<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , angende den uopsttelige forhandling vil jeg gerne bemrke , at hr. dr .
Ganzerts sag , en advokat fra Wels , er blevet afvist .
Han bliver for jeblikket tilbageholdt af Nicaraguas myndigheder uden grund og har i tre uger forsgt at f lov til at forlade landet , men jeg vil gerne takke formanden for at have skrevet et brev til de nicaraguanske myndigheder og anmodet om hans udrejse .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg vil tage sprgsmlet op med formanden .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes ) Formanden .
Jeg vil gerne informere Parlamentet om , at Belgiens justitsminister , rdsformand hr . Verwilghen , ikke kan vre til stede i starten af denne forhandling p grund af tge i Bruxelles .
Vi regner med , at han ankommer p et senere tidspunkt .
Jeg vil derfor foresl , at vi fortstter forhandlingen og dagsordenen .
Vi ser frem til ministerens ankomst .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at notere Dem , at jeg p det kraftigste protesterer imod de forhold , hvorunder denne forhandling bliver gennemfrt .
Jeg tnker ikke p ministerens fravr , som er et problem i sig selv , men p den systematiske mde , hvorp Formandskonferencen tilrettelgger forhandlinger , der vedrrer Udvalget om Borgernes Friheder , ved at samle alle mulige sager i en forhandling under t .
Jeg mener , at det er respektlst , at man samtidig og inden for samme tidsrum under en forhandling s vigtig som de rlige fremskridt inden for retlige og indre anliggender har inddraget Hazan-betnkningen om forbindelserne udadtil p omrdet retlige og indre anliggender , Watson-betnkningen om sikkerheden i forbindelse med Det Europiske Rds mder og internationale mder og alle mulige andre ting , som mtte have vret p dette udvalgs dagsorden .
Hr. formand , det ville svare til , at vi samtidig diskuterede tildelingen af radioelektriske frekvenser og associeringsaftalen med Egypten , fordi de hrer ind under Industriudvalget .
Jeg hber , at vi udviser strre respekt i fremtiden .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg foreslr , at De tager dette sprgsml op med Deres egen gruppeformand , og at dette derfor er et emne , der skal drftes p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , jeg spurgte ved mdets begyndelse mandag den 10. december , om medlemmerne inden denne forhandling kunne f en kopi af brevvekslingen mellem den amerikanske prsident og Romano Prodi .
Nicole Fontaine forsikrede , at hun ville srge for dette .
P det ekstraordinre mde i Udvalget om Borgernes Friheder i mandags anmodede jeg Kommissionens reprsentanter om det samme . De var jensynligt forbavsede over , at medlemmerne af Parlamentet ikke var i besiddelse af denne brevveksling .
P internettet fandt vi imidlertid brevet fra prsident Bush til Romano Prodi . Det var blevet sendt allerede for to mneder siden , men vi har stadig ikke fet en kopi af Romano Prodis svar , der blev sendt i slutningen af november .
<P>
Der syntes for vrigt ogs i Udvalget om Borgernes Friheder at vre enighed om , at der skulle uddeles en kopi af dette brev .
Jeg anmoder derfor om , at der omdeles en kopi af dette brev .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg m meddele Dem , at formanden ikke sagde , at hun ville gre korrespondancen tilgngelig , da den ikke er tilgngelig for os som Parlament .
Det er det problem , vi str over for .
S jeg er bange for , at det ikke kan lade sig gre .
<CHAPTER ID=2>
Omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandlingen under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
Mundtlig foresprgsel til Rdet ( B5-0534 / 2001 ) af Boumediene-Thiery for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om den rlige debat 2001 om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed ( EU-traktatens artikel 2 og 39 ) ;
<P>
Mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( B5-0535 / 2001 ) af Boumediene-Thiery for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om den rlige debat 2001 om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed ( EU-traktatens artikel 2 og 39 ) .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , konklusionerne fra topmdet i Tampere har givet oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed et skub .
For at n de fastsatte ml er der blevet udarbejdet en handlingsplan , der faststter en frist p 2-5 r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse .
Der skal midtvejs gres status over dagsordenen fra Tampere ved hjlp af Kommissionens resultatoversigt .
<P>
Omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed omfatter en flles asyl- og indvandringspolitik og et forstrket retligt og politimssigt samarbejde .
Hvad er s status for hvert af disse tre omrder ?
<P>
Hvad angr asyl- og indvandringspolitikken og nrmere bestemt migrationsstrmmene , betragter man i de trufne foranstaltninger indvandringen som en afhjlpning af manglen p arbejdskraft og kompensation for medlemsstaternes demografiske uligevgt uden at tage den menneskelige og sociale dimension eller flgerne af hjerneflugten i betragtning .
Stter denne flles indvandringspolitik imidlertid ikke sprgsmlstegn ved de grundlggende rettigheders almengyldighed ?
<P>
Er tilbagetagelsespolitikken i overensstemmelse med de internationale lfter om beskyttelse af flygtninge og asylret ?
Tillad mig at give udtryk for forbehold over for tanken om at oprette et europisk migrationscenter .
Det er ndvendigt , at man frst overvejer , hvilke opgaver det skal have , hvor hensigtsmssigt det er , og hvilken plads indvandrernes ngo ' er skal have i denne nye struktur .
<P>
Der er ikke truffet foranstaltninger af betydning for at sikre lige behandling af statsborgere fra tredjelande .
Sprgsmlet om deres politiske deltagelse og omdefineringen af statsborgerskabet omgs under pskud af , at man vil bibeholde den nationale suvernitet , hvilket betyder , at de demokratiske rettigheder for de borgere , der opholder sig i Europa , tilsidesttes .
Hvordan vil Kommissionen fremme boplsstedet som retligt forbindelsesled ?
Hvordan vil Rdet flge op p direktiverne om familiesammenfring , den europiske statut af lngere varighed for ikke-europiske statsborgere og retten til fri bevgelighed , fri etableringsret og til at arbejde p medlemsstaternes territorium ?
<P>
Genve-konventionen danner grundlag for asylpolitikken .
Flygtningebegrebet skal imidlertid omfatte andre dimensioner ssom den sociale dimension .
Er Rdet rede til at tage de konkrete lidelser , som kvinder og ofre for borgerkrige har vret udsat for , i betragtning ?
Udgr Eurodac , der er baseret p sammenligning af fingeraftryk , ikke en risiko for asylansgernes rettigheder ?
Burde Dublin-konventionen for vrigt ikke revideres ?
Faststtelsen af medlemsstatens befjelser til at behandle sagen og ansvaret for beslutningen skal hnge sammen med asylansgerens nske om boplsstat og ikke med ankomstlandet , der er s svrt at definere i et EU , som ikke nsker at have grnser .
<P>
De handlingsplaner , der er vedtaget i forbindelse med partnerskabsaftalerne med tredjelande , ligner mere og mere en afskaffelse af indvandring .
Hvad med udviklingshjlpen , der hnger sammen med begrnsningen af indvandringen ?
Er samarbejdet begrnset til finansiering af udvisninger ?
Er det ordenspoliti , der er anbragt ved grnseovergangene i tredjelandene , ikke en afvisning af retten til at sge om asyl ?
Der er gjort fremskridt p borgerniveau , hvad angr en styrkelse af det retlige samarbejde .
Der er blevet vedtaget en rkke tekster om retlig kompetence , offentliggrelse af retsakter , princippet om gensidig anerkendelse af retlige beslutninger og gennemfrelsen heraf , srlig p gteskabsomrdet , og hvad angr forldreansvar .
<P>
Et forslag til direktiv om retshjlp er ved at blive behandlet . Det skal sikre bedre adgang til domstolene .
Til gengld er situationen meget mere uafklaret , hvad angr styrkelsen af det strafferetlige samarbejde . Der gives srlig udtryk for tilbageholdenhed , hvad angr faststtelsen af lovovertrdelser .
P det lovgivningsmssige plan er der vedtaget rammebeslutninger til beskyttelse af euroen mod falskmntneri , hvidvaskning af penge , bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn .
<P>
Rdet er tilsyneladende parat til ligeledes at vedtage de af disse beslutninger , der drejer sig om bekmpelsen af terrorisme og en europisk arrestordre .
Den langsomme udvikling skyldes hovedsagelig medlemsstaternes modstand mod princippet om gensidig anerkendelse .
Oprettelsen af Eurojust er et reelt fremskridt for borgerne , men de retsundergivnes rettigheder og beskyttelsen af oplysninger skal sikres bedre .
Vi kan desvrre konstatere , at vi endnu er langt fra at have en europisk anklagemyndighed , en flles lovgivning og flles retsprocedurer .
<P>
Det er p omrdet for politisamarbejde , at der er gjort flest fremskridt i form af oprettelse af flere instanser , der krver koordination .
Der skal vre klare regler for Europols deltagelse i flles undersgelser , indhentning af oplysninger til sagerne og samarbejdet med tredjelande .
Haster det ikke med at sikre en bedre beskyttelse af oplysninger og garantere en demokratisk og retlig kontrol ?
Br man ikke med hensyn til overholdelse af de grundlggende rettigheder gennemg listen over sikre lande igen ?
<P>
Der rejser sig nye sprgsml om Schengen-informationssystemet og udvidelsen med hensyn til EU ' s opgaver , tekniske kapacitet og institutionelle struktur .
<P>
RIA-Rdet har en ekstern dimension , som man ikke kan se bort fra .
Bekmpelsen af menneskehandel og organiseret kriminalitet er ogs omrder , der br behandles inden for rammerne af RIA-Rdets forbindelser udadtil .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Vi kan ikke begynde dagen med at vre forsinkede .
I s fald vil dagsordenen jo vre helt ude af trit , nr dagen er omme .
<SPEAKER ID=11 NAME="Watson">
Hr. formand , forhandlingen i dag er ret besynderlig .
Forskellige betnkninger er blevet gjort til genstand for en rammeforhandling .
<P>
Min betnkning drejer sig om sikkerheden i forbindelse med EU-topmder og lignende internationale forsamlinger , og den forholder sig ligeledes til sprgsmlet om borgerrettigheder .
Det er vigtigt , at Parlamentet ser p problemer , som pvirker Unionen , uden at det gr ud over enkeltlande .
Jeg forsgte med min betnkning om terrorisme for nylig at udarbejde en generisk betnkning og ikke en betnkning , der udelukkende omhandlede situationen i Baskerlandet i Spanien , og denne betnkning skal ligeledes vre generisk og ikke rette srlig kritik mod enkeltlande .
<P>
Vi har oplevet voldsomme protester i forbindelse med EU-topmder - i Nice , Gteborg og Genova .
Disse protester har vret alvorlige , og i Genova frte de til et ddsfald .
Jeg har udarbejdet betnkningen i min egenskab af formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og det glder mig , at der har vret bred enighed om den i dette udvalg .
Jeg takker mine kolleger for deres indsats og anbefaler , at de vedtager betnkningen , som den er , og stemmer imod de 30 ndringsforslag , der er indkommet , og som efter min mening har at gre med sprgsml , som allerede er udvalgsbehandlet .
<P>
I forbindelse med de problemer med vold , som vi har oplevet , er det vigtigt , at EU forstr rsagerne til de voldsomme protester og prver at forhindre dem .
Det stiller for mig at se to krav .
Det frste er , at vi m forbedre den politiske dialog om retten til fredelige forsamlinger og fredelig protest .
Det andet er , at vi skal fre en fast , men afpasset kurs over for demonstranternes kriminelle opfrsel .
<P>
Jeg har noteret mig , at der har vret et juridisk efterspil efter de voldsomme protester i Sverige og Italien .
EU skal ligeledes se p , om borgerrettighederne er overtrdt , navnlig i medfr af artikel 6 , stk . 1 , og artikel 7 i vores traktater .
Vi skal huske p , at artikel 7 blev styrket ved Det Europiske Rd i Nice , som plagde de europiske institutioner ogs at overvge anvendelsen af grundlggende rettigheder i de tilflde , hvor der blot er risiko for , at de overtrdes .
Det europiske charter om grundlggende rettigheder skal ligge til grund for en sdan overvgning .
Min betnkning har derfor til forml at pbegynde en undersgelse af , hvad der er sket , og at se p , om vi i alle tilflde har overholdt vores forpligtelser .
<P>
Nr hundredtusindvis af mennesker , der reprsenterer ngo ' er og kirkelige grupper samles i gaderne for at udtrykke deres bekymring og vlger at gre dette ved en rkke internationale mder , er der ikke blot tale om et sammentrf .
Der er behov for en hensigtsmssig reaktion , herunder en politisk reaktion .
Vi m undg situationer , hvor der ikke reageres , for i et samfund , hvor borgerne er bange for deres institutioner - og mske endnu vigtigere , hvor institutionerne er bange for borgerne - str demokratiet meget svagt .
I denne sammenhng bifalder jeg hr . Verhofstadts demarche som et forsg p at indg i en dialog med det civile samfund forud for de mder , der er afholdt under det belgiske formandskab .
<P>
Dette skal suppleres med en hvidbog om globalisering , hvor man ser p EU ' s placering som en vigtig aktr p et omrde , som EU er direkte ansvarlig for , og hvor man eventuelt samler en rkke kommissrer inden for forskellige fagomrder , som skal udarbejde en global strategi for EU .
<P>
Vi m se nrmere p traktatens artikel 33 , som plgger medlemsstaterne at sikre opretholdelsen af lov og orden og at undersge , om reaktionerne har vret hensigtsmssige .
Det manglende samarbejde mellem medlemsstaternes retslige myndigheder er en fundamental svaghed i EU .
Jeg hber , at vi kan se nrmere p dette i forbindelse med oprettelsen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Vores borgere skal vide , at de bliver behandlet ens af myndighederne og har de samme rettigheder i henhold til loven , uanset hvilket land de befinder sig i , og hvor de end udver deres demokratiske rettigheder .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Da fru Hazan ikke kan vre til stede , har hr . Poignant overtaget hendes betnkning .
<SPEAKER ID=13 NAME="Poignant">
Hr. formand , fru Hazan bliver til hr . Poignant .
De taber ved ombytningen , men De m have bde mig og hende undskyldt .
<P>
Her lige fr Det Europiske Rd i Laeken er jeg meget tilfreds , sagde fru Hazan , med at f lejlighed til at fremlgge denne betnkning om EU ' s prioriteter og politiske ml for forbindelserne udadtil p omrdet retlige og indre anliggender og med i hjere grad at deltage i denne debat om udviklingen i oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed siden topmdet i Tampere .
<P>
EU str ved en korsvej .
Vi m ikke komme for sent til dette mde , som er yderst vigtigt og af strategisk betydning for EU ' s fremtid , hvis man ikke vil risikere senere at blive trngt op i en krog .
Det er derfor en passende lejlighed til at undersge , hvorvidt medlemsstaterne nsker , at sprgsml om retlige og indre anliggender skal indtage en fremtrdende plads i EU ' s politik .
Det er formlet med denne betnkning , der understreger ndvendigheden af til fulde at inddrage sprgsml om asyl , indvandring og retligt og politimssigt samarbejde samt andre emner , der berrer borgerne direkte .
I denne forbindelse skal alle medlemsstaterne gre en samlet indsats p tvrs af sjlerne .
Det skal ogs understreges , at EU indtil videre har vret for begrnset p dette omrde , som kun er i sin vorden .
Denne form for betnkning skal frst og fremmest give stof til eftertanke om den mervrdi , som udbygningen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed inden for EU reprsenterer , sledes at man til sidst er klar til at tage udfordringerne i en udenrigspolitik p dette omrde op .
EU anmodes om at indfre de instrumenter , som har manglet og forhindret os i indtil videre at leve op til vores partneres krav .
Der er lavet en liste over en rkke af disse ml .
De skal omfatte bekmpelse af alle former for organiseret kriminalitet , etablering af en flles front mod terrorisme , koordination mellem medlemsstaterne og ansgerlandene med henblik p oprettelse af retlige og politimssige myndigheder , gennemfrelse af en politik med henblik p flles udvikling , etablering af et snvert samarbejde med tredjelande med henblik p at bekmpe racisme , fremmedhad og enhver form for forskelsbehandling , oprettelse af en strk forbindelse mellem indvandringspolitikken og politikken for udviklingshjlp og ndvendigheden af at vedtage en flles asylpolitik , der omfatter minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere for at beskytte dem .
Det er en vanskelig opgave , der bliver langvarig og forudstter komplicerede internationale forhandlinger .
I denne forbindelse br man give EU mandat til at arbejde for dette ved at sttte Kommissionens forslag , der skal medvirke til at etablere en kohrent ramme .
Dette krver , at beslutninger , der endnu i dag er fastlst i Rdet , gives et behjertet skub for at f dem vedtaget .
Der er hindringer , som vi skal bestrbe os p at f fjernet .
Vi kan ikke komme uden om , at denne problematik indeholder en menneskelig faktor .
Det har virkeligheden mindet os om med den forfrdelige tragedie med otte flygtninge , heraf tre brn , der i lrdags blev fundet dde i en container i Irland .
Vi husker ogs de 58 ofre i Dover i juni sidste r .
Jeg hber , at der ikke skal andre tragedier af samme slags til , fr medlemsstaterne bliver klar over , hvor vigtige sdanne emner er .
Rdet skal naturligvis ptage sig sit ansvar , for det er resultatet af dets tilbageholdenhed , der viser sig her .
<P>
Vi skal heller ikke acceptere afpresning fra et bestemt land , nemlig Italien , men jeg tror , at begivenhederne i gr har ndret tingene , hvilket fru Hazan ikke kunne vide i gr aftes .
<P>
I denne forbindelse fr de dramatiske begivenheder den 11. september os til mere end nogensinde fr at se disse sprgsml i et langsigtet perspektiv .
Vi skal ikke p dette omrde indtage en holdning , der kun styres af uopsttelighed og hastvrk .
Det er tvrtimod kun , hvis Europa fr varige , operationelle og koordinerede instrumenter til rdighed i samme afst , at det kan gre sin indflydelse gldende i det internationale samfund og bibringe sin humanistiske holdning , som beskytter de individuelle friheder .
<P>
Endelig vil vi understrege , at Parlamentet ved regelmssig gennemgang af den samlede anvendte strategi skal kontrollere forbindelserne udadtil p omrdet retlige og indre anliggender .
Jeg gr opmrksom p , at det her ikke drejer sig om at stille urealistiske forslag , som er fulde af gode hensigter , men snarere om at analysere situationen objektivt , hvilket tvinger os til at overveje forbindelserne udadtil som et vsentligt element i EU ' s politik .
Den udvikling , der er sket efter Det Europiske Rd i Tampere , er ikke srlig opmuntrende .
Hvis skyld er det ?
Bestemt ikke Kommissionens , som gr sig mange bestrbelser p at leve op til disse ml , men det er snarere Rdet , som vi skal kritisere , fordi det alt for ofte udstter vedtagelsen af konkrete foranstaltninger p ubestemt tid , og som bliver lammet af reglen om enstemmighed p disse omrder .
<P>
Endvidere er alt dette som bekendt ikke noget nyt , da sprgsmlet allerede blev behandlet p Det Europiske Rd i Tampere .
I dag skal vi benytte dette afst ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=14 NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , de vigtigste fnomener , som i jeblikket truer demokratiske vrdier , mennesker og borgerrettigheder , er i lige s hj grad som vores konomi globaliseret .
Organiseret kriminalitet , narkotikahandel , menneskehandel og terrorisme er fnomener , som ikke lngere gr det muligt at tnke inden for nationale eller regionale grnser .
Derfor er det alt andet end for sent for EU at integrere politikken om retlige og indre anliggender i udenrigspolitikken .
<P>
Udvalget om Retlige og Indre Anliggender kan endvidere konstatere , at flere og flere betnkninger omhandler en grnseoverskridende problematik , og at Eurojust kun er et enkelt eksempel herp .
<P>
Styrkelsen eller blot bibeholdelsen af retsstaten og demokratiet i EU afhnger i hj grad af situationen i vores nabolande og lande langt herfra .
Et vigtigt aspekt i den forbindelse er den benlyse og skjulte korruption , som er meget problematisk i en rkke lande , og som undergraver demokratiet .
<P>
En effektiv og forsvarlig asyl- og indvandringspolitik kan ikke opns uden en passende indsats fra oprindelseslandenes side .
God forstelse for rsagerne til indvandring og asylansgninger krver imidlertid , at vi tilpasser udviklingspolitikken til den reelle socialkonomiske kontekst i de pgldende lande .
<P>
Rdets og Kommissionens forslag er et vigtigt dokument , som gr i den rigtige retning .
Bde med hensyn til udvidelsen og Unionens samarbejde med andre lande styrkes retsstatsprincippet , og vi skal nu udforme en tilsvarende koordination inden for den eksterne politik .
<P>
Fru Hazan har med sin betnkning desuden forbedret den oprindelige tekst .
Mlstningerne , prioriteringerne og foranstaltningerne skal naturligvis frst opns og overholdes .
Det er desuden vigtigt , at Parlamentet underrettes om fremskridt i den forbindelse , for vi skal svare p borgernes sprgsml om , hvad vi gr for at lse alle problemerne .
<SPEAKER ID=15 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , forhandlingen i dag i denne kreds indgr som bekendt i en international sammenhng , som understreger ndvendigheden af , ja , endog det presserende i at gennemfre mlene fra Amsterdam-traktaten og overholde det program , som stats- og regeringscheferne og medlemsstaterne vedtog i Tampere i 1999 .
Den finder ogs sted dagen efter mdet i RIA-Rdet , hvis lange dagsorden afspejler det igangvrende intensive arbejde , og lige fr topmdet i Laeken , som er et midtvejsmde , der skal gre det muligt at vurdere udviklingen efter Det Europiske Rd i Tampere og forhbentlig give bestrbelserne p at gennemfre EU ' s program et skub .
Den indledes endelig med udsigt til regeringskonferencen i 2004 med udvidelsen af EU som kulisse .
En rkke af de rejste sprgsml - srlig vedrrende Europa-Parlamentets rolle p omrdet retlige og indre anliggender og beskyttelse af borgernes grundlggende rettigheder i et europisk retligt omrde - vil f stor vgt i denne debat .
<P>
Jeg vil sledes p baggrund af de mundtlige sprgsml fra fru Boumediene-Thiery forsge at svare p sprgsmlene fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<P>
Det frste drejer sig om et principsprgsml .
Det er mlet om at beskytte borgerne , der er fastsat i Amsterdam-traktaten , og som den dramatiske internationale situation , men ogs tidsfrister , der kommer nrmere og nrmere , ssom udvidelsen , anbringer verst p EU ' s politiske dagsorden .
Kan dette ml komme til at skade de grundlggende rettigheder i chartret om grundlggende rettigheder ? Bestemt ikke .
Det er Kommissionen magtpliggende , at de forslag , der stilles for at garantere den indre sikkerhed og beskyttelsen af borgerne , bliver afbalancerede og hensigtsmssige og indgr i et system af vrdier med retsstaten som kerne .
<P>
For det frste sikrer en rkke tekster af nsten konstitutionel art disse rettigheder i EU og nvnes lbende i Kommissionens forslag .
Det glder sledes den europiske menneskerettighedskonvention , men ogs det europiske charter om grundlggende rettigheder .
Disse har indflydelse p EU-rettighederne , men ogs de nationale rettigheder .
<P>
Endvidere tror jeg , at det er vigtigt at erindre om , at EU ' s ml for beskyttelse af borgerne ikke str i modstning til de grundlggende rettigheder , som de er fastsat i det europiske charter om grundlggende rettigheder , men er baseret p disse rettigheder .
I denne forbindelse hilser jeg Watson-betnkningen om sikkerheden i forbindelse med Det Europiske Rds mder og andre lignende arrangementer velkommen .
Betnkningen indeholder fornuftige anbefalinger , som efter vores mening tager ligeligt hensyn til p den ene side borgernes ytringsfrihed og fuld udnyttelse af den grundlggende ret til at demonstrere og p den anden side til ndvendigheden af ikke at give dem , der er imod en demokratisk debat , og som tror , at de kan formidle deres budskab gennem en voldelig konfrontation med ordensmagten , frit spillerum .
<P>
Jeg kan sige , at anbefalingen af rent faktisk at indlede en dialog om globaliseringens interne og eksterne flger vil indg i den meddelelse , som Kommissionen fremlgger i januar 2002 om de eksterne aspekter af en politik for bredygtig udvikling .
<P>
Hvad angr eventuelle undtagelsesforanstaltninger , som det rede parlamentsmedlem Boumediene-Thiery omtaler , til bekmpelse af terrortruslen , tror jeg ikke , at man kan sige , at EU har forsgt at indfre sdanne foranstaltninger .
Selv om det er sandt , at det i et vist omfang haster med at trffe beslutninger og srlig indfre foranstaltninger til styrkelse af det retlige og politimssige samarbejde i forbindelse med bekmpelsen af de vrste former for krnkelse af medlemsstaternes friheder , vrdier og institutioner , tror jeg ikke , at de initiativer , der vedtages eller foresls p EU-plan , kan betegnes som undtagelsesforanstaltninger , det vil sige foranstaltninger , der afviger fra grundlggende principper p grund af ekstraordinre omstndigheder .
<P>
Nej , de foreslede foranstaltninger er grundlggende foranstaltninger , der sandt nok er truffet i en ekstraordinr sammenhng , men som ikke er tilfldige og rent faktisk er i overensstemmelse med de mandater , som medlemsstaternes regeringer har betroet os ved at vedtage Amsterdam-traktaten .
Jeg vil benytte lejligheden til at glde mig over og lyknske det belgiske formandskab med , at det i gr i Rom lykkedes at stadfste de beslutninger , som RIA-Rdet har truffet for at kunne vedtage rammebeslutningerne til bekmpelse af terrorisme og om en europisk arrestordre .
<P>
Ordfrerens forslag om at tilfje en klausul om midlertidig gyldighed eller en revisionsklausul er interessant p grund af det indeholdte princip , nemlig forpligtelsen til at vurdere virkningen af et forslag , der er vedtaget for at n det nskede ml .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om forsinkelserne i gennemfrelsen af mlene fra Tampere .
Det afkrver et svar af alle de institutioner og myndigheder , der er ansvarlige for gennemfrelsen af det program , der blev fastlagt i Tampere .
Den seneste udgave af Kommissionens resultatoversigt omfatter en frste vurdering af udviklingen .
Der er rent faktisk noteret forsinkelser , srlig p asyl- og indvandringsomrdet og i forbindelse med minimumsharmoniseringen af strafferetlige sanktioner .
Midtvejsvurderingen , der som bekendt finder steder under Det Europiske Rd i Laeken , er sledes en afgrende etape .
Det er tid til at efterprve , om de forpligtelser , der blev indget i Tampere og bekrftet den 21. september , afspejles af en reel vilje hos medlemsstaterne til at gre fremskridt .
Det er ogs tid til at drage lre af de vellykkede resultater og de vanskeligheder , som man er stdt p indtil videre .
At revurdere mlene fra Tampere og isr betvivle de fastsatte frister ville fre til en tillidskrise fra offentlighedens side over for et politisk projekt , der af alle anses for ndvendigt og vrende det vigtigste uanset de nuvrende vanskeligheder .
<P>
Derfor er det bde af velviljemssige og metodemssige rsager , at vi har brug for dette projekt , for ikke at skuffe offentlighedens legitime forventninger , men ogs forventningerne hos de mnd og kvinder , hvis arbejde er at beskytte friheden , garantere sikkerheden og srge for et lettere tilgngeligt retsvsen .
<P>
P mdet i RIA-Rdet i sidste uge blev der opnet opmuntrende resultater med hensyn til medlemsstaternes vilje til at f deres handlinger til at stemme overens med de indgede forpligtelser .
Det viste imidlertid ogs alle begrnsningerne , ja , endog uklarhederne , i en beslutningsproces , der helt og holdent foregr ved enstemmighed .
Kommissionen vil i Laeken understrege , at modviljen mod at g videre kun kan overvindes , hvis man begynder at indsprjte en ny dosis politisk vilje .
Topmdet i Laeken bliver imidlertid ogs tidspunktet , hvor stats- og regeringscheferne vil indlede en mere generel debat om Europas fremtid , etablere forbindelse mellem de realiserede fremskridt , de kommende fremskridt og EU ' s fremtid og funktioner .
Man skal overveje , hvordan den kommende regeringskonference kan gennemfre de institutionelle ndringer og forny beslutningstagningen i den retning , der er ndvendig for til fulde at gennemfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Det fjerde punkt drejer sig om harmoniseringen af strafferetsomrdet .
Jeg vil frst erindre om , at harmoniseringen af den vsentligste del af strafferetten er srligt omfattet af traktaten .
Formlet med denne harmonisering er ikke at gre det muligt at opn gensidig anerkendelse . Det er snarere at opn , at EU-medlemsstaterne p en koordineret mde , p samme mde og med lige strenge sanktioner bekmper de foreteelser , der berrer alle EU-landene .
Harmoniseringen skal vre et supplerende instrument til den gensidige anerkendelse af retsafgrelser .
<P>
Som jeg altid har sagt , og jeg gentager det i dag , skal harmoniseringen selvflgelig anvendes fornuftigt og udelukkende , hvor den er pkrvet .
Det Europiske Rd i Tampere fastsatte , p hvilke omrder denne tilnrmelse er ndvendig .
Medlemsstaterne og Kommissionen har stillet forslag i forbindelse med alle disse omrder .
Flere af dem er blevet vedtaget . Andre er ved at blive vedtaget , og jeg tror , at jeg kan sige , at vi snart rder over et flles arsenal , der kan opfylde dette mandat .
<P>
Hvad til gengld angr procesret , har jeg allerede haft lejlighed til at sige , at Kommissionen planlgger at udarbejde en meddelelse om dette emne , der er blevet endnu mere vigtigt i lyset af den meget interessante politiske debat om en europisk arrestordre .
<P>
Formlet med en sdan meddelelse vil vre at faststte flles standarder for beskyttelse af individuelle rettigheder i forbindelse med strafferetsprocedurer p en rkke omrder , sdan som de er nedfldet i den europiske menneskerettighedskonvention og EF-Domstolens retspraksis .
Dette vil bidrage til at udbygge den gensidige tillid , som opbygningen af et europisk retligt omrde skal vre baseret p , bde i EU i dag og senere i et udvidet EU med 25-30 medlemsstater .
<P>
Det femte punkt drejer sig om det demokratiske underskud i EU p omrderne for retlige og indre anliggender .
Det har to sider , for det vedrrer bde Parlamentets rolle i beslutningsprocessen p omrderne for retlige og indre anliggender og en hensigtsmssig udvelse af dets befjelser .
Det er meget vigtigt , at viljen til at g videre med gennemfrelsen af EU ' s ml flges op af en forbedring af de demokratiske og retlige kontroller .
<P>
Jeg skal frst og fremmest sige , at Kommissionen i de sidste to r har bestrbt sig p at informere Europa-Parlamentet og inddrage det mest muligt i faststtelsen af EU ' s strategiske retningslinjer og initiativer .
Ikke desto mindre skal Parlamentets deltagelse , ikke kun i faststtelsen af EU ' s strategi , men ogs gennemfrelsen heraf , afklares , da Kommissionen betragter den som vsentlig i forbindelse med den udvikling , der stadig skal ske .
<P>
At omrder , der hrer under den frste sjle , og midler , der betragtes som hrende til den tredje sjle , griber ind i hinanden , er en kilde til stadige problemer .
Dette indebrer endvidere en risiko for , at beslutningsprocessen fastlses , og selv om man en gang har fet bugt med dette ved hjlp af kunstige opdelinger i retsakter , der egentlig har det samme ml , gr det EU ' s arbejde uforsteligt for borgerne .
Derfor er jeg tilfreds med Rdets anbefaling om strafferetlige sanktioner og fllesskabsretten , som Parlamentet vedtog den 15. november , og som opfordrer til i det mindste at overfre det strafferetlige samarbejde til Fllesskabets kompetence .
<P>
Hvad angr Parlamentets adgang til flsomme oplysninger , som Kommissionen er i besiddelse af , og som er en af de praktiske betingelser for , at Parlamentet kan foretage en hensigtsmssig kontrol , vil jeg erindre om , at der findes en rammeaftale af 5. juli mellem vores to institutioner , og at Kommissionen vil anvende den til fulde .
<P>
Fru Boumediene-Thiery rejser til sidst sprgsmlet om udvidelse af ansgerlandenes institutionelle kapacitet .
Jeg mener , at vi i de rapporter , som vi har udgivet , og under den lbende vurdering af forbedringen af ansgerlandenes kapacitet , er kommet til klarhed og har offentliggjort alt , hvad der er pkrvet i forbindelse med vurderingen af hvert enkelt ansgerland .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , at det forstrkede samarbejde mellem EU og USA i forbindelse med bekmpelsen af terrorismen viser , i hvor hj grad den europiske dimension i dag er uadskillelig fra enhver international aktion , der opfattes som fuldstndig og effektiv , mod transnationale foreteelser .
Dette samarbejde er naturligvis ret nyt .
Det rejser problemer , srlig i forbindelse med sikkerhed for fuld overholdelse af principperne i europisk ret , ja , endog i international ret .
Jeg ser i udviklingen af denne europiske dimension en mulighed for at fremme vores vrdier og principper snarere end ofre disse principper p samarbejdets alter .
<P>
Fru formand , hr. formand , mine herrer ministre , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , til sidst vil jeg sige , at stillet over for vores tids udfordringer og indsats skal EU ' s svar vre gennemtnkt , men hurtigt , gennemskueligt , men effektivt , og udviklingsorienteret , men koordineret .
Det er i henhold til disse retningslinjer , at jeg ser fremtiden for den store byggeplads , som omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed er , og efter hvilke jeg agter at forstte de samarbejdsrelationer med Europa-Parlamentet , der har eksisteret i to et halvt r .
Jeg er personligt meget tilfreds med samarbejdet med medlemmerne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og srlig formanden , Graham Watson , som jeg vil rette en srlig tak til .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. minister , jeg vil benytte de mange betnkninger , der skal diskuteres , til at komme med nogle principielle bemrkninger , sledes som ogs kommissr Vitorino har gjort .
Hvis vi kort ser tilbage p dette r , kan vi helt klart konstatere , at vi som sjldent fr har gjort fremskridt inden for omrdet indre sikkerhed , ogs fr den 11. september .
Vi har fastlagt de politiske retningslinjer for asyl- og indvandringspolitik , vi har udarbejdet detaljerede regler , vi har p disse omrder bde truffet foranstaltninger mod illegal indvandring og forberedt et intensivt samarbejde p det retlige omrde og efter lange diskussioner sgar gennemfrt et direktiv om hvidvaskning af penge .
Der er gjort fremskridt , det var besvrligt , men det er lykkedes os at gre disse fremskridt .
Det er navnlig det gode samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen , som har frt til netop disse fremskridt .
Mange tak , hr. kommissr Vitorino !
<P>
Efter angrebene p New York og Washington den 11. september har der vret yderligere , nsten dramatiske fremskridt .
Det er , som om ministrene i medlemsstaterne - justitsministre svel som indenrigsministre - endelig er vgnet op . Som en konsekvens heraf er der blevet vedtaget en antiterrorpakke med et flles undersgelsesteam hos Europol , som er blevet oprettet , og en EU-arrestordre , hvor jeg eksplicit lyknsker hr. ministerprsident Berlusconi og hr. premierminister Verhofstadt , som her har skabt en enighed , der endelig gjorde det muligt at gennemfre EU-arrestordren .
<P>
Pakken er vidtgende og omfatter ogs indefrysning af penge og andre aktiver hos mistnkte organisationer , hvorved der kan blive sat en stopper for pengeforsyningen til terrorismen og kriminelle organisationer .
Men der har ogs vret nye overvejelser , der indirekte frer til strre sikkerhed , som f.eks. de seneste diskussioner , som vi har frt her , og hvor vi krver , at et visum i fremtiden skal vre et selvstndigt dokument ligesom en opholdstilladelse , s identiteten kan sls entydigt fast .
Det betyder strre sikkerhed , en mervrdi , som vi opnr med denne diskussion .
<P>
Men det , vi nu skal lgge vgt p , er at presse p for at f en hurtig gennemfrelse af alle disse vedtagne foranstaltninger i medlemsstaterne .
Men jeg vil ogs benytte lejligheden til at vise , hvad der har udviklet sig mindre positivt .
Det er i reglen arbejdssituationen her i Parlamentet .
Samarbejdet med Rdet lader meget tilbage at nske .
Dokumenter bliver i stigende grad fremlagt for sent eller slet ikke , hvilket s frer til fantomdiskussioner i Parlamentet og i udvalgene .
Rdet glimrer ved sit fravr p vigtige udvalgsmder , men ogs i mdesalen .
Mandag er et eksempel herp , hvor Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender var trdt sammen specielt for at fre vigtige forhandlinger om EU-arrestordren , om samarbejdet med USA , hvor det bl.a. drejede sig om en brevveksling mellem prsident Bush og hr .
Prodi . Rdet glimrede ved sit fravr , der forel ingen skriftlige informationer til diskussioner .
Hvad samarbejdssituationer her angr , er det , mildt sagt , uacceptabelt .
<P>
Hvis De ser p tidsplanerne , s ved De ogs , at de frer til umulige arbejdssituationer .
Vi modtager i stigende grad dokumenter i sidste sekund .
Det kan ikke vre rigtigt .
Vi nsker at opn hurtige fremskridt , som dog skal vre forbundet med kvalitet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske kommissr Vitorino og ordfrerne , fru Boumediene-Thiery og fru Hazan , hvis betnkning blev enstemmigt vedtaget i udvalget , og jeg vil gerne lyknske hr . Watson , hvis betnkning om sikkerhed i forbindelse med internationale topmder er udarbejdet med juridisk omhu og politisk ligevgt .
Det er en betnkning , der fr os til at overveje ndvendigheden af en politisk lsning p globaliseringens problemer , s vi kan bidrage til det internationale samfunds politiske , sociale og konomiske fremgang , og s vi kan besejre volden .
Der blev beget for meget vold under demonstrationerne mod globaliseringen , og der blev i nogle tilflde ogs beget for meget vold mod demonstranterne og endda mod de fngslede , f.eks. under de dramatiske begivenheder i Genova , hvor et ungt menneske blev slet ihjel under nogle omstndigheder , der stadig ikke er blevet opklaret .
Heldigvis er der i mit land et uafhngigt retsvsen , som endnu er i stand til at lade retfrdigheden ske fyldest , selv om det sker efter det unge menneskes dd .
Der har vret for meget vold og for mange krnkelser af de bestemmelser og principper , som EU bygger p .
<P>
Nr vi str over for nogle foruroligende begivenheder , m vi ikke undlade at overholde de grundlggende rettigheder , som vi hjtideligt stadfster , og som vi forlanger , at tredjelande , der mske lige er get over til demokrati , skal overholde .
Ogs i dag , hvor vi str over for terrorismen , skal vi huske , at det har kostet blod , sved og trer at f indfrt disse rettigheder i Europa .
De m ikke kun vre gldende i lykkelige jeblikke , hvor der ikke er nogen problemer .
Disse rettigheder har ogs til forml at beskytte os i sorgfyldte og farlige jeblikke .
Derfor modstr vi - nr vi med alle legitime midler er rede til at forsvare os mod terroristerne , som er menneskerettighedernes fjender - p trods af indtrngende opfordringer fra indflydelsesrige kilder enhver fristelse til at bruge instrumenter , hvor vi fjerner os fra det civilisationsniveau , som vi er stolte af .
Mlet helliger ikke midlerne , navnlig nr midlerne - nemlig respekten for ethvert menneskes grundlggende rettigheder og ligebehandlingen af statsborgere og ikke-statsborgere - er kernen i vores demokratier .
<P>
I denne valgperiode for Europa-Parlamentet er vi ved at skabe rettighedernes Europa .
Vi har vedtaget EU-chartret om grundlggende rettigheder , og vi har gjort betydelige fremskridt , nr det glder indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi er bagud , hvad asyl- og indvandringssprgsmlene angr , men vi har gjort fremskridt inden for det civil- og strafferetlige samarbejde og politisamarbejdet .
Medlemsstaternes forsinkelser i forbindelse med ratificeringen af de konventioner , som Rdet har vedtaget , viser , at det ligeledes er ndvendigt at anvende fllesskabsmetoden p de omrder , der falder inden for den skaldte tredje sjle .
Styrkelsen af Europol , oprettelsen af Eurojust , de flles efterforskningshold og bekmpelsen af hvidvaskning af penge er blot nogle f af de mlstninger , som man har opstillet , og som stadig mangler at blive gennemfrt .
<P>
Katastrofen den 11. september gav anledning til forslaget om rammeafgrelserne om en flles definition af forbrydelser , der betragtes som terrorisme , og til den europiske arrestordre .
Efter en uforstelig tven , som beklageligvis kom fra netop min regering , er ogs sidstnvnte forslag ved at blive frt ud i livet , og jeg hber , at min regering ikke lader vores land betale for sine selvmodsigelser i denne sag .
Under alle omstndigheder er EU som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed heldigvis ved at komme meget tttere p .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne tale specifikt om den forventede udtalelse fra Rdet om samarbejde mellem EU og USA samt samarbejde om bekmpelse af terrorisme .
Begivenhederne den 11. september var s forfrdelige , at vi mtte reagere omgende .
Vi m dog ikke glemme , at terrorisme har vret et problem p vores kontinent i mange r .
Jeg husker Hans Gert Poettering sige i en mindevrdig debat her efter den 11. september , at " vi alle er amerikanere " , men vi har siden indset , at vi frst og fremmest m vre europere .
Jeg bifalder RIA-Rdets aftale i weekenden om en rammebeslutning om bekmpelse af terrorisme .
Jeg bifalder Rdets anerkendelse af , at EU kan fastfryse aktiver tilhrende grupper , som har forbindelse til terrorisme , og navnlig den aftale , der i gr blev indget mellem rdsformand Guy Verhofstadt og premierminister Berlusconi om en europisk arrestordre .
<P>
EU har bragt orden i eget hus , EU har vist handlekraft .
Terrorbekmpelse er en balancegang mellem at skabe den ndvendige sikkerhed for borgerne og at overholde de frihedsrettigheder , som udgr det demokratiske grundlag .
EU har vist , at man kan trffe skrappe forholdsregler over for terrorisme og samtidig overholde traktaterne og de underliggende vrdier .
EU har indset , at terrornetvrkene rkker ud over EU ' s grnser , og at vi er ndt til at samarbejde med andre demokratier , navnlig p den anden side af Atlanten .
<P>
Nste trin m vre en aftale om bedre samarbejde med USA .
Artikel 24 og 28 i EU-traktaten udgr grundlaget for et samarbejde med USA omkring retspolitik og politisamarbejde .
Vi har noteret os , at der foregr en brevveksling mellem prsident Bush og hr . Verhofstadt - om 40 amerikanske forslag til , hvad vi kan gre for at forbedre vores evne til at bekmpe terrorisme .
De fleste kan gennemfres og er , s vidt jeg ved , ved at blive gennemfrt .
Nogle af dem giver anledning til tvivl , da USA tilsyneladende beder om ting , som ikke krves iflge deres egne love , f.eks. tilbageholdelse af trafikdata .
Andre igen viser den store forskel mellem lovkulturen i USA og EU .
<P>
Under et besg i Washington D.C. i sidste uge , hvor jeg talte med senatorer , kongresmedlemmer og medlemmer af regeringen , bekymrede det mig at hre , at den amerikanske Patriot Act ( patriotlov ) , som USA har vedtaget for at bekmpe terrorisme , tilsyneladende diskriminerer personer , der ikke er amerikanske statsborgere .
Vi m sammen med vores amerikanske venner se p , hvordan dette berrer EU-borgere .
Under hringen i Senatets dommerudvalg slog det mig ogs , at justitsminister John Ashcroft foreslog , at militrdomstole - p prsidentens ordre - skulle muliggre hemmelige retsmder , at anklagemyndigheden skulle kunne tilbageholde bevismateriale fra forsvaret , at den tiltalte ikke ndvendigvis skulle have ret til en uafhngig advokat eller til fortrolige samtaler med sin advokat , og at domme - herunder ddsdomme - skal kunne afsiges med to tredjedeles flertal blandt nvningene .
Selv om vi skulle f en aftale i stand om en udleveringspakke , iflge hvilken USA ikke kan idmme ddsstraf , ville bestemmelserne i menneskerettighedskonventionen , som alle vores medlemsstater har underskrevet , og som EU bygger p , forhindre udlevering af mistnkte til retsforflgelse ved en sdan militrdomstol .
<P>
Her i Europa bygger vores tilgang til folkeretten p rettigheder .
Vi nsker en permanent international straffedomstol til retsforflgelse af personer , der har beget forbrydelser mod menneskeheden , og vi har opfordret amerikanerne til at deltage i oprettelsen heraf .
Vi erkender , at demokratier m samarbejde om at bekmpe terrorisme og andre former for alvorlig grnseoverskridende kriminalitet .
Jeg frygter , at vores veje m skilles , hvis USA insisterer p militrdomstole .
Vi m gre dette klart for hr . Ashcroft , nr han besger Europa senere p ugen .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , noget af det , der gjorde det mest varige indtryk p ofrene for volden i Nice , Gteborg og Genova , var magteslsheden .
Det glder ikke mindst magteslsheden over for de nationale myndigheder , som i stadig strre grad lukker grnserne p en vilkrlig og uberettiget mde , og som udviser borgere med ren straffeattest - sdan som det for nylig var tilfldet med en svensk statsborger , der er medlem af en ikke-statslig organisation , og som netop er blevet udvist fra Belgien i disse dage uden en egentlig begrundelse - og som anholder forsvarslse demonstranter og udstter dem for uacceptable procedurer og sgar for tortur og grusom vold , sdan som det var tilfldet i Genova .
<P>
Hvordan kan det vre , at der ikke er noget at gre ?
Med alle de forhandlinger , vi har haft om rettigheder , om respekt for anderledes holdninger og for demonstrationsfriheden , og med al den snak om borgernes Europa , hvordan kan det s vre , at EU ikke gr en indsats sammen med retsvsenet ? Hr .
Watsons betnkning er netop god , fordi den angiver , hvilken vej vi skal g , s EU ikke lngere forholder sig passivt .
Den udtrykkelige erklring om , at Schengen-aftalen er blevet overtrdt flere gange , og at dette ikke lngere m ske , risikoen for den enkeltes frihed som flge af hemmelige sorte lister , der opstilles ulovligt , ndvendigheden af , at man ogs med internationale instrumenter straffer uforholdsmssig brug af magt fra ordensmagtens side , og forbuddet mod forskelsbehandling af EU-borgere er alt sammen medtaget i hr . Watsons betnkning og udgr den arbejdsplan , som vi skal flge her i Parlamentet .
Til forskel fra andre parlamenter i medlemsstaterne er det i Europa-Parlamentet muligt at opn en reel enighed om disse sprgsml . Jeg hber , at Kommissionen ogs vil flge dette program , at denne arbejdsplan gr det muligt at undg de rdsler , vi s i Nice , Gteborg og Genova , og at den vil vre et vrdifuldt bidrag til alle de foranstaltninger , vi trffer mod terrorismen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , jeg nsker udelukkende at tale om forslaget til en udleveringsaftale mellem EU og USA .
Den 7. december 2000 i Nice underskrev , proklamerede og fremhvede vi chartret om EU-borgernes rettigheder , hvor der i artikel 2 under kapitlet om vrdighed str meget klart , at ingen m dmmes til dden eller henrettes .
Her skelner vi tydeligt mellem de to ting , og vi slr fast , at det for os europere ikke er tilstrkkeligt med et forbud mod henrettelse , men at det ogs er ndvendigt med et forbud mod at blive dmt til dden .
<P>
Vi er dog ved at indlede et samarbejde med USA , som stadig har ddsstraf , som anvender ddsstraffen og dmmer folk til dden , som har et retssystem med militrdomstole , og som holder 1000 arabere fngslet uden anklage og uden forsvar .
Vi skal nu stemme om - og vi stemmer naturligvis imod - et flles beslutningsforslag med de andre grupper , hvor det fastsls , at en udlevering er mulig , sfremt USA garanterer , at de ikke anvender ddsstraffen . Det betyder , at USA ' s domstole godt kan afsige ddsdomme , nr blot de ikke eksekveres , og det er i modstrid med det charter om borgerlige rettigheder , menneskerettigheder og grundlggende rettigheder , som vi har fremhvet s kraftigt i den seneste tid .
<P>
Vi er ved at lave et forfrdeligt hul i vores forsvar mod ddsstraffen .
Jeg vil gerne sige til vores venner fra PPE-DE-Gruppen , De Grnne , Socialdemokraterne og De Liberale fra England , at vi skal passe p !
Vi er ved at bekrfte , at vi kan udlevere EU-borgere , som bliver ddsdmt i USA , selv om landet lover ikke at eksekvere dommen .
Det er et fuldstndigt brud p vores traditioner og vores engagement .
Vi har i dag lyttet til kommissr Vitorinos tale , som var fyldt med henvisninger til vores vrdier og principper .
Men hvad er det for vrdier og principper ?
Er det udleveringen til et land , som dmmer EU-borgere til dden ?
Jeg appellerer til Deres lydhrhed over for dette sprgsml , men ogs til Deres moral .
Vi br stemme imod dette beslutningsforslag !
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har efter min mening gjort et meget prisvrdigt stykke arbejde for at skabe en debat i medlemsstaterne og sledes garantere den strst mulige sikkerhed i forbindelse med Det Europiske Rds mder og lignende begivenheder .
Disse sprgsml er ganske vist blevet mindre aktuelle efter den 11. september , men rsagerne til afholdelsen af disse topmder er stadig aktuelle , og det glder ogs for mange af de fredelige demonstranters bevggrunde .
<P>
Frst og fremmest er det vigtigt , at de internationale topmder stadig bliver afholdt regelmssigt , og der br s vidt muligt - sdan som det var tilfldet p G8-mdet i Genova - ogs vre reprsentanter til stede fra den tredje verden .
Det er nemlig kun ved hjlp af forhandlinger , drftelser og ikke mindst planlgning af en sand udviklings- og samarbejdspolitik , at det er muligt at afskaffe den fattigdom og udstdelse , som rammer nogle meget store dele af verden .
Netop derfor er vi ikke enige i de yderliggende - men ganske vist pacifistiske - holdninger , som man gav udtryk for blandt de demonstranter , der ogs i Genova satte sprgsmlstegn ved det fornuftige i disse topmder .
<P>
Desuden er der bevggrundene hos de bevgelser , der er modstandere af globaliseringen . Ogs disse bevggrunde er stadig aktuelle og vigtige , og det er bevggrundene hos dem , som nsker en samfundsmodel med strre respekt for befolkningerne og miljet , og som nsker et retfrdigere samfund med en mere ligelig fordeling af rigdommen .
Derfor m man bifalde den nyskabende metode , der netop blev taget i brug p topmdet i Genova af den italienske regering , som srgede for en rkke indledende drftelser med demonstranternes ledere for at gre deltagelsen i topmdet mere demokratisk .
<P>
Det er til gengld vigtigt at sl fast , at der ikke m vre nogen tolerance over for de voldelige demonstranter .
Bde i Nice , Gteborg og Genova var der nogle - ogs blandt politikerne - som ikke kunne modst fristelsen til at give en forklaring p den voldelige adfrd .
Det er tvrtimod ndvendigt at vre modig nok til ubetinget og under alle omstndigheder at fordmme den , og det skal vi ogs , fordi vi foruden regeringsledernes og demonstranternes holdninger skal tage hensyn til holdningerne hos det tavse flertal af europiske borgere , som forlanger nogle konkrete lsninger p de sprgsml , der ogs drftes p disse topmder , hvilket ligeledes sker takket vre demonstranternes indsats . Denne indsats skal dog ske uden de overdrivelser og den vold , som vi srgeligt nok var vidner til , og som totalt delagde byen Genova .
<P>
Til sidst vil jeg gerne minde om bevggrundene hos mange af ordensmagtens mnd og kvinder , som hver dag gr en indsats p hele EU ' s omrde - ofte med utilstrkkelige midler - for at lse sm og store problemer i forbindelse med offentlig sikkerhed og kriminalitet .
Hvis nogle af dem gr for vidt , sdan som det skete i Genova , er det rigtigt at identificere og straffe de enkelte skyldige , men derfor skal man ikke g s vidt som til uberettiget og uforskyldt at kriminalisere en hel kategori af mennesker , der ofte stter livet p spil for samfundets skyld .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske den italienske regering , ministerprsident Silvio Berlusconi og den belgiske formand med den vigtige aftale , som de indgik i gr om den europiske arrestordre .
Jeg hber , at dette er det frste skridt i retning af en EU-harmonisering af retssprgsmlene , og at det ikke mindst er den frste vigtige forudstning for en politisk EU-forfatning , hvor man forsvarer alle EU-borgernes ret til sikkerhed , frihed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=22 NAME="Krarup">
Det er vigtigt at stte denne meget brede debat i perspektiv , og perspektivet er terrorisme .
I dag kan vi stte navne p verdens farligste terrorister .
Hvad der lnge har vret klart for nogle , er nu efter de sidste ugers og mneders krigshandlinger indlysende for enhver .
De terrorister , der mest mlrettet og effektivt hrger vores klode og truer verdensfreden , er USA ' s og Israels regeringer .
Disse to samarbejdende regeringer bruger dagligt deres enorme militre drberteknologi til at anrette langt strre delggelser end andre af verdenshistoriens utallige terrorister .
De militrteknologiske uhyrligheder udgr terrorisme i flerdobbelt forstand .
De efterlader for det frste ofrene i netop den tilstand af desparation og afmagt , der skaber grobunden for bin Laden-reaktioner .
Det er den konomiske og militre magtfuldkommenhed , der skaber terrorismen .
<P>
Dertil kommer den mentale krigsfrelse , som er i frd med at gre det af med de retsbegreber , som europere sdvanligvis betragter som fundamentet for de vrdier , vi bekender os til , og som netop er et forsvar imod terrorisme . USA har for to mneder siden sendt hr .
Prodi en liste over 40 forskellige beslutninger , der iflge USA ' s regering br trffes af EU og medlemslandene for at tilfredsstille USA . Overvgning , kontrol , arrest uden forsvarer og uden domstolsprvelse og udlevering af mistnkte til retsforflgelse i USA med militrdomstole og ddsstraf .
P det sidste punkt er jeg ganske enig med hr .
Di Lello . Vi m p det skarpeste protestere mod nogen form for udlevering , s lnge der eksisterer en mulighed for at eksekvere ddsstraffen , og der ingen garanti kan gives fra USA .
Det har vret skamfuldt at opleve EU-institutionernes flgagtighed over for de krav , der ogs gr ud p at afskaffe vores retsbegreber .
Det drejer sig ikke om militrteknologi , det drejer sig om politik og forsvar for retten .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , man m s afgjort bifalde betnkningerne om terrorisme , selv om det efter vores mening er ndvendigt at vre meget mere opmrksom p de farlige , bekymrende og alvorlige signaler p antisemitisme og angreb p jdiske institutioner og personligheder - ogs religise personligheder - hvilket det meget alvorlige angreb p overrabbineren i Bruxelles viser .
Disse signaler er meget bekymrende , ogs i et klima , hvor man passivt har vnnet sig til disse handlinger , som udfres af reprsentanter for den islamiske fundamentalisme i alle europiske lande .
<P>
Den europiske arrestordre er sandelig et godt resultat for det liberale Europa !
Giuseppe Mazzini og de oprrere , som stiftede " Det Unge Europa " i 1840 , m vende sig i deres grav og tnke p et Europa , som endnu ikke har en demokratisk forfatning , men som allerede srger for en europisk arrestordre . Den europiske arrestordre er uden tvivl ndvendig for terror- og kriminalitetsproblemerne , men bestemt ikke p andre omrder .
Vi selvstyretilhngere betragter dette som et farligt signal , og derfor har vi sendt et bent brev til alle de selvstyre- og uafhngighedsbevgelser , som kmper for frihedsprincipperne .
Nogle af vores italienske kolleger tog ordet for at kritisere vores regerings optrden i forbindelse med begivenhederne i Genova . S vil jeg til gengld gerne minde om de alvorlige , forbryderiske og voldelige handlinger , som Genovas falske demonstranter mod globaliseringen var ansvarlige for .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Verwilghen">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , intet er sikkert i denne verden , og for at illustrere det vil jeg gerne vende tilbage til det formandskab , som Belgien har forberedt .
Vi fokuserede isr p den mellemliggende evaluering af Tampere-topmdet og de beslutninger og udtalelser , som blev lavet der , samt de fire prioriteringer , som formandskabet havde valgt , nemlig omdannelse af pro-Eurojust til Eurojust , bekmpelse af menneskehandel , ikke kun gennem harmonisering af lovene , men tillige operationelt , bekmpelse af kidnapning af brn og sidst , men ikke mindst fastfrysningen af aktiver .
<P>
Hvem kunne ved pbegyndelsen af vores arbejde vide , at to begivenheder skulle blive afgrende for delvis andre valg , som formandskabet har vret ndt til at trffe ?
Jeg henviser isr til problemerne i Gteborg , som har forpligtet os som justits- og indenrigsministre til at trffe foranstaltninger bde med hensyn til at sikre ytringsfriheden og garantere borgernes , staternes , men tillige demonstranternes sikkerhed .
<P>
Hvem havde troet , at den 11. september skulle f sdan en dybtgende indflydelse p den politiske tankegang nu , hvor rammeafgrelserne om bekmpelse af terrorisme og den europiske arrestordre har set dagens lys og hurtigt er blevet udformet .
Ikke desto mindre , hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , undskylder jeg p vegne af formandskabet , at det ikke var til stede ved forhandlingerne i mandags .
De vil imidlertid have forstelse for , at vi med hensyn til den europiske arrestordre , som har stor betydning for os , og som vi i hvert fald vil gre fremskridt med , benytter enhver lejlighed til at forstte vores arbejde p det punkt , og jeg m sige med succes , fordi vi i gr opnede et gennembrud , hvorved den europiske arrestordre blev en kendsgerning .
<P>
Jeg vil isr koncentrere mig om en rkke af Deres berettigede sprgsml .
For det frste muligheden for at opn Unionens mlstning om at sikre borgerne et hjt sikkerhedsniveau i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed med fuld respekt for - hvilket blev nvnt af flere talere - de grundlggende rettigheder , som er indeholdt i det europiske charter om grundlggende rettigheder .
Rdet er enigt i , at det er meget vigtigt , at de grundlggende rettigheder respekteres helt p alle omrder , isr med hensyn til sikring af borgernes sikkerhed .
Jeg vil gerne illustrere dette sprgsml ved hjlp af to aktuelle eksempler , som var genstand for heftige diskussioner i Parlamentet .
Det drejer sig isr om rammeafgrelserne om definitionen af terrorisme og indfrelsen af den europiske arrestordre .
<P>
Ved bekmpelsen af terrortruslen drejer det sig om hurtigt at trffe hensigtsmssige foranstaltninger for at vise , at medlemsstaterne er i stand til at gennemfre en flles aktion , men det drejer sig ogs om at sikre en hurtig beslutningstagning , hvor bekendelsen til og vedvarende opmrksomhed til borgernes friheder str i centrum .
Arbejdet er blevet gennemfrt i et hjt tempo , men ingen , og jeg understreger , ingen har p noget tidspunkt villet opgive teksternes kvalitet til fordel for hurtig vedtagelse .
P grund af de forlbne tre mneders hrde arbejde er det lykkedes at n det ml , og i den henseende er jeg meget tilfreds med den indsats , som koordinationsudvalget har ydet .
Jeg har i vrigt forstelse for den bekymring , som en rkke medlemmer gav udtryk for i begyndelsen , da de s vores arbejde i forbindelse med det offentlige krav om sikkerhed , som opstod efter den 11. september .
Det er klart , at den bekymring til tider spillede en vigtig rolle i forhandlingerne .
Det er en begrundet bekymring , og jeg har respekt for agtpgivenheden , men resultatet af Rdets arbejde og kompromiserne p mdet den 6. og 7. december viser , at Rdet aldrig har haft til hensigt at ofre rettighederne i det europiske charter , og det er det eneste resultat , som tller .
<P>
I rammeafgrelsen om terrorbekmpelse er der medtaget klare anvisninger for de nationale lovgivere , hvorved repressiv fortolkning umuliggres .
Pligten til at respektere disse rettigheder , jf. traktatens artikel 6 , er blevet medtaget , og det samme glder arbejdet med hensyn til den europiske arrestordre .
Udkastet brer prg af Parlamentets velovervejede udtalelse , som vi har taget hensyn til .
Den i forordningen medtagne politiske erklring fra Rdet fuldender disse sikkerhedsforanstaltninger .
Den faststter klart , at forordningen ikke vedrrer personer , som handler med henblik p at beskytte eller genoprette de demokratiske vrdier , eller dem , der udver deres ytringsfrihed , heller ikke hvis de begr overtrdelser ved udvelsen af denne ret .
Arbejdet er nu afsluttet , og sidste torsdag indgik Rdet en politisk aftale om rammeafgrelsen .
<P>
Der er tilsvarende garantier for den europiske arrestordre .
Ud over henvisninger til de grundlggende rettigheder i udkastet omfatter artikel 1 sammenhngen med traktatens artikel 6 , som jeg kommenterede ovenfor i forbindelse med det forrige middel .
Derfor er det ikke mere end normalt , at de 15 medlemsstater har truffet en aftale om den europiske arrestordre .
Bortset fra den udvikling , som har frt til den eksplicitte integrering af de grundlggende garantier fra det europiske charter , vil jeg gerne tilfje , at det er fornuftigt at vre opmrksom p den fremtidige rolle , som Domstolen skal tildeles ved sammenfringen af garantierne og de grundlggende rettigheder , isr p procedureplanet .
P grund af Domstolens prjudicielle befjelse og under hensyntagen til det prekre forhold , som strafferetten og de grundlggende rettigheder traditionelt har , er det logisk , at Domstolen fr en fremtrdende rolle , som bestr i at harmonisere de garantier , som borgerne fr .
<P>
For at vende tilbage til gennemfrelsen af handlingsplanen om bekmpelse af terrorisme str forhandlingerne om en aftale om EF-traktatens artikel 38 , om gensidig retshjlp med USA i straffesager , p programmet .
Vi befinder os i jeblikket i en forberedende fase .
Det drejer sig om en meget vigtig aktivitet , og jeg er overbevist om , at De vil holde et vgent je med beskyttelsen af menneskerettighederne p det omrde .
Med hensyn til punkterne om udlevering , som er medtaget i aftalen , gr jeg opmrksom p Unionens undrede holdning med hensyn til samarbejdet med lande , hvor ddsstraf fortsat finder anvendelse .
Udlevering kan ikke finde sted uden fuldkommen garanti for , at personen ikke dmmes til dden .
Rdets holdning med henblik p de srlige militrdomstole i USA for forbrydelser , som vedrrer terrorisme , kendes endnu ikke , men jeg kan allerede nu meddele , at visse delegationer mener , at den situation kan udgre en fare med hensyn til de grundlggende rettigheder og isr retten til en retfrdig rettergang , jf. chartrets artikel 47 og 49 .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til et andet vigtigt punkt om mulighederne for at indg en aftale om de forslag , hvorom forhandlingerne i jeblikket er lbet fast , hvilket forhindrer , at den fastsatte frist kan overholdes , samt oprettelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Rdet er klar over , at en rkke forhandlinger om de foreliggende forslag udsttes , men i almindelighed af upartiske grunde .
Jeg har ikke indtryk af , at forhandlingerne er krt fast som sdan .
Rdet mener , at der er flere rsager til udsttelsen og har derfor taget de ndvendige skridt for at sikre , at forhandlingerne kan komme i gang igen .
Blokaderne skyldes helt klart et af punkterne fra Laeken-debatten , og i den forbindelse skal evalueringen af Tampere-topmdet have et incitament , isr med hensyn til den del , hvor vi endnu ikke har gjort fremskridt , hvilket vi burde have gjort .
<P>
Samtidig vil jeg gerne pege p det store fremskridt , som er gjort i retlig henseende i lbet af den meget korte tid , som vi har vret i gang .
Der skal fortsat ydes en kvantitativ og kvalitativ indsat , men jeg gentager , at vi har alle muligheder for at opn harmonisering af lovgivningerne , indbyrdes tilnrmelse af retlige afgrelser samt skabelse af en rkke europiske aktrer .
Der er gjort konkrete og afgrende fremskridt p alle disse planer i 2001 .
Rammeafgrelserne om menneskehandel og terrorbekmpelse med hensyn til harmonisering , den europiske arrestordre med hensyn til indbyrdes tilnrmelse og Eurojust med hensyn til aktrer er alle forhold , som viser , at vi har gjort betydelige fremskridt , og at en reel europisk strafferetlig politik er mulig i fremtiden .
<P>
P vegne af Antoine Duquesne , formand for Rdet ( retlige og indre anliggender ) , vil jeg endvidere gerne underrette Dem om fremskridtene i sagerne om asyl og indvandring , som jeg ved har stor betydning for Parlamentet .
Jeg har allerede sagt , at fremskridtene inden for det omrde ikke svarer til vores forventninger , men ikke desto mindre skal vi vre objektive .
Der er sket et gennembrud i rets lb .
Bde det svenske og det nuvrende belgiske formandskab har anstrengt sig for at gre fremskridt med hensyn til disse prekre anliggender .
Anstrengelserne har ikke vret forgves .
Der blev vedtaget flere basistekster ssom visumforordningen og Eurodac-forordningerne , direktivet om midlertidig beskyttelse og Den Europiske Flygtningefond .
Det er imidlertid klart , at hvis vi bare s nogenlunde vil overholde de frister , som er fastsat i traktaten og p Tampere-topmdet , s skal vi fortstte vores anstrengelser og gre det endnu mere klart , at emner som forvaltning af indvandringsstrmmene , asylpolitikken eller familiesammenfringer ndvendigvis har en europisk dimension .
I den henseende skal vi gre endnu mere , end vi gr nu , men De kan vre overbevist om , at justits- og indenrigsministrene slr lige s meget til lyd herfor som Parlamentet .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne kort komme ind p et andet emne , som ogs blev nvnt , nemlig hvorvidt der ved vedtagelsen af foranstaltninger tages hensyn til , at mange aftaler og internationale overenskomster , isr om forebyggelse og bekmpelse af den organiserede kriminalitet , ikke er ratificeret af medlemsstaterne .
Det er Rdet klar over .
Rdets fora undersger jvnligt situationen omkring ratifikationen og forsger at gre det klart over for delegationerne , at det er absolut ndvendigt , at beslutningerne gennemfres hurtigt .
Rdet er samtidig klar over , at alle medlemsstaterne tilstrber en ratifikationsprocedure , som er i overensstemmelse med de konstitutionelle krav , som er sregne for medlemsstaterne .
Dette sprgsml str ligeledes p dagsordenen inden for rammerne af evalueringen af Tampere-konklusionerne .
Jeg er sikker p , at konklusionerne fra topmdet i Laeken vil vise , hvor vigtig Rdet anser denne sag for at vre .
<P>
Rdet har fastslet , at de nationale procedurer er blevet fremskyndet , og at ratifikationsproceduren for en rkke instrumenter er afsluttet af nsten alle medlemsstater , f.eks. aftalen om beskyttelse af Unionens finansielle interesser samt de to udleveringsaftaler fra 1995 og 1996 .
Vi vil fortsat gre alt for , at denne indsats giver resultat .
Rdet har i vrigt vret srlig opmrksom herp ved vedtagelsen af handlingsplanen om bekmpelse af terrorisme .
Handlingsplanen nvner flere instrumenter , herunder isr den europiske aftale om gensidig retshjlp i straffesager og FN-konventionen om bekmpelse af finansiering af terrorisme .
Disse aftaler skal ratificeres inden for klart angivne frister .
<P>
S er der sprgsmlet om de demokratiske mangler i EU , hvorom Parlamentet har en rkke emner , som det jvnligt vender tilbage til , nemlig den absolut ndvendige demokratiske kontrol med aktiviteter , som omfattes af den tredje sjle , og isr Europols og Eurojusts aktiviteter .
<P>
Med hensyn til Europol vil Rdet for det frste understrege , at siden 1. maj 1999 , datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttrden , er alle lovgivningsmssige afgrelser og beslutninger , som skal vedtages i henhold til Europol-aftalen , blevet forelagt Parlamentet med henblik p en udtalelse .
Hermed forsgte Rdet at sikre Parlamentets kontrol med Europol med hensyn til de lovgivende foranstaltninger .
I forbindelse med ledelsens arbejde samt Europols operationelle aktiviteter undersger Rdet mder og midler til at organisere en hensigtsmssig demokratisk kontrol og samtidig opfylde organisationens operationelle behov .
Flere scenarier er blevet undersgt .
Et af de problemer , som skal behandles , er de nationale parlamenters engagement i kontrolprocedurerne .
Det har formandskabet gjort til en prioritet .
Konferencen om Integrated security in Europe , som fandt sted i november , gav anledning til en debat om den gede kontrol med sektoren .
Rdet vil gerne bemrke , at Parlamentets bekymring str verst p dagsordenen .
En njagtig gennemfrelse af sdanne mekanismer er en indviklet proces , hvor balancen i Europol-systemet skal have stor opmrksomhed .
<P>
Eurojust skulle i henhold til udkastet til instrument kun have en kooperativ og koordinerende rolle .
Alle afgrelser trffes af de kompetente nationale myndigheder , som behandler sagerne .
Parlamentet har imidlertid mulighed for at blive underrettet om aktiviteterne , for s vidt de ikke har operationel karakter .
<P>
Beslutningen om at oprette Eurojust faststter alts , at Parlamentet rligt modtager en aktivitetsrapport , som ogs omfatter databeskyttelse .
Parlamentet giver desuden decharge for gennemfrelsen af Eurojusts budget .
<P>
Der er nogle demokratiske mangler , som Parlamentet har nvnt , nemlig at Parlamentet ikke involveres ved definitionen af Unionens strategi i alle dens facetter bde inden og uden for EU , men kun holdes fuldt underrettet samt har adgang til de skaldte flsomme informationer .
<P>
Her m jeg sige , at Rdet anvender de institutionelle aftalebestemmelser nje .
I den forbindelse anvender Rdet bestemmelserne fra EF-traktatens artikel 39 , nr det drejer sig om et forslag eller initiativ , som omfattes af det politimssige eller retlige samarbejde i straffesager , og artikel 67 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab med hensyn til anliggender , som omfattes af kapitel IV om asyl og indvandring i det retlige samarbejde i civilsager .
Erfaringen viser , at Rdet har hrt Parlamentet , nr Kommissionen eller en af medlemsstaterne har indgivet et forslag eller initiativ til Rdet .
Rdet var til stede p plenarforsamlingen og de pgldende parlamentsudvalgsmder , og Parlamentet blev lbende underrettet om den aktuelle situation .
<P>
Endelig vil jeg gerne behandle den sidste problematik om ndvendigheden af at underrette Parlamentet om vigtige ndringer , som finder sted i forhandlingsprocessen i Rdet , bde om Kommissionens lovforslag og om de initiativer , som medlemsstaterne tager .
Som tidligere sagt , var det Rdets hensigt at involvere Parlamentet helt i lovgivningsprocedurerne p flles plan i overensstemmelse med traktatbestemmelserne .
Det er rigtigt , at arbejdet i Rdets instanser medfrer ndringer i forbindelse med indholdet i en rkke bestemmelser i de stillede forslag eller initiativer , som forelgges Rdet .
Det er i vrigt i overensstemmelse med det flles nske om at finde lsninger , som stttes af alle i EU .
I praksis har det vist sig , at nr Parlamentet endnu ikke har udtalt sig om et forslag eller initiativ , er Rdet villig til at give Parlamentet de ndvendige oplysninger , s Parlamentet kan se , i hvilken retning arbejdet udvikler sig .
Nr det er sagt , er Rdet klar over , at Parlamentets holdninger har en srlig mervrdi , som er anderledes end medlemsstaternes , idet det i sin udtalelse bestrber sig p at have en anden institutionel logik samt at give Rdet de egnede elementer inden for rammerne af den demokratiske opgave , som er plagt Parlamentet .
Denne opgave m derfor ikke afhnge af udviklingen af arbejdet i Rdet vedrrende den ene eller anden beslutning . Endvidere hrer Rdet om ndvendigt Parlamentet i overensstemmelse med traktatbestemmelserne .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne afslutte dette indlg med som formand at udtrykke min tilfredshed med den mde , vi har kunnet samarbejde med Parlamentet p .
Til tider har vi i lbet af kort tid skullet behandle meget dybtgende emner , tilmed under meget vanskelige forhold .
Jeg tror ikke , der har vret lignende tilflde under noget tidligere formandskab .
Vi er aldrig get forgves til Parlamentet .
Det har vret meget fleksibelt i sine udtalelser , som til tider skulle afgives hurtigt .
Denne samarbejdsmde , kombineret med samarbejdet med Kommissionen og kommissren , har muliggjort det vigtige skridt hen imod bl.a. den europiske arrestordre , som efter min mening er den vigtigste fllesnvner , for herigennem har vi kunnet gennemfre en aktion , som er sammenlignelig med indfrelsen af euroen p det finansielle og monetre plan .
P den mde er den europiske arrestordre med hensyn til det retlige samarbejde og den indbyrdes anerkendelse i straffesager blevet udformet .
Det er kun muligt , hr. formand , hvis alle deltagere er s positivt indstillet , som vi har set nu .
Jeg er derfor glad for , at den fremskyndede rsberetning om retlige og indre anliggender har fet en anden dimension end tidligere under disse omstndigheder .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , frst vil jeg gerne have lov til at sige , at jeg endnu en gang anser dette for at vre en mrkelig parlamentsprocedure . Kommissren taler efter tre talere , og ministeren taler efter syv talere , som om alle dem , der taler fra nu af , overhovedet ikke havde fortjent at f et svar .
<P>
Nr det er sagt - og jeg retter mig efter det , selv om jeg ikke er enig - vil jeg gerne komme srligt ind p hr . Watsons betnkning , hvor man foreslr et nyttigt og hensigtsmssigt initiativ for at regulere sikkerheden p kommende topmder af enhver art .
Det skal siges , at forslagets indfaldsvinkel i starten var uharmonisk , hvis man foretog en objektiv analyse , men der blev rettet op p indfaldsvinkelen hen ad vejen .
Det stik modsatte var tilfldet med et lignende initiativ for at bekmpe terrorismen , et initiativ , der opstod p en flelsesladet baggrund efter den 11. september , og som herefter pludselig blev en anledning til ikke alene at indfre en europisk arrestordre , men ogs foretage en sand heksejagt i italiensk politik .
Det vil min gruppeformand , hr . Tajani , dog komme nrmere ind p .
<P>
Jeg vil nu komme tilbage til hr . Watsons betnkning , hvor man foreslr en samordning af de offentlige sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med vigtige topmder .
Det er som sagt et virkeligt hensigtsmssigt forslag , men det er en skam , at det lige prcis er blevet et pskud for at gre kort proces mod begivenhederne p de tidligere topmder , og at det ikke mindst er blevet en trojansk hest for partispekulationer , der er af udprget national karakter .
Alt dette sker ved hjlp af politisk prgede ndringsforslag , som er et direkte angreb p den italienske regering og dens ministerprsident .
Det er ikke det hele , for sdan som det blev sagt , bagvaskede man ogs den italienske ordensmagt og beskyldte den for alvorlige forbrydelser og Gestapo-optrden , som aldrig er blevet bevist af de mange undersgelser , der er foretaget .
Dette krnker bl.a. selvstyrets og suvernitetens legitime spillerum i den italienske stats forvaltning af ordensmagten .
<P>
Til disse kolleger , som stadig ikke er klar over grnserne mellem den nationale suvernitet og EU ' s befjelser , vil jeg gerne sige klart og rligt , at det er p tide , at de holder op med at gre Europa-Parlamentet til et vaskeri for den nationale politiks snavsetj , men det er ogs p tide , at vi bremser den udbredte sport , hvor man uretmssigt benytter sig af indlg til forretningsordenen og foresprgsler , som man udnytter politisk til at stte gang i uacceptable debatter og skarpe angreb , der er rettet mod personer og ikke mod ider og politiske holdninger .
Det siger jeg navnlig henvendt til parlamentsmedlemmerne fra den italienske venstreflj , nemlig til de flittige partimedlemmer , som p en detaljeret mde giver deres holdning til kende her i Parlamentet , men ogs i aviserne takket vre nogle forudindtagede og ikke srligt objektive journalister .
Heldigvis har mange af parlamentsmedlemmerne forstet dette .
I Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder blev nsten alle venstrefljens ndringsforslag forkastet .
Jeg foreslr Parlamentet , at vi gr det samme p plenarmdet , og for at udtrykke mig klart vil jeg gerne fortlle , hvilke punkter der er farlige , nemlig ndringsforslag 22 , 25 og 29 , der rent faktisk virker som kemiske vben mod sandheden .
De skal forkastes , for ellers ser jeg mig ndsaget til at bede min koordinator om at stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand fra Regensburg , det glder mig , at De giver mig et minut til Nrnberg . Den foregende tale fra hr .
Santini har vist , hvad det drejer sig om her .
Nr vi taler om et omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed i Europa , nr vi som rdsformanden taler om europisk indenrigspolitik , s m selv en s loyal tjener som hr . Santini affinde sig med , at vi ogs taler om den italienske indenrigspolitik .
Nu er jeg ikke en italiensk venstreorienteret , men en tysk venstreorienteret , og jeg siger Dem , at jeg ikke er enig med hr . Verwilghen og hr .
Vitorino i , at der blev gjort et fremskridt i gr i Rom .
<P>
I gr vandt vi forelbig en etapesejr , fordi 14 stater i EU konsekvent og i sluttet trop har srget for , at den italienske ministerprsidents forsg p ved at udnytte sit embede i ganske srlig interesse med henblik p at forhindre strafforflgelse , som ogs kunne tage sigte p ham selv , er slet fejl , og at det blev forhindret , at private interesser stopper EU-arrestordren .
<P>
Nu har denne hr .
Berlusconi - tidligere medlem af Parlamentet , som takket vre formanden ikke blev underkastet en procedure om ophvelse af immunitet - sagt flgende i gr . Jeg citerer under henvisning til det , som rdsformanden , hr .
Verwilghen , har fortalt mig . Han sammenlignede nemlig EU-arrestordren med euroen , hvilket rent faktisk ogs er rigtigt , hvad angr dimensionen og den politiske betydning .
Hvad siger hr .
Berlusconi nu hertil ?
Hr . Berlusconi siger : " Andre nationer har nvnt 2004 som tidspunktet for EU-arrestordrens ikrafttrden , selv om det ogs kunne vre senere " .
Et ordret citat .
<P>
Hvis forfatningen i Italien ikke bliver ndret , s kan vi ikke vre med . Omtrent ligesom Storbritannien ikke er med i euroen .
Hvorfor taler jeg om en etapesejr ?
Jeg forudsiger flgende : Efter alt det , som vi nu har oplevet i Rdet , efter Italiens blokeringspolitik i ministerprsidentens interesse pstr jeg , at vi vil opleve , at samme ministerprsident nu vil gennemfre en folkeafstemning for derved at forhindre , at EU-arrestordren trder i kraft i Italien .
Sandsynligheden er meget stor . Derfor tror jeg ikke , at vi har gennemfrt EU-arrestordren endnu .
Jeg tror til gengld , at det vil vre ndvendigt , at Parlamentet meget konsekvent presser p for , at den isolerede position , som Italien har haft i de seneste uger , bliver opretholdt af de 14 andre europiske stater , for enhver , som indtil nu har haft et opgr med de herrer Berlusconi eller Dell ' Utri , som jeg har haft , eller som min kollega fru Paciotti har haft , bliver af hr . Berlusconis presse - som jeg selv - betegnet som gammelstalinist - s gammel er jeg jo heller ikke , stalinist er jeg heller ikke blevet endnu - eller som fru Paciotti , som bliver kaldt leder af en kommunistisk sammensvrgelse mod Italien .
Nr jeg ser Dem , hr . Tajani , s forstr jeg ogs , hvorfor Roms befolkning ikke har valgt Dem til borgmester .
Det kan jeg meget godt forst , navnlig nr jeg lytter til Dem .
<P>
Enhver , som stter blot det mindste kritiske sprgsmlstegn ved italiensk politik , bliver nedgjort i Parlamentet .
Jeg takker hr . Watson , hr. formand , som har fremlagt en afbalanceret og god betnkning , til trods for de permanente blokeringsforsg og til trods for den permanente obstruktionspolitik , som navnlig Forza Italia , en del af PPE-Gruppen - forhbentlig ikke ret meget lngere - stod bag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , Deres taletid er udlbet .
<P>
Angende forretningsordenen , hr . Tajani .
Hvilken artikel i forretningsordenen vil De gerne sige noget om , hr . Tajani ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , vi skal srge for , at Parlamentets forretningsorden bliver overholdt !
I Parlamentets tilhrerloge klappede man tilsyneladende ad hr . Schulz , selv om det her i Parlamentet - sdan som det er tilfldet i alle parlamenter - er forbudt for publikum at klappe og give udtryk for sin sttte til den ene eller den anden holdning .
Jeg vil derfor bede Dem srge for , at forretningsordenen bliver overholdt , hr. formand , og for eventuelt at bortvise de tilhrere , som er tilhngere af et parti , og som ikke er her for at overvre Parlamentets arbejde , men for at klappe ad nogle af medlemmerne .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr . Tajani , De har fuldkommen ret , men m jeg sprge Dem , hvad formanden dog skal gre .
Skal jeg lade gsterne fjerne fra tilhrerlogen ?
Skal de have bundet hnderne p ryggen ?
Det er nu engang sket . Det kan jeg heller ikke ndre noget ved .
De har ret , men jeg kan ikke ndre noget ved det nu .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
I kampen mod terrorisme har vi med rette erklret , at vi forsvarer grundlggende vrdier , men hvis vi bringer individuelle rettigheder i fare i jagten p sikkerhed , ofrer vi noget af det , vi stter s hjt .
I de sidste to r siden Tampere har samarbejdet om retspolitiske sprgsml fet en kraftig overvgt i retning af sikkerhed - isr efter 11. september med antiterrorpakken .
Alt dette er ndvendigt , men det er p tide at skabe fornyet balance i arbejdsprogrammet .
<P>
P Laeken-topmdet br regeringscheferne forpligte sig til en grundig gennemgang af , i hvor hj grad vi respekterer de standarder , vi har tilsluttet os i menneskerettighedskonventionen og chartret om grundlggende rettigheder .
Der er behov for et program , der sikrer overholdelse af mindstekravene til forfatningssikrede retssikkerhedsgarantier , retfrdig rettergang i straffesager samt tilnrmelse af tiltaltes rettigheder .
Vi br overfre disse krav p vores internationale aftaler , da vi er inde i en bekymrende udvikling .
I Det Forenede Kongerige er der fremsat forslag om muligheden for at tilbageholde mistnkte uden rettergang , og der gres forsg p at undg domstolskontrol af betydning .
I USA har prsident Bush underskrevet en bekendtgrelse om behandling ved militrdomstole uden grundlggende garantier for retfrdig rettergang i henhold til folkeretten .
EU m ikke g med til en udleveringsaftale med USA , hvor folk kan dmmes ved disse militrdomstole .
<P>
Endelig er sagen om de 14 britiske og hollandske flyspottere , som har vret i forvaring i nsten fem uger i Grkenland , yderst foruroligende .
De er blevet ngtet lsladelse mod kaution , og der findes ingen klar tidsplan for kommende retsmder .
De kan hjst vre skyldige i en forseelse .
Det er en skndsel , hvis der indgs aftale om en europisk arrestordre i denne weekend , og denne situation endnu ikke er afklaret .
Jeg opfordrer navnlig premierminister Blair til ikke at indg denne aftale , hvis de ikke er blevet enten tiltalt eller lsladt inden fredag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger .
Vi har et flles nske om at skabe et europisk omrde med sikkerhed og retfrdighed .
I de forlbne uger og dage er der gjort vigtige fremskridt , og jeg vil gerne lyknske Dem med Deres indsats og den mde , hvorp resultatet er opnet , for indsats er ikke altid tilstrkkeligt , der skal ogs opns resultater .
<P>
Efter det vil jeg gerne pege p - og jeg er enig med Dem , men jeg ved , at det ikke glder alle - at sikkerhed ikke m vre et alibi for at bringe de grundlggende rettigheder i fare .
Nr jeg ser den begrlighed , hvormed en rkke medlemmer anvender begrebet terrorisme og vil anvende det i sager , som de ikke er tilfredse med , bde i international og national politik , s bliver jeg bekymret .
<P>
Parlamentet har ganske rigtigt slet til lyd for en streng definition og dermed fjernet muligheden for at kalde alle systemkritikere for terrorister .
Jeg er glad for , at Rdet , iflge Dem , er enig med Parlamentet .
Det vil jeg gerne have bekrftet i alle tekster , for de , der vil ndre grundloven i eget land , er ikke ndvendigvis terrorister , og demonstranter , som er imod globaliseringen og uretten i verden , er heller ikke ndvendigvis terrorister .
I de fleste tilflde er det slet ikke tilfldet .
De , der sidestiller ovennvnte med terrorisme , krnker efter vores mening de grundlggende rettigheder .
<P>
Vi m vende tilbage til den europiske arrestordre , inklusive de garantier , som Parlamentet slr til lyd for .
Det er imidlertid meget vigtigt , at De har kunnet gennemfre det , og at De har kunnet underrette os herom i dag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , i en brevveksling , der stadig trods mine anmodninger hemmeligholdes for Parlamentets medlemmer , fremstter George Bush 40 uacceptable krav til Romano Prodi .
<P>
De er uacceptable , fordi de kommer fra en regering , der har indfrt militrdomstole og en skaldt " patriotisk " lov , der i virkeligheden fjerner enhver ret til at forsvare sig , fra en regering , der siden den 11. september har holdt nsten tusind indvandrere fngslet uden forsvarere eller sigtelse , og endelig fra en regering , der endnu ikke har afskaffet ddsstraffen .
<P>
P grund af sagens hastende karakter , men i total forvirring , har Rdet og Kommissionen fet os til at sluge tekster om terrorisme , der til stadighed drages i tvivl , ofte uden at vre blevet stemt om .
Det er efter min mening p tide at sige stop til dette hykleri og denne karikatur p en demokratisk debat .
I forbindelse med bekmpelsen af terrorisme er man i frd med at fre krig mod de demokratiske friheder og de sociale resultater . Denne krig er ikke vores .
Der skal i stedet fres krig mod fattigdommens , arbejdslshedens , sultens og diktaturernes vold samt korruption , ja , endog skatteparadis for hr . Berlusconis vedkommende .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Watson-betnkningen udnytter den i jeblikket herskende illusion om at fremskynde fllesskabsformningen af EU .
Bedre koordination mellem medlemsstaterne afhjlper nemlig for en stor del det beskrevne problem .
Det er uforsteligt , at betnkningen kun henviser til chartret , en politisk erklring , mens den europiske menneskerettighedskonvention , som er den bedste konvention til at beskytte borgernes rettigheder , slet ikke nvnes .
Siden terrorangrebene den 11. september i USA har Unionens holdning ud over at vre stttende ligeledes vret meget kritisk .
Kritikken tager sigte p den nye antiterrorlovgivning , men jeg mener , at vi skal vre lidt beskedne .
Jeg er slet ikke tilhnger af rettergang ved militrdomstole uden appelmulighed , og jeg mener , at USA skal tage det op til fornyet overvejelse , men hvordan ville vi have reageret , hvis angrebene havde fundet sted i EU ?
Umiddelbar udlevering af terrorister til USA er et forkert signal .
Det ville vre mere fornuftigt , hvis EU laver klare aftaler med USA om udleveringsbetingelserne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at jeg er helt enig i den mde , kommissr Vitorino fremstiller problematikken om vores sgen efter et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , samtidig med at jeg er klar over , at der ikke kan eksistere et omrde med sikkerhed uden retfrdighed og ingen retfrdighed uden en politimyndighed .
<P>
Vi er klar over , at Europa alt taget i betragtning er ret privilegeret p dette omrde , da vi har en velsikret forfatningsmssig frihed , selv om vi til stadighed skal vre meget rvgne .
Vi forstr at variere fllesskabslsningerne med en tilhrende subsidiaritet , og forhbentlig er den europiske arrestordre og vores svar herp os vrdige .
Vi sttter os til et vrdigrundlag , der er blevet stadfstet og nedfldet i chartret om grundlggende rettigheder , og til et metodegrundlag , der omfatter bde staternes kontrol med den forfatningsmssige frihed og anvendelse af domstolene , bde EF-Domstolen og domstolen i Strasbourg .
<P>
Europa er desvrre ikke en oase , og verden er interaktiv . Verden omkring os strejfer om , om jeg s m sige , hvilket gr en indsats udadtil p omrdet retlige og indre anliggender ndvendig .
<P>
Der er for det frste ansgerlandene .
Vi kan ikke tillade forskellige niveauer i forbindelse med ansgerlandene .
Vi skal naturligvis i denne forbindelse have et ens niveau og opfattelse af forfatningsmssige friheder .
Dernst er der de nrtliggende lande , som er de lande , der - om jeg s m sige - befinder sig en hrsbredde fra os .
Jeg tnker p lande som Rusland , Hviderusland og Ukraine , over for hvilke vi skal planlgge en indsats .
Hertil kommer endelig partnerlandene , som er lande , hvorfra der kommer indvandrere og asylansgere , og som vi skal fre en lbende dialog med .
<P>
Heraf flger ndvendigheden af den eksterne aktion , der har to former .
For det frste en messiansk aktion , det vil sige eksport og internationalisering af lovmssigheden og retsstaten , sdan som vi opfatter den .
Endelig er der beskyttelsen i forhold til denne ydre verden , fordi der naturligvis findes forbrydelser og svber , som ikke kender grnser . Det er et problem , vi skal finde passende lsninger p , selvflgelig uden p noget tidspunkt at give afkald p vores vrdier , sdan som vi har nedfldet og udbredt dem .
<P>
Jeg vil i den forbindelse gre mig til talsmand for Europa-Parlamentet , der skal finde sin fulde plads , fordi der er tradition for , at parlamenter skal vre vogtere af de forfatningsmssige friheder , og vi skal udfylde denne rolle .
Dette gr naturligvis ud over Parlamentets inddragelse i EU-strategien og ivrksttelsen af en ekstern aktion p omrdet retlige og indre anliggender .
Det drejer sig ogs om , hvilke midler vi rder over .
I denne forbindelse vil jeg i de resterende sekunder og med tilladelse fra hr . Watson , som er formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , anmode om , at dette udvalg kan f yderligere personer tilknyttet .
<P>
Det er efter adskillige kampe , herunder en beslutning , som Parlamentet vedtog med alle parlamentsmedlemmernes stemmer , lykkedes os at f en person mere tilknyttet udvalget , selv om hun egentlig er i GD IV , og selv om Udvalget om Udenrigsanliggender har ni personer tilknyttet menneskerettigheder .
Jeg finder det uansvarligt , at nr Parlamentet vil give Udvalget om Udenrigsanliggender midler til at udfre sit arbejde , fr det ikke disse midler i form af personer , der kunne bist de kolleger , der skal udarbejde dette udvalgs betnkninger .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , den europiske arrestordre blev reddet p mlstregen .
Den blev hentet hjem foran portene i Laeken .
Hvor tilfredse skal vi vre ?
Etableringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed vedrrer den centrale kerne i forholdet mellem stat og borger .
Udvelsen af legitim tvang over for opretholdelsen af borgernes vigtige grundlggende rettigheder .
Frhen blev der udkmpet revolutioner og frt omfattende grundlovsmssige debatter om dette spndingsforhold .
Ikke desto mindre udvikles der nu lovgivning i Unionens tredje sjle ved hjlp af rammeafgrelser , sammenbrygget af Rdet ved hjlp af hemmeligt diplomati , mens nationale parlamenter og Parlamentet ikke kan gre noget .
Hvad det angr , er vi tilbage i det 19. rhundrede .
<P>
Vores nske om en reform af den europiske beslutningstagning og om at afhjlpe det demokratiske underskud er velkendt .
Det krver imidlertid traktatndringer og tilstrkkelig politisk vilje , men s lnge kan vi ikke vente .
Situationen omkring den europiske arrestordre viser , at man har overskredet en kritisk grnse .
Vores trovrdighed som folkereprsentanter str p spil , og derfor skal den demokratiske legitimitet ges p kort sigt i den nuvrende traktat .
<P>
En mulighed herfor er det forslag , som for nylig blev vedtaget i det nederlandske Senat .
Det slr til lyd for indfjning af en fase med aktiv benhed i Rdets beslutningstagningsprocedure .
Der bliver i henhold til forslaget frst truffet en endelig beslutning om udkast til rammeafgrelser efter en periode p mindst seks uger , inden for hvilken borgerne og organisationerne i medlemsstaterne har mulighed for at danne sig en mening .
De nationale parlamenters og Parlamentets rolle fr hermed strre betydning .
Man undgr i hvert fald , at vi skal stemme om uaktuelle dokumenter , hvilket var tilfldet i november , eller at vi frst bagefter m nikke ja , hvilket mske bliver tilfldet i denne uge .
<P>
Jeg foreslr , at vi faststter en sdan beskeden reform af beslutningstagningen i en ny interinstitutionel aftale , og de , der mener , at det er for meget af det gode , m s sige til .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , selvflgelig skal terrorismen bekmpes , men adskillige af de foranstaltninger , som nu indfres med rasende hast , risikerer at udhule det retssamfund , der skulle styrkes af bekmpelsen af terrorismen .
I Sverige har man f.eks. fastfrosset al adgang for en rkke svenske borgere med somalisk oprindelse alene p baggrund af en amerikansk liste .
De har ingen muligheder for at forsvare sig eller appellere afgrelsen .
I forgrs blev en svensker udvist af Belgien efter at have opsat plakater for en af de lovlige demonstrationer , der skal afholdes i forbindelse med topmdet i Laeken .
<P>
P denne baggrund kan man sprge sig selv : Hvor langt kan man g , inden man har delagt bde retssikkerheden og den frie bevgelighed i EU ?
Er det virkelig kun terrorismen , der rammes af alle disse forelbige forholdsregler , eller er det faktisk sdan , at det - trods alle lfterne om det modsatte - i praksis er ved at blive myndighedernes og magthavernes kamp mod indvandrere fra muslimske lande svel som normale legale protestbevgelser imod det nyliberale klassesamfund ?
Det ville vre vldig rart , hvis Kommissionen og Rdet kunne bevise , at det ikke er tilfldet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , kre kolleger , mens fru Hazan i sin betnkning vil gre metoderne i EU-fstningen til en global eksportsllert , bliver der i hr . Watsons betnkning udtrykt bekymring for stats- og regeringschefernes sikkerhed p deres mde inden for rammerne af det reelt eksisterende demokrati .
Hvad sikkerhed i Laeken vil sige , erfarede de frste i et brev allerede forud for det forestende topmde . Politiet i den tyske by Gttingen frardede heri at deltage i protestarrangementer og truede med prventive foranstaltninger , hvis dette rd blev ignoreret .
Den myrdede Carlo Giugliani har sandsynligvis ikke modtaget et sdant brev . For slet ikke at tale om menneskene i Diaz-skolen eller Gteborgs gader , som blev gennembanket og beskudt .
De bliver efterflgende erklret for terrorister via rammeprogrammet , fordi de demonstrerede mod EU og G8 og forsvarede sig mod vold fra politiets side .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at de herskende gennemtrumfer deres ret til sikkerhed , som bliver defineret inden for rammerne af sikkerhed , retfrdighed og frihed , p bekostning af demonstranternes ufrihed , og derfor er det ikke kun demonstranterne , som vil f det svrt i Laeken .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , man nede til enighed om den europiske arrestordre i Rom i gr , og Italien skriver sledes ogs under .
Det er selvflgelig positivt , men det er kun begyndelsen p et langt forlb , hvor vi skal forsge endelig at indfre et sandt europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Den nye EU-forfatning skal fre til en harmonisering af strafferetten og straffeprocessen i EU .
Medlemsstaterne skal arbejde p at ensrette straffe og forbrydelser , s de ikke er forskellige .
Vi skal kort sagt alle sammen gre en indsats for , at vi fr indfrt en retfrdig rettergang - det vil sige en tredje dommer - at beviserne fremlgges under retsmdet , og at der skelnes mellem forhrsdommere og embedsdommere .
<P>
Hr .
Watson , dette er ikke afpresning eller et italiensk lune , sdan som det er blevet sagt her i salen . Det er tvrtimod Parlamentets nske , eftersom det i 1997 vedtog fru Roths betnkning , hvor man opfordrede medlemsstaterne til at foretage en egentlig reform af retsvsenet , s man fik indfrt en retfrdig rettergang .
Derfor er den omfattende kritik , som Parlamentets venstreflj retter mod den italienske regering , ubegrundet og et resultat af en lille gruppe talebanagtige dommeres propaganda .
Det har den udenlandske presse i Italien i vrigt indrmmet , og i den forbindelse vil jeg gerne citere en velestimeret journalist fra Frankfurter Allgemeine Zeitung , Hans Jrgen Fischer , som ordret sagde , at al den kritik af Berlusconi-regeringen virkelig forekom ham at vre overdreven .
Vi har sledes pligt til at forkaste alle de angreb , som parlamentsmedlemmer fra venstrefljen retter mod den italienske regering . De kender ikke Italiens situation , og de har - ikke mindst Socialdemokraternes gruppeformand , hr .
Barn Crespo - rettet en helt uberettiget kritik mod den italienske regering og Italien .
Jeg vil gerne gentage , at vi forkaster disse angreb fuldstndigt , eftersom der er tale om propaganda .
Der har med andre ord vret stor sthej for ingenting , uden at Parlamentet har opnet nogen resultater . Vi har til gengld opnet nogle resultater takket vre den italienske regerings indsats , da den i gr indgik en aftale med rdsformand Verhofstadt .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , navnlig efter den kollega , som talte nu , er jeg meget lykkelig for at have et minuts kortere taletid , og det er det mindste , som jeg kan tilbyde , for hvad er et minut imod Berlusconi !
Efter sdan et indlg er jeg glad for , at hr . Schulz fik et minut af mig og kunne tale lngere .
<P>
Men jeg vil nu meget gerne behandle et andet tema . Det er meget , meget vigtigt for mig .
I 16 mneder har vi haft en problematik p EU-plan , som vi endnu ikke har kunnet lse .
Vi har oplevet Dover , og det var forfrdeligt for os .
Nu har vi p ny mttet opdage 13 mennesker i en lastbil i Irland , otte af dem er dde , og blandt de dde var der to brn .
Min bn til Rdet , hr. minister , og til Kommissionen , til hr . Vitorino , gr p , at vi navnlig p dette omrde mske skulle gennemg vores hjemmearbejde endnu en gang , s vi kan realisere bydende ndvendige foranstaltninger , s vi ikke finder flere dde flygtninge .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , for mere end to r siden blev der p Jos Mara Aznars regerings initiativ indledt en ny fase i den europiske opbygning : at gre et nyt flles omrde i Europa politisk og juridisk levedygtigt ved at gre borgernes frihed og sikkerhed - og deri bestr den store politiske debat - forenelig med adgangen til velfungerende domstole i omrdet .
<P>
De begivenheder , som har fundet sted i lbet af disse to r , f.eks. den tragiske dd , der overgr borgere fra Marokko og fra landene syd for Sahara i Gibraltarstrdet og ved de andalusiske kyster , indvandreres dd i Dover eller de seneste begivenheder i Irland , den afskyelige handel med og fordrvelse af mindrerige , prostitutionen , ETA ' s grusomme mord og tragedien den 11. september , har vendt op og ned p debatten og fremskyndt foranstaltningerne til imdegelse af dette farlige og bekymrende scenario .
<P>
Mine damer og herrer , opgrelsen over det arbejde , som Rdet , Kommissionen og Parlamentet har udfrt p dette omrde , har lyse og mrke sider .
Blandt de lyse sider skal bekmpelsen af terrorisme fremhves , og her er det ogs p sin plads at fremhve den vigtige rolle , som vores formand , Nicole Fontaine , og kommissr Vitorino har spillet i denne kamp . Den europiske arrestordre og definitionen p terrorisme er resultatet af en hrd kamp mod terrorisme , der blev indledt i Parlamentet fr den 11. september .
<P>
P den anden side vil jeg ogs fremhve det rigtige i for frste gang at adskille forhandlingerne om konomisk indvandring og asyl , hvilket har gjort det lettere for os at indkredse ider , debatter og tilmed forslag .
Men efter min mening er der lang vej igen .
<P>
Der er for mange mrke sider , og den mest bekymrende er efter min mening det rod , vi befinder os i , p grund af Rdets hastvrk og manglende enighed p omrder som f.eks. familiesammenfring , minimumsstandarder for asylproceduren eller vilkr for modtagelse , hvor vores arbejde nogle gange er nyttelst , fordi Rdet ikke kan beslutte sig , hvilket viser , at arbejdsmetoden ikke fungerer og br revideres .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , hr. kommissr , det sidste mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) viste , at systemet med enstemmighed i afgrelser om retlige og indre anliggender har udspillet sin rolle .
Nr det lykkedes Berlusconi-regeringen , selv om det kun var for en kort tid , at blokere beslutningstagningen omkring den europiske arrestordre , hvordan bliver det s ikke , nr de 15 EU-lande bliver til 30 EU-lande , hvis vi bliver ved at fastholde den mellemstatslige beslutningsmetode i stedet for fllesskabsmetoden ?
Jeg vil i vrigt benytte lejligheden til at lyknske det belgiske formandskab med den sejr , det vandt i gr i Rom .
<P>
Det fremgr tydeligt , at man i Rdet ikke er villig til at gennemfre egentlige reformer i overensstemmelse med lfterne fra Tampere , selv om kommissr Vitorino gr en utrttelig indsats , og Europa-Parlamentet har tilkendegivet sin politiske vilje .
Det eneste omrde , hvor Rdet har udvist srlig interesse og iver , er terrorisme . Det er sket under pres og efter forslag fra USA , som jeg er bange for forsger at overfre sit eget retssystem til Europa og gennemtvinge det her , selv om systemet er i strid med europiske traditioner og vrdier .
Hvordan skal vi kunne udlevere europiske borgere til USA , nr USA ikke kan garantere , at de ikke idmmes ddsstraf ?
Jeg er bange for , at alliancen med USA bliver mere og mere farlig for EU .
<P>
Forsget p at indfre strenge bestemmelser inden for i forvejen strenge rammer har med rette vakt borgernes bekymring og frygt for , at de grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder , som de har kmpet hrdt og ofret meget for at opn , vil blive begrnset .
Mlet helliger nemlig ikke midlet .
I vrigt er der nu , halvvejs igennem den femrige periode , som Amsterdam-traktaten faststter for oprettelsen af det europiske omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed , alvorlige forsinkelser , bl.a. med udformningen af en flles asyl- og indvandringspolitik .
Endelig sprger jeg mig selv , hvor den europiske flsomhed og vores humanistiske vrdier er henne , nr vi ikke er i stand til at lse de dramatiske problemer med flygtninge og indvandrere , og nr vi dagligt er vidner til tragedier som for nylig , hvor otte indvandrere i det sydlige Irland blev kvalt til dde .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , der er nu get lidt over to r siden Tampere og Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
Det er vigtigt at pege p , at der er sket enorme fremskridt , men at der p den anden side ogs stadig er mange forhindringer at overvinde .
EU er med rette stolt af sin vedholdende indsats til fordel for menneskerettighederne i verden og i EU selv .
Det nyligt bekendtgjorte charter om grundlggende rettigheder har styrket dette , og omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed giver kun mening med alle dets tre bestanddele , der gensidigt forudstter hinanden .
<P>
De tragiske begivenheder den 11. september og den gede opmrksomhed om sikkerhedsforanstaltninger m ikke forrykke denne helt afgrende grundholdning .
Borgernes forventninger om , at der gres en indsats for at bekmpe terrorisme , skal selvflgelig imdekommes , men der m udvises omhu for ikke at forfalde til overdrivelser og yderligheder ud fra devisen " sikkerhed frem for alt " .
Medlemsstaternes engagement i opbygningen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed blev endnu en gang bekrftet p det sidste mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Det er helt afgrende , at borgerne inden for dette omrde frit og fredeligt kan udtrykke sig , demonstrere og forsamles , hvis blot de gr det p en mde , som ikke truer hverken deres egen eller andre borgeres sikkerhed eller ejendom .
<P>
Heller ikke p dette punkt br vi g til yderligheder .
Enkeltpersoner eller grupper , der nsker at deltage i lovlige demonstrationer , br ikke holdes tilbage ved grnserne , br alts ikke fratages deres ret til at passere grnserne og br alts heller ikke fratages deres ret til fri bevgelighed , der er en grundlggende rettighed , som alle EU-borgere har iflge traktaten .
Sikkerhed er jo blot et middel til at sikre frihed og mister mening , hvis det er til skade for friheden .
Sikkerhed uden frihed er tyranni .
Her ved juletid vil jeg gerne sende en hilsen til kommissr Antnio Vitorino med tak for hans fremragende indsats .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , da dette er en forhandling om flere sager , vil jeg indlede med at sige , at jeg kan tilslutte mig alt det , hr .
Watson sagde om sin betnkning . Jeg mener , at Parlamentet i dag vil yde et godt bidrag til at imdeg den vold i Europas gader , som bekymrer os alle .
<P>
Hvad angr de fremskridt , der er sket med omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , vil jeg allerfrst lyknske Kommissionen med de resultater , den opnede i gr , srligt hvad angr den europiske eftersgnings- og arrestordre , og Rdet med noget meget specielt : Jeg vil lyknske det med oprigtigheden i det belgiske formandskabs fremskridtsrapport .
<P>
Ligesom Rdet gr det i sin rapport , vil jeg give udtryk for min bekymring over de manglende fremskridt inden for den flles asylpolitik , men isr inden for den flles indvandringspolitik .
Det er ikke bare det , at der ikke er en europisk politik . I den senere tid har vi set ikke s f regeringer udarbejde nye nationale politikker og , hvad vrre er , i visse tilflde retfrdiggre disse beslutninger ved at henvise til Europa .
Jeg hber , at man i Laeken gr en smule fremskridt og opnr et nyt tilsagn i den retning , som Kommissionen har angivet i sine meddelelser om asyl og indvandring .
<P>
Jeg mener derimod , at den indgede aftale om gensidig anerkendelse af retsafgrelser , den skaldte europiske arrestordre , er meget vigtig .
Jeg synes naturligvis , at det er en kmpe sttte til bekmpelse af terrorisme , men ogs til bekmpelse af hvidvaskning af penge , af korruption , af menneskehandel - herunder handel med kvinder med henblik p seksuel udnyttelse - og til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Jeg mener , at det er vigtigt , men jeg mener ogs , at det br f os til at gre os nogle overvejelser , og det er det , jeg vil bede Rdet om . Jeg mener , at De i Laeken ikke blot skal se p de fremskridt , der er sket med dagsordenen , men ogs se p , hvordan det er gjort , og hvilke problemer der skal lses .
Jeg synes ikke , at Parlamentets enighed og mangel p reel magt er til nogen hjlp .
<P>
Vi befinder os i en verden fyldt med paradokser .
Vi sagde for nogle dage siden , i gsejne , at bin Laden havde sat skub i de foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme , som Kommissionen havde planlagt , og som Parlamentet havde anmodet om i lang tid .
Paradoksalt nok har det ogs vret hr . Berlusconis regerings optrden , der har bragt debatten om den europiske arrestordre p avisernes forsider .
Jeg ville rligt talt have foretrukket , at denne debat var opstet i parlamentsregi , at det havde vret en debat blandt borgene , og at De kunne have sammenfattet den .
<P>
Jeg vil sige til Dem , hr. rdsformand , at det glder mig , at De vrdstter Parlamentets institutionelle loyalitet .
Jeg ville til gengld bare nske , at De kunne udvise lidt mere institutionel loyalitet , nr De analyserer vores tekster , nr De inddrager nogle af vores gode ider i Deres dokumenter , og jeg tror , at det ville bidrage til at fuldende den positive udvikling , som Kommissionens , Parlamentets og Rdets arbejde er inde i .
<SPEAKER ID=44 NAME="Verwilghen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gre det kort .
Jeg har fire bemrkninger . n om fortiden , n om i gr , som en talemde , n om i morgen , selv om jeg mener i overmorgen , og n om fremtiden .
Jeg begynder med fortiden .
<P>
Jeg mener , at iden om at skabe et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed blev fdt for ca . 25 r siden .
Vi har gjort en rkke vigtige fremskridt , uden at vi dog skal bryde ud i vild jubel , for vi har ikke opnet alle de resultater , som vi gerne vil .
Vi har ikke , hr. formand , og det vil jeg sige her i Parlamentet , organiseret en heksejagt eller anvendt Gestapo-metoder .
Tvrtimod , de , der har lst Watson-betnkningen og Parlamentets udtalelser samt kender justits- og indenrigsministrenes og Kommissionens holdning , ved , at vi ikke anvender sdanne metoder .
<P>
I gr konstaterede jeg , og jeg tnker nu p Tampere-mdet i 1999 , hvor vi besluttede at udarbejde en rkke henstillinger til justits- og indenrigsministrene , at vi siden da har anvendt de tre ljper rigtigt , som blev udstukket der for at opn det omrde , nemlig harmonisering , gensidigt samarbejde og skabelsen af aktrer .
<P>
I morgen , og hermed mener jeg i overmorgen , hber jeg , at vi p topmdet i Laeken kan give beslutningerne fra Amsterdam og henstillingerne fra Tampere-topmdet , som endnu ikke er gennemfrt , et nyt incitament .
Jeg siger det med stor overbevisning , fordi der er to omrder , som efter min mening bestemt skal have opmrksomhed . Det er bekmpelsen af menneskesmugling og bekmpelsen af seksuel og konomisk udnyttelse af mindrerige .
<P>
Endelig , hr. formand , fremtiden .
Jeg hrer tit , at man m vlge mellem frihed og sikkerhed , men det er ikke ndvendigt .
Ret og sikkerhed er to midler , som er ndvendige for at sikre friheden .
En korrekt bemrkning , som jeg tit hrer , og som vi ikke kan vende det dve re til , er , om den institutionelle beslutningstagning og nrmere bestemt enstemmigheden fortsat skal anvendes i den tredje sjle .
Det var nogle bemrkninger , som jeg gerne ville komme med ved afslutningen af Parlamentets forhandling .
<SPEAKER ID=45 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil kort som svar p et sprgsml , der er blevet rejst under forhandlingen , sige , at USA ' s prsident har skrevet et brev til den belgiske premierminister og formanden for Europa-Kommissionen , og dette brev angav en rkke omrder , hvor samarbejdsforbindelserne med EU efter USA ' s mening burde udvides for at bekmpe terrorismen .
Premierminister Verhofstadt og Kommissionens formand Romano Prodi svarede p dette brev den 28. november .
Det er det frste punkt , som jeg ville afklare .
Formanden for Europa-Kommissionen har ikke frt privat eller srskilt brevveksling med den amerikanske prsident .
Der har vret brevveksling mellem den amerikanske prsident og EU , der bde har vret reprsenteret af formanden for Rdet og formanden for Kommissionen .
<P>
Hvad angr de nvnte omrder , havde vi sandt at sige allerede p mdet i RIA-Rdet den 20. september i de fleste tilflde truffet beslutninger om de omrder , som prsident Bush havde nvnt , hvilket stats- og regeringscheferne for vrigt stadfstede under Det Europiske Rd i Bruxelles den 21. september .
<P>
Hvad angr fremtiden , er der efter min mening omrder i samarbejdet med USA , som jeg ikke vil lgge skjul p er problematiske .
Jeg har for vrigt allerede sagt dette til den amerikanske udenrigsminister Colin Powell p mdet i RIA-Rdet i sidste uge .
Vi sttter selvflgelig aftalen mellem Europol og de amerikanske politimyndigheder , sledes at vi kan samarbejde om bekmpelsen af terrorisme .
Denne aftale omfatter ikke muligheden for at udveksle personoplysninger , fordi vi har erkendt , at det er et flsomt omrde , hvor der er forskellige standarder i Europa og USA , og dette omrde skal behandles separat , hvilket for vrigt vil ske snarest muligt .
<P>
For det andet er der et vigtigt samarbejdsomrde , som er retshjlp , og efter den endelige etablering af Eurojust fr vi et vigtigt instrument til gensidig retshjlp over for tredjelande .
Her skal reglerne om udveksling af personoplysninger imidlertid ogs tydeliggres i forbindelse med gensidig retshjlp , nr den omfatter tredjelande .
<P>
For det tredje er jeg , hvad angr udlevering , enig i hr . Watsons vurdering af skvheden i USA Patriot Act i amerikanske statsborgeres retsstilling i forhold til andre statsborgeres , herunder europeres retsstilling .
Dette omrde skal vi uden tvivl drfte med vores amerikanske venner .
Jeg fik ogs lejlighed til at sige , at der ikke er indfrt undtagelsesforanstaltninger i Europa i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme .
Vi har ikke fraveget chartret om grundlggende rettigheder , vi har ikke indfrt undtagelsesforanstaltninger til bekmpelse af terrorisme , og derfor synes jeg ikke , at det er rimeligt at kritisere EU for at vre i frd med at vedtage foranstaltninger , som det ikke vedtager .
Alle de foranstaltninger , der ivrksttes og er gldende for at bekmpe terrorismen , er foranstaltninger , der kan udledes af den gldende lovramme , eller foranstaltninger ssom den europiske arrestordre eller rammebeslutningen om terrorisme , der allerede var under forberedelse fr den 11. september .
Endvidere er der ingen uklarhed vedrrende den europiske arrestordre . Stats- og regeringscheferne anmodede om at f den indfrt i oktober 1999 som erstatning for udlevering .
Alle de , der bliver ved med at forsge at gre disse foranstaltninger til undtagelsesforanstaltninger , tager fejl . EU har ikke reageret p truslen om terrorisme ved at afvige fra de grundlggende principper eller med undtagelsesforanstaltninger .
EU har reageret med foranstaltninger , som bestemt er blevet truffet under usdvanlige omstndigheder , men vi er blevet anmodet om at indfre disse foranstaltninger , som allerede havde vret planlagt lnge .
<P>
Jeg vil endvidere , hvad angr sprgsmlet om udlevering , her foran Europa-Parlamentet gentage , at Kommissionen hele tiden har sagt , at vi ikke har ndret holdning til ddsstraf , og at vi meget tydeligt har understreget , at vores holdning i denne sag ikke gav mulighed for udlevering til medlemsstater , som anvender ddsstraf .
Nr dette er sagt , vil jeg naturligvis meget omhyggeligt lse det beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet forbereder sig p at vedtage , og overveje flgerne af Deres anbefaling .
Jeg er ikke enig med hr . Di Lello , fordi jeg mener , at hvis der er sikkerhed for , at ddsstraffen ikke anvendes , er det tilstrkkeligt til at garantere , at de grundlggende vrdier overholdes .
Dette skal siges meget tydeligt .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg sige , at jeg hber , at man med Det Europiske Rd i Laeken kan give den store opgave med gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed et skub bde p asyl- og indvandringsomrdet og p omrdet for retligt og politimssigt samarbejde ved at anvende den nuvrende gradvise , pragmatiske fremgangsmde .
Jeg har imidlertid ingen illusioner .
Nr det drejer sig om at gre Europa til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , rrer man ved kernen i den europiske politiske integration , og vi ved i kraft af 50 rs erfaring , at en sdan politisk integration aldrig er let .
Nr dette er sagt , vil vi holde ud , fordi jeg tror , at borgerne forventer , at vi kommer med et politisk svar p behovene i forbindelse med opbygningen af Europa .
Derfor finder jeg det spndende sammen med Dem at deltage i dette projekt med gennemfrelse af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil gerne sige til hr . Tajani , som beskyldte min gruppe for at kritisere og vre imod hans regering og Italien , at kun det frste af det , han sagde , er sandt , og at sammenblandingen af kritik af regeringen og kritik af landet og hans folk er en meget farlig vej at sl ind p , en vej , som vi alle sammen godt kender i Europa .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har modtaget to beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen om betnkningerne finder sted i dag kl . 11.30 .
<P>
Afstemningen om beslutningsforslagene finder sted i morgen kl . 10.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.20 og genoptaget kl .
11.30 )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg tager ordet for at kritisere hr .
Schmids uacceptable optrden , da han frte forsdet her til morgen . Under forhandlingen gav han parlamentsmedlemmer fra venstrefljen lov til at komme med sande personlige angreb p kolleger fra de italienske centrumhjrepartier og navnlig p den italienske ministerprsident , Silvio Berlusconi , og man inddrog i vrigt ogs parlamentsformand Fontaine og beskyldte hende p sin vis for p en tydeligt forkert mde at have hindret anmodningen om ophvelse af hr .
Berlusconis parlamentariske immunitet . Efter min - og vores - mening er det uacceptabelt , at parlamentsmedlemmer fra andre lande kritiserer den italienske regerings suvernitet og det italienske folks demokratiske valg .
Hvis ikke man holder op med denne kedelige vane og denne fortsat drlige opfrsel , vil vi fra nste mdeperiode gre Parlamentet opmrksomt p alle de offentlige og private eksempler p europiske partiledere , som efter vores opfattelse skader EU ' s omdmme .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen , nemlig til artikel 116 . Under forhandlingen om hr .
Watsons betnkning her til morgen - en forhandling , der var srligt heftig - var der under hr . Schulz ' tale , hvor han angreb den italienske ministerprsident , Parlamentets formand og nogle italienske parlamentsmedlemmer , et indgreb fra publikums side , eftersom det klappede hjlydt af hr .
Schulz ' udtalelser .
Jeg henvendte mig til den fungerende formand - hvilket naturligvis ikke havde noget med hr . Schulz ' tale at gre - og opfordrede ham til at srge for stilhed i tilhrerlogen .
Jeg minder om , at forretningsordenens artikel 116 har flgende ordlyd : " Tilhrere , som har fet adgang til logerne , skal forblive siddende og forholde sig tavse .
Enhver , der udtrykker bifald eller mishag , vil omgende blive bortvist af betjentene . " Da jeg henvendte mig til hr .
Schmid , sagde han , at jeg havde ret , men at han ikke kunne binde hnderne p dem , der er til stede i salen . Jeg er dog af den opfattelse , at den fungerende formand ikke har overholdt forretningsordenen .
Efter min mening br forretningsordenen under alle omstndigheder overholdes .
Det glder for bde venstrefljen , for centrumpartierne og for hjrefljen . Det glder for alle , for det er forretningsordenen , som sikrer den civile sameksistens her i Parlamentet .
Dette er Europa-Parlamentet og ikke Strasbourg stadion !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , jeg spurgte mandag aften Nicole Fontaine , om medlemmerne kunne f en kopi af brevvekslingen mellem George Bush og Romano Prodi .
Nicole Fontaine svarede , at hun ville srge for dette .
Dagen efter undrede Kommissionens reprsentant sig p mdet i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender over , at medlemmerne ikke havde fet en kopi af Romano Prodis svar til George Bush .
Brevene er endnu ikke blevet omdelt .
I morges indrmmede kommissr Vitorino p plenarforsamlingen , at denne brevveksling ikke var privat , og at Romano Prodi havde svaret p hele Parlamentets vegne .
Fr den meget vigtige afstemning , der finder sted om lidt , om forbindelserne mellem Europa og USA anmoder jeg indtrngende om , at alle Parlamentets medlemmer fr en kopi af brevvekslingen mellem George Bush og Romano Prodi .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Hr . Krivine , tjenestegrenene fortller mig , at formanden ikke har fet en kopi af dette brev .
Hvis det sker i dagens lb , vil der naturligvis blive fremsendt en kopi til alle parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg er desvrre ndsaget til at komme med en bemrkning , fordi man nu gentagne gange har henvendt sig til mig personligt , og den er ikke mntet p fru Angelillis udredninger , men p det , som hr . Tajani netop har sagt .
Hr .
Tajani har ret , bifaldsytringer fra tilhrerlogerne er ikke tilladt iflge forretningsordenen . Men man br mske genkalde sig situationen .
Hr .
Tajani kom med flere tilrb under min tale . Jeg bemrkede hertil , at jeg nu bedre kan forst hans adfrd , efter at jeg har set ham , eller bedre kan forst , hvorfor Roms borgere ikke valgte ham til borgmester .
Derp ld der kraftigt bifald fra tilhrerlogen .
" Vox populi , vox dei " . Ogs selv om det ikke er tilladt iflge forretningsordenen .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Hr . Schulz , tillad mig at sige , at henvisningen til denne talemde ikke er helt passende p dette sted , for hvis vox populi var tilhrerlogens rst , behvede vi ikke at forhandle , tale og stemme .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid, Gerhard">
Hr. formand , jeg vil gerne prcisere to ting .
For det frste registrerede jeg , da jeg ledede mdet , bifald , men jeg var ikke klar over , at det kom fra tilhrerlogen .
Da den rede kollega bad om ordet , sagde jeg for det andet til ham , at han har ret , og jeg gjorde desuden opmrksom p , at jeg efterflgende ikke kan gre noget vedrrende tilhrerlogen , men dermed var det ogs prciseret , at bifald ikke er tilladt .
Og det er det , der skal gres i henhold til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="I. forslag til Rdets og Kommissionens afgrelse om indgelse af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Republikken Kroatien p den anden side (11172/2001 - KOM(2001) 371 - C5-0565/2001 - 2001/0149(AVC));">
<P>
II. forslag til Rdets afgrelse om indgelse og midlertidig anvendelse af en interimsaftale mellem Det Europiske Fllesskab p den ene side og Republikken Kroatien p den anden side ( 11941 / 2001 - KOM ( 2001 ) 429 - C5-0564 / 2001 - 2001 / 0160 ( AVC ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0445 / 2001 ) af Sousa Pinto for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. forslag til Rdets forordning om ndring af forordning 1683 / 95 om ensartet udformning af visa ( KOM ( 2001 ) 577 - C5-0511 / 2001 - 2001 / 0232 ( CNS ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets forordning om ensartet udformning af ark til pfring af visum udstedt til personer , hvis rejsedokumenter ikke anerkendes af den udstedende medlemsstat ( KOM ( 2001 ) 157 - C5-0216 / 2001 - 2001 / 0081 ( CNS ) ) ;
<P>
III. forslag til Rdets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere ( KOM ( 2001 ) 157 - C5-0217 / 2001 - 2001 / 0082 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de tre forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0383 / 2001 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs tiltrdelse af Codex Alimentarius-Kommissionen ( KOM ( 2001 ) 287 - C5-0310 / 2001 - 2001 / 0120 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0443 / 2001 ) af Dary for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer ( KOM ( 2001 ) 477 - C5-0436 / 2001 - 2001 / 0187 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0448 / 2001 ) af Gawronski for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om godkendelse af Kommissionens indgelse af en aftale mellem Det Europiske Atomenergifllesskab ( EURATOM ) og Den Koreanske Halvs Energiudviklingsorganisation ( Kedo ) ( SEK ( 2001 ) 1349 - C5-0596 / 2001 - 2001 / 2252 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0407 / 2001 ) af Katiforis for Fiskeriudvalget om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om anvendelse af forsigtighedsprincippet og flerrige mekanismer til faststtelse af TAC ' er ( KOM ( 2000 ) 803 - C5-0106 / 2001 - 2001 / 2055 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0435 / 2001 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 10420 / 1 / 2001 - C5-0415 / 2001 - 2000 / 0184 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( " rammedirektivet " ) ( Ordfrer : Paasilinna )
<P>
Paasilinna ( PSE ) . ( EN ) Da der har vret fejl og mske ogs problemer i forbindelse med digital-tv i denne telekom-pakke , vil jeg bede Kommissionen kommentere , hvordan den vil forholde sig , hvis pakken vedtages i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Rovsing">
P grund af en konomisk interesse i sagen undlader jeg at stemme om denne betnkning og de flgende fire betnkninger .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , selv om det strengt taget ikke er fastsat i artikel 9 , vil jeg afgive erklring om konomisk interesse i de fire betnkninger om telekommunikationspakken .
<SPEAKER ID=59 NAME="Liikanen">
Hr. formand , Kommissionen har vedtaget sin udtalelse om ndringsforslagene til mdedirektoratet , og dette er almindeligt kendt i Parlamentet .
Derudover nsker jeg at besvare ordfrerens sprgsml .
Hvis dette direktiv vedtages , som det er foreslet , vil Kommissionen offentliggre de relevante MHP-standarder p den liste over standarder , som offentliggres i EF-Tidende i henhold til artikel 16 i rammedirektivet .
Iflge dette direktiv skal medlemsstaterne tilskynde gennemfrelsen af standarderne p listen .
<P>
Et r efter datoen for disse direktivers ikrafttrdelse vil Kommissionen undersge , om medlemsstaterne har sikret brugerne interoperabilitet og valgfrihed .
Hvis det ikke er tilfldet , kan Kommissionen foresl , at gennemfrelsen af relevante europiske standarder gres obligatorisk .
Iflge direktivet skal Kommissionen ivrkstte en offentlig hring om et sdant forslag .
Efter den offentlige hring underkastes forslaget en kontrolprocedure i et forskriftsudvalg , som krver opbakning fra et kvalificeret flertal af medlemsstater , fr det kan vedtages som en formel kommissionsbeslutning .
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne minde Dem om , at der er en forbindelse mellem de ndringsforslag , som kan vedtages eller forkastes , og de ndringsforslag , der kan falde bort , i hr . Paasilinnas betnkning og i de andre betnkninger i hele " telekommunikationspakken " , og derfor skal vi vre en smule opmrksomme .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , jeg er ordfreren , hr . Paasilinna , meget taknemmelig for , at han har stillet sprgsmlet til Kommissionen , fordi det kaster en smule lys over mangt og meget .
Jeg takker ogs kommissr Liikanen for denne udtalelse , som han har afgivet offentligt . Men jeg vil ogs gerne tilfje , at vi har vret under et enormt pres med disse betnkninger - det er jo adskillige , hele pakken i de seneste uger - at der er sket mange misforstelser , fordi vi ikke altid kunne informere hinanden rettidigt om ndringer , der er sket .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at disse misforstelser har frt til , at De Grnne ville sttte indholdet af kompromisforslagene i mit navn , men at jeg ikke har underskrevet noget p vegne af De Grnne .
Men nu ser jeg mig selv her igen .
P grund af tidspresset er jeg dog indforstet hermed og vil heller ikke trkke noget tilbage .
Konkret har jeg kun underskrevet to ndringsforslag , de andre har jeg ikke underskrevet .
Det er benbart blevet forstet sdan , fordi jeg har udtrykt mig p den mde .
Det er ikke noget , som jeg vil bebrejde enkeltpersoner , men blot endnu en kendsgerning , som jeg nsker at vise sker , nr vi er under et sdant tidspres , fordi vi endelig ville offentliggre dette dokument sidst p ret .
Jeg nsker ikke at arbejde med et s prekrt problem p den mde igen i fremtiden .
Det er virkelig ikke i orden !
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt ) ( Mdet udsat kl . 12.00 og genoptaget kl .
12.45 )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0434 / 2001 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 10418 / 1 / 2001 - C5-0416 / 2001 - 2000 / 0186 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhrende faciliteter ( " adgangsdirektivet " ) ( Ordfrer : Brunetta )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0433 / 2001 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 10419 / 1 / 2001 - C5-0417 / 2001 - 2000 / 0188 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( tilladelsesdirektivet ) ( Ordfrer : Niebler )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0438 / 2001 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 10421 / 1 / 2001 - C5-0418 / 2001 - 2000 / 0183 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( " forsyningspligtdirektivet " ) ( Ordfrer : Harbour )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg forstr godt behovet for at opretholde integriteten i telekom-pakken , men jeg kan forst , at der er foretaget nogle endelige ndringer i den erklring , Kommissionen har udstedt om must carry-reglerne .
Jeg vil gerne vide , om denne tekst virkelig afspejler Parlamentets holdninger , navnlig ndringsforslagene , som er stillet af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og om Kommissionen ville vre s venlig at lse denne tekst hjt , s vi kan hre , hvad det er , vi skal stemme om .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , hvis De havde givet mig ordet frst som ordfrer , ville jeg have kunnet behandle det sprgsml , som fru McCarthy nu har taget op .
<P>
M jeg formelt bede om en srskilt afstemning om ndringsforslag 2 , 11 , 23 og 24 ?
Jeg er blevet bedt om at gre dette som en formalitet , selv om det er med p visse kollegers afstemningslister .
M jeg ogs sige til mine kolleger , at dette er en del af den kompromispakke , vi har diskuteret .
Jeg vil gerne gre det klart , at frste del af ndringsforslag 15 er en del af kompromisteksten , og jeg anbefaler , at De stemmer imod anden del .
Mit ndringsforslag 36 er ogs en del af kompromisteksten , og til oplysning for mine kolleger i Udvalget om Retlige Anliggender er der tale om det ndringsforslag , som De stemte om i udvalget , idet ordet " tv " blot er tilfjet efter " digitalt interaktivt " .
Det var et kompromis .
Jeg aftalte med Rdet , at ordlyden skulle gres klarere - der er ikke sket andre ndringer .
M jeg ligeledes gre det helt klart , at ndringsforslag 11 ogs er en kompromistekst , hvilket fremgr nederst p Deres afstemningsliste .
<P>
Jeg gr nu over til de sprgsml , som min skyggeordfrer , fru McCarthy , med rette har rejst om must carry-forpligtelserne .
Dette er et sprgsml , som mange kolleger er bekymrede over , og det afspejler artikel 31 i forslaget .
Jeg anbefaler , at De stemmer imod udvalgets ndringsforslag som led i kompromiset , men jeg vil bede formanden give ordet til hr . Liikanen .
Han har forberedt en udtalelse , som forklarer adgangsbestemmelserne for public service-stationer i hele telekom-pakken .
Det er denne adgangsbestemmelse , der giver strst anledning til bekymring .
M jeg derfor bede Dem give hr . Liikanen ordet ?
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Harbour , hvis jeg havde set Dem fr , fru McCarthy , havde jeg givet Dem ordet frst .
Jeg vidste ikke , at det var Deres tur .
<SPEAKER ID=65 NAME="Liikanen">
I lyset af Parlamentets bekymring over udvidelsen af must carry-forpligtelserne til at omfatte betinget adgang og tilhrende faciliteter nsker Kommissionen at komme med flgende udtalelse :
<P>
For det frste garanterer bestemmelsen i artikel 6 om adgang og samtrafik alle radio- og tv-tjenester adgang til systemer for betinget adgang p ensartede , rimelige og ikke-diskriminerende vilkr .
I medfr af artikel 5 , stk . 1 , litra b ) , i direktivet om adgang og samtrafik kan medlemsstaterne plgge tilhrende faciliteter , navnlig programmeringsgrnseflader for applikationer ( API ) og elektroniske programoversigter ( EPG ) , adgang p ensartede , rimelige og ikke-diskriminerende vilkr .
<P>
For det andet vil Kommissionen overvge gennemfrelsen af disse bestemmelser p medlemsstatsplan , herunder must carry-forpligtelserne , under hensyntagen til eventuelle problemer , som public service-stationer eller andre angivne radio- og tv-tjenester mtte have med at f adgang til satellit- og andre transmissionsnet .
Muligheden for retningslinjer for medlemsstaterne br overvejes .
<P>
For det tredje er den frie bevgelighed for radio- og tv-tjenester i EU omhandlet af direktivet om tv uden grnser .
Under den kommende revision af dette direktiv vil Kommissionen bl.a. vurdere betydningen af den teknologiske udvikling og markedsudviklingen for produktion og distribution af europiske audiovisuelle net .
<P>
Endelig har jeg bemrket mig den vgt , som Europa-Parlamentet ogs p dette omrde tillgger udviklingen af et multikulturelt og flersproget Europa .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , hvis jeg forstod kommissren ret , sagde han , at muligheden for retningslinjer " kunne " overvejes .
Hrte jeg forkert ?
Vi m vide , om Kommissionen faktisk " vil " overveje dem .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Kommissr Liikanen talte p Deres sprog , hr . Perry , og jeg mener sledes , at det er ret klart !
Men mske vil kommissren gentage denne passage ?
<SPEAKER ID=68 NAME="Liikanen">
Kan overvejes . Kan ogs oversttes : kan og vil blive overvejet .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0432 / 2001 ) fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 12170 / 1 / 2001 - C5-0490 / 2001 - 2000 / 0187 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et frekvenspolitisk regelst i Det Europiske Fllesskab ( " frekvenspolitikbeslutningen " ) ( Ordfrer : Niebler )
<SPEAKER ID=69 NAME="Niebler">
Hr. formand , tillad mig at rette et sprgsml til Kommissionen fr afstemningen .
Iflge Kommissionens oprindelige beslutningsforslag skulle der dannes en ekspertgruppe for frekvenspolitik , som kontinuerligt skulle drfte frekvenspolitiske sprgsml .
Europa-Parlamentet skulle inddrages i disse drftelser .
Det er af juridiske og institutionelle grunde ikke muligt at faststte dannelsen af denne gruppe i frekvensbeslutningen . Men jeg sprger alligevel Kommissionen : Holder den fast ved sin oprindelige hensigt og etablerer ved en kommissionsbeslutning , alts p frivillig basis , en sdan gruppe ?
Hvis ja , bliver Parlamentet s ogs inddraget i denne gruppes arbejde ?
<SPEAKER ID=70 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg kan bekrfte , at Kommissionen har til hensigt i medfr af en kommissionsbeslutning at nedstte en gruppe p hjt niveau , som p politisk niveau skal drfte en fllesskabspolitik om radiospektrum .
Gruppen skal best af reprsentanter for medlemsstaterne under Kommissionens forsde .
Som vi sagde tidligere , fr Europa-Parlamentet observatrstatus i denne gruppe .
Fru Niebler nvnte denne mulighed i begrundelsen for betnkningen under andenbehandlingen .
Kommissionen vil naturligvis lbende holde Europa-Parlamentet underrettet om arbejdet i spektrumudvalget i henhold til de normale interinstitutionelle aftaler og komitologiproceduren .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0420 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10222 / 1 / 2001 - C5-0390 / 2001 - 2000 / 0119 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et program for Fllesskabets indsats for folkesundheden ( 2001-2006 ) ( Ordfrer : Trakatellis )
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Jeg vil endnu en gang bede Kommissionen om at meddele sin holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=72 NAME="Vitorino">
Hr. formand , som min kollega , hr . Byrne , antydede i gr aftes , bifalder Kommissionen i hj grad ordfreren og Miljudvalgets indsats i forbindelse med denne vigtige betnkning .
Hvad angr ndringsforslagene , kan Kommissionen godkende 28 ndringsforslag i deres helhed .
Det drejer sig om ndringsforslag 2-5 , 8 , 11 , 12 , 14-17 , 19-22 , 24 , 33 , 37-40 , 45 , 47-49 , 51 , 53 og 60 .
Kommissionen kan delvis godkende 10 ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 1 , 18 , 26 , 29 , 31 , 32 , 54 , 55 , 56 og 58 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0408 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10593 / 1 / 2001 - C5-0413 / 2001 - 1999 / 0259 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om unskede stoffer i foderstoffer ( Ordfrer : Paulsen )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0406 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 7598 / 1 / 2001 - C5-0386 / 2001 - 2000 / 0136 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne kretjer og om ndring af direktiv 97 / 24 / EF ( Ordfrer : Lange )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0431 / 2001 ) fra Budgetudvalget om Rdets flles holdning ( 8793 / 1 / 2001 - C5-0385 / 2001 - 2000 / 0241 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2223 / 96 for s vidt angr anvendelsen af ENS 95 ved faststtelsen af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede egne indtgter ( Ordfrer : Haug )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0439 / 2001 ) af Turchi for Budgetudvalget om Kommissionens beretning til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det transeuropiske net - rsberetning for 1999 - I medfr af artikel 16 i forordning nr . 2236 / 95 om generelle regler for Fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net ( KOM ( 2000 ) 591 - C5-0255 / 2001 - 2001 / 2120 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0396 / 2001 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed : sikkerheden i forbindelse med Det Europiske Rds mder og andre lignende arrangementer ( 2001 / 2167 ( INI ) )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , som PPE-DE-Gruppens skyggeordfrer vil jeg gerne sprge , om Deres sekretariatstjenester er i besiddelse af et erratum til punkt 5.5 , som oversttelsestjenesterne har rundsendt , men som mrkeligt nok endnu ikke er medtaget i den tekst , der er blevet uddelt . Der har vret gjort opmrksom p dette i lang tid , og det drejer sig om en meget alvorlig oversttelsesfejl , der forvansker ordfrerens oprindelige tekst .
I punkt 5 , fjerde linje , skrev ordfreren , at " Medlemsstaterne br undg anvendelse af ... " .
Jeg vil gerne gentage , at der i ordfrerens tekst str " Medlemsstaterne br undg anvendelse af ... " , og det er oversat med " Medlemsstaterne br forbyde ...
" . Der er en vsentlig forskel , og i vrigt tror jeg ikke , at Parlamentet kan hverken tillade eller forbyde noget politi i EU at bruge vben .
Det er under alle omstndigheder tydeligt , at oversttelsen er forkert .
Inden jeg stemmer , vil jeg - uanset afstemningens resultat - gerne vide , om De er i besiddelse af dette korrigendum .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Hr .
Santini , ved begyndelsen af afstemningen om hr . Watsons betnkning mindede jeg allerede om , at der foreligger et korrigendum til den italienske udgave .
P baggrund af Deres indlg vil der naturligvis blive foretaget en yderligere kontrol .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0414 / 2001 ) af Hazan for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Rdets rapport om Den Europiske Unions prioriteter og politiske ml for forbindelserne udadtil p omrdet retlige og indre anliggender ( 7653 / 2000 - C5-0102 / 2001 - 2001 / 2051 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Jackson ( A5-0383 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Banotti">
Jeg stemte imod Jackson-betnkningen om Codex Alimentarius , da jeg er godt trt af de mange masseudsendelser til Europa-Parlamentet af breve fra lobbyister , som vi modtager via e-mail .
Det har virket fuldstndig mod hensigten , og i fremtiden vil vi gre , hvad vi kan , for at undg lignende forstyrrelser .
<P>
Betnkning af Dary ( A5-0443 / 2001 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Carlotti">
I mere end 30 r har EU valgt at opbygge en original partnerskabsmodel med landene i Afrika , Caribien og Stillehavet .
<P>
Inden for rammerne af denne benhed og solidaritet har man indfrt den flles markedsordning for bananer for at sikre en del af AVS-landenes produktion adgang til det europiske marked , hvoraf nogle hrer til verdens fattigste lande .
<P>
Denne ordning er siden indfrelsen blevet bekmpet af de store multinationale selskaber i banansektoren , hvis produktion er meget konkurrencedygtig , men ofte ved hjlp af en udnyttelse , der nrmer sig slaveri !
<P>
Indholdet i ordningen med kvantitativ beskyttelse er politisk pression i form af konomiske sanktioner og koncessionskompromiser .
Den skal ophves fra 2006 , nr man gr over til en ren toldordning , men ingen ved endnu , om den kan beskytte de traditionelle AVS-bananproducenters interesser .
<P>
Med det kompromis , der blev indget i april 2001 , har man ganske vist gjort en ende p den handelskrig , der forgiftede de oversiske forbindelser i nsten 10 r .
Nogle af disse foranstaltninger er imidlertid en veritabel " bitter mikstur " for AVS-landene .
Det drejer sig om ophvelse af kontingentbeskyttelsen , som garanterede de traditionelle producenter adgang til det europiske marked i 2006 , fra januar 2002 en nedsttelse p 100.000 t af mngden for produktionsgarantien , for ikke at tale om den uhensigtsmssige virkning af og forsinkelserne i den ordning med teknisk og konomisk bistand , der skal hjlpe AVS-producenterne med at tilpasse sig til de nye markedsbetingelser , men hvor udbetalingerne stadig lader vente p sig .

<P>
Michel Darys betnkning , som vi skal udtale os om i dag , foreslr , at AVS-landene inden springet ind i det ukendte i overgangsperioden fr ophvelsen af den flles markedsordning for bananer fr en rkke " sikkerhedsnet " .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Fruteau">
Siden 1993 har banansprgsmlet vret kernen i handelsforbindelserne mellem EU og USA .
Nogle vil endog sige , at det forgifter de oversiske forbindelser , og at det ville vre passende hurtigst muligt at gre en ende p denne konflikt .
Jeg har lyst til at sige for enhver pris .
<P>
Fra Louis Vuitton til Herms over Gucci , de mgtige her i verden har bestemt fet nok !
Nok af , at fra Antillerne til Bruxelles via Strasbourg har nogle valgt at gre modstand i stedet for at give efter .
<P>
Hvem kan imidlertid her i Parlamentet se bort fra , at EU ved at bje sig for USA ' s diktat og under dkke af WTO er ved at sige god for at kaste 35.000 kanariere eller 30.000 indbyggere p Antillerne ud i en mere eller mindre langsigtet arbejdslshed ?
<P>
Hvem kan se bort fra , at ved at give gradvis efter i dette sprgsml er EU ved at vende ryggen til sin sociale model , som den hele tiden vil eksportere til resten af verden ?
<P>
Hvem kan se bort fra , at ved at give efter i dag p dette omrde giver vi i morgen efter p sukkeromrdet ( ikke kun rrsukker , men ogs sukkerroer ) , og at vi snart m skyde en hvid pind efter vores landbrugsmodel ?
<P>
Hr . Dary er ikke get uden om disse sprgsml , og jeg tror , at Parlamentet i dag kan rose sig af at have vedtaget hans betnkning .
I kraft af vores demokratiske legitimitet har vi valgt at gre modstand mod Europa-Kommissionens uforsonlige holdning .
Parlamentets opfordring til at indfre " cyklonlicenser " , nr produktioner bliver delagt , og srlig opfordringen til at afvise den automatiske overgang til en ren toldordning i 2006 er den bedste illustration heraf .
<P>
Derfor har jeg naturligvis stemt for Dary-betnkningen , som jeg som helhed finder relevant p trods af de forbehold , som jeg har gjort ham opmrksom p , i forbindelse med fordelingen af kontingent C mellem de caribiske og afrikanske producenter .
Jeg frygter faktisk i betragtning af de afrikanske handelskanaler , som historisk er vendt mod Frankrig , at denne ndring bliver endnu en grim streg mod de europiske producenter p Guadeloupe og Martinique .
<P>
Betnkning af Paasilinna ( A5-0435 / 2001 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Paasilinnas betnkning om rammedirektivet drejer sig generelt om alle bestemmelser for indfrelse , fremme , styrkelse og forbedring af borgernes kommunikationsnet , som er forbundet med hinanden , og hvor der sledes bde kan bruges fjernsyn , computer og telefon .
Jeg stemte for denne betnkning med pensionisterne og de ldre i tankerne , hr. formand .
Har pensionisterne og de ldre noget med denne betnkning at gre ?
Ja , det har de , for det er dem , der bruger mest tid foran fjernsynet , og da det sledes er dem , som disse tekniske fremskridt er beregnet p , skal der tages hensyn til dem .
Det sker desvrre ikke i tilstrkkelig grad i denne betnkning .
<P>
Betnkning af Brunetta ( A5-0434 / 2001 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ogs hr . Brunettas betnkning drejer sig om telekommunikation og navnlig om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhrende faciliteter .
Selv om jeg bifalder betnkningen som helhed , m jeg desvrre henvise til det , som jeg sagde i min sidste stemmeforklaring , og konstatere , at der ogs er en fejl ved denne betnkning , nemlig at man ikke tager hjde for , at der skal vre billig adgang til disse elektroniske kommunikationsmidler - det vil sige fjernsyn , internet og mobiltelefoner - for de ldre og pensionisterne . De fr nogle beskedne pensioner , og derfor burde de have ret til at f adgang til disse elektroniske kommunikationsmidler uden yderligere udgifter , men tvrtimod med sttte fra medlemsstaterne .
<P>
Betnkning af Niebler ( A5-0433 / 2001 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Som De sagde , hr. formand , drejer fru Nieblers betnkning sig om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester .
Som reprsentant for Pensionistpartiet stemte jeg for betnkningen , men efter min mening burde der vre - og det mangler der i denne betnkning - en fritagelse for at betale afgifter , bidrag og forskellige skatter , nr man giver tilladelse til , at nye aktrer inden for tv- og netvrkstjenester kommer ind p markedet .
I betnkningen tages der ikke hjde for lempelser for dem , der nsker at anvende disse kommunikationsmidler for at give information om arbejdsrettigheder , pensionsrettigheder og sociale aspekter , der interesserer alle borgere og ikke mindst de ldre .
<P>
Betnkning af Harbour ( A5-0438 / 2001 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Harbours betnkning - der ligeledes vedrrer et direktiv om telekommunikation , forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - tager bl.a. sigte p at give forbrugerne de strst mulige fordele .
Hvis det , som jeg sagde i den sidste stemmeforklaring , er sandt , nemlig at strstedelen af forbrugerne er ldre og pensionister , betyder det sledes , at de ldre og pensionisterne skal have de strst mulige fordele .
Det var netop , hvad jeg blev bedt om af mange af de pensionister , som ogs denne gang fulgte mig til lufthavnen sndag formiddag , da jeg rejste med fly til Strasbourg .
De sagde , at jeg med hensyn til disse betnkninger skulle fortlle Parlamentet , at de gerne ville have , at man talte meget mere om deres problemer og nsker i fjernsynet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Jeg vil gerne sige , at vi udmrket forstr Kommissionen og Rdets nske om at sikre , at telekom-pakken gennemfres inden Laeken-topmdet .
Det er afgrende vigtigt at n mlene fra Lissabon , men som skyggeordfrer for PSE nsker jeg at klage over proceduren .
<P>
Jeg protesterer ogs mod de aftaler , der er indget i sidste jeblik bag lukkede dre , og som har medfrt en kompromispakke , som alvorligt svkker bestemmelserne om must carry-tjenester og personer med srlige behov og handicap .
Disse blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Retlige Anliggender .
Det var selvflgelig skuffende , at ordfreren for de britiske Konservative underrettede mig om sin beslutning om at opgive disse vigtige bestemmelser for forbrugere og brugere til fordel for politiske interesser .
Min delegation , det vil sige medlemmer af Europa-Parlamentet for Labour , stemte for at fastholde udvalgets holdning til disse vigtige bestemmelser .
<P>
M vi have lov at minde Kommissionen og Rdet om , at vi er medlovgivere og ikke medforslagsstillere til erklringer , som ikke er juridisk bindende , og som afhnger af Kommissionens vilje til at leve op til must carry-forpligtelserne .
Vi vil selvflgelig holde je med , hvorvidt Kommissionen opfylder disse bestemmelser .
Jeg m sige , at aftalen om telekom-pakken i dag var en sejr for Laeken , for Kommissionen og Rdet , men det var ikke en sejr for demokratiet her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=83 NAME="Caudron">
Jeg vil frst og fremmest erindre om forhistorien til denne betnkning , som i frste omgang blev betroet Udvalget om Industripolitik , ligesom de andre betnkninger om telekommunikationspakken .
Jeg blev for vrigt udpeget til ordfrer , indtil Udvalget om Retlige Anliggender erklrede sig korresponderende udvalg og overdrog betnkningen til Malcom Harbour , der er britisk medlem af Parlamentet .
<P>
Jeg blev siddende som rdgivende ordfrer , men udtalelsen vejede ikke tungt i drftelserne !
Det er rgerligt , isr nr det drejer sig om at forsvare den universelle tjeneste p et omrde , der er s vigtigt , og hvor der ogs gres fremskridt .
<P>
Nr man lser betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender fra november , er det forbavsende , at bestemmelserne om den universelle tjeneste er skrumpet ind , og at betnkningen hovedsagelig fokuserer p beskyttelse af forbrugerne .
<P>
Som jeg sagde i min betnkning til udtalelse , hvis den universelle tjeneste i forbindelse med faststtelsen af de tjenester , som den omfatter , indeholder kriterier af samme art som de kriterier , der normalt anvendes til at vurdere tjenester til forbrugerne ( overkommelige priser , disponibilitet , leveringsfrister og kvalitet ) , hnger dens eksistensberettigelse sammen med en anden slags ml , der er forbundet med regionalpolitikken , socialpolitikken ( undg at udstde de mindst begunstigede ) og politikken for offentlig sikkerhed .
<P>
Jeg vil ogs understrege den demokratiske udfordring , der ligger i adgangen til de nye kommunikationsnet .
Den nye teknologi giver faktisk borgerne mulighed for at tage ordet , at deltage i den demokratiske debat og at f indflydelse p beslutningerne .
Endvidere er den et vigtigt instrument til at genoplive nrheden .
Den lokale demokratisering har meget at vinde ved interaktiv drift af offentlige , lokale onlinetjenester .
Med denne nye teknologi kan der pustes nyt liv i de offentlige tjenester , hvis man bevilger midlerne hertil , og selvflgelig hvis man nsker det .
Endelig er adgangen til internettet yderst vigtig for skabelsen af et videnbaseret informationssamfund .
<P>
For at tage disse udfordringer op skulle udvalgets forslag imidlertid forbedres , hvilket jeg bestrbte mig p i mine ndringsforslag , som Malcom Harbour alle forkastede .
<P>
Vi har sledes i dag stemt om en betnkning , der foreslr sympatiske ndringer , nr det drejer sig om beskyttelsen af forbrugerne - srlig handicappede forbrugere - og transmissionspligten ( must carry ) , men som beklageligvis ikke kan psts at danne baggrund for den universelle tjeneste p dette omrde .
<P>
Betnkning af Niebler ( A5-0432 / 2001 )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for fru Nieblers betnkning om et frekvenspolitisk regelst i Det Europiske Fllesskab , sdan som det er tilfldet med alle forslag om telekommunikation .
Efter min mening burde man dog have tildelt EU en andel af de frekvenser , der er til rdighed til de elektromagnetiske blger , som anvendes til udsendelsen af de elektroniske meddelelser , som herefter bliver til billeder p vores fjernsyn og computere og til signaler i faste telefoner eller mobiltelefoner .
<P>
EU skal efter min opfattelse spille en hovedrolle , og det kan udelukkende lade sig gre , hvis selve EU - og ikke kun medlemsstaterne - tildeles nogle frekvenser .
<P>
Betnkning af Trakatellis ( A5-0420 / 2001 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , der bevilges 280 millioner euro til folkesundheden .
Tag det roligt , jeg har ikke til hensigt at foresl Dem som kirurg - selv om det mske er Deres drm , hvem ved - for jeg vil blot sige , at hvad dette EU-handlingsprogram angr , hber jeg , at man lgger alle EU ' s 15 medlemsstaters ressourcer sammen til t europisk program , hvor man ud over de midler , vi har bevilget , ogs rder over de midler , som de enkelte medlemsstater afstter i deres budgetter .
Jeg hber dog ikke mindst , at vi stter arbejdstiden ned for de arbejdere , der arbejder med miljskadelige agenser , og som derfor bliver ramt af erhvervssygdomme . Disse sygdomme er en af rsagerne til sundhedsvsenets store omkostninger , ikke bare nr det glder menneskeliv , men ogs nr det glder konomien .
<SPEAKER ID=86 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
EU ' s program for Fllesskabets indsats inden for folkesundhed er et vigtigt led i arbejdet for en forbedret folkesundhed i Europa .
For os fra Den Liberale Gruppe er folkesundheden en hjertesag og en forudstning for et vrdigt og anstndigt liv .
<P>
Vi sttter derfor Kommissionens forslag og de forbedringer , som Parlamentet foreslog under frstebehandlingen .
Efter vores mening vil Parlamentets ndringsforslag under andenbehandlingen imidlertid kun betyde , at folkesundhedsbegrebet udhules , at traktatens artikel 152 overtrdes , og at medlemsstaternes selvbestemmelse p sundhedsomrdet krnkes .
Vi har derfor valgt at stemme imod samtlige ndringsforslag bortset fra ndringsforslag 1 om overholdelse af subsidiaritetsprincippet p folkesundhedsomrdet samt ndringsforslag 60 om reduceret antibiotikaresistens .
<SPEAKER ID=87 NAME="Meijer">
Uden demokratiske regler fra staten bliver sundhed en handelsvare .
Den vil s vre disponibel for de rige og magtfulde og ikke for de fattige og magteslse .
Den gennemsnitlige levealder for tilbagestende befolkningsgrupper er kortere end for privilegerede .
Der udves hele tiden stort pres for at erstatte indkomstafhngige forsikringsprmier med en prmie , som er lige for alle , uanset indkomst .
Kommercielle foretagender tilbyder srlig pleje for dem , der kan og vil betale .
Sygehuse bliver kommercielle , hvorved menneskene med de fleste penge kan komme frst , og behandlinger , som giver tab , udelades .
Der opstr ventelister , folk bliver henvist til sygehuse langt vk i andre medlemsstater , og antallet af undvendige ddsfald stiger .
For at imdeg denne tendens er det vigtigt , at myndighederne srger for en god sundhedspleje , som er tilgngelig for alle .
Et EU-handlingsprogram om folkesundhed kan bidrage hertil .
Det er i den forbindelse ndvendigt , at de ndringsforslag , som blev forkastet ved frstebehandlingen , vedtages i dag , s vi kan gre det klart , at sundhed ikke er en handelsvare og ikke kan underkastes finansielle kompromiser , samt at den i mere end 12 r forsmte sundhedspleje i flere ansgerlande skal forbedres vsentligt .
<SPEAKER ID=88 NAME="Sacrdeus">
Hvad angr dette program , har jeg stemt nej til forslaget om p europisk niveau at " udarbejde en specifik aktion , hvor det via sensibiliserings- / informationsaktioner i den brede offentlighed tilsigtes at fremme en bedre ernring og ernringsvaner , der vidner om strre respekt for den menneskelige organismes behov " .
<P>
EU skal koncentrere sig om sine hovedprioriteter - fremme af fred og demokrati , menneskerettigheder , fri handel og miljforbedrende indsatser .
Kun sdan kan samarbejdsprojektet vinde folkelig forstelse og sttte samt legitimitet blandt borgerne .
Ellers vil EU-projektet fortsat blive opfattet som en centralisering af beslutningsprocessen hos et ftal .
<P>
I den kommende weekend bliver konturerne af EU ' s fremtidige regelvrk / nye traktat diskuteret p Rdets topmde p kongeslottet Laeken i Bruxelles .
I sdan en situation er det vigtigere end nogensinde , at Europa-Parlamentet viser den politiske modenhed og disciplin , der er ndvendig for ikke at krve nye forpligtelser p europisk niveau , men i stedet samle sig om de centrale samarbejdsopgaver .
<P>
Det er vigtigt , at det i Maastricht- og Amsterdam-traktaten fastsatte subsidiaritetsprincip ( nrhedsprincippet ) fr en effektiv gennemfrelse .
En af EU-institutionerne helt uafhngig instans , domstol , burde f lov til at overvge , at subsidiaritetsprincippet overholdes og respekteres , s der ikke flyttes flere magtbefjelser over p europisk niveau .
<P>
Heriblandt hrer bestemt ikke , at man fra centralt hold styrer en ensrettet europisk kampagne for , hvad der er " bedre ernring og ernringsvaner " med alle de forskellige kulturer , kostvaner og smagstyper , der prger de 370 millioner borgere i EU ' s medlemsstater .
<P>
Lad dog grkere , spaniere , svenskere , briter og tyskere bevare deres egen smag , kultur og livsstil .
Heri ligger der en stor rigdom .
<P>
Betnkning af Paulsen ( A5-0408 / 2001 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Jeg vil gerne udtrykke min forblffelse over , at den kompromispakke , som er forhandlet p plads af de tre strste grupper , er blevet forkastet af Rdet .
Vi ville have foretrukket at stemme om kompromisndringsforslagene .
Kompromiset om de to stridssprgsml , det vil sige den tid , der afsttes til at faststte begrnsninger og retten til at returnere kontamineret foder til oprindelseslandet med det pgldende lands regerings samtykke , var realistisk og gennemfrligt .
Jeg vil gerne have frt DE-fljen af PPE ' s holdning til protokols , nemlig at det var vanvittigt af Rdet at forkaste den fremlagte pakke .
Hvis Rdet tror , at det kan opn en bedre aftale ved forligsprocedure , m det tro om igen .
I vrigt udgjorde kompromiset ogs den bedste lsning for de italienske pensionister .
<SPEAKER ID=90 NAME="Hyland">
Gennemfrelsen af de vigtigste bestemmelser i EU ' s hvidbog om fdevaresikkerhed er afgrende for , om tilliden til fdekden kan genoprettes .
rsagen til BSE- og dioxinkrisen var , at foderstofproducenterne kom unskede ingredienser i dyrefoder .
<P>
Det tjener Parlamentet og de vrige EU-institutioner til re , at der hurtigt blev ivrksat foranstaltninger til hndtering af krisen , og at der blev aftalt langsigtede foranstaltninger for at undg , at den samme situation kunne opst igen .
<P>
Dagens forhandling er endnu et positivt skridt p vejen til at sikre , at det dyrefoder , der er til rdighed for landmndene , er af bedste kvalitet .
Det er ikke frste gang , jeg nsker at f frt til protokols , at landmndene i denne beklagelige situation var uskyldige ofre for omstndigheder , som de ikke havde kontrol over .
<P>
Det er ogs vigtigt at sige , at landmndene bifalder kontrolforanstaltningerne vedrrende dyrefoderproduktion .
<P>
Det er beklageligt , at visse personer brugte debatten om fdevaresikkerhed til at underminere landbrugserhvervet og landmndenes rolle som garanter for kvalitetsfdevarer til borgerne .
<P>
Vi skal vre forsigtige med , hvordan vi behandler kommentarer vedrrende fdevarer .
Det lykkedes ikke i dioxin- og BSE-debatterne at viderebringe det strke budskab om , at europiske fdevarer har den bedste kvalitet i verden , og at forbrugerne fr bde kvalitet og valuta for pengene .
De europiske landmnd fordmmer enhver undtagelse fra denne regel .
<P>
De seneste rapporter om den flles landbrugspolitiks fremtid er meget bekymrende .
Hvis vi nsker at bevare den europiske model , der bygger p familielandbrug , skal vi sikre , at alle , der arbejder inden for dette erhverv , er garanteret en ordentlig levefod .
<P>
Betnkning af Lange ( A5-0406 / 2001 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Denne betnkning , som vi har vedtaget , regulerer emissionerne fra motordrevne kretjer og ikke mindst fra knallerter .
Hr. formand , jeg er sikker p , at De netop nu kan hre den redvende larm fra de mange knallerter , som krer forbi p vejene omkring Parlamentet .
Det er en uudholdelig lyd , og det er ikke mindst en forurening , som ikke er lugtfri , men som faktisk ofte lugter ubehageligt .
Det er ikke s vigtigt , fordi det generer vores nsebor , men snarere fordi der udledes skadelige stoffer i atmosfren .
Hr. formand , hvis De var en betjent , der skulle srge for overholdelsen af de direktiver , som vi vedtager , ville De s ikke vre enig i , at man under mdet burde konfiskere de knallerter , som larmer og forurener s meget ?
Jeg ville have stemt for betnkningen med meget strre glde , hvis man tog hjde for disse foranstaltninger i direktivet .
<SPEAKER ID=92 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin">
Vi svenske socialdemokrater stemte for betnkningen om reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne kretjer .
Vi mener , at betnkningen har stor miljmssig vrdi .
<P>
Med denne stemmeforklaring vil vi imidlertid sige , at vi ikke er enige i ordfrer Langes nsker om , at der skal indfres et obligatorisk strenghedsniveau inden 2006 .
Vi mener , at strenghedsniveauet br vre frivilligt , indtil der findes et bedre grundlag for et nyt strenghedsniveau .
Hvis strenghedsniveauet allerede faststtes nu , risikerer man , at udslippet fra kommende motorcykler bliver hjere end ndvendigt .
At anvende krecyklussen for biler , som Lange foreslr , finder vi uheldigt , da motorcykler ikke kres p samme mde som biler .
De accelererer p en anden mde og krer oftest hurtigere .
<P>
I stedet br vi afvente den nye krecyklus for motorcykler , der er undervejs , og delvist have frivillige strenghedsniveauer .
<P>
Betnkning af Turchi ( A5-0439 / 2001 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fr jeg forklarer , hvorfor jeg stemte for hr . Turchis betnkning om Fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net , det vil sige inden for transport- , energi- og telekommunikationssektoren , vil jeg gerne takke hr .
Goodwill , som har sluttet sig til mig for at varetage de pensionerede borgeres interesser i hele Europa og sledes ikke kun i Italien .
Nu skal vi endnu en gang tale om fjernsyn og fjernsynsprogrammer - dette er virkelig et " telekommunikationsmde " ! Jeg stemte for betnkningen , men nr vi skal stemme om dette forslag igen i de kommende r , hber jeg , at vi vil srge for finansiel sttte til de tv-stationer i medlemsstaterne , som sender programmer , der er lavet i andre af EU ' s medlemsstater .
Vi br lre hinanden at kende , hr. formand - italienere , englndere , franskmnd , finner osv. og er der noget bedre end at se programmer , som er lavet i en anden medlemsstat , men som selvflgelig er oversat til vores eget sprog ?
<SPEAKER ID=94 NAME="Poli Bortone">
Jeg er helt enig i de konklusioner , som Francesco Turchi er net frem til .
Jeg vil gerne understrege det , der blev sagt i Transportudvalget om den manglende information om finansieringerne fra nationale , regionale og lokale myndigheder og fra den private sektor til gennemfrelsen af TEN-projekter , eftersom ca . 95 % af finansieringen ikke kommer fra EU .
Denne manglende information vedrrer ogs de specifikke investeringer efter transportmde , som er sket via EIB-ln , de finansielle instrumenter til tredjelandene , de andre offentlige og private programmer og selve strukturfondene .
Kommissionen har sledes kun givet detaljerede oplysninger om budgetpost B5-700 .
<P>
Desuden br der i fremtiden ogs vedlgges en klar og enkel tabel , som indeholder nogle sikre og gennemskuelige oplysninger , ikke bare for at kontrollere , at de allerede bevilgede belb er blevet rigtigt anvendt , men ogs for at gre det muligt at planlgge ud fra nogle bedre oplysninger .
I Kommissionens beretning er denne kontrolprocedure udelukkende forbeholdt de 14 prioriterede projekter , der blev vedtaget i Essen , og de er som bekendt ikke de eneste projekter , der str p listen .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre Kommissionen opmrksom p , at det er ndvendigt at gre en alvorlig indsats for igen at behandle sprgsmlet om korridor 8 - som ogs er forsvundet fra hvidbogen - og om randomrderne , som fr endnu mindre opmrksomhed , fordi man lgger for meget vgt p de transeuropiske jernbanelinjer og for lidt vgt p krisen i luftfartssektoren .
<P>
Betnkning af Watson ( A5-0396 / 2001 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte imod denne betnkning , hr. formand , for der burde have vret en kraftigere fordmmelse af demonstrationerne .
De er i sig selv er en legitim mde at give udtryk for sin modstand mod en politik , som man ikke bryder sig om , men de m og skal vre fredelige .
Hr. formand , jeg har selv demonstreret mange gange mod regeringsbeslutninger , som jeg ikke syntes om .
Men hvordan demonstrerede jeg ?
Jeg lnkede mig selv til kommunalrdet i Bergamo , til provinsrdet i Bergamo og til regionalrdet for regionen Lombardiet i Italien . Mske vil jeg en dag i lbet af de nste to et halvt r lnke mig selv til Deres formandsplads , hr. formand .
Men det er en fredelig mde at protestere p . Det er ikke en protest , hvor der bruges vben og vold , sdan som det desvrre er sket i den sidste tid og stadig sker i hele verden .
Jeg fordmmer denne mde at protestere p . Det gr Pensionistpartiet ogs , og det gr vi alle sammen .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
I det beklagelige tilflde , at De nsker at holde det lfte , De lige gav , vil De mod Deres vilje blive frigjort fra lnkerne !
<SPEAKER ID=97 NAME="Alavanos">
Jeg er bange for , at EU flger en bekymrende kurs med de mange foranstaltninger i den seneste tid , som begrnser borgernes frihed .
Det er uheldigt , at Europa fr en arrestordre , inden det har fet en forfatning .
<P>
I denne forbindelse vkker navnlig aftalen mellem EU og USA om udlevering af personer i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme bekymring .
<P>
I henhold til artikel 2 i chartret om grundlggende rettigheder , som blev vedtaget af Det Europiske Rd den 7. december 2000 i Nice i Frankrig , m ingen idmmes ddsstraf .
Ud fra denne artikel er det svrt at forst , hvordan man kan samarbejde om udlevering af personer til USA , hvor man anvender ddsstraf , og hvor forudstningerne for en retfrdig rettergang ikke er til stede , efter at man har indfrt militrdomstole og tilbageholdt hundredvis af indvandrere uden retslig garanti .
<P>
Selv om udleveringen til USA sker med et lfte fra USA om , at man " ikke vil anvende ddsstraf " , kan domstolen alligevel idmme ddsstraf , hvorefter dommen ikke eksekveres .
P denne mde , med denne aftale med USA p det strafferetlige omrde , genindfrer EU ddsstraffen ad bagvejen .
Og det er et stort tilbageskridt .
<P>
Endelig m jeg gre opmrksom p , at USA ogs anvender ddsstraf i Afghanistan , endda uden en domstolskendelse og i stor mlestok .
Dette bekrftes bde af grsdagens udtalelser fra forsvarsminister Rumsfeld om , at " vi delgger al-Qaeda " , og af anvendelsen af bomben daisy-cutter p 15.000 pund , som er det kraftigste massedelggelsesvben , som ikke er et kernevben .
n ting er optrvlingen af Taleban-bevgelsen og al-Qaeda-netvrket og det eksempel , der skal sttes ved at straffe de ansvarlige for forbrydelsen , som blev beget den 11. september , en anden ting er folkedrabet p alle medlemmer og tilhngere , noget , man ikke engang gjorde med nazisterne .
Europa er ndt til at reagere .
<SPEAKER ID=98 NAME="Alyssandrakis">
Med initiativbetnkningen " Sikkerheden i forbindelse med Det Europiske Rds mder og andre lignende arrangementer " fjer det udvalg under Europa-Parlamentet , som brer den falske betegnelse " Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder ...
" , endnu et led til den tunge kde , hvormed den herskende klasse forsger at holde den voksende strm af modstand og kamp mod dens politik nede .
<P>
Ordfreren , hr . Watson , kommer med gode rd til , hvordan vi bliver fredelige og lovlydige demonstranter , hvor den frste betingelse er , at vi samles p fredelig vis og undgr enhver form for voldsanvendelse .
Sprgsmlet er , hvem det er , der udver vold og terror .
I Nice , i Gteborg og i langt hjere grad i Genova blev der rigtigt nok brugt vold , men det var politiet og statsmagten , der frte an .
Endvidere var det tydeligt , at mlet for politivolden i bde Gteborg og Genova ikke var de f ophidsede demonstranter , men den store mngde " fredelige " demonstranter .
<P>
Lngere nede kan vi lse , at arrangrerne af demonstrationerne br undg at samarbejde med personer , der mistnkes for at anstifte voldelige episoder .
Det er nrliggende at konkludere , at hvis de ikke gr det , risikerer de at blive anklaget for terrorisme p grundlag af den kommende terrorlov , fordi de har gjort sig skyldige i at sttte terrorhandlinger .
Vores svar p dette er , at det er den folkelige bevgelses eget anliggende at srge for , at de ekstremistiske og ofte provokatoriske elementer holdes ude fra demonstrationerne .
<P>
Iflge betnkningen skal vi , hvis vi nsker at krydse grnser for at deltage i en international demonstration , vkke myndighedernes tillid til , at vi agter at deltage p fredelig vis i en lovlig demonstration .
Vi frygter meget , at man snart vil forlange en lovlydighedsattest , eller at folk skal underskrive en erklring .
Desuden foresls det , at man indfrer en flles definition af " farlig person og farlig adfrd " , som skal glde for alle medlemsstater .
Forslaget henviser til artikler om to nye " sorte lister " , som Europol agter at oprette , en om " urostiftere " i demonstrationer og en om udlndinge .
P denne baggrund kan betnkningens henstilling om , at der ikke skal vre sorte lister eller oprettes flere databaser , kun betegnes som hykleri .
<P>
Med hensyn til politivold er det eneste , betnkningen har at sige , at en uforholdsmssigt indgribende magtanvendelse br undgs , og den tager lige s stor afstand fra demonstranters adfrd som politimagtens .
Det forholder sig faktisk sdan , at demonstranterne , isr i Genova , blev mdt med en brutalitet fra politiets side , som aldrig fr er set , med ulovlige overfald , hundredvis af ulovlige anholdelser , snesevis af srede og et koldblodigt drab p et ungt menneske .
Det er ikke tilfldigt , at FN ' s Komit mod Tortur har krvet , at der udarbejdes en rapport om hndelserne i Diaz og i Bozaneto-fngslet i Genova .
<P>
Det er helt tydeligt , at de politiske talsmnd for den europiske monopolkapital udmrket er klar over , at deres befolkningsfjendtlige politik vil mde strre og strre folkelig modstand . Derfor forsger de med repressive midler at terrorisere og bremse folkets vrede .
Historien har imidlertid vist , at sdanne foranstaltninger giver de modsatte resultater .
rsagerne til , at befolkningen gr oprr , er de voksende sociale skvheder og angrebet p de grundlggende sociale rettigheder .
S lnge disse rsager eksisterer , vil folkemassernes modstand og kamp vokse .
<P>
Af disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod Watson-betnkningen .
<P>
Betnkning af Hazan ( A5-0414 / 2001 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er glad for Deres kommentar til den stemmeforklaring , hvor jeg sagde , at jeg ville lnke mig til formandskabets talerstol .
Jeg kan huske , at jeg engang ikke var i stand til at frigre mig efter at have lnket mig selv fast . Jeg var nemlig kommet til at smide nglen ud af vinduet , og det gr det nemmere , sjovere og mere sandsynligt for mig at forestille mig en s fredelig form for protest , der formodentlig fr en s fredelig afslutning .
<P>
Hvad angr fru Hazans betnkning , som jeg stemte for , m jeg sige , at det glder mig meget at lse i betnkningen , at man nsker at bekmpe den korruption , som stadig er alt for udbredt i EU ' s medlemsstater , men som desvrre ogs og ikke mindst er udbredt i ansgerlandene .
Jeg anmoder om , at der virkelig sker nogle fremskridt , nr vi afslutter forhandlingerne med ansgerlandene .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.48 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Mellemsten
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om Rdets og Kommissionens erklringer om situationen i Mellemsten og forslag til henstilling ( B5-0747 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om krisen i Mellemsten og Den Europiske Unions rolle i regionen .
<P>
Fru formand for Rdet , De har ordet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , her i begyndelsen af december har udviklingen i Mellemsten endnu en gang vendt sig til en tragedie med stadig strre fare for , at situationen , efterhnden som tiden gr , kommer mere og mere ud af kontrol .
Udsigten til en seris politisk dialog , som sund fornuft pbyder af mangel p andre trovrdige muligheder , bliver mere og mere fjern .
<P>
Tilliden og den politiske vilje til at gre en ende p krisen synes ikke at eksistere hos de forskellige parter og giver sledes volden og ekstremismen frit spil .
Vi skal mere end nogensinde fr hjlpe de involverede parter med at komme ud af denne situation .
USA ' s nylige aktive medvirken i Mellemsten indgd imidlertid hb om genoptagelse af dialogen .
De seneste dramatiske begivenheder gr desvrre opgaven overordentlig kompliceret .
<P>
USA , EU og de andre mest direkte berrte aktrer har imidlertid ikke andet valg end at gentage det internationale samfunds beslutsomhed p ikke at lade hverken ekstremismen eller terrorismen delgge de diplomatiske bestrbelser .
<P>
Selv om situationen i Mellemsten er yderst alvorlig , m EU ikke give op .
Bde det israelske og palstinensiske folk har ret til at leve i fred og sikkerhed .
Derfor skal De 15 utrtteligt fortstte deres bestrbelser p at forsone dem .
<P>
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , derfor blev Shimon Peres og Navril Shaath indbudt til hver for sig at mde udenrigsministrene inden for rammerne af Rdets ( almindelige anliggender ) mde den 10. december .
Ved at invitere dem har EU endnu en gang erklret , at den har til hensigt at genstarte og fortstte den politiske proces , og derfor benyttede man lejligheden til at forberede en tilbagevenden til forhandlingsbordet .
Kort sagt er det allervigtigste for EU , at man p ny stter fokus p ndvendigheden af et politisk perspektiv for at stte mere kraft bag de lbende sikkerhedsforhandlinger .
<P>
Efter frnvnte rdsmde ( almindelige anliggender ) den 10. december offentliggjorde EU en erklring .
Jeg vil gerne kort gentage de vigtigste punkter , men samtidig gre opmrksom p , at teksten ikke blev forelagt for hr . Peres eller hr .
Shaath fr offentliggrelsen . EU klargr i erklringen de forpligtelser , som den umiddelbart forventer , at begge parter opfylder .
Med hensyn til Den Palstinensiske Myndighed krves isr optrevling af Hamas- og Islamisk Jihad-terrornetvrkene , inklusive arrestation og retsforflgelse af alle mistnkte og en offentlig opfordring p arabisk til at standse den vbnede intifada .
Med hensyn til den israelske regering krves hrens tilbagetrkning og standsning af alle udenretslige henrettelser , ophvelse af lukningen af omrder og alle de begrnsninger , som man har plagt det palstinensiske folk , og endelig indstilling af nye bosttelser .
<P>
( FR ) Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , denne tekst afspejler tydeligt den neutrale holdning , der stadig driver EU , og som ogs burde vre ledende for de andre eksterne aktrer .
Den tilkendegiver uden omsvb de betingelser , der er ndvendige for at genskabe et tillidsklima bde mellem parterne og over for en egentlig fredsproces .
EU er klar over kompleksiteten i de lfter , som den beder parterne om , og srlig p grund af de nuvrende forhold i omrdet .
Disse krav udspringer af en rationel holdning til de nuvrende stridigheder mellem parterne og midlerne til at lse dem ved hjlp af en fredsproces .
<P>
Med mandat fra Rdet ( almindelige anliggender ) har den hjtstende reprsentant , Javier Solana , foreslet en ny inddeling af omrdet .
Han gr rede for resultatet heraf under Det Europiske Rd i Laeken .
P grundlag heraf er det sledes op til EU fortsat at vurdere , hvilke midler der er mest hensigtsmssige til at inddrage parterne reelt i forsget p at opn en retfrdig og varig fred .
<P>
Imens vi afventer dette , er vi overbevist om , at ivrksttelsen af Tenet-planen om vbenhvile og anbefalingerne fra Mitchell-udvalget er den eneste vej til p kort sigt at genoptage en politisk proces .
Dette skal ske uden forhndsbetingelser eller andre betingelser , da disse udelukkende er til fordel for ekstremisterne , som ikke br f vetoret ved genoptagelsen af forhandlingerne .
For EU er grundlaget for den politiske forhandling velkendt .
Det drejer sig om Sikkerhedsrdets resolutioner 242 og 338 , referencepunkterne fra Madrid-konferencen , herunder princippet om udveksling af omrder mod fred , og Oslo-aftalerne .
<P>
Den politiske forhandling har to forml .
For det frste stadfstelse af den fuldstndige anerkendelse af Israels uigenkaldelige ret til at leve i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte grnser , og for det andet oprettelse af en levedygtig og demokratisk palstinensisk stat samt ophvelse af besttelsen af palstinensiske omrder .
<P>
Endvidere vurderer EU fortsat , at etableringen af en upartisk overvgningsmekanisme ville tjene de to parters interesser bedst , da den kunne hjlpe dem med at overvinde den mistillid og de hindringer , som de mder p vej til en endelig ordning .
<P>
Jeg behver ikke at sige , fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvor alvorlig situationen stadig er , og at vi skal vre rvgne og rede .
Sammen med USA og de andre involverede parter skal vi fortsat vurdere alle tnkelige muligheder , herunder muligheden for en forvrring af situationen .
Isr de sidste mneder har EU til fulde bevist sin interesse og aktive deltagelse i forsget p at finde politiske lsninger .
Hovedansvaret ligger bestemt hos parterne , men det er vigtigt , at det internationale samfund stadfster sin vilje til at hjlpe dem med at finde fredens vej .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=103 NAME="Patten">
Fru formand , i de sidste par r har jeg haft lejlighed - mske skulle jeg sige , at jeg desvrre har haft lejlighed - til at komme med alt for mange udtalelser til Parlamentet om situationen i Mellemsten .
Det er med beklagelse , at jeg m konstatere en dramatisk forvrring af situationen i regionen p trods af den kmpeindsats , der er ydet af det internationale samfund og isr FN , USA , Den Russiske Fderation og EU .
<P>
Jeg er forfrdet over , at over 1.000 mennesker , palstinensere , israelere - heraf mange kvinder og brn , som vi hrte her til morgen - er dde siden september sidste r .
Jeg er ogs forfrdet over , at vi har set , hvordan det hb , som israelere og palstinensere har nret siden fredsprocessens start for 10 r siden , nu er ved at visne .
Vi m fokusere p , hvordan vi kan forhindre , at fredsprocessen dr helt .
Meget af det , der er opnet ved det internationale samfunds hjlp , er nu i fare .
Det , vi nsker at se , er to stater , der lever side om side i fred og velstand .
I dag har det meget lange udsigter .
<P>
Antallet af dde stiger konstant , og det gr ogs tallene for fysisk og konomisk delggelse , hvilket er mindre vigtigt .
Verdensbanken vurderer , at den palstinensiske konomi har lidt tab p 155-165 millioner amerikanske dollars p fysiske delggelser samt 2,4 milliarder amerikanske dollars p bruttonationalindkomsten siden september sidste r .
Antallet af palstinensere , der lever under fattigdomsgrnsen , det vil sige mindre end 2 amerikanske dollars om dagen , vil vre steget fra 600.000 til 1,2-1,5 millioner med udgangen af 2001 .
Og hvad vrre er , forudser Verdensbanken , vil over 50 % af befolkningen leve under fattigdomsgrnsen ved rets udgang .
Den konomiske tilbagegang og Israels manglende overfrsel af skyldige skatter til Den Palstinensiske Myndighed har bevirket et fald i de palstinensiske indtgter fra et mnedligt gennemsnit p 91 millioner til 22 millioner amerikanske dollars .
Palstinenserne har mistet over 100.000 job i Israel og omkring 66.000 job p Vestbredden og i Gazastriben som flge af Israels politik , som ngter palstinensere adgang til Israel .
<P>
Men den israelske konomi lider ogs , hvilket ikke er overraskende i betragtning af den konomiske samfrdsels omfang fr den nuvrende intifada .
Iflge nylige prognoser bliver 2001 et af de vrste r for den israelske konomi siden 1950 ' erne .
Dette skyldes frst og fremmest den globale konomiske afmatning , men ogs den nuvrende politiske sikkerhedskrise .
Forelbige tal tyder p , at en ud af fem israelere lever under fattigdomsgrnsen , i absolutte tal en stigning p 10 % i forhold til sidste r , og arbejdslsheden var p 9,3 % i tredje kvartal .
<P>
Hvad er EU ' s stilling p baggrund af denne drastiske underminering af den politiske og konomiske stabilitet i Mellemsten ?
Vi forstr Israels nske om sikkerhed .
Vi respekterer , at det er den israelske regerings pligt at forsge at skabe sikkerhed for dens borgere , og vi forstr ogs den palstinensiske frustration over den fortsatte militre besttelse og den ndeslse udbredelse af bosttelser .
<P>
Som ministeren netop har ppeget , drftede Rdet ( almindelige anliggender ) i mandags disse sprgsml med Shimon Peres og Nabil Shaath .
De var som altid yderst veltalende .
Rdets erklring bekrfter Israels uigenkaldelige ret til at leve i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte grnser og behovet for oprettelse af en levedygtig og demokratisk palstinensisk stat , samt at besttelsen af de palstinensiske territorier bringes til ophr .
Den metode , bl.a. premierminister Rabin valgte , var at sge en forhandlingslsning om to stater , der i det store hele har linjen fra 1967 som deres flles grnse og Jerusalem som hovedstad for begge stater , samt en lsning p flygtningesprgsmlet , som kan accepteres af bde israelere og palstinensere .
<P>
Desvrre har krfter p bde israelsk og palstinensisk side modarbejdet dette ml .
De har helt bevidst forsgt at delgge alt , hvad der blev opnet ved Oslo-processen .
Det er vores kollektive ansvar at prve at standse dem .
<P>
Den eneste mde at genoptage meningsfulde forhandlinger p er n gang for alle at flge den kurs , der er udstukket i Mitchell-rapporten .
Rdet opfordrede i mandags kraftigt alle parter til at tage de frste skridt til at afslutte den delggende og selvforstrkende voldsspiral , som vi har vret vidne til i de sidste 14 mneder .
Jeg bekrfter vores kraftige opfordring til parterne om ufortvet at gennemfre Mitchell-rapporten .
<P>
Det er afgrende at pgribe ekstremister og fortsat at bekmpe de terroristgrupper , som er imod fredsprocessen , som ministeren sagde .
EU m fortsat presse p for , at Den Palstinensiske Myndighed tager konkrete skridt til at arrestere dem , der begr terrorhandlinger , og stille dem for en domstol .
Derfor opfordrede Rdet i mandags klart til oplsning af terrornetvrkene Hamas og Jihad .
<P>
Det er lige s vigtigt , at Israel trkker sine militre styrker tilbage , bringer de udenretslige drab til ophr og afslutter adgangsforbuddet og restriktionerne over for det palstinensiske folk , navnlig den meningslse bombning af ejendom og infrastruktur .
Det er svrt at se , hvordan delggelsen af lufthavnen i Gaza , delggelsen af et EU-stttet retsmedicinsk laboratorium og delggelsen af enorme landbrugsarealer bidrager til terrorbekmpelsen eller ger Israels sikkerhed .
<P>
Tvrtimod !
I Verdensbankens rapport hedder det , at den umiddelbare hovedrsag til konjunkturnedgangen er forbuddet mod adgang til Israel .
Ophret af eller en betydelig lettelse af adgangsforbuddet er det vigtigste krav , hvis en yderligere nedgang skal undgs og den palstinensiske befolkning befris for det konomiske pres .
Fortsatte konomiske lidelser gr befolkningen til lettere ofre for ekstremister .
Vi skal overbevise Israel om , at dets sikkerhed ikke hmmes , men derimod ges , hvis den palstinensiske konomi fr lov til at udvikle sig , sledes at befolkningen har grund til at hbe p en bedre fremtid .
Hvor i historien findes der eksempler p , at fattigdom og konomisk nedgang har frt til strre sikkerhed og politisk tilbageholdenhed ?
<P>
Lad mig tilfje et argument fremsat af Henry Siegman , hjtstende medlem af Council on Foreign Relations i New York og en anset Mellemsten-ekspert , i en artikel i International Herald Tribune i dag , som jeg vil anbefale alle Parlamentets medlemmer at lse . Hr .
Siegman skriver som flger : " policies which reinforce the despair of Palestinians by killing their hope for an end to the occupation will inevitably fuel escalating violence " ( politikker , som ger palstinensernes fortvivlelse ved at udslukke ethvert hb om , at besttelsen bringes til ophr , vil uundgeligt fre til stigende vold ) .
<P>
Vi m ikke bare se til , mens 10 rs politiske og konomiske investeringer gr til spilde .
EU har bidraget med over 3 milliarder euro til Vestbredden og Gazastriben siden 1994 .
Det er urimeligt at sige , at EU kun bidrager med konomiske midler og ikke med handling .
Jeg har hrt denne pstand fremfrt her i Parlamentet .
Men det , vi har gjort , er at skabe hb - og i de seneste mneder at forhindre yderligere konomiske lidelser og med nd og nppe at holde liv i Den Palstinensiske Myndighed ved at yde 108 millioner euro i budgetsttte i lbet af de seneste 14 mneder .
<P>
Vi er blevet kritiseret for dette , sknt medlemmer af den israelske regering tidligere udtrykkeligt har stttet denne indsats .
Vi har arbejdet p at opretholde Israels eneste levedygtige fredspartner , og vi br fortsat sttte Den Palstinensiske Myndighed , isr i dens kamp mod terrorisme .
Den Palstinensiske Myndighed har ganske vist beget fejl , som skal rettes , men Den Palstinensiske Myndighed er den eneste konstruktion , som kan skabe stabilitet i de palstinensiske omrder .
Den yder de ndvendige grundlggende tjenester og er i sidste ende garant for et mindsteml af sikkerhed for bde palstinenserne og israelerne .
Hvis Den Palstinensiske Myndighed invalideres , vil der opst anarkistiske tilstande , hvor Hamas og Jihad uden tvivl vil opn endnu strre sttte , og lokale yderligtgende grupper vil kappes om at eskalere volden .
<P>
Det er fuldstndig absurd at antyde , at vi derved sttter terrorister .
Vores konomiske bistand bidrager faktisk til at styrke den verdslige administration mod gte terrororganisationer .
Vi har ivrksat en lang rkke sikkerhedsforanstaltninger , s vi kan overvge , hvordan bistanden anvendes .
Den vigtiste er , at Den Internationale Valutafond lbende kontrollerer og rapporterer om det strenge budget , som er vedtaget af Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
Jeg vil gerne understrege dette meget kraftigt .
EU har gjort mere end nogen andre for at fremme valg , korruptionsbekmpelse og retsstatslige forhold i de palstinensiske omrder .
Men der er meget lang vej igen .
Hvordan fremmer vi bedst anstndighed , mdeholdenhed og pluralisme ?
Ved at f det offentlige system i de palstinensiske omrder til at bryde sammen eller ved at forsge at holde det i gang mod alle odds og ved at forsge at fremme reform ?
Alternativet til Den Palstinensiske Myndighed er palstinensisk anarki .
Uanset hvor lang og vanskelig vejen er , skal vi fortsat sttte moderate krfter , hvem de end er , for de findes gudskelov stadig p begge sider af denne tragiske konflikt .
<P>
Visse kommentatorer har omtalt problemerne i Mellemsten som en af de grundlggende rsager til terrorisme , eller de har ppeget , at konflikten mellem palstinensere og israelere misbruges som en undskyldning for vold eller som en begrundelse for at beg onde , kriminelle handlinger .
Det internationale samfund skal gribe ind nu for at afklare denne potentielt eksplosive situation .
Der er en reel risiko for , at situationen breder sig i regionen , og vi skal gre alt , hvad vi kan , for at forhindre en tilbagevenden til de tider , hvor det vigtigste vben i kampen for den palstinensiske sag var terrorisme .
<P>
Endelig vil jeg nvne , at der i dag fortrinsvis fokuseres p Afghanistan .
Men fokus vil i stadig hjere grad blive flyttet til Mellemsten .
Hvis vi skal lse problemerne dr , nytter det ikke at dvle ved fortiden , at udveksle halve sandheder , at skyde skylden p andre eller at skndes om , hvad hr . Arafat skulle have gjort i Camp David , eller hvad hr .
Sharon ikke skulle have gjort p Det Hellige Bjerg i Jerusalem .
Det er alt sammen fortid . Der kan kun komme fred , hvis parterne vedvarende og oprigtigt forpligter sig til at opn den , hvis man ser frem til en lysere fremtid og ignorerer dem , der prver at afspore hele processen gennem voldelige terrorhandlinger og uforholdsmssige militre reaktioner .
Det er sdan , f.eks. hr . Rabin tidligere har gjort fremskridt .
Det er denne vej , som vi europere skal flge i fremtiden .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg m sige , at bde de to taler og Rdets beslutning i denne uge viser , hvor serist vi br behandle dette problem , og at EU navnlig med de bemrkninger , der er fremkommet her , og med denne beslutning har sendt et klart signal om , hvad det er , der skal stttes .
<P>
Europa-Parlamentet vil med sin henstilling gerne bidrage til , at EU kan optrde som mgler i regionen , udvikle en mulighed for at opn en fredelig lsning her .
I den forbindelse vil vi inden for rammerne af beslutningen , alts proceduren i morgen , utvivlsomt f stablet en afbalanceret tekst p benene , hvis jeg m formulere det s forsigtigt .
<P>
Jeg behver ikke at foretage en situationsanalyse her , og jeg vil gerne tilslutte mig det , som Chris Patten har givet udtryk for , nemlig at der overhovedet ingen mening er i at rejse separate skyldssprgsml om aktuelle sprgsml nu .
Vi ved bare , at situationen , siden Arafat ikke er sprunget i Camp David og Sharon besgte Tempelbjerget , er blevet forvrret , og at den 11. september heller ikke har bidraget til , at parterne har overvejet sagen p ny , men at tingene er blevet endnu vrre efter den 11. september , og at det handler om at bryde denne voldsspiral .
<P>
P et eller andet tidspunkt giver det ikke lngere mening at tale om skyldige eller uskyldige , fordi man ikke lngere kan se en begyndelse eller en ende p voldsspiralen . Vi som europere har ikke blot en stor interesse i , at der virkelig bliver fred i denne region , vi har ogs en ganske srlig interesse heri , fordi hele sprgsmlet om Middelhavsomrdet og sprgsmlet om terrorisme ikke kan lses , hvis ikke konflikten i Mellemsten finder en lsning .
Jeg siger ikke , at konflikten i Mellemsten er rsagen hertil , men den benyttes som alibi for meget , som giver os anledning til store bekymringer .
Derfor har vi denne ganske srlige interesse i , at dette problem bliver lst i vores nabolag , og vi nsker , efter at vi , som Chris Patten rigtigt har sagt , hidtil har ydet denne grad af konomisk bistand , ogs p baggrund af denne situation at spille en aktiv politisk rolle sammen med USA i denne region .
<P>
Vi ser , at vi her har to udgangsforudstninger .
n ting er helt klart : Israels borgere skal leve inden for sikre og anerkendte grnser .
Det er simpelthen en betingelse .
Herom kan der heller ikke diskuteres , fordi Israels befolkning har et krav herp af grunde , som jeg som tysker ikke skal begrunde i detaljer , fordi de er almindeligt kendte .
<P>
Det andet punkt er , at ogs menneskene , palstinenserne skal have en fremtid , i deres egen stat , hvor de kan skabe deres egen fremtid .
Det betyder , at vi p dette grundlag m gre forsget og rydde de negative ting af vejen skridt for skridt .
Besttelse og bosttelser tjener ikke til , at palstinenserne kan udvikle sig i overensstemmelse hermed .
Terrorisme fra palstinensernes side frer ikke til , at der opstr en flelse af sikkerhed i Israel , at man trkker sig tilbage .
Jeg mener , at Arafat som flge heraf , som vi nu ser , benbart alligevel er i stand til at gribe ind over for Hamas og Jihad .
Derfor havde det ogs vret hensigtsmssigt at gre det tidligere . Men nr det nu bliver gjort , s skal det vre godt , og man br med al kraft bekmpe det , og ogs betragte det som en vsentlig betingelse , svel som det naturligvis ogs er en betingelse , at Israel ikke snderskyder infrastrukturen i Palstina , hvilket efterflgende besvrliggr udviklingen .
<P>
Men det m ligeledes vre klart for os , at flygtningenes tilbagevenden ikke m benyttes som et instrument til at bringe staten Israels eksistens i fare .
Her m de arabiske stater ogs se , at internering i lejre heller ikke er den rigtige vej .
Hele den arabiske verden m , ogs med vores konomiske sttte bidrage til , at disse unge mennesker kommer ud af lejrene og fr en udviklingschance .
<P>
Rdet og Kommissionen er bevidste om , at Europa-Parlamentet er villigt til at bidrage til vgtige lsninger ogs p det konomiske omrde , hvis det medvirker til en fredelig udvikling .
Vi mener , at vores holdning til sikring af menneskerettighederne skal ses i en tilsvarende sammenhng bde hos det palstinensiske selvstyre og staten Israel .
Vi har i dag set tre vindere af Sakharovprisen . Det var en muslim , en jde og en kristen , alts reprsentanter for de tre monoteistiske religioner .
Her skal man , tror jeg , finde den principielle indgangsvinkel .
Disse tre religioner , som p s glimrende vis har prget denne verden i de foregende rtusinder , m dog finde den indre kraft i sig selv til at skabe en fredelig lsning i det centrum , hvor disse religioner stammer fra , s disse tre religioners befolkninger kan leve sammen i den flles hellige by Jerusalem .
<P>
Jeg tror , at vi m lse det med vores aktion .
Jeg tror , at det er n , om ikke den centrale , opgave i disse dage .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , siden begyndelsen af denne valgperiode har Europa-Parlamentet gennem flere af dets organer arbejdet intenst p at opn fred i omrdet og bidraget bde politisk og konomisk via Unionens budgetter .
<P>
Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Israel har jeg haft det privilegium at vre sammen med fru Morgantini , der er formand for Delegationen for Forbindelserne med Det Palstinensiske Lovgivende Rd , om initiativer og rejser .
Selv om vi ikke altid er enige , er jeg overbevist om , at vi altid har vret flles om de gode intentioner . Vi har rejst med fru Fontaine , vores formand , og i mandags havde vi , som det er blevet nvnt , besg af hr .
Avram Burg , der er formand for Israels parlament , og hr . Abu Ala , der er formand for Det Palstinensiske Lovgivende Rd .
<P>
I dag har vi spist sammen med rets modtagere af Sakharovprisen - som hr . Brok lige har nvnt - hvis tildeling skal symbolisere og forsts som et udtryk for Europa-Parlamentets bedste nsker .
Nu deltager vi i en forhandling om en henstilling fra Udvalget om Udenrigsanliggender .
Men netop nu mener jeg , at vi for frste gang str i en situation , hvor der ikke er nogen grund til optimisme , og netop derfor mener jeg , at henstillingen til Rdet er meget belejlig og nyttig , isr i den endelige version , som grupperne er blevet enige om i formiddag , og som givetvis vil blive bekrftet under afstemningen , for det eneste , vi har tilbage , er indgriben , endda international tvang , for uden den ville vi nu vre vidne til ben krig .
<P>
I betragtning af de tragiske omstndigheder , vi oplever , som forvrres af den internationale krise , mener jeg helt alvorligt , at vi i de forskellige parlamentariske grupper br se bort fra partipolitiske uenigheder og gre vores bidrag og det bidrag , som Unionens reprsentanter i omrdet yder , mere effektivt .
Det , vi ser , er ikke en film med gode og onde , og for at vre trovrdige skal vi derfor med samme vgt forlange af Israels regering , at den indstiller bombningerne , og af Den Palstinensiske Myndighed , at den sknselslst forflger de radikale , der forrsager den vilkrlige terrorisme , som under ingen omstndigheder er berettiget .
<P>
P tidspunkter som dette kan de politiske ledere ikke resignere , de skal vende sig mod hadet hos unge israelere , som gr ud p gaden og forlanger , at den palstinensiske befolkning skal bombarderes til gengld for terrorangrebene , og de skal ogs vende sig imod det brutale billede af palstinensiske brn , der glder sig over , at en halv snes uskyldige mennesker har mistet livet i Jerusalem eller Haifa .
Hvad er det , de brn lrer i skolerne ?
<P>
Og hvis de nuvrende israelske og palstinensiske ledere ikke er i stand til at stoppe det , er jeg sikker p , at deres folks historie vil straffe dem med foragt .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Fru formand , mens vi taler her , bestter israelske kampvogne igen de skaldte palstinensiske selvstyreomrder i Mellemsten .
Israels hr udfrer henrettelser uden lov og dom , og landets fly bomber fortsat det palstinensiske politis - ikke hrens - hovedkvarterer , et politi uden bevgelsesfrihed , som man forlanger skal optrevle terroristnettene og anholde alle mistnkte .
<P>
Jeg er godt klar over , at Rdet , og isr den hjtstende reprsentant - Javier Solana - gr en kmpe indsats for at opn et konkret resultat .
Jeg sprger mig selv , om Rdets erklring fra i mandags vil bidrage til det .
Jeg vil i hvert fald tale om den .
I erklringen forlanger Unionen som bekendt - og i denne rkkeflge - for det frste , at Den Palstinensiske Myndighed optrevler terroristnetvrkene , anholder alle mistnkte og offentliggr en appel om at bringe intifadaen til ophr .
Dernst , men i anden rkke , anmodes Israel regering om at trkke sine militre styrker tilbage , ophre med henrettelser uden lov og dom , ophve de blokader og restriktioner , som er pfrt det palstinensiske folk , og fastfryse bosttelserne .
<P>
Jeg glder mig over denne erklring . Ligesom premierminister Sharon , der har udtalt , at det er frste gang , et sdant krav om bekmpelse af terrorisme formuleres s klart og utvetydigt over for Arafat .
Sharons tilfredshed glder tydeligvis kun Unionens krav til Den Palstinensiske Myndighed .
Der er ingen erklring fra premierminister Sharon om Rdets krav om , at Israels vold ophrer .
<P>
Peres , Israels udenrigsminister , syntes ogs godt om erklringen .
Simon Peres har sagt , at han synes , at det er en ansvarlig europisk holdning , men han har vret noget mere konkret end Sharon , for han har erklret , at den israelske militre aktion er ndvendig .
Han pstr , at den aktion - som Unionen nsker afsluttet - er ndvendig for at forhindre angreb p israelerne , og han tilfjer , at det er meget let at give rd til lande , som ikke har de samme problemer .
Den europiske holdning er benbart ansvarlig , hvis det drejer sig om et rd til Den Palstinensiske Myndighed , men ikke helt s meget , hvis det er Israels regering , der bliver rdet .
<P>
Efter min beskedne mening har den slags udtalelser nok fet Louis Michel til at sige , at Unionen ikke stillede sig p linje med Israel ved at udsende en sdan erklring .
Det er jeg godt klar over , men sagen er , at der stadig er en bestter og en besat , og frstnvnte nsker at blive ved med at fastlgge spillets regler , mens sidstnvnte - den besatte - ganske enkelt anmoder om besttelsens ophr og dermed fred .
<P>
Det ved Rdet ogs , og det har ligesom Parlamentet altid nsket at f strre indflydelse p fredsprocessen .
Jeg tror ogs , at det ved , at man ikke anmoder om indflydelse , man opnr den .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg hber - og er sikker p - at den hjtstende reprsentants seneste mission og de eventuelle beslutninger , der trffes i Laeken , gr i den retning .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Fru formand , jeg tror , at det bliver vanskeligt for mig og de vrige talere at finde bedre og mere rammende ord end dem , som Sakharovpristagerne har brugt i dag , srligt fru Peled-Elhanan og hr . Ghazzawi .
Men det er ndvendigt at komme videre .
Lad os flge deres eksempel .
<P>
Jeg synes , at grupperne br glde sig over den aftale , der blev indget om henstillingen , men det br bekymre os , at det - selv om vi ikke er part i konflikten - har vret vanskeligere end det burde , at opn den .
<P>
Under diskussionen har Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe forsgt at prioritere svel aftalen som en afbalanceret holdning .
Men jeg tror ikke , at der er tvivl om , at vores strste krav er kravet om at vre effektive , fordi vi ikke er her som konfliktanalytikere , men som politikere med ansvar inden for rammerne af EU .
I lyset af det synes jeg , at den klare holdning til Den Palstinensiske Myndighed og Israels regering , som stemmer overens med Rdets holdning , er fornuftig .
<P>
Men da jeg mener , at der krves effektivitet , vil jeg tilslutte mig fru Neyts-Uyttebroecks og hr . Pattens holdninger om , at det er ndvendigt med en international aktion , at standse konflikten og flge de retningslinjer , som fremgr klart af Mitchell-rapporten .
<P>
I den forbindelse vil jeg sige , at det ikke er nok at vre observatrer og udve pression .
I en konflikt skal der vre strke mglere .
EU , USA og naturligvis ogs FN og Rusland er strke mglere , der vanskeligt ville kunne finde nogen bedre historisk lejlighed til at handle effektivt og afbalanceret i fllesskab .
Derfor mener jeg helt bestemt , at vi br bestrbe os p at komme til at optrde som strke mglere - hvis det er muligt for parterne - for det krver konfliktens alvor .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , fru minister , hr. kommissr , det er lidt mrkeligt , at vi nu drfter Mellemsten et par timer efter den gribende og flelsesladede overrkkelse af Sakharovprisen til fru Peled og hr .
Ghazzawi . Men det er netop , fordi der er kloge folk , som under dramatiske personlige forhold p begge sider forbliver tolerante , at det er nyttigt og ndvendigt , at vi fortsat forsger at finde en lsning p et problem , som ved frste jekast ser hblst ud .
<P>
Det er til kynikerne i , men isr ogs uden for Parlamentet , at jeg vil sige , at EU kan spille en rolle .
Det kan ikke lykkes uden amerikanerne , men kun med amerikanerne kan det heller ikke lykkes .
Hvad betyder det ?
<P>
Det betyder , at EU skal vre kritisk , bde med hensyn til Israel , nr det drejer sig om genbesttelse af palstinensiske omrder , oprettelse af blokader og udenretslige henrettelser .
Men , og det skal der ikke herske tvivl om , vi skal ligeledes vre kritiske over for Den Palstinensiske Myndighed , som kunne have gjort mere og skal gre mere i fremtiden for at standse terrorangreb og optrevle netvrk .
Vi skal imidlertid vre meget opmrksomme p , at det ikke er en kamp mellem to jvnbyrdige parter .
Det er staten Israel , som brer hovedansvaret for de nuvrende konflikter og for lsningen heraf .
Det betyder , at der skal lgges meget stort pres p Israel for at finde en lsning .
Det betyder pres for at undg , at der igen og igen findes en udvej og undskyldning for p det tidspunkt , hvor der kan pbegyndes forhandlinger , alligevel ikke at gre det .
Det betyder , at der ogs skal lgges pres p Israel , s landet kan tage afstand fra den tankegang , hvor f.eks. Arafat ligestilles med bin Laden .
Det er en livsfarlig sammenligning , som gr det meget vanskeligt at n frem til en lsning .
<P>
Vi har over for vinderne af Sakharovprisen ogs pligt til at gre alt , hvad der str i vores magt for at holde deres hb i live .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , fru minister , hr. kommissr , jeg er lige vendt tilbage fra et ophold i de palstinensiske omrder og Israel , som har gjort strkt indtryk , da jeg fik nyheden om det frygtelige blodbad i Jerusalem efterfulgt af et andet attentat i Haifa .
Da jeg var forfrdet over s forstligt grusomme og morderiske handlinger , gav jeg straks udtryk for min dybe medflelse med ofrenes familier .
Jeg understregede , at ingen sag hverken helt eller delvis kan retfrdiggre sdanne myrderier p uskyldige .
Ophavsmndene skal anholdes , dmmes og straffes .
<P>
Man behver ikke at vre srlig kyndig for at forst , at disse nye forbrydelser var en sand katastrofe for den palstinensiske ledelse .
Jeg kunne p stedet se , hvor vanskeligt det var at styre befolkningens forbitrelse , srlig i flygtningelejrene , over de daglige voldelige begivenheder i de besatte omrder , s meget desto mere efter de uansvarlige drab p virkelige ledere af de fundamentalistiske bevgelser .
Denne gang , sagde jeg til mig selv , beslutter den israelske regering at hvne ofrene for attentaterne p sin egen mde , og den snvre manvremargen , som Den Palstinensiske Myndighed har tilbage , vil skrumpe ind .
At bryde den tragiske onde cirkel med ydmygelser , attentater , repressalier og hvn , som denne konflikt er fastlst i efter valget af Ariel Sharon , ville sledes blive en nste umulig opgave .
<P>
Sdan er situationen alts ! Og p hvilken mde !
Med sit ildhav har Israel hvnet sig p fundamentalisterne ved at sigte p Arafat .
Det palstinensiske politi , der er blevet opfordret til at standse aktivisterne fra Hamas eller Islamisk Jihad , bliver selv beskudt med bomber .
Den internationale menneskerettighedsdag blev markeret i Hebron med det uudholdelige billede af to brn p tre og 13 r , som bliver snderflnget af et israelsk missil , der sdan lidt halvhjertet er beregnet p en mistnkt .
Hvem kan stadigvk betvivle Ariel Sharons nske om at tilintetgre Den Palstinensiske Myndighed og det , der er tilbage af Oslo-aftalerne ?
<P>
Hvad siger EU stillet over for den ddelige fare for en henrettelse af den palstinensiske nation og den efterflgende islamiske flodblge ?
Fordmmer EU den politik til det vrre , som Sharon frer ?
Opmuntrer EU de modige stemmer i Israel , der krver tilbagevenden til forhandlinger ?
Glder EU sig over de frste anholdelser af fundamentalistiske aktivister , som Den Palstinensiske Myndighed har lbet den risiko at foretage ?
Beklager EU de civile palstinensiske ofre i samme grad som de israelske ofre ?
Genfremstter EU i det mindste sin tidligere anmodning om at sende internationale observatrer til omrdet ?
Selv om det kan lyde utroligt , s indeholder De 15 ' s officielle meddelelse intet af alt dette .
EU sender tvrtimod et budskab til Den Palstinensiske Myndighed , hvis hidtil uhrt hrde tone pressen har fremhvet .
<P>
Det ville vre tragisk , hvis EU vender ryggen til og uden at reagere lader prsident Bush give grnt lys til Ariel Sharon p et tidspunkt , hvor det eneste hb er en fast politisk intervention fra det internationale samfund .
Jeg tnker p de kvinder og mnd i Israel og Palstina , der i lighed med fru Peled-Elhanan og hr . Ghazzawi , som er blevet tildelt Sakharovprisen , regner med , at vi vil hjlpe dem med at gre modstand , nre hb og genopbygge en vej hen imod en retfrdig fred .
Deres kamp er nok til at minde os om vores ansvar .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , Rdet indtog langt om lnge i forgrs en klar holdning med henblik p eskaleringen af den israelsk-palstinensiske konflikt .
EU-udenrigsministrene lgger ganske rigtigt det politiske ansvar for de vedvarende palstinensiske selvmordsangreb p israelske borgere der , hvor det hrer hjemme , nemlig hos Den Palstinensiske Myndighed .
P det grundlag stillede Rdet tre krav til de palstinensiske ledere . Optrevling af Hamas- og Islamisk Jihad-terrornetvrkene , arrestation og restforflgelse af alle , der er mistnkt for terroraktiviteter , samt offentlig opfordring p arabisk til at afslutte intifadaen , det palstinensiske oprr .
<P>
Rdets politiske klarhed om palstinensisk terrorisme kan jeg desvrre ikke genfinde konsekvent i Parlamentets henstillinger .
Derfor holder jeg ogs efter koordinatorsamrdet i morges fast ved mit ndringsforslag 6 om , at sttten til Den Palstinensiske Myndighed skal hnge sammen med Rdets krav .
ndringsforslaget passer til de kompromiser , som blev indget i samrdet .
Jeg anmoder derfor om kollegernes sttte ved afstemningen ved navneoprb .
<P>
Fru formand , hvis Parlamentet ikke frer en klar politik sammen med Rdet over for den vedvarende palstinensiske terrorisme , vil de sataniske krfter fra den 11. september sl til der , for de nsker bestemt ikke det , som Parlamentet klart slr til lyd for i sin henstilling , nemlig en sikker jdisk stat i Mellemsten .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , vi fortstter med at lege Picasso og male en antiisraelsk Guernica med brnelig , der som regel er andre steder , hvis de er ofte for amerikanerne , men her er de ofre for israelerne .
Med dette forslag til henstilling har kommissr Patten og vi selv til hensigt endelig at give palstinenserne det , de har brug for , og det , som de palstinensiske mnd og kvinder , araberne generelt og ofrene for Arabiens diktaturer beder om .
<P>
Vi giver Arafat nogle lfter , og vi gr det muligt at kmpe , men for hvad ?
For at give dem rettigheder ?
For at give dem det , som alle menneskerettighedserklringer i verden - ogs de europiske - ikke medtager , nr det glder de personlige rettigheder ?
De nsker at give dem en nationalstat .
Det er lige prcis , hvad de har brug for - en anden syrisk nationalstat , en anden yemenitisk stat eller hvad det nu mtte vre . De har brug for en nationalstat .
Kommissr Patten , mske har vi ogs brug for sdan en stat i Italien , s vi kan lse vores problemer , og mske har De ogs brug for sdan en stat i England , s De kan lse Deres problemer , ikke ? !
<P>
Den nationale uafhngighed er en lgn , som ogs gr ud over Israel .
De nskede Jugoslaviens nationale uafhngighed , som skulle vre neutral for begge parter .
Det betd ikke noget , da vi bad dem om at g ind for demokratiet og EU .
De ser bare passivt til og spiller de barmhjertige samaritanere .
Fru Morgantini vil sikkert opfordre de israelske soldater til at desertere , sdan som hun gjorde i italiensk tv i hele verden , og opfordre de amerikanske og engelske soldater til at desertere fra krigen i Afghanistan .
De er arvingerne til pacifisterne og kommunisterne fra 1938 , som stttede nazismen ved at opfordre deres franske kammerater til at desertere fra krigen .
<P>
Hvis det er det , som De stadig nsker , er det efter min mening vores pligt at sl fast , at palstinenserne og alle borgere i hele verden - men ikke mindst palstinenserne - har ret til at sige nej til dette kyniske bedrageri , og det har vi ogs ret til p deres vegne .
Hvis der var tre stater - Jordan , Palstina og Israel - ville den jordanske stat g i oplsning med det samme , og via Palstina ville man straks forsge at f denne halv- eller kvartdemokratiske oase til at g i oplsning .
<P>
Nej og atter nej til dette forslag , hvor man stiller betingelser for det fortsatte samarbejde med Israel og ubetinget nsker at sttte Arafat .
Vi gr rligt talt ikke ind for et sdant EU , et sdant Palstina og et sdant Arabien .
Og vi stemmer derefter .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , vi blev alle rystet over fru Peled-Elhanans vidneudsagn i morges , som fik os til her i Parlamentet at hre skrigene fra de brn , der bliver ofre , og stemmerne fra de srgende mdre , som , fordi de har givet liv , bestrber sig p at bevare det stillet over for menneskets morderiske galskab .
Vi lyttede ogs til appellen fra hr .
Ghazzawi , som stttede den drm om fred , som deltes af Det Europiske Fllesskab , og som stadig er EU ' s grundlag .
<P>
Imens jeg lyttede til dem , kunne jeg ikke undg de smertelige minder fra en periode p Balkan , hvor de politisk og militrt ansvarlige lod hnt om flertallet af deres landsmnds nske om fred og ikke lod sig rokke fra en uforsonlig holdning , der var dikteret af deres dybt forankrede mistillid til deres modstandere .
For at dmpe denne mistillid mtte det internationale samfund dengang gribe beslutsomt ind , indtil Dayton-aftalerne , der skulle munde endeligt ud i en varig vbenhvile , blev indget .
Den skulle sikres ved udstationering af en styrke , der endnu ikke har opfyldt sin mission , men som det er lykkedes , hr .
Wurtz , endelig at bryde den onde cirkel med frygt , vold og had .
<P>
For i dag at opfylde flertallet af de israelske og palstinensiske borgeres nske om fred forekommer det mig , at det internationale samfund skal udvise den samme beslutsomhed og engagement .
Det er EU ' s kald at st i spidsen for denne bevgelse .
Derfor hilser jeg den erklring velkommen , som Rdet fremsatte i forgrs , og som med en bemrkelsesvrdig stramhed og en ikke mindre bemrkelsesvrdig kortfattethed udtrykte EU ' s afbalancerede holdning .
Fru rdsformand , jeg glder mig over den sledes understregede vilje til ikke at give efter for en optrapning af en mere og mere blind vold .
<P>
Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender har i samme nd udarbejdet den henstilling , som formanden Elmar Brok har affattet , og som vores kolleger skal godkende .
Det er mit hb , at de israelske og palstinensiske politisk og militrt ansvarlige endelig forstr , at disse indgreb udelukkende har til forml at hjlpe dem med at genoplive en fredsproces , som de har godkendt grundlaget for , men som de afviser at ivrkstte af mangel p tillid til hinanden .
Vi henstiller indtrngende til dem om i det mindste at have tillid til det internationale samfund for at sikre , at fredsprocessen ivrksttes p den mest upartiske mde .
Det er dette , vi kan og skal bestrbe os p .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , otte r efter forhandlingerne i Oslo og 15 mneder efter begyndelsen p den anden intifada er situationen i Mellemsten i december 2001 katastrofal .
<P>
Ariel Sharon har ikke kunnet holde sine valglfter om forbedring af Israels og borgernes sikkerhed .
Lederen af Den Palstinensiske Myndighed er svkket , omringet og belejret p sit eget omrde , som kun er selvstyre af navn .
Den palstinensiske civilbefolkning forekommer mere underkuet end nogensinde fr og bervet alle fremtidsudsigter .
<P>
Det internationale samfund , som nsker fred , forflger nu et midlertidigt ml , som dog er uden for rkkevidde .
Det drejer sig om en plan , der brer den amerikanske senator Mitchells navn .
Mitchell-planen er velmenende , fordi formlet frst og fremmest er at standse myrderierne , men den er et blndvrk , for enhver mindre aftale , der er indget p s snvert et grundlag , er prisgivet den sidste vanvittige selvmordsaktion , og s m man begynde helt forfra .
Selv om man forudstter , at Ariel Sharons forhndsbetingelser opfyldes , og at Mitchell-planen gennemfres i sin helhed , men mjsommeligt , ndrer det intet ved de grundlggende rsager til konflikten , og Ariel Sharons personlige , dybt forankrede aversion mod Arafat forsvinder ikke som ved et trylleslag .
<P>
De grundlggende rsager til konflikten ligger i den vedvarende besttelse - som er " grusom " iflge modtageren af Sakharovprisen , der talte i morges - af de palstinensiske og syriske omrder , som Israel erobrede under konflikten i 1967 .
Frst nr besttelsesmagten har befriet alle disse omrder , herunder stjerusalem , som FN-resolutionerne forlanger , er der skabt betingelser for en stabil og varig fred .
<P>
Derfor skal EU g ind for en endelig og jeblikkelig aftale , der faststter sikre og internationalt anerkendte grnser , der i givet fald i en overgangsperiode beskyttes af en international styrke .
Alle landene i omrdet kunne s starte forfra p et nyt grundlag og med sttte fra EU indlede en forsonings- og genopbygningsfase .
<P>
Israel skal vende tilbage til sine internationale grnser fra 1967 , og den arabiske verden skal officielt og uigenkaldeligt anerkende disse .
Det er dette endelige ml , som Rdet med fasthed skal forflge p den internationale scene .
Ved at handle sledes kommer Europa til at spille den rolle i Mellemsten , som alle regner med at se det spille .
Det er ikke en neutral rolle , der er p sin plads i dag , men en retfrdig rolle .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Fru formand , der har nu vret krig i Mellemsten i mere end et r .
Intifadaen og dens flge af israelske gengldelser fortstter , ddsfaldene bliver stadig flere alle steder , og vi fler os magteslse , bekymrede og rasende .
Ja , rasende , en vrede , som svarer til vores hb sidste r , hvor Mellemsten var tt p en fredsaftale .
Man kan bebrejde Ariel Sharon hans gengldelsespolitik .
Sharon var imidlertid ikke ved magten , da Ehoud Barak , Shlomo Ben Ami og Bill Clinton forsgte at overtale Yassir Arafat til at underskrive en fredsaftale , som ville have vret historisk .
Nr dette er sagt , er fortiden fortid , som kommissr Patten meget rigtigt har gjort opmrksom p .
<P>
Vi vil i dag sledes tro p lyset for enden af tunnellen for at omskrive det belgiske EU-formandskabs vendinger .
Vi vil tro p , at den appel uden fortilflde , som De 15 udsendte i mandags , og som var en appel til begge parter i modstning til , hvad jeg har hrt her , bliver hrt .
Israel drages til ansvar , men for frste gang opfordrer EU s klart og tydeligt Arafat til at oplse Hamas ' og Islamisk Jihads terrornetvrk .
Lyset for enden af tunnellen kan sledes vre , da Israel i gr erkendte , at Den Palstinensiske Myndighed for frste gang for alvor er begyndt at bekmpe fundamentalisterne .
Det kan ogs vre , nr Arafat indrmmer , at EU ' s appel , som trods alt var uden eftergivenhed , er velafvejet .
<P>
Modtageren af Sakharovprisen 2001 , israeleren Nurit Peled-Elhanan , sagde i middags , at hun ville nske , at mdrenes stemmer i Mellemsten kunne f vbnenes stemmer til at tie .
Vi hber og vil ogs tro , at Europas hje og tydelige stemme bidrager til at f hbet til at genopst .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Fru formand , jeg fr hele tiden strre lyst til at betragte Dem og os i tavshed . Jeg er s trt af disse gentagne forhandlinger , hvor man kun nr videre med mje og besvr .
Det skal dog vre en tavshed , hvor vi forstr at lytte til stemmerne fra de drbte , der beder om fred og retfrdighed , sdan som Izzat Ghazzawi og Nurit Peled-Elhanan sagde her til morgen . Det skal vre en tavshed , som taler til vores alle sammens samvittighed og fortller os , at der kun kan blive fred i Palstina og Israel , hvis det palstinensiske folk kan udve deres ret til at bo i deres egen stat i sameksistens med den israelske stat og med sikkerhed for begge parter .
Vi skal gre denne fred mulig , og det gr vi ikke kun ved hjlp af konomisk sttte .
<P>
Vi kan se det hver eneste dag .
Det , som vi bygger , og som vores borgere betaler for , bliver delagt af bombeangreb og bulldozere . Det glder bde lufthavnen og havnen , og i forgrs delagde man sgar antiterrorlaboratoriet .
Jeg deler kommissr Pattens og ministerens holdninger , men der kan ikke finde nogen konomisk udvikling sted , hvis ikke Israels militre besttelse ophrer .
EU skal beslutsomt bevge sig i denne retning .
Vi skal ligeledes beslutte - ogs uden at inddrage andre parter - at civilbefolkningen skal beskyttes af internationale styrker .
Man kan ikke sammenligne bestterne med de besatte .
Vi skal vre retfrdige , men ikke salomoniske .
For at skabe fred er der brug for prcise handlinger , og det glder bde for os , for israelerne og for palstinenserne .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Fru formand , min gruppe er meget chokeret over den p ny opblussende vold i Mellemsten .
Befolkningen i Israel lever i sorg , angst og vrede , men de har politisk frihed , valg , konomisk udvikling og hb om en bedre fremtid .
Det er i Israels interesse , at palstinenserne ligeledes fr hb for fremtiden .
De , der hber , har intet at tabe .
Uden hb vil der aldrig vre vilje til at indg kompromiser .
Men hvordan kan folk turde hbe , s lnge der bygges bosttelser i deres baghave , s lnge der plgges kollektive straffe for enkeltpersoners forbrydelser , og s lnge Europa ikke reagerer p grove krnkelser af den internationale ret ?
<P>
Det er en misforstelse , at mere vold og undertrykkelse gr palstinenserne mere eftergivende .
En international fredsstyrke skal overvge gennemfrelsen af Mitchell-aftalen med som start en jeblikkelig tilbagetrkning fra de besatte omrder og umiddelbar fjernelse af alle bosttelser .
<P>
Endelig , fru formand , har jeg et sprgsml til Kommissionen . Europiske projekter er blevet delagt ved israelske angreb .
Hr . Patten nvnte det forensiske laboratorium .
Hvor stor er skaden , og kan hr . Patten love , at Kommissionen vil f skaden godtgjort af Israel ?
<SPEAKER ID=117 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg har ikke s meget at tilfje til det , som allerede er blevet sagt i debatten , bortset fra at jeg vil understrege , at Rdets afgrelser , helt i lyset af det , som hr . Patten sagde , tager sigte p fremtiden og derfor omfatter en rkke presserende formaninger til begge hovedaktrer , hvilket vil sige Israel og Den Palstinensiske Myndighed .
Afgrelserne har derfor ikke til hensigt p den mest ligevgtige og rimelige mde at mindes , beklage eller hylde ofrene fra den ene eller den anden side .
<P>
Volden er frygtelig , og det er voldsspiralen ogs .
Vi har vret ndt til at insistere p handling , og det var henvendt til bde Den Palstinensiske Myndighed og Israel .
I den fastsatte del af konklusionerne sls der endvidere til lyd for et snarligt mde , hvor EU , USA , Rusland , Den Palstinensiske Myndighed og Israel skal forhandle for at komme ud af volds- og ekstremismespiralen .
<P>
Det hjlper ikke at mistnke Rdet for at holde med den ene eller den anden part , for det er ikke tilfldet .
Vi slr til lyd for fred , og det vil vi gre alt for at opn .
Det gr det nuvrende formandskab , og det vil det kommende utvivlsomt ogs gre , og vi har brug for hele Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=118 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil begynde med at svare p det som sdvanligt meget direkte sprgsml fra fru van der Laan .
Vi har foretaget en beregning af de skader , der indtil videre er sket p vores projekter .
Der er i alt ni projekter , som er skadet p den ene eller den anden mde .
Tabet sknnes at vre p 2,289 millioner euro , idet der ogs er et tab p 60.000 euro som flge af bombningen af det retsmedicinske laboratorium , som vi har stillet til rdighed .
Den israelske regering har ogs i et vist omfang bidraget til at hjlpe de palstinensiske sikkerhedsstyrker .
Disse beregninger er meget lselige .
Hvis De tnker p EU ' s investeringer p Vestbredden og i Gaza i renes lb i et forsg p at etablere ordentlige tjenestegrene og p at skabe en potentielt levedygtig stat , er tabet uoverskueligt .
Det er den balance , der indtil videre er opgjort af den statsautoriserede revisor , og jeg hber ikke , at den bliver vrre .
<P>
Lad mig tilfje et par punkter i forbindelse med forhandlingen .
Det rede medlem , hr . Poos , som ikke siger noget uovervejet - og han har et stort kendskab til dette omrde - beskrev situationen som katastrofal , og det er ikke for strkt et udtryk .
Min rede ven , general Morillon , mindede os om flgerne af en uforsonlig holdning p Balkan . Hr .
Lagendijk og fru Morgantini og andre talte om de bevgende taler , som vi har hrt her til morgen , om de ofre , som nste generation m bringe , fordi den nuvrende generation ikke kan finde ud af at leve fredeligt sammen .
Jeg mener dog , at nr folk kan udvise en s usdvanlig grad af ukuelighed , mod og mdeholdenhed , er der stadig hb for regionen .
Formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender , hr . Brok , har sagt , at mlet var , at de tre store religioner , som var reprsenteret her til morgen , fredeligt skulle kunne leve sammen n dag i den hellige stad , hvilket med en engelsk digters ord er " en udgang , vi mtte bede om " .
<P>
Jeg vil blot sige en ting til hr . Belder - og jeg siger det meget venligt og uden kritik , for folk har ret til at have deres egne lidenskabelige meninger - og det er , at jeg ikke er sikker p , at jeg deler hans holdning til balance .
Jeg vil fortlle Dem , hvad jeg forstr ved balance .
<P>
I mandags mdtes en rkke palstinensiske og israelske parlamentsmedlemmer og intellektuelle ved kontrolpost Qalandia for at understrege det presserende behov for fortsat dialog mellem de to sider , selv om dette er det eneste sted , det er muligt .
De fremfrte , at disse mder er srligt vigtige i lyset af optrapningen af volden i den forlbne uge , som de siger truer med at trkke hele deres region i krig .
Hvis der ikke straks sttes en stopper for den nuvrende voldsspiral , er der fare for , at situationen kommer ud af kontrol med uoprettelige konsekvenser til flge .
<P>
En gruppe med deltagelse af Yossi Beilin , som er tidligere justitsminister og en af arkitekterne bag Oslo-processen , og Yassir Abed Rabbo , som er palstinensisk informations- og kulturminister , fremfrte , at en afslutning p den igangvrende krise krver omgende opgivelse af vold som et politisk vben samt betingelsesls gennemfrelse af Tenet-arbejdsplanen og Mitchell-rapporten .
Dette krver omgende forholdsregler , bl.a. forebyggelse og afstraffelse af terrorhandlinger , ophvelse af adgangsforbuddet og tilbagetrkning fra de palstinensiske omrder samt stop for politiske mord .
De fremfrte , at bosttelserne ikke er forenelige med et rligt forsg p nedtrapning og nsket om fred .
De skal stoppes .
Hverken officielle eller uofficielle tilskyndelser til vold er forenelige med forsg p at genskabe et klima af tillid og ikkevold .
Det skal bringes til ophr .
Vi tilkendegiver klart , at Den Palstinensiske Myndighed eller dens formandskab under ingen omstndigheder m lide skade , hvis vi skal finde en vej ud af denne krise .
<P>
Lad mig fortlle Dem , hvad EU efter min mening burde gre .
S lnge der findes moderate p begge sider - i Israel og Den Palstinensiske Myndighed - skal vi vre der for at sttte dem , sttte deres mod , tolerance og anstndighed .
Det er en afbalanceret EU-politik .
Jeg vil p passende bibelsk vis sige Hosianna til alle de synspunkter , der kommer til udtryk i flleserklringen .
Jeg beder til , at der om tre , seks eller ni mneder stadig er nogle moderate tilbage , som har tapperhed og mod til at stille regionen en bedre fremtid i udsigt .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr , for denne meget bevgende appel i den vanskelige situation .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10 .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Ferri">
Hr. formand , jeg vil gerne sende en hilsen til en gruppe unge , som ikke alene kommer fra en by , jeg holder meget af , og hvor jeg er borgmester - nemlig Pontremoli i Lunigiana - men som efter min mening ogs kan vre et forbillede for de mange unge , der betragter EU .
De er fyldt 18 r i r , i 2001 , som er det r , hvor volden i verden er p sit hjeste , men som ogs er det r , hvor mange af verdens unge nr myndighedsalderen og fr lov til at udve deres fulde rettigheder og pligter .
Jeg hber , at disse overvejelser og denne strke moralske sttte fra EU giver et konstruktivt bidrag til fremtidens fred for EU ' s unge og for alle unge i hele verden .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Kre hr. borgmester , det var ganske vist ikke helt angende forretningsordenen , men der findes en talemde i bibelen : Hvad hjertet er fuldt af , lber munden over med .
For s vidt har jeg ogs en vis forstelse for det , ogs for Deres bemrkning .
<CHAPTER ID=5>
Rdets og Kommissionens gennemfrelse af forordningen om aktindsigt
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Rdets og Kommissionens gennemfrelse af forordningen om aktindsigt .
<P>
Mens fru minister Neyts-Uyttebroeck fr talte ved slutningen af forhandlingen , har hun nu chancen og den glde , og vi har den re , at hun taler om dette emne ved starten af forhandlingen .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , Rdets formandskab lovede Dem - ved min mellemkomst i vrigt - at trffe de ndvendige foranstaltninger til at overholde fristen , som er fastsat til den 3. december 2001 , for ivrksttelsen af Europa-Parlamentets og Rdets forordning af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter .
<P>
Jeg er glad for at kunne fortlle Dem , at Rdet har indfriet sine lfter .
Den 29. november traf det en afgrelse til ndring af sin egen forretningsorden .
Denne afgrelse blev offentliggjort i Frankrigs Statstidende Journal officiel den 30. november og trdte i kraft den 3. december , det vil sige samme dag , som den fromtalte forordning blev gjort gldende .
Denne afgrelse bestr af en sammenfatning til n lovbestemmelse af bestemmelserne i Rdets interne lovgivning om aktindsigt samt nye bestemmelser om ivrksttelse af forordningen .
I henhold til artikel 2 i samme afgrelse er en rkke andre lovbestemmelser blevet afskaffet , herunder Rdets afgrelse af 20. december 1993 om aktindsigt i Rdets dokumenter , senest ndret ved afgrelse af 14. august 2000 , Rdets afgrelse af 6. december 1999 om forbedring af oplysningerne om Rdets lovgivningsarbejde og af det offentlige register over rdsdokumenter og endelig Rdets afgrelse af 9. april om at gre visse kategorier af rdsdokumenter tilgngelige for offentligheden .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den proces , som blev startet med Amsterdam-traktaten , om retten til aktindsigt , omfattes p den mde af en lovramme .
Alligevel skal der faststtes en rkke bestemmelser .
<P>
Forhandlingerne mellem institutionerne om oprettelsen af et interinstitutionelt udvalg , som i overensstemmelse med forordningens artikel 15 skal undersge , hvilken praksis der er bedst , behandle eventuelle tvister samt drfte fremtidig udvikling inden for rammerne af aktindsigt , er endnu i gang .
<P>
Rdet mener , at dette udvalg skal sammensttes af generalsekretrerne fra de tre involverede institutioner med mulighed for at forelgge formndene for de tre institutioner sprgsml af almen , politisk eller principiel karakter .
<P>
P baggrund af den nylige uformelle politiske trilog mellem formndene for Parlamentet , Rdet og Kommissionen den 28. november har Kommissionens nstformand , fru de Palacio , stillet et interessant forslag som lsning p problemet om reprsentanterne i det interinstitutionelle udvalg .
Hendes forslag gik ud p at lade udvalget holde mde p generalsekretrniveau med en fuldmagt - p fransk par dlgation - fra deres politiske myndighed .
Det er meget interessant , og jeg meddelte dengang formndene for Parlamentet og Kommissionen , at jeg ville forelgge forslaget for rdsinstanserne til vurdering .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , forklare , hvad det drejer sig om , for debatten mellem Rdet og Parlamentet om sprgsmlet om , p hvilket niveau der skal holdes mde , virker lidt smlig .
<P>
Rdet er bekymret for , at formndene for Parlamentet , Rdet og Kommissionen vil vre ndt til at optrde som appelinstans , hvis man p generalsekretrniveau beslutter ikke at tillade aktindsigt i et bestemt dokument .
Det er ikke formndenes rolle .
De tre institutioner m ikke blive til en appelinstans , men skal tage sig af hovedlinjerne , de generelle sprgsml , principperne og lign .
Det er alts bekymringen .
Det drejer sig ikke om , at Rdet ikke vil have det interinstitutionelle udvalg , men at der skal srges for , at der ikke oprettes en prtenderet appelinstans , for det er ikke til nogen nytte .
Der er andre institutioner , som kan anvendes hertil , og det er kernen i hele debatten .
Forslaget fra Kommissionens nstformand , fru de Palacio , kan lse problemet , for hvis de tre institutioners generalsekretrer kan mdes p grundlag af en fuldmagt fra deres formnd , s har de et mandat , og s skal de selv trffe beslutninger i konkrete tilflde om aktindsigt .
<P>
Jeg siger ovenstende for klart at beskrive Rdets problem .
Jeg hber , at kollegerne i Rdet ogs er positivt indstillede over for fru de Palacios foreslede procedure , og at vi p den mde kan lse problemet og f nedsat det interinstitutionelle udvalg .
<P>
Derudover vil jeg gerne gre opmrksomhed p , at der i forordningens artikel 11 , stk . 2 , er fastsat en dato , den 3. juni 2002 , som den dato , hvor dokumentregistrene skal vre operationelle .
<P>
Hvor langt er vi kommet ?
Rdets dokumentregister har vre disponibelt for offentligheden siden den 1. januar 1999 .
Registeret omfatter alle de dokumenter , som er blevet forelagt Rdet eller de forberedende instanser , og som enten danner grundlag for forhandlingerne , har en vis indflydelse p beslutningstagningsprocessen eller giver et billede af den aktuelle situation i forbindelse med visse sager .
<P>
I november i r indeholdt registeret henvisninger til mere end 250.000 rdsdokumenter p alle officielle sprog , og registeret giver indsigt i mere end 50.000 dokumenter .
Registeret er et hensigtsmssigt og plideligt middel , hvormed institutionernes dokumenter kan identificeres og fremvises .
Siden registeret blev operationelt , har der - forsteligt nok - vret en betydelig stigning i eftersprgslen efter dokumenter , som for strstedelens vedkommende stod i registeret .
Antallet af sgninger i registeret stiger fortsat .
I 1999 blev der registreret mere end 70.000 besg , som gav anledning til ca .
600.000 sgninger , og hermed mener vi sgte eller fremviste dokumenter .
I 2000 var besgs- og sgningsantallet p henholdsvis 160.00 og 1.260.000. Tendensen fortstter , og i det frste halvr af 2001 var der allerede 130.000 besgende og mere end 1 million sgte dokumenter .
<P>
( FR ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvad angr foranstaltninger til at informere offentligheden om dens rettigheder i henhold til forordningen , undersger de tre institutioner for jeblikket , hvilke forskellige konkrete foranstaltninger der skal trffes , f.eks. flles udarbejdelse af en praktisk guide for borgerne .
<P>
I henhold til forordningens artikel 9 , stk . 7 , skal Kommissionen og Rdet informere Parlamentet om flsomme dokumenter .
I den forbindelse er Rdet fortsat rede til at afslutte forhandlingerne med Parlamentet om en interinstitutionel aftale om europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , som kunne flges op af andre aftaler , isr p omrdet for retlige og indre anliggender .
<P>
Men i den sammenhng er det ndvendigt , at Parlamentet reviderer sin holdning til sit annullationssgsml mod Rdets sikkerhedsforskrifter , og at det med hensyn til beskyttelse af dokumenter , som er klassificeret som flsomme , trffer foranstaltninger i overensstemmelse med den seneste udgave af sin egen interne forretningsorden for at garantere sikring af disse flsomme dokumenters fortrolige karakter i Parlamentet .

<SPEAKER ID=124 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , for en mned siden befandt jeg mig ogs her som vidne for at deltage i Parlamentets vedtagelse af Maij-Weggen-betnkningen om tilpasning af Parlamentets forretningsorden til forordningen om aktindsigt i de tre institutioners dokumenter .
For Dem satte den et punktum for det meget store arbejde , som Deres ordfrer fru Maij-Weggen , men ogs hr . Cashman , vil jeg tillade mig at tilfje , har udfrt .
<P>
For en uge siden traf Kommissionen et par dage efter Rdet en afgrelse om ndring af sin egen forretningsorden .
Forud for dette havde vi en drftelse den 28. november for at gennemfre forordningen s gennemskueligt som muligt .
Det er rigtigt , at vi havde behov for nogle ekstra dage , og det var grunden til , at den endelige afgrelse frst blev truffet den 5. december .
Det gav anledning til nogle sprgsml , og Deres formand har rettet henvendelse til os desangende .
Jeg vil helt klart berolige Dem ved at sige , at denne udsttelse i praksis ikke har haft nogen konsekvens for borgerne .
Kommissionen har anvendt forordningen i praksis siden den 3. december .
Vi har til dette forml en central adgang til Kommissionens generalsekretariat med en postadresse , en e-mail-adresse og et faxnummer , som er stillet til rdighed for borgerne , der ligeledes kan konsultere Kommissionens hjemmeside .
Fra nste uge vil den nye aktindsigtsguide , som vi har udarbejdet - den , De netop har talt om , fru minister - ligeledes vre tilgngelig p denne hjemmeside .
<P>
Sledes , mine damer og herrer , er hele den praktiske side af forordningens gennemfrelse p plads for os , og faktisk er Kommissionens tjenestegrene allerede begyndt at behandle ansgninger om aktindsigt p basis af de nye oplysninger i forordningen .
Forordningen fastlgger i artikel 18 ikke blot tilpasning af forretningsordenerne , men ogs tilpasning af andre eksisterende bestemmelser .
Sledes har de involverede tjenestegrene i Kommissionen undersgt , om forordningen af 1983 om bning for offentligheden af de historiske arkiver var i overensstemmelse med forordningen om aktindsigt .
Det er ndvendigt med nogle ndringer , og Kommissionen vil snarest foresl en ndring af forordningen om de historiske arkiver til Rdet og Parlamentet .
<P>
Min tredje overvejelse , stadig i henhold til artikel 18 i forordningen af 30. maj , glder Kommissionens tjenestegrene , der har opstillet en liste over de bestemmelser , som i dag er spredt over hele fllesskabsretten , og som vedrrer aktindsigt eller adgang til informationer i den gldende fllesskabslovgivning .
Denne velse har gjort det muligt at identificere tt p 50 bestemmelser , som Kommissionen er i frd med at gennemg i lyset af den nye forordning .
Enhver bestemmelse , som ikke er i overensstemmelse med de nye regler for aktindsigt , vil blive ndret eller afskaffet .
<P>
Det fjerde punkt , jeg havde tnkt mig at se nrmere p ved denne lejlighed , er forordningens gennemfrlighed i organerne .
Jeg ved , at det er en bekymring , som De , fru Maij-Weggen og hr .
Cashman , med rette har givet udtryk for , og som kommer til orde i den flles erklring , der er vedtaget sammen med forordningen .
Foranstaltninger p dette omrde er ligeledes under udarbejdelse .
Straks fra vedtagelsen af den nye forordning har Kommissionen informeret organerne herom , og den har opfordret dem til at gennemg deres egne regler for aktindsigt i lyset af omtalte forordning .
De gldende stiftelsesvedtgter for organerne vil blive ndret .
Hvad angr de nye organer , bliver denne klausul inkorporeret i forslaget til stiftelsesvedtgter .
<P>
Endelig , mine damer og herrer , har Kommissionens tjenestegrene udarbejdet en guide , der oplyser borgeren om de rettigheder , han har i henhold til forordningen .
I frste omgang bliver denne guide tilgngelig inden for de allernrmeste dage p Kommissionens hjemmeside , men efterflgende og inden for forholdsvis kort tid , hber jeg , har vi planlagt at udarbejde en flles guide til borgerne for alle tre institutioner .
<P>
Det var s , hr. formand , mine damer og herrer , hvad Kommissionen har sat i vrk for at gennemfre denne forordning om aktindsigt .
Bestrbelserne vil naturligvis utvivlsomt blive genstand for en opflgning i det interinstitutionelle udvalg , som vil blive nedsat inden for en nr fremtid , og som konkretiserer vores samarbejde om ivrksttelsen af den nye forordning .
Jeg var glad for , fru minister , at hre Dem nvne det kompromisforslag , der blev stillet den 28. november under trilogen af min kollega Loyola de Palacio .
Hun stillede dette kompromisforslag , fordi det var ndvendigt at n frem til en lsning .
Det har hun gjort , og jeg takker Dem , fru minister , for at have bemrket det , med respekt for Parlamentets nske om , at den politiske myndighed fr lov at spille sin rolle i dette interinstitutionelle udvalg .
<P>
For at gennemfre forordningen har hver institution foretaget sine egne ndringer af de interne procedurer , nr den fandt det ndvendigt .
Kommissionen har for sit eget vedkommende til hensigt fortsat at respektere denne selvstndighed .
Den nsker at respektere nden og bogstavet i den nye forordning , som i vores jne er et reelt fremskridt for gennemsigtigheden og demokratiet i EU .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , hr . Barnier , fru minister , i maj i r vedtoges , efter langvarige forhandlinger , forordningen om aktindsigt , bedre kendt som den europiske lov om benhed i forvaltningen .
Vi , hr .
Cashman , hr . Watson og jeg , var meget involverede heri .
Man aftalte dengang , at den praktiske gennemfrelse skulle vre klar den 3. december , og det gjaldt for alle tre institutioner , Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Registrene skulle vre klar den 3. juni 2002 , og i dag er det den 12. december .
Hvor langt er vi net , nu en uge efter den 3. december ?
Parlamentet vedtog den fornyede forordning den 13. november , og Prsidiet srgede for implementeringen den 28. november .
Parlamentet har sledes styr p tingene .
Parlamentet fler sig imidlertid ogs medansvarlig for , hvad Kommissionen og Rdet gr , og derfor har vi anmodet om denne debat .
<P>
Jeg begynder med Rdet , som tilpassede sin forretningsorden til forordningen den 29. november og offentliggjorde den den 3. december , alts lige til tiden . Jeg har to bemrkninger .
For det frste om en tidligere bemrkning om Solana-beslutningerne .
Det fremgr ikke helt klart af forretningsordenen , om Solana-beslutningerne nu underkendes af forordningen . Kan fru Neyts give et klart svar ?
Jeg har endvidere en bemrkning til artikel 12 , stk .
5 , i rdsbeslutningen , hvor det faststtes , at notater , breve og lign . , f.eks. til COREPER , om lovgivning omfattes af forordningen .
I artikel 6 str der imidlertid , at hvis medlemsstater i individuelle notater eller breve kommer med bemrkninger om europisk lovgivning til Rdet eller COREPER , s skal disse ikke offentliggres .
Det er uacceptabelt .
<P>
I Nederlandene er det sledes , at et brev fra en kommune til de nationale myndigheder altid skal offentliggres , og det samme skal glde for medlemsstaterne i forhold til Rdet .
<P>
S er der Kommissionen . Den foretog en ndring af forretningsordenen den 28. november , der blev vedtaget den 5. december .
Jeg vil ikke hnge mig i , at det var to dage for sent , men jeg har dog to bemrkninger .
For det frste , at Kommissionen har decentraliseret gennemfrelsen af forordningen .
Er det fornuftigt ?
P den anden side sagde hr . Barnier , at der vil blive oprettet n postboks og n e-mailadresse .
Men hvorfor str det s ikke klart i forordningen , for jeg kan ikke finde det ?
For det andet er der flgende problem : Hvorfor har Kommissionen ikke givet en klar definition af begrebet dokument ligesom Parlamentet og Rdet ?
For det tredje artikel 8 i kommissionsforordningen .
Hvorfor er man s uklar omkring dokumentets forfatter , m det ikke oplyses , hvis han er embedsmand ?
Han underskriver dokumentet som embedsmand , s efter min mening omfattes det af benhed .
<P>
Det er heller ikke helt klart , hvad der skal ske med agenturerne .
Kommissren strejfede det , men er der nogen form for styring fra Kommissionens side i den henseende ?
S er der sikkerhedsreglerne , hvorom man heller ikke har offentliggjort noget .
Hvorfor er Rdets sikkerhedsregler offentliggjort og ikke Kommissionens ?
Min sidste bemrkning , hr. formand , vedrrer fru Neyts ' punkt .
Jeg ved ikke , om det er fornuftigt , at det interinstitutionelle udvalg ikke er politisk .
Skal det vre p embedsmandsniveau ?
Det har jeg mine tvivl om , og det skal der forhandles nrmere om , for i vores forordning er det i hvert fald fastsat , at en af vores nstformnd skal vre ansvarlig , og det skal Parlamentet sttte .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , m jeg frst og fremmest minde bde Rdet og Kommissionen om , at formlet med forordningen er " at give retten til aktindsigt strst mulig virkning og at faststte de generelle principper herfor og begrnsninger heri " .
Nr jeg ser p Rdet og Kommissionens beslutninger , ser jeg et forsg p at omskrive forordningen , navnlig henvisninger til den i Kommissionens beslutning , artikel 9 - dokumenter , som ikke afspejler udtalelser eller individuelle udtalelser , stilles ikke til rdighed .
Det samme glder Rdets beslutning , artikel 11 .
<P>
Jeg vil gerne minde bde Rdet og Kommissionen om , at en begrnsning i aktindsigt kun kan henvise til de undtagelser , der er opfrt i artikel 4 og i artikel 9 , som igen viser tilbage til artikel 4 .
I Kommissionens forslag ngtes tredjelandes statsborgere ligeledes retten til at klage til EU ' s Ombudsmand , hvilket ogs er i strid med nden i forordningen .
<P>
I henhold til delegerede befjelser mener Kommissionen , at den ikke vil stille lovgivningsdokumenter til rdighed , fr den endelige tekst er vedtaget .
Jeg vil gerne minde Parlamentet og Kommissionen om , at 90 % af de ca . 5.000 lovgivningsdokumenter , som vedtages hvert r i EU , er i henhold til delegerede befjelser .
Rdet har udvidet aktindsigt i visse interne dokumenter , men fastholder , at de er fortrolige , ved foresprgsler fra medlemsstaterne om nationale delegationer og nationale holdninger .
Hvordan kan det vre , at institutionerne seks mneder efter , at forordningen er trdt i kraft , endnu ikke har lanceret en informationskampagne ?
Hvorfor ?
Hvornr fr vi Kommissionens forslag til ndring af sekundr lovgivning at se ?
Hvornr vedtager Parlamentet sine egne sikkerhedsregler ?
Det bekymrer mig meget , at forordningen ville blive overtrdt , hvis der p nuvrende tidspunkt var en , der fik aktindsigt via enten Kommissionens eller Rdets beslutning .
<P>
Desuden vil jeg gerne tilslutte mig fru Maij-Weggens meget vigtige udtalelse .
Det er uacceptabelt , at politikere skal reprsenteres af generalsekretrer i dette interinstitutionelle udvalg .
Politikerne skal vre ansvarlige for deres beslutninger .
<SPEAKER ID=128 NAME="Bonde">
" M vi se telefonbogen ?
" " Undskyld , i to r har den ganske vist ikke vret hemmelig , men De kan ikke f den .
" " Hvor mange love er der ?
" " Beklager , vi tller ikke .
" " Hvor mange projekter krer I ?
" " Vi holdt op med at tlle , da vi nede 100.000. " " Hvor mange komiter er der ?
" " Beklager , det er en hemmelighed .
" " Hvem deltager i de forberedende mder ?
" " Det ved vi desvrre ikke .
" " Men I betaler rejsegodtgrelse ?
" " Beklager , vi ved ikke hvem vi betaler til .
" " Kan jeg se , hvilke love der forhandles med de 12 ansgerlande , og screeningrapporterne ?
" " Sorry .
" Sdan er svarene til os , der er valgt til at kontrollere Kommissionen og Rdet .
Ligesom Ombudsmanden , Revisionsretten og Budgetkontroludvalget kan vi ikke f , hvad der burde tilkomme de valgte i alle parlamenter .
<P>
Den 3. december trdte benhedsforordningen i kraft .
Vi var p pletten med en fornyet anmodning om aktindsigt , men embedsmndene fandt ud af , at der heller ikke med de nye regler var noget at udlevere .
Vi har bedt om at f en fuldstndig liste over komiter , arbejdsgrupper og deres medlemmer .
Vi har bedt om indsigt i udvidelsesforhandlingerne og i de erklringer og udtalelser , der knytter sig til gldende lov .
Da vi behandlede benhedsforordningen , forventede Parlamentets ordfrere , at vi fremover kunne f den slags information .
Derfor vil jeg gerne sprge vores ordfrere , om de vil vre med til at lave retssag mod Kommissionen , hvis vores fornyede anmodning om aktindsigt ogs ender uden tilfredsstillende svar .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , de fleste siger , at de tror p et bent og gennemsigtigt styre .
Jeg er helt sikker p , at Kommissionen og Rdet virkelig mener , hvad de siger .
Jeg lyknsker dem med de fremskridt , de har opnet indtil videre , men det br ikke forlede os til at tro , at det ikke stadig krver en kmpeindsats at gre styret i EU virkelig bent og gennemsigtigt .
<P>
Jeg vil benytte min taletid til blot at nvne t eksempel - et andragende indgivet til Europa-Parlamentet af diverse forsikringsgivere fra Lloyds i London .
Iflge andragendet har Det Forenede Kongeriges regering ikke anvendt EU ' s forsikringsdirektiver korrekt .
Som flge af andragendet sendte Kommissionen helt korrekt nogle sprgsml til Det Forenede Kongeriges regering for over et r siden .
Det er her , hemmelighedskrmmeriet og mrklgningen begynder .
<P>
Kommissionen har tilladt medlemmer af Udvalget for Andragender - men kun medlemmer - at se de faktiske sprgsml , men kun under yderst strenge betingelser .
Hvorfor ikke gre sprgsmlene tilgngelige for offentligheden , hvorfor ikke for de personer , der har indgivet andragendet ?
P denne mde ville Kommissionen vise , at den udfrer sit arbejde .
Hvad angr svarene , s er de yderst hemmelige .
Ingen m kende dem - hverken parlamentsmedlemmerne eller de , der har indgivet andragendet - ingen .
Det Forenede Kongeriges regering siger , at der er tale om en uformel meddelelse , og at den ikke afslrer uformelle meddelelser .
Kommissionen siger , at det i henhold til rammeaftalen ikke er tilladt at afslre svarene , fordi der kan vre tale om sagsanlg .
Den britiske regering str svagt .
Hvis dette ikke er en formel meddelelse , s ved jeg ikke , hvad det er .
<P>
Kommissionen kan til en vis grad have ret , men jeg vil gerne minde kommissren om Zwartveld-dommen .
I 1990 ngtede Kommissionen at give aktindsigt , fordi den hvdede , at der kunne vre tale om sagsanlg .
Domstolen insisterede p , at dokumenterne blev fremlagt .
<P>
Jeg vil derfor sige til kommissren her i dag , at De har gjort visse fremskridt , men jeg fremdrager dette eksempel for at vise , at der stadig er lang vej igen p dette omrde .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , vi behandler i dag implementeringen af forordningen om aktindsigt , den bermte europiske lov om benhed i forvaltningen .
Vi havde et godt kompromis , som var det bedste resultat , vi kunne opn i forret , og som var en vsentlig forbedring i forhold til Kommissionens oprindelige forslag og de eksisterende ordninger .
Vi har frt den bedste praksis i medlemsstaterne sammen til en ny europisk standard .
Nu drejer det sig om implementeringen , og vi skal gre alt for at gre den til en succes .
Parlamentet skal naturligvis kontrollere , hvordan det gr i praksis , og hr . Cashman og fru Maij-Weggen har stillet en rkke vigtige sprgsml og er kommet med bemrkninger , som har min fulde sttte .
<P>
Den rlige beretning om gennemfrelsen af benhedsforordningen er meget vigtig , og derfor har det stor betydning , at vi i dag har hrt Rdets og Kommissionens redegrelser .
Med hensyn til bemrkningerne om det institutionelle sprgsml om generalsekretrerne er jeg enig med kollegerne i , at det lyder , som om udvalget bliver p et embedsmssigt institutionelt niveau i stedet for p politisk niveau .
Nr De taler om generelle og politiske kriterier , foretrkker jeg et politisk niveau .
Den 3. december l naturligvis lige om hjrnet , og vi var ogs selv frst klar i november .
<P>
Vi har nu sagt A , og s m vi ogs sige B .
Men s ser jeg Rdet , og s viser det sig , at dokumenterne om Rdet ( retlige og indre anliggender ) endnu ikke er offentliggjort , eller at ikke alle dokumenter er opfrt i registeret .
S bliver det igen vanskeligt . Her mener jeg , at man skal gre alt for , at borgerne hurtigt fr fuld aktindsigt , ellers virker det ringeagtende .
<P>
Ud over mine kollegers sprgsml har jeg to konkrete sprgsml til Kommissionen og Rdet .
Hvor mange prekre dokumenter er endnu ikke opfrt i registeret ?
Hvordan vil Kommissionen og Rdet informere borgerne om den europiske lov om benhed i forvaltningen , ud over den guide , som hr . Barnier nvnte ?
<P>
Inden lnge , i 2004 , evalueres den europiske lov om benhed i forvaltningen .
Hvis det s viser sig , at forordningen ikke sikrer tilstrkkelig benhed , er det Parlamentets opgave at srge for , at det sker , for borgernes forestilling om , at vi sidder bag lukkede dre og arbejder , m ikke stemme .
<P>
Forordningen er et fantastisk middel til at ndre det , men vi skal srge for , at det ikke kun er flotte ord , og at gennemfrelsen ogs fungerer i praksis .
Jeg ser frem til svarene , isr p mine kollegers kritiske sprgsml .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg beklager at mtte rette mine bemrkninger til kommissr Barnier , som jeg stter stor pris p , for min klage vedrrer en anden kommissr .
<P>
Som medlem af Udvalget for Andragender og som en tilfjelse til , hvad hr . Perry sagde , m jeg gre opmrksom p , at Europa-Kommissionen temmelig ofte afviser at underrette os om indholdet af dokumenter eller holder andre oplysninger tilbage , som vi er absolut ndt til at have kendskab til for at kunne drage de rette konklusioner og trffe retfrdige beslutninger , nr der er europiske borgere , som henvender sig til Europa-Parlamentet med en klage .
<P>
Nr Kommissionen sledes tilbageholder oplysninger , er det efter min opfattelse en krnkelse af gennemsigtighedsprincippet , og det vanskeliggr vores arbejde i Udvalget for Andragender .
Hovedbegrundelsen for Kommissionens afvisning er , at de oplysninger og dokumenter , der anmodes om , ville afslre flsomme personlige data .
Ikke kun Udvalget for Andragender , men ogs Den Europiske Ombudsmand drager holdbarheden af denne pstand i tvivl .
Jeg skal komme med et eksempel . Kommissionen afviser at oplyse os navnene p personer inden for en faglig organisation , som den har rdfrt sig med , og som tilsyneladende har haft indflydelse p dens beslutninger .
Vi mener ikke , at dette er beskyttelse af personoplysninger , og er bange for , at det er et forsg p at dkke over en eventuel uigennemsigtig forbindelse .
<P>
Hr .
Perry nvnte desuden historien med Lloyds . Jeg er ndt til at sige , at der bag denne mrklgning ligger tilintetgrelse af virksomheder , mange menneskers ulykke , ja , endog selvmord .
Med betnkningen af formanden for Udvalget for Andragender , hr . Gemelli , som i dag er blevet vedtaget i plenum , krves derfor en udvidelse af Udvalget for Andragenders befjelser og effektivitet , s de borgere , som klager , rettidigt kan f oprejsning , og vi kan afvrge uoprettelige skader p f.eks. miljet eller kulturelle mindesmrker .
<SPEAKER ID=132 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne begrnse mig til at svare p sprgsmlene . Med hensyn til fru Maij-Weggens sprgsml om , hvorvidt de nye bestemmelser underkender de skaldte Solana-bestemmelser , er svaret : Ja , det gr de .
<P>
Med hensyn til det institutionelle udvalg siger jeg endnu en gang , at Rdet ikke er imod , at udvalget nedsttes . Sprgsmlet er bare , om det er hensigtsmssigt , at det er formndene , som samles og trffer beslutninger .
Med hensyn til de generelle principper mener jeg , men det er min personlige mening , at det er formndene , som skal gre det .
Det tager den lsning , som jeg skitserede , i vrigt ogs hjde for .
Den eneste situation , som efter min mening er uheldig , er , hvis formndene bliver en form for appelinstans , hvis der p hjeste embedsmandsniveau trffes en flles beslutning om ikke at give indsigt i et bestemt dokument eller en vis type af dokumenter .
S opstr der en form for pingpong p hjeste embedsmandsniveau .
Jeg vil gerne understrege , at man altid kan henvende sig til politikerne , som altid er ansvarlige for det , som embedsmndene gr , inklusive det , som bestemmes p hjeste embedsmandsniveau .
Jeg kan ikke forst den opfattelse , som flere af Dem har om , at embedsmndene pr. definition er uansvarlige , og at politikerne i hj grad er det .
Det er ikke rigtigt , det er i hvert fald ikke min filosofi , mske Deres , men den er jeg ikke enig i .
Jeg tror , at vi skal se nrmere p dette sprgsml .
<P>
Det blev bemrket , at der med hensyn til Rdets dokumenter er en rkke om retlige og indre anliggender , som ikke er opfrt i registeret .
Det er rigtigt .
I den forbindelse afventer vi forordningen om dokumentbeskyttelse , som Parlamentet skal stemme om .
Indtil det sker , er det meget vanskeligt at give indsigt i meget prekre dokumenter , selv til Parlamentet .
<SPEAKER ID=133 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne svare s prcist som muligt p de indlg , der er kommet .
Generelt er jeg ikke overrasket over utlmodigheden , rvgenheden og de opfordringer til at g endnu lngere , som Kommissionen har modtaget .
Fru Maij-Weggen , De har gjort opmrksom p - men det ville jeg ogs selv have gjort - at Kommissionen i virkeligheden traf sin beslutning med en udsttelse p et par dage , som vi objektivt set havde meget brug for , og som De kan forestille Dem , har jeg deltaget i alle disse forhandlinger i kollegiet for at evaluere konsekvenserne af det nye system og den nye foranstaltning i Kommissionens interne organisation , men jeg har helt bent forsikret Dem om , at disse dages udsttelse , som vi havde behov for , ikke p nogen mde har forhindret systemet i at vre operationelt fra den 3. december .
Og siden den 3. december - vil jeg sige til hr .
Bonde , som spurgte mig , om vi havde set nogle resultater - ja , mine damer og herrer , siden den 3. december har vi allerede modtaget en hel del ansgninger , som bliver behandlet af Kommissionens tjenestegrene i henhold til de nye procedurer .
Det register , som De talte om , fru Maij-Weggen , bliver operationelt til juni , den 3. juni , og De nvnte ogs , ligesom hr .
Cashman , tror jeg - sprgsmlet om unjagtigheden med hensyn til forfatteren .
I artikel 8 i vores tekst nvner vi faktisk denne henvisning til dokumentets forfatter , vi er ikke get mere i detaljer , for forfatterens beskaffenhed afhnger naturligvis af , hvilken slags dokument der er tale om .
Det kan f.eks. vre en institution , det kan vre en anden offentlig myndighed , det kan vre en fysisk person , en embedsmand , og det kan ogs vre en privat virksomhed .
S jeg vil sige , at beskaffenheden og den mere prcise angivelse af forfatteren naturligt afhnger af dokumentets art .
Jeg vil ogs gerne sige til Dem , fru Maij-Weggen , at vi faktisk har en centraliseret forvaltning i generalsekretariatet .
Jeg sagde f.eks. netop , at vi havde en e-mail-adresse , en " postkasseadresse " - om jeg s m sige - og en fax , det er ikke noget , vi har eneret til .
Og derfor kan borgerne , hvis de henvender sig til det ene eller andet generaldirektorat , f svar p deres sprgsml .
Hvis der er et problem , er der en voldgiftsret i generalsekretariatet , men vi har en centraliseret overordnet adresse , og der kan man f svar p sine sprgsml fra generaldirektoraterne .
Beslutningen trffes naturligvis frst og fremmest af det generaldirektorat , der har forfattet dokumentet .
<P>
Hvad angr dette emne , som har optaget Dem begge , om definition af dokumentet , er det sandt , fru Maij-Weggen , at vi har holdt os til behandlingen af det - som jeg sagde fr i mit indlg - i overensstemmelse med teksten i forordningen , som giver en bred og neutral definition .
Den var et nske fra den lovgivende myndighed , og vi har ikke for vores vedkommende villet begrnse anvendelsesomrdet med vores egne interne regler .
<P>
Hvad angr sikkerhedsreglerne , som De ogs nvnte , ligesom hr . Cashman , vil jeg gerne bekrfte over for Dem , at disse regler , som blev vedtaget i slutningen af november , bliver offentliggjort snarest muligt .
Den eneste grund til denne forsinkelse er nogle problemer af juridisk art og med den sproglige tilpasning , som jeg beder Dem om at have forstelse for , men vores sikkerhedsregler vil blive offentliggjort snarest muligt .
Under alle omstndigheder vil begge Deres indlg f os til at fremme denne offentliggrelsesproces yderligere .
<P>
Hr . Cashman , De nvnte behovet for en oplysningskampagne .
Jeg vil personligt love Dem , at vi vil udbrede borgernes kendskab til den nye forordning og planerne for dens ivrksttelse samt de nye forslag til bestemmelser s meget som muligt .
Hvis jeg ikke tager fejl , har de tre institutioner besluttet ikke at lave nogen kampagne inden for rammerne af den interinstitutionelle tekniske arbejdsgruppe , ikke at indlede nogen kampagne for denne forordning , men vi vil via vores hjemmeside og alle vores dokumenter oplyse om , at der findes denne borgerguide , som vil vre tilgngelig p internettet i lbet af de kommende dage , og vi vil oplyse om , at vi takket vre forordningen nu har fet bekrftet eller understreget denne gennemsigtighed og denne benhed .


<P>
Fru Hautala , De har ligesom fru Maij-Weggen og hr .
Cashman nvnt sprgsmlet om det interinstitutionelle udvalg . Jeg kan ikke bevge mig ud over det , jeg allerede har sagt , og Europa-Parlamentets forstelige nske om klare politiske ansvarsforhold .
Fru de Palacio har i sit kompromisforslag bestrbt sig p at g s langt som muligt i retning af Europa-Parlamentets nske , det tror jeg , at De har forstet .
Jeg sagde til hr .
Bonde , at vi har set nogle resultater , at vi har modtaget de frste ansgninger , og at vi behandler dem i overensstemmelse med den nye forordning .
Hr . Perry og hr. van den Berg har udvist eksempler p dette nske om rvgenhed .
Jeg mener faktisk , at det er muligt at opn reelle fremskridt med denne forordning , mske kan man n endnu videre med andre .
Vi vil bevise fremskridtene hen ad vejen , og jeg lover Dem , at Kommissionen vil ivrkstte denne forordning med strste oprigtighed .
<P>
Dernst behovet for gennemsigtighed og borgerdemokrati .

Det finder her det frste svar , der skal findes andre , og det er ogs mlet med de institutionelle reformer , Laeken-erklringen , den bne forhandling , som bliver en mulighed med konventionen og den kommende reform i 2004 .
Jeg mener stadig , at der skal ske store fremskridt p omrder som gennemsigtighed og demokrati og med hensyn til strre indflydelse for borgerne p vores beslutninger .
<P>
Endelig har hr . Marinos stillet mig et sprgsml om Udvalget om Andragenders aktindsigt i dokumenter .
Denne aktindsigt er naturligvis mulig i det omfang , at vi respekterer beskyttelsen af personoplysninger , og hvad angr tredjelandsborgeres dokumenter , er de tilgngelige , men de forbliver - det er ogs et krav , som vi m respektere - beskyttet af forordningens artikel 4 .
<P>
Til slut , hr .
Cashman , ville jeg svare p et sidste sprgsml fra Dem , nemlig det srlige sprgsml om Ombudsmanden .
De ved det godt , men jeg vil gerne bekrfte det her , nemlig at traktaten og selve ombudsmandsstatutten ikke giver mulighed for at behandle klager fra borgere i tredjelande , som ikke er bosiddende i en af medlemsstaterne .

Det var alt , hvad jeg havde at sige , og jeg vil endnu en gang takke Dem for Deres indlg og Deres rvgenhed , som ikke kommer bag p mig , og som vi regner med i den konkrete og operationelle ivrksttelse af forordningen fremover .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml til kommissren .
Er det sdan , at man vil gennemfre princippet om benhed ? I forgrs var det nemlig ikke muligt at finde frem til , hvilke regler De havde vedtaget om aktindsigt .
Det ligner Orwells Kammerat Napoleon , hvor visse dyr er mere lige end andre .
Det er endnu ikke lykkedes mig at f adgang til Deres beslutning .
Sdan her kan gennemsigtigheden ikke fungere . Det kan ikke passe , at det skal tage over en uge .
<P>
For det andet er reaktionen p ombudsmandens srberetning , der blev godkendt ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=135 NAME="Bonde">
Hr. formand , kommissren antyder , at vi har fet svar .
Det har vi alts ikke .
Vi prvede at lave en overdragelsesforretning p en gammel anmodning med hr .
Prodi . Den var aftalt .
Samme dag kom der en besked fra tjenestemndene om , at der ikke kunne udleveres noget som helst nyt under den nye forordning .
Der er alts ikke noget nyt .
Vi havde et andet sprgsml oppe med hr . Prodi i Formandskonferencen .
Vi fik lfte fra bde ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , denne forhandling har vret ganske utilfredsstillende , og i henhold til den relevante artikel i forretningsordenen vil jeg foresl mit udvalg og Parlamentet , at vi i lyset af de helt utilfredsstillende svar fra Rdet og Kommissionen beslutter at afslutte forhandlingen , at stemme om den p mdet i januar og at se p , hvilke forholdsregler der skal trffes .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Ja , det er et forslag , som vi vil tage op .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg fremsatte en temmelig alvorlig pstand om , at man havde forsgt at omskrive forordningen .
Dette er ikke blevet taget op .
Jeg fastholder denne pstand , idet bde Rdet og Kommissionen har indfrt en ny obligatorisk og altomfattende undtagelse p grundlag af udtalelser eller individuelle udtalelser .
Dette er ikke omfattet af forordningen .
Jeg henviser til artikel 4 , stk . 3 , om offentlig interesse i udbredelse .
Det skal bevises , at en sdan udbredelse ville vre til skade for institutionens beslutningsproces .
<SPEAKER ID=139 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg forstr , at forhandlingen er afsluttet , men jeg er her , og jeg er rede til at flge op p den .
Jeg forsger at forst , hvad udvalgsformand Watson baserer sig p , nr han siger , at vi ikke har besvaret sprgsmlene .
Jeg har bestrbt mig p at notere samtlige indlg s hurtigt som muligt og at besvare i hvert fald hovedsprgsmlene og de sprgsml , jeg var i stand til at svare p jeblikkeligt , naturligvis , s prcist som muligt .
Hr . Watson , jeg er klar til at mdes med Deres udvalg endnu en gang og fortstte denne dialog .
Jeg har forklaret Dem , i hvilken nd Kommissionen traf sin afgrelse for nogle dage siden .
Denne kommunikation er helt sikkert mulig , fru Thors , og jeg vil srge for at sende Dem teksten til vores afgrelse , hvis De ikke har kunnet f fat i den p anden vis .
<P>
Jeg har fortalt Dem , at borgerne siden den 3. december har kunnet f aktindsigt i Kommissionens dokumenter p de betingelser , der er opstillet i forordningen , og at vi nu konkret vil understrege tendensen og bestrbe os p at gennemfre denne forordning p oprigtig vis , bde i nd og bogstav .
<P>
Jeg har forsgt at svare s udfrligt som muligt og s oprigtigt som muligt , og det ville jeg gerne med Deres tilladelse , hr. formand , have lov at gentage .
<CHAPTER ID=6>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0536 / 2001 ) .
<P>
Vi byder formanden for Rdet , fru Neyts-Uyttebroeck , velkommen .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Da sprgsml 1-4 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=142 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0861 / 01 ) :
<P>
Om : Det Europiske Rds uformelle mde i Gent og Laeken-erklringen Onsdag den 4. juli udtalte den belgiske EU-formand , Annemie Neyts , sig positivt om de forskellige nationaliteters og konstitutionelle regioners rolle for den europiske integrationsproces og udtalte i den forbindelse : De kan regne med - og nu taler jeg bde p egne og Belgiens vegne - at vi vil gre vores bedste for at tage dette op , men der er ogs 14 andre medlemsstater , og det er derfor vigtigt , at de konstitutionelle regioner afstemmer deres holdning indbyrdes .
Med en flles erklring fra udgangen af maj har syv konstitutionelle regioner nu udtalt sig klart og enigt til fordel for en bredere og traktatretlig medvirken ved det europiske projekt .
P det Europiske Rds uformelle mde i Gent den 19. oktober prioriterede EU-medlemsstaterne atter konventmetoden i forbindelse med forberedelse af nye EU / EF-traktatndringer .
<P>
Sttter Rdet anmodningen fra Catalonien , Salzburg , Skotland , Flandern , Vallonien , Bayern og Nordrhein-Westfalen om direkte medvirken i konventet til forberedelse af nye EU / EF-traktatndringer ?
Hvorfor modstter Rdet sig i bengtende fald , at de konstitutionelle regioner inddrages mere bredt og traktatretligt i det europiske fremtidsprojekt ?
<SPEAKER ID=143 NAME="Nelly Maes">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0862 / 01 ) :
<P>
Om : Regional kompetence i en global verden I Nice blev der til traktaten tilfjet en ekstra erklring om Unionens fremtid .
I denne stilles der bl.a. en mere prcis afgrnsning af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne , der tager hensyn til subsidiaritetsprincippet , i udsigt .
Det er ikke blot undertegnedes opfattelse , at regioner med mere kompetence i Den Europiske Union er en betingelse for et mere arbejdsdueligt , demokratisk og transparent Europa .
Desuden er disse europiske regioner tttere p borgerne , og de udgr en ny identifikationsramme , hvormed det kan hindres , at en bevgelse som de " demokratiske globalister " bliver en bevgelse , der bevger sig i retning af antieuropiske ressentimenter .
Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet har pligt til p dette afgrende punkt i den europiske integrationsproces at g ind for en klar kompetencefordeling mellem EU , medlemsstater og regioner .
<P>
Vil Rdet konkretisere denne afgrnsning af kompetencefordelingen mellem Unionen , medlemsstaterne og regionerne i Laeken ?
Hvor prcis vil denne afgrnsning i bekrftende fald blive , og vil der i tilstrkkeligt omfang blive taget hensyn til subsidiaritetsprincippet ?
Betragter Rdet sig i bengtende fald som tilstrkkeligt rustet i kampen mod den voksende klft mellem de europiske borgere og institutionerne og mod visse bevgelsers voksende afvisning af enhver form for skalaforgelse bde p europisk plan og p verdensplan ?
<SPEAKER ID=144 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 3 af , overtaget af Josu Ortuondo Larrea ( H-0863 / 01 ) :
<P>
Om : Det Europiske Rds uformelle mde i Gent og Laeken-erklringen Onsdag den 4. juli udtalte den belgiske EU-formand , Annemie Neyts , sig positivt om de forskellige nationaliteters og konstitutionelle regioners rolle for den europiske integrationsproces og udtalte i den forbindelse : De kan regne med - og nu taler jeg bde p egne og Belgiens vegne - at vi vil gre vores bedste for at tage dette op , men der er ogs 14 andre medlemsstater , og det er derfor vigtigt , at de konstitutionelle regioner afstemmer deres holdning indbyrdes .
P Det Europiske Rds uformelle mde i Gent den 19. oktober behandledes Laeken-erklringen og Den Europiske Unions fremtid ligeledes .
<P>
Vil Rdet venligst oplyse , om det p baggrund af Unionens konstitutionaliseringsproces , der af nogle forbindes med en forenkling af traktaterne , vil sikre forankring af den konstitutionelle pluralisme i Laeken-erklringen , sledes at medlemsstaternes forfatninger og deres nationaliteter og delstater bevares uafhngigt af og , for s vidt angr deres gyldighed , ikke afhnger af en eventuel EU-forfatning ?
<SPEAKER ID=145 NAME="Miquel Mayol i Raynal">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0864 / 01 ) :
<P>
Om : Det Europiske Rds uformelle mde i Gent og Laeken-erklringen Onsdag den 4. juli udtalte den belgiske EU-formand , Annemie Neyts , sig positivt om de forskellige nationaliteters og konstitutionelle regioners rolle for den europiske integrationsproces og udtalte i den forbindelse : De kan regne med - og nu taler jeg bde p egne og Belgiens vegne - at vi vil gre vores bedste for at tage dette op , men der er ogs 14 andre medlemsstater , og det er derfor vigtigt , at de konstitutionelle regioner afstemmer deres holdning indbyrdes .
P Det Europiske Rds uformelle mde i Gent den 19. oktober behandledes Laeken-erklringen ligeledes .
<P>
Vil Rdet venligst oplyse , om medlemsstaternes interne politiske enheders kompetencer og positioner , for s vidt angr deres udfrende , lovgivende og dmmende forbindelser til EU-institutionerne , vil blive forankret i Laeken-erklringen ?
Hvorfor modstter Rdets sig i bengtende fald anerkendelse af , at medlemsstaternes interne politiske enheders kompetencer og positioner , for s vidt angr deres udfrende , lovgivende og dmmende forbindelser til EU-institutionerne , forankres i Laeken-erklringen ?
<SPEAKER ID=146 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , som svar p sprgsmlene fra Bart Staes , Camilo Nogueira Romn , Miquel Mayol i Raynal og Nelly Maes om indholdet af den kommende Laeken-erklring kan Rdet i frste instans kun henvise til de kommende forhandlinger p rdsmdet .
Om et par dage er det ganske rigtigt op til Rdet at faststte de praktiske regler og tnkeskemaet for det konvent , som skal forberede den kommende regeringskonference .
Skemaet omfatter bl.a. en liste over de emner , som skal behandles , og anvisninger , s emnerne kan behandles s nyttigt som muligt .
<P>
Rdet vil ikke begrnse sig til beskrivelsen af ovennvnte punkter , men vil ligeledes minde om , at de indholdsmssige svar p de stillede sprgsml vil blive givet p den nste regeringskonference .
<P>
P baggrund af Nice-erklringen om Unionens fremtid er det klart , at en bedre kompetenceafgrnsning mellem EU og medlemsstaterne i overensstemmelse med nrhedsprincippet vil vre et af de emner , som bliver behandlet i de frstkommende mneder .
<P>
I juli stillede flere af Dem en rkke sprgsml til Rdet , alts til mig , om disse konstitutionelle aspekter , og jeg svarede dengang og henviste ikke bare forvaltningsteknisk til forberedelserne af den kommende regeringskonference , men ogs til beretningen fra formandskabet ved rdsmdet i Gteborg , hvori der omtales mange initiativer i medlemsstaterne , som de forskellige regionale entiteter var involverede i , samt de arrangementer , som er organiseret inden for rammerne af debatten i Regionskomiten om dette emne .
<P>
Formandskabet har i mellemtiden med stor interesse lst beslutningen om styrkelse af regionernes rolle i EU , som blev vedtaget den 15. november i Luik af konferencen for formndene fra regioner med lovgivende magt , som de kaldes fra nu af .
Regionskomitens holdning til komitens deltagelse i det fremtidige konvent er nu blevet offentliggjort .
Man har endnu ikke truffet en beslutning om sprgsmlene om organiseringen af debatten og de emner , som skal behandles .
Som jeg allerede sagde , er det Rdets opgave p topmdet i Laeken .
<P>
Jeg vil gerne p egne vegne tilfje , at jeg er spndt p , hvornr man pbegynder debatten i Regionskomiten , for det er et sprgsml , som alle involverede med vold og magt forsger at undg .
Uden for komiten klager en rkke medlemmer over , at der skal skelnes mellem de regioner i komiten , som har lovgivende kompetence , og dem , der ikke har .
Det tales der slet ikke om i komiten , hvilket jeg er lidt bekymret over .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , fru formand for Rdet , De kan nok forst , hvorfor sprgerne har placeret sprgetiden p et s strategisk tidspunkt , f timer og dage fr rdsmdet i Laeken .
Vi er naturligvis ude p at f Dem til at rbe en lille smule .
Premierminister Verhofstadt tog en rundtur blandt hovedstderne og besgte i gr Madrid .
Madrid er en vanskelig part i denne sag , i sagen om regionerne .
Den spanske regering har nrmest gjort bekmpelsen af terrorisme til frsteprioritet .
I Spanien betragter man ofte kampen for rettigheder , nationers og regioners virkelige rettigheder , som terrorisme eller som en del af terrorisme , og det er naturligvis uacceptabelt .
Det er ikke en acceptabel europisk holdning .
Jeg vil gerne konkret sprge Dem , hvorvidt de problemer , som spanierne ofte skaber med hensyn til reprsentationen i Regionskomiten , er blevet lst ? For det andet , om Spanien ikke vil modstte sig benvnelsen konstitutionel region i Laeken-erklringen ?
Jeg vil stte pris p et svar .
<SPEAKER ID=148 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Kre parlamentsmedlemmer , det kan jeg ikke svare p af den enkle grund , at jeg ikke kender svaret .
Jeg havde ikke mulighed for at tage med premierministeren til Madrid , og jeg ved derfor ikke , hvad man prcist har drftet , og derfor kan jeg ikke give Dem et svar .
Jeg beklager , men jeg ved det ikke .
Jeg er sikker p , at emnet er blevet drftet , men jeg ved ikke , hvad der er blevet sagt .
Jeg var ikke til stede , og jeg har ikke haft tid til at blive underrettet herom .
Beklager .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand for Rdet , jeg ville gerne lne Dem min telefon , men den er desvrre get i stykker .
Inden for rammerne af konventet vil jeg gerne sprge , hvilken rolle regionerne fr .
Jeg ved , at der er en rkke ting , De ikke kan svare p , men vi vil meget gerne vide , om regionerne fr den rolle , som det belgiske formandskab havde tiltnkt dem .
Vi hber , at De har kunnet fastholde den holdning efter den lange tur til de forskellige hovedstder .
<P>
Med hensyn til Deres eget provokerende sprgsml om Deres mening om Regionskomiten vil jeg fastsl , at de konstitutionelle regioner , som De ved , er i mindretal i Regionskomiten , og man behver naturligvis ikke at organisere sine egne nederlag .
Man har sammensat Regionskomiten p sdan en mde , at de konstitutionelle regioner var i mindretal , og jeg slr til lyd for , at de betragtes som delstater , som i lbet af historien ikke fik mulighed for at udvikle sig til medlemsstater .
Jeg vil endvidere gerne pege p , at en rkke sm stater om kort tid tiltrder , nemlig Malta , Cypern , Slovakiet osv . Det er klart , at de konstitutionelle regioner vil fle sig snydt , hvis de slet ikke fr nogen rettigheder i det selskab .
<SPEAKER ID=150 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg vil gerne sige til fru Maes , at hun udmrket ved , hvor farligt det er at give hinandens telefoner videre og efterflgende glemme at slukke for den , men det er en belgisk inside joke , hr. formand , som alle landsmnd kender alt for godt . Derfor er det bedst , at vi ikke gr det .
Det var mit frste punkt .
<P>
For det andet vidste jeg ikke , at det , at man er i mindretal , skulle vre grund til ikke at g ind i en strid , som man anser for retfrdig .
Situationen er mske ndret , for tidligere tnkte vi i hvert fald ikke sdan .
Det er rigtigt , at regionerne med lovgivende kompetence er i mindretal i Regionskomiten , men er det gjort bevidst ?
Det tror jeg ikke , men det afhnger af , hvordan man ser p det .
Jeg kan kun konstatere , at debatten om dette punkt fres med stor heftighed uden for komiten og ikke i komiten .
Det er min konklusion . Mske ndrer det sig , men indtil videre er det sdan .
En strid , som ikke engang fres der , hvor den kan fres , gr mig betnkelig , men det er min mening .
<P>
Fru Maes , jeg har lst teksten . Opfordringen til det belgiske formandskab , som blev offentliggjort i gr eller i forgrs .
Jeg er ikke enig i , at regionerne er en form for medlemsstater , som ved et uheld ikke er blevet medlemsstater .
Det er en diskussion , som De naturligvis kan fre ex absurdo og ud i det absurde .
Jeg glemmer aldrig det , som en statsminister for den indonesiske stat Andarpradesh svarede mig , da jeg spurgte ham , hvor mange indbyggere der var i provinsen .
Han sagde 79 millioner .
79 millioner for Andarpradesh , prv bare at sammenlign .
Det ville vre en stor medlemsstat i EU .
Men sdan virker det ikke .
Det er en entitets civilretlige og internationalt retlige vedtgt , som afgr , hvor entiteten befinder sig hierarkiet .
<P>
Belgien har fundet en lsning , og den kender De .
Jeg mener endvidere , at vi har ret til at propagere eller bekendtgre denne lsning over for de andre , men det er Belgiens lsning .
Derfor er det de andre medlemsstater , som skal gre det i s tilflde for deres egne delegationer og ikke forvente af Unionen , at den lser et problem , som de indtil videre ikke kan lse inden for egne grnser , men , kre kolleger , det er helt min egen mening .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru formand for Rdet , i dag nsker vi at g i dybden med Europas nye , ikke bare konomiske , men ogs politiske og sociale identitet .
For at det kan lade sig gre , mener jeg , at det er ndvendigt at finde frem til en ny intern struktur , som tilpasser sig den mangfoldighed , der er vores virkelighed .
<P>
Vores nuvrende virkelighed bestr imidlertid ikke udelukkende af stater . Der eksisterer en strre mangfoldighed og rigdom , som p det kulturelle og sociale omrde er reprsenteret af Europas historiske folk og nationer og p det politiske omrde af delstater , konstitutionelle regioner og selvstyrende regioner , p en srlig mde , og naturligvis ogs bare af administrative regioner , amter og kommuner , om end p et andet plan .
<P>
Mener De ikke , fru rdsformand , at dette sprgsml om europisk mangfoldighed , om de forskellige europiske kulturelle , sociale og politiske forhold , i henhold til mandatet i Nice-traktaten br fremg tydeligt af Laeken-erklringen som et vigtigt led i den debat , der skal finde sted i 2002 og 2003 om Unionens fremtid og kompetencefordelingen mellem institutioner , for at gre det muligt at finde frem til den bedst mulige struktur , der kan fre til , at vi uden spndinger og konflikter kan fordele de forskellige og ndvendige kompetence- og magtniveauer , som findes i Europa ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , jeg tror , at det som svar p de bemrkninger , der netop er fremkommet , er vigtigt at skille tingene ad .
Der er p den ene side de kulturelle , sproglige og andre forskelle , som i virkeligheden udgr en af EU ' s og hele Europas store rigdomme .
Jeg ved , at rigdommen i disse forskelle i den aktuelle version af teksten prsenteres som et af EU ' s strste fortrin .
Det udgr overhovedet ikke noget problem .
<P>
P den anden side er der sprgsmlet om , hvorvidt man skal bryde med det , der indtil nu har vret praksis i EU , nemlig at EU ' s instanser ikke blander sig i konstitutionelle ndringer , som medlemsstaterne foretager , s lnge disse ndringer selvflgelig fortsat er kompatible med de grundlggende principper som f.eks. menneskerettighederne , beskyttelsen af mindrerige osv .
Det er en uforanderlig politik .
<P>
Jeg mener ikke , at man skal forveksle respekten for forskellene med brud .
For i grunden ville det vre et sandt brud med denne lange og i mine jne kloge tradition , selv om det nok er en personlig vurdering .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal">
Hr. formand , Belgien synes virkelig at have fundet en institutionel lsning p sine forskelle .
Det er en lsning , som stiller Dem tilfreds , og det glder jeg mig over .
For dem , der ser dette udefra , er den konstitutionelle struktur s kompleks , at den er en slags hyldest til Deres statsjuristers opfindsomhed , men det er , hvad jeg vil kalde en srskilt lsning .
F.eks. forekommer denne lsning ikke at vre levedygtig i Catalonien inden for rammerne af den spanske stat for en mand som mig , der , som De ved , er catalansk uafhngighedsforkmper .
<P>
Mit sprgsml er sledes meget enkelt .
Ud over de konstitutionelle regioner , som jeg erkender skaber visse vanskeligheder , kunne man s ikke i en kommende europisk konstitution anerkende en ret , som forekommer mig grundlggende , nemlig retten til et folks selvbestemmelse ?
Har det catalanske folk ikke ret til at bestemme over sig selv , skal det ikke have ret til en dag at f sin egen stat i Unionen ?
Eftersom Slovenien snart bliver medlem af denne Union , hvorfor vil Catalonien s ikke kunne blive det ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg gentager , at det ikke er det , det drejer sig om .
Staterne befinder sig p et vist niveau i hierarkiet af administrative offentligretlige og internationalretlige politiske enheder .
Det er en faktisk realitet , som man kan - og det er en anden historie - nske at ndre , og det har De ret til .
<P>
Jeg mener , at det er for tidligt at sige , hvad der vil ske p den nste regeringskonference .
Den vil , som De ved , handle p grundlag af et mandat , som skal udarbejdes og godkendes af alle de europiske instanser .
Den har uden tvivl ikke format til at blive en ny Wiener- eller Versailles-kongres , men det kan naturligvis vre , at jeg tager fejl .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Uden at give udtryk for en personlig holdning , hvilket jeg som formand naturligvis ikke m , skal jeg gre formanden for Rdet opmrksom p , at sprgsmlene ikke tager en logisk drejning .
Sprgsmlene vedrrer Rdet i Laeken og drejer sig om det nuvrende EU , uanset hvor interessante nogle af de tilstedevrende medlemmers forslag end mtte vre .
<P>
Jeg giver ordet til hr . MacCormick , som har et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg vil gerne have lov at sige , hvilken fornjelse det er at deltage i sprgetiden , nr fru Neyts er her , for hun gr sig virkelig umage med at besvare sprgsmlene fuldstndigt og njagtigt .
Det stter jeg virkelig pris p .
<P>
Jeg hber , at De vil videregive denne meddelelse til Deres premierminister og i nste uge , nr Rdet mdes , forsge at sikre , at det ogs tager sprgsmlet om demokrati i Europa op .
Vi er inde i en demokratisk krise i EU , og den vil p nogle omrder blive forvrret , efterhnden som EU udvides .
Hvis folk i regionerne og lokalsamfundene i Europa fler , at demokratiet er uden betydning , fordi alle beslutninger trffes fjernt fra dem , hvis de altid fr at vide , at de blot skal se p deres medlemsstats forfatning , hvis de ikke er tilfredse , vil det skade demokratiet i Europa i stedet for at fremme det .
Jeg vil derfor oprigtigt bede Dem om at forsge at sikre , at den type problemer , som mine kolleger og jeg har fremlagt for Dem her i aften , ogs bliver taget op i Laeken .
<SPEAKER ID=157 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg vil gerne takke hr . MacCormick for hans venlige ord .
Da dette er min sidste sprgetid , beder jeg Dem tilgive mig , hvis mine svar p Deres forskellige sprgsml er lidt for lange .
<P>
Den belgiske premierminister er bekendt med problemet , og han har sin egen mening om sagen .
Men i sin egenskab af rdsformand ved han ogs , at der krves enstemmighed for at f erklringen godkendt .
Uanset hans personlige holdning krves der konsensus .
Vi m se , hvor langt vi kan g .
Det er alt , hvad han eller jeg kan garantere .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal">
Jeg ville blot ppege , hr. formand , at mit navn var stavet forkert .
Det er nu forsvundet fra tavlen , og jeg nsker ikke , at det ogs bliver stavet forkert i mdereferatet .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , det drejer sig om et indlg til forretningsordenen . Jeg synes , at det er urimeligt , at vi fire kun m stille t efterflgende sprgsml tilsammen , nr alle medlemmer har ret til at stille et sprgsml efter deres sprgsml .
Det synes jeg ikke fremgr af forretningsordenen , hr. formand .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nej , jeg har givet de medlemmer , som ikke er sprgerne , tilladelse til at stille tillgssprgsml , og det er det , der str i forretningsordenen .
Vi kan lse det sammen bagefter , s vil De kunne se , at vi er enige .
<P>
Det drejer sig om et samlet svar .
De ved godt , at variationerne af fire elementer fortolket af fire ad gangen ville vare resten af sprgetiden i dag .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg har et tillgssprgsml i denne forbindelse , og jeg vil sprge ministeren , om hun er villig til at besvare det .
Det er i forlngelse af nogle af de kommentarer og sprgsml , som allerede er blevet fremsat i dag .
<P>
Jeg er fra Wales , en nation med fire gange s mange indbyggere som Luxembourg , der jo er medlem af EU .
Det fremgik udtrykkeligt af Parlamentets beslutning om regeringsfrelse fra november , at Parlamentet vil bifalde forslag fra forsamlingen om at udarbejde et nyt udkast til EF-traktatens artikel 5 , s den omfatter en specifik henvisning til konstitutionelle regioners funktion i medlemsstaterne .
Dette var en gentagelse af en beslutning fra oktober forrige r , hvori det hed , at traktaterne skulle ndres specifikt med henblik p at anerkende og respektere de politiske og lovgivningsmssige myndigheder i de interne nationer og regioner .
Er Rdet bekendt med disse beslutninger , og vil det i modsat fald sikre , at opmrksomheden henledes p dem under forhandlingerne i Laeken ?
<SPEAKER ID=162 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg har besvaret Deres forskellige sprgsml s grundigt , jeg kan .
benheden over for Parlamentets forordninger , der , som De ved , er mangfoldige , hnger direkte sammen med folks interesse i de pgldende emner .
Derfor er de personer , der interesserer sig levende for fderalisme , for staternes interne organisation , for den mest effektive og retfrdige kompetencefordeling , i hj grad bekendt med disse holdninger .
De , der er mindre interesserede i disse emner , er sikkert mindre bekendt med forordningernes eksistens .
For mig at se er det Parlamentets opgave og ansvar at gre andre bekendt med de forordninger , Parlamentet har stemt om , s det er , hvad jeg vil opfordre Dem til .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=164 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0865 / 01 ) :
<P>
Om : Eftersprgslen efter medicin til behandling af miltbrand I Amerika har miltbrand-krisen resulteret i en stigende eftersprgsel efter lgemidlet Cipro fra Bayer , som er patentbeskyttet .
Canadas regering har reageret ved at anmode den hjemlige industri om at producere " kopier " af dette lgemiddel .
USA ' s regering synes at overveje en lignende lsning , og det er blevet afslret , at den amerikanske lovgivning i tilflde af , at der er behov for et lgemiddel , som er omfattet af patentrettigheder , tillader regeringen at ignorere de forbud , der er forbundet med disse patentrettigheder , og bemyndige en producent til at fremstille den pgldende medicin .
Det er tydeligt , at der glder forskellige normer i forhold til udviklingslandenes krav om snkning af priserne og lempelse af lovgivningen vedrrende beskyttelse af patentrettighederne for lgemidler til behandling af aids eller andre sygdomme .
<P>
Har Rdet overvejet , hvad det vil foretage sig i tilflde af , at der sker en stigning i eftersprgslen efter et bestemt lgemiddel , sdan som det er tilfldet i USA ?
Er det foreneligt med fllesskabslovgivningen , hvis en medlemsstat har en lovgivning svarende til USA ' s , der giver staten lov til at ignorere de forbud , der er forbundet med patentrettighederne ?
Agter Rdet at imdekomme udviklingslandenes krav om snkning af priserne og lempelse af rettighederne til lgemidler , hvilket vil vre til fordel for ikke alene udviklingslandene , men ogs de europiske og amerikanske forbrugere ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg vil svare hr . Alavanos , at Rdet er fuldstndig klar over alvoren i det sprgsml , som han rejser .
Jeg gr i vrigt opmrksom p , at artikel 152 - den tidligere artikel 129 i traktaten om Det Europiske Fllesskab - generelt set fastslr , at Fllesskabets aktion p sundhedsomrdet fuldender de nationale politikker .
Fllesskabet opfordrer til mellemstatsligt samarbejde p de omrder , der er nvnt i traktaten , og om ndvendigt vil det sttte deres aktion .
I den forbindelse sikrer det ligeledes i sin definition et hjt beskyttelsesniveau p sundhedsomrdet og ivrksttelse af samtlige politikker og aktioner .
<P>
Den fjerde ministerkonference i WTO , som fandt sted i Doha fra den 9.-14. november , vedtog , som De ved , en erklring om the TRIPS agreement - som man siger p engelsk - og den offentlige sundhed .
I denne erklring erkender ministerkonferencen p den ene side alvoren i de offentlige sundhedsproblemer , som mere specifikt rammer mange udviklingslande og mange af de mindre udviklede lande , og p den anden side den betydning , som ogs beskyttelsen af de intellektuelle rettigheder fr for udviklingen af ny medicin .
<P>
I ovennvnte erklring er WTO-medlemmerne blevet enige om , at TRIPs-aftalen ikke forhindrede medlemmerne i at trffe de ndvendige foranstaltninger til at beskytte den offentlige sundhed , og at omtalte aftale kan og br fortolkes og gennemfres med henblik p at sttte alle WTO-medlemmers ret til at beskytte den offentlige sundhed og isr til at fremme adgangen til alle former for medicin .
<P>
Blandt de anerkendte smidige paragraffer i TRIPs-aftalen indeholder erklringen bl.a. mere prcist det enkelte medlems ret til at udstede obligatoriske licenser og til at beslutte , hvad en national ndsituation eller en ekstrem ndsituation indebrer , eftersom kriserne p det offentlige sundhedsomrde inklusive dem , der er forbundet med hiv / aids , tuberkulose , paludisme og andre epidemier , kan udgre en national eller ekstrem ndsituation .
<P>
Desuden stadfstes de industrialiserede WTO-medlemslandes nske om at give deres virksomheder og institutioner incitamenter til at fremme og sttte teknologioverfrslen til de mindst udviklede lande i erklringen .
<P>
Den fastslr ogs , at de mindst udviklede lande , nr det drejer sig om farmaceutiske produkter , ikke vil vre forpligtet til at gennemfre afsnit V ( patenter ) og VII ( beskyttelse af fortrolige oplysninger ) i TRIPs-aftalens anden del eller til at srge for , at rettighederne i disse afsnit overholdes , hvilket glder til den 1. januar 2016 uden at give afkald p de mindst udviklede landes ret til at anmode om yderligere forlngelser af overgangsperioderne .
<P>
Jeg tilfjer , at WTO-medlemsstaterne i samme erklring har forpligtet sig til inden juli 2002 at foresl nogle reelle og gennemfrlige lsninger p udviklingslandenes og de mindst udviklede landes problemer med manglende kapacitet til medicinfremstilling .
Det er hele problematikken omkring en eventuel parallelimport eller andre foranstaltninger , der skal give disse lande mulighed for ogs at f adgang til denne medicin til en fornuftig pris , som er s lav som mulig .
<P>
Dette skal vre gennemfrt inden sommer , og jeg forsikrer Dem om , at vi skal arbejde under hjtryk for at n det .
Dagene er talte .
Problematikken er yderst kompleks , men det drejer sig om en meget vigtig forpligtelse , for den modsvarer et aspekt af problemet , som ikke kunne behandles i aftalen .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke formanden for hendes grundige svar og for hele det samarbejde , vi har haft igennem de sidste seks mneder .
Der kan ogs nogle gange vre spndinger i et godt samarbejde .
Mange tak , Deres svar er taget til efterretning .
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml i anledning af , at Nigeria for nylig er begyndt at fremstille aidsmedicin , som imidlertid er af en gammel type , og det er meget tvivlsomt , om den virker .
Det , som De ogs var inde p i Deres svar , nemlig at den nyeste teknologi skal overfres til andre lande , s den kan udnyttes i navnlig de afrikanske lande , hvor store dele af befolkningen rammes af epidemier , med hvilke midler kan det ske ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg har nvnt et par af de ting , der vil gre det muligt at f adgang til billige lgemidler , nemlig obligatoriske licenser , samarbejde med de store medicinalfirmaer - som De ved , arbejder Verdenssundhedsorganisationen p dette og har allerede udtnkt en rkke mekanismer - og samarbejde med organisationer som Lger Uden Grnser , der ogs er aktive p dette omrde .
Endelig vil vi , hvis vi kan n til enighed herom nste sommer , finde frem til mder , hvorp disse lgemidler kan importeres til lande , som ikke selv har mulighed for at fremstille dem .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=169 NAME="Carlos Carnero Gonzlez">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0869 / 01 ) :
<P>
Om : Rdets opflgning af Parlamentets beslutninger om konflikten i Vestsahara og dets holdning til den marokkanske konges besg i omrdet Parlamentets plenarforsamling vedtog den 25. oktober et ndringsforslag til beslutningen om udviklingen af FUSP . Beslutningens punkt 33 lyder som flge heraf , at " ( ...
) krver endvidere , at EU samarbejder aktivt omkring en bilggelse af konflikten i Vestsahara i overensstemmelse med FN ' s resolutioner , Europa-Parlamentets krav i beslutning af 16. marts 2000 og det tyske rdsformandskabs erklring fra juni 1999 " .
<P>
Hvordan vil Rdet forholde sig til dette krav fra Parlamentet ?
Vil Rdet endelig vedtage en flles aktion for at samarbejde om en snarlig og korrekt gennemfrelse af FN ' s fredsplan for Vestsahara , - der omfatter afholdelse af en folkeafstemning om selvstyre - som krvet i punkt 6 i Parlamentets beslutning fra marts 2000 ?
Mener Rdet , at en sdan flles aktion ville gre det muligt at samordne medlemslandenes - navnlig Spaniens og Frankrigs - holdninger til sttte for FN ' s fredsplan ?
Hvordan vurderer Rdet i lyset af ovenstende den marokkanske konges rejse til Vestsahara , et besg , som kritiseres strkt af Frente Polisario ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , p mdet den 19.-20. november behandlede Rdet Parlamentets beslutning om de fremskridt , som er gjort ved gennemfrelsen af Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik , og Rdet blev enig om at tage beslutningen i betragtning inden for rammerne af forhandlingerne om de forskellige punkter , som er medtaget heri .
Som det blev sagt dengang , stter Rdet pris p Parlamentets indsats for at finde en holdbar lsning , som er acceptabel for alle involverede i konflikten i Vestsahara , og som er en reel mlstning for stabilitet og velfrd i regionen .
Rdet sttter helt og aktivt den proces , som nu finder sted i FN-regi , som fastsat i Sikkerhedsrdets resolutioner . Rdet sttter isr James Bakers indsats .
Sikkerhedsrdet har i resolution 1359 af 29. juni i r klart angivet , hvad der skal ske .
Forlngelsen af MINURSO ' s mandat har i den forbindelse vret meget vigtig , fordi det har givet mulighed for at fortstte de nuvrende forhandlinger mellem parterne under ledelse af hr . Baker .
Formandskabet har lbende kontakt med hr .
Baker . FN spiller hovedrollen i denne proces .
I den forbindelse er Rdet villig til at mgle for at skabe tillid mellem parterne og derved fremme en holdbar lsning , men Rdet har ikke til hensigt at overtage FN ' s rolle .
<P>
Rdet er helt klar over , at sagen er meget flsom , og derfor er det ndvendigt at vre neutral for at undg , at en af de involverede parter misbruger Rdet som middel , hvilket kun ville vre uheldigt for bestrbelserne p at finde en lsning og for Unionens rolle i regionen .
Rdet anmoder i vrigt parterne om at trffe en rkke humanitre foranstaltninger for at muliggre familiebesg samt for at lslade de politiske fanger .
<P>
Hvilken lsning der end vlges , s skal den baseres p integreret overholdelse af de demokratiske principper og respekt for menneskerettighederne , inklusive den foruroligende sag om flygtningene , men ligeledes de marokkanske fanger , isr nr disse mennesker har et stort behov for generel hjlp og isr lgehjlp .
Jeg vil endvidere gerne understrege , at EU ogs her er klart den strste donor med hensyn til humanitr sttte til flygtningene fra Vestsahara .
Kommissionen har siden 1996 ydet 56 millioner euro i sttte .
Kong Mohammed VI ' s besg i Vestsahara har p ingen mde ndret ovennvnte politik .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , fru formand for Rdet , det var et meget interessant svar .
Det er mske frste gang , at Parlamentet hrer en udtalelse med politisk indhold fra Rdet om konflikten i Vestsahara , som gr ud over rent formelle erklringer .
Dette indholdsrige svar er velset .
<P>
Men jeg m sige til Dem , at efter at have hrt svaret kan jeg have en reel flelse af , at Rdet er ved at indtage en holdning til konflikten i Vestsahara , som ikke gr ud p , at den kun kan lses ved opfyldelse af FN ' s fredsplan , der omfatter afholdelse af en folkeafstemning om det sahariske folks selvstyre , en folkeafstemning , som i mange r er blevet blokeret af en af parterne , nemlig Marokko .
<P>
De har talt om mange ting , f.eks. om Sikkerhedsrdets seneste resolution , men De har p intet tidspunkt nvnt FN ' s fredsplan , De har heller ikke nvnt folkeafstemningen , og desuden har De lagt meget vgt p nogle aspekter og glemt andre , f.eks. krnkelsen af menneskerettighederne i de besatte omrder i Vestsahara .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Fru formand for Rdet , i juli mned i r ved begyndelsen af det belgiske formandskab stillede jeg Rdet et sprgsml til skriftlig besvarelse om nogle udtalelser fra hr . Solana , som er ansvarlig for EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik , om FN ' s fredsplan , Vestsaharas fremtid og folkeafstemningen .
I dag , i december mned , hvor det belgiske formandskab er ved at vre slut , har jeg endnu ikke modtaget Rdets officielle svar .
<P>
Selv om det er almindeligt kendt , fru formand for Rdet , at der cirkulerede et uformelt svar - som endda skabte et diplomatisk optrin mellem forskellige reprsentanter for medlemsstaterne - i FN i oktober , er mit sprgsml flgende : Hvor lnge skal jeg vente ?
Fr De gr , beder jeg Dem om at give mig denne politiske julegave .
<SPEAKER ID=173 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Det rede medlem synes at vre yderst velinformeret , hvilket er hans ret , om ikke hans pligt .
Det samme kan ikke siges om os , for vi er stadig i frd med at lede efter Deres sprgsml .
Jeg tvivler dog ikke p , at vi har modtaget det , men vi kan ikke finde noget spor af det , s hvis De kan hjlpe os med at lokalisere det , vil vi gre vores bedste for at svare endnu inden rets udgang .
Jeg undskylder denne forglemmelse og denne skdeslshed , for det er selvflgelig de eneste hypoteser , jeg vover at fremstte .
Tak .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Vi tilskynder formanden for Rdet til at finde sprgsmlet , for bde sprgsmlet og svaret har vret meget omtalt i medierne , i hvert fald i de spanske medier .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , nu retter vi sikkert sprgsmlet eller kommentaren til den forkerte person , men De reprsenterer hele Rdet her hos os .
Jeg har en fornemmelse af , at Vestsahara-sprgsmlet , som jeg har viet mere end 50 % af mit politiske liv til , virkelig er en tragedie . Det er klart , hvordan konflikten skal lses .
For i starten af 1990 ' erne var der jo FN ' s fredsplan . Det er ogs klart , hvilke europiske lande der har meget strke geopolitiske interesser i , at man ikke flger FN ' s fredsplan .
<P>
S m jeg naturligvis tage svaret til efterretning , nr man siger , at man m holde sig til det , der sker i FN .
Men jeg tror , at EU og medlemsstaterne som led i en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik her br vlge en koordineret fremgangsmde i overensstemmelse med FN ' s fredsplan .
Efter kong Mohammed VI ' s besg er begivenhederne fulgt slag i slag .
Vestsahara har ogs haft besg af den franske prsident Jacques Chirac , som imod alle internationale retsstillinger har sagt , at der med Vestsahara er tale om Marokkos sydlige provinser , sledes som vi diskuterer det i Rdet .
<SPEAKER ID=176 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , det rede parlamentsmedlem m forst , at det er mig umuligt at svare p s detaljerede sprgsml .
Jeg har meddelt Dem Rdets holdning og de drftelser , der mtte have vret , frue , det er Rdets holdning og Rdets svar .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=178 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0874 / 01 ) :
<P>
Om : Mindretal i Republikken Srpska Hvilke foranstaltninger er der truffet for at gre det muligt for undertrykte og fordrevne mindretal i den bosniske delstat Republika Srpska - det vil sige alle kroater og muslimer - at vende tilbage og genopbygge deres hjem , og sttter EU i denne forbindelse det arbejde til fremme af forstelsen mellem de forskellige befolkningsgrupper og det sociale arbejde , der udfres af den katolske biskop Franjo Komarica fra Banja Luka ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Rdet har allerede i sit svar p det mundtlige sprgsml H-0689 p sit mde i oktober haft lejlighed til at henlede det rede parlamentsmedlems opmrksomhed p det faktum , at de fordrevnes tilbagevenden var en del af de betingelser , som EU satte inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen , og som landene i regionen skrev under p p topmdet i Zagreb .
<P>
Rdet vurderede i sin undersgelsesrapport , som blev godkendt den 11. juni 2001 , om fremskridtene med hensyn til disse betingelser for landene i regionen mod europisk integration , at processen for flygtningenes og de fordrevnes tilbagevenden i hele Bosnien-Hercegovina skulle fremskyndes , og at foranstaltningerne til opfyldelse af betingelserne for , at de kan vende tilbage under ordnede forhold i overensstemmelse med Dayton-Paris-aftalen , br styrkes .
<P>
Ansvaret for at trffe de ndvendige foranstaltninger phviler frst og fremmest de lokale og nationale myndigheder .
EU vil ikke undlade at flge op p dette sprgsml inden for rammerne af undersgelserne af processen , nr det kommer til at dreje sig , og nr det i vrigt drejer sig , om at fastlgge overensstemmelsen mellem p den ene side de fremskridt , der er blevet registreret i opfyldelsen af betingelserne , og p den anden side niveauet for de etablerede forbindelser og for den tekniske og konomiske bistand .
<P>
Med Dayton-Paris-aftalen fra 1995 , som afsluttede krigen i Bosnien-Hercegovina , skabtes stillingen som Den Hje Reprsentant , der bl.a. har til opgave at overvge ivrksttelsen af denne aftale .
Den nuvrende indehaver af denne stilling , Wolfgang Petric , har siden dengang ikke tvet med at fratage de ansvarlige i lokalomrderne deres funktioner , nr det viste sig , at disse modsatte sig ivrksttelsen af fredsaftalen og herunder bilag VII om flygtningenes og de fordrevnes tilbagevenden .
Dette er sket i overensstemmelse med de befjelser , som han er blevet tilkendt af Rdets ministerkonference om ivrksttelse af Bonn-freden i december 1997 .
Rdet har gentagne gange stttet hr . Petrics bestrbelser p at opfylde sit mandat p det kraftigste .
<P>
Hvad angr EU ' s materielle sttte til tilbagevenden og geninstallering , henvender dette sprgsml sig frst og fremmest til Kommissionen , som forvalter Fllesskabets bistand .
Rdet kan dog forst , at strre og strre belb siden 1998 i overensstemmelse med arbejdsgruppen for tilbagevenden og genopbygning og Den Hje Reprsentants Kontors anbefalinger er blevet afsat til sttte til minoriteternes tilbagevenden til Republikken Srpska .
Sektoren burde i vrigt fortstte med at indtage den store plads , som tilkommer den inden for rammen af Fllesskabets bistand via Cards 2000-2006-programmet , der eksplicit nvner hjlp til flygtninges og fordrevnes tilbagevenden i artikel 2 .
<P>
Jeg kan efter nsten seks mneders formandskab forsikre Dem om , at Rdet og dets forskellige medlemmer tillgger dette sprgsml om flygtningenes tilbagevenden og genintegrering i Bosnien-Hercegovina , men ogs andre steder p Balkan , hvor dette sprgsml desvrre trnger sig p , meget stor betydning .
Det ser ud til , at situationen lidt efter lidt er ved at falde til ro , og at antallet af tilbagevendte og geninstallerede ges , uden tvivl ikke p samme niveau alle steder , men ikke desto mindre er tendensen stigende overalt .
Vi fortstter for vores eget vedkommende med at tillgge dette stor betydning , og punktet er p dagsordenen til alle mder , hvor dette emne kan drftes .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand for Rdet , mange tak for dette udfrlige svar og ogs for Deres intensive engagement i denne sag .
Jeg vil blot stille to konkrete sprgsml .
Er det for det frste muligt for Rdet at forsge at opgre , hvor mange fordrevne og flygtninge der indtil videre njagtigt er vendt tilbage til Republikken Srpska ?
Her fandtes der jo aftaler , og man kan egentlig kun kontrollere disse aftaler , hvis man opgr eksakt , hvor mange mennesker der er vendt tilbage .
Hvis De ikke har mulighed for at meddele mig det i dag , vil jeg bede Dem om eventuelt at gre det skriftligt .
<P>
Det andet aspekt vedrrer den konkrete hjlp til mindretallene .
Jeg har hrt , at den katolske kirke meget intensivt driver en multikulturel sygepleje og ivrkstter mange sociale aktiviteter samt landbrugsaktiviteter isr i omrdet omkring Banja Luka , og at lovede midler her ganske enkelt ikke skulle vre blevet bevilget .
Det er det andet sprgsml , som jeg stiller , og som jeg gerne vil hre , om De kender noget til .
<SPEAKER ID=181 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
P det rede medlems frste sprgsml kan jeg kun svare , at jeg ikke p nuvrende tidspunkt har de prcise tal , at vi vil finde frem til dem , og at de vil blive sendt til ham .
Angende det andet sprgsml forekommer det mig , at det snarere er et sprgsml til Kommissionen , der tager sig af den konkrete ivrksttelse af alle former for humanitr hjlp , bde ndhjlp og andre former for hjlp .
Det er den , der , som De i vrigt allerede er klar over , tror jeg , forvalter disse meget konkrete sager , og jeg mener , at det er til den , sprgsmlet skal stilles .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=183 NAME="Niall Andrews">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0876 / 01 ) :
<P>
Om : EU og internationale foranstaltninger vedrrende returnering af ulovligt overfrte aktiver I henhold til konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere har medlemsstaterne forpligtet sig til at tage konkrete skridt med det forml at opspore , indefryse , beslaglgge og konfiskere udbytte fra strafbare forhold .
Medlemsstaterne blev tillige indtrngende opfordret til i fuldt omfang at gennemfre bestemmelserne i direktivet om hvidvaskning af penge ( som omfatter ombytning eller overfrsel af ejendom og identifikation af kunder i kredit- og pengeinstitutter ) , Strasbourg-konventionen fra 1990 og Den Finansielle Aktionsgruppes henstillinger .
De blev desuden opfordret til at vedtage det ndrede direktiv om hvidvaskning af penge , som nu er p forligsstadiet .
Rdet anmodede om , at Europols befjelser udvides til at omfatte hvidvaskning af penge generelt , samt at der udarbejdedes flles standarder med henblik p at forhindre brug af selskaber og enheder registreret uden for EU ' s jurisdiktion til at skjule udbytte fra strafbare forhold og foretage hvidvaskning af penge .
EU-staterne har undertegnet FN ' s konvention om bekmpelse af grnseoverskridende organiseret kriminalitet , som forpligter regeringerne til at vedtage de ndvendige foranstaltninger i deres nationale retssystemer for at gre det muligt at beslaglgge udbytte fra strafbare forhold .
<P>
Bekrfter de ovennvnte foranstaltninger og strategier fra EU ' s , FN ' s og Europardets side efter Rdets opfattelse Den Europiske Unions legitime interesse i penge , der ulovligt er overfrt af tidligere diktatorer , f.eks. fra Nigeria , og vil Rdet forpligte sig til at sikre , at disse penge , der er anbragt i banker i hele EU , returneres til Nigerias demokratisk valgte regering ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , mine damer og herrer , som det angives i sprgsmlet , har Det Europiske Fllesskab og EU allerede truffet en rkke foranstaltninger , og andre er under forberedelse , isr inden for rammerne af bekmpelsen af konomisk kriminalitet .
Foranstaltningerne tager isr sigte p bekmpelse af hvidvaskning af penge og beslaglggelse af udbytte fra strafbare forhold .
Siden begivenhederne den 11. september ydes der en srlig indsats med hensyn til bekmpelse af finansiering af terrorisme .
<P>
Derudover er der mange andre midler ssom den europiske aftale om indbyrdes retshjlp i straffesager af 1959 og EU-aftalen fra 2000 herom .
Begge aftaler omfatter en rkke generelle forskrifter om samarbejde mellem stater , og alle disse midler bidrager ligeledes til bekmpelsen af konomisk kriminalitet .
<P>
Man kan endvidere anvende en rkke midler om materiel ret ssom rammeafgrelsen om bekmpelse af falskmntneri .
<P>
Den 16. oktober i r holdt Rdet ( retlige og indre anliggender ) og kofin mde , og man besluttede at vedtage protokollen til aftalen af 29. maj 2000 om indbyrdes retshjlp i straffesager mellem EU-medlemsstaterne .
Protokollen betyder en vsentlig forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til bekmpelsen af konomisk kriminalitet og isr bekmpelsen af hvidvaskning af penge , korruption og falskmntneri . Det muliggr endvidere stor overensstemmelse om udleveringen af oplysninger om finansielle overfrsler , konti og bankoplysninger .
<P>
Medlemsstaterne har forpligtet sig til at ratificere protokollen senest ved udgangen af nste r .
Med hensyn til de specifikke sprgsml om returneringen af aktiver , som tidligere diktatorer overfrte ulovligt til banker i EU , kan jeg ikke give et svar , da det ikke henhrer under Rdets kompetence , hvilket parlamentsmedlemmet allerede blev underrettet om i den frste mdeperiode i oktober 2001 i svaret p et identisk sprgsml , som han stillede til Rdet dengang .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Tak for Deres detaljerede svar p frste del af mit sprgsml , fru rdsformand .
Imidlertid kan eller vil De ikke forst , hvad jeg mener med anden del af mit sprgsml .
Her antyder jeg , at store pengebelb , som stammer fra lande som Nigeria og Congo , nu er anbragt i europiske banker , og at mange mennesker i renes lb forgves har forsgt at finde ud af , hvordan disse penge kan returneres til folket i Nigeria og Congo .
<P>
Det , jeg forsger at sige , er , at De som rdsformand i henhold til de forskellige konventioner , jeg nvner , har et ansvar for at sikre , at disse pengebelb returneres til de forskellige tidligere kolonier .
Nu m De da forst meningen med mit sprgsml , s De kan besvare det og sikre , at disse pengebelb , som ulovligt er overfrt af diktatorer og terrorister , returneres til folket i de forskellige tidligere kolonier .
<SPEAKER ID=186 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Jeg kan kun gentage det samme svar .
I jeblikket har Rdet ingen midler til at gre det , De nsker .
Mske vil det blive muligt i fremtiden , men p nuvrende tidspunkt er det ikke tilfldet .
Uden et sdant middel kan Rdet ikke gre noget .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru formand Neyts , mine damer og herrer , i nogle ansgerlande er korruption et vigtigt tema . Vi frer p nuvrende tidspunkt forhandlinger om optagelse med disse lande .
Navnlig midler fra privatiseringen er p dubis vis forsvundet fra disse lande .
Tror De , at det er muligt at afklare disse punkter eller i det mindste anvende entydige bestemmelser p dette omrde inden for rammerne af forhandlingerne om optagelse ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Mit svar til parlamentsmedlemmet er , at retsstatens kvalitet er et vigtigt punkt i forhandlingerne med ansgerlandene .
Det vil sige , at man undersger , om de mekanismer , som gr , at en stat kan betragtes som en retsstat , er til stede , og man fokuserer ligeledes p retsvsenets kvalitet .
I de individuelle rapporter om situationen i et ansgerland str der f.eks. , at uddannelsen af dommere hidtil har vret utilfredsstillende , at deres ln ikke er tilfredsstillende , og at det ndvendigvis fremmer ulovlige handlinger .
<P>
S , kre kollega , med hensyn til maksimal gennemskuelighed , konsekvent retspraksis og oprettelse af appelinstanser osv. er det muligt , men ikke med hensyn til kulegravning af individuelle sager .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=190 NAME="Claude Moraes">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0879 / 01 ) :
<P>
Om : Sagen om Tracey Housel , en britisk statsborger p ddsgangen i Georgia , USA Den britiske statsborger Tracey Housel sidder fngslet p ddsgangen i Georgia , USA .
<P>
Har Rdet kendskab til hans tilstand , og bekymrer det Rdet , at han mske ikke har modtaget en retfrdig rettergang i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsbestemmelser ?
<P>
Hvordan vil Rdet hjlpe Tracey Housel ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
EU mener , at ddsstraffen , som naturligvis er uigenkaldelig , er en helt igennem umenneskelig straf .
Den modstter sig derfor denne straf under alle omstndigheder , og den er fast besluttet p at arbejde p afskaffelsen af den i hele verden .
Den er foruroliget over , at omkring 90 stater bevarer den , selv om kun en minoritet - ca . 30 lande og herunder USA - fortstter med at henrette mennesker hvert r .
<P>
I forbindelse med sit ml , universel afskaffelse af ddsstraffen , har Unionen i 1998 defineret en rkke retningslinjer , der skal fastlgge betingelserne for specifikke og mlrettede aktioner .
Den bestrber sig p i de lande , hvor denne straf stadig eksisterer , lidt efter lidt at begrnse anvendelsen og insisterer p , at den udfres med respekt for visse minimumsstandarder .
Jeg ved , at dette er en slags graduering af de nrmest ubrlige rdsler , men alligevel , selv i en s forfrdelig situation er det sdan , man br g frem ...
<P>
EU flger situationen opmrksomt i USA , hvor der sker mange henrettelser .
I 2001 er der blevet taget mange skridt til fordel for en rkke ddsdmte i overensstemmelse med Unionens retningslinjer over for Georgia , Oklahoma og Texas .
Desuden har Unionen i efterret 2000 besluttet for frste gang at optrde som amicus curi i en retssag , som er anlagt ved USA ' s Hjesteret , angende en ddsdmt , for i denne ret under sagens realiteter at rejse sprgsmlet om det lovlige i i henhold til international ret at dmme en mindrerig til dden .
Unionens formandskab har nemlig afleveret en begring om at intervenere som amicus curi til fordel for Alexander Williams , som er dmt til dden for en forbrydelse , som han begik , fr han fyldte 18 r , og hvis sag stadig ikke er afsluttet ved Hjesteretten i staten Georgia .
I et andet tilflde - Atkins mod Virginia - planlgger Unionen at aflevere endnu en begring om intervention som amicus curi ved Hjesteretten for at understrege sin holdning til anvendelse af ddsstraffen p personer , som lider af ndssvaghed .
<P>
Rdet er bekendt med detaljerne i Housel-sagen og isr med det faktum , at der kan falde dom i USA ' s Hjesteret inden rets udgang .
Vi vil gerne understrege , at EU handler p vegne af de medlemsstater , der anmoder om det , hvis en ddsdmt er statsborger i landet . Det er medlemslandet , der er bedst kvalificeret til at bedmme , hvorvidt Fllesskabet kan hjlpe i en specifik situation .
P nuvrende tidspunkt har Rdet endnu ikke modtaget nogle anmodninger fra Det Forenede Kongerige angende hr .
Housel . Rdet er informeret om , at Det Forenede Kongerige flger denne sag meget aktivt i samarbejde med den dmtes advokater .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for det meget detaljerede svar .
Jeg har ingen tillgssprgsml , men vil kraftigt opfordre Rdet til at fastholde denne holdning til EU-borgernes tilstand , idet mange af Parlamentets medlemmer har vlgere , som ikke har modtaget en retfrdig rettergang .
Der er tale om et voksende problem .
Efter min mening har Rdet helt klart en rolle at spille ud over de medlemsstater , som griber ind p vegne af disse EU-borgere .
Jeg forventer helt klart , at Det Forenede Kongeriges regering gr forestillinger over for Rdet i denne sag , som efter min mening er et eksempel p en uretfrdig rettergang , som frer til en uomstdelig ddsdom .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Zacharakis">
En bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne ppege , at med undtagelse af den seneste taler er der ikke n af vores kolleger , der har overholdt deres taletid .
Resultatet er , at vi kun har behandlet ni sprgsml , hvoraf de frste fire blev besvaret samlet .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Jeg har haft de samme overvejelser , hr . Zacharakis , men De forstr nok , at det ikke er hensigtsmssigt at g drastisk til vrks og slukke medlemmernes mikrofon .
Som parlamentsmedlem ved De , at det er ndvendigt at appellere til medlemmernes solidaritet og fornuft .
Jeg mrker mig Deres ord .
<P>
Vi takker fru Neyts-Uyttebroeck for hendes glimrende samarbejde i disse seks mneder .
Der er ingen tvivl om , at hendes tidligere hverv som medlem af Parlamentet har forget hendes engagement , ogs i svarene til medlemmerne .
Mange tak .
<P>
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 10-38 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Konfliktforebyggelse
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0394 / 2001 ) af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse om konfliktforebyggelse ( KOM ( 2001 ) 211 - C5-0458 / 2001 - 2001 / 2182 ( COS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Lagendijk .
<SPEAKER ID=196 NAME="Lagendijk">
Hr. formand , konfliktforebyggelse er i de forlbne r blevet udviklet til et , for at sige det p godt nederlandsk , feel good-begreb .
Alle sttter konfliktforebyggelse , for hvorfor skulle man vre imod ?
Man kan altid bruge det til noget , og hvorfor skulle man ikke medtage det blandt mange andre foranstaltninger ?
<P>
P den mde har konfliktforebyggelse langsomt udviklet sig fra at vre en prioritet for pacifister via en form for sjov sideaktivitet ud over militre aktiviteter til det , som jeg vil kalde en af Unionens i jeblikket centrale mlstninger , hvilke mange erkender .
Det er ikke mere n gruppes legetj , men er blevet hele Unionens mlstning , og derfor mener jeg , at det er p tide at omstte meget af det , der er blevet skrevet om konfliktforebyggelse - der er udarbejdet gode rapporter herom i de forlbne r , ogs af Kommissionen , hvilket er gldeligt - i praksis .
I den forbindelse skal vi heldigvis ikke begynde helt forfra , for isr p grundlag af erfaringerne fra Balkan i lbet af de sidste 10 r er det blevet klart , hvad EU kan og allerede har gjort med hensyn til konfliktforebyggelse .
<P>
Som De mske ved , er jeg ogs ordfrer for stabilitetspagten , som jeg vurderer som det strste konfliktforebyggelsesprojekt .
Jeg er overbevist om , at sammenhngen i det program mellem demokrati , konomisk udvikling og sikkerhed er et eksempel p , hvordan konfliktforebyggelse har udviklet sig fra et teoretisk begreb til et middel , som fungerer meget godt i praksis .
<P>
Jeg behandler tre punkter i min betnkning , og det vil jeg ogs gre i dag .
Det mske nemmeste , men i praksis tit meget vanskelige punkt er samarbejdet mellem EU og OSCE .
Alle er helt enige om , at det er ndvendigt , at det er godt , at det finder sted , og det finder allerede sted .
P mange omrder er samarbejdet med OSCE godt , men lidt for tit kommer jeg steder , hvor samarbejdet ikke fungerer godt nok .
For nylig var jeg i Makedonien sammen med et par kolleger , hvor bde EU og OSCE har en overvgningsmission , men samarbejdet mellem disse to fungerer mildt sagt ikke helt optimalt .
<P>
Kommissren stillede for en uge siden i Bukarest en rkke gode forslag om samarbejdet mellem EU og OSCE , f.eks. i Sydkaukasus og i Centralafrika .
Det ville vre godt , hvis Kommissionen for fremtiden ved alle aktioner , og i hjere grad end det nu er tilfldet - ogs p Balkan , hvor det ofte gr godt , men lige s ofte ikke forlber godt nok - ser nrmere p samarbejdet med OSCE , som ofte har de samme opgaver og er aktivt inden for det samme omrde , for at forbedre samarbejdet og opgavefordelingen .
<P>
Mit andet punkt i betnkningen vedrrer det europiske civile fredskorps .
Ogs her kan man med en vis selvironi konstatere , at det har udviklet sig fra at vre De Grnnes legetj til en meget vigtig del af de midler , som EU rder over .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om ikke at gre det samme som for fem eller seks r siden og blot takke Parlamentet for iden om det civile fredskorps og ellers ikke gre noget ved det . Kommissionen skal i stedet benytte lejligheden til at oprette det europiske civile fredskorps og gre det til et centralt punkt i Unionens politik .
Det er muligt , ikke kun fordi jeg eller Parlamentet slr til lyd for det , men ogs fordi man i mellemtiden har fet erfaring med civile fredsobservatrer .
Unionen har et overvgningskorps og overvgningsmissioner flere steder i verden .
Tyskland og Sverige har erfaring med at uddanne civile observatrer , og nu skal Kommissionen , EU , i hjere og bedre grad koordinere og samle den erfaring , viden og de mennesker , s EU i fremtiden ikke kun i militr henseende kan reagere hurtigt , men ligeledes nr det drejer sig om at sende civile observatrer .
<P>
Endelig det tredje og mske mest radikale punkt i min betnkning .
Jeg er stor tilhnger af at fjerne emnet konfliktforebyggelse fra Udenrigsudvalget .
Hvad mener jeg med det ?
Det er ikke acceptabelt , at vi taler om en eller anden EU-politik , f.eks. landbrug eller handel , som efter vores mening skal fremme udviklingen af konomien i f.eks. Afrika , og samtidig fortsat hndhver dele af den politik - f.eks. den velkendte eksportsttte - hvorom vi ved , at den i f.eks. Afrika ikke har en stabiliserende virkning , men netop delgger den konomiske struktur eller hindrer , at denne kan udvikle sig .
<P>
Jeg er tilhnger af , at konfliktforebyggelse for fremtiden bliver et hovedpunkt , ligesom menneskerettigheder og milj , i alle Unionens politikker , ikke kun i udenrigshenseende , men ogs med hensyn til f.eks. handel og landbrug .
Hvis det lykkes at gre konfliktforebyggelse til et centralt punkt i alle EU-politikker , er jeg tilfreds , og s har det , som jeg kalder de svage parters kphest , udviklet sig til den centrale kerne i Unionens politik i udlandet og i hele verden .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig det , som den hrde kerne med hensyn til konfliktforebyggelse netop har sagt .
Jeg er ofte enig med hr . Lagendijk i det , som han siger om sdanne sager , for - og det har han ret i - det er isr den grnne sektor , som har fremfrt iden om konfliktforebyggelse med ikke-militre midler .
Samtidig er det i jeblikket meget relevant .
EU er svagt med hensyn til sit militre bidrag til international sikkerhed og den indenrigske retsorden i de omkringliggende lande .
Det blev klart , da den hurtige reaktionsmekanisme skulle gennemfres .
Det er en god begyndelse , men man er ofte i tvivl om , hvilket nok er berettiget , hvorvidt det frer til et resultat i tide .
<P>
Unionen har mange flere muligheder med hensyn til de ikke-militre midler , og efter min mening er det ogs i hjere grad omfattet af Kommissionens kompetenceomrde .
Parlamentet har ligeledes kompetencer inden for det omrde .
Derfor bliver det civile middel mere og mere vigtigt , isr for EU , bde p grund af Unionens militre svaghed og p grund af de civile midlers relevans ved konfliktstyring og -forebyggelse .
Den kolde krig er forbi , og hele sikkerhedskonteksten er ndret .
Der er ingen store trusler lngere , men sm krige , som kan vre hrdnakkede , med ideologiske , mafiaagtige og etniske aspekter .
Opblusningen af sdanne konflikter kan i hj grad forebygges med civile midler , hvilket bestemt glder for genoptrapningen heraf .
Det er baggrunden for den store aktivitet fra isr Unionens side i omrder med spndinger , eller hvor man netop har forebygget spndinger .
<P>
Lovlshed krver en helt anden fremgangsmde . Her spiller politi , regeringsembedsmnd , hjlpeorganisationer , teknikere , observatrer , konomer , folk , som har forstand p udviklingen af det civile samfund , en rolle .
Det krver kort sagt en totalplan . Jeg er derfor enig i hr .
Lagendijks provokerende udsagn om , at emnet skal fjernes fra Udenrigsudvalget .
Det vil efter min mening sige , at det skal vre en totalplan for samfundet .
Det drejer konfliktforebyggelse sig om , og Udenrigsudvalget vil fortsat spille en vigtig rolle , men det glder ogs for andre af Parlamentets sektorer .
<P>
Et lands udvikling hnger i hj grad sammen med forebyggelsen af voldelige konflikter .
Hr . Lagendijk har p udmrket vis skitseret mulighederne .
Han siger ganske rigtigt , at vi f.eks. ikke skal acceptere to-sjlestrukturen , at den p ny skal sttes p dagsordenen , og at der skal vre et budget for de ting , som vi gr inden for omrdet .
Unionens enhed har isr p dette omrde en direkte betydning for sikkerheden .
Med hensyn til konfliktforebyggelse skal vi ogs vre enige , og derfor skal vores egne aktiviteter som stater og erhvervsliv kontrolleres godt i medlemsstaterne .
<P>
Jeg kan godt forst , at ordfreren foretrkker et fredskorps , men jeg vil gerne gre opmrksom p , at det erratum , som jeg fik , det drejer sig om artikel 17 , ikke er korrekt .
Artikel 17 er fortsat en udmrket artikel , og jeg har ikke uberettiget sagt , at fredskorpset skal udvikles inden for rammerne af den hurtige reaktionsmekanisme .
Den ramme har vi , og jeg hber , at den hndhves .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , PSE-Gruppen tillgger debatten om Unionens rolle ved konfliktforebyggelse stor vrdi , og vi er derfor meget tilfredse med Kommissionens indsats i den forbindelse og ogs med hr . Lagendijks udmrkede betnkning .
Det er et vigtigt emne og bestemt ikke kun en nederlandsk hobby , selv om man kan f det indtryk p baggrund af talerlisten med de fire frste talere , som tilfldigt , helt tilfldigt , kommer fra Nederlandene .
<P>
EU er helt klart den organisation , som kan spille en strre rolle ved forebyggelsen af konflikter , lsningen heraf eller genopbygningen herefter .
Unionen symboliserer et bredt sikkerhedskoncept baseret p konomisk og politimssigt samarbejde og flles vrdier .
Denne succesfulde model skal snart eksporteres til Central- og steuropa , Cypern og Malta .
Vi har samme hensigt p Balkan , og EU skal nu til at finde en fornuftig rolle ved genopbygningen af Afghanistan .
<P>
Alle disse aktioner falder ind under fllesnvneren konfliktforebyggelse .
Ikke desto mindre kan man konstatere , at der i EU allerede eksisterer en konfliktforebyggelseskultur .
Man ser til tider lngselsfuldt p NATO eller USA ' s militre handlekraft , som om det er noget , EU strber efter .
Det militre middel er kun t ud af en lang rkke , som kan anvendes med henblik p sikkerhed .
Det er det sidste middel .
Konfliktforebyggelse tager sigte p at forebygge vold eller gentagelse heraf ved at gribe ind i tide med isr civile midler .
Hvis konfliktforebyggelse skal vre et effektivt middel i EU ' s sikkerhedspolitik , skal det vre en integreret del af vores tankegang og handlinger .
Det vil tvinge EU til , oftere end det nu er tilfldet , at se fremad og opspore konfliktkilder i tide .
Det tvinger ligeledes EU til at udvikle nye midler ssom hurtige reaktionsmekanismer samt til at forbedre koordineringen mellem de tre sjler betydeligt .
Det er nemt at finde et eksempel , hvor en effektiv operation krver anvendelse af midler fra alle tre sjler .
I den nuvrende situation er det ofte et bureaukratisk og institutionel mareridt .
<P>
Unionens styrke ligger i de mange disponible og fremtidige midler , herunder det militre middel om et par r .
For at kunne anvende dem effektivt p kort eller lang sigt er det ndvendigt med et konfliktforebyggelsescenter .
Hvad skal ske hvor , og hvad gr vi ved det ?
Det drejer sig i sidste ende ogs om politisk vilje .
EU er aktiv i mange mere eller mindre ustabile omrder og regioner , hvor konfliktemnerne hober sig op , og hvor EU i hjere grad end nu skal synliggre sin konfliktforebyggelsespolitik og jvnligt rapportere herom .
Mlstningen skal vre at spille en lige s synlig rolle som NATO , men mere med sigte p konfliktforebyggelse og anvendelse af civile midler .
Sdan en rolle ville de fleste EU-borgere vre stolte af .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Den strste undtagelse med hensyn til menneskehedens generelle fremskridt er den manglende evne til at forebygge voldelige konflikter .
Videnskaben nr ukendte hjder , der finder en kommunikationsrevolution sted , og engang ulselige problemer kan nu lses , men verden er ikke blevet mere sikker af den grund .
<P>
I 1990 ' erne omkom ca . 5,5 millioner mennesker i 100 vbnede konflikter , og mange af disse mennesker blev fordrevet fra hus og hjem .
Krigene blokerer i mange lande alle former for konomisk og social udvikling .
<P>
Efter den 11. september har amerikanerne ogs indset , at vores ansvar ikke stopper ved egne grnser eller de lande , som er af strategisk betydning .
Det er ikke kun konomierne , som hnger sammen globalt , men ogs menneskets lidelser .
<P>
Vi fr stadig strre indsigt i de dybereliggende rsager til voldelige konflikter , hvilket bde Kommissionen og hr . Lagendijk har givet udtryk for .
Uretfrdig velfrdsfordeling , religise og etniske modstninger , manglende demokrati og drlig forvaltning .
Lsningen af disse strukturelle problemer er lige s vigtig , som den er vanskelig .
<P>
Bedre strukturer skal gre det umuligt for politiske ledere uforstyrret at stille deres hmningslse sult efter magt og rigdom .
Det er fortsat masserne , som lider under den kamp om magt , som de selv ikke har del i .
<P>
Vores generationer er for frste gang vidne til omfattende kontakt mellem civilisationer , kulturer og religioner , og det resulterer i frste omgang i manglende forstelse og intolerance .
Det skyldes , at kulturer og religioner tager deres egne vrdier og normer som en selvflge .
<P>
Troende over hele verden tror ikke , men ved helt sikkert , og hvis troen begynder at spille en rolle i folks utilfredshed , s frer det nemt til katastrofal fundamentalisme .
<P>
At lede konfliktforebyggelse og globalisering af vrdisystemer i den rigtige retning er tidens strste udfordring , og Europa skal sammen med USA , hvilket er meget vigtigt , flge en strategi , som bekmper rsagerne til konflikter .
<P>
Hvis EU vil forstrke sin konfliktforebyggende rolle , ogs i Cotonou-sammenhng , skal den vre tilstrkkelig udrustet hertil .
Mange regeringers manglende vilje til at ville forstrke Kommissionen og dens delegationer er fatal for en effektiv gennemfrelse af den europiske politik .
<P>
Sakharovvindernes gribende taler i morges viste os den enorme sorg og ogs den moralske styrke , som disse ofre for meningsls vold har .
Der er ikke meget hb , s lnge tolerance betragtes som forrderi , og princippet om je for je og tand for tand resulterer i blindhed , som i Mellemsten og Angola .
Der er kun hb , hvis vi bekmper uretfrdighederne , og hvis tolerance , gensidig forstelse og intensiv dialog bliver det frende princip i hele verden .
<P>
Efter konomien og videnskaben er det nu de moralske vrdiers tur til at gre fremskridt .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , konfliktforebyggelse kan nu engang ikke kun best af hurtige beredskabs- og politistyrker .
Konfliktforebyggelse betyder for vores gruppe , hr . Lagendijk har allerede sagt det , at indrette alle EU-politikker p at reducere og forebygge konflikter .
Det vil sige vk med landbrugseksportsttten , det vil sige bning af EU ' s markeder for sensible produkter , det vil sige en socialt retfrdig handelspolitik , og det vil frst og fremmest sige handelsprferencer kun med lande , som respekterer menneskerettighederne .
Det er for os hvet over enhver tvivl , at Det Europiske Rds beslutning i Gteborg er en milepl i den europiske udenrigspolitik . Alligevel drejer det sig nu om , at der ikke kun bliver talt om , at konfliktforebyggelse er ndvendig , men at der bliver gjort noget herfor .
<P>
Det betyder , at der i EU m skabes en kultur for forebyggelse , som prger al politisk handling .
Et stop for al vbeneksport og leverancer af hndvben til potentielle konfliktomrder er i den forbindelse afgrende .
Fremme af menneskerettighederne og en bredygtig udvikling m vre det centrale ml for europisk udenrigspolitik .
Men konfliktforebyggelse kan kun blive en succes , hvis civile aktrer bliver inddraget .
Derfor foreslr vi , at der skabes en platform for ngo ' er og indledes et samarbejde med dem , det vil sige finansiel sttte til ngo ' er , men det er vsentligt billigere end militre konflikter .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at strstedelen af vores gruppe gr ind for hr . Lagendijks glimrende betnkning .
Der er imidlertid et forhold , som ndrer kernen i betnkningen : den 11. september .
Der er et fr og et efter den 11. september , som viser nogle svagheder i den store indsats , som EU har gjort for konfliktforebyggelse .
Jeg mener , at det skal gres helt klart , at det er ndvendigt at f flere oplysninger om de efterretningstjenester , der , f.eks. fra USA ' s side , har stttet en stat som talebanernes i Afghanistan , der senere er blevet hele verdens flles fjende .
<P>
Et andet aspekt af afgrende betydning - det fremgr af hr . Lagendijks betnkning - som hidtil ikke er blevet nvnt , er ogs vigtigt : Enten vlger EU helt igennem at sttte FN og FN ' s bestrbelser p at anvende folkeretten til konfliktlsning , eller ogs vil vi fortsat se en stormagt , nemlig USA , bygge op og rive ned , mens vi blot stter sm plastre p srene .
Derfor er det vigtigt at ivrkstte det , der str i hr . Lagendijks betnkning .
<P>
Et andet aspekt , som jeg vil nvne , er betydningen af den konomiske dimension , der uden tvivl er rsag til mange konflikter , og den skal ogs ses fra et globalt synspunkt .
Derfor er det ndvendigt at nuancere nogle erklringer , for af og til kan en stor liberalisering vre vrre end en mulig beskyttelse .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte mit korte indlg til at lyknske hr .
Lagendijk med hans betnkning . Han skal i vrigt hre godt efter nu , for jeg var den eneste i Udenrigsudvalget , som stemte imod .
Uventet bifald fra en modstander ?
Nr det drejer sig om betnkningens fuldstndighed , ja . Jeg vrdstter hr .
Lagendijks integrerede fremgangsmde med hensyn til konfliktforebyggelse , ikke kun med hensyn til de eksplicitte rsager til konflikter , men ogs med hensyn til politikkens implicitte flger , som ved frste jekast ikke ser ud til at have meget med konflikter at gre .
Derfor sttter jeg opfordringen til Kommissionen om grundigt at undersge flgerne af den europiske politik for lokale konflikter .
<P>
Nr det drejer sig om Unionens opgaver med hensyn til konfliktforebyggelse , er jeg imidlertid ikke enig med ordfreren .
I erkendelse af strre internationale sammenhnge slr han til lyd for en betydelig rolle for EU .
Det stter jeg sprgsmlstegn ved .
Da jeg stter stor pris p betnkningen og ikke vil give indtryk af , at jeg er modstander af konfliktforebyggelse , ndrer jeg min stemmeadfrd og stemmer nu hverken for eller imod .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , jeg vil allerfrst lyknske ordfreren med hans fremragende betnkning om konfliktforebyggelse , et emne , som Parlamentet altid har vret meget bevidst om .
<P>
Der er ingen tvivl om , at den bedste mde at vinde en krig p er ved at undg den , og for at undg den er der intet bedre vben end at forebygge den .
Det vil sige finde ud af , hvad der er rsag til den , og lse problemerne .
Derfor er det ndvendigt med en ikke bare horisontal strategi - den strategi , som ordfreren med rette foreslr - alts en strategi , der omfatter alle EU ' s flles politikker , men ogs en global strategi , alts en strategi , der omfatter hele samfundet .
<P>
De ikke-strukturelle foranstaltninger er derfor vigtige for at fremme forsoningen , isr i de omrder , hvor der har vret voldelige konflikter .
Uden disse foranstaltninger kan alle det internationale samfunds fredsbevarende foranstaltninger eller fredsbevarende foranstaltninger ivrksat af de lokale samfund , som konflikten har skabt , ende i det rene ingenting , fordi den mindste uenighed igen kan optnde det had , der fremprovokerede eller skabte konflikten .
<P>
Det er ndvendigt - og det er isr en opfordring til Kommissionen - ikke blot at vre mere opmrksom p , men ogs , og isr , at afstte flere midler til uddannelse med henblik p fred og flge linjen i det arbejde , som Mayor Zaragoza udfrte , da han ledede UNESCO , og som Kofi Annan mindede os om for nogle dage siden .
<P>
Hvis kontrol med vbenhandel er vigtig , er kontrol med diamant- og rstofhandel det ogs .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at fortlle os , hvilke foranstaltninger den agter at ivrkstte for at forbedre og effektivisere adfrdskodeksen om kontrol med isr diamanthandel , fordi kampen om rstoffer , iflge de europiske institutioner og FN selv , er baggrunden for en stor del af de konflikter , der delgger verden og isr det afrikanske kontinent .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , kre kolleger , EU bliver efter min mening ved med at have den samme fejl , nr det glder konfliktforebyggelsespolitikker . Vi er langsomme , forudsigelige og ikke indflydelsesrige nok .
Derfor er en af fordelene ved hr .
Lagendijks betnkning efter min opfattelse , at den snarere lader legitimationsgrundlaget for en politisk institution som EU vre forebyggelse end magt . Og EU ' s legitimationsgrundlag er ogs bevidstheden om , at en varig og bredygtig fred skal skabes ved hjlp af politik og bestemt ikke ved hjlp af magt .
<P>
I hr . Lagendijks betnkning stter vi ikke mindst pris p den vgt , der lgges p forebyggelse som en konsekvens af EU ' s socialpolitikker og ikke blot som en konsekvens af et nyttigt retssamarbejde , som vi i vrigt aldrig m give afkald p .
Socialpolitikker betyder , at forebyggelse , evnen til at foregribe begivenhedernes gang , forebygge og lse konflikterne med det samme skal vre en del af alle EU-politikkerne , sdan som andre af vores kolleger allerede har sagt , og der skal bde investeres penge og menneskelige ressourcer .
I den forbindelse mener vi , at antallet af EU-delegationer i de andre lande er helt utilstrkkeligt i forhold til de krav , som forebyggelsespolitikken stiller .
<P>
Sdan som hr . Lagendijk nvnte , br vi undg , at udviklingssamarbejdet bliver til et konfliktsamarbejde , og derfor skal vi vre srligt opmrksomme , konsekvente og fornuftige i alle vores konomiske politikker .
Endelig er jeg enig i hans kritik af Rdet og Kommissionen , fordi de i lbet af de sidste seks r - seks r er meget lang tid , hvor der har fundet hundredvis af konflikter sted - ikke har vedtaget det forslag , som Parlamentet stillede p davrende tidspunkt om at oprette en civil europisk fredsstyrke .
Vi skal forebygge , og nr man skal forebygge , er det ofte ndvendigt at lbe en risiko . Det er , hvad vi beder Rdet , Kommissionen og Parlamentet om at gre .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , det er rart at vide , at der er flere folk , der lytter , end blot de tilstedevrende i salen .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Lagendijk , p denne symbolske dag , hvor vi har overrakt Sakharovprisen til fredsaktivister fra Israel , Palstina og Angola .
Jeg tror , at et blik p verden bringer os tilbage til realiteterne .
Vi skal evaluere , hvad vi gr i Mellemsten , i Afrika med 3 millioner ofre i Den Demokratiske Republik Congo , og hvad vi skal gre i Afghanistan .
Vi skal undg , at der opstr konflikter , at konflikter bliver til vbnede konflikter , eller at konflikter blusser op p ny .
<P>
I den forbindelse er det ndvendigt med en integreret politik , hvilket flere kolleger allerede har understreget .
I lbet af halvandet minut vil jeg gerne henlede opmrksomheden p t punkt i betnkningen om det civile fredskorps .
Jeg forventer et konkret initiativ fra Dem , hr . Patten .
Jeg er overrasket over , hvor mange penge og mennesker der i lbet af et par mneder kan mobiliseres for at starte en krig .
Er vi ikke i stand til at arbejde lige s koncentreret , skaffe lige s mange midler og mennesker , nr det drejer sig om at opretholde fred og forebygge krig ?
Derfor er det civile fredskorps en god id .
Pengene er der , der er en ramme at arbejde inden for , og hvis der tillige er politisk vilje , hvad venter vi s p ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren for et gedigent stykke arbejde og vil gerne fremhve tre punkter sidst i betnkningen .
<P>
Punkt 24 handler om behovet for et get samarbejde mellem EU og FN , men ogs mellem EU og OSCE .
Jeg vil i den forbindelse benytte lejligheden til at sprge kommissren med ansvar for eksterne anliggender , hr . Patten , hvordan han ser p metoderne til at styrke samarbejdet med netop FN og OSCE .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p punkt 27 , der handler om spredningen af lette vben og hndvben samt behovet for en flles adfrdskodeks for vbeneksport .
<P>
Sidst , men ikke mindst vil jeg fremhve punkt 28 , der handler om uddannelsens betydning som et centralt instrument i konfliktforebyggelse .
<P>
Det er egentlig synd , at der ikke kan fres en debat her mellem ordfreren og parlamentsmedlemmerne . Jeg ville nemlig gerne vide , hvilket menneskesyn , hvilken etik og hvilken moral der skal ligge til grund for det konfliktforebyggende arbejde .
Er det ikke sdan , at konfliktforebyggelse og demokrati hviler p kompromiser og p , at vi alle sammen kan tle et nederlag ?
<P>
Til slut vil jeg blive lidt mere personlig . Som medlem af Europa-Parlamentet blev jeg bestyrtet over at se ca .
200 parlamentsmedlemmer udvandre , da Kim Dae Jung skulle tale . Kim Dae Jung er en af Asiens allerstrste forkmpere for demokrati og menneskerettigheder , og han har betalt en stor personlig pris i kampen for demokrati .
200 parlamentsmedlemmer udvandrede alts , da han skulle tale .
Det er ikke den rette mde at bevare Parlamentets vrdighed p .
Det var en skam for Parlamentet .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har for f timer siden hrt tre personligheder , som vi har tildelt Sakharovprisen .
Talerne har bevget os , og vi stimuleres af deres eksempel , men vi sidder ogs tilbage med en mindre behagelig flelse .
Det gr vi trods Europa-Parlamentets indsats for at finde veje til at forebygge og lse konflikter og for - ogs fr andre - at pege p , hvem der kan udvirke , at det sker , fordi vi m erkende , at vi har manglet midler til mere konkret og effektivt at kunne pvirke disse processer .
Jeg erindrer at have deltaget i et mde under forsde af Parlamentets formand , Nicole Fontaine , i begyndelsen af i r , med general Massoud .
Dengang var der kun f , der interesserede sig for besget , og vi formede ikke at mobilisere den ndvendige sttte til at styrke general Massouds stilling og , mske , forebygge en del af de store tragedier , der fulgte .
<P>
Vi hilser derfor Kommissionens meddelelse velkommen , og vi takker den for dens fortjenstfulde indsats .
Vi er helt enige i det strategiske princip , som Kommissionen anlgger , herunder dens opfattelse , at Fllesskabets udviklingspolitik og andre samarbejdsprogrammer er de strkeste instrumenter , som det rder over til hndtering af konflikternes rsager .
Vi sttter som helhed de stillede forslag , men vi mener dog ligesom ordfreren , at der er nogle uklare punkter , som mske skyldes det nuvrende sjlesystem .
Vi synes , at en strk og seris indsats for interinstitutionelt samarbejde skal prioriteres hjt .
De specifikke aspekter heraf opregner ordfreren ganske udmrket , og vi takker ham for hans indsats .
Jeg vil dog gerne trkke et enkelt punkt frem , nemlig at Kommissionens delegationer m styrkes , hvilket ogs berrer sprgsmlet om EU ' s reprsentation i lande uden for EU .
Kommissionens tekst nvner , apropos Euro-Middelhavssamarbejdet , betimeligt iden om flles uddannelse af diplomater , og jeg sprger derfor : Hvornr kommer der programmer for flles uddannelse af diplomater inden for EU selv ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Frahm">
Hr. formand , der var advarsler nok , fr krisen i Kosovo rigtigt tog fart .
Fr den 11. september var Afghanistan p EU ' s liste over glemte kriseomrder .
Jeg synes , det er to eksempler p , at vi alt for tit er alt for kloge alt for sent .
Desvrre er det sdan , at nr det s er for sent , s er der masser af vilje til at anvende helt eventyrlige summer p militraktioner .
Det str i grel modstning til viljen til at anvende ressourcer p civil kriseforebyggelse og til at bevare freden .
Nu har EU besluttet at spille en aktiv rolle i forhold til konfliktforebyggelse i Afrika .
Det ser jeg som positivt .
Men vi br ogs spille en mere aktiv og selvstndig rolle i forhold til konflikten i Mellemsten .
Den rolle er desvrre get lidt tabt efter den 11. september .
Sakharovprisen er ikke tilstrkkelig .
Vi skal bruge toldaftalen offensivt i denne krise .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , vi er bange for , at konfliktforebyggelse med ikke-militre midler blot er en anden side af den samme mnt , nemlig EU ' s interventionspolitik , nr det udnvner sig selv til fredsstifter i kriser og konflikter , som det selv opildner til , for at det senere kan g ind og spille redningsmand .
Det faste ml er at holde den progressive folkelige bevgelse nede og fremme den europiske storkapitals interesser .
<P>
Den betnkning , som er udarbejdet af hr . Lagendijk fra De Grnne , er desvrre ikke fri af den tankegang , som gr ind for intervention med politiske , konomiske , men ogs militre midler .
Der er ingen tvivl om - ordfreren har ogs selv erkendt det i dag - at den europiske hr bliver hjre hnd for den ikke-militre hurtige reaktionsmekanisme og det europiske politi , som foresls . Forberedelserne til denne hr bliver drftet p topmdet i Laeken i overmorgen .
Det er i vrigt ogs blevet udtalt fra meget ansvarligt hold i EU , at hvis det politiske forslag ikke vedtages , vil det militre blive tvunget igennem .
<P>
Af ovenstende grunde kan KKE ' s medlemmer af Parlamentet ikke stemme for betnkningen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=210 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Lagendijk for endnu en fremragende betnkning , ligesom jeg bifalder hans udfordrende bemrkninger om det civile fredskorps , som jeg har p fornemmelsen fortsat vil vre genstand for livlig debat .
Frst og fremmest vil jeg takke ham for det , han sagde om de eksterne aspekter af bredygtig udvikling .
Det er et emne , som vi alle br fokusere p op til konferencen i Johannesburg nste r .
Jeg hber isr , at Parlamentet vil interessere sig srligt for nogle af de sprgsml , han rejste , og som er afgrende vigtige , hvis man skal have tillid til os i sprgsmlet om bredygtig udvikling .
<P>
Dette er en meget aktuel forhandling .
Hr . Wiersma kaldte det ligefrem en hollandsk hobby .
I s fald m jeg sige , at det er en virkelig god hollandsk hobby , og jeg anbefaler den til alle medlemsstaterne .
Der er voksende forstelse for behovet for at styrke vores indsats for at gre noget ved rsagerne til , at der overhovedet opstr vold og konflikter .
I forrige rhundrede opstod de fleste konflikter mellem stater , og den type konflikter er ikke et overstet kapitel .
Men i dag str vi over for en ny fare , nemlig fejlslagne stater , stater , der er til fare for deres egne befolkninger og en trussel mod resten af verden .
<P>
Lad mig gre det fuldstndig klart .
Der er intet , der undskylder eller mildner terrorisme .
Men i forsget p at udrydde terrorisme skal vi sikre , at verden er fjendtligt og ikke venligt indstillet over for terrorister og deres sttter .
Det kan ndvendiggre skrappe militre forholdsregler , som vi da ogs m tage ind imellem .
Men det betyder ogs eksport og befstelse af demokratiet , af retsstatsprincippet og god regeringsfrelse , det betyder liberalisering af verdenshandlen , og at vi benytter denne til at mindske klften mellem de rigeste og de fattigste i en verden , hvor klodens tre rigeste mnd ejer , hvad der svarer til de 48 fattigste landes samlede bruttonationalprodukt .
<P>
Tidligere p ret offentliggjorde Kommissionen en meddelelse , som fastsatte vores nye strategi for konfliktforebyggelse .
Den bygger p fire hovedmlstninger .
For det frste nsker vi en mere systematisk og koordineret anvendelse af EU ' s midler til behandling af de grundlggende rsager til konflikt .
Vi nsker kort sagt at udnytte vores position som verdens strste donor og handelsblok bedre .
Vi lgger ud med at integrere konfliktforebyggelse i vores strategier over for partnerlandene , idet vi f.eks. tager hensyn til konfliktindikatorerne i vores landestrategipapirer .
<P>
Den anden mlstning i vores meddelelse er at effektivisere vores indsats over for tvrgende problemer som f.eks. narkotika- og vbensmugling , handel med ulovlige varer , miljforringelse osv .
Vi str over for en enorm udfordring p alle disse fronter .
Lad mig f.eks. nvne det problem , fru Ferrer omtalte .
Kommissionen har i de seneste mneder spillet en aktiv rolle i Kimberley-processen vedrrende diamantkonflikten .
Formlet er at etablere en international kontrolordning for import og eksport af uslebne diamanter .
Efter at parterne i denne konflikt for to uger siden nede til politisk enighed i Gaborone , er Kommissionen nu ved at forberede Fllesskabets endelige gennemfrelse af kontrolordningen nste r .
<P>
Den tredje mlstning er at ge vores evne til at reagere hurtigt p en opstet krise .
Der er fremsat konkrete henstillinger , navnlig med henblik p at forbedre FUSP-midlerne , f.eks. politisk dialog og anvendelse af srlige reprsentanter .
Jeg er helt enig med hr . Lagendijk i , at " konfliktforebyggelse krver et strkere engagement og politisk retning fra medlemsstaternes side , da Fllesskabets instrumenter ikke i sig selv er tilstrkkelige til at fjerne kilder til konflikt " .
Det , der krves , er lidt mere af den gammeldags vare - politisk vilje .
<P>
P fllesskabsplan har vi p min foranledning oprettet en srlig hurtig udrykningsmekanisme , som skal stte os i stand til at reagere s hurtigt , begivenhederne i den virkelige verden krver det .
Den er nu fuldt funktionsdygtig , og den har vist sig at vre uvurderlig i de igangvrende kriser i f.eks. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i Afghanistan , hvor jeg hber at anvende mekanismen til frst og fremmest at yde sttte til ambassadr Brahimis team , dernst at yde sttte til den midlertidige regering og endelig at pbegynde minerydningen .
<P>
Den fjerde mlstning er at fremme det internationale samarbejde med regeringer , internationale organisationer og det civile samfund .
Det rede medlem nvnte dette . Hr .
Sacrdeus nvnte det ligeledes .
Her er FN en vigtig samarbejdspartner .
Vi har en ny ramme , som i juni blev vedtaget af Rdet ( almindelige anliggender ) , til forbedret samarbejde mellem EU og FN om konfliktforebyggelse og krisestyring .
Som anbefalet af hr . Lagendijk er jeg klar til at samarbejde med Rdet om en get ramme for samarbejde med OSCE .
<P>
Lad mig slutte med et eksempel p , hvad vi har gjort , og hvad vi konkret gr p vigtige konfliktomrder .
Jeg er netop vendt tilbage fra De Store Sers Omrde , hvor vi havde en nyttig trojkamission .
I sidste mned forpligtede vi os til at yde sttte til congolesisk dialog i henhold til den hurtige udrykningsmekanisme , at ivrkstte forberedende foranstaltninger til genintegrering af brnesoldater og at sttte uafhngige medier eller andre tillidsskabende initiativer .
<P>
I november afsatte vi ligeledes midler p FUSP-budgettet til finansiering af sttteenheden for den sydafrikanske garde med henblik p at beskytte de politiske ledere , der for nylig er vendt tilbage til Burundi .
Jeg havde den fornjelse at mde dem og blive briefet af dem .
I denne region udfrer vi fortsat rehabilitering , yder humanitr hjlp og bidrager til fattigdomsbekmpelsen .
Vi er klar til at finansiere demilitariserings- og demobiliseringsprogrammer , s snart de ivrksttes .
<P>
S jeg hber og mener , at vi gr , hvad vi kan .
Processen var i gang , da de forfrdelige begivenheder indtraf for tre mneder siden , som det rede medlem henviste til .
Men nu ved vi , hvor meget der str p spil , vi ved , at konfliktforebyggelse i andre lande er livsvigtig for vores egen sikkerhed herhjemme .
Vi ved , at vi ikke m slkke p indsatsen , men at den i stedet skal forstrkes , som hr . Lagendijk har fremfrt .
Det er det mindste , vi kan gre som flge af katastrofen den 11. september .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
10.00 .
<CHAPTER ID=8> Forbindelserne EU / Iran
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0418 / 2001 ) af Gahler for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om EU ' s forbindelser med Den Islamiske Republik Iran ( KOM ( 2001 ) 71 - C5-0338 / 2001 - 2001 / 2138 ( COS ) ) .
<P>
Fr vi gr i gang med forhandlingen , vil jeg informere Dem om betingelserne for den , for der vil vre en lille ndring : Vi vil nok komme til at overskride tidsfristen , der er kl . 19.00. Med tolketjenestens velvilje tror jeg , at vi kan arbejde indtil kl .
19.15 , og det betyder , at fra klokken 19.15 vil De vre uden tolkning , uden kommissr og uden formand , fordi vi har andre forpligtelser . Jeg beklager , men sdan er det .
<P>
Derfor mener jeg , at det vil fungere bedst , hvis ordfreren holder sit indlg frst , dernst kommissren og til sidst alle medlemmerne i det omfang , der er tid tilbage .
Jo mere kortfattede De er , desto strre mulighed har vi for at afslutte forhandlingen fr kl . 19.15. De , der ikke fr mulighed for at tale , kan gre det efter kl .
21.00 i aften .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Gahler .
<SPEAKER ID=213 NAME="Gahler">
Hr. formand , jeg tror , at vi nr de sidste talere fr pausen .
Den 7. februar i r offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om forbindelserne mellem EU og Iran .
Den konstaterer heri , at dialogen startende med 1995 siden 1998 har fet karakter af en omfattende dialog i form af halvrlige konsultationer mellem trojkaen og den iranske regering . Den omfatter globale sprgsml som terrorisme , menneskerettigheder , spredning af atomvben samt regionale sprgsml og samarbejdsomrder som narkotika , flygtninge , energi , handel og investeringer .
<P>
EU er med ca . 40 % af den iranske import ganske vist Irans strste handelspartner , alligevel hmmes de bilaterale forbindelser af en manglende rammeaftale .
Kommissionen anbefaler en udvikling , hvor forbindelserne uddybes p linje med de opnede fremskridt p flgende omrder : retsregler , mindretalsrettigheder , pressefrihed , retlige rammebetingelser for konomien samt Irans indsats inden for udenrigs- og sikkerhedsanliggender .
<P>
Siden offentliggrelsen af meddelelsen er prsident Khatami blevet genvalgt med tre fjerdedeles flertal , og terrorangrebene i USA har rettet verdens opmrksomhed mod Irans umiddelbare nabolag . Iran har utvetydigt fordmt denne terror .
Den 20. november fik Rdet tilsendt Kommissionens udkast til Rdets beslutning om forhandlingsretningslinjer for en handels- og samarbejdsaftale med Iran .
<P>
Jeg har med min betnkning navnlig forsgt at belyse Irans indre udvikling p det politiske , konomiske og samfundsmssige omrde og drage politiske konklusioner heraf med henblik p vores holdning til Iran .
Det l mig p sinde at markere vores interesser som EU , som i betragtning af Irans rigdom p rstoffer ligger i at styrke handelsudvekslingen , men ogs i den politiske dialog om bekmpelse af terrorisme og narkotikahandel samt bidrag til og muligheder for at lse konflikten i Mellemsten .
<P>
Derudover vil jeg navnlig gerne prcisere , at Europa-Parlamentet tager Kommissionen og Rdet p ordet , nr de nvner fremskridt p omrder som retsregler , mindretalsrettigheder og pressefrihed som mlestok for , hvor intensive forbindelserne skal vre .
Vi hilser principielt den planlagte handels- og samarbejdsaftale velkommen og betinger heller ikke dens indgelse af en bestemt grad af retsregler og overholdelse af menneskerettighederne , som skal ns p forhnd .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to grunde , som gr , at man kan se bort herfra .
For det frste forventer vi , at aftalen indeholder en menneskerettighedsklausul svarende til Cotonou-aftalen , hvorved det til enhver tid kan krves , at de internationale konventioner , som Iran ogs har underskrevet , bliver overholdt effektivt p dette omrde .
De pgldende formuleringer i prambelen til mandatudkastet og den generelle henvisning til slutbestemmelserne og til muligheden for suspendering i tilflde af grove overtrdelser af vsentlige elementer i aftalen forekommer mig ikke at vre tilstrkkelige .
<P>
For det andet er jeg overbevist om , at det iranske civile samfund er i stand til at gennemfre reformerne af egen kraft , der modsvarer et moderne islamisk samfund under udvikling .
Det intellektuelle potentiale bliver navnlig tydelig udadtil hos studenter , p presseomrdet og i kulturlivet .
Samlet set har dette land med sin kultur , sine naturlige rstoffer kombineret med menneskelige ressourcer i grunden alle muligheder for selv at skabe en bedre fremtid .
At bestemte dele af retsvsenet og de religise ledere anser det for ndvendigt gang p gang at forbyde aviser , som s ofte stiftes p ny under et andet navn , viser ogs noget om den dualisme og de modstninger og i sidste ende om det endnu ikke afgjorte magtsprgsml , som behersker dette samfund p nsten alle omrder .
<P>
Det seneste eksempel er journalisten og filmkritikeren Siamak Pourzands forsvinden , som PEN-klubben gjorde opmrksom p den 5. december .
Stigningen i de eksekverede ddsdomme - vi har jo her ogs set rystende fotos i bladene - stening som en mde at udfre ddsstraf p , som der gentagne gange er rapporteret om , samt de mange offentlige piskninger i indevrende r tyder p , at det civile samfund m holdes i skak med et stadigt strre opbud .
<P>
Ogs de seneste beretninger fra FN , sledes ogs udtalelsen fra den srlige reprsentant for FN ' s Menneskerettighedskommission , Copithorne , fra den 12. november er i deres vurdering og ordvalg blevet vsentligt mere kritisk i forhold til de foregende r .
Alt dette gr det efter min mening bydende ndvendigt at intensivere kontakterne fra vores side og derved styrke de krfter , som ved , at de har et stort flertal af befolkningen bag sig .
Det er de krfter , som slr til lyd for strre pressefrihed i parlamentet og flere rettigheder til kvinder , som nsker at bryde det konomiske system , de stivnede strukturer op , og som gr ind for , at Iran spiller en konstruktiv rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Vi nsker at opmuntre disse krfter gennem en parlamentarisk dialog , s de bedre kan leve op til vlgernes nsker og samfundets forhbninger og forventninger .
De nvnte modstninger gennemstrmmer flere omrder .
Hvad Afghanistan-konferencen i Bonn angr , hrer jeg , at Iran , selv om det ikke direkte sad med ved bordet , har spillet en meget konstruktiv rolle i kulisserne .
Det br efter min mening absolut nvnes som noget positivt .
P den anden side kunne Iran yde strre indflydelse p bestemte grupper i Mellemsten , som snarere sger konfrontation der , s de bliver mere moderate .
Men Europa-Parlamentet vil ikke give rabat p menneskerettighederne til gengld for deltagelse i antiterrorkoalitionen .
<P>
Jeg forventer en tilsvarende holdning hos Rdet og Kommissionen .
Kvinder har tilkmpet sig nogle positioner i parlamentet , regeringen , forvaltningen og p kulturomrdet . Mere end mske i andre nabolande .
P den anden side bliver de af mandlige fortolkere af Koranen plagt , hvordan de skal g kldt .
Og p mange omrder af samfundet er de ikke reprsenteret tilstrkkeligt .
P mange retsomrder er de desuden helt afgjort ikke ligeberettigede , f.eks. inden for familieret .
Alt dette m og vil vi ogs stte p dagsordenen , svel som vi ogs anerkender , nr der gres fremskridt .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne takke alle kolleger , som har forbedret denne betnkning yderligere med deres ndringsforslag .
Det l mig p sinde ikke at fortie noget som helst , som er i overensstemmelse med kendsgerningerne , men ogs gennem ordvalget ikke at besvrliggre indledningen af dialogen undigt .
P det konomiske omrde er det vigtigt at gre det klart for iranerne , at grundlggende reformer er ndvendige , udadtil f.eks. opfyldelse af WTO-kravene og bning for udenlandske investorer og deres produkter . Samarbejdet omkring bekmpelsen af narkotika er af gensidig interesse - i forbindelse med forandringerne i Afghanistan m vi ogs bidrage til , at transitten gennem Iran ophrer .
Der er en omfattende dagsorden for denne dialog .
Ogs som Parlament nsker vi at optage kontakt med vores kolleger i det iranske parlament .
Jeg hber i den forbindelse p Deres sttte .
<SPEAKER ID=214 NAME="Patten">
Jeg bifalder i hj grad denne betnkning og lyknsker ordfreren , hr . Gahler , med hans fremragende indsats .
Jeg hber , at Parlamentet vil udvise forstelse , hvis jeg ikke kan vre til stede , til forhandlingen er afsluttet , men Kommissionen vil vre reprsenteret .
<P>
Iran har som regional magt stor indflydelse p udviklingen i dette omrde , som undertiden er blevet kaldt krisens omdrejningspunkt .
Det er i hj grad i EU ' s interesse , at myndighederne i Teheran tilskyndes til at bruge denne indflydelse konstruktivt for at fremme stabilitet , samarbejde og udvikling i regionen .
Og efterhnden som reform- og liberaliseringsprocessen skrider fremad i Iran , er det ligeledes i vores interesse at udvikle de bilaterale relationer , sdan som vi forsgte under vores trojkabesg for et par uger siden .
<P>
I de seneste par r og isr siden valget af prsident Khatami frste gang i 1997 har EU frt en bred dialog med Iran .
Det har vret nyttigt , men nu er tiden kommet til at g langt videre .
Derfor fremlagde vi for nylig udkast til direktiver om forhandling af en handels- og samarbejdsaftale .
Nr vi frst har oprettet aftalemssige forbindelser , vil det vre meget lettere for os at samarbejde ikke blot p det konomiske omrde , men ogs om emner som migration , narkotika , energi og milj .
<P>
Det vil ogs betyde , at vi fr et mere solidt grundlag for og en flles interesse i at fortstte og uddybe den politiske dialog med Iran om regionale og internationale sprgsml .
<P>
Vi bifalder Irans konstruktive og velovervejede reaktion p katastrofen den 11. september , som det rede medlem nvnte .
Men allerede inden de forfrdelige begivenheder fremlagde prsident Khatami et meget nyttigt initiativ i FN til dialog mellem civilisationer .
Jeg havde selv en interessant samtale med prsidenten om Niccolo Machiavellis vrker .
<P>
Det er mit indtryk , at Iran udmrket forstr vigtigheden af at gennemfre FN ' s sikkerhedsrdsresolution 1373 til konomisk bekmpelse af terrorisme , behovet for at ratificere de 12 eksisterende antiterrorkonventioner samt behovet for en vidtspndende konvention .
<P>
Som flge af 11. september og i trd med den globale koalitions indsats over for terrorisme vil der blive holdt et ekstra vgent je med og blive udvist mindre tolerance over for stater , som forsger at opbygge lagre af massedelggelsesvben .
I denne forbindelse har Iran overholdt de relevante traktater og konventioner , men vi nsker yderligere foranstaltninger og strre benhed .
Det er vigtigt , at disse aftaler overholdes til punkt og prikke .
Vi vil ogs hilse et samarbejde velkomment , der skal sikre Afghanistan en bedre fremtid under en ny , bredt funderet regering .
<P>
Vi bakker helhjertet op om reformprocessen i Iran .
Men desvrre er der sket tilbageskridt i det sidste r .
Vi deler de bekymringer , som FN ' s srlige reprsentant , hr . Copithorne , for nylig har udtrykt i en rapport om menneskerettighederne i Iran .
Der er alts stadig behov for FN-resolutioner om dette emne .
Jeg mener , at vi br undersge andre muligheder for at fre en mere effektiv dialog med Iran om menneskerettigheder , og jeg har pbegyndt denne dialog med det iranske udenrigsministerium .
Jeg har gentagne gange sagt til vores iranske samtalepartnere , at vi er meget opsat p dette , hvis de ogs forpligter sig til at gennemfre reformer .
Den gede kontakt mellem de iranske myndigheder og FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , fru Robinson , lover godt , og det samme glder den aftale , som for nylig er indget mellem UNDP og den islamiske menneskerettighedskommission , om tilsyn og kapacitetsopbygning .
Der kan og skal gres meget mere , og Kommissionen vil flge udviklingen nje og bidrage , hvor vi kan .
<P>
Der er et enormt potentiale for et samarbejde mellem EU og Iran om handel , energi og konomiske sprgsml .
Det har vi taget hjde for i udkastet til forhandlingsmandat for en handels- og samarbejdsaftale .
Drftelserne i medlemsstaterne i Rdet er allerede get i gang , og jeg hber , at de snart vil fre til en beslutning , s vi kan begynde forhandlingerne .
Som altid vil der vre vanskeligheder i forbindelse med visse detaljer , men jeg er sikker p , at alle er enige i , at vi her har en strategisk mulighed for at forbedre vores forhold til Iran .
<P>
Som svar p nogle af foresprgslerne i betnkningen kan jeg bekrfte , at aftalen selvflgelig skal indeholde en menneskerettighedsklausul ligesom alle vores vrige aftaler med tredjelande .
Vi vil ligeledes medtage bestemmelser om at lade ulovlige indvandrere vende tilbage , samtidig med at vi ger vores samarbejde med de iranske myndigheder om generelle migrationssprgsml .
<P>
Endelig deler jeg det rede medlems bekymring over sprgsmlet om narkotikakontrol .
Jeg ved , at det ogs glder vores iranske modstykker .
S jeg forventer , at aftalen ogs vil bidrage til et get samarbejde p dette omrde .
Med hensyn til strukturen af vores dialog med Iran gr jeg helhjertet ind for forslaget om get parlamentarisk kontakt .
<P>
Lad mig slutte med endnu en gang at takke hr . Gahler for en meget velbegrundet og velafbalanceret betnkning om forbindelserne mellem EU og Iran .
Jeg har noteret mig de konstruktive kommentarer , og det glder mig , at betnkningen bakker op om Kommissionens linje , herunder oprettelsen af aftalemssige forbindelser med Iran .
Jeg vil holde Parlamentet underrettet om udviklingen .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Hvis forhandlingen fortstter efter kl . 21 , vil Kommissionen naturligvis vre reprsenteret og rede til at svare .
Men jeg fandt det mest hensigtsmssigt , at den ansvarlige kommissr holdt sit indlg nu .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , Iran tiltrkker sig srlig opmrksomhed , fordi landet ligger mellem flere urolige lande som Afghanistan , Sydkaukasus og Palstina .
Det giver anledning til at fokusere p Iran og isr , fordi der ikke kun foregr negative ting , men ogs er en positiv udvikling i gang .
<P>
Derfor skal der sls til lyd for en tosporet politik .
P den ene side skal der vre et godt samarbejde med hensyn til handel , bekmpelse af narkotika og terrorisme og lign. samt eventuelt samarbejde om hjlpen til flygtninge , hvilket i jeblikket er et meget stort problem i Iran . P den anden side skal vi vre kritiske , og det skal vre en klar og rlig kritik af alt , som er i strid med retsstaten , demokratiet og menneskerettighederne .
<P>
P den mde kan vi med grundholdningen om , at vi slr til lyd for mere demokrati og udvikling af en retsstat i Iran - hvilket kan fremmes p mange mder - bryde den stivhed , som er opstet i Iran p grund af konflikten med USA .
<P>
Hvis EU har sin egen holdning , kan stivheden muligvis brydes , og derfor hilser jeg det , som ordfreren sagde , velkomment .
Vi skal i den forbindelse vre opmrksomme p , at Iran med hensyn til et shiitisk islam faktisk reprsenterer en moderne version af islam , selv om der foregr mange uacceptable ting , isr det , at et prsteslng udrber sig til et teokrati , hvilket efter min mening er meget blasfemisk , og hvilket medfrer , at unges og kvinders almindelige menneskelige nsker bliver undertrykt .
<P>
P den anden side kan kvindernes karrieremuligheder nu best modernitetsprven .
Med hensyn til udviklingen af demokratiske nsker er der mange positive ting .
Jeg sttter i hvert fald ordfrerens konklusioner om at kontakte parlamentet i Iran . Endelig vil jeg gerne lyknske ordfreren .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , der er efter min mening tale om en velafbalanceret betnkning om et vanskeligt sprgsml , og betnkningen har den fordel , at den opfanger de stadig flere signaler om en bning fra Irans side og ikke mindst fra den iranske befolkning , som ved det sidste valg klart og tydeligt gik ind for en politik med konomiske , sociale og politiske reformer .
Men samtidig skal vi i EU og Parlamentet huske nje p respekten for menneskerettighederne .
Derfor m vi sige til ordfreren , at vi ikke er enige i nogen af de ndringsforslag , som han stiller Parlamentet , og hvor man efter vores opfattelse er alt for overbrende p et omrde , hvor vi altid skal vre yderst konsekvente , nemlig menneskerettighederne .
<P>
Den iranske regering har ganske vist fordmt det voldelige attentat , der fandt sted i New York den 11. september , og den har ganske vist meddelt , at den nsker at drfte menneskerettighedssprgsmlene . Vi glder os over alt dette , og vi glder os over , at ogs kvinderne i lbet af de senere r er kommet til at spille en rolle , nr det glder institutionerne , universitetsuddannelse og skolegang .
Vi glder os ligeledes over , at den iranske regering fler et ansvar for at bidrage til omrdets stabilitet . Tilbage er dog kendsgerningerne , nemlig at det internationale samfund stadig venter p , at Iran skal afskaffe tortur , ddsstraf , de specielle religise domstole , pressedomstolene og de srligt nedvrdigende og ydmygende straffe .
Efter min mening er det vores opgave at opmuntre de demokratiske krfter , det civile samfund og de mange kvinder og studerende , der mener , at demokratiet br g forud for teokratiet .
<P>
Vi skal opfordre den iranske regering til fuldt ud at respektere det mandat , den har fet af sit folk .
<P>
Endelig er det ndvendigt at fremme den politiske dialog mellem EU og Iran .
I den forbindelse gr vi ind for , at der sendes en ad hoc-delegation til landet , og vi hber ikke mindst , at EU kommer til at spille en vigtig politisk rolle , s Iran hurtigst muligt finder sin egen mde at f indfrt demokrati p .
<P>
Hr. formand , efter min mening br det aldrig vre vores opgave at vre fordmmende .
Opmuntringer og opfordringer hrer med til tankegangen i denne betnkning , og de skal ogs hre med til EU ' s fremtidige mde at stte skub i sine forbindelser med Iran p .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , vi fra Gruppen De Grnne har intet imod , at man forbedrer konomiske , kulturelle og vrige forbindelser med Iran .
Som bde kommissr Patten og ordfreren , hr . Gahler , har sagt , er der positive elementer , men ogs mange negative elementer .
Forbedrede forbindelser m ikke betyde , at kritikken svkkes .
Denne betnkning rejser sprgsmlet , om man skal svkke kritikken af et land , som man forbedrer det generelle samarbejde med .
Jeg tror , at det er et helt forkert standpunkt . Det synes desvrre at vre det standpunkt , man finder i hjre side af salen , hvor man nsker at svkke Gahler-betnkningen .
<P>
Vi mener tvrtimod , at Gahler-betnkningen indeholder gode elementer , men at det er for svagt , og at det skal skrpes p de fleste punkter .
Vi har derfor stillet ikke frre end 10 ndringsforslag . Jeg vil blot nvne to .
ndringsforslag 13 bygger p det forslag , som man fra EU ' s side har indgivet til FN , hvor man fra Rdets side alts er strkere i sin kritik , end hr .
Gahler er i sin betnkning . I ndringsforslaget nvnes bl.a. den fortsatte brug af stening .
Jeg hrte , at hr . Gahler nu nvnte det mundtligt , men det er ikke med i beslutningen .
Det betragter jeg som en svkkelse .
Det er en mangel , at der ikke er en klar fordmmelse af en s forfrdelig strafform .
Der er en rkke andre sager , som vi gerne vil have med , og som vi har taget op i vores ndringsforslag 13 .
<P>
I ndringsforslag 19 slr vi fast , at Iran ikke er et sikkert land for flygtninge .
Det er meget vigtigt at understrege i disse tider , hvor der er strke nsker om at smide folk ud fra EU-omrdet p et spinkelt grundlag , at Iran absolut ikke er et sikkert land for flygtninge .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg tror , begivenhederne den 11. september har gjort os alle klogere .
De havde enorme menneskelige omkostninger , men de gjorde os alle klogere , bde os og Iran , og vi forstr nu , hvor ndvendigt det er , at forbindelsesleddene , dialogen , drftelserne og samarbejdet mellem EU og Iran begynder at fungere rigtigt , da det er et meget stort , vigtigt , farligt og ustabilt omrde , vi har med at gre .
<P>
Jeg synes , at bde trojkaen og kommissr Patten har gjort et meget interessant stykke arbejde , og jeg vil sige , at bde betnkningen og beslutningsforslaget generelt bevger sig i den rigtige retning .
Men jeg er ogs ndt til at sige , at der er noget skizofrent over dem .
Jeg er bange for , at betnkningen indeholder et tvetydigt budskab .
P samme mde , som hvis man sagde til en nabo , som man ikke bryder sig srligt meget om og ikke har et srligt godt forhold til : " Lad os stte os ned og snakke sammen , men jeg vil lige fortlle dig , at du er en grov og uforbederlig person , og du er ogs en tyvekngt " .
Det er omtrent , hvad vores betnkning siger .
F.eks. i punkt 19 , hvor jeg synes , vi griber direkte ind i Irans indre anliggender , idet der i landet er tradition for at nre mistro til USA , Storbritannien og EU , selv hos de mest godtroende iranere , fordi de er bange for , at man kommer og vil kontrollere landet igen .
<P>
Ud fra denne betragtning tror jeg , vi br vre meget forsigtige .
Vi er ndt til at g ind for reformer .
Men vi skal ikke vre for reformtilhngerne og imod de konservative .
Som med ethvert andet land har vi kun ret til med udgangspunkt i EU ' s principper og den europiske kultur at stte vores betingelser for at mdes og tale sammen , men vi har ikke ret til at g ind og dmme , hvorvidt Khatami er god , og prsterne er onde .
For s vil vi selv skabe en modstand mod EU .
<P>
Jeg mener , at den holdning , hvormed vi har hndteret tilnrmelsen mellem EU og Tyrkiet , som sger om optagelse i EU , ogs br prge vores forbindelser med Iran .
Dette betyder som sagt ikke , at vi skal lgge mindre vgt p grundlggende sprgsml , der vedrrer menneskerettigheder og demokratiske rettigheder , kvindernes rettigheder , fngselsfangers rettigheder og religise mindretals rettigheder .
Hvis vi passer p , tror jeg , der vil ske disse fremskridt , som er vigtige for begge parter .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , som historiker og forhenvrende journalist har oprettelsen af og udviklingen i Den Islamiske Republik Iran fascineret mig meget gennem rene .
Det glder isr for den opstede interne magtkamp af nyere dato .
Et interessant fnomen i den forbindelse er , at mange nuvrende reformvenlige folk tidligere var forkmpere for det magtsystem , som de nu bekmper .
<P>
Det er logisk , at de konservative krfter i Iran betragter reformerne som en udhuling af det politiske system .
De sidder med de vigtige magtpositioner og neutraliserer efter behov reformistiske initiativer .
I den forbindelse skyer de ikke selv meget repressive midler .
<P>
Hermed er todelingen i det iranske samfund skitseret . Hr .
Gahlers meget detaljerede betnkning analyserer den .
Vi sttter de reformvenlige i Iran .
De tilstrber et mere bent samfund og forkaster offentligt tvang i trosanliggender .
Deres hrde modstandere skaber derimod et usikkert indenrigsklima .
<P>
To ting , som kendertegner ovenstende , bevirker , at vi tver med at sttte en formel handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran .
Det er krnkelserne af de grundlggende rettigheder - f.eks. religise mindretals belejrede stilling i landet - og den materielle sttte til libanesiske og palstinensiske terrororganisationer .
<P>
P den anden side giver en aftale os det formelle grundlag for vedvarende at gre Teheran opmrksom p de af hr . Gahler nvnte samfundsmssige misforhold .
Det er af afgrende betydning , at reformkrfterne i det gamle Persien ikke isoleres internationalt .
Den kurs er i overensstemmelse med strstedelen af befolkningens nske .
Ligesom de reformvenlige krfter i Den Islamiske Republik rkker iranske borgere en hnd ud til Vesten , Europa , og den skal vi tage imod .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Belder .
<P>
Formandskabet takker hr . Souladakis mange gange for hans samarbejde ved mdets afvikling .
Han kan naturligvis fremkomme med et srligt indlg i morgen under stemmeforklaringen .
Hvis han nsker at gentage hele sit indlg som stemmeforklaring i morgen , kan han det .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 10.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.22 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Sikkerhed til ss
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0440 / 2001 af Watts for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 21 / EF om hndhvelse over for skibe , der anlber Fllesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion , af internationale standarder for skibes sikkerhed , for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkr om bord ( havnestatskontrol ) - ( PE-CONS 3657 / 2001 - C5-0525 / 2001 - 2000 / 0065 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0441 / 2001 af Ortuondo Larrea for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 94 / 57 / EF om flles regler og standarder for organisationer , der udfrer inspektion og syn af skibe og for sfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed ( PE-CONS 3656 / 2001 - C5-0526 / 2001 - 2000 / 0066 ( COD ) ) ;
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0344 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 10221 / 1 / 2001 - C5-0389 / 2001 - 2000 / 0067 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog og om ophvelse af Rdets forordning ( EF ) nr . 2978 / 94 ( Ordfrer : Hatzidakis ) .
<SPEAKER ID=223 NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne , hvad der mske er usdvanligt for mig , begynde med at takke de forskellige mennesker , som har gjort denne aften mulig , navnlig kommissren og hele hendes stab i generaldirektoratets sfartsafdeling og i srdeleshed afdelingen for sikkerhed til ss .
Jeg vil ogs takke Rdet , som er reprsenteret her i aften , men det skal fres til protokols , at vi takket vre det franske formandskab har kunnet gre hurtige fremskridt .
Jeg vil ogs gerne takke mine kolleger i Europa-Parlamentet , som i denne proces stod sammen om at lse de vanskelige problemer i fllesskab .
Det har vret medvirkende til , at vi i aften kan fejre , at de europiske institutioner har vundet en historisk sejr p omrdet sikkerhed til ss .
Sammen er vi net langt .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p de vrige betnkninger .
Det gr mine medordfrere .
I stedet vil jeg koncentrere mig om min betnkning om havnestatskontrol , som spiller en vigtig rolle , hvis vi skal forhindre , at begivenhederne i forbindelse med Erika nogensinde kan gentage sig .
<P>
For to r siden i dag var Erika et symptom p svigtende sikkerhed til ss .
Det var ikke den frste skibsulykke af sin art og desvrre heller ikke den sidste .
For mine kolleger og for mig selv var ulykken et udtryk for , at flagstatskontrollen havde svigtet .
Klassifikationsselskabskontrollerne havde ogs svigtet .
Havnestatskontrollerne havde svigtet , og IMO selv havde svigtet .
Det er udelukkende p grund af EU og dets institutioners flles indsats , at vi i de sidste to r har oplevet et aktivitetsniveau uden fortilflde p omrdet for sikkerhed til ss .
Uden EU ville vi ikke vre s langt fremme i dag , som vi faktisk er .
Vi br alle glde os over , at vi har EU til at g i spidsen p dette omrde .
<P>
Hvad er det s , vi skal vre s glade og stolte over ?
Jeg vil gerne nvne nogle af de resultater , vi har net med hensyn til havnestatskontrol .
For det frste indfres der nu obligatorisk inspektion af visse skibe .
Det er en nyskabelse , som jeg hilser velkommen .
Det betyder , at de farligste skibe fremover vil blive inspiceret .
For det andet indfres der obligatorisk udvidet inspektion af skibe i andre kategorier , og for det tredje gres retningslinjerne for selve inspektionerne obligatoriske .
Havnestatskontrolmyndighederne skal med andre ord inspicere bestemte skibstyper p en bestemt mde .
<P>
For det fjerde nsker vi , at de medlemsstater , der hidtil har vret systemets svage led , skal uddanne og rekruttere et passende antal havnestatskontrolinspektrer .
De har indtil 2003 til at f det gjort , men det vil vre en udfordring for dem , en udfordring , som de forhbentlig kan leve op til .
<P>
For det femte - og dette er helt afgrende for , at den nye ordning skal lykkes - nsker vi offentlig dataadgang .
Det er med i det ndrede direktiv , som vil blive stillet til rdighed via Equasis-databasen .
<P>
For det sjette nsker vi , at medlemsstaterne og havnestatskontrolmyndighederne i srdeleshed skal videregive oplysninger til Kommissionen , s Kommissionen kan sikre , at det ndrede direktiv gennemfres ensartet i hele EU .
<P>
Det syvende punkt , som jeg er srlig glad for at nvne , vedrrer muligheden for at forbyde og tilbageholde visse skibe - forbuddet glder de farligste skibe , isr skibe under flag fra sortlistede flagstater .
Jeg bifalder de omfattende kontrolforanstaltninger , der gr det muligt at forbyde visse skibe at sejle i EU-farvande , hvis de har vret tilbageholdt fr .
Det er en advarsel til de sortlistede flagstater om , at deres skibe et efter et vil blive forment adgang i en periode , hvis de ikke forbedrer sig .
Det er et meget vigtigt signal fra Parlamentets side .
Men det vil ligeledes vre muligt at tilbageholde skibe , som ikke inden 2008 er udstyret med et fuldt funktionsdygtigt VDR-system , det vil sige en sort boks .
Igen kan vi i aften sende det signal , at skibe i alle kategorier inden 2008 skal vre udstyret med en sdan sort boks , hvis de vil have adgang til en europisk havn .
Hvis de ikke er det , vil vi tilbageholde skibene , indtil man har fremskaffet en .
M jeg gentage , hvor glad jeg er for , at vi alle har samarbejdet om at n dette resultat .
<P>
Den sorte boks vil ndre rederikulturen .
Den er ikke blot et redskab , som vi kan bruge til at lre af de ulykker , der sker , og udnytte denne viden i fremtiden .
Et skib med en sort boks er et sikkert skib .
Det er vores flles ml her i aften at sikre , at Erika-ulykken og lignende ulykker aldrig kan ske igen .
<P>
Jeg mener ikke , at vi kan opn dette ved blot at vedtage disse betnkninger i morgen , men det er et kmpeskridt p vejen til opfyldelse af vores mlstning om at beskytte sfolks liv og om at beskytte miljet .
Men vi m ikke hvile p laurbrrene .
Det er vores pligt at sikre , at de love , vi vedtager i morgen , gennemfres af alle , bde Kommissionen , medlemsstaterne og havnestatskontrolmyndighederne .
Det er vores pligt og ansvar .
Jeg hber , vi kan leve op til det .
<SPEAKER ID=224 NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , som flge af olietankskibet Erikas forlis den 12. december 1999 anmodede Parlamentet og Rdet om en betydelig stramning af EU ' s bestemmelser om sikkerhed til ss og forureningsforebyggelse .
Kommissionen reagerede hurtigt p denne anmodning og forelagde tre forslag , der er kendt under betegnelsen Erika I-pakken , som vi fortsat diskuterer to r efter katastrofen , om end vi endelig har opnet individuelle aftaler med Rdet , som er endelige for de to frstes vedkommende .
<P>
Hvad angr ndringen af direktivet om flles regler og standarder for organisationer , der klassificerer , inspicerer og syner skibe p vegne af sfartsmyndighederne , har Parlamentets ndringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag fra starten isr vret centreret om de praktiske aspekter i forbindelse med anvendelse af klassificeringsordningen , get gennemskuelighed i informationerne om inspektionernes kvalitet , regelmssig kontrol af organisationerne , tilbagekaldelse af Fllesskabets anerkendelser i tilflde af alvorlige ulykker og organisationernes erstatningsansvar ved skader og ulykker , hvor der kan bevises en eller anden form for uagtsomhed i forbindelse med inspektioner .
<P>
Efter Rdets vedtagelse af sin flles holdning var der andenbehandling i Parlamentet , hvor vi lagde vgt p sprgsmlet om at forhindre interessekonflikter , som kan opst mellem klassifikationsselskab eller -organisation og skibets ejer , reder eller befragter , og p erstatningsansvar som flge af uagtsomhed eller undladelse i forbindelse med syn .
<P>
Efter at Rdet havde meddelt , at det ikke var i stand til at acceptere alle Parlamentets ndringsforlag , gik man over til forligsfasen mellem reprsentanterne for de to fllesskabsinstitutioner .
Drftelserne koncentrerede sig isr om sprgsmlet om interessekonflikter , hvor Rdet endelig gik med til , at en klassifikationsorganisation ikke br vre kontrolleret af redere eller vrfter eller af andre med kommerciel interesse i fremstilling , udstyring , reparation eller drift af skibe .
Nr klassifikationsselskaberne og deres inspektrer indgiver anmodning om anerkendelse , br de endvidere individuelt og skriftligt forpligte sig til ikke at ptage sig lovbestemte opgaver , nr der kan opst interessekonflikter , det vil sige , hvis de er identiske med eller har erhvervsmssig , personlig eller familiemssig tilknytning til ejeren af eller rederen for et skib , der skal inspiceres .
<P>
Selv om Parlamentets delegation mener , at en stor del af det arbejde , som inspektrerne udfrer , hrer ind under sfartsmyndigheden , og at denne br vre medansvarlig , accepterede den , at medlemsstaterne ikke var forpligtet til at faststte en maksimumsgrnse for klassifikationsselskabernes erstatningsansvar i tilflde af skade p grund af let uagtsomhed ved inspektioner , men hvis de - medlemsstaterne - ville fastlgge en maksimumsgrnse , mtte den ikke vre under henholdsvis 2 og 4 millioner euro , alt efter om det drejede sig om tingsskade eller personskade .
<P>
De to institutioners delegationer var imidlertid af den opfattelse , at sprgsmlet br behandles i forbindelse med den evalueringsrapport , som Kommissionen skal forelgge om tre r om de konomiske virkninger af ansvarsordningen og navnlig dennes virkninger for de anerkendte organisationers finansielle ligevgt .
Om ndvendigt skal Kommissionen p grundlag af denne evaluering fremlgge et forslag til ndring af direktivet , isr med hensyn til ansvarsprincippet og maksimumsgrnsen for det konomiske ansvar .
<P>
Alt i alt mener jeg , at Europa-Parlamentet kan betragte det endelige forligsresultat som tilfredsstillende , eftersom hovedparten af vores ndringsforslag i deres helhed , i ndret form eller indholdsmssigt set er blevet indfjet i det flles udkast , og derfor foreslr vi , at dette sidste udkast vedtages af plenarforsamlingen ved tredjebehandlingen .
<P>
Endelig vil jeg gre de relevante retlige myndigheder opmrksom p , at nogle af dem , der led skade ved Erikas forlis , endnu ikke har modtaget erstatning for skaderne , til trods for at der nu er get to r siden den triste begivenhed .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru nstformand og kre trosfllesskab - kan jeg vel sige - for alle , der sidder her , har i revis vret med til at fremskynde dette projekt og gr ind for sikkerhed til ss .
Jeg nsker p PPE-DE-Gruppens vegne at sl fast , at vi officielt to r efter tankskibet Erikas forlis ganske vist er en anelse sent p den med vedtagelsen af lovpakken , men nr man holder sig vanskelighederne for je , er vi slet ikke s drlige , hvad tidsplanen angr .
P to omrder mtte vi immervk gennem en andenbehandling og en forligsprocedure .
Vi kan i dag konstatere , at vi p grund af de frste forslag fra Kommissionen , som den er fremkommet med efter tankskibet Erikas forlis for nu to r siden , er kommet fremad gennem vores flles bestrbelser , og fru kommissr , jeg takker Dem endnu en gang for , at De stttede os s engageret med Deres medarbejdere i forligsproceduren !
Vi har get sikkerheden til ss vsentligt med disse to resultater af forligsproceduren og den flles holdning , men ikke kun med hensyn til skibenes sikkerhed , men ogs hvad angr bestningerne , miljet og menneskene , der lever ved kysterne .
Jeg tror , at vi ved den gede havnestatskontrol , de strengere forskrifter for klassifikationsselskaber og den gradvise indfrelse af dobbeltskrog for tankskibe rent faktisk er net et stort skridt videre , s ulykker som Erikas forlis forhindres , eller de dermed forbundne flger i det mindste reduceres .
<P>
Fru kommissr , jeg vil gerne sige om havnestatskontrollen , at jeg tror , det var godt , at vi i forligsfasen - srligt hr .
Watts - insisterede p , at sprgsmlet om de sorte bokse skulle reguleres nu .
De ser , at Erika II-pakken endnu ikke er s vidt .
Jeg hber ganske vist , at den kommer hurtigt , men De ved , at den stadigvk volder nogle vanskeligheder .
For s vidt var det rigtigt , at vi angende de sorte bokse insisterede p at optage disse forpligtelser i Erika I-pakken .
<P>
Hvad sprgsmlet om skibsklassificering angr , ved kollegerne , at jeg ikke er s begejstret for resultatet .
Vi har ganske vist ingen lofter , men en revisionsklausul .
Jeg har tillid til , at Kommissionen efter tre r udarbejder en rapport og kommer med nye forslag til , hvordan skaderne skal dkkes .
Det vedrrer rederne , afskiberne , klassifikationsselskaberne - hvordan ser et fair kompromis ud , nr skaderne skal dkkes ?
<P>
Ved den flles holdning om dobbeltskrogede tankskibe var vi efter min mening meget kloge .
Vi br ogs sige det udadtil .
Man bebrejder os altid , at vi laver udkast til europiske standarder og ignorerer globale aftaler .
Nej !
Vi har accepteret , at IMO fastlgger de grundlggende regler , vi har kun ndret lidt ved gennemfrelsen , ved fristerne .
Men hvis man ser p , hvad amerikanerne har gennemfrt , s har vi da vret harmlse med hensyn til indfrelsen !
<P>
Jeg hber , at vi kan vedtage den anden pakke her til nste r .
Fru kommissr , lg pres p Rdet !
Vi lader os , hvad erstatningsreglen cope fund angr , ikke holde hen de nste fem r .
Jeg stoler p , at De fremskynder sagen i Rdet .
<SPEAKER ID=226 NAME="Hatzidakis">
ordfrer .
( EL ) Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , den betnkning , vi behandler , og som drejer sig om en fremskyndet udfasning af enkeltskrogede tankskibe , har helt fra begyndelsen vret en meget kompliceret sag , og det har vret en lang og vanskelig vej , inden vi nede frem til det resultat , vi kan fremlgge her i dag .
Jeg mener dog , det er lykkedes os at opn et meget tilfredsstillende resultat , som overstiger alles forventninger .
<P>
Det er dels lykkedes os effektivt at imdeg de europiske borgeres bekymringer for miljbeskyttelsen , som navnlig er kommet til udtryk i Frankrig efter tankskibet Erikas forlis .
Samtidig har vi truffet vsentlige foranstaltninger med hensyn til sikkerheden til ss , idet alle parter er enige om , at dobbeltskrogede tankskibe er mere sikre end enkeltskrogede - det er i hvert fald dokumenteret , uden at det er noget universalmiddel .
<P>
Vi har imidlertid ogs net et andet ml , nemlig beskyttelsen af skibsfartens konkurrenceevne .
Vi br ikke glemme , at det er en sektor med vital betydning for vores konomi , en sektor , der beskftiger titusindvis af arbejdstagere i hele Europa , og derfor br vi prioritere beskyttelsen af denne sektor hjt .
<P>
Og s er der en anden ting , vi har opnet , som jeg finder det meget nyttigt at understrege . Det er lykkedes os at finde en international lsning p et problem , som gr ud over de nationale grnser .
Vi har fundet en lsning , som i dag bliver vedtaget af alle staterne i Den Internationale Sfartsorganisation .
Det er en sejr , som jeg mener m tilskrives Europa-Kommissionen , medlemsstaterne og Europa-Parlamentet , for takket vre vores initiativ , takket vre vores , om jeg s m sige , trussel om at g enegang , hvis Den Internationale Sfartsorganisation ikke greb til handling , gik denne organisation , der som bekendt ikke altid handler s hurtigt , som man kunne nske sig , i gang med at vedtage foranstaltninger , som ikke afviger fra de oprindelige forslag , der var stillet af Kommissionen og medlemsstaterne .
Der trffes sledes klare og effektive foranstaltninger for alle kategorier af de tankskibe , som vi har med at gre , og jeg kan sige , at vi i dag str med resultater , som for kort tid siden forekom uopnelige .
<P>
Dels tror jeg , at borgerne i Frankrig er udmrket tilfredse med de foranstaltninger , vi indfrer , og at alle europere , som interesserer sig for miljet , er tilfredse med de betydelige fremskridt , der er gjort , dels tror jeg ikke , at de industrielle faktorer , de mennesker , som beskftiger sig med sfart , sfolk og redere , fler , at vi er get s vidt , at vi har undergravet denne konomisk vigtige sektors interesser .
<P>
Derfor vil jeg gerne takke alle de medlemmer , hvis effektive samarbejde har betydet , at vi nu sidder med en frdig tekst , og jeg vil ogs takke og rose nstformanden i Kommissionen , fru de Palacio , for den mde , hun har hndteret dette sprgsml p , for hendes beslutsomhed og for hendes positive indstilling til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig de foregende talere og takke Dem , fru kommissr , Deres medarbejdere , men ogs vores ordfrere , for jeg tror , at det var godt , at Parlamentet og Kommissionen har arbejdet meget tt sammen i denne sag .
At det i dag netop er den 12. december , rsdagen for Erikas forlis , br ikke kun fylde os med stolthed , for der er get to r , fr vi i dag kunne debattere , og der i morgen skal foretages afstemning .
S vil det ogs vare et stykke tid , inden det hele er blevet gennemfrt .
Det br g hurtigere nste gang !
<P>
Man kan jo vre stolt af resultaterne .
De sikre dobbeltskrogede tankskibe bliver indfrt hurtigere .
Fra og med 2003 starter udfasningen af de gamle enkeltskrogede tankskibe , havnestatskontrollen lever endelig op til sit navn .
<P>
Strengere kontroller , det vil for mig sige en streng hndhvelse af de sorte lister med den konsekvens , at sorte fr eller sorte skibe p lang sigt ikke lngere har noget at gre i europiske havne .
Klassifikationsselskaberne vedrrende disse skibstyper bliver underkastet skrpede krav .
Vi ved ganske vist , at flertallet af disse selskaber arbejder serist , men disse selskaber m ikke lngere have licens til slseri .
<P>
Medlemsstaterne har nu 18 mneder til at f det gennemfrt i .
Regelsttet er der .
Men love , som kun eksisterer p papiret , er i sidste ende latterlige .
Hvad nytter en havnestatskontrol uden inspektrer ?
Derfor tror jeg , og her stter vi ogs vores lid til Dem , fru kommissr , at De m kontrollere meget omhyggeligt , hvordan medlemsstaterne gennemfrer de ting , som vi nu har ivrksat .
Det koster medlemsstaterne penge , men sikkerheden til ss m vre disse penge vrd .
<P>
Hertil har jeg lige to bemrkninger .
Jeg har netop vret inde p det .
Erika II m ikke tage s lang tid , som Erika I har gjort .
Olieulykker er n ting , men skader p mennesker , natur , fiskeri og turisme er en anden , og de opstr nu engang ikke kun ved olieulykker , men ogs ved ulykker med kemikalier og andre farlige stoffer .
Derfor br vi gennemfre vores forslag , som Parlamentet jo har fremlagt , hurtigere .
<P>
Mit sidste punkt er , at vi nu str foran udvidelsen af EU . Hertil hrer to ansgerlande , nemlig Malta og Cypern , som gang p gang er blevet genstand for drlig omtale .
Derfor skal der rettes endnu en hjertelig bn til kommissren om her at anvende den skaldte acquis communautaire meget , meget strikst ogs p disse lande , hvis de vil vre medlem af EU , s der ikke kommer sorte fr , men kun hvide fr .
Jeg har tidligere sagt , at hos os findes der i hvert fald en talemde : For domstolene og p bent hav er man i Guds hnder !
P bent hav kan vi hjlpe Vorherre en smule , s det hele bliver mere sikkert , og det br vi gre med Erika-pakken .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , kre kolleger , p min gruppes vegne takker jeg ordfrerne for en god forberedelse af betnkningen samt for de gode resultater ved forliget .
Den lovgivningsmssige tekst til Erika I-pakken indeholder virkelig centrale foranstaltninger til en forgelse af sikkerheden til ss .
Tingene er desuden get forholdsvis hurtigt , og man har fet Parlamentets centrale krav om ndringer med i forligsteksten
<P>
Fllesskabets kompetence over for klassifikationsselskaberne skal forges inden for godkendelse af selskaber og kontrol med disse .
Som ordfreren konstaterede , m et klassifikationsselskab ikke ejes af rederier , vrfter eller andre med kommercielle interesser p omrdet .
Antallet af inspektioner af fartjer skal ogs ges .
Udvidede inspektioner skal rettes srligt mod risikoomrder .
Kriterierne for havneadgang for hjrisikofartjer p den sorte liste skal vre skrappere .
For s effektivt som muligt at kunne afvrge ulykker p forhnd er der behov for krav om VDR-udstyr p fartjer og tvungne inspektioner inden for risikoomrderne .
Med havnestatskontroldirektivet forbedres harmoniseringen og effektiviteten af proceduren for havnestatsmyndighedernes kontroller .
Det er p sin plads , at fartjerne fremover skal udstyres med VDR-udstyr , og at man kan ngte fartjer i benlyst for drlig stand adgang til EU ' s havne .
En fremskyndet overgang til dobbeltskrog skal foreg p en sdan mde , at der ikke opstr uoverstigelige problemer med ophugning af fartjer og bygning af nye .
Samtidig m man sikre fleksibilitet for olietransporter .
Sikkerhed til ss og bekmpelse af havforurening kan fremmes ved , at de lande , under hvis flag fartjerne sejler , tager de eksisterende traktater i anvendelse p en forsvarlig mde .
Ud over en yderligere stramning af reglerne m man srge for , at de lsninger , man vlger , er realistiske og gennemfrlige .
<P>
Et af hovedpunkterne i EU ' s hvidbog om transport er en begunstigelse af transport til ss .
P grund af sin miljvenlighed egner transport til ss sig rigtig godt til meget tung varetransport .
Nr der sker en ulykke , er vandomrderne imidlertid yderst srbare , og skaderne p miljet kender ikke til grnser .
Derfor er det ikke nok , at man trffer foranstaltninger inden for Unionens omrde , sprgsmlet om ansvaret for sikkerheden til ss m behandles p globalt niveau .
Vi har behov for internationale aftaler , med deltagelse af bl.a. ogs Rusland , hvis fartjer fremover i stadig stigende grad vil sejle gennem Finske Bugt og stersen ud i verdenshavene .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke alle , isr holdet bag kommissren , som har udfrt et stort og et godt stykke arbejde .
<P>

Jeg har jvnligt mareridt om , at der p ny forliser en olietanker , og jeg hber , at det ikke sker i de kommende tre r , for - som alle allerede har sagt - det har taget lang tid , det varer faktisk for lnge , inden vi fr lavet en lovgivning , og vi har kun behandlet halvdelen .
Det gr bestemt ingen skade at fremskynde sdanne processer .
<P>
Erika-katastrofen var en rigtig katastrofe , en miljkatastrofe , en konomisk katastrofe og en social katastrofe , og det hele skyldes 80.000 skibe , hvoraf ca . 10 % , 8.000 skibe , absolut ikke har den ndvendige standard .
Det er til en vis grad ogs problemet eller i hvert fald en meget vigtig del af det .
Til trods for det , der har fundet sted i klassifikationsselskaberne , det , der er sket , og som foresls om dobbeltskrog , vil jeg isr fokusere p havnestatskontrollen , for det drejer sig i sidste ende om hensigtsmssig kontrol .
Hr . Piecyk og andre har allerede nvnt det .
Vi slr til lyd for , at mlet er at kontrollere 25 % , men det drejer sig isr om , at kontrollen udfres af veluddannede folk , og at den overhovedet udfres .
Frankrigs trafikminister kan eksempelvis kritiseres for , at hans land har meget drlige resultater med hensyn til det antal kontroller , som udfres .
Selv om der nu foreligger en perfekt og afkrydset liste , viser det sig , at overholdelsen er problemet .
Det er tit tilfldet , nr vi laver lovgivning , og det er bestemt tilfldet nu .
Derfor har jeg til hensigt i de kommende perioder med hjlp fra andre at flge rsberetningerne fra Paris-aftalememorandummet og andre sager samt undersge , om der reelt udfres flere kontroller .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at srge for , at vi rligt modtager en oversigt , s vi aktivt og proaktivt kan srge for , at vi opnr det , som vi vil .
<P>
For det andet opfordrer jeg til , at Erika II-pakken afsluttes s hurtigt som muligt , og isr p grund af industriens insisteren med hensyn til srlig fondsdannelse og lign. anmoder jeg om at stte farten op .
<P>
Endelig mit sidste punkt .
Der tales om Malta og Cypern i forbindelse med udvidelsen .
Derudover er der yderligere to lande , som , lad os sige , str p ventelisten , herunder Rumnien .
Rumnien er ogs sdan et land med meget drlige resultater p den sorte liste , og jeg anmoder om , at det fr ekstra opmrksomhed .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , en tilfldighed i kalenderen gr , at vi i dag mindes den triste torsdag for olietankeren Erikas forlis .
En stormfuld nat , den 12. december 1999 , forliste denne olietanker , som sejlede under maltesisk flag , var godkendt af et italiensk selskab , udstyret med indisk bestning , forsikret af et selskab , der har hovedsde p Bermuda-erne , finansieret af en skotsk bank , chartret af et skuffeselskab , som underchartrede det til et eksotisk datterselskab i Total-koncernen , og som transporterede en ekstremt forurenende form for kulbrinte , der tilhrte et andet datterselskab hos Total , ud for den franske kyst og sledes forurenede 400 km kyststrkning og forrsagede betydelige skader for en anslet vrdi af mere end 5 milliarder francs .
<P>
To r efter dette drama sprger jeg mig selv , hvad der er sket siden .
Erstatningen til ofrene halter .
Ud af de 5,5 milliarder francs i erstatninger dkker IOPCF-ordningen kun 1,2 milliarder , og procedurerne viser sig at vre langvarige , pedantiske og ineffektive .
Resten overlades til de skadelidte , lokalsamfundene og den franske stat i henhold til anvendelsen af det perverse princip om at den skadelidte betaler , i stedet for princippet om , at det er forureneren , der skal betale .
<P>
De forskellige foranstaltninger , som vi for jeblikket forhandler om p foranledning af de tre betnkninger af hr . Watts , hr .
Ortuondo Larrea og hr .
Hatzidakis , er blevet alt for forsinkede .
Ja , vi skal styrke statshavnekontrollen , hr .
Watts .
Ja , vi skal gre klassifikationsselskaberne mere effektive , trovrdige og gennemsigtige , hr .
Ortuondo Larrea . Ja , vi skal gennemfre en flles handlingsplan p internationalt niveau for at afskaffe olietankere med enkeltskrog , idet vi holder os for je , at dobbeltskrog ikke er nogen garanti mod forlis og grundstdning , hr .
Hatzidakis . Men hvorfor har vi mttet vente til mere end to r efter katastrofen for at n frem til at trffe s elementre foranstaltninger p bare tre uger ?
<P>
Der er isr to grundlggende sprgsml , som vi mangler svar p i dag , og det er i vrigt ikke sikkert , at det europiske niveau er det rette niveau til at trffe de rigtige beslutninger .
<P>
Det frste er sprgsmlet om erstatning .
Ofrene skal have fuld erstatning .
Vi er desvrre stdt p en strre forhindring p europisk niveau .
Nogle nsker en specifik europisk fond , mens andre foretrkker at forhje IOPCF-bevillingerne .
Uoverensstemmelsen fortstter , sagen er blokeret , mens USA til gengld unilateralt har opbygget et meget effektivt system for at opn fuld erstatning , hvor forbrugeren af olieproduktet i sidste ende er den , der finansierer systemet , hvilket er fuldstndigt logisk og legitimt .
I Europa befinder medlemsstaterne sig p et meget ulige niveau med hensyn til risikoen for havforurening , og det ville derfor vre fuldstndig legitimt , at de lande , der str i frste rkke desangende , selv tager de ndvendige initiativer .
Det opfordrer jeg dem til at gre .
<P>
Det andet grundlggende sprgsml , som endnu er ubesvaret , er sprgsmlet om ansvar .
Vi kan ikke lngere tillade , at sager som Erika-forliset gentager sig , hvor ikke mindre end 11 forskellige selskaber , fra skuffeselskab til skattely , bekvemmelighedsflag til underchartring , underleverandr til et offshore datterdatterselskab , havde indflydelse p fartjet og dets last og derfor udgjorde en sand labyrint , i hvilken de egentlige beslutningstagere og de sande ansvarlige kan gemme sig .
Denne situation er yderst usund .
Vi skal hurtigst muligt svel med de mest involverede stater som p internationalt niveau srge for at sikre en udredning af ansvaret og gennemsigtighed desangende , for , hr. formand , kun trusler om meget store og strenge sanktioner vil vre i stand til at stoppe potentielle fremtidige forurenere .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , jeg er fuld af forhbning .
Inden for sikkerhed til ss er vi p vej i den rigtige retning .
Vi har allerede klart defineret de frste foranstaltninger , som kan forbedre sikkerheden til ss vsentligt .
Et vsentligt bidrag hertil er indfrelsen af sorte bokse , som kendes fra fly , samt dobbeltskrogede tankskibe .
Parlamentet har - om ndvendigt ogs i Forligsudvalget , som hr . Ortuondo Larrea har nvnt - vist vejen her .
Men glder det ogs for ordningen om erstatningsansvaret ?
De kender dog alle den regelmssige tekniske inspektion af personbiler .
Klassifikationsselskaberne indtager en sammenlignelig position for sikkerheden til ss .
<P>
Deres inspektrers klassificeringer af skibenes tilstand danner grundlaget for ansvarsomfanget i tilflde af havari .
Dermed er vi fremme ved det centrale i diskussionen , for sprgsmlet om klassifikationsselskabernes ensartede ansvarslofter , navnlig i tilflde af uagtsomme handlinger , krver en kohrent afklaring .
Ved at adskille interesserne mellem klassifikationsselskaberne , rederne og andre aktrer , opnr vi allerede nu en hj grad af gennemskuelighed og uafhngighed for inspektrerne .
Adskillelsen af interesserne m dog ikke g s vidt , at aktrerne spiller hinanden ud mod hinanden og i sidste ende overgr hinanden .
Og her fr s ogs sprgsmlet om erstatningsansvar en grundlggende betydning .
<P>
Det er nemlig i sidste ende klassifikationsselskaberne , som indtager den svageste position i ansvarskden .
De giver med deres vurdering ganske vist udslaget for erstatningsansvarets omfang , men de har f.eks. ingen politibefjelser , s de netop ikke - om ndvendigt - kan tilbageholde et skib f.eks. i havnen .
Det er i sidste ende rederne , som har ansvaret for skibenes tilstand og behandling .
Men klassifikationsselskaberne og rederne samt de andre involverede m her trkke p samme hammel , og vi m skabe forudstningerne herfor .
<P>
For jeblikket har vi srskilte ansvarslofter i hver medlemsstat . Det ville dog vre retfrdigt at begrnse ansvaret til et bestemt , ensartet niveau .
Om tre r vil vi underkaste den nu foreliggende ordning med forskellige lofter en fornyet revision .
De derved hstede erkendelser vil have indflydelse p og prge vores videre fremgangsmde .
Her ser jeg vores opgave i den nrmeste fremtid .
Vi nsker nu engang en afbalanceret ansvarskde .
Vi har brug for denne forpligtende ordning for at styrke konkurrencen og begrnse risikoen . For et velfungerende marked og sikkerheden til ss er dette uomgngeligt .
Vi underkaster klassifikationsselskaberne en skrpet kontrol , det er korrekt . Men samtidig br vi give dem mulighed for at kalkulere deres risiko .
Det er efter min mening en fair ordning , som tager rimeligt hensyn til alle parter .
Vi m nu flge den vej til ende , som vi er slet ind p .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , som medlem af Forligsudvalget er jeg tilfreds med det positive resultat , vi har opnet , og vi kan nu begynde at gennemfre effektive foranstaltninger til beskyttelse af vores have , men ogs af vores skibsfart .
<P>
Med en god realitetssans er vi net frem til foranstaltninger , der er gennemfrlige , og som ikke betragter skibsfarten som en " fjende " , men som en forbederlig ven . Og jeg gr her opmrksom p , at skibsfarten kun er ansvarlig for 12 % af den samlede havforurening .
Skibe , som er til alvorlig fare for havet , fr nu forbud mod at anlbe fllesskabshavne , der bliver installeret instrumenter p skibene , som registrerer data vedrrende sejladsen , s det bliver muligt at kontrollere deres kurs , ogs efter en eventuel ulykke , hvilket forhbentlig ikke bliver ndvendigt .
Der indfres ogs gradvist et krav om dobbelt skrog og bedre regler for de organisationer , der foretager skibsinspektion og -tilsyn .
En afgrende faktor for dette vellykkede resultat , i hvert fald med hensyn til den ene del af det , har tydeligvis vret en fornuftig holdning hos Den Internationale Sfartsorganisation , og denne holdning var ogs en flge af et initiativ fra EU-medlemsstaterne .
<P>
Nu br vi srge for en hurtig vedtagelse , og vi tror p en hurtig reaktion fra Kommissionen og har ikke glemt , at fem medlemsstater , heriblandt ikke Grkenland , m jeg gre opmrksom p , anklages af Kommissionen for ikke at have gennemfrt et tidligere , mere lempeligt direktiv .
Jeg vil ogs tillade mig at minde om og understrege , at mit land , Grkenland , hvis konomi som bekendt i langt hjere grad end de vrige landes konomi afhnger af skibsfarten , str i spidsen og frer an i kampen for sikkerheden til ss og bestrbelserne p at beskytte menneskeliv og milj .
<P>
Vi br desuden takke alle , der har bidraget til det vellykkede resultat af dette arbejde , isr kommissren , og vi br ikke glemme , at de europiske have ikke er en separat enhed , som er adskilt fra verdens vrige have .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr . Formand , fru kommissr , p denne rsdag for Erikas forlis den 12. december 1999 glder min gruppe og jeg os over at se , at man er net frem til et forlig p tre omrder .
Angende Watts-betnkningen glder vi os isr over , at Europa-Parlamentets delegation har opnet at gre de sorte bokse obligatoriske , hvilket ikke var s enkelt .
Det betyder , at fartjet fremover bliver beslaglagt , hvis det ikke er udstyret med et funktionsdygtigt VDR-system .
Angende min kollega hr . Ortuondo Larreas betnkning afgres sprgsmlet om interessekonflikten frst og fremmest p den mde , at klassifikationsselskaberne ikke lngere m have nogen som helst forbindelse til skibsbyggerne , ejerne , skibsrederne og befragterne .
Det samme gr sig gldende for sprgsmlet om begrnsning af disse selskabers finansielle ansvar med hensyn til de finansielle balancer mellem de godkendte organisationer .
Og der er ogs det problem , som hr . Souchet nvnte , om erstatning gennem IOPCF eller en europisk fond , som skal sikres mere effektivt .
<P>
Det haster ogs med at f afsluttet sprgsmlet ved tredjebehandlingen om fartjer med enkeltskrog , som hr . Hatzidakis sagde , hovedsageligt med henblik p fristens udlb i 2015 , for sprgsmlene om sikkerhed til ss kan ikke vente lngere , i betragtning af at det i dag allerede er to r siden , at Erika forliste .
Nye forureningsepisoder og skrotningsmodne fartjer som det , der for nylig var ved at g ned ud for Brest , er stadig kun alt for aktuelle , og Unionens trovrdighed afhnger ogs af , om den fr sat en stopper for denne situation .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , mine damer og herrer , efter ulykken med Erika var det tydeligt , at de europiske borgere var dybt foruroligede , og med rette , og at det var absolut ndvendigt at konsolidere fllesskabslovgivningen inden for sikkerhed til ss .
<P>
Kommissionens forslag var en flge af denne foruroligelse , og derfor vil jeg nu lyknske Kommissionen og dens nstformand , fru de Palacio , for vi har alle sammen vret privilegerede vidner til den fasthed , hvormed hun personligt har taget fat p disse sprgsml .
Jeg lyknsker ogs ordfrerne med deres glimrende arbejde , som fuldender denne pakke med foranstaltninger .
<P>
Mine damer og herrer , allerede i mit indlg p plenarmdet i maj sagde jeg , at vi kunne vre forholdsvis tilfredse med , hvordan vi har levet op til vores borgeres forventninger ved at forsge at f vedtaget disse initiativer p kort tid - og det siger jeg i gsejne - efter EU-standard .
<P>
Erika I-pakken og den fremtidige vedtagelse af Erika II-pakken vil gre det muligt at oprette et gte europisk rum for sikkerhed til ss , og de skal garantere et optimalt niveau for beskyttelse af det europiske hav- og kystmilj .
<P>
I dag vil jeg njes med at gentage noget af det , jeg sagde p det tidspunkt , for forholdene har ikke ndret sig .
Parlamentet har udvist en stor interesse under hele denne forhandlingsproces .
Nu er det ndvendigt at forstte i samme retning og fremme de foranstaltninger , der mangler at blive vedtaget .
Vi kan ikke hvile p laurbrrene , men skal opfordre Rdet til at gre fremskridt med Erika II-pakken , og p det omrde , fru kommissr , tror jeg , at Deres rolle , Deres fasthed , vil vre meget vigtig for forsget p igen at overbevise Rdet , s vi hurtigst muligt kan f Erika II-pakken vedtaget .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske alle vores kolleger , som efter min mening har udfrt et fremragende stykke arbejde .
Parlamentet har efter sigende i hj grad prget disse betnkninger .
Jeg vil ogs gerne lyknske vores kommissr , Loyola de Palacio , som jeg tror har arbejdet s hurtigt som muligt inden for de fastsatte procedurer .
Vores kollega hr . Souchet mente , at det gik langsomt .
Jeg tror , han har ret .
P den anden side har vi vret til bunds i en parlamentarisk procedure , som er meget vanskelig at forenkle , nr man frst indgr forlig .
Jeg tror derfor , at vi har gennemfrt den s hurtigt som muligt , og alligevel vil der i virkeligheden g tre et halvt r i det hele efter gennemfrelsen , fr der foreligger en tekst om Erika I .
Alt dette fr mig til at gre mig nogle overvejelser om styreformerne .
Det drfter man i vrigt ogs uden for transportkredse , og jeg mener , at man p dette omrde ved lov burde faststte nogle parlamentariske hasteprocedurer , som giver os mulighed for at holde os inden for lovens rammer .
Jeg tror , det er et forslag , som man har ventet p , eller som kunne formuleres p omrder som vores .
Man ser det klart med hensyn til tunnellerne , hvor man har den samme problematik , og med hensyn til gennemgangen af Seveso-direktiverne .
Jeg tror , kre kolleger , at vi bliver ndt til at arbejde p at udtnke nogle hasteprocedurer , som skal indskrives i traktaterne .
Jeg tror ogs , det er ndvendigt at srge for , at der sker en gennemfrelse .
Vi rder i dag over en lovsamling og en sfartslovgivning uden sidestykke , som aldrig fr er set p europisk niveau , og derudover Erika II-pakken , som er under forhandling .
Medlemsstaterne kan ikke lngere lege skjul med Europa-Kommissionen , som de kunne i begyndelsen af Erika I-krisen .
Vi har dog ingen garanti , og hr . Prodi har for nylig mindet os om , at gennemfrelserne skal ske inden for de fastsatte frister .
Og i sidste ende ved vi stadig ikke , selv om vi i dag kan stille os tilfreds med at opn et godt resultat inden for europisk lovgivningsarbejde , hvad der sker med ivrksttelsen af alle disse foranstaltninger og inden for hvilken frist , selv om ofrene for forureningen og ulykkerne har ventet lnge p dette .
Endelig mener jeg , at kontrollen , og det glder alle foranstaltningerne , ikke er tilstrkkeligt sikret .
Det er ofte national egenkontrol , og jeg tror , at vi ogs p dette omrde med hensyn til styreformerne br stille os selv sprgsmlet , hvordan man kontrollerer kontrollerne , hvis man virkelig nsker at komme videre med tingene .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , da olietankeren Erika forliste , udlste det en lang rkke aktiviteter fra Kommissionens side . Det var selvflgelig udmrket .
Jeg kan imidlertid ikke lsrive mig fra min tidligere tanke om , at det er bedre at handle , inden en ulykke indtrffer , end bagefter .
Bde ordfreren og Forligsudvalget har gjort et godt stykke arbejde i forbindelse med Kommissionens forslag om en yderligere forbedring af diverse foranstaltninger . Parlamentet har yderligere forbedret Kommissionens forslag .
Nu er vi kommet igennem med vores synspunkt vedrrende interessekonflikter .
Det er desuden lykkedes os at f bragt den nedre grnse for virksomhedernes erstatningspligt op p det niveau , som vi hele tiden har nsket .
Det m ses som et klart fremskridt .
<P>
Betnkningen om havnestatskontrol ser ogs betydeligt bedre ud nu .
I forliget lykkedes det for Parlamentet at f gennemfrt kravet om sorte bokse , hvilket jeg finder srdeles positivt .
<P>
Det tredje punkt om indfrelse af dobbeltskrog eller lignende for olietankere med enkeltskrog har ogs fet en betydeligt mere positiv lsning , end det lnge s ud til .
Ogs p dette punkt har Parlamentet fet nsten samtlige ndringsforslag med i Rdets flles holdning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Parlamentet i disse sprgsml har vret srdeles handlekraftigt .
Hver for sig havde forslagene ikke betydet det store , men sammen udgr de et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Vi har p en konkret mde sat udviklingen p ret kurs hen imod en mere sikker sfart og et bedre havmilj .
Forhbentlig betyder det , at der ikke fremover sker ulykker som dem med Erika eller levoli Sun .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , i forgrs fik vi finner en tragisk besked . De smukke strande omkring Runsala ved bo var blevet ramt af olieudslip fra en ukendt kilde .
Desvrre vil de forslag , som vi debatterer i dag , ikke kunne hjlpe i sdanne tilflde .
Det er et klassisk eksempel p udslip fra en ukendt kilde , og trods EU ' s nyligt vedtagne ordninger om havneafgifter er netop antallet af mindre udslip steget i stersen .
Risikoen for at blive dmt er ogs meget lille .
<P>
Samtidig ser vi desvrre , at havnen i Primorsk nu bnes .
Denne havn lider under vanskelige isforhold , og vi ved , at den pakke , vi godkender i dag , mske frst i 2017 medfrer , at fartjerne udstyres med dobbeltskrog .
Dobbeltskrog hjlper imidlertid ikke i dag , hvor isen allerede har lagt sig i Primorsks havn .
Det er kun lodspligt , effektiv forstrkning af skroget mod is , effektiv trafikovervgning og et godt redningsarbejde , der kan gre noget for denne havn og denne specielle del af verden .
Hr. kommissr , jeg beder Dem om i Deres fortsatte kontakt med Rusland at gre opmrksom p sikkerheden for trafikken til Primorsk .
<SPEAKER ID=238 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , Erikas forlis mindede verden om den konstante risiko , der er ved stransport af visse forurenende produkter , srligt olie og olieprodukter .
Det viste ogs , at sikkerhedskontrollen var utilstrkkelig , og at stransporten manglede gennemsigtighed , og det skabte dyb utilfredshed hos de berrte befolkninger , fordi erstatningerne trak ud .
Som ordfreren , hr . Ortuondo , sagde , har ofrene for denne ulykke endnu ikke fet erstatning .
<P>
Det var desuden en prve p EU ' s evne til at reagere hurtigt og give dets borgere et acceptabelt svar p deres bekymringer .
Jeg skal sige , at til trods for at alt ikke har vret perfekt , at vi mske kunne have vedtaget dette ved frstebehandlingen - hvilket jeg gerne havde set - at bde Parlamentet og Rdet burde have udvist strre fleksibilitet , er sandheden den , at vi halvandet r efter , at Kommissionen forelagde initiativet , og to r efter ulykken , i dag endelig kan vedtage Erika I-pakken .
<P>
I den forbindelse er det vrd at huske p , at da der for 10 r siden skete en alvorlig katastrofe ved de samme kyster , forelagde Kommissionen nogle initiativer , som blev bremset af Rdet .
Derfor vil jeg sige , at den store succes , som vedtagelsen af Erika I-pakken i dag er et udtryk for , helt sikkert ikke ville vre opnet , hvis det ikke havde vret for Parlamentets stdighed og fasthed , for det har udvet systematisk pres p Rdet under hele forhandlingsprocessen .
<P>
Jeg takker hr .
Watts , hr .
Hatzidakis og hr . Ortuondo Larrea mange gange for deres arbejde og udholdenhed igennem disse to r .
Deres beslutsomhed , som jeg glder mig over , har gjort det muligt for os at f Rdet til at vedtage nogle tekster , der i begyndelsen havde et meget lille flertal bag sig , og som til sidst har fjernet alle forbehold .
<P>
Vi har styrket EU ' s arsenal af bestemmelser vsentligt .
Desuden vil de vedtagne tekster f vigtige konkrete og mrkbare flger .
Medlemsstaterne skal rekruttere talrige inspektrer for at klare de strre forpligtelser til kontrol af skibe i havnene .
Samtidig vil redere , befragtere , flagstater og klassifikationsselskaber , som er eftergivende eller uagtsomme ved drift og overvgning af skibe , fra nu af blive udsat for hrde sanktioner , f.eks. forbud for skibe , der ikke opfylder minimumsstandarderne , mod at anlbe europiske havne , offentliggrelse af uagtsomme befragteres navne eller tilbagetrkning af klassifikationsselskabers anerkendelse i tilflde af mangelfulde ydelser .
<P>
Endelig mener jeg , at det er vigtigt at fremhve en anden afgrende kendsgerning . Europa har gjort sig strkt gldende p den internationale scene inden for sikkerhed og alle aspekter inden for sfartssektoren som en forhandlingspartner , der ikke er til at komme uden om .
Hvad angr det vanskelige sprgsml om dobbeltskrogede skibe , har Unionens stater sledes ikke blot kunnet blive enige om , at fra 2015 kan ingen enkeltskrogede tankskibe anlbe nogen havn i Fllesskabet , Unionen har ogs , og isr , opnet , at Den Internationale Sfartsorganisation vedtager disse krav for alle verdens tankskibe .
<P>
Jeg mener desuden , at det er vigtigt at nvne , at der ogs p det seneste er sket store fremskridt med Erika II-pakken , som afrunder projektet .
I fredags vedtog Rdet ( transport ) en flles holdning , der skal vedtages endeligt og formelt i nste uge , om et europisk overvgningssystem for skibsfarten og Det Europiske Sfartssikkerhedsagentur .
<P>
Hvad angr forslaget til forordning om en fllesskabsfond for erstatning af skader ved forurening som flge af ulykker , er det rigtigt , at vi nu igen sidder og venter p , at der sker noget i Den Internationale Sfartsorganisation .
Men jeg vil sige , at det allerede er en stor succes , at fllesskabsinitiativet har styret den internationale debat - og konkret debatten i IMO - hen imod oprettelsen af en international fond , der henholder sig til principperne i Kommissionens forslag .
Der skal naturligvis holdes je med , at det endelige resultat i IMO svarer til vores krav og ambitioner .
Vi arbejder p det , og ligesom vi - takket vre hr . Watts vedholdenhed - har fet skred i tingene med hensyn til de sorte bokse , hber vi ogs , at der sker noget p det omrde i IMO .
<P>
Jeg vil gerne prcisere nogle ting .
Mine damer og herrer , Malta og Cypern gr - det vil jeg sige helt klart - en meget stor indsats for at rydde op i deres skibsregistre og for at udelukke dem , der ikke lever op til Unionens krav .
<P>
Som afslutning p mit indlg vil jeg takke Parlamentet og de tre ordfrere , som har udfrt et glimrende arbejde , for deres sttte til Kommissionen .
Jeg vil ogs anmode dem om sammen med de vrige medlemmer af Parlamentet at arbejde p , at Erika II-pakken hurtigst muligt kan blive vedtaget af Parlamentet og trde i kraft .
Jeg vil ogs takke Kommissionens tjenestegrene , som har gjort en meget stor og fremragende indsats .
Nr vi taler om styring , vil jeg give Dem en oplysning , s De forstr , hvad det drejer sig om : Samtlige tjenestegrene , der beskftiger sig med sfartssektoren i Generaldirektoratet for Transport - inklusive sekretrer - nr ikke op p 40 personer , og det er det personale , der str bag alle disse initiativer ud over en rkke andre opgaver og funktioner i forbindelse med sfartssektoren , havnesektoren og andet .
De kan nok forestille Dem , hvilken arbejdsbyrde der har vret , og hvilken indsats der er blevet gjort i den periode .
<P>
EU har denne gang vist , at vi har taget havforureningsbekmpelsen alvorligt .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at to r efter tragedien med Erika br den tilfredshed og succes , som vedtagelsen af Erika I-pakken er et udtryk for , i virkeligheden vre en hyldest til alle de borgere , hvis liv er blevet berrt af flgerne af det , der skete for to r siden , nemlig Erikas forlis .
En hyldest til alle de europere , som gennem disse r har set , hvordan enorme forureningskatastrofer gentog sig systematisk , uden at der virkelig blev truffet tilstrkkeligt strenge og krvende foranstaltninger , og i grunden ogs til dem , der virkelig elsker havet og miljet , og som ikke bare tnker p i dag , men ogs p de fremtidige generationer .
Mange tak til Dem alle sammen for Deres samarbejde .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr , for Deres vigtige redegrelse .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=10>
Grnseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension
<SPEAKER ID=240 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0388 / 2001 ) af van den Burg for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om afskaffelse af skattemssige hindringer for grnseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension ( KOM ( 2001 ) 214 - C5-0533 / 2001 - 2001 / 2212 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=241 NAME="Van den Burg">
Det er mig en glde i dag at kunne prsentere et forslag til Parlamentets flles holdning , som der er bred enighed om , om to ofte omstridte emner , nemlig skattepolitik og pensioner .
Det viser , hvor vigtig sagen er .
Den voksende gruppe af ldre og arbejdsmobilitet er to ting , som er meget aktuelle i EU , og det viser endvidere , at der er stor enighed om betnkningen .
<P>
For mere end et r siden blev jeg udpeget til ordfrer for dette emne .
Kommissionens meddelelse var endnu ikke udarbejdet .
Vi afventede et direktivforslag og var i frste omgang meget kritiske , fordi De , hr . Bolkestein , kun kom med en meddelelse .
Det varede desuden meget lnge , vi har ventet siden april i r , inden den blev forelagt .
Parlamentet er selv ret sent ude med at behandle min betnkning , ogs i aften , men det har dagsordentekniske rsager .
I mellemtiden har betnkningen allerede gjort gavn p en rkke omrder .
P kofin-mdet den 16. oktober besluttede man hurtigt at overtage en del af mine henstillinger , f.eks. om den automatiske udveksling af oplysninger og bistand ved opkrvning .
Den frste succes er en kendsgerning .
<P>
Det er faktisk godt , at betnkningen frst er kommet p dagsordenen nu , for s kan den behandles lige fr topmdet i Laeken nu p fredag og lrdag .
Pensioner str nemlig p topmdets dagsorden .
Her behandles en flles rapport , som netop er blevet vedtaget af Det konomiske og Sociale Rd og kofin , hvilket blev besluttet p rdsmderne i Stockholm og Gteborg . Rapporten omhandler pensioners sociale kvalitet , modernisering og finansielle bredygtighed .
Ministrene har forpligtet sig til at starte en ben koordineringsproces , og medlemsstaterne skal inden september nste r prsentere nationale rapporter , og p forrstopmdet i 2003 udformes den nrmere politik herom i EU .
<P>
Som De kan lse , slr jeg i betnkningen med hensyn til beskatning af pensioner til lyd for igangsttelse af en sdan ben koordineringsproces .
Medlemsstaternes skattepolitik er tt knyttet til deres politik om pensionsordningernes indhold og kvalitative aspekter .
Skattefradrag ved pensionsopbygning og beskatning af pensionsindkomst afhnger af de krav , som medlemsstaterne har til en god pensionsordning , og konklusionen i betnkningen er slet ikke , at vi skal tilsidestte disse krav til fordel for et bent pensionsmarked i EU , sdan som nogle mske slr til lyd for .
Jeg skelner klart mellem to forskellige situationer .
Den ene situation er , at emigrerende arbejdstagere i henhold til tidligere direktiver m tage deres pensionsordning med til en anden medlemsstat .
Her skal medlemsstaten uden forbehold behandle de ordninger skattemssigt lige , og Kommissionen skal - hvilket jeg sttter fuldt ud - aktivt fre sager ved Domstolen .
<P>
Den anden situation er , at alle arbejdstagere , ogs de , der bliver boende og arbejder i eget land , fr et skattefradrag for deltagelse i pensionsordninger i et andet land .
Det kan efter min mening ikke finde sted ubegrnset .
Her finder de nationale krav og betingelser indtil videre anvendelse .
Men netop for at arbejde hen imod et integreret pensionsmarked slr jeg til lyd for den bne koordineringsproces .
Eftersom kriterierne for skattefradrag helt afhnger af de indholdsmssige kvalitetskrav , mener jeg , at det er bedst i forbindelse med processen at sge tilslutning til det , som igangsttes i Laeken .
Derfor anmoder jeg hr . Bolkestein og det belgiske formandskab om at drfte dette p topmdet i Laeken .
De kan i vrigt sge tilslutning til den tidsplan , som er valgt dr , og tage forrstopmdet i 2003 som orienteringspunkt i stedet for topmdet i Barcelona , fordi emnet ikke vil vre p dagsordenen dr .
<P>
Endelig henviser jeg til udtalelserne fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Andragender .
Jeg vil endvidere gerne takke ordfrerne for deres indsats , og jeg hber , at betnkningen kan bidrage til , at strmmen af klager og andragender , som Udvalget om Andragender tydeligt henviser til , kan begrnses , for det er i sidste ende det , som vi gr det for , for de europiske borgere , som nsker et Europa uden grnser og hindringer for kapitalens og arbejdskraftens bevgelighed og fremme af en god pensionsopbygning og retfrdig beskatning af pensionister .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Jeg vil gerne takke ordfreren , ikke kun generelt , men ogs fordi hun har overtaget en rkke vigtige dele af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders henstillinger .
<P>
Medlemsstaterne anvender forskellige skattesystemer for arbejdsmarkedsorienterede pensioner med hensyn til beskatning af eller fradrag for bidrag og investerings- og formueudbytte fra pensionsinstitutioner og pensionsudbetalinger .
11 medlemsstater anvender EET-systemet , tre medlemsstater ETT-systemet og to medlemsstater et TE-system .
Nr man lser dette p nederlandsk , ser det ud , som om 11 medlemsstater hele tiden spiser , to medlemsstater drikker te , mens tre medlemsstater serveres en fremmed mellemret , og jeg m sige , at den fremmede mellemret undervurderes i debatten .
Det er det mest negative system i Europa , fordi skatten spiser af pensionen under opsparingen , og det undervurderes indimellem .
Man ser for meget p forskellene mellem de to andre systemer .
Disse forskelle i skattebehandling kan fre til problemer med arbejdsmobiliteten og pensionisters mobilitet .
Det er muligt , at sdanne forskelle frer til dobbeltbeskatning af en migrant .
Omvendt kan forskellene fre til , at der slet ikke beskattes .
Det er klart , at det strider imod filosofien om det indre marked .
Derudover har den situation en negativ indflydelse p arbejdsmarkedets fleksibilitet , og dermed gr en vigtig betingelse for MU ' ens succes tabt .
<P>
Der skal derfor gres noget ved den situation , og vi er derfor tilfredse med meddelelsen .
Ordfreren konkluderer ganske rigtigt , at vi p grund af kravet om enstemmighed i forbindelse med afgrelser om skattelovgivning kan vre ndt til at vente , indtil vi vejer 100 g , fr der sker noget .
Jeg anmoder derfor indtrngende Kommissionen om at gre noget ved hjlp af Domstolen , s medlemsstaterne bliver tvunget til p en eller anden mde at tilpasse sig realiteterne i det indre marked og ikke lngere forskelsbehandler pensionsberettigede .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg beklager virkelig , at reprsentanterne for formandskabet ikke er til stede , nu hvor vi drfter dette meget vigtige emne .
Den ldre befolkning i EU har krav p klare strategier til sikring af hensigtsmssige pensionssystemer .
Flere foranstaltninger , bl.a. hjere pensionsalder for en stadig raskere befolkning og dermed en forgelse af den erhvervsaktive arbejdsstyrke , er et vigtigt skridt til forbedring af forholdet mellem de erhvervsaktive og pensionisterne .
Men det er indlysende , at der ogs skal ivrksttes andre foranstaltninger .
Betydningen af de arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger vil stige i mange medlemsstater .
<P>
De europiske borgere vil nyde godt af et indre marked for arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger .
Det betyder en forbedring af udbuddet og udbyderne af arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger .
Borgerne og deres arbejdsgivere vil sledes kunne vlge den bedste og mest velegnede ordning med den hjeste rente , samtidig med at der er fuld sikkerhed for investeringen .
<P>
Flere og flere europere arbejder i relativt korte perioder i en anden medlemsstat .
De stilles stadig ringere , hvad angr deres arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger .
Skattemssige hindringer str stadig i vejen for et velfungerende indre marked .
Kommissionens meddelelse udstikker en strategi for , hvordan man kan fjerne disse hindringer , som er en klar hmsko for personer , der nsker en pensionsordning i en anden medlemsstat , samt pensionsinstitutter , der nsker at tilbyde grnseoverskridende pensionsordninger .
<P>
Jeg bifalder Kommissionens meddelelse som frste skridt p vejen til en lsning af dette problem .
Ligesom hr . Pronk sttter jeg helhjertet den skaldte EET-model , der er beskrevet i Kommissionens meddelelse og i betnkningen fra vores udvalg .
EET-modellen betyder , at pensionsbidrag fritages for skat .
Pensionsordningerne vil ogs vre skattefrie , og kun ydelserne beskattes .
Dette system er med til at udstte beskatningen til det tidspunkt , hvor pensionen udbetales , hvorved man undgr dobbeltbeskatning uden at behve at harmonisere skatteniveauet og uden at blande sig i medlemsstaternes skattepraksis .
<P>
Skattesprgsml er medlemsstaternes ansvar .
Ligesom vores ordfrer , fru van den Burg , som har ydet en stor indsats med denne betnkning , sttter jeg helhjertet den bne koordinationsproces .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan n de resultater , som EU-borgerne har behov for .
<P>
Jeg opfordrer kraftigt medlemsstaterne til en hurtig indsats for at n de ndvendige resultater til fordel for den ldre befolkning .
Selv om vi i Europa-Parlamentet desvrre endnu ikke har mulighed for at lovgive om disse sprgsml , kan jeg forsikre Dem , at vi vil flge udviklingen meget nje , og at vi vil gre vores bedste for at etablere et fllesmarked for arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , her i aften taler jeg bde som ordfrer for Udvalget for Andragender , som finne og svensktalende samt p vegne af ELDR-Gruppen .
<P>
Jeg er taknemmelig over , at ordfreren henviser til udtalelsen fra Udvalget for Andragender og det faktum , at vi har taget borgernes problemer alvorligt .
Jeg vil gerne henvise til den statistik , der offentliggres i udtalelsen , hvor det konstateres , at over 500 anmodninger i de seneste 10 r har berrt dette sprgsml - nsten 100 i indevrende valgperiode - og at 14 af dem glder dette emne i forholdet mellem Finland og Sverige .
<P>
Det store antal anmodninger vedrrende netop dette sprgsml i forholdet mellem Finland og Sverige er naturligvis et udtryk for , at der har eksisteret et frit arbejdsmarked mellem de nordiske lande siden 1950 ' erne , og at de finner , der dengang flyttede til Sverige , nu overvejer at flytte tilbage .
Iflge en opgrelse bor flere tusinde af dem i byen Haparanda p grnsen til Finland , da de ikke har rd til at vende tilbage til Finland .
Dette forhold viser , hvilke problemer vi har i vente .
<P>
Problemet er s aktuelt , at det er nvnt i jubilumsskrivelsen til den finske dommer ved De Europiske Fllesskabers Domstol , Leif Sevn , p hans 60-rsdag , hvor professor Edward Andersson berrer sprgsmlet , samt i Kommissionens meddelelse .
<P>
Et af de problemer , der kunne belyses yderligere , er , at vi i Europa gennemfrer forskellige varianter af dobbeltbeskatningsaftaler inden for rammerne for OECD .
De forskellige varianter af aftalen p dette omrde er et problem , og jeg synes , at den bne koordinationsproces ogs burde berre dette .
<P>
Det er fascinerende , at Kommissionen har taget dette sprgsml op .
Jeg gratulerer !
Da der blev gennemfrt en tilsvarende undersgelse i Norden , konstaterede den tidligere nordiske samarbejdsminister Ole Norrback , at myndighederne ikke mente , at der fandtes noget problem p dette omrde , mens borgerne havde den modsatte opfattelse .
Han sagde endvidere , at han under undersgelsen havde lrt mere end i sine otte r som minister .
<P>
Jeg hber derfor , at flere af de foranstaltninger , som ordfreren foreslr , bliver realiseret - eksempelvis adgangen til bedre information om , hvilke regler der faktisk er gldende .
Jeg giver min varmeste sttte til en modig fremgangsmde fra Kommissionens side , det vil sige , at en sag ogs indbringes for domstolen i fortolkningssprgsml i bestrbelserne p at finde frem til de rette fortolkninger vedrrende f.eks. beskatning og beskatningslignende afgifter , som vi har et problem med .
<P>
Jeg tror ogs , at fortjenesten ved skattefradragene og niveauet af kildeskatteopkrvningerne udgr et par af problemerne .
Det er srligt vigtigt , at vi samarbejder om at give borgerne god adgang til information p dette omrde .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Reklamesloganet Zwitzer Liv giver mig en drlig smag i munden i forbindelse med pensioner , fordi det kendetegnes af et oprb til en forkert form for solidaritet og manglende samarbejde mellem medlemsstaterne .
At der er medlemsstater , hvor arbejdstagere kan opbygge en pension , mens de er erhvervsaktive , krver respekt for de opbyggede rettigheder , og de medlemsstater , hvor borgerne ikke opbygger en pension , skal srge for p kort sigt at trffe passende foranstaltninger for at kunne lse de forventede problemer som flge af den store stigning i gruppen af ldre .
Opfordringen til solidaritet mellem generationer med hensyn til pensionerne skal frst vinde genklang i medlemsstaterne .
International arbejdsmobilitet skal ikke hindres af de forskellige mder , som pensionsordningerne beskattes p .
Det er medlemsstaternes opgave i godt samrd at fjerne de eksisterende skattehindringer p kort sigt og afstemme de forskellige pensionssystemer bedre med hinanden .
Samarbejdet mellem medlemsstaterne skal tage sigte p borgernes interesser i stedet for egne interesser .
<P>
Hvis EU vil gennemfre et indre marked for sine borgere p en trovrdig mde , skal samarbejdet mellem medlemsstaterne resultere i indbyrdes tilnrmelse af skatteforanstaltninger med hensyn til pensionerne .
EET-systemet , hvori ikke prmiebetalinger , men derimod udbetalingerne beskattes , kan vre grundlaget for indbyrdes tilnrmelse af skattereglerne om pensioner .
Vi sttter derfor Kommissionens og ordfrerens , fru van den Burgs , linje om at skabe et indre marked , hvor opbygning , forvaltning og udbetaling af grnseoverskridende arbejdsmarkedsorienterede pensioner ikke lngere hindres af skatteforanstaltninger .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , kre ordfrere , jeg vil starte med at rette en stor tak til ordfrerne , srligt til fru van den Burg , men ogs til fru Kauppi , for deres samarbejde om denne betnkning og ogs for samarbejdet med mig om betnkningen om den grnseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension .
<P>
Betnkningen i dag om skattesprgsmlet er nemlig et supplement til og en fortsttelse af den betnkning , som proceduren med flles beslutningstagning blev frdigbehandlet til allerede i juli i r .
Vi er alle af den opfattelse , at der med hensyn til arbejdsmarkedsorienterede pensionsordninger , men ikke kun her , m ske en get skattekoordinering .
Vi foreslr , at beskatningen sker efterflgende , nemlig EET-systemet , fordi det allerede er en realitet i langt strstedelen af medlemsstaterne .
For hvis vi ikke fr denne skattekoordinering , har vi konkurrenceforvridninger p det indre finansmarked p grund af forskellige skattesystemer , som vi ikke vil have i det indre marked , fordi vi vil udnytte det fuldt ud , ogs i forbindelse med indfrelsen af eurosedler og -mnter .
<P>
Fru Kauppi har i ndringsforslag 1 fra Rdet eftertrykkeligt krvet hurtige fremskridt med hensyn til forslaget til et direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter , som sikrer den gensidige anerkendelse af arbejdsmarkedsorienterede pensionssystemer og vil bidrage vsentligt til foranstaltninger med henblik p en effektiv skattekoordinering .
Det er srgeligt , at det overhovedet skulle vre ndvendigt med dette ndringsforslag , fordi kofin-Rdet og Det Europiske Rd i Lissabon , i Feira , i Stockholm , og hvor det ellers mdes , fastlgger prioriteterne og alligevel ikke er net lngere end til at udsende et sprgeskema .
Jeg sprger derfor Rdet : Hvad er grunden til , at det betoner , at det haster , men at handlingerne ikke modsvarer denne hastende karakter ?
Hvor har Rdet problemer med Kommissionens forslag fra oktober sidste r ?
Hvad siger Rdet til fru van den Burgs betnkning og til Europa-Parlamentets beslutning fra juli ?
Hvilke enkeltfordringer har Rdet problemer med ?
<P>
Vi nsker svar , fordi vi vil forhandle videre for at kunne gennemfre mlene i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og Europa-Parlamentets krav til gavn for borgerne og virksomhederne i overensstemmelse med de s ofte ytrede flles mlstninger .
<SPEAKER ID=247 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne p vegne af Kommissionen reagere p det , som fru van den Burg og hendes kolleger har sagt i aften .
Jeg vil frst , hr. formand , gerne takke Parlamentet for den samlede sttte , som det giver Kommissionens meddelelse om beskatning af pensioner gennem fru van den Burgs betnkning .
Meddelelsen fr bred sttte , hvilket har vist sig i aften , ikke kun gennem ordfreren , fru van den Burg , men ogs gennem det , som fru Thors , fru Kauppi , hr . Blokland , hr .
Pronk og andre har sagt . Det er meget gldeligt , da det drejer sig om et meget vigtigt emne .
Hr. formand , jeg har tre punkter , som jeg gerne vil komme ind p , og det er for det frste punktet om ben koordinering , for det andet de paneuropiske fonde og for det tredje udviklingen p juridisk plan .
<P>
Beslutningsforslaget slr til lyd for , at der udvikles en ben koordineringsproces , og Kommissionen er i princippet tilhnger af mere koordinering i skattesager .
Et eksempel herp er den arbejdsgruppe , som ledes af den britiske minister , fru Primarollo , og som Kommissionen deltager aktivt i .
Arbejdsgruppen beskftiger sig med skadelig skattekonkurrence .
Jeg vil gerne sige til fru van den Burg , at der er en vsentlig subtil forskel mellem ben koordinering og koordinering .
<P>
ben koordinering anvendes i princippet p de politiske omrder , som omfattes af de nationale kompetencer .
I beslutningsforslaget peges der bl.a. p ndvendigheden af at bekmpe dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning , og det betyder pr. definition , at der er et grnseoverskridende element , som pr. definition er et af aspekterne af det indre marked .
Der er derfor i dette tilflde sandsynligvis ikke plads til en formel ben koordineringsproces , der , som nvnt , vedrrer emner , som omfattes af de nationale staters beslutningskompetence .
Og det er ikke tilfldet ved dette emne .
<P>
P den anden side vedtog kofin den 16. oktober klart kommissionsforslaget om at trffe foranstaltninger for at bekmpe dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning .
Der er derfor til en vis grad tale om koordinering , i hvilken forbindelse Kommissionen forbeholder sig retten til at udarbejde nrmere initiativer .
<P>
Mit andet punkt vedrrer de paneuropiske pensionsfonde , som fru van den Burg og vist ogs hr . Pronk nvnte .
Med hensyn hertil stttede kofin den 16. oktober ikke forslaget om paneuropiske fonde .
Det betyder p ingen mde , at Kommissionen heller ikke sttter forslaget .
P den anden side er jeg knap s begejstret for det forslag , som stilles i betnkningen , og som fru van den Burg netop nvnte , om , at Kommissionen skal stille et forslag om en vedtgt for internationale pensionsfonde .
Som jeg netop sagde , vedtog kofin ikke forslaget om paneuropiske fonde , selv om de kunne fungere uden ny europisk lovgivning .
Derfor tvivler jeg p , at forslaget om at introducere paneuropiske fonde gennem lovgivning har store politiske chancer .
<P>
For det tredje og afslutningsvis en bemrkning om de juridiske aspekter .
I sidste uge , den 6. december , behandlede Domstolen Danner-sagen , og den vedrrer , som medlemmerne nok ved , en tysker , som emigrerede til Finland og ville beholde sin tyske pensionsordning , men de finske skattemyndigheder ngtede ham desvrre skattefradrag for de bidrag , som han havde betalt til den tyske ordning .
P retsmdet stttede Kommissionen hr . Danner og henviste endvidere til sin meddelelse om pensioner .
Domsafsigelsen i denne sag forventes til nste r .
<P>
I en anden sag i sidste mned henviste en svensk domstol en sag til Domstolen om skattefradrag for bidrag , som en indbygger i Sverige har betalt til et udenlandsk pensionsselskab , og det betyder , at rigtigheden af Kommissionens juridiske analyse testes to gange i den nrmeste fremtid .
Hr .
Pronk understregede desuden , at Kommissionen skal holde sit lfte om , at den vil gribe ind over for medlemsstater , som krnker traktatfrihederne , og jeg vil gerne forsikre hr . Pronk og de andre medlemmer , som har nvnt dette , om , at Kommissionen frer en aktiv dialog med medlemsstaterne .
Kommissionen har anmodet medlemsstaterne om formelle oplysninger om deres nationale regler , og den undersger i jeblikket de svar , som den har modtaget , og jeg kan berolige parlamentsmedlemmerne med , at Kommissionen vil fre sager imod medlemsstater , hvor det er ndvendigt .
Som Kommissionen angav i meddelelsen om skattepolitik i maj i r , er en proaktiv strategi om krnkelsesprocedurer en vigtig del af Kommissionens fremgangsmde , som tager sigte p fremskridt med hensyn til skatter .
<P>
Hr. formand , sammenfattende er der tilsyneladende ved hjlp af Parlamentets og Rdets sttte opstet en vis dynamik med hensyn til beskatning af pensioner .
Jeg vil gerne afslutte med at sige , at vi skal fortstte det gode samarbejde , og inden for disse rammer tager jeg imod fru van den Burgs tilbud om nrmere samrd .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke medlemmerne for deres udmrkede arbejde og for sttten til Kommissionen , og endelig vil jeg gerne sige til hr . Karas , at Kommissionen ogs beklager , at der er gjort s f fremskridt med arbejdet om direktivet om pensionsfonde , som Kommissionen foreslog .
<P>
Med hensyn hertil er der under det formandskab , som om kort tid afsluttes , ikke sket meget i de forlbne seks mneder .
Man har udsendt et cirkulre , en formular med sprgsml til medlemsstaterne .
Man har modtaget svarene og arbejdet med dem , men det er ogs det eneste .
S vidt jeg ved , har det spanske formandskab til hensigt at yde en strre indsat p det omrde . Hr .
Karas og jeg tror ogs , at andre medlemmer vil vre enige med Kommissionen i , at sdanne fremskridt er yderst ndvendige og pkrvede p grund af den demografiske tidsbombe , som vi str over for , og det emne behver jeg ikke at komme nrmere ind p , for det ved alle besked om .
<P>
S , hr. formand , med hensyn til beskatning af pensioner vil jeg gerne endnu en gang takke Parlamentet og alle talerne for sttten til Kommissionens forslag , og jeg hber , at vi hurtigst muligt kan fortstte p den angivne mde .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=11>
Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0417 / 2001 ) af Prez Royo for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse ( KOM ( 2001 ) 168 - C5-0131 / 2001 - 2001 / 0086 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=250 NAME="Prez Royo">
Hr. formand , i Kommissionens forslag om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse faststtes den europiske lovramme for denne type aftaler , og forslaget er ndvendigt for det finansielle markeds funktion p europisk plan .
Forslaget er et vsentligt element i den pakke af forslag til retsakter , der har dette forml .
<P>
Forslagets hovedmlstninger er - meget kort fortalt - at sikre , at der eksisterer effektive og forholdsvis enkle ordninger for indgelse af aftaler , bde aftaler om sikkerhedsstillelse i form af pantstning og aftaler om sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret eller repo .
Derfor er det ndvendigt at gennemfre visse ndringer af forskellige medlemsstaters lovgivning , srligt inden for pantstning og ogs inden for konkursret og konkursprocedurer .
Det drejer sig i bund og grund om at skabe en plidelig og effektiv ordning for at begrnse kreditrisikoen og p den mde sikre en nedbringelse af omkostningerne og samtidig forbedre de europiske finansielle markeders funktion og stabilitet .
<P>
Efter Europa-Parlamentets mening var hovedproblemet ved forslaget direktivets anvendelsesomrde .
Det oprindelige forslag bestod grundlggende i at begrnse direktivets anvendelsesomrde til finansieringsinstitutter og meget store ikke-finansielle virksomheder , det vil sige store handels- , industri- eller servicevirksomheder med en aktiekapital p 100 millioner euro eller bruttoaktiver p 1 milliard euro .
<P>
Dette forslag havde efter Europa-Parlamentets mening , eller i hvert fald efter ordfrerens mening , to ulemper .
For det frste udelukkes strstedelen af de virksomheder , der ikke er rent finansielle , ikke bare sm og mellemstore , men ogs store virksomheder , som ikke nr op over de nvnte meget hje kvantitative grnser , fra direktivets anvendelsesomrde , og dermed afskres de fra at f del i dets fordele .
<P>
For det andet skaber selve faststtelsen af trskelvrdierne problemer ved revision og ajourfring .
I forslaget til direktiv blev dette problem lst ved at uddelegere denne ajourfring til Kommissionen bistet af vrdipapirudvalget , det skaldte Lamfalussy-udvalg .
Det drejer sig om en lovgivningsmssig uddelegering , en uddelegering af befjelser , der som bekendt er uantagelig for Parlamentet , eller i hvert fald for en del af det , for det er ikke frste gang , vi diskuterer Lamfalussy-udvalget p dette og andre omrder med kommissr Bolkestein .
<P>
Parlamentets forslag p det omrde bestr i store trk i at lade henvisningen til kvantitative grnser udg og i stedet for faststte et krav om , at i tilflde af aftaler med handels- eller industrivirksomheder skal medkontrahenten , normalt sikkerhedshaveren , vre et finansieringsinstitut .
Denne model har den fordel , at den lser de to problemer , jeg har nvnt , p n gang , det vil sige problemet med udelukkelse af virksomheder , der ikke er meget store , og problemet med uddelegering af befjelser - eller med Lamfalussy-udvalget , for at vi ved , hvad vi taler om .
<P>
Bortset fra dette ndringsforslag , som udmnter sig i flere , er der nogle andre om udfrdigelsen af aftaler , om beviser for sikkerhedsstillelse , om regulering af brugsretten i tilflde af pantstning og andre ting , som jeg ikke vil g i dybden med .
<P>
Endelig skal jeg sige , hr. formand - og det er meget vigtigt - at jeg lige fra starten har srget for at arbejde tt sammen med Kommissionen og det belgiske formandskab , og jeg vil takke dem begge for deres hjlp .
Mlet var at opn en enighed , som ville gre det muligt at vedtage forslaget til direktiv ved frstebehandlingen eller i hvert fald gre andenbehandlingen til en ren formalitet .
<P>
Vi satte os dette ml , fordi strstedelen af aktrerne , bde medlemsstaterne og aktrerne i erhvervslivet , var enige i , at det var vigtigt , og der var , bortset fra visse punkter , en grundlggende enighed om dette forslag .
Mlet syntes at vre net , for tilsyneladende var man i Rdets arbejdsgruppe net til en enighed , der var sammenfaldende med Parlamentets vsentligste mlstninger .
I sidste jeblik blev den oprindelige aftale i Rdets arbejdsgruppe opgivet , og i morgen vil kofin muligvis vedtage en anden aftale , der indeholder andre punkter , som Parlamentet ikke har haft mulighed for at undersge indgende .
<P>
Derfor er jeg bange for , at frnvnte ml om at spare andenbehandlingen eller i hvert fald gre den til en formalitet ikke kan ns , og vi bliver ndt til at fortstte arbejdet med dette direktiv i nste mned .
Nu anmoder jeg Dem om ved afstemningen i morgen at stemme for de ndringsforslag , som blev vedtaget af Udvalget om konomi og Valutasprgsml med sm ndringer , og jeg anmoder Dem om at stemme imod et ndringsforslag , der er blevet forelagt for Parlamentet i sidste jeblik , fordi den manglende enighed i Rdet , det vil sige den manglende enighed mellem staterne , ogs har frt til et brud p den enighed , der var i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<SPEAKER ID=251 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad mig at komme med en indledende bemrkning .
Dette er endnu et eksempel p , at vigtig lovgivning her i Parlamentet normalt bliver behandlet kort fr midnat , mens vi om dagen beskftiger os med til dels mere eller mindre meningslse beslutninger om topmder , som for det meste ikke frer til nogen resultater .
Jeg ville nske , at vi i fremtiden ville lave vigtig lovgivning p mere egnede tidspunkter under mdeperioden .
<P>
For vrigt vil jeg p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender ogs takke ordfreren for den meget afbalancerede betnkning . Denne betnkning eller dette forslag fra Kommissionen er , om man vil , en flge af direktivet om betalingssystemer , som blev vedtaget i 1998 .
Jeg var dengang ordfrer i Udvalget om Retlige Anliggender - som p davrende tidspunkt endnu var korresponderende udvalg - for dette direktiv , og jeg kan kun sige , at de problemer , som vi stod over for , og som ogs blev lst med direktivet , i grunden var njagtig de samme , som man ser i dag .
<P>
Vi m ganske enkelt sikre os , at der er en fornuftig balance mellem interessen i at have sdanne systemer for finansiel sikkerhedsstillelse og holde dem stabile , og andre interesser , som naturligvis eksisterer , f.eks. fra kreditorers side under en konkursbehandling , og som der ogs skal tages hensyn til , og at der her sker en retfrdig udligning .
<P>
For der kan ikke herske tvivl om , at dette ikke kun drejer sig om , at man beskytter disse finanssystemer , men det skal ogs sikres , at andre , som berres af denne ordning , ikke bliver diskrimineret p grund af gebyrer .
Jeg mener , at der sker en retfrdig udligning , og det er et helt afgrende aspekt .
<P>
Ordfreren har ligeledes vret inde p et andet aspekt , som ogs var vigtigt for os i Udvalget om Retlige Anliggender , nemlig den kendsgerning , at grnserne med henblik p privilegeringen er blevet trukket relativt - jeg vover at kalde det -storsindet .
Vi var af den opfattelse , at man enten rent faktisk skulle udvide det til mellemstore virksomheder , eller at man p den anden side rent faktisk skulle begrnse det til banker og umiddelbare deltagere p de finansielle markeder .
Jeg tror , at der ogs her er opnet et godt resultat i konomiudvalget , og jeg vil ogs gerne , i betragtning af at det er blevet s sent , se at komme til en afslutning .
Vi er , og det kan jeg sige p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender , indforstet med det , som ordfreren har fremlagt , og det vil ogs opn sttte fra vores side .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , det gr jo hurtigere , end vi alle havde troet .
Jeg vil indlede med at undskylde fru Villiers fravr . Hun er efter afstemningen i de konservatives delegation i vores gruppe netop blevet valgt som stedfortrdende delegationsleder , hvilket jeg lyknsker hende med .
Der er jo allerede blevet sagt meget . Jeg vil blot supplere lidt .
<P>
For det frste har talerne til dette og det foregende dagsordenspunkt et stort ml .
Vi vil gre alt for , at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser kan blive vedtaget og realiseret hurtigt , velgennemarbejdet og inden for tidsplanen .
Dette direktiv er nu en del af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , og vi hber , at Rdet , ikke som i andre tilflde , i det mindste i dette sprgsml s hurtigt som muligt flger op p Kommissionens og Parlamentets arbejde med dets egen holdning .
<P>
Den foregende taler , hr . Lehne , har allerede gjort opmrksom p , at den frste milepl i finanspolitikken p europisk plan var direktivet fra 1998 om endelig afregning .
Hidtil har det vret den eneste europiske retsakt , som regulerede grnseoverskridende sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansielle transaktioner .
Vi har brug for en ensartet ordning p omrdet for at skabe et effektivt indre marked .
Usikkerhederne omkring gldende lov ved grnseoverskridende overfrsler af dematerialiserede vrdipapirer skal fjernes .
De store administrative byrder , som str i vejen for et omkostningseffektivt og integreret EU-marked , skal fjernes .
Retsusikkerheden som flge af 15 forskellige retssystemer skal fjernes , fordi disse forskellige retssystemer medfrer en risiko ved anvendelse af sikkerhedsstillelse i udlandet .
De forskellige regler i insolvenslovgivningen skal ogs fjernes .
Der er derfor behov for en ensartet minimumsordning .
<P>
Direktivet er det eneste middel til at n disse ml . Vi bifalder det derfor og sttter ordfrerens og hr .
Lehnes betnkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Mange tak ! Vi hber , at denne betnkning fra Parlamentet og Kommissionens forslag hurtigt bliver en realitet og kan gennemfres .
<SPEAKER ID=253 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Deres ordfrer , hr . Prez Royo , og medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml mange gange for deres fremragende indsats og meget konstruktive tilgang til forslaget om finansiel sikkerhedsstillelse .
Dette forslag udgr , som hr . Karas netop har understreget , et meget vigtigt baggrundsmateriale for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser ( FSAP ) , og det er afgrende for , at tidsplanen for etablering af et integreret EU-vrdipapirmarked i 2003 og gennemfrelse af FSAP som helhed i 2005 kan overholdes .
<P>
I betragtning af at vrdien af udestende kontrakter p det europiske repo-marked alene er p over 1,8 milliarder euro , er de forventede fordele enorme .
Disse kontrakter vil , nr direktivet er gennemfrt i medlemsstaterne , blive reguleret af n lovramme i stedet for 15 forskellige .
En sdan ensartet paneuropisk lovramme for anvendelsen af finansiel sikkerhedsstillelse vil bidrage til strre integration og omkostningseffektivitet p de europiske finansmarkeder ved at fremme grnseoverskridende transaktioner og skabe et mere konkurrencedygtigt europisk finansmarked .
<P>
Jeg kommer nu til ndringsforslagene .
Kommissionen sttter generelt alle ndringsforslagene undtagen ndringsforslag 16 og 21 , som drejer sig om henholdsvis supplerende sikkerhed og begrnsning af anvendelsesomrdet .
Vi sttter fuldt ud ndringsforslag 1 , 2 , 18 og 19 , som de er .
Desuden kan vi ogs under forudstning af visse omformuleringer , som vi ikke forventer vil skabe problemer i Parlamentet , principielt godkende ndringsforslag 3-15 , 17 og 20 .
Men det krver nok en vis fleksibilitet at n til enighed .
<P>
Ved at sttte ndringsforslag 1 afskaffer vi ikke beskyttelsen af kreditrelateret supplerende sikkerhedsstillelse .
Men Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 16 , som beskytter supplerende sikkerhedsstillelse i forbindelse med kreditrisiko i henhold til direktivet , og det mener vi heller ikke , at Rdet kan .
Ikke desto mindre ville det i medfr af ndringsforslag 1 vre muligt at beskytte denne type sikkerhedsstillelse i henhold til national lovgivning .
<P>
Mere prcist kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 16 , fordi det kan vre i strid med insolvenslovgivningen , som generelt sger at forhindre en forbedring af kreditors position som flge af en insolvensrelateret begivenhed eller i det mindste i forbindelse med forringet kreditvrdighed .
<P>
ndringsforslag 21 kan ikke godkendes af Kommissionen , fordi Kommissionen helst ser , at s mange ikke-finansielle virksomheder som muligt fr gavn af dette direktiv .
De virksomheder benytter allerede disse teknikker p markedet .
<P>
Til slut vil jeg gerne endnu en gang takke medlemmerne af Parlamentet for deres glimrende samarbejde .
Jeg er ogs blevet orienteret om , hvad der er sket i COREPER i dag , som ordfreren , hr . Prez Royo , nvnte .
I morgen afholdes der , som han sagde , et kofin-mde , hvor jeg selv vil vre til stede .
Jeg ved ikke , hvad resultatet bliver af morgendagens drftelser .
Jeg beklager af indlysende grunde , at der er behov for en andenbehandling , men det er der ikke noget at gre ved .
Kommissionen er afhngig af Rdet p den ene side og Parlamentet p den anden .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til hr . Lehne , at jeg er helt enig med ham om tidspunktet for denne forhandling .
Det er en yderst vigtig forhandling , og alligevel er klokken nu nsten 23 , og offentligheden er meget lidt interesseret i den .
Jeg kan forvisse Dem om , hr. formand , at det ville have gldet mig meget , hvis forhandlingen kunne vre foreget tidligere i dag .
Jeg er sikker p , at det ogs ville have gldet de tilstedevrende medlemmer .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Til trods for tidspunktet og for , at der ikke har vret noget stort parlamentarisk fremmde , har forhandlingen haft et hjt niveau , og som mdeformand er jeg meget tilfreds med at have kunnet deltage p dette tidspunkt og i denne sidste aftenforhandling i Strasbourg i 2001 .
Parlamentet takker Dem .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.55 )
<CHAPTER ID=13>
Uddeling af Sakharov-prisen 2001
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Kre Nurit Peled-Elhanan , kre Izzat Ghazzawi , kre Zacarias Kamwenho , Europa-Parlamentet er meget glad for at kunne byde Dem velkomne i denne mdesal for at tildele Dem Sakharovprisen for tankefrihed .
Min velkomst indbefatter ogs de personer og isr medlemmer af Deres familier , der har kunnet ledsage Dem .
<P>
Europa-Parlamentet har siden 1988 hvert r uddelt Sakharovprisen til re for de personer eller organisationer , der har sat deres prg p kampen for menneskerettighederne og friheden i deres eget land .
Drivkraften i deres handlinger er en meget strk overbevisning om retten til at leve i respekt for det enkelte menneskes vrdighed , uden skelen til etnisk oprindelse , kn eller overbevisninger .
<P>
I r har Europa-Parlamentet besluttet for frste gang at uddele Sakharovprisen til tre prismodtagere .
Det er en ekstraordinr beslutning , der er truffet p baggrund af ekstraordinre omstndigheder .
<P>
Kre Nurit Peled-Elhanan , De kommer fra israelsk jord , og De har personligt lidt meget .
En dag skrev De : " For at stoppe krigen m man forst , at blod har samme farve for alle , og at et hvilket som helst barns dd er hele verdens dd " .
<P>
Da Smadar , Deres datter p 13 r , som blev ramt i et palstinensisk selvmordsattentat , dde , nskede De ikke at svare igen p rdslerne med had , og De valgte at afvise , og jeg citerer , " en nrsynet politik , der ngter at anerkende nstens rettigheder , og som nrer hadet og konflikterne " .
Hvem af os her ville kunne sige , at vi stillet over for den vrste af alle uretfrdigheder , nemlig at miste sit eget barn , ville have et sdant mod og en sdan vrdighed ?
Hvem af os fler sig ikke berrt i sit dybeste indre af dette klarsyn og denne styrke , som har gjort Dem til et symbol for alle dem , der blandt det israelske folk kmper for en fred , som tager hensyn til nskerne hos to folk , nemlig det israelske og det palstinensiske ?
<P>
Ved at tildele Dem Sakharovprisen vil vi vise , i hvor hj grad vi bestrber os p at sttte alle de kvinder og mnd , der ved deres daglige handlinger og i en umdeligt vanskelig historisk kontekst p trods af begivenhedernes pres arbejder uafladeligt p at knytte folkene tttere sammen .
<P>
Kre Izzat Ghazzawi , De kommer fra palstinensisk jord , og ogs De har lidt meget .
I et af Deres breve , som blev skrevet i fngslet , henvender De Dem til en israelsk ven , en digter , nemlig Ya ' ir Horowitz , som netop da er afget ved dden , idet De sger at genoptage en dialog , som dden har afbrudt , idet De opridser konturerne til en flles drm om fred , og idet De hber at kunne modst den modlshed , der truer med at overmande Dem , fordi denne drm om fred glider lngere og lngere bort , som rene gr .
<P>
Utrtteligt sgte De freden og fremmede dialogen mellem det israelske og det palstinensiske folk .
Utrtteligt , p trods af fngslet , p trods af censuren , og isr p trods af det uafvendelige tab af Ramy , Deres sn p 16 r , som blev drbt af den israelske hr , da han hjalp en sret ven i deres skolegrd .
Beslutsomt fortsatte De denne dialog via Deres vrker , Deres forelsninger ved Birzeit-universitetet , Deres rolle som primus motor i den palstinensiske forfatterforening , som De er formand for , og via Deres kontakter til israelske forfattere og flles udgivelser .
De har bestrbt Dem p at konkretisere mlstningen om tolerance og flles forstelse mellem kulturerne , religionerne og folkene i hele regionen .
<P>
Kre Nurit Peled-Elhanan , kre Izzat Ghazzawi , nr Europa-Parlamentet rer Dem i fllesskab , er det for at bidrage til at tvinge fredens skbne ned over krigens realiteter , vise forcer som tolerance og forstelse og bevare hbet .
<P>
Kre hr . Kamwenho , i 25 r har Deres land vret i krig .
To generationer af angolanere er uvidende om , hvad ordet fred betyder , og status over denne uendelige krig er rystende : 1 million dde , tt ved 4 millioner fordrevne , i hundredtusindvis af forldrelse brn og krigsinvalider , en underernret befolkning , der bevirker , at et ud af fem brn dr , fr det er fyldt fem r , en forventet levealder p mindre end 45 r , et territorium , hvor man har anbragt millioner af personelminer , og en ekstrem fattigdom p trods af naturressourcer , som desvrre fortrinsvis bliver brugt til at fortstte krigen .
<P>
Europa-Parlamentet har altid bestrbt sig p at fremme en politisk lsning p konflikten i Angola , og vi har med jvne mellemrum understreget ndvendigheden for alle de tilstedevrende partier af jeblikkeligt at indlede en global dialog , der kan fre til varig fred og sikre fremme og beskyttelse af menneskerettighederne .
Parlamentet har ved gentagne lejligheder rost kirkernes og det civile samfunds organisationers bestrbelser herp .
Som rkebiskop i Lubango , som formand for den katolske bispekonference i Angola og Sao Tome og som formand for den kumeniske komit for fred i Angola har De gjort Dem til apostel for grundlggende rettigheder og fred , et symbol p det angolanske folks hb og en inkarnation af dets nske om fred , frihed og retfrdighed .
<P>
Vi hylder Deres livsbane , en livsbane , der beskriver en mand , hans kumenisme , beslutsomhed og stemmekraft .
Vi hylder ogs talsmanden for alle de mennesker i det civile angolanske samfund , der arbejder for dialog og forsoning .
<P>
Det er p baggrund af alt dette , kre hr . Kamwenho , at vi i dag tildeler Dem Sakharovprisen for tankefrihed .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at re mindet om de brn , kvinder og mnd , der er faldet som ofre for disse konflikter i Israel , Palstina og Angola .
Vores sttte til de tre fredsforkmpere og prisvindere af Sakharovprisen 2001 vidner om vores bevgelse ved mdet med deres tragiske skbner og om vores flles afvisning af enhver form for vold .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=256 NAME="Nurit PELED-ELHANAN">
Fru formand , rede medlemmer af Parlamentet , kre Louisa , min kre familie , kre fru Sartaoui , jeg nskede at dedikere mine ord til mindet om min far og hans palstinensiske ven , dr . Issam Sartaoui , som for 30 r siden sammen drmte om fred .
<P>
Men jeg er forpligtet til , jeg fler mig forpligtet til at dedikere mine ord til nogle brn , der blev drbt af den israelske hr i gr , udelukkende fordi de var fdt palstinensere .
<P>
Det er en stor re at st foran Dem i dag som modtager af Sakharovprisen .
Jeg ved godt , at man ved en sdan lejlighed burde tale om hb og menneskelige kvaliteter , som kan fre os til sejr for medflelsen og broderskabet mellem mennesker .
Derfor m De have mig undskyldt , nr jeg ikke taler om det her .
<P>
Hvor jeg kommer fra , nemlig Jerusalem , er hbet og menneskeheden ved at d ud .
Israel er i frd med at blive en barnekirkegrd , som vokser fra dag til dag som et underjordisk kongerige , der strkker sig under vores fdder og lgger alt de .
Det er det kongerige , min datter bebor , side om side med sin palstinensiske morder , hvis blod , blandet med hendes , flyder p stenene i Jerusalem , som for lngst er blevet immun over for blod .
Der hviler de med et utal af andre brn , og alle er de skuffede .
Min datters morder , fordi hans morderiske og selvmorderiske handling ikke frte til noget .
Den satte ikke nogen stopper for den grusomme israelske besttelse , den frte ham ikke til paradis , og de , der havde lovet ham , at hans gestus ville f mening og vrdi , fortstter , som havde han aldrig eksisteret .
Min lille datter er skuffet , fordi hun som tusinder af hendes nye sm brdre og sstre havde troet , at hendes liv var i sikkerhed , at hendes forldre beskyttede hende mod det onde , og at intet kan overg sde , sm piger , der krydser gaderne i deres by for at g til en dansetime .
Og alle de brn , der befinder sig sammen med dem , er skuffede , fordi verden gr videre , som var deres blod aldrig blevet udgydt .
<P>
Hvor jeg kommer fra , Jerusalem , har de mnd , der kalder sig vores ledere , tilladt dden at herske .
Ikke desto mindre ser det ud til , at disse herrer er i stand til at leve i fred , nr behovet melder sig .
Fredag den 1. december kunne vi lse i lederen i den lokale avis i det srgende Jerusalem , at byen Jeriko havde levet i fred og ro i to mneder .
Ingen israelske soldater , ingen palstinensiske politifolk og ingen skud .
<P>
Tro ikke , at det er lykkedes amerikanerne at overbevise Sharon om , at han skal ophre med at sende unge 18-rige israelere ud for at drbe uskyldige palstinensere , eller at det er lykkedes dem at overbevise palstinenserne om at holde op med at lade sig sprnge i luften sammen med deres uskyldige israelske ofre .
Overhovedet ikke .
Der er ro i Jeriko , fordi de israelske og palstinensiske ledere i fllesskab har besluttet at genbne kasinoet ...
<P>
Da jeg lste denne artikel , kunne jeg ikke undg at tnke p , at min datter ikke engang er en jeton til et spil roulette vrd .
Nsten 200 brn , som er blevet drbt siden starten p denne uophrlige massakre , intifadaen , er mindre vrd end roulettejetoner .
Og alligevel blev jeg ikke srlig overrasket , for jeg har altid vidst , at vores krig ikke er det israelske folks krig mod det palstinensiske folk , men derimod en krig mellem mordere , der kalder sig selv statsledere , og deres befolkninger , bde p den ene og p den anden side .
<P>
Disse snu politikere bruger Gud , nationens goder , friheden , demokratiet og endda vores sorg som politiske vrktjer , og vores brn som brikker i deres hasardspil .
" Nu har De plaffet 10 af mine , s plaffer jeg 300 af Deres , og s er vi kvit indtil nste gang . "
<P>
Alt dette er der ikke noget nyt i i menneskets historie .
Lederne har altid brugt Gud og andre hellige vrdier som f.eks. re og mod til at retfrdiggre deres storhedsvanvittige ambition .
Og den eneste stemme , der igennem hele historien har rejst sig for at afslre dem og modstte sig dette vanvid , er for altid den , der ld fra mdrene og det hebriske folks forlsere , som ngtede at adlyde Faraos ordrer om at drbe de sm drengebrn ved fdslen , fra Rachel , vores bibelske moder , der begrd sine brn og ngtede at lade sig trste , fra Trojas kvinder , Argentinas mdre , og mdre i Irland , Israel og Palstina .
Det er stemmen fra dem , der giver liv , og som forpligter sig til at bevare det .
Det er den eneste stemme , der bliver tilbage efter volden , og som i sandhed forstr meningen med altings endeligt .
<P>
Det er kun mdrene , der ved , at et barns dd og ligegyldigt hvilket barn , om det er serbisk eller albansk , irakisk eller afghansk , jdisk eller palstinensisk , betyder dd for hele verden , dens fortid som fremtid .
Da Louisa fortalte mig , at man havde tildelt mig Sakharovprisen , sagde jeg til hende , at jeg ikke fortjente den , eftersom jeg aldrig har reddet et barns liv , ikke engang mit eget .
Men derefter tnkte jeg , at prisen ikke var blevet tildelt mig som person , men den stemme , som jeg har modtaget fra dden , og som gr ud over nationaliteter , religioner og endda tid .
Denne stemme , som politikerne og generalerne har gjort deres yderste for at kvle , siden mnd blev til , og de begyndte at kriges .
<P>
Man har ofte spurgt mig , om jeg ikke fler et behov for at hvne mordet p min datter , som udelukkende blev drbt , fordi hun er fdt israeler , af en ung mand , der var s desillusioneret , at han slog sig selv og andre ihjel , udelukkende fordi han var palstinenser .
Mit svar er altid et citat af et vers af den store hebriske digter Bialik , som siger , at Satan endnu ikke har skabt et menneske , der vil hvne et lille barns dd .
Og det er ikke , fordi Satan ikke kan , men fordi der efter et barns dd hverken er hvn , dd eller liv tilbage .
Den eneste flelse , der bliver tilbage , det eneste nske , det eneste behov , som for altid vil vre uopfyldt , er at beskytte barnet .
De mdre , som har mistet deres brn , vil fortlle , at deres arme smerter ved den uophrlige trang til at knuge barnet ind til sig og beskytte det mod det onde .
Ingen moder vil nogensinde tnke p at finde trst i at drbe en andens barn .
<P>
Hvis vi ikke nsker , at hele vores jord bliver et kongerige for dde brn , m vi hve vores mdrende stemmer for at f alle de andre stemmer til at tie .
Vi skal p ny hre stemmen fra den Gud , som sagde " Lg ikke din hnd p drengen " , for hvis det ikke sker , vil der snart ikke vre mere at sige , mere at hre , bortset fra dette uophrlige sorgens skrig .
Jeg beder Dem , mine damer og herrer , om at lne re til de stemmer , der stiger op fra det underjordiske kongerige , hvor de dde brn bor .
Det er her , retfrdigheden findes i dag , det er her , den sande multikulturelle nd hersker , og det er her , man ved , at der ikke er nogen forskel p blod , hud , identitetspapirer eller flag .
Lyt til de dde brns skrig , og hjlp mdrene med at redde de levende brn .
<P>
( Kraftigt , vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=257 NAME="Ghazzawi">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , mine damer og herrer , kre venner , det er med strk sindsbevgelse og begejstring , at jeg modtager denne anerkendelse i dag .
Denne pris er en tillidserklring til verdens evne til at fremme en bredygtig dialog prget af tolerance og forstelse .
Den bestyrker mig i hj grad i min tro p en bedre fremtid for konflikten i vores region .
<P>
Der er s mange begivenheder , som jeg gerne ville fortlle Dem om , men det tillader min begrnsede taletid ikke .
I fngslet skrev jeg i nsten tre r p en bog med titlen " Letters Underway " ( Breve undervejs ) , hvor jeg i den mest fortvivlede stund spurgte mig selv , om jeg i min bog kunne henvende mig til en israeler , som er kunstner , fader , en gte menneskesjl , mand eller kvinde , og som ville opgive billedet af den soldat , der bevogtede min ensomme celle .
Da svaret var ja , fortsatte jeg med at skrive .
S snart jeg kom ud af fngslet , deltog jeg i et forfattermde i Oslo , hvor nogle intellektuelle fra begge sider mdtes for at diskutere , hvordan de kunne bidrage til freden .
I lbet af 10 dages drftelser frem og tilbage talte israelerne meget om de lidelser , som har ramt den jdiske nation og det jdiske folk op igennem historien .
Palstinenserne talte om deres daglige lidelser under besttelsen .
<P>
Men efter 10 dage kunne vi endelig forst hinandens behov .
Jeg glemmer aldrig , hvad en israelsk forfatter sagde .
P mdets 10. dag sagde han : " Jeg har altid ment , at mennesket er ondt ...
nu er jeg ikke lngere sikker " .
Samme r , i 1993 , blev min sn drbt af kugler affyret af soldaterne p hans skole .
Denne begivenhed ndrede min opfattelse af livet , men jeg vidste , at et godt menneske er et levende menneske .
<P>
Hvis vi bestemmer os for det , kan vi i stedet for blind hvn og had bruge lidelse som en helende kraft .
je for je-princippet gr hele verden blind .
Jeg vidste , hvordan jeg i mine bger kunne bruge underdrivelsen som et middel til kompromis .
<P>
Konflikten i menneskets hjerte er dog den dleste form for kamp .
Det er en skam , at den nuvrende konflikt er mellem nationer og kulturer .
Hvis generalerne fr lov , vil de skabe en historie af blod .
Hvis de fr lov , m vi acceptere , at verden enten er ond eller gal .
Men hvis man lser historien med et bent sind , forstr man , at der er brug for en gensidig moralsk forpligtelse over for tilvrelsen og en menneskelig forpligtelse over for livet som den eneste vrdifulde gave .
<P>
Abnormiteter af enhver art hrer ikke til en bestemt race , religion eller et bestemt sted .
Kun civilisationer har deres egen religion , tro og deres eget hjem .
Dette skyldes , at ingen civilisation er skabt som noget unikt . Op igennem historien har civilisationerne lnt fra hinanden og klaret sig bedst , nr de var i stand til at dele deres fortrin og vrdier .
<P>
Den seneste tids frygt for et kultursammenstd er dog ikke grundls .
Der er en forblffende skvhed mellem rige og fattige , og en lang rkke uretfrdigheder truer selve princippet om tolerance her p kloden .
<P>
Alligevel har der aldrig vret s stort et nske om dialog p tvrs af kulturer som nu , fordi vi m finde ind til terrorens rdder .
Som forfatter bosat i et usdvanligt uroligt omrde m jeg se p denne interkulturelle dialog som en historie om tillokkelse og betagelse .
Uanset hvad der sker i vores region , er det dmt til at pvirke hele verden .
<P>
Det skyldes ikke , at vi er verdens centrum , men blot at vores ndelige rdder udspringer her og har pvirket os alle .
Bde tillokkelse og betagelse udspringer af denne storslede fortid .
<P>
Det er p hje tid , at vi ser denne storslede ndelige fortid som en del af den menneskelige kultur .
Det er vigtigt at se den som en del af den menneskelige kultur og ikke som et guddommeligt krav om et helligt land , som der sine brn .
Mennesket er helligt .
Intet andet er helligt , hvis mennesket ydmyges og unddrages sin ret til et vrdigt liv .
<P>
Der er ingen grund til at tegne et detaljeret kort , hvor det menneskelige hjerte knuses i vores omrde p randen af hb og fortvivlelse .
Vi har fet nok af illusionen om sejr .
Ingen nation kan besejres , hvis den insisterer p , at meningen med livet er en vrdi i sig selv .
Vores isolation og frygt er uendelig , men samtidig er vores tro p fremtiden urokkelig .
Vi vil altid have brug for Deres sttte til en bredygtig fredsproces og sttte til de fredslejre , som tndte lys for alle dem , der har mistet livet i den uoplyste kamp .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang udtrykke min dybeste taknemmelighed , fordi De har tildelt mine medmodtagere og mig denne prestigefyldte pris , men jeg gr det ogs med al den frygt , jeg nrer for Palstinas og Israels fremtid , og med den beundring , jeg nrer for alle de mnd og kvinder , som befinder sig der nu , og som har drmmen og visionen .
<P>
( Parlamentets medlemmer rejste sig og gav taleren en stende ovation )
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="PT" NAME="Dom Zacarias KAMUENHO">
Fru formand , mine damer og herrer , kre venner , hvor solen brnder , og horisonten er bredere , dr bor jeg .
Hvor jorden har flere rigdomme og folk frre ambitioner , hvor junglen er uden grnser og hbet liges , dr bor jeg .
Derfra bringer jeg Dem hilsener , fru formand for Europa-Parlamentet , Nicole Fontaine .
Derfra bringer jeg Dem venskabelige hilsener , rede medlemmer af denne dle forsamling .
Jeg bringer broderlige hilsener til Nurit Peled-Elhanan og Izzat Ghazzawi , som jeg deler denne resbevisning med .
Fra det land , der hedder Angola , bringer jeg hilsener til alle , der er indbudt til at overvre denne plenarforsamling .
Ogs de skrevne , talte eller terbrne medier , der gr de fem kontinenter til n stor menneskehedens landsby , skal have vores hilsen .
Endelig - og det var hr , jeg burde vre begyndt - bringer jeg ogs hilsener fra Angola til denne historiske by Strasbourg , der huser Europa-Parlamentet , en by , som jeg lrte at kende , da jeg var en ung mand , tiltrukket ikke blot af dens kulturelle klima , men isr af erindringen om de mange missionrer fra Alsace , der sammen med de portugisiske missionrer udbredte evangeliet i vores land .
Jeg bringer Dem derfor alle , mine damer og herrer , de hjerteligste hilsener fra Angola .
<P>
Fru formand Nicole Fontaine , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Jos Ribeiro e Castro , mine ledsagere , hvor jeg gerne srlig vil nvne viceministeren for kultur og Angolas ambassadr , i Deres behagelige brev , fru formand for Europa-Parlamentet , hvor de officielt meddelte mig , at jeg var blevet tildelt denne resbevisning , og hvor de lyknskede mig dermed , gav De udtryk for , at freden altid har vret blandt Deres vigtigste ml , og at De har set med sympati p mit engagement for den kumeniske sag .
Angolas og Sao Tomes bispekonference , som jeg har stet i spidsen for i henved fire r , har netop i sit hyrdebrev af marts 2000 skrevet , at vi ikke kan udbrede evangeliet uden at fremme freden .
Den flleskirkelige komit for fred i Angola , der ogs blev grundlagt sidste r , nsker at vre den troendes stemme i fredens altafgrende sag .
<P>
I brev af den 11. januar 2001 nskede Angolas prsident , Jos Eduardo dos Santos , som svar p min julehilsen , alt muligt held i den kirkelige indsats , som jeg deltager i for det angolanske folks fred og lykke .
Og dagen efter meddelelsen om , hvem der havde fet Sakharovprisen , var lyknskningerne fra alle steder og sociale grupper , deriblandt ogs fra prsidenten og fra Jonas Savimbi , enige om at fremhve prisens forenende betydning - Europa , Mellemsten Afrika - ligesom dens betydning for et fortsat virke i fredens tjeneste .
Ulykkeligvis har der i de lande , som prismodtagerne kommer fra , og ikke mindst i mit eget , ikke manglet hndelser og ytringer , der menneskeligt set kunne bengte indholdet i det budskab , som EU ' s parlamentsmedlemmer har nsket at sende .
Vores sjette sans siger os dog , at det ikke forholder sig sdan .
Sakharovprisens budskab i 2001 str ved magt , og jeg kan forsikre Dem for , at der er meget , der ikke bliver som fr .
<P>
Jeg har troet p sagen , derfor har jeg opladt min stemme .
Det er umuligt ikke at tale , hvis man str ansigt til ansigt med et drama som Angolas .
Vores tilvrelse sammen med et ydmygt og lidende folk giver os lov til at tale i dets navn , bde i anerkendelse af regeringens indsats og i strben efter de bedre forhold , som dette folk lnges efter .
Jeg sagde for nogle dage siden , at der i lbet af de 14 rs krig mod kolonimagten var et r , 1973 , med konomisk vkst som aldrig fr , mens vi i de 25 rs borgerkrig har set et fald , der bliver strre og strre dag for dag , isr siden 1998 .
Sult , fattigdom og sygdomme har skabt billeder , der , hvis de ogs blev vist p krigsherrernes skrme , mske ville f dem til ogs at ligge svnlse om natten , s de kunne begynde at tnke p Angolas skbne .
Underernringen nr i visse provinser op p 47 % , sledes som det fremgr af den appel om humanitr bistand , som FN for nylig har udsendt .
<P>
rsager ? Der er flere rsager til krigen i Angola .
Med blikket p den person , der har bragt os her til Strasbourg den 12. december , midtvejs mellem den 10 . , menneskerettighedserklringens dag , og den 14 .
, denne persons ddsdag , ser jeg , at jeg isr kunne pege p n af disse rsager : intolerance . Det var ikke tilfldigt , at FN erklrede 1995 for tolerancens r .
Endnu genlyder i vores ren og samvittighed de ord , som pave Johannes Paul fremsatte p verdensfredsdagen det r , ligesom dem , der ld fra dr . Frederico Mayor Zaragoza , UNESCO ' s davrende generaldirektr , som jeg citerer : " Menneskeheden br kunne hengive sig til freden , sikre den , genoprette den og genopbygge den gennem dialog , forstelse og udsoning .
Aldrig mere vold !
"
<P>
At tale om tolerance i mit land har vret meget svrt , fordi intolerancens rdder er dybe , da de hnger tt sammen med den politiske polarisering mellem de to partier , der har fet flest stemmer : MPLA og UNITA .
I dette klima anses tale om tolerance enten for forrderi mod et af disse partier med de fleste stemmer - og ironisk nok krigsfrende - eller for bagstrberisk reaktion , hvis den kommer fra n udenfor .
I dette klima betyder det at tale om forandring , at magten skal g over til rivalen . Men for os , kirken og det civile samfund , betyder forandring i frste omgang blot at acceptere tolerance som simpel overlevelsesbetingelse , gldende for alle , fra bund til top , fra de politiske partier til regeringen , fra det civile samfund og kirkerne til selve det nationale projekt .
Tolerance er ngleordet , som Locke har sagt det , hvis vi nsker at finde et flles grundlag for lsning af konflikter , deriblandt vores egen , og en vej til harmonisk udvikling .
For Angolas vedkommende indebrer tolerance national udsoning , hvis grundlag kun findes i en vedblivende og altomfattende dialog , der kan bryde den evige krigscyklus .
Tolerance forudstter solidaritet og broderskab , og den lre , som vi kan hente her i Europa , er den lre , som denne fornemme forsamling bringer her og nu .
Det menneskelige broderskab , der gennemtrnger alle sider af vores forhold til hinanden , har ogs sine konomiske aspekter med de misforstelser , som hersker p dette omrde .
I " Syd " , som vi jo er en del af , skaber naturrigdommene svel krige som tegn p solidaritet , og hvis jeg konkret skal tale om rstofudvinding , vil jeg sige , at tiden er kommet til at ge den benhed , der kan gre finansiering af konflikter vanskeligere , men ogs fremme de sociale investeringer ...
<P>
...
med virkning for borgernes livskvalitet , og dt , fordi det er en ret og ikke en flge af tilsyneladende velvilje .
<P>
Som afslutning vender jeg tilbage til den tanken bag den kampagne , der har frt mig her til Sakharovprisuddelingen i dag : Hjlp Angola til at leve !
Det var den appel , som den katolske kirke i 1986 rettede til Sovjetunionen og til USA , da den gjorde regnskabet op efter de frste 10 rs national uafhngighed .
Efter yderligere 16 rs krig fremstter vi den samme appel igen .
Men denne gang til hvem ?
Til MPLA og til UNITA under vben , som vi med snderrevet hjerte anrber : Vi har gennemlevet 26 rs blodplettet historie , brdres blod udgydt af brdre , og at lukke dren til dialog betyder at bne den til endels krig . Dt er budskabet i bispernes hyrdebrev .
<P>
I dag beder jeg , p baggrund af denne tillidserklring fra EU , hvis parlamentsmedlemmer overdrager os den prestigefyldte Sakharovpris , ydmygt om en tosidet og samtidig vbenhvile , der kan bane vej for en indstilling af fjendtlighederne , sdan som vi s ofte har appelleret til .
Vi kan stadig n at indhente den tabte tid .
Agostinho Neto , Angolas frste prsident , efterlod disse mystiske vers , som jeg her gengiver :
<P>
Jeg venter ikke mere
<P>
Jeg er den , man venter p
<P>
Angolanerne har lnge mttet vente .
Hjlp dem til at leve !
Derfor skal de midler , der flger med denne pris , g til Den kumeniske Fredsfond , til uddannelsesforml i de grupper , der arbejder for fred og national udsoning .
Derfor , kre venner , hjlp Angola til at leve !
Mange tak !
<P>
( Vedvarende , kraftigt bifald )
<P>
( Formanden overrakte Sakharovprisen til de tre prismodtagere )
<P>
( Vedvarende , stende bifald ) ( Hjtideligt mde afsluttet kl . 12.50 ) .
