<CHAPTER ID=1>
Valg af nstformnd til Europa-Parlamentet
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at give Dem resultaterne af vores afstemning i gr om valg af nstformnd .
Som alle ved , blev nstformndene valgt med akklamation , og rangordenen blev afgjort ved afstemning .
Antal deltagere i afstemningen : 554 . Antal blanke eller ugyldige stemmer : 9 .
Afgivne stemmer : 545 . Stemmerne blev fordelt som flger :
<P>
Hr . Martin : 300 stemmer .
<P>
<P>
Tillykke , David .
<P>
Hr . Dimitrakopoulos : 240 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Fru Cederschild : 230 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Imbeni : 226 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Vidal-Quadras Roca : 215 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Podest : 203 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Friedrich : 200 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Fru Lalumire : 191 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Colom i Naval : 168 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Pacheco Pereira : 164 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Provan : 162 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Schmid , Gerhard : 151 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Onesta : 148 stemmer .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Puerta : 120 stemmer .
<P>
Jeg vil gerne lyknske alle disse kolleger , og nstformndenes rangflge afgres i overensstemmelse med artikel 15 , stk . 2 , af det antal stemmer , som de har opnet .
Sammenstningen af det nye Prsidium vil blive meddelt formndene for Det Europiske Fllesskabs institutioner .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er godkendelse af protokollerne fra mderne mandag den 17. december 2001 , mandag den 14. januar 2002 og tirsdag den 15. januar 2002 .
Protokollerne er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg dem som godkendt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Rovsing">
Hr. formand , jeg mener , at der er en oversttelsesfejl i den danske tekst , idet der under punkt 7 , " Hvelse af mdet " , str : " Aldersformanden hvede mdet kl .
19.30 " .
Jeg mener , at det var Dem , hr. formand , der hvede mdet , og det er ogs , hvad der str i den franske version .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Rovsing , for allerede at varetage mine interesser .
Douze points !
Det vil blive korrigeret i protokollen .
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg dem som godkendt .
<P>
( Protokollerne for de tidligere mder godkendtes )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse et sprgsml .
Umiddelbart fr jul , den 19. december , var jeg udsat for et vbnet rveri i nrheden af Europa-Parlamentet i Bruxelles .
Jeg befandt mig i min bil og ventede for rdt lys , da ruderne blev knust , og alt blev fjernet fra bilen .
Jeg skal spare medlemmerne for yderligere detaljer , men jeg har hrt , at der efterflgende er forekommet flere overfald af samme art mod andre biler , herunder ogs i sidste uge .
Jeg vil derfor gerne sprge , om de nyvalgte kvstorer vil undersge , hvilke overfald der har fundet sted sidste r i nrheden af Europa-Parlamentet i Bruxelles , og indtrngende anmode politiet om at trffe modforanstaltninger . Jeg kan forsikre , at det ikke er morsomt at blive udsat for noget sdant .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Fru Maij-Weggen , Deres anmodning har helt tydeligt Parlamentets sttte , og det vil blive gjort .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , der blev opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 10. januar i henhold til forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Der foreligger ingen forslag til ndring .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes for nrvrende mdeperiode )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Er det i lyset af ndringsforslaget fra undertegnede og hr . Davies fra slutningen af 2001 til betnkningen om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som blev vedtaget af Parlamentet , og som opfordrede EU til at optrde som mgler mellem Indien og Pakistan i forbindelse med uoverensstemmelsen om Kashmir , muligt at f opfrt en redegrelse fra Rdet eller en mundtlig foresprgsel om dette sprgsml p dagsordenen for nste mdeperiode ?
Uoverensstemmelsen gr mere end 50 r tilbage i tiden . Der er ikke fulgt op p FN-resolutionerne , og da begge lande nu er atommagter , er det meget vigtigt at lse problemet .
Jeg vil gerne opfordre EU til at vre proaktiv og tilbyde sin sttte som mgler , da der tilsyneladende ikke er andre organer , der viser initiativ til at gre det .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru Lynne , det er en lidt usdvanlig bemrkning til forretningsordenen , men jeg vil notere mig den .
Jeg vil foresl , at De anmoder Deres gruppeformand om at rejse sprgsmlet p Formandskonferencens nste mde . Det er den korrekte procedure med henblik p at f dette sprgsml p dagsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Parlamentet er bekendt med , at en ung nigeriansk kvinde i sidste uge blev dmt til dden for utroskab .
Hun skulle stenes til dde efter at vre gravet ned .
P grund af en skrivelse fra fru Fontaine , en rkke andre parlamentsmedlemmer og undertegnede - som medformand for AVS-EU-Forsamlingen - blev ddsdommen ikke eksekveret , og sagen kan appelleres inden for to mneder .
Jeg er imidlertid rystet over at se endnu en sag . En 18-rig blev stillet for retten i mandags for samme forbrydelse i forbindelse med utroskab og vil ligeledes blive dmt til dden ved stening .
<P>
Jeg hber strkt , at hele Parlamentet vil sttte Dem i udarbejdelsen af en skrivelse til Nigeria i hbet om , at der ikke vil blive afsagt sdanne domme i fremtiden , og at denne barbariske henrettelsesmetode i henhold til sharia-loven tages op med den nigerianske regering , som vi indtrngende m opfordre til at sikre , at det aldrig sker igen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr .
Corrie , jeg vil naturligvis flge op p det og holde Dem og Deres kolleger orienteret .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , i gr viste De , at De har historisk viden , og det fr mig til at nske at stille et sprgsml om den europiske skoleportal , som stttes af Europa-Kommissionen .
<P>
I sidste uge blev der bnet en sdan hjemmeside , hvor man henviser til en sovjetisk historiebog fra 1982 , i henhold til hvilken Finland skulle have indledt Vinterkrigen .
Vi ved alle , at Vinterkrigen blev indledt med skud i Mainila , hvilket var blevet iscenesat af Stalin , og det er oprrende , at den europiske skoleportal indeholder den slags fejl .
Det krnker min nationalitetsflelse og min historiefornemmelse .
Kommissionen har lovet at opklare sagen , men jeg vil ogs bede Parlamentets instanser om at undersge sprgsmlet .
Det er oprrende , at europiske skoler tillader en s drlig kvalitet p de hjemmesider , der er tilgngelige via skoleportalen .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Thors .
Sagen vil blive undersgt , og De vil blive orienteret .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg vil gerne gre Dem og Parlamentet opmrksom p , at de ekstremt drlige vejrforhold , der ramte Grkenland i december , og som i visse dele af landet varer ved med langvarige lave temperaturer , i mange tilflde under minus 24 grader celsius , har forrsaget omfattende skader .
Mange millioner trer er delagt , produktionen af oliven og citrusfrugter er delagt , og i mange tilflde er det delggelser p 100 % .
Formanden for min gruppe , hr . Wurtz , har sendt en skrivelse til Kommissionens formand , Romano Prodi .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Dem med valget og anmode om , at De som Deres frste handling griber ind for at sikre de grske landbrugere kompensation for den skade , de har lidt - som bekendt har de grske landbrugere den laveste indtgt i EU - og hjlper med at genoprette skaderne .
Situationen er tragisk og krver jeblikkelig indgriben fra alles side , s der kan rettes op p forholdene .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , fra sit palads i Kartago fortstter prsident Ben Ali med at undertrykke og afskedige embedsmnd og p alle mder at skrmme de politiske modstandere i landet .
Jeg mener , det er p hje tid , at Europa-Parlamentet tager stilling og omtaler denne sag i en erklring fra Rdet umiddelbart efter denne mdeperiode .
Jeg mener ogs , at denne situation er fuldstndig uacceptabel .
Europa-Parlamentets feltrb br vre " Carthago delenda est " ( Kartago m delgges ) , for denne styreform kan ikke lngere accepteres .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Dupuis .
Der er intet forslag herom p dagsordenen i jeblikket , og vi har heller ikke nogen aktuel og uopsttelige debat i denne uge . Jeg vil dog tage det til efterretning og se , hvad vi kan gre .
<CHAPTER ID=4>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anmodning om uopsttelig forhandling fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 79 / EF , direktiv 92 / 80 / EF og direktiv 95 / 59 / EF for s vidt angr punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak ( KOM ( 2001 ) 133 - C5-0139 / 2001 - 2001 / 0063 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg vil gerne sprge fru Randzio-Plath , om hun kan fortlle os , hvorvidt vi skal acceptere anmodningen om uopsttelig forhandling .
<SPEAKER ID=18 NAME="Randzio-Plath">
. ( DE ) Hr. formand , til det vil jeg gerne bemrke , at vi nsker at fremlgge en ny betnkning .
Vi hber , at Kommissionen er enig i , at det br fre til et kompromis med Parlamentets holdning her , Parlamentet , der jo som bekendt har afvist det frste forslag under afstemningen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , men som nu er parat til at udarbejde et nyt forslag i Katiforis-betnkningen i udvalget , som vi gerne vil stille i februar i plenarforsamlingen .
S har Rdet ( konomi og finans ) stadig tilstrkkelig tid til at trffe en afgrelse herom .
P samme mde har jeg p vegne af udvalget ogs skrevet til det spanske rdsformandskab , og jeg informerede ogs rdsformand Rato herom p mdet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml i sidste uge .
For s vidt er jeg sledes ikke af den opfattelse , at anmodningen om uopsttelig forhandling br efterkommes .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hvis der er n taler for og n imod , er udvalgets rd at forkaste anmodningen om uopsttelig forhandling .
Har vi n taler for og n imod ?
Hr. von Wogau , det er ikke ndvendigt , men det er muligt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , det er mit indtryk , at der kun vil vre talere , som er imod en uopsttelig forhandling , for jeg anser det for en meget vigtig proces .
Der er fare for , at Rdet vedtager sin udtalelse , uden at Europa-Parlamentets udtalelse foreligger .
<P>
Jeg anser det for tvingende ndvendigt , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml frst afgiver sin udtalelse , og at Rdet frst derefter trffer en beslutning .
Derfor br vi afvise denne anmodning om uopsttelig forhandling .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
P baggrund af disse to bidrag har vi konsensus .
<P>
( Anmodningen om uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=5>
Valg af kvstorer til Europa-Parlamentet
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er valg af kvstorer .
<P>
Jeg har modtaget flgende kandidaturer : hr . Balfe , fru Banotti , fru Maes , hr .
Marinho , hr .
Poos , fru Quisthoudt-Rowohl og fru Smet .
<P>
Kandidaterne har over for mig bekrftet deres kandidaturer .
Da antallet af kandidater overstiger antallet af pladser , vil der blive afholdt hemmelig afstemning i overensstemmelse med artikel 13 , stk . 1 .
<P>
I lyset af alle de afstemninger , som vi havde i gr , og da valget af kvstorer forlber parallelt med vores normale aktiviteter i dag , foreslr jeg i henhold til artikel 135 , at vi gr over til elektronisk afstemning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , det er en gte og kort bemrkning til forretningsordenen .
Hr. formand , jeg frygter , at den fremgangsmde , som De foreslr , ikke p nogen mde sikrer , at afstemningen bliver hemmelig .
Det er klart , at et belyst afstemningsanlg kan ses af de personer , der str ved siden af den , der afgiver sin stemme , og som tilhrer den samme gruppe som ham .
Jeg mener , at dette omstndighederne taget i betragtning er beklageligt .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Proceduren er i overensstemmelse med forretningsordenen .
Mit indtryk er , at medlemmerne nsker at benytte sig af denne fremgangsmde .
<P>
Jeg mener sledes , at vi br g videre til afstemningen om kvstorerne .
<P>
Vi m frst afholde en prveafstemning for at sikre , at alle er bekendt med det elektroniske afstemningssystem .
Jeg er ikke selv helt fortrolig med det - jeg lrer hen ad vejen .
Det er ligesom multilateral overvgning p frste trin i Den konomiske og Monetre Union - man lrer hen ad vejen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg gr ligesom De ind for fremskridtet , og jeg sttter Lissabon-strategien om , at vi skal trde ind i informationsalderen , men jeg frygter , at denne afstemning p disse betingelser , uden at medlemmerne har haft mulighed for at f et kursus , vil skabe mange problemer .
Jeg vil anbefale ...
<P>
( Stj )
<P>
Undskyld , men det er ethvert medlems ret i henhold til forretningsordenen .
Jeg vil anbefale hemmelig afstemning med stemmesedler .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg tager det til efterretning .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , mit anlg virker ikke , og selv de af mine kolleger , der er kommet mig til undstning , kan ikke f det til at virke .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Lad os f lst problemet med hr .
Berthus maskine . Formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe har anmodet om hemmelig afstemning med stemmesedler .
Mit indtryk efter prveafstemningen er , at medlemmerne godt kan finde ud af systemet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , det er ikke det , der er problemet .
Hvis formanden for den nststrste gruppe mener , at det er bedst at bruge det andet system , br vi ikke diskutere det mere , men rette os efter dem .
Hvis de er mere fortrolige med den fremgangsmde , br vi benytte denne mulighed .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
De har ret i , at det hverken er mit eller Deres indtryk , der glder , jeg vil dog betragte Dem som en fortaler for hemmelig afstemning med stemmesedler .
Har vi en fortaler for elektronisk afstemning frem for den traditionelle hemmelige afstemning ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
rede hr. nye formand for Parlamentet , kre kolleger , er vi mon dummere end vores brn ?
<P>
<P>
Er vi ikke i stand til at trykke p to taster i vores teknologiske tidsalder ?
Vi har et Pisa-studie , vi har undersgelser , vi har en ny formand , vi har betalt mange penge for dette anlg , vi er lnge blevet kritiseret for det , og nu vil vi stemme som i stenalderen !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne anmoder jeg formelt om , at der stemmes i overensstemmelse med forretningsordenen , det vil sige ved hemmelig afstemning med stemmesedler .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er ikke ekspert i sprgsml vedrrende forretningsordenen .
Jeg er selvflgelig ogs altid parat til , nr det handler om proceduresprgsml , at acceptere andre overbevisninger .
Men nr jeg nu hrer , at den ansete formand for Den Socialdemokratiske Gruppe forlanger afstemning med stemmesedler og siger , at kun det er den rigtige form for hemmelig afstemning , vil jeg gerne henvise til det , som De , hr. formand , sagde i begyndelsen , nemlig at den elektroniske afstemning er en hemmelig afstemning og i overensstemmelse med forretningsordenen .
Hvis vi alts - jeg behandler sprgsmlet meget fair - nsker at beslutte nu , om vi skal stemme elektronisk eller med stemmesedler - og jeg indrmmer gerne , at man kan vre af den ene eller den anden opfattelse - skal De ved hndsoprkning afgre afstemningens form ved ja eller nej .
Kun p denne mde kan dette sprgsml om proceduren afgres .
Jeg vil anbefale , at vi nu afgr demokratisk p denne mde , hvordan vi skal stemme .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Vi er bekendt med de centrale punkter .
<P>
I artikel 135 str der flgende : " Formanden kan til enhver tid bestemme , at de i artikel 133 , 134 og 136 omhandlede afstemninger foretages ved hjlp af et elektronisk afstemningsanlg .
" Proceduren i forbindelse med elektronisk afstemning er helt i overensstemmelse med forretningsordenen .
Det er dog tydeligt , at der ved denne lejlighed er delte meninger i Parlamentet om den bedste afstemningsmetode .
<P>
Jeg vil derfor hre Parlamentet om , hvorvidt vi skal anvende elektronisk afstemning .
<P>
( Parlamentet vedtog at anvende elektronisk afstemning ) Formanden .
Nste punkt p dagsordenen er valg af kvstorer .
<P>
Der er fem kvstorer , s hvert medlem har maksimalt fem stemmer .
Hvis De stemmer p mere end fem kandidater , vil Deres stemme blive annulleret .
Vi har samme stemmetllere som til valget af formanden og nstformndene .
Jeg vil gerne anmode disse om at stemme frst og derefter komme til formandspladsen for at konstatere afstemningsresultaterne .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , det er rigtigt nok , at De i henhold til forretningsordenen kan anvende elektronisk afstemning .
Men nr det foregr p den mde , er afstemningen ikke hemmelig .
Jeg ved , hvad fru Ainardi har stemt , jeg ved , hvad fru Frahm har stemt , jeg ved , hvad min kollega her har stemt , og hvad de andre kolleger har stemt .
Vi kan stemme elektronisk uden asterisken .
Ellers ved vi , hvad de andre har stemt , og s er det ikke hemmelig afstemning .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Vi er nu midt i afstemningen .
Og der blev netop rejst sprgsml om afstemningsproceduren .
Vi stemte om det , og nu gennemfrer vi afstemningen .
Jeg noterer mig det , men jeg kan ikke ndre beslutningen nu .
<P>
( Afstemningen fandt sted )
<P>
Der var 534 stemmer .
Der var n blank stemmeseddel og 533 gyldige stemmer .
Der er et flertal p 267 .
Resultaterne for kandidaterne er som flger :
<P>
Fru Banotti : 369
<P>
Fru Quisthoudt-Rowohl : 299
<P>
Hr . Balfe : 259
<P>
Fru Smet : 254
<P>
Hr . Poos : 221
<P>
Hr . Marinho : 189
<P>
Fru Maes : 125
<P>
P baggrund af det pkrvede flertal erklrer jeg bde fru Banotti og fru Quisthoudt-Rowohl for valgt som kvstorer .
<P>
I overensstemmelse med artikel 15 , stk . 2 , og artikel 16 bestemmes kvstorernes rangflge - som nstformndenes rangflge - af den rkkeflge , hvori de er valgt .
Jeg erklrer de to kandidater for valgt og nsker dem tillykke .
<P>
Valg af kvstorer vil fortstte kl . 12.30 efter samme procedure .
<P>
Dette er i henhold til dagsordenen .
Hvis nogen skulle nske at gre indsigelse , er de naturligvis velkomne .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Selv om jeg respekterer den beslutning , som Parlamentet har truffet , er dette ikke en hemmelig afstemning .
Jeg ved , hvordan alle mine kolleger rundt om mig har stemt .
Jeg anerkender , at vi kan vlge en ben afstemning , hvis det er det , vi nsker , men vi skal ikke foregive , at vi har haft en hemmelig afstemning .
Vi burde stemme ved hndsoprkning .
Det var det ene punkt .
<P>
Det andet punkt er , at jeg gerne vil sige til mine kolleger i PPE-DE-Gruppen , at vi kunne have gennemfrt en afstemning med stemmesedler p den tid , som vi nu har brugt p at diskutere .
Mske kan vi nu anvende en fremgangsmde , som sikrer hemmelig afstemning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Jeg mener , at vi har truffet en beslutning - god eller drlig - men en beslutning om dette afstemningssystem .
Jeg tror , at det fremover vil vre relevant grundigt at gennemg grundlaget for dette hemmelige afstemningssystem , som ikke er spor hemmeligt .
Nr dette er sagt , har vi en dagsorden , hvoraf det fremgr , at det spanske formandskab vil indlede forhandlingerne kl . 10.00. Vi har stadig 20 minutter takket vre denne skaldte hemmelige afstemning .
Lad os derfor med det samme hurtigt afholde en anden valgrunde .
Jeg tror , at alle nsker det .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg nsker ikke yderligere forsinkelser .
Hr . Dell ' Alba har fuldstndig ret .
Vi har bevist , at 99,9 % af Parlamentets medlemmer kan flge med , nr det glder deres brns teknologiske viden .
Det vil vre helt absurd ikke at g videre med den endelige afstemning vedrrende kvstorerne .
<P>
Med hensyn til bemrkningen om hemmelig afstemning fra min kollega fra den anden side af salen m jeg sige , at jeg ikke har nogen anelse om , hvad mine kolleger stemte , fordi jeg valgte ikke at kigge dem over skulderen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg har et meget enkelt forslag til de af mine kolleger , der ikke har s stort kendskab til teknologi .
Vi skal bruge tiden fornuftigt p at afslutte afstemningen om kvstorerne .
Vi har brugt alt for meget tid p afstemninger i denne uge .
Hr . Onesta gav os et meget nyttigt stykke papir i gr .
Jeg ved ikke , om det er symbolsk , men papiret er blankt !
Det er helt uteknologisk , s Socialdemokraterne behver ikke at vre bange for det .
Medlemmerne skal lgge et stykke papir over skrmen - eller hr . Onestas papir - efter afstemningen .
Det er meget enkelt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg er enig med dem , der mener , at vi skal benytte det elektroniske system , da det er meget hurtigere .
Jeg vil dog foresl , at teknikerne og de vrige ansvarlige for dette vidunderlige udstyr ndrer systemet , sledes at det er muligt at stemme p alle kandidater , for eller imod , og sledes at alle har et neutralt symbol ved siden af .
P denne mde kan man ikke se p skrmen , hvad man har stemt .
Det ville vre meget lettere , og det ville ikke vre muligt at se , hvordan de andre medlemmer stemmer .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg vil acceptere to yderligere talere , og derefter afslutter vi sagen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , min anmodning angik ikke den elektroniske afstemning .
Det , der officielt interesserer mig p min gruppes vegne , er muligheden for at kunne stemme kl . 12.30 i overensstemmelse med tidligere politiske aftaler .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , De har truffet en beslutning . Der skal fortsttes med den samme afstemningsmetode , selv om vi ikke er enige .
Nu anmoder jeg om , at denne afstemning ud fra politiske overvejelser udsttes til kl . 12.30 .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg vil gre dette helt klart .
I henhold til dagsordenen skulle anden valgrunde finde sted kl . 12.30. Jeg er klar over , at der er politiske overvejelser i forbindelse med dette , selv om vi kunne afslutte sagen effektivt med elektronisk afstemning .
Vi vil gennemfre afstemningen s hurtigt som muligt , men ikke inden kl . 12.30. I mellemtiden har grupperne mulighed for at konsultere hinanden .
Vi vil endnu en gang anvende elektronisk afstemning .
<P>
( Mdet udsat kl . 9.48 i afventning af nste punkt p dagsordenen og genoptaget kl .
10.00 ) <CHAPTER ID=6>
Det spanske formandskabs arbejdsprogram
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra formanden for Det Europiske Rd om det spanske formandskabs arbejdsprogram .
<P>
Dette er et meget vigtigt jeblik i europisk politik .
Efter indfrelsen af euroen er der i et vanskeligt konomisk klima stadig behov for at gennemfre de konomiske og sociale reformer og den bredygtige udvikling som fastsat i Lissabon og Stockholm . Der er i r behov for at bruge tid p at skabe en basis for udvidelsen .
Der er behov for at udarbejde en konvention til sikring af Europas fremtid . S jeg er sikker p , at der er et fuldt og ambitist program .
Det er med stor glde , at jeg giver ordet til hr . Aznar , formand for Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=47 NAME="Aznar">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Kommissionen , mine damer og herrer , det er mig en stor re for frste gang at mde op her som ministerprsident for Spanien og rdsformand i EU for at redegre for det spanske formandskabs prioriteter .
<P>
Det spanske formandskab begynder , samtidig med at Parlamentet skifter formand .
I gr overvrede vi udnvnelsen af en ny formand for Parlamentet og afskeden med en formand , som har udfrt sit arbejde meget effektivt .
<P>
Hr . Cox ' personlighed og politiske og institutionelle lbebane er en garanti for , at Parlamentet og formandskabet vil f nogle frugtbare politiske og institutionelle forbindelser , der har til forml at styrke EU og give Europa-Parlamentet mere indflydelse .
<P>
Europa-Parlamentet har bidraget vsentligt til det , som EU er i dag , gennem sit arbejde og sine forslag , der altid rummer en vedvarende og opfindsom strben efter , at Unionen skal fungere mere effektivt .
Parlamentet har ogs vret i stand til at tilpasse de forskellige europiske parlamentariske traditioner og afprve nye formler for forbindelsen mellem det civile samfund og dets politiske reprsentanter , og det har dermed styrket den demokratiske kontrol og forget det europiske projekts legitimitet .
Der er intet , der illustrerer denne id bedre end proceduren med flles beslutningstagning , som det imidlertid er ndvendigt at forbedre for at ge gennemsigtigheden og effektiviteten .
Derfor vil det spanske formandskab arbejde for , at de otte forligsprocedurer , der skal finde sted i dette halvr , afsluttes hurtigt .
<P>
Spanien nsker at forbedre Unionens institutionelle samarbejde og demokratiske kontrol , og derfor vil jeg garantere , at formandskabet vil vre til stede p plenarmderne , som det er blevet sdvane siden det foregende formandskab .
Jeg for min del lover at informere Parlamentet efter Det Europiske Rd i Barcelona og at fremkomme med en endelig redegrelse for dette halvr efter Det Europiske Rd i Sevilla .
<P>
Mine damer og herrer , de aktuelle politiske fremtidsudsigter forpligter Unionen til at vre ambitis i tre retninger .
Den frste bestr i at imdeg terrorismen gennem oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Den anden bestr i at skabe et omrde med strre konomisk velstand , der kan redde den europiske sociale model .
Og den tredje gr ud p at benytte den historiske lejlighed til at gennemfre udvidelsen og lgge grunden til den fremtidige udvidede Union .
<P>
For at kunne n disse ml med succes m vi strbe efter at gre Europa mere synligt .
Med " mere Europa " vil vi styrke bekmpelsen af terrorisme og sikre , at euroens indfrelse bliver en succes , og kun hvis vi er ambitise , vil vi kunne gennemfre udvidelsen , skabe et omrde med strre velstand , styrke Unionens rolle udadtil og afslutte den kommende regeringskonference med et positivt resultat .
<P>
Mine damer og herrer , jeg anerkender og takker for det ansvar , som Parlamentet og Europa-Kommissionen har udvist i kampen mod terrorisme .
Nogle dage fr den tragiske 11. september vedtog Parlamentet en beslutning , hvori det indtrngende opfordrede Europa-Kommissionen til at forelgge flere initiativer for at gre bekmpelsen af terrorisme i EU mere effektiv .
Det er ndvendigt at fortstte arbejdet i den retning , som De og Europa-Kommissionen anviste p det tidspunkt .
Med udgangspunkt i retsstatsprincippet skal vi derfor udbygge EU ' s handlingsplan til bekmpelse af terrorisme for at forhindre enhver form for tilflugtssted for terrorister inden for vores grnser .
I december 2001 blev der gjort store fremskridt p dette omrde .
Alle Unionens institutioner og isr formandskabet og Parlamentet m nu arbejde p , at de instrumenter , der blev vedtaget p det tidspunkt , hurtigst muligt kommer til at fungere effektivt .
De kommer ikke til at fungere effektivt , hvis man ikke samtidig sikrer et strre samarbejde mellem EU-medlemsstaternes politi og sikkerhedsstyrker .
Derfor finder formandskabet det af strste vigtighed , at der hurtigt etableres flles efterforskningshold , at Europols arbejde effektiviseres , og at finansieringen af terroristerne og dem , der beskytter eller sttter dem , forhindres .
<P>
( Bifald ) Som De udmrket ved , mine damer og herrer , skaber terrororganisationerne samarbejdsforbindelser med hinanden , s de har en operativ kapacitet , der gr ud over vores grnser .
Spanien nsker , at Unionen p internationalt plan spiller en mere aktiv rolle i bekmpelsen af terrorisme .
Og et frste skridt p vejen er , at der skabes et snvert strafferetligt samarbejde med USA i overensstemmelse med de principper , der kendetegner EU ' s retssystem , som Parlamentet gjorde opmrksom p .
Oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed danner rammen om kampen mod terrorisme .
Derfor mener formandskabet , at det er vigtigt at gre en indsats for at skabe en flles asyl- og indvandringspolitik , forbedre kontrollen ved Unionens ydre grnser , styrke kampen mod ulovlig narkotikahandel og opn gensidig anerkendelse af retsafgrelser bde p det civilretlige omrde , gennem det europiske tvangsfuldbyrdelsesdokument , og det strafferetlige omrde .
Disse initiativer krver et snvert institutionelt samarbejde , hvis vi nsker at overholde tidsplanen for oprettelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Mine damer og herrer , indfrelsen af euroen gr - tr jeg godt sige - mere end strygende .
I slutningen af denne mned vil der kun vre f borgere i eurozonen , som bruger de nationale valutaer .
Det er et godt bevis p , at Unionens politikker accepteres , nr de gennemfres serist og effektivt .
Vores valutas stabilitet krver desuden en bedre koordinering af de konomiske politikker .
Det skal komme til udtryk ved , at Eurogruppens rolle fremmes , at der fastlgges mere prcise overordnede retningslinjer for den konomiske politik , og at mlstningerne i stabilitets- og vkstpagten overholdes nje .
Desuden vil euroen gre eurozonen mere synlig , hvilket forpligter formandskabet til at sikre , at Unionens holdninger bliver taget i betragtning i internationale fora .
<P>
Det er vrd at huske p , at gennemsnitsindkomsten pr. indbygger i Europa i det seneste rti har haft en tilbagegang p seks procentpoint i forhold til USA .
Vi m alts modernisere vores konomier for at opn en strre vkst .
Oprettelsen af et omrde med strre konomisk og social velstand vil derfor vre en anden central ting , som formandskabet vil arbejde p .
<P>
Det er Spaniens nske , at Det Europiske Rd i Barcelona skal beskftige sig med fem konkrete omrder , der ogs skal fre til " mere Europa " .
<P>
For det frste vil vi fremme forbindelsen og bningen mellem de europiske transport- og kommunikationssystemer .
Formandskabet vil bestrbe sig p at revidere de transeuropiske transportnet , at skabe et flles europisk luftrum og at liberalisere jernbanetransporten yderligere .
<P>
Det andet arbejdsomrde i Barcelona vil vre oprettelsen af et europisk energimarked baseret p bning , liberalisering , konkurrence , gennemsigtighed og sammenkobling .
Ledet af disse kriterier vil formandskabet undersge bningen af markederne for gas og elektricitet til fordel for virksomheder og forbrugere , reglerne for tredjelandes adgang til nettene og oprettelse af infrastrukturer og sammenkoblinger mellem de nationale energimarkeder .
<P>
Integrationen af de finansielle markeder er p sin side en uomgngelig betingelse for , at den flles valuta kan fungere korrekt , og en grundlggende forudstning for den europiske vkst .
Spanien vil arbejde p , at tidsplanerne for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser overholdes , og p , at den nye strategi p basis af Lamfalussy-rapporten gennemfres med den behrige respekt for den institutionelle ligevgt .
<P>
Vi ved alle sammen , at beskftigelse er den bedste mde at opn social integration p .
Derfor vil Det Europiske Rd i Barcelona for det fjerde , med udgangspunkt i Luxembourg-processen og den aktuelle situation , i beskftigelsesstrategien fokusere mere p analysen af de strukturelle barrierer p arbejdsmarkederne , p skattesystemerne og systemerne for social sikring og ligeledes p arbejdsmarkedets institutioner .
<P>
Der er ingen tvivl om , at kvalitet i arbejdet afhnger af muligheden for at f en god uddannelse , der fremmer de studerendes mobilitet .
Derfor vil det femte punkt p Det Europiske Rd i Barcelona vre arbejdsprogrammet om uddannelsessystemerne frem til 2010 .
Vi skal sikre , at der sker en kvalitetsforbedring , og at de europiske uddannelsessystemer bnes for resten af verden .
<P>
Mine damer og herrer , i Barcelona vil ansgerlandene for frste gang deltage i et af Det Europiske Rds arbejdsmder .
Inddragelsen af ansgerlandene i arbejdet med konomisk og social modernisering er efter min mening det bedste politiske signal om sttte til den udvidelse , som Unionen agter at gennemfre .
<P>
Udvidelsen betyder uden tvivl , at der sttes punktum for en bitter periode i vores kontinents historie , og der vil blive indlemmet lande , som tilhrer den europiske familie , som vi har flles vrdier med , og som led hrdt under historiens omskiftelser .
Det spanske formandskab har politisk vilje til at bidrage til , at alle de stater , der er klar til det , kan afslutte deres forhandlinger ved udgangen af 2002 .
<P>
Med udgangspunkt i EU ' s gldende regelvrk og de finansielle overslag vil kapitlerne om landbrug , regionalpolitik , social samhrighed , finansielle og budgetmssige bestemmelser og institutionelle sprgsml blive forhandlet under det spanske formandskab .
Spanien vil ogs forsge at afslutte alle de kapitler , som endnu ikke er blevet frdigforhandlet .
Den endelige afslutning af forhandlingerne afhnger af , om alle Unionens medlemsstater er kompromisvenlige , om Kommissionen stiller sine forslag i tide og isr af de enkelte ansgerlandes indsats .
Evalueringen af fremskridtene vil finde sted p Det Europiske Rd i Sevilla i juni .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , vi ved ogs , at EU er kaldet til at spille en stadig vigtigere politisk rolle p internationalt plan - og det vil vi gerne have .
Den europiske integrations succes og Unionens konomiske og handelsmssige betydning krver , at Unionen markerer sig mere udadtil .
De internationale forhold krver , at Unionen styrker sin tilstedevrelse i omrder , hvor fred og sikkerhed er direkte truet .
Derfor regner det spanske formandskab med at bidrage til udarbejdelsen af en omfattende samlet regional strategi for Centralasien og Afghanistan , som kan forhindre , at der opstr nye konfliktomrder .
<P>
Men en europisk tilstedevrelse tjener intet forml , hvis vi ikke har mulighed for at gennemfre en effektiv krisestyring , alts hvis vi str uden militre styrker til begrnsede operationer , der krver hurtig udrykning .
Dette ml br ns i nrmeste fremtid ved at f gjort den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik operationel og udforme retningslinjerne for konsultation og samarbejde med Den Atlantiske Alliance .
P dette omrde har Spanien ogs til hensigt at indlede en debat , der skal fre til , at bekmpelsen af terrorisme bliver et ml for den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Unionens trovrdighed p det udenrigspolitiske omrde br ikke alene vre baseret p dens internationale tilstedevrelse , men ogs p nogle effektive instrumenter , der gr det muligt at udvikle den , og navnlig p forhandlinger p hjt plan .
P dette omrde mener Spanien , at det er meget vigtigt at udbygge forbindelserne mellem EU og USA p den ene side og EU og Rusland p den anden .
Med USA skal vi styrke den transatlantiske dialog og give den strre strategisk indhold .
Og hvad Rusland angr , skal EU efter Spaniens mening sttte den strategi , som landet flger i jeblikket .
Derfor vil et af formandskabets ml vre at konsolidere nogle forbindelser mellem EU og Rusland , som er baseret p konkrete og srskilte punkter og fremskridt .
<P>
Mine damer og herrer , i maj i r afholdes i Madrid det andet topmde mellem EU , Latinamerika og Caribien , som vil forny og fremme den strategiske forbindelse mellem disse to regioner .
Et af mlene med topmdet vil vre at fremme associerings- og frihandelsaftalen med Chile og at stte skub i EU ' s forhandlinger med Mercosur .
Desuden vil der blive afholdt srlige mder mellem Unionen og Andesfllesskabet og Mellemamerika .
Her kan jeg ikke lade vre med at nvne vores interesse for og bekymring over udviklingen i Argentina .
EU vil samarbejde med de argentinske myndigheder om at finde realistiske lsninger baseret p dialog , som kan genoprette tilliden og den argentinske konomis muligheder for at opn vkst og konkurrenceevne .
<P>
Mine damer og herrer , EU skal ogs spille en vigtig rolle for stabiliteten i Mellemsten .
Derfor br vi forstrke samordningen med USA og de vrige deltagere i fredsprocessen .
Jeg hber , at EU ' s erklring for kort tid siden og de kontakter , der i disse dage er blevet etableret p det spanske formandskabs initiativ , kan bidrage til at rette op p den ustabile situation , som pvirker landene i regionen og Middelhavsomrdet .
<P>
Konflikten i Mellemsten har stor indflydelse p Barcelona-processen , som er det eneste samtaleforum , der samler alle de involverede i fredsprocessen . De har aftalt at mdes under det ministertopmde , der finder sted i Valencia .
Spanien vil ogs forsge at afslutte forhandlingerne om de resterende associeringsaftaler mellem EU og landene omkring Middelhavet , og vi vil arbejde for , at der oprettes et indre marked for Euro-Middelhavsomrdet , og at der udarbejdes regionale infrastrukturstrategier .
For at fremme dette ml besluttede Det Europiske Rd i Laeken p spansk initiativ at undersge muligheden for at oprette en srlig bank til operationer i Middelhavslandene , og det vil vi arbejde p i disse mneder i samarbejde med Den Europiske Investeringsbank og de monetre myndigheder .
<P>
Mine damer og herrer , vi er overbevist om , at vi kun kan bekmpe den ulovlige indvandring effektivt , hvis vi fremmer en afbalanceret udvikling .
I bevidstheden om hvor vigtigt dette forhold er , har Spanien i samarbejde med Kina og Vietnam i nogen tid arbejdet for , at ministermdet om indvandring mellem EU og ASEM skal blive en succes .
Vi ved , at fattigdom og manglende udvikling medfrer ulovlig indvandring .
Derfor lgger formandskabet srlig vgt p topmdet om udviklingsfinansiering i Monterrey , som vi forbereder i snvert samarbejde med USA og Mexico .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil pst , at der ikke var ret mange mennesker , der kunne forestille sig , at 300 millioner europere 45 r efter undertegnelsen af Rom-traktaterne ville bruge den samme valuta .
Vi skal holde denne succesfulde kurs i en periode , der er afgrende for Unionen .
Det krver , at vores borgere deltager mere i udformningen af Unionens fremtid .
<P>
Det Europiske Rd i Laeken besluttede at indkalde til et konvent om Europas fremtid .
Det holder sit indledende mde den 28. februar i r i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles .
Der er ikke noget , der bedre p n gang demonstrerer vigtigheden af den nye fase , som EU er inde i , og den anerkendelse , som formandskabet nsker at give det arbejde , som Europa-Parlamentet har udfrt , hvad angr Europas fremtid .
Det spanske formandskab vil gre sit til , at konventet bliver en succes .
Det er afgrende for , om den gradvise konstitutionalisering af traktaterne , som vi er i gang med , bliver gennemfrt , og om konventet i fremtiden vil vre en god metode til forberedelse af regeringskonferencer .
Jeg hber , at formanden for konventet - og det er aftalen - kan fremlgge en frste rapport om dets arbejde p Det Europiske Rd i Sevilla i juni i r .
<P>
Mine damer og herrer , jeg er kommet her i dag for at redegre for det spanske formandskabs prioriteter .
Disse prioriteter skal give sig udslag i en strre reel solidaritet for p grundlag af ligevgt og gensidig respekt for de forskellige interesser at konsolidere den lngste periode med fred , velstand og frihed , som Europa har oplevet .
Vi ved , at opgaven er kompliceret og vanskelig bde p grund af antallet af sprgsml , som krver vores opmrksomhed , og p grund af vores ambitise ml .
Kun ved at vre ambitise og indg et snvert samarbejde institutionerne imellem kan vi - det er jeg overbevist om - gennemfre dette projekt , hvis endelige ml er at forbedre alle vores borgeres liv .
<P>
Mange tak , mine damer og herrer , for Deres opmrksomhed .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=48 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. ministerprsident , mine damer og herrer , nytrsaften fejrede vi i hele Europa euroens indfrelse , og det gjorde vi med stor glde .
Det er kun 14 dage siden , men det har vret tilstrkkeligt til en nsten fuldstndig gennemfrelse af overgangen til den nye valuta .
I eurozonens 12 lande finder 90 % af betalingerne efterhnden sted i den flles valuta . Overgangen til euro har vret et gigantisk foretagende og en gigantisk succes .
Det kan vi alle vre stolte af , eftersom vi alle har bidraget til denne succes , bde Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter , regeringerne , Den Europiske Centralbank , de nationale centralbanker , Kommissionen , forretningsbankerne , posthusene , handelssektoren , virksomhederne , medierne og de enkelte borgere , som har gjort denne historiske ndring let at gennemfre .
<P>
For millioner af europiske borgere er de sedler og mnter , de gr rundt med i deres lommer , et konkret tegn p det store politiske projekt , der tager sigte p et forenet Europa .
Set ud fra et symbolsk synspunkt overgr dette den trods alt store flelsesmssige betydning af afskaffelsen af paskontrollen ved EU ' s indre grnser .
Euroen bliver p denne mde et ngleelement for deres europiske identitetsflelse og deres flles skbne , ligesom den allerede er et konkret tegn p den europiske integrations efterhnden uigenkaldelige karakter .
<P>
Overgangen til euro viser , at europerne er klar til at imdeg ndringer p en entusiastisk og beslutsom mde , nr disse ndringer er ndvendige for at skabe en bedre fremtid , og nr de sprgsml , der er p tapetet , bliver genstand for brede og gennemsigtige drftelser .
Overgangen til euro viser , at EU er i stand til at gennemfre store projekter , nr den ndvendige politiske vilje er til stede .
Det skal vi tage ved lre af , nr vi forbereder alle de skridt , vi skal tage i integrationsprocessen .
<P>
Hr. formand , hr. ministerprsident , " mere Europa " er det valgsprog , som Spanien har valgt for det halvr , hvor det har EU-formandskabet .
Her umiddelbart efter euroens indfrelse kan vi sige med sikkerhed , at man ikke kunne have truffet et bedre valg .
<P>
Deres regering , hr. ministerprsident , har samtidig udarbejdet et omfattende , men veltilrettelagt og ambitist arbejdsprogram , og jeg er glad for at kunne konstatere , at de prioriteringer , der fremhves i dette program , gr i samme retning som Kommissionens prioriteringer for 2002 .
Jeg kan sledes forsikre Dem for , at De kan regne med Kommissionens fulde sttte .
<P>
Hr. formand , hr. ministerprsident , mine damer og herrer , vi skal nu lgge de ambitioner for dagen , som gjorde det muligt for os at gre indfrelsen af den nye europiske valuta til en succes , og vi skal udnytte disse ambitioner til at gennemfre EU ' s konomiske og sociale dagsorden .
Vi har gennemfrt Den Monetre Union , og tiden er nu inde til at koncentrere sig om Den konomiske Union og fre den konkret ud i livet .
Vi har brug for vkst , hvilket er ensbetydende med beskftigelse og bedre livskvalitet .
<P>
Der er efterhnden get to r , siden Det Europiske Rd i Lissabon opstillede den mlstning for slutningen af dette rti , at EU skal gres til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede konomi . Det skal vre et EU , som bde har fuld beskftigelse og en fornyet social og konomisk samhrighed .
Siden da er Det Europiske Rds forrsmder blevet en lejlighed til at drfte de konomiske og sociale sprgsml og miljsprgsmlene inden for rammerne af en overordnet strategi for bredygtig udvikling .
Rdet i Barcelona skal sledes gre status over de fremskridt , der er sket hidtil og fastlgge prioriteringerne for de kommende r .
Som forberedelse p dette Rd vedtog Kommissionen i gr sin egen forrsrapport , der skal udgre grundlaget for Rdets arbejde , og denne rapport handler i r om Lissabon-strategien og ndringernes gennemfrelse .
<P>
Der er nemlig et centralt budskab i den meddelelse , som Kommissionen vedtog i gr , og det er , at tiden er inde til at holde de lfter , vi har afgivet , og til at stte gang i reformerne .
Vi har ikke noget valg . Den strategi , der blev vedtaget i Lissabon , er nglen til at udvikle og styrke den europiske socialmodel og konomiske model .
Reformerne fr nemlig indflydelse p et samfund , der allerede rder over sine egne dynamiske og flles vrdier , som kendetegner det i forhold til resten af verden , og som sledes bidrager til EU ' s opbygning .
Nr vi taler om den europiske socialmodel , tnker vi netop p disse vrdier .
<P>
Vi skal bruge dette som udgangspunkt og fortstte med at udvikle en mulig og nskelig samfundsmodel i Europa , nemlig et frit , demokratisk og retfrdigt samfund , sdan som de europiske borgere nsker .
Der er dog ikke tale om , at vi skal slge ud af den sociale arv , men om at tilpasse den , modernisere den og gre den stabil .
Det skal vi p grund af historien , p grund af de kommende generationers beskyttelse og p grund af globaliseringens udfordring . Og det skal vi ogs p grund af den usikre og risikofyldte situation i jeblikket , hvor de vrdier , som en reel - og ikke bare formel og delvis - solidaritet skaber , har stor praktisk betydning for de europiske borgere , ikke mindst for de svageste af dem .
<P>
I Kommissionens rapport ser vi p de fremskridt , der hidtil er blevet gjort , nr det glder gennemfrelsen af Lissabon-strategien , og konklusionen er , at alle betingelser er til stede for at gre den til en succes .
P det makrokonomiske plan har det sidste rtis indsats i forbindelse med euroens indfrelse nemlig givet EU mulighed for at opn konomisk stabilitet , og den har beskyttet EU , nr de internationale konomiske og finansielle kriser forvrredes .
Selv i denne fase med nedsat vkst er de grundlggende konomiske betingelser i Europa sledes stadig gode .
<P>
Der er ligeledes sket nogle opmuntrende fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af den strategi , der blev vedtaget i Lissabon .
P ikke s f omrder har man allerede net nogle betydelige resultater , nemlig inden for milj , telekommunikation , uddannelse , reformer af pensionssystemet og forskning . P andre omrder har fremskridtene dog vret mindre tilfredsstillende .
Kommissionens forslag bliver blokeret , og de frister , som Det Europiske Rd selv har sat , risikerer ikke at blive overholdt . Disse omrder omfatter nogle vigtige aspekter af de finansielle tjenesteydelsers integration , transport og energi , EF-patentet og Galileo-projektet .
Hr. formand , jeg er glad for , at De vil prioritere disse omrder i Deres indsats i de kommende mneder .
Det er nemlig ndvendigt at indhente denne forsinkelse , og det skal ske hurtigst muligt .
Det er vores trovrdighed , der str p spil , og det er i endnu hjere grad vores evne til at srge for et reelt fremskridt .
Uden ndringer bliver vksten og beskftigelsen mindre .
<P>
Kommissionens rapport indeholder tre prioriteringer for 2002 , nemlig beskftigelse , reformer og viden .
For det frste er der beskftigelsen .
EU har brug for en aktiv beskftigelsespolitik .
Det er ndvendigt at gre en strre indsats for at fjerne de hindringer , som borgerne stadig skal overvinde for at finde et arbejde og beholde det .
Medlemsstaterne skal mindske arbejdsomkostningerne ved at stte de bidrag ned , der lgges p lnningerne , ikke mindst p de laveste lnninger , og de skal tage de aspekter af arbejdslshedsunderstttelsen , som modvirker den arbejdslses tilbagevenden til arbejdsmarkedet , og den alt for lette adgang til nogle former for frtidspension op til revision .
Det er ndvendigt at forbedre brnepasningsordningerne for at ge andelen af kvinder p arbejdsmarkedet , og det er ndvendigt at skabe nogle incitamenter for dem , der nsker at forlnge deres arbejdsliv .
Man ger ogs beskftigelsesgraden ved at forbedre borgernes kvalifikationer , uddannelse og mobilitet inden for EU og mellem de forskellige produktionssektorer .
Derfor er det ndvendigt med en aktiv og ikke passiv indfaldsvinkel til ndringerne .
<P>
For det andet er der reformerne og gennemfrelsen af det indre marked .
Vi skal skabe forbindelse mellem EU og dets markeder .
Der skal gres strre bestrbelser p at fuldende den indbyrdes forbindelse mellem de nationale markeder og fremskynde finansmarkedernes integration ved at frdiggre de reformer , der er pbegyndt .
Vi skal bne og forbinde energi- og transportmarkederne og udvikle bredbndsnettene i Europa .
Disse sektorer er livsnerven i vores konomi .
Det er ndvendigt med mere konkurrence for at reducere priserne og ge vksten , idet man stadig fastholder et passende niveau af basistjenester for alle .
<P>
For det tredje er der undervisning , uddannelse og forskning .
Der er ingen tvivl om , at undervisning , uddannelse og forskning er ngleelementer , nr det glder et konomisk opsving , varig vkst og nye arbejdspladser .
Det er ikke muligt at skabe et " videnbaseret samfund " uden viden .
Derfor skal vi foretage nogle vsentligt strre investeringer p disse omrder .
Der er behov for en integreret strategi for undervisning og forskning p fllesskabsplan . Denne strategi skal vre baseret p netvrk og mobilitet , og der skal lgges vgt p fremtidsteknologier ssom bioteknologi og miljvenlig teknologi .
<P>
Endelig nvner vi i vores rapport , at det efter mdet i Barcelona er ndvendigt at ivrkstte nogle foranstaltninger , der forbedrer samordningen af den generelle konomiske strategi .
Det glder om at n til enighed om de principper og regler for den konomiske politik , hvor der tages hjde for landenes indbyrdes konomiske afhngighed i eurozonen .
<P>
I den forbindelse er vi ndt til at srge for , at de tre igangvrende processer finder sted i takt med hinanden , nemlig de principielle retningslinjer for den konomiske politik , beskftigelsesretningslinjerne og den proces med konomiske reformer , der blev indledt i Cardiff . P denne mde kan Rdet hvert r p sit forrsmde vurdere den konomiske og sociale politik i sin helhed og sledes sikre dens bredygtighed .
Kun en mere sammenhngende indfaldsvinkel vil gre det muligt for os at gre bedre og mere effektivt brug af de forskellige instrumenter , vi har til rdighed .
Derfor skal vi g bort fra de metoder , som vi brugte fr i tiden , og som var opdelt i omrder .
<P>
Hr. ministerprsident , det er kommissionsformandens opgave at spille en rolle , som ikke altid er lige behagelig . I Det Europiske Rd er det nemlig kommissionsformanden , som skal minde kollegerne om , at det er ndvendigt at holde de lfter , vi har indget i fllesskab .
Jeg er dog sikker p , at De giver mig Deres sttte , nr jeg i Barcelona opfordrer medlemsstaterne til resolut at gennemfre dagsordenen for de reformer , vi blev enige om i Lissabon , og flge anbefalingerne i rapporten .
Vi har pligt til at sikre , at Rdet i Barcelona bliver en fuldstndig succes .
Hvis processen gr i st , vil prisen for den manglende reform blive uacceptabelt hj , bde ud fra et konomisk synspunkt , og nr det glder EU ' s politiske trovrdighed .
<P>
Mine damer og herrer , 2002 bliver et afgrende r for udvidelsesprocessen , og vi ved , at det spanske formandskab vil gre den strst mulige indsats - hvilket vi ogs har hrt her i dag - for at holde tempoet oppe , s vi i r kan afslutte forhandlingerne med de lande , der har vist , at de opfylder tiltrdelseskriterierne .
<P>
Selv om udvidelsen med de steuropiske lande er vsentlig for EU ' s fremtid , er den dog ikke den eneste eksterne dimension , som EU skal engagere sig i .
Forholdet til Middelhavslandene er en ndvendig prioritet i vores eksterne indsats .
I det halvr , hvor Spanien har formandskabet , regner jeg med , at der kommer en hurtig udvikling i Euro-Middelhavsdialogen . Det var i vrigt netop i Barcelona , at denne dialog blev indledt .
I den forbindelse skal vi benytte en mere fleksibel indfaldsvinkel og indlede nye former for subregionalt samarbejde med nogle grupper af kystlandene .
<P>
Vi skal ligeledes fre det spanske formandskabs og Kommissionens flles forslag om en Middelhavsbank ud i livet .
Hvad enten der bliver tale om en selvstyrende bank eller en struktur under Den Europiske Investeringsbank , skal det vre et sted , som tager sigte p udvikling , og hvor europiske erhvervsdrivende arbejder side om side med erhvervsdrivende fra Middelhavslandene .
<P>
Det er ligeledes fundamentalt at fremme og udvikle den gensidige forstelse mellem befolkninger og kulturer og deres kendskab til hinanden gennem forskellige former for specifikke aktioner .
Jeg er nemlig af den opfattelse , at det netop er ved at eksportere vores erfaring med at skabe fred og vores indsats for demokratiet , at Europa i hjere grad kan gre sig gldende i hele verden .
<P>
Hr. ministerprsident , De mindede om , at Latinamerika er et omrde i verden , som ligger langt fra os geografisk set , men som er meget tt p Europas kultur og rdder . Det er et omrde , der har haft et langt historisk forlb til flles med mange europiske lande .
jeblikket er nu inde til , at EU giver udtryk for sin kraftige solidaritet med Argentina og med Mercosur i almindelighed under den alvorlige krise .
<P>
Argentina skal genfinde vejen til konomisk vkst , for dette er den eneste mulighed for at rette op p den vanskelige sociale situation , der eksisterer i landet .
Hvis man nsker at n denne mlstning , er der kun n lsning , og det er at genskabe tilliden , nemlig tilliden til de politiske institutioner , til retsstatens stabilitet og til et trovrdigt og konsekvent konomisk program .
Vores erfaring med finansiel sanering og konomisk udvikling som flge af handel og integration kan udgre et vrdifuldt bidrag til Latinamerikas genopsving og vre til gavn for alle parter .
<P>
Hr. formand , hr. ministerprsident , mine damer og herrer , jeg vil gerne slutte af med at sige et par ord om konventet , som pbegynder sit arbejde under det spanske formandskab .
<P>
Konventet fr den betydning , at det skal skrive et spndende kapitel i Europas historie .
Det er vores alle sammens pligt at gre den strst mulige indsats for , at dette bliver muligt .
Jeg har allerede forsikret dets formand , Giscard d ' Estaing , om , at han fr Kommissionens og dens konventreprsentanters fulde sttte .
Kommissionen regner med at arbejde lige s tt sammen med Europa-Parlamentet , som er den legitime reprsentant for den europiske befolknings nsker .
Vi skal srge for , at debatten bliver intens og udbytterig , og vi skal ikke mindst srge for , at den frer til en fremtidsvision , som flertallet af de europiske borgere kan identificere sig med .
Konventet og den efterflgende regeringskonference skal fuldende opbygningen af et bent , ansvarligt , demokratisk og retfrdigt EU .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger . Hr. rdsformand , De kommer i Europa-Parlamentet p et tidspunkt , hvor vi er i frd med at organisere vores arbejde for anden halvdel af denne valgperiode .
Det tekniske arbejde for Europa er en forudstning for , at vi nr de store ml , som De har talt om .
Vores gruppe byder Dem hjertelig velkommen i Europa-Parlamentet .
<P>
De sagde selv , at det er frste gang , De er her .
Vi bifalder eftertrykkeligt , at De som rdsformand , som Spaniens ministerprsident tre gange vil gre rede for afgrelserne under Deres formandskab .
Det er vi Dem taknemmelige for , og vi hber , at Deres eksempel danner skole for alle efterflgende formandskaber .
Vi forventer imidlertid ogs strre gennemskuelighed i Ministerrdet og beder Dem om at srge for , at den beretning , der udarbejdes lige nu i Rdet , ogs frer til virkelige resultater , og at der under Deres formandskab kan opns et vigtigt skridt hen imod strre gennemskuelighed i Ministerrdet .
<P>
De talte ogs om terrorisme . Vi str p Deres side !
Der findes ingen god og ingen ond terrorisme .
Der findes kun terrorisme , og vi skal sige tydeligt : Overalt , hvor mennesker bevidst drbes voldeligt , hvad enten det er af ETA i Spanien , p grund af den 11. september , i Mellemsten eller et hvilket som helst andet sted i verden , skal dette mde vores bestemte protester , og vi skal med al beslutsomhed bekmpe terrorismen og gre ret og demokrati til grundlag for forholdet mellem befolkninger og mennesker .
<P>
<P>
Jeg satte stor pris p , hr. rdsformand , at De nvnte Rusland .
Vi har brug for gode forbindelser til Rusland , men vi ved , at der for jeblikket finder de alvorligste brud p menneskerettighederne sted i Tjetjenien .
Vi siger som kristelige og europiske demokrater , at en fredelig muslims liv i Tjetjenien eller alle andre steder i verden har den samme vrdi som en kristens eller ikke-kristens liv i den vestlige verden .
Vi skal forsvare menneskets vrdighed overalt p denne jord .
<P>
( Bifald )
<P>
De talte ogs om euroen . Vi sttter det , De sagde .
Lad os i denne gldens stund p grund af euroen - som kommissionsformanden betegnede som et gigantisk projekt - lad os alts - euroen har mange fdre og mdre eller vist desvrre kun mange fdre - huske p , at det var personligheder som Helmut Kohl , Europas resborger , som Franois Mitterrand og Jacques Delors , der dengang med sttte fra andre fremmede dette storartede projekt .
Jeg vil ogs udtrykkeligt nvne Valry Giscard d ' Estaing , formanden for konventet , som i 1970 ' erne sammen med Helmut Schmidt og andre var pionerer for det europiske monetre system .
Jeg gratulerer Dem med afgrelsen .
<P>
Nu glder det om at fre stabilitetspolitik , for forholdene ndrer sig .
Jeg husker stadig , hvordan ogs mine partifller fr indfrelsen af euroen skvede til Italien og tvivlede p , om Italien kunne tiltrde det monetre fllesskab , om der overhovedet blev frt stabilitetspolitik dr .
I dag hrer vi i hj grad fra Italien , og jeg vil ikke bare have fat i t land nu , at den samme kritik glder i dag i de lande , hvor Italien tidligere blev kritiseret , fordi de ikke gr det ndvendige for stabiliteten af den europiske valuta .
Alts budgetsanering !
<P>
Vi skal fremme erhvervsregionen Europa , og det betyder , at vi netop skal sttte de mellemstore virksomheder med en fornuftig , mdeholden skattepolitik , hvilket vi i hj grad bifalder .
Vi har brug for en koordinering i den konomiske politik , i stabilitetspolitikken , sledes at vi kan g den samme vej . Ikke harmonisering , men koordinering .
<P>
Hr. rdsformand , jeg stter stor pris p det , De sagde om konventet .
Hvis det nskes , stiller vi gerne vores gruppesal til rdighed - her er der ogs en anden stor gruppe , der har holdt mder engang , derfor kan den mske bifalde det - men i dag er nden i vores gruppesal isr egnet til at arbejde p projekt Europa .
<P>
Jeg har en bn til Dem , hr. rdsformand .
Vi har med stor glde hrt , at vores kollega , Luxembourgs tidligere ministerprsident og tidligere kommissionsformand , Jacques Santer , er blevet udnvnt til Luxembourgs reprsentant p konventet af den luxembourgske regering , alts af Luxembourgs ministerprsident , Jean-Claude Juncker .
<P>
( Bifald ) Vi beder Dem venligst om at gre Deres indflydelse som rdsformand gldende , sledes at alle regeringer sender personligheder til dette konvent , hvis ord har vgt i de nationale hovedstder , i regeringerne , sledes at det , som bliver besluttet p konventet , ogs har bindende virkning for de nationale regeringer i landene i EU .
<P>
Lad mig ppege et sidste punkt , nemlig udvidelse og Middelhavsdialog .
Vi er helt klart p Deres side , hvad angr timingen for 2002 , det vil sige indgelsen af de frste tiltrdelsestraktater .
Vi har besluttet i vores gruppe , at der fra de lande , hvor der er underskrevet traktater , s hurtigt som muligt br sendes observatrer til Europa-Parlamentet . Observatrer , som formidler informationerne videre til landene frem til nste valg til Europa-Parlamentet , indtil reprsentanterne fra disse lande sidder som ligeberettigede i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi sttter Dem i hj grad i forbindelse med Middelhavsdialogen .
Vi skal garantere , at folk i Middelhavslandene , hvis De ikke tilhrer EU , i deres eget land - i Marokko , i Algeriet , overalt , ogs i de arabiske stater - skal have en chance , et perspektiv , og at ikke alle kommer til os .
I den forbindelse skal vi hjlpe dem , og jeg bifalder det spanske formandskabs initiativer meget .
Vi nsker Dem held og lykke p Deres vej .
Vi byder Dem altid hjertelig velkommen her i Parlamentet .
Hvis De har succes , har vi alle succes , rdsformandskabet , Parlamentet , Kommissionen og vores flles EU !
Held og lykke til Dem personligt , men ogs med Deres formandskab .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Lad mig benytte lejligheden til at lyknske hr . Santer med hans udnvnelse i Luxembourg til konventet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst takke for , at det spanske formandskab har mdt op s hurtigt og dermed fulgt en allerede eksisterende praksis , og jeg vil sige , at vi har overstet den frste halvdel af valgperioden med en klar konservativ drejning i Rdet , som beherskes af , at De , hr. formand , er formand for CDI - centrumdemokratisk internationale for Dem , kristelig demokratisk for hr . Poettering , i hvert fald konservativ .
<P>
Deres formandskabs program flger den sdvanlige ledetrd i Rdets halvrlige strategi , nemlig at g efter alle mulige succeser .
Men det er klart , at der ikke kun skal hstes , men ogs ss og dyrkes .
De tillader nok , hr. formand , at jeg analyserer det spanske formandskabs seks ml , som De har sammenfattet i tre retninger , i lyset af denne strategi .
<P>
Jeg vil frst tale om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed med bekmpelse af terrorisme som prioritet .
De har med rette anerkendt , at Europa-Parlamentet var pioner , da det gjorde opmrksom p ndvendigheden af en flles politik til bekmpelse af terrorisme .
Det gjorde det fr den 11. september .
Vi har arbejdet meget hrdt med Kommissionens forslag , og vi ville have haft den politik nu , hvis det ikke havde vret for den manglende effektivitet i Rdet , som sendte os hringsdokumenterne i december .
Min politiske familie gr helt ind for dette ml .
Problemerne ligger snarere i Deres politiske familie , men vi vil gerne hjlpe Dem .
<P>
For det andet vil jeg tale om euroen .
Succesen med euroen kan frst og fremmest tilskrives vores folk og vores medborgere .
Det skal erkendes , for vi kritiserer altid vores afstand til borgerne , og i dette tilflde , mine damer og herrer , overhalede de os indenom den 1. januar .
For en gangs skyld kan succesen ogs tilskrives Kommissionen , som har vret ansvarlig for operationen , kommissionsformand Prodi , som , mens han var formand for kofin , sammen med den nuvrende prsident for Den Italienske Republik udvirkede , at Italien kunne komme med i euroen , et land , hvis nuvrende regering den 1. januar valgte delvist at beklikke den flles valuta .
Euroens succes kan ligeledes tilskrives kommissr Pedro Solbes , som var den spanske regerings konomiminister i 1995 .
<P>
( Stj ) For bde euroen , mine damer og herrer , og Den konomiske og Monetre Union blev skabt i Madrid .
<P>
Hr. formand , jeg gr ud fra , at al den skrigen op bliver trukket fra taletiden .
<P>
Lad os hbe , at dette spanske formandskab lever op til de foregende .
Euroens succes kan ogs tilskrives Den Europiske Centralbank , de finansielle institutioner , de hundredtusinder af anonyme borgere , der har arbejdet den 1. januar , og kan ligeledes tilskrives , det skal siges , Pierre Werner , Valry Giscard d ' Estaing , Helmut Schmidt , Franois Mitterrand , Helmut Kohl , Ruud Lubbers , Giulio Andreotti , John Major , Felipe Gonzlez og ogs Jacques Santer som formand for Kommissionen .
Det er efter min mening p sin plads at anerkende .
<P>
Udfordringen bestr nu i at skabe en konomisk Union , der kan leve op til Den Monetre Union - som Kommissionsformanden har sagt - og ogs i at udvikle Lissabon-strategien , som efter vores mening er bredygtig udvikling , mere social samhrighed , fuld beskftigelse , bedre konkurrenceevne .
Her vil jeg gre rdsformanden opmrksom p Europa-Parlamentets beslutning om forsyningspligtydelser , som har vret meget entydig .
Det duer ikke at privatisere tjenesteydelser uden at liberalisere , for det svarer til at erstatte offentlige monopoler med private .
Der br vre regler , som beskytter borgerne og forbrugerne .
Se , hvad der er sket med Enron , og hvad regeringen mtte gre med strmafbrydelserne i julen , hvor den anmodede om , at julebelysningen blev udsat i to timer .
<P>
Hvad angr udvidelsen , er det Deres opgave at modne og fremme noget , som De ikke vil kunne hste , men De m gre det , og det glder mig , at De ansvarsbevidst ptager Dem det .
<P>
Hvad angr EU ' s internationale aktion , mener jeg , at ud over at der skal holdes fast i Mellemsten , og at Euro-Middelhavsprocessen skal genoptages , br Latinamerika og isr Argentina vre centrum for vores opmrksomhed .
Vi deler Deres bekymring .
Vi mener , at det er ndvendigt med et hndfast initiativ fra Kommissionens side .
Europerne har historisk tilknytning og str i historisk gld til Argentina p grund af dem , der kom til landet i deres flugt fra sult og undertrykkelse .
Vi m sige til argentinerne , at de skal tro p deres land , p deres vrdier og p deres valuta , og at vi kan hjlpe dem .
Jeg anmoder Kommissionen om et konkret forslag p dette omrde .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg tale om debatten om konventet og styreformerne .
Vi glder os over den historiske milepl , som indkaldelsen til konventet er .
Det har vi kmpet for i mange r .
Det Europiske Rd har accepteret at fordoble den europiske og nationale parlamentariske deltagelse .
De har fet mere , De har trojkaen og formandskabet p tre , men vi har vundet forholdsmssigt .
De er nogle perfekte vrter .
De har ikke givet udtryk for , hvad De mener med " mere Europa " .
Er det en plan om ndring ?
Under alle omstndigheder tror jeg , hr. formand , at et stort flertal i Parlamentet gr ind for en konstitutionalisering af processen , for et forbund af stater og borgere .
<P>
Mine damer og herrer , vi opfatter ikke konventet som en kamp mellem partier , og her skal jeg sige , at hr . Berlusconi i Le Monde den 12. januar udtalte , at vi gr ind for centralisering af alting .
Af hvad ?
Af medierne ?
P det omrde er vi virkelig rede til i fllesskab at forsvare vores projekt .
<P>
En sidste bemrkning om styreformer og flles beslutningstagning .
De roser Mandelkern-rapporten , men vi kender den ikke , og det bekymrer os meget .
Vi har endnu ikke diskuteret Lamfalussy-proceduren .
Vi sttter ikke en rapport af en retskaffen tjenestemand i Rdet , som vi ikke kender , og som kan vre imod den flles beslutningstagning .
Tal med os , s og dyrk ud over at hste .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Lad mig minde gruppeformndene og kollegerne om , at vi har en afstemning senere i formiddag .
Jeg vil gerne overholde tidsplanen .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">

Hr. formand , hr. ministerprsident , De har valgt " mere Europa " som temaet for Deres formandskab , og De Liberale hber , at dette tema vil blive afspejlet i udvidelsen af EU .
Parlamentet insisterede p udvidelse med Spanien for 15 r siden , selv om der var mange , der tvivlede , og vi vil ogs arbejde for en snarlig og vellykket udvidelse mod st , og 2002 vil vre et afgrende r .
Deres formandskab vil hovedsageligt blive bedmt p Deres resultater i forbindelse med forberedelsen af vores kontinents genforening .
<P>
Vi nsker Dem ogs held og lykke med hndteringen af euroens indfrelse .
Jeg tilbragte nytret i Frankrig , og jeg er srlig glad for Spaniens rolle i forbindelse med euroen .
Og mske kan De , nste gang De ser Tony Blair , hjlpe ham med hans ubeslutsomhed .
Britisk deltagelse i euroen vil vre af stor betydning for den form for " mere Europa " , som vi nsker .
<P>
Deres fremtidsvision indeholder ogs transnationale udfordringer .
Relationerne mellem Indien og Pakistan er dybt bekymrende , men Afghanistan skal have frsteprioritet .
Krigen m snart slutte og genopbygningen starte .
Vi m hjlpe befolkningen gennem konomisk sttte og opretholdelse af freden .
<P>
Programmet taler om bekmpelse af terrorisme .
Det er ikke en konventionel krig , og den kan ikke vindes med konventionelle vben .
Vi er nogle , der frygter , at militr intelligens med bombning og militre lsninger kan forrsage indirekte skade og give problemer i fremtiden .
Vi hber , at Europa kan mindske de indirekte skader ved at tilfje flelsesmssig intelligens , idet vi anerkender at politiske problemer ofte krver politiske lsninger .
<P>
De har meget venligt henvist til min betnkning om terrorisme , som blev vedtaget den 6. september sidste r .
Jeg vil ogs gerne henlede Deres opmrksomhed p vores beslutning om samarbejde mellem USA og EU i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme .
De Liberale ser med stor bekymring p afstanden mellem USA ' s fremgangsmde med ndlove og militrdomstole og den rettighedsbaserede fremgangsmde , som vi nsker for Unionen .
Vi vil fastholde , at man bde kan vre strk modstander af terrorisme og samtidig overholde vores traktater .
<P>
( Bifald ) De vil prioritere opbygningen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed som defineret i Amsterdam-traktaten .
Deres formandskabsprogram faststter , at sikkerhed er vigtigst p grund af de nuvrende exceptionelle omstndigheder .
Vi vil ikke desto mindre presse p for at sikre , at frihed og retfrdighed flger lige efter .
<P>
I udarbejdelsen af et program som dette str ethvert formandskab over for et dilemma .
Alle medlemsstaterne har forskellige prioriteter .
Selv om vi anerkender Spaniens input til Barcelona-processen og Euro-Med , er vi ikke desto mindre fascinerede over at se i programmet , at EU ' s nordlige dimension er en af Deres prioriteter .
Vi vil nje flge udviklingen i denne sag .
<P>
Reformen af Rdet , som De nvner , er meget velkommen .
Vi hber , at De vil sikre , at Rdet overholder reglerne om offentlig adgang til dokumenter , og at det vil forsge at forbedre relationerne med Parlamentet , som desvrre frst nvnes i programmet p side 20 .
Parlamentet er det rette demokratiske forum for vores kontinent , og vi nsker at sikre vores rettigheder .
<P>
Efter min gruppes opfattelse mangler der i programmet en anerkendelse af Europas forskellige regioner og kulturer .
Det forekommer mig at vre et ret kastiliansk program , som ikke helt afspejler holdningen i det Spanien , som jeg har besgt , og det Spanien , som er reprsenteret i min gruppe .
Hvad med det arbejde , som Kommissionens eminente generaldirektr , hr . Eneko Landaburu , har udfrt ?
Deres anden definition af " mere Europa " omhandler de europiske karaktertrk i det spanske samfund .
Vores anden definition af " mere Europa " er , at der er tale om bidrag fra alle iberiske kulturer og opblomstringen deraf blandt andre europiske kulturer i opbygningen af et Europa , hvis styrke det er at vre en enhed gennem diversitet og ikke en monolitisk stat med en uholdbar udvikling .
Jeg nsker Dem held og lykke , hr. ministerprsident , og ser frem til en engageret debat med det spanske formandskab .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Frassoni">
Hr. formand for Rdet , jeg vil indlede med at byde Dem velkommen i Parlamentet .
Vi hber , at De vil udnytte disse seks mneder og ligeledes , at samarbejdet med Europa-Parlamentet bliver lige s godt og bent , som det var under det belgiske formandskab .
<P>
Netop i en konstruktiv nd vil jeg gerne p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance give udtryk for vores tvivl om og kritik af strategien bag det program , som De netop har forelagt .
<P>
At stte sig et ml om mere Europa er ikke ndvendigvis ensbetydende med at nske et bedre Europa , det vil sige et mere demokratisk , mere bent og mere solidarisk Europa .
<P>
Det spanske formandskab har besluttet at lgge strst mulig vgt p bekmpelsen af terrorisme , og dette nske er uden tvivl et legitimt udtryk for en national prioritet , nemlig at f bugt med ETA ' s vold n gang for alle .
Efter vores mening er det dog vigtigt at understrege , at det hverken er acceptabelt eller realistisk at tro , at der kan dmmes op for terroristernes vold ved at begrnse nogle af de vigtigste ting , som de europiske demokratier og EU har opnet , ssom respekten for den enkeltes frihedsrettigheder , borgernes lighed for loven og den parlamentariske kontrol , der selvflgelig skal finde sted p nationalt plan , men som ogs skal finde sted p EU-plan , nr det glder alle beslutninger p dette omrde .
Vi ville virkelig gerne have haft , at De slog disse begreber tydeligere fast .
<P>
Vi er ligeledes meget bekymrede over , at den spanske regering fremhver samarbejdet med USA uden samtidig at tage afstand fra de valg , som den amerikanske regering trffer , og som rent faktisk ikke har noget med en retsstat at gre og tyder p en militarisering af retssystemet .
<P>
P samme mde gr vi ikke EU mere trovrdigt , nr vi taler om en international koalition mod terrorisme , men ikke siger noget om , hvordan den russiske regering fortsat terroriserer og delgger Tjetjenien .
<P>
( Bifald ) Herefter vil jeg gerne sige , hr. formand , at der i Deres regerings program er en emneliste , men ikke nogen klar definition af den europiske opbygnings politiske horisont .
Dette bekrftes af , at den eneste opgave , De overlader til konventet , som gr i gang om to mneder , er at opstille nogle konkrete og realistiske valgmuligheder , som skal forelgges for regeringskonferencen i 2004 .
De ved dog udmrket godt , at dette konvent skyldes fiaskoen i Nice , og at dets succes vil kunne mles ud fra dets evne til at vre et brud med den mellemstatslige EU-reformmetode og til at inddrage reprsentanter for befolkningerne og det civile samfund i den europiske integrationsproces .
<P>
Jeg hber virkelig , at det spanske formandskab vil se med positive jne p denne nyskabende erfaring og med sindsro acceptere , at det nu ikke kun er medlemsstaterne , men ogs borgerne og deres reprsentanter p europisk , nationalt og regionalt plan , som kan og skal deltage i fastlggelsen af EU ' s fremtid .
<P>
Apropos flles vrdier vil jeg bede Dem om ikke at undervurdere den europiske dimension i det , der i jeblikket sker i mit hjemland , Italien , hvor der konstant sttes sprgsmlstegn ved princippet om magtens deling , og hvor der stadig er et problem med koncentrationen af medierne , som ejes af nogle f personer , samtidig med at der er en ulst interessekonflikt .
<P>
Vi er desuden meget bekymrede over , at der i Deres program lgges meget ringe vgt p sprgsmlet om bredygtig udvikling og p den tvingende ndvendighed af at tage de miljudfordringer op , som vi str over for , ved hjlp af en konkret og kraftig indsats .
Vi tror , at den ringe vgt , der lgges p dette sprgsml , er en direkte konsekvens af en forldet opfattelse af , at der stadig eksisterer et modstningsforhold mellem prioriteringen af konomisk vkst og prioriteringen af miljbeskyttelse og livskvalitet .
Det er det modsatte , der er tilfldet .
Og jeg vil gerne understrege kraftigt , at miljhensynene i EU ' s og medlemsstaternes konomiske og sociale politikker og skattepolitikker under alle omstndigheder stadig er utilstrkkelige .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne meget hurtigt komme med to negative eksempler , som vedrrer Spanien direkte .
Det frste eksempel er den nationale vandplan , som der er strk modstand mod i Deres land , hr. formand . 400 mennesker i Madrid , 10.000 mennesker i Bruxelles og 25.000 individuelle klager til Kommissionen er ikke det rene ingenting , og vi agter at gre dette til et vigtigt element i vores arbejde .
Vi godtager ikke den holdning , at vandplanen er et nationalt anliggende for Spanien , og det er ikke alene , fordi den spanske regering gerne ville have , at 8 milliarder euro fra strukturfondene blev brugt til at finansiere en del af vandplanen , men ogs fordi dens gennemfrelse ville vre i strid med EU-lovgivningen om bevaringen af naturen og beskyttelsen af vandressourcerne , og fordi den ville skvvride konkurrencen p landbrugsomrdet .
Endelig godtager vi ikke denne holdning , fordi vandplanens egentlige forml er at overfre vandressourcer fra ugunstigt stillede regioner til rige regioner til gavn for et intensivt landbrug og en intensiv udvikling af turismen .
Det er en fejlagtig model , der allerede har medfrt skader , som vi ikke har rd til at gentage .
<P>
Hr. formand , jeg ville gerne have fremsat flere bemrkninger om liberaliseringen af elektricitetsmarkedet , men det vil jeg gre en anden gang .
Jeg vil under alle omstndigheder nske Dem god arbejdslyst i de kommende seks mneder .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , det spanske formandskab falder sammen med en vanskelig international situation , og det br beskftige sig med yderst relevante sprgsml .
Disse sprgsml krver faktisk , som De siger , hr . Aznar , mere Europa .
<P>
Indfrelsen af euroen har skabt en ny virkelighed .
Den mest presserende opgave , hr . Aznar , er at supplere euroen p det konomiske og det sociale omrde .
De har erklret , at De agter at tage fat p det , De kalder nye konomiske reformer .
Det betyder set med Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstres jne at prioritere den sociale side af den europiske konstruktion hjt og at styrke den konomiske og sociale samhrighed .
Vi mener ikke , at Europa vil fremme samhrigheden og den konomiske udvikling med liberaliserings- eller privatiseringspolitikker , med dereguleringer p beskftigelsesomrdet , der gr beskftigelsen usikker , med forringelse af det sociale sikringssniveau eller med skattereformer , som afskaffer princippet om tilstrkkelighed og progressiv beskatning i skattesystemerne .
<P>
P den anden side , hr . Aznar , krver den internationale konomiske situation fantasi og fleksibilitet .
Vi mener ikke , at det er hensigtsmssigt at forsge at klare den bundet af en snver og alt for restriktiv opfattelse af stabilitetspagten .
Der er ikke meget tvivl om , at verdenskonomien er ved at vre i tilbagegang , hr . Aznar .
EU har brug for en politisk tilskyndelse og en demokratisering af beslutningstagningen p det konomiske omrde .
Vi har brug for budgetter indrettet p beskftigelse og konomisk og social samhrighed .
Stabilitetspagten skal gres mere fleksibel og i hvert fald bevare de offentlige investeringer ved for store underskud som en udgift , der er et ndvendigt element i udviklingen af Unionens fremtid og p kort sigt ogs et element , der kan ge den konomiske aktivitet og gre den mere dynamisk .
Det er pkrvet at supplere den flles valuta med en harmoniseringsproces p det skattemssige , arbejdsmssige og sociale omrde ved at skabe en gte konomisk politik - ikke kun monetr - og stte voldsomt skub i det flles sociale Europa .
Endelig bekymrer det os , hr . Aznar , at man ikke forsger at styrke de offentlige tjenesteydelser ud fra en social opfattelse af den europiske konstruktion .
<P>
Mange af de reformer , der er oppe i tiden i de europiske lande , gr det af med offentlige monopoler i strategiske sektorer , men de bliver ofte omdannet til private oligopoler , hvilket vanskeliggr den offentlige kontrol med dem , uden at det betyder , at de bliver mere effektive .
Jeg kunne nvne flere eksempler fra forskellige lande p jernbanetransportens situation , p sundhedssystemer og p elforsyning .
Vi mener derfor kort sagt , hr . Aznar , at topmdet i Barcelona br afspejle den type overvejelser om en meget mere dynamisk og strk opfattelse af den europiske sociale konstruktion .
<P>
De ved - svel som jeg - at det , jeg tydeligt udtrykker p dette omrde , er de forskelle , der som bekendt eksisterer mellem vores forskellige politiske krfter .
Faktisk br forhandlingerne om grundlaget for aftalen om udvidelse - det har det spanske formandskab sagt , og det er jeg enig i , hr . Aznar - afsluttes i dette halvr .
Hvis det ikke sker , vil det ikke vre muligt at gennemfre udvidelsen i 2004 .
<P>
I den forbindelse , hr . Aznar , vil jeg gerne sige flgende : En Union af 27 stater - med udvidelsen p 10 stater - vil udvide EU ' s areal med 34 % , forge befolkningen med mere end 28 % , men Fllesskabets indtgter vil knap nok stige med 5 % .
Er man klar over den politiske udfordring , som udvidelsen indebrer ?
Begriber man den mulige forgelse af de sociale problemer , som udvidelsen medfrer ?
I jeblikket lever 16 % af befolkningen i EU med nogle indkomster pr. indbygger , der ligger 90 % under gennemsnittet i Fllesskabet , og i en Union med f.eks. 27 stater ville denne andel stige til 34 % .
<P>
Vi mener derfor , at vi for frste gang - til forskel fra det , der skete med de skaldte Delors-pakker , hvor der ved flere efterflgende udvidelser af det indre markeds omrde var faste lfter om afgrende forbedringer af den konomiske og sociale samhrighed - befinder os i en situation , hvor den konomiske og sociale samhrighed - som den kom til udtryk i Delors-pakkerne - br styrkes og forges voldsomt .
Vi vil derfor gerne hre en utvetydig tilkendegivelse i den retning .
<P>
Landbrugsforhandlingen slutter muligvis med vedtagelsen af en overgangsperiode , der gr det muligt at dispensere for afslutningen i 2006 .
Problemet er , hvad der skal ske bagefter .
Landbruget krver som enhver anden konomisk aktivitet perspektiver , og forhandlingen br vre ledsaget af tydelige signaler om landbrugspolitikkens fremtid , hvor vi givetvis vil blive vidne til nogle menneskers anmodninger om at sljfe flles politikker for at opn budgetbesparelser .
Vi er andre , der mener , at de flles politikker ikke br sljfes , men styrkes p nogle omrder , f.eks. hvad angr fdevaresikkerhed og miljsprgsml , der burde gennemsyre alle vores fllesskabspolitikker .
<P>
Sprgsmlet om strukturfondene bringer - som da jeg talte om Delors-pakkerne - den fremtidige politiske udformning af EU frem i frste rkke .
Et strre EU vil krve en strre indsats for at forge den konomiske og sociale samhrighed mellem regionerne .
<P>
Vi skal faktisk , hr . Aznar , oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed for borgerne med fuld respekt for vores landes demokratiske traditioner og for de grundlggende menneskerettigheder , som er anerkendt i vores charter .
I dette omrde er der ikke plads til terrorisme .
Terrorismen er vores fjende , men der br heller ikke vre plads til undertrykkende love og foranstaltninger , der ikke har noget at gre med denne kamp , og som bidrager til at indskrnke borgernes retssikkerhed .
Oprettelsen af dette omrde med frihed skal ogs vre en lejlighed til at harmonisere retssikkerheden p et meget hjt plan .
<P>
Jeg vil for at spare tid tale meget konkret om udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , hr. rdsformand .
Det spanske formandskab har ansvaret for at sikre , at EU og Europa-Parlamentet i samarbejde med det spanske formandskab tager et afgrende skridt for at finde en retfrdig lsning i Mellemsten .
Vi mener , at det skal vre helt klart , at afgrelser truffet af FN og i henhold til folkeretten skal respekteres , og at Israels ulovlige og militre besttelse af den palstinensiske stat br ophre .
<P>
nsket om at stte skub i Barcalona-processen , der i jeblikket er get i st , skal bifaldes .
Det er ndvendigt med en gte regional integration af landene syd for Middelhavet .
Udviklingen af regionen kan ikke udelukkende baseres p bistand eller handelsindrmmelser fra EU ' s side til de enkelte middelhavslande .
<P>
Mere Europa er ensbetydende med at sikre den regionale stabilitet og fremme vores omgivelsers konomiske udvikling .
Derfor mener vi , at initiativet om oprettelse af en Euro-Middelhavs-udviklingsbank er godt .
Men for mske at gre dette sprgsml mere kompliceret , hr . Aznar , skal konflikten mellem Marokko og Sahara lses ved , at der afholdes en folkeafstemning om selvbestemmelse , som FN har bestemt det .
Holdningen hos den spanske regering , som er loyal over for det spanske ansvar over for saharanerne og respekterer den internationale legalitet , til dette problem er efter vores mening prisvrdig .
<P>
Det spanske formandskabs strste indsats br vre rettet mod Latinamerika , netop p et afgrende tidspunkt med tilspidsede situation i Colombia og den argentinske konomis sammenbrud .
Europa-Parlamentet gik enstemmigt ind for en forhandlet lsning p den lange konflikt , der delgger Colombia , og tog afstand fra den militarisering af konflikten , som USA har foreslet med Colombia-planen .
I denne tragiske tid kan EU ' s myndige stemme vre afgrende for , om dialogen mellem regeringen og guerillaen konsolideres .
Vi hber , hr . Aznar , at De handler derefter .
Det belgiske formandskab har taget afgrende skridt til normalisering af forbindelserne med Cuba ved at begynde at g bort fra den skaldte flles holdning , der snarere hrer den kolde krig end nutiden til .
<P>
Hr . Aznar , min politiske gruppe er get strkt ind for konventet .
Vi ville have foretrukket et mere alsidigt bidrag , men vi er overbevist om dets betydning .
Det spanske formandskab har sagt , at konventets emner br vre meget bne , og at det ville vre nskeligt , om dets aftaler og konklusioner dannede grundlag for regeringskonferencens fremtidige beslutninger og traktaten i 2004 .
<P>
Hr . Aznar , som De ser , har jeg skitseret positive og negative holdninger .
De kan regne med vores samarbejde om alle de sprgsml , som er positive , og det siger jeg p vegne af den beskedne gruppe , som jeg reprsenterer i min gruppe .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , i prsentationen af formandskabets program med hensyn til de vigtigste politiske sprgsml , som vil blive rejst af EU i lbet af de nste seks mneder , har den spanske ministerprsident erklret , at hans frsteprioritet under det spanske formandskab vil vre den globale bekmpelse af terrorisme .
Jeg sttter fuldt ud denne politiske mlstning .
EU har truffet en rkke foranstaltninger til bekmpelse af international terrorisme som en umiddelbar reaktion p de grusomme terrorhandlinger i USA i september sidste r .
EU ' s bestrbelser p at forhindre anvendelse af det europiske konomiske system til hvidvaskning af penge i forbindelse med terrorisme m fortstte .
De 15 regeringer i EU br ogs have mulighed for at indefryse midler tilhrende terrorister og vrige involverede i organiseret og international kriminalitet .
<P>
Jeg bifalder den spanske regerings mlstning om at fremme politisamarbejdet p tvrs af grnserne i EU .
Det er meget vigtigt for EU ' s efterretningstjenester og Europol at samarbejde i forbindelse med udveksling af oplysninger , hvis man skal komme terrornetvrkene til livs .
<P>
Udvidelsesforhandlingerne med ansgerlandene gr ind i en ny fase under det spanske formandskab .
Formandskabet har fet overdraget to meget vanskelige punkter i forhandlingerne om udvidelsen , nemlig landbrugspolitik og sttte til regional udvikling .
EU og ansgerlandene m sammen udarbejde en aftale om disse vanskelige punkter i drftelserne . Ellers kan udvidelsen ikke finde sted hurtigt og vellykket .
<P>
Lande i Central- og steuropa modtager i jeblikket midler fra strukturfondene for at gre deres konomier mere konkurrencedygtige .
Dette er en vigtig politisk mlstning , da det vil sikre , at disse lande efter udvidelsen kan deltage i EU i et konkurrencedygtigt klima .
Hvis Central- og steuropas konomier ikke er konkurrencedygtige , kan de ikke deltage reelt og effektivt i det indre marked .
Fremme af Central- og steuropas markedskonomier er ligeledes godt for erhvervslivet i EU , som s kan udvide markedsomrderne .
<P>
Den spanske regering skal ogs indkalde konventet i marts i r for at se p udviklingen af EU-politikker i Unionen i forbindelse med den nste regeringskonference i 2004 .
Det er vigtigt , at konventets opgaver er klart definerede , og at konklusionerne ikke ender som en uopnelig nskeseddel .
ndringer til traktaterne skal godkendes af EU ' s ledere , og ethvert forslag fra dette konvent skal vre afbalanceret , progressivt og opneligt .
<P>
Jeg bifalder ogs den spanske regerings forpligtelse til at fremme gennemfrelsen af EU-forordninger og -direktiver til udvidelse af anvendelsen af ny teknologi til hele EU .
Det er isr vigtigt , hvis EU skal forblive konkurrencedygtigt fremover .
<P>
Endelig vil jeg sige , at en af de store skuffelser i Laeken var det mislykkede forsg p at n til enighed om placeringen af 12 nye vigtige EU-organer .
Jeg hber , at den spanske regering hurtigt kan n til enighed om placeringen af disse vigtige organer , isr Den Europiske Fdevaremyndighed og Det Europiske Sfartssikkerhedsagentur .
<SPEAKER ID=57 NAME="Bonde">
Hr. formand , den mindste gruppe i Parlamentet , Gruppen for Demokratiernes Europa , vil ogs gerne byde rdsformanden , hr .
Aznar , velkommen , og vi vil gerne tale lidt om konventet , som starter den 1. marts med 105 medlemmer , og som vil vre meget skvt sammensat , og med et prsidium , der bestr af 14 medlemmer , og som ogs ser ud til at blive meget skvt sammensat .
Jeg vil gerne opfordre Dem til at sikre , at der blandt disse 14 medlemmer ogs er reprsentanter for de 49 % , der stemte nej ved folkeafstemningen om Maastricht i Frankrig , eller for de godt 50 % , der har stemt nej ved et par folkeafstemninger i Danmark .
Det forekommer mig meget uhensigtsmssigt at sammenstte et prsidium med 14 reprsentanter , der tnker ens og producerer et resultat , som s efter en 3-4 r ender med at blive vltet ved en folkeafstemning .
Det var mere praktisk at g i dialog med det samme med de forskellige standpunkter , der er i befolkningerne , og s sikre et varigt kompromis .
<P>
Intergruppen her i Parlamentet , som hedder " SOS Demokrati " , og som p en mde er fderalisternes modpol og samarbejdspartner i benheds- og nrhedssprgsml , har haft et udmrket mde med hr . Verhofstadt og vil ogs anmode om at f et tilsvarende mde med Dem .
Under dette mde lovede hr . Verhofstadt to interessante ting :
<P>
Det ene var , at han opfordrede til , at der i alle delegationer skulle vre det , vi kalder eurorealister , fra alle lande , og at f.eks. i det mindste n af de tre reprsentanter fra to lande - to fra parlamentet og en fra regeringen - skulle vre en person med en eurorealistisk holdning .
Han lovede , at han ville arbejde herfor og opfordrede os til at lave kampagne for at opn dette .
Hans andet lfte var , at han ville g ind for en efterflgende folkeafstemning .
<P>
Mit sprgsml til hr .
Aznar er , om han ogs vil opfordre til , at der kommer en bred reprsentation , og sikre , at der bliver folkeafstemninger bagefter ? Vil han vre med til at sikre , at der udarbejdes to forskellige udkast , en forfatning for en demokratisk forbundsstat og en demokratisk aftale mellem selvstndige lande , s folk kan se forskellen ?
Vil han vre med til at afholde en vejledende folkeafstemning om to forskellige forslag ? Vil han vre med til at sprge folk , hvad de mener , og s lade en regeringskonference indkalde for at lave et kompromis ?
Vi skal diskutere , hvordan Chartret kan binde institutionerne uden at komme i karambolage med forfatningerne og Menneskerettighedsdomstolen . Hvordan en opdeling af traktaten i to dele ikke bare hindrer muligheden for folkeafstemninger ved ndringer .
Hvordan over tredive beslutningsformer kan skres ned til tre overskuelige former . Hvordan vi skal formulere en vetoret i vitale sprgsml uden at lamme det hele .
Hvordan de nationale parlamenter skal knyttes til samarbejdet , og om de kan overtage Kommissionens initiativ , monopol og kompetencekatalog . Og hvordan man sikrer , at det ikke bare gr , sdan som det gik med legalitetsprincippet .
<P>
Og s til sidst vil jeg i forbindelse med benheden , som ogs Graham Watson var inde p , sprge Dem , hr . Aznar , om De vil ndre Spaniens holdning og sikre , at Parlamentet fr det samme , som Ministerrdet fr .
Som en ven af Spanien , nsker jeg Dem srligt velkommen her , og jeg hber , at De vil overraske og gennemfre den benhed , som Sverige ikke kom igennem med , og som Belgien ikke arbejdede for .
Bienvenido .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Mange tak , hr. formand .
<P>
( Taleren fortsatte p baskisk )
<P>
Urte berri on danori eta zuri zorionak Lehendakari Jauna . Hr. formand , godt nytr til alle , og tillykke til vores nye formand .
I gr nvnte hr . Poettering , at Deres irske nationalitet var det bedste bevis p politisk succes for sm lande i vores kontinent .
Som basker glder det mig meget at hre , for Irland , som kun har eksisteret i et rhundrede , er et opmuntrende eksempel for en europisk statsls nation som vores .
Ogs af denne grund nsker jeg Dem held og lykke .
<P>
I de kommende mneder vil den spanske regering imidlertid st ved Deres side , nr De flger den kurs , som Deres forgngere har lagt for Dem .
Lad mig minde om , at den spanske regering med sin manglende vilje til at lgge de nationalistiske skyklapper forpassede den strste chance for fred i mere end en generation .
Kan De , hr. ministerprsident , give Parlamentet blot et lille hb ved at forsikre , at De vil arbejde for en politisk lsning p den fortsatte konflikt i Baskerlandet ?
Tiden er ved at rinde ud .
I slutningen af denne uge vil De have 10 % mindre tid tilbage af Deres formandskab .
De m skynde Dem .
Vi er klar til et gennembrud i den jeblikkelige fastlste situation .
Jeg vil slutte af med at gentage hr . Watsons ord .
Han sagde , at det er ndvendigt at anerkende , at politiske problemer ofte krver politiske lsninger .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Da vi takket vre nogle af gruppeformndenes evner til at formulere sig er forsinkede , vil jeg vre lidt mindre fleksibel .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg hber ikke , at De begynder at afkorte taletiden fra nu af .
<P>
Jeg tror , at man under forhandlingen her i formiddag helt tydeligt mrker , at vi har , at vi oplever et afgrende jeblik for den europiske integration .
Og derfor mener jeg , at de ambitioner , der er i det spanske formandskabs ml - som alle sammen kan betegnes som historiske - lever helt op til det faktum .
Det er helt sikkert , at den beslutsomhed og endda entusiasme , hvormed 300 millioner europiske borgere har taget euroen til sig , betyder , at vi kan se optimistisk p fremtiden .
<P>
Europa-Parlamentet skal nu som et udtryk for den folkelige vilje vise sin evne til at spille den rolle som igangstter i debatten , som det har haft igennem isr de sidste seks mneder under det belgiske formandskab , hvilket den spanske regeringschef har understreget i formiddag .
<P>
Vi har vret Kommissionens og Rdets ansporing til f.eks. at give medlemsstaternes retlige myndigheder fllesskabsinstrumenter , der gr forsvaret af frihedsrettighederne mod terrorisme mere effektivt .
I Parlamentet har det siden begyndelsen af denne valgperiode mere end noget andet sted vret benbart , at terrorisme er et problem og en trussel for alle , ikke kun for de direkte ofre .
<P>
Derfor er rdsformandens udtalelse om , at det er ndvendigt at forbedre proceduren med flles beslutningstagning ved den nste ndring af unionstraktaten , en erkendelse , man br vre taknemmelig for .
<P>
Vi vil bruge den samme metode til den ndring som den , der blev brugt under udarbejdelsen af chartret om grundlggende rettigheder - som min gruppe naturligvis nsker bliver indarbejdet i den nye traktat - det vil sige gennem et konvent , der bnes i marts i Parlamentets hjemsted , som vi er blevet bekendt med i formiddag .
<P>
Vi har tiltro til , at Rdets positive holdning varer ved under konventets arbejde , s vi kan opfylde to behov , nemlig for det frste at bringe fllesskabsinstitutionerne nrmere borgerne ved at gre dem mere demokratiske , mere effektive og gennemsigtige og for det andet at gennemfre en gennemgribende reform af en institutionel ramme beregnet for de seks oprindelige stater og tilpasse den til en virkelighed med 25 eller flere medlemsstater , som vi forventer at se i 2004 .
<P>
Mine damer og herrer , forhandlingerne om udvidelsen af EU - nogle af de vigtigste kapitler skal , som det er blevet nvnt , drftes i de kommende mneder - br p ingen mde afspores af hjemlige diskussioner .
Tvrtimod br regering og opposition i de nuvrende medlemsstater undg partipolitiske konfrontationer for at n Unionen store ml .
<P>
Hr . Barn , husk p , at et formandskabs succes ikke mles ud fra nationale forhold og endnu mindre partipolitiske .
I formiddag har De erkendt , at De har brug for nogle kurser .
Jeg er bange for , at det ikke kun drejer sig om edb-kurser .
De har talt som spansk socialdemokrat .
Det burde kunne forventes , at De udtrykker den samme loyalitet , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti har udtrykt over for de to foregende formandskaber .
<P>
( Protest fra PSE-Gruppen ) Hr. formand , vi skal benytte dette halvr til at sikre , at EU bliver strkere i verden , at det deltager i de internationale debatter med en flles holdning .
Derfor er det ikke bare ndvendigt at gennemfre institutionelle reformer af FUSP for at gre den mere effektiv og synlig inden for og uden for vores grnser , men ogs at forbedre de instrumenter , som EU rder over allerede , f.eks. Fllesskabets eksterne tjeneste .
<P>
Dette halvr byder uden tvivl p utallige udfordringer , som krver alles indsats og samarbejde : borgere , europiske institutioner , regeringer og politiske partier .
Vi har fuld tillid til , at dette formandskab vil tage endnu et skridt fremad mod et bredere og mere samlet Europa , der er mere bent udadtil og tttere p borgerne .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , udvelsen af et formandskab er altid en lejlighed til , at et land kan vise sit engagement i den flles sag , som ganske enkelt er at fremme den europiske konstruktion til fordel for borgerne .
Jeg ved , hr. rdsformand Aznar , at det ikke bliver let for Dem , at den internationale situation p det politiske og det konomiske plan er vanskelig , og at det belgiske formandskab , som det er blevet nvnt , desuden har skruet forventningerne op .
Men tvivl ikke p , hr. formand , at de spanske socialdemokrater uden forbehold vil gre deres til , at dette formandskab bliver en succes for Spanien og Europa .
Vi vil aldrig vre illoyale , aldrig .
Der er andre , som m fortryde , at de har vret det .
Vi nsker , at De gr det godt , for vi vil have , at dette formandskab giver Spanien anseelse i Europa .
Derfor , hr. formand , skal Deres egne regeringsmedlemmers indsats vise , at De er p hjde med situationen .
<P>
I Deres redegrelse har De , hr. formand , gennemget Europas prioriteter i jeblikket .
Udvidelsen , Lissabon-processen , den internationale alliance for frihed og mod terrorisme , det flles omrde med sikkerhed og retfrdighed , udenrigspolitikken , forbindelserne med Middelhavslandene , Europas rolle i Latinamerika . Sdan lyder dagsordenen , hr. formand .
Men vi socialdemokrater ville gerne have hrt Dem give et konkret tilsagn , fremkomme med et ambitist initiativ p nogle af disse omrder .
Vi havde f.eks. gerne set , at De , da De talte om Lissabon-processen , havde lagt vgt p de sociale aspekter .
For Lissabon-processen indeholdt et strategisk ml , der , sammen med oprettelsen af et mere velstende og konkurrencedygtigt omrde , indeholdt mlstninger om fuld beskftigelse og strre samhrighed .
<P>
Forpligt Dem til , hr. formand , at alle koordineringsmetoderne vedrrende disse strategier for den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bliver mere og mere flles .
Lad Europa-Parlamentet , fagforeninger og arbejdsgivere deltage i denne proces .
Det vil efter vores mening vre mere Europa .
Jeg kan give et andet eksempel : Middelhavsomrdet og Latinamerika er europiske prioriteter , men et godt spansk formandskab burde p grund af dets nrhed og gode forbindelser vre i stand til at gre sig bemrket , hvad angr disse to geografiske omrder .
Alligevel er der i Deres program ikke nogen konkrete initiativer til at puste liv i dialogen og samarbejdet ud over oprettelsen af Euro-Middelhavs-udviklingsbanken , der imidlertid blev nvnt i Barcelona i 1995 og senere i Laeken .
De siger hverken , hvordan eller hvornr De vil afslutte forhandlingerne med Mercosur og Chile .
Vi savner konkrete tilsagn .
<P>
Vi kan godt lide , hr. formand , at De har valgt valgsproget " mere Europa " , og det er ikke , fordi det er en klassiker fra den socialdemokratiske familie .
Jeg vil sige til Dem , at vi ikke vil dmme Dem p det antal mder , De afholder i lbet af halvret , vi vil dmme Dem p resultaterne .
Det betyder alts , hr. formand , at De m g fra ord til handling .
Hvad forstr De ved mere Europa ?
Jeg gr ud fra , at det ikke , som udenrigsminister Piqu udtrykte det , er , at Europa skal tale med n stemme i 2050 , for s er det ikke noget at gre et stort nummer ud af .
Jeg er virkelig imponeret over udenrigsministerens ambitioner .
Mere Europa er mere sikkerhed , men ogs mere frihed .
Mere Europa er mere beskftigelse og mindre ulighed .
Mere Europa er mere demokrati og mere deltagelse .
Mere Europa er ogs en Union , der er mere aktiv i forsvaret af menneskerettighederne .
Mere Europa er i den sidste ende ogs , hr. formand , mindre nationalisme , af den gamle og den nye slags .
<P>
Hr. formand , hvis De gr sdan , vil vi vre de frste til at rose Dem .
Vi nsker , at De m f succes , og vi nsker at fejre den sammen med Dem .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst understrege Den Liberale Gruppes og mit partis , Det Catalanske Demokratiske Konvergenspartis , sttte til at sikre , at dette formandskab bliver en succes og vurderes lige s positivt som de to foregende spanske formandskaber .
<P>
Af de emner , som har hj prioritet for det nuvrende formandskab , vil jeg fremhve tre .
<P>
Vi nsker , at Det Europiske Rds mde i Barcelona i marts munder ud i konkrete tilsagn og resultater , som kan kontrolleres , s det kan sikres , at de strukturelle reformer og liberaliseringsprocesser , som er ndvendige for at opfylde mlene i den proces , der blev indledt p Det Europiske Rd i Lissabon , rent faktisk bliver gennemfrt .
<P>
Vi nsker , at Euro-Middelhavskonferencen vil fremme en ny fase i den proces , der , ogs under spansk formandskab , blev indledt i 1995 i Barcelona for at sikre et strre og bedre samarbejde mellem EU og tredjelande i Middelhavsomrdet .
Vi gr ind for , at der oprettes en finansiel institution , som gr det muligt at anvende midler afsat til middelhavsprogrammer fuldt ud og effektivt .
Det er ndvendigt at intensivere Unionens udenrigspolitik , som en stor del af freden og stabiliteten afhnger af i fremtiden .
<P>
Vi forlanger , at formandskabet i kraft af dets ngleposition som medlem af konventets prsidium sikrer , at de konstitutionelle regioner inddrages og deltager i EU ' s institutioner i den forfatningstekst , som skal vedtages p regeringskonferencen i 2004 .
Som formanden for Den Liberale Gruppe fremhvede i sit indlg , kan EU ikke anses for at vre fuldkomment , hvis regionernes Europa ikke inddrages og deltager fuldt ud .
Det er et emne , som vi , under det spanske formandskab , der indledes med konventet , anser for at vre af strste vigtighed , som det er blevet understreget .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , Spanien vil varetage EU ' s formandskab med et ambitist og selvstndigt forslag til prioriteter .
Den europiske konstruktion skabes i dag ved at ge frihedsrettighederne , trnge de intolerante op i en krog og gre den forenelig med den ndvendige kamp mod terroristerne .
<P>
Den spanske prioritet om udvidelsen er ikke ledsaget af de ndvendige tilsagn , der kan garantere de legitime ml for ml 1-omrderne .
<P>
Reformen af den flles landbrugspolitik , debatten om udvikling af landdistrikterne , proceduren med flles beslutningstagning i landbrugssprgsml og fdevaresikkerhed for at undg meget bekostelige kriser og opskrmthed blandt forbrugerne er afgrende for mig som andalusier og for sikring af fremtiden .
Tilstedevrelsen af de selvstyrende regioner i Rdet , nr der skal behandles sager , som angr os , og som vi har forstand p , vil altid vre positiv og berigende .
<P>
Afspejl Spaniens virkelighed i Europa .
Forsg ikke at skjule den , hr .
Aznar . De selvstyrende regioner er ogs stat .
Et pluralistisk Spanien i et pluralistisk Europa skaber mere Union .
Accepter den politiske og sociale virkelighed .
<P>
Hr . Aznar , De har ikke nvnt Marokko direkte i Deres tale .
Inddrag det i Deres formandskab .
<P>
Hr . Aznar , gid formandskabets neutralitet ikke lammer vores berettigede europiske ml om samhrighed .
Vr faste , men ogs dialogsgende .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , jeg er ked af , at nogle af venstrefljens politikere endnu en gang benyttede sig af et pskud til at komme med en partipolitisk , negativ holdning til Italien - og sledes til et folk , som frit og demokratisk har valgt sin regering - i debatten om EU ' s fremtid og nutid .
P den anden side skal man ikke tage sig af bagataller - de minimis praetor non curat .
<P>
Hr. rdsformand Aznar , det spanske formandskabs program er rigt p emner og mlstninger , og vi kan se , at der fr et hvilket som helst initiativ bliver gjort en indsats for , at politikken igen kommer i fokus i debatten .
Af tidsmssige rsager har vi kun mulighed for at tage nogle f punkter op .
Den flles konomiske politik , som De var inde p , og som kommissionsformanden nvnte som et vsentligt element for fremtiden , bekrfter det , vi sagde , da vi vedtog euroen i Bruxelles , nemlig at en monetr politik ikke er mulig , hvis ikke vi har en strk flles konomisk politik .
Middelhavspolitikken skal fortstte i et mere konstant og hurtigere tempo , for selv om samarbejdet mellem de europiske landes efterretningstjenester for at bekmpe terrorismen er yderst vigtigt - hvilket vi ogs understregede i forhandlingen om dette emne her i Parlamentet - er det i lige s hj grad en kendsgerning , at det er ndvendigt at bekmpe fattigdommen , at genskabe freden i Mellemsten og at srge for et harmonisk politisk tyngdepunkt i EU . Derfor skal hovedpunktet p det kommende topmde i Barcelona vre en strk Middelhavspolitik .
Vi skal virkeliggre begrebet " mere Europa " , nemlig mere borgernes Europa , det vil sige nogle mindre bureaukratiske og mere demokratiske institutioner samt strre respekt for traditionerne og de enkelte landes srprg . Det skal vre et Europa , som ikke gr landene ensartede , men som giver de enkelte lande mulighed for vkst , sdan som Parlamentets formand , hr .
Cox , ogs mindede om i gr .
<P>
Vi m heller ikke glemme Argentina-sprgsmlet . Det er nemlig den 120. krise siden 1975 .
Derfor skal vi ogs tage spekulationsproblemerne op og misforholdet mellem den reelle konomi og den konomi , som netop er den officielle . Vi skal tage Argentina-sprgsmlet op ved straks at yde sttte , og det skal vi ogs , fordi venskabsbnd og traditioner knytter vores lande til Argentina .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , det er virkelig beklageligt , at Spanien , der er et stort land , som str Frankrig og franskmndene meget nr , har valgt dette slogan " mere Europa " , som ikke er nyt , for nr alt kommer til alt , har det vret et obligatorisk slogan i nsten 50 r , og som ikke burde bekymre os , for dette " mere Europa " giver sig helt banalt kun til udtryk som en stadig stigende delggelse af det , som er Europas grundlag , hvilket vil sige nationerne .
<P>
Men p en vis mde er Spanien ikke nytnkende .
Det er i srdeleshed ikke nytnkende p det omrde , som De har valgt at prioritere hjest , hr. regeringschef , det vil sige bekmpelsen af terrorisme .
Der er noget latterligt ved at bekmpe terrorismen , nr man tilsyneladende gr alt for at styrke sine rdder - bde de overfladiske og de dybtgende - i Europa som i resten af verden .
Med hensyn til de overfladiske rdder eksisterer der benbart den latterlige og kriminelle besttelse med at ophve grnserne , hvilket er en besttelse , som naturligvis ikke gr andet end til stadighed at gre det svrere at foretage politikontrol , og som helt sikkert fremmer en globalisering , der siden tidernes morgen har vret den store force for alle former for terrorisme .
<P>
Ud fra et mere grundlggende synspunkt skader ophvelsen af grnserne de nationale tilhrsforhold , der i rhundreder har vret et udgangspunkt i sted og tid for menneskene , med andre ord givet dem en plads i historien .
De fler sig nu sat tilbage til deres etniske oprindelse og vil herefter deltage i kampen mod det , der er tilbage af nationalstaten , hvilket er en kamp , som vi for vrigt nogle gange bifalder .
I Spanien sker det , som ogs sker andre steder .
Den baskiske terrorisme kan i vores jne kun bekmpes ved en stadfstelse af en omfattende spansk politik p verdensplan . Det er en politik , som Spanien for vrigt heldigvis har midlerne til at fre i Europa , i Middelhavsomrdet og i Latinamerika .
Men Europa ngter at stadfste dette .
<P>
Og endnu mere grundlggende er det , at terrorismen favoriseres og fremmes af det dybe kaos , som verden kastes ud i ved de vanskelige tilstande , som kapitalismens hjhellige lrestning , som er liberalisering af samhandlen , medfrer for landene .
Dette medfrer ikke blot delggelse af de nationale tilhrsforhold , som for vrigt er en af kilderne til den islamiske terrorisme , men ogs opfrelsen af en egentlig mur under falsk pskud af globalisering mellem den rige og den fattige verden , som fler sig afskret fra fremtiden og derfor drevet mod de vrste yderligheder .
<P>
Ud fra det synspunkt er det heldigvis opmuntrende , at landene rejser sig , srligt i Europa , med de positive udmeldinger , som vi i dag har fet fra Italien og Tyskland , i gr fra Danmark og Irland , og som vi i morgen - det tvivler jeg ikke p - vil f fra Frankrig .
Hr. regeringschef , det burde vre det centrale emne i de kommende seks mneder .
Og hvis De virkelig har valgt at forngte de nationale realiteter , kan jeg og vi kun nske Dem held og lykke .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hr. formand , velkommen og et stort tillykke !
De har forelagt Deres formandskabs meget omfattende program for os .
Tillad mig at komme med nogle forslag for ogs at gre det stort og ambitist .
<P>
Jeg tilhrer en politisk gruppe , som til forskel fra mange andre altid har vret af den opfattelse , at det eneste virkeligt konkrete er ider og fremtidsvisioner .
Under Deres formandskab bliver det muligt at fuldfre en gammel id , som nogle af os yderliggende tilhngere af ret og international ret har haft i mange r .
Under Deres formandskab kan De til gavn for menneskeheden gennemfre oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol for folkedrab , krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden .
Det bliver en historisk dato og en grundlggende ndring , som foruden traktaterne giver os det frste element af en international domsmyndighed .
<P>
Det er ndvendigt med 60 ratificeringer , og vi er nu oppe p over 50 .
Mange af de lande , som ligger tt p os , og som vi har venskabelige forbindelser til , er langt fremme .
Hvis De nsker det , bliver det med vores alle sammens hjlp - Europa-Parlamentet skal drfte dette emne til februar - muligt at indgive de 60 ratificeringer til det spanske formandskab p 200 millioner europiske borgeres vegne .
Jeg hber , at De vil benytte Dem af denne mulighed for en historisk dato , hvor der sker en ndring .
Tnk blot p , hvilken forskel det ville gre , ogs nr det glder bekmpelsen af terrorisme , hvis vi ligesom i Milosevics tilflde - han er en simpel krigsforbryder , der venter p sin dom - i dag havde mulighed for at overfre en Osama bin Laden eller en Mullah Omar til en international straffedomstol , uden at vores amerikanske venner var ndt til at opfinde militrdomstole eller alt muligt andet .
Dette har vi og De dog mulighed for , og der er ingen tvivl om , at det er noget , vi br strbe efter .
<P>
Man kan selvflgelig kun vre enig i , at terrorismen skal bekmpes , hr. formand , men det , som bekymrer mig , er den politiske lsning , for det er klart , at det ikke er tilstrkkeligt med hverken militre lsninger eller domstolslsninger .
Den politiske lsning er svag . Vi bliver ved med at tro p og praktisere princippet om , at vores fjenders fjender automatisk er vores venner .
Vi risikerer ukritisk at godkende de mest utrolige regimer som umiddelbare allierede , fordi vi har brug for det .
Nogle af dem er tt p os , hr. formand , og ligger mske p den anden side af Middelhavet .
<P>
Der er et andet punkt , som jeg gerne vil gre Dem opmrksom p .
Jeg mener nemlig , at vi befinder os ved siden af en krudttnde , og jeg mener , at et nyt syn p vores forhold til Middelhavsomrdet br have frsteprioritet i jeblikket og utvivlsomt ogs i den nrmeste fremtid .
<P>
Dette var blot nogle f forslag , hr. formand , men det er en mde at have nogle konkrete visioner p , og det er lige prcis den flelse , som ogs borgerne forlanger af os .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil indlede med at nske Rdets formandskab held og lykke med det ambitise program , som det har forelagt her i formiddag .
Nogle af mine kollegers indlg har mindet mig om det , som Marx , ikke Karl , men Groucho , sagde om nogle litteraturanmeldere , der var s travlt optaget af at skrive anmeldelsen , at de aldrig havde fem minutter tilovers til at lse romanen i .
<P>
Jeg vil sige , hr. formand , at det spanske formandskab har en rkke ml , som forelgges umiddelbart , bde hvad angr den interne og den eksterne side af projektet .
Det er klart , at det drejer sig om at forene synspunkter , skabe enighed og lgge kursen , s EU-projektet kan gre fremskridt .
Det krver to ting .
Det krver en metode , og i Laeken besluttede man sig for konventsmetoden , som er en nyskabende metode : Europa kan ikke skabes p grundlag af koncentriske cirkler .
Og det krver ambitioner .
<P>
Jeg er ikke enig i det , som min gode ven hr . Watson , som jeg lyknsker med udnvnelsen til formand for Den Liberale Gruppe , sagde , for jeg mener , at Spanien er i en meget god position til at yde sit bidrag til at overvinde en af vor tids historiske udfordringer , der bestr i at finde ud af , hvordan man forener , hvordan man med fornuft og omtanke kombinerer forenethed og mangfoldighed .
Hvordan kan man f EU til at ligne et velafstemt orkester , veltempereret , som Mozart sagde , der flytter sig ved demokratisk kraft og ikke som en bataljon , der adlyder et hornsignal .
<P>
Hr. formand , da friheden rt blev angrebet af grusomhederne den 11. september sidste r , blev det soleklart , at begreberne sikkerhed , forsvar , samarbejde , udenrigspolitik og udviklingsbistand er indbyrdes forbundne , og at de skal give sig udslag i en flles bevidsthed om , at de trusler og farer , som terrorfnomenet reprsenterer , berrer os alle sammen lige meget , og vi skal derfor alle sammen reagere lige meget p dem .
<P>
To ord , hr. formand , om Latinamerika .
Parlamentet mener , at Latinamerika ikke har brug for gaver , men for muligheder .
Men Parlamentet mener ogs , at man nogle gange m g fra velsignelserne til regnskabsbgerne , og derfor har vi forget de belb vsentligt , som Kommissionen har foreslet , og som skal bruges til samarbejdet med denne region i 2002 , og vi har forelagt et omfattende katalog over foranstaltninger , der skal give det strategiske ml om at opn et strategisk bilateralt partnerskab , som stats- og regeringscheferne skitserede p topmdet i Rio de Janeiro , indhold .
Derfor hber vi , som rdsformanden har erklret , at topmdet i Madrid kan sende et klart og veldefineret budskab om Europas nye engagement i Latinamerika .
<P>
Jeg er slet ikke i tvivl om , at den etage , som Rdets formandskab skal rejse p den europiske konstruktions bygning , vil vre p hjde med de ambitise prioriteter , som vi har fet forelagt i formiddag .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. ministerprsident Aznar , for 20 r siden var et flles europisk marked med en flles mnt , euroen , en drm .
I dag er det virkelighed .
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har tilsvarende ambitioner , nr det glder den flles sikkerheds- og forsvarspolitik . Begivenhederne den 11. september har blot forstrket dette nske .
Det er en forudstning for fred og fremgang .
Vi sttter derfor det spanske formandskab i bestrbelserne for at tilfre den flles sikkerheds- og forsvarspolitik ny dynamik og get kapacitet og generelt afstte flere midler til omrdet for at opn get effektivitet .
Det er i den forbindelse afgrende at sende et budskab om multilateralt samarbejde .
USA ' s opsigelse af ABM-traktaten er i strid med denne tankegang .
Vi nsker ikke en tilbagevenden til en situation med oprustningskaplb .
Vi anmoder om , at det spanske formandskab videregiver dette budskab fra EU ikke mindst til vores allierede , USA .
Vi kan sende et sdant budskab og en sdan opfordring til USA med strre styrke i dag , eftersom EU har erklret sig beredt til fortsat at bidrage til en strk flles indsats til bekmpelse af terrorismen bde inden for og uden for EU ' s grnser .
<P>
Jeg vil gerne over for det spanske formandskab rejse endnu et sprgsml , som ligeledes er srdeles alvorligt : Er formandskabet parat til at kmpe for en verdensomspndende flles indsats til bekmpelse af fattigdom ?
Fattigdom giver som bekendt i mange tilflde nring til fundamentalistiske modstningsforhold af forskellig art .
Vil man kmpe for en flles indsats til bekmpelse af fattigdom i Asien , i Afrika og inden for rammerne af Euro-Middelhavsprocessen ?
Fred i verden er ikke kun for de udvalgte . Stabilitet forudstter , at alle inddrages inden for rammerne af en international retsorden .
<P>
Finder det spanske formandskab ikke , at det er at foretrkke at anvende ressourcerne til dette forml frem for at satse ensidigt p nye Star Wars-lignende investeringer ?
<P>
Vil formandskabet set i dette perspektiv gre sit yderste for at sikre , at hr .
Solana og hr . Patten i 2003 rder over et fuldt operationelt beredskab med henblik p gennemfrelse af Petersberg-opgaverne ?
<P>
I Mellemsten hrer vi Irans tidligere prsident , Rafsanjani , fremstte trusler om anvendelse af atomvben for at udslette Israel .
Det er helt uacceptabelt .
Heller ikke Sharons politik , som isolerer Arafat og gr uskyldige palstinensiske borgere til ofre , bidrager til sikkerheden i Israel og Palstina .
Vil det spanske formandskab sammen med USA og Rusland tage skridt til et nyt fredsinitiativ i Mellemsten ?
Vi ville stte stor pris p et sdant initiativ .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , hr .
Aznar , hr . Prodi , mine damer og herrer , som medlem af Parlamentet fra De Kanariske er , fra en region i den yderste periferi af Fllesskabet , og som medlem af Den Liberale Gruppe byder jeg formandskabet for Rdet hjerteligt velkommen .
<P>
Glem ikke , hr . Aznar , at lse de opgaver , som vi har i det halvr , vi indleder nu , hvor udvidelsen og euroens musik er det flles Europas scene med et enestende universelt bagtppe , hvor hele verden er mere eller mindre pvirket af forskellige grunde , som forpligter os til at gre en konstant , vedvarende og flles indsats for at opn fred og velstand .
<P>
Jeg m gre Dem opmrksom p , at alle den europiske bygnings sjler i vores europiske omrde trnger til vedligeholdelse .
Derfor br der i fllesskabspolitikkerne vre noget , som De har kaldt " mere Europa " .
Og det er rigtigt , isr hvad angr reformen af den flles landbrugspolitik , strukturfondene , konsolidering af sprgsmlet om regionerne i den yderste periferi , udformning af en gte europisk strategi for indvandring .
Ogs hvad angr de institutionelle reformer , definition af regionernes rolle og deltagelse i skabelsen af det 21. rhundredes Europa og en rimelig miljpolitik , uden at det sociale og arbejdsmarkedspolitiske omrde , det vil sige beskftigelsen og de sm og mellemstore virksomheder , forsmmes .
<P>
Glem heller ikke i Deres dobbelte egenskab af rdsformand og spansk regeringschef at eksportere mere Europa til verden .
Det er ndvendigt at revidere Unionens forbindelser udadtil - som det er tilfldet med Rdets flles holdning til Cuba og Saharas fremtid via folkeafstemning om selvbestemmelse - uden at forsmme dialogen med naboerne i Middelhavsomrdet - fra Marokko til Mellemsten - og med dem , der er langt borte - som Latinamerika , med Argentina , eller som USA og Kina .
<P>
De kan naturligvis som altid regne med os i den flles europiske politiske kamp mod terrorisme .
<P>
Jeg nsker Dem held og lykke med dette enestende mandat , og jeg hber , at vi i juni alle sammen kan fejre resultatet , for hvad der er godt for Europa , er godt for alle og isr for regionerne i den yderste periferi .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , formandskabets prioriteter omfatter ikke eller kun i meget ringe omfang politikker , der , fordi de er afgrende for Unionen og ogs for den spanske stat og min nation , br behandles i 2002 : den flles landbrugspolitik , den flles fiskeripolitik og strukturfondenes fremtid .
Tvrtimod forsger De at bruge formandskabet til at styrke Deres autoritre tvangsforestilling mod europisk mangfoldighed ved at ngte nationaliteter og regioner i den spanske stat adgang til Rdet under henvisning til et suvernitetsbegreb , som i Unionen er antihistorisk og utidssvarende .
Hvis De havde ret , hr . Aznar , mtte vi konkludere , at De mder op her i dag som formand for en udenlandsk institution .
<P>
Det mener vi ikke .
Jeg reprsenterer min nation , og jeg er samtidig borger i den spanske stat og i Unionen , uden modstninger .
De roder Dem autoritrt ud i noget , som er lst i traktaterne og i praksis , og De foregiver at vre uvidende om , at vi i fremtiden , uden at det drejer sig om et suvernitetsproblem og endnu mindre om separatisme , vil sprge os selv om , ikke bare hvorfor Slovakiet kan vre formand for Rdet ( fiskeri ) , mens Galicien , Andalusien eller De Kanariske er ikke kan vre med i det , men ogs hvorfor Malta og Luxembourg med rette fr anerkendt deres nationale historiske karakter , men ikke Galicien , Baskerlandet , Catalonien , Skotland , Wales eller Flandern .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , under det spanske EU-rdsformandskab trder forhandlingerne med ansgerlandene ind i deres hidtil vanskeligste fase .
Kapitlerne om landbrug og regionalsttte krver derfor den strste sensibilitet og srlig omtanke .
Isr hvad angr de direkte betalinger til landmnd , er en differentieret synsvinkel p sin plads .
Hvis vi ikke nsker at bebrejde os selv , at mngdeproduktionen udvikles til umdeholdenhed , skal vi koncentrere os mere om integreret landlig politik i ansgerlandene i stedet for at overfre systemet med direkte betalinger .
Netop p baggrund af de synlige vanskeligheder og de modsatrettede interesser , hvad angr sttte , vil det vre ndvendigt med en srlig forhandlingssnilde .
Det er vel af afgrende betydning , at forhandlingerne bner for bredygtighed og bestandighed for fremtiden , og hermed mener jeg lngere end til 2004 og lngere end til Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Ministerprsident Aznars optrden her til morgen giver indtryk af , at hans formandskab vil vre mlrettet og forretningsmssigt og fokuseret p behandling af de store sprgsml .
Formandskabet har mange opgaver p internationalt plan , og den vigtigste og vanskeligste er den globale bekmpelse af terrorisme .
<P>
Formandskabet har lovet at fremme solidariteten med USA i denne krisetid , og det er et rigtigt skridt , men der er ogs andre udenrigsproblemer . I Zimbabwe er der flere og flere problemer , som krver hurtige EU-aktioner .
Der skal indfres sanktioner straks , og der skal sendes et klart og tydeligt budskab om de farlige konsekvenser , som hr . Mugabes kriminelle handlinger har .
<P>
Formandskabet str over for lignende udfordringer p den konomiske front .
Hvis Europa mener det alvorligt med at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede konomi inden udgangen af 2010 , vil lfterne fra Barcelona vre indfriet .
Europa har ikke rd til flere fejltagelser .
Det er get tilbage for Europa siden Stockholm .
Liberaliseringen hmmes af nye sociale og miljmssige mlstninger .
Siden da har vi set mindst tre nye EU-direktiver , der direkte reducerer fleksibiliteten p arbejdsmarkedet , og der kommer flere , ogs nye nationale love , som i Frankrig , der hmmer erhvervslivet .
Det er en dagsorden til skade for beskftigelsen .
<P>
Vedrrende mlgrupperne for strre konkurrenceevne ser det helt uacceptabelt ud .
I forbindelse med de finansielle tjenesteydelser - teleselskaberne f.eks. gr liberaliseringen for langsomt .
bningen af markederne for energi og posttjenester er langt bagefter .
Hvis Europa nsker at blive globalt konomisk frende i lbet af de nste 10 r , skal EU vise totalt engagement .
Det skal vre lettere at starte og drive en virksomhed og fastholde og investere overskud .
Det betyder , at mange interesser skal konfronteres .
Vi stter vores lid til , at ministerprsident Aznar kan vise vejen .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME=" Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , Parlamentet diskuterer ivrigt nye styreformer med Kommissionen , nemlig european governance .
Vi har som parlamentsmedlemmer gjort mange indsigelser mod nogle forslag , og det har vret til fordel for en handlekraftig , levende parlamentarisme . Men vi er ogs blevet enige med Kommissionen om nogle forhold .
Noget , som begge parter nsker sig , hr. rdsformand , men som Rdet hidtil har afvist , er en interinstitutionel arbejdsgruppe , hvor vi i fllesskab , Parlamentet , Kommissionen og Rdet , kan diskutere sprgsml om den nye styreform .
Jeg anmoder Dem , hr. rdsformand , om at srge for , at Rdet godkender denne flles fremgangsmde .
<P>
Vi er af den opfattelse , hr. rdsformand og hr. kommissionsformand , at vi i hvert fald br behandles p samme mde som Rdet , ogs hvad angr den sekundre lovgivning .
Vi mener , at ogs vi br have en call back-position , hvis den sekundre lovgivning ikke fungerer godt .
Vi mener desuden , at rammedirektiver skal have en slags sunset clause , en frist .
<P>
I hvert fald er vi og Kommissionen enige om , at lovgivningen og beslutningsprocessen i EU igen og igen br kontrolleres for deres effektivitet .
Det glder ogs p liberaliseringsomrdet , hvor vi af og til tvivler p , om den gennemfres med sund fornuft og social bevidsthed .
Sprgsml , der skal analyseres i den forbindelse , er f.eks. : Frer liberaliseringen ogs p lang sigt altid til lavere priser ? Frer den altid til konkurrence eller ikke ogs indimellem til monopoler og oligopoler , denne gang dog kun i Europa ?
<P>
Hvordan gr det med de sm og mellemstore virksomheders muligheder , som vi alle bekymrer os om , i forbindelse med liberaliseringen , isr ogs inden for de mindre omrder ?
Hvordan er det med koncentrationen , f.eks. i medieverdenen ?
Italien er allerede blevet nvnt i dag .
Her er man ofte blind p det ene je .
Hvordan str det til med nettovirkningen p beskftigelse og ln ?
<P>
Det er forhold , som jeg ikke nvner , fordi jeg eller min gruppe er imod liberalisering .
Men det er forhold , som vi nvner , fordi vi nsker at gennemfre liberaliseringen i borgernes interesse , med sund fornuft , med social bevidsthed .
<P>
Mske , hr. kommissionsformand og hr. rdsformand , er nogle regeringer ogs skeptiske og langsomme til at gennemfre liberaliseringen , fordi de fler , at det ikke altid opfylder det gode forml , som var tiltnkt , og fordi de fler , at deres egen befolkning ikke altid ser de fordele , som denne liberaliseringsstrategi har i detaljer .
<P>
Derfor vil jeg gerne bede Dem om at overveje som led i Barcelona-processen og Lissabon-processen , hvordan liberalisering , som De jo forcerer i Deres program og nsker at fortstte , kan finde sted i befolkningens interesse , sledes at der ogs tages hensyn til de sociale aspekter .
Det kan ikke blot handle om at fortstte en blind liberaliseringsstrategi .
<P>
Hvis hr . Berlusconi mener , at vi skal styrke Europa , ved at vi er mere amerikanske end amerikanerne , s mener jeg imidlertid , at vi br g vores egen europiske liberaliseringsvej !
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand for Rdet , De har netop talt om " mere Europa " og bekmpelse af terrorisme som to af Deres store ml . Jeg er enig i dem , og jeg nsker Dem held og lykke med dem .
<P>
Men Europa kan ikke bare skabes af staternes regeringer med udelukkelse af de vrige offentlige institutioner .
Derfor minder jeg Dem om eksemplerne fra Tyskland og det foregende belgiske formandskab , hvor vi har kunnet se reprsentanter for alle deres regioner og omrder deltage .
<P>
Den spanske regering derimod lgger hele tiden hindringer i vejen for de selvstyrende regioners deltagelse i de europiske organer , ogs nr disse skal trffe beslutning om regionernes enekompetence , som det ofte sker med kofin og skattemssige og finansielle sprgsml , hvor de selvstyrende regioner Baskerlandet og Navarra har fuld suvernitet .
<P>
Som eksempler p hvordan man udrydder volden , vil jeg nvne den britiske og den irske regering , der tilvejebragte langfredagsaftalerne og en fredsproces i Ulster , og jeg anmoder Dem og Folkepartiet om ikke stdigt at fastholde Deres alliance med Herri Batasuna - ETA ' s vbnere - med det ene forml at tvinge den baskiske regering til at erklre politisk undtagelsestilstand og om i stedet for at fremme den demokratiske dialog for at lse den historiske politiske konflikt med strstedelen af det baskiske folk , som nsker at leve i fred , og at dets ret til frit at bestemme over dets egen fremtid respekteres .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , " mere Europa " er et valgsprog , som vi er enige i , men det skal st sammen med ordene " mere frihed " og " mere identitet " .
Vi er overbeviste tilhngere af befolkningernes Europa - befolkninger , som vi opfatter som brdre , bde baskere , korsikanere , flamlndere og folk fra Posletten - og sledes ogs af frihed og selvstyre . Derfor gr vi ind for det europiske opbygningsprojekt , ogs som en lsning p globaliseringens alvorlige farer .
Valgsproget " mere Europa " burde omfatte en mere prcis indsats og et mere prcist indhold med det forml at forsvare europernes frihedsrettigheder og identitet .
For at f mere Europa er det frst og fremmest ndvendigt at forsvare vores srprg og tilhrsforhold - bde de sproglige , de regionale , de nationale og de kulturelle tilhrsforhold - som vores befolkninger kmper for , ikke mindst Poslettens befolkning .
Det betyder , at vi skal arbejde i den modsatte retning af det , som det teknokratiske fmandsvldes ensrettende direktiver foreskriver , et fmandsvlde , som ikke legitimeres af nogen afstemning blandt befolkningen , men som i jeblikket leder og administrerer hele EU ' s politik .
<P>
Hvordan kan man desuden undlade at se sammenhngen mellem indsatsen for at bekmpe terrorismen - en indsats , som vi bifalder - og farerne ved en illegal indvandring , som lgger kimen til denne terrorisme ?
Der eksisterer en resolution fra Europardet , hvor man opfordrer til at begrnse adgangen for ikke at fremme og forvrre arbejdslsheden i medlemsstaterne .
Hvorfor henvises der ikke til denne resolution ?
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det spanske formandskab falder udenrigspolitisk p et tidspunkt , hvor det handler om at forhindre krig mellem to atommagter , at stifte fred i Mellemsten og at gre Barcelona-processen vellykket , fordi disse omrder , hvis vi ikke har succes her , kan ramme vores umiddelbare interesser p grufuld vis .
<P>
Jeg tror , at vi kan komme videre i forbindelse med de vigtige punkter , som De , hr. formand , nvnte .
Det er alt sammen internationalt og ogs nationalt forbundet med bekmpelsen af terrorisme , og efter en tale , som en af de tidligere talere holdt , vil jeg gerne give udtryk for , at der ikke er nogen politisk begrundelse for terrorisme , der m afvises bde inden for og uden for EU .
<P>
Hr. rdsformand , jeg har i de seneste mneder fulgt Dem under Deres fornuftige forberedelse af formandskabet og kan konstatere , at De ikke er bukket under for faren for bilateral handling i udenrigspolitiske sprgsml , hvilket man til dels har set fra Berlins , Londons og Paris ' side .
Jeg tror , at det skyldes den erkendelse , at vi kun kan lse opgaverne om bekmpelse af den internationale og nationale terrorisme og sikring af freden ved flles kraftanstrengelser og ikke hver for sig , og at vi derfor er ndt til at komme frem til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg er taknemmelig for , at De tydeligt kan g i denne retning .
<P>
Deres formandskab falder i en afgrende fase af endnu to andre grunde .
Med konventets start vil De p afgrende vis kunne markere , hvordan den fremtidige indre udformning af EU skal se ud .
Derfor beder vi Dem om sttte til , at konventet fr de ndvendige arbejdsmuligheder , sledes at det kan opfylde disse forudstninger .
Men under Deres formandskab vil der ogs skulle trffes forberedende afgrelser om udvidelsen af EU , det vil sige om den fremtidige ydre udformning af EU .
Vi ser frem til et meget tt samarbejde med Dem om disse sprgsml i de nste seks mneder .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , i Laeken blev der truffet to beslutninger , som var meget vigtige for oprettelsen af et europisk retligt omrde i kampen mod terrorisme : en flles definition af og flles sanktioner mod terrorisme og den europiske arrestordre .
Disse to foranstaltninger havde Parlamentet indtrngende anmodet om i betnkningen af Watson - som jeg lyknsker med valget og ogs med hans ord - og jeg synes , at vi havde et positivt samarbejde med Rdet og Kommissionen under udarbejdelsen af den .
<P>
I Laeken blev gennemfrelsen af Tampere-dagsordenen ogs vurderet .
Jeg vil kort vende tilbage til det .
Men jeg vil sige , at COREPER den 27. december desuden vedtog en rkke beslutninger til bekmpelse af terrorisme .
Beslutningen om en liste over personer og organisationer , der opererer i EU , er fremragende .
De er i overensstemmelse med artikel 4 i den flles holdning , hvor der gres opmrksom p ndvendigheden af politisamarbejde og retligt samarbejde i henhold til traktaten og internationale aftaler p omrdet .
Vi glder os over denne beslutning , som har stor symbolsk vrdi .
Vi hber , at foranstaltningerne til bekmpelse af finansiering af terrorisme i Europa ogs kan gennemfres inden lnge .
<P>
Jeg hber ogs , hr. formand , at Rdet vil opretholde det glimrende samarbejde , det havde med Parlamentet indtil for nylig .
<P>
Nu da de vigtigste instrumenter til bekmpelse af terrorisme er vedtaget , er det p tide at tage dem i anvendelse .
De kan og skal overbevise de stater , der tvivler mest .
<P>
Jeg vil ogs nvne noget , der vkker bekymring i forbindelse med sprgsmlet om indvandring .
I Deres dagsorden gr De fra indvandring af humanitre grunde til bekmpelse af ulovlig indvandring .
De springer over en vigtig pakke , nemlig pakken om rettigheder og pligter og den om organisering af lovlig indvandring .
Og Kommissionen har allerede udarbejdet dokumenter om sprgsmlet .
<P>
Vr venlig at gennemg hele dagsordenen , s det ikke bliver ndvendigt at beklage beslutninger , som ikke er blevet gennemfrt , som det skete i Laeken med nogle beslutninger truffet i Tampere .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal">
Hr. ministerprsident Aznar , De har forsynet Deres formandskab med valgsproget " mere Europa " .
" Mere Europa " indebrer , at man i denne forsamling har ret til at tale catalansk , som er et sprog for nsten 10 millioner europiske mnd og kvinder .
Det vedrrer chartret om grundlggende rettigheder og den kulturelle mangfoldighed .
" Mere Europa " indebrer ogs , at vores ministre kan deltage direkte i de europiske beslutninger , der vedrrer dem . Det vedrrer Maastricht-traktaten .
" Mere Europa " indebrer ogs , at der ikke m begs statslig miljkriminalitet p den nationale vandplan . Det vedrrer de europiske direktiver om habitat- og vandomrder .
" Mere Europa " indebrer ogs , at det gres muligt for alle lande , hvis de nsker det , at bliver fuldgyldige medlemmer af Unionen . Det vedrrer flere beslutninger fra Europa-Parlamentet om anerkendelse af selvbestemmelsesretten .
<P>
Med hensyn til alle disse demokratiske fremskridt ved jeg og mit parti , Esquerra Republicana de Catalunya , Det Catalanske Republikanske Venstre , at vi ikke kan regne med Dem .
Mister President , nr jeg ser p stjernerne i vores flag , s ser jeg gamle og unge nationer i hele Europa , der rejser sig .
De nsker alle at indtage deres pladser , deres rette pladser i dette flles hus .
Tillad mig at slutte af p catalansk : Visca Catalunya lliure ! Visca Europa unida !
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , netop nr jeg ser p det europiske flags stjerner , mener jeg , at der er nogle , som har taget fejl af forummet og er kommet for at stille krav om hjemlige forhold .
Jeg vil ikke g ind i den diskussion , for her skal der tales om Europa .
Og vi er netop kommet for at tale om et program , der forener ambition og vision .
<P>
Derfor , hr. formand , er det os en stor glde , at vi her har et program for seks mneder , som efter min og strstedelen af Parlamentets mening vil fre til , at der bliver gjort mange ting og taget mange initiativer .
<P>
Det er rigtigt , at vi krver - det har Parlamentet tradition for - at det siddende formandskab gr noget .
Men jeg mener ogs , at som kompensation for alt det , der er blevet forlangt af Dem i dag , skal Parlamentet forpligte sig til at gre noget , som efter min mening er af strste vigtighed : Barcelona-processen vil blive et centralt emne for dette formandskab .
Barcelona-processen er ndvendig for at gennemfre den proces , der blev indledt i Lissabon , og De har sagt , hr. formand , er der ikke er bedre social integration end at skabe beskftigelse .
Nr den europiske konomi er inde i en vanskelig tid , er det ndvendigt at signalere klart , at EU er rede til at gre en indsats , og derfor lover Parlamentet og min parlamentariske gruppe , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i nste uge vedtager den betnkning , som hr. von Wogau har udarbejdet , for at kunne ivrkstte foranstaltningerne i Lamfalussy-rapporten , der efter min mening vil vre et meget klart signal til markederne om , at vi er indstillet p at opn en aftale - og det glder mig , at De er til stede i dag , hr . Prodi , for Kommissionen har meget at sige p det punkt - en retfrdig aftale , der respekterer ligevgten mellem institutionerne , for at liberalisere det finansielle marked .
Set i det lys er Europa-Parlamentets lfte et bidrag til et ambitist og visionrt formandskabs gode initiativer .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at jeg er den eneste taler , der ikke har opbrugt taletiden .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , premierminister , mange tak for prsentationen af det spanske formandskabs prioriteter .
Jeg vil blot kommentere n af prioriteterne , nemlig beslutningen om at gennemfre det indre marked for naturgas- og elektricitetssektoren .
Vi har betnkeligheder ved fremgangsmden .
De nsker , at EU skal flge fem principper : benhed , liberalisering , konkurrenceevne , gennemsigtighed og samtrafik .
Disse principper er grundlggende for et bent marked .
Energi er imidlertid ikke som andre varer eller tjenester .
Der er andre facetter forbundet med energi . Der er et grundlggende behov og pvirkning af miljet .
En forhastet og uigennemtnkt liberalisering vil vre meget farlig .
Deres eget land har - som Californien - for nylig oplevet store afbrydelser af energitilfrslen p grund af liberalisering .
<P>
Liberalisering frer til strre anvendelse af naturgas og tvinger os til at importere gas fra nogle meget skrbelige regimer .
Vi m sikre , at naturlige / oprindelige energikilder kan spille en stor rolle i forbindelse med energiforsyning .
Der mangler isr retsbeskyttelse og fremme af vedvarende energi .
Det strste bidrag til energiforsyningssikkerhed er intelligent brug af energi , et af kravene til gennemtnkt liberalisering .
Det er meget vigtigt at sikre , at energieffektivitet er en af de vigtigste nationale indikatorer p topmdet i Barcelona .
Ujvn bning af markedet mellem landene vil give stor utilfredshed .
Vi sttter Deres bestrbelser p at lgge pres p visse regeringer , som holder deres markeder lukkede , mens de drager fordel af bne markeder andre steder .
Jeg ser frem til at hre Deres forsikring om , at liberaliseringen af energi vil foreg inden for stramt regulerede rammer , som beskytter miljet og tager hjde for de sociale konsekvenser , som kan vre meget alvorlige . I modstning til hr .
Evans mener vi , at det er meget vigtigt .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne informere Parlamentet om , at jeg p grund af forsinkelsen regner med at kunne prsentere rdsformanden og hans reaktion p forhandlingen kl. ca . 12.45 eller 12.50. Dette betyder , at afstemningen formentlig ikke vil finde sted fr kl .
13.00. Denne oplysning vil kunne ses p skrmene i Parlamentet , s de kolleger , der nsker at deltage i afstemningen , kan tage hjde for dette . Men jeg vil gerne hre ministerprsidentens svar under rolige parlamentariske forhold , hvis det er muligt .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , det spanske formandskab skal med vores fulde sttte spille en vsentlig rolle i opbygningen af et Europa , som ikke kun er den flles valutas Europa , men ogs udenrigspolitikkens og det flles forsvars Europa .
EU ' s flles indsats vil frst og fremmest blive bedmt ud fra bekmpelsen af terrorisme , som ikke er et internt spansk anliggende , men et vigtigt sprgsml , som vi alle br engagere os i , sdan som det er tilfldet med Europas tilstedevrelse i Afghanistan .
Vi er enige i , at der br gres en indsats i Mellemsten , for det vil kun lykkes os at give terrororganisationerne ddsstdet , hvis vi finder en lsning p krisen i Israel og Palstina .
Det er nemlig ikke kun ved hjlp af en militr indsats , men ogs og ikke mindst p det politiske plan , at EU kan spille en hovedrolle i den succesfulde bekmpelse af terroristerne bag attentatet den 11. september .
<P>
En tilbagevenden til international ret vil bidrage til den konomiske vkst og sledes ogs til en forbedring af de europiske borgeres forhold . Vi skal ligeledes srge for , at de fr et sikringssystem , som ikke kun omfatter social sikring , og som fjerner gamle privilegier .
Det bliver ogs konventets opgave at angive , hvilken retning vi skal g i , nr det glder udarbejdelsen af det nye charter , og vi hber , at regeringskonferencen kommer til at finde sted i anden halvdel af 2003 , s vi undgr , at EU ' s fremtid bliver drftet midt under valgkampagnen .
<P>
Inden jeg slutter , kan jeg dog ikke lade vre med at svare p nogle af de pstande , der blev fremsat her i salen .
Det str hvet over enhver tvivl , at Italien og Italiens demokratisk valgte regering er overbeviste EU-tilhngere .
De er altid parate til at bede om og give en uddybende forklaring , og vi vil gerne understrege , at ingen kan forestille sig Italien i en rolle , hvor det ikke er en selvstndig hovedaktr i opbygningen af den europiske enhed .
Socialdemokraterne burde snarere forklare os , hvorfor de har underskrevet en aftale i Berlin med DDR ' s arvtagere og murens tilhngere . Det er nemlig en aftale , som er i strid med det strke nske om frihed , som ikke kun er det tyske folks , men alle europeres nske .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Socialdemokraterne og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Topmdet i Barcelona vil vre en milepl under det spanske formandskab , og det er afgrende , at vi reagerer p den nedadgende globale konomiske trend ved at udvide og styrke processen opnet i Lissabon og videreudviklet i Stockholm og Gteborg .
<P>
Politikkerne fra Lissabon med konomisk reform , fuld beskftigelse , social samhrighed og bredygtig udvikling skal styrkes gennem konkrete foranstaltninger , som ger potentialet for vkst og jobskabelse .
Det ville vre en stor misforstelse at koncentrere sig - som nogle har gjort under forhandlingen i dag - om udelukkende t aspekt af Lissabon-processen , nemlig strukturreformen .
P nuvrende tidspunkt m vi fokusere p konsekvens i forbindelse med Lissabon-processen .
<P>
Helt konkret nsker vi en rkke prioriteter videreudviklet p topmdet i Barcelona , hvoraf nogle er beskrevet i Kommissionens sammenfattende rsrapport , som blev vedtaget i denne uge .
<P>
Flgende skal blot tjene som illustration i den begrnsede tid , der er til rdighed .
Vi nsker en styrkelse af mlstningen , som er en beskftigelsesprocent p 70 % ved udgangen af 2010 , samtidig med at vi anerkender de fremskridt , der er sket , samt forgelsen p mindst 20 % af arbejdslses deltagelse i beskftigelsesforanstaltninger i nsten alle medlemsstater . Vi nsker at stte os et nyt ml p 44 % , som er niveauet for de mest velfungerende medlemsstater , og som skal ns inden for fem r .
Inden for denne tidsramme har vi bl.a. brug for flere tiltag for kvinder og ldre arbejdstagere , som kan og vil blive p arbejdsmarkedet , aktioner til forbedring af udvalget af gode brnepasningsordninger til overkommelige priser , mlstninger med henblik p reduktion af arbejdslshed blandt unge og fornyet fremhvelse af uddannelse , livslang uddannelse og strre bevgelighed .
Vi har endvidere brug for yderligere tiltag til hndtering af demografiske ndringer gennem en integreret aktion til sikring af bredygtige pensioner .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det spanske formandskab har tildelt sig selv valgsproget " mere Europa " . Det er et flles nske for en stor del af europerne , der siden den 1. januar har haft den samme valuta .
" Mere Europa " skal ikke vre til gavn for et pedantisk og allestedsnrvrende Europa .
" Mere Europa " skal tvrtimod fremme det politiske Europa p de omrder , hvor det er ndvendigt for bedre at kunne optrde p den internationale scene og for at gre det muligt at skrpe vores konomier og skabe flere arbejdspladser .
<P>
Spanien indleder sit tredje formandskab for Unionen .
Det kan alts drage fordel af en virkelig erfaring p dette omrde , og i srdeleshed indfrer det p nationalt plan med Jos Mara Aznars regering , som jeg vil lyknske , en succesfuld politik , som , hvis den blev indfrt i Europa , ville vise sig at vre yderst givtig .
<P>
I forbindelse med bekmpelse af terrorismen er det desvrre ikke ndvendigt at komme nrmere ind p de dramatiske begivenheder , som det spanske folk alt for ofte gennemlever , da de er ofre for barbariske handlinger fra ETA og deres medsammensvorne .
Det er derfor let at forst , srligt efter begivenhederne den 11. september , at det spanske formandskabs frste prioritet helt klart er bekmpelse af terrorismen i omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Men borgernes virkelige forventninger med hensyn til Europa og mere generelt til de offentlige myndigheder er skabelsen af vilkr for en konkurrencedygtig konomi til gavn for fremgang for endnu flere .
Hr. ministerprsident , De har gjort dette i Deres eget land , og vi er sikre p , at De kan give den ndvendige saltvandsindsprjtning , for at mlet om fuld beskftigelse i 2010 , der blev fastlagt p topmdet i Lissabon , stadfstes og konkretiseres inden for rammerne af en fast tidsplan i Barcelona i marts .
<P>
Det kan ikke forbavse nogen , at jeg som valgt fra en Runion , glder mig over den vilje , som det spanske formandskab har udtrykt , til at fortstte gennemfrelsen af  299 , stk . 2 , i Amsterdam-traktaten , for at disse regioners srlige karakteristika tages i betragtning i alle EU ' s politikker .
<P>
Hr. rdsformand , et sidste ord for at prcisere over for Dem , at konventets frste mde ikke finder sted i Europa-Parlamentet i Strasbourg , men p et af Europa-Parlamentets arbejdssteder , nemlig i Bruxelles .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , det spanske formandskab har med god grund sat bekmpelse af terrorismen verst p dagsordenen .
Det spanske formandskab har ligeledes med god grund ppeget den betydning , som hvidvaskningen af penge har for terrorismen .
For for jeblikket er den virkelige drivkraft bag terrorismen , i det mindste i Europa , ikke ideologien , men pengene .
Vi er bekymret for , om det p Rdet vil vre muligt at overvinde den hindring , der str i vejen for bekmpelsen af terrorismen , som flge af nogle regeringers blokering af EU-forslagene om kampen mod hvidvaskning af penge .
<P>
For det andet , hr. formand , lgges der fra det spanske formandskabs side stor vgt p indvandringsproblemet og behovet for at kontrollere indvandringen .
I formandskabets program tales der ogs om regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
Jeg vil gerne sammenkde disse to problemer ved at ppege , at regionerne i Fllesskabets yderste periferi , selv om de ligger temmelig langt fra Fllesskabets kontinentale omrde , er en del af Fllesskabets omrde , og for jeblikket er det ndvendigt at kontrollere den illegale indvandring i disse regioner .
Jeg synes ikke , at det er en passende fremgangsmde , som en lokal myndighed har vedtaget , nemlig at give gratis billetter , s de illegale indvandrere i De Kanariske er kan tage til centrum af kontinentet .
Men hvis der ikke bliver truffet foranstaltninger p EU-plan , er det muligt , at andre lokale myndigheder ser sig tvunget til at gre det samme .
<P>
Endelig ser det , hr. formand , ud til , at svel Rdet som Kommissionen i de seneste r har glemt , hvor Latinamerika ligger .
Det ser ud til , at skortene er forsvundet .
Det spanske formandskab ppeger vigtigheden af afholdelsen af topmdet om Latinamerika , og selv i formandens redegrelse understreges med god grund vigtigheden af at hjlpe visse lande som Argentina og Colombia .
Jeg synes , at det er meget vigtigt , at det spanske formandskab igen stiller sig ved roret , stter Latinamerika p kontinentets skort og ligesom i det 15. rhundrede sttter forbindelsen mellem EU og Latinamerika med en ny kurs .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne byde det spanske formandskab velkomment . Hr. premierminister Aznar , vi har stor tillid til Dem og nsker Dem held og lykke med gennemfrelsen af de udmrkede planer for de kommende seks mneder .
<P>
Det er efter min opfattelse en vigtig opgave at f igangsat arbejdet i konventet , som skal udarbejde forslag vedrrende EU ' s fremtid .
Det er vigtigt , at arbejdet igangsttes hurtigt , og det glder mig at hre , at det vil ske inden udgangen af februar . Jeg noterede mig Deres udtalelse om , at det er ndvendigt at gennemfre en reform af EU ' s institutioner , at styrke disse , for at sikre en vellykket gennemfrelse af udvidelsen .
Jeg tilslutter mig fuldt ud Deres synspunkt .
De slog til lyd for en hjere grad af flles beslutningstagning og benhed .
Ogs det synspunkt sttter jeg .
Europa-Parlamentet br betragtes som et ordinrt parlament med lovgivende befjelser , og Rdet , der ogs har lovgivende befjelser , br vre mere bent .
Det tyske Forbundsrd kunne eventuelt tjene som forbillede .
<P>
Jeg sttter hr .
Aznar i nsket om at fremme antiterrorpolitikken og styrke Europol .
Hr. ministerprsident Aznar , De har ret i , at der br sttes mere effektivt ind over for den illegale handel med narkotika .
Illegal handel med narkotika er sammen med menneskehandel jensynligt de primre finansieringskilder for terrorismen .
Det er afgjort ndvendigt at bekmpe dette onde , og jeg hber , De ogs opnr sttte til denne indsats fra Nederlandene .
<P>
Afslutningsvis en bemrkning om den sociokonomiske politik . De talte om behovet for get mobilitet fra arbejdstagernes side .
I Nederlandene mangler vi arbejdskraft .
Der er titusinder , ja , sandsynligvis hundredtusinder af ledige stillinger , som ikke kan besttes . Jeg tnker p sundhedssektoren og den offentlige transport .
Disse sektorer fungerer drligt p grund af manglen p arbejdskraft . Hvorfor oprettes der ikke en arbejdsformidling p europisk plan , som kan analysere , i hvilke lande der er mangel p arbejdskraft , og i hvilke der er overskydende arbejdskraft ?
Med en hurtig indsats i form af sprogkurser burde det vel vre muligt at hjlpe de millioner af arbejdslse , der findes i Tyskland , til at finde beskftigelse i eksempelvis Nederlandene . En indsats p dette felt vil vre til fordel for svel lande , der mangler arbejdskraft , som lande , der har overskydende arbejdskraft .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr. ministerprsident , De formede ikke at sige et eneste ord om miljbeskyttelse under prsentationen af det spanske rdsformandskabs seks prioriteter .
Jeg indrmmer , at det er en rlig prstation og ogs en gennemskuelig prstation .
Alt for ofte har jeg i de sidste 12 r mttet hre fra rdsformnd , at de under prsentationen af deres prioriteter i begyndelsen af deres rdsformandskab meddeler , hvad de ikke kan opfylde .
De meddeler det slet ikke .
Det er efter min mening meget bent , meget gennemskueligt og meget klart .
Nr jeg tnker p hr . Salafranca , der tidligere nvnte Groucho Marx , er jeg ham meget taknemmelig .
Ogs jeg kom til at tnke p Groucho Marx , da jeg hrte talen , fordi jeg m indrmme , at jeg synes , at det er mere end grotesk .
Groucho Marx str for det groteske , og jeg synes , at det er mere end grotesk , at det spanske rdsformandskab i ret for topmdet Rio + 10 , i ret for verdenstopmdet i Johannesburg ikke har noget at sige herom .
<P>
Hr . Aznar , det er ikke Deres miljministeriums opgave at gre det , det er Deres opgave .
Jeg vil minde Dem om , at det sidste topmde , topmdet i Gteborg , opfordrede Dem , Rdet , til p dets forrsmde , alts i Barcelona , at undersge , hvad der stadig er ndvendigt .
De skal alts sige noget om emissionshandel .
De skal alts sige , hvornr De vil ratificere Kyoto-protokollen .
De skal f.eks. sige , hvornr De planlgger at gennemfre sektorstrategierne i det sjette miljhandlingsprogram .
Det er p ingen mde en miljforvaltningsopgave i Deres land , men det er Deres helt specielle opgave .
Da vi altid lgger vgt p , at vi har et tt og godt samarbejde med Rdet , tilbyder jeg Dem , hr . Aznar , hjlp hertil , hvis Deres regering har brug for det .
Jeg er parat til p vegne af min gruppe at give Dem alle de ider i den forbindelse - med al respekt naturligvis - som er ndvendige , for at De kan lse Deres opgaver i starten af ret .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg byder velkommen til Deres formandskab !
Euroens reelle entr er en hjtid for os , som nsker europisk samhrighed og konomisk udvikling .
EU ' s opgave er nu at srge for , at euroen lever op til de forventninger , som stilles til den .
Derfor er den spanske prioritering af et dynamisk og konkurrencedygtigt Europa s vigtig .
<P>
Den socialdemokratiske gruppeformand i Parlamentet , som for vrigt synes at vre ret uinteresseret i denne forhandling , var temmelig skarp i sin kommentar hertil .
Faktum er jo , at De , hr . Aznar , som regeringschef har banet vej for et langt mere dynamisk Spanien takket vre modernisering af forvaltningen og handlen .
Med betydningsfulde strukturndringer og skattenedsttelser har Spanien mindsket hindringerne for nye initiativer og skabt nye arbejdsmuligheder .
Derfor er arbejdslsheden faldende og velstanden stigende i Spanien .
Det er mske trist for hr . Barn Crespo , men det er godt for spanierne .
Ogs EU m foretage netop denne forandring , hvis vi mener det alvorligt med Lissabon-processen .
Socialdemokraterne har bare ladet to ud af 10 r passere forbi .
Det spanske formandskab m nu ge presset og ikke blot tale , men ogs fre politik for at opn velstand , udvikling og muligheder for folk i Europa .
<P>
Udvidelsen er nu inde i en afgrende fase .
Jeg stoler p , at Spanien , som har oplevet diktaturet , og som har opnet demokrati og frihed igennem Europa-samarbejdet , nu vil garantere , at Rdet ikke forsmmer noget i udvidelsesprocessen under deres formandskab , og at Spanien vil vise samme solidaritet og gode vilje , som landet selv har vret genstand for i de sidste 15 r .
<P>
Endelig ser jeg ogs frem til et formandskab , som mder USA med venskab , respekt og selvstndighed .
Held og lykke med Deres intentioner !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME=" Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. statssekretr , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , siden det ekstraordinre topmde i Kln i juni 1999 har EU haft en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet , som for frste gang virkelig fortjener navnet " flles " .
Vi har taget nogle enorme skridt p dette omrde , som vil gre det muligt for os at gennemfre de skaldte Petersberg-opgaver selv , i det mindste p vores kontinent og i hvert fald med et passende FN-mandat , ved hjlp af den hurtige indsatsstyrke , som vil vre parat fra 2003 .
<P>
Til Deres redegrelse , hr. rdsformand , vil jeg gerne knytte en kort bemrkning og rette en stor bn til det spanske formandskab .
Frst bemrkningen . De nvnte ogs den hurtige indsatsstyrke som et instrument mod terrorisme i EU .
Jeg mener , at bekmpelsen af terrorisme i frste omgang er en opgave for den interne sikkerhed og retsvsenet i vores demokratiske stater .
Hvis det nogensinde , som efter den 11. september , ogs bliver ndvendigt med militre aktioner , eksisterer det skaldte retsstatsprincip dog fortsat .
Og nu til min bn til det spanske formandskab . Ved militre operationer , der udelukkende gennemfres under ledelse af EU , skal der vre mulighed for at anvende materielle ressourcer fra NATO , isr i forbindelse med transport og opklaringskapacitet samt til dels ogs kommandostrukturer .
<P>
Det er virkelig forblffende , at den ndvendige aftale mellem EU og NATO endnu ikke er kommet i stand p grund af Tyrkiets modstand .
Det forslag , som Storbritannien og USA uden EU ' s ordre stillede p topmdet i Laeken , er udueligt og uacceptabelt .
Derfor anmoder jeg om , at det spanske rdsformandskab srger for , at vi fr en aftale med NATO , sledes at vores sikkerheds- og forsvarspolitik er sikret .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez">
Hr. formand , Spanien indleder formandskabet for EU p et historisk tidspunkt i opbygningen af Europa .
To store begivenheder har faktisk fundet sted .
Det europiske folk har i dag euro i lommerne .
Det er en storslet bedrift , og det forpligter os til hurtigt at opbygge det politiske Europa , som det europiske folk mangler .
Den anden store begivenhed , som den 11. september mindede os om - som om det var ndvendigt - er de nye trusler , som verden str over for .
Det er denne dobbelte udfordring , som det spanske formandskab str over for .
Det spanske formandskab har ved at stte bekmpelsen af terrorisme verst p dets arbejdsprogram opfyldt kravene fra et Europa , der br vre et omrde med sikkerhed og en retsstat for alle de europiske borgere .
Alle midler skal virkelig sttes ind p europisk plan for at styrke retsstatens midler - indfrelse af en europisk arrestordre , indefrysning af aktiver , gensidig anerkendelse af retsafgrelser og udvikling af Eurojust .
<P>
Men for at opfylde borgernes forventninger skal vi ogs tage imod en anden udfordring .
Vi skal skabe et strkt , magtfuldt og dermed demokratisk politisk Europa .
Det spanske formandskab kan med fordel sttte sig til konventets arbejde for at kunne gennemfre en forenkling af traktaterne , foretage en klar opdeling af Unionens befjelser og medlemsstaternes befjelser , men isr for hurtigt at kunne udarbejde en europisk forfatning .
<P>
Jeg kender det spanske formandskabs beslutsomhed med hensyn til disse sprgsml .
Programmet , som blev prsenteret for os i dag , lever fuldt ud op til de udfordringer , som vi str over for .
Vi kender Deres vision , og vi kender Deres vilje , og derfor har vi tillid til Dem .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , i morgen vedtager Parlamentet beslutningen om Kommissionens grnbog om den flles fiskeripolitiks fremtid , hvori dens fremtid bliver skitseret .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at valgsproget " mere Europa " , som er valgt af det spanske formandskab , i dette reformr gav sig udslag i en endelig integration af fiskeriet i det indre marked , ligesom jeg kunne tnke mig en mere deltagende flles fiskeripolitik , en flles fiskeripolitik , hvis definition og anvendelse var nrvrende , ikke kun hos centralregeringerne , men ogs i de regioner , der har befjelser p fiskeriomrdet , og naturligvis hos de konomiske og sociale aktrer .
<P>
Hr. formand , fiskeriet bevger sig inden for internationale parametre , som konomien som helhed .
Reformen heraf kan ikke vende ryggen til denne virkelighed .
Vi ser imidlertid med bekymring , hvordan EF-fldens adgang til tredjelandes farvande begrnses , og hvordan vores flde taber fiskepladser i stedet for at vinde dem .
Om seks mneder kan vi bedmme dette formandskab p dets resultater og se , om det har vret i stand til at vende denne tendens .
<P>
P grund af denne konomiske aktivitets betydning for talrige europiske regioner , for strstedelens vedkommende randomrder og ml 1-omrder , og dens rolle som element til konomisk integration og social samhrighed nsker vi , at De tager den i betragtning som en hovedmlstning , nr De skal udforme strategierne til beskyttelse af den europiske sociale model , som De henviste til i Deres indlg .
Jeg vil gerne bede Dem om her at ptage Dem denne forpligtelse og p denne mde hjlpe sektoren med at genvinde kampnden og tilliden .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne beskftige mig med et bestemt punkt i denne forhandling , og det drejer sig om EU-institutionernes trovrdighed p lang sigt .
<P>
Hr. formand , De er kommet her i dag for at vise Deres engagement - som modtages med stor glde - i forbindelse med strre demokratisk kontrol og har ogs accepteret at st foran Parlamentet et par gange mere , inden Deres formandskab er slut .
<P>
Vi har siden midt i 1980 ' erne gjort en stor indsats i forbindelse med revidering af traktaterne for at f indfrt strre parlamentarisk deltagelse i den demokratiske proces .
Vi er imidlertid ndt til at gennemfre en reform af EU ' s institutioner inden nste traktatndring i 2004 samt valg til Europa-Parlamentet det pgldende r .
<P>
Kommissionens formand , hr . Prodi , har gjort en stor indsats for at forfremme ansatte efter kvalifikationer og foretage ndringer af de forskellige regler og forskrifter , der vil blive prsenteret for os inden for de nste par mneder .
Problemet er , at der kun er ganske f personer i Parlamentet eller i verden udenfor , som kender noget til de ndringer , som Kommissionen har foretaget .
Vi ville vre meget taknemmelige for et dokument med disse oplysninger , s vi ved , hvad der foregr .
<P>
Hr. formand , vi har Deres ord p , at De vil arbejde for en grundig reform af vores arbejdsmetoder , og da De kun har haft formandsposten i 24 timer , kan vi ikke allerede forvente ndringer , men De har vores sttte til strre ndringer af vores arbejdsmetoder , isr i forbindelse med Parlamentets budget for 2003 .
<P>
Endelig , hr. formand for Rdet , har De angivet flgende i Deres program :
<P>
" ...
og vil derfor i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Laeken fremme en drftelse af de forslag , som generalsekretren skal fremstte forud for Det Europiske Rds mde i Barcelona , sledes at der p Det Europiske Rds mde i Sevilla kan drages relevante og anvendelige konklusioner ud fra disse forslag . "
<P>
EN ) Er der mulighed for - i gte demokratisk nd - at konsultere Parlamentet vedrrende de dokumenter , som De vil prsentere p Det Europiske Rds mde i Barcelona og Sevilla ?
Verden udenfor kender ofte Rdet som " Kremlin vest " , et af de f steder , hvor vedtagelse af lovgivning stadig faststtes for lukkede dre , og vi - som parlamentsmedlemmer - vil gerne opleve Rdet i den virkelige verden .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , blandt det spanske formandskabs prioriteringer har jeg ikke hrt henvisninger til en europisk politik , der er mere solidarisk med verden .
Som koordinator for De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne bede Dem om at konkretisere Deres hensigter for os , for s vidt angr den sociale udvikling og fattigdomslempelsen , som Kommissionen , Parlamentet og de forrige formandskaber har ptaget sig som mlstninger .
<P>
De har nvnt den internationale konference i Monterrey .
Hvad bliver Deres holdning til de politikker , som skal finansieres ?
Af hvem ?
Vil De sttte mlstningen om de 0,7 % af BNI , der blev vedtaget p det sidste Rd ( udviklingssamarbejde ) af flertallet af medlemsstaterne ?
Hvilket samarbejde bliver der med Latinamerika og med Middelhavslandene med overordnet fokus p handelsforbindelser og fattigdomslempelse ?
Hvad bliver holdningen til de forpligtelser , der udspringer af FN ' s programmer om uddannelse og sundhed for alle ?
Hvad bliver holdningen til de nuvrende konflikter i Afrika ?
Jeg hber , at De , hvad alt dette angr , tager bde Europa-Parlamentet , det civile samfund og ngo ' erne med i betragtning .
<P>
Jeg nsker Dem , hr . Aznar , et frugtbart formandskab for Europa .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , rdsformand Aznar har sat en klar mlstning for det spanske formandskab , nemlig " mere Europa " , og han har forklaret , hvordan han agter at gennemfre dette program .
Da vi ikke har s meget tid til rdighed , bliver vi ndt til kun at komme ind p nogle f sprgsml og sige nogle f ord .
Det frste sprgsml er konventet , som skal fuldfre projektet med chartret om grundlggende rettigheder ved at tage udgangspunkt i fllesskabsmetoden og en fderalistisk indfaldsvinkel som garanti for politisk demokrati , konomisk integration og social samhrighed .
<P>
Det andet sprgsml er Lissabon-reformerne , som nu bliver flettet sammen med euroens indfrelse .
Den flles valuta styrker det indre marked og er et afgrende skridt i retning af et politisk EU og en flles konomisk politik .
Den flles valuta styrker EU ' s position i globaliseringen , men gr det umuligt for de nationale systemer at rette op p deres konkurrencedygtighed ved hjlp af en devaluering .
Det er ndvendigt , at stabilitetspagten overholdes .
Et konomisk genopsving og beskftigelse krver sledes , at de strukturreformer , som kommissionsformand Prodi omhyggeligt understregede , bliver gennemfrt med den ndvendige beslutsomhed .
Denne strategi skal vre i trd med de mere generelle mlstninger for integration , samhrighed og harmonisering af de forskellige politikker , der skal sttte den europiske socialmodel .
Det er ikke let at forflge nogle mlstninger p en ordentlig mde , nr disse mlstninger tilsyneladende er i strid med hinanden , men det er den udfordring , vi skal tage op i jeblikket .
<P>
Det tredje sprgsml er det " politiske " bidrag , som EU kan yde i den terrorbekmpelse , alle store demokratier beskftiger sig med efter den 11. september .
Her vil jeg isr gerne understrege , at der skal sttes skub i Middelhavspolitikken og ivrksttes fredsinitiativer i Mellemsten , og jeg gr opmrksom p , at nr det glder disse sprgsml , er Spanien get foran ved mange lejligheder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg er enig i den prioritet , som rdsformand Aznar lovede at give Argentina . Det er et land , som lider under en krise , der truer selve demokratiet , og som risikerer at f konsekvenser for den vanskelige situation i andre latinamerikanske lande .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , som sidste taler vil jeg gerne takke rdsformanden for , at han er blevet her under hele forhandlingen .
<P>
I dette korte indlg vil jeg ogs gerne for det frste give udtryk for min personlige tilfredshed med , at netop den spanske regeringschef , Jos Mara Aznar , i dag er til stede her i Parlamentet , og som allerede lnge fr begivenhederne den 11. september har gjort forsvaret af friheden og kampen mod dem , der truer den , som f.eks. terrormorderne , til et af ledemotiverne for sit politiske valg .
Resultaterne af denne politiske aktion p EU-plan kan ikke vre mere lovende .
<P>
For det andet har Unionens asyl- og indvandringspolitik , hr. rdsformand , brug for Deres drivkraft og for Deres forstelse i et s aktuelt sprgsml som dette , der , det er jeg klar over , er blandt formandskabets mlstninger .
Jeg tnker f.eks. p det ufravigelige behov for at stte skub i den EU-lovgivning , som regulerer s vigtige sprgsml som familiesammenfring , asylproceduren eller betingelserne for modtagelse af asylansgerne , s der opns en ordentlig planlgning af migrationsstrmmene , som effektivt bekmper dem , der driver handel med menneskelige behov og forrsager de tragiske ddsfald , som finder sted i nogle dele af EU , f.eks. ved de andalusiske og spanske kyster .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Inden jeg prsenterer den nste taler , vil jeg bede Parlamentets medlemmer om at tage plads , s vi kan lytte til formandskabets svar med nogen parlamentarisk vrdighed .
<SPEAKER ID=97 NAME="Aznar">
Mange tak , hr. formand , mine damer og herrer .
Jeg takker for alle de indlg , der har vret i lbet af dette mde , og som jeg har lyttet opmrksomt til .
Jeg vil gerne sige til Dem , mine damer og herrer , at jeg helt klart er enig i mange af de ambitioner , der er kommet til udtryk her .
Jeg er ogs enig i mange af bekymringerne , og det kan heller ikke undre nogen , at der er nogle af de ting , jeg har lyttet til , jeg ikke er direkte enig i .
Men jeg skal helt klart sige , at ud fra et generelt synspunkt har jeg det indtryk , at de basale elementer ved de sprgsml , mlstninger , ambitioner , som de forskellige institutioner og de europiske borgere i almindelighed kan vre enige om , er eller kan blive sat i gang p fornuftig vis fremover ved ivrksttelsen af vores ider og vores projekter .
<P>
For det frste vil jeg gerne fremhve betydningen af den institutionelle dialog , og inden for den institutionelle dialog vil jeg endnu en gang fremhve min forpligtelse .
Vi fr lejlighed til at tale om denne europiske drivkraft og ogs om det spanske formandskabs arbejde , svel til marts efter Det Europiske Rd i Barcelona som til juni efter Det Europiske Rd i Sevilla .
Og det vil naturligvis ske med respekt for det , som de forskellige spanske regeringsmedlemmers fremmde for denne institutions forskellige instanser betyder .
<P>
Jeg vil gerne som formand sige til Dem , at jeg ikke synes , at der er noget i vejen for , at der bliver nedsat det , som nogle af Dem har bedt og anmodet om , nemlig en arbejdsgruppe om den interinstitutionelle dialog , som omfatter Rdet , Parlamentet og Kommissionen , og som gr det muligt klart at se , hvordan vores arbejde kan fungere .
Jeg tror heller ikke , at Kommissionen har noget imod det .
Ud fra dette synspunkt er jeg sledes bevidst om og enig i nogle af de bekymringer , De har , mine damer og herrer , f.eks. behandlingen af dokumenterne under den anden og tredje sjle , som skal lses med alle de garantier , som omstndighederne , kendsgerningerne og sagens mfindtlighed krver , ligesom det sker i s mange nationale parlamenter , med sikkerhedsgarantier og reservegarantier .
Det er klart , at vi kan komme langt i mange af disse sprgsml , og derfor vil der ikke fra formandskabets side vre problemer med nedsttelsen af denne interinstitutionelle arbejdsgruppe .
<P>
Jeg vil gerne , hvis De tillader det , koncentrere mit indlg om formandskabets mlstninger og program og ikke om noget andet .
Jeg tror , mine damer og herrer , at vi str over for en meget vigtig chance for EU , over for et virkelig relevant historisk jeblik .
Efter min mening str vi over for en chance , som vi ikke m forspilde .
Denne chance kommer i hvert fald til udtryk i flere omstndigheder .
Virkeligheden i verden har ndret sig efter den 11. september , og det har den gjort p dramatisk vis .
I dag er frsteprioriteringen i verden terrorbekmpelsen og sikkerheden .
Selve denne ndring efter den 11. september giver anledning til dybtgende strategiske ndringer i verden , som vil definere fremtidens verden , og som de europiske institutioner skal tnke over , som de skal g i dialog om , og som de skal tage stilling til for fremtiden .
EU som sdan kan i dens forskellige institutioner ikke st uden for det , som refleksionen og deltagelsen i de dybtgende strategiske ndringer , der vil ske i verden , betyder .
<P>
For det andet er det en meget vigtig chance ud fra et konomisk synspunkt .
Og det er der flere grunde til .
For det frste fordi vi for frste gang har euroen , vores flles mnt , som er en garanti for stabilitet , og som har vret en stor succes .
For det andet fordi vores konomier af strukturelle rsager , som jeg vil komme ind p senere , har brug for fortsat at satse p omfattende reformer .
For det tredje fordi vi er inde i en konjunktur med konomisk opbremsning , og hvis vi ikke er i stand til at udnytte indfrelsen af euroen til at give konomien et skub , forspilder vi en meget vigtig chance for at genoprette vores konomier .
<P>
Det tredje forhold , der skal fremhves , er , at vi er lige ved at n afslutningen af en operation af et utvivlsomt meget stort omfang , som vi kan kalde udvidelsen , udbygningen , eller hvad vi mtte nske .
Men nr alt kommer til alt , er det en stor politisk operation til genforening af Europa , og dette er et ml , der i sig selv vil tilfredsstille ambitionerne hos en politisk generation , som er i stand til at se tilbage i den europiske historie , og som bekymrer sig om at forberede og organisere vores fremtid p en fornuftig mde .
<P>
Endelig er vi klar over , at vi skal have en institutionel reform , og derfor har vi planlagt konventet og en regeringskonference .
<P>
Alle disse ambitioner stiller os over for en afgrende chance .
Jeg vil gerne viderebringe Europa-Parlamentet det spanske formandskabs forpligtelse til at dele ambitionerne og p samme tid at arbejde sammenhngende for at n vores ml p en mere effektiv mde .
Derfor har vi udpeget nogle prioriteter , som jeg gerne i kraft af Deres indlg vil kommentere meget kort .
<P>
For det frste , hvad angr bekmpelsen af terrorismen , er dette ikke et problem , som nogle har , men det er alles problem , som nogle kan beskftige sig mere indgende med , men som absolut er alles ansvar .
Jeg vrdstter helt sikkert , og det har jeg sagt , det arbejde og den indsats , som Europa-Parlamentet har ydet i denne henseende .
Der er ingen tvivl om , at vi ikke kun skal betragte bekmpelsen af terrorismen i sig selv , men ogs i forbindelse med skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed og med forpligtelserne fra Tampere , som er en del af denne virkelighed med et mere integreret Europa , som vi nsker at opbygge i fremtiden .
<P>
Nuvel , der er flere talere , og i srdeleshed hr . Poettering , som har bedt om fasthed i bekmpelsen af terrorismen .
Det er sandt .
Man m sprge sig selv , om EU i generelle vendinger har vret p hjde med omstndighederne p dette historiske tidspunkt .
Det mener jeg af gode grunde , det har , at den europiske arrest- og udleveringsordre - som i vrigt bakkes op af EU ' s 15 medlemsstater - kampen mod finansieringen af terrororganisationerne og definitionen af en liste over grupper af organisationer og personer , som sttter terrorismen , er ekstraordinre skridt .
Jeg hber og nsker , at Europa-Parlamentet p dets mde den 5. februar ogs vil tage et afgrende skridt i denne retning .
<P>
Hvordan skal det gres ?
Det skal gres med udgangspunkt i retsstatens garantier .
De har fuldstndig ret , nr De har sagt , at der er behov for at garantere retsstaten og vores friheder fuldt ud .
Og det er sandt , og man m netop nu ikke glemme , at det er det , der garanterer demokratierne , og det er netop det , som de , der udver eller sttter terrorismen , nsker at delgge , og som de nsker at f bugt med .
<P>
Netop retsstatens bevarelse af demokratiet er utvivlsomt vores bedste garanti .
Der kan ikke vre - og der er ikke - nogen mellemvej , nr man bekmper terrorismen , for der er ingen mellemvej mellem liv og dd , mellem lovlighed og ulovlighed , mellem respekt for loven eller medskyldighed i terrorisme .
Det , der er , er et klart forsvar , nr det fra et internationalt synspunkt er ndvendigt gennem international koalition , og nr det er ndvendigt med en intern forpligtelse eller internationalt samarbejde for alle , for at vores friheder og vores retsstat sejrer .
Og for at opn det skal vi effektivt redegre for de sprgsml , der har at gre med sikkerhed , efterretning , samarbejde mellem styrkerne , de flles efterforskningshold samt de flles retlige sprgsml , som indgr i den europiske integrationsproces p afgrende vis .
<P>
Og hvis vi er konsekvente og betragter terrorismen som en af de strste trusler , der findes for vores civilisation i dag , er vi ndt til at indfre terrorismen som en mlstning i definitionen af EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitik . Jeg synes , at dette aspekt er meget vigtigt og fortjener at blive behandlet som et meget specielt punkt , i det mindste i de to kapitler om meget relevante forbindelser for EU .
Den ene med USA , som vi ogs skal tale med om det strafferetlige omrde . Vi skal naturligvis respektere vores udleveringer og fastholde vores klare holdning mod ddsstraf , eller til fordel for lovmssigheden af domstolene og af alle de sager , der kan rejses mod en person .
Men vi er ndt til at tale om dette .
<P>
Og vi skal ogs tale om at drage nogle konsekvenser , hvad angr nogle af Deres bekymringer om betydningen af samarbejdet med Rusland om bekmpelsen af terrorismen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Jeg beklager at mtte afbryde , hr. ministerprsident .
<P>
Kre kolleger , jeg m insistere p , at De tager plads i ro og orden .
Jeg vil anmode betjentene om at henvende sig til alle medlemmer , der str og konverserer , og bede dem om at stte sig eller forlade salen .
<P>
Vi kan ikke arbejde under uacceptable parlamentariske forhold ved en lejlighed som denne !
<SPEAKER ID=99 NAME="Aznar">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til Dem , at i denne sammenhng kan vi gre fremskridt med ivrksttelsen af Den Internationale Straffedomstol , med forbedringen af instrumenterne til international retssikkerhed .
Men i dette kapitel om bekmpelse af terrorismen vil jeg dog gerne slutte med at sige en ting helt klart : Lad os aldrig glemme - jeg ved , at langt strstedelen af denne forsamling ikke glemmer det - den moralske lektie fra ofrene , og lad os aldrig glemme , hvad der grundlggende er vores forpligtelser .
<P>
Ikke at fordmme terrorismen og tale om dialog , at sttte terrorismen og tale om dialog , at myrde og tale om dialog er , ud over at vre en fejl , en hn mod fornuften og hukommelsen hos de personer , som har givet deres liv eller bringer det i fare ved netop at forsvare menneskerettighederne , frihedsrettighederne , retsstaten og demokratierne , i srdeleshed i visse lande .
<P>
<P>
Det andet sprgsml , jeg gerne vil ppege , hr. formand , mine damer og herrer , er , at euroen er en europisk succes , og derfor kan vi tale sammen om en mere eller mindre lang liste med navne , som kan have spillet en hovedrolle , eller som kan have ret til at blive anerkendt p euroen .
Men det er naturligvis isr en succes for Europa , for det europiske samfund , for dets institutioner og europiske borgere .
En succes for dem , der udtnkte og fremmede iden , for dem , der gennemfrte den , for dem , der har frt den ud i livet , og det , vi isr nsker , er , at den bliver en succes for Europas fremtid .
<P>
Jeg mener ikke , mine damer og herrer , at euroen er et ankomststed , men derimod et udgangspunkt , s vi , nr vi har saneret vores konomier i Europa , har en proces , der skal fastholdes og fortsttes - ambitionen fra Lissabon-strategien , som er et Europa med fuld beskftigelse , som er mere konkurrencedygtigt , og som har flere muligheder for ud fra et velfrdssynspunkt at tage fat p vores fremtidsmuligheder i verden .
Det er naturligvis det , vi skal gre .
Det er derfor fuldstndigt vitalt for Europa at knytte indfrelsen af euroen sammen med den konomiske reformproces og stte det p programmet p Det Europiske Rd i Barcelona .
<P>
Jeg vil ganske kort minde Dem om nogle kendsgerninger .
I lbet af 1990 ' erne voksede USA hvert r , med undtagelse af et enkelt , med over 3 % .
I lbet af 1990 ' erne voksede EU nsten hvert r , med undtagelse af et , med mindre end 3 % .
Som ppeget i min tale har EU mistet seks point i indkomst i forhold til USA .
Som nvnt har evnen til teknologisk fornyelse i USA og til europiske investeringer i Nordamerika , som i dette land har fundet bedre betingelser end i de europiske lande , forrsaget en dyb krise i de europiske konomier .
<P>
Jeg tror , at vi ville beg en fejl , hvis vi ikke var opmrksomme p , at der er strukturelle faktorer ud over dem , der skyldes den aktuelle konomiske krise , som krver vores opmrksomhed .
Derfor er Barcelona p nuvrende tidspunkt , nr frst euroen er blevet indfrt , en helt fundamental udfordring .
Hvorfor ?
For at muliggre mlstningen om fuld beskftigelse .
<P>
Hvis De tillader mig udtrykket , hrer jeg til dem , der fortsat tror , at den bedste sociale politik , den bedste solidaritetspolitik og ogs den fornuftigste politik er den , som gr det muligt at skabe beskftigelse og fremme den konomiske vkst , og som derfor gr , at samfundene fr fremgang og bliver mere retfrdige , solidariske og rimelige .
<P>
( Bifald ) Det er prcis , hvad det drejer sig om .
Derfor taler vi om transport , om energi , om den finansielle plan .
Jeg hber , at Kommissionen og Parlamentet rent faktisk kan lse deres seneste uoverensstemmelser og faststte den finansielle handlingsplan .
Derfor taler vi om uddannelse , om beskftigelse .
Det er faktisk metoden til at f et Europa med strre konkurrenceevne og fremskridt .
Og hvis vi ikke gr det - jeg vil gerne viderebringe Dem min egen opfattelse - vil der komme en konomisk genopretning i USA , som igen vil have en stor fordel i forhold til Europa , hvad angr konkurrenceevnen , beskftigelsen og konomien .
Og ingen skal forveksle det med det , det betyder ikke at fastholde eller at stte sprgsmlstegn ved den europiske sociale model .
Den eneste mde , vi kan bevare den europiske sociale model p , er at gre den bredygtig , levedygtig og mulig at finansiere , og det sker med vkst og beskftigelse , som er de opskrifter , vi helt klart skal sttte .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg har allerede henvist til min klare forpligtelse over for udvidelsen .
I forbindelse med dette punkt nvner jeg tre konkrete sprgsml .
Det er muligt og nskeligt , at udvidelsen finder sted , og vi skal arbejde for , at dette ml ns den 31. december i r .
Der er tre grundlggende betingelser , som skal respekteres . For det frste er der princippet om differentiering : De ansgerlande , der er parate , skal trde ind .
For det andet er der respekten for EU ' s acquis : Der kan ikke sttes sprgsmlstegn ved EU ' s acquis , hvis man nsker , at udvidelsen skal ske efter den aftalte tidsplan , og for det tredje er der respekten for Agenda 2000 , de forpligtelser , der blev fastsat i Berlin , og som indeholder og forklarer de grundlggende elementer i udvidelsen .
Hvis disse tre sjler respekteres , kan forhandlingskapitlerne og de flles holdninger udmunde i den historiske udvidelsesoperation .
Det er ndvendigt at reformere og trffe beslutninger i nr fremtid , men s vil vi ogs have gjort den store politiske udvidelsesoperation en stor tjeneste .
<P>
I denne henseende vil jeg henvise til et sprgsml , som har meget at gre med dette , nemlig dannelsen af konventet , de institutionelle reformer og tanken om mere Europa .
Jeg tror , mine damer og herrer , p et integreret og mangfoldigt Europa .
Jeg forstr , at der er personer , som mske tnker , at mere Europa , at et mere integreret Europa gr en ende p den juridisk-politiske virkelighed eller med nationalstaterne , sdan som vi har kendt dem hidtil .
Sdan forholder det sig ikke . Og det integrerede Europa , som har bragt os hertil , er noget historisk nyt , og det er en stor succes , det er noget , vi skal forst at bevare i dets mangfoldighed .
Og det er den enkelte nationalstat , der p demokratisk vis skal tilpasse dens fordeling af befjelser mellem nationalstaten , selvstyreomrderne eller regionerne og mellem de lokale myndigheder .
<P>
Det er EU , som en union af stater , der skal give mulighed for deltagelse . Men vi skal naturligvis ikke blande mulighederne sammen , og vi skal heller ikke ndre noget institutionelt , som har givet Europa garanti for sikkerhed , fremgang , frihed og konomisk succes .
Fra nu af skal konventet gre sit arbejde i henhold til de aftalte betingelser , og regeringskonferencen i 2004 skal gre sit arbejde som reprsentant for medlemsstaterne .
<P>
Endelig vil jeg , mine damer og herrer , kort komme ind p sprgsmlet om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg vil gerne sige , at udviklingen under den anden sjle , nr frst der er bnet mulighed for en europisk forsvarspolitik , er helt grundlggende .
Jeg er enig med nogle af Dem , som har sagt det her , i , at det er muligt at n de ndvendige operative aftaler med Den Atlantiske Alliance .
Det er helt fundamentalt at n disse aftaler i et Europa , der ikke eksisterer som en sikkerheds- og forsvarsrealitet , og som hele tiden bittert beklager sig over , at det ikke findes .
Og jeg hber , at de medlemsstater , som har et stort ansvar for at fremme sdanne aftaler , er fornuftige nok til at gre det i nr fremtid .
<P>
Vi skal og kan ptage os et strre ansvar p sikkerhedsomrdet , og det er naturligvis ogs en af vores vigtigste udfordringer i fremtiden .
Nr der tales om det , der kan vre de prioriterede grundlggende strategiske elementer , har jeg nvnt , og det vil jeg ikke gentage , USA og Rusland .
Jeg vil gerne give udtryk for min overbevisning , mine damer og herrer . Det er dr , en god del af den fremtid , som vores europiske landsmnd har , vil blive defineret , i dialog med USA og i dialog med Rusland .
Hvad det vrige angr , mine damer og herrer , har vi mange vigtige sprgsml at henvise til , og et af dem er Middelhavsdialogen .
Det er ikke kun en indskydelse fra det spanske formandskabs side , men et vitalt europisk behov i et euroens Europa og i et udvidelsens Europa .
For at begrnse mig , og jeg beder Dem undskylde mig , hr. formand , vil jeg kun nvne et forhold , da ordene solidaritet og udvikling til tider er blevet nvnt .
<P>
Hvis landene langs Middelhavets sydlige bred nsker at fastholde de samme beskftigelses- og ressourceniveauer som i dag , skal de om 10 r have skabt 40 millioner job .
Det er en udfordring p grund af befolkningstilvksten og den konomiske situation i landene i den sydlige del af Middelhavet .
Det er en helt generel udfordring for alle de europiske lande . Og vi ville gre godt i at tnke intenst p det , vi kan gre , nr disse udfordringer skal klares .
<P>
Det forekommer mig , at Latinamerika - i Madrid skal der afholdes det andet topmde mellem EU og Latinamerika / Caribien , det frste blev afholdt i Rio de Janeiro - skal vre en strategisk prioritet for EU , og der er ogs interessen for udvikling og stabilitet i verden .
Mine damer og herrer , det var de betragtninger , jeg gerne ville komme med ved det spanske formandskabs frste fremmde for denne forsamling .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Rdet .
Jeg har noteret mig , at De har indvilget i at besge Parlamentet efter topmdet i Barcelona , og vi mener , at det er endnu en vigtig chance for dialog mellem vores institutioner .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen .
<P>
Forslag til afgrelse ( B5-0032 / 2002 ) , jf. forretningsordenens artikel 150 , stk . 1 , af Poettering for PPE-DE-Gruppen , Barn Crespo for PSE-Gruppen , Cox for ELDR-Gruppen , Cohn-Bendit for Verts / ALE-Gruppen , Wurz for GUE / NGL-Gruppen , Collins for UEN-Gruppen og Bonde for EDD-Gruppen om udvalgenes talmssige sammenstning .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Forslag til Formandskonferencens afgrelse ( B5-0021 / 2002 ) , jf. forretningsordenens artikel 150 , stk . 2 , om nedsttelse af et midlertidigt udvalg om mund- og klovsyge .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0463 / 2001 ) af Bushill-Matthews for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om generelle aspekter af forbrugerbeskyttelsespolitikken og navnlig forbrugeroplysning i forbindelse med anvendelsen af direktiv 90 / 314 / EF ( 2001 / 2136 ( INI ) ) .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 13397 / 1 / 2001 - C5-0643 / 2001 - 2001 / 0139 ( COD ) ) vedtaget med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om et EF-handlingsprogram for fremme af ikke-statslige organisationer , der fortrinsvis beskftiger sig med miljbeskyttelse .
<P>
( Den flles holdning godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0462 / 2001 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelse om indgelse p Fllesskabets vegne af protokollen om vand og sundhed til konventionen af 1992 om beskyttelse og udnyttelse af grnseoverskridende vandlb og internationale ser ( KOM ( 2001 ) 483 - C5-0644 / 2001 - 2001 / 0188 ( CNS ) ) .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaring-Midlertidigt udvalg om mund- og klovsyge
<SPEAKER ID=102 NAME="Inglewood">
Jeg forsgte at fortlle Parlamentet , at nsten hele min bestning , som mange af mine kolleger ved , fik mund- og klovsyge og mtte slagtes .
Men da jeg ikke mener , at det foreslede undersgelsesudvalg vil pvirke min konomi , stemte jeg for undersgelsen .
<CHAPTER ID=8>
Valg af kvstorer til Europa-Parlamentet
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden valgrunde i forbindelse med valg af kvstorer til Europa-Parlamentet .
<P>
Antal deltagere i afstemningen : 570 . Gyldige stemmer : 567 .
Absolut flertal : 284 .
<P>
Hr . Poos : 304 - valgt
<P>
Hr . Balfe : 288 - valgt
<P>
Fru Smet : 288 - valgt
<P>
Hr . Marinho : 264
<P>
Fru Maes : 116 .
<P>
Der krves ikke flere stemmer .
Vi har besat alle fem stillinger som kvstor .
Jeg nsker alle de valgte personer tillykke .
<P>
Jeg vil gerne invitere til en kort reception .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.24 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne informere Parlamentet om , at vores kollega i Den Socialdemokratiske Gruppe , John Hume , inden for den nrmeste fremtid vil blive tildelt Mahatma Ghandi-fredsprisen af den indiske regering .
Sidste rs modtager var Nelson Mandela .
Prisen er tildelt p baggrund af hr . Humes store rolle i fredsprocessen i Nordirland , og det glder mig at kunne nske ham tillykke .
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil glde sig over denne anerkendelse af et af vores rede medlemmer .
<CHAPTER ID=9>
Velkomstord
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Delegationen for forbindelserne med Rusland har i dag besg af vores russiske kolleger , herunder Vladimir Lukin .
Jeg kan se , at Vladimir , der er en af mine gamle venner , allerede er til stede i tilhrerlogen .
Hjertelig velkommen , Vladimir .
Vladimir er nstformand i Dumaen , det russiske underhus , og medformand for det parlamentariske samarbejdsudvalg mellem EU og Rusland .
Det er dejligt , og jeg hber , at vi kan mdes personligt .
Jeg br ikke sige disse ting fra talerstolen , Vladimir , jeg har kun vret formand siden i gr og har meget at lre , men det er dejligt at se gamle venner i Parlamentet .
<CHAPTER ID=10>
Indfrelse af euroen
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om indfrelse af euroen , som vi nu har haft mellem hnderne i et par uger , og som er opfyldelsen af en stor drm i EU .
Det har vret en vidunderlig tribut til Den Europiske Centralbanks kapacitet og det europiske system med nationale centralbanker . Det har vret en vidunderlig tribut til bankerne , finansverdenen , handel og detail og mest af alt en vidunderlig tribut til Europas borgere , som har taget imod euroen med en sdan beredvillighed , at den nsten har erstattet valutaen i de pgldende lande .
<SPEAKER ID=107 NAME="Solbes">
Hr. formand , mine damer og herrer , rede parlamentsmedlemmer , nsten 10 r efter undertegnelsen af Maastricht-traktaten ligger euroen nu i vores lommer og , tror jeg , i vores medborgeres hjerte .
<P>
De operationer til indfrelse af euroen , der har fundet sted i de to frste uger , har fungeret ekstraordinrt godt .
Vores mest optimistiske forudsigelser er gjort til skamme .
Europerne har udvist entusiasme og ansvarlighed , og alle de aktrer , der har vret involveret i ombytningen , har udvist engagement og stringens .
<P>
Introduktionen af euroen den 1. januar 2002 er kulminationen p et projekt , vi har arbejdet med i mange r .
Vores borgere mener , at det gr langsomt med at f opbygget Europa .
I et historisk perspektiv opleves det dog , at det gr meget hurtigt .
Medlemsstaterne har haft brug for 10 rhundreder for at opn en monetr harmonisering inden for dets territorier , og Fllesskabet har opnet det p godt 40 r .
<P>
Som indledning p mine kommentarer vil jeg gerne komme med en hyldest til de mnd og kvinder , som har gjort dette projekts succes mulig .
Der er mange , og her til formiddag er nogle af dem blevet nvnt .
Jeg vil ikke gentage deres navne , som vi alle kan huske , men projektet - lad mig sige det sledes - har ikke kun fdre , men ogs mdre , og jeg vil gerne fremhve en konkret person , nemlig Christa Randzio-Plath , som personificerer Europa-Parlamentets og Udvalget om konomi og Valutasprgsmls involvering og forpligtelse over for euroen .
<P>
<P>
Men det ville vre uretfrdigt , hvis jeg ikke nvner to andre parlamentsmedlemmer , nemlig Karl von Wogau , der med sin rolle som formand for Udvalget om konomi og Valutasprgsml ogs spillede en relevant rolle , og den tidligere formand for Europa-Kommissionen , Jacques Santer .
Og jeg vil ogs gerne nvne min forgnger , Yves-Thibault de Silguy , som spillede en fundamental rolle i den forrige periode .
<P>
Vi har arbejdet effektivt sammen med Parlamentet , og jeg hber , at vi kan blive ved med at gre det for at komme videre med den opgave , vi har foran os .
Derfor vil jeg gerne sige til Dem , at indfrelsen af euromnter og eurosedler ikke kun er kulminationen p et projekt .
Det er ogs starten p en ny ra i historien om opbygningen af det nye Europa .
<P>
Euroens fysiske realitet giver os mulighed for at gre nye fremskridt i vores integrationsproces .
Det vil jeg komme ind p senere . Jeg vil nu koncentrere mig om de mest afgrende aspekter i ombytningens frste dage .
<P>
For det frste vil jeg ppege europernes entusiasme over for deres nye valuta .
Det har uden tvivl vret en vsentlig faktor for operationens succes .
De europiske borgere har hurtigt taget den til sig i deres dagligdag .
<P>
Fr den 1. januar havde salget af mntst allerede vret en succes .
Efter den 1. januar begyndte forbrugerne i stort omfang at anvende sedlerne .
De belb , der er hvet fra pengeautomaterne , har vret hjere end forventet efter de frste dage .
Der har vret lange ker i bankerne i lbet af den frste uge af januar , i en sdan grad at mngden af hvninger eller vekslinger i bankerne har vret hjere end antallet af transaktioner i pengeautomaterne .
<P>
Et andet tegn p den flles mnts succes blandt borgerne har vret den hurtige fremgang i betalinger i euro .
De belb sig allerede til 20 % den 2. januar , den frste hverdag .
I dag - med mindre end ni dages forskel - sker ni ud af hver 10 betalinger i euro .
Det er alts en succes , for s vidt at mere end 90 % af transaktionerne sker i euro efter to uger .
<P>
Den anden bemrkning om omstillingen af pengeautomaterne er , at den ogs har vret hurtig og har fundet sted i hele euroomrdet .
Kommissionen og Den Europiske Centralbank har i de sidste to r henvendt sig til bankerne , s de ndrede deres planer og omstillede automaterne nsten jeblikkeligt .
Denne aktion har vret en succes .
I gennemsnit var 80 % af automaterne omstillet den 1. januar .
Procentandelen steg til 90 % den 2. januar og til 97 % den 3. januar .
Den 4. januar gav praktisk taget alle automaterne kun euro ud .
<P>
En bemrkning om handlen : Strstedelen af borgerne har frst og fremmest forsgt at komme af med deres nationale valutaer og f tilbage i euro , og de har p denne mde vist deres nske om udelukkende at anvende euro s hurtigt som muligt .
De handlende respekterede for strstedelens vedkommende forpligtelsen til at give tilbage i euro , hvilket gjorde det muligt hurtigt at f tmt de eksisterende lagre af gamle mnter .
<P>
Den hurtige stigning i betalingerne i euro forhindrede sammen med de exceptionelle foranstaltninger , som de fleste af de handlende havde truffet , at der blev lange ker i forretningerne .
Lrdag den 5. januar var den centrale dag i denne henseende .
Testen var overbevisende , og i alle de deltagende stater var kerne normale .
Denne situation ndrede sig ikke den flgende mandag , da udsalget blev indledt i mange lande i Europa .
<P>
Den frste uge af januar var dog srdeles vanskelig for handlen .
P den ene side viste forhndsdistributionen til forretningerne sig at vre utilstrkkelig , eller den stdte ind i logistiske problemer i nogle medlemsstater .
P den anden side brugte mange forbrugere indkbene til at komme af med store nationale sedler , hvilket hurtigt skabte forsyningsproblemer for de sm sedler i et stort antal af de stater , der deltog i operationen , men situationen blev lst p den ene eller den anden mde .
<P>
En bemrkning om priserne , som er et emne , Kommissionen har tilladt sig at gre medlemsstaterne og alle aktrerne i ombytningen opmrksom p i mnederne op til den 1. januar . Jeg kan sige til Dem , at i henhold til de rapporter , vi har fet fra de nationale ansvarlige myndigheder , kan der ikke konstateres en signifikant ndring i opadgende retning for priserne som flge af overgangen til euroen , med undtagelse af enkeltstende episoder .
I nogle tilflde er priserne endog blevet sat ned , selv om - det er rimeligt at sige det - der i andre tilflde og sporadisk godt kan have vret stigninger .
<P>
Som helhed - gentager jeg - kan der ikke konstateres en signifikant prisstigning , og vi forventer derfor ikke en negativ indvirkning p inflationen i januar .
<P>
Kort sagt er balancen for de to frste uger efter Kommissionens mening meget positiv .
Historiens strste ombytningsoperation har fundet sted nsten uden vanskeligheder .
Det er en kmpe triumf for EU og en pvisning af den hje kvalitet af omhyggelige forberedelser .
Indsatsen fra alle dem , der har spillet en hovedrolle i overgangen til euroen , eurosystemet , de nationale regeringer , Kommissionen , de private operatrer og alle borgerne , har bret frugt .
<P>
Den succesfulde indfrelse af euroen er som tidligere nvnt afslutningen p et kapitel , men det er ikke afslutningen p arbejdet .
Vi skal nu hste frugterne af denne succes ved at styrke og uddybe samordningen af de konomiske politikker og gennemfre de ndvendige strukturelle reformer for at ge vksten og beskftigelsen i vores Union .
<P>
Den samme energi og den samme ambition , som har vret vejledende for gennemfrelsen af euroen , skal nu anvendes for at opn en samordning af nogle konomiske politikker , der kan ge vksten og beskftigelsen .
P kort sigt har stabilitetsrammen i euroomrdet gjort det muligt at komme med et afbalanceret og passende svar p den konomiske opbremsning , vi oplever .
<P>
Den tydelige forbedring i budgetsaldiene har skabt en margen , som gr det muligt at afbde virkningen af den lille forvrring af budgetunderskuddene , der har vret som flge af den globale opbremsning .
<P>
I 2002 hber vi igen at f en tilfredsstillende vkst , hvilket vil bidrage til en global konomisk genopretning .
Den succesfulde indfrelse af eurosedler og euromnter , som fjerner usikkerheden , vil sttte denne genopretning ved at styrke forbrugernes og virksomhedernes tillid .
<P>
EU fastsatte i Lissabon nogle klare mlstninger p mellemlang sigt om at styrke vkst- og jobskabelsespotentialet .
For at n disse mlstninger er det vigtigt at fastholde den drivkraft , der gr det muligt for os at gennemfre de ndvendige reformer , som tillader en forgelse af beskftigelses- og produktivitetsraten .
<P>
Kommissionen foreslr tre hovedomrder for i r .
For det frste er der beskftigelsespolitikkerne og i srdeleshed nogle aktive arbejdsmarkedspolitikker . For det andet er der konomiske reformer for at styrke konkurrenceevnen , integrationen og investeringen i e-virksomheder , og for det tredje er der investering i viden for at ge konkurrenceevnen og beskftigelsen .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p disse punkter , som i gr blev kommenteret af kommissionsformanden .
<P>
Den strre indbyrdes konomiske afhngighed mellem medlemsstaterne , og i srdeleshed i euroomrdet , krver en strkere og mere effektiv samordning af de konomiske politikker .
<P>
I denne sammenhng mener jeg , at samordningen skal styrkes p basis af en bedre analyse af den konomiske situation og af vores policy mix i euroomrdet .
En strre benhed ved udarbejdelsen af konsensus om de passende politikker og adgang for medlemsstaterne og Kommissionen til oplysninger om de vigtigste konomiske politiske foranstaltninger , som det enkelte land trffer i fremtiden , s det peer review , vi har p EU-omrdet , kan fungere effektivt .
<P>
Fremgang betyder at opfylde vores forpligtelser , nemlig dem fra traktaterne og dem fra stabilitets- og vkstpagten .
Fremgang betyder ogs at tage nye udfordringer op .
Det vil vi som Kommission rette vores indsats og vores arbejde mod , og vi hber , at vi kan regne med Parlamentets samarbejde , som vi altid har kunnet , og som vi forhbentlig kan blive ved med at arbejde sammen med p samme effektive og konsensussgende mde , der har vret frhen .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Som De bemrkede , har der vret henvist til mange og uddelt stor tak tidligere i dag .
Vi br naturligvis takke Dem og Deres ansatte og Kollegiet for det store arbejde , som De har udfrt i de seneste r for at fre dette ud i livet .
Vi takker Dem for den beundringsvrdige indsats .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den tale , jeg holder nu , er den sidste tale , jeg holder her i Parlamentet som medlem af Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Jeg har vret medlem af dette udvalg i 22 r .
Fra i morgen er jeg medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Jeg er overbevist om , at det nste skridt p vejen mod gennemfrelsen af EU m vre den politiske union .
Jeg glder mig til at vre med til at arbejde med denne opgave i fremtiden .
<P>
Nr jeg ser tilbage p disse r , mindes jeg frst og fremmest vores kollega Basil de Ferranti , der desvrre er dd i mellemtiden , som dengang udarbejdede de frste betnkninger om gennemfrelsen af det indre marked og sledes gav stdet til hele denne udvikling .
Der var en arbejdsgruppe for tekniske handelshindringer i begyndelsen , som Knguru-gruppen senere udsprang af .
Det var de frste initiativer til gennemfrelsen af det indre marked .
Dengang var Jacques Delors formand for Udvalget om konomi og Valutasprgsml i Europa-Parlamentet , alts vores forgnger , fru Randzio-Plath , der som fransk finansminister og senere som formand for Kommissionen dannede grundlaget for gennemfrelsen af disse ider .
<P>
Jeg mindes ogs Jacques Moreau , der i 1984 sammen med mig fremlagde den frste betnkning i Europa-Parlamentet med forslag om gennemfrelse af det indre marked .
<P>
Nr man ser , med hvilken entusiasme euroen blev hilst velkommen den 1. januar , denne nye valuta for 300 millioner mennesker i EU , skal man huske p , hvor vanskelig denne vej p den ene side var .
Men p den anden side skal man ogs sprge sig selv , hvad forudstningerne egentlig er for , at euroen , denne flles valuta , kan f succes p lang sigt .
<P>
Jeg vil gerne nvne tre betingelser her .
Den frste er en konsekvent gennemfrelse af stabilitets- og vkstpagten .
Det er jo nsten ironisk , at vi i dag kan konstatere , at det var mit fdreland , Tyskland , der kmpede mest dengang for denne stabilitets- og vkstpagt og dens strenge kriterier , og at man i den nuvrende situation nsten kan eller skal g ud fra , at Tyskland som det frste land vil blive ramt af sanktionerne i denne aftale .
Men jeg er af den opfattelse , at vi skal vre konsekvente her , hvis vi nsker , at euroen p lang sigt er og fortstter med at vre en stabil valuta , og at renterne i EU p lang sigt fortstter med at vre lave for virksomhederne som forudstning for investeringer og vkst .
<P>
Den anden forudstning er , at vi i medlemsstaterne og i EU skal fre konomisk politik efter de samme principper .
Disse principper br efter Parlamentets nske , der var et bredt flertal herfor , vre principperne for social markedskonomi .
<P>
For det tredje m vi fortstte mod den politiske union .
Fr Maastricht sagde vi , at vi nskede en Monetr Union og en politisk union samtidig .
Vi sagde allerede dengang , at en Monetr Union ikke ville have nogen substans p lang sigt uden en politisk union .
Her skal vi fortsat vre konsekvente .
Vi skal tage skridtene hen imod den politiske union nu . Hertil hrer som noget centralt en flles udenrigs- og forsvarspolitik .
<P>
Til sidst vil jeg gerne knytte en kommentar til noget , Jacques Delors har sagt .
Jacques Delors bemrkede ganske rigtigt engang i forbindelse med disse endelse debatter , som vi havde her om det indre marked , at man ikke kan forelske sig i et indre marked .
Der er alts meget f flelser forbundet hermed .
Det samme vil jeg ogs sige om en valuta , selv om der er nogle blandt os , der har et meget emotionelt , nsten erotisk forhold til valutaen .
Men det , vi har brug for , og som vi skal blotlgge , er bevidstheden om den flles europiske identitet , om Europa .
Jeg mener helt sikkert , at det er den vigtigste opgave , vi str over for i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , indfrelsen af euroen er ikke kun en logistisk og organisatorisk succes , men bidrager virkelig ogs allerede til en bedre europisk identitetsdannelse og identitetsflelse i dag .
Det kan Europa-skeptikere i Italien heller ikke ndre .
<P>
<P>
Med euroen i hnden bliver Europa en realitet i hverdagen og i livet , sdan som vi som parlamentsmedlemmer altid har sagt .
Euroen var s at sige Parlamentets frste valg siden det direkte valg , isr for Udvalget om konomi og Valutasprgsml . For s vidt har euroen hrt til Parlamentets succesprojekter i to rtier .
Vi har vret fortalere for t marked og n valuta og har medvirket ved udformningen .
Jeg synes , at alle medlemmer her i Parlamentet skal have tak , ogs De , hr. von Wogau .
<P>
( Bifald )
<P>
Euro bliver efter min mening et positivt ord i 2002 .
Endelig reprsenterer euroen Europas dynamik og beslutsomhed om at skabe en europisk identitet , om at forbedre den europiske konkurrenceevne til fordel for erhvervslivet og beskftigelsen og om at vokse sammen til et uopsigeligt solidaritetsfllesskab .
Den Monetre Union fuldender det indre marked - et rigtigt svar p udfordringerne i forbindelse med globaliseringen - og gr det ogs anvendeligt for alle - for de sm og mellemstore virksomheder og frem for alt for menneskene .
<P>
Euroen vil blive en succes , fordi den ikke kun accepteres af markederne , men ogs af menneskene .
Endelig glder mange sig over - og det har vi ogs altid forudsagt som parlamentsmedlemmer - at leve i Euroland .
Succesen ved indfrelsen af euroen begejstrer alle og skaber et klima af optimisme , hvilket vi trnger hrdt til i Europa til investeringer , til at stimulere indenrigseftersprgslen og dermed ogs til beskftigelsen .
Denne indfrelse kroner og belnner de vedvarende bestrbelser p vej mod Den Monetre Union .
Allerede i dag sprger mange sig selv , hvorfor indfrelsen af euroen ikke har fundet sted meget tidligere , hvilket vi som parlamentsmedlemmer altid har krvet .
Danmark , Sverige og Storbritannien opfordres i deres egen interesse til at tiltrde eurozonen fr udvidelsen mod st .
<P>
D-marken var en valuta med en stolt fortid .
Tre r med Den Monetre Union lover os en lige s stabil valuta i fremtiden .
Hidtil har der i hvert fald vret lavere inflationsrater i Den Monetre Union end i de foregende rtier med D-marken .
Det hnger sammen med det lave renteniveau , som sikrer gode , investeringsvenlige finansieringsbetingelser .
Den Monetre Union har derfor holdt det , der blev aftalt politisk i Maastricht-traktaten : prisstabilitet .
<P>
Med indfrelsen af euroen giver det ogs synlige resultater for forbrugerne : Priserne for langvarige forbrugsgoder som f.eks. biler vil falde .
Euroen gr det endelig ogs muligt at opn en forbrugervenlig konkurrence ved gennemfrelsen af programmet for det indre marked . Det frer til et pres p priserne p mellemlang sigt og tilskynder til en hjere kvalitet .
<P>
Udbygningen af Den konomiske og Monetre Union , den interne reform af EU og af en europisk forfatning samt succesen i forbindelse med udvidelsen mod st er de store udfordringer , som Europa str over for .
Men her er der en ting , vi ikke m glemme : Euroen er ikke kun et monetrt projekt , men har ogs altid vret et politisk projekt og er en del af Europas politiske union .
<P>
Europa er lille p verdenskortet , og derfor er det indre marked , som er blevet gennemfrt takket vre Den Monetre Union , helt sikkert det rigtige svar .
Euroen frer desuden bevis for europernes evne til at organisere fllesskab i alle staters interesse .
Den er samtidig bindeled mellem og anstdssten for andre modige europiske projekter .
<P>
William Shakespeare har med rette sagt , at hvor der er penge , str alle veje bne .
Det glder forhbentlig ogs for en mere effektiv og bedre koordinering af den konomiske politik , finanspolitikken , beskftigelsespolitikken og socialpolitikken .
Euroen trnger hrdt til en flankering gennem en slags konomisk regering .
Konjunkturel udvikling skabes ikke lngere i nationalstaterne , men i konomiske sprgsml . Derfor krves det af EU-topmdet i Barcelona , at dogmatikken i omgangen med stabilitets- og vkstpagten , der jo giver et spillerum , udbyttes med en solid politik , der satser p monetr , finansiel og social stabilitet .
<P>
Vores engagement i Parlamentet med hensyn til den monetre dialog med Den Europiske Centralbank var srlig vigtigt .
Vi i Parlamentet gr ind for Den Europiske Centralbanks uafhngighed , men ogs for denne institutions demokratiske regnskabspligt .
Derfor er det srligt vigtigt , at vi har organiseret og sat gang i en kulturrevolution i Europa , for i medlemsstaternes tidligere omgang med de nationale centralbanker fandtes der ikke denne demokratiske regnskabspligt , som der er hos os i dag .
Dermed bliver pengepolitikken gennemskuelig og forstelig og bidrager til , at vi ogs udforsker denne hemmelighed .
For pengepolitik er ikke neutral , men har ogs indflydelse p den reelle konomi , p vkst og beskftigelse .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , kl. halv fire mdes vi i min gruppe for at vlge koordinatorer til Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme . Jeg er opstillet som kandidat og m derfor deltage i mdet .
Tillader De , at hr . Pronk oplser mit indlg , som er af to minutters varighed , nr mit navn vises p talerlisten ?
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Fru Peijs , jeg har ingen indvendinger imod det , hvis Parlamentet kan acceptere det , og det ser sdan ud .
De har sledes min tilladelse .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Tak .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg fremfrer selv mit indlg .
Den 1. januar i r stiftede mange europere for frste gang bekendtskab med den nye mnt , euroen .
Og hvilket bekendtskab .
Efter mindre end to uger har euroen overalt erstattet de nationale valutaer .
Havde man taget hensyn til Europa-Parlamentets nske om at lade offentligheden f eurosedler i hnderne fr 1. januar , havde man mske nok undget visse mindre problemer , men det er kun de mest kvrulantiske , der stadig ppeger dette .
<P>
Jeg er helt enig i , at overgangen til euroen har vret en stor succes .
ren herfor m frst og fremmest tilskrives de europiske borgere , hvilket De ogs selv som god liberal har ppeget .
Disse fortjener ros , fordi de har udvist bde entusiasme og tlmodighed i forbindelse med ombytningen af sedler og mnter .
Endvidere fortjener de forretningsdrivende megen ros .
De har vret ansvarlige for den konkrete gennemfrelse af ombytningen og er efter min opfattelse de egentlige helte i denne sammenhng .
<P>
Hr. formand , indfrelsen af eurosedler og -mnter er efter min opfattelse imidlertid kun frste skridt . Ogs kommissr Solbes anfrte dette .
Det er af afgrende betydning , at succesen fastholdes , nr det glder den nye mnt .
Det krver en indsats fra alle deltagende medlemsstaters side i form af politisk vilje til at sttte den flles mnt og undlade at miskreditere denne , sdan som visse medlemmer af den italienske regering har gjort . Det krver endvidere politisk mod til at lade stabilitetspagten best undret , sledes at der stadig er de rette finansielle rammer om euroen .
Endelig krves der politisk styrke til at sikre , at der bygges videre p euroens succes . Efter at have gennemfrt det hidtil mest succesfulde europiske projekt , er det p tide at tage skridt til den videre gennemfrelse af det indre marked .
Vil vi n de ml , der blev opstillet i Lissabon , krver det en aktiv indsats for at sikre yderligere liberalisering og et mere fleksibelt indre marked .
<P>
Der kan i den forbindelse peges p fem klart prioriterede omrder , nemlig postvsen , transport , elektricitet , gas og vand .
Vi tilstrber i Europa en liberaliseret og fleksibel videnkonomi , hvorfor de omtalte omrder er uomgngelige og ogs af interesse for borgeren .
Borgeren ser p den mde , hvad Europa betyder for ham .
Hr. formand , kun hvis vi slr ind p denne vej , sikrer vi EU ' s konomiske styrke og en fortsat strk euro .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , hr. kommissr , den succesfulde indfrelse af euroen er udtryk for n eneste ting , nemlig det europiske folks store pragmatisme .
Markederne , der for deres vedkommende stadig har valget , udviser tilsyneladende en mere moderat entusiasme .
Under alle omstndigheder tror jeg , at prisniveauet vil vre det eneste kriterium for borgerne for , om valutaen fra Euroland accepteres eller ej .
<P>
Hvad resultatet end bliver , vil denne statslse valuta medfre nye problemer fremover .
De erhvervsdrivende har allerede frivilligt mttet optrde som vekselerere ved indfrelsen af euroen .
Man kan mene , at deres interesser p det tidspunkt stod i modstning til forbrugernes .
Men problemet med falske penge vil komme fremover .
Falske sedler er allerede i omlb , og vi kan tydeligt forestille os den store sammenblanding af de forskellige valutaer denne sommer i den nordlige og sydlige del af Euroland .
F.eks. er sedler med plydende vrdi af 200 euro og 500 euro , som ikke er blevet trykt i Frankrig og i de sydeuropiske lande , ved at komme dertil . Det starter desuden allerede med de sedler , der kommer fra Tyskland .
Til sommer vil det vlte frem med disse sedler .
Der er naturligvis ingen af de handlende , der kan genkende eventuelle falske sedler , der dog har en vrdi , undskyld mig , af mere end 3.500 af vores tidligere stakkels , gamle francs , eller svarende til halvdelen af mindstelnnen i Frankrig .
Kommissionen bliver ansvarlig for godtgrelse til ofrene og dem , der bliver narret med eventuelle falske penge , da der ikke er nogen stat .
Men vil de europiske borgere og de handlende , der af vanvare eller uden at opdage det fr falske penge , f godtgrelse fra medlemslandene eller fra Den Europiske Centralbank ?
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror ikke , at der er nogen tvivl om euroens succes , og denne succes m tilskrives Den Europiske Centralbank , Kommissionen og alle dem , der har arbejdet i den retning , ogs her i Parlamentet .
Hr. von Wogau sagde , at den nste etape bliver den politiske Union .
Jeg er enig i denne udtalelse , men efter min mening ville det vre forkert at tro , at euroens succes og dens mulighed for at vre en solid , strk og plidelig valuta afhnger af den politiske Union , som det er ndvendigt at indfre af andre rsager .
Euroen bliver en strk valuta , hvis EU ' s konomi bliver en strk konomi .
<P>
Hr. kommissr , i Deres indlg mindede De flere gange om ndvendigheden af at samordne de konomiske politikker .
Efter min opfattelse er der noget , der er endnu vigtigere end samordningen af de konomiske politikker , som risikerer at f negative konsekvenser , hvis den gr for vidt . Det er vigtigt , at der fres nogle gode konomiske politikker i EU , for det vil euroens styrke vre afhngig af .
Vi skal forene de fornuftige politikker og ikke den strenghed , der eksisterer i dag . Euroens styrke vil sledes vre afhngig af , om disse fornuftige politikker er i stand til at gre konomierne dynamiske - sdan som hr .
Maaten var inde p - og befri dem fra korporativismens og plankonomiens byrder samt liberalisere markederne osv .
Alt dette er ofte en flge af mindre konomisk politik og ikke af mere konomisk politik . I den forbindelse tror jeg , at en sammenligning mellem politikkerne og konkurrencen mellem landenes mange forskellige lsninger er gavnlig , og at den ved hjlp af en egentlig benchmarking kan fre til nogle positive imitationsprocesser .
<P>
Selv om det indre markeds rammer stadig kan forbedres - hertil kommer stabilitetspagten , som er en konomisk pagt , der faktisk manglede i mange lande , f.eks. i Italien - er der dog tale om nogle s brede rammer , at de uden problemer eller negative flgevirkninger kan rumme en fantastisk mangfoldighed af valg , som skal overlades til de enkelte lande .
Jeg tror , at denne beslutning - ogs beslutningen om at give plads til en sdan mangfoldighed af valg - vil give os en strkere konomi og sledes ogs de rette betingelser for en strkere flles valuta .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg fremfrer fru Peijs ' indlg og understreger dette ved at tale fra fru Peijs ' plads . Der skal dog ikke herske tvivl om , at jeg fuldt ud tilslutter mig indholdet af dette indlg .
Projekt " indfrelse af euroen " er lykkedes .
I Nederlandene og i Irland er indfrelsen af euroen s godt som afsluttet .
Mere end 90 % af samtlige betalinger afvikles i euro .
Jeg er stolt over , at de europiske borgere har vist en sdan vilje til fornyelse , udtaler fru Peijs - og jeg tilslutter mig hendes udsagn - og at borgerne s hurtigt har taget euroen til sig og afhndet de nationale valutaer .
<P>
Europerne har ikke haft behov for en lang omstillingsperiode .
Der skal lyde en srlig tak og anerkendelse til detailhandlen , som har hndteret en rkke vanskeligheder p srdeles fleksibel vis .
Ogs bankerne og deres medarbejdere har bidraget til et vellykket forlb .
Nu m vi tage et afgrende skridt videre .
Vi m sikre , at euroen forbliver en strk valuta .
I den sammenhng m ikke mindst formanden for Den Europiske Centralbank st fast og nje overvge , at bankens mlstninger opfyldes , og inflationsraten sledes holdes p lavt niveau .
Mindst lige s vigtigt er det , at medlemsstaterne fr jnene op for , at de ikke kun og ikke i enhver henseende er selvstndige stater , men at alt , hvad de foretager sig , og ikke mindst alt , hvad de ikke foretager sig , har konsekvenser for hele Fllesskabet og for euroens stabilitet .
<P>
For at sikre fortsat tillid til euroen er det afgrende , at de store medlemsstater - og mske i srlig grad Forbundsrepublikken Tyskland - omsider trffer de forndne foranstaltninger og bner markederne fuldt og helt , sikrer et mere fleksibelt arbejdsmarked , sikrer bredygtige pensionssystemer og moderniserer de sociale ydelser .
De pgldende lande er ikke lngere med til at befordre EU ' s videre fremgang , men virker i jeblikket snarere som en bremse p denne .
Eventuelle svaghedstegn ved den flles mnt m sledes tilskrives medlemsstaterne og ikke Den Europiske Centralbank , som hidtil har fungeret p fremragende vis , nr man ser bort fra betalingssystemerne , eksempelvis TARGET-betalingssystemet , og forbrugersystemet .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Ruffolo">
Hr. formand , hr. kommissr , der var to aspekter af euroens indfrelse , som blev nvnt i kommissr Solbes ' og parlamentsmedlemmernes indlg , nemlig euroens sikre succes og euroens fremtidsperspektiver .
Jeg vil gerne bruge min korte taletid p det andet aspekt , for euroen er faktisk en ben dr til fremtiden .
Jeg er nemlig af den opfattelse , at euroens indfrelse - bortset fra dens store symbolske betydning - ikke vil f nogen umiddelbare og kortsigtede konsekvenser for vores konomi , inflationsraten og beskftigelsesgraden . Jeg tror til gengld , at den giver EU en formidabel mulighed for at fremme stabiliteten , ikke mindst i to henseender , nemlig p lang og mellemlang sigt .
P mellemlang sigt skal EU koncentrere sig om at frigre sin konomi fra USA ' s konomiske system .
Som det er i dag , er den europiske udvikling nemlig stadig i hj grad styret af eksporten og sledes for en stor dels vedkommende af den amerikanske eftersprgsel .
Under sdanne omstndigheder risikerer de aktuelle afmatningstendenser i USA at smitte af p os i stedet for at blive opvejet af vores evne til selvstndig vkst .
Denne evne til at udvikle den interne eftersprgsel kan i vid udstrkning fremmes ved at harmonisere den monetre politik , men er ikke kun afhngig af denne politik .
Den har nemlig ogs brug for sttte fra en konomisk politik , hvor man kombinerer valutapolitiske indgreb med skatteindgreb , og ikke mindst fra en politik for forskning og innovative investeringer ligesom den politik , man ridsede op i Lissabon , men ikke frte konkret ud i livet .
<P>
P lngere sigt skal vi tage stilling til sprgsmlet om euroen som en mulig reservevaluta p verdensplan p lige fod med dollaren .
Vi understregede allerede i en parlamentsbeslutning , at den centrale mlstning i den monetre politik ikke er en strk euro eller en svag euro , men en stabil euro , som naturligvis skal ligge inden for en udsvingsmargen , der ikke er destabiliserende .
Derfor bliver det fr eller siden ndvendigt at srge for en eller anden form for overensstemmelse mellem USA ' s og EU ' s monetre politikker , hvilket er i begge parters og i alles interesse .
Det er sledes rigtigt , at euroen er en fantastisk mulighed , men det er en mulighed , der endnu ikke er blevet udnyttet .
Sdan som talerne fr mig ogs mindede om , skal dette potentielle hulrum udfyldes af politik , af EU ' s politiske dygtighed og af en ansvarlig ledelse af konomien , som er i stand til at skabe betingelserne for en selvstndig udvikling internt i EU , og som sikrer en effektiv styring af valutaen udadtil .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Hr. formand , kre kolleger , med en samlet stemme , der aflses af Den Europiske Centralbank , siger og bekrfter regeringerne for landene i eurozonen , at europerne med entusiasme og endog eufori har modtaget euroen , rigsvalutaen , den nye reichsmark .
I henhold til de officielle taler er der ikke opstet nogen problemer , der kan skade denne storslede indfrelse .
Beviset er , at 14 dage efter indfrelsen af euroen bliver de fleste transaktioner foretaget i denne valuta .
<P>
Lad os vre rlige og sige , at denne fremstilling , der er groft propagandistisk , er meget langt fra virkeligheden .
Intet er get som planlagt .
Der var mangel p euro i de frste par dage , bankerne ngtede at gre deres arbejde ved at afvise eller ved at stte grnser for veksling af euro og ved - og det er topmlet - at forsge at tage betaling for denne handling .
Billetautomaterne kan ikke give tilbage med 20-eurosedler , billetautomaterne kan ikke tage euro , der er fremstillet i et andet land , fristelserne for falskmntnerne bliver strre , for ingen kan genkende de nye sedler .
Man kan lige s godt indrmme det : Europerne bruger ikke euro , fordi de er entusiastiske , men fordi de er forpligtet og tvunget til det , da deres nationale valuta bliver mindre og mindre tilgngelig .
<P>
Nogle tyskere , der imidlertid ikke havde nogen overgangsperiode , fortstter med at betale med mark , selv om de siden den 1. januar ikke har haft nogen kurs .
<P>
Til daglig er euroen alts ingen fordel .
Den medfrer ikke andet end ulemper og koster dyrt for alle , uden at tale om den uacceptable afhndelse af selvstndigheden , som var ndvendig ved dens indfrelse .
I dag har alle europere en fremmed valuta . Man kan mere og mere konstatere en genoplivning af prisinflationen .
Alle bliver klar over det , nr de handler . Overalt har priserne fet en tak opad , og det i en udstrkning , der er mere end bekymrende , og srligt p dagligvarer og de vigtigste forndenheder .
<P>
Det er mske ikke som i Ruhr-omrdet i 1920 ' erne , men det hrer til i 1970 ' erne .
Prisindekset for januar bliver mske reddet af udsalgene , men lad os vente p tallene for hele ret .
Lad os ogs vente p , at de frste sociale skadevirkninger fra konkurrencen p lnningerne , som skyldes euroen , virksomhedsflytninger og afskedigelser indfinder sig .
Med befolkningens ret til selvbestemmelse holder vi derfor for vores vedkommende fast i at bekrfte befolkningernes ret til i morgen at genindfre deres nationale valuta , som det for nylig skete for de befolkninger , der blev befriet af den sovjetiske fderalistiske trldom .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , kommissionsformand Prodi fortalte os her til morgen , at indfrelsen af euromnter og -sedler har vret en enorm succes .
Og flere talere er get endnu lngere og har talt om entusiasmen hos forbrugerne , der tilsyneladende har kastet sig over denne nye valuta .
<P>
Vi mener , at denne fremstilling er overdreven .
Udskiftningen af mnter og sedler var en teknisk handling , der blev udfrt p en god mde , ja , men forbrugerne kunne ikke gre andet enten nogle dage fr eller nogle dage senere end at bruge de nye pengesymboler .
Den virkelige prve vil vre styringen af euro i de kommende r .
Og i denne sammenhng , hvis jeg var i fderalisternes sted , ville jeg ikke glde mig over det .
Jeg ville snarere vre bekymret . For i dag siger de folk , der har en helt anden plads end os p det politiske skakbrt , som f.eks. Jacques Delors , njagtig det , som vi altid har sagt , nemlig at euroen ikke kan fungere sdan , som den er nu .
Integrationen skal fremskyndes , som Romano Prodi har erklret .
Den konomiske sjle skal styrkes , eller det politiske Europa , som andre siger , skal indfres .
Der er kort sagt i endnu hjere grad brug for en overstatslig og samlende myndighed p europisk plan , det vil sige - man kan kalde det , hvad man vil - i hjere grad en superstat .
<P>
Det er netop der , at skoen trykker , hr. formand .
Er Europa klar til at acceptere denne superstat ?
Nej !
For det frste er de europiske lande ud fra ethvert synspunkt tilstrkkeligt forskellige til ikke at kunne skabe et optimalt valutaomrde .
Der er uden tvivl nogle her , der vil svare , at en superstat med harmoniseringsbefjelser kun er endnu mere ndvendig .
Ja , det er helt sikkert endnu mere ndvendigt , men samtidig er det endnu mere umuligt .
Det er den onde cirkel , som landene i eurozonen kommer til at kmpe imod i de kommende r .
<P>
Man kan ogs tale om et sprintlb .
For at f euroen indfrt lykkedes det temmelig hurtigt for de ansvarlige at nedbryde landenes strukturer og etablere superstaten - og p det tidspunkt vil euroen vare ved , men i hvilken tilstand vil Europa og demokratiet vre - eller landene vil ved hrdnakket at holde fast i deres forskelligheder gre det umuligt at styre den flles mnt .
Hr. formand , vores prference er helt klar , dels p grund af vores hengivenhed over for vores hjemland og dels ud fra vores overbevisning om , at der i hj grad er brug for nationale rammer for demokrati og solidaritet .
<P>
Men er der ikke en tredje hypotese , nemlig den om en flles mnt uden stat ? Vi kan blive forblndet af denne hypotese .
Men i realiteten er der ingen , der ved , hvordan den vil opfre sig ved asymmetriske chokpvirkninger .
Og for vrigt tror markederne ikke selv p det , som euroens stadige svaghed i lbet af de sidste par dage er bevis p .
<P>
Derfor kaster euroen os ud i et eventyr med mange tunge politiske og finansielle konsekvenser , som borgerne ikke blev advaret mod , og som de ikke er klar til at tage p sig .
Ophavsmndene burde virkelig snarere vre bekymrede .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , indfrelsen af sedler og mnter har endelig gjort euroen til en politisk realitet for de 300 millioner mennesker i Euroland .
Da jeg kommer fra et land , som ikke deltager , og som er imod deltagelse , havde jeg egentlig forventet mere modstand imod indfrelsen af en ukendt valuta .
S langt , s godt , med meget lidt inflation .
Jeg nsker ECB , Kommissionen og de nationale centralbanker tillykke med deres hndtering af logistikken i forbindelse med denne store udfordring uden strre stigning i vbnede rverier eller forfalskninger , selv om jeg stadig stiller mig tvivlende over for behovet for en seddel p 500 euro , der kun kan anspore til kriminalitet .
<P>
De britiske Konservative , der udviser en naturlig forsigtighed , har den holdning , at selv om euroen kan vre en ekstra bekvemmelighed for rejsende og forbedre prisgennemsigtigheden p det indre marked , er den hovedsagelig udviklet for at fremme den paneuropiske identitet og som trinbrt for yderligere politisk integration - noget , alle indrmmer , undtagen hr . Blair og vores Labour-regering - og for at kontrollere den konomiske politik og skattepolitikken .
<P>
En flles konomisk politik for alle kan , som Kommissionen indrmmer i sin pessimistiske konomiske rapport for 2001 , ikke vre rigtig for alle lande hele tiden , og det medfrer sammen med stabilitets- og vkstpagtens restriktive finanspolitik store stabilitetsproblemer og mangel p fleksibilitet for visse konomier , som vi allerede har oplevet i forbindelse med de kunstige opsving i Irland .
Risikoen for store skvheder vil ges efter udvidelsen , da arbejdsmarkederne stadig ikke er reformerede og stort set ubevgelige .
Kommissionsformand Prodi har indrmmet denne risiko , og vi vil snart se en anmodning om et strre EU-budget og direkte EU-skatter til oprettelse af fonde til at kompensere de pvirkede lande for deres manglende ret til at devaluere deres valutaer eller snke renterne .
Jeg nsker ikke desto mindre det bedste for euroen som valuta for vores strste handelspartnere , da euroens stabilitet ogs pvirker den britiske konomi .
<P>
Jeg hber , at min pessimistiske prognose , som afspejler Kommissionens , ikke holder stik p lang sigt .
Jeg vil ogs gerne have kommissr Solbes ' bekrftelse p , at euroen efter hans opfattelse skal igennem mindst to r i ERM II-fasen , inden Det Forenede Kongerige kan overveje deltagelse .
Endelig vil jeg gerne lyknske Dem , hr. formand , med valget .
<SPEAKER ID=122 NAME="Solbes">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke alle talerne for deres kommentarer .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at komme med en srlig tak til Karl von Wogau for hans deltagelse igennem de sidste 22 r i denne proces .
Vi beklager , at han forlader os i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , men vi ved , at hans gode indsats fortsat vil vre en hjlp for Parlamentet og processen med opbygningen af det nye Europa i Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
Hr . Karl von Wogau sagde , idet han henviste til Jacques Delors , at man ikke kan forelske sig i euroen , og Christa Randzio-Plath sagde ikke desto mindre , at folkene er lykkelige .
Begge temaer har sandsynligvis relation til et grundlggende sprgsml , nemlig at euroen er det frste europiske identitetselement , som berrer alle borgerne i Den Monetre Unions medlemsstater .
<P>
Ud over at vre meget vigtig - som det var tilfldet med ophvelsen af grnserne eller det indre marked , som imidlertid kun berrer varerne , kun berrte de borgere , som krydsede grnsen p et bestemt tidspunkt - er euroen ydermere en del af vores europiske identitet , som vi bruger hver eneste dag fra morgen til aften i alle Den Monetre Unions lande og p prcis de samme betingelser .
Det er et element , der skal fremhves som meget positivt blandt vores flles elementer , som dog ikke har noget som helst at gre med en ensretning , eftersom det er benlyst , at vi ogs har tydelige differentierende elementer .
<P>
Fra nu af vil euroen give os mnter og sedler og en svag stigning i den konomiske vkst som flge af afskaffelsen af usikkerheden .
Men det er rigtigt , og jeg er enig med nogle af talerne i , at de grundlggende elementer vil komme fra vores evne til kraftig vkst , eller sagt med andre ord , til at ivrkstte Lissabon-processen mere ambitist , end vi hidtil har gjort .
<P>
Vi kan frigre os fra USA , som hr . Ruffolo nsker , det ville vi gerne .
Men erfaringen , 2001 , har vist os , at det at vre forholdsvis uafhngige i kommerciel henseende ikke forhindrer os i at blive berrt af en krise i USA som flge af de kanaler , der viderebringer de konomiske virkninger , som stammer fra de indbyrdes forbindelser mellem virksomhederne og finansmarkederne .
<P>
Valutakursen bliver den virkelige prve for euroen .
Jeg har altid sagt , at kursen aldrig har vret et ml for EU ' s politik .
Vores ml for den monetre politik er at fastholde en lav inflation , og vi er overbevist om , at en valuta med en lav inflation p lang sigt er en stabil valuta , det er en elsket valuta , det er en reservevaluta , og det er en valuta , som har en vigtig rolle at spille i verdenskonomien .
<P>
Men uanset de egentlige konomiske aspekter , hvad vil der s ske med vores institutionelle struktur ?
Er euroen begyndelsen p en konomisk ledelse ?
Efter min mening udformede vi i Maastricht en model , der er baseret p en flles monetr politik og nogle samordnede nationale konomiske politikker .
Jeg synes , at det er vores model .
Og vi skal arbejde for , at euroen bliver en succes p dette grundlag .
Jeg vil ikke bedmme , om vi skal g hurtigere eller langsommere frem i de politiske integrationsprocesser .
Jeg ligger sandsynligvis p linje med dem , der gr ind for en strre politisk integration , men jeg forstr ogs , at dette er en beslutning , som angr alle 15 , og som skal trffes i andre kredse , i andre fora og som flge af en anden forhandling .
Jeg er dog overbevidst om , at vi kan komme videre i processen med strre samordning af de konomiske politikker , som p ingen mde betyder , at vi skal ensrette vores konomiske politikker , fordi vores situationer er forskellige , og de skal derfor anvendes konsekvent .
<P>
I dag blander vi som s ofte fr af og til stabilitetspagter og retningslinjer for konomisk politik sammen .
Er stabilitetspagten et problem for EU ' s konomiske politik ?
Det er en drftelse , vi af og til har haft her i forsamlingen .
Jeg vil blive ved med at gentage det , jeg altid har sagt , nemlig at stabilitetspagten hverken mere eller mindre er det ndvendige element , som tillader os at have et policy mix mellem budgetpolitik og monetr politik , som fremmer en monetr politik med lave rentesatser .
De strukturelle ndringer af vores konomier og fremgangen i vksten , overensstemmelsen mellem vores nationale konomiske politikker og den samlede politik og den monetre politik skal hndteres gennem de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Vi rder over instrumenterne , vi skal fuldstndiggre dem , vi skal forbedre dem , men jeg synes , at systemet fungerer .
Dette policy mix vil vre et af de centrale elementer for det spanske formandskab , det har formanden for kofin understreget , og jeg er sikker p , at vi fr lejlighed til her i Parlamentet at drfte dette grundlggende punkt .
De strukturelle reformer er naturligvis som tidligere nvnt fortsat centrale for fremtiden .
<P>
En bemrkning om udvidelserne af euroomrdet .
I " pre-in " landene har vi bemrket en strre interesse for det , der er vores erfaring i euroomrdet .
Jeg vil endda vove at sige , at der i de tre " pre-in " lande er blevet vakt en yderligere betydelig interesse , som giver sig udslag i politiske tilkendegivelser eller i det , vi har bemrket i de seneste dage .
Det er rigtigt , at der stadig er nogen , der kritiserer euroen , og det er rigtigt , at i den EU-skeptiske verden , eftersom de kortsigtede problemer ikke bliver rejst , er det , der p nuvrende tidspunkt vkker frygt , det , der vil ske om 10 eller 15 r .
Det kan vi naturligvis ikke sige noget om .
Jeg synes , at det er vanskeligt at hndtere , hvad der vil ske om 10 eller 15 r , men jeg er personligt overbevist om , at vi om 10 eller 15 r vil have mange frre problemer end dem , vi i jeblikket har i denne henseende .
<P>
Hvad skal vre " pre-in " landenes betingelser for at trde ind ?
Prcis de samme som de vriges , hverken mere eller mindre .
Opfyldelsen af betingelserne fra Maastricht sammen med det yderligere faktum om opting out , som Danmark og Det Forenede Kongerige har ret til .
Der bliver ikke nogen ndring hverken for " pre-in " landene eller ansgerlandene .
Vi synes , at ligebehandling for alle EU ' s medlemsstater er et fundamentalt princip , som vi under ingen omstndigheder skal ndre p .
<P>
En sidste bemrkning om et mindre emne , men som i et vist omfang var det , vi bekymrede os om i dag , nemlig de praktiske problemer ved indfrelsen af euroen .
Har handlen spillet bankdirektrernes rolle ?
Nej .
Handlen har via systemet med forhndsdistribution fungeret som incitament til en hurtig anvendelse af den flles mnt .
Det er rigtigt , at det har rejst nogle praktiske sprgsml , isr p grund af presset fra nogle borgere om at anvende forretningerne som bank , nr de har nsket at veksle nationale valutaer med hj plydende vrdi i forretningerne og ikke i bankerne , som det burde have vret forudset .
<P>
Er der alvorlige problemer med forfalskninger ?
Hverken alvorlige eller mindre alvorlige .
For jeblikket er vi ikke bekendt med forfalskninger , som teknisk set kan kaldes " euroforfalskninger " .
Der er fotokopier .
Der er eurosedler , der er fremstillet med scanner , men som er enormt forskellige fra den virkelige euro , og derfor br denne slags bekymringer , som af og til bringes op , ikke findes i dag .
Jeg mener , at euroen har en srdeles hj sikkerhedsfaktor , som er meget forskellig fra andre nationale valutaer , som er i omlb i verden i store mngder , og som br give os garanti for , at denne slags situationer ikke vil opst .
<P>
Jeg synes heller ikke , at de pstande , der er kommet frem om automaternes funktion , er korrekte .
Der er praktiske problemer .
Enhver , der nrmer sig omrder med motorvejsafgift , som endda ikke ligger ret langt herfra , vil se , at nogle betalingssteder ikke fungerer med samtlige mnter fra hvert og et af EU-landene .
Det er praktiske problemer , der rejses , og som vi ikke br betragte som mere end det , de er , nemlig anekdoter i en meget vigtig og meget kompleks proces .
<P>
Jeg mener heller ikke , at prisproblemerne er signifikante , eller at udsalgspriserne vil pvirke priserne for januar , da de ikke har haft indflydelse tidligere , eftersom de aldrig er blevet taget i betragtning .
<P>
I sidst uge sagde vi , da vi talte med den tidligere formand for kofin , hr . Reynders , at den tydelige lektie , vi har lrt af denne proces , er , at nste gang vi skifter valuta , skal vi ikke gre det den 1. januar .
Men da jeg er sikker p , at denne situation ikke vil opst , tror jeg endda , at vi kan se bort fra denne erfaring .
<P>
Mine damer og herrer , mange tak for Deres store samarbejde i lbet af denne periode .
Det har vret fundamentalt som sttte for medlemsstaternes gode indsats , for et bedre kendskab blandt befolkningen og ogs for at tilskynde Kommissionen til at arbejde .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=11>
Indgelse af kontrakter
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0378 / 2001 af Zappal for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af offentlige indkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter ( KOM ( 2000 ) 275 - C5-0367 / 2000 - 2000 / 0115 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0379 / 2001 af Zappal for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport ( KOM ( 2000 ) 276 - C5-0368 / 2000 - 2000 / 0117 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=125 NAME="Zappal">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske Dem med valget til formand for Europa-Parlamentet . Jeg nsker Dem og hele Parlamentet held og lykke i de kommende toethalvt r .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet skal nu stemme om svel direktivet om offentlige indkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter som direktivet om de srlige sektorer , det vil sige om vand- og energiforsyning samt transport .
Disse direktiver er net frem til Parlamentets plenarforsamling efter Kommissionens arbejde , som har taget fire r , hvor der er blevet foretaget forskellige hringer , undersgelser og vurderinger , og efter yderligere to rs arbejde i Parlamentet , en offentlig hring med mange deltagere og hringen af Regionsudvalget , brancheforeninger og erhvervsdrivende i hele Europa .
<P>
En sdan arbejdsbyrde er ikke overraskende , nr man tnker p , at offentlige kontrakter i EU hvert r tegner sig for ca . 15 % af det samlede BNP , hvilket svarer til et belb p over 1.500 milliarder euro .
Med de gldende direktiver ansls det , at kun 20 % af dette belb falder ind under bestemmelserne heri , eftersom den grnsevrdi , hvis overskridelse gr anvendelsen af bestemmelserne obligatorisk , er relativt hj og under alle omstndigheder mere eller mindre identisk med aftalerne om tredjelandenes deltagelse .
De gldende direktiver , som efterhnden ikke er aktuelle lngere , har brug for en revision og for at blive tilpasset til den nye teknologi og til de nye markedssituationer .
Det var netop ndvendigheden af en stadig mere omfattende gennemfrelse af det indre marked , som fik Kommissionen til at udarbejde og foresl de pgldende direktiver .
Emnet er yderst vigtigt , og derfor kunne og kan man ikke g let hen over det .
Foruden de enkelte parlamentsmedlemmer har fire rdgivende udvalg og Retsudvalget som korresponderende udvalg behandlet teksterne og stillet ndringsforslag . Over halvdelen af medlemmerne har praktisk taget haft lejlighed til at behandle , drfte og stille ndringsforslag til teksterne .
<P>
Det er let at give et resum af indholdet . De gldende direktiver er blevet revideret og ajourfrt , der er indfrt elektroniske indkbssystemer , bestemmelserne om de tekniske specifikationer er uddybet , bestemmelserne om tildelingskriterierne er prciseret , trskelvrdierne er blevet forenklet , og der er indfrt et flles glosar for offentlige kontrakter .
<P>
Man kan kun vre enig i forslagene i deres helhed , og det er vi faktisk ogs . Vi er nemlig alle klar over deres vigtighed , og vi nsker alle , at de fr et uhindret forlb .
Det er dog ndvendigt at gre opmrksom p de vsentligste problemer , der er opstet og stadig eksisterer , og som er genstand for debat i de enkelte politiske grupper og mellem de politiske grupper og de nationale reprsentanter .
<P>
Dette glder trskelvrdierne , det vil sige de vrdier , hvis overskridelse gr det obligatorisk at overholde direktivet .
Som jeg sagde fr , er denne vrdi allerede relativt hj , men som Kommissionen foreslr , svarer den ikke desto mindre til vrdien i aftalerne med tredjelandene .
Det er blevet foreslet at stte denne vrdi op .
Det medfrer to problemer , nemlig at et frre antal offentlige kontrakter falder ind under pligten til at overholde direktiverne , og at det giver en mulig fordel for de tredjelande , som det ikke er muligt at revidere de eksisterende aftaler med .
Det medfrer ligeledes , at virksomheder , som indkalder tilbud , vil kunne operere uden at overholde de flles regler , med de heraf flgende risici .
Nogle gr opmrksom p , at selv om trsklerne sttes op , vil der ikke vre frre kontrakter , som tildeles efter EU-lovgivningen , for under et vist belb har virksomhederne ingen konomisk interesse i at bevge sig uden for deres egen region og slet ikke uden for deres eget land .
En anden overvejelse , som man skal gre sig , vedrrer den enkelte medlemsstats og det enkelte regionsstyres mulighed for at anvende lokale bestemmelser , nr kontrakterne ligger under trskelvrdierne .
Heraf flger , at jo hjere trskelvrdierne er , jo mere forskellig bliver lovgivningen i EU , og bestemmelserne i EU vil sledes hele tiden blive mindre ensartede .
<P>
Uanset trsklernes vrdi br man efter min mening ikke tillade , at der eksisterer lovgivninger i EU , som er forskellige fra hinanden .
Det ville begrnse det indre marked i stedet for at gre det mere omfattende , og det ville ogs give de enkelte virksomheder , som falder ind under den lokale lovgivning , mulighed for at hindre , at andre end de lokale erhvervsdrivende fr adgang til deres regionale eller nationale omrde .
Dette vil udelukkende ske , sfremt der ikke er taget hjde herfor i direktiverne .
Derfor br det generelle indhold i direktiverne ogs medtages i den nationale eller regionale lovgivning , og der er blevet stillet et ndringsforslag i den henseende .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er miljaspektet og de sociale aspekter .
Nogle har foreslet , at man i direktivet medtager og tilfjer specifikke bestemmelser p disse omrder .
Dette sprgsml har vret genstand for en bred og indgende debat , og det risikerer at medfre en henvisning til fornyet udvalgsbehandling , sfremt vi under afstemningen ikke nr frem til en holdning , der er et tilstrkkeligt flertal for .
Efter min opfattelse br en lovgivning , som har til forml at gennemfre det indre marked p et omrde af konomisk art og at styrke konkurrenceevnen , ikke flge nogle principper , der ikke er taget hjde for i sektorlovgivningen .
Kommissionens forslag indeholder allerede nogle henvisninger , der er tilstrkkelige til , at alle de gldende principper om milj og arbejdstagernes rettigheder bliver overholdt ved udarbejdelsen af udbudsbekendtgrelsen .
Denne lovgivning m ikke gres mere omfattende eller ndres ved hjlp af direktiver , som br vedrre offentlige kontrakter , leverancer og tjenesteydelser .
ndringsforslagene i den forbindelse - som i vrigt blev vedtaget under afstemningen i nogle af de rdgivende udvalg og i det korresponderende udvalg - tager sigte p indfrelsen af nye bestemmelser .
Sfremt disse ndringsforslag ogs bliver vedtaget p plenarforsamlingen , vil det efter min mening vre bedre at beholde de gldende tekster i stedet for at f nogle tekster , som ganske vist er mere aktuelle , men som risikerer at vre et tilbageskridt p nogle fundamentale omrder .
<P>
Der er et andet sprgsml , som man ikke m se bort fra i disse bestemmelser , men som Kommissionen ikke har taget tilstrkkeligt hjde for , nemlig de intellektuelle tjenesteydelser .
Det er efterhnden p tide , at der opstilles en klar og tydelig grnse mellem intellektuelle tjenesteydelser og udfrelse , det vil sige mellem projektering og udfrelse .
Det er et begreb , som nogle brancheforeninger har svrt ved at forst , og de er tilhngere af holdninger , som man har haft i lang tid .
Intellektuelt arbejde kan dog ikke betragtes p samme mde som fremstillingen af et produkt , og en virksomhed er ikke i stand til at st for det hele selv - bde for projekteringen og udfrelsen - undtagen i srlige tilflde , eller sfremt der anvendes specifikke teknologier .
Det er der to grunde til , nemlig at intellektuelle frembringelser ikke kan mles , og at den ene id aldrig ligner den anden .
Hele Europas historie i det ene eller det andet rhundrede er fuld af vrker af forskellig art , som er tidlse p grund af deres kunstneriske vrdi .
Ikke alt og ikke en hvilken som helst tjenesteydelse kan sammenlignes med et kunstvrk , men hjernens arbejde m ikke forveksles med en ren og skr fremstilling .
Den udfrende virksomhed er i besiddelse af dygtighed , erfaring og udfrelsesteknologi , og derfor er denne virksomhed den mest velegnede til at st for projekteringen og den tekniske gennemfrelse af andres ider , men kun af denne , og det med nogle f og sjldne undtagelser .
Ved at skelne mellem intellektuelle tjenesteydelser og operative tjenesteydelser yder man de intellektuelle erhverv og frembringelser retfrdighed .
En integreret kontrakt , som udelukkende omfatter operativ projektering og udfrelse , er hensigtsmssig , hvis man internt i virksomheden har eller samarbejder med udbydere af intellektuelle tjenesteydelser , som har lov til dette i henhold til de gldende bestemmelser .
Disse betragtninger ligger til grund for bde det ndringsforslag , der ikke gr pligten til at samle eller adskille projektering og udfrelse bindende , men som indebrer en pligt til at give en begrundelse for en sdan samling , hvis den finder sted , og for det ndringsforslag , som klart definerer , hvad man forstr ved indledende , endelig og operativ projektering .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , hr. formand , at de to direktiver , der forelgges for Parlamentet , i det store og hele er ens , eftersom visse specifikke sektorer er blevet liberaliseret eller bliver det i den nrmeste fremtid .
Telekommunikationssektoren betragtes allerede som liberaliseret , og den er derfor ikke medtaget .
Den gradvise liberalisering af ogs vand- , energi- og transportsektoren , som Kommissionen kontrollerer direkte eller p anmodning af de enkelte medlemsstater , vil f det andet direktiv til at bortfalde , og det bliver sledes ikke ndvendigt at ndre det frste .
<P>
Alt i alt hber jeg , at vi gr os nogle objektive overvejelser , der fr os til at vedtage nogle bestemmelser , som er sektorspecifikke og ikke p en risikofyldt mde er gjort mere omfattende , som i stadig strre grad gennemfrer det indre marked , som tager hjde for , at andre lande snart kommer med i EU med deres egne traditioner og krav , og som skaber en stadig strre overensstemmelse mellem lovgivningerne i stedet for at gre dem mere forskellige .
<P>
Desuden vil jeg gerne understrege , at det arbejde , som Kommissionen har udfrt med sit forslag , fortjener den strst mulige anerkendelse .
<P>
Til sidst m jeg sige , at jeg er stolt af at have bidraget til at uddybe - og forhbentlig forbedre - en lovgivning , som ikke alene er med til at skabe et strkere og mere samlet EU , men som ogs er et vendepunkt i bekmpelsen af den svig og uhderlighed , som meget ofte gr sig gldende p det konomiske omrde .
Netop for at undg store huller - sfremt dette skulle vre ndvendigt - er det bedre at vente med direktiverne end at f nogle bestemmelser , der i alt for hj grad er baseret p skn .
<SPEAKER ID=126 NAME="Rapkay">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil p vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml kommentere de konomiske og konkurrencemssige aspekter i forbindelse med offentlige kontrakter .
Hr . Zappal har jo netop lige antydet , at 14-15 % - det er i det mindste Kommissionens skn - af bruttonationalproduktet i EU skabes af bygge- og anlgskontrakter , indkbskontrakter , tjenesteydelseskontrakter indget af staten og virksomheder , der skal prstere serviceydelser til offentligheden .
<P>
15 % - nr man ser p det i absolutte tal , er det med et bruttonationalprodukt p ca . 900 milliarder euro rligt i EU en strrelsesorden p 125-130 milliarder euro .
Det er jo faktisk et ganske pnt belb . Men lige prcis p omrdet offentlige kontrakter har det indre marked ikke sat sig synderligt igennem .
Her skal der ske en ndring .
Tildeling af kontrakter p tvrs af grnserne er stadig en undtagelse .
Reglerne er komplicerede , forvirrende , ufleksible , langsommelige , bureaukratiske , og der tages ikke hensyn til sociale problemer og miljanliggender i forbindelse med indkbspraksis .
Det var i det mindste de krav , Parlamentet selv fremsatte i forbindelse med forhandlingerne om grnbogen og om Kommissionens meddelelse i 1996 og 1998 .
Derfor skal vi her se p de konomiske og konkurrencemssige mlstninger .
Mlstningen er alts at hjlpe det indre marked til et gennembrud p dette omrde .
Der er brug for klare , gennemsigtige regler , der ikke diskriminerer nogen som helst tilbudsgiver vedrrende udbud .
<P>
Men p den anden side skal det ogs sikres , at der ikke er nogen tilbudsgiver , der kan skaffe sig uretmssige fordele .
Derfor skal det prciseres , at de arbejdsretlige , overenskomstmssige og miljretlige regler skal overholdes .
Derfor er det argument , hr . Zappal kom med som sin sidste bemrkning , ikke helt korrekt , nr han siger , at vi br adskille de konomiske aspekter fra de andre .
Man m naturligvis heller ikke unddrage sig de andre standarder for at opn en konomisk fordel .
Det hrer til de flles spilleregler , og de skal overholdes .
<SPEAKER ID=127 NAME="Hughes">
Hr. formand , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har lnge tilstrbt , at der tages strre hensyn til sociale normer og beskftigelsesnormer ved offentlige indkbskontrakter p to fronter .
Frst skal det sikres , at alle tilbudsgivere overholder de gldende lovbestemmelser for at undg unfair konkurrence .
Jeg vil gerne anmode medlemmerne om at holde dette for je i lyset af ordfrerens indledende bemrkninger .
Vi skal i denne forbindelse bemrke , at det ikke er et sprgsml om sociale kriterier at drage objektiviteten ved tildelingen af offentlige kontrakter i tvivl , men tvrtimod om at skabe ensartede vilkr for alle , der deltager i en procedure om indgelse af kontrakter .
<P>
Dernst skal de sociale kriterier tages i betragtning ved at give de ordregivende myndigheder mulighed for at forflge visse sociale og beskftigelsespolitiske mlstninger , f.eks. lige muligheder og social integration i forbindelse med indgelse af kontrakter , dog til stadighed under forudstning af , igen i lyset af ordfrerens kommentarer , at det ikke medfrer konkurrenceforvridning .
Dette har Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked tydeliggjort gentagne gange i ndringsforslagene , som igen er inspireret af udtalelsen fra Beskftigelsesudvalget .
<P>
Udtalelsen fra Beskftigelsesudvalget s p forskellige faser af udbudsprocessen og udarbejdede en rkke henstillinger for hver af disse faser .
I frste fase skal udbudsmaterialet indeholde oplysninger om de gldende regler .
Ansgere , tilbudsgivere i en procedure skal have adgang til samtlige oplysninger om alle sociale og beskftigelsesmssige kriterier , som skal tages i betragtning .
<P>
I den henseende er artikel 27 srlig vigtig i det generelle direktiv .
Jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p fru Bergers ndringsforslag 129 .
Det er et fremragende ndringsforslag , som jeg hber , Parlamentet sttter .
<P>
I den anden fase skal vi sikre , at normerne fra frste fase overholdes , og det skal vre muligt at udelukke ansgere , der tidligere har overtrdt de sociale og beskftigelsesmssige normer .
Artikel 46 er isr vigtig i den henseende , og jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p ndringsforslag 82 , 86 , 87 og 89 .
<P>
Ved udvlgelsen af ansgere og tildelingen af kontrakter skal det sikres , at lovbestemmelserne om beskyttelse p arbejdspladsen og arbejdsforhold overholdes .
Det er artikel 53 , som har fet strst opmrksomhed i drftelserne i Udvalget om Retlige Anliggender .
I den henseende vil jeg gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p ndringsforslag 134 og 140 .
Jeg hber virkelig , at vi kan opn enighed om et af de to ndringsforslag ved afstemningen i morgen .
<P>
Endelig skal der faststtes passende klageprocedurer for at sikre , at disse kriterier anvendes ved kontraktens udfrelse .
ndringsforslag 108 er bl.a. vigtig i denne forbindelse .
<P>
Jeg vil gerne fremhve endnu et vigtigt ndringsforslag .
Det blev fremhvet i udtalelsen fra Beskftigelsesudvalget og vedrrer beskyttet beskftigelse .
ndringsforslag 36 giver medlemsstaterne mulighed for at forbeholde programmer for beskyttet beskftigelse og beskyttede vrksteder visse kontrakter , hvor strstedelen af de ansatte er handicappede .
Dette er et punkt , som har vret drftet lnge i en rkke medlemsstater , ikke mindst min egen .
Jeg hber , at dette ndringsforslag vedtages i morgen , og at vi fr en klar henvisning til dette i direktivet fremover .
<P>
Dette er hovedpunkterne i udtalelserne fra Beskftigelsesudvalget .
Disse overvejelser afspejles alle i ndringsforslagene , som der skal stemmes om i morgen .
Jeg hber , at Parlamentet sttter dem .
<SPEAKER ID=128 NAME="Schrling">
Hr. formand , miljet kan beskyttes p flere mder .
I Europa-Parlamentet forsger vi frst og fremmest at gre det p to mder , nemlig ved gennem direktiver og forordninger at forbyde eller forsge at reducere antallet af miljforurenende virksomheder eller ved gennem direktiver og forordninger at opmuntre privatpersoner , virksomheder og offentlige myndigheder til frivilligt at handle p en sdan mde , at man reducerer miljforstyrrelser .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Zappal , at den tid ganske enkelt er forbi , hvor vi kunne g ud fra rent konomiske kriterier , og at EF-traktaten nu faktisk forpligter os til ogs at tage sociale og miljmssige hensyn samtidig med de konomiske .
De to forslag til direktiver om offentlige kontrakter skal derfor give kommuner , amter og statslige myndigheder mulighed for at indkbe varer og tjenesteydelser p en mde , der gr , at miljpvirkningen bliver s lille som mulig .
<P>
Jeg synes , at Kommissionens forslag er bemrkelsesvrdigt i det omfang , at man forhindrer et sdant miljvenligt indkb .
I de to udtalelser , som jeg har vret ordfrer for i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vi tydeligt skabt mulighed for at tage miljhensyn ved indgelse af offentlige kontrakter .
Disse udtalelser blev vedtaget i deres helhed uden nogen som helst ndringer , hvilket er en meget strk og tydelig markering fra Miljudvalget .
Jeg har ogs med glde konstateret , at flertallet af Miljudvalgets ndringsforslag er blevet vedtaget af det ansvarlige udvalg .
<P>
Der er dog et par punkter , hvor det ansvarlige udvalg er net frem til nogle mrkelige resultater .
Frst og fremmest i forslaget til direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af offentlige indkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter , hvor artikel 53 skal ndres , s det bliver betydeligt lettere at tage miljhensyn ved indgelse af offentlige indkbskontrakter , mens man i det andet af de to direktiver , nemlig forslaget til direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af kontrakter om vand- og energiforsyning samt transport , ikke foretager samme ndring af artikel 54 , som jo er identisk med artikel 53 i det frstnvnte direktiv .
Jeg formoder , at det drejer sig om en fejl , men jeg vil under alle omstndigheder understrege det og opfordre alle til at stemme for ndringsforslag 140 til betnkningen om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af offentlige indkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter .
<P>
Disse ndringer er betydningsfulde .
De to direktiver br som sagt vre i overensstemmelse med hinanden .
Hvis formuleringen " det konomisk mest fordelagtige tilbud " bibeholdes , betyder det , at den indkbende myndighed ikke behver at tage miljhensyn eller at tage hensyn til samfundsinteresser og livscyklusser set i et bredere perspektiv .
Det er sledes meget vigtigt , at vi faktisk ndrer dette , s det stemmer overens med formuleringen i forslaget til direktiv om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af offentlige indkbskontrakter , offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlgskontrakter .
<P>
Disse kriterier er nemlig taget med i det sjette miljprogram .
De er med i den integrerede produktpolitik , og reglerne skal jo ogs fremme en bredygtig udvikling i overensstemmelse med Amsterdam-traktaten , bare for at give et eksempel .
Jeg kan ikke forst Kommissionens ubegribelige forringelse af det eksisterende direktiv , da Kommissionen jo mener , at det ikke er tilladt f.eks. at benytte et livscyklusperspektiv som evalueringskriterium .
Sagen er imidlertid blevet prvet i retten , og generaladvokaten har tydeligt givet udtryk for , at det er Miljudvalgets og mit synspunkt , der er det rette , og ikke Kommissionens .
<P>
Jeg er ogs yderst tilfreds med de ndringer , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har foretaget , eftersom en bredygtig udvikling medfrer , at man m tage hensyn til bde konomiske , sociale og miljmssige kriterier .
Jeg hber derfor , at vi stemmer for de ndringsforslag , som Gruppen De Grnne og PSE-Gruppen har stillet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Kuhne">
Hr. formand , frst vil jeg ogs gerne sige noget til sprgsmlet om , hvorvidt konomisk lovgivning stort set er neutral , og om man kan adskille den fra andre aspekter .
Vi har et eksempel inden for det skaldte forsyningsvirksomhedsdirektiv . Der kan man nemlig opn meget forskellige virkninger gennem en tilsyneladende neutral lovgivning .
Nr man siger , at kommunernes virksomheder er underlagt direktivet , men ikke de udlagte virksomheder , s har vi p n og samme tid nogle virksomheder , der forflger det samme forml , men er underkastet vidt forskellige retsbestemmelser , og der er ingen neutrale virkninger .
<P>
Derfor er Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , der jo ellers ikke har ry for at tage srligt hensyn til sociale og miljmssige aspekter , indget i et bredt flertal , der gr ind for at optage disse aspekter i forslagene .
Jeg vil gerne endnu en gang redegre for nogle af dem , fordi vi jo ikke kun har diskuteret dem , men i de foreliggende forslag har vi inkorporeret nogle vigtige resultater fra Industriudvalget , Udvalget om Beskftigelse og Sociale anliggender og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik samt Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<P>
Vores vigtigste forslag er , at de kollektive aftaler mellem arbejdsgivere og fagforeninger - ud over arbejds- og socialretlige bestemmelser - skal overholdes p selve stedet for udfrelsen , som det stadig hedder i vores forslag .
For at undg misforstelser tror jeg , at Industriudvalget ogs vil vre indforstet med formuleringen " almengyldige overenskomster " , nu hvor forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked baner vej for andre misforstelser .
<P>
Men under alle omstndigheder er der n ting , vi skal prcisere , og det siger jeg endnu en gang med udgangspunkt i den medlemsstat , jeg kommer fra , og det er , at det kan ikke vre rigtigt , at der dr er parter inden for det politiske spektrum , der i stigende grad udtrykker bekymring for arbejdsmarkedet p grund af den forestende udvidelse mod st , mens vi i Parlamentet er i gang med at bne drene , sledes at bekymringen muligvis er begrundet .
Det skal vi ikke lade os byde .
<P>
Jeg hilser det ogs velkomment , at Retsudvalget har inkorporeret vores krav , der gr ud p , at hvis en virksomhed ikke overholder de overenskomstmssige og vrige arbejds- og socialretlige bestemmelser i det land , hvor han er etableret , eller i et andet relevant land , kan virksomheden udelukkes fra at deltage i udbudsprocedurer .
I forsyningsvirksomhedsdirektivet og i det forslag , der er til debat i dag , har vi forankret to vigtige punkter , der muligvis kan f betydning for kommunale virksomheder , for vi har sagt , at tilknyttede virksomheder eller joint ventures med en gennemsnitlig omstningsandel p mindst 50 % ikke er omfattet af direktivet .
Det finder vi ogs i forslaget .
<P>
Eller at levering af energi eller brndsel skal vre udelukket fra direktivets anvendelsesomrde . Dermed bevares den faktiske tilstand , ogs p baggrund af de forskellige liberaliseringsformer i EU , og vi undgr , at det fr den virkning , som jeg beskrev indledningsvis , nemlig at kommunernes virksomheder og udlagte virksomheder bliver behandlet forskelligt .
Vi gr ogs ind for , at posttjenester bliver omfattet af dette direktiv . Det glder imidlertid ikke alle former for posttjeneste , men kun for dem , hvor der endnu ikke er fri konkurrence .
<P>
Hvis det skulle lykkes at f min bemrkning til emnet overenskomster med i den endelige afstemning , og hvis der bliver taget hensyn til disse punkter , som jeg igen har redegjort for , tror jeg , at Industriudvalget vil vre yderst tilfreds med resultatet .
<SPEAKER ID=130 NAME="Jonckheer">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til det andet direktivforslag . Tillad mig at lyknske Dem med Deres udnvnelse .
<P>
Jeg vil gerne oplyse Europa-Parlamentet om , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml allerede den 12. juni 2001 enstemmigt vedtog den udtalelse , som jeg er ordfrer for .
Denne enstemmige afstemning er vigtig , da Udvalget om konomi og Valutasprgsml virkelig erkendte , at fremgangsmderne p de offentlige markeder var midler , der stammer fra strategien om bredygtig udvikling , og at miljet skal integreres p tvrs af alle EU ' s politikker , som traktaten opfordrer til .
<P>
Inden for disse rammer skal de kompetente myndigheder , det vil sige de politiske ansvarlige , have befjelser til at udarbejde de miljmssige , men ogs sociale kriterier , der skal anvendes i sager om indgelse af offentlige kontrakter , samtidig med at princippet om ikke-forskelsbehandling naturligvis overholdes .
<P>
For ikke at gentage det , som andre kolleger allerede har sagt , vil jeg gerne gre opmrksom p to punkter .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har foreslet en forenkling af fremgangsmderne ved indgelse af kontrakter srligt ved at fordoble trskelvrdierne for , hvor direktivet finder anvendelse for offentlige kontrakter , og p den anden side har udvalget ogs foreslet , at srligt de sm og mellemstore virksomheder beskyttes ved at stte som forudstning , at ordregiverne kan beslutte , at 15 % af samtlige kontrakter skal tildeles de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , principielt gr vi ind for , at sprgsml inden for miljpolitik og sprgsml inden for socialpolitik skal reguleres i miljlovgivningen og sociallovgivningen .
Men der er en undtagelse fra alle principper .
Da vi naturligvis heller ikke er verdensfjerne , ved vi , at vi naturligvis ikke kan fre denne debat om Kommissionens nye direktivforslag om offentlige udbud uden at tage hensyn til sociale og miljmssige aspekter .
Derfor er vi fuldstndig klar over , at sociale og miljmssige aspekter naturligvis ogs spiller en rolle i forbindelse med denne beslutning . Ganske vist skelner vi meget tydeligt .
Vi mener , at der i det europiske indre marked skal vre ens betingelser for alle , der konomisk vil deltage i dette indre marked .
En af de foregende talere nvnte stikordene " lige vilkr " .
<P>
Det er naturligvis kun sikret , hvis de kriterier , som vi vil skabe ud over de konomiske kriterier , allerede er en del af udbudsbetingelserne og ikke frst bliver fremsat eller taget i brug p et senere tidspunkt , nr udbuddet er afsluttet , og det handler om kontrakten .
Derfor har PPE-DE-Gruppen hidtil haft den holdning under debatten , at vi - sfremt der tages hjde for sdanne kriterier - nsker at f dette nedfldet i udbudsbetingelserne og ikke senere end sprgsmlet om tildeling af kontrakten .
Derfor vil jeg ogs understrege , at artikel 53 , der hele tiden bliver nvnt og faktisk har vret et af stridssprgsmlene og et af hovedpunkterne i den egentlige debat , vedrrer kontrakten .
Det er rsagen til , at PPE-DE-Gruppen i forbindelse med ndringsforslagene til artikel 53 vil g restriktivt frem under afstemningen .
Vi nsker s f ndringer som muligt af artikel 53 , sdan som Kommissionen har foreslet .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan sikre , at der i sidste ende ikke vil vre mulighed for manipulation , som de ordregivende myndigheder , der organiserer udbuddene , i sidste ende alligevel kan udnytte i forbindelse med , at de s at sige ud fra kriterier , der frst efterflgende er bragt ind i diskussionen , trffer afgrelse p et helt andet grundlag end det , vi diskuterer her , som er orienteret mod objektive kriterier .
<P>
Jeg mener , at det er en meget afgrende forskel , der ogs skal diskuteres under debatten i Retsudvalget , og som indtil nu mske heller ikke har vret helt tydelig i de forskellige grupper .
<P>
Der er endnu et punkt , jeg lige vil nvne i denne forbindelse . Vi er ogs imod , at der i direktivet inkorporeres betingelser , eller at den nationale lovgiver , der gennemfrer dette senere , fr mulighed for at anvende dem , da de faktisk i sidste ende kan f det indre marked til at g i st og bryde sammen .
Nr der f.eks. i mit hjemland , Tyskland , i jeblikket diskuteres en skaldt loyalitetslov om overenskomster , som faktisk frer til , at det ikke er de alment gldende overenskomster , der skal danne grundlag for en udbudsprocedure - og her er jeg enig med hr . Kuhne , for de fungerer jo som love , man skal overholde - men derimod de regionale overenskomster og virksomhedsoverenskomster , vil dette fre til , at man kan udforme et udbud p en sdan mde , at der til sidst kun er en eneste virksomhed , der kan deltage i dette udbud .
Dermed er det indre marked delagt .
Sdan noget er tgesnak , og sdan noget vil vi ikke vre med til .
Derfor vil vi stemme nej til de punkter , hvor sdanne dre bnes p baggrund af ndringsforslagene .
Men jeg mener helt klart , at det , som hr . Kuhne har fremsat p vegne af Industriudvalget , nemlig at begrnse det til de alment gldende , er noget , som jeg og min gruppe i hj grad kan sttte .
<P>
Med hensyn til trskelbelbene har min gruppe endnu ikke truffet en endelig afgrelse .
Det vil vi gre i morgen p gruppemdet inden afstemningen , fordi der i vores gruppe er forskellige holdninger til dette .
Men jeg vil gerne gre opmrksom p , at hr .
Zappal kommer med et ret interessant forslag i form af et kompromis - det er ndringsforslag 147 - der gr ud p , at i tilflde af , at en forhjelse af trskelbelbene bliver vedtaget , sikres det , at grundprincipperne i dette direktiv ogs skal glde for alle tildelinger under denne trskel .
<P>
Nu kan man sige , det er en selvflge , men forslaget indeholder en vsentlig fornyelse . Jeg mener , at et virkeligt fremskridt for det indre marked ville vre en domstolskontrol af det , der bliver lavet her , og en domstolskontrol af udbudsproceduren .
Det er p nuvrende tidspunkt ikke sikret i alle medlemsstater for udbud under trsklen .
Hvis dette var muligt , ville det efter min mening vre et reelt fremskridt .
Jeg vil isr bede Kommissionen om endnu en gang at overveje sin holdning til ndringsforslag 147 og i morgen meddele Parlamentet , om den kan g ind for dette forslag , for jeg tror , at det kunne vre et reelt kompromis med hensyn til sprgsmlet om trskelbelb .
<P>
Til sidst vil jeg rette en stor tak til ordfrerne med hr . Zappal i spidsen .
Dette er et af de vanskeligste lovgivningsprojekter i Parlamentet , men indtil nu har De frt os gennem dette mrke dyb p en udmrket mde .
Det vil jeg gerne takke Dem for .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , ogs jeg vil nske Dem hjerteligt tillykke med formandsvalget .
<P>
Hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg p vegne af min gruppe ogs nske ordfreren tillykke og takke ham og alle rdgivende ordfrere for de rdgivende udvalg for det enorme arbejde med denne betnkning .
<P>
Vi har allerede beskftiget os med Kommissionens to direktivforslag i lang tid , godt halvandet r .
For et r siden havde vi en offentlig hring om dette emne .
Efter de intensive forhandlinger og efter en meget langsommelig afstemning i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked mener jeg , det er p hje tid , at vi med afstemningen i plenarforsamlingen i morgen - og nu hber jeg , den finder sted - afslutter frstebehandlingen .
<P>
De mange ndringsforslag , som vi allerede skal behandle i udvalget og til dels ogs p plenarforsamlingen i morgen , betyder ikke , at vi ikke er indforstet med Kommissionens principielle tiltag .
Baggrunden for de hidtidige direktiver , deres harmonisering og modernisering er helt sikkert et meget vigtigt skridt .
Bortset fra nogle andre vigtige emner , der til dels allerede er blevet berrt , er der et centralt punkt , hvor min gruppe ikke er enig med Kommissionen .
Det er det punkt , der handler om en revision af kriterierne for tildeling af kontrakter . I forhold til den hidtidige retstilstand foretager Kommissionen her en meget vsentlig indholdsmssig ndring og sammenfatter ikke kun det eksisterende .
<P>
Kommissionens forslag indsnvrer meget det spillerum , der hidtil har vret , og som er gldende ret . Denne indsnvring vil isr skade de kvalitative kriterier , navnlig de sociale , kologiske og sundhedsrelaterede kriterier .
<P>
Kommissionen har selv i begge sine fortolkninger pvist , hvordan disse spille- og udviklingsrum i dag kan anvendes uden diskrimination .
Ogs EF-Domstolen er i sine retningsgivende vurderinger og netop nu ogs i det endelige forslag i Helsinki-sagen kommet med en rigtig god og plidelig fortolkning af den nugldende lov .
For Kommissionen synes den nuvrende retstilstand af politiske rsager ikke at vre acceptabel . Derfor skal den nu ndres drastisk .
Nu er der sandsynligvis nogle kolleger , der bliver meget forvirrede , nr vi i morgen ikke vedtager nogen ndringer i denne forbindelse , fordi meget af det , som vi er Kommissionen taknemmelig for at have pvist i begge de fortolkende meddelelser , ikke lngere vil vre muligt p grund af den nye retstilstand , sdan som Kommissionen har fremlagt den .
Ordregiverne , f.eks. kommunerne , m fremover tnke mere egoistisk og umiddelbart kun p deres egne fordele .
Den konomiske fordel skal helt klart ligge hos ordregiveren .
I strig kalder vi det " Florian-princippet " : Lad hellere naboens hus brnde i stedet for mit !
Det vil sige , ulemper og omkostninger , der tilfalder en anden lokal myndighed , skal der ikke lngere tages hensyn til ved afgrelser om udbud .
Kommissionen vil ogs forbyde , at kriterier , der er relateret til fremstillingen af et produkt , ikke lngere skal anvendes .
Det betyder f.eks. , at et udbud , der krver trprodukter fra et bredygtigt skovbrug eller fdevarer fra biologisk dyrkning eller fra dyrehold , hvor der er taget hensyn til dyrenes trivsel , er retsstridigt og en diskrimination af konventionelle tilbudsgivere .
<P>
Det er sledes ikke kun mlstningerne i traktaten , f.eks. integration af miljbeskyttelse p alle politiske omrder samt en politik om bredygtig udvikling , der bliver modarbejdet , men selvstyre og demokrati i byer , kommuner , regioner og delstater bliver ogs begrnset .
Med EU-lovgivningen forbyder vi alts et demokratisk valgt organ , en by eller en kommune at afgre , om en miljvenlig indkbspolitik skal viderefres eller indfres p ny .
Jeg tror ikke , at vi p den mde ger EU ' s popularitet blandt borgerne .
<P>
Det er netop ogs dette perspektiv for Europas byer og kommuner , der frer til , at der i vores gruppe er et flertal , der gr ind for at forhje trskelbelbene .
Selv i et lille samfund som det , jeg kommer fra , der ligger i et land , hvor det af klimatiske rsager er meget dyrt at bygge , overskrider man allerede i dag trskelbelbene bare ved at bygge en helt almindelig skole .
Udbudsomkostningerne er vsentligt hjere .
Dette belb kan man ganske vist ikke spare op igen , fordi belbet stadig er for lavt til , at man virkelig kan tiltrkke tilbudsgivere fra andre lande .
Det er allerede blevet understreget , at reglerne for det indre marked ogs glder for trskelbelbene .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne appellere til , at PPE-DE-Gruppen mske p nogle punkter ndrer den holdning , som de havde i udvalget , i forbindelse med tildelingskriterier .
Vi har til mine forslag 134 og 110 fremsat forskellige split votes .
Jeg tror dog , at det p dette grundlag skulle vre muligt at ndre Kommissionens tekst p disse punkter .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , det er godt , at vi frer denne drftelse p et tidspunkt , hvor der er folk i Parlamentet , og at det ikke kun er " juristeri " , vi taler om . Direktiverne om samordning af fremgangsmderne ved indgelse af offentlige kontrakter hrer nemlig til vores vigtigste hjlpemidler til effektivt at forhindre korruption i forvaltningen .
Vi taler om de mest forhadte og mest elskede direktiver , som fr konsekvenser ganske langt ud i de nationale forvaltninger i forskellige dele af EU .
<P>
Under hringen i udvalget blev jeg og mange med mig bekymrede over , at der gives s f tilbud over grnsen .
Jeg tror , at det vigtigste i dag efter forhandlingen og efter denne behandling er , at vi fr nogle direktiver , som er s velfungerende som muligt , med en ordentlig sanktionsmekanisme .
Der er mange ting , der lader meget tilbage at nske .
<P>
Der er allerede blevet talt meget om miljsprgsml , men jeg tror , at det er vigtigt at konstatere , at vi i miljsprgsml m give de offentlige myndigheder samme mulighed , som vi krver af de mest progressive virksomheder .
Hvorfor skal man ikke kunne konkurrere p dette omrde i den offentlige sektor lige s vel som i den private ?
<P>
Kommissionen siger , at man skal have s meget valuta for pengene som muligt , men jeg vil sige , at det i denne sammenhng meget ofte drejer sig om kommunalt selvstyre .
Kommunalt selvstyre fungerer sledes , at hvis man begr fejl , og borgerne ikke er tilfredse , kan de udskifte beslutningstagerne .
Beslutningstagerne nsker gode miljbeslutninger i deres kommuner .
Jeg synes ogs , at der er noget meget besnrende i argumentet om , at vi har vedtaget direktiver om f.eks. , hvordan vi skal fremme anvendelsen af vedvarende energi . Hvorfor har vi s ikke direktiver om indkb , som fremmer dette ?
Det er et ofte anvendt argument , men det kan godt tle at blive nvnt igen .
Jeg deler den opfattelse , at Kommissionens holdning i forslaget er ufleksibel i forhold til gldende retspraksis .
<P>
Der er dog forskel p miljsprgsmlene og de skaldte sociale anliggender .
Vi har ganske ens forudstninger , nr det glder miljsprgsml , men meget forskellige direktiver , nr det glder sociale anliggender .
Det er interessant at bemrke , at en stor del af dem , der har talt om sociale anliggender , kommer fra Tyskland .
Jeg kommer fra et lille EU-land . Min erfaring derfra er , at det har vret meget svrt for finske firmaer at komme ind p det tyske byggemarked og ogs p det svenske marked , netop med hensyn til de skaldte kollektivaftaler .
Derfor er det vigtigt , at vi ikke vedtager bestemmelser , som er tvetydige .
Forudstningerne er ikke ens , nr det glder sociale anliggender .
Vi ved ikke , hvilket regelvrk der skal flges p det omrde .
<P>
Jeg hber imidlertid stadig at kunne sende et vigtigt signal p vegne af Den Liberale Gruppe , nemlig at hvis forslaget til forhjede grnsevrdier vedtages , kan vi ikke sttte det , eftersom vi mener , at forslaget indskrnker dette anvendelsesomrde endnu mere .
Vi har sagt i mange forbindelser , at vi ikke kan sttte dette , eftersom hele mlstningen og hele sprgsmlet s bliver meningslst .
Derfor vil jeg appellere til mine kolleger i dette sprgsml .
<P>
Endelig vil jeg ppege , at det ene kompromisndringsforslag , som er blevet stillet , faktisk ikke i henhold til mange landes praksis er et egentligt kompromisndringsforslag .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere Dem med Deres valg til formand med et stort stemmetal .
<P>
Jeg vil fortlle om et tilflde med tilknytning til disse direktiver fra min hjemby , Helsinki .
Helsinkis trafikselskab , der er en myndighed for offentlige indkb , udbd for et stykke tid siden nogle busruter i offentlig licitation og fastlagde bl.a. for de busser , som skulle anskaffes , det kriterium , at de skulle have s lav en emission som muligt , alts vre miljvenlige .
Sledes vedtog Helsinki by et indkb af busser , som drives med naturgas , og som har meget lave emissioner .
<P>
En konkurrerende tilbudsgiver var ikke tilfreds med dette og klagede til den nationale domstol bl.a. over , at Helsinki by havde valgt et tilbud , der ikke konomisk set var det mest fordelagtige , det vil sige billigst .
EF-Domstolens jurist er for nylig kommet med en udtalelse om dette , som meget vel kan blive Domstolens afgrelse .
Vel at mrke sttter udtalelsen fra juristen strkt Helsinki bys holdning om , at en myndighed for offentlige indkb br have ret til at fastlgge miljvenlige kriterier i sin licitation , og at den ogs kan vlge produkter i overensstemmelse med disse .
Det er interessant , at juristens standpunkt netop er den samme som den , den miljansvarlige hovedafdeling i Kommissionen har , og at den afviger fra det standpunkt , som hovedafdelingen , der er ansvarlig for det indre marked , har .
Nu vil jeg gerne henlede kommissr Bolkesteins opmrksomhed p denne lsning , som meget vel faktisk kan blive den endelige lsning . Det ved vi selvflgelig ikke endnu .
<P>
Disse direktiver har en meget stor konomisk betydning . Vores pligt er at muliggre , at spillereglerne bliver mest mulig bne og fair og licitationerne mest mulig bne , samt at de offentlige myndigheder fr mulighed for at fremme miljvenlige og til og med socialt fordelagtige lsninger .
<P>
Jeg vil sige til min rede , kre kollega , Astrid Thors , at det er klart , at sociallovgivningen er forskellig fra land til land , men det er mske netop derfor , at vi skal tillade , at en offentlig myndighed kan overholde sine egne sociale kriterier , og at vi i de politiske grupper indbyrdes br finde bredygtige kompromiser i disse sprgsml .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. nstformand , tillad mig at lyknske Dem med Deres udnvnelse .
Efter mine kolleger , der har understreget den kendsgerning , at det virkelig er en meget omfattende betnkning , der har krvet meget arbejde , vil jeg - p to minutter - forsge at n ind til det , som for mig personligt er det vsentligste , og her tnker jeg p de berrte omrder og srligt de lokale og regionale myndigheder og borgerne .
<P>
Jeg mener , at Zappal-betnkningen , der er vedtaget af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , forbedrer Kommissionens oprindelige direktivforslag .
Under pskud af forenkling og opdatering af den gldende lovgivning indeholder Kommissionens forslag faktisk forslag , der ganske vist ensretter bestemmelserne , men det gres hovedsageligt eller udelukkende med liberalisering for je , og det kan jeg ikke acceptere .
Derfor vedrrende prisfaststtelsen - er den laveste pris at foretrkke p bekostning af sociale og miljmssige kriterier ?
I lighed med andre kolleger mener jeg faktisk , at der str meget vigtige ting p spil .
Det ville vre passende , hvis de offentlige myndigheder , nr det drejer sig om deres konomiske aktiviteter , prioriterer beskftigelse og bredygtig udvikling .
I stedet prioriteres en tilpasning af de finansielle kriterier . Siden marts 2000 har Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation understreget , i hvor hj grad den fllesskabsordning , der glder for offentlige markeder , vgter betydningen af prisen p bekostning af den sociale og lokale sammenhrighed , ligebehandlingen og beskftigelsen .
<P>
Zappal-betnkningen forbedrer , som jeg sagde , Kommissionens direktiv , srligt ved at hve grnsevrdierne med 50 % i forbindelse med bningen for indgelse af offentlige kontrakter og ligeledes ved i hjere grad at prioritere de sociale og miljmssige kriterier .
Hvis den blev vedtaget , som den er , tror jeg , at den kunne vre et skridt fremad i forhold til den nuvrende situation .
Men p trods af det er det i bund og grund ikke desto mindre vejen mod liberalisering , der stadfstes .
<P>
Kommissionen fremsatte i en meddelelse af 15. oktober muligheden for at indfre de sociale og miljmssige aspekter i fremgangsmderne for indgelse af offentlige kontrakter .
Men denne meddelelse er ikke juridisk bindende .
Man skal derfor tage endnu et skridt og vende tankegangen 180  C , hvilket er indholdet i de ndringsforslag , som min gruppe har fremsat .
Det handler om at stte tildelingskriterierne for beskftigelse , milj og egnsplanlgning p samme niveau som de konomiske omkostninger .
Min gruppes stemme vil naturligvis afhnge af afstemningsresultatet dels vedrrende udvalgets ndringsforslag , dels om det , der bliver foreslet i morgen .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg tilslutter mig mine kolleger og nsker Dem tillykke med Deres genvalg som nstformand .
Jeg nsker ogs takke ordfreren og alle stillere af ndringsforslag for deres arbejde med det , der ved frste jekast ser ud som et let tilgngeligt emne , men som i virkeligheden er meget svrt , nr vi kommer til detaljerne og analyserne .
For ikke at gentage det , der allerede er sagt , vil jeg beskftige mig med tre specifikke omrder .
<P>
For det frste hvad angr en forhjelse af grnserne for , hvornr tilbud sendes til hring , er det vigtig , at vi tilstrber en stigning p 50 % , fordi det allerede er bevist , at de nuvrende begrnsninger ikke har medfrt en stigning i det grnseoverskridende samspil mellem virksomheder og virksomheder og organer imellem .
Det skyldes , at kontrakternes grnse er for lav , og at den underliggende konomiske realitet betyder , at der krves yderligere penge for at flytte forretningerne til en anden medlemsstat og en mere vrdifuld kontrakt , hvis flytningen skal vre overskudsgivende .
Det hjlper ikke at sige , at vi skal bruge flere offentlige midler blot for at sttte et mangelfuldt og forldet system .
Vi br i stedet bruge pengene rigtigt , naturligvis for at styrke infrastrukturen , forbedre serviceniveauet og ge den lokale beskftigelse s vidt muligt , men pengene br ikke bruges som erstatning for private og andre investeringer eller andre initiativer til fremme af den lokale beskftigelse .
<P>
Det andet omrde , som omhandler miljmssige overvejelser , er ogs meget vigtigt .
Det er et omrde , hvor vi alle er enige om , at der skal indfres minimumsstandarder .
Vi skal tage ved lre af fortidens fejl og sikre , at vi opstiller tilstrkkelige kontrolforanstaltninger og mekanismer , der sikrer , at det , vi videregiver til kommende generationer , er i bedre stand end det , vi modtog .
Det skal dog ikke bruges som en hindring for udvikling .
Der er en gylden middelvej og en balance mellem begge , som vi skal bevare .
<P>
Det tredje omrde vedrrer de sociale forpligtelser . Jeg er fuldstndig enig med det medlem , som udtalte , at der skal vre en social gevinst for den ordregivende myndighed og for omrdet ved indgelse af kontrakter .
Dette skal dog ikke forhindre indgelse af kontrakter eller virke som endnu et bureaukratisk lag , der skal forhindre den mest fordelagtige pris i at blive lagt frem .
<P>
Det sidste omrde drejer sig om de kvalitative udvlgelseskriterier .
Vi skal selvflgelig trffe beskyttelsesforanstaltninger , der sikrer , at personer , der gr sig skyldige i overtrdelser , svindel , fidusmageri og indblanding i Fllesskabets aktiver og passiver , udelukkes fra offentlige kontrakter .
Jeg er imidlertid betnkelig ved domme , der endnu ikke er endelige . Vi optrder som dommer og jury , nr vi fratager personer retten til at byde p en kontrakt , nr der ikke foreligger en endelig dom eller analyse af , hvorvidt personen er skyldig i en overtrdelse .
Det skal vi vre meget forsigtige med .
<P>
Afslutningsvis er det p tide , at direktiverne sls sammen , at teksten prciseres , og at de lovgivningsmssige rammer bliver mere sikre .
Frem for alt skal tiltagene ses som et skridt mod et hjere offentligt serviceniveau for alle .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne nske Dem tillykke med genvalget til posten som nstformand for Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. formand , Kommissionen foreslr , at de nuvrende direktiver om udbud konsolideres og moderniseres .
Det er afgjort p sin plads , eftersom disse bestemmelser er for komplicerede og bureaukratiske for svel de ordregivende myndigheder som for erhvervslivet .
<P>
Er det muligt via procedurer for offentlige udbud at virkeliggre politiske idealer ?
Det synes p lang sigt at vre det centrale sprgsml i drftelserne om denne sag .
ndringsforslag 98 tager sigte p at indfje sociale og miljmssige kriterier for udvlgelsen af det mest fordelagtige tilbud .
Kriterier , som vedrrer miljet - der er et oplagt omrde for en flles europisk politik - er velegnede i praksis , idet de via forvaltningsstandarder kan gres objektivt mlbare .
Forslaget om p europisk plan at bestemme , at nationale instanser skal inddrage sociale kriterier ved vurderingen af de afgivne tilbud , finder vi imidlertid for vidtrkkende .
Socialpolitiske anliggender afgres p nationalt plan , og sdan br det fortsat vre .
Endvidere indebrer dette ndringsforslag , at proceduren kompliceres betydeligt bde for den ordregivende myndighed og for tilbudsgiverne .
Det kan medfre en rkke nye tvistigheder og divergerende fortolkninger .
Direktivet bliver dermed lige s vanskeligt at anvende som det nuvrende .
<P>
Vi sttter fuldt og helt forslaget om at udelukke virksomheder , som har beget forbrydelser .
I mit hjemland verserer i jeblikket flere straffesager mod entreprenrer , og det synes , som om svig er et ganske udbredt fnomen .
Den foreliggende tekst sender et klart signal til erhvervslivet om , at uredelig omgang med borgernes penge ikke tolereres .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , de to direktiver er betydningsfulde , nr det drejer sig om at skabe et velfungerende indre marked .
De offentlige indkb i EU belber sig til 1,5 milliarder euro om ret , heraf 40 millioner alene i Sverige .
Tallene viser betydningen af klare og enkle spilleregler .
<P>
Sm og mellemstore virksomheder skal kunne konkurrere p lige vilkr .
Hvis EU skal vre verdens mest konkurrencedygtige marked i 2010 , krver det , at de sm og mellemstore virksomheder favoriseres , og at deres forudstninger forbedres .
Det er vigtigt at fastholde grnsevrdierne for at finde lsninger , som favoriserer forbrugerne og fremmer konkurrencen .
Sledes kan vi ge antallet af indkb og skabe forudstninger for et europisk marked p indkbsomrdet .
Det forhindrer en protektionistisk opfrsel p de nationale markeder og gr det lettere for politikerne at spare p borgernes skattepenge , hvilket er nok s vigtigt !
<P>
Der skal ogs vre klare regler om hensyn p milj- og socialomrdet .
De to direktiver , som vi behandler i dag , er konomiske direktiver .
Hvis og nr der skal tages hensyn til milj og sociale faktorer , br det ske , nr kriterierne for indkbet opstilles .
Sledes bliver reglerne klare for dem , som afgiver tilbud , og de ved , hvilke forudstninger der glder for opkbet .
Det er tilbudsgiveren med det konomisk mest fordelagtige tilbud , som skal tilbydes kontrakten .
<P>
Jeg er ogs fuldstndig enig i det , som fru Thors sagde om sine erfaringer med sm lande kontra det tyske marked .
Jeg har samme erfaringer , nr det drejer sig om mit land .
Jeg vil dog samtidig blankt erkende , at mit eget land har en stor brist med hensyn til konkurrence i byggesektoren , hvilket ogs betyder , at vi har hje boligomkostninger .
<P>
Vores ml skal vre at forenkle , effektivisere og ge de grnseoverskridende indkb for at hjne kvaliteten og mindske omkostningerne .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , tillykke med valget .
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er med mange love ligesom med vores yndlingstj .
Hvis vi ikke plejer dem , bliver de hurtigt forsmte og til sidst ubrugelige .
De opfylder ikke lngere deres forml .
Derfor er det kun godt , at Kommissionen har taget hnd om den udbudslovgivning for offentlige indkb , der stammer fra 1970 ' erne , og at vi nu med to direktiver tager hensyn til det indre markeds krav og til den moderne tid , vi lever i .
Der er allerede kommet kommentarer vedrrende modernisering af udbudsdirektiverne , og i den forbindelse har jeg ikke noget at tilfje .
Men jeg vil udtrykkeligt advare mod , at vi ganske vist forbedrer udbudslovgivningen i teknisk henseende og gr den mere hndterlig , men samtidig forringer den i sin helhed .
Sdan er det i Kommissionens forslag . Der bliver et indre marked , der fungerer gnidningslst , og konkurrence prioriteres hjere end alt andet .
Befolkningens nsker og interesser , der er helt berettiget , forsmmes .
Det m Parlamentet ikke tillade .
<P>
Vi er ikke forpligtet til mekanismer og konomiske ideologier .
Vi er forpligtet over for de europiske borgeres behov og skal derudover srge for , at deres skattepenge ikke bliver klattet bort .
Det bidrager et velfungerende indre marked til , hvis det er af en sdan standard , at det er menneskeligt indrettet .
Derfor kan offentlige indkb ikke bare tildeles den tilbudsgiver , der kommer med det laveste bud .
Sociale krav skal vre lige s afgrende kriterier som hensynet til menneskers sundhed og behandlingen af miljet .
Min gruppe har stillet ndringsforslag vedrrende dette , og hvis de ikke bliver vedtaget , kan direktivet om indgelse af offentlige kontrakter efter min mening ikke godkendes .
Jeg vil gerne give et eksempel .
Det er jo en ren selvflge , at tilbudsgiverne skal overholde bestemmelserne om arbejdsbeskyttelse p arbejdspladsen og arbejdsforhold samt alle arbejdsretlige forpligtelser af kollektiv og individuel karakter .
Dertil hrer ogs overholdelse af overenskomster , der glder p det sted , hvor kontrakten indgs .
Ellers bliver vi let viklet ind i en spiral af diskriminering og lndumping p bekostning af mange arbejdstagerfamilier .
Sdan m konkurrencen i det indre marked ikke se ud .
<P>
Konkurrencen m heller ikke foreg p en sdan mde , at det gr ud over miljet . Derfor er det helt klart , at de ordregivende myndigheder skal stille krav om overholdelse af hje miljstandarder .
Lad mig til sidst kommentere trskelbelbene for de europiske udbud .
Eftersom det er bevist , at de aktuelle trskelvrdier ikke har medfrt nogen stigning i den grnseoverskridende udveksling inden for offentlige indkb , kan vi roligt forhje dem .
Personligt har jeg heller ikke noget problem med at fordoble dem .
Hjere trskelbelb vil forhindre uberettiget store administrationsudgifter for mindre projekter . De vil vre med til at skabe mere fleksibilitet i forbindelse med planlgning og udfrelse af overskuelige projekter , og de vil bidrage til , at der kan spares p skattepengene .
Borgerne vil takke os for , at vi ikke tvinger deres borgmestre til at smide penge ud ad vinduet med begge hnder .
<P>
Jeg undskylder over for bde hr .
Zappal og kommissren , at jeg desvrre ikke kan blive , til mdet er slut , men siden kl . 16 har en gruppe gster ventet p mig , og nu m jeg hellere g hen til dem , men egentlig ville jeg gerne have hrt kommissrens svar .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , beskyttelse af offentlighedens interesser i kontrakter , som indgs af offentlige myndigheder , er centralt for denne forhandling .
I forbindelse med det indre marked handler det ogs om at fremme grnseoverskridende udbud og aktiviteter . 15 % af BNP i EU er et vsentligt bidrag til at n de offentlige politiske ml .
Vi skal tilstrbe det bedste resultat for borgerne og en gennemsigtig proces for tilbudsgiverne .
Men det bedste resultat kan ikke udelukkende baseres p finansielle kriterier .
Pris alene er ikke en tilstrkkelig mlestok for , hvad der gavner offentlighedens interesser eller , hvad der er det mest fordelagtige tilbud .
<P>
Jeg kan huske , at jeg som medlem af en lokal myndighed har set byrd spilde tid , krfter og penge i forsget p at stykke en dyr kontrakt om skolebespisning sammen , der viste sig helt utilstrkkelig .
Prisen var rigtig , men det var kun advokaterne , som tjente p den .
<P>
De offentlige myndigheders ml om at tilgodese miljmsige og sociale ml er forenelige med offentlighedens interesser .
S lnge der er ensartede spilleregler og en fuldstndig gennemsigtig procedure , er og skal disse ml og valg vre gyldige , hvilket EF-Domstolen bekrftede for nylig .
Sdanne valg er s sandelig en gyldig og reel del af det lokalpolitiske milj .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er et heldigt sammenfald , at De har forsdet denne eftermiddag , for det giver mig lejlighed til at udtrykke min stolthed over at vre valgt ind for samme valgkreds som Dem under vores nuvrende valgsystem som skotsk medlem .
De har gjort Deres valgkreds re med Deres vrdige og fremragende optrden i de seneste uger , og det glder vi os over .
<P>
Som De ved , tager man det i den valgkreds ikke for givet , at den offentlige service er drlig , og at kun den private service er god .
Det er heller ikke Kommissionens synspunkt .
Som fru Wallis lige har nvnt , er forhandlingen imidlertid fokuseret p selve sprgsmlet om , hvilke af de offentlige myndigheders beslutninger , der er truffet p et forsvarligt grundlag via demokratiske procedurer , der er baseret p offentlighedens valg , og hvad der sledes med rimelighed kan overlades til markedet .
<P>
Det er af afgrende betydning , at skillelinjen er rigtig .
Fru Hautala stillede et sprgsml , som kommissren skal komme ind p i sit svar under denne forhandling .
Sprgsmlet kan ogs rettes til hr . Zappal , som siger , at der kun skal tages hensyn til konomiske forhold og ikke til f.eks. miljmssige eller sociale forhold .
Hvis Helsinki eller Edinburgh blev alvorligt forurenet med dieseldampe , ville det medfre store omkostninger .
En eller anden skulle i sidste ende betale for at f byerne renset .
At sige , at det ikke er en konomisk omkostning , er simpelthen en mrkelig konomisk tankegang .
Lad os vende sagen p hovedet . Lad os sprge , hvem der afgr , om der er behov for miljvenlige og bredygtige busser i Helsinki og Edinburgh .
Hvem er bedst egnet til at trffe denne beslutning ?
Er det folkene i Bruxelles ?
Afgres sagen bedst af Parlamentet i Strasbourg ?
Hvad med London ?
Nej , det afgres bedst i Edinburgh eller i Helsinki .
<P>
Sdanne beslutninger trffes bedst lokalt .
Det er klart , at en sdan beslutning ikke m f urimelige flger .
Den skal vre ben og gennemsigtig .
Hvem kan byde p kontrakten , og p hvilke betingelser kan de vinde den ?
Det er alt sammen godt nok , men vi m ikke udelukke den lokale myndighed eller borger i regionen fra at fortlle , hvilket niveau de forlanger af dem , der skal betjene dem .
Hvis det fjernes ved europisk lovgivning , vil Europa ikke vokse i popularitet blandt borgerne .
Dette klare ansvar for offentlighedens interesser skal ligge hos de lokale myndigheder .
Jeg vil gerne hre Kommissionens svar p dette .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Hr. formand , jeg bifalder Kommissionens forslag til direktiv og den betnkning , som Europa-Parlamentets Retsudvalg har vedtaget .
Det er dog ndvendigt med nogle ndringsforslag , s der i hjere grad bliver lagt vgt p de sociale kriterier , miljkriterierne og kriterierne for ligebehandling i procedurerne .
De ndringsforslag , som jeg har stillet , tager sigte p at styrke de ordregivende myndigheders rolle i kontrollen af tilbudsgivernes kvalitet , og de understreger vigtigheden af , at der foretages en vurdering af offentlige og private projekters indvirkning p miljet .
Jeg vil ligeledes gerne understrege ndvendigheden af at udelukke personer , der er dmt for forbrydelser som hvidvaskning af penge , svig og afpresning , fra at deltage i udbudsprocedurer .
Det vil jeg ogs gerne sl fast her i Parlamentet , fordi mafiens tilstedevrelse desvrre stadig kan mrkes i mit land , Italien , og i modstning til det , som den italienske regerings minister , Lunardi , siger , er eftergivenhed over for mafiaen absolut uacceptabelt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske Dem med valget som frste nstformand .
<P>
Jeg vil gerne se eftermiddagens forhandling i et andet perspektiv .
Under forhandlingen har vi ikke hrt de mennesker , som servicerer de offentlige myndigheder i EU som flge af de fremskridt , der er gjort efter bningen af markedet for offentlige kontrakter i hele EU .
<P>
Indtil nu har vi ikke hrt et ord om de mennesker , der er drivkraften i konomien , fordi de har fri adgang til tilbud via billige og let tilgngelige elektroniske midler .
Det glder virksomheder , organisationer , tjenesteydere , fabrikanter og entreprenrer i hele EU .
For et par uger siden besgte jeg en af disse virksomheder i min valgkreds .
Virksomheden beskftiger 80 personer .
Hver morgen logger virksomheden sig p De Europiske Fllesskabers Tidende .
Her str opfrt fem eller seks tilbud , der alle er fra Det Forenede Kongerige .
Virksomheden har ikke umiddelbart planer om eksport , men De Europiske Fllesskabers Tidende giver virksomheden billig og let adgang til kunder hos offentlige myndigheder i et standardformat , der opfylder og afgiver tilbud for dem hver uge .
<P>
Det er i dette perspektiv , at jeg gerne vil se p balancen mellem konomiske , miljmssige og sociale sprgsml .
Denne virksomhed fra det skaldte Black Country ( det sorte omrde ved Birmingham ) i Det Forenede Kongerige beskftiger 80 mennesker , det vil sige 80 strkt tiltrngte arbejdspladser , og den overholder alle sociale lovkrav i Det Forenede Kongerige .
Virksomheden overholder alle landets miljlove .
Den er fuldt berettiget til at ansge om en kontrakt .
Hvorfor skulle det vre anderledes ?
Hvorfor skulle den handle anderledes ?
Dette er frst og fremmest et konomisk redskab , hvilket jo ogs var hensigten fra starten .
Det kan tnkes , at vi vil ge de sociale byrder , hvilket adskillige kolleger fra den anden side af salen da ogs gerne vil .
Vi kommer til at fre mange forhandlinger med fru Thorning-Schmidt og andre kolleger om strengere krav for at forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed .
Det er helt i orden .
Hvis virksomheder overholder det , br de ogs vre berettigede til at byde p en kontrakt .
<P>
Jeg vil gerne tage fat i hr . MacCormicks bemrkninger , fordi jeg mener , at han protesterer for meget .
Hvad angr sprgsmlet om buskontrakten i Helsinki , var det s absolut op til myndighederne i Helsinki at afgre , hvad der for dem var den bedste og mest miljvenlige bus , fr de udbd kontrakten .
Det indgr ikke i offentlige kontrakter , at busfabrikanter skal lave en miljvurdering for Helsinki , fr de afgiver tilbud .
Hvis myndighederne i Helsinki havde sagt , at de nskede 100 busser med naturgasmotorer , og det er anfrt i kontrakten , er det i orden , hvis det er det , de vil .
Dog skal det gres bent og konsekvent .
<P>
Endelig vil jeg beskftige mig med trskelvrdierne .
Dette er en hjst usdvanlig forhandling .
Jeg tnker specielt p en af udtalelserne fra Udvalget for konomi og Valutasprgsml , hvor en kollega , som desvrre ikke er til stede i dag , sagde , at han nskede at forenkle sagerne ved at hve trskelvrdierne , samtidig med at han ville give 15 % af kontrakterne til de sm og mellemstore virksomheder .
Tror han virkelig , at han ved at fjerne adskillige kontrakter fra ordningen om offentlige kontrakter , ved at hve trskelvrdierne , forbedrer forholdene for de sm og mellemstore virksomheder ?
Hvad er det for en verden , vi lever i ?
<P>
Det er et omrde , hvor vi nsker konkurrence mellem de sm og mellemstore virksomheder .
Vi ser gerne , at de lokale myndigheder udbyder kontrakter p et konsekvent og bent grundlag , som giver borgerne det mest fordelagtige tilbud .
Det nsker vi at forpligte dem til .
Bare fordi de finder det vanskeligt , fordi de mener , det koster dem penge - sikkert fordi de ikke nsker at overholde alle krav - nsker de strre frihed til ikke at indg kontrakter p et bent grundlag .
Det er det , som hele sprgsmlet om at hve de offentlige trskelvrdier drejer sig om .
Det skal vi undlade at gre .
Det vil underminere vrdien af et allerede velfungerende system .
Det er det , vi skal se p . Forbedring , ikke delggelse .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , i min valgkreds er der ogs virksomheder , der har fordel af ordningen for offentlige indkb .
De tjener faktisk p at levere automater , der kan modtage euro til de offentlige myndigheder , selv om Storbritannien ikke engang er med i euroomrdet .
Ordningen rummer mange muligheder .
Jeg vil dog stille kommissren nogle vsentlige sprgsml , som jeg hber , han vil besvare .
<P>
Hr. kommissr , vi behver klarhed om trskelvrdier , hvilket hr . Harbour ogs har antydet .
Jeg vil virkelig gerne vide , hvilken effekt det vil have p markedet for offentlige indkbskontrakter , isr for de sm og mellemstore virksomheder og forbrugerne , hvis trskelvrdierne hves .
Hvad angr vores internationale forpligtelser i henhold til WTO ' s internationale indkbsaftale med tredjelande , vil jeg ogs gerne vide , om det er rigtigt , som Kommissionens tjenestegrene hvder , at USA og Japan reelt bliver de begunstigede entreprenrer , og at taberen er EU-leverandrerne , fordi vi krer med to vidt forskellige systemer .
<P>
Jeg vil gerne stte sprgsmlstegn ved de sociale kriterier .
Flere medlemmer har allerede understreget foreneligheden ved at indarbejde strke sociale udviklingskriterier i tildelingsprocedurerne og samtidig respektere principperne i konkurrenceretten , lige muligheder og ikke-diskrimination .
Det br vre muligt at kombinere de konomiske reformer og konkurrencepolitikker med en strk og fornuftig social retfrdighed og sociale udviklingsprincipper .
Jeg kan ikke forst , hvorfor vi ikke kan forhindre , at et bent og gennemsigtigt konkurrencesystem bruges som protektionistisk rgslr ved offentliggrelsen af udbud .
Hvorfor har Kommissionen ikke fuldt og helt indarbejdet den europiske retspraksis om bedste praksis i direktivet for at sikre de hjest mulige sociale og konomiske standarder ved indgelse af offentlige kontrakter ?
Det skylder vi da de lokale myndigheder , forbrugerne og ikke mindst virksomhederne .
Hvorfor er Kommissionen afveget fra den frivillige fremgangsmde ?
<P>
Jeg hber , at Kommissionen accepterer de ndringsforslag , som min kollega hr . Hughes omtalte , s kontrakter kan forbeholdes programmer for beskyttet beskftigelse .
Jeg hber , at Kommissionen vil respektere Parlamentets nsker om en klar linje i direktivet , der sikrer overholdelse af de grundlggende arbejdsstandarder og mulighed for udelukkelse i tilflde af brud p de standarder .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , hjerteligt tillykke med valget .
Hr. kommissr , kre kolleger , den foreliggende betnkning har langt strre betydning , end man umiddelbart antager .
Offentlige forvaltningsorganer , ofte p regionalt eller lokalt plan , tildeler hvert r tusindvis af kontrakter .
Offentlige udbud skulle sledes p nuvrende tidspunkt udgre ca . 14 % af EU ' s samlede BNP .
Den nuvrende lovgivning er imidlertid for kompliceret og kompleks , hvorfor dette markedssegment hidtil ikke har kunnet nyde godt af de fordele , der knytter sig til det indre marked .
<P>
Det er derfor vigtigt , at den foreliggende betnkning ikke forfejler sit ml , nemlig forenkling af lovgivningen og bedre muligheder for europiske udbudsprocedurer .
Jeg vender mig bl.a. af denne rsag imod forslaget om hjere trskelvrdier , som vil indebre , at knap 8-12 % af alle udbud i EU vil vre omfattet af forskrifterne .
Der br ligeledes manes til forsigtighed , nr det glder indfrelsen af sociale og miljmssige kriterier .
For mange og for omstndelige kriterier vil p ny besvrliggre procedurerne for svel de lokale myndigheder som de sm og mellemstore virksomheder .
Vi br have i erindring , at det frst og fremmest er disse aktrer , som konfronteres med den omhandlede fllesskabsret .
Disse aktrer br bringes nrmere EU , og budskabet om det europiske projekt br formidles via disse .
Det sker afgjort ikke ved intensiveret lovregulering .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke ordfreren og udtrykke min respekt for , at han med stor energi , disciplin og intelligens har udarbejdet dette materiale .
Jeg beundrer ham i den grad for , at han p trods af en meget vanskelig sag har bevaret sit gode romerske humr .
Jeg vil ogs gerne takke kollegerne - jeg tror , at dette har vret en af de hidtil mest interessante diskussioner i Retsudvalget .
<P>
Ogs diskussionen her har vist , at holdningerne til trskelbelb og sociale standarder gr igen i alle grupper , og vi afventer med stor spnding afstemningen i morgen .
<P>
Jeg mener , at de nye direktiver skal vre progressive , rimelige og funktionelle .
Vi sttter den modernisering , som Kommissionen har foreslet , f.eks. indfrelsen af elektroniske auktioner og elektroniske udbudsrunder .
Men jeg er meget bekymret for , at direktivet p et bestemt punkt ikke vil blive mere rimeligt .
Jeg tnker her p sprgsmlet om sociale og miljmssige standarder .
<P>
P vegne af de andre kolleger i min gruppe vil jeg endnu en gang udtrykkeligt understrege , at for os handler det ikke om , at sociale og miljmssige kriterier slet ikke skal spille en rolle i en udbudsprocedure .
Nej !
Hr .
Hager har meget tydeligt redegjort for det .
Disse standarder skal vre fastlagt i beskrivelsen af produktet .

Vi vil undg , at der i forbindelse med en kontraktprocedure til sidst sker det , at man efter at have sammenlignet tilbuddene , og det ligger fast , at tilbud 1 er det konomisk mest fordelagtige , tilbud 2 er drligere , tilbud 3 er endnu drligere , tilbud 4 er det drligste , endnu en gang foretager en vurdering for at sl fast , at denne virksomhed er mere social , fordi den har ansat flere handicappede , den anden virksomhed er mere kologisk , fordi den har et affaldshndteringssystem , og s efterflgende alligevel lader kontrakten g til den dyre virksomhed og ikke til den virksomhed med det mest fordelagtige tilbud konomisk set .
Det er den situation , vi vil undg , for det gr imod det indre markeds principper .
Derfor er dette et meget vigtigt punkt for os , og med sdanne standarder ville vi i grunden slet ikke have brug for dette direktiv lngere .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , jeg vil gerne nske tillykke og sige , at jeg hber , De vil fortstte med at udfre Deres pligter p den samme effektive mde .
<P>
Den kamp , der er frt for de sociale og miljmssige kriterier , og som i hj grad blev vundet med Retsudvalgets forslag , viser , at Europa-Parlamentet fortsat er grundlggende tilhnger af den europiske sociale model og af bredygtig udvikling , den eneste form for udvikling , som kan gre Europa konkurrencedygtigt i den globale sammenhng .
Med de ndringsforslag til de sociale og miljmssige kriterier , som der skal tages stilling til , indfres der ikke nye krav , og virksomhedernes udgifter stiger heller ikke , men det , der foresls , er et indlysende krav om , at man respekterer de europiske resultater , der er opnet med hensyn til beskyttelse p arbejdspladsen og miljbeskyttelse .
<P>
Endvidere br man flge den samme linje og enstemmigt tilslutte sig Retsudvalgets synspunkt , nemlig at betingelserne for udfrelsen af en kontrakt kan have til forml at skaffe beskftigelse til drligt stillede eller udstdte eller bekmpe arbejdslshed .
I det jeblik man har vedtaget , at beskftigelsespolitikken skal integreres i alle andre politikker , vil en vedtagelse af dette standpunkt bekrfte , at vi mener og tror p det , vi beslutter .
<P>
Det er ligeledes et positivt trk , at der indfres et nyt afsnit i artikel 7 , som ud over at fastlgge lovrammen vedrrende beskyttelse p arbejdspladsen krver overensstemmelse med ILO-konvention 94 og direktivet om udstationering af arbejdstagere .
Overensstemmelse med minimumsstandarderne i de internationale konventioner udgr et elementrt krav til EU ' s udviklede stater .
<P>
En anden ting , som vi har set p , er trskelvrdierne .
Hvis vi hver trskelvrdierne , tror jeg , vi undgr risikoen for at udelukke de sm og mellemstore virksomheder fra markedet , hvilket ganske givet ville ske , hvis de med de indviklede procedurer i direktivet skulle konkurrere med de store virksomheder p fllesskabsplan .
ndringsforslaget gavner derfor bde beskftigelsen og virksomhedernes overlevelsesmuligheder .
<P>
Endelig vil jeg appellere til Kommissionen om at inddrage elektroniske og andre midler i gennemfrelsen af indkbskontrakter foruden de elektroniske auktioner , som gennemfres p markedet .
Der er tale om konkrete modeller for offentlige indkb , ssom elektroniske kataloger , elektroniske metoder til offentlige indkb og en rkke lignende elektroniske midler , der anvendes af virksomhederne .
<SPEAKER ID=148 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , det offentliges indkbspolitik er et meget vigtigt middel til at fre samfundsudviklingen i en bredygtig retning .
Kommuner og statslige organisationer skal derfor naturligvis have ret til at tage hensyn til milj , arbejdsmilj og sociale mlstninger , nr de kber ind . Der er tale om en ret , hr .
Harbour , der er ikke tale om en pligt , selv om De gentagne gange forsger at fremstille det sdan .
Det er en ret , som kommunerne skal have . Det skal naturligvis ske under behrigt hensyn til , at der ikke bliver tale om konkurrenceforvridning .
EU har jo nogle flotte mlstninger p bde det miljmssige og det sociale omrde , men hvis vi ikke integrerer disse ml i al EU-lovgivning , s rykker det ikke srligt meget , s kommer vi ingen vegne .
Det offentlige skal kunne stille miljkrav til de produkter , det kber , og her er det srligt vigtigt at understrege , at det skal kunne stille krav til produkterne gennem hele deres livscyklus .
Det m undre , at EU ' s eget miljmrke har fet s svag en placering i Kommissionens forslag , og nr det offentlige udarbejder tekniske specifikationer , skal det naturligvis kunne henvise til EU ' s eget milj-mrke .
Vi har igennem en rkke ndringsforslag forsgt at f det sociale og det miljmssige med .
Jeg hber , at Kommissionen vil se positivt p dette i denne omgang .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Zappal , for hans store arbejde i forbindelse med dette meget komplicerede og vigtige emne , hvilket flere medlemmer har ppeget i dag .
<P>
Kommissionen vedtog i maj 2000 to forslag til direktiver , som skulle forenkle og modernisere EU ' s regler for offentlige indkb .
Forslagene indeholder nye markante tiltag , s direktiverne kan tilpasses nutidens krav til indgelse af offentlige kontrakter .
Kommissionen har for nemheds skyld foreslet at revidere fire eksisterende direktiver og i stedet samle dem i to nye direktiver .
<P>
Jeg har bemrket , at Parlamentet har benyttet revisionen af de fire direktiver til at stte sprgsmlstegn ved EU ' s acquis p omrder , hvor Kommissionen ikke har foreslet ndringer .
Her henviser jeg isr til ndringsforslagene om at hve trskelvrdierne , der i hj grad er med til at indskrnke direktivernes anvendelsesomrde og frem for alt - og dette er specielt henvendt til fru McCarthy - over for de sm og mellemstore virksomheder .
Hvis disse forslag vedtages , er Kommissionen tvunget til nje at overveje , om vi overhovedet skal fastholde forslagene .
<P>
Mange af ndringsforslagene er med til at forbedre offentlige indkb og br hilses velkommen .
Kommissionen sttter de ndringsforslag , som bidrager til en forenkling og modernisering .
Det drejer sig om ndringsforslag 1 , 3 , 167 , 141 , 4 , 13 , 16 , 17 , 24 , 28 , 34 , 36 , 174 , 40 , 50 , 128 , 53 , 79 , 80 , 85 , 88 , 97 , 109 og - for s vidt det vedrrer produktionsprocesser - 112 .
<P>
Kommissionen kan ogs acceptere indholdet i en rkke ndringsforslag , dog med visse ndringer til udkastet , og det drejer sig om ndringsforslag 2 , 10 , 42 delvis , 45 , 46 , 47 , 123 , 52 delvis , 93 og 95 delvis , 109 , 110 og 154 om i hvor hj grad miljhensyn kan tages i betragtning i de forskellige faser af tildelingsproceduren .
Det samme glder ndringsforslag 11 , 15 , 48 delvis , 51 , 129 , 52 , 86 , 87 , 124 , 89 , 100 delvis , 110 og 164 om behovet for at sikre , at punktet om , at tilbudsgiverne overholder arbejdsloven , p passende vis indarbejdes i direktivet .
Det samme glder til dels ogs ndringsforslag 163 om information om underentrepriser .
<P>
Derudover er flere af ndringsforslagene om den gede centralisering af indgelse af offentlige indkbskontrakter acceptable , dog med visse ndringer , nemlig ndringsforslag 5 , 6 , 20 delvis , 126 , 21 , 41 , 168 , 172 delvis og 175 .
<P>
I samme stil er ndringsforslag 38 om sammenslutninger af ordregivende myndigheder og ndringsforslag 39 og 40 ligeledes acceptable .
<P>
En rkke ndringsforslag udbygger det store udvalg af elektroniske midler , som er tilgngelige for de ordregivende myndigheder , nemlig ndringsforslag 23 , 54 og 65 om omvendt elektronisk budprocedure og ndringsforslag 74 og 104 , som omhandler dataintegritet og fortrolig behandling af oplysninger fremsendt af aktrer .
<P>
Hvad angr fortrolighed , kan dele af ndringsforslag 31 accepteres , selv om ndringsforslag 77 dermed overfldiggres og skal forkastes .
<P>
Forskellige ndringsforslag om konkurrencemssig dialog , navnlig i forbindelse med godtgrelse til deltagerne , kan komme i betragtning , nrmere betegnet ndringsforslag 9 , 56 , 57 delvis , 58 delvis , 137 delvis og 138 .
<P>
En rkke ndringsforslag , som jeg vil beskrive som forklarende , og som omhandler en lang rkke emner , er ogs acceptable , nemlig ndringsforslag 7 , 125 delvis , 18 , 142 , 26 , 30 , 35 , 46 delvis , 70 , 113 , 114 , 121 , 132 , 153 , 169 , 170 og 171 .
Hvis udkastet ndres , kan indholdet i ndringsforslag 147 om traktatens anvendelse under trskelvrdierne ogs accepteres , hvis det indfres som en betragtning .
<P>
P den anden side har Kommissionen ingen andre alternativer end at afvise ndringsforslag , der stter sprgsmlstegn ved EU ' s acquis , forringer moderniseringen af direktiverne eller gr ordningen mere indviklet .
I overensstemmelse hermed kan Kommissionen ikke acceptere flgende ndringsforslag :
<P>
ndringsforslag om at hve direktivernes trskelvrdier - som jeg nvnte tidligere - med 50 % , hvilket betyder , at der fjernes et stort antal kontrakter , der i jeblikket er dkket af direktivernes anvendelsesomrde . Det vil sige ndringsforslag 32 , 33 , 67 , 130 , 101 , 105 og 106 .
ndringsforslagenes uheldige konsekvenser bliver ikke afskaffet ved ndringsforslag 147 p trods af de gode hensigter .
Uden de detaljerede procedureregler er direktiverne ikke tilstrkkelige til at sikre en ensartet og retlig sikker ansgning samt sikre de konomiske aktrers rettigheder via effektive tiltag .
<P>
ndringsforslag , der indfrer nye undtagelser til direktivernes anvendelsesomrde uden passende begrundelse , og som betyder , at en rkke offentlige kontrakter flyttes fra EU ' s konkurrenceomrde , nemlig ndringsforslag 37 , 38 delvis , 122 , 136 , 150 og 157 .
<P>
ndringsforslag , der underminerer selve formlet med reglerne for offentlige indkb , der skal sikre , at offentlige indkbere ikke lader deres afgrelse pvirke af ikke-konomiske overvejelser , nemlig ndringsforslag 12 , 14 , 98 , 134 , 140 og 166 om tildelingskriterierne , som giver mulighed for at anvende ikke-konomiske - og isr sociale og miljmssige - kriterier .
<P>
ndringsforslag , der svkker en modernisering af direktiverne ved at begrnse muligheden for at benytte elektroniske midler , nemlig ndringsforslag 70 delvis , 73 , 75 , 102 , 103 , 115 , 117 og 131 .
<P>
ndringsforslag , som indfrer uforholdsmssige krav til SMV via en ordning om underentrepriser samt andre krav , nemlig ndringsforslag 42 , 48 delvis , 49 , 76 , 100 delvis , 116 , 133 , 152 og 159 .
<P>
ndringsforslag , der reducerer gennemsigtigheden ved offentliggjorte indkaldelser af bud , navnlig ndringsforslag 62 , 68 og 78 , og som udvider forhandlingsmulighederne , nemlig ndringsforslag 57 , dele af 61 , 66 og 151 .
<P>
ndringsforslag , der begrnser brugen af rammeaftaler uden srlig begrundelse , nemlig ndringsforslag 25 , 27 , 135 , 139 , 63 , 64 og 158 .
<P>
ndringsforslag , der introducerer miljhensyn i tildelingsproceduren p en mde , der ikke er i overensstemmelse med direktiverne , nemlig dele af ndringsforslag 45 om miljmrkning , ndringsforslag 92 om udvlgelse og ndringsforslag 109 om definitionen p tekniske specifikationer og deres forenelighed med miljet .
<P>
ndringsforslag , der ikke er kompatible med fleksibiliteten i den konkurrencemssige dialog , isr ndringsforslag 55 , 58 delvis , 59 , 60 og 160 .
<P>
ndringsforslag , der indeholder yderligere sager , hvor personer , som er dmt for visse lovovertrdelser , automatisk udelukkes . Det er kun sager , der er underlagt strafferetlige sanktioner i alle medlemsstater , som skal medtages .
Det er derfor ikke muligt at tage hensyn til disse sager . Der er tale om ndringsforslag 81 , 82 og 83 .
P den anden side er nogle af disse sager allerede omfattet af muligheden for udelukkelse i henhold til artikel 46 , stk .
2 . ndringsforslag 84 og 90 afvises ogs , da de kan fre til en situation , hvor det ikke er muligt at indg aftale med en virksomhed , der forsger at genetablere sig konomisk .
<P>
ndringsforslag , der er overfldige eller med al sandsynlighed vil ndre virkningen af andre bestemmelser i direktiverne uden god grund , nemlig ndringsforslag 8 , 19 , 20 delvis , 22 , 29 , 30 delvis , 43 , 127 , 44 , 45 delvis , 55 , 59 , 60 , 69 , 70 delvis , 71 , 72 , 94 , 96 , 108 , 111 , 143 , 156 , 162 , 172 delvis og 173 .
<P>
ndringsforslag , der uden grund indskrnker de befjelser , som Kommissionen er tildelt af den lovgivende magt i henhold til gldende lovgivning , nemlig ndringsforslag 107 .
<P>
Den sidste kategori af ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , hvad angr det frste forslag , er de ndringsforslag , som fjerner forklarende ndringer , der skal styrke retssikkerheden , nemlig ndringsforslag 99 om vgtning af tildelingskriterierne , ndringsforslag 100 om unormalt lave tilbud p grund af statssttte , ndringsforslag 144 , 145 , 146 , 148 og 149 om ndring af definitionen p tjenesteydelseskontrakter og ndringsforslag 161 om principperne for tidsfrister .
<P>
Det var det frste direktiv .
<P>
Hvad angr det andet direktiv , det skaldte forsyningsdirektiv , er det det andet forslag , som Kommissionen vedtog i maj 2000 .
Ud over de ml , jeg omtalte fr om forenkling og modernisering , tager det andet forslag specielt sigte p at tage direktivets anvendelsesomrde op til fornyet behandling i lyset af den nuvrende eller fremtidige liberalisering af de berrte sektorer .
Forslaget er ogs en omskrivning af den nuvrende tekst , hvor ndringerne indarbejdes i en samlet tekst .
Jeg kan kun gentage den bekymring , som ndringsforslagene om trskelvrdierne vkker .
<P>
Mange af ndringsforslagene vil i hj grad vre med til at forbedre indgelsen af indkbskontrakter og hilses derfor velkomne .
Kommissionen sttter de ndringsforslag , som er i overensstemmelse med Kommissionens linje , f.eks. ndringsforslag 2 , 7 , 21 , 37 , 43 , 47 , 95 , 111 og 116 .
Kommissionen kan ogs - om end lidt modvilligt - acceptere ndringsforslag 29 i betragtning af den brede enighed om ndringsforslaget i bde Parlamentet og Rdet .
<P>
Med en rkke ndringer kan Kommissionen tilsvarende acceptere indholdet i en lang rkke ndringsforslag :
<P>
ndringsforslag 3 , 18 , 34 delvis , 35 , 36 , 38 , 40 , 64 , 87 , 89 , 92 , 96 , 99 , 101 , 118 og 119 om tekniske specifikationer , muligheden for at inddrage miljhensyn p forskellige stadier i tildelingsproceduren og fremgangsmder for at bevise teknisk og finansiel formen .
<P>
ndringsforslag 4 , 9 , 44 delvis , 56 , 90 delvis , 93 , 97 delvis og 108 delvis om overholdelse af anden lovgivning , navnlig sociallovgivningen , artikler om gennemfrelse af kontrakter og bestemmelser om underentrepriser .
<P>
ndringsforslag 57 , 59 , 60 og 109 om udelukkelseskriterier kan delvis accepteres , i det omfang automatisk udelukkelse begrnses til ordregivere , som er offentlige myndigheder , og at listen over grunde til automatisk udelukkelse svarer til fortegnelsen i henhold til det " klassiske " direktiv .
<P>
ndringsforslag 66 delvis , 67 , 68 og 69 om forenkling af bestemmelser om relativ vgtning af tildelingskriterier .
<P>
ndringsforslag 70 om unormalt lave tilbud afhngig af sprogversioner , da ndringer ikke er pkrvet for visse af dem .
<P>
ndringsforslag 76 om kul- og brndselssektoren kan accepteres i det omfang , at det forudstter fri anvendelse af direktiv 94 / 22 , for s vidt angr artikel 29 , dog uden at fri anvendelse associeres med en retsformodning .
<P>
ndringsforslag 78 , 79 , 80 , 81 , 82 , 83 , 85 og 86 om strre gennemsigtighed i forbindelse med midler .
Med forbehold af accept af indholdet i Kommissionens forslag om artikel 29 kan Kommissionen ogs sttte ndringsforslag 13 og 16 om overflytning af virksomheder , som leverer posttjenester , fra det " klassiske " direktiv til forsyningsdirektivet .
Hensigten med ndringsforslag 15 om at give mulighed for konomisk udnyttelse af kulvarme tages i betragtning via accepten af ndringsforslag 29 .
ndringsforslaget kan i sin nuvrende form ikke accepteres , da det vil f en ganske anden virkning end planlagt .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om kontrakter , som indgs mellem tilknyttede virksomheder , er ndringsforslag 27 delvist acceptabelt , for s vidt angr mulighederne for at give tjenesteydelseskontrakter til nye , tilknyttede virksomheder samt give visse tjenesteydelseskontrakter til et joint venture .
ndringsforslag 51 og 75 om bevarelse af fortrolighed i forbindelse med informationer sendt via elektroniske midler kan accepteres .
Flere ndringsforslag , som jeg vil beskrive som forklarende , og som omhandler en rkke omrder , kan ogs accepteres . Det drejer sig om ndringsforslag 22 , 30 , 53 , 113 delvis og 117 .
<P>
P den anden side har Kommissionen ingen anden mulighed end at forkaste de ndringsforslag , der stter sprgsmlstegn ved EU ' s acquis , og som forringer moderniseringen af direktiverne eller gr ordningen mere kompleks .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere flgende :
<P>
ndringsforslag om at hve direktivernes trskelvrdier med ca . 50 % , hvilket ville betyde , at et stort antal kontrakter , der i jeblikket er dkket af direktivet , fjernes fra dets anvendelsesomrde eller i hj grad mindsker gennemsigtigheden .
Det drejer sig om ndringsforslag 20 , 46 , 72 , 102 , 105 og 107 .
<P>
ndringsforslag , der indfrer nye undtagelser til direktivernes anvendelsesomrde uden passende begrundelse , hvilket betyder , at en rkke offentlige kontrakter flyttes fra konkurrencen i EU , nemlig ndringsforslag , 6 , 19 , 24 , 25 , 26 , dele af 27 , 28 , 45 og 84 .
<P>
ndringsforslag , der markant ndrer betingelserne i artikel 29 og bilag X for Kommissionen om juridisk bindende undtagelser i de tilflde , hvor liberaliseringen medfrer effektiv konkurrence eller skaber uoverensstemmelser mellem direktivet og fllesskabslovgivningen . Det glder ndringsforslag 31 , 58 , 76 , sfremt indarbejdelsen i bilag X ville medfre retsformodning , og 77 .
<P>
ndringsforslag , der underminerer selve formlet med reglerne for indgelse af offentlige indkbsontrakter , som sikrer , at offentlige indkbere ikke lader deres afgrelse pvirke af ikke-konomiske overvejelser , nemlig ndringsforslag 8 , 17 , 65 , 94 , 104 , 110 og 122 om tilkendelseskriterier , som giver mulighed for at anvende ikke-konomiske - og isr sociale og miljmssige - kriterier .
<P>
ndringsforslag , der svkker en modernisering af direktiverne ved at begrnse muligheden for elektroniske indkb , nemlig ndringsforslag 49 , 50 , 73 , 74 og 103 .
<P>
ndringsforslag , som indfrer uforholdsmssige krav til SMV via en ordning for underentrepriser , nemlig ndringsforslag 32 , 41 og 42 samt ndringsforslag , der indfrer sociale overvejelser i tildelingsprocedurerne , der ikke er i overensstemmelse med direktivet , nemlig ndringsforslag 33 , 55 , 62 , 63 , 71 og 88 .
<P>
ndringsforslag om tekniske specifikationer , der enten introducerer miljhensyn i tildelingsproceduren , der ikke er i overensstemmelse med direktiverne , eller uhensigtsmssige krav om tilsvarende tekniske lsninger . Det vil sige ndringsforslag 34 for den del , der omhandler miljmrker , ndringsforslag 36 for den del , der omhandler omkostninger , 39 , 91 , 98 og 100 .
<P>
ndringsforslag , der ikke er forenelige med fleksibiliteten i direktivet , som glder bde for offentlige og private kommercielle virksomheder , og ndringsforslag , der uden begrundelse flytter bestemmelser fra det " klassiske " direktiv , det vil sige ndringsforslag 10 , 11 , 52 , 54 , dele af 59 , dele af 60 og ndringsforslag 61 .
<P>
ndringsforslag , der er overfldige , skaber stor juridisk usikkerhed , eller som med stor sandsynlighed vil ndre virkningen af andre bestemmelser i direktiverne uden god grund , nemlig ndringsforslag 1 , 5 , 12 , 14 , 23 , 48 , dele af 66 om vgtning af tildelingskriterier , 106 , 112 , 114 , 115 , 120 , 121 , 123 og 124 .
<P>
Jeg kan se , at jeg har talt i 24 minutter , men Parlamentet fortjener at blive bekendt med Kommissionens holdning til samtlige ndringsforslag .
Jeg mangler stadig at besvare et par sprgsml , som blev stillet under forhandlingen , men jeg er bange for , at det vil tage mig meget lngere tid end den tid , jeg har til rdighed . Det er sledes op til Dem at afgre , hvad der skal ske .
<SPEAKER ID=150 NAME="Bolkestein">
M jeg foresl , at jeg kort besvarer de stillede sprgsml , og at De siger til , hvis De synes , jeg bruger for meget tid .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Tak for Deres grundige forklaring .
Mske De kunne give os svarene skriftligt , men kort opsummere hovedpunkterne .
<SPEAKER ID=152 NAME="Bolkestein">
Som svar til hr . Zappal vil jeg gerne sige , at den nuvrende definition p bygge- og anlgskontrakter udtrykkeligt anfrer , at disse kontrakter glder for konstruktion alene eller bde planlgning og konstruktion .
En ndring af den fremgangsmde ville isr forhindre eller som minimum i hj grad vanskeliggre totalentrepriseprojekter , partnerskaber mellem den offentlige og private sektor , bygge- og anlgskoncessionerog konkurrenceorienteret dialog .
Kommissionen er sledes imod at indfre en opdeling mellem planlgning af og udfrelse af arbejder .
<P>
Som svar til fru Schrling kan jeg sige , at Kommissionen har foreslet at medtage produkters og tjenesteydelsers miljmssige karakteristika som et muligt tildelingskriterium , under forudstning af at de udgr en fordel for den ordregivende myndighed .
Med kriteriet er det muligt , at offentlige kbere kan vurdere et produkts eller en tjenesteydelses reelle kvaliteter og vlge det konomisk mest fordelagtige tilbud .
ndringsforslagene gr videre endnu ved at give mulighed for at tage hensyn til de mere generelle miljmssige overvejelser p tildelingsniveauet , f.eks. produkternes og tjenesteydelsernes langtidseffekter p miljet .
Sdanne overvejelser kan ikke mles og kan ikke indg i en vurdering af produkternes og tjenesteydelsernes reelle kvaliteter og er derfor ikke hensigtsmssige p dette niveau .
<P>
Som svar til hr .
Rapkay og hr . Hughes vil jeg sige , at formlet med direktiverne om offentlige kontrakter er at koordinere procedurerne for tildeling af kontrakter og ikke at opstille forpligtelser , det vre sig sociale eller andre , som private entreprenrer skal overholde , nr frst en kontrakt er indget .
Entreprenrerne skal under alle omstndigheder overholde den lovgivning og de forpligtelser , der finder anvendelse , uanset om de er af social art eller ej .
<P>
Kommissionen er imidlertid villig til at anfre i betragtningerne i direktivet , at tilbudsgivere i forbindelse med offentlige kontrakter skal overholde gldende sociale regler , herunder generelle overenskomster .
Kommissionen er ogs enig i , at de ordregivende myndigheder skal vre forpligtet til i kontrakten at angive , fra hvilket organ der kan hentes oplysninger om de gldende sociale forpligtelser .
<P>
Som svar til fru Hautala vil jeg gerne sige , at Kommissionen har taget hensyn til generaladvokatens konklusioner , hvad angr anmodningen om prjudicielle afgrelser fr Domstolen .
Disse konklusioner kan dog ikke dmme selve dommen p forhnd .
Under hensyntagen til indholdet i meddelelsen om miljmssige og offentlige kontrakter ser Kommissionen desuden ingen hindring i , at emissionskriterierne tages med i overvejelserne , som Kommissionen ogs forklarede ved retsmdet , hvis dette , som det var tilfldet med Helsinki , udgr en ekstern omkostning for kberen .
Kommissionen vil derfor afvente Domstolens afgrelse og tage fortolkningen op til fornyet overvejelse i lyset af afgrelsen og , om ndvendigt , ogs tage Kommissionens holdning til Parlamentets ndringsforslag op til fornyet overvejelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne besvare hr . Lehnes sprgsml , men undlader dette , da han har forladt salen .
<SPEAKER ID=153 NAME="Zappal">
Hr. kommissr , hr . Lehne er ganske vist ikke til stede , men jeg beder Dem om at svare alligevel .
En af vores kolleger kan s give hr . Lehne besked om Deres svar .
Dette er en bred forhandling , som ikke er rettet mod enkeltpersoner .
<SPEAKER ID=154 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen er altid glad for at hjlpe medlemmerne af Parlamentet med at danne en holdning . Jeg kan sige , at hvis hr .
Lehne havde vret til stede , ville jeg have sagt flgende - og jeg siger det gerne , selv om hr . Lehne ikke er til stede .
<P>
Hr . Lehne sagde , at udbudsbetingelserne skal indeholde sociale og miljmssige bestemmelser og ikke m pvirke valget p tildelingsstadiet .
Jeg sttter derfor hans synspunkt om , at artikel 53 om tildelingskriterierne ikke skal ndres .
Disse betragtninger kan tages med i overvejelserne p det rigtige tidspunkt , enten i udbudsbetingelserne eller i bestemmelserne i kontrakten .
<P>
Jeg sttter ikke hr . Zappals ndringsforslag 147 , da det ikke giver de konomiske aktrer retssikkerhed .
<P>
Jeg vil afslutte mit svar til Parlamentet med at sige , at der er et reelt behov for at sikre , at reglerne for offentlige kontrakter fortsat er relevante for kravene til de offentlige indkbskontrakter , som bliver mere og mere avancerede .
Derfor skal Parlamentet og Kommissionen presse p for at sikre , at direktiverne vedtages hurtigst muligt .
<P>
Hr. formand , jeg undskylder , at jeg har brugt en halv time , men jeg mener , at Parlamentet har ret til et fyldestgrende svar til de mange ndringsforslag .
Kommissionen afventer afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=155 NAME="Zappal">
Hr. formand , i betragtning af emnets vigtighed vil jeg blot bede kommissren om at prcisere en ting .
Jeg vil under alle omstndigheder gerne takke ham for alle de bemrkninger , han kom med . De var s afgjort vigtige for mig , selv om jeg slr fast - og det vil jeg ogs gre i morgen - at Parlamentet trffer sine beslutninger selvstndigt og ud fra en politisk synsvinkel og ikke af andre rsager .
Jeg er dog ikke tilfreds med det svar , der vedrrer ndringsforslag 147 . Kommissionen er nemlig modstander af trskelvrdiernes forhjelse - sdan som det blev sagt under hringerne , mderne og forhandlingerne i Retsudvalget , skyldes dette formodentlig , at man nsker den bredest mulige anvendelse af direktiverne , nr det glder offentlige kontrakter i almindelighed - men iflge udtalelserne fra Kommissionens reprsentant ville trskelvrdiernes forhjelse netop medfre et frre antal kontrakter .
<P>
ndringsforslag 147 tager dog netop sigte p at udvide kontrakternes grundlag , og derfor kan jeg ikke forst , hvorfor Kommissionen er modstander af dette ndringsforslag .
Jeg ville vre kommissren taknemmelig , hvis han senere i dag p en eller anden mde ville mdes med mig privat og forklare mig , hvad det er , der er galt med ndringsforslag 147 .
Det er vigtigt , hr. formand , for det drejer sig ikke om et ubetydeligt emne .
Jeg vil gerne gentage , at selv om det ikke er hensigtsmssigt at gre det nu , fordi vi er ndt til at afbryde forhandlingen og g videre , er jeg , hvis kommissren nsker det , villig til at mdes med ham bagefter , s han kan forklare mig , hvad problemet er med ndringsforslag 147 , som efter min mening gr det muligt for alle kontrakter af enhver art at falde 100 % ind under EU-lovgivningen .
<SPEAKER ID=156 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg skal forsge at fatte mig i korthed .
Indtil 1971 var de eneste regler og principper for offentlige kontrakter indskrevet i selve traktaten , og navnlig bestemmelserne i artikel 28 og 49 .
Erfaringen har dog vist , at bningen af markederne og oprettelsen af et effektivt indre marked forudstter en prcisering af regler og principper via detaljerede bestemmelser , der koordinerer de nationale procedurer .
<P>
Vi kan ikke acceptere at vende tilbage til den retlige situation i 1970 ' erne , isr i et forslag , som er rettet mod en modernisering af lovgivningen - hvilket ville vre resultatet af det nyligt stillede ndringsforslag og inkluderet i ndringsforslag 147 .
Det ville desuden medfre , at de erhvervsdrivende fratages et af deres vsentligste fremskridt inden for offentlige kontrakter , nemlig muligheden for at hndhve deres rettigheder via effektive retsmidler , der garanteres af de to direktiver , der gler for kontrakter , som falder inden for anvendelsesomrdet i direktiverne om offentlige indkbskontrakter .
Derfor gr ndringsforslag 147 ikke ndringsforslagene om at hve trskelvrdierne i direktiverne acceptable .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Der er stadig en del misforstelser .
Jeg tror , vi kan finde en bilateral lsning p det .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Luftens indhold af ozon
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0454 / 2001 ) af Davies om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om luftens indhold af ozon ( PE-CONS 3658 / 2001 - C5-0524 / 2001 - 1999 / 0068 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=159 NAME="Davies">
Hr. formand , jeg fulgte ikke den forrige betnkning i detaljer , men hvis kommissr Wallstrm er i samme humr som kommissr Bolkestein , er jeg glad for , at jeg ikke har stillet ndringsforslag i dag .
<P>
For at tale om noget helt andet , s lste jeg hjt for min datter , Kate , for et par uger siden , fra Et juleeventyr af den britiske forfatter Charles Dickens fra det 19. rhundrede .
" Scrooge sad p sit kontor , " skrev han .
" Trnurene i City havde frst lige slet tre , men det var allerede aldeles mrkt , og i vinduerne til kontorerne rundt om blafrede der lys i rdlige klatter p den brune luft .
"
<P>
Det m glde de europiske byer i dag , at vi ikke lngere er ndt til at indnde " den brune luft " .
Det er et tegn p miljmssige fremskridt og resultater , at luftkvaliteten nu er bedre end nogensinde .
<P>
Dog er der stadig lang vej , og Kommissionen har i programmet Ren Luft i Europa ( CAFE ) identificeret partikler og ozon som to af indsatsomrderne .
<P>
Ozonforurening er skyld i , at titusinder af mennesker dr for tidligt hvert r . Det forrsager vejrtrkningsproblemer , hoste , hovedpine og irriterede jne .
Verdenssundhedsorganisationen har endnu ikke fundet en grnse , under hvilken der ikke er nogen virkning .
<P>
Det skader ogs vegetationen , reducerer hstudbyttet og hmmer skovvksten . Ligesom syreregn trnger det desuden ind i og nedbryder bygningsvrker og kunstvrker .
<P>
Derfor har vi dette udkast til direktiv , som skal tage fat om problemerne .
Det startede som et srdeles svagt forslag , hvis hovedforml var at opstille ml for 2010 for det maksimale antal overskridelser af WHO ' s retningslinjer , men mlene var ikke bindende for medlemsstaterne .
Det tilskyndede ogs til udarbejdelsen af kortsigtede handlingsplaner , som tog fat p de akutte problemer , og til get oplysning til befolkningen samt sundhedsadvarsler .
<P>
I lbet af de seneste to r har Parlamentet benyttet sig af den flles beslutningstagning til gre lovgivningen mere slagkraftig .
Vi har styrket offentlighedens ret til oplysninger .
Vi har gjort det nemmere at udpege og bringe skam over genstridige lande , for at de ger indsatsen .
Vi har sikret , at materielle skader medtages i overvejelseskriterierne .
Vi har p ny understreget nsket om en langsigtet reduktion af ozonindholdet inden 2020 i overensstemmelse med forslagene i direktivet om nationale emissionslofter .
<P>
Frem for alt har vi taget fat om sprgsmlet om ikke-bindende , kortsigtede ml .
I stedet for at medlemsstaterne skal arbejde for " s vidt muligt " at n mlene , som det ld i det oprindelige forslag , har vi insisteret p , at der skal trffes effektive foranstaltninger , medmindre mlene ikke kan ns via " forholdsmssige foranstaltninger " .
Jeg vil gerne understrege , at vi blev enige om denne ordlyd , fordi Kommissionen og vores Juridiske Tjeneste underrettede , at direktivets bestemmelser sledes kunne hndhves , og at medlemsstater kunne indbringes for EF-Domstolen , hvis de undlod at trffe disse foranstaltninger .
Vi har med andre ord benyttet den flles beslutningstagning til at omdanne en udtalelse om gode hensigter til en retligt bindende forpligtelse .
<P>
Alligvel har Det Europiske Miljkontor kritiseret os og spurgt , hvorfor vi overhovedet har behov for et direktiv , hvis mlene for 2010 ikke er fuldstndig bindende .
Dette er imidlertid i uoverensstemmelse med ozonforurening , som jo i hj grad gr p tvrs af grnser .
Mens antallet af maksimale overskridelser er faldende i Europa , er gennemsnitsniveauet fortsat stigende , hvilket sikkert skyldes den forurening , som genereres langt fra vores kyster .
<P>
Jeg synes ikke , at Spanien , Italien eller Tykland eller andre medlemsstater skal stilles over for retlige sanktioner p grund af forurening fra Kina .
Det er hverken retfrdigt eller realistisk .
Jeg vil have , at alle medlemsstaterne forpligtes til at gre alt , der str i deres magt , for at n mlene , hverken mere eller mindre .
<P>
Jeg synes , at " den brune luft " gav historien om Scrooge karakter .
Det er imidlertid ikke lngere relevant .
Mske skulle jeg sprge min datter , Kate , om hun vil skrive en version fra det 21. rhundrede om ren luft .
<P>
Parlamentet har i mellemtiden med Kommissionens og det belgiske formandskabs hjlp udnyttet sin forhandlingsposition til at ndre en enkel nskeliste til et krav om , at regeringerne tager skridt til at forbedre luftkvaliteten i Europa markant .
<P>
Vi har sikret strre ndringer og et mere ambitist direktiv end forventet med det frste udkast .
<P>
Vi kan vre stolte af resultatet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , direktivet om luftens indhold af ozon foregiver at lse problemet med troposfrisk ozon , som produceres og fanges ved jordoverfladen og , som vi alle ved , har skadelig virkning p bde menneskers sundhed , floraen , kosystemerne og p miljet generelt .
Vi ved , at ozonkoncentrationen skyldes akkumulering af prkursoragenser i atmosfren , men lsningen p problemet er svr at finde , da disse prkursorer , under bestemte betingelser , fungerer ozonreducerende i atmosfren .
<P>
Man har i forskellige nationale mlinger bekrftet , at under specifikke klimatiske forhold , som f.eks. hj lysstyrke og stabil atmosfre , medfrer en reduktion af prkursoragenser ikke den nskede virkning , fald i ozonkoncentration , men derimod det modsatte .
S det er vanskeligt at lse problemet med ozonkoncentrationen .
Det er ikke en passende foranstaltning at lukke ned for kilderne til prkursorer , som f.eks. lukningen af en skorsten i en fabrik , der udsender rg , som er en prkursoragens for ozon , i atmosfren .
<P>
Ordfreren har sammen med flere medlemmer i Miljudvalget , deriblandt mig , arbejdet hrdt og intenst i nsten to r for , p den ene side , at forbedre Kommissionens forslag - som uden tvivl er ndvendigt - og p den anden side for at n frem til et velafbalanceret forslag , som vil muliggre en maksimal gennemfrelse i medlemslandene .
Og endelig i oktober opnede man en flles tekst , som blev vedtaget i Forligsudvalget .
<P>
Jeg vil fremhve en meget positiv ting i det vedtagne forslag , kombinationen af langsigtede ml og behandling p kort sigt af risikosituationer , og ogs de foranstaltninger , der sigter p at fre stram kontrol med , og flge op p , ozonvrdierne i atmosfren i alle medlemslande .
<P>
Jeg mener ogs , at brugen af princippet om benhed i information er vigtigt , i og med at befolkningen skal vre mere og bedre informeret om niveauerne i ozonvrdier i atmosfren .
<P>
En anden vigtig ting er , at man tager hjde for de meteorologiske forhold og foretager en sammenligning mellem de forskellige medlemslande , som via en effektiv indsamling af data vil illustrere problemets udvikling i de forskellige medlemslande .
<P>
Direktivet er et vigtigt skridt i den rigtige retning , at skabe en integreret fokus p forureningsproblemet , og vi mener direktivet , i samspil med direktivet om nationale emissionsgrnser vil udgre et vigtigt vrktj , sledes at man p horisontalt plan kan behandle miljproblemer , og isr forureningsproblemet .
<SPEAKER ID=161 NAME="Lund">
Hr. formand , frst en tak til kommissr Wallstrm og til Chris Davis for et godt arbejde i denne sag .
Netop med ozonen er vi jo i en mrkelig situation .
Hjt oppe i atmosfren er ozonlaget for tyndt med de problemer , bl.a. helbredsproblemer , som det giver , og hernede ved jorden er koncentrationen jo til gengld alt for strk .
Men jeg synes , at vi har fet et godt resultat ud af forligsforhandlingerne og vel egentlig et bedre resultat , end mange af os havde turdet hbe p , da vi lyttede til nogle af medlemslandenes negative holdning med hensyn til at lse det luftkvalitetsproblem , der her er tale om .
Sammen med direktivet om nationale emissionslofter , som fru Riita Myller her ved siden af mig var ordfrer for , yder dette direktiv et vigtigt bidrag til at sikre en lavere ozonkoncentration i Europa og ikke mindst i Europas store byer .
<P>
Jeg synes , det er godt , at vi har fet et udgangspunkt i WHO ' s vurderinger af de eksisterende sundheds- og miljrisici .
Vi har fet fastlagt nogle delml , nogle mlvrdier for 2010 , som skal opfyldes .
Men det er selvflgelig tankevkkende , at vi i mange r bliver ndt til at acceptere , at man opererer med en vis overskridelse af WHO ' s trskler i et vist antal dage pr. r .
Derfor synes jeg , at det var godt , at vi ogs fik vedtaget , at der skal vre nogle mere langsigtede mlstninger , hvor man skal leve op til WHO ' s mlvrdier .
Det blev ikke helt s prcist , som vi gerne havde nsket det her i Parlamentet .
Der blev fastlagt et referencepunkt i 2020 .
Vi var mange , der gerne havde set , at 2020 var blevet et mere fast endeml for opfyldelsen af WHO ' s anbefalinger .
Jeg tror ogs , det er godt , at medlemslandene ikke bare bliver forpligtet til at udarbejde konkrete programmer for mlene , men at man ogs fr nogle forpligtelser til at oplyse borgerne om de programmer , der laves , og om de resultater , der ns - bde positive resultater og negative resultater , ligesom vi fr nogle regler for , hvornr borgerne skal varsles om , at der er problemer med for strk koncentration af ozon - bde borgerne i almindelighed , men ogs borgere , der tilhrer grupper , som er srlig flsomme over for problemer p det omrde .
<P>
Endelig vil jeg sige , at jeg ogs synes , at det er godt , at vi har fet ansgerlandene med , sledes at de kan blive inddraget p et tidligt tidspunkt , og vi kan jo nu imdese , at direktivet kommer til at trde i kraft , inden de frste ansgerlande indtrder i unionen , sdan at de ogs p tidspunktet for deres tiltrden skal leve op til de forpligtelser , som landene hr fr efter direktivet .
Jeg hber , at vi med dette direktiv kan forebygge og mindske de skadelige virkninger p menneskers sundhed og p plantevksten af de alt for hje koncentrationer af ozon , og at dagen i dag m blive en god dag for den fremtidige luftkvalitet i Europa .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , efter min overbevisning forbedrer det foreliggende direktiv , vi nu har til tredje og sidste behandling , luftkvaliteten i Europa .
Det ndrer direktivet fra 1996 , sledes at grnserne svarer til de nationale emissionsgrnser for luftforureninger og Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger .
Parlamentets arbejde ved udarbejdelsen af direktivet var betydningsfuldt , s endnu en gang varme gratulationer til hr . Davies og andre kolleger , der har haft indvirkning p processen , der har varet over to r .
Desuden er der igen speciel grund til at sige tak til Belgien for dets funktion som formandskab .
<P>
I det nu vedtagne direktiv forpligtes medlemsstaterne til at komme med forslag til planer , hvorved grnsevrdierne , der er ndvendige for beskyttelse af mennesker og fauna , underskrides fr 2010 .
r 2020 er fastsat som referencepunkt i de kommende undersgelser af direktivet i forbindelse med vurderingen af fremskridtene med henblik p opfyldelse af de langsigtede mlstninger .
Af hensyn til srlige risikozoner krves der ogs kortsigtede handlingsplaner samt aktiv og ben oplysning .
<P>
For dette direktiv er det srdeles vsentligt , at der p et s tidligt tidspunkt som muligt gres forsg p at f alle ansgerlande med , for fjernpvirkning af emissioner , der stammer fra kvlstofoxidforbindelser samt fordampende organiske forbindelser , p ozonkoncentrationen i det nederste luftlag , har stor betydning .
I Finland f.eks. stammer luftens indhold af ozon hovedsageligt fra fjernpvirkning eller emissioner , som vores land uden EU i virkeligheden ikke kan have nogen indflydelse p .
<P>
rede formand , som De personligt har opdaget , er vi nu net halvvejs i den femte valgperiode .
Parlamentet har allerede i denne fase af valgperioden mrkbart kunnet pvirke forbedringen af luftkvaliteten i Unionen og ansgerlandene .
I miljomrdet har Parlamentet alts benyttet sin nye , forstrkede magt vel og ansvarsfuldt .
Dette arbejde skal fortstte , Kommissionen skal tilskyndes til mere ambitist end fr at udarbejde sine forslag , og det varme og velfungerende samarbejde med Rdet p miljomrdet skal opretholdes .
<SPEAKER ID=163 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg er selvflgelig meget glad for , at vi nu nrmer os det tidspunkt , hvor vi kan vedtage direktivet om luftens indhold af ozon .
Takket vre dette direktiv vil vi kunne beskytte vegetationen og menneskers sundhed mod skadevirkninger p grund af for hje ozonkoncentrationer undtagen i de tilflde , hvor dette ikke kan gennemfres med passende foranstaltninger .
Jeg bifalder derfor varmt Forligsudvalgets flles forslag fra 11. november 2001 .
<P>
Som det allerede er blevet nvnt , er direktivet blevet forbedret p nogle vsentlige punkter under processen fra en flles holdning til et endeligt direktiv .
Det er blevet klarere og mere konsekvent , hvilket har vret muligt takket vre den hje kvalitet i Europa-Parlamentets forslag og de succesfulde forhandlinger under forliget .
Jeg vil ganske enkelt benytte lejligheden til specielt at sige tak til ordfreren Chris Davies og til alle medlemmer af Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Fllesskabets sjette miljhandlingsprogram
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0456 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 11076 / 1 / 2001 - C5-0434 / 2001 - 2001 / 0029 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets sjette miljhandlingsprogram ( Ordfrer : Myller ) .
<SPEAKER ID=166 NAME="Myller">
Hr. formand , allerfrst vil jeg vedrrende det sjette miljhandlingsprogram takke skyggeordfrerne i Parlamentets forskellige grupper for samarbejdet .
Dette samarbejde med skyggeordfrerne har betydet , at afstemningslisten i det mindste ser meget anderledes ud end ved frstebehandlingen . Der har man udelukkende koncentreret sig om de allervigtigste ndringsforslag .
Jeg hber , at det gode samarbejde ogs fortstter ved afstemningerne i morgen .
Kommissionen har ogs vret en god samarbejdspartner , vi har frt mange forhandlinger .
En srlig tak til Sverige , der havde formandskabet under frstebehandlingen .
<P>
Programmets essentielle hensigt er at integrere miljpolitikken med politikkens andre delomrder .
Hvad det angr , er dette en fortsttelse af det femte miljhandlingsprogram , men via integrationen skal vi opn konkrete ml og faktiske resultater , og da er der ogs brug for strukturelle forandringer i f.eks. Kommissionens eget arbejde .
Formlet med integrationen er klart , at der som en selvflge tages hjde for miljpolitikken p de forskellige politiske delomrder .
Der skal lgges srlig vgt p omrderne energipolitik , transportpolitik , landbrug og fiskeri , fordi de , hvad milj angr , er de svreste omrder .
<P>
I den fremtidige landbrugsreform skal der vlges en retning mod mere bredygtige procedurer , og i de nye instrumenter skal EU ' s stttepolitik med henblik p udviklingen inden for miljet klart drejes i retning af strre miljhensyn .
Den konflikt om miljhensyn , der i dag eksisterer vedrrende sttter , skal elimineres .
Sttter , der belaster miljet , skal kortlgges , og vi skal slippe af med dem senest i 2010 .
Penge er ogs p anden mde en god konsulent , og i den henseende skal f.eks. milj- og energibeskatningen udvikles .
Jeg er glad for , at vi i Parlamentet meget bredt har kunnet acceptere , at miljbeskatningen ogs p EU-plan skal udvikles .
<P>
For de centrale miljproblemer skal vi faststte kvalitative og kvantitative ml og en tidsplan .
Dette har vret et meget konfliktfyldt sprgsml . Kommissionen har ikke stttet dette , og der hersker ogs tvivl om det i Rdet .
Selv mener jeg , at i den type programmer er det meget vigtigt at forst de krav , som stilles til beslutningstagningen om miljhensyn .
Ved mlstninger og en fornuftig periodisering af dem kan der skabes muligheder for politiske beslutningstagere til at kunne forst , hvad klokken har slet , hvilken slags beslutninger der skal tages i denne situation .
Jeg mener , at mlstningerne er ndvendige specielt som instrumenter til politisk styring .
<P>
Kommissionen foreslr temastrategier , hvorved vi s fremover kan styre miljpolitikken .
Kommissionen foreslr seks , Parlamentet har tilfjet et initiativ med bytema , og det er i ganske stort omfang accepteret .
Temastrategier skal vedtages med den flles beslutningsprocedure .
Efter min mening er det soleklart , fordi via dem kan miljpolitikkens centrale omrder styres .
<P>
Der er - som jeg sagde - meget f ndringsforslag , men jeg vil gerne sige et par ord om t af dem .
Det er et ndringsforslag fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe om at forkaste den flles holdning .
Jeg mener , at det kommer der intet godt ud af for denne sag , og jeg forstr ikke indholdet i det . Det er kun ved forbedring af den flles holdning , at vi kan tilvejebringe forbedringer i den europiske miljpolitik .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , der under frstebehandlingen har indraget de bekymringer , Udvalget for Andragender gav udtryk for .
Med tanke p den daglige arbejdsgang i Udvalget for Andragender , er det klart , det drejer sig om overholdelse af lovgivningen , hvilket ogs er kommet med i nogle af ordfrerens ndringsforslag og kompromisndringsforslag .
Alle politikker skal integreres i miljpolitikken ( det er ogs med i nogle ndringsforslag ) , og det er ndvendigt , at offentligheden bliver inddraget og informeret ( hvilket ogs er med i nogle ndringsforslag ) .
<P>
Jeg vil ikke skjule , at jeg personligt , og alts ikke min gruppe , som borger i en lille mineregion i Asturien , har problemer med ndringsforslaget om sttteforanstaltninger med fast tidsfrist for projekter , der kan vre til skade for miljet .
Jeg er ikke generelt imod det , men rent konkret har man i min region mistet over 30.000 arbejdspladser p grund af omstruktureringer , og derfor volder disse ndringsforslag mig problemer .
Hvad resten angr , er vi fuldstndig enige .
<P>
Vi er ogs enige med andre kolleger - som min kollega Jonas Sjstedt sikkert vil sige - i , at dette ikke er samme forslag , som var fremme i Europa-Parlamentet .
Det er et forslag , som blev debatteret , man nede frem til aftaler mellem alle de politiske grupper , og aftaler mellem ordfrer og Kommission og Rd for at opn det forslag , vi behandler i dag .
Og derfor mener jeg , som ordfreren , at vi ikke skal acceptere , og vi vil stemme imod , ndringsforslaget fra De Liberale , som sigter p at afvise forslaget .
<P>
Hr. formand , forslaget er uundvrligt .
Det femte rammeprogram er afsluttet . EU har i de kommende r behov for en klar strategi med forpligtelser og tidsplaner , og jeg mener , forslaget indeholder klare forpligtelser og tidsplaner , der skal gennemfres .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , jeg er glad for , at partierne under andenbehandlingen har arbejdet p at f deres holdninger til at tilnrme sig hinanden .
Og ja , Rdet og Kommissionen har sgt at acceptere de mange ndringsforslag fra vores frstebehandling , men jeg mener nu alligevel at kunne fastsl , at det er Parlamentet , der har arbejdet p at tilnrme de forskellige meninger og finde frem til flles holdninger .
Og i den forbindelse vil jeg understrege fru Myllers rolle .
<P>
Vi mener , det er et fornuftigt program , som gr det muligt for Kommissionen at arbejde , som gr det muligt at lovgive , og som tillader landene at bevge sig inden for rammerne af gennemfrlige programmer , og vi mener derfor , at vi skal sttte det .
Det er en passende ramme , som kombinerer udviklingen af nationerne i Europa med politikken om bredygtig udvikling p tilfredsstillende mde .
Hvis man gr det p den mde , skal det under forlig komme klart til udtryk , at nogle omrder skal hndteres i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Jeg vil ogs nvne principperne .
Iveren efter at generalisere alle foranstaltninger og gennemfre en ens politik i alle lande er i modstrid med begrebet bredygtighed , og det er et princip , der flges af globalister .
Det er let at angribe globaliseringen , nr man diskuterer konomi , men man undlader at kalde det globalisering , at alle skal g ens kldt .
Bredygtighed gr det muligt at vgte de sociale principper hjt , den teknologiske levedygtighed samt den kontekstuelle anvendelse af foranstaltningerne , det grundlggende princip i bredygtighed bygger p at kombinere de generelle principper med tj , der tilpasses behovene i de enkelte nationer , omrder , steder , klimazoner og situationer .
<P>
Vi m vre store nok til at overlade det til regeringerne at fremstille tjet og tilpasse det foranstaltningerne .
<P>
Men herfra sttter vi en videnskabelig politik , og vi mener , at i dette tilflde er det Folkepartiets og Parlamentets opgave at sttte Rdet og Kommissionen , for den flles beslutningstagning er ikke alene en ret , Parlamentet har , det er ogs et ansvar og en forpligtelse til at hjlpe .
Og det er f.eks. derfor , vi overholder datoerne for alle aftaler om mder , som Kommissionen og Rdet har indget med andre europiske lande .
Vi m vre serise og sttte denne politik , der har krvet meget .
<P>
Vi sttter de indholdsmssige strategier og en mere videnskabelig politik , fordi det betyder en tilpasning til den aktuelle situation , til forholdene i landene og sektoren , og til problemet .
Man m undersge , om der findes passende teknologier , om der findes brugbare teknologier , for ofte vil teknologierne vre forskellige , alt efter klimaet , forholdene , virksomhedens strrelse osv .
Men resultaterne skal vre de samme .
<P>
Vi sttter derfor det videnskabelige aspekt , og en undersgelse af programmets konomiske og sociale flger , for uden sociale principper eksisterer bredygtighed ikke .
Og derfor er vi ikke for en enkel revision af sttten , det vil sige , at man blot faststter en dato , ligegyldigt hvilke sttteforanstaltninger det drejer sig om , og isr ikke for de sektorer , som har mtte lukke p grund af kommissionsforanstaltninger , som er blevet plagt bestemmelser - f.eks. kulsektoren - og som i dag har problemer , fordi de er underlagt skrappere kriterier end andre .
<P>
Frst m vi definere kriterierne for negativ sttte , og her m vi indse , at fem r ikke er nok til at genoprette en generation eller puste liv i drligt stillede omrder .
<P>
P den anden side forkaster vi princippet om substitution , for det giver ingen garantier , hverken til industrien , borgerne eller samfundet , og det kunne give anledning til fri fortolkning i visse sektorer , i visse lande eller hos visse embedsmnd eller eksperter og dermed foranstaltninger til skade for samfundet og uden juridisk garanti .
Og princippet om juridisk garanti er grundlggende i en retsstat .
<P>
Jeg hber , at det kan blive frt ud i livet .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , tak til fru Myller , som igennem lang tid har haft til opgave at gennemfre dette handlingsprogram og kmpet hrdnakket for , at vi skal f en ordning p det .
Det er sknt at vide , at vi endelig befinder os p det stadium , hvor vi skal tage stilling til det sjette miljhandlingsprogram .
<P>
Med tanke herp er det mske ikke s forbavsende , at mange af os nsker og havde nsket , at programmet havde vret bedre , og er skuffede over , at det ikke blev s godt , som vi havde nsket .
Samtidig fler vi mske ogs en form for frustration over den uretfrdige magtfordeling , som vi indimellem synes at f je p mellem institutionerne , og nsker p sin vis at demonstrere dette netop med hensyn til det sjette miljhandlingsprogram .
<P>
Sledes ville jeg nske , at De Liberale og andre , som tnker i disse baner , tager sig selv i kraven og stter sig ud over deres egne frustrationer .
Lad os skelne mellem politik og proces , lad os gre det , vi har mandat til , lad os gre det godt og tage den institutionelle og konstitutionelle slskamp et andet sted , ikke nr det glder det sjette miljhandlingsprogram .
<P>
Se p , hvad det sjette miljhandlingsprogram er for noget !
Se p , hvad vi skal bruge det til !
Det skal vre en ledestjerne for hele Unionens politik og for miljpolitikken , men ogs for andre omrder . En grundsten i hele den bredygtige udviklingsstrategi , som vi sammen skal tage med til Johannesburg til september .
Der er ingen grund til at forkaste dette dokument .
Det skal vedtages i dag .
<P>
Fru Myller nvner den flles miljbeskatning . Jeg vil benytte lejligheden til at nvne , hvad man for nylig har rapporteret i Sverige , nemlig at de kraftigt reducerede mngder af klimaforandrende gasser netop hnger sammen med kuldioxidbeskatningen .
Det er et yderligere argument for , at vi m fortstte kampen sammen med Kommissionen for at overbevise Rdet om , at tiden nu er inde til at f gennemfrt en flles miljbeskatning ikke mindst p kuldioxidomrdet .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , i maj 2001 behandlede vi frste gang Kommissionens forslag til det sjette miljhandlingsprogram .
Den Liberale Gruppe vendte sig dengang skarpt imod Kommissionens forslag .
Vi fandt forslaget for prtentist , og vi fandt , at der klart manglede en angivelse af prioriterede omrder .
Samtidig satte vi sprgsmlstegn ved , om det var tidssvarende at arbejde med 10-rsplaner .
<P>
Der er nu get otte mneder , og Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentets Miljudvalg har belyst det pgldende forslag .
Er der tale om tilfredshed , om fremskridt ?
Nej , desvrre ingen af delene .
Forslaget er i den mellemliggende periode bervet enhver substans .
Hr. formand , Rdets flles holdning er i enhver henseende srdeles skuffende .
Under den foregende forhandling sammenlignede jeg teksten med et juletr , behngt med et sdant antal forslag , at helheden mistede sin vrdi .
<P>
Det program , vi prsenteres for i dag , m snarere sammenlignes med en tom kasse end med et juletr .
Formen er fortsat ganske prsentabel , men der mangler i hj grad indhold .
Jeg kan umiddelbart sige , hvem dette ikke skal tilskrives .
Det skal ikke tilskrives ordfreren , fru Myller , som har ydet en god indsats . Det skal heller ikke tilskrives kommissren , der har gjort sit bedste for at gre planen mere mlrettet og tage hjde for Europa-Parlamentets nsker .
Rdet har imidlertid afvist enhver indholdsmssig forbedring af forslaget .
Det er beskmmende at mtte konstatere , at stemmer Europa-Parlamentet i dag for den foreliggende udgave , er vi i virkeligheden tilbage ved udgangspunktet , og det til trods for to rs ihrdig indsats fra Kommissionens og Europa-Parlamentets side .
Hvordan forklarer vi de europiske borgere dette ?
De finder , at miljomrdet er vigtigt !
Rdet har imidlertid fejet det gode arbejde , der var leveret , af bordet .
<P>
Hvad burde man have gjort ?
Der savnes indholdsmssige prioriteringer , og disse burde efter vores gruppes opfattelse vre klimaforandringer , energi , affald og biologisk mangfoldighed .
Endvidere finder vi , at der burde vre langt bedre sammenhng og langt flere visioner i planen , som burde omhandle et langt kortere tidsrum .
Rdets forslag m efter vores opfattelse beskrives som kejserens nye klder .
Umiddelbart betragtet tager det sig mske nok smukt ud , men det tler ikke et nrmere eftersyn .
<P>
Kre kolleger , dette er ikke en strategi , det er endog mindre end den eksisterende politik i nye klder .
Det er et skridt tilbage . Vi foreslr derfor ogs , at det foreliggende forslag som helhed forkastes .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , nr man arbejder med miljsprgsml og forskellige foranstaltninger , programmer , lovgivning , konventioner osv . , bliver man ofte forundret og utlmodig over , hvor trgt det gr , og hvor svrt det er at konkretisere , hvordan mlene for beskyttelse af milj og sundhed skal formuleres og gennemfres .
Sdan har det ogs vret med det sjette miljhandlingsprogram .
Frst var det ikke sikkert , at vi ville f et handlingsprogram overhovedet .
Da vi herefter s Kommissionens forslag , syntes vi , at det var meget vagt og savnede bde kvalitative og kvantitative ml og tidsplaner .
Et miljhandlingsprogram m naturligvis fastlgge nogle miljml , hvis der overhovedet skal vre nogen mening med at have et program .
Ordfrer fru Myller og Miljudvalget har virkelig forsgt at forbedre det sjette miljhandlingsprogram .
Jeg vil gerne takke ordfreren for dette og samtidig takke andre kolleger for det gode samarbejde .
<P>
Nr vi nu skal tage stilling til Rdets holdning ved andenbehandlingen , kan vi konstatere , at Rdet faktisk har medtaget en stor del af Parlamentets ndringsforslag .
Nr det glder konkretiseringen af frister osv . , er det dog stadig meget trgt .
Nu m vi forsge at ndre p dette ved at stemme for udvalgets ndringsforslag og de kompromisndringsforslag , som er blevet stillet af flere partigrupper .
<P>
Programmets overordnede ml er bl.a. at bryde sammenhngen mellem miljbelastningen og den konomiske vkst .
Hidtil er de forbedringer , som er blevet indfrt , blevet spist op af den gede produktion og det gede forbrug .
Et andet overordnet princip er at lgge grunden til og prioritere en bredygtig udvikling og at tilpasse forsigtigheds- og substitutionsprincipperne .
For at det skal vre muligt at gennemfre dette , vil jeg gerne anbefale samtlige medlemmer at stemme for ndringsforslag 44 , som jo siger , at vi senest i 2003 skal finde ud af , hvilke EU-sttteprogrammer der virker i den prcis modsatte retning , det vil sige har en negativ indvirkning p miljet , og fastlgge rstal for , hvornr de skal afskaffes .
<P>
Hvad angr kemikalier og bekmpningsmidler , mener jeg , at alle ndringsforslagene er gode .
Kemikalieorganisationernes paraplyorganisation CEFIC er kommet med synspunkter om , at ndringsforslagene ikke er i overensstemmelse med betnkningen om kemikaliestrategien .
Jeg vil hvde , at dette er taget lige ud af luften .
Det er srgeligt , at man har gennemfrt en s ufuldstndig og ensidig analyse .
Som ordfrer for hvidbogen kan jeg forsikre Dem om , at disse ndringsforslag er gode , og at de styrker det sjette miljhandlingsprogram .
<P>
Hvad angr forslag fra ELDR-Gruppen , havde vi ligesom fru Hulthn nsket , at det var blevet et strkere program , og at vi havde fet mere igennem .
Nu har vi imidlertid det forslag , vi har .
Vi har s meget , som vi skal have gjort , og som vi skal blive enige om institutionerne imellem , og derfor vil jeg meget gerne forkaste De Liberales forslag og opfordre alle til at stemme for Miljudvalgets forslag og de kompromisndringsforslag , som er blevet stillet .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg vil frst berre forslaget fra ELDR-Gruppen om at forkaste den flles holdning .
Det er et forslag , som vi ikke kan sttte .
Vi mener , at det ville vre uansvarligt ikke at trffe en beslutning om det sjette miljhandlingsprogram .
<P>
Jeg havde ogs nsket , at forslaget rakte meget lngere .
Det oprindelige forslag var meget svagt og ogs vagt .
Faktum er dog , at en del af Parlamentets tilfjelser er blevet medtaget i det flles forslag .
Vi har derfor en mulighed for i morgen at indfre en hel del af de kvantitative ml og tidsplaner , som vi reelt vil have .
Den mulighed skal vi ikke forpasse .
<P>
Vi skal stte dette forslag ind i sin sammenhng .
I lbet af den tid , som dette miljhandlingsprogram kommer til at lbe over , vil EU blive udvidet med et stort antal nye lande .
Det risikerer at give en del problemer ogs i miljarbejdet .
Miljarbejdet risikerer at tabe fart , og det kan blive svrere at gennemfre nye miljlove .
At st uden miljhandlingsprogram p et sdant stadium er ikke srligt klogt .
Det er nok godt at have et program med tidsplaner og med konkrete ml at holde sig til , nr udvidelsen finder sted , for ikke at snke tempoet i miljarbejdet .
<P>
Min gruppe vil stemme for svel udvalgets forslag som alle de kompromisndringsforslag , som vi er kommet frem til under disse forhandlinger .
Vi mener ikke , at det er perfekt , men vi mener , at det er acceptabelt .
<P>
Jeg vil isr nvne ndringsforslag 10 , som jeg mener er vigtigt .
Det handler om Den Europiske Investeringsbank .
Der var ret mange , der stemte imod det i udvalget .
Det synes jeg er uforsteligt , eftersom det er et ndringsforslag , som handler om lige prcis det vsentlige i at integrere miljhensyn i andre politikker , hvilket Den Europiske Investeringsbank ikke har haft succes med .
Det , som krves der , nemlig at der skal tages hensyn til miljet , burde vre en selvflge .
Derfor er det s vigtigt , at de modtager dette tydelige budskab om , at det ogs glder for dem .
Det samme glder kemikaliepolitikken , hvor vi vil have nogle stramme formuleringer .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , det er ikke frste gang her i Parlamentet , at jeg har lejlighed til at give udtryk for min bekymring over sikkerheden p de nukleare installationer , og isr dem med en fortid af drlig forvaltning , da de bringer millioner af borgeres liv og sundhed i fare .
Det er tilfldet for den britiske regerings nukleare installation i Sellafield .
Det er ikke kun mit synspunkt : Beretningen over ledelsesmssige brlere og alvorlige tekniske fejl er dokumenteret og bekendtgjort , trods bestrbelser p at hemmeligholde det .
<P>
Det er ubegribeligt , at den britiske regering giver sig i kast med at berettige ikke blot Sellafields fortsttelse under de nuvrende farlige forhold , men ogs nsker at ge anlggets operationer ved at bemyndige forarbejdningsanlgget til MOX-brndsel .
Da anlgget ligger tttere p Irland end p hovedparten af det britiske fastland , har den irske regering endnu en gang gjort store indsigelser imod , at det farlige anlg fortstter driften .
<P>
Fortegnelser her i Parlamentet viser , at jeg ved en tidligere lejlighed tilskyndede Kommissionen til at udve sine befjelser i henhold til Euratom-traktatens artikel 35 i forbindelse med verificeringen af nukleare installationer i Sellafield .
Kommissionen har som svar p min politiske gruppes foresprgsler for nylig bekrftet , at den sidste gang foretog en sdan revision i 1993 , for nsten et rti siden .
I betragtning af hvor mange gange samtlige politiske grupper har rejst dette sprgsml i Parlamentet , hvordan kan Kommissionen s p nogen mde retfrdiggre sin tavshed og manglende handling i forbindelse med et sprgsml , der i den grad vkker bekymring i offentligheden ?
Jeg vil gerne tilskynde Kommissionen til straks at ivrkstte en undersgelse af samtlige aktiviteter p anlgget i Cumbria og anmode kommissren om at give os tilsagn om dette i sit svar .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , ved at samle flere sektordirektiver som dem om klimandringer og affaldshndtering nsker Kommissionen at etablere et program om indfrelse af miljforbedringer .
Resultatet er en virkelig usammenhngende plan , der er uforstelig for borgeren .
Rdet kom dog til en mere fornuftig holdning ved ikke at faststte en tidsplan eller en bindende fastlagt mlstning .
Hvad er det , ordfreren nsker ?
Er det f.eks. fornuftigt at indfre princippet om erstatning , som p nuvrende tidspunkt hverken er politisk eller juridisk defineret ?
<P>
Sprgsmlene om miljkriminalitet , miljafgift og om lovgivningen vedrrende erstatningsansvaret ved miljskader dukker ogs op .
Vedrrende kemiske stoffer skal dette ogs vre i overensstemmelse med den beslutning , der blev vedtaget i november .
Disse sprgsml , der er centrale for den konomiske struktur , kan ikke behandles med hastvrk i forbindelse med denne betnkning .
Jeg er ogs bekymret over den betydning , der tillgges biologisk mangfoldighed med det postyr , der var ved indfrelsen af Natura 2000-netvrket i Frankrig og andre steder .
<P>
Heller ikke i denne forbindelse har man anvendt den rette indgangsvinkel , og der findes alternativer .
Vi stemmer derfor imod ndringsforslaget som helhed .
Lad os vre realistiske og pragmatiske .
Lad os vende tilbage til de oprindelige mlstninger i det sjette miljhandlingsprogram , som er sikring af et hjt beskyttelsesniveau under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet og mangfoldigheden i de forskellige omrder i Fllesskabet .
Jeg tror , at det allerede er en stor udfordring .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg hber , at vi kan n frem til en aftale om det sjette miljhandlingsprogram , helst uden forlig .
Jeg vil gerne p vegne af udvalget takke fru Myller for den fantastiske arbejdsindsats , hun har lagt i denne betnkning .
Jeg vil gerne understrege min sttte til det store arbejde , hun har gjort , fordi jeg faktisk er uenig i mange af hendes konklusioner .
Vi har ikke desto mindre foretaget en s vidtgende behandling af emnet , at vi sandsynligvis ikke vinder noget ved at udvide proceduren til et sent forlig i Bruxelles .
<P>
Udvalgets og ordfrerens ndringsforslag har i realiteten ikke den store indholdsmssige betydning , og der , hvor de har , er resultatet sandsynligvis , at miljhandlingsprogrammets chancer for succes delgges .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p ndringsforslag 11 , som allerede er forldet .
<P>
Jeg vil som hr . Berni kritisere , at ordfreren i hj grad stter sin lid til jargon .
Gamle forslag bliver endnu en gang krt i stilling .
Der fokuseres p kemikalieindustrien som skurken , og princippet om erstatning kommer velfortjent p banen igen i de ndringsforslag , som udvalget har bedt Parlamentet om at behandle .
Det antages , i det mindste i ndringsforslag 1 - og i nogen grad ndringsforslag 30 - at princippet om erstatning er et fuldstndig gennemarbejdet begreb .
Det er det ikke .
Det er en sammenblanding af antagelser og formodninger , som den grnne bevgelse har opdigtet som en universallsning .
I ndringsforslagene omtales dette som en fuldstndig gennemarbejdet politik , men vi br i det mindste vre konsekvente .
Schrling-betnkningen , som vi stemte om for et par mneder siden , tilskyndede Kommissionen til at udarbejde en definition af princippet om erstatning , s vi kan nppe behandle det nu , som var det virkelighed .
<P>
Har vi brug for et sjette miljhandlingsprogram ?
Jeg deler ikke den kynisme og fortvivlelse , som visse i ELDR-Gruppen fler .
En eller anden form for kort eller tjekliste er nyttig og nskelig .
Kommissionen byggede sandsynligvis p tidligere fejltagelser ved at tillgge en id i et program s stor vgt .
Den stakkels kommissr nskede et slankt program , men er endt op med en tyksak !
<P>
Jeg er ogs ked af - og hun er mske ked af - at programmet bliver underlagt fuld flles beslutningstagning , da dette s afgjort har forlnget proceduren uden at bidrage til indholdet .
Det bedste ved miljhandlingsprogrammet er efter min mening , at der lgges vgt p bedre gennemfrelse .
I gamle dage nskede vi et handlingsprogram for at lgge pres p Rdet med henblik p at opn enighed om lovgivningen .
Nu er problemet , at Rdet enes om lovgivningen og derefter gr meget lidt ved den .
<P>
Uden bedre gennemfrelse narrer vi befolkningen i Europa til at tro , at tingene bliver bedre og bedre , som en reklame for det gamle Labour-parti engang sagde .
Ligesom i mit hjemland , Det Forenede Kongerige , bliver tingene ikke bedre og bedre , ordene er nemme at udtale , men ofte flges de ikke op af handling , og det er vores job at srge for det .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg har en tale her , men jeg m indrmme , at fru Jackson har distraheret mig og fet mig til at tnke p , hvordan tingene bliver bedre og bedre , nr man har net en vis alder .
Fru Jackson har tydeligvis net den alder , og hun mener nu , at tingene var bedre tidligere , end de er nu .
<P>
Ligesom fru Jackson vil jeg ogs gerne takke ordfreren for hendes gode arbejde .
Det er et dokument , der er vrd at stemme for , men det ville vre endnu mere vrd at stemme for , hvis det indeholdt lidt flere af Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Der er inden for omrderne kemikaliepolitik , beskyttelse af den biologiske mangfoldighed , klimandringer og beskyttelse luft- og vandkvaliteten forslag , som er klare og umagen vrd at bygge p i forligsproceduren .
<P>
Inden for finanspolitikken er der et par vigtige og fornuftige forslag i Parlamentets ndringsforslag .
De nuvrende rammer for en hvilken som helst form for europisk miljbeskatning skal dog tnkes bedre igennem .
Det er p nuvrende tidspunkt som at bruge en forhammer til at knkke flere forskellige ndder med , hvilket , tror jeg , ville f begrnset succes .
<P>
Vi m nu som Parlament st sammen og i morgen tage det nste skridt i forliget , hvor vi skal samarbejde om at opn en flles holdning til den mde , vi skal beskytte miljet p i vores flles europiske hjem og bevare det i de kommende generationer .
Jeg ser frem til at tage det skridt i morgen og til , at de kristelige demokrater hjlper os med at gre det .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Myller , som har fet en glimrende betnkning vedtaget i Miljudvalget .
Jeg m sige , at Rdets forslag efter min opfattelse er kraft- og fantasilst .
Det er rigt p ord , men der savnes konkrete ml . Min kritik er ogs rettet mod de fire grnne ministre , som havde lovet fremskridt , men ikke har leveret varen .
<P>
Det foreliggende forslag er heller ikke anvendeligt som propagandamateriale til unge , sdan som kommissr Wallstrm har foreslet .
Det br forkastes , og et stort flertal af medlemmerne i min gruppe sttter Den Liberale Gruppes forslag om at forkaste den flles holdning .
<P>
De to store grupper , de kristelige demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe , m trffe et politisk valg .
Stemmer de imod ndringsforslaget om forkastelse af den flles holdning , brer de ansvaret for den foreliggende kraft- og indholdslse ordstrm .
<P>
De Grnne sttter naturligvis alle ndringsforslag , som tager sigte p at forbedre forslaget .
Nedbringelse af udledningen af drivhusgasser med 1 % pr. r , certificering af tr , bredygtig og ikke bredygtig produktion af tr , GUE-Gruppens ndringsforslag , forslagene om Den Europiske Investeringsbank , kemikaliepolitikken og erstatningsprincippet .
Fru Jackson , tillad mig at anfre , at dette ikke er tankespind , fostret af De Grnne . Det er gldende politik i Danmark og Sverige , og den nye , hjreorienterede regering i Danmark har ikke planer om at ndre denne politik .
<P>
Ogs forslaget om indfrelse af en lovgivningsmssig ramme for frivillige aftaler mellem industrien og Europa-Kommissionen er positivt , men det er nppe sandsynligt , at der kan samles de ndvendige 314 stemmer for disse forslag .
Det betyder , at Kommissionens embedsmnd i sidste instans fr deres vilje . De samme embedsmnd , som har foreslet , at der slet ikke stilles forslag om et sjette miljhandlingsprogram .
Det m sledes betegnes som et politisk nederlag og et nederlag for den europiske miljpolitik .
De hovedansvarlige herfor er de kristelige demokrater , som har ladet sig inspirere af visse embedsmnd i Kommissionen .
<P>
Det er dog endnu ikke for sent .
I morgen sttes betnkningen under afstemning , og jeg hber , at en del af de kristelige demokrater besinder sig og vil stemme for nogle af de fornuftige ndringsforslag , der er stillet , sledes at der trods alt ivrksttes en forligsprocedure med en vis substans og ikke blot med udgangspunkt i den foreliggende tomme ordstrm .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , siden 1970 ' erne har Europa-Parlamentet sgt at mlrette miljpolitikken ved hjlp af miljhandlingsprogrammer .
Da programmerne blev indfrt , var dette srdeles relevant , idet vi nrmest mtte starte helt fra grunden .
Der er siden opnet mange resultater , men jeg gribes i stigende grad af en ubehagelig flelse af , at vi er endt i en blindgyde .
Evalueringen af det femte miljhandlingsprogram vidner klart herom .
De mlstninger , der er fastsat i det femte miljhandlingsprogram , er ikke opfyldt , bl.a. fordi mange medlemsstater undlader at gennemfre den ndvendige miljlovgivning .
Eftersom det ikke lykkes os at opstille et program , som indebrer en mervrdi i forhold til den nuvrende indsats , m jeg stte sprgsmlstegn ved , om det er hensigtsmssigt at g videre med miljhandlingsprogrammerne .
Jeg sttter p denne baggrund hr . Maatens ndringsforslag om forkastelse af Rdets flles holdning .
Dette skal p ingen mde opfattes som kritik af ordfreren , fru Myller , eller kommissren , fru Wallstrm . Det drejer sig om den rolle , Rdet har spillet .
<P>
Hr. formand , lad os arbejde videre med den faktiske gennemfrelse af det femte miljhandlingsprogram .
Det drejer sig om at sikre gennemfrelse og efterlevelse af den nuvrende miljlovgivning , ikke mindst set i lyset af udvidelsen .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , en indstilling ved andenbehandling af en flles holdning kunne lede tankerne hen p en rent funktionel og formlstjenlig etape med henblik p at bane vejen for afgrelsernes gennemfrelse .
Som mange andre af vores kolleger ogs har sagt , er der dog stadig nogle vsentlige punkter i denne debat , som mangler at blive fastlagt .
Selv om Rdet har medtaget strstedelen af de ndringsforslag , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , mangler det sjette rammeprogram nemlig nogle prcise og operative frister , og det mangler ligeledes en mere konkret definition af de strategiske mlstninger . Vi m ikke glemme , at den periode , som dette program skal vre gldende for , strkker sig over ca .
10 r , og derfor kan man s afgjort ikke forestille sig en kreplan , som er omtrentlig for tidsfristernes vedkommende , og som er uprcis , nr det glder indholdet .
<P>
Europa-Parlamentets nye ndringsforslag tager navnlig sigte p en mere alvorlig og beslutsom indsats mod pesticidfaren - dette glder bde for de nuvrende medlemsstater og for ansgerlandene - men ligeledes p en omfattende indsats mod drivhuseffekten , den tiltagende stjforurening , som vi plages af overalt og hele tiden , de alt for hyppige miljkatastrofer , som skyldes menneskers slseri , og som det desuden stadig oftere er vanskeligt at placere ansvaret for .
<P>
Endelig tager Europa-Parlamentets ndringsforslag ogs sigte p at gennemfre nogle af de forslag , der allerede er nvnt , og som jeg blot vil sammenfatte ved hjlp af mindst fire hovedpunkter og prioriterede omrder , nemlig klimandringerne , den biologiske mangfoldighed , forbindelsen mellem milj og menneskers sundhed og affaldsbortskaffelsen .
Nr det glder nogle s vigtige emner , m man bestemt ikke undlade at vre yderst omhyggelig og ansvarlig , og man m heller ikke udstte dem til senere , sdan som Rdet tilsyneladende nsker at gre .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Myller , og skyggeordfrerne , navnlig skyggeordfreren fra vores gruppe , for arbejdet med denne betnkning .
Efter min mening er hverken Kommissionens forslag eller den betnkning , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har fremlagt , vrdilse .
Derfor forstr jeg ikke helt forslaget fra De Liberale og De Grnne om at forkaste den flles holdning .
Jeg forstr det ikke , for sdan som jeg ser det , bliver miljministrene i EU-medlemsstaterne jo ikke kun valgt af kristelige demokrater , men frst og fremmest af de grnne partier , men ogs af liberale socialdemokrater og medlemmer af vores parti .
Nr Rdet prsenterer noget , er det vores opgave at kritisere og forbedre det , men at sige , at det alt sammen er noget sludder , er noget vanskeligt i betragtning af den politiske konstellation .
Alligevel skal vi forbedre Rdets forslag , men ikke forkaste det fuldstndigt .
<P>
Jeg gr isr ind for , at vi finder en skarp formulering om subsidier , der har en negativ indvirkning p miljet .
Rdets formulering er efter min mening for svag .
Jeg mener , at eftersom man altid hrer , at miljbeskyttelse koster penge , m man frst og fremmest vre bevidst om , at delggelse af miljet og flgerne af miljdelggelse naturligvis ogs koster penge , men at det er endnu vrre , hvis man yder subsidier , alts penge , til miljdelggelse .
Det er en meget effektiv mde at spare p .
Derfor sttter jeg eftertrykkeligt tanken om at udfase subsidierne .
<P>
Nu har udvalget vedtaget , at det skal ske inden 2005 .
Det betyder , at mange vil f problemer - ikke kun i vores gruppe .
Derfor er der forskellige kompromisforslag .
Men jeg mener , at vi under alle omstndigheder skal vedtage et ndringsforslag , der er strengere end det , Rdet har vedtaget .
Vi br heller ikke lgge andre konomiske redskaber ad acta som f.eks. en konomisk skattereform , men vi skal derimod fortstte med at arbejde p den , ogs p europisk plan .
<SPEAKER ID=181 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , det er en spndende rejse , man begiver sig ud p med et forslag til et nyt miljhandlingsprogram .
Det har vret meget lrerigt .
Det er klart , at det indimellem har vret en vis trst , at De i hvert fald har haft venlige og sde ting at sige om bde mig og den fine betnkning .
<P>
Mske skulle vi have talt lidt mere om forventningerne til det sjette miljhandlingsprogram allerede under hringen .
Vi skulle mske have opklaret dette p et tidligere stadium . Jeg kan nemlig se , at denne forhandling rummer mange modstridende og lidt urealistiske nskeml .
<P>
Vi forstr , at der kan vre behov for et program , der strkker sig over en lngere tidsperiode , eftersom miljproblemerne ofte opstr efter et vist antal r .
Vi har ogs brug for lngere tid til planlgning for at trffe de rigtige foranstaltninger .
P den anden side vil vi selvflgelig meget gerne opstille nogle konkrete ml og foranstaltninger , eftersom det er mden , hvorp vi kan lgge pres p medlemslandene .
Vi kan dog ikke bare finde p trovrdige ml for en 10-rsperiode .
De overordnede ml er p plads , og det er selvflgelig meget vigtigt , at vi ved , at det er i den retning , vi skal bevge os .
Samtidig drejer det sig om et program med foranstaltninger , et handlingsprogram , og det er det , vi har indrettet os efter .
Vi skal vise , hvordan vi har tnkt os at n vores ml , mens de konkrete ml og tidsfristerne skal ligge i de respektive tematiske strategier og i de forskellige lovforslag og andre forslag , som vi stiller i denne 10-rsperiode .
Tanken bag programmet var sledes ikke blot at fortstte med den samme sag , ikke bare at tilfje en lang liste med lovforslag til dem , der allerede er at finde i det femte handlingsprogram , som desuden , som Jackson meget rigtigt udlagde det , faktisk mange gange mislykkes under gennemfrelsen .
Det skal vi tage fat p .
<P>
Det er imidlertid ogs vigtigt at understrege , hvad vi faktisk er enige om . Det drejer sig om den overordnede struktur og prioriteringerne .
Det drejer sig om at turde sige , at disse fire sprgsml er de vigtigste at tage fat p .
Det drejer sig ogs om de underliggende principper for miljpolitikken i denne 10-rsperiode og om ndvendigheden af en bred rdgivning og en bred flles beslutningstagning om miljsprgsmlene . Vi er enige om , hvilke problemstillinger der skal frem i lyset .
Det drejer sig om klimaforandringen , naturen og den biologiske mangfoldighed , milj- og sundshedsforanstaltninger , sprgsmlet om , hvordan vi anvender vores naturressourcer , og affaldsproblemet .
Vi er ogs enige om , at den gldende lovgivning til fulde skal gennemfres i praksis , at miljhensyn skal integreres p alle vrige politiske omrder , og at lovgivere , beslutningstagere og offentligheden skal have adgang til passende information .
<P>
Strategien for de kommende 10 r bygger reelt p det femte miljhandlingsprogram , som er blevet udviklet ved at beskrive , hvordan miljpolitikken og udfordringerne har ndret sig .
Vore dages livsmnster , vores forbrugsmnster , mden at producere varer p og mden , vi privatpersoner lever og arbejder p , pvirker miljet .
<P>
Det er et udfordrende miljhandlingsprogram .
Jeg er klar over det , og jeg tager ansvar for det .
Selv om kritikken har vret hrd , tror jeg , at det er rigtigt at vove noget nyt og forsge at finde en ny struktur .
For mig var det vigtigt at udarbejde et miljhandlingsprogram , som alle , ikke bare eksperterne , kan flge og vurdere , nr der fremkommer nye forslag og initiativer , som det f.eks. var tilfldet med klimapakken for nylig .
Derfor er jeg selvsagt ikke enig i at forkaste Rdets flles holdning .
Nr vi nu har udfrt dette store stykke arbejde , skal vi vel ogs forsge at fuldfre det og hjlpes ad , s godt vi kan !
<P>
Miljudvalget giver i princippet sin udelte sttte til den overordnede procedure for at udarbejde den kommende miljpolitik , som indgr i Rdets flles holdning .
Her findes ogs kravene om , at politikken skal baseres p flles beslutningstagning og dialog og p de bedst mulige tilgngelige videnskabelige observationer .
Det betyder , at vi skal analysere de problemer , vi str over for , og eventuelle lsninger meget grundigt , samtidig med at vi skal deltage i den aktuelle forskning , benytte os af indikatorer osv . P den mde frer vi politik ved gedigent arbejde , og det er i overensstemmelse med den strategiske mlstning i dette program .
<P>
Det betyder ogs , som jeg sagde , at det er meningslst mere eller mindre tilfldigt at indfre ml og tidsfrister i programmet .
Samtidig vil jeg undg eventuelle misforstelser og sl fast , at jeg selvflgelig sttter brugen af klare ml og tidsfrister .
Vores forslag vil ogs komme til at indeholde ml og tidsfrister , og de skal drftes bde i Parlamentet og i Rdet .
De f overordnede ml , som programmet indeholder p nuvrende tidspunkt , er almindeligt kendte , og sdan skal det ogs vre .
<P>
Jeg kan naturligvis ogs godkende de ekstra ml , som Kommissionen foreslog i sin meddelelse om bredygtig udvikling p topmdet i Gteborg , det vil sige ndringsforslag 11 , 15 , 16 og 27 .
Dette er dog under forudstning af , at de njagtigt genspejler vores meddelelse .
Jeg kan ikke acceptere , at man indfjer andre ml i programmet , som det f.eks. er sket i ndringsforslag 17 , 24 , 25 , 26 , 34 og 42 .
<P>
Det er endvidere gldeligt , at udvalget sttter iden og forslaget om tematiske strategier og ogs det foreslede indhold .
Udvalget har tilfjet et forslag om bymilj .
Det findes i ndringsforslag 32 og 33 , som stort set kan godkendes .
Vi har dermed et stabilt grundlag for det fremtidige arbejde og samarbejde .
<P>
Problemet er , at forslaget om , at strategierne skulle vre klar til at blive gennemfrt inden for tre r , kolliderer med kravet om de bedst mulige videnskabelige observationer , samrd og flles beslutningstagning .
Vi m ogs huske , at vi rder over syv temastrategier .
Sammen med ndringsforslag 12 , som indeholder krav om , at samtlige tematiske strategier skal flge proceduren med flles beslutningstagning , vil det betyde , at Kommissionen skal fremlgge samtlige tematiske strategier senest ved rsskiftet , for at der skal vre tid til flles beslutningstagning .
Vi kan mske klare tidsfristen for nogle f tematiske strategier , men nppe for alle .
Derfor vil jeg opfordre Europa-Parlamentet til ikke at drive dette sprgsml for vidt .
Giv os en mulighed for at udvikle strategierne og fremlgge en foranstaltningspakke , som er optimalt tilpasset de aktuelle problemer .
Vi kan alts ikke godkende ndringsforslag 12 , 13 og 41 , men jeg vil holde Europa-Parlamentet informeret om vores arbejde med de tematiske strategier , og vi vil aflgge mundtlige rapporter hvert r for at opfylde kravet i ndringsforslag 14 .
<P>
Jeg m meddele Parlamentet , at jeg modstter mig de fleste af de ndringsforslag , der vedrrer kemikalier .
Problemet er , at der ikke findes nogen flles definition p erstatningsprincippet .
Vi br derfor overveje det nje , inden vi gr den juridisk bindende .
Jeg mener selvflgelig , at den udfylder sin funktion , men inden vi gr den juridisk bindende , m vi finde frem til en bredygtig definition .
Til forslaget om , at Reach-registeret skulle omfatte samtlige eksisterende stoffer , og at alle produkter til forskel fra stoffer og prparater skal forsynes med en etiket , kan jeg blot sige , at det er praktisk taget umuligt .
Vi kan dog i princippet godkende ndringsforslag 31 om samordning af arbejdet med kemikalier og bekmpningsmidler , selv om en sdan samordning allerede eksisterer .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om frivillige foranstaltninger og aftaler , ser vi dem som en del af en gunstig blanding af forskellige politiske instrumenter , som bl.a. omfatter retlige og konomiske instrumenter .
I henhold til OECD findes der mere end 300 aftaler i Fllesskabets medlemslande .
De skiller sig kraftigt ud fra hinanden , fordi de er fleksible og tilpasset forskellige situationer og ml .
Kommissionen planlgger at fremlgge en meddelelse , som undersger mulighederne i dette instrument .
Det er for tidligt at fastlgge , hvordan aftalen i programmet skal se ud , og derfor kan vi ikke godkende ndringsforslag 9 og 40 .
<P>
Hvad angr flere andre sprgsml som f.eks. bredygtig udvikling og integration , som er foranstaltninger , der berrer skatteniveauer p fllesskabsniveau , miljovertrdelser osv . , nyder de almindelig sttte fra Kommissionens side .
Ud over de tidligere nvnte forslag sttter Kommissionen ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 8 , 18 , 19 , 21 , 39 og 45 samt dele af ndringsforslag 43 , 46 og 47 . Jeg kan dog ikke godkende de vrige ndringsforslag , som er blevet stillet .
<P>
Hr. formand , vi nrmer os en afgrelse om miljhandlingsprogrammet for de kommende 10 r .
Parlamentsmedlem Myllers indsats som ordfrer ved denne andenbehandling har vret meget psknnet .
Der er ikke brug for en ny forhandling , for hendes ndringsforslag er nje udvalgt , hvilket borger godt for nste skridt i processen .
<P>
Jeg hber , at Rdet p baggrund af de ndringsforslag , som Kommissionen sttter , vil vre positivt indstillet over for Parlamentets udtalelse , sledes at Kommissionen , Rdet , Parlamentet og vrige interessenter kan fortstte arbejdet i fllesskab med at bevare og forbedre vores milj .
Tak for en interessant forhandling !
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.10 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=14>
Integreret produktpolitik
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0419 / 2001 ) af Garca-Orcoyen Tormo for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens grnbog om en integreret produktpolitik ( KOM ( 2001 ) 68 - C5-0259 / 2001 - 2001 / 2117 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=184 NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg blev meget glad , da De kom . Jeg troede nsten , at jeg skulle sidde her alene .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , som trods en lang arbejdsdag er her hos os i aften .
<P>
Jeg mener , at grnbogen om en integreret produktpolitik bliver rammen for formuleringen af en rkke retningslinjer og forslag , som vil give producenter og forbrugere mulighed for fuldt ud at bruge markedets instrumenter og muligheder for at opn , at markedet fungerer i henhold til princippet om bredygtig udvikling
<P>
Denne nye fremgangsmde skal overvinde den traditionelle fremgangsmde , Fllesskabet indtil nu har fulgt , og som isr var baseret p at fremme miljmssige forbedringer i produktionsindustrien via retningslinjer for forureningsgrnser og ogs via frivillige instrumenter , der fremmer differentiering for virksomheder og produkter , som inkorporerer miljmssige forbedringer .
<P>
Hvad angr de frivillige foranstaltninger , som har fungeret siden starten af 1990 ' erne , og ogs forordningen om medbestemmelse , europisk miljrevision og komrkning , s er det foranstaltninger , som ikke har opnet den nskede succes , og vigtigst af alt har de ikke haft samme succes i alle medlemslande .
I Europa er der kun 3.200 virksomheder med EMAS-certificering , og 350 produkter fra 70 virksomheder har opnet den europiske komrkning .
<P>
Jeg mener , situationen skyldes systemets stivhed og forbrugernes stadig lave eftersprgsel p miljmssigt korrekte produkter .
Kommissionen er klar over dette problem og har derfor fremlagt denne grnbog om integreret produktpolitik , med mere eller mindre succes og balance .
Miljudvalget har diskuteret dette meget , og jeg fremhver , at Kommissionen har vret meget interesseret i dette omrde .
<P>
Man har fremlagt forskellige mekanismer for at fremme den ndvendige miljmssige forbedring af produkter og forbrug .
Forslaget indeholder en rkke indikationer , som inddrager forskellige politikker og markedsinstrumenter , der ikke udelukkende er miljmssige , og som , mener jeg , bner op for muligheden for yderligere detaljer og videreudvikling i en kommende hvidbog .
<P>
Vi str over for et afgrende forslag , som vil gre det lettere at fremme miljmssige forbedringer via EU ' s marked , som vil muliggre miljmssigt set mere passende priser p produkterne , som vil stimulere eftersprgslen p korrekt produktion , og som vil udbrede brugen af rene produktionsinstrumenter .
Ud over dette mener jeg ogs , at forslaget vil fre til en bedre integration af miljpolitikken p andre omrder , f.eks. det konomiske og det sociale , og dermed lever vi bedre op til Cardiff- og Gteborg-mandatet .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet , med sine ndringsforslag , har prciseret og tydeliggjort Kommissionens forslag om den integrerede produktpolitik og ogs interessenternes rolle ( virksomheder , regering og forbrugere ) , man fr klart defineret det delte ansvar uden dog at formindske producentens ansvar , men ved alligevel at tage hjde for og understrege regeringens og forbrugernes ansvar .
<P>
Regeringen kan f.eks. vre med til at fremme et mere miljmssigt korrekt marked ved indgelse af offentlige kontrakter .
Der er ogs nyttige markedsinstrumenter til gennemfrelse af den integrerede produktpolitik , konomiske instrumenter , skatte- og afgiftsbegunstigelse m.m .
<P>
P samme mde understreger Parlamentets tekst vigtigheden af en forbedret og mere udbredt komrkning , behovet for at forbedre de europiske standardiseringsprocedurer , ndvendigheden af at faststte parametre og indikatorer , der let kan bruges , og som er ens i alle medlemslande i produkternes livscyklus , uden at glemme , at man ikke m skade den frie markedskonkurrence og de europiske virksomheder .
Teksten understreger ogs , at oplysninger spiller en vigtig rolle . De skal vre klart forstelige , korrekte og lbende .
<P>
Jeg tror , at jeg har taget hjde for de fleste ndringsforslag , som er blevet fremlagt for plenarforsamlingen .
Jeg har accepteret dem og kun forkastet de ndringsforslag , som ikke passer ind i rammen og konteksten for en grnbog .
Jeg mener , at det er et godt forslag , som fortjener hele Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=185 NAME="Lucas">
Hr. formand , selv om der afgjort er prisvrdige elementer i grnbogen , sidder vi overordnet set tilbage med et indtryk af en tabt politisk mulighed .
Kommissionen har store institutionelle befjelser , som den kunne bruge til aktivt at lgge pres p IPP-processen .
Vi sidder alt for ofte med det indtryk , at Kommissionen er tilskuer og ikke strk aktr .
<P>
Vi har ogs brug for en mere flles tankegang , mere udtrykkelige forbindelser mellem IPP-projektet , det sjette miljhandlingsprogram og strategien for en bredygtig udvikling .
Vi ser gerne en mere klar forbindelse mellem disse .
<P>
For at opsummere en rkke andre bekymringer i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi mener vi , at strategien har tendens til i al for hj grad at tage udgangspunkt i frivillige aftaler .
De spiller naturligvis en rolle , men de erstatter ikke lovgivningen og br snarere ses som et supplement .
Vi behver derfor meget klare benchmarks og mlstninger samt frister for eventuelle frivillige aftaler for at sikre gennemfrelse heraf .
<P>
Grnbogen fokuserer ogs nsten udelukkende p produkter i stedet for tjenesteydelser , hvorved en hel rkke af muligheder for at tilfre en stadig strre sektor af vores konomi et grnt aspekt overses .
<P>
En vigtig mangel ved grnbogen er imidlertid det utilstrkkelige kendskab til de mere vidtrkkende internationale handelsaspekter , i forbindelse med hvilke en rkke af forslagene uheldigvis ville have en tvivlsom juridisk gyldighed .
IPP-strategiens effektivitet vil blive vsentlig reduceret , medmindre Kommissionen eksplicit anerkender de reformer , som isr WTO har brug for til opstilling af sine foranstaltninger .
<P>
Tilsvarende er grnne offentlige indkb vigtige , men der er p nuvrende tidspunkt hindringer for at opn det , som burde have vret anerkendt mere udtrykkeligt i grnbogen sammen med strategier til at lse problemet .
<P>
Det er bemrkelsesvrdigt , at Regionsudvalget i sin udtalelse specifikt henviser til de lokale og regionale myndigheders begrnsede muligheder for handling i forbindelse med grnne offentlige indkb og bemrker , at der allerede er indledt sager mod en rkke byer , der har forsgt at fre en grn politik i forbindelse med offentlige indkb .
Det er sdanne omrder , der skal ndres .
Vi ser frem til en ambitis ny hvidbog inden for nr fremtid .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , i denne betnkning gennemgs de vanskelige forlb , der burde gre det muligt at forene den ndvendige stigning i produktionen af forbrugsgoder og tjenesteydelser med behovet for at beskytte miljet .
Jeg er tilfreds med Kommissionens forslag og med ordfrerens konkrete , alvorlige og klare mde at behandle emnet p .
<P>
Hvert produkt har sin egen livscyklus , der begynder i det jeblik , produktet bliver stillet til rdighed for forbrugeren .
Ved brugen af produktet tnker forbrugeren straks p dets miljmssige bredygtighed , der er et lidt vanskeligt begreb , som alle dog forstr i dag .
Det er et vanskeligt forhold , som ikke udelukkende omfatter produktets brug og afslutningen p dets levetid , om jeg s m sige .
Faktisk opstr de alvorligste problemer ofte p det tidspunkt , hvor produktet ikke lngere fungerer , og hvor det skal bortskaffes , sendes p pension eller kort sagt fjernes fra det milj , det har fungeret i .
<P>
Det er p dette tidspunkt , at man ser de vanskeligste eftervirkninger ud fra et miljmssigt synspunkt , for det er ikke alle produkter , som kan bortskaffes ved hjlp af samme teknologi , og de er heller ikke lige farlige eller lige biologisk nedbrydelige alle sammen .
Derfor foreslr Kommissionen et initiativ , der , som man siger , tager fat om nldens rod . For at et produkt skal vre let at bortskaffe ved slutningen af dets livscyklus , skal produktet forberedes til dette forml , lige fra det designes , og dette er det mest positive aspekt ved denne betnkning .
Heraf flger forslaget om at indfre incitamenter for at fremme indledende undersgelser af , hvordan man kan give producenterne en bedre information , s de vlger de teknologier og rmaterialer , der er gavnlige i den forbindelse .
<P>
I forslaget negligerer man ikke det aspekt , der kunne udgre en hindring for producenterne , nemlig omkostningerne .
Der str ret konkret i teksten , at ud over at fremme sttten til producenter , som m afholde strre omkostninger for at levere disse biologisk nedbrydelige produkter , er det ndvendigt at srge for en prispolitik , der gr det muligt for dem at differentiere tarifferne p markedet og - hvorfor ikke ? - ogs differentiere skattebyrden .
<P>
Det drejer sig kort sagt om at vre opmrksom p dem , der gr en indsats til gavn for miljet og til gavn for os alle .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Rosemarie">
Hr. formand , fru kommissr , vi fremstiller produkter , og hvad gr vi med et produkt i slutningen af en livscyklus ?
Besvarelsen af dette sprgsml set fra et kologisk synspunkt skal vre indeholdt i grnbogen .
Hidtil har vi efter min mening ikke givet et tilstrkkeligt svar p dette . Flgerne er kendte , nemlig betydelige skadelige indvirkninger p miljet i forbindelse med fremstilling og anvendelse af produkter , der ogs er forbundet med sundhedsmssige negative indvirkninger for arbejdstagere og forbrugere .
<P>
Vi br ikke lngere fortstte denne politik , men gre alvor af en integreret produktpolitik .
Vi vil dermed kunne opn konomiske besparelser og behver ikke at eliminere kologiske skader .
Det er ogs derfor , vi har brug for en strategi for at kunne udvikle flere miljvenlige produkter og tjenesteydelser .
Den foreliggende betnkning , der er suppleret med de forslag , der er vedtaget i udvalget , fastlgger en god ramme for en kologisk produktpolitik .
Ganske vist var Kommissionens forslag ingen stor hjlp under diskussionen i udvalget .
Udsagnene i dokumentet var vagt formuleret , der var ingen klare strukturer for den videre fremgangsmde , og der blev heller ikke lagt op til en koordineret diskussion .
Jeg mener ikke , at man med et sammensurium af alle mulige forslag opmuntrer virksomheder og forbrugere til miljvenlige produkter .
<P>
Kommissionen skal fremover srge for at vre mere tydelig i sine erklringer .
Det er vigtigt for min gruppe , at produkternes priser afspejler de samlede miljmssige omkostninger .
Men der skal ogs vre skattemssige incitamenter , sledes at mindre begunstigede forbrugere kan kbe miljvenlige produkter .
<P>
Den europiske produktstandardisering skal inddrages endnu mere , men ogs tjenesteydelser br inddrages under miljmssige hensyn .
En anden mulighed for at skabe et marked for miljvenlige produkter er f.eks. at anvende konomiske reguleringsinstrumenter .
Vi br undersge anvendelsen og virkningen af disse , og som noget meget vigtigt br vi sikre , at EU-miljlovgivningen ikke svkkes .
<P>
I betragtning af Kommissionens utilfredsstillende forslag har ordfreren gjort et godt stykke arbejde . Dog m det fremover ikke begrnse sig til diskussioner .
Det haster med konkrete forslag , der kan vre med til at fremme miljvenlige produkter .
Interessen for miljkvalitet skal skrpes hos producenter og forbrugere .
Denne betnkning er en begyndelse , men arbejdet med det konkrete indhold mangler stadig at blive gjort .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , jeg skal ikke vre specielt kritisk , men blot forsge at se fremad mod en kommende hvidbog snarere end at diskutere det noget underlige forslag til grnbog .
<P>
I sektoren for sikre fdevarer , som jeg arbejder mest med , er man nu endelig efter en rkke skandaler og katastrofer nsten kommet frem til et " jord-til-bord " princip , som er meget effektivt , nr man forsger at lovgive og forsger at se sammenhngen .
Jeg ville nske , at hvidbogen gik ud fra omtrent samme principper , sledes at man kan flge en linje i hvert produkt og se det i sin sammenhng : begrnsede eller ubegrnsede rvarer , energiforbrug , energiform , kemikalier , produktets cyklus , logistikken m.m. Det er isr vigtigt for de meget store mngder produkter , som faktisk bestr af mad , vand og husholdningskemikalier .
De str for mere end halvdelen af vores landevejstransporter og trer uhrt meget p ressourcerne , p trods af at vi mske slet ikke tnker p , at de er produkter .
Jeg efterlyser derfor en strategi , der sikrer , at alt er sporbart , og at vi kan flge produktet baglns , og principper , der glder , hvad enten det drejer sig om en bil eller en pakke plser til frokost .
<SPEAKER ID=189 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet for beslutningen om Kommissionens grnbog og blot minde Dem om , at det er en grnbog , indledningen p en drftelse om en integreret produktpolitik .
Jeg vil isr gerne takke fru Garca-Orcoyen Tormo for at vre en s engageret ordfrer om dette udfordrende og vanskelige emne .
Jeg vil ogs gerne takke Dem for Deres indlg .
Jeg er enig i meget af det , der er blevet sagt under denne korte forhandling .
<P>
I forbindelse med en begrnsning af produkters indvirkning p miljet i hele deres livscyklus har formlet med IPP grundlggende betydning for behandlingen af vores miljproblemer .
IPP er derfor en central foranstaltning i det sjette miljhandlingsprogram , og strategien for en bredygtig udvikling understreger ligeledes dens betydning .
Vores problem er , at der er s mange produkter p markedet i dag , produkter med en ofte lang forsyningskde , der involverer mange forskellige aktrer .
Det er derfor umuligt at udvikle et one size-instrument .
Vi har i stedet brug for en rkke instrumenter , og njagtig hvilke afhnger af , hvad der er mest effektivt p de enkelte punkter i forsyningskden .
De kan bde vre frivillige og obligatoriske .
Jeg er enig i , at frivillige foranstaltninger br vre et supplement , og vi br sikre , at de ikke er det eneste instrument , der benyttes .
<P>
Hvad angr IPP p europisk plan , br vi ogs anerkende de erfaringer , man har gjort i flere medlemsstater - Danmark , Tyskland , Sverige og Italien for blot at nvne et par stykker - i de senere r .
Der er derfor en generel accept af og interesse for begrebet .
I 1999 anmodede Rdet ( milj ) uformelt Kommissionen om at fremlgge en grnbog om emnet .
Jeg udarbejdede derfor dette dokument for at starte drftelserne om formen p den europiske IPP .
Reaktionerne hos de 130 aktrer var generelt positive , men er de samme , som har vret fremme her , nemlig at den til tider er for difus og ikke et rigtigt forsteligt begreb .
Men det lyder fint , som de siger , og holdningen i Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget var generelt ogs positiv .
<P>
Grnbogen indeholdt et forslag om en strategi og vrktjer til at gre en europisk IPP til en realitet .
Der eksisterer allerede mange af den slags vrktjer - lovgivning om offentlige indkb , europisk miljmrkning og EMAS for blot at nvne et par stykker .
Vi skal p andre omrder vre innovative og overveje nye instrumenter .
Grnbogen strbte undervejs efter at drfte aktrernes synspunkter indgende .
<P>
Kommissionen gjorde ikke blot dette , fordi den nskede at udarbejde den bedst mulige politik , men ogs fordi IPP forudstter et aktivt engagement hos samtlige aktrer for at lykkes .
Deres beslutning afslutter denne hring af aktrerne og giver os mulighed for at udvikle hvidbogen .
Ud fra beslutningen og aktrernes bemrkninger str det klart , at hvidbogen skal indlede med konkrete miljproblemer .
Det har vi lrt af denne drftelse .
Sprgsml som klimandringer , farlige kemikalier og biologisk mangfoldighed berrer os alle .
Bruger vi miljproblemerne snarere end instrumenterne som udgangspunkt , er vi bedre i stand til at give iden videre om , at IPP er mere end blot en samling af vrktjer , hvilket vi mske ikke gjorde i tilstrkkelig grad i grnbogen .
Vi skal knytte den til konkrete miljproblemer for at beskrive brugen af disse instrumenter .
Det var ogs det , fru Paulsen refererede til .
<P>
Disse vrktjer vil stadig vre vigtige .
Vi skal fortsat udvikle dem , da vi ikke kan hndtere millioner af produkter individuelt .
Jeg nr dog ogs frem til den konklusion , at vi er ndt til at fokusere vores handlinger p enkeltprodukter og enkeltsektorer .
De foreslr med rette dette i punkt 24 og 25 i beslutningen .
<P>
Vi skal ogs fastlgge en strategi for gennemfrelsen af den integrerede produktpolitik og dens fordele , og Kommissionen er ndt til omhyggeligt at overveje tiltagene inden for anvendelsesomrdet for den integrerede produktpolitik , samt hvordan den vedrrer andre politikker .
Jeg agter at anmode Kommissionen om at vedtage dokumentet i lbet af andet kvartal i r .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Europa og rummet
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0451 / 2001 ) af Alyssandrakis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Europa og rummet : et nyt kapitel ( KOM ( 2000 ) 597 - C5-0146 / 2001 - 2001 / 2072 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=192 NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det forslag fra Europa-Kommissionen , vi behandler , vedrrer udviklingen af en politik for rummet , som ikke lngere er p medlemsstatsniveau , men p EU-niveau .
Det er udarbejdet i samarbejde med Den Europiske Rumorganisation og indeholder tre indsatsomrder : styrkelse af grundlaget for aktiviteter i rummet , styrkelse af det videnskabelige grundlag og udnyttelse af fordele for marked og samfund .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi bifalder disse indsatsomrder og anerkender de samlede fordele , som udviklingen af aktiviteter i rummet vil give .
Udviklingen af opsendelsessystemer er en ndvendig forudstning for enhver anden aktivitet i rummet .
P dette omrde kan vi bygge videre p den tradition og knowhow , som de europiske lande har udviklet igennem nogle rtier , isr med Ariadne-opsendelsessystemet .
<P>
Det andet indsatsomrde giver sig selv , eftersom rummet er det ideelle sted til at udfre forskning , som ikke kan udfres p jorden , f.eks. astronomisk forskning i strling , som ikke kan trnge igennem jordens atmosfre , forskning under vgtlse forhold osv .
<P>
Det tredje indsatsomrde er meget bredt og omfatter alt det , vi kalder rumapplikationer .
De strkker sig lige fra satellitkommunikation til navigation og overvgning af jorden , og de er blevet en fast del af vores hverdag .
Her vil jeg gerne understrege , at en ndvendig forudstning for , at det menneskelige samfund kan drage fordel af rumapplikationerne , er , at rummet ikke gres til genstand for et militrt kaplb .
Det er efter min mening srdeles vigtigt , hvad Kommissionen fremhver i det allerfrste afsnit af sin meddelelse , nemlig at aktiviteter i rummet udelukkende br tjene fredelige forml .
<P>
Jeg har med stor bekymring konstateret , at der er stillet et ndringsforslag om tilfjelse af stningen " formlene kan omfatte militre applikationer inden for rammerne af fredelige operationer " .
Hvis dette ndringsforslag vedtages , bner det op for enhver form for militr virksomhed i rummet , nr blot den dkkes ind under kappen " fredelig operation " , og det har vi inden for de sidste r set en hel del af p jorden .
Det er kort sagt en trojansk hest , som vil ndre betnkningens karakter og bne op for Aiolos ' sk .
<P>
Jeg vil opfordre alle medlemmer til at holde sig til udvalgets tekst .
Jeg vil ogs anbefale dem at vedtage ndringsforslag 2 , 3 og 4 , som stammer fra hr .
Souladakis ' udtalelse . Jeg vil gerne understrege vigtigheden af , at man gr imod militariseringen af rummet , isr efter at den amerikanske regering for nylig besluttede at trkke sig ud af Traktaten om Begrnsning af Antiballistiske Raketsystemer , samtidig med at den insisterer p at fortstte udviklingen af det skaldte missilskjold .
I et forsg p at angive konsekvenserne af denne handling har jeg stillet ndringsforslag 5 .
Jeg vil desuden tillade mig at gre opmrksom p , at jeg personligt mener , at visse aspekter af GMES-systemet omfatter militre aktiviteter .
<P>
Forhandlingen drejer sig ogs om gennemfrelse af politikken for rummet .
Vi har her p kontinentet i flere r haft Den Europiske Rumorganisation , der har spillet en vigtig rolle i udviklingen af de europiske landes aktiviteter i rummet .
Det er derfor helt naturligt med et snvert samarbejde mellem EU og Den Europiske Rumorganisation , og dette samarbejde har allerede bret frugt .
Kommissionen fremhver i sin meddelelse Den Europiske Rumorganisations rolle og foreslr , at den p lngere sigt lgges ind under EU , men som en selvstndig organisation .
Jeg vil tillade mig at gre opmrksom p , at jeg personligt ikke er enig .
Hvis det sker , er jeg bange for , at Den Europiske Rumorganisation vil miste sin uafhngighed , som har vret med til at give den en ledende rolle p verdensplan .
Det internationale samarbejde er uundvrligt , nr det glder rummet , og Kommissionen stiller sig med rette positivt til dette i sin meddelelse , hvor den fremhver ndvendigheden af at udvide samarbejdet , ikke kun med Den Russiske Fderation , USA , Kina og Japan , men ogs med mindre udviklede lande , som EU kunne tilbyde adgang til rummet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige lidt om finansieringen .
Alle er klar over , at adgang til rummet giver udbytte , men det koster ogs mange penge .
Det sjette rammeprogram til finansiering af forskning fremhver rummet og aeronautik som et af de prioriterede omrder .
Dette er udtryk for god vilje , men det er ikke tilstrkkeligt .
En mere generel forpligtelse er bde nskvrdig og ndvendig .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , dagens forhandling er vigtig for EU-rumpolitikkens fremtid .
Jeg hber , at de retningslinjer , som fremkommer af det beslutningsforslag , vi vedtager , vil vre til gavn for vores befolkninger og for hele menneskeheden .
<SPEAKER ID=193 NAME="Souladakis">
Hr. formand , hr. kommissr , Udvalget om Udenrigsanliggender har behandlet Kommissionens dokument og er principielt enig i dets generelle retningslinjer .
Vi vil dog bemrke , at FUSP mere behandles som et konomisk og udviklingsmssigt sprgsml og mindre som et forsvars- og sikkerhedsanliggende med , hvad dette indebrer for Europa .
Det skyldes sandsynligvis , at FUSP stadig er under udvikling .
Ud fra denne betragtning tror jeg ikke , forslaget vil blive udviklet yderligere efter den nste fase , hvad angr de udenrigs- og forsvarspolitiske systemer .
<P>
Hvad indholdet angr , har vi ogs nogle bemrkninger .
For det frste br det sammensurium af politikker , der findes i de europiske lande , forenes i strre eller mindre grad .
For det andet , hvad den militre udnyttelse af rummet angr , forholder det sig sledes , at militr udnyttelse er uundgelig , men det skal vre med fredelige forml . Det kan f.eks. vre operationer af typen Petersberg-opgaverne .
Under alle omstndigheder gr vores udvalg ikke ind for en strategisk udnyttelse som i den famse " stjernekrigspolitik " .
Det vil sige , at rummet udnyttes til missilforsvar ved hjlp af anlg i rummet samt til delggelse af satellitter under krig .
<P>
Under disse omstndigheder mener jeg , man br g videre med denne politik , som vi kan tilslutte os ud fra de kriterier , at det skal vre med fredelig anvendelse af alle disse metoder , at politikkerne skal samles , og at alle aktiviteter skal samles i en flles europisk politik , for nr alt kommer til alt , br de europiske lande ikke lade deres kommunikationssikkerhed og deres egen sikkerhed vre afhngig af satellitsystemer , hverken USA ' s eller Ruslands .
Ud fra denne betragtning vil dette initiativ ikke alene vre af udviklingsmssig interesse , det vil ogs vre af politisk interesse , og det m derfor siges at have afgrende betydning for Europas flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke hr . Alyssandrakis for et godt samarbejde .
Siden topmdet i Lissabon har vi i Europa haft den ambitise mlstning at vre nummer et p verdensplan , og det omfatter naturligvis ogs teknik og videnskab , men her tnker jeg dog ikke primrt p det elektroniske afstemningsanlg , som vi testede i gr , men p videregende teknikker som f.eks. inden for telekommunikation , jordobservation og miljbeskyttelse .
Europa skal - og det har fortiden vist - samle sine krfter om disse omrder .
Airbus og Ariane , der har hjemsted i Toulouse , er mnsterprojekter , der beviser , at Europa er konkurrencedygtig p verdensplan , nr det stter alle krfter ind .
Industrien er i stadig hjere grad fokuseret p det , og her glder det om ogs at skabe europiske strukturer mellem EU , Den Europiske Rumorganisation , ESA , og medlemsstaterne med henblik p et centraliseret og mere effektivt samarbejde .
<P>
Men man skal ogs tnke p et internationalt samarbejde ud over Europa .
Her tnker jeg ikke kun p USA , men ogs p Rusland og Kina .
En europisk forskningspolitik br naturligvis vre udformet p en sdan mde , at den ogs er attraktiv for kommende generationer .
Jeg kommer selv fra luft- og rumfartsindustrien og har forstet , at antallet af studerende inden for disse fag bliver frre og frre .
Det br vi selv tage hnd om og ikke satse p tilvandring , sdan som det har vret tilfldet p andre omrder .
<P>
Men her har vi ogs brug for klare mlstninger . Derfor vil jeg indtrngende opfordre medlemsstaterne til at stemme for Galileo .
Ogs industrien br her spille en pionerrolle .
I fremtiden er det vigtigt , at det ikke kun er de statslige enheder , der ptager sig ansvaret , men at industrien ogs er med til at udvikle tjenesteydelser , som borgerne kan benytte , og som ogs kan markedsfres .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p et vigtigt punkt , der er blevet berrt , og det er den skaldte militarisering af rummet .
Jeg mener ikke , at Europa skal udvikle et SDI-program , en stjernekrig . Men jeg anser det allerede for meget tvivlsomt , om en militr anvendelse kan ligestilles med det .
Vi taler jo heller ikke om en militarisering inden for telekommunikation , blot fordi forsvaret benytter telefonen .
Vi er interesseret i en europisk udenrigs- og sikkerhedspolitik , vi er interesseret i en hurtig udrykningsstyrke , vi sender soldater til andre lande , og disse styrker skal have relevante informationer .
Derfor br vi p europisk plan virkelig overveje at blive uafhngige og fremover bruge vores egen infrastruktur , s vi kan leve op til ansvaret for vores egne soldater og det politiske ansvar p dette omrde .
Derfor vil jeg opfordre Dem til at stemme for det ndringsforslag , som Giles Chichester og jeg har stillet .
Her handler det absolut ikke om et SDI-program , men derimod om , at vi skal udnytte infrastrukturen hensigtsmssigt med henblik p europiske interesser .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg slutter mig til mine kolleger og lyknsker hr . Alyssandrakis med hans betnkning om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Europa og rummet : et nyt kapitel .
Det er ikke den frste betnkning , som hr . Alyssandrakis har udarbejdet om rummet , og det bliver , tror jeg , heller ikke den sidste .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter denne betnkning .
Vi mener , at rummet er vigtigt i civil og industriel henseende .
Europa har ikke rd til at blive sat ud af spillet .
Europa har ikke rd til , at USA og de vrige rummagter - Rusland , Kina og Japan - sejler os agterud .
Vi er ndt til at udvikle det teknologiske grundlag for aktiviteter i rummet yderligere , isr lfteraketter , for med tiden at opn europisk uafhngighed .
<P>
P vejen til europisk uafhngighed er vi mske ndt til at samarbejde med dem , som forsger at hale ind p USA ' s store forspring .
Vi bifalder derfor udtalelsen i betnkningen om , at rumforskningen er et af hovedelementerne i Kommissionens forslag til det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling .
Medmindre Europa indgr en utvetydig aftale med USA om , at Europa p ethvert tidspunkt kan f adgang til GPS-systemet , er Europa ndt til at samarbejde med andre i og uden for EU , i industrien og regeringerne , for at udvikle sit eget uafhngige system .
<P>
Vi kan sttte hr . Chichesters ndringsforslag derhen , at vi kan medtage anvendelse i militrt jemed med henblik p fredsbevarende forml .
Samtidig sttter vi ordfrerens eget ndringsforslag 5 , som beklager USA ' s udtrden af Traktaten om Begrnsning af Antiballistiske Raketsystemer og udviklingen af et nationalt missilskjold , som efter vores mening vil udlse et nyt vbenkaplb i stasien .
<P>
For at gre vores holdning helt klar er vi ogs indstillet p , hvis ndringsforslag 1 vedtages , at sttte ordfrerens ndringsforslag 2 , idet vi mener , at rummet br bruges til at skabe fred og ikke konflikter .
<P>
Vi betragter ikke disse som modstridende , men mener snarere , at de stter en grnse for , hvor langt vi nsker at g .
<P>
Jeg hber , at vi under afstemningen i morgen opnr det , vi tilstrber , og som jeg har anfrt her til aften .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Jeg vil ogs lyknske ordfreren og blot fokusere p et centralt sprgsml i den korte tid , jeg har til rdighed , nemlig farerne ved militariseringen af rummet .
<P>
Mange europiske borgere er srdeles kritiske over for det foreslede amerikanske missilskjold , som de med rette betragter som et offensivt system , der ganske givet vil starte et nyt og dyrt internationalt vbenkaplb .
Hvor meget mere bekymrede ville de vre , hvis de inds mlene hos nogle af deres egne politikere og lovgivere ?
Jeg tnker ikke p folk her , men der er andre med ambitioner om at ivrkstte deres eget hjemmedyrkede EU-program for at militarisere rummet .
Det er det , nogle nsker at forvandle det europiske rumprogram til .
Vi er ndt til at sende en meget klar besked sammen med denne betnkning , at gre det helt klart , at enhver anvendelse af rummet alene br ske med et fredeligt forml og i overensstemmelse med international ret .
Jeg bifalder derfor isr den vgt , som hr . Alyssandrakis har lagt p dette i sin betnkning , og vrdstter de ndringsforslag , han har stillet for at styrke disse aspekter yderligere .
<P>
Heraf flger , at jeg ogs i meget hj grad beklager PPE-Gruppens ndringsforslag , som endnu en gang introducerer iden om at anvende rummet til militre forml .
Selv om jeg kan acceptere , at dette sttes i forbindelse med skaldte fredsbevarende operationer , er jeg stadig bange for , at det er starten p et skrplan .
Det glder mig , at hr . Radwan ikke nsker en europisk version af Star Wars , men jeg er alvorligt bange for , at hans hensigter kan misforsts , at andre mennesker kan se fredsbevarende operationer i en anden sammenhng end ham .
<P>
Vi er ogs ndt til at huske p rammerne for den rapport , som Den Europiske Rumorganisation offentliggjorde i december 2000 , hvor de tre skaldte vismnd s p ESA ' s fremtid . De konkluderede , at udviklingen af et europisk forsvarssystem , herunder en rumkomponent , vil udgre en stor del af de offentlige investeringer i Europa , og at de ogs betragtede det som logisk at anvende ESA ' s kapacitet til udviklingen af mere sikkerhedsorienterede aspekter af den europiske rumpolitik .
Alt dette indebrer en meget stor mulighed for , at den europiske rumpolitik vedtager en meget specifik militr komponent , og det er derfor nu , der skal sendes en besked med denne betnkning om , at vi nsker at bruge rummet til fredelige forml .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere hr . Alyssandrakis med hans betnkning og den indsats , han gr inden for udvalgets aktiviteter p dette srlige omrde .
<P>
Min frste iagttagelse er , at brugen af rummet til forskningsmssige og kommercielle forml ofte overses i den strre sammenhng , da det ikke er lige s opsigtsvkkende spndende som f.eks. Apollos mnelandinger , og dog er det srdeles vigtigt , som det understreges i betnkningen .
Jeg bifalder mlene i meddelelsen om en europisk politik .
<P>
Jeg m tilst , at jeg isr kan lide punkt 10 , hvor industrien opfordres til at gre mere ved den kommercielle udnyttelse af verdensrummet .
Det er en vigtig vej fremad .
Vi nsker , at industrien i hj grad involveres i udnyttelsen af verdensrummet .
<P>
Denne betnkning forekommer mig som lidt af en appetitvkker - eller hors d ' oeuvre - til Galileo-betnkningen , som vi skal behandle i Strasbourg i nste mned .
Isr punkt 12 henviser til Galileo som en del af den europiske strategi og til Galileos betydning for transporten .
Det br vi notere os .
<P>
Vi er ndt til at erkende problemerne med at opn finansiering til udnyttelse af verdensrummet og rumforskning .
Jeg bifalder isr henvisningen i betnkningen til behovet for , at det internationale samarbejde inddrager andre magter og partnere .
Jeg vender tilbage til sprgsmlet om anvendelse i militrt jemed til fredsbevarende operationer .
Hvis vi skal vre realistiske , har vi inden for flere omrder brug for finansiering fra forsvarsbudgetter til rumprojekter .
Vi m ikke vre bange for at trkke p den finansieringskilde til fredsbevarende forml .
Det er meget vigtigt at understrege .
Jeg beklager , at hr . Alyssandrakis er blevet forskrkket over min henvisning til anvendelse i militrt jemed .
Han br snarere bide mrke i " fredsbevarende operationer " .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , " og den bevger sig jo " . Disse ord af Galileo Galilei kan ogs overfres p den nuvrende situation inden for europisk rumfartspolitik .
Nr jeg betragter det nsten endelse tovtrkkeri om oprettelsen af det europiske satellitnavigationssystem Galileo , fr jeg allerede mine tvivl .
S meget mere glder det mig , at der er nogle positive tiltag til at give den europiske rumfart et godt skub fremad . Det er der hrdt brug for , for ellers mister Europa forbindelsen til dette vigtige og fremtidsorienterede segment inden for hjteknologi .
Uanset om vi arbejder med kommunikations- , navigations- eller observationssystemer , spiller satellitterne den afgrende rolle .
<P>
Vi m ikke beg den fejl , at bare fordi det er bekvemt , tyer vi til eksisterende systemer hos andre nationer , som vi har et venskabeligt forhold til .
Nej , vi skal derimod selv bevise vores evner p dette omrde , for kun p den mde fr vi en operationel frihed , der er plidelig , og der er en chance for , at den europiske industri fr en sund fremtid .
<P>
Jeg taler af erfaring , fordi jeg flere gange har vret ordfrer i Parlamentet i forbindelse med det europiske satellitnavigationssystem .
I Europa har vi et s vrdifuldt potentiale p dette omrde , at vi ikke bare skal ligge brak .
Devisen m vre , at vi skal g i gang .
I den forbindelse er et politisk signal uomgngeligt .
<P>
Den frste etape p denne vej er at udvikle en sammenhngende europisk rumstrategi . Her har Kommissionen ydet et rigtig godt arbejde .
Jeg sttter eftertrykkeligt de foreslede indsatsomrder .
Europa skal fremover tillgge rumfarten strre betydning .
<P>
Lad mig sammenfatte min prioritet for den europiske rumfart med et begrebspar , der mske kan virke paradoksalt , nemlig uafhngighed og samarbejde .
Uafhngighed vil sige egen styrke , autonome strukturer , fremtidsorienterede arbejdspladser .
Samarbejde derimod str for kompatibilitet og udveksling med henblik p at styrke EU ' s relationer .
Rumfarten skal have et nyt skub fremad .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske vores kollega hr . Alyssandrakis med denne fremragende og lrerige betnkning , som opfordrer os til at udarbejde en flles rumfartspolitik .
Nr dette er sagt , mener jeg , at nr man ser , hvordan det gr med Galileo-programmet , s er vi endnu langt fra mlet , og vi m ikke opgive en sikker gevinst for noget usikkert .
Men andre ord er det sdan i dag , at det mellemstatlige samarbejde har bevist , at det fungerer bedre end det flles samarbejde .
For overalt i verden kan udvikling af rummet ikke lade sig gre , hvis en rkke betingelser ikke er opfyldt .
For det frste skal man ikke vre bange for offentlige bidrag , der er finansieret af offentlige kreditter .
Det er ikke alt , der kan lade sig gre p det private marked , hverken de amerikanske raketter , de russiske raketter eller de franske raketter .
For det andet finansierer militret en stor del af civilbefolkningen . Det kan vi ikke skjule .
Hvis man afviser denne dobbelthed , fr man meget vanskeligt ved at involvere sig i europisk rumfart sledes at forst , at Europa-Parlamentets passive holding - De har set det i forbindelse med Galileo - faktisk er en cadeau til den amerikanske militarisme .
Jeg tror ogs , at det er ndvendigt at have det klart for je .
Amerikanerne siger , at de ikke vil have Galileo , for det skader deres strategiske og militre kompatibilitet med GPS-systemet .
Endelig er det ogs ndvendigt med en egentlig industripolitik .
Men jeg tror ikke , at vi i dag endnu opfylder disse betingelser .
Jeg beklager det , men det er i den retning , vi skal g , hvis vi nsker , at EU skal vre en rumnation , som den skal og br vre , hvis vi vil bevare det hje teknologiske niveau .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg tror , at det i forbindelse med rumfart - hvis der skal ske fremskridt - er ndvendigt at involvere sig i et get samarbejde med dem , der vil g fremad og lade dem tilbage , der ikke vil g fremad .
Ikke kun i forbindelse med Galileo - men ogs for den europiske rumfartspolitiks fremtid .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="De Veyrac">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren for denne betnkning , der udstikker de retningslinjer , der skal flges , for at drene til en ny etape af europisk rumfartspolitik bnes .
Grunden til , at jeg i dag nsker at kommentere emnet rumfart , er , at det er et emne , der ligger mig meget p sinde , og at jeg er s heldig at bo i Toulouse , hvor vi - som hr . Radwan siger - svmmer i luft , og rumfart .
Faktisk er to af de allerstrste underleverandrer i verden p rumfartsomrdet beliggende der , og mange af aktiviteterne i Den Europiske Rumorganisation i Frankrig er samlet der i den franske rumforskningsorganisation .
<P>
Vi ved alle , at beskyttelsen og overvgningen af miljet , risikoforbyggelsen og beskyttelsen af vores lande finder sted takket vre satellitterne , der fr strre og strre betydning i vores dagligdag .
Og fordelene ved en koordineret politik om rumfart kommer alts os til gode og gr det allerede nu muligt at fortstte samarbejdet .
Som nogle af Dem allerede har sagt , skal vi nu stte mere fart p og udarbejde en virkelig europisk politik .
Og p dette omrde , hvor Unionen har et kmpepotentiale , som fru Langenhagen nvnte , skal der bevilges midler , s det kan lykkes .
<P>
Men de manglende beslutninger om opflgningen af det europiske satellitnavigationsprojekt Galileo er et beklageligt eksempel p det , som vi skal undg .
De investeringer , der allerede er brugt , er betydelige , og vi kan ikke tillade os at bruge s meget tid p at blive enige , for hver gang mister vi noget af vores trovrdighed .
Men jeg ved , som vi alle her ved , fru kommissr , at vi vil bruge al vores energi p at fuldfre dette projekt .
<P>
Rdet ( transport ) skal til marts trffe en beslutning om opflgningen af Galileo , og Europa-Parlamentet br gre alt for , at det lykkes .
<P>
P Det Europiske Rd i Laeken forpligtede reprsentanterne fra vores lande sig til at effektivisere den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Hvis de aktiviteter , der er forbundet med rumfart , kun skal benyttes til fredelige forml , som det understreges i betnkningen , kan dette omfatte , som det anmodes om i ndringsforslaget fra hr . Chichester og hr .
Radwan fra PPE-DE-Gruppen , militr anvendelse til fredsbevarende operationer .
<P>
Hvordan kan man forestille sig , at EU skal udvikle en flles forsvarspolitik , hvis den ikke bevilger de tekniske midler til rumfart ?
<P>
Kre kolleger , vi skal faststte en realistisk og sammenhngende ramme for vores rumfartspolitik .
Det samme glder for miljbeskyttelsen , beskyttelsen af det enkelte menneske og opretholdelse af freden .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , jeg vil starte med at nske Dem tillykke med , at De fortstter i embedet .
Jeg vil takke Dem for , at De i konventet om grundlggende rettigheder altid har henledt opmrksomheden p de religise vrdier .
Meget ofte bliver de europiske vrdier en hul frase .
Men nr vi str med denne betnkning i hnden , kan det blive meget anderledes , fordi der med denne betnkning er en chance for , at Europa p et meget vigtigt omrde viser , at vi gr det anderledes end de andre .
Vi kan gre det ydre rum til et fredsbevarende rum .
Det hnger igen tt sammen med principperne .
<P>
Vi har ndringsforslag 1 , der hedder " hvilket ogs kan indebre militr anvendelse som led i fredsbevarende operationer " .
Det ydre rum skal tjene fredelige forml - ja , over for hvem ?
, kunne man polemisk sprge . Over for de sm marsmnd ?
- eller til udnyttelse - som hr . Chichester har antydet - af et militrt-industrielt kompleks , der skal etableres i Europa ?
Det sidste ville vre katastrofalt .
Vi ville langsomt blive afhngige af dette militrt-industrielle kompleks , der nu i den grad kendetegner den eneste tilbageblevne supermagt , men alligevel ville vi blive ved med at tale om europiske vrdier .
Det ville vre farisisk !
Jeg vil strkt anbefale , at ndringsforslag 1 forkastes , men at de flgende ndringsforslag vedtages .
Netop ogs , fordi det handler om kristne og religise vrdier , som De , hr. formand , altid med rette har mindet os om .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , USA meldte sig ensidigt ud af missilskjoldaftalen .
Dette skete efter en udtalelse fra landets egen efterretningstjeneste om , at missiltrussel fra en slyngelstat end ikke eksisterer , i hvert fald ikke i de kommende 10 r .
Iflge amerikanske medier pressede Kongressens republikanere medierne til at ndre deres holdning og skabe et ubegrundet trusselsbillede .
Etablering af et kmpe missilskjold er nu svar p denne forestilling .
<P>
Endelig er der ingen , der er beskyttet mod uretfrdighed og terrorisme , der lever og nder af uretfrdighed .
Af de nederdrgtige terrorangreb i september s vi , hvor de virkelige sikkerhedstrusler ligger .
Et missilskjold militariserer rummet , de bekmpende missiler agerer i rummet .
Dette vil fre til et nystartet oprustningskaplb , men som svar p USA ' s eksempel gr vi her p et mindre kompromis med vores principper , da Galileo efter vores mening kan benyttes til militre forml ved fredsbevarende operationer .
<P>
Menneskene i verden har brug for en flles sikkerhed og retfrdighed , der tilhrer alle .
Det skal vre Unionens centrale forml .
Jagten p terrorister hrer aldrig op , hvis vi ikke eliminerer grundene til oprr og retstridigheder .
Fred i rummet , demilitarisering , skabt med stort besvr under den kolde krig er ved at slutte uden en rationel grund .
Der vil altid findes mennesker , der er parate til at gre vanvittige gerninger .
Forholder det sig sdan , at nr en vanvittig gerning ikke drejer sig om bygninger , men om hele verden , s er den mere acceptabel ?
Nr man udelukkende srger for sin egen sikkerhed , er man ved at s sd til krig .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , p Rdets opfordring har Kommissionen faktisk udarbejdet en meddelelse om ndvendigheden af hurtigt at fastlgge en sammenhngende rumfartsstrategi i samarbejde med Den Europiske Rumorganisation . Som ordfreren , hr .
Alyssandrakis , glder jeg mig over det , og jeg lyknsker ligeledes ordfreren med det fremragende arbejde .
<P>
Kommissionen foreslr at styrke grundlaget for rumfarten gennem en styrkelse af det videnskabelige grundlag .
Ordfreren insisterer p udviklingen af det teknologiske grundlag .
Jeg mener , at dette krver en betydelig offentlig sttte , en konomisk sttte , selv om den kun er konomisk .
<P>
Og det sjette rammeprogram for forskning , som jeg er hovedordfrer for , opfylder delvist dette krav ved at gre rum- og luftfart til en af de syv topprioriteter med et budget p lidt over 1 milliard euro .
I min betnkning foreslog jeg ogs foranstaltninger til uddannelse af forskere og ingenirer bl.a. inden for rumfart for at lse problemerne med mobilitet , der forvrres af den geografiske spredning .
<P>
Jeg vil afslutte mit indlg med at nvne farerne ved en oprustning i rummet .
Der er ganske vist risici , men jeg mener ikke , at man kan udfre militrlignende aktiviteter , nr man har ambitioner om at forebygge eller styre konflikterne for at bevare eller genskabe freden .
Dette forhindrer ikke , at vi stadig prioriterer en udvikling af anvendelse af rummet til forml af generel interesse og til gavn for offentligheden .
<SPEAKER ID=204 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske Dem med bekrftelsen af Deres hverv .
<P>
Mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske hr . Alyssandrakis og takke ham for hans meget klare og konstruktive betnkning , og jeg vil ogs takke medlemmerne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi samt medlemmerne af de andre udvalg , som har taget ordet under forhandlingen , og som har berrt betnkningen .
<P>
Jeg er meget glad for at deltage i forhandlingen i dag p vegne af Kommissionen i stedet for min kollega Busquin , som jeg arbejder tt sammen med inden for rumomrdet , isr grundet min kompetence inden for omrdet p grund af Galileo-projektet .
<P>
Betnkningen , De debatterer i dag , er et vigtigt skridt p vejen mod en europisk rumpolitik , som Fllesskabets institutioner er blevet opmrksomme p i den sidste tid .
Den sttter politisk Kommissionens arbejde og Den Europiske Rumorganisation ESA inden for rammen af det flles arbejde , der stttes fuldt ud i henstillingerne i forslaget til beslutning .
Min kollega Busquin yder en stor indsats inden for dette omrde , og jeg mener , at det gr i den rigtige retning for Europa , sledes at vi i 2010 kan opn det mest konkurrencedygtige videnbaserede samfund p globalt plan .
<P>
Jeg vil i mit indlg fokusere p tre punkter .
Det frste er nden i den europiske rumpolitik , som er en del af visionen om et Europa , der fuldt ud udnytter potentialet i den videnbaserede konomi , specielt ved dannelsen af et reelt europisk forskningsomrde i henhold til nden i Lissabon-konklusionerne , som ogs vil g igen i Barcelona .
Et Europa , der ydermere er fast besluttet p at fremme den bredygtige udvikling , som efter Gteborg er en prioritet for Unionen .
Et Europa , der nsker at inddrage borgerne mere i beslutningsprocessen og dermed give et praktisk eksempel p styreformer .
Og der spiller Parlamentet en vigtig rolle , isr nr tekniske sprgsml , som f.eks. rummet , skal forklares .
<P>
Ud over disse generelle principper vil jeg gerne nvne to specifikke elementer . For det frste viljen til at ptage sig den internationale dimension af rummet og vores ansvar p verdensplan , idet man giver Europa de ndvendige midler for en veldefineret uafhngighed , og for det andet vigtigheden af at arbejde p at bevare fred og sikre de europiske borgeres sikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne , som svar p nogle af ordfrerens tvivlssprgsml , understrege fredselementet i det globale milj- og sikkerhedsovervgningsinitiativ GMES ( Global Monitoring for Environment and Security ) .
<P>
Et andet element er udviklingen inden for dette omrde . I lbet af det forgangne r har man opnet vigtige fremskridt i rumpolitikken takket vre den meddelelse , De behandler i dag , og efterflgende i den dertil knyttede rdsbeslutning .
EU ' s politik har indfrt den strategiske dimension i Europas aktiviteter p rumomrdet .
<P>
Af konkrete fremskridt kan jeg nvne to vigtige faser .
Den frste er oprettelsen af en flles arbejdsgruppe under Kommissionen og ESA , som har frt til en anden meddelelse , der i slutningen af 2001 blev forelagt for Rdet , ESA og Parlamentet .
Den anden er en flles gennemfrelsesstrategi for GMES-initiativet .
Med henblik p det har man i frste omgang forberedt en handlingsplan p unionsniveau og efterflgende for Den Europiske Rumorganisation , efter beslutning om en tillgsdel p ESA ' s ministerrd .
<P>
Men i 2001 har vi ogs set begrnsninger , f.eks. manglen p resultater i Galileo-projektet p det sidste mde i Rdet ( transport ) .
<P>
Jeg beklager dybt de forsinkelser , det frer til , og jeg vil gerne gentage klart , at jeg ikke mener , der findes konomiske belg for at stte sprgsmlstegn ved projektets gennemfrlighed . Det , vi str over for , er usikkerhed , hvad angr den politiske vilje til at gennemfre et projekt af s stor skala som Galileo-projektet .
Jeg hber , at man kan f klarlagt denne usikkerhed i de kommende uger , sledes at vi i marts en gang for alle kan opn en positiv unionsafgrelse .
<P>
Det tredje element er sprgsmlet om fremtiden .
Hvad mangler vi ?
Meget .
For at Europa kan ptage sig den rolle , vi skal spille , skal man opn et tt samarbejde mellem alle berrte parter , og isr mellem Kommissionen og ESA .
P kort sigt drejer det sig om at f forhandlet en rammeaftale mellem disse to institutioner , som formaliserer samarbejdet og giver ESA rollen som eksekutivt organ for Unionens rumprogrammer .
Senere skal man organisere et uformelt Rd om rummet , som samler Rdet ( forskning ) og ESA ' s ministerrd .
<P>
P mellemlang sigt foreslr man , at beslutninger om rumpolitikken trffes af Unionens Ministerrd , ESA ' s ministerrd og Europa-Parlamentet , efter retningslinjer fra stats- og regeringscheferne .
Men p lang sigt , og inden for rammen af debatten om Unionens fremtid , er det hensigten , at ESA og rumpolitikken skal medtages i traktaten .
<P>
Inden jeg afslutter , vil jeg gerne kommentere nogle af henstillingerne i hr . Alyssandrakis ' betnkning .
Der er sprgsmlet om frekvenser .
Inden for dette omrde er man ved at skabe en europisk koordinationsmekanisme i form af en arbejdsgruppe med nationale deltagere , ansvarlige for regulering .
En anden ting er , at der skal vre fuld overensstemmelse mellem task force-rapporten fra reflektionsgruppen og Parlamentets holdning , hvad angr behovet for nje at undersge konkurrencesituationen p globalt plan og trffe passende foranstaltninger , specielt for lfteraketter .
Vi er ogs glade for iden om at organisere en international konference for at se p mulighederne for samarbejde .
Som hr . Alyssandrakis ved , har man allerede et tt samarbejde med Rusland .
<P>
Endelig vil det sjette rammeprogram gre det muligt at opn fremskridt inden for omrder nvnt i flere henstillinger , i og med at rumomrdet for frste gang er blandt prioriteterne i rammeprogrammet , og ogs fordi ESA for frste gang vil kunne deltage som fuldgyldig deltager i rammeprogrammet .
<P>
Mine damer og herrer , betnkningen , som De vil vedtage , betyder et indholdsmssigt og strkt incitament for arbejdet med gennemfrelsen af en reel europisk rumpolitik .
Hvis man skal opn succes med projektet , skal alle berrte parter mobiliseres , og De , mine damer og herrer , skal bidrage med energisk sttte .
<P>
Jeg mener , som andre , bl.a. hr .
Savary og hr . Caudron , har sagt , at vi ikke m hindre EU ' s ndvendige kapacitet og tilstedevrelse inden for rumteknologien , ogs fordi nogle projekter kan have et dobbelt indhold .
Det kommer klart frem , at GMES har et fredsml , og at det ikke er et militrt projekt , hverken i budgettet eller i indholdet .
Tvrtimod gr det modsatte sig gldende . Det samme glder for Galileo-projektet .
<P>
Vi m ikke omg vores tilstedevrelse i rumkaplbet for fred . Hvis der findes et militrt aspekt i rummet , kan vi vre med til at fjerne det .
Vi m vre fast besluttet p at vre til stede i rummet ud fra EU ' s kriterier . Vi nsker et rum med verdensfred .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Vejtransport
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A5-0437 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 9068 / 1 / 2001 - C5-0433 / 2001 - 2000 / 0060 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 53 / EF om faststtelse af de strste tilladte dimensioner i national og international trafik og strste tilladte vgt i international trafik for visse vejkretjer i brug i Fllesskabet ( Ordfrer : Hatzidakis ) ;
<P>
indstilling ved andenbehandling ( A5-0469 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 10353 / 1 / 2001 - C5-0473 / 2001 - 2000 / 0297 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 881 / 92 og Rdets forordning ( EF ) nr .
3118 / 93 med henblik p at indfre en frerattest ( Ordfrer : van Dam ) ;
<P>
betnkning ( A5-0430 / 2001 ) af Grosch for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om uddannelse af erhvervschauffrer til godstransport og personbefordring ad landevej ( KOM ( 2001 ) 56 - C5-0037 / 2001 - 2001 / 0033 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=207 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , da jeg begyndte at arbejde p denne betnkning , forestillede jeg mig ikke , at den ville tage srlig lang tid .
Det viste sig , at der var strre forhindringer , end jeg havde troet . Men under alle omstndigheder er vi i dag net til en lykkelig afslutning , og det er det vigtigste .
<P>
Formlet med forslaget til direktiv er at harmonisere de strste tilladte dimensioner for bde stive og leddelte busser til brug i hele EU .
Til dato har der ikke vret klare og tydelige bestemmelser p dette omrde . Der var kun skabt sikkerhed for , at stive busser p op til 12 m og ledbusser p op til 18 m frit kunne benyttes i EU .
P nationalt plan findes der f.eks. fire forskellige strste tilladte lngder for stive busser , hvilket betyder , at nogle busser ikke kan anvendes i hele EU , og det har konkurrenceforvridende konsekvenser .
Medlemsstaterne nskede en harmonisering af disse strste tilladte lngder , i hvert fald for busser i brug i hele EU , og anmodede Kommissionen om at udarbejde et forslag .
<P>
Hvad frstebehandlingen angr , vil jeg gerne minde medlemmerne om , at Parlamentet vedtog tre ndringsforslag .
Med det frste ndringsforslag foreslog vi en forlngelse af den periode , inden for hvilken medlemsstaterne kan tillade brug p deres omrde af busser , hvis dimensioner ikke opfylder kravene i det nye direktiv , fra december 2009 , som var foreslet af Kommissionen , til 2015 for at tage hjde for disse bussers " normale konomiske levetid " .
Rdet har yderligere forlnget denne frist til december 2020 , en ndring , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme fuldt ud kan tilslutte sig .
I den anden ndring foreslog Europa-Parlamentet den samme lngde for ledbusser som for busser med phngsvogne , nemlig 18,75 m .
Denne ndring blev ogs accepteret i den flles holdning , og der er sledes heller ingen problemer her .
Den sidste ndring bnede mulighed for , at stive busser p op til 13,5 m kan have to aksler .
Busser p mellem 13,5 og 15 m skal have mindst tre aksler for at forhindre overskridelse af den strste tilladte vgt pr. aksel .
Ogs dette ndringsforslag blev accepteret .
Kun den del af ndringen , som drejede sig om selve begrebet " stive busser " , blev ikke accepteret , men det er kun et sprgsml om terminologi .
Det br nvnes , at den flles holdning flger Kommissionens forslag om at bruge de nye manvredygtighedskriterier , der er vedtaget af FN ' s konomiske Kommission i Genve .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at Portugal og Det Forenede Kongerige i op til tre r efter direktivets ikrafttrden kan forbyde brug p deres omrde af busser , der ikke opfylder de tidligere og strengere manvredygtighedskriterier .
Desuden kan medlemsstaterne af sikkerhedsmssige eller andre rsager indfre lokale restriktioner mod brug af lange busser .
Der er tale om artikel 7 i den flles holdning , som er blevet drftet indgende i vores udvalg .
Dette burde i vid udstrkning imdekomme de betnkeligheder , der kom til udtryk i nogle af de ndringsforslag , som blev forkastet ved andenbehandlingen i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
P baggrund af alt dette kan jeg naturligvis blot foresl plenarforsamlingen , hvad jeg ogs foreslog Udvalget , nemlig at vedtage denne flles holdning uden ndringer , eftersom den er udtryk for en rimelig balance mellem de forskellige aspekter , som vedrrer det indre marked , regulering , sikkerhed samt tekniske og kommercielle sprgsml .
<SPEAKER ID=208 NAME="Van Dam">
Hr. formand , det omhandlede forslag til forordning om indfrelse af en frerattest indebrer , at alle frere , som er ansat af EU-transportvirksomheder , skal vre i besiddelse af et ensartet dokument .
De nationale kontrolinstanser vil dermed nemt overalt i EU kunne sikre , at de pgldende frere er ansat p korrekt vis i overensstemmelse med gldende nationale socialretlige bestemmelser .
Det er i jeblikket vanskeligt for instanser uden for den pgldende frers hjemland at foretage en sdan kontrol p grund af de forskelligartede forskrifter og dokumenter , der anvendes i medlemsstaterne .
<P>
Europa-Parlamentet stttede under frstebehandlingen det her omhandlede initiativ .
Dog bemrkede Parlamentet , at forslaget ikke kunne forventes at lse alle eksisterende problemer p dette felt .
Der findes stadigvk ogs bilaterale og internationale godkendelser samt CEMT-godkendelser , som giver frere fra tredjelande ret til under visse omstndigheder p legal vis at arbejde i EU .
Imidlertid synes det at vre uklart for mange virksomheder , hvor skillelinjen mellem lovlig og ulovlig tjeneste gr for sdanne frere .
Det foreliggende forslag finder sledes kun anvendelse p frere , som er ansat af EU-virksomheder og udfrer godstransport med disse virksomheders kretjer .
<P>
Europa-Parlamentet gav under frstebehandlingen udtryk for , at forordningen burde ivrksttes etapevis over for henholdsvis frere fra EU og frere fra tredjelande , hvilket var begrundet i de administrative foranstaltninger , medlemsstaterne i denne anledning m trffe .
Dette vidnede om , at Europa-Parlamentet var bekendt med den situation , der hersker inden for den berrte sektor , hvor det primre problem vedrrer frere fra tredjelande , hvis man skal dmme ud fra antallet af klager over den omhandlede praksis .
Europa-Parlamentet valgte p denne baggrund at foresl , at forordningen frst efter to r skulle finde anvendelse p frere fra EU .
Endvidere var Europa-Parlamentet af den opfattelse , at de i attesten anfrte data ogs skulle omfatte frerbevisnummer og CPR-nummer .
Rdet giver i den flles holdning udtryk for , at det i vid udstrkning er enigt med Europa-Parlamentet .
Rdet anerkender sledes den af Parlamentet ppegede problemstilling og finder , at den omhandlede attest i det mindste betegner et konstruktivt bidrag til imdegelse af den aktuelle konkurrenceforvridning , nr det glder den internationale landevejstransport .
Rdet godkendte umiddelbart Parlamentets ndringsforslag om indfjelse af frerbevisnummer og CPR-nummer i frerattesten .
ndringsforslagene om forskudt gennemfrelse af ordningen for frere fra henholdsvis tredjelande og fra EU overtog Rdet derimod ikke direkte .
Rdet tilslutter sig ganske vist forslaget om etapevis gennemfrelse , men nsker ikke p grundlag af de p nuvrende tidspunkt tilgngelige oplysninger at trffe endelig afgrelse om , hvornr forordningen skal finde anvendelse p frere fra EU .
Udvidelsen af anvendelsesomrdet til ogs at omfatte EU-frere skal sledes finde sted , sfremt det ved evaluering af den til sin tid gldende forordning kan konstateres , at en sdan udvidelse vil sikre en reel mervrdi .
Endelig har Rdet anfrt sin fortolkning af kontrolkravet og prciseret , at 20 % af de udstedte attester skal kontrolleres .
<P>
Som ordfrer konstaterer jeg , at Rdets og Europa-Parlamentets synspunkter ikke er s forskellige .
Vi er enige om , hvad der er det centrale og mest ptrngende problem , nemlig frere fra tredjelande .
Forordningen br derfor ogs trde i kraft snarest muligt , nr det glder disse .
Herom hersker der enighed Rdet og Europa-Parlamentet imellem .
Hvad angr frere fra EU , vil jeg gerne ppege , at problemet p grundlag af de til rdighed vrende oplysninger forekommer langt mindre ptrngende .
Jeg finder det derfor hensigtsmssigt at gennemfre den af Rdet vedtagne evaluering for dermed at tilvejebringe yderligere oplysninger .
Det er dog nskeligt , at der faststtes en tidsfrist for gennemfrelsen af en sdan evaluering .
Jeg glder mig derfor over kommissr de Palacios skriftlige tilsagn over for Transportudvalget om , at den pgldende evaluering af forordningen vil blive gennemfrt , inden der er get tre r .
Jeg forventer , at kommissren under dagens forhandling mundtligt vil bekrfte dette over for Europa-Parlamentet .
<P>
Hr. formand , jeg mener generelt , Europa-Parlamentet kan vre tilfreds med den tekst , der nu foreligger .
Jeg vil derfor ogs anbefale , at Parlamentet godkender denne uden ndringer med kommissrens tilsagn .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne fremfre en enkelt bemrkning til hr .
Groschs betnkning . Jeg tilslutter mig denne , men det br understreges , at kandidaterne skal aflgge en passende prve efter den enkelte uddannelse , ligesom ogs daglig praksis br inddrages i forbindelse med efteruddannelsen .
Bestemmer vi , at alle frere skal uddannes , men at dette skal ske i henhold til nationale standarder , fremmer vi den skaldte " uddannelsesturisme " , hvilket vi afgjort ikke nsker .
<SPEAKER ID=209 NAME="Grosch">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , liberaliseringen af transportomrdet har uden tvivl frt til , at vi i Europa har et bedre udbud og bedre priser .
P tilsvarende mde er konkurrencen blevet skrpet , hvilket ndvendigvis har frt til , at der i mange virksomheder er en tendens til , at dette til dels gr ud over sikkerhed og arbejdsforhold .
<P>
Det foreliggende direktiv om uddannelse af erhvervschauffrer inden for gods- og persontransport skal i og for sig udgre en ledsageforanstaltning og forbedre statutten for disse chauffrer .
Den teknologiske udvikling , men ogs de strengere krav til milj og sikkerhed , er i vores jne et tilstrkkeligt argument til at stille krav om , at denne uddannelse for det frste skal forbedres og for det andet holdes ved lige ved regelmssig efteruddannelse .
<P>
Men under de mange forhandlinger med sektoren selv har vi ogs konstateret , at manglen p arbejdskraft ikke m fre til , at dette direktiv nu fr en hmmende effekt .
Derfor har vi i udvalget forsgt at stille ndringsforslag , der ikke vender op og ned p hele direktivet , men gr det noget mere fleksibelt , og i den forbindelse vil jeg gerne takke alle grupper , der har deltaget konstruktivt i denne forhandling .
Vi har dels skabt en form for bro til frerattesten , for vi ved , at der i mange medlemsstater i forbindelse med frerattestuddannelsen stilles krav om visse forudstninger , der er ligestillet med det , der nu bliver foreslet i forbindelse med denne uddannelse .
Derfor synes vi , det er vigtigt , at uddannelsen er med , men ikke to gange i bde frerattestuddannelsen og grunduddannelsen .
<P>
For mlstningerne var filosofien den samme .
For os handlede det ikke om at fastlgge alle detaljer , men derimod at fastlgge mlstningerne mere generelt og alts ogs lade dem vre undret i bilaget , fordi dette muliggr en fleksibel hndtering af mlstningerne og lader mulighederne st bne for at tilpasse mlstningerne til udviklingen .
<P>
Den nuvrende uddannelse er forskellig i de enkelte lande , og derfor har vi bestemt , at landene kan gennemg den i detaljer sammen med Kommissionen .
Mlstningen er , at uddannelsen skal vre ens .
Hvis et land allerede tilbyder en uddannelse , skal den ikke ndres nu p baggrund af dette direktiv .
<P>
Vi mener , at efteruddannelse er et vigtigt punkt i forbindelse med videreudvikling , og vi hber , at der ogs her bliver slet bro til frerattesten , fordi efteruddannelse ogs senere vil udgre et vsentligt element i forbindelse med frerattester .
<P>
Men vi har ogs vedtaget , at der skal vre fleksibilitet , det vil sige , at efteruddannelsen vil vare syv timer , alts en dag , og ikke lngere for ikke at belaste virksomhederne for meget .
Med en dag , lad os sige 0,05 % af arbejdsomkostningerne for en arbejdstager , mener jeg ikke , at vi har overdrevet .
<P>
Personligt holder jeg ogs meget strengt p , at det skal vre et fleksibelt uddannelsessted .
Nr vi i dag taler om mobilitet i Europa , skal uddannelsesstedet ndvendigvis ikke vre knyttet til virksomheden eller chauffrens bopl .
Hvis denne frerattest skal have gyldighed i hele Europa , skal man ogs kunne gennemfre uddannelsen i hele Europa .
Vi ved godt , at det ganske vist er et interessant og vigtigt direktiv , men det lser desvrre ikke alle problemer .
Hr. van Dam har netop talt om de bilaterale tilladelser , der fortsat skal glde i Europa , hvilket kan fre til , at de bliver misbrugt .
Vi ved ogs , at visse virksomheder fortsat vil benytte sig af muligheden for at begrnse denne flles frerattest til lande , der ikke er medlem af EU - og det finder jeg beklageligt i van Dam-betnkningen .
For ogs i de 15 medlemsstater gr man for vidt inden for disse omrder .
Jeg vil i den forbindelse ikke nvne navne p virksomheder , men vi har da kendskab til nogle .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det hele skal kunne udgre en helhed , hvis vi i morgen fik et ensartet frerbevis , et direktiv om kre- og hviletider , og i relation til det et kort , der dokumenterer dette , og derudover et direktiv om frerattester og den nuvrende uddannelse .
Det ville vre let at kontrollere , og derfor vil vi gerne appellere til , at ikke kun Kommissionen , men ogs medlemsstaterne skal forbedre kontrollerne .
Ethvert direktiv , uanset hvor godt det er , har kun vrdi , hvis det bliver kontrolleret regelmssigt og gennemfrt konsekvent i alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske de tre ordfrere - hr . Hatzidakis , hr. van Dam og hr .
Grosch - med deres arbejde . Den viden , som medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme besidder , vil aldrig ophre med at imponere mig , det vre sig tekniske detaljer som antallet af aksler p busser , vendediameteren for busser osv .
Jeg er dem taknemmelig for deres arbejde .
PSE-Gruppen glder sig over den flles holdning i hr . Hatzidakis ' betnkning , og det samme glder hr. van Dams betnkning .
Vi stemmer i overensstemmelse hermed .
<P>
Med hensyn til hr . Groschs betnkning bifalder jeg direktivet , da det anerkender , at vi nu har mulighed for at forbedre frdselssikkerheden .
Chauffrernes arbejdsbetingelser har direkte konomiske , men ogs sikkerhedsmssige flger .
Ved at foresl en uddannelsesordning for erhvervschauffrer ger vi deres status .
I lyset af udvidelsen er det ogs vigtigt at erkende , at ansgerlandene skal indarbejde disse bestemmelser i lovgivningen .
Jeg ved , at grunduddannelsen i mange medlemsstater omfatter uddannelse af chauffrer , men hvor dette ikke er tilfldet , gr dette direktiv det muligt for alle chauffrer at modtage ordentlig efteruddannelse .
<P>
Sprgsmlet om subsidiaritet blev rejst i udvalget og rejses atter p plenarforsamlingen i form af en rkke ndringsforslag .
Min gruppe mener , at den kompromisbeslutning , som vi nede frem til i udvalget med ordfrerens , hr . Groschs , hjlp , slet og ret gr det muligt for direktivet at tilbyde retningslinjer og derfor ophve behovet for subsidiaritet .
Min gruppe stemmer derfor imod de fleste ndringsforslag , som taler for dette princip og sttter ordfrerens holdning .
Vi stemmer ogs for ndringsforslag 43 , hvori der foresls en vurdering af direktivets effektivitet , og stemmer imod andre ndringsforslag , der forsger at vre for foreskrivende .
Vi er kort sagt enige med ordfreren .
<P>
Jeg takker ordfrerne for deres arbejde og lyknsker dem alle med udarbejdelsen af tre velafbalancerede betnkninger .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Indledningsvis vil jeg gerne takke de tre ordfrere for den indsats , de har ydet .
Ikke mindst vil jeg udtrykke min anerkendelse af hr. van Dams arbejde , hvis vigtighed er understreget med ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen .
Ulykken viser med al nskelig tydelighed , at det er ptrngende ndvendigt at indfre flles europisk lovgivning , som gr det muligt at gribe konsekvent ind over for ulovligt ansatte frere , som ikke er i besiddelse af de ndvendige papirer .
Om attesterne er fyldestgrende , vil evalueringen vise .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min anerkendelse af hr .
Groschs betnkning . Den omhandler ligeledes sprgsmlet om ensartede krav til frere , som er beskftiget i et udprget transnationalt erhverv .
Det er i sidste instans et sprgsml om sikkerhed og loyal konkurrence inden for landevejstransporten , og det er set i dette perspektiv vigtigt , at den enkelte frer er uddannet p behrig vis , inden han stter sig bag rattet . Det er vigtigt , at han har mulighed for specialisering og efteruddannelse , og det er vigtigt , at der stilles sammenlignelige krav i medlemsstaterne og i ansgerlandene .
Der vil samtidig st strre respekt om erhvervet , hvilket er srdeles vigtigt og vil gre erhvervet mere tiltrkkende .
For De Liberale er det afgrende , at der ogs efter gennemfrt uddannelse aflgges prve for en uafhngig instans .
Det er dog ndvendigt i s henseende at anlgge et fleksibelt og pragmatisk synspunkt .
Kommissionens forslag indebrer en undvendigt lang uddannelse , som vil udgre en hindring .
En passende prve sikrer i vrigt langt mere effektivt , at frerne ogs har lrt det , de mener at have lrt .
Dog finder vi , at hr . Bradbourns og andres forslag om fleksibilitet er for vidtrkkende .
De fleste ndringsforslag kan vi sledes ikke sttte , fordi de reelt gr forordningen overfldig og svkker prven , hvorved vi forfejler vores ml .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger og ordfrere , jeg vil benytte lejligheden til at erindre om , at vi i virkeligheden p ganske kort tid med en rkke betnkninger - og ikke blot dem , vi behandler i dag , men ogs betnkningen om arbejdstidsbestemmelserne , som betd , at arbejdstiden blev nedsat for svel ansatte som selvstndige frere fra gennemsnitligt 60 timer til 48 timer - langsomt , men sikkert har sammensat en pakke , med hvilken vi under hensyntagen til sikkerheden , miljet og effektiviteten sger at f gennemfrt en rkke forslag til forbedring af det generelle milj i tilknytning til landevejsgodstransporten , herunder chauffrernes rolle i denne sammenhng .
Som allerede nvnt forekommer der jvnligt ulykker , herunder ulykker som involverer personer fra tredjelande , og hvor de involverede ikke er i besiddelse af de foreskrevne papirer .
<P>
Hvad angr hr. van Dams betnkning , vil jeg ppege , at vi rent faktisk har vret i stand til p relativt kort tid at n dette resultat , og jeg vil derfor sttte hr. van Dams bestrbelser for at undg alle mulige ndringsforslag , men sikre , at de omhandlede foranstaltninger hurtigst muligt ivrksttes , vel vidende at de utvivlsomt har visse mangler , som vil komme frem i forbindelse med den evaluering , der skal finde sted , inden der er get tre r - ja , jeg formoder , dette tilsagn straks bekrftes . Jeg tilslutter mig ligeledes hr .
Simpsons bemrkninger om , at den mde , hvorp subsidiaritetsprincippet anvendes i hr . Bradbourns ndringsforslag , egentlig ikke er i overensstemmelse med den arbejdsform , vi burde anvende .
De Grnne stemmer afgjort imod denne fremgangsmde .
Endelig vil jeg gerne takke de to andre ordfrere , hr . Hatzidakis og hr .
Grosch .
Hr . Hatzidakis , der var tale om et teknisk ndringsforslag .
Det var en betnkning , vi med fornjelse overlod til den davrende formand , og jeg benytter lejligheden til at nske Dem held og lykke med Deres nye opgaver inden for transportsektoren .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , fru kommissr , nu forhandler vi om tre forslag om vejtransport , der i og for sig ikke er det mest spndende emne for det store publikum , de politiske point bliver ikke hje .
Men selv sm skridt er ndvendige for sikring af fleksible transporter .
Jeg takker ordfrerne for deres udmrkede arbejde og specielt hr .
Grosch for et meget konstruktivt forhold til kollegernes ndringsforslag . Hvad angr hr .
Hatzidakis ' betnkning , m vi vre meget tilfredse med , at Rdet nu tillader benyttelsen af gamle rutebiler , til deres konomiske levealder er slut .
Andet ville have vret ufornuftigt spild af ressourcer .
<P>
Hvad angr dimensionerne , vil jeg nvne lastbilsituationen .
I Finland og Sverige er det tilladt at kre med usdvanligt store lastbiler .
Hos os kan de vre seks og en halv meter lngere end andetsteds i EU .
Disse dimensioner br absolut indfres i hele EU-omrdet .
Hvis vi gr det , vokser lastbilernes lastmngde fra 40 t til 60 t .
Fordelene er soleklare selv for lgmnd .
Man kan spare plads p vores veje med myldretrafik , for to finske lastbiler svarer til tre i resten af i EU .
Centraleuropa kan sommetider uddrage en lre af pragmatikken i de nordlige lande .
En mere flydende trafik , men ogs strrelseskonomien kan fre til et renere milj .
Det er netop dette , hvidbogen om transport efterlyser , merci , madame Palacio Vallelersundi .
Derfor beder jeg Kommissionen om at reagere p sagen og overveje et forslag i denne retning .
<P>
Man skal huske , at i Europa er landevejstransport den overvejende vigtigste transportform , der oven i kbet kan tilbyde dr-til-dr-transport .
Vi skal selvflgelig forbedre jernbaner , der fungerer drligt .
At isbrydere er hurtigere end fragtskibe , er absurd . Dog er finske isbrydere ikke srligt langsomme .
Vi skal alligevel ikke stikke en kp i hjulet for vejtransporten , tvrtimod .
Den europiske dynamik er afhngig af en blomstrende konomi , hvis levevilkr udgres af vejtransport .
Med et harmonisk regelst kan vi sikre ligelige konkurrencebetingelser svel transportformerne imellem som medlemsstaterne imellem .
Jeg tror p , at disse forslag er et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , ogs jeg vil takke kollegerne for en god udarbejdelse af betnkningerne om vejtransport .
Med dette arbejde kan trafiksikkerheden forbedres , og det er godt .
<P>
Om de strste tilladte dimensioner for kretjer er der tilvejebragt en rimelig afbalanceret flles holdning , som ordfrer Hatzidakis sagde .
Forlngelse af overgangsperioden muliggr en fornuftig udnyttelse af den eksisterende buspark i hele dens levealder .
Der er sandelig tid nok nu .
Den tekniske udvikling giver mulighed for at anvende lngere kretjer ved samtidig ogs at tage hjde for sikkerhedsfaktorerne .
Ved harmonisering af bussernes maksimallngder reduceres desuden konkurrenceforvridninger .
<P>
Ved ibrugtagning af ensartede frerattester fremmes en ligelig konkurrence i branchen , og ogs trafiksikkerheden forbedres .
At hndhve forordningen udelukkende for frere fra tredjelandene er i hvert fald i frste fase begrundet .
<P>
Den tredje betnkning om harmonisering af uddannelsen af erhvervschauffrer til godstransport og personbefordring ad landevej kan bde fremme trafiksikkerheden og forbedre chauffrernes situation .
Samtidig kan vi ogs give et lft til branchens anseelse og gre den mere attraktiv blandt de unge .
Det er ogs vigtigt .
Det er desuden godt at notere , at en bedre kremde ogs skner miljet .
Det grundlggende krav til chauffrernes uddannelse m dog ikke vre en hindring for , at chauffrer , der allerede lnge har vret i branchen , kan vende tilbage til branchen .
Dette er der taget hensyn til i denne betnkning .
Deltagelse i uddannelsen skal vre relativ fleksibel .
Uddannelse skal organiseres , sledes at en fase er p mindst syv timer .
Det er dog vigtigst at sikre , at uddannelsen faktisk er i stand til at forbedre chauffrernes erhvervsevne , netop som fru Sanders-ten Holte netop ppegede .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , hver dag kan vi i avisen lse om alvorlige ulykker p vejene i Europa , der er forrsaget af lastbiler med overtrtte , overanstrengte og uerfarne chauffrer .
Man ryster p hovedet og sprger sig selv , hvordan sdan noget kan ske p vores veje i begyndelsen af det 21. rhundrede .
Der er ingen tvivl om , at kvalitetsstandarden for vejtransport i EU kan og skal hjnes .
Chauffrerhvervet , som der stilles stadig strre krav til , skal styrkes og gres mere attraktivt .
Frdselssikkerheden skal ligeledes ges .
Det vil s vise sig , om den mulighed , som Kommissionen her har foreslet , virkelig kan forbedre situationen .
Jeg tror ikke , at det foreliggende direktiv vil medfre en markant strre vrditilvkst .
<P>
En uddannelse skal principielt hilses velkommen , og den er til gavn for hele erhvervet . Men med en frerattesteksamen skal alle chauffrer allerede nu dokumentere mere end blot et tilstrkkeligt kendskab til frdselsloven .
Hjemme hos os siger vi , at dobbeltkonfekt virker bedre ! Men det er ikke logisk , hvis en stor del af indholdet i direktivet nu helt uden grund - sdan opfatter jeg det - bliver krvet to gange .
Jeg vil gerne komme med et godt eksempel .
I Tyskland er der allerede en reel uddannelse til erhvervschauffr , der varer tre r . I forhold til det kan man kun betegne de tidsmssige krav , der er nvnt i direktivet , og som Rdet i vrigt har reduceret , som en erhvervsmssig grunduddannelse .
Mere kan man ikke prstere p 140 timer .
<P>
Jeg talte om vrditilvkst . Men nr jeg ser nrmere p de ptnkte reguleringer , er der en del punkter , hvor jeg nrmest ser en forringelse .
For nu har en 18-rig lov til at kre en lastbil p 40 t med farligt gods gennem alperne efter kun et par timers grunduddannelse !
Det kan ikke vre opfinderens hensigt .
Vi har brug for at styrke chauffrerhvervet . Det skal vre direktivets ml .
Men punktet frdselssikkerhed skal forbedres .
Mske ville alt blive meget bedre , hvis vi omsider fik en ny fartskriver .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr Palacio , mine damer og herrer , der foreligger i dag et direktiv om vgtbestemmelser i international trafik . Naturligvis handler det ikke kun om vgt , men ogs om dimensioner .
Det er en typisk taktik , at overskriften egentlig meget prgnant udtrykker , hvad det handler om , og i selve direktivet kommer der naturligvis en tilsvarende udvidelse .
<P>
Gennem lang tid har jeg meget kritisk fulgt udviklingen inden for de europiske busser , fordi det p europisk plan egentlig slet ikke havde vret ndvendigt at g s meget i detaljer .
<P>
Vi - Europa-Parlamentet er helt enig p dette punkt - kmper til det sidste for princippet om gensidig anerkendelse .
Hvor det end er muligt , br vi faktisk gennemfre princippet om gensidig anerkendelse .
Vi skal kun harmonisere p de omrder , hvor det virkelig er absolut ndvendigt .
P dette punkt vil jeg gerne rose direktivet . Det er et forbillede for , hvor kort og prcis en flles bestemmelse for europiske busser skal vre .
<P>
Mit nske var egentlig , at dette direktiv skulle ophve alle andre direktiver om europiske busser og dermed give landene og nationerne mulighed for at udforme deres busser p en mde , der passer til dem , for en bus p Sicilien skal naturligvis vre indrettet anderledes p grund af de hje temperaturer , og i en lille landsby er bussen anderledes end busserne i Londons rush hour eller i Nordfinland , hvor der kres over store afstande .
Her er det forkert at harmonisere . Det koster mange penge og skaber undvendige omkostninger .
Her br Kommissionen virkelig overveje , hvor der br vre en frivillig selvforpligtelse , og hvor der skal fastlgges standarder .
Vi har nogle fremragende standardiseringsudvalg . Vi nsker kun rammedirektiver p de omrder , hvor det er absolut ndvendigt .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , disse forslag om uddannelse af lastvognschauffrer er som s megen anden lovgivning , der er vedtaget af Parlamentet , fuldstndig undvendige .
Det eneste , vi har brug for , er gensidig anerkendelse af nationale kvalifikationer , muligvis understttet af et lst rammedirektiv for at sikre minimumsstandarder , isr med hensyn til statsborgere fra tredjelande .
Det , vi har her , er imidlertid typisk EU-lovgivning : ptrngende , foreskrivende og srdeles dyr .
Det er som et juletr , hvor vi har hngt vores nskeliste over dyre smykker .
Miljsprgsml er vigtige , men de har intet at gre med evnen til at kre lastbil .
<P>
Forslagene om uddannelse inden for sund kost er allerede blevet latterliggjort i den britiske presse .
At bede den britiske lastbilchauffr om at opgive sine plser og g er det samme som at invitere Paven p diskotek - det fr os simpelthen til at ligne tber .
Men vi beder om noget , der er vrre end latterliggrelse .
Alene i Det Forenede Kongerige vurderer sektoren , at disse forslag koster over 200 millioner euro om ret i en branche , der allerede er under hrdt pres .
Den tidsmssige forpligtelse til uddannelse , som krves af den enkelte erhvervsvirksomhed , er ikke bredygtig og vil tvinge hundredvis vk fra branchen .
<P>
Her i Parlamentet hykler vi altid for de sm og mellemstore virksomheders behov , men gang p gang ignorerer vi deres bekymringer .
Vi taler om arbejdslshedsproblemet , hvorefter vi vedtager direktiver , der nedlgger job .
Disse forslag er en del af et samlet angreb fra Kommissionen p godstransportsektoren .
<P>
Jeg br tilkendegive min interesse : Min stedsn er lastbilchauffr , og han og hans kolleger er forfrdede over disse forslag .
Jeg har forgves gennemget dem for en realistisk vurdering af indvirkningen p sektoren .
Vi str over for enorme udgifter , enorm skade p sektoren - isr sm virksomheder - og enorm skade p den europiske konkurrenceevne .
En yderligere hindring for opnelsen af Lissabon-mlene , til hvad nytte ?
Med henblik p fordele , som i bedste fald er vage og spekulative .
Jeg vil gerne tilskynde mine kolleger til at forkaste Grosch-betnkningen .
Lad os standse op et jeblik og overveje den enorme skade , vi udver i forbindelse med bebyrdende og undvendig lovgivning .
<SPEAKER ID=218 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi debatterer tre betnkninger , nrmere bestemt tre lovgivningsmssige forslag , som sigter p at forbedre vejsikkerhed og garantere , at det indre marked fungerer bedre .
<P>
Hvad angr omrderne , strste tilladte dimensioner i national og international transport og tilladt totalvgt i international transport , vil jeg gerne lyknske hr . Hatzidakis for hans strlende arbejde som ordfrer og hans anstrengelser for at n en endelig aftale i lbet af denne proces .
Jeg vil give udtryk for min tilfredshed over , at betnkningens konklusion faststter en rimelig balance mellem det indre marked , lovgivning og sikkerhed uden dog at glemme tekniske og handelsmssige betragtninger .
Og netop det var jo Kommissionens hensigt med initiativet , og jeg vil derfor ogs takke Parlamentet for vedtagelsen af den flles holdning , som Kommissionen sttter fuldt ud uden ndringsforslag , da den rent praktisk inkorporerer de ndringsforslag , Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , og indfrer andre sm ndringer af Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Efter at have takket hr . Hatzidakis for hans arbejde vil jeg ogs gerne takke hr. van Dam og bekrfte , at Kommissionen har til hensigt at udarbejde en evalueringsrapport senest tre r efter , forordningen trder i kraft .
Jeg hber dermed , Parlamentet kan stemme med Rdets flles holdning som grundlag og afslutte sagen , sledes at vi kan pbegynde en effektiv kamp for beskftigelse og f reguleret forholdene for nationale frere fra tredjelande , der arbejder for transportvirksomheder i Fllesskabet .
<P>
Til sidst vil jeg komme ind p erhvervsuddannelse af erhvervschauffrer , som krer med varer eller passagerer .
Jeg vil gerne takke hr . Grosch , der har udarbejdet den sidste betnkning om vejsikkerhed , vi behandler i dag , og jeg konstaterer , at betnkningen og begrundelsen viser , at Europa-Parlamentet er enigt med Europa-Kommissionen i forslagets betydning , selv om det drejer sig om et teknisk forslag .
De foreslede foranstaltninger gr det muligt at introducere en samlet pakke inden for erhvervsuddannelse og kvalifikationer for bus- og lastbilchauffrer ved faststtelse af minimumskrav .
<P>
Og til fru Langenhagen vil jeg sige , at dette ikke forpligter til en reduktion i erhvervsuddannelsen i nogle lande , tvrtimod , man indfrer minimumskrav , der skal overholdes i alle lande .
<P>
Man skal derfor ikke ndre p kravet om tre r , som i jeblikket findes i Tyskland .
Slet ikke , da det ligger over minimumskravet i direktivet .
Men derimod skal man sikre , at alle tyske chauffrer , og ikke som nu kun en lille procentdel , flger og opnr denne erhvervsuddannelse .
Formlet er at forbedre kvaliteten hos erhvervschauffrer , forbedre transportstandarderne generelt og sikre positive resultater for vejsikkerheden .
<P>
Vi kan acceptere strstedelen af ndringsforslagene , nogle skal dog tilpasses en smule , og s er der nogle vi m forkaste , f.eks. ndringsforslag 25-41 , for det ville betyde , at initiativet skulle overlades fuldstndigt til medlemslandene .
Man skal huske p , at i jeblikket er det kun 5 % af bus- og erhvervschauffrer , der nyder godt af erhvervsuddannelse .
Kun 5 % .
<P>
Og netop for at rette op p en situation med reduceret sikkerhed og konkurrenceforvridning er dette forslag vigtigt .
Man kan kun opn forbedringer ved hjlp af fllesskabslovgivning , som gr det obligatorisk .
Hvad angr ndringsforslag 37 , vil Kommissionens reviderede forslag inkorporere nogle af hr . Bradbourns bekymringer , sledes at subsidiaritetsprincippet fr en bredere margen , da vi mener , han har ret i nogle af betragtningerne .
<P>
Selv om Kommissionen accepterer princippet om paralleluddannelse , for at opn frerattest og erhvervskompetence , foretrkker jeg at undg gentagelser , og vi kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 6 , 16 , 17 og 18 .
Ej heller 5 , for det er et ndringsforslag , der kan skabe problemer i sektoren , som i jeblikket lider under mangel p chauffrer , ved at krve grunduddannelse for chauffrer , der allerede er i arbejde , men som ikke har tre rs erfaring .
I kompromisets nd kan vi dog acceptere ndringsforslag 27 .
Med hensyn til ndringsforslag 10 , om indfrelse af uddannelsestimer i arbejdstiden , mener Kommissionen , at det er et sprgsml , arbejdsmarkedets parter m tage stilling til , og vi kan derfor ikke acceptere det .
<P>
Kommissionen har vanskeligheder med ndringsforslag 13 om stedet , hvor uddannelsen finder sted .
Vi kan godt forst , at der er behov for fleksibilitet i den vedvarende uddannelse , som er af kort varighed , og at den burde kunne finde sted bde i sdvanligt opholdsland , og i det land , chauffren er hyret , men ikke inden for andre omrder , der findes jo heller ikke en lignende bestemmelse for frerattester og erhvervskort .
<P>
I ndringsforslag 19 indfrer man et element for international transport , der hovedsageligt bygger p sprogkendskab .
Det er ikke formlet med forslaget , og vi forkaster derfor ndringsforslaget .
Kommissionen sttter heller ikke ndringsforslag 2 , 22 og 23 , da de overskrider direktivets anvendelsesomrde .
Og endelig kan vi ikke acceptere ndringsforslag 42 , 44 og 45 , som flytter bestemmelserne for uddannelsens varighed fra bilaget til artiklerne .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne takke de tre ordfrere for deres arbejde .
Jeg vil ogs takke Parlamentet , da det ser ud til , at to af forslagene , det om tilladt totalvgt i national og international transport og strste tilladte dimensioner , og det om flles erhvervskort , bliver vedtaget , sledes at sagen kan viderefres og gennemfres s hurtigt som muligt .
Jeg hber , vi ved senere behandlinger kan n frem til en aftale om erhvervsuddannelse af erhvervschauffrer , der transporterer varer eller passagerer .
Vi mener , det er et vigtigt omrde for at forbedre vejsikkerhed og undg konkurrenceforvridning , isr p transportmarkedet i EU , men som sagt , vi kan acceptere mange af ndringsforslagene , og nogle af ndringsforslagene , der sigter p en bredere margen for subsidiaritet , vil komme med i et revideret forslag , som vi senere vil fremlgge .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr de Palacio !
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=17>
Partnerskabsaftale AVS / EF
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A5-0412 / 2001 ) af Rod for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika , Vestindien og Stillehavet p den ene side og Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater p den anden side ( 2117 / 2000 - KOM ( 2000 ) 324 - C5-0417 / 2000 - 2000 / 0124 ( AVC ) ) .
<SPEAKER ID=221 NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , selv om jeg i begrundelsen i denne betnkning har anvendt en temmelig kritisk tone , br vi fortsat vre konstruktive , og p trods af det fremskredne tidspunkt anbefaler jeg Europa-Parlamentet at afgive samstemmende udtalelse om gennemfrelsen af denne AVS / EF-aftale .
<P>
Underskrivelsen af Cotonou-aftalen var ikke givet p forhnd .
Hvis AVS-landene altid har udtrykt deres vilje til at fortstte samarbejdet med EU , forestillede man sig noget andet i Europa .
De europiske interesser p internationalt plan har ndret sig , og Afrika er blevet et marginalt kontinent .
Ingen af AVS-landene er blandt de 10 strste modtagere af bistand fra Europa .
De politiske virkninger af Lom-konventionen er aldrig rigtig blevet vurderet , men man gik blot ud fra det samme grundlag i Cotonou-aftalen .
Men vi tvivler p Cotonou-aftalens evne til at skabe dynamik i den bredygtige udvikling uden en ndret definition af en mere afbalanceret international konomisk orden , hvor udviklingslandene endelig fr deres rettigheder .
Men de strukturelle grunde , der har forhindret en succesfuld gennemfrelse af Lom-konventionerne findes stadig , som den gldsbyrde , der lammer AVS-landenes budgetter og deres muligheder for investering i en bredygtig udvikling , den fortsatte forringelse af valutaen p bekostning af AVS-landene i mangel af et internationalt system til regulering af handlen med basisprodukter , en politik med strukturelle tilpasninger , der opstiller budgetmssige forhindringer for AVS-landene , og endelig en usammenhngende europisk politik , der parallelt med udviklingspolitikken ikke blot sttter sin landbrugsproduktion og sender overskuddet til udviklingslandene , og derved delgger de lokale markeder , men ogs tillader for industrielle fiskerfartjer at udnytte AVS-landenes territoriale farvande , hvilket skader befolkningernes eksistensgrundlag og delgger beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed .
Lad os heller ikke undervurdere problemerne med det interne styre i gruppen af AVS-lande , med det demokratiske underskud i nogle lande og med de korrupte regeringers uproduktive udnyttelse af midlerne .
<P>
Cotonou-aftalen er ikke nyskabende .
Den fortstter og forstrker tendensen mod liberalisering , der blev indfrt med Lom IV og er fortsat af de internationale institutioner : liberalisering af handlen med ophvelsen af de ikke gensidige handelsordninger , ssom Stabex og Sysmin , til fordel for de kommende handelsordninger , der efter al sandsynlighed bliver aftaler om regionale konomiske partnerskaber , der er i overensstemmelser med WTO ' s bestemmelser .
Men kan AVS-landene modst den globale konkurrence ?
Risikerer den forskelsbehandling , som de mindst udviklede lande , der nyder godt af initiativet " Alt undtagen vben " , drager fordel af , ikke at skade de ttte forbindelser i gruppen af AVS-lande ?
Og ogs den konomiske liberalisering inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser .
Privatisering af dette konomiske omrde er en meget farlig fremgangsmde for AVS-landene , hvor de grundlggende offentlige tjenesteydelser - uddannelse , sundhed , retsvsen - allerede er skrbelige eller ikkeeksisterende .
Henvisningen til TRIPs-aftalen udgr ogs en fare for befolkningsgrupperne i syd , der risikerer at f forment adgang til deres egne naturressourcer .
Den biologiske mangfoldighed str p spil .
I Cotonou-aftalen er miljet for vrigt gledet i baggrunden . Man forsger kun at begrnse de miljmssige konsekvenser af udviklingspolitikken i modstning til en strategi om bredygtig udvikling .
<P>
Cotonou-aftalen indeholder imidlertid nogle interessante elementer , der bevidst skal udnyttes .
Anerkendelsen af det civile samfund som en samarbejdspartner er en meget stor nyskabelse .
Reprsentanterne fra det civile samfund skal i stigende grad deltage i dialogen om udviklingsstrategierne og -politikkerne , deltage i gennemfrelsen af programmer og f direkte fordel af sttteordningerne .
Dette civile samfund skal fastlgges , og det skal sikres , at det ikke bliver et middel for et eller andet parti .
Det civile samfund i de enkelte AVS-lande skal derfor organisere sig p nationalt plan , men ogs regionalt for at kunne deltage aktivt i landets udvikling .
Denne proces er i gang med etableringen af Forummet for AVS-landenes civilsamfund .
EU br sttte denne proces i lighed med det belgiske formandskab .
<P>
Den Paritetiske Parlamentariske Forsamlings rolle styrkes i den udstrkning , hvor den skal sikre opflgningen p det civile samfunds deltagelse samt i srdeleshed gennemfrelsen af den demokratiske proces .
Men den har ikke bindende midler til at gre det .
Den politiske dialog er et andet centralt emne .
Det er stadig ndvendigt , at den er gensidig og bliver gennemfrt effektivt .
Initiativet " Alt undtagen vben " blev truffet , uden at AVS-landene blev hrt , og indfrelsen af sanktioner er stadig afhngige af situationen .
Endelig , eftersom Det Europiske Fllesskab vil foretage betydelige investeringer p nogle centrale omrder , br der i de nationale vejledende programmer prioriteres en forgelse af de offentlige tjenesteydelser og af de administrative og institutionelle befjelser .
I virkeligheden er det ved gennemfrelsen af Cotonou-aftalen , at alt vil st p spil .
F.eks. foresls der i Cotonou-aftalen en glidende programmering i forbindelse med tildeling af bistand , der srligt er afhngig af de resultater , der er opnet i landet .
Men hvem skal definere disse resultatkriterier ?
Skal landenes evne til at genskabe deres store makrokonomiske balancer eller bistandens konsekvenser for nedbringelse af fattigdommen vurderes ?
Den nye fordeling af kompetencer mellem Kommissionens tjenestegrene forekommer at vre uheldig i forbindelse med en strre overensstemmelse i udviklingspolitikken .
I hvilken udstrkning kan Generaldirektoratet for Handel fremme en handelsordning , der er til strre gavn for AVS-landene , samtidig med at de europiske handelsmssige interesser forsvares ?
Endelig er den kendsgerning , at Generaldirektoratet for Udvikling gradvist fratages sine privilegier p omrdet , ikke noget godt varsel .
<P>
Vedrrende os - medlemmerne af Europa-Parlamentet - og det bliver min afsluttende bemrkning , hr. formand , efter afstemningen i morgen vil vores mission teoretisk set vre overstet .
Eftersom Den Europiske Udviklingsfond ikke er med p budgettet , har vi ikke lngere befjelser til at flge og gennemfre mlstningerne for AVS / EF-samarbejdet .
Det er uacceptabelt , og vi br i fllesskab bestrbe os p at gennemfre denne aftale , s bistanden reelt bidrager til strre velstand hos befolkningerne i AVS-landene i forhold til deres behov for fdevarer , lgemidler og uddannelse .
<SPEAKER ID=222 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , det er nu halvandet r siden , at vi kunne nske Kommissionen tillykke med Cotonou-aftalen , og det er egentlig lidt beskmmende , at det stadig kun er tre af EU-landene , der har ratificeret aftalen .
Jeg er godt klar over , at der formentlig er nogle p vej her i lbet af forret , men stadig vk er det ikke alt for tilfredsstillende .
Det er i det mindste godt , at vi fr vores godkendelse p plads i morgen , selv om jeg er enig med ordfreren i , at det kun er begyndelsen , men jeg vil da gerne lyknske ordfreren med hans betnkning .
<P>
Der er ungtelig sket en del i verden , siden aftalen blev underskrevet i juni 2000 , men det gr den jo ikke mindre vigtig .
Jeg synes , at man kan sige , at det faktum , at udenrigspolitikken hnger sammen med udviklingspolitikken , siden da er blevet strkt understreget , og jeg er ogs glad for , at jeg i dag taler for Udenrigsudvalget , for det viser jo sammenhngen mellem udenrigspolitikken og udviklingspolitikken .
Kommissr Nielson har i en tale i december 2001 i Berlin under overskriften : " Fra Afghanistan til Zimbabwe " gjort disse ord til sine .
Om det ene kommer fr det andet kan vre ligegyldigt .
Men den 11. september viste jo med al nskelig tydelighed denne sammenhng og ikke mindst udenrigspolitikkens betydning .
Den 11. september viste , hvad der kan ske , hvis ikke vi sikrer en udvikling i alle dele af verden .
Det er nu vores opgave at flge denne udvikling op .
Det samme er tilfldet med vores opflgning i Kosovo .
Ogs i forbindelse med Zimbabwe viser det sig klart , at udenrigspolitikken og udviklingspolitikken hnger sammen , men ogs at det trods alt er lykkedes for EU at f en aftale , der gr , at vi kan operere med et forhbentlig godt resultat i Zimbabwe .
Jeg er enig med kommissren , der i sine afsluttende bemrkninger - og det skal ogs vre mine - i sin tale sagde , at C ' et i CFP " ...
stands for common , not convenient and colonial " .
Vi har alts - og det er jeg enig i - stadig et arbejde at gre , og det har vi ogs her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfreren for det store arbejde , han har lagt i dette dokument , og for informationerne heri .
Det skuffer mig imidlertid , at han er s pessimistisk , bde nr han ser p den tid , der er get , og den , der kommer .
Naturligvis sttter jeg en del af hans kritik : for meget papirnusseri , manglende beslutningstagning , lang leveringstid og manglende kapacitet i udviklingslandene .
Det har givet anledning til frustration , men kommissr Nielson tackler energisk disse problemer .
<P>
Jeg er langt mere optimistisk end ordfreren .
Jeg mener , at Cotonou-aftalen er den rette vej .
Lom havde sine mangler .
Men det var et unikt koncept , og der blev gjort en stor arbejdsindsats .
Den nye partnerskabsaftale er baseret p de rette principper og fremmer den gamle Lom-konvention .
Fattigdomsbekmpelsestemaet m vre rigtigt .
Det eneste sprgsml er , hvordan det bedst gennemfres .
Projektfinansiering versus budgetsttte drftes indgende .
Skal vi bruge multilateral eller bilateral sttte ?
Jeg er stor tilhnger af multilateral sttte , suppleret af bilateral sttte i de tilflde , hvor det kan komplementere et projekt .
<P>
Jeg mener ikke , at projektsttten har slet fejl .
Problemet har vret landenes manglende kapacitet til at fortstte projekterne , efter at EU har afsluttet dem .
Jeg er heller ikke overbevist om , at budgetsttten kan kontrolleres i tilstrkkeligt omfang i mange udviklingslande , og frygter , at det bner drene for korruption .
<P>
Jeg tror , at det er de nye faktorer i Cotonou-aftalen , som fr strst indflydelse : den politiske dimension , vgtningen af god regeringsfrelse , forebyggelse og lsning af konflikter , samspillet med det civile samfund , den regionale metode for at styrke handlen og Den Paritetiske Parlamentariske Forsamling .
Alle disse elementer br styrke partnerskabet .
<P>
Alt dette har ndret min rolle som formand i det seneste r .
Jeg har bestemt spillet en mere politisk rolle i det forgangne r og har f.eks. drftet konfliktlsning og god regeringsfrelse med prsident Taylor for Liberia og drftet situationen i Zimbabwe med statsoverhovederne for henholdsvis Botswana , Malawi og Mozambique og hrt og set indvirkningen p disse lande .
<P>
Alt dette afhnger af en effektiv Kommission med ordentlig finansierede og personalebesatte delegationer .
De fleste af dem , jeg har set , serviceres srdeles drligt for jeblikket p grund af manglende finansiering og det betydelige papirarbejde , som de skal hndtere .
Det er Parlamentets fejl .
Vi skal tilskynde alle landene til at ratificere aftalen , som fru Dybkjr har sagt , for at lade den niende EUF trde i kraft .
<P>
Dette partnerskab skal fungere .
Hvis vi virkelig nsker en afslutning p konomisk migration og terrorisme i verden , skal vi srge for en levestandard i udviklingslandene , som overtaler folk til at blive og arbejde .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil foregribe resultatet og sige , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe med overbevisning stemmer for Cotonou-aftalen , ogs selv om der stadig er noget , der kan blive endnu bedre .
P grund af den korte taletid er det desvrre ikke muligt at give en dkkende vurdering af aftalen , og jeg m derfor begrnse mig til nogle f aspekter .
<P>
Cotonou-aftalen er en kontinuerlig forlngelse af det europiske samarbejde med udviklingslande i Afrika , Vestindien og Stillehavet . Det begyndte med Yaound-konventionen og er siden 1975 udvidet med i alt fire Lom-konventioner .
Lom I blev indget mellem 46 AVS-lande og ni medlemsstater af det davrende Europiske Fllesskab .
Cotonou-aftalen er i mellemtiden indget mellem 77 AVS-stater og 15 EU-medlemsstater .
Men vigtigere end den geografiske udvidelse er dog det mere brede indholdsmssige grundlag .
Efter stblokkens fald og de politike omvltninger , der skete i hele verden , alts ogs i AVS-staterne , fik den politiske og handelspolitiske dimension strre betydning .
Respekt for menneskerettigheder og anvendelse af demokratiske retsstatsprincipper , god regeringsfrelse og styrkelse af det civile samfund er vigtige punkter i traktaten , og en krnkelse af disse kan straffes med sanktioner .
<P>
Den politiske dialog , der er fastsat i Cotonou-aftalen , og den ligeledes forankrede forpligtelse til at arbejde for fredskonsolidering og forebyggelse og lsning af konflikter samt fattigdomsbekmpelse som hovedmlet er vigtige instrumenter i AVS-samarbejdet , selv om det desvrre ikke er en garanti for succes .
Som stikord til dette m det vre tilstrkkeligt at nvne Sudan , Afrikas Horn , Congo , Zimbabwe , islam , hiv og aids .
Den parlamentariske opflgning p AVS-samarbejdet er en verdensmodel .
Den blev opprioriteret p baggrund af Cotonou-aftalen . Det styrker ud over den parlamentariske karakter dens rolle som et bent diskussionsforum og kontrolorgan .
Ogs det er en del af Cotonou-aftalens nye kvalitet , og det gr det let for gruppen at kunne stemme for denne aftale .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Vil Cotonou-aftalen vre mere frugtbar end de forudgende Lom-konventioner ?
Den nye samarbejdsaftale med AVS-staterne beror p de erfaringer , der hidtil er hstet , og vidner om nye tanker p omrder som handel , god forvaltning , bistand og civilsamfundets rolle .
Der kan altid peges p kritisable aspekter , men vores kollega , hr . Rod , skyder efter min opfattelse over mlet med sin altfavnende betnkning .
Hr . Rod fremstiller i sin analyse Europa som den onde selv , mens AVS-staterne ophjes til helgener .
De ulykkelige , voldelige konflikter skyldes fattigdommen , og denne skyldes det rige Vesten .
S enkelt tegner billedet sig imidlertid ikke .
Det er ikke rimeligt at hvde , at Cotonou-aftalen blot vil fre til uhmmet liberalisme .
Aftalen lgger ganske vist , og med rette , stor vgt p inddragelsen af andre aktrer end blot de lokale myndigheder , herunder inddragelse af ngo ' er og den private sektor .
Ikke kun donorlandene , men ogs udviklingslandene selv m forst at tage ved lre .
Det er derfor ogs positivt , at Cotonou-aftalen appellerer til landenes ansvarlighed .
Det er rimeligt , at bistanden ydes under hensyntagen til modtagerlandenes resultater .
Et godt resultat p lang sigt afhnger ikke blot af os , men frem for alt af partnernes egen vedholdende indsats .
Er kommissr Nielson ikke enig med mig i dette synspunkt ?
<P>
Den forvaltningsmssige kapacitet er afgrende , hvis der skal opns resultater .
Og ikke mindre afgrende er det at imdeg magtmisbrug og krnkelse af menneskerettighederne .
Den brede dialog er derfor efter min opfattelse ogs det centrale element i Cotonou-aftalen .
Det er vigtigt , at EU og AVS-partnerne ikke lader det blive ved gode hensigter .
Europa m gennemfre radikale reformer af udviklings- , handels- og landbrugspolitikkerne , og AVS-staterne m stte alt ind p at sikre demokratisering , politisk stabilitet og konfliktforebyggelse for dermed at kunne udvikle landene ogs i social henseende og sikre , at disse fremstr som fuldgyldige handelspartnere .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske Didier Rod med det fremragende arbejde , som han har udfrt i denne sag , og fremhve , at jeg i alt vsentligt deler de synspunkter , der er indeholdt i den begrundelse og de konklusioner , som han har foreslet , og som vi har vedtaget i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<P>
Jeg vil derfor begrnse mig til nogle kortfattede betragtninger .
For det frste for at sige , at jeg mener , at den nye aftales strste succes ligger i selve det , at den er blevet opnet , fordi der var s mange , s lange og s vanskelige forhindringer at overvinde , for at det kunne lykkes .
Vanskeligheder og forhindringer , der begyndte at aftegne sig ved afslutningen af AVS-samarbejdet , og som kulminerede i det lidet betimelige migrationssprgsml , der frst blev rejst i forhandlingernes slutfase .
At de blev afsluttet , og dt i form af en ny aftale for en periode af 20 r , er i sig selv og for mig at se noget af det allermest positive , som der br lgges vgt p .
<P>
Der er dog ogs egentlige indholdsmssige begrundelser .
Det glder eksempelvis det strre nske om det civile samfunds deltagelse , isr hvis dette forsts i bred betydning og ikke kommer i konflikt med det samarbejde og den sttte , som br ydes AVS-landenes centraladministrationer , der ofte lider under stor strukturel svaghed .
Det glder ogs regionaliseringen , hvis den fres ud i livet med forsigtighed , hvis den ikke ptvinges , og hvis den ikke betyder en unskelig fragmentering af AVS-landene .
<P>
Der er imidlertid ogs elementer i denne nye aftale , som vi finder bekymrende .
For det frste den systematiske brug af betingelser og ensidige mlstninger , der ud over at vre nedvrdigende for et partnerskab , som skulle foreg mellem ligemnd , ogs kan stte sprgsmlstegn ved AVS-landenes muligheder for selv at beslutte deres udviklingspolitik .
For det andet den hastige tilslutning til WTO ' s liberaliseringslogik , der som bekendt har vret srlig negativ for de mindre udviklede lande .
Det er aspekter , som vi ikke br overse , og som sammen med EU ' s orientering mod st - hvor jeg erindrer om , at ingen AVS-lande mere er p listen over de 10 lande , der har mest ud af samarbejdet med EU - kan vre til skade for et partnerskab , som vi gerne vil se blive frugtbart , til gensidig fordel og i stand til at bryde den cyklus af svag udvikling og enorm fattigdom , der hrger disse lande .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , denne forhandling er primrt udtryk for , at vi p ny stter sprgsmlstegn ved visse forhold .
Forhandlingerne om Cotonou-aftalen blev afsluttet for nsten to r siden .
Det er imidlertid mit hb , at Rdet vil tage hr . Rods betnkning til sig .
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren for den klare analyse , der foretages i betnkningen .
Der er fortsat eksempler p manglende konsistens i Cotonou-aftalen , hvilket sammen med den manglende vilje til at bekmpe underudvikling , hvis det indebrer opgivelse af egne interesser , bevirker , at ordfreren ser pessimistisk p mulighederne for , at dette udviklingsprojekt lykkes .
Jeg tilslutter mig dette synspunkt .
Jeg kan dog kun delvis tilslutte mig tanken om en udvikling i retning af integration i verdenshandelssystemet i stedet for en ndring af dette system til fordel for de fattigste .
Bistand uden handel giver ganske vist ikke strre udbytte , men handel er ikke et universalmiddel til sikring af udvikling .
<P>
Afslutningsvis enkelte bemrkninger om de fremtidige regionale handelsaftaler .
Set fra WTO ' s synsvinkel er dette ikke meget andet end en viderefrelse af Lom-konventionerne .
Jeg vil imidlertid gerne pege p en andens synsvinkel , nemlig den udviklingsmssige .
Jeg er ikke sikker p , at de regionale konomiske partnerskabsaftaler kommer vores partnere til gode .
Isr de mindst udviklede lande nyder kun ringe gavn heraf .
Endvidere kunne man forestille sig , at der opstod interessemodstninger landene imellem inden for de mere eller mindre arbitrrt etablerede regioner .
Dette str i direkte modstrid til EU ' s hjt prioriterede konfliktforebyggende politik .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr Nielson , kre kolleger , den nye aftale om samarbejde og udvikling , Cotonou-aftalen , er en vsentligt forbedret ramme for samarbejdet med AVS-staterne .
Vi sttter eftertrykkeligt denne aftale . De vsentlige indholdsmssige og politiske forbedringer kan fres tilbage til forslag fra Europa-Parlamentet .
Derfor er vi ikke enige i ordfrerens meget kritiske vurdering og begrundelse .
Vi mener sgar , at dette er et ret stort vrngbillede .
<P>
Jeg vil gerne fremfre tre meget positive punkter i forhold til ordfrerens analyse .
For det frste er indsttelsen af en parlamentarisk forsamling et virkeligt fremskridt . Derfor br det kun vre frit valgte parlamentsmedlemmer , der spiller en rolle p AVS-siden efter en passende indkringsfase , og ikke lngere ambassadrer , som det til dels hidtil har vret .
I den nye forretningsorden for vores paritetiske forsamling skal dette princip ikke blot vre fastlagt , men det skal ogs praktiseres .
Vi vil stemme imod at godkende en hvilken som helst AVS-ambassadr , hvis han f.eks. fortrnger frit valgte afrikanske medlemmer .
<P>
Det andet punkt er en regional omlgning af samarbejdet . Det vil stoppe den konomiske opsplitning af stater i Afrika , og det kan ligeledes fres tilbage til forslag fra Europa-Parlamentet .
Regionale frihandels- og samarbejdsaftaler skal fremover vre kernen i vores samarbejde .
Vi insisterer p , at vores regionale parlamentariske samarbejde begynder endnu i r lokalt , f.eks. i forbindelse med vores mde , der afholdes i Cape Town i marts med det Sydlige Afrika eller i lbet af ret med Det Vestafrikanske konomiske Fllesskab .
<P>
For det tredje sttter vi , at demokrati- og menneskerettighedsklausulen styrkes . Vi mener , at det handler om at f den gennemfrt hurtigt .
Som eksempel kan jeg nvne Nigeria , Togo og Zimbabwe .
Vi hber , at vi dermed omsider nr til et virkeligt parlamentarisk partnerskab med vores afrikanske parlamentsmedlemmer og andre AVS-parlamentsmedlemmer .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , vores ven hr . Rods henstilling til Parlamentet om at ratificere Cotonou-aftalen er ledsaget af en udtmmende analyse af aftalen , dens betydning og nye elementer , og det er en kritisk analyse , som vi er enige i , af samme grunde som ordfreren tilkendegiver : Traktaten er ufuldstndig , og man har allerede observeret mangler under dens forelbigt korte liv .
Alligevel vil vi sttte og fremme ratificeringen .
<P>
Aftalen er blevet indget i en verden , der har ndret sig siden den frste Lom-konvention , men under de nuvrende verdensforhold er de konomiske instrumenter ikke lngere nok til at styre globaliseringen i retning af retfrdighedens ml .
Det er ogs ndvendigt at have politiske samarbejdsinstrumenter .
Og derfor skal vi byde denne aftale velkommen og udnytte den bedst muligt , selv om den har mangler .
<P>
Europa-Parlamentets rolle i aftalen skal ikke vre begrnset udelukkende til kontrol med den Europiske Udviklingsfond .
Jeg tror , at vi kan foretage os vigtige ting med denne aftale .
For indevrende kan vi udbrede de positive elementer og f ratificeret aftalen i vores nationale forsamlinger .
Halvandet r efter undertegnelsen er det skandalst , at tilsyneladende kun tre af De 15 har ratificeret aftalen .
<P>
En anden positiv ting er konsolideringen af de nationale parlamenter i AVS-landene , og den effektive arbejdsgang .
Som noget nyt i aftalen understreger hr . Rod det civile samfunds inddragelse , han anerkender statens altid vigtige rolle , men i staten er det parlamenternes effektivitet , der er den bedste garant , nr man skal undg nd , bekmpe korruption og skabe et effektivt samarbejde , og det er jo det underliggende ml med Cotonou-aftalen .
Vi sttter vores partneres parlamenter , og Den Paritetiske Parlamentariske Forsamling AVS-EU vil kunne gennemfre den demokratiske kontrolfunktion , som aftalen anbefaler .
<P>
Hr . Rod stiller det store sprgsml : Vil vores samarbejde inden for Cotonou-aftalen fre til vores AVS-partneres udvikling , eller blot indfre den liberale model i de pgldende lande ?
Og vil den liberale model kunne garantere en retfrdig udvikling ?
Jeg tror ikke , det alene er nok .
Og derfor skal vi arbejde p , at denne Cotonou-aftale , ud over at vre en ramme for handelsmssige forbindelser , bliver et instrument for ordentlige og retfrdige politiske og konomiske forbindelser med AVS-landene , og at vores samarbejde med dem kommer til at danne en grundpille for den solidariske og demokratiske verdensorden , vi har brug for , og som vi har forpligtiget os til , i hvert fald i min gruppe .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg bifalder hr . Rods betnkning og er enig med ham i , at fornyelsen af rammeaftalen om samarbejdet mellem AVS- og EU-staterne bedst behandles p baggrund af udfordringerne i forbindelse med globaliseringen , den konomiske liberalisering og Europa-Kommissionens reform af bistanden til tredjelande .
Over 18 mneder efter undertegnelsen af Cotonou-aftalen kan vi nu begynde at vurdere aftalen ved at se p de fremskridt , der er gjort for at omstte den til virkelighed .
<P>
Trods de strke sider var den tidligere Lom-konvention ikke tilstrkkelig p isr et punkt , nemlig fattigdomsbekmpelsen .
Jeg bifalder i hj grad , at fattigdomsbekmpelsen fremmes som et af de primre ml i den nye partnerskabsaftale , men vi skal sikre , at det ogs afspejles i Kommissionens programmer via landestrategidokumenterne .
<P>
Jeg m beklageligvis melde , at de strategidokumenter , der er gennemget hidtil , viser , at transportsektoren modtager 35 % og makrokonomisk sttte p 25 % af al programmerbar bistand .
Vi har i Udvalget om Udvikling og Samarbejde utallige gange understreget behovet for at overfre ressourcer til grundlggende sundhed og uddannelse , hvis vi mener det alvorligt med fattigdomsbekmpelsen .
Det er p sin plads at understrege dette igen her til aften .
<P>
Den anden vigtige forskel fra Lom vedrrer det civile samfunds deltagelse .
Hvad kan vi forvente af resultater , nr vi hrer , at det civile samfund endnu ikke er blevet involveret p en reel og fornuftig mde ?
Jeg er skuffet over at se , at kun 2 % ud af 15 % af ressourcerne er blevet tildelt til kapacitetsskabelse i de hidtil udarbejdede landestrategidokumenter .
Skyldtes det , at organisationerne i civilsamfundet ikke blev hrt , eller at civilsamfundet har en meget lav absorptionshastighed ?
<P>
Cotonou-aftalen foreskriver , at civilsamfundets deltagelse br ske nedefra og op , men uden kapacitet er det umuligt .
<P>
Afslutningsvis , ved at ppege nogle af de praktiske udfordringer , vi str over for , hverken vil eller nsker jeg at rakke ned p de fantastiske resultater , der er net under forhandlingerne og med undertegnelsen af aftalen .
EU-AVS-partnerskabet er fortsat en model for samarbejdet mellem Nord og Syd i vores del af verden , som vi fejrer p ordentlig vis med afstemningen om ratificeringen i Europa-Parlamentet i denne uge .
<SPEAKER ID=231 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske parlamentsmedlemmerne med dette vigtige skridt i processen med godkendelsen af Cotonou-aftalen .
<P>
De ved alle , hvor vigtigt det er at afslutte ratificeringsprocessen for at kunne gennemfre aftalen fuldt ud , herunder det finansielle element .
De ved ogs , hvor vigtigt AVS-EU-forholdet er inden for rammerne af Fllesskabets udviklingspolitik .
<P>
Et meget vigtigt aspekt er , at teksten i Cotonou-aftalen er en forhandlingstekst .
Det afspejles ogs indirekte i kommentarerne fra mange i denne drftelse om , at aftalen er lidt af en prstation .
Vi opnede den gennem reelle forhandlinger .
Det er det , hr . Howitt ppegede ved at prsentere den som en model for et mere globalt forhold mellem Nord og Syd .
Der er mange mangler , og en stor del af kritikken skyldes , at den stadig er meget ambitis og vanskelig at gennemfre .
Det skyldes vores forventninger til , hvad vores partnerlande lgger i programmeringsprocessen .
Det er ikke noget , vi alene afgr , hvilket til dels er min reaktion p hr . Howitts kommentarer .
<P>
Jeg vil nu kort kommentere betnkningen .
Jeg finder holdningen til handelsdimensionen i Cotonou-aftalen interessant , om end jeg ikke er enig i det hele .
Vist er evalueringen i betnkningen af den konomiske ordning og handelsordningen i henhold til Cotonou-aftalen baseret p et politisk synspunkt om udvikling og forbindelser mellem Nord og Syd .
Vi er f.eks. ikke enige med betnkningen i , at Cotonou-aftalen kun undfanger " udvikling via markedets love " .
Vi mener , at Cotonou-aftalen opstiller omfattende rammer , der integrerer handel som et blandt flere instrumenter for at fremme en bredygtig udvikling .
Hovedelementet i de fremtidige handelsforbindelser bliver konomiske partnerskabsaftaler , der strber efter at skabe gunstige betingelser for at ge bde omfanget af og fordelene ved handel .
<P>
Det er sandt , at forhandlingerne om regionale konomiske partnerskabsaftaler vil vre rettet mod en progressiv og fleksibel liberalisering af samhandelsstrmmene og mod integrationen af AVS-landene i verdenskonomien .
Men det bliver i overensstemmelse med deres udviklingsniveau og under hensyntagen til de handelsmssige foranstaltningers socio-konomiske flgevirkninger .
De regionale konomiske partnerskabsaftaler baseres p regional integration og p en styrkelse og uddybning af de nuvrende regionale integrationsinitiativer .
Det er ogs en af grundene til , at jeg ikke deler hr . Belders synspunkt om , at disse initiativer kan udgre en risiko i forbindelse med forebyggelsen af konflikter .
Vi forventer helt klart , at dette regionale samarbejde bliver en del af konfliktforebyggelsen , og at det styrker den .
Det siger erfaringen os .
<P>
De regionale konomiske partnerskabsaftaler tilknyttes ogs omfattende konomiske og sociale foranstaltninger , som kan finansieres via EUF .
Det afspejles ikke i tilstrkkelig grad i betnkningen .
<P>
Visse udtalelser i betnkningen kunne efter vores mening vre mere prcise .
F.eks. er henvisningen til EU ' s eksport af oksekd til Vestafrika srdeles kritisk over for erstatningen af lokalt oksekd med EU-oksekd .
Dette argument er imidlertid baseret p EU ' s eksport fra 1981-91 .
Vi er nu i 2002 , og EU ' s eksportpolitik over for udviklingslandene er blevet ndret i de senere r .
Siden starten af 1990 ' erne har vi navnlig reduceret eksportrestitutionerne til oksekdeksporten til Vestafrika , netop for at undg , at lokalt oksekd erstattes med EU-oksekd .
EU ' s oksekdeksport til ECOWAS-landene er som flge heraf faldet markant fra 54.000 t i 1991 til kun 1.600 t i 2000 .
Det er et klassisk tilflde .
Der har vret en rkke af dem under drftelserne om kohrens .
De fleste er gamle sager , som er blevet lst , men der er andre srdeles vigtige problemer , der skal drftes inden for rammerne af drftelserne om kohrens , hvorfor jeg kraftigt opfordrer alle under denne forhandling til at stte fingeren p de virkelige problemer i stedet for kun at fremture med arkologisk materiale .
<P>
Der er ogs en del forvirring i betnkningen om handelsforbindelserne med de mindst udviklede lande .
Det angives , at de mindst udviklede lande automatisk ville vlge initiativet " Alt undtagen vben " , hvorimod de AVS-lande , der ikke hrer til blandt de mindst udviklede lande , har valget mellem konomiske partnerskabsaftaler og den generelle toldprferenceordning .
Det er ikke tilfldet , tvrtimod .
Det er vigtigt at understrege , at de mindst udviklede lande bliver en del af de regionale konomiske partnerskabsaftaler .
Disse tackler alle handelshindringer , herunder sprgsml som sundhedsforanstaltninger og plantesundhedsforanstaltninger eller tekniske handelshindringer og kommer til at bygge p de eksisterende regionale integrationsinitiativer .
Begge er srdeles relevante for de mindst udviklede lande .
<P>
Lad mig endelig understrege , at de regionale konomiske partnerskabsaftaler skal integreres i udviklingsstrategierne for AVS-landene og EU .
Det er derfor vigtigt , at forhandlingerne om de regionale konomiske partnerskabsaftaler og gennemfrelsen p den ene side og udviklingspolitikker p den anden side sttter hinanden , og at der inkluderes passende EU-sttteforanstaltninger i regelmssig EUF-finansiering .
De regionale konomiske partnerskabsaftaler opstiller rammerne for en handelspolitik , som skal vre fuldstndig i overensstemmelse med udviklingspolitikkerne .
<P>
Det er sandt , at mlstningerne p dagsordenen for Cotonou-aftalen er ambitise , men ikke at gre noget og fortstte som hidtil indebrer store risici og vender efter al sandsynlighed ikke den konomiske marginalisering af AVS-landene .
Nr vi ser p det , der er gjort hidtil p basis af tidligere instrumenter , str dette helt klart .
Cotonou-aftalen indeholder instrumenter til at hjlpe AVS-landene med at blive integreret i verdenskonomien og mindske fattigdommen .
Vi skal udnytte dem bedst muligt .
Det ville vre en misforstelse at tro , at denne aftale og instrumenterne alene kan klare det .
Der er meget gode grundlggende rsager til , at disse fattige lande ikke er blevet integreret i verdenskonomien .
Der er nogle reelle problemer .
<P>
Betnkningen er skrevet , som var det en realistisk antagelse , at vi nemt kunne have konfronteret og ndret mange af de underliggende globale sprgsml som en del af forarbejdet til og forhandlingerne bag Cotonou-aftalen .
Jeg hber , at det ikke kommer som et chok for nogen , nr jeg siger , at det ikke er tilfldet .
Det har aldrig vret en mulighed at tilbyde AVS-landene rammer for konomisk udvikling , som ikke var baseret p det faktum , at markedskonomien er kommet for at blive .
Men det er ikke det samme som at sige , at markedet er den eneste metode .
Kommissionen er ikke enig i den udtalelse .
Alle bestrbelserne p AVS-EU-samarbejdet , og vores vrige bestrbelser p et globalt udviklingssamarbejde , er bevis p , at vi forsger at gre noget , som ikke kunne vre gjort , hvis udviklingen var overladt til markedet .
Det er grunden til , at vi gr det .
Lad mig afslutte i en mere forsonlig tone ved at citere fra konklusionen i betnkningen , som jeg i hj grad sttter .
" For eksistensen af den nye samarbejdsaftale mellem AVS og EU er i sig selv en sejr .
Desuden indeholder den nyskabende elementer , som br fortolkes og anvendes konstruktivt .
For s vidt som Europa-Parlamentet ikke har magt til at ndre denne tekst , er det vsentligt at arbejde p at f det bedste ud af den , for at bistanden reelt kan bidrage til , at AVS-landenes befolkninger fr det bedre under hensyn til deres fdevare- , sundheds- , uddannelsesbehov m.v. " Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig .
Vi bifalder denne konklusion .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med p Kommissionens vegne at give udtryk for stor tilfredshed med , at Europa-Parlamentet nu har afsluttet sin del af processen , og vi hber at se en generel afslutning hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.30 )
