<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 17. januar 2002 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 17. januar 2002 er omdelt .
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om , at mit navn tilfjes tilstedevrelseslisten .
Ikke blot stemte jeg , men p mdet frte jeg endda ordet , og alligevel fremgr mit navn ikke af tilstedevrelseslisten .
Jeg hber , at dette kan rettes .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Det er rigtigt , hr . Pronk .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne oplyse Parlamentet om , at jeg kort efter min udnvnelse blev opfordret af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked til at prve sprgsmlet om det juridiske grundlag for statutten for det europiske selskab ved EF-Domstolen .
Fristen for at gennemfre kravet var i dag .
Jeg har bde i og uden for Parlamentet rdfrt mig om emnet og har haft mulighed for at hre Formandskonferencens udtalelse .
Jeg har truffet en beslutning med respekt for argumentets vgt , som er et tungt juridisk argument , om ikke at lade sprgsmlet prve ved EF-Domstolen .
<P>
Jeg har i bund og grund truffet denne afgrelse forud for det kommende konvent og under hensyntagen til Laeken-erklringen , der udtrykkelig fremhver artikel 95 og 308 , som i dette tilflde var de omdiskuterede artikler , s vi i Parlamentet kan indg en politisk tillidserklring med de vrige institutioner , mens vi forbereder os til konventet .
Jeg har efterflgende talt med formanden for Europa-Kommissionen og rdsformanden , hr .
Aznar Lpez . Jeg sikker p , at de begge forstr den politiske tillidserklring .
Jeg mener , at de i de kommende uger vil prve at finde en mde , s vores institutioner kan anerkende substansen af disse sprgsml . Det drejer sig om vores rolle som Parlament , der reprsenterer EU-borgerne og disses anliggender i lovgivningsprocessen .
<P>
Jeg hber , at denne politiske tillidserklring til politikkens overlegenhed ender med at blive gengldt , forstet og ikke misforstet .
Det er vigtigt at forst , at det ikke har vret en let beslutning , isr p denne side af Barcelona-topmdet , da det er et sprgsml , som har vret rejst i tre rtier , og som mske ikke kan sammenlignes med de aktuelle sprgsml .
Jeg hber , at bde de parlamentsmedlemmer , som dengang var tilbjelige til at give mig ret , og de , som var tilbjelige til at vre uenige , forstr , at beslutningen er truffet i god tro .
Jeg tror , at vi kan komme videre herfra .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , de fleste af Dem ved , at jeg har vret af en anden mening end formanden .
Men jeg respekterer denne afgrelse , og hvis det er lykkedes Dem at opn en good will-holdning som resultat , der bagefter rent faktisk ogs giver sig udslag i traktatndringer eller i en anerkendelse af vores rettigheder , s er dette en succes , som ikke havde vret mulig uden Retsudvalgets og formandens handlen i fllesskab .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig i den beslutning , De har truffet .
Jeg tror , det i dette konkrete tilflde handler om politisk omtanke , eftersom vi forsvarer opretholdelsen af statutten for det europiske selskab uanset de grundlggende problemer , som retsgrundlaget skaber .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , De ved , at jeg har forsvaret den modsatte holdning , og jeg er fortsat overbevist om , at det er en fejl ikke at klage .
Jeg vil bare gerne ogs sige det her i Parlamentet , for hvis vi accepterer , at Rdet kan gennemfre noget ved flles beslutningstagning og derved fratager os den flles beslutningstagning , gr vi Rdets rinde .
Desvrre tror jeg ikke , at Rdet vil betragte det som noget positivt , men snarere som noget , det kan gentage .
Jeg vil blot sige , at jeg mener , at det er en fejl ikke at fremlgge en klage for Domstolen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , jeg vil gratulere Dem med afgrelsen om ikke at henvende sig til EF-Domstolen , for oprettelsen af det europiske selskab var et af mlene for denne valgperiode . Den er en af fem afgrelser , som erhvervslivet venter p .
Denne afgrelse har man ventet p i 30 r . I 30 r har man forhandlet .
At g til Domstolen nu ville betyde , at denne sag endnu en gang ville blivet trukket ud i fem eller seks r , for der er ikke noget firma - det er jeg overbevist om - der reelt ville benytte sig af denne vigtige nye form p disse usikre betingelser .
Derfor mener jeg , at det har vret klogt at undlade at henvende sig til Domstolen i denne sag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Det kommer nppe bag p Parlamentet , nr jeg p vegne af min gruppe sttter Deres holdning .
Ikke desto mindre opfordrer jeg Dem til , at De p Det Europiske Rds mde i Barcelona kraftigt pointerer , at vi som Parlament ikke er tilfredse med den anvendte procedure , og at vi hber p et langt mere konstruktivt samarbejde med de vrige institutioner fremover .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , som De ved , stttede De Europiske Socialdemokraters Gruppe Deres beslutning .
<P>
Set ud fra et retligt synspunkt kan det diskuteres , om vi har mistet betydning i proceduren med flles beslutningstagning eller ej .
Min gruppe mener ikke , det er tilfldet - som hr . Medina sagde - og vi mener derudover , at det politisk er en passende beslutning , der er truffet .
<P>
Med henblik p Barcelona-topmdet vil jeg gerne anmode Dem om , at De ikke alene forsvarer vores holdning i sprgsmlet om , hvad det kan betyde for det europiske erhvervsliv , men ogs set i forhold til den betydning , det kan f for konsolideringen af det konomiske demokrati og arbejdstagernes rettigheder .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg ville egentlig ikke sige noget , men jeg har naturligvis ogs noget at sige , nr de andre har noget at sige .
<P>
Jeg vil frst og fremmest sige tak for den mde , De har hndteret sagen p . I vores gruppe var der jo , som hr .
Lehne gav udtryk for , flertal for et sagsanlg . Men der var ogs andre opfattelser , f.eks. den rede kollega Karl von Wogaus .
<P>
Men jeg kunne godt lide den mde , hvorp De tacklede sagen politisk , at De ringede til rdsformanden , til Spaniens ministerprsident Jos Mara Aznar , og naturligvis at De havde kontakt med kommissionsformand Romano Prodi .
Vi har selvflgelig tillid til , at den spanske ministerprsident , ikke kun i denne funktion , men ogs som rdsformand , holder ord nu , at ordene flges af handling .
<P>
Jeg siger ogs henvendt til Kommissionen - hr. kommissr , vr venlig at sige det til kommissionsformand Romano Prodi - at vi i morgen , nr det handler om von Wogau-betnkningen , om de finansielle tjenester , alt , hvad vi forstr ved " Lamfalussi " , forventer , at Kommissionen indtager en holdning , som ogs tilgodeser Parlamentets rettigheder over for Ministerrdet .
Det forventer vi i morgen .
Hvis der ikke kommer en sdan erklring , vil det f alvorlige flger for forholdet til Kommissionen , sledes at Deres aktion , hr. formand , helt sikkert ogs vil vre til hjlp ved formandens meddelelse i morgen .
Jeg takker Dem endnu en gang udtrykkeligt for den mde , De har tacklet dette emne politisk !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi, Ana">
Hr. formand , jeg har anmodet om at f lov til at tale sidst , for jeg taler som tidligere formand for Retsudvalget , og det var netop under mit formandskab , at dette sprgsml blev drftet .
<P>
Jeg vil gerne gre det helt klart , at Retsudvalget fra begyndelsen fremsatte denne sag som et juridisk sprgsml med en umdelig stor politisk betydning . Det drejede sig om Parlamentets privilegier og om den interinstitutionelle balance .
<P>
Nr dette er sagt , s var det lige fra begyndelsen meget klart og tydeligt for Retsudvalget , at prioriteten i dette tilflde var ikke at forhindre ikrafttrdelsen af dette direktiv , som vi har diskuteret i 30 r , og i Retsudvalgets beslutning anmodes der faktisk udtrykkeligt om , at virkningen fastholdes , hvis det besluttes at forelgge sprgsmlet for EF-Domstolen , ogs i tilflde af annullering .
<P>
Hr. formand , hermed vil jeg sige , at jeg respekterer og forstr , at den beslutning , der trffes nu , og som flertallet af Parlamentets medlemmer ser ud til at sttte , er en reaktion p Retsudvalgets bekymringer .
Jeg ville g endnu lngere end det , jeg har hrt fra nogle af kollegernes indlg .
Hvis Europa-Parlamentet i dette tilflde ikke forelgger dette sprgsml for EF-Domstolen , foretager vi en strre politisk ansvarshandling .
For selv om Parlamentet ikke giver afkald p at forsvare sine privilegier , forstr vi , at der er en umiddelbar strre vrdi , og udstter sledes at forelgge sprgsmlet for EF-Domstolen .
Jeg tror , De Europiske Rds erklringer forsvarer vores synspunkt , ikke alene Det Europiske Rd i Barcelona , men ogs regeringskonferencen , og det kan forventes , at denne uoverensstemmelse i retsgrundlaget bliver lst , hvilket jo er grunden til , at denne situation er opstet .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Jeg takker alle de kolleger , som er kommet med korte indlg til det , som faktisk er en mindre forhandling om sprgsmlet , herunder de kolleger , som er uenige i det trufne valg .
S lnge jeg har det privilegium at vre parlamentsformand , vil jeg altid gre mit absolut bedste i forbindelse med mit eget skn og - efter samrd - reprsentere vores og borgernes interesser .
I de sidste uger fr formandsvalget talte vi meget om at gre Parlamentet mere politisk .
Jeg hber , at denne politiske tillidserklring viser , at vi giver vores handlinger politisk frsteprioritet i kommende periode .
Vi fr se , om det kan skabe et stttende og kreativt forhold mellem os og de andre institutioner i vores arbejde for Europa p det kommende konvent .
<P>
<P>
Bemrkninger til forretningsordenen
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne anmode om bistand fra mine kolleger i Parlamentet , og navnlig i Kommissionen , efter tragedien i Dublin , isr i sidste uge , hvor byen blev ramt af en voldsom oversvmmelse , der gjorde mange bange og en del ldre mennesker hjemlse .
Billederne fra Dublin mindede om andre lande , hvor der er strre klimaudsving .
Da jeg vendte tilbage fra Parlamentet , vippede mine naboer - for jeg bor i den del af byen , m jeg tilst - rundt i bde med deres kledyr .
Det havde jeg aldrig troet , at jeg skulle se i mit land .
Jeg ved , at nogle af Deres vlgere , hr. formand , var i en lignende situation .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min beundring for dem , som reagerede p tragedien , men ogs om muligt anmode om hjlp til genhusning af de mange mennesker , som mistede deres hjem i denne tragedie .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg er glad for , at dette sprgsml er blevet rejst .
Det pvirker bde fru Banottis og min valgkreds , og jeg vil gerne tilslutte mig hendes bemrkninger .
Hun bor i det omrde , som min sn reprsenterer i byrdet .
Jeg m sige , at ikke alene regeringen , men ogs befolkningen handlede heroisk .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Jeg vil drfte dette sprgsml med de relevante irske myndigheder og Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , for nylig proklamerede USA ' s prsident og andre hjtstende personer i dette land , at de har besluttet at fortstte og udvide deres angreb p andre lande under pskud af at ville bekmpe terrorisme eller disse landes mulighed for at udvikle massedelggelsesvben . Hr .
Bush taler om ondskabens akse og prciserer , at det drejer sig om landene Iran , Irak og Nordkorea , samtidig med at han erklrer , at der er tale om en ben liste , og at formlet er at sikre USA og dets allierede .
Andre hjtstende personer er fremkommet med erklringer i samme retning , og det har vakt srdeles voldsom bekymring ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr . Korakas , hvad angr sprgsmlet om substans , som De nvnte , har vi forhandling i morgen eftermiddag med hr .
Solana . Jeg synes , at De br fremstte Deres yderst fornuftige synspunkt under forhandlingen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Europa-Parlamentet om at modstte sig denne politik , s vi kan f sat en stopper for de farlige tilstande , der stiller os en generel verdenskrig i udsigt .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p den alvorlige situation omkring Calais efter de franske domstoles andet afslag i fredags p nedlukningen af flygtningelejren i Sangatte .
Jeg nsker isr at fremhve , hvilken negativ effekt de franske myndigheders politik har p den britiske jernbanegodsindustri ved effektivt at lukke tunnellen for godstog 18 timer i dgnet .
8.000 britiske arbejdspladser er i fare som flge af tingenes tilstand , herunder min egen hjemstavn i det stlige England .
<P>
Bortset fra de vrige meget alvorlige implikationer er situationen en hn mod iden om varernes frie bevgelighed i EU .
Jeg hber , at Kommissionen omgende vil ivrkstte foranstaltninger mod de franske myndigheder for at rette op p situationen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
P torsdag er der forhandling under t , som omfatter en henvisning til sprgsmlet .
Interesserede kolleger br tage den forhandling til efterretning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , jeg vil som valgt parlamentariker fra Nordfrankrig komme med en bemrkning til vores kollegas indlg om flygtningecentret i Sangatte , der overraskede mig en smule .
<P>
Jeg blev frst og fremmest overrasket over , at han rejste tvivl om en retslig beslutning .
Jeg troede ikke , at det var skik og brug i hans hjemland , at en politisk forsamling kritiserer en retslig beslutning .
<P>
Jeg blev ogs overrasket over , at han overhovedet ikke forhrer sig om rsagerne til , at s mange flygtninge forsger at komme til Storbritannien .
Jeg vil her til sidst sige til ham , for jeg kender udmrket centret , da jeg har besgt det flere gange , at det helt enkelt drejer sig om p en menneskelig mde at styre en situation , der ikke er spor menneskelig , og som er resultatet af en manglende harmonisering af reglerne om modtagelse og bevgelighed for ikke-europere i EU .
<P>
Jeg ville nske , at vi i stedet for at kritisere en retslig beslutning eller et land sammen kunne gre det ndvendige for , at der endelig bliver udarbejdet flles regler i EU .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Jeg minder atter kollegerne om , at uanset deres holdninger til sprgsmlet er emnet sat p dagsordenen for torsdag , som er det rette diskussionsforum .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , fredag den 8. februar starter den 19. vinterolympiade i Salt Lake City .
Som alle ved , har De Olympiske Lege gennem alverdens landes sportsudveres flles anstrengelser som ml at fremme global fred , venskab , forstelse , solidaritet , dialog og fredelig sameksistens mellem folk og kulturer .
I den nd opstod i det 8. rhundrede f.Kr. den olympiske vbenhvile , der var et fundamentalt princip for De Olympiske Lege .
Under kampene ophrte alle krigshandlinger . Vbnene tav .
<P>
Hr. formand , eftersom iden om vbenhvile , alts global fred , falder samme med de ider og vrdier , som Europa-Parlamentet gentagne gange har proklameret , vil jeg gerne bede Dem om at sende en skrivelse til formanden for Den Olympiske Komit , hr . Rogge , og FN ' s generalsekretr , hr .
Kofi Annan , hvori det bekrftes , at Europa-Parlamentet sttter iden om vbenhvile og opfordrer alle , der er involveret i konflikter , til at nedlgge vbnene og vie de kommende uger , mens De Olympiske Lege foregr , til at finde en lsning p deres konflikter med fredelige midler .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Vi skal viderebringe Deres anmodning .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om De deler min bekymring over sidste uges usmagelige udstilling om ddsgangen med titlen " We on death row " i parlamentsbygningen i Bruxelles .
Udstillingen fremstillede dmte fanger , der har beget rystende forbrydelser , i et positivt lys .
Jeg er overbevist om , at vlgerne hellere s , at vi gemte vores sympati til ofrene for disse forbrydelser og ofrenes familier , som er dmt til livslang sorg .
<P>
Jeg skal minde kollegerne om , at man stadig i en rkke medlemsstater gr fuldt ind for ddsstraf .
Jeg beder venligst om , at vi i fremtiden undgr sdanne smaglse udstillinger eller i det mindste srger for , at ofrene og deres familiers vises passende respekt .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Helmer , jeg vil gerne ppege , at Amsterdam-traktaten indeholder et forbud mod brug af ddsstraf .
Det glder ikke kun for medlemsstaterne ...
<P>
...
men det er ogs et tiltrdelseskrav for ansgerlandene .
Med risiko for at forarge Dem yderligere m jeg tilst , at jeg med stolthed deltog i bningen af udstillingen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , som kvstor med ansvar for udstillinger er jeg sommetider ndt til at afvise udstillinger , men i lyset af Parlamentets stolte historie vedrrende ddsstraf var jeg stolt af at kunne godkende udstillingen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om , at De p Parlamentets vegne sender en kondolenceskrivelse til Nigerias prsident i forbindelse med den forfrdelige eksplosion i Lagos .
Mere end 1.000 mennesker blev drbt , og der er nu mere end 4.000 forldrelse brn .
Jeg er sikker p , at alle i Parlamentet nsker at give udtryk for vores medflelse .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Hr . Corrie , det gr jeg gerne .
<CHAPTER ID=4>
Ulovlig narkotikahandel
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0460 / 2002 ) af Oostlander for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens forslag til Rdets rammeafgrelse om faststtelse af mindsteregler for , hvad der udgr kriminelle handlinger , og for straffene for ulovlig narkotikahandel
<P>
( KOM ( 2001 ) 259 - C5-0359 / 2001 - 2001 / 0114 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil forsge at overdve larmen .
I denne betnkning behandles et forslag til Rdets rammeafgrelse , som Kommissionen har forelagt os .
Det er et af midlerne til at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , sledes som det ogs er stillet os i udsigt i traktaterne , navnlig siden Amsterdam-traktaten , og som der ogs senere under topmder udtrykkeligt var planlagt et program for .
Her drejer det sig imidlertid ikke om et srlig vidtrkkende forslag .
I dette tilflde drejer det sig om den flles bekmpelse af den grnseoverskridende kriminalitet , navnlig ved at indg aftaler om minimums- og maksimumsstraffe , som vil blive optaget i medlemsstaternes love .
<P>
Egentlig er hele dokumentet skrevet sledes , for at der ville vre strst chance for , at Rdet accepterede det , og derved er det ikke meget mere end den strste fllesnvner af det , der vil blive optaget i medlemsstaternes love .
<P>
Det er sledes i virkeligheden blevet et temmelig beskedent dokument , som efter udvalgets opfattelse br styrkes noget her og der , og det skal vre p en s konstruktiv mde , at det overalt skulle ligge inden for mulighedernes grnser .
Vi har alts ikke frt en udtrykkelig debat om narkotikapolitikken .
Vi ville hverken i rammeafgrelsen eller i forslaget optage en beslutning om , hvorvidt visse former for narkotika skal legaliseres eller ej , og heller ikke skelne mellem visse blde og hrde stoffer .
Det er slet ikke relevant her .
Hensigten er faktisk meget mere beskeden .
Jeg hber derfor , at vi under afstemningen forkaster de ndringsforslag , hvori den slags emner udtrykkeligt behandles , for at vi alligevel kan forelgge Rdet et gennemfrligt forslag , som er i overensstemmelse med de opfattelser , som strstedelen af den europiske befolkning demokratisk set har .
Vi har forsgt - det har vi efter min opfattelse faktisk opnet enighed om i udvalget - at gre forslaget noget mere stringent , hvad angr straffene , f.eks. ved ikke at erstatte frihedsstraffe med alternative straffe , nr det drejer sig om storforbrydere .
At hjlpe til p et alderdomshjem i 24 timer er egentlig ikke nogen passende alternativ straf for dem .
<P>
Desuden har vi allerede foreslet , at Kommissionen og Rdet eventuelt tnker over mulighederne for civilretlige sanktioner , som navnlig rammer forbryderen der , hvor det gr mest ondt , nemlig p pengepungen .
<P>
For det tredje er vi enige om , at vi helst ikke vil udvikle et skyggebureaukrati under Rdets generalsekretrs autoritet .
Nr der allerede i Amsterdam-traktaten er tale om en overfrelse af elementer fra den tredje sjle til den frste sjle , skal dette sttes igennem , og s m man ikke foregribe en helt anden politik ved at indfre et skyggebureaukrati under generalsekretren .
<P>
Hr. formand , selv inden for det nederlandske politiske spektrum hrer jeg p dette punkt ikke til de yderliggende , men til de moderate .
Jeg synes derfor , at dette juridiske aspekt vedrrende straffen osv. fuldender vores narkotikapolitik og ikke er den vigtigste del af den .
Det vigtigste er foranstaltningerne vedrrende forebyggelse og behandling , den politik , som er udviklet i disse sektorer .
Men vi m ikke tilsidestte det juridiske aspekt , fordi dette er meget vigtigt for opretholdelsen af den offentlige orden .
Det er alts berettiget , at det er den afsluttende del , som er ndvendig .
<P>
Hvad det vrige angr , synes jeg , og synes vi , at EU-samarbejdet sommetider skal vre noget mere forpligtende , idet dog respekten for de nationale dommeres eget spillerum bevares , mske endda en noget strre respekt , end der udvises i Kommissionens forslag .
<P>
Nu kommer jeg til ndringsforslagene .
Efter afstemningen i udvalget er der stillet 13 ndringsforslag , og det er jeg ikke s glad for .
Eller rettere sagt , jeg vil frarde nsten alle sammen .
I ndringsforslag 37 udvides tanken om , at vi ikke skal fokusere p retsforflgelsen af narkotikamisbrugere , til , at vi ikke skal fokusere p retsforflgelsen af brugere .
Jeg synes ikke , at forslaget skal udtale sig derom , og at det er op til medlemsstaterne selv at bestemme , hvilken politik de vil fastholde eller p ny fre over for brugere i al almindelighed .
I hvert fald er det tydeligt , at vores holdning , nemlig at vi ikke vil retsforflge junkerne , skyldes , at vi foretrkker , at vores politik lgger vgt p behandling .
<P>
Endvidere har jeg set , at der i disse 13 andre ndringsforslag 10 gange bruges ordene omfattende , international , grnseoverskridende og organiseret .
Jeg synes , det er temmelig krampagtigt .
Det str allerede nogle gange i selve teksten , og det ser ud , som om de , der stiller disse ndringsforslag , i virkeligheden er ude p at begrnse forslagets rkkevidde .
Der str endda , at der navnlig skal gribes ind , hvis handlen gr fra et EU-land til et andet .
Det forekommer mig virkelig at vre temmelig vanvittigt .
For hvad der kommer direkte fra Colombia , Surinam og De Nederlandske Antiller , skulle dermed ikke falde ind under denne rammeafgrelses rkkevidde .
Det vil jeg meget kraftigt frarde .
Ogs anstiftelse og medvirken undtages i et af ndringsforslagene fra dette forslags anvendelsesomrde .
<P>
Hr. formand , jeg vil sige , at der er folk , der er mere udsvvende end ordfreren .
I betragtning af at denne selv ikke hrer til de strengeste , vil jeg sledes egentlig forkaste alle ndringsforslag , som jeg betegner som udsvvende .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , da det er frste gang , jeg tager ordet , efter at De er blevet valgt , vil jeg gerne nske Dem al mulig held og lykke i Deres hverv som Europa-Parlamentets formand .
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Oostlander for den kvalitet og det engagement , som han har lagt i denne betnkning , som Det Europiske Folkeparti giver sin uforbeholdne sttte .
Borgerne i EU opfatter stofmisbrug og den ulovlige narkotikahandel som et af de alvorligste problemer , og Europa-Parlamentet har da ogs lnge ydet sit bidrag til EU ' s indsats for at komme disse fnomener til livs .
EU ' s narkotikastrategi stter ind p forskellige fronter , lige fra lovgivning mod ulovlig produktion og handel med stoffer og hvidvaskning af penge til samarbejde med producentlandene og programmer for forebyggelse og bekmpelse af narkotikamisbrug bde med hensyn til behandling og resocialisering af narkomaner samt opbygning af informations- og koordinationsnetvrk mellem medlemsstaterne .
<P>
Vi skal her erindre , at narkotikahandel siden afslutningen af den kolde krig efterhnden har fet en helt kolossal betydning som finansieringskilde for kriminelle organisationer og terrororganisationer .
Man antager nu , at ulovlig produktion og handel med narkotika str for ca . 8 % af verdenshandlen .
At stte en stopper for denne kriminalitet vil sledes betyde at stte en stopper for en af de vigtigste finansieringskilder for disse kriminelle organisationer og terrororganisationer .
<P>
Som hr . Oostlander imidlertid s rigtigt ppeger , bidrager dette forslag til rammeafgrelse kun lidt eller slet ikke til at styrke midlerne til bekmpelse af den internationale narkotikahandel .
Det er blot et ndvendigt skridt , der som bekendt skal fre de beslutninger ud i livet , som ligger dels i handlingsplanen fra Wien , dels i sluterklringen fra Tampere og dels i EU ' s narkotikahandlingsplan .
Det er alts et ndvendigt skridt , men ogs et utilstrkkeligt skridt , da der blot faststtes en mindste fllesnvner for de bestemmelser , som skal glde i de enkelte medlemsstater , hvad angr straf for ulovlig narkotikahandel .
Medlemsstaterne skal sledes trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at disse lovovertrdere kan idmmes straffe , der er effektive , str i et rimeligt forhold til lovovertrdelsen og har en afskrkkende virkning , herunder frihedsstraffe p ikke under fem r i grove tilflde .
Det synes jeg er en alt for lav grnse , srlig nr man tager i betragtning , at medlemsstaternes gldende lovgivning allerede faststter strenge straffe for narkotikahandel , ikke mindst nr tilfldets omfang og grovhed udgr skrpende omstndigheder .
Denne grnse er f.eks. i mit eget land , Portugal , 12 r , og straffen kan skrpes med en tredjedel .
<P>
Til slut vil jeg gerne nvne et meget vigtigt punkt , nemlig konfiskation af alle de formuegoder , der direkte eller indirekte er opnet ved ulovlig narkotikahandel eller gennem medlemskab af en kriminel organisation eller tilknytning hertil , og hvor formlet er en sdan lovovertrdelse .
Jeg tror , at det er et nske hos mange af de instanser , der har ydet en indsats i narkotikabekmpelsen , at en del af provenuet fra de ulovlige handlinger bliver anvendt til gavn for forebyggelsen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , narkotikapolitikken har ofte givet anledning til heftige forhandlinger i Europa-Parlamentet .
Udfrlige beretninger rodede det hele sammen og berrte familie , religion og autoritet .
I dag er vi i et noget roligere farvand .
Kommissionens forslag er begrnset til de juridiske aspekter , og s br vi udvise sund fornuft .
<P>
Som Kommissionen med rette understreger i sit forslag , ligger ansvaret for bekmpelsen af den ulovlige narkotikahandel frst og fremmest hos medlemsstaterne .
Da det imidlertid ofte drejer sig om organiseret handel , som omfatter adskillige lande , kan en rammeafgrelse , som gr noget ved denne grnseoverskridende handel , vre et nyttigt supplement til national politik .
<P>
Hvad der imidlertid mangler i Kommissionens forslag , er en skelnen mellem de forskellige slags narkotika og derfor en differentieret straf for den ulovlige narkotikahandel .
Stadig flere lande i Europa skelner mellem blde og hrde stoffer ud fra de sundhedsrisici , som de frembyder , og der kommer ogs stadig strre politisk sttte til en politik , som er baseret p rlige oplysninger og forebyggelse af sundhedsrisici .
P grundlag heraf frer nogle medlemsstater en tolerant politik for blde stoffer .
Det er ikke meningen , at denne politik skal lide skibbrud p grund af denne rammeafgrelse .
<P>
Hvad angr straffen , br alle mulige faktorer tages i betragtning for at n frem til en straf , der er effektiv , og som str i et rimeligt forhold til lovovertrdelsen .
Desvrre er kriterierne for at fastsl , hvor alvorlig den kriminelle handling er , ssom omfanget af handlen , frekvensen og arten af de pgldende midler , ikke optaget i forslaget .
Derfor har min gruppe sammen med tre andre grupper stillet et ndringsforslag om at optage sdanne kriterier .
Kulturforskellene , medlemsstaternes forskellige straffepolitik og subsidiaritetsprincippet retfrdiggr , at dette forslag begrnses til den organiserede og grnseoverskridende ulovlige narkotikahandel .
Kun med denne begrnsning ser det overvldende flertal i min gruppe en mervrdi i denne rammeafgrelse .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg m indrmme , at jeg taler p vegne af en betydelig minoritet i vores gruppe .
Narkotikasituationen i Europa bliver vrre og vrre .
At vores grnser bliver mere og mere bne , er i grunden nok positivt , men bagsiden af medaljen er , at smuglingen ges , bl.a. narkotikasmuglingen .
Jeg er bekymret over , at flere og flere lande tilsyneladende opgiver at have en tydelig og klart restriktiv holdning til narkotikamisbrug .
Vores ml skal vre et narkotikafrit Europa - ikke noget andet !
Hvis vi opgiver dette ml , er det det samme som at lade tusinder af unge mennesker i stikken .
<P>
Hr. formand , jeg er vel vidende om hr . Oostlanders problem med at finde en velafbalanceret holdning .
I det store og hele mener jeg , at han har haft held med det .
Jeg bifalder hans mere restriktive tone her i dag , men der er nogle formuleringer , som jeg ikke er enig i .
Det er helt klart , at ndringsforslagene gr i den helt forkerte retning .
At bne for en tilladende attitude over for skaldte lette narkotika ville vre delggende .
Vi ved , at indgangen til det svre misbrug gr via de skaldte lette narkotika .
<P>
Vi svenske liberale , og en stor del af Den Liberale Gruppe i vrigt , vil stemme mod alle forsg p at lsne op for den stramme og klare narkotikapolitik .
Vi siger nej til ndringsforslag 25 , 26 , 27 , 28 , 29 , 30 , 31 , 33 , 34 , 35 og 37 .
ndringsforslag 32 og 36 kan vi acceptere .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , ordfreren bad os netop om at undlade at henvise til , hvorvidt man skal legalisere eller tolerere eller ej , fordi det ikke er det , det drejer sig om her .
Det er jeg imidlertid ikke s sikker p .
Ulovlig narkotikahandel er simpelthen et for generelt udtryk for mig .
Hr . Oostlander er modstander af den nederlandske tolerancepraksis , og det er i orden .
Jeg synes ogs selv , at det er et halvgjort kompromis .
Jeg ville selv hellere have en legalisering af blde stoffer , som , nr alt kommer til alt , er mindre skadelige end alkohol , som ogs i denne bygning flyder rigeligt .
<P>
Det er ikke kun i Nederlandene , at blde stoffer tolereres .
Af sundhedsgrunde efterlignes denne politik ogs i andre lande p bde lokalt , regionalt og sommetider endda nationalt plan .
Selv om vi nu fremstter kraftige udtalelser , vil praksis vre anderledes .
Lad os derfor begrnse os til en politik , som vi kan gennemfre , som iflge subsidiaritetsprincippet er en europisk opgave , og som der er bred enighed om i Parlamentet og i befolkningen , nemlig bekmpelse af den indbringende , organiserede og grnseoverskridende narkotikahandel .
Resten m hr .
Oostlander kmpe om p nationalt plan , valget er jo nrt forestende .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , med det nuvrende tal for narkorelaterede ddsfald p 7.000-8.000 om ret bakker min gruppe kraftigt op om Oostlander-betnkningen og bekmpelsen af ulovlig narkotikahandel .
<P>
Vi kan vre forvisset om , at der bag enhver betnkning fra hr . Oostlander ligger en stor portion mlbevidsthed og integritet .
Jeg har kendt ham lang tid , og jeg er fuldstndig overbevist om , at han i denne srlige betnkning mener , hvad han siger .
Med en kystlinje , der strkker sig over 4.800 km , er muligheden for narkosmugling i Irland altid til stede .
Derfor skal samarbejde p europisk plan ikke blot hilses velkommen , det er ogs af afgrende betydning .
Jeg ser frem til mere konkrete forslag p EU-plan om , hvordan EU yderligere kan hjlpe med at holde narkotikaen ude ikke blot af Irland , men ogs resten af Europa .
<P>
Hvad er det for et budskab , Parlamentet nsker at sende ?
At stoffer som heroin og kokain er acceptable ?
Det kan jeg ikke acceptere .
Det er op til parlamentsmedlemmerne at trffe en beslutning . Valget er imidlertid helt enkelt .
Enten sttter vi hr . Oostlander , eller vi sender det farlige budskab , at heroin og syntetiske stoffer til eget forbrug og omdeling er acceptabelt .
<P>
ndringsforslag 28 , der er stillet af PSE-Gruppen , Verts / ALE-Gruppen , GUE / NGL-Gruppen samt andre kan ikke misforsts : " ...
narkomaner , der fremstiller , opnr og / eller besidder narkotika til eget forbrug , og narkomaner , der forsyner tredjemand med narkotika uden henblik p fortjeneste udelukkes fra rammebeslutningens anvendelsesomrde .
" Det er sledes helt i orden at forsyne brn eller voksne med heroin , s lnge man ikke tjener p det .
Hvem er det egentlig , som tjener p det ?
Det er de store narkobaroner , som vi benbart tolererer .
Vi kan forflge de terrorister , som er ansvarlige for de forfrdelige begivenheder den 11. september , men vi kan benbart ikke bekmpe internationale narkotikaterrorister .
<P>
Vi m jo vide , hvem de er .
Faktisk var mordet p journalisten Veronica Guerin i mit land med til at anspore politikerne og politiet , som optrvlede et brutalt forbrydernetvrk i Irland .
Desvrre er disse forbrydere blevet aflst af yngre og mere ondskabsfulde kriminelle .
I sidste uge havde jeg et par rinder i midtbyen i min valgkreds , og her var jeg vidne til hele komplekser , som var gennemsyret af stoffer .
Vi skal tage kampen op .
De mennesker , der fremstiller kokain og heroin , og som forvolder s megen skade i byerne og ude omkring i landet , skal stoppes . Hr .
Oostlanders betnkning er et lille , men meget vigtigt skridt i den rigtige retning .
Betnkningen har den forndne integritet , som forventes af Parlamentet .
Jeg takker ham for hans indsats i denne henseende .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , hr . Oostlander konstaterer skuffet , at dette forslag fra Kommissionen ikke indeholder ret meget .
Det er kun en kodificering af den mindste fllesnvner for lovgivningen i medlemsstaterne .
<P>
rlig talt er jeg glad for Kommissionens forsigtige fremgangsmde .
Strafferetten er et omrde , som i hj grad er bestemt af national kultur og historie .
Her er det efter min mening stadig meget vigtigt at udvise tilbageholdenhed ved overdragelse af befjelser til EU .
Kun der , hvor der klart er tale om grnseoverskridende problemer , har europisk lovgivning en mervrdi .
<P>
Tilsyneladende er der ikke mange i Parlamentet , som deler denne opfattelse .
Jeg var forblffet over , at jeg denne gang blev overhalet indenom af mine kolleger fra Den Socialdemokratiske Gruppe og Gruppen De Grnne .
De betragter med deres ndringsforslag begreberne subsidiaritetsprincip , kulturforskelle og national lovgivning som overordentlig vigtige , selv om der klart er tale om et grnseoverskridende problem , som krver europisk lovgivning , nemlig den ulovlige narkotikahandel .
Mine kolleger vil tilfje ordene grnseoverskridende og organiseret til definitionen .
Det forekommer mig , at disse begreber er ulseligt forbundet med narkotikahandlen , og at det er overfldigt at tilfje dem .
Det vil hjst gre det vanskeligere at anvende afgrelsen .
<P>
Endelig havde ordfreren indvendinger imod denne enkle kodificering af den mindste fllesnvner for medlemsstaternes lovgivning .
De , der har stillet ndringsforslagene , har tilsyneladende indvendinger imod selve den mindste fllesnvner .
Deraf fremgr det , at subsidiaritetsprincippet ikke er andet end et lejlighedsargument , som bruges til at beskytte den internationalt afvigende nederlandske narkotikapolitik .
<P>
Jeg sttter det forslag , hvori der gres en ansvarlig begyndelse med bekmpelsen af den ulovlige narkotikahandel , et grnseoverskridende problem , som direkte berrer de europiske borgeres sikkerhed .
At Nederlandene kan f problemer , fordi lovgivningen dr ikke anvendes sledes , som den er nedskrevet , forekommer mig at vre en flge af inkonsekvent politik , som krver tilpasning til den europiske og internationale lovgivning og ikke omvendt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , lrdag aften dde Alessandro Macioci , en ung fyr p 18 r , i Italien .
Han begik selvmord ved at indnde udstdningsgassen fra sin bil , fordi han var blevet anklaget , hr . Oostlander , for narkotikahandel , efter at politiet havde fundet 2,5 g hash i hans lommer .
Hr . Oostlander , det er kendsgerninger og ikke litteratur .
<P>
Det er p denne mde , at politiet i EU ' s forskellige medlemslande fortolker den politik , som De foreslr mod international kriminalitet , og det er p denne mde , at den harmonisering , som De foreslr , bliver fortolket .
Imod al logik er harmoniseringen en indblanding i EU-landenes anliggender , og det er en indfrelse af absurde politikker - f.eks. i et land som Frankrig - og en forhindring for de lande , der endelig begynder at forst .
Nr dette er sagt , drmmer jeg om det land , som De kommer fra - Holland - hvor De ikke har godkendt politikken , men ogs om Belgien , Portugal og Spanien , hvor kollegerne fra det spanske Folkeparti i Madrid gr nogle meget interessante erfaringer med risikoreduktion .
<P>
Denne politik kan naturligvis ikke harmoniseres .
Det , som vi br harmonisere - det er altid det vrste - er en helt ben tilgang til loven , hr . Oostlander , for De foreslr love , som ikke kan gennemfres .
De liberale og de " frisindede " vil have love , som kan gennemfres , men med Dem er det frihed med loven .
Men De og Deres politik har igennem 30 r dag efter dag udarbejdet love , som aldrig er blevet gennemfrt .
Deres politik delgger til og med hele lande som Colombia , Bolivia , Peru , Laos og Burma .
Disse lande er bogstaveligt talt blevet delagt af Deres forbudspolitik om narkotika .
<P>
Jeg tror , at disse kolleger - ud over de venskabelige klap p skulderen , som jeg fr af flere kolleger , endda fra hjrecentrumpartierne , hr . Oostlander - er blevet klar over , at denne forbudspolitik er en politik , der fremmer kriminaliteten , og de bliver klar over , at det er ndvendigt med en helt anden indgangsvinkel .
Indholdet i Deres betnkning gr direkte i den anden retning , selv om De prver at begrnse anvendelsesomrdet , som De prvede i Deres indledende bemrkninger
<P>
Kommissionen skal ikke blande sig i dette .
Kommissionen er ikke i stand til at sige nej til hr . Arlacchi og hans kriminelle styring gennem fem r med tidligere KGB-agenter og russiske generaler , der stod for handlerne .
Det er noget , vi alle ved , for det er kendsgerninger , som vi lser om hver dag i aviserne .
<P>
Kommissionen br beskftige sig med de ting , som den ved noget om !
Den kunne starte med at undersge rapporterne fra FN ' s internationale narkotikakontrolprogram og ikke belemre os med forslag som dette , der er fuldstndigt absurd .
Jeg mener , at det er p tide , at Europa-Parlamentet vover at udvise en smule mindre hykleri , at det gr det , som vores kolleger Chris Davies og Marco Cappato for nylig har gjort i Storbritannien , at vi - parlamentsmedlemmerne - endelig pviser det absurde i disse love .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , som nvnt er betnkningen om indfrelse af minimumsbestemmelser om det objektive grundlag for de forbrydelser og straffe , der glder for ulovlig narkotikahandel , et lille , varsomt skridt mod lsningen af det voldsomme problem med ulovlig handel med euforiserende stoffer .
Det centrale forslag om straffaststtelse nvner desvrre kun en maksimumsgrnse , der ikke m vre mindre end fem r , hvilket giver dommeren frihed til at idmme straffe p mange r .
Noget sdant ligger naturligvis langt fra harmoniseringens nd , idet nsten alle de nationale lovgivninger har lngere straffe .
<P>
Men , hr. formand , jeg m betone , at med de fremsatte ndringsforslag , som forhbentlig vil blive vedtaget for strstedelens vedkommende , opnr vi ogs en sekundr gevinst .
For det frste tydeliggr de , at misbrugeren ikke skal behandles som en lovovertrder , men som en syg , og at selve brugen ikke er en strafbar handling .
For det andet foresls det , at indtgterne fra de store forhandleres beslaglagte formuer anvendes til forebyggelses- og helbredelsesprogrammer .
Til sidst vil jeg gerne udtrykke mit hb om , at Kommissionens forslag for fremtiden vil vre mere ambitise og stte tydelige og harmoniserede nedre minimumsgrnser og ikke vre grnser for straffe til fremtrdende dealere , s man sikrer et omrde med sikkerhed og retfrdighed inden for EU .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , ogs en kompliment til hr . Oostlander , som stiller en rkke vrdifulde forslag om at forbedre Kommissionens forslag , frst og fremmest bedre muligheder for at fratage narkotikaforbrydere deres fortjeneste .
Hvis vi rammer disse mennesker der , hvor det virkelig gr ondt , nemlig p pengepungen , vil det vre meget mere effektivt end hjere fngselsstraffe .
Vi m heller ikke fokusere p retsforflgelse af narkotikamisbrugere , men derimod p forebyggelse .
Det er et godt signal , som Europa m koncentrere sig om med begrnsede midler .
<P>
Her skilles vores veje imidlertid .
Jeg er meget glad for , at et flertal i Den Liberale Gruppe p linje med en europisk tendens til at fre en noget mere realistisk narkotikapolitik vil sttte alle ndringsforslag , som gr ud p at skelne mellem hrde og blde stoffer og at undlade at retsforflge brugere , og de ndringsforslag , som vil begrnse dette forslag til grnseoverskridende , kriminel narkotikahandel .
Lad os koncentrere vores begrnsede midler om storforbryderne og ikke om de sm brugere .
<P>
Til gengld vil jeg advare kolleger fra PPE-DE-Gruppen , der taler om farlige signaler , som Parlamentet hermed skulle sende , mod symbolpolitik .
Nr alt kommer til alt , har vi endnu ikke medbestemmelse p dette omrde .
<P>
Min gruppe stter ogs sprgsmlstegn ved to konkrete forslag fra Kommissionen .
Det er ikke klogt at begrnse den minimale maksimumsstraf p fem r til visse forbrydelser , men at lade den glde for alle narkotikaforbrydelser .
Vi vil ogs sttte ndringsforslaget om en begrnsning .
<P>
Endelig synes vi , at bestemmelsen om indberettere , som br have strafnedsttelse til gengld for oplysninger om narkotikabander , gr temmelig vidt .
Dette er et meget flsomt omrde , hvor de forskellige medlemsstater har forskellige traditioner .
Pludselig at trffe bestemmelser nu p denne mde , s unuanceret , er at g for vidt for os .
<SPEAKER ID=43 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Oostlander , for det fremragende arbejde , som han har udfrt , og minde om , at den rammeafgrelse , som Kommissionen fremlgger , indgr i en global narkotikastrategi , som bygger p en rkke indbyrdes sttteforanstaltninger , der skal nedbringe eftersprgsel og udbud samt stte ind mod den ulovlige narkotikahandel .
<P>
Dette forslag udgr ikke hele den narkotikapolitik , som EU har ivrksat . Forslaget angr kun en specifik del , nemlig bekmpelsen af ulovlig narkotikahandel .
EU ' s narkotikapolitik fremgr af den handlingsplanen for 2000-2004 , der skal evalueres midtvejs i r .
I Laeken nskede stats- og regeringscheferne , at rammeafgrelsen om harmonisering inden for EU af straffene for ulovlig narkotikahandel skal vedtages inden udgangen af maj mned .
Det er dette forslags eneste forml .
Kommissionen har den opfattelse , at bekmpelsen af den ulovlige narkotikahandel fordrer et snvert samarbejde mellem de forskellige medlemsstaters rets- , politi- og toldmyndigheder , hvis den internationale narkotikahandel skal kunne imdegs .
For at et sdant samarbejde skal blive effektivt , forudstter det en flles EU-indsats , herunder om mindsteregler for , hvad der udgr kriminelle handlinger , og for straffene for ulovlig narkotikahandel , straffe , der skal vre effektive , st i et rimeligt forhold til lovovertrdelsen og have en afskrkkende virkning .
<P>
Vi glder os over mlene i hr . Oostlanders betnkning .
Selvflgelig skal foranstaltningerne imod forhandlerne suppleres og udbygges med forebyggelse og resocialisering af stofmisbrugerne .
Det retsinstrument , som vi forhandler om , sigter alene p bekmpelse .
Da Kommissionen udarbejdede dette strafferetlige initiativ , var det s at sige med fuld viden om sagforholdet takket vre de omfattende forarbejder , som vi har gennemfrt , herunder af de definitioner , som de forskellige medlemsstaters lovgivning indeholder , og de strafferammer , som er fastsat , og - hvad der ikke er mindre vsentligt - de konkrete omstndigheder for anvendelse af strafferetlige sanktioner ved ulovlig narkotikahandel i de 15 medlemsstater .
Denne undersgelse , der er blevet offentliggjort , har sledes gjort en sammenlignende analyse af medlemsstaternes narkotikalovgivning mulig .
<P>
Derfor er det vigtigt frst at prcisere , at mlet er en harmonisering af straffene for ulovlig narkotikahandel .
Dette forslag skal ikke ses som begrnset til den internationale eller grnseoverskridende narkotikahandel . Det er t af to .
Enten har den ulovlige narkotikahandel i de fleste tilflde sin oprindelse uden for EU og er derfor altid international , eller ogs har jeg svrt ved at forst , hvordan man kan nske at straffe international narkotikahandel hrdere end den , der foregr inden for de enkelte medlemsstaters grnser .
Medlemsstaterne kan ikke have to straffelove , n for ulovlig narkotikahandel , der udelukkende foregr inden for landets grnser , og en anden for ulovlig narkotikahandel , nr den har en grnseoverskridende dimension .
<P>
Vi gr nu til det andet sprgsml , definitionen af begrebet ulovlig narkotikahandel .
Kommissionen er p dette punkt blevet kritiseret for at vre lidet ambitis .
Hvad har vi da gjort ?
Vi har begrnset os til at tage ngleelementerne i FN ' s konvention mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer , fra 1988 , og vi har koblet denne definition sammen med medlemsstaternes bestemmelser om narkotikaforbrydelser , som vi sledes har forsgt at finde frem til en syntese i definitionen af .
Men her - og det er s det tredje vigtige punkt - har vi respekteret subsidiaritetsprincippet .
Denne definition omfatter derfor ikke individuelt forbrug af narkotika eller profitgivende overdragelse til personligt forbrug .
Disse forhold henhrer helt under den enkelte medlemsstats kompetence , fordi holdningerne p dette punkt , som denne forhandling jo har vist , er temmelig forskellige de 15 medlemsstater imellem .
<P>
Dette forslag fra Kommissionen ndrer alts ikke noget ved forskellene mellem landenes lovgivninger p omrder , hvor handel med narkotika til personligt forbrug betragtes som ikke omfattet af straffelovssanktioner .
Hvor narkotikahandel har et omfang og en grovhed , der medfrer strafansvar , foreslr Kommissionen , at straffene skal vre effektive , st i et rimeligt forhold til lovovertrdelsen og have en afskrkkende virkning .
En straf p ikke under fem r er en straframme , der ikke blot giver dommerne et stort manvrerum til at udmnte lovgivningen afhngigt af det enkelte tilfldes karakter , men det er ogs et forslag , der giver indtryk af , hvor meget man nsker at straffe den type ulovlig narkotikahandel , som denne bestemmelse angr .
<P>
Jeg ved godt , at maksimumsstraffens nedre grnse i nogle lande ligger hjere , sledes i Portugal , som Carlos Coelho var inde p , men i andre lande ligger den lavere .
En grnse p fem r forekommer os derfor at kunne udgre et mindsteharmoniseringsniveau , hvor de enkelte medlemsstater i deres lovgivning naturligvis kan faststte et hjere mindsteniveau for maksimumsstraffen .
Dette er imidlertid et sprgsml , der er til diskussion i Rdet .
Jeg mener derfor , at dette forslag , som jeg hber Parlamentet vil vedtage , udgr et frste skridt i den kamp , som alle medlemsstaterne deltager i mod narkotikakriminaliteten , der truer borgernes sundhed , sikkerhed og livskvalitet , og som hr . Oostlander s udmrket peger p som en af finansieringskilderne til utallige andre former for kriminalitet , deriblandt ogs terrorisme .
Jeg hber derfor , at Parlamentet vil vedtage betnkningen , sledes at Rdet kan vedtage rammeafgrelsen inden udgangen af maj .
<CHAPTER ID=5>
Tredjelandsstatsborgere
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0436 / 2001 af Ludford for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlnding ( KOM ( 2001 ) 127 - C5-0250 / 2001 - 2001 / 0074 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0455 / 2001 af Keler for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om betingelserne for , at tredjelandsstatsborgere frit kan bevge sig p medlemsstaternes omrde i hjst tre mneder , indfrelse af en srlig rejsetilladelse og faststtelse af betingelserne for indrejse med henblik p at frdes p medlemsstaternes omrde i hjst seks mneder ( KOM ( 2001 ) 388 - C5-0350 / 2001 - 2001 / 0155 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=45 NAME="Ludford">
Hr. formand , med forslaget gennemfres en af de vigtigste forpligtelser fra topmdet i Tampere om retlige og indre anliggender i oktober 1999 .
P mdet erklrede man , at fastboende tredjelandsstatsborgeres retsstilling skal tilnrmes EU-borgernes retsstilling , s de har en rkke ensartede rettigheder , der ligger s tt som muligtp EU-borgernes rettigheder .
Formlet er at give immigranter eller flygtninge status som fastboende udlndinge efter mindst fem rs lovligt ophold .
<P>
Forslaget dkker selvflgelig ikke personer , som opholder sig illegalt i EU .
Det dkker heller ikke personer , som opholder sig midlertidigt i EU , f.eks. studerende eller personer , som er omfattet af midlertidig beskyttelse .
I lyset af den betnkelighed , som kan spores i visse kredse , ikke mindst i dele af Rdet , er det vigtigt at understrege , at dette blot er den logiske konsekvens af , at medlemsstaterne har givet visse immigranter opholdstilladelse til lngerevarende ophold .
Det tilfjer blot EU en ekstra dimension .
<P>
Dimensionen bestr af social og retlig retfrdighed inspireret af EU-traktaternes grundlggende bestemmelser og ngtern egeninteresse for den europisk konomi og samfund .
Det ansls , at der opholder sig omkring 20 millioner mennesker lovligt i EU , der ikke har sgt om eller fet tilladelse til at f statsborgerskab i den medlemsstat , hvor de opholder sig .
Her tnker jeg p tyrkiske statsborgere i Tyskland og nordafrikanere i Frankrig som to store befolkningsgrupper .
Der findes imidlertid et utal af forskellige nationale grupperinger , som er berettigede hertil , i alle medlemstaterne .
I mit eget land , Det Forende Kongerige , sknnede The Economist i sidste uge , at halvdelen af de 2 millioner muslimer , der opholder sig i landet , er udenlandske statsborgere .
Strstedelen af disse er immigranter fra Commonwealth og kom til landet i 1950 ' erne og 1960 ' erne .
Jeg vil vende tilbage til holdningen i Det Forenede Kongerige senere .
<P>
Mit nske om at blive ordfrer for denne betnkning udspringer hovedsagelig fra mit nske om at bekmpe racisme .
En retfrdig behandling og aktiv integrering af tredjelandsstatsborgere og tiltag for at forhindre diskrimination er med til at bekmpe racisme og fremmedhad .
Dette bliver stadig vigtigere .
Det er i hj grad i EU ' s sociale og konomiske interesse at integrere disse mennesker og hyklerisk i lyset af andre EU-politikker ikke at gre det .
Der hersker stor bekymring over visse immigrationssamfunds fremmedgrelse og deres drlige sociale og konomiske situation .
Foruroligende rapporter melder ligeledes om en stigning i antallet af sager om forflgelse og fjendtlighed med racistiske motiver , isr efter den 11. september .
<P>
Den bedste mde at imdeg disse faktorer p er ved at fremme , anerkende og til stadighed understrege immigranternes vigtige bidrag .
Rettigheder svarende til EU-borgernes rettigheder p omrder som beskftigelse , uddannelse og social sikkerhed forbedrer deres konomiske bidrag .
Derudover vil andre tiltag forbedre den sociale integration .
Jeg henleder opmrksomheden p ndringsforslag 33-35 , som jeg har udarbejdet , om lige adgang til domstolsprvelse , deltagelse i det offentlige liv p lokalt niveau og stemmeret , men jeg vil med det samme sige , at det nye ndringsforslag 56 fra ELDR-Gruppen erstatter ndringsforslag 34 , s det prciseres , at der menes deltagelse i lokalsamfundet , f.eks. i forbindelse med aktiviteter i nrmiljet , og at ndringsforslag 35 kun er en opfordring til medlemsstaterne om at sikre stemmeret p lokalt og europisk niveau .
De Grnne har p ny stillet flere af de oprindelige ndringsforslag , som udvalget forkastede .
Den Liberale Gruppe vil stemme for dem for konsekvensens skyld .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med den hrfine opgave , det er at ramme den rette balance for ndringsforslagene , s alle parter i Parlamentet sttter betnkningen .
Jeg henstiller til hjrefljen om at acceptere , at et fornuftigt resultat indebrer indarbejdelse af visse af deres punkter , men ikke alle .
Sledes er en henvisning til Rdets antiterrorforanstaltninger med henblik p at vurdere sikkerhedsmssige trusler acceptabel , men visse foranstaltninger gr for langt .
ndringsforslag 82 kan accepteres i praksis , men ikke ndringsforslag 9 .
Mens det er acceptabelt at anfre tilegnelse af vrtslandets sprog som en afgrende faktor for social integration , er det at g for vidt at opstille det som et krav for tildeling af EF-status som fastboende udlnding .
<P>
Jeg henstiller til venstrefljen om ikke at lade sm detaljer overskygge det store perspektiv , s vi indfrier Parlamentets gamle forpligtelse om rettigheder til trejdelandsstatsborgere .
Det er beklageligt , at Det Forende Kongerige har valgt at st uden for disse tiltag .
Det er ikke blot socialt uretfrdigt for de fastboende i landet , det gr ogs Det Forenede Kongerige mindre attraktivt for kvalificeret arbejdskraft , et argument , som erhvervslivet har anfrt .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentet til at n til enighed om dette afbalancerede og fornuftige forslag .
Jeg opfordrer ligeledes det spanske formandskab til at n til enighed i Rdet , da en tilkendegivelse af formandskabets serise forpligtelse til social integration og arbejdskraftens mobilitet igen vil vre pkrvet p topmdet i Barcelona .
Vi har 20 millioner fastboende , der pr. definition er mobile .
Det ville vre det rene hykleri at ngte dem retten til at flytte rundt i EU .
<SPEAKER ID=46 NAME="Keler">
Hr. formand , den flles regulering af betingelserne for , at tredjelandsstatsborgere frit kan bevge sig p medlemsstaternes omrde , hilses meget velkommen .
Under udvalgsarbejdet stdte de sporadiske reguleringsforsg , der blev gjort med et fransk og portugisisk initiativ , gentagne gange p kritik .
Navnlig blev der krvet en mere generel helhedslsning for at lette rejsefriheden i Schengen-omrdet . Dette krav opfyldes med det foreliggende direktivforslag fra Kommissionen .
<P>
For det frste skal der ske en regulering og harmonisering af betingelserne for tredjelandsstatsborgeres rejsefrihed p medlemsstaternes omrde i hjst tre mneder . Dette sker i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten , der plgger Rdet at fastlgge betingelserne inden for en periode p fem r efter traktatens ikrafttrden .
For det andet skal der indfres et fuldstndigt nyt instrument , nemlig en srlig rejsetilladelse , der p visse betingelser giver rejsefrihed inden for en seksmnedersperiode .
<P>
Frst og fremmest forstr jeg ikke , hvorfor man har valgt direktivet som retsinstrument og ikke forordningen .
Teksten er tilstrkkelig konkret .
Valget af et direktiv som retsinstrument vil udskyde gennemfrelsen af den foreliggende retsakt p ubestemt tid , fordi det vil krve , at direktivet gennemfres i national lovgivning .
Desuden erstatter den foreliggende retsakt bl.a. den allerede gldende forordning 1091 / 2001 , s ogs af den grund br forordningen vlges som retsinstrument .
<P>
Rejsefriheden for tredjelandsstatsborgere uden visumpligt og for personer med en lngerevarende opholdstilladelse undergr ingen indholdsmssige ndringer .
Derimod er der tale om en ny ordning for personer , som endnu ikke har opholdstilladelse , men som er i besiddelse af et visum til et lngerevarende ophold udstedt i en medlemsstat .
I modstning til Kommissionens forslag skal det efter min mening fortsat vre muligt for sdanne tredjelandsstatsborgere at rejse til medlemsstaternes omrde , fr de ansger om opholdstilladelse .
<P>
Det ville vre et tilbageskridt i forhold til den nuvrende retssituation i henhold til Schengen-gennemfrelseskonventionen , hvis dette frst skulle vre muligt fra ansgningstidspunktet . Dette ville ingen af de berrte parter kunne forst .
Samtidig er der ikke nogen klar begrundelse for at stille denne personkategori drligere eller behandle den anderledes end andre tredjelandsstatsborgere , som er omhandlet i denne retsakt , hvad angr rejsefrihedens begyndelse .
Imidlertid skal rejsende tredjelandsstatsborgere med nationalt visum s ogs opfylde de samme kriterier som tredjelandsstatsborgere med standardiseret Schengen-visum .
Det flger af ligestillingen af visa i forbindelse med rejsefrihed .
Det betyder , at hringsproceduren mellem medlemsstaterne vedrrende de fortrolige lister 5A og 5B i konsularinstruktionen ogs skal glde for de nationale visa .
<P>
De medlemsstater , der har forbehold over for tredjelandsstatsborgere fra bestemte lande , ville i givet fald ikke have mulighed for at samle viden og udfre kontrol ved andre medlemsstaters udstedelse af nationale visa . Der ville sledes opst et sikkerhedstomrum , som ville vre uacceptabelt efter hndelserne den 11. september .
Der har fundet en livlig diskussion sted om dette punkt i udvalget . Alligevel stttede udvalget mit forslag med stort flertal .
Dette resultat bekrfter udvalgets styrke til p baggrund af ndrede betingelser at trffe en ny beslutning om en sag , der allerede har vret stemt om .
<SPEAKER ID=47 NAME="Medina Ortega">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
( ES ) Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang lyknske Kommissionen med fremlggelsen af en pakke af forslag , der skal lette EU ' s tilpasning til det nye europiske samfunds realiteter .
<P>
Europa er get fra at vre et udvandringskontinent til at vre et indvandringskontinent , og Kommissionens forslag forsger at lette alle disse menneskers integration i vores respektive samfund .
<P>
I Retsudvalgets drftelse om dette emne blev der stillet nogle ndringsforslag . Nogle var formelle , andre var mindre formelle .
I Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , der er korresponderende udvalg , bestrbte fru Ludford sig meget p at forsge at finpudse og prcisere retsbegreberne . Jeg har imidlertid p fornemmelsen , at direktivteksten som flge af nogle tilfldige flertal ville blive forringet , hvis vi her fuldt ud vedtog strstedelen af de ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder .
Fru Ludford selv stiller forslag , der gr i den retning , og som vi synes er korrekte , og jeg tror , at det vigtigste , Parlamentet nu kan gre , er at forsge at indrette Kommissionens tekstforslag til de mest lignende fraser .
<P>
Det handler om at opn s stor ensartethed og ligestilling mellem fastboende udlndinge og fllesskabsborgere som muligt , idet vi naturligvis respekterer de nationale lovbestemmelser og disses forfatningsmssige principper . Vi skal ikke stille kunstige krav , som gr det svrere at integrere disse personer , som allerede har levet lnge sammen med os .
<P>
Jeg tror , at vi efter fru Ludfords endelige forslag og udvalgets diskussion kan forvente , at plenarforsamlingen , s vidt det er muligt , vedtager en tekst , der genskaber Kommissionens oprindelige forslag , og at vi ikke sttter mange af de ndringsforslag , der blev vedtaget ved et tilfldigt flertal , som jeg sagde fr , i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Kommissionen , Dem , hr . Vitorino , for den velovervejede prsentation af sprgsmlet om lngerevarende opholdstilladelse for tredjelandsstatsborgere , men ogs ordfreren , baronesse Ludford , for det intensive samarbejde .
<P>
ndringsforslagene til dette direktiv er efter min mening vigtige , da de giver medlemslandene mulighed for at udfre sikkerhedskontrol .
Dette er ikke kun en fordel for vrtslandet , men for hele EU . For med Schengen-konventionen er det til enhver tid muligt at overskride de indre grnser , sledes at de andre medlemslande kan stole p , at tredjelandsstatsborgere modtages p en ansvarsbevidst mde i det frste vrtsland .
I forbindelse med denne kontrol tages der hensyn til sikkerhedsbehovet hos befolkningen i vrtslandet samt til de behov , som tredjelandsstatsborgere i vores medlemslande har .
P den ene side beskyttes de ogs mod terroraktioner , men p den anden side understreger den pgldende stat , at de tredjelandsstatsborgere , der lever hos os , ikke udgr nogen risiko for den interne sikkerhed .
Dermed kan vi klart afsl de krfter , der forsger at sl mnt af terrorangreb p en fremmedfjendsk mde .
<P>
Det er ogs vigtigt at have mulighed for at gre integration til et kriterium for opnelse af opholdstilladelse .
Tredjelandsstatsborgere med lngerevarende opholdstilladelse nsker som regel at komme til at fle sig hjemme . Det vil sige , at de nsker at vre en del af samfundet , og det vil ogs sige , at de nsker at kunne gre sig forstelige .
For af kommunikation opstr forstelse , og af forstelse opstr samhrighed .
<P>
Vi skal alts sende nogle signaler .
Vi skal krve og fremme tilegnelsen af sprog . For manglende sprogkendskab betyder manglende kommunikation og nsten automatisk udelukkelse fra mange livsomrder .
Hvis ikke vores indvandrere skal forblive isolerede i samfundet , skal vi krve , at de tilegner sig sproget , ellers er de nye borgeres vej til drligt betalt arbejde bestemt p forhnd .
Kravet er i frste omgang en mulighed og ikke en hindring , for vi er vel alle enige om , at vi nsker at give de mennesker , der kommer til os og bliver her , en fair chance .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , Det Europiske Rd erklrede p topmdet i Tampere , at tredjelandsstatsborgeres retsstilling br tilnrmes EU-borgeres retsstilling , og at de br indrmmes en rkke ensartede rettigheder , der ligger s tt som muligt p unionsborgernes rettigheder .
<P>
I Kommissionens forslag faststtes p en afbalanceret mde og meget klart de betingelser , der skal opfyldes for at opn status som fastboende udlnding .
Det er et afbalanceret forslag .
Kriterierne er bl.a. lovlig opholdsperiode og rdighed over de ndvendige midler .
Derudover m personen ikke udgre en umiddelbar trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed .
Men jeg m sige , at jeg virkelig er bekymret over nogle af ndringsforslagene , for de er i direkte modstrid med mlstningerne fra Tampere .
Artikel 7 i Kommissionens forslag om trussel mod den offentlige orden er klar , og jeg mener , det er bekymrende , og at det virker mod hensigten , at der skabes en sammenhng mellem immigration og terrorisme .
<P>
P den anden side er vi enige i , at det sproglige niveau er en integrationsfaktor , men at det under ingen omstndigheder m betragtes som en betingelse for at opn status som fastboende .
Hvorfor ?
Simpelthen fordi det ikke er et objektivt og prcist kriterium , da der ikke er nogen rsagssammenhng mellem et vist sprogligt niveau - hvilket niveau drejer det sig om ?
- og den egentlige integration .
Personligt kender jeg personer , der har boet i mit land i mere end 10 r , hvor alle siger , at de er fuldt ud integreret , selv om de stadig har nogle problemer med det franske sprog .
<P>
Afslutningsvis mener jeg , at indfrelsen af kravet om en anstndig bolig som yderligere betingelse for at undg at give tredjelandsstatsborgerne , som p lovlig vis bor i EU , en retsstilling , er uanstndigt .
Mange landsmnd har desvrre ikke en anstndig bolig , men de er trods alt ikke andenklassesborgere .
Alle nsker en anstndig bolig .
<P>
Det er grundlggende , at der skabes et bent samfund , og at det erkendes , at integration er en dobbeltrettet proces , der krver tilpasning bde fra indvandrerne og fra modtagerlandet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , hr. kommissr , det er nu alligevel underligt , at vi i 2002 som noget srligt m sl fast , at de personer , som bor varigt i medlemslandene uden at vre unionsborgere , skal behandles p nogenlunde samme vilkr som os , som tilfldigvis er blevet unionsborgere ved fdslen .
Efter min mening er det underligt , at det m sls fast som noget srligt .
Det burde egentlig vre helt selvflgeligt .
<P>
Vores kollega , baronesse Ludford , har gjort et , i mine jne , meget fint stykke arbejde .
Det er en velafbalanceret holdning .
Nr hun ppeger , at vi med flere flles regler ogs vil forebygge racisme og fremmedfjendtlighed , tror jeg , at hun er inde p noget meget vigtigt .
Vi nsker ikke , at borgerne skal inddeles i et A-hold og et B-hold .
Dette er et skbnesprgsml for Europa .
Et Europa , der - som vi altid siger - bygger p humanistiske vrdier med hensyn til menneskers ligevrd , skal forsvare dette !
I den henseende mener jeg , at det er et stort og vigtigt skridt fremad i Europa .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de to ordfrere , og jeg bifalder initiativerne .
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig baronesse Ludfords bemrkninger om den britiske regerings manglende entusiasme .
Det er en skam , at hendes mere progressive ider blev forkastet med et snvert flertal i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender . Vi str nu med en mere tvende indstilling til fastboende udlndinge fra tredjelande , med for stor vgt p terrorisme , tilegnelse af sprog og tilstrkkelige ressourcer , isr p pensionsomrdet .
Jeg tilslutter mig endnu en gang baronesse Ludfords bemrkninger til de to frste af dem .
Kommissionens forslag var sandelig bedre end de nuvrende forslag p omrdet .
<P>
Det fortller mig , at tredjelandsstatsborgere kun reprsenterer en lille del af virkeligheden for visse i Parlamentet - mske et bestemt geografisk omrde , en social klasse eller en politisk holdning .
Dette billede omfatter ikke det overvldede store flertal af tredjelandsstatsborgere , der i stor stil bidrager til EU ' s konomi og samfund , hvilket de har bevist over en rrkke .
Hvorfor sger s mange regeringer i EU ellers at rekruttere arbejdskraft p alle faglige niveauer fra tredjelande ?
Hvorfor skulle disse mennesker bostte sig i EU i nogle r , hvis de kun mistnkeliggres eller klassificeres som andenklassesborgere , der kun tolereres og anses for en anden dimension af brug og smid vk-samfundet ?
Som det er blevet sagt , br vi beskftige os med lige rettigheder for mennesker , der yder s vsentlige bidrag til samfundet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg taler om Ludford-betnkningen nu , hvor det frst og fremmest handler om at sikre de mennesker , der har levet legalt her i lang tid , bedre betingelser ved hjlp af flere rettigheder .
Det er umiddelbart en god id .
Problemet er blot , at tredjelandsstatsborgerne i EU udgr en slags tredjeklassesborgere , nemlig efter de pgldende statsborgere i et bestemt land og s , som nummer to , efter statsborgerne i resten af EU-landene .
Denne skelnen fortstter i betnkningen og retfrdiggr dermed ogs , at der aldrig vil komme en endegyldig ikke-diskriminering .
For den , der virkelig nsker at sikre , at der er de samme rettigheder for alle , skal ogs udjvne disse forskelle .
<P>
Et andet punkt er dog endnu vigtigere for mig . For at sige det endnu en gang handler det om at forbedre rettighederne for de mennesker , der har levet i EU i lang tid .
Det er dog kun rettet mod en ganske bestemt del her , nemlig dem , der har en lovlig opholdstilladelse .
Dermed falder alle de , der lever illegalt her , udenfor .
Nu kunne man sige , okay , de illegale indvandrere er nu engang ikke omfattet af denne betnkning , og derfor nsker vi heller ikke at tale om dem i dag , men det er netop problemet : Her handler det altid kun om folk med lovlig opholdstilladelse , og ved nsten alle andre lovgivningsinitiativer - selv ved initiativbetnkninger - falder ndringsforslag , som netop taler for en styrkelse af de illegale indvandreres rettigheder , igen og igen til jorden .
S m man sige , at de illegale indvandrere netop er en logisk konsekvens af en EU-fstningspolitik . Derfor gr jeg mig overhovedet heller ikke noget hb om , at der p kort sigt vil komme omfattende ndringer p dette punkt i Parlamentet , Kommissionen eller Rdet .
Men s br man ogs vre s rlig og sige , at det her faktisk kun handler om de mennesker , der er s heldige , at de overhovedet har kunnet rejse til EU under meget uvrdige forhold - ofte illegalt - som s trkker den joker , at de fr asyl , uanset fra hvilket EU-land , eller som netop kan bruges til kapitalistiske forml .
For alle de mennesker , der falder uden for denne struktur , skal der ikke vre nogen forbedrede rettigheder .
<SPEAKER ID=53 NAME="Krarup">
Efter min opfattelse rummer begge disse to forslag en rkke bestemmelser , som p deres egne betingelser er rimelige og humane .
Srlig fru Ludfords betnkning forsger at leve op til sympatiske krav om fair behandling og aktiv integration - det manglede jo ogs bare !
Men jeg har et par kommentarer .
For det frste : Vi befinder os nu engang inden for Fort Europa , og den politiske holdning , der dominerer EU-lovgivningens rderum , er defineret af adgangsbetingelser , der er s stramme , at det bermte nleje nrmest tager sig ud som en ben ladeport .
For det andet : Jeg m konstatere , at de foreliggende forslag stiller mit hjemlands regering i et skammeligt lys .
Vores tidligere liberale kollega , hr . Haarder , har som nyudnvnt minister for " integration og udvisning " praktiseret en politik , der m f hans tidligere gruppefller til at undre sig .
De regler , der forhandles i dag , er vsenlig mindre fjendtlige over for udlndinge end hr .
Haarders forslag . For det tredje : At det danske folk har fet en fremmedfjendsk regering , som overhaler EU-reglerne hjreom , fr ikke Folkebevgelsen , som jeg reprsenterer , til at skifte opfattelse med hensyn til Schengen og EU-traktatens afsnit 4 , som Danmark som bekendt er undtaget fra .
Denne integrationsteknik , som bruges i EU-systemet i afsnit , er ddsensfarlig for folkestyret .
Det er ikke EU , der skal skaffe os af med en regering .
Det er ikke EU , der skal gennemfre en human udlndingepolitik , det er danskerne selv - we , the people .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi mener , at Kommissionens to direktivforslag om betingelser for ophold og bevgelsesfrihed for tredjelandsstatsborgere inden for EU er en smule skudt over mlet i forhold til det , der er ndvendigt i jeblikket .
<P>
Forslagene er opstet i en nd , som vi troede var forsvundet efter attentaterne den 11. september , og som i srdeleshed bestr i at stte benhed og ukontrolleret bevgelsesfrihed over borgernes sikkerhed .
Desvrre kan vi konstatere , at denne farlige tankegang stadig er meget gngs .
<P>
Vedrrende betingelserne for tredjelandsstatsborgernes bevgelsesfrihed ophver direktivforslaget f.eks. den obligatoriske meldepligt i henhold til Schengen-konventionens artikel 22 , som glder for dem i jeblikket , nr de rejser fra et EU-land til et andet .
Medlemslandene bevarer retten til individuelt at opretholde denne pligt , men i en ndret form og med en lngere frist .
<P>
Vi mener , at det er njagtig det modsatte , der skal gres .
Det skal undersges , hvordan meldepligten kan gres lettere at gennemfre og mere effektiv .
Der er ingen her , der kan bengte , at Europa efter den 11. september er blevet anklaget for at vre en alt for lettilgngelig base for terroristerne , fordi de indre grnser er fyldt med huller .
Men nu str vi tilsyneladende over for et forslag , der vil ge antallet af huller .
<P>
Vi er ligeledes imod indfrelsen af en specifik indrejsetilladelse for seks mneder , der ikke er planlagt i henhold til traktaten , og som forvansker tankegangen i traktaten , da den flles visumpolitik kun angr visa for mindst tre mneder .
<P>
Hvad angr det andet direktivforslag om fastboende tredjelandsstatsborgere , mener vi , at EU overhovedet ikke har kompetence til at indfre - selv om det er enstemmigt - en flles retsstilling , der indebrer ensartede principper .
Artikel 63 i EF-traktaten faststter , at Rdet kan vedtage " foranstaltninger " vedrrende indvandringspolitikken i forbindelse med betingelserne for indrejse og ophold , men at det ikke kan fortage sig noget , og ikke m foretage sig noget , nr det drejer sig om en endelig retsstilling , der krver en samlet lsning , der er ens og klart defineret for alle medlemslande .
Vi mener isr ikke , at det er belejligt at give tredjelandsstatsborgere , der har opnet denne skaldte status , rettigheder , der udvisker forskellene til de indfdte borgere , og en opholdstilladelse , der nsten automatisk glder i de vrige medlemslande .
<P>
De af vores kolleger , der mener , at vi frst og fremmest er her for at forsvare vores respektive borgeres interesser , br stemme imod disse to forslag .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , efter personligt at have nsket det efter de to foregende betnkninger kan jeg kun glde mig over Kommissionens initiativ om fri bevgelighed for tredjelandsstatsborgere i Schengen-omrdet .
Det foreslede middel opfylder faktisk behovene for en mere overordnet og integreret tilgang , som vi har efterspurgt .
Lad os derfor lyknske Kommissionen med dette initiativ .
<P>
Jeg kommer nu til fru Kelers betnkning for at sige , at overordnet set er min gruppe enig i hendes tankegang og ndringsforslag .
Vi er enige med hende i , at en forordning i dette tilflde er et mere passende juridisk middel end et direktiv .
Vi er enige med hende i de prciseringer , hun fremlgger i forbindelse med definitionen af gyldighedsperioderne for rejsetilladelsen .
<P>
Der er dog et punkt , hvor jeg - og jeg siger det for egen regning - blev en smule forblffet over Keler-betnkningen . Det drejer sig om den nsten poetiske indsats , som hun lgger i kampen mod Kommissionens forslag om , at indehaverne af et visum til et lngerevarende ophold , der endnu ikke har opnet opholdstilladelse , ikke kan f rejsefrihed fr det tidspunkt , hvor de anmoder om opholdstilladelse i den medlemsstat , der har udstedt et visum til dem .
Hun skriver i betnkningen , at hvorfor i djvlens navn - h , fru Keler - hvilket sknt udtryk , denne djvel !
- skal " begyndelsen af rejsefriheden for disse tredjelandsstatsborgere reguleres p anden mde end for personer , der er omfattet af denne retsakt " .
De mener , at det er et mysterium .
Men nej , fru Keler , det er ikke mystisk .
Det , som Kommissionen foreslr i dette tilflde , er njagtig det , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender enstemmigt stemte for , og det , som hele Europa-Parlamentet godkendte , da det stemte for min betnkning om det franske initiativ .
<P>
Fru Keler , sandheden er , at vi tilpasser os Rdets holdning , som Europa-Parlamentet afviste ved at godkende den betnkning , som jeg lige nvnte .
Det er alts ikke et mysterium , fru Keler , men en tilpasning . Hvorfor i djvlens navn erkender De ikke det ?
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg skal tale om fru Ludfords betnkning .
<P>
Fr vi gr i gang med andre aspekter af indvandringspolitikken , forekommer det ndvendigt at have en flles status for fastboende udlndinge for nje at overholde Tampere-aftalen , som havde til hensigt at give tredjelandsstatsborgere rettigheder , der kan sammenlignes med EU-borgeres rettigheder .
Vi er ndt til at lse situationer som dem , der i teorien i dag forhindrer den indre frie bevgelighed for tredjelandsstatsborgere .
<P>
Derfor vil min gruppe prve at opn , at der fra Europa-Parlamentet udgr et strkt budskab , navnlig rettet til Rdet , om at sttte Europa-Kommissionens forslag .
I denne henseende vil jeg personligt takke fru Ludford for de bestrbelser , hun har gjort sig .
<P>
Nogle af de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget eller stillet p ny i plenum , kan vi ikke acceptere .
Som fru Roure sagde , kan vi ikke acceptere , at der trffes subjektive beslutninger , nr der skal tildeles status som fastboende udlnding , og vi kan endnu mindre acceptere farlige forsg p propaganda , som ikke blot sidestiller grnsekontrollen , men ogs fastboende udlndinge med terrorister eller i det mindste med terrorisme .
<P>
Vi vil igen forsvare tredjelandsstatsborgeres ret til politisk deltagelse i lokale valg og valg til Europa-Parlamentet .
Jeg hber blot , at dette budskab nr ud fra Parlamentet og bliver hrt , p trods af at der er s mange fra Rdet , der ikke er til stede .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , kre kolleger , vi drfter i virkeligheden to emner , som ganske vist er nrt forbundet med hinanden , men som alligevel er forskellige .
Vi er nemlig i gang med en forhandling under t om to sprgsml , der vedrrer indvandring . Det frste sprgsml er anerkendelsen af tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlndinge , nr disse tredjelandsstatsborgere opholder sig regelmssigt i landet , og det andet sprgsml er reguleringen af deres ophold og frie bevgelighed i visse perioder og af srlige rsager .
<P>
Det frste forslag er uden tvivl det vigtigste , eftersom det tager sigte p at fastlgge betingelserne for , at tredjelandsstatsborgere , som har vret fastboende i lngere tid , i henhold til direktivet ogs kan opholde sig i et andet EU-land end det , hvor de har fast bopl .
<P>
Rdets behandling af direktivet er naturligvis vanskelig , i betragtning af at der er tale om et omfattende og flsomt emne .
Mange medlemsstater er stadig ved at forsge at fastlgge en prcis holdning til de forskellige bestemmelser i direktivet , men der er ogs tale om forskellige situationer og forskellige opfattelser , ligesom det i vrigt er forskelligt , i hvor hj grad medlemsstaterne berres .
Tnk blot p visse landes geografiske placering - f.eks. Italiens - hvor indvandringsproblemet utvivlsomt er strre , alvorligere og i hjere grad krver en lsning end i andre situationer .
<P>
Det skal desuden gentages , at der er andre aspekter , som man skal tage stilling til i forbindelse med hovedsprgsmlet , f.eks. forslagene om familiesammenfring og andre asylforslag , for ikke at tale om flygtningenes vanskelige situation .
<P>
Man m generelt bifalde holdningen hos de regeringer , som forsger at stte direktivet i direkte forbindelse med - eller sammenligne det med , kunne man sige - den nationale lovgivning .
Det er , hvad vi gr i Italien , og vi forsger netop at gennemfre dette forslag .
Efter at have opstillet nogle minimumskriterier er det dog altid ndvendigt at overlade det til medlemsstaten selv at gennemfre sin egen lov .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg har et par bemrkninger til Ludford-betnkningen om status som fastboende udlnding .
Jeg undskylder min manglende tilstedevrelse under de frste minutter af forhandlingen , men i rkken af mange problemer i dag blev jeg forsinket i paskontrollen i lufthavnen .
Foran mig stod to personer af asiatisk oprindelse med pas fra Det Forende Kongerige . De blev udsat for , hvad jeg vil kalde et ganske uacceptabelt forhr .
Kolleger i Parlamentet vil vide , at dette er et typisk scenario i alle paskontroller rundt om i Europa .
<P>
Jeg undskylder ogs over for baronesse Ludford .
Hr . Medina sagde tidligere , at visse af ndringsforslagene , som blev vedtaget i udvalget , var en svkkelse af Kommissionens oprindelige forslag .
At ndringsforslagene blev vedtaget i udvalget , skyldtes delvis manglen p tal fra min side , og det undskylder jeg .
<P>
Vi skal s vidt muligt sigte mod at give alle fastboende udlndinge de samme rettigheder som EU-borgerne .
Vi skal forkaste PPE-DE-Gruppens ndringsforslag , der sger at klassificere fastboende udlndinge som andenklassesborgere .
Som fru Roure sagde , skal vi tilskynde til integration , og jeg sttter deres bestrbelser p at tilegne sig sprog .
Men at bruge en persons sproglige niveau som kriterium for , hvorvidt denne skal tildeles status som fastboende udlnding , er diskriminerende .
Hvis evnen til at tale hjemlandets sprog korrekt var mlestok for retten til opholdstilladelse , kender jeg til adskillige mennesker hjemmefra , som ikke ville have ret til at bo der !
Andre dele af betnkningen , som anfrer , at bevis p tilstrkkelig alderspension er en forudstning for , at tredjelandsstatsborgere kan opn visse rettigheder eller samme rettigheder , er lige s subjektive .
Vi kan ikke invitere mennesker til EU og s sige " betal din skat her , men forvent ikke at f sociale ydelser eller goder til gengld " .
Det er at gre dem til andenklassesborgere .
<P>
For 200 r siden stormede vores forfdre rundt i verden og koloniserede og udnyttede fjerne lande .
Vi har en ret og en pligt til at rette op p dette og f styr p tingene .
Vi skal opfordre alle medlemsstater til i langt hjere grad at informere borgerne om fordelene og de positive sider ved et integreret samfund .
Vi vil i de kommende r opleve , at nye EU-medlemsstater forsger at tiltrkke tredjelandsstatsborgere , s de kan bidrage til konomien og udfylde de ledige pladser p arbejdsmarkedet .
Vi skal have lst problemerne inden da .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , betnkningen , sdan som den er kommet fra udvalget til plenarforsamlingen , alts ikke forslaget til betnkning , vidner virkelig om realitetsfornemmelse .
Den tager hjde for de konsekvenser , som vi har mttet drage af den 11. september , og den tager ogs hjde for de retningslinjer for indvandring af arbejdskraft , som vi har besluttet p et meget bredt grundlag i plenarforsamlingen .
Jeg bifalder derfor ogs det , der fremgr som konsekvens heraf , nemlig kontrol , fr der tages stilling til en status som fastboende udlnding , sledes at der f.eks. ventes p lovlig opholdstilladelse i fem r , og at det kontrolleres , om den pgldende har tilstrkkeligt med konomiske midler til sig selv og sin underholdsberettigede familie , eller at der skal foreligge et beskftigelsesforhold , og at det skal dokumenteres , at den pgldende har sygeforsikring og alderssikring .
Jeg bifalder ogs , at der i betragtning af den 11. september indfres en sikkerhedskontrol .
Vi har hverken brug for kriminelle eller personer , som udgr en risiko for den offentlige sikkerhed og orden i EU .
Jeg bifalder ligeledes , at medlemslandene fr mulighed for at indfre yderligere betingelser i forbindelse med kontrol , f.eks. sprogkundskaber , bolig og lign .
Det er ogs positivt - igen i forbindelse med kriminelle handlinger - at udvisningsmulighederne skrpes .
<P>
Jeg hilser disse reguleringer velkomne , fordi de gr hnd i hnd med en privilegeret status , som vil blive nvnt i fremtiden , f.eks. adgang til beskftigelse , uddannelse , social sikring og integration , hvilket ogs bifaldes .
Vi fra Det Europiske Folkepartis Gruppe bekender os til en kontrolleret modtagelse af tredjelandsstatsborgere , sledes at der ogs fremover rent faktisk vil vre mulighed for integration , og sledes at Unionens sikkerhed og stabilitet fortsat kan sikres .
<SPEAKER ID=60 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , p Kommissionens vegne vil jeg gerne takke de to ordfrere , baronesse Ludford og Margot Keler , for det grundige arbejde , som de i dag har fremlagt for Europa-Parlamentet .
Sdan som vi ser det , udgr tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlndinge en afgrende bestanddel i udformningen af en flles indvandringspolitik .
Status som fastboende udlnding er et begreb , som tilfjer udlndingepolitikken et langsigtet perspektiv , idet det giver de borgere fra tredjelande , der mtte nske det , sikkerhed for varigt ophold i den modtagende medlemsstat .
Denne status tilbyder dem , sdan som Kommissionens forslag er formuleret , den ndvendige juridiske sikkerhed til at kunne blive godt integreret i de europiske samfund .
Det ml , der blev opstillet i Tampere , og som blev fornyet i Laeken , er at sikre en fair behandling af lovlige indvandrere og tilbyde dem rettigheder og pligter , der skal kunne sammenlignes med EU-borgernes .
<P>
Kommissionens forslag har som ml , at fastboende udlndinges rettigheder tilnrmes EU-borgernes .
Vi opstiller prcise og objektive betingelser for , at tredjelandsstatsborgere kan opn status som fastboende udlndinge .
De betingelser , som vi foreslr , er sdan , at de kan benyttes til vurdering af , om en tredjelandsstatsborger faktisk har fast ophold i en given medlemsstat og agter at lade sig integrere her .
Vedkommende skal have boet i den givne medlemsstat i en tilstrkkelig lang periode ( fem r ) og kunne bevise sin konomiske integration ved at rde over de ndvendige midler og en sygesikring , og vedkommende m derudover ikke udgre en trussel for den offentlige orden .
<P>
Den betnkning , som er til forhandling , anfrer yderligere en betingelse for denne status , nemlig beherskelse af sproget i den pgldende medlemsstat .
Kommissionen mener , at sproget er et vigtigt integrationskriterium , og at tilegnelse heraf br vre en central bestanddel i den nye integrationspolitik , som Kommissionen i jeblikket er i frd med at udforme i forlngelse af sin meddelelse fra november 2000 , og i hvilken forbindelse vi agter at forelgge Parlamentet og Rdet et initiativ i 2003 .
Jeg er derfor helt imdekommende over for at tage sprogsprgsmlet med , sledes som det nskes i et ndringsforslag fra Eva Klamt , isr i en konkret sammenhng , og nr modtagerstaten giver indvandrerne faktiske muligheder for at tilegne sig dennes sprog .
<P>
Hvad angr tilfjelse af et nyt krav om alderssikring eller pensionsforsikring , mener jeg , at det ikke tjener noget nyttigt forml at ge betingelserne for at opn status som fastboende udlnding .
De fleste medlemsstaters lovgivning bevilger allerede i dag denne status automatisk uden krav om sdan alderssikring .
Dette sprgsml hrer hjemme i en strre og mere kompleks kontekst , som vedrrer forholdet mellem indvandrerne og de sociale ordninger generelt .
Kommissionen arbejder derfor hen imod at udvide forordning 1408 / 71 om koordinering af sociale sikringsordninger til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere .
Vi mener , sprgsmlet br behandles i denne kontekst .
<P>
Hvad angr nogle af de fremsatte ndringsforslag , mener Kommissionen , at det kun er , nr status som fastboende udlnding er opnet , at en tredjelandsstatsborger br behandles p lige fod med medlemsstatens egne borgere p alle konomiske og sociale omrder .
Vi er dog modtagelige over for de ndringsforslag , der er fremsat om ogs fr opnelse af en sdan status at sikre ensartede rettigheder i forbindelse med adgang til domstolsprvelse og effektive retsmidler , sledes som fru Ludfords ndringsforslag indebrer , hvorfor vi vil indfje dem i teksten .
<P>
Med hensyn til deltagelse i det politiske liv undlader Kommissionen at udtale sig , da den mener , at traktaterne ikke giver den grundlag for at inddrage dette sprgsml .
<P>
Nogle af de fremsatte ndringsforslag afspejler en srlig bekymring for den offentlige orden , en bekymring , der er mere end velbegrundet efter den 11. september .
Jeg deler den opfattelse , der er kommet til udtryk i lbet af denne forhandling om , at vi m undg at beg den fejl at blande indvandring sammen med terrorisme , s der skabes en slags generel mistnksomhed over for alle tredjelandsstatsborgere .
Kommissionen har udfrdiget et arbejdsdokument om forholdet mellem varetagelse af den indre sikkerhed og overholdelse af internationale forpligtelser og konventioner .
I lyset af dette dokument har vi gennemget alle vores forslag til bestemmelser vedrrende beskyttelsen af den offentlige orden .
Dette arbejde har haft som forml at sikre , at medlemsstaterne effektivt kan beskytte den offentlige orden imod trusler om terror .
Denne undersgelse har fet Kommissionen til at revidere nogle af sine forslag , deriblandt dette , p isr to punkter . Vi har fjernet kravet om , at truslen skal vre umiddelbar fr meddelelse af denne status , idet vi har fortolket de mulige risici , sdan som den aktuelle udformning af Genve-konventionen af 1951 lgger op til , og vi har ogs fjernet forbuddet mod omgende udvisning , sfremt visse forudstninger er opfyldt .
Jeg tror , at disse to ndringer imdekommer bekymringerne om den indre sikkerhed og bekmpelse af terror , og at de fremsatte ndringsforslag p dette punkt ikke behver komme i betragtning .
<P>
Sammenfattende kan det siges , at den fornyelse og den vsentlige forbedring , som dette forslag rummer , bestr i , at fastboende udlndinge fr ret til at bostte sig i en anden medlemsstat .
Integrationen er ikke mere blot et nationalt anliggende , men ogs et anliggende p EU-niveau .
De personer , der har opholdt sig en vis tid i en medlemsstat , vil befinde sig i en mere fordelagtig situation end dem , der kommer direkte fra deres oprindelsesland , nr de nsker at bostte sig i en anden medlemsstat .
Jeg finder dette forhold meget vsentligt , og jeg mener ikke , at det br overses .
<P>
Hvad angr forslaget om tredjelandsstatsborgere frie bevgelighed og ophold , hvor fru Keler er ordfrer , vil jeg gerne frst fremhve , at forslaget indeholder vigtige elementer for oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er rigtigt , at Schengen-reglerne allerede omfatter bestemmelser for tredjelandsstatsborgeres bevgelighed .
De vilkr , som denne rettighed er underlagt , er imidlertid ikke altid lige gennemskuelige og fordeler sig over flere retsinstrumenter .
Kommissionen deler Europa-Parlamentets synspunkt om , at alle disse spredte bestemmelser br samles i kun t retsinstrument .
Forslaget faststter sledes betingelserne for , at tredjelandsstatsborgere kan bevge sig frit , hvad enten de er underlagt krav om visum , har opholdstilladelse eller er i besiddelse af et visum til lngerevarende ophold , mens de afventer udstedelse af opholdstilladelse .
<P>
Forslaget sigter imidlertid ogs p at faststte bestemmelser for forskellige personkategoriers ophold i en periode mellem tre og seks mneder inden for Schengen-omrdet , uden at det indebrer en egentlig indvandring .
Det glder eksempelvis turister , forskere , musikere p turn , personer p familiebesg , hospitals- eller rekonvalescensophold .
For disse personer skal der indfres en srlig rejsetilladelse , der giver lov til indrejse med henblik p at frdes p medlemsstaternes omrde i hjst seks mneder og med hjst tre mneders ophold i samme medlemsstat , hvilket er helt i overensstemmelse med traktatens ordlyd .
<P>
Hovedparten af ndringsforslagene i fru Kelers betnkning sigter p at prcisere og tydeliggre forslagets indhold .
Hvad angr typen af retsinstrument , foresls det , at der vlges en forordning og ikke et direktiv .
Hvad angr alle disse forslag , sttter Kommissionen den lsning , som Rdet mtte vlge .
Det eneste punkt , hvor vi ikke er enige med fru Kelers forslag , angr ndringsforslag 5 om bevgelighed inden for Schengen-omrdet med visum til lngerevarende ophold , et punkt , der , som hr . Deprez allerede har nvnt , br overvejes nje .
Vi anmoder Parlamentet om ikke at vedtage det .
Et visum til lngerevarende ophold er et nationalt visum , der udstedes efter de nationale regler og ikke efter bestemmelserne i Schengen-aftalens kapitel 3 , afsnit I .
<P>
I denne sammenhng synes det mig derfor uhensigtsmssigt at benytte de regler , der glder for visum til korttidsophold for visum til lngerevarende ophold , alts forudgende hring .
Under debatten om det franske initiativ om visum til lngerevarende ophold er forslag af denne art allerede blevet forkastet i Parlamentet , som navnlig satte sprgsmlstegn ved retsgrundlaget og isr fordelingen p flere retsinstrumenter .
Ud fra dette synspunkt , som Parlamentet allerede har givet udtryk for , har Kommissionen ligeledes sat sprgsmlstegn ved retsgrundlaget og erklret , at den vil fremlgge et forslag , der ogs omfatter personer i besiddelse af visum til lngerevarende ophold , og at den sledes vil genoptage det ml , som det franske initiativ havde opstillet , men i en mere global ramme .
<P>
Jeg er enig i den bestrbelse , der ligger bag ndringsforslag 5 , nemlig at en tredjelandsstatsborger umiddelbart skal have ret til fri bevgelighed inden for Schengen-omrdet , men den mulighed findes allerede i dag , fordi en tredjelandsstatsborger altid kan anmode om et ensartet visum , det skaldte C-visum , og bevge sig frit p grundlag af det .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne takke de to ordfrere og udtrykke mit hb om , at Kommissionens forslag kan vinde tilslutning across the border i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Vitorino !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0464 / 2001 ) af van den Berg for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling - en vurdering ( KOM ( 2001 ) 153 - C5-0395 / 2001 - 2001 / 2153 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=63 NAME="Van den Berg">
Hr. formand , rede kommissrer , EU er p verdensplan den strste donor p ndhjlpsomrdet .
Mennesker , der rammes af en krig eller en naturkatastrofe i Bangladesh , Afghanistan , Somalia og p Balkan , hjlpes i gang igen med europiske penge .
Men det gr for ofte galt , nr den direkte ndhjlp ophrer , og nr man gr over til bistand til genopbygning og udvikling af det ramte omrde .
Et problem , som i faglitteraturen betegnes som den gr zone .
<P>
Til illustrering et skoleeksempel : Efter at orkanen Mitch i 1998 havde sat sine delggende spor i Mellemamerika , reagerede EU hurtigt med ndhjlp .
Kommissionen arbejdede derefter fra 1999 p et handlingsprogram for genopbygning i Mellemamerika , og ECHO skulle forlade omrdet fra marts 2001 .
Handlingsprogrammet havde gode elementer ssom lokal deltagelse , koordinering med medlemsstaterne og andre donorer og decentralisering af befjelserne til delegationen i Managua .
I praksis fungerede programmet imidlertid alt for langsomt .
To r efter katastrofen var der kun et par projekter , der var godkendt .
<P>
Dette eksempel illustrerer desvrre reglen og ikke undtagelsen , og det er naturligvis uacceptabelt bde ud fra en politisk og ud fra en humanitr synsvinkel .
Hvem vil om nogen tid forklare befolkningen i Afghanistan , at vi ikke kan indfri vores lfte om hjlp p grund af vores egen manglende evne til at reagere hurtigt og fleksibelt efter ndhjlpsfasen ?
Sprgsmlet er , hvilke foranstaltninger Kommissionen trffer for at undg problemet med den gr zone i forbindelse med genopbygningen af Afghanistan .
<P>
Ved forberedelsen af denne betnkning er Kommissionen og de involverede organisationer i marken blevet hrt grundigt .
Kommissionen erkender problemet med den gr zone , men samtidig forbliver dens evaluering , som vi drfter i dag , for vag og for teoretisk .
Derfor har jeg i min betnkning , bl.a. p grundlag af konferencen med de pgldende ngo ' er og intensive samtaler med Deres tjenestemnd , stillet Kommissionen en rkke konkrete forslag .
<P>
Kommissionen konstaterer , at ufleksible og bureaukratiske procedurer udgr et af de vsentlige problemer .
Som lsning vil Kommissionen udarbejde tillg til landestrategidokumenterne , sledes at en hurtig og fleksibel reaktion bliver mulig i en krisesituation .
Dette forslag sttter jeg , men kun , hvis disse tillg godkendes inden for en frist p to mneder .
Kan Kommissionen oplyse , om den allerede har udarbejdet nye , forenklede , hurtige og fleksible procedurer for godkendelsen og tilpasningen af tillggene ?
For ellers forbliver forslaget om disse krisedokumenter simpelthen tomme ord .
<P>
Desuden henviser jeg som ordfrer til den enorme betydning af koordinering og samarbejde , ikke blot mellem Kommissionens tjenester , men ogs med medlemsstaterne , de internationale donorer , lokale partnere og ngo ' erne .
Af mine samtaler med Kommissionen fremgik det tydeligt , at der er behov for et fleksibelt instrument til opbygning og rehabilitering , sledes at der kan gres noget ved denne gr zone .
Den eksisterende rehabiliteringsordning er for begrnset .
Projekter inden for f.eks. sikkerhed og god forvaltning falder uden for forordningen , og der er ikke ret mange penge til rdighed .
Det er tydeligt , at det samlede belb p f.eks. omkring 50 millioner euro til Asien langtfra opfylder behovet i Afghanistan .
Derfor foreslr jeg Dem , at den eksisterende rehabiliteringsforordning revideres , sledes at vi i fasen efter krisen kan imdekomme de behov , som befolkningen i et ramt omrde virkelig har .
For at garantere tilstrkkelige midler m der i det jeblik , hvor en krise bryder ud , ved hjlp af en udlsermekanisme hurtigt frigres penge fra det eksisterende ikke-anvendte budget og reserverne .
<P>
Hvordan vil Kommissionen flge min plan op med konkrete forslag ?
Problemet med den gr zone mellem ndhjlp og rehabilitering er srdeles kendt .
Vi m ikke lngere acceptere , at mennesker , som i deres daglige liv konfronteres direkte med flgerne af krig eller naturkatastrofer , forbliver ude i kulden p grund af vores manglende evne til hurtigt , fleksibelt og koordineret at reagere p den lokale situation .
Da EU som strste ndhjlpsdonor p verdensplan spiller en fantastisk rolle , skal vi i EU ogs bygge bro over denne klft med den bredygtige udvikling i kriseomrder .
Det ville virkelig betyde et enormt bidrag til sikkerheden og stabiliteten i konfliktregioner i Asien , Latinamerika og Afrika .
Det er mske alligevel en klogere investering end allerede nu at afstte store belb til forsvarsmateriale som F16-fly , selv om jeg ved , at det ikke er Kommissionens ansvar .
Som Deres ordfrer vil jeg derfor fortsat intensivt flge , hvordan Kommissionen og medlemsstaterne griber dette problem an i den nrmeste fremtid .
Jeg forventer meget af det tilsagn , der indtil nu er givet , men jeg er meget spndt p Kommissionens konkrete svar .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Bartolozzi">
Hr. formand , kre kolleger , i stedet for hr . Mantovani , som ikke kan vre til stede her i dag p grund af problemer med flytrafikken , vil jeg komme med nogle betragtninger om Kommissionens meddelelse om den vanskelige sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr. van den Berg , for det glimrende arbejde , som han har udfrt , og som der var bred enighed om under afstemningen i udvalget .
<P>
Efter min mening er det frst og fremmest vigtigt at forbedre komplementariteten , sammenhngen og forholdet mellem omkostninger og fordele , eftersom dette er ndvendigt for at fjerne det hul , der eksisterer mellem de forskellige faser af den internationale bistand , nemlig den bermte grzone , og eftersom det mere generelt er ndvendigt for hele effektiviteten af EU ' s udviklings- og samarbejdspolitik .
<P>
Der er nemlig behov for , at vi i hjere grad inddrager de multilaterale finansielle institutioner i denne proces ssom Verdensbanken , Den Internationale Valutafond , FN ' s forskellige hjlpeorganisationer og Paris-klubben .
Det forekommer mig ligeledes hensigtsmssigt at skelne mellem den interne og den eksterne koordineringsindsats , s det fastlgges , hvem der gr hvad , bde p EU-plan , p internationalt plan og i de enkelte medlemsstater , og s vi bedre kan planlgge gennemfrelsen af rehabiliterings- og udviklingsinitiativerne , hvorved vores indsats bliver mere effektiv .
<P>
I bidraget fra vores gruppe , nemlig PPE-DE-Gruppen , fokuserer vi netop p , at der er brug for en strre komplementaritet og ikke mindst - hvilket ogs fremgr af ndringsforslag 15 og 16 , som hr .
Mantovani har stillet - for en bedre samordning af de forskellige aktioner , s vi opnr en strre effektivitet og nogle bedre resultater i sammenkoblingen og samordningen af ndhjlp , rehabilitering og udvikling . Det er navnlig ndvendigt med nogle velegnede samordningsmetoder , ex post-evalueringer , budgetkontrol og mindre bureaukratisk indblanding for bedre at kunne sikre , at EU ' s udviklingssttte nr frem til de kriseramte lande og sledes ogs til de mennesker , som virkelig har brug for det , p en prcis og effektiv mde og uden tidsspilde , overfldigt dobbeltarbejde eller overlapninger , nr det glder indsatsen eller de finansielle ressourcer , der investeres .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , vi glder os , som Max van den Berg ogs giver udtryk for i sin betnkning , over Kommissionens meddelelse om sammenkoblingen mellem EU ' s handlen i ndsituationer i de sydlige lande og Fllesskabets politik i forbindelse med udviklingssamarbejde .
<P>
I udvalget var der enighed i meddelelsen , som vi her behandler , men det blev ogs klart , at der var nogle mangler , som kan afhjlpes i den beslutning , vi skal stemme om senere .
Beslutningen omfatter en rkke bekymringer og ligeledes henstillinger for i praksis at forbedre EU ' s handlemde inden for det omrde , vi beskftiger os med , og vi hber , den bliver vedtaget .
<P>
Hele denne debat viser , at der findes et fornuftigt forhold mellem den humanitre bistand , som EU mobiliserer for at afhjlpe ndsituationer , der opstr efter alle mulige former for katastrofer og den bistand , der gives regelmssigt for at styrke den ene eller anden region eller land .
Det vil sige , at rehabiliterings- eller udviklingsprogrammerne i sin nd br have nogle prmisser , som kan bruges til at forebygge konflikter og s vidt muligt undg de skaldte naturkatastrofer og de vrste konsekvenser heraf .
Ligeledes br EU ' s handlen i ndstilflde s vidt muligt bidrage til den senere rehabilitering og udvikling af den nvnte region .
<P>
I dag anerkender vi , at der er betydelige funktionsforstyrrelser i EU ' s handlen i overgangen fra det ene til det andet omrde .
Strstedelen skyldes spredningen i administrations- og kompetenceorganisationsplanen og en utilstrkkelig koordinering mellem de tjenestegrene , som deltager i programmeringen og i gennemfrelsen af disse handlinger .
Det omfattende bureaukrati i mange af de mekanismer , der arbejdes med , er ogs en hindring .
<P>
Vi synes , det er vrre , at der er lande , som EU stadig ikke har nogen samarbejdsaftale med , som Cuba , hvilket forhindrer , at vores handlinger i forbindelse med ndsituationer eller humanitr bistand fortstter i den retning , vi kunne nske inden for omrdet udviklingssamarbejde .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Kommissionen er god til analyser , men mangler ofte styrke til ogs virkelig at gennemfre de politiske konklusioner .
Den interne organisation er stadig for hierarkisk , bureaukratisk og centralistisk , og medlemsstaterne giver Kommissionen for f midler og utilstrkkelige politiske muligheder til at kunne operere handlekraftigt .
Disse strukturelle mangler str derfor i vejen for lsningen af problemet med den gr zone .
Overgangen fra ndhjlp til genopbygning og udvikling krver fleksibilitet i beslutningsprocessen .
Langsommelighed og for brede bestrbelser kan have endnu mere negative flger for de tilsigtede resultater end de tekniske risici , som hurtige procedurer kan vre forbundet med .
Det vigtigste krav er selvflgelig en optimal , forebyggende politik vedrrende naturkatastrofer og voldelige konflikter .
Der skal gres alt , hvad der er muligt , inden en krise bryder ud .
<P>
Beredskabet skal vre optimalt , planer skal ligge klar , koordination skal aftales , og det skal s vidt muligt vre kendt , hvem der skal gennemfre det .
Detaljerede og fleksible katastrofeplaner br vre en del af landeprogrammerne .
ECHO skal koncentrere sig om ndhjlp , men det forekommer at vre meget nskvrdigt , at ECHO ogs fr personale med ekspertise inden for genopbygning for at gre en mere smidig overgang lettere .
Kontrollen med gennemfrelsen skal forskydes fra ex ante til ex post .
Intern koordination kan kun forlbe godt , hvis et multidisciplinrt team gr i gang p et tidligt stadium .
<P>
Hvornr kan vi forvente konkrete forslag fra Kommissionen om forenklede politiske procedurer ?
Hr. van den Bergs betnkning indeholder glimrende forslag .
Alle donorerne er ansvarlige for en forbedring .
Problemet med den gr zone er en ekstra grund til at forsge at fremskynde Kommissionens interne reorganisation .
Det er p hje tid , at de flotte analyser omsttes til endnu flottere politiske handlinger .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren for den fremragende betnkning om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling .
Det er et srdeles vigtigt og problemfyldt emne .
Der er overhovedet ingen tvivl om , at vi p verdensplan oplever et stigende antal katastrofer , bde menneskeskabte katastrofer , som i Afghanistan , og naturkatastrofer , som i Goma i Den Demokratiske Republik Congo .
<P>
Hvis vi skal opn strst mulig effekt , krver det opbakning fra alle parter . Det vil sige donorer , modtagere , gennemfrelsespartnere , som regeringer og ngo ' er , og bilateral bistand .
Vi har i Afghanistan vret vidne til bombninger og delggelse .
Det betyder jeblikkelig ndhjlp , rehabilitering af millioner af flygtninge samt udviklingsbistand .
Det var forfrdeligt at lse i dagens avis , at en fattig familie har solgt deres 12-rige datter til gteskab for at brdfde resten af familien .
Det er tragisk .
Derfor er det absolut ndvendigt at sikre bistand til de mest trngende , og det forudstter lokalt kendskab og den rette hjlp .
<P>
For to uger siden informerede ECHO Udvalget om Udvikling og Samarbejde om , at situationen i Goma var fuldstndig under kontrol , og at man havde alt , hvad man behvede .
Samme aften kunne man hre ngo ' er udtale i tv , at 90.000 mennesker var ved at d af sult , og at flere spdbrn allerede var dende .
Er det opportunisme , faktiske kendsgerninger eller en overreaktion ?
<P>
Det er nsten umuligt at planlgge hjlp til naturkatastrofer .
Det er bedre at have et centraliseret europisk depot , som hurtigt kan reagere med den rette hjlp .
Sammenkobling handler om samarbejde og n ansvarlig beslutningsdygtig organisation .
<SPEAKER ID=68 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , lad mig starte med at takke Dem for at give mig ordet i forbindelse med dette vigtige emne .
Hvis jeg m skifte til det sprog , som hr. van den Berg og jeg har til flles , vil jeg gerne sige flgende .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bolkestein">
Indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr. van den Berg , som har udarbejdet en betnkning af hj kvalitet om et ganske vanskeligt emne .
Krisesituationer er altid komplekse , og vi m skabe enighed om en mde , hvorp EU ' s reaktion i disse situationer generelt kan forbedres .
Kommissionens meddelelse , Rdets konklusioner og Europa-Parlamentets betnkning bidrager til at skabe denne enighed .
<P>
Hr. formand , som bekendt spiller EU en fremtrdende rolle , nr det drejer sig om international bistand .
EU og medlemsstaterne tegner sig sledes tilsammen for halvdelen af de internationale bistandsprogrammer , der finansieres af de industrialiserede lande .
Kommissionen er takket vre Kontoret for Humanitr Bistand , bedre kendt som ECHO , aktivt involveret i denne indsats , som tager sigte p at yde humanitr bistand til de mest srbare og hrdest ramte i denne verden .
Tallene taler for sig selv .
Sidste r stillede ECHO sledes mere end 500 millioner euro til rdighed for humanitre projekter i ca . 80 lande , og denne bistand kom omkring 18 millioner mennesker til gode .
<P>
ECHO ' s opgave er og bliver finansiering af koordineret humanitr bistand og beskyttelse gennem humanitre partnerorganisationer med det sigte at redde og bevare menneskeliv , reducere lidelser og sikre befolkningens integritet og vrdighed i forbindelse med humanitre kriser i tredjelande .
<P>
ECHO ' s hovedopgave bestr sledes i at yde humanitr ndhjlp . Kontoret beskftiger sig imidlertid ogs med rehabilitering p kort sigt i perioden umiddelbart efter krisesituationen .
Jeg tror , vi alle kan vre enige om , at der er behov for forbedringer , nr det glder indsatsen i den gr zone mellem ndhjlp og udvikling .
Dette har ogs vret ppeget i aftenens indlg .
Alle peger p de samme problemer ssom de langsommelige beslutningsprocedurer , problemer i forbindelse med finansieringsinstrumenternes anvendelsesomrde og behovet for at finde de rette gennemfrelsespartnere .
Vi kan notere fremskridt som et resultat af en mere systematisk fremgangsmde i disse sprgsml . Men vi m erkende , at vi ikke kan lse alle problemer , idet der er tale om komplekse situationer , hvorfor vi ogs br fastholde en realistisk tilgang til problemerne .
<P>
Kommissionen har ivrksat en rkke aktioner med det sigte at virkeliggre de politiske mlstninger om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling .
ECHO er sledes i jeblikket ved at lgge sidste hnd p retningslinjerne for kontorets exit-strategier .
Der er tale om et dokument , som skal danne grundlag for drftelser med andre af Kommissionens tjenestegrene for at f fastlagt , under hvilke omstndigheder ECHO kan trkke sig ud af bistandsprojekterne .
<P>
Kommissionens tjenestegrene arbejder ogs p en aftale , som skal sikre effektiv koordinering og hensigtsmssige procedurer i forbindelse med gennemfrelsen af Cotonou-aftalen med landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet .
De principper , der anfres i Kommissionens meddelelse om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling , vil finde anvendelse .
Europ I er i frd med at udarbejde en dagsorden , som skal forbedre arbejdsmetoderne og dermed styrke mulighederne for hurtig indsats .
<P>
Set fra en budgetteknisk synsvinkel er Kommissionen klar over , at de operationelle midler og instrumenter br tages op til vurdering .
Vi mener , antallet af budgetposter br reduceres .
Vi m imidlertid ogs srge for , at det med bredere forordninger fortsat er muligt at dkke alle eksisterende aktiviteter , sikre en hurtigere beslutningstagning , sikre fleksibilitet med hensyn til valget af gennemfrelsespartnere og sikre , at der , om ndvendigt , kan trffes beslutninger uden den berrte regerings billigelse .
P baggrund af tidligere tiders erfaringer mener vi , at yderligere integration af vores interventioner i eksisterende regionale instrumenter er en farbar vej , og at dette vil resultere i get politisk kohrens og get komplementaritet mellem de forskellige interventioner i et givet land .
<P>
Som svar p flere af de sprgsml , der er rejst i aften , vil jeg gerne endnu en gang pege p Afghanistan og den komplementaritet mellem de forskellige instrumenter , der er kommet til udtryk i forbindelse med genopbygningsprocessen i Afghanistan . Dette er et vidnesbyrd om den fremgangsmde , Kommissionen tilstrber ,
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne ppege et vigtigt aspekt .
Vi m gre os klart , at vi ved indgriben i perioden umiddelbart efter en krise ptager os en get politisk og teknisk risiko .
Jeg vil gerne understrege dette .
Af samme rsag ser Kommissionen svel de drftelser , vi frte med Rdet sidste r , som den foreliggende betnkning fra Europa-Parlamentet som skridt p vejen mod en mere effektiv reaktion p kriser og get sammenkobling af ndhjlp og udvikling .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Arbejdstagerrettigheder
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0013 / 2002 af Hughes om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentet og Rdets direktiv om tilrettelggelse af arbejdstid for personer , der udfrer mobile vejtransportaktiviteter ( PE-CONS 3676 / 2001 - C5-0688 / 2001 - 1998 / 0319 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0026 / 2002 af Ghilardotti om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indfrelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne i Det Europiske Fllesskab ( PE-CONS 3677 / 2001 - C5-0687 / 2001 - 1998 / 0315 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=72 NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Friedrich , som var nstformand og ansvarlig for forliget om vejtransport , og hr . Rocard , der deltog som formand for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Faktisk vil jeg gerne takke alle medlemmerne af Parlamentets delegation , fordi det i hj grad var teamwork . Der skal lyde en tak til kommissr de Palacio og hendes personale for deres afgrende rolle i forbindelse med flere punkter , hvor forhandlingerne var get i hrdknude .
Jeg vil ogs gerne takke det belgiske formandskab for dets energiske og beslutsomme bestrbelser p at f en aftale i stand .
<P>
Resultatet af forliget om vejtransport br i hj grad hilses velkomment .
Det er den sidste brik i et puslespil af bestemmelser om arbejdstid .
Det er af afgrende betydning ud fra et sundheds- og sikkerhedsmssigt synspunkt og for trafiksikkerheden generelt , og det er ogs vigtigt for at sikre loyal konkurrence mellem vej- , jernbane- og andre transportsektorer .
<P>
Hvad angr de mere specifikke detaljer , har vi sikret , at selvstndige chauffrer i princippet ogs er omfattet af direktivets anvendelsesomrde .
Nogle vil vre skuffede over , at det ikke fr fuld effekt fr fire r efter gennemfrelsesperioden .
Vi m dog ikke glemme , at Rdets flles holdning med stor sandsynlighed ville have medfrt en permanent udelukkelse af selvstndige chauffrer .
Rdet nskede principielt at udelukke dem og kun overveje at medtage dem efter en kommissionsundersgelse om mulige konkurrenceforvridninger i fremtiden .
Selv da ville Rdet vre parat til at blokere for Kommissionens forslag .
<P>
Vi str nu i den omvendte situation .
Selvstndige chauffrer er principielt omfattet af direktivet og kan kun udelukkes i to tilflde , nemlig hvis Kommissionen foreslr en sdan udelukkelse , og hvis Parlamentet som medlovgiver er enigt i en sdan udelukkelse .
Det er ikke srlig sandsynligt , at dette vil ske .
<P>
Et andet vsentligt resultat af forliget er en klar definition af selvstndige chauffrer .
Selv med en midlertidig udelukkelse af selvstndige chauffrer flte vi , at det var af afgrende betydning , at vi fik gennemtrumfet en klar og afgrnset definition p , hvad en selvstndig chauffr egentlig er . P den mde undgr vi , at skrupellse arbejdsgivere tvinger chauffrer ud i nye former for ugte selvstndighed .
Vi har nu en klar definition i artikel 3 , litra e ) , og artiklens slutstning er en opsamlingsretsakt , hvori det anfres , at chauffrer , som ikke falder under kriterierne i definitionen , skal opfattes som arbejdstagere i henhold til direktivet .
Det er en srdeles nyttig definition .
<P>
Vi har ogs forbedret og prciseret definitionen p arbejdstid vsentligt .
Den omfatter nu selvstndige med undtagelse af generelt administrativt arbejde , der ikke specifikt knytter sig til den pgldende transport .
Hvad angr natarbejde , ved jeg , at nogle sikkert vil vre skuffede over , at det ikke lykkedes os at begrnse natarbejde til otte timer .
Jeg har tre korte bemrkninger i denne forbindelse .
Det ville have vret umuligt at f det accepteret i Rdet .
De fleste delegationer var imod forslaget .
Der er gyldige milj- og trafikmssige grunde til at fragte gods - hvis det skal transporteres p vejene - om natten .
Indrmmelser p omrdet for natarbejde var betingelsen for at inkludere selvstndige chauffrer .
<P>
Det her er en forhandling under t , som involverer overvejelser om betydningen af arbejde , information og hring .
Som det fremgr af artikel 8 om forvridning af konkurrencevilkr for ugentlig arbejdstid og natarbejde , kan De se , at vi har insisteret p at fremme arbejdsmarkedsdialogen som frste mulighed .
<P>
Min sidste bemrkning er , at visse aspekter i teksten er srdeles relevante for de nuvrende forhold , som er kommet frem i lyset med Kralowetz-sagen .
Aspekterne , som har til forml at blokere for dannelsen af en ugte selvstndighedsstatus , at tage fat om registrering og stte fokus p varemodtagernes forpligtelser og andre ansvarlige for tilrettelggelsen af ruter og timeskemaer , er srlig relevante .
Med Kralowetz-sagen str to ting imidlertid helt klart .
For det frste har vi med udvidelsesprocessen desperat behov for yderligere sociale sikkerhedsforanstaltninger og en socialt kontrolleret bning af arbejdsmarkedet for arbejdstagere fra Central- og steuropa , navnlig inden for denne sektor .
For det andet er det soleklart , at hvis kontrolniveauet , som vi har set i denne sag , fortstter , vil afgrende tekster som denne ikke vre mere vrd end det papir , de er skrevet p .
Vi skal insistere p en fuldstndig og korrekt anvendelse af kontrolmulighederne i hele EU .
<P>
Endelig nsker jeg at sige , at det er absolut ndvendigt , at vi har EU-regler , som er bindende p tvrs af EU ' s grnser , ellers bliver Kralowetz-sagen blot en af mange sager i de kommende uger og mneder .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , med forhandlingen i dag og afstemningen i Parlamentet i morgen er vi net til slutningen p et langt og vanskeligt forlb , som de tre institutioner har beskftiget sig med i et par r i form af nogle benhjertige og stringente drftelser om et yderst vigtigt emne , nemlig information , hring og inddragelse af arbejdstagerne .
<P>
Med forliget , som fik en positiv afslutning den 17. december sidste r , har EU fastlagt nogle minimumsstandarder for information og hring , som skal glde p hele EU ' s omrde .
Med dette direktiv - efter direktiverne om de europiske samarbejdsudvalg , statutten for det europiske selskab og chartret om grundlggende rettigheder - lgger vi sledes sidste hnd p vrket , nr det glder om at skabe et EU-retsgrundlag og et nationalt retsgrundlag , som kan bidrage til ndringernes forberedelse , til at sikre , at omstruktureringerne finder sted p nogle acceptable betingelser og til at give mlstningen om beskftigelse den prioritet , der er ndvendig i den nuvrende situation .
Efter min mening er det desuden srlig vigtigt , at vi nede frem til en aftale fr topmdet i Barcelona .
<P>
Nsten alle medlemsstaterne rder over et retsgrundlag , som enten er baseret p lovgivning eller p aftaler , og som tager sigte p at sikre arbejdstagernes information og hring . Jeg sagde , at det var nsten alle , men det er ikke alle , og med dette direktiv kommer retten til at glde p hele EU ' s omrde .
<P>
Jeg vil nu komme ind p selve emnet . Vi stadfster med dette direktiv , at arbejdstagerne og deres reprsentanter i alle virksomheder med mindst 50 ansatte har ret til at blive informeret og hrt om alle aspekter , der vedrrer virksomhedens eksistens , og det glder navnlig de flgevirkninger , som virksomhedens valg har for beskftigelsen , arbejdets tilrettelggelse , uddannelse og efteruddannelse .
<P>
Det er vigtigt , at der i direktivet lgges vgt p indholdet , betingelserne og ogs tidsfristerne for informationen og hringen .
Det sls udtrykkeligt fast , at informationen og hringen skal ske i god tid , eftersom dette er en forudstning for virksomhedernes omstrukturerings- og tilpasningsprocessers succes og for , at man kan finde frem til de forebyggende foranstaltninger , der er ndvendige for at undg negative konsekvenser for arbejdstagerne .
Direktivet giver en rkke rettigheder til arbejdstagernes reprsentanter og til arbejdstagerne selv , og der tages hjde for sanktioner , hvilket betyder , at medlemsstaterne ved direktivets implementering og gennemfrelse skal medtage nogle virkningsfulde , passende og afskrkkende sanktioner i deres lovgivning .
Jeg tror , at dette punkt er srlig vigtigt , og det er noget , som man har diskuteret meget .
Kommissionen foreslog oprindeligt en EU-sanktion , hvilket Parlamentet stttede .
I direktivet tages der til gengld hjde for , at medlemsstaterne selv skal indfre sanktionerne , og man overholder sledes subsidiaritetsprincippet .
<P>
Der tages ogs hjde for en overgangsperiode for de medlemsstater , som ikke har nogen bestemmelser p omrdet , hverken af lovgivningsmssig eller aftalemssig karakter . Denne overgangsperiode er dog blevet reduceret i forhold til den flles holdning .
<P>
Europa-Parlamentet ville selvflgelig gerne have opnet noget mere , nemlig en mere prcis information , en klarere definition og et strre indhold , men i betragtning af sprgsmlets vanskelighed og i betragtning af den modstand , som ikke bare regeringerne , men ogs lobbyerne har udvist i de forlbne mneder , tror jeg , at vi kan vre tilfredse .
Parlamentets delegation til Forligsudvalget vedtog dette forslag til en aftale enstemmigt .
Vi kan vre tilfredse , for rettighederne stadfstes , der lgges vgt p dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , og subsidiaritetsprincippet overholdes , idet der dog fastlgges et ensartet retsgrundlag p hele EU ' s omrde . Arbejdstagerne bliver sledes ikke lngere opdelt i et A-hold og et B-hold , nr det glder de rettigheder , der anerkendes i virksomhederne .
<P>
Jeg vil slutte af med at rette en srlig tak til kommissren , fru Diamantopoulou , og hendes medarbejdere og til det belgiske formandskab og ministeren , fru Onkelinx .
Jeg vil gerne understrege , at det isr var os tre kvinder , der beskftigede os med dette direktiv .
Jeg tror , at det ogs var vores beslutsomhed og overbevisning om sprgsmlets store vigtighed - hvor jeg fik sttte fra udvalget og Parlamentet , mens kommissren og ministeren fik sttte fra deres egne overbevisninger - som gjorde det muligt for os at afslutte en s vsentlig proces .
Topmdet i Barcelona bliver efter min mening en god lejlighed til at konstatere , om den aftale , vi er net frem til , kan f en konkret og positiv effekt .
<SPEAKER ID=74 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det er mit indtryk , at Parlamentet gerne ser , at jeg gre rede for sagen om godschauffren , som sad fast i hertugdmmet Luxembourg .
Hvis det forholder sig sledes , har jeg flgende bemrkninger :
<P>
P baggrund af de oplysninger , som Kommissionen er i besiddelse af , har myndighederne i Luxembourg ransaget den strigske transportr Kralowetz ' kontor i Luxembourg p vegne af domstolen i Mnchen i Tyskland .
Virksomheden har opereret i Luxembourg siden 1986 og var et internationalt anerkendt firma med afdelinger i otte europiske lande .
Den tekniske chef , hr . Kralowetz , blev arresteret den 22. januar , og siden den 26. januar har omkring 150 af virksomhedens lastbiler fra forskellige lande samlet sig ved en af grnseovergangene i Luxembourg , fordi chauffrerne klager over , at de ikke har fet udbetalt ln i over tre mneder .
Flertallet af dem er at betragte som ulovligt ansat .
Myndighederne i Luxembourg planlgger i jeblikket chauffrernes hjemrejse med fly , og hver enkelt chauffr modtager 1.000 euro i erstatning .
<P>
Det strste problem er den pgldende transportrs skrupellse opfrsel .
Han havde benyttet illegal arbejdskraft - det vil sige uden status med hensyn til social tryghed - og til en ln , der ikke er i overensstemmelse med national lovgivning eller overenskomster , og uden arbejdstilladelse .
Domstole og retsudvalg i forskellige medlemsstater har i flere mneder gennemfrt undersgelser og efterforskninger samt udfrdiget rapporter .
Alle disse tiltag har kun frt til nye ransagninger , arrestationer af de ansvarlige og beslaglggelse af dokumenter og udstyr .
<P>
Kommissionen bifalder domstolenes og de administrative myndigheders tiltag , men beklager samtidig , at en sdan sag overhovedet kan forekomme .
Det beviser behovet for korrekt anvendelse af national lovgivning samt EU ' s regler inden for international vejtransport .
Disse omfatter for det frste reglerne for adgang til landevejstransporterhvervet , nemlig de tre kriterier om hderlighed , konomisk kapacitet og faglig dygtighed . For det andet omfatter de reglerne for kretid og hviletid , hvor Kommissionen for nylig har stillet forslag til en ny , forenklet og revideret EU-lovgivning .
<P>
Derudover er flgende kommende retlige instrumenter ogs relevante . Frst er der arbejdstidsregler , for hvilke vi gerne ser en aftale mellem Parlamentet og Rdet , og som De skal stemme om i morgen .
Jeg vil i denne forbindelse p vegne af Kommissionen rette en srlig tak til hr .
Hughes . Dernst er der reglerne om flles attestering af chauffrer , som hr. van Dam var ordfrer for , og som Parlamentet vedtog den 17. januar .
Den bestemmelse standser brugen af illegale chauffrer , der ikke er EU-borgere , i EU , via kontrol af lovlig ansttelsesstatus for disse chauffrer .
<P>
Afslutningsvis er der allerede indfrt og indfres EU-vrktjer .
Medlemsstaterne skal anvende dem korrekt , og lad dette eksempel vre os en advarsel om at undg gentagelser af denne form for skrupells og lovls opfrsel fra vognmnds side .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Det eksempel , hr . Bolkestein netop gav , er naturligvis et benbart eksempel p misbrug inden for transportsektoren og betegner formodentlig ogs en undtagelse .
Det er imidlertid ikke det eneste eksempel .
Vi har i renes lb set flere tilflde af nsten samme omfang som det netop beskrevne .
Ud over de mange tilflde af omfattende misbrug forekommer der ogs en rkke tilflde af misbrug i mindre mlestok . Misbrug kendetegner i vid udstrkning transportsektoren .
Den model , der nu prsenteres , og som i hjere grad omfatter bindende standarder for arbejdstid - det drejer sig netop ikke kun om kretid , men om arbejdstid - betegner en skrpelse i forhold til de hidtidige bestemmelser .
Modellen er imidlertid kun effektiv , hvis kontrollen forbedres .
I modsat fald er de mange standarder vrdilse , som hr . Hughes ogs ppegede .
Kontrollen er ganske vist et nationalt anliggende , men det m ikke desto mindre krves , at der udarbejdes en rapport hvert andet r om resultaterne af den omhandlede kontrol , og at denne forelgges Kommissionen .
<P>
Jeg vil anmode Kommissionen om endnu en gang at tage denne rapportering op til vurdering og undersge , hvilke krav man i s henseende stiller til medlemsstaterne .
Kommissionen efterprver tydeligvis bl.a. , om der fres strengere kontrol med udenlandske transportvirksomheder end med indenlandske , alts det pgldende lands egne statsborgere .
Et sdant kriterium er naturligvis uacceptabelt .
Det er berettiget , at Kommissionen undersger dette , men den br ikke lade det blive herved , s lnge der er transportvirksomheder , der lader chauffrerne kre for lnge med for hj hastighed , fordi de ofte skal vre fremme p et bestemt tidspunkt .
Hr. kommissr - jeg er klar over , det ikke er Deres ansvarsomrde - s lnge medlemsstaterne ikke har samme standarder for den tilladte hastighed p vejene , giver dette ingen mening .
I n medlemsstat kan man kre 90 km i timen , i en anden 100 km i timen og i en tredje 80 km i timen .
Det er dog en ganske urimelig mde , trafikken afvikles p i Europa .
Der er brug for forbedringer p dette felt .
<P>
Ud over kontrollen er der ogs grund til at ppege problemet med sanktionerne . Disse varierer fra medlemsstat til medlemsstat .
Der burde egentlig faststtes minimumsstandarder , nr det glder sanktionerne .
Jeg er klar over , at dette i jeblikket ikke er et fllesskabsanliggende , men dette burde ndres .
<P>
Afslutningsvis skal det ppeges , at s lnge der anvendes takometre til kontrol af transportvirksomheder og lastbilchauffrer , vil der altid forekomme svig . Takometre egner sig nu engang hertil .
Vi forventer derfor , at der snarest udarbejdes en forordning , hvori det bestemmes , at der fremover skal anvendes en digital boks .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , tiden taget i betragtning skal jeg undlade at fremfre de lyknskninger , jeg havde ptnkt .
Jeg har som De , fru Ghilardotti , bemrket , at mange kvinder har vret involveret i udarbejdelsen af disse betnkninger . Det glder svel Deres betnkning som betnkningen om arbejdstid , ligesom det glder det belgiske formandskab og Kommissionen .
Dette er efter min opfattelse positivt .
<P>
Jeg bruger normalt ikke store ord og slet ikke , s lnge forhandlingerne pgr . Nu hvor vi er ved vejs ende , m det vre mig tilladt at betegne det som historisk , at der er opnet enighed om de to foreliggende aftaler .
<P>
Indledningsvis skal det fremhves , at det er positivt , at der nu omsider p ny faststtes europiske arbejdsretlige bestemmelser .
Dette er i overensstemmelse med nsket om et ambitist Europa i social og konomisk henseende , og en dynamisk og konkurrencedygtig konomi med flere og bedre job og get social samhrighed , som det blev udtrykt i konklusionerne fra Lissabon-topmdet .
Det kan vre p sin plads at understrege sidstnvnte aspekt her aftenen fr topmdet i Barcelona .
<P>
I forbindelse med begge de her behandlede sprgsml tages der historiske skridt .
Med direktivet om information og hring af arbejdstagerne sikres den afgrende anerkendelse af arbejdstagernes ret til forlods at blive inddraget i en virksomheds afgrelser af vsentlig art , hvilket traditionelt er et af kendetegnene ved den europiske sociale model .
<P>
Der er behov for innovation i erhvervslivet , men hertil hrer ogs en proaktiv holdning , som tager arbejdstagernes rettigheder alvorligt .
I fllesskabspagten om arbejdstagernes grundlggende arbejdsmarkedsmssige og sociale rettigheder anerkendes dette som en grundlggende rettighed .
I det foreliggende direktiv prciseres det , at denne rettighed finder anvendelse p samtlige virksomheder i EU .
Der er behov for et tredje skridt , hvis vi vil tage arbejdstagernes rettigheder alvorligt i denne forbindelse , idet disse da ogs m gres gldende ved omstruktureringer og ndringer i virksomhederne .
Kommissionen har for nylig fremlagt et dokument desangende .
Det er gldeligt , at kommissr Bolkestein er til stede i aften , idet dette sprgsml efter min opfattelse ogs m rejses p andre omrder , og arbejdstagernes rettigheder m sikres ogs i andre sammenhnge , eksempelvis i forbindelse med virksomhedsopkb og fusioner og i konkurrencepolitikken , som er kommissr Montis ansvarsomrde .
Efter min opfattelse er dette en vsentlig diskussion , som vi br tage op herefter , idet der ogs p disse omrder br skabes tradition for helt naturligt at inddrage arbejdstagerne .
<P>
Hvad angr chauffrers arbejdstid , tilslutter jeg mig hr . Hughes ' udtalelser om sagen i Luxembourg .
Jeg vil gerne understrege , at en definition p europisk plan af begrebet " pseudoselvstndige erhvervsdrivende " i vsentlig grad kan bidrage til at lse problemer af denne art .
I jeblikket findes der ikke en europisk definition af begrebet , hvorfor de enkelte medlemslande og ansgerlande forvalter deres egne definitioner .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , ELDR-Gruppen glder sig over forligsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Rdet vedrrende direktivet om tilrettelggelse af arbejdstid i vejtransportsektoren og direktivet om information og hring af arbejdstagerne .
<P>
Vi mener , at vedtagelsen af teksten efter en forligsprocedure er en god lsning i betragtning af det mtlelige emne i den sidstnvnte problemstilling og de vanskeligheder , der opstod i forbindelse med udarbejdelsen af aftalen .
<P>
Direktivet om arbejdstiden i vejtransportsektoren sigter mod at fjerne al illoyal konkurrence og social dumping p det indre marked .
Bestemmelserne er ogs ndvendige for at sikre anstndige arbejdsvilkr for chauffrerne og for sledes at forhindre en forringelse af sikkerheden .
<P>
Europa-Parlamentet havde anmodet om , at direktivets anvendelsesomrde ogs kunne dkke de selvstndige chauffrer , og gjorde opmrksom p , at det var ndvendigt at sidestille alle chauffrer , uanset om de var arbejdstagere eller ej .
Det er nu planlagt at inddrage de selvstndige chauffrer syv r efter , direktivet trdte i kraft .
<P>
Kommissionen kan ganske vist efter en undersgelse endnu en gang beslutte at gre inddragelsen af de selvstndige chauffrer afhngig af proceduren om flles beslutningstagning , ligesom definitionen p en selvstndig arbejdstager forhindrer , at der opstr nye former for falske selvstndige .
Det er en god ting , som jeg er enig i , hr . Hughes , men jeg har dog stadig ikke fet en fyldestgrende forklaring .
<P>
Sagen om de strandede langturschauffrer i Luxembourg , - og hr . Bolkenstein , jeg kan tilfje , at de kom hjem sidste fredag med deres tilgodehavender p 1.000 euro - illustrerer den situation , som manglen p tilstrkkelig fllesskabslovgivning kan fre til .
<P>
Der findes , som vi har set , samvittighedslse transportvirksomheder , der ikke tver med at udnytte de huller - indtil det ulovlige - der p den ene side findes i de nationale lovgivninger og p den anden side i fllesskabslovgivningen ved tilsyneladende at spekulere i manglen p effektiv kontrol .
<P>
Flere regeringer er opmrksomme p det .
Derfor indgik Belgien , Holland , Frankrig , Tyskland , Irland og Luxembourg i 1999 i et administrativt samarbejde , Eurocontrol Route , der sigtede mod at forbedre og styrke samarbejdet mellem kontrolinstanserne .
Men for at sikre lige konkurrencevilkr for transportvirksomhederne i det indre marked er det frst og fremmest ndvendigt med fllesskabslovgivning , og derefter skal medlemslandene indfre et omfattende kontrol- og sanktionssystem .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , rede ordfrere , hr . Bolkestein , jeg vil gerne tage trden op .
De taler om lovlshed . Jeg har i flere r fulgt denne sektor , og der er efter min opfattelse ikke tale om lovls opfrsel fra en virksomheds side , men om en sektor , som er prget af lovlshed .
Det er velkendt , at denne sektor ikke kan betegnes som sund .
Indtjeningen er ganske lav .
Der er tale om en strkt fragmenteret sektor med mange sm transportvirksomheder .
Der findes ogs store virksomheder , som langsomt , men sikkert har gjort de mindre transportudvere til selvstndige eller " pseudoselvstndige " erhvervsdrivende .
Der er kort sagt mange opgaver at tage fat p .
Man ser p arbejdstiden , man ser p kollektive overenskomster , man ser p mangt og meget .
Vi har p denne baggrund , og i srdeleshed nr det drejer sig om international transport , et vist ansvar , hvilket vi ogs har erkendt .
<P>
En af mine frste opgaver i Europa-Parlamentet vedrrte Willy Betz-konstruktionen .
Det var en sag , som lignende Kralowetz-sagen , om end den var mindre grel .
Der blev anvendt glimrende materiel , og man srgede for , at en rkke ting var i orden lige med undtagelse af arbejdstilladelsen , ja , og flere andre ting .
Det frte til direktivet om drivers ' attestation .
Det er gldeligt , at vi nu er klar med nste ligeledes vigtige direktiv om tilrettelggelse af arbejdstid .
<P>
Der vil efter min mening vre flere huller i lovgivningen , vi br tage fat p i den kommende tid .
Det er set i dette perspektiv mske ogs ganske udmrket , at vi samtidig vedtager direktivet om information og hring - jeg vil tillade mig at kalde det et historisk direktiv - af den simple rsag , at mange store internationale transportvirksomheder i tidens lb er udflaget , ofte uden at det har givet anledning til inddragelse af arbejdstagerne .
Arbejdstagerne er blot gjort til selvstndige erhvervsdrivende , eller de er overfrt til mindre selvstndige erhvervsdrivende , der fungerer som underleverandrer .
Heller ikke i denne forbindelse har der vret tale om inddragelse af arbejdstagerne .
Vi har nu bedre muligheder for at forflge disse sprgsml .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , det er to principielt meget vigtige direktivforslag , som vi diskuterer , og som fr en meget bred opbakning fra GUE / NGL-Gruppen .
Nr det handler om direktivet om lastbilchauffrerne , vil denne erhvervsgruppe blive omfattet af den generelle arbejdstidslov .
Det er selvflgelig vigtigt for arbejdstagerne , men det er ogs vigtigt for trafikanterne .
Under forligsforhandlingerne fremfrte jeg ved flere lejligheder netop trafiksikkerhedssynspunkter , som efter min mening er vigtige for de regeringer , som nu skal forvalte denne lovgivning fremover .
Det var ogs vigtigt , at de selvstndige erhvervsdrivende nu behandles p samme mde som andre frere . Set fra trafikanternes synspunkt spiller det nemlig ikke nogen rolle , om man bliver krt over af en chauffr , der er ansat , eller af en chauffr , som er selvstndig erhvervsdrivende .
<P>
Det bekymrende ved dette direktiv kan vre , at overgangsperioderne er s lange .
Det tager faktisk syv r , inden det , i bedste fald , bliver gennemfrt . Vi ved , at det herefter selv p det tidspunkt vil blive svrt at kontrollere og flge op p , hvordan lovgivningen fungerer i praksis .
<P>
Hvad angr det andet direktiv om information og hring , er der tale om en slags rammeaftale , som giver en lovgivningsmssig grund , der er vigtig for arbejdstagerne , nr det glder om at kunne krve information og hring .
Vi m dog ikke glemme , at det ogs giver lovgivningsmssige muligheder for at afvise arbejdstagernes krav i visse tilflde , f.eks. punkt 25 og 26 i direktivforslaget , hvilket giver plads til en mere eller mindre bred fortolkning .
<P>
Afgrende for , hvordan dette direktiv kommer til at fungere i praksis , bliver derfor , hvordan det modtages ude p arbejdspladserne , og hvor strke fagforeningerne er , nr det handler om at stille de krav , der kan stilles ved hjlp af direktivet .
Jeg tror , at dette glder generelt for denne type lovgivning .
Vi kan vedtage direktiver , som p mange mder er velmenende og gode , men nr de senere skal gennemfres i virkeligheden , ved vi , at vi ikke kan gre srligt meget her i Parlamentet .
Jeg tror heller ikke , at medlemslandenes regeringer kan gre srligt meget .
<P>
Jeg er ikke enig i fru Smets tro p , at man kan lave systemer til hyppige kontroller .
Det er svrt at vide , hvad der foregr ude p vejene , ikke mindst om natten .
Det er svrt at vide , hvad der sker bag fabriksportenes lukkede dre .
Det er kun de ansatte selv , som kan gre noget ved det .
Jeg vil derfor slutte dette indlg med en strk opfordring til de ansatte p arbejdspladserne : Regn ikke med , at problemerne bliver lst i Europa-Parlamentet eller i Rdet , men regn med , at de skal lses af jer selv , og at I i den sammenhng kan f hjlp fra den direktivlovgivning , som kommer .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , frst vil jeg p vegne af min gruppe hilse kompromiset i Forligsudvalget om rammedirektivet om information og hring velkomment .
Samtidig takker jeg ordfreren for Parlamentet , fru Ghilardotti , fordi hun har frt os frem til dette kompromis . Det ligger nu meget tt p den flles holdning .
Vi har med mange kontroverser diskuteret information og hring i vores gruppe , men vi var enige om , at den flles holdning er et virkelig godt udgangspunkt for en fornuftig lsning .
Siden frstebehandlingen i Parlamentet i april 1999 og allerede inden da p udvalgsmderne var der ofte store meningsforskelle mellem grupperne . Ordfreren mtte flytte sig - det gjorde hun - og det samme glder mig som skyggeordfrer for den strkeste gruppe , PPE-DE .
<P>
Der foreligger et konstruktivt kompromis .
Det mulige blev opnet .
Det gjaldt om endelig at stte foden i dren . Allerede det nste vindstd kan bne dren yderligere .
Ved andenbehandlingen kunne PPE-DE stte sig igennem p mange punkter .
Flertallet i min gruppe var mod europiske , men for nationale sanktioner .
I forliget blev disse forestillinger desuden optaget i betragtningerne .
Rammedirektivet i den endelige form bidrager for det frste til det europiske samarbejdsudvalgs funktion .
Alle lokale arbejdstagerreprsentanter fr minimumsrettigheder , som hjlper dem til at benytte informationerne fra det europiske samarbejdsudvalg .
For det andet bidrager det til at mindske de omstruktureringsproblemer , der ogs vedrrer nationale virksomheder .
<P>
Direktivet om samarbejdsudvalg glder derimod kun for transnationale virksomheder .
Rammedirektivet foreskriver , at metoden skal gennemfres i samarbejdets nd .
Det betyder partnerskab . Partnerskab sigter p den ene side mod en klar interessereprsentation , men p den anden side ogs mod interesseudligning i den flles dialog gennem information og hring .
Rettidig information giver gennemskuelighed , som skaber tillid og forhindrer tab for virksomheden p grund af gnidninger - en konomisk og social fordel .
Vinderne er i den forbindelse arbejdsgivere og arbejdstagere p lige fod .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil frst takke de to ordfrere for deres arbejde med to vigtige direktiver .
Jeg vil koncentrere mig om det direktiv , der vedrrer information og hring af arbejdstagerne , men jeg vil ogs sige noget om arbejdstiden for mobile arbejdstagere . Det er meget vigtigt , at de selvstndige erhvervsdrivende nu er taget med , selv om der bliver en overgangsperiode .
Det drejer sig nemlig om en beskyttelseslovgivning , en beskyttende lovgivning for dem , som i deres arbejde krer lastbil . Der er i dette tilflde ingen forskel mellem at vre ansat og at vre selvstndig erhvervsdrivende .
Prcis som Herman Schmid sagde , er det ogs et sprgsml om trafiksikkerhed .
Der er ingen forskel set ud fra et trafiksikkerhedssynspunkt , om det er en ansat eller en selvstndig erhvervsdrivende , som krer .
<P>
Nr det handler om information og hring , er jeg enig med hr. van den Burg , som i sit indlg sagde , at dette var historisk .
Det er historisk .
Tre kvinder har vret involveret .
Jeg kan tilfje en fjerde kvinde .
Da det lykkedes Rdet i juni under det svenske formandskab at n frem til en flles holdning , som lagde grunden til dette , var der ogs en kvindelig svensk minister involveret .
<P>
Jeg mener , at det er helt selvflgeligt , at der findes denne type af information og hring p et indre marked , at et indre marked ikke bare handler om virksomhedernes rettigheder , men ogs om arbejdstagernes rettigheder , og at disse skal informeres og kunne komme med deres synspunkter .
<P>
Af og til kan man hre i Sverige : " Hvilken betydning har dette egentlig for Sverige ? Vi har jo en meget bedre lovgivning " .
Jo , det er sandt .
Vi har en lovgivning , som betyder , at det mske slet ikke pvirker os .
Samtidig er det ogs vigtigt med minimumsdirektiver , ikke bare for de lande , som ikke har s god en lovgivning , men ogs indirekte for at undg , at et indre marked med social dumping opstr , hvor virksomheder slr sig ned , og hvor arbejdstagerne fr drlige forhold .
Det er sledes vigtigt for alle lande , at vi ger minimumsniveauerne og har minimumsdirektiver , som frer til bedre forhold .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke ordfrerne for to gode direktiver .
Jeg hber , at vi kan fortstte og forbedre informations- og hringsprocessen i fremtiden .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes">
Hr. formand , Kralowetz-sagen er til dels et luxembourgsk problem , fordi regeringerne i de sidste 20 r i stort tal har lokket transportvirksomheder til Luxembourg ved hjlp af alle slags begunstigelser uden dog at opbygge kontrolforanstaltninger til at undersge ln- og arbejdsforholdene i disse firmaer .
<P>
Kralowetz-sagen er dog fundamentalt set ogs et europisk problem .
Den er et bevis p , at der ikke eksisterer et socialt Europa .
EU liberaliserede transportsektoren fuldstndigt i 1998 uden at faststte de ndvendige sociale ordninger parallelt hermed .
I dag ser vi med Kralowetz-sagen og andre sager resultatet heraf .
Jeg mener , at Kommissionen skal gre mere end det , der blev nvnt her til aften .
<P>
Efter min mening er der tre centrale forhold .
For det frste skal kontrollen skrpes .
Hvad nytter love , hvis det ikke kontrolleres , om de bliver overholdt ?
<P>
For det andet skal socialforsikringsdokumenterne harmoniseres i EU .
Det br vi ikke frst gre i slutningen af 2003 , men vi br forsge at stte det i gang allerede i begyndelsen af 2003 .
<P>
For det tredje , og det er sandsynligvis det vigtigste punkt , fremmer systemet med ETMK-transportlicenser , som giver virksomheder uden for EU tilladelse til at kre igennem EU-medlemslandene , social dumping og illegalitet i dag og vil ogs fremme det i morgen , hvis vi ikke formr at binde disse ETMK-transportlicenser til sociale minimumsstandarder .
Hvis dette ikke sker , kan Karl Kralowetz bare tage til Rusland i morgen og fortstte sit system , sin skrupellse forretning derfra .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , en europisk regulering af erhvervschauffrernes arbejdstid er tvingende ndvendig af tre grunde : for det frste med henblik p social beskyttelse af de ansatte , for det andet med henblik p en get trafiksikkerhed og for det tredje af konkurrencemssige grunde .
Vi synes godt om de punkter , man blev enig om i Forligsudvalget . Vi er isr enige i det , som De nvnte , nemlig inddragelse af de selvstndige , en klar definition af de selvstndige , en klar definition af arbejdstiderne - hvor virksomhederne naturligvis ogs vil kunne tages mere i regres igen - og fastlggelse af undtagelsesforhold vedrrende den ugentlige arbejdstid og natarbejde .
<P>
Mine kolleger har allerede sagt , at uden kontrol og uden sanktioner er der ikke noget direktiv , der bringer fremskridt .
Jeg mener , at vi br stte ind netop her .
Kommissionen har fremlagt en ny forordning om harmonisering af visse bestemmelser p det sociale omrde inden for landevejstransport , som snart vil st p dagsordenen i Parlamentet .
Der er for jeblikket store uoverensstemmelser mellem de resultater , der er opnet i Forligsudvalget , og det nye forslag . De skal udryddes , her er man ndt til at koordinere .
Dermed fr vi naturligvis ogs mulighed for i meget hjere grad at vre med til at forme og fastlgge isr sanktionerne og kontrollen , for det handler om en forordning , og det vil sige , at det ogs har en anden retsgyldighed og virkning .
<P>
Efter min mening er det vigtigste punkt i den forbindelse , at vi trods vores hensyn til harmoniseringen af konkurrencen frst og fremmest skal tage udgangspunkt i den ndvendighed , at vi har brug for en harmonisering af bestemmelserne p det sociale omrde og en forgelse af trafiksikkerheden .
Og hvis det lykkes os , har vi allerede opnet en hel del .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , jeg deler ikke mine kollegers entusiasme over forligsresultatet , men jeg nsker ligeledes at lyknske de to ordfrere .
De vandt , og jeg tabte til min beklagelse og deres mulige overraskelse .
Vi ved alle , at hvis Rdet ikke havde givet efter , s havde Parlamentet gjort det for ikke at tabe begge direktiver p gulvet .
Parlamentet havde drlige kort p hnden , men ordfrerne spillede kortene godt .
Jeg roser dem for deres dygtighed .
<P>
De fik hjlp fra den britiske regerings tilbagetog under de to forligsprocesser .
Det var srligt ironisk , at den britiske minister for Europa havde planer om at rejse til Strasbourg sidste efterr - for at bede alle britiske parlamentsmedlemmer om at forkaste hele Ghilardotti-betnkningen - for blot at konstatere , at ikke blot stttede Labour-partiets medlemmer betnkningen aktivt , men reprsentanten for Det Forenede Kongerige var p det tidspunkt ved at falde over sin egne ben af bare iver efter at sttte betnkningen .
Politik er sandelig fuld af overraskelser .
<P>
Som kollegerne ved , er jeg en gldende tilhnger af information og hring , men ogs en lige s inddt modstander af t flles system for alle former for sm og store virksomheder .
Det er min opfattelse , at direktivet med de nuvrende ndringer i langt hjere grad er med til at hindre end fremme medarbejderindflydelse .
<P>
Jeg vil nu g over til direktivet om arbejdstid . Det er efter min mening drlig lovgivning .
Det kunne have vret vrre , hvis man havde begrnset natkrsel , men det var gldeligt , at ordfreren endelig kom til fornuft og fjernede forslaget .
Det er ikke desto mindre drlig lovgivning , at den midlertidige udvidelse ogs omfatter selvstndige chauffrer .
Som den spanske reprsentant sagde , da han sluttede sig til rkken af lande , der gav udtryk for afstandstagen til den endelige tekst , s er det frste gang , at ivrksttere er omfattet af et direktiv .
Jeg vil kmpe for at sikre , at det ogs bliver det sidste .
Vi nsker flere arbejdspladser , ikke frre .
Dette br ikke og m ikke skabe prcedens .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , hr. kommissr Bolkestein , situationen for de strandede langturschauffrer i Luxembourg viser igen , hvor der er behov for regulering og kontrol p europisk niveau .
Her bliver det s tydeligt for os , hvilket det nppe har vret hidtil , hvad der rent faktisk sker p dette arbejdsmarked , for disse langturschauffrer .
Hvis De engang kommer til at tale med Europas langturschauffrer , vil De hre , hvordan de arbejder dr , hvor illegalt de til dels arbejder , og under hvilke lnforhold . De krer , indtil de er trtte , og de er kun delvist socialt forsikrede .
Det er den reelle situation p et europisk arbejdsmarked ! Det er det problem , vi er konfronteret med !
<P>
Set med de jne er denne arbejdstidsregulering for lngst forldet - med henblik p sikkerheden p vejene og med henblik p arbejdstagernes , chauffrernes egen sikkerhed .
I vrigt er denne sag - det blev allerede nvnt tidligere - ikke kun et sprgsml om Luxembourg eller et sprgsml om et par strigske arbejdsgivere , nu ved vi , at det handler om flere strigske arbejdsgivere .
Det er ogs et europisk fnomen .
Kerneproblemet bestr i den forbindelse for mig som absolut fortaler for udvidelsen af EU i , at vi i dag misbruger arbejdstagerne fra ansgerlandene groft , at det er de arbejdstagere , der i dag m arbejde under kollektive aftaler til en ussel ln , som m arbejde under sociale forhold , der er katastrofale .
Det er denne arbejdstagergruppes entr i EU ! Det m vi gre noget ved !
<P>
Men det er jo nu engang sdan , at enhver drlig side ogs har en god side .
Der er sledes allerede opstet en gruppe af fragtreprsentanter i mit land , strig , af en europisk regulering , af europiske reguleringer , ordet siger noget i retning af kontrol , i retning af foranstaltninger , som ogs fr indflydelse p denne ruinerende konkurrence .
Det er den situation , vi str over for .
<P>
I vrigt br De , hr. kommissr , benytte lejligheden til at tnke mere og bedre over kontrolsystemer for arbejdstagere p det europiske arbejdsmarked .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg vil naturligvis begynde med at lyknske ordfrerne .
Nr det er sagt , vil jeg understrege , at vedtagelsen af disse to direktiver udgr et vigtigt skridt i opbygningen af den europiske arbejdsret og dermed i opbygningen af det sociale Europa , og dette endda via dialog og gensidige indrmmelser med udgangspunkt i holdninger , som oprindeligt var forstelige .
Naturligvis kan medtagelsen af selvstndige modarbejde ivrkstternden , som mit land fastholdt .
<P>
Hvis jeg skal holde mig til de generelle rammer for information og hring , bner EU ' s charter om grundlggende rettigheder sit kapitel IV under titlen " Solidaritet " med artikel 27 , som under overskriften " Ret til information og hring af arbejdstagerne i virksomheden " fastslr , at " Arbejdstagerne eller deres reprsentanter skal p passende niveauer have sikkerhed for information og hring i god tid i de tilflde og p de betingelser , der er fastsat i fllesskabslovgivningen og national lovgivning og praksis " .
<P>
Unionstraktatens artikel 136 udpegede allerede den sociale dialog som et ml for Fllesskabet og medlemsstaterne .
Det er derfor logisk og ndvendigt , at et enkelt direktiv ud over vrige srlige direktiver , som 94 / 45 / EF , fastlgger en generel ramme af minimumskrav for at udve retten til information og hring af arbejdstagerne i virksomhederne eller p arbejdspladser i Fllesskabet .
Disse rettigheder , der tidligere var medtaget i det europiske sociale charter fra 1961 og i EU ' s charter om grundlggende sociale rettigheder fra 1989 , medtages som sagt nu i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Det br ikke overraske nogen , at arbejdstagerne via disses reprsentanter kender til virksomhedens situation eller dennes udvikling , de beslutninger , der skal trffes med indirekte flger og resultater for fremtiden , for arbejdstagerne forbinder ofte sin eksistens med virksomheden og navnlig sit underhold .
Naturligvis br disse rettigheder ogs tilsigte at styrke virksomheden , forge beskftigelsesmulighederne og arbejdstagernes tilpasning til nye eller moderniserede produktionsprocesser .
<P>
Erfaringen viser imidlertid , at mekanismerne ikke altid har fungeret godt . Arbejdstagerne er kommet for sent , nr det gjaldt beslutninger , som allerede var blevet truffet .
Derfor synes jeg , indholdet i artikel 4 br understreges ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , vi har i de sidste uger behandlet nogle emner , som har berrt transportomrdet - ogs med henblik p de sociale foranstaltninger - direkte , og i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme var vi ogs enige om , at alle disse foranstaltninger - og jeg tror , at arbejdstiden , som nu endelig er reguleret , er et vigtigt kapitel , som afsluttes - kun giver mening , hvis der ogs er en vilje til stede i medlemsstaterne til p den ene side at skrpe kontrollen og p den anden side ogs at harmonisere sanktionerne .
<P>
Jeg kommer fra et grnseomrde og ved helt prcist , at det i mellemtiden er kommet til at hedde sledes p omrdet : Den , der kender de enkelte landes regler bedst , kan lave de fleste penge .
Den lobby , der er p spil her , er ikke en lobby for eller imod arbejdstagere - jeg tror heller ikke , at det har noget at gre med den luxembourgske lovgivning - det er heller ikke en lobby for eller imod arbejdsgivere .
I sidste ende er begge parter tabere i den luxembourgske sag , og vi har endnu en gang ogs gjort Kommissionen opmrksom p det med den bermte van Dam-betnkning .
For os handler det ikke om at f flere og flere direktiver , flere og flere detaljer , for os handler det om , at landene er parate til at tage fat i fllesskab , sledes at arbejdsgiverne kan tilbyde korrekte priser og ikke lide under den dumping , som organiseres dr , og at arbejdstagerne selvflgelig ogs kan arbejde under korrekte betingelser .
For jeg siger og pstr entydigt , at den lobby , der modarbejder , i og for sig er en lobby , der kun sttter dem , der spiller falsk , og som ikke respekterer reglerne .
<P>
En lastbilchauffr , som ogs ejer sin lastbil , befinder sig - og her kommer jeg tilbage til den frste betnkning - altid p grnsen til lovlighed , hvis han nsker at arbejde rentabelt .
Det er den situation , vi lever i .
Det betyder , at vi skal se udviklingen i liberaliseringen af godstransporten p vej for det frste konomisk , for det andet p vegne af abejdsgiveren , men for det tredje ogs p vegne af arbejdstageren , og det med de samme briller , og jeg tror , at vi kan reprsentere begge parters interesser p lige fod .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , i mine to minutter vil jeg udelukkende udtale mig om hr . Bolkesteins forklaring p Kralowetz-sagen .
I denne beklagelige sag skal det frst og fremmest understreges , at det ikke er lovgivningen og praksissen i Luxembourg , der skal sttes i gabestokken , men derimod de sociale underskud p europisk omrde , i EU , p et omrde , hvor de , som Kralowetz-sagen netop kaster lys over , er utilgivelige .
<P>
Det er heller ikke Kommissionens skyld i frste omgang , men et flertal af medlemsstaterne , der har skylden , og som ngter at aftale flles regler om ln- og arbejdsforhold p et anstndigt niveau for at modvirke social dumping p det indre marked .
Ved EU-direktivforslaget om styringstider for lastbilchauffrer er det netop Luxembourg , sammen med Frankrig og Belgien , der i Rdet ( transport ) har bestrbt sig p at inddrage de pseudoselvstndige i direktivet .
<P>
Her ligger hunden i Kralowetz-sagen nemlig ogs begravet trods bestrbelserne i forbindelse med Eurocontrol Route , som fru Flesch nvnte , og som er prisvrdige .
Vi har p fllesskabsniveau brug for en lovgivning , der ikke lngere giver plads til lovgivningsmssige grzoner . Disse udnyttes skamlst af folk med en vis kriminel energi - som vores premierminister rammende udtrykte det .
Det er den lre , vi kan drage , og jeg hber , at de medlemsstater , som hidtil har ngtet at godkende flles regler , nu ikke lngere vil st i vejen for en strengere ordning p EU-niveau for at gre en ende p dette moderne slaveri .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at en reform af etableringsretten i Luxembourg gennemfres ad tjenstlig vej , og at den indeholder strengere kriterier , som ikke lngere gr det s let for tvivlsomme firmaer at modtage licenser og handelsbemyndigelser fuldstndigt legalt , hvilket imidlertid ikke er s nemt i betragtning af de gldende EU-direktiver om definition af virksomheder .
<P>
Jeg hber , at tilhngerne af fuld liberalisering af godstransporten p vej , som har kmpet s strkt herfor , og som ikke kan tilbyde at gre mere mod arbejdsgivere som Kralowetz og deres metoder ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=89 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke Parlamentet og Parlamentets delegation til Forligsudvalget . Jeg nsker srligt at takke nstformanden , hr .
Friedrich , og frem for alt ordfreren , hr . Hughes , for deres fremragende arbejde .
Det er p grund af deres anstrengelser , dygtighed og beslutsomhed , at det endelig er muligt at vedtage en foranstaltning , som Kommissionen foreslog for over tre r siden - et srdeles godt resultat .
<P>
Vedtagelsen af direktivet er et afgrende skridt mod at fjerne kunkurrenceforvridning inden for vejtransportsektoren , men frem for alt et afgrende skridt mod en forbedring af frdselssikkerheden .
Direktivet fjerner ikke kun misbruget i sektoren , men skaber ogs en bedre balance mellem transportformerne .
Hvis jernbanetransporten skal have nyt liv , skal den ukontrollerede konkurrence inden for vejtransport stoppes .
Derfor er det af afgrende betydning , at medlemsstaterne foretager den ndvendige kontrol for at sikre , at den nye lovgivning efterleves .
<P>
Direktivet faststter minimumskrav for tilrettelggelsen af arbejdstid for chauffrer og tager hensyn til chauffrernes aktiviteter ud over selve krslen .
Takket vre Parlamentet dkker direktivet nu alle chauffrer i alle kategorier , uanset om de er selvstndige .
Det er et stort fremskridt for frdselssikkerheden , fordi trthed har samme effekt p alle chauffrer , uanset om de er lnmodtagere eller selvstndige .
Det er klart den bedste fremgangsmde at bede Kommissionen om at undersge , hvilke konsekvenser undtagelsen har , og foresl srlige betingelser for at medtage selvstndige chauffrer .
Jeg vil gerne takke endnu en gang for den beslutsomhed , Parlamentet har udvist under hele forligsproceduren , og som har gjort det muligt at vedtage direktivet .
<P>
Hvad angr Ghilardotti-betnkningen , vil jeg ogs gerne takke fru Ghilardotti og alle medlemmerne for Parlamentets og Rdets aftale om dette vigtige direktiv .
Aftalen var ikke mulig uden den kompromissgende holdning , som bde Parlamentet og Rdet udviste .
Det endelige udkast til direktiv , som det str nu , lever for det frste helt op til Kommissionens ml om at udarbejde og udvikle god praksis for information og hring af arbejdstagere med fokus p foregribelse og forvaltning af ndringer .
For det andet giver det arbejdsmarkedets parter strre handlefrihed til at gennemfre direktivets bestemmelser .
For det tredje er direktivet foreneligt med national lovgivning og indeholder mekanismer , der sikrer en gnidningsls overgang til de nye ordninger .
For det fjerde afspejler det de to lovgiveres holdninger , eftersom mindst 15 af Parlamentets ndringsforslag til frste- og andenbehandlingen er indarbejdet i teksten .
Derfor fortjener udkastet vores accept , navnlig fra Kommissionen , men ogs fra Parlamentet og Rdet .
Direktivet fuldender EU ' s rammer for information og hring af arbejdstagere og giver de europiske virksomheder og arbejdstagere et vigtigt instrument til at fremme ndringer og sikre , at de gennemfres p en socialt acceptabel mde .
<P>
Kommissionen hber i hj grad , at de senere rs omfattende arbejde p omrdet nu fortsttes med arbejdsmarkedets parters positive og proaktive indstilling til hringsdokumenterne om sociale aspekter i forbindelse med omstruktureringen af selskaber , som blev fremlagt for to uger siden .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Afstemningen om beslutningsforslagene om Kommissionens erklring finder sted p nste torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Bygningers energimssige ydeevne
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0465 / 2001 ) af Vidal-Quadras Roca for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om bygningers energimssige ydeevne ( KOM ( 2001 ) 226 - C5-0203 / 2001 - 2001 / 0098 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=92 NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , dette meget vigtige direktiv er det direkte resultat af grnbogen om energiforsyningssikkerhed , som Europa-Parlamentet tidligere har drftet i udstrakt grad .
Vi er uden tvivl alle klar over , at bygningerne udgr hovedkomponenten i Unionens energiregning : ventilation , kling , opvarmning , belysning osv . I dette kapitel koncentreres strstedelen af Unionens energiudgifter .
Derfor har alt , der gres p dette omrde - set ud fra dette synspunkt - en srlig indvirkning .
<P>
Hr. formand , dette direktiv markerer afslutningen p frivilligheds- eller henstillingsepoken .
Vi gr ind i en fast forpligtelse , i en bindende handling og med en fast vilje til , at disse former for foranstaltninger bliver frt ud i livet .
<P>
Der er tre aspekter i direktivet , som jeg ikke vil undlade at gre opmrksom p .
Det frste er , at alle Unionens bygninger er forpligtet til at have en attest , som vurderer bygningernes energieffektivitet .
Denne attest vil uden tvivl sende et vigtigt signal til markederne , og den vil bidrage betydeligt til energibesparelsen .
Det andet er alle de nye bygningers forpligtelse til at medtage en undersgelse om energieffektivitet , hvilket er et ufravigeligt krav for at f udstedt en byggetilladelse .
Det tredje aspekt er , at alle bygninger , hvis samlede areal er strre end 1.000 m2 , og som underkastes en grundig renovation , er forpligtet til at forbedre energieffektiviteten .
<P>
Der er andre aktioner , der behandles i direktivet , men jeg vil understrege disse tre , fordi det uden tvivl er dem , der har det strste potentiale .
De kan sikkert regne ud , at hvis det - som nogle undersgelser forudser - er muligt i de kommende r at n op p en besparelse p 20 % i bygningernes energiregning , s bringer 20 % af 40 % os nrmere p 10 % , og dette har for olieregningen og CO2-emissionerne en betydning , som ikke kan undg nogens opmrksomhed .
<P>
Hr. formand , det er det rette jeblik at takke Parlamentets vrige grupper for deres modige bidrag og hjlp , s Parlamentets ndringsforslag kan forbedre denne vigtige lovgivningstekst .
Jeg vil gerne takke Den Socialdemokratiske Gruppe og fru Zrihen for hendes talrige bidrag , og jeg vil navnlig understrege hendes interessante forslag om det sociale boligbyggeri .
Jeg vil ogs gerne takke De Grnne og fru Ahern hjerteligt for deres store interesse og samarbejde , ligesom jeg nsker at understrege deres meget interessante bidrag vedrrende passive afklingsteknikker , som er s vigtige i de dele af Unionen , hvor det er meget varmt , og hvor kling ( luftkonditioneringssystemerne ) efterhnden er ved at blive en afgrende faktor .
Jeg vil ligeledes takke Den Liberale Gruppe for dens insisteren p , at skatteincitamenter altid er bedre end sanktioner .
Som vi siger p spansk , s " vindes der mere ved at slikke end ved at bide " , og dette glder ogs p det konomiske omrde .
<P>
Desvrre er der to punkter , hvor vi ikke har kunnet opn enstemmighed i Parlamentet . For det frste direktivets anvendelsesfrister , hvor vi gr ind for en fornuftig mellemvej mellem nogle alt for langtrukne perioder , som ikke ville gre direktivet effektivt , og nogle alt for stramme krav , som ville gre det ufarbart .
For det andet begrnsningen til et samlet areal p 1.000 m2 , som De Grnne har nsket at nedbringe .
Vi forstr hensigten , og vi deler Deres bekymring , men hvis vi virkelig nsker , at dette direktiv ser dagens lys inden for en tidsfrist , der gr direktivet effektivt , br vi acceptere det tal , som Kommissionen foreslr .
<P>
Hr. formand , hvis det er rigtigt , at politik er kunsten at gre det mulige til det ndvendige , garanterer dette direktiv , at der i et meget vigtigt kapitel om Unionens energiudgifter i det nste rti vil opns en omfattende besparelse , som vil bidrage til alle europernes velfrd , fremgang og sikkerhed .
<SPEAKER ID=93 NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg lyknske ordfreren og hr . Vidal-Quadras med det glimrende arbejde , han har udfrt med dette vigtige direktiv .
Som han selv sagde , forbruger EU mere og mere energi , og derfor importerer vi stadig flere energiprodukter , for vores eftersprgsel overstiger evnerne til at dkke vores behov med egne ressourcer .
Derfor er det frst og fremmest vigtigt at variere de kilder , vi fr energi fra , og finde nye energikilder , heriblandt naturligvis vedvarende energikilder . P den anden side er der et behov for at fremme og strbe efter energieffektivitet .
<P>
Jeg hber , at hr . Vidal-Quadras har set positivt p Miljudvalgets udtalelse , for jeg tror , at de punkter , vi har understreget deri , bidrager til en berigelse af nogle af aspekterne i hans glimrende forslag .
<P>
For at medlemsstaterne skal vre modtagelige over for forslaget , tror jeg , det er afgrende , at der tages hensyn til klimatiske forhold og srlige lokale omstndigheder .
<P>
Noget andet , som Miljudvalget har insisteret p , er en homogenisering af attesterne for bygninger i de forskellige medlemsstater , hvilket ville gre det muligt at sammenligne hver enkelt bygnings opnede energibesparelse . Vi har ogs nsket at prcisere definitionen af de bygninger , som undtages de energibesparende foranstaltninger .
Og for ikke at f vores forslag forkastet har vi ligesom hr . Vidal-Quadras foreslet , at vi accepterer Kommissionens forslag , som forsger at reducere de berrte bygningers areal .
<P>
Jeg gr ligesom mit udvalg ind for denne fremgangsmde , hr . Vidal , men jeg kan ogs godt forst Deres holdning .
Jeg tror , vi m se , hvad resultatet bliver , og s m vi respektere det .
Det vigtigste er , at direktivet bliver til noget , hr . Vidal-Quadras .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Vidal-Quadras Roca for hans sdvanlige meget samarbejdsvillige og konsensuelle fremgangsmde .
Jeg ved , at fru Zrihen , den socialdemokratiske skyggeordfrer , som desvrre ikke kan vre til stede her til aften , satte pris p hans fremgangsmde .
<P>
Dette direktiv , som er en del af en rkke foranstaltninger , der skal gre vores energiforbrug mere fornuftigt , br sprede den gode praksis i visse medlemsstater til hele EU og kommer ogs til at spille en vigtig rolle i forbindelse med en forbedring af situationen i de ansgerlande , hvor lavenergibygninger i hj grad kan hjlpe konomien og beskytte miljet .
<P>
Vi socialdemokrater sttter ndringsforslagene fra hr .
Vidal-Quadras Roca m.fl. Der skal tages strre hensyn til den hurtige vkst inden for airconditioning , medlemsstaternes muligheder i form af tilskyndelser br prciseres , og der skal strammes op p mange af definitionerne .
<P>
En ting , som fru Zrihen nskede at ppege , var , at definitionerne p de samlede arealer skal tages op til fornyet behandling i lbet af de nste fire r .
Direktivet er mske i virkeligheden ikke tilstrkkeligt ambitist og br ogs finde anvendelse p langt mindre arealer .
Vi vil gerne anmode Kommissionen om at berede sig p en reduktion , hvis det viser sig ndvendigt .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang takke hr . Vidal-Quadras Roca og Kommissionen .
Vi ser frem til flere direktiver inden for dette vigtige omrde med energieffektivitet , et fornuftigt energiforbrug , som kommissren har lovet .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med et veludfrt stykke arbejde og hans bestrbelser p at opn enighed , hvilket ikke helt lykkedes i mit tilflde , da jeg blev ved med at insistere p et mindre areal , end det var muligt at opn enighed om .
Jeg har derfor stillet ndringsforslag i den forbindelse .
Jeg vil gerne vide , om fru Zrihen sttter dem i betragtning af Den Socialdemokratiske Gruppes bemrkninger .
Vi lever i hbet , og mske er en fornyet behandling den bedste fremgangsmde , som fru McNally sagde .
<P>
Mange bestemmelser i dette direktiv forudses allerede i Save-direktivet fra 1993 .
Nu br vi give det slagkraft .
Som jeg sagde , havde jeg gerne set strre slagkraft her , men vi har brug for juridisk bindende foranstaltninger - hvilket jeg mener , vi har - som kan indlede en proces , hvor vi tager ordentlig fat om sprgsmlet om energibesparelser i EU .
<P>
I praksis er forpligtelsen til revision et af de vigtigste krav i betnkningen , og det takker jeg medlemmerne for .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg vil gerne bekendtgre min interesse : Jeg er formand for Energy Efficiency Advice Centre , der opererer i den nordlige del af den region , som jeg reprsenterer .
Jeg skynder mig at sige , at det er en teknisk og ikke konomisk interesse .
<P>
En forbedring af bygningers energimssige ydeevne er , uanset definition , det mest vanskelige emne , som jeg nogensinde har prvet krfter med .
Ordfreren har derfor i en vis udstrkning min sympati .
Der er i Det Forenede Kongerige for mange organisationer , som forsger at forbedre tingene .
P europisk plan hersker der en vis forvirring omkring mlstningerne .
Forsger vi at spare energi ?
Forsger vi at begrnse udledningen af CO2 , eller forsger vi at mindske energiforbruget ?
Det er ikke det samme .
Vi br fokusere p energiforbruget .
Det er min erfaring , at de eksisterende bygninger er nglen til succes .
Ser man p boligsektoren , er det vanskeligste omrde lejeboliger og ikke ejerboliger .
Vi har langtfra lst det problem .
<P>
Jeg sttter generelt Kommissionens forslag og betnkningen , men jeg er lidt tvende over for ndringsforslag 15 .
Vi br i hjere grad fokusere p den flles metode end bekymre os for meget p nuvrende tidspunkt om mindstestandarder for hele Fllesskabet .
Vi er meget langt fra at kunne opn det .
<P>
Jeg er ogs lidt betnkelig ved en indikator for udledning af CO2 .
Tager man et hus , afhnger udledningen af , hvor meget gas og elektricitet der bruges .
Man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne .
Men det er et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson, Hans">
Hr. formand , en vellykket hndtering af energisprgsmlene er en af de vigtigste forudstninger for at bygge det bredygtige samfund .
Det , vi nu diskuterer , handler om energieffektivitet .
Ordfreren har i sin betnkning p en fortjenstfuld mde fremfrt en rkke foranstaltninger , som bidrager til get effektivitet , nr det handler om energianvendelse .
<P>
Det er vigtigt at se bde p de store og p de sm foranstaltninger .
Samlet set er der utroligt meget at gre , bde hvad angr gede ressourcer og udviklingen af forskellige teknikker .
Det krver en politisk indsats , der bde har lovgivende indhold og stimulerende foranstaltninger , for at de ndvendige ml kan ns .
Hele samfundet m tage et flles ansvar for denne indsats .
Det glder bde virksomheden og den enkelte , bde den offentlige og den private virksomhed , bde p europisk niveau og nationalt og lokalt .
Hvordan vi lser energisprgsmlene , pvirker naturligvis komfort og velfrd , men ogs vores fremtidige milj i bred forstand .
<SPEAKER ID=98 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Vidal-Quadras Roca med hans fremragende arbejde i forbindelse med forslaget til direktiv om bygningers energimssige ydeevne .
Jeg vil ogs gerne takke Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for de tilbundsgende og tankevkkende drftelser og give udtryk for min tilfredshed med , at Parlamentets drftelser har skrpet og styrket fokus i forslaget .
Det bliver sandsynligvis et af de allervigtigste midler til opfyldelse af EU ' s Kyoto-forpligtelse og til en forbedring af forsyningssikkerheden .
<P>
Som ppeget tegner bygningssektoren sig for over 40 % af slutforbruget af energi i EU .
Der er ogs meget store muligheder for omkostningseffektive besparelser .
Dette forslag kan fre til en markant forbedring af bygningers energimssige ydeevne ved at fremme bedre mindstestandarder i medlemsstaterne og i deres bygningsreglementer og ved at krve en mere hyppig ajourfring og mere omfattende anvendelse af disse reglementer .
Det skal ikke kun glde nye bygninger , men er , som det er blevet sagt her til aften , endnu vigtigere for mange eksisterende bygninger , nr de gennemgr omfattende renoveringsarbejde .
Deri ligger den reelle mulighed for forbedring .
<P>
Kommissionen bifalder Parlamentets betnkning og de foreslede ndringer , der forbedrer , prciserer og styrker forslaget .
Mange af dem gr dette ved at forbedre de tekniske og konomiske definitioner , angive konkrete eksempler og definere anvendelsesomrdet for og gennemfrelsen af forslaget mere prcist .
Kommissionen kan f.eks. acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 5 , 8 , 9 , 10 , 11 , 14 , 19 , 23 , 24 , 25 , 26 , 28 , 29 , 31 , 35 , 36 og 37 , mange af dem i deres nuvrende form , nogle af dem med en vis omformulering .
ndringsforslag 3 og 6 tilskynder til sttteordninger og incitamenter til fremme af gennemfrelsen af forslaget under hensyntagen til de samfundskonomiske implikationer og kan derfor accepteres .
ndringsforslag 7 og 22 om henholdsvis individuel mling og fakturering samt autorisation af inspektrer kan ogs accepteres , hvis de konomiske og juridiske implikationer belyses mere klart .
<P>
Hr . Adam nvnte ndringsforslag 15 .
Det er et omfattende ndringsforslag , og Kommissionen kan acceptere dele af det .
Det er imidlertid endnu ikke muligt at opstille effektivitetsniveauer p fllesskabsplan .
Kommissionen kan ogs til dels acceptere ndringsforslag 18 og 20 under hensyntagen til behovet for , at indikatorer for udledning af CO2 fortsat skal vre valgfrie .
<P>
Kommissionen kan af tekniske rsager og med hensyn til definitionen , herunder detaljeringsgraden , ikke acceptere ndringsforslag 1 , 12 , 13 , 16 , 17 , 21 og 27 . En anden rsag er de relaterede problemer med subsidiaritet , der f.eks. skyldes etableringen af effektivitetsniveauer p fllesskabsplan .
P grund af bygningssektorens heterogene natur , som flge af forskelle i klima , kultur og byggetraditioner , har subsidiaritet og fleksibilitet stor betydning for medlemsstaterne i forbindelse med gennemfrelsen af dette direktiv .
<P>
Kommissionen mener , at den mest effektive mde at forbedre kravene til energimssig ydeevne i medlemsstaterne er at srge for metoder , der tilskynder dem til at forbedre deres egne bygningsreglementer , opstille egne niveauer for ydeevne og sikre fuldstndig anvendelse og regelmssig revision heraf .
<P>
Til trods for at der kan fastlgges beregningsmetoder , mange normer og en rkke standarder p fllesskabsplan , br det faktiske effektivitetsniveau for bygningers energimssige ydeevne fortsat vre op til medlemsstaterne .
De fleste ndringsforslag tager hensyn til disse principper .
<P>
Et andet vigtigt punkt er trskelvrdien for hjnelsen af eksisterende bygningers energimssige ydeevne , nr de skal renoveres .
En hjnelse af de eksisterende bygningers ydeevne er en vigtig del af dette forslag .
For mange medlemsstater er det et nyt omrde , som krver nye standarder for ydeevne , nye ressourcer og store investeringer .
Vi mener derfor , at den foreslede trskelvrdi p 1.000 m2 for hjnelsen er det bedste kompromis p dette tidlige tidspunkt .
<P>
Afslutningsvis mener vi , at det med hensyn til gennemfrelsen af dette direktiv er vigtigt at understrege , at vi br undg en undvendig lang periode , hvis vi skal overholde datoen for Kyoto , der sdvanligvis faststtes til mellem 2008 og 2012 .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.50 )
