<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg vil gerne bemrke til protokollen fra foregende mde , at dr . Ganzert - det var den advokat , der blev holdt tilbage i Nicaragua - nu kan rejse ud , og jeg takker Dem , fordi De har gjort alt for at gre dette muligt .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rbig .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg kan oplyse , at Formandskonferencen p sit mde i gr besluttede at forlnge mdet i Bruxelles , mandag den 17. december , med en time .
<P>
Plenarmdet vil sledes vare fra kl . 15.00 til kl .
19.30 .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Fru formand , GUE-Gruppen er imod en forlngelse af mandagsmdet med det ene forml at f vedtaget antiterrorpakken .
Pakken er blevet forelagt i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder i formiddags uden mulighed for diskussion , fordi tiden er alt for knap , og uden at der er udarbejdet betnkning .
Jeg finder det hjst betnkeligt , hvis Parlamentet udtaler sig om s vigtigt et emne , uden at der frst er skrevet en betnkning .
Vi er derfor imod denne stramning af behandlingstiden , som ville gre det komplet umuligt at forelgge en velbegrundet betnkning om dette srdeles vigtige emne .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , hr . Di Lello .
Vi frer sledes til protokols , at De ikke er enig i Formandskonferencens beslutning .
<CHAPTER ID=3>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden.">
Jeg giver straks ordet til formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , hr . Watson .
<P>
Watson ( ELDR ) , formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
( EN ) Fru formand , to forslag blev i aftes forelagt mit udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 112 .
Forslagene vedrrer en fornyet hring om to af Rdets rammeafgrelser , om terrorbekmpelse og om forslag til en europisk arrestordre .
Vi blev bedt om at hastebehandle forslagene .
Udvalget holdt mde i formiddags , og der var enighed om at foresl plenarforsamlingen , at forslagene haster og behandles uden betnkning .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , hr . Watson .
Herefter flger vi som sdvanlig forretningsordenen .
<P>
Hvem nsker at udtale sig imod denne anmodning ?
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , kre kolleger , i de seks r , jeg har vret medlem af Parlamentet , har Parlamentet uden ophr anmodet om respekt fra de europiske institutioner .
I dag anmoder man endnu en gang Parlamentet om ikke at respektere sig selv , og vi hrte for et jeblik siden de to store grupper i Udvalget om Borgernes Friheder beslutte sammen med De Liberale , at Parlamentet ikke skal respektere sig selv .
Det er alligevel utroligt . Vi skal stemme om en europisk arrestordre , som skal trde i kraft i 2004 , det vil sige om to r , og i dag henvises der til Det Europisk Rds mde i Laeken .
Det Europiske Rd skal trffe afgrelse om en tekst sndag nat , som skal forelgges en rkke advokater mandag morgen .
Ingen fr set teksten , fr de kommer til Bruxelles mandag eftermiddag .
Alligevel skal Parlamentet stemme om teksten , og denne afstemning kan ikke vente til januar .
Kan De forklare mig , hvorfor vi ikke kan stemme om en tekst til januar , som skal trde i kraft i 2004 ?
Det er forrykt , det er latterligt , og det viser , at Parlamentet ikke tager sig selv alvorligt . Jeg vil anmode mine kolleger om ikke at flge deres gruppeformnd , men at udvise vrdighed og sige nej til denne anmodning , s vi kan f en betnkning , stemme til januar og vise , at vi er et Parlament , som overholder de parlamentariske regler , og som ikke gr af vejen for hvem som helst .
Tak .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Vi skal nu hre en taler , som er for denne anmodning .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Fru formand , langt mindre lidenskabeligt , men efter min mening ikke mindre velbegrundet , vil jeg anmode Parlamentet om at stemme for denne uopsttelige forhandling .
Vi har arbejdet med dette emne i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i et r . Den 5. september stemte vi for hr .
Watsons betnkning , hvor vi anmodede Kommissionen om at stille nogle konkrete forslag til harmonisering af sanktioner mod terrorisme og at etablere en gensidig anerkendelse af domme . Det er det , vi p en mde , som jeg ikke bryder mig om , kalder en europisk eftersgnings- og arrestordre .
<P>
Der har vret engagerende og interessante drftelser i vores udvalg , og det er en skam , at hr . Cohn-Bendit ikke har kunnet flge dem .
<P>


<P>
Parlamentet har arbejdet med disse tekster , som Kommissionen har behandlet i mere end et r .
Jeg tror , vi alle er voksne og ansvarlige medlemmer . Vi kender grundlaget for teksterne , vi kender deres politiske betydning , og vi kan godt gre os den ulejlighed at acceptere ulemperne ved at arbejde lidt hrdere i disse dage , sledes at Parlamentet p mandag fr Laeken-topmdet p en fuldstndig korrekt mde og i overensstemmelse med forretningsordenen for anden gang kan give udtryk for sit synspunkt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Vi har hrt formanden for Udvalget om Borgernes Friheder , en taler imod og en taler for .
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=13 NAME="Costa Neves">
Fru formand , frst vil jeg gerne bemrke , at det jo er sidste gang , vi stemmer om et budget med Dem som formand .
At nvne dt er ogs ensbetydende med at anerkende den effektive mde , som De altid har ledet sdanne ganske komplekse afstemninger p , og sige , at med Dem er selv det at stemme om budgettet en behagelig foreteelse .
S derfor mange tak !
<P>
Dernst synes jeg , at jeg her ved afslutningen af en budgetprocedure , der , som alle ved , er en lang og kompliceret proces , igen br fremstte min tak .
For det frste til budgetkollegerne , hvor jeg gerne vil fremhve den mde , som Budgetudvalgets formand , Terence Wynn , har koordineret arbejdet p .
De forskellige politiske gruppers koordinatorer skal ogs nvnes , da de jo ud over deres indsats i udvalget ogs fungerer som bro mellem dette og de politiske grupper og derfor srger for , at alle medlemmer involveres i denne proces .
En srlig tak ogs til Kathalijne Buitenweg , som jeg har haft den fornjelse at samarbejde med i denne sag , da hun har vret ordfrer for de vrige sektioner , og ligeledes til de rdgivende ordfrere , der har medvirket til at inddrage de forskellige udvalg i processen .
Jeg mener sledes , at dette arbejde er velfunderet .
Her skal ogs lyde en tak til Budgetudvalgets sekretariat , der i udfrelsen af sit arbejde har ydet en indsats langt ud over det blot at gre sin pligt .
Man har virkelig vist engagement .
<P>

( Bifald ) Til sidst vil jeg gerne fremhve den konstruktive mde , som Kommissionen og Rdet har udfrt deres del af arbejdet p i lbet af denne budgetprocedure .




<P>
Nu har jeg s , som naturligt er i en s lang og kompleks proces , ogs nogle tekniske bemrkninger at fremfre om visse detaljer , der skal finjusteres .
Hvis det har Deres tilslutning , fru formand , vil jeg gerne nvne de allersidste ndringsforslag , s afstemningerne herefter kan foreg hurtigere . For det frste stemte Parlamentet under sin frstebehandling ved B5-502 for ndringsforslag 885 , ved B7-665 for ndringsforslag 886 og ved B7-42 for ndringsforslag 177 .
Disse ndringsforslag br betragtes som vrende indeholdt i den liste , som medlemmerne har foran sig .
De frste to ndringsforslag blev offentliggjort som rettelser til protokollen fra den 25. oktober 2001 .
Desvrre blev disse ndringsforslag ikke registreret som godkendt i den elektroniske bearbejdning , og de fremgr derfor ikke i dokument 10 og 12 .
Parlamentet skal derfor bekrfte sin frstebehandling af disse ndringsforslag , selv om de ikke fremgr af den udleverede afstemningsoversigt .
<P>
ndringsforslag 177 er ved et uheld medtaget i dokument 11 ( Budgetudvalgets forkastelser ) og ikke i dokument 12 ( Budgetudvalgets vedtagelser ) .
For det andet skal i ndringsforslag 328 til A-1100 slutnumrene vre 989.119.000 , bde for forpligtelsesbevillinger og for betalinger , og ved A-950N skal der figurere 3,5 millioner til forpligtelsesbevillinger og til betalinger .
Jeg vil ogs gerne bemrke , at Parlamentets tekniske tjeneste skal srge for , at beslutningens tekst kommer til at stemme overens med de ndringsforslag , som vi vedtager .
Endnu en gang tak til alle . Mange tak , fru formand .
<P>
( Bifald )



<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Costa Neves .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslagene
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , jeg har fet at vide , at tallene , vi netop har stemt om , ikke giver mening , medmindre vi stemmer om Wynn-betnkningen , som omhandler det konomiske perspektiv .
Den er vi ndt til at stemme om for at sikre , at vi har tallene , fr vi accepterer , at den seneste afstemning er afsluttet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Det vil med andre ord sige , hr . Wynn , at De gerne vil have , at vi straks gr videre til afstemningen om Deres betnkning og derefter til afstemningen om hr .
Costa Neves ' og fru Buitenwegs betnkning . Hvis det er det , De mener , har jeg ingen indvendinger .
<P>
Betnkning ( A5-0447 / 2001 ) af Wynn for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet ( KOM ( 2001 ) 625 - C5-0557 / 2001 - 2001 / 2227 ( ACI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0400 / 2001 ) af Costa Neves og Buitenweg for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 , modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( 14341 / 2001 - C5-0600 / 2001 - 2324 / 2000 ( BUD ) ) og om ndringsskrivelse nr . 2 / 2001 til forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 ( 14340 / 2001 - C5-0615 / 2001 )
<P>
Sektion I , Europa-Parlamentet
<P>
Sektion II , Rdet
<P>
Sektion III , Kommissionen
<P>
Sektion IV , Domstolen
<P>
Sektion V , Revisionsretten
<P>
Sektion VI , Det konomiske og Sociale Udvalg
<P>
Sektion VII , Regionsudvalget
<P>
Sektion VIII ( A ) , Ombudsmanden
<P>
Sektion VIII ( B ) , Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse
<P>
Om ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Fru formand , blot en kort afbrydelse , som dog kan gre det hele lettere . Der har vret tale om en aftale , som set med Parlamentets jne er meget god for udviklingspolitikken , hvad angr output targets .
Eftersom vi ikke behver at indskrive dette i den tilsvarende afgrelse endnu en gang , trkker vi hermed ndringsforslag 1 tilbage .
Vi mener , at Parlamentet har gjort meget gode fremskridt i denne forbindelse p budgetomrdet . Derfor behver vi ikke lngere ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , det noterer vi .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=19 NAME="Vande Lanotte">
Fru formand , mine damer og herrer , andenbehandlingen af budgettet er afsluttet .
Jeg kan konstatere , at den aftale , der blev indget mellem Parlamentet og Rdet under samrdet den 21. november 2001 , ved afstemningen i dag er blevet realiseret .
Jeg kan notere , at der stadig er visse meningsforskelle med hensyn til fordelingen af udgifterne .
Rdet forbeholder sig sin ret p dette punkt .
Rdet kan ikke desto mindre tilslutte sig den maksimale forhjelsessats , der er resultatet af denne andenbehandling .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne sige tak til Rdets reprsentant .
<P>
nsker Kommissionen at udtale sig ?
<P>
( Efter at have bedt formanden for Rdet , hr . Vande Lanotte , kommissren , fru Schreyer , formanden for Budgetudvalget , hr .
Wynn , og ordfrerne , hr .
Costa Neves og fru Buitenweg , om at slutte sig til hende undertegnede formanden budgettet )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Jeg beklager at mtte afbryde , men jeg har en vigtig meddelelse .
For f minutter siden afsagde EF-Domstolen i Luxembourg kendelse om , at det franske forbud mod britisk oksekd er ulovligt .
( Tilrb ) Fru formand , vil De love mig at gre , hvad De kan , for at Frankrig kompenserer de stakkels , hrdtprvede britiske landmnd p baggrund af denne kendelse ?
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr . Sturdy , jeg kan love Dem , at Europa-Parlamentets formand omhyggeligt noterer Deres anmodning .
<P>
Betnkning ( A5-0427 / 2001 ) af Colom i Naval for Budgetudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet : Finansiel programmering 2002-2006 - Udgiftsomrde 3 og 4 i de finansielle overslag ( SEK ( 2001 ) 1013 - C5-0410 / 2001 - 2001 / 2162 ( COS ) )
<P>

<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Procedure uden betnkning
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en brevveksling mellem Det Europiske Fllesskab og De Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstinaflygtninge ( UNRWA ) om yderligere finansiering i 2001 i henhold til den gldende EF-UNRWA-konvention for rene 1999-2001 ( KOM ( 2001 ) 741 - C5-0663 / 2001 - 2001 / 0288 ( CNS ) ) ( Budgetudvalget )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>

Indstilling ved andenbehandling ( A5-0453 / 2001 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om grnseoverskridende betalinger i euro ( 14562 / 1 / 2001 - C5-0639 / 2001 - 2001 / 0174 ( COD ) ) ( Ordfrer : Peijs )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt ) Formanden .
Jeg vil gerne understrege det fremragende samarbejde mellem vores institutioner i forbindelse med den hurtige vedtagelse af denne forordning . Der er tale om eksemplarisk anvendelse af den flles beslutningsprocedure , og jeg vil gerne sende en varm tak til alle dem , der har bidraget til dette resultat .
<P>
Procedure uden betnkning
<P>
Forslag til Rdets forordning om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik p at bekmpe international terrorisme ( KOM ( 2001 ) 569 - C5-0665 / 2001 - 2001 / 0228 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
( Kommissionens ndrede forslag godkendtes )
<P>
Forslag til henstilling ( B5-0747 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om krisen i Mellemsten og Den Europiske Unions rolle i regionen
<P>
Inden afstemningen om punkt 3
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , jeg vil gerne tilfje flgende i slutningen af denne stning - og her beder jeg om Parlamentets sttte :
<P>
" krver , at Den Palstinensiske Myndighed afvikler terrornetvrkene og arresterer og retsforflger alle mistnkte " .
<P>
( Det vedtoges at tage hjde for det mundtlige ndringsforslag ) Inden afstemningen om ndringsforslag 7
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , jeg vil foresl , at der i stedet for punktet " alle lande i regionen " skrives " Israel og Den Palstinensiske Myndighed " .
<P>
( Det vedtoges at tage hjde for det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til henstilling vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0440 / 2001 ) af Watts for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 21 / EF om hndhvelse over for skibe , der anlber Fllesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion , af internationale standarder for skibes sikkerhed , for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkr om bord ( havnestatskontrol ) ( PE-CONS 3657 / 2001 - C5-0525 / 2001 - 2000 / 0065 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0441 / 2001 ) af Ortuondo Larrea for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 94 / 57 / EF om flles regler og standarder for organisationer , der udfrer inspektion og syn af skibe , og for sfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse hermed ( PE-CONS 3656 / 2001 - C5-0526 / 2001 - 2000 / 0066 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0344 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog og om ophvelse af Rdets forordning ( EF ) nr . 2978 / 94 ( 10221 / 1 / 2001 - C5-0389 / 2001 - 2000 / 0067 ( COD ) ) ( Ordfrer : Hatzidakis )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0417 / 2001 ) af Prez Royo for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse ( KOM ( 2001 ) 168 - C5-0131 / 2001 - 2001 / 0086 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0821 / 2001 ) af Poettering for PPE-DE-Gruppen , Barn Crespo for PSE-Gruppen , Cox og Malmstrm for ELDR-Gruppen , Lannoye for Verts / ALE-Gruppen , Wurtz for GUE / NGL-Gruppen , Muscardini for UEN-Gruppen og Bonde for EDD-Gruppen om fremlggelsen af Kommissionens arbejdsprogram
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0813 / 2001 ) af Vallelersundi for PPE-DE-Gruppen , Terrn i Cus for PSE-Gruppen , Watson for ELDR-Gruppen , Buitenweg for Verts / ALE-Gruppen og Andrews for UEN-Gruppen om det retslige samarbejde mellem Den Europiske Union og De Forenede Stater i kampen mod terrorismeInden afstemningen om punkt 4
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Efter udarbejdelsen af denne betnkning er vi blevet opmrksomme p , at sidste stning i afsnit 4 er i modstrid med de bestemmelser , vi citerer i betragtning A , der henviser til protokol nr .
6 til den europiske menneskerettighedskonvention . Derfor foreslr jeg , at vi erstatter sidste stning i afsnit 4 med stningen " udlevering kan ikke finde sted , hvis den tiltalte risikerer at blive dmt til dden " .
Den ordlyd er i overensstemmelse med protokol nr . 6 .
<P>
( Det vedtoges at tage hjde for det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om WTO ' s mde i Qatar
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0764 / 2001 ) af Lannoye m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om WTO ' s mde i Qatar
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0771 / 2001 ) af Mauro Nobilia for UEN-Gruppen om WTO ' s mde i Qatar
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0817 / 2001 ) af Figueiredo for GUE / NGL-Gruppen om WTO ' s mde i Qatar
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0819 / 2001 ) af Suominen og Schwaiger for PPE-DE-Gruppen , van den Berg , McNally og Mann for PSE-Gruppen og Clegg , Plooij-van Gorsel og De Clercq for ELDR-Gruppen om WTO ' s mde i Qatar
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0394 / 2001 ) af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om konfliktforebyggelse ( KOM ( 2001 ) 211 - C5-0458 / 2001 - 2001 / 2182 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0418 / 2001 ) af Gahler for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om EU ' s forbindelse med Den Islamiske Republik Iran ( KOM ( 2001 ) 71 - C5-0338 / 2001 - 2001 / 2138 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen om punkt 5
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Gahler">
Fru formand , i stedet for opfordringen til Iran om at indtage en konstruktiv holdning vil jeg hellere ndre teksten , s det hedder :
<P>
" Urges all coastal countries to adopt a constructive attitude as regards the delimitation ... " ( Opfordrer alle lande ved kysten til at vre konstruktive med hensyn til afgrnsningen ...
) .
<P>
( DE ) Vi har forsikret neutrale , sagkyndige organer om , at man i denne grnsekonflikt eller i dette omrde ikke kan tillgge nogen af parterne en srlig negativ rolle , men at alle derimod br opfordres til at fremme afgrnsningen i Det Kaspiske Hav p en konstruktiv mde .
<P>
( Da 12 medlemmer rejste sig , blev der ikke taget hjde for det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0388 / 2001 ) af van den Burg for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om afskaffelse af skattemssige hindringer for grnseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension ( KOM ( 2001 ) 214 - C5-0533 / 2001 - 2001 / 2212 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , det skyldes nok , at jeg ikke kender de frygteligt vigtige grunde til , at dagens dagsorden ser ud , som den gr .
Men jeg fatter alts ikke , hvordan vi kan afslutte afstemningen kl . 11 om formiddagen og s stte en meget vigtig betnkning om sociale og konomiske problemer til behandling i eftermiddag efter kl .
17 med risiko for , at der ikke er mange medlemmer til stede i salen . Hvis det her i Parlamentet virkelig er vigtigere at tale om Berlusconi end om EU ' s social- og arbejdsmarkedspolitikker , s fortl os det dog , s det bliver helt klart , at vores arbejde er komplet nyttelst .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Tak , fru Muscardini .
Som De ved , har Parlamentet vedtaget forslaget til dagsorden .
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Costa Neves og Buitenweg ( A5-0400 / 2000 )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Costa Neves ' og Buitenwegs betnkning omhandler EU ' s almindelige budget .
De kan se , fru formand , at mindst halvdelen af de tilhrere , som sidder og ser medlemmerne forlade mdesalen , nu hvor hr . Fatuzzos stemmeforklaringer begynder - men det er nu tilfldigt - er ldre og pensionister .
Og ser De , jeg har i EU ' s budget forsgt at opspore de budgetposter , som vedrrer initiativer til fordel for eller med interesse for netop de ldre og pensionisterne .
Jeg har mttet bruge luppen , De ved den , der er i computeren , og som kan forstrre de ord , der str i de forskellige dokumenter . Jeg har ledt med lys og lygte , men har ikke fundet noget .
Det er grunden til , at jeg blev ndt til at stemme imod budgettet for Europa-Parlamentet , fru formand .
Jeg hber , at jeg nste r , alts sidst i 2002 , kan f den glde at stemme for , fordi der da omsider vil vre nogle budgetposter , som virkelig er til at f je p , og som batter noget , til fordel for pensionisterne .
<SPEAKER ID=30 NAME="Andreasen, Jensen, Riis-Jrgensen og Ole Srensen">
. Vi har stemt imod ndringsforslag 7 til betnkning om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 , stillet af Jens-Peter Bonde p vegne af EDD-Gruppen .
Forslaget er i sin form fuldstndig uanvendeligt til at sikre en bedre ordning for medlemmernes rejsegodtgrelser .
Det er desuden vores synspunkt , at medlemmernes rejsegodtgrelse er et emne , der skal behandles i forbindelse med en reform af medlemsstatutten .
<SPEAKER ID=31 NAME="Caullery">
Jeg mener , at det her ved afslutningen af 2002-budgetproceduren er vigtigt at komme med nogle bemrkninger om landbruget , Fllesskabets grnseregioner og EU ' s aktioner i udlandet , hvis jeg skal begrnse mig til det vsentligste .
<P>
Med hensyn til landbruget vil en ufuldstndig gennemfrelse af 2001-budgettet p flere milliarder euro udmnte sig i vsentlige bevillingstilbagefrsler til medlemsstaterne , mens en dollar , der str strkt over for euroen , i det mindste som en naturlig flge har sikret god stabilitet p markederne .
<P>
Hvis det bliver ndvendigt , br Kommissionen imidlertid ikke tve et jeblik med ved hjlp af et TB eller overfrsler at tilst en forlngelse p seks mneder af det srlige program for opkb af oksekd , som blev ivrksat som flge af BSE-konsekvenserne , og som stopper ved rets udgang , selv om det i ndringsskrivelse nr . 2 foresls at give afkald p den milliard euro , der oprindeligt var afsat til eventuelle yderligere behov som flge af BSE .
<P>
Grnseregionerne , som i rigt ml tilgodeses i Berlin-aftalerne , vil nyde godt af 16 milliarder euro over syv r .
Topmderne i Nice og Gteborg har bekrftet denne tendens og lader det vre op til Kommissionen at ivrkstte et supplerende program p omkring 191 millioner euro .
Budgetudvalget har ment , at det var ndvendigt at tilfje 50 millioner inden for rammerne af Interreg .
<P>
For flere af de 22 grnseregioner ( fra Finland til Grkenland over Bayern ) kan disse nye behov klart ikke godtgres , idet de allerede modtager omfattende finansiel sttte og bliver de frste til at nyde godt af udvidelsen .
<P>
I betragtning af de belb , der str p spil , m man til sammenligning chokeres over den manglende sttte efter stormenes delggelser i de franske skove , konsekvenserne af oversvmmelserne i Picardiet og Erikas umiddelbare skader .
I disse ndsituationer mtte man endda ty til omplacering af bevillinger .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=32 NAME="Wijkman">
I forbindelse med budgetforhandlingerne med Kommissionen om udgiftsomrde 4 er der opnet bred enighed om vigtigheden af at forbedre rapporteringssystemet for udviklingshjlp samt behovet for at udvikle ml og indikatorer for virkningen af hjlpen .
Desuden er der opnet enighed om en mlstning om , at 35 % af pengene skal remrkes opbygning af den sociale infrastruktur .
<P>
Det var min hensigt som ordfrer for budgettet til udviklingssamarbejde at foresl en mundtlig ndring til min oprindelige ndring med henblik p at understrege , at bevillingerne til de sociale sektorer i et givet land afspejler modtagerens nsker , og tilfje , at udviklingen i retning af denne mlstning overvges gennem det flles RELEX-informationssystem .


<P>
P grund af procedurereglerne og tidspres har jeg desvrre ikke vret i stand til at fremstte dette mundtlige ndringsforslag .
Min hensigt var imidlertid at understrege , at mlstningen ikke kun skal ses i lyset af donorlandenes samlede udgifter , men ogs br tage modtagerlandenes nsker i betragtning .
<P>
Betnkning af Wynn ( A5-0447 / 2001 )
<SPEAKER ID=33 NAME="Colom i Naval">
I den interinstitutionelle aftale fra 1999 , som jeg var ordfrer for , skabtes fleksibilitetsinstrumentet , som var en light revision af de finansielle overslag , som ikke gjorde Rdet s ubehageligt tilpas .
I de to tidligere budgetregnskabsr bjede vi fortolkningen af en sdan mekanisme lidt , eftersom vi anvendte den til at dkke behovene i Kosovo og Serbien , da Rdet ngtede at holde sit ord og revidere de finansielle overslag , som det havde lovet i sin erklring fra den 6. maj 1999 .
<P>
I r havde Kommissionen fremlagt et forslag til udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet , som for frste gang opfyldte aftalens bogstav og nd .
Men det har heller ikke denne gang vret muligt , og Parlamentet brer ansvaret herfor .
<P>
Det drejede sig om at finansiere 197 af de 281 millioner euro , som omstillingen af den flde , som fiskede i de marokkanske farvande , kommer til at koste . Det er en flde og en industri , som skaber arbejdspladser i det nuvrende EU ' s mest ugunstigt stillede regioner , nemlig Galicien , Andalusien og Algarve .
Alle er ml 1-regioner !
<P>
Samme aften , som aftalen blev indget den 21. november , luftede Rdet og Kommissionen nogle ider , som ikke ville betyde en reduktion for nogen , men det ser ud til , at det for nogen ikke var tilstrkkeligt at f nogle ressourcer , som vanskeligt kunne berettiges , men at det ogs skulle ske p andres bekostning .
Resultatet er , at Spaniens og Portugals ml 1-regioner skal betale 40 % af deres fldes omstilling via en omlgning af FIUF .
<P>
Min kollega Brbara Dhrkop vil fortstte stemmeforklaringen .
<SPEAKER ID=34 NAME="Dhrkop Dhrkop">
Jeg forstter stemmeforklaring , som min kollega Joan Colom begyndte .
<P>
Men der var nogen , som hr . Stoiber , i en s velstende region som Bayern , der mente , at det i forbindelse med valget ville vre til fordel for dem at indstifte en pris , som kunne udstilles i en avisoverskrift : et program - i vrigt uden retsgrundlag - om grnseoverskridende samarbejde med ansgerlandene , finansieret med en del af de penge , der skulle bruges til omstilling af fiskerflden .
Demagogi smitter , og andre fulgte trop . Omstillingsprogrammet blev taget som gidsel , p trods af at der allerede fandtes bevillinger til grnseoverskridende samarbejde , i det mindste i posterne B5-3003 , B5-0510 , B2-0141 , B3-1010 , B3-1021 eller B3-0306 .
<P>
Jeg vil understrege , at vi synes , det er godt at forberede disse regioner , og at de altid har haft vores sttte .
Det , vi ikke er tilfredse med , er , at det sker p bekostning af de regioner , der er berrt af en uventet omstilling .
Og selv om beslutningen hvder , at man i 1999 ikke tog hensyn til , at udvidelsen kunne f konsekvenser for Fllesskabets grnseregioner , er det ikke rigtigt .
F.eks. i Tyskland vil grnsedelstaterne f fllesskabssttte p mere end 10,5 milliarder euro
<P>
Sjldent har vi her i Parlamentet set et s slle og et s nationalistisk show .
Det ligner Rdets stereotype .
<P>
Vi stemmer for , men uden entusiasme .
Vi stemmer for , fordi vi ikke nsker at ofre disse fattige regioner i Den Iberiske Halvs udkant , men vi gr det ogs af solidaritet med disse regioner og med de regioner , der grnser op til ansgerlandene , af en solidaritet , vi har savnet meget i denne forhandling .
<P>
Betnkning af Peijs ( A5-0453 / 2001 )
<SPEAKER ID=35 NAME="Berthu">
P dette Europa-Parlamentets sidste plenarmde i 2001 , som ogs er det sidste inden indfrelsen af euromnter og -sedler , m man konstatere , at Europa-Parlamentet ikke har afholdt noget hjtideligt mde , ikke engang en debat , for at fejre det , der for alle fderalisterne , som er i flertal her , i princippet er den strste europiske integrationsvirksomhed .
<P>
Hvorfor denne stilhed , der i vrigt har hersket under flere mder , og som kun er blevet forstyrret af suvernisternes stemmer ?
Svaret er enkelt . Den sidste etape for den flles mnt , det vil sige den fysiske ombytning af mnter og sedler fra den 1. januar 2002 , hviler p to enorme lgne .
<P>
Den er for det frste fuldstndig undvendig set ud fra et teknisk synspunkt og har blot til forml at tilfredsstille visse yderliggende fderalister , som absolut vil have ens sedler og mnter i hele Europa .
Vi kunne i virkeligheden lige s godt have bibeholdt den aktuelle situation med en euro , som anvendes internationalt , og som er overordnet de nationale valutaer .
Man vil sledes vende op og ned p folks vaner , gre livet mere besvrligt for dem i de kommende mneder og uden tvivl endnu en gang mindske deres tillid til de nationale institutioner . Alt dette uden noget egentligt forml , bortset fra tilfredsstillelsen af de fderalistiske lidenskaber .
<P>
For det andet er offentligheden aldrig blevet korrekt informeret , ja , den er endda blevet manipuleret .
I forbindelse med Maastricht og de efterflgende r forstod den ikke helt omfanget af traktaten , nemlig francens forsvinden .
Derefter blev alt sat ind p at f det til at se ud som om , den var tilhnger af projektet , hvilket ikke var sandt . I dag er det en brat opvgnen .
52 % af alle franskmnd mener , at der er flere ulemper end fordele forbundet med den flles mnt , mens 33 % mener det modsatte ( le Figaro , 11. december ) . 62 % ville gerne fortstte med francen , mens 32 % mener det modsatte ( Wall Street Journal , 11. december ) .
P europisk plan er procentsatserne nogenlunde de samme .
<P>
Bedraget er s omfattende , at det nste r , nr folk har fet jnene op herfor , ikke blot vil vre ndvendigt at revidere euroen , men ogs at overveje gennemgribende reformer af de europiske institutioner , s sdanne manipulationer ikke gentager sig .
<P>
Betnkning af Brok ( A5-0747 / 2001 )
<SPEAKER ID=36 NAME="Sacrdeus">
Der var fuld opbakning fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til mit ndringsforslag 22 om et nyt punkt 9 i resolutionen med flgende ordlyd : " Opfordrer parterne til at sikre sig , at staten har monopol p voldsudvelse , og at ingen parallelle militre strukturer kan fortstte deres virke " .
<P>
For at fred - engang - skal blive mulig mellem israelere og palstinensere og mellem staten Israel og Den Palstinensiske Myndighed , er det afgrende , at voldsmonopolet udves af statsmagten , og at ingen paramilitre islamiske terroristgrupper - som Islamisk Jihad , Hamas og Hizbollah - fr mulighed for at vre bevbnede og udve terrorangreb mod civile , sdan som det nu jvnligt sker .
<P>
Mit forslag blev desvrre forkastet i plenum .
Derimod har jeg fet sttte til de punkter , jeg har medtaget i punkt 3.3-resolutionen i kompromiskravet om " en anmodning om , at Den Palstinensiske Myndighed srger for , at terrornetvrkene oplses , bl.a. ved at pgribe og tiltale alle mistnkte personer " .
<P>
Denne anmodning ser jeg som et fremskridt i sig selv og som en meget tydelig formulering i samme nd og med samme mlstning som mit oprindelige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=37 NAME="Souchet">
Den afstemning , der lige har fundet sted , er et nyt og markant eksempel p Europa-Parlamentets ofte halvt lammede opfrsel .
Hvordan kan Europa-Parlamentet i realiteten p samme tid med stor enighed vedtage et forslag , hvor det erklrer sig parat til sammen med USA at bekmpe terrorismen , og samtidig med stort flertal afvise at anmode Den Palstinensiske Myndighed om at fordmme terrorisme ?
<P>
Jeg er virkelig forblffet over , at nsten 320 parlamentsmedlemmer har stemt imod ndringsforslag 6 , der foreslr noget , der dog forekommer helt indlysende , nemlig at den bistand , som vi yder til Den Palstinensiske Myndighed og dens institutioner skal g hnd i hnd med en hrd fordmmelse af den vold , som selvsamme Myndighed udver , og med gennemfrelse af effektive foranstaltninger , der skal stte en stopper for terrorangrebene .
<P>
Hvad kan der reelt vindes ved en sdan tvetydighed ?
Ved at opgive en afbalanceret politik stter vi vores diplomatiske trovrdighed over styr , og vi dyrker et snvert billede .
nsker vi , at den kommende europiske mission bliver smidt ud af Israel , som det var tilfldet med den , det belgiske formandskab havde arrangeret ?
Hvorfor give en s tvetydig besked til terroristerne , som om der var tale om gode og onde terrorister ?
<P>
Vores fordmmelse af terrorisme skal vre global og skal ikke indeholde undtagelser .
Det ville vre bedre , hvis vi gav udtryk for vores hb om , at det palstinensiske folk kunne f en samlet , suvern stat med alle rettigheder .
Alle folkeslag nsker at rde over en stat , som er udtryk for dens suvernitet , og det palstinensiske folk har lige s meget ret til det som andre .
Men vi hjlper ikke lederne af Den Palstinensiske Myndighed til at handle med den ansvarlighed , som krves af statslige myndigheder , ved at vise overbrenhed med terroristerne .
<P>
Betnkning af Watts ( A5-0440 / 2001 )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Forligsudvalget har fortalt os om leve- og arbejdsvilkr om bord p skibe , som anlber fllesskabshavne .
Jeg har stemt for , fru formand , for jeg husker s udmrket livet om bord , dengang jeg som ung sejlede p passagerskibe mellem New York og Bahamas .
Nogle af sens folk lever det sde liv om bord , nr de har fyraften . F.eks. spiser officererne - kaptajn , styrmand osv. middag i restauranten med passagererne , drikker whisky i passagerbaren og danser i dansesalene - mndene med de kvindelige passagerer og kvinderne med de mandlige passagerer .
Det er en anden sag med kokkene , skibsdrengene og matroserne , som bliver stuvet sammen i bittesm kahytter , fire gange fire meter , og har langt mindre behagelige levevilkr .
Jeg hber inderligt , at min stemme for vil medvirke til , at der virkelig vises interesse for levevilkrene om bord p skibe , men vel at mrke for alle sens folk , ikke kun nogle af dem .
<SPEAKER ID=39 NAME="Titley">
Fru formand , jeg glder mig meget over denne betnkning fra min partiflle Mark Watts , som gr det muligt for EU ' s medlemsstater at hndhve internationale standarder for skibes sikkerhed , forurening , forebyggelse og leve- og arbejdsvilkr om bord .
Betnkningen kan f en vidtrkkende positiv effekt : Den kan forbedre tilvrelsen for folk , som arbejder p skibe , og desuden falder den godt i trd med EU ' s nske om at vre frende p miljbeskyttelsesomrdet .
" Sorte bokse " til registrering af sfartsdata er en vigtig og konkret mde , hvorp det kan sikres , at skibe , som anlber EU-havne , opfylder flles standarder .
<P>
Betnkning af Ortuondo Larrea ( A5-0441 / 2001 )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Ortuondo Larrea-betnkningen befster den enighed , som er opnet i Forligsudvalget vedrrende inspektion og syn af skibe , som anlber Fllesskabets havne .
Jeg har stemt for , men jeg ville nske , fru formand , at inspektionen om bord p skibene blev udfrt af inspektrer fra EU og ikke af inspektrer fra de enkelte stater .
For vi ved jo udmrket , at de enkelte stater ikke nsker at f inspiceret den mde , de gennemfrer EF-direktiverne p . Det fremgr klart af , at alle 15 EU-stater i en forligsprocedure modsatte sig inspektion af deres anvendelse af miljdirektiverne .
<SPEAKER ID=41 NAME="Sanders-ten Holte">
Det glder mig , at der i forligsfasen endelig er opnet enighed om de tre vigtige foranstaltninger i Erika I-pakken .
Der har i lang tid vret drftelser og forhandlinger , nu er tiden inde til gennemfrelse og udfrelse af lovgivningen !
<P>
Med hensyn til betnkningen om klassifikationsselskaber var erstatningsansvaret ogs for De Liberale det vigtigste emne .
Vi har under frste- og andenbehandlingen opfordret til , at der faststtes et loft for klassifikationsselskabernes erstatningsansvar , fordi disse organisationer kun er t led i erstatningsansvarskden .
Ubegrnset erstatningsansvar er efter vores opfattelse kun berettiget , nr der er tale om grov forsmmelse .
Endvidere srger et loft for , at de temmelig lukkede markeder for klassifikation af lovbestemte opgaver p lngere sigt bliver mere bne , og at der ikke opstr konkurrencefordrejning .
I jeblikket kan nye klassifikationsselskaber nppe konkurrere med den eksisterende ( nationale ) organisation under en ordning med ubegrnset erstatningsansvar .
<P>
For ikke at underminere Erika I-pakken og for at fastholde fordelen for Parlamentet med Watts-betnkningen ( sorte bokse i skibe ) har De Liberale under tredjebehandlingen modvilligt accepteret , at medlemsstaterne under forhandlinger med klassifikationsselskaberne har frihed til at aftale hjere , ubegrnset erstatningsansvar .
Flgerne heraf skal dog evalueres af Kommissionen .
<P>
De Liberale glder sig over , at der nu er indbygget ekstra garantier i forordningen , som forhindrer , at der opstr en interessekonflikt mellem et klassifikationsselskab og ejeren af et skib , der kontrolleres .
Klassifikationsselskabet skal nu vre fuldstndig uafhngigt , hvilket ogs er logisk .
<P>
Betnkning af Hatzidakis ( A5-0344 / 2001 )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , det drejer sig ogs om skibe i hr . Hatzidakis ' betnkning , som ligeledes beskftiger sig med resultaterne fra Forligsudvalget , denne gang vedrrende dobbeltskrog i olietankskibe .
Jeg har stemt for , da det er en vsentlig ting , der her er opnet enighed om .
Olietankskibe med dobbelt bund sejler rundt p alle verdens have og nedstter risikoen for forurening .
Jeg kunne dog tnke mig , at sikkerheden ogs blev forbedret for sens folk , som bestemt ikke har noget let liv p olietankerne , og frem for alt burde de elektroniske apparater og navigationsinstrumenterne forbedres .
Alt br sttes ind p at undg skibskatastrofer , fr skibene forsynes med dobbelt skrog eller i det mindste samtidig hermed .
Og der er ingen tvivl om , at en forbedring af de elektroniske navigations- og kontrolinstrumenter er billigere end at forsyne skibene med dobbelt skrog .
<P>
Betnkning af Prez Royo ( A5-0417 / 2001 )
<SPEAKER ID=43 NAME="Bers">
Min kollega Fernando Prez Royos betnkning om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse er vigtig for harmoniseringen af det juridiske system for finansielle instrumenter i Europa .
Ligesom min kollega er jeg meget positivt stemt over for harmoniseringen af disse markeder inden for en rimelig tidshorisont , og hr .
Prez Royos arbejde gr i denne retning .
<P>
Selv om denne betnkning som helhed svarer til min opfattelse af de fremtidige finansielle markeder i Europa , har de franske socialdemokrater ikke fulgt ordfreren p tre punkter .
<P>
I artikel 2 , stk . 4 , udvides direktivets anvendelsesomrde til at omfatte samtlige konomiske aktrer .
Dermed ndres de privilegerede kreditorers stilling i forbindelse med insolvensrelaterede begivenheder , hvilket forringer mulighederne for at rekonstruere virksomheder , idet ejendomsretten til aktiverne overfres til kreditorbankerne og dermed fratages de privilegerede kreditorer ( ansatte , sociale og skattemssige organer ) .
<P>
I artikel 6 bestemmes det , at sikkerhedshaveren er berettiget til at udve en brugsret med hensyn til den ydede finansielle sikkerhedsstillelse i form af pantstning , hvilket giver problemer i forbindelse med ejendomsretten og vrdipapirernes sporbarhed og dermed truer gennemsigtigheden p de finansielle markeder i Europa .
<P>
Endelig fastsls det i artikel 10 , stk . 2 , som ndret ved ndringsforslag 17 , at de prcise lokaliseringskriterier udgr , hvorved ethvert trovrdigt forsg p gennemsigtighed p vores finansielle markeder er dmt til at mislykkes , og resultaterne af den internationale konference i Haag om international privatret foregribes .
<P>
Afstemningen p plenarmdet , som har bekrftet ordfrerens nske om at udvide direktivets anvendelsesomrde , har fet de franske socialdemokrater til at stemme imod teksten som helhed .
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0821 / 2001 )
<SPEAKER ID=44 NAME="Berthu">
Parlamentets store grupper har netop stillet og vedtaget et overraskende beslutningsforslag , som fordmmer Kommissionen for ikke at have forelagt dens lovgivningsprogram for 2002 i tide og i tilstrkkelige detaljer .
Vi kunne naturligvis ikke gre andet end at tilslutte os dette tiltag , men vi m ogs sprge os selv , hvor denne stort set generelle stridbarhed over for Romano Prodi kommer fra .
Alt tyder p , at flertallet i Parlamentet tager afstand fra ham .
<P>
Hvorfor ?
Er han endt med at mishage p grund af sine udtalelser , som af og til ikke er tilstrkkeligt fderalistiske ?
Bebrejder man ham , at han ikke med tilstrkkelig hrd hnd gr imod Rdet , som i den seneste tid synes mere end normalt forbitret over Kommissionens tidligere integrationsiver , og at han forsvarer en fllesskabsmetode , som undergraves af udviklingen af Europa , herunder af udvidelsen ?
<P>
Man m imidlertid ogs nvne en anden mulig forklaring , som i hj grad ville bekymre os . Overgangen til euromnter og -sedler den 1. januar 2002 gr ikke som planlagt , og det ser ud til , at den risikerer at volde problemer for borgerne .
Det kunne se ud til , at Parlamentets fderalister begynder at tage afstand fra en institution , som de forbereder sig p at beskylde for ikke at have forberedt operationen tilstrkkeligt grundigt .
Kommissionen ville vre en perfekt - og i vrigt i vid udstrkning berettiget - syndebuk for disse politikeres synder .
<SPEAKER ID=45 NAME="Muscardini">
I konklusionerne i Kommissionens meddelelse fastsls det , at mens den " er ved at afslutte en fuldstndig gennemgang af dens funktionsmde : politisk , finansielt og administrativt " , er der " i mellemtiden ( ...
) voksende bekymring for , at EU skal blive fremmed over for de europiske borgeres umiddelbare problemer . "
<P>
Bekymring er noget af en underdrivelse .
Og at borgerne ikke er specielt interesserede i denne fuldstndige gennemgang af Kommissionens funktionsmde , ser jeg som et sundhedstegn .
Der ville virkelig vre grund til bekymring , hvis de viste interesse for den slags diskussioner , som ikke engang vi som parlamentsmedlemmer kan engagere os i , eftersom vi ikke rigtig har fet je p den radikale reformiver , som her fremhves .
Tvrtimod kan vi ligesom borgerne se , at EU glider lngere og lngere vk fra deres problemer og behov og forekommer dem mere og mere fjern .
Mske kan euroens indfrelse - efter at begyndervanskelighederne med at sammenholde vrdien med de gamle valutaers er overstet - medvirke til , at Europa opfattes som en virkelighed , som er flles for flere folk . Dog vil der nok , specielt hos de ldre generationer , stadig vre en flelse af at vre blevet franarret deres gamle valuta , som er forsvundet , uden at nogen har spurgt om deres mening .
<P>
Flelsen af , at EU er langt vk , er reel , og den er stadig mere udbredt blandt borgerne .
P de tidspunkter , hvor der virkelig er brug for flles handling , hrer vi intet til EU , men kun til den ene eller anden regerings holdning .
Disse holdninger er helt legitime , men bekrfter ikke tilhrsforholdet til en flles enhed , modsat tidligere , hvor Kommissionen altid symbolsk udtrykte en sdan .
Det var Kommissionen , der slog tonen an med erklringer og konkrete forslag .
Bl.a. fordi det ikke er Kommissionen , der reprsenterer udenrigspolitikken , fr man derimod nu indtryk af , at EU ikke eksisterer i international politik , idet hr . FUSP-figuren mangler gennemslagskraft .
Ja , selv den udvidelse , som besynges og betones s eftertrykkeligt , opfatter borgerne ikke som en styrkelse af Europa , men tvrtimod som en svkkelse .
<P>
Nr jeg ikke kan dele begejstringen for de " funktionsmder " , som omtales i meddelelsen , er det ikke , fordi jeg mener , at de problematikker , som behandles , og de ml , der sttes , gr i den forkerte retning , eller fordi lovgivningsinitiativerne er for beskedne rent kvantitativt .
Som bekendt kan kvalitet ikke tlles .
Derimod skal det fremhves , at overdreven regulering giver et fordrejet billede af EU og bevirker , at det opfattes som det bureaukratiske uhyre , som erhvervslivet og borgerne i den grad frygter .
Nej , det erklrede arbejdsprogram skal vre et politisk dokument og ikke en administrativ liste .
Det skal angive grundene til forsinkelse p visse omrder og de reelle hindringer for at n visse ml . Og det skal angive nogle prioriterede ml , som skal ns , for at processen kan lbe videre mod enhed .
Om EU kan blive " en fuldgyldig og effektiv aktr i forbindelse med international krisestyring og -lsning " vil ogs afhnge af Kommissionens vilje og ikke kun af dens mulighed for at udnytte initiativretten .
Europas identitet skal ikke udtrykkes i dyrkning af regulerede rter , men i udenrigspolitik , herunder sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det m Kommissionen i alt vsentligt satse p , hvis den ikke i 2002 skal skrumpe yderligere ind til en rent bureaukratisk-administrativ enhed .
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0813 / 2001 )
<SPEAKER ID=46 NAME="De Rossa">
Generelt er jeg enig i det fremsatte beslutningsforslag , om end jeg har visse forbehold over for sproget .
Jeg mener , at EU br deltage i internationalt samarbejde om bekmpelse af terrorisme , organiseret kriminalitet og kriminelle enkeltpersoner , som alle udnytter forskellene mellem retssystemerne til at undg at blive stillet for en domstol .
<P>
Det strste forbehold , jeg har over for forslaget , er imidlertid , at det overhovedet ikke omtaler Den Internationale Straffedomstol , der blev taget initiativ til i Rom .
Hvis denne domstol oprettes , vil det vre muligt at stille enhver , der er mistnkt for en forbrydelse , herunder krigsforbrydelser , for en domstol .
Domstolen , som den amerikanske regering modstter sig , ville vre en upartisk garant for , at den tiltalte fik en retfrdig retssag .
I den nuvrende situation er der mere end nogensinde brug for en sdan domstol .
<P>
Betnkning af Lagendijk ( A5-0394 / 2001 )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hvor ville det vre dejligt , fru formand , om det kunne lykkes os at finde en lsning til forebyggelse af konflikter !
Jeg har stemt for dette dokument , fru formand , men jeg er overbevist om , at vi kan undg disse konflikter - som vel at mrke for 99 % ' s vedkommende rammer verdens fattige lande , ja , endda meget fattige - hvis det kunne lykkes os at gre disse lande lidt mindre fattige .
Jeg mener derfor , at EU skal blive ved med at sttte konomierne i landene i den tredje verden og i de fattige lande , for jeg er overbevist om , at kun ved at forbedre levestandarden for de borgere , som lever i elendighed i vores verden - eller ligefrem i den dybeste elendighed , ikke kun i elendighed , men i den allerusleste elendighed , som findes - kan det lykkes at undg konflikter af enhver art .
<P>
Betnkning af Gahler ( A5-0418 / 2001 )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr . Gahlers betnkning , fru formand , beskftiger sig med forbindelserne mellem EU og Den Islamiske Republik Iran .
Jeg har vret s heldig at have et byrdsmedlem i pensionistpartiet , som var fdt i Teheran og havde levet i Iran i 30 r , og som havde bde iransk og italiensk statsborgerskab .
Han har forklaret situationen i Iran for mig , og det glder mig meget , at der gres forsg p at genindfre det demokrati , som shahen havde indfrt i landet , selv om han var kejser .
Jeg vil derfor opfordre til at fortstte forhandlingerne og til at organisere mder mellem parlamentsmedlemmer fra Iran og EU , og frem for alt vil jeg foresl Dem , fru formand , at invitere prsident Khatami til at tale til Parlamentet her i Strasbourg .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg glder mig over forsgene p at forbedre forholdet til Iran .
Vi m dog ikke glemme , at p menneskerettighedsomrdet gr det snarere tilbage end fremad i Iran .
Landet finansierer fortsat aktive mellemstlige terrororganisationer som Hizbollah , og frem for alt finansierer Iran terrororganisationer , der stadig holder israelske soldater som gidsler .
Disse soldater er officielt savnet under kamp . Hvis Iran virkelig nsker at forbedre forholdet til Vesten , br det lgge pres p disse grupper for at frigive soldaterne .
<P>
Jeg vil isr fremhve Ron Arad , en officer i det israelske luftvben , som i 1986 blev taget til fange af en shia-muslimsk milits i Libanon .
I 1987 blev han solgt til en anden gruppe , som finansieres og styres af Iran .
Ingen har set ham siden 1987 . Hans datter var spd , da han blev taget til fange .
Ville det ikke vre et passende udtryk for de gode intentioner , hvis hun endelig kunne blive genforenet med den far , der forsvandt for 15 r siden ?
Derfor beder jeg indtrngende Iran om at hjlpe med at f frigivet disse soldater , hvis nsket om fred med resten af verden er alvorligt ment .
<P>
Betnkning af van den Burg ( A5-0388 / 2001 )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , van den Burg-betnkningen omhandler Kommissionens meddelelse om beskatningsregler for pension under anden sjle , alts arbejdsmarkedspensioner .
Vi ved jo , at man har EET-systemet osv . , alts at skatten lgges p enten pensionsbidragene eller forrentningen af den kapital , som er opsparet p arbejdsmarkedspensionsordningen , eller ogs beskattes pensionen .
Pensionistpartiet foreslr gennem mig EEE-systemet , nemlig skattefritagelse , nr der betales bidrag til pension , skattefritagelse , nr pensionskapitalen investeres , og skattefritagelse , nr arbejdsmarkedspensionen udbetales .
Hvis vi virkelig nsker at forbedre muligheden for pensionsopsparing - via arbejdsmarkedspensionskasser , virksomhedsordninger eller frivillige ordninger - m de enkelte stater give afkald p beskatningen .
Nr vi som unge tnker p fremtiden , m vi tnke p , at vi en dag bliver gamle , og at ingen andre end os selv vil tnke p os , s det glder om at have en pension .
<SPEAKER ID=51 NAME="Lulling">
Den arbejdsmarkedsorienterede pension fr stadig strre betydning for , at pensionsordningerne kan opretholde den sikkerhed , varighed og effektivitet , som den sociale sikringsordning yder , samt sikre de pensionerede personer anstndige leveforhold .
Der br omgende oprettes et egentligt indre marked for pensionsfonde , og for at gre det skal der tages udgangspunkt i en skattemssig indgangsvinkel , sledes at det uafhngigt af pensionsindbetalerens eller den pensionerede persons boplsland undgs , at pensionsbidragene og pensionsydelserne dobbeltbeskattes , og sledes at pensionisternes incitamenter til skatteflugt mindskes .
<P>
Jeg har ikke stemt for betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om afskaffelse af skattemssige hindringer for grnseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension , da de foreslede metoder er i modstrid med det ml , der forflges .
<P>
Forslagene i den foreliggende betnkning vil medfre et dyrt bureaukrati i forbindelse med udveksling af oplysninger og inddrivelse af skatter mellem medlemsstaterne og ville ikke p nogen mde sikre en praktisk og effektiv afskaffelse af de skattemssige hindringer for grnseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension .
<P>
I stedet for at indlede en hringsprocedure med henblik p at indfre den mest effektive og mindst bureaukratiske af de skattemodeller , der for jeblikket er gldende i medlemsstaterne , for at undg dobbeltbeskatning af pensionsbidrag og pensionsydelser , udtaler betnkningen sig allerede til fordel for den skaldte EET-ordning , mens det er benlyst , at TEE-ordningen , som indebrer , at beskatningen sker ved indbetalingen og ikke ved udbetalingen , ville sikre en ensartet skattemssig behandling uafhngigt af pensionsindbetalerens eller den pensionerede persons boplsland , ligesom den ville give mulighed for at sikre skatteansttelse i det land , som yder skattefordele ved indgelsen af den arbejdsmarkedsorienterede pensionsordning , og den ville overfldiggre sprgsmlet om deling af skatteindtgterne .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<CHAPTER ID=5>
Homoseksuelles rettigheder i EU ' s institutioner
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0533 / 01 ) fra 33 medlemmer til Kommissionen om homoseksuelles rettigheder i EU-institutionerne .
<SPEAKER ID=53 NAME="Lund">
Hr. formand , De lovede , kommissr Kinnock , i forbindelse med Deres tiltrden , at Kommissionen ville blive verdens bedste administration .
Jeg har tillid til , at De er den rette person til at klare den opgave .
Sprgsmlet om at give de ansatte lige rettigheder uanset deres seksuelle orientering er et vsentligt skridt p vejen .
Igennem de seneste 12 r er der sket en meget positiv udvikling i homoseksuelles muligheder for at f anerkendt de samme rettigheder som heteroseksuelle .
Mit eget land , Danmark , indfrte i 1989 som det frste land i verden en lovgivning om registreret partnerskab for homoseksuelle svarende til gteskab , og en rkke andre lande fulgte efter .
Jeg kan nvne Holland , Norge , Sverige , Tyskland og Finland .
Andre lande i EU har gennemfrt lovgivning med lidt mere begrnsede grader af ligestilling med gteskab .
<P>
Ogs i EU-regi gr udviklingen nu i en rigtig retning .
Lad mig nvne fire vsentlige punkter .
Ikkeforskelsbehandling af minoriteter er nu indskrevet i mlstningen for det europiske samarbejde .
Med hjemmel i traktatens artikel 13 er der konkret taget fat p forskelsbehandling p arbejdsmarkedet p grund af seksuel orientering .
Chartret for grundlggende frihedsrettigheder fastslr udtrykkeligt , at der ikke m diskrimineres p grund af seksuel orientering .
Endelig har Parlamentet flere gange anbefalet , at par af samme kn garanteres de samme rettigheder som par af forskelligt kn , og at medlemslandene br anerkende registreret partnerskab .
Det har vret en meget positiv udvikling igennem de seneste r .
<P>
Nu er tiden inde til , at EU ' s egne institutioner lever op til de samme standarder .
Derfor vil jeg ogs hilse Deres udspil meget velkomment .
De har , hr . Kinnock , nglen til at skubbe i den rigtige retning .
Efter udspillet kan homoseksuelle f fulde rettigheder , hvis der er partnerskabslovgivning i deres hjemland .
Jeg har et par sprgsml i den forbindelse .
Da medlemslandenes partnerskabslovgivninger har forskellige grader af lighed med gteskabslovene , vil jeg gerne bede Dem oplyse , hvilke landes statsborgere der vil f de fulde rettigheder .
Hvor vil Kommissionen trkke grnsen ?
Desuden lgger Kommissionen op til , at heteroseksuelle samlevende kan opn visse rettigheder , f.eks. sygesikring til deres partner .
Det er et fremskridt , men jeg vil godt sprge , om ordningen ogs omfatter homoseksuelle samlevende i alle medlemslandene .
Kan f.eks. engelske og italienske homoseksuelle , der er samboende , opn disse begrnsede rettigheder ?
Endelig et sprgsml til tidsplanen . Hvornr regner De med , at disse nye regler for personalet kan trde i kraft i EU ' s institutioner ?
Mange kommissrer har i tidens lb lovet guld og grnne skove p dette omrde , og der er ikke sket noget .
De har imidlertid sat handling i gang .
Det skal De have en stor anerkendelse for , og jeg hber , at De kan give et positivt svar p den foresprgsel , vi har rejst over for Dem her i dag .
<SPEAKER ID=54 NAME="Kinnock">
Et af Kommissionens forslag til modernisering udvider visse familieydelser og sociale ydelser til ogs at omfatte EU-embedsmnd , som i jeblikket ikke fr disse ydelser , fordi de ikke kan eller vil indg traditionelt , juridisk gyldigt gteskab i henhold til medlemsstaternes lovgivning . Jeg er meget glad for , at hr .
Lund og 32 andre medlemmer har taget initiativ til denne forhandling i plenum . Det giver mig mulighed for at orientere Parlamentet om emnet og om Kommissionens hensigter og forslag .
<P>
I henhold til de gldende vedtgter for tjenestemnd , glder retten til sociale ydelser og familieydelser kun for gifte par .
Det vil naturligvis sige gteskab mellem to heteroseksuelle , men ogs gteskab mellem to homoseksuelle , hvis dette er juridisk anerkendt i en medlemsstat .
Som Parlamentet ved , er Nederlandene i jeblikket den eneste EU-medlemsstat , hvor gteskab mellem to mennesker af samme kn er juridisk muligt .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse er det en god id at benytte de nuvrende omfattende reformtiltag til ogs at se p vedtgterne for tjenestemnd . Der er trods alt sket en del ndringer i samfundet , siden de nuvrende vedtgter blev udformet i 1968 .
Kommissionen foreslr derfor , at det sikres , at medarbejdere , som ikke har mulig for at indg gteskab under gldende national lovgivning , ikke diskrimineres , og at forholdene forbedres for personer , som af personlige rsager ikke nsker at indg lovformeligt gteskab .
For at opn dette arbejder Kommissionen for fuld juridisk anerkendelse og tilhrende ydelser for alle EU-medarbejdere , som lever i et forhold , der har vist sig at vre stabilt .
<P>
Vi er klar over , at medlemsstaternes forskellige juridiske ordninger p dette omrde ikke giver de berrte samme rettigheder og status , men Kommissionen anerkender alle eksisterende nationale ordninger , der vedrrer stabile forhold , p lige fod .
Fra vores side vil de stabile forhold , der anerkendes , ogs omfatte homoseksuelle forhold , der betragtes som sidestillet med heteroseksuelle forhold . Flgende krav skal opfyldes i den forbindelse : For det frste skal parret fremvise et juridisk gyldigt dokument fra en EU-medlemsstat , som anerkender deres status som ugifte partnere .
For det andet m ingen af parterne vre gift eller leve i et andet ikke-gteskabeligt forhold .
For det tredje m parterne ikke vre beslgtede i frste eller andet led .
For det fjerde m parret ikke have mulighed for a indg juridisk gyldigt gteskab i en medlemsstat .
<P>
Personer , som lever i anerkendte stabile forhold , og som opfylder disse krav , fr ret til de familieydelser , som under de nuvrende vedtgter for tjenestemnd kun gives til heteroseksuelle gifte par samt nederlandske homoseksuelle .
Der er bl.a. tale om husstandstillg , sygeforsikring , efterladtepension og rligt rejsetillg .
I modstning til homoseksuelle par i alle andre medlemsstater end Nederlandene kan samlevende heteroseksuelle par , som ikke er gift med andre , gifte sig , hvis de nsker det .
Kommissionen kan dog ikke se bort fra , at mange mennesker i vore dage nske at leve i stabile forhold uden at indg gteskab .
Vi anerkender derfor , at mange partnere , som ikke har giftet sig , har familieforpligtelser .
Vi mener derfor , at der for sdanne anerkendte forhold br vre mulighed for , at partneren f.eks. kan vre dkket af EU ' s sygeforsikring for embedsmnd , og at en ansat kan tage orlov , hvis partneren f.eks. er alvorligt syg .
Det foreslede system for ansatte ved EU-institutioner svarer i store trk til det system , som allerede eksisterer inden for OECD .
<P>
For at opn visse grundlggende sociale rettigheder i henhold til vedtgterne for tjenstemnd skal ikke-gifte heteroseksuelle partnere som sagt fremvise dokumentation for , at deres forhold er anerkendt i en medlemsstat , de m ikke vre gift med eller leve i ikke-gteskabeligt forhold med andre , og de m ikke vre nrt beslgtet med deres partner .
Ud over disse to typer partnerskab , hvor parterne har valgt at vre officielt registreret , er der ogs et begrnset antal samlivsforhold , som ikke anerkendes af nogen medlemsstat , da de involverede parter har valgt ikke at udnytte muligheden for juridisk anerkendelse .
I de tilflde foreslr Kommissionen , at den eksisterende rent administrative anerkendelse af visse forhold opretholdes .
Dette er dog af mindre betydning , og rettighederne som flge deraf er begrnsede .
Sledes vil partneren f.eks. stadig have ret til en eventuel ledig plads p et sprogkursus .
<P>
I reformpakken af 30. oktober godkendte Kommissionen ovenstende principper .
Vi besluttede ogs at intensivere diskussionerne med andre EU-institutioner og med andre internationale offentlige organisationer med henblik p at arbejde videre med forslagene .
Endelig forbeholdt vi os retten til at fremstte supplerende forslag som flge af diskussionerne mellem institutionerne , der formelt indledes i de frste mneder af de nye r .
Sprgsmlet om anerkendte forhold diskuteres ved det nste mde mellem de administrative chefer for EU ' s institutioner .
En arbejdsgruppe gr derefter videre med Kommissionens forslag under hensyntagen til de yderligere oplysninger , der er kommet frem om andre internationale organisationer .
Vi nsker naturligvis at indfre den bedst mulige lsning , hvor dette er muligt og tiltrdes af de lovgivende forsamlinger , herunder Parlamentet .
<P>
Til sidst fremsender vi vores forslag til ndring af vedtgterne for tjenestemnd til Rdet og Parlamentet .
Det sker forhbentlig i forret 2002 .
Datoen for gennemfrelse af disse nye ordninger , og af meget andet , afhnger derfor i hj grad af , hvor hurtigt sagerne behandles i Parlamentet og Rdet .
I Rdet er er intet , der tyder p , at medlemsstaterne vil gre indsigelser mod fremgangsmden , isr fordi den fuldt ud anerkender medlemsstaternes kompetence til at vedtage deres egen gteskabslovgivning .
Der indfres ikke srlige regler for EU ' s institutioner - det er ikke muligt .
Det kan dog ikke udelukkes , at medlemsstaterne rejser kritiske sprgsml i Rdet .
Det vil tiden vise .
<P>
Endelig vil jeg sige et par ord om udgifterne .
Det siger sig selv , at vi endnu ikke ved , hvor mange ansatte ved EU ' s institutioner der lever i anerkendte forhold .
Vi kan dog komme med et rimeligt skn , og p baggrund af det kan vi forudse , at ovenstende kun vil have en beskeden indvirkning p budgettet .
Sledes vil 250 fuldt anerkendte forhold og 250 forhold med begrnsede rettigheder medfre rlige omkostninger p under 3 millioner euro .
<P>
Nr de gennemfres , vil de foreslede tiltag anerkende og respektere visse grundlggende rettigheder .
De vil fremme oplyste holdninger og hjne selvvrdet hos og leveforholdene for mange skattede medarbejdere i de forskellige EU-institutioner .
Jeg hber , Parlamentet fortsat vil sttte disse rimelige sociale fremskridt , og ser frem til flere konstruktive diskussioner .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Kinnock for hans som altid meget fuldstndige gennemgang af emnet og for det omfattende materiale , han stiller til rdighed vedrrende disse reformer .
Vi fr mulighed for at vende tilbage til emnet , nr vi har set det konkrete forslag til nye vedtgter for tjenestemnd .
De sprgsml , han tager op , blev i korte trk omtalt i den betnkning til Parlamentet , som jeg udarbejdede i 2000 , hvor vi angav , at vi sigtede mod at indfre bedste praksis .
Hr . Kinnocks fremlggelse viste tydeligt , at der er gjort et stort arbejde p omrdet .
Det er et flsomt omrde , og noget som medlemsstaterne gr op i , og jeg synes , han har opnet en fin afvejning af de forskellige interesser .
<P>
Det er vigtigt , at vi ser disse tiltag som et led i en generel anerkendelse af stabile forhold som beskrevet i debatoplgget fra november 2000 .
Det er sagens egentlige kerne .
Vi taler ikke om bestemte typer forhold - det ville i sig selv vre diskriminerende - men om anerkendelse af stabile forhold .
<P>
Jeg vil godt fremhve sprgsmlet om brn af sdanne forhold .
Der har p det seneste vret en del medieomtale af emnet i forbindelse med de britiske vbnede styrker .
En soldat , som desvrre blev drbt i tjenesten , levede i et stabilt forhold , hvor der var et barn . Dette barn var ikke dkket i det konkrete tilflde .
Det er ikke uvsentligt .
<P>
Et andet emne , jeg godt vil ind p , er pensioner og medarbejdernes ret til og mulighed for at indstte en begunstiget , samt hvor stor frihed de har til selv at afgre , hvem en eventuel udbetaling skal tilfalde ved deres dd .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg vil godt takke kommissr Kinnock for hans detaljerede svar , og jeg vil godt opfordre ham til at fortstte i samme spor .
Det er fuldstndig rigtigt , at vi br se p bedste praksis .
Vi br vre konsekvente her i Parlamentet .
Vi arbejder mod en udvidelse og opfordrer til bedste praksis , men i vores egne institutioner diskriminerer vi fortsat .
Jeg glder mig over , at der begynder at blse nye vinde .
<P>
Jeg hber , reformerne fr Parlamentets fulde sttte , og vi snart kan se en ende p vores skalten og valten med almindelige mnds og kvinders menneskerettigheder og borgerlige rettigheder .
For bsser og lesbiske er nemlig ganske almindelige mnd og kvinder , som gres til noget srligt p grund af samfundets optagethed af deres sexliv .
<P>
I mit eget land er det sdan , at min partner gennem 18 r ikke kan f pension efter mig .
Det er diskriminerende .
Denne praksis skal afskaffes , bde inden for og uden for EU ' s institutioner .
<P>
Endelig vil jeg godt nvne et meget centralt emne , nemlig et juridisk dokument , som anerkendes af en EU-medlemsstat .
Et sdant dokument findes i hvert tilflde ikke i Det Forenede Kongerige .
Jeg ser frem til kommissr Kinnocks svar .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Tak , hr. formand , gennemfrelsen af lige rettigheder for homoseksuelle arbejdstagere ved de europiske institutioner synes at fortstte i en uendelighed .
Alligevel vil Parlamentet have , at de europiske institutioner optrder som et godt eksempel ved ligebehandling , idet der ikke gres forskel p medarbejderne p grund af deres seksuelle orientering .
<P>
Europa-Parlamentet har allerede to gange udtalt , at der skal glde samme arbejdstagervilkr for varige forhold mellem personer af samme kn som for gifte par .
Og der er stadig ikke truffet tilstrkkelige bestemmelser herom .
<P>
Min gruppe har det indtryk , at der inden for institutionernes hierarki , ogs her i Parlamentet , stadig opstilles barrierer imod gennemfrelsen af lige arbejdsvilkr for bsser og lesbiske .
Vi ser derfor med lngsel frem til et frisk pust fra den reorganisering , som nu kommer til den afsluttende fase , og som ogs p dette omrde skal fjerne gammelt stv .
<P>
Min gruppe er glad for , at Kommissionens kompetente tjenestegrene direkte efter ikrafttrdelsen af den nederlandske lov om gteskaber mellem personer af samme kn anerkendte sdanne gteskaber , hvor det drejer sig om tjenestemnd fra tjenestegrenene .
Medlemsstater , i hvilke nederlandske tjenestemnd , som iflge nederlandsk ret er gift med en partner af samme kn , kommer til at arbejde , m naturligvis ikke skabe nogen hindringer for opholdstilladelser . Heller ikke , hvis det drejer sig om statsborgere fra tredjelande .
Min kollega , fru Buitenweg , har stillet sprgsml herom .
Kommissionen br sikre sig , at der ikke skabes sdanne hindringer .
Indtil nu har De undladt at besvare dette sprgsml .
Kan De , hr. kommissr , give et svar p det i dag ?
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg vil takke kommissr Kinnock for hans detaljerede redegrelse . Hr .
Kinnock , jeg forsgte virkelig at flge med , s godt jeg kunne .
Hvis jeg forstr sagen ret , s kan homoseksuelle , som ikke er svenske , finske eller hollandske statsborgere , og som sger tjeneste inden for EU ' s institutioner , og som med Cashmans ord har en ikke-registreret partner , ikke f anerkendt deres partner af disse institutioner .
S kan partneren muligvis f adgang til et sprogkursus .
<P>
P denne baggrund synes jeg ikke - i modstning til visse andre af de tilstedevrende - at vi er net specielt langt . Jeg forstr , hr .
Kinnock , at det er meget , meget vanskeligt at gre fremskridt p dette omrde , da der findes en rkke underlige fordomme over for personer af samme kn , der elsker hinanden p samme mde som heteroseksuelle .
<P>
Jeg kan heller ikke rigtigt forst , hvorfor EU ' s institutioner i dette tilflde skulle behandle ansatte ud fra nationale kriterier .
Skulle man gennemfre dette rsonnement , skulle man ogs aflnne de ansatte i EU ' s institutioner p nationalt plan , hvilket ikke er tilfldet .
<P>
Jeg forstr , hr . Kinnock , at situationen er meget vanskelig med de eksisterende fordomme , men jeg er ikke enig i , at det gr srligt hurtigt fremad p dette omrde .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg vil godt takke kommissr Kinnock for hans meget klare svar p det mundtlige sprgsml .
Mit indlg ligger i direkte forlngelse af fru Erikssons .
Det er tydeligt , at homoseksuelle par i mange medlemsstater ikke har nogen rettigheder , og at der i hj grad begs uretfrdigheder inden for medlemsstaterne .
Hvad mit eget land , Irland , angr , er det eneste lys for enden af tunnellen , at vores lovreformkommission i gr - sikkert fordi man fornemmede , at noget var p vej fra kommissren - meddelte , at dette er noget , de vil se p nste r .
Forhbentlig vil det resultere i den retfrdighed , som alle i stabile forhold , homoseksuelle som heteroseksuelle , har krav p .
<P>
De manglende rettigheder for homoseksuelle par har i nogle tilflde betydet , at folk er blevet smidt ud af socialt boligbyggeri , fordi den anden part - der stod som lejer - er dd .
I andre tilflde , hvor et par har kbt hus sammen , skal den ene ved partnerens dd betale s store arveafgifter , at vedkommende kan blive tvunget til at slge det , der engang var familiens hjem .
<P>
Jeg ved , at der er planer om at rette op p nogle af disse skvheder , men som fru Eriksson s rigtigt sagde , findes de i mange medlemsstater , og det kan fre til alvorlig diskriminering , nr ndringerne gennemfres .
Jeg flger sagen med interesse , og jeg er srdeles glad for , at emnet er blevet taget op i Parlamentet , for der er bred sttte til ndringerne .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. kommissr , det er ikke s ofte , vi fr gode nyheder . Jeg vil gerne takke Dem og sige , at det virkelig er meget vigtigt for os , at De kommer med dette bde prcise og positive svar .
Men hvorfor , hvorfor ?
Fordi vi str ved en historisk skillevej , hvor det ikke lngere kun drejer sig om at bekmpe forskelsbehandling af homoseksuelle , men om at g videre til bekrftelsen af de homoseksuelles rettigheder .
I denne balancegang mellem kampen imod og kampen for synes jeg , De kommer med meget positive svar , og at vi skal fortstte ad samme vej .
<P>
Hvorfor synes jeg , det er s vigtigt ?
Fordi vi i vores sprgsml havde bemrket , at visse private virksomheder faktisk havde lst problemet hurtigere end de offentlige institutioner .
Vi ved , hvor vigtigt det vil vre , hvis de offentlige institutioner kan fremst som eksempel .
Jeg husker , at det vakte stort pstyr , da de franske jernbaner ( SNCF ) besluttede at tilbyde homoseksuelle " parpriser " .
Jeg mener ikke , De har haft denne mulighed i Storbritannien , men det har vi hos os i Frankrig , og det er de franske jernbaners eksemplariske initiativ , som jeg vil understrege i dag , da det er et symbol p noget , Kommissionen kan gre i dag .
Det er derfor , alt dette gr i den rigtige retning , og det er alt sammen af strste vigtighed .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne tilfje , at bekmpelsen af forskelsbehandling ikke er slut , og jeg hber , at Kommissionen ogs vil vre lydhr i denne kamp , isr nr jeg ser , at der findes et observatorium for racistiske og fremmedfjendtlige fnomener .
Hvorfor kunne man ikke udvide indsatsen til at omfatte andre former for forskelsbehandling , som fremgr af artikel 13 ?
Vi skal huske p , at der er ansgerlande , lande , som er omfattet af udvidelsen - kan De flge mit blik - som stadig straffer homoseksualitet .
Derfor skal vi vre yderst ppasselige . Det er " kampen imod " .
Jeg ved godt , at det ikke helt var det sprgsml , De blev stillet , men det er efter min mening ikke desto mindre vigtigt , at vi handler i overensstemmelse med de aktuelle politikker i de europiske institutioner , nr vi fremfrer de homoseksuelles sociale rettigheder inden for de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=61 NAME="Kinnock">
Hr. formand , jeg vil begynde med at tage fat p det , fru Fraisse sagde .
Hun har fuldstndig ret i , at vi str ved en skillevej .
Det har vret klart et stykke tid .
Fru Banottis tale her i formiddag viser ogs , at selv i lande , hvor der har vret indgroet modstand mod at ndre de sociale og juridiske konventioner , gr udviklingen nu i retning af logik , rationalitet og borgerlige rettigheder .
Der er ved at komme skred i tingene , men det skal g meget hurtigere .
<P>
Det var interessant at hre , hvad fru Fraisse sagde om de franske jernbaner , og det giver mig lejlighed til at understrege , at der desvrre er stor forskel p de europiske institutioners juridiske status og befjelser som arbejdsgivere .
De franske jernbaner er et eksempel p en offentlig virksomhed med egne vedtgter og en hj grad af selvbestemmelse .
Derfor kunne de trffe deres egne beslutninger vedrrende homoseksuelle pars status .
Det samme ville glde for en privat virksomhed , som i denne forbindelse faststter sine egne regler .
Det betyder desvrre , at et selskab kan vre meget fordmmende , men ogs at det kan vre meget progressivt .
<P>
Vi hrer ikke til nogen af disse kategorier .
Vi er heller ikke en medlemsstat , som har vedtaget lovgivning om accept af stabile homoseksuelle forhold .
Vi str over for visse begrnsninger , i og med at vi er en offentlig institution .
Parlamentet , Rdet , Kommissionen , Domstolen , Revisionsretten - hele opbuddet af EU-institutioner - er omfattet af en vedtgt , der ikke giver os den grad af selvbestemmelse , som mange af de ellers udmrkede indlg i dag forudstter , herunder indlgget fra fru Eriksson , som jeg p mange mder er enig med .
<P>
Jeg skal svare kort p de andre sprgsml , begyndende med hr . Lunds .
Jeg skal gentage , hvad jeg allerede har sagt .
Alle forhold , som anerkendes i henhold til nationale bestemmelser p omrdet , anerkender vi p lige fod , uanset hvilke rettigheder de pgldende har p nationalt plan .
Nr frst der er bnet mulighed for det , skal vi yde den bedst muligt behandling .
<P>
Hvad tidshorisonten angr , s vil forslaget blive forelagt Parlamentet og Rdet i forret 2002 sammen med de vrige forslag til ndring af vedtgterne for tjenestemnd .
Det bliver derefter op til de to organer at srge for behandling og - forhbentlig - en snarlig gennemfrelse af disse og andre tiltrngte reformer .
<P>
S er der sprgsmlet om det materiale , som Parlamentets medlemmer gerne vil have adgang til .
Rdet var positivt over for en undersgelse af situationen i alle 15 medlemsstater .
Vi har modtaget svar fra 13 medlemsstater , s der er tale om en omfattende , men dog uformel , undersgelse .
Nrmere oplysninger kan fs ved henvendelse til Generaldirektoratet for Personale og Administration .
De oplysninger , vi har indsamlet , viser , at der er store forskelle mellem landene .
Det gode er imidlertid , at der som nvnt langsomt , men sikkert er ved at ske en holdningsndring .
<P>
Hr . Harbours sprgsml om brn af stabile forhold er srdeles relevant .
Det eneste svar , jeg kan give , er , at hvis en medlemsstat anerkender , at brn af stabile forhold har ret til en rkke ydelser , anerkender vi dette fuldt ud .
Desvrre kan vi ikke g lngere end det p grund af vores begrnsede juridiske befjelser .
<P>
Nr hr . Cashman beder os vlge den bedste praksis , ved han , at det ogs er vores nske .
Men det er medlemsstaterne , der lgger linjen , og vi kan kun tilskynde dem til at vlge den bedste praksis .
Vi skal dog med glde overveje ethvert forslag vedrrende stabile forhold , som anerkendes af hjemlandet eller af det land , hvor tjenestestedet er beliggende .
Sidstnvnte er endnu ikke med i forslaget , men vi skal gerne overveje det og undersge , om det er muligt .
Hvis det er muligt at faststte praksis for de europiske institutioner p grundlag af praksis i det land , hvor en EU-medarbejder er ansat , vil vi forsge at indfre ndringer , som kan udvide visse rettigheder til ogs at omfatte registrerede forhold , uanset om de er homoseksuelle eller heteroseksuelle .
<P>
Til hr. de Roo vil jeg godt sige , at der ikke lgges hindringer i vejen for , at bsser og lesbiske kan blive forfremmet inden for EU-systemet .
P ingen mde .
Medlemsstaterne bestemmer , hvordan forhold mellem bsser og lesbiske skal opfattes .
Hvad angr ansttelse , vurdering og forfremmelse , ogs til lederstillinger , er der ingen hindringer , og ingen har direkte eller indirekte udtrykt nske om at indfre sdanne hindringer .
Vi kan dog ikke garantere , at eksisterende kulturelle eller juridiske barrierer automatisk kan nedbrydes .
Det str ikke i Kommissionens magt at gre det .
Jeg ville nske , det var sdan , men det ville vre forkert af mig at foreggle Parlamentet , at vi har eller kunne tnkes at f magt til at ivrkstte sdanne ndringer .
<P>
Endelig vil jeg godt som opflgning p fru Erikssons indlg gre det klart , at mine udtalelser om begrnsede rettigheder , f.eks. til at deltage i sprogkurser , kun glder for personer , som har mulighed for at gifte sig eller f deres forhold anerkendt , men af en eller anden grund vlger ikke at udnytte denne mulighed .
Disse mennesker vil ganske enkelt have de samme rettigheder som under de nuvrende vedtgter for tjenestemnd .
<P>
Som fru Eriksson ogs anerkendte , har vores handling ikke noget at gre med fordomme .
Vi nsker at bekmpe fordomme , fordi de er irrationelle og ofte har negative konsekvenser .
Vi kan dog ikke tilsidestte lovgivningen i suverne medlemsstater .
Frst nr disse love er ndret - og det sker efterhnden - kan vi gre de virkelige fremskridt , s mange af os nsker .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Kinnock .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=6>
Bekvemmelighedsflag inden for fiskerisektoren
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0405 / 2001 ) af McKenna for Fiskeriudvalget om betydningen af bekvemmelighedsflag inden for fiskerisektoren ( 2000 / 2302 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="McKenna">
Denne betnkning omhandler et alvorligt emne , nemlig fiskeri under bekvemmelighedsflag .
Fartjer , som fisker under bekvemmelighedsflag , tilsidestter alle regler , udnytter de bedste fiskepladser og gr stor skade .
I de senere r , hvor flderne bliver strre og strre , og ressourcerne er hastigt dalende , bruges bekvemmelighedsflag i stigende grad til at undg de bestemmelser , som lande eller regionale fiskeriorganisationer har indfrt for at styre fiskeriet og bevare bestandene .
Piratfiskeri kan ses som et unsket resultat af , at landene endelig forsger at forbedre styringen af fiskeriet .
<P>
Den miljmssige betydning af piratfiskeriet er praktisk talt umulig at fastsl , da fangstdata pr. definition er ikke-eksisterende eller i bedste fald uplidelige .
Betydningen vides at vre stor , om end den ikke er dokumenteret , da piratfartjer frst og fremmest gr efter fisk af hj vrdi ssom tun , rejer og antarktiske torskefisk . Der er ogs alvorlige sociale problemer .
Rederne udnytter den manglende kontrol til at reducere standarderne for sikkerhedsuddannelse , betale minimal ln og forringe leve- og arbejdsvilkrene .
Der stilles krav om lange arbejdsperioder uden ordentlig hvile , og de lgelige forhold er under al kritik .
Og jeg kunne nvne mange andre uacceptable forhold .
<P>
Fiskeri er nu en global industri .
Fiskerflder fra EU sejler p alle have ligesom flderne fra flere andre fjerntliggende fiskerinationer .
Markederne er ogs globale .
En tredjedel af den samlede fiskeproduktion i international handel i 1998 androg mere end 50 milliarder amerikanske dollars .
Kapital er mske den mest globale rvare overhovedet .
EU ' s fiskeriinvesteringer omfatter mange lande .
Derfor er der brug for en samlet international indsats for at komme fiskeri under bekvemmelighedsflag til livs .
Det krver samarbejde mellem de lande , hvis flag benyttes , eller hvis borgere arbejder p fiskerfartjerne , hvis havne bruges som forsynings- eller losningshavne , hvor fiskene afsttes , eller hvorfra denne destruktive praksis finansieres .
<P>
Da EU bde har en af de strste fiskerflder og et af de strste markeder for fisk , kan vi spille en meget vigtig rolle i denne sammenhng .
Mange EU-ejede fartjer sejler under bekvemmelighedsflag .
Nogle har mske endda fet FIUF-midler til at omregistrere , og det glder mig derfor , at Kommissionen nu har fremsat forslag om at forbyde brugen af offentlige midler i forbindelse med overgangen til bekvemmelighedsflag .
Jeg opfordrer Rdet til at vedtage dette i denne uge .
<P>
Som forbilleder vil jeg godt nvne Japan og Taiwan , som har anerkendt den omfattende brug af bekvemmelighedsflag og taget skridt til at bekmpe dette via programmer til national registrering eller ophugning af et stort antal langlinefartjer , som fisker efter tun .
Mindst 62 japanskbyggede langlinefartjer under bekvemmelighedsflag ophugges inden udgangen af 2002 .
Yderligere 67 taiwanskbyggede langlinefartjer under bekvemmelighedsflag omregistreres til erstatning for ldre fartjer , s den samlede fldekapacitet ikke ges .
Det forventes , at flden af langlinefartjer , som fisker tun under bekvemmelighedsflag , dermed halveres .
Programmerne finansieres af staten og branchen i fllesskab .
Vi br efter min mening flge Japans og Taiwans prisvrdige eksempel .
<P>
I Spanien fremsttes et lovforslag om en liste over visse lande , der registrerer fartjer under bekvemmelighedsflag . Dette er et positivt skridt .
<P>
Hvad angr aftagerlande , s er EU ogs et stort marked , og kontrollen m derfor forbedres .
I jeblikket stilles der f.eks. kun krav om , at fisk fanges i overensstemmelse med reglerne for regionale fiskeriorganisationer , som EU tilhrer .
Dette skal udvides , s det sikres , at fisk fanges i overensstemmelse med reglerne for alle regionale organisationer .
Det skal ogs gres ulovligt for EU-borgere og -virksomheder at handle med fisk , som er fanget under bekvemmelighedsflag .
Dette opfordres der til i FAO ' s handlingsplan vedrrende ulovligt , ikke-reguleret og uanmeldt fiskeri .
Vi br gre det samme .
<P>
Kampagnen mod piratfiskeri er global og har mange aspekter .
Alle lande , der har berring med fiskeindustrien - det vil sige fangst , ejerskab eller bemanding af fartjer , havnefaciliteter , kb af slutprodukter -- skal deltage i kampen .
<P>
EU har som en af de vigtigste regioner p dette omrde et stort ansvar .
Jeg hber blot , Kommissionen og det spanske formandskab sammen tager fat p dette vigtige sprgsml i de kommende mneder .
Hele fiskeribranchen i EU har en interesse i , at det sker .
<SPEAKER ID=65 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre venner , jeg synes frst og fremmest , det er passende at rose Parlamentets Fiskeriudvalg for at have besluttet at udarbejde en initiativbetnkning om dette emne .
Jeg tror , vores institution , Europa-Parlamentet , dermed tager et vigtigt skridt for at bane vejen for en kompliceret , men afgrende sag for fiskeriets fremtid i verden og for fiskeressourcerne .
<P>
For det andet tror jeg ogs , det var rigtigt , at betnkningen blev udarbejdet af vores kollega fru McKenna , som jeg er uenig med i s mange ting i forbindelse med fiskeri , men ikke i denne betnkning , som blev enstemmigt vedtaget i vores udvalg , p trods af at det er et svrt emne , og derudover uden ndringsforslag i plenum .
Derfor lyknsker jeg Fiskeriudvalget og vores ordfrer .
<P>
Der er uden tvivl mange ting , der stadig skal gres , men Europa-Parlamentet satser i denne betnkning p anmeldelse og p forflgelse af bekvemmelighedsflag inden for fiskerisektoren og i markedsfringen .
Nogle af Unionens medlemslande - herunder mit eget , Spanien , og det har vores ordfrer anfrt her og i betnkningen - fremmer lovforslag , der er nyskabende og meget modige p dette omrde , hvilket som sagt ikke er spor nemt .
<P>
Vi vil i Fiskeriudvalget nje flge denne betnknings mlstninger og forslag til at standse et s alvorligt problem , som illegalt fiskeri er .
Nr vi fr bekmpet og til sin tid udryddet det , vil vi have taget et kmpeskridt mod et verdensomspndende bredygtigt fiskeri .
I nogle regionale fiskeriorganisationer , som f.eks. i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet ( ICCAT ) siges det , at 50 % af fangsten af arter som f.eks. svrdfisk kommer fra illegalt fiskeri under bekvemmelighedsflag .
Hvis denne ikke-kontrollerede procentandel af fiskeriet kunne kontrolleres , ville det betyde en ubestridelig forbedring af fiskebestanden og sledes en klar fordel for de retskafne fiskere , som har s stort behov for disse fangster , og som handler fuldstndigt kontrolleret og derfor ansvarligt .
<P>
Markedsfringen af dette fiskeri og landing i EU ' s havne er , som det er blevet sagt her , nglesprgsml i denne proces . Og det er ligeledes vigtigt at f defineret , hvad bekvemmelighedsflag er , og klart udpege de lande , der tillader og tolererer dem .
<P>
Alle disse sprgsml er med i denne betnkning .
Endnu en gang vil jeg lyknske vores ordfrer , fru McKenna , og blot sige , at jeg mener , Europa-Parlamentet i dag tager et vigtigt skridt til fordel for et ansvarligt fiskeri i verden .
Jeg skal blot , nr vi alle har lyknsket hinanden , anmode kommissren , som jeg er glad for er til stede , om i Kommissionen at sttte betnkningens forslag , for jeg synes , det er et meget positivt skridt , og jeg skal anmode om , at Kommissionen naturligvis tager hensyn til , at vi har vedtaget den enstemmigt i Fiskeriudvalget . Jeg hber , det samme bliver tilfldet i eftermiddag under afstemningen om fru McKennas betnkning .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg vil ogs p vegne af min gruppe , Den Socialdemokratiske Gruppe , lyknske fru McKenna med denne glimrende betnkning , som har gjort det muligt for os at kulegrave en praksis , nemlig fiskeri under bekvemmelighedsflag , som navnlig skader sektorens fagfolk og dens renomm .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe er fuldstndig enig i betnkningens konklusioner , navnlig i dem , der understreger den drlige behandling , som bestningsmedlemmerne p sdanne fartjer underkastes , hvad angr deres arbejds- og lnvilkr og sikkerheds- og hygiejneforhold om bord .
<P>
Vi mener , det er ndvendigt at opfordre de regeringer , som endnu ikke har undertegnet De Forenede Nationers aftale om fiskebestande , til at undertegne denne aftale , for den er direkte imod denne form for fiskeri .
Kontrolforordningen skal anvendes nje af medlemsstaterne og af Kommissionen for ikke at tillade havnelosning af sdanne fangster .
<P>
Vi er ogs fuldstndig enige med ordfreren , nr hun i sin betnkning anmoder Kommissionen om at gre alle medlemsstaternes markeder luft- og vandttte for illegale fiskeriprodukter ved at vedtage en effektiv EU-handels- og toldlovgivning .
Vi mener , denne form for fiskeri skal bekmpes effektivt i havnene og i markedsfringen af de produkter , der udvindes .
Vi mener , der skal vedtages s mange foranstaltninger som muligt for at udrydde ulovligt fiskeri .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis jeg spurgte Dem , hvilket ord der ikke hrer hjemme i flgende serie : piratfiskeri , plyndring , usikker og fiskeri , vil De uden tvivl svare , at fiskeri ikke hrer hjemme der . Med rette .
Omgelse af forvaltningsforanstaltninger , rovdrift p havets rigdomme og drlig behandling af bestningen hrer ikke hjemme inden for fiskeriet .
Desvrre eksisterer den slags fiskeri i form af fiskerfartjer under bekvemmelighedsflag .
Jeg deler fuldstndig fru McKennas holdning og vil i den forbindelse sige flgende : Vi skal inddrage de lande , som giver bekvemmelighedsflag , i bestrbelserne p at gre en ende p disse metoder .
Hvis disse lande kun imdekommer vores nsker ved at fjerne skibe fra deres registre uden at skrpe kontrollen , m vi overveje konomiske foranstaltninger mod disse lande .
De fiskeriaftaler , som EU indgr med tredjelande , kunne ogs spille en rolle .
Lande , som i deres havne giver adgang for fiskerfartjer under bekvemmelighedsflag og for deltagende transport- og kleskibe , br vi udelukke fra fiskeriaftaler med EU .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , piratflder , hvem tnker s ikke straks ogs p bde heroisk og romantisk forklarede eventyrfilm fra Hollywood eller spndende litteratur fra ungdomstiden ?
Baggrunden for mine tanker om pirater nu , hvor jeg taler til Dem , har imidlertid ikke noget forklarende over sig og ansporer bestemt ikke til svrmeri .
Det handler snarere om den delggende praksis inden for fiskeri og de skaldte bekvemmelighedsflag .
<P>
Vi skal alts ikke forestille os disse globalt opererende moderne pirater som srvere med trben og klap for jet , det handler snarere om effektive fiskerkuttere , hvis ejere ofte stammer fra medlemsstaterne i EU .
Hvori bestr nu egentlig den skade , der udgr fra disse skibe og fra bekvemmelighedsflaget ?
Vi har netop ogs her i Parlamentet altid bestrbt os meget p at udforme fiskeriet p en bredygtig mde og at sikre minimumsstandarder for arbejdsbetingelserne .
Den meget alvorlige situation for fiskebestandene og den vanskelige konomiske situation viser , at der stadig er meget at gre , og som led i diskussionen om grnbogen beskftiger vi os med denne problematik .
<P>
Regler og fiskeriforvaltningsplaner skal dog overholdes , og overholdelsen heraf kan kun sikres ved velfungerende kontroller og effektive sanktioner , ogs af politisk art .
Her ligger den store fristelse for skibsejerne til at anvende bekvemmelighedsflag , for de stater , der generst optager skibe i deres registre , er netop ikke kendt for at fre kontrol og fle ansvar .
Flgerne er katastrofale for fisk og mennesker .
Regionale fiskeriforvaltningsplaner bliver ignoreret , de i forvejen truede bestande fiskes hensynslst op , og aftaler om beskyttelse af arbejdstagerne bliver simpelthen ikke overholdt .
<P>
Men jeg vil ikke jamre lngere , for situationen er benlys . Derfor krver jeg , at vi fortsat skal pvirke de lande , der anvender bekvemmelighedsflag , og minde dem om deres internationale forpligtelse .
Vi kan og skal ogs handle i Europa .
De havnestatskontroller , som allerede er blevet besluttet i forbindelse med Erika I-pakken , skal ogs vedrre piratvirksomhed , og endelig skal vi lukke vores markeder for disse flders udbytter .
<SPEAKER ID=69 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil frst udtrykkeligt takke Dem , fru McKenna , som ordfrer , men ogs Fiskeriudvalget og hr .
Varela som formand , fordi De har taget denne s vigtige problematik op .
<P>
Ligesom Europa-Parlamentet er Kommissionen ogs virkelig bekymret over dette internationale piratfiskeri og over anvendelsen af de skaldte bekvemmelighedsflag .
Det skal st klart , at den , der fisker under bekvemmelighedsflag , ikke holder sig til havretten og beslutningerne og heller ikke til de beslutninger , som de regionale fiskeriorganisationer har truffet . P denne mde gr alle vores bestrbelser p at foretage en bredygtig styring af bestanden til grunde .
Desuden er det ikke blot uretfrdigt over for de rlige fiskere , men ogs udtrykkeligt illoyal konkurrence og kan faktisk , som fru McKenna sagde , fre til sociale problemer .
<P>
Kommissionen har ikke vret uvirksom hidtil .
Vi har sledes foreslet en ndring af FIUF-forordningen for at forbyde befordring af skibe til lande , der anvender bekvemmelighedsflag .
Dette forslag ligger dog stadig og venter p en afgrelse i Rdet .
<P>
Med udgangspunkt i FAO ' s internationale handlingsplan til bekmpelse af piratfiskeri planlgger vi ogs at udarbejde en handlingsplan for hele Fllesskabet mod denne praksis som led i reformen af den flles fiskeripolitik .
Hvad handler det om ?
For det frste har vi brug for en definition af begrebet vedrrende den faktiske forbindelse mellem skib og flagstat og en forankring af denne definition i folkeretten .
<P>
For det andet skal vi opstille et katalog over staternes tilsyns- og kontrolpligter for hvert skib , som ligger i deres havne , for ogs at undg skaldte bekvemmelighedshavne .
<P>
For det tredje skal vi generelt styrke fiskerikontrolforordningen .
<P>
Lad mig nu kort kommentere nogle af Deres konkrete krav .
Hvad angr punkt 6 , findes der allerede et europisk skibsregister . Derfor er dette punkt efter vores mening ikke ndvendigt .
I forbindelse med punkt 9 er jeg fuldt ud enig med Dem .
Det er en forudstning , nr nye medlemsstater tiltrder , at disse optager gldende fllesskabsret i deres nationale lovgivninger .
Vi er ogs enige i forbindelse med punkt 15 , 19 og 22 .
Som De ved , er vi netop ved at udarbejde forslag til en reform af den flles fiskeripolitik , og vi vil s prsentere dem for Parlamentet , s snart vi har fet Deres mening om grnbogen . Vi vil selvflgelig ogs tage et passende hensyn til de forslag om en kontrolpolitik , som De stiller i denne forbindelse .
<P>
I forbindelse med punkt 16 er vi enige med Dem i princippet om , at det er ndvendigt at rde over en liste over stater og territorier , der benyttes til udflagning .
Endelig har vi allerede opfyldt en del af Deres krav herom , for s vidt som vi har foreslet en harmonisering af FIUF-reglerne .
<P>
Deres krav i punkt 17 er allerede delvis en bestanddel af kontrolforordningen .
Medlemsstaterne skal foretage denne registrering ved import for at sikre , at de tilladte fangstkvoter fra de regionale fiskeriorganisationer ikke overskrides .
<P>
Hvad angr punkt 18 , er det som allerede nvnt frst og fremmest ndvendigt med en retlig definition af bekvemmelighedsflagstaterne .
<P>
Til punkt 21 har Kommissionen allerede fremsat et forslag over for medlemsstaterne om at frakende landene Belize , Honduras og kvatorialguinea deres GSP-status , fordi de har overtrdt den internationale konvention om beskyttelse af fiskebestandene .
<P>
De ser alts , at denne sag virkelig ogs ligger os meget p sinde .
Lad mig afslutningsvis endnu en gang sl fast , at de retningslinjer , som De har fremlagt , virkelig er til stor nytte for os og giver os gode incitamenter i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=7>
Fiskeriaftale EF / Den Islamiske Republik Mauretanien
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0426 / 2001 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er fastsat i samarbejdsaftalen om havfiskeri mellem Det Europiske Fllesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien for perioden fra den 1. august 2001 til den 31. juli 2006 ( KOM ( 2001 ) 590 - C5-0555 / 2001 - 2001 / 0246 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=72 NAME="Gallagher">
, ordfrer . ( EN ) Hr. formand , fiskeriprotokollen med Den Islamiske Republik Mauretanien har afgrende betydning for EU ' s fiskeri .
Den forrige protokol udlb den 31. juli 2001 .
Den nye protokol blev forelbig godkendt af de to parter den 31. juli 2001 , hvorved der for fem r blev fastlagt tekniske og finansielle betingelser for EF-fartjernes fiskeri i Mauretaniens farvande i perioden fra den 1. august 2001 til slutningen af juli 2006 .
Protokollens midlertidige anvendelse afhnger af , at de frste betalinger foretages inden den 31. december 2001 .
Det er derfor af afgrende betydning , at Parlamentet i dag afgiver positiv udtalelse .
<P>
Det er interessant at bemrke , at Kommissionen i 1995 , efter Marokkos unilaterale opsigelse af den fiskeriaftale , der blev indget i maj 1992 for en firerig periode , og p baggrund af de sandsynlige problemer med at forhandle sig frem til en ny aftale med Marokko , pbegyndte forhandlinger med tredjelande , med henblik p at fartjer , som ikke lngere kunne fiske som flge af et eventuelt tab af fiskerimuligheder ud for Marokkos kyst , om ndvendigt kunne flyttes andetsteds hen .
Som flge heraf vedtoges et supplement til 1993-1996-protokollen med Mauretanien , som tog sigte p at rde bod p tabet af fiskerimuligheder for Fllesskabets flde i marokkanske farvande ved at give 18 spanske fartjer tilladelse til overfrsel til mauretanske farvande , et geografisk omrde beliggende i umiddelbar nrhed af de omrder , hvor de tidligere havde opereret .
<P>
Under nsten lignende omstndigheder har den manglende fornyelse af aftalen med Marokko , som udlb med udgangen af november 1999 , p ny frt til behov for at finde gede fiskerimuligheder andetsteds med henblik p at rde bod p det tilbageslag , der skyldtes tabet af adgang til marokkanske farvande .
<P>
Den protokol , der nu forelgges for Parlamentet , afspejler dette behov .
Den giver mulighed for gede fiskerimuligheder for EU-fartjer , samtidig med at den tilvejebringer en strkt forbedret finansiel modydelse til Mauretanien . Det vil jeg vende tilbage til senere .
<P>
Denne nye protokol med Mauretanien er nu EU ' s vigtigste protokol med et tredjeland .
Overordnet set fordeler den fiskerirettigheder for forskellige arter eller kategorier af fartjer til Spanien , Italien , Portugal og Frankrig .
Hvis licensansgningerne fra disse medlemsstater ikke udtmmer de i protokollen fastsatte fiskerimuligheder , kan Kommissionen tage licensansgninger fra andre medlemsstater i betragtning .
<P>
Oversigten i betnkningen sammenligner de fiskerimuligheder , som den foreliggende protokol frembyder , med mulighederne under tidligere aftaler .
Det fremgr af oversigten , at der har vret en generel forgelse i lbet af de tidligere protokoller , trods en nedskring i antallet af bestande .
Der vil ske en forgelse af antallet af fartjer med 30 % til 55 i forhold til et gennemsnit p 42 i den tidligere protokol .
Iflge Kommissionen var denne foranstaltning mulig , da der er skabt muligheder p grund af afsejling af et antal fartjer fra Fjernsten , som normalt har drevet fiskeri af srlige arter .
<P>
Der vil ogs ske en forgelse af antallet af tunfiskerfartjer med 17 % fra 57 til 67 .
Tonnagen for fartjer , som fisker kulmule , forbliver 8.500 bruttoregistertons ( BRT ) .
For fartjer , som fisker krebsdyr , undtagen languster ( rejer og krabber ) , vil tonnagen stige med 9 % fra 5.500 BRT til 6.000 BRT .
Det er imidlertid vrd at bemrke , at der er sket en reduktion i antallet af fartjer til pelagisk fiskeri fra 22 til 15 .
EU ' s samlede finansielle modydelse udgr 430 millioner euro fordelt med 86 millioner euro pr. r i protokollens anvendelsesperiode .
De 86 millioner euro pr. r omfatter 82 millioner euro som finansiel godtgrelse og 4 millioner euro som finansiel modydelse til finansiering af de forskellige former for fiskeristtte , som er anfrt i protokollens artikel 5 .
Anvendelsen af den samlede finansielle godtgrelse henhrer udelukkende under den mauretanske regerings kompetence .
<P>
Efter den manglende fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko har den nye protokol med Mauretanien helt klart stor betydning .
I denne forbindelse br det imidlertid understreges , at dens vigtigste betydning ikke beror p omfanget af de fiskerimuligheder , den tilvejebringer , eller p dens omkostninger .
<P>
Ud fra et fllesskabsfiskerimssigt og et sociokonomisk synspunkt beror dens virkelige vrdi p det hb , som den giver de mennesker , der bor i de fiskeriafhngige regioner i Spanien og Portugal , nrmere bestemt Andalusien , De Kanariske er , Galicien og det sydlige Portugal .
Disse regioner , som havde investeret meget i Marokko-aftalen , skal hurtigst muligt tilbydes reelle alternativer .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne debat om EU ' s fiskeriaftale med Mauretanien udgr sammen med den afstemning , som vi havde i gr om aftalerne med Kap Verde og Guinea Bissau , en god anledning til en politisk overvejelse om de internationale fiskeriaftaler .
<P>
Jeg vil her gerne fremfre tre korte bemrkninger .
Den frste angr den konomiske og sociale betydning , som disse aftaler har for EU .
Disse fiskeriaftaler med tredjelande str som bekendt for 25 % af det europiske markeds forsyning med fisk og reprsenterer ca .
50.000 arbejdspladser , ligesom det af Efremers undersgelse fremgr , at de er srdeles fordelagtige for den europiske konomi .
Den anden bemrkning angr aftalernes betydning for udviklingslandenes konomi .
Det er klart , at EU ikke p paternalistisk og almgtig mde kan bestemme , hvor modydelsen skal anvendes , men lidt efter lidt og med diplomati har vi nrmet os en situation , hvor en del af disse finansielle modydelser kommer fiskerisektoren og vigtige aktiviteter til gode .
For det tredje er det klart , at disse fiskeriaftaler rummer en gensidig fordel for de to parter , for EU og for tredjelandene .
<P>
Til sidst vil jeg gerne kommentere Gallagher-betnkningen , eftersom aftalen med Mauretanien nu er den vigtigste tredjelandsaftale .
Da aftalen med Marokko ikke er blev fornyet , har denne aftale med Mauretanien , som ordfreren har sagt det , en srlig betydning for Portugal og Spanien , men ogs for Italien og Frankrig , som jo ogs er lande , der fisker i det farvand .
<P>
Som bekendt har Fiskeriudvalget godkendt et ndringsforslag , der indebrer , at kvoterne skal omfordeles mellem landene , ifald de lande , som de er beregnet p , ikke udnytter dem .
Jeg kan sige , at min gruppe er enig i dette princip , sfremt det som en selvflge fra nu af anvendes i alle fiskeriaftaler og ikke kun i aftalerne med AVS-lande . Til slut vil jeg gerne takke hr .
Gallagher for det fremragende arbejde , som han har lagt i denne betnkning .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg vil nvne , at EU ' s fiskeriforbindelser med Mauretanien gr langt tilbage i tiden , helt tilbage til 1987 . Det er klart , at nu , hvor fiskeriaftalen med Kongeriget Marokko er vk , hvilket flere parter var skyld i , men hvilket ingen tog ansvaret for , er dette den vigtigste aftale rent fangst- og budgetmssigt af alle de af EU indgede aftaler .
Som vrige talere fr mig har sagt , drejer det sig om en af de skaldte syd-aftaler . Det er en aftale , hvor skibsejerne er med til at afholde de konomiske omkostninger via betaling af licenser .
Som De ved , betaler skibsejerne ikke noget i nord-aftalerne .
<P>
Det er rigtigt , som ordfreren siger i sin betnkning , at det er fire lande fra syd ( Spanien , Italien , Portugal og Frankrig ) , der vil nyde godt at denne nye femrige protokol , selv om det ogs er rigtigt , medmindre fiskerimulighederne udtmmes - som ordfreren siger - at andre europiske lande kunne f adgang til dem , hvilket ogs er muligt med syd-aftalerne , men ikke med nord-aftalerne .
<P>
Jeg vil som altid understrege over for Parlamentet og mine kolleger - og ikke kun kollegerne fra Fiskeriudvalget - hvor vigtige fiskeriaftalerne med tredjelande er , hvor vigtigt det er at fortstte med at undertegne dem og at indg nye aftaler .
Det er vigtigt bde for tredjelande og for de befolkninger , der bor i de europiske regioner , der i s hj grad er afhngige af fiskeriet , herunder min egen region Galicien , og jeg vil endnu en gang understrege , at denne aftale er til gavn for alle .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne henvise til et afsnit i rapporten udarbejdet af Den Videnskabelige , Tekniske og konomiske Komit for Fiskeri i april 2001 .
Kommissionens tjenestegrene har forsikret mig om , at forhandlingerne om fiskeriaftaler med tredjelande bygger p denne komits oplysninger .
Hvad angr de seneste vurderinger af blkspruttebestanden i Mauretanien , anfres det i rapporten , at vurderingen fra 1998 indikerer , at bestanden var overfisket .
Det anfres videre i rapporten , at 1998-arbejdsgruppen i Nouadhibou anbefalede en reduktion af fiskeriindsatsen for blkspruttefiskeri med 25 % .
Det er langtfra videnskabelig sttte til at ge EU ' s blkspruttefiskeri , selv om visse andre flder har reduceret deres indsats .
<P>
Kommissionen anfrer , at spanske forskere har foretaget en nyere vurdering .
Dog har Kommissionens tjenestegrene , p trods af adskillige opfordringer , ikke vret i stand til at fremskaffe et eksemplar .
Jeg mener , at der her et tale om et vsentligt princip om adgangen til information .
<P>
Parlamentet , som er budgetmyndigheden , forhindres i at indhente de relevante videnskabelige informationer om denne store aftale med et tredjeland .
Jeg forstr ikke , hvordan Kommissionen kan godtage en undersgelse , som er foretaget af ukendte forfattere , og tilsidestte informationer fra sin vigtigste komit .
Parlamentet har krav p et svar .
<P>
Min nste bemrkning omhandler den klausul , som ser ud til at lette Atlantic Dawn .
Jeg er nysgerrig .
Jeg lyknsker Kommissionen , fordi den retsforflger Atlantic Dawn , men jeg vil gerne have , at Kommissionen redegr for den seneste udvikling i sagen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Denne aftale er blottet for moral .
Den er endnu et eksempel p , at EU tager fra de fattige i de rige lande og giver til de rige i de fattige lande .
Bestikkelsen p 86 millioner euro om ret tages fra mange pensionister og lavtlnnede .
Pengene gives direkte til den herskende klasse i Mauretanien , som har andre etniske rdder end flertallet af befolkningen .
Det er kun en lille del af pengene , der havner hos den almindelige befolkning , som er blandt de fattigste i verden i en af verdens fattigste regioner .
Derudover bidrager de til at delgge fiskebestande og landets infrastruktur .
Men vrst af alt er dog de hundreder af lokale fiskere , som hvert r dr , og hvis man skal tro det fremragende dokumentarprogram p Channel 4 om aftalen med Mauretanien , er der fiskere , som med fuldt overlg sejles ned af trawlere , som fisker ulovligt , men som tillades p grund af et bevidst slapt og drlig udstyret overvgnings- og hndhvelsessystem .
<P>
Det er realiteterne .
P trods af alle de fine ord i Kommissionens dokument er aftalen en menneskelig og miljmssig katastrofe .
Det er planen , at den skal fortstte - og hvorfor ?
For at tilfredsstille den umttelige og grdige , hovedsagelig spanske , fiskeindustri , som ingen tr modstte sig af frygt for Ministerrdets repressalier .
En stemme for betnkningen er i realiteten en stemme for mord og skaber prcis de omstndigheder , der affder terrorisme .
<P>
Dette alvorlige sprgsml skal undersges , og jeg opfordrer derfor Parlamentet til at sttte mig i mit krav om et midlertidigt undersgelsesudvalg , der vil kunne fremlgge dokumenter under nste mdeperiode i Strasbourg .
Hvis vi , som vi hvder , bekymrer os om de fattige og undertrykte , hvis vi tror p retten til liv , s br Parlamentet sttte mig i forsget p at kaste lys over denne skandalse situation .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , heldigvis er den holdning , vi netop har lyttet til , en minoritetsholdning her i Parlamentet , og det tror jeg , vi alle er glade for .
<P>
Jeg vil begynde med at lyknske vores ordfrer , hr . Gallagher , med den omhu og effektivitet , hvormed han har udfrt sit arbejde .
Han forstod , at det drejede sig om en hastebetnkning p grund af den situation , som den berrte flde befandt sig i , da fiskeriaftalen med Marokko ikke blev fornyet .
En del af denne flde kan nu tilknyttes aftalen med Mauretanien , hvilket vil vre med til at lindre den svre situation , som var blevet skabt .
Europa-Parlamentet udtaler sig sledes p rekordtid om Gallagher-betnkningen om denne aftale , der er absolut ndvendig for EU .
<P>
Jeg vil ogs lyknske Kommissionen - det er kun rimeligt - med opnelsen af denne aftale , som ophver den forbandelse , som skabtes af fiaskoen fra forhandlingerne med Marokko .
<P>
For det andet vil jeg anfre - for der har verseret falske og ondsindede oplysninger om denne aftale - at aftalen med Mauretanien er meget gavnlig , og jeg vil gerne understrege , at det glder for begge parter , og derfor er aftalen kommet i stand .
<P>
Jeg vil ligeledes anerkende , at ingen forsvarer udviklingssamarbejdet og bevaring af ressourcerne p verdensplan mere end EU .
Derfor kan hverken de private aftaler eller de offentlige aftaler med tredjelande , navnlig med de asiatiske lande , sammenlignes med den kontrol og punktlighed , som EU anvender i disse internationale aftaler . De kan overhovedet ikke sammenlignes .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at gre opmrksom p den sidste opbringning af et fartj , skibet Lameiro Uno , der p gennemrejse befandt sig p mauretansk fiskeomrde og blev opbragt af Marokko og beskyldt for at fiske , hvilket ikke var rigtigt .
Hr. kommissr , jeg hber ikke , at Marokko for fremtiden gentager denne utlelige adfrd , for det ville rejse tvivl om det , vi netop har opnet med fiskeriaftalen med Mauretanien .
Jeg anmoder Dem om at bemrke Dem dette for at undg , at en sdan adfrd gentages , eftersom skibene logisk nok skal sejle igennem Marokkos konomiske zone for at komme til Mauretanien .
<SPEAKER ID=78 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , hr .
Gallagher , jeg takker Dem for Deres betnkning om forordningsforslaget om en ny protokol til fiskeriaftalen med Mauretanien .
Det glder mig , at De godkender dette forslag fuldt ud rent indholdsmssigt . Dermed er vores fldes fiskeriaktiviteter i de mauretanske farvande fastlagt og sikret indtil maj 2006 .
<P>
Som De ved , har vi i mange r haft gode forbindelser med Mauretanien p fiskeriomrdet .
I vrigt handler det i forbindelse med denne aftale nu om den mest omfattende fiskeriaftale i Fllesskabet overhovedet , og den er derfor et vigtigt fundament for den flles fiskeripolitik .
Vi var med til at underskrive den nye protokol i slutningen af juli efter fire runder med indgende og vanskelige forhandlinger , og jeg mener , at vi virkelig har fet en retfrdig aftale i hus , som giver bde de mauretanske fiskere og den mauretanske sektor og vores fiskere fordele , og som samtidig sikrer en bredygtig forvaltning af ressourcerne .
<P>
Jeg vil virkelig gerne sige her , hr . Farage , at det ville vre bedre , hvis De baserede Deres bemrkninger mere p fakta og ikke s meget p polemik .
For hvad er sandheden ?
Sandheden er , at vi har indbygget en hel rkke nye foranstaltninger i denne aftale , som der ikke har vret hidtil i de tidligere aftaler .
F.eks. strmmer en del af midlerne direkte til forbedring af den videnskabelige viden om ressourcerne .
Bestandene overvges fra nu af regelmssigt og videnskabeligt , og det er fastlagt , at hvis bestandenes strrelse ndrer sig , tilpasses fiskerimulighederne tilsvarende - dette glder i vrigt ogs sdanne , hvortil der er knyttet finansielle modydelser .
Det er alts p ingen mde sdan , at vi uafhngig af bestandsudviklingen bare fortstter med at fiske den maksimale kvote .
Sdan ser virkeligheden ud .
Desuden har vi fangstrettigheder p baggrund af de data , som Mauretanien har stillet til rdighed .
P grundlag af de data , som vi har fet , har det vret muligt at aftale en let stigning i fiskerimulighederne for blksprutter p nuvrende tidspunkt .
<P>
Men jeg vil ogs gre Dem opmrksom p , at dette ikke er lvens part i aftalen .
Lvens part i denne aftale angende fangsterne tilfalder de pelagiske arter med ca . 40 % .
For ligeledes at tydeliggre dette : De kommer ikke Spanien til gode , som De har pstet , men i frste omgang Nederlandene .
<P>
Endvidere indeholder aftalen en rkke bestemmelser , som gr det muligt at forvalte de mauretanske fiskeriressourcer p en bredygtig mde , og som ogs bidrager til lokal udvikling af erhvervslivet .
For at beskytte det lokale kystfiskeri har vi fjernet fangstomrderne for fllesskabsflden lngere vk fra kysten end hidtil fastlagt .
For at hjlpe det lokale erhvervsliv og for at skabe arbejdspladser i landet har man aftalt , at bundfisktrawlere nu skal lande en strre del af deres fangster i Mauretanien .
<P>
Desuden vil vi fremover tage flere mauretanske sfolk om bord p EU-skibe .
Kontrollen og overvgningen af fangsterne er blevet styrket , og vi har ogs get belbene til de skaldte mlrettede aktioner eller targeted actions kraftigt , nemlig med i alt 20 millioner euro i aftaleperioden .
Ved hjlp af disse flankerende foranstaltninger kan vi ogs tage hensyn til de betnkeligheder , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har .
<P>
Nu til ndringsforslagene . Med ndringsforslag 1 , 3 og 5 gr De Dem overfldige anstrengelser .
Med de interinstitutionelle aftaler og i srdeleshed med rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen af 5. juli 2000 opfylder vi imidlertid allerede disse krav . Derfor er disse forslag i sig selv ikke ndvendige .
Vi har problemer med ndringsforslag 2 , 4 og 6 , som vi derfor ikke kan acceptere .
Hvad ndringsforslag 2 angr , er princippet om ikke-diskriminering allerede forankret i oprettelsestraktaten for EU , og derfor giver det ingen mening at optage en sdan bestemmelse .
Angende ndringsforslag 4 vil jeg gerne fastholde , at det er almindelig praksis , at protokollen til forlngelse af en fiskeriaftale ikke krver noget nyt mandat .
Og til ndringsforslag 6 vil jeg gerne sige , at den blandede finansiering af de forhandlede fiskerimuligheder er en vsentlig bestanddel af den eksterne fiskeripolitik .
Ved aftalerne med tredjelande kommer den finansielle modydelse fra Fllesskabets budget , men rederne skal betale licenserne .
<P>
M jeg ved denne lejlighed ogs gre Dem opmrksom p , at det belb , der nvnes i forslaget , ikke er rigtigt , og at ndringen , rent formelt , skal referere til protokollen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=8>
Produktion og afstning af honning
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0381 / 2001 ) af Lulling for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af Rdets forordning ( EF ) nr . 1221 / 97 om almindelige regler for anvendelsen af foranstaltninger til forbedring af produktionen og afstningen af honning ( KOM ( 2001 ) 70 - C5-0398 / 2001 - 2001 / 2156 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=81 NAME="Lulling">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden 1985 har der vret ndrb her i Parlamentet om , at vi skulle vre opmrksomme p de europiske biavleres truede eksistens .
I 1992 , 1995 og 1997 stillede vi her i for det meste enstemmigt vedtagede beslutninger konkrete , fornuftige , betalbare og ogs juridisk holdbare forslag om direkte sttte for at redde den europiske biavl , der trods rosenrde statistikker i Kommissionen befinder sig i en regulr krise .
<P>
Hvad angr forbruget af kvalitetshonning fra vores biavlere , handler det for os ikke overfladisk om at opn en strre selvforsyningsgrad p over de knap 50 % , der er tale om for jeblikket .
Nej , for os handler det om at sikre bestvning af over 80.000 kulturplanter og vilde planter inden for hele Unionens omrde .
Denne bestvning er virkelig truet af det foruroligende fald i antallet af biavlere , hvoraf halvdelen er over 60 r , og som er virkelig dramatisk i forskellige regioner .
Det er egentlig utroligt , at vi trods den tlmodighed og hrdnakkethed , som talsmndene for alle grupper i Parlamentet har udvist siden 1985 , ikke har vret i stand til at formidle denne viden videre til Kommissionen , sledes at den erkender , at dens halvhjertede politik skal forbedres afgrende p baggrund af den " koffeinfrie " forordning fra 1997 , hvis vi nsker at afvrge den fare , der truer som flge af krisen inden for biavl , og som er rettet mod ligevgten i det europiske kosystem .
<P>
Det er uforsteligt , ja , rgerligt , at Kommissionen trods dens beretning om den utilfredsstillende gennemfrelse af de utilstrkkelige foranstaltninger p baggrund af den halvhjertede forordning fra 1997 fortsat nsker at vre uvirksom , selv om den anerkender , at den europiske biavl m kmpe med voksende vanskeligheder .
Denne , undskyld mig , hr. kommissr , absurde stivsindethed kan vi ikke lngere acceptere .
Kommissionen br komme til fornuft .
Errare humanum est , perseverare diabolicum .
Det forstr De , hr . Fischler !
<P>
Traktaten indeholder det ndvendige grundlag for straks at indfre direkte sttte , som vi har rykket for siden 1992 , f.eks. bestvningsprmien .
I min betnkning har vi igen stillet konkrete betalbare forslag , p kort og p mellemlang sigt , som jeg af tidsmssige rsager ikke kan fremlgge i detaljer .
Men Kommissionen har jo lrt at lse . Vi nsker derfor at hre fra den i dag , at den er parat til p baggrund af vores forslag , som alle biavlere i Fllesskabet , fra nord til syd , sttter , at bevge sig , og det i den rigtige retning .
Hr . Fischler kunne jo lade sig overbevise i tirsdags , da biavlerne fra de fleste medlemsstater var i Parlamentet med deres produkter , der i vrigt fandt s stor interesse , at forskellige stande allerede var fuldkommen ryddet , fr biavlerne kunne tilbyde de inviterede gster deres produkter .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke de kolleger , der deltog i mdet med de over 60 biavlere , og som alle , ligesom vores kollega i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , sttter kravene i min betnkning helhjertet .
Vi har brug for en mere geners medfinansiering fra Fllesskabets side ud over de eksisterende 50 % , fordi mange medlemsstater er for gnieragtige til at skaffe disse 50 % til programmer til forbedring af produktionen og afstningen af honning p baggrund af forordningen fra 1997 , sledes at deres biavlere ikke engang kommer til at nyde godt af de par slle euro , som str til rdighed for deres land .
<P>
Vi har bde brug for de ndforanstaltninger , der krves i betnkningen , og p mellemlang sigt og i forbindelse med midtvejsrevisionen af Agenda 2000 for den direkte sttte , isr kompensationsprmien for tabt indtgt , som skyldes en manglende fllesskabsprference inden for denne sektor .
Jeg er nsten stolt over , at jeg sammen med kollegerne fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Budgetudvalget har fet gennemfrt , at ln til programmer til forbedring af produktionen og afstningen af honning for 2002 ges fra 14 til 16,5 millioner .
Det er den eneste obligatoriske udgift i landbrugsbudgettet , som denne skbne vederfares .
Det kan imidlertid ikke aflede opmrksomheden fra , at Kommissionens bipolitik fortsat er underudviklet .
Det krver kun Kommissionens og Rdets politiske vilje , at vi med et belb , som EU udbetaler p mindre end fem timer pr. r , for slet ikke at tale om de 2 milliarder uredelige midler i EU-budgettet , det krver alts kun denne politiske vilje , at vi kan sikre biavlen i Europa sammen med biavlerne og forhindre , at vi p mellemlang sigt blindt lber ind i den kologiske katastrofes mur !
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , kre kolleger , bien er et symbol p konsekvent flid , og for s vidt er vores kollega , fru Lulling , i ordets sandeste betydning Europa-Parlamentets bidronning , for hun har i mange r , i over et rti , vret den , der ikke med gulerod og pisk , men med honning og bistik , det vil sige med argumenter , der har holdt stik , har tvunget os til igen og igen at beskftige os med dette sprgsml , som mange har en tilbjelighed til at undervurdere , fordi de ikke som jeg var s heldige allerede i begyndelsen af 1980 ' erne at opleve , at den strste besgsgruppe , som nogensinde har besgt Parlamentet her i Strasbourg , var en gruppe af bayriske biavlere , som vores afdde kollega , Heinrich Aigner , der ogs arbejdede indgende med dette emne , inviterede - der var dengang tale om et par hundrede bayriske biavlere her i Europa-Parlamentet - og dette viser , hvor engageret disse mennesker kmper for deres sag , som ogs er vores sag .
<P>
Biavlere er ikke nogen stor vlgergruppe , men biavlere er mennesker , der bekymrer sig om bierne , og bierne srger for , som Astrid Lulling allerede har sagt , at vores kosystem i det mindste til en vis grad kommer i balance igen og igen .
Vi har en kold vinter foran os , men nr denne vinter er forbi , s ved vi , at der kommer et forr , et forr , hvor bierne igen gr i gang med at fuldende deres bestvningsaktiviteter , og vi vil opleve et blomstrende landskab .
Men der er fare for , at der kommer en vinter en dag , som ikke lngere efterflges af et sdant forr , fordi biernes kologiske ydelse netop ikke lngere eller ikke lngere i tilstrkkeligt omfang er til stede .
Der er mange mennesker , der anser EU for at vre et land , der flyder med mlk og honning .
<P>
Vi har bestrbt os p at f nogenlunde styr p kvoterne for mlk .
For biernes vedkommende forholder det sig sledes , at vi er knap 50 % selvforsynende i EU , og hvis man virkelig nsker at se et land , der flyder med mlk og honning , skal man tage til Argentina , hvilket jeg gjorde i sommer .
Argentina kunne forsyne EU med de fleste eller mange af de produkter , som vi har brug for , men netop i en tid , hvor vi oplever en verdenspolitisk krise , er der opstet to nye bevidsthedselementer hos os .
For det frste bevidstheden om kvalitet som flge af BSE-krisen og for det andet bevidstheden om , at det er ndvendigt at ernre sig p en sund mde af egen jord som flge af krisen den 11. september .
Jeg mener , at et funktionsdygtigt europisk landbrug og et funktionsdygtigt europisk kosystem har brug for passende sttte til vores biavlere , og derfor anmoder jeg Europa-Parlamentets medlemmer om at sttte Lulling-betnkningen massivt .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , med udgangspunkt i balancen og anvendelsen af forordning ( EF ) nr .
1221 / 97 skal der udledes to klare konsekvenser .
For det frste er det ndvendigt at forge stttebelbet for hver enkelt post og tilskudsprocentandelen . For det andet er det hensigtsmssigt at undg , at der opstr forskellige sektorsituationer og komparative forvrringer , hvilket skete i perioden 1998-2000 .
<P>
Hvad angr de rettelser , som burde indfres , er det hensigtsmssigt at opn en fornuftig cost-benefit-balance for hver enkelt af de berrte poster . Der er brug for en grundig ndring , som omdanner den nuvrende samfinansieringsgrad , sledes at finansieringen i sin helhed varetages af EUGFL ' s garantisektion .
<P>
Hvad angr de fremtidige behov , br der fremsttes to henstillinger .
For det frste br der etableres en direkte sttteordning , som kan kompensere for det indkomsttab , som de professionelle europiske biavlere er udsat for .
Der br ligeledes skabes en flles markedsordning for honning .
For det andet skal det anerkendes , at de professionelle biavlere spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af deres erhverv som ledere af biavlsbedrifterne , eftersom de dermed muliggr eksistensen af en fuldt bredygtig biavl , som gavner udviklingen af landdistrikterne , og som derudover gr det muligt at fremstille sunde produkter af fortrinlig kvalitet . Det er et erhverv , som er til stor fordel for samfundet p grund af dets vigtige bidrag til miljmssig kvalitet og p grund af dets aktive rolle i bevaring af biodiversiteten via biernes pollenbestvning .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg sige , at dette arbejde med pollenbestvning , som biavlerne garanterer , br kompenseres med en srlig sttteordning , som supplerer den nuvrende forordning .
Jeg lyknsker fru Lulling med det glimrende stykke arbejde , hun har udfrt .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , det er den europiske biavls fremtid , som str p spil i dag .
Det drejer sig om intet mindre end at redde en produktionsgren .
Det haster , for mens vores forbrug af honning stiger , falder produktionen drastisk .
Vores forbrug er i dag to gange strre end vores produktion .
Nr produktionen falder , er det i hj grad p grund af den delggende indvirkning , som nu er videnskabeligt pvist , af et vist antal systemiske insekticider til behandling af fr til hovedafgrder p bibestandene . Disse er i strk tilbagegang .
Denne situation er hverken punktuel eller enestende . Den har i dag ramt stort set samtlige biavlere i Europa .
<P>
Over for en sdan situation begrnser Kommissionens meget lidt energiske forslag sig til et statistisk arbejde og et par markedsfringsforanstaltninger inden for rammerne af en fornyelse af forordningen .
Disse forslag str naturligvis ikke ml med de problemer , som rammer denne sektor .
Ingen er uenige i , at det er ndvendigt at forbedre statistikkerne , men dette arbejde m ikke erstatte det , der er allervigtigst , nemlig at genopbygge bestandene , s vores biavlere kan redde honningproduktionen i Europa .
<P>
Markedsfring af et produkt er en fremragende ting , hvis man alts har det pgldende produkt til rdighed .
Vi skal i vrigt vre srdeles ppasselige med hensyn til markedsfring , nr det drejer sig om produkter , vi har alt for lidt af , sdan som det er tilfldet med honning .
Man skal markedsfre bndet mellem produkt og lokal oprindelse .
Jeg mener ikke , at EU har til opgave at finansiere markedsfringen af kinesisk , argentinsk eller mexicansk honning . Honning , som ikke sikrer nogen sporbarhed , som ikke er underlagt nogen kvalitetskontrol , som ikke lever op til vores standarder , og som ofte ikke er andet end aromatiseret glukosesirup .
Vi kan ikke foregive at ville fremme udviklingen af et mere miljvenligt europisk landbrug og kun have ligegyldighed tilovers for vores biavlere , som ganske vist ikke udgr en magtfuld lobby .
Det giver dem blot endnu mere ret til vores opmrksomhed .
Vi kan naturligvis kbe alle produkter , herunder honning , uden for EU ' s grnser , men bestvningen af vores planter kan vi ikke importere .
Vi str her i et omrde , som er vigtigt for at bevare vores milj , vores biodiversitet .
Derfor glder jeg mig over det veludfrte arbejde , som vores fremragende ordfrer , Astrid Lulling , og hele Landbrugsudvalget har forestet , herunder den enstemmige vedtagelse af de ndringsforslag , vi sammen har forelagt .
Disse baner vej for en mulig EU-finansiering for at hjlpe de europiske biavlere med at genopbygge bestandene i deres bistader , for at yde ndhjlp . Det er vores punkt 10 .
<P>
Endvidere skal biavlernes veterinrudgifter behandles som veterinrudgifter for andre dyr . Det er vores punkt 5 .
Og for at sikre vores langsigtede produktion er det vigtigt , at godkendelsen af fytosanitre produkter for fremtiden omfatter flgerne for bier med hensyn til adfrdsndringer og ddelighed . Det er vores punkt 17 .
Det er endvidere vigtigt , at forsigtighedsprincippet overholdes p dette omrde .
Hr. kommissr , Kommissionen bliver ndt til at vgne op .
Rdet bliver ndt til at vgne op . Det haster !
Vi parlamentsmedlemmer rber vagt i gevr i dag .
EU ville bre et tungt ansvar , hvis den medvirkede til vores biavleres forsvinden .
Jeg hber , at samtlige parlamentsmedlemmer vil flge de kloge , ndvendige og presserende enstemmigt vedtagne forslag fra Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=85 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne gratulere Dem hjerteligt , fru Lulling , med titlen " Europa-Parlamentets bidronning " , som De fik tildelt i dag .
Men jeg vil ogs lyknske Dem med den betnkning , som De har forelagt .
Jeg hber dog , at De , hvad angr de stik , der ligeledes blev nvnt , ikke deler skbne med en bi , for bier kan som bekendt kun stikke n gang .
Det ville vre alt andet end nskvrdigt .
<P>
Programmer til forbedring af produktionen og afstningen af honning forelgges regelmssigt af alle medlemsstater til godkendelse , og i betragtning af en udnyttelse p kun 80 % af de disponible midler synes det alts benlyst , at der er opnet en tilfredsstillende anvendelse af forordning 1221 / 97 .
Rdet har i vrigt imdekommet Europa-Parlamentets begring om en forhjelse af de midler , der blev stillet til rdighed til anvendelse af forordningen , med 2,5 millioner euro .
<P>
Kommissionen ville derfor i hj grad vrdstte , at disse budgetmidler ogs blev brugt fuldstndigt op af medlemsstaterne og af de berrte virksomheder , s der kan gennemfres s mange foranstaltninger som muligt inden for den eksisterende juridiske ramme , og for dermed at hjlpe sektoren med at kunne udvikle sig i overensstemmelse med ordfrerens betragtninger .
<P>
Da beretningen om de frste tre rs anvendelse af forordningen blev forelagt for Rdet , gjorde reprsentanterne for medlemsstaterne ingen indsigelser og stttede enstemmigt Kommissionens konklusioner .
Ved Kommissionens drftelser med virksomhederne i sektoren blev opretholdelsen af sttteordningen til fordel for den europiske biavl hilst velkommen .
<P>
Den konomiske situation i honningsektoren er stabil , produktionen og importen holder sig p et konstant niveau , og selvforsyningsgraden ligger ikke frst nu , men har allerede i flere r ligget p 48-50 % .
I betragtning af disse forhold og i betragtning af sektorens heterogenitet og de helt forskellige former for biavl i EU er vi af den opfattelse , at hverken en ny flles markedsordning for honningsektoren eller en direkte sttteordning i form af direkte indkomststtte til biavlerne kan retfrdiggres for jeblikket .
<P>
Andre ider , som fremgr af betnkningen , f.eks. bestemte sttteformer til forbedring af bibestanden ved hjlp af flles avlsstationer , kan vi allerede gennemfre med den eksisterende forordning , det behver vi ikke nogen nye retlige bestemmelser til .
Desuden er der ogs alle mulighederne inden for strukturpolitikken og politikken til fremme af landbrugsprodukter , der imidlertid krver en tilsvarende gennemfrelse , hvor initiativet i frste omgang ligger hos medlemsstaterne .
<P>
Det ville ungtelig vre vigtigt , at medlemsstaterne og de berrte virksomheder arbejder mere indgende sammen i forbindelse med udfrelsen og gennemfrelsen af programmerne , s der er en kohrent politisk og ogs finansiel sttte til denne sektor i hele Unionen i fremtiden .
<SPEAKER ID=86 NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mig af , at hr . Fischler stadig er her og sikkert ikke kan vre til stede i aften under afstemningen , til at sige , at jeg er noget skuffet .
Man kan da ikke sige , at disse slle midler , mellem 10 og 14 millioner - godt , vi fr noget mere nste r - nr de udnyttes op til 80 % , er tilfredsstillende .
Jeg ved , at der bliver krvet meget af medlemsstaterne , og at der ogs vil blive gjort mere inden for den eksisterende juridiske ramme , men vi nsker ogs en mere fleksibel hndtering af det , som er muligt nu .
<P>
Jeg m dog sige , at jeg er noget forfrdet over , at De siger til os nu , at i Rdet gjorde reprsentanterne for medlemsstaterne ikke - alts ingen medlemsstat - nogen indsigelser - alts , som om man overhovedet ikke behvede at gre noget .
Jeg synes , det er for drligt , at medlemsstaterne tilsyneladende ikke nsker at reagere p det , som Europa-Parlamentet har at sige til deres beretning .
Men vi vil s sammen med biavlerne srge for , at medlemsstaterne tager det til efterretning , som vi har at bemrke til beretningen , fr de mener , at der ikke er behov for handling .
De ved , at vi ikke har krvet nogen markedsordning , men at vi stadig er af den opfattelse , at der p mellemlang sigt skal vre direkte sttteordninger .
De siger , at det ikke kan retfrdiggres for jeblikket .
De har hrt biavlerne , de har en helt anden opfattelse end Dem , og de m da vide , hvad der sker p dette omrde .
Vi vil ogs srge for , at biavlerne informeres bedre om mulighederne inden for strukturpolitikken og inden for sttte til landbrugsproduktionen - men her har vi ogs kun meget f midler - for mange kvalitetsprodukter .
<P>
Hr. formand , jeg ville blot sige det til hr .
Fischler , for jeg kan ikke bare sdan lade det , som han har sagt til os her - og jeg havde forventet noget mere - passere uptalt !
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed . Mine kolleger fra Udvalget om Borgernes Friheder har underrettet mig om , at de i morges kl .
8.57 modtog en e-mail med indkaldelse til mde i udvalget kl . 9.30. Jeg finder denne fremgangsmde noget besynderlig .
Jeg nsker derfor , at det ikke blot bliver frt til protokols , men ogs bragt til Deres kendskab , hr. formand , s ogs Prsidiet bliver underrettet , da vi agter at indgive en formel klage . Jeg finder det mildest talt besynderligt , for ikke at sige unormalt eller ligefrem upassende , at der bliver indkaldt til udvalgsmder med 33 minutters varsel .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil ikke opholde butikken mere , end rimeligt er .
Men jeg vil dog gerne sige , at jeg er nstformand for dette udvalg , og at jeg oplevede det samme .
Jeg synes , det er uhyrligt , at man ikke engang som nstformand for et udvalg informeres rettidigt om et ekstraordinrt udvalgsmde .
Det er virkelig en fremgangsmde , som er fuldstndig uacceptabel !
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Tak for Deres bemrkninger .
Jeg kan intet stille op p nuvrende tidspunkt .
Som bekendt har Parlamentet bl.a. besluttet , at der skal stemmes om uopsttelighed p den nste mdeperiode i Parlamentet p mandag .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=9>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=10>
Zimbabwe
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0759 / 2001 af Andrews for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0774 / 2001 af Sjstedt , Marset Campos og Di Lello Finuoli for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0787 / 2001 af Maes , Lucas og Lannoye for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0788 / 2001 af Mulder , van den Bos og Malmstrm for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0799 / 2001 af Kinnock for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0801 / 2001 af Van Orden , Deva , Parish , Foster , Banotti , Corrie , Gahler , Korhola , Lehne , Maij-Weggen , Sacrdeus og Belder for PPE-DE-Gruppen
<P>
om Zimbabwe .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg mener , at beslutningsforslaget om Zimbabwe , som vi sammen har udarbejdet , med rette er et skarpt beslutningsforslag , som vil vre en advarsel for hr . Mugabe .
<P>
P et tidspunkt , hvor der br forberedes demokratiske valg , har Mugabe ikke fundet p noget bedre end at opmuntre til en terroratmosfre i sit land og f den til at gribe om sig overalt , bde p landet og i byerne .
Det er derfor af strste betydning , at valget kan finde sted p en normal mde , og at det internationale samfund fortsat kraftigt opfordrer dertil .
Men intet lader formode , at hr . Mugabe lytter til dette berettigede demokratiske sprgsml fra hans eget land , hvor det allerede ved det sidste valg viste sig , at et potentielt flertal ville have en ndring af styret .
<P>
Hr . Mugabe klamrer sig til magten og finder gode grunde til alle mulige tilladte og frem for alt ikke-tilladte midler dertil .
Sledes skal journalister nu anmode om et arbejdskort for at f lov til at skrive .
Dette strider naturligvis mod ytringsfriheden .
De f endnu mere eller mindre uafhngige avisers trykkerier blev slet i stumper og stykker .
Sledes forhindres det , at der dannes en offentlig mening .
I dag fik jeg programmet fra kvindeorganisationerne , som klager over , at kvinder , som forpligtes til at slge frugten af deres arbejde i marken til en statsinstitution , ikke engang bliver betalt for det eller bliver betalt alt for sent i et land , hvor inflationen udgr 86 % .
<P>
Derfor , hr. formand , er vi fast besluttet p at godkende dette beslutningsforslag af denne grund og af mange andre grunde , der er nvnt i teksten .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , Zimbabwe havde egentlig alle forudstninger for at blive et velstillet og fremgangsrigt land i det sydlige Afrika .
Derfor er det s tragisk at se landet styre lukt imod afgrunden .
Vi har mange gange diskuteret Zimbabwe her i salen , og jeg ved , at det samme har vret tilfldet i de andre institutioner .
Ofte har vi fornemmet et lille glimt af hb og en smule lys for enden af tunnellen .
Og hver gang har vi taget fejl .
Sdan forholder det sig nemlig ikke .
Situationen er alarmerende .
Zimbabwe er et lovlst og konomisk forarmet land , der styres af en diktatorisk gammel hersker , der helt har mistet kontakten med virkeligheden og sit eget folk .
<P>
Robert Mugabe bryder det ene lfte efter det andet til omverdenen .
Det er ikke lykkedes ham at standse de ulovlige landbesttelser eller at indfre en retfrdig jordreform .
Menneskerettighederne krnkes dagligt , og oppositionen chikaneres og forflges p uacceptabel vis .
Styret er gennemkorrupt , og de forestende valg kan ikke kaldes andet end en demokratisk spg , hvor valgstyrere og tilforordnede trues , chikaneres og fngsles .
Ytringsfriheden er meget begrnset .
<P>
Vi br straks afbryde ethvert samarbejde med og bistand til det zimbabwiske regime .
Der br ske en fastfrysning af alle udenlandske aktiver , som besiddes af Mugabe og hans familie .
Jeg vil p det kraftigste opfordre bde Kommissionen og Rdet til at levere en krystalklar fordmmelse af Mugabes regime og markere , at vores og verdenssamfundets tlmodighed er brugt op . Vi skal etablere en bred international koalition og samarbejde med SADC-staterne for at lgge pres p og indfre foranstaltninger imod regimet .
Samtidig er det naturligvis vigtigt at finde mder at sttte oppositionen p .
Der findes nogle f modige mennesker , som med fare for eget liv kmper for demokrati og menneskelig vrdighed .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , det er den anden hastebeslutning om Zimbabwe , som vi har stillet p blot tre mneder .
rsagen er , at vi er meget bekymrede over den fortsatte forvrring af situationen i landet s kort tid fr prsidentvalget .
<P>
I begyndelsen af september var der visse tegn p , at Mugabe muligvis ville bje sig for internationalt pres .
Desvrre er det nu tydeligt , at forpligtelserne fra Abuja var tomme lfter .
Det ser ud til , at Mugabe tror , han kan afgive nogle f lfter , kbe sig lidt ekstra tid , for dernst at fortstte sin undertrykkende politik , mens konomien i det tidligere s velstende Zimbabwe kollapser .
En halv million mennesker er nu p randen af hungersnd .
Oppositionspolitikere frygter for deres liv .
Mugabes foragt for den internationale holdning blev yderligere tydeliggjort , da han trodsede EU-trojkaen , som besgte Harare i slutningen af november .
Vi skal nu vise , at der er alvor bag vores trusler .
I jeblikket tror Mugabe , at han er urrlig og flyver endda til Spanien for at modtage medicinsk behandling .
<P>
Vi foreslr ikke at indfre virkningslse konomiske sanktioner .
Vi ved , at det vil pvirke befolkningen i almindelighed , og vi ved under alle omstndigheder kun alt for godt , hvordan sdanne sanktioner kan omgs .
Vi tilskynder til effektive sanktioner , som rammer Mugabe , hans familie og venner direkte .
Vi skal jeblikkeligt indefryse deres oversiske aktiver og indfre rejseforbud .
Beslutningen om sdanne tiltag br trffes af ministrene p mdet i Laeken i denne weekend .
Beslutningen skal fremg klart p mdet mellem EU og reprsentanter for Zimbabwe i nste uge i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen .
<P>
Hvis Mugabe ikke jeblikkeligt og p synlig vis gennemfrer de tiltag , som det internationale samfund krver , skal EU st klar med effektive sanktioner .
Beslutningen i dag udstikker klare retningslinjer for , hvad der skal gres .
Lad os ikke p nogen mde slre budskabet .
Beslutningen danner grundlaget for en jeblikkelig indsats .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , det er nu den sjette beslutning , siden krisen i Zimbabwe brd ud , og det er den , der er formuleret skarpest .
Vi skal takke Rdet for , at det efter den sidste beslutning nu endelig gr brug af artikel 96 i Cotonou-aftalen .
Vi hber , at kontakterne med Zimbabwe i denne forbindelse frer til noget , selv om det egentlig ikke kan forventes , at den herre interesserer sig for vores foranstaltninger .
Han lader sig tvrtimod vlge til prsidentkandidat af sine egne partifolk i Victoria Falls her i weekenden , og han er i gang med sine forberedelser til at gre dette valg til en farce .
<P>
Dertil hrer bl.a. , at han ikke lngere kun forlanger identitetskort som dokumentation i forbindelse med valgdeltagelse , men ogs opholdsdokumentation .
Det er meget vanskeligt for mange mennesker at tilvejebringe noget sdant .
Han nsker ikke lngere at afholde valg nationwide , i hele landet , men derimod i valgkredsene .
Mennesker , der ikke er indregistreret i de store byer , hvor de arbejder , bliver ndt til at rejse hjem .
Det har de fleste ikke rd til .
Mlet er de facto at udelukke s mange mennesker som muligt fra at deltage i valget , for han ved , at han dermed ogs udelukker et flertal af modstandere fra valget .
I Masningo-provinsen sulter for jeblikket 200.000 mennesker , fordi guvernr Hungwe i de sidste fire uger har forhindret , at fdevarer blive uddelt via ngo ' er .
Guvernren forlanger , at fdevarerne frst skal afleveres hos ham for derefter at blive uddelt via ham .
P den mde hjlper han selvflgelig kun sine egne .
<P>
Lad det ikke lykkes for den herre , lad os i stedet srge for at stoppe hr .
Mugabe i rette tid med mlrettede foranstaltninger . Det opfordrer jeg alle til .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er noget rgerligt at se , hvordan en stivsindet prsident , der ogs har opnet store resultater , systematisk ruinerer sit land med samvittighedslse aktivister fra sit parti og i den forbindelse heller ikke viger tilbage for ddelig vold , fordi han ikke kan affinde sig med risikoen for at miste magten . Jeg deltog ligesom hr .
Gahler i sin tid som valgobservatr ved parlamentsvalget og oplevede selv , at hr . Mugabe og hans klakrer frer landet lukt ud i katastrofen .
<P>
Trods massive forsg p at skrmme vlgerne - og det vil jo gentage sig nu - og trods en massiv forflgelse af oppositionens kandidater , der i en rkke tilflde har fundet sted med dden til flge , har MDC opnet et betydeligt resultat , som entydigt har signaleret over for Mugabe , at et politisk skifte ikke lngere ligger langt vk .
<P>
Nu hvor prsidentvalget er nrt forestende , strammer hr . Mugabe igen volds- og terrorskruen .
Der er intet spor af den genindfrelse af retsregler , som blev bebudet med Abuja-aftalen , tvrtimod .
Med hele tiden nye lovgivningsmssige repressioner , massiv indskrnkning af pressefriheden og trusler mod oppositionen , vedvarende besttelser af farmene og en permanent udhulning af retsreglerne isolerer hr . Mugabe i stadig strre grad sig selv , ogs blandt sine traditionelle allierede i det sydlige Afrika .
Det blev meget tydeligt ved det sidste mde i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU i Bruxelles i oktober .
Disse stater trkkes p grund af den humanitre og konomiske katastrofe i Zimbabwe med i nedgangens malstrm , og det krver yderligere pres at f Robert Mugabe til at ndre kurs og gennemfre prsidentvalget som et frit og fair valg , og til det forml har vi ogs brug for EU-institutionernes sttte .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , prsident Mugabes styre i Zimbabwe fr i dag en meget drlig omtale i den internationale presse , og med god grund .
Mugabe ofrer utallige menneskeliv i ordenes egentlige og overfrte betydning i sine bestrbelser for at bevare magten , idet han ikke skner noget eller nogen .
<P>
Den chokerende nederlandske avisoverskrift for mindre end en uge siden , " Zimbabwe lugter af blodtrst " , dkker srgeligt nok fuldstndig indholdet af korrespondentens artikel i Harare .
Den medflgende vulgre karikaturtegning fra statsavisen i Zimbabwe , The Herald , understreger dette ildevarslende budskab .
Denne karikaturtegning gr Mugabes store udfordrer ved prsidentvalget nste r , Morgan Tsvangirai fra Bevgelsen for Demokratisk Forandring ( MDC ) , til en ren karikatur .
Han fremstilles , som om han blot er Zimbabwes rige hvide landmnds og de vestlige magters spytslikker .
<P>
Den politiske realitet i Zimbabwe ser imidlertid fuldstndig anderledes ud .
Utilslret statsterror mod hvide landmnd , deres sorte managere og landarbejdere og mod politiske modstandere af Mugabes parti , ZANU-PF .
Denne statsterror viser sig i omkring 10 repressionsmetoder : krnkelse af retssystemet , politisering af hr og politi , krnkelse af pressefriheden , besttelser af hvide landmnds jorder , bagvaskelse af uafhngige institutioner ssom Rde Kors , der beskyldes for at fungere som paraplyorganisationer for oppositionen , valgsvindel , aflytning af oppositionens telefonsamtaler , anholdelser og mistnkeliggrelse af medlemmer af oppositionspartiet MDC , vold mod og intimidering af formodede tilhngere af oppositionen og endelig mord p politiske modstandere .
<P>
P denne baggrund , hr. formand , vil jeg indtrngende anmode Kommissionen om under sit planlagte mde med Zimbabwes regeringsreprsentanter i begyndelsen af nste uge frem for alt at g i brechen for disse lokale organisationer , som tager sig af ofrene for den politiske vold i Zimbabwe , og det drejer sig efterhnden om hundredtusindvis af ofre .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Da hr . Mugabe blev valgt som den frste prsident i Zimbabwe for godt 40 r siden , var den afrikanske indlandsstat en rig nation , som brdfdte sin egen befolkning og eksporterede fdevarer til nabolandene .
Omkring 1.000 hvide farmere ejede det meste af landet og producerede fdevarerne og overskuddet .
Efter Zimbabwes uafhngighed medfrte Lancaster House-aftalen mellem kolonimagten Storbritannien og Zimbabwe mulighed for uden produktionstab at omfordele jorden til de sorte familier og yde passende erstatning til de hvide farmere .
<P>
Mugabe har ikke gennemfrt de reformer .
Han har ikke omfordelt jorden til de fattige sorte familier .
Mugabe har siden uafhngigheden haft lang tid til at indfre reelt demokrati , opbygge retsstaten og skabe velstand for alle .
I stedet har han beriget sig selv og sine venner og lagt landets konomi i ruiner .
Han har gjort de fattige endnu fattigere .
Han har truet , udplyndret og bervet de hvide farmere , der producerede s megen rigdom til landet .
<P>
Zimbabwe har brug for frie og retfrdige valg nu .
Mugabe burde ikke have noget at frygte .
Han vil blive dmt p sin indsats .
Hvis han er en statsmand , som Mandela , trder han tilbage med vrdighed og overlader det til en anden fra ZANU-PF at stille op til valget .
Hvis han stadig er katolik , s lytter han til rkebiskop Ncube fra Zimbabwe , som ogs jvnligt frygtlst har fordmt ham . Hr .
Mugabe vil ikke blive husket i Afrika , medmindre han giver sine landsmnd frihed , et liv uden frygt og mulighed for at forbedre deres levevilkr . Jeg har et enkelt budskab til hr .
Mugabe . Vis dig som en afrikansk ldste , og trk dig tilbage til din landsby med vrdighed .
<SPEAKER ID=100 NAME="Nielson">
Hr. formand , artikel 96-konsultationerne bliver ikke nemme at gennemfre , men vi br give dem en chance .
Zimbabwe bekrftede landets deltagelse , men den oprindelige dato for starten p konsultationerne , den 19. december , blev i gr udsat .
Der er ingen forlydender om en ny dato .
Planen er at afholde dem nste mned .
<P>
Det er blevet antydet , at SADC , ACP og OAU ogs bliver inviteret og inddraget i konsultationerne .
Det er godt , fordi den form for drftelser , som vi skal have med Zimbabwe , derved spredes til andre dele af Afrika .
<P>
Konsultationerne fokuserer p sprgsml , som er af betydning for os - menneskerettigheder , demokrati , retsstat , rimelig styreform og den tiltagende vold .
Konsultationerne giver mulighed for at hre regeringens synspunkter og forpligtelser p flgende omrder : politisk vold , valg , pressefrihed , domstolene og ulovlig beslaglggelse af ejendom .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at konsultationerne dkker s godt som alle sprgsmlene i beslutningsforslagene .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at EU ogs vil have en klar holdning til de punkter , som Zimbabwe uundgeligt vil rejse , f.eks. jordreformer , indblanding i landets indre anliggender , pstet sttte til oppositionen og indfrelse af , hvad de kalder " hvide vrdier " .
For at kunne drfte situationen med Zimbabwe er det ndvendigt , at vi ikke er forudindtagede , nr det glder resultatet af konsultationerne , og at vi behandler dem i overensstemmelse med nden i Cotonou-aftalen . Samtidig er det ogs ndvendigt , at vi skaber gensidig tiltro og tillid mellem EU og AVS-landene .
Overholdelse af og respekt for reglerne og nden i konsultationerne er dog ikke ensbetydende med uklarhed og svaghed .
Sdan spiller klaveret ikke !
<P>
Kommissionen er i gang med forberedelserne til valgovervgning .
Regeringen i Zimbabwe har meddelt , at den ikke accepterer observatrer . Den vil kun invitere venner til at observere prsidentvalget .
Udsigterne for EU ' s tilstedevrelse er ikke for gode , men vi kan stable en EU-delegation af valgobservatrer p benene om ndvendigt .
Vi fastholder fleksibiliteten og er klar til at reagere p udviklingen og mulighederne .
<P>
Et hovedkrav vil vre , at ingen international observatrdelegation , det vre sig multilateral eller bilateral , lader sig overtale af Mugabe til kun at sende korttidsobservatrer til selve valgdagen .
Vi skal huske p , at valgdagen sidste r forlb forholdsvis roligt .
Det er klart , at slutspurten i valgkampen frem til selve afstemningen er afgrende for beslutningen om valgprocessens fairness .
Kommissionen mener , at det ndvendigt med mindst en mneds observationstid , og vi forsger at afholde andre fra at sende korttidsobservatrer .
<P>
Kommissionen har foreslet , at EU koncentrerer sin indsats om det parlamentariske SADC-forums normer og standarder , som er i overensstemmelse med FN ' s standarder , der stttes af regeringspartiet ZANU-PF i Zimbabwe .
Der er tegn p , at andre internationale partnere , f.eks. Commonwealth og USA , kan sttte disse standarder , som giver det internationale samfund mulighed for at bedmme , hvorvidt valget er bent og retfrdigt .
<P>
Sidelbende hermed opfordres SADC ' s valgforum og SADC-landenes forum for valgkommissionen til at indg i en ben dialog med myndighederne og de politiske partier i Zimbabwe om forberedelserne til prsidentvalget .
Vi ser et tt samarbejde med SADC om disse valgaktiviteter som en mde at skabe et udgangspunkt p , s vi kan handle , hvis vi ikke kan deltage direkte .
Det er imidlertid den foretrukne mulighed , og Zimbabwe br hilse EU-observatrerne velkommen .
<P>
Kommissionen er fortsat engageret i landet , fordi vi p den ene side ikke nsker at dmme resultatet af konsultationerne p forhnd , og fordi vi samtidig ger sandsynligheden for , at Zimbabwe fejler . Derved presser vi dem yderligere til at samarbejde .
Det er begrundelsen for vores handlinger i jeblikket .
Vi har derfor truffet flgende foranstaltninger : Kommissionen har for nylig sendt en delegation til landet for at vurdere de humanitre behov og sprgsml om levnedsmiddelsikkerhed .
Det gr vi under alle omstndigheder , uanset valgresultatet .
De forelbige resultater viser overraskende nok , at situationen forvrres langsommere end ventet .
<P>
Kommissionen har ogs deltaget i UNDP ' s mission i landet .
Uanset om det lykkes , er det forsget vrd at udve et positivt pres p Zimbabwe ved at gre alt , hvad vi kan , for at fremskynde baggrundsmaterialet for jordreformen .
Som jeg nvnte fr , fastholder Kommissionen sit tilbud om sttte til valgprocessen .
<P>
Vi fortstter med at forberede vores samarbejde under det nye femrige finansieringsforlb , ikke mindst for at vise regeringen i Zimbabwe , hvad de risikerer at miste .
Vi venter med at trffe beslutning om , hvorvidt vi skal underskrive og gennemfre landestrategien for Zimbabwe , til efter konsultationerne .
Hvorvidt vi skal underskrive eller ej er et vsentligt sprgsml i mange sager , og her er det ganske tydeligt , at vi nsker konsultationerne afsluttet , fr vi gr videre .
Dog vil manglende forberedelse antyde en mangel p respekt for hele planlgningsprocessen inden for rammerne af Cotonou-aftalen .
<P>
Den regionale dimension er vsentlig .
Det ser ud til , at der er stigende bekymring blandt Zimbabwes nabolande over forvrringen af situationen og de eventuelle store og alvorlige konsekvenser for landet og hele regionen .
Derfor har vi taget initiativ til at bevare en tt kontakt til SADC og Nigeria i lyset af artikel 96-konsultationerne .
Faktisk er det frste gang , at starten p disse konsultationer har involveret en henvisning til brugen af partnere i regionen .
Rdet ( almindelige anliggender ) godkendte fremgangsmden , som sikrer et tt samarbejde og komplementaritet med SADC og Abuja-processen .
<P>
Kommissionen og formandskabet er p denne baggrund get videre med en rkke uformelle udvekslinger med SADC og Nigeria .
Vi har bemrket , at disse afrikanske partnere allerede lgger et effektivt flles pres p Mugabe , s krisen kan lses .
Den nye afrikanske fremgangsmde i forbindelse med ejendomsretten br hilses velkommen isr i lyset af den negative effekt , som den vedvarende krise i Zimbabwe har p nabolandene .
Jeg m tilst , at udsigterne ikke er lyse .
Her ved starten p konsultationerne ser det virkelig ikke godt ud .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Fragmentationsbomber
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0765 / 2001 af Sakellariou , Wiersma og van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0775 / 2001 af Brie , Frahm , Eriksson , Korakas , Figueiredo , Marset Campos , Papayannakis , Boudjenah og Seppnen for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0782 / 2001 af McKenna , Maes , Schroedter , Lucas og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0789 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen
<P>
om fragmentationsbomber .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil begynde mit indlg med at give udtryk for , hvilken afsky denne krig i Afghanistan og enhver anden krig fr mig til at fle .
Vi har altid udtalt os meget klart imod Taleban-styret og de foranstaltninger , det traf imod befolkningen og navnlig imod kvindernes rettigheder .
Men vi er ogs imod , at tusindvis af uskyldige civile i Afghanistan dr .
<P>
I dag taler vi om et vben , der bruges i Afghanistan , og som er blandt dem , der blev rejst tvivl om i De Forenede Nationers konvention fra 1980 . Et vben , som ogs i dag diskuteres p den konference , der afholdes i Genve .
Et vben , som sammen med personelminer er skyld i , at store omrder af vores planet er ubeboelige .
<P>
Hr. formand , jeg synes , dette vben uden videre burde forbydes .
Selv afsnit fire i denne beslutning , hvor der str , at der skal sikres mekanismer for strre trovrdighed , frastder mig .
Jeg tror ikke , der er nogen her i plenarforsamlingen , hr. formand , der har givet s godt udtryk for , hvilken afsky enhver krig skaber , som vores seneste modtager af Sakharovprisen , israeleren Nurit Peled-Elhanan , gjorde her i gr .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , fragmenteringsbomber hrer , det ved vi alle , til de mest ondskabsfulde af de konventionelle vben , som mennesker nogensinde har opfundet .
Civilbefolkningen og hjlpere bliver i revis efter konfliktens afslutning ofre for disse bomber .
Fredslsninger kan ofte ikke gennemfres , fordi resterne blokerer hele omrder .
Flygtninge kan ikke vende tilbage , fordi omrderne ikke lngere er beboelige .
Det er grundene til , at vores gruppe tilslutter sig redegrelserne fra Parlamentets formand og p det skarpeste fordmmer den amerikanske hrs brug af fragmenteringsbomber i Afghanistan .
<P>
Dette bombardement vil i revis vre en hindring for at gennemfre en fredslsning og for den konomiske udvikling i Afghanistan .
Det er efter min mening uforsvarligt , at bombardementet fortsttes i dag , og jeg opfordrer USA til langt om lnge at indstille bombardementet .
Jeg vil ogs gerne opfordre alle stater , navnlig dem , der har undertegnet FN ' s konvention om konventionelle vben , til at gennemfre et omgende moratorium p deres nste konference og erklre et endegyldigt forbud mod anvendelse , produktion og videregivelse af disse vben .
Jeg opfordrer Kommissionen og Rdet til i deres forhandlinger med USA at presse p for , at landet tilslutter sig dette forbud mod fragmenteringsbomber .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Jeg vil gerne kort henvise til kommissrens redegrelse om Zimbabwe , som jeg kraftigt bifalder .
Vi har udskudt Cotonou-forhandlingerne , og vi har virkelig brug for at faststte en dato for , hvornr de skal gennemfres .
I modsat fald forudser jeg , at Mugabe blot forstter med at udskyde dem , indtil der overhovedet ingenting sker .
Jeg foreslr , at vi faststter en dato , f.eks. den 12. januar , hvorefter vi , hvis der ikke er sket noget inden da , gennemfrer de kraftige tiltag , som er blevet foreslet .
<P>
Jeg vil nu g videre til sprgsmlet om fragmentationsbomber . Jeg m tilst , at jeg har vret en af de frende aktivister i sttten til kampagnen for at forbyde personelminer , fordi vores vbnede styrker anerkender , at deres begrnsede militre effekt langt overgs af den fare , de udgr for civilbefolkningen , ofte mange r efter at en konflikt er lst .
Der er andre vbensystemer , som kan bruges i stedet for personelminer , med samme effekt , men uden samme farer .
Der findes dem , som er involveret i minerydning , der kan bevidne , at en stor del af det farlige materiel , de stder p , er ueksploderet ammunition af forskellig slags snarere end personelminer . I visse tilflde omfatter ammunitionen ueksploderede smbomber fra fragmentationsbomber .
<P>
Jeg skal sige , at fragmentationsbomber ikke er personelminer , og det er en fejl at blande de to sprgsml sammen .
Mens jeg sttter , at denne udlagte og spredte ammunition udstyres med selvdestruerings- og neutraliseringsmekanismer , er det srdeles uklogt at insistere p et forbud , indtil vores vbnede styrker er overbevist om , at deres indsats ikke svkkes , eller at de er udstyret med andre lige s effektive vben .
Vi skal g forsigtigt frem og vre opmrksom p det , jeg kalder " forbudsuhyret " .
Ellers slrer vi bare fokus for vores tiltag over for systemer som personelminer og den brede sttte , som den slags kampagner tiltrkker .
<P>
Der er visse elementer i beslutningen , som jeg sttter , men jeg er betnkelig ved visse af dens centrale elementer .
Derfor er jeg tilbjelig til at afst fra at stemme .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i en international konvention om beskyttelse af ofre i internationale vbnede konflikter str der , at det er forbudt at anvende vben , projektiler , materiale og metoder til krigsfrelse , der kan forrsage undvendige kvstelser og lidelser .
Det var teori .
Praksis er noget andet .
Nu findes der desvrre onde mennesker i denne verden , der er skrupellse i deres beslutninger om at anvende vold , og som er skrupellse i deres valg af vben .
Men der findes ogs mennesker , der af gode grunde - for at begrnse og forhindre vold og terror - griber , ja , bliver ndt til at gribe til vben , ud fra overvejelser , der absolut er i overensstemmelse med menneskerettighederne .
Det er sdanne mennesker , vi appellerer til : Hvis man , ogs med et godt forml for je , m gribe til vben , s skal det ikke vre vben , der , som der str i denne tekst , forrsager undvendige kvstelser og lidelser .
I s fald skal der tilstrbes en forbindelse til vores varige og i vid udstrkning - ikke fuldstndigt , men i vid udstrkning - vellykkede bekmpelse af landminer , fordi ogs disse er af vbenlignende karakter .
Efter min mening br vi ogs give klart udtryk for vores holdning p dette omrde .
<P>
Det er muligt , at der findes nogle tekniske muligheder , som man kan gre brug af for at forhindre disse kvstelser og disse undvendige lidelser .
Men som minimum m der indtil da vre et moratorium , og det er det , vi giver udtryk for i dag .
Vi beklager ogs , at disse vben anvendes , ikke mindst i Afghanistan .
Men hvad der er mere afgrende , er fremtidsperspektivet , og at EU klart og tydeligt gr ind for et sdant moratorium for at - for nu at gentage det - forhindre undvendige kvstelser og lidelser .
Det ml m Europa ogs bekende sig entydigt til .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi har stillet min gruppe frit under afstemningen , og jeg er en af dem , der sttter beslutningen , og som ogs er en stor tilhnger af moratoriet .
Netop i denne krig skal vi passe meget p .
Vi bekmper et terrorregime , men vi risikerer , at vi ikke har forberedt freden , og at vi er get ind i denne konflikt uden at have et klart fredsprogram og nogle klare perspektiver .
Vi er modstandere af den ddsstraf , som talebanerne har anvendt , og giver udtryk for det via store amerikanske sendere , der med stor fryd transmitterer henrettelser .
<P>
Vi er modstandere af Taleban-styrets kvindehad og fortier de voldtgter , som har fundet sted i stor stil fra den skaldte Nordlige Alliances side , en meget dubis alliance .
Sdan forholder det sig ogs i denne sag . Vi skal naturligvis helt klart anvende vbensystemer for at opn en vellykket afslutning p krigen i Afghanistan .
Men samtidig handler det om at skne civilbefolkningen i videst muligt omfang for at forhindre en yderligere eskalation af krigen i verden og ogs en yderligere eskalation af vbensystemerne - netop i en tid , hvor flere og flere politikere , ogs forhenvrende pacifister , pludselig begynder at tnke i krigsbaner igen og at acceptere krig som et politisk middel .
<P>
Det m nogle gange vre det sidste middel , men jeg er alligevel bekymret over , hvor letfrdigt man nu omgs med tanken om krig .
Netop i en sdan tid er det ndvendigt at forbyde sdanne vbensystemer og isr at styrke international ret .
Vi har en international koalition mod terror , men hvis det ikke lykkes at udmnte dette i en styrkelse af den internationale FN-ret , risikerer vi , at der dannes andre konstellationer , som vi absolut ikke nsker .
Derfor vil jeg gentage : ja til bekmpelse af terroren , men formlet skal vre en styrkelse af den internationale ret , forbud mod - det er ogs et aktuelt tema - atomare , men ogs biologiske og kemiske vben . Her henvender vi os til USA .
Det er naturligvis meget vigtigt , at der erklres et forbud mod disse fragmenteringsbomber , som efter vores mening er et krigsmiddel , som truer civilbefolkningen i en ikke-forsvarlig grad .
De , der ved , hvordan skaderne p Balkan eller i Kosovo ser ud , her isr p grund af den jugoslaviske hrs mineudlgning - det skal ogs siges - forstr , at det under alle omstndigheder er ndvendigt at bevare perspektivet her .
<SPEAKER ID=108 NAME="Nielson">
Kommissionen deler Parlamentets bekymring over de humanitre , konomiske og sociale problemer , som forskellig ueksploderet ammunition , herunder fragmentationsbomber , forrsager , samt over de srlige problemer i forbindelse med rydningen af forurenede omrder .
<P>
En rkke undersgelser af fragmentationsbomber viser , at ikke mindre end 10 % af de nedkastede fragmentationsbomber ikke eksploderer ved nedslag , og at de resterende ueksploderede bomber har nogenlunde samme effekt som personelminer .
De udlses ogs af offeret og forrsager ddbringende eller invaliderende skader , der er lige s alvorlige som skaderne fra landminer .
<P>
Kommissionen har noteret sig forslaget fra Den Internationale Rde Kors Komit om at se p de problemer i forbindelse med fragmentationsbomber og andet eksplosivt krigsmateriel , som blev fremlagt p konferencen vedrrende revision af FN-konventionen om forbud mod eller begrnsning af anvendelsen af visse konventionelle vben .
<P>
EU er i store trk enige i denne fremgangsmde .
P revisionskonferencen i Genve den 11.-21. december 2001 fremlgger EU en flles holdning til sprgsmlet om ueksploderet krigsmateriel og opfordrer til konkrete tiltag p dette omrde inden for rammerne af konventionen om konventionelle vben .
Med dette i tankerne har vi rettet diplomatiske henvendelser for at bane vejen for et vellykket resultat af mdet i Genve .
Parlamentets initiativ kommer sledes p det helt rigtige tidspunkt .
Kommissionen vil nje flge udviklingen p revisionskonferencen for konventionen om konventionelle vben .
<P>
P det operationelle plan yder Kommissionen allerede indirekte , men hndgribelige bidrag til begrnsningen af truslen fra fragmentationsbomber og anden ueksploderet ammunition gennem det juridiske instrument og budgetinstrumentet i forordningen om personelminer .
Minerydning , som udfres i henhold til forordningen , omfatter de facto-rydning af anden ueksploderet ammunition .
Vi er allerede involveret i sdanne strre rydningsaktiviteter i lande som Laos og Forbundsrepublikken Jugoslavien og Kosovo , hvor problemet med personelminer helt tydeligt er forbundet med forureningen fra ueksploderet ammunition .
Minerydning stttes ogs via den ECHO-finansierede humanitre bistand i mange lande og som en del af udviklingsaktiviteterne , nr der i en rkke lande gennemfres ECHO-finansierede genopbygningsarbejder , eller der bygges veje osv .
<P>
For en uge siden var jeg selv vidne til minerydning i Kabul , som finansieres af ECHO .
Vi har gennem to organisationer ansat mellem 1.500 og 2.000 lokale afghanere , som udelukkende beskftiger sig med minerydning .
Vi fulgte afmrkede stier i omrder , hvor jeg talte 30-40 nye ueksploderede fragmentationsbomber .
De ligger ikke ndvendigvis p jordoverfladen .
Hvis en nrliggende fragmentationsbombe eksploderer , kan den begrave andre , som s i praksis omdannes til personelminer .
De har tre funktioner : panserindtrngningsevne , spredning af metalfragmenter fra metalhylstret og brandstiftelse .
<P>
Det var en meget makaber oplevelse , men det glder mig meget , at vi i allerhjeste grad er med til at finansiere disse aktiviteter .
Det er uden tvivl en hovedprioritet i den nuvrende situation , hvor vi arbejder p at gre det sikkert for flygtningene at vende hjem .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=12>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Kvinder i Afghanistan - B5-0763 / 2001 af Crowley for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0766 / 2001 af Grner , Theorin , van den Berg og Izquierdo Rojo for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0776 / 2001 af Fraisse , Eriksson , Morgantini , Gonzlez lvarez , Ainardi , Figueiredo og Uca for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0784 / 2001 af Jillian Evans , Hautala , Srensen , Breyer , Isler Bguin , Buitenweg , Auroi og Schroedter for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0790 / 2001 af Dybkjr , Malmstrm og van den Bos for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0802 / 2001 af Thomas Mann , Banotti , Maij-Weggen , De Sarnez , Avils Perea , Kratsa-Tsagaropoulou og Tannock for PPE-DE-Gruppen .
<P>
Indonesien
<P>
B5-0762 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen ;
<P>
B5-0767 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0783 / 2001 af McKenna og Lagendijk for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0791 / 2001 af Maaten for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0798 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0803 / 2001 af Maij-Weggen , Deva og Posselt for PPE-DE-Gruppen .
<P>
Flygtningetragedien i Irland- B5-0777 / 2001 af Boudjenah , Morgantini , Frahm , Korakas , Herman Schmid , Miranda og Papayannakis for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0796 / 2001 af Andrews for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0800 / 2001 af Terrn i Cus , De Rossa og Karamanou for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0805 / 2001 af Doyle for PPE-DE-Gruppen .
<P>
Togo- B5-0760 / 2001 af Pasqua for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0768 / 2001 af Carlotti og van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0778 / 2001 af Morgantini , Sylla , Cossutta , Marset Campos og Sjstedt for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0786 / 2001 af Rod og Maes for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0793 / 2001 af van den Bos og Dybkjr for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0804 / 2001 af Schwaiger , Maij-Weggen , Van Hecke , van Velzen og Posselt for PPE-DE-Gruppen .
<P>
Aung San Suu Kyi og Leyla Zana- B5-0769 / 2001 af van den Berg og Swoboda for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0779 / 2001 af Vinci , Uca , Ainardi , Figueiredo , Eriksson , Frahm og Seppnen for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0792 / 2001 af Malmstrm for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0797 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0806 / 2001 af Maij-Weggen , Lamassoure og Van Orden for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0809 / 2001 af Cohn-Bendit , Maes , Wuori og Frassoni for Verts / ALE-Gruppen .
<P>
Kvinder i Afghanistan
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , hr. kommissr , uden kvindernes deltagelse kan der ikke opns varig fred i Afghanistan .
Det var det vigtigste budskab p det afghanske kvindetopmde den 5. og 6. december i Bruxelles , der var blevet indkaldt til med sttte fra EU .
Ca . 50 frende kvindelige reprsentanter for alle samfundsgrupper i landet deltog i topmdet med det ml at lade de afghanske kvinders stemme lyde i den lbende internationale politiske debat .
Vi bifalder , at FN-Afghanistan-konferencen , der fandt sted p samme tid i Bonn , besluttede at udpege mindst to kvinder til overgangsregeringen , herunder en kvinde som stedfortrdende premierminister .
Vi har helt sikkert bidraget hertil med topmdet i Bruxelles .
De kan regne med vores sttte , men der skal ske noget mere .
Vi presser p for , at kvinder fr gode muligheder som kandidater ved fremtidige valg p alle politiske niveauer , og at de ogs bliver valgt .
Det vil sige , at de nu har brug for sttte og konkret hjlp i et srligt demokratiprogram .
<P>
Ved alle kommende forhandlinger skal det sikres , at de afghanske kvinder integreres fuldt ud i bestrbelserne p at opn en lsning p konflikten og i de vedvarende fredsforhandlinger .
Den aktuelle opmrksomhed fra verdens offentlighed og medierne skal benyttes til at etablere nye strukturer og sikre , at de afghanske kvinder bliver hrt .
Min gruppe vil p samme mde som i 1998 benytte kvindernes internationale kampdag i 2002 til at opretholde blgen af sttte for at undg en humanitr katastrofe .
<P>
For os kvindelige socialdemokrater , der i revis har gjort opmrksom p den frygtelige situation for kvinderne i Taleban-staten , lyder devisen nu : intet projekt for Afghanistans fremtid og ingen politisk enighed kan accepteres uden fuldstndig deltagelse fra kvindernes side .
Vi krver , at der nedsttes en gruppe af kvindelige afghanske ledere , der koordinerer den internationale sttte , og en tilsvarende kontaktperson for EU-bistanden .
Afghanistans kvinder og piger har mttet lide under 20 rs krig og under den stadige krnkelse af menneskerettighederne .
Men de blev dog ikke dmt til tavshed af den grund .
Afghanske organisationer som RAWA har arbejdet hrdt og kmpet mod Taleban-staten .
<P>
Det er ikke til at forudse , om det bliver vsentlig bedre med Den Nordlige Alliance . Derfor m vi i dag sttte RAWA ' s mod og hrdnakkethed .
I morges skabte vi de budgetmssige forudstninger for , at ngo ' er som netop RAWA kan blive stttet .
Men vi har brug for udholdenhed og engagerede kvinder , der sikrer , at der skabes fred , frihed og lighed for kvinderne i Afghanistan .
Vi m ikke mindske vores bestrbelser , fr kvindernes rettigheder respekteres fuldt ud som menneskerettigheder i den kommende forfatning .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi kommer faktisk fra den samme verden som de afghanske kvinder .
<P>
Jeg vil gerne minde om deres erklring af 28. juni 2000 fra Dushanbe om de afghanske kvinders grundlggende rettigheder .
Det var aktrer , ikke kun ofre .
Lige som fru Grner vil jeg gerne minde om de afghanske kvinders topmde , som sluttede i sidste uge , den 6. december 2001 , og som mundede ud i en erklring , som det er vigtigt at kende .
I denne erklring hedder det , at det er nu , de afghanske kvinder vil have deres rettigheder , det er ikke i morgen , det er ikke bagefter .
Man har givet dem alle disse rettigheder tilbage , og man skal derfor genetablere dem nu .
<P>
Det er derfor , jeg har fremlagt et ndringsforslag , som jeg vil bede Dem om at vedtage , og som krver , at denne genetablering ivrksttes hurtigst muligt .
<P>
Man skal give dem mulighed for at bevge sig , uddanne sig , passe p sig selv , for vi er i virkeligheden en smule bekymrede , vi kvinder , som kommer fra den samme verden som dem .
Vi er en smule bekymrede , og vi krver agtpgivenhed , bde af de europiske institutioner og af FN ' s institutioner .
Beslutningens artikel 5 krver , at FN i srlig grad tager sig af denne indfrelse af ligestilling mellem mnd og kvinder i Afghanistan , for sidstnvnte har i bund og grund vret symbol p mange ting .
De har vret symbol p undertrykkelsen , men ogs p sult .
For seks mneder siden , da vi talte om situationen i Afghanistan , var de symbol p delggelse af buddhaerne i Bamyan og endda p deres egen undertrykkelse .
Det drejer sig derfor ikke om at smide dette symbol vk efter brug .
Det drejer sig om at sikre , at alle kvinder kan genfinde deres rettigheder , og for dem , der mener , at de kan sls som aktrer og reprsentanter for folket som helhed , om at tage del i landets ledelse .
<P>
Det er aktrer , og vi kommer fra den samme verden .
Jeg mener , at den frihed til at bevge sig , som de krver , den habeas corpus , som de krver , er den samme som de vestlige kvinders , og ud fra det synspunkt skal vi ikke skelne .
Der er derfor ikke et emne , som er mindre vigtigt end andre , men et eneste emne , hvis respekt jeg anmoder Dem om som institution , om muligt , at sikre , for vi er ikke sikre p , at i morgen bliver bedre end i gr for de kvinder , der befinder sig derovre .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissr , til det , som mine kolleger tidligere har sagt , vil jeg tilfje , at det er dejligt at se den glde , som de afghanske kvinder viser .
Vi er imidlertid ogs bekymrede over den rdsel , der samtidig hersker .
De afghanske kvinder har gode grunde til at vre bange . Vi ved nemlig , at ogs Den Nordlige Alliance har beget forbrydelser ssom tvangsgteskab .
<P>
Det er vigtigt , at kvinder og brn overlever vinteren .
Det er samtidig vigtigt at g videre med de tidligere omtalte foranstaltninger : fuld adgang til uddannelse og sundhedspleje for kvinder og unge piger .
Vi skal straks g ud fra en retsbaseret approach .
De afghanske kvinder skal ikke vre ndt til at tigge om retten til uddannelse som en nde , men have den som en rettighed .
P den mde opnr de den vrdighed og fr den uddannelse , som de behver .
<P>
Vi skal ogs remrke penge , men p dette omrde er der brug for etnisk ligestilling mellem de forskellige grupper .
Vi glder os over resultaterne af Bonn-konferencen , men arbejdet skal fortsttes .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede hr. kommissr Nielsons opmrksomhed p den srberetning , som min forgnger , Elisabeth Rehn , har udarbejdet om FN ' s fredsbevarende virke , og bede ham bemrke , at der krves en indsats med hensyn til de fredsbevarende styrkers mde at behandle kvinder p .
Der er brug for kvinder i de fredsbevarende styrker , og der er brug for viden om , hvordan man behandler voldsramte kvinder .
Jeg hber , at FN vil sttte det forslag , som Elisabeth Rehn har fremsat i sin beretning til Kofi Annan .
<P>
Der er ogs brug for at afklare skyldssprgsml , det vil sige , hvem der er skyldig i hvad .
Det er den eneste mde at helbrede p .
P dette omrde tror jeg , at der findes mange internationale erfaringer , som vi kan udnytte .
<P>
Sidst men ikke mindst har jeg en relativt alvorlig bn til hr. kommissr Nielson .
Der er ogs brug for minehunde ! Minehunde er meget vigtige ved rydning i al denne delggelse .
Jeg hber , at EU ogs kan yde sttte p dette omrde .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , sidste onsdag mundede den internationale Afghanistan-konference p Petersberg i Bonn ud i nogle virkelig gode resultater .
To kvinder kommer til at indg i den 29 personer store overgangsregering .
Det er et grundlggende vigtigt budskab og et frste skridt hen imod samfundsmssig anerkendelse .
Med den snarlige afslutning p rdslerne under talebanerne og deres middelalderlige regime fr den brutale undertrykkelse af kvindernes rettigheder ogs en ende .
<P>
De var de primre ofre for de selvudnvnte hellige krigeres kaste .
De blev ngtet skolegang , det samme glder for uddannelse , adgang til arbejdsmarkedet og enhver form for medbestemmelsesret .
De blev udelukket fra offentligheden .
Det srgelige resultat er , at kun 5 % af alle kvinder og piger kan lse og skrive .
<P>
Fremover vil kvinder skridt for skridt erobre lige muligheder , hvad angr adgang til arbejdspladser , lgebehandling og valgret .
De har brug for at vre til stede og blive hrt i parlamentet og regeringen .
Jeg er overbevist om , at det vil lykkes dem at opbygge deres egne organisationer for at f indflydelse p de konomiske og sociale beslutningsprocesser .
De vil uopholdeligt sge at finde deres nye identitet , men det krver udholdenhed , og her m vi sttte dem .
<P>
Jeg hber , at de kvinder , vi rede den 8. marts 1998 med vores kampagne " En blomst for Kabuls kvinder " , kan vende tilbage til deres arbejde , som lger , lrere , professorer , ledere .
P PPE-DE-Gruppens vegne og som medlem af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder sttter jeg forslaget om at udnvne den 8. marts nste r til de afghanske kvinders dag .
<P>
EU har alene i de sidste 10 r stttet Afghanistan med 400 millioner euro .
Vores penge skal fremover i strre udstrkning g til programmer og aktioner til fordel for kvinderne .
Med henblik p genopbygningen opfordrer vi ogs Afghanistans nabostater til at deltage aktivt i denne proces .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , jeg har medvirket til at udarbejde dette beslutningsforslag , og jeg er stolt af , at jeg i juni i r her i Parlamentet talte imod Taleban-styrets brutalitet og middelalderlignende obskurante politikker , da de valgte at delgge de smukke buddhistiske love i Bamyan .
Dette skete , lang tid fr de og deres tragiske land kom i verdens fokus den 11. september , da alle blev klar over Talebans forbindelse til gerningsmndene bag angrebet p USA .
<P>
Afghanistan str nu ved en historisk skillevej .
Som britisk parlamentsmedlem er jeg stolt af de modige britiske troppers hjlp til USA med at befri Afghanistan fra de tyranniske ledere og srge for , at de ikke lngere kan gemme internationale terrorister , der har sat sig som ml at delgge vestlige vrdier , herunder kvinders rettigheder .
Jeg hylder isr dem , som er blevet sret under aktionen , og hber , at antallet af srede ikke bliver strre , da Det Forenede Kongerige skal udgre en stor del af FN ' s fredsbevarende styrke .
<P>
For to uger siden blev jeg inviteret til at mde en reprsentant for den revolutionre forening af afghanske kvinder , og jeg , som er konservativ , stejlede straks over titlen " revolutionr " .
Efter mdet besluttede jeg dog , at mine vestlige holdninger til kvinders sociale og politiske rettigheder uden tvivl i Afghanistan betragtes som revolutionre af de gamle mujahedinske vogtere , f.eks. prsident Rabbani .
Jeg bifalder , at to kvinder er med til at forme overgangsregeringen , og jeg hber , at den nye generation af yngre , progressive og moderne politiske ledere er i stand til at stte en ny dagsorden , der er er baseret p ligestilling og politiske og sociale rettigheder , som er omfattet af deres internationale traktatforpligtelser . Endvidere hber jeg , at de ophrer med at betragte kvinder som nogle , der udelukkende spiller en konomisk og forplantningsmssig rolle , og krve , at de skal g i burka , s de er usynlige .
I 1960 ' erne og 1970 ' erne var kvinder anerkendt af Kong Muhammed Zahir Shah som fuldgyldige medlemmer af samfundet i deres erhverv , videregende uddannelse og politik .
Jeg hber , at Afghanistan igen kan vende tilbage til denne form for moderat verdslig regering og udnytte det enorme talent hos mere end 50 % af landets befolkning .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , Saudi-Arabien er ikke en trovrdig garant for sikring af afghanske kvinder .
Saudi-Arabien er et af de tre eneste lande , som officielt sttter Taleban-styret .
Landet har fremmet og finansielt stttet de islamiske fundamentalister , og det krnker alvorligt kvindernes menneskerettigheder .
<P>
Hr. formand , med Saudi-Arabiens tradition for manglende respekt for kvinder er det s sammenhngende , at dette land p det afholdte mde i Washington den 20. november udpegedes til at deltage i den gruppe , som skal styre genopbygningen af Afghanistan ?
<P>
Hr. formand , nu begynder en periode fuld af forhbning for Afghanistan , og det er ndvendigt , at kvindernes hrde levevilkr begynder at ndres .
Vi har brug for en hasteforanstaltningsplan for at igangstte genopbygningen og sl ind p en vej mod fred og fremgang .
Vi har brug for , at EU bliver involveret s direkte som muligt i at bringe orden i fordelingen af den humanitre bistand og i at gennemfre hasteforanstaltninger og skabe strukturer , sledes at piger og kvinder kan undervises og f adgang til sundhedsvsenet .
<P>
Som en sidste henstilling , hr. formand , er det ndvendigt , at vi husker p de kvindeorganisationer , som gjorde modstand mod Taleban-styret , som RAWA . Og det er disse kvindeorganisationer , der nu br spille en afgrende rolle , sledes at genopbygningen forlber med kvinderne og for kvinderne .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
" Jeg bliver ved med at se dde . Vores land er en kirkegrd .
Vi fortstter modstanden for at befri os fra terrorismen , fra krigsherrerne og ogs fra USA , som har skabt Bin Laden og talebanerne , og som for at bekmpe dem og drbe dem ogs bombarderer os . "
<P>
Fatima taler i telefon til mig fra Kabul . Hun er ikke flygtning , med en af lederne af RAWA .
Hun siger , at der igen er kommet folk p gaderne i Kabul , markederne bugner af varer , men der mangler penge , enkerne er stadig henvist til velgrenhed , og brnene gr rundt og leder i skraldebunker .
Frygten hersker stadig overalt .
Nogle kvinder har lftet burkaen eller taget den af , nogle mnd har barberet sig , musikken spiller igen , men folk er bange for straf og hvnaktioner .
Derfor , siger Fatima - og jeg er enig med hende - burde der vre en FN-styrke uden russere , amerikanere og englndere , men med kontingenter fra andre lande - en multietnisk og multireligis styrke , som kan arbejde p at afvbne de militre grupper .
<P>
Alle taler om de afghanske kvinders rettigheder .
Det er udmrket , bare kvinderne ikke endnu en gang bliver brugt til at legitimere krigshandlinger .
I revis har afghanske og ogs europiske kvinder afslret den undertrykkelse og vold , der kendetegnede Taleban-styret , for et Vesten , som vendte det dve re til .
Krigen er ikke slut , og vi kan ikke blot lade som om , den er overstet , og njes med at tale om fremtid og genopbygning .
Der er taget vigtige skridt til at sikre , at der er kvinder til stede i regeringen , men det er ikke tilstrkkeligt , og det er ikke slut .
Vi skal sttte de demokratiske kvinder , som har en ikke-religis vision om forfatningen , og som , samtidig med at de fastholder deres egen identitet , arbejder p tvrs af etniske grnser og stammeskel .
<P>
Mange af os har holdt mder med dem , og som andre parlamentsmedlemmer har omtalt , har vi sammen formuleret nogle krav , samtidig med at vi har gjort vores ansvar klart .
Minerne , som snderriver mennesker , er fremstillet p fabrikker i Vesten , klyngebomber , som der er kastet tusinder af i disse dage , og som ikke er eksploderet endnu , er fremstillet i vores fabrikker , de perverse patenter p miner af form som sommerfugle og dukker er vores , de fikse gule klyngebomber , der har samme farve som de sm poser med mad , som er nedkastet fra fly , er vores .
<P>
Vi er bundet til at g samme vej som de afghanske kvinder , vejen mod frihed og retfrdighed for alle uanset kn .
Den beslutning , vi stemmer om i dag , og Fraisse-ndringsforslaget skal blive til mere end ord trykt p papir , det skal blive til praksis og virkelighed .
<SPEAKER ID=118 NAME="Nielson">
Selv fr Taleban-styret kom til magten i Afghanistan i 1995-1996 var EU opmrksom p kvindernes drlige situation og status i det afghanske samfund .
Dette blev imdeget i form af hjlpeprogrammer , som vi finansierede p davrende tidspunkt , og som primrt var fokuseret p sundhedspleje , uddannelse og jobmuligheder til kvinder .
<P>
Da Taleban-styret kom til magten i Kabul i 1996 , vedtog EU en flles holdning om Afghanistan .
Den flles holdning blev fornyet rligt og har som et af sine klare ml at fremme respekten for international ret og menneskerettigheder , herunder kvinders og brns rettigheder .
Derudover forpligter EU sig i den flles holdning til at sttte hjlpeprogrammer , som integrerer knssprgsml og aktivt sger at fremme ligestillingen , fred og menneskerettigheder .
<P>
Som flge heraf fortsatte Kommissionen med at finansiere programmer , som ydede sundhedspleje og uddannelse til kvinder og piger og jobmuligheder og uddannelse til kvinder , gennem de ECHO-finansierede programmer og gennem budgettet til sttte for hjemstedsfordrevne , selv under Taleban-perioden .
Jeg mdte mange af disse kvinder og mnd i Kabul i sidste uge .
Det fik mig til at tale om dem , som jeg kalder de " andre afghanere " .
Vi kender alle krigsherrernes Afghanistan .
Men der findes ogs et andet Afghanistan .
Der er ogs fortalere for fred og barmhjertighed .
Mange af disse arbejder i EU-finansierede projekter , hvilket de ogs gjorde under Taleban-styret og er fortsat med efter den 11. september .
<P>
I et ECHO-stttet projekt for srbare brn mdte jeg nogle piger , som fik undervisning i lsning og skrivning . Jeg spurgte dem , hvor mange der ville vre hjemmegende , nr de blev voksne .
Kun nogle f rakte tvende hnden op .
S spurgte jeg , hvor mange der ville vre skolelrere eller lger .
Alle rakte hnden op - de ville alle sammen gerne gre noget .
Det var et rart jeblik , og deres kvindelige lrer var stolt .
<P>
Et andet projekt beskftigede en kvinde , som lavede tpper til flygtningeprojekter .
Hun var alene , hendes mand var dd i striden , og da Taleban-styret kom til magten , blev hun ndt til at stoppe med at arbejde som kranfrer i byggeindustrien .
Hun har 10 brn , og hendes hjem blev brugt .
De sad p gulvet og syede disse tpper , og det var en meget behagelig oplevelse .
Da vi skulle af sted , kunne jeg ikke lade vre med at give hende et knus for at udtrykke mine flelser , hvilket tydeligvis ikke er politisk korrekt , da naboerne kunne se det , eller i det hele taget .
Men hun hndterede det pnt , og jeg var ganske glad for at vre en del af et civiliseret og hyggeligt mde mellem kulturer i Kabuls centrum .
<P>
Nu befinder vi os heldigvis i tiden efter Taleban-styret .
Nu er ndringer mulige , og vi hber , at resultaterne fra Bonn den 5. december baner vejen for store forbedringer for de afghanske kvinder og piger .
Der var kvinder med i delegationerne i Bonn , og der vil vre kvinder i overgangsregeringen .
Overgangsaftalen indeholder en rkke specifikke henvisninger til kvinders garanterede deltagelse i de nste faser i den politiske proces - Loya Jirga og overgangsregeringen .
FN , som spiller en forfatningsmssig rolle , der anerkendes i overgangsaftalen , frer tilsyn med dette og overvger overgangsmyndigheden og Loya Jirgas tilbagevenden . FN skal ligeledes srge for udarbejdelsen og gennemfrelsen af et menneskerettighedsprogram for at fremme overholdelsen af og forstelsen for menneskerettigheder i Afghanistan .
<P>
Kommissionen er i jeblikket i frd med at behandle nye ekstra hjlpeprogrammer til en vrdi af 28,5 millioner euro , som gennemfres i de kommende uger , til ndhjlp og hjlp til hjemstedsfordrevne .
Kn vil selvflgelig vre enten et specifikt eller horisontalt emne i alle disse programmer .
<P>
ECHO er allerede til stede i Kabul , og vi indvier formelt et ECHO-kontor der i midten af januar .
Kommissionens embedsmnd planlgger at vre der permanent fra den 1. februar 2002 .
Det er derfor vigtigt at sikre opflgning , ogs med henblik p vores drftelser her .
Fremskridt bliver en afgrende parameter , som gr det muligt for EU og resten af det internationale samfund at vurdere den nye afghanske regerings tilsagn til det engagement , som de nu har ptaget sig .
Jeg advarer mod at forvente mirakler .
Det er et meget traditionelt samfund , isr uden for Kabul .
Virkeligheden p landet afspejler ikke eliten i Kabul , som vi let kan komme i kontakt med .
Der er mange dybtliggende forskelle .
Vi skal have en meget bred tilgang og sikre os , at vi bevidst inkluderer kvinder i de mange decentrale aktiviteter , som vi udfrer i hele landet .
<P>
Indonesien
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , s er det alligevel sandt : Bin Ladens Al Qaeda-netvrk opererer faktisk i Indonesien .
Det har trningslejre p bl.a. Sulawesi , den  , som jeg begrnser mig til i mit indlg .
<P>
Under dkke af den islamiske terrorgruppe Laskar Jihad er der i den seneste tid ankommet i tusindvis af disse til dels udenlandske krigere til en Sulawesi .
Den 39-rige Jafar Umar Talib fra Jogjakarta , der er trnet i Pakistan og leder af denne i slutningen af 1990 ' erne oprettede terrororganisation , bengter Bin Ladens tilhngeres tilstedevrelse .
Det modsatte viser sig at vre tilfldet .
S sent som i gr erklrede chefen for den indonesiske nationale sikkerhedstjeneste , forhenvrende general Hendro Pliono , efter et mde med prsident Megawati Sukarnoputri , at Al Qaeda faktisk opererer p indonesisk omrde .
<P>
Forhbentlig vil de indonesiske myndigheder ikke lade det blive ved disse konstateringer .
Jeg opfordrer dem indtrngende til at gribe afgrende ind over for Laskar Jihad og denne gren af Al Qaeda , for det er p hje tid .
Siden det frste udbrud af konflikten p Ambon den 19. januar 1999 , dagen fr den islamiske fest Idul Fitr , har Laskar Jihad myrdet mindst 10.000 kristne og jaget mange flere p flugt i ddsangst .
<P>
Jeg er overordentlig bekymret over , at denne antikristelige magt efter Molukkerne nu ogs er kommet over til Sulawesi .
Jeg tnker i den forbindelse hele tiden p den beretning om en lille kristen dreng p otte r , som blev dokumenteret i efterret i r .
Drengen sad med sin mor i en bus .
Undervejs tvang omkring 50 muslimske terrorister bussen til at standse .
Angriberne kontrollerede passagerernes religise identitet .
To viste sig at vre kristne , kvinden og hendes sn .
Med grov vold slbte de drengen ud af bussen og efterlod moderen fuldstndig desperat .
Hvor hjt det lille offer end skreg i sin ddsangst , hjalp det ikke .
Terroristerne slbte ham hen over asfalten ind i junglen , og siden har man ikke hrt mere fra drengen .
Det er t tilflde ud af de utallige dokumenterede overfald beget af Laskar Jihad p busser p Sulawesi .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Rdet og Kommissionen om efter evne at bidrage til bekmpelsen af terrorismen i Indonesien , at se p , hvordan de kan sttte en mglingsproces p stedet , og at undersge , hvilke foranstaltninger de kan trffe for at fremme konomisk udvikling i dette omrde .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Om Indonesien , Timor og Molukkerne har vi i Parlamentet vedtaget en rkke vigtige beslutningsforslag .
<P>
Nr vi taler om Indonesien , taler vi om et verdensrige , hvori store dele af befolkningen under diktatur tvungent transporteres til andre dele af verdensriget , den skaldte transmigration .
Det ligger stadig til grund for mange og indviklede konflikter .
<P>
Samtidig er overgangen fra diktatur til demokrati et enormt skridt .
Siden 1999 har der vret tale om demokratisering , men det gr frygtelig mjsommeligt . P den ene side gres der forsg p at forstrke demokratiet , og p den anden side raser der heftige etniske konflikter i talrige omrder .
Jihad , der tidligere var aktiv p Molukkerne , er nu aktiv p Sulawesi . Theys Hiyo Eluay er blevet myrdet i Papua .
Og hver gang ser man , at hren har besvr med virkelig at lsgre sig og virkelig at acceptere retsstaten og demokratiet .
<P>
Det kommer helt tydeligt til udtryk i Papua .
Man er dr lngere vk fra hovedstaden , og selv om der kommer en lov om autonomi og en srdomstol for at undersge visse hndelser , viser det sig alligevel tydeligt , hvor stort besvr det koster at tage dette skridt .
Derfor skal vi kraftigt fordmme det mord , der er beget , og gre alt for at muliggre denne forsoningsproces .
Det samme glder for Sulawesi .
<P>
Lad os derfor tage fuldstndig afstand fra terroristerne , fra Jihad , og samtidig sttte de indonesiske myndigheder .
Det store flertal af befolkningen vil jo have forsoning , vil leve sammen og vil sammen opbygge samfundet .
Almindelige borgere , hvad enten de nu er kristne eller muslimer , har ikke behov for Jihad .
Og derfor skal vi spille en vigtig rolle der med al vores erfaring , i al beskedenhed .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Vi skal alle fordmme de mord , som blev beget i Papua den 10. november .
Der er en reel fare for , at der planlgges flere mord .
Der hviler en tung byrde p den indonesiske regering med henblik p at foretage en grundig undersgelse og inddrage de internationale efterforskningshold , hvis det er ndvendigt .
Det er afgrende , at de ansvarlige straffes .
Det er ogs afgrende , at den indonesiske regering beskytter vidner mod trusler og mord , og den br ogs beskytte organisationer , ngo ' er og andre mod samme trussel .
<P>
Det er ogs vigtigt , at den indonesiske regering udskifter Kopassus-enhederne , da de dagligt ses som en trussel mod det papuanske folk .
Vi mener ogs , at den indonesiske regering br stte en stopper for hrens erhvervsaktiviteter i Papua .
Tusindvis er dde i Sulawesi , hvor der har vret kampe i to r .
Den indonesiske regering skal gre en indsats for at sikre sameksistens mellem muslimerne og den kristne befolkning , som har vret mulig i mange r .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , efter en forholdsvis rolig periode i Indonesien er vi siden november igen blevet opskrmt af alvorlige voldshandlinger i bl.a. Sulawesi og Celebes og af mordet p Theys Hiyo Eluay , papuanernes leder i Irian Jaya .
<P>
Jeg vil frst sige noget om dette mord p Theys Hiyo Eluay , som fandt sted den 10. november , efter at han p Papua-samfundets vegne havde haft en samtale med ledelsen af Indonesiens militre enhed i det vestlige Papua .
Theys Hiyo Eluay var ikke blot papuanernes karismatiske leder , han var ogs en moderat mand , som ikke sgte total uafhngighed for sin provins , men som strbte efter autonomi inden for den indonesiske stat , og det var lykkedes at opn denne autonomi gennem regeringen og gennem det indonesiske parlament .
I oktober blev autonomien bekrftet i det indonesiske parlament , og efter en middag med den regionale militrstab blev han myrdet om aftenen den 10. november .
Det er betegnende for forholdene i Indonesien , at militre enheder i regionen kan frustrere en konstruktiv freds- og forsoningsproces sledes , at den slags mord finder sted .
Mange tror , at det var en hvnaktion , fordi et autonomt Irian Jaya aldrig ville kunne give militret den magt og de finansielle fordele , som de havde tidligere .
<P>
Min anmodning til Kommissionen og Rdet er , om de vil bede den indonesiske regering om at undersge dette mord til bunds og straffe de skyldige , sledes at der ves retfrdighed i et omrde , hvor der hersker uretfrdighed .
Endvidere anmoder jeg om hjlp til den regionale regering i Irian Jaya , f.eks. ved oprettelsen af et forvaltningsakademi , sledes at man ogs virkelig selv har mulighed for at forvalte denne region .
<P>
Og s er der situationen i Sulawesi og Celebes , hr. formand .
Det er de samme Laskar Jihad-grupper , som i forvejen har forvoldt s megen elendighed p Molukkerne og dr har forrsaget i tusindvis af dde og i hundredtusindvis af flygtninge .
Ogs i denne forbindelse anmoder vi Kommissionen og Rdet om at bede den indonesiske regering om at beskytte det kristne samfund i Indonesien og at holde de fundamentalistiske muslimske grupper under kontrol .
<P>
Hr. formand , hvis Indonesien vil beholde sin respektable og vigtige stilling , skal den nuvrende regering virkelig stte en stopper for denne vold , og EU skal gre det klart over for Indonesien , at politiske mord og politiske voldshandlinger mod religise mindretal ikke er acceptable . De kan efter min opfattelse blive en belastning for forbindelsen mellem EU og Indonesien .
<SPEAKER ID=123 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen deler fuldt ud de rede medlemmers fordmmelse af kidnapningen og mordet p Theys Eluay , formanden for det papuanske prsidiumsrd , og str bag opfordringen til den indonesiske regering om at sikre en grundig undersgelse af denne frygtelige hndelse , s bagmndene kan straffes .
Vi har fet oplyst , at dette efterforskes som en mordsag , hvilket vi muligvis ikke finder helt tilstrkkeligt , men de har i det mindste valgt denne fremgangsmde .
Der er ogs behov for yderligere handling for at genskabe ro og skabe tillid til den demokratiske proces .
<P>
I den forbindelse bifalder Kommissionen i hj grad , at det indonesiske nationale parlament sidste mned vedtog den srlige selvstyrelov for Papua , og tilskynder den indonesiske regering til beslutsomt og tilpas hurtigt at sikrre fuld gennemfrelse af den nye lov .
<P>
Kommissionen deler ogs de rede medlemmers store bekymring i forbindelse med den seneste forvrring af situationen i Sulawesi .
Siden december 1998 har der vret adskillige voldsepisoder mellem muslimer og kristne .
De to samfund fjerner sig i stigende grad fra hinanden - og begge er bevbnede .
Selv om rapporter fra omrdet ikke altid er helt entydige , er situationen bestemt alvorlig .
Der har for nylig vret en opblussen af volden mellem folkegrupperne omkring byen Poso .
<P>
Iflge en rapport fra en lokal humanitr undersgelseskommission , som besgte omrdet ( herunder Poso og Tentena ) i sidste uge , er situationen nu forholdsvis rolig , men stadig meget spndt .
Mens TNI og politiet forsger at opretholde sikkerheden , indsamle vben og arrestere de ansvarlige voldsmnd , er der fortsat frygt for tiltagende vold p grund af en stor og stjende Laskar Jihad-gruppes tilstedevrelse .
<P>
Kommissionens delegation i Jakarta og EU-staternes diplomatiske missioner vil fortsat gre alt , hvad de kan , for at overvge udviklingen i disse omrder og henlede de indonesiske myndigheders opmrksomhed p vores bekymring i EU-henvendelser og andre kontakter .
<P>
Kommissionen er helt enig i EU ' s holdning , som sttter Indonesiens territoriale integritet , mens regeringen tilskyndes til hurtigt at tage skridt til at tage hnd om og lse Indonesiens indre konflikter fredeligt , uanset om disse er af separatistisk eller sekterisk art .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Kolleger , som De ved dde otte indvandrere , herunder tre brn , sidste weekend i en fragtcontainer , som var sendt til Irland .
Fr vi indleder denne forhandling , vil jeg derfor bede Dem om at rejse Dem og iagttage et minuts stilhed til minde om tragediens ofrene .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
Flygtningetragedien i Irland
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg mener , at dette nye drama endnu en gang illustrerer det , man kunne kalde indvandrernes skbne .
For et r siden fandt man 58 udlndinge dde i Dover , og ret fr blev Yaguine og Fod , to unge guineanere , fundet dde i landingsstellet p et Sabena-fly .
Jeg har en fornemmelse af , at alt dette gentager sig , og at vi over for disse dramaer i virkeligheden kun har en eneste politik , nemlig at lse dren og smide nglen vk .
<P>
Og som den franske filosof Bernard-Henri Lvy ville have sagt , har jeg en fornemmelse af , at man interesserer sig mindre og mindre for det , man kunne kalde verdens udkant .
Hr. formand , det ser ud til , at der i dag er to mder at gribe indvandringssprgsmlene an p .
Den ene , som bliver mere og mere almindelig , bestr i at ville bne grnserne p vid gab for at tiltrkke billig arbejdskraft , hoveriarbejdere p nde og unde , mens den anden bestr i at ville stte en total stopper for indvandringen , hvilket hverken er tilrdeligt eller nskeligt .
<P>
Hr. formand , jeg mener , det er p hje tid , at vi fr en egentlig lovgivning , som er enkel , stram ganske vist , men enkel i sin form og flles for samtlige europiske lande , og som tager hjde for behovene i bde de sydlige og de nordlige lande .
Vi kan ikke fortstte med at frarve landene i syd deres hjerner , hver gang vi har behov for det , at vre kolde og kyniske og f dem til at komme , som om de ikke var andet end det tarvelige friske kd , vi efter foregivende har behov for for at sikre vores pensioner , og p samme tid fre en repressiv politik .
<P>
Det drejer sig hverken om repression eller velgrenhed . Det er vrdighed , der br udvises .
Det er efter min mening sdan , man skal behandle indvandringssprgsmlet .
<P>
P den anden side , og det har vi set hele eftermiddagen , hvis ikke vi i dag tager til efterretning , at tre fjerdedele af verdens befolkning lever i den dybeste fattigdom , hvis ikke vi i dag eftergiver den tredje verdens gld , og hvis ikke vi forpligter os til at investere i sundhed , uddannelse og infrastrukturer , er jeg overbevist om , at vi igen intet har lrt af historien , selv om den frst lige er blevet skrevet .
<P>
Disse drligt stillede mnd og kvinder , som lades fuldstndig i stikken , udgr i dag en yngleplads , et paradis for terrorisme .
Kampen mod terrorismen er ogs kampen mod denne fattigdom .
Det var det , jeg gerne ville sige , hr. formand . Jeg tillod mig at tage ordet uden at tage noter , for jeg mener fuldt og fast , at vi ikke kan fortstte med at behandle disse mennesker s umenneskeligt .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem for det minuts stilhed for de dde .
Der kan meget vel komme flere ddsfald , medmindre vi ndrer vores tilgang til hele emnet om indvandring og flygtningestatus .
Jeg vil gerne give udtryk for min dybeste sympati med denne tragedies overlevende , som har mistet deres gtefller og brn .
<P>
Fundet af otte personer , samt de fem alvorligt syge , i en container i Wexford i Irland var en forfrdelig tragedie , som har chokeret folk , ikke blot i Irland , men i hele Europa .
Desvrre er det ikke frste gang , at det sker .
Det er svrt at stte sig ind i de lidelser og den frygt , som de srede og de dde , herunder fire brn , mtte gennemg i de dage , de tilbragte i den forseglede metalcontainer .
De tilbragte 53 timer til ss i en storm af styrke 10 i en container omgivet af mbler .
Ddsfaldene skyldes alle mangel p ilt .
Bare tanken om , at sm brn skal opleve en sdan rdsel , er ubegribelig .
Jeg opfordrer den irske regering til at lade de overlevende blive i Irland , at hjlpe dem med at skabe et liv og give dem flygtningestatus , hvis det er ndvendigt .
Det er ikke sikkert , at de er berettigede til flygtningestatus i henhold til lovgivningen , men i bekrftende fald br de tildeles den og under alle omstndigheder f lov til at blive i Irland .
<P>
Tragedien er endnu et eksempel p , hvor ekstremt langt folk er villige til at g for at forbedre forholdene for dem selv og deres familier .
Vi hrer meget om , at asylansgere behandles privilegeret , og jeg hber , at vi har hrt om det for sidste gang .
De otte ddsfald og de andre alvorligt syge er et billede p virkeligheden bag den frygtelige oplevelse , som mange indvandrere og asylansgere gennemgr .
Vi skal tage ved lre af denne tragedie .
Der er tydeligvis behov for en mere grundig kontrol af containere ved afskibnings- og ankomsthavnene og et tttere samarbejde mellem myndighederne i de forskellige lande .
Da det ikke er muligt at kontrollere hver enkelt container , og da andre uvgerligt vil forsge denne hblse rejse , br vi alvorligt overveje , om containerejerne ikke skal forpligtes til at forsyne containerne med luftventiler .
Ellers kommer vi til at opleve denne form for rdsel igen .
<P>
Irland og Europa skal vedtage indvandringspolitikker , som er baseret p fuldstndig respekt for menneskerettighederne , som er fastsat i internationale konventioner , f.eks. Genve-konventionen .
Vores politikker skal vre mere hndfast rettet mod de politiske , konomiske og sociale rsager til , at folk flygter fra deres hjemland .
Vi m ogs forsge at lempe indvandringslovene for at forhindre folk i at g s desperate veje .
<P>
Jeg er ked af at skulle tage afstand fra den irske justitsministers udtalelse i mandags , hvor han beskyldte fortalerne for en mere rationel og ben indvandringspolitik for at foresl en indvandringspolitik , som lukker alle ind .
Jeg vil gerne drfte dette med ministeren , men problemet er , at han ved at have den holdning og vlge den referenceramme for denne debat fostrer den form for paranoia , som netop er rsagen til en stor del af den kritik , som indvandrere og flygtninge mder i deres vrtsland .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Jeg vil gerne takke Dem , hr. formand , og kollegerne for det minuts stilhed , vi iagttog for den frygtelige tragedie , som fandt sted for kun en uge siden i Wexford i Irland , som jeg kommer fra .
Disse otte menneskers tragiske dd , herunder fire brn , som blev fundet i en fragtcontainer , kaster lys over de mange asylansgeres og flygtninges daglige situation i hele EU .
Jeg glemmer aldrig det , jeg s i sndags .
Jeg vil gerne personligt sammen med kollegerne her i Parlamentet udtrykke min kondolence til alle dem , som har vret inddraget i denne tragedie .
<P>
Efter den frygtelige hndelse er der fundet fire dde rumnere i en container p vej mod Canada i havnen i Livorno Italien .
Dette problems omfang og relevans for hele Europa er p tragisk vis blevet belyst af disse hndelser , og det er op til os som europisk samfund at lse det langt bedre , end vi har gjort hidtil .
<P>
EU har siden begyndelsen vret baseret p solidaritets- og fllesskabsvrdier .
Hvis EU-topmdet i Laeken denne weekend kun behandler sprgsmlet om at styrke grnserne som en reaktion p den moderne verdens slavehandel , har EU ikke kun undladt at respektere disse vrdier , men ogs at opfylde sin lederrolle .
<P>
Disse forfrdelige hndelser stter p dramatisk vis fokus p de modstridende holdninger til migrations- og flygtningepolitikker i EU .
Europa og Irland har i stigende grad brug for gstearbejdere til at udfre det arbejde , som opstr p grund af get velfrd og faldende befolkningstal .
Men desvrre bruges der i jeblikket flere politiske krfter p at skabe en skrpet grnsekontrol for at holde flygtninge ude end p at udarbejde politikker , som sikrer strukturerede indvandringsstrmme .
Tragedier som den , vi s i Wexford , vil fortsat finde sted , indtil regeringerne i EU tager denne modsigelse alvorligt .
<P>
Jeg bifalder denne uges bestrbelser p at frdiggre en europisk arrestordre for de kriminelle menneskesmuglere , som drager konomiske fordele af andres elendighed og desperation .
Det indre marked har givet borgerne mange fordele , men det har ogs givet de kriminelle netop det - et indre marked til deres aktiviteter .
Vi har i dag mere end nogensinde brug for , at Eurojust og Europol intensiverer jagten p de personer , som lever af andres elendighed og desperation .
<P>
Afslutningsvis kan vi som irske europere ikke ignorere den historiske arv fra den irske konomiske vandring i hele verden i de sidste to rhundreder , isr under og efter hungersnden i Irland i 1845-1849 .
Nu burde vi vre gavmilde nok til at tage vores del af dem , som flygter fra forflgelse , og dem , som sger et bedre liv .
<P>
Flygtninges ddsfald i fragtcontainere , i undervogne p tog eller i lastrum p skibe de seneste mneder viser om noget , at folk ikke afstr fra at trffe desperate valg for at rejse til Europa , hvis vi udelukkende forsger at lse den konomiske vandring ved at overvge den ulovlige mennesketransport .
Det er afgrende , at vi ogs ser p de bagvedliggende problemer i de lande , som disse desperate mennesker flygter fra .
Mske har den tragiske hndelse i Wexford i sidste uge med de tyrkiske , algeriske og albanske konomiske flygtninge ikke vret forgves .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , den beslutning , vi kommer til at vedtage , indeholder en rkke udsagn om ndvendige EU-foranstaltninger , der skal gennemfres i lyset af en sdan hndelse . Hr .
Sylla har ppeget , at der ikke er tale om en enkeltstende hndelse , men at vi hvert eneste r konfronteres med disse problemer . Derfor vil jeg p vegne af vores gruppe ikke gentage alle disse foranstaltninger .
Vi er klar over , og vi har allerede vedtaget i mange beslutninger , hvad der er ndvendigt , hvad der skal gennemfres , og hvad der til dels ogs er p vej til at blive gennemfrt .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et andet aspekt , nemlig et aspekt , som jeg gerne vil kombinere med det minuts stilhed , vi iagttog , hr. formand .
Med et minuts stilhed rer man ofre .
Disse ofre har ikke blot fortjent den re , der er forbundet med vores ene minuts stilhed , de har ogs fortjent flgende betragtning : De mennesker , der henvender sig til kriminelle elementer , der tager penge fra dem for at fre dem til et tilsyneladende paradis , disse mennesker nrer hb .
De nrer hb om et bedre liv , i vrigt som regel ikke et bedre liv for dem selv , men for deres brn .
De giver alt vk , rub og stub , deres formue og deres hb .
P tysk siger man " Die Hoffnung stirbt zuletzt " ( hbet er det sidste , der dr ) .
De mennesker , der var i denne container , nrede hb om at n deres ml indtil sidste ndedrag .
<P>
Nu kommer jeg til det andet aspekt af mine overvejelser .
De mennesker , der leger med disse hb , de mennesker , der tager penge for disse hb , de korrupte grnseembedsmnd , der lod disse mennesker , der kom fra Kurdistan , krydse vores ydre grnser , de kriminelle , der vil sl mnt af den hblshed , de frer menneskene ud i , har ogs fortjent et minut med den dybeste foragt , som vi som civiliseret samfund er i stand til at udvise .
Jeg vil gerne kombinere denne foragt med Deres minuts stilhed for ofrene .
Deres brn skal vide , at gerningsmndene er genstand for den civiliserede verdens fulde foragt .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , otte personer , hvoraf halvdelen var brn , er dde under frygtelige og ufattelige omstndigheder .
Noget lignende hndte i Dover for et r siden .
Dengang som nu sagde man , at det ikke skal gentage sig .
<P>
Alle er oprrte , men sandheden er , at tusindvis af mennesker hvert r dr under lignende omstndigheder .
Vi taler om illegal invandring til Europa , om mennesker , der forsger at komme hertil uden gyldige rejsedokumenter .
Det er imidlertid os , der gr dem illegale ved hele tiden at ge visumkravene og ved hele tiden at udsende signaler om , at de ikke er velkomne , ved at plgge flyselskaberne et fragtfreransvar samt ved at give rederierne til opgave at bedmme , hvem der vil sge asyl .
Denne udvikling kan ikke fortstte .
<P>
Vi skal blive enige om en flles , human og geners flygtningepolitik , en migrationsstrategi for hele Europa .
Jeg hber , at vi slipper for at st her i salen igen om to uger efter en lignende hndelse og beklage en rkke ddsfald .
Vi skal se fremad .
Vi skal se , om vi ikke kan finde en anden lsning p dette end strafforflgning .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne prcisere , at min gruppe ogs var med til at udarbejde denne beslutning , men af en eller anden rsag str vi ikke p listen .
<P>
Vi vil opleve dette igen , hvis ikke vi ser p hele vores politik - denne fort Europa-mentalitet - hvor vi bygger barrikaderne og murene hjere og hjere .
Vi prver at forhindre folk i at komme ind , og vi skal gennemfre foranstaltninger , som hindrer asylansgere i at vlge menneskesmuglere i deres forsg p at n et land , hvor de kan sge asyl , som de er berettiget til i henhold til Genve-konventionen .
<P>
Der er meget hykleri omkring dette emne , og jeg vil gerne henvise til justitsminister John O ' Donoghue i mit hjemland , Irland .
Han grd krokodilletrer den weekend over denne hndelse , selv om han strammede de irske love p alle tnkelige mder for at hindre asylansgere i at komme ind i Irland og sge flygtningestatus , hvilket jeg gerne vil gentage er noget , de er berettiget til i henhold til Genve-konventionen .
Flgende hndelse belyser ministerens hykleri yderligere : For frste gang i Genve-konventionens historie afholdt de 141 lande , som underskrev konventionen i 1951 , et mde i gr .
Vores minister , som grd over hndelserne i weekenden og sagde , at dette var noget af det , han frygtede mest , mente ikke , at dette mde var s vigtigt , at han behvede at deltage .
<P>
Der er stort behov for at ndre vores politik for , hvordan vi behandler asylansgere og flygtninge , og vi skal ophre med at bygge barrikaderne hjere og hjere for at holde dem vk .
Vi er ndt til at indse , at der er folk , som er desperate efter at forlade deres hjemland , og at der er rsager til dette .
De er mennesker og ikke skaldte unskede personer , som nogle folk gerne vil tro .
De er lige som de irere , der engang var desperate efter at forlade Irland for at tage til USA og andre steder , hvor de blev behandlet godt .
Vi har en forpligtelse til at behandle alle i denne verden ens .
<SPEAKER ID=131 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen er ogs dybt bekymret over , at en s dramatisk hndelse sker igen .
Alle kan huske de 58 kinesiske blinde passagerers tragiske ddsfald i Dover sidste r , men uheldige mennesker dr nsten hver uge for at n det , som de tror , er et unikt omrde med fred og velfrd .
Menneskesmugling og menneskehandel foretages i dag i stigende grad af kriminelle organisationer , som nyder gavn af trngslerne hos kvinder , mnd og brn , som sger efter et bedre liv eller har behov for international beskyttelse .
<P>
Selv om der allerede er truffet mange foranstaltninger p nationalt plan og under Schengen-samarbejdet for at hndtere denne skrkkelige form for forbrydelse , har Kommissionen forstelse for den frustration , som Parlamentet gav udtryk for i forbindelse med de gldende instrumenters benlyse mangler .
Der er tydeligvis behov for get handling og samarbejde p nationalt , europisk og internationalt plan .
Det er grunden til , at Kommissionen i november udarbejdede en meddelelse om en flles politik mod ulovlig indvandring med det forml at f skabt synergieffekter mellem de bestrbelser , der udfoldes p nationalt plan , ved at tilfje en europisk dimension .
<P>
En af de vigtigste beskeder i denne meddelelse er , at forebyggelse og bekmpelse af ulovlig indvandring integreres i en omfattende migrationspolitik .
Det er afgrende i forbindelse med at skabe sttte til en flles asylpolitik , som skal vre baseret p de hjeste humanitre standarder , svel som en gte indvandringspolitik i overensstemmelse med Europas traditioner for gstfrihed og solidaritet .
<P>
Mere effektive kontroller ved de ydre grnser , forbedret konsulatsamarbejde og forstrket politisamarbejde og retligt samarbejde er vigtige elementer .
Men det omfatter mere end det . Samarbejde med hjemlande og transitlande , en bredygtig hjemsendelsespolitik for ulovlige indvandrere og bekmpelse af sort arbejde er alle vigtige elementer i denne henseende .
Alt dette skal opns i fuld overensstemmelse med internationale forpligtelser og menneskerettigheder .
<P>
Rammeafgrelsen om bekmpelse af menneskehandel , direktivet om transportvirksomheders ansvar og direktivet og rammeafgrelsen om smugleransvar , som Rdet allerede har godkendt , er kun de frste skridt .
I et strre perspektiv er det vigtigt at sikre en hurtig ratificering og samordnet gennemfrelse af FN ' s Palermo-konvention mod grnseoverskridende organiseret kriminalitet og de to protokoller om menneskehandel og -smugling , som nu danner grundlag for en global anerkendelse af problemet og en strkere fremgangsmde til at hndtere det .
<P>
Topmdet i Laeken afholdes om nogle f dage .
Her vil der vre mulighed for at foretage en midtvejsgennemgang af gennemfrelsen af konklusionerne fra Tammerfors .
Det br ogs vre en srlig lejlighed til at stte mere skub i en yderst ndvendig flles indvandrings- og asylpolitik .
EU halter virkelig bagud p disse omrder .
Vi hylder bedst ofrene i Wexford ved at gre en stor politisk indsats for at rette op p disse mangler s hurtigt som muligt .
<P>
Men industrilandene skal snarere foretage selvransagelse og bne for pengepungen , fr de ser p et globalt perspektiv .
Det generelle niveau for udviklingsbistand fra nord til syd ligger p 0,22 % af de rigeste landes BNP , hvilket er utilfredsstillende .
Der er en forbindelse mellem dette og det , vi drfter her , og det definerer ogs den udfordring , som vi str over for .
<P>
Togo
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , Togo befinder sig stadig i et politisk ddvande .
Europa-Parlamentets regelmssige fordmmelser , den sidste fra september , er virkningslse .
Menneskerettighederne bliver sjoflet igen og igen , og demokratiet forbliver en flygtig utopi .
Lederen af studentersammenslutningen , Honnjo Mawudzuro , er blevet fngslet .
I august blev formanden for det strste oppositionsparti , Yawovi Agboyibo , idmt seks mneders fngsel p falske anklager .
Der rettes nye retslige trusler mod ham , og for at lslade ham krver prsident Eyadma , at han fremstter en bendningsansgning .
Men kun en skyldig kan ansge om bendning , og Yawovi Agboyibo er ikke skyldig .
Hans eneste fejl er , at han har fordmt regimets slingrende kurs .
Han burde frigives uden forbehold og kunne opstille som kandidat ved valget til den lovgivende forsamling i marts 2002 .
<P>
Demokratiet begrnser sig ikke til afholdelse af valg .
Disse er betinget af det , der sker fr , isr fastlggelsen af , hvem der kan stemme , og hvem der kan stille op , sdan som vi tidligere oplevede det i Cte d ' Ivoire , og som vi i dag oplever det i Congo Brazzaville .
<P>
Europa-Parlamentet br klart fordmme denne nye afpresning og srge for , at valgene gennemfres i god orden .
Kun overholdelse af menneskerettighederne og fremme af retsstaten vil kunne normalisere samarbejdet mellem Togo og EU .
Der skal etableres en dialog med den politiske magt og oppositionen .
Derfor burde Den Paritetiske Forsamling sende en mission til Togo med henblik p at undersge , hvorvidt menneskerettighederne overholdes , og om valgkampen gennemfres i god orden .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr Nielson , kre kolleger , Vestafrika er i gang med at organisere sit samarbejde i et flles marked .
Der opbygges flles regionale konomiske og politiske strukturer .
Hvis alt gr godt , vil vi nste r i forbindelse med AVS-forsamlingen kunne tale og diskutere med parlamentsmedlemmerne fra det regionale parlaments nye vestafrikanske regionalforsamling .
Vi bliver i stand til at organisere vores praktiske samarbejde .
Men der er et par betydelige hmsko i denne forbindelse , og en af de strste er det autoritre regime under prsident Eyadma i Togo .
<P>
Vi forlanger en umiddelbar frigivelse og genetablering af de demokratiske rettigheder for Yawowi Agboyibo , der blev arresteret vilkrligt og nu uretmssigt m sidde fngslet i seks mneder .
Prsidenten burde faktisk lslade ham nu efter mere end fem mneders straf .
Vi forlanger ikke , at han bliver bendet .
Han har ikke gjort noget ulovligt , han har kun ppeget misforhold , og han br lslades fra fngslet s hurtigt som muligt .
<P>
Vi beklager meget , at vores formand Nicole Fontaines forsg p at mde prsident Eyadma sidste uge i Paris og venligt bede ham om at foretage denne frigivelse ikke gav noget resultat . Hr .
Eyadma leger med os som katten med musen .
Vi accepterer ikke lngere , at der fortsat ydes udviklingshjlp her .
Vi sttter Kommissionen i en suspension af udviklingshjlpen .
Vi hber imidlertid , at vi snart kan fortstte den humanitre bistand til det togolesiske folk , og vi hber ogs , at den demokratiske proces gr videre i det kommende r trods alle hindringer , og at parlamentsvalget , og ret efter ogs prsidentvalget , kan finde sted . Vi appellerer til hr .
Eyadma om langt om lnge at gre en ende p denne komedie .
<SPEAKER ID=134 NAME="Nielson">
Europa-Kommissionen er bekymret over det politiske klima i Togo . Selv om hr .
Messan , en lokal journalist , og hr . Olympio , leder af et oppositionsparti , for nylig er blevet lsladt , er hr .
Agboyibo stadig i fngsel . De seneste meldinger tyder p , at der er arresteret flere journalister .
<P>
EU har adskillige gange over for regeringen i Togo givet udtryk for sin bekymring over det politiske klima .
Den fremlagde sagen for udenrigsministeriet den 17. august .
Ved den lejlighed understregede EU nsket om , at de politiske partier og medierne fr frie hnder .
Den 18. oktober udstedte EU en erklring med en gentagelse af EU ' s bekymring og understregede betydningen af frihed , benhed og gennemsigtighed i valgprocessen og tilskyndede prsident Eyadma til at lslade hr . Agboyibo .
<P>
Kommissionen har taget regeringens beslutning om at faststte parlamentsvalget til den 10. og 24. marts nste r til efterretning .
Kommissionen har remrket ca . 1,56 millioner euro til valgforberedelserne .
Sttten gr til valgudstyr og trykning af stemmesedler .
Finansieringsaftalen er underskrevet , de frste kontrakter afsluttet , og de frste bevillinger modtaget .
<P>
EU har ogs sagt ja til invitationen fra Togos udenrigsminister til at deltage i valgobservatrmissionen .
Den deltagelse kan koordineres af FN , hvis FN nsker at ptage sig den rolle .
Betingelserne for organisering og gennemfrelse af observatrmissionen er endnu ikke fastlagt .
Europa-Parlamentet er naturligvis meget velkommen til at tage del i valgobservatrmissionen .
<P>
Kommissionen er imidlertid skuffet over , at regeringen stadig ikke har underskrevet den hensigtserklring , som er ndvendig for at anvende EU-observatrer , og den vil fortsat tilskynde regeringen til straks at skrive under .
<P>
Kommissionen fortstter med at flge den politiske udvikling og overholdelsen af menneskerettighederne nje , isr i lyset af de tidlige parlamentsvalg .
Vi er klar til at yde bistand til forberedelsen og gennemfrelsen af valgene .
Det overordnede forml med en sdan bistand er at hjlpe regeringen med at faststte betingelserne for gennemsigtige , frie og demokratiske valg , som gr det muligt for EU at genoptage samarbejdet med Togo .
<P>
Vi skal stadig bemrke , at samarbejdet med Togo , naturligvis med undtagelse af operationer , som direkte kommer den srbare og svage del i befolkningen til gode , blev officielt indstillet , efter at de nytteslse drftelser med landet blev afsluttet i sidste halvdel af 1998 .
Vi hber , at der sker ndringer , men dette er en meget vanskelig sag .
<P>
Modtagere af Sakharovprisen : Aung San Suu Kyi og Leyla Zana
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. kommissr , kre kolleger , Aung San Suu Kyi og Leyla Zana er to modtagere af Sakharovprisen , som ikke har kunnet komme for at modtage deres priser .
Det ved vi alle .
Det er ogs to kvinder , to politikere .
Jeg vil gerne frst understrege ordet kvinde , for disse to kvinder er politikere i lande , hvor det er meget vanskeligt at opn sdanne stillinger og udfre sdanne aktiviteter .
Tyrkiet og Burma udmrker sig ikke just ved ligestilling mellem knnene hos politikerne , det ved De ogs .
Men nr jeg siger to kvinder , to politikere , skal jeg ogs sige , at det er to valgte kvinder .
De er blevet valgt demokratisk og er sledes reprsentanter for nationen , en del af nationen , en politisk bevgelse for den enes vedkommende og et kurdisk mindretal for den andens vedkommende .
<P>
I begge tilflde er der i hvert fald tale om kvinder , som reprsenterer andre end dem selv .
Jeg m sige , at det allerede er meget . De er kvinder , de er politikere , og de er valgt .
Jeg skal ogs tilfje , at det er to modige kvinder .
Det er ikke en moralsk bedmmelse , det er en politisk bedmmelse , nr jeg siger to modige kvinder .
Hvorfor ?
Fordi den ene ngtede at leve i eksil , netop fordi hun var reprsentant for sit folk , og den anden vil ikke frigives af helbredsgrunde , fordi hun ikke er den eneste fngslede , fordi hun reprsenterer et kurdisk mindretal , fordi andre aktivister som hun selv er fngslet sammen med hende , og fordi hun ikke vil have den frihed , man vil give hende , og som man har tilbudt hende af helbredsgrunde .
<P>
Det er derfor , det er vigtigt at understrege , at disse to modtagere af Sakharovprisen naturligvis burde modtages her i Parlamentet , og at de burde genfinde deres grundlggende frihed .
Vi skal endvidere anerkende , at artikel 10 og 11 i chartret om grundlggende rettigheder selvflgelig burde glde dem , men ogs at det er den praktiske gennemfrelse af demokratiet , som str p spil . I det ene af de to tilflde er der tale om Tyrkiet , et land , som ansger om optagelse i EU .
Kan vi acceptere , at overtrdelsen af de grundlggende rettigheder er s omfattende , og at dette land arbejder sammen med EU ?
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , i denne uge har vi uddelt den rlige Sakharovpris til tre meget vrdige modtagere , der kmper for fred og tolerance i omgivelser , der er alt andet end fredelige og tolerante .
Sakharovprisen er ikke bare en storslet ceremoni men en vigtig manifestation , der giver genlyd i verden , og som forhbentlig indgyder yderligere mod i de modige mennesker , der arbejder under undertrykkelse og slaveri .
Prisen er et udtryk for det fundament , der prger EU ' s udenrigspolitik : respekt for demokrati og menneskerettigheder i hele verden .
<P>
Modtagerne af prisen i forgrs lever under vanskelige forhold , men de lever i frihed .
Det samme er ikke tilfldet for de to tidligere prismodtagere Aung San Suu Kyi , der fik prisen i 1990 , og Leyla Zana , der fik den i 1995 .
Disse to modige kvinder , to parlamentsmedlemmer , holdes r efter r indesprret af deres regeringer trods internationalt pres .
I Aung San Suu Kyis tilflde handler det om en ufattelig lang isolation og husarrest .
Det er 11 r siden , hun blev valgt til sit folks lovlige leder .
Vi har set en vis opbldning i det burmesiske regime .
Nogle f politiske fanger er blevet lsladt p det seneste .
Det er imidlertid ikke nok .
Aung San Suu Kyi og de vrige politiske fanger i landet skal straks lslades .
<P>
Leyla Zana holdes fanget af et land , der sger om medlemskab af EU .
Jeg hber , at Tyrkiet engang kan deltage i Parlamentets mder .
Der er imidlertid behov for radikale og reelle forbedringer p menneskerettighedsomrdet , inden vi overhovedet kan begynde at forhandle om et medlemskab .
Leyla Zana og alle andre politiske fanger i Tyrkiet skal ligeledes lslades .
<P>
Her i Parlamentet er vi p tvrs af partiskel fast besluttet p fortsat at minde verden , Burma og Tyrkiet om disse to kvinders skbne samt om den kamp for menneskerettigheder , demokrati og ytringsfrihed , som de reprsenterer .
Jeg hber , at Kommissionen ogs kan sige noget om , hvad den agter at gre , for at nste r skal blive et r , hvor vi bidrager til frigivelsen af disse to kvinder .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det er godt 10 r siden , at Aung San Suu Kyi , Burmas prsident , der blev valgt af 80 % af befolkningen , modtog bde nobelprisen og Sakharovprisen for sin fredelige protest mod militrkuppet og det militre diktatur i landet .
I 10 r har hun levet permanent enten i fngsel eller under husarrest , mens hendes land er ndret til et af de mest voldelige lande i verden .
Mere end halvdelen af parlamentets medlemmer er flygtet , fngslet , fordrevet eller myrdet , og nogle millioner burmesere er flygtet til Indien , Bangladesh , Thailand , Malaysia eller USA og Europa .
I Burma er der tale om en enorm undertrykkelse af medlemmerne af fru Aung San Suu Kyis parti og medlemmer af mindretalsgrupper .
Der er ogs tale om tvangsarbejde ved bygningen af infrastruktur , og Burma er i mellemtiden efter Bolivia verdens nststrste narkotikaeksportland .
<P>
Dette militrdiktaturs grundpille er narkotika , tvangsarbejde og billig arbejdskraft , terror og vold , og denne situation har nu varet i over 10 r .
Vores opfordring til Kommission lyder p ny : Indfr et investeringsstop eller en konomisk boykot mod dette land , sledes som USA i mellemtiden har gjort .
Det er mske den bedste straf for dette voldelige diktatur og den bedste gave , De kan give Burmas valgte prsident , fru Aung San Suu Kyi .
<P>
Hr. formand , jeg har ogs medflelse med Leyla Zana .
Det er ikke godt , at et land , som vil tiltrde EU , s lnge undlader at gribe ind i et sdant sprgsml .
Lad ogs Tyrkiet vise , at det vil vre en retsstat og hurtigst muligt vil tilbyde Leyla Zana en fuldgyldig plads i hendes land og ogs i parlamentet , som hun er valgt ind i .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Til middagsselskaberne i anledning af uddelingen af rets Sakharov-priser talte man igen om muligheden for at samle alle prismodtagerne .
For de to kvindelige modtagere var der stadig den samme forhindring : de er fortsat bervet deres frihed , Leyla Zana i et tyrkisk fngsel og Aung San Suu Kyi i husarrest i Burma .
Dette er uholdbart og samtidig en pmindelse til os om , at menneskerettighedsarbejdet ud over hjtidelighederne ogs har behov for langsigtethed og opflgning .
Nr begge desuden i deres regeringers jne betragtes som farlige forbrydere , m jeg konstatere , at heller ikke den frste modtager af Sakharovprisen , Nelson Mandela og det ANC , han dengang ledede , ser ud til at opfylde den definition af terrorisme , der er under udarbejdelse i EU .
Nu afslrer vi sledes bagefter ogs modstandere af apartheid som tilhngere af terrorisme .
<P>
Der er fare for , at vi glemmer , at uden ogs kraftige modstninger , en samfundsmssig polemik , kan der ikke vre et demokrati .
Retten til politisk forskellighed og til at udtrykke den svel som retssikkerheden for personer , der mske er mistnkt for dette , m sikres betydeligt bedre , end det nu er ved at ske i Laeken .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg har et minuts taletid .
Da De jo nu er den nstformand , der her i Europa-Parlamentet har ansvaret for reformen af Parlamentets arbejde , vil jeg forsge at give Dem et eksempel p , hvor meget meningsfyldt man kan sige p et minut .
<P>
Alle grupper er enige .
En bermt bayrisk kabaretsanger sagde efter et besg i den bayriske Landdag , at han nu vidste , hvad parlamentarisme var : " Det er allerede blevet sagt alt sammen , bare ikke af alle " .
Derfor vil jeg ikke gentage alt det , de foregende talere med rette og fuldstndig korrekt har sagt .
Jeg vil blot sige , at jeg tilslutter mig de foregende taleres redegrelser .
De har ret , det er skandalst , at fru Sana , fru Zana og fru Suu Kyi ikke kunne besge os og modtage priserne .
At de stadig - isr i en stat , der nsker at tiltrde EU - uretmssigt holdes fngslet , er ikke acceptabelt .
Mange tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne tilfje til Deres kommentarer , at jeg under min opvkst fik at vide , at man ikke skal sige noget , hvis det ikke kan siges p to minutter .
<SPEAKER ID=141 NAME="Nielson">
Hr. formand , det kan nogen gange vre ndvendigt at bruge mere tid p at sige mindre .
Jeg vil dog alligevel sige det , jeg havde forberedt .
Vi lgger stor vgt p dette .
Jeg vil gerne tilfje , at Parlamentets handlinger i forbindelse med sager som denne i sig selv er vigtige og er vigtige ogs for den mde , som bde europerne og resten af verden opfatter Europa p .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) opfordrede i konklusionerne fra dets mde i oktober til at frigive alle tilbagevrende politiske fanger i Burma , herunder Aung San Suu Kyi .
Kommissionen stttede kraftigt den opfordring bde dengang og nu .
I sndags var det 10 r siden , at Aung San Suu Kyi modtog nobelprisen .
Hun har naturligvis tidligere modtaget Sakharovprisen .
Hun er stadig i dag et srdeles magtfuldt symbol p principperne bag de priser og en inspiration for hendes eget folk og verden i almindelighed .
Jeg ved , hvor stor sttte hun har her i Parlamentet , hvilket jeg fuldt ud kan tilslutte mig .
<P>
Det vidner om bde hendes mod og engagement i ikke-voldelige lsninger , at Aung San Suu Kyi har besluttet at blive i sit land i arrest og tage del i drftelserne med de myndigheder , som er ansvarlige for hendes arrest , for at forflge hendes ml om at f indfrt demokrati i Burma .
<P>
Hendes vedholdenhed , lidenskab og visdom har vret medvirkende til den positive udvikling , som har fundet sted i Burma det sidste r , selv om vi skal huske p , at denne udvikling kun er begyndelsen p en proces , som skal brede sig yderligere og udvikle sig til en konstruktiv og mere konkret dialog baseret p respekt for internationalt accepterede menneskerettighedsstandarder .
<P>
Mens vi lyknsker Aung San Suu Kyi og lover hende vores fortsatte beundring og sttte , skal vi ogs opfordre regeringen til aktivt at fre denne banebrydende dialog .
Vi har allerede understreget , at EU er villig til at overveje positive tiltag som reaktion p konkrete resultater af de igangvrende forhandlinger .
Men vi skal frst se disse resultater , ikke mindst en snarlig frigivelse af de mange hundrede politiske fanger , som stadig sidder i de burmesiske fngsler .
<P>
Kommissionen er i hj grad bekendt med sagen om Leyla Zana , som er beskrevet i flere periodiske rapporter vedrrende Tyrkiet .
Den har givet anledning til bekymring , som vi har nvnt over for de tyrkiske myndigheder adskillige gange .
Kommissionen er bekendt med , at Zana-sagen har vret drftet mange gange i Europa-Parlamentet og for nylig har fet fornyet opmrksomhed inden for rammerne af Europa-Parlamentets betnkning om Tyrkiet samt ved mdet i Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet , som blev afholdt for nylig i november .
<P>
Kommissionen bifalder Europa-Parlamentets fornyede opmrksomhed i denne sag .
Som det er angivet i den periodiske rapport vedrrende Tyrkiet , forventer Kommissionen i denne forbindelse , at Tyrkiet overholder kendelsen om manglende retfrdig rettergang i denne sag , som blev afsagt den 17. juli 2001 af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Dette vil vre et stort skridt for Tyrkiet med henblik p den egentlige gennemfrelse af de seneste forfatningsmssige ndringer , som udtrykkelig garanterer retten til en retfrdig rettergang .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=13>
Nepal
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
( B5-0761 / 2001 ) af Collins for UEN-Gruppen ;
<P>
( B5-0772 / 2001 ) af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
( B5-0780 / 2001 ) af Vinci og Herman Schmid for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
( B5-0794 / 2001 ) af Malmstrm for ELDR-Gruppen ;
<P>
( B5-0807 / 2001 ) af Thomas Mann for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
( B5-0810 / 2001 ) af Messner og McKenna for Verts / ALE-Gruppen
<P>
om situationen i Nepal .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissr , udviklingen i Nepal er foruroligende .
Jeg havde f.eks. selv planlagt at besge landet i de nrmeste mneder , men er blevet frardet at rejse .
Nepal er et af de fattigste lande i verden med bare 220 amerikanske dollars i BNP pr. person pr. r .
Brnenes udvikling i Nepal er meget problematisk .
54 % af brnene under fem r siges at vre for sm , fordi de er ramt af skaldt stunting , p grund af for drlig ernring .
<P>
Analfabetismen er et andet stort problem .
63 % af mndene kan lse men blot 28 % af kvinderne .
Denne tendens fortstter , nr det glder adgang til grundlggende uddannelser og videregende uddannelser .
Det er grunden til , at den finske afdeling af UNICEF har startet et af sine strste projekter for at forbedre pigers skolegang i Nepal og fremme byudviklingen .
<P>
Et andet problem er bl.a. det faktum , at uddannelsessystemet er vldigt politiseret .
Trods uroen i landet fortstter projektet bde i Katmandu og uden for byen .
De personer , som jeg har talt med , siger , at det oprr , som netop har fundet sted , ikke direkte kunne kaldes maoistisk , men at det handler om en generel udvikling .
Visse personer her i salen mener , at der er en stor risiko for , at Nepal bliver delt p samme mde som Tibet .
Det er mine kontaktpersoner ikke enige i .
<P>
Vi ved ogs , at uroen i landet skyldes , at befolkningen egentlig ikke har nogen tillid til den person , der tog over efter de tragiske hndelser i kongefamilien i sommer .
En del af denne manglende tillid skyldes det faktum , at man mistnker hjt placerede personer i kongefamilien for ogs at have gjort sig skyldige i andre mord end dem , der fandt sted i sommer .
<P>
Det er vores opfattelse , at der er alvorlige trusler mod menneskerettighederne , mod pressefriheden og mod de traditionelle friheder , og det skal vi vre opmrksomme p .
Den vrige udvikling i landet skal imidlertid fortstte .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , de maoistiske oprrere i Nepal har ensidigt brudt vbenhvilen . Flgerne heraf er 250 dde p f dage .
Dermed skrives der endnu et mrkt kapitel i dette unge demokratis historie .
Optrapningen af volden har krvet mere end 2.500 menneskeliv inden for seks r .
P m og f er politibetjente blevet drbt , bombeattentater har fundet sted ogs i Katmandus centrum , uskyldige mennesker har mttet lade livet .
<P>
Maoisternes kamp ger risikoen for en borgerkrig og stttes benbart af kommunister i Kina . De konomiske skader er enorme .
Alene for turisterhvervets vedkommende , hovedindtgtskilden , kom der kun 24.000 turister til Nepal sidste mned . Det er 40 % mindre end for et r siden .
Det internationale samfund har hidtil set til uden at gre noget .
Med indfrelsen af undtagelsestilstanden , med den frste indsats af hren , har det med t ndret sig .
Indien vil bist Nepal med helikoptere og natsigtudstyr , og USA overvejer militr tilstedevrelse .
<P>
Der skal dog frst og fremmest trffes politiske foranstaltninger .
Vi opfordrer oprrerne til at nedlgge vbnene og vende tilbage til forhandlingsbordet .
Der er et ml , de alligevel ikke vil n , nemlig at afskaffe det konstitutionelle monarki .
Ud fra mine regelmssige besg i de sidste syv r ved jeg , at et overvldende flertal sttter denne statsform , uanset hvilken religion eller hvilken gruppe de tilhrer .
Kong Gyanendra fortjener vores fulde sttte .
Han har anerkendt den nepalesiske forfatning . Han fortstter ad den vej , hans drbte bror fulgte , og gr ind for demokrati og retsregler .
Vi opfordrer imidlertid ogs regeringen og partierne til langt om lnge at indlede konomiske og strukturelle reformer og bekmpe korruptionen konsekvent .
Befolkningen har fortjent konkrete foranstaltninger , der skal bekmpe fattigdommen .
Hr. kommissr , EU har alene i de sidste 10 r stttet Nepal med 120 millioner euro .
Mange af disse projekter har jeg set med egne jne .
De er fremragende .
Vi er en af Nepals mest betydningsfulde partnere og kan derfor bruge vores fulde vgt som rlig mgler .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Jeg vil dog sige det noget mere nuanceret , hr. formand , hr. kommissr . Der er indfrt undtagelsestilstand , og det er rigtigt , at maoisterne har torpederet forhandlingerne , men i mellemtiden undermineres retsstaten .
Hvor mange ofre der er , ved vi ikke .
Helikopterne skyder fra luften , og pressen har fet mundkurv p . Der anvendes terror og modterror i Nepal .
Der hverves brnesoldater , og jeg spekulerer p , om dette vil bringe lsningen i et land , hvor man vil undg borgerkrig , mens 12 % af befolkningen rder over 95 % af landets rigdomme og kontrollerer 70 % af magten , og hvor korruption oven i kbet er udbredt .
<P>
Maoisterne har i mellemtiden besat en del af landet .
Der er behov for reelle politiske , men dog fredelige forandringer , og det skal ikke blot oprrerne , men ogs de , der frer den hrde linje i regimet , vre villige til .
P vores gruppes vegne anmoder vi Kommissionen om at gennemfre dens dokument om konfliktforebyggelse sammen med Lagendijk-betnkningen , som vi netop i dag har vedtaget .
Vi m kunne tilvejebringe fredsforhandlinger og med henblik herp udve pres p alle parter i ind- og udland .
<SPEAKER ID=147 NAME="Nielson">
Kommissionen deler Parlamentets bekymring over den forvrrede situation i Nepal .
Vi havde ogs store forventninger til de forhandlinger , der blev indledt for tre mneder siden af Deuba-regeringen .
P baggrund af kontakter med den kongelige nepalesiske regering har EU-reprsentanter i Katmandu konkluderet , at hr . Deuba gik strkt ind for at slutte varig fred med de maoistiske guerillaer for at kunne koncentrere indsatsen om landets omfattende udviklingsbehov .
Vi kender ikke rsagerne til , at forhandlingerne brd sammen , men maoistgruppen var den frste til at bryde vbenhvilen .
<P>
Kommissionen er enig i , at der er en risiko for , at landet er p vej ud i borgerkrig .
Den frygter ligeledes , at den nuvrende undtagelsestilstand kan true et skrbeligt demokrati , som allerede er undergravet af flere rs politisk ustabilitet og korruption .
EU har straks fordmt den nye blge af vold og fremsat en anmodning om at genskabe fred og lov og orden .
Kommissionen er i frd med at udarbejde en samarbejdsstrategi for de nste fem r .
Under de nuvrende omstndigheder er en konsolidering af demokratiet , konfliktforebyggelse og udryddelse af fattigdom de vigtigste mlstninger i den nye strategi for Nepal .
<P>
Den politiske dialog mellem EU og Nepal br fortsttes og styrkes yderligere , mens samarbejdsml br omfatte fremme af udviklingsinitiativer for de fattigste omrder i landet for at modvirke den lokale befolknings frustrationer og vrede .
EU vil fortsat flge situationen nje i alle dens nuvrende og fremtidige samarbejdsaktiviteter , herunder sikkerhedsaspekter , som kan true udviklingssamarbejdet .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=14>
Congo
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
( B5-0773 / 2001 ) af van den Berg og Sauquillo Prez del Arco for PSE-Gruppen ;
<P>
( B5-0781 / 2001 ) af Sylla og Miranda for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
( B5-0785 / 2001 ) af Maes og Rod for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
( B5-0795 / 2001 ) af van den Bos og Dybkjr for ELDR-Gruppen ;
<P>
( B5-0808 / 2001 ) af Van Hecke og Posselt for PPE-DE-Gruppen
<P>
om situationen i Den Demokratiske Republik Congo .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Et minuts taletid er ikke ret meget for 52 millioner mennesker og 3 millioner dde , hr. formand , men jeg prver alligevel .
<P>
Landets rigdomme plyndres af venner og fjender , sledes bliver det coltan , som vi bruger i vores mobiltelefoner og vores militre udstyr , udvundet og udnyttet af rwanderne i omrdet omkring Kivu-sen til egen fordel .
Det betyder en fortjeneste p hundredtusindvis af dollars til den rwandiske krigspengekasse , og hvad gr vi med vores dobbeltbundede politik ?
Vi sttter fredsprocessen fra Lusaka , og vi anmoder om tilbagetrkning af de fremmede tropper og om fremme af den intercongolesiske dialog .
Men hvorfor skulle Rwanda opgive dette krigsbytte og trkke sig tilbage til grnserne for at overvge disse grnsers sikkerhed , hvis det skulle vise sig at blive ndvendigt ?
Rwanda fortstter med at bestte omrdet omkring Kivu-sen og har fordel af det , og vi sttter Rwanda med i hundredtusindvis af euro .
<P>
Vi vil have en intercongolesisk dialog , men forventer vi nu virkelig , at de reprsentanter , der kommer fra det besatte omrde for at deltage i denne dialog , vil tale som congolesere eller som rwandere ?
I Kinshasa tror de det sidstnvnte .
I mellemtiden sttter vi Rwanda , og jeg sprger : Hvorfor sttter vi s ikke Den Demokratiske Republik Congo ?
Skal hele Congos befolkning virkelig frst d af sult , frend vi rykker ud med penge til et strukturelt program ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Fru Maes , det er op til Deres politiske gruppe at beslutte , hvilke emner den bruger tid p .
Det er ikke op til os .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , Den Demokratiske Republik Congo er hverken demokratisk eller en republik .
Det er et land med frugtbar jord , det er rigt p mineraler , og det er beboet af fattige , syge og sultne mennesker .
Disse mennesker er blevet plyndret af ondskabsfulde og korrupte diktatorer , som fortstter med at berige sig selv .
Soldater fra nabolandene som Rwanda og Congo fortstter med at plyndre , voldtage og drbe civile p m og f .
Landsbyer og byer er delagt .
Mere end 2 millioner mennesker er drbt , og 1 million mennesker lever i frygt i flygtningelejre .
<P>
FN vedtog den 7. november 2001 resolution 1376 , som taler for vbennedlggelse og demobilisering , repatriering , genbosttelse og reintegration af de bevbnede grupper .
Disse foranstaltninger er vigtige .
Hvordan skal de gennemfres ?
Hvem skal lede arbejdet ?
EU , USA eller FN ?
Eller bliver dette blot endnu en FN-resolution , som skal ligge i stvede arkiver ?
<P>
Sidste mned deltog jeg i en konference for afrikanske politikere i Ghana .
En gammel politiker fra Den Demokratiske Republik Congo var til stede .
Han havde haft store problemer med at rejse ud af republikken og spurgte mig derfor , hvordan afrikanske lande som Den Demokratiske Republik Congo kan blive fri for regeringer , som er styret af urlige diktatorer .
Jeg kunne ikke svare ham .
Han spurgte mig dernst , om de er ndt til at uddanne terrorister , som angriber Europa og USA , for at fremskynde en lige s effektiv aktion som i Afghanistan .
Det kunne jeg heller ikke svare p .
Lad os vre sikre p , at vi skrider til handling , fr fattige mennesker bliver s desperate .
<SPEAKER ID=153 NAME="Nielson">
Frst vil jeg gerne minde parlamentsmedlemmerne om , at vi er dem , som yder mest humanitr bistand til Den Demokratiske Republik Congo i r med 35 millioner euro i ECHO-stttede aktiviteter og ca . 10 millioner euro fra andre kilder .
De 10 millioner euro gr til grundlggende sundhedspleje i den regeringskontrollerede del , og de 35 millioner euro til den stlige del , hvor ingen andre gr noget tilsvarende .
Det er en prstation i sig selv at tildele 45 millioner euro til disse forml i betragtning af forholdene i omrderne , og det er jeg meget stolt af p vegne af alle de mennesker , som arbejder der , mange af dem stadig under meget farlige forhold .
<P>
Intet har manglet fra vores side hele sidste r i forbindelse med fredsprocessen i omrdet omkring De Store Ser .
Vi har vret aktive i omrdet gennem hele dets seneste katastrofale historie .
Nr det var muligt , har vi brugt vores forskellige samarbejdsinstrumenter for at mindske befolkningens lidelser .
Vi har ogs brugt al vores indflydelse p at fremme varig fred i omrdet .
<P>
Nu vil jeg gerne tale mere detaljeret om Lusaka-fredsprocessen .
Vi sttter den ikke alene politisk - Kommissionen har allerede stttet Lusaka-forhandlingerne med en bevilling p 2,65 millioner euro fra SADC-regionalprogrammet .
Logistikken for den flles militrkommission , som overvger vbenhvilen , blev finansieret af FUSP-budgetposten med et belb p 1,2 millioner euro .
Formidlingen af den interne dialog i Congo er finansieret med en bevilling p 2,34 millioner euro fra EUF-midler , og vi overvejer at tildele yderligere 1 million euro fra budgetposten til den hurtige reaktionsmekanismne , som kan muliggre en gennemfrelse af mdet for den interne dialog i Congo i januar i Sydafrika .
Vi yder meningsfulde bidrag til alle disse tiltag .
<P>
Ikke desto mindre er Kommissionen bekymret over de manglende konkrete resultater af forhandlingerne inden for rammerne af den interne dialog i Congo , som fandt sted i Addis Abeba den 15.-19. oktober .
De vanskeligste sprgsml vedrrende landets fremtid er stadig ikke besvaret .
Kommissionen bifalder formidler Masires meddelelse om , at dialogen genoptages i Sydafrika i slutningen af januar / begyndelsen af februar 2002 .
<P>
Kommissionen har altid stttet Congo .
Som jeg nvnte fr , er vi dem , som yder mest humanitr bistand , og vi er en af de f donorer , som er forblevet aktive i landet i de seneste r .
Men Kommissionen er af den opfattelse , at stabilitet og en bredygtig udvikling i Den Demokratiske Republik Congo ikke er sikret , fr alle parterne i dialogen har givet klart tilsagn om at etablere og deltage i et politisk system .
Det er sagens kerne .
Ser de sig selv som deltagere og aktrer i et politisk system ?
Hvis vi ikke fr et tydeligt ja til dette , er det meget vanskeligt at hjlpe landet ude fra .
<P>
Der er mange andre emner vedrrende ydre krfter p spil .
Det er reelle problemer , men hvis vi ikke finder en trovrdig lsning p dette problem , vil alt andet heller ikke fungere .
Derfor skal vi lse alle disse problemer ved hjlp af en slags balanceret overordnet fremgangsmde .
<P>
Med dette politiske tilsagn vil vi naturligvis have en meget bedre baggrund for at ivrkstte et effektivt samarbejdsprogram .
Det , jeg nsker , og som vi ogs har tnkt os at gre , er at kunne underskrive det nationale indikativprogram i januar i forbindelse med genoptagelsen af den interne dialog i Congo .
Det er den linje , som Kommissionen vil flge .
Nr der er sket fremskridt p dette omrde , gennemfres de andre aktiviteter i forbindelse med fredsprocessens gennemfrelse , det vil sige demobilisering og etablering af nye rammer for tidligere krigeres liv .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Kommissionens indsats i omrdet omkring De Store Ser kun er en del af en bred og bredygtig indsats for at fremme EU ' s overordnede politiske tilstedevrelse som partner i Afrika .
Med Cotonou-aftalen har EU bekrftet , at EU ikke agter at mindske sit langvarige samarbejde i Afrika , og tildelingen p 15 milliarder euro , som vi har foreslet , og vores forpligtelse for de nste fem r er et tydeligt bevis p denne beslutsomhed .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=15>
Nye arbejdsmarkeder i EU , der er bne for alle og giver adgang for alle
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0375 / 2001 ) af Nobilia for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om nye arbejdsmarkeder i EU , der er bne for alle og giver adgang for alle ( KOM ( 2001 ) 116 - C5-0188 / 2001 - 2001 / 2084 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , for mig er det usdvanligt , at ordfreren ikke er til stede . Alligevel vil jeg gerne overbringe ham vores lyknskninger , for PSE-Gruppen sttter hans betnkning , og vi godkender den ogs i denne form .
Vi sttter ogs Kommissionens meddelelse , selv om vi mener , at det ikke er tilstrkkeligt at udarbejde en liste over eksisterende barrierer og s udstte de lovgivningsmssige forslag .
Vi hber , at vi inden topmdet til forret fr fremlagt nogle forslag p dette omrde og en effektiv handlingsplan .
<P>
Vi vil gerne fremstte en kritisk bemrkning om , at det foreslede eller oplistede kvalificeringsunderskud i hightechbranchen naturligvis ikke er tilstrkkeligt .
Som socialdemokrater vil vi give alle arbejdstagere mulighed for at udnytte den frie bevgelighed og ge den frie bevgelighed i forbindelse med de europiske arbejdsmarkeder .
Disse muligheder skal vi give dem .
Det nye arbejdsmarked m ikke kun vre bent for srlige sm grupper , det skal vre bent for alle arbejdstagere i Europa .
Derfor mener jeg , at vi fra Kommissionens side har brug for kreative ider og lsninger og ikke blot en oplistning af problemerne .
Vi har ogs brug for en undersgelse , der mere detaljeret gennemgr de mulige forstyrrelser p arbejdsmarkedet i grnseregioner eller i bestemte sektorer ssom bygge- og transportsektoren .
<P>
Ikke mindst har vi brug for en analyse af og en debat om resultaterne inden for skolesystemerne i Europa , for desvrre er ikke alle europiske staters resultater s fremragende , som de egentlig burde vre .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Fru Weiler , jeg foreslr , De skriver til hr . Nobilia , at det er taktlst over for Parlamentet og det udvalg , som han reprsenterer , at han ikke er til stede .
<SPEAKER ID=158 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg bifalder Parlamentets betnkning om meddelelse fra Kommissionen om nye arbejdsmarkeder i EU .
Den vil vre nyttig i forbindelse med udarbejdelsen af den handlingsplan for frdigheder og mobilitet , der er omtalt i meddelelsen .
Jeg vil ogs gerne takke ordfreren , eventuelt skriftligt , for hans indsats og overblik over bidragene fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport og Det konomiske og Sociale Udvalgs udtalelse .
<P>
Kommissionen foreslr i sin meddelelse tre handlingspunkter for at forbedre arbejdsmarkedernes funktion yderligere . For det frste at fjerne hindringerne vedrrende kvalifikationer og tage fat p uoverensstemmelser i kvalifikationer , for det andet at fjerne hindringerne for mobilitet og for det tredje at forbedre informationer og gennemskuelighed .
<P>
Arbejdsgruppen p hjt plan for frdigheder og mobilitet , som blev nedsat p forslag af Kommissionen efter Det Europiske Rds mde i Stockholm , anbefaler om kort tid EU og de nationale regeringer en rkke initiativer til politikker , s de nye arbejdsmarkeder i EU kan bnes for alle senest i 2005 .
Betnkningen forelgges Kommissionen i December 2001 , og Kommissionen vil p den baggrund fremlgge en handlingsplan p Det Europiske Rds mde i Barcelona i forret 2002 .
<P>
Ordfreren mdtes med arbejdsgruppens formand og medlemmer ved gruppens seneste mde , efter at Parlamentets udkast til udtalelse var fremsendt til arbejdsgruppen .
Udtalelsen kom i rette tid , til at arbejdsgruppen kunne tage betnkningen med i sine overvejelser .
<P>
Handlingsplanen vil foresl en rkke initiativer til politikker i form af en rammehandlingsplan , som skal omsttes til mere konkret lovtekst , programmer eller initiativer , som ikke blot involverer medlemsstaterne , men ogs arbejdsmarkedets parter , de regionale og lokale myndigheder og andre relevante organisationer .
<P>
Jeg vil nu kommentere nogle vsentlige punkter p baggrund af ordfrerens begrundelse .
For det frste foreslr han en omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter .
Jeg er enig i , at dette er et positivt trk i bestrbelsene p at forbedre det faglige milj og dermed arbejdsmarkedernes funktionsdygtighed .
Dog skal vi huske , at arbejdsmarkedets dynamik ikke br vanskeliggre adgangen for personer , der indtil nu har vret udelukket fra den nye udvikling .
Jeg deler opfattelsen af , at arbejdsmarkedets parter skal inddrages yderligere i de nationale handlingsplaner .
<P>
For det andet anbefaler ordfreren oprettelsen af en aftale om en skattepakke for at mindske ulighederne mellem medlemsstaterne .
Der er stadig vsentlige forskelle i skattebehandlingen af enkeltpersoner og virksomheder i medlemsstaterne , men det ligger uden for Kommissionens handlingsplan at stille specifikke forslag p dette omrde .
<P>
For det tredje foreslr han get regional og lokal deltagelse i udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner .
Dette forslag skal bifaldes , isr fordi beskftigelsesretningslinjerne specifikt tilskynder til det .
<P>
For det fjerde anbefaler han , at de lokale og regionale myndigheder fr bedre adgang til forskningsmulighederne i det sjette rammeprogram .
Jeg erkender , at en forbedring af situationen for mindre begunstigede regioner og omrder ved forskningsinvestering er del af processen med at opbygge frdigheder og menneskelig kapital , som kan vre med til at bringe job til disse regioner .
<P>
Endelig foreslr ordfreren oprettelsen af et flles retsgrundlag for den tredje - nonprofit - sektor .
Jeg mener , at sagen br analyseres yderligere og overvejes nje , s en sektor , som er vigtig i forbindelse med oprettelsen af nye job , ikke plgges undvendige begrnsninger .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet for betnkningen , for Parlamentets bidrag til Kommissionens handlingsplan og for Parlamentets sttte i forbindelse med bningen af arbejdsmarkederne i EU .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=16>
Sproglig mangfoldighed
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
( B5-0537 / 01 ) af Morgan og O ' Toole for PSE-Gruppen om mindretalssprog .
<P>
( B5-0753 / 01 ) af Wyn m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om sproglig mangfoldighed .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , det glder mig at se , at De har ndret forhandlingens titel . Den handler om regionale og mindre udbredte sprog .
Jeg bifalder , at vi overhovedet drfter emnet .
Det er frste gang i otte r , at mindre udbredte sprog drftes i Parlamentet .
Det er passende at drfte det nu ved afslutningen af Det Europiske Sprogr .
<P>
Det faktum , at vi ikke tidligere har drftet emnet , afspejler de problemer , som regioner med mindre udbredte sprog str over for , hvad angr forholdet til EU .
Rdet stiller sprgsmlstegn ved budgetpostens retsgrundlag .
Vi har i r afsat penge p budgettet , og vi forventer , at Kommissionen bruger pengene .
Vi nsker ingen juridiske tovtrkkerier .
Jeg hber , medlemmerne vil stemme om de ndringsforslag , vi har stillet til den flles beslutning .
Vi beder om et program til opflgning p Det Europiske Sprogr , hvor vi ogs hber at se , der afsttes penge til mindre udbredte sprog .
<P>
Vi nsker ogs , at der afsttes penge til mindre udbredte sprog inden for de eksisterende programmer .
Dette ville formalisere den allerede eksisterende fremgangsmde inden for f.eks. strukturfondene , hvor disse anvendes til at sttte mindre udbredte sprog i nogle omrder .
Dette ville ganske enkelt formalisere fremgangsmden .
<P>
Vi nsker at se kultur omfattet af en flertalsafgrelse i Rdet , s Kommissionen kan prsentere et program , specielt rettet mod mindre udbredte sprog , som jeg ved , Kommissionen allerede har .
Forslagene er ikke gennemgribende .
Jeg ved ikke , hvorfor nogle grupper modstter sig dette og ikke vil sttte de 40 millioner borgere i EU , som taler mindre udbredte sprog .
Men jeg hber , dette er frste trin , og at vi ser en initiativbetnkning om dette emne i fremtiden .
Jeg nsker alle , Nadolig Llawen a Blwyddyn Newydd Dda - gldelig jul og godt nytr .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , som min kollega , fru Morgan , ppegede , s taler mere end 40 millioner europiske borgere indfdte sprog , som er forskellige fra det officielle hovedsprog i det pgldende land .
Sprog er en integreret del af Europas sproglige og kulturelle mangfoldighed .
Sprog hnger nje sammen med borgernes grundlggende rettigheder og spiller en vsentlig rolle i udviklingen af et fredeligt og demokratisk Europa .
<P>
Jeg bifalder denne lnge ventede beslutning , og jeg opfordrer mine kolleger til at sttte den , da den vil vre en fremragende fremtidig platform .
Det Europiske Sprogr har , i modstning til , hvad mange af os havde ventet , vret en succes og har omfattet mange projekter for de regionale og mindre udbredte sprog i Europa .
<P>
Rdets seneste afgrelse fremhver , at " alle europiske sprog har samme kulturelle vrdi og vrdighed " .
Selv om Rdets afgrelse ikke specifikt henviser til regionale og mindre udbredte sprog , s udelukker den dem heller ikke .
Derfor sttter jeg isr de ndringsforslag , der tager hensyn til programmerne , og jeg beder om sttte til et flerrigt program senest i 2003 .
<P>
Dette er en oplagt mulighed for at indrette dagsordenen med henblik p fremtiden og p forberedelsen af udvidelsen .
Vi skal sikre , at artikel 22 i EU-chartret om grundlggende rettigheder er p dagsordenen for den nste regeringskonference , og vi skal ogs presse p for at f gennemfrt beslutningstagning med kvalificeret flertal i Rdet .
Lad os samarbejde for at sikre , at regionale og mindre udbredte sprog vedbliver med at eksistere og forbliver en del af fremtidens kulturelle mangfoldighed i Europa .
Europas enestende rigdom er dets mangfoldighed .
Lad os sikre , at vi alle beskytter denne mangfoldighed .
<SPEAKER ID=163 NAME="Nielson">
Frst en personlig kommentar .
Min talsmand taler ikke dansk .
Jeg har ikke mulighed for at anvende dansk som arbejdssprog i mit kabinet .
Arbejdsstrmmen ville simpelthen g i st .
Jeg taler ikke dansk her i dag - den mulighed har jeg ikke .
Jeg ville vre ndt til at overstte p vej til mdesalen , fordi jeg ville have modtaget materialet samme dag .
Jeg kunne gre det , men rlig talt , og det er min personlige mening , hvis vi mener det alvorligt med den europiske integration , m vi vre forberedt p af og til at glemme vores stolthed for at f tingene til at glide .
<P>
Emnet for denne drftelse er efter min mening et andet .
Det handler om at anspore til mangfoldighed i Europa , og det er en anden diskussion .
<P>
Det Europiske Sprogr er ved at slutte , men det er ikke helt forbi , og der foregr stadig mange aktiviteter .
Af de mere end 200 projekter , som Kommissionen samfinansierer , er de fleste stadig i gang , og mange begivenheder vil finde sted rundt om i Europa resten af ret .
Evalueringen af Sprogret pbegyndes i denne mned .
Kommissionen mener ikke , at afslutningen af 2001 skal markere afslutningen p initiativet med Det Europiske Sprogr .
I overensstemmelse med artikel 11 i afgrelse nr . 1934 / 2000 / EF om at gre 2001 til Det Europiske Sprogr forelgger Kommissionen senest den 31. december 2002 en rapport for de andre europiske institutioner .
<P>
Den 29. november i r vedtog Rdet desuden en vigtig beslutning om at fremme den sproglige mangfoldighed og indlringen af sprog .
Kommissionen tilskyndes til senest i begyndelsen af 2003 at stille forslag til aktioner for at fremme sproglig mangfoldighed og indlring af sprog .
Sproglig mangfoldighed er et definerende karakteristikum for EU , og regionale sprog og mindretalssprog er sammen med de mange andre europiske sprog en vigtig faktor i denne sammenhng .
Der vil derfor blive taget hensyn til regionale sprog og mindretalssprog bde i rapporten , som Kommissionen forelgger de andre institutioner i lbet af 2002 , og i de forslag til aktioner , som fremlgges i 2003 .
Dog er det stadig for tidligt at sige , hvilke specifikke aktioner der vil blive foretaget p dette omrde .
<P>
Som det fremgr af artikel 22 i EU-chartret om grundlggende rettigheder , respekterer EU kulturel , religis og sproglig mangfoldighed i de forskellige programmer og aktiviteter .
Mange programmer , f.eks. Sokrates , Leonardo da Vinci , Culture 2000 , Media Plus , e-Content , og Den Europiske Fond for Regional Udvikling stiller allerede finansieringsmuligheder til rdighed for regionale sprog og mindretalssprog og kulturer .
Vi sttter disse bestrbelser , som skal have et meget bredt sigte for at opn den nskede virkning .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg hilser dagens forhandling velkommen .
Det glder mig , at den finder sted i slutningen af Det Europiske Sprogr , fordi vi flere gange i r har forsgt at opmuntre Kommissionen til at gre noget for mindretalssprogene . Kommissionen har hver gang svaret , at den ikke ville gre det , fordi den frst ville gre det ret efter i et srskilt program .
Nu har vi hrt forlydender om , at Kommissionen slet ikke vil gre noget , hvad mindretalssprogene angr .
Derfor glder det mig , at vi har dette sprgsml p dagsordenen i dag .
Jeg er ked af , at et eller andet vittigt hoved har tilladt sig at ndre titlen p denne beslutning .
Vi taler ikke om sproglig mangfoldighed , men derimod om lesser used languages .
Derfor gr det mig ogs lidt ondt , hr . Nielson , at De ikke gjorde kompliment for et lesser used language , nemlig dansk , og talte dansk .
Det er ikke et sprgsml om stolthed , det er et sprgsml om respekt for mangfoldigheden i de europiske sprog , som dansk jo ogs hrer til .
<P>
Jeg gr ind for , at vi taler om det , jeg gr ind for , at vi taler mere om det , jeg gr ind for , at Kommissionen gr noget p omrdet .
Men jeg m vre rlig og sige til Dem , at den tekst , vi har liggende foran os i dag , er hastvrksarbejde , den er useris og uprofessionel , og jeg er absolut ikke stolt af den .
Det m jeg ganske enkelt sige .
Vi kunne godt have gjort det bedre , hvis vi havde haft mere tid . Derfor siger jeg ogs , at vores gruppe ikke sttter alle ndringsforslag .
Jeg mener , at artikel 3 er bedre end ndringsforslag 4 .
Hvorfor skulle jeg dog g ind for Deres ndringsforslag , nr vores artikel i beslutningen er bedre end Deres ndringsforslag ?
Vi mener jo det samme .
Vi burde bare vre noget mere serise .
<P>
Hvad det andet sprgsml angr , gr vi alle her i Europa-Parlamentet - ogs jeg personligt - ind for et flertalsvotum i kulturelle anliggender .
Men vi nskede at tage det frste skridt , fr vi forlangte , at det andet skridt blev taget .
Vi kan frst forlange , at det andet skridt bliver taget , nr det frste er taget . Derfor m vi fortsat vre fornuftige og hbe , at Laeken-erklringen stter gang i noget p konventet , der frer dertil .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at Gruppen for Det Europiske Folkeparti er parat til om ikke s lnge at foresl Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , at der udarbejdes en initiativbetnkning om mindretalssprog .
Jeg mener , at alle , der i dag med store ord har givet deres tilslutning , s kan vise , om de virkelig ogs gr ind for det .
Derfor ville det glde mig meget , hvis vi fik klaret beslutningen i dag , for den er ikke s god , som en initiativbetnkning kunne vre .
Jeg antager , at socialdemokraterne ikke vil vre med . S m vi se , hvordan det ender .
Men jeg bebuder , at vi vil anmode om en betnkning .
Sig til Deres kolleger , at de skal stemme for til nste r .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , vedtagelsen af beslutningen om regionale og mindre anvendte sprog bliver en god afslutning p Det Europiske Sprogr .
Det er en glde for mig , og jeg ved , at det ogs glder andre catalanske parlamentsmedlemmer , nemlig Obiols , Terrn , Colom , Jov , Mayol , Gasliba og Ferrer .
<P>
Det er meget positivt , at en beslutning tildeler alle de europiske sprog lige vrdi og vrdighed , og den anmoder indtrngende Kommissionen og Rdet om at handle beslutsomt p dette omrde og at finde et permanent retsgrundlag .
<P>
Vi beklager , at vores oprindelige forslag , som krvede fuld anerkendelse , ikke blev godkendt .
<P>
Denne beslutning understreger en utilladelig situation . Det er beklageligt , at EU , som anerkender sin rigdom i sin mangfoldighed , har s mange sprog , der sger et retsgrundlag for at kunne f sttte .
<P>
I gr blev disse sprgsml afspejlet i en rapport fra Generaldirektoratet for Forskning , som blev forelagt den Tvrpolitiske Gruppe om Mindretalssprog .
<P>
Mit sprog , catalansk , er med i denne gruppe .
Det er det syvende strste sprog i forhold til de 11 officielle sprog og det niende strste sprog i forhold til de 22 sprog efter udvidelsen .
En samtale , som jeg frte for kort tid siden med vores kollega og ven Jannis Sakellariou , kan kaste lys over situationen .
<P>
Jeg sagde til ham : Jannis , det sprog , som du taler med dine forldre - grsk - det kan du bruge her i Parlamentet . Det sprog , du taler med dit folk - tysk - kan du bruge her i Parlamentet .
Det sprog , du taler med din kone - spansk - kan du bruge her i Parlamentet .
Det sprog , som jeg taler med mine forldre , det sprog , jeg taler for at arbejde og for at leve , og det sprog , jeg taler med min kone , kan jeg ikke tale her i Parlamentet . Og ikke alene det , vi skal ogs sge et retsgrundlag for at f sttte til det .
<P>
De forstr nok , at jeg som catalonier i denne forbindelse kun sger at f anerkendt catalansk som officielt sprog i EU .
Min ven , poeten Jordi Gabarr , giver bedre udtryk for hbet .
Jeg siger det p catalansk : " Dem , en un futur de convivncia , la ra ha de guanyar " ( i morgen , i en fremtid med sameksistens , br fornuften vinde ) .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. kommissr , da Europa-Parlamentet i begyndelsen af 1980 ' erne for frste gang talte om sproglig mangfoldighed og mindretalssprog , sagde Deres forgnger , hr. kommissr Nielson , nogle stninger p walisisk , og vi forstod godt nok ingenting , men vi gldede os over denne bekendelse til den kulturelle mangfoldighed i Europa .
Ud fra den betragtning vil jeg gerne sige , at vores billede af Europa ikke er teknokratisk , bureaukratisk eller konomisk domineret , Europa er for os frem for alt et kulturelt projekt , hvis sproglige mangfoldighed det glder om at forsvare .
Hertil hrer i vrigt ogs Deres modersml , hr. formand , engelsk , som det glder om at forsvare mod et globalt enhedssprog , om hvilket man kan sige , at det at betegne det som engelsk ville vre at fornrme Shakespeare .
<P>
Ogs de store sprog i EU ssom fransk , immervk et FN-sprog , spansk , et af de kommende verdenssprog , der nu for frste gang er blevet anvendt officielt i den amerikanske valgkamp og snart bliver USA ' s andet sprog , tysk , som de fleste indbyggere i EU taler som modersml , selv disse sprog er i dag mindretalssprog .
Vores tidligere kollega Siegbert Alber sagde engang : " I Europa er vi alle mindretal " .
Men derudover glder det selvflgelig ogs om at pleje de sm sprog , der er officielle sprog , og isr de sprog , der er genstand for forhandlingen i dag , nemlig de mindretalssprog , der ikke er officielle EU-sprog , men som har brug for vores massive sttte .
<P>
Vi kan desvrre ikke indfre dem som officielle sprog i vores organer .
Det ville formentlig vre for meget .
Men vi m gre alt for at pleje de regionale sprog og mindretalssprogene i EU .
For de mennesker , der hrer til de nationale mindretal , er allerede i det nuvrende EU og bliver da isr i det kommende , efter tyskerne og fr franskmndene , sammenlagt den nststrste nationalitet i EU .
Det viser den kvantitative dimension af dette sprgsml , og nr man frst ser kvalitativt p nationalitetsproblemerne p Balkan og andre steder , s ved man , at mindretal enten bliver mrtelen eller sprngstoffet til Europas fundament .
Vi kmper for , at de bliver Europas mrtel , og derfor sttter vi mindretalssprogene .
<SPEAKER ID=167 NAME="Nielson">
. Hr. formand , jeg takker for debatten , som jeg har lyttet til med stor interesse .
Men jeg tror ikke , det er ndvendigt for mig at fje noget ekstra til , uanset hvilket sprog jeg mtte nske at benytte .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.50 og genoptaget kl .
18.30 ) <CHAPTER ID=17>
Afstemning
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Under afstemningen om ndringsforslag 2 til det flles beslutningsforslag om flygtningstragedien i Irland :
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg nsker at fjerne ndringsforslagets anden del , da mange personer tilsyneladende sttter frste del , men ikke anden del .
Vi har fjernet anden del for at gre det lettere for medlemmerne at sttte det .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig i vores kollegas anmodning , da en afstemning om teksten i dens nuvrende udformning kunne medfre , at flere afholdt sig fra at stemme . Det er trods alt et meget vigtigt emne .
<P>
Hvis det virkelig viser sig , at vi skal fjerne anden del , s gr vi det .
Det er en skam , men sdan er det .
Under alle omstndigheder takker jeg for Deres forslag .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0426 / 2001 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er fastsat i samarbejdsaftalen om havfiskeri mellem Det Europiske Fllesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien for perioden fra den 1. august 2001 til den 31. juli 2006 ( KOM ( 2001 ) 590 - C5-0555 / 2001 - 2001 / 0246 ( CNS ) ) .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0405 / 2001 ) af McKenna for Fiskeriudvalget om bekvemmelighedsflags rolle inden for fiskerisektoren ( 2000 / 2302 ( INI ) ) .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0381 / 2001 ) af Lulling for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af Rdets forordning ( EF ) nr . 1221 / 97 om almindelige regler for anvendelsen af foranstaltninger til forbedring af produktionen og afstningen af honning ( KOM ( 2001 ) 70 - C5-0398 / 2001 - 2001 / 2156 ( COS ) ) .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0375 / 2001 ) af Nobilia for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om nye arbejdsmarkeder i EU , der er bne for alle og giver adgang for alle ( KOM ( 2001 ) 116 - C5-0188 / 2001 - 2001 / 2084 ( COS ) .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Vi stemmer nu om det flles beslutningsforslag om sproglig mangfoldighed .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Titlen er ikke korrekt .
Det br vre en beslutning om regionale og mindre udbredte sprog , og jeg hber , at dette bliver rettet .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hvis titlen ndres , skal den hedde noget andet .
S skal den hedde " die weniger gesprochenen Sprachen in der Europischen Union " ( de mindre talte sprog i EU ) , europiske sprog og ikke noget andet !
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Det er jeg ikke enig i .
Der er sprog , som mange ikke taler , men som alligevel er nationale sprog , f.eks. luxembourgsk .
Det er ikke et mindretalssprog , det bliver det mske med indvandringen , men det er ikke et mindretalssprog .
Det bruges ganske vist ikke s ofte , men man kan ikke ndre det sledes .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi har tilsyneladende et problem .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Ordlyden i den flles beslutning , som blev godkendt af alle , der deltog i den flles beslutning , er regionale og mindre udbredte sprog , og denne ordlyd er anvendt i hele dokumentet .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Pack">
Hr. formand , mindre udbredte europiske sprog er korrekt .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Kan Parlamentet godkende dette ?
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Regionale og mindre udbredte sprog i EU .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Kre kolleger , forslaget er nu " regionale og mindre udbredte sprog i EU " .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Undskyld , hr. formand , men for at opn konsensus p mderne blev vi for det frste enige om titlen " regionale og mindre udbredte sprog " .
Men derudover , fru Pack , er der et andet problem med Deres forslag . Hvis vi kun taler om mindre udbredte sprog , kommer mit sprog ganske enkelt ikke med , for det er ikke mindre udbredt , det er regionalt .
For det frste blev vi alts enige om det , og for det andet skal det for at dkke det hele hedde " regionale og mindre udbredte sprog " , for det er det , det er .
Der er ingen anden mulighed .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Hr . Esteve , ordet " regional " str frst .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Pack">
Jeg nsker den oprindelige version med " europiske " imellem - regionale og mindre udbredte europiske sprog .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
" Regionale og mindre udbredte europiske sprog " .
Kan det godkendes ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg vil gerne stte et mundtligt ndringsforslag til afstemning , som der skulle stemmes om tidligere .
I betragtning C str der i den tyske version " In der Erwgung , dass 14 Millionen Brger der Union regelmig eine regionale oder weniger verbreitete Sprache verwenden , sowie in der Erwgung , dass es in Europa insgesamt ber 60 Sprachgemeinschaften gibt . " .
Det skal i stedet for " in Europa " hedde " in der Union " , for der findes ca .
300 i Europa .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges ) Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
StemmeforklaringerBetnkning af McKenna ( A5-0405 / 2001 )
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fru McKenna vil mske blive bekymret , hvis jeg siger , at nr mit navn er Fatuzzo , bliver jeg alts ndt til at tale om den fisk , der p mit sprog hedder " austromerluzzo " , den antarktiske torsk , som er offer for piratfiskeri under bekvemmelighedsflag i havene ud for Patagonien .
Men jeg kan berolige hende med , at jeg har stemt for .
Jeg synes imidlertid , at det ville vre godt , om Galileo-projektet blev vedtaget , s man fra satellitter kan se , hvor piratfiskerfartjerne befinder sig , nr deres vgt stiger p grund af lasten , alts netop p det tidspunkt og det sted , hvor de har drevet ulovligt fiskeri .
P den mde vil fnomenet virkelig kunne kontrolleres .
<P>
Betnkning af Gallagher ( A5-0426 / 2001 )
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , p side 15 i Budgetudvalgets betnkning str der , at der afsttes bevillinger p 86 millioner euro til sttte til Mauretanien . Det glder sttte til forskning , til fiskeri , til udarbejdelse af statistik , til havredningstjeneste , til fiskerilicenser , til udgifter til tilrettelggelse af seminarer og mder samt til udvikling af det regionale fiskeri .
Men intetsteds ser jeg , hr. formand , en budgetpost , der hedder " sttte til pensionister i Mauretanien , sttte til fremme af betaling af pensionsbidrag og til arbejdsmarkedspension for fiskere " . Jeg har skam stemt for dette dokument , men jeg hber , at der nste gang , vi skal stemme om foranstaltninger til fordel for Mauretanien , ogs vil vre sttte til landets pensionister .
<SPEAKER ID=188 NAME="Marques">
Jeg vil gerne give udtryk for min tilslutning til den nye fiskeriprotokol , der er undertegnet mellem Det Europiske Fllesskab og Mauretanien for perioden fra den 1. august 2001 til 31. juli 2006 , og som er af afgrende betydning for Det Europiske Fllesskab , ikke blot p grund af de fiskerimuligheder , som den giver , og det finansieringsbelb , som den indebrer , men frst og fremmest af samfundskonomiske rsager , idet en betydelig del af de fartjer , der virkede i marokkansk farvand , kan drage nytte af den .
<P>
Hvad angr hr .
Gallaghers betnkning , vil jeg gerne lyknske ham med det udfrte arbejde og sige , at jeg er enig i de konklusioner , som begrundelsen indeholder .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 4 ( artikel 3 b ) , vil jeg gerne fremhve , at Rdet blot giver Kommissionen mandat til at undertegne nye fiskeriaftaler og ikke til at forny gennemfrelsesprotokoller , eftersom disse ikke ndrer p rammeaftalens indhold .
Jeg mener derfor , at ordfrerens forslag br omformuleres , s det bliver i overensstemmelse med gldende fllesskabsret p dette omrde .
<P>
Betnkning af Nobilia ( A5-0375 / 2001 )
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har stemt for hr . Nobilias betnkning , som drejer sig om at f mere arbejde i EU .
Det er oplagt , at jeg ikke kunne stemme anderledes .
Men jeg m understrege , at for at opn dette resultat ville det vre vigtigt at f oprettet en flles internethjemmeside for hele EU med alle jobansgninger og stillingsopslag fra alle EU ' s 15 stater .
Det ville ogs vre absolut ndvendigt at have et flles europisk fremmedsprog , for man kan ikke bevge sig rundt i EU , medmindre man ud over sit eget sprog kan mindst et sprog , som er flles med alle de andre europere , og man kan heller ikke bevge sig rundt , medmindre der er en flles EU-pension .
Vi kan ikke have 15 forskellige pensionsandele , som udbetales fra 15 forskellige EU-stater , hvis vi har arbejdet i alle 15 EU-stater .
Vi har brug for en flles EU-pension .
<SPEAKER ID=190 NAME="Bushill-Matthews">
De britiske konservative bifalder princippet om arbejdsmarkeder , der er bne for alle og giver adgang for alle , som er af central betydning for det indre marked .
<P>
Ikke desto mindre stemte vi imod Nobilia-betnkningens punkt 15 , da iden om at skabe et europisk grundlag for indkomstpolitik og socialsikring er et direkte anslag mod medlemsstaternes kompetence .
<P>
Vi har opfordret kolleger fra andre partier og grupper til at flge trop og forkaste dette srlige forslag , men sttte resten af betnkningen .
<P>
Betnkning af Lulling ( A5-0381 / 2001 )
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru Lulling , hvad er mere sdt end honning ?
Hvad er mere nrende end honning ?
Der er vel ogs en grund til , at man p flere sprog har udtrykket " honningmne " !
Kre fru Lulling , honning er ogs gudernes nektar .
P vej op p Olympen standsede jeg op for at smage p Olympens honning , de grske guders honning .
S hvordan skulle jeg have stemt imod dette dokument , som vil styrke produktionen af honning i EU og hjlpe biavlerne til at producere mere og mere af gudernes nektar mere og mere lnsomt ?
Jeg hber , at der nste r , fr vi kommer ind i denne sal , bliver leveret en passende mngde til alle os medlemmer , s vi kan holde hjernen mere klar og kroppen mere veltrnet under de mange timers afstemning og ogs under hr . Fatuzzos efterflgende stemmeforklaringer .
<P>
Til sidst vil jeg nske gldelig jul og godt nytr til tolkene , til alle dem , der har haft ekstra arbejde p grund af mine stemmeforklaringer , og specielt til Dem , hr. formand .
<P>
Beslutning om sproglig mangfoldighed
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg ville blot meddele , at jeg har stemt for beslutningsforslaget , og det med overbevisning p samme mde som min kollega Bernd Posselt .
Vi mente godt nok ogs , at man havde kunnet formulere dette beslutningsforslag og derefter denne beslutning noget mere afrundet , noget mere omfattende , med en bredere platform , og det gr os ondt , at det ikke er sket .
<P>
Det er alligevel et skridt i den rigtige retning , og vi hber , at plenarforsamlingen og det ansvarlige udvalg vil diskutere de mindre anvendte sprog , de regionale sprog og mindretalssprogene , og dette ikke kun i Det Europiske Sprogr , men vil gribe dette problem generelt an p en konkret , mlrettet og positiv mde , sledes at de problemer , der tidligere udgik fra flertal eller fra mindretal , kan hre fortiden til , og der kan findes en positiv lsning .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<CHAPTER ID=18>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt og nsker alle en gldelig jul .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.55 )
