<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<P>
Jeg giver ordet til hr . Van Orden , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p den fortsatte forvrrelse af situationen i Zimbabwe .
I fredags mdtes nogle af Zimbabwes ministre med EU-reprsentanter , og de blev bedt om at udarbejde en skrivelse eller en rapport til i morgen om forbedringer af situationen i Zimbabwe .
Faktisk er forholdene blevet endnu vrre i lbet af den sidste uge .
Det er meget vigtigt , at det internationale samfund viser , at det virkelig str fast , nr det stiller krav til Mugabes regime i Zimbabwe .
Vi er ndt til at g i gang med at forberede nogle skrappe sanktioner nu .
<P>
Jeg beder Dem srge for , at Rdet og Kommissionen trkker flles , skarpe grnser over for Zimbabwe , fr det er for sent .
Der er prsidentvalg i landet den 9. marts , og tiden er ved at rinde ud .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Van Orden , vi har noteret Deres bemrkning og vil overbringe den til formandskabet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . MacCormick , som ligeledes har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne tage et punkt op , som fru McKenna nvnte i gr vedrrende hemmelig elektronisk afstemning .
Det er desvrre sdan , at den hemmelige elektroniske afstemning for jeblikket ikke fungerer .
Den fungerer ikke , fordi det , selv nr man benytter den metode , som fru Jackson nvnte i gr med at dkke skrmen med papir , er nemt for ens kolleger bagved og ved siden af at se , hvordan man har stemt .
Nr det er vigtigt med en hemmelig afstemning , skal medlemmerne ogs beskyttes mod gruppepres .
<P>
Jeg vil derfor bede Dem videregive sprgsmlet til Prsidiet og undersge , hvorvidt den elektroniske afstemning kan blive forbedret , sledes at den reelt kan fungere som hemmelig afstemning og beskytte medlemmerne mod den form for pres , som de burde vre beskyttet mod .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr .
MacCormick . Det er ikke ndvendigt at videregive denne anmodning til Prsidiet , for det igangsatte allerede i gr motu proprio denne undersgelse .
Der er andre metoder .
Det er ikke , fordi Deres betragtning er irrelevant , og vi forstr udmrket Deres politiske interesse , men p baggrund af grsdagens erfaringer , som var den frste dag med dette system , er tjenestegrenene i gang med at undersge , hvordan dette sprgsml kan lses .
Og allerede i gr eftermiddags blev et forslag , der drejede sig om dette , indgivet til mig som ansvarlig - i jeblikket , eftersom sprgsmlet om udpegelse af medlemmer til Prsidiet endnu ikke er afgjort , og jeg stadig bevarer mit tidligere ansvar , hvad angr bygninger .
<P>
Derfor gr jeg ud fra , at Prsidiet hurtigt kan f lst dette sprgsml med kvstorernes hjlp .
<P>
Nu giver jeg ordet til hr . Sumberg , som har et indlg til forretningsordenen .
Jeg anmoder Dem om ikke at forlnge indlggene til forretningsordenen undvendigt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
M jeg bede Dem anmode formanden for Parlamentet om at bemrke , at vi havde en afstemning i gr i Parlamentet om en gennemgribende undersgelse af mund- og klovsygen i Det Forenede Kongerige .
Afstemningen blev gennemfrt , fordi den britiske Labour-regering ngtede mine vlgere en undersgelse af denne frygtelige sygdom .
De britiske socialdemokrater sagde i gr her i Parlamentet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Sumberg , dette er ikke et indlg til forretningsordenen .
Jeg ved godt , at De har ret til at prve at benytte Dem af forretningsordenens muligheder , men det var ikke et indlg til forretningsordenen .
Tak .
<CHAPTER ID=2>
Den flles fiskeripolitiks fremtid
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0470 / 2001 ) af Migulez Ramos for Fiskeriudvalget om Kommissionens grnbog om den flles fiskeripolitiks fremtid ( KOM ( 2001 ) 135 - C5-0261 / 2001 - 2001 / 2115 ( COS ) ) .
<P>
Kre kolleger , jeg er ked af at mtte meddele Dem , at hr . Fischler , der er den ansvarlige kommissr for de sprgsml , der vedrrer dagsordenens tre betnkninger her i formiddag , er syg .
Han var i Strasbourg i gr , og han er her stadig , men han kan ikke deltage i debatten .
Derfor m jeg bede om Deres forstelse for Kommissionens fravr .
Jeg tror ikke , vi kan standse forhandlingen . Vi burde fortstte .
Kommissionen vil vre reprsenteret ved de ansvarlige hjtstende tjenestemnd , men ikke ved kommissren , som sledes ikke vil kunne fremfre sit indlg .
Derimod har Rdet , som heller ikke er til stede , ikke undskyldt sit fravr .
Jeg synes , vi skal fortstte med vores dagsorden .
<P>
P Europa-Parlamentets vegne vil jeg overbringe hr . Fischler vores varmeste nsker om en snarlig god bedring .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for Fiskeriudvalget , hr . Varela Suanzes-Carpegna .
<SPEAKER ID=9 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg vil sttte Deres indlg og frst og fremmest sige , at hr . Fischler havde meddelt mig , at han var syg , og at han ikke ville vre i stand til at vre til stede her i dag .
<P>
Jeg m sige , at hr . Fischler altid har vret til stede under andre debatter .
Da der er opstet en sygdom , en force majeure-situation , skal vi naturligvis blot overbringe vores nsker om en snarlig god bedring , som formanden sagde .
<P>
Jeg synes , vi br fortstte med denne forhandling , for vi har allerede brugt tid p at komme videre med dagsordenens betnkninger , navnlig Migulez-betnkningen .
Det drejer sig om meget vigtige emner , og vi har opnet , at de bliver behandlet p dette plenarmde i januar , hvilket var svrt p grund af de institutionelle aspekter , der skulle lses .
Og derudover er emnerne kommet p dagsordenen en torsdag , hvilket ikke er almindeligt for fiskerianliggender , og afstemningen finder sted torsdag formiddag .
<P>
Derfor vil jeg som formand for udvalget anmode om , at vi , p trods af at kommissren ikke kan vre til stede , fortstter med denne forhandling , og at vi naturligvis overbringer ham vores nsker om en snarlig god bedring .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , inden vi indleder forhandlingen om fiskeripolitikken , som jeg i vrigt ogs deltager i , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p Stauner-betnkningen om Fllesskabets handlingsprogram Leonardo da Vinci , som er sat p dagsordenen for eftermiddagens mde .
Jeg forstr , der stadig pgr undersgelser desangende , hvorfor det mske ikke er hensigtsmssigt at stte denne betnkning under afstemning i dag kl .
17.00. Jeg anmoder om , at De i samrd med ordfreren , fru Stauner , vurderer , hvorvidt vi er klar til at trffe afgrelse om dette emne i dag .
Det er efter min opfattelse ikke tilfldet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Meijer , Deres indlg til forretningsordenen er rigtignok muligt .
Vi har planlagt at stemme i eftermiddag , hvis vi bliver frdige med forhandlingen .
Hvis vi bliver frdige med den betnkning , De henviste til , Stauner-betnkningen , i henhold til dagsordenen , stemmes der om den kl . 17.00 .
<P>
Jeg anmoder Dem venligst om ikke at blokere forhandlingen yderligere .
<P>
Kommissr Vitorino har endvidere oplyst , at han kommer til Strasbourg , men at det bliver svrt for ham at n frem fr afstemningen . Hvis det bliver ndvendigt , hr .
Varela , kunne kommissr Vitorino fremfre Kommissionens synspunkter , som vi har fet tilsendt skriftligt , fr afstemningen , hvis De mener , det er absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=12 NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , vi skal stemme om i dag , er naturligvis ikke Migulez-betnkningen .
Af benlyse rsager : Fiskeriudvalget har accepteret en stor del af ndringsforslagene til min betnkning , og jeg har selv sammen med nogle af forslagsstillerne vedtaget kompromisndringsforslag til visse punkter . Vi har sledes foretaget vsentlige ndringer i forhold til den oprindelige tekst .
<P>
Denne tekst er sledes et sammendrag af de forskellige synspunkter , der findes i Parlamentet , vedrrende reformen af den flles fiskeripolitik . Nr den skal vurderes , vil der vre dem , der mener , at glasset er halvt fuldt , mens andre vil sige , at det er halvt tomt .
Under alle omstndigheder mener jeg , at betnkningen indeholder s mange positive elementer i forhold til den nuvrende flles fiskeripolitik , at jeg som ordfrer kan anmode Parlamentet om at stemme for betnkningen .
<P>
Jeg m sige , at der i Fiskeriudvalget har vret strre enighed , nr manglerne i den nuvrende flles fiskeripolitik skulle udpeges , end nr der skulle udpeges konkrete forslag til reformen heraf .
Imidlertid tror jeg , der er nok positive elementer i forslaget til , at det kan danne grundlag for den kommende flles fiskeripolitik .
<P>
Det strste problem opstod , da vi skulle forene de forskellige interesser : virksomhedernes interesser i at muliggre deres konomiske levedygtighed , interesser i bevarelse af ressourcerne og de sociokonomiske foranstaltninger , som er i stand til at forsvare en aktivitet , som mest er koncentreret i tilbagestende og perifere omrder og ml 1-omrder .
Europa-Kommissionen burde vre i stand til via en intelligent politik at forene disse tre aspekter , navnlig fordi en fiasko p et felt ogs vil medfre fiasko p de to andre felter .
<P>
Vi er bekymret for den nuvrende uoverensstemmelse mellem den meget kritiske analyse , som Kommissionen havde udfrt af den nuvrende flles fiskeripolitik , og som Europa-Parlamentet er enig i , og de efterflgende reformforslag , der er formuleret i grnbogen , og som er meget lidt fornyende .
Grnbogen gr ind for status quo , og " mere af det samme " , som ikke behager nogen parter .
<P>
Den betnkning , jeg fremlgger for Dem , er klar i sin definition af det endelige ml med den flles fiskeripolitik : at skabe en balance mellem levedygtigheden for en for EU strategisk konomisk sektor - som bidrager til fdevareforsyningen , og som er vigtig for beskftigelsen og den konomiske og sociale samhrighed i Unionens perifere regioner - og opretholdelsen af nogle bredygtige marine kosystemer .
<P>
Hvad angr bevarelse og forvaltning af ressourcer , anmoder Fiskeriudvalget om , at TAC ' erne fastlgges i overensstemmelse med rationelle og gennemsigtige metoder , hvor de videnskabelige udtalelser og erhvervssektorens oplysninger medtages , isr fordi denne fastlggelse kommer til at glde i flere r og bliver multispecifik .
Vi anmoder om at f afsluttet uoverensstemmelserne mellem den nuvrende flles fiskeripolitik og det indre marked , og vi krver , at fastlggelse af omrder med begrnsning af fiskeriet , det vre sig i form af fredning , kasser eller adgangsbegrnsning , baseres p videnskabelige kriterier for ressourcebevaring .
Som betnkningen ppeger , betyder den nuvrende flles fiskeripolitik en undtagelse fra princippet om lige adgang , og i mangel af en afgrelse fra Rdet bortfalder denne undtagelse den 31. december 2002 .
Den flles fiskeripolitik er forpligtet til at respektere traktatens grundlggende principper , herunder , mine damer og herrer , ligebehandlingsprincippet .
<P>
Den relative stabilitet ndvendiggr en ny analyse , som betnkningen krver , af de meget fiskeriafhngige samfund , som tager hensyn til den udvikling , der er sket i Fllesskabet de forlbne 25 r .
Det er helt ndvendigt at foretage denne analyse , inden den flles fiskeripolitik revideres .
<P>
Fiskeriudvalget har ligeledes forkastet udvidelsen af den eksklusive zone ud over den nuvrende 6-12-smilezone .
<P>
Hvad angr flden , ppeger betnkningen klart , at de Flerrige Udviklingsprogrammer for Fiskerflden ( FUP ) ikke har frembragt de nskede resultater , primrt p grund af visse medlemsstaters manglende vilje til at anvende dem korrekt .
Fldens reduktion er et sociokonomisk offer , der for at kunne forsts og accepteres af fiskerisektoren skal gennemfres velafbalanceret i alle medlemsstaterne og derudover have tilstrkkelig finansiel fllesskabssttte .
Det er ndvendigt , at Fllesskabet fortstter med at bidrage til fldens modernisering via strukturforanstaltninger og dermed forstrker sikkerheds- og beboelighedsaspekterne , uden at det betyder en strre fiskeriindsats .
Det er derfor ndvendigt at fortstte med struktursttten .
<P>
Vedrrende inspektion og kontrol anerkender vi , at overvgnings- og kontrolmekanismerne fungerer utilfredsstillende .
Vi mener , at alle de bestrbelser , der gres for at bevare ressourcerne , ender i fiasko , hvis der ikke er et harmoniseret europisk system , der kan regne med en hjere grad af overensstemmelse i sektoren .
Det er ndvendigt at udvide fllesskabsinspektrernes kompetencer og etablere en ensartet sanktionsordning .
<P>
Hvad angr de internationale forbindelser , br Fllesskabet behandle dem med beslutsomhed og forbinde dem med EU ' s udenrigspolitik .
EU ' s internationale forbindelser skal , nr det drejer sig om fiskeri , tage udgangspunkt i et primrt handelsmssigt aspekt , som har til hensigt at opn fangstmuligheder for vores flde .
Fiskeriaftalerne udgr og vil vedblive med at udgre et vigtigt element i den nye flles fiskeripolitik .
Dertil er det ndvendigt at vedtage en ensartet strategi for indgelsen af internationale aftaler , sledes at erhvervet underkastes de samme betingelser , hvad angr fiskemuligheder , betaling af afgifter og licenser og udnyttelse af overskudskvoter .
<P>
EU ' s handelsforbindelser og markedspolitik br kombinere respekten for princippet om fllesskabsprference med en nedsttelse af toldsatser samtidig med etableringen af en liste over flsomme produkter og sledes skaffe forarbejdningsindustrien adgang til rvareforsyningen .
<P>
De sociale aspekter var fuldstndig fravrende i grnbogen .
Vi anmoder Kommissionen om fuldt ud at integrere disse konomiske og sociale foranstaltninger , der er ndvendige for at sikre konomisk og social samhrighed i de fiskeriafhngige regioner .
Fiskerisektoren karakteriseres ved de hrde arbejdsvilkr og mangelen p kollektive overenskomstaftaler , og derfor er det ndvendigt at styrke den sociale dialog .
<P>
Afslutningsvis vil jeg , idet jeg holder mig inden for den tid , min gruppe har tildelt mig , beklage det , der er forsvundet i disse lange mneder med parlamentarisk behandling , navnlig p to omrder , nemlig en fllesskabsflde , der kan sejle under et flles flag , og et ensartet korps af fllesskabsinspektrer .
Jeg er ked af , at Europa-Parlamentet ikke i dette tilflde er den innovative institution og danner den fortrop , som alle vi parlamentsmedlemmer nsker .
Inden for fiskeriet har vi i Europa vret bagud i rtier , men p samme mde , som vi nu har euro i lommen , og vores luftrum kontrolleres af Eurocontrol , vil det europiske flag fr eller siden vaje over vores fiskerfartjer .
<SPEAKER ID=13 NAME="Lannoye">
Hr. formand , ja , jeg har skiftet plads i mdesalen .
<P>
Jeg taler i dag p vegne af Udviklingsudvalget .
Udviklingsudvalget har fremsat en rkke faktuelle bemrkninger til fiskeripolitikken i forbindelse med udviklingspolitikken .
<P>
Det konstaterer frst og fremmest , at EU er en af de vigtigste aktrer i verden p fiskeriomrdet , hvilket vi skal vre klar over .
EU-markedet er i vrigt s stort , at mere end halvdelen af de fisk , der konsumeres , enten er fanget af Unionens fiskerflde uden for Fllesskabets farvande eller importeret fra udviklingslandene , hvilket glder hovedparten .
Man forstr sledes , at den flles fiskeripolitiks indflydelse p udviklingslandene kan vre fantastisk stor .
<P>
Udviklingsudvalget er af den overbevisning , at det frst og fremmest glder om at srge for , at der er kohrens mellem den flles fiskeripolitik og udviklings- og samarbejdspolitikkken .
Det er selvflgelig centralt , for det drejer sig ikke om at flytte den europiske fiskerisektors problemer .
Og vi ved , at disse problemer er utallige , f.eks. i form af overskydende fldekapacitet , overudnyttelse af ressourcerne , nedgang i beskftigelsen og en omfattende forringelse af havmiljet .
Det er derfor ikke acceptabelt eller nogen klog og langsigtet politik at flytte disse problemer til andre egne af verden .
<P>
Vi vurderer i vrigt , at fiskeriaftalerne , som er et af de vigtigste elementer i den flles fiskeripolitik , ikke blot skal vre baseret p dette frste princip , men ogs p trovrdige videnskabelige undersgelser af fiskebestandenes tilstand og af fiskeriets konsekvenser isr for mlarterne .
Det str klart , som hovedordfreren sagde , at disse videnskabelige undersgelser er en ndvendighed .
Hvis de ikke fandtes , hvilket desvrre ofte er tilfldet i udviklingslandene , ville det vre ndvendigt at benytte forsigtighedsprincippet , der gr det muligt at undg overudnyttelse af ressourcerne .
<P>
I sidste ende drejer det sig om at sikre en tilstrkkelig beskyttelse af de samfund , der lever af indtgterne fra kystfiskeri i tredjelandene og sledes sikrer deres fdevareforsyning .
<SPEAKER ID=14 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , eftersom det ikke kunne vre anderledes , besluttede Miljudvalget med et stort flertal for og en enkelt , som hverken stemte for eller imod , at kun balancen i havets kosystem - som andre kolleger ppeger - kan garantere beskftigelsen inden for fiskeriet i fremtiden , og at flden burde tilpasses de eksisterende ressourcer .
Som ordfreren sagde , br den nuvrende fiasko med den flles fiskeripolitik overvindes .
Alle vi , der lever i kystregioner , ved , at biologiske hvileperioder , forbudte zoner , netstrrelser , TAC ' er osv. ikke forbedrede situationen , og at grnbogens forslag ikke forsger at forbedre den .
<P>
Vi mener i Miljudvalget , at der skal gribes ind over for forureningskilderne , og dem er der adskillige af - industriel forurening , et enormt turistpres , som vi kender godt i vores land - og der skal trffes foranstaltninger i forbindelse med usdvanlige kosystemer , som ogs findes i vores eget land , f.eks. flodmundinger , og i forbindelse med kulbrinteanlg og andre anlg , som er i modstrid med vores nsker .
<P>
Der er brug for sociale , miljmssige og konomiske indikatorer , som sikrer , at handlingerne bliver effektive , ligesom sociale opflgningsforanstaltninger og incitamenter til bredygtig fiskeripraksis ssom smfiskeri , der finder sted ved vores nrmeste kyster .
Vi skal respektere forsigtighedsprincippet , der er prcist defineret i FAO ' s adfrdskodeks og i De Forenede Nationers aftale .
<P>
Det er ndvendigt at styrke forbrugernes tillid , og ikke alene gribe ind over for det traditionelle fiskeri , men ogs over for akvakultur .
Borgerne og de berrte sektorer br ogs informeres og bevidstgres , og de br ligeledes deltage sammen med de lokale og regionale myndigheder , sledes at de foranstaltninger , der skal vedtages i disse sektorer , kan lykkes .
Kontrol og overvgning - som ordfreren sagde - med de foranstaltninger , der vedtages , for i modsat fald opstr der uligheder mellem de forskellige lande .
<P>
Hr. formand , vi m efter vores opfattelse ikke glemme , at en strre fldekapacitet ikke garanterer beskftigelsen .
Vi har mistet 19 % i den produktive sektor og i de seneste r 10 % i forarbejdningssektoren .
Derfor skal der sttes ind over for denne uoverensstemmelse .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , jeg vil ogs nske hr . Fischler god bedring , og jeg er ogs for , at vi ikke udskyder forhandlingen denne morgen .
Emnet er simpelthen for vigtigt .
Det var virkelig et hrdt stykke arbejde at f denne betnkning med 400 ndringsforslag igennem udvalget .
Det store antal ndringsforslag skyldtes helt sikkert ikke min ansete kollega , Migulez Ramos ' indsats , for hun har arbejdet eksemplarisk og fremlagt en velafbalanceret betnkning , og det skal hun have tak for her endnu en gang .
<P>
Hvorfor s dette arbejde , vil nogle sprge spydigt . Men jeg kan slet ikke understrege nok , hvilken betydning denne betnkning har for fremtidens fiskeri i Europa .
I knap 20 r har der vret en flles fiskeripolitik med op- og nedture .
Fiskeriet har svmmet gennem mange blgedale .
Men det er ikke kun Bruxelles , der er ansvarlig for det .
Nej , tvrtimod trkker ikke alle medlemsstater og ikke alle fiskere p samme hammel . Det er grunden til , at den flles fiskeripolitik ikke har opfyldt de hje krav fuldstndigt .
I r str vi ved en skillevej i ordets sandeste betydning .
Hvilken retning nsker vi fremover at give den flles fiskeripolitik i Europa ?
Jeg kan forsikre Dem om , at Parlamentets henstillinger falder i frugtbar jord i Kommissionen , for samarbejdet mellem institutionerne i det europiske fiskeris interesse og til gavn for det europiske fiskeri skal fortsttes og bliver fortsat .
Med kendskab til henstillingerne i betnkningen kan Kommissionen nu stille sine reformforslag . Det venter vi p med spnding , og derfor hber jeg p et bredt flertal i dag .
<P>
n ting str dog klart : Det bliver en rejse gennem hrd s , for som sagt er udfordringerne enorme .
Lad mig kort fremhve nogle punkter , som efter min mening er ndvendige for den fremtidige fiskeripolitik i Europa .
For det frste vil der uden fisk ikke lngere vre noget fiskeri .
Denne ligning er simpel , men sand .
Vi skal ofre endnu strre opmrksomhed p bevarelsen af sunde bestande end hidtil , for det er kun sunde havkosystemer , der garanterer en bredygtig og fremtidsorienteret forvaltning .
Men vi nsker vel alle , her i Parlamentet og ude ved kysterne , en levedygtig fiskerisektor , og levedygtig ikke kun med henblik p i dag og mske i morgen , men ogs for de kommende rtier .
<P>
For det andet ved vi for lidt om sammenhngene i det maritime kosystem . Derfor skal forskningen intensiveres .
For det tredje kan vi ikke finde fisk nok i de europiske have , det er en kendsgerning . Derfor skal vi ogs fiske udenfor og har alts brug for aftaler med tredjelande .
Disse er dyre og bliver dyrere og dyrere , og allerede i morgen er de sikkert for dyre .
Her m vi g nye veje , ogs med strre inddragelse af dem , der drager direkte fordel heraf .
Det skylder vi skatteyderne .
Tiden gr alt for hurtigt , ikke kun under min tale , men ogs i forbindelse med reformen af den flles landbrugspolitik .
Lad os inden udgangen af dette r sammen finde en bredygtig lsning til gavn for fiskeriet i Europa !
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , gennemgangen af den flles fiskeripolitik giver os mulighed for at udstikke nogle retningslinjer for det fremtidige fiskeri i EU i de nste 10 r , og det skal gres ordentligt .
Vi har med den flles fiskeripolitik endnu ikke opnet det , vi havde sat os for , nemlig en bredygtig fiskerisektor .
I stedet har vi en situation , hvor vores fiskeressourcer er blevet opbrugt og vores have forurenet , mens vores teknologiske fiskerikapacitet er forbedret til ukendelighed .
<P>
Hjrnestenen i den nye flles fiskeripolitik skal vre miljmssig og konomisk bredygtighed .
En mde at opn dette p er at anerkende fiskeripolitikkens regionale dimension .
Vi skal ge industriens engagement i fiskeriforvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne ved at skabe mulighed for en bedre dialog mellem fiskere og forskere .
Bredygtighed betyder , at vi bliver ndt til at tage den miljmssige del af fiskeriforvaltningen alvorligt .
Dette skal dog kobles sammen med klarere procedurer for hurtig reaktion p ndsituationer med hensyn til fiskebestandene .
Vi skal fastholde princippet om relativ stabilitet , men ogs sikre strre effektivitet og konsekvens i kontrollen med og gennemfrelsen af EU-krav , mens vi forsger at lette kontrolbyrden for fiskerne .
<P>
Som vi ved , er der stadig nogle svage punkter i inspektionen og kontrollen , og vi m hilse inspektionsordningen og den flles indsats velkommen .
Imidlertid forudstter anvendelsen af harmoniserede straffeprocedurer en grundig undersgelse .
<P>
Vi skal ogs have gennemget omrdet for fiskeriaftaler , som hr . Lannoye talte om .
Overvejelser i forbindelse med udvikling , fattigdomsbegrnsning og miljpvirkning er centrale overvejelser i den sammenhng .
Der er set mange eksempler p , at lokale fiskere i nogle af verdens fattigste omrder ikke lngere m fiske .
Nr de ikke m fiske , fr de ikke noget at spise .
Det er bydende ndvendigt med en reform .
<P>
Der skal gres meget p meget kort tid , men der str alt for meget p spil til , at det m sl fejl .
Jeg hber , at vi p dette tidspunkt nste r , nr vi vender tilbage til det frste mde i 2003 , vil se en nyreformeret flles fiskeripolitik , som sikrer , at vi er klar til at g fremtiden i mde .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , selv om det er almindelig skik og brug at lyknske ordfrere med deres arbejde , er det vanskeligt at finde passende ord , som kan bruges , nr der er opnet bemrkelsesvrdige resultater .
S jeg vil njes med at sige , at det er en hyldest til fru Migulez Ramos , at der til en betnkning , som under udvalgsarbejdet gav anledning til mere end 400 ndringsforslag , nu kun er 25 ndringsforslag tilbage , som plenarforsamlingen skal tage stilling til .
<P>
Fr jeg behandler karakteren af det omfattende beslutningsforslag , vil jeg kort berre de ndringsforslag , som min egen gruppe har stillet .
ndringsforslag 3 , 4 og 5 omhandler det internationale niveau .
ndringsforslag 3 har til forml at opn flles definitioner og metodik , hvad angr fiskeristtte , fiskerikapacitet og -bestrbelser og den indbyrdes forbindelse mellem dem .
ndringsforslag 4 og 5 har til forml at forbedre overvgningen af omkostningseffektiviteten af bde fiskeriaftalerne med tredjelande og de fiskeriaktiviteter , som gennemfres inden for rammerne af disse aftaler .
<P>
ndringsforslag 6 har udelukkende til forml at mildne ordlyden af betragtning H fordi der hersker tvivl om , hvorvidt den flles fiskeriaftale reelt kan garantere , at de , der arbejder i denne sektor , kan opn samme levevilkr som i andre produktionssektorer , selv om den selvflgelig burde vre en hjlp i den retning .
<P>
Endelig nsker ndringsforslag 7 blot at tilfje fritidshavfiskeri til de omrder , der i lighed med dybhavs- og kystfiskeri og fiskeopdrt krver srskilt opmrksomhed .
Vi hber , at disse ndringsforslag vil blive vedtaget i Parlamentet .
<P>
Mere generelt mener vi , at forslaget til beslutning har fundet en prisvrdig balance mellem kravene om fiskeri som en konomisk aktivitet og behovet for bevarelse .
Ved at fastholde princippet om relativ stabilitet og 6-12-smilezonen erkender det srbarheden i fiskeriafhngige samfund .
Ved at sttte en overgang til flerrige flerartskvoter fremmer det en tilgang til fiskeriforvaltningen , som er bedre for svel industrien som miljet .
Det behandler ogs andre miljsprgsml som f.eks. afskring af hajfinner og bifangst af hvaler .
Endvidere tager det vores ansvar over for udviklingslandene alvorligt .
<P>
Et andet aspekt , som str mit eget hjerte nrt , er planerne om at give fiskere , forskere og fredningsfolk en langt strre indflydelse p beslutningsprocesserne . Jeg kan med en kende stolthed i stemmen tilfje , at det er en id , som er fostret i min egen valgkreds , i samarbejde med organisationer som Scottish Fisherman ' s Federation ( sammenslutningen af skotske fiskere ) , The Shetland Oceans Alliance ( SHOAL ) og Verdensnaturfonden .
Antallet af ndringsforslag i udvalget viste , hvor mange forskellige og ofte modstridende synspunkter der kan vre , nr det glder fiskeri .
Den endelige betnkning viser , i hvor hj grad vi i Parlamentet er i stand til at bilgge vores uoverensstemmelser . Jeg hber , at det fortsat efter afstemningen senere i dag er noget , som Parlamentet som helhed og Fiskeriudvalget i srdeleshed og fru Migulez Ramos p trods af hendes beskedenhed og egne personlige forbehold kan vre tilpas stolte af .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det str klart for enhver , at fiskeindustrien har brug for fisk .
Uden fisk er der ikke nogen fiskeindustri .
<P>
Et af de strste problemer med den flles fiskeripolitik gennem de seneste 20 r har vret , at der er adskillige mlstninger , som ikke er blevet prioriteret .
Det har skabt konflikter .
Den eneste mde , hvorp vi kan sikre , at fiskeindustrien overhovedet har en fremtid , er ved at stte bevarelse verst p dagsordenen .
Det er en forudstning for industrien , ikke en hindring , der skal overvindes .
Medmindre bevarelse fr hjesteprioritet , vil kompromiser med andre mlstninger i den flles fiskeripolitik , f.eks. konomiske mlstninger , altid fre til en endnu strre udhuling af bestanden .
<P>
Vi har stillet et ndringsforslag , som vil tilgodese behovet for ogs i fremtiden at sikre rigelige ressourcer af fisk og andre havarter .
Bde fiskeindustrien og Fiskeriudvalget hvder , at de anerkender behovet for at bevare bestande og beskytte havmiljet .
De seneste nedskringer i kvoterne for flere arter i sidste mned i EU viser med al tydelighed , at der er behov for at stte bevarelse af fiskebestanden verst p dagsordenen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , jeg tror , det er frste gang i syv et halvt r her i Parlamentet , at jeg offentligt m tilkendegive , at mit indlg er meget personligt og ikke i overensstemmelse med gruppens synspunkter .
Der er andre meget legitime synspunkter i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe .
Men jeg m gre opmrksom p , at det har vret svrt at n frem til en holdning .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg frst og fremmest takke fru Migulez for hendes arbejde .
Til at begynde med fremlagde hun et udkast til betnkning , som jeg syntes var udmrket og afbalanceret . Jeg synes , at dette udkast med bidrag fra alle Fiskeriudvalgets medlemmer og med fru Migulez ' nd burde have dannet grundlag for en afrunding af det , hun fremlagde for os .
Men der blev stillet 400 ndringsforslag , som jeg for strstedelens vedkommende mener var motiveret af udelukkende nationale synspunkter , som ikke bidrager til styrkelsen af en flles politik , en af de f flles politikker , men tvrtimod det modsatte .
<P>
Efter disse 400 ndringsforslag gjorde fru Migulez en overmenneskelig bestrbelse for at stille nye kompromisforslag .
Jeg opgav .
I denne henseende syntes jeg , at hendes arbejde var temmeligt godt og endog beundringsvrdigt . Men jeg synes ikke , at det endelige resultat , de 400 ndringsforslag , hvor jeg mener , at vi p mange mder heller ikke var srligt velvillige over for hendes kompromisndringsforslag , er srligt sammenhngende .
Der er positive og negative ting . P nogle omrder spreder vi os over mange detaljer , og p andre omrder behandler vi ikke engang de generelle sprgsml .
Men under alle omstndigheder er det vigtigt for mig , og det siger jeg helt rligt , at f stadfstet flgende : Der er ndringsforslag , der ud fra mit synspunkt reprsenterer grundlggende ndringer i traktaten p et tidspunkt , hvor indfrelsen af euroen styrker den frie bevgelighed for personer .
Der gives ogs udtryk for viljen til at komme videre med den flles fiskeripolitik og styrke den .
P den anden side har man p fornemmelsen , at der nogle gange krves nationaliseringer af kontrollen med Fllesskabets farvande , men samtidig krves der fllesskabskontrol med tredjelandsfarvande .
Og nogle gange har man p fornemmelsen - undskyld jeg er s ligefrem - at regionaliseringen bruges til at tale om andre ting .
<P>
Jeg vil rde min gruppe til ikke at stemme imod det endelige resultat .
Det synes jeg ikke , fru Migulez fortjener , og under alle omstndigheder gentager jeg endnu en gang min vilje til samarbejde , og jeg takker Dem endnu en gang for Deres beundringsvrdige bestrbelser for at opn et velafbalanceret resultat , hvilket efter min mening imidlertid ikke er lykkedes .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg er skuffet over , at kommissren ikke er her , men jeg har fuld forstelse for , at han er syg , og jeg nsker ham god bedring .
<P>
Jeg vil gerne lyknske vores ordfrer , fru Migulez Ramos , med hendes arbejde med at udarbejde denne yderst betydningsfulde betnkning efter en meget omfattende hring .
Hele formlet med grnbogen om den flles fiskeripolitik , som blev offentliggjort i marts sidste r , var at fremme debatten om den flles fiskeripolitiks fremtid .
Den skabte s sandelig debat , srligt i mit eget land .
Kommissionen opfordrede til en gennemgribende og tiltrngt reform af den flles fiskeripolitik .
Som parlamentsmedlem og reprsentant for en valgkreds , hvor mange er afhngige af fiskeindustrien , deler jeg dette synspunkt .
<P>
Den debat og de drftelser , som blev skabt af grnbogen , medtages i Kommissionens hvidbog , som Rdet skal behandle i r .
Jeg glder mig over hringsprocessen og kan forsikre mine kolleger om , at myndighederne i mit medlemsland srgede for at gennemfre en bred og meningsfyldt hring .
Fiskeriministeren nedsatte et srligt behandlingsudvalg med henblik p at give et sammenhngende svar til alle involverede .
Det er , som det skal vre .
Under dkke af den flles fiskeripolitik og for den sags skyld andre EU-politikker har der vret en tendens til at trffe politiske beslutninger uden at foretage en grundig overvejelse af de vrdifulde synspunkter fra dem , der arbejder og bor i den berrte sektor .
Det nationale irske strategibehandlingsudvalg om flles fiskeripolitik , som blev nedsat af fiskeriministeren og omfattede interessenter , fremlagde forslag og henstillinger til grnbogen om den flles fiskeripolitik .
Det er af strste betydning , at de bliver involveret til enhver tid .
Ingen flles fiskeripolitik eller anden politik kan f succes , medmindre interessenterne spiller en vigtig rolle i den .
<P>
Forhandlingerne i Rdet vil utvivlsomt blive vanskelige i r .
Der skal trffes vigtige beslutninger p nogle ngleomrder , og isr om den sociale og konomiske dimension af den flles fiskeripolitik .
Jeg mener i lighed med mange af de medlemmer , der reprsenterer kystregioner , at grnbogen ikke behandler disse aspekter ordentligt .
Den tager ikke meget hensyn til betydningen af fiskerisektoren i kystregioner , hvor der ikke er nogen alternativ kilde til beskftigelse , hvad enten det er i Irland eller andre steder i Fllesskabet .
Vi m srge for at integrere . Med tanke p mit eget land m vi prioritere fiskeripolitik , regional udviklingspolitik , landbrugsudviklingspolitik og ml 1-omrder .
<P>
Jeg glder mig over den oprigtighed , hvormed Kommissionen har forklaret den europiske fiskerisektors nuvrende tilstand , og der er mange forslag til ndringer , som , hvis de blev indfrt , ville bidrage til en lsning af nogle af de nuvrende vanskeligheder .
Der skal foretages endnu en rkke radikale ndringer for at styrke den flles fiskeripolitik yderligere .
Det har lnge vret pkrvet med strre indflydelse p forvaltningsprocessen for fiskere og interessenter .
Hvis vi giver fiskerne strre indflydelse , vil det ge trovrdigheden af enhver fremtidig politik en hel del .
gte regionalisering af forvaltning og kontrol vil komme sektoren til gode p mange mder .
Jeg beder indtrngende Kommissionen om at understtte decentraliseringsprocessen ved at skabe et netvrk af regionale rdgivningsudvalg , som dkker hele Europa .
<P>
Medmindre der foretages praktiske og gennemfrlige ndringer af kontrolsystemet , vil fiskeripolitikken ikke nyde fiskernes tillid og helt sikkert sl fejl .
Mit land har nydt godt af sit EU-medlemskab igennem rene .
Fiskeindustrien har imidlertid betalt en alt for hj pris ved at skulle dele sine righoldige fiskepladser ud for den irske vestkyst med grdige naboer .
Hvis der er sket en udhuling af bestanden , er det ikke de irske fiskere , men derimod grdige naboer fra andre medlemslande , som er ansvarlige for det .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , i mit land frigives hemmeligholdte rdsdokumenter 30 r efter , at de heri omhandlede drftelser fandt sted .
Derfor er der i de seneste to r blevet frigivet tidligere hemmeligholdte dokumenter om Englands indtrden i det , der dengang hed Fllesmarkedet , og vi har kunnet studere dokumenter om etableringen af den flles fiskeripolitik . Det fremgr af disse dokumenter , at der i begyndelsen ikke var noget retsgrundlag for den flles fiskeripolitik .
Endvidere var der nogle ministre , som godt var klar over dette .
De var rede til at lyve og lj for den britiske befolkning om det , p trods af den sikre viden om , at fiskeripolitikken ville blive en katastrofe for fiskeindustrien . Fiskere blev betragtet som noget , man blot kunne ofre p det politiske alter .
De blev ofret for at sikre , at tidsfristerne for Englands indtrden blev overholdt .
Siden har den forventede katastrofe materialiseret sig i form af titusinder af mistede job inden for fiskeriet og relaterede omrder , og de konomiske tab belber sig til tt p 1 milliard pund for hvert r , fiskeripolitikken har vret gldende , og en fiskerflde , som er i hbls tilbagegang .
<P>
Den flles fiskeripolitik er ogs en katastrofe teknisk set .
Det parlamentariske undersgelsesudvalg noterede i en rapport fra 1997 , at de eneste eksempler p succesfulde forvaltningssystemer skulle findes p Falklandserne , Island , i Namibia og New Zealand , hvor fiskerisektoren kun er underlagt en domsmyndighed .
Der findes ikke noget eksempel p en flles fiskeripolitik , som nogensinde har fungeret effektivt , s den flles fiskeripolitik er ddeligt ramt af det faktum , at den er en flles politik .
<P>
Derfor kan jeg og mit parti kun sige til denne grnbog og fru Migulez Ramos ' betnkning , at den flles fiskeripolitik var bygget p lgne , og at den teknisk set er et slagtehus .
Den reprsenterer alt , hvad der er forkert i EU , og vi mener , at den i lighed med EU skal ophves med jeblikkelig virkning - reform er ikke en mulighed .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg nsker naturligvis snarlig bedring for hr . Fischler og anmoder de tilstedevrende embedsmnd om at overbringe vores hilsener .
P tidspunktet for forberedelsen af den nye fiskeripolitik ville jeg gerne have henledt kommissrens opmrksomhed p tre vigtige punkter .
<P>
For det frste er det bydende ndvendigt , at den flles fiskeripolitik bevarer systemet med TAC ' er og kvoter som sit grundlag , eftersom det er den bedste mde at bringe overensstemmelse mellem fangsterne og fiskebestandene p .
Ja , vi har brug for flerrige kvoter . Isr , som den franske atlanterhavskystforening AGLIA har sagt til Kommissionen , for at undg uregelmssige udsving fra det ene r til det andet og give fiskerne mulighed for at foretage et minimum af planlgning , som er grundlaget for enhver menneskelig eller konomisk aktivitet .
Til gengld m disse kvoter under ingen omstndigheder blive til individuelle kvoter og til genstand for handel , eftersom det ville resultere i en uigenkaldelig koncentration og udryddelse af alt liv i havet i de fleste af vores kystomrder .
Vi holder fast ved vores nuvrende kollektive kvoteforvaltning i medlemslandene og i fiskerierhvervsorganisationerne .
<P>
For det andet m den nye flles fiskeripolitik modstte sig det brutale , uretfrdige , dyre og ineffektive system med autoritre nedskringer i fldekapaciteten .
Kommissionen foreslr at skrpe de eksisterende foranstaltninger til fornyelse af flden .
Det er vi entydigt imod .
Kommissionen kan ikke , blot fordi den i gr stttede et overdrevet byggeri af fabrikstrawlere , i dag for at skabe ligevgt i sine fejldisponeringer stte en stopper for den uundgelige modernisering af vores kystfiskerfartjer , hvis ndvendighed p det srgeligste understreges af bl.a. den tragiske optrapning af ulykker ud for vores atlanterhavskyster , som skyldes fldens forfald .
<P>
Flden skal forvaltes med smidige og genkaldelige vrktjer .
Derfor skal vi afgjort fastholde sttten til modernisering og frst og fremmest til frstegangsetablering , som angr de unge , ogs i fremtiden .
<P>
For det tredje skal den nye flles fiskeripolitik etablere et bredygtigt forvaltningssystem , der sledes kan integrere faglige kompetencer , viden og ekspertise i beslutningsprocessen .
Der er mange nye eksempler , herunder eksemplerne med ansjosen eller den europiske kulmule , som viser , at det er yderst farligt udelukkende at forlade sig p biologernes estimationer og modeller som grundlag for afgrelser , der har srligt tyngende sociokonomiske konsekvenser .
P et omrde , hvor det er ekstremt komplekst at vurdere vores ressourcer , m vi ikke skille os af med en eneste informationskilde .
<P>
Jeg nsker , at disse tre anliggender , som er blevet strkt understreget i lbet af hringsprocessen , vil pvirke de forslag til forordning , som kommissren om kort tid vil stille .
I forhold til grnbogen er der et stykke vej , der skal tilbagelgges , og det krver en stor indsats .
Vi beder kommissren om at foresl en ny flles fiskeripolitik , som frst og fremmest vil vre fremadskuende og ikke lngere blot en srgelig lappelsning , for vi tror , at fiskeriet i alle EU ' s fiskerinationer er grundlaget for udviklingen i kystomrderne .
Vi tror p en fremtid for fiskeriet .
Vi nsker en flles fiskeripolitik , der ogs tror p en fremtid for fiskeriet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs som de vrige kolleger begynde mit indlg med at anerkende det arbejde , som vores ordfrer , fru Migulez Ramos , har udfrt i forbindelse med et sprgsml , som virkelig var svrt - som vi alle ved - p grund af den holdnings- og interesseforskel , der findes p dette omrde .
<P>
Imidlertid m jeg alligevel beklage det endelige resultat , for jeg mener ikke , det er s tilfredsstillende , som man kunne forvente .
Derfor stemte jeg imod betnkningen i udvalget . Afstemningen resulterede - som De nok husker - i 12 stemmer for , seks stemmer imod og tre , som hverken stemte for eller imod , herunder ordfreren .
<P>
Hvorfor mener jeg s , at betnkningen er utilfredsstillende ?
Fordi jeg mener , at vi efter mere end 20 r med den skaldte flles fiskeripolitik - hvor kun navnet er flles - og efter 17 r med en overgangsperiode for to medlemsstater , Spanien og Portugal , burde vre kommet noget lngere i bestrbelserne for at gre denne politik til et fllesskabsanliggende og kunne n langt videre end det , Migulez Ramos-betnkningen foreslr , hvilket er opretholdelsen af status quo .
Jeg taler om to nglesprgsml .
<P>
Disse to sprgsml er efter min mening for det frste fordelingen af medlemsstaternes fiskerimuligheder i Fllesskabets farvande , idet denne relative stabilitet opretholdes , hvilket ikke er et princip , men en indlysende diskriminatorisk mekanisme . For det andet den kategoriske afvisning af afprvning af nye forvaltningssystemer , selv p forsgsplan , som ellers giver glimrende resultater i verden og for store fiskerinationer - som Norge og Island - via ret til overfrbart fiskeri , som vi her holder stdigt fast p ikke engang at ville prve .
<P>

<P>
Det er min overbevisning , at vi med et indre marked og med en flles valuta ikke kan acceptere undtagelser fra EU ' s egne fordele , som er medtaget i traktaterne , for en hel konomisk sektor , fiskerisektoren .
Det er en konomisk sektor som de vrige , som kommer til at spille en strategisk rolle i fremtiden , og som mange regioner er afhngige af , herunder mange ml 1-regioner .
<P>
Jeg tror virkelig , at der kan og br opns en strre konsensus uden at skade andre fiskerisamfund - vi m forst og forsvare dem alle - for efterhnden at f ajourfrt sprgsmlet , eller i det mindste bne nye muligheder , selv om det sker langsomt og gradvist .
Jeg tror , vi i vores udvalg skal fortstte drftelserne og f en samtale i gang de kommende mneder for at finde frem til sande europiske kompromiser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil for det frste gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning om den flles fiskeripolitiks fremtid , som hun fremlgger for Parlamentet i dag .
Det har vret et vanskeligt forehavende , men jeg synes , at fru Migulez Ramos har gjort et glimrende arbejde .
Hvis resultatet ikke er fuldstndigt tilfredsstillende for alle , skyldes det ikke ordfreren , men os andre .
<P>
Problemerne vedrrende den flles fiskeripolitik er tidligere blevet forhandlet mange gange af Parlamentet .
Kommissionens meddelelse er et frste skridt i dens samlede strategi for en bedre flles landbrugspolitik i lyset af den kommende reform .
Vi skal alts p det nuvrende stade opstille de grundlggende principper og prioriteter for den fremtidige flles landbrugspolitik .
<P>
For det frste m vi sikre , at det grundlggende princip for den flles landbrugspolitik er at udvikle fiskerisektoren og at fre fiskeriaktiviteterne op p et bredygtigt niveau , svel fra et konomisk som et miljmssigt synspunkt .
Alt andet vil vre en absurd politik .
For det andet m vi sikre os en mere samlet politik p europisk plan , en mere harmoniseret flles landbrugspolitik .
Kommissionen burde fremlgge iderige forslag , der ville betyde fremgang for den europiske integration .
Realiseringen af et indre marked for fiskeri opns gennem en samlet , flles forvaltning af midlerne til fordel for en fllesskabsflde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , denne grnbog kommer p et tidspunkt , hvor EU str over for svindende fiskebestande , overkapacitet og ineffektiv og overcentraliseret forvaltning .
Gennemgangen er en mulighed for ikke blot at rette op p nogle mangler , men ogs at bevare livsvigtige reserver , som er indbringende og ndvendige for Europas srbare fiskeriafhngige samfunds overlevelse .
Vi skal i det mindste bevare 6-12-smilezonen .
Vi skal fortstte med srlige bevaringsomrder som f.eks. Shetlands-kassen og sttte historiske fiskerettigheder gennem det grundlggende princip om relativ stabilitet .
<P>
Det flles ml med at bevare fiskeribestandene til fremtidige generationer er fortsat den flles fiskeripolitiks vigtigste mlstning .
Det er bydende ndvendigt , at vi fortsat prioriterer fremme af et bredygtigt fiskeri og de fiskeriafhngige samfunds behov .
<P>
Betnkningen baner vejen for decentralisering , og Kommissionen m udstikke nogle forstelige retningslinjer for kystzoneforvaltning , som skal gennemfres via kystzoneforvaltningsudvalg .
Jeg vil gerne understrege ordet " forvaltning " .
Fiskeindustrien , fordlingsindustrien , forskerne og ngo ' erne skal alle involveres aktivt , og deres ekspertise skal bruges til at sikre , at den nye flles fiskeripolitik ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , denne debat om den flles fiskeripolitiks fremtid er kulminationen p et vigtigt arbejde fra ordfrerens , Rosa Migulez Ramos ' , og Fiskeriudvalgets side , der inkluderer et besg i Portugal og en debat i Lissabon med reprsentanter for de forskellige aktrer i denne for EU s strategisk vigtige konomiske sektor , et besg , som jeg ogs fik mulighed for at deltage i .
Nr det glder det forberedende arbejde , vil jeg ogs ppege nogle forslag fra min side angende denne konomiske sektor , som er s fundamental for fdevareforsyningen og af s stor betydning for beskftigelsen og den konomiske og sociale samhrighed i Unionens rand- og kystomrder .
<P>
Jeg vil srlig fremhve afvisningen af ethvert forslag om indfrelse af en ordning med individuelle kvoter eller individuelle omsttelige kvoter p unionsniveau , hvilket vil fre til privatisering af fiskeressourcerne og til koncentration og vertikalisering af fangsterne , med negative sociokonomiske og miljmssige flger , idet jeg hber , at plenarforsamlingen ikke ndrer p denne beslutning .
<P>
Dernst peger jeg p afvisningen af Kommissionens planer om en vsentlig nedskring i struktursttten til fiskerisektoren i betragtning af de sociokonomiske vanskeligheder , som sektoren befinder sig i , hvor der i lyset af tidligere resultater br ske en mere retfrdig fordeling af denne sttte .
Jeg vil ogs gerne nvne nsket om at skabe et srligt EU-sttteprogram for kystfiskeri af mindre omfang og det ikke-industrialiserede fiskeri , om overholdelse af princippet om fllesskabsprference , om forbedringer af arbejdsforholdene og fiskernes deltagelse i forvaltningen samt om opretholdelse af den nuvrende ordning med eksklusiv udnyttelse af 6-12-smilezonen ( som jeg dog gerne s udstrakt til 24 smil og i de fjerntliggende regioner til mindst 50 smil ) .
Det drejer sig om forslag , der ligesom godtgrelsesordningerne for fiskekonserveringsindustrien og den ndvendige garanti for rlig revision af de flerrige TAC ' er desvrre ikke har vundet genklang .
<P>
Jeg mener dog , hr. formand , at denne betnkning trods visse selvmodsigelser og negative aspekter er altovervejende positiv , og jeg takker Rosa Migulez Ramos for hendes store engagement i denne sag .
<SPEAKER ID=27 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mig om EU  s aftaler med udviklingslandene .
Betnkningen indeholder en rkke gode hensigtserklringer , men eftersom realiteten er , at de aldrig er blevet omsat til virkelighed , s er de nuvrende fiskeriaftaler hverken et effektivt bidrag til udvikling af fattigdomsbekmpelse eller en konomisk gevinst for udviklingslandene .
Et af verdens fattigste lande , Mauritanien , har netop indget en fiskeriaftale med EU .
Eksperter har sknnet , at hvis ressourcerne administreres fornuftigt , kan alene fiskeriet af blksprutter give Mauritanien en indtgt p 100 millioner dollars om ret , men Mauritanien har ikke rd til at udvikle sit eget fiskeri og fr derfor en langt mindre kompensation fra EU , som med sit overfiskeri er ved at udrydde blkspruttebestanden .
Dertil kommer , at 300 mauritanske fiskere alene sidste r mistede livet , fordi fangstbetingelserne er blevet farligere .
EU tager fra de fattige og giver til de rige .
Det er de beklagelige kendsgerninger .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , ligesom andre af vores kolleger allerede har gjort , vil vi ogs gerne takke fru Migulez Ramos for hendes arbejde , som virkelig har vret krvende , yderst vigtigt , kompliceret og komplekst , og som hun har udfrt p den bedst tnkelige mde , idet hun har forsgt s vidt muligt at tage hjde for kollegernes betragtninger .
<P>
Nr det er sagt , er der mange , som har gentaget , at vi er tilfredse med det , vi har opnet .
Vi kan ikke vre fuldstndigt tilfredse , hvilket mske ogs var umuligt .
Der er forskellige sprgsml , som stadig er ulste , og det er sprgsml , som vi - det vil sige Kommissionen og Europa-Parlamentet - skal arbejde med i de kommende r og i de kommende mneder .
Vi er alle klar over , hvilke sprgsml der ikke er blevet lst .
Jeg vil for mit vedkommende gerne gre opmrksom p tre kriterier , som - hvis de blev anvendt - efter min mening kunne give os mulighed for at n frem til nogle fornuftige lsninger p de enkelte sprgsml .
<P>
For det frste skal vi undg en indfaldsvinkel med lftede pegefingre .
Ogs her nskede man p en alt for pdagogisk mde at forklare fiskerne , at hvis der ikke er nogen fisk , bliver det vanskeligt for dem at klare sig konomisk .
Men det er en naturlig ting , som hrer med til almindelig sund fornuft .
Fiskerne ved godt , at bevaringen af fiskeressourcerne er deres vsentligste indtgtskilde , og derfor er de p vores side .
<P>
For det andet skal vi finde nogle mere fantasifulde lsninger . Her vil jeg nvne eksemplet med en reduktion af fiskeriindsatsen .
Det er en metode , som vi har fulgt i flere r . Vi ved , at denne metode ikke giver nogen resultater , s lad os prve at finde p noget andet .
<P>
For det tredje skal vi vre klar over , at hvis vi ikke inddrager institutionerne , fiskerne og lokalomrderne , kan vi ikke f en flles politik , der er enighed om .
Dette er sledes regionaliseringssprgsmlet .
<P>
Hvis vi benytter os af disse tre kriterier , tror jeg , at det er muligt at n frem til en fornuftig lsning p alle de sprgsml , som vi str over for , som vi har i frisk erindring , og som kan udgre et harmonisk forslag , hvor vi forener en flles politik med respekten for vores landes forskellighed og srprg .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant">
Hr. formand , vi havde sat os selv et dobbelt ml , nemlig at sikre fiskeriet langs vores kyster , samtidig med at vi garanterede en genoprettelse af bestanden .
Dette dobbelte ml er flles for os alle .
Vi skulle i lighed med ordfreren trffe et valg . Enten skulle vi ndre det hele med risiko for at destabilisere systemet , eller ogs mtte vi tilpasse det , der kunne tilpasses .
Valget faldt p det andet alternativ , som ogs har min tilslutning .
Det drejede sig herefter om at respektere to principper . P den ene side adgangen til farvandene - jeg tnker p 6-12-smilezonen - som er sikret , og p den anden side relativ stabilitet , som ogs har vret i betragtning .
Det er to grundlggende valg , og jeg hber , at Parlamentet stadfster dem .
<P>
Blandt de ndvendige tilpasninger vil jeg fremhve tre , som vi skal satse p .
Jeg er fortsat overbevist om , at det er bedst at gre TAC ' erne og kvoterne til det centrale i den flles fiskeripolitik i betragtning af , at de yder flest garantier , isr hvis de er flerrige .
Den anden tilpasning er , at hvis man vlger at bevare FUP ' erne , og det br man gre , er det ndvendigt , at man mler effekten heraf p sfolkenes sikkerhed .
Alene i min region , Bretagne i Frankrig , var der i 2001 25 ddsfald til havs .
Jeg forestiller mig , at situationen er den samme i Deres regioner .
Det er et betragteligt antal , ja , det er nrmest uacceptabelt , naturligvis !
Jeg tror , at vi br styrke sikkerheden til ss og give vores smnd mulighed for fortsat at bygge nye skibe .
Vi m ikke lade flderne forfalde , for det ger risikoen til ss .
Endelig er der sprgsmlet om sanktioner .
En god forordning forudstter , at den er ens for alle .
Smndene har p fornemmelsen , at sanktionerne er forskellige , p trods af at overtrdelserne er ens .
Jeg vurderer , at Kommissionen br yde ekstra omsorg for disse tre tilpasninger .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg mener , at Parlamentet br forkaste grnbogen , men det er ikke just den opfattelse , der kommer til udtryk i den betnkning , som vi her har til behandling .
Trods gode intentioner er betnkningen ikke formuleret med den ndvendige energi til at imdeg Kommissionens holdninger .
I sin grnbog afviser Kommissionen faktisk at betragte fiskeriet som en normal konomisk sektor , der er af afgrende betynding for visse kystlande , deriblandt Galicien , som jeg reprsenterer , en sektor , der br udvikle sine aktiviteter inden for de rammer , som traktaterne opstiller , og i srlig respekt for principperne om bredygtig udvikling .
<P>
Kommissionen opretholder ogs de privilegier , som visse medlemsstater nyder i kraft af det diskriminerende princip om relativ stabilitet , den foreslr ikke nogen hensigtsmssig politik for fiskeriaftaler med tredjelande , og den overvejer sgar muligheden af p mellemlang sigt at afskaffe struktursttten til fornyelse af fiskerflderne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , tidligere opfattede man havet som en uudtmmelig fdekilde for mennesker .
Efterhnden har ogs de konomisk berrte aktrer erkendt , at havene kan tmmes for ressourcer , ikke med t , men p lngere sigt , fordi unge fisk i stadig mindre omfang fr mulighed for at leve , til de er fuldvoksne og yngleklar .
<P>
Ordfreren hber , som mange politikere , at det er muligt at kombinere fortsat fangst og bedre beskyttelse af den naturlige balance .
Ordfreren ppeger med rette behovet for mere konsekvent overholdelse af de indgede aftaler .
Det er dog kun en kortsigtet lsning . Uagtet at eftersprgslen efter fisk fortsat stiger , undgr man ikke at begrnse fangsterne .
Der er sledes grund til at sge andre beskftigelsesmuligheder for befolkningen i kystomrderne , og der er grund til at beskytte den tredje verden .
Det er at foretrkke frem for at rette fokus mod forskellen mellem lande med mindre , traditionelle fartjer , med hvilke der drives fiskeri hele ret , og lande med store fartjer , som er udstyret med de nyeste tekniske hjlpemidler og m blive i havnen en del af tiden .
Nr de to grupper fortsat beskylder hinanden for at bre ansvaret for rovdriften p ressourcerne , er der primrt tale om at retfrdiggre ens egen utilstrkkelige indsats , hvilket ikke bidrager til at lse problemet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr . Formand , betnkningen om den flles fiskeripolitiks fremtid m blive et vigtigt bidrag til formuleringen af denne politik efter 2002 .
Jeg vil derfor gerne fremhve seks punkter , som jeg mener skal have prioritet .
Det frste er , at vi m sikre fiskeriet for de kommende slgter , hvilket kan ske gennem en styrkelse af ressourcebevaringspolitikken , hvor biologernes anbefalinger m tages alvorligt om maskestrrelse , yngelbeskyttelse og frre bifangster osv .
Det andet punkt er en afbalanceret og fleksibel forvaltning af kvoter og TAC ' er , hvor der m bnes for overfrsel af kvoter mellem medlemsstaterne fra dem , der ikke bruger dem , til dem , der har brug for dem .
En god gennemfrelse af de flerrige planer eller af de instrumenter , som kommer i stedet , vil vre afgrende for at n dette ml , hvor de lande , som ikke opfylder dem , m plgges alvorlige sanktioner .
Det tredje punkt er , at de internationale fiskeriaftaler br styrkes , hvor EU m forhandle nye muligheder for sine redere .
Det fjerde punkt er , at der m tages hensyn til de srlige forhold inden for fiskerisektoren , og det er i den betydning , at princippet om relativ stabilitet br opretholdes .
For det femte er det vigtigt at styrke den flles fiskeripolitiks sociale dimension , s fiskerne kan sikres tilstrkkelig sttte til deres overlevelse .
Endelig skal strukturstttepolitikken over for fiskeriet fortstte , s fllesskabsflden lbende moderniseres og tilpasses de nye betingelser .
<P>
Jeg takker for den indsats , som ordfreren , Rosa Migulez Ramos , har ydet .
Slutresultatet er ikke det ideelle , men jeg hber , at det vil betyde , at i hvert fald kernen i det , vi har behov for , bliver til realiteter .
Til sidst vil jeg gerne nske kommissr Franz Fischler god bedring og benytte lejligheden til at overbringe ham et budskab : Der er ikke noget s godt mod forklelse som en god portion portugisisk klipfisk og godt glas rdvin !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Jeg vil gerne nvne de hovedpunkter , der er ndvendige for en reel integrering af Middelhavslandene i den flles fiskeripolitik .
<P>
Vi skal skabe en integreret politik ved hjlp af et reelt internationalt samarbejde , idet vi skal vre meget ppasselige med ikke at give efter for nogle overdrevet forsonlige tendenser , som vil trkke os nedad .
Dette skal ske ved at revidere den gldende lovgivning og isr forordning ( EF ) nr . 1626 / 94 og tilpasse bestemmelserne om mindsteml , tekniske foranstaltninger og fiskeredskaber .
<P>
Vi har ogs behov for en alvorlig forskerindsats , som gr det muligt at finde frem til de reelle mngder af ansjoser , makrel , atlantisk tun etc. og kort sagt mngderne af de forskellige arter , som fiskeriindsatsen kan mlrettes mod .
Dette indebrer endelig , at man lytter mere til de opmnd , der reprsenterer fiskerne i Middelhavet , og at man genoptager aktiviteterne i Den Regionale Kommission for Fiskeri i Middelhavet , som skal udstyres med effektive kompetencer og midler til at handle bde p hjsfiskeri- og kystfiskeriomrdet .
<P>
Jeg takker vores fremragende ordfrer , fru Miqulez Ramos , samt mine kolleger , Brigitte Langenhagen og Patricia McKenna , for deres besg ved Middelhavskysten og isr i Ste , Mze og Port-la-Nouvelle for at sttte disse forslag og studere omrdet ved selvsyn .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at hilse betnkningen velkommen og lyknske ordfreren med resultatet .
Jeg tror , at vi alle er klar over det overordentligt vanskelige i at opn fremskridt med denne betnkning .
Der er sikkert ting i den , som ikke alle bryder sig om .
Men under disse omstndighederne er det sikkert det bedste , man kunne n frem til i vores forsg p at reformere den flles fiskeripolitik .
<P>
Vi m sprge os selv , hvad EU vil opn med en reform af den flles fiskeripolitik .
Det eneste , vi kan sige med sikkerhed , er , at den nuvrende flles fiskeripolitik ikke er en af de mest vellidte i Unionen , og der er helt sikkert ikke nogen garanti for , at fremtidige ndringer vil gre en kommende politik mere krkommen for industrien , isr hvis man ser p det pres , der er p fiskebestanden og de divergerende synspunkter hos forskere og fiskere .
<P>
Imidlertid m vi benytte den lejlighed , der byder sig , og vi m sprge os selv , om vi kan gre det rigtigt denne gang .
Kan vi opn en ordentlig balance ?
Er vi i stand til at opfylde industriens behov , og kan vi gre det i tide ?
Problemerne i industrien har skabt stor modstand i befolkningen .
Vi har i dag hrt i Parlamentet , at der findes folk , der ville elske at kassere den flles fiskeripolitik og give den tilbage til de nationale og regionale regeringer .
Det vil ikke give flere fisk i havet eller lse flere problemer .
Fisk vandrer . De bliver ikke p det samme sted hele tiden , r efter r .
<P>
S mens et sdant trk lyder let - og for nogle meget godt - m vi stille en rkke sprgsml .
Ville nationalisering p ny betyde , at der bliver flere fisk ?
Det tror jeg ikke .
Ville det betyde strre konomisk sttte ?
Jeg tror , at det mske ville resultere i endnu mindre konomisk sttte til industrien , og markedet ville ikke f det bedre .
S vi m finde en acceptabel lsning .
<P>
Jeg m sige lige ud til Kommissionen , at den , hvis den ikke kan finde frem til en ordentlig politik inden for de nste fire-fem r , vil vre tvunget til at give den tilbage til de nationale myndigheder .
Vi har en mulighed for at gre det ordentligt .
Kommissionen bliver ndt til at inddrage de lokale fiskere , omrder og befolkninger , hvis den virkelig nsker at gre det ordentligt .
Jeg ville helt sikkert sttte en sdan indsats - men den skal vre baseret p meningsfyldte hringer .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , den flles fiskeripolitik er en af de mere flsomme europiske politikker .
Den er karakteristisk for det sammenstd , der er mellem de overordnede interesser i en flles politik , som har til opgave at forvalte en svindende ressource , samtidig med at den rationaliserer en traditionel konomisk aktivitet , og udviklingsmlene for randomrderne , hvor fiskeriet er en af de f aktiviteter , som genererer beskftigelse p mellemlang og lang sigt .
Kommissionens grnbog om den flles fiskeripolitik tegner et meget dystert portrt , og jeg er ked af , at den ikke p et overordnet plan refererer til fiskeriet i EU-randomrdernes territorialfarvande .
De ider , som den lufter , og isr de lsninger , som den forudser , er klart konstrueret til at mde den udfordring , som ferskvandsfiskeriet stiller , og ikke i srlig hj grad tilpasset randomrderne .
Disse omrder har kmpet for at opn anerkendelse af deres forskelle i henhold til Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 , og for at man omsider vil tage hensyn til deres specificiteter i de forskellige EU-politikker og dermed ogs den flles fiskeripolitik .
<P>
Denne sektors strrelse i randomrderne , dens karakteristika og isr dens indflydelse p den samlede fiskeriaktivitet i Europa burde imidlertid danne et godt grundlag for en planlgning af nogle konkrete foranstaltninger , som var tilpasset randomrderne , isr for fiskekvoter og flder og sttte til kystfiskeri og akvakultur samt for offentlige investeringslofter , som er bestemmende for branchens fremgang i disse omrder .
Et passende loft ville give disse omrder mulighed for at udvikle og modernisere deres flder og samtidig skabe strre sammenhng i Europa-Kommissionens forslag til foranstaltninger ved at forlige p den ene side mlstningerne om finansiel sttte til fiskeriets forarbejdnings- og handelsvirksomheder og p den anden side ndvendigheden af at sikre disse virksomheder en regelmssig forsyning af kvalitetsrvarer .
<P>
Jeg vil til sidst gerne tilfje , at vi m vre ppasselige , nr vi underskriver internationale fiskeriaftaler , og srge for , at de , hvor det er ndvendigt , tager hensyn til naboskabet med EU ' s randomrder .
De fiskerilicenser , som Fllesskabets fartjer opnr fra tredjelande , burde frst og fremmest komme fartjer fra det nrmeste randomrde til gode og ikke opfattes som et middel til at omplacere den europiske flde .
<P>
Jeg vil ikke afslutte mit indlg uden at rose ordfreren , fru Migulez Ramos , for resultatet af hendes bemrkelsesvrdige og vanskelige indsats , som gr det muligt at n frem til en flles og tilfredsstillende tekst , hvilket s nsten hblst ud fra starten .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Torske- og kulmulebestande
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0458 / 2001 ) af Hudghton for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om genopbygning af torske- og kulmulebestande i EU-farvande og tilstdende farvande ( KOM ( 2001 ) 326 - C5-0466 / 2001 - 2001 / 2190 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Hudghton">
Hr. formand , mit ene minuts indlg under den foregende forhandling gav mig ikke tid nok til at lyknske ordfreren , fru Migulez Ramos , med hendes arbejde og den mde , hun har udfrt det p .
Jeg skulle mene , at emnet for denne betnkning ogs illustrerer behovet for reform af den flles fiskeripolitik .
Med andre ord , hvis vi havde et vellykket fiskeriforvaltningssystem i EU , ville vi mske ikke have brug for ndlsninger til at beskytte den svindende bestand p den mde .
Men det har vi .
Disse planer forsger at hve bestanden af torsk og kulmule til bredygtige niveauer .
Men de har ogs nogle sociokonomiske virkninger , ikke blot for dem , der fisker efter torsk og kulmule , men ogs for de fiskere , hvis underhold afhnger af fiskebestande , som fiskeri efter disse arter influerer p .
<P>
Denne betnkning understreger derfor en rkke centrale anliggender . Beregningerne br ikke vre lse beregninger , der er brug for prcis videnskabelig rdgivning , og vi skal anerkende betydningen af industrifiskeri .
Der skal vre en tilstrkkelig finansiering , og lettilgngelige diversifikationsprogrammer skal ogs stilles til rdighed . Kommissionen indrmmer selv , at den ikke udelukkende har taget udgangspunkt i den videnskabelig rdgivning , og at der er en generel mangel p videnskabelig rdgivning til at vurdere langsigtede genopretningsplaner .
Kommissionens egne ord er sigende .
Jeg er fortsat ikke overbevist om , at den videnskabelige rdgivning er tilstrkkelig god til at vinde tillid hos de fiskere , som er berrt af foranstaltningerne .
<P>
Kommissionen tror , at det strste problem for den videnskabelige rdgivning er sorte landinger .
Jeg er ikke i tvivl om , at de skaldte sorte fiskelandinger virkelig har en negativ indvirkning p statistikkerne .
Men det tyder p medfdte fejl i det nuvrende forvaltningssystem .
Overbordkastning er sandsynligvis et strre , ja mske det strste problem .
Betnkningen understreger derfor betydningen af velfinansieret og prcis videnskabelig rdgivning .
Den nvner ogs , at iden med observatrer skal udbygges for at sikre , at forskere foretager aktive observationer p fiskerfartjer .
Det skulle ogs ge tilliden til de tekniske foranstaltninger .
<P>
Kommissionen udtaler , at den , hvad angr lukningerne af Nordsen sidste forr , var klar over , at den indsats , man havde omplaceret fra det lukkede omrde for at beskytte torsken , ville skabe get pres p andre bestande .
Kommissionen nvner imidlertid ikke , hvor stor denne katastrofe kunne vre blevet , hvis det ikke havde vret for f.eks. de skotske fiskeres ansvarlighed , som betd , at de frivilligt lagde op p egen bekostning .
Jeg mener , at det er Kommissionens ansvar , at denne omplacering af indsatsen ikke var ordentligt gennemtnkt , og at en eventuel omplacering skal fastlgges prcist ved fremtidige lukninger , hvor fordelene ved lukning skal vejes op mod de skadelige bivirkninger .
<P>
Idet jeg hilser Kommissionens engagement i forbindelse med oplgningsplanerne velkommen , kan jeg konstatere , at det ikke blot drejer sig om tilskyndelser i form af ophugningssttte , men ogs om at fjerne det nuvrende loft for konomisk bistand .
Jeg er imidlertid dybt bekymret over , at finansieringen ikke bliver ligeligt fordelt blandt de fiskere , der rammes af sdanne foranstaltninger .
Hvis fiskerne er villige til selv at tage et ansvar , nr det at st til havs betyder yderligere nedgang i bestanden , skal der vre nogle mekanismer , der gr det muligt for dem at gennemfre det uden at g fallit .
<P>
Jeg opfordrer kraftigt medlemmerne til at sttte begge ndringsforslag under dagens afstemning .
Det frste anmoder Kommissionen om ikke at tilsidestte de srlige behov ved blandet fiskeri , mens det andet krver foranstaltninger , der skal tilskynde til miljvenligt fiskeri og fiskeri i mindre mlestok .
Endelig vil jeg ogs sl til lyd for at slette punkt 7 , som ikke blot er et bent angreb p fiskeri i mindre omfang , men ogs et klingende bifald til fremme af industrifiskeri i strre omfang , hvilket , vil jeg hvde , er uacceptabelt .
<P>
Min konklusion er , at vi m finde en balance her mellem behovet for at fremme genopretningen af bestandene og undg uforholdsmssige restriktioner p de mange berrte former for fiskeri og de deraf flgende negative konsekvenser for dem , der lever af havet .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at laste skibet med henstillingerne i denne betnkning og srge for , at fiskeindustrien og forskerne er fuldt engagerede i processen .
Ville det i den henseende ikke vre hensigtsmssigt at invitere kystforvaltningsudvalgene om bord p et tidligt tidspunkt og give dem mulighed for at sttte genopretningsplanerne p en proaktiv i stedet for en reaktiv mde ?
Jeg hber , at medlemmerne i eftermiddag vil sttte denne betnkning og dens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne tilfje en lyknskning til ordfreren for en fremragende og betimelig betnkning .
I mit tidligere indlg kunne jeg ikke afse tid til dette .
Jeg vil ogs gerne nske kommissren god bedring .
Han fik mske en lidt for rask bemrkning med p vejen i morges , fordi han ikke var til stede , men hvis han ikke har det godt , nsker vi ham snarlig bedring .
I modstning til hr . Cunha kan jeg ikke tilbyde ham nogen effektiv kur , men en varm irsk whisky er heller ikke noget drligt middel mod influenza .
<P>
Jeg vil gerne sige , at denne betnkning behandler mange aktuelle problemer i fiskerisektoren , og det str klart , at det bliver en kolossal udfordring at genoprette bestandene af torsk og kulmule .
Vi bliver ndt til at indse , at det bliver ekstremt vanskeligt at gennemfre .
Det er , hvad vi har lrt for nylig .
Men sandheden er , at vi bliver ndt til at gennemfre det , hvis vi vil bevare fiskebestandene i vores have .
Vi bliver ndt til at gre alt , hvad ordfreren har skitseret for os , nemlig ge maskestrrelsen , indfre kvadratiske masker og frst og fremmest erkende , at vi m se de problemer i jnene , som overbordkastningen har skabt .
Det har vi ikke gjort tidligere .
Vi har hyklet forstelse , men har ikke vret i stand til at lse problemet .
Beskyttelse af fiskeynglen har ogs stor betydning , og det skal vre et af vores prioritetsomrder .
<P>
Vi skal have bedre videnskabelig information . Som det blev sagt , vil vi ikke acceptere lse beregninger .
<P>
I mit omrde i Det Irske Hav str vi nu for tredje r i trk over for en lukning af fiskepladsen i seks uger .
Der er en strre vilje blandt fiskere til at samarbejde med myndighederne og EU for at gennemfre en genopretning af bestandene .
Jeg er tvunget til at sprge Kommissionen om n ting : Fler den helt rligt , at den har vret lydhr over for fiskerne i dette omrde ?
Jeg er tvunget til at sige , at den ikke kan indfre lukninger og oplgninger for at ge genopretningen uden erstatningsordninger , for det vil ikke fungere .
<P>
Jeg vil gerne sige til Kommissionen , at det ikke er hverken mig , ordfreren eller noget andet medlem af Parlamentet med en interesse i fiskeriet , men derimod fiskerne , som arbejder og forsger at tjene til livets ophold og overleve under yderst vanskelige omstndigheder , der skal overbevises om behovet herfor .
Kommissionen vil ikke kunne regne med deres samarbejde , medmindre de fr den sttte , de har behov for .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , vi drfter et nyt forslag fra Kommissionen , som indeholder supplerende foranstaltninger til genopretning af torske- og kulmulebestanden , og som Den Socialdemokratiske Gruppe sttter med f nuancer , hvilket skyldes den skepsis , hvormed de berrte parter har modtaget forslaget , og den manglende enighed blandt eksperterne .
<P>
Faktisk findes der ikke nogen konsensus blandt videnskabsfolk vedrrende disse foranstaltningers effektivitet , og det gr , at vi , selv om vi er enige i mlstningerne , samtidig er i tvivl om disses effektivitet .
Udtalelsen fra Det Videnskabelige Udvalg siger f.eks. , at det er muligt at skabe en genopretningsplan , der strkker sig over en lngere periode , og som ville medfre frre ofre for flden .
<P>
Kulmule og torsk er to meget vrdsatte arter p det europiske markedet . Ressourcerne af disse arter er reduceret meget p grund af overfiskeri .
Ikke alene p grund af overfiskeriet af disse to arter , men ogs af andre associerede arter , som udgr en del af ernringskden , hvilket har reduceret kulmulens og torskens fdekilder og pvirket bevaringen af disse bestande .
<P>
De bevaringsforanstaltninger , der forelgges for os nu , betyder en obligatorisk nedgang i fldens aktivitet og oplgning af en del af den , hvortil der fra Fllesskabets side er brug for en stttepolitik , der er i stand til at afhjlpe disse negative virkninger .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for , at denne forhandling foregr i en tidlig morgentime - normalt finder vores forhandlinger sted ved midnatstid !
M det blot vare ved .
<P>
Kommissionens meddelelse om genopretningen af torske- og kulmulebestandene er livsvigtig for dem , der er en del af den skotske fiskeindustri .
Jeg vil isr gerne henlede opmrksomheden p torskesprgsmlet .
Den videnskabelige rdgivning har i mange r vret utvetydig .
Den fortller os , at forskellige bestande ligger s langt under de sikre biologiske grnsevrdier , at der nu i hj grad er brug for omfattende initiativer til at stabilisere nedgangen .
Der skal derfor snarest muligt skrides til handling p en eller anden mde .
<P>
For det frste er der forslaget om , at fiskeriindsatsen skal reduceres med op til 40-50 % .
Det er ambitist og krver grundige overvejelser i samarbejde med alle andre medlemsstater .
Dele af flden reduceres ved hjlp af oplgning .
I Skotland har den Labour-ledede koalition afsat mere end 25 millioner engelske pund til disse oplgningsplaner .
Faktisk blev de frste bde lagt op i sidste uge .
<P>
For det andet har man indfrt yderligere tekniske foranstaltninger for at forbedre fiskegrejets selektivitet .
Og for det tredje er der stillet forslag om nye overvgningsforanstaltninger .
Sprgsmlet om lukkede omrder og eventuelle realtidslukninger har ogs vret under overvejelse , og sdanne foranstaltninger er i visse tilflde blevet indfrt for at give bestandene mulighed for at regenerere .
Der er et altoverskyggende behov for handling i forbindelse med genoprettelse af torskebestanden , hvis vi overhovedet skal have et torskefiskeri .
Vi behver blot se p Newfoundland og Canada for at se konsekvenserne af overfiskeri .
Endnu i dag er torsken ikke vendt tilbage .
<P>
Der er imidlertid andre faktorer , der spiller ind .
Den globale opvarmning og den dermed forbundne opvarmning af vores have er ogs noget , der skal tages i betragtning .
Vi m aldrig glemme den direkte forbindelse , der er mellem de miljbeslutninger , vi trffer i Parlamentet , og konsekvenserne heraf for bredygtigheden i vores farvande .
<P>
Kort sagt skal alle interessenter , europiske institutioner , regeringer i medlemslandene og fiskeindustrien involveres , hvis disse foranstaltninger skal lykkes .
Det er ndvendigt med et effektivt program til genopretning af fiskebestandene , hvis torskefiskeriet skal have en fremtid i Skotland og Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Miljbeskyttelseshensyn i den flles fiskeripolitik
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0457 / 2001 ) af Lavarra for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om omrids af en strategi til integration af miljbeskyttelseshensyn i den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2001 ) 143 - C5-0343 / 2001 - 2001 / 2143 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=44 NAME="Lavarra">
Hr. formand , kre kolleger , fastlggelsen af en strategi , der forbedrer integrationen af miljbeskyttelseshensyn i den flles fiskeripolitik , er efter min mening et vigtigt krav , og derfor bifalder vi Kommissionens udarbejdelse af denne meddelelse .
<P>
Jeg er dog af den opfattelse , at denne meddelelse skal betragtes som udgangspunkt for en debat , der er ben for fiskerne , forskerne , de politiske institutioner og forbrugerne .
Integrationen af miljbeskyttelseshensyn i den flles politik skal ske p en mde , som sektoren kan godkende , og hvor omkostningerne ikke udelukkende skal afholdes af sektoren selv , ikke mindst nr der er tale om sm fiskerivirksomheder , og ikke mindst fordi sektoren er offer for nogle former for havforurening , som skyldes udefrakommende faktorer , nemlig trafikken til ss og kystindustrien .
<P>
Jeg mener desuden , at integrationen af miljbeskyttelseshensyn br ske p et videnskabeligt grundlag , og vi hber , at Kommissionen snart giver os nogle prcise oplysninger om de igangvrende undersgelser .
I mellemtiden er der ingen tvivl om , at vi br benytte os af forsigtighedsprincippet , men ogs her drejer det sig om at trffe foranstaltninger , som ikke gr ud over de sm fiskerivirksomheders indtgter , og som ogs er forskellige fra de foranstaltninger , Kommissionen foreslr .
Nr Kommissionen henviser til de gensidige pvirkninger mellem fiskeriet og miljet , njes den nemlig undertiden med at understrege fiskeriets negative konsekvenser for miljet , mens den glemmer de positive miljforanstaltninger , der kunne vre gavnlige for fiskerisektoren , nemlig forbedringen af kystomrderne , oprettelsen af omrder med genudstning og opdrt , beskyttede havomrder , en styrkelse af fiskeriturismen og mere generelt investeringer i forskning .
<P>
Nr det glder det reelle problem med overudnyttelsen af ressourcerne , stiller Kommissionen efter min beskedne mening heller ikke nogen alternative forslag til den drastiske lsning med et definitivt fiskestop , som jager fiskerne bort fra sektoren uden at tilbyde dem nogle passende ledsage- og sttteforanstaltninger .
I vores forslag i den betnkning , som blev vedtaget af Parlamentets Fiskeriudvalg , opfordrer vi sledes Kommissionen til at forbedre samordningen af forskningen i fiskeri og marine kosystemer , til ikke at reducere struktursttten og til at lgge strre vgt p Middelhavets specifikke karakter , da det er ndvendigt med nogle egnede bestemmelser for det differentierede fiskeri af flere arter .
<P>
Jeg vil nvne et eksempel . Vi anmoder ikke om , at der for Middelhavets vedkommende gres en undtagelse fra de nuvrende forbud ssom forbuddet mod net til svrdfisk , men vi anmoder om , at man ogs via aftaler med tredjelandene forbyder eller begrnser disse landes brug af denne type fiskeri , for ellers gr vi det blot svrt for vores egne fiskere uden samtidig at lse problemet med overudnyttelsen af ressourcerne .
<P>
Endelig vil jeg gerne opfordre til , at der lgges strre vgt p miljmrkningen , ogs som en reaktion p den frygt for dioxin i fiskeriprodukter , der har pvirket forbrugerne .
<SPEAKER ID=45 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik kunne vi sammen have fremlagt indlgget om denne betnkning og om Migulez Ramos-betnkningen , da de er meget tt forbundet .
I denne betnkning tales der om at integrere miljaspekter i den flles fiskeripolitik , og en del af grnbogen handler ogs om bevaring af miljet i den marine sektor .
<P>
Faktisk er strategien med at integrere miljpolitikken i de vrige unionspolitikker en strategi , som gentagne gange er blevet nvnt p de seneste mder i Det Europiske Rd - navnlig p rdsmdet i Gteborg - men som ikke finder stor praktisk anvendelse , navnlig hvis man taler om industripolitikken , endog fiskeripolitikken og andre af Unionens politikker .
<P>
Hvad angr fiskerisektoren er det - som ordfreren siger - f.eks. utilladeligt , at en tredjedel af fangsten skal destrueres til fremstilling af fiskemel og -olie , navnlig hvis man ogs tager hensyn til , at denne mel og olie , som senere kan komme ind i fdekden , ikke kontrolleres , hvormed vi igen ville st med den fdevareusikkerhed , som bekymrer EU s meget .
<P>
Vi skal respektere reproduktionsperioderne og bruge net , som ikke udplyndrer det marine milj .
Vi ser , hvordan der ved vores kyster stadig anvendes net , som udsuger og udsletter alt liv fra havbunden .
Vi br bevare den biologiske diversitet , som det sjette miljhandlingsprogram forudser - som vi drftede i denne uge , og som vi skal stemme om i dag - og undg forurening af kystzonerne .
<P>
Hr. formand , jeg lever i et land , hvor vi er omgivet af utroligt smukke og rige kystzoner , som til stadighed pvirkes af industriens indgriben og det alt for store pres fra turismen .
Dette gr , at fiskeriet ogs er i fare .
Jeg tror ikke , der udelukkende skal gribes ind over for fldens kapacitet for at tilpasse de ressourcer , vi har . Der skal navnlig gribes ind over for forureningskilderne , som svkker vores haves rigdom .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , hr . Cunha sagde tidligere , at den bedste kur mod kommissr Fischlers influenza ville vre at spise portugisisk torsk .
Det er jeg helt enig i , s lnge den blot bliver skyllet ned med rigelige mngder af skotsk whisky .
<P>
Jeg bifalder hr . Lavarras betnkning , men jeg vil gerne bede Parlamentet sttte de to ndringsforslag fra min danske kollega hr .
Busk , som med rette er bekymret for ordfrerens ret negative holdning til industrifiskeri , der , som vi ved , er en brende kraft i den danske fiskeindustri .
Fiskeriudvalget har netop besgt Danmark og nogle af hovedpersonerne i industrifiskeriet .
Desuden blev der i gr afholdt et seminar , som var organiseret af Den Tvrpolitiske Gruppe om Bredygtig Udvikling , hvor alle sider af sagen kom frem , for og imod industrifiskeri .
<P>
Det str ret klart , at der hersker mange og udbredte misforstelser omkring denne sektor , og det er vigtigt , at Parlamentet fr rettet op p disse misforstelser .
For det frste er det vrd at nvne , at tobisfiskeriet er et rent fiskeri , fordi bifangster er relativt sjldne , og nr der lejlighedsvis har vret nogle veldokumenterede sager om landinger af kulleryngel eller andre bifangster fra danske industritrawlere , er de kommet os for re , fordi Danmark har et effektivt inspektions- og overvgningssystem med en yderst skrap disciplin og meget strenge straffe for overtrdelser .
<P>
For det andet er TAC ' en for tobis , som hr . Busk nvnte i sine ndringsforslag , faktisk blevet reduceret af Rdet i r til 850.000 t imod videnskabelige beviser p , at vi kunne fange over en million t .
Det er kun 25 % af biomassen af tobis , som bliver hentet op .
Sammenlign det med de 75 % af biomassen af torsk , som vi udnytter i Nordsen .
S hvis der er nogen , der er skyld i rovfiskeri , er det i hvert fald ikke danskerne med deres tobisfiskeri .
De har ogs investeret en masse penge i at f dioxin ud af olie , fiskeolier og fiskemel , som er et produkt af tobisfiskeriet .
Vi m sttte den danske fiskerisektor i denne sag , og derfor anmoder jeg Parlamentet om at sttte de to ndringsforslag fra hr . Busk .
<SPEAKER ID=47 NAME="Busk">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige tak til hr . Lavarra for et udmrket stykke arbejde i forbindelse med betnkningen .
Jeg kan i det store hele sttte konklusionerne , og isr vil jeg opfordre til , at vi skaber nye udviklingsmuligheder i den europiske fiskerisektor ved at integrere miljhensyn i den flles fiskeripolitik .
Der skal i den kommende revision af den flles fiskeripolitik ogs sikres en langt strre implementering af de flles beslutninger i alle medlemslande .
Vi skal ogs turde tale bent om , hvad fisk som rvarer betyder for fiskeindustrien i de lande , som har et stort fiskeri , og ogs her vgte risiko og forsigtighedsprincippet med den regionale betydning .
Vi skal i det hele taget ogs anerkende den store indsats , som fiskerne udfrer i det daglige .
<P>
S vil jeg hfte mig ved nogle punkter , som jeg er uenig i . Jeg vil indledningsvis sige tak til hr .
Stevenson , som meget klart har fortalt om , hvad fiskeriudvalgets delegation har oplevet i Danmark . Hvordan man i Danmark klart kunne tage mystikken ud af tobis-fiskeriet og dermed ogs de mange postulater om , at det er industrifiskeriet , der delgger fdekden .
Derfor er vi ndt til at sl fast , at der ikke er et videnskabeligt grundlag i dag for at sige , at industrifiskeriet har en negativ virkning p havmiljet .
Uden et solidt videnskabeligt grundlag er det hovedlst at vil beskre industrifiskeriet . Det vil f meget store konsekvenser for de arbejdspladser , der er i fiskerisektoren .
Derfor m det handle om , at vi skal bestrbe os p at f et strre og bedre videnskabeligt grundlag ogs p dette omrde .
<P>
Jeg kan heller ikke sttte punkt 9 , som er faktuelt forkert , idet det vil vre srdeles ufornuftigt ikke at anvende fiskemel og fiskeolie , som er meget proteinrige produkter , og som har meget stor vrdi .
Desuden er den europiske fiskemelsindustri meget langt fremme i udviklingen af en teknik , der kan bortskaffe dioxin .
Det vil sige , at det p kort sigt egentlig vil blive meget sundere , hvis vi forestiller os , at fiskemel bliver brugt til at fodre fisk med i aquakulturer end - om jeg s m sige - den normale fdekde ude i havene , hvor dioxinindholdet lige nu desvrre er hjere , end vi nsker os det .
I den sammenhng er det vigtigt at bemrke , at dioxinen ikke kommer naturligt fra havet og ikke findes naturligt i fiskene , men er en forurening , som kommer fra land .
Der er desvrre for mange fdevareskandaler , og derfor er det ogs vigtigt , at vi prciserer , at fiskerisektoren som regel bliver offer , uden at det senere har kunnet bevises , at det er denne sektor , som er skyld i den pgldende skandale eller hndelse .
<P>
Jeg skal ogs sige , at den liberale gruppe ikke kan sttte punkt 14 , da vi er imod finansiel sttte til bygning af nye fartjer . Jeg skal naturligvis - i lighed med hvad hr .
Stevenson sagde , og som jeg var meget glad for , at han sagde - opfordre til , at man sttter de to ndringsforslag , som jeg har stillet p vegne af den liberale gruppe .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , hvad angr Migulez Ramos-betnkningen , mener Verts / ALE-Gruppen at bevarelse af fiskebestande og beskyttelse af havmiljet er af grundlggende betydning for den flles fiskeripolitik .
Alternativet vil uundgeligt vre rovfiskeri og problemer for industrien p lang sigt .
<P>
Nr man ser p betydningen af bevarelse , lever denne betnkning langtfra op til , hvad der virkelig krves .
Den forsger bl.a. at fritage fiskerisektoren for ansvaret for de reducerede fiskebestande ved at sige , at reduceringen skyldes forurening , delagte ynglemiljer osv . Selv om disse faktorer spiller en rolle , er der overhovedet ingen tvivl om , at den strste rsag til reducerede fiskebestande er den overdrevne fiskeriindsats fra EU ' s fiskerflder .
Det er p tide , at vi kommer over denne forngtelsesfase og ser sandheden i jnene .
<P>
Vi modstter os ogs opfordringerne til at finde alternativer til oplgningen af fiskerfartjer , som er det vigtigste skridt overhovedet mod en genopretning af fiskebestandene .
Vi skal ogs se p , at fartjerne transporteres til andre dele af verden og derfor blot sender problemet videre .
I betragtning af det fortvivlede behov for at f introduceret begrebet miljbeskyttelse til fiskeriet , lever denne betnkning langtfra op til kravene .
Verts / ALE-Gruppen kan ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.45 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Kre kolleger , tiden er inde til at fortryde afstemningen i tirsdags .
De har en nybegynder i sdet .
Som en sikkerhedsforanstaltning m De hellere spnde sikkerhedsbltet , hvis De har et .
Jeg har tnkt mig at gre det samme .
<P>
Forslag fra Formandskonferencen om udnvnelser til de stende udvalg og Det Midlertidige Udvalg om Mund- og Klovsyge
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0454 / 2001 ) af Davies for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om luftens indhold af ozon ( PE-CONS 3658 / 2001 - C5-0524 / 2001 -1999 / 0068 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0456 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets sjette miljhandlingsprogram ( 11076 / 1 / 2001 - C5-0434 / 2001 -2001 / 0029 ( COD ) ) ( Ordfrer : Myller )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0437 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 53 / EF om faststtelse af de strste tilladte dimensioner i national og international trafik og strste tilladte vgt i international trafik for visse vejkretjer i brug i Fllesskabet ( 9068 / 1 / 2001 - C5-0433 / 2001 -2000 / 0060 ( COD ) ) ( Ordfrer : Hatzidakis )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0469 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 881 / 92 og Rdets forordning ( EF ) nr .
3118 / 93 med henblik p at indfre en frerattest ( 10353 / 1 / 2001 - C5-0473 / 2001 -2000 / 0297 ( COD ) ) ( Ordfrer : van Dam )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0378 / 2001 ) af Zappal for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af offentlige indkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter ( KOM ( 2000 ) 275 - C5-0367 / 2000 -2000 / 0115 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P ALIGN="JUSTIFY">
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for den meget afdmpede og effektive mde , hvorp De forestod afstemningen .
Det tegner godt .
<P>
Der er imidlertid nppe noget andet Parlament , som ville have stemt om et s stort antal ndringsforslag til en betnkning .
Der er kun et ftal af medlemmerne i Parlamentet , der kan forventes at have vret klar over , hvad de stemte om .
De er prisgivet deres kolleger og indpiskerne .
Proceduren gr ikke meget for at forge demokratiet , og det er et lidet opbyggeligt og i den grad uforsteligt syn for de borgere , som flger vores arbejde .
<P>
<P>
Jeg henstiller indtrngende til , at De under deres formandskab srger for en gennemgribende reform af Europa-Parlamentets beslutningsprocedurer .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at hr . Corbett har et konkret bidrag i den forbindelse .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg stter pris p det , hr . Watson netop har sagt , og understreger , at De kan yde Deres frste bidrag til at sikre en reform af vores procedurer ved at stte min betnkning p dagsordenen for mdeperioden i marts .
S kan det vre , at der sker fremskridt p nogle af de punkter , som blev nvnt af hr . Watson .
Selv om jeg ikke er i besiddelse af nogen mirakelkur , kunne vi godt komme et par skridt videre .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg har en egentlig bemrkning til forretningsordenen . Kunne De afgre , hvorvidt hr .
Watsons indlg faktisk var en bemrkning til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , jeg bad blot om ordet for at sige , at det ikke er rigtigt , at afstemningen ikke tager lang tid i andre parlamenter .
Vi er i frd med at vedtage en lov , og nr man vedtager en lov , er det ndvendigt , at hele Parlamentet udtaler sig .
Derfr br vi efter min mening holde op med vores demagogi omkring disse emner . Desuden vil jeg gerne sige , at hr .
Corbetts reform er i orden , men det m ikke betyde , at de sm gruppers politiske initiativ begrnses .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0379 / 2001 ) af Zappal for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport ( KOM ( 2000 ) 276 - C5-0368 / 2000 - 2000 / 0117 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0430 / 2001 ) af Grosch for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om uddannelse af erhvervschauffrer til godstransport og personbefordring ad landevej ( KOM ( 2001 ) 56 - C5-0037 / 2001 - 2001 / 0033 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Henstilling ( A5-0412 / 2001 ) af Rod for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika , Vestindien og Stillehavet p den ene side og Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den anden side ( 2117 / 2000 - KOM ( 2000 ) 324 - C5-0417 / 2000 -2000 / 0124 ( AVC ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0419 / 2001 ) af Garca-Orcoyen Tormo for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens grnbog om en integreret produktpolitik ( KOM ( 2001 ) 68 - C5-0259 / 2001 - 2001 / 2117 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0451 / 2001 ) af Alyssandrakis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Europa og rummet : et nyt kapitel ( KOM ( 2000 ) 597 - C5-0146 / 2001 - 2001 / 2072 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=56 NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , jeg har sagt min mening i min egenskab af ordfrer om de ndringsforslag , der er stillet til min betnkning .
P nuvrende tidspunkt vil jeg imidlertid gerne oplyse Parlamentet om , at hvis ndringsforslag 1 - som efter min mening fuldstndig ndrer nden i den betnkning , der blev vedtaget af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi - bliver vedtaget , vil jeg ikke vre i stand til at sttte den endelige beslutning , og jeg vil komme til at st i den ubehagelige position , at jeg m stemme imod min egen betnkning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0470 / 2001 ) af Migulez Ramos for Fiskeriudvalget om Kommissionens grnbog om den flles fiskeripolitiks fremtid ( KOM ( 2001 ) 135 - C5-0261 / 2001 - 2001 / 2115 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0458 / 2001 ) af Hudghton for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om genopbygning af torske- og kulmulebestande i EU-farvande og tilstdende farvande ( KOM ( 2001 ) 326 - C5-0466 / 2001 - 2001 / 2190 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0457 / 2001 ) af Lavarra for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om omrids af en strategi til integration af miljbeskyttelseshensyn i den flles fiskeripolitik ( KOM ( 2001 ) 143 - C5-0343 / 2001 - 2001 / 2143 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , det var faktisk et reelt forslag om , at vi som Parlament sger en reform af denne institution .
Jeg mener ikke , at det er reform at fortstte efter kl .
13.30. Vi br stoppe nu og gemme de resterende afstemninger til i aften kl . 17.00 .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Hr . Elles , der er kun fire ndringsforslag tilbage i denne afstemning , s er vi frdige med 443 .
Afstemningen fortstter .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for hr . Davies ' betnkning om luftens indhold af ozon .
Jeg kan se mig selv i 2030 , fru formand .
Europa-Parlamentet er blevet flyttet fra Strasbourg til Rom , og to gamle parlamentsmedlemmer mder hinanden , nemlig hr . Fatuzzo og Chris Davies .
" Davies , kan du huske , dengang der var noget , der hed flles beslutningstagning ? " , siger jeg .
" Ja , det kan du tro , at jeg kan huske ! " , svarer hr .
Davies . " Vi drftede min betnkning om luftens indhold af ozon .
Tnk engang , hvis vi stadig brugte den flles beslutningstagning og den gamle forretningsorden , ville vi nu i 2030 , nemlig 30 r efter , skulle udarbejde en ny betnkning om de nye bestemmelser , der skal overholdes med hensyn til luftens indhold af ozon .
Heldigvis har Europa-Parlamentet ndret sine regler , og nu kan vi bestemme alt det , vi vil , uden at skulle sprge Rdet " .
Det var naturligvis en drm , fru formand !
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0456 / 2001 )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , vi har vedtaget det sjette miljhandlingsprogram , og jeg stemte for dette program .
Jeg m fortlle Dem , at jeg ogs havde en anden drm , fru formand .
Der eksisterede en by , som hed Europolis . Det var netop Dem , der var borgmester for denne by , fru formand , og De var meget lykkelig .
Hvorfor var De det ?
Det var De , fordi det var en ideel by , og fordi miljet var utrolig dejligt . Der var ren luft , ingen stj , grs og blomster , hvilket er meget bedre end de tpper med kunstige blomster , vi har her i Parlamentet , hvor blomsterne er malet p gulvet .
Det var den ideelle miljby . Og alt dette kunne lade sig gre takket vre disse programmer .
Derfor stemte jeg for dem .
<SPEAKER ID=61 NAME="De Rossa">
Jeg glder mig over vedtagelsen af det sjette miljhandlingsprogram , for jeg tror , at det i hj grad vil skrpe EU ' s miljlovgivning p en rkke centrale omrder - vand , luft og stjforurening , affaldshndtering , grnsevrdier for pesticider og farlige kemikalier samt reduktionen af drivhusgasserne .
<P>
Jeg m vedrrende Irland advare om , at den irske regerings laissez faire-holdning til miljbeskyttelse i lbet af de sidste fem r betyder , at det bliver meget vanskeligt for Irland at opfylde EU ' s nye miljmlstninger , som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag . Den irske regering er et af de vrste tilflde i Europa , nr det drejer sig om at opfylde de eksisterende mlstninger , hvilket gr det endnu mere vanskeligt for Irland at opfylde de nye ml , der er sat for det nste rti .
Regeringens politik med effektivt at ignorere EU ' s miljlovgivning , som den har forpligtet sig til , betyder , at det bliver meget vanskeligt for Irland at opfylde EU ' s nye skrpede miljmlstninger .
<P>
Manglende overholdelse af EU ' s miljlovgivning handler ikke blot om at bryde de aftaler , som Irland frivilligt har indget med vores europiske partnere .
Det handler ogs om at ngte det irske folk rettigheden til et rent og sikkert milj , hvilket de som EU-borgere har ret til .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0437 / 2001 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , hr . Hatzidakis ' betnkning drejer sig om dimensioner for transportkretjer , heriblandt busser .
Som De ved , rejser ldre mennesker og pensionister ofte med bus . Hvis de er ved godt helbred , kan de godt lide at rejse rundt og besge Europas smukke byer .
Jeg hrte nogle pensionister , som talte sammen , netop mens de sad i en af disse busser , og den ene sagde til den anden : " Hvordan str det til ?
" " Udmrket !
" " Hvordan har du det egentlig med at bruge euroen , som lige er blevet indfrt ?
" " Det har jeg det meget godt med , for jeg huskede " - det var to italienske pensionister - " at vi lige efter den sidste krig havde lire og cent , s jeg gik bare tilbage i tiden .
Men jeg er ogs glad for , at vi har nogle meget bekvemme busser , og det er Hatzidakis-betnkningens fortjeneste .
Derfor hber jeg , at hr . Fatuzzo stemmer for betnkningen .
" Eftersom jeg hrte , hvad han sagde , var det mig netop en stor glde at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=63 NAME="Meijer">
Under frstebehandlingen den 3. oktober 2000 af sprgsmlet om tilladelse til at anvende lange stive busser ppegede jeg , at sdanne busser er egnede til brug i tyndtbefolkede omrder , hvor der er brede og snorlige veje .
I byomrder uden adgang for motorkretjer og p smalle og bugtede landeveje kan de vre til fare for cyklister og fodgngere .
Sfremt der ikke stilles krav om to bagaksler , kan sdanne busser endvidere delgge veje , som er anlagt p bld grund , eksempelvis vejene i de nederlandske moseomrder .
Det er sledes i enhver henseende berettiget , at en rkke medlemsstater kun tillader , at der anvendes busser med en lngde p 12 m .
Sfremt de pgldende lande plgges at tillade anvendelse af busser med en lngde p 15 m , m de opstille en rkke ekstra forbudstavler i landene .
De omhandlede busser fr sledes ganske vist adgang til de pgldende lande , men kan i praksis ikke kre en rkke steder .
Sdanne busser er selvsagt billigere at fremstille . De er billigere i drift , og brndstofforbruget pr. passager er lavere .
I sidste instans synes det sledes primrt at vre et sprgsml om at reducere omkostningerne , hvilket sker p bekostning af sikkerheden .
Jeg mtte i sin tid p denne baggrund i alt vsentligt afvise forslagene , hvilket ogs er tilfldet i dag .
Jeg kan heller ikke tilslutte mig Rdets forslag om at forlnge den overgangsperiode , i hvilken medlemsstaterne kan tillade brug p deres omrde af busser , som ikke opfylder kravene i det nye direktiv , fra 2009 til 2020 .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0469 / 2001 )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Som De ved , fru formand , er der tale om den betnkning , der tager sigte p indfrelsen af en frerattest i EU .
I denne forordning fra Europa-Parlamentet tages der hjde for , at frerne af lastvognstog skal have deres personlige sygesikringsnummer - det vil sige pensionsnummer - stende p deres krekort .
Som Pensionistpartiets leder er det selvflgelig med stor tilfredshed , at jeg stemmer for denne forordning , for den vil give mulighed for nogle strre pensioner , eftersom arbejdsgiverne skal skrive chauffrernes sygesikringsnummer p deres krekort og derfor bliver ndt til at forsikre dem , nr det glder pensionen . Der bliver sledes flere arbejdstagere i Europa med hjere pensioner .
<SPEAKER ID=65 NAME="Meijer">
I enhver branche , hvis aktiviteter ikke er bundet til t sted , findes der erhvervsdrivende , som forsger at lade arbejdet udfre af personer fra andre lande mod lav honorering .
Det betyder eksempelvis , at konomifunktionen henlgges til Indien , at stormagasiner lader tj fremstille p Filippinerne , eller at lastvogne i Vesteuropa fres af personer fra Bulgarien eller Litauen .
Fri konkurrence sikrer visse virksomheder betydelige fordele i form af de lavest mulige omkostninger og den hjest mulige fortjeneste .
De vinder markedsandele fra andre virksomheder , uagtet at det sker p bekostning af beskftigelsen , miljet eller dyrevelfrden .
S lnge myndighederne ikke griber ind , har de drligste virksomheder de bedste chancer for at overleve .
Inden for godstransporten medfrer dette , at man ved transport uden for en given medlemsstats grnser eventuelt anstter en chauffr fra et steuropisk land , og lader denne udfre sort arbejde .
Bde aflnning og arbejdsvilkr er uacceptable .
Vi har alt for lnge ventet p indfrelsen af en frerattest med frerbevisnummer og CPR-nummer . Jeg kan tilslutte mig forslaget om , at bestemmelserne frst finder anvendelse p chauffrer fra tredjelande .
Det skal dog bemrkes , at de omhandlede omrder mske fra 2004 vil vre en del af EU .
I s fald er det en forudstning for at opn effektiv kontrol , at attesten ogs indfres for chauffrer med bopl i EU .
<P>
Betnkning af Zappal ( A5-0378 / 2001 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , hr . Zappal er skyld i , at jeg har ligget svnls hele natten , for jeg vidste ikke , om jeg skulle stemme for eller imod et vigtigt ndringsforslag , hvor det afgres , om man i disse kontraktprocedurer skal tage hjde for opnelsen af nogle vigtige mlstninger p miljomrdet og af nogle vigtige mlstninger for social sikring og bistand , det vil sige , om de offentlige myndigheder ved arbejdets tildeling skal foretrkke de virksomheder , der er lngere fremme , og som beskytter borgerne og arbejdstagerne bedre , nr det glder miljet , social sikring og pension .
Til sidst stemte jeg med meget mje og besvr for ndringsforslaget , men jeg hber , at vi i de nste EU-direktiver og forordninger kan regulere hele EU ' s milj- og sociallovgivning p en mere omfattende og bedre mde til gavn for borgerne og arbejdstagerne .
<SPEAKER ID=67 NAME="Andersson, Frm, Hulthn og Hans Karlsson">
Vi svenske socialdemokrater Jan Andersson , Anneli Hulthn , Gran Frm og Hans Karlsson stemte nej til ndringsforslag 63 . Vi mener nemlig , at det er vigtig , at der ogs er en rammeaftale for intellektuelle tjenesteydelser .
Betegnelsen " intellektuelle tjenesteydelser " burde prciseres .
I Sverige er det meget almindeligt med rammeaftaler f.eks. vedrrende arkitekt- , lge- , revisions- , bank- og konsulenttjenester .
<P>
Hvis dette ndringsforslag blev gennemfrt , ville det medfre mange vanskeligheder i Sverige .
<P>
Vi svenske socialdemokrater stemte ja til ndringsforslag 16 , som vi mener er et velafbalanceret ndringsforslag .
Det er godt , at offentlige kontrakter ikke tildeles markedsaktrer , som har medvirket i kriminelle organisationer , vret skyldige i korruption eller bedrageri , men vi mener dog , at det er vigtigt , at det fremgr i begrundelsen , at det er medlemsstaterne , der skal faststte , hvilke vilkr der skal vre opfyldt , og hvilke konsekvenser der skal vre for den straffede , for at dommen kan fre til en udelukkelse .
<P>
Vi stemte ogs for ndringsforslag 48 , 79-83 og 86-90 , men vil dog ppege , at vi egentlig ikke mener , at en opremsning af disse forskellige forbrydelse hrer hjemme i sdan et direktiv , eftersom sdan en liste aldrig kan blive fuldstndig .
<SPEAKER ID=68 NAME="Figueiredo">
Trods deres selvmodsigelser forbedrer de to indledende betnkninger om kontrakter vedrrende endnu ikke fuldstndig liberaliserede offentlige indkb , tjenesteydelser og bygge- og anlgsopgaver , der skal omfattes af direktivet , p afgrende punkter Europa-Kommissionens forslag .
Der skal her erindres om , at Kommissionen nsker at benytte forenklingen af de eksisterende direktiver til at tage et nyt skridt i bningen og liberaliseringen af offentlige indkb for at n det ml , der blev opstillet i Lissabon om at skabe et indre marked for offentlige indkb .
<P>
Under afstemningen i plenarforsamlingen er en betydelig del af de positive forslag blevet forkastet , sledes at betnkningen har nrmet sig Kommissionens holdninger og ml .
<P>
Vi har stemt for alle de positive forslag , der skulle srge for , at de offentlige udbud kom til at omfatte andre kriterier end laveste pris , f.eks. milj , beskftigelse , hensyn til handicappede osv . Vi har ogs stemt for forslag om bekmpelse og forebyggelse af korruption .
<P>
Da imidlertid flere af disse forslag er blevet forkastet , har vi ikke kunnet gre andet end stemme imod de to betnkninger .
<SPEAKER ID=69 NAME="Goebbels">
Jeg har undladt at stemme ved den endelige afstemning om de to betnkninger af Zappal .
<P>
Frst vil jeg gerne sl fast , at jeg er enig med hr . Watson i , at det er ndvendigt at reformere Europa-Parlamentets arbejdsmetoder .
Det er ganske enkelt umuligt at opn fuld indsigt i de hundreder af ndringsforslag , der foreligger og skal afgres i lbet af en times afstemning .
Faktisk er det intet mindre end en parodi p demokratiet .
<P>
Hvad angr ordningen for de offentlige kontrakter , komplicerer Parlamentets ndringsforslag de ordregivende myndigheders opgave undigt , selv om de tager udgangspunkt i forstelige begrundelser .
Offentlig licitation er blevet opfundet for at opn den bedst mulige udnyttelse af statskronerne .
Nr man sigter mod at opfylde alle former for politiske mlstninger gennem en licitationsprocedure , der har til hensigt at finde frem til den lavestbydende , vil Europa skabe et alt for omfattende bureaukrati bde hos virksomhederne og de offentlige myndigheder .
<SPEAKER ID=70 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi kan hverken tilslutte os ordfrerens eller Kommissionens fremgangsmde .
Begge skaber under dkke af forenkling og ajourfring af gldende fllesskabslovgivning p omrdet for indgelse af offentlige kontrakter ( direktiv fra februar 1998 ) et indre marked , som beror p liberale kriterier .
Vi kan ikke acceptere , at man favoriserer den laveste pris for indgelsen af offentlige kontrakter , og at sociale , territoriale og miljmssige kriterier bliver sat i anden rkke .
<P>
Denne metode er slavebundet til et liberalistisk dogme . Den svarer hverken til brugernes eller lnmodtagernes forventninger , for den gennemfres hovedsageligt p bekostning af kvalitet , sikkerhed og beskftigelse .
Sprgsmlet om de minimumsgrnser , som Kommissionen har foreslet for , hvornr en offentlig kontrakt vil blive underlagt fllesskabslovgivningen , ligner nrmest en parodi .
At hve dem med 50 % er ikke noget alternativ , det udstter blot midlertidigt det tidspunkt , hvor de private monopoler kan lgge hnd p de 1.000 milliarder euro , som de offentlige kontrakter genererer hvert r i hele EU ( 14 % af BNP ) .
Vi har brug for en anden logik , en logik for offentlige tjenester , som forvaltes af offentlige virksomheder og kontrolleres af borgerne .
Derfor har vi stemt imod Zappal-betnkningen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Manders">
Hr. formand , jeg vil hermed gerne lyknske ordfreren og kommissren med det opnede resultat og den foreliggende srdeles vigtige betnkning .
Der er sket en sammenfjning og forenkling af flere direktiver p dette felt , som vedrrer godt 10 % af EU ' s BNP . Et enklere og mere gennemskueligt direktiv er sledes srdeles velkomment .
<P>
Jeg beklager imidlertid det store antal ndringsforslag . Det vil vre ndvendigt fremover at hndtere dette p anden vis , idet et sdant antal detaljerede ndringsforslag gr det umuligt for kolleger , der ikke har fulgt betnkningens indholdsmssige tilblivelse p nrmeste hold , at vide , hvad de stemmer for .
<P>
Den europiske udbudspolitik har til forml at tilfre konomien get dynamik og i get omfang at inddrage sm og mellemstore virksomheder , nr der tildeles offentlige kontrakter .
Det er et delt sigte , og som liberal kan jeg fuldt ud sttte dette .
<P>
Jeg glder mig over afstemningsresultatet for s vidt angr muligheden for at udelukke tilbudsgivere p grundlag af sociale kriterier eller miljkriterier .
Det kan og m ikke vre sdan , at afgrelsen om udelukkelse trffes p grundlag af de af ordregiveren opstillede standarder for virksomheders drift .
Alle skal naturligvis holde sig inden for lovens rammer , men det br vre den alment gldende ret .
Jeg er sledes tilfreds med , at der kun kan opstilles sociale og miljmssige kriterier , som vedrrer de leverede produkter og / eller tjenesteydelser , og alts ikke kriterier , som vedrrer de leverende virksomheders adfrd .
<P>
Jeg stemte ganske vist i sidste instans af personlige rsager imod forslaget om forhjelse af trskelvrdierne . Jeg kan dog af praktiske hensyn acceptere stigningen p 50 % .
De trskelvrdier , der er fastsat i WTO-aftalen , finder selvsagt fortsat anvendelse , men ikke sfremt der er tale om kontrakter , som ikke er omfattet af den pgldende aftale .
Tildeling af kontrakter , som ligger under de fastsatte trskelvrdier , kommer afgjort ogs sm og mellemstore virksomheder til gode , nemlig de regionale virksomheder , og er sledes i en vis forstand udtryk for at der fres socialpolitik i regionerne .
<P>
Hr. formand , efter at have arbejdet med det omhandlede direktiv i to r m resultatet betegnes som det realistisk mulige , om end det naturligvis ikke har vret muligt at tilgodese alle i enhver henseende .
<SPEAKER ID=72 NAME="Meijer">
Offentlige kontrakter har lnge vret betragtet som et universalmiddel .
Dels ses de som et alternativ til nepotisme , hvor kontrakter af myndighederne tildeles erhvervsdrivende , som har gode relationer til politikere eller hjtstende embedsmnd .
Dels ses de som en mde , hvorp der kan sttes en stopper for den praksis , at produkter og tjenesteydelser leveres af statsejede virksomheder , samt en mde , hvorp private virksomheder sikres adgang til nye markeder .
Jeg tilslutter mig frstnvnte mlstning , men ikke sidstnvnte .
Offentlige kontrakter indebrer sledes , at myndighederne bliver afhngige af visse virksomheder .
I Nederlandene har vi for nylig oplevet , at virksomheder inden for bygge- og anlgssektoren indbyrdes aftaler den pris , myndighederne skal betale ved tildeling af kontrakter .
Virksomhederne fastlgger indbyrdes , hvilken virksomhed den nste kontrakt skal g til .
I virkeligheden skabes der et monopol .
Om end det er strafbart at indg sdanne aftaler , er det i praksis yderst vanskeligt at forhindre dette .
Jeg finder det positivt , at ordfreren foreslr , at myndighederne ved mindre kontrakter fritages for de for dem bekostelige og obligatoriske europiske udbudsforpligtelser , at der kan tages hensyn til at sikre beskftigelse for de drligt stillede , at miljkriterier fremdeles tillgges strre betydning , og at personer , som er dmt for konomiske uregelmssigheder , udelukkes fra udbudsproceduren .
Jeg tilslutter mig disse forbedringer , men ikke udbudstanken i alle henseender .
<SPEAKER ID=73 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt ja til udvalgets forslag om at forhje trskelvrdien for offentlige indkbskontrakter , som tvinges i udbud p europisk plan , ikke mindst i forbindelse med offentlige varer og tjenesteydelser .
<P>
De kristelige demokrater i Sverige vil i deres nye principprogram styrke og befste det kommunale selvstyre .
Vi mener , at der skal vre get tillid til kommunalpolitikerne .
Forhjede trskelvrdier giver de folkevalgte , der er tttest p borgerne , flere muligheder for selv at afgre , hvorvidt en europisk kontrakt er det mest passende alternativ .
<SPEAKER ID=74 NAME="Zimeray">
Den strste politiske hindring for vedtagelsen af denne betnkning bestr i grnserne for anvendelse af de europiske standarder , som har den strste konomiske betydning for offentlige entreprenrvirksomheder , miljet , de offentlige finanser og kvaliteten af infrastrukturerne .
<P>
Den politiske knude er simpel . Hvor stor skal en offentlig kontrakt vre i millioner euro , fr den underlgges fllesskabsprocedurer ?
<P>
Der er to modstridende teser :
<P>
Tilhngerne af de forhjede grnser har sagt , at kontrakter , som under alle omstndigheder ikke tiltrkker international konkurrence , dermed undgr tunge administrative omkostninger og bureaukratiske procedurer .
De vil derfor ikke tillade , at man ger antallet af grnseoverskridende operationer med henblik p indgelse af offentlige kontrakter , hvor de lokale myndigheder samtidig m bre de ekstremt hje licitationsomkostninger .
<P>
Jeg er til gengld tilhnger af at fastholde de grnser , som Kommissionen har foreslet .
Mlet er faktisk at skabe et egentligt flles europisk marked for denne sektor .
Desuden vil de krvede forhjelser drne direktivet for indflydelse i en grad , s dets eksistensberettigelse forsvinder .
<P>
Jeg tror faktisk , at hjere grnser risikerer at reducere antallet af licitationer , som reelt vil blive bnet for fllesskabskonkurrence , radikalt .
Hovedparten af licitationerne vil blive afgjort i henhold til nationale eller regionale procedurer .
<P>
Derfor har jeg undladt at stemme under plenarmdets afstemning .
<P>
Betnkning af Zappal ( A5-0379 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , det er en skam , at hr . Zappal lige har forladt salen , men jeg er sikker p , at han fr at vide , at jeg stemte for denne betnkning om kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport .
Jeg hber dog , at der i den nste betnkning om dette emne ogs bliver taget hjde for , at ldre og pensionister - som har brug for meget vand og energi , og som ofte benytter de offentlige transportmidler - fr gratis vand og gratis energi til opvarmningen af deres boliger og til madlavning , og at de ogs fr transporttjenesterne gratis , for der er ingen tvivl om , at de ldre og pensionisterne har arbejdet meget og gjort sig fortjent til mange ting , og derfor har de ret til at forvente en tak fra samfundet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Krivine og Vachetta">
Den anden Zappal-betnkning om indgelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport har samme mlstninger som den frste Zappal-betnkning om indgelse af offentlige kontrakter .
Under dkke af forenkling og ajourfring af den gldende fllesskabslovgivning nsker ordfreren at skabe et egentligt liberaliseret flles europisk marked for vand- og energiforsyning samt transport .
Det foretrukne kriterium er prisen p bekostning af social og territorial samhrighed og sprgsml om lige vilkr og beskftigelse .
<P>
Slaget om grnserne er ligesom strre hensyn til sociale og miljmssige aspekter naturligvis vigtigt .
Vi har derfor stemt for de ndringsforslag , som pegede i den retning .
Men vi afviser ordfrerens og Kommissionens logik omkring grundlaget , det vil sige om liberalisering af disse sektorer , for den er farlig for brugerne og for lnmodtagerne .
Tvrtimod virker ordfrerens og Kommissionens fremgangsmde bde arkaisk og dogmatisk , i en tid hvor nogle regeringer planlgger at opgive deres liberaliserings- og privatiseringspolitik i det offentlige .
Derfor har vi stemt imod denne betnkning .
<P>
Betnkning af Grosch ( A5-0430 / 2001 )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , med denne betnkning vedtager vi et direktiv , som foreskriver , at erhvervschauffrer til svel godstransport som personbefordring skal best en srlig eksamen foruden den eksamen , man hidtil har krvet af dem , nr de tager deres krekort .
Som jeg sagde fr , rejser mange pensionister med bus , hvis de stadig har mulighed for det , og det gr de enten af ndvendighed eller for deres fornjelses skyld .
Jeg m sige , at det er meget vigtigt , at chauffrer for offentlige transportmidler bestr disse eksamener , og derfor er det vsentligt , at vi indfrer en sdan eksamen , s ldre og pensionister , der rejser med bus , kan f den strst mulige komfort og altid kunne sige : " Det var vel nok en dygtig chauffr , der krte med os i dag !
"
<SPEAKER ID=78 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har valgt hverken at stemme for eller imod denne betnkning .
Den eneste grund til , at vi ikke har stemt imod , er , at indfrelsen af et " kvalifikationsbevis " for erhvervschauffrer til godstransport og personbefordring ad landevej i Europa , hvad enten de er EU-borgere eller statsborgere i tredjelande , kan vre et plus for vejtrafiksikkerheden .
Betnkningen er imidlertid stadig noget vag med hensyn til , hvordan man opnr et sdant bevis , samt hvem der brer omkostningerne i forbindelse med efteruddannelsesorloven .
Den siger heller ikke noget om den genforhandling af lnnen , som dette burde medfre .
Og det kan ikke undre nogen , eftersom ordfreren erkender , at han ikke sttter en eneste foranstaltning , der gr imod arbejdsgivernes interesser .
<P>
Samtidig med at betnkningen indrmmer , at der er et uopstteligt behov for foranstaltninger p vejtrafiksikkerhedsomrdet , fritager den arbejdsgiverne for deres ansvar p omrdet .
Selv om den konstaterer , at langturschauffrernes arbejdsvilkr er uacceptable , godkender den de latterlige lnninger , de fr .
Hvis man skal tro betnkningen , er det " de fremherskende konomiske forhold " , der er rsagen .
Som om disse skaldte " forhold " var noget , der blev trukket ned over hovedet p os !
Og isr som om vi ikke var klar over , hvem det er , der hster fortjenesten , nemlig arbejdsgiverne inden for vejtransportsektoren og de ordregivende virksomheder !
Men for ordfreren er der ikke tale om at drage dem til ansvar eller udstte dem for samme usikkerhed , som de udstter alle brugerne af vejnettet for , nr de plgger dem nogle arbejdsvilkr , som er erhvervschauffrer uvrdige .
<SPEAKER ID=79 NAME="Markov">
Min gruppe godkender den foreliggende betnkning af flgende grunde :
<P>
1 .
Kravene til chauffrernes erhverv er steget konstant i de seneste r .
Derfor forekommer det os tvingende ndvendigt , at der i alle medlemsstater faststtes bindende krav om en erhvervsmssig grunduddannelse , hvor der som afslutning udstedes et kvalifikationsbevis .
<P>
2 .
Gennem en forbedring af kvaliteten i uddannelsen forventer vi en afgrende forgelse af trafiksikkerheden .
<P>
3 .
Dette direktiv udgr i forbindelse med retningslinjerne og anvisningerne for tachometre , arbejdstidsreglerne og de sociale betingelser for chauffrer et nyt fundament for den sociale beskyttelse af erhvervschauffrer .
<P>
4 .
Transportsektoren spiller en stor rolle i forbindelse med EU-udvidelsen .
Jo flere harmoniserede bestemmelser der allerede nu overtages af medlemsstaterne i deres retssystem , jo mindre bliver harmoniseringsproblemerne i forbindelse med den tekniske standardisering , de sociale standarder , bestemmelserne om miljbeskyttelse og reglerne om trafiksikkerhed i fremtiden .
<P>
5 .
Vi er enige i , at der skal faststtes mlstninger for uddannelseselementer i henhold til subsidiaritetsprincippet , men at den konkrete udformning af uddannelsesmetoder skal overlades til de nationale myndigheder .
<P>
Naturligvis er der ogs regler , som vi ser kritisk p , f.eks. bestemmelserne om det lave antal samlede uddannelsestimer og opdelingen heraf i blokundervisning .
<P>
Endelig er det dog udslagsgivende for os , at det fremover til udvelse af dette erhverv ikke kun er ndvendigt med krekort , men ogs faglig viden om tjenesteydelser , sundhedsbeskyttelse , sikkerhed og logistik .
<SPEAKER ID=80 NAME="Meijer">
Erhvervet som chauffr har man traditionelt kunnet udve , uden at der blev stillet srlige krav om uddannelse .
Sfremt chauffrer havde gennemfrt en lngerevarende skoleuddannelse , betragtedes denne uddannelse ikke som vrende af betydning for udvelsen af det pgldende erhverv .
Det betd , at erhvervet var tiltrkkende for de mange , der har svrt ved at klare sig i skolen , og som er glade for i en ung alder at kunne skaffe sig en indtgt i en relativt selvstndig stilling .
Mange , som er i besiddelse af det krvede frerbevis til lastvogne og busser , vil derfor nppe synes om , at kravene til deres stilling skrpes .
De sikres mod at miste deres stilling takket vre en bestemmelse om fritagelse fra grunduddannelsen og plgges udelukkende en forpligtelse til at deltage i efter- og videreuddannelse hvert femte r .
Der krves herefter en uddannelse af mindst 210 timers og maksimalt 630 timers varighed , hvilket imidlertid er en kortere uddannelse end den , der i dag krves i visse medlemsstater .
De pgldende medlemsstater m herefter acceptere , at der ansttes chauffrer fra andre lande med en korterevarende uddannelse .
Forslaget bidrager sledes kun i meget ringe grad til get trafiksikkerhed , brndstofkonomi , gode relationer til andre mennesker , sprogkundskaber og bedre arbejdsvilkr .
Jeg betragter derfor forslaget som frste skridt i en udvikling , som br viderefres p lngere sigt .
<P>
Betnkning af Rod ( A5-0412 / 2001 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , vi har vedtaget aftalerne med staterne i Afrika , Vestindien og Stillehavet .
Jeg stemte for henstillingen , ikke mindst fordi der p side 11 i henstillingen i linje 11-15 str , at fiskeriaftalerne mellem Det Europiske Fllesskab , Afrika , Vestindien og Stillehavet begrnser de lokale fiskeres udnyttelse af territorialfarvandene og bringer forsyningen til de lokale befolkninger og deres selvforsyning i fare .
Ordfreren , hr . Rod , har skrevet det , som jeg altid har sagt i mine stemmeforklaringer .
Hvorfor skal vi fiske i disse staters territorialfarvande , nr de har brug for at fiske til sig selv ?
Derfor er det godt , at man forsger at ndre denne mde at fiske p fra EU-landenes side .
<SPEAKER ID=82 NAME="Ferrer">
Hr. formand , jeg har stemt for Rod-betnkningen , fordi jeg synes , vi skal indg Cotonou-aftalen .
Og det skyldes forskellige rsager .
For det frste fordi EU med denne Cotonou-aftale genbekrfter sin forpligtelse over for AVS-landene og dermed Unionens vilje til at bidrage til disse landes bredygtige konomiske og sociale udvikling .
For det andet fordi den gr fattigdomsbekmpelse via den progressive integration i verdenskonomien til aftalens vigtigste mlstning .
Og for det tredje fordi den politiske dimension , der medtages i betnkningen , i hj grad kan bidrage til at gre en ende p de rsager , som i vid udstrkning har forhindret , at AVS-EU-samarbejdet gav de positive resultater , der forventedes .
Uden demokrati og fred er det ikke muligt at fremme den konomiske udvikling eller garantere , at fordelene ved denne udvikling p velafbalanceret mde nr ud til hele befolkningen .
Derfor er aftalens punkter om en politisk dialog , gode styreformer og konfliktforebyggelse vigtige .
<P>
Jeg er derfor uenig i meget af kritikken i Rod-betnkningens begrundelse .
Det er rigtigt , at alt i denne verden kan forbedres , men Cotonou betyder et skridt fremad i EU ' s politik om udviklingssamarbejde .
Det er rigtigt , at det er et skridt , der br flges op af mange flere , navnlig i forbindelse med Parlamentets kontrol med EFRU-midlerne .
Men denne aftale slr ind p den rigtige vej .
<SPEAKER ID=83 NAME="Fruteau">
Den Paritetiske Parlamentariske Forsamling er opstet af et nske om at knytte EU og stater i Afrika , Vestindien og Stillehavet ( AVS ) tttere sammen med en mlstning om konomisk , social , institutionel og kulturel udvikling i AVS-landene .
<P>
Den 23. juni 2000 blev der underskrevet en ny aftale i Cotonou i Benin .
Med en lbetid p 20 r skal den puste nyt liv i samarbejdspolitikken mellem EU og AVS-landene , og nu haster det !
<P>
Den nye aftale , som skal trde i kraft i r , gr ud over den helt faste ramme for handel og udviklingsbistand - som nok er ndvendig , men ikke tilstrkkelig - og tilfjer en mere politisk dimension med indfrelsen af begrebet " god regeringsfrelse " .
<P>
Men pas p , kre kolleger , lad os ikke tage fejl .
Det er illusorisk at tro , at vi kan overfre en statslig model p udviklingslandene , som er lig med den , vi har opbygget i de udviklede demokratier .
Det er lige s illusorisk at tro , at enden p elendigheden lader sig dekretere med ordene " udvikling kan erhverves , den lader sig ikke kaste ned i faldskrm " .
<P>
Faktisk er og br udvikling frst og fremmest vre endogen , for satsningen p eksport indebrer en meget farlig udvlgelse , idet den nemlig understreger forskellene og spndingerne , samtidig med at den opfostrer en klasse af ivrksttere , som udelukkende kerer sig om deres egen indtjening p bekostning af befolkningerne .
Sledes kan man nske sig , at den nye aftale er en ansvarlig aftale , og at de tidligere kolonimagter , som mange af medlemslandene har vret , endelig skrer igennem den gordiske knude , som er bundet af skyld , og resolut indgr et nyt partnerskab med AVS-landene .
Et partnerskab , der lgger vgt p at fremhve de enkelte landes egne fordele og ikke p at overfre en europisk model , som er umulig at tilpasse landene i Afrika eller nogle af de asiatiske lande .
<P>
Jeg kommer fra Runion , s jeg er uden tvivl det europiske parlamentsmedlem , der lever tttest p det afrikanske kontinent , og jeg kan forsikre Dem om , at vi skal fortstte vores bestrbelser for at sikre , at dette kontinent , som alt for lnge har fet en ublid medfart , definitivt slipper fri af underudviklingen .
Jeg har derfor stemt for de nye aftaler .
<SPEAKER ID=84 NAME="Modrow">
Min gruppe sttter henstillingen om partnerskabsaftalen mellem AVS og EF .
Vi bifalder , at Unionens forhold til AVS-landene i mellemtiden har net et betydeligt niveau .
Via den direkte handelsudveksling er der bnet nye samarbejdsomrder inden for Cotonou-aftalen .
S meget mere besynderligt er det , at denne aftale hidtil kun er blevet ratificeret af to af de 15 EU-lande .
<P>
Aftalen udgr i forhold til tidligere aftaler uden tvivl et fremskridt , fordi den i hjere grad tager hensyn til AVS-landenes interesser . Alligevel kan man ikke tale om virkelig lighed og ligeberettigelse .
Det er uredeligt , nr Unionen p den ene side forlanger , at AVS-landene skal bestrbe sig p at udvikle en selvfinansierende konomi , men p den anden side er ved at kvle iderne i fdselen ved at subventionere eksporten .
<P>
Heller ikke politisk indrmmes AVS-landene den medbestemmelsesret , som tilkommer dem .
De fattigste lande , som har brug for den strste sttte , og for hvem grundigt udarbejdede koncepter for udviklingspolitik og samarbejde er ndvendige , har nppe mulighed for at deltage i de parlamentariske forsamlinger i EU og AVS-landene .
<P>
Det er efter min mening isr beklageligt , at Unionen stadig har et splittet - for ikke at sige delagt - forhold til den caribiske stat Cuba og er mere orienteret mod amerikanske interesser end mod egne her .
<P>
Det belgiske formandskab bestrbte sig p at bryde isen i forholdet og at bne vejen for dialog .
Det gik i den forbindelse ud fra tre vigtige overvejelser :
<P>
1 .
Man skal fra EU ' s og medlemsstaternes side beskftige sig grundigere med situationen i Cuba og tage realiteterne til efterretning uden fordomme .
<P>
2 .
Man skal p begge sider forst de politisk-parlamentariske og sociokonomiske forskelle og acceptere dem gensidigt .
<P>
3 .
Man m ikke stille for store krav til hinanden .
Der stilles til dels krav til Cuba , som ikke kan overholdes i en rkke EU-stater .
<P>
I ministerprsident Aznars prsentation i forbindelse med det spanske formandskab savnede jeg en klar bekendelse til den fortsatte dialog med det forml at indg en partnerskabsaftale mellem EU og Cuba s vidt muligt i r .
Jeg er bange for , at de beskedne fremskridt , der er opnet , bliver delagt .
Cubas viceudenrigsminister , Dalmas , som talte med reprsentanten for min gruppe i december sidste r , har klart givet udtryk for , at hans land hber p og er parat til at fortstte og intensivere dialogen med EU .
<P>
Erfaringerne fra politik viser , at en knkket forhandlingstrd kun vanskeligt kan tages op igen .
Cuba br ikke afgrnses fra AVS-processen , men br inddrages konstruktivt i denne proces ved en ny dialog .
<SPEAKER ID=85 NAME="Souchet">
Vi m rose ordfrerens , hr . Rods , fremgangsmde , som skaber en bde kritisk og konstruktiv tilgang til Lom-processen .
<P>
Den er kritisk , fordi den uden omsvb analyserer de mange mangler i systemet og systemets langsomme arbejdsgange og eksempler p inkohrens .
Men den glemmer p intet tidspunkt , at alene det , at Lom-konventionen eksisterer og holder ved , er en succes og en ndvendighed i sig selv .
Denne aftale stadfster i virkeligheden de europiske nationers forpligtelse over for staterne i Afrika , Vestindien og Stillehavet . Den bekrfter de specifikke forbindelser .
Den forsger at anvende de historiske relationer , som vores forskellige lande har formet at knytte i lbet af rhundrederne , til flles bedste .
<P>
Lom-systemet er et udviklingsvrktj , som er grundlagt p handelsprferencer , og derfor er det konstant truet af WTO-processen .
Sledes er det vigtigt at gre opmrksom p , at ligegyldigt hvilke forpligtelser EU har i WTO-regi , er de aldrig mere vrd end de juridiske forpligtelser , som de europiske stater har indget med deres udviklingspartnere .
Det husker Rod-betnkningen os meget belejligt p .
Derfor sttter medlemmerne af MPF ( Bevgelsen for Frankrig ) i Europa-Parlamentet ordfrerens henstilling , der foreslr en samstemmende udtalelse om denne nye partnerskabsaftale .
<P>
Betnkning af Garca-Orcoyen Tormo ( A5-0419 / 2001 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , vi forsger at gre de produkter , der er i handlen , sikre for miljet og borgerne .
Det er sandelig en god id , det er sandelig nogle gode hensigter , og det er sandelig en vigtig grnbog , som Kommissionen har udarbejdet !
Hvordan kan man vre andet end positivt indstillet ?
Men burde vi ikke frst , fru formand - og det vil jeg gerne sige klart og tydeligt - beskftige os med sundheden hos de arbejdstagere , der fremstiller disse produkter , og s bagefter tage os af sundheden hos de borgere , som bruger produkterne ?
Hvis de er farlige , nr de bliver brugt , hvor farlige er de s ikke , nr de bliver fremstillet i lukkede fabrikshaller ?
Derfor hber jeg , at vi snart kan vedtage en betnkning , der ogs vedrrer sundheden hos dem , som fremstiller produkterne .
<SPEAKER ID=87 NAME="Patrie">
Udviklingen af et mere kologisk produktmarked er helt sikkert en prisvrdig mlstning for miljpolitikken .
I den henseende kan jeg kun sttte Europa-Kommissionens holdninger , som er udviklet i dens grnbog om en integreret produktpolitik .
<P>
Man kan imidlertid ikke faststte en produktpolitik , som er fuldstndig uafhngig af enhver konomisk og social betragtning .
I den retning glder jeg mig over frdigbehandlingen af den " europiske miljmrkning " , der forhjer vrdien af ethvert produkt , som lever op til en specifikation for kologiske produkter i henhold til helt prcise kriterier , der i vrigt mangler at blive defineret .
Det forekommer mig i den sammenhng at vre mere fornuftigt at satse p incitamenter i stedet for sanktioner .
Men ligegyldigt hvilket instrument , man vlger , forekommer det mig yderst vigtigt at srge for ikke at straffe de sm og mellemstore virksomheder eller hndvrkere , som anvender traditionelle produktionsmetoder .
For at sttte tilpasningen af disse strukturer er det ndvendigt at foranstalte konomisk sttte og skatteincitamenter .
<P>
At opn reelle priser ved at integrere de miljmssige omkostninger i beregningen af de faktiske omkostninger af produktet er ligeledes et interessant forslag p betingelse af , at denne foranstaltning ikke resulterer i , at man reelt udelukker de mindst bemidlede forbrugere eller de mest srbare forbrugere set fra et socialt synspunkt .
<P>
Det er med de forbehold , at jeg har stemt for fru Garca-Orcoyen Tormos betnkning .
<P>
Betnkning af Alyssandrakis ( A5-0451 / 2001 )
<SPEAKER ID=88 NAME="Alyssandrakis">
Det er ikke noget sdvanligt syn , at ordfreren stemmer imod sin egen betnkning .
Men i det foreliggende tilflde er selve nden i betnkningen , sdan som den er blevet vedtaget af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , ndret s markant , at jeg ikke har andet valg , hvis jeg vil vre tro mod mine politiske principper .
<P>
Jeg anser det for meget vigtigt , at flertallet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har vedtaget , at aktiviteter i rummet kun m have fredelige forml .
Det ville have vret endnu vigtigere , om ogs medlemmerne i Europa-Parlamentet ville have bevaret substansen i denne indstilling .
Men vedtagelsen af det ndringsforslag , der tilfjede , at disse forml eventuelt ogs kan indeholde militre aktiviteter inden for rammerne af fredsbevarende missioner , ophvede den oprindelige , pacifistiske indstilling fuldstndigt .
P den mde bner Europa-Parlamentet , med Gruppen for Det Europiske Folkeparti som hovedansvarlig , idet den fremsatte ndringsforslaget , og med De Europiske Socialdemokraters Gruppe som medansvarlig , idet den stttede det , vejen for en hvilken som helst militr aktivitet i rummet , blot den sker under dkke af at vre en " fredsbevarende mission " .
<P>
Det , magthaverne i EU forstr ved fredsbevarende missioner , har vi oplevet mange gange , og vi ser det hyppigere og hyppigere .
Vi har set det i Jugoslavien og p Balkan , vi ser det i Afghanistan , vi kan forvente at se det i hvilket som helst hjrne af verden .
Aggressivitet , uanset under hvilket dkke den skjuler sig , er imperialismens inderste sjl .
Det er tydeligt , at de nu ogs tnker p at anvende rummet til at lette deres forbryderiske politik mod folkeslagene , til at indsamle oplysninger og spionere , til bedre at kunne forberede deres operationer inden for rammerne af den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik i jagten p terrorismens bagmnd og sikkert ogs andre steder .
Nogle flirter med iden om et samarbejde med USA om et " antimissilskjold " , og der er sikkert ogs dem , der mener , at rummet ville vre et ideelt sted at anbringe vben .
<P>
Det faktum , at Europa-Parlamentet foretrak at vedtage et militaristisk afstemningsforslag frem for et pacifistisk , overrasker os ikke , og det er heller ikke frste gang , det sker .
Vi forventer os ikke andet af en institution , som den borgerlige klasse har skabt for at beskytte sig selv .
Men afstemningsresultatet betyder ikke , at sagen er lukket for den folkelige bevgelse .
Over hele verden tiltager modstanden mod den imperialistiske politik , uanset om den viser sig som konomisk underkuelse eller som militr indgriben .
Vi nrer ikke nogen tvivl om det endelige resultat af folkenes kamp . Det vil blive en anden verden , et pacifistisk , humant samfund skabt til mennesker .
<SPEAKER ID=89 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Som det er blevet nvnt af flere omgange , er formlet med denne betnkning bl.a. " udnyttelse af fordele for markeder " og industri ved de nye tiltag inden for den europiske rumpolitik .
Derfor krver den " offentlig finansiering af infrastrukturer " p omrdet og stter p ingen mde sprgsmlstegn ved den politik , der gr ud p at sttte privat indtjening p offentlige finansieringsprojekter , hvilket er et konstant fnomen i de europiske institutioner svel som i de europiske stater .
<P>
Vi forkaster denne politik og det , den frer med sig , bde inden for rumfart og p andre omrder , for den tjener udelukkende kapitalistiske interesser p bekostning af den arbejdende befolkning .
Vi har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=90 NAME="Figueiredo">
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans arbejde , som jeg mener er srdeles relevant og aktuelt , da udforskningen og udnyttelsen af rummet kun br ske med fredelige forml , til gavn for hele menneskeheden og i henhold til folkeretten .
Dette er srlig vigtigt i en situation , hvor USA snker at ophve ABM-traktaten og udvikle sit eget antimissilforsvar .
<P>
Jeg beklager , at ordfrerens arbejde er blevet forvansket af et ndringsforslag fra PPE-Gruppen , der ud fra et srdeles tvivlsomt fredsbegreb sger at bne mulighed for udnyttelse af rummet til militre forml .
Jeg gentager vores modstand mod dette forslag og de flger , som det har fet for betnkningen , som vi derfor har mttet stemme imod .
<P>
En politik for udforskning og udnyttelse af rummet br som centrale elementer have ikke-spredning og tillidsskabende foranstaltninger , s et vbenkaplb i rummet forhindres .
<P>
Vi mener derudover , at Den Europiske Rumorganisation ikke skal integreres i EU , men at denne organisations centrale opgave som agentur for europisk rumsamarbejde br bevares .
<SPEAKER ID=91 NAME="Meijer">
For 50 r siden betragtedes udviklingen inden for rumfarten som et vsentligt fremskridt .
Ikke kun for dem , der lste bger om formodede menneskelignende vsener p andre planeter , men frem for alt var der tale om et fremskridt i den verserende kamp mellem verdens to mgtigste lande .
Af disse aktiviteter finder vi i dag kun et rumfartsmuseum i Moskva med rumraketter og kunstige jordsatellitter samt nogle filmoptagelser af amerikanerne , der i 1969 satte deres fodaftryk i mnestvet .
Man er for lngst ophrt med at sende rumsonder til mnen , og den videre udforskning af rummet kan takket vre de stadig bedre teleskoper foretages fra jorden .
Det eneste strre rumfartsprojekt , der er under forberedelse i Europa , vedrrer et satellitsystem til navigation og trafikstyring , som skal konkurrere med et allerede eksisterende og globalt fungerende amerikansk system .
Jeg anfrte allerede i forbindelse med afstemningen om Langenhagen-betnkningen den 3. oktober 2001 , at jeg finder dette ekstremt dyre projekt overfldigt .
Jeg har fuld forstelse for , at min kollega Alyssandrakis finder sdanne projekter interessante , idet de appellerer til hans videnskabelige indsigt p dette felt .
Efter min opfattelse er der imidlertid primrt tale om et kostbart prestigeprojekt , som er uden interesse for flertallet af europerne , og som ikke bedrer vores leveforhold .
Projektet kan hjst betragtes som vrende af militr interesse , ikke mindst hvis de antimilitaristiske betragtninger i betnkningen forkastes under afstemningen .
Jeg m p denne baggrund afvise forslaget .
<SPEAKER ID=92 NAME="Souchet">
Alyssandrakis-betnkningen har den fordel , at den anerkender og understreger den bemrkelsesvrdige effektivitet i Den Europiske Rumorganisation , som er et mellemstatsligt organ og en ledende aktr inden for international rumforskning og hertil knyttede applikationer .
ESA bringer et bidende dementi til dem , der af ideologiske rsager pstr , at det mellemstatslige samarbejde kun kan munde ud i ineffektivitet og blokeringer .
Tvrtimod er ESA et eksempel p fremtidens Europa , som vil samle nsker og kompetencer og knytte dem tttere sammen p forskellig mde alt efter , hvilket omrde der er tale om .
<P>
Vores strste opgave er derfor for enhver pris at bevare den dynamik , der ligger i de partnerskabsaftaler , som sledes er blevet indget mellem en rkke stater , som er klar over rumfartens afgrende betydning for Europas uafhngighed .
ESA har muligheden for at slippe uden om et tungt bureaukrati med lammende procedurer .
Lad os derfor omhyggeligt srge for at holde denne organisation uden for Fllesskabets moderskd , hvilket ikke forhindrer os i at forestille os alle mulige former for overvejelser , samarbejde og forbindelser .
Lad os for alt i verden ikke forsge at gre ESA til en europisk institution .
Dette ville for vrigt heller ikke give nogen mening , eftersom nogle af de mere betydningsfulde medlemmer af organisationen ikke er medlemmer af Unionen .
Dernst har vi , som ordfreren understreger , pligt til at fastholde et hjt teknologisk kompetenceniveau , hvilket forudstter en " strk og vedvarende offentlig sttte til den rumrelaterede udvikling p de forskellige mder , der kendes hos vore konkurrenter , nemlig programmer med dobbelt forml og massiv forskningssttte " .
<P>
Den absurde blokering af Galileo , som gr , at vi fortsat er afhngige af omverdenen p et s grundlggende omrde som satellitnavigation , viser derimod , hvilke tragiske blindgyder fllesskabsmetoden kan lede os ind i .
Muligheden for at blokere nogle af de mere medgrlige led er tilstrkkeligt til at lamme et centralt projekt for Europas afhngighed .
<P>
Betnkning af Migulez Ramos ( A5-0470 / 2001 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i forbindelse med fru Migulez Ramos ' betnkning om fiskeriet havde jeg en drm .
Jeg s en s i stormvejr , og det var en s i Palstina p Jesu tid .
Og jeg s netop Jesus ' hellige skikkelse , som fiskede fra en bd sammen med Sankt Peter , men Sankt Peter s ud ligesom hr . Varela Suanzes-Carpegna .
Han fiskede ganske vist , men han fik ikke nogen fisk i nettet .
Forundret sagde han til Jesus : " Der er jo ikke nogen fisk !
" " Jo , det er der " , svarede Jesus .
" Men nu er vi jo i 2001 , vi er ikke lngere p min tid !
Og her er det ndvendigt , at der er ligestilling mellem mnd og kvinder .
Der vil sledes kun komme mange fisk i nettet igen , hvis det er en kvinde , der fisker .
Derfor skal du , Fatuzzo , som ser mig i drmmen , huske , at eftersom der her er tale om en betnkning , som er udarbejdet af en kvinde , nemlig Rosa Migulez Ramos , er dette den rigtige retning at g i , hvis vi nsker en god europisk fiskeripolitik .
Stem for betnkningen , s skal du bare se , hvor mange fisk der bliver fanget i EU !
"
<SPEAKER ID=94 NAME="Marques">
Jeg takker Rosa Migulez Ramos for hendes betnkning , der udgr et positivt bidrag til debatten om reformen af den flles fiskeripolitik .
Jeg vil gerne fremhve to punkter , hvor ordfreren har en anden holdning end den , som jeg hylder , to punkter , som jeg mener er af vital interesse for den igangvrende diskussion .
<P>
Ordfreren foreslr i sin betnkning , at der sker en omdefinering af de omrder , der er strkt afhngige af fiskeriet , idet princippet om relativ stabilitet aktualiseres , og de disponible ressourcer omfordeles efter den faktiske afhnghed af fiskeriet .
Jeg mener , at det er helt afgrende at opretholde fordelingsnglerne , men at disse br korrigeres , nr der er behov for det .
Vi m ikke glemme , at der findes omrder , der socialt og konomisk er strkt afhngige af fiskeriet ( ssom regionerne i den yderste periferi ) , hvor der p grundlag af traktatens artikel 299 br opretholdes adgangsbegrnsning inden for 50 smil .
<P>
Svel Kommissionen som ordfreren undlader at behandle et sprgsml af stadig strre betydning for de samlede fangster , nemlig fritidsfiskeriet .
Denne aktivitet er endnu ikke underlagt nogen regler og er derfor heller ikke en del af fiskeripolitikken .
<SPEAKER ID=95 NAME="Stihler">
Der er udfoldet store bestrbelser for i videst muligt omfang at flge den foreslede holdning fra PSE-Gruppen , idet den oprindelige betnkning mdte stor modstand i udvalget , og idet der str modstridende nationale interesser p spil .
Nr stemmeafgivningen fra de britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet afviger fra PSE-Gruppens holdning , hnger det sammen med nsket om at opretholde den indbyrdes overensstemmelse i forbindelse med den britiske regerings forhandlingsposition om den flles fiskeripolitiks fremtid .
<P>
Stemmeafgivningen fra de britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet afviger fra PSE-Gruppens holdning p flgende punkter : punkt B , ndringsforslag 6 , 24 , 17 og 16 , artikel 20 , 12 , 26 ( oprindelig tekst ) , 45-47 , 60 , 64 , 67 , 68 , 72 , 73 , 82 , 84 og 91 , ndringsforslag 5 , artikel 2 ( 2. del ) , ndringsforslag 3 og artikel 119 og 120 .
<P>
Betnkning af Hudghton ( A5-0458 / 2001 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg har allerede sagt flere gange , at nr jeg hedder Fatuzzo , kan jeg ikke lade vre med at tale om kulmuler og merluzzo , alts torsk !
Med denne betnkning nsker man at forhindre en udden af de torske- og kulmulearter , der tydeligvis bliver frre af r for r p grund af havforureningen .
Frst vil jeg gerne sige , at jeg stemte for betnkningen , og at det , der str i betnkningen , er rigtigt , og herefter vil jeg gerne stille et forslag , fru formand . Kunne man ikke - i det mindste for fiskenes vedkommende , eftersom det er problematisk at gre det med mennesker - forsge at klone torsk og kulmuler ?
P denne mde ville vi virkelig have lst problemet med genudstning i vores farvande . Vi ville f mange torsk og mange kulmuler , og s ville vi kunne nyde godt af dette glimrende fiskeriprodukt !
<SPEAKER ID=97 NAME="Souchet">
Den plan , som Kommissionen har fremlagt , straffer p uretfrdig vis de fiskere , der betragter torsk som bifangst .
Kommissionen anklager fiskeriet for at vre rsag til de svindende ressourcer , nr det glder de to pgldende fiskearter , men den har tilsyneladende ikke taget betydningen af industrifiskeriets tobisfangster for torskebestanden i betragtning .
Tobis er fde for torsken , og det er den gradvist aftagende forekomst af denne art p grund af overdrevet fiskeri til fiskemelsproduktion , hvilket imidlertid er fuldstndig accepteret af Kommissionen , der er rsag til denne ubalance i torskebestanden .
<P>
Hvad angr kulmule er situationen tilsyneladende ikke lngere lige s " katastrofisk " , som Kommissionen vurderede den til at vre for seks mneder siden , hvilket TAC ' en for 2002 vidner om .
Den er faktisk en smule hjere end det , vi fik at vide i 2001 .
Det er en belejlig pmindelse om tilbageholdenhed til de biologer , hvis udtalelser afgr den nuvrende flles fiskeripolitik .
<P>
ICES ' vurderinger forekommer undvendigt alarmerende , isr vedrrende kulmule , hvor bestanden tydeligt er i stigning .
De foreslede foranstaltninger er derfor ikke gode .
Kommissionen erkender selv , at den er get videre end de videnskabelige anbefalinger .
P det tidspunkt , hvor Kommissionen i grnbogen fremstter hensigtserklringerne om god forvaltning , kan man ydermere konstatere en total mangel p forstelse for erhvervet .
Sikken en afstand mellem de teoretiske ytringer og handlingen i praksis !
<P>
Betnkning af Lavarra ( A5-0457 / 2001 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i min sidste stemmeforklaring plejer jeg som regel at sige " velbekomme ! " til dem , der har vret tlmodige nok til at blive i salen - og dem er der , som De kan se , mange af - for at lytte til rsagerne til , at jeg stemte for hr .
Lavarras betnkning om fiskeri . Kan man gre andet end at sige " velbekomme !
" og stte en glimrende og velduftende fiskeret p bordet ? Ogs med denne betnkning - det er de sidste betnkninger om fisk , og derfor fr man virkelig lyst til stte sig til rette foran en dejlig tallerken stegt fisk - forsger vi at f den strst mulige mngde fisk ud af fiskeriaktiviteterne , det vil sige at fange det strst mulige antal fisk .
I hr . Lavarras betnkning er man af den opfattelse , at dette kan lade sig gre , hvis fiskene lever i et rent milj .
Jeg ved , at mange fisk er ved at g sammen om at oprette " fiskenes grnne parti " , for fiskene har ret til at f et rent milj ligesom os .
Disse fisk bliver glade for , at der er mange af dem , og for de at ender deres dage som stegte fisk p panden , hvilket ogs er til gavn og glde for os parlamentsmedlemmer , selv om det sker med lidt forsinkelse p grund af hr . Fatuzzo .
Velbekomme !
<SPEAKER ID=99 NAME="Korakas">
I betnkningen blandes visse uomtvistelige fakta med andre elementer , der kun er hypoteser , og endelig drages der konklusioner , der i det mindste stter sprgsmlstegn ved ordfrerens hensigter .
F.eks. er konstateringerne af forureningen af havenes kosystemer og dernst ogs af fiskene med dioxiner , der kan indg i fdekden , rigtige , ligesom ogs konstateringerne af de farer , der tegner sig ved tredjelandes anvendelse af genetisk modificerede fisk .
Men til trods for alt dette nvnes der ikke nogle prcise oplysninger , der sttter det faktum , at ressourcerne bliver overudnyttet , og at der er fare for fiskebestanden .
<P>
Desvrre stter betnkningen ikke noget tydeligt navn p den hovedansvarlige for de omtalte problemer , som ikke er nogen anden end den storkapital , der er aktiv inden for fiskeri- og industrisektoren .
Den er ansvarlig for havforureningen med affald , dioxiner og andre stoffer , idet den ikke nrer betnkeligheder over at anvende en hvilken som helst produktionsmetode for at maksimere sine superprofitter og lader hnt om miljet .
Med njagtigt den samme tilskyndelse gr kapitalen ogs i aktion for at producere og frigive genetisk modificerede organismer , fisk osv. i miljet .
Det er den industrielle , fiskemelsproducerende storkapital , der opererer inden for sektoren med fiskerflder , bestende af et stort antal fartjer med stor tonnage , hestekrfter og fiskerikapacitet , med store fabrikker til forarbejdning af fangsterne til dyrefoder osv . , der i hj grad er ansvarlig for den overfiskning , der finder sted , og for forureningen af havene .
<P>
Og sknt hverken Kommissionens forslag eller betnkningen ppeger de tragiske flger , kapitalens aktiviteter har , eller drager den til ansvar herfor , krver betnkningen i realiteten en fastfrysning af fiskeriaktiviteterne , oprettelsen af biologiske hvileomrder og foranstaltninger , der skal fre til en yderligere udvikling af den akvakultur , som betnkningen selv stter sprgsmlstegn ved under et andet punkt .
Udbredelsen af en sdan politik vil fre til , at hele EU-regioner , der lever af fiskeri , sygner hen . Den vil skade de sm og mellemstore fiskerivirksomheders interesser , selv om det er ikke er dem , der er ansvarlige for hverken industriforureningen eller overfiskningen .
Samtidig prmierer betnkningen storkapitalen ved at tilskynde til en udskiftning af fiskerflden og en styrkelse af akvakulturerne , idet den blot beder den om at ndre retning for dens aktiviteter .
<P>
Af disse grunde kan vi ikke stemme for betnkningen .
Men p den anden side vil vi heller ikke stemme imod den , idet den indeholder nogle punkter og konstateringer , der er rigtige .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.55 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Fru formand , en bemrkning til dagsordenen .
Jeg vil gerne gre Europa-Parlamentet opmrksom p beslutningen fra Levi Strauss , der producerer cowboybukser , som i dag lukker to af deres fabrikker i Skotland .
650 skotter , hvoraf de fleste er kvinder , str i aften over for at miste deres arbejde og levebrd .
Lokalpolitikere og fagforeninger anmoder om mder med virksomheden .
Virksomhedens manglende orientering er en skandale og viser med al nskelig tydelighed vigtigheden af lovgivningen om passende information og orientering forud for en s afgrende beslutning .
<P>
Jeg vil gerne anmode Europa-Parlamentet om at give udtryk for deres solidaritet ved at sttte arbejdstagerne i Dundee og Bellshill samt de familier , som er berrt af dagens beslutning .
Jeg har bedt formanden for Europa-Parlamentet om at skrive til Levi Strauss og sprge , hvorfor virksomheden nedlgger s mange job i Europa , og hvorfor den ikke p en ordentlig mde har orienteret arbejdstagerne .

<P>
<CHAPTER ID=6>
Gensidig anerkendelse i forbindelse med bdestraffe
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0444 / 2001 ) af Cerdeira Morterero for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Det Forenede Kongeriges , Den Franske Republiks og Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse p bdestraffe ( 11178 / 2001 - C5-0443 / 2001 - 2001 / 0825 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=102 NAME="Cerdeira Morterero">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg - som De netop har gjort - give udtryk for min tilfredshed med det initiativ , som vi drfter i dag , fra Det Forenede Kongerige , Den Franske Republik og Kongeriget Sverige .
<P>
EU og eksistensen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed indebrer samtidig skabelsen af et omrde uden indre grnser , hvor den frie bevgelighed for varer , personer , tjenester og kapital br vre garanteret inden for EU ' s medlemsstaters omrde i henhold til Rom-traktatens artikel 14 .
Der m ikke vre hindringer i vejen for anvendelsen af EU ' s lovgivning .
<P>
Det Europiske Rd krvede p sit mde i Tampere , at princippet om gensidig anerkendelse skulle vre hjrnestenen i det retlige samarbejde inden for EU p bde det civil- og det strafferetlige omrde .
Medlemsstaternes tillid til hinanden i retsafgrelser og disses korrekte anvendelse er det mindste , der kan krves .
<P>
P samme mde er det ndvendigt , at medlemsstaterne gr sig strre bestrbelser for at opn et mindsteml af harmonisering af de nationale straffelove .
Indtil nu var fuldbyrdelse af bdestraffe reguleret af to europiske aftaler , Haag-konventionen fra 1970 og konventionen om fuldbyrdelse af udenlandske straffedomme fra 1991 .
Jeg vil gerne understrege , at den frste kun er ratificeret af fem medlemsstater , selv om den er trdt i kraft . Den anden , konventionen fra 1991 , er ikke engang trdt i kraft .
Dette er uden tvivl et klart bevis p behovet for sdanne initiativer til at fremskynde og virkelig bidrage til opbygningen af det europiske retsomrde , som vi blev enige om i Tampere .
<P>
Mens der p det civilretlige omrde allerede foreligger flere retsakter , er man get forsigtigere frem p det strafferetlige omrde , der er langt mere flsomt .
Indtil nu bygger kun afgrelsen om indefrysning af aktiver og bevismidler p princippet om gensidig anerkendelse .
Der er stadig lang vej , og der er brug for en strre politisk vilje i Rdet for at kunne opfylde Tampere-topmdets mandat . Det af Kommissionen forberedte arbejde stder i mange tilflde p hindringer og et begrnset samarbejde fra Rdets side .
<P>
Dette initiativ betyder et vigtigt skridt fremad i fjernelsen af disse hindringer .
Den gensidige anerkendelse er uden tvivl ngleelementet i opbygningen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Samtidig er jeg glad for det valgte juridiske instrument , rammeafgrelsen , som uden tvivl vil undg ratificeringsprocedurernes kompleksitet og lange forlb .
<P>
Jeg vil ligeledes understrege , at initiativet - som de ovennvnte konventioner - bygger p princippet om dobbelt strafbarhed , og i konsekvens heraf anfres det som en grund til at undlade fuldbyrdelse , at denne forudstning ikke er opfyldt .
Den mekanisme , vi foreslr i dette initiativ , er en attest , der over for den kompetente myndighed kan fungere som garanti for , at den materielle afgrelse er retmssig , og sledes kan erstatte en indholdsmssig efterprvelse .
<P>
Det vanskelige sprgsml om , hvorledes det indbragte pengebelb skal fordeles mellem de to involverede stater , er lst i artikel 10 , hvori det bestemmes , at erstatningsbelb og sagsomkostninger tilfalder domsstaten , mens andre belb tilkommer fuldbyrdelsesstaten .
Derfor er jeg tilfreds med dette initiativ , og jeg kan i vidt omfang tilslutte mig det .
<P>
Jeg mener , at et omrde med retfrdighed , som blev krvet i Tampere , forudstter en ubureaukratisk fremsendelse og fuldbyrdelse af straffedommene , og at dette initiativ er frste skridt i retning af en udstrakt anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse .
Jeg kan navnlig sttte bestemmelserne vedrrende den lovgivning , der skal finde anvendelse ved forvandlingsstraffe og nedsttelse eller eftergivelse af bdestraffe .
<P>
Jeg sttter ligeledes , at det skal vre muligt for fuldbyrdelsesstaten efter omstndighederne at nedstte bdestraffen i henhold til artikel 5 .
Imidlertid har jeg fundet det hensigtsmssigt at indstte et mindstebelb , som i overensstemmelse med konventionen til gennemfrelse af Schengen-aftalen br vre p 40 euro . I denne henseende er det vigtigt at gre det klart , at omregningen af bdestraffen kun br overvejes i undtagelsestilflde , eftersom domsstatens og fuldbyrdelsesstatens valuta generelt vil vre euroen .
Jeg vil understrege , at jeg personligt mener , at 40 euro er for lidt , men jeg har foreslet det for at skabe overensstemmelse med konventionen til gennemfrelse af Schengen-aftalen , som fastsatte dette belb .
<P>
Jeg vil gerne insistere p begge sprgsml og anmode Rdet - som ikke er til stede i dag - om at tage hensyn til , at der er tale om et flsomt omrde , og til forslagene fra Parlamentet og navnlig fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og derfor mener jeg som ordfrer , at initiativet i rammeafgrelsen br tage hensyn til flgende :
<P>
Et europisk omrde med retfrdighed skal baseres p princippet om gensidig anerkendelse .
Derfor er det ikke tilstrkkeligt med en simpel harmonisering af retsforskrifterne .
<P>
Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder resumerer for frste gang i Unionens historie og i en enkelt tekst samtlige de borgerlige , politiske , konomiske og sociale rettigheder , der tilkommer EU-borgerne og alle personer , som bor p Unionens omrde .
Fremover m alle EU ' s retsakter vurderes i forhold til dette charter .
<P>
For det tredje skal de dokumenter , der skal fremsendes , oversttes til alle officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten .
Sfremt en borger , der skal betale en bdestraf eller skal underkastes en forvandlingsstraf , kun behersker t af flere officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten , kan han ikke lse de relevante dokumenter , og dermed krnkes hans rettigheder .
<P>
Til sidst er det i de tilflde , hvor fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed ikke er bekendt , udelukkende kontaktpunkterne i det europiske retlige netvrk , der skal benyttes , i stedet for at udpege nye centrale kontaktpunkter .
<P>
Derfor er strstedelen af ndringsforslagene stillet med det ene forml at forbedre det oprindelige forslag og bidrage til opfyldelsen af Tampere-mandatet samt at tilfje endnu et element i opbygningen af et sandt omrde med retfrdighed , frihed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , det glder mig at se Dem som formand .
Jeg vil indledningsvis anfre over for de mange tilstedevrende , at vi i min gruppe finder det gldeligt , at et EU uden grnser ikke er ensbetydende med et EU uden straffe .
En person , som ikke har bopl i et givet land , skal ikke kunne udnytte dette til at unddrage sig gldende love eller eksempelvis frdselsregler .
Det kan vi hurtigt blive enige om .
Problemet er efter min gruppes opfattelse , at dette initiativ fra enkelte medlemsstaters side og den heraf flgende betnkning ikke begrnser sig til bdestraffe .
Initiativet er langt mere vidtrkkende . Det drejer sig om afgrelser , som kan indebre en plettet straffeattest .
Det kan sledes ogs dreje sig om alvorlige sigtelser , eftersom det i visse lande er muligt at forvandle frihedsstraf til bdestraf i kraft af dagbdesystemet .
Det drejer sig sledes om at anerkende afgrelser p det strafferetlige omrde .
<P>
Det anfres med rette i ndringsforslag 1 i betnkningen , at den " gensidige anerkendelse er betinget af kendskab til retsordenen i andre medlemsstater og af gensidig tillid til den mde , hvorp retssystemet fungerer " .
Det er helt korrekt .
Sprgsmlet er imidlertid , hvordan man fremmer en sdan tillid , hvordan man efterprver , at tilliden er berettiget , og hvordan man sikrer borgerne et minimum af beskyttelse overalt i EU , eksempelvis nr det glder den efterforskning , der gr forud for domfldelsen .
Det bringer mig tilbage til min efterhnden hyppigt gentagne appel om opstilling af minimumsstandarder , nr det glder straffe og strafferetspleje .
Det er vigtigt nu , og det bliver ikke mindre vigtigt , nr udvidelsen er en realitet .
Vi sttter i min gruppe fuldt og helt tankerne om forvaltningsmssige bder og princippet om strafferetlige bder , men forudstningen herfor er , at der skabes et formelt grundlag for den gensidige tillid ved hjlp af minimumsstandarder .
Vi foreslr derfor , at beslutningsforslaget begrnses til kun at omfatte forvaltningsmssige bder .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , der er nje sammenhng mellem strafferetten og medlemsstaternes nationale identitet .
Landenes historie og kultur har prget strafferetten p forskellig vis .
Netop af den grund finder vi betydelige forskelle p det strafferetlige omrde i EU .
<P>
bent europisk samarbejde og tiltagende international kriminalitet vidner om , at det er ndvendigt at samarbejde p dette felt for at sikre , at EU bliver et omrde med retfrdighed .
Det var ikke uden grund , at Det Europiske Rd p sit mde i Tampere godkendte princippet om gensidig anerkendelse i straffesager i EU .
<P>
Det foreliggende forslag betegner frste skridt i forbindelse med gennemfrelsen af princippet om gensidig anerkendelse .
Det Forenede Kongerige , Frankrig og Sverige har efter min opfattelse taget et udmrket initiativ og foreslet , at princippet om gensidig anerkendelse i straffesager i frste omgang finder anvendelse p dette forholdsvis gennemskuelige omrde .
Forslaget er relativt enkelt .
Som udgangspunkt finder princippet om dobbelt strafbarhed anvendelse mellem den begrende og den fuldbyrdende medlemsstat .
Er denne forudstning ikke opfyldt er dette for fuldbyrdelsesstaten en begrundelse for at undlade fuldbyrdelse af straffen .
Det m formodes , at forslaget , netop fordi det er enkelt , vil virke bedre end de eksisterende internationale konventioner .
<P>
Mange af Europa-Parlamentets medlemmer ser hellere et forslag om harmonisering af strafferetten .
De er af den opfattelse , at harmonisering p europisk plan vil indebre get tillid til de strafferetlige bestemmelser og anvendelsen af disse i andre medlemsstater .
Jeg er ikke sikker p , det er korrekt .
Tillid kan ikke sikres oppefra ved harmonisering af lovgivningen .
Netop p omrder , hvor mangfoldigheden fr lov til at best og endog betragtes som en mervrdi , er der basis for gensidig tillid .
Erfaring fra praksis er ofte den bedste vej til tillid eller mangel p samme .
Gensidig anerkendelse er derfor ogs et godt middel , nr der skal skabes samarbejde p dette flsomme omrde .
Det indbyrdes samarbejde p andre delomrder inden for det strafferetlige omrde vil afgjort udvikle sig langsomt som flge af kravet om gensidig anerkendelse .
Men nr det udvikler sig langsomt , vidner det netop ogs om , at tilliden tydeligvis endnu ikke er tilstrkkelig .
Prver vi at forcere udviklingen ved harmonisering , kunne det f en negativ effekt .
<P>
De ndringsforslag , der anfres i Cerdeira Morterero-betnkningen er for strstedelens vedkommende praktiske forbedringer .
Jeg sttter isr ordfrerens forslag om at anvende kontaktpunkterne i det europiske retlige netvrk og ikke udpege nye kontaktpunkter .
Det ville blot gre det europiske retlige samarbejde undigt kompliceret .
Jeg kan imidlertid ikke tilslutte mig ndringsforslag 3 . I ndringsforslaget tilfjes Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder som udgangspunkt for en vurdering af EU ' s retsakter .
Chartret er imidlertid en politisk erklring og kan ikke danne grundlag for en retlig vurdering .
Den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , som er undertegnet af samtlige medlemsstater og af de kommende medlemsstater , er til gengld juridisk bindende .
Forslaget sidestiller de to tekster , hvilket er uberettiget .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , vi glder os over dette initiativ , som er endnu et lille skridt p vejen mod opfyldelsen af mandatet fra Tampere om at gre princippet om gensidig anerkendelse til hjrnestenen i det juridiske samarbejde .
Det er rigtigt , at medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed br tage udgangspunkt i opbygningen af tillid til de respektive retssystemer .
<P>
Vi har brug for et lovgivningsinitiativ fra EU , der kan fremme et effektivt samarbejde p tvrs af grnserne og forbedre tidligere internationale retlige instrumenter , som ofte er besvrlige og bureaukratiske .
Men konventionen af 1991 om fuldbyrdelse af straffedomme - som ellers ville vre relevant her - er endnu ikke trdt i kraft mere end 10 r efter undertegnelsen .
<P>
EU gr rigtigt i at basere samarbejdet p princippet om at gennemfre beslutningen fra det udstedende land snarere end p princippet om , hvorvidt man skal samarbejde som svar p en anmodning .
Den anden internationale konvention - konventionen fra 1970 - indeholder 13 begrundelser for at afvise en anmodning , s vi forstr , hvorfor systemet ikke fungerer i dag .
<P>
Mange af os i Europa-Parlamentet er imidlertid opmrksomme p ikke at lade princippet om gensidig anerkendelse undergrave den enkeltes rettigheder , og det er p dette omrde overordnet set vigtigt , at de juridiske garantier , der ikke blot er beskrevet i den europiske menneskerettighedskonvention , men ogs - jeg siger dette til hr . Blokland - i EU ' s charter om grundlggende rettigheder - som burde f retsvirkning - overholdes .
<P>
Min gruppe er afgjort enig med fru Cerdeira Morterero i , at vi br bruge det eksisterende kontaktsystem i det europiske retlige netvrk , da det er formlslst at blive ved med at opfinde hjulet med forskellige kontaktsystemer til forskellige initiativer .
<P>
Vi mener dog , at der er et grundlggende problem : Mennesker , der bekymrer sig om borgerlige rettigheder - og her inkluderer jeg mig selv - bliver sat i en knibe i forbindelse med vedtagelsen af initiativer om gensidig anerkendelse uden at have et omfattende program , der kan hve standarden for overholdelse af den enkeltes rettigheder .
Min gruppe mener , at der er behov for en bred tilgang til dette , og vi ser meget frem til Kommissionens hvidbog om dette emne .
<P>
Jeg er blevet bebrejdet , at jeg gr ind for den europiske arrestordre , samtidig med at jeg i hj grad sttter den enkeltes rettigheder .
Det er en udfordring for os alle - Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet - at f fastlagt disse garantier , for det er svrt at blive ved med at vre enige , indtil vi har dem .
Men min gruppe mener , at vi med hjrefljens EU-skeptikere , der er imod ethvert samarbejde p dette omrde , bliver ndt til at sige , at de af os , der ikke er p hjrefljen , og som er bekymrede for borgerrettighederne , burde blive enige om disse foranstaltninger , men s lgge pres p Kommissionen og Rdet for at f disse borgergarantier .
<SPEAKER ID=106 NAME="Vitorino">
Fru formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , frst vil ogs jeg gerne p det varmeste lyknske Charlotte Cederschild for hendes valg til nstformand for Europa-Parlamentet .
Kommissionen glder sig over Det Forenede Kongeriges , Den Franske Republiks og Kongeriget Sveriges initiativ , som i dag er til debat , med henblik p gensidig anerkendelse af bdestraffe .
Dette sprgsml blev som bekendt behandlet i Kommissionens meddelelse om den gensidige anerkendelse af retsafgrelser i straffesager , som vi udsendte , og som blev diskuteret her i Europa-Parlamentet , i juni 2000 .
Dette specifikke instrument indgr i de foranstaltninger , der skal gennemfre princippet om gensidig anerkendelse af afgrelser i straffesager , som Rdet og Kommissionen vedtog i november 2000 .
Jeg takker srlig Carmen Morterero for hendes fremragende betnkning .
<P>
Som De s rigtigt ppeger , findes der i vores medlemsstater ikke i jeblikket noget internationalt retsinstrument om gensidig anerkendelse af bdestraffe .
Der er kun de to instrumenter , som De nvner , men det ene er aldrig trdt i kraft , og det andet er kun blevet ratificeret af fem medlemsstater .
Dette betyder , at vi her str over for det frste instrument i EU p dette felt , et instrument , som jeg mener er ganske ambitist .
Det virkeliggr princippet om gensidig , grnseoverskridende anerkendelse af bdestraffe og sikrer dermed , at der ikke er nogen fristeder i EU for dem , der nsker at slippe for bdestraffe , som de kompetente myndigheder i en af EU ' s medlemsstater har idmt .
Dette instrument vil styrke de fremskridt , der er opnet i gennemfrelsen af princippet om gensidig anerkendelse gennem Rdets vedtagelse af Kommissionens forslag om den europiske arrestordre .
<P>
Som fru Ludford allerede har ppeget , arbejder Kommissionen p et initiativ , der skal fastlgge de vsentligste principper og kriterier for juridisk at beskytte borgernes grundlggende rettigheder p det strafferetlige omrde .
Det er dog p sin plads at erindre om , at vi p dette felt ikke arbejder p et ubeskrevet blad , fordi vi faktisk kan g ud fra et retsgrundlag , der allerede foreligger , og som m siges at vre konsolideret .
Alle medlemsstaterne har undertegnet og tilsluttet sig den europiske menneskerettighedskonvention , alle medlemsstaterne har strafferetlige systemer , hvis afgrelser kan indbringes for Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , med sde i Strasbourg , og alle medlemsstaterne har politisk , om end ikke juridisk , tilsluttet sig EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Det er disse juridiske og politiske instrumenter , vi har som referenceramme for gennemfrelsen af princippet om gensidig anerkendelse af bdestraffe .
<P>
Kommissionen deler i det store og hele de opfattelser , som ordfrerens ndringsforslag alle er udtryk for .
Vi forstr baggrunden for forslaget om , at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kun fuldbyrder dommen , nr bdestraffen er p mindst 40 euro .
Jeg forstr udmrket , at summen er sat til de 40 euro , der jo s at sige er importeret fra Schengen-aftalen .
Jeg vil blot pege p , at vi nje m srge for , at formuleringen bliver sdan , at den ikke giver det indtryk , at vi accepterer , at grnseoverskridelse er nok til at slippe for retsforflgelse , selv om det drejer sig om en meget beskeden bdestraf .
<P>
Til slut vil jeg gerne endnu en gang takke Carmen Morterero for hendes betnknings positive og fornyende tanker og udtrykke mit hb om , at Europa-Parlamentet m tage vel imod dem .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 17.00 .
<CHAPTER ID=7>
Uddannelse og tilgang af sfarende
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0450 / 2001 ) af Kauppi for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om uddannelse og tilgang af sfarende ( KOM ( 2001 ) 188 - C5-0468 / 2001 - 2001 / 2188 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
Fru formand , jeg vil ogs lyknske Dem med Deres nye opgave , som De har fet i dag .
Fra et finsk synspunkt er jeg meget glad for at se nordiske farver i Prsidiet .
<P>
Fru formand , europerne har vret sfarende fra tidernes morgen .
Ikke blot europisk integration , men ogs sammenvoksningen af Europa , har rdder i oldtidens srejser , som bragte handelsmnd og opdagelsesrejsende fra Middelhavets stkyst til Nordsen og De Britiske er .
Men globaliseringen , det at verden vokser tttere sammen , begyndte med de srejsende , der gjorde kontakt mellem mennesker p forskellige kontinenter mulig .
<P>
Den maritime sektor har i lbet af den europiske historie spillet en afgrende rolle i den politiske , konomiske , sociale og videnskabelige udvikling af vores lande .
Sejlads og skibsbygning er stadig srdeles vigtige aktiviteter i EU i dag .
Handelsskibssektoren har f.eks. strategisk betydning for EU ' s konomiske velstand .
<P>
I lbet af de sidste to rtier er der desvrre sket en stor nedgang i antallet af EU-sfarende .
Dette skyldes hovedsagelig to faktorer .
For det frste er der sket et fald i EU-redernes eftersprgsel efter EU-sfarende p grund af finansielle hensyn .
Statsborgere fra tredjelande , der mske ikke er s hjtuddannede og veluddannede som deres EU-kolleger , bliver ansat i stedet .
For det andet er tilgangen af velkvalificerede EU-sfarende faldende , da frre og frre unge europere vlger en karriere til ss .
<P>
Det er nemt at pege p en rkke rsager til de unge europeres manglende vilje til at vlge en karriere til ss .
Fllesskabslovgivning og international lovgivning om leve-og arbejdsvilkr bliver ikke overholdt fuldt ud p EU ' s handelsskibe .
Moderne teknologi anvendes ikke i tilstrkkelig grad til at forbedre leve- og arbejdsvilkrene om bord .
De nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter bliver ndt til at ge deres bestrbelser og srge for , at den eksisterende lovgivning bliver overholdt fuldt ud .
<P>
Sfartsuddannelserne i EU skal udvikles yderligere .
Et sfartsuddannelses- og efteruddannelsessystem af hj kvalitet har afgrende betydning for EU-sfartens fremtid .
Jeg opfordrer derfor til , at der etableres netvrk mellem de akademiske sfartsuddannelsesinstitutioner .
Der br vre get samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne i denne sektor .
F.eks. kan en deling af faciliteter og specialisering skabe mulighed for , at institutionerne kan indkbe udstyr og starte kurser for nye mlgrupper .
<P>
Fllesskabet tilbyder finansiel sttte til uddannelse og udvikling af menneskelige ressourcer , hvorfor disse br udnyttes fuldt ud .
Jeg vil indtrngende rde medlemslandene og arbejdsmarkedets parter til at udnytte alle muligheder for finansiering fuldt ud , f.eks. Den Europiske Socialfond , Sokrates- og Leonardo da Vinci-programmerne .
Den nuvrende finansiering fra Fllesskabet skal supplere den eksisterende finansiering fra de nationale og regionale budgetter til sfartsuddannelse og -efterudddannelse .
<P>
Kommissionens meddelelse giver en god oversigt over den nuvrende situation .
Europa-Parlamentet anmoder derfor Kommissionen om at uddybe de betydningsfulde analyser yderligere .
Beskftigelse og uddannelse af sfarende hnger nje sammen med markedsvilkrene i stransportsektoren .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til ogs at udarbejde en analyse af de underliggende konomiske variabler inden for stransporten navnlig med hensyn til EU-fldens konkurrencestilling .
Industrien br i samrd med uddannelsesinstitutioner p stransportomrdet og arbejdsmarkedets parter intensivere indsatsen for at udvikle karriereforlb , faglig uddannelse og jobindhold under hensyntagen til beskftigelsesmulighederne i sfartssektoren som helhed efter en periode med ansttelse til ss .
<P>
Jeg vil opsummere ved at sige , at den generelle mangel p veluddannede EU-sfarende sandsynligvis vil f negative konsekvenser , for s vidt angr sikker navigation , ulykkesfrekvens og havforurening .
Disse ulykker sker oftest p grund af menneskelige fejl .
Der er et klart behov for at sikre beskftigelsen blandt EU-sfarende om bord og p land for at bevare EU ' s knowhow p sfartsomrdet og forbedre de sfarendes kvalifikationer og sikkerheden til ss .
Det krver bde uddannelse af hj kvalitet samt hensigtsmssige jobudsigter og karrieremuligheder .
Ansvaret for de ndvendige foranstaltninger deles af industrien , arbejdsmarkedets parter og myndighederne i medlemslandene .
Men De er naturligvis klar over , at Kommissionen spiller en stor rolle p dette omrde .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg vil ogs gerne nske Dem god arbejdslyst !
Det er mig en glde at tale p vegne af PPE-DE-Gruppen og ogs p vegne af Pensionistpartiet , som har sendt mig til denne dejlige by Strasbourg for at gre opmrksom p pensionisternes eksistens .
<P>
Behandlingen af sfolks vanskelige situation og forslagene i fru Kauppis betnkning - hvis indhold jeg er fuldstndigt enig i - fr mig ogs til at tnke tilbage p dengang , jeg havde den alder , som fru Kauppi har i dag .
Jeg sad ikke i et parlament , men sejlede med de skibe , der transporterede amerikanske turister fra New York til Bahamas og omvendt .
Jeg lrte forskellige mennesker at kende , som arbejdede p skibene , eftersom jeg selv var smand .
Dengang var sfolk heldige mennesker med en meget hj ln , og det var eftertragtet at arbejde som bestningsmedlem p et skib , ikke bare p passagerskibe , men ogs p fragtskibe og endda p olieskibe .
I dag , nemlig 35 r efter , har jeg dog mdt nogle af de venner igen , som sejlede sammen med mig , og de har fortalt mig , at det hele er anderledes nu , for p de skibe , der sejler i Europas farvande , arbejder der folk fra Indonesien , Colombia og alle verdens fattige lande , og de fr kun 100-150 euro i ln om mneden , det vil sige mindre end 10 % af det , som de europiske arbejdstagere fr i ln .
Derfor br vi efter min mening gre en indsats for , at man p de skibe , som sejler i europiske farvande - uanset hvilket flag de sejler under - har kontrakter , der giver samme ln som til arbejdstagere p landjorden .
De europiske skibe m ikke vre et sted , hvor man udnytter havets arbejdstagere , blot fordi de kommer fra verdens fattige omrder .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Fru formand , selv om jeg er en kvinde fra Sydeuropa og ikke smand , hvad der er synd , for denne sektor er stadig meget lukket for kvinder , s vil jeg ikke g glip af denne anledning til at nske Dem tillykke med det nye hverv , som De udver .
<P>
Jeg vil derp ogs gerne lyknske Kommissionen og ordfreren , der peger p nogle af de strategiske grunde til at opretholde et s hjt fagligt niveau , som EU finder ndvendigt for at gennemfre og bevare en mekanisme , som vi selv for nylig har lovgivet om ( til fordel for sikkerheden til ss ) , og som forudstter nye kvalifikationer i havnene , nye kontrolkompetencer og isr nye krav til de sfarende , der skal virke inden for EU ' eksklusive konomiske zone .
<P>
Alt dette er ganske rigtigt isr medlemsstaternes ansvarsomrde , men det str jo klart , at nr det drejer sig om sikkerhed , s er det sdan , at hvis der ikke er nogen strategi , kan der heller ikke gennemfres noget effektivt .
Vi ved ogs , at 80 % af ulykkerne tilskrives skibenes bestninger .
Det er et uacceptabelt forhold , der skyldes , at vores redere , og hele vores stransport , er underlagt n eneste faktor , som bestemmer al menneskelig adfrd , nemlig konkurrencen , ens egen overlevelse , men dette m reguleres inden for EU og inden for de internationale organisationer , svel IMO som ILO .
<P>
Her har medlemsstaterne ikke haft en fremadskuende strategi , tvrtimod .
Beskftigelsen er faldet med 40 % inden for omrdet , og lnningerne er ogs get ned , sledes at disse professioner - isr dem , der burde udves af erfarne officerer -som er ndvendige ved sejlads i EU ' s kystnre farvand og for at udfylde de behov , jeg just omtalte , nu udves af borgere fra tredjelande , der ikke engang taler samme sprog eller kan kommunikere .
<P>
Det er derfor , fru formand , at vi insisterer p , at Kommissionen br regulere , br harmonisere , ikke blot uddannelsesprofilerne , men ogs ln- og arbejdsvilkr om bord og mandskabets sikkerhed , og br tage affre over for de andre konomiske blokke , der ensidigt har udvidet markedet og gjort det lovlst eller - som USA - har vret protektionistiske .
<P>
Vi mener , at Kommissionen har skabt mulighederne for og selv arbejder godt hen imod , at medlemsstaterne stadig fr uddannet kompetente sfarende , s vi kan leve op til ikke kun vores fortid , men ogs vores fremtid .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske fru Kauppi med denne betnkning .
Jeg m indrmme , at jeg ikke har mange fiskere i min valgkreds , eftersom jeg reprsenterer London , og det glder mig at kunne fremstte nogle bemrkninger p vegne af fru Scallon , som desvrre ikke kan vre her i dag , da hun har et presserende rinde .
Hun har fulgt denne sag meget nje p grund af den store fiskeindustri i hendes valgkreds i Irland .
Jeg vil gerne p hendes og egne vegne takke Kommissionen for at stte fokus p dette vigtige emne .
<P>
Fru Scallon fandt ved at tale med interessenterne i denne industri ud af , at de var meget bekymrede over udflagningen , som var en af de grundlggende rsager til den store nedgang i antallet af EU-sfarende og til stigningen i brugen af sfarende og unge officerer fra tredjelande .
EU-mandskabet lider under en stor konkurrencemssig ulempe - med deres arbejdsvilkr p passagerfrger , hvor de arbejder en uge og holder en uge fri med fuld ln , er det meget vanskeligt at konkurrere med mandskab fra ikke EU-lande , som arbejder ni mneder og holder en mned fri uden ln .
Derfor er f praktikpladser ledige til de unge EU-officerer og andre sfarende og desvrre bliver mange tilbudt fratrdelse i denne industri i EU .
<P>
I overensstemmelse med mange af de punkter , der er fremhvet i denne betnkning , hrte fru Scallon , at der var bekymring over den lave kvalitet i uddannelsen i EU og den mulige fare for offentlighedens sikkerhed , som sprogvanskeligheder med flersproget mandskab , hvor der ikke er mulighed for oversttelse , kan medfre .
Bde fru Scallon og jeg ser helt bestemt gerne en forgelse i antallet af ledige uddannelsesplader , hvis denne nedgang skal stoppes .
Erfarne sfarere er ogs velegnede til andre midlertidige job i land uden for ssonen p omrder som rekruttering , uddannelse , fragtforsendelse , forsikring og voldgift .
Som en del af de foreslede bevidstgrelseskampagner br vi ogs se p muligheden for at finansiere fremme af interessen for sfart i folkeskolens ldste klasser .
<P>
Fru Scallon sluttede af med at bemrke , at det var srgeligt , at selv i fiskerbyer i hendes eget land spillede sfart , roning og sejlads ikke nogen strre rolle i undervisningen .
Det beklager vi begge .
<SPEAKER ID=113 NAME="Vitorino">


Fru formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , meddelelsen om uddannelse og tilgang af sfarende , som vi diskuterer i dag , er et vigtigt dokument for Kommissionen , der nsker at fremme en debat inden for EU om det alvorlige problem , som det faldende antal EU-sfarende udgr .
<P>
Kommissionen er sledes overbevist om , at EU i almindelighed og dens skibsindustri i srdeleshed ikke kan klare sig uden veluddannede , effektive og velmotiverede sfarende .
90 % af Unionens udenrigshandel og 35 % af dens interne handel foregr pr. skib , af hvilken grund denne aktivitet er afgrende for Unionens konomi .
Meddelelsen forklarer , at Fllesskabet ikke kan tillade sig at miste denne grundlggende erfaringsreserve uden at stte sikkerhed og milj samt stransportens og de dertil knyttede sektorers konkurrencedygtighed over styr .
<P>
P lngere sigt vil den forudsigelige mangel p EU-sfarende betyde , at der i EU bliver mangel p personale til de tilknyttede aktiviteter p land . Den viden og de erfaringer , som de sfarende har erhvervet , mens de var p havet , m bevares , hvis EU ikke vil skade skibsindustrien som helhed .
Meddelelsen indeholder forskellige anbefalinger .
Alle forslag hviler p princippet om , at s lnge en karriere til ss er mindre socialt og konomisk attraktiv end arbejde p land , vil den ikke kunne tiltrkke sfarende af kvalitet , og flgelig vil man heller ikke kunne sikre den ndvendige effektivitet , sejlads under betryggende forhold og god vedligeholdelse af skibene , ligesom man ikke kan sikre , at der sker frre ulykker - hvilket sfarten har brug for - eller mindre forurening af havmiljet .
Dette er srlig rigtigt i dag , da der efter de seneste terrorangreb m tages endnu mere hensyn til den menneskelige faktor inden for alle felter , herunder sfarten .
<P>

Jeg glder mig specielt over at se , at Europa-Parlamentet tilslutter sig disse overvejelser og har stttet de fleste af vores anbefalinger .
Jeg vil derfor , fru formand , for det frste gerne takke ordfreren , Piia-Noora Kauppi , og dernst hele Europa-Parlamentet for den mde , hvorp man har modtaget vores meddelelse .
<P>
Den betnkning , som Parlamentet vedtager i dag , vil bidrage vsentligt til at vkke den politiske debat om denne sag .
Jeg skal derudover udtrykke hb om , at medlemsstaterne ogs hurtigt vil trffe relevante foranstaltninger .
De fleste af Kommissionens forslag , som jeg hber Parlamentet vil sttte , skal faktisk gennemfres af medlemsstaterne og af sfartsuddannelserne , stransportsektoren og arbejdsmarkedets parter , og vi hber inden lnge at se maskineriet i fuld sving .
I dag opfordrer vi dem til at handle , og Kommissionen takker p forhnd .
Vi for vores del er klar til at gennemfre yderligere forskning inden for beskftigelse , uddannelse og videreuddannelse af sfarende og til at udarbejde en analyse af de tilgrundliggende konomiske variabler inden for stransporten , sledes som der er ytret nske om i Piia-Noora Kauppis betnkning .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 17.00 .
<CHAPTER ID=8>
Leonardo da Vinci ( 1995-1999 )
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0449 / 2001 ) af Stauner for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens endelige rapport om gennemfrelsen af frste fase af Fllesskabets handlingsprogram Leonardo da Vinci ( 1995-1999 ) ( KOM ( 2000 ) 863 - 2001 / 2069 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=116 NAME="Stauner">
Fru formand , kre kolleger , fru formand , jeg vil ogs gerne gratulere Dem med Deres nye embede .
Det glder mig , at vi kan sige velkommen til en ny kvinde p podiet .
Jeg ville gerne have talt om min betnkning om gennemfrelse af frste fase af Leonardo-handlingsprogrammet nu , men jeg fik en besked i formiddags , som tvinger mig til at ndre denne fremgangsmde .
Iflge denne information , hvis sandhedsvrdi jeg ikke kan betvivle , har Kommissionen siden 31. august 2001 vret i besiddelse af en rapport , der henviser til " possible irregularities and possible professional wrongdoing within the Commission " ved gennemfrelsen af Leonardo I .
<P>
Bde Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF , og Kommissionen skal sledes gennemfre en undersgelse eller genoptage den undersgelse , der blev gennemfrt allerede i 1999 / 2000 .
Den kendsgerning , at der eksisterer en sdan rapport med det nvnte indhold , fik jeg bekrftet telefonisk af en reprsentant for Kommissionen for et par timer siden .
OLAF ' s aktiviteter kunne jeg ikke verificere , fordi jeg ikke kunne f fat i direktren for denne myndighed .
Efter at der sledes klart er kommet vsentlige informationer frem , som ppeger mangler , der er fundet ud over de allerede opdagede mangler i dette program , er grundlaget for min betnkning s at sige bortfaldet .
<P>
Jeg anmoder derfor p vegne af min gruppe , PPE , om at tage forhandlingen og afstemningen af dagsordenen i dag og henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , sledes at jeg kan sge information p passende vis og fremlgge en betnkning , der indeholder alle informationer og dokumenter , som rent faktisk findes i den forbindelse .
<P>
Jeg vil dog bede den tilstedevrende kommissr om at forklare Parlamentet , hvorfor Kommissionen ikke har informeret mig eller kollegerne om denne rapport , selv om jeg s sent som i gr havde en samtale med en reprsentant for Kommissionen .
Tillad mig at gre opmrksom p , at tilbageholdelse af oplysninger og rapporter af s vsentlig betydning ikke er i overensstemmelse med princippet om tillidsfuldt samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen , og at jeg personligt er meget skuffet over denne fremgangsmde !
<P>
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Fru formand , jeg henstillede til , at kommissren skulle svare , inden vi traf vores afgrelse , for vores kollega , fru Stauner , stillede et vigtigt sprgsml , men vi har ikke hrt kommissrens svar endnu .
Hvad foregr der ?
Er det sdan ? Er det ikke sdan ?
Og bagefter kan vi s trffe vores afgrelse .
Jeg forstr ikke , hvordan vi kan trffe en afgrelse uden at have hrt kommissrens svar .
Desuden s jeg , at kommissren bad om ordet .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Jeg forstr dette , men jeg m flge artikel 144 i Parlamentets forretningsorden .
Derfor m vi fortstte p denne mde .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Til sttte for det af hr .
Koukiadis fremfrte vil jeg anfre flgende : Jeg mente , det i forretningsordenen bestemmes - jeg har ikke umiddelbart kunnet finde en henvisning hertil - at Kommissionen kan anmodes om en kommentar til det enkelte punkt , der behandles .
Jeg finder det hensigtsmssigt , at det sker i dette tilflde , og det er mit indtryk , at kommissren er indstillet herp .
<P>
Jeg mente , det var en generel regel i Europa-Parlamentet , at Kommissionen , hvis den nsker at udtale sig om et anliggende , fr lejlighed hertil .
Det forekommer ikke s ofte , idet der ikke s ofte pludselig fremkommer helt nye oplysninger . Det er imidlertid min opfattelse , at vi br benytte lejligheden til at skabe prcedens herfor , og at Kommissionen , om den nsker det , i sdanne tilflde kan fremkomme med en erklring , ikke mindst nr sprgsmlet vedrrer Kommissionens egen rolle og kunne give anledning til betydelig uklarhed i pressen .
<P>
Fru formand , jeg anmoder indtrngende herom . Det behver efter min opfattelse ikke at tage lang tid .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Jeg deler i princippet hr . Pronks opfattelse .
Desvrre er dette ikke muligt i henhold til forretningsordenen , men vi kan tage det op i forbindelse med den igangvrende gennemgang af bestemmelserne i forretningsordenen .
Jeg kan faktisk huske , at en sdan generel mulighed skulle indfres , og det skulle vel vre i orden .
<P>
Eftersom vi nu har henvist sagen til fornyet udvalgsbehandling , m jeg formelt flge reglerne .
Vi kan give ordet til kommissren , s han kan fremfre sine synspunkter , selv om vi allerede har truffet en beslutning .
Derimod kan vi naturligvis ikke ndre den allerede trufne beslutning .
<SPEAKER ID=121 NAME="Vitorino">
Fru formand , jeg bad om ordet , men jeg nsker ikke at overtrde Europa-Parlamentets forretningsorden .
Da De bad om n taler , der var for , og n taler , der var imod beslutningen om at henvise Stauner-betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , nskede jeg ikke at tale , da jeg ikke ventes at tage stilling til sdanne sager .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre gerne understrege , at Kommissionen flere gange har informeret Europa-Parlamentet om , at bde Generaldirektoratet for Personale og Administration og OLAF er ved at undersge en detaljeret rapport om flere beskyldninger fra en tjenestemand i Kommissionen om mulige uregelmssigheder i Kommissionen i forbindelse med en lang rkke sager .
Som jeg lige nvnte , er OLAF og Generaldirektoratet for Personale og Administration ved at gennemg rapporten .
De er endnu ikke kommet til en konklusion om , hvorvidt rapporten indeholder nye elementer i forbindelse med Leonardo-programmet , som ville krver yderligere undersgelse .
De af mine kolleger , der er direkte ansvarlige for disse sager , har fortalt mig , at de snart vil n til en konklusion .
<SPEAKER ID=122 NAME="Stauner">
Fru formand , jeg siger kun flgende , for at der ikke skal opst nogen misforstelser her .
Hr. kommissr , jeg er Dem taknemmelig for denne udtalelse .
Jeg var helt sikkert ikke bekendt med , at De havde plagt denne tjenestemand i Kommissionen at frdiggre en endelig rapport inden 31. august , men s har jeg da erfaret det , dog ikke fra Kommissionens side , men fra andre kilder .
Men betragter De det ikke som en del af et tillidsfuldt samarbejde eller en korrekt forvaltning , at De , nr en rapport str for dren , der skal afslutte analysen af en bestemt fase af et handlingsprogram , s i det mindste giver ordfreren besked ?
Netop hvad Leonardo angr , optrder der nye bebrejdelser i denne rapport .
Jeg m faktisk insinuere , at De her har villet hente en uskyldighedserklring fra Parlamentet og s p et eller andet tidspunkt om et halvt r hvor som helst fortlle , at der ogs har fundet andre skandaler sted . I s fald kunne De let sige : " Hr lige her , ogs Parlamentet har velsignet vores fremgangsmde !
"
<P>
Hold Dem venligst til reglerne for fairplay .
Hvis der forefindes en generel rapport , kan jeg jo ikke lugte , at der midt i den str noget om Leonardo I !
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Da sagen er henvist til fornyet udvalgsbehandling , vil forhandlingen ikke finde sted nu .
<CHAPTER ID=9>
Basel II
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0001 / 2002 ) af Karas , Radwan og Villiers til Kommissionen for PPE-DE-Gruppen om Basel II - kreditinstitutters egenkapital .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , lad mig frst sige , at det glder mig meget , at min anmodning om at f ordet i dag under Deres forsde blev efterkommet , fordi jeg er meget glad for , at De tilhrer det nye Prsidium i Parlamentet .
<P>
PPE-DE-Gruppen har rettet denne foresprgsel til Kommissionen , fordi vi efter Villiers-betnkningen fr Kommissionens prsentation af det tredje hringsdokument og frdiggrelse af direktivforslaget nsker at sende et tydeligt signal over for offentligheden og de berrte virksomheder om , at vi ved udarbejdelsen af direktivet er de berrtes advokat , og at vi i hjere grad nsker at blande os i diskussionsprocessen , bde hvad angr opflgningen af Basel-udvalget og forberedelsen af direktivet .
<P>
Grundiden med Basel II om at tilpasse kreditinstitutternes egenkapitalbeholdning bedre til de faktiske risici skal efter vores mening hilses velkommen .
Det er dog vsentligt , i hvilken form den skal gennemfres , fordi den finansielle sektor og dermed en vsentlig sjle af erhvervslivet og erhvervsvirksomhederne , isr de sm og mellemstore virksomheder , rent faktisk kun kan styrkes ved en gennemfrelse , der er i overensstemmelse med vores konomiske struktur .
<P>
De hidtidige forslag fra Basel-udvalget om banktilsyn er for nrvrende stadig utilfredsstillende efter vores mening , og vi mener , at de stadig skal revideres kraftigt i mange tilflde .
<P>
Grunden til foresprgselen i dag er vores konomiske struktur .
18 millioner sm og mellemstore virksomheder i Europa skaber 75 % af arbejdspladserne i Europa og betaler 80 % af skatterne .
Sprgsmlet om kapitalomkostninger for disse virksomheder er derfor et vsentligt grundlag for virksomhedernes konkurrenceevne og for opretholdelsen af en virksomhedsstruktur for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hr. kommissr , vi mener , at Kommissionen - og jeg sprger Dem ogs , hvad De agter at gre - skal vre formidler mellem de seks EU-medlemsstater , der ikke sidder i Basel-udvalget , og de vrige ni , og at vi egentlig skal satse alt p , at de 15 reprsenteres af de ni .
Kun hvis dette sker , kan jeg forestille mig , at kommissr Bolkesteins udtalelse om , at vi kan overtage Basel-resultatet 1 : 1 i direktivforslaget , er mulig .
Hvis dette ikke sker , vil alle de forskellige meninger strmme ind i direktivdiskussionen , hvor spillerummet for Parlamentet , Kommissionen og Rdet er langt mindre .
<P>
Derfor har vi , det vil sige hr . Radwan , fru Villiers og jeg , stillet Dem nogle sprgsml , som vi indtrngende beder Dem om at besvare ved udarbejdelsen af direktivet .
De vedrrer flgeomkostningerne for de sm og mellemstore virksomheder og sm og mellemstore virksomheders og kreditinstitutters fleksibilitet ved hndteringen af direktivet , de vedrrer ikrafttrdelsestidspunktet og Kommissionens koordineringsopgave mellem de ni , der er reprsenteret i Basel-udvalget , og de seks , der ikke er reprsenteret i Basel-udvalget .
Foresprgselen tager parti for en virksomhedsstruktur for mellemstore virksomheder i Europa og nsker at give sprgsmlet om de sm og mellemstore virksomheder og kreditinstitutter en stemme .
Vi forventer Deres konkrete svar herp .
<SPEAKER ID=126 NAME="Vitorino">
Fru formand , jeg vil gerne p vegne af min kollega indlede med at sige , at evalueringen af kapitaldkning er en yderst vsentlig del af Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser .
Som nvnt er formlet at modernisere de nuvrende kapitalkrav til banker og investeringsselskaber .
Dette vil medfre betydelige fordele for de europiske markeder for finansielle tjenesteydelser i form af get effektivitet og skrpet konkurrence samtidig med en forbedring af den finansielle stabilitet ved krav om tilsyn , der bde er mere omfattende og flsomme over for de risici , som disse institutioner str over for .
<P>
Den europiske evaluering finder sted parallelt med Basel-udvalgets evaluering af banktilsyn med kapitalkrav til internationale banker .
Tillad mig , inden jeg gr videre til de specifikke sprgsml , at nvne , at der er sket betydelige fremskridt , men at evalueringen stadig er i gang .
Mine svar p Deres sprgsml skal derfor ses i dette lys .
<P>
Med hensyn til den interne ratingmetode og mindre banker vil de rammer , der sandsynligvis bliver foreslet , vre baseret p en gradvis og fleksibel metode .
Institutionerne vil anvende forskellige metoder afhngigt af , hvilken detaljeringsgrad de nsker - deres risikostyringsteknikker osv .
Betydningen af den interne ratingmetode blev allerede slet fast med Europa-Parlamentets beslutning af 17. november 2000 om evaluering af egenkapitaldirektivet .
Den interne ratingmetode br defineres med forsigtighed , s de sm og mindre komplekse institutioner ikke utilsigtet udelukkes .
Kommissionen har fra begyndelsen bestrbt sig p dette bde ved udarbejdelsen af forslaget og ved deltagelsen i Basel-processen .
<P>
For at imdekomme de sm og mindre komplekse institutioners behov afviger Kommissionens andet konsultationspapir fra februar 2001 p specifikke punkter fra Basel-udvalgets konsultationspapir .
Der var isr fokus p Basel-udvalgets minimumsstandarder , som blev ndret for at tilpasse dem til EU .
I Kommissionens konsultationspapir foresls det f.eks. at krve , at institutionerne anvender den interne ratingmetode til alle vsentlige eksponeringskategorier .
Dette vil give institutionerne mulighed for at afvige fra den interne ratingmetode for portefljer , der er uvsentlige .
Dette betyder , at der skal findes en metode , der kan anvendes delvist .
Kommissionen mener , at en sdan fleksibilitet vil finde en passende balance i unionssammenhng .
<P>
Et andet aspekt , der indgik i Kommissionens andet konsultationspapir , var forslaget om at lade bankerne anvende de indsamlede oplysninger til vurdering af tabssandsynligheden for lntagere .
Det ville gre det muligt for de mindre institutter at benytte denne mulighed , da deres individuelle databeholdning vil vre for lille til at have betydning rent statistisk og , hvor det findes relevant , at tage udgangspunkt i et internt ratingsystem , der er udviklet af en banksammenslutning .
<P>
I forbindelse med det nye systems forventede konsekvenser for de sm og mellemstore virksomheders lneomkostninger har bde Kommissionen og Basel-udvalget kraftigt understreget , hvor vigtigt det er at sikre , at ordningen med kapitaldkning frer til en hensigtsmssig kreditbehandling af de sm og mellemstore virksomheder .
Der skete store fremskridt i 2001 p dette omrde , og Kommissionen tror fuldt og fast p et vellykket resultat p dette afgrende omrde .
<P>
En revideret metode til risikovgtning af de kategorier , som virksomhederne eksponeres for , er blevet fastlagt , og vil sandsynligvis reducere kapitalkravene for mange lntagere fra de sm og mellemstore virksomheder i henhold til forslagene i det andet konsultationspapir .
Den interne ratingmetode vil sandsynligvis blive anerkendt til flere muligheder for sikkerhedsstillelse .
Det vender jeg tilbage til om et jeblik .
<P>
Der arbejdes fortsat p at udarbejde forslag om risikovgtning i forhold til udln til detailhandlen .
I de interne ratingmetoder er disse lavere end for udln til erhvervsvirksomhederne .
Udln til detailhandlen defineres sandsynligvis sledes , at ln til mindre virksomheder , der af banken behandles som detailln , og som opfylder de vrige relevante kriterier , henhrer under risikovgtningen for detailhandlen .
Det vil vre til fordel for de variable kapitalomkostninger for udlnene til de berrte mindre virksomheder , samtidig med at der fastholdes passende tilsynsmssige soliditetskrav .
<P>
Sprgsmlet om anerkendelse af flere muligheder for sikkerhedsstillelse i den interne ratingmetode har fet meget opmrksomhed i lbet af 2001 .
Det spiller isr en rolle i forbindelse med udln til sm og mellemstore virksomheder .
Tanken er at anerkende flere muligheder for sikkerhedsstillelse end det tidligere foreslede antal .
<P>
Fremgangsmden bliver sandsynligvis ikke at nvne specifikke typer af fysisk sikkerhed , der kan accepteres , men at fastlgge passende kriterier , der skal sikre en vis maksimal vrdi af sikkerheden i tilflde af tab for lntageren .
Det ventes , at der i den interne ratingmetode bliver givet passende anerkendelse i situationer , hvor lnene er sikret mod tilgodehavender , og at risikonedsttelsen ved finansielle ln vil blive behrigt anerkendt .
<P>
Det overvejes ogs at anerkende praksis , hvorved livsforsikringspolicer anbringes i lneinstitutionerne som sikkerhed for et ln .
<P>
Jeg er nu kommet til det femte sprgsml om gennemfrelsen af den nye Basel-aftale vedrrende sprgsml om harmonisering og fleksibilitet og gennemfrelsesdato .
Hvad angr sprgsmlet om harmonisering i gennemfrelsen og om fleksibilitet er det vigtigt endnu en gang at sl fast , at de nye rammer baseres p en gradvis gennemfrelse .
De er udarbejdet sledes , at de kan anvendes forskelligt i institutioner af forskellig strrelse og kompleksitet .
<P>
En af de centrale punkter i Kommissionens bestrbelser er at sikre , at de specifikke aspekter i unionssammenhng , herunder de mange institutioner , som denne ordning kommer til at glde for , afspejles fuldt ud i den nye ordning .
<P>
P grund af konkurrencemssig neutralitet er EU ' s lovgivningsmssige rammer for banker og investeringsvirksomheder baseret p princippet om ligebehandling af konkurrerende institutioner , i det mindste vedrrende visse forretnings- og markedsomrder .
Derfor skal en ordning med kapitaldkning , som er helt ny , ikke udelukkende indfres for n slags institutioner .
P grund af retfrdigheden i den internationale konkurrence er det meget vigtigt , at de europiske institutioner implementerer de nye rammer inden for det samme tidsrum som institutioner i andre jurisdiktioner , herunder f.eks. USA .
Gennemfrelsen er fastsat til 2005 .
<P>
Kommissionen har til hensigt at vedtage direktivforslaget kort tid efter , at den endelige aftale er indget i Basel .
Dette sammen med den fuldstndige og tilbundsgende hring , som foretages for at kunne udarbejde et forslag af meget hj kvalitet , gr det muligt for Kommissionen i videst mulige omfang at bidrage til en proces , der vil gre det muligt at vedtage lovgivning i god tid inden gennemfrelsen af aftalen .
<P>
Betydningen af en hurtig gennemfrelse af de nye rammer blev slet fast med Europa-Parlamentets beslutning i november 2000 om evaluering af egenkapitaldirektivet .
<P>
Som svar p det sjette sprgsml vil jeg sige , at Kommissionen er bekendt med nogle kommentatorers herunder visse medlemsstaters bekymringer over , at behandlingen af sprgsmlene om forfaldstider , der foresls i det andet konsultationspapir kunne skabe konkurrencemssige ulemper for banker , der typisk yder langfristede ln .
Dette sprgsml behandles fortsat i Basel .
<P>
I forbindelse med det syvende sprgsml om begrnsning af ln til detailhandlen mener Kommissionen , at grnsen mellem ln til erhvervsvirksomheder og ln til detailhandlen skal etableres p en sdan mde , at visse former for ln til sm og mellemstore virksomheder kan betragtes som ln til detailhandlen .
Sprgsmlet om , hvor grnsen helt prcist skal vre mellem ln til detailhandlen og ln til erhvervsmarkedet , overvejes stadig .
Den definition , der p nuvrende tidspunkt foresls i rammerne for den interne ratingmetode indeholder et anvendelseskriterium , hvor et sdant ln kan betragtes som et ln til detailhandlen , hvis det i institutionernes risikostyringssystemer og vrdiberegninger behandles p samme mde som andre ln til detailhandlen og opfylder de vrige relevante kriterier , herunder kriterierne om vrdi .
Kommissionen mener , at denne fremgangsmde er nyttig og effektiv .
<P>
Kommissionen erkender de srlige risici , der er forbundet med boligln .
Den erkender ogs , at de europiske markeder for ln , der er sikret ved pant i faste ejendomme til beboelse , afviger fra andre realkreditmarkeder i verden , og at de har en vsentlig betydning for banksystemet i EU .
Der arbejdes fortsat p at udvikle en passende behandling af denne type ln .
<P>
Endelig i forbindelse med det ottende sprgsml - vedrrende koordineringen mellem de ni EU-medlemsstater , der er medlemmer af Basel-udvalget og de vrige EU-medlemsstater - er EU ' s synspunkter strkt reprsenteret i Basel-udvalget .
Spanien blev medlem af Basel-udvalget sidste r , hvilket bringer det totale antal af EU-lande i Basel-udvalget op p ni ud af 13 .
Kommissionen fungerer som observatr i udvalget p samme mde som Den Europiske Centralbank .
Dette har gjort det muligt at anfre synspunkterne fra EU som helhed , hvilket ogs afspejles i den seneste udvikling i forslagene fra Basel-udvalget , i evalueringen af de kapitalkrav , der glder for udln til sm og mellemstore virksomheder , og i den udvidede anerkendelse af mulighederne for sikkerhedsstillelse .
<P>
Arbejdet i Det Rdgivende Udvalg for Banklovgivning er meget vigtigt i denne forbindelse .
Det Rdgivende Udvalg for Banklovgivning er et rdgivende udvalg for Kommissionen og bestr af banktilsyn og tilsynsmyndigheder .
De myndigheder , der er ansvarlige for tilsynet med investeringsselskaberne er blevet opfordret til at deltage i diskussionerne om evalueringen af kapitalmarkedet .
<P>
Der er blevet etableret en srlig arbejdsstruktur , der skal bidrage til udarbejdelsen af konkrete forslag , der vedrrer EU-anliggender , isr med hensyn til gennemfrelsen af rammerne for kapitalmarkedet til flere institutioner , herunder mindre banker og investeringsvirksomheder .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at Kommissionen mener , at der er sket mange gode fremskridt .
Der er naturligvis mere vigtig arbejde , der skal gres , inden det tredje konsultationspapir offentliggres senere i r .
Kommissionen ser frem til at afslutte dette arbejde og vedtage et lovgivningsforslag , s den nye ordning kan gennemfres i rette tid .
<P>
Endelig mener Kommissionen , at det er vigtig for forlbet , at Europa-Parlamentet informeres om Kommissionens fortsatte overvejelser vedrrende mulige forslag til en ny ordning om kapitaldkning .
Kommissr Bolkestein har netop i denne uge skrevet til formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml for at foresl , at det kunne vre nyttigt at arrangere et mde , hvor udvalgets medlemmer kunne blive underrettet i detaljer af Kommissionens eksperter om de pgende overvejelser i forbindelse med evalueringen af kapitaldkning .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Jeg takker kommissren for den meget detaljerede og lrerige fremlgning .
Jeg glder mig meget over det , De sagde om fleksibilitet og gradvis gennemfrelse med hensyn til den interne ratingmetode .
Det er meget vigtigt , at disse risikoflsomme rammer kan komme til at finde anvendelse p mange former for kreditinstitutioner , bde store og sm .
<P>
Jeg glder mig ogs over det , De sagde om indsamlede oplysninger , som er meget vigtige for at sikre , at de mindre institutioner kan drage fordel af de nye risikoflsomme rammer ved at forene data for lignende mindre institutioner .
<P>
Jeg glder mig desuden ogs over det , De sagde om den reviderede metode til risikovgtning og udln til detailmarkedet og mulighederne for sikkerhedsstillelse .
Alle disse sprgsml vil f meget stor betydning for de nye rammers tilpasning til en lang rkke store og sm kreditinstitutter og investeringsvirksomheder i EU .
<P>
Jeg glder mig over de risikoflsomme rammer .
Det er ikke ndvendigvis sledes , at mere detaljerede og risikoflsomme rammer er mere bureaukratiske og dyrere .
Vi nsker for enhver pris at sikre en god balance for de sm og mellemstore virksomheder .
Der er ikke behov for risikoflsomme rammer , der gr lntagningen for de sm og mellemstore virksomheder dyrere .
Jeg er sikker p , at vi kan udarbejde en lsning og en ny aftale , som er risikoflsomme , beskytter sparerne , fremmer stabilitet i systemet og sikrer , at de sm virksomheder fortsat har adgang til lnefinansering , hvis Kommissionen og Europa-Parlamentet gr deres arbejde ordentligt .
Jeg hber , at dette i mange tilflde endda vil nedbringe lneomkostningerne for de sm virksomheder .
Det er meget vigtigt , at vi fr et godt resultat .
Jeg ser frem til yderligere udveksling af de synspunkter , der er blevet fremlagt .
Der er stadig meget arbejde , der skal gres , men jeg glder mig over det , som jeg har hrt indtil nu som svar p de sprgsml , som jeg selv , hr . Karas og hr .
Radwan har stillet .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Fru formand , af hensyn til Deres internationale sproglige kundskaber , hr. kommissr , vil jeg afholde mig fra at tale p mit modersml og bruge vor tids lingua franca - engelsk .
<P>
Jeg hylder Dem for Deres fremragende fremlggelse , ikke kun af det engelske sprog - som De ikke har problemer med - men ogs af de finansielle markeders specialiserede terminologi , som helt sikkert har givet Dem mere ondt i halsen end selve sproget .
<P>
De gr bestrbelserne p at modernisere planen for de finansielle tjenesteydelser re .
Det er bestemt en bemrkelsesvrdig plan , som skal lykkes , hvis vi fortsat skal have et harmoniseret og integreret kapitalmarked i Europa , hvilket er en stor konkurrencemssig fordel for en konomi .
<P>
Ordet modernisere kan imidlertid samtidig vre et skrkkeligt tvetydigt ord .
Man kan slre mange ting med modernisering .
I dette specifikke tilflde er der en fordel , for s vidt at integrationen af kapitalmarkederne fremmes , men samtidig har de finansielle institutioners gede indflydelse bl.a. allerede givet anledning til forskellige fremtidige risici .
Der skal findes metoder til skrpelse af kontrollen med disse risikostyringsteknikker , som banker kan bruge til kontrol .
Sdanne metoder er meget dyre og vanskelige at kontrollere .
Nr jeg siger kontrol , mener jeg ikke kontrol i den gammeldags bureaukratiske forstand .
Der skal udvikles nye metoder til kontrol af disse metoder , s de kan anvendes p en mde , der hjlper bankerne til muligvis at spekulere mere , samtidig med at de holdes under kontrol .
Hvis de ikke holdes under kontrol , kan disse risici blive kraftigt forget .
<P>
Den anden risiko p dette omrde er , at vi skaber et skel i risikostyringen , hvor de store banker og de store finansielle institutioner vil f alle midler til deres rdighed til indfrelse af en moderne risikostyring .
Samtidig vil de sm banker i denne forbindelse blive krt mere og mere ud p et sidespor og i stigende grad tynges af omkostninger , som de strre institutioner har formet at undg .
<P>
Hvis lsningen for de mindre banker virkelig er en delvis gennemfrelse , vil dette mske forge den manglende gennemsigtighed p hele omrdet .
Den seneste Enron-katastrofe er et alvorligt eksempel p , hvad mangel p gennemsigtighed kan fre til .
<P>
Det er derfor vores rd , at entusiasmen dmpes en smule i forbindelse med at overdrage tilsynet til markederne , mens det officielle tilsyn opbygges yderligere og anvendes p en moderne mde ved hjlp af moderne metoder .
Sdanne metoder kan p kort sigt begrnse rentabiliteten , men hvis de kan skne os for et par Enron-lignende skandaler p lang sigt , s vil de mere end opveje enhver nedgang i fortjenesten p kort sigt .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne starte med at takke Dem for Deres udfrlige svar .
Jeg er enig med Dem i , at der har vret betydelige fremskridt i den hidtidige diskussionsproces vedrrende Basel II .
Hr . Karas og fru Villiers har gjort opmrksom p nogle principielle problemer , isr med henblik p de forskellige strukturer i finansieringen i Europa , og vi har stadig en lang rkke ulste problemer .
De har med rette nvnt problemet med interne og eksterne ratings , hvor vi har gjort fremskridt , men De har selv sagt , at beregningen af garantier , lnenes lbetid , hvor langfristede ln grupperes som betydeligt mere risikable , at det alt sammen vil blive diskuteret i Basel .
<P>
For mig var det i dag vigtigt at hre - og derfor beder jeg Dem om endnu en gang at komme med tilfjelser - hvad der fremgik af fru Villiers og hr .
Karas foresprgsel . Der er to bne punkter .
Det ene bne punkt er stadig : Hvordan fr Kommissionen - sfremt den ser disse problemer sdan , som vi ser dem , hvilket jeg har forstet af dens svar - indflydelse i Basel ?
De har ganske vist nvnt medlemsstaterne - ogs Spanien som nyt medlem - men i sidste ende er vi lovgiverne .
Det glder om at understrege dr , hvordan man forestiller sig gennemfrelsen .
Det vil jeg gerne have en konkret udtalelse fra Dem om .
<P>
Det andet , der interesserer mig , er , at vi alle hber , at de problemer , der berrer os i den parlamentariske proces , bliver lst i Basel .
Vi kan jo ikke alle vre med .
Men hvad sker der , hvis de ikke bliver lst ?
Hvilken forestilling har Kommissionen eksempelvis om det , der er elementrt vigtigt for strig og for Tyskland : Hvordan vurderer vi langfristede ln , hvis dette problem ikke bliver lst ?
I den forbindelse opstr sprgsmlet efter min mening , og her hnger kommissr Bolkesteins udtalelse om , at en gennemfrelse 1 : 1 er tvingende ndvendig , endnu i luften .
Med denne udtalelse kan vi gre forholdsvis lidt i Basel .
Hvilke forestillinger har Kommissionen om at skabe en vis fleksibilitet her ?
<P>
Jeg vil samtidig gerne ppege , at det i hj grad interesserer mig at vide , hvordan De ser p gennemfrelsesprocessen .
Nr Basel II er vedtaget - og De har selv nvnt mlet 2005 - s skal det jo g meget hurtigt .
Hidtil har man hrt fra Kommissionen , at der vil blive tale om et rammedirektiv , at der derefter vil blive tale om bilag , der regulerer tekniske detaljer , som det s smukt hedder , men som s ogs vil afklare tilsynsretlige sprgsml .
Der vil blive en meget hurtig proces .
Jeg ville i hj grad bifalde , hvis arbejdsgruppen med reprsentanter fra Parlamentet og Kommissionen kunne starte meget hurtigt for at integrere de personer i Parlamentet - og det er os tre fra PPE-Gruppen , der interesserer sig meget herfor - i rette tid i processen for at kunne undg tidsmssige problemer .
<SPEAKER ID=130 NAME="Vitorino">
Fru formand , det bliver kort , for jeg talte for lnge i mit frste indlg .
Jeg vil gerne understrege , at jeg talte p vegne af kommissr Bolkestein , som er ansvarlige for disse anliggender .
<P>
Jeg har tre bemrkninger .
For det frste er der EU ' s indflydelse i Basel-udvalget .
Jeg har nvnt de overordnede rammer .
Ni ud af 13 medlemmer i Basel-udvalget er medlemmer af EU .
Kommissionen og Centralbanken er involveret i udvalgets forhandlinger .
Vi har mulighed for at fremstte EU ' s synspunkter under forhandlingerne og inden for rammerne af Basel-udvalget .
Takket vre en koordinering af vores holdninger pvirkede vi Basel-udvalgets forhandlinger p omrder som evaluering af kapitalkravene for udln til sm og mellemstore virksomheder og den mere omfattende anerkendelse af mulighederne for sikkerhedsstillelse .
Det er to eksempler , hvor vores forslag virkelig spillede en stor rolle i forhandlingerne i Basel-udvalget .
<P>
For det andet er det rigtigt at skabe sammenhng mellem fleksibilitet og gennemsigtighed af hensyn til trovrdigheden til det overordnede system .
Det vil vre ndvendigt ikke kun at faststte forholdet mellem minimumskapitalkravene til institutionerne og de risici , som disse ptager sig , men ogs at garantere , at der vil vre benhed i de kriterier , som anvendes af medlemslandenes tilsynsinstanser .
Derfor har man i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser forsgt at indfre en vis tilnrmelse i tilsynet for at sikre , at fleksibilitet i forbindelse med anvendelse af systemet ikke vil skade den ndvendige gennemsigtighed og den udefrakommende kontrol af , hvordan disse systemer fungerer .
<P>
Lad mig slutte af med at bede Dem om at gemme de mere detaljerede og tekniske sprgsml til min kollega , hr . Bolkestein .
Jeg er sikker p , at han hellere end gerne giver Dem fyldestgrende og forstelige svar .
Jeg tr ikke g lngere end hertil , og lad mig minde Dem om , at den sidste renssancemand var Leibniz , og han dde for nogle r siden !
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet
<P>
Jeg vil ogs takke for alle lyknskningerne i anledning af det frste svenske forsde i denne formandsstol .
<CHAPTER ID=10>
Afstemning
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte for betnkningen , hr. formand .
Jeg er enig i , at man br srge for en gensidig anerkendelse af bdestraffe , eftersom vi ikke kan blive enige om at indfre en flles europisk straffelov og en flles europisk strafferetspleje .
Jeg hber dog ikke , at denne midlertidige lsning bliver en endelig lsning .
Efter min mening br vi i EU gradvist tilnrme vores lovgivninger til hinanden og udelukkende acceptere en gensidig anerkendelse , nr det ikke lykkes os at n frem til en egentlig aftale .
Derfor hber jeg , at jeg nste gang , jeg skal stemme , ikke kommer til at stemme om en gensidig anerkendelse af bdestraffe , men om en proceslovgivning for bdestraffe , som er ens i hele EU .
<P>
Betnkning af Kauppi ( A5-0450 / 2001 )
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er naturligvis meget beret over den opmrksomhed , jeg fr , hver gang jeg begynder at tale , eftersom stadig flere parlamentsmedlemmer s bevger sig vk fra gangene og kommer ind i salen , sdan som De kan se nu .
<P>
I forbindelse med denne betnkning vil jeg gerne sige , at det , som sfolk klager mest over , nr de sejler , er , at de ikke har et stabilt arbejde , og at de , nr de gr i land - dagen efter glder de sig som bekendt allerede til at komme ud at sejle igen - skal vente flere mneder og flere r .
Efter min opfattelse ville det vre hensigtsmssigt , at man indfrte en kontrakt for sfolk , hvor der hvert r var taget hjde for otte , ni eller seks mneders sejlads , som sikres sfolkene hele livet igennem .
<SPEAKER ID=134 NAME="Korakas">
Betnkningen anerkender det drastiske fald i antallet af sfarende i EU og mangelen p veluddannede sfarende og sofficerer .
Hvis vi tager i betragtning , at der i dag p EU-plan kun findes 120.000 sfarende mod 320.000 i 1978 , kan vi tale om en benlys katastrofe for de sfarende i EU ' s medlemsstater .
Betnkningen tilskriver denne tilstand sekundre rsager og undgr sledes at berre selve problemets rod .
rsagen til denne katastrofe er selve EU ' s sfartspolitik , som baserer sig p den bermte konkurrenceevne hos virksomhedernes flder til gavn for rederikapitalen , men som har smertelige flger for de sfarendes familier .
I konkurrenceevnens navn anerkendte man i EU ' s flles sfartspolitik allerede fra midten af 1980 ' erne bekvemmelighedsflag , hvilket medfrte gennemgribende ndringer til ulempe for de sfarende og enorme fortjenester for storkapitalen .
P grundlag af den gldende lovgivning og EU ' s forslag udnytter rederikapitalen svel arbejdskraften hos sfarende fra tredjelande som sfarende fra EU ' s egne medlemslande gennem lavere ln og sociale ydelser og undergraver p den mde arbejdstagernes grundlggende rettigheder ( kollektive overenskomster , syv timers arbejdsdag , fast arbejde og hvilepauser osv . ) .
<P>
Forringelsen af sfartsuddannelsen og efteruddannelsen samt delggelsen af den rige knowhow , der fandtes tidligere , er et resultat af EU ' s politik , der har frt til , at de oprindelige eksamensbeviser er blevet ndret til blot at vre beviser for , at man har frdighed i at udfre sfartserhvervet , og at man har fjernet eksamen fra erhvervet .
Betnkningen nvner ikke disse kolossale problemer med et eneste ord , men gentager igen og igen generaliserende forhbninger eller - hvad der er endnu vrre - foreslr anvendelsen af de kendte , faglige uddannelsesprogrammer , der er forringede , opsplittede og tilpassede rederimarkedets behov , og en associering af uddannelsesinstitutionerne med virksomhederne .
<P>
Disse vurderinger og forslag frer objektivt set dels til en beroligelse af den offentlige mening , nr det glder det kolossale , sociale problem , som arbejdslsheden udgr , nr det glder ulykkerne til ss ( de kaldes sfartsforbrydelser af de sfarende ) , og nr det glder de kologiske katastrofer , og dels til en tilslring af redernes og deres politiske talsmnds ansvar .
<P>
Efter min mening vil det bidrage effektivt til bekmpelsen af beskftigelsesproblemerne og sfartserhvervets faglige hjnelse , hvis de sfarende udvikler deres kamp p svel nationalt som internationalt plan , hvis de gr flles sag med sfarende fra tredjelande for at omstde disse politikker p grundlag af princippet om lige ln for lige arbejde , hvis de sfarende bliver ansat med sammenhngende arbejdsforsikringsrettigheder , kollektive overenskomster og en obligatorisk , offentlig forsikring , samt hvis man opgraderer den offentlige uddannelse og efteruddannelse inden for stransportsektoren ( gennem en optimering af de offentlige sfartsskoler ) .
En sdan politik kan garantere en dkning af en moderne smandsfamilies behov , sikkerhed af menneskeliv til ss og miljbeskyttelse .
<P>
Af ovenfor anfrte grunde vil medlemmerne af Grkenlands Kommunistiske Parti stemme imod betnkningen .
<CHAPTER ID=11>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 17.10 )
