<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
- Protokollen fra mdet torsdag den 13. december 2001 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , jeg har et sprgsml vedrrende det fuldstndige forhandlingsreferat . Sidste onsdag aften meddelte nstformand Onesta , at der torsdag morgen skulle stemmes om en uopsttelig forhandling om den europiske arrestordre .
Torsdag morgen anmodede hr . Watson , formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , plenarforsamlingen om at stemme om en uopsttelig forhandling om - og jeg citerer fra det fuldstndige forhandlingsreferat - " two framework decisions from the Council , one on combating terrorism , the other on a proposal for a European arrest warrant " .
<P>
Total forvirring .
Det viser , at den beslutning , som blev truffet sidste torsdag , var alt for forhastet og uovervejet .
Fru formand , kan De p grundlag af det fuldstndige forhandlingsreferat redegre for , hvilke emner vi prcist frer en uopsttelig forhandling om ?
Og nu , hvor vi er i gang med klargrelserne , kan De s garantere , at teksten om den europiske arrestordre , som vi kunne stille ndringsforslag til indtil sidste torsdag kl . 16.00 , stadigvk er den samme tekst og ikke er blevet ndret i weekenden ?
Hvis det er tilfldet , gr vi os i dag endnu en gang helt til grin .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Fru Buitenweg , jeg kan fortlle Dem , at det kun drejer sig om den europiske arrestordre . Det er det , det drejer sig om .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Som De ved , er det s godt som sidste gang , at jeg har den re at prsidere over Parlamentet .
Jeg stter pris p at gre det i forbindelse med det ekstraordinre mde , hvor hr . Verhofstadt , formanden for Rdet , kommer og fortller os om mdet i Laeken og om et belgisk formandskab , der har vret helt enestende .
<P>
Jeg holder ikke nogen tale .
Jeg vil blot endnu en gang af hjertet takke Dem for den tillid , De viste mig den 20. juli 1999 , da De valgte mig til formand for Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg har ptaget mig dette hverv med beslutsomhed , med lidenskab og med det ml for je hele tiden s loyalt som muligt at reprsentere strstedelen af Parlamentets overbevisninger og holdninger .
<P>
I den forbindelse har jeg altid kunnet vre stolt af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne have lov til at rette en srlig tak til generalsekretren , Julian Priestley , og samtlige medarbejdere i Parlamentet , som har bistet mig med en ekstraordinr motivation og et ekstraordinrt venskab .
<P>
Jeg takker Dem , kre kolleger , for den sttte De har ydet mig i alle situationer , og jeg nsker min efterflger et lige s aktivt og lykkeligt formandskab , som det jeg har haft .
<P>
( Kraftigt bifald ) Tak kre kolleger ! Tusind tak .
<P>
( Stende bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Verhofstadt">
Fru formand , jeg vil gerne som formand for Rdet frst og fremmest give udtryk for min taknemmelighed , men ogs for min beundring for Deres formandskab .
Under Deres ledelse har Europa-Parlamentet udfrt en imponerende politisk opgave , men isr en imponerende lovgivningsmssig opgave .
De har selv udfrt et stykke pionerarbejde , bde p det eksterne plan , men ogs for EU .
Allerede lnge inden krisen i Afghanistan henledte de EU ' s opmrksomhed p dette sprgsml , og De havde allerede indledt kampen for de afghanske kvinders skbne .
<P>
Deres rolle i udarbejdelsen af chartret om grundlggende rettigheder m ikke undervurderes , og det vedrrer alle EU-borgere .
<P>
Under mdet i Laeken brugte vi den model for et konvent , som De er en af ophavsmndene til .
I flere henseender har De forberedt Europa-Parlamentet p den nye tid , der kommer til at prge forholdet mellem institutionerne .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne takke Dem varmt for det fremragende samarbejde mellem Parlamentet og Rdet under Deres formandskab .
Mange tak for alt dette !
<SPEAKER ID=6 NAME="Prodi">
Fru formand , jeg vil gerne rette en varm tak til Dem og tilslutte mig den ros , man gav Dem og de resultater , De har opnet i Deres periode som formand for Europa-Parlamentet .
Det har vret nogle meget vigtige r , hvor vi har indledt de debatter , der er af afgrende betydning for EU ' s fremtid .
I den forbindelse har De spillet en meget aktiv rolle , hvor De har vret opmrksom , lydhr og imdekommende over for den europiske befolknings nsker og alles behov .
<P>
Som vi kan se , er det sledes ikke kun Parlamentet , men ogs Kommissionen , som er Dem taknemmelig for denne konstante og effektive indsats .
Her vil jeg navnlig gerne understrege Deres store bevidsthed , som kommer til udtryk i den gentagne afvisning af enhver form for vold og ikke mindst terroristisk vold .
Fru formand , Deres indlg har en moderat tone , men et klart og strkt indhold , og de har opmuntret og stttet alle europiske demokrater i deres kamp for en fredelig sameksistens mellem vores borgere .
<P>
Jeg nsker Dem alt det bedste for fremtiden , og jeg er sikker p , at det vil vre til gavn for EU , som De har gjort s meget for i disse to et halvt r .
Tak , fru formand ,
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Kre fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , tidspunktet er kommet til at takke vores formand , Nicole Fontaine , som kommer fra vores gruppe , meget , meget hjerteligt for den lidenskab - det har hun netop selv sagt - hvormed hun har udvet sit embede gennem to et halvt r .
<P>
Kre fru formand , De flger i rkken efter Louise Weiss og Simone Veil .
Louise Weiss , Simone Veil og Nicole Fontaine , det er tre store kvindelige formnd for Europa-Parlamentet .
Vi sprger i dag : Hvad var de mest fremtrdende kvaliteter ved Deres formandskab ?
Den frste er , at De altid har sat og fortsat stter fllesskabstanken , handling gennem de europiske institutioner , i centrum for Deres politik , og det vil i frste rkke sige Europa-Parlamentet , som De - og det er den anden bemrkning - altid har reprsenteret meget vrdigt i offentligheden , men ogs p topmderne .
Nr fotografiet fra Laeken nu viser Dem mellem den belgiske konge og den franske prsident , er det et udtryk for Deres gennemslagskraft .
<P>
For det tredje - og her har De vret et eksempel som f andre - har De kmpet mod enhver form for terrorisme , naturligvis isr mod terrorismen i Spanien , men ogs alle andre steder i verden .
Deres indbydelse til kommandant Massoud var en af Deres store beslutninger , hvormed De samtidig foregreb det , som er sket i Afghanistan .
Vi har sledes alle sammen anledning til at takke Dem hjerteligt i dag !
De har naturligvis hele tiden vret fuldgyldigt medlem af vores gruppe , ogs som formand , men De vender nu , nr De overdrager formandskabet i januar , tilbage til arbejdsstrukturerne i vores gruppe , og De kommer s til at flankere den tidligere formand for Europa-Parlamentet , som vi stter lige s hjt , Jos Mara Gil-Robles Gil-Delgado .
Vi glder os over , at vi s vil have Dem hos os i det daglige arbejde , ligesom Jos Mara Gil-Robles Gil-Delgado .
Vi byder Dem hjertelig velkommen tilbage i vores gruppe , og vi siger Dem oprigtig tak for Deres overbevisende arbejde , rede , kre fru formand Nicole Fontaine !
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , frst vil jeg tillade mig at sige , kre Nicole , at jeg forstr Deres flelser i dag .
<P>
Det er klart , at vores politiske gruppe , socialisterne , ikke har valgt Dem .
Men i dag kan jeg i min gruppes navn sige , at jeg takker Dem for Deres formandskab .
<P>
<P>
...
og at De er velkommen blandt os , for vi er alle medlemmer af Europa-Parlamentet , der netop arbejder for en smuk sag , som i dag oplever et historisk vendepunkt .
Jeg tror , at De i lbet af Deres formandskab frst og fremmest har bevist Deres tilknytning til frihedens og demokratiets sag , ikke blot uden for EU , men ogs inden for EU , og det vil jeg takke Dem for .
<P>
Derudover har De deltaget i kampen for frihed og demokrati imod terrorisme , der er blevet til en verdensomspndende fare . Dette er allerede blevet sagt , men det kan ikke understreges kraftigt nok .
De har ogs kmpet for at sikre , at EU gr fremskridt , og man accepterer mere og mere , at denne institution tager den udviklende proces til sig , som kendetegner vores lande , det vil sige en ben og demokratisk debat .
Jeg tror ogs , at vi skal hylde og takke Dem for Deres sttte til konventet som metode , hvor de to sjler for demokratisk legitimitet mdes .
<P>
Med hensyn til de sprgsml , som vi har vret uenige om , fru formand , har De haft Deres meningers mod .
Og vi har haft vores meningers mod .
Men under alle omstndigheder s tror jeg , at dette ogs har hjulpet med til at fremme den sag , der samler os alle i Parlamentet , nemlig kampen for demokratiet , for et demokratisk EU , der ikke blot reprsenterer vores folk , men ogs vores borgere .
Mange tak , fru formand !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , kre Nicole , min gruppe stttede Dem , da De tiltrdte .
Det gjorde vi med stolthed , og jeg er ogs i dag stolt over Deres resultater efter to og et halvt r .
De har vret en fremragende reprsentant for Parlamentet , og De fortjener ros og sttte fra alle her i salen .
<P>
De overtog formandsposten i en meget vanskelig periode , hvor der var et drligt forhold mellem EU ' s to vigtigste institutioner , Kommissionen og Parlamentet .
Efter min mening er det lykkedes Dem at genoprette et effektivt og betydeligt samarbejde , som er alfa og omega for en velfungerende fllesskabsmetode .
Tak for det .
Det var en strategisk prstation af vsentlig betydning for Europa og ikke kun for Europa-Parlamentet .
<P>
Under Deres formandskab har vi i imponerende grad get vores arbejdstempo i den flles lovgivning , og det skyldes god styring af vores dagsorden .
De har utrtteligt forsvaret og fremmet chartret om grundlggende rettigheder , og det skal De have ros for .
De har vist en srlig styrke i bekmpelsen af terrorisme og har sledes bidraget med vrdighed til Parlamentets demokratiske forml .
De argumenterede strkt for et konvent .
For 12 , 11 eller 10 mneder siden var De den eneste , der argumenterede for det .
Nu har De sat standarden , og det takker vi Dem for .
<P>
Der har vret uoverensstemmelser under Deres formandskab , og jeg er enig med Enrique Barn Crespo i , at De i hvert fald har haft Deres meningers mod .
Jeg har altid syntes , at De i disse situationer handlede bde modigt og konsekvent .
For mig er det et udtryk for Deres store personlighed og styrke som formand .
<P>
Som kvindelig formand har De forstet at handle som bde kvinde og formand .
De har reprsenteret den store del af Europas folk , som i hj grad er underreprsenteret , ikke alene p folkevalgte poster , men ogs i mange andre dele af den offentlige forvaltning og den offentlige sektor i det hele taget .
<P>
Tak for alt , hvad De har gjort for Europa-Parlamentet .
Tak for den styrke og det kvindelige islt , De har bidraget med i Deres hje embede . Vi nsker Dem held og lykke i fremtiden .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , kre Nicole , jeg vil ogs p min gruppes vegne takke Dem for de to og et halvt r .
Srligt vil jeg sige , at vores gruppe virkelig har vret stolt af Dem , hver gang De har forsvaret menneskerettighederne i verden .
De har hurtigt taget stilling til situationer , hvor menneskeliv har vret truet .
Jeg husker ogs det tilflde , hvor nogle ghanesiske brn omkom i et flys lastrum , og de sendte et budskab til Europa .
De ville fortlle , hvor vanskelig situationen i Ghana var .
De tvede ikke med hurtigt at tage stilling til sagen .
De inviterede ogs general Massoud inden for i Parlamentet sidste forr , ganske som om De havde set , hvad der var ved at ske , og De stillede Dem modigt op ved siden af ham .
Jeg er helt sikker p , at De p denne mde ogs mange gange har bragt Deres egen personlige sikkerhed i fare , og dette mod skal De have stor tak for .
Europa-Parlamentet , som har nsket at optrde som EU ' s moralske samvittighed , har i lbet af Deres formandsperiode virkelig fet et ansigt udadtil , og det ansigt er Deres ansigt , tak for det !
De har ogs modigt afspejlet Parlamentets flertals holdning i situationer , hvor det ikke har vret s let .
Jeg husker , da man talte om strigs nye regering . De fortalte , hvad flertallet i Parlamentet flte , og De fortalte , at vi ikke helt havde haft hjertet med i sagen .
Den situation kan heller ikke have vret let for Dem .
<P>
Men nu ndres situationen i sandhed , der kommer nye personer til , og jeg vil nske Dem alt godt i fremtiden .
Mske vil De - sledes som man ogs fra min gruppes side allerede har foreslet - blive et strlende ansigt i det fremtidige konvent .
Netop en skikkelse af Deres beskaffenhed ville jeg gerne se i spidsen for det .
Nu er jeg ikke sikker p , at jeg er tilfreds med det , der er blevet sat i vrk , men jeg nsker Dem alt godt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , det er ikke en hemmelighed for nogen , at hverken min gruppe , for en stor dels vedkommende , eller jeg selv bidrog til Deres valg for to et halvt r siden .
Grunden dertil er , at et velfungerende demokrati set med vores jne er baseret p det udtryk for pluralisme , der karakteriserer vores samfund .
Jeg har det kun s meget desto bedre med at sige , at min gruppe og jeg selv stter stor pris p Deres formandskab i mange henseender .
<P>
De har formet at vise retfrdighed , at respektere flsomme holdninger , selv om de har vret i mindretal , og at undg politisk diskrimination .
Det har ikke altid vret tilfldet i Parlamentet .
Deres holdning fortjener s meget desto mere at blive understreget .
<P>
De var ligeledes i stand til at indtage kontroversielle holdninger , som gr Dem re , da de grundlggende vrdier , som EU pberber sig , var p spil .
Det krvede mod at tage parti . Det har De haft .
Mere generelt kan man sige , at selv om vi selvflgelig ikke altid har vret enige i Deres offentlige erklringer , eftersom de afspejler strstedelen af Parlamentets holdning , der desvrre alt for ofte afviger fra vores , har De formet at give denne institution et vrdigt image , hvis vigtigste jeblik var den fantastiske ceremoni i forbindelse med overrkkelsen af Sakharovprisen .
De nskede den sledes , og Deres tale og velvalgte ord p Rdets mde i Laeken forstrkede blot indtrykket .
<P>
For alt dette og for vores fremragende samarbejde , tak !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , p min gruppes vegne vil jeg ogs gerne takke Dem for Deres store indsats for Europa-Parlamentet i de sidste to og et halvt r . I den periode har vi oplevet en vsentlig politisk udvikling , isr siden september i r .
Jeg tilslutter mig fuldt og helt alle de mange velfortjente komplimenter til Dem fra de andre gruppeformnd her i dag .
<P>
Formandskabet for Europa-Parlamentet skal afspejle alle medlemmernes synspunkter . Jeg er meget glad for , at De , fru Fontaine , i Deres embedsperiode har gjort en ekstraordinr indsats for at sikre , at alle vores synspunkter blev reprsenteret ved de mange lejligheder , hvor De skulle leve op til dette ansvar .
<P>
Held og lykke i fremtiden .
De har reprsenteret os med stor vrdighed og har hele tiden vist stor respekt for alle medlemmer af Parlamentet .
De meldte klart ud p vores vegne , da der var brug for en klar udmelding i bekmpelsen af terrorisme og beskyttelsen af menneskerettigheder .
Det er et meget vigtigt omrde for Parlamentet , hvor vi vinder mere og mere international respekt .
<P>
Det har vret en glde og et privilegium at have haft Dem som formand i de sidste to og et halvt r . Personligt vil jeg sige , at jeg , som stttede Dem ubetinget p den vigtige dag i begyndelsen af Deres embedsperiode , med stor glde har konstateret , at De har udfrt Deres embede p en mde , som har oversteget alle mine forventninger og hb .
<SPEAKER ID=13 NAME="Bonde">
Fru formand , de fleste i min gruppe var med til at sikre Deres valg i 1999 .
Jeg anbefalede Dem og stemte ogs personligt p Dem , fordi jeg fandt det vigtigt at bryde 10 rs kartelaftaler mellem de to strste grupper .
Fr gik posten p omgang mellem de to store grupper , og inden for de store grupper gik den p omgang mellem de strste undergrupper .
Hvis der var en kvalificeret kandidat fra en mindre gruppe , fra de uafhngige eller fra de mindre undergrupper i en af de store grupper , s ville den pgldende ikke have nogen chance for at blive valgt .
De var en fremragende nstformand , som ogs kunne lede de meget svre afstemninger til alle medlemmers tilfredshed .
I min anbefalingstale s jeg frem til , at De ville vre en fair tillidsmand for os alle , og med den bne valgkamp , som vi nu har mellem Cox og Martin og de tre andre kandidater , er bruddet med fortidens karteller blevet cementeret .
<P>
Bruddet med den store koalition har ogs givet en meget god stemning i Formandskonferencen .
Nu har alle formnd samme chance for at argumentere .
Enighed og uenighed gr p tvrs af politiske skel .
Ingen kender mdernes udfald , fr mderne har vret afholdt .
Fr kunne Deres forgnger kigge p Martens fra PPE og fru Green fra PSE , og pegede de nedad , var forslaget vk , pegede de opad , var det vedtaget .
Kartellet gik s vidt , at det ved en enkelt lejlighed udnvnte en embedsmand i Parlamentet imod en enig holdning blandt gruppeformndene .
Den pgldende blev alene valgt , fordi det var en bestemt undergruppes tur til at f en godbid i Parlamentets administration .
Ogs selv om fru Green dengang var imod valget , men alligevel mtte stemme for .
Jeg vil gerne takke Dem for samarbejdet i den forlbne langt mere bne periode .
Det er ved at stte gode eksempler , at vi kan medvirke til at sikre et Parlament , hvor den bedste kandidat til enhver stilling altid har i det mindste en fair chance for at blive valgt eller ansat .
<P>
Og , fru formand , m jeg s ikke ogs personligt takke Dem for Deres resolutte indsats for menneskerettighederne , hver gang der har vret en sag .
Tak , fru formand , og held og lykke i Deres nste job .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Garaud">
Fru formand , hvis pluralisme er kendetegnet p demokrati , er den lille gruppe af uafhngige sikkert demokratiets kvintessens .
Den er geometrisk variabel , sammensat af strke personligheder med markante holdninger , der endog ofte str stejlt over for hinanden , og endog ofte er modsatrettede .
Jeg har derfor ikke mod til at udtale mig i andres navn end i mit eget .
Men jeg tror , at jeg udtrykker mig p en mde , der kan accepteres af alle .
<P>
Det er min opfattelse , at Deres formandskab frst og fremmest har vret prget af elegance .
Det er en dyd , der gr hen og bliver s sjlden , at den fortjener at blive srligt hyldet , synes jeg . Isr i de politiske kredse .
Deres formandskab har vret prget af en elegance og en vrdighed , som De hele tiden har formet at opretholde bde med hensyn til Dem selv og Parlamentet , som De reprsenterer , og formandskabet har ogs vret prget af frisind .
De har i Deres formandskab strbt efter at vre frigjort for partikvl og for bekymringer , der bundede i Deres egen personlige overbevisning , for at respektere andres , og det har De i hvert fald gjort meget oprigtigt , selv om det mske ikke er alle , der kan sige , at de altid har flt det sdan .
Tillad mig at takke og hylde Dem , fru formand , for disse store dyder .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Tak , fru Garaud .
<P>
Det er en underdrivelse at sige , at jeg er dybt bevget og rrt over det , De lige har givet udtryk for .
Jeg siger ikke mere .
Endnu en gang en hjertelig tak for dette venskab og for de pne ord .
Europa-Parlamentet er helt enestende , og jeg tror , at vi holder uendeligt meget af det .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Det Europiske Rd / det belgiske formandskab
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om beretning fra Det Europiske Rd og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rds mde den 14. og 15. december i Laeken samt redegrelse fra Rdet om det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Verhofstadt">
Fru formand , mine damer og herrer , politik bestr ofte i at spille p flere strenge for at kunne tilpasse sig , nr det er ndvendigt og under bestandigt skiftende forhold .
For et halvt r siden blev vores ambitise planer i forbindelse med det belgiske formandskab , det kan jeg godt fortlle , faktisk benlyst kritiseret .
Vi blev p det venligste anbefalet at begrnse mlene for at sikre , at de blev frt ud i livet , og for at vre sikre p , at alle ville tale om en succes .
Attentaterne den 11. september vendte op og ned p vores planer og ndrede prioritetsordenen for vores ambitioner i en sdan grad , at vi var ndt til at revidere vores agenda .
Heldigvis havde vi andre strenge at spille p , s vi undgik , at denne ndring udviklede sig til passivitet .
<P>
I sidste ende , fru formand , mine damer og herrer , s tror jeg , at vi har vret i stand til at gennemfre mange ting .
Lad os f.eks. begynde med noget , som der heldigvis nsten ikke tales om mere . P mindre end tre mneder har vi i Belgien organiseret tre mder p hjeste niveau .
Frst et ekstraordinrt mde i Bruxelles den 21. september . Dernst et uformelt mde i Gent den 19. oktober .
Og til sidst mdet i Laeken i fredags og lrdags . Jeg tror , at jeg kan sige , at p trods af de mange demonstrationer , syv i alt , som har vret store , 80.000 mennesker i Bruxelles sidste torsdag , har der vret meget f ulykker - et par delagte butiksvinduer , spredte tilflde af hooliganisme .
<P>
Det er grunden til , at jeg gerne vil benytte denne lejlighed , hvis De tillader det , til at takke politikorpsene , der fungerede perfekt i Gent , Bruxelles og i andre byer .
Jeg tror , at de har demonstreret den metode , der skal flges , nemlig diskret tilstedevrelse uden provokationer , betydelig tolerance , hvilket er normalt i et demokratisk og bent samfund , samt hurtig og kontant indgriben , s snart grnsen blev overskredet .
Derudover har vi taget de andre modstandere af globaliseringen alvorligt . Vi har talt med dem .
De har endda lrt os mange ting . Jeg tror og hber derfor , at den sorte liste over konfrontationer - Seattle , Nice , Gteborg og Genova - nu er frdig .
<P>
Jeg ville selvflgelig helst tale til Dem om indholdet og substansen af topmdet i Laeken .
Det , der slog mig i gr , fru formand , ved anden gennemlsning af konklusionerne fra dette topmde , det var , at jeg tror , at vi har net mange ting i lbet af disse to dages arbejde .
Jeg ved godt , at den offentlige mening altid kigger p den slags topmder med lngsel efter show , men et sdant mde gr det primrt muligt at gre fremskridt , at sikre , at EU gr fremskridt .
Efter min mening er den frste etape , nemlig erklringen fra mdet i Laeken , den vigtigste .
I lbet af de sidste par mneder er teksten blevet udarbejdet , omarbejdet og finpudset , men det vsentligste er ikke blevet ndret .
Med denne erklring skal der lyttes til den stigende flelse af fremmedgrelse blandt EU-borgerne .
Den skal isr skabe en helt anden mde , ja , jeg ville sige en anderledes og nyskabende mde til fornyelse af EU .
Med henblik herp har vi , som De ved , skabt konventet . Dette konvent indleder sit arbejde den 1. marts 2002 .
De nationale parlamenter og Europa-Parlamentet fr i den forbindelse en vigtig rolle p lige fod med reprsentanterne for stats- og regeringscheferne , og ud over disse aktrer er der reserveret en plads til ansgerlandene , Det konomiske og Sociale Udvalg , arbejdsmarkedets parter , regionerne og i srdeleshed de regioner , der har lovgivningsmssige befjelser .
<P>
Jeg mener , at alle tabuer er blevet fjernet , og alle sprgsml er blevet besvaret i Laeken-erklringen .
For et par r siden ville det garanteret have vret umuligt at tale om f.eks. det direkte valg af Kommissionens formand eller om en europisk grundlov .
Udvidelsen af det kvalificerede flertal og Parlamentets medbestemmelsesret str fortsat p dagsordenen , og det vigtigste er nok , at man vil arbejde hen imod en ny fordeling af kompetencerne mellem EU og medlemsstaterne .
Den nye kompetencefordeling giver nye perspektiver og muligheder for mere EU p mange omrder , ssom asyl- , indvandrings- , udenrigs- og forsvarspolitik , men ligeledes for et mindre detaljeret og samtidig mindre bureaukratisk Europa .
<P>
Vi skal ligeledes ndre Unionens midler , hvilket vil sige mere rammelovgivning , som giver tilstrkkelig plads til medlemsstaterne og regionerne ved gennemfrelsen af Unionens mlstninger .
<P>
Kort sagt mener jeg , at vi med Laeken-erklringen for frste gang ivrkstter en konkret konstitutionaliseringsproces inden for EU .
I den forbindelse er formen lige s vigtig som indholdet .
Med Laeken-erklringen har vi skabt grundlaget for en ny metode til isr traktatndringer .
Indtil nu har man ndret traktaten i lukket kreds , i Rdets lbegange kunne man nsten sige - selv om det ikke altid er lbegange , bestemt ikke i Laeken - sammen med diplomater , personlige reprsentanter for stats- og regeringscheferne , hvor man begrnsede sig til de resterende punkter fra den forrige konference .
<P>
For frste gang i Unionens historie forberedes en traktatndring af et konvent , som reprsentanter fra Parlamentet tillige deltager i .
Jeg er klar over , at der var diskussioner , hvilket der sikkert ogs vil vre i morgen , om , hvorvidt konventet er bundet af Laeken-erklringen , eller om regeringskonferencen er bundet af konventets endelige arbejde .
Jeg tror , at Laeken-erklringen og det konvent , som erklringen skaber , isr er en mulighed for at gre tingene anderledes , en mulighed for et nyt Europa .
Hvis konventet udarbejder en god slutrapport , kan dets arbejde i politisk henseende aldrig tilsidesttes , hvilket betyder , at regeringskonferencen skal tage hensyn hertil .
<P>
Det er udfordringen i det nye r , og derfor er jeg glad for , at konventet ud over Valry Giscard d ' Estaing ogs skal ledes af Giuliano Amato og Jean-Luc Dehaene .
Jeg har arbejdet meget godt sammen med dem i de forlbne mneder i Laeken-gruppen , som hjalp mig med at forberede og udarbejde Laeken-erklringen .
Jeg er sikker p , at de med deres store europiske engagement vil arbejde p et ambitist slutdokument , som indeholder anbefalinger , hvis der er opnet enighed .
Hvis der ikke hersker enighed , skal dokumentet indeholde valgmuligheder med angivelse af den sttte , som mulighederne fik inden for konventet .
Det bliver med andre ord ikke en uforpligtende manvre , som konventet nste r skal i gang med .
<P>
Hvis konventet leverer et godt stykke arbejde , er den nye metode til forberedelse af traktatndringer endelig .
Derfor vil jeg gerne sige flgende til Parlamentet : Parlamentet fr to medlemmer i konventets prsidium , 16 medlemmerne i konventet og lige s mange suppleanter .
Deres indsats vil med andre ord vre meget vigtig for konventets arbejde og resultat .
<P>
( FR ) Fru formand , i Laeken erklrede vi ligeledes den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik for operationel .
Det tror jeg vil gre det muligt at styre krisen , selv om det kun er i begrnset omfang i starten , mens vi venter p aftalen med NATO . Det skal bde erkendes og understreges .
De ved , at et fremskridt , en lsning , er blevet fundet med hensyn til Tyrkiet , og personligt tror jeg , at en aftale med Grkenland ogs er inden for rkkevidde .
EU og alle medlemsstaterne vil ogs medvirke til fred i Afghanistan , og i lbet af denne uge faststter FN mandatet for en international sikkerhedsstyrke for dette land .
Som aftalt under mdet i Laeken vil EU fortsat yde en indsats i de kommende dage og uger for at neddmpe krisen i Mellemsten .
En flles holdning mellem EU , USA og Den Russiske Fderation er absolut ndvendig .
Rdet er overbevist om , at den eskalerende vold kun kan standses , hvis Israel og Palstina accepterer at f en tredje part til at kontrollere overholdelsen af en vbenhvile .
Sammen med Javier Solana skal jeg p onsdag mde USA ' s udenrigsminister , Colin Powell , for at drfte dette sprgsml .
<P>
( NL ) En flles definition af strafbare terroraktiviteter , udarbejdelsen af lister over terrororganisationer , personer , grupperinger og entiteter , samarbejdet mellem vores specialiserede tjenester og fastfrysningen af aktiver er ting , som er gennemfrt i de forlbne uger .
De er alle vigtige dele i handlingsplanen til bekmpelse af terrorisme , som vi udformede efter angrebene den 11. september .
<P>
Derudover gennemfrtes p det juridiske plan rammeafgrelsen om bekmpelse af menneskehandel og den flles definition i EU af minimumsstraffe , der blev gjort afgrende fremskridt med hensyn til harmoniseringen af det meget vanskelige og prekre emne om familieret , og endelig blev Eurojust oprettet .
Endelig opnede vi - hvilket mske er det vigtigste - en aftale om den europiske arrestordre .
Jeg minder i den forbindelse om , at hr . Poettering spurgte , hvornr denne foranstaltning , som der ofte har vret enighed om , reelt gennemfres .
Man har i revis talt om en flles arrestordre , men der var hver gang problemer .
Nu har vi i lbet af et par mneder indget en aftale om et middel , som - er jeg overbevist om - vil vre et reelt incitament for samarbejdet mellem det europiske politi og retsvsen .
Jeg tror , at muligheden for et flles omrde i retslig henseende i EU hermed er blevet betydeligt mere realistisk .
<P>
For seks mneder siden havde vi store forventninger til asyl- og indvandringspolitikken .
Det er nok en af de sager , som er kommet til at st lidt i skyggen , isr efter begivenhederne den 11. september .
Vi har i hjere grad fokuseret p den retlige del af Tampere-dagsordenen .
Vi har imidlertid gjort fremskridt , men ikke tilstrkkeligt , hvad det angr .
Den vigtigste beslutning er , at Kommissionen senest den 30. april 2002 skal stille ndrede forslag med hensyn til mindst tre omrder , nemlig asylprocedurerne , familiesammenfring og Dublin II-forordningen .
<P>
Man besluttede samtidig at ivrkstte en skrpelse af den flles kontrol ved Unionens ydergrnser og isr den forestende udvidede Unions .
<P>
Jeg m indrmme , fru formand , at jeg havde hbet , at man p topmdet i Laeken ogs havde opnet en aftale om EF-patentet , men det lykkedes ikke .
Det blev plagt Rdet ( det indre marked ) - hvilket kollegerne fra det pgldende rd bestemt ikke var glade for - at indg en aftale om tre dage , i hvilken forbindelse vi har givet tre hovedlinjer , tre nye henstillinger til en sdan aftale , s debatten i Rdet ( det indre marked ) kan begynde p et nyt grundlag .
De tre hovedlinjer er , at patentet frst og fremmest skal koste s lidt som muligt , at det skal respektere princippet om ikke-forskelsbehandling mellem medlemsstaternes virksomheder , samt at det skal tage sigte p et hjt kvalitetsniveau .
Jeg har stillet et kompromisforslag med henblik p Rdets ( det indre marked ) forestende mde den 20. december .
<P>
Udvidelsen af EU blev ligeledes drftet i Laeken .
Sammen med Kommissionen har vi konkluderet , at 10 af de 13 ansgerlande under de nuvrende omstndigheder vil vre klar til at deltage i Parlamentsvalget i 2004 , og for frste gang nvnes disse lande ogs ved navn i et rdsdokument .
Det var endnu ikke tilfldet i dokumentet fra det uformelle topmde i Gent , hvilket omverdenen kritiserede os for .
Unionen vrdstter derudover Bulgariens og Rumniens indsats og konstaterer , at der efter den seneste grundlovsndring ogs er gjort fremskridt med hensyn til Tyrkiet i forbindelse med de politiske kriterier for tiltrdelse .
<P>
Endelig , fru formand , vil jeg gerne komme ind p den store sociokonomiske del af konklusionerne fra topmdet i Laeken .
Jeg tror , at jeg kan konstatere , at vi har arbejdet hrdt for det , som jeg kalder den europiske sociale model .
Efter 30 rs debat har vi nemlig indget en aftale om det europiske selskab , vi har vedtaget en rkke indikatorer om arbejdskvalitet , fattigdomsbekmpelse og social udstdelse .
Dialogen med de europiske arbejdsmarkedsparter har nu fet form , idet vi har aftalt , at der rligt forud for forrstopmdet , som vedrrer konomiske og sociale emner , skal organiseres et samrd med arbejdsmarkedets parter .
<P>
Et andet vigtigt punkt er , at Parlamentet stttede en aftale om samrd og information af arbejdstagerne ved konomiske omstruktureringer .
Harmoniseringen af de forskellige sociale sikringsordninger er begyndt , og derudover har vi i de forlbne mneder indget en rkke vigtige aftaler om dagsordenen for liberaliseringen af posttjenesterne og om telekommunikationsdirektiverne .
<P>
P topmdet i Laeken fokuserede vi ikke meget p euroen , fordi alt i jeblikket gr efter planen og uden nvnevrdige problemer , og indfrelsen kan finde sted den 1. januar 2002 .
<P>
( FR ) Fru formand , endelig vil jeg gerne fortlle Dem om diskussionen om placeringen af de forskellige europiske agenturer .
De kan vre ganske rolig , jeg skal nok fatte mig i korthed .
Jeg havde udarbejdet et forslag , som jeg personligt selv syntes var ligevgtigt , ellers havde jeg ikke lavet det .
Der var to stater , der ikke kunne acceptere det .
Jeg m erkende over for Dem , at jeg ikke ville g ind i en ny forhandling og forsge at n frem til et nyt haltende kompromis nogle timer efter , at vi havde godkendt Laeken-erklringen , som netop tilstrber at stte en stopper for den mde at administrere EU p .
<P>

( Bifald )
<P>
Naturligvis har det belgiske formandskab srget for , at de to agenturer , der skal pbegynde deres arbejde den 1. januar 2002 , nu ogs kan gre det , og de har fet tildelt en midlertidig placering , mens de venter p en global aftale . Det drejer sig om agenturet for fdevaresikkerhed , der kommer til Bruxelles , og Eurojust , der bliver installeret i Haag af den simple grund , at Europols hovedsde allerede befinder sig der , hvilket er logisk .
<P>
( Bifald )



<P>
Fru formand , det var s en oversigt over konklusionerne fra mdet i Laeken , som i hj grad ogs giver et resum af , hvad det belgiske formandskab har udrettet .
I juli mned havde jeg sammen med alle medlemmerne i min regering opstillet en resultattavle for hele tiden at kunne kontrollere vores fremskridt . Jeg har allerede opremset strstedelen af disse resultater .
Jeg kan selvflgelig stadigvk tilfje enkelte som f.eks. tilpasningen af gebyrerne for grnseoverskridende finansielle transaktioner , hvilket bestemt er meget vigtigt efter den 1. januar . Jeg kunne ogs nvne den skattemssige status for Europa-Parlamentets medlemmer samt den politiske aftale om luftfartssikkerhed .
S er det naturligvis op til Dem at evaluere dette arbejde .
<P>
( NL ) Ved afslutningen af et seks mneder langt formandskab er der grund til at sige tak .
Med hensyn til formandskabet medtog vi i vrigt i Laeken-erklringen sprgsmlet om , hvad vi i fremtiden skal gre , hvis der er f.eks. 30 eller flere medlemsstater .
Jeg tror , at vi s , nr vi starter en rundrejse til hovedstderne , m sige til vores gtefller og brn , at vi ses i nste mned .
Men der er bestemt grund til at sige tak .
<P>
Parlamentet har altid givet det belgiske formandskab sin fulde sttte , og det stter jeg stor pris p .
I de forlbne seks mneder har vi sammen gennemfrt et stort lovgivningsarbejde . Den flles beslutningsprocedure mellem Rdet og Parlamentet har vret meget tids- og energikrvende , men det har efter min mening vret en god investering .
Vi har truffet beslutninger p mange omrder , lst problemer og vedtaget lovgivning . Her tnker jeg isr p aftalerne om telekommunikationspakken , fdevare- og luftfartsikkerheden , direktivet om arbejdstider for vejtransport , og jeg konstaterer , at det er lykkedes at give forbindelserne mellem formandskabet og Parlamentet , som fr havde en i for hj grad teknisk dimension , en politisk dimension .
<P>
Vi har ikke forsgt at undg diskussionen . Tvrtimod har vi systematisk brugt debatten med Parlamentet som middel til at gre fremskridt .
Koordineringen mellem Rdet og Parlamentet var udmrket , og jeg tror , at De er enig i , at de belgiske rdsformnd har anstrengt sig for at st til Parlamentets disposition .
<P>
Jeg har lrt meget af de mange rejser efter den 11. september , for det meste sammen med Romano Prodi og Javier Solana , samt dialogen med globaliseringsmodstanderne , isr om Unionens plads i verden .
De , der langsomt gennemskuer sammenhngen mellem alle de ting , opdager , at det ikke er et kedeligt og farvelst Europa , men at vi er i gang med det mest fascinerende projekt i vores tid .
<P>

Begivenhederne den 11. september betd globalisering af terrorismen .
Angrebene i New York og Washington har lrt os , at vi ikke kan tillade os at overlade de fattigste lande i verden til deres egen skbne , fordi de bogstaveligt talt kapres af terrorister , narkotikabaroner , gangstere , kort sagt rakkerpak .
<P>
Men hvad kan vi gre ved det ? Det hjlper ikke bare at globalisere det frie marked og tro , at problemet dermed er lst .
Den stigende forarmelse af de allerfattigste nationer gr det klart , at dette middel kan give bagslag . Nr man er s meget i udlandet og debatterer med andre globalister , bliver man klar over , at EU lnge har siddet med lsningen , nemlig en velfrdsrecept , som vi har anvendt i Grkenland , Spanien , Irland og Portugal .
Frihandel , internationalt samarbejde og indbyrdes finansiel sttte kombineret med hinanden viser sig gang p gang at skabe en utrolig velfrdseffekt , hvilket vi har kunnet konstatere i EU i de forlbne tir .
<P>
Indsigelserne mod og angstflelserne i forbindelse med udvidelsen af EU er med den konstatering relative .
Nr vi om kort tid , om syv r mske , fr en rumner eller bulgarer i Parlamentet med en gennemsnitsindkomst , som svarer til en syvendedel af det , som en tysker eller nederlnder tjener , er vi s ikke i gang med det strste sociale projekt i vores generation ? Nr udvidelsen gennemfres , er vi reelt i gang med at stabilisere lande , som ellers ville vre blevet offer for et diktatur eller et " profitariat " , situationer , som vi kender fra Serbien og Albanien .
<P>
Alle ting hnger sammen .
Hvis vi kan gre tiltrdelsen af 10 nye medlemsstater til en lige s stor succes som udvidelsen af EU til Sydeuropa i sin tid , s rder vi over en model , en afprvet metode , hvormed vi kan sl bro over nord-sydklften , som er den strste konflikt i vores tid .

<P>
Det er ogs det , som verden forventer af Europa .
Vi har ikke USA ' s skarpe profil - hvilket vi skal erkende - som supermagt , en dominant kultur , et land med frit initiativ og ytringsfrihed , mesteren i teknologisk innovation .
Europa har meget at lre af USA , ssom teknologisk udvikling , militr handlekraft og konomisk effektivitet , men er det grund til at rende i hlene p USA ?
<P>
Mit virke som formand for Rdet har lrt mig , at verden ser op til Europa af andre grunde .
Europa har strre erfaring med kanaliseringen af indviklede politiske konflikter .
Vi har strre forstelse for , at militr magt er vigtig , men at det kun er et frste skridt mod politiske og humanitre lsninger .
Vi har i hjere grad je for sociale og kologiske problemer , og vi er p grund af vores fortid mere bne over for politisk samarbejde i verden .
Ydermere ser vi ikke globaliseringen som en rent konomisk proces , hvor der ikke m udvikle sig politisk modstand .
<P>
Er Europa s ikke - og det sprgsml vil jeg gerne stille som afslutning p mit indlg og formandskabet , selv om der fortsat er noget at gre i de kommende dage - bedre rustet til at opn den nye syntese , som verden hungrer efter ? Hvorfor skal Europa ikke tilstrbe profilen som et kontinent med magt , som er villig til at dele den magt med andre ?
Et kontinent med en strk konomi , men ogs med en tradition for at sttte de svagere . Et kontinent med en strk europisk hr , som skal skabes i fremtiden , men med en vifte af humanitre , diplomatiske og juridiske midler .
Et rigt kontinent , men med bevidstheden om , at den rigdom ikke er meget vrd , s lnge der fortsat eksisterer ekstrem fattigdom i store dele af verden , ikke mindst p det afrikanske kontinent , hvilket vi brer et tungt historisk ansvar for .
<P>
Den europiske supermagt med sin egen diversitet , som skal kunne st ved siden af en anden supermagt i verden , er forelbig en drm . Men vi er p vej , idet de gamle ideologiske modstninger og nationale fjendebilleder er forsvundet .
Efter Anden Verdenskrig kom velfrden til Vesteuropa og nu efter den kolde krig ogs til Central- og steuropa .
<P>
Unionen tager langsomt form , uden - hvilket er vigtigt - at den delgger diversiteten , de mange kulturer og traditioner p kontinentet .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , vil jeg gerne sige , at udbygningen af Europa er en stor ambition .
Jeg sagde det lige fr og gentager det nu , at det er den strste politiske drm i vores tid .
Jeg hber , at vi med Laeken-erklringen har ydet et lille , om end beskedent bidrag til virkeliggrelsen af den drm .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Jeg takker hr . Verhofstadt mange gange for dette vidunderlige indlg .
<SPEAKER ID=19 NAME="Prodi">
Fru formand , hr. premierminister , mine damer og herrer , det er mig en stor re at deltage i denne forhandling umiddelbart efter topmdet i Laeken .
I Laeken tog vi et stort skridt i retning af det EU , som vi nsker , nemlig et mere demokratisk og mere bent EU , som vores medborgere endelig begynder at identificere sig fuldstndigt med .
<P>
Frst vil jeg gerne takke det belgiske rdsformandskab for dets mde at lede arbejdet p i det forlbne halvr og ikke mindst det arbejde , der frte til Laeken-erklringen .
P topmdet i Laeken tog vi hul p en ny konstitutionel fase i EU ' s opbygning , en fase , hvor Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan spille en vigtig rolle .
Den nye proces bliver nemlig ben og gennemskuelig , og den vil vre med til at give vores medborgere en bedre forstelse for de fundamentale sprgsml , som vi drfter i EU i dag .
Nr man tnker p udvidelsen og globaliseringen , str der meget p spil .
<P>
Det forlb , der blev ridset op i Laeken , er efter min mening den eneste mde at sikre den demokratiske legitimitet p , s EU kan gennemfre integrationen og udvidelsen uden at risikere , at borgerne herefter forkaster de lsninger , som regeringerne har vedtaget .
<P>
EU ' s udvidelse er en uigenkaldelig proces , som vi allerede er net et godt stykke med .
Vi m nemlig ikke glemme , at dette er en af de vsentligste rsager til konventet .
Sfremt der ikke sker nogen institutionelle ndringer , vil den udvidede Union uundgeligt blive blokeret .
Uden en ben debat risikerer man at miste EU-borgernes og ansgerlandenes borgeres sttte .
Desuden m vi ikke undervurdere betydningen af , at ansgerlandene for frste gang er inddraget i en institutionel proces med konstitutionelle konsekvenser .
Det er lige s meget deres fremtid som de 15 nuvrende medlemsstaters fremtid , vi beslutter .
<P>
Resultaterne af Det Europiske Rd i Laeken begrnser sig dog ikke til konventets oprettelse .
Begivenhederne den 11. september mindede os om , hvad de mennesker kan gre , som nsker at misbruge friheden for at delgge den , og Rdets sttte til vores aktiviteter p omrdet for indre anliggender vil hjlpe os med at n vores mlstning om at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i EU .
<P>
Der blev sat nyt skub i arbejdet med at fastlgge en flles asyl- og indvandringspolitik .
Det Europiske Rd nskede , at Kommissionens meddelelse om illegal indvandring og menneskehandel skulle udgre grundlaget for en handlingsplan .
Som jeg foreslog i min tale i Brgge for nylig , opfordrede Det Europiske Rd i den forbindelse Rdet og Kommissionen til at undersge , hvordan der kan skabes et effektivt samarbejde mellem dem , som overvger EU ' s ydre grnser , og til at overveje muligheden for at oprette en flles grnsekontrolmekanisme eller -tjeneste .
<P>
Jeg beklager , at det ikke lykkedes Rdet i Laeken at n videre med sprgsmlet om de kommende europiske agenturer .
Der er selvflgelig ikke tale om nogen tragedie , og her er ogs jeg enig i det , som premierminister Verhofstadt sagde . Som vi har set ved tidligere lejligheder , m vi dog konstatere , at enstemmighedsreglen ganske enkelt er en hindring for beslutningsprocessen .
<P>
Der er et punkt , som skal fremg klart allerede nu .
" Fllesskabsmetoden " har gjort Unionen til det , som den er i dag , nemlig en Union af befolkninger og stater , som krver en innovativ beslutningsstruktur med flles institutioner og med en flles reprsentation for alle lande , bde store og sm .
Fllesskabsmetoden har haft til forml at fremme effektiviteten og den demokratiske legitimitet .
Vi skal blot tilpasse den og styrke den , og det skal vi gre for ikke at miste befolkningens sttte og for at gre vores indsats effektiv .
Vores medborgere er trtte af sdanne studehandler .
De er mere interesserede i at f at vide , om den europiske fdevaremyndighed , vi har talt s meget om , virkelig er i stand til at g i gang med sit arbejde , end i at f vide , hvor den skal ligge .
Jeg kan sledes bekrfte , at myndigheden vil indlede sit arbejde den 1. januar 2002 og vre midlertidigt - og jeg vil gerne understrege , at det er midlertidigt - placeret i Bruxelles .
Borgerne kan nemlig ikke vente lngere p oprettelsen af et organ , der skal beskytte deres sundhed .
<P>
Kommissionen agter i den forbindelse fortsat at lgge stor vgt p sine forbindelser til Parlamentet .
Vi har forbedret vores procedurer og vores mde at arbejde p , men i de sidste par uger har vi konstateret , at denne proces for forbindelser og procedurer endnu ikke har net de mlstninger , vi alle sammen havde sat os .
Vi skal samarbejde om at n disse mlstninger hurtigt , og anden del af valgperioden skal vre baseret p et fuldstndigt samspil mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Den mlstning , som vi havde sat os i marts 2000 i Lissabon , var , at EU senest om 10 r skulle vre verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi .
Samtidig har vi gjort en indsats for at sikre , at det bliver et mere retfrdigt samfund , som er opmrksomt p alles behov .
Jeg er glad for , at man p Rdet i Laeken var enig i , at disse mlstninger skal prioriteres hjt .
P mdet i Barcelona skal der sledes gres et betydeligt og uigenkaldeligt fremskridt , nr det glder styrkelsen og udviklingen af den europiske socialmodel . Men det fr vi lejlighed til at tale om igen ved forberedelsen af dette topmde .
<P>
Det Europiske Rd har endnu en gang bekrftet , at satellitnavigationsprojektet Galileo er strategisk vigtigt , og at det kan stte gang i innovationerne og konkurrenceevnen .
Det kunne heller ikke forholde sig anderledes , eftersom medlemmerne af Den Europiske Rumorganisation - hvor 13 ud af 15 medlemmer er EU ' s medlemsstater - havde sat 550 millioner euro af til deltagelsen i projektet .
Hvis man besluttede noget andet , ville det vre et selvmodsigende signal i forbindelse med et projekt , som er af afgrende vigtighed for vores fremtid og vores uafhngighed .
Det Europiske Rd angav klart datoerne og mlstningerne for frste halvr af 2002 . Tiden er nu inde til at afslutte disse ting uden yderligere tven .
Det er vores trovrdighed , der str p spil , og det er Rdets og Parlamentets trovrdighed , der str p spil .
Kommissionen er sledes parat til at yde et bidrag , s vi holder de lfter , vi har givet , og s vi endelig gr over til den konkrete udviklingsfase , idet vi tager hjde for alle projektets tekniske og finansielle aspekter .
<P>
Mine damer og herrer , konventet skal leve op til forventningerne og srge for en ndring , der gr det muligt for os at se fortrstningsfuldt p en kompleks og vanskelig fremtid .
Konventet skal ikke lave om p Unionen eller stte sprgsmlstegn ved acquis communautaire , men snarere stikke en kurs ud , der gr det muligt for EU og dets nye medlemmer efter udvidelsen at fortstte med sin politiske , sociale og konomiske integration .
<P>
Konventets oprettelse er et bevidst brud med fortiden .
Det er vores mlstning , at konventet skal hente inspiration i mange menneskers ider og erfaringer og ikke blot i nogle f menneskers .
Og det er vores mlstning , at det skal finde sted p en ben og gennemskuelig mde og ikke for lukkede dre .
I konventet vil Kommissionen vre traktaternes vogter og fllesskabsndens drivkraft .
Ligheden mellem alle medlemsstaterne og ligevgten mellem EU-institutionerne er den bedste garanti for et retfrdigt og effektivt EU . Hvis vi kigger p tallene i det sidste Eurobarometer , synes man i vrigt netop at kunne konkludere , at borgerne er ved at komme tttere p EU og dets institutioner , og det sker endda hurtigere , end man skulle tro .
<P>
Senest i 2004 - men sandsynligvis inden da - bliver konventets bidrag behandlet p en regeringskonference , hvorefter borgerne i de nye og gamle medlemsstater vlger deres reprsentanter til Europa-Parlamentet .
Derfor skal vi allerede nu forberede os p disse vigtige frister .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , der hersker en god atmosfre p dette mde her op til jul .
Vi har takket vores formand hjerteligt , men vi m ogs sige hjertelig tak til rdsformandskabet , og her frst og fremmest hr. premierminister Verhofstadt , for den succes , som De , Europa , vi alle opnede i Laeken med erklringen fra Laeken .
<P>
Hr. rdsformand , De har handlet - og jeg vil gerne inkludere hr. udenrigsminister Michel i denne tak - i overensstemmelse med den bedste belgiske tradition , ligesom Deres forgngere altid har gjort det - Leo Tindemans , som fylder 80 om f mneder , Wilfried Martens , formanden for Det Europiske Folkeparti , og Jean-Luc Dehaene - nemlig europisk , engageret , overbevisende !
Det er ogs et eksempel p , at regeringen for et skaldt lille land nogle gange kan lave meget bedre politik og gre langt mere for Europa , end skaldt store lande altid pstr at kunne gre .
<P>
<P>
Derfor min hjertelige tak !
Jeg vil kun sige noget om erklringen fra Laeken , fordi mange kolleger fra vores gruppe vil komme ind p de andre emner - Laeken er en stor personlig succes for Dem , hr. premierminister , og det glder vi os meget over !
Jeg vil imidlertid ogs gerne takke Kommissionen .
Vi er jo nogle gange kritiske , selv om Kommissionen mener , at der ikke er s meget anledning til det .
Kommissionsformand Prodi og ved hans side kommissr Barnier , som har ansvaret for reformen af EU , har ikke blot fulgt os p denne vej , vi er get den sammen .
Det var vores parti , Det Europiske Folkeparti , som foreslog et konvent allerede p vores kongres i Berlin i januar .
Vi er glade for , at hele Europa-Parlamentet og de vigtigste institutioner deler denne holdning .
<P>
Jeg tror , det helt afgrende er den nye metode , vi nu har , nemlig en parlamentarisering af reformen af EU .
Parlamentsmedlemmerne er i flertal i konventet , og vi hber , at dette s vil fre til , at medierne bidrager til at etablere en reel offentlighed , for nr vi indfrer offentlighed gennem offentlige mder , har det jo ikke nogen direkte virkning , denne virkning indtrder frst , nr medierne rapporterer om det , s det er tilgngeligt for folk , og denne bn vil vi i dag sende til medierne .
<P>
Der har vret nogen diskussion om dette tremandsformandskab , som man har givet konventet .
Jeg vil sige , hr. rdsformand , at jeg synes , det er en meget klog beslutning .
Valry Giscard d ' Estaing har jo ikke kun vret fransk prsident , han har ogs vret medlem af Europa-Parlamentet , medlem af vores gruppe faktisk .
Han har ogs engang vret i den liberale gruppe og kom s over til os , hvilket naturligvis var et fremskridt ...
<P>
( Munterhed )
<P>
...
og han har isr , hvilket jo slet ikke er s nrliggende for en fransk eksprsident , skrevet en betnkning om subsidiaritet .
Jeg foretrkker en formand i en lidt fremskreden alder , som har en vgen , frisk forstand og et bent europisk hjerte , frem for en ung formand , som er antieuroper !
Derfor synes jeg , at denne beslutning - suppleret med Jean-Luc Dehaene , som vi som gruppe har en fremragende kontakt med , og med Giuliano Amato , som er dokumenteret europer - er en god beslutning .
<P>
Der bliver yderligere ni medlemmer af konventet , og jeg tror , at Europa-Parlamentets to reprsentanter vil vre fra de to store grupper .
Netop fordi det sandsynligvis bliver tilfldet , mener jeg helt afgjort , at det ville vre et godt supplement , hvis den kommende formand for Europa-Parlamentet kom fra en mindre gruppe , og derfor vil vores gruppe give Pat Cox fra De Liberales formandskab vores fulde sttte !
<P>
( Munterhed og bifald fra hjre , protest og tilrb fra venstre ) Kre kolleger , det er naturligvis noget , der fortsat skal tales om og trffes afgrelse om , men jeg er ganske optimistisk !
<P>
Hvad indholdet angr , hr. rdsformand , s synes jeg , det var meget klogt , at De stillede sprgsml .
Jeg vil ikke komme med vores svar nu .
Emnerne var styrkelse af Parlamentet , medbestemmelse for Parlamentet , mere offentlighed , gennemsigtighed i Ministerrdet og naturligvis en holdning hos Kommissionen , som er baseret p vlgernes vilje - det skal der forhandles om .
<P>
Det er ogs afgrende , hvordan arbejdsstrukturerne i dette konvent bliver udformet , og her synes jeg , at vi i Europa-Parlamentet med vores 16 reprsentanter har en kmpechance for at fungere som en slags avantgarde .
Jeg har netop foreslet vores gruppe , at vores partifamilie - jeg ved ikke , hvordan de andre grupper vil gre det - finder sammen i parlamentarismens nd , det vil sige finder sammen p gruppeniveau , s vores medlemmer i konventet fra PPE-DE-Gruppen og de nationale kolleger mdes for at forberede strukturen i arbejdet fornuftigt .
<P>
Jeg opfordrer de 15 regeringer til at sende deres bedste folk til konventet .
Det m ikke vre folk , som tror , de deltager i en studiekreds , regeringerne skal reprsenteres af personligheder , som ogs har en linje til regeringerne .
Nr formand Valry Giscard d ' Estaing iflge erklringen fra Laeken skal aflgge rapport for stats- og regeringscheferne , ville det kun vre fornuftigt , hvis man analogt hermed ogs indfrte en rapporteringspligt for de nationale regeringsreprsentanter .
De skulle aflgge rapport til de enkelte nationale regeringer , for det ville srge for , at konventet ikke handler isoleret , men at der er en stadig kontakt til baglandet .
<P>
Om denne erklring fra Laeken til slut fortjener betegnelsen historisk - det er en god start , men uden en god arbejdsmetode fr man heller ikke noget godt resultat - om det alt sammen bliver historisk , bliver naturligvis frst afgjort , nr resultatet foreligger , og stats- og regeringscheferne , regeringerne tager det til sig .
Jeg hber , at pligtflelsen hos regeringsreprsentanterne og hos medarbejderne fra parlamenterne , om det nu er Europa-Parlamentet eller de nationale parlamenter , vil vre s strk , at resultatet i det store og hele vil kunne accepteres .
Hvis vi i fllesskab opnr det , vil EU , vores gamle Europa , som s fornyer sig , vre handlekraftigt bde indadtil og udadtil , et demokratisk , overbevisende Europa , som reprsenterer vores vrdier !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil indlede med p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne at bifalde den beslutning , som Det Europiske Rd traf i Laeken .
De har besluttet Dem for at tage springet og erkende , at vi er i gang med en forfatningsproces , og det er en vsentlig ndring , der viser , at politisk magtskifte ogs i Belgien kan skabe nye ider og nye forslag .
Jeg lyknsker det belgiske formandskab med , at det i kraft af sin vedholdenhed har vret i stand til at tage dette skridt .
<P>
Og takket vre den indsats , som vi alle sammen har gjort i fllesskab , mener jeg desuden , at vi har opnet , at konventet , som der var store forbehold over for , bliver en realitet .
Jeg mener , at vi alle sammen kan tage os konventet til indtgt .
<P>
Hr . Poettering erindrede om , at konventet opstod under tysk formandskab p topmdet i Kln , men han glemte at sige , at det var et socialdemokratisk-grnt formandskab .
Jeg mener , at det er alle de europiske politiske krfters flles indsats , der markerer denne proces , og det fremgr af betnkningen af Leinen og Mndez de Vigo .
Jeg erkender , at der er blevet lyttet til vores forslag . Prsidiet er for det frste sammensat sledes , at der , hvad angr demokratisk legitimitet , er en afbalanceret parlamentarisk reprsentation i forhold til Rdet , det m ikke glemmes , og dernst har de fundet en - jeg vil kalde det belgisk - lsning i form af den treenighed , som prsidiet udgr .
<P>
I den forbindelse skal jeg sige , at jeg i hj grad vrdstter hr .
Giscard d ' Estaings europiske lbebane . Han var ikke vores kandidat , men han var , ud over at vre Frankrigs prsident , et godt medlem af Europa-Parlamentet , og det , som jeg mener , at vi m anmode om nu , hr. rdsformand , er , at der ikke opstr en instans ved siden af prsidiet , alts at der ikke er en ledelse p tre og s prsidiet .
Der skal vre et team p 12 , som arbejder sammen , det er efter min mening vejen frem .
<P>
Dernst kan vi alle sammen sige , at det er get vores venner bedre , men det , jeg ikke fatter - hr. rdsformand , mine damer og herrer - er , at min gode ven hr . Poettering er s opsat p at sige , at en liberal er en , der forbereder sig p at blive omvendt til kristelig demokrat .
Jeg tror ikke , at hr . Cox er srlig tilfreds med det synspunkt .
Jeg mener imidlertid , at det vigtige er , at vi alle sammen er rede til at samarbejde under denne proces .
<P>
De har gjort noget , som jeg mener er positivt , og det er , at De har udarbejdet 64 sprgsml p basis af de fire emner , der er nvnt i Nice-traktatens bilag IV , erklring 23 .
Vi har regnet p det , og vi fr det til 64 .
Et af dem vil vre 1000-eurosprgsmlet , ikke 1000-dollarssprgsmlet .
Der er nogle sprgsml om forbindelserne mellem nationale og europiske parlamenter , som efter min mening ikke er srlig godt formuleret , men vi vil hjlpe Dem med at rette dem , og det , der isr er vigtigt , er , at der skabes , at der opstr , en konstruktiv dynamik i konventet , og det har min gruppe arbejdet p i lang tid .
Det har kunnet mrkes i COSAC , og vi arbejder familievis p , at der skal vre en strre og strre samordning mellem grupperne i medlemsstaternes parlamenter , i ansgerlandenes parlamenter , som ogs har ret til at sige deres mening om det , vi laver , og i vores eget .
Vi har et stort ansvar .
<P>
Lad mig ogs fremkomme med nogle kritiske bemrkninger til Laeken .
De har gjort fremskridt ved at gre den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik operationel og endda pege p forsvarsanliggender . Ministeren , hr .
Michel , var mske lidt for hurtigt ude med at bekendtgre det , men jeg synes , at det er bedre at vre for hurtigt ude end ikke at gre noget , nr det drejer sig om vores ansvar .
Man skal turde lbe en risiko .
<P>
Hvad angr agenturerne , er sandheden den , at siden den beethovenlignende symfoni har vi , som min gode ven Giuliano Amato har sagt , haft en ren kakofoni , og der er noget , jeg giver ham ret i , og det er , at man ikke kan sige , at fremtiden vil blive vidunderlig , og s snart man holder op med at diskutere fremtiden og tager sprgsmlene om nutiden op , ender det med en hanekamp .
Det er ikke acceptabelt , og jeg vil minde om , at Parlamentet i Whitehead-betnkningen afviste Deres ndringsforslag , for De sagde til os , at problemet ville blive lst i Laeken , og det blev det ikke .
<P>
Desuden noterer jeg mig det , som en liberal formand for Rdet har sagt om topmdet i Barcelona : social samhrighed , forsvar af den europiske sociale model , tilpasningsevne og dialog med arbejdsmarkedets parter , det er efter min mening den vej , vi skal g .
<P>
Endelig , fru formand , mine damer og herrer , mener jeg , at vi i dag m sl fast , at Laeken-erklringen , som netop stter sig mlet om en europisk forfatning , skal stte en proces og en dynamik i gang , som vi skal fle os forpligtede over for .
P min gruppes vegne kan jeg sige , at vi er enige og besluttede p at tage springet sammen med Dem for at opn et samlet Europa , hvis vi alle sammen gr det oprigtigt og med tanker p fremtiden .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne starte med at takke det belgiske formandskab og den belgiske premierminister for samarbejdet med Europa-Parlamentet .
Jeg har ikke kontrolleret det , men s vidt jeg husker , har De , hr. premierminister , talt her i salen oftere end nogen af Deres forgngere i formandskabet .
Det er udtryk for Deres personlige engagement i dialogen med Europa-Parlamentet og i demokratiske forhold i Europa .
Det skal De have ros og tak for .
<P>
Parlamentet har nu en helt anden holdning end for et r siden .
Dengang opfattede vi topmdet i Nice som vigtigt og skelsttende . Til vores skuffelse resulterede topmdet i mere i stedet for mindre komplekse mekanismer , og resultatet var svrere i stedet for lettere at forst for offentligheden og afspejlede snarere forhandlinger bag lukkede dre end de grundlggende idealer i den europiske proces .
Ved afslutningen af dette formandskab er balancen nu genoprettet , og det br vi anerkende .
Der er sket et utroligt holdningsskift .
Nu er vi mere med p noderne , ikke mindst takket vre Dem , hr . Verhofstadt , og Deres kolleger i formandskabet .
Vi m naturligvis ikke blande holdning og substans sammen , men vi skal udnytte den gode udvikling ogs i fremtiden gennem Laeken-erklringen og konventet .
<P>
Laeken-erklringen er skelsttende for EU og vil fremover vre udtryk for kvaliteten af det belgiske formandskab .
Konventmetoden er en definerende metode .
S mange er s glade for den , at den nu har mange faddere , der alle vil tage en del af ren .
Det sker med enhver succes .
Sdan er det nu engang . En succes skal jo fejres .
<P>
Vi glder os til , at konventet begynder sit arbejde i marts 2002 , og vi glder os ogs over , at konventets formandskab varetages af Valry Giscard d ' Estaing , Giuliano Amato og Jean-Luc Dehaene og de andre , der kommer til senere .
Vi m sikre , at konventet gennem sit prsidium arbejder konsekvent og sammenhngende .
Det kan bringe Europa fremad , hverken mere eller mindre .
<P>
Jeg vil gerne sige til min gode ven , Hans-Gert Poettering , at for 10 r siden sgte den davrende formand for Den Liberale Gruppe politisk asyl her i Parlamentet , og jeg vil gerne takke mine kolleger , de kristelige demokrater , for at have givet ham asyl , selv fr Tampere og udviklingen af retlige og indre anliggender .
<P>
Han er en meget kompetent europer , og jeg er sikker p , at konventet i hans hnder kan gre store fremskridt .
<P>
Som premierministeren bemrkede , er det sknt , at der ikke er nogen tabuer .
Vi har gjort vigtige fremskridt , i det mindste med nogle begreber .
Viljen til at overveje en forfatning for Europa er ikke alene ndvendig for forenklingens skyld , men ogs for at gentage idealer , nutidige vrdier , borgernes rettigheder , ligevgten mellem institutionerne og de ndvendige kontrolmekanismer .
Det har vi brug for , og det glder mig , at vi har fundet modet til det og enigheden at bygge videre p .
<P>
Den 11. september var en srlig dag i Deres formandsperiode . Det var en svr udfordring for vores flles srbarhed , hvor det blev anerkendt , at en unilateral fremgangsmde , der ikke omfattede Europa , eller en unilateral fremgangsmde p begge sider af Atlanten , ikke var den rigtige lsning .
Alle EU ' s institutioner , med det belgiske formandskab og Kommissionen i spidsen og med sttte fra Europa-Parlamentet , stod sammen med stor succes og inds , at vores flles srbarhed kun kan imdegs ved flles handling .
<P>
Alt i alt har det belgiske formandskab til fulde forstet at gre sig gldende i Europa af i dag . Hr .
Verhofstadt , bde De og Deres kolleger kan vre stolte af prstationen . Som Deres liberale kolleger her i Parlamentet er vi ogs stolte over Deres resultater i formandskabet .
Vi ville nske , at der var flere mennesker som Dem som statschefer i Europa i dag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , Jeg vil gerne tilslutte mig mine kollegers udtalelser om den gode samarbejdsnd , som De har skabt mellem Rdet og Parlamentet i de seneste mneder .
<P>
Jeg kommer nu til erklringen fra mdet i Laeken .
Jeg tror ikke , at man kan sige , at erklringen fra mdet i Laeken ikke er et vigtigt skridt mod et nyt EU , som er mere gennemsigtigt , mere forsteligt og mere demokratisk , og efter min opfattelse ogs strkere og mere effektivt p internationalt plan .
Alle disse kvaliteter skal ses som et resultat af den nye dynamik , der begynder at sl igennem .
Vi har oplevet Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten , der har givet anledning til mange skuffelser .
Nu har vi mulighed for at sikre , at den nye regeringskonference lykkes .
Hvis vi arbejder serist - og den samarbejdsnd , som De har indfrt , lover godt - kan vi , tror jeg , ved det nste topmde , takket vre konventet , takket vre det bne mandat , konventet har fet , takket vre den arbejdsmetode , der vil blive anvendt , og takket vre de mennesker , der kommer til at reprsentere os , opn et helt igennem positivt resultat for EU .
S lad os vre glade , selv om man godt kan vre forbeholden over for det faktum , at der ikke er nogen kvindelige reprsentanter i det triumvirat , der skal lede konventets arbejde , hvilket efter min mening er meget rgerligt .
<P>
<P>
Selv om man kan rgre sig over , at Europa-Parlamentets reprsentation ikke er tilstrkkelig , tror jeg globalt set , at startbetingelserne er gode .
Jeg takker Dem derfor ligeledes for den indsats , De har gjort i den henseende .
<P>
De har nvnt Deres seks mneders formandskab .
Jeg har trods alt en vis anciennitet som medlem af Europa-Parlamentet , og jeg konstaterer , at alle formandskaber er skuffede , nr de nr til slutningen af deres mandat , isr i andet halvr , fordi det er meget kortere end det frste p grund af ferie , og ogs fordi formandskabet ikke gr alt i EU - heldigvis i vrigt .
Det afhnger meget af de andre medlemsstaters gode vilje , og det afhnger af Kommissionens og Parlamentets arbejde .
De skal derfor ikke vre for skuffet .
Personligt er jeg temmelig skuffet , hvad visse aspekter angr , kan jeg godt fortlle Dem , men jeg tror , at selv uden begivenhederne den 11. september ville De ikke have kunnet fre alle Deres projekter ud i livet .
<P>
Men hvorom alting er , s har vi oplevet den 11. september .
Der har vret dramatiske begivenheder .
Og bekmpelse af terrorisme er blevet et grundlggende tema . I den henseende tror jeg , at forebyggelsen af terrorisme er et tema , som i hj grad br f os til at tnke og handle .
Jeg er ked af , at der i Rdets sluttekst ikke var nogen besked til USA .
Jeg vil sige dette meget klart .
Der er en positiv meddelelse , der siger , at " vi bekrfter vores solidaritet p ny " , det er meget fint .
Men der skulle mske have vret tilfjet en mere politisk meddelelse for at give udtryk for vores utilfredshed med den amerikanske regerings holdning til to vigtige aspekter forbundet med fred i verden og med terrorisme .
Jeg tror f.eks. , at opsigelsen af traktaten om antiballistiske missilsystemer , der blev annonceret af prsident Bush , er en alvorlig politisk fejl , der truer verdensfreden .
Jeg tror ogs , at den blokering af arbejdet med konventionen om forbud mod bakteriologiske vben , vi oplevede i Genve i november mned , p grund af at USA ngtede at acceptere kontrol p deres territorium , er en politisk fejl , ja , endog en grov fejl .
Det forekommer mig , at EU burde sende en besked til den amerikanske regering for at bede den skifte mening .
<P>
Endelig vil jeg gerne omtale to vigtige mder , for i overmorgen vil blive bedre end i dag , men fr i overmorgen er der i morgen .
Der er bl.a. Johannesburg-konferencen til september , hvor der vil blive gjort status , efter 10 r , over det , der er sket siden Rio-konferencen .
Efter 10 r , og det m vi nok erkende , og man skal bare lse Kommissionens lovtekster for at blive klar over det , s er det ikke lykkedes for os i de rige og industrialiserede lande at ndre vores forbrugs- og produktionsadfrd , sledes at den er blevet tolerabel for resten af verden .
Det betyder , at der m tages store initiativer p dette omrde .
<P>
Topmdet i Gteborg var lovende , og der har vret enkelte positive punkter , bl.a. Kyoto , der takket vre den positive indsats fra det belgiske formandskab og EU-Kommissionen blev reddet p trods af USA ' s evindelige negative holdning , men Kyoto-protokollen er blot et enkelt redskab blandt andre og endda et temmeligt skuffende redskab i forhold til de ambitioner , der var for det i starten .
Jeg tror under alle omstndigheder ikke , at vi i Johannesburg kan glde os over de konkrete resultater , vi har opnet med hensyn til bekmpelse af drivhuseffekten og i vrigt heller ikke med hensyn til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed .
Der er en hel rkke af sager , hvor vi snarere er get tilbage .
<P>
Med hensyn til fattigdommen i verden har De selv sagt , hr. formand , at skellet mellem nord og syd ikke er blevet mindre . Det har faktisk snarere haft tendens til at blive strre .
Jeg tror derfor , at der p det punkt skal ydes en betydelig indsats .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg har allerede haft lejlighed til at sige , at efter min opfattelse burde enhver europisk politikers hjeste ml i den kommende tid vre at fjerne den stadig dybere klft af mistillid og endog mistroiskhed , der eksisterer mellem borgerne og EU-institutionerne .
Alle initiativer , som kan bne for debatten i vores respektive samfund om steuropas fremtid , hilser vi i min gruppe velkommen .
<P>
Af denne grund stter vi meget stor pris p konventets princip , der bryder med den klassiske mellemstatslige seance for lukkede dre , og som lader nationale parlamentsmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet deltage i det forberedende arbejde vedrrende regeringskonferencen , som accepterer deltagelse af reprsentanter fra ansgerlande , og som er ben over for de sociale aktrers bidrag .
De kan vre sikker p , at vi tilskynder vores forhandlingspartnere fra det civile samfund til at investere konstruktivt og uden tabu i dette nye europiske politiske omrde .
<P>
Lad os hbe , at de , der forsger at undg at komme ind p de generende sprgsml , der kommer fra vores samfund , ikke bliver fulgt af strstedelen af konventet .
Man fr ikke feberen til at falde ved at smadre termometeret .
Det er grunden til , at jeg synes , at den redegrelse for arbejdet , der var givet i udkastet til erklring , som blev forelagt Rdet af hr . Verhofstadt , var stimulerende , fordi den stemte overens med den virkelighed , der opleves af vores medborgere , men som EU-landene desvrre ikke tog til sig .
<P>
Til gengld er jeg ked af , at det nuvrende formandskab ikke har udvist samme kritiske nd i formuleringen af de sprgsml , der sttes til diskussion .
Og hvad det angr , har Rdet selvflgelig ikke fundet p noget at sige .
De to viceprsidenter fra min gruppe , fru Kaufmann og fru Frahm , vender tilbage til de rent institutionelle dimensioner af topmdet i Laeken .
Jeg vil for mit vedkommende fremhve en enkelt tanke i den henseende .
Hvis det , som EU-landenes erklring siger , virkelig drejer sig om at benytte borgernes forventninger som ledetrd i de overvejelser , der vil komme , s kan debatten i mine jne ikke adskille de institutionelle sprgsml fra det europiske projekt og ej heller fra de politiske retningslinjer , som disse institutioner skal gennemfre .
<P>
Enhver , der har deltaget i borgernes debatter i forbindelse med konsultationen fr mdet i Laeken , eller som har taget sig tid til at lytte til de budskaber , der er kommet fra de store demonstrationer de sidste par dage i Bruxelles , tnker p de presserende sprgsml , der nrmest ikke er nvnt i konventets agenda , sdan som den er defineret i erklringen fra Laeken .
F.eks. burde det sociale sprgsml i ordets bredeste forstand give anledning til drftelser om den nye rolle , som euroen og Den Europiske Centralbank skal spille .
Det sociale sprgsml burde fre til nrmere drftelser om EU ' s tjenesteydelser af almen konomisk interesse .
Det burde fre til en revision af dogmet om rationering af de offentlige udgifter og til fornyet overvejelse af sprgsmlet om beskatning af kapitalbevgelser , og det burde sikre get vilje til at stte en stopper for skattedumping og skatteparadis .
<P>
EU ' s konomiske politik burde ikke begrnse sig til konkurrencepolitik , og pengepolitikken burde ej heller rette sig udelukkende efter de finansielle markeders krav .
Sprgsmlet om lnmodtagernes reelle rettigheder over for de store koncernes magt ligesom sprgsmlet om borgernes reelle deltagelse i udarbejdelsen af EU-politikkerne og evalueringen af deres virkninger udgr ogs i mine jne et uundgeligt emne i denne sammenhng .
<P>
Alle disse sprgsml , der stilles i folks sind , indebrer en institutionel dimension .
De br derfor indg i det fremtidige konvents forhandlinger .
Det samme gr sig gldende vedrrende udvidelsen .
Kan den institutionelle udfordring , som dette historiske perspektiv giver os , adskilles fra de andre afgrende problemer , som vi ndvendigvis m imdeg ?
To tal er nok til at tage bestik af den indsats , vi ikke taler om , selv om vi burde kaste os rvgent og ansvarsfuldt ud i den .
I 2004 tller EU 30 % flere borgere , men dets BNP kommer kun til at stige med 4,5 % .
Hvilke strukturreformer og isr hvilken solidaritetspolitik vil vre ndvendig for at undg farlige spndinger , og for at det lykkes at opbygge det , som Laeken-erklringen kalder en stor europisk familie ?
<P>
Endelig vil jeg sige , at de f linjer , der i dette rammedokument er helliget FUSP , nsten udelukkende omhandler " fornyelsen af Petersbergopgaverne " .
Som om EU ' s kapacitet til at fre krig var garant for dets internationale autoritet .
Jeg kan bevidne , idet jeg i de sidste par uger har haft lejlighed til at rejse rundt i adskillige egne af verden , at det ikke er det frste , vi bliver spurgt om .
Det , man forventer af EU , er , at vi hjlper befolkningerne med at frigre sig fra den amerikanske supermagts kvlende herredmme , at vi meget mere offensivt bekmper unilateralismen , og at vi udvikler en strategi til forebyggelse af konflikter , som imdekommer behovene for udvikling , lighed og vrdighed blandt befolkningerne i syd .
Kort sagt , at vi drager helt andre konsekvenser af den 11. september end George W . Bush .
Lad os turde se virkeligheden i jnene .
Lad os sikre , at EU p ny har et klart ml , som forener . Det vil givetvis ogs udlse institutionel dynamik .
Det er i hvert fald min overbevisning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , Belgien overtog EU-formandskabet p et afgrende tidspunkt .
De tragiske terrorangreb i USA i september understregede behovet for get samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og vores internationale partnere i bekmpelsen af den internationale terrorisme .
EU-lederne har klaret de nye udfordringer med styrke og beslutsomhed , og vi er alle fast besluttet p at bekmpe terrorismens svbe i fllesskab .
<P>
EU har foreslet tiltag , som skal hindre , at vores finansielle systemer bruges til hvidvaskning af penge for at finansiere terroraktiviteter .
Vi skal fortstte med at arbejde tt sammen i fremtiden for at bekmpe bde international terrorisme og international kriminalitet .
<P>
P sidste weekends topmde i Laeken blev der drftet en hel rkke brede politiske sprgsml .
Jeg har med stor interesse bemrket formuleringen " Den Europiske Union er en succes , men 50 r efter sin oprettelse befinder EU sig ved en korsvej , et afgrende punkt i sin eksistens " i den endelige erklring fra EU ' s stats- og regeringschefer .
Jeg kan fuldt og helt tilslutte mig denne politiske holdning .
Vi skal sikre , at eventuelle ndringer i EU i fremtiden stttes af Unionens borgere .
Det er en virkelig stor udfordring ikke alene for EU-medlemsstaternes regeringer , men ogs for Kommissionen og os selv i Europa-Parlamentet .
<P>
Efterhnden som EU rykker tttere sammen , skal vi garantere , at denne udvikling stttes af borgerne i EU .
Uden den politiske sttte og velvilje fra Europas folk vil EU i hj grad blive svkket som politisk og konomisk enhed .
Jeg hber , at dette vil blive et centralt sprgsml for det nye konvent , som EU-lederne nu har indkaldt .
<P>
Det politiske spektrum vil vre bredt reprsenteret i konventet , s alle medlemmerne fr mulighed for nje at overveje , i hvilken retning EU skal bevge sig i de nste par r .
En stor udfordring for medlemmerne af konventet bliver at finde frem til , hvordan de bedst kan slge budskabet om , at EU er en positiv faktor for Europas folk .
<P>
Jeg gr ind for EU .
Jeg mener , at EU har bidraget til at forbedre bde levestandarden og livskvaliteten i Unionen .
Det er dog ikke alle , der er overbevist om dette , og vi m arbejde p at overbevise EU-modstanderne om EU ' s fortrffeligheder .
Det er en vanskelig opgave , som ikke m undervurderes .
<P>
Rdet har besluttet at deltage i den internationale indsats for at genoprette fred og stabilitet i Afghanistan .
Det var en vigtig beslutning , som bekrftede EU ' s vilje til at yde humanitr bistand og udviklingsbistand til Afghanistans befolkning .
Jeg bifalder vores politiske sttte hertil , men alle fremtidige tiltag inden for dette omrde m og skal foreg efter specifikt mandat fra FN .
<P>
Jeg bifalder ogs EU-ledernes sttte til Yassir Arafats rolle som Israels forhandlingspartner i svel bekmpelse af terrorisme som arbejdet for fred .
<P>
EU-lederne har med rette opfordret Den Palstinensiske Myndighed til at optrevle terroristnettene Hamas og Islamisk Jihad og anholde og retsforflge alle mistnkte og bringe den vbnede intifada til ophr .
EU-lederne har ogs med rette opfordret Israel til at trkke sine militre styrker tilbage , ophre med henrettelser uden ret og dom , ophve de restriktioner , der er pfrt det palstinensiske folk , fastfryse bosttelserne og indstille alle sine operationer mod den palstinensiske infrastruktur .
Jeg bifalder , at EU er parat til at deltage aktivt i en upartisk overvgningsmekanisme i Mellemsten , og jeg mener , at EU m og skal spille en strre rolle i eventuelle fremtidige forhandlinger i Mellemsten .
<SPEAKER ID=26 NAME="Bonde">
Fru formand , min mor lrte mig , at man skal tie stille , hvis ikke man har noget godt at sige , men hvordan skal man s kommentere valget af Giscard d ' Estaing , Amato og Dehaene som ledere af konventet .
Man kan selvflgelig rose udnvnelsen af de tre vise mnd med den storslede fortid som et godt signal til de kinesiske ledere om , hvordan vi promoverer kvinder og unge i EU .
Men hvad siger vores egne kvinder og unge til , at Unionens fremtid nu skal dirigeres af dem , der har ansvaret for , at hovedparten af vore love i dag vedtages af embedsmnd og ministre bag lukkede dre ?
<P>
Min gruppe forventer , at fremtidens ledere fr plads i konventet , og at konventet ogs bnes for den halvdel af vlgerne , som stemte nej ved folkeafstemningerne i Frankrig , Danmark , Irland , og som kunne have stemt nej i andre lande , hvis man havde turdet sprge .
Unionens kritikere , Eurorealisterne , br i det mindste have n plads i hver enkelt national delegation , og jeg vil gerne takke Verhofstadt for at have stttet kravet , da SOS-demokrati havde mde med ham .
Den danske statsminister har allerede tilbudt de danske unionskritikere en plads .
Konventet br udarbejde to tekster , en forfatning , som den nskes af flertallet , og en aftale mellem selvstndige nationer , som samarbejder om grnseoverskridende emner , som vi ikke selv kan lse i vore egne landes parlamenter .
<P>
De to forslag kan s sendes til vejledende folkeafstemning i alle medlemslande , s vore politikere kan se , hvad borgerne nsker , inden de indkalder en officiel regeringskonference til at ndre i bestende traktater .
De to forslag br udarbejdes som frdige udkast , der kunne vedtages , hvis man ellers ville .
Konventet br derfor arbejde grundigt og have tilknyttet de ndvendige eksperter til at hjlpe bde med flertals- og mindretalsindstillingen .
De to udkast br ogs diskuteres lbende i de nationale parlamenter og ved offentlige mder i medlemslandene .
Amsterdamtraktatens aflser skal ikke komme som en overraskelse , men som et resultat af en demokratisk proces .
Den demokratiske proces er mindst lige s vigtig som indholdet , hvor det ikke kun er Amatos , Dehaenes og Giscards fremtid , det er alle europeres fremtid , som nu str p spil .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg vil ogs gerne rette en srlig tak til det belgiske formandskab , hr . Verhofstadt og hr .
Michel , bl.a. fordi de har gjort det muligt , tror jeg , at sikre dette konvents handlefrihed , og jeg ser isr et af sprgsmlene , det om direkte valg af formanden for Kommissionen , som et udtryk for det belgiske formandskabs specielle og vedholdende indsats .
Jeg synes dog ikke , at vi br glemme mlet , og jeg henvender mig ogs til mine kolleger , og bag ved sprgsmlet om terrorisme , et sprgsml , der allerede er blevet lagt en dmper p , og jeg er ikke enig med Dem , hr .
Lannoye , var der et afsnit , som jeg tror blev fjernet under indflydelse af de britiske medlemmer , og som lagde afstand til amerikanerne .
Jeg tror , at vi allerede er ved at glemme , at terrorisme er et internationalt fnomen .
Vi glemmer , at der ikke bare var talebanernes Afghanistan , at der stadig er Syrien , Irak , Somalia og Nordkorea , men vi glemmer isr , at det , som den 11. september har afslret , det er , at terrorisme fdes og vokser under diktaturer , under diktatorstyrer , og vi har allerede glemt , det er virkelig rigtigt , at vi under det sidste mde uden at tve vedtog en associeringsaftale med gypten uden at lytte til advarslerne og foresprgslerne om yderligere oplysninger om et antal alvorlige tilflde af overtrdelser af menneskerettighederne .
Og igen i dag , og jeg vil gerne takke vores formand , Nicole Fontaine , har formand Poettering mindet os om den rolle , som vores formand har spillet til fordel for kommandant Massoud .
Vores formand havde i dag inviteret Sihem Ben Sedrine , som endnu en gang p grund af dette diktaturs beskidte , nedrige og rdselsfulde handlinger , et diktatur , der skrpes for hver dag , ikke kan deltage i den reception , som formanden for Parlamentet havde arrangeret for hende .
<P>
Dette er virkeligheden for disse diktaturer , der er roden til udviklingen af terrorisme , og vi gr ikke noget , vi har allerede glemt lektionen fra den 11. september .
Jeg hber , at den nste formand for Parlamentet i det mindste gentager denne invitation , som vores formand , Nicole Fontaine , har udstedt , og jeg hber for Tunesien , for de tunesiske demokrater , for de gyptiske demokrater og for alle demokrater , srligt i de arabiske lande , at Parlamentet endelig kan leve op til sine ml og ambitioner .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , vi ved alle , at regeringskonferencen pur sang ikke er en god metode til at ivrkstte en tilfredsstillende traktatndring .
Det er lfterigt , at man p topmdet i Laeken aftalte en anden arbejdsmde .
Konventet er blevet oprettet , og dets dagsorden er meget bredere end de fire punkter , som blev fastsat p mdet i Nice .
Det er det belgiske formandskabs fortjeneste , hvilket jeg lyknsker det med .
<P>
Kvaliteten af det triumvirat , som skal lede konventet og dets prsidium , giver ligeledes perspektiv .
Der er ingen , der vil tage det ilde op , at jeg isr baserer min tillid til lederskabet p tidligere premierminister og partiflle Jean-Luc Dehaenes tilstedevrelse i trioen .
<P>
Fru formand , Laeken-erklringen indeholder mere end 60 ikke-retoriske sprgsml .
Selv om alle , der har beskftiget sig med Europa siden Amsterdam og faktisk siden Ioanina , ved , hvilke sprgsml det drejer sig om , havde ingen forventet tilfredsstillende og fuldstndige svar allerede nu .
Der var imidlertid mange , som s frem til en rkke retningslinjer , og de savnes i Laeken-erklringen .
Der er ikke taget nogen skridt hen imod en politisk aftale mellem stats- og regeringscheferne om den retning , som Europa skal flge i fremtiden . Jeg kan tage mine belgiske briller p og formulere det sledes , at hr .
Verhofstadt stiller sprgsmlene , og hr . Dehaene skal srge for svarene .
<P>
Fru formand , jeg har tre sprgsml til formandskabet , som jeg gerne vil have svar p .
<P>
For det frste , tror De , hr. rdsformand , at De med Laeken-erklringen og konventet kan uddybe EU samtidig med den frstkommende udvidelsesblge ?
<P>
For det andet , forventer De , at de nationale parlamenter , som har gjort ratificeringen af den skuffende Nice-traktat afhngig af indholdet af Laeken-erklringen , hurtigt ratificerer Nice-traktaten ?
<P>
For det tredje er det en udmrket id at offentliggre Laeken-erklringen i mange europiske aviser , men tror De ikke , at befolkningen ogs krver svar p sprgsmlene og vil se konkrete politiske handlinger , fr de fler sig hjemme i det Europa , som hele tiden bliver strre ?
<P>
Endelig , hr. rdsformand , da det belgiske formandskab tiltrdte , anmodede jeg om , at der blev organiseret et ngo-topmde , helst et par uger fr topmdet i Laeken .
Jeg fik ikke svar , men De organiserede topmdet .
Det var alts et sprgsml om handling og ikke ord .
Det har vi i Belgien ikke vret vant til i et stykke tid , s det var en gldelig overraskelse , som jeg takker for .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , en af konklusionerne i Laeken-erklringen er , at borgerne fler , at der ofte forhandles bag lukkede dre , hvor demokratisk kontrol ikke kan udves .
Det kan ogs siges om selve topmderne , som ofte holdes uden for offentlighedens demokratiske kontrol , hvor offentligheden frst til sidst fr indblik i resultaterne . En nem mde at afhjlpe dette p ville vre , at Europa-Parlamentet , som Kommissionen , sikres reprsentation under hele topmdet og ikke bliver bedt om at forlade lokalet efter aperitiffen .
Jeg vil gerne rose rdsformanden for god styring af topmdet .
Han gjorde det helt rigtige , da han styrede mdet vk fra en kamp om , hvor forskellige agenturer skulle ligge , og i stedet satte fokus p mere vsentlige sprgsml .
<P>
I Laeken-erklringen anfres det ganske rigtigt , at EU str over for to udfordringer .
Min gruppe har bedt mig om at fokusere p udfordringen indadtil , isr god offentlig forvaltning , men jeg vil ogs gerne lige sige et par ord om udfordringen udadtil .
I erklringen anfres det naturligvis med rette , at bekmpelsen af dem , der benytter sig af terror og vold , under ingen omstndigheder m svkkes .
For mig er erklringens egentlige styrke imidlertid den mere vidtrkkende henstilling om , at EU skal tage bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse alvorligt .
Jeg gr fuldt og helt ind for erklringens ml om " efter etiske principper at stte rammer for globaliseringen " .
Som Tony Blair kunne have sagt det : " Kamp mod terrorisme , men ogs kamp mod rsagerne til terrorisme . "
<P>
Parlamentets vigtigste ml i Laeken var indkaldelsen af et konvent med en bred dagsorden .
Det er bare en skam , at konventets ledelse ikke er lige s vidtspndende .
Tre mnd af en vis alder .
Det sender efter min mening de forkerte signaler .
<P>
<P>
De tre er udmrkede mennesker , men sammen reprsenterer de ikke Europas mangfoldighed af talent . Hvad mere er , hvordan er dette udtryk for EU ' s forpligtelse til at sikre lige muligheder for mnd og kvinder ?
<P>
( Bifald ) I det mindste har vi dog konventet , og nu er det op til os at f det til at fungere og inddrage offentligheden i EU i debatten om Europas fremtid .
<P>
Konventets frugter vil dog frst vre modne et godt stykke tid efter 2004 .
Laeken-erklringens mlstning om god offentlig forvaltning , det vil sige bedre kontakt til borgerne , mindre bureaukrati og mere effektiv opfyldelse af vores lfter , kan ikke vente .
Laeken m ikke opfattes som en undskyldning for at udskyde tiltag med henblik p god offentlig forvaltning , men skal i stedet for danne grobund for yderligere reformer , der ikke krver traktatndringer .
<P>
Isr inden for tre omrder krves der hurtig handling .
<P>
For det frste skal reformerne af personalestrukturen og administrationsprocedurerne i Kommissionen fortstte .
Der er behov for sttte p hjt politisk plan for at fortstte arbejdet med at forvandle Kommissionen til en frsteklasses offentlig forvaltning .
<P>
For det andet skal Europa-Parlamentet reformere sine egne arbejdsmetoder .
Jeg mener , at vores lovgivnings- , budget- og kontrolfunktioner virker fint , men intet parlament kan famle sig frem i mrke .
Ved at reformere vores arbejdsmetoder , s vi bliver et mere livligt og relevant kammer , kan vi kaste lys over vores rolle som folkets stemme i beslutningsprocessen i EU .
<P>
For det tredje skal vi blive bedre p lovgivningsomrdet .
Jeg har noteret mig formandskabets konklusioner , som bifalder rapporten fra Mandelkern-Gruppen om kvaliteten af lovgivningen og Kommissionens meddelelse om en forenkling af lovgivningen , som forventes udmntet i en handlingsplan i frste halvr 2002 .
<P>
I betnkningen af Sylvia Kaufmann opfordrede Europa-Parlamentet til oprettelse af en interinstitutionel arbejdsgruppe om bedre lovgivning .
Uanset resultaterne af Laeken-topmdet hber jeg , at det spanske formandskab vil genoptage dette emne og nedstte en arbejdsgruppe med mandat til at udarbejde udkast til interinstitutionelle aftaler og en handlingsplan , som alle tre institutioner kan tilslutte sig , og som skal fremlgges p topmdet i Sevilla i juni nste r .
<P>
Vi skal vre helt klar over , at alternativet til en aftalt plan er guerillakrig , hvor Parlamentet er ndt til at forsvare sine rettigheder .
Hvis det sker , vil Parlamentet med nb og kler forsvare sine rettigheder som medansvarlig for lovgivningen , sag for sag .
Konventet har mulighed for at forny vores institutioner og mlstninger og bringe EU tttere p borgerne , men det kan ikke vente til 2004 . Processen skal begynde nu .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne rose formanden for Kommissionen og Rdet for deres resultater i Laeken .
Det er en ekstraordinr prstation at f den britiske premierminister til at tilslutte sig muligheden for en EU-forfatning .
Det er aldrig sket fr .
Jeg er dog bange for , at talerstolen her i salen skal forstrkes og udvides , s der er plads til Valry Giscard d ' Estaing og hans flge .
Europas borgere kan nyde det privilegium at have et s fornemt prsidium til at bist os i vores arbejde .
Tak for de omkring 60 sprgsml .
rligt talt ville jeg nske , at I havde stillet flere .
<P>
For det frste er det intet om at styrke Domstolenes befjelser .
For det andet er der intet om en fornyet vurdering af proceduren med kvalificeret flertal i Rdet .
For det tredje er der intet om at styrke regionernes rolle i EU ' s politiske system . Endelig , for det fjerde ville vi stte pris p , at Rdet selv kritisk vurderede sin egen funktion og prstation .
Men vi har en gte pluralistisk procedure - som er spndende og nyskabende - og vi har stadig mulighed for at stille sprgsml til os selv i konventet .
Den mulighed vil vi udnytte .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , tillad mig , at jeg i denne krigstid begynder p et noget militrt sprog .
<P>
Hr. premierminister , i de forlbne seks mneder var De generalljtnant for Europa sammen med Deres kolleger fra den fderale regering og delstatsregeringerne .
De var desvrre ogs generalljtnant for en mexicansk hr , hvor medlemsstaterne ofte ngter at underkaste sig Deres overkommando , handler efter egen indsigt , flger deres egne veje , arbejder i egen interesse og i for hj grad finder den snvre statsnationalisme vigtigere end den generelle europiske interesse .
<P>
Det erfarede De i de forlbne seks mneder , hr. premierminister , og vi erfarer det hver dag i vores sager .
Det taler for Dem , at det lykkedes Dem i Laeken at skabe nogen orden i den mexicanske hr , men Rdet er ikke kun en mexicansk hr , men ligeledes en flok prangere .
Lrdag aften ville de hurtigt lse sprgsmlet om agenturernes placering , som gte prangere .
Det taler ligeledes for Dem , hr. premierminister , at De i den forbindelse stod fast .
<P>
Vi vil vk fra baglokalerne og de lukkede mder mellem embedsmnd , diplomater og 15 regeringschefer .
Vi slr til lyd for en ben metode Vi vil give den lovende konventmetode en chance og bne drene og f et frisk vindpust ind .
<P>
De stillede konventet de rigtige sprgsml .
De siger ganske rigtigt , at debatten skal dreje sig om fordelingen af kompetencerne mellem de forskellige politiske planer .
De sprger med rette , om det ikke er bedre at overlade den daglige forvaltning af Unionens politik til regionerne der , hvor det faststtes i grundloven .
<P>
Men , hr. premierminister , jeg har lidt kritik .
De spurgte f.eks. ikke , hvordan konstitutionelle regioner som Flandern , Vallonien , Baskerlandet , Catalonien , Skotland og Wales udtrykkeligt kan inddrages i den europiske beslutningstagning .
De ignorerer i den forbindelse de krav , som Deres partiflle Patrick Dewael , premierminister i Flandern , ikke desto mindre fastsatte i maj og oktober sammen med 50 kolleger i et vigtigt dokument .
<P>
Med hensyn til sammenstningen af konventet har jeg tre bemrkninger .
For det frste , et triumvirat uden s meget som n kvinde , er det tidssvarende ?
For det andet er der ikke balance i sammenstningen af konventet mellem p den ene side medlemmerne af Parlamentet og de nationale parlamenter p den anden side .
Her begr De , Rdet , en fejl , for Parlamentet er den institution , som bedst reprsenterer den europiske tankegang , og her er de generelle europiske interesser i hjsdet , og jeg mener , at De gr glip af en mulighed .
Endelig kan reprsentanterne fra de konstitutionelle regioner ikke deltage direkte i konventet .
De er henvist til at vre observatrer gennem Regionsudvalget , hvilket er beklageligt .
<P>
Hr. premierminister , De kan under alle omstndigheder regne med , at jeg sammen med mit parti , de ni reprsentanter fra Den Europiske Fri Alliance , vil bidrage konstruktivt til konventet , for Europa m ikke blive en enhedsplse , men skal vre en flot diamant med mange facetter af forskellighed , egen identitet , for kun p den mde kan den europiske diamant funkle p det europiske firmament .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , med erklringen fra Laeken om indkaldelse af konventet traf topmdet en beslutning af historisk rkkevidde for EU ' s fremtid .
Det er af srlig betydning , at ingen af de mange bne politiske sprgsml om EU ' s fremtid blev erklret for tabu , og at konventets mandat samtidig kan vre forbundet med indledningen p en europisk forfatningsproces .
Indkaldelsen af konventet er ogs en milepl i den europiske politik , fordi den betyder , at det hemmelige diplomatis politik bag lukkede dre , ugennemsigtige beslutninger og kbslen under lange natlige maratonmder , som det sidst skete under topmdet i Nice , forhbentlig en gang for alle vil hre fortiden til !
<P>
Det er efter min mening overordentligt positivt , at konventets flertal bestr af demokratisk valgte medlemmer fra de nationale parlamenter og fra Europa-Parlamentet , at det vil holde offentlige mder og fre dialog med de mest forskelligartede organisationer i det civile samfund , og at ansgerlandene involveres i at udarbejde forslag til den hidtil mest dybtgende reform af EU .
Det giver en chance for virkelig at diskutere bent over hele Europa og p den mde fre en bred offentlig debat om EU ' s fremtid .
<P>
Da en sdan debat imidlertid kun bliver levende , hvis pro og kontra diskuteres bent , vil jeg endnu en gang tage en af Parlamentets holdninger op , nemlig kravet om , at den politiske pluralitet skal sikres i sammenstningen af konventet .
Valget af de mennesker , som skal reprsentere deres lande , deres nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet , er srligt vigtigt i denne forbindelse , og det skal sikres , at det netop ikke kun er reprsentanter for de store europiske partifamilier , som kommer med i konventet .
Mangfoldigheden skal komme til udtryk , for EU str virkelig ved en skillevej , og de forslag , som konventet skal udarbejde , skal ende med virkelig at genspejle en flles europisk holdning til Europas fremtid .
<P>
Det bliver efter min opfattelse afgrende for konventets succes og for EU ' s fremtid , at det lykkes at demokratisere EU gennemgribende og styrke borgernes individuelle rettigheder .
Jeg hber og satser p , at konventet som flge af alle dets medlemmers engagerede arbejde under forhandlingerne vil udfolde en selvstndig politisk dynamik som selvstndigt organ , s den nste regeringskonference ikke bare kan lade hnt om konventets forslag .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , den forgangne uge var afgrende for EU ' s fremtid .
Man nede frst og fremmest frem til en aftale om den europiske arrestordre , og det er en vigtig og vanskelig aftale , der br betragtes som det frste skridt , og som skal styrkes i forbindelse med et bredere , mere dybtgende og mere omfattende politisk og institutionelt projekt .
I Laeken begyndte man ikke mindst at definere det politiske og konstitutionelle EU , som vi gr strkt ind for .
Tanken om , at EU er dmt til udelukkende at vre landbrugets og varernes Union eller en konomisk og monetr Union , er ved at forsvinde .
Endelig er vi ved at tage hul p en ny fase , nemlig en spndende grundlggelses- og deltagelsesfase , hvor vi skal skabe et politisk fllesskab i EU , idet vi bevarer medlemsstaternes identitet og srlige karakteristika .
Vi er forenet i mangfoldighed , og forskellene skal ikke betragtes som noget , der skaber splittelse mellem de europiske befolkninger , men snarere som et tegn p en vrdifuld social og kulturel rigdom .
Europas styrke er nemlig netop en forskelligartet og tusind r gammel kulturs styrke , en kultur , der har flles rdder .
<P>
I den forbindelse kan jeg som europer og italiener kun bifalde den italienske regerings kraftige indsats i Laeken for at sttte Parmas kandidatur som hjemsted for fdevaremyndigheden .
Hvis vi nsker , at det EU , som vi er ved at skabe , skal vre kvalifikationernes og kvalitetens EU , hvor man konkurrerer p kvalitet , er Parma fdevaremyndighedens naturlige , mest velegnede og kompetente hjemsted , og det er netop p grund af Italiens tusind r gamle traditioner p fdevareomrdet . Det er traditioner , der bygger p kultur , kvalitet , professionalisme , stringens og stadfstet videnskabelig kompetence , som er anerkendt i hele verden .
<P>
At insistere p , at Parma skal vre hjemsted - ogs kraftigt , sdan som Italien gjorde i Laeken - er ikke at nedlgge overfldige vetoer eller bringe nogle nationalistiske pskud p bane , men snarere at lade kvaliteten , dygtigheden , kompetencen og et omrdes naturlige og objektive velegnethed sejre i stedet for - sdan som vi har set s ofte - bureaukratiet , sterile bureaukratiske aftaler eller lister , der er lavet p forhnd .
Nr det glder fdevaremyndigheden , beder borgerne os ikke bare om et rent administrativt hjemsted , men ligeledes om en anerkendt erfaring og dygtighed p omrdet for fdevaresikkerhed .
Efter min mening giver Parma os en garanti set ud fra dette synspunkt .
<P>
Endelig vil jeg gerne rette en varm tak til formanden , fru Fontaine , som p en meget kompetent og venlig mde har stet i spidsen for Parlamentets arbejde her i valgperiodens frste halvdel .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Josse">
Hr. formand , debatten om EU ' s fremtid begrnser sig for nogle til udviklingen af fllesskabsmetoden , nemlig initiativretten til Kommissionen , den politiske magt og fortolkningen til EF-Domstolen og sikring af retten til at plgge n eller flere stater EU ' s love ved get anvendelse af flertalsafgrelser .
Denne centraliserede vision af EU p flere og flere omrder gr imod borgernes vilje , idet disse nsker at lre af hinandens forskelle .
Irlnderne , der er de eneste , der har vret til folkeafstemning , tog ikke fejl , da de forkastede Nice-traktaten .
Konventet vil kun blive til et blndvrk , hvis det forflger samme ml uden at tage til efterretning , at Nice-traktaten er dd .
<P>
Desvrre ser mlene ud til at vre uforanderlige .
Gennem konklusionerne fra mdet i Laeken glder man sig sledes over de opnede fremskridt og de aftaler , der er blevet indget om liberalisering af tjenesteydelser inden for postvsenet , hvilket vil medfre en svkkelse af det sociale og territoriale sammenhold mellem vores stater .
Det er uacceptabelt at plgge alle lande enkelte landes valg , nr disse privatiserer de offentlige tjenesteydelser og bner for konkurrencen .
Det er ikke et forslag , der er med til at bringe borgerne i EU nrmere hinanden , og heller ikke en betingelse for fred p vores kontinent .
Vi skal g i den modsatte retning , det vil sige bringe EU nrmere borgerne .
For at kunne gre dette m man lytte til dem , og nr frst der er givet udtryk for de bekymringer , der reelt er flles , kan vi forhandle om et muligt flles svar .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Topmdet har med Laeken-erklringen lavet en meget passende fortsttelse til seks mneders belgisk formandskab .
Det blev et katalog med tomme ord , intetsigende og med ubesvarede sprgsml .
Det er meget kendetegnede for situationen i Europa , at kun en person som den tidligere kommissr hr . Van Miert har turdet sige tingene , som de er .
Det , som Louis Michel vovede at benvne som " Grand Cru Verhofstadt " , viste sig blot at vre en bordvin med korksmag .
<P>
Der kommer alts et konvent , som skal give ptvingelsen af et fderalt Europa et tilsyneladende demokratisk ansigt .
Konventet kan imidlertid ikke skjule , at subsidiaritetsprincippet systematisk tilsidesttes af institutionerne , at der ikke afholdes folkeafstemninger om meget indgribende foranstaltninger , og at EU ogs p dette topmde p ny tilsidestter det demokratiske princip om medlemsstaternes suvernitet , f.eks. ved p ny helt at ignorere resultaterne af den irske folkeafstemning .
<P>
Europisk demokrati betyder benbart , at borgerne helst ikke m vre med til at bestemme , og hvis de m , s skal de , ligesom det var tilfldet i Danmark , og som man krver af Irland , stemme , indtil de er enige i det , som eurokratiet har bestemt .
<P>
Det er muligt , at rdsformanden , hr .
Verhofstadt , kommer med i historiebgerne , men s bliver det som den mand , der drev det s vidt , at ikke engang kommissionsformand Prodi ville holde pressekonference sammen med ham . Det bliver som den engang flamskvenlige politiker , som ngtede at beskytte det nederlandske sprog , som den mand , der kastede alle sine principper over bord , som engang var tilhnger af den lette stat og frre regler , men som senere blev partisan for europisk centralisme i en superstat , som gjorde udformningen af regler til en olympisk disciplin .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , topmdet i Laeken er desvrre et af de mindre imponerende af slagsen .
Mulighederne blev ikke udnyttet , og topmdet var en slem skuffelse , som det belgiske formandskab ogs har vret .
Hvorfor nu det ?
Ikke kun fordi udenrigsministeren , Louis Michel , vedholdende har spillet rollen som den troskyldige p den politiske scene i Europa .
Vi er tilsynelandende hoppet let og elegant hen over hans erklring om , at FN-fredsstyrken under britisk ledelse i Afghanistan skulle blive til en EU-styrke .
Det strste problem er , at det belgiske formandskab virkelig havde meget at lre i de sidste mneder .
<P>
Alt for store ambitioner , som i juli , er ofte helt hen i vejret - som en euroskat p alle EU-borgere eller en Tobin-skat p kapitalbevgelser . Ambitionerne kom efterhnden p kollisionskurs med virkeligheden .
I Laeken blev EU ' s nye styrke til krisestyringsoperationer erklret for operationel , selv om den ikke har adgang til NATOs aktiver , hvad der er nok s vigtigt .
Det njagtige forhold mellem styrken og NATO er stadig uafklaret .
Den europiske arrestordre var en srlig hrd fdsel , hvor det er usikkert , om den nogensinde vil komme til at glde i Italien .
Forsget p at placere forskellige nye EU-organer gik ogs op i hat og briller .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om konkurrenceevnen i Europa , skete der ikke ret meget i Laeken og heller ikke ret meget under det belgiske formandskab i det hele taget .
Lissabon-strategien , som har vret parkeret i garagen siden Stockholm , kommer til at st sin prve i Barcelona , hvis vi virkelig skal vre den dynamiske , videnbaserede konomi , som vi strber efter .
<P>
Til sidst har jeg et par ord at sige om selve erklringen .
I teksten indrmmes det , at EU har et stykke vej endnu , hvad angr demokrati , gennemsigtighed og at vre tt p borgerne , men de foreslede lsninger er endnu en gang fderale lsninger .
Det er den forkerte vej frem for Europa .
Konventet br tage ved lre af udviklingen i de seneste 10 r , g bort fra iden om en europisk superstat og koncentrere sig om beskedne og intelligente reformer . Sdanne reformer giver et Europa , der fungerer .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
Jul eller ej , i en lovtekst er der det , der str , og s er der det , der ikke er nvnt .
EF-patent , Galileo , immigration og asyl er ikke med i kapitlet om afgrelser , og hr . Lannoye har fremhvet andre eksempler .
Mere farlig er mske den stilhed , der bestr med hensyn til de generelle budgetmssige virkninger af ndringen af Det Europiske Fllesskab , og som varsler svre opgr med befolkningerne .
Og p trods af dette er stemningen omkring Laeken-erklringen positiv , ingen tvivl om det .
Det vil s vise sig , om de positive aspekter er vigtige i forhold til dem , der ikke figurerer i resultaterne .
Andre end jeg har bemrket og vil fortsat bemrke , at det belgiske formandskab , der havde ambitise ml , og som har vret udholdende i sine handlinger , ikke er lbet af sporet , lige s lidt som euroen i vrigt , hverken den 11. september eller bagefter .
For dem , der kender til internationale forhold , er det fantastisk . Det er fantastisk ikke blot for Belgien , men for hele EU .
<P>
Hr. premierminister , vi stter pris p den rolle , De personligt har spillet i forbindelse med lsningen af det nsten skandalse problem om arrestordren , som det ikke ville have vret passende , om stats- og regeringscheferne var blevet fritaget for .
<P>
I vrigt er det klart , at socialdemokraterne er srlig opmrksomme p de fremskridt , der gres p det sociale omrde . Bekrftelsen af de strukturelle indikatorers rolle p beskftigelsesomrdet , sttte til den europiske sociale model ved bl.a. samarbejde p pensionsomrdet , der giver det bedste billede p social udelukkelse og indlemmelse , er vigtige resultater for EU-borgerne .
<P>
Jeg vil slutte med at tale om konventet , der allerede har fet opmrksomhed fra mange kolleger , og hvorom jeg blot vil sige , at erklringerne i dag viser , at det kommer til at st over for en vanskelig opgave .
Derfor har De lagt vgt p konventets sammenstning , og nr der ses bort fra et enkelt punkt , udgr de trufne beslutninger og isr nyskabelserne vigtige resultater .
F.eks. ansgerlandenes reprsentation .
Den fulde deltagelse uden stemmeret er mere i overensstemmelse med en stats vrdighed , og det er fornuftigt , at dette sprgsml er blevet forbundet , i hvert fald i lovteksterne , med det sprgsml , der drejer sig om regionerne med lovgivningsmssige befjelser , hvis fortjente status vi ligeledes anerkender i modstning til det , der er blevet sagt lige fr .
<P>
Parlamentet psknner ogs den rolle , De tildeler det civile samfund .
Og jeg vil understrege vrdien af systemet med den prsidentielle trojka , som De har valgt , og som efter min opfattelse i flere henseender tager hjde for de aktuelle krav , ogs langt ud over de perspektiver , der knytter sig til personvalget , et valg , som jeg ikke har til hensigt at drfte .
Det er tre kompetente mnd , men det er i denne sammenhng , hr. premierminister , blot mnd .
Og derfor vil jeg gerne som andre i denne juletid udtrykke et nske , nemlig at EU-topmdet en dag p alle sprog , her i starten af det 21. rhundrede , lrer et lille ord at kende , lrer at stte strre pris p det , lrer deklinationen og mske endda flertalsformen af ordet , et lille ord , der ikke lngere kun har ret til at blive nvnt i poesien , men ogs i politik , ordet " kvinde " .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , hr. premierminister , efter Deres formandskab str vi over for en helt anden situation end for et r siden .
Atmosfren er anderledes , vi kan pbegynde vores arbejde , og De har sat tre mnd til at lede det hele .
Jeg er spndt p at se , hvor mange medlemmer Parlamentets delegation i konventet fr .
Vi tller efter , nr det er s vidt .
<P>
De har stillet mange sprgsml , som efter min mening er korrekte .
Mske kan vi her og der tilfje noget , hvorfor ikke ?
Det skal konventet have lov til .
<P>
De skitserede netop en drm .
Det var en flot opsummering og et meget flot perspektiv for de ting , vi burde gre , ikke kun os , vesteuroperne , de 15 medlemsstater , men ligeledes steuropa og resten af verden .
Jeg har t sprgsml , hr. rdsformand .
De har nu vret formand i et halvt r .
Nu vil der g syv r , hvor den belgiske regering ikke har formandskabet , og jeg vil gerne anmode Dem om at overbevise alle Deres ministre om , at i de syv r er det europiske arbejde fortsat meget vigtigt , og at regeringen ikke kun skal beskftige sig med Europa under formandskabet , men isr ogs fr og efter , for den periode er lngere og mindst lige s vigtig .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Frassoni">
Hr. formand , Det Europiske Rds mde i Laeken trkker os ud af en kedelig dvale , som vi har befundet os i siden topmdet i Nice .
Og dette ikke kun med hensyn til de opnede konkrete resultater , men ogs med hensyn til det psykologiske aspekt og stemningen .
Der har godt nok under mdet i Laeken vret nogle meget nedslende jeblikke .
Jeg er overbevist om , at hverken Jacques Chirac eller Silvio Berlusconi har lrt noget som helst af erfaringen fra Nice .
I vrigt var de ikke de eneste , der var indstillede p at ofre Fllesskabets sammenhold og solidaritet til fordel for nogle agenturer , hvoraf flere af dem hverken har noget juridisk grundlag eller nogen egentlig eksistensberettigelse .
Har vi i vrigt set en mere markant kontrast end den , vi s mellem det stimulerende indhold af Laeken-erklringen og denne kbslen om agenturerne ?
Men EU svinger i virkeligheden altid mellem disse to poler . P den ene side er der den bremse , der er reprsenteret af de nationale staters logik og interesser , og p den anden side er der den strben og den entusiasme , der affdes af lysten til at fuldende opbygningen af EU .
Den udfordring , som Laeken-erklringen stiller os over for , og som ogs konventet br stilles over for , er netop at fremme en styrkelse demokratiet , af effektiviteten og af sammenholdet p EU-plan .
De sprgsml , der er stillet , er de rigtige , og det er vldig godt ikke at have noget tabu .
Det er ogs vldig godt at have talt om forfatning i Laeken-erklringen .
Men det , der tller , det er svarene , og vi har endnu ikke vundet .
Personligt ser jeg mindst to punkter , der kan give anledning til bekymring i disse dage efter mdet i Laeken .
Det frste vedrrer konventet .
Det er ikke kun af korporativistnd , at jeg er meget ked af , at ligevgten mellem de nationale og europiske dimensioner ikke er opretholdt , og at der for 28 regeringer kun er 16 medlemmer af Europa-Parlamentet .
Jeg tror ikke , at man kan skelne mellem konventet og regeringskonferencen , medmindre det lykkes at f bugt med den nationale logik .
For det andet er der prsidiets sammenstning .
Hvorfor skal vi fortstte med denne mode , der dikterer , at det kun er gamle stats- og regeringschefer , som regel mnd , hvoriblandt nogle af dem i vrigt er ldre end andre , der kan bestemme over EU ' s skbne ?
<P>
<P>
Jeg ville have foretrukket en parlamentarisk logik , og jeg ville ogs have foretrukket , at konventet kunne have valgt sin formand - helst en kvinde .
<P>
Det andet punkt , der kan give anledning til bekymring , er voldsscenerne p gaden og udvisningerne , som har fundet sted i og rundt om Laeken , selv om det var p en helt anden mde end i Nice og Genova .
Jeg er i vrigt ikke sikker p , at vi virkelig ville have undget store problemer , hvis vi havde haft strre demonstrationer med flere deltagere .
<P>
Europa-Parlamentet har til opgave utrtteligt og p kohrent vis at sikre , at styrkelsen af samarbejdet til bekmpelse af terrorisme og kriminalitet ikke resulterer i en svkkelse af borgernes rettigheder .
Det budskab og den praksis , der udledes af mdet i Laeken i den forbindelse , er modsatrettede , det skal siges .
<P>
Fremtiden fortller os dog , om det , som De har set ved mdet i Laeken , giver en god hst .
Nu er der kun for os tilbage at takke det belgiske formandskab for dets arbejde og hbe , at de nste formandskaber formr at yde en lige s engageret og kohrent indsats .
<SPEAKER ID=40 NAME="Frahm">
Hr. formand , frst vil jeg komme med den ros , jeg synes der skal komme .
Jeg er utrolig glad for , at formandskabet har fastholdt udvidelsen og hele programmet for udvidelsen , at man holder fast i , at der kommer realitetsforhandlinger fra 2002 , og at vi satser p at optage de frste nye medlemsstater i 2004 .
Den ros , synes jeg , skal komme .
Men jeg forstr ikke den mde , man har sammensat konventets ledelse p .
Det er en utrolig ensidig sammenstning , og vi har enormt stor brug for brobygning i det her projekt .
Hvor er kritikerne henne ?
Vi har haft et nej i Irland , vi har haft et nej i Danmark - ganske vist for en del r siden - og vi ved , at der er utilfredshed blandt de europiske befolkninger .
Hvor er kritikerne henne ?
Hvor er de unge henne i det her , og ikke mindst hvor er kvinderne henne ?
Da Romano Prodi blev spurgt af det danske TV , hvor kvinderne og de unge var , s sagde han : " Lad os vre rlige , skal vi snakke med regeringsledere , s skal vi have fat i mnd over 30 r " .
Hvis det er indstillingen til , hvordan man skal komme i kontakt med de europiske befolkninger , s siger jeg , som vi siger p dansk : " Tak for kaffe ! "
<P>
Med hensyn til terrorpakken forstr jeg ikke , at man ikke satser p at fre en selvstndig profil fra Europas side p dette felt , jeg forstr ikke , at man endnu en gang vil spille USA ' s lille legekammerat .
Jeg forstr ikke , at vi ikke i langt hjere grad satser p at forebygge terror , forebygge kommende terror , i stedet for bare at sl ind p det spor , som USA har lagt .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , der er fortsat mange ubesvarede sprgsml i Laeken-erklringen , hvilket er et tegn p den uklarhed , som eksisterer med hensyn til Unionens fremtid .
<P>
Det nye konvent kan naturligvis ikke svare p alle sprgsml .
Efter min mening har forbedringen af gennemskueligheden og en klarere kompetenceafgrnsning mellem EU og medlemsstaterne derfor frsteprioritet .
<P>
Jeg var positivt overrasket over formuleringen af sprgsmlene ved det sidste punkt .
Der er benbart ingen tabuer , nr man ogs tr stte den skjulte overdragelse af kompetencer til Bruxelles til debat .
<P>
Jeg var endvidere overrasket , men ikke positivt , over sammenstningen af konventets prsidium , som udgres af ikke mindre end 12 personer .
Hvilken rolle fr det almindelige konventmedlem s ?
Ikke nogen stor rolle , er jeg bange for .
Hermed trues kvaliteten af de forslag , som konventet stiller .
Kvalitet skal vre konventets styrke , hr. formand , hvis dets ider ikke skal ende i skrivebordsskuffen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , for at stte det kommende konvents dagsorden med hensyn til EU ' s fremtid har Det Europiske Rd p mdet i Laeken fjernet sig fra konklusionerne fra Rdets mde i Nice p to punkter , der bekymrer os .
<P>
Erklring 23 fra topmdet i Nice havde optaget et punkt p dagsordenen , der hed " De nationale parlamenters rolle i opbygningen af EU " . Dette punkt druknede p mdet i Laeken under en meget svagere titel , nemlig " Mere demokrati , mere gennemsigtighed og effektivitet i EU " .
Under denne titel sprges der frst og fremmest om , hvordan man kan ge de nuvrende institutioners demokratiske legitimitet , og frst i anden ombring om , hvorvidt det er ndvendigt at ndre de nationale parlamenters rolle .
Det er en noget kringlet formulering . Problemstillingen kan sammenfattes ganske enkelt : Ved at tildele de nationale parlamenter en betydelig rolle i forbindelse med opbygningen af EU sikrer vi p optimal vis overensstemmelse mellem Unionen og borgerne .
<P>
Endnu en ndring bekymrer os . Mens der p topmdet i Nice kun neutralt blev talt om , hvilken status EU ' s charter om grundlggende rettigheder skulle have , blev der p topmdet i Laeken optaget et andet punkt p dagsordenen , nemlig iden om en EU-forfatning , det vil sige en grundlggende lovtekst , der er klart overnational til forskel fra en traktat .
<P>
Hr. formand , fra mdet i Nice til mdet i Laeken synes de fderalistiske pressionsgrupper at have manifesteret sig klart .
Det er lykkedes for dem at f vedtaget to ndringer , der begge sigter mod at mindske de nationale demokratiers plads , hvilket er meget betydningsfuldt .
Denne drejning stemmer ikke overens med vores medborgeres nsker , og den skal rettes i de kommende r .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs nr man ser lidt mere ngternt p det , kunne det ske , at topmdet i Laeken en gang vil fremst som en milepl , hvor europerne kom ud af en usikker fase , atter vandt fodfste og gik i kast med at komme ud af blindgyden fra Nice .
Hvis dette skulle ske - vi str kun ved starten af denne mulige proces - s ville det absolut vre forbundet med det belgiske formandskab og med Deres navn , hr. rdsformand Verhofstadt , og jeg vil gerne rent profylaktisk gratulere Dem med det !
<P>
Der er to rsager til denne udvikling , og det kan vre nyttigt at se p dem endnu en gang .
Hvad har bevirket denne udvikling ?
Sikkert den eftertrykkelige , ja , snderlemmende kritik af resultatet fra Nice .
Her har Europa-Parlamentet spillet en fremtrdende rolle , det har isr vret her , kritikken af Nice havde hjemme - med al erkendelse og anerkendelse af , at man i Nice fik lst problemerne vedrrende de formelle udvidelsesbetingelser . Det er ikke mindst os , der har trukket lsset med denne debat .
<P>
Det andet argument er begivenhederne den 11. september og alt det , der er sket i klvandet p denne dato . Det har mere end tydeligt vist , at kun et Europa , som handler i fllesskab , fremover vil have en chance for at blive taget alvorligt , og at vi m vende tilbage til en udvikling i fllesskabets nd .
Det er de to rsager .
<P>
Nu har vi fet det konvent , som vi nskede , og dermed har vi ogs et ansvar for resultatet af dette arbejde .
Det m vi ikke overse !
Resultatet af konventet vil f politisk vgt , hvis det bres af en s bred konsensus som muligt .
Derfor bliver vi ndt til at yde et bidrag til , at der i konventet bliver udarbejdet et traktatudkast , som er bredt funderet .
Kun et sdant forslag vil have en chance for efterflgende at binde regeringskonferencen !
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , Europa-Parlamentet har nsket dette konvent . Vi har fet det .
Det er ogs vores succes , og vi kan takke Dem for , at det blev muligt .
Konventet har sknhedsfejl , som det flere gange er blevet nvnt her , men vi kan og vil srge for , at disse sknshedsfejl ikke bliver tungtvejende , og at de er glemt , nr arbejdet er slut .
<P>
Med min anden bemrkning tilslutter jeg mig hr . Nassauer .
Konventet betyder ogs et nyt ansvar for Europa-Parlamentet .
For frste gang ligger reformen af institutionerne ogs i vores hnder . Vi har ikke lngere kun ansvar for de krav og visioner , som vi udvikler , men ogs for kompromiserne og resultaterne .
Det er noget nyt , og det kommer vi til at vnne os til !
<P>
<P>
For det tredje har konventet fet et bredt mandat , sdan som vi havde nsket det .
Det er bde en chance og en risiko .
Konventet m ikke gre sig selv til en udvidet regeringskonference , men det m heller ikke degradere sig selv til en ren diskussionsklub .
Konventet skal arbejde hen mod en bred konsensus , og det skal koncentrere sig om de strategiske reformforslag , forslag , som bner og viser retningen for senere udviklinger .
<P>
For det fjerde str ordet " forfatning " nu for frste gang i et officielt dokument fra Rdet . Det er i sig selv en vigtig ting .
Det er ikke sikkert , at det vil ende med et forfatningsforslag , men n ting er sikker - konventet m rette hele sit arbejde mod det , som man med en stor europer , den tyske filosof Immanuel Kant , kunne kalde konventets kategoriske imperativ , det vil sige , at ethvert af konventets forslag ogs altid skal kunne blive en elementr del af en europisk forfatning .
Det princip m konventet arbejde efter .
<P>
For det femte bliver EU vigtigere og vigtigere , men det interesserer borgerne mindre og mindre .
De er ganske vist endnu ikke modstandere af EU , men de er heller ikke lngere helt sikre p , hvorfor de skal g ind for EU .
Vi nsker , at Europas borgere igen skal vide , hvorfor vi integrerer Europa .
EU skal st for en europisk samfundsmodel og for en europisk vision af verden .
Det drejer sig om Europas konomiske og politiske og ikke mindst kulturelle selvhvdelse , om at bevare en europisk mde at leve p !
<P>
Siden den 11. september er der kommet endnu en dimension til .
EU risikerer ikke at klare denne nye udfordring , men EU kan ogs vokse ved den . Nej , jeg er helt sikker , EU vil vokse i kraft af denne udfordring .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Verhofstadt">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest undskylde over for Europa-Parlamentets medlemmer , men jeg bliver ndt til hurtigst muligt at tage til Canada . Der er endnu et topmde mellem EU og Canada .
Jeg bliver ndt til at tage til lufthavnen kl . 19.00 for at kunne komme til tiden .
Derfor undskylder jeg p egne vegne og ogs p vegne af Romano Prodi , for vi rejser sammen til Canada , at vi ikke kan deltage i hele forhandlingen . Jeg undskylder over for alle mine kolleger og under alle omstndigheder over for de medlemmer af Europa-Parlamentet , som jeg navnlig i lbet af de sidste par uger og mneder har haft meget tt kontakt med , hr .
Brok , hr .
Mndez de Vigo og formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr .
Napolitano . Jeg undskylder alts , at jeg ikke kan hre deres indlg , men jeg hber under alle omstndigheder at kunne fortstte det samarbejde , som er blevet etableret til forberedelse af konventet .
<P>
Ved starten af debatten - og jeg vil gerne takke de forskellige formnd for den sttte og de rosende ord , de har givet det belgiske formandskab - blev det med et smil p lben bemrket , at konventet og prsidiet bestr af socialdemokrater og kristelige demokrater , og at den eneste liberale er get over til de kristelige , nemlig Valry Giscard d ' Estaing .
<P>
Jeg har ikke noget imod , at socialdemokraterne og de kristelige demokrater - jeg falder nu mske lidt ud af min rolle , men det er nok tilladt ved afslutningen af formandskabet - dominerer konventet .
Der er nu to liberale i Rdet , hr .
Poettering , frhen var der ikke n , og mske bliver formanden for Parlamentet med Deres sttte ogs liberal , og det er formanden for Kommissionen ogs .
S vi liberale er slet ikke s drligt reprsenteret i de europiske institutioner .
<P>
Flere talere har spurgt , hvilket forhold der er mellem Laeken-erklringen og Nice-processen .
Der m ikke vre et indbyrdes forhold .
Nice-traktaten skal vedtages og ratificeres , hvilket er ndvendigt for at sikre , at udvidelsen fungerer i praksis fra 2004 .
Det ville vre en stor fejl , hvis vi ikke gr det og p ny blander Nice-traktaten med Laeken-erklringen og Europas fremtid .
S taler vi p ny om de resterende punkter fra Nice-traktaten i stedet for om Europas fremtid .
<P>
Konventets store fordel er , at det netop bryder med de gamle metoder .
De gamle metoder indeholdt , at man efter hver eneste traktatndring p ny konkluderede , at man ikke var enig om to eller tre punkter , som efterflgende blev flyttet videre til den nste regeringskonference , som tilfjede et par punkter og p samme mde forsgte at ndre traktaten .
Hvis man p ny ikke opnede overensstemmelse , blev der skabt nye resterende punkter .
Nr man ser p Unionens historie i det sidste tir , er det en bestandig gen fra resterende punkter til resterende punkter , hvorved vinen blev tyndere og tyndere , og hvorved de grundlggende sprgsml fik mindre og mindre betydning .
Den mekanisme afbrydes nu , og denne gang sttes der grundlggende sprgsml p dagsordenen .
<P>
Fru Thyssen sagde , at det blot er sprgsml , som jeg stiller , og som Jean-Luc Dehaene skal svare p .
Det er ret enkelt .
Jean-Luc Dehaene har hjulpet mig med at udarbejde sprgsmlene , og jeg vil nu hjlpe ham med at svare p dem i de kommende mneder .
Det vil vi gre effektivt .
Laeken-gruppen er en gruppe , som Jean-Luc Dehaene og Giuliano Amato er del af .
Gruppen fortstter sit arbejde som en vennegruppe , hvorfra der kan komme en rkke supplerende incitamenter , med Jacques Delors , Borislav Geremek , David Miliband og de andre medlemmer .
<P>
( FR ) Jeg vil ogs sige til formanden , at det ikke var lysten , der manglede til straks at svare p de sprgsml , der blev stillet .
Mine medarbejdere har ofte sagt til mig : " Nej , De kan ikke stille sdan et sprgsml " .
Jeg svarer : " Hvorfor ?
" Fordi det antyder svaret og giver faktisk allerede svaret .
Fru Thyssen og alle de andre kolleger , der har talt , kan imidlertid vre sikre p , at jeg vil gre mit bedste p regeringskonferencen i den regelmssige kontakt , som jeg fr med de forskellige medlemmer af prsidiet og i konventet , for at hjlpe med at finde svar p de sprgsml , der er stillet i erklringen .
<P>
I forbindelse med sammenstningen af prsidiet har der vret tale om mangelen p kvinder .
Jeg er helt enig , og jeg forslr , at tre mnd og ni kvinder nu udnvnes af de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet .
Vi kan under alle omstndigheder endnu n at komme ud af kniben , for kun tre ud af 12 pladser er blevet besat .
Jeg hber virkelig ogs , at Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter og de forskellige reprsentanter kan gennemfre det .
<P>
Som afslutning vil jeg alligevel sige noget om forholdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Jeg mener , at det , der er meget vigtigt , er , at der er blevet oprettet et prsidium , at dette prsidium bestr af 12 personer , og at der blandt disse 12 personer er to reprsentanter fra Europa-Parlamentet .
Det er lige s mange som reprsentanterne fra de nationale parlamenter .
Jeg tror , at disse to personer vil kunne spille en vsentlig rolle , for det er dog i denne gruppe p 12 , at forberedelserne vil ske , og at dagsordenen vil blive sat .
Alle beslutninger skal ikke trffes i et konvent p 113 personer .
Der skal vre forberedelser .
Prsidiet , og i dette prsidium naturligvis de to reprsentanter fra Europa-Parlamentet , vil spille en fremtrdende rolle i denne forbindelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at jeg mener , at det er vigtigt , at ogs de skaldte konstitutionelle regioner , men det korrekte ord er " regioner med lovgivningsmssige befjelser " for frste gang vil vre reprsenteret i dette konvent .
Jeg er premierminister i et land med en fderal struktur .
Dette glder ligeledes for Tyskland og strig , og jeg kunne ogs nvne andre lande .
Lidt efter lidt begynder mange af de andre lande at indfre fderalismen i det institutionelle system .
Og det gr godt , for fderalismen er den eneste mulighed , der findes , for at man kan f forskellige samfund , forskellige kulturer og befolkningsgrupper , der taler forskellige sprog , til at leve sammen uden at gribe til det , som findes i andre dele af verden , hvor der er konflikter .
Nr ordet " fderalisme " bruges - det vil jeg gerne understrege - s skal vi alts ikke vre negative .
Jeg hrer nogle gange folk sige , at fderalisme er lig med katastrofe .
Men det er jo lige modsat .
Det er bevist i hele verden , at fderalisme er den eneste mde , hvorp man kan f befolkningsgrupper til at leve sammen uden at strides og uden at gribe til vold , som det er tilfldet i mange dele af verden .
<P>
( Bifald ) Og derfor mener jeg personligt , at det er vigtig , og at det er et enormt fremskridt , at regioner med lovgivningsmssige befjelser kan vre reprsenteret .
Jeg har opnet dette , fordi jeg ogs har fet hjlp af formanden for Regionsudvalget .
Jeg behver ikke at nvne , at der i Rdet faktisk var visse kolleger , der fandt det en smule vanskeligt at indfre ordene " regioner med lovgivningsmssige befjelser " i erklringen og vanskeligt som europisk Rd at anerkende , at de burde have deres pladser og deres at sige .
Dette blev endelig accepteret takket vre formanden for Regionsudvalget , hr . Chabert , som jeg havde bedt om at sende mig en skrivelse .
I den skrivelse , som han sendte mig , stod der , at det er ndvendigt , at Regionsudvalget er reprsenteret , og det er ndvendigt , at man som Regionsudvalget krver , at de forskellige dele bliver reprsenteret .
Regionerne og byerne , men ogs regionerne med lovgivningsmssige befjelser .
Jeg kunne alts henholde mig til Regionsudvalgets autoritet til for frste gang at f indfrt disse regioner i dokumentet .
Jeg nskede at understrege dette her denne eftermiddag , for jeg mener , at de vil kunne spille en vigtig rolle .
Der tales om fordeling af befjelser , om nye instrumenter , om institutionerne og om den fremtidige opbygning af Europa .
Personligt mener jeg , at det skal gres samlet , hvor ingen bliver overset , og ved at give alle dele i opbygningen af EU mulighed for at komme til orde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=46 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg skal gre det meget kort .
Det er for det frste , fordi jeg ikke vil have , at hr . Verhofstadt rejser uden mig , og fordi jeg ikke har lyst til at svmme til Canada , og det er for det andet , fordi jeg med tilfredshed kan konstatere , at denne forhandling har vret prget af stor enighed , hvilket er en tilfredsstillelse , eftersom der for et par mneder siden ikke var nogen af os , der troede , at vi kunne blive enige om et konvent .
Det glder mig ligeledes , at problemet med at n til enighed om agenturerne - selv om det selvflgelig var et negativt punkt - ikke blev blst s meget op , som det skete i massemedierne .
Jeg lyttede ogs til de angivelser , som De kom med i forbindelse med konventet , og til forslagene om at styrke Domstolens rolle . Jeg vil notere mig alt dette fremover , og jeg tror sledes , at vi virkelig kan begynde at gre en alvorlig og flles indsats med henblik p det kommende konvent .
<P>
Eftersom der eksisterer en sdan samarbejdsnd , vil jeg blot sige til min ven Guy - eller rettere gentage en opfordring , som jeg allerede har rettet til Rdet - at jeg hber , at vi i de kommende mneder kan samarbejde om at foretage en reform af institutionerne uden at ndre traktaterne .
Det forslag , vi stillede om styreformerne , er et forslag , som Parlamentet og Kommissionen har samarbejdet om i adskillige mneder og med nogle efter min mening fornuftige og konkrete resultater .
Vi forventer , at Rdet gr en lignende indsats , for konventet kan kun forberedes ved hjlp af et flles , forudgende stykke arbejde , nemlig det arbejde , som vi har udfrt med hensyn til styreformerne . Det har givet nogle positive resultater , og vi nr bestemt ikke videre , hvis ikke Rdet gr en lignende indsats .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nske Dem alle sammen en gldelig jul og et godt nytr !
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Hr .
Verhofstadt og hr . Prodi , vi forstr naturligvis de forpligtelser , som betyder , at De m forlade Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Fru formand , kre kolleger , med topmdet i Laeken har vi mske fundet en modgift mod noget af den gift , som Nice-traktaten indeholder .
Oprettelsen af et konstituerende konvent - der er konstituerende , fordi dette konvent munder ud i det nye EU ' s forfatning - betyder , at EU fr en politisk sjl , og denne politiske sjl betyder , at vi tnker p vores alle sammens hus .
Parlamentet m sledes glde sig over topmdets succes og srge for , at konventets arbejde bliver afsluttet p den rigtige mde p regeringskonferencen , som skal udarbejde den nye forfatningstraktat med henblik p oprettelsen af den europiske fderation .
<P>
En sand og konkret fderalisme , hvor der ogs tages hensyn til det regionale niveau , sdan som Rdet med rette bemrkede , til de sproglige mindretal og til alle befolkninger , svel store som sm , vil skrive historie her i det nye rhundredes europiske integrationsproces , og det kan jeg som reprsentant for indbyggerne i Valle d ' Aosta kun vre glad for .
<P>
Vi har indledt en positiv proces , og det kan EU-modstanderne allerede mrke . Derfor skal vi endnu en gang gre en indsats .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , erklringen fra Laeken indeholder ord , som gr alle tilfredse , ord som har vgt .
Ogs mlet , metoden , konventet , den politiske forhandling er ting , som opfylder forventningerne .
Imidlertid er der , som andre ogs har vret inde p , i erklringen ikke nogen overbevisende omtale af den sociale dimension , af det , som nogle lidt forsigtigt kalder for den sociale model , bredygtig udvikling , holdbar udvikling , EU ' s uafhngige og derfor ogs holdbare eksistens .
Mske skyldes denne tilbageholdenhed , at den politiske samling mangler .
Det betyder imidlertid noget , at vi ikke har sagt noget alvorligt om krigen , og vi har ikke engang sagt noget alvorligt om selve udvidelsen .
Her vil jeg tillade mig en bemrkning .
Nr der trffes en rent politisk beslutning om at optage 10 nye medlemmer , hvorfor udelukker den - politisk ? - to lande fra Balkanhalven , fra Europas hjerte og vitale omrde ?
Vi efterlader et sort hul p Balkan .
Dette er uacceptabelt , og jeg vil gerne have et svar .
Desvrre kan jeg nok ikke f det i dag , og jeg er bange for , at konventet heller ikke vil komme med et svar .
<SPEAKER ID=50 NAME="Krarup">
Hr. formand , konklusionerne fra Laeken-topmdet er ikke p nogen mde overraskende , hverken i retorik eller i indhold .
Retorikken er som sdvanlig p en gang svulstig og forljet .
For 117. gang lover man benhed og nrhed .
Ordvalget er en virkelighedsforfalskning , som langt overgr svel Det tredje Riges som stalinismens ideologer i kynisk demagogi .
Virkelighedens vidnesbyrd er tvrtimod , at topmdets erklrede ambition om at " EU ' s institutioner kommer nrmere p borgerne " , reelt betyder , at landenes befolkninger i stadig stigende grad sttes ud af spillet af EU ' s lukkede institutioner , som fatalt har misforstet demokratiets vsen .
Og de fornyende missioner lgges i hnderne p tre pensionister i en aldersklasse , der fr kinesisk statsmandskunst til at ligne et ungdomsoprr .
Ingen tvivl om at disse tre brave mnd vil kunne styrke dynamikken i EUs integration , men vi er flere og flere , der tvivler p , at EU og EU ' s stormagtsambitioner er nogen lsning , men tvrtimod udgr netop problemet .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , lad mig frst sige , at jeg nyder , at vi her kan tale med hinanden i en temmelig intim atmosfre .
Det er utvivlsomt lettere at stille vigtige sprgsml end at finde svarene p dem .
Uanset rdsformandens erklring kan vi alle sammen kun nske , at disse svar bliver fundet . Alligevel vil jeg holde fast i , at man i Laeken lste en meget vigtig opgave ved at stte konventet p skinner og forsyne det med et formandskab , som ikke kun er prominent , men ogs meget lovende .
<P>
At et sdan arrangements succes i hj grad afhnger af formandskabet , har vi vidst mindst siden chartret om grundlggende rettigheder . Lad mig i den forbindelse sige , at jeg i betragtning af rdsformandens ungdommelige outfit var lidt bekymret for , at ogs konventets formandskab ville blive " ungt " og " dynamisk " .
Derfor var jeg , til forskel fra fru Frassoni og hr . Bonde , glad for at se , at man - som det er karakteristisk for hjtudviklede kulturer - stadig giver de ldres og vises mening fortrinsret .
<P>
Etableringen af konventet var imidlertid den eneste fremragende prstation .
Jeg beklager i hvert fald fra strigsk side punkt 59 , som er blevet meget snversynet og ikke opfylder kravet om europiske sikkerhedsstandarder .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg vil tale om to resultater af Laeken-topmdet , der efter min mening er epokegrende .
Det frste er anerkendelsen af , at konsolideringen af EU ' s tredje sjle , og srlig bekmpelsen af terrorisme , endelig har gennemget den udvikling , som borgerne lnge har forlangt .
<P>
De frygtelige attentater har betydet , at de mindre bevidste er blevet klar over , at terrorismen er et flles anliggende , og at den angr os alle og ikke kun de direkte ofre for den .
Og at det ikke kun er dem , som trykker p aftrkkeren eller detonatoren , der skaber terror , men ogs deres medsammensvorne , og derfor kan vi glde os over Rdets beslutning om at udarbejde en liste over grupper , enheder og personer , der sttter terrorisme .
<P>
For det andet er de beslutninger , der er truffet for at udforme Unionens fremtid , efter min mening meget sammenfaldende med Europa-Parlamentets krav .
Jeg er overbevist om , at dagsordenens fleksibilitet vil give os mulighed for under konventet at g i dybden med FUSP-instrumenterne , for den globaliserede verden , vi lever i , krver , at Europa spiller en ny rolle , der p sin side krver , at vi udstyrer os med de ndvendige midler , f.eks. et flles EF-diplomati .
<P>
Hr. formand , jeg tror ikke , at maskinen fungerer ordentligt , men jeg regner med , at taletiden er udlbet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. minister , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , af de mange problemer , der blev behandlet i Laeken , vil jeg ogs koncentrere mig om det emne med mest hb , nemlig erklringen om Unionens fremtid .
Det er en god og strk erklring , der gentager flere af de ider , som delegationen af franske socialister har vret strk tilhnger af .
Derfor glder det os at se , at prsidiet , der skal spille en afgrende rolle , bliver tilstrkkelig stort , 12 personer , som vi nskede , og vil blive ledet af tre strke politiske personligheder , hvis europiske engagement ikke kan drages i tvivl .
Som franskmand kan jeg kun glde mig over , at det er en fremragende landsmand , der skal st i spidsen for det hele , selv om en fremragende landskvinde mske ville have vret at foretrkke .
<P>
Vi glder os ligeledes over , at Kommissionen bliver reprsenteret , ikke blot med en enkelt kommissr , men med to , som i dette tilflde begge er fuldt ud kvalificerede til denne opgave .
<P>
En anden god nyhed er den fleksible kreplan , der giver konventet strre frihed .
<P>
Og lad os endelig glde os over det omfattende mandat , som konventet har fet af stats- og regeringscheferne .
<P>
Og lad os lyknske Belgiens premierminister med den beslutsomhed , hvormed det er lykkedes for ham at f dette bne mandat til at glde for alle slags sprgsml , der endda gr ud over det strengt mekanisk institutionelle .
Det er for vrigt i denne forbindelse , at jeg gerne vil fremstte en anmodning , nemlig at konventet skal foresl institutionelle reformer , for at f mekanismerne til at virke bedre .
S langt s godt . Men det kan og br ogs stille forslag om indholdet for at svare p de sprgsml , som borgerne ofte stiller uden at f klare svar .
Hvilken nytte har Europa ?
Hvilke store opgaver har Europa inden for grnserne , for borgerne , men ogs globalt ?
Hvilke politikker har EU ansvaret for at fre , srligt p det sociale omrde ?
Hvilke befjelser har EU ?
Hvilke forpligtelser har EU over for borgerne og resten af verden vedrrende solidaritet , fremgang og sikkerhed ?
<P>
Under indflydelse fra Rdets formandskab er resultaterne vedrrende denne erklring gode .
Formandskabet har haft stor indvirkning , strkt hjulpet ligeledes af Europa-Parlamentet , der til stadighed er kommet med opmuntringer .
Det Europiske Rd i Laeken har lanceret dette konvent , som skal spille en afgrende rolle for Unionens fremtid .
Fremtiden vil vise , om topmdet i Laeken har vret et historisk vendepunkt .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , hr . Verhofstadt talte meget om behovet for at forbedre den demokratiske kontrol .
Men vi behver ikke at ndre traktaterne for at forbedre den demokratiske kontrol .
Det kan vi gre ved hjlp af de eksisterende traktater .
Jeg taler ikke om at gre brug af artikel 42 for at flytte sprgsml under tredje sjle ind under frste sjle , selv om det i hj grad ville vre nskeligt .
Jeg taler om tilflde som i sidste uge , hvor Parlamentet for fjerde gang p et r blev hrt om en tekst , hvor halvdelen manglede .
<P>
Vi blev anmodet om at godkende en forordning om at indefryse en rkke terrororganisationers aktiver , men listen var ikke vedhftet .
Forordningen henviste til to tekster fra Rdet , men Parlamentet har ikke adgang til nogen af dem .
Eftersom det hastede , stemte vi om ndringsforslag , der omfattede de manglende dokumenter , men hvis den tekst ikke ndres og i lyset af denne praksis , br Parlamentet virkelig overveje at ty til EF-Domstolen , medmindre Rdet er indstillet p at behandle os mere rimeligt og modent .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , det er en uomtvistelig kendsgerning , at Laeken-topmdet har betydet en yderligere styrkelse af storkapitalens EU i forhold til arbejdstagernes og i det hele taget befolkningens interesser .
Mdedeltagerne p slottet i Laeken hrte ikke stentorrsten , der ld fra de hundredtusindvis af demonstranter fra hele Europa , fra de fattige , de arbejdslse , dem , som er i fare for at blive arbejdslse , dem , som skaber rigdommen , ofrene for den barske udbytning .
De hrte ikke og kunne ikke hre deres ngstelse og deres krav om et andet Europa , et Europa med fred , med venskab mellem befolkningerne og ikke med en europisk hr , interventioner og krig , med respekt for og udbygning af de sociale rettigheder og demokratiske frihedsrettigheder og ikke med en europisk arrestordre , Eurojust og terrorismelov , som bruger den 11. september til at betegne de sociale og politiske kampe for en bedre fremtid som terrorisme .
<P>
Det er grunden til , at jeg ikke tror , svarene kommer fra konventet , som i vrigt ogs er rdgivende , og jeg er bange for , at det , nr det kommer til stykket , er at stikke blr i jnene p befolkningen .
Det folkehav , som demonstrerede i Laeken , er aldrig fr set lignende , og det vil fortstte og vokse og er vores eneste hb og udvej .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , det er bekymrende , at EU ' s forfatning kun bliver udarbejdet af 60 mennesker . Forhbentlig kan de lfte opgaven , men det er stadig ikke ret mange , nr man tnker p , at de skal reprsentere flere hundrede millioner borgere .
Det havde vret bedre med en konstituerende forsamling .
I den forbindelse er det sigende , at nstformanden er Giuliano Amato , som reprsenterer den italienske og europiske venstreflj , og som ikke mindst reprsenterer den oligarkiske tendens til , at institutionerne udelukkende styres af nogle f aristokrater , der ikke er valgt , men som tilhrer eliten .
Vi hber , at det i det mindste er muligt for de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet eventuelt at ndre forfatningen , nr frst den er blevet udarbejdet , hvilket ikke var tilfldet med chartret om rettigheder .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , i Laeken gjorde man endelig nogle fremskridt , nr det glder opbygningen af et strkt EU med videre grnser .
Konventet skal bane vejen for en forfatning , som fastlgger de forskellige institutioners kompetencer , og som ogs omfatter de vrdier , EU bygger p og er inspireret af . Forfatningen skal dog ligeledes vre en grundlggende etape for harmoniseringen af vores landes lovgivninger , ogs p retsomrdet .
Men vi skal skynde os at trffe en beslutning inden 2003 , s vi undgr , at den falder sammen med valget , og at forfatningen bliver vedtaget midt under valgkampagnen .
Uden forfatningen og uden nye institutioner bliver det vanskeligt at gennemfre den udvidelse , som vi alle sammen - ligesom kommissionsformand Prodi - betragter som uigenkaldelig .
Det er desuden positivt , at det afsluttende dokument efter arbejdet i Laeken indeholder et kapitel om forbindelserne til Rusland , der et land , som vi skal vre stadig mere opmrksomme p .
<P>
I Laeken gav EU endelig sin mening ordentligt til kende om de vigtige emner , f.eks. bekmpelsen af terrorismen , og beslutningen om at vedtage det , der er blevet kaldt den frste " Marshall-plan " til Palstina , som bekrfter , at EU ikke kun nsker at bekmpe terrorismen med vben , men ogs at lse problemerne politisk , hvilket er rimeligt og nskeligt .
Det italienske forslag om lsningen af konflikten mellem Israel og Palstina er get fra principerklringsfasen til den konkrete planlgningsfase .
Desuden er beslutningen om en flles kontrol af de ydre grnser efter vores mening meget positiv .
<P>
Der er selvflgelig stadig meget , der skal gres .
Det var ikke alle sprgsml , der blev lst i Laeken . Her tnker jeg p placeringen af agenturerne , som burde tildeles p baggrund af byernes specifikke kvaliteter og ikke p baggrund af valg , som er et resultat af nogle uforstelige vetoer .
Vi er dog ndt til at vre optimistiske , for EU ' s skbne afhnger ogs af vores vilje og af viljen hos Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , der reprsenterer EU ' s befolkninger .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre hr. kommissr , i sine erklringer fra Laeken mener Det Europiske Rd , at det europiske projekt fr sin legitimitet fra sine demokratiske , gennemsigtige og effektive organer .
Nr Rdet s efterflgende stiller det sprgsml og ogs giver konventet det med til diskussion , om Europa-Parlamentets rolle skal styrkes , s undrer det Dem sikkert ikke , at jeg som parlamentsmedlem svarer klart ja , for Europa-Parlamentet er som det eneste organ valgt direkte af befolkningen .
Alle Parlamentets mder er offentlige og dokumenterbare - jeg ville nske , det var ligesdan i Rdet - og nr jeg ser , hvor hurtigt vi kan trffe beslutninger - f.eks. om den europiske arrestordre - s er vi mere effektive end Rdet og mske sgar ogs end Kommissionen .
<P>
Nr derfor Rdet i Laeken hilser Kommissionens hvidbog om europiske styreformer samt den skaldte Mandelkern-rapport velkommen og forventer , at Kommissionen kommer med en tilsvarende handlingsplan i frste halvdel af 2002 , s hber jeg , at Rdet gr dette med en vilje til at styrke den europiske parlamentarisme .
I vrigt ville vi som parlamentsmedlemmer gerne diskutere nye styreformer med Kommissionen og Rdet .
Kommissionen har f.eks. foreslet en interinstitutionel arbejdsgruppe . Jeg hrer imidlertid , at Rdet hidtil ikke har accepteret dette forslag , men tvrtimod afvist det .
Jeg hber , at der nu i det mindste fr Barcelona og fr Sevilla vil finde intensive diskussioner sted med Rdet og Kommissionen om nye styreformer , som ikke er tnkelige uden Europa-Parlamentets tilslutning .
<P>
Jeg ved , at vi er for uafhngige og for selvstndige for nogle regeringer , og det irriterer ogs nogle gange Kommissionen og Rdet , at vi " blander os " for meget i detaljer .
Vi i Europa-Parlamentet er villige til at acceptere en ny arbejdsdeling med Kommissionen og Rdet , for ogs vi m forberede os p et udvidet EU .
Men enhver delegering af opgaver m efter vores mening vre forbundet med en tilbagekaldelsesmekanisme , en call back-mekanisme , for bestrbelserne for at finde nye styreformer i form af european governance og overvejelserne om ny kompetencefordeling mellem EU og medlemsstaterne m ikke ske p bekostning af den europiske parlamentarisme .
Tvrtimod skal den europiske parlamentarisme vre fast forankret i den europiske forfatning .
<P>
Lad mig komme med en sidste bemrkning om det skaldte civile samfund .
Det Europiske Rd har besluttet at oprette et forum , og hr . Barnier som kommissr har ofte givet klart udtryk for sin sttte .
Vi er positive over for oprettelsen af et sdant forum , men ligesom et sdant forum supplerer og ikke erstatter konventets forhandlinger , s er det sdan , at civilsamfundet og drftelserne i civilsamfundet ikke erstatter parlamentarismen , men supplerer den .
Nr det er sagt , vil vi meget gerne have denne dialog med civilsamfundet , med borgerne , og vi hber , at Rdet og Kommissionen ikke ser det som en modstning til parlamentarismen , men som et supplement til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Dybkjr">
Hr formand , med Laeken-erklringen lgges der op til en bred diskussion om fremtidens Europa i offentligheden .
Det er en god ting .
Men det er alts ikke godt nok , at man stter tre mnd til at lede dette arbejde .
Alle erfaringer tyder p , at konventets sammenstning ogs vil blive skvt .
Desuden siger man i Laeken-erklringen , at man kun kan lade sig erstatte af suppleanter , hvis ikke det rigtige medlem er til stede .
Det er ellers en af de klassiske muligheder , kvinderne har for overhovedet at f en reprsentation , nr det drejer sig om denne slags arbejde .
Jeg skal derfor opfordre det belgiske og spanske formandskab til , at man fr lov til at indkalde suppleanterne , og - lidt mere vidtgende - at alle lader sig reprsentere ved en suppleant af modsat kn .
<SPEAKER ID=60 NAME="Michel, Louis">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil p nuvrende tidspunkt svare p en rkke af de overvejelser , som er kommet til udtryk .
Jeg bliver desvrre ogs ndt til at bede Dem undskylde mig , men jeg troede ikke , at det ville brede sig p denne mde , og jeg har en anden forpligtelse , netop om forhandlingen om Europas fremtid .
<P>
Jeg deler naturligvis overhovedet ikke hr . Krarups synspunkter om den svulstige retorik p mdet i Laeken .
Jeg mener , at oprettelsen af et konvent tvrtimod fuldt ud bner spillet .
Jeg mener , at et af de elementer , en af de bekymringer , som vi kunne have om denne erklring fra Laeken er , at den holder medlemmerne af konventet fast p nogle bestemte sprgsml , eller at den i hvert fald ikke gr det muligt at behandle alle vitale sprgsml for Europas fremtid .
Jeg har hrt den samme taler tale om demokratisk underskud .
Jeg vil godt svare ham og samtidig ogs hr . Swoboda , som skelner mellem Rdets og Europa-Parlamentets reprsentative kvaliteter eller demokratiske kvaliteter .
Hr . Swoboda , Europa-Parlamentet er naturligvis en demokratisk reprsentativ institution , og jeg respekterer den fuldt ud .
Men jeg mener , at derfra og til at reducere Rdets reprsentative karakter er en grnse , som De ikke kan overskride .
<P>
( Protester fra hr . Swoboda )
<P>
Sdan forstod jeg det , og selv om jeg har misforstet det , vil jeg alligevel sige Dem , at jeg tror , at man i hvert enkelt land kan sprge de ministre eller premierministeren , der sidder i disse Rd .
Der er nationale parlamenter til det .
Jeg kan sige Dem , at jeg bliver skldt ud i mit hjemland , for nsten hver uge , i det mindste nr jeg er der , bliver jeg spurgt om , hvad jeg laver i de europiske instanser .
Jeg mener ikke , at det er en god id af opstille et hierarki for institutionernes reprsentativitet .
Hver institution har sin berettigelse .
Det er vigtigt , og jeg indrmmer det gerne over for Dem , at der er balance mellem institutionerne , og at en institution ikke fuldstndig dominere en anden .
Jeg har det godt med at kunne sige Dem , at f.eks. den erfaring , som jeg nu har med Europa-Parlamentet , har overbevist mig om , at det uden tvivl skal have flere befjelser i fremtiden , og at det uden tvivl fremover br spille en mere vsentlig rolle end i dag .
Og srlig - jeg gr et jeblik vk fra den forhandling , som vi har i jeblikket - i forbindelse med det , som tegner sig , hvis det internationale samarbejde fortstter , som det er nu , fortstter med at have indflydelse , hvis man fortstter med at hvde , at det er ndvendigt , og jeg tror , at det er ndvendigt i bekmpelsen af terrorisme , br Europa-Parlamentet srge for nje at vre opmrksomme p de beslutninger , som de europiske Rd , men ogs medlemsstaterne i EU trffer , for , og jeg har allerede haft mulighed for at sige det , og jeg bliver ved med at gentage det , der er flere farer ved denne sag .
Der er frst og fremmest fare for , at der skabes en demokratisk skvhed og en skvhed i levestandarden i vores lande .
Den anden fare , som jeg meget klart fornemmer , er , at for visse politiske styreformer er bekmpelse , og det er ikke de europiske stater , der henvises til , men vi er berrte af det gennem vores forbindelser med disse lande , for en rkke lande , der har hrde styreformer , er der en fristelse til at forveksle bekmpelsen af terrorisme med bekmpelsen af landets demokratiske modstandere og af landets opposition .
Jeg mener , at der helt sikkert skal gres opmrksom p det .
For det tredje talte hr . Lannoye for lidt siden om EU ' s forbindelser med USA .
Der skal man ogs vre ppasselig .
Jeg mener faktisk vedrrende disse forbindelser , at det ikke ville vre godt , hvis man uden videre uden forhandlinger , uden diskussioner og ofte uden hringer lokkede os ind i en blind solidaritet med USA .
Jeg mener , at EU har ret og pligt til at udtrykke sin forskellighed fra USA .
Jeg respekterer fuldt ud USA , og jeg mener , at vi uden diskussion er USA ' s vigtigste partner , men jeg mener ogs , at det i det samarbejde , der blev etableret efter den 11. september , ville vre godt , hvis EU kunne give udtryk for en lidt anden holdning , give udtryk for en rkke garantier og forsikringer og ogs spille den rolle , som EU har spillet i de arabiske lande og i den muslimske verden .
Jeg mener alts ikke , at EU nogensinde bliver en slags kopi af USA .
Jeg kan sige Dem , at det nsker jeg overhovedet ikke .
Jeg respekterer naturligvis den amerikanske model .
P mange omrder er den meget positiv , men jeg tror ikke , at den vil kunne gennemfres .
Det er ikke nskeligt at gennemfre den .
Og jeg mener , at EU skal forblive sig selv .
<P>
Der er stillet flere sprgsml om konventet .
Jeg springer naturligvis over beklagelserne over sammenstningen af den trio , der str i spidsen for dette konvent .
Jeg mener , at de tre personligheder , der er blevet udnvnt , alle tre er meget engagerede p europisk plan og desuden har en yderst moderne , fremadrettet og viljekraftig holdning til EU og nyder stor anseelse , hvilket ikke er helt uinteressant , samt har et netvrk af akademiske , politiske eller andre forbindelser , som kan vre medvirkende til , at hvis de forsvarer et synspunkt , s har de en reel chance for at blive hrt , selv i Europardet .
Det er heller ikke lngere helt uden betydning .
<P>
Jeg vil gerne sige , at konventet - og det er mske den strste styrke i erklringen fra Laeken - konventet - og jeg har for vrigt allerede haft mulighed for at sige dette her i Europa-Parlamentet - bliver det , som medlemmerne af konventet reelt vil gre det til .
Der er et prsidium , der ikke blot er proforma , da det er et prsidium , der tller .
Antallet af personer i prsidiet gr , at det bliver hrt .
Det er meget reprsentativt for de forskellige dele af konventet og for de europiske beslutningstagere .
Jeg mener alts , at med den nvnte trio og med prsidiet vil mderne vre meget organiserede , mderne og emnerne vil vre meget udfrlige og navnlig - og jeg hrte i morges i radioen hr . Dehaene udtrykke sin holdning til emnet - jeg mener navnlig , at det , der bliver vigtigt , er , at de valgmuligheder , som konventet fremlgger med henblik p regeringskonferencen , er klare , og at de ikke giver plads til for mange fortolkninger p regeringskonferencen .
Regeringskonferencen kan naturligvis tage det eller lade vre .
Men det er sikkert , at hvis disse muligheder er velafbalancerede , hvis de er prcise , hvis de er mlrettede og hvis de fr god sttte , s fr Rdet ikke meget plads til at undvige , ellers lever Rdet drligt op til sit politiske ansvar eller tager under alle omstndigheder en risiko .
Det vil vre p det tidspunkt , at Rdets politiske ansvar p en eller anden mde bliver sat p spil .
Jeg har alts stor tiltro til den mde , som konventet vil udvikle sig p .
Jeg tilfjer endnu et aspekt , som er det , som erklringen fra Laeken giver til alle dem , der tror , at et mere integreret Europa er bedre , hvilket giver os en fremragende mulighed for at vre lidt europisk pdagogiske , i hvert fald over for dem .
Jeg tnker srligt p de unge .
Der skal ikke kun tales om fremtidsudsigter , som naturligvis er meget vigtige , men det er ndvendigt , at der samtidig gives lidt europisk pdagogik til de unge , og at de fr forklaret , hvordan det virker , og fr forklaret , at Europa beskftiger sig mere direkte med deres bekymringer , end de tror og end det fremgr i medierne .
Det er ogs en mde at bruge og udnytte dette konvent p .
Jeg tror , jeg har vret tilstrkkelig klar vedrrende konventet .
<P>
En eller anden kom med iden om en mere integreret europiske diplomatisk tjeneste .
Jeg mener , at konklusionerne fra topmdet indeholder et afsnit om det konsulre samarbejde .
Det er en begyndelse .
Oprettelsen af flles konsulater er et frste skridt , og jeg hber ogs , at man vil g meget videre .
<P>
Jeg deler fru Lalumires holdning om , at konventet ikke blot br beskftige sig med institutionelle sprgsml , men ogs med indholdet i politikkerne .
Meningsmlinger viser , at borgerne er for en mere fast europisk handling p forskellige omrder som socialpolitik , udenrigs- og forsvarspolitik og miljbeskyttelse .
Konventet br efter min mening undersge , hvordan disse forventninger kan blive opfyldt ved efter behov at tilpasse Unionens kompetencer og opgaver .
<P>
Der var en , der talte om et social underskud .
Jeg tror , at jeg kan sige - hr . Dehousse gjorde os med rette opmrksom p det - at et af de aspekter , der uden tvivl har vret det mest vellykkede under dette formandskab , netop er de nyskabende fremskridt , der har rodfstet sig , og det er vigtigt , p det sociale omrde .
Her tnkes f.eks. p de sociale indikatorer og p kvaliteten i jobbet .
Jeg mener , at det trods alt er vigtigt .
Man skal ogs tnke p de europiske sociale forligsmekanismer .
Der er en helt rkke helt nye elementer , som er reelle midler til sttte for en egentlig socialpolitik , der er noget andet end tilpasninger eller ansigtslftninger .
Fru Onckelinks arbejde sammen med hr. van den Broek p dette omrde er meget bemrkelsesvrdigt , og de str for en stor del af det belgiske formandskabs succes , i hvert fald set med vores jne .
P den baggrund er det virkelig et vigtigt aspekt .
Det forener for vrigt p en vis mde det , som fru Lalumire anmodede om , nemlig at man naturligvis ogs beskftiger sig med andre ting end de rent institutionelle .
Jeg sagde for et jeblik siden , at jeg naturligvis fuldt ud deler dette synspunkt .
<P>
Jeg tror desvrre ikke , at jeg kan blive meget lngere .
Jeg vil dog gerne sige et par ord om forvaltningen og reformen af Rdet .
Jeg er enig med hr . Martin i , at det er ndvendigt at trffe jeblikkelige foranstaltninger for at knytte Unionen tttere til borgerne og for at forbedre de europiske institutioners funktion .
Konventet skal diskutere foranstaltninger , der skal fre til en ndring af traktaterne i 2004 .
Det Europiske Rd i Laeken har imidlertid understreget , at foranstaltningerne skal trffes med det samme .
Vi har i denne forbindelse gldet os over hvidbogen om styreformerne i Europa samt over hensigten fra Rdets generalsekretr om p Det Europiske Rd i Barcelona at stille forslag , der sigter mod at forbedre Rdets funktion .
P Det Europiske Rd i Sevilla vil de operationelle konklusioner bliver truffet .
<P>
Jeg mener , at jeg p den bredest mulige mde har besvaret de indlg , som premierministeren endnu ikke har kunnet svare p .
Jeg hber , at De ikke er alt for skuffede over , at jeg ikke kan blive .
Jeg beklager det virkelig , da jeg befinder mig godt hos Dem , fordi jeg har lrt Europa-Parlamentet at kende .
Jeg har hrt mange relevante taler med en vis ytringsfrihed og selvstndighed , og jeg er ogs blevet klar over en ting , som man ikke kender srlig meget til i de nationale parlamenter , nemlig at man i den samme gruppe kan have taler , der som sdan er forskellige .
Der er alts en frihed og friskhed , som tiltaler mig meget .
Jeg hber , at jeg en dag - jeg har allerede sagt det , men jeg gentager det - kan komme og f min sjl genopfrisket i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , formanden for Rdet , hr . Verhofstadt , sagde i sin prsentation , at der i Laeken overhovedet ikke var nogen tabuer .
Det str imidlertid fuldstndig klart , at tabuet om statslse nationer er mere fremherskende i dag end nogensinde fr .
<P>
Men som Victor Hugo sagde , er der intet vigtigere end en id , der skal fres ud i livet nu .
Netop nu er iden om selvbestemmelse fremherskende hos baskerne .
De nuvrende nationalstater blev fdt i en tid med en intern tendens til forandring .
Fdselsdatoen for befolkningerne og kulturerne i Europa kendes derimod ikke .
Endnu vigtigere er det , at der ikke er grund til , at de forsvinder , medmindre det er den skbne , som vi dmmer dem til .
Deres forsvinden ville i realiteten ikke blot vre et tab for menneskeheden , men en nedbrydning af det bedste grundlag for Europas politiske fremtid .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. reprsentant for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , Det Europiske Rd i Laeken , der afslutter det belgiske EU-formandskab , er en succes .
Det siger jeg ikke af hverken hflighed eller velopdragenhed , men fordi jeg er af den dybe overbevisning , at stats- og regeringscheferne de sidste par dage har udsendt det signal , som europerne ventede p , nemlig et signal om klarhed og afvisning af skinmanvrer .
Topmdet i Laeken har net sit hovedml , at vedtage en erklring om Europas fremtid , der baner vejen for den nste store EU-reform .
<P>
Formanden for Rdet understregede , at der ikke havde vret tabuemner p Laeken-topmdet , ingen sprgsml var blevet forbiget , og jeg nsker , at dette bliver tilfldet fremover , for den europiske integration har alt for ofte vret uigennemtrngelig eller i hvert fald forbeholdt inderkredsen .
<P>
Tillad mig p vegne af den franske delegation i PPE-DE-Gruppen at glde mig over Valry Giscard d ' Estaings udnvnelse til formand for konventet og Giuliano Amato og Jean-Luc Dehaenes udnvnelser til nstformnd .
Disse fremragende personer er anerkendt for deres erfaring og vilje til at skabe udvikling i folks mentalitet til fordel for et Europa , der fuldt og helt og p demokratisk vis varetager sine klart definerede opgaver og ikke andet .
<P>
P et tidspunkt , hvor Europa indfrer flles valuta , udvides og forsger at tilfre globaliseringen nd og vrdier , er det p hje tid at revidere vores opfattelse af det offentlige liv og forholdet mellem borgerne og institutionerne p alle niveauer .
Vi har tilbagelagt en etape i Laeken , og det glder vi os over .
Men vejen er stadig lang , s lad os derfor ikke slkke p indsatsen .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , vi er i gang med at afslutte det belgiske formandskab , og det skal almindeligvis finde sted under Rdets tilstedevrelse .
Det belgiske rdsformandskab har fet ros , fordi ministrene ofte var til stede , men nu , hvor vi bedmmer formandskabet , er der ingen fra Rdet til stede .
Har det nogen mening at fortstte debatten ?
Hvem henvender vi os til ?
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Det er op til de flgende talere at afgre .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , efter den 11. september er det ved hjlp af talrige europiske foranstaltninger lykkedes at fratage terrorister noget af deres bevgelsesfrihed .
Samtidig er vi blevet klar over , at den sikkerhed , som vi hermed fremmer , er en delvis sikkerhed , og at vi rent faktisk mder med et meget dyberegende og mere grundlggende sprgsml , nemlig den store ulighed i verden , som ofte er grobund for konflikter .
<P>
Hvis sikkerhed ikke er flles , s kan den ikke blive en succes .
En ud af fem mennesker i verden har ingen adgang til basisundervisning eller basissundhedspleje .
Det krver multilateral optrden .
I jeblikket ser vi , hvordan USA , som i de forlbne mneder har opereret mere multilateralt , nu i de seneste dage p ny optrder mere unilateralt ved ensidet at opsige ABM-aftalen og ligeledes med hensyn til en rkke andre aftaler er slet ind p en meget mere ensidet kurs .
Det er meget vigtigt , at Europa forsger at benytte den store koalition til at udve pres , s vi fortsat kan optrde multilateralt . Enorme investeringer i nye teknologier og efterflgende en situation med for f penge , for lidt opmrksomhed og energi til at bekmpe fattigdommen i verden er naturligvis ikke den mest effektive vej hen imod flles sikkerhed .
<P>
Det er ndvendigt med sttte til genopbygningen af Afghanistan , p ny med Europa i en ledende rolle , s man ikke kun understreger den militre side , men ligeledes forsger at opn flles sikkerhed gennem genopbygning .
<P>
Det samme glder for Mellemsten .
Europa skal udve pres og skal ikke vre bange for at vre til stede med sine egne former og organisation ogs militrt inden for rammerne af NATO - konventet skal udarbejde en institutionel form til det forml - men skal samtidig turde kmpe for flles sikkerhed .
Dette grundlggende aspekt skulle have haft strre opmrksomhed p topmdet i Laeken .
Der henvises til USA ' s ensidede opsigelse af ABM-aftalen og til Europas ledende rolle som strste kommercielle magt i verden , men med hensyn til den flles sikkerhed kan og skal vi gre mere .
<P>
Jeg anmoder formandskabet og Kommissionen om fortsat at tage initiativer p det punkt i de kommende uger , bde med hensyn til Mellemsten , Balkan og Afghanistan .
Vi befinder os i den rette position .
Der er tendenser til unilateralisme , men det skal vi ikke g med p . Vi skal over for vores allierede insistere p en multilateral fremgangsmde og give Europa en central plads heri .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , det har ikke vret nogen let opgave for det belgiske formandskab .
Mange rs forberedelser , nje planlgning , alt det blev kuldkastet brutalt efter den 11. september 2001 .
Udviklingen i Afghanistan og bekmpelsen af terrorismen har helt domineret dagsordenen .
Jeg vil gerne gratulere belgierne med , at de alligevel har gjort et rigtig godt stykke arbejde .
Der er mske nogen , der kan hilse rdsformanden og sige dette ?
<P>
Hvad angr Laeken , glder min gruppe sig over , at erklringen blev s ambitis .
Den stiller de rigtige sprgsml og gr det muligt for konventet at arbejde konstruktivt og med bent sind .
Mange af de sprgsml , der er blevet formuleret , f.eks. om vejen hen imod en forfatning og en tydeligere fordeling af kompetenceomrder , stemmer fint overens med Den Liberale Gruppes dagsorden .
<P>
De tre udpegede personer i prsidiet , tre kendte statsmnd , med stor erfaring og stort engagement , rejser trods alt en vis tvivl .
Kan denne trio af herrer i en ganske moden alder virkelig vkke entusiasme hos borgerne , ikke mindst hos de unge , nr det glder fremtidsdebatten ?
Det havde vret godt med en noget mere blandet aldersstruktur og , hvilket mange her har ppeget , en kvinde i prsidiet . Mere end halvdelen af EU ' s befolkning bestr nemlig trods alt af kvinder .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , for udenforstende , isr i Nederlandene , var topmdet i Laeken et mde for regeringschefer , hvor man hovedsageligt var uenige .
Uenige om sprgsmlet om , hvem der skulle vre formand for konventet , og hvilket agentur der skal have hjemsted hvor .
De to punkter var helt dominerede i de nederlandske medier .
<P>
Heldigvis er der ogs sket meget godt og konstruktivt .
P topmdet traf man en beslutning om konventet og ikke kun om formandskabet og de to nstformnd , som jeg er tilfreds med , men ligeledes om de opgaver , som konventet fr .
Opgaverne er heldigvis formuleret meget bredt .
Konventet skal give Unionens kompetencer en bedre fordeling og definition , undersge , hvordan Unionens traktat- og lovgivningssystem kan forenkles , og hvordan der kan skabes mere demokrati og gennemskuelighed i EU .
Med hensyn til gennemskueligheden kan jeg allerede nu sige , at jeg foretrkker , at Rdet skal vre et senat , efter det tyske Forbundsrds model . Det skal vre et Rd , som offentligt holder mde i forbindelse med lovgivning .
<P>
Rdet anmoder ligeledes konventet om at udarbejde en id om en grundlov for EU og medtage chartret om grundlggende rettigheder heri .
Det er en udmrket frste pakke , men efter vores mening er det ndvendigt med mere .
Konventet skal tillige undersge , hvordan den anden og tredje sjle kan placeres i den flles politik .
Det er mere eller mindre tilfldet med indvandringspolitikken , og politikken om den indre sikkerhed er den sektor , som i jeblikket vokser mest p flles plan p grund af de dramatiske begivenheder den 11. september .
<P>
Udenrigs- og sikkerhedspolitikken er fortsat et mellemstatsligt anliggende , og Solanas rolle er nsten umulig i Unionens struktur .
Vi slr til lyd for , at denne politik ogs medtages , og at Solana bliver nstformand for Kommissionen .
<P>
Endelig , hr. formand , denne gang valgte man p topmdet en formand og to nstformnd til konventet .
Den rolle kunne have vret endnu strkere , hvis konventet selv havde kunnet vlge sin formand p Rdets anmodning .
S var der mske kommet en kvinde med .
<P>
Efter vores mening , hr. formand , m konventet ogs gerne fremlgge iden om , at formanden for Kommissionen for fremtiden skal vlges .
Det kan Parlamentet gre .
<P>
Hr. formand , det belgiske formandskab har haft mange problemer , men den kendsgerning , at det har oprettet konventet , gr mig i sidste ende positiv stemt over for et formandskab , som havde mange problemer .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , med deres store erklringer og sm fremskridt flger topmderne hinanden i en lind strm , og de er ikke til at skelne fra hverandre .
Bortset fra den forventede lancering af konventet har Laeken kun leveret f konkrete resultater .
Heldigvis var det sdan , at Europa i Lissabon havde defineret nye ml for den konomiske vkst og beskftigelsen .
Hvad denne centrale mlstning angr , njedes Laeken-topmdet med en henvisning til Lissabon-beslutningerne .
Det er bedre end ingenting , og det er det bedste , man kan sige om det .
<P>
Hvad angr skattekoordineringen , har Laeken udskudt denne til slutningen af 2002 , men det str klart , at Europa p skatteomrdet har bevget sig ind i en blindgyde p mdet i Feira .
Feira-aftalen burde p sigt fre til informationsudveksling mellem medlemslandene .
Den dag , hvor alle borgere betaler deres skyldige skat , der er fastsat af deres nationale parlamenter , vil enhver vilje til harmonisering p skatteomrdet og selv til sund skattekonkurrence g i glemmebogen .
Hver medlemsstat vil p ny definere sin egen skattepolitik .
De andre skal levere den ndvendige information for at alle bliver beskattet efter nationalitet .
Visse afhngige og associerede omrder er uvillige til at vedtage informationsudvekslingen .
Schweiz og andre tredjelande afviser systemet som et brud p bankhemmeligheden .
Ligesom strig vil Luxembourg og eventuelle andre lande ikke gennemfre Feira-aftalen , uden at aftalen udvides til ogs at omfatte de store finanscentre uden for Unionen .
Blokaden er sikret .
<P>
Jeg anmoder hr . Prodi om at foresl en kildeskat p renteindtgter fra opsparing som direkte europisk skat .
En sdan kildeskat vil blive godt modtaget af offentligheden , hvis den har fuldt frigrende virkning , det vil sige fritager borgeren for enhver form for tillgsskat .
Kildeskat ville fritage os for det mgtige bureaukratiske system , som en informationsudveksling ville krve , men derudover kunne man opkrve en sdan europisk skat p europernes opsparinger i USA , Schweiz og andre lande .
Dette ville ge Unionens skattegrundlag og gre det muligt at reducere de nuvrende nationale bidrag tilsvarende .
<P>
Hr. formand , hvis De griber denne id , vil De virkelig skabe fremskridt for Europa .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Det er isr det belgiske formandskabs fortjeneste , at debatten om Europas fremtid udvides med parlamentsmedlemmer og bliver en offentlig debat .
Det er godt , men der er samtidig risiko for , at konventet fr babylonske trk , fordi det omfatter alt , og alle skal hres .
<P>
Regeringscheferne har i deres Laeken-erklring med flotte ord ikke sagt noget .
De har nu forelagt alle de sprgsml , som de selv ikke har kunnet finde svaret p i 10 r , for et konvent , som kun har et par mneder til rdighed .
<P>
Sprgsmlet er derfor , om konventet kan sl bro over klften til befolkningen .
Borgerne er ikke interesserede i en omfordeling af magten mellem institutionerne .
De interesserer sig mere for indholdet af beslutningerne end for det plan , som de trffes p .
Europa er ikke tjent med en skyttegravskrig mellem fderalister og regeringschefer .
Man skal gradvis styrke samarbejdet .
S vil det vise sig , om fllesskabsmetoden er den vej , som skal flges .
<P>
Den ideologiske kamp om Europas fremtid har kun tabere .
Det skulle man have sagt i Laeken .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , Laeken har bnet porten for et forfatningsforslag , som kan blive udviklet p basis af fllesskabsmetoden .
Mandatet svarer til det , metoden svarer til det , det er op til konventet selv , om det tilvejebringer noget sdant .
Jeg kan heller ikke dele kritikken af formandskabets sammenstning , for jeg tror , der str folk i spidsen , som ikke lngere flger efter andre , men som kun har deres egne ider om fremtidens Europa .
Det indebrer ogs en stor chance .
Vi br ikke pege fingre af alder , hvis der bag alderen ogs str uafhngighed , som der er god mulighed for at anvende her .
<P>
I vrigt synes jeg , det er overordentligt vigtigt , at man ogs skaber de tekniske forudstninger i dette sprgsml .
Det er vigtigt , at sekretariatet stilles til rdighed af Rdet , men at Kommissionen og Parlamentet kan inddrages .
Jeg synes , det ville vre et storsindet tilbud fra Rdets side at inddrage reprsentanterne for Kommissionens og Parlamentets sekretariat p en virkelig afbalanceret og ligeberettiget mde for p dette grundlag at skabe tilsvarende arbejdsbetingelser .
Nogle gange er det teknikken i starten , der er afgrende for det indholdsmssige resultat i slutningen .
<P>
Det Europiske Rd er sikkert et af de mest reformtrngende foretagender , og derfor er det en begyndelse , at Det Europiske Rd koncentrerer sig om store sprgsml . Nr det gr det , som at skabe konventet , har det succes .
Nr det fortaber sig i detaljer , fordi Ministerrdet eller fagministerrdene ikke kan blive enige , gr det sig selv til grin , som vi f.eks. har set det igen i sprgsmlet om agenturerne .
Derfor kan man kun give kommende rdsformandskaber flgende anbefaling .
Lad vre med at behandle alle detaljer p et mde i Det Europiske Rd , for det er forudstningen for succes i de virkelig vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg bifalder resultatet af topmdet i Laeken .
Det er i det store hele meget positivt .
Beslutningen om at danne et europisk konvent sidelbende med et forum , der reprsenterer det civile samfund er historisk af omfang .
Aldrig igen besluttes Europas fremtid bag lukkede dre , forudsat at vi gr vores arbejde ordentligt i konventet .
<P>
Jeg bifalder isr muligheden for en europisk forfatning som et muligt resultat . Som hr .
Verhofstadt sagde , m der ikke vre nogen tabuer under drftelserne , og iden om fderalisme og en europisk forfatning kunne sikre rollen for borgerne i de sm stater bedre end nogen anden ledelsesform .
<P>
Jeg gr helhjertet ind for beslutningen p det europiske topmde om at sttte Yassir Arafat som leder af den palstinensiske befolkning , og jeg fordmmer uden forbehold misbruget af Sikkerhedsrdets veto i forbindelse med blokeringen af udnvnelsen af internationale observatrer i konflikten i Mellemsten .
<P>
Disse beslutninger blev imidlertid plettet af et upassende sknderi mellem en rkke medlemsstater om placeringen af europiske agenturer , der afspejlede de vrste srprg ved den gamle mde at lede Europa p .
Jeg er ogs skuffet over , at Rdet ikke gav sin udtrykkelige sttte til nogle juridiske rammer for offentlige tjenesteydelser i forbindelse med konkurrencebestemmelser , som Europa-Parlamentet tilskyndede til .
<P>
Endelig mener jeg ogs , at det var en stor fejl at g bort fra beslutningen om at udnvne en europisk fredsbevarende styrke for Afghanistan med FN-mandat .
Det overlader desvrre nu dette omrde til interesserne hos de mest magtfulde stater p verdensscenen og giver hverken de europiske vrdier politisk nrvr eller lader dem spille en rolle .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at vi br lette lidt p ldrediskriminationen i forbindelse med prsidiet .
Jeg er mere interesseret i originaliteten i eller alderen p iderne hos disse tre personer end deres kronologiske alder .
Jeg tror imidlertid , at vi kunne have fundet en ldre kvinde , havde vi forsgt , som ogs kunne have ydet et vigtigt bidrag til prsidiet .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , bortset fra det belgiske formandskabs delvise tilstedevrelse p dette mde mener jeg , at det skal siges , at det ikke har svigtet , at det har forstet at vre p hjde med situationen , som sandelig ikke har vret let .
<P>
Jeg synes , at man har vret helt klar over , at det er et formandskabs opgave at samle synspunkterne , at skabe enighed , for at EU kan gre fremskridt .
Beslutningerne om erklringen om Europas fremtid , om konventet , om at gre forsvars- og sikkerhedspolitikken operationel , om erklringerne om fredsprocessen i Mellemsten , Afghanistan osv. og isr om bekmpelse af terrorisme vil betyde , at EU udvikler sig og gr fremskridt .
<P>
Nu drejer det sig om at g fra erklringer til handlinger , s vi ikke ender i den rene retorik , srligt hvad angr bekmpelse af terrorisme .
Jeg mener , at holdningen hos terroristerne og deres venner , som overhovedet ikke har brudt sig om de beslutninger , der blev truffet i Laeken , klart viser , at vores arbejde gr i den rigtige retning .
<P>
Nu da vores projekts interne dimension er konsolideret , mener jeg , at Unionen skal blive en international aktr , som er i stand til at reagere samlet p de udfordringer , der er i verden , en verden , hvor nationerne er for store til at lse deres sm problemer og for sm til at lse de store problemer , der opstr p globalt plan .
<P>
Et EU , som er i stand til at optrde selvstndigt og uafhngigt i de forskellige scenarier og regioner , og som rder over en bred vifte af politiske , konomiske , handelsmssige , civile og militre foranstaltninger , der gr det muligt at n mlene for indsatsen udadtil .
<P>
Derfor , hr. formand , skal det belgiske formandskab lyknskes .
Jeg mener , at vores arbejde gr i den rigtige retning , og jeg hber , at erklringerne fra Det Europiske Rd i Laeken , der har vret en god afslutning p et glimrende formandskab , hurtigt bliver omsat til konkrete handlinger , der som sagt gr det muligt for EU at tilbagelgge lange etaper i det politiske konsolideringsprojekt .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , vi kan i dag fejre en rkke sejre for Europa-Parlamentet vedrrende ting , som vi for ikke s lnge siden fik at vide , at der aldrig ville vre enighed om p Rdets mde i Laeken .
<P>
Vi har til at begynde med et konvent - og det glder mig isr , fordi jeg tror , at jeg var den frste til for nsten to r siden at foresl , at konventmetoden , som blev brugt til udarbejdelsen af chartret om rettigheder , ogs kunne bruges til at udarbejde en revision af traktaterne .
Vi fik at vide , at det ville vre begrnset til kun fire emner , og nu str det klart , at dagsordenen er helt ben .
Konventet udarbejder et enkelt dokument med henstillinger og opstiller ikke kun enhver tnkelig mulighed .
Det vil naturligvis foresl muligheder , nr der er splittelse , men det arbejder mod at opn bred enighed , som skal danne grundlaget for regeringskonferencens arbejde .
Det kan vi alt sammen glde os over .
<P>
En drbe malurt i bgeret er den besynderlige beslutning om valget af trojka til prsidiet for dette konvent .
Det er ingen hemmelighed , at min gruppe ikke ville have valgt hr . Giscard d ' Estaing som den foretrukne kandidat , men som De ved , hr. formand , har vi haft oplevelser med forfatningsmssige betnkninger fra hr .
Giscard d ' Estaing her i Parlamentet . Han udarbejdede en betnkning om subsidiaritet for nogle r siden , og den kan vi tage ved lre af , fordi hver enkelt afsnit i hans betnkning , hvis jeg husker ret , blev ndret i udvalget og efterflgende p plenarforsamlingen , af Parlamentet , som vedtog ndringsforslag fremsat af Dem .
Det kunne vre en arbejdsmetode , som vi mske er ndt til at anvende i konventet , og det er noget vi kan tage ved lre af .
<P>
Jeg vender mig nu mod det mindre positive resultat af Det Europiske Rd - parodien i forbindelse med agenturerne .
Det kan der ogs tages ved lre af .
Det viser os , hvad der sker , nr vi bevger os vk fra fllesskabsmetoden til mellemstatsligt samarbejde .
I stedet for et forslag fra Kommissionen stiller hvert land et forslag og fler sig tvunget til at forsvare det ud fra en mellemstatslig logik uden et endeligt resultat . Det viser Det Europiske Rds begrnsninger , der burde opstille de strategiske ml for EU .
Nr det skal hndtere detaljer som disse , fejler det naturligvis .
Lad ikke regeringerne vende sig mod Parlamentet og kritisere os for ikke at kunne trffe beslutninger og beskylde os for at vre for langsomme til at trffe beslutninger , nr Det Europiske Rd byder os et sdant skue , som afgjort miskrediterer EU i borgernes jne .
<P>
Hr. formand , jeg holder nu , men ikke uden en bemrkning om , at det formentlig er sidste gang , De optrder som formand for Europa-Parlamentet fr formandsvalget , og De gr videre til andre spndende ting . Jeg vil gerne nske Dem held og lykke og hber , at De gr et gunstigt og lykkebringende r 2002 i mde .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Mange tak .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , hvis mlstningen er en fderation af stater , og hvis den konstituerende proces sker via traktaterne , er Laeken-erklringen om et konvent , som inden valget til Europa-Parlamentet og inden udvidelsen skal foresl regeringskonferencen en reform af institutionerne , en succes for Parlamentet og det belgiske formandskab .
Europa-Parlamentet skal dog gre en indsats for , at denne succes ikke bliver en illusion .
Denne demokratiske udfordring skal bygge p en bred debat , som alle EU-borgerne kan deltage i .
EU ' s fremtid afhnger efter min mening frst og fremmest af den indsats , der gres af de store politiske familier , som stiftede Det Europiske Fllesskab , og som tror p integration , p den europiske socialmodel , p det europiske demokrati og p Europas genforening .
<P>
Nr det glder nogle af punkterne p dagsordenen for mdet i Laeken , blev fllesskabsprocessen dog bremset af vetoer , der kom p tvrs af hinanden .
Vetoer er de skeptiske og populisternes vben .
Her tnker jeg p udsttelsen af Galileos finansiering , som ogs kommissionsformand Prodi var inde p , og p den manglende enighed om placeringen af de europiske agenturer og EF-patentet .
Sdan som det blev sagt lige fr , understreger disse skyggesider dog fllesskabsmetodens og flertalsbeslutningernes ndvendighed . Jeg tnker ogs p sikkerheds- og forsvarspolitikken , hvor der er sket fremskridt , mens udenrigspolitikken stadig er prget af usikkerhed .
<P>
EU er p USA ' s side i kampen mod terrorismen , men gr ogs en indsats mod den fattigdom , der deler verden . I mellemtiden er situationen i Mellemsten blevet tragisk .
Hvad skal vi gre ?
Har vi ikke nogen alternativer ?
Jeg deler hr . Verhofstadts nske om et EU , hvis indsats er i trd med de friheds- og solidaritetsvrdier , som blev stadfstet i chartret om grundlggende rettigheder for at give globaliseringen et menneskeligt ansigt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , nr en skabning kun har en far , br det ikke undre nogen , at den fr problemer , nr den vokser op .
Europa har mange fdre , og vi er lige get glip af endnu en mulighed for at give det en mor .
<P>
Jeg vil tale om den vrdi , man i Laeken har tillagt gennemfrelsen af politikkerne om retlige og indre anliggender .
Lad mig sige , at jeg gr ind for de fremskridt , der er sket med princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser p svel det strafferetlige som det civilretlige omrde , om end i mindre udstrkning .
Og lad mig lyknske Dem med omfanget og udformningen af aftalen om den europiske arrestordre , som fr indflydelse p en lang rkke forbrydelser , og som for mig ikke er et udtryk for mere undertrykkelse , men for mere retfrdighed .
Det mener jeg , at vi kan glde os over .
<P>
Hvad angr indvandring og asyl , skal jeg derimod sige , at der i Rdets tekst er en opgivende tone , som bekymrer mig .
Analysen af situationen er naturligvis god nok , men jeg mener ikke , at konklusionerne er korrekte .
Hr. formand , i dette Europa uden grnser kan vi ikke tillade os at have 15 forskellige indvandringspolitikker ret meget lngere .
<P>
Jeg mener , at man p baggrund af denne situation br drage andre konklusioner , nemlig at der skal tilskyndes mere til disse politikker , at vi omgende m befri os for enstemmighedens snrende bnd , at vi br udvide Parlamentets indflydelse p sdanne flsomme sprgsml .
Hr. formand , jeg synes , at vi har bevist , at man kan samarbejde med vores institution p dette omrde , og at vi br ophve de restriktioner , der blev indfrt i Amsterdam .
Jeg hber , at konventet noterer sig det og rder bod p det .
<P>
Jeg vil slutte af med ogs at lyknske formandskabet med inddragelsen af mangfoldigheden og iden om fderalisme i traktaten og med hr . Verhofstadts udtalelser om det sprgsml i Parlamentet .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez">
Hr. formand , efter topmdet i Laeken nsker jeg at give udtryk for en vis beklagelse og et hb .
Jeg beklager faktisk , at de forsamlede stats- og regeringschefer i Laeken p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde ikke har kunnet bevise deres evne til at handle .
Sledes har Unionen p trods af , at vi oplever en krise af hidtil ukendt omfang , ikke vret i stand til at trffe beslutning om at sende flles styrker til Afghanistan .
Denne beslutning ville have sendt et strkt signal om europernes vilje og vist , at vi var rede til at tage det fulde ansvar p os p svel militrt som humanitrt eller politisk plan .
Ligeledes er der endnu en gang ikke blevet truffet nogen jeblikkelig beslutning vedrrende det flles forsvar .
Udmeldingerne har stort set vret ikke-eksisterende , og sprgsmlet om automatisk EU-adgang til NATO-midler er ikke blevet afklaret .
EU ' s udenrigs- og forsvarspolitik eksisterer mere i tale end i handling , og det er jeg ked af .
Vi har mere end nogensinde brug for at opbygge et politisk og demokratisk Europa , der er i stand til at gre sin indflydelse gldende og virke i resten af verden .
<P>
Derfor vil jeg nu gerne give udtryk for et hb , jeg har .
Topmdet i Laeken har truffet beslutning om at indkalde et konvent .
Det har udstyret konventet med en fremragende formand og en ben dagsorden .
Derfor vil jeg gerne takke det belgiske formandskab , som igennem hele sit formandskab har udvist mod og fremsynethed , samt kommissren med ansvar for disse sprgsml .
Dette konvent baner vejen for en nye fremtid for Europa .
Jeg nsker , at det vil lykkes konventet at opn fremskridt , at vi om to r har en forfatning , som er lselig og forstelig for alle EU ' s borgere , og at vi endelig fr godkendt princippet om direkte valg af formanden for Europa-Kommissionen .
Hvis vi ikke nsker , at EU for fremtiden blot skal vre et almindeligt frihandelsomrde , og hvis vi virkelig nsker indflydelse p resten af verden i den nye internationale orden , er det den eneste mulige vej .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , af tidsmssige rsager vil jeg koncentrere mit indlg om den virkelig historiske beslutning om at indkalde en forfatningsforsamling , sdan som konventet allerede , med en ikke helt prcis benvnelse , er blevet betegnet .
<P>
Europa-Parlamentet har grund til at vre stolt , for det var her , inden for vores rkker , at iden om et konvent blev undfanget og tog konkret form i Europa-Parlamentets betnkninger , isr fra 1997 og fremefter .
Parlamentet har siden da fastholdt , at institutionel udvikling ikke frer nogen vegne , hvis ikke der kommer nye forfattere p de nye traktater , det vil sige hvis ikke den rolle , bureaukratiet har haft indtil nu , overtages af et politisk organ .
Om vi har net vores ml eller ikke , kan ikke afgres nu , men vil kunne bedmmes , nr vi ser , hvor stor indflydelse konventets forslag fr p indholdet af de nye traktater . Derfor er konventet ndt til at munde ud i konkrete institutionelle forslag , hvilket naturligvis forudstter enighed blandt konventets medlemmer .
Hvis konventet i stedet for konkrete forslag forelgger regeringskonferencen forskellige lsninger , bliver indflydelsen p den nye traktats udformning minimal .
<P>
Desvrre er mandatet fra Laeken langt mere bent p dette punkt , end det burde vre .
I betragtning af at ingen institution , hverken i EU eller i nogen stat , har studeret EU-institutionelle sprgsml og reflekteret over dem i samme grad som Europa-Parlamentet , m man sige , at dets reprsentation med 16 medlemmer ikke svarer til det bidrag , det har leveret indtil nu .
<P>
Men for at vi ikke skal forvirre vores medborgere , skal konventet ikke komme med et forslag til en forfatning , men et forslag til en forfatningstraktat .
Den mellemstatslige metode er ikke blevet afskaffet , men den er blevet suppleret med fllesskabsmetoden . Dette er naturligt nok , eftersom EU er en union af bde befolkninger og stater .
Under alle omstndigheder er konventet den nste nye bane , hvor der skal kmpes for mere demokrati og mere retsstat i EU .
Det er virkelig en skam , at det er Rdet , der har udpeget formanden for konventet .
I et organ , som hovedsagelig bestr af parlamentsmedlemmer , ville det vre mere passende , hvis det selv fik lov at vlge sin formand .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , ud fra talerlisten ser det ud til , at alle tilstedevrende nu m flge med i PPE-DE-familiens interne diskussion , men det er selvflgelig fuldt ud tilladt .
<P>
Det belgiske formandskab har efter min mening vret ganske vellykket i betragtning af de vanskelige forhold .
P udenrigsplan omfattede dette Afghanistan , Makedonien , Mellemsten og den 11. september , og p indenrigsplan yderst store forventninger , frst og fremmest i forhold til Laeken-topmdet .
Set i dette lys var resultaterne af mdet gode .
De fremmer Fllesskabet ideologisk og sagligt .
Laeken bekrftede den politiske vilje til en hurtig udvidelse , med 10 nye medlemmer i 2004 , sfremt disse selv bestrber sig p det med overbevisning under forhandlingerne .
Laeken-erklringen er en vellykket blanding af sprgsml om problemer , der skal lses , og p den anden side tro p , at de kan afklares .
Konventet , som PPE-DE var de frste til at foresl , i hvert fald som gruppe , kommer hurtigt i gang med arbejdet , og erfaring har dets prsidium i hvert fald , tilsammen ca . 200 rs maskulin erfaring .
Lykke til p rejsen , arbejdet bliver ikke let !
<P>
Efter min mening blev den bedste beslutning p Laeken-topmdet dog truffet af premierminister Verhofstadt , hvis personlige indsats sikkert str bag den belgiske succes , da han fik standset diskussionen om agenturerne meget hurtigt .
Nr et stort lands leder begynder at forestille sig , at han er til mde om valg af rets levnedsmiddel i Europa eller ved at uddele Michelin-points til en by , eller nr et andet stort lands prsident begynder at dagdrmme om smukke , svenske modeller , s er der virkelig grund til at afslutte diskussionen , s europerne ikke kommer til at grine endnu mere af os , end de allerede gr .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne fortstte denne interne PPE-DE-drftelse og kun fokusere p Laeken-erklringen .
<P>
Det er korrekt , som angivet i erklringen , at EU ' s institutioner br komme nrmere borgerne , vre mindre forstyrrende , blive prget af mindre trghed og vre mere effektive og bne for demokratisk kontrol .
Det er ogs rigtigt , at der som nvnt br stilles en lang rkke sprgsml med henblik p at forenkle reguleringsprocessen , prcisere Unionens kompetencer og genopbygge nogle medlemsstater .
Involveringen af de nationale parlamentsmedlemmer er ogs et meget vigtigt aspekt , og det er sidst , men ikke mindst korrekt , som formanden for Rdet sagde , at dette er epokegrende for Europa som et middel til at ndre traktaterne og ikke se beslutningerne truffet bag lukkede dre i rgfyldte rum tidligt om morgenen .
<P>
Der er imidlertid stor tvivl om , hvorvidt disse principerklringer rent faktisk bliver en realitet .
Er dagsordenen , som nogle mener , allerede sat p forhnd ?
Bliver alle stemmer i det europiske politiske spektrum hrt ?
Bliver der frem for alt taget hensyn til og lyttet til de europiske borgeres synspunkter i konventets arbejde ?
Noget tydede p under det foregende formandskab , at de tog hensyn til de europiske borgere , men - er jeg bange for - ikke under dette .
Formandskabet havde en hjemmeside - " Europa " eller noget i den stil - men vi har ikke hrt meget om den under dette formandskab .
I Rdets konklusioner vedrrende konventet omhandler et afsnit forummet , og det drejer sig tilsyneladende mere om at orientere netvrket af organisationer end om at hente bidrag til konventets arbejde .
<P>
Jeg vil derfor i dag gerne appellere til , at vi i prsidiet , mske hjulpet af Kommissionen , de nationale parlamentsmedlemmer m.fl. , fr en sand europisk drftelse i medlemsstaterne med inddragelse af de europiske borgere , s vi ender med nogle forfatningsmssige rammer , som europerne kan sttte .
Dette er mig bekendt den eneste gang i historien , hvor borgerne kan blive hrt , fr og ikke efter at der udarbejdes en forfatning .
De bedes derfor srge for , hr. kommissr , at der bliver gjort alt for at sikre , at denne europiske drftelse rent faktisk finder sted .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , det gik bedre i Laeken end det gjorde i Nice for et r siden . Det skal det belgiske formandskab have tak for .
Det gode resultat hnger imidlertid sammen med en anden beslutningssituation , som var til stede i Laeken . Sidste weekend skulle der endnu ikke besluttes noget om det centrale emne " EU ' s fremtid " .
Der blev kun stillet sprgsml , hvilket var rigtigt . Men selv en flygtig analyse af sprgsmlene viser , at nogle af sprgsmlene slet ikke er sprgsml , f.eks. det retoriske sprgsml , om ikke Rdets mder for at opn strre gennemsigtighed skulle vre offentlige , i det mindste nr Rdet mdes i sin rdgivende rolle .
Jo , selvflgelig skal lovgivende rdsmder bnes , men hvorfor blev denne selvflgelighed ikke gldende ret allerede i Maastricht eller senest i Nice ?
<P>
Lige s eftertnksom bliver jeg af et andet sprgsml i listen i erklringerne fra Laeken .
Det skal overvejes , om chartret om grundlggende rettigheder skal optages i den grundlggende traktat , og om EU skal tiltrde den europiske menneskerettighedskonvention .
Betyder det , at resultaterne fra det sidste konvent virkelig ikke er mere end en option ?
Det hber jeg ikke .
Endnu mere kritisk er jeg over for sprgsml i erklringen fra Laeken , som slet ikke bliver stillet .
For mig som valgt medlem fra en mellemstor stat er det ogs et vigtigt sprgsml , hvordan konventet vil sikre , at der ikke bliver tale om de stores hegemoni .
I de seneste uger har der desvrre vret helt konkret anledning til disse sprgsml , og ingen skal tro , at ledelseslysten bliver mindre i et fremtidigt Europa med snart 19 sm og mellemstore stater og en lille gruppe store og helt store .
<P>
Et sidste punkt i erklringen fra Laeken udfordrer mig allerede her og nu til kraftig kritik .
Den lidet imponerende , ja ukrlige mde , som Rdets generalsekretariat sidste gang tog sig af forsamlingen om grundlggende rettigheder p , giver anledning til bange anelser for forfatningsforsamlingens arbejde .
Jeg kan kun hbe , at rdsbureaukratiet vil vise os noget andet og give os en fremragende betjening !
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , p topmdet i Laeken enedes regeringscheferne om at indkalde et forfatningsmssigt konvent om Europas fremtid , som omfatter en eventuel indarbejdelse af chartret om grundlggende rettigheder med dets bekostelige sociale og konomiske rettigheder og det direkte valg af en formand for Europa-Kommissionen , hvilket jeg er imod .
<P>
Jeg bifalder imidlertid , at EU tilskyndes til at blive mere demokratisk , gennemsigtigt og effektivt , og at der tilskyndes til , at de nationale parlamentsmedlemmer fr en mere fremtrdende rolle og en vifte af muligheder at vlge fra i 2004 .
EU har allerede egen hymne , eget flag , eget borgerskab , egen hr , egen valuta osv. samt en lang rkke kvasifderale institutioner .
At lade som om , ligesom Labour-regeringen i Storbritannien allerede gr , at dette konvent alene er en mulighed for at begrnse Unionens magt p bekostning af staterne er latterligt .
Dette konvent minder langt mere om den amerikanske opbygning af nationen i Philadelphia i 1787 .
<P>
Den politiske elite i Europa er mere end nogensinde langt fra vlgerne .
I hvor hj grad reprsenterer Valry Giscard d ' Estaing , Dehaene og Amato den europiske mening ?
Hvis dette er retten , er juryen ikke uvildig .
I hvor hj grad reprsenterer konventet befolkningerne i Europa ?
Vi br hurtigst muligt forberede udvidelsen ved at tage fat p de resterende punkter fra Amsterdam og reformere den flles landbrugspolitik og strukturfondene , som tegner sig for 80 % af EU ' s budget , i stedet for at forberede en storslet forfatningsmssig reform , som ikke er srlig relevant for vlgernes interesser og forhbninger .
<P>
P hvilken mde hjlper det at udvide afstemningerne med kvalificeret flertal til ogs at omfatte delikate omrder som social sikring og beskatning ?
Og hvad er der gjort for at lse problemerne med det srdeles pkrvede EU-patent som flge af besttelsen med flersprogetheden i institutionerne ?
<P>
I EU affdes idealisme af et nske om et Europa med fred og velstand , et ml , som vi alle kan tilslutte os .
Jeg kommer fra et land med rhundredgamle , uforstyrrede demokratiske traditioner , og jeg vil gerne sige to ting til dem , som tror p en europisk superstat .
For det frste har freden ikke sin oprindelse i EU , men EU er et udtryk for fred i efterkrigstidens Europa , som understttes af demokrati i de nationale stater og respekt for retsstaten .
For det andet bliver idealistiske politiske ndringer , ivrksat af den politiske elite , som ikke har befolkningens brede opbakning , som sandslotte .
Man m kravle , fr man kan g .
Frst nr befolkningen i Europa nsker en enkelt europisk stat , er det tid til at indkalde et europisk konvent , ikke fr .
Gldelig jul .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , det belgiske formandskab har uden tvivl gjort sig stor umage , men de 15 regeringer mangler en europisk fllesskabsnd til vigtige , ptrngende beslutninger , og det kan et enkelt formandskab heller ikke overvinde .
Den brillante situationsanalyse og de mange sprgsml kunne stamme fra Europa-Parlamentets betnkninger om Nice , om post-Nice , om Laeken , og de ser ud som om , det var skrevet af derfra .
Det er sprgsml om EU ' s fremtid , som Parlamentet nu i revis har bedt om svar p .
<P>
Bliver der med de mange sprgsml nu igen sat sprgsmlstegn ved alt ?
Lad os f.eks. tage den flles valgret .
Siden juli 1998 har Rdet undersgt forslaget til en europisk valglov for valget til Europa-Parlamentet , og i slutningen af 2001 - det er to et halvt r - er det endnu ikke kommet til noget resultat .
Det stiller sprgsmlet : nsker vi en europisk valgret ?
<P>
Overordnet set er konventet sikkert en chance , men vi krver i modstning til Laeken i Europa-Parlamentet et flles , kohrent forslag som eneste forhandlings- og beslutningsgrundlag .
Det er ogs beklageligt , at stats- og regeringscheferne endnu en gang udsatte beslutningerne om justering af Rdets strukturer og arbejdsmetoder til Barcelona og Sevilla .
Da jeg lste resultaterne fra Laeken , fik jeg det indtryk , at der var tale om lutter almindeligheder .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Laeken-erklringen om EU ' s fremtid er et positivt skridt mod et EU , som er nrmere p medborgerne , og som er mere bent .
En god erklring m dog ikke g hen og blive en smuk floskel .
F.eks. har konklusionen fra Rdets mde i Lissabon , iflge hvilken EU skulle gres til verdens mest konkurrencedygtige omrde , mdt en lidt overraskende mangel p nske om gennemfrelse fra medlemslandenes side .
For Unionens trovrdigheds skyld er det centralt , at ord og handlinger stemmer overens .
Unionen og dens institutioner er med god ret blevet kritiseret for en undvendig stor afstand til borgerne .
For at fremme nrheden med borgerne , br man , nr man reformerer traktaterne fremover benytte en mere ben arbejdsmetode .
Det Europiske Rd br efterleve de samme principper om demokrati , effektivitet og konsekvens , som man venter af EU ' s vrige institutioner .
<P>
En ventet og positiv beslutning p Det Europiske Rds mde i Laeken var oprettelsen af et forberedende konvent .
I denne forbindelse er jeg uenig med min gode ven Charles Tannock .
Problemet er imidlertid , at man til konventets ledelse har udpeget 3 fortjenstfulde europiske statsmnd , som har udfrt et langt livsvrk .
Der har slet ikke vret foreslet nogen kvinder til prsidiet .
Erfaring er naturligvis vrdifuld , men for at sikre nrheden til borgerne burde man nu overveje , hvorledes konventets vrige medlemmers alders- og knsfordeling burde vre , for at EU virkelig tilnrmede sig borgerne og specielt fremtidens aktrer , eller de unge .
<P>
I Laeken diskuterede man hjemstedet for den vigtige fdevaremyndighed , som skal oprettes efter rsskiftet .
Europerne har , efter de senere rs tilflde af sygdomme blandt dyr , som er forekommet i praktisk taget alle medlemslandene , ret til at forvente , at myndighedens overhoveder gr alt , hvad de kan , for at sikre reel fdevaresikkerhed .
Behandlingen af sagen i Rdet mindede dog mest om en farce , som iflge den tyske avis Die Welt fik enhver sbeopera til at blegne .
Det er fuldstndig uholdbart , at populistiske tendenser kan hindre beslutningstagningen i en sag , som er central for vores borgeres sundhed og velvre .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , der er ved at ske en positiv politisk udvikling i EU ' s opbygning .
Udvidelsesprocessen er en realitet , og det samme glder for konventets oprettelse . Der er sket adskillige fremskridt p retsomrdet og med hensyn til udenrigs- og forsvarspolitikken .
Denne udvikling i den politiske opbygning finder dog ikke sted samtidig med en tilsvarende udvikling i den konomiske opbygning , det vil sige i indfrelsen af de markeder , som den politiske opbygning er baseret p .
Det er paradoksalt , men der er faktisk blevet vendt op og ned p fllesskabsmetoden .
Bde nr det glder kul , stl og den flles valuta , har det ene fremskridt nemlig aflst det andet i opbygningen af det flles hus , hvor vi startede med fundamentet og sluttede med taget .
Nu skynder vi os til gengld at bygge taget , mens vi er langt bagud med indfrelsen af de markeder , som er vsentlige for europernes tilvrelse .
Der er for mange forsinkelser , for mange fiaskoer og for meget egoisme , bde nr det glder elektricitet , gas , telekommunikation , Galileo og EF-patentet .
<P>
Hr. formand , denne manglende samtidighed mellem de konkrete markeder og den abstrakte politik risikerer at g ud over borgernes tilslutning til EU ' s opbygningsproces .
Man opfatter nemlig omkostningerne ved tabet af den politiske suvernitet som alt for hje og fordelene for virksomhederne og forbrugerne som alt for sm og alt for begrnsede .
For at undg denne risiko vil det vre godt , at man til EU ' s opbygning s hurtigt som muligt begynder at anvende den metode , som Fllesskabets stiftere fulgte , uden uhensigtsmssig egoisme og uden formlslse og kyniske forhastelser .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i formandskabets konklusioner fra Laeken forekommer ordet erhvervsdrivende eller arbejdsgiver kun en gang , og det er i forbindelse med beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens manglende betalingsevne .
Her tror jeg , man har forsmt en chance .
P europisk niveau er vi i jeblikket i frd med at gre det indre marked til et hjemmemarked , og faktisk har vi i Europa 18 millioner sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Jeg er formand for den europiske erhvervssammenslutning , og derfor lgger jeg vgt p igen og igen at gre opmrksom p , at et af vores fremmeste ml br vre at sikre eksisterende arbejdspladser og skabe nye .
Nr alt kommer til alt , er det de sm og mellemstore virksomheder , som leverer to tredjedele af arbejdspladserne , betaler 80 % af skatterne og uddanner 85 % af de unge medarbejdere .
<P>
Det andet punkt drejer sig ikke om det interne , men om det internationale .
Hvordan synes vi , EU fremover skal vre reprsenteret i de internationale organisationer ?
Vi har nu i Parlamentet vedtaget dette udvalg om NATO .
Hvad sker der videre i sprgsmlet om verdenshandelsorganisationen ?
Der er mange andre omrder - hvordan vil Europa fremover ptage sig en ledende rolle ?
<P>
Det tredje punkt , som berrer mig , er egentlig Rdets sekretariat .
Jeg tror , vi br skabe et udvalg af de bedste hoveder , ogs i sekretariatet .
Det burde vre muligt , at Rdet , Europa-Parlamentet og Kommissionen bliver reprsenteret ligevrdigt .
Det br vre vores ml , at de bedste hoveders ider i sidste ende giver os et resultat , som er til glde for borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
De frste to stninger i Laeken-erklringen om de delggende virkninger af de to verdenskrige bekrfter min overbevisning om , at EU er en blivende magt i verden , og Storbritannien , p lige fod med alle de andre medlemsstater , drager stor fordel af EU ' s eksistens .
<P>
De jordiske rester af min bedstefar ligger som for s mange andres vedkommende et eller andet sted i Flandern p slagmarken ved Somme .
Min far kmpede i Montgomerys hr i Flandern for at befri Bruxelles .
Jeg bor stadig i Flandern , som den tredje generation i min familie , og kmper her for Storbritanniens interesser .
Er der nogen tvivl om , hvilken generation der griber udarbejdelsen af Europas forbindelser rigtigt an ?
<P>
Den simple vished i det 20. rhundrede er mindre tydelig i det 21. rhundredes indviklede forhold .
Under lsningen af Laeken-erklringen mindes jeg ordsproget om en halvdrligt udfrt ting .
Jeg kan isr godt lide henvisningen til , at vi er et frihedens og navnlig mangfoldighedens kontinent .
Ulig USA er Europa en frivillig sammenslutning af suverne og uafhngige stater .
Det m vi aldrig glemme .
<P>
Naturligvis har vi brug for institutioner p europisk plan , men lad os ogs mindes Jacques Santers kloge ord om , at Europa skal gre mindre bedre .
Der skal vre en klarere definition af subsidiaritet i forbindelse med " mindre " .
Lad kun det ske p europisk plan , som kun kan gres p europisk plan .
Med hensyn til " bedre " tilskynder jeg Kommissionen og Rdet til at se nje p Parlamentets opfordring om en ensartet og obligatorisk administrativ adfrdskodeks .
<P>
Den reaktion , jeg i sidste uge fik fra Kommissionen p en foresprgsel fra Parlamentet , var afvisende over for Parlamentets opfordring i september til en sdan ensartet og obligatorisk kodeks .
Det er ikke den rette indstilling , og det er heller ikke sdan man fr offentligheden i Europa over p sin side .
Sprgsmlet om en sdan kodeks er blevet rejst af ombudsmanden , Jacob Sderman .
Det glder mig , at han bliver observatr ved konventet , men jeg vil gerne sige til Kommissionen og Rdet , at De vil st Dem ved at lytte til ham samt ved at lade ham observere .
<P>
Som den sidste taler fra salen i r vil jeg gerne nske personalet , samtlige medlemmer og befolkningen i Europa en gldelig jul og et godt nytr .
<SPEAKER ID=88 NAME="Barnier">
Hr. formand , denne forhandling har stet p i over fire timer nu , og jeg kan forst , at det har krvet meget opmrksomhed fra Europa-Parlamentets side .
Jeg har imidlertid , hvad mig selv angr , lyttet opmrksomt til samtlige talere og hrt dem til ende . Jeg m sige , at dialogen og indlggene fra Parlamentet igennem hele denne forhandling har vret prget af kvalitet .
<P>
Nsten alle talere har talt for at udtrykke deres tilfredshed ikke blot med rdsmdet i Laeken , men ogs med seks mneders belgisk formandskab , og jeg har ingen vanskeligheder overhovedet ved at tilslutte mig denne tak ikke kun til Guy Verhofstadt og Louis Michel , men ogs til alle de belgiske ministre og deres medarbejdere .
Jeg takker dem ogs , og hvorfor skulle jeg ikke nvne det , for kvaliteten af de forbindelser , som uanset problemernes eller vanskelighedernes art er blevet opretholdt og endda styrket under dette formandskab mellem Rdet og vores medarbejdere og medlemmerne af Europa-Kommissionen .
<P>
Jeg vil sige nogle f ord om konventet og det hb eller den forhbning , som det giver anledning til .
For det frste vil jeg sige , at svel hr . Swoboda som James Elles blandt andre mske har nvnt sprgsmlet om det civile samfund .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at denne nye ramme , som er ved at komme p plads for frste gang for de institutionelle sprgsml , efter den frste vellykkede oplevelse med det foregende konvent om de grundlggende rettigheder , som dog kun var en afstemt og afgrnset velse og sandsynligvis mindre flsom end den , der vil blive indledt , at dette konvent bliver tilgngeligt og lytter efter , at det kan hre , hvad der sker udenfor .
P den ene eller den anden vis skal dette forum , dette netvrk af ikke-statslige organisationer , regioner og foreninger kunne komme til orde og , nr det er ndvendigt , blive hrt af konventet .
Jeg har noteret forslaget om , at hjemmesiden bliver genoptaget og kommer til at dkke begge omrder , ikke kun for at videregive information , men ogs for at kunne modtage folks meninger og kritik .
I det genfinder jeg for vrigt en id , som jeg har givet udtryk for fr i Parlamentet , nemlig at konventet er en slags resonanskasse bde over for regeringerne og borgerne .
Tillad mig i vrigt at sige , at det er meget nyttigt i en periode - jeg tnker p 2002 - hvor seks eller syv og mske flere , hvis jeg ikke tager fejl , af Unionens lande kommer til at opleve landsdkkende valg , og vi skal derfor vre meget opmrksomme p kvaliteten af den europiske forhandling , eftersom vi godt er klar over , at den europiske dimension , om de nationale politikere vil det eller ej , ndvendigvis er til stede i forhandlingen i alle lande .
Det var det frste , jeg ville sige .
<P>
For det andet vil jeg nvne prsidiet , som jeg bliver medlem af sammen med min ven og kollega Antonio Vitorino .
Dette prsidium p 12 personer vil blive ledet af en kvalitetstrio med tre statsmnd - jeg tager dette ord p min kappe igen - nemlig hr . Amato , hr .
Dehaene og formanden Giscard d ' Estaing . Det er tre statsmnd , og man kan helt afgjort naturligvis tage deres alder , nogle vil sige erfaring eller visdom , i betragtning .
Jeg kender dem alle tre , og det , jeg kan sige om dem og isr om formanden for konventet , er , at de alle tre har et ungt sind , nr det drejer sig om deres europiske overbevisning , og en dynamik , som jeg godt kunne tnke mig at genfinde hos en rkke langt mere euroskeptiske politikere , der kan vre 20-30 r yngre .
Det er det , der er det vigtige , synes jeg , deres dynamik og ungdommelige overbevisninger , deres europiske kvalifikationer og autoritet , som vi fr brug for .
Det , jeg vil sige efter Louis Michel , er , at der naturligvis er en formand og to nstformnd , men at de skal arbejde tt sammen med prsidiet og lytte til og forest forhandlingerne i hele konventet .
Det er sledes ikke den enkeltes opgave , men derimod en samlet opgave , hvilket er noget helt andet .
<P>
Det er det belgiske formandskabs store fortjeneste , at Det Europiske Rd i Laeken har givet dette konvent et dynamisk og bent mandat , og sledes er den frste risiko , som jeg havde forestillet mig eller frygtet , ryddet af vejen , nemlig risikoen for et lukket mandat , der holdt sig til de fire led i Nice-aftalen , hvilket ville have skuffet bde denne forsamling og mig og ligeledes offentligheden dybt , og hvilket ville have tvunget os til et juridisk og teknisk arbejde uden politiske perspektiver .
Det er ikke tilfldet .
Laeken-mandatet er bent , og det giver os endda mulighed for at tage stort set alle sprgsml op .
Og derfor m I ogs give mig lov til at sige , at der er den anden risiko , nemlig at konventet , nr vi sttter os p et s stort mandat og en s stor tillid , bliver til en slags akademikerklub , hvis resultater fjerner sig alt for meget fra det mandat eller den linje i mandatet , som er blevet fastlagt .
Lad os undg at gre konventet til et sted , der vil miste renlyd i Det Europiske Rd .
Det er ogs en af grundene til , at valget af de tre personer , som skal lede konventet , er vigtigt , for de tre personer forstr at skaffe renlyd og respekt i Det Europiske Rd .
Vi m balancere mellem de to forhindringer .
Den frste er nu skaffet af vejen . Den anden er stadig tilbage .
Jeg vil blot sige , at vi m udfre et ansvarligt og nyttigt stykke arbejde , som er brugbart for Det Europiske Rd , der derefter skal trffe de endelige afgrelser .
Min bagvedliggende tanke er , at dette konvent , som er en stor mulighed for den europiske forhandling , og en stor mulighed for de kommende etaper af Europas opbygning , og som er en mere ben , demokratisk og gennemsigtig fremgangsmde , selv brer ansvaret for at bevise , at det er den rigtige metode , man har valgt , sledes at man ikke vender tilbage til den foregende metode , der udelukkende foregik p regeringsniveau .
Vi deler nu dette ansvar mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen , Rdet og de nationale parlamenter , og rundt om bordet og p lige fod med os sidder ogs ansgerlandene plus naturligvis de aktive reprsentanter for Regionsudvalget og det organiserede civile samfund .
Vi er ansvarlige for , at dette fungerer og lykkes . For hvis det lykkes p en mde , der er bredygtig for fremtiden , tror jeg , at alle de kommende reformer i de nste rtier ikke vil foreg som fr , men derimod p mere gennemsigtig og ben vis med anvendelse af den nye metode .
<P>
Vi har ogs et andet ansvar , nemlig at stte de institutionelle sprgsml i perspektiv , og i et politisk perspektiv .
Konventets mandat giver os muligheden .
Det giver os isr mulighed for i de frste mneder af 2002 at tilbringe en smule tid sammen og med andre for at drfte dette grundlggende sprgsml : Hvad vil vi lave sammen , hvilke retningslinjer vil vi give for det europiske projekt , hvad forventer De , ikke blot institutionerne , men ogs medlemslandene , og i hvert af disse lande regeringerne , stats- og regeringscheferne og de nationale parlamenter , hvad forventer De af det europiske projekt ?
Jeg mener at forst , at formanden for konventet har en id om at forhre sig ved hjlp af alle moderne hjlpemidler og mske ved at rejse rundt , hvis prsidiet nsker det , til alle hovedstder og sprge de enkelte lande , hvad de forventer sig af det europiske projekt .
Vi har igennem to r , siden Joschka Fischer , hrt alle stats- og regeringschefer og mange ministre komme med store erklringer og slagkraftige taler .
Jeg mener , at vi br g et skridt videre og bede dem om at prcisere , hvilken retning , de nsker det europiske projekt skal bevge sig i , og hvad de forventer af det , og p en vis mde foretage denne politiske hring .
Og s er tiden inde til efter hringen at placere det institutionelle arbejde omkring alle de nvnte emner og isr omkring den konstitutionelle proces , der blev opnet i Laeken , i dette politiske perspektiv .
Det var , hvad jeg havde at sige . Vi skal udfre et ansvarligt , nyttigt og brugbart stykke arbejde og bevise , at vi fremover kan f EU til at bevge sig fremad p anden vis end ved hjlp af metoder , som efter min mening hrer fortiden til .
<P>
Hr. formand , ogs jeg nsker Dem god jul og godt nytr og takker for , at De gav mig ordet til slut i denne forhandling , som har vret af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.45 )
