant og kommissren frte i Makedonien-sprgsmlet i sommer sidste r .
Vores presse er desvrre altid fyldt med det , som ikke gr godt i Europa , men nr der bliver lavet vellykket politik , s bliver det nsten ikke nvnt .
<P>
Jeg vil hovedsageligt tale om Mellemsten .
Jeg er bestyrtet over de tal , som Kommissionen har offentliggjort over de delggelser , der har fundet sted alene af EU-finansierede projekter i den seneste tid .
Og her drejer det sig ikke s meget om , at der er noget , der bliver delagt , men tvrtimod hvorfor det bliver delagt .
Den israelske regering forsger at delgge enhver form for infrastruktur i en kommende palstinensisk stat . Og det er det , som vi ikke kan acceptere .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , De sagde i dag , at det , vi oplever der , ikke er nogen fredsproces .
Det giver jeg Dem fuldkommen ret i .
Det sidste halvandet r har jeg her i Parlamentet talt om , at vi ikke lngere m benytte ordet fredsproces .
Det er en krig med lav intensitet , men det er en krig . Det er vores opgave at stoppe denne krig og forsge at f gang i en kommende fredsproces igen .
Men det er vi endnu langt fra .
<P>
Jeg sttter Dem fuldt ud , hr . Solana , nr De siger , at EU skal fortstte .
Vi har intet andet alternativ . Men Israel nsker os ikke som mgler , det er jo blevet sagt gentagne gange .
Mske bliver De accepteret igen og hilst velkommen og kan fremlgge vores politik og vores forslag , det fr vi meget sjldent lov til .
Skal vi i sidste instans kun finansiere projekter , som den israelske regering s senere delgger igen med sine kampvogne ?
Anerkendelsen af en palstinensisk stat er efter min mening ogs vigtig . Det vil ogs vre den eneste mulighed , som hr .
Poettering sagde . Der er en valgt prsident for denne palstinensiske stat , og ham kommer vi og hr .
Sharon ikke uden om . Man kan kun forhandle med ham .
Jeg tror ikke , at der er ret mange andre forhandlingspartnere p den palstinensiske side .
<P>
Jeg beklager , hr. hjtstende reprsentant , at jeg ikke engang kan dele Deres beskedne optimisme .
I halvandet r har vi set p , hvordan to fuldstndigt umage modstandere frer en krig .
Vi ser til , hvordan israelske kampvogne delgger huse og drber civile palstinensere , og vi ser ogs til , hvordan palstinensiske selvmordsaktivister river ligeledes fuldstndigt uskyldige israelske borgere med sig i dden .
Vi fordmmer naturligvis uden forbehold enhver form for vold og terrorhandlinger . Men hvad nytter det ?
Det kommer vi ikke videre med .
Derfor m vi , hr. hjtstende reprsentant , og Kommissionen overveje ogs at benytte de midler , som vi har i medfr af associeringsaftalen med Israel , om ndvendigt ogs at suspendere denne associeringsaftale .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , De har det tvivlsomme held at leve i interessante tider , som kineserne kunne have sagt .
De kan blive arkitekterne til Unionens opvgnen p det udenrigspolitiske omrde .
Jeg bifalder de mder , som Sharon havde med palstinensiske ledere i sidste uge .
Jeg beklager , at det er frste gang , siden han kom til magten , at han har indledt direkte forhandlinger med palstinenserne , og jeg hber ikke , at det blot er et sammentrf af omstndigheder , at forhandlingerne finder sted lige inden hans rejse til Washington DC .
Men det vil ikke vre nok at tale om en vbenhvile .
Vi m tale om en israelsk tilbagetrkning og om , at der m sttes en stopper for delggelsen af EU-finansieret palstinensisk infrastruktur til en vrdi af 17 millioner euro .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , jeg anbefaler , at vi , hvis vi nsker fred , ikke faststter en startdato .
Nyhederne om , at nogle israelske reservister skulle have ngtet at gre tjeneste uden for de grnser , der blev fastsat i 1967 , er ikke desto mindre en meget velkommen udvikling .
<P>
For nr alt kommer til alt , var det et lignende pres fra reservister , der fik Israel til at trkke sig ud af Libanon , og sammen med Arafats udtalelser om palstinensernes vilje til at ende konflikten og behovet for at finde kreative lsninger m disse grnne spirer af optimisme nres og tilskyndes til at gro .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , De talte om Mitchell-rapporten og lyset for enden af tunnellen .
Jeg hber ikke , at dette er forlygterne fra et modkrende tog .
Undertiden har USA ' s venner - eller skaldte venner - i Mellemsten vret lige s nyttige for fredsprocessen , som de skaldte loyalister i Nordirland har vist sig at vre loyale over for den britiske regering .
Unionen str over for et alvorligt dilemma , hvis den tror , at den amerikanske Mellemstpolitik skader alle vestlige interesser .
Jeg nsker Dem al mulig held og lykke med Deres drftelser med vores venner p den anden side af Atlanten .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , De talte ogs om Afghanistan .
Min gruppe er bekymret over rapporter om kampe mellem fraktioner i det nordlige og stlige Afghanistan , der frer til , at tusinder af pashtuner flygter fra deres landsbyer , og rapporter om , at 50 eller flere mennesker er blevet drbt i Gardez .
Sdanne rapporter er et uheldssvangert tegn og styrker argumentet for at indstte en international stabiliseringsstyrke for at forhindre enhver mulighed for et skred mod borgerkrig .
Det ville vre vores prioritet at tilendebringe elimineringen af terroristnettene , men her mener vi , at uanset , hvilke sprgsml der er med hensyn til statusen for de kombattanter , som USA holder fangne i Afghanistan og i Guantanamo Bay , br de behandles i overensstemmelse med Genve-konventionen fra 1949 .
<P>
( Bifald )
<P>
Denne konvention var den fjerde af sin art til at fastsl principper om behandlingen af fjendens soldater og civilbefolkning i krigstid .
Jeg hber , at De vil sttte min opfordring til , at der nedsttes et FN-udvalg til at se p dette og fastsl , om der er behov for yderligere ndringer vedrrende bevbnede oprrere og terrorister , som ikke falder ind under de traditionelle definitioner , og hvis ikke , i det mindste en opfordring til amerikanerne om at undertegne 1977-ndringerne , der gr p at udvide beskyttelsen til guerillasoldater og -kombattanter - ndringer , som USA hidtil har ngtet at undertegne .
<P>
Ved sin tale ved bningen af Kongressen lagde prsident Bush en chokerende aggressivitet for dagen .
Ligesom hans miljpolitikker frer til drivhuseffekt , skubber hans diplomatiske politikker og militrpolitikker verden mod en ny kold krig .
I dette rhundrede vil ethvert skud affyret af USA s sandelig med digteren Emersons ord " genlyde over hele verden " , og medmindre De kan appellere til og nre et bredere koncept af amerikansk selvinteresse , risikerer vi truslen om et nyt militrt rtusinde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , historien om en lnge proklameret galskab i Mellemsten forflger os .
De talte om frustration i forbindelse med politikerne . Man kan tilfje kynisme .
For befolkningerne vil det sige melankoli , tristesse , ulykke , angst , bekymring og fortvivlelse .
<P>
Vi kunne fortstte med at sige , at israelerne ikke har gjort det , de skulle , og det er sandt .
Hr . Sharons strategi er at delgge de palstinensiske infrastrukturer , for han tror ikke p en palstinensisk stat , og han nsker ikke en palstinensisk stat .
Han har nemlig hele sit liv kmpet mod en palstinensisk stat .
Derfor m vi tvinge ham til at forst , at han kun fr fred og sikkerhed i sit eget land , hvis han accepterer en palstinensisk stat .
Og for at gre det skal vi indg i en diskurs om politiske indgreb i Israel .
Det er det israelske samfund , vi skal f til at forst , at det kun kan opn sikkerhed med en palstinensisk stat .
Den israelske stat har ikke andre muligheder for at opn sikkerhed end at anerkende en palstinensisk stat .
<P>
Allerede i 1972 forsvarede jeg denne tese , og jeg var nr ved at blive lynchet ved et stort mde p universitetet i Jerusalem .
Jeg ved , hvad det betyder at kmpe for denne sag i Israel , men der er ikke nogen anden lsning .
Ligesom der ikke er nogen anden lsning end at fortlle i de palstinensiske omrder , at ikke alle palstinensere fr lov at vende tilbage til staten Israel .
Der bliver kun en begrnset modtagelse af palstinensere , det bliver vi ndt til at fortlle , for en israelsk stat er en israelsk stat , og en palstinensisk stat er en palstinensisk stat . Man kan ikke blande de to ting .
<P>
Den pris , der skal betales , er en europisk fredsstyrke , som skal placeres hos palstinenserne , som skal garantere for sikkerheden i Jerusalem , Tel-Aviv og Jaffa , men som ogs skal garantere for sikkerheden i Ramallah , i Gaza og i andre palstinensiske byer .
Nu vil De s sprge mig : " Men hvem er vi ? " Hr .
Sakellariou vil sige : " Europa har ingen betydning .
Ingen vil hre p os .
" Frst skal man have lyst til at blive hrt p , til at intervenere og til at sige : " Nej , det er ikke amerikanernes opgave at fre politik over hele verden !
"
<P>
I EU er vi klar over , at konflikten i Mellemsten bunder i en grundlggende europisk krise .
Det er et ansvar , der phviler os , visse tyskere og andre , som har skabt den nuvrende situation i Mellemsten .
Derfor m vi ikke stoppe .
Det betyder , at vi nu m bryde prsident Arafats isolation .
Ikke at jeg tror , at prsident Arafat ikke har noget ansvar .
Han er lige s hyklerisk som hr .
Sharon . Det er to gamle herrer , som har bekmpet hinanden i rtier i dette omrde , og som er kendt for begge to at bruge hykleriet som vben .
De kender hinanden yderst godt , for de bruger samme strategi .
Det er ikke det , der er problemet .
Det drejer sig ikke om moral .
Som det er blevet sagt i dag , er der en valgt prsident , nemlig hr .
Arafat , og en anden valgt premierminister , nemlig hr .
Sharon . Det kan jeg ikke ndre p , selv om jeg sandsynligvis ikke ville have stemt p hverken hr .
Arafat eller hr . Sharon .
Demokratiet er ikke , hvad jeg bestemmer , men hvad befolkningsflertallet bestemmer .
Det m man holde sig til .
<P>
Jeg vender derfor tilbage til behovet for at bryde Arafats isolation .
Det er grunden til , at vores gruppe anmoder Europa-Parlamentet om at invitere hr . Arafat og hr .
Peres hertil for at tale med os . De er begge modtagere af Nobels fredspris , s de er klar over , hvad fred er .
Lad os derfor invitere to modtagere af Nobels fredspris til at tale med os om fred her i Strasbourg . Og lad os lgge pres p Israel , sledes at hr .
Arafat kan komme ud . Det er en skandale , at det er hr .
Sharon , der bestemmer , hvorvidt hr . Arafat har eller ikke har ret til at deltage i et mde i Bruxelles , i Strasbourg eller noget som helst andet sted .
Det er vores opgave at intervenere politisk for at bryde denne isolation .
<P>
Vi m betale , samle og sttte alle de ngo ' er , der sls p civilt plan , for at skabe nye forbindelser mellem samfundene , for at undg , at det hele bryder sammen mellem israelere og palstinensere , for der er sket mange beundringsvrdige tiltag i dette omrde .
Dem , der har rejst meget til Palstina og Israel , ved det .
Derfor er det vores grundlggende ansvar at modbevise den evigt tilbagevendende udtalelse , der hres i Israel . " Der findes ikke nogen anden lsning .
"
<P>
Det er ikke sandt . Der findes altid en anden lsning .
Jeg er klar over , at der i dag , som hr . Patten sagde , ikke er mange , der lytter til dem , som taler om fred , men hvis det lykkes os at vise , at vores forslag til initiativer kan blive hrt p den anden side , s spredes initiativer som f.eks. initiativet fra de soldater , som siger : " Vi vil forsvare Israels sikkerhed , men vi vil ikke bestte de palstinensiske omrder og bestte palstinenserne .
"
<P>
Derfor hber jeg , at Parlamentet har mod til at sttte vores beslutning om at pvirke de israelske og palstinensiske civilsamfund fuldt ud og sende et strkt signal ved at invitere hr . Arafat og hr .
Peres til Strasbourg for at bryde Yassir Arafats isolation .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , jeg glder mig over mange af de holdninger , som De lige har gentaget endnu en gang , hr . Solana , srligt til Den Palstinensiske Myndighed og dens prsident .
Jeg ved ogs , at De leder en kreativ og ndvendig aktion i samarbejde med Deres utallige kontakter for at ge muligheden for at bne for en lsning .
<P>
Jeg takker ogs hr . Patten for hans sande og kontante ord om delggelserne af de infrastrukturer , som er et symbol p kimen til en palstinensisk stat .
Jeg mener imidlertid , at De 15 ' s holdning generelt str i et alt for stort misforhold til den ekstreme alvor i Mellemstens situation .
<P>
Det forekommer mig , at der er en stor risiko for at se flertallet af palstinenserne miste deres sidste hb om en vrdig fred .
Et folk , som i den grad er udsat for daglige ydmygelser fra besttelsesmagtens side , m under ingen omstndigheder f det indtryk , at hele verden lader st til .
S lad os srge for at blive hrt .
<P>
Sledes er det ikke et banalt anliggende , som hr . Poettering med fje sagde , nr en regeringsleder siger , at han fortryder , at han ikke for 20 r siden drbte en mand , som hele det internationale samfund anerkender som leder af et folk og en nation .
<P>
Hvad mener vi om det ?
Og hvordan reagerer Europa , nr det ser George Bush give sit farlige grnne lys til Ariel Sharons rdselspolitik ?
En indforstethed , der bringer volden med sig , som en tordensky bringer torden .
<P>
Og p den anden side , hvordan viser vi vores anerkendelse af de tegn , der bliver flere og flere af i den israelske befolkning , p en grundlggende modstand mod hr . Sharons politik , og som er baseret p det fundamentale krav , at den militre besttelse af de palstinensiske omrder skal ophre ?
<P>
Jeg tnker p de modige udsagn fra Knessets formand , Avraham Burg , som er af den overbevisning , at , og jeg citerer , " et folk af besttere ender med at blive nedbrudt af den tyngende besttelse " .
Jeg tnker p de 300 mnd og kvinder , som i denne uge rejste fra Israel til Ramallah for at overbringe et fredsbudskab til Arafat .
Jeg tnker p den appel , som blev sendt af 52 israelske officerer og soldater om ikke lngere at , og jeg citerer " acceptere at kmpe med det forml at bestte , deportere , delgge , isolere , drbe , udsulte og ydmyge et helt folk " .
<P>
Hvad angr de seneste opinionsundersgelser , afdkker de en dyb mistillid til hr . Sharons sikkerhedspolitik og et nsten absolut flertal for fred med palstinenserne .
<P>
Giver sdanne facts os ikke en strre bevgelsesfrihed end de slidte argumenter , som vi anvender for jeblikket , til at hve stemmen mrkbart mod den nuvrende israelske regeringsleders uansvarlighed ?
Hvad har De tnkt Dem at gre i den henseende , hr. hjtstende reprsentant , for at berolige fredsstyrkerne i Israel ?
<P>
Endelig er det sdan , at lige s vigtigt det er at sige det rigtige i diplomatiske anliggender , lige s vigtigt er det at udfre nogle konkrete handlinger , og det er det , Europa venter p lige nu .
Et af disse vidtrkkende initiativer , som jeg har foreslet Dem i et bent brev til Dem i sidste uge , og som Daniel Cohn-Bendit delvist har genoptaget i dag , kunne vre eventuelt sammen med Shimon Peres at invitere prsident Arafat til Det Europiske Rd og til Europa-Parlamentet og i tilflde af , at hr . Sharon skulle vove at udfordre Unionen ved med magt at forhindre vores gst i at n frem , at organisere et flles besg af de 15 udenrigsministre i Ramallah og her give klart udtryk for Europas krav om at slutte fred .
<P>
Hvad enten man ser det fra den ene eller den anden side , forekommer det mig at vre af allerstrste vigtighed at give tilhngerne af dialog og fred p begge sider et perspektiv , eftersom det er det , de har s hrdt brug for .
De ville ved denne gestus bne for et hav af muligheder for Europa , som ville st ml med vores hjeste ambitioner , og jeg ved , at det er Deres nske .
<P>
<CHAPTER ID=7>
Velkomstord
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Jeg har den fornjelse at informere Parlamentet om , at Rodrigo Samayo Rivas , der er formand for det centralamerikanske parlament , og dets nstformand , Manuel Gamero Durn , har taget plads i den officielle loge .
Jeg nsker Dem meget velkommen til vores debat om Mellemsten .
<P>
<CHAPTER ID=8>
Situationen i Mellemsten ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , ligesom de tidligere talere er ogs jeg dybt bekymret over , at situationen i Mellemsten er blevet yderligere forvrret siden december sidste r .
Der har vret et forfrdende antal drbte , konflikten i regionen mellem israelerne og det palstinensiske folk er skrpet , og hbet om at kunne f sat fornyet gang i fredsprocessen er desvrre blevet mindre .
Mellem den 15. og 25. januar i r kom over 45 mennesker til skade alene ved bombeangreb , men 10 blev drbt i samme periode .
Det , der er tale om her , er et kolossalt voldsniveau og had efter enhver mlestok .
Hundreder af palstinensere er blevet hjemlse som flge af de israelske styrkers delggelse af nsten 100 huse ved flygtningelejren i Gazastriben .
Jeg bifalder meget , at det spanske formandskab har skrevet til den israelske udenrigsminister og har udtrykt vores dybeste bekymring over de skader , der er sket p projekter finansieret af EU som en direkte flge af israelernes angreb mod de palstinensiske institutioner .
<P>
Hr. formand , volden har hverken givet det palstinensiske folk strre frihed eller det israelske folk mere sikkerhed .
I begge tilflde har man ved volden i de seneste mneder net det modsatte af , hvad der oprindelig var hensigten .
Volden har kun resulteret i en intensivering af hadet og de gensidige beskyldninger mellem israelerne og palstinenserne .
Israelerne og palstinenserne m genoptage fredsbestrbelserne , og de to sider m handle sammen , og de m handle i forlngelse af hinanden .
Mitchell-principperne har helt klart fastsat de brede parametre for en overordnet fredsaftale .
Enhver fremtidig aftale m bde anerkende Israels ret til at leve i fred og sikkerhed og sikre , at det palstinensiske folks legitime rettigheder beskyttes og fremmes .
Dette betyder oprettelsen af en bredygtig og demokratisk palstinensisk stat , og at der sttes en stopper for besttelsen af de palstinensiske omrder .
<P>
De israelske og palstinensiske myndigheder vil vre ndt til at genoptage et vist niveau af sikkerhedssamarbejde med det forml at stte en stopper for den skrkkelige voldscyklus , man nu er inde i .
Personer , der er involveret i udfrelsen af disse skrkkelige terrorangreb m anholdes og bringes for domstolen , herunder terrorister , der opererer i organisationerne Hamas og Islamisk Jihad .
<P>
Drftelser for nylig mellem reprsentanter fra Den Palstinensiske Myndighed og premierminister Sharon m ses som et ret positivt skridt , men forhandlinger m helt bestemt vre meningsfulde og m under ingen omstndigheder ses som en kosmetisk velse .
Vi m alle huske p , at Yassir Arafat er den demokratisk valgte leder af det palstinensiske folk , og han har den politiske bemyndigelse og det politiske mandat til at reprsentere det palstinensiske folks bekymringer og behov p dette tidspunkt .
Yassir Arafat er en mulig fredspartner for Israel , og han har ikke kun sttte fra sit folk , men ogs fra det bredere internationale samfund .
Jeg bifalder den artikel , han for nylig skrev i New York Times , hvori han udtalte , at palstinenserne var rede til at ende konflikten med Israel .
Denne opfordring til forsoning og sameksistens br bifaldes af alle interessenter .
<P>
Jeg er fast overbevist om , at EU fortsat br spille en s aktiv rolle som muligt , nr det glder om at mgle en fred mellem de to parter .
Prsident Bush og premierminister Sharon mdes i denne uge , og jeg hber , at dette vil signalere en mere villig deltagelse fra USA ' s side i en fornyet intensivering af bestrbelserne p at n frem til en politisk aftale i regionen .
Jeg er fast overbevist om , at EU og den amerikanske regering har gensidigt vigtige roller at spille , nr det glder om at stte en stopper for volden i regionen og f sat fornyet gang i meningsfulde fredsforhandlinger .
<P>
Endelig m israelerne og palstinenserne ogs f bragt ro over situationen og nedtrappe konflikten .
Vedvarende angreb udfrt af Israel mod Den Palstinensiske Myndighed og dens sikkerhedsstyrker og -faciliteter er helt og fuldt misforstede .
Der m straks sttes en stopper for de israelske militrstyrkers indtrngen i de palstinensiske omrder , og de restriktioner , der er plagt det palstinensiske folk , m ogs lftes .
Lad os alle huske , som det blev sagt af den foregende taler , at alternativet til Den Palstinensiske Myndighed er palstinensisk anarki .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Tak , hr. formand . Der er p ny tndt et spinkelt hb i Mellemsten .
To indikatorer peger i den retning .
Frst og fremmest tnker jeg p samtalen mellem premierminister Sharon og hjtstende reprsentanter for Den Palstinensiske Myndighed i sidste uge .
Endvidere er det oplyst , at samtalen flges op regelmssigt med omkring to ugers mellemrum .
Endvidere har Yassir Arafat i amerikansk presse offentligt givet tilsagn om at ville bringe terrorangrebene mod israelske borgere til ophr .
Hr. formand , jeg hber inderligt , at mdet mellem prsident Bush og premierminister Sharon , som finder sted p torsdag , vil fremme denne udvikling i retning af en nedtrapning af den blodige konflikt mellem palstinensere og israelere .
Hvor mange dde og hvor mange delggelser har begge parter ikke at begrde !
Lidelse , ikke mindst personlig lidelse , lader sig ikke gre op i kolde tal eller mle rationelt .
<P>
Konsekvent afvisning af terrorisme og bekmpelse af denne er indtil da en uomgngelig betingelse for at skabe et mindsteml af politisk kompromis mellem staten Israel og dens naboer .
Det m landene i regionen gre sig klart , for de gyder bevidst olie p den palstinensiske og libanesiske terrorismes ild .
Den klare advarsel , prsident Bush fremsatte i sin tale om the State of the Union onsdag i sidste uge , fortjener derfor ogs fuld sttte fra EU ' s medlemsstater .
<P>
En sdan politisk realistisk holdning savnes imidlertid p vores kontinent , ikke mindst nu , hvor Europas utilstrkkelighed s smerteligt afslres i NATO .
Medlemsstaterne kan sttte bestrbelserne for at n en fredslsning i Mellemsten isr ved at yde et trovrdigt og effektivt bidrag til den aktuelle indsats til bekmpelse af terrornetvrk i omrdet .
Israelere og palstinensere vil vel ogs se deres fordel heri .
Jeg appellerer til medlemsstaterne , personificeret ved hr . Solana , EU ' s hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , om at yde denne indsats .
<P>
Hr. formand , i sidste uge modtog jeg en rrende e-mail fra et ungt menneske i min hjemby , Apeldoorn , om fred i Mellemsten .
Appellen ld : Lad ikke lsenet vre vold , men bn .
Med salmistens ord tilfjer jeg : Bed om fred for Jerusalem .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener , at kommissr Pattens forslag - og jeg er ked af , at han ikke er her lige nu - er fuldstndigt uacceptable .
Jeg mener , at det er fuldstndig uantageligt at tale om det absurde - som vi selvflgelig er enige med ham i - i at delgge de palstinensiske infrastrukturer og at tale om selektiv udryddelse af palstinensere uden at sige et ord om de israelske ofre .
Men det er ogs symptomatisk for den politik , som kommissr Patten har frt i mange mneder over for Israel .
<P>
Jeg er glad for , at den hjtstende reprsentant , hr . Solana , er med os , for han hver i det mindste niveauet i vores forhandling en smule i forhold til det , vi er vant til i denne mdesal .
Nr det er sagt , s tror jeg ikke , hr . Cohn-Bendit , at man kan lse konflikten mellem Israel og Palstina blot ved at bede parterne om at gre en lille indsats , eller for den sags skyld en stor indsats .
Hr . Barak har stillet forslag , som begge parter har kendskab til , og de er ikke blevet accepteret .
Den Palstinensiske Myndighed var en realitet , og fra den dag , Den Palstinensiske Myndighed opstod , har vi set og ser stadig hver dag selvmordsattentater , som er rettet mod Israel .
Det er sdan , som situationen ser ud i dag .
<P>
Jeg mener ikke , at gte gavmildhed fra EU ' s side er de turistrejser , som hr . Wurtz foreslr os .
gte gavmildhed fra EU ' s side ville vre at sige til offentligheden og til de europiske borgere , at vi skal have mod til at integrere Israel fuldstndigt i EU , at det er den eneste mde at garantere sikkerheden i Israel p , og omsider at give de 5 millioner israelere en fornemmelse af , at de kan leve i fred side om side med palstinenserne , men inden for EU ' s grnser .
Det er et reelt forslag .
Mske haster det , kre kolleger , med at begynde at tnke lidt mere over det .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg fr fornemmelsen af , at vi i den seneste tid gentager os selv her i Parlamentet , nr vi diskuterer Mellemsten .
Det eneste , som ndrer sig , er krisesituationen , som beklageligvis bliver vrre og vrre i regionen .
<P>
Siden Europa-Parlamentets sidste beslutning , der blev stttet af et flertal af de parlamentariske grupper , har der vret flere terrorangreb mod den civile israelske befolkning .
Det er vist fem i lbet af de sidste 10 dage .
<P>
Men vi har ogs set , hvordan den israelske hr dag for dag trkker ud efter den palstinensiske befolkning og dens institutioner .
Der har vret omfattende skader p mennesker og materiel , som absolut ikke har vret begrundet .
<P>
Men nr det drejer sig om dette voldspanorama , som er meget kontroversielt bde i og uden for regionen , og ogs her i Parlamentet , m vi kunne blive enige om nogle ting .
For det frste kan intet efter min mening retfrdiggre terrorhandlinger , de forhindrer fred og skaber smerte og indignation .
For det andet virker det indlysende , at Den Palstinensiske Myndighed ikke har kapacitet til at stoppe terrorblgen .
For det tredje m man ikke tage alle midler i brug i kampen mod terrorisme , i en retsstat skal man holde sig til loven og nje respektere menneskerettighederne .
For det fjerde skal parterne i konflikten forst , at voldshandlinger ikke kan forbedre deres situation .
Og for det femte kan vi ikke blot lne os tilbage , tvrtimod , EU skal fastholde sit politiske pres og sin permanente tilstedevrelse i omrdet .
<P>
Jeg psknner Rdets og Kommissionens anstrengelser , og jeg er virkelig glad for at hre , at man kan skimte lys forude .
Jeg er enig i Rdets erklring om , at vores frste prioritet skal vre at stte en stopper for de to befolkningers lidelser .
Og her mener jeg ikke , det nytter noget at lede efter den skyldige .
Jeg mener tvrtimod , vi skal finde lsninger , og her kunne Europa-Parlamentet fremme og promovere en international konference for fred i Mellemsten , en opflgning p konferencen i Madrid for 10 r siden , og jeg er sikker p , hr . Solana kan bidrage med sin erfaring .
<P>
Jeg hber , at vi alle kan bidrage til freden , for netop fred er det eneste vigtige i jeblikket .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , forhandlingen i dag er efter min mening en gte forhandling .
Jeg glder mig over , at formanden er tolerant , nr det glder taletiden , for hvis formanden nsker at bringe politikken tilbage til Parlamentet , er det sikkert rigtigt af ham at vre lidt tolerant over for os .
Jeg vil gerne sige , at vi str over for et forfrdeligt paradoks . Da de israelske vlgere valgte Sharon som regeringsleder , regnede de med at f en strre sikkerhed , og nu str de i stedet i en dramatisk situation .
Da Bush drog de - ogs bitre - konklusioner p attentatet p Twin towers , gjorde han tegn til at ville fjerne rsagen til hadet og p virkelig at ville beskftige sig med dette dramatiske sprgsml .
Men hvis USA nu tilslutter sig Sharons holdning , er der en risiko for , at USA ikke lngere kommer til at spille den mglerrolle , som ogs Clinton havde .
I jeblikket lader det til , at Arafat ikke har kontrol over situationen , eftersom Hamas ' terrorisme stadig har overtaget , men hvordan ville situationen i Palstina ikke se ud , hvis Arafat blev frataget enhver legitimitet ?
<P>
Derfor er det vores og EU ' s opgave at gre noget ved det .
Det er ikke for at forarge Dem , men jeg er af den opfattelse , at oprettelsen af en palstinensisk stat er den eneste mde at give Israel sikkerhed p , sdan som mange af vores kolleger ogs har sagt .
Derfor skal vi allerede nu begynde at sige , at vi er villige til at anerkende den palstinensiske stat , og at det er ndvendigt , at vi har nogle srlige forbindelser til den israelske stat og den palstinensiske stat .
Jeg vil ikke g s vidt som hr . Dupuis og tale om en optagelse i EU , men - og her er der mske nogle , som bliver forargede - hvis EU virkelig nsker at gre regnskabet op med 1900-tallets historie , m EU ikke begrnse sig til udvidelsen og undlade at ptage sig det fulde ansvar for konsekvenserne af Europas historie .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , de seneste palstinensiske selvmordsangreb og Israels ubnhrlige reaktion herp har ligesom premierminister Sharons udtalelser om Arafat p ny yderligere tilspidset konflikten mellem israelere og palstinensere .
Det er bydende ndvendigt , at denne voldsspiral standses .
Det internationale samfund m fortsat lgge pres p begge parter med henblik p at finde en varig lsning og bringe volden til ophr .
Mdet sidste weekend mellem premierminister Sharon og officielle reprsentanter for palstinenserne betegner sledes allerede et lyspunkt .
<P>
En mere beslutsom optrden fra EU ' s side ville vre nskelig .
Vi br styrke vores position i fredsbestrbelserne under skyldig hensyntagen til de interesser - i srdeleshed humanitre interesser - der str p spil .
De europiske ledere kan ikke lngere blot st passive p sidelinjen med risiko for , at der opstr en langt mere omfattende konflikt i Mellemsten .
Fredsprocessen vil vre en bde langvarig og vanskelig proces , men jeg fler mig overbevist om , at det med den forndne tillid , uomgngelig politisk vilje og den ndvendige vedholdenhed er muligt at n det flles ml , et Mellemsten med fred og velfrd .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Ogs jeg har et spinkelt hb .
Jeg tror i virkeligheden , at der her i Parlamentet er en strre bevidsthed om den tragedie , vi ser i jeblikket , men ogs om ansvaret for denne situation og ikke mindst om vores eget ansvar .
<P>
Hr . Solana har sagt flere gange , at vi er get glip af mange lejligheder .
Og jeg er bange for , at vi kommer til at g glip af flere lejligheder , men det er efter min mening vigtigt , at vi har opnet denne bevidsthed .
<P>
Jeg synes rligt talt , at Bushs enighed i Sharons politik er uansvarlig , risikabel og umenneskelig , for der er ikke tale om , at de to parter ikke har tillid til hinanden , men om en prcis og bevidst politik - hvilket Sharon udtrykkeligt siger i sine taler i Knesset - nemlig at der ikke skal vre en palstinensisk stat , men kun nogle bantustans , og at de besatte omrder ikke skal gives tilbage .
Jeg forstr ikke , hvorfor vi ikke tror p denne politik og handler derefter .
Samtidig er der ingen tvivl om , at Arafat har et ansvar , og det er en forfrdelig tragedie for bde palstinensere og israelere , at terrorhandlingerne sker .
<P>
Jeg stter min lid til kommissr Pattens og hr . Solanas ord og handlinger , men jeg vil ogs gerne sige , at jeg har store forhbninger til det israelske samfund .
I lrdags gik jeg sammen med 300 israelere - unge mennesker , farvede , unge mnd , som har ngtet at gre tjeneste i de besatte omrder , kvinder og universitetslrere - igennem checkpointet i Kalandia , og de lb en alvorlig risiko , eftersom det blev sagt til de israelere , der krydsede checkpointet , at det var forbudt for dem at g ind i de besatte omrder .
Vi var 300 mennesker , som krydsede checkpointet for at mdes med Arafat .
De unge israelere sagde : " Vi er det andet Israel .
Vi vil have fred .
" Og Arafat omfavnede dem .
Men det vigtigste var , at vi om eftermiddagen mdtes med palstinenserne og de palstinensiske organisationer , og de gav ligeledes udtryk for deres nske om fred .
Derfor er det efter min mening absolut ndvendigt at tro p og gre en indsats via disse krfter .
<P>
Ligesom hr . Cohn-Bendit vil jeg ogs gerne komme med en provokation .
Hvis Arafat forlader omrdet , risikerer han , at det ikke engang lykkes os at f ham tilbage til omrdet igen . Jeg tror , at det er vigtigt at arbejde for denne handling , s Abu Ala og Burg kan besge Europa-Parlamentet .
Efter min opfattelse er den internationale beskyttelse af den palstinensiske befolkning af afgrende vigtighed .
Jeg mener ogs - og her er jeg enig med hr . Sakellariou - at det er absolut ndvendigt med en konkret indsats , eventuelt via en midlertidig indstilling af associeringsaftalen , for Israel skal respektere menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , Palstinas srgelige situation er et billede p to politiske sandheder , som kun er bitre for utopister .
For det frste tragter enhver nation ndvendigvis mod selvstndighed , det vil sige mod fuld rderet over et territorium , som er nationens eget , og hvor den kan organisere sig i overensstemmelse med sin egen nd .
For det andet er det sledes ikke grnser , der skaber konflikter , men derimod manglen p sikre og anerkendte grnser .
Det er ikke adskillelsen af nationer , som skaber krig , men derimod sammenblandingen .
Overalt i verden har multietniske og flerkulturelle samfund gjort deres blodige erfaringer , og alligevel befinder der sig her et utal af utopister , som gerne vil gre vores europiske samfund til sdanne forsgsomrder . Jeg beundrer i hj grad hr .
Cohn-Bendits realisme , hvad angr Mellemsten . Det er en realisme , som str i fuld modstning til hans egne og hans venners griller , f.eks. med hensyn til situationen i Frankrig .
<P>
Nr det er sagt , s er de dramatiske , men selvstndige begivenheder - blodige attentater , vbensmugling , gensidige beskyldninger om mord og terrorisme , vbenhvile , der slr fejl gang p gang , og uacceptable delggelser - triste konsekvenser , som ikke af den grund skal forveksles med de dybereliggende rsager til situationen .
Det grundlggende problem er , at der kun bliver fred , hvis israelerne og palstinenserne rder over et afgrnset territorium med anerkendte grnser og en mulighed for inden for dette territorium at regere frit over deres eget folk uden trusler og uden indblanding udefra .
Den israelske stat rder i dag over tre fjerdedele af det gamle territorium , som var under britisk mandat .
Den m indrmme , at palstinenserne skal og kan leve frit , i fred , p den sidste fjerdedel .
<P>
Hvor flsomme visse steder , som vkker stor genklang i religionshistorien , end er for den jdiske sjl og andre troende sjle , m man ophre med kolonisering af de omrder , som har vret besat siden 1967 .
Man m overholde FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner og srge for ogs at stoppe en militr besttelse , som har varet i snart 35 r , og som holder en absolut historisk rekord .
Israel er selvflgelig i sin ret til at opn serise garantier til gengld for sin tilbagetrkning .
Disse garantier kan gives inden for FN-organisationens rammer og isr af USA .
De skal vre mere serise end de garantier , som ikke var i stand til at afvrge en konflikt i 1967 .
Jeg hber derfor , at Israel har mod til at beherske sine sejre og trkke sig tilbage fra de besatte omrder .
Det er frst da , freden kan vende tilbage til Mellemsten .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. hjtstende reprsentant , de moderates koalitionsevne gr til grunde p bombeattentaterne i disse dage i Mellemsten , som er rettet mod civile israelere .
Der er for mig forskel p , om man myrder civile vilkrligt , om mulige attentatmnd bliver forfulgt , eller om man p den anden side stter en frist p syv dage , som nrmest inviterer ekstremister til at delgge de mange muligheder for forhandlinger .
<P>
Vi ser disse ting i f.eks. den israelske bosttelsespolitik , som fortsttes , samt i den situation , som gr , at flygtninge p den arabisk-palstinensiske side fortsat lever uden perspektiver og benyttes som et vben , at man fortsat leger med tanken om , at de igen skal vende tilbage til deres oprindelige omrder , og dermed selv stter sprgsmlstegn ved staten Israels overlevelsesevne .
Vi ser det ogs ved , at infrastrukturen p palstinensisk omrde bliver delagt , og det p steder , som ikke har noget med bekmpelsen af terrorisme at gre , men som - som kommissr Patten med rette har sagt - delgger perspektiverne for udviklingen .
<P>
Derfor m vi gre det klart , at vi som EU m sge en ny indgangsvinkel , og , hr. hjtstende reprsentant , det er mske heller ikke rigtigt , at De i en seris aktion tager derned om en uge og den amerikanske mgler i den efterflgende uge .
Sdan gr det frem og tilbage , og vi kommer ikke videre .
Hvorfor tager De ikke for en gangs skyld derned sammen i den samme uge for at gre det klart , at det er et flles europisk og amerikansk initiativ , som prciserer , at vi ikke kan lade dem fortstte p denne mde ?
De m begge to tage derned sammen og have penge med for at kunne give perspektiver og samtidig ogs sikkerhedsgarantier .
<P>
Her m der findes en ny approach .
Vi opnr det ikke med den hidtidige metode , men vi - og det vil jeg gerne sige til hr . Sakellariou og andre - vil heller ikke opn det ved at vedtage beslutninger , hvor skylden placeres ensidigt , fordi vi da nemlig ogs delgger muligheden for at vre mgler .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr , de redegrelser , som De er kommet med i dag , var ganske vist ikke optimistiske eller positive , men de tegnede et realistisk billede .
<P>
Det glder mig meget , at EU efter s kort tid , mske som flge af chokket , klart har vist , at det ikke er til sinds at affinde sig med foranstaltninger , som ville delgge den palstinensiske struktur , oven i kbet for midler , som EU har bevilget .
Det drejer sig i den forbindelse ikke om at ngte Israel retten til at forsvare sig mod terroren , det drejer sig tvrtimod om , at overdrevne foranstaltninger , som virkelig ikke har noget med bekmpelsen af terroren at gre , m fordmmes og afvises p det skarpeste af os .
Det glder mig meget , at begge reprsentanter har gjort dette klart og ikke til at misforst uden af den grund at forfalde til de store flelsesudbrud her , men at de har prciseret dette standpunkt her .
<P>
Det er vigtigt , fordi fredslejren i Israel og i Palstina - og den findes hos begge - venter meget p , at Europas rst bliver hrt .
Jeg sttter alle bestrbelser p at handle sammen med USA . Men hvor det ikke er muligt , m vi som europisk rst vre til at hre , og det tydeligt .
<P>
Den anden bemrkning , som jeg gerne vil komme med vedrrende Balkan , kan understrege alt det , som er blevet sagt her .
Jeg beder derudover blot om i srlig grad at holde je med situationen i Albanien , hvor vi for tiden har en ikke srlig positiv udvikling .
Jeg vil gerne sige helt klart og tydeligt , at jeg ikke kan forestille mig , at vi vlger en associeringsaftale med Albanien , nr Albanien ikke selv srger for , at der hersker stabilitet i landet .
Det , der er sket i de seneste uger , bidrager desvrre ikke til stabilitet .
Vi nsker denne stabilitet p Balkan , vi har gjort meget , med stort besvr , for at opn denne stabilitet , og ingen kraft p Balkan br selv delgge denne stabilitet igen .
Jeg beder derfor begge om navnlig at flge udviklingen i Albanien med stor opmrksomhed samt forsvare vores standpunkter med stor klarhed .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Tak , hr. formand .
Efter mneders fortvivlende og meningsls vold i Mellemsten er der grund til at holde fast i selv det svageste hb og sge at give dette ny nring .
Prsident Arafat har tilkendegivet , at han vil forhandle med enhver israeler og vil bidrage til at finde nye veje til lsning af problemet vedrrende flygtningenes tilbagevenden .
Det er to modige skridt i den rigtige retning , som vi br sttte , og som premierminister Sharon straks burde besvare med et lige s generst tilbud .
Endvidere kan vi konstatere , at den offentlige mening i Israel bevger sig , nr det glder et af konfliktens centrale problemer , nemlig den ulovlige besttelse af de palstinensiske omrder .
110 reservister fra den israelske hr har i mellemtiden underskrevet et andragende , hvori de tilkendegiver , at de ngter fortsat at tage del i disse besttelser .
Disse tapre soldater fortjener strk og klar sttte af EU , idet de trffer et valg til fordel for international ret og til fordel for menneskerettighederne . Det sker p bekostning af de ordrer , de har modtaget , og p bekostning af den bekvemme lsning .
De slr ind p fredens vej , vejen bort fra besttelse , vejen bort fra rdsler og statslig terror . De slr ind p vejen til forhandlingsbordet og forhbentlig p lang sigt vejen til fredsslutning .
Jeg anmoder hr .
Solana og hr . Patten om at tilkendegive , hvorvidt de er parate til at give udtryk for en sdan sttte .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Det er med sorg og med fuld forstelse for Deres frustration , hr. hjtstende reprsentant , at vi i lbet af de forgangne mneder har konstateret den fortsatte forvrring af situationen i Mellemsten , p trods af at vi var overbevist om den tvingende ndvendighed af at finde en politisk lsning efter den 11. september .
<P>
Jeg vil blot gerne gre Parlamentet opmrksom p det srlige Euro-Middelhavsforum , der blev organiseret i Bruxelles i november fr afstemningen den 13. december om vores henstillinger som forberedelse til den kontante erklring fra Det Europiske Rd i Laeken .
Jeg gr opmrksom p , at denne erklring kaldte p en jeblikkelig og betingelsesls ivrksttelse af Tenet-planen og henstillingerne fra Mitchell-kommissionen og understregede , hr . Cohn-Bendit , vores overbevisning om , at etableringen af en upartisk overvgningsmekanisme ville tjene begge parters interesser .
<P>
Men desvrre kan man konstatere , at alt dette er get i sig selv , og at de sidste begivenheder tvrtimod synes at have lukket dren i for ethvert serist forsg p at genoptage forhandlingerne .
Selv om jeg ligesom Guillaume d ' Orange ikke mener , at det er ndvendigt at hbe for at handle eller at opn resultater for at holde ud , synes jeg , hr. hjtstende reprsentant , at vi br lyknske os selv med , at De , som De netop har fortalt os , fortsat lgger alle krfter i at gengive det israelske og det palstinensiske folk hbet , som der er en s alvorlig mangel p dernede .
<P>
Vi kan kun opmuntre Dem til at fastholde alle initiativer til samrd mellem FN , USA og de mest involverede arabiske stater for i fllesskab at foresl nogle aktioner , som er livsndvendige for at genoprette den tillid og gensidige respekt , der skal til for at bryde den nuvrende voldscirkel .
<P>
Derfor er jeg ikke stemt for , at Europa-Parlamentet i dag optrder i rollen som den , der slynger bandstrlen .
Som kommissr Patten sagde i sit sidste indlg til plenarforsamlingen : " What is past , is past " .
Det , der interesserer os , er fremtiden og den nre fremtid .
Jeg tror i vrigt , at jeg reprsenterer holdningen hos et flertal af vores kolleger , nr jeg nu understreger , at vi er klar til selv at tage vores del af initiativet i Parlamentet ved at udsende - og hvorfor ikke , hr . Cox ?
- en ny invitation til de verste reprsentanter for de to stater - hvorfor ikke til Arafat selv ? - om at komme og give os en udredning af deres intentioner , som formndene for Det Palstinensiske Lovgivningsrd og Knesset gjorde i september 2000 .
<P>
Ligeledes nsker vi at opmuntre Dem til i samarbejde med Rdets formandskab at overveje muligheden nrmere for at indlede en storstilet fredskonference , som er inspireret af den nd , der hvilede over Madrid-konferencen , som De , hr. hjtstende reprsentant , havde s stor en del i , sledes som De netop har understreget .
Vi br i egen interesse og for at flge nden i vores uforbeholdne engagement i kampen mod terrorisme deltage s aktivt som overhovedet muligt i at redde fredsprocessen og samtidig respektere omrdets befolkningers legitime rettigheder .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , Europas reaktion , som er en smule mere udtalt end sdvanlig , falder p det rette tidspunkt .
<P>
Det er nu i hj grad bevist , at hr . Sharons politik frer til det rene ingenting .
Af mangel p politiske perspektiver frer den gammeltestamentlige formular " je for je , tand for tand " direkte til rdsel og kaos .
Blod krver blod .
Faktisk er vi tilbage i middelalderen eller i forhistorisk tid .
<P>
Det er derfor p hje tid , at Rdet for EU , Kommissionen og alle vores regeringer siger det hjt og med eftertryk , ligegyldigt hvad USA ' s prsident end mener om det . Det er hr .
Sharon og ikke hr . Arafat , der har magten til omsider at stte en stopper for konflikten .
Hvordan ?
Ganske enkelt ved at overholde international ret , stoppe den undertrykkende besttelse af Palstina og trkke sig tilbage bag Israels internationalt anerkendte grnser .
<P>
Det bedste middel til at beskytte bde de israelske og de palstinensiske borgere er at genetablere en egentlig grnse mellem de to befolkninger .
Vejen ud fra hadets blindgyde skal ikke findes ved at ydmyge og vlte Arafat .
Den findes ved at dele jorden og anerkende en palstinensisk stat , ikke p lngere sigt , men jeblikkeligt .
<P>
Hr .
Solana , hr . Patten , det skal siges klart og tydeligt .
Det er det livsvigtige budskab , som Europas reprsentanter burde bringe videre .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske den hjtstende reprsentant , hr . Solana , og kommissr Patten for deres utrttelige arbejde .
Vi deler Deres frustration over de manglende resultater .
<P>
Er tiden inde for os nu til at g fra dialog og videre til flles partnerskab , hvor vi overvinder opfattede religise forskelle for sammen at tackle de flles onder for menneskeheden , som fattigdom , drligt helbred og analfabetisme er ?
Stedet i dag for en dialog er da vel inden for islam , mellem muslimer for at n frem til mder at forkaste ugte jihad og afvise forvanskede fortolkninger af Koranen p , som uundgeligt frer til misforstet martyrdd og terrorangreb .
Islam er en tro , der fremmer fred , ligebehandling og et sikkert liv .
<P>
I mellemtiden br vi gre noget ved det manglende demokrati i de olierige stater .
Her kan vi bist ved at opbygge det civile samfund og anvende midler ssom vores associeringsaftale med Egypten for at udve ubestridelig indflydelse .
<P>
Den hjtstende reprsentant , hr . Solana , nvnte Den Islamiske Republik Iran .
Vi deler samme synspunkt .
Jeg mener , at vi br bne et kommissionskontor i Teheran snarest muligt .
Dette er en islamisk stat og alligevel et demokrati . Det har sharia-lov og alligevel et parlament .
Iran m da helt bestemt vre en del af lsningen frem for en del af problemet - et fredeligt samfund i en voldelig region .
Jeg takker kommissren og den hjtstende reprsentant og deres personale for alt deres arbejde .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , Israels premierminister Ariel Sharons bemrkning for nylig om , at han var ked af , at han ikke havde slet Yassir Arafat ihjel i Libanon i 1982 , er utilgivelig .
Men det burde ikke overraske os . Sharons egen terroragtige adfrd i Libanon , hvor han gav grnt lys for massakrerne i Sabra- og Shatila-flygtningelejrene , blev efterflgende fordmt af den israelske undersgelseskommission ledet af Kahane .
I betragtning af dette er det beklageligt , at han efterflgende blev valgt til premierminister for Israel , da dette er roden til mange af de problemer , vi oplever nu .
<P>
Den aktuelle israelske politik er grotesk og virker mod hensigten .
Hvordan kan de krve af Arafat , at han skal opfre sig , som om han var leder af en normal stat , nr de samtidig gr ham til en virtuel fange i sit eget hjem , delgger hans lufthavn og hans radiostation og ydmyger ham ?
Hvem vil de erstatte ham med ?
I situationen efter den 11. september har EU vret oversensibel i sin tilgang til Mellemsten .
Vi er helt bestemt en rlig mgler , og vi br st strkt i den tilgang .
Den kendsgerning , at amerikanerne str i gld til os for den solidaritet og sttte , vi har ydet dem , da de havde brug for den , br betyde , at vi har ret til en gensidig reaktion fra dem .
Og i stedet for at vre Israels marionetdukke burde de slutte sig til os i en upartisk politisk tilgang til tragedien i Mellemsten .
Hvis dette ikke er muligt , br vi handle p eget initiativ .
Det er frustrerende , at USA gennem dets aktuelle holdning er ved at blive en meget strre del af problemet end en del af lsningen .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Solana og hr . Patten , fordi de stadig p trods af alt kmper en kamp , som allerede har varet for lnge , for fred i Mellemsten .
<P>
Det er indlysende , at vi str over for et frustrerende panorama , ubarmhjertigt og - hvis jeg m sige det - surrealistisk .
Surrealistisk , fordi vi befinder os i en situation , hvor Israels premierminister ikke sttter sin udenrigsministers konstruktive konklusioner .
Og surrealistisk , fordi hr . Sharon - som beklager ikke at have likvideret Arafat , som han mener er irrelevant , i Beirut i 1982 - benvner Den Palstinensiske Myndighed som et terrororgan .
Og surrealistisk , fordi man krver , at Arafat bekmper terrorisme , samtidig med at Israel - og det tillader vi - bomber og delgger de midler , Den Palstinensiske Myndighed skal bruge til at bekmpe terrorismen med .
<P>
Surrealismen skal dog vre velkommen , hvis den kan hjlpe os p vej til fred og udvikling i regionen , ikke alene i Palstina .
Jeg hber virkelig ikke , at hr . Sharons tiltag til dialog med disse formodede terrorister fra et formodet terrororgan endnu en gang blot er et forsg p at vinde tid op til hans mde med prsident Bush i morgen i Washington .
<P>
S har jeg et sprgsml til den hjtstende reprsentant , hr .
Solana , om det famse , kaprede skib Karine A . Jeg regner med , at de , der undersger beviser for Irans indblanding , baserer sig p andet end blot vben , der er " made in Iran " , for vi ved jo alle , at blot fordi vbnene er produceret i et land , betyder det ikke ndvendigvis , at det er regeringen fra dette land , der leverer dem .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg sige , at det , i en situation med ondskab overalt , med forvrringer og mistro til alle , kan vre farligt at fremkalde mistanke om usynlige fjender af den type , som hr . Bush nu opererer med .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , denne debat har i det store og hele fokuseret p situationen i Mellemsten .
Jeg er ikke sikker p , at den overvejende ensidige tone i denne sal overhovedet er nyttig .
Jeg slutter op om hr . Broks opfordring til en mere afbalanceret tilgang , men , som det blev anmodet om , vil jeg ogs gerne benytte mig af lejligheden til kort at komme ind p et andet kriseomrde , som giver anledning til stadig strre bekymring for jeblikket , og hvor EU har evnen til at ve nogen indflydelse .
<P>
Jeg henviser til Zimbabwe .
Selv om landet mtte lukke valgobservatrer ind , m vi opretholde presset p Mugabe om at srge for frie og retfrdige valg .
Vi nsker ikke at befinde os i en situation , hvor vi blot registrerer , at valget var aftalt spil , og st passivt og vride vores hnder bagefter .
Vi nsker tilstedevrelse af observatrer , der kan hindre vold og valgsvindel , sledes at det zimbabwiske folk kan trffe et gte frit valg .
Mange af os er fortsat urolige over rapporterne fra Zimbabwe om situationen p stedet .
Her henviser jeg til den kendsgerning , at fem MDC-tilhngere er blevet drbt i den sidste uge , at MDC-demonstrationer og -mder er blevet afbrud af politiet , og at den uafhngige presse fr indskrnket sin frihed . Avisen The Independent ' s korrespondent , Basildon Peta , blev tidligere i dag arresteret i henhold til loven om offentlig orden og sikkerhed , og den australske journalist Sally Sara er blevet ngtet adgang .
Samlet set kunne man synes , at disse sager allerede udgr et brud p EU ' s betingelser
<P>
Jeg har en rkke sprgsml til hr . Solana .
Hvilke anbringender bliver der gjort over for Sydafrikas regering for at f den til at lgge et strre regionalt pres p Mugabes regering ?
Er foranstaltningerne for gennemfrelse af sviende sanktioner nu p plads ?
Hvilket niveau af forvrring af situationen vil give anledning til disse sanktioner ?
Bliver EU ' s reaktion fuldt koordineret med USA ' s ?
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Tak , hr. formand . Nr vi taler om konflikten i Mellemsten , str vi altid over for et afgrende dilemma , nemlig balancen mellem Israels ret til sikre grnser og en levedygtig palstinensisk stat .
Det synes , som om vi i dag str lngere fra dette ml end nogensinde fr .
Ingen fler sig sikker , hverken i Israel eller i Palstina .
Ingen synes at vre i stand til at optrde som objektiv instans og bringe fredsprocessen tilbage p sporet .
De yderligtgende krfter stter dagsordenen , og USA synes at acceptere premierminister Sharons hrde linje .
Uanset hvordan man ser prsident / formand Arafats rolle , vil der efter min opfattelse uden ham opst kaos i de palstinensiske omrder .
<P>
Hvad kan EU gre i denne situation ?
Efter min mening frst og fremmest fortstte samtalen .
Jeg sttter de kolleger , der anfrer , at vi m fastholde dialogen med begge parter og lgge pres p israelerne for at f dem til at anerkende Den Palstinensiske Myndighed som eneste relevante samtalepartner og dermed genoptage drftelserne .
Samtidig m vi ogs fortsat krve , at Arafat griber ind over for terroristerne i egne rkker .
<P>
EU m vre indstillet p i denne forbindelse at bringe et vist samarbejde med Israel til ophr . Men samtidig heller ikke udelukke , at dette kan blive tilfldet i forhold til Den Palstinensiske Myndighed , sfremt det skulle vise sig , at man ikke yder en seris indsats for at bekmpe terrorismen .
<P>
Dette bringer mig til et andet punkt , jeg gerne vil forelgge hr . Solana .
Konflikten i Mellemsten vedrrer ogs forbindelserne mellem EU og USA , hvilket samtidig har betydning for indsatsen til bekmpelse af terrorisme .
Jeg vil flgelig gerne vide , hvordan De forholder Dem til prsident Bushs udtalelser om ondskabens akse og de tre lande , han dermed henviser til .
Hvordan forholder EU sig hertil ?
Giver dette anledning til p ny at lgge afstand mellem EU og USA ?
Jeg ville gerne vide , hvilke konsekvenser prsident Bushs udtalelser har for EU ' s politik , isr i forhold til Iran .
Jeg vil gerne vide , hvordan Rdet forholder sig til Iran , men ogs til de vrige lande , USA beskylder for med statsmidler at sttte terrorismen .
Dette er efter min opfattelse et vigtigt sprgsml herefter , ogs i forbindelse med den seneste debat om USA ' s militre overlegenhed og EU ' s militre svaghed .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , som den sidste taler blandt medlemmerne vil jeg sige , at jeg kan konstatere en sjlden enighed ledsaget af bekymring og af vilje til at n frem til et positivt resultat .
Befinder vi os virkelig i den vrste fase af det palstinensiske problem , eller er vi dr , hvor tragedien kulminerer , hvorefter vi vil opleve katarsis og se en udvej ?
<P>
Uden at vi skal gre os til dommere , m vi erkende , at Sharons politik har gjort endog israelerne til ofre . En udsigtsls og perspektivls politik .
Mon Sharon drmmer om en endelig lsning p det palstinensiske problem for nu at drage sammenligninger til en meget ond tid i Europa ?
USA har imidlertid ogs et ansvar , nr det ikke forstr , at det ved at sttte en udsigtsls politik i virkeligheden undergraver sin egen politik og sin egen rolle .
<P>
Er vi europere iagttagere af begivenhederne ?
Nej .
Jeg mener , at de forslag , der er kommet fra kommissr Pattern og den hjtstende reprsentant , hr . Solana , samt de ting , vi ellers har behandlet her , har et meget serist indhold og giver muligheder for at fre en politik .
Og jeg mener ikke , at vi i EU overvger begivenhederne og er overladt til den samme skbne som Sisyfos , hvor vi ruller stenen op ad bjerget , hvorefter andre kaster den ned igen .
<P>
Men der er ogs andre ting , vi er ndt til at vre opmrksomme p . Nu er der krise i Mellemsten og spndinger ved EU ' s grnser .
Og s er der vores interne krise . Krisen p Balkan .
I denne forbindelse gjorde hr .
Solana helt korrekt opmrksom p den ustabilitet , der er omkring Albanien , omkring Kosovo , omkring Montenegro og hele omrdet . Der har vi ingen skrbelig balance .
Vi har en ustabil balance , hvilket er meget vrre . P baggrund af den mislykkede indsats , som navnlig EU har gjort netop p Balkan , m vi ogs dr insistere p , at der findes en egentlig politisk udvej , for her vil vores evne til at hndtere kriser med fredelige midler og opn politiske resultater virkelig blive sat endeligt p prve .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne have vores taknemmelighed over for den spanske rdsformand , hr . Ramn de Miguel , for at vre til stede her hele eftermiddagen for at lytte til denne debat frt til protokols .
Det er meget sjldent tilfldet ved disse debatter .
<SPEAKER ID=128 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg vil forsge at fatte mig i korthed og vil indlede med at takke Dem alle - Dem , der er til stede , og Dem , der er get - mange gange for Deres sttte til vores bestrbelser p at bringe fred til et omrde , der , som jeg sagde helt i begyndelsen , er geografisk nr os og ogs meget nr vores hjerter , sind og vrdier .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege , at problemet ikke ligger i en manglende mekanisme til at levere en lsning p krisen .
Vi har allerede Mitchell-rapporten , som indeholder de skridt , der skal flges , og den er blevet accepteret af begge parter .
Og problemet ligger ikke i , at vi ikke har de spor , som toget skulle kre p , men i , at vi ikke har vret i stand til at f toget ud fra stationen .
Toget kan ikke forlade stationen , fr kravet om en syvdagesperiode med fuldstndig ro er opfyldt .
Men hvad sker der ?
Nr man stter et krav om syv dage med fuldstndig ro som betingelse , kan man altid finde en eller anden , som ikke er for fredsprocessen , og som i sidste minut kan anstifte en katastrofe .
Derfor er man tilbage ved udgangspunktet .
Det er sket ved et par lejligheder .
Denne mde at gre tingene p overlader initiativet til de mest radikale folk og tager det fra de moderate .
Det er det problem , vi str med lige nu .
<P>
Lad os hbe , at den beskedne indledning af samtaler - jeg vil ikke kalde dem forhandlinger mellem de to parter - som fres nu , i gr , i morgen , mske i overmorgen , mske i begyndelsen af ugen , i det mindste vil fre til en ndring af den mde , hvorp de hndterer krisen ved ikke at lgge lsningen i hnderne p dem , som ikke nsker , at fredsprocessen skal bevge sig fremad .
<P>
Jeg har ikke modtaget mange sprgsml .
Derfor vil jeg ikke svare p de mange interessante bemrkninger , De er kommet med .
Mindst 90 % af Deres udtalelser har vret stttende .
<P>
To sprgsml er blevet stillet meget klart , og jeg vil gerne besvare dem , inden jeg kommer med mine sidste bemrkninger .
<P>
Til det sprgsml , der blev stillet af hr . Menndez del Valle vedrrende Karine A , m jeg svare , at jeg ikke har de efterretninger , som flere lande har baseret deres sprgsml p .
Flere lande - nogle er medlemmer af EU - udtaler , at deres efterretningstjenester har etableret en forbindelse .
Hvorvidt dette er en forbindelse mellem stater eller statsgrupper , er et bent sprgsml .
Men der hersker ingen tvivl om , at der findes en eller anden form for forbindelse mellem det iranske folk og nogle palstinensere .
<P>
Det andet sprgsml , jeg gerne vil besvare , er stillet af hr . Brok , selv om han ikke er her .
Denne flles indsats bliver udfrt hver dag p stedet af reprsentanter for EU , USA , FN ' s generalsekretr og Den Russiske Fderation . De samarbejder hver dag .
Jeg vil ogs gerne minde Dem om , at vi - det vil sige jeg selv , hr . Powell , hr .
Ivanov og hr . Koffi Annan - mdes regelmssigt for sammen at drfte sprgsmlet .
<P>
Vi har brug for at vre standhaftige og vedholdende .
Vi har ogs brug for en ndret holdning i de to samfund , og ikke kun hos de myndigheder , der leder landene .
Disse samfund har helt bestemt forandret sig meget voldsomt i de sidste par r .
Israel har ndret sig .
Den strke og brede fredsbevgelse dr er ikke forsvundet , men den er blevet reduceret .
<P>
Det samme er sket p den anden side .
Frustration har skabt en flelse af , at fredslejren ikke kan skabe fred inden for en rimelig tid .
Den manglende tiltro og tillid mellem de to parter var ikke til stede fr .
Jeg husker meget godt det relative venskab , der herskede mellem Arafat og Peres og mellem Rabin og Arafat i Oslo .
Det er forsvundet .
Vi m gre noget for at genopbygge forholdet mellem de to samfund , og vi har som europere et enormt arbejde at gre i den forbindelse for at bringe disse samfund sammen , for de er ndt til at leve sammen .
Vi m gre alt det , vi overhovedet kan gennem Europa-Parlamentet , gennem institutionerne og gennem ngo ' erne .
<P>
Jeg vil gerne fortlle Dem to sm anekdoter - en , som jeg har hrt fra en af mine meget gode venner , som var i fredslejren i Jerusalem .
Forleden dag fortalte han mig , at han ikke ville turde sende sin datter og sin sn til skole i samme bus .
Det er en dramatisk og voldsom holdningsndring hos en person , som ellers ville vre en forkmper for fred .
P den anden side , p den palstinensiske side , tager man hen p hospitalet og taler med en brnelge , og han fortller , hvordan en lille dreng var blevet slet ihjel .
Dette er et frygteligt slag for tiltroen og tilliden blandt mennesker .
Derfor m vi ogs arbejde med samfund .
Vi m engagere samfund , universiteter , skoler , lger m.v. og indskrpe dem , at de er ndt til at leve sammen , og at Europa str bag denne forsoningsflelse .
Det er noget , vi m gre .
<P>
Jeg vil slutte af med at mindes en smuk stning fra Yitzhak Rabin , der uden nogen som helst tvivl var arkitekten bag Oslo-processen sammen med Shimon Peres .
Han plejede at sige noget , der stadig er gyldigt .
Vi m bekmpe terrorismen , som var der ingen forhandlinger , og vi m forhandle , som var der ingen terrorisme .
Det er den tilgang , vi m slutte op om i dag .
Det er ndvendigt at fortstte forhandlingerne , fortstte med at tale , fortstte med at flytte den politiske scene - tyngdepunktet m vre politik .
Det vil vre meget vanskeligt at f bragt processen fremad , fr politikken bliver tyngdepunktet .
<P>
Vi kan vre stolte over det , vi europere gr .
Vi har ikke evnen til at lse problemet , men vi kan flytte os i den rette retning , s snart det er muligt , og sigte efter fred .
Det er ikke kun et sprgsml om vrdier .
Det er en del af vores historie - det hersker der ingen tvivl om - men det er ogs en del af vores fremtid , af EU ' s fremtid og fremtiden for landene i et udvidet EU og Middelhavslandene og landene i Mellemsten , som er en del af vores familie .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
I overensstemmelse med artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen har jeg modtaget syv forslag om at afslutte forhandlingen med en beslutning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag .
<P>
Flere kolleger - hr . Cohn-Bendit , general Morillon m.fl. fremsatte en rkke forslag til initiativer , som Parlamentet kunne tage .
Jeg er meget ben over for at arbejde p disse sammen med Formandskonferencen og kollegerne .
I sidste uge havde jeg et meget givtigt mde med ambassadr Moratinos for at sge hans rd om , hvordan vi bedst kan komme videre med nogle af disse ider .
Vi vil tale om dette i det relevante forum .
<CHAPTER ID=9>
Vertikale aftaler og samordnet praksis inden for bilindustrien
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om vertikale aftaler og samordnet praksis inden for bilindustrien .
<SPEAKER ID=131 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg har den fornjelse at komme med en kort redegrelse om det forslag til forordning om gruppefritagelse for motorkretjer , som Kommissionen har vedtaget her i eftermiddag .
Som Parlamentet ved , er der nogle ret alvorlige begrnsninger i den mde , som den nuvrende gruppefritagelsesforordning - der udlber til september - konkret fungerer p .
Forbrugernes fordele er ikke tilstrkkeligt store , og det glder navnlig , nr de nsker at udve deres ret til et indre marked .
Desuden hindrer de gldende bestemmelser udviklingen af nye metoder , bl.a. salget via internettet . Endelig er det ogs ndvendigt at forbedre de uafhngige automekanikeres adgang til de tekniske informationer .
Derfor har vi udarbejdet dette forslag til gruppefritagelsesforordning , som Kommissionen i dag har vedtaget , og hvis vsentligste aspekter jeg kort vil gre rede for .
<P>
Det grundlggende princip , der har tjent som inspiration , er , at det nye system skal vre mere stringent end den eksisterende lovgivning og muliggre en strre konkurrence p markederne for salg og service efter salget .
Hvad er de vsentligste kendetegn for dette system ?
Hvad salget af nye biler angr , er forslagets ngleord frst og fremmest fleksibilitet og valgmuligheder .
Nr de udnvner deres forhandlere , kan bilfabrikanterne vlge et selektivt distributionssystem eller et system , der er baseret p eneforhandling i det pgldende omrde . De kan ikke lngere kombinere de to systemer .
Med begge systemer kan bilfabrikanten sikre , at medlemmerne af hans eget forhandlingssystem er kvalificerede , og at hans distributionsnet dkker alle zoner i Europa , hvilket sikrer en fuldstndig dkning af omrdet .
<P>
I begge tilflde bliver de rettigheder , der er forbundet med det indre marked , beskyttet p en meget , meget bedre mde end i dag .
Med eneforhandlingen fr forhandlerne tildelt et bestemt geografisk omrde , f.eks. en by , hvor ingen anden forhandler fr lov til at bne en forretning eller foretage et aktivt salg .
Eneforhandleren kan dog slge til enhver potentiel kber , der besger hans forretning .
Dette glder ogs for uafhngige forhandlere , de skaldte " gr forhandlere " eller grey resellers .
Sdanne forhandlere kunne f.eks. vre supermarkeder , som udnytter prisforskellene og kber biler i de lande , hvor priserne er lavest , for herefter at slge dem i de medlemsstater , der har de hjeste priser . De er sledes med til at skabe et sandt indre marked .
<P>
Hvis bilfabrikanterne i stedet vlger den selektive distribution , kan forhandlerne reklamere og sende personlige breve og e-mails til forbrugere i hele Europa eller tage hen til disse forbrugere .
Forbrugerne risikerer dog stadig at stde p vanskeligheder , nr det glder forbindelserne til en forhandler i en anden medlemsstat , navnlig hvad angr den direkte og enkle kontakt til forhandleren i udlandet , betalingen af fakturaerne og aftalerne om kretjets levering .
Derfor var det efter vores mening ndvendigt med en mere radikal indfaldsvinkel , s vi opnr en strre integration af markederne og giver forbrugerne en reel mulighed for at kbe biler i udlandet .
<P>
En bilforhandler skal vre i stand til at bne salgs- eller leveringssteder , som er tttere p forbrugernes bopl , og det glder ogs for forbrugerne i de andre medlemsstater .
Det betyder rent praktisk , at en Volkswagen-forhandler i Amsterdam f.eks. kunne bne en forretning i Det Forenede Kongerige og slge en Volkswagen Golf til den hollandske detailpris , som er 23 % lavere end den britiske .
Denne foranstaltning vil klart skabe nogle markedsbetingelser , som gr det muligt at mindske de store prisforskelle p biler , der eksisterer i EU .
<P>
Forbrugerne nsker desuden forhandlere , som er multibrand , og som sledes slger flere mrker .
Forslaget til forordning gr det meget enklere at slge flere mrker .
Den eneste betingelse for dette er , at de forskellige mrkers modeller skal udstilles i forskellige omrder af samme forretning , s man undgr at blande mrkerne sammen .
Denne type udstilling bruges allerede p bilmesserne til almindelig tilfredshed .
<P>
Forslaget til forordning tager ligeledes sigte p at ndre den eksisterende forbindelse mellem salg og service efter salget , idet det muliggr en specialisering .
Forhandlerne fr mulighed for at vlge , om de selv vil st for denne service efter salget , sdan som de gr i jeblikket , eller om de vil give den i underentreprise til en eller flere autoriserede automekanikere .
Disse automekanikere skal overholde alle de kvalitetskriterier , som bilfabrikanten har opstillet .
<P>
Gruppefritagelsen letter desuden mellemhandlernes arbejde betydeligt . Her kan jeg f.eks. nvne Virgin Cars , som kber biler for forbrugernes regning , og som nu lettere vil vre i stand til at finde det bedste tilbud til forbrugerne .
<P>
Alle disse elementer giver forhandlerne et strre spillerum til at tilrettelgge deres egne aktiviteter ud fra markedsbetingelserne , s de udnytter de nye handelsmuligheder og sledes styrker deres uafhngighed over for fabrikanterne .
<P>
En anden mde at gre forhandlerne mindre afhngige af fabrikanterne p er fabrikanternes pligt til at give en tilstrkkelig begrundelse for beslutningerne om at opsige forhandlingskontrakterne .
Hvis forhandleren ikke er enig i den angivne begrundelse , kan han indbringe sagen for en voldgiftsmand eller for en domstol .
I dette forslag til forordning har Kommissionen desuden besluttet , at der skal gives et rimeligt varsel for kontraktens opsigelse . Dette varsel er normalt p to r .
<P>
Alle disse foranstaltninger sikrer , at forhandlerne fuldt ud kan udnytte de nye muligheder , som dette forslag til forordning giver .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om sprgsmlet om service efter salget , der ligeledes er meget vigtigt .
Det nye forslag til forordning har til forml at sikre , at forbrugerne har et reelt valg , og at de bde kan henvende sig til autoriserede automekanikere og til uafhngige erhvervsdrivende .
For at garantere alle kretjers sikkerhed og plidelighed - hvilket er en mlstning , som vi har understreget kraftigt - skal vi srge for , at alle de erhvervsdrivende kan konkurrere med hinanden p alle omrder , uden at dette gr ud over den tilbudte services kvalitet , der fortsat skal vre meget hj .
<P>
Den nye forordning gr det muligt for alle bilfabrikanterne at fastlgge de kvalitetskriterier , der skal overholdes af alle de automekanikere , som gerne vil vre autoriserede automekanikere .
Fabrikanterne kan sledes sikre , at medlemmerne af deres netvrk opfylder nogle hje kvalitetsstandarder .
P denne mde undgr man at lukke dette marked for nye erhvervsdrivende , som nu har mulighed for at blive udnvnt til autoriserede automekanikere , naturligvis under forudstning af at de er villige til at overholde de kriterier , som bilfabrikanterne har opstillet .
<P>
Forslaget har ligeledes den fordel for de forhandlere , hvis kontrakt er udlbet , at de kan fortstte med at arbejde som officielle automekanikere for deres mrke , s lnge de opfylder kvalitetskriterierne .
Det generelle tekniske kompetenceniveau p markedet bliver sledes strre , og man bevarer et tt netvrk af officielle automekanikere i hele Europa , hvilket vil bidrage til en hj servicekvalitet og til sikkerheden p vejene .
Det kan desuden forudses , at forslaget fr nogle gavnlige virkninger for beskftigelsen og de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hvad angr de uafhngige erhvervsdrivende p markedet for service efter salget , tager forslaget sigte p at ge deres konkurrencemuligheder .
Eftersom motorkretjerne hele tiden bliver mere komplekse , er det vigtigt , at de uafhngige automekanikere fr bedre adgang til alle de ndvendige tekniske informationer , herunder diagnosticeringsapparater , udstyr og uddannelse .
Enhver forskelsbehandling af officielle automekanikere , som er med i netvrket , og uafhngige automekanikere er sledes uacceptabel .
De foreslede ndringer vil ligeledes fremme brugen af nogle mere konomiske reservedele af samme kvalitet , og derfor bliver reparationsarbejdet billigere .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne slutte af med at sige et par ord om processen .
Den nste fase i processen er hringen af Europa-Parlamentet og medlemsstaterne og offentliggrelsen af forslaget til forordning i De Europiske Fllesskabers Tidende .
Dette giver Kommissionen mulighed for at modtage bemrkninger fra alle interesserede parter inden den endelige vedtagelse af forordningen .
Hele processen burde vre afsluttet inden nste sommer .
<P>
Jeg glder mig desuden srligt over at kunne forelgge forslaget til forordning p en mere detaljeret mde for Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml den 19. februar og over at fortstte den givtige dialog , jeg allerede har indledt med parlamentsmedlemmerne , ikke mindst med hr . Konrad , som er Deres ordfrer om dette emne , og med udvalgets formand , fru Randzio-Plath .
<P>
Jeg tror , at det er et komplekst sprgsml , som vi har taget op , hr. formand , men det er et sprgsml , som er meget vigtigt , som er konkret , og som ogs har en mere generel betydning .
Hvis vi nsker , at de europiske borgere reelt skal identificere sig med Europas opbygning , kan vi ikke tillade , at en s vigtig del af det indre marked som det indre marked for kretjer stadig ikke er blevet indfrt , hvilket gr ud over forbrugerne .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , hr. kommissr Monti , kre kolleger , frst mange tak til Dem , hr . Monti , for at have stillet dette forslag i Parlamentet .
At De som det frste sted valgte at stille forslaget i Strasbourg , bifalder vi meget , og vi forstr at vrdstte dette .
<P>
Jeg hilser - det er ogs blevet tydeligt under debatten i Udvalget om konomi og Valutasprgsml - mange af punkterne i dette forslag velkomne . Lad mig nvne distributionen af flere mrker , originale reservedele , adgang til teknisk information , liberalisering p omrdet for adskillelse af service og distribution , men jeg har ogs et sprgsml vedrrende lovgivningen om den frie etableringsret i det indre marked .
Vi har bestemmelser , der hedder GVO p tysk , og det er overskriften . Det vil sige , at der fortsat skal eksistere en lovmssig ramme med en tidsbegrnsning .
Det hilser jeg velkomment .
Indholdet er dog liberalisering , hvis det skal vre sdan , at enhver forhandler godt nok er begrnset nationalt , men kan etablere sig i EU ' s indre marked , s meget han vil .
Det saboterer og stter sprgsmlstegn ved disse bestemmelser .
Det giver os problemer , og det m vi debattere .
Det er mit frste vigtige punkt i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , der er meget , der kan bifaldes i kommissrens indlg , navnlig hans anerkendelse af det gr markeds rolle , nr det glder om at reducere priserne , brugen af internettet , bilsupermarkeder i den rigtige reservedels- og servicebranche .
<P>
Der er et sprgsml , jeg m stille .
Det ser ud , som om det p forskellige nationale markeder er muligt at bevare eneretten , hvilket kunne vre konkurrencebegrnsende .
Hvor brede kan disse eksklusivaftaler med forhandlernettene forblive p et givet nationalt marked ?
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Monti for at komme i Parlamentet her i dag og komme med en meget klar udtalelse om et meget kompliceret sprgsml .
Det ville have vret meget nyttigt , hvis vi havde fet teksten udleveret p forhnd , men jeg forstr og hber , at den vil vre tilgngelig meget snart .
<P>
Jeg vil gerne stille ham to sprgsml .
Det , der isr optager britiske forbrugere - og meget af det er behandlet i hans forslag - er helt klart prissprgsmlet .
Anser kommissren det for muligt at medtage belbsgrnser og prisgarantier i forordningen , sledes at der sker en revision efter en vis periode for at sikre , at priserne konvergerer ?
Dette ville give et klart signal om den retning , han nsker at g .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer forhandlernes frihed og deres evne til at investere .
Han har bevget sig betydeligt i den rigtige retning , men hvad angr det eksempel , han gav , er jeg bekymret over , om en forhandler i Holland kan tage til Det Forenede Kongerige og investere og sl sig ned som forhandler .
Hvordan vil det beskytte forhandlere , der allerede har en betydelig investering ?
Ville det ikke vre meget bedre for dem at kunne tage til Holland og kbe biler og slge dem til forbrugere dr frem for at have noget , der kunne vre en tilfldig lsning , som i virkeligheden vil sprede virkningen af den forhandleruafhngighed , han nsker at give dem ?
<SPEAKER ID=135 NAME="Monti">
Jeg hber , at der vil vre yderligere lejligheder , f.eks. i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , til at behandle dette nrmere .
Det , der for mig ser ud til at forbinde de to frste indlg , er en bekymring , som helt bestemt ville vre relevant , hvis der var en beliggenhedsklausul .
Et markant kendetegn ved denne beslutning fra Kommissionen om forslaget til forordning er , at beliggenhedsklausulen ikke er til stede p noget procentniveau .
Dette kunne i hj grad hjlpe med til at dmpe disse bekymringer .
<P>
Hvad angr en sikring af , at priserne konvergerer , er dette et af mlene for det samlede forslag .
Som De ved , holder vi regelmssigt je med prisernes konvergens eller manglende konvergens .
Vi udarbejder en rapport to gange om ret om prisen p forskellige modeller i de forskellige medlemsstater .
Det vil vre et strkt middel til at mle konsekvenserne af bl.a. denne nye forordning .
<P>
Vi har modstet fristelsen til at regulere priserne og til at forbinde srlige konkurrenceordninger for distribution til strrelsen af prisdifferencer .
Det er ikke op til os at sige , om denne prisdifference er acceptabel , men at denne plus en ikke er det .
Vi arbejder p rdderne til fnomenet , sledes at der kan udvikles priskonvergens .
<P>
Hvad det engelsk-nederlandske eksempel angr , er mit svar kort og godt , at begge fremgangsmder vil vre tilladt , nemlig oprettelsen af salgsfilialer i de andre lande og ubegrnset handel uden at ndre forhandlernes forretningers beliggenhed .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Fr De bad den frste taler om at komme med sit bidrag , angav jeg , at jeg nskede at blive optaget p talerlisten .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg har et kort sprgsml til kommissren .
Jeg var ordfrer for syv og et halvt r siden , da vi frste gang drftede dette projekt .
Det glder mig at se , at Kommissionen er net s langt , men jeg har stadig et sprgsml .
Mske er jeg for kynisk eller for liberal , men hvorfor har vi brug for at have regler ?
Hvorfor kan vi ikke blot bruge traktaten , som den er ?
Hvorfor skal vi have srlige regler for bilforhandlere og for bilsalg ?
Efter min mening kunne vi bruge de normale konkurrenceregler .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg sttter kommissr Montis initiativ , og det glder mig , at hans kolleger i Kommissionen ogs sttter ham .
Det er helt sikkert , at de gldende regler er fordelagtige for bilproducenter og -forhandlere og ufordelagtige for forbrugerne .
Sdan som jeg ser dette srlige forslag , opretholder det principperne om det indre marked , og jeg er overbevist om , at det vil fre til billigere biler for EU-borgerne .
<P>
Jeg har en vsentlig bekymring , og den berrer mit eget land .
Er kommissren klar over , at registreringsafgiften p kretjer i Irland vil tilfje mellem 50 og 100 % til bilernes pris ?
S et initiativ som dette vil vre s godt som meningslst , medmindre Kommissionen kan overtale de irske myndigheder til at reducere registreringsafgiften .
Jeg ved , at skatter og afgifter er et nationalt kompetenceomrde , men vi er p vej mod en harmonisering p dette omrde , og jeg vil derfor ydmygt anmode kommissren om at henvende sig til de irske myndigheder for at sge at opn en nedsttelse af registreringsafgiften p kretjer , sledes at irske borgere kan nyde den samme fordel som deres modstykker p kontinentet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg vil gerne lyknske kommissren med at have gelejdet denne pakke , som ikke var helt enstemmig , s dygtigt gennem Kommissionen . Vi har de samme problemer i Det Forenede Kongerige .
52 modeller , der blev undersgt i Det Forenede Kongerige , er stadig dyrere .
Mit sprgsml er det samme som fru Riis-Jrgensens .
Hvis vi fr de delvise reformer , som kommissren foreslr her i dag , og vi gennemfrer dem ved at bne markedet for gr handelssupermarkeder , bl.a. internetsalg , vil gruppefritagelsen s ikke blive overfldig , og hvornr vil vi s rent faktisk slippe af med disse regler ?
<P>
Endelig , hr. kommissr , stillede jeg Dem i 1997 et sprgsml , som De besvarede med , at biler i Storbritannien ville vre billigere , hvis Storbritannien sluttede sig til euroen .
Er det stadig Deres holdning , og hvilken forskel mener De , at det vil gre , for s vidt angr prisdifferencer ?
<SPEAKER ID=140 NAME="Monti">
Jeg erkender ikke uden lettelse , at jeg ikke er kommissr med ansvar for hverken beskatning eller monetr union , men blot kommissr for den beskedne konkurrencepolitik , som ikke desto mindre har en rolle at spille og forsger at spille den energisk - med en sttte fra Parlamentet , som endnu en gang er tydelig her i dag .
<P>
Hvad selve konkurrencen angr , hvorfor s ikke vre endnu mere liberal og afst fra at anvende sektorspecifikke regler ?
Vi har faktisk set p dette , og en detaljeret analyse har fet os til at drage flgende konklusion : Hvis vi ikke havde srlige regler for denne industri , hvad konkurrence angr , ville industrien falde ind under anvendelsen af gruppefritagelsesreglerne om vertikale restriktioner .
Det ville have to vsentlige ulemper .
Det ville gre det muligt for industrien at anvende distributionsaftaler , der er meget lig dem , der er tilladt nu , og som vores evalueringsrapport var ret s negativ over for .
Og anvendelsen af den generelle ordning ville ikke vre et tilfredsstillende middel til at forbedre konkurrencen p det uafhngige marked .
Uafhngige reparatrer kunne blive udelukket fra markedet som flge heraf .
Dette er helt klart noget , som ikke kan accepteres .
<P>
Desuden ville alle motorkretjer med stor sandsynlighed blive distribueret gennem den samme type selektive og eksklusive distributionsordninger , hvis der ikke blev indfrt nogen ny regulerende ordning .
<P>
Sidst , men ikke mindst indeholder den generelle ordning ikke nogen bestemmelser , som er absolut vigtige i bilsektoren for at sikre fordele for forbrugeren .
Dette er tilfldet med den skaldte tilgngelighedsklausul , der f.eks. gr det muligt for en britisk forbruger at kbe en hjrestyret bil i et land med venstrekrsel .
<P>
S selv om vi principielt er imod sektorspecifikke regler , som De har set det med min kollega , hr . Liikanens telekommunikationspakke , har vi bevget os et stykke vej i retning af vedtagelse af generelle konkurrenceregler .
Men her har situationens srlige karakter fet os til at vre fast overbeviste om , at en sektorspecifik regel ville vre det mest hensigtsmssige .
<P>
Hvad f.eks. supermarkeder angr , kan jeg blot sige , at der under den omfattende hringsproces , som Kommissionen gennemfrte , ikke var nogen supermarkeder eller foreninger , som udtalte sig p deres vegne , der udtrykte noget nske om at slge biler p regelmssig basis .
<P>
P den anden side ville det ikke vre rigtigt at sige , at det forslag til forordning , der er blevet vedtaget i dag , ikke gr det muligt for supermarkeder at gre forretninger p dette omrde .
Et supermarked ville kunne blive forhandler af et eller flere mrker , hvis det opfylder de kriterier , der er fastlagt af producenten .
P samme mde kunne det agere som mellemled for forbrugerne .
<P>
Endelig hvad de to sprgsml angr , som ikke har noget med konkurrence at gre , men som har en betydning for priser , afgifter og euroen , vil jeg ikke g videre end til det svar , jeg gav p sprgsmlet om Det Forenede Kongerige , biler og euroen .
Hvad beskatning angr , understregede det rede medlem , at dette er et nationalt ansvar , og det er fristende , men mske ikke helt konsekvent at hvde , at der br vrnes omhyggeligt om dette som et nationalt prrogativ , og samtidig bede kommissren om at udfre et aktivt lobbyarbejde for en harmonisering .
Jeg vil imidlertid viderebringe dette budskab til min kollega , hr . Bolkestein .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery">
Hr. formand , hr. kommissr , alle er i dag klar over , at en bil er et komplekst og meget sofistikeret produkt .
<P>
Hvis De fremover giver forhandleren tilladelse til at benytte en underkontrahent , der skal srge for vedligehold og reparation , er der en hel kde af ansvar , som bliver brudt .
I den forbindelse kan man vre bekymret for forbrugeren .
Hvordan kan bilproducenterne efter Deres mening , hr. kommissr , ivrkstte deres garantier , srge for , at deres kvalitetsnormer bliver overholdt og om ndvendigt kalde biler tilbage , hvis de nu kun har en indirekte forbindelse til underkontrahenterne ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener ikke , forhandlingen skal fokusere p de endelige ml , heller ikke p Kommissionens principper , der ligger til grund for dette forslag , men derimod p de mulige ikke nskede konsekvenser , gennemfrelsen af en fremtidig regulering af sektoren kan have .
<P>
Og derfor sprger jeg Dem , hr. kommissr , om afskaffelsen af beliggenhedsklausulen . Mener De ikke , det kunne vre en god id med en overgangsperiode for smforhandlerne , idet man tager hjde for investeringer , som er foretaget , eller som sker i jeblikket i denne sektor , som jo er vsentlige for beskftigelsesniveauet ?
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. kommissr , jeg lyknsker Dem med fremlggelsen af dette dokument , som afslutter rkken af bestemmelser om vertikale restriktioner .
<P>
Jeg har en kommentar .
De gav eksemplet med en forhandler i Amsterdam , som kan bne en filial i London .
S skal vi tage hjde for , at forhandlere finder sammen - som sdvanlig , men endnu mere i dette eksempel , hvor der er behov for store investeringer - at de er afhngige af producenterne , og at kontrakterne lber over kort tid .
Det er da rigtigt , at hvis kontrakten ophves , s kan de g rettens vej , men i de fleste lande i Unionen - i det mindste i Deres hjemland , hr. kommissr , og i mit - vil det langtrukne sagsforlb medfre , at forhandlerne gr konkurs .
<P>
Med henvisning til dette , og nu hvor selektiv distribution er tilladt , vil jeg sprge Dem , om man ikke for at opn ens priser i de forskellige lande hellere skulle begrnse forbuddet om , at den selektive forhandler kun m slge til slutbrugere eller andre medlemmer af distributionsnettet .
S ville man fremme parallelimport , hvilket bidrager til prisfald .
<SPEAKER ID=144 NAME="Monti">
Som fru Caullery siger , er motorkretjer helt bestemt komplekse og sofistikerede .
<P>
Som De understregede , fru Caullery , er der rent faktisk tale om et meget komplekst og sofistikeret produkt . Det er en af grundene til , at man har besluttet at indfre sektorspecifikke regler i stedet for at indfje regler om vertikale restriktioner i den generelle ramme .
<P>


Men jeg vil gerne understrege flgende :


<P>
Efter vores mening srger forslaget for en sikker og plidelig vedligeholdelse af biler - det underminerer det ikke . Det gr det ikke vanskeligere for bilproducenter at opfylde deres forpligtelser .
Reparatren , som forhandleren kan overlade vedligeholdelse og service til som underentreprise , hvis denne mtte nske det , m betros af producenten til at levere den service , som forhandlerne leverer i dag .
For at sige det ligeud er den eneste forskel mellem en officiel forhandler , som leverer eftersalgsservice i dag , og en officiel reparatr i den foreslede ordning i morgen , at sidstnvnte mske ikke har noget udstillingslokale , hvorfra han slger biler .
Teknisk ekspertise , uddannelse , det rigtige vrktj og servicestandarder vil vre det , som producenten bestemmer , og som anvendes i hele dennes net . Under disse omstndigheder er producenterne helt bestemt i stand til at opfylde deres forpligtelser .
<P>
Hr .
Naranjo Escobar spurgte , om der ville vre nogen unskede flger , og om det ikke ville vre tilrdeligt at have en overgangsperiode og bevare beliggenhedsklausulen indtil videre . Tidsrammen er allerede tilpas struktureret , for efter hringen vil den endelige kommissionsforordning blive vedtaget inden sommer i r .
Den vil formentlig indeholde en klausul , der fastslr , at den vil trde fuldt ud i kraft fra oktober 2003 , og vi har ogs taget hensyn til de eksisterende forhandleres situation i forslaget til forordning ved at indfre en udtrykkelig frist for opsigelse af kontrakten . Under alle omstndigheder str det klart , at det , vi har vedtaget i dag , er et meget vel gennemtnkt og struktureret forslag til forordning , men der skal endnu foretages nogle hringer , og hvis vi modtager vgtige og overbevisende argumenter i forbindelse med hringen , vil vi naturligvis tage serist hensyn til disse .
<P>
Som svar p hr . Berenguer Fusters sprgsml tillader Kommissionen selektive ordninger for mange produkter i overensstemmelse med den politik , den flger .
Forslaget til forordning ptvinger hverken et srligt distributionsformat eller foreskriver detaljeret , hvordan aftalerne br se ud .
Den anerkender , at andre vertikale restriktioner , som parterne er blevet enige om , kan skabe konomisk effektivitet , hvilket frer til optimale investeringsniveauer for producenter , officielle net og uafhngige reparatrer .
<P>
Hvis jeg m konkludere med et lidt mere generelt punkt , s har vi net to ting med dette forslag .
P den ene side bliver konkurrencekrfterne sat mere energisk i arbejde .
Der vil vre en tilfrsel af yderligere konkurrence .
P den anden side gr vi metodevalget mere frit ved hjlp af mindre stivhed og mere fleksibilitet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Jeg vil gerne takke kommissren for en klar redegrelse . De forslag , der stilles , kan efter min opfattelse bidrage til optimale og forbedrede principper for det indre marked .
Jeg sttter i s henseende kommissrens forslag .
<P>
Det af kommissren anfrte eksempel , som omhandlede England og Nederlandene , vedrrer i hjere grad den afgift , der opkrves i den enkelte medlemsstat .
Jeg er klar over , at beskatningssprgsml henhrer under medlemsstaternes kompetence , men Kommissionen kan efter min opfattelse gribe ind , sfremt disse forhold udgr en hindring for den frie konkurrence og reguleringen af det indre marked .
De anfrer , at skattebyrden ikke hviler p Deres skuldre . Dog er det fremdeles Kommissionen , der udtaler sig .
Henvender jeg mig til kommissren , formoder jeg , at jeg formelt taler til Kommissionen og ikke til den enkelte kommissr .
Jeg formoder sledes , som ogs ppeget af min irske kollega , at De kan viderebringe meddelelsen .
<P>
Dernst vil jeg ogs gerne sprge , hvorfor det ikke er muligt at tage et kretj , som er indregistreret i et andet land , med til det land , hvor man bor og opholder sig .
Dermed ville man langt bedre kunne sikre et optimalt fungerende indre marked .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. kommissr , De har allerede hrt mange medlemmer sige , at en tilnrmelse p prisomrdet ogs m ske via en harmonisering p skatteomrdet , og mske endda snarere det end via denne forordning .
<P>
Den nuvrende forordning optager distributionsaftaler 100 % .
Men De faststter dog nogle meget stramme begrnsningsklausuler i definitionen af detailhandler .
<P>
Tror De ikke , hr. kommissr , at denne ny forordning kan skabe stor juridisk usikkerhed for forhandlerne , og at den samtidig potentielt kan hindre kontinuiteten i deres investeringer og mske ogs til en vis grad forhandlernes beskftigelse i hele EU , i alt over 1 million mennesker ?
Nrer De ikke en vis frygt for , at man med denne frie konkurrencepolitik favoriserer de store distributionsled til ulempe for de sm forhandlere ?
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Jeg vil fatte mig i korthed .
Jeg vil gerne bifalde kommissrens bekendtgrelse .
Vi m vente og se , hvordan det rent faktisk vil fungere i praksis .
De virksomheder , vi her har at gre med , er ret magtfulde .
<P>
Er kommissren blevet enig med medlemsstaterne om , at de ikke vil ge deres kretjsbeskatning som et middel til at geninddrive indkomsttabet som flge af de lavere priser og sledes eliminere den konomiske fordel for forbrugerne ?
<P>
Vil det desuden vre muligt at gre fremvisning af eller reklame for priserne fr skat og priserne efter skat obligatorisk ?
Generelt er det priserne efter skat , der nu reklameres for .
<P>
Og endelig , hvilken indvirkning vil dette eventuelt have p at yde garanti p den bil , som kunne vre kbt i en anden medlemsstat , over hele Europa ?
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske forbindelser , Forskning og Energi er det vigtigt , hvordan det pvirker den tekniske lovgivning , nemlig netop i forbindelse med on-board-diagnose eller forskellige typer af grnseflader .
Og hvordan vil man egentlig sikre , at fabrikkernes standarder ogs rent faktisk bliver overholdt ?
Er der i denne forbindelse planer om en slags ekstern certificering , alts s neutrale tredjemnd skal kontrollere , at standarderne rent faktisk bliver overholdt ?
<SPEAKER ID=149 NAME="Monti">
P dette omrde er det vigtigt at gre noget vedrrende beskatningen .
Her har Kommissionen en rolle at spille .
Jeg vil gerne erindre Dem om , at det var Kommissionens holdning ved regeringskonferencen i Nice , at der skulle ske en ndring til afstemning med kvalificeret flertal inden for de beskatningsomrder , som er meget vigtige for det indre markeds funktion .
Jeg forventer ikke , at medlemsstaterne kompenserer med hjere afgifter .
For s ville de komme til at st over for visse begrnsninger .
<P>
Vil den nye ordning skabe juridisk uvished for forhandlerne ?
Det mener jeg ikke - tvrtimod .
Vi har ogs tillid til , at vi kan undg de undertiden frygtede konomiske konsekvenser for forhandlerne og beskftigelsen .
Forslaget til forordning gr det muligt for tidligere forhandlere at blive officielle tilbagebetalere inden for producenternes net og sl sig ned , hvor de end mtte nske det .
Under alle omstndigheder ved vi allerede , at producenterne uanset dette forslag til forordning har planer om at omstrukturere og reducere antallet af officielle netforhandlere i deres ordninger .
<P>
Hvad den europiske garanti angr , s er den stadig med i forslaget .
Nettene skal levere garanti , ligegyldig hvor en bil kbes .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres indsats og prcision , hr . Monti .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0002 / 2002 ) .
<P>
Vi bytter om p de to frste sprgsml efter aftale med medlemmerne og kommissrerne .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=153 NAME="Antonios Trakatellis">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0030 / 02 ) :
<P>
Om : Nuklear sikkerhed : Bulgariens manglende overholdelse af partnerskabsaftalen med EU og aftalerne om nedlukning af reaktorerne i atomkraftvrket Kozloduy I forbindelse med nedlukningen af blok 1 og 2 i atomkraftvrket Kozloduy ved udgangen af 2002 sagde den bulgarske energiminister Kovachev den 8. januar 2002 , at hans land ikke vil opfylde forpligtelserne om lukning og endelig nedlukning af de farlige forldede reaktorer som fastsat i den reviderede partnerskabsaftale mellem EU og Bulgarien og Sofia-memorandummet , som Bulgarien undertegnede med Kommissionen i 1999 .
<P>
Hvorledes vil Kommissionen give garanti for , at forpligtelserne i partnerskabsaftalen overholdes med hensyn til nedlukningen af blok 3 og 4 ? Hvor langt er man net med nedlukningen af blok 1 og 2 i betragtning af , at der er tale om sikkerhedsrisici i forbindelse med alle 4 blokke , og eftersom de ikke kan moderniseres til rimelige priser ?
Kan Bulgarien anmode om , at der indledes forhandlinger om energi-kapitlet som et led i frtiltrdelsesprocessen , nr det ngter at opfylde sine forpligtelser over for EU med hensyn til nuklear sikkerhed , og eftersom det ikke har udviklet en ny energistrategi i overensstemmelse med bestemmelserne om det frie marked ( produktion og prisdannelse ) og bningen af markedet for konkurrence ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Verheugen">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionen kan ikke bekrfte disse oplysninger om , at den bulgarske regering skulle have udtalt , at den ikke vil overholde de aftaler , der er blevet indget om nedlukningen af atomkraftvrket i Kozloduy . Vi kan heller ikke placere ansvaret for en sdan udtalelse hos den bulgarske energiminister Kovachev .
Faktisk har der lydt forskellige meninger fra politiske kredse i Bulgarien i den offentlige debat , der lbende har fundet sted i mellemtiden om nedlukningen af atomkraftvrket Kozloduy - alts af blok 1 til 4 .
<P>
Efter de oplysninger , som Kommissionen har til rdighed , nvnte den bulgarske energiminister den 10. januar 2002 i en erklring om nedlukningen af de fire reaktorer i Kozloduy 2008 og 2010 som tidspunkt for nedlukning af blok 3 og 4 .
Den bulgarske energiministers udtalelse vedrrte ikke blok 1 og 2 .
<P>
Det forholder sig sdan , at vi i forbindelse med den aftale , som jeg forsgte at indg med den bulgarske regering i 1999 , blev enige om nedlukning af blok 1 og 2 i 2002 , alts i r , at vi indgr aftale med den bulgarske regering om nedlukning af blok 3 og 4 i forbindelse med revisionen af landets energistrategi , og at denne beslutning skal gennemfres fr den oprindelige frist .
Kommissionen har gjort det klart , at nedlukningen af blok 3 og 4 iflge dens opfattelse skal ske senest i 2006 .
Men jeg m ogs klart understrege , at Bulgariens formelle beslutning i dette sprgsml stadig ikke er taget .
Det betyder , at vi ved forhandlingerne med Bulgarien naturligvis ikke kan afslutte energikapitlet , fr vi fr en endelig bindende dato for nedlukning af blok 3 og 4 .
<P>
Aftalen , som jeg i sin tid forsgte at indg med den bulgarske regering , er en del af EU ' s flles forhandlingsholdning i energikapitlet om Kozloduy .
Derfor er det klart , at dette kapitel ikke kan afsluttes , hvis denne aftales indhold ikke er blevet opfyldt .
For s vidt er det alts klart , og jeg gentager ogs p Kommissionens vegne , at det er en absolut ufravigelig betingelse for afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne med Republikken Bulgarien , at der sker en nedlukning af atomkraftvrket Kozloduys blok 1 til 4 i overensstemmelse med den indgede aftale .
<P>
Arbejdet med nedlukningen af blok 1 og 2 er begyndt , de passende administrative og tekniske forudstninger er til stede .
En international fond til finansiering af disse opgaver str parat , s jeg gr ud fra , at det vil forlbe efter planen .
Jeg deler ikke den bekymring , som et par personer har givet udtryk for , nemlig at nedlukningen af reaktorblok 1 til 4 vil medfre store konomiske problemer , isr store konkurrenceproblemer .
Iflge Kommissionens beregninger har Bulgarien en betragtelig overkapacitet i sin energiproduktion , og da man jo er ved at bygge et nyt og moderne atomkraftvrk , bliver Bulgariens tab udlignet , og vi er overbeviste om , at problemerne s absolut er til at lse .
<P>
For at give en sammenfatning er der ikke den mindste smule , der tyder p , at Bulgarien vil ngte at opfylde de forpligtelser , der er indget aftale om .
Og jeg vil gerne udtrykkeligt understrege , at den bulgarske ministerprsident ved vores sidste mde fuldt og fast bekrftede over for mig , at hans regering overholder de forpligtelser , som den tidligere regering har indget aftale om .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Mange tak for Deres svar , hr. kommissr , som fortller os , at blok 1 og 2 lukkes ned i r , i 2002 , og at arbejdet allerede er i gang . Ligeledes , at blok 3 og 4 lukkes ned senest i 2006 , som det oprindeligt var aftalen , og som kommissionsformand Prodi har meddelt mig i en skrivelse , og som De selv har fremhvet flere gange .
<P>
Jeg vil gerne blive lidt ved emnet , da der hele tiden er usikkerhed om , hvorvidt der vil vre tilstrkkelig energi , og jeg vil gerne vide , hvad De har gjort med hensyn til det flles , forbundne driftssystem , hvormed der vil kunne ske en udveksling af energi , s der ikke er stater , som sprger , hvad der sker nu , hvor blok 1 til 4 p Kozloduy-kraftvrket lukkes ned , og om vi kommer til at mangle energi .
<P>
Det andet , jeg gerne vil sprge om , drejer sig om et bulgarsk ln til forbedring af blok 5 og 6 , s de bringes op p et vestligt sikkerhedsniveau .
Hvad er der sket med hensyn til blok 5 og 6 ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Verheugen">
Hr. formand , for at undg misforstelser m jeg endnu en gang klart understrege , at der endnu ikke foreligger et bindende tilsagn fra den bulgarske regering om nedlukning af blok 3 og 4 inden 2006 . Der foreligger derimod en aftale om , at beslutningen om nedlukning af disse blokke skal trffes tidligere , end den bulgarske regering oprindeligt havde planlagt .
Kommissionen sagde i dette kommunik , at dens opfattelse er , at nedlukningen ikke skal ske senere end i 2006 .
Dette krver stadig en formel notifikation fra den bulgarske regering , som dog sikkert vil komme .
I vrigt , hr. parlamentsmedlem , m jeg sige til Dem , at energiforsyningen i Bulgarien er den bulgarske regerings anliggende .
<P>
Heller ikke sprgsmlet om energieffektiviteten p Balkan og Bulgariens situation p energimarkedet er et anliggende , som umiddelbart falder ind under Kommissionens ansvarsomrder .
Jeg kan kun , som vi vurderer det , endnu en gang gentage , at der ikke vil blive energimangel i Bulgarien p grund af nedlukningen af blok 1 til 4 , men at der derimod findes en stor overkapacitet .
<P>
Jeg giver Dem fuldstndig ret i , at det er absolut ndvendigt at give den bulgarske offentlighed prcis information om ndvendigheden i nedlukningen og prcis information om de ledsagende foranstaltninger , fordi store dele af den bulgarske offentlighed - og det er de sikkert udmrket klar over - faktisk ikke har nogen forstelse for dette krav fra det internationale samfund .
Vi forholder os altid , som om det var en selvflge , og jeg er derfor glad for , at De er kommet ind p det .
Det overvejende flertal i den bulgarske befolkning finder det p ingen mder selvflgeligt , at det vigtigste og strste atomkraftvrk i landet lukkes som flge af pres fra det internationale samfund .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , rede hr. kommissr , jeg kunne godt tnke mig at vide , hvilke tekniske standarder Kommissionen egentlig anvender som grundlag for beslutningen om , hvilke blokke der er farlige og skal nedlukkes ?
<SPEAKER ID=158 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , det har Kommissionen slet ikke gjort , og det kan den heller ikke gre .
Dette var en politisk betingelse , som medlemsstaterne stillede os for optagelsen af forhandlinger med Bulgarien .
Denne politiske betingelse , som medlemsstaterne formulerede , tager udgangspunkt i en vurdering , som allerede blev foretaget af industrilandene i starten af 1990 ' erne , hvor der blev gennemfrt en undersgelse af atomkraftvrkernes sikkerhed i steuropa .
I den forbindelse blev de atomkraftvrker defineret , som efter de vestlige industrilandes opfattelse ikke kunne moderniseres til fornuftige priser .
Jeg har i jeblikket ikke kendskab til , hvilke standarder staterne anvendte dengang .
Hvis det interesserer Dem , vil jeg dog gerne ivrkstte de pgldende undersgelser for Dem .
Kommissionen har i denne forbindelse ikke ivrksat nogen undersgelse , den har derimod gjort det , som var dens politiske opgave , nemlig at opn et resultat med den bulgarske regering om opfyldelsen af en politisk betingelse for optagelsen af forhandlinger .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. kommissr , jeg nsker Dem tillykke med , at De altid fr lov til at tage stilling til s strlende emner , frst Temelin og siden Kozloduy .
De m vre meget glad .
M jeg sprge , hvad en sdan nedlukning koster .
Hvad sker der med det forurenede materiale ?
Hvem betaler for det hele ?
Hvor lang tid tager sdan en nedlukning ?
Hvad sker der egentlig , hvis der inden 2006 sker en ulykke ?
Hvem betaler s ?
Hvem er ansvarlig for omkostningerne ?
<P>
I tilslutning til Deres svar p hr . Rbigs sprgsml vil jeg gerne sprge , om De ikke ogs mener , at det endnu en gang viser sig , hvor bydende ndvendigt det er , at vi har flles europiske standarder og ikke altid ved et slag p tasken faststter en eller anden dato for nedlukningen .
Nu har vi sagt blok 3 og 4 i 2006 .
Burde man eventuelt ikke gre det allerede i 2004 eller 2003 ?
Hvad sker der egentlig , hvis der hnder noget i 2005 ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , jeg er virkelig ked af det , men Kommissionen har ikke noget ansvar for atomkraftvrkernes sikkerhedsstandarder noget sted i verden , heller ikke i Bulgarien .
Selv om jeg kunne besvare Deres tekniske sprgsml , mtte jeg ikke gre det .
Ansvaret for driften af atomkraftvrket i Kozloduy og for alle dermed forbundne sikkerhedsproblemer og ogs for eventuelle fejl ligger udelukkende hos operatren , alts i dette tilflde hos Republikken Bulgarien .
<P>
Jeg m ogs klart understrege , at Kommissionen ikke er i stand til at tage noget ansvar , fordi vi heller ikke er i stand til at f nogen som helst indflydelse p , hvordan dette atomkraftvrk drives .
Jeg vil ikke personligt gre mig til dommer over , hvor farligt eller ufarligt dette atomkraftvrk er .
Hvordan det hele fungerer i teknisk henseende , vil jeg gerne give Dem oplysninger om , s snart jeg selv fr dem til rdighed .
Vi m g ud fra , at den tid , der bruges p at afslutte en sdan nedlukning af et atomkraftvrk , ikke kan beregnes i r , men derimod i rtier .
Det vil sige , at det i denne forbindelse drejer sig om en meget langvarig opgave , der under visse omstndigheder ogs vil resultere i meget langvarige forpligtelser eller belastninger , hvad angr Fllesskabets budget .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 38 .
<P>
Jeg vil bede hr . Liikanen tage plads p forreste rkke .
<P>
Anden del Sprgsml til hr . Liikanen
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=163 NAME="Concepci Ferrer">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0054 / 02 ) :
<P>
Om : Mere hensigtsmssige bestemmelser om de sm og mellemstore virksomheder Det indre marked udgr en srlig velegnet ramme for en vekselvirkning mellem de europiske virksomheder .
Der eksisterer dog fortsat betydelige barrierer for den fri udveksling af varer og tjenesteydelser , hvad der begrnser denne vekselvirkning .
<P>
Behovet for mere hensigtsmssige bestemmelser , som blev fastslet p Det Europiske Rds mde i Lissabon og i det europiske charter om sm og mellemstore virksomheder , forudstter en opflgning af dette sprgsml .
Hvilke foranstaltninger gennemfrer Kommissionen p dette omrde ?
<SPEAKER ID=164 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det indre marked har vret til stor nytte for virksomhederne , men vi kan sagtens gre mere .
Fremgangen p dette felt flges op af Kommissionens tjenestestrategi for det indre marked fra november 1999 .
Kommissionen reviderer rligt strategien for det indre marked for at evaluere de opnede resultater og komme med forslag til forbedringer .
Den seneste evaluering blev foretaget i april .
Den ene af mlstningerne er at fremme virksomhedernes arbejdsmilj , og ved mange foranstaltninger i forbindelse med denne mlstning tages der srligt hjde for assistance til de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Kommissionen flger op p udviklingen af arbejdskrav til de sm og mellemstore virksomheder , ogs ved hjlp af en rsrapport om SMV-sektoren i forbindelse med EU-beretningen .
Beretningen for 2002 udkommer om ikke s lnge , og den indeholder en evaluering af de foranstaltninger , som medlemsstaterne og Kommissionen har fet gennemfrt til fremme af SMV-sektoren .
Ved konferencen den 23. februar i Aranjuez , Spanien , med deltagelse af de EU-ministre , der er ansvarlige for SMV-sektoren , rapporteredes om konklusionerne i beretningen for 2002 , og de videregives til Det Europiske Rd i Barcelona .
<P>
I denne fase kan jeg sige , at der er sket fremskridt .
Dette glder f.eks. inden for omrderne med finansiering og udveksling af bedste praksis .
Desuden blev der i december udnvnt en ambassadr til SMV-sektoren , hvis opgave er at fremme kommunikationen mellem SMV-sektoren og de organer , der reprsenterer dem .
Han arbejder i hovedafdelingen for selvstndig virksomhed , og hans opgave er at fungere som kontaktperson i de sager , der f.eks. knytter sig til de sm og mellemstore virksomheders muligheder for at f finansiering og drage nytte af innovationer , og i de sager , der vedrrer konkurrenceevnen , forbedring af reguleringen af lov og standarder , gennemfrelse af det indre marked og deltagelse i EU-programmer samt muligheder for forbedring af hringsproceduren .
<P>
I 2001 ivrksatte Kommissionen kampagnen " SMV-sektoren ind i den digitale tidsalder " , hvis forml er at gre de sm og mellemstore virksomheder bevidste om de muligheder , som informationsnet indeholder .
For i r er der planlagt afholdt seks begivenheder i medlemsstaterne og en stor konference i Bruxelles .
<P>
Kommissionens aktiviteter til fremme af reguleringen af lov og standarder gr ogs fremskridt .
Der er stillet forslag til fremme af situationen bde i hvidbogen om den europiske forvaltningsskik og i Laeken-erklringen vedrrende forbedring og forenkling af lovgivningsmiljet .
Forslagene glder hele levetiden for Fllesskabets reguleringer af lov og standarder .
Aktuelt er bl.a. behovet for at effektivisere hringen af interessegrupper og det civile samfund , bedmmelse af Fllesskabets omkostninger og aktiviteter samt forenkling af de eksisterende love .
Kommissionen stiller inden juni , efter at Fllesskabets institutioner og andre interessegrupper er hrt , et forslag til en enkel handlingsplan med henblik p forenkling og forbedring af lovgivningsmiljet .
Hovedafdelingen for selvstndig virksomhed deltager aktivt i udarbejdelsen af denne handlingsplan og drager nytte af de erfaringer , som man har fet fra vurderingssystemet om de pvirkninger , som virksomhederne rammes af , samt et prveprojekt tilknyttet til dette .
Konklusionerne fra projektet bliver frdige i lbet af februar .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. kommissr , De svarede s fyldestgrende , at jeg nsten ikke har mere at sprge om .
Jeg vil dog gerne bede Dem om hurtigst muligt at f vedtaget og gennemfrt de foranstaltninger , De omtalte , isr forenklingen af lovgivningen .
<P>
Fine erklringer , store ord og politikker er til fordel for de nuvrende virksomheder , men det er altafgrende , at de , som - i en ivrkstternd , som vi jo vil fremme - nsker at starte en ny virksomhed , ikke mder barrierer og vanskeligheder , som umuliggr det .
<P>
En anden ting , som er ndvendig for at skabe en effektiv politik , er , at man skal sikre , at oplysninger om Kommissionens aktioner nr ud til de mindste virksomheder , en sektor , som virkelig har behov for disse .
<SPEAKER ID=166 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg er enig med det rede parlamentsmedlem i , at ord er ord , det er frst handlingerne , der tller .
Nr vores rapport om en grundbog til SMV-sektoren udkommer i denne uge , vil den vise et billede af , hvad der er gjort i medlemsstaterne .
Det er meget vigtigt for Kommissionen , at vi i lbet af i r er i stand til at stille et forslag om en grundig analyse af indvirkninger af alle nye lovforslag , s vi ved , hvilke reelle omkostninger virksomhederne plgges , og at vi altid overvejer , hvordan den mest enkle lsning vil vre .
Jeg er parat til ogs mere detaljeret at vende tilbage til denne sag sammen med det rede parlamentsmedlem .
Men jeg er enig i , at handlingerne er vigtigst , ord rkker kun i meget kort tid .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Jeg vil gerne komme ind p kommissrens sidste svar , og det glder mig meget , at han taler om en grundig vurdering af lovgivningens konsekvenser .
Jeg vil gerne sige til ham , at de konsekvensanalyser , vi for tiden modtager i forbindelse med Kommissionens forslag , i mange tilflde ikke er grundigt udfrt . De ser ikke p de fulde konsekvenser , og de er ikke ndvendigvis uafhngige .
<P>
Kan han give mig ret i , at det er meget vigtigt at have en interinstitutionel ordning for uafhngige konsekvensanalyser , sledes at forslagene , nr de kommer gennem Parlamentet , og kollegerne lgger ekstra byrder p erhvervslivet , er ordentligt budgetteret ?
Og kan han ogs give mig ret i , at de , nr Rdet tilfjer bestemmelser til Kommissionens forslag i den flles holdning , ogs br ledsages af et ordentligt budget ?
Er han ikke enig med mig i , at dette er den form for dristige forslag , vi nsker at se ?
Jeg m sige , at de forslag , vi hidtil har set fra Kommissionen om vurdering af lovgivningens konsekvenser er alt for forknytte .
<SPEAKER ID=168 NAME="Liikanen">
Jeg er enig med hr . Harbour i , at der er meget , der kan forbedres , nr det glder konsekvensanalyser .
Derfor ivrksatte jeg , da jeg tiltrdte , et projekt , der skal skabe mere solide metoder for erhvervskonsekvensanalyser .
Resultaterne af dette arbejde vil vre klar i februar .
<P>
Ud over dette foreslog Kommissionen p topmdet i Gteborg , at der var behov for bredygtige konsekvensanalyser , hvilket betyder konsekvensanalyser , der omfatter konomiske , sociale og miljmssige faktorer .
Dette arbejde skrider nu frem i Kommissionen og ledes af generalsekretren .
<P>
Jeg er fuldt ud enig i , at vi m have forudsigelige , accepterede metoder , s enhver kan vurdere , hvordan vi er kommet frem til disse konklusioner .
Kommissionen er rede til at indlede debatten om disse sprgsml og stille op i de respektive udvalg , f.eks. for at drfte , hvad vi har fundet ud af i vores erhvervskonsekvensanalyser .
Kommissionen psknner betydningen af bde erhvervskonsekvensanalyser og bredygtige konsekvensanalyser og behovet for at n dem hurtigt .
<P>
For det andet betyder det naturligvis ikke , at der ikke vil blive truffet foranstaltninger , hvis der plber omkostninger , men vi m i det mindste forsge at vurdere omkostningerne rligt og redeligt og derefter trffe en oplyst afgrelse .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Hr . Crowley , De kom netop i rette tid til at f ordet .
Vil De stille deres sprgsml s kommissren kan svare .
<P>
Sprgsml nr . 40 af Brian Crowley ( H-0025 / 02 ) :
<P>
Om : Forbedring af erhvervsmiljet i 2002 og skabelse af et inklusivt e-samfund
<P>
Vil Kommissionen gre rede for sine forslag for 2002 med henblik p at forbedre erhvervsmiljet , herunder for sm og meget sm virksomheder , samt angive sin tidsplan for fremsttelse af de lovede nye initiativer , der skal konsolidere overgangen til et inklusivt " e-samfund " ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Liikanen">
Europa-Kommissionen vil om en uge offentliggre den rlige gennemfrelsesrapport om det europiske charter om sm virksomheder .
<P>
Gennem den rlige rapport overvger vi fremskridt i erhvervsmiljet for sm virksomheder .
<P>
2002-rapporten evaluerer aktioner indberettet af medlemsstaterne og Kommissionen til fordel for sm virksomheder .
Rapportens konklusioner vil blive prsenteret for konferencen for europiske ministre med ansvar for SMV-politikker den 23. februar og blive forelagt for Det Europiske Rd .
<P>
Som jeg allerede har sagt , viser rapporten tegn p et get politisk engagement , og der er gjort store fremskridt inden for omrdet adgang til finansiering .
Der er ogs gjort fremskridt med udvekslinger af god praksis ssom reducering af papirnusseriet i forbindelse med oprettelse af ny virksomheder .
<P>
Hvad angr de sm og mellemstore virksomheders bestrbelser p at tilpasse deres forretningspraksis til den globale videnbaserede konomi , ivrksatte Kommissionen sidste r initiativet vedrrende hjlp til digitalisering af sm og mellemstore virksomheder ( GoDigital ) , som en del af e-Europe-handlingsplanen .
I nogle lande fik denne rapport en meget positiv modtagelse .
Vi afholder kampagner i alle europiske lande lige nu .
<P>
Inden udgangen af 2002 vil der blive oprettet en portal , der skal forsyne SMV med juridisk information , vejledning og rdgivning .
<P>
Kommissionen har ogs netop i dag vedtaget en meddelelse om benchmarkingrapporten om e-Europe , hvor man kan flge , hvordan SMV bliver opkoblet , og hvor bredt de anvender e-handel .
<P>
Denne meddelelse fra Kommissionen fremhver nye udfordringer med hensyn til brugen af internettet : Det er ndvendigt med bredbndsforbindelser for at stimulere til nye tjenesteydelser . Skolerne er opkoblet , men internettet er endnu ikke en tilstrkkelig del af den pdagogiske proces .
Forvaltninger , der er get p nettet , m bevge sig henimod fuldstndige elektroniske transaktioner . Indikatorerne omfatter bl.a. internettets gennemslagskraft i erhvervslivet og procentandelen af virksomheder , der slger online .
<P>
Selv om der er gjort gode fremskridt , s har det ikke vret s nemt at finde kunder inden for e-handel som forventet .
Dette bekrfter relevansen af aktioner som GoDigital , men angiver ogs det presserende behov for at identificere hindringerne for e-handel isr for sm virksomheder og forbrugere. e-Europe br fortsttes ogs efter 2002 og flytte sit fokus til effektiv brug og adgang for alle borgere og virksomheder til internettet .
<P>
Meddelelsen om e-konomiens indvirkning p europisk erhvervsliv indeholder forslag om at uddybe samarbejdet med alle relevante interessenter med henblik p at udvikle en dagsorden for maksimering af de fordele , som e-konomien tilbyder de europiske virksomheder , under hensyntagen til de sm og mellemstore virksomheder .
Rdet ( industri ) gav sin tilslutning til dette forslag i december 2001 og opfordrede Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere debatten om e-konomi .
<P>
Det spanske formandskab har besluttet at indlede en politisk debat med medlemsstaterne for at n til enighed om fremtidige prioriteter for fremme af e-konomien i Europa og behandle dette emne ved mdet i Rdet ( industri ) i begyndelsen af juni .
<P>
I dette jemed vil det vre ndvendigt at identificere politiske ndringer p nationalt og europisk plan med henblik p at tilpasse sig e-konomiens behov .
Disse aktiviteter vil blive udviklet i et tt samarbejde med overvejelserne og det forberedende arbejde vedrrende e-Europe-handlingsplanens fremtid .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , dette projekt med et elektronisk Europa lb ind i store vanskeligheder , da man begyndte at afholde frekvensauktioner .
Det har medfrt konkurser , som man ikke har set enden p endnu , og arbejdslshed .
Hvad har De tnkt Dem at gre for at undg , at den slags sker fremover , det vil sige undg at enkelte medlemsstater i strid med eEurope-projektets generelle hensigter indkasserer penge - og derved frer branchen ind i en gevaldig skvvridning - og andre gr det ikke ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i december i fjor blev der - takket vre en hurtig reaktion fra Europa-Parlamentet - vedtaget en ny lovgivning om al elektronisk kommunikation .
For frste gang indeholder den ogs et retsgrundlag for frekvenserne .
P basis af den skabes der nu flgende organer : en komit , der skal overveje de langsigtede projekter , og en arbejdsgruppe , der skal overveje den eksisterende administration .
Nr vi har flles retsgrundlag og flles organer , er det muligt p forhnd at overveje flles ml og koordinere forholdsregler .
Dette er selvflgelig ikke en garanti for , at alle til sidst vil ende med at vlge den samme fremgangsmde , men jeg hber , at vi i de mindste sammen kan indg en aftale om bne og gennemsigtige fremgangsmder , og at spillereglerne er kendt af alle , fr den frste stat pbegynder at uddele frekvenser .
Markederne kan agere mere fornuftigt , nr de i det mindste er klar over , hvordan man skrider frem andre steder i Europa .
Jeg tror , at den form for svikmlle , som vi havde sidst , ikke vil gentage sig , men man kan ikke altid sikre sig , at alt gr fornuftigt til .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 42 .
<SPEAKER ID=174 NAME="Malcolm Harbour">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0042 / 02 ) :
<P>
Om : Initiativet eEurope 2002 Det spanske formandskab konstaterer i sit offentliggjorte arbejdsprogram , at det er ndvendigt at genindlede initiativet eEurope 2002 med nye mlstninger .
Kan Kommissionen forklare , hvorfor en strategi , der blev indledt for kun to r siden , nu ndvendigvis m genindledes ? Kan Kommissionen angive , hvorfor den oprindelige strategi slog fejl , og kan den optegne de mlstninger , den har sat for den nye strategi ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Liikanen">
Jeg vil frst takke hr . Harbour for at holde e-Europe hjt p den europiske dagsorden .
<P>
Nr vi ser tilbage p 2000 , kan vi se , at e-Europe-handlingsplanen virkelig har omskrevet den europiske politiske dagsorden .
Det var iden at stte klare ml for EU og medlemsstaterne , klare frister og s flge op p det .
Har denne id virket ?
Det mener jeg , at den har .
Se blot p telekommunikationspakken og afskaffelsen af bundtning p abonnentlinjerne for blot at nvne et par eksempler .
Vi ville aldrig have vret i stand til at forestille os sdanne hurtige procedurer , hvis der ikke var blevet givet hj prioritet til informationssamfundet .
<P>
Internetdkningen er blevet strre .
Den var 18 % i marts 2000 og 38 % i december 2001 - det vil sige mere end en fordobling .
Nsten 90 % af alle skoler er nu opkoblet til internettet .
I dag har 90 % af alle europiske virksomheder internetadgang .
Vi har nu det hurtigste forskningsnet i verden .
Man er nu godt p vej mod at gre fremskridt med den digitale forvaltning .
Et helhedsoverblik over situationen er nu tilgngeligt .
Det blev accepteret i Kommissionen i dag .
Det er mig en glde at videregive det til medlemmerne af Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad er s de nye udfordringer ?
For det frste er internetdkningen get voldsomt , men den er stadig ulige fordelt i Europa .
Uddannelsesinstitutionerne er i meget udbredt grad opkoblet , men antallet af elever pr. online-pc varierer i meget hj grad .
Vi m have flere pc ' er pr. elev p skolerne .
<P>
Selv om virksomhederne i stadig hjere grad er opkoblet , er der frst ved at komme gang i omstruktureringen af handelspraksisen .
Den elektroniske handel direkte fra virksomhed til forbruger er stadig temmelig beskeden .
<P>
De offentlige forvaltninger har entusiastisk pbegyndt deres digitalisering .
Normalt er det et sprgsml om at prsentere aktiviteter p deres websteder .
Reel interaktivitet er stadig sjlden .
Al interaktiv virksomhed giver borgerne bedre tjenesteydelser og ger den offentlige sektors produktivitet .
<P>
Kommissionen er ikke frdig med sine aktioner , for teknologien udvikler sig hurtigt .
Bredbndsinternet er nu et reelt valg .
Bredbnd er den vigtigste fysiske infrastruktur i vidensamfundet .
Uden bredbnd kan vi ikke i fuld grad n de ml , der blev fastsat i Lissabon .
<P>
Andre lande har allerede truffet deres beslutning for bredbnd .
I Kommissionens rapport til topmdet i Barcelona kunne man lse , at bredbndsbaseret internetadgang bliver en nglefaktor , for at konomiens ydeevne kan forbedres .
Bredbndsnet kommer til at danne rygraden i et stadig mere sammenknyttet og integreret samfund. e-Europe br fortsttes efter 2002 og flytte sit fokus mere mod effektiv brug af og adgang til internettet .

<P>
Kommissionen er srlig tilfreds med , at det spanske formandskab er enig i denne analyse og har sat igangsttelsen af e-Europe 2005-handlingsplanen p sin dagsorden .
Den frste drftelse om en eventuel ny handlingsplan vil finde sted ved det uformelle mde i Rdet ( telekommunikation ) i Vitoria i Spanien den 22. og 23. februar 2002 .
Kommissionen er ogs rede til at indg i en prodialog med de relevante udvalg i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Jeg vil gerne takke kommissren for et grundigt svar , og jeg bemrker mig , at to af de centrale resultater er nogle , som Parlamentet har presset meget strkt p for at f gennemfrt .
Min bekymring gr imidlertid ikke p det arbejde , han har gjort - det vil jeg rose ham meget for - men snarere p f.eks. de forsinkelser og problemer , som medlemsstaterne oplever med gennemfrelsen af e-handelsdirektivet , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet med hj fart .
P samme mde ser jeg , hvad angr ophavsret i informationssamfundet - som er et andet grundlggende programpunkt i lovgivningen , som han ikke nvner - at der fortsat drftes nye ider om nye afgifter p disketter og andre sprgsml , som i bund og grund vil bremse e-samfundets udvikling .
<P>
Deler han min store bekymring over , at medlemsstaterne ikke nr nok synes at tage de grundlggende principper serist , som han gjorde rede for , og vil han give os en angivelse af , om han vil give frit lb for dem ved de kommende mder ?
Vil Kommissionen offentliggre evalueringsrapporter om disse sprgsml , sledes at vi her i Parlamentet kan lgge lidt politisk pres p medlemsstaterne for at f dem til at komme videre med det ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Liikanen">
De to direktiver om elektronisk handel og ophavsret er yderst vigtige .
Det er Kommissionens pligt at sikre , at medlemsstaterne omstter dem til deres nationale lovgivning .
De henhrer begge under min kollega , hr . Bolkesteins , ressortomrde , men vi samarbejder her , og jeg er rede til at kontakte ham efter sprgetiden .
<P>
Hvad ophavsretten angr , vil Kommissionen arrangere en workshop inden for de nste par uger om teknologier til forvaltning af digitale rettigheder .
Nr indhold slges online , er det meget vigtigt at garantere et system , hvor indehaveren af ophavsretten kan modtage patent- eller licensafgifter for sin produktion .
Nye teknologier som digital rettighedsforvaltning er nyttige i denne forbindelse .
<P>
Det er mit personlige nske , at denne teknologi vil kunne fre til mere mlrettede metoder til at f en ordentlig indtgt til indehavere af ophavsrettigheder , sledes at medlemsstaterne ikke vil behve at skride til meget brede lsninger uden specifikke ml ssom copyrightafgift .
<P>
Endelig hvad medlemsstaternes opflgning angr , er der ofte et problem , idet fremskridtene kommer lidt efter lidt , og der er ikke nogen tilstrkkeligt strk koordinering i medlemsstaterne til at garantere , at der bliver gjort fremskridt p alle omrder .
Det vil vre et af de sprgsml , vi vil rejse ved det nste uformelle mde i Rdet , og vi vil videregive denne udfordring til Det Europiske Rd i Barcelona .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , hvad har Kommissionen tnkt sig at gre ved det problem , at der er en risiko for , at den digitale klft vokser , for det drejer sig om mennesker , der ogs konomisk set er fattige ?
For det andet er udnyttelsesgraden af internetforbindelser her i Europa lav .
Hvad har Kommissionen tnkt sig at gre ved det ?
For det tredje er indholdsudviklingen her i Europa ogs langsom .
Den udgr imidlertid en ngle til en bredere aktivitet , hvad angr eEurope .
Hvordan har De tnkt Dem at gribe dette an ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Liikanen">
Alle disse sprgsml er yderst vigtige .
Jeg har blot nogle f bemrkninger .
<P>
Skolerne er velegnede til at bygge bro over den digitale klft .
Gennem dem kan vi garantere uddannelse til alle .
I Europa har vi stadig enhedsskolesystemer .
Vi kan garantere frdigheder for alle .
Nr internettet kommer til hjemmene via brn , kan vi undg klften fra starten af .
Men vi m ogs se p de ldre aldersgrupper .
Her yder den offentlige sektors samlede indsats p uddannelsesomrdet , offentligt tilgngelige terminaler , som kan vre drevet af lokale myndigheder , posthuse og den private sektor , en yderst vigtig opbakning .
Her hber jeg , at alle medlemsstater vil trffe aktive foranstaltninger .
<P>
Hvad angr brugen , er vi nu i frd med at drfte enhedssatser generelt .
I USA forklares strre brug ofte med , at der er flere enhedssatstilbud p markedet , ikke kun for bredbnd , men ogs for smalbnd .
Vi er ikke net frem til en endelig konklusion p dette , men sprgsmlet er ved at blive rejst nu , eftersom vi har set en mindskelse af eftersprgslen efter bredbnd i form af ASDL og kabel .
Skulle det vre en lsning ?
Jeg vil svare p dette , nr vi har arbejdet mere med sagen internt .
<P>
Hvad indholdet angr , er det sdan , at hvis det ikke findes p ens eget modersml , vil det ikke vre internettet for alle .
Kommissionen er nu ved at gennemfre sit program , eContent , som koncentrerer sig om flersprogede og flerkulturelle platforme inden for indholdsomrdet .
Det sammenfrer forskellige operatrer fra forskellige medlemsstater .
Der har vret en kmpemssig interesse i det , og det klarer sig fint .
<P>
Programmet for informationssamfundsteknologier er ved at flytte sin opmrksomhed mod applikationer .
I fremtiden vil brugeren vre i centrum .
Vi har ofte sat teknologien i centrum , men vi skal nu stte brugeren i centrum i stedet for .
Brugerne leder ikke efter teknologi , men efter indhold , tjenesteydelser og applikationer .
Derfor er forskningens opmrksomhed ved at flytte i denne retning .
Kommissionen sttter disse bestrbelser .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , prisen p UMTS-licenserne er steget meget .
Hvordan vil det nu pvirke de digitale licenser til fjernsynet ?
Jeg mener , at der netop via disse initiativer , som ogs omfatter meget store investeringer , er skabt nye arbejdspladser .
Hvordan vurderer De egentlig udviklingen i risikokapitalen for dette omrde ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Liikanen">
Hvis jeg skal vre helt rlig , hr . Rbig , s var sidste r ikke noget let r for markedet for risikovillig kapital .
Risikokapitalmarkedet udviklede sig meget voldsomt i 2000 , hvorefter vi oplevede vanskelighederne , og det brd sammen .
P EU-plan investerede De Europiske Investeringsfonde i venturekapitalfonde i forskellige medlemsstater .
Disse investeringer var godt timede p grund af den manglende venturefinansiering .
Vi har ogs brugt Fllesskabets budgetmidler , hvor en del af bevillingerne fra det flerrige program blev overfrt til investeringsfondene .
<P>
Via denne indsats har den offentlige sektor spillet sin rolle .
Samtidig er det meget vigtigt at frdiggre lovgivningen om et gte indre marked for finansielle tjenesteydelser og risikokapital .
I denne henseende hber vi , at de lsninger , der flger af Lamfalussy-rapporten , vil vre meget nyttige .
<P>
I dag s jeg nogle gode nyheder p internettet . Nogle nye projektrunder for trdlse applikationer er tilendebragt .
Mske er det vrste overstet , men markedet er stadig stramt i forhold til tidligere .
S der vil blive brug for alle sdanne foranstaltninger , et aktivt finansmarked og offentlige sttteforanstaltninger , hvis der er et markedssvigt .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres samarbejde .
<P>
Sprgsml til Anna Diamantopoulou
<SPEAKER ID=183 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0951 / 01 ) :
<P>
Om : Henstillinger fra Kommissionen vedrrende Grkenlands beskftigelsespolitik Kommissionens henstillinger til Grkenland vedrrende gennemfrelsen af politikker til fordel for beskftigelsen har nsten ikke ndret sig siden 1998 . Grkenland kritiseres for sin ringe beskftigelsesprocent og sin hje arbejdslshed blandt unge og kvinder , og Kommissionens forslag til henstillinger for 2002 ( KOM ( 2001 ) 0512 / endel .
) har stadigvk samme karakter . Desuden erklrede den grske arbejdsminister for nylig , at Grkenland ikke kunne opn beskftigelsestal , der var p hjde med Lissabon- og Stockholm-mlene .
Kan Kommissionen oplyse , om Lissabon- og Stockholm-mlene er bindende for medlemsstaterne , og om de ml , som Grkenland fastsatte i forbindelse med foranstaltninger til bekmpelse af arbejdslsheden , som finansieres under anden fllesskabssttteramme , er blevet net ? Hvis nej , hvorfor ikke ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Diamantopoulou">
Hr . Alavanos ' sprgsml drejer sig om Lissabon-mlene og Grkenlands muligheder for at n disse ml .
For det frste m jeg gre opmrksom p , at det ml om fuld beskftigelse , som blev sat i Lissabon , er en politisk forpligtelse , som statslederne har indget , og der er ikke tale om en retligt bindende forpligtelse .
En politisk forpligtelse har dog ogs stor betydning , og denne forpligtelse har dannet grundlag for de nationale handlingsplaner for beskftigelsen , der er udarbejdet og fremlagt .
<P>
I Grkenland afsluttedes den anden fllesskabssttteramme , som har vret gldende de sidste fem r , i december 2001 , og vi har sledes ikke fet en fuld evaluering af denne .
Det str dog klart , at der under den anden fllesskabssttteramme er gennemfrt reformer af arbejdsmarkedet og etableret strukturer og mekanismer , som vedrrer uddannelse og aktiveringspolitikker for at fremme beskftigelsen .
Dr , hvor der er problemer , er i forbindelse med arbejdsformidlingerne , hvor der blev pbegyndt en reform i slutningen af den anden fllesskabssttteramme .
<P>
Hvad angr den tredje fllesskabssttteramme , er Grkenland en af de f medlemsstater , som har opstillet kvantitative nationale mlstninger i den nationale handlingsplan , og landet har meddelt , at mlet er 61,5 % i 2005 .
Den tredje fllesskabssttteramme stiller et temmelig stort belb til rdighed til at sttte aktiveringspolitikker og til reformer .
Der er tale om 2,9 billioner drakmer . Gennemfrelsen af den tredje fllesskabssttteramme er en stor udfordring , hvor Grkenland skal ivrkstte de ndvendige mekanismer for beskftigelsespolitikkerne som f.eks. individuelle handlingsplaner , hvilket betyder , at det grske OAED skal gennemg en total omstrukturering , og at de faglige uddannelsessystemer skal fungere mere effektivt , idet de skal knyttes direkte sammen med de regionale udviklingsmlstninger .
<P>
Kommissionen har et tt samarbejde med alle medlemsstaterne , og som De ved , gentager den hvert r retningslinjerne , s medlemsstaterne kan tage hjde for de europiske aftaler om gennemfrelsen af beskftigelsespolitikker .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Alavanos">
Fru kommissr , jeg ved , at De sttter engelsk som vores officielle sprog , s jeg vil stille sprgsmlet p engelsk .
Jeg har tilfldigvis Eurostats arbejdsmarkedsstatistik liggende foran mig .
Den samlede ledighed i EU var i 1990 7,7 % , og i 2000 var den 8,4 % .
I 1990 var ledigheden i Grkenland 6,3 % , det vil sige mindre end i Fllesskabet .
I 2000 var den 11,1 % , den nsthjeste ledighedsprocent efter Spanien .
I 1990 var ledigheden i Irland 13,1 % , i 2000 var den 4,4 % .
Irland og Grkenland er begge samhrighedslande .
Hvordan forklarer De det , og hvor kritisk vil De se p den grske regerings foranstaltninger i lbet af den anden fllesskabssttteramme ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Diamantopoulou">
Frst vil jeg gerne sige tak for Deres sttte .
Jeg er sikker p , at et progressivt menneske som Dem og med Deres erfaringer er enig i , at engelsk er meget vigtigt , ogs vigtigt at lre i Grkenland .
Hvad angr de tal , De har givet mig , er en analyse af arbejdslshedsstrukturen i Grkenland vigtig .
Beskftigelsesprocenten for mnd er njagtig den samme som gennemsnittet for de europiske lande , mens der er en usdvanligt stor forskel i beskftigelsesprocenten for kvinder , som er 40 % , hvor fllesskabsgennemsnittet er 56 % .
<P>
Der er ogs et alvorligt ungdomsarbejdslshedsproblem .
Ogs her er ungdomsarbejdslsheden i Grkenland langt strre end i de vrige lande , nemlig 29 % , hvilket isr skyldes , at de former for deltidsbeskftigelse , som vi finder i temmelig mange lande , tlles med som almindelige arbejdspladser , ogs i det land , De omtalte .
<P>
Det , som den grske regering iflge Kommissionens henstillinger br gre , er at lgge strre vgt p de politikker , der vedrrer kvinder og unge , og p politikker for ldre arbejdstagere , for ogs de ldre arbejdstageres deltagelse p arbejdsmarkedet er meget lille .
<P>
Dette er de tre grundlggende beskftigelsespolitiske problemer , og det er omkring disse , at den grske regering har koncentreret sin indsats i henhold til den nationale handlingsplan , som den har forelagt .
Kommissionen vil fortstte med at komme med henstillinger , som den gjorde sidste r i september og vil gre igen i september i r , om de punkter , hvor der ikke er sket de politiske fremskridt , som den grske regering har forpligtet sig til .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=188 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0008 / 02 ) :
<P>
Om : Beskftigelsen i Grkenland Iflge henstilling med henblik p Rdets henstilling ( KOM ( 2001 ) 0512 / endel . ) om gennemfrelse af medlemsstaternes beskftigelsespolitik er erhvervsfrekvenserne for Grkenland fortsat blandt de laveste i EU , mens arbejdslsheden har stabiliseret sig p 11 % , hvilket er en del over EU-gennemsnittet .
Disse tal viser , at det grske arbejdsmarked kmper med strukturelle problemer , hvilket ogs fremgr af de strukturelle indikatorer i Kommissionens meddelelse .
Iflge denne meddelelse er de grske tal for virksomheders udgifter til F & U , adgangen til internet , livslang uddannelse og det offentliges udgifter til undervisning de laveste i EU .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , om Grkenland efter Rdets henstilling og henstilling fra Kommissionen har indledt srlige aktioner og initiativer inden for ovennvnte omrder med henblik p at fremme beskftigelsen og forbedre sin placering ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med de tabeller med indikatorer , som Kommissionen har fremlagt i sin seneste meddelelse , der skal behandles i Barcelona .
Som medlemmet nvner i sit sprgsml , ligger Grkenlands indikatorer inden for omrder som virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling , internetadgang , livslang lring og offentlige udgifter til uddannelse lavt i forhold til andre medlemsstater .
<P>
Jeg vil dog gerne gre opmrksom p , hvilken tankegang der ligger bag Kommissionens rlige offentliggrelse af disse indikatorer . Der er ikke blot tale om en sammenligning af situationen i medlemslandene , som ikke altid har de samme referencepunkter .
Vi vil frst og fremmest se , hvilke fremskridt medlemsstaterne gr fra det ene r til det andet . Jeg kan sledes oplyse Dem om indikatoren vedrrende internetadgang , at den i Grkenland var 4,5 % sidste r og i r ligger p 11 % .
<P>
Dette er hovedsageligt mlene for de operationelle programmer for 2000-2006 .
Der er sledes operationelle programmer , der vedrrer uddannelsessystemerne , erhvervsuddannelse , fremme af livslang lring , informationssamfundet og udbredelsen af dette til svel den offentlige administration som virksomhederne .
Her ligger ogs en af de store udfordringer for den grske regerings nationale handlingsplan , men ogs for fllesskabssttterammen .
Der m siges at blive stillet anselige fllesskabsmidler til rdighed gennem disse programmer , men det er ikke tilstrkkeligt .
Der er behov for betydelige nationale midler og et akut behov for meget effektive politikker , navnlig vedrrende informationssamfundet , s der kan ske en vsentlig forbedring af disse indikatorer nste r .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Tak , fru kommissr , og jeg giver Dem helt ret .
Det , der mles , er fremgangen fra det ene r til det andet , og i denne forbindelse vil jeg gerne stille Dem flgende sprgsml : De nvnte internettet - er der sket forbedringer med de andre indikatorer ?
For det andet vedrrende den tredje fllesskabssttteramme , som indeholder de mange midler , De nvnte . Er nogen af disse midler brugt ?
Vi befinder os nsten ved slutningen af det andet r .
For det tredje vil jeg stille et sprgsml , som jeg bliver ved med at gentage , da jeg efter mange r endnu ikke har fet noget svar .
Har man nogensinde mlt - og jeg mener ikke for et r eller to r siden , for det er ikke muligt , men lad os sige for fem r siden - hvor mange arbejdspladser der er blevet skabt ved hjlp af de bevillinger , som er afsat inden for dette tiltag i et bestemt tidsrum , s vi ved noget om effektiviteten ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Diamantopoulou">
Grunden til , at jeg nvnte netop den indikator , er , at der er en stor forskel . Der er sledes tale om en udvikling svarende til 150 % .
Der er ogs sket en forgelse af udgifterne til uddannelse , til forskning og til teknologi , mens der er andre indikatorer , som er uforandrede .
<P>
Hvad angr Deres sprgsml om den tredje fllesskabssttteramme , er de frste udbetalinger blevet underskrevet , og hvis jeg ikke tager fejl , er der tale om ca .
10 % , og med hensyn til et tal for arbejdspladser i forbindelse med den anden fllesskabssttteramme , vil jeg ikke mene , det er muligt at give njagtige tal , da disse vil vre kunstige .
<P>
Hvad mener jeg s med det ?
Der er de arbejdspladser , som er blevet skabt direkte som flge af de grske programmer , stages , og s er der de arbejdspladser , som er skabt indirekte som flge af erhvervsuddannelse og forbindelsen til de lokale udviklingsmidler p det offentlige eller det private omrde .
De arbejdspladser , der skabes efter uddannelse , optlles imidlertid ikke , da OAED ikke har mulighed for at komme med tal for resultater af uddannelse , og dette er et af de vsentlige elementer , som man nsker skal indg i den tredje fllesskabssttteramme , s der kan foretages en overvgning .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=193 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0035 / 02 ) :
<P>
Om : Sort arbejde i Grkenland I 1998 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om sort arbejde med det forml at indlede en dialog mellem medlemsstaterne med henblik p at bekmpe sort arbejde , som iflge oplysningerne dengang udgjorde ca . 15 % af Fllesskabets samlede BNP , og i Grkenland og Italien blev anslet til over 20 % af BNP .
<P>
Af recente undersgelser fra de grske myndigheder og andre disponible tal fremgr det , at 10,5 % af virksomhederne ikke er registreret hos den offentlige syge- og pensionssikring IKA , og at procentsatsen af ikke-registrerede arbejdstagere svinger mellem 21 og 30 % , hvilket bl.a. pfrer statsbudgettet og navnlig forsikringsfonden et tab p mange milliarder euro .
<P>
Hvilke tilsagn har medlemsstaterne givet som resultat af den dialog , som blev indledt i 1998 ?
Hvilke fremskridt er der gjort ?
Hvilke forpligtelser har Grkenland indget , og hvilke anbefalinger er der givet ?
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe inden for rammerne af de kvalitative ml for beskftigelsen og den bne koordineringsmetode for at sikre forsikringsordningernes levedygtighed ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til det rede medlem , at Europa-Kommissionen deler hendes bekymring med hensyn til flgerne af ulovlig indvandring . Flger i form af tab af skatteindtgter , flger for arbejdsmarkedet og flger for pensionsordningen .
<P>
Med hensyn til de retningslinjer , som Kommissionen udsendte i 2001 vedrrende 2002 , opfordres medlemsstaterne til at trffe foranstaltninger til bekmpelse af sort arbejde og til at tilskynde til legalisering af arbejdet via en rkke forskellige foranstaltninger , lovforanstaltninger , incitamenter , reform af skattesystemet , lntillg , samarbejde med arbejdsmarkedets parter og srlige projekter vedrrende arbejdsmarkedets parters indbyrdes forhold , forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere .
<P>
Jeg kan fortlle , at Grkenlands respons er meget lovende for fremtiden .
De grske myndigheder har ivrksat en rkke aktiviteter , som navnlig vedrrer arbejdstilsyn . Den kontrol , som udfres af tilsynet og af forskellige forsikringsfondes kontrolinstanser , er blevet skrpet , og iflge de oplysninger , vi har fet , kommer der 120 flere arbejdsinspektrer p arbejdsmarkedet .
Den grske regering har desuden i den nationale handlingsplan forpligtet sig til en rkke andre foranstaltninger , som har med lntillg at gre , samt incitamenter til at opgive den lavtlnnede arbejdskraft . Resultaterne af disse tiltag vil vi imidlertid frst f at se senere , nr de er blevet gennemfrt .
<P>
Kommissionen fremlgger den 26. februar en undersgelse , som blev indledt efter den meddelelse i 1998 , De omtalte , og eksperter fra alle landene deltager i dette mde og i fremlggelsen af undersgelsen , hvor de vil omtale de fremgangsmder med hensyn til sort arbejde , som har givet vsentlige resultater i nogle lande .
Hvad angr konsekvenserne for pensionsordningerne , m jeg understrege , at en af de parametre , som har indflydelse p , om man kan lse problemerne med pensionsfondenes levedygtighed , er get beskftigelse .
Dog ikke en hvilken som helst stigning i beskftigelsen , men en get beskftigelse , som ledsages af en tilsvarende indbetaling af skatter og forsikringsbidrag som foreskrevet af loven .
Kun herved kan der komme et vsentligt bidrag til fondene , som ogs vil hjlpe betydeligt p deres finansielle stabilitet .
<P>
I overensstemmelse med den bne koordineringsmetode , som er taget i anvendelse mellem medlemsstaterne , er der som sagt ingen retlige forpligtelser for medlemsstaterne .
Der er politiske forpligtelser , og landene vil i september 2002 fremlgge planen for en reform af deres pensionsordninger og de konomiske og sociale konsekvenser heraf .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Tak for Deres svar , fru kommissr .
Jeg deler ikke Deres optimistiske syn med hensyn til fremskridtene , da vi kan se , at der ikke sker fremskridt i Grkenland og i Italien - jeg nvner specielt Grkenland , fordi det er mit eget land .
Der er tale om 25 % , udelukkende udlndinge , som ikke er registrerede , og der er ikke engang en forklaring p denne massive tilstrmning til vores land af bl.a. ufaglrt fremmed arbejdskraft .
<P>
Tror De virkelig , at de ambitise ml , som Europa-Kommissionen har sat , kan realiseres under disse omstndigheder , eller br De ty til andre midler ud over den politiske forpligtelse , som landene br have for at kunne g videre ?
Konsekvenserne vedrrer jo ikke kun pensionen , men ogs den frie konkurrence og naturligvis arbejdstagernes beskyttelse , for dette her er ikke kvalitetsarbejdspladser .
Jeg sprger helt rligt : Fler De , at de midler , De har til rdighed p nuvrende tidspunkt , er tilstrkkelige til at bekmpe dette fnomen med dets mange forskellige konsekvenser ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at Kommissionen ikke er nogen overstat og ikke kan bedmme politikker , som er absolut nationale , og hvor de enkelte medlemsstater trffer de konkrete foranstaltninger , som de vurderer br trffes .
Det , der foregr p europisk plan , ogs inden for det omrde , vi behandler her , er et samarbejde mellem medlemsstaterne via retningslinjer , hvor sprgsmlet vedrrende sort arbejde prioriteres hjt , og vi m naturligvis sige , at der ogs er sket nogle fremskridt i lande som Italien , som har haft store problemer .
Der er sket fremskridt ved hjlp af en institutionel ramme for gede incitamenter til at angive arbejdskraft , men ogs for integrering af indvandrere .
<P>
Min vurdering af den grske regerings foranstaltninger - derfor var jeg forsigtig og sagde , at landets respons var meget lovende , idet der er en rkke institutionelle foranstaltninger under udvikling , foranstaltninger som integration af indvandrere - er , at de incitamenter med hensyn til lavtlnnet arbejdskraft , som virksomhederne fr , og gennemfrelsen af disse institutionelle reformer br give positive resultater .
Som bekendt foretages der hvert r en evaluering af de enkelte regeringers foranstaltninger , og med retningslinjerne stter Kommissionen sine fingeraftryk .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , som bekendt findes det sorte arbejde som oftest , fordi der findes sorte virksomheder .
Jeg mener derfor ikke , sprgsmlet er , hvor mange der ikke er registreret i den sociale sikringsordning , men hvor mange virksomheder der ikke er registreret nogen steder , hverken i industriministeriet eller hos politiet .
Ingen steder .
Der findes brancher i Grkenland , hvor dette glder for flertallet af virksomhederne .
Og betingelsen for , at de kan eksistere konomisk , er , at ingen kender dem .
<P>
Kommissionen griber selvflgelig ikke ind i landenes indre anliggender , og sdan br det ogs vre .
Der er dog n ting , der altid har undret mig : Er det lovligt , at disse virksomheder ikke er registreret , set fra en fllesskabsretlig synsvinkel ?
Er det ikke i modstrid med noget , som vedrrer Kommissionens opfyldelse af sine pligter ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Diamantopoulou">
Som De sagde , er det en sag , hvor Europa-Kommissionen har meget svrt ved at gribe ind .
Registrering af virksomheder , som er et sprgsml af hj prioritet for et land af hensyn til svel dets skattesystem , det vil sige landets indtgter , som dets forsikringssystem , det vil sige pensioner , er uden tvivl et prioriteret sprgsml for medlemsstaterne , og jeg tror ikke , det er ndvendigt med henstillinger i denne henseende .
<P>
Iflge de informationer , vi har til rdighed , vil jeg tro , at overgangen til edb hos Socialsikringsfonden , loven , der tillader regionale virksomheder , og reformer , der gr i denne retning , vil give resultater .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=200 NAME="Armonia Bordes">
Sprgsml nr . 47 af ( H-0015 / 02 ) :
<P>
Om : Overfrsel af arbejdslshedsunderstttelse Inden for bestemmelserne i forordning ( EF ) 1408 / 71 har arbejdstagere fra Den Europiske Unions medlemsstater ret til arbejdslshedsunderstttelse i alle Unionens lande .
<P>
De immigrerede arbejdstagere uden for Det Europiske Fllesskab , som nsker at modtage arbejdslshedsunderstttelse i et andet af Unionens lande , end der hvor de er bosiddende , har ikke ret hertil i overensstemmelse med denne forordning , som ikke gr det muligt for dem at overfre deres rettigheder .
<P>
Hvorledes kan De retfrdiggre , at arbejdstagere , som ikke er medlem af Det Europiske konomiske Fllesskab , ikke har ret til at modtage arbejdslshedsunderstttelse , nr de ndrer boplsland , selv om de har indbetalt bidrag som andre arbejdstagere ?
<P>
Hvorfor udelukkes de fra at nyde godt af formular E301 og E303 , som gr det muligt at overfre arbejdslshedsunderstttelse ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Diamantopoulou">
Forordning 1408 / 71 og forordning 574 / 72 beskytter arbejdstagernes sociale sikringsrettigheder ved at samordne medlemsstaternes forskellige nationale socialsikringssystemer .
Der er to hovedrettigheder , som arbejdstagerne har gennem disse forordninger .
For det frste har de ret til arbejdslshedsunderstttelse , og for det andet har de ret til at lede efter arbejde i en anden medlemsstat og fortstte med at modtage arbejdslshedsunderstttelse i en periode af hjst tre mneders varighed .
<P>
Denne forordning finder imidlertid anvendelse p arbejdstagere , der er statsborgere i Fllesskabet .
I 1997 fremsatte Kommissionen et forslag til Rdet om at udvide denne forordnings anvendelsesomrde til ogs at omfatte arbejdstagere , som er tredjelandsstatsborgere .
Den samme udvidelse er blevet medtaget i den bredere ramme , som Kommissionens forslag fra 1998 om en modernisering og forenkling af forordning 1408 / 71 udgr .
<P>
Der har vret mange drftelser i renes lb .
Der var en meget kompliceret drftelse i Ministerrdet .
Der har hyppigt vret uenighed mellem medlemsstaterne .
Hovedhindringerne for fremskridt i denne henseende har vret manglende enighed om retsgrundlaget .
Det er ikke et lovgivningsmssigt eller teknisk problem , det er et politisk problem .
Men forskellen i retsgrundlaget vedrrte frst Kommissionens forslag , som var baseret p gennemfrelsen af artikel 42 og 308 , og visse medlemsstater , som fandt , at grundlaget for dette forslag kunne vre artikel 63 .
Den politiske forskel er den , at der i henhold til sidstnvnte artikel er nogle medlemsstater , som har ret til at melde sig ud af forordningen .
<P>
Under det belgiske formandskab vedtog Rdet den 3. december 2001 enstemmigt , at det grundlag , der skulle anvendes , er artikel 63 .
S Kommissionen vil meget snart stille et nyt forslag om at udvide forordning 1408 / 71 til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere under anvendelse af dette nye grundlag , som artikel 63 er .
<P>
Hvad indholdet angr , m jeg fremhve , at Kommissionen er enig i Deres koncept .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Blot en kommentar . Det er arbejdsgiverne og virksomhedslederne , der henter disse arbejdere til landet .
De er gode nok , nr der skal betales skat , og de er gode nok , nr der skal klemmes penge ud af dem , men de er ikke gode nok til at modtage et minimum af det , de har krav p .
Det er helt uhrt .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenen besvares sprgsml 48 , 49 og 50 , af henholdsvis hr . Fitzsimons , hr .
Korakas og fru Thors , skriftligt .
<P>
Sprgsml til hr . Patten
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 51 .
<SPEAKER ID=205 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 52 af ( H-0960 / 01 ) :
<P>
Om : Genopbygning i Afghanistan og forbedring af kvindernes umenneskelige vilkr Hvilke tiltag eller srlige handlingsplaner planlgger Kommissionen for at forbedre de afghanske kvinders situation ?
Hvordan vil Kommissionen sikre , at hjlpen og sttten virkelig nr frem til kvinderne ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Patten">
Kommissionen er udmrket klar over behovet for at forbedre kvindernes situation i Afghanistan efter Taleban-regimet .
Vores indledende tilsagn om at yde 57 millioner euro til genopbygningen i Afghanistan omfatter srlig omsorg for dette .
Kommissionens tjenestegrene er for nrvrende ved at frdiggre kontrakter med ngo ' er og FN ' s bistandsorganisationer for at gennemfre 18 projekter til en vrdi af 25 millioner euro og programmer til at sttte internt fordrevne afghanske folk og flygtninge .
<P>
Knsaspektet gr igen i alle projekter , der finansieres over budgettet for bistand til hjemstedsfordrevne .
I 2001 havde mere end 50 % af de projekter , der er rettet mod sundhed , uddannelse og omsorg for flygtninge , srlige og betydelige knskomponenter .
Kommissionen er i gang med at vurdere projektforslag for 2002-budgettet til hjemstedsfordrevne .
Det planlagte belb er 24 millioner euro .
<P>
Med den nye politiske situation i Afghanistan har Kommissionen planer om at bne et kontor i Kabul i februar eller marts i r .
Dette kontor vil ge Kommissionens evne til at overvge ydelsen og leveringen af dens bistand til Afghanistan .
ECHO genbnede sit kontor i begyndelsen af sidste mned .
<P>
Hvad angr den humanitre bistand , som ydes af ECHO , er kvinder involveret i forskellige typer projekter . Alle sundheds- og ernringsprojekter , der finansieres af ECHO , sigter p at behandle underernring blandt brn under fem r svel som overvge kvinders sundhedsstatus , navnlig ammende og gravide kvinder .
Ngo ' er srger normalt for elementr hygiejneuddannelse for kvinder .
Ngo ' erne har adgang til alle stttemodtagere , ogs kvinder , og kan beskftige kvinder som lokalt ngo-personale i sundhedsrelaterede programmer .
Ngo ' er p sundhedsomrdet spiller en stor rolle , nr det glder om at uddanne kvinder .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , jeg vil gerne stille et tillgssprgsml om to ting .
<P>
For det frste , vil kvinderne forvalte en del af den konomiske sttte ?
<P>
For det andet , kvinder er udsatte for srlige risici - i dag er en pige p syv r blevet solgt til gteskab af hendes familie for at dkke deres behov og stille deres sult - og jeg vil derfor gerne vide , om Kommissionen har til hensigt at afstte midler for at forhindre denne form for krnkelser af kvinders rettigheder ?
<P>
Jeg vil gerne have et konkret svar fra Kommissionen om den beskrevne hndelse , noget som vil ske igen i morgen og i overmorgen .
<P>
Det er vigtigt at vide , om kvinderne vil forvalte sttten .
<P>
Det , at der er s mange vbnede mnd , forhindrer i hj grad en forbedring i kvindernes situation .
<SPEAKER ID=208 NAME="Patten">
Det enkle svar p det meget vigtige frste sprgsml , som det rede medlem stillede , er et utvetydigt ja .
Ikke mindst hber vi , at kvinderne vil f en central plads i en stor del af vores udviklingsaktiviteter , men der er kvinder i interimsregeringen .
Det hber jeg ogs , at der vil vre i overgangsregeringen .
Vi m ikke glemme , at kvinderne har spillet en meget vigtig rolle for Bonn-forhandlingernes succes i december , og vi vil gre , hvad vi kan , for at sttte det afghanske ministerium for kvindeanliggender , som jeg hber vil blive et godt eksempel p kvinder , der forvalter programmer , som har til forml at udvikle samfundet og hjlpe med til at beskytte kvinders rolle i et samfund , som har misbrugt dem alt for lnge .
<P>
Det rede medlem stillede et sprgsml om srlig sikkerhed for kvinder og unge piger .
I lyset af de seneste meget omtalte hndelser kan jeg fuldt ud forst dette .
Jeg hber , at den generelle forbedring af sikkerhedssituationen og interimsregeringens gede magt med vores sttte vil vre med til at forebygge , at sdanne ting sker .
Men efter den voldsomme talebanisering af det afghanske samfund i de seneste r og som flge af landets situation , hvor krigsherrerne stadig hersker i bedste velgende , vil det tage nogen tid , fr vi kan fremme denne slags strke knspolitikker , vi gerne vil se .
Vi vil imidlertid gre alt , hvad vi kan .
Jeg fler mig meget opmuntret af det , det rede medlem har sagt .
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 53 .
<SPEAKER ID=210 NAME="Gary Titley">
Sprgsml nr . 54 af ( H-0965 / 01 ) :
<P>
Om : Reform af stabilitetspagten Hvad gr Kommissionen p baggrund af Pattens og Solanas flleserklring om reformen af stabilitetspagten for at sikre , at programmet bliver mere effektivt for s vidt angr leveringen af dets ydelser og strmliningen af dets personale ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Patten">
Den hjtstende reprsentant og jeg skrev til ministrene i november og stillede forslag om det fremtidige arbejde i forbindelse med stabilitetspagten .
Det var vores hovedforml efter to og et halvt rs arbejde med pagten og med udnvnelsen af en ny srlig koordinator at bygge videre p dens resultater ved at ge komplementariteten mellem stabilitetspagtens arbejde og EU ' s stabiliserings- og associeringsproces , ved at fokusere pagtens aktiviteter s snvert som muligt og ved at lgge srlig vgt p at tilskynde til regionalt samarbejde .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) godkendte henstillingerne i vores brev den 19. november og anmodede den nye srlige koordinator , dr . Buseck , som overtog posten den 1. januar , om at vurdere pagtens nuvrende aktiviteter og arbejdsmetoder og identificere 5-6 ml , der br ns inden udgangen af ret .
Rdet bad ham om at aflgge en rapport ved dets mde den 11. marts .
Kommissionen arbejder nu tt sammen med den srlige koordinator om udarbejdelsen af denne rapport .
Der finder detaljerede konsultationer sted inden for det interne rdgivende udvalg , der blev nedsat p foranledning af den hjtstende reprsentants og mine henstillinger med henblik p at forbedre koordineringen mellem pagten og stabiliserings- og associeringsprocessen .
Der har allerede vret afholdt to mder , den 11. og 31. januar .
<P>
Jeg vil konkludere med at sige , at arbejdet er godt i gang .
Stabilitetspagten og Kommissionen arbejder meget tt sammen for at skabe de forbedringer , det rede medlem taler om .
Jeg har enhver tillid til , at den rapport , som dr . Buseck vil aflgge for Rdet den 11. marts , vil skitsere en rkke praktiske forslag med dette for je .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg takker kommissren for hans svar .
Jeg er lettere rystet over , at det synes at tage s lang tid at f gjort noget ved denne sag .
Som vi lige har hrt , vil vi ikke f oplysninger om den videre udvikling fr den 11. marts .
<P>
Jeg vil frst gerne sprge kommissren om , hvilke foranstaltninger der vil blive anbefalet i stabilitetspagten , som vil ge ejerskabet for den lokale befolkning p stedet .
Det er blevet set som fjernt , og medmindre vi har et ordentligt ejerskab , s vil det helt rligt fortsat vre fjernt .
<P>
For det andet har et af de omrder , der har givet anledning til bekymring , vret kvaliteten af gennemfrelsen i stabilitetspagten .
Mener han , at vi bevger os i den rigtige retning , hvad gennemfrelsen angr ?
<P>
For det tredje er der nogle , der mener , at der var en kronisk mangel p information p stedet om stabilitetspagten .
Er der ved at blive indfrt en strategi , der skal se p dette ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Patten">
Hvad det frste punkt angr , er dr . Buseck udmrket bevidst om det problem , som det rede medlem kom ind p .
De forslag , han vil stille den 11. marts , vil afspejle denne bevidsthed .
Det rede medlem vil vide , at han er yderst erfaren , nr det glder behandling af regionens problemer , og navnlig nr det glder om at mobilisere sttte fra den private sektor .
Jeg glder mig utrolig meget til at samarbejde med ham .
Han vil gre et fremragende stykke arbejde , og han vil nske at g sammen med andre , som arbejder ved siden af ham p en entusiastisk og ben mde .
<P>
Med hensyn til gennemfrelsen er det rimeligt at sige , at vi overordnet har gjort et imponerende stykke arbejde , hvad Kommissionen angr , med at gennemfre det , vi har lovet at gre i det vestlige Balkan og i Sydsteuropa som helhed .
Det , vi har vret i stand til at gre i Serbien , i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i andre lande , er imponerende .
Jeg hber , at vi vil vre i stand til at sikre , at vi dr , hvor der har vret eventuelle flaskehalse , som har berrt infrastrukturprojekter med stabilitetspagten - og disse flaskehalse er undertiden en flge af problemer i modtagerlandene - vil vre i stand til at lse dem .
Dr . Buseck og jeg forsger at fokusere p disse problemprojekter og f gang i dem s hurtigt som muligt .
<P>
Med hensyn til oplysninger om , hvad der foregr p stedet , s er det et sprgsml , som dr . Buseck er meget bevidst om .
Vi vil hjlpe ham med at gre noget ved det og forsge at sikre , at den offentlige omtale af stabilitetspagtens resultater gr til pagten frem for til individer .
<P>
Det er en fornjelse at arbejde sammen med dr .
Buseck . Jeg tror , at han vil klare sig fremragende , og han kan helt bestemt regne med vores forstelse og sttte og - er jeg sikker p - ogs Parlamentets forstelse og sttte til de bestrbelser , han gr i fremtiden .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=215 NAME="Richard Howitt">
Sprgsml nr . 55 af ( H-0002 / 02 ) :
<P>
Om : Bistand til Asien og Latinamerika Europa-Parlamentet foreslog en ndring til 2002-budgettet , i henhold til hvilken 35 % af EU ' s eksterne bistand skal g til social infrastruktur , hovedsagelig grunduddannelse og sundhed , og det ppeges i kommissr Chris Pattens skrivelse til formanden for Udvalget om Udvikling og Samarbejde fra december 2001 , at Kommissionen er villig til at gennemfre budgettet p dette grundlag ...
under forudstning af , at Parlamentet vil fokusere p den samlede EU-bistand snarere end p den samlede sttte fra samtlige donorer . Hvilke konkrete foranstaltninger agter Kommissionen p denne baggrund at trffe for at realisere denne afgrelse , for s vidt angr de regionale budgetposter vedrrende bistand til Asien og Latinamerika ?
Kan Kommissionen under hensyntagen til kommunikationen med dens delegationer oplyse , p grundlag af hvilke mekanismer der opns enighed om landestrategidokumenter , kvalitetsstttegruppens virksomhed , dialogen med partnere samt om eventuelle andre omrder ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Patten">
I forbindelse med budgettet for 2002 har Kommissionen stttet et kriterium om , at 35 % af bevillingerne i DAC-gruppe 1-lande , herunder makrokonomisk bistand med betingelsesklausul for den sociale sektor , skal g til social infrastruktur , hovedsagelig uddannelse og sundhed .
Herved anerkendes det , at fllesskabsbidraget br ses som en del af den samlede donorsttte i et givet land , og det br vre normen med en grad af fleksibilitet .
Kommissionen er forpligtet til at arbejde frem imod at opfylde dette kriterium for bistanden til de sociale sektorer i alle sine programmer , herunder i Asien og Latinamerika .
<P>
For at honorere denne forpligtelse vil der blive gennemfrt en rkke initiativer .
De vil for det frste bl.a. omfatte en get vgt p den sociale sektor i alle Kommissionens programmer i overensstemmelse med prioriteterne i Fllesskabets udviklingsstrategi .
For det andet vil de omfatte etableringen i lbet af 2002 - og jeg ved , at dette er et punkt , som det rede medlem selv har lagt stor vgt p - af et solidt statistisk grundlag , der muliggr DAC ' s sektorklassificering af programmer og projekter fra 2002 .
<P>
Der vil blive foretaget en omklassificering af alle forpligtelser for 2001 for at gre det muligt at foretage en sammenligning .
<P>
For det tredje nsker vi at stille alle godkendte landestrategidokumenter , herunder flerrige programmer og dertil hrende finansieringsrammer , til rdighed for Parlamentet .
<P>
Endelig er Kommissionen , som det rede medlem ved , hvad angr fortsttelsen i 2002 af arbejdet med faststtelse af internationalt vedtagne resultatindikatorer og gennemfrelsen af sektorprogrammer i den sociale sektor , i kontakt med Udvalget om Udvikling og Samarbejde om tilrettelggelsen af et seminar dette forr , hvor Kommissionen vil aflgge beretning om de fremskridt , der er gjort inden for disse omrder , og den vil , hber jeg , fortsat nyde godt af Udviklingsudvalgets medlemmers , og herunder naturligvis det rede medlems , erfaringer og entusiasme og engagement .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Sidste gang , jeg havde en diskussion med hr . Patten om dette emne , beskyldte han mig for at have taget en overdosis testosteron .
Jeg er glad for , at han ikke har gentaget det her i aften .
Udholdenhed er , hvad der skal til , nr man beskftiger sig med dette emne .
Han har ret , nr han siger , at der er en rkke aftaleomrder mellem Kommissionen og Parlamentet og ikke mindst i DAC-rapporteringen , hvor det str sdan til med fremskridtene , at vi i hj grad bifalder dem .
Vi bifalder ligeledes deres samarbejde i forbindelse med seminaret .
<P>
Det bekymrer mig , at vgten i hans svar l p definitioner om rapportering , om statistik - det vil sige analyse - frem for de barskere beslutninger , som ogs skal til for at flytte ressourcer .
Det er vigtigt , at vi ikke kun taler om processen mlt i den information , der er tilgngelig - selv om den mtte vre vigtig , og selv om vi mtte vre enige om dette sprgsml - men at kommissren rent faktisk fortller os , samtidig med at disse landestrategidokumenter vedtages , samtidig med at kvalitetsstttegruppen evaluerer nye programmer , delegationer ( og han besvarede ikke sprgsmlet om delegationernes rolle i dette ) trffer deres beslutninger , og nyt personale rekrutteres , hvordan han vil sikre , at der bliver bevilget reelle ressourcer i strre mngde til grundlggende sundhedspleje og grunduddannelse ?
Vi m se et skift i ressourcerne i lbet af i r .
Giv os lidt hb om , at det vil ske .
<SPEAKER ID=218 NAME="Patten">
For det frste er jeg ikke imod testosteron , nr det glder om at n fremskridt inden for dette omrde .
Vi er ndt til at udvise en stor del energi og engagement .
<P>
For det andet lgger jeg , hvad delegationernes rolle angr , som det rede medlem ved , srlig vgt p dekoncentration , hvilket er en srlig uheldig og euro-knevrende mde at tale om at forsge at forvalte vores programmer inden for omrdet s tt p de borgere som muligt , som vi nsker at se drage nytte af dem .
Delegationerne vil komme til at spille en meget vigtig rolle med at udarbejde landestrategidokumenterne , som skal afspejle prioriteterne for vores udviklingsfilosofi og udviklingsstrategi .
<P>
Det rede medlem beder os om at give ham hb om , at vi vil komme til at se et reelt skift .
Formlet med at levere et bedre statistisk grundlag for at analysere og planlgge det , vi gr , er at pvise , at vi gr en indsats for at n de ml , som det rede medlem og jeg er enige om , og som ogs er min fortrffelige kollega , kommissr Nielsons , ml .
S der ville ikke vre nogen mening i f.eks. CRIS-projektet , som vi er get ind i , hvis vi ikke havde til hensigt , at det skulle have en indvirkning p politikken .
Jeg tror , at det rede medlem kan acceptere , at man sger stabile tendenser frem for at vre alt for fastlst til konkrete tal i konkrete r i konkrete lande .
Man nsker at se et skift i vgten og en klar angivelse af , at Kommissionens programmer er lige s forbundet som andre folks med mlene om fattigdomsbekmpelse .
<P>
Jeg vil komme med endnu en bemrkning , hvilket jeg ogs forsgte i gr formiddags i parlamentet i det land , jeg kender bedst .
Der er stadig en tendens til , at folk sammenligner bler med prer , nr de ser p det , vi gr .
Det er meget ofte tilfldet , at andre lande eller medlemsstater synes at have en langt strre andel udviklingsbistand afsat til fattigdomsbekmpelse , end vi har , fordi de ser p det , vi gr p Balkan , i Rusland , i NUS og i dele af Middelhavsomrdet , og sammenligner det , som om det var njagtig det samme som vores regulre udviklingsbistandsprogrammer .
Eftersom vi brer byrden i disse omrder - indrmmet med medlemsstaternes penge - behver de ikke at gre s meget dr , som de formentlig burde have gjort af politiske rsager , og derfor smigrer tallene undertiden dem p vores bekostning .
Det er en del af den pris , vi betaler for at have et budget for forbindelserne udadtil , som har udviklingsbistand som sin kerneopgave , men ogs har andre prioriteter .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Kunne kommissren mon fortlle mig , om det , han siger , skal forsts som en garanti for , at vi vil f en bedre balance mellem forpligtelser og betalinger i Asien og Latinamerika , og at vi vil f en bedre anvendelse af de midler , der vedtages i budgettet ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Patten">
Jeg kunne ogs - hvis jeg ikke var en s forsigtig mand , som jeg er - pege p de fremskridt , der allerede er gjort med at ge procentandelen af betalinger i forhold til forpligtelser .
Tallet var sidste r for Middelhavsomrdet 56 % i forhold til 57 % , og det er meget hjere end noget tal , vi tidligere har net , men lavere , end vi godt kunne nske det .
<P>
Hvis De ser p resultaterne fra EuropeAid - hvis hele personale , jeg talte til i gr - er de begyndt at kunne udvise en forbedring i forhold til forpligtelserne .
De har udvist en betydelig succes med at reducere de slumrende og sovende forpligtelser , s den skaldte reste  liquider er faldet ret s betydeligt .
S vi gr fremskridt .
Det vil tage nogen tid , fr vi nr den form for tal , som vi alle gerne vil se , men vi er p vej i den rigtige retning .
Jeg hber meget strkt , at jeg inden min svanesang i denne ttpakkede sal vil vre i stand til at pege p endnu bedre resultater net af den fremragende stab hos EuropeAid .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
S tager vi det sidste sprgsml til kommissren .
<P>
Sprgsml nr . 56 af Olivier Dupuis ( H-0007 / 02 ) :
<P>
Om : Den Internationale Straffedomstol
<P>
EU har gennem adskillige r gjort oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol for krigsforbrydelser , folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden til en prioritet i sin eksterne politik .
EU har for nylig i form af en udtalelse fra det belgiske formandskab p ny bekrftet sin forpligtelse til at arbejde for , at der hurtigst muligt sker opfyldelse af mlstningen om 60 ratifikationer , som er ndvendigt for , at straffedomstolen kan pbegynde sit virke .
Indtil i dag har allerede 48 lande ratificeret Rom-statutten , heraf tolv af Unionens medlemsstater med undtagelse af Portugal ( som dog allerede har afsluttet de interne procedurer ) Grkenland og Irland .
Tre ansgerlande , Polen , Ungarn og Slovenien , har allerede ratificeret statutten , mens Estland har meddelt , at det om kort tid vil deponere ratifikationsinstrumenterne .
P baggrund af den grundlggende betydning , som EU tillgger en hurtig oprettelse af dette frste internationale retssegment og p baggrund af de tragiske begivenheder , som har fundet sted p den internationale scene i de seneste mneder og r mener Kommissionen da ikke , at ratifikation af Rom-statutten eksplicit br betragtes som en del af Fllesskabets regelvrk og udgre et nyt Kbenhavnskriterium ndvendigt for enhver fremtidig tiltrdelse af EU ?
Mener Kommissionen ikke , at ratifikation br udgre en betingelse for undertegnelse og ratifikation af enhver associerings- eller samarbejdsaftale mellem Unionen og tredjelande ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Patten">
Jeg vil frst gerne undskylde over for det rede medlem , at jeg ikke var til stede tidligere og hrte hans , er jeg overbevist om , veltalende og - det er jeg nu ikke sikker p - stttende tale i den fremragende debat om Mellemsten .
Han ved , at det ikke var ment som en uhflighed , jeg var af demokratiske rsager tvunget til at vre andetsteds .
Jeg er sikker p , at vi vil vre i stand til at tage livtag om nogle af disse yderst vigtige sprgsml ved andre lejligheder .
<P>
Hvad hans sprgsml angr , tillgger EU det stor betydning at f ratificeret statutten for Den Internationale Straffedomstol .
Vedtagelsen af den flles holdning den 11. juni 2001 , der tager sigte p at fremme en tidlig ratificering af statutten og en hurtig oprettelse af domstolen , og 13 medlemsstaters ratifikation af statutten understreger vores engagement over for dette ml .
De resterende to medlemsstaters ratifikationsforberedelser befinder sig p et fremskredent stadium .
<P>
EU ' s engagement over for dette sprgsml er ogs afspejlet i omfanget af fllesskabsfinansiering , der bevilges til ngo ' er , der arbejder for ratificeringen .
Siden 1995 er dette net op p nsten 7 millioner euro under det europiske initiativ for demokrati og beskyttelse af menneskerettighederne .
<P>
Med hensyn til udvidelsesprocessen er EU ' s holdning til sttte til domstolen en del af gldende lovgivning i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som ansgerlandene anmodes om at tiltrde .
Desuden rejser EU i overensstemmelse med den flles holdning regelmssigt sprgsml om ratifikation inden for rammerne af den politiske dialog med tiltrdelseslandene .
<P>
De associerede central- og steuropiske lande og de associerede lande , Cypern og Malta , sluttede sig til EU ' s erklring ved FN ' s Generalforsamlings 6. udvalg i november 2001 , der sgte at tilskynde til en hurtig start for domstolen .
<P>
I januar 2002 erklrede de ogs , at de var enige i mlene i EU ' s flles holdning om Den Internationale Straffedomstol og ptog sig at sikre , at deres nationale politikker er i overensstemmelse med denne flles holdning .
<P>
Europardet har ogs opfordret alle sine medlemmer til snarest muligt at ratificere eller tilslutte sig domstolens statut .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil heller ikke g ind i en ophedet diskussion om et emne , som var p dagsordenen i eftermiddags .
Jeg vil bare gerne sige til kommissr Patten , at jeg var klar over , at han havde meddelt sit fravr under en del af forhandlingen .
Jeg er derfor ked af , som jeg sagde for lidt siden til plenarforsamlingen , at han ikke kunne vre til stede .
Nr det er sagt , s er vi politisk uenige om fakta , men jeg tror , at vi fr en chance for at drfte det igen p et senere tidspunkt .
<P>
Hvad angr svaret p dette prcise sprgsml , er jeg helt tilfreds med Kommissionens holdning .
Jeg mener , at det at indfre den i EU ' s acquis er et centralt anliggende , og at det utvivlsomt ville hjlpe ansgerlandene med at fremskynde ratifikationsprocedurerne .
<SPEAKER ID=224 NAME="Patten">
Jeg nsker helt bestemt ikke at forklejne den gldende EU-ret , som det pgldende medlem og jeg har opdaget sammen , men jeg vil blot tilfje mit nske om , at nogle af vores andre partnere i internationale anliggender ogs var engageret i at etablere Den Internationale Straffedomstol .
Det er fortsat et sprgsml , vi rejser over for vores transatlantiske venner med stor energi .
Det gjorde vi over for den sidste regering , og vi gr det over for den nuvrende .
Der er ikke tale om , at regeringen har ndret sin politik .
Jeg ville have troet , at de seneste hndelser - herunder dem i forbindelse med Afghanistan - ville have fet dem til at bakke op om en international straffedomstol .
Mske vil det tage lidt lngere tid at f dette budskab igennem .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenen besvares sprgsml 57 til 83 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Direkte og indirekte skatter
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0466 / 2001 ) af Kauppi for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om
<P>
1. forslag til Rdets og Europa-Parlamentets forordning om administrativt samarbejde vedrrende mervrdiafgift ( KOM ( 2001 ) 294 - C5-0269 / 2001 - 2001 / 0133 ( COD ) ) og
<P>
2. forslag til Rdets og Europa-Parlamentets direktiv om ndring af Rdets direktiv 77 / 799 / EF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for omrdet direkte og indirekte skatter ( KOM ( 2001 ) 294 - C5-0270 / 2001 - 2001 / 0134 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=227 NAME="Kauppi">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , momssvig er et permanent og tilsyneladende stadigt voksende problem i EU .
F. eks. sknner plidelige kilder , at medlemsstaterne i frste halvdel af 1998 opdagede 250 tilflde af skaldt karruselsvig til en vrdi af over 500 millioner euro .
Dertil kommer naturligvis andre former for svig og alle de svigagtige transaktioner , som ikke er blevet opdaget .
Det kan derfor med sikkerhed formodes , at momssvig koster EU og medlemsstaterne adskillige hundrede millioner euro om ret .
<P>
Som regel er der netop tale om karruselsvig .
Karruselsvig betegner erhvervelse af varer uden at betale mervrdiafgift , som bestemmelser for det indre marked ellers krver .
Denne form for svig er karakteriseret ved en strm af fakturaer med eller uden varer inden for en kde , der opererer p tvrs af en eller flere grnser .
Svigen bestr i , at et eller flere led i kden ikke betaler den fakturerede moms til skattemyndigheden , mens andre parter i kden modtager momsrefusion baseret p ovennvnte fakturaer .
Karruselsvig involverer typisk sm varer af stor vrdi , f.eks. computere og mobiltelefoner .
<P>
Det erkendes generelt , at denne form for svig kan tackles mest effektivt gennem et snvert administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne .
Det er imidlertid lige s udbredt en opfattelse , at den gldende lovgivningsmssige ramme simpelthen ikke er tilstrkkelig til at hamle op med opgaven .
For at forenkle den nuvrende lovgivningsmssige ramme fremsatte Kommissionen for nylig et forslag til forordning , der skal effektivisere og forbedre det administrative samarbejde p momsomrdet .
Jeg er for Kommissionens forslag til direktiv , desuden foreslr jeg i min betnkning foranstaltninger , som gr det direkte samarbejde mellem myndighederne mere effektivt og praktisk .
<P>
Den strste fornyelse i forslaget er , at det nuvrende samarbejde gres mindre bureaukratisk og mere fleksibelt ved at skabe mulighed for direkte kontakter mellem lokale og regionale tjenester .
I jeblikket skal al kommunikation g igennem centrale forbindelseskontorer , hvilket betyder , at en anmodning om bistand tit nr for sent frem til det rigtige skrivebord , da det skal hele vejen igennem det administrative apparat fra lokale embedsmnd til det nationale forbindelseskontor i et land og tilbage igen samme vej i et andet land .
P det tidspunkt , hvor de lokale embedsmnd i det land , som anmodes om bistand , begynder at se p sagen , kan skatteunddragerne allerede vre over alle bjerge .
<P>
Jeg er enig med Kommissionen , nr den understreger , at samarbejde p lokalt plan vil skabe strre gensidig forstelse for anmodninger om oplysninger og strre motivation hos kontrollanterne , og at spild af sparsomme ressourcer vil kunne undgs .
S jeg sttter helhjertet Kommissionens forslag , som skal betragtes som et stort skridt fremad i forbindelse med bekmpelsen af svig .
Det sker alt for ofte , at kriminelle omgende er i stand til at udnytte de nyeste og mest avancerede kommunikationsmidler , mens de offentlige administrationer er hmmet af bureaukratiske og besvrlige bestemmelser , som ikke alene langsommeliggr arbejdet med at retsforflge disse kriminelle , men ogs der en uacceptabel stor del af administrationens ressourcer .
<P>
Kommissionen kunne p nogle omrder vre get endnu lngere for at gre samarbejdet hurtigere og mere fleksibelt .
Jeg konstaterer med tilfredshed , at Kommissionen har foreslet , at anmodninger s vidt muligt skal afgives ad elektronisk vej .
Imidlertid mener jeg , at denne forpligtelse br styrkes , s det klart fremgr , at elektroniske kommunikationsmidler er reglen og den traditionelle brevveksling en undtagelse til denne bestemmelse .
Af samme grund , nemlig metoder til at gre informationsudvekslingen hurtigere , br de lokale myndigheder have mere spillerum , hvad angr sprogpolitikken .
Forpligtelsen til at overstte anmodninger mellem myndigheder br gres mere fleksibel .
Hvorfor skal man krve en obligatorisk oversttelse af anmodningen til den anden stats sprog , hvis f.eks. en finne og en grker i enighed beslutter indbyrdes at behandle sagen p fransk ?
<P>
P et enkelt punkt mener ordfreren imidlertid , at forslaget gr en lille smule for langt , nemlig dr , hvor Kommissionen forpligter medlemsstaterne til at begrnse mange af de rettigheder , som er fastsat i databeskyttelsesdirektivet , i det omfang det er ndvendigt for at beskytte en medlemsstats vigtige konomiske eller finansielle interesser .
Det br imidlertid bemrkes , at der i databeskyttelsesdirektivet ikke er tale om , at medlemsstaterne plgges en forpligtelse - de fr en valgmulighed .
Dette aspekt vil imidlertid bedre kunne behandles ved at ndre beskyttelsesdirektivet og i denne omgang lade dette st bent som en valgmulighed for medlemsstaterne .
<P>
Endelig skal der siges et par ord om retsgrundlaget .
Kommissionen har baseret sit forslag p EU-traktatens artikel 95 , hvilket betyder flles beslutningstagning med Parlamentet .
Jeg er enig med Kommissionen i , at dette forslag vedrrer administrativt samarbejde , og at forslaget skal behandles i overensstemmelse med artikel 95 .
Hidtil har Rdet konsekvent afvist dette synspunkt og ndret retsgrundlaget til artikel 93 eller artikel 94 , som kun krver hring af Parlamentet .
Kommissionen har imidlertid besluttet at indbringe Rdet for EF-Domstolen i en anden sag om et direktivforslag , der glder inddrivelse af fordringer .
Der er alts i nr fremtid en klarlggelse af den juridiske situation p vej .
rede kommissr , jeg hber ogs , at De kan bidrage med kommentarer til valget af retsgrundlag og eventuelt komme med nye oplysninger til Parlamentet om , hvordan sagen om retsgrundlaget vedrrende forslaget til et direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer skrider frem i EF-Domstolen .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Fru formand , hr. kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren , min kollega Piia-Noora Kauppi , for betnkningen , der har fundet meget stor tilslutning i det ansvarlige udvalg .
Det vil sige , at kommunikationen har fungeret fremragende p alle planer .
Betnkningen er et nyt bevis p den kompetence , vores unge kollega p denne meget korte tid har tilegnet sig i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og for den flid , der prger kvaliteten af hendes arbejde .
Mange tak for det .
<P>
Desuden er betnkningen et bevis p , at vi i mange tilflde har brug for mere Europa .
Kun i fllesskab kan vi bekmpe svig mere effektivt og dermed ogs med strre succes .
Vi har p den ene side brug for en bedre koordinering af samarbejdet og informationsudvekslingen i denne sammenhng og p den anden side en forbedret og mere professionel retlig ramme , der gr denne information og koordinering lettere .
<P>
De kristelige demokrater siger ja til bedre samarbejde mellem myndigheder for at bekmpe momssvig , selv om vi naturligvis lgger vgt p , at vi ikke kun er imod momssvig , men derimod enhver form for svig .
Der er immervk i frste halvr af 1998 afslret 250 tilflde til en vrdi af mere end 500 millioner euro .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at vi ikke har brug for oversttelsestvang ved anmodninger om bistand p tvrs af grnserne , vi har derimod brug for mere fleksibilitet , hvad angr databeskyttelsesdirektivet , mindre bureaukrati , s det bliver mere enkelt , rationalisering og fleksibilitet , s behandlingen gr hurtigere , s vi kan finde de personer , der begr svig , og s vi p denne mde kan skabe mere sikkerhed i Europa .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Fru formand , jeg sttter fuldt ud ordfreren , fru Kauppi , og dermed ogs Kommissionens forslag , som fru Kauppis betnkning sttter nsten uden forbehold .
Socialdemokraterne sttter ogs Kommissionens forslag uden forbehold .
<P>
Forslaget omhandler to meget vigtige omrder .
Det frste er skatte- og afgiftssvig inden for fllesskabs- og trekantstransaktioner p momsomrdet .
Det andet - som er knyttet til det frste med henblik p at bekmpe svig - er samarbejde mellem myndighederne for at f bugt med eller i det mindste reducere niveauet af momssvig .
Fru Kauppi har i sit indlg detaljeret forklaret forslagene , og vi sttter dem fuldt ud .
<P>
Nr det er sagt , har jeg yderligere to bemrkninger til indholdet i betnkningen .
Det frste er , at vi stadig i dag har det skaldte forelbige momssystem , som blev indfrt i 1993 i forbindelse med gennemfrelsen af det indre marked . Det skulle have vre forelbigt , det havde en afslutningsdato , som siden er blevet forskubbet og aldrig respekteret , som De udmrket ved , mine damer og herrer .
<P>
Det siger jeg , fordi vi i dag taler om betnkningen om svig netop inden for dette omrde . Problemet skyldes i hj grad vores forelbige momssystem - med bestemmelser for fllesskabstransaktioner - hvor en rkke opkrvninger skal ske i leveringslandet , og det uden grnsekontrol , der blev fjernet ved gennemfrelsen af det indre marked .
<P>
Det er klart , at med et endeligt momssystem , som vi burde have i det indre marked , med opkrvning i oprindelseslandet , ville denne debat nok ikke vre ndvendig , for man ville undg strstedelen af svigen .
Det var min frste kommentar til denne betnkning .
<P>
Det andet drejer sig om et meget vigtigt punkt , som fru Kauppi nvnte : Kommissionens valg af retsgrundlag i sit forslag til direktiv .
Jeg mener , at Kommissionens fortolkning af traktaten er beundringsvrdig . Ved valget af artikel 95 siger man , at skattesprgsmlene udelukkende er knyttet til skatteret inden for materielle rettigheder og ikke procesret , til omrder som forvaltning af afgifter - som det , vi behandler i dag - og til gensidig administrativ bistand til forvaltning af afgifter .
I disse tilflde drejer det sig ikke direkte om skattelovgivning , som er forbeholdt de nationale parlamenter , og alts enstemmighed , men om omrder , der kan behandles under proceduren med flles beslutningstagning som det omrde , vi behandler i dag .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , og knyttet til min sidste bemrkning mener jeg , at det ville vre rart , hvis man i konventet og i en kommende revision af traktaten kunne f en endelig definition af skatte- og afgiftsomrdet samt en klar ramme for harmonisering .
Det er klart , at der ikke skal vre harmonisering inden for hele skatte- og afgiftsomrdet , nogle omrder som f.eks. indkomstskat skal aldrig fuldstndigt harmoniseres , men andre - og her tnker jeg isr p mervrdiafgift for selskaber - skal harmoniseres og undtages fra enstemmighedsreglen , sledes at Parlamentet kan f lov til at spille en vigtig rolle inden for s vigtige omrder , som det vi behandler i dag .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Fru formand , Unionen bliver fortsat snydt af professionelle personer , der begr svig , og desvrre begunstiges denne kendsgerning af det alt for komplekse momssystem .
<P>
P grund af vores til dels meget uigennemsigtige skatteregler bner vi ligefrem dre og porte for svindlerne , hvorved vi indirekte sttter skattesvig .
For at forbedre skattemoralen og skattebetalingen har vi dog ikke kun brug for en effektiv kontrol og et effektivt samarbejde mellem skattemyndighederne , men derimod ogs som en grundlggende forudstning letforstelige og mere enkle tekster .
Den skattepligtige unddrager sig meget ofte skattepligten i de tilflde , hvor han finder den uretfrdig .
Uforstelige skattelove og skattebelastninger som flge heraf bliver dog af skattepligtige altid eller automatisk opfattet som vrende uretfrdige .
<P>
Vi har derfor hrdt brug for en reform af det alt for omkostningstunge og ogs for eksperter ikke lngere forstelige komplekse momssystem .
Det gr ikke , at omstningen inden for en virksomhedskde mellem medlemslandene er momsfri , mens der p nationalt plan derimod skal svares moms af omstningen .
Momsrefusionen inden for virksomhedskden gr for alvor denne form for skattesvig mulig og skal derfor afskaffes .
<P>
Med denne forholdsregel ville vi fratage grundlaget fra dem , der begr svig , forenkle systemet og undg undvendige kontroller , men ogs chikaner , som belaster vores sm og mellemstore virksomheder .
Vi skal derfor i frste linje ikke kun overveje , hvordan vi kan forbedre myndighedernes samarbejde , men ogs , hvordan vi kan forenkle det system , som for alvor gr disse svigagtige transaktioner mulige .
Det ville vre et skridt i den rigtige retning . Vi vil dog alligevel sttte fru Kauppis betnkning , fordi vi selvflgelig ogs mener , at man m srge for et bedre samarbejde og for mindre bureaukrati i Europa .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , jeg er overhovedet ikke i tvivl om , at de eksisterende samarbejdsordninger inden for omrdet momssvig er utilstrkkelige i forbindelse med det indre marked , som det har udviklet sig .
Momssvig koster EU og dets medlemsstater flere hundrede millioner euro hvert r .
Selv om der er blevet truffet foranstaltninger i de seneste r for at gre noget ved det , er momssvig stadig et betydeligt problem i dag .
<P>
Jeg er enig i , at den bedste mde at tackle denne stadig mere omfattende svig p er at have et snvert administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne .
Ved at bne for direkte kontakter mellem lokale myndigheder vil bekmpelsen af svig blive mindre bureaukratisk og mere effektiv .
<P>
Lad mig imidlertid mane til forsigtighed med hensyn til de bestrbelser , der er rodfstet i dette forslag fra Kommissionen , p at gre artikel 95 i traktaten til retsgrundlag for denne foranstaltning .
Artikel 95 udtrykker helt konkret , at den ikke finder anvendelse p fiskale bestemmelser .
Det er Kommissionens synspunkt , at dette forslag blot handler om administrativt samarbejde , og at det ikke har noget at gre med egentlig skatteopkrvning eller skatteforanstaltninger .
<P>
Med al respekt er jeg ikke enig - og det er mit land heller ikke - i , at den nuvrende situation br undermineres i smug .
Jeg mener ikke , at SCAC - Det Stende Udvalg for Administrativt Samarbejde p skatteomrdet - br have tildelt flere opgaver .
Det er et skrplan at komme ind p .
Dette forslag handler om fiskale instrumenter , som medlemsstater bruger , og det br helt bestemt vedtages , men det skal ske med det rigtige retsgrundlag , som er artikel 93 , der faststter , at Rdet trffer afgrelse ved enstemmighed .
Den forordning , som dette forslag sigter p at erstatte , har artikel 93 som retsgrundlag , og det br dette forslag ganske enkelt ogs have .
<P>
Fru Kauppi har nvnt bekymringerne om retsgrundlaget i den vedlagte begrundelse .
Tidligere afviste Rdet altid , hvis der opstod konflikter med hensyn til retsgrundlaget , Kommissionens synspunkt og ndrede retsgrundlaget til artikel 93 eller 94 .
Som min kollega ppegede , gjorde det dette senest i forbindelse med forslaget til et direktiv om gensidig bistand ved inddrivning af fordringer .
Kommissionen har besluttet at indbringe Rdet for Domstolen i denne sag , og Irland vil slutte sig til sagen p Rdets side .
<P>
Selv om jeg bifalder substansen i det , dette forslag sigter p at gre , vil jeg og mine irske kolleger af de grunde , jeg har skitseret med hensyn til retsgrundlaget , stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Fru formand , jeg er opdraget til at huske at sige tak , og jeg vil derfor starte med at takke kommissr Bolkestein for den mde , hvorp han har lst den konflikt , der i lang tid har prget Parlamentet , Rdet og Kommissionen , og forhindret yderligere fremskridt hen imod et indre marked for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske fru Kauppi med hendes betnkning , som har opnet - som vi har set i salen - opbakning fra flertallet af Parlamentets politiske grupper .
<P>
Jeg har nogle f konkrete bemrkninger .
P et mde for nyligt , hvor vi skulle forberede den monetre debat med formand Duisenberg , fik vi en rapport , der illustrerede , at indfrelsen af euroen ville tydeliggre prisforskellene mellem landene i Europa og dermed ogs afgiftsforskellene . Derfor krver vi momsharmonisering , og momsopkrvning i oprindelseslandet , som hr .
Prez Royo sagde . Indtil det sker , vil prisforskellene medfre get svig .
<P>
Vi nsker derfor mere Europa , mere decentraliseret samarbejde i EU .
Jeg har selv vret skatteinspektr og ved , hvor bremsende de administrative arbejdsgange er for kontrolarbejdet .
Man skal forenkle proceduren .
Jeg mener ikke , det er ndvendigt med en oversttelse , man ville jo aldrig bede om en oversttelse af oplysninger , der kunne fre til arrestationen af Jack The Ripper , og jeg kan ikke se , det skulle vre anderledes inden for det fiskale omrde .
<P>
Med hensyn til retsgrundlaget er jeg uenig med den sidste taler .
Jeg er enig med hr .
Prez Royo . Der er en velkendt forskel mellem materiel ret ( indholdet i den skattemssige sagsfremstilling ) og formel ret , som garanterer overholdelsen af disse forpligtelser .
Bestemmelser om materiel ret har artikel 93 som retsgrundlag , og dermed enstemmighed , bestemmelser om formel ret , forvaltningsret og anvendelsesret har artikel 95 som retsgrundlag , bl.a. fordi vi undgr enstemmighed . Det baner , som vi har set i formiddags med de finansielle tjenesteydelser , vejen for det , det spanske formandskab kalder mere Europa .
<SPEAKER ID=233 NAME="Bolkestein">
M jeg indlede med at sige , at det glder mig en hel del at vre i stand til at vre her i dag og drfte et forslag til en forordning om styrkelse af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne for at ge momskontrollen med Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg takker fru Kauppi mange gange for hendes betnkning .
Den er yderst konstruktiv .
Jeg kan kun gentage det , som hr . Karas sagde , da han henviste til fru Kauppi som sin " unge og effektive kollega " .
Hun er ikke min kollega , men jeg vil gerne gentage hr . Karas ' psknnende ord .
<P>
Fru Kauppi talte sammen med andre parlamentsmedlemmer om retsgrundlaget for dette forslag .
Det drejer sig om administrativt samarbejde .
Der er ikke tale om at ndre momsordningen .
Det ville jeg nske , at Kommissionen kunne gre .
Det har vi gerne villet gre i mange r , men det kan vi ikke gre .
Men nej , det drejer sig om administrativt samarbejde .
Det har ikke til forml p nogen mde at ndre skatteydernes forpligtelser eller reglerne vedrrende anvendelsen af denne lovgivning , men om at tilpasse det administrative samarbejde til udfordringerne i forbindelse med det indre marked .
Derfor stiller Kommissionen dette forslag med hjemmel i artikel 95 i traktaten .
Ved at vlge denne artikel som retsgrundlag optrder Kommissionen i overensstemmelse med sit forslag til forordning 218 / 92 og med sit forslag om at ndre inddrivelsesdirektivet .
Kommissionen gr ret i at vlge artikel 95 som grundlag for dette forslag . Som hr .
Garca-Margallo y Marfil meget klart udtalte , giver det Parlamentet flles beslutningstagning , og det er det , mange medlemmer af Parlamentet nsker .
Jeg vil benytte mig af denne lejlighed til at takke hr . Garca-Margallo y Marfil for de venlige ord , han ytrede henvendt til mig .
Hertil vil jeg tilfje , at Kommissionen er yderst tilfreds med , at vi har lst sagen med det skaldte Lamfalussy-forslag , og at vi nu kan g videre med det arbejde , der ligger foran os .
<P>
For at udtrykke det mere prcist er Kommissionen af den opfattelse , at dette forslag er et vigtigt element i den nye momsstrategi om at forbedre forvaltningen af momssystemet inden for rammerne af det indre marked .
Det udgr ogs en reaktion p Rdets opfordring til Kommissionen om at stille forslag til bekmpelse af momssvig .
<P>
Det indre marked er i dag alvorligt berrt af organiseret momssvig , hvor professionelle svindlere misbruger undtagelsesmekanismen i momssystemet .
En tackling af denne form for svig krver et hurtigt og effektivt samarbejde mellem de forskellige medlemsstaters skatteforvaltninger .
Men for nrvrende er den retlige ramme for svag til at kunne sttte et virkeligt effektivt samarbejde - i alt vsentligt fordi den er vag og overcentraliseret , og informationsudvekslingen er ikke tilstrkkeligt intensiv .
Derudover er samarbejdet kompliceret af , at der findes to retlige instrumenter p dette omrde med forskellig rkkevidde og forskellige regler .
<P>
Dette forslag skaber n flles retlig ramme , der i momsjemed forener forordningen og direktivet og ndrer de gldende ordninger p tre mder . For det frste faststter forslaget klare og bindende regler for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne , f.eks. for tilstedevrelsen af udenlandske embedsmnd under kontrol eller for tilrettelggelsen af multilateral kontrol .
For det andet uddelegerer forslaget samarbejdet og faststter bestemmelser om mere direkte kontakter mellem skatteinspektrer fra forskellige medlemsstater .
Det var ogs en ting , som fru Kauppi gjorde os opmrksom p . Hun fortalte , at nr franske og spanske kontrollrer f.eks. i et grnseomrde nskede at kommunikere , s m dette for nrvrende foreg via Madrid og Paris .
Det er helt klart , at direkte kommunikation mellem inspektionspersonalet vil gre samarbejdet hurtigere og mere effektivt .
For det tredje sigter forslaget p at intensivere informationsudvekslingen mellem skatteforvaltninger med henblik p at gre bekmpelsen af svig mere effektiv .
<P>
Det glder mig meget , at dette forslag fr sttte fra alle talere her i aften , undtagen fru Doyle , som jeg ikke lngere kan overtale , eftersom hun ikke mere er til stede her .
Kommissionen er yderst tilfreds med denne sttte .
Jeg vil derfor gerne isr bifalde ordfreren , fru Kauppis positive bidrag .
<P>
Men i betragtning af at behandlingen af dette forslag endnu ikke er afsluttet i Rdet , og i betragtning af Kommissionens strke nske om at behandle dette sprgsml p betimelig vis tror jeg , at den mest hensigtsmssige fremgangsmde p nrvrende tidspunkt vil vre , at Kommissionen ikke formelt accepterer de ndringsforslag , der er stillet af Parlamentet , men bestrber sig p s vidt muligt at tage hensyn til dem under forhandlingerne i Rdet .
<P>
Men jeg er bange for , at der er nogle ndringsforslag , som det ikke vil vre muligt at tage fuldt ud hensyn til .
<P>
Navnlig hvad sprgsmlet om elektronisk kommunikation angr , vil jeg gerne understrege , at hovedparten af den information , der er omfattet af denne forordning , ikke er tilgngelig i elektronisk form og derfor i praksis ikke vil kunne udveksles elektronisk .
<P>
Hvad oversttelserne angr , er jeg enig i argumentet om , at medlemsstaterne s vidt muligt br strbe efter at give afkald p en oversttelse .
Men Kommissionen indtager det synspunkt , at de omstndigheder , hvorunder medlemsstaterne br give afkald p oversttelse , br fastsls i en gennemfrelsesforordning , der er bindende for alle medlemsstater , og ikke individuelt af hver enkelt medlemsstat .
<P>
Endelig hvad databeskyttelse angr , er Kommissionen af den opfattelse , at svindlere , hvis direktiv 95 / 46 / EF anvendes fuldt ud , vil blive informeret om , at de er under mistanke , og flgelig kan det forventes , at de vil overfre deres svigagtige aktivitet til et andet sted og skaffe sig af med beviserne p , at der har foreget svig .
Dette vil i alvorlig grad hindre bekmpelsen af momssvig .
<P>
Jeg har personligt tillid til , at der kan ns frem til en aftale mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen med hensyn til disse sprgsml .
Rdet er allerede begyndt at drfte forslaget nrmere .
Det vil gre sit bedste for at n frem til en aftale snarest muligt , og vi gr gode fremskridt .
Men Deres sttte til forslaget er vigtig , hvis vi skal n det meget nskede resultat .
Jeg vil derfor anbefale meget varmt , at Parlamentet vedtager dette forslag .
Jeg takker Parlamentet for dets meget konstruktive intervention .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Statssttte
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0002 / 2002 ) af Rapkay for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens niende oversigt over statssttte i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=236 NAME="Rapkay">
Fru formand , hr. kommissr , i dag har verdens , n ja , lad os ikke sige verdens , men s i hvert fald Europas jne igen hvilet p Deres person , p Deres ansvarsomrde , det var ganske vist en anden sag end den , vi behandler her i aften . Det lader ikke til at vre s interessant .
Jeg fr trods alt lov til , som jeg netop har fet at vide , at tale i otte minutter , fordi min gruppe ikke var srlig interesseret .
Men jeg kan se hr . Evans , fru Riis-Jrgensen , og s kan vi endnu en gang gre det samme , som vi allerede har gjort i udvalget , nemlig udveksle vores holdninger p dette omrde .
N , men spg til side ...
<P>
Vi har jo i fllesskab sat os for - en ambitis mlstning - at EU inden for de nste 10 r skal blive den mest konkurrencedygtige region i verden .
Hvis EU nsker at blive den mest konkurrencedygtige region i verden , s betyder det , at Unionens virksomheder skal vre de mest konkurrencedygtige virksomheder i verden .
Det betyder ogs , at vi har brug for konkurrencevenlige , men ogs konkurrencedygtige omgivelser i EU .
Det er for s vidt rigtigt , at det skal vre vores opgave i videst mulige omfang at begrnse statssttten til virksomheder , og det skal ogs vre vores opgave - hvis vi s alligevel bliver ndt til at yde sttte - i strre grad at anvende den til horisontale ml .
<P>
For s vidt skal den konstaterede reduktion af sttten for 1997 til 1999 hilses velkommen - og det er det , det handler om , det er den periode , Kommissionens niende oversigt over statssttte dkker .
Naturligvis opfordres Kommissionen til yderligere at varetage sin rolle som vagthund i forhold til konkurrenceforvridende sttte .
<P>
P den anden side br man undlade udelukkende at betragte stttepolitikken med ideologiske briller , at fre den ud fra ideologiske synspunkter .
Det er der nogle gange tendens til her i Parlamentet , og jeg vil ogs senere komme med et eksempel herp .
Det kan sls fast , om man nu vil det eller ej , at sttte er et vrktj i den statslige politik , fordi man derved via incitament muliggr markedskonform styring , og fordi man p den mde kan undg indgreb i form af pbud eller forbud .
Det kan man ikke altid gre .
Nogle gange giver det mere mening at opn noget via ordensbestemmelser , men nogle gange er det sikkert ogs hensigtsmssigt at opn noget via - i s fald markedskonform - styring .
<P>
Sttte udgr en vigtig del af de politiske handlingsinstrumenter , fordi man derved kan korrigere markedssvigt og mindske velfrdsforskellene mellem regionerne i EU .
Det , vi gr med den europiske regional- og strukturpolitik , er jo ogs at give sttte , selv om det godt nok ikke er den type statssttte , som vi skal behandle i aften , og den er et politisk handlingsinstrument i forbindelse med sttte til sm og mellemstore virksomheder og miljbeskyttelse , i forbindelse med forskning og udvikling .
<P>
Jeg er meget glad for , hr. kommissr , at De eller Kommissionen ud over sttteregistret , som jo allerede findes , ogs nu indfrer resultattavlen for sttte .
Det har vret et flles krav fra Parlamentet .
Denne resultattavle for sttte , der barsles med , kan efter min mening udvikle sig til et instrument , som gr det muligt at registrere tendenser og vurdere sttte efter kvalitative kriterier af den type , som jeg ogs netop har vret inde p .
<P>
Det tillgger jeg i det hele taget stor vrdi .
Det er ikke kun den kvantitative volumen af statssttte , der skal inddrages , vi har ogs brug for i samme grad at tage hensyn til kvalitative kriterier og ml .
Som sagt har jeg nvnt dem .
Nogle gange retfrdiggr de ogs tidsbegrnsede styringsforanstaltninger , og nogle gange kan man endda via sttte fjerne eksisterende markedsforvridninger midlertidigt .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen i hj grad er kommet lngere og er mere ben - undskyld mig , hr . Evans , fru Riis-Jrgensen - end det i jeblikket konservativt-liberale flertal her i Parlamentet .
<P>
Jeg konstaterer , at sttte altid bliver afvist med store ord i den generelle debat . Den bliver slet og ret fordmt .
Hvis man sprger jeres fagpolitikere , s ser de nu engang helt anderledes p dette p det ene eller det andet omrde .
Konkret vil de heller ikke vide af en s generel fordmmelse .
<P>
Jeg vil gerne give Dem det eksempel , som jeg nvnede tidligere .
Kommission har til min store glde i et stykke tid vret i gang med at undersge , hvorvidt der opns uberettiget sttte som flge af snyd med virksomhedsbeskatningen .
Det gr Kommission p eget initiativ , fordi det er rigtigt , det gr den dog ogs , fordi den er blevet opfordret til det .
Nu har jeg i udvalget i mit udkast til betnkningen formuleret en passage , som Kommissionen sgar sttter ihrdigt , og som den vil g videre med ad denne vej .
Den blev fjernet af flertallet i udvalget ved afstemningen .
<P>
Nu vil jeg gerne give Dem muligheden for at korrigere denne fejl i morgen .
Min gruppe vil genindstte denne passage , og ogs nogle andre , via et ndringsforslag .
Og vr venlig at huske p , at det er en flles politik , som vi har vedtaget .
De kan alts korrigere Deres fejl i udvalget igen i morgen , eller ogs m De forklare offentligheden , at De egentlig har ndret mening med hensyn til den detaljerede stttepolitik .
I den forbindelse m De vel nok gre dem nogle overvejelser om , hvad De skal sige .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ogs gerne sige , at for meget ros til Kommissionen jo heller ikke er s godt .
Den vil vi lige trkke lidt tilbage .
Og i den forbindelse vil jeg gerne pege p et punkt , hr. kommissr , som jeg allerede i udvalget har ppeget en eller to gange .
Det drejer sig ogs om kvalitative kriterier , kvalitativ vurdering og kvantitativ vurdering .
Der findes et omrde , det har De ret i , hvor den regionale sttte , som ydes i medlemsstaterne , udgr en ret stor del af den samlede sttte , langt over det halve , jeg tror det er 56 % eller mere , s vidt jeg husker .
Af dette slutter De , at det er det omrde , hvor man bedst og hurtigst kan komme igennem med nedsttelse af sttten .
Det er dog en noget generel anskuelsesmde , og jeg vil i denne forbindelse gerne opfordre Dem til at tnke lidt over , om ikke netop den regionale sttte er et omrde , hvor man virkelig er ndt til at orientere sig meget afgrende ved hjlp af kvalitative kriterier .
Hvis vi kunne f en debat om det nste r , s ville vi allerede vre kommet et lille stykke videre .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Fru formand , jeg vil gerne gre indsigelse imod nogle af de pstande , der er blevet fremfrt af hr . Rapkay .
Frst og fremmest er der meget mere , der forener os i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , end man skulle tro , nr man hrer nogle af de pstande , han lige har fremfrt .
Det kan man se af den betnkning , som vi er ved at behandle .
Der er 22 afsnit i denne betnkning . Hr .
Rapkay havde kun seks omrder , hvor hans betnkning blev ndret i betydelig grad .
Vi har seks ndringsforslag til behandling i morgen .
<P>
Lad os se p de ting , der forener os .
Jeg mener helt bestemt ikke , at statssttte er djvelens vrk .
P en mde var det en overdreven retorik fra hr . Rapkays side .
Vi tror faktisk begge p et konkurrencedygtigt Europa .
Vi gr ind for at gre vores konomi konkurrencevenlig . Hr .
Rapkays fremragende betnkning - som jeg vil sttte i dens foreliggende form i morgen - er en homogen betnkning , der bygger videre p den betnkning , udvalget udarbejdede sidste r .
Vi vil naturligvis have forskellige ting , vi lgger vgt p .
Vi har ikke det samme politiske livssyn .
Men der er en tendens med hensyn til de synspunkter , der er blevet fremsat af konomiudvalget , som er kernepunkter i hr . Rapkays betnkning , og som jeg lyknsker ham med .
<P>
Ja , jeg tror helt bestemt p en omhyggelig anvendelse af statssttte .
Jeg lyknsker kommissr Monti for den holdning , han har indtaget p dette omrde .
Det er noget , der bredt afspejler konomiudvalgets holdning .
Vores udvalg er engageret i at fremme Lissabon-processen .
Udviklingen af et konkurrencedygtigt Europa m vre en del af dette , s det er vigtigt , at vi har en ordentlig kontrol med statssttten .
<P>
En del af dette er gennem gennemskueligheden , der flger af resultattavlen for statssttte , som hr . Rapkay har vret en ivrig fortaler for .
Han har konsekvent rejst sprgsmlet .
Vi er glade for at hre , at kommissr Monti har gjort fremskridt p dette omrde .
Der er mere arbejde at gre med at udvikle resultattavlen .
Jeg er ikke helt sikker p , at Generaldirektoratet for Konkurrence str forrest i ken , nr det glder dens srlige hjemmesides internetvenlige karakter .
Jeg har absolut tillid til , at der vil blive gjort flere fremskridt .
Jeg gik p internettet den anden dag for at finde oplysninger om den europiske konkurrencedag , der vil blive afholdt snart .
Det er ikke et srligt brugervenligt websted at have med at gre .
<P>
Jeg vil gerne nvne stlstttereglerne .
Jeg har konsekvent sagt til kommissr Monti , at industrien gerne vil have vejledning her .
Vi nsker at bevare den nuvrende ordning i et eller andet format .
Jeg hber , at kommissr Monti efter moden overvejelse vil n frem til , at dette i betragtning af de vanskeligheder , vi har med USA , er noget , han kan sttte .
<SPEAKER ID=238 NAME="Riis-Jrgensen">
Fru formand , som hr . Rapkay sagde , kan vi tale til hinanden , som vi plejer , nu hvor vi er forsamlet " i familiens skd " .
Jeg vil frst endnu en gang sige tak til hr . Monti for hans store indsats p dette omrde , og s vil jeg ogs sige mange tak til hr .
Rapkay . Vi er ikke altid enige , men jeg er meget glad for betnkningen , selv om der er nogle ting , vi skal diskutere med hensyn til , hvorledes vi skal stemme i morgen .
<P>
S er der et par konkrete sager , jeg godt vil kommentere . For det frste er der en sag , som jeg personligt har beskftiget mig en del med .
Det er Kommissionens forslag omkring skibsvrftspakken .
Vi havde en debat her i Parlamentet sidste efterr . Jeg var meget imod den foreslede skibsvrftssttte , og derfor vil jeg sprge Kommissionen om , hvordan det gr med denne sag .
Jeg har med glde kunnet konstatere , at man p industriministrenes mde i Rdet i begyndelsen af december ikke kunne finde det ndvendige flertal til at vedtage Kommissionens forslag .
Kommissionen var ikke umiddelbart villig til at ndre sit forslag , som var bygget p de resultater , man havde fundet frem til i den skaldte TBR-rapport , som Kommissionen laver halvrligt .
Naturligvis er jeg bekymret for , at Kommissionens nste TBR-rapport p bekvem vis vil pvise , at vi har brug for sttte til flere skibstyper end dem , der er nvnt i Kommissionens oprindelige forslag .
Jeg vil derfor bede kommissr Monti svare p flgende sprgsml : Er der en ny TBR-rapport p vej fra Kommissionen , og i bekrftende fald , kan kommissren da oplyse , hvilke konklusioner rapporten vil drage ?
<P>
I morgen vil vi i Parlamentet stemme om et forslag , som vi ikke har fet tid til at diskutere inden afstemningen .
Det er ganske vist et forslag , som ikke hrer ind under Deres omrde , hr . Monti , for det drejer sig om , at luftfartsselskaberne helt ekstraordinrt har fet lov til at beholde ankomst- og afgangstider i lufthavnene , som de efter normale regler ikke har udnyttet tilstrkkeligt til at kunne beholde .
Vi laver alts en srlovgivning , som vi nu haster igennem , og som naturligvis vil betyde , at mindre selskaber , der nsker at komme ind p markedet med konkurrencedygtige priser , ikke kan f lov til at tilbyde denne service til os forbrugere , som i stedet m trkkes med selskaber , der ikke leverer varen , og - nr de gr det - kun leverer den til alt for hje priser .
Det er jo virkeligheden ogs statssttte , hr . Monti , for det favoriserer i hj grad de gamle nationale monopolselskaber .
For mig er dette et eksempel p , at vore pne ord om at skre i statssttten i al for ringe grad flges op af konkret og hndfast handling .
Derfor vil jeg ogs tillade mig at stille Dem et sprgsml , hr .
Monti : Hvordan hnger dette forslag sammen med vort generelle nske om at skre i statssttten og skabe en lige og fair konkurrencesituation for os alle ?
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , hr. kommissr , det er nemt at tilslutte sig de gratulationer , som bde kommissr Monti og hr . Rapkay som ordfrer har modtaget .
Omfattende statssttte , som ofte er bevilget af kortsigtede , politiske grunde , har allerede i lang tid bebyrdet de europiske skatteyderes pengepung og sinket forbedringsprocessen for de konomiske strukturer i medlemsstaterne .
Selv om statssttte bevilget af medlemsstaterne specielt under undtagelsesvise omstndigheder kan vre berettiget , fordrejer direkte sttte og forskellige typer af skattelempelser konkurrencen og er i strid med fllesmarkedets nd .
Det er grunden til , at en reducering af statssttten og en effektiv kontrol er med til at styrke konkurrenceevnen i de europiske konomier og sledes er med til at fremme konomisk vkst og skabelse af arbejdspladser .
Medlemsstaterne fornyede ogs ved Det Europiske Rd i Stockholm deres forpligtelse til at reducere statssttte i forhold til bruttonationalproduktet .
Det blev lovet , at bevilling af statssttte rettes mod horisontale forml , der er til nytte for hele Unionen .
Vi skal holde fast ved denne forpligtelse .
<P>
Iflge den nu forelagte generelle betnkning har man i 1997-1999 vret i stand til at reducere statssttten .
Vi br dog ikke stille os tilfredse med de fremskridt , som hidtil er opnet .
Vi har gentagne gange krvet i Parlamentet , at der skal indfres foranstaltninger , hvorved en strre benhed p dette omrde kan garanteres .
Medlemsstaterne har stadig ikke noget kontrolinstrument , som kan sammenlignes med statskontrol , p fllesskabsplan .
Oplysninger om statssttte indberettes stadig som totalbelb .
For at vi kan f en mere njagtig analyse , har vi brug for mere detaljerede oplysninger om stttens anvendelsesforml samt de brancher og virksomheder , som har modtaget sttte .
<P>
Som flere af kollegerne fr mig mener jeg ogs , at Kommissionens meddelelse om indfrelse af en registrering af og resultattavler for statssttte er yderst positiv .
Jeg opfordrer Kommissionen til ogs at kre videre med den tidligere linje , der er sund for Unionens konomiske og produktionsmssige strukturer , specielt hvad angr branche- og specifik statssttte .
Desangende tilslutter jeg mig fuldt ud fru Riis-Jrgensens ord om skibsvrftsindustrien , der ogs er en essentiel branche set fra mit lands , Finlands , synspunkt .
Der er i den senere tid sket en god udvikling i Rdet , hvad det angr .
<P>
At udvikle Europa til verdens mest konkurrencedygtige konomiske omrde betyder , at vi skal skippe metoderne fra gamle dage .
Det er da klart , at man ikke kan skabe nye , permanente arbejdspladser ved at opretholde faldefrdige strukturer .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke Udvalget om konomi og Valutasprgsml og ikke mindst hr . Rapkay , som har udarbejdet dette glimrende forslag til beslutning .
<P>
Jeg glder mig meget over , at denne betnkning sikrer udvalgets sttte til en stringent politik for kontrollen med statssttte .
<P>
Da jeg lyttede til denne korte , men interessante forhandling , forekom det mig - sdan som det ogs er blevet sagt - at der var bred enighed mellem de forskellige parter , som er reprsenteret her i Parlamentet .
Det forekom mig ogs , at der var en ikke-ideologisk indfaldsvinkel , og jeg tror , at i jo hjere grad det lykkes os at erkende dette , jo bedre bliver muligheden for ikke udelukkende at rsonnere ud fra ideologierne , sledes at vi foruden de kvantitative aspekter ogs er i stand til at vurdere statsstttens kvalitative aspekter .
<P>
Jeg er glad for at kunne konstatere , at udvalget opfordrer medlemsstaterne til at holde det lfte , som de afgav p Rdet i Stockholm , og som ogs fru Kauppi nvnte lige fr , nemlig at reducere statssttten i procent af BNP .
<P>
P trods af den positive udvikling , der har vret i de senere r , er jeg ogs af den opfattelse , at der stadig er basis for en yderligere reduktion af statssttten i medlemsstaterne .
Jeg er i bund og grund enig i , at forholdet mellem regionalpolitik og konkurrencepolitik br tages omhyggeligt op til fornyet overvejelse i perioden efter 2006 .
<P>
Jeg deler desuden den bekymring , man gav udtryk for i forslaget til beslutning , nemlig regionalpolitikkens renationalisering som flge af , at man fra nogle af de konomisk strke medlemsstaters side hrer tale om , at de frre udgifter til strukturfondene burde opvejes af en strre tolerance over for statssttte .
Dette ville efter min mening vre en meget bekymrende tendens .
<P>
Jeg er meget tilfreds med den positive reaktion i udvalget og i hr . Rapkays betnkning , nr det glder to instrumenter , der mske stadig ikke er s brugervenlige , som vi kunne nske .
Vi vil for vores vedkommende stadig forsge at forbedre resultattavlen for statssttte og statssttteregisteret , som nu er tilgngelige p internettet .
Jeg behver efterhnden ikke lngere at beskrive disse to instrumenter , for dem kender De godt , og allerede i dag gr navnlig resultattavlen det muligt at f adgang til disse nyttige informationer takket vre internetforbindelserne til medlemsstaterne og - fra anden udgave - ogs til Europa-Parlamentet .
<P>
Desuden supplerer statssttteregisteret resultattavlen ved at give nogle mere detaljerede og mindre overordnede informationer om de enkelte statsstttetilflde , hvor sektorerne og de pgldende virksomheder er angivet .
<P>
M jeg , hvad stlindustrien angr , minde Parlamentet om , at Kommissionen allerede har udtrykt sin intention om , at de strenge regler vedrrende statssttte til denne sektor bliver bevaret efter EKSF-traktatens udlb .
Europa-Parlamentet , medlemsstaterne , Det Rdgivende Udvalg for EKSF samt stlvirksomhederne og deres sammenslutninger har ogs anmodet om strenge regler for statssttte til stlindustrien .
Kommissionen finder , at dette ml kan ns ved at fokusere p de typer statssttte , der erfaringsmssigt og under hensyntagen til stlindustriens karakteristiske trk har de mest forvridende virkninger p konkurrencen i denne sektor .
Det er tilfldet med investeringssttten og rednings- og omstruktureringssttten .
<P>
Det er Kommissionens intention at fortstte det nuvrende forbud mod disse stttetyper efter traktatens udlb den 23. juli 2002 , og dette punkt er p dagsordenen for drftelser i Kommissionen meget snart .
<P>
Fru Riis-Jrgensen nvnte skibsbygning , og Deres interesse i dette overrasker mig ikke helt .
De er udmrket klar over de konklusioner eller manglende konklusioner , der blev draget i Rdet ( industri ) i december .
Rent faktisk er der ved at blive udarbejdet en rapport om situationen i et andet markedssegment , som der er blevet indledt en procedure om .
Jeg har ikke noget nyt at meddele om dette .
<P>
Hvad flyselskaberne angr , vil jeg blot pege p , at Kommissionen vedrrende begivenhederne den 11. september har afgjort , at de helt bestemt var af usdvanlig karakter i medfr af artikel 87 , stk . 2 , litra b ) , i traktaten .
Dette betyder , at statssttte kan accepteres til at afhjlpe de skader , der er forrsaget - men som De ved , blev dette anvendt af Kommissionen p en meget streng og forsigtig og restriktiv mde - i forbindelse med de fire dage , der fulgte efter den 11. september som flge af lukningen af det amerikanske luftrum og foranstaltninger til dkning af de overskydende forsikringsomkostninger for flytransport i en mned , eller om forndent indtil rets udgang .
<P>
Lad mig endelig endnu en gang understrege , hvor taknemmelig Kommissionen er for Parlamentets interesse i statsstttepolitikken .
Det tilskynder os til at handle mere og mere effektivt inden for dette flsomme og vigtige omrde .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Riis-Jrgensen">
Fru formand , de kunne ikke flyve i fire dage efter den 11. september , og nu nsker de at f monopol i over et r .
Den 11. september kan f skyld for alting .
Giv os dog en fri konomi .
<SPEAKER ID=242 NAME="Monti">
Jeg forstr , at det , fru Riis-Jrgensen siger , er : " de nsker " .
Indtil nu er dette , s vidt jeg ved , ikke en kommissionsholdning eller -beslutning , selv om min kollega , fru de Palacio , er kommissr med ansvar for dette omrde .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Overvgning af BSE-krisen
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0467 / 2001 ) af Olsson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om overvgning af BSE-krisen med hensyn til folkesundhed og fdevaresikkerhed ( 2000 ( 2321 ) ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=245 NAME="Olsson">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at takke alle dem , der har hjulpet med denne betnkning - kolleger fra andre partigrupper , ikke mindst fru Roth-Behrendt , den tidligere ordfrer i Det Midlertidige Undersgelsesudvalg om BSE samt Kommissionen og Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin .
<P>
Globaliseringen ges dag for dag .
Det er positivt , at vi handler mere p tvrs af grnserne .
Der er brug for fri bevgelighed for varer i EU , men ogs for en mere fri bevgelighed for varer i resten af verden .
Det er imidlertid vigtigt , at det ikke resulterer i en friere bevgelighed for smittemateriale .
Hvad angr kogalskab , fles det , som om EU er " get baglns " ind i det frie marked .
Frst skabte vi et frit marked , og derefter begyndte vi at undersge , om reglerne var gode nok til et frit marked .
<P>
I de seneste r er der vedtaget en rkke gldelige foranstaltninger .
Vi har f.eks. skabt Den Europiske Fdevaremyndighed .
Desuden har vi revideret fdevarelovgivningen , og vi fr en god lovgivning , nr alle retsakter er trdt i kraft .
Men erfaringerne skrmmer .
Et tilbageblik viser , at mange medlemslande har vret drlige til at flge lovgivningen .
Det er alts ikke bare en manglende lovgivning , men ogs en manglende efterlevelse , der har frt til den nuvrende situation .
Det er utroligt vigtigt , at vi nu rder bod p dette og bliver bedre til at flge lovgivningen .
<P>
Hvis vi ser p sammenhngen mellem disse forskellige sygdomme , kan vi konstatere , at scrapie - der er den ldste sygdom i TSE-gruppen - blev opdaget for flere hundrede r siden , mens BSE , der angriber kvg , frst blev opdaget i 1986 .
Det er indlysende , at vi befinder os i en tidsalder , hvor der sker meget .
Livet er ikke get i st - heller ikke dets negative sider .
Vi m derfor vre forberedte p , at vi hele tiden kan stde p nye problemer .
<P>
I efterret frygtede man , at BSE ogs kan angribe fr .
Det er formentlig grunden til , at man i betnkningen har medtaget punkt 11 om , at man ogs skal undersge fr .
Jeg finder dette punkt fejlagtigt og opfordrer parlamentsmedlemmerne til ikke at stemme for det . I den undersgelse , der skulle have vret af fr , brugte man nemlig ikke frehjerner , men sandsynligvis kohjerner .
Ogs videnskabsfolk begr jo fejl nu og da .
<P>
Problemet med BSE er , at denne sygdom overskrider artsbarriererne .
Det betyder , at der ogs er en risiko for , at mennesker smittes .
Vi ved jo , at Creutzfeldt-Jakobs sygdom giver anledning til stor bekymring i denne sammenhng .
<P>
Jeg vil pege p nogle af de foranstaltninger , som vi foreslr indfrt i betnkningen .
For det frste vil jeg fastsl , at drvtyggere af etiske rsager selvflgelig aldrig skal fodres med kdmel .
De er ikke kddere fra naturens hnd , og derfor skal de heller ikke tvinges til at de kd .
Det er imidlertid rimeligt - det vender vi tilbage til i den anden betnkning - at rvarer , der er velegnet til menneskefde , ogs skal kunne anvendes som foder .
Problemet er , at der er en risiko for , at sygdommen opstr , hvis dyr der artsfller .
Man br derfor indfre et skaldt kannibalismeforbud , der forbyder fodring af dyr med foder , der stammer fra artsfller .
<P>
Smittefaren er stor , og efterlevelsen har vret ringe .
Derfor m vi nok konstatere , at det inden for en overskuelig fremtid ikke vil vre muligt at hve forbuddet mod at fodre altdere med kd- og benmel .
Det bliver mske muligt p lngere sigt , nr efterlevelsen er blevet bedre .
<P>
Med hensyn til det vigtige sprgsml om sanktioner vil jeg stille et direkte sprgsml til kommissr Byrne om flgende problemstilling : Hvis de enkelte medlemsstater ikke opfylder deres traktatlige forpligtelser , skal EU s have befjelser til at g ind og vedtage foranstaltninger , der kan garantere fdevaresikkerheden , hvilket ogs nvnes flere steder i betnkningen ?
Vi mener desuden , at Kommissionen ogs skal have ret til at indfre sanktioner mod de medlemslande , der har undladt at gennemfre sdanne lovgivningsformer .
Det ville vre meget interessant at hre kommissrens mening om denne sag .
<P>
Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til udgangspunktet for mit indlg .
Forskning er ndvendig bde p dette og p tilstdende omrder , hvis vi skal kunne udvise rvgenhed over for forekomsten af nye problemer og nye sygdomme .
Det er utroligt vigtigt , at vi fra EU ' s side bevilger tilstrkkelige midler til at holde kampen p et hjt niveau mod denne form for sygdomme , der er farlige for bde dyr og mennesker .
<SPEAKER ID=246 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , hr. kommissr Byrne , her 15 r efter de frste tilflde af BSE skulle man mene , at vi havde truffet alle ndvendige forholdsregler og ogs havde styr p BSE .
Da vi i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter udarbejdede vores udtalelse og endnu en gang gjorde opmrksom p , at alle medlemsstater nu ogs skulle gennemfre deres kontroller rigtigt , mente vi , n ja , at det skal der nu gres opmrksom p endnu en gang .
At det s skulle blive s aktuelt , som vi nu erfarer fra tyske delstater , fortrinsvis fra Bayern og fra Rheinland-Pfalz , at der i denne forbindelse sjuskes med screeningen , at kontrollen blev overladt til private firmaer , som ikke var egnede til dette , havde vi ikke forestillet os .
Man tager sig virkelig til hovedet .
Man kan naturligvis igen sige til Kommissionen , at den skal varetage den verste kontrol bedre . Men det kan man jo nsten ikke lngere krve , for de dernede ved jo ogs , hvad det drejer sig om .
BSE er nu engang en farlig sygdom . Hvis man s tnker p , at dyrene stadig frst testes , nr de er ldre end 30 mneder , s er det jo egentlig ogs en skandale .
De fleste dyr , som sendes til slagtning , testes ikke .
<P>
Hvis vi tager Storbritannien som eksempel , s tester man stadig overhovedet ikke , fordi dyr over 30 mneder ikke tillades i fdekden . Men det er naturligvis ogs ndvendigt at teste for overhovedet at registrere bestanden af dyr med BSE , som ikke kommer ind i fdekden .
Om videnskabsfolkenes beskmmende resultater ved undersgelsen af fr , hvis hjerner viste sig at vre kvghjerner , m man nu naturligvis ikke sige , at der jo s jensynlig ikke er nogen risiko ved fr .
Denne risiko findes ved fr , ergo m vi alts ogs teste for det .
<P>
Med hensyn til distributionen af kd- og benmel bevger tusinder af ton inficeret eller muligvis inficeret kd- og benmel sig jo stadig hen over verdens grnser , s BSE bliver endnu mere udbredt og forekommer p steder , hvor vi slet ikke havde nogen formodning om det .
Man ser alts ogs i dette tilflde , hr. kommissr Byrne , at et fodringsforbud benlyst ikke er tilstrkkeligt .
Man skal ogs sige , hvad der skal ske med skidtet , og hvordan det skal destrueres .
<P>
Som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ogs har understreget , glder det samme for brugen af flydende kkkenaffald , af madrester , hvilket jo igen og igen har givet vores dyr mund- og klovsyge samt pest , nr det bliver brugt som foder uden forudgende behandling .
Det betyder , at vi heller ikke i dette tilflde kan udrette noget alene med et forbud , vi skal derimod ogs sige , hvad der skal ske med skidtet .
Da vi allerede for 10 r siden stemte om den skaldte pausebetnkning - behandling af animalske biprodukter - var BSE-presset naturligvis ikke s stort . Og hvis vi stadig havde haft det , ville BSE ikke have eksisteret .
Det samme siger jeg om flydende kkkenaffald , om madrester , nemlig at der , hvis vi havde behandlet disse madrester fornuftigt , ikke ville have eksisteret infektioner med mund- og klovsyge og pest .
<P>
Vi skal n frem til et system med bestemmelser , der glder for alle lande .
Vi skal uddele licenser til dem , der har en konomisk interesse i at fremstille dette , og straffe dem med fratagelse af licensen , hvis de ikke overholder bestemmelserne .
De , der overtrder bestemmelserne , fradmmes retten til at udve deres erhverv , fordi det drejer sig om forbrugernes sundhed i vores lande .
Vi skal turde vre hrde , ellers vil der fortsat - ogs stadig om 10 r - vre diskussion om gentagne svigt .
<P>
Hr . Byrne , jeg vil gerne udtrykkeligt bekrfte Dem i , at Kommissionen ikke brer skylden for de seneste tilflde af svigt .
Det er medlemsstaternes ansvar .
Kommissionen har ogs gjort et godt arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af pausebetnkningen og den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand , jeg vil forsge at gre det hurtigt , men jeg vil gerne sige til ordfreren , hr . Olsson , at denne betnkning falder p et tidspunkt , hvor man har fornemmelsen af at sidde fast i denne BSE-krise .
Medlemsstaterne har ved utallige lejligheder bevist deres vanskeligheder ved at styre denne krise .
EU m derfor ptage sig et ansvar i denne sag , srligt set i lyset af den nrtstende udvidelse .
<P>
Det er i dag bydende ndvendigt at koordinere de enkeltes bestrbelser bedre for at f bugt med denne epidemi og for at forhindre andre kriser i fremtiden .
Vores ml er fdevaresikkerhed .
Det kan kun ns ved bedre koordinering af de gldende politikker i de enkelte stater og ved en strre harmonisering af sporing og bekmpelse af sygdommen .
<P>
Min gruppe har imidlertid delte meninger om , hvilke foranstaltninger der skal trffes p omrdet , selv om jeg personligt er helt enig med hr . Olssons betnkning .
I det store og hele stttes disse foranstaltninger , som skal vre foranstaltninger , der gr det muligt at n det ml , der hedder fdevaresikkerhed , fuldt ud af mine kolleger .
Det er metoderne , der er uenighed om .
Det er jeg ked af , for denne forpligtelse til at sikre den offentlige sundhed giver os ikke ret til at slkke p de krav , som vi har accepteret med forsigtighedsprincippet .
Det drejer sig ikke om at stte landmnd og miljfolk eller landmnd og sundhedsbranchen op mod hinanden .
Landmndene nsker at producere og at sikre kvaliteten af deres produkter . Miljfolkene og sundhedsbranchen nsker at bidrage til en bredygtig udvikling , men mlene er ens for alle .
<P>
S denne forpligtelse til at sikre den offentlige sundhed giver ikke ret til at slkke p kravene , som er gennemfrelse af forsigtighedsprincippet og princippet om nultolerance , overholdelse af forbuddet mod at fodre dyrene med kd- og benmel og destruktion af de eksisterende lagre af disse melprodukter .
Jeg erkender , at vores britiske kolleger har visse vanskeligheder , og at de nsker at finde alternative metoder til destruktion af hele bestninger , men alt dette skal ikke give os ret til at slkke p de krav , som vi stiller til opflgningen p BSE-krisen .
<P>
Jeg vil gerne slutte af , fru formand , med at understrege , at det p dette omrde er af fundamental betydning , at Kommissionen fr fastlagt en rkke sanktioner , og at den sikrer den ndvendige kontrol med Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret .
Gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen skal ske p mere systematisk vis , og den skal gennemfres p samme mde i alle medlemslande .
Der skal ske en opflgning p sanktionerne , og man skal kunne garantere forbrugerne strst mulig sikkerhed , sledes at forbrugerne genvinder tilliden til landmndene og de politisk ansvarlige .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , kommissren er i fare for at skulle hre det samme indlg mange gange p forskellige sprog .
Dette er den engelske version .
Jeg taler her p vegne af fru Roth-Behrendt , da hendes far dde i gr , og hun har vret ndt til at rejse hjem .
Jeg er sikker p , at hele salen vil slutte sig til mig , nr jeg udtrykker min sympati for hende .
<P>
Dette er , hvad jeg nsker at sige : For det frste ved vi stadig ikke tilstrkkeligt om BSE , og hvordan den spredes .
Og vi ved helt bestemt ikke tilstrkkeligt om dens forekomst i alle Fllesskabets medlemsstater .
Vi ved , at vi stadig har BSE i Det Forenede Kongerige , og selv om det i det kommende r kan vre , at andre medlemsstater har flere tilflde end os , er det ikke nogen grund til tilfredshed for os , men snarere til medflelse med dem , som stadig opdager den fulde rdsel over det , dette kan betyde for dem .
I Det Forenede Kongerige har vi haft over 100 tilflde af den menneskelige variant af Creutzfeldt-Jakob-sygdom .
Vi beder til , at de andre medlemsstater ikke kommer til at gennemg denne pine heller .
<P>
Kommissren vil , nr vi taler om utilstrkkelig testning , vre fuldt berettiget til at fortlle os , at Kommissionen den ene gang efter den anden har sagt , at BSE var skjult , fordi der ikke var nogen effektiv testning .
Hvis denne debat i det mindste gr n ting , som hr . Graefe zu Baringdorf og andre har sagt , er det at indprente os , at medlemsstaterne br vre i stand til at gre dette .
<P>
Jeg er glad for , at hr . Olsson accepterer , at den mde , hvorp Det Forenede Kongerige udtager dyr i 30 mneders alderen , er liges effektiv som den slagtning af berrte bestninger og testning af individuelle dyr , inden de indgr i fdekden , som foregr i andre europiske lande .
Jeg nsker ikke at se nogen misforstelser med hensyn til dette .
Jeg mener , at vi har brug for mere effektive smittetest .
Der er en rkke sene bekymrende statistikker i Det Forenede Kongerige og andre steder om dyr , der er fdt , efter at testning blev indfrt , som stadig nu viser symptomer p BSE .
Der er tydelig mistanke om ophobning af kd- og benmel og til , hvor og hvordan testningen berres .
<P>
Hr . Olsson nsker rent faktisk , at FAO skal vre overvgningsorgan .
Jeg har ikke noget imod det , men jeg mener ikke , at noget br fratage de enkelte medlemsstater deres ansvar for at sikre , at deres testning og eksterne kontrol er effektiv og gennemfres .
<P>
Og s er der sprgsmlet om animalske affaldsstoffer til grovfoderdende husdyr .
Det vil vi drfte , nr fru Paulsens betnkning kommer tilbage til sin omtumlede andenbehandling .
Jeg vil blot sige , at jeg er i det parti her i Parlamentet , som sammen med hr . Olsson mener , at vi br forbyde enhver form for fodring af drvtyggere med animalske affaldsprodukter .
Det er p hje tid , at det bliver gjort .
<P>
Og endelig vil jeg , hvad fr angr , blot sige til hr . Olsson , at nr vi ser p den jammerlige fiasko med testningen af , hvad der viste sig at vre kohjerner , s er alt , hvad det fortller os , at der var tale om inkompetence af en grotesk art .
Det fortller os ikke , at vi har positive beviser p , at BSE ikke igen er sprunget fra en dyreart til en anden og har fundet vej til frebestanden .
Jeg vil gerne hre kommissrens syn p disse ting , og jeg undskylder for at have gentaget nogle af de andre fremragende bemrkninger , der er blevet fremsat i denne debat .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Fru formand , jeg bifalder betnkningen , da den rejser mange vigtige sprgsml for vores arbejde med at skabe en omfattende og sikker fdevarepolitik i EU .
<P>
Kontrol med smitsomme sygdomme gr hnd i hnd med ordentlig overvgning .
Der br ses meget opmrksomt p , hvordan smitsomme sygdomme overvges af EU-institutioner .
Vi m ligeledes stte sprgsmlstegn ved de metoder , der bruges af lande uden for EU , og indfre strengere importkontrol som dem , man har i Australien og New Zealand .
<P>
Vi m imidlertid huske p , at det , hvis man vedtager en lovgivning , er vigtigt at straffe de medlemsstater , som ikke gennemfrer EU ' s lovgivning om fde og foderstoffer , for ellers er lovgivningen ikke det papir vrd , som den er skrevet p .
<P>
Jeg opfordrer medlemmerne til at lade den almindelige fornuft rde .
Naturligvis er vi ndt til at teste dyr for BSE , men lad os basere testerne p sund videnskabelig praksis .
Der er ingen beviser p , at det er idiotsikkert at teste dyr , der er 24 mneder gamle .
Tvrtimod , dyr kan udvikle BSE efter 24 mneder .
Jeg har ikke fet noget tilfredsstillende svar p , hvad denne beregning er baseret p .
30 mneders trsklen , der glder for nrvrende , synes at virke .
Prognoserne er , at Det Forenede Kongerige vil vre BSE-frit inden 2005 , og det er net ved at bruge 30 mneders trsklen .
Kd fra under 30 mneder gammelt kvg kan nu eksporteres fra Det Forenede Kongerige , og det er sandt at sige , at det har vist sig at vre et sikkert produkt for forbrugeren .
<P>
En anden bekymring er den obligatoriske testning af fr .
Ogs her maner jeg til forsigtighed og anmoder igen om sunde videnskabelige beviser .
Hele den britiske bestand blev nsten udryddet sidste r , da man fandt BSE hos fr .
Imidlertid var der heldigvis nogen , der stillede sprgsmlstegn ved resultaternes gyldighed , og man fandt s ud af , at testen rent faktisk var udfrt p en kos hjerne .
Denne episode gjorde kun lidt for at genoprette landmndenes tillid til ordentlig videnskabelig forskning .
Vi br udvikle en omfattende dyresundhedsstrategi og sprge os selv , hvad vi har lrt af BSE .
Det vsentligste er uden tvivl , at vi ikke br lave fiksfakserier med naturen af etiske grunde .
Grovfoderdende husdyr br ikke tvinges til at de kd- eller fiskemel .
Vi m imidlertid nu koncentrere os om fremtiden og arbejde p en politik og strategi , der kan afhjlpe den skade , der er sket p fdekden .
<P>
Endelig har landbefolkningen lidt meget i de seneste r .
Lad os arbejde sammen nu for at etablere en fdevaresikkerhedspolitik og en reform af den flles landbrugspolitik , der bevger os vk fra en skaldt forbrugerstyret politik , der frte til en intensivering - men lad os heller ikke bevge os til en forbrugerstyret politik , der er baseret p ubegrundede teorier .
Vi m genvinde forbrugertilliden ved at etablere en politik , der omfatter alle aspekter .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Fru formand , i mange , hvis ikke i alle lande i EU giver overtrdelser af de generelle principper i fdevarelovgivningen stof til mange overskrifter .
Selv om der har vret mange fordrejede sagsfremstillinger og sensationslyst inde i billedet , har sagsfremstillingerne i hj grad bidraget til , at sdanne tilflde ikke ender i glemmebogen .
<P>
De seneste dages offentliggjorte overtrdelser i forbindelse med undersgelsen af BSE er en fiasko for alle , der har arbejdet p at indfre et hjt beskyttelsesniveau for forbrugersundhed i fdevareproduktionen , hvilket - tror jeg - ogs har eksisteret .
<P>
Netop fordi befolkningens interesse for dette emne er s stor , og fordi de seneste tilflde af trusler mod forbrugersundheden kunne have vret undget , er indfrelsen af strengere sanktioner , som der henstilles til i betnkningen , berettiget for sledes nu engang for alle at forhindre opblussen af nye BSE-tilflde .
<P>
I EU skal den hjeste standard for fdevareproduktionen glde .
Det er den mest betydningsfulde udtalelse i hvidbogen om fdevaresikkerhed .
Den ndvendige retsramme for dette skal landene efter min mening supplere med et anerkendt advarselssystem , hvor produkterne og producenternes navne skal offentliggres ved mistanke om fare for forbrugersundheden .
<P>
Som regel er offentlige advarsler altid pbudt , isr nr der rettes mistanke mod en bred distributionsstruktur , hvilket altid turde vre tilfldet med den uendelige kde , som fdevareproduktionen er en del af .
<P>
Det giver navnlig mening for mig i fremtiden at tale om offentlige advarsler mod specifikke foderstofproducenter allerede i tilflde af mistanke om fare p grund af beskidte produktionsmetoder eller rvarer .
Ordlyden af det princip , som jo ogs generelt lovprises , er , at kontrol af foderstof er forstadier til fdevareovervgningen .
<P>
Der gs i betnkningen ret langt med hensyn til , hvad der krves .
Om fortielse af oplysninger ved overtrdelse af en specifik pligt sledes fr de samme konsekvenser som svig i forbindelse med EU ' s finansielle midler , vil vise sig i praksis .
Ndvendigvis - og det viser hele betnkningens rkkevidde - gres der igen og igen opmrksom p , at de eksisterende forbud og pbud skal overholdes .
<P>
Til slut vil jeg gerne sl fast , at hr . Olssons betnkning er tidssvarende og meget tt p den aktuelle situation .
At den bliver et bekmpelsesprogram for den nste BSE-krise , mener jeg ikke .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Fru formand , BSE udkrystalliserer frygten og tvivlen hos svel forbrugere som producenter , og man ser en betydelig nedgang i forbruget af oksekd og et fald p mere end 20 % i prisen for producenterne .
<P>
Europa , som for en stor dels vedkommende er ansvarlig for denne dramatiske sundhedskrise , m drage konsekvenserne heraf , isr hvad angr funktionsforstyrrelser .
I stedet for at give flere befjelser til Kommissionen og Veterinrkontoret var det bedre at harmonisere de foranstaltninger , der skal trffes , og derefter ivrkstte dem p en effektiv mde .
Hvordan kan det f.eks. vre , at listen over risikomateriale varierer fra en medlemsstat til en anden ?
Hvad angr den eksterne politik , m EU , som er den strste aftager af landbrugsprodukter , stille samme krav til omverdenen om fdevaresikkerhed , det vil sige anvende de samme regler p import som dem , der glder europisk produktion .
<P>
Hvad angr forskningspolitik , skal alle midler tages i brug , bde inden for forskning i sygdommen , smittevejen , forebyggende midler , bedre test af levende dyr osv .
<P>
Hvad angr behandling af affaldet , vil jeg gerne vide , hvordan kd- og benmel opbevares .
Hvordan skal det behandles ?
<P>
Denne krise antager ogs en strre konomisk og social dimension , fordi den truer med at snuppe en stor luns af landbrugssektoren .
Nedgangen i nye anlg viser tydeligt , hvordan krisen tegner sig for de unge landmnd .
For hvordan kan de se roligt p fremtiden , hvis de kvalitetsprodukter , som er tilpasset forbrugernes ndrede forventninger , har s svrt ved at finde aftagere ?
<P>
Andre erhverv , som befinder sig lngere nede i fdekden , er ligeledes berrt .
Det glder for hndvrksslagtere og viktualiehandlere , der modstter sig , at man fratager dem retten til selv at afbene kdet i deres slagtehaller , p trods af at de kun arbejder med sunde slagtekroppe .
<P>
Landmndene har allerede lagt store bestrbelser i at sikre kvaliteten , mrkningen og sporbarheden , og det er bestrbelser , som de ikke altid kompenseres for .
Supermarkederne fortstter nemlig med at foretrkke lavprishandel , om de s skal importere fra tredjelande .
<P>
Hvis samfundet har truffet et valg om kvalitet , som man fortller os , skal det lede opdrtterne ind p denne vej .
Det er blevet bydende ndvendigt at foranstalte nogle informationskampagner for at genoptage dialogen og omsider genoprette tilliden mellem forbrugere og producenter .
Det er den eneste vej ud af en krise , som er krt helt fast .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Kre kolleger , den frste ting , som vi skal have i tankerne , nr vi i aften indleder den nyttige og ndvendige forhandling om opflgning p den krise i kvgsektoren , som er udlst af sygdommen BSE , er den uro , fortvivlelse , lidelse og vrede , der hersker hos de opdrttere , som p en gang er ramt p bde afstningsmuligheder , pris og moral af et sandt jordsklv , der har rystet deres verden , delagt langvarige bestrbelser p udvlgelse og god praksis og vakt en mistillid hos forbrugerne , som de fler , er srdeles uretfrdig .
<P>
I mange landbrugsomrder registrerer man , som De ved , fru formand , med bekymring , at et stort antal endnu unge opdrttere forlader branchen , fordi de ikke lngere kan hndtere konsekvenserne af en krise , som de ikke er ansvarlige for , og derfor ser sig ndsaget til at lukke deres virksomheder .
I visse tilflde tvinger deres fortvivlelse dem endda til voldelige handlinger eller selvmord .
<P>
Kommissionen , som har reageret s ringe og s sent p de frste krisetegn ved frst at ngte , at der var tale om en krise , og derefter at bagatellisere den , forsger i dag at forlnge den for uden tvivl at rehabilitere sig ved at foranstalte en hel flok tiltag , der fastholder forbrugernes bekymring , risikerer at have en destabiliserende virkning p markederne og ger omkostningerne i forbindelse med en brancheomlgning , idet den i vrigt viser sig mere gavmild p lovgivningsomrdet end p finansieringsomrdet .
Sledes trder det europiske testprogram for scrapie i kraft i denne mned .
Er det nu ogs hensigtsmssigt , nr hver test koster lige s meget som en frekrop og ikke for jeblikket kan skelne mellem det syge prion for scrapie , som er uskadeligt for mennesker , og det syge prion for BSE , som kan overfres til mennesker ?
I vrigt vokser importen af argentinske kdprodukter igen .
Er det nu ogs det rigtige tidspunkt , eftersom nogle provinser i dette land stadig er ramt af mund- og klovsyge ?
Desuden er det srlige indkbsprogram , som Kommissionen har ivrksat , p nippet til at blive lukket pr . 31. marts 2002 , og i henhold til Agenda 2000 skal interventionsmekanismen til fordel for oksekd forsvinde den 30. juni 2002 .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at melde klart ud om en udskydelse af disse frister , for at holde fast i at svinge sparekniven ville vre det samme for kvgbranchen som at slukke for ilten til en syg mand , som ligger i respirator .
Det forekommer os tvrtimod , at det p et tidspunkt , hvor BSE-epidemien befinder sig p meget forskellige stadier i de forskellige medlemslande , er disse landes kontrol , som giver de bedste resultater .
P de britiske er , hvor sygdommen stammer fra , og hvor 99 % af alle de kliniske tilflde er blevet opdaget , brer deres foranstaltninger , som ganske vist er blevet vedtaget med forsinkelse og reelt gennemfrt med endnu strre forsinkelse , nu frugt .
Antallet af BSE-tilflde falder stt med 40 % om ret og kom under 1.000 tilflde sidste r , hvor de f.eks. var p 36.000 i 1992 .
I Frankrig , hvor epidemien er af yngre dato , og hvor den systematiske opsporing igennem de sidste 18 mneder i begyndelsen tilsyneladende fik antallet af tilflde til at stige , er nedgangen ogs mrkbar efter udgangen af 2000 .
De andre lande , som er ramt af sygdommen , har en lavere prvalensrate og synes ligeledes at have kontrol over situationen .
Nu er det , som De ved , Japans tur til at vre smittet med den epizooti , som vi har oplevet .
<P>
I Europa skal vi derfor nu lade medlemsstaternes myndigheder gre deres arbejde , for at opdrtterne kan genvinde forbrugernes fulde tillid , samtidig med at vi inden for EU ' s grnser beslutsomt fastholder de ndvendige bestrbelser for at opn egentlig sporbarhed .
Sledes har EF-Domstolen i Luxembourg , hvad angr den fortsatte franske embargo mod britiske dyr og britisk kd - dommen skal lses i sin helhed - fastslet , at den faktisk for en stor dels vedkommende var berettiget , fordi branchernes sporingssystemer endnu ikke var tilstrkkeligt trovrdige i disse lande .
Det er ligeledes bydende ndvendigt at foretage en reel gennemfrelse af ens kvalitets- og sikkerhedskrav ved hjlp af systematisk og streng kontrol og at give forbrugerne samme garantier for kd , som er importeret fra tredjelande , som de har for kd , der stammer fra EU-lande .
<P>
Punkt 25 i det forslag til beslutning , som er stillet os , fastslr belejligt dette sprgsmls betydning ved at understrege Kommissionens ansvar for at sikre , at de beskyttelsesbestemmelser , der finder anvendelse p EU-produkter , ogs finder anvendelse p importprodukter fra tredjelande , herunder srligt bestemmelserne om BSE-test , forbuddet mod kd- og benmel og tilbagekaldelse af srlige risikomaterialer .
Desuden skal Kommissionen offentliggre resultaterne af sin kontrol til os og til medlemslandene .
Det str klart , fru formand , at forbrugernes tillid , som er en absolut forudstning for , at vores opdrttere genvinder hbet , frst vil vre helt genoprettet , nr de kan konstatere , at beskyttelsen af den offentlige sundhed gr frem for frihandelsdogmet i EU .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske hr . Olsson med hans arbejde og ogs , fordi han har vret s ben og indstillet p at inkludere mange af vores forslag i sin betnkning .
<P>
Betnkningens begrundelse er et komplet resum af BSE-krisen , siden det hele startede i Det Forenede Kongerige i 1980 ' erne .
<P>
180.000 smittede kvg i Storbritannien og 1.325 i resten af Europa frem til r 2000 samt 101 tilflde af den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker har rejst tvivl om dyrefoder og vist , hvor vigtigt dyrefoder er i fdekden .
<P>
I dag har videnskaben heldigvis opnet megen viden om sygdommens tiologi , og bde Kommissionen og medlemslandene arbejder hrdt p at udrydde sygdommen en gang for alle .
Men man har endnu ikke fra forskningens side klarlagt , hvilke foranstaltninger der er absolut ndvendige . De gldende foranstaltninger udgr en stor konomisk byrde for bde offentlige og private pengekasser , vi m ikke krve overfldige foranstaltninger , selv om det jo for os er gratis at krve .
<P>
Derfor mener jeg ikke , at vi , s lnge der ikke er videnskabeligt belg , skal krve , at man nedstter alderen for obligatorisk testning og heller ikke udvider listen over risikomateriale .
Situationen ville vre en anden , hvis de veterinre eksperter anbefalede det , men det gr de ikke den dag i dag .
<P>
Med hensyn til konklusion 27 , som krver en reform af den flles landbrugspolitik for at lse problemet , mener jeg , at den flles landbrugspolitik er mere end fdevaresikkerhed . Fdevaresikkerhed er et komplekst omrde , der ikke blot skal ses i lyset af en reform af den flles landbrugspolitik .
Sdan ser Kommissionen det ogs , og netop derfor har vi hvidbogen om fdevaresikkerhed , Den Europiske Fdevaremyndighed , og lovgivningen om sikkerhed og sundhed for fdevarer og dyrefoder , som vi behandler i denne valgperiode .
<P>
Dette , og ikke den flles landbrugspolitik , er rammen for de tekniske og lovgivningsmssige bestemmelser , der skal udvikles for at garantere fdevaresikkerhed i alle fdekdens produktionsled . Og det kan selvflgelig godt komme til at berre nogle aspekter af den flles landbrugspolitik .
<P>
Endelig mener vi , som det er blevet sagt flere gange , at det , at man ikke har kunnet stoppe krisen fr , ikke skyldes manglende undersgelser , forskning eller forpligtende bestemmelser .
Nej , det skyldes manglende gennemfrelse af bestemmelserne eller manglende kontrol med gennemfrelsen .
Og det er det , man skal fokusere p i fremtiden .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Tak , fru ordfrer .
Hvordan forklarer vi , at vi trods strenge foranstaltninger fortsat har problemer med BSE ?
Inkubationstiden kendes ikke , hvorfor effekten af de foranstaltninger , der er truffet , frst vil vise sig p lngere sigt .
Der kan derfor opst nye tilflde af den alvorlige Creutzfeldt-Jakobs sygdom , som vi i dag intet kan stille op mod .
Det m vi rligt erkende .
<P>
Til gengld m vi ogs sige , at kravet om bortskaffelse af specificerede risikomaterialer sikrer , at sygdomsbreren fjernes fra fdekden .
<P>
Det er ikke lngere tilladt at fodre kvg med kd- og benmel , hvorfor jeg p lngere sigt ikke forventer , der vil forekomme ret mange tilflde af kvg , som er smittet med BSE .
P et tidspunkt vil prverne forhbentlig vise , at forekomsterne igen ligger p det niveau , vi s fr BSE-krisen , alts et par tilflde pr. r .
<P>
Beklageligvis har BSE-testen en ganske ulykkelig sidevirkning .
Findes en ko at vre smittet , nedslagtes hele bestningen .
Dette er imidlertid meningslst .
BSE adskiller sig fra mund- og klovsyge .
Smitten pfres gennem foderet og overfres til afkom , hvorfor det vil vre hensigtsmssigt at opspore og undersge slgts- og foderrelationerne ikke det kvg , der tilfldigvis befinder sig i samme stald .
Det er ikke rimeligt at ofre raske dyr for at give forbrugerne falsk tryghed .
<P>
Fru formand , vi har grebet ind i Guds skabervrk ved at gre drvtyggere til kannibaler .
Vi kan ikke skjule vores fejl ved at gennemfre formlslse foranstaltninger .
Derved begr vi blot endnu et overgreb mod Guds skabervrk ved at foretage undvendig nedslagtning og destruktion af dyr .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , med hr . Olssons betnkning tager vi i Europa-Parlamentet ikke kun stilling til den aktuelle situation vedrrende BSE-sygdommen , vi ser derimod srligt ind i fremtiden .
Det er vores ml at kunne garantere fdevaresikkerheden . Dette ml har vi ikke net , s lnge denne sygdom ikke er kortlagt .
<P>
Derfor sttter jeg isr kravet om , at Kommissionen skal stille de ndvendige ressourcer til rdighed til at komme et skridt videre med forskningen i TSE-sygdomme .
Vi skal vide mere om disse hidtil ukendte sygdomme og epidemier for at kunne bekmpe dem mere effektivt .
Hysteriet i samfundet , og isr i Tyskland , er aftagende .
Forbrugerne spiser kd igen , og de kber billigt ind igen .
<P>
Der skal skabes klarhed om , hvem der er ansvarlig for omkostningerne til ekstra foranstaltninger som f.eks. screening og undersgelser i EU . I denne sammenhng skal betingelserne i medlemsstaterne vre ens .
P samme mde skal vi vre opmrksomme p ens gennemfrelse af forskrifterne i alle medlemslande .
Forskrifterne i TSE-forordningen skal fortolkes strengt , og ved manglende overholdelse eller ved svig skal der gives hrde straffe . Dette glder for produktionen og anvendelsen af dyrefoder samt for screening , for slagtebestemmelser og for destruktionen af risikomateriale .
<P>
Dyrefoder er stadig genstand for kritik , og det vil blive ved med at forholde sig sdan , indtil vi fr ben deklaration og endelig via kontroller kan sikre , at indholdet er det samme som det , der str p emballagen .
Det holder ikke i lngden , at vi p grund af angst for svig og for ukorrekt behandling og forveksling p den ene side destruerer vrdifulde stoffer og p den anden side importerer stoffer eller foderstoffer , f.eks. fra oversiske lande , hvor vi s ikke har indflydelse p produktionen og ingredienserne .
Derfor skal mlstningen om benhed , mulighed for kontrol og sandfrdighed efter min mening have frste prioritet - frst da vil vi opn trovrdighed og tillid .
Og indtil da skal forbuddet mod brug af kd- og benmel som foder til altdere ogs glde .
<P>
Det bevirker dog , at Kommissionen s hurtigt som muligt skal udvikle innovative destruktions- og genanvendelsesmetoder som f.eks. fremstilling af biodiesel af talg eller fedt .
Det skal i det mindste sikres , at slagteaffald , der ikke genanvendes , som f.eks. spildevand , fedt og talg alligevel bliver behandlet .
<P>
Vi vil med denne betnkning skrpe sanserne yderligere og opfordre medlemsstaterne til ikke at slkke p kravene i bestrbelserne p at f bugt med denne sygdom .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Fru formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med at lyknske ordfreren , hr . Olsson , med hans fremragende arbejde med denne betnkning .
Da jeg selv er landmand med en kvgbestning , kan jeg bevidne den omfattende skade og delggelse , som BSE har forrsaget - ikke kun mod kvgbranchen i mit eget land , men ogs i andre medlemsstater over hele Unionen .
S jeg bifalder hans bestrbelser p at bekmpe BSE .
<P>
Der er tale om en svbe , som vi m nedkmpe over hele Europa .
Jeg bifalder ethvert skridt , der vil styrke de bestrbelser , der allerede er gjort i Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for at udrydde BSE .
Betnkningen rejser imidlertid ogs en rkke alvorlige sprgsml , som m tackles , hvis vi skal opretholde bestrbelserne p at forbedre fdevaresikkerheden .
<P>
For det frste mener jeg ikke , at der er noget grundlag for at indfre politikken med slagtning af hele bestninger .
BSE er ikke en smitsom sygdom og kan ikke spredes fra dyr til dyr .
Som vi har set det med mund- og klovsygen , skaber anvendelsen af haglspredningsmetoden p sygdomsbekmpelsespolitikken med masseaflivning p ingen mde forbrugertillid og tjener udelukkende til at skabe yderligere bekymring .
Hvis en landmand er tvunget til at miste hele sin bestning for t tilflde af BSE , kan det rent faktisk vre , at han fler sig mindre tilbjelig til at anmelde dyret , og at han finder p at begrave det i stedet for .
Jeg beder kommissr Byrne om at revidere hele slagtningspolitikken i forbindelse med BSE i EU .
<P>
For det andet har der for nylig vret foruroligende tilflde i Det Forenede Kongerige med kvg , der er blevet ulovligt importeret fra Irland , og som overtrder Det Forenede Kongeriges meget strenge lovgivning p omrdet .
I Det Forenede Kongerige har vi for nrvrende en ordning , som forbyder over 30 mneder gammelt kvg at indg i fdekden .
I et nyligt tilflde oplevede vi , at over 30 mneder gammelt kvg fra et anlg i Cork blev sendt ulovligt til forarbejdning og derefter videresalg i Det Forenede Kongerige .
Det er et bevis p de meget barske og strenge kontrolforanstaltninger , vi har i mit land , at denne srlige overtrdelse blev opdaget s hurtigt og effektivt .
Men jeg opfordrer Kommissionen og andre medlemsstater til at sikre , at deres egne myndigheder er lige s rvgne , nr det glder denne farlige handel .
<P>
Endelig har der vret alt for mange tilflde af kd , der indeholder srligt risikomateriale , som er blevet eksporteret til Det Forenede Kongerige .
Det stigende antal tilflde og den kendsgerning , at det kommer fra s mange medlemsstater - Tyskland , Nederlandene , Belgien , Spanien og Irland for blot at nvne nogle f - m vre af stor bekymring for os alle .
Jeg sger ikke p nogen mde at afmle skyld , men hvis vi nsker at se landbrugsindustrien - og navnlig kvgbranchen - blomstre i Europa , m vi alle ptage os ansvaret for at hndhve reglerne .
<P>
Det , jeg opfordrer til , er en stemning af ukuelighed og en iver efter at gennemfre EU-forordningerne og de strenge kontrolforanstaltninger , som glder her , og at vi samarbejder for at forbedre inspektionsordningerne i alle medlemsstater .
Jeg opfordrer Kommissionen til at indtage en mere bestemt holdning til hndhvelsen af denne forordning .
<P>
I Det Forenede Kongerige har vi fundet ud af , at den eneste mde , hvorp vi kan genopbygge kvgindustrien , er ved at genopbygge forbrugertilliden .
Og det vil kun ske ved at garantere offentligheden et sikkert produkt , som de kan have tillid til .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , folkesundheden og fdevaresikkerheden er de fremherskende emner i den foreliggende betnkning .
Det er stadig brugen af inficeret kd- og benmel eller dyrefedt som foder , der er hovedrsagen til BSE .
I lyset af de drlige erfaringer med overholdelse af forbuddet mod at anvende kd- og benmel som foder til drvtyggere er det i den nuvrende situation uansvarligt at overveje en ophvelse af det generelle forbud mod anvendelse af kd- og benmel i hele EU .
Desuden ville ingen forbrugere kunne forst dette .
<P>
Alle lagre af kd- og benmel samt foder , som indeholder kd- og benmel , skal straks destrueres for i fremtiden at undg krydskontaminering i forbindelse med foderstof .
En srlig risiko udgr i denne sammenhng ogs de eksisterende lagre af til dels inficeret kd- og benmel i andre stater .
Selv sm mngder af dette materiale er nok til at give infektioner . Endnu en grund til at afvise ophvelsen af fodringsforbuddet i hele EU .
<P>
Et fungerende strengt kontrolsystem i medlemsstaterne er helt sikkert ogs den grundlggende forudstning for at garantere forbruger- og dyresikkerhed .
Jeg glder mig over den strenge forskrift om gennemfrelse af effektiv BSE-screening i alle medlemsstater samt den krvede snkning af testalderen til 24 mneder .
Kommissionen skal desuden medvirke til den prcise gennemfrelse af den bne deklaration af alle ingredienser i foderstoffer i alle medlemsstater .
Parallelt med dette skal der i Central- og steuropa allerede fr tiltrdelsen oprettes fungerende systemer til overvgning af fdevare- og foderstofsikkerheden .
<P>
Saneringen af slagterierne haster specielt meget , s man straks kan sikre bortskaffelsen og destruktionen af risikomateriale i overensstemmelse med de europiske direktiver .
Importerede fdevarer skal vre njagtig lige s sikre som fdevarer , der er produceret i EU . Derfor skal der i ansgerlandene ogs allerede nu vre pbud , som forpligter til BSE-screening .
Fdevaresikkerheden , ogs for importerede fdevarer , er den fundamentale forudstning for de forbrugere , der nsker en sund ernring .
Den skal vi srge for .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , i den tidligere valgperiode var det isr Landbrugsudvalget , som beskftigede sig med dette sprgsml , mens det nu er Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender .
Og det er rimeligt , at det forholder sig sdan , for i denne tragedie - som er en tragedie , der er ens for alle - er der faktisk to ofre , som det ogs gr lige hrdt ud over , nemlig forbrugerne og opdrtterne .
<P>
Vi husker de mange timers forhandlinger , inspektionerne og den overvgning , som frst blev foretaget i forbindelse med undersgelsesudvalgets arbejde og herefter i forbindelse med arbejdet i det kontroludvalg om undersgelsesudvalget , der blev oprettet , fordi Parlamentet ikke engang stolede p de oplysninger , det fik fra Kommissionen , og som faktisk viste sig at vre strkt utilstrkkelige p mange omrder .
<P>
I dag ved vi mere end dengang , eftersom vi ogs har fet nogle svar fra forskningen , som har skabt klarhed omkring de vsentligste sprgsml .
Vi opdager i dag , at det frst og fremmest er staten og politikerne , der har handlet forkert i denne dramatiske sag .
Der er kort sagt nogle medlemsstater , som i de sidste to r tilsyneladende ikke har vret forsigtige nok , nr det gjaldt om at gennemfre sikkerhedsforanstaltninger og ikke mindst forbud .
Andre stater lader til endnu en gang - sdan som det ogs var tilfldet tidligere - at benytte sig af fortielser , hvilket mske er et bevidst forsg p at skjule og bagatellisere konsekvenserne af denne tragedie eller i det mindste af dette problem .
Ogs tidligere var denne manglende gennemsigtighed netop skyld i de alvorligste skader for opdrtterne , eftersom de blev ramt af forbrugernes mistanke , mistillid og modlshed . Jeg er derfor af den opfattelse , at den vigtigste del af hr .
Olssons betnkning netop er den kraftige opfordring til regeringerne om at gennemfre bestemmelserne fuldstndigt og sledes give borgerne deres tillid tilbage - svel forbrugerne som opdrtterne - ved hjlp af en passende informationskampagne , men ikke mindst ved ogs at give en tilstrkkelig sttte til dem , som tragedien rammer direkte , nemlig opdrtterne .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Fru formand , hr. kommissr , det er , tror jeg , hvet over enhver tvivl , at folkesundheden og fdevaresikkerheden er et vigtigt emne for os alle , svel for producenterne som for forbrugerne .
Vi taler alle om forebyggende forbrugerbeskyttelse . Jeg mener dog ikke , at vi som politikere nu skal puste yderligere til ilden i de flelsesladede diskussioner , som i jeblikket finder sted overalt i forbindelse med den videre behandling af BSE-krisen .
<P>
Jeg for min del vil ikke i forbindelse med BSE-emnet vre medlber i overensstemmelse med den aktuelle tidsnd i diskussionen .
Jeg gr ind for streng kontrol i hele forlbet af fdevareproduktionen , netop ogs i lyset af de aktuelle hndelser i Tyskland .
P samme mde har vi naturligvis ogs brug for strenge sanktioner ved overtrdelser .
Jeg gr ind for BSE-screening af alle dyr fra 24 mneder .
<P>
Hvornr kan vi nu reelt vente endelige videnskabelige resultater om de enkelte dyrs sygdomme ?
For hvis det skulle blive tilfldet , s skal vi efter min mening s hurtigt som muligt holde op med nedslagtningen af hele bestninger .
Nedslagtningen af hele bestninger er indtil da kun et alternativ .
<P>
Fodringen af altdere med kd- og benmel vil sikkert af mange forskellige grunde stadig vre forbudt i et stykke tid .
S lnge der ikke er indfrt pbudt ben deklaration af foderstoffer , og s lnge det ikke er sikkert at genanvende slagteaffald fra sunde dyr , vil vi med sikkerhed opretholde det aktuelle forbud mod fodring med kd- og benmel .
Jeg nvner dog ogs formuleringen i hr .
Olssons betnkning , hvor han siger " i den nrmeste fremtid " .
" I den nrmeste fremtid " betyder for mig , at der mske igen i fremtiden alligevel findes en bedre vej for os alle .
<P>
Lad mig til slut sige , at vi over for enhver kritisk forbruger nemt kan forklare , at sundt kd p en sund knogle er god ernring .
Genanvendelse af den sunde knogle i kd- og benmel derimod udgr en risiko for altdere .
Forst det , hvem der kan .
Disse kendsgerninger kunne vi uddybe yderligere med talrige eksempler .
Jeg mener , at vi som ansvarlige politikere skal vende tilbage til en mere saglig diskussion .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , vi ved stadig meget lidt om BSE , der har rystet hele den europiske landbrugssektor .
Vi har hurtigt brug for ny forskning om , hvordan sygdommen opstr og smitter .
Der findes ikke holdbar dokumentation for screeningstestens kvalitet .
Kravet om at nedstte alderen for dyr , der skal BSE-screenes , fra 30 til 24 mneder er ikke relevant .
Strstedelen af iagttagelserne om syge dyr foretages stadig med det blotte je , nr dyret begynder at opfre sig unormalt .
<P>
Den eventuelle forbindelse mellem kalvefoder og BSE skal undersges .
Hvorfor den seneste tids enkelte BSE-tilflde er opstet , er ikke klarlagt .
Det kan alligevel betale sig at destruere benmels- og talglagre .
Sygdommen m ikke engang tilfldigt kunne spredes gennem kontamineret foder .
Dyrefoderprodukterne skal have entydige deklarationer . Det skal vre muligt for ansvarsfulde kreaturopdrttere at kunne vlge rigtigt ved kb af dyrefoder p basis af plidelig information .
Vi skal sikre dyrenes velfrd og sundhed .
<P>
I forbindelse med udvidelsen skal vi ikke acceptere overgangsperioder for lovgivning om hygiejne , kvalitet og deklaration af dyrefoder , for de nye medlemsstater kommer med i det reelle indre marked .
Risikoen for en BSE-epidemi i forbindelse med udvidelsen kan reduceres ved at stille teknisk og finansiel sttte og bistand til rdighed for ansgerlandene .
Vi skal sikre , at forholdsreglerne fortstter ogs efter udvidelsen .
<P>
I lbet af det seneste r er der gjort meget for bekmpelsen af BSE , der er gode resultater , bl.a. er forbrugernes tillid til oksekd begyndt at vende tilbage .
I denne fase er det fornuftigt at klappe hesten , styrke de eksisterende forholdsregler og vente p nye forskningsresultater .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke hr . Olsson for hans gode , hans meget kritiske betnkning , som i hj grad behandler et par svre punkter .
Vi har alle sammen uden undtagelse den bedst mulige fdevaresikkerhed som flles grundlggende mlstning , men vores fdevarer skal jo desuden ogs vre dejlige , og de skal smage godt .
<P>
For at producere disse fdevarer har vi nu engang brug for landmnd , vi har brug for landbruget , og vi har brug for ernringskonomien .
Sdan er det stadig .
Denne kendsgerning giver os det spndingsfelt , som vi netop arbejder i med denne initiativbetnkning .
I betnkningen peges der med rette p en rkke mangler . Den vel mest graverende er den store forskel ved gennemfrelsen af Unionens lovgivning , hvilket naturligvis ikke giver et flles beskyttelsesniveau .
Her skal og m Kommissionen efter min mening kunne gribe ind .
Der skal gres alt for , at forsigtighedsprincippet bliver overholdt .
<P>
Hvor vigtig ansvarlig screening er , kommer netop i disse dage til udtryk i Bayern og i Rheinland-Pfalz .
Derfor skal der klart holdes fast i , at overtrdelser af den gldende lovgivning skal straffes med strenge sanktioner . Men i de tilflde , hvor der indtil videre p ingen mder findes videnskabelige belg , rder jeg til at anskue problemet mere forsigtigt .
Sledes kan jeg ikke stemme for fremover at indfre BSE-screening allerede fra 24 mneder og for forbuddet mod anvendelse af madrester som foder , ogs selv om disse behandles i overensstemmelse med den aktuelle videnskabelige viden , og jeg kan ligeledes heller ikke stemme for nedslagtningen af hele bestninger ved t tilflde af BSE .
<P>
Der er hrdt brug for mere forskning i omfattende fdevaresikkerhed .
Vi har brug for godt uddannede landmnd med god konomisk sans og motivation , og som - hvilket er meget vigtigt - er anerkendt af samfundet , og disse landmnd skal have en fair pris for deres produkter .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg nsker frst at takke hr . Olsson , fordi han har ptaget sig det meget svre arbejde med at udarbejde denne betnkning .
Siden det frste tilflde af BSE brd ud , har Europa-Parlamentet hele tiden meget nje holdt je med og diskuteret de forholdsregler , som er blevet taget p europisk samt p nationalt plan for at bekmpe problemet .
<P>
Netop for os landmnd i hele Europa er det vigtigt , at der bliver taget alle mulige forholdsregler for at undg fdevarekriser i fremtiden .
Forsigtighedsprincippet , som flere af mine kolleger allerede har nvnt , skal overholdes , og der skal tages hensyn til den nyeste medicinske viden .
Et problem , der er aktuelt , er frem for alt den store forskel mellem medlemsstaterne , hvad angr gennemfrelsen af EU-forskrifterne og de til dels manglende oplysninger om , hvordan og i hvilket omfang EU ' s lovgivning er blevet gennemfrt .
Frem for alt br der - og i denne forbindelse er jeg ogs i godt selskab her - gribes til meget strengere forholdsregler ved overtrdelser , ogs hvad angr destruktion af risikomateriale .
<P>
Jeg mener ikke , det giver mening at gennemfre en forpligtende nedsttelse af screeningsalderen til 24 mneder i hele EU .
Jeg mener , dette ville medfre uberettigede omkostninger .
For at f sikre resultater skal screeningsalderen fortsat ligge p 30 mneder .
Jeg sttter derfor ogs de ndringsforslag , hvor der henstilles til denne grnse .
Den strste beskyttelse opns stadig ved en rigtig slagtning og destruktion af risikomaterialet , som jeg allerede har nvnt en gang .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p endnu et punkt , som er mig meget magtpliggende , nemlig at den flles landbrugspolitik bestemt allerede nu tager hensyn til mlstningen for fdevaresikkerheden .
Hvad der efter min mening ikke ubetinget hnger sammen med den videre behandling af BSE , er anvendelsen af madrester .
Som vi ved , er BSE-krisen blevet udlst af , at kd- og benmel er blevet fremstillet ukorrekt og anvendt som foder til drvtyggere .
Problematikken omkring genanvendelsen br behandles i en anden betnkning .
<P>
En anden ting , som vi virkelig br overveje , er , hvorvidt problematikken vedrrende dyr , der der alt , ogs skal behandles i en anden sammenhng , nemlig i en selvstndig betnkning og ikke i denne betnkning , som egentlig kun vedrrer den videre behandling af BSE i forbindelse med drvtyggere .
<SPEAKER ID=263 NAME="Byrne">
Fru formand , jeg fler mig meget opmuntret over henstillingerne i hr . Olssons betnkning og hans sttte til Kommissionens tilgang p dette omrde .
Jeg vil gerne takke ham for denne betnkning .
Hans omfattende erfaringer inden for dette omrde fremgr klart af betnkningens detaljeringsgrad og hje kvalitet , og jeg takker ham for det .
<P>
Der er for lidt tid til rdighed til at tale om de henstillinger , som Kommissionen kan sttte .
Jeg vil derfor gerne koncentrere mig om de henstillinger , som vi er uenige i , eller hvor der synes at vre uoverensstemmelser inden for Parlamentet selv .
Henstillingen om at nedstte alderen for testning af kvg til 24 mneder er et eksempel p dette .
Der blev gennemfrt nsten 8 millioner test sidste r p over 30 mneder gamle sunde dyr .
Det yngste positive tilflde hos disse dyr var 41 mneder gammelt .
Dette antyder , at der ikke er nogen umiddelbar hast med at nedstte den nuvrende aldersgrnse .
Der vil imidlertid blive holdt je med situationen .
<P>
Et andet sprgsml , hvor der hersker nogen forvirring , er med hensyn til de foranstaltninger , Kommissionen trffer i tilflde af ringe gennemfrelse af BSE-foranstaltninger hos medlemsstaterne selv .
Jeg har gentagne gang fet frt til protokols , at de eksisterende hndhvelsesmekanismer , nemlig overtrdelsesprocedurerne , ikke har tilstrkkelig gennemslagskraft .
<P>
Det er Kommissionens intention snarest at fremstte et forslag over for Rdet og Parlamentet om fdevare- og foderstofkontrolforanstaltninger .
Dette forslag vil revidere inspektionssystemerne i medlemsstaterne grundlggende .
Samtidig vil den ogs foresl meget strengere foranstaltninger , herunder strengere sanktioner , som mange af Dem har nvnt har vret med i hr . Olssons betnkning .
<P>
Sprgsmlet om bder og afgifter i tilflde af svig eller alvorlige fejl i et nationalt kontrolsystem overvejes i denne forbindelse .
<P>
BSE-forekomsten i Fllesskabet udsender blandede signaler .
Det samlede antal tilflde i 2001 uden for Det Forenede Kongerige vil sandsynligvis vre omkring 1.000. Det er stort set dobbelt s mange som de 482 tilflde , der blev registreret i 2000 .
Hovedparten af denne stigning skyldtes imidlertid indvirkningen af den udbredte testning af sunde dyr og hjrisikodyr med de seneste hurtige test .
<P>
Desuden har medlemsstater , der tidligere ikke ledte srlig omhyggeligt efter BSE , helt rligt nu draget ved lre og har i hj grad get deres overvgningsbestrbelser .
Alligevel er der stadig plads til forbedringer p gennemfrelsesomrdet , som rapporter fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret konstant fremhver .
<P>
En anden fortsat vanskelighed er medlemsstaternes problemer med at klare den store mngde kd- og benmel , der skal destrueres .
Kommissionen har aktivt erindret medlemsstaterne om deres forpligtelse til at overholde fllesskabslovgivningen i denne henseende , og jeg vil henvise til en rkke bidrag fra medlemmer af Parlamentet herom og vil henlede Deres opmrksomhed p , at der findes lovgivning om dette sprgsml , som medlemsstaterne skal overholde .
<P>
Endelig giver den fortsatte uvished om den mulige tilstedevrelse af BSE hos fr ogs anledning til bekymring , og mange af Dem nvnte dette .
Der blev truffet en beslutning s sent som i sidste uge om at ge niveauet af testning af fr for TSE-sygdomme betydeligt .
Dette vil give et meget bedre billede af det potentielle problem , som Fllesskabet str over for , hvis tilstedevrelsen af BSE under naturlige vilkr nogensinde bekrftes hos fr .
<P>
S jeg bifalder i hj grad den mulighed for at imdekomme Parlamentets initiativ i betnkningen .
Det er kun lidt over et r , siden den seneste krise toppede .
Vi har gjort en masse fremskridt i mellemtiden .
P dette stadium br jeg opsummere de vsentligste foranstaltninger , der er blevet indfrt .
For det frste er brugen af kd- og benmel i dyrefoder blevet suspenderet .
Testning for BSE er blevet indfrt for alle sunde dyr , der er over 30 mneder gamle , og for hjrisiko- og tilskadekomne dyr , der er over 24 mneder gamle .
Listen over specificeret risikomateriale er blevet udvidet til bl.a. at omfatte hvirvelsjlen og hele tarmsystemet hos kvg , og mekanisk fremstillet mel fra drvtyggeres ben er blevet forbudt .
<P>
Der er ogs gjort meget vigtige fremskridt p lovgivningsfronten .
Forordning nr . 999 / 2001 om TSE-sygdomme blev endelig vedtaget og trdte i kraft den 1. juli 2001 .
Der er ogs blevet gjort meget gode fremskridt med forslaget om animalske biprodukter med sprgsmlet om , hvordan man behandler kkkenaffald som hovedhindring for den endelige vedtagelse .
Ogs vedtagelsen af den bne deklaration af animalske foderstoffer og om Den Europiske Fdevaremyndighed vil styrke de overordnede rammer i forhold til TSE-sygdomme .
<P>
Hvad angr import fra tredjelande , findes der allerede en omfattende rkke foranstaltninger under TSE-forordningen og dens gennemfrelsesbestemmelser .
FAO har ptaget sig en rkke inspektionsrejser til ansgerlandene i de seneste uger og mneder .
Argentina , Brasilien og Uruguay vil ogs snart modtage besg .
<P>
Rapporterne om disse rejser er nu ved at vre klar .
Det ser ud , som om der , selv om der har vret gjort nogen fremskridt , er brug for yderligere store anstrengelser for at opn fuld overholdelse i disse lande .
Jeg er meget bekymret for , at de vil gentage medlemsstaternes fejl i hndteringen af BSE-problemet .
<P>
Kommissionen vil aktivt opfordre de pgldende lande til jeblikkeligt at rette op p situationen .
Jeg har ogs til hensigt at rejse sagen over for ansgerlandene ved mdet i Rdet ( landbrug ) , der efter planen vil finde sted i nste mned .
<P>
Lad mig slutte af med at takke hr . Olsson for hans betnkning .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at Kommissionens opmrksomhed forbliver fast rettet mod TSE-sygdomme .
Jeg er fast besluttet p , at der ikke vil vre nogen efterladenhed .
Jeg ved , at Parlamentet med rette vil have jnene rettet fast mod at udrydde denne sygdom .
<P>
Medlemmerne har rejst en rkke sprgsml , som jeg gerne vil besvare .
<P>
I Det Forenede Kongerige er der nu testning af alt kvg fdt mellem august 1996 - datoen for kd- og benmelsforbuddet - og slutningen af 1997 .
Den yngste positivtest blev fundet hos kvg , der var 41 mneder gammelt .
Det er p baggrund af 8 millioner test af sunde dyr .
<P>
Jeg br understrege , at der aldrig vil blive tale om nogensinde at fjerne forbuddet mod fodring af drvtyggere med kd- og benmel .
Dette forbud er p plads , og det vil det blive ved med at vre .
Dette sprgsml kan ikke komme p tale .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=265 NAME="Olsson">
Fru formand , frst vil jeg takke kommissr Byrne .
Jeg er meget glad for , at han svarede s klart p mit direkte sprgsml om sanktionerne , og for , at det er et emne , der debatteres i Kommissionen .
Jeg ser meget frem til , at vi her i Europa-Parlamentet skal tage stilling til Kommissionens forslag om hndtering af disse sager .
Jeg ser dette som et stort fremskridt i bde den konkrete sag og med hensyn til fdevaresikkerhed i det hele taget .
<P>
Jeg gr ogs ind for kommissrens forslag om at nedstte alderen for dyr , der skal testes for BSE til 24 mneder .
Det var ikke mit forslag .
Det kom fra anden side .
Jeg vil derfor stemme nej til dette forslag med samme begrundelse som kommissren .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at takke mine kolleger for de mange venlige ord .
Det har vret rart at arbejde med denne betnkning .
Jeg vil imidlertid afslutningsvis understrege , at faren ikke er drevet over .
Som vi s i 2001 , er der dukket mange nye tilflde op i mange nye lande - ikke bare i EU , men ogs i ansgerlandene Slovenien og Slovakiet samt i Japan . BSE er fortsat et problem .
Jeg har samme holdning som den , hr .
Whitehead gav udtryk for i sagen om den BSE-undersgelse , hvor det viste sig , at man havde undersgt kohjerner i stedet for frehjerner .
Det betyder , at det eneste , vi ved i mange af disse situationer , er , at vi ikke ved noget , eller at vi ikke ved nok .
Derfor er der brug for forskning .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Klimandringer
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0025 / 2002 ) af Moreira da Silva for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets beslutning om p Det Europiske Fllesskabs vegne at godkende Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimandringer og den flles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed ( KOM ( 2001 ) 579 - C5-0019 / 2002 - 2001 / 0248 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=268 NAME="Moreira da Silva">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , i 10 r , siden konferencen i Rio de Janeiro , har vi ventet p dette jeblik .
Det er rigtigt , at USA ' s manglende tilslutning gr Kyoto-protokollen mindre omfattende , end man kunne nske sig .
Det er ogs rigtigt , at protokollen er mindre ambitis , end den frst skulle have vret .
Alternativet til dette lille skridt var dog usammenligneligt vrre , for uden den politiske aftale i Marrakesh skulle vi have brugt yderligere 10 r p at forhandle os frem til en ny protokol .
<P>
Det er derfor med tilfredshed , at vi i morgen godkender Kyoto-protokollen , og vi hber , at den kan trde i kraft allerede i r .
I relation til Rdets beslutning er der imidlertid et forhold , der bekymrer mig , nemlig at Danmark har ytret nske om at genbne byrdefordelingsaftalen fra juni 1998 .
En sdan genforhandling , der slet ikke kan retfrdiggres , er ganske uacceptabel og vil gre EU latterlig i verdens jne .
Man skal jo huske p , at det ikke er srlig lnge siden , at vi kritiserede Rusland for at ville njagtig det samme .
<P>
Ud over dette miljbudskab , som maner os til handling , sender godkendelsen af Kyoto-protokollen ogs andre politiske signaler , som br fremhves .
For det frste har vi nu frt bevis for , at globaliseringen kan reguleres .
For det andet har EU vist lederevne , og her vil jeg isr gerne lyknske kommissr Margot Wallstrm med hendes fremragende indsats p netop dette punkt .
For det tredje har vi fet et nyt konomisk paradigme , idet konomien er blevet kulstofbaseret .
Fra nu af vil der blive fastsat en markedspris pr. ton kulstof , og emissionerne af kuldioxid vil vre en omkostning , der skal medtages i den generelle vgtning af priser p alle produkter og aktiviteter .
Den , der kan fremstille det samme produkt med anvendelse af en renere teknologi , gr af med sejren .
<P>
Nu er dette konstateret , og lad os s vende os mod fremtiden .
EU har rigtigt nok reduceret sine emissioner af drivhusgas med 4 % fra 1990-1999 , men de fleste medlemsstaters indsats lader faktisk stadig meget tilbage at nske .
Der er sektorer , hvor situationen er meget bekymrende , som f.eks. i transportsektoren , hvor der i de kommende 10 r kan ske en forgelse af emissionerne p 50 % .
I denne sammenhng m man derfor bifalde de fllesskabsinstrumenter , som Kommissionen har fremlagt , ikke mindst det europiske klimandringsprogram og direktivet om handel med emissionsrettigheder , som Europa-Parlamentet allerede i lbet af dette halvr skal tage stilling til .
<P>
Nr nu EU ' s strategi er kendt , hvilken rolle skal medlemsstaterne s spille ?
Jeg mener , at medlemsstaterne ikke br falde for den lette fristelse til blot at stte de foranstaltninger i vrk , der p en gang medfrer bde lave konomiske og lave politiske omkostninger .
Det ville vre det samme som at lse problemet ved at begrnse emissionerne i industrien og energisektoren og se bort fra bde transport og byggeri .
Denne lsning ville imidlertid miljmssigt vre utrovrdig og konomisk irrationel .
Ved at undlade at faststte en politik for visse sektorer vil medlemsstaterne ikke blot miste muligheden for teknologisk forandring , men ogs ge omkostningerne til emissionsbegrnsning i fremtiden .
Strategien m derfor best i en omlgning af den konomiske politik ved at internalisere drivhuseffektens miljomkostninger i alle de konomiske sektorer .
<P>
Dette vil kun kunne lade sig gre , hvis vi ikke blot indfrer foranstaltninger , der kan opns enighed om , som produktion af vedvarende energi , energieffektivitet , offentlig transport , men ogs sdanne klart upopulre foranstaltninger som afskaffelse af tilskud til den fossile brndstofindustri og indfrelse af energiafgifter og en CO2-afgift inden for transportsektoren .
Jeg slutter med at takke for det samarbejde og det engagement , som de politiske gruppers skyggeordfrere har ydet .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke ordfreren for betnkningen , men ogs for hans engagement i bekmpelsen af klimandringerne gennem de seneste r .
Ligeledes vil jeg gerne takke Kommissionen , isr fru Wallstrm , som har gjort alt for , at vi nu kan forhandle konkret om godkendelsen af Kyoto-protokollen , og at vi nu , gudskelov , kan g i gang med den .
<P>
I morgen kan vi kun sige ja eller nej til Kyoto-protokollen , men at vi fr mulighed for at sige ja til en meget omfattende aftale , det har kostet meget arbejde .
Jeg takker alle , som har deltaget i det .
Kyoto-protokollen er blevet kritiseret meget og vil ogs fortsat vre genstand for meget kritik .
<P>
Ikke mindst byrdefordelingen - ordfreren har vret inde p det - har endnu en gang ogs vret genstand for kritik .
Jeg siger her helt rligt , at byrdefordelingen fortjener at blive kritiseret , og at alle , som siger , at fordelingen af byrderne er uretfrdig , har ret .
Men ingen reducerer for meget , derimod reducerer alle medlemsstater for lidt .
Forskerne siger helt klart til os , at vi , hvis vi nsker at stoppe klimandringerne , skal reducere drivhusgasserne med 50 % p verdensplan .
Og hvis vi gr ud fra , at industrilandenes reduktion skal vre p mere end 50 % , for at udviklingslandene overhovedet har en chance for at opn en smule velstand , s viser det , hvor stor opgaven og hvor smlig diskussionen mellem medlemsstaterne om dette trods alt meget beskedne frste skridt er .
<P>
Indien producerer 1 t CO2 pr. indbygger , medlemsstaterne i EU ligger gennemsnitligt p ca . 10 t .
P denne baggrund er det slemt nok , at nogle medlemslande i EU fr lov til at ge deres emissioner , og at de medlemsstater som f.eks. den , jeg selv kommer fra , der forurener rigtig meget , klager over , at de nu ogs skal reducere relativt meget .
<P>
Kyoto-protokollen er kun et frste skridt , og der skal flge mange flere skridt .
Derfor br man nu ikke diskutere smligt om hvert eneste komma , men derimod ihrdigt tilstrbe en bredygtig konomi , skne ressourcerne og spare energi .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Fru formand , jeg vil ogs byde kommissren velkommen i denne sene stund .
Jeg kan ikke lade vre med at tnke p , om det er sdan , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik altid mdes tirsdag nat , nr der er mdeperiode i Strasbourg , eller om vi betragtes som en eller anden " suspekt fundamentalistisk sekt " , der altid placeres lngst nede p referatlisten .
Det ville i s fald vre temmelig underligt , da vi trods alt har ansvaret for et af de vigtigste sprgsml i Parlamentet , nemlig miljsprgsmlet .
Jeg vil gerne anmode bde formanden og kommissren om at undersge muligheden for at ndre p dette forhold , sledes at man fremover ind imellem kan opprioritere miljsprgsmlene , s de behandles i dagtimerne og ikke altid efter mrkets frembrud .
<P>
Jeg havde egentlig tnkt mig at indlede med en travesti p en kendt konservativ svensk politiker , der engang sagde , at han ikke bare var hallander , men ogs europer .
Jeg vil gerne sige , at jeg ikke bare er en stolt gteborger , men ogs en stolt europer .
Jeg er stolt over at kunne sige , at Parlamentet nu har afsluttet sin behandling af Kyoto-protokollen , og jeg ser frem til Rdets ratificering i marts .
<P>
Jeg er imidlertid srlig stolt over at have deltaget i den lille delegation , der besgte USA i forrige uge .
Vi fik lejlighed til at diskutere klimasprgsmlet med bde Kongressen og Reprsentanternes Hus .
Jeg fornemmer , at det ikke bare er et fysisk , men ogs et mentalt hav , der adskiller kontinenterne , nr jeg tnker p , hvordan man i USA ser p klimasprgsmlet og hndteringen heraf .
Der er ganske vist efterhnden en erkendelse blandt amerikanerne af , at klimandringerne er et problem , efter at amerikanske forskere har konstateret , at de er et problem .
Man mener dog stadig , at lsningen p problemet kan findes i USA .
Det er dette synspunkt , der adskiller os mest .
USA ser den globale miljtrussel som et indenlandsk problem , der kun vedrrer amerikanerne , mens man i EU ser det som et flles problem .
<P>
Jeg vil gerne takke bde kommissren for hendes aktive indsats og ordfreren for Miljudvalget , Moriera da Silva , der har holdt sammen p os og srget for , at vi har haft en flles opfattelse og holdning uden for Europas grnser .
<P>
Fremover skal vi ikke bare holde sammen i teorien , men ogs i praksis .
Dette sammenhold sttes p en prve efter ratificeringen , og nr vi skal behandle det europiske klimandringsprogram samt handlen med emissioner lidt senere p forret .
Det er bare beklageligt , at visse mennesker i Rdet skal skndes om byrdefordelingen .
Det er vel nrmest patetisk , at det er et skandinavisk land , der gr det .
Der findes sorte fr overalt .
Jeg er ikke desto mindre glad for , at vi i dag kan afslutte behandlingen af Kyoto-protokollen .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FR" NAME="De Roo">
Tak , fru formand . Kyoto-aftalen er en historisk aftale .
Grundlaget herfor blev lagt i Rio i 1992 . Den davrende prsident Bush tvede med at deltage i Rio-konferencen , men bestemte sig i sidste ende for at deltage og undertegnede Rio-aftalen .
Under konferencen i Haag i slutningen af 2000 lykkedes det ikke at n til enighed om en aftale med Clinton / Gore-regeringen .
Og det var helt utroligt at opleve , hvorledes Bush derefter kasserede Kyoto-aftalen .
Lykkeligvis skete der et gennembrud i Bonn i juli 2001 , et afgrende gennembrud , og det er for min gruppe vsentligt at understrege , at kernekraft ikke spiller nogen rolle , hverken for mekanismen for bredygtig udvikling ( CDM ) eller for den flles gennemfrelse ( joint implementation ) .
<P>
I morgen skal Europa-Parlamentet ratificere aftalen .
Afstemningen i Miljudvalget gav en id om resultatet . 33 stemte for , ingen stemte imod , og ingen undlod at stemme .
Vi kan vente et tilsvarende resultat i morgen .
Europa-Parlamentet vedtager forslaget med enstemmighed .
Forhbentlig gr Rdet det samme , om end det p mdet den 4. marts frst skal have overvundet en mindre dansk forhindring .
Jeg har tillid til , det vil lykkes . Europa er get foran , og jeg vil gerne takke kommissr Malmstrm for et utrtteligt engagement .
<P>
Hvad angr indholdet , er en reduktion p 8 % i Europa og 5 % i den industrialiserede verden langtfra tilstrkkelig .
Kyoto-protokollen er imidlertid den eneste internationale aftale , vi kan henholde os til , nr det det glder imdegelse af den globale opvarmning .
Som det var tilfldet med aftalen om ozonlagsnedbrydende stoffer , br den forbedres ganske betragteligt .
Men frst br Canada , Japan , Australien og Rusland ratificere aftalen .
Det sker forhbentlig inden Rio + 10-topmdet i Johannesburg .
Den nuvrende prsident Bush tver som sin far med at deltage i konferencen i Johannesburg .
Forhbentlig vil han som sin far bestemme sig for at deltage .
I sidste uge besgte en mindre delegation fra Europa-Parlamentet Washington , og vi konstaterede , at USA synes at vre under pres for at ndre holdning .
Demokraterne beklagede , at USA ikke har tiltrdt Kyoto-protokollen , og ogs flere republikanere deler denne opfattelse .
Det ventes , at Bush inden lnge offentliggr en national klimapolitik , iflge hvilken konomisk vkst og energiforbrug til en vis grad , og kun delvist , holdes adskilt .
Det er langtfra godt nok , men trods alt bedre end det synspunkt , prsidenten anlagde for et r siden .
Vi ppegede , at en sdan politik ville vre dyrere for USA end tiltrdelse af Kyoto-protokollen .
Det er endvidere gldeligt at se , at en rkke store amerikanske virksomheder nsker , at USA tiltrder Kyoto-protokollen .
Sprgsmlet er ikke lngere , hvorvidt USA tiltrder Kyoto-protokollen , men hvornr .
<P>
Tre store sprgsml str tilbage .
For det frste gennemfrelsen .
Den omhandlede reduktion p 8 % bliver nu alvor .
For det andet drftelserne om mlstningerne efter den frste periode .
En reduktion p 1 % pr. r er en god begyndelse , og jeg hber , Kommissionen kan bekrfte en sdan mlstning .
Endelig det vigtigste og ogs vanskeligste punkt : at overbevise udviklingslandene om , at de p sigt br tilslutte sig disse mlstninger .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , fru kommissr , som ordfreren sagde , er der get 10 r siden verdensmiljkonferencen i Rio de Janeiro i 1992 .
Jeg hber , at man til september kan fejre Kyoto-protokollens gennemfrelse .
Man kunne ellers tro , vi har spildt disse 10 r .
<P>
Husk p alle de rapporter , der er blevet skrevet i de sidste r , som skulle pvise , at der ikke sker klimandringer , finansieret isr af nordamerikanere . Og tnk p , hvordan man miskrediterede forskere , der holdt fast ved problemerne skabt af klimandringerne .
Men tnk ogs p , at borgerne er blevet meget mere bevidste . Mske har man spildt tiden , hvad angr gennemfrelsen af foranstaltninger , men man har opnet borgernes forstelse .
<P>
Alle ved i dag , hvad Kyoto-protokol og klimandring betyder . Man forstr flgerne af klimandringerne , er forsvinder , kyster bliver delagte , millioner af mennesker m flytte , og biodiversiteten delgges .
Jeg mener derfor , man har opnet meget p det omrde .
<P>
Det er da rigtigt , at emissionen af drivhusgasser er faldet i Europa mellem 1990 og 1999 , men det skyldes isr to lande og meget specifikke rsager .
I mange lande , som mit eget , er emissionerne steget - og endda meget , tror jeg .
I Spanien er tallet 23 % , men det er da muligt , at den spanske regering , som det str i pressen i dag , p nste ministerrdsmde vil ratificere Kyoto-protokollen , og det er en god nyhed .
Det er et eksempel , andre br flge , sledes at vi i september kan opn ratificering af 55 lande , der tegner sig for minimum 55 % af drivhusgassen .
<P>
Jeg mener ikke , som andre har sagt , at det endelige resultat er s ambitist , som vi havde regnet med for nogle r siden . Men som ordfreren sagde , s er alternativet vrre .
Vi skal arbejde p , at alle lande ratificerer protokollen og indfrer konkrete foranstaltninger , isr inden for de konomisk mest forurenende sektorer som f.eks. transportsektoren .
Ordfreren siger rigtigt , at transportemissioner kan stige med 50 % i de kommende 10 r .
De prioriterede foranstaltninger skal vre direkte handlinger i konomisk vigtige sektorer .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren i , at man ikke m pille ved balancen , for som flere kolleger har sagt , har fru Wallstrm og Parlamentet udfrt et stort stykke arbejde , og vi opnr et vigtigt , om end beskedent , fremskridt .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , Kyoto-aftalen er meget vigtig , og vi kan alle vre tilfredse med , at den endelig bliver vedtaget .
EU har vist forbavsende lederevner ved forhandlingerne om klimandringerne .
Uden det var det ikke muligt at redde protokollen .
<P>
Europiske virksomheder har mttet acceptere strenge foranstaltninger , hvor det er hensigten at opn en reduktion p 8 % fra niveauet i 1990 til niveauet i 2012 .
Konkurrenterne i USA har ikke denne belastning . Prsident Bush har ogs helt bent konstateret , at han p denne mde beskytter industrien og produktionen i USA .
<P>
EU kan ikke alene bre byrden for hele verden .
USA , Rusland og Kina - alle skal de binde sig til gennemfrelsen af det flles ml .
Vi skal holde hrdt fast ved dette ved WTO-forhandlingerne .
Her er ikke kun tale om et handelspolitisk anliggende , men det glder vores flles jordklode og fremtid .
<P>
Byrdene er fordelt inden for EU .
Diskussionerne gr nu p emissionshandler .
Vi m ikke tillade auktioner om emissionerne , vi har alt for drlige erfaringer med UMTS- og andre auktioner .
Jeg er srdeles bekymret for de industribrancher og virksomheder , som allerede har foretaget gevaldige investeringer for at reducere emissionerne .
Det m ikke ske , at disse ansvarsfulde virksomheder igen skal trde i betalerens rolle .
Det er vel ingen , der mener , at de succesfulde og miljbevidste virksomheder skal spilles ud af markederne ?
<P>
I takt med den konomiske vkst ges Unionens energibehov uanset besparelser .
For at n mlene fra Kyoto skal vi stadigvk spare og tage vedvarende energikilder i brug .
For at sikre , at vi har den grundlggende energi , er atomenergien imidlertid det eneste realistiske alternativ .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , det er godt nok bemrkelsesvrdigt , hvor enig Europa-Parlamentet er p tvrs af lande , p tvrs af grupper i dette sprgsml , og ogs Kommissionen og Rdet har den samme mening , nemlig at vi nsker at godkende Kyoto .
Jeg hber , at vi i morgen ved afstemningen kan mobilisere det strst mulige flertal , mske endda enstemmighed i dette sprgsml .
<P>
Det har en kulturel betydning , for det er frste gang - s vidt jeg kan vurdere - siden Anden Verdenskrig , at Europa tager den kulturelle styring i et vigtigt sprgsml .
Tidligere har vi altid fulgt amerikanerne , med en afstand p 5-10 r .
Denne gang gr Europa faktisk forrest .
Det glder mig .
<P>
Nu er det imidlertid kun f mennesker , der er bevidste om , hvad denne godkendelse betyder .
Underskriften er hurtigt klaret , men gennemfrelsen er usdvanlig vanskelig .
Det er der allerede nogle , der har gjort opmrksom p .
S meget mere beklageligt er det efter min mening , at vi i dette sprgsml - vi , Europa-Parlamentet , som er valgt direkte af befolkningen - kun bliver hrt .
Det drejer sig faktisk om en stor konomisk omvltning - og vi bliver kun hrt .
Det er efter min mening dybt beklageligt , selv om jeg ogs m sige , at jeg i tilflde af proceduren med flles beslutningstagning ogs ville have sagt ja til Kyoto , og jeg antager , at mine kolleger ville gre det samme .
<P>
Jeg vil desuden gerne minde Dem om , at vi handler p grundlag af forsigtighedsprincippet , som jo i mellemtiden har vundet indpas i vores lovgivning .
Hvis vi ikke handlede , s ville vi endda under visse omstndigheder p grund af vores manglende handling kunne blive stillet for EF-Domstolen og blive tvunget til at godkende Kyoto .
<P>
Denne aftale har ogs fordele . Vi stter nemlig vores industri og os selv under pres for at udvikle de mest energibesparende produkter og processer , og vi gr os i sidste ende ogs mere konkurrencedygtige , selv om jeg ikke vil lgge skjul p , at det ogs vil blive vanskeligt for nogle industriomrder .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , Europa-Parlamentet kunne have krvet anvendelse af proceduren med flles beslutningstagning ved ratificering af Kyoto-protokollen , hvilket havde betydet , at det retlige instrument ikke kunne sttes i kraft i Fllesskabet uden vedtagelse i Europa-Parlamentet .
Nu har vi imidlertid , i strid med nogle juridiske vejledninger , stillet os tilfredse med , at vores standpunkter desangende hres , og det sker , fordi vi har konstateret , hvor vigtigt det er endelig at f protokollen ratificeret .
Hermed gr Parlamentet faktisk sit bedste , s Kyoto-protokollen vil vre trdt i kraft , nr mdet om den bredygtige udvikling i Johannesburg afholdes i september , og det er ogs meget vigtigt .
<P>
Jeg tilslutter mig til alle de taksigelser , som bde ordfreren og kommissren har fet her .
Vi kan vre sikre p , at denne proces , som nu afsluttes for Fllesskabets vedkommende med vedtagelse af Kyoto-protokollen , ikke bliver den sidste demonstration af , at EU reelt kan vise global styringsevne og ogs vise borgerne - som ordfreren har sagt - at det er muligt at styre globaliseringen , der kan opstilles spilleregler for den .
<P>
Under denne forhandling er konomien ogs blevet nvnt .
Det er vigtigt at lgge mrke til , at en stor del af virksomhederne allerede har fattet , hvor store muligheder klimapolitikken kan tilbyde ogs til erhvervslivet .
Vi skal ogs stole p dette med tanke p deltagelse fra USA .
Netop som hr. de Roo sagde i sit indlg , nsker en stor del af virksomhederne i USA , at USA skal deltage i denne proces .
Det kan faktisk vre , som mit lands miljminister i denne forbindelse har sagt , at USA bliver det sidste udendrsmuseum for gammel teknik , hvis det ikke tager del i disse bestrbelser .
<P>
Nu ligger gennemfrelsen af Fllesskabets Kyoto-aftale foran os .
Vi kan takke Kommissionen for den resolutte handling , som den viste ved forelggelsen af direktivet om handel med emissioner og ogs det omfattende klimaprogram lige fr mdet i Marrakesh .
Europa-Parlamentet kan her til forret meget afgrende deltage i udarbejdelsen af spilleregler for direktivet om handel med emissioner .
Jeg tror , at vi navnlig vlger den linje , at de virksomheder , som allerede har gjort deres del , ogs fr kredit for det , og at alle andre virksomheder ogs lokkes med .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Fru formand , fru kommissr , som ordfreren sagde , vil Kyoto-protokollen blive fremlagt til ratificering i Rdet ( milj ) den 4. marts .
Jeg er sikker p , det spanske formandskab vil overvinde de sidste vanskeligheder og opn et tilfredsstillende resultat .
Et resultat , som betyder endnu et skridt p vejen mod EU ' s fring i bekmpelse af klimandringer .
<P>
I lbet af eftermiddagen er USA igen blevet kritiseret for ikke at acceptere kompromisniveauet i protokollen .
Derfor m og skal EU ' s medlemslande , isr hvis vi skal forhandle med USA , opfylde alle protokollens forpligtelser fuldt ud , medmindre vi da nsker at blive til grin og tabe ansigt p politisk internationalt plan .
<P>
Det er muligt at n Kyoto-mlene , men det er ikke let .
Det beviser tallene i hr . Moreira da Silvas beslutning .
Vi skal skabe et samfund , der ikke bygger p kulstof , men p rene teknologier , og vi skal forbedre energieffektiviteten .
<P>
Vi ved , at markedet spiller en vigtig rolle , nr vi skal opn disse ml , men vi er stadig tilbageholdende , nr vi skal gennemfre konkrete foranstaltninger , isr nr vi fokuserer p manglende konkurrenceevne og fald i beskftigelsen , mens det modsatte reelt gr sig gldende .
<P>
Vi m gribe ind over for eftersprgslen i Fllesskabet og f.eks. internalisere omkostningerne , handlen med emissioner og ndringerne i transport- energi- og landbrugspolitikkerne .
Hvad eftersprgslen angr , m man oplyse og motivere forbrugerne i Europa , da de ikke er srligt aktive og velinformerede om dette omrde .
<P>
Jeg mener , at hr . Moreira da Silva stiller et forslag , der respekterer den bredygtige udvikling .
Det er et klart og tydeligt forslag , som viser , hvor man skal gribe ind , og det fortjener , og har vist opnet , Parlamentets fulde opbakning og sttte .
Tak , hr . Moreira .
<SPEAKER ID=277 NAME="Wallstrm">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest sige , at jeg glder mig over Europa-Parlamentets beslutningsforslag om Rdets beslutning om en ratificering af Kyoto-protokollen p Det Europiske Fllesskabs vegne .
Jeg vil frst og fremmest takke hr . Moreira da Silva for betnkningen samt for , at det p et tidligt tidspunkt er muligt at stemme om dette vigtige sprgsml i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at understrege , hvor meget jeg psknner samarbejdet med Europa-Parlamentet om Kyoto-protokollen .
Deres indsats - inklusive besg i USA og kontakter med parlamentsmedlemmer fra forskellige lande - har vret utrolig vigtig .
Det samarbejde , som vi har haft under forhandlingerne , ikke mindst under hr . Moreira da Silvas ledelse , har vret medvirkende til , at vi er net s langt internt i EU .
Jeg finder det ogs naturligt og meget vigtigt , at Parlamentet deltager fuldt ud i det aktuelle arbejde med det europiske klimandringsprogram og forslaget om emissionshandel .
<P>
EU har jo i nogle r vret fortaler for , at Kyoto-protokollen br trde i kraft ved verdenstopmdet om bredygtig udvikling i Johannesburg i september i r .
Hvis dette ml skal opfyldes , br EU vise vejen med et godt eksempel . Hr .
Liese og hr .
Linkohr har ret . Selv om vi kan skndes om byrdefordelingen , er dette bare et frste skridt , hvis vi vil tage klimaeksperterne alvorligt .
Det kan kun ses som et forsigtigt frste skridt p vejen .
<P>
Jeg er srligt glad over Parlamentets sttte til , at forslaget skal vedtages hurtigst muligt , s vi kan ratificere hele forslaget senest den 1. juni , nr medlemsstaterne har afsluttet de nationale forhandlinger .
<P>
Jeg vil kort kommentere det skaldt danske problem . Det kan ses som en teknisk komplikation .
Det er ogs sdan , vi forsger at lse sagen .
P Rdets mde i december blev miljministrene enige om , at vi skal forsge at finde en sdan teknisk lsning , og at der s vidt muligt skal trffes en beslutning p Rdets samling den 4. marts .
Jeg hber , at det er muligt .
Hvis denne beslutning vedtages p Rdets ( milj ) mde i marts , vil det vre et klart signal om , at Unionen er fast besluttet p at gennemfre Kyoto-protokollen , hvilket styrker EU ' s trovrdighed og lederrolle i sprgsmlet om at bekmpe klimandringerne .
Det vil desuden ge presset p de vrige parter - f.eks. Japan og Rusland - for at flge vores eksempel .
Udsigterne hertil er temmelig gode i jeblikket , specielt i Japan .
Samtidig vil vi fortstte dialogen med USA , som vi vil forsge at f til at genoptage Kyoto-forhandlingerne eller i det mindste vedtage tilsvarende nationale foranstaltninger for at reducere emissionen af drivhusgasser .
<P>
Hvis vi skal bevare trovrdigheden , skal vi feje for egen dr frst .
I klartekst vil det sige , at vores frsteprioritet skal vre en ratificering og en effektiv gennemfrelse af protokollen fra EU ' s side .
Tak for Deres synspunkter og for denne debat .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Uddannelsessystemerne
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0017 / 2002 ) af Martens for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens meddelelse om udkast til detaljeret arbejdsprogram for opflgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige ml ( KOM ( 2001 ) 501 - C5-0601 / 2001 - 2001 / 2251 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=280 NAME="Martens">
Fru formand , undervisning er et vsentligt anliggende , og det glder mig meget , at det spanske formandskab har valgt netop undervisning som et af de prioriterede omrder .
Den foreliggende betnkning vedrrer den nrmere udformning af Kommissionens ml med hensyn til almen og faglig uddannelse .
<P>
P topmdet i Lissabon fastslog stats- og regeringscheferne , at det er mlet , at EU udvikler sig til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi i verden og en konomi , der kan skabe en vedvarende konomisk vkst med flere og bedre job og strre social samhrighed .
Det er en vigtig mlstning , og ogs ganske ndvendig , sfremt vi nsker , at Europa skal markere sig p det konomiske og kulturelle verdenskort .
Undervisning betragtes med rette som et vigtigt instrument for at n dette ml .
Lige s vigtigt er det , at al tankevirksomhed og alle erfaringer udnyttes .
Det er derfor beklageligt , fru formand , at Europa-Parlamentet ikke har vret inddraget i forbindelse med faststtelsen af disse ml . Europa-Parlamentet har ikke vret hrt og har nu blot mulighed for at kommentere det arbejdsprogram , Kommissionen har foreslet med henblik p at n de omhandlede ml .
<P>
Nr dette er sagt , tilslutter jeg mig i vrigt de ml , Kommissionen opstiller , nemlig at ge kvaliteten og effektiviteten af undervisningen , at lette adgangen til undervisning for alle og at gre almen og faglig uddannelse ben over for resten af verden .
<P>
Fru formand , p topmdet i Lissabon blev det understreget , at indsatsen skulle styrkes for at fremme en videnbaseret konomi , vedvarende konomisk vkst og strre social samhrighed .
I Kommissionens meddelelse henvises beklageligvis nsten udelukkende til de to frste elementer .
Der lgges vgt p ny teknologi , kendskab til IKT , p at skabe get interesse for undervisning og teknologi osv . Dette er afgjort vigtigt , nr det drejer sig om den faglige uddannelse , som skal danne grundlag for den professionelle indsats i samfundet .
Almen uddannelse har et bredere sigte .
Det drejer sig ikke blot om forberedelse til arbejdslivet , men om grundlaget for at kunne fungere som menneske og som samfundsborger .
Den dimension savner jeg i Kommissionens meddelelse .
Undervisningen rettes i for hj grad udelukkende mod konomi og arbejdsmarked .
Der er egentlig primrt tale om at oplre mennesker til rollen som aktr i det konomiske kredslb .
<P>
Nr vi taler om Europas fremtid , nr vi taler om et stabilt Europa , et Europa med social samhrighed , indebrer det ogs en opgave i undervisningsmssig henseende .
Ikke mindst fordi undervisningssystemet , isr nr det glder almen dannelse , i mange lande i vsentligt omfang fungerer som supplement til familien .
<P>
Fru formand , i mit hjemland , Nederlandene , oplever jeg en krise i undervisningssystemet .
Der er for f undervisere .
Kvaliteten er faldende , og der klages over , at elevernes kundskaber er for ringe , nr de pbegynder et universitetsstudium . Der er for mange regler p omrdet osv .
Og de konomiske ressourcer er utilstrkkelige .
Ogs i andre lande meldes der om problemer . Det glder mig derfor , at mlene for den almene og faglige uddannelse nu tages op til vurdering p europisk plan , og at der , under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet , formuleres konkrete kriterier for vurderingen af disse .
<P>
Som anfrt i min betnkning ser jeg gerne , nr det glder social samhrighed og et stabilt Europa , at der ogs formuleres og forvaltes indikatorer , som tager sigte p frdigheder , som vedrrer evnen til at fungere som menneske i samfundet . Jeg tnker i den forbindelse p kommunikative og sociale frdigheder .
Jeg tnker p viden om og forstelse for andre kulturer og p borgerskabsbevidsthed . Som nvnt skal undervisningen naturligvis ogs forberede til arbejdslivet .
Det er imidlertid vigtigt , at den ogs bidrager til at skabe mennesker , som har forstelse for demokratiet og for den tanke , der ligger til grund for retsstaten . At den bidrager til at skabe mennesker , som er aktive borgere med je ikke blot for egne interesser , men ogs for almenvellet .
<P>
Fru formand , denne betnkning skal selvsagt ses i sammenhng med andre programmer , som vedrrer undervisning , herunder livslang uddannelse , mobilitet og sprogprogrammer osv . Livslang uddannelse er afgrende , nr vi taler om at forbedre adgangen til undervisning for alle , ikke blot for de unge , men ogs for ldre , ikke blot for raske , men ogs for mennesker med handicap , ikke blot for autoktone , men ogs for alloktone .
<P>
Fru formand , afslutningsvis en bemrkning om sprogundervisning .
I takt med at det indre marked bliver stadig mere bent og samfundet stadig mere multikulturelt , spiller sprogkundskaber en stadig vigtigere rolle .
Fru formand , jeg tilslutter mig , som anfrt i betnkningen , p denne baggrund det af Kommissionen anfrte ml , nemlig at alle , der forlader skolen , skal have opnet frdigheder i to europiske sprog ud over modersmlet .
<SPEAKER ID=281 NAME="Zrihen">
Fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne understrege betydningen af denne betnkning , der insisterer p , at formlet med uddannelse ikke blot er en forberedelse til beskftigelse - selv om samfundet ogs er baseret p beskftigelse , som sikrer inddragelse og konomisk og social vkst .
Generelt siges det , at den faglige uddannelse svarer til opfyldning af en klft .
Dette glder ligeledes for den almene uddannelse .
Det handler alts om her at definere - hvilket ikke er tilfldet i jeblikket - det , som disse to udtryk dkker .
Vi br ogs stte sprgsmlstegn ved definitionen af de klfter , som vi vil fylde op med vores politikker for den almene og den faglige uddannelse .
I den sammenhng er definitionen ikke entydig , og man kan endda sige , at definitionerne vokser , og at selve denne vkst pvirker vores politiske indstilling og de vrdier , som vi forsvarer individuelt og i fllesskab .
<P>
Jeg mener , at den strste udfordring i dette rti er den sociale samhrighed .
I en verden , hvor alting gr hurtigere og hurtigere , og hvor hastigheden er blevet en faktor for skabelsen af rigdomme , er der flere og flere , der oplever , at drene til arbejdsmarkedet , kultur og viden bliver lukket i for dem .
Jeg tr godt sige , at udstdelsen stiger , og at denne tendens delgger vores forskellige strategier for social samhrighed , som trods alt er noget , vi strber efter i Europa-Parlamentet .
Derfor bliver afstanden mellem et stigende antal europiske borgere og det , som jeg kalder vrdiverdenen , stadig strre .
Afstanden er ikke kun et udtryk for afstand mellem det enkelte menneske og markedet , men ogs for den forvirring og det kaos , der eksisterer i et flles system , hvor der findes to grupper . Der findes dem , for hvem sandheden kan dikteres , og dem , der ganske enkelt forstr den .
<P>
Jeg mener derfor , at det er p hje tid at stte sprgsmlstegn ved den fortsatte berettigelse for vores europiske sociale model og ved den pris , som vi er villige til at betale for at opn denne sociale samhrighed og dette statsborgerskab .
I denne sammenhng skal der gres alt , for at beslutningen fra Det Europiske Rd i Lissabon , der blev bekrftet p Det Europiske Rd i Stockholm - der p det strategiske plan kder den konomiske vkst , forbedring af beskftigelsen og en strre social samhrighed sammen - bliver frt ud i livet for alle og for , at alle uden nogen form for undtagelse kan f lige s meget adgang til borgerlige sociale kundskaber som til konomiske producenters fagkundskaber .
Jeg opfordrer derfor allerede nu Kommissionen til fuldt ud at tage mit forslag i betragtning og ivrkstte de politikker , der er ndvendige for , at den sociale samhrighed ikke lngere er afhngig af resultaterne af andre strategier , og fuldt ud bliver en topprioritet , sledes at de offentlige goder kan bevares , og vi dermed kan fastholde den harmoniske udvikling med respekt for borgerne i vores europiske samfund .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Fru formand , Hegel sagde , at kulturen - det vil sige filosofien - str op , nr solen gr ned , men nu nrmer vi os efterhnden snart solopgang !
<P>
Som Kulturudvalgets skyggeordfrer for fru Martens ' betnkning vil jeg under alle omstndigheder gerne takke og lyknske ordfreren med det arbejde , hun har udfrt , og som jeg ikke har de store indvendinger imod .
Jeg vil tvrtimod gerne understrege de srligt betydningsfulde punkter i betnkningen .
<P>
Efter min opfattelse er det vigtigt - hvilket Industriudvalgets rdgivende ordfrer ogs var inde p - at man i denne betnkning ikke udelukkende definerer uddannelse som erhvervsuddannelse og opnelse af kompetencer , der giver borgerne strre muligheder for at finde et kvalificeret arbejde , men ogs som en mere generel uddannelse , som skoleundervisningen hrer med til i et strre perspektiv , idet den orienteres imod en humanistisk kultur , der ganske vist ikke giver nogen direkte erhvervskompetencer , men alligevel srger for at skabe den sociale samhrighed , som er den mlstning , vi strber efter at n .
<P>
Det samme glder for den vgt , man i betnkningen lgger p lige muligheder for alle borgere og p muligheden for , at man med EU ' s indsats ogs kan fjerne den klft , de forskelle og den afstand i vores samfund , der stadig adskiller dem , som har viden , og som f.eks. har adgang til brugen af computere og IT , fra dem , der til gengld stadig er udelukket fra dette .
Det er de generelle principper i fru Martens ' betnkning , som Parlamentet efter min mening kun kan vre enigt om .
Det er ikke kun principerklringerne , som gr i den retning , men ogs de konkrete angivelser i fru Martens ' betnkning , hvor der lgges srlig vgt p at rodfste og tilfje begrundelserne , nr det glder de igangvrende ndringer p kommunikationsomrdet og de nye undervisningsmetoder , og ikke mindst p at fremme de situationer og betingelser , der kan opfylde behovet for en strre kvantitet og kvalitet af undervisningen for alle .
Ud fra dette synspunkt er det vsentligt med alle de aktioner , der tager sigte p en aktiv inddragelse af lrere , studerende og undervisere i programmets gennemfrelse .
<P>
Den vgt , der lgges p sprogundervisningen , styrkelsen af forbindelserne mellem arbejdsmarkedet og det civile samfund og ndvendigheden af at finde et mere tiltrkkende image for at fremme lringen og de studerendes og undervisernes mobilitet , m dog ikke f os til at glemme det konkrete aspekt , der ligger til grund for sprgsmlet , nemlig et konomisk bidrag med respekt for den enkeltes tilvrelse .
<P>
Til disse rammer skal der fjes en privilegeret handlingsplan , s man kan foretage en vurdering og ved hjlp af nogle passende og effektive instrumenter gribe ind i de uheldige situationer , der kan opst p grund af diskrimination i skole- og arbejdsmiljet , med det flles forml at bekmpe racisme og intolerance .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren endnu en gang og sige , at Kulturudvalget anbefaler Parlamentet at stemme for fru Martens ' betnkning af alle disse rsager .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Fru formand , jeg bifalder betnkningen om Kommissionens meddelelse om uddannelsessystemernes konkrete ml .
Jeg vil gerne takke ordfreren for hendes pligtopfyldende arbejde .
I overensstemmelse med mlstningerne fra mderne i Det Europiske Rd i Lissabon og Stockholm er det meget vigtigt , at vi gr det muligt for generationen af unge europere at vlge europiske forskerkarrierer og europiske videnskabelige discipliner .
<P>
Jeg er ogs enig i , at virksomhederne har en vigtig rolle at spille , nr det glder om at uddanne studerende og ansatte .
Men inden vi fremlgger betnkningen , br vi rette opmrksomheden mod flgende punkter : Der synes at vre en klft mellem forslagene i denne betnkning og de fremskridt , der hidtil er gjort af Kommissionen og dens ekspertgruppe .
Jeg har forstet det sdan , at Kommissionen allerede har pbegyndt sit arbejde p social integration og omformuleret sine ml vedrrende Leonardo da Vinci-programmet ved f.eks. at medtage ldre og handicappede inden for dets anvendelsesomrde .
<P>
Dette hilses velkomment .
Vi ser frem til Det Europiske Handicapr i 2003 .
Ud over dette br man ikke overse de bestrbelser , Kommissionen har gjort for samarbejde med ansgerlandene p alle niveauer .
<P>
Selv om jeg ikke nsker at undergrave Kommissionens gode arbejde , m jeg sige , at der kunne gres mere .
Vi br ogs understrege betydningen af at tilskynde til get integration af EU- , medlemsstats- og regionale initiativer for at gre effektiv brug af det relativt beskedne budget til uddannelsessystemerne .
<P>
Her vil jeg gerne foresl et bedre samarbejde mellem de forskellige former for finansiering og en udveksling af bedste praksis svel som en bedre dialog mellem de overnationale , nationale og regionale beslutningstagere inden for Fllesskabet .
<P>
Endelig s jeg gerne mere opmrksomhed rettet mod manglen p lige muligheder for alle individer til at opleve en bedre europisk integration igennem hele deres arbejdsliv .
Der er muligheder inden for budgettet til at fremme udveksling af erfaringer med erhvervsuddannelsessystemer i de forskellige medlemsstater .
Det vil jeg tilskynde til .
Europa kan tilbyde bedre uddannelse til alle .
Parlamentets betnkning br ikke glemme at understrege dette .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Fru formand , jeg vil gerne komplimentere udvalget og fru Martens for hendes betnkning , selv om jeg m indrmme , at jeg har det ligesom de gamle studerende p aftenskole , at det eneste , jeg tnker p , er at komme i seng og sove , og jeg vil gerne sige , at der er tale om et udfrligt arbejdsprogram , som jeg finder eksemplarisk , da det p yderst systematisk vis kder ml , indikatorer og tidsplan sammen , s vi fr en mlestok for sammenligning .
Imidlertid br vi sprge os selv , hvad det egentlig er for en mlestok , nr vi i sidste instans undlader at f en reel konvergenspolitik p europisk plan for uddannelse .
Vi ignorerer de store forskelle , nsker ikke at rre ved dem . Mske kan vi ikke , eller mske indgr det ikke i vores prioriteter , og ved hjlp af Bologne-metoden faststtes ml , som ikke er blevet opfyldt i de enkelte medlemsstater .
Jeg har mine tvivl , som jeg ogs har givet udtryk for over for fru Reding .
Jeg mener dog , at det er en mlestok , og om nogle r vil det vise sig , hvor hrd den er for nogles vedkommende , og hvor mange andre der har vret i stand til at gennemfre dette .
Under alle omstndigheder mener jeg , at dialogen er ndvendig , ikke kun p parlamentsplan .
Der br findes en mde , hvorp vi kan hre holdninger og synspunkter , fr sagen er endeligt afgjort .
Der br ogs vre en dialog p de enkelte skoler .
<P>
Lrernes modstand mod indikatorerne er meget stor , i hvert fald i Grkenland .
Indikatorerne er i meget hj grad kvantitative og i langt mindre grad kvalitative . Derfor vil vi ikke altid f det mest prcise billede , som vi har brug for .
Jeg er ogs enig med fru Martens i , at vi br have flere indikatorer for de almene uddannelsessystemer og ikke kun for den faglige uddannelse .
Ogs her er Kommissionens forslag ensidigt .
Jeg ved , vi alle er bekymrede over arbejdslsheden , jeg ved , vi ikke nsker , at skolerne skal producere arbejdslse , de skal producere kommende arbejdstagere , men den almene uddannelse , som brnene skal have i de tidlige r , er lige s vrdifuld .
<SPEAKER ID=285 NAME="Wallstrm">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil frst og fremmest rette en stor tak til Europa-Parlamentet - og i srdeleshed til fru Martens og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport - for de synspunkter og forslag , der er fremkommet under opflgningen p denne betnkning .
<P>
Efter Lissabon har vi i forbindelse med gennemfrelsen af den fastlagte strategi sat fornyet skub i det europiske uddannelsessamarbejde . Resultatet er positivt , da Rdet og Parlamentet er enige i dette sprgsml .
Vi er blevet enige om flgende flles ml : For det frste skal vi hve kvaliteten i vores uddannelsessystemer . For det andet skal vi lette adgangen til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne .
Og for det tredje skal vi bne uddannelsessystemerne for den omkringliggende verden .
<P>
Selv om der er tale om et meget kompliceret stykke arbejde , lgges der nu sidste hnd p det forslag til et detaljeret arbejdsprogram , som Det Europiske Rd udbad sig i Stockholm .
Forslaget er til debat p Rdets mde den 14. februar .
I dette forslag prciseres de vigtigste veje til at n de opstillede ml , og ved hjlp af den bne koordinationsmetode identificeres en metode til vurdering af fremskridt . De benyttede instrumenter skal p anmodning ikke bare bruges til sammenligning af de forskellige EU-lande , men ogs til sammenligning med andre hjtydende lande .
<P>
Der vil s vidt muligt blive taget hensyn til de synspunkter og forslag , som fru Martens prsenterer i sin betnkning , i forbindelse med udarbejdelsen af det endelige dokument .
Kommissionen er helt enig med Parlamentet i uddannelsens dobbelte mlstning , nemlig dels at fremme den personlige udvikling gennem erhvervelse af kompetence , som man har glde af hele livet , og dels at give de unge de ndvendige forudstninger for at blive integreret i samfundet og p arbejdsmarkedet .
Rapporteringen om mlstningerne og det detaljerede handlingsprogram tager hensyn til disse indbyrdes sammenhngende sprgsml .
<P>
Kommissionsformand Prodi udtalte for nylig , at uddannelse , erhvervsuddannelse og forskning er nglen til konomisk fornyelse , bredygtig udvikling og nye job . Det er ikke muligt at skabe et vidensamfund uden viden .
Det er sledes en ndvendighed , at disse forskellige dele supplerer hinanden .
En betingelse for , at det skal kunne lykkes , er , at vi samarbejder .
Arbejdet mod flles ml er frst lige startet .
Vi vil ogs fremover f lejlighed til at samarbejde mere med Parlamentet og de vrige EU-institutioner samt med internationale organisationer ssom OECD og Europardet . Vi skal selvflgelig ogs i fllesskab srge for at f ansgerlandene med i samarbejdsprocessen , der forberedes inden Det Europiske Rds nste mde i Barcelona .
Helt konkret kommer vi til at samarbejde med alle disse lande i juni i Bratislava , hvor de 36 uddannelsesministre mdes . Her til slut vil jeg takke for debatten og for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.10 )
