<CHAPTER ID=1>
Anmodning om uopsttelighed
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til hr . Katiforis , som udtaler sig p vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml som korresponderende udvalg .
<P>
Katiforis ( PSE ) .
( EN ) Fru formand , Udvalget om konomi og Valutasprgsml har overvejet , hvordan vi br fortstte arbejdet med dette direktiv , efter at vi med et betydeligt flertal forkastede Kommissionens forslag ved det sidste plenarmde .
I henhold til forretningsordenen har vi to mneder til at overveje det og derefter komme med et svar .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har givet mig en frist til mandag til at afslutte mine forhandlinger med kolleger , Kommissionen og formandskabet .
S vidt jeg kan se , er denne sag ikke uopsttelig , for den politiske aftale , der angiveligt er opnet i Rdet i denne sag , vil under alle omstndigheder ikke trde i kraft fr i juli .
Der er derfor masser af tid til forhandling og til at indg kontakter , og den 15. januar - der er fristen for vores svar - er ikke alt for langt ude i fremtiden .
Jeg kan derfor ikke se noget srligt behov for en uopsttelig forhandling , og det er mit forslag , at vi forkaster anmodningen om uopsttelighed .
<P>
( Anmodningen om uopsttelighed forkastedes )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en brevveksling mellem Det Europiske Fllesskab og De Forenede Nationers Hjlpeorganisation for Palstinaflygtninge ( UNRWA ) om yderligere finansiering i 2001 i henhold til den gldende EF-UNRWA-konvention for rene 1999-2001 ( KOM ( 2001 ) 741 - C5-0663 / 2001 - 2001 / 0288 ( CNS ) )
<P>
Formanden .
Jeg giver ordet til hr . Wynn for Budgetudvalget som korresponderende udvalg .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , i gr aftes drftede Budgetudvalget og - s vidt jeg forstr - ogs Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik dette sprgsml .
Der er ingen problemer med at godkende anmodningen om uopsttelighed , og vi kan gre det uden betnkning og uden forhandling .
<P>
( Anmodningen om uopsttelighed vedtoges )
<P>
Forslag til Rdets forordning om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik p at bekmpe international terrorisme ( KOM ( 2001 ) 569 - C5-0665 / 2001 - 2001 / 0228 ( CNS ) )
<P>
Formanden .
Jeg giver ordet til hr . Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som korresponderende udvalg .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Kollegerne vil erindre , at vi behandlede dette sprgsml som en hastesag i oktober .
Jeg er glad for at kunne berette , at Rdet nu har accepteret det retsgrundlag , der blev foreslet .
Vi vil imidlertid anfgte , at ingen af de to bilag skal vre vedlagt forslaget , selv om vi kan forst rsagerne hertil .
Vi drftede dog dette i udvalget i gr aftes , og vi anerkender sagens uopsttelighed .
Vi vil foresl en hasteprocedure uden betnkning .
Det vil s vre op til de politiske grupper at fremstte ndringsforslag , der kan vre lig dem , som vi vedtog i oktober .
<P>
( Anmodningen om uopsttelighed vedtoges )
<CHAPTER ID=2>
Forelggelse ved Prodi af Kommissionens arbejdsprogram for 2002 og meddelelse om Unionens fremtid ( fornyelse af " fllesskabsmetoden " )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse af Kommissionens arbejdsprogram for 2002 og meddelelse om Unionens fremtid ( fornyelse af " fllesskabsmetoden " )
<P>
Jeg giver straks ordet til kommissionsformand Prodi .
<SPEAKER ID=5 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , den rlige forhandling om situationen i Unionen er en af vores vigtigste drftelser , og i r finder den sted p et tidspunkt , der er afgrende for EU .
I disse dage og i disse mneder er det store Europa nemlig ved at tage form .
Om mindre end 12 mneder kan vi afslutte forhandlingerne med de ansgerlande , der har overholdt udvidelseskriterierne , s EU kan optage indtil 10 nye medlemsstater inden det nste valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Om mindre end tre uger bliver euroen , som er det strkeste og tydeligste tegn p Europas ikke bare konomiske , men ogs politiske Union , til en konkret virkelighed .
Endelig vil Det Europiske Rd i Laeken i denne uge trffe beslutning om oprettelsen af et konvent , som skal forberede reformen af traktaterne , og som for frste gang bestr af reprsentanter for regeringerne og de nationale parlamenter , Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Det store Europa , der er ved at tage form , er et forenet , demokratisk og fremtidsorienteret Europa .
Det er med disse perspektiver , at Kommissionen har arbejdet i det r , som nu snart er forbi , og det er med disse perspektiver , at den har til hensigt at arbejde i det r , der snart begynder .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , fr jeg gr over til redegrelsen for Kommissionens arbejde i lbet af 2001 og det arbejde , der er planlagt i 2002 , vil jeg gerne endnu en gang gentage , at jeg betragter et fuldstndigt og gennemsigtigt samarbejde mellem institutionerne som en vsentlig forudstning for , at Unionen kan fungere ordentligt .
I samme nd fortalte jeg Dem allerede i januar i r , at Kommissionen havde til hensigt at forny vores flles arbejdsmetode , s samarbejdet mellem vores institutioner bliver endnu mere effektivt og gennemsigtigt .
<P>
Fr jeg bekriver disse forslag for Dem , vil jeg dog gerne minde om de grundlggende principper , der skal tjene som inspiration for vores samarbejde .
For det frste skal vi bevare Kommissionens initiativret , som er en af sjlerne i Fllesskabets opbygning og en garanti for dets integritet .
En strk Kommission gr Europa-Parlamentet strkere .
For det andet skal vi fastholde det interinstitutionelle samarbejdes trepartskarakter .
Det bliver nemlig kun effektivt , hvis de to lovgivere - Parlamentet og Rdet - kan samarbejde med Kommissionen p et flles og gennemsigtigt grundlag .
<P>
Jeg vil nu fortlle Dem om mine forslag til fornyelse , som jeg er sikker p vil bidrage til en afgrende forbedring af dialogen mellem vores institutioner .
For det frste er arbejdsprogrammet ikke lngere et katalog over lovgivningsplaner , men bliver fra i r et egentligt politisk program , sdan som De har bedt om .
I dette program , som Kommissionen lover Dem at flge , fastlgger vi bde prioriteterne for det pgldende r og de ndvendige initiativer for at gennemfre dem .
Jeg ved , at nogle af Dem undrede sig over , at de ikke som bilag til arbejdsprogrammet for 2002 modtog det rlige katalog over lovgivningsplaner , sdan som det har vret tilfldet de tidligere r .
Jeg vil dog understrege , at vi lyttede meget opmrksomt til de udtalelser , som mange af Dem kom med den 13. februar i r her i Parlamentet .
De bad utvetydigt Kommissionen om at g bort fra metoden med den liste over forslag til retsakter , der har vret anvendt hidtil , og om at bruge en ny metode .
Vi har fulgt denne opfordring nje .
<P>
De samme grunde , som vi i vrigt skriftligt gjorde rede for over for parlamentsformand Fontaine den 10. september i r , fik os til at erstatte kataloget med et meget mere plideligt instrument til kvartalsvis planlgning , som Kommissionen selv anvender , nr den planlgger sit arbejde , og som De vil f stillet til rdighed regelmssigt .
For at gre gennemsigtigheden fuldstndig har jeg under alle omstndigheder anmodet Kommissionens generalsekretr om straks at sende Parlamentets generalsekretr den generelle liste over forslag fra Kommissionens tjenestegrene , som arbejdsprogrammet for 2002 er blevet besluttet ud fra .
Hvis dette forsg giver positive resultater , er vi klar til at gentage det i de kommende r .
<P>
For det andet er det lige s vigtigt at sl fast , at udarbejdelsen af et sdant program i fremtiden skal vre baseret p en mere struktureret dialog mellem vores institutioner .
Derfor har vi til nste r planlagt et forlb med flere etaper , og dette forlb starter ved rets begyndelse med udarbejdelsen af arbejdsprogrammet for 2003 .
De to vigtige tidspunkter i denne politiske dialog bliver februar mned , hvor jeg kommer og fortller Dem om de politiske prioriteter , som Kommissionen har vedtaget for 2003 , og november mned , hvor jeg vil skildre det arbejdsprogram for Dem , som Kommissionen har fastlagt ud fra disse prioriteter .
<P>
Takket vre den debat , vi har haft p Formandskonferencen , kan jeg konstatere , at vi er enige om de overordnede retningslinjer , jeg lige har beskrevet .
Vi vil for vores vedkommende hurtigst muligt begynde at fastlgge detaljerne og srge for den konkrete gennemfrelse .
Fru de Palacio , som p min anmodning har indledt en dialog med Dem i den forbindelse , vil fortstte sit arbejde og dialogen med det forml , at vi nr frem til en aftale til nste januar .
Endelig er det efter min mening vigtigt at understrege , at forlbets etaper ikke m gre vores respektive arbejdsbyrder strre , s vi fortsat kan ptage os hver vores ansvar .
<P>
Hvad status for 2001 angr , er listen over de ting , vi har gjort i rets lb , alt for lang til , at jeg kan give Dem en detaljeret redegrelse om det her og nu .
Jeg vil dog njes med at minde om de omrder , hvor EU har haft strst succes i 2001 , hvilket Kommissionen har givet et afgrende bidrag til . Det glder forberedelserne til overgangen til euro , fremskridtene i udvidelsesforhandlingerne , forbindelserne til Balkanlandene , dialogen med Rusland , indledningen i Doha af en ny WTO-forhandlingsrunde , vedtagelsen af en strategi for bredygtig udvikling , hvor man gr meget lngere end til udelukkende at fastlgge en rkke specifikke foranstaltninger , en strategi , som gradvist frer til , at vi tager alle vores interne politikker op til fornyet overvejelse , og endelig en fornyet indsats - som er srligt synlig efter den 11. september - for at indfre et flles , europisk omrde med retfrdighed og sikkerhed .
P alle disse omrder og i hele rets lb har Kommissionens indsats fet en afgrende sttte her i Parlamentet .
<P>
Hvis vi nu vender blikket mod 2002 , s De kan f et klarere billede af vores indsats i det kommende r , er jeg sikker p , at De i min prsentation af prioriteterne giver mig lov til at inddele de syv prioriteter i Kommissionens program for 2002 i fire hovedgrupper .
De fire hovedgrupper er den interne sikkerhed , euroen og de konomiske og sociale sprgsml , udvidelsen og endelig debatten om Unionens fremtid og institutionernes reformproces .
<P>
I den rlige strategi , som vi havde udarbejdet i februar i r , var der taget hjde for seks prioriteringer .
Begivenhederne den 11. september - og De forstr sikkert alle sammen , at en sdan fleksibilitet er en uundvrlig del af et hvilket som helst program for at imdeg uforudsete situationer - fik os til at vedtage endnu en prioritering .
I 2002 vil Kommissionen sledes prsentere en rkke foranstaltninger for at bekmpe terrorismen og den organiserede kriminalitet og for at garantere borgernes sikkerhed .
En af disse foranstaltninger er indfrelsen af et integreret kontrolsystem ved de ydre grnser , civilbeskyttelsens forbedring , foranstaltninger i forbindelse med offentlig sundhed og en styrkelse af transportsikkerheden .
Som jeg allerede havde lejlighed til at sige , da jeg talte i Brgge den 12. november i r , vil styrkelsen af rets- og politisamarbejdet skabe grundlaget for , at der p lngere sigt kan oprettes et integreret politi for at bekmpe organiseret kriminalitet og terrorisme .
<P>
Kommissionen har sagt lige fra starten , at et af de fire hovedpunkter i dens arbejde var ambitionerne om at gre EU ' s indsats - der indtil da hovedsagelig var konomisk - mere omfattende , s den bde dkkede det konomiske og sociale omrde og miljomrdet .
Ogs programmet for 2002 er inspireret af denne indfaldsvinkel .
Euroens indfrelse bliver den mest betydningsfulde og samtidig ogs den mest konkrete etape i den europiske integration .
I den henseende er jeg srligt glad for , at det ogs for de grnseoverskridende betalingers vedkommende er lykkedes os at overvinde alle de politiske forskelle , og parlamentsformand Fontaine kan sledes om kort tid bebude vedtagelsen af en flles holdning .
Takket vre den indsats , der er gjort i forbindelse med euroen , er vores konomi i dag strk og stabil , selv om det er den konomi , som er mest ben over for resten af verden .
<P>
Vi kan sprge os selv , hvilke konsekvenser den 11. september havde fet , hvis ikke vi havde haft euroen .
Stabilitet er grundlaget for vores fremtidige politikker , og vi skal beskytte denne stabilitet .
Med den nuvrende konjunktur er situationen i dag ganske vist ikke let , men jeg er sikker p , at vi vil vre i stand til at overvinde de vanskeligheder , der viser sig , p kort sigt .
Vi har de instrumenter , der skal til , og her tnker jeg navnlig p stabilitetspagten og p de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Vi skal dog overveje ndvendigheden af at forbedre samordningen af budgetpolitikkerne i eurozonens lande .
P grund af den flles valuta har vores konomier har aldrig vret s afhngige af hinanden , som de er nu .
Ud fra dette synspunkt var jeg for nylig inde p , at det ville vre hensigtsmssigt at arbejde p at udvikle en adfrdskodeks , som udtrykkeligt tager hjde for , at eurolandenes budgetpolitikker er afhngige af hinanden , og som sledes styrker vores konomiske politiks overordnede konsekvens og trovrdighed .
<P>
Det er snarere p langt sigt , at jeg nrer nogle strke bekymringer .
EU har nemlig brug for strukturreformer .
De er en absolut betingelse for en varig og beskftigelsesskabende vkst .
Vi har allerede den rigtige opskrift i den forbindelse .
I to grundlggende etaper , der begge fandt sted i frste del af den nuvrende Kommissions embedsperiode - nemlig i Lissabon i marts 2000 og i Gteborg i juni 2001 - afgav medlemsstaterne lfte om at fremme den bredygtige udvikling , hvor man forener konkurrenceevne , social retfrdighed og respekt for miljet .
<P>
Kommissionen holder fast ved denne linje i sit arbejdsprogram for 2002 .
Opfyldelsen af lfterne fra Gteborg er en af de syv fremhvede prioriteter for nste r .
Det samme glder for lftet om at forberede mdet i Johannesburg om bredygtig udvikling og gre det til en succes .
<P>
Hvad skyldes mine bekymringer s ?
De skyldes den forsinkelse , der eksisterer , nr det glder om at omstte de beslutninger , man formelt har truffet , til konkrete handlinger .
Den store hindring , der str i vejen for udviklingen af Galileo - som er et initiativ og en teknologi , der er vsentlig for den europiske konomis vkst og konkurrenceevne - er kun den sidste i den efterhnden alt for lange rkke af forhindringer .
Det er ikke ndvendigt at nvne dem alle sammen , for det er tilstrkkeligt med et enkelt eksempel , nemlig EF-patentet .
Europa betaler en meget hj pris for den manglende evne til at flge op p de hjtidelige lfter , der blev afgivet og bebudet , og for den manglende vilje til at fortstte i retning af en endelig frdiggrelse af det indre marked .
Prisen for det manglende EU - og vi kunne ogs godt sige for det manglende Lissabon - er hurtigt ved at blive uacceptabel .
<P>
Den rsberetning om konomien , som Kommissionen fremlgger om lidt mere end en mned netop som forberedelse p Det Europiske Rd , der finder sted til forret , kommer til at indeholde nogle njagtige angivelser i den henseende , og p mdet i Barcelona skal man langt om lnge tage et afgrende skridt .
Sdan som jeg allerede mindede om i Brgge , kan Kommissionen dog ikke foretage sig noget alene , for det er ndvendigt , at medlemsstaterne ptager sig deres ansvar og trffer de beslutninger , de skal trffe .
Parlamentet skal i vrigt ogs gre sin del . Jeg er f.eks. stadig overbevist om , at den manglende enighed om den nye lovgivning om offentlige kbstilbud har forhindret en positiv udvikling p vores finansmarkeder .
P dette omrde er det stadig tydeligt , at den europiske konomi er svag i forhold til den amerikanske .
<P>
Kommissionen er klar over , at talrige faktorer spiller en rolle for konomiens velbefindende , og derfor vil den i lbet af 2002 stille nogle srligt vigtige forslag til retsakter p bankomrdet og p omrdet for finansielle tjenesteydelser .
Vi vil ligeledes foresl en strategi for forbrugerbeskyttelsespolitik og nogle foranstaltninger for at fremme de private investeringer til gavn for forskning og udvikling .
Vores mlstning er n valuta , t finansmarked og n konomisk politik .
<P>
Det grundlggende sprgsml for os er under alle omstndigheder beskftigelsen , som er uundvrlig for den sociale samhrighed .
Sdan bliver det i 2002 , og sdan bliver det ogs i mange r fremover .
Derfor vil vi p mdet i Barcelona fremlgge en meddelelse om de sociale aspekter af virksomhedernes omstrukturering - en meddelelse , der er beregnet p arbejdsmarkedets parter - da vi er overbeviste om , at der er en positiv sammenhng mellem den sociale sikring og konkurrenceevnen .
<P>
At fuldfre udvidelsen og gre den til en succes for hele Unionen har haft frsteprioritet for Kommissionen , siden den blev indsat .
Den 13. oktober 1999 sagde jeg netop her i Parlamentet , at Det Europiske Rd inden udgangen af 2002 skulle gennemfre de reformer , der er ndvendige for udvidelsen , og jeg understregede , at Kommissionen ans det for muligt at afslutte forhandlingerne med de lande , der havde opfyldt optagelseskriterierne , p dette tidspunkt .
I dag har EU formelt godkendt denne frist , nemlig 2002 .
Der er blevet gjort nogle imponerende fremskridt i lbet af de to r .
Jeg ved godt , at vi stadig mangler nogle yderst vanskelige forhandlingsfaser - tnk blot p sprgsmlene om strukturfondene eller landbruget - men i lbet af de nste 12 mneder vil vi endelig kunne lukke dren op til EU for de lande , som med deres indsats har vist , at de er klar , og det kommer til at ske , inden der bliver valg til Europa-Parlamentet igen .
<P>
2002 bliver sledes et afgrende r , og Kommissionens program afspejler nje disse fristers betydning .
Det har ikke kun den rsag , jeg lige har nvnt , nemlig at forhandlingerne skal fortsttes og afsluttes , for det skyldes ogs , at man for de enkelte fllesskabspolitikkers vedkommende gradvist skal begynde at fastlgge de mlstninger og instrumenter , der svarer til den nye situation med en udvidet Union , som omfatter de nye medlemsstater .
I lbet af 2002 , men i endnu hjere grad i 2003 og 2004 - og det samme kommer til at glde for vores efterflgere i de kommende r - skal vi skabe en sand tankerevolution .
Det store EU bliver mlet for vores overvejelser , vores planlgning og vores indsats .
At tilpasse sig til EU ' s nye dimensioner er absolut ndvendigt for Kommissionen , men det er lige s ndvendigt for de andre institutioner og for EU ' s medlemsstater .
Vi skal forklare denne nye situation for vores medborgere for at hjlpe dem til at overvinde deres frygt og vrdstte udvidelsens menneskelige , kulturelle og konomiske muligheder .
<P>
Ud fra et konomisk synspunkt er udvidelsen en af de sjldne situationer , som alle de berrte parter fr noget ud af .
Den resulterer nemlig i en strre vkst , bde for de nye medlemsstater og for de 15 nuvrende medlemsstater .
Udvidelsens konsekvenser for EU vil naturligvis variere fra land til land og fra region til region .
Takket vre det indre marked vil dens fordele dog kunne mrkes overalt .
<P>
Det store EU skal dog ikke blot udvides mod st og mod syd .
Det skal fortstte i retning af en gradvis tilnrmelse til Balkanlandene og fremme stabiliteten ved sine egne grnser , bde til Rusland og Ukraine og til Middelhavsomrdet .
Som forberedelse p mdet i Valencia i april vil Kommissionen stille nogle forslag for at forbedre Euro-Middelhavspartnerskabets mde at fungere p , ikke mindst p uddannelses- og kulturomrdet .
I lbet af 2002 vil Kommissionen ogs foresl foranstaltninger , der tager sigte p at fremme investeringerne , forbedre samarbejdet p indvandringsomrdet og styrke EU ' s rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
<P>
Udvidelsen er en historisk bedrift .
Den m dog ikke fre til en lammelse af EU .
Det er p den baggrund , at debatten om EU ' s styreformer finder sted , og Kommissionen var med til at stte denne debat i gang med sin hvidbog .
Nr det glder de sprgsml , der tages op i hvidbogen , og den indsats , der skal gres i forbindelse hermed , er det vigtigt , at dialogen mellem vores to institutioner fortstter , og det er der nogle prcise retningslinjer for i arbejdsprogrammet for 2002 .
<P>
Debatten om EU og fremtiden er dog get langt ud over de grnser , der blev ridset op i hvidbogen , og den har fet en tydeligere konstitutionel karakter .
Kommissionen har i vrigt lige fra starten bestrbt sig p at f EU til at puste nyt liv i den institutionelle debat .
Allerede i september 1999 anmodede jeg her i Europa-Parlamentet om , at man fastlagde en bredere dagsorden for regeringskonferencen i 2000 , en dagsorden , som ikke kun omfattede de resterende punkter fra Amsterdam .
Ved den lejlighed sagde jeg til Dem , at jeg frygtede en minimal reform , der - netop fordi den var minimal - ikke ville give os nogen beslutningsdygtighed .
Efter Nice-aftalen , som ganske vist var vsentlig , men som ubestrideligt var minimal , stttede Kommissionen og Parlamentet straks forslaget om et konvent , som der efterhnden er almindelig enighed om .
Det glder mig , for jeg er helt overbevist om , at det er den vej , vi skal g , nr vi skal skabe et nyt , mere demokratisk og mere gennemsigtigt EU .
<P>
I mellemtiden er der allerede en bred debat i gang i alle de europiske lande om EU ' s fremtid . Denne debat skal fortstte , og den skal bidrage til konventets arbejde .
Den tid , hvor man kunne blive ved med at udstte de ndvendige reformer til et senere tidspunkt - som om begivenhederne kunne afvente vores beslutninger - er forbi .
Vi har allerede fet et vigtigt bidrag til disse overvejelser i form af hr . Mndez de Vigos og fru Kaufmanns betnkning og i form af den forhandling , som Parlamentets plenarforsamling afholdt om denne betnkning .
<P>
Som forberedelse p Rdet i Laeken offentliggjorde Kommissionen en meddelelse den 5. december i r .
Sdan som vi har forklaret i dette dokument , der blot har til forml at lgge nogle retningslinjer for debatten , er lsningen p sprgsmlet at forny og styrke fllesskabsmetoden . Det skal ikke vre vores mlstning at ndre de balanceforhold , der er blevet skabt i de sidste 50 r , for det drejer sig snarere om at modernisere vores system og srge for , at de europiske befolkninger kan fle , at det er deres .
Resultatet af konventets arbejde br efter min mening vre en sammenhngende tekst , som bygger p en selvstndig tankegang og ikke p en " indkbsliste " .
Det skal vre en tekst , som vedtages med flertal , og hvor man sledes ikke krver enstemmighed for enhver pris , men lader mindretalsopfattelserne fremg for ikke at give afkald p de uundvrlige ambitioner .
Det skal vre en tekst , der er gjort enklere og lettere at lse , hvor man klart giver udtryk for bde de principper , som vores indsats bygger p - og chartret om grundlggende rettigheder skal vre kernen i disse principper - og de mlstninger , vi forflger . Det skal vre en tekst , der gr tilrettelggelsen af EU ' s offentlige befjelser gennemskuelig , og som sledes klart beskriver bde institutionerne og de ndvendige instrumenter for at forflge de mlstninger , man har opstillet for institutionerne .
Endelig skal det vre en tekst , som er i stand til at udvikle sig , og som derfor er opdelt i et st grundregler og nogle bestemmelser af mere teknisk karakter .
<P>
Inden konventet pbegynder sit arbejde , vil Kommissionen tage stilling til en lang rkke sprgsml , f.eks. sprgsmlet om EU ' s og medlemsstaternes befjelser , styrkelsen af Parlamentets lovgivningsrolle , adskillelsen mellem Rdets udvende og lovgivende funktioner og Kommissionens opgaver som udvende magt .
Den mere omfattende brug af flertalsafgrelser , betingelserne for en revidering af traktaterne og EU ' s egne ressourcer er ligeledes sprgsml , der er genstand for den politiske debat , og som skal tages op i den nrmeste fremtid .
<P>
Som det sidste punkt i disse overvejelser om det kommende konvent vil jeg gerne komme ind p et emne , der normalt kan sammenfattes til et enkelt ord , nemlig forfatningen .
For mig at se er det vigtigste ikke det navn , man giver den tekst , som konventets og regeringskonferencens arbejde munder ud i , for det er min mlstning , at alle til syvende og sidst vil betragte denne tekst som en forfatning p grund af tekstens indhold og p grund af den bne og demokratiske karakter af den proces , som den medfrer .
Jeg er sikker p , at arbejdsprogrammet for 2002 bliver det grundlag , ud fra hvilket vores to institutioner kan skabe et tt , konstant og givtigt samarbejde i de kommende 12 mneder .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , hr. formand , mine damer og herrer , kommissrer og parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne indledningsvis takke alle for det prisvrdige samarbejde , vi har oplevet det sidste halve r .
<P>
Jeg ved ikke , om alle er til stede senere i dag og i morgen - for jeg deltager ogs i mdet i morgen .
Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til i dag at rette en tak til alle .
<P>
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , formandskabet glder sig over debatten om Kommissionens arbejdsprogram for 2002 .
Sidste r kritiserede Parlamentet , at Rdet ikke var til stede ved denne vigtige debat . Som svar p Deres pstand , hr .
Poettering , om , at udenrigsministrene forsmmer den europiske politik , kan jeg forsikre Dem om , at det ikke er tilfldet , og at vi ikke skyer den offentlige debat , men det har De i mellemtiden forstet .
<P>
Efter dette vil jeg gerne sige , at formandskabet ikke tager debatten som en selvflge .
For det frste behandler vi et dokument , som kun er et par dage gammelt , og som formandskabet frst for nylig har stiftet bekendtskab med .
For det andet er formandskabets deltagelse i debatten en vanskelig balancegang , mens Parlamentet naturligvis i al frihed m og , jeg vil sgar mene , skal udve sin kontrollerende funktion .
<P>
Jeg er helt enig med Dem i , at Rdets og Kommissionens politik skal vre s sammenhngende som mulig .
Rdet og Kommissionen er enig i sammenhngsproblemet , hvilket kommer til udtryk i praksis .
<P>
Det belgiske formandskab er , som De ved , derfor begyndt at underrette om arbejdssituationen i de andre rdssammenstninger til Rdet ( almindelige anliggender ) .
Formlet hermed er at gre Rdet ( almindelige anliggender ) i stand til at koordinere alle de andre rdsformationers aktiviteter horisontalt og dermed srge for indbyrdes sammenhng og overensstemmelse med Unionens generelle mlstninger .
<P>
Ikke desto mindre er alle institutioner autonome ved udarbejdelsen af deres eget arbejdsprogram og prioriteringer .
Institutionerne skal i vrigt respektere hinandens autonomi .
Jeg er derfor ikke til stede , hr. kommissionsformand , kommissrer , for at evaluere Kommissionen og dens arbejdsprogram kritisk eller for at vurdere det i forhold til Rdets gennemfrte og fremtidige prioriteringer .
<P>
Vi har med stor interesse lst dokumentet , for Kommissionen har i dette arbejdsprogram fokuseret p sine hovedopgaver og mlstninger og giver ikke mere en , som formanden sagde , samlet oversigt over sine aktiviteter , som tidligere - hvilket jeg ogs oplevede - resulterede i en lang liste over lovgivningsforanstaltninger og politiske foranstaltninger .
Arbejdsprogrammet er i sin nuvrende form meget mere klart . Det glder os , at Kommissionen i hj grad overholder tidsskemaet for gennemfrelsen af de strategiske mlstninger for perioden 2000-2005 .
Med hensyn til de interne reformoperationer , bl.a. udvidelsesforhandlingerne og forhandlingerne om den nye multilaterale forhandlingsrunde , genopbygningen af det vestlige Balkan samt forhandlingerne om klimandringerne har Kommissionen i det forlbne r helt varetaget sin rolle som katalysator , og den har handlet , hver gang EU-optrden var ndvendig .
<P>
( FR ) Fru formand , mine damer og herrer , vi er fortsat optaget af sprgsml som tiltrdelsesforhandlingerne , en vellykket overgang til anvendelsen af eurosedler og -mnter , bredygtig udvikling eller bekmpelse af terrorisme og kriminalitet .
Det er afgjort vigtigt fortsat at sikre optimal koordinering af EU-institutionernes indsats for at n de ml , der er fastsat .
De vil imidlertid forst , at jeg som reprsentant for det afgende formandskab vanskeligt kan prsentere Rdets arbejdsprogram for 2002 .
Det tilkommer de flgende formandskaber .
Nr det spanske formandskab forelgger sit program for Europa-Parlamentet , vil der givetvis blive lejlighed til at uddybe disse sprgsml .
Jeg vil imidlertid tillade mig at fremkomme med enkelte bemrkninger desangende .
<P>
Hvad angr indsatsen til bekmpelse af terrorisme og kriminalitet og styrkelse af de europiske borgeres sikkerhed efter de tragiske begivenheder den 11. september , har man p europisk plan gjort alt for at imdeg udfordringen p passende vis og ved hurtig og kohrent indsats .
Det er mlet at sikre borgerne bedst muligt i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og vi sttter fuldt ud denne mlstning .
Jeg vil gerne understrege , at vi p dette felt har oplevet et konstruktivt samarbejde mellem Rdet og Europa-Parlamentet og et nrt samarbejde ogs med Kommissionen . Med Europa-Parlamentets vedtagelse af anmodningen om uopsttelighed tidligere i dag har vi i vrigt set endnu et vidnesbyrd herom , fru formand .
Terrorismen er en reel udfordring for verden og for Europa .
Vi m derfor fortstte indsatsen og styrke politisamarbejdet og det retlige samarbejde yderligere .
Indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og samarbejde er fortsat et vigtigt anliggende , og arbejdet hermed pgr fortsat .
Det er vsentligt at fortstte bestrbelserne for at gennemfre konklusionerne fra Tampere , nr det glder asyl- og indvandringspolitikken . Der venter fortsat en betydelig opgave p dette felt , og Det Europiske Rd vil p mdet i Laeken sge at tilfre denne indsats ny dynamik .
Nr eurosedler og -mnter sttes i omlb , og euroen finder anvendelse som kontopenge og i forbindelse med elektroniske transaktioner , vil det indebre et kvalitativt lft af hidtil usete dimensioner for udviklingen af Den konomiske og Monetre Union . For de enheder , der indgr i det konomiske liv , og for borgerne betegner euroen - i forlngelse af ophvelsen af de indre grnser og indfrelsen af det indre marked - endnu et konkret og hndgribeligt vidnesbyrd om den europiske integration .
<P>
( FR ) Dette kvalitative lft br resultere i et egentligt konomisk og finansielt Fllesskab .
Styrket samordning af de konomiske politikker bliver dermed en reel samfundsmssig udfordring .
Der er selvsagt ogs andre konomiske aspekter , som prioriteres hjt .
Det glder eksempelvis gennemfrelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser , og det glder p det beskftigelsesmssige omrde med samordning gennem strategier for beskftigelsen og den sociale integration .

<P>
( NL ) Fru formand , mine damer og herrer , hr. formand for Kommissionen , kommissrer , en bredygtig udviklingsstrategi for EU krver en integreret fremgangsmde , som p afbalanceret vis tager hensyn til konomiske , sociale og kologiske aspekter .
Rdet er i den henseende isr opmrksom p balancen mellem de sociale , konomiske og miljtekniske indikatorer .
Disse indikatorer er meget vigtige for den synteserapport om strategien for bredygtig udvikling , som Kommissionen skal udarbejde til Rdets mde i Barcelona . S vil man for frste gang vurdere de fremskridt , som er gjort , siden strategien blev fastsat af Rdet i Gteborg i juni 2001 .
Strategien skal fra nu af evalueres rligt p Rdets forrsmder og alts for frste gang i Barcelona .
<P>
Der er gjort store fremskridt i tiltrdelsesforhandlingerne , og det ser ud til , at mlstningerne ns .
Det tidsskema , som blev fastsat i Nice og klargjort i Gteborg , kan helt overholdes .
Tiltrdelsesforhandlingerne med de lande , som er parate nste r , skal derfor afrundes , hvilket gr dem i stand til at deltage i det europiske valg i 2004 .
<P>
Det tempo , som Kommissionen har arbejdet i , passer perfekt til det tempo , som de forskellige rdsformandskaber har arbejdet i , og det vil utvivlsomt ogs vre tilfldet i fremtiden . Kommissionen og Rdet srger for , at tiltrdelsesprocessernes kvantitative aspekter ikke tilsidestter de kvalitative aspekter .
Jeg mener hermed , at det er vigtigt , at ansgerlandene overtager acquis communautaire i deres retsorden , og det er lige s vigtigt , at de samtidig tilpasser og moderniserer deres administrationer , videreudvikler deres juridiske kapacitet samt anvender acquis communautaire i praksis .
<P>
Den store opmrksomhed , som man i dag har for ansgerlandenes forvaltningsmssige og retlige kapacitet , skyldes ovenstende sprgsml .
<P>
Formandskabet er endvidere tilfreds med , at Kommissionen har gjort Middelhavsomrdet til en prioritering i 2002 for at give Barcelona-processen et nyt incitament og forstrke midlerne hertil .
<P>
( FR ) Euro-Middelhavskonferencen , der blev afholdt den 5.-6. november i Bruxelles , viste , at alle partnere , ogs set i lyset af den nye internationale kontekst , lgger vgt p Barcelona-processen og ser denne som en vsentlig og hjt prioriteret ramme for dialog og samarbejde mellem EU og landene i det sydlige og sydstlige Middelhavsomrde .
<P>
Nettet af associeringsaftaler styrkes , hvilket vidner om , at partnerskabet er det bedste instrument , nr der skal skabes en ramme om samhandlen .
Den femte Euro-Middelhavskonference afholdes i vrigt den 22.-23. april 2002 i Valencia .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , dette var mine bemrkninger til Kommissionens arbejdsprogram for 2002 .
De flgende formandskaber , i srdeleshed det spanske formandskab , m viderefre den konstruktive dialog med Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , fru minister .
Tak for Deres venlige indledende bemrkninger og Deres positive vurdering af samarbejdet mellem det belgiske formandskab og Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg tror , vi alle deler Deres vurdering af samarbejdet , og jeg vil i vrigt gerne over for kollegerne understrege , at det mig bekendt er frste gang Rdet deltager i forhandlingen om forelggelsen af Kommissionens arbejdsprogram .
Dette finder jeg srdeles positivt , og jeg vil derfor gerne udtrykke min anerkendelse af dette initiativ fra Rdets side og takke Dem herfor .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede medlemmer af Kommissionen , kre kolleger , det sker jo ikke s tit , at gruppeformndene udtaler anerkendende og rosende ord .
Normalt nr vi kommer med ros og psknnelse til nogen , er det til formanden . Vi har altid god grund til at takke og rose .
Men i dag vil jeg gerne komme med et anerkendende ord til Rdet .
Til Dem , fru rdsformand , fru Neyts-Uyttebroeck , fordi De , som formanden netop sagde , er her for frste gang .
Sidste gang kritiserede jeg jo , at Rdet ikke var til stede .
Nr Rdet frer en god politik , ogs i sine arbejdsmetoder , fortjener det vores anerkendelse .
De er belgier , De er det belgiske formandskab .
Jeg vil p vegne af PPE-DE-Gruppen takke Dem , ikke bare for Deres tilstedevrelse her i dag , men ogs for Deres engagerede handlinger under Deres rdsformandskab .
<P>
<P>
Jeg henvender mig nu til kommissionsformanden .
Vi i PPE-DE-Gruppen stter stor pris p kommissionsformanden , p hans personlige integritet , p hans gode vilje .
Men hvis vi i fllesskab skal opn resultater , skal disse resultater vre baseret p sandfrdighed og fornuftige arbejdsmetoder og arbejdsstrukturer .
Hr. kommissionsformand , De ved naturligvis godt , at Europa-Parlamentets grupper altid forbereder mdeugen her i Strasbourg i en gruppeuge i Bruxelles .
Der var mange i vores gruppe , som i sidste uge i Bruxelles , da vi forberedte vores arbejde , undrede sig over , at arbejdsprogrammet for 2002 stod p programmet . For hvor er det dokument , vi skal bruge for at forberede os p debatten i Strasbourg ?
Der var bred stemning for at tage denne debat af programmet .
Hr. kommissionsformand , jeg siger Dem , det m ikke gentage sig , at vi ikke har noget dokument til en s vigtig debat .
Jeg beder Dem om i fremtiden at srge for , og det er ikke kun Deres opgave som formand , men hele Kommissionens , og ogs Deres medarbejderes , at dokumenterne bliver fremlagt i ordentlig tid , og at Europa-Parlamentet bliver taget alvorligt , s vi i flles interesse kan f fornuftige arbejdsmetoder .
<P>
( Bifald )
<P>
Fornuftige arbejdsmetoder er en forudstning for , at vi kan opn resultater i sagen .
Hvis ikke engang arbejdsstrukturerne og arbejdsmetoderne er fornuftige , s kan vi heller ikke opn resultater , nr det glder selve sagen .
Vi nsker at opn resultater i fllesskab , fordi vi er dybt overbeviste om , at Kommissionen og vi som Parlament som engagerede reprsentanter for fllesskabsmetoden m flge samme vej .
S hvis De har medarbejdere , som ikke rigtigt tager Parlamentet alvorligt , s br De i Deres egen interesse overveje , om De ikke kan lave om p arbejdsstrukturerne omkring Dem .
Vi rkker ikke bare hnden ud til Dem og til Kommissionen , vi har brug for et fornuftigt samarbejde for at opn flles succes .
Derfor skal relationerne mellem Parlamentet og Kommissionen vre i orden .
Det nsker De jo ogs , men s m de knne ord , som vi synes er rigtige , ogs flges af helt konkrete praktiske gerninger i samarbejdet .
<P>
Et sdant program som det i dag havde ogs fortjent , at De havde haft sttte fra alle Kommissionens medlemmer , i dag er der fem medlemmer fra Kommissionen til stede , det er mere end normalt , men arbejdsprogrammet omhandler jo alle aspekter af arbejdet i 2002 .
De har selv engang sagt , at De var noget i retning af Europas regering , noget som vi i vores gruppe finder meget sympatisk .
Men hvis De er noget i retning af Europas regering , s m hele regeringen med alle dens medlemmer ogs vre til stede her .
Jeg ville finde det yderst positivt , hvis det kunne vre tilfldet nste gang .
<P>
Hr. kommissionsformand , vi oplever meget tit , nr vi skal fastlgge vores dagsorden p Formandskonferencen , at der bliver sagt , at kommissionsmedlem A , B eller C ikke kan vre her i Strasbourg p den og den dag .
Jeg beder Dem inderligt , det drejer sig kun om fire dage om mneden - mandag , tirsdag , onsdag , torsdag - om , at alle medlemmer af Kommissionen holder disse dage fri .
Hvis Parlamentet krver , at kommissrerne skal vre her , s m de komme , og den undskyldning , at de har andre aftaler , glder ikke .
Parlamentet m prioriteres hjere end alle andre aftaler for Kommissionen .
<P>
Det udelukker slet ikke - jeg ser hr. kommissr Lamy her - at hr .
Lamy og hr . Fischler naturligvis skal vre med , nr der er store verdenskonferencer med en international kalender som i Doha .
Vi vil jo ikke st 100 % fast p vores holdning , men principielt skal Parlamentet prioriteres hjere end Kommissionens andre aktiviteter .
<P>
Nu til selve sagen . Hr. kommissionsformand , vi er langt hen ad vejen enige i det , De sagde om selve sagen.Vi er enige om det , og derfor m vi ogs samarbejde fornuftigt og godt .
I den kommende weekend i Laeken forventer vi , ligesom De , at stats- og regeringscheferne giver forsamlingen et ambitist mandat , s vi virkelig fr en god reform af EU ' s institutioner .
Vores anbefaling er , at vi hurtigt tager fat p arbejdet , i slutningen af februar eller begyndelsen af marts , og at dette konvent s kan afsluttes under det italienske formandskab i slutningen af 2003 .
<P>
Vi er ogs enige i Deres bemrkninger om udvidelsen .
Der kan vre op til 10 nye lande med i frste runde .
Tiden er endnu ikke inde til at sige , hvilke lande det er .
Vi deler imidlertid ikke den franske udenrigsministers mening , nr han siger , at man burde tage alle de centraleuropiske lande med , man kan kun tage dem med , og trffe beslutning om det i efterret 2002 , som opfylder betingelserne .
De lande , som ikke opfylder dem , kan endnu ikke regne med at blive medlemmer af EU .
<P>
Der m heller ikke ske det , at nogle lande , f.eks. Ungarn , m vente , fordi andre lande endnu ikke er net s langt .
De , som opfylder betingelserne , m ikke lide under , at andre endnu ikke er kommet s langt , og vi hber , at vi nr frem til nogle gode beslutninger .
Det , De sagde om Middelhavsomrdet , fr vores fulde tilslutning .
Vi har brug for et stort engagement i forbindelse med Barcelona-processen , det bliver stadig mere ptrngende , og ogs et stort bidrag til stabiliteten .
De talte om , hvor ndvendigt det er , at vi har stabilitet , at vi virkelig gr Europa konkurrencedygtig , men her er det ikke nok , at vi erklrer , at EU skal vre det mest konkurrencedygtige omrde i verden .
Vi m ogs tage de ndvendige strukturinitiativer , og det betyder isr , at vi skal styrke Europa som investeringsomrde .
S skal der ikke kun vre skattelettelser for de store kapitalselskaber , men netop for middelstanden , de mellemstore virksomheder , s der kan blive investeret i dem , og nr der investeres , frer det til nye arbejdspladser .
<P>
Jeg nrmer mig slutningen , fru formand .
Vi har et ambitist program , vi str ved Kommissionens side , og vi beder Kommissionen og Rdet om , at vi arbejder sammen , for der m ikke vre nogen konkurrence mellem vores institutioner , dette Europa er tvrtimod det Europa , som vi alle bekender os til , og derfor m Kommissionen , Rdet og Parlamentet hver isr ptage sig deres ansvar .
Vi er parat til det , og hvis de andre institutioner ogs gr det , str vi ved deres side .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , isr fru rdsformand , jeg vil gerne takke for Deres ledelse under det belgiske formandskab og sige , at det i dette tilflde i sandhed viser , at det at have vret medlem af Europa-Parlamentet tidligere er en god skole for at forvalte de europiske sager i en regering .
Jeg tror , at det er en karriere med fremtid .
<P>
Nr det er sagt , er det , hr. kommissionsformand , p sin plads , at vi oprigtigt og bent overvinder den mislyd , der er mellem os .
Min gruppe anmodede ved begyndelsen af valgperioden Kommissionen om at fremlgge et politisk program med henblik p at stemme om dens indsttelse , og dette program skulle - og det ppegede vi allerede dengang - fre til en tilpasning af rsprogrammet , ikke kun med hensyn til lovgivningen .
<P>
Men det , der skete forleden under Formandskonferencen , og som har gentaget sig i dag , behver efter min mening en opklaring .
Vi har ikke bedt om , at De fremlgger et lovgivningsprogram for os , heller ikke i utide .
Det , vi har bedt om , er , at De fremlgger et politisk program , og De har lavet et arbejdsprogram . Udmrket , det tager vi ad notam , men vi nsker ogs et lovgivningsprogram , for vi er en af parterne i den flles beslutningsprocedure .
Og beviset p , at vi havde ret , er , at De har sagt til mig , at lovgivningsprogrammet kom i gr aftes som bilag til en e-mail .
<P>
Det er vigtigt , at vi er i stand til at overholde de frister og aftaler , vi har , og s kan De organisere arbejdet , som De nsker . De kan lave planning , programming , rolling on , og hvad De ellers mtte nske .
Jeg frygter meget , at antallet af tjenestemnd , der udfylder formularer , vil stige .
Men det er Deres problem .
Nuvel , opfyld de forpligtelser , De har over for Parlamentet .
Og i denne henseende vil jeg gerne , hr. formand , sige , at det ville vre en god id , hvis man i Deres sekretariat fr forbedret den afdeling eller tjeneste , der tager sig af posten , for vi har rejst et parlamentarisk sprgsml i forbindelse med , hvordan De vil behandle sagen om hrbden , nrmere bestemt i Spanien , og vi er fire gruppeformnd , som p baggrund af Den Liberale Gruppes og PPE-Gruppens blokering af dette sprgsml , som skulle have vret til hring i plenarforsamlingen , har skrevet , og vi afventer et svar .
Det er vigtigt - og jeg glder mig over , at Kommissionens nstformand er til stede - at vi ikke sylter sprgsmlene .
Det ville derfor glde mig , hvis dette sprgsml kunne blive behandlet med mere omhu .
<P>
Nuvel , disse problemer i forbindelse med programmet er barneleg ved siden af den nuvrende situation .
Vi str lige foran topmdet i Laeken , og det grundlggende sprgsml er forsvaret af fllesskabsmetoden .
Og det siger jeg , fordi der er ved at trkke sorte skyer sammen i horisonten .
I gr stttede vi her p vegne af min gruppe - og jeg glder mig over rdsformandens tilstedevrelse - beslutsomt den belgiske rdsformand og Rdet i et sprgsml , som vi synes er meget vigtigt - jeg mener , at formanden , hr . Verhofstadt , i dag er i Rom - og det er , at vi alle 15 fr en antiterrorlovgivning , som Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen har stttet .
Efter vores opfattelse er det et vigtigt forsvar af fllesskabsmetoden .
Hvis det ikke bliver alle 15 , s bliver det 14 .
Vi foretrkker , at det bliver 15 , men dette er et sprgsml , hvor De har vores fulde sttte .
<P>
P nuvrende tidspunkt bekymrer det os ogs , at der er - og jeg henviser til et sprgsml , der blev rejst i gr af hr . Poettering - nogle regeringer - den strigske og den italienske - der modstter sig , at demokratikriterierne str i de politiske partiers vedtgter .
<P>
I forbindelse med Laeken , hr. kommissionsformand , er den mest interessante del af hans tale slutningen : at De ikke kun har stttet konventet , men ogs har givet det indhold i fuld overensstemmelse med linjen i Leinen- og Mndez de Vigo-betnkningen .
Jeg beder Dem i forbindelse med konventet om , at De forsvarer det , De har sagt her i dag , p Det Europiske Rd i Laeken , at der kommer et sammenhngende forslag , at dette forslag , selv om det skal afkles lidt eller fordjes , ikke bliver gemt i skuffen .
Jeg vil gerne vide , hvordan dette vil blive afpasset med tidsplanen med henblik p at n udvidelsen og reformen af traktaterne fr 2004 , og hvad der er Deres holdning til sammenstningen af konventets prsidium .
<P>
Som sidste punkt vil jeg sige til Dem , at De ikke m overlade sekretariatet for konventet til Rdet . Det er fornuftigt , at vi alle deltager heri , for den , der deler og fordeler , fr det bedste stykke .
Og i denne henseende vil jeg gerne bede Dem om , hr. formand , om en uddybning af de svar , De har givet i forbindelse med konventet .
De appellerer til Parlamentet og Kommissionen om at arbejde sammen - og jeg tror , vi kan gre store ting til forsvar af fllesskabsmetoden - men det er vigtigt , at De har mod og evne til at gre brug af Deres monopol p initiativretten , som ikke blot br vre et driftsmonopol , men skal vre en vej til at n det , De har foreslet : nogle tekster , som har konstitutionel vrdi , og som frst og fremmest afspejler det demokrati og den benhed , vi nsker i det udvidede EU .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , da vi drftede dette i sidste uge p Formandskonferencen , stemte min gruppe - Den Liberale Gruppe - for at f en debat i dag og ikke at udstte den .
Jeg beklager , at mine bemrkninger i dag primrt vil g p processen frem for p indholdet , for jeg mener stadig ikke , at vi har fundet frem til den rigtige proces .
Jeg vil imidlertid gerne hylde det arbejde , Kommissionen har gjort her i r , og anerkende de kmpe fremskridt , der er gjort i forberedelsen af euroens lancering , de meget betydelige fremskridt med udvidelsen , som vi i hj grad bifalder , det arbejde , der bliver gjort i det sydstlige Europa , gennembruddet i Verdenshandelsorganisationen og det meget stimulerende program om bredygtig udvikling .
Alt dette og arbejdet med det flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed gr Kommissionen re .
Jeg er i meget hj grad enig i nste rs prioriteringer , som er fornuftige og acceptable , navnlig eftersom vi har brug for et tt samarbejde , nr det glder om at fremme fllesskabsmetoden til skabelse af Europas fremtid .
<P>
Der er imidlertid sprgsml i lovgivningsprogrammet , som vi m have svar p .
Hvorfor var kun 45 % af programmet frdigbehandlet p dette tidspunkt sidste r og 55 % ikke ?
Hvordan kan det vre , at der blev tilfjet 117-118 nye uforudsete punkter ?
Jeg har intet imod fleksibilitet - det er en god ting i politik - men dette synes noget mere kaotisk end ens definition af fleksibilitet .
<P>
Jeg respekterer fuldt ud Kommissionens initiativret , men jeg vil gerne henstille til , at Kommissionen ikke blot begynder i februar med en generel meddelelse af prioriteter og derefter forelgger et konkret arbejdsprogram i november .
Vi har brug for en intensiv dialog i mellemtiden og en rkke mellemliggende faser , hvor vi foretager evalueringer .
<P>
Som Dem , hr. kommissionsformand , tror vi p god regeringsfrelse , og Europa-Parlamentet gr ind for at vre en frsteklassesaktr , nr det glder input til og indvirkning p samlovgivning , men det krver kriterier .
Vi br diskutere med hinanden - og dette er ikke et forsg p at gre indgreb mod Kommissionens initiativret - om loven er ndvendig .
Er den proportionel ?
Respekterer den subsidiaritetsprincippet ?
Er den gennemsigtig og ansvarlig ?
Hvad er mulighederne for implementering ?
Kan vi foretage en eller anden form for vurdering af lovgivningens indvirkning , inden vi gr videre med sagen ?
<P>
Kommissionen har allerede en helt fin hringsprocedure p plads med arbejdsmarkedets parter .
Del ogs denne procedure med os , ikke fordi vi nsker at blande os i Deres ret til at trffe den endelige beslutning , men fordi vi ogs er aktrer , og vi kan ikke blive krt ud p et sidespor og frst modtage dokumenter lige fr en debat .
Vores formand har orienteret Dem om en ordning , som vi vil anbefale .
Formandskonferencen bakker op om det , hun har sagt .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender bakker op om det , hun har sagt , og hvis det er muligt , vil vi til nste r bruge mere tid p at diskutere politik end proces .
Vi m se at f styr p det .
Vi m gre det tidligt for at undg en gentagelse af denne undvendige gensidige manglende forstelse , som ikke er til nogen nytte for nogen af os i vores forsg p at bringe god regeringsfrelse til EU .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand for Kommissionen , fru formand for Rdet , jeg vil gerne kommentere det emne , der str centralt i dagens debat , nemlig Kommissionens lovgivningsprogram og dens arbejdsprogram .
<P>
Hr. kommissionsformand , De udtalte , at De nsker et strkt og bent samarbejde mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet , hvilket er positivt .
De sagde , at et strkt Europa-Parlament forudstter en strk Kommission , hvilket vi er enige i .
Men De m forst , at vi ikke kan acceptere at blive behandlet som mere eller mindre fjelige statister i forhold til Kommissionen .
Vi er selvsagt fuldt ud enige i , at arbejdsprogrammet skal indeholde klar politisk tale , hvilket det foreliggende program gr . Dette fritager Dem dog ikke for at fremlgge et lovgivningsprogram .
Vi str imidlertid i dag med et arbejdsprogram , som er fremsendt i sidste jeblik , og et lovgivningsprogram , som vi frst modtog i gr aftes .
<P>
Vi finder det vanskeligt at arbejde under disse vilkr .
Europa-Parlamentet lider i forvejen under , at det ikke besidder nogen lovgivningsmssig initiativret , heller ikke i tilflde , hvor Kommissionen forsmmer at tage initiativer . Dette er en institutionel urimelighed , som br ndres , sledes at det demokratiske underskud mindskes .
Europa-Parlamentet er imidlertid sikret retten til aktivt samarbejde , hvilket Kommissionen har anerkendt .
Jeg minder om , at der ved starten af den indevrende valgperiode blev indget en rammeaftale mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet , hvori Parlamentets rolle i forbindelse med lovgivningsprocessen klart fastlgges .
Iflge denne aftale skulle lovgivningsprogrammet for 2002 forelgges Europa-Parlamentet i oktober sammen med en evaluering af det foregende program . En sdan tidsplan ville give os mulighed for inden for en rimelig frist at fremstte kritik , bemrkninger og forslag p et i politisk henseende mere hensigtsmssigt tidspunkt .
<P>
Der er grund til at understrege , at det ville vre af vsentlig politisk betydning , at de politiske drftelser om budgettet og om lovgivningsprogrammet gensidigt underbygger og supplerer hinanden .
Dette kan passende ske i oktober eller november .
I dag foreligger der ikke noget lovgivningsprogram , eller rettere vi har netop set det , med to mneders forsinkelse .
<P>
Under disse vilkr er Europa-Parlamentet efter min opfattelse reelt frataget sine kontrolbefjelser og sin indflydelse , hvilket ikke er positivt .
Jeg erindrer ogs om et par konkrete forhold . Den 30. november , for blot f dage siden , var mindre end halvdelen af programmet for 2001 gennemfrt .
Endvidere var halvdelen af de initiativer , Kommissionen havde taget , ikke omfattet af lovgivningsprogrammet for 2001 .
Det m betegnes som srdeles overraskende .
Det kunne ventes , at de uforudsete begivenheder , som har vendt op og ned p den politiske dagsorden , ville give anledning til forslag med det sigte at tage hjde for de pgldende omvltninger . En grundig gennemgang af de fremlagte tekster viser imidlertid , at de nye forslag , der er stillet , for en stor dels vedkommende ikke er affdt af den aktuelle situation , eller at de under alle omstndigheder kunne have vret stillet p et andet tidspunkt og ikke ndvendigvis inden for rammerne af lovgivningsprogrammet for 2001 .
Dette oplever jeg - og jeg tror , de fleste af medlemmerne af min gruppe er enige i dette synspunkt - som et vidnesbyrd om , at der hersker en betydelig uorden i Kommissionen , og som en mangel p flles visioner , nr det glder de retningslinjer , der skulle vre ledetrden i samarbejdet mellem vores institutioner .
De henviser til de interne reformer af Kommissionen for at retfrdiggre disse forhold , hvilket vi imidlertid ikke uophrligt kan godtage som forklaring .
Jeg gr opmrksom p , at reformerne har vret anfrt som forklaring i hele den indevrende valgperiode .
Hr. kommissionsformand , vi kan ikke acceptere , at Europa-Parlamentet fratages de kontrolbefjelser , det klart har fet tillagt . Situationen er ikke holdbar , hverken for Europa-Parlamentet eller for Kommissionen selv .
I en tid , hvor vi taler om gode styreformer , om forsoning mellem EU og borgerne , m man som et minimum kunne forvente , at de forpligtelser , der er indget , opfyldes , herunder at Parlamentets befjelser respekteres .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , ogs jeg vil gerne tilslutte mig takken til det belgiske rdsformandskab og hber , at vi alle i fllesskab vil f et virkelig succesrigt topmde i Laeken .
I dag er det Kommissionens arbejdsprogram , vi debatterer , og jeg vil sige , at min gruppe sttter forskellige gruppers flles beslutning om dette arbejdspogram .
Hvorfor ?
Fordi der er en interinstitutionel aftale mellem de to institutioner , og jeg synes virkelig ikke , Parlamentet forlanger for meget , nr vi ganske enkelt forventer , at Kommissionen opfylder sine lfter til Parlamentet .
<P>
I Deres hvidbog om styreformer , hr . Prodi , tales der p mange sider om , hvordan Europa kunne regeres bedre .
Men det , som hrer til det grundlggende hjemmearbejde , nemlig at fremlgge et lovgivningsprogram , sker ikke .
Jeg hrte i morges , at der i nat skulle vre kommet en mail med et bilag .
Det , jeg indtil nu kender som tekst , er et arbejdsprogram , hvor det efter alt , hvad jeg har lst , formelig vrimler med almindeligheder .
Der loves omfattende initiativpakker , der skal foresls videre initiativer , konkrete initiativer er under forberedelse , og sdan fortstter det p 20 sider .
Men Rdet og Parlamentet isr har brug for at vide , og i ordentlig tid , hvilke love der konkret skal sttes i vrk , og isr hvorfor .
Vi m vide , hvad der er begrundelsen for dem , s vi kan handle i fllesskab .
<P>
Jeg vil ikke undlade at pege p , at de nationale parlamenter , som ogs spiller en rolle et eller andet sted i processen , en ikke helt ubetydelig rolle , har deres vanskeligheder med hele proceduren , og dette problem , hr. kommissionsformand , m overvindes .
<P>
Endnu et par bemrkninger om Deres meddelelse om Laeken .
Efter min mening indeholder den bestemt interessante og positive overvejelser .
Det er rigtigt , at det ville svkke forsamlingens trovrdighed med en stram begrnsning til de fire centrale punkter , som blev nvnt i Nice , og det betyder , at listen over sprgsml m udvides for at leve op til borgernes forventninger og for at fremtidssikre det udvidede EU .
<P>
Jeg m imidlertid sige , at ogs i forbindelse med dette papir undrer jeg mig igen og igen over , hvorfor Kommissionen udviser s lidt visionrt mod netop op til dette vigtige topmde .
Hvad skal borgerne mene , nr Kommissionen virkelig uden ambitioner taler om , som det hedder i teksten , at den vil forsvare en bestemt id om Europa ?
Jamen , hvilken ?
Hvordan skal den tilstrbte fordybelse , som vi jo gr ind for , se ud , og hvorfor skal den kun have demokratiske trk , som det hedder i teksten ?
Jeg synes , det er noget slret , hvorfor man ikke netop med udsigt til Laeken , netop med udsigt til den historiske dimension i indkaldelsen af forsamlingen , klart og tydeligt siger , ja , vores flles ml er at skabe et sandt demokratisk Europa , og hr. kommissionsformand , jeg forventer af Kommissionen , at den i fremtiden opfylder sin funktion som motor for den europiske integration med langt strre energi .
<SPEAKER ID=13 NAME="Bonde">
Fru formand , lad mig starte med en spdom : Den nuvrende Kommission overlever nppe nytret 2004 .
Den kan blive fldet af nye svindelskandaler , fordi der ikke er ryddet op i de gamle , og fordi de reformer , der kan hindre nye sager , ikke er blevet indfrt .
Kommissionen kan ogs blive fldet af Parlamentet gennem et mistillidsvotum .
Det venter for enden af vejen , hvis man ikke skifter spor nu , tror jeg .
Parlamentets udvalgsformnd har bedt om at f de skaldte screeningrapporter om forhandlingerne med ansgerlandene .
Parlamentets gruppeformnd har gentaget kravet .
Alligevel har vi ikke fet dem .
Parlamentsmedlemmer sidder hver dag til udvalgsmder uden de relevante og aktuelle papirer fra den hemmelige lovgivningsproces .
Man taler hjtideligt om Parlamentet som medlovgiver , men den lovgivende magt er i realiteten erobret af embedsmnd og ministre i Rdet og Kommissionen .
<P>
Vi ydmyges hele tiden .
Folk , der ydmyges , kan en dag stemme for mistillid til Kommissionen .
Efter de aftalte spilleregler skulle vi have haft Kommissionens lovgivningsprogram i oktober .
Vi har nu fet en fristil med overordnede betragtninger og i aftes en tynd oversigt , men stadig ikke et rigtigt lovkatalog .
Kommissionen br fremlgge sit rsprogram med angivelse af forslag til hjemmel , s vi for hvert forslag kan tage stilling til , om Kommissionen respekterer subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet .
Det er ikke bare en ret , vi har .
Det er en pligt , traktaten giver hver enkelt institution .
Alle skal se til , at EU ikke vedtager regler , som medlemslandene kan gre lige s godt eller bedre .
Vi beder om en selvstndig diskussion af rsprogrammets forhold til nrhedsprincippet og er enige med de andre grupper i at kritisere Kommissionens hemmeligholdelse af sine planer .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg tror , at det at forsvare fllesskabsmetoden er blevet et alibi for mange og ligefrem en religion for nogle . Det er en religion med store og sm prster , med kommissionsformand Delors , med Dem , kommissionsformand Prodi , og med Ferdinando Riccardi , som prdiker for os dagligt i Agence Europe .
Men det er en religion , der har mistet sin gud , kre kolleger , for den fllesskabsmetode , som De alle sammen forsvarer , byggede p Kommissionens centrale stilling , og denne stilling eksisterer ikke lngere .
Kommissionen er ikke lngere i centrum for Europas opbygning , og den er ikke lngere drivkraften bag Europas opbygning , sdan som den var , dengang der var seks eller ni medlemsstater .
I et EU med 15 medlemsstater har vi allerede set en rkke institutionelle opfindelser , og Kommissionen har overhovedet ingen kontrol med hr . FUSP .
Derfor kunne jeg godt tnke mig , kre kolleger , at vores ven hr . Mndez de Vigo og mange andre svarede p det vsentligste sprgsml , nemlig flgende : Tror De virkelig , at en Kommission med 25 medlemmer , hvor kollegialitetsprincippet er gldende , kan f bemyndigelse fra nogen lande - navnlig fra Frankrig og Tyskland , for slet ikke at tale om Det Forenede Kongerige - til at trffe vigtige beslutninger ?
Det er umuligt .
<P>
Den Kommission , der blev udtnkt - det vil sige Kommissionen som centrum og drivkraft for fllesskabsmetoden - eksisterer ikke lngere , og hvis ikke vi ndrer Europas opbygning radikalt , vil vi i stadig strre grad se Kommissionen som et sekretariat for Rdet .
Det er sledes en Kommission , der selvflgelig godt kan gre en indsats .
Men jeg tror , hr . Poettering , at vi - om jeg s m sige - " skyder p ambulancen " , for problemet er et institutionelt problem , problemet er Laeken , og problemet er , at det glder om at foretage en radikal ndring af institutionssystemet og give Kommissionen sin styrke og legitimitet igen .
Det er kun det amerikanske system - det vil sige en separat udvende magt , direkte valg af kommissionsformanden og Parlamentet som kontrolorgan og garant for det konstitutionelle system - der kan give os et velfungerende EU , en strk Kommission , et strkt Parlament og et strkt medlemsstatskammer . I modsat fald vil vi i stadig strre grad f en Kommission , der fungerer som sekretariat for Rdet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , selv om jeg er enig i mange af de bemrkninger , der er blevet fremsat her i dag om , at 2001 har vret et ret s succesrigt r , er der virkelig anledning til bekymring med hensyn til den mde , hvorp denne forhandling finder sted i dag .
<P>
For det frste har vi som princip den interinstitutionelle aftale fra 1993 , som fastslr , at programmet br forelgges inden oktober , og dernst har vi vores aftale fra 2000 , iflge hvilken vi skal have en bred debat om programmet , inden det implementeres .
Ingen af disse aftaler er blevet overholdt i denne konkrete sag .
Hvorfor er dette totalt utilstrkkeligt ?
For det frste mangler det forelagte program fokus .
Det er noget vanskeligt at se prioriteter , nr der er syv af dem , og nr der blandt prioriteterne er masser af temaer , der genererer nye ider .
Hvis man har mere end tre prioriteter , synker man , som den amerikanske handelsreprsentant Bob Zoellick sagde det , ned i detaljen , og man vil aldrig vre i stand til at fokusere p det , der virkelig er ndvendigt .
<P>
For det andet mangler vi detailoplysninger .
Jeg forstr , at vi nu har et lovgivningsprogram , der bliver fremsendt pr. e-mail , men Parlamentet er ikke blevet inddraget i dette , og det forekommer mig , som andre talere ogs har sagt , at vi i r har haft et lovgivningsprogram , som ikke er blevet implementeret .
Hr . Barn Crespo har ret i , at vi ikke vil have det .
Vi vil have et politisk program og et lovgivningsprogram , og at Parlamentet bliver inddraget i dette .
<P>
For det tredje er der en manglende koordinering - ikke blot koordinering os selv imellem , men med de nationale parlamenter .
Som fru Kaufmann sagde : Hvordan er det muligt at n frem til et program for EU , hvis ikke alle de aktrer , der er berrte p politisk plan , involveres i det ?
Det fr mig til at sige , at vi var bedre stillet , da vi havde formand Santer .
Vi var bedre stillet med den sidste Kommission , nr det glder den mde , hvorp programmet blev forelagt .
I det mindste havde vi en skitse til et program , og der blev gjort en reel indsats for at forsge at f institutionelle prioriteter , og vi havde et lovgivningsprogram med detaljerede oplysninger , som vi kunne se , liggende foran os .
<P>
Min konklusion her i dag er , at Kommissionen er der for at stille forslag .
Den har initiativret , men den er ikke den europiske regering .
Den kan ikke komme til os og sige , at sdan vil EU ' s program blive , og forvente af os , at vi blot vil acceptere alt det , der str i dens dokumenter .
Er De ikke enig i , hr. formand , at det ville vre bedre for EU ' s succes , hvis vi vendte tilbage til den gamle ordning med forelggelse af forslag til lovgivningsprogram i oktober ?
S ville vi vre i stand til at diskutere , drfte , konferere og n frem til et program , som Unionen kunne fremstte for det efterflgende r .
Hvis De har os alle bag Dem , vil De vre bedre stillet , end hvis vi har krige mellem institutionerne , som De synes at have indledt her til formiddag .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , vi str over for to dilemmaer .
Det frste dilemma , vi str over for , er , at De ganske rigtigt , man skal vre fair , hr. kommissionsformand , har fremlagt et politisk program .
Men beviset for det politiske program m vre det lovgivningsmssige program , som man vil gennemfre de politiske mlstninger med . Det mangler .
<P>
For det andet beskftiger De Dem i Deres program egentlig ikke ret meget med den kendsgerning , at vi kun har opfyldt meget lidt af programmet for 2001 .
De peger ganske vist p Parlamentet og Rdet som de skyldige , men jeg tror nu alligevel , at Kommissionen brer ansvaret .
<P>
For det tredje har Parlamentet netop i dette r afvist nogle forslag fra Kommissionen eller ndret dem vsentligt .
Hvordan vil De hndtere de opgaver , som Parlamentet er kommet med ?
Fru nstformand kunne fortlle Dem noget om det , og isr inden for milj- og transportsektoren er der meget f forslag og henvisninger til , hvordan man vil gennemfre den skaldte bredygtighed .
<P>
Vi ved alle , at der er en rkke problemer med gennemfrelsen .
De peger i et papir ogs p problemer med gennemfrelsen .
Men Kommissionen har ogs gennemfrelsesproblemer .
Fra Kommissionens beslutninger , den forpligtelse , som Kommissionen indgr , og til udbetalingen af de finansielle midler gr der mange gange ikke bare mneder , men r .
Derfor er det ogs vigtigt , at Kommissionen gr sig tanker om , hvordan den kan forbedre sin egen gennemfrelse , men sikkert ogs , hvordan regeringerne kan forbedre gennemfrelsen af deres lovgivningsmssige forestillinger eller EU ' s lovgivningsmssige forestillinger .
<P>
Dermed kommer jeg til dilemmaet med dokumentet om Laeken , som jeg personligt og de fleste af os sandsynligvis har .
Dokumentet er godt . Mlene er gode .
Men , hr. kommissionsformand , hvorfor s ambivalent , hvorfor s tvende , hvorfor ikke tale rent ud ?
Der er en stning om , at Kommissionen finder det opportunt at undersge muligheden for at give Unionen en grundlggende tekst .
Hvorfor siger man ikke klart , vi gr ind for at lave en grundlggende tekst , om vi nu kalder det forfatning eller charter eller noget andet ?
Sprogbrugen er symbol p , at Kommissionen ikke klart kommer frem med , hvad den mener .
Jeg tror , at det p dette tidspunkt er srligt vigtigt , at vi fr et konvent .
Der er bare det ved det , at dette konvent hovedsagelig skal bres af parlamentsmedlemmer fra de enkelte medlemslande .
Her er reprsentanter for vores regeringer , og for fllesskabsmetoden , som de med rette er bekymret for , er der medlemmerne fra Europa-Parlamentet og kommissionsreprsentanten .
Nr s Rdet - og det er henvendt til rdsformanden - oven i kbet overvejer at gre en tidligere ministerprsident eller , som det ser ud i jeblikket , en tidligere prsident til formand for konventet og ikke en tidligere kommissionsformand , s frygter jeg , at dette konvent p forhnd i en vis forstand vil blive mistnkt for , at flertallet ikke frst og fremmest gr ind for fllesskabsmetoden , at flertallet mske ikke er s interesseret i at styrke Kommissionen og Parlamentet .
<P>
I en sdan fase , i en sdan situation , hr. kommissionsformand , synes jeg , at et dokument fra Kommissionen , som De har vedtaget i begyndelsen af december , burde tale et klarere sprog .
Det har De til dels sagt i dag i Deres tale .
Ikke man kunne og man skulle og man burde , men man skal efter Kommissionens mening styrke Parlamentet som EU ' s centrale lovgivningsmssige organ .
Derfor str vi over for dette dilemma , at vi kan give Dem ret .
Det ville vre unfair at afvise det , som De har sagt i dag .
Men vi str over for det dilemma , at vi i en prekr politisk situation nsker os en Kommission og en kommissionsformand , som endnu strkere , endnu klarere , endnu mere entydigt siger , hvad det drejer sig om , nemlig at EU generelt skal styrkes , og at fllesskabsmetoden er den metode , som vi giver fremtiden i Europa til .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , mine kolleger har fremsat en del berettiget kritik af procedurerne for dagens program .
Jeg finder det imidlertid positivt , at der ogs findes en slags vurdering af det forgangne r , og at der er en mere strategisk tankegang vedrrende Kommissionens tilsigtede arbejdsmetode .
<P>
Men lad os nu tale om fremtiden .
Kommissionsformand Prodi opridsede jo , hvordan man fremover skal kunne hndtere sprgsml vedrrende rsprogrammet .
Som Parlamentets ordfrer har jeg haft mulighed for at flge denne sag i ganske lang tid .
Jeg hber , at vi snart kan afslutte den og starte arbejdet med rsprogrammet for 2003 .
<P>
I takt med at den flles beslutningsprocedure er blevet udviklet , skal Parlamentet og Rdet spille en strre rolle i udarbejdelsen af rsprogrammet .
Det betyder ikke , at der sttes sprgsmlstegn ved Kommissionens initiativret , men det vil vre til gavn for bde benheden og effektiviteten i vores flles arbejde , hvis alle tre institutioner finder et flles fodslag .
Desuden bliver det lettere for de nationale parlamenter og borgerne at flge processen .
<P>
Hvad angr tidsplanen , virker det , som om vi nu mske kan blive enige .
Det bliver en indledende prsentation af de generelle prioriteter efterfulgt af en tt dialog mellem Kommissionen og de berrte udvalg for at fastlgge detaljerne .
Det er vigtigt , at de parlamentariske udvalg involveres p et tidligt tidspunkt , da det er udvalgene , som senere skal hndtere forslaget .
Senest i starten af november kan vi s stille det endelige forslag .
<P>
Hvad angr indholdet af programmet , betyder kritikken fra sidste r ikke , at vi ikke nsker nogen lovgivningsforslag .
Tvrtimod str der i vores flles rammeaftale , at den handler om rsprogrammet for lovgivningen .
Parlamentet har forlangt prcise forslag med et indbyrdes hierarki , begrundelser med tidsplaner , budgethenvisninger , retsgrundlag samt oplysninger om , hvem der er ansvarlig .
<P>
Ogs opflgningen og evalueringen skal forbedres .
Som vi tidligere har set , genopfres vldigt mange forslag , samtidig med at andre forsvinder .
Det skulle vre muligt at oprette en flles database , hvor beslutningsgangen kan flges punkt for punkt .
<P>
Hr. kommissionsformand , en tydelig , ben og forudsigelig proces vil vre til gavn for alle institutioner svel som for de borgere , vi skal tjene .
Det er vores flles ansvar at srge for det .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse til Det Europiske Rds mde i Laeken med henblik p tilrettelggelsen af den debat , der skal g forud for regeringskonferencen , er efter vores opfattelse forfejlet , bde hvad angr mlstningen , og hvad angr metoden .
<P>
Den er forfejlet , nr det glder mlstningen , hvor der iflge Kommissionen br faststtes trovrdige retningslinjer , sledes at den politiske , konomiske og sociale integration kan viderefres i et udvidet Europa .
Medlemslandenes befolkninger nsker samarbejde og flles indsats p europisk plan , men ingen har mig bekendt , som et resultat af en demokratisk hring , ytret nske om den her omhandlede form for vidtgende integration , hvor der er tale om politisk , konomisk og social samordning .
Mlstningen er i dag ikke at styrke integrationen , med iver at samordne i overnationale institutioner , som vi ikke nsker . Mlstningen er at sikre nationerne en bedre organiseret og mere effektiv kontrol med EU .
Under disse omstndigheder br fllesskabsmetoden , som i visse situationer er hensigtsmssig , ikke systematiseres . Metoden er i for hj grad overnational og usmidig , og den skaber et skel mellem EU og den virkelighed , borgerne befinder sig i .
Vi br foretrkke smidigere procedurer , som beror p respekt for de nationale demokratier .
<P>
Det kommende konvent br derfor primrt tage udgangspunkt i de nationale parlamenter , som br bringes til at arbejde i netvrk .
Og som et frste skridt er det dem , de nationale parlamenter , der br have til opgave at tilrettelgge den offentlige debat i de enkelte lande og stille forslag , uden at dette skal ske via et kunstigt forum af sammenslutninger , som nok kan hvdes at vre europiske , men som under alle omstndigheder ikke er reprsentative .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , efter min mening skal prioriteringerne i Kommissionens arbejdsprogram for 2002 koncentrere sig om de umiddelbare udfordringer , EU str over for , svel i dens interne dimension ( det indre marked og Den konomiske og Monetre Union ) som i dens eksterne projektering - i srdeleshed efter attentaterne den 11. september - naturligvis inklusive bekmpelsen af terrorismen .
<P>
Disse udfordringer er meget tydelige . Hvordan skal vi stimulere vores konomier f uger fr indfrelsen af den flles mnt , hvordan skal vi udnytte de udfordringer og muligheder , som tiltrdelsen rejser med de 13 lande , der banker p dren til vores projekt , og hvordan skal vi p samme tid genopfinde et nyt Europa under en konjunktur og p et tidspunkt , hvor vi er lige ved at udmnte arbejdet i et konvent , der skal forberede en ny regeringskonference , som skal have som forml at undg , at Det Gamle Kontinent bliver til et gammelt kontinent .
<P>
Kommissionens arbejdsprogram for 2002 er ledsaget af en meddelelse om fllesskabsmetoden .
Jeg synes , at det er et srdeles essentielt sprgsml , og jeg mener , at vi ville beg en alvorlig fejl , hvis vi ophjede det uvsentlige til det vsentligste , og hvis vi lod det umiddelbare eller aktuelle stte dagsordenen .
<P>
Til nste r er der valg i flere af EU ' s medlemsstater , og vi behver en institution , som ikke kun vger over de kommende generationer , men tager hensyn til deres bekymringer og udfordringer .
Og denne institution skal , hr. formand , vre Europa-Kommissionen .
<P>
Dette er ikke det rette tidspunkt til at analysere de decimaler , som finansanalytikerne forelgger for os .
Det er tid til de store tendenser , og jeg mener , hr. formand , at det ville vre en alvorlig fejl , hvis Europa-Parlamentet lovpriste Europa-Kommissionens eventuelle fejl .
Og jeg vil gerne sige dette , hr. formand , for Parlamentet og fllesskabsprojektet har brug for en strk Kommission .
Derfor synes jeg , hr. formand , at vi , fr vi begynder at belre om , hvordan verden skal indrettes , br se p vores egen institution og respektere det arbejde og de beslutninger , der bliver truffet inden for vores parlamentariske organer .
<P>
Jeg siger dette i forbindelse med en henvisning , som hr . Barn kom med - jeg beklager , at han ikke er til stede i plenarforsamlingen lige nu - og jeg mener helt rligt ikke , at man kan benytte denne forhandling til at introducere ubelejlige sprgsml , som hverken er p dagsordenen for de sager , vi aktuelt bekymrer os om , eller for denne forhandling .
<P>
Jeg mener ligeledes , hr. formand , at det ville vre en alvorlig fejl , hvis Kommissionen ikke rettede alle sine krfter mod at genoprette denne alliance , denne harmoniske tandem mellem Parlamentet og Kommissionen , som ligger bag alle de fremskridt , som fllesskabsprojektet har gjort .
<P>
Jeg hber , hr. formand , at fortidens uoverensstemmelser ved hjlp af dette arbejdsprogram kan blive til nutidens overensstemmelser , og jeg hber , at dette bliver den metode , der vil vre ledende for vores arbejde mellem Kommissionen og Parlamentet .
Alt andet er at blande det uvsentlige med det vsentlige , skyggerne fra billede med billedet selv .
Vi br som nvnt mobilisere alle vores krfter for at konsolidere denne strategiske alliance .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Kommissionsformand Prodi udtalte , at han gik strkt ind for interinstitutionelt samarbejde og fuld gennemsigtighed .
Jeg bifalder naturligvis en sdan udtalelse . Den er vsentlig , hvis denne proces skal fungere .
Men De m begynde med at respektere de procedurer , der allerede er vedtaget , som er kendte , og som findes p tryk .
<P>
Jeg har her rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen , som blev indget for blot to r siden .
Jeg har ogs artikel 57 i vores forretningsorden , der faststter , hvordan vi behandler det rlige lovgivningsprogram , og som afspejler de aftaler , der indtil nu er blevet indget med Kommissionen .
I den artikel str der , at Kommissionen skal forelgge sit rlige lovgivningsprogram i oktober .
Vi ved naturligvis , at der kan ske forsinkelser . Det er sket fr .
Men den specificerer , at dette rlige lovgivningsprogram skal vedrre alle forslag af lovgivningsmssig karakter , og hver enkelt retsakt i programmet skal angive retsgrundlaget og den tidsplan , der er fastsat for dens vedtagelse .
Hvad disse punkter angr , undlader de sager , vi har fet forelagt i denne uge , at overholde forretningsordenen og eksisterende aftaler indget mellem vores to institutioner .
Den ene positive nyskabelse er , at artikel 57 , stk . 6 , for frste gang er blevet implementeret med udtalelsen fra rdsformanden , som jeg ligesom andre bifalder .
<P>
For vi har rent faktisk et arbejdsprogram , et arbejdsprogram - ikke et lovgivningsprogram - der skitserer prioriteterne .
Det er helt fint at skitsere prioriteterne , og de valgte prioriteter er gode - og mske indlysende , men ikke desto mindre de rette .
Men vi har brug for detailoplysninger , vi har brug for de detailoplysninger , der krves i vores forretningsorden og i rammeaftalen .
Vi har brug for dem , s vores udvalg kan arbejde og planlgge deres arbejde og udnvne ordfrere , som kan arbejde sammen med Kommissionen i lovgivningens forberedende fase .
Det er i Kommissionens interesse , ligesom det er i vores egen interesse .
Jeg forstr , at vi nu modtager detailoplysningerne pr. e-mail , men selv disse undlader , s vidt jeg kan se , at nvne retsgrundlaget og tidsplanen for det enkelte forslag .
<P>
Det er helt fint med generelle debatter om brede prioriteter , men sdanne har vi flere gange om ret , nr Kommissionen forelgger sit program , nr det enkelte formandskab forelgger sit program , og vi har tilbjelighed til ogs at have denne form for debat i forbindelse med hvert enkelt mde i Det Europiske Rd .
Ogs dr burde vi f de praktiske detaljer .
<P>
Kommissionsformand Prodi har ret , nr han siger , at der er behov for at forbedre proceduren , men vi har en procedure til at forhandle sdanne forbedringer , f.eks. Malmstrm-betnkningen i vores udvalg .
Fru Malmstrm er allerede i dialog med Kommissionen om dette , og helt rligt burde vi have afventet resultatet af dette , inden vi ndrer procedure .
Kommissionsformanden kan ikke ensidigt tage eksisterende aftaler og rive dem i stykker .
Nye procedurer skal godkendes af begge institutioner .
<SPEAKER ID=21 NAME="Prodi">
Hr. formand , fru reprsentant for Rdet , mine damer og herrer , denne forhandling er efter min mening nyttig , og den skaber en strre klarhed .
Der kom nogle meget klare signaler , som Kommissionen vil tage hjde for , eftersom vi har de samme mlstninger , og eftersom der er et harmonisk forhold mellem Parlamentet og Kommissionen .
Der har mske vret nogle jeblikke , hvor vi ikke har finpudset instrumenterne for at opn denne harmoniske alliance , men vi har gjort et glimrende stykke arbejde .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ting i den forbindelse .
Jeg kan forsikre Dem for , at Kommissionen har gjort en tydelig indsats for at samarbejde med Parlamentet . Jeg tror faktisk aldrig , at en kommissionsformand har vret s ofte til stede under Parlamentets plenarmder og - nr han er blevet indkaldt - under alle udvalgsmderne og udvalgsformndenes mder .
Hver kommissr er gennemsnitligt til stede syv gange om ret i det kompetente parlamentsudvalg for at drfte de politiske sprgsml i forbindelse med kommissrens egen funktion og porteflje . 80 % af sagerne behandles p plenarmdet af den ansvarlige kommissr .
Et rekordagtigt antal fortrolige dokumenter er blevet fremsendt til Parlamentet . Hidtil har vi hvert r svaret p over 3.000 foresprgsler fra Parlamentet og p 200 andragender , som vedrrer Ombudsmanden .
Vi gr os sledes nogle store bestrbelser p at opfylde lftet om et ordentligt forhold til Parlamentet . Der er selvflgelig nogle mangler og nogle problemer , men det er netop for at afhjlpe tidligere tiders mangler , at vi har ndret arbejdsmetoden .
<P>
I dag siger man - og jeg er enig i betydningen heraf - at det politiske program ikke er tilstrkkeligt . Udarbejdelsen af det politiske program er et fremskridt , men det er ikke tilstrkkeligt , for det skal ledsages af et lovgivningsprogram .
Vi har visse vanskeligheder med at gre dette , men da vi forstod , at dette var budskabet , tog vi - selv om det skete med en teknisk forsinkelse - straks de ndvendige forholdsregler , da vi allerede havde et lovgivningsprogram .
Vi ved dog godt , at det vigtige aspekt i forholdet til Parlamentet er det politiske program , for det er dette program , som vi skal samarbejde om .
Her siger man , at vi ikke skal begynde i februar og slutte i november , hvis ikke vi har en fortsat kontakt til hinanden .
Det er jeg ogs helt enig i .
Jeg anmoder dog om , at vi fr vores og udvalgsformndenes arbejdsplaner et godt stykke tid i forvejen . Jeg kan nemlig forsikre Dem for , at de f gange , hvor det ikke har vret muligt at arrangere et mde , har rsagen vret , at vi har haft nogle aftaler , som vi absolut ikke kunne se bort fra .
Men hvis vi udarbejder denne arbejdsplan i fllesskab , tror jeg , at det vil lykkes os at n frem til disse konklusioner .
<P>
Nu , hvor jeg har vret inde p samarbejdssprgsmlet , vil jeg gerne kort sige noget om Kommissionens og det kommende konvents rolle . Jeg vil tage udgangspunkt i noget , der tilsyneladende er sekundrt , men som efter min mening er meget vigtigt , nemlig at det er ndvendigt , at vi deltager sammen med Rdet , nr det glder konventets sekretariat .
Dette bliver et meget vigtigt jeblik .
Konventet kan selvflgelig ikke beslutte noget selv , men det er s nyskabende en arbejdsmetode og s strk en kendsgerning , at konventet i sit arbejde str over for hele vores kontinent og alle vores befolkninger , at det ender med at f en meget stor betydning .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne komme med en anden bemrkning , nemlig at man af og til har sagt her i Parlamentet , at Kommissionen br vre strkere .
Det er jeg enig i , men jeg vil gerne analysere de opnede resultater , selv om det bliver p et underforstet sprog , der , som man siger , nogle gange er vanskeligt at forst .
Efter min mening er det resultaterne , der tller .
Konventet er ikke noget , vi har fet forrende , for det er opstet som flge af samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen umiddelbart efter mdet i Nice og i de dage , hvor begge institutioner var strkt fortvivlede .
Det var netop dette samarbejde , der gjorde det muligt for os at bevge os i retning af den mlstning , der tilsyneladende var en gldelig overraskelse .
Vi m indrmme , at vi har fet en stor hjlp fra det belgiske formandskab , som har gjort dette emne til en srlig mrkesag , men det var samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen , der - og det vil jeg gerne gentage - gav os en mulighed , som vi aldrig fr har haft i EU ' s historie , nemlig muligheden for at foretage en reform af institutionerne med en bred indfaldsvinkel , en ben debat og god tid , s alle de europiske borgere lytter til os og forstr , hvad vi drfter .
Nr de europiske borgere opfatter denne debat som en debat om institutionernes effektivitet , om vedtagelser med enstemmighed eller forskellige vetoer og om ndvendigheden af en hurtig fremgangsmde for at kunne arbejde til gavn for selve EU , vil de forst denne debat fantastisk godt .
Vores problem var nemlig , at beslutningerne blev truffet p nogle uforstelige steder og tidspunkter .
Kommissionens og Parlamentets styrke er sledes deres tlmodighed , men ogs , at de aldrig har glemt , hvilke mlstninger der skal ns .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr .
Swoboda , som kom med et meget konstruktivt indlg , at hvad den grundlggende tekst angr , er vores forslag fra januar 2001 . Vi koncentrerede os om dette , s denne tekst gradvist kunne blive det egentlige udgangspunkt for hele vores arbejde .
2001 har vret det r , hvor vi har fastlagt grnserne for vores arbejde og udarbejdet strategien .
Der str naturligvis meget p spil , for hele vores fremtid ligger i konventet , men vi lader langt om lnge denne debat udspille sig i det rette forum , hvor borgerne kan lytte til os .
<P>
Til sidst vil jeg komme med en lidt munter kommentar om institutionsreformen og minde hr . Barn Crespo og de andre fire formnd om , at jeg svarede p deres breve den 5. december , og at svaret har registreringsnummer 850511 .
Jeg tror sledes , at vi bliver ndt til at foretage en reform af posttjenesterne , men jeg ved ikke , om det skal vre af dem , der str for afsendelsen , eller af dem , der str for modtagelsen .
Under alle omstndigheder svarede jeg som altid hurtigt p brevet .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Verdenshandelsorganisationens mde i Qatar
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om Verdenshandelsorganisationens mde i Qatar .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Kre parlamentsmedlemmer , som De ved , fandt Verdenshandelsorganisationens fjerde ministerkonference sted for en mned siden i Doha i Qatar .
Mdet m siges at vre en succes for verdenssamfundet og isr for EU .
Det var ikke en nem opgave , for EU tog til Doha med en ambitis og bred dagsorden .
Flere af Parlamentets medlemmer fulgte forhandlingernes udvikling p stedet .
Som rdsformand har jeg gentagne gange diskuteret med parlamentsmedlemmerne , som i vrigt , hvilket var meget praktisk , havde mdesal nsten ved siden af formandskabet .
Alle , som var til stede , blev bevidste om den store skepsis , som mange WTO-medlemmer havde i begyndelsen over for den brede EU-dagsorden .
<P>
P mdet den 19. november 2001 udtrykte Rdet ( almindelige anliggender ) tilfredshed med de resultater , der var opnet i Doha , og med den fremragende indsats , vores forhandlere , kommissr Lamy og kommissr Fischler , og deres medarbejdere havde ydet .
Takket vre denne indsats , takket vre den samhrighed og solidaritet , EU viste i forhold til vores forhandlere , lykkedes det at vende en som udgangspunkt ugunstig situation for EU i WTO og opn resultater , som langt overgr , hvad vi kunne forvente .
<P>
EU var under hele konferencen en central aktr , og det lykkedes EU at n det afgrende ml , vi havde sat os , nemlig at sikre , at der indledes en ny runde multilaterale handelsforhandlinger , som omfatter svel frihandelssprgsmlet som en styrkelse af reglerne og hensyntagen til kravene om udvikling .
<P>
Udviklingsaspektet er ledetrden i det , man nu betegner som the Doha development agenda . Samme betegnelse blev i vrigt anvendt om det samlede st af tekster , der blev vedtaget p konferencen .
Der blev inden for rammerne af ministerdeklarationen vedtaget et arbejdsprogram med henblik p de multilaterale handelsforhandlinger .
Programmet omfatter en vigtig ivrksttelsespakke og tager de ivrksttelsessprgsml op , som endnu ikke er lst . Det drejer sig primrt om afbalancering eller ndring af de eksisterende aftaler i forbindelse med dagsordenen for forhandlingerne , idet der henvises til princippet om single undertaking .
<P>
Endvidere omfatter alle kapitler p dagsordenen en srlig indsats til fordel for udviklingslandene . Dette glder , hvad enten det drejer sig om at sikre disses produkter adgang til markederne , om at sikre disse lande srlig og differentieret behandling , om at yde teknisk bistand eller om det , man betegner som capacity building .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det kan ikke understreges kraftigt nok , at den femte ministerkonference er helt afgrende for udviklingsaspektet .
Den planlgges afholdt inden udgangen af 2003 og bliver et vigtigt omdrejningspunkt i forhandlingerne .
Under konferencen skal der sledes trffes beslutning om de fortsatte forhandlinger , i srdeleshed om investerings- og konkurrenceanliggender . Disse emner har p det tidspunkt vret behandlet i frste fase .
Den evaluering , der vil finde sted , vil selvsagt vre srdeles afgrende bde for udviklingslandene og for de vrige deltagende lande .
<P>
EU br i vrigt i srlig grad glde sig over , at man godkendte undtagelsesbestemmelsen vedrrende partnerskabsaftalen mellem EU og AVS-staterne .
<P>
( NL ) Hr. formand , hr. kommissrer , med hensyn til adgangen til medicin har EU ydet en vsentlig indsats .
Den har kunnet fre de i frste instans meget forskellige meninger tttere p hinanden og har i hj grad bidraget til den endelige tekst , som alle parter vedtog .
<P>
Erklringen om TRIPs-aftalen og offentlig sundhed giver udviklingslandene den nskede garanti for , at TRIPs-aftalen er fleksibel , ogs uden ndring af aftalen .
Ngo ' erne er sgar positive over for aftalen .
<P>
Med hensyn til de nrmere regler blev der taget et vigtigt skridt til at formgive verdenshandlens miljdimension .
EU opnede , at der umiddelbart pbegyndes forhandlinger om miljet , og at mere klarhed om forholdet mellem WTO-reglerne og handelsreglerne fra de multilaterale miljaftaler er en del heraf .
Det er et meget vigtigt gennembrud .
<P>
Forhandlingsdagsordenen bner endvidere for udvidelse af miljemnerne p den femte ministerkonference .
Men som det altid er tilfldet ved forhandlinger , s gik ikke alt som nsket .
Sledes var det ikke muligt , til trods for anstrengelserne , at fjerne udviklingslandenes modstand mod at medtage de grundlggende arbejdsstandarder i handelsforhandlingerne .
Det var heller ikke muligt at medtage en henvisning i ministererklringen til udbygningen af et permanent forum mellem ILO og andre internationale organisationer , herunder WTO .
EU opnede dog , at den passus , som begrnser dialogen om grundlggende arbejdsstandarder til ILO , blev fjernet , og det muliggr fortsttelsen af vores bestrbelser p at oprette et permanent forum .
Til den passus blev der i vrigt efter forslag fra formandskabets tilfjet en erklring til Rdets ( almindelige anliggender ) konklusioner af 14. november i Doha , Qatar , hvori Rdet og Kommissionen bekrfter disse mlstninger .
<P>
Med hensyn til de skaldte Singapore-emner , som omfatter det europiske erhvervslivs prioriteringer , og som vedrrer investeringer , konkurrence , handelslempelser og gennemskuelighed ved statslige licitationer , blev princippet om senere forhandlinger ligeledes fastsat .
Disse startes efter den femte ministerkonference p grundlag af en eksplicit enighed om modaliteterne heraf .
<P>
Med hensyn til landbruget er der tillige grund til at vre tilfreds .
I forhandlingerne vil man strbe efter yderligere forbedring af markedsadgangen og udfasning af de forskellige former for konkurrenceforvridende sttte .
<P>
Ud over de rene handelsaspekter tages der ogs hensyn til ikke-handelsmssige problemer .
Flere af Parlamentets medlemmer har fulgt sagaen om eksportsttten p nrt hold .
De kender resultatet , men jeg kan forsikre Dem om , at det var meget vanskeligt , og det s lnge ud til , at kommissrerne ikke kunne n frem til en god aftale .
Det lykkedes alligevel , og det skal de lyknskes med .
<P>
( FR ) Endelig en bemrkning om benhed .
Den interne tilrettelggelse af arbejdet i Doha var forbilledlig .
Ved at veksle mellem plenarmder og mder i temagrupper sikredes den forndne kombination af gennemskuelighed og effektivitet .
<P>
Under plenarmderne havde delegationerne mulighed for at give udtryk for deres holdninger og lytte til de andres holdninger samt lytte til de evalueringer , der blev fremsat af " formandens venner " , som de blev kaldt .
Sidstnvnte varetog formandskabet i temagrupperne , som havde til forml at fremme de bilaterale og multilaterale drftelser mellem WTO ' s medlemmer , at harmonisere holdninger og at udforme kompromistekster .
Det skal bemrkes , at ingen af " formandens venner " kom fra EU eller USA . Hverken EU eller USA var sledes reprsenteret under udarbejdelsen af de nye afbalancerede tekster .
Jeg finder anledning til at understrege dette , eftersom man alt for ofte har en formodning om , at alt , hvad der sker i WTO , er et resultat af hemmelige aftaler mellem EU og USA , mens de vrige lande ikke kommer til orde . Vi har her et bevis for det modsatte .
<P>
EU ' s og USA ' s reprsentanter fik sledes kendskab til teksterne samtidig med de vrige delegationer .
Flere delegationer fra udviklingslandene udtrykte i de afsluttende indlg tilfredshed med den anvendte arbejdsmetode .
<P>
rede formnd , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi kan efter min opfattelse sl fast , at fiaskoen i Seattle hermed er overvundet .
WTO ' s trovrdighed er genetableret .
Og lad mig tilfje , at den succesfulde konference set i lyset af den aktuelle internationale kontekst sender et positivt og strkt signal om international solidaritet og tro p en positiv verdenskonomisk udvikling .
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Lamy">
Hr. formand , mine damer og herrer , ministerkonferencen i Doha blev efter Kommissionens opfattelse en succes . Dels i forhold til de mlstninger , EU havde fastsat , dels i forhold til udviklingslandenes interesser , og endelig nr det glder hensynet til verdenskonomien og det multilaterale handelssystem .
Vi str efter Doha-konferencen med en Verdenshandelsorganisation , som er bde strkere og mere afbalanceret , hvilket var det primre ml for EU ' s forhandlere i henhold til det af Rdet og Europa-Parlamentet meddelte forhandlingsmandat .
Resultaterne imdekommer sledes i vid udstrkning mange af de tanker , Europa-Parlamentet har givet udtryk for , i srdeleshed i Parlamentets to beslutninger af 25. oktober .
Jeg skal forsge kort at pvise , hvorfor resultaterne kan betegnes som tilfredsstillende i forhold til EU ' s tre primre mlstninger for indsatsen , nemlig integration af udviklingslandene , bedre styring af globaliseringen og bedre markedsadgang for alle .
<P>
Den frste mlstning er integration af udviklingslandene i verdenskonomien . Denne mlstning genfindes til fulde og til stadighed i de enkelte elementer , der indgr i det forhandlingsprogram , der blev vedtaget i Doha .
Vi har i udviklingspolitisk henseende gjort fremskridt p de fire punkter , som er kritiske , nr det glder udviklingsaspektet . Det drejer sig om at sikre udviklingslandene get adgang til vores markeder .
Det drejer sig om at forbedre de interne politikker , i srdeleshed ved arbejdsprogrammets afsnit om investering , konkurrence og offentlige indkb . Det drejer sig om at styrke udviklingslandenes rolle i forbindelse med de multilaterale forhandlinger .
Og endelig drejer det sig om at styrke disse landes muligheder for at udnytte liberaliseringen af verdenshandlen .
<P>
Jeg vil gerne knytte en srlig kommentar til forhandlingsprocessen .
Jeg tilslutter mig fuldt ud rdsformandens bemrkninger og finder som hun , at den arbejdsmetode , der blev anvendt i Doha , var mere ben og gav udviklingslandene reel mulighed for fuldt ud at deltage i beslutningsprocesserne . Som bekendt forlod disse lande i mange tilflde Seattle enten frustrerede eller rasende .
Der er tale om en vsentlig udvikling .
<P>
Hvad angr teknisk bistand til udviklingslandene , m vi bde internt i Kommissionen og sammen med Rdet samt til sin tid sammen med Europa-Parlamentet p ny drfte Unionens indsats - bde p unionsniveau og fra de enkelte medlemsstaters side - nr det glder de handelsrelaterede programmer for teknisk bistand til udviklingslandene .
<P>
Lad os ogs erindre om resultaterne p et omrde , Europa-Parlamentet tillgger stor vgt , nemlig den srlige situation i de mindst udviklede lande . De resultater , der blev opnet under FN ' s tredje konference for de mindst udviklede lande , der blev afholdt i Bruxelles , indgr nu i WTO ' s arbejdsprogram , hvilket ogs er en god nyhed .

<P>
Fru Neyts-Uyttebroeck har allerede omtalt erklringen om immaterielle rettigheder og sundhed . Den er efter min opfattelse ganske betegnende for de resultater , der er opnet i tilflde , hvor EU traf det til dels vanskelige , men i sidste instans positive valg at forsge at bygge bro mellem USA ' s interesser p den ene side og tredjepartens interesser p den anden side .
Vi har her et konkret eksempel p , at vores rolle som mgler , med udgangspunkt i grundlggende benhed over for begge parters synspunkter , har bret frugt .
<P>
EU ' s anden mlstning var en forbedret styring af globaliseringen .
De kender Kommissionens synspunkter i s henseende .
Vi str i dag i en situation , hvor vi mangler multilaterale regler , hvorfor der rejses sprgsml som ligestilling mellem de konomiske aktrer , benhed i transaktionerne og bevarelse af visse samfundsvrdier , hvilket i visse kredse giver anledning til bekymring eller ngstelse .
<P>
Globaliseringen af markederne har udviklet sig i hastigere tempo end institutionerne og reguleringsordningerne .
Dette glder i svel konomisk som social eller miljmssig henseende .
<P>
De kender vores synspunkt , ogs hvad dette anliggende angr . Der er behov for kohrens mellem alle elementer i det multilaterale system .
Der er i hjere grad brug for etablerede , tydelige og erklrede relationer mellem systemets forskellige bestanddele .
WTO er en af disse bestanddele , men ikke den eneste , og WTO kan ikke alene bre byrden og sikre den omhandlede kohrens .
<P>
P dette punkt , og ogs i dette tilflde i overensstemmelse med forhandlingsmandatet , er der sket markante fremskridt i Doha .
Nr det glder regulering af markederne , omfatter arbejdsprogrammet fremover ogs globale regler om investering , om konkurrence , om offentlige indkb og om fremme af samhandlen .
Nr det glder miljet , vil resultaterne af Doha-konferencen sikre get international kohrens , idet der er planlagt forhandlinger , som tager sigte p at afklare , hvilken status de multilaterale miljaftaler i WTO-regi skal tillgges .
EU har , som det vil vre medlemmerne bekendt , mttet kmpe hrdt for at f dette vedtaget .
Kampen var efter min opfattelse formlstjenlig , eftersom der er tale om de frste skridt i retning af en bedre sammenhng mellem de forskellige bestanddele af den internationale styring , i det konkrete tilflde mellem det kommercielle og det miljmssige aspekt .
Vi nsker ikke , at sidstnvnte aspekt fortsat udelukkende skal vre underlagt WTO ' s tvistbilggelsesordning , uagtet denne ordnings kvaliteter .
<P>
Vi har ikke lagt skjul p , at vi i forbindelse med sprgsmlene om den internationale styring p et punkt finder forhandlingsresultatet skuffende , om end vi accepterede dette p konferencen .
Det drejer sig om de sociale sprgsml .
Der blev ikke opnet enighed om at acceptere en klar forbindelse mellem Den Internationale Arbejdsorganisation og andre organisationer , herunder WTO , sdan som vi havde nsket .
Dette beklager vi .
Tanken mdte politisk modstand fra udviklingslandene , og det lykkedes os ikke at overvinde modstanden .
Vi br imidlertid ikke af den grund resignere .
Tvrtimod br vi efter min opfattelse udnytte alle til rdighed vrende multilaterale muligheder for at fremme denne tanke , som er Unionens tanke og en del af vores forhandlingsmandat , idet vi ikke mindst sger at styrke ILO i multilateral henseende .
<P>
I mangel af multilateral succes p dette felt vil vi og har vi for nylig udviklet de vrige aspekter af fllesskabspolitikken , nemlig det bilaterale og det unilaterale aspekt .
Der er i denne sammenhng grund til at fremhve den aftale om fornyelse af de generelle toldprferencer , der i gr blev vedtaget i Rdet med kvalificeret flertal . Aftalen udvider i betragteligt omfang de kommercielle prferencers sociale betingethed , hvilket er positivt .
Aftalen br for alle Europa-Parlamentets medlemmer , for hvem dette sprgsml er vigtigt , vre et vidnesbyrd om , at vi , om end vi ikke oplever et gennembrud p alle fronter , i alt fald p den unilaterale front tog et vigtigt skridt i gr med Rdets accept , med Europa-Parlamentets accept , idet Parlamentet stttede og forsvarede denne holdning , og med Det konomiske og Sociale Udvalgs accept .
<P>
Hvad angr mden , hvorp WTO fungerer , havde Europa-Parlamentet udtrykt bekymring i flere henseender .
Det er i den forbindelse gldeligt , at konferencen i Doha rent faktisk var kendetegnet ved strre benhed , og den srdeles behndige kombination af plenarmder , mder i mindre forsamlinger og regional deltagelse med variabel geometri sikrede f.eks. p udmrket vis det afrikanske kontinents deltagelse i beslutningsprocessen .
Det er mindre gldeligt , at der p nuvrende tidspunkt ikke i forhandlingsprogrammet indgr en afgrelse om reform af WTO som sdan .
Rent faktisk stttede ingen en sdan reform i betragtning af den fare for blokering , emnet uundgeligt indebrer .
Der er efter min opfattelse blot tale om et " hngeparti " , og den forhandlingsrunde , vi indledte i Doha , vil ikke blive afsluttet , uden at sprgsmlet p ny har vret bragt p bane .
<P>
Hvad angr forbindelsen til de nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet , vandt forslaget om i erklringen at indfje en bestemmelse om get inddragelse af parlamenter og medlemsstater ikke genklang .
Forslaget faldt efter pres fra visse udviklingslande , som ikke kunne tilslutte sig tanken , og p grund af den amerikanske holdning , som for at sige det mildt var reserveret .
Under alle omstndigheder var antallet af reprsentanter for de amerikanske parlamentariske forsamlinger , som deltog i konferencen , utilstrkkeligt til for alvor at fremme denne sag .
Derved mtte det blive p nuvrende tidspunkt .
Dette er dog ikke ensbetydende med , at Kommissionen og Europa-Parlamentet ikke allerede arbejder p den mde , vi nskede at fremme inden for WTO ' s rammer , alts med benhed , information og hring som kendetegn .
Dette sker efter min opfattelse p en mde , som findes tilfredsstillende af de medlemmer , som interesserer sig for disse sprgsml , og det er min hensigt fortsat at arbejde p denne mde .
<P>
Den sidste mlstning var fortsat liberalisering af verdenshandlen som sdan . Liberalisering af handlen med varer og tjenesteydelser , liberalisering af investeringer , bidrag til get global vkst og dermed til begrnsning af fattigdommen , sfremt reglerne om rimelig fordeling af goderne nyder fremme .
Resultaterne ligger p dette felt helt p linje med vores nsker .
Det glder afskaffelsen af told p handel med varer . Der sigtes i dette sprgsml klart til eksempelvis sprgsmlet om toldlofter .
Det glder liberalisering , hvad angr tjenesteydelser . Der er fastlagt en tidsplan , og forhandlingerne m ventes at bne betragtelige afstningsmuligheder for EU ' s virksomheder .
<P>
De vil vide , at der blev taget hensyn til Europa-Parlamentets nsker i sprgsml som forbrugerbeskyttelse , sundhed , uddannelse , offentlige tjenester eller kulturel mangfoldighed , og de medlemmer , der deltog i konferencen , var med til at sikre dette .
Det forhandlingsprogram , der blev vedtaget i Doha , forpligter os ikke til at overskride de grnser , der var fastsat af svel Rdet som Europa-Parlamentet p dette felt .
<P>
Endelig et sidste punkt , nemlig landbruget .
Jeg vil overlade det til Franz Fischler at redegre nrmere for dette emne .
Vi har efter min opfattelse ogs p dette omrde opfyldt den primre mlstning , nemlig at fastholde EU ' s ret til at lade den flles landbrugspolitik udvikle sig i den rytme , EU ' s institutioner trffer afgrelse om .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne som lad os sige chefforhandler understrege , at en af nglerne til succes i denne sag har vret samarbejdet med det belgiske formandskab og , via formandskabet , samarbejdet med medlemsstaterne , hvis tilstedevrelse under disse omstndigheder ikke altid er uproblematisk , og endelig samarbejdet med de af Europa-Parlamentets medlemmer , som var til stede .
Jeg har sagt dette i de officielle udtalelser , men jeg finder det passende at fastsl det endnu en gang her i Parlamentet i aften .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=26 NAME="Fischler">
Hr. formand , fru formand for Rdet , rede medlemmer , mine damer og herrer , for at f en realistisk id om , hvad aftalen fra Doha betyder for landbruget , vil jeg ganske kort kommentere de enkelte punkter i Doha-erklringen .
Den frste del af erklringen omhandler det generelle ml for landbrugsforhandlinger inden for rammerne af WTO , nemlig at skabe et retfrdigt og markedsorienteret handelssystem .
Samtidig anerkendes det arbejde , som er ydet siden begyndelsen af 2000 i forbindelse med de skaldte artikel 20-forhandlinger .
<P>
Det nste afsnit behandler de tre klassiske handelssjler , adgang til markederne , eksport , konkurrence og interne sttteforanstaltninger .
For markedsadgangen valgte man formuleringen " omfattende forhandlinger med det forml at opn vsentlige forbedringer af markedsadgangen " .
Her genfinder man konklusionerne fra Rdet ( landbrug ) af 27. september 1999 , hvor man anerkendte betydningen af en fortsat liberalisering af handlen med landbrugsprodukter som bidrag til en bredygtig konomisk vkst .
<P>
Med begrebet " omfattende forhandlinger " menes der , at alle landbrugsprodukter kan inddrages i forhandlingerne , men ogs at alle sprgsml br tages op .
Vi har i den forbindelse ogs prciseret helt klart , at det ogs omfatter de geografiske angivelser .
<P>
Hvad angr eksportsubsidierne , tales der i teksten om en nedsttelse af alle former for eksportsubsidier , alts netop det , som De i Parlamentet pegede p i Deres beslutning fra oktober .
Desuden erklres det , at forhandlingerne br fres med henblik p en fuldstndig afskaffelse af eksportsubsidierne .
I teksten peges der imidlertid ogs klart p , at ingen af udtalelserne om de tre sjler m foregribe forhandlingsresultatet .
Der er alts i jeblikket ikke nogen forpligtelse til at forhandle om total afskaffelse af eksportsubsidierne i denne runde .
<P>
Vi ved imidlertid ogs , at der findes en bred koalition mod at fortstte eksportsubsidierne .
Cairns-gruppen , USA og gruppen af 77 udviklingslande har alle udtalt sig mod en fortsttelse af eksportsubsidierne .
Med hensyn til den interne sttte tales der i teksten om vsentlige nedsttelser inden for de konkurrenceforvridende sttteforanstaltninger .
Det er ligeledes i overensstemmelse med Parlamentets beslutning , hvor det krves , at man gr bort fra konkurrenceforvridende foranstaltninger , og det svarer til vores mandat , som forpligter os til at forhandle om den interne sttte med samtidig bibeholdelse af konceptet med blue box og green box .
Vi har bevidst valgt ordet koncept for at antyde , at vi absolut er indstillet p at forhandle om detaljer i blue box og green box .
Graden af konkurrenceforvridninger vil vre et centralt emne i alle diskussioner i forbindelse med de interne sttteforanstaltninger .
<P>
Et andet vigtigt punkt er den srlige og differentierede behandling af udviklingslandene .
Jeg ved , at De lgger vgt p at integrere udviklingslandene i den internationale handel .
Formuleringen af erklringen fra Doha er i overensstemmelse med dette ml og svarer ogs til Rdets mandat fra 1999 .
<P>
Endelig kommer teksten ind p de emner , som ikke er handelsrelaterede .
Her anerkender man udtrykkeligt de forslag , som WTO-medlemmerne allerede stillede i Genve p dette omrde .
Som De ved , stillede ogs EU en rkke forslag om de vigtigste ikke-handelsrelaterede anliggender , om miljet , om udvikling af landdistrikter , om fdevaresikkerhed , om forbrugeranliggender , om mrkning og om dyrebeskyttelse .
Med den udtrykkelige anerkendelse af de ikke-handelsrelaterede anliggender giver erklringen fra Doha os mulighed for fortsat at arbejde for disse ml i de videre forhandlinger .
Det sidste afsnit indeholder tidsplanen for at aftale modaliteterne , den 31. marts 2003 , og fristerne for at fremstte de omfattende udkast .
Det skal ske inden den nste WTO-ministerkonference , s der kan opns enighed om landbruget samtidig med den samlede pakke inden den 1. januar 2005 .
<P>
Bortset fra den rent landbrugsmssige del af teksten vil jeg gerne pege p , at afsnittet om TRIPs-aftalen ogs behandler sprgsmlet om de geografiske angivelser .
P den mde kan vi forflge vores ml i forhandlingerne om de geografiske angivelser bde i landbrugsforhandlingerne og i TRIPs-forhandlingerne .
<P>
Endelig blev der parallelt med erklringen om starten p Doha-udviklingsrunden ogs opnet enighed om den skaldte AVS-Waiver , som giver os mulighed for at afslutte den lsning til bilggelse af bananstriden , som er forhandlet med USA og Ecuador .
Det betyder , at det forslag , som Kommissionen allerede har stillet , kan vedtages , s snart De har taget stilling til det her i Europa-Parlamentet , hvilket jeg hber vil ske allerede i denne uge .
<P>
Lad mig slutte med at pege p , at det tilfredsstillende resultat af konferencen i Doha ikke behver at betyde , at de forestende landbrugsforhandlinger bliver lette .
De andre store WTO-medlemmers ml er p nogle punkter meget forskellige fra vores , men vi vil gre alt for at sikre den europiske landbrugsmodel og samtidig forhandle os frem til et handelssystem for landbrugsprodukter , som er fair og mere markedsorienteret .
<P>
Meget vil afhnge af , at det ogs fortsat lykkes at opn en flles holdning fra medlemsstaternes side , og her vil Deres sttte vre en hjlp for os .
Det vil ogs hjlpe os , at det gode samarbejde , som vi har haft med Rdet og ogs inden for Kommissionen om dette sprgsml , fortsat vil vare ved .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Vi er ndt til at afbryde denne forhandling .
Jeg foreslr , at vi forsger at afslutte listen med ordfrerne for de politiske grupper , og derefter afbryder vi mdet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , kre kommissrer , ivrksttelsen af en ny , omfattende trerig forhandlingsrunde ved mdet i Doha er et meget positivt vendepunkt bde for Verdenshandelsorganisationen og situationen i verdenskonomien i dag .
Dohas udviklingsprogram , der bde omfatter liberalisering af handlen og elementer til nye spilleregler , fremhvede , at de industrialiserede lande skal forpligte sig til at styrke udviklingslandenes egen kapacitet og bist dem ved gennemfrelsen af de eksisterende WTO-regler .
<P>
Jeg mener afgjort , at de hjrstede smgrupperinger af globaliseringsmodstandere fik et klart svar i Doha , ogs fra udviklingslandene .
Vi vil gerne vre med i frigrelsen og ved hjlp af spilleregler klarlgge verdenshandlen , fordi det ogs vil gavne udviklingslandene .
Hvert land havde mulighed for at torpedere sluterklringen , men der var ikke nogen , der gjorde det .
<P>
Deltagelsen af Kina og Taiwan ved WTO i Doha var ogs et mrkbart vendepunkt .
Vi kan kun hbe , at Rusland kan klarlgge sine egne interne strukturer , s ogs det kan deltage .
<P>
Unionens egne ml i Doha blev mildt sagt godt realiseret . Hr .
Lamys og hr . Fischlers gennemfrelse af svre forhandlinger i flere dage var en prisvrdig prstation .
Rdets interne kohsion forblev hele tiden god , hvilket selvflgelig var en forudstning for godkendelsen af forhandlingsresultatet fra Unionens side . Ud over den egentlige forhandlingsproces srgede hr .
Lamy og hr . Fischler og ligeledes fru Neyts-Uyttebroeck for , at vi parlamentsmedlemmer , der var med som observatrer , hele tiden var godt orienteret om , hvor langt processen var net .
Bredygtig udvikling og miljhensyn ved handelspolitiske lsninger blev vedtaget som overordnede ml for de kommende forhandlinger . Det er et anliggende , som sikkert er meget essentielt for medlemsstaterne i Unionen .
Nr man nu ogs , hvad angr handlen med landbrugsprodukter , pbegynder forhandlingerne med en bred agenda , men uden foruddefineret slutresultat for sttteformer og tidsskemaer , er det ogs muligt fredeligt at forhandle dette svre anliggende , samtidig med at Unionens flles landbrugspolitik reformeres .
<P>
Gruppen af parlamentsmedlemmer , der havde forhandlinger med flere delegationer i Doha , mente , at det var beklageligt , at USA ' s Kongres ikke sendte sine reprsentanter til Doha .
Da vi stadig bestrber os p at udvikle WTO ' s benhed og den parlamentariske opflgning af ministermderne , er tilstedevrelsen af USA ' s Kongres en ndvendighed .
Det er ogs realistisk at konstatere , at vi kun kan komme videre i denne sag ved en accept fra regeringerne .
Forhbentlig vil Tyskland , som vi uofficielt hrte i Doha , officielt forelgge sagen for WTO ' s institutioner .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissrer , WTO-konferencen i Qatar var en milepl for dem , der mener , at globaliseringen er en af de strste udfordringer i det 21. rhundrede , og at det isr er en udfordring at kunne bringe globaliseringen under demokratisk og politisk kontrol .
Min gruppe mener , at det i forbindelse med globaliseringen er ndvendigt med verdensomspndende regler og globale institutioner .
Det betyder , at globaliseringen tjener mennesket og ikke omvendt . Som hr .
Lamy sagde , var mdet i Seattle for to r siden ikke en succes . Det skyldes en lang rkke aspekter .
Det var ikke gennemskueligt , grupperne var ulige , og deltagelsen var ikke ordnet godt nok .
Man var tillige meget bange for , at en rkke meget vigtige anliggender ssom udvikling , retten til indenrigspolitik , arbejdstagernes rettigheder og miljet ville g til grunde p grund af den manglende succes .
Derfor er det faktisk flot , at vi to r efter oplever en reel forandring i Qatar .
Det er det frste skridt i retning af et nyt WTO i kampen for at give globaliseringen regler , som tjener de menneskelige vrdier .
<P>
Min gruppe er derfor tilfreds med resultaterne af den fjerde ministerkonference .
Vi er ikke tilfredse med alle dele , slet ikke .
Der skal fortsat udves pres , og en rkke punkter blev udeladt , men generelt er der gjort vigtige fremskridt .
Fremskridtene er isr vigtige p grund af fjernelsen af de store forskelle mellem nord og syd .
Det er en af de vigtigste ting ved hele fnomenet globalisering .
Det , som vi har opnet p WTO-dagsordenen , er bemrkelsesvrdigt , bde med hensyn til den mde , som flere udviklingslande sammen og velorganiseret har deltaget i debatten p , og med hensyn til selve dagsordenen .
Vi slog til lyd for en udviklingsrunde , og nu kan vi i hvert fald sige , at der er en udviklingsdagsorden .
Men inden lnge drejer det sig naturligvis om konkrete resultater .
I den forbindelse er isr TRIPs-aftalen og den offentlige sundhed af stor betydning .
Man har erkendt , at den offentlige sundhed og ndvendigheden heraf i meget vigtige situationer gr forud for de intellektuelle ejendomsrettigheder , og at dette er muligt inden for reglerne for intellektuel ejendomsret .
Det er klart , at det krver en nrmere tolkning , men det , der er vigtigt , er , hvad der er sket i politisk henseende .
Denne erkendelse vil f mange med i et moderne og nyt verdensomspndende WTO .
<P>
Aftalen om undtagelsen fra Cotonou-aftalen ( AVS / EU ) er meget vigtig , fordi vi hermed har opnet et stort gennembrud i vores forhold til AVS-landene . Det er et gennembrud , som vi ellers mske ikke havde opnet .
Med hensyn til milj og handel har vi fet sat en rkke punkter p dagsordenen , hvilket vi til det sidste frygtede ikke ville lykkes .
Det er et stort gennembrud , et tabugennembrud , som ikke m blive til grn protektionisme , men det er meget vigtigt , at det har fundet sted .
<P>
Hr. formand , vores gruppe mener , at det er en skam , at vi med hensyn til demokrati og gennemskuelighed , hvilket hr . Lamy allerede har sagt , samt med hensyn til arbejdstagernes rettigheder ikke har gjort konkrete fremskridt .
Vi har dog kunnet forhindre , at uret sttes tilbage , men p det punkt er det virkelig ndvendigt med strre succes .
<P>
Endelig mener min gruppe , at den mde , som vi har samarbejdet med hr .
Lamy og hr . Fischler samt rdsformanden p , har vret meget vrdifuld , og at kommissrens udtalelse om , at Parlamentet i sidste instans skal godkende resultaterne fra Doha , placerer os i et ligestillet , voksent demokrati samt en ligestillet demokratisk rolle .
Det stter vi stor pris p , og vi ser frem til en meget frugtbar kamp i de kommende r .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
P Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne udtrykke vores tak og lyknskninger til Rdet og Kommissionen og isr kommissr Lamy .
Efter vores opfattelse ville denne nye forhandlingsrunde aldrig vre blevet foreslet og da slet ikke vre kommet i gang , hvis det ikke havde vret for det effektive arbejde , der er blevet gjort af kommissren og Rdet i samarbejde med Parlamentet , og det er vi taknemmelige for .
Det forekommer os , at topmdet i Doha udgjorde en forening af to temaer eller to tendenser inden for WTO .
<P>
Det frste tema er det frste flles forsg p at imdekomme udviklingslandenes behov og legitime klager .
Vi har allerede nvnt TRIPs-aftalen , teksten om implementering , USA ' s skridt vedrrende antidumping , et lysglimt i den europiske holdning til landbruget - disse punkter er efter vores mening meget betydelige udviklinger .
<P>
Det andet tema eller den anden tendens er , at forhandlingerne strakte sig langt videre end til den traditionelle optagethed i markedsadgang og bevgede sig henimod udviklingen af nye regler , konkurrence , investering og frem for alt miljet .
Ogs dette forekommer os at vre en meget velkommen udvikling , og vi er meget glade for at se , at der synes at vre net frem til en balance - en fornuftig og brugbar balance mellem udviklingslandenes behov og behovet for at udvikle nye regler inden for Verdenshandelsorganisationen .
Der er nogle - jeg tror , at det er mine grnne venner og andre WTO-kritikere - der har udtalt , at disse to ting er uforenelige , og at en udvikling af nye regler for WTO er i modstrid med udviklingslandenes interesser .
Vi fandt det srligt besynderligt , at grnne medlemmer af Europa-Parlamentet og grnne forkmpere afviste forhandlinger om miljet inden for WTO i udviklingslandenes navn .
For os er der ikke tale om et enten eller - mellem bredygtige multilaterale miljdiscipliner og multilaterale forsg p fattigdomsbekmpelse .
<P>
Nu er det tid til at levere varen .
Nogle af nyhederne her i de sidste par dage er en smule blandede , og navnlig nyhederne fra USA med hensyn til de indrmmelser , som vi fik halet ud af den amerikanske regering under hastedebatten og debatten om handel og stl i Washington .
Vi m holde dampen oppe for at sikre , at den fremdrift , der blev skabt i Doha , opretholdes i rene fremover , og vi vil helt bestemt bestrbe os p at sikre dette .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , det er ingen hemmelighed , at Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance ikke er enig med flertallet her i Parlamentet , nr det glder resultatet af Doha-mdet .
Efter vores mening var det med nogle f undtagelser ikke nogen succes .
Det var et helt klart eksempel p rigere lande , der mobber fattigere lande , og det har fet mange til at hvde , at den skaldte sejr i Doha var et nederlag for demokratiet .
<P>
Mens det helt bestemt er sandt , at udviklingslandene gjorde sig langt strkere gldende end nogensinde tidligere - og det m roses - er det ogs sandt , at resultatet fra Doha langtfra nede mlet for den udviklingsrunde , man havde lovet os .
Det er ikke kun De Grnnes opfattelse , men ogs en opfattelse , der hersker blandt det store flertal af ngo ' er fra bde nord og syd og ogs blandt mange af de sydlige reprsentanter , der var til stede i Doha .
<P>
Lad mig erindre Dem om nogle af indlggene ved plenardebatten i Doha .
Den indiske handelsminister , Murasoli Muran , sagde , at den eneste konklusion , der kunne drages , er , at udviklingslandene kun har lidt at skulle have sagt ved faststtelsen af dagsordenen i WTO . Det ser ud , som om hele processen blot er en formalitet , og at der bliver brugt tvang over for os mod vores vilje .
Lad mig erindre Dem om det , Jamaicas reprsentant sagde .
Ambassadr Randsford Smith sagde , at vi beklager , at de tekstudkast , der er forelagt denne ministerkonference , ligesom resultatet af forberedelsesprocessen i Genve ikke i tilstrkkelig grad afspejler eller fanger udviklingslandenes holdning og forslag .
Jeg kunne give Dem mange flere lignende citater .
Lad os se lidt nrmere p , hvad de virkelig betyder .
<P>
Der var kun en meget kort anerkendelse af behovet for at revidere implementeringsproblematikkerne . Det var et vsentligt dagsordenspunkt for de udviklingslande , der deltog i Doha .
Talen om en afvikling af landbrugseksportsttten er blevet betydeligt udvandet som flge af indvendinger fra EU .
Som flge heraf vil landmndene i syd fortsat se deres levebrd delagt .
Som Tanzanias handelsminister , Iddi Simba , sagde , kan en forkert landbrugspolitik fre til tab af valg i Frankrig , men den frer til tab af liv i Afrika .
Der er ingen tilsagn om en snarlig afvikling af tekstil- og bekldningskvoter p grund af strk modstand fra USA .
Krav om udvikling forbundet med fremme af fdevaresikkerhed , som mange udviklingslande taler for , blev helt og aldeles ignoreret .
<P>
Kommissr Lamy , jeg forventer ikke , at De skal vre enig i denne analyse , men De br i det allermindste anerkende udviklingslandenes meget reelle vrede og frustration igennem hele konferencen og love , at deres interesser virkelig vil figurere verst blandt vores prioriteter ved de forhandlinger , der nu indledes .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , kre kolleger , der blev ydet en god indsats i Doha .
Vi kan efter min opfattelse af tre grunde glde os over de resultater , der er opnet .
<P>
For det frste kan vi glde os over den rolle , landene i syd spillede . Vi kan glde os over de frste reelle multilaterale trk .
Fr Doha-konferencen forel der ikke nogen p forhnd forhandlet dagsorden , og efter Doha-konferencen sidder vi med en rkke krav , som er fremsat af landene i syd , og som nu skal behandles .
WTO er fortsat skrbelig , men organisationen har vundet legitimitet og er sledes styrket .
Der er afgjort endnu ikke tale om den demokratisering , ngo ' erne og Europa-Parlamentets medlemmer har nsket , men der er sket klare fremskridt , og det er helt berettiget , nr fru Neyts-Uyttebroeck ppeger benheden og den forbedrede arbejdsmetode under Doha-konferencen .
Jeg oplevede ikke , som Caroline Lucas , at der ld generelle protester , tvrtimod oplevede jeg , at man gav udtryk for generel lettelse over , at der omsider syntes at herske en vis enighed om denne metode .
Lad mig tilfje , at det undrer mig , at De ikke i de indledende bemrkninger omtaler det forhold , at vi har forpligtet os til at fre forhandlinger om en reform af Instansen til Bilggelse af Tvister .
<P>
For det andet er der bnet mulighed for en vurdering af sammenhngen mellem samfundets prioriteringer og de kommercielle regler .
Ganske vist fortstter liberaliseringen , primrt for at sikre landene i syd adgang til markedet og sledes varetage disse landes interesser .
Takket vre EU ' s indsats tegner der sig imidlertid nu en bredere dagsorden , og der er efter min opfattelse grund til at takke Pascal Lamy for en konsekvent indsats p dette felt . Der kan sledes herefter fres forhandlinger om emner som milj , investering og konkurrence med afst i en udtalt konsensus .
Reelt er det et meget begrnset fremskridt , og det er forsteligt , at der er ngo ' er , som gerne havde set en mere ambitis dagsorden og i srdeleshed gerne havde set , at den ogs omfattede den sociale dimension .
Det krver imidlertid , at de og vi overvinder nogle ganske alvorlige modstningsforhold .
Vi m erkende , at der eksisterer modstridende interesser , og vi kan ikke altid hvde , at vi taler p vegne af landene i syd .
Modstningsforholdene m klarlgges , hvis de skal kunne overvindes . Det var p denne mde , det lykkedes at n en lsning i sprgsmlet om medicin , da der frst var reel samklang mellem nord og syd .
Tilsvarende nr vi ikke resultater p det sociale omrde , medmindre vi nje overvejer , hvorledes vi kan vre med til at styrke den internationale fagbevgelse .
<P>
For det tredje er der for frste gang lagt lige s stor vgt p sprgsml om implementering som p nye emner .
Heller ikke p dette punkt lser jeg resultaterne som fru Lucas .
Vi oplevede en forbedring , hvad angik metoden , bl.a. takket vre Indien , idet der ikke tales om forudgende evaluering , men om lbende evaluering under forhandlingerne . Der forhandles om emner som tekstil , landbrug , antidumpingforanstaltninger , statssttte og endog om intellektuelle rettigheder med mulighed for genforhandling .
<P>
Endelig vil jeg afslutningsvis ppege , at vi fortsat str over for en betydelig opgave , hvis vi skal sikre , at udviklingen fortstter i den rigtige retning .
Jeg vil i den forbindelse fremstte to anskuelser . For det frste kan EU ' s handelspolitik meget vel blive hmmet af den manglende flles politik p omrdet .
Der mangler i en vis udstrkning samhrighed , og der er behov for at klarlgge den sociale model p landbrugs- og industriomrdet .
For det andet har den sociale dimension stor symbolvrdi .
Der er ikke tale om at give op og holde sig til ILO .
EU skal krve en multilateral social dimension for at styrke udvikling og solidaritet .
Vi str sledes over for mange opgaver i denne sammenhng , hvilket imidlertid ikke skrmmer os .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , de pgende WTO-forhandlinger er vigtige for EU ' s fremtidige udvikling , navnlig i forbindelse med udvidelsen .
Jeg er glad for , at vores forhandlere forstr omfanget af denne udfordring og - hber jeg - drager nytte af den bagklogskab , der flger af vores erfaring med den nuvrende ordning .
<P>
Set fra et landbrugsperspektiv m vi ikke lade USA diktere landbrugspolitikken .
Sidste gang insisterede amerikanerne p at afvikle landbrugssttten , hvorefter de tog hjem og ydede amerikanske landmnd en sttte , der var tre gange strre end den , europiske landmnd modtager .
<P>
Det glder mig meget , at vi ved de forberedende drftelser synes at vre net frem til en tilfredsstillende aftale om eksportrestitutioner .
Fra et irsk synspunkt er eksportrestitutioner meget vigtige p grund af vores afhngighed af eksport til tredjelande .
Vi m ligeledes indtage et strkt standpunkt til import af fdevarer fra lande uden for EU .
Vi investerer strkt i gennemfrelsen af fdevaresikkerhedsforanstaltninger og har forbudt brugen af vkstfremmere .
Og alligevel forventes EU ' s landmnd at kunne konkurrere med import fra lande , hvor man anvender sdanne produkter .
<P>
Ligeledes er det sdan med hensyn til frekd , som er vigtigt for europiske og isr irske - landmnd - at drligt forvaltede ordninger med New Zealand betyder , at der ikke er nogen kontrolforanstaltninger , der kan forhindre en bevidst newzealandsk politik , der gr ud p at oversvmme EU-markedet i de perioder , hvor produktionen topper .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , mdet i Doha var efter min mening en succes , men fr mdet i Doha var jeg af den opfattelse - og det er jeg stadigvk - at den europiske holdning , hvor man gr ind for en strategi med en mere omfattende dagsorden , var en alvorlig fejltagelse .
Hvis man ogs i fremtiden har alt for mange forventninger til WTO p alt for mange omrder , risikerer man nemlig , at organisationen ikke nr sin eneste og grundlggende mlstning , det vil sige at skabe adgang til markederne og stte skub i den stagnerende internationale handel , hvilket bde er i de rige og de fattige landes interesse .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige noget om landbruget , hr. kommissr . Fr vi giver os selv alt for god samvittighed , m vi ikke glemme , at EU ' s forhandlinger - det forklarede hr .
Fischler - i virkeligheden drejede sig om at forsvare noget , der ikke kan forsvares , nemlig EU ' s landbrugspolitik . Vi er bekymrede over arbejdsstandarderne i Afrika , Asien og Sydamerika , og i Doha forsvarede vi de rige franske landmnd mod de fattige landmnd i Sydstasien , Afrika og Latinamerika .
Det er , hvad det drejer sig om .
Derfor skal vi ikke gre dagsordenen mere omfattende , men snarere srge for at bne markederne og ikke mindst vores rige landbrugs- og tekstilmarkeder .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af delegationen fra Sydkaukasus vil jeg blot meddele , at en medarbejder ved Kommissionen , som er i diplomatisk tjeneste , brutalt er blevet drbt i Georgien .
Jeg vil gerne bede om , at formanden p Parlamentets vegne sender en note til prsident Sjevardnadse og beder ham om , at der ikke blot bliver gjort alt for at opklare dette mord , men at der ogs langt om lnge bliver srget for , at der bliver anvendt retsstatslige midler for at sikre , at mennesker , som arbejder i Georgien for Georgien , fr en rimelig beskyttelse , og at dette arbejde , som er ndvendigt , ogs faktisk kan udfres .
Jeg betragter episoden som meget alvorlig .
Vi vil gre alt for at hjlpe Sydkaukasus , men Sydkaukasus selv m ogs gre noget for at beskytte de mennesker , som det fr ansvaret for .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Det har vi noteret os , fru Schleicher , og jeg er sikker p , at Deres forslag vil blive fulgt .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
Afstemning
<SPEAKER ID=37 NAME="I. ndret forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de ndvendige bestemmelser til gennemfrelse af den til Nice-traktaten knyttede protokol om de finansielle konsekvenser af udlbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stlforskningsfonden (KOM(2000) 519 + KOM(2001) 121 - C5-0165/2001 - 2001/0061(CNS));">
<P>
II. ndret forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de flerrige finansielle retningslinjer for forvaltningen af midlerne i " EKSF under afvikling " og , nr afviklingen er afsluttet , af " Kul- og Stlforskningsfondens aktiver " ( KOM ( 2000 ) 520 + KOM ( 2001 ) 121 - C5-0166 / 2001 - 2000 / 0363 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0446 / 2001 ) af Ferber for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget nr . 5 / 2001 for regnskabsret 2001
<P>
Sektion I , Europa-Parlamentet ( SEK ( 2001 ) 1956 - C5-xxxx / 2001 - 2001 / 2264 ( BUD ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om statistiske undersgelser , der skal foretages for at bestemme produktionskapaciteten i plantager med visse arter af frugttrer ( 12008 / 1 / 2001 - C5-0547 / 2001 - 2000 / 0291 ( COD ) )
<P>
Redondo Jimnez ( PPE-DE ) , ordfrer . ( ES ) Hr. formand , jeg vil gerne bede Kommissionen om over for plenarforsamlingen at bekrfte den forpligtelse , den har ptaget sig i Landbrugsudvalget , om det kommende forslag om at medtage ndder i de statistiske undersgelser om frugttrer .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
nsker Kommissionen at tage ordet ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Lamy">
Fru Jimnez , jeg kan oplyse , at vi er opmrksomme p sprgsmlet om ndder , og at vi , som De , nsker at sikre , at der etableres et trovrdigt statistisk grundlag for at vurdere produktionspotentialet , nr det glder denne type frugt . Vi er sledes enige i , at de i direktivet anfrte statistiske undersgelser br udvides til ogs at omfatte nye arter og nye variabler .
Der er efter vores opfattelse behov for indledningsvis sammen med medlemsstaterne at analysere , hvilke parametre de nye undersgelser skal omfatte .
Densitet , statistiske enheder osv . Vi vil trffe de forndne foranstaltninger med henblik p at sikre denne statistiske udvidelse , sledes at der kan trffes en samlet afgrelse inden udgangen af 2005 .
<P>
Nr det forberedende arbejde er afsluttet - og jeg har forstet , at det er en kompleks statistisk opgave - optager vi de pgldende arter p listen i det ndrede direktiv , idet komitologiproceduren finder anvendelse som normalt .
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Forenklet procedure
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en rammeaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Cypern om de generelle principper for Republikken Cyperns deltagelse i Fllesskabets programmer ( 13207 / 2001 - KOM ( 2001 ) 481 - C5-0584 / 2001 - 2001 / 0193 ( AVC ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forenklet procedure
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en rammeaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Malta om de almindelige betingelser for Republikken Maltas deltagelse i Fllesskabets programmer ( 13250 / 2001 - KOM ( 2001 ) 481 - C5-0585 / 2001 - 2001 / 0194 ( AVC ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forenklet procedure
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en rammeaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Tyrkiet om de almindelige betingelser for Republikken Tyrkiets deltagelse i Fllesskabets programmer ( 13248 / 2001 - KOM ( 2001 ) 481 - C5-0586 / 2001 - 2001 / 0195 ( AVC ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forenklet procedure
<P>
Forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1493 / 1999 om den flles markedsordning for vin ( KOM ( 2001 ) 332 - C5-0311 / 2001 - 2001 / 0132 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forenklet procedure
<P>
Forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1017 / 94 om omstilling fra markafgrder til ekstensiv husdyrproduktion p jorder i Portugal ( KOM ( 2001 ) 559 - C5-0512 / 2001 - 2001 / 0233 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0413 / 2001 ) af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 577 / 98 om gennemfrelse af en stikprveundersgelse vedrrende arbejdsstyrken i Fllesskabet ( KOM ( 2001 ) 319 - C5-0275 / 2001 - 2001 / 0127 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0403 / 2001 ) af Pesl for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2204 / 90 om faststtelse af supplerende almindelige regler for den flles markedsordning for mlk og mejeriprodukter for s vidt angr ost ( KOM ( 2001 ) 410 - C5-0363 / 2001 - 2001 / 0159 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0442 / 2001 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2358 / 71 om den flles markedsordning for fr og om faststtelse for produktionsrene 2002 / 03 og 2003 / 04 af stttebelbene for fr ( KOM ( 2001 ) 244 - C5-0206 / 2001 - 2001 / 0099 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=40 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , det var aftalt med Kommissionen , at vi fr den endelige afstemning om den lovgivningsmssige beslutning ville f en udtalelse fra Kommissionen om , hvorvidt den er indstillet p at godtage vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=41 NAME="Byrne">
Hr. formand , Kommissionen kan bekrfte sin tilfredshed med resultatet af forligsproceduren med hensyn til den bne erklring .
Vi har , som det blev gjort klart i gr aftes , forbehold , hvad positivlisten angr , og vi kommer flgelig med en erklring , der skal medtages i brevudvekslingen om resultatet af proceduren .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0402 / 2001 ) af Lage for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle godtgrelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Republikken Kap Verde om fiskeri ud for Kap Verde for perioden 1. juli 2001 til 30. juni 2004 ( KOM ( 2001 ) 470 - C5-0479 / 2001 - 2001 / 0203 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0425 / 2001 ) af Cunha for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem regeringen for Republikken Guinea-Bissau og Det Europiske konomiske Fllesskab om fiskeri ud for Guinea-Bissaus kyst , for perioden 16. juni 2001 - 15. juni 2006 ( KOM ( 2001 ) 530 - C5-0566 / 2001 - 2001 / 0240 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0428 / 2001 ) af Gargani for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om " Den Europiske Kulturhovedstad 2005 " ( 2001 / 2221 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0429 / 2001 ) af Gemelli for Udvalget for Andragender om styrkelse af unionsborgernes ret til at indgive andragender gennem en revision af EF-traktaten ( 2001 / 2137 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=5> Mindehjtidelighed i anledning af tragedien i USA den 11. september 2001
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Kre kolleger , efter anmodning fra flere af medlemmerne er det besluttet , at vi holder en kort mindehjtidelighed i anledning af de tragiske begivenheder , der fandt sted for tre mneder siden .
Jeg vil oplse flgende budskab :
<P>
Hr. formand , kre kolleger , for tre mneder siden , kl . 8.46 lokal tid , blev Manhatten og Washington ramt af de grusomme attentater , der rystede hele verden .
I denne stund , hvor jeg opfordrer til , at vi forenes i andagt og tilbageblik , gr mine og vores tanker frst og fremmest til de tusindvis af ofre og deres familier , til redningsmandskabet , til det militre og civile mandskab , hvis liv med t blev lagt de .
Vores tanker gr ogs til det amerikanske folk , som siden disse begivenheder har levet i frygt for nye attentater .
<P>
EU tager aktivt del i den indsats , vi p solidarisk vis yder sammen med USA til bekmpelse af den internationale terrorisme .
Vi opfylder ligeledes vores forpligtelser , nr det glder bestrbelserne for at finde de ndvendige lsninger p de konflikter , der truer verdensfreden , i srdeleshed konflikterne i Mellemsten .
Vi skal med beslutsomhed og samhrighed sikre , at lignende tragedier ikke gentager sig .
Mine tanker gr i denne forbindelse til ofrene for de mange terror- og krigshandlinger , og jeg opfordrer medlemmerne til at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
( Mdet udsat kl . 12.00 og genoptaget kl .
12.35 ) <CHAPTER ID=6>
Afstemning ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=43 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , der skete en lille fejl fr .
I forbindelse med betnkningen om fr afgav Kommissionen en erklring , som egentlig passer til denne betnkning .
Det drejede sig om positivlisten .
Det var i Kommissionens interesse at sige det .
Det , vi nu krver i forbindelse med betnkningen om fr , ligger i vores interesse .
Jeg foreslr - dette er ogs i Kommissionens interesse , hr .
Fischler , men mere i vores interesse , for det handler om , at vi bliver involveret i den nste betnkning , der bliver forelagt - jeg foreslr alts , at Kommissionen nu afgiver den erklring , som egentlig passede til den anden betnkning .
S har vi hrt dem begge og kan stemme efter det .
<SPEAKER ID=44 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , det er ganske vist noget usdvanligt at afgive en udtalelse om en betnkning , som der allerede er stemt om .
Alligevel vil jeg gerne prcisere - s der ikke er mere at vre i tvivl om - hvad der er at sige om den betnkning , der er stemt om .
Bortset fra det gode arbejde , som er prsteret under forberedelsen , er vi jo alle enige om , at der inden rets udgang skal opns en afgrelse fra Rdet om stttebelbene og stabilisatoren , s man har den ndvendige sikkerhed .
<P>
Jeg sttter indholdet i de foreslede ndringer til kompromiset .
For det frste accepterer jeg den mulighed , at der i forbindelse med de enkeltstatslige garantimngder kan indfres en udligning mellem medlemsstaterne inden for Fllesskabets maksimale garantimngde .
<P>
For det andet gr jeg ind for en gennemfrelsesforordning , som gr det muligt at give nicheprodukter fra smproducenter en tilstrkkelig vid fleksibilitetsmargen .
<P>
For det tredje vil Kommissionen stille Rdet og Parlamentet egnede forslag set i lyset af resultaterne af en grundig undersgelse af denne markedsordnings funktion og af forsyningen af markedet med forskellige frarter p grundlag af artikel 37 , bl.a. ogs med hensyn til faststtelse af den maksimale garantimngde .
Det vil vi gre s betids , at den efterflgende ordning kan baseres p det .
<P>
Hvad anvendelsesbetingelserne for stabilisatoren angr , indeholder Parlamentets forslag om at foretage nedskringen af stttebelbet i ret efter overskridelsen af den maksimale garantimngde flere fordele , og vi vil derfor undersge det opmrksomt .
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0416 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10880 / 1 / 2001 - C5-0414 / 2001 - 2000 / 0286 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om generelle principper og krav i fdevarelovgivningen , om oprettelse af Den Europiske Fdevareautoritet og om procedurer vedrrende fdevaresikkerhed ( Ordfrer : Whitehead )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , blot et par ord til forklaring .
Denne betnkning indeholder nu en rkke godkendte ndringsforslag , som jeg tror vil blive vedtaget .
Der er n usdvanlig procedure - Parlamentet har allerede stemt om kriterierne for placeringen af Den Europiske Fdevareautoritet .
Rdet var ikke rede til at indrmme dette som en del af betnkningen .
Vi fandt imidlertid , at det var ndvendigt at udtale , hvad kriterierne skulle vre , og insistere p dette .
Den bedste mde , vi kan gre dette p , uden at mtte g forligsvejen , er at stemme om det som et forslag til lovgivningsmssig beslutning , der kun er bindende for Parlamentet .
Vi hber , at formanden for Parlamentet vil viderebringe denne oplysning og vores mening om sagen til Laeken-topmdet om et par dage .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Jeg beder Kommissionen meddele sin holdning til ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=47 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne gentage Kommissionens taknemmelighed over for ordfreren og skyggeordfrerne for den effektive og konstruktive mde , hvorp de har deltaget i drftelserne mellem institutionerne i de seneste uger .
Vi er tt p et overordnet kompromis , som vil gre det muligt at f vedtaget forordningen uden et krav om forlig og f etableret Den Europiske Fdevareautoritet tidligt nste r .
<P>
Kommissionens holdning til ndringsforslagene er som flger : Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 7 , 10 , 13 , 14 , 16 , 19 , 21-24 , 26 og 29-44 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2-6 , 8 , 9 , 11 , 12 , 15 , 17 , 18 , 20 , 25 , 27 og 28 .
<P>
Hvad angr det sprgsml , der er blevet rejst af hr . Whitehead , mener jeg , som jeg oplyste under forhandlingen i gr aftes , i hj grad , at myndighedens hjemsted br vlges p basis af rationelle og operationelle kriterier , der vil srge for , at Den Europiske Fdevareautoritet kommer til at fungere glat .
Jeg kan som sdan sttte de principper , der er udtrykt i det forslag til beslutning , som blev nvnt af hr . Whitehead .
<P>
<P>
( Formanden erklrede den ( ndrede ) flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0422 / 2001 ) af Bushill-Matthews for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rdet om vkst- og beskftigelsesinitiativet - Finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder ( SMV ' er ) ( KOM ( 2001 ) 399 - C5-0459 / 2001 - 2001 / 2183 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
StemmeforklaringerBetnkning af Graefe zu Baringdorf ( A5-0442 / 2001 )
<SPEAKER ID=48 NAME="Souchet">
30.000 brug i EU dyrker grsfr og foderplantefr , som er de vsentligste af de arter , der er omfattet af den omhandlede flles markedsordning .
Dyrkningen af disse arter er dermed af stor betydning for beskftigelsen , for producenternes indkomster , den sociokonomiske balance i mange regioner , biodiversiteten og forsyningssikkerheden .
<P>
Imidlertid har de markedspriser , som producenterne har opnet i de senere r , varieret meget , og der er samtidig tale om en underskudsproduktion p ca . 15.000 t i EU .
<P>
Der er sledes grund til at glde sig over , at stttebelbene for fr fastholdes p det nuvrende niveau , eftersom denne sttte er ndvendig for at sikre ligevgten mellem produktion og afstningsmuligheder .
Jeg finder det under disse omstndigheder ikke ndvendigt at indfre en budgetstabilisator , eftersom markedet har vist sig i stand til selv at sikre den forndne regulering . Endvidere er Kommissionens forslag om indfrelse af en sdan stabiliseringsmekanisme formuleret meget bredt og vagt .
Endelig finder jeg det ikke hensigtsmssigt at anvende rissektoren som model for en sdan mekanisme , eftersom denne sektors produkter ogs kan afsttes p fdevaremarkedet .
<P>
Sidst , men ikke mindst ville det vre uhensigtsmssigt at opdele den maksimumsmngde , EU garanterer , i nationale garanterede maksimumsmngder , eftersom frvirksomhederne ofte er etableret i flere medlemsstater .
<P>
Dette er indholdet i de ndringsforslag , jeg har stillet i udvalget , hvor de blev vedtaget med enstemmighed .
Det glder mig , at plenarforsamlingen har indtaget samme holdning .
<P>
Betnkning af Cunha ( A5-0425 / 2001 )
<SPEAKER ID=49 NAME="Van den Bos og van der Laan">
De fiskeriaftaler , som EU indgr med udviklingslandene , er drlige for miljet og disse lande .
At EU-fiskere benbart fler sig tvunget til at flytte deres aktiviteter fra EU-farvande til andre farvande , viser , at fiskebestanden i EU ' s farvande p grund af disse aktiviteter tilsyneladende er blevet reduceret s meget , at udbyttet ikke lngere er tilfredsstillende .
Dette miljproblem skal lses ved roden , nemlig ved at reducere fldekapaciteten , ikke ved at overfiske andre steder .
Aftalerne er endvidere skadelige for den lokale konomi , fordi de moderne EU-fartjer frarver de lokale fiskere deres fangster .
Det er absurd , at EU som en del af aftalen giver regeringerne i disse lande penge til at hjlpe de lokale fiskere med at finde et andet erhverv .
<P>
De ndringsforslag , som Fiskeriudvalget og ELDR-Gruppen har stillet til kommissionsforslaget , forbedrer aftalens tekst .
D66 har derfor stttet ndringsforslagene .
Da vi af ovennvnte grunde er imod aftalen som sdan , har vi stemt imod lovforslaget .
<P>
Betnkning af Lage ( A5-0402 / 2001 ) og Cunha ( A5-0425 / 2001 )
<SPEAKER ID=50 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har valgt hverken at stemme for eller imod fiskeriaftalerne med Guinea Bissau og Kap Verde . Aftalerne sikrer ganske vist de omhandlede stater en vis indtgt , men reelt er der tale om at formalisere den rovdrift , der med EU-landenes fjernfiskeri drives p Guinea Bissaus og Kap Verdes naturgivne ressourcer .
<P>
Vi har stemt for ndringsforslag 7 til Lage-betnkningen og ndringsforslag 5 til Cunha-betnkningen af den ene rsag , at de trods alt udmrker sig ved at faststte et prcist belb for den finansielle godtgrelse , uden at vi i vrigt tager stilling til , om dette belb reelt modsvarer tabet af de omhandlede naturgivne ressourcer .
<P>
Betnkning af Gargani ( A5-0428 / 2001 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Crowley">
Jeg vil indlede med at sige tak til ordfreren hr . Gargani for hans betnkning om Den Europiske Kulturhovedstad 2005 .
Jeg kan fuldt ud sttte denne betnkning , da jeg reprsenterer byen Cork her i Europa-Parlamentet .
<P>
Cork har en lang og stolt tradition som den nstvigtigste by i Irland og har vret center for uddannelse , industri , handel og kultur i over 800 r .
Som en strre havneby har den ogs vret ben for megen indflydelse udefra , og det har vret med til at udvikle mange forbindelser og kontakter .
<P>
Irlands historie kunne skrives i Cork , for denne by har oplevet den samme udvikling som resten af Irland .
Hvad enten der er tale om erobring og kolonisering , udryddelse af det oprindelige gliske sprog og traditioner eller sult og udvandring , har Cork vret i centrum for alle disse kolossale forandringer .
I dag er Cork en veludviklet moderne by , som tyr til fremtidige teknologier og muligheder for at sikre sin udvikling .
Men til trods for denne fremadrettede vision har den aldrig glemt eller tilsidesat sin fortid - ja , den vrdstter og beskytter i allerhjeste grad sin historie og kultur i balletten , operahuset , Everyman Theatre , Triskel Arts Centre , National Sculpture Factory , Crawford Art Gallery , Crawford College of Art and Design , University College Cork , Cork Institute of Technology , Cork School of Music og Cork College of Commerce for blot at nvne nogle f .
<P>
Den er stolt af bde tidligere tiders bermte borgere inden for musik , dans og kulturvidenskaberne og den nye generation af aktivister inden for disse omrder .
<P>
Vi i Cork er stolte over vores gstfrihed og hilser alle velkomne , og vi tager enhver ny udfordring op med en tillid til den sikre viden , som kommer af tidligere tiders erfaringer .
<P>
I 2005 vil Cork som Europisk Kulturhovedstad vise alt det , der er stort i vores fortid , men den vil ogs levere inspiration til fremtiden .
<P>
Jeg vil benytte mig af denne lejlighed til at nske alle velkomne i Cork nu og i 2005 .
Jeg ved , at De vil blive berrt af denne bys sknhed , humor , vitalitet og ro .
<P>
Nr De frst har vret i Cork , vil De aldrig nske at forlade den igen .
<P>
Betnkning af Graefe zu Baringdorf ( A5-0421 / 2001 )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det drejer sig om betnkningen om handel med foderblandinger til dyr , det vil sige med dyrefoder , og blandt disse dyr er ogs fiskene .
Som De ved , hr. formand , er jeg meget kendt blandt fiskene , ikke mindst blandt de pensionerede fisk , og derfor kunne jeg ikke lade vre med at sprge dem - og navnlig de pensionerede fisk fra Marokko - hvad de mener om dette direktiv om foderblandinger til dyr .
Det er ikke for sjov , hr. formand , det er blot min sdvanlige mde at fortlle om rsagerne til , at jeg stemte for betnkningen .
Disse fisk brd deres velkendte tavshed og sagde til mig , at de gik ind for denne betnkning , men at de gerne ville have mig til at sige til hr . Graefe zu Baringdorf , at nste gang direktivet skal ndres , br han srge for , at der ogs indfres en menu , nr det glder dyrefoder , s de ikke er ndt til at spise det samme hele tiden .
Ogs dyrene bliver trtte af at spise den samme mad hele tiden !
<P>
Betnkning af Whitehead ( A5-0416 / 2001 )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg skal afgive stemmeforklaring til denne betnkning om oprettelse af Den Europiske Fdevareautoritet .
Ogs dette emne har at gre med mad , hr. formand , og det er ikke min skyld .
Nste emne drejer sig ligeledes om mad , og det er mske , fordi det er frokosttid .
<P>
Jeg stemte for betnkningen , for den mad , vi spiser , skal selvflgelig vre i orden .
Jeg tror dog , at det ogs ville vre hensigtsmssigt at foretage inspektion i forbindelse med de direktiver , der vedrrer fdevarekontrol .
Medlemsstaterne er desvrre ikke tilhngere af inspektion , og derfor vil jeg gerne insistere p , at denne Fdevareautoritet fremover fr befjelse til reelt at srge for , at der foretages uanmeldt inspektion i offentlige forvaltningers kantiner , skolekantiner , virksomhedskantiner og kantiner p de plejehjem , hvor ldre mennesker anbringes , nr de ikke lngere er i stand til at bo sammen med deres familie .
Ernringen er meget , meget vigtig !
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg med stor glde har stttet ndringsforslagene til den flles holdning om fdevaresikkerhed , som hr . Whitehead var ordfrer for .
Jeg vil gerne takke ham for hans store indsats , for p grund af hans arbejde er det hen over alle gruppeskel lykkedes at trffe klare og gode aftaler , og derfor str vi , hvor vi er nu .
<P>
I dag har vi kun vedtaget de ndringsforslag , som har Kommissionens fulde sttte .
Der er ogs allerede lavet aftaler med Rdet .
Det betyder , at Fdevareautoriteten kan blive operationel i 2002 . Det vil sige , at vi overholder tidsskemaet .
Vi kan roligt sige , at det skyldes det gode samarbejde alle grupper imellem i Parlamentet .
Vi har skabt en ramme , som m kunne fungere .
Hvis det nu lykkes at stte de rigtige mnd og kvinder p den rigtige plads og give Fdevareautoriteten en plads , som giver den mulighed for at skabe gode eksterne kontakter , s er der gode betingelser for , at Fdevareautoriteten bliver en succes .
Hr. formand , det afhnger nu af Fdevareautoriteten selv , og jeg nsker den held og lykke .
<SPEAKER ID=55 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Oprettelsen af Den Europiske Fdevareautoritet med henblik p overvgning af fdevaresikkerheden p europisk plan kunne vre til gavn for forbrugerne .
Vi tilslutter os derfor princippet .
<P>
Vi m imidlertid ppege , at Den Europiske Fdevareautoritet , i modstning til lignende organer i andre lande og ikke mindst i USA , kun fr en rdgivende funktion og ikke yderligere befjelser .
Hvilken vrdi har organets anbefalinger under disse omstndigheder ?
Den seneste tids fdevareskandaler - det vre sig kogalskab eller dioxin i fjerkr - vidner jo dog med al nskelig tydelighed om , at fdevaresikkerhed og profitjagt er uforenelige strrelser .
Den Europiske Fdevareautoritet risikerer under disse omstndigheder at ende som et rent dekorativt organ .
<SPEAKER ID=56 NAME="Figueiredo">
Der er sket visse positive fremskridt i forbindelse med oprettelsen af Den Europiske Fdevareautoritet , selv om jeg vedblivende mener , at denne instans ikke m tillgges status af universalmiddel ved lsning af problemer med fdevaresikkerheden eller fungere som rgslr i forhold til offentligheden .
Det m vre en myndighed , der sikrer risikovurdering af fdevarerne , baseret p grundige videnskabelige undersgelser , men som ikke br fritage Kommissionen for dens ansvar eller erstatte den ved risikostyring og heller ikke den enkelte medlemsstats myndigheder .
<P>
Enhver fdevarelovgivnings fundamentale princip er at beskytte menneskers sundhed , og det er derfor afgrende , at forsigtighedsprincippet kommer til at glde ved risikostyring , nr de videnskabelige oplysninger er utilstrkkelige eller endnu ikke entydige .
Det kan imidlertid betvivles , om der er behov for en s tung administrativ og budgetmssig struktur , idet dog enhver medlemsstat m sikres deltagelse i administrationen .
<P>
Under alle omstndigheder m det fremfres , at fdevaresikkerhedsproblemet kun kan lses gennem en dybtgende ndring af den flles landbrugspolitik , og at en gte fdevarepolitik ikke kan bygge p den multinationale landbrugsindustris interesser eller liberalisering af handlen med fdevarer .
<SPEAKER ID=57 NAME="Grossette">
Jeg har stemt for den foreliggende betnkning .
<P>
Vi har i flere r forsgt at genskabe tilliden blandt forbrugerne , og Den Europiske Fdevareautoritet skal ses i dette perspektiv .
<P>
Det er ikke realistisk at tale om nulrisiko , og vi ved , hvilke konsekvenser et bakteriologisk problem ( ikke blot i forbindelse med terrorisme ) vil have for hovedparten af borgerne .
Sikkerheden m derfor vre det helt centrale anliggende i forbindelse med det ptnkte organ .
<P>
Vi br dog ikke lade os gribe af panik . Der er grund til at erindre om , at fdekden i Europa er en af verdens sikreste .
Skal Fdevareautoriteten vre effektiv og trovrdig , m den imidlertid kunne trkke p frende videnskabelige eksperter , samtidig med at den sttter sig til det eksisterende net af nationale agenturer .
<P>
Det skal ogs understreges , at det er afgrende at skelne mellem risikovurdering , som er et videnskabeligt anliggende , og risikostyring ( de foranstaltninger , der trffes ) , som er et rent politisk anliggende .
<P>
Jeg erindrer om , at de foranstaltninger , der trffes , skal vre afpasset efter den pgldende risiko .
Er der tale om en sknnet risiko , som imidlertid ikke er underbygget - eksempelvis hvor der er tale om et rygte - m svaret vre en meddelelse stilet til forbrugerne .
Er der tale om en potentiel risiko , m der trffes forsigtighedsforanstaltninger , mens der , sfremt der er tale om en reel risiko , krves forebyggende foranstaltninger .
<P>
nsker vi optimal effektivitet , m det sikres , at Den Europiske Fdevareautoritet i enhver henseende er uafhngig - sammenstningen af dens instanser er i den forbindelse afgrende - ligesom dens afgrelser m vre kendetegnet ved hj grad af benhed .
<P>
Endelig er det vigtigt , at der ved alvorlige forseelser eller svig ivrksttes strenge sanktioner , og ikke mindst at disse hndhves .
<SPEAKER ID=58 NAME="Meijer">
Ved produktionen af fdevarer har kvalitet og sundhed i revis vret underordnet bestrbelserne p at opn stadig lavere produktionsomkostninger .
En billig fdevarepakke skulle begrnse omkostningerne for de store masser .
Staten og det private erhvervsliv var enige om den omkostningsbegrnsning , som bl.a. blev opnet gennem stordrift , anvendelse af unaturlige rstoffer , intensivering af brugen af jorden , import af dyrefoder fra tredjelande samt stor udvandring af menneskelig arbejdskraft .
<P>
Det blev der bidraget til gennem slagteaffald og ved at fodre dyr med grs forgiftet med dioxiner eller ved at presse dyr sammen i bure og p lastbiler , hvor sygdomme nemt kunne spredes .
De , der nskede bedre fdevarer , kunne altid henvende sig til et srligt distributionsnetvrk for hjtlnnede .
Frst da det viste sig , at folk kan blive uhelbredeligt syge af smittede fdevarer , ville stadig flere folk vide , hvad de spiser .
<P>
P ny viser det sig , at der frst skal ske ulykker , inden man er villig til at lse et problem .
Lsningen er ikke at udvide det europiske bureaukrati eller at skndes om en ny institutions etableringssted og ledelse .
Fdevaresikkerhed kan frst blive en realitet , nr omkostningsbegrnsning og virksomhedsfortjeneste ikke lngere er det vigtigste , og nr der opstr maksimal benhed med hensyn til klager , mindretalsstandpunkter , sammenstning og sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
Jeg stter min lid til den revolutionre udarbejdelse , som hr . Staes nvner , men den skal frst gennemfres .
<SPEAKER ID=59 NAME="Patrie">
Jeg har stemt for denne indstilling , fordi jeg mener , den sledes ndrede flles holdning p vsentlige punkter forbedrer Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Jeg tilslutter mig fuldt ud de europiske institutioners udtalte nske om , at Den Europiske Fdevareautoritet hurtigt m se dagens lys og begynde sit virke allerede fra starten af 2002 .
Jeg sttter i s henseende ordfrerens nske om , at der vedtages en tekst , som m formodes at vinde accept i Rdet , sledes at vi undgr den altid langvarige forligsprocedure .
<P>
Den Europiske Fdevareautoritet bliver forhbentlig et strkt organ , som vil bidrage til i videre udstrkning at kontrollere de risici , der knytter sig til fdevarer overalt i EU .
<P>
Overvgning og kontrol vil fortsat vre medlemsstaternes anliggende , mens risikostyring og det hurtige varslingssystem henhrer under Kommissionens ansvarsomrde .
<P>
Endelig billiger jeg , at der vedtages kriterier , som gr det muligt at vlge den af hensyn til almenvellet bedste placering for Den Europiske Fdevareautoritet . Byen Lille opfylder efter min opfattelse alle de betingelser , der stilles i den foreliggende indstilling .
<SPEAKER ID=60 NAME="Titley">
Jeg kan helhjertet g ind for denne betnkning fra min socialdemokratiske kollega , som henstiller til , at der faststtes generelle principper og krav til fdevarelovgivningen , og at der oprettes en europisk fdevareautoritet .
Fdevaresikkerhed er en ting , der optager flertallet af borgerne i EU , og det er derfor af stor betydning , at denne myndighed bliver effektiv , demokratisk og gennemsigtig , nr den er etableret .
Sledes vil den rolle , der er foreslet for Parlamentet , sikre , at dette organ fortsat vil vre under nje kontrol , og at det vil vise sig at vre s legitimt som muligt .
<P>
Det er desuden meget nskeligt , at den fremtidige placering af denne myndighed er fysisk uafhngig af andre EU-institutioner .
Dette vil sikre , at den forbliver uafhngig og sledes mere trovrdig i borgernes jne .
Endelig er kravet om et nrt samarbejde med de relevante organer meget vigtigt . Nr der er mistanke om en risiko for fdevaresikkerheden , er der sund fornuft i , at myndigheden kan benytte sig af den viden , der er til rdighed i andre beslgtede organer .
<SPEAKER ID=61 NAME="Van den Bos og van der Laan">
D66-delegationen har stttet Whitehead-betnkningen om Den Europiske Fdevareautoritet og er endvidere glad for timingen lige fr topmdet i Laeken .
<P>
Sprgsmlet om Fdevareautoritetens sde kan nemlig ikke betragtes uden det endnu ulste sprgsml om Parlamentets sde og flyttecirkuset mellem Bruxelles og Strasbourg .
Vi gr ud fra , at regeringslederne vil stte disse sprgsml p dagsordenen i Laeken .
<P>
Betnkning af Bushill-Matthews ( A5-0422 / 2001 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Bushill-Matthews har udarbejdet en betnkning om finansielle sttteforanstaltninger til sm og mellemstore virksomheder .
Den 70-rige pensionist Guido Facchinetti , som er en erfaren kok , og som har arbejdet i forskellige restauranter i hele sit liv , er fra Genova , og han bad mig om at stemme for denne betnkning af de grunde , jeg allerede har nvnt , nemlig at det er en god ting , at de sm og mellemstore virksomheder modtager EU-finansiering .
Han sagde flgende til mig : " Jeg er ganske vist 70 r , men hvis jeg havde penge , ville jeg bne nye restauranter i hele Europa , hvor man serverer den srlige pasta trenette med pesto , den ovnbagte kikrtespecialitet farinata di ceci alla genovese , focaccia fra Recco og pandestegt fisk fra Camogli " - og jeg vil gerne sige undskyld til mine fiskevenner , hvis de lytter til mig - " for vores kkken er glimrende , og jeg ville gerne udbrede det i hele Europa .
Men jeg har brug for penge !
" Jeg hber , at denne betnkning giver ham mulighed for fortsat at udnytte sin store ekspertise som italiensk og genovesisk kok .
<SPEAKER ID=63 NAME="Bastos">
Igangsttelsen af vkst- og beskftigelsesinitiativet er et meget positivt skridt til at ge og forbedre beskftigelsen i EU .
I de senere r har de sm og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne skabt de fleste nye arbejdspladser .
Kommissionens rapport giver en objektiv analyse af udviklingen i de tre finansielle sttteforanstaltninger for de sm og mellemstore virksomheder : ETF-ivrkstterordningen , Joint European Venture ( JEV-programmet ) og SMV-sttteordningen .
<P>
De kritiske bemrkninger i hr . Bushill-Mathews ' betnkning er imidlertid meget relevante , og da jeg deler hans opfattelse , har jeg stemt for betnkningen .
<P>
Jeg vil gerne for det frste pege p , at Kommissionen fremover tydeligt m angive , hvor konkrete forventningerne om jobskabelse er .
For det andet m Kommissionen gennemfre en grundig analyse af rsagerne til , at nogle lande har en hj udnyttelse af de forskellige programmer , mens den i andre er mere beskeden eller helt fravrende .
<P>
I denne forbindelse skal jeg nvne , at Portugal er blandt de medlemsstater , der ikke omfattes af ETF-ivrkstterordningen til sttte for startinvesteringer inden for hjteknologi .
<P>
Hvad angr SMV-sttteordningen , er udnyttelsesgraden for den givne periode pr . 31.12.2000 temmelig lav .
Iflge forelbige oplysninger fra finansieringsformidlerne er blot otte portugisiske SMV blevet tilgodeset med en garanti under denne ordning , mens der i Spanien er blevet tilgodeset 2.812 .
<P>
Den nvnte analyse vil f afgrende betydning for , hvorledes disse ordninger skal justeres , hvilket ikke mindst m ang gennemskuelig adgang til relevant information , enkle ansgningsprocedurer og hurtig tildeling af stttemidler .
<SPEAKER ID=64 NAME="Korakas">
Den politik , som EU og medlemsstaterne frer , gr , at hundredtusinder sm og mellemstore virksomheder hvert r gr fallit , eftersom de ikke kan klare sig mod monopolkapitalens angreb .
Tegnene p konomisk afmatning bliver til stadighed mere tydelige , og de frste ofre er de sm og mellemstore virksomheder og de arbejdspladser , der gr tabt , og de kan under ingen omstndigheder opvejes af de begrnsede og som regel kortvarige arbejdspladser , der skabes gennem de tilskudsordninger , der undertiden indfres .
<P>
Kommissionens forslag tjener kun det forml at styrke det europiske marked for virksomhedskapitalen gennem skabelsen af finansielle mellemhandlere , der hverken kontrolleres eller lever op til kriteriet om at skabe arbejdspladser .
<P>
I de fleste tilflde modtager de sm og mellemstore virksomheder ikke direkte konomisk sttte , da ansgningerne skal rettes til mellemmnd , der som regel er traditionelle " risiko- og investeringskapitalfonde " , der str under Den Europiske Investeringsbanks garanti , hvorfra de modtager kreditter og garantier .
Det er sledes i sidste ende kun Den Europiske Investeringsbank , der ved , hvilke sm og mellemstore virksomheder der bliver stttet , og hvilke finansieringsplaner der ligger til grund , og hvor mange arbejdspladser der vil opst af dem .
<P>
Disse mellemliggende finansieringsorganisationer , der har indget aftaler med Den Europiske Investeringsfond , retter sig hovedsageligt mod investeringer p et tidligt stade inden for hjteknologiomrder ssom IT , kommunikation og bioteknologi .
<P>
Men hvad er det for nogle sttteordninger , og hvad er det for nogle sm og mellemstore virksomheder , vi taler om , eftersom de traditionelle sm og mellemstore virksomheder , de sm vrksteder og turist- og handelsvirksomhederne ligger uden for finansieringsrammen til trods for deres muligheder for at fremme nyskabende produkter ?
Man ser p den mde bort fra den meget vigtige betydning , som de sm og mellemstore virksomheder har for de enkelte landes konomi , selv om det er bevist , at de udgr selve det brende element i virksomhedssektoren i Europa og er de eneste , der i de senere r har bidraget til skabelsen af nye arbejdspladser .
<P>
Den geografisk skve fordeling af sttteordningerne er ogs srdeles karakteristisk for skrpelsen af de regionale uligheder mellem medlemsstaterne , eftersom over halvdelen af finansieringerne ( hvad enten det drejer sig om ivrkstterydelse eller garantiordning ) gives til Frankrig og Tyskland , mens ydelserne til f.eks. Grkenland er nsten lig nul , fordi " markedet for virksomhedskapital ikke er srligt udviklet " .
<P>
Vi nrer ikke nogen illusioner om karakteren af hverken EU ' s beskftigelsespolitik eller Unionens politik for de sm og mellemstore virksomheder , som stort set er ikke-eksisterende , eller om de interesser , den er et udtryk for . Derfor anser vi det for hykleri , nr man omtaler beskftigelsen , bekmpelsen af arbejdslsheden og en styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder i retningslinjerne for denne politik .
<P>
Mod disse valg retter arbejdstagerne og de sm og mellemstore virksomhedsledere deres kamp og modstand for at afskaffe denne politik og kmpe for en anden , der tager hensyn til mennesket og dets nuvrende behov .
<SPEAKER ID=65 NAME="Meijer">
Frhen var der mange sm virksomheder .
I det sidste halvandet rhundrede er de systematisk blev opkbt og udkonkurreret af store nye virksomheder .
Frst i de seneste r er der opstet en overraskende fornyet interesse for de sm virksomheder .
I modstning til tidligere har de store virksomheder nu interesse i de sm , fordi de p den mde kan overdrage opgaver , som de selv ikke kan gennemfre s billigt .
De anvender udenforstende i lande med lavere lnninger eller slger srbare dele af deres virksomhed til personale eller ledelse .
Virksomhedsrisici , som afhjlpning af problemer inden for transport og reparation , overlades til andre .
Dyre kollektive arbejdsoverenskomster og ordninger for bedre arbejdsvilkr glder i mange tilflde ikke lngere .
For at kunne overleve skal folkene i sdan en lille virksomhed arbejde hrdere og lngere end fr i den store virksomhed .
De sm mener , at de er helt selvstndige , men de er totalt afhngige af bankerne og de store virksomheder , som de har underskrevet kontrakter med .
Derfor kan deres eksistens uventet hurtigt f en ende .
Der er stor risiko for , at det i sidste ende er de store virksomheder , som drager fordel af statssttte til sm virksomheder .
Jeg forkaster ikke uden videre sttten , for der er situationer , hvor de sm virksomheder giver arbejdstagergrupper nye muligheder , isr indvandrere og pionerer inden for tekniske innovationer .
<SPEAKER ID=66 NAME="Titley">
Jeg kan helhjertet g ind for denne betnkning , som sttter Kommissionens rapport om finansielle sttteforanstaltninger for SMV via vkst- og beskftigelsesinitiativet .
Eftersom det for nrvrende er sdan , at de fleste SMV p en eller anden mde har besvr med at f fodfste p teknologimarkedet , kan denne finansielle sttte ofte symbolisere knald eller fald for en potentielt meget succesrig lille og mellemstor virksomhed .
Det bliver alt for ofte begrdt , at EU ikke har formet at skabe en innovations- og ivrkstterkultur . Den Europiske Investeringsfond ( EIF ) er en meget vigtig mde , hvorp denne manglende balance kan og br blive genoprettet .
<P>
Kravet om en nrmere projektevaluering er ogs velkomment . Det vil skabe et vigtigt element af ansvarlighed i ordningen .
For at ge denne er ogs kravet om inddragelse af Europa-Parlamentet meget vigtigt .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Forslag til almindeligt budget for regnskabsret 2002 modificeret af Rdet - ndringsskrivelse nr . 2 / 2002
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
A5-0400 / 2001 af Costa Neves og Buitenweg for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( 14341 / 2001 - C5-0600 / 2001 - 2000 / 2324 ( BUD ) ) og om ndringsskrivelse nr . 2 / 2002 til forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 ( 14340 / 2001 - C5-0615 / 2001 ) ;
<P>
A5-0427 / 2001 af Colom i Naval for Budgetudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet : Finansiel programmering 2002-2006 - Udgiftsomrde 3 og 4 i de finansielle overslag ( SEK ( 2001 ) 1013 - C5-0410 / 2001 - 2001 / 2162 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0447 / 2001 af Wynn for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet ( KOM ( 2001 ) 625 - C5-0557 / 2001 - 2001 / 2227 ( ACI ) ) ;
<P>
A5-0439 / 2001 af Turchi for Budgetudvalget om Kommissionens beretning til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det transeuropiske net - rsberetning for 1999 - I medfr af artikel 16 i forordning nr . 2236 / 95 om generelle regler for Fllesskabets finansielle sttte inden for transeuropiske net ( KOM ( 2000 ) 591 - C5-0255 / 2001 - 2001 / 2120 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=69 NAME="Vande Lanotte">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig at mde Dem endnu en gang for at kommentere de vigtigste punkter ved andenbehandlingen af forslaget til Unionens almindelige budget , som blev udarbejdet den 22. november .
Det er en af de sidste , men samtidig en af de vigtigste faser i den til tider komplicerede proces om udarbejdelsen af Unionens budget .
<P>
Jeg er meget glad for at kunne afgive denne erklring for Parlamentets medlemmer , som er samlet her som reprsentanter for det europiske demokrati .
<P>
Forud for Rdets andenbehandling afholdt man der i henhold til reglerne i den interinstitutionelle aftale et samrdsmde med Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som fandt sted den 21. november .
Jeg tror , jeg taler p vegne af alle deltagere i det lange mde , som frst sluttede tidligt om morgenen , nr jeg siger , at det ikke kun var en budgetmssig succes , fordi det almindelige budget for 2002 nu hurtigt kan faststtes , men ogs i politisk henseende , fordi vi nu kan blive enige om behandlingen af en rkke nye elementer , som er kommet frem siden frstebehandlingen , samt om en rkke prioriteringer .
<P>
P vegne af Rdet vil jeg gerne takke delegationerne fra Parlamentet og fru Schreyer , som har ydet en stor indsats for at opn dette resultat .
<P>
Frst til de nye elementer , som naturligvis i frste omgang omfatter begivenhederne den 11. september .
Helt i overensstemmelse med det , der blev besluttet p samrdsmdet , slog Rdet efter de tragiske begivenheder til lyd for at trffe en ordning for finansieringen af konsekvenserne heraf i Afghanistan og nabolandene .
Det betyder , at de geografisk orienterede budgetposter skal forhjes , og hermed mener vi posterne for Asien og Tacis-programmet med hensyn til foranstaltningerne udadtil .
Sledes har Rdet ved andenbehandlingen afsat et samlet belb til Asien p nsten 488 millioner euro til forpligtelsesbevillinger .
Rdet ville desuden have en stor margen under maksimummet i udgiftsomrde 4 , foranstaltninger udadtil , med henblik p eventuelle senere behov i de omrder .
Margenen passer endvidere i aftalen med Parlamentet om opretholdelsen af en minimumsmargen p 70 millioner euro til eventuelle behov i Afghanistan og nabolandene .
Jeg vil desuden gerne minde om , at man aftalte et minimumsbelb p 35 millioner euro som reserve til ndhjlp under udgiftsomrde 6 til disse eventuelle behov .
Disse elementer udgjorde en vigtig del af vores drftelser .
<P>
Et andet nyt element , som ogs blev drftet , er programmet om omstillingen af den spanske og portugisiske fiskerflde efter udeblivelsen af en fiskeriaftale med Marokko .
Her har Rdet opfrt et belb p 170 millioner euro som forpligtelsesbevillinger under udgiftsomrde 2 i budgetforslaget og besluttet at anvende fleksibilitetsinstrumentet til det overensstemmende belb .
I den forbindelse minder jeg om , at Rdet , for at imdekomme Parlamentet , vedtog en specifik tildeling af 30 millioner euro til forpligtelsesbevillinger under udgiftsomrde 2 for de omrder , som grnser op til ansgerlandene , og til anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til det overensstemmende belb .
<P>
Inden for rammerne af aftalen med Parlamentet om et belb p 20 millioner euro til forpligtelsesbevillinger under udgiftsomrde 3 for grnseregionerne har Rdet stttet pilotprojektet om udvidelsens konsekvenser for grnseomrderne .
Den aftale var bestemt et af hovedpunkterne i budgetproceduren for 2002 .
For p en vis mde at fortstte dette har Parlamentet , Rdet og Kommissionen , under hensyntagen til de i Berlin fastsatte maksimummer , p budgettet for 2003 besluttet at opfre de 27 millioner , som er ikke er opfrt p budgettet for 2002 , og som er en del af de 197 millioner euro , som Kommissionen forslog i finansforslaget om programmet for omstilling af flden , samt 15 millioner euro til grnseregionerne .
<P>
Med hensyn til prioriteringer minder jeg om , at Rdet i marts i r for frste gang formelt vedtog konklusioner om budgetretningslinjerne for den kommende budgetprocedure .
Hermed angav Rdet sine budgetprioriteringer for 2002 , sdan som Parlamentet og Kommissionen allerede gr .
Under forhandlingerne har Rdet hele tiden peget p disse principper og prioriteringer og holdt sig til dem .
Det er en god metode , fordi den giver mere klarhed over , hvad det drejer sig om , og hvad formlet er , og den ger gennemskueligheden .
Jeg mener derfor , at det er i alles interesse , at Rdet fortstter p den mde .
<P>
Jeg begynder med Parlamentets prioriteringer .
Jeg er glad for , at der er indget en aftale inden for rammerne af den flles erklring om styringen af de uindfriede forpligtelser ( RAL ) og fjernelsen p mellemlang sigt af det , som kaldes unormale RAL .
Jeg gr opmrksom p , at unormale RAL , som vi har defineret som hvilende forpligtelser , for hvilke der ikke er foretaget betalinger i de sidste to r , samt gamle forpligtelser , der har vret opfrt p budgettet i mindst fem r , ikke kun kan reduceres ved at ge betalingsbevillingerne , men ligeledes ved at fjerne mange forpligtelser .
De foranstaltninger , som Kommissionen har bekendtgjort , kan lse dette problem tilfredsstillende p sigt .
Vi er endvidere blevet enige om en erklring om gennemfrelsesprofilen for budgettet for 2002 .
Af erklringen fremgr det , at gennemfrelsen af budgettet skal spredes s ligeligt som muligt over ret .
Den skaldte decemberfeber skal hermed undgs .
For at opn det har Kommissionen stillet flgende foranstaltninger i udsigt : Den tilstrber at gennemfre budgettet for 2002 under hensyntagen til gennemfrelsen af budgettet for 2001 og om ndvendigt at gennemfre forbedringer .
Budgetmyndigheden underrettes , hvis gennemfrelsesprofilen afviger betydeligt fra den foreslede profil .
Ved forelggelsen af budgetforslaget for 2003 tilsendes der endvidere en gennemfrelsesplan for budgettet for 2002 for hvert udgiftsomrde om de finansielle overslag .
<P>
Jeg er overbevist om , at foranstaltningerne svarer til de horisontale ndringsforslag , som Parlamentet vedtog ved frstebehandlingen , s vi kan se frem til vedtagelsen af budgettet med tillid til gennemfrelsen .
<P>
Rdet har endvidere isr fokuseret p Parlamentets prioriteringer ved frstebehandlingen , bl.a. ved at godkende de supplerende bevillinger til eLearning og indvandring .
Selvflgelig er jeg meget tilfreds med efter-EKSF-ordningerne og med det spanske formandskabs lfte om en omarbejdning af finansforordningen .
<P>
Jeg vil afslutte denne sidste liste over prioriteringer , som skal tages i betragtning , med en af Rdets meget vigtige prioriteringer , nemlig den moderate stigning i betalingsbevillingerne .
Det vender jeg tilbage til senere .
<P>
Ved andenbehandlingen af budgettet har vi taget hensyn til de aftaler , som blev indget under samrdet .
Vi har bestrbt os p at vedtage et budget , som p den ene side finansierer alle Unionens prioriteringer , og som p den anden side tager hensyn til de punkter , som kom p dagsordenen efter frstebehandlingen , uden at se bort fra de reelle behov og muligheden for at anvende bevillingerne .
Jeg vil gerne kort behandle de vrige resultater pr. udgiftsomrde .
<P>
Med hensyn til landbrugsudgifterne er hele ndringsskrivelse 2 vedtaget .
Rdet har endvidere genindsat de i udkastet til budgetforslaget foreslede belb for de budgetposter , som blev reduceret ved frstebehandlingen , og som ndringsskrivelsen ikke omfatter .
Der er opfrt et ekstra belb p 4,5 millioner euro , hvilket blev aftalt under samrdet den 21. november , i hvilken forbindelse der blev taget hensyn til Parlamentets bemrkninger .
I den flles erklring med Parlamentet er der lagt ekstra vgt p beskyttelsen af dyr under transport .
Jeg er endvidere glad for , at institutionerne blev enige om de punkter i ndringsskrivelsen , som vedrrer udgifterne til distriktsudvikling , fiskeriaftaler og opfrelse p budgettet af det disponible overskud fra sidste budgetr p 1,2 milliarder euro .
<P>
Jeg mener , at jeg allerede har givet en oversigt over de vigtigste resultater med hensyn til strukturforanstaltningerne , nemlig opfrelse af 170 millioner euro til forpligtelsesbevillinger og 39 millioner euro til betalingsbevillinger til omstillingen af den spanske og portugisiske fiskerflde samt belbet p 30 millioner euro til de regioner , som grnser op til ansgerlandene , i hvilken forbindelse fleksibilitetsinstrumentet anvendes i begge tilflde .
<P>
Med hensyn til de interne politikker har Rdet fastholdt de fleste punkter fra frstebehandlingen samt delvis vedtaget en rkke vigtige ndringsforslag fra Parlamentet , bl.a. om eLearning med 5 millioner euro og Den Europiske Flygtningefond med en stigning p 5 millioner euro .
Ordfrerne har forsgt at overbevise os , og det er lykkedes , men Rdets vilje til at samarbejde skal i den forbindelse ogs understreges .
Det er under dette udgiftsomrde , at en ikke ubetydelig del af foranstaltningerne for de regioner , som grnser op til ansgerlandene , skal finansieres .
<P>
Angende foranstaltningerne udadtil har Rdet ikke kun forhjet budgetposterne for Asien og Tacis-programmet med 66 millioner euro i forhold til budgetforslaget , men ogs vedtaget ndringsskrivelse 2 om internationale fiskeriaftaler .
Med hensyn til EU-sikkerhedspolitikken er der opfrt et belb p 30 millioner euro til forpligtelsesbevillinger i overensstemmelse med resultaterne af samrdet den 21. november .
<P>
Med hensyn til de administrative udgifter er de tre institutioner blevet enige om en grundig behandling af generalsekretrernes beretning om den flerrige udvikling p en uformel trilog til nste r .
Efter min mening er der her mange muligheder .
<P>
Rdet har i forbindelse med Parlamentets budget vedtaget forslaget til det ndrede og supplerende budget nr . 5 for 2001 , hvor der allerede tages hensyn til udgifterne til bygninger inden for rammerne af budgettet for 2003 med den forpligtelse , at udgifterne for 2003 reduceres med et lige s stort belb .
<P>
Rdet har i de seneste r hndteret en altomfattende fremgangsmde ved behandlingerne , hvilket betyder , at der ved budgetforslaget isr fokuseres p grundlag af de fastsatte prioriteringer og udgiftsomrdets strrelse .
Med den fremgangsmde har Rdet holdt sig inden for de eksisterende maksimumsbelb for udgifter , som blev fastsat i de finansielle overslag i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 .
Rdet har ligeledes , i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale , srget for , at der er disponible margener inden for maksimumsbelbene i de finansielle overslag , hvorved flere flles foranstaltninger og politiske emner kan prioriteres .
<P>
Ved andenbehandlingen har Rdet fastholdt en sdan budgetdisciplin , at budgettet stiger i overensstemmelse med stigningen i de nationale budgetter .
Den samlede stigning i betalingsbevillingerne er hermed begrnset til 2,0 % .
Som De ved , opnede man p samrdsmdet den 21. november , med Kommissionens sttte , enighed inden for rammerne af denne almindelige aftale .
Rdet gr ud fra , at Parlamentet fastholder den kurs ved andenbehandlingen , s stigningsprocenten ikke overskrider de aftalte maksimummer .
<P>
Inden Parlamentet begynder den endelige behandling af budgettet , vil jeg gerne understrege , at Rdet har anstrengt sig for at tage hensyn til visse budgetregler og basisbestemmelser om opfrelse af bevillinger p reserven , inddeling af udgifterne , retsgrundlag , forberedende aktioner og pilotprojekter .
Derfor erklrer Rdet , at det er imod Parlamentets anvendelse af reserver , hvortil der er knyttet betingelser , hvilket er i strid med finansforordningen .
<P>
Rdet har p ny valgt resultatet af frstebehandlingen af budgetforslaget for afsnit B7-1 om Den Europiske Udviklingsfond , idet opfrelsen af en finansiering eller bare plads p budgettet mangler det ndvendige retsgrundlag og derfor ikke er mulig .
Der gres i vrigt opmrksom p , at det i den forbindelse hovedsageligt drejer sig om obligatoriske udgifter .
<P>
Jeg vil gerne afrunde denne korte oversigt over Rdets andenbehandling med at understrege , at budgetproceduren er foreget i en god atmosfre .
Som tidligere har det vret ret heftigt under forhandlingerne .
Alle har klart , kort , til tider langt , men klart fremlagt deres mening .
Formlet med samrdsproceduren er p intet tidspunkt tabt af syne , nemlig sammen med Kommissionen at opn overensstemmelse mellem budgetmyndighedens to parter , s vi kan faststte et budget , som gr EU i stand til at tage fat p sine udfordringer under hensyntagen til den situation og den udvikling , som forventes i budgetret og programmet for 2002 .
<P>
P egne og Rdets vegne vil jeg gerne takke Terence Wynn , formand for Budgetudvalget , og de to ordfrer , Carlos Costa Neves og Kathalijne Buitenweg , samt alle medlemmer af Budgetkontroludvalget , som jeg har samarbejdet med i formandskabets seks mneder , hvor jeg ikke kun har lrt den europiske budgetprocedure at kende , men ogs lrt at stte pris p den .
Tak for opmrksomheden .
<SPEAKER ID=70 NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , med en konstruktiv holdning hos budgetmyndighedens to grene , Europa-Parlamentet og Rdet , og med sttte fra Kommissionen er det i lbet af den komplekse budgetprocedures forskellige faser lykkedes at finde svar p en rkke nye udfordringer , sikre opfyldelse af allerede indgede forpligtelser og i det vsentligste dkke prioriteterne for 2002 .
P baggrund af det afbalancerede slutresultat er det kun rimeligt at fremhve den indsats , som medlemmerne af Budgetudvalget har ydet , det meget vigtige bidrag fra de rdgivende ordfrere fra andre udvalg , de politiske gruppers ansvarlige medvirken , det belgiske formandskabs forhandlingsevne , som er blevet demonstreret af hr. minister Vande Lanotte , som jeg hilser , kompetencen hos Kommissionens tjenestegrene , som jeg fremhver personificeret i generaldirektren for budgettet , hr . Mangasson , opmrksomheden fra hele kommissrkollegiets side og den srlige indsats , som er ydet af budgetkommissren , Michaele Schreyer , som jeg ogs nu beder modtage min hilsen .
Tillad mig endelig p egne vegne srlig at nvne den uvurderlige opbakning , som Budgetudvalgets sekretariat har givet , s dette gode resultat kunne opns .
Dets indsats har ligget langt over , hvad man kan forvente af tjenestepligten .
<P>
I en hurtig vurdering af de opnde resultater skal fremhves fastlggelsen af bedre betingelser for en fortsat forbedring af budgetgennemfrelsen og sikringen af strre effektivitet her .
Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens flleserklringer er meget betydningsfulde .
For frste gang har Rdet accepteret ndringsforslag vedtaget under Parlamentets frstebehandling inden for den flles landbrugspolitik , hvilket bner for interessante samarbejdsperspektiver .
Det har ogs kunnet lade sig gre at imdekomme nye behov som flge af den manglende fiskeriaftale med Marokko og den kommende udvidelse gennem finansiering af et omlgningsprogram for fiskerflder i Portugal og Spanien og specifik sttte til visse grnseregioner .
For det fjerde har det vret muligt at finansiere tre nye agenturer for henholdsvis s- og luftsikkerhed samt fdevarer .
<P>
Der er desuden et frste svar p nye udfordringer i forbindelse med situationen efter attentaterne den 11. september , navnlig med hensyn til politi- og retssamarbejdet og foranstaltninger udadtil , hvor srlig br nvnes finansieringen af humanitr bistand og genopbygning i Afghanistan og dets nabolande .
<P>
Jeg vil endvidere gerne fremhve den styrkede indsats for eLearning og den srlige opmrksomhed , som bliver den dramatiske flygtningesituation til del .
Sttte til Kommissionens reform og fremskridt i udvidelsesforberedelserne bliver ogs betnkt .
Overholdelsen af allerede indgede forpligtelser bde under Agenda 2000 og i den flles landbrugspolitik og strukturfondene samt programmer igangsat via den flles beslutningsproces og foranstaltninger over for tredjelande skal endelig ogs nvnes som et vsentligt punkt .
<P>
Selvflgelig aftegner der sig - som normalt er - nye udfordringer i fremtiden .
Jeg skal isr pege p flgende : Der er et enormt pres p de bevillinger , der er ndvendige for at afholde udgifterne under udgiftsomrde 3 , interne politikker , 4 , foranstaltninger udadtil , og 5 , administrationsudgifter , og det forhold , at situationen lige nu er under kontrol , br ikke f os til at nre illusioner .
Problemerne vil opst igen i de kommende r , og lsningerne vil blive stadig vanskeligere .
I denne forbindelse fremhver og beklager jeg den budgetstrukturelle stivhed , der flger af de gldende finansielle overslag , og som p nogle udgiftsomrder frer til store overskud , mens situationen p andre omrder bliver stadig mere kompliceret .
Hvem kan forst , at der med de vanskeligheder , som flere omrder mrker , f.eks. foranstaltningerne over for tredjelande , i 2000 var et overskud p 11 millioner euro , ca . 14 % af de samlede udgifter ?
M der vre mod til i tide at vlge de lsninger , som i dette tilflde er s indlysende .
Samtidig m det igen siges , at budgettets sondring mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter er fuldstndig utidssvarende , ligesom det ud fra de allermest grundlggende demokratiske principper er uacceptabelt , at Parlamentets faktiske kompetence begrnser sig til de ikke-obligatoriske udgifter ( omkring halvdelen af budgettet ) , og uforsteligt , at det ikke har kompetence , hvad angr indtgtssystemet .
<P>
Budgettet for 2002 ligger klar , og jeg mener , at vi br vedtage det .
Hvad angr fremtidens opgaver og Europa-Parlamentets nye rolle i budgetproceduren , er vi beredt .
Igen vil jeg gerne sige tak til alle !
<SPEAKER ID=71 NAME="Buitenweg">
Hr. formand , fru Schreyer , det belgiske formandskab og alle kolleger og medarbejdere er allerede blevet takket , s jeg retter derfor min tak til hr .
Costa Neves for hans arbejde i det forlbne r og endvidere for den ro og njagtighed , som han gr til vrks med , viljen til at tage andres , ogs sm gruppers , mening alvorligt samt den mde , hvorp han under samrdet fik alle til at blive enige , hvilket er en stor prstation .
<P>
I starten af budgetproceduren s problemet for budgettet for 2002 isr ud til at vre udgiftsomrde 5 .
Det gldede jeg mig naturligvis over som ordfrer , men nu , hvor vi er kommet til december , m jeg erkende , at hr .
Costa Neves p ny er nglepersonen , for udgiftsomrde 4 knager ogs i fugerne .
For tredje r i trk er vi ndt til at supplere budgettet med 200 millioner euro gennem fleksibilitetsinstrumentet .
Det er alts fortsat et problem at finansiere Unionen politiske opgaver .
Men ogs i r er det alligevel lykkedes at indg en aftale med Rdet , men efter min gruppes mening er vores sttte ikke helhjertet , og det skyldes de srgelige ritualer og traditioner i forbindelse med budgetproceduren .
<P>
Rdsformanden hylder den flles budgetmetode , og det er korrekt , at metoden i sidste ende altid resulterer i en aftale , men den rlige budgetdans er alligevel en noget irrationel proces .
Kommissionen stiller et forslag , Rdet fjerner et meget stort belb , Parlamentet opfrer lidt ekstra , og s skal vi i gang med det berygtede samrd og forsge at opn et resultat .
Jeg overvejede p et tidspunkt at afbryde dansen og ved udgiftsomrde 5 lade en rkke nedskringer fra Rdet st , f.eks. nedskringer i forbindelse med Domstolen .
Jeg syntes , at det var sundt , at Rdet for en gang skyld blev konfronteret med flgevirkningerne af dets handlinger og ensidede fokusering p at holde sig komfortabelt under loftet for de finansielle overslag .
Det gjorde jeg desvrre ikke , og jeg kan allerede hre bemrkningerne om , at det burde jeg have gjort .
Jeg gjorde det ikke , fordi det p ny ville ramme de forkerte .
<P>
Denne opfattelse om at vre ansvarlig er i overensstemmelse med den id , som vi fremlagde ved frstebehandlingen , nemlig at regeringsledernes og ministrenes politiske lfter skal ledsages af et finansielt budget .
Vi har opnet den ndvendige erfaring ved genopbygningen af Balkan , og det er mere retfrdigt og rligt , hvis man fra nu af angiver , om nye opgaver ogs krver flere penge - og det er s samtidig et lfte - eller om f.eks. hjlp til et kriseomrde resulterer i nedskringer i fredsprojekter i Mellemsten eller projekter imod seksuel vold i Sydafrika .
Det er i hvert fald et fremskridt , at hjlpen til Afghanistan denne gang var en vigtig del af samrdet , og at der ikke frst , hvilket var tilfldet med Balkan , er blevet givet eksterne lfter p donorkonferencer , hvor vi s efterflgende mtte stte et plaster p sret . Denne gang er lfterne drftet i samrd .
Jeg hber , at det ikke var et sprgsml om heldig timing , men starten p en gunstig udvikling .
<P>
Et andet bizart aspekt ved budgetproceduren er gennemfrelsen af budgettet , og Parlamentet gr sig ogs skyldigt i tomme lfter .
Vi nsker f.eks. mange flere millioner til Sydafrika , selv om vi ikke prcist ved , hvorfor kun 60 % af pengene blev anvendt sidste r .
Hvert r har vi til hensigt - og der er ikke grund til ikke at gre det i r - at flge og justere implementeringen af Kommissionens budget bedre .
Det er derfor min gruppes prioritering ved forberedelserne til budgettet for 2003 .
<P>
Hr. formand , min gruppe er tilfreds med de sm ndringer i Rdets budget med hensyn til udgifterne til udenrigspolitikken .
Det drejer sig ikke om mange penge , men det har stor betydning .
Det er nu klart , at Parlamentet fra nu af ogs vurderer Rdets budget med hensyn til de operationelle udgifter , og det er et fremskridt .
<P>
Hr. formand , budgettet er et middel , ikke et ml . Det finansierer vores aktiviteter for borgerne i Europa og udenfor , og hvis der er et slogan , som de europiske politikere ikke kan f nok af , s er det at bringe Europa tttere p borgerne .
Nu er det f borgere , som er s tt p , som indbyggerne i Elsene , vores naboer i Bruxelles , og jeg er derfor glad for punktet i det foreliggende beslutningsforslag , hvori vi opfordres til , fr vi udvikler planer om nye parlamentsbygninger , frst at kortlgge , hvad vi har brug for , og hvordan det kan opns , og samtidig tage hensyn til naboernes interesser .
<P>
Jeg vil gerne takke Prsidiet for dets indsats , og jeg hber , at den planlagte behandling frer til gode resultater , ogs med hensyn til bibeholdelsen af det monumentale gamle stadion .
Det er vigtigt at have store visioner , men det er ogs vigtigt at vre sig bevidst om netop de praktiske konsekvenser .
<SPEAKER ID=72 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , frst vil jeg gerne bede plenarforsamlingen undskylde mig , at jeg er ndt til at forlade salen , da jeg har forpligtelser p grund af mit hverv som nstformand om nogle f minutter , og jeg kan derfor ikke deltage i hele forhandlingen .
<P>
Den betnkning , jeg har fet ren af at forelgge , behandler et meget vigtigt bidrag til Fllesskabets budgetterings- og programmeringsordning .
Vi havde en aftale , der byggede p flleserklringen fra 20. juli 2000 , hvori vi fastsatte en ordning til programmering og kontrol af Kommissionens aktiviteter med hensyn til de finansielle overslag .
Den skulle tjene som vejledning for budgetmyndighedens beslutninger , komme med et overslag over de uudnyttede margener inden for hvert udgiftsomrde under hensyntagen til de bevillinger , der er vedtaget til programmer , der allerede falder ind under den flles beslutningsprocedure , og fremme anvendelsen af den nye evalueringsprocedure , som udspringer af nvnte flleserklring .
<P>
Vi befinder os nu i et vigtigt regnskabsr , og for frste gang - det takker vi Kommissionen for - tilbydes vi denne mulighed for at se programmeringen for udgiftsomrde 3 og 4 med hensyn til vores aktiviteter .
Der er et sprgsml , der interesserer os , et meget metodisk sprgsml om , hvordan de allerede igangvrende programmer skal programmeres i fremtiden , og der er kun et punkt , der bekymrer os : For visse programmer , for visse budgetlinjers vedkommende medtages en fremtidig inflation ved hjlp af det , Kommissionen kalder en budgetdeflator , og som efter vores mening snarere er en budgetinflator .
<P>
Der er her tale om en teknisk modsigelse .
De finansielle overslag er udtrykt i faste euro , mens programmeringen arbejder i lbende euro hvert r .
Resultatet er , at vi i virkeligheden ikke ved , hvornr vi nr en aftale , hvad der bliver den vrdi , vi havde i det sidste regnskabsr , for den vil afhnge af den reelle inflation .
Enhver , der har vret fagforeningsmand , ved , at der er mange mder at lyve p ved hjlp af statistikker , og det her er en af dem : at blande lbende priser og konstante priser , og derfor vil jeg ikke insistere .
<P>
Jeg vil give Dem et eksempel : Ved at skjule den fremtidige inflation i rammeprogrammet kommer Kommissionen frem til , at vi med dens tal mellem 2002 og 2006 vil f en stigning i de rlige bevillinger p 14,3 % .
Inflationen skjuler for os , at vi i grunden reelt kun har en stigning p 4,9 % .
Det er den reelle stigning .
Det andet , forskellen op til de 14 % , er inflationen .
Det er det , vi ikke bryder os om .
<P>
Kommissionen sagde forleden i Budgetudvalget , at inflationen er dd med euroen .
Herren vre priset !
Jeg accepterer det , men jeg hrer til apostelen Tomas ' skole og foretrkker i denne sag at rre for at tro .
Nr det er konstateret , at inflationen er forsvundet , vil jeg g med til at afskaffe denne slags differentiering mellem faste og flydende priser , og det er derfor kernen i vores synspunkt .
Det vrige , det vil sige resten af Kommissionens arbejde , synes vi er fremragende .
Vores bekymring er i virkeligheden at undg en situation , hvor det iflge dens teknik forholder sig sdan , at jo strre den reelle inflation er , jo strre er den disponible margen .
<P>
Det er en selvmodsigelse , og vores anmodning , som er indeholdt i beslutningsforslaget , er derfor meget enkel . Hvis det er passende for Kommissionen at blive ved med at arbejde i lbende euro uanset rsagerne hertil , s lad den gre det , men de data , den giver Parlamentet , skal s ogs vre udtrykt i faste euro .
Det er det centrale punkt i vores betnkning .
Hvad det vrige angr , vil jeg lyknske Kommissionen med dens indsats for at give os disse data for frste gang .
<SPEAKER ID=73 NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg er en noget uventet ordfrer for denne betnkning .
Betnkningen er i mit navn , eftersom den person , som har gjort alt arbejdet , den stende ordfrer for de finansielle overslag , hr . Colom i Naval , efter megen overvejelse besluttede , at han ikke ville forelgge den for Parlamentet .
Jeg kender hans grunde hertil .
Jeg har talt med ham om dem .
Jeg kan respektere disse grunde , men jeg er lidt bedrvet over , at han ikke forelgger denne betnkning i stedet for mig .
<P>
I de sidste tre r har fleksibilitetsinstrumentet vret hovedaspektet i budgettet , og det har overskygget alt andet .
Ved denne lejlighed bruger vi det til to programmer , som det er blevet sagt af talere fr mig .
Jeg behver ikke at fortlle , hvad det er , men jeg m fortlle om et lille problem , som vi endnu ikke har lst , og det er , hvordan de resterende penge - de 27 millioner euro til omstillingen af den spanske fiskerflde - bliver fundet til budgettet efter nste r .
Det er og bliver et sprgsml , hvor jeg er sikker p , at Kommissionen vil vre kreativ og opfindsom , nr det drejer sig om nste rs budget - for at sikre , at pengene findes , for det forventes helt bestemt .
<P>
Da den interinstitutionelle aftale blev indget , var fleksibilitetsinstrumentet et af de punkter , som begge sider modvilligt gik med til - vi var modvillige , da der i forvejen var en hel del modstand mod den interinstitutionelle aftale .
De m ikke glemme , at det blev vedtaget her i Parlamentet med simpelt flertal og ikke med kvalificeret flertal .
Det var en sag i sig selv .
Rdet brd sig alligevel ikke rigtig om iden .
Hvis jeg husker ret , var det Kommissionen , der foreslog det som en vej ud af ddvandet .
Det var en god ting , at det blev foreslet , for det har reddet vores skind i de sidste tre r .
Frst var det den store debat om , hvordan vi skulle finansiere Kosovo .
Rdet ville ikke bruge det , og vi gik linen ud , hvis De kan huske den famse situation her i salen , hvor vi alle havde to stemmelister .
Derefter var der sidste r diskussionen om , hvordan man skulle finansiere Serbien .
Det var i sig selv et problem , og nu er det s denne situation , hvor det glder om , hvordan vi skal finansiere omlgningen af fiskerflden og ogs de grnseoverskridende initiativer .
<P>
Disse sidste tre r har vist , at det ikke str s godt til med de finansielle overslag .
Jeg er sikker p , at det var en ting , hr . Colom i Naval ville vre kommet ind p .
Vi str i en situation , hvor de finansielle overslag har store problemer med udgiftsomrde 3 , udgiftsomrde 4 og helt bestemt udgiftsomrde 5 .
Hvis Parlamentet og Rdet ikke begynder at komme til en eller anden form for enighed om , hvordan man skal finansiere disse udgiftsomrder i fremtiden , vil vi alle komme til at se konsekvenserne heraf .
Det er konsekvenserne af frudvidelsen .
Det er ikke ndvendigvis udvidelsen selv .
Forberedelserne af frudvidelsen vil vre en lige s stor hovedpine som udvidelsen selv .
<P>
Vi str ogs med Afghanistans behov , eller mske skulle jeg sige Afghanistans ukendte behov .
Hvad skal vi gre med dem ?
Hvad skal vi gre , hvis vi fr en strkt nsket fredsaftale i Mellemsten ?
Hvor skal de penge komme fra ?
Der er ikke for nrvrende plads i udgiftsomrde 4 .
Jeg har hrt rygter om , at Kommissionen mske vil foresl et ekstra fleksibilitetsinstrument for udgiftsomrde 4 .
Hvis den gr det , vil det vre en velkommen tilfjelse , men om Rdet gr med til det , er noget helt andet .
Denne stikken hovedet i busken-holdning kan ikke vare ved , hvis vi vil forsge at vre serise med hensyn til , hvordan vi forvalter Unionens budget og skatteydernes penge i fremtiden .
<P>
Forhandlingerne med det belgiske formandskab i forbindelse med det andet forlig var 100 % bedre end det frste forlig , som var et tidsspilde , som jeg sagde det dengang .
I det mindste var det denne gang godt at forhandle med belgierne , ligesom det var sidste gang , hvor jeg var almindelig ordfrer for 1994-budgettet .
<P>
Der er omrder , hvor vi er uenige , ssom udgiftsomrde 3 , hvor vi altid har haft problemer .
Inden for udgiftsomrde 5 , som er et af de vsentligste omrder , som vi er uenige om , er der vores sttte til Kommissionen vedrrende reformprogrammet , navnlig stillingsfortegnelsen og de stillinger , der er brug for .
Men mens vi er net til enighed om stillingsfortegnelsen , stemte Budgetudvalget for en tredjedel af disse stillinger i reserven , selv om det kun var med et flertal p n stemme .
Koordinatorerne og ordfreren arbejder meget hrdt for at forsge at sikre , at vi kan n frem til en holdning , som vil give et kvalificeret flertal p torsdag , for hvis det ikke lykkes , kan vi risikere at sidde tilbage med Rdets holdning , som ikke vil hjlpe Kommissionens reformproces , som vi gerne s det ske .
<P>
Jeg har set det brev , som kommissrerne , fru Schreyer , hr . Kinnock og fru de Palacio , har skrevet , og hvori de erklrer , at betingelserne for udlsning af reserven er opfyldt .
Hvis jeg ikke var formand for Budgetudvalget , ville jeg sige , at jeg er enig med disse tanker , men eftersom jeg er formand for Budgetudvalget , kan jeg ikke sige noget sdant .
Jeg vil gerne have , at De skal vide , at vi forhbentlig mellem afstemningen p torsdag og en ikke for fjern fremtid alle vil befinde os i en stilling , hvor vi kan se , at Kommissionens forslag bliver realiseret , og vi kan komme videre med arbejdet med at gre Europa til det sted , som borgerne forventer , at det skal vre , og som ikke er forbundet med den store mystik , som den udgr for alt for mange af dem lige nu .
<SPEAKER ID=74 NAME="Turchi">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens rsberetning om de transeuropiske net giver et generelt overblik over Fllesskabets sttte p TEN ' s tre hovedomrder , nemlig transport , energi og telekommunikation , som enten finansieres over EU ' s almindelige budget eller via andre fllesskabsmidler ssom EIB og Samhrighedsfonden . Alt i alt er der efter min mening tale om en god beretning , ogs nr man tnker p , at 1999 var et afgrende r for denne sektor .
I 1999 fandt der nemlig begivenheder sted som ndringen af finansforordningen , vedtagelsen af den finansielle ramme for 2000-2006 og oprettelsen af ISPA . Det r blev 50 % af finansieringen anvendt til transportinfrastrukturarbejder , og Galileo blev et nyt og vigtigt TEN-projekt .
Det betyder dog ikke , at vi ikke har nogen kritiske bemrkninger til Kommissionen , men de skyldes frst og fremmest den slags beretning , den har forelagt for os , og ikke gennemfrelsen af de transeuropiske net .
<P>
For det frste har jeg den kritiske bemrkning til beretningen , at der mangler henvisninger til TEN-projekternes kvalitative udvikling .
Projekternes pbegyndelse og fuldfrelse har meget ofte krvet meget mere tid end beregnet p grund af procedureforskellene og den manglende samordning .
I adskillige tilflde har medlemsstaterne haft forskellige prioriteter , og det offentlige eller private partnerskab er stadig ikke srlig udviklet .
Derfor er det ndvendigt , at Kommissionen i fremtiden vedlgger sine beretninger supplerende oplysninger om projekterne , f.eks. de oprindelige planer , tidsplanerne og de opnede resultater .
P denne mde ville man ikke mindst ge gennemsigtigheden og sledes ogs muligheden for en reel og effektiv overvgning af situationen .
<P>
For det andet burde den finansielle vurdering af TEN ogs omfatte oplysninger om de finansieringer , der sker over lokale , regionale og nationale budgetter , og som foretages af private , eftersom ca . 80 % af de samlede midler kommer fra sdanne kilder .
S ville det ogs vre muligt at f et samlet overblik over finansieringssituationen og at kontrollere , at medlemsstaterne holder deres lfter p dette omrde .
<P>
For det tredje er jeg af den opfattelse , at de finansielle midler , der er til rdighed til TEN , er alt for begrnsede i forhold til de konstante ndringer , der sker inden for transportsektoren .
Den procentandel af TEN ' s aktiviteter , som finansieres over det almindelige budget , bliver hele tiden mindre , mens EIB ' s ln dkker over tre fjerdedele af finansieringen p dette omrde , hvilket skal understreges .
Efter min mening burde den finansielle TEN-transportpakke revideres og tilpasses til de egentlige behov , ikke mindst i betragtning af flgevirkningerne p andre omrder ssom miljomrdet .
<P>
Endelig mener jeg , at man br tage sprgsmlet om vejtrafik ordentligt op . Vejtrafikken bliver hele tiden mere omfattende , hvilket er i modstrid med de mlstninger , man satte sig med oprettelsen af TEN .
Dette skyldes efter min opfattelse det manglende samarbejde p tvrs af grnserne , og dette manglende samarbejde undergraver naturligvis jernbanesystemets fremme og interoperabilitet .
For at lse dette problem er det efter min mening ndvendigt , at vi gradvist lgger mindre vgt p de prioriterede Essen-projekter og landespecifikke infrastrukturprojekter og i stedet lgger strre vgt p transitprojekter og tvrnationale projekter for at styrke den bredygtige transportpolitik og fremme integrationen mellem de forskellige transportformer .
<P>
Til sidst vil jeg ogs gerne sige et par ord om det budget , vi nu skal til at vedtage .
Vi har lst to ikke ubetydelige politiske sprgsml , som afspejler de ekstra behov , der er opstet p baggrund af den ndrede internationale situation .
Ved andenbehandlingen srgede vi for en bred margen for sttten til Afghanistan og dets grnseomrder , og vi blev enige med Rdet om et belb p 488 millioner euro til samarbejdet med de asiatiske udviklingslande .
Vi har sledes endnu en gang vist vores politiske lydhrhed og givet vores sttte til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Det ville vre utnkeligt , at EU var fravrende i et jeblik som dette , og det ville ogs vre utnkeligt , at Parlamentet sagde nej , nr der var tale om et udtrykkeligt nske fra Rdets side .
Dette betyder p den anden side ikke , at alt er i orden , og at der ikke skal gives udtryk for kritik .
Jeg vil dog navnlig gerne takke ordfreren , hr . Costa Neves , samt fru Buitenweg og hele sekretariatet , som ogs har hjulpet og stttet os i de vanskelige jeblikke .
<SPEAKER ID=75 NAME="Schreyer">
. ( DE ) Hr. formand , hr. minister Vande Lanotte , mine damer og herrer , det foreliggende resultat af budgetforhandlingerne tler dagens lys .
Mens budgetforhandlingerne har stet p - alts fra fremlggelsen af det forelbige forslag til nu - er der opstet mange nye krav til EU ' s budget .
Verdenspolitiske begivenheder , terrorangrebene den 11. september , krigen i Afghanistan , krisen i Mellemsten har skabt nye krav .
Kriserne i landbrugssektoren , som vi havde i r , har forrsaget nye krav ogs til nste budgetr , og der skal tages hjde for borgernes ndrede forventninger .
Det er lykkedes os i fllesskab at tilpasse budgettet for 2002 til disse nye udfordringer , og set i lyset af den hyppige kritik af EU br vi ogs hjt og tydeligt understrege det gode resultat .
<P>
Det er lykkedes , og det er det takket vre Deres meget afbalancerende og formidlende forhandlingsmde , hr .
Costa Neves , og det takker vi Dem hjerteligt for ! Det er lykkedes takket vre den stringente , men alligevel kompromisvillige holdning hos formanden for Budgetudvalget , hr .
Wynn , det er lykkedes takket vre rdsformandens - Deres , hr . Vande Lanotte - dygtige forhandlingsledelse i det afgrende jeblik , og jeg vil gerne p hele Kommissionens vegne takke Dem alle og ordfreren fru Buitenweg , hr .
Colom i Naval , hele udvalget og ogs Dem , hr .
Turchi , for det frugtbare samarbejde .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne hr . Seppnen .
Han havde jo den historiske opgave at fremlgge beretning om Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs sidste regnskab .
Som nsten historisk kan man ogs betegne strrelsen af EU ' s budget , nemlig EU-budgetkvoten .
Budgettets andel af det europiske bruttonationalprodukt vil nste r vre lavere end p noget tidspunkt i 1990 ' erne .
Det vil kun udgre 1,03 % af det europiske bruttonationalprodukt .
Dermed ligger EU ' s budget 4,6 milliarder euro under det belb , som var afsat i den finansielle planlgning for nste r .
4,6 milliarder euro , det er nsten 5 % af det samlede budget , eller sagt p en anden mde , i den finansielle planlgning havde man kalkuleret med , at budgettet for 2002 kunne blive 5 % hjere end det budget , der nu bliver vedtaget .
<P>
Det understreger jeg , fordi det for det frste er udtryk for budgetdisciplin p europisk niveau , og , hr. minister , fordi EU ' s budget dermed holder sig under gennemsnittet af vkstraterne i medlemsstaternes budgetter .
Det skal ogs fremhves .
<P>
Men for det andet viser dette resultat ogs , at der er skabt plads til at ptage sig nye finansielle opgaver , og det siger jeg specielt med henblik p diskussionen om omkostningerne ved udvidelsen .
Det betyder alts , at Europa , det europiske budget , er forberedt p at ptage sig nye opgaver .
<P>
Hjlpen til Afghanistan til en fredelig udvikling for landet er en ny opgave , som ogs EU br og vil ptage sig et ansvar for .
I budgettet for 2002 er det frste skridt taget med 130 millioner ekstra oven i de midler , der er afsat til humanitr hjlp .
Det er et godt resultat , netop ogs set i lyset af at det ville vre fatalt , hvis vi skar ned p vores engagement p Balkan .
Det m ikke ske , og derfor er der afsat samme belb til Balkan som i r , og en del af det har allerede nu , ved udgangen af regnskabsret , kunnet fremfres i finansieringen .
<P>
Ogs til Palstina er der fortsat brug for hjlp .
Vi udligner sammen med andre donorer en del af de indkomsttab , som Den Palstinensiske Selvstyremyndighed har som flge af , at Israel i forbindelse med den eskalerende konflikt tilbageholder skatte- og toldindtgter .
Der fres streng kontrol med anvendelsen af disse midler i Palstina .
De kontrolleres af Den Internationale Valutafond , og der er ingen tegn p , at pengene misbruges til vbenindkb .
Det ville ogs vre aldeles uacceptabelt .
<P>
EU sttter sundhedsvsenet , vi sttter uddannelsesvsenet .
Vi vil benytte tilskuddene til at opretholde en chance for fredsprocessen .
Det er vores ml , og jeg er meget glad for , at hr . Peres i gr p Rdets pressekonference understregede , at ogs Israel betragter denne konomiske hjlp til Palstina som vigtig .
<P>
EU er i gang med at ptage sig et strre ansvar p det verdenspolitiske plan , og det er godt .
Det betyder et strkere engagement i den civile krisestyring . Det krver konomiske midler , og De ved - og formanden for Budgetudvalget har understreget det endnu en gang - at budgetreglerne er sdan , at midler , som bliver frigjort et andet sted , ikke bare kan anvendes til ekstra udgifter p det udenrigspolitiske omrde .
Af de 4,6 milliarder euro , som budgettet for 2002 ligger under belbet i den finansielle planlgning , kan vi ikke bare bruge 400 eller 500 millioner euro til at hndtere udenrigspolitiske kriser .
Vi kan heller ikke bare bruge midler fra budgetoverskuddet til at finansiere nye krav med .
Derfor har Kommissionen foreslet , at der oprettes en ekstra reserve til dette ekstra udenrigspolitiske engagement gennem en aftale mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen , og jeg tror faktisk , at det er den ideelle mde , s man ikke behver at lave den finansielle planlgning helt om , men p den anden side fra Fllesskabets side kan tage og leve op til de nye udfordringer for Fllesskabet , og det ville vre godt , hvis Rdet i Laeken ogs ville g ind for denne fremgangsmde .
<P>
En ny ting i budgettet for 2002 er , at der er afsat midler til initiativer til samarbejde p det retslige omrde , bl.a. til udvikling af det nye informationssystem til Schengen og Eurojust .
Det er noget helt nyt , at der afsttes midler til dette forml i Kommissionens budget .
<P>
En anden ny post er programmet til omstrukturering af den spanske og til dels ogs den portugisiske fiskerflde , som hidtil har kunnet fiske i marokkansk farvand .
Kommissionen finder det positivt , at budgetmyndigheden har fulgt Kommissionens forslag , bde hvad angr strrelsen af dette srprogram - 197 millioner euro - og hvad angr den konkrete udformning af programmet og finansieringen gennem fleksibilitetsreserven .
Med kravene til grnseregionerne var det jo sandt at sige ikke nemt at n frem til kompromiset om at afstte ekstra midler i budgettet for 2002 .
Men kompromiset om at afstte en del af de ekstra midler for 2003 til de to opgaver er acceptabel , og jeg kan garantere , at Kommissionen for 2003 vil stille de pgldende finansieringsforslag , s der ogs bliver afsat midler til programmet til omstrukturering af flden i Spanien og Portugal .
<P>
Nu er det op til Spanien og grnseregionerne at srge for en hurtig gennemfrelse af de programmer , som fr ekstra midler , og Kommissionen vil vre behjlpelig i denne forbindelse .
For det er klart , at det er , hvad befolkningen nu forventer , fiskerne i Spanien svel som de sm og mellemstore virksomheder i grnseregionerne .
<P>
Parlamentet har ogs i r under budgetforhandlingerne stttet Kommissionen i dens reformbestrbelser , og der har vret tale om en virkelig strk sttte .
Det vil jeg gerne p Kommissionens vegne takke for .
Men alligevel vil jeg gerne nvne et enkelt punkt , nemlig det meget vigtige punkt om reserven til de hidtil planlagte 105 nye stillinger .
De har i Budgetudvalget vedtaget to betingelser for at ophve reserven .
For det frste skal Kommissionen stille et forslag til et permanent frtidspensionssystem .
Kommissionen havde allerede inddraget dette i sine retningslinjer for personalepolitikken og vil tage et forslag til ndring af statutten med til forhandlingerne .
<P>
Den anden betingelse var , at der skulle foretages en afstemning mellem budgetvedtagelserne og Kommissionens arbejdsprogram .
Det var jo ogs til debat i morges , og Kommissionen forsikrer om , at den fra nste r vil prsentere de vigtigste initiativer , som har budgetmssige konsekvenser , tidligere .
Jeg kan ogs personligt forsikre Dem om , at jeg vil sttte dette initiativ , s det i god tid i budgetprocessen er klart , hvilke budgetmssige konsekvenser for det kommende r nye lovforslag vil have .
Jeg hber , at vi ogs p dette punkt vil n frem til et godt resultat .
<P>
2002 er et vigtigt r for landbrugspolitikken .
Midtvejsregnskabet i landbrugspolitikken skal fremlgges .
Landbrugsbudgettet vil nste r vokse 0,5 % , hvilket ligger under gennemsnittet , og det selv om der f.eks. er afsat 400 millioner euro i budgettet til tilbagebetaling af udgifter til medlemsstaterne som flge af mund- og klovsygen , og selv om der f.eks. i oksekdssektoren er afsat i alt 8 milliarder euro .
Reformen , midterm review , har ikke kun en finansiel dimension , det drejer sig ogs om mlstningen i landbrugspolitikken , og her spiller anden sjle , sttten til landdistrikterne , en vigtig rolle .
<P>
Hvad angr Sapard-programmet , den landbrugsmssige frtiltrdelseshjlp , mener Kommissionen imidlertid fortsat ikke , at forslaget til et nyt program er den rigtige vej .
2002 bliver ogs et meget vigtigt r for udvidelsen af EU .
For de lande , som er kommet lngst , skal forhandlingerne afsluttes , og det vil helt konkret sige , at de budgetvirksomme forhandlinger om landbrugspolitikken , om strukturpolitikken og budgettet selv bliver afsluttet .
<P>
I slutningen af juni nste r vil Rdet have fastlagt sin flles forhandlingsposition for budgetkapitlet .
Budgetkapitlet vil jo vre kronen p vrket p tiltrdelsesforhandlingerne .
Kommissionen har allerede besluttet , at den vil stille et forslag , som ikke gr ud over de belb , der blev afsat til nye medlemmer i Agenda 2000 for rene 2004 , 2005 og 2006 .
Det blev ogs fastsat i den interinstitutionelle aftale .
Derfor regner Kommissionen med budgetmyndighedens tilslutning til , at der ikke afsttes mere , men heller ikke mindre end disse rlige belb .
<P>
2002 er ogs det r , hvor konventet til reform af de europiske traktater indleder sit arbejde .
Vi str lige foran topmdet i Laeken og dermed arbejdsprogrammet for konventet .
Et vigtigt fremtidstema for konventet br vre Parlamentets budgetret .
Resultatet af budgetforhandlingerne 2002 er prsentabelt , og resultatet vil igen leve op til udfordringerne .
Alligevel br det for fremtiden vre klart , at Europa-Parlamentet har behov for langt om lnge at f fuld budgetret .
Det er en prvesten for den demokratiske udvikling i EU .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , jeg kan meddele , at man nede til enighed om den europiske arrestordre ved slutningen af mdet mellem rdsformand Verhofstadt og ministerprsident Berlusconi .
Italien skriver under p forslaget , men det italienske parlament har fet til opgave at foretage det ndvendige indgreb for at ndre den italienske forfatning , eftersom den europiske arrestordre er i modstrid med forfatningen , sdan som nogle af forfatningsrettens tidligere formnd har givet udtryk for .
Den italienske ministerprsident har sledes givet parlamentet til opgave at ndre forfatningen .
Man er i jeblikket ved at indlede den pressekonference , hvor man fortller denne nyhed .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Tak , hr . Tajani .
Jeg tror , at det er en god nyhed for os alle sammen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hovedordfreren for budgettet , hr . Costa Neves , for den indsats , han har ydet for at n et afbalanceret og fornuftigt budget , der respekterer Europa-Parlamentets kompetencer og befjelser .
<P>
Nu drejer det sig om at sikre mest mulig effektivitet i forvaltningen , og jeg henvender mig derfor til Europa-Kommissionen og beder den om bruge pengene p en afbalanceret mde mellem alle de geografiske omrder , for jeg tror ikke , at det er lovligt at tilsidestte de prioriteringer , der er fastsat af Parlamentet , ved hjlp af en omfordeling af bevillingerne ved afslutningen af regnskabsret .
Det er derfor benbart , at Kommissionen er ndt til at bevilge sig selv de ndvendige menneskelige ressourcer , og Udvalget om Udenrigsanliggender har , i srdeleshed hvad angr forvaltningen af bistanden til tredjelande , bedt om , at Kommissionen kan rde over disse menneskelige ressourcer , som gr det muligt for den at foretage den effektive forvaltning , vi henviser til .
<P>
Afslutningsvis deler jeg , hr. formand , den bekymring , andre kolleger har givet udtryk for , nemlig at det for at kunne finansiere nye prioriteringer i fortlbende regnskabsr er ndvendigt at f nye ressourcer , s de forpligtelser , som EU har ptaget sig i forbindelse med eksterne aktioner , ikke kommer i fare .
<SPEAKER ID=79 NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren , som nsten er net til afslutningen af andenbehandlingen .
Jeg m minde ham om , at vi fra et kontrolsynspunkt imdeser og ser frem til , at han vil nre en stor interesse for , hvordan budgettet gennemfres af Kommissionen til nste r , og hvordan han driver det fremad derfra .
<P>
Budgetkontroludvalget stillede en rkke ndringsforslag til budgettet for at f ekstra oplysninger og vurderinger fra Kommissionen .
Vi kommer faktisk nogen vegne her i r .
Det er en taktik , vi har besluttet ogs at bruge i rene fremover .
Vi vil ogs gerne takke Budgetudvalget for at lade os have noget at skulle have sagt om overfrsler , som vi er srligt interesserede i .
Jeg vil endelig gerne takke ordfreren igen for at nre en stor interesse for ndringsforslaget vedrrende Revisionsretten .
Vi i udvalget vil se srligt opmrksomt p dette , da vi forstr , at Revisionsretten vil komme til os efter flere penge , personale og ressourcer i fremtiden .
Vi er meget interesserede i at se , hvordan dette rs situation vil udvikle sig i lbet af 2002 .
<SPEAKER ID=80 NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg , som tidligere talere , gerne lyknske ordfreren , hr . Costa Neves , med det foreliggende resultat .
Samtidig vil jeg gerne lyknske og takke kollegerne i Budgetudvalget .
Det er et sjldent privilegium , hvilket jeg som ordfrer for et af udvalgene fuldt ud er mig bevidst , at kunne konstatere , at alle de krav , vi havde stillet - som naturligvis var bde legitime og grundigt forberedt - er godkendt af Budgetudvalget og er forelagt Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen .
Jeg vil sledes gerne takke ordfreren og alle medlemmerne af Budgetudvalget .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne henvende mig mere direkte til Rdet , til Rdets intellekt , om jeg s m sige . Jeg er sikker p , hr .
Vande Lanotte forstr . Hr. formand , for fire r siden stillede Europa-Parlamentet forslag om oprettelse af en europisk flygtningefond .
Rdet slettede under andenbehandlingen forslaget med hrd hnd .
Ingen fllesskabsmidler til flygtninge . Fire r er get siden da , og nu foreslr Rdet bevillinger til en europisk flygtningefond , som den tidligere afviste at oprette , af en strrelsesorden som langt overstiger , hvad vi havde anmodet om .
Der skulle g fire r , fr Rdet forstod , fr det viste ansvarlighed og , med forlov , fr det handlede intelligent .
<P>
Et andet eksempel . Vi har i flere r under frstebehandlingen anfrt en budgetpost til Schengen-samarbejdet , fordi vi i flere r har nsket , at visse elementer i samarbejdet gres til et fllesskabsanliggende og finansieres over EU ' s budget .
Rdet slettede hvert r Schengen-budgetposten med hrd hnd under andenbehandlingen .
Denne gang finder Rdet imidlertid , at der er behov for den budgetpost , vi havde indfjet , med henblik p finansiering af SIS 2 , som det er besluttet at finansiere med fllesskabsmidler .
<P>
Hr. formand , der er et tredje problem , jeg m ppege .
Vi har valgt at opfre 5 millioner euro p budgettet under budgetposten Europol med henblik p bekmpelse af terrorisme . Europa-Parlamentet vedtog dette ved frstebehandlingen og vil ogs vedtage det ved andenbehandlingen .
Rdet afviste imidlertid dette ved andenbehandlingen .
Hr. rdsformand , gr det umulige . Gr alt for at sikre , at det forndne retsgrundlag tilvejebringes , og de forndne aftaler indgs .
Gr alt for at sikre , at pengene anvendes nu . Det m ikke vente fire r - for terroristerne venter ikke .
<SPEAKER ID=81 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at komme med et par principielle bemrkninger om agenturer .
Det var en vigtig beslutning at behandle agenturerne individuelt .
Jeg har studeret ndringsforslagene fra fagudvalgene meget nje . Derfor vil jeg gerne sende et signal til fagudvalgene .
Frst opfordrer jeg Dem til at se nje p agenturerne med hensyn til , om de arbejder godt eller ej , og ls ogs Revisionsrettens beretning .
<P>
Ogs en bemrkning om de nye agenturer .
Jeg tror , politikken gr ud p at skabe endnu flere agenturer . Det lader ogs til at vre Kommissionens strategi .
Det er der generelt ikke noget ondt i . Men nr det drejer sig om finansieringen , bliver det forkasteligt , for Kommissionen regner ikke sine penge med .
Og nr s Kommissionen eller agenturerne kommer og beder om flere penge , vil det fremover sprnge kategori 3 .
<SPEAKER ID=82 NAME="Gill">
Ogs jeg vil gerne lyknske begge ordfrere med deres budgetbetnkninger og takke dem for den samarbejdsvillige tilgang , de har valgt .
Vi har haft en barsk budgetprocedure , navnlig i forhold til de prioriteter , der var fastsat af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Dette vil give mit udvalg problemer med at opfylde sine forpligtelser vedrrende en rkke programmer .
Disse programmer er ikke blot meget vigtige for at n et dynamisk , videnbaseret Europa , men er i lyset af det nuvrende barske konomiske klima , som europiske virksomheder og organisationer str over for , ogs vores ngle til at n vores ml om at skabe nye job og sttte virksomheder .
Jeg er imidlertid klar over de begrnsninger , vi har i vores arbejde , og som en , der tidligere har understreget behovet for forsigtighed , effektivitet og sparsommelighed , ved jeg , at mit udvalg vil gre sit yderste for at levere vkst og velstand til EU .
<P>
De sprgsml , jeg virkelig nsker at rejse , vedrrer gennemfrelsen af budgettet .
For det frste er der Kommissionens vane med at ignorere nogle af prioriteterne fra denne budgetmyndighed , og jeg vil give Dem et eksempel fra mit udvalg vedrrende Synergy-programmet .
Det er ikke et srligt stort program , men det er ikke desto mindre et vigtigt program .
Men det passede ikke rigtig den srlige generaldirektr at gennemfre dette program sidste r , og s blev det bare ignoreret , fordi man ikke mente , at det havde en tilstrkkelig stor indvirkning .
<P>
For det andet er der brugen af overfrsler , som efter min mening er ben for misbrug , for ofte finder disse sted meget sent i budgetproceduren , og Kommissionen overfrer penge fra omrder , som er prioriteret af Parlamentet , til omrder , som er prioriteret af den .
Vi m have mekanismer , der kan stte en stopper for , at dette sker igen r efter r .
<P>
For det tredje er der manglen p synkronisering mellem budgetproceduren og lanceringen af lovgivningsprogrammer .
Det gr budgetproceduren og myndighederne til en parodi , nr man har igangsttelsen af budgetproceduren i februar og igangsttelsen af lovgivningsprogrammet i november .
<P>
Jeg vil meget hurtigt g videre til de andre institutioners budgetter .
Dette koncentrerer sig i det store og hele om forberedelserne til udvidelsen .
Jeg forstr , at Parlamentet har lagt planer for nye bygninger , der kan rumme de nye medlemsstater .
Men hvis vi ger bygningerne i Bruxelles , er det vigtigt , at vi drager ved lre af Strasbourg , og at vi ikke gr de samme fejl , som vi gjorde med denne bygning , der skabte en masse drlig reklame og gav et meget drligt billede af Parlamentet .
Derfor er det vigtigt , at vi i fremtiden har en klar forklaring p , hvad disse bygninger skal bruges til , og at bygningerne er miljvenlige og handicapvenlige .
Jeg m udtrykke forbavselse over , at vi allerede er ved at forhandle om nye bygninger , da der ikke er truffet nogen videre beslutninger inden for en lang rkke omrder , herunder hvad angr sprogordningen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske de to ordfrere med det opnede resultat samt med de indlg , som de har holdt i dag .
Jeg er imidlertid noget utilfreds med resultatet fra Rdets side .
Jeg er tilfreds med det endelige resultat , men hvorfor stillede Rdet i frste instans sdan et uacceptabelt forslag ?
Det s ud til , at Rdets medlemmer p ny opfrte sig , sdan som jeg formulerede det for et par r siden , som sm drenge med knaldpistoler , som ikke ved , hvad det prcist drejer sig om .
Det blev der heldigvis rettet op p , for vi ville have fet store problemer med hele budgettet med de forslag , som forel , isr med hensyn til udgiftsomrde 3 .
Jeg kan simpelthen ikke forst , at Rdet helt alvorligt tr stille sdanne forslag .
Vi gav en rkke indrmmelser i forbindelse med betalingerne , og det skal vi vre mere opmrksomme p i fremtiden .
Det er Rdet tilsyneladende interesseret i , og det er nok fornuftigt at vre lidt mindre gavmilde , end vi har vret i r .
Men det skal tages op til nste r .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , at det bliver meget snrt i fremtiden under udgiftsomrde 3 , 4 og 5 .
Vi sttter det , som Kommissionen pegede p , nemlig hvor lidt Unionen relativt set anvender i jeblikket .
Vi skal naturligvis vre klar over , at det ndrer sig , s snart de nye medlemsstater tiltrder .
Vi sparer alts op til fremtiden .
<P>
Et andet punkt , som er meget bekymrende , er Rdets holdning til projekter , som kan forbedre beskftigelsen .
Jeg nvner i den forbindelse Galileo-programmet .
Alle andre punkter , som krver penge fra EU-budgettet , og som kan bidrage til bedre konomiske prstationer i det kommende r - og der er mange - udelukkes systematisk . Hvis vi ikke er tilstrkkeligt opmrksomme p dette , ender vi i en konjunktur , som absolut ikke er ndvendig .
Nr man ser p det , som amerikanerne gr i jeblikket , hvor mange penge de er villige til at stoppe i deres konjunktur , s skal vi ikke efterligne alt det , men vi kan g lidt i den retning og anvende vores midler med en anelse fornuft .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , Kommissionen , ja , og endog til en vis grad Rdet for det arbejde , de har gjort her i r .
Vi har haft en budgetprocedure , som hidtil er forlbet bemrkelsesvrdigt glat .
Vi anerkender det pres , der har vret p budgettet - hvad enten det har vret Balkan , Palstina , udvidelsen , Afghanistan eller kravet om en indsats inden for nye aktivitetsomrder .
At finde en balance i forbindelse med dette pres har vret noget af en prstation , navnlig fra Kommissionens side , og det vil vi takke Dem for .
<P>
Inden for de sektorer , der er af interesse for Miljudvalget , bifalder jeg isr etableringen af rammer og langfristede finansieringsordninger , som helt bestemt har stabiliseret vores arbejde p forbrugeromrdet .
Jeg bifalder de rammer , der er ved at udvikle sig p sundhedsomrdet , hvor det helt bestemt vil tilskynde til fremskridt inden for det omrde .
Det er lige s vigtigt at sige , at denne form for stabile finansieringsordninger bistr os enormt i vores arbejde .
Jeg er glad for , at de for strstepartens vedkommende er blevet accepteret .
<P>
Jeg bifalder ligeledes den beslutning , der skulle have vret truffet , men ikke er blevet det , om ikke at trkke penge tilbage fra Life-programmet til miljprojekter , der er s vigtige .
Vi kan kun udvikle vores arbejde med at garantere forbrugernes fremtidige rettigheder , befolkningens sundhed og et sikkert og rent milj , hvis vi lader handling flge ord og bruger de penge , der skal til .
<SPEAKER ID=85 NAME="Grlach">
Hr. formand , en hjertelig tak til Carlos Costa Neves , Terence Wynn og hele den gruppe i Parlamentet , som har forhandlet i forligsproceduren .
Der var ikke mere at hente .
For Kommissionens ndringsskrivelse var jo meget beskeden , hvad kan man s lgge oven i ?
Nr man ved , hvor sm mulighederne er for at ndre noget ved de obligatoriske udgifter p landbrugsomrdet , m man lade det komme Dem til gode , mener jeg , at De har kmpet og ogs opnet nogle fordele .
<P>
Jeg vil gerne tage et enkelt punkt op , som meget tydeligt viser dilemmaet inden for landbrugsbudgettet .
Vi ved alle , at vores hnder mere eller mindre er bundet , nr det glder de obligatoriske udgifter . Ogs nr det glder udformningen af de obligatoriske udgifter , alts udformningen af den flles landbrugspolitik , er vores hnder bundet .
Dr , hvor vi har mulighed for at flytte noget , ved den anden sjle , som fortsat er en bnnestage , som heller ikke bliver tykkere , hvor vi har flere krav , end vi kan honorere , kan vi ikke overfre penge fra de obligatoriske udgifter .
Denne lammelse af os selv m bringes til ophr . Jeg krver endnu en gang ikke bare fuld budgetret for Parlamentet , jeg krver ogs fuld medbestemmelse inden for den flles landbrugspolitik .
Hvis ikke vi fr det , vil dette dilemma ikke ndre sig .
<SPEAKER ID=86 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , reformen af den flles fiskeripolitik pr . 1.1.2003 vil betyde en positiv ndring af denne vigtige konomiske sektor .
Det er jeg overbevist om .
Derfor nskede udvalget p nuvrende tidspunkt ikke at indfre nye budgetposter med undtagelse af fleksibilitetsreserven p grund af Marokko-katastrofen , som har ramt fiskerisektoren dybt og givet anledning til mange sprgsml .
Nogle sm ndringer nskede vi dog .
For det frste omkring fdevaresikkerheden , isr med hensyn til genteknikken . Her er der et stort behov for en videnskabelig underbygning .
For det andet med hensyn til kontrollen af fiskeriaktiviteten .
Vi har brug for en streng kontrol og mske konomiske sanktioner for de sorte fr .
For det tredje med hensyn til en reel inddragelse af sektoren i diskussionen og i de lovgivningsmssige initiativer efter bottom up-princippet .
Dialogen skal formaliseres .
<P>
Sammenfattende takker vi Kommissionen og isr hr . Costa Neves for det konstruktive og kloge samarbejde .
Fiskeriudvalget flte sig i gode hnder hos ham .
Vi nsker at bevare fiskeriet i vores egen interesse og i de efterflgende generationers interesse .
<P>
S har jeg fet tildelt endnu et minut . Jeg vil berre et andet emne .
Det vedrrer hr .
Turchis og hr . Prodis bemrkninger i formiddag om Galileo .
Jeg appellerer til Dem alle om ikke at blokere vejen for den videre udvikling . Forslagene til hr .
Turchis betnkning om TEN 1999 fra vores isr britiske kollega , hr . Dover , m afvises .
Deres begrundelse er ikke korrekt , for virksomhederne udtalte sig allerede i begyndelsen af 2001 i et memorandum of understanding positivt om deres konomiske deltagelse , uden af der i begyndelsen af 2001 allerede var en politisk vilje til stede . Hr .
Dover , jeg beder Dem tnke p de mange arbejdspladser ligesom vores kollega , hr . Prodi .
<SPEAKER ID=87 NAME="Iivari">
Hr. formand , jeg koncentrerer mig nu udelukkende om sport eller rettere sagt om mangel p samme i budgetforslaget godkendt af Rdet .
Ved flere efterflgende topmder , senest i Nice , er der kommet erklringer om sportens betydning for samfundet .
Desuagtet bliver der ikke taget hjde for sporten i Unionens aktiviteter .
Situationen blev tilspidset yderligere , da EU desvrre var ndt til at trkke sig ud af finansieringen af WADA .
<P>
Budgetudvalget har gentagne gange fremlagt det ved Parlamentets frstebehandling vedtagede forslag fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om bevillingen p 5 millioner euro til forberedende foranstaltninger p sportsomrdet i Fllesskabets politik .
Det er hensigten bl.a. at anvende bevillingen til idrtsklubbernes ungdomsarbejde for at hindre isolation blandt unge .
Jeg hber , at forslaget ved afstemningen p torsdag fr sttte fra Parlamentet .
Det vil ogs vre i overensstemmelse med forberedelserne til temaret for fysisk uddannelse .
<SPEAKER ID=88 NAME="Wijkman">
Hr. formand , min taletid er begrnset , men jeg vil alligevel tage et par vigtige sprgsml op .
P bistandsomrdet , som jeg har beskftiget mig med , er der sket et klart gennembrud i r .
Vi har indget en aftale med Kommissionen om bde rapporteringsformen og den fremtidige sammenstning af vores sttte .
Jeg takker Kommissionen for den konstruktive nd , hvori diskussionerne har fundet sted .
<P>
Parlamentet fr betydeligt mere indblik i og kontrol med bistandspengene .
Forudstningerne er nu langt bedre end tidligere for at f styr og orden p en virksomhed , der desvrre ofte prges af det modsatte .
At Kommissionen har accepteret som retningslinje , benchmarking , at en tredjedel af bistanden skal anvendes som sttte p det sociale omrde , er ogs en markant fremgang .
Aftalen indebrer en garanti for strre fokus p programmer og aktiviteter med srlig betydning for fattigdomsbekmpelsen .
<P>
Jeg vil naturligvis ogs takke Costa Neves for hans mde at hndtere arbejdet p .
Han har udvist benhed , venlighed og effektivitet i et meget vanskeligt job .
<SPEAKER ID=89 NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , den betnkning , som Udvalget om Kvinders Rettigheder fremlagde , blev vedtaget af nsten hele Parlamentet ved frstebehandlingen .
<P>
Til de ndringsforslag , der var indeholdt i denne betnkning , blev der tilfjet en ny linje , A-3037 N , til kvindeorganisationer , der ikke tilhrer den europiske lobby , men som arbejder meget effektivt for ligestilling og fremme af kvinder .
<P>
Bde dette og visse andre forslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder er blevet fjernet af Rdet , hvorfor Parlamentet , idet det gr brug af de befjelser , det har i medfr af traktaterne , og da det ikke drejer sig om obligatoriske udgifter , stiller dem igen med henblik p vedtagelse .
P denne mder optrder vi kohrent og fremlgger de ndringsforslag , som Parlamentet allerede vedtog ved frstebehandlingen .
<P>
Blandt disse ndringsforslag br linje B5-331 , Informationssamfundet , ogs fremhves , da den er s vigtig for fremtiden og i srdeleshed for kvinderne og deres fulde deltagelse p arbejdsmarkedet .
<P>
Endelig vil vi gerne meget tydeligt takke hr . Costa Neves for den betydelige indsats , han har ydet , og hans indflingsevne for at imdekomme de behov , vi havde rejst .
Jeg hber , at plenarforsamlingen vedtager den med bredt flertal , da alle fllesskabsprogrammer som bekendt siden Amsterdam-traktatens ikrafttrden blandt sine forml skal have fremme af kvinder , opnelse af en strre lighed , ikke kun i EU , men ogs i de lande , vi har samarbejdsaftaler med , og i srdeleshed i Euro-Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , budgetforslaget for 2002 gr direkte front mod de finansielle udfordringer i forbindelse med udvidelsen , svel i sektionen om Kommissionen som i dem om de vrige institutioner .
De to ordfrere har budgetteret de strukturelle , administrative og endog logistiske behov , som udvidelsen , som den kmpe udfordring den er , vil f .
<P>
For 2002 str vi fundamentalt set over for to nye strukturelle behov , der udspringer af topmdet i Nice , og som ikke blev forudset i Berlin .
<P>
Den frste , der skyldes en fiasko for fllesskabspolitikken , da fiskeriaftalen med Marokko ikke blev fornyet , hvilket gr det ndvendigt at omlgge en del af Portugals og Spaniens fiskerflder med de store sociale flger , som nvnte omlgning har i mange regioner i disse lande .
<P>
Det andet strukturelle behov skyldes selve den umiddelbart forestende udvidelse .
Det er ndvendigt at imdekomme kravene fra EU ' s grnseregioner , som ser deres konkurrenceevne svkket p grund af den forestende gennemfrelse af den frie bevgelighed for personer , varer og tjenesteydelser .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det store flertal i Parlamentet havde forstelse for begge strukturelle behov og fra frste jeblik af stttede en flles lsning .
<P>
Det har dog ikke vret let at imdekomme begge behov .
Indtil forligsmdet den 21. november var det ikke muligt at blive enige om en tilfredsstillende lsning , og det betyder , at man lever under et meget hjt risikoniveau .
<P>
Det er derfor meget vigtigt , at gennemfrelsesniveauerne for forpligtelsesbevillingerne bliver forbedret .
Emner som ikrafttrden af de automatiske ophvelser af forpligtelser og opnelse af et betalingsniveau , som gr det muligt at udnytte de uindfriede forpligtelser , er prioriteringer , som Europa-Parlamentet er tilfreds med at have opnet .
<P>
Vi ved ikke , hvilke nye strukturelle behov vi bliver stillet over for frem til 2006 , og derfor er der behov for en vis fleksibilitet inden for udgiftskategorierne , idet princippet om at fastholde de nuvrende finansielle overslag , som nu gr ind i deres vanskelige og farefulde livs tredje r , dog skal fastholdes .
<P>
Denne accept af den finansielle ramme m dog ikke f os til at glemme , at den er stram .
I r er Afghanistan og Mellemsten de emner , som igen har givet spnding inden for udgiftsomrde 4 .
Problemet er ikke mlene , men de midler , som Rdet bruger for at opn dem .
Der er ingen , der stter sprgsmlstegn ved behovene i Afghanistan og Mellemsten og ved andre eventuelle internationale kriser .
Men Parlamentet er ikke enig i Rdets fremgangsmde .
<P>
Rdet underskriver igen finansielle forpligtelser p det udenrigspolitiske omrde uden at tage hensyn til Parlamentets politiske prioriteringer , og det gr det ydermere med de ikke-obligatoriske udgifter , hvilket gr parlamentsmedlemmernes arbejde med at fastholde den nuvrende finansielle ramme endnu vanskeligere .
Er det s vanskeligt - sprger vi Rdet - at etablere et system med forudgende hring for de eksterne prioriteringer i udgiftsomrde 5 ?
<P>
Vi tager kommissrens ord om muligheden for at foretage en bedre justering af lovgivnings- og budgetprocedurerne til nste r ad notam , og vi takker hende oprigtigt herfor .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Carlos Costa Neves og ogs Kathalijne Maria Buitenweg samt Francesco Turchi for hans betnkning om de transeuropiske net .
Vi nsker ogs at lyknske Terence Wynn for hans arbejde som formand .
Vi mener , at kommissr Schreyer har haft en god allieret i Parlamentet , og at vi har haft en god sttte i kommissren .
Vi mener , at det har vret et godt fornuftsgteskab .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke Rdet for at gre det vanskeligste enkelt , det vil sige at vre til stede , nr det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , jeg vil ogs starte med at takke ordfrerne Costa Neves , Buitenweg m.fl. De har ikke blot sgt brede lsninger i Parlamentet , men har ogs vedholdende fremlagt vores synspunkter over for Rdet , hvilket ikke er uvsentligt .
Jeg vil ogs takke Rdet og Kommissionen .
Vi har indimellem vret kritiske over for formerne , ikke mindst i forbindelse med det frste forlig , men til sidst fandt vi alligevel frem til en konstruktiv tone .
<P>
Det er lykkedes at lse nogle vanskelige problemer .
Det er naturligvis utroligt vigtigt , at vi har kunnet skaffe en betydelig ekstra sttte til Afghanistan i lyset af landets enorme behov .
Personligt glder det mig ogs , at vi har kunnet mlrette en del af denne sttte til kvindernes medvirken til opbygningen af det kommende Afghanistan .
<P>
Det er selvflgelig ogs en tilfredsstillelse , at vi fandt lsninger for bde de spanske og de portugisiske fiskerflder samt for sttte til grnseregionerne .
<P>
Til trods for , at budgetarbejdet alts er get godt , er der fortsat en rkke problemer i den nrmeste fremtid .
Et af de strste problemer er , at EU ' s budget ikke er tilstrkkeligt fleksibelt .
Hvert r sker der ting i omverdenen , som krver hurtige bidrag fra EU .
I 2000 gjaldt det Kosovo , i 2001 Serbien , og i r er det Afghanistan .
Vi har fet frigivet penge til disse uventede situationer , bl.a. gennem fleksibilitetsinstrumentet , men processen har vret meget vanskelig .
Nu ser vi desuden manglerne . I r skulle vi nemlig anvende fleksibilitetsinstrumentet til andre indsatsomrder under udgiftsomrde 2 .
Nr der s samtidig indtrffer en krise som den i Afghanistan , bliver problemet tydeligt .
S burde vi naturligvis alvorligt diskutere den vej , som den interinstitutionelle aftale angiver , nemlig at revidere budgetloftet i budgetplanen .
Rdet siger rutinemssigt nej til dette trods det , at vi har et budget , hvor store belb aldrig bruges .
Problemet bliver s , at det for Parlamentet blot handler om enten at budgettere hver eneste krone helt op til loftet uden at levne plads til uforudsete udgifter eller ogs at skre i andre af dets tunge prioriteringer og dermed i praksis lade bistandsmodtagere i andre dele af verden betale for vores nye behov p Balkan eller i Afghanistan .
<P>
Et sdant dilemma kan vi naturligvis lse n gang eller mske endda to gange , men nr indsatserne p det nrmeste bliver permanente - nr situationen i Kosovo , Serbien eller Afghanistan affder mangerige programmer , der lgges oven i hinanden , uden at de andre behov forsvinder - s bliver situationen til sidst uholdbar . Jeg tror , at et af de store sprgsml nste r kommer til at handle om at finde nye veje til strre fleksibilitet .
Jeg glder mig derfor over Kommissionens ider som et udgangspunkt for denne diskussion , og jeg hber , at Rdet vil udvise en tilsvarende benhed .
<P>
Den drlige gennemfrelse af EU ' s budget er naturligvis ogs en grundlggende fejl .
Vi har nu lanceret en rkke nye metoder , som ikke bare gr ud p at ge betalingerne .
Samtidig skal vi nemlig prve at identificere de skaldte abnormt efterslbende omrder og prcisere krav til gennemfrelsesprofilen , ligesom vi har haft omfattende diskussioner om , hvilke tjenester der er ndvendige for at kunne gennemfre indsatser p forskellige politiske omrder , og endelig har vi - som hr .
Wijkman ppegede - ogs lanceret en ny benchmarkingmetode p bistandsomrdet .
Det er vigtige fremskridt , men jeg tror , at de fremover skal udvikles yderligere , hvis vi skal kunne genvinde skatteydernes tillid til , hvordan vi hndterer deres penge .
<P>
Som nste rs ordfrer ser jeg naturligvis en del vigtige omrder , der skal gennemarbejdes .
Udvidelsen rykker stadigt nrmere .
Vi skal ganske enkelt ikke blot gennemg det korte perspektiv under forberedelserne , men ogs det langsigtede perspektiv , nr udvidelsen ogs for alvor slr igennem i budgetplanen .
Endelig skal vi ogs se ordentligt p en reform af Kommissionen .
<P>
Hvis ikke det lykkes for os - det handler jo ikke bare om at gennemg lovgivningen , men ogs om frst og fremmest at se p evaluering , opflgning og p anvendelsen af skatteydernes penge - tror jeg ikke , at det lykkes os at ndre borgernes opfattelse af EU .
Vi skal have en effektiv forvaltning og srge for at genskabe borgernes tillid til EU .
Det er en af de vigtigste opgaver i det fremtidige budgetarbejde .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg gratulere og takke den ledende budgetordfrer , hr . Costa Neves , for et godt budgetforslag og et konstruktivt samarbejde .
Samtidig vil jeg takke den anden budgetordfrer , Kathalijne Buitenweg , og srligt ogs Budgetudvalgets ordfrer , Terence Wynn , for en dygtig og konstruktiv udvalgsledelse .
<P>
Det foreliggende budget for 2002 er moderat og disciplineret .
Bevillingerne vokser kun med 2 % , hvilket ligger klart under alle finansielle overslag .
Europa-Parlamentet har vist stor ansvarsflelse , hvilket respekteres af min gruppe .
Sammenlignet med Rdets frste forslag er budgettet forbedret vsentligt .
Landbrugsbudgettet er realistisk .
I udgiftsomrde 2-4 er der flere midler til dkning af ubetalte forpligtelser og en flles erklring om at klare unormale restancer .
Kommissionens reform skrider frem , og udgifter , som reelt ikke findes , er skret vk .
Vi stter srlig stor pris p , at negative hensttelser , det vil sige bevillinger uden dkning , ikke er taget i brug .
<P>
Ved frstebehandlingen af budgettet blev der skret i de eksterne anliggender , bl.a. i Vestbalkans CARDS-program .
Nu har det vret muligt hovedsageligt at annullere disse nedskringer .
Der foresls i alt 206,4 millioner euro til Balkan .
Desuden er CARDS-programmet blevet finansieret p forhnd med 63 millioner euro fra hensttelser i r , s alt i alt falder programmet tilbage p niveau med Rdets budgetforslag .
Dette var meget vigtigt for min gruppe .
Der hensttes midler til Kommissionens reform med 317 stillinger for at garantere , at reformen skrider frem .
Der er allerede lavet hensttelser for 105 af dem , og vores gruppe hber , at strstedelen af dem i det mindste kan frigres .
Ogs i r var det ndvendigt at tage fleksible midler i brug .
Vedrrende anvendelsen af dem indgik man et kompromis , hvorefter strukturen i den spanske og portugisiske fiskerflde omstruktureres med 170 millioner euro og i 2003 med yderligere 27 millioner euro .
Til lsning af problemer ved grnseomrderne i de nye medlemslande anvendes 30 millioner euro og 15 millioner euro nste r .
Vores gruppe er for alle disse lsninger .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , ved forligsmdet brugte Rdet og Parlamentet det meste af tiden p at forhandle om anvendelsen af fleksible midler .
Kommissionen vil have afsat 197 millioner euro til omstrukturering af den spanske og portugisiske fiskerflde . Det er mange penge .
I samme forbindelse krvede de nordlige lande 50 millioner euro til lsning af problemerne ved de stlige grnseomrder .
Det blev besluttet , at disse nye behov skal finansieres med fleksible midler i udgiftsomrde 2 , men over to r .
Den nye fortolkning af fleksible midler viser , at hvis der er politisk vilje til at finansiere noget , kan reglerne godt bjes .
<P>
EU mangler ikke penge .
Data fra regnskabsafslutningen for 2000 viser dette .
Det indevrende r resulterer ogs i et milliardoverskud .
Til unormale forpligtelser , de skaldte RAL , findes der i bogholderiet et belb p 40 milliarder , og det formodes , at strstedelen af dette aldrig vil blive brugt .
Kommissionen har sparet penge op , men man kan have den mistanke , at der er tale om politiske opsparingsbeslutninger .
Nr der er et s stort budgetoverskud , har Kommissionen ikke ivrksat de budgetbeslutninger , som Parlamentet har truffet .
Man kan direkte sige , at Kommissionen vilkrligt annullerer Parlamentets beslutninger .
<P>
Hvis man ser p EU-budgettet for nste r , kan man sige , at det er en jvn rullen fremad uden hverken op- eller nedture .
Srligt vigtige prioriteringer findes der ikke , fra budgettet finansieres udelukkende lbende udgifter .
Nr Rdet mangler ambitioner til at gribe ind over for arbejdslshedsproblemet , kan man ogs lse det i Kommissionens budgetforslag . Det er derfor , vores gruppe stiller sig kritisk over for forslaget .
<P>
Som en lille detalje skal det nvnes , at heller ikke Rdet ville bringe overlange transporter af levende dyr til ophr .
Dyremishandling i form af dyretransporter fortstter , og det er Rdet ( landbrug ) skyld i .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , i Nederlandene er der et gammelt ordsprog om , at den , der sparer , har noget .
Igen og igen beviste det sin vrdi for dem , der hrte efter .
<P>
Nr vi faststter budgettet , er det meget vigtigt at anlgge tilstrkkelige reserver til uventede udgifter .
Ogs i r viste det sig , hvor ndvendigt det er .
Jeg tnker her frst og fremmest p den seneste krise i landbruget .
Desvrre har Kommissionen opgivet sin plan om en reserve p 1 milliard euro for de obligatoriske landbrugsudgifter .
Kommissionens argumentation for sin kovending grnser til det naive og er kortsigtet .
Selv om udgifterne til landbrugsafgrder , mejeriprodukter , sukker , olivenolie og frekd ikke er s hje som ventet , drejer det sig derimod med hensyn til udgifterne til bl.a. vinprodukter og bomuld om mange flere penge .
Det mest beklagelige er , at BSE og mund- og klovsyge tilsyneladende ikke lngere str i Kommissionens ordbog . Hr .
Grlach fra Landbrugsudvalget peger ganske rigtigt p den vedvarende usikkerhed omkring den endelige afslutning af mund- og klovsygekrisen i Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater samt p dyretransporter og den usammenhngende vaccinationspolitik .
Jeg deler hans bekymring om , at BSE-krisen slet ikke er ude af verden .
Den seneste konstatering af et tilflde i strig er indlysende .
Hvordan vil Kommissionen afholde uventede udgifter ?
Skal der p ny pilles ved i de Berlin aftalte lofter ?
<P>
Mit andet punkt er fleksibilitetsinstrumentet .
Det er pfaldende , at disse midler , der udgr et rligt belb p ikke mindre end 200 millioner euro , lige fra starten for tre r siden er blevet brugt helt op hvert eneste r .
Jeg vil ikke rejse tvivl om , hvorvidt anvendelsesformlene er vigtige nok til at blive finansieret .
Det drejer sig om finansieringsmden .
Hvorfor bliver budgetudgiftsomrderne ikke kontrolleret for ikke-anvendte belb og urentable budgetposter ?
<P>
Parlamentet vil vre tt p borgerne , og derfor skal det gre det , som fornuftige borgere ogs er ndt til , nemlig spare et eller andet sted , hvis man vil kbe noget nyt .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , heller ikke denne gang var forhandlingerne med Rdet lette . Det er imidlertid vigtigt at holde fast i , at det trods alt lykkedes at blive enige om sprgsmlet om modernisering af fiskerflden og om ekstra midler til medlemsstaternes grnseregioner .
<P>
Det var ikke altid let for os at gennemskue Kommissionens rolle , men heller ikke nogle medlemmers .
Det m imidlertid ikke ske , at tiltrdelseslandene fr store belb i stttemidler , mens grnseregionerne i medlemsstaterne ikke fr ekstra midler .
Den konomiske situation i disse regioner er desvrre ofte ikke meget bedre end den i tiltrdelseslandene .
<P>
Den drlige konomiske situation i medlemsstaternes grnseregioner kan forvrres yderligere , nr de nye lande er optaget i EU , fordi forskelle i stttestrrelsen - de vil nsten alle f ml 1-sttte - vil medfre en strk begunstigelse af grnseregionerne i tiltrdelseslandene . Allerede nu rder grnseregionerne i tiltrdelseslandene nogle steder over en bedre trafikal infrastruktur , end der findes i medlemsstaternes grnseregioner .
Jeg vil som eksempel nvne lufthavnen Laibach i Slovenien , som er mere moderne og bedre udbygget end lufthavnen Klagenfurt i det sydlige strig .
<P>
Efter tiltrdelsen vil det af de nvnte grunde blive vanskeligt eller nsten umuligt at sttte de sm og mellemstore virksomheder i medlemsstaternes grnseregioner .
Det m imidlertid ogs st klart for os , at borgerne i denne region under disse omstndigheder nppe vil kunne g ind for de nye landes optagelse .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , i dag er en god dag , fordi det er lykkedes os i Parlamentet i fllesskab som advokat for borgerne at opn noget for grnseregionerne , som Kommissionen i frste omgang havde ngtet os . Jeg vil i denne forbindelse gerne hjerteligt takke alle kolleger , som har hjulpet med til politisk at f gennemfrt denne vigtige sag , som stats- og regeringscheferne formulerede i Nice .
Min srlige tak gr til det belgiske rdsformandskab , som tog denne sag op , som er s vigtig for menneskene dr , og afsatte de ndvendige midler .
Fru kommissr , jeg forventer naturligvis nu , at Kommissionen meget hurtigt stiller forslag .
De beviste i forbindelse med fiskeripolitikken , at De er i stand til det , og jeg hber , at De i samme tempo vil fremlgge tilsvarende programmer for grnseregionerne , s pengene hurtigst muligt kan blive bundet og blive brugt p fornuftige projekter i regionerne .
<P>
Jeg vil desuden gerne pege p , at vi naturligvis fremover m sikre , at de politiske prioriteringer og budgetproceduren bliver synkroniseret med hinanden .
Frst i formiddags havde vi lejlighed til at lre Kommissionens politiske prioriteringer for 2002 at kende .
Det synes jeg ikke er acceptabelt .
Den tidligere Kommission , som mtte g af p grund af budgetproblemer , var vsentligt hurtigere og mere effektiv end den nye Kommission , nr det gjaldt sprgsmlet om prioritering og diskussionen af denne med Parlamentet .
Eftersom Kommissionen altid har brug for lidt lektiehjlp , vil vi gerne give den det .
Det gr man bedst ved at stille de stillinger i reserve , som Kommissionen har hrdt brug for .
Jeg hber , at det vil bidrage til , at den politiske prioritering og budgetproceduren kan blive synkroniseret bedre med hinanden .
Det er ikke acceptabelt , at vi frst fr den politiske planlgning for det kommende r den dag , hvor vi gennemfrer andenbehandlingen af budgettet .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Turchi for hans betnkning om de transeuropiske net .
Ogs her vil jeg bede Kommissionen om at srge for , at man , nr der stilles midler til rdighed fra EU ' s budget til delafsnit af net eller dele af net , ogs er opmrksom p , at det samlede net bliver etableret .
Jeg vil kun nvne et eksempel fra min hjemegn , mit hjemland . Det drejer sig om det vigtige trafikprojekt fra Berlin via basistunnellen i Brenner til Verona .
Her har forbundsregeringen med glde taget mod midler til udbygningen fra Berlin til Erfurt , men den har strget planlgningen Erfurt-Nrnberg fra sin prioriteringsliste .
Enten m pengene betales tilbage , for et delafsnit alene er ikke nok , eller ogs m der lgges pres p for ogs at f det nste delafsnit bygget !
<P>
Til slut en bemrkning om Europa-Parlamentet og vores parlamentsbudget .
Jeg tror ikke , vi s kort tid fr jul skal skrive nogen nskeseddel , hvad eventuelle nye bygninger angr , hvis vi ogs lokalemssigt skal kunne mestre udvidelsen .
Jeg tror , det m undersges serist , hvor stort det reelle behov for ekstra kontorareal og mdearealer er .
nskesedler er dejlige , men julemanden opfylder ikke alle nsker . Vi br heller ikke opfylde alle nsker .
Jeg vil gerne takke alle , ordfrerne og isr det belgiske rdsformandskab , for det gode samarbejde .
Mange tak !
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru Schreyer , fru kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne takke Carlos , Kathalijne , Francesco , Esko , Joane og Terry .
Det er jo dem , der har givet os disse oplg til i dag , og jeg synes , de har ydet et fremragende stykke arbejde .
Det resultat , vi fr ud af det , er et godt resultat .
Jeg vil ogs gerne p dette sted - sidste gang gjorde jeg det uden for nummer - henvende mig til Rdets reprsentant , hr .
Vande Lanotte . De er efter fru Parly sidste r den anden rdsformand , som jeg vil bevare et meget positivt minde om .
Hvis det fortstter sdan i de kommende r , fortstter sdan altid , s vil vi p et eller andet tidspunkt f et rigtig godt , tillidsfuldt samarbejde mellem Rdet og Parlamentet .
Fru kommissr , pas p os - De m behandle os bedre , ellers er vi pludselig meget nrmere knyttet til dem !
<P>
Jeg vil imidlertid ogs sige noget til rdsformanden med hensyn til Laeken .
Jeg har allerede antydet det . I Laeken skal De naturligvis ogs drfte EU ' s fremtidige struktur og i den forbindelse forfatningssprgsmlet , ikke kun i den forstand , at vi har strukturer omkring enkelte institutioner , men vi m ogs drfte , hvordan et budget , som er transparent i enhver henseende , kan se ud .
Man kan ikke forklare nogen borger , at vi - som kommissren sagde - forskellige steder har en underudnyttelse p 4,6 milliarder og s skndes uger og mneder om at f 200 millioner , at vi , nr der opstr akutte ndsituationer , faktisk m mingelere med hele budgettet for at leve op til dem uden at flge vores langsigtede strategiske og grundlggende ml .
I r har vi mttet stille store midler til rdighed for Afghanistan . Det er ogs meget vigtigt , at disse mennesker ikke kun oplever Europa som en instans , som kommer for at straffe mennesker , men ogs som en instans , som kommer for at hjlpe til med opbygningen .
Vi har afsat hjlp til fiskeriregionerne og hjlp til grnseregionerne .
Ogs dette var meget vigtigt , fordi vi dermed har sendt et signal udadtil om , at vi tager aktuelle forandringer alvorligt og omstrukturerer efter dem .
<P>
Lad mig komme med en lille sidebemrkning .
Det har jo altid vret sdan , at man altid mtte hre fra Bayern , at vi har brug for penge til grnseregionerne .
Det er de samme bayere , som ved andre lejligheder beklager sig over udligningen mellem landene , som i strukturpapirer fra CDU og CSU gr ind for , at der slet ikke skal gives struktursttte mere . Ved sdanne lejligheder trder de s frem og krver mange flere penge .
Jeg har med stor overbevisning stttet hjlpen til grnseregionerne , og det vil jeg ogs fortsat gre .
Det har vi alle sammen stttet i fllesskab . Men de , som i stedet gr ud med store pressemeddelelser , m sprge sig selv , om de er konsekvente i det , de gr .
<P>
Vi har ogs grundlggende ting , som skal bearbejdes .
Kommissionens reform skal drives fremad , fordi vi vil have en moderne forvaltning .
ELearning , et af de mest fremtidsorienterede omrder i en konomisk region under udvikling som EU , skal fremmes , ikke kun fordi vi vil udnytte vores konomiske muligheder , men ogs fordi vi vil hindre en spaltning mellem menneskene , mellem dem , som har rd til at anskaffe sig en computer meget tidligt , og andre , som er udelukket fra det .
Med hensyn til terrorbekmpelsen m vi arbejde bedre sammen omkring Europol og Eurojust .
Det kan ikke vre rigtigt , at forbryderne krer i Ferrari , mens politiet flger efter i en Fiat Uno !
Jeg har bevidst nvnt disse to bilmrker , fordi de stammer fra et bestemt land , og dette land br overveje , hvad det i jeblikket gr p europisk niveau !
<P>
Ogs p det udenrigspolitiske omrde m vi imidlertid blive enige om , at vi bearbejder vigtige ting .
Balkan skal fortsat have sin del .
Middelhavsregionen skal fortsat have sin del .
Vi m imidlertid ogs hre de stumme skrig , der lyder i verden .
Derfor har vi i r gjort noget for bekmpelsen af aids .
Men disse stumme skrig er meget lette at overhre .
Vi m hre bedre efter .
Det er ikke nok at reagere , nr store eksplosioner i verden gr behovet tydeligt for enhver , EU m vre mere sensibel , end det hidtil har vret , i samarbejdet med de regioner i verden , som har brug for vores hjlp , og det glder fdevarehjlp , s overlevelsen sikres , men det glder ogs hjlp til at forbedre strukturen i disse lande og til at sikre , at de fremover af egen kraft kan sikre en opbygning , som gr et samarbejde mellem EU og hele verden serist og godt .
<SPEAKER ID=98 NAME="Jensen">
Hr. formand , fru kommissr og hr. minister , jeg vil koncentrere mig om et enkelt punkt , nemlig sprgsmlet om Kommissionens reformer , som jo er en vigtig prioritet , ogs p dette rs budget .
Der er flere talere i dag , der har nvnt , at der er ting i budgetprocessen , der kunne gres bedre , og at institutionerne for fremtiden burde arbejde bedre sammen , selv om vi i denne budgetproces har haft en ret fredelig udvikling , som har vret dygtigt styret fra Parlamentets side af hr . Costa Neves og fru Buitenweg .
<P>
Men jeg synes ogs , at vi p visse omrder burde tnke over , hvordan vi handler i Parlamentet .
P det kommende rs budget er der sledes afsat penge til frtidspensioneringer og nyansttelser for at sikre , at Kommissionen fr det rette mandskab til at udfre sine opgaver .
Vi har i Parlamentet stillet krav om informationer som betingelse for bevillingerne , og Kommissionen har i flere omgange givet detaljeret redegrelse for personalesituationen .
Der er et flertal i Budgetudvalget , som har nsket at lgge en masse penge i reserve , indtil der er kommet yderligere informationer .
<P>
Jeg synes , vi skal passe p , at vi ikke bliver for detaljerede og pedantiske i vores krav , s vi ender med at modarbejde reformerne snarere end at fremme dem .
Vi skal selvflgelig srge for , at der er en effektiv og gennemskuelig forvaltning af skatteborgernes penge , men jeg tror , at det er vigtigt , at vi koncentrerer vores interesser om resultater mere end om detailstyring af Kommissionens administration . Det fremmer nemlig ikke ansvarligheden .
Jeg synes , at vi i Parlamentet skulle honorere den imdekommenhed og benhed , Kommissionen har vist , og frigive de poster , der er i reserven , eller i det mindste njes med at holde et mindre belb i reserven , s Kommissionen fr rimelige vilkr .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , budgettet for 2002 er set fra Bruxelles rigtigt og godt trods kritikken fra Revisionsretten , som jeg flger med stor interesse .
Der er stadig et vist spillerum i beslutningerne fra Berlin , isr da der jensynligt ikke i dag er behov for medlemsstaternes importafgifter .
Jeg forventer i budgetgennemfrelsen for 2002 , at strukturstttemidlerne til udvikling af landdistrikter opkrves , at de overskydende midler ogs frem til r 2006 s vidt muligt reduceres til nul , idet de stttevrdige projekter bearbejdes s hurtigt som muligt , og , som jeg hele tiden fr at vide , at man sikrer den ndvendige fleksibilitet i forbindelse med udveksling af projekter .
<P>
Samtidig forventer jeg , at Kommissionen endnu en gang gennemtnker , om den planlagte nedsttelse af stttesatserne for store investeringer i samhrighedsomrderne er ndvendig og rigtig .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil indledningsvis udtrykke min anerkendelse af formandskabets indsats og den samarbejdsorienterede holdning , det har indtaget , hvad angr dette regnskabsr .
Jeg vil selvsagt ogs gerne udtrykke min anerkendelse af ordfrernes og Kommissionens indsats , nr det glder dette regnskabsr , hvor udviklingen efter min opfattelse gr i den rigtige retning .
<P>
Jeg vil dog gerne ppege tre forhold .
For det frste reformen .
Jeg m erkende , at jeg - og Europa-Parlamentet - er skuffet over de ndrede signaler , vi har set de seneste dage p dette felt .
Fru Schreyer , De ved , det ikke er Dem , jeg sigter til med disse ord , det er Kommissionen som sdan og nstformanden , hr . Kinnock .
Den mde , hvorp kommunikationen og udvekslingen af synspunkter er forlbet de seneste dage mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet , fremmer ikke just den afgrelse , vi skal trffe i aften , om at frigive midler til reformen , hvilket er beklageligt .
<P>
Der er endvidere to forhold , jeg nsker at henlede kollegernes og i srdeleshed ordfrerens opmrksomhed p .
Det er mit indtryk , at Rdet ( almindelige anliggender ) i gr endeligt begravede tanken om europiske politiske partier .
Det betyder , at der er 7 millioner , som sandsynligvis ikke vil kunne anvendes p grund af manglende retsgrundlag .
Hr. ordfrer , jeg tillader mig derfor at sprge , om vi ikke kan ndre afstemningen p torsdag .
Endvidere er der sprgsmlet om budgetposten vedrrende nord-syd-samarbejdet til bekmpelse af narkotika . Kommissionen har ikke p behrig vis fulgt op p denne sag .
Der er ikke udarbejdet en rapport desangende som planlagt .
Dette indebrer ligeledes , at der afsttes penge til en budgetpost , som savner eksistensberettigelse .
Jeg sprger derfor , om vi ikke kan ndre afstemningen p torsdag og fjerne denne budgetpost .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener for det frste , at det er berettiget at takke - som det allerede er sket , og jeg gentager det - fru Buitenweg , formanden for vores udvalg , og i srdeleshed hr . Costa Neves for deres indsats .
<P>
EU befinder sig i en afgrende etape i dets historie , som skal vre ledsaget af nogle budgetter , som er p hjde med de udfordringer , det medfrer .
Og det er ndvendigt at begynde med at erkende , at hvis vi nsker at fremme EU ' s indsats og give den en vis effektivitet , br vi inden for en fornuftig frist indg i forhandlingen om EU ' s midler og vgten af Fllesskabets budget .
<P>
For det frste er det p sin plads at ppege , at der i lbet af den vanskelige forhandling , der er kulmineret med en positiv aftale , er taget skridt hen imod lsningen af de problemer , som overskrider et budgetr .
De forpligtelser , der flger af de erklringer , der er fremkommet under forligsprocessen , er en adfrdskodeks , som arbejder for gennemsigtighed og en strre udgiftseffektivitet .
Men det er vigtigt i den kommende periode under det spanske formandskab , nr det har tilkendegivet sin holdning til finansforordningen , at n en endelig aftale om denne grundlggende regel .
<P>
Det problem , der er opstet p grund af den manglende fiskeriaftale med Marokko , er blevet imdekommet ved at give kompensation til Spaniens og Portugals fllesskabsflder og garantere finansieringen af de ndvendige omlgnings- og moderniseringsprogrammer , bde i budgettet for 2002 og for den endnu ikke betalte rate , sdan som kommissren har ppeget , og hvis forpligtelse jeg takker hende meget for .
Men det er ogs ndvendigt , at Parlamentet sttter op om Kommissionen i s vigtige projekter som etableringen af det europiske program for radionavigation , kaldet Galileo .
I dag , hvor nogle stater er i tvivl , br vi gre det klart , at der ikke kan sttes sprgsmlstegn ved programmet , og at det i denne fase er ndvendigt at sttte det med frst og fremmest offentlig finansiering , som det kommer til udtryk i hr . Turchis betnkning .
<P>
Det er rigtigt , at i takt med , at vi er ved at vre halvvejs i perioden for den gldende finansielle ramme , vokser vanskelighederne , fordi de nye krav , de nye forpligtelser tyer til budgettet uden finansiel dkning .
Til trods for vanskelighederne og selvmodsigelserne mener jeg oprigtigt talt , at vejen med underskrivelsen af dette budget er blevet delvist ryddet .
Det er en politisk succes , fordi den er stringent og er ledsaget af garantier om en mere effektiv gennemfrelse , og det er ufravigelige betingelser for at sikre en sund og bredygtig konomisk vkst .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi er nu omsider net til andenbehandlingen , og hvad angr den administrative reform , tilslutter jeg mig , hvad hr . Wynn og andre kolleger allerede har anfrt .
<P>
Under frstebehandlingen anlagde vi en ganske streng holdning over for Kommissionen , hvad angik reformen .
Set i lyset af de svar , Kommissionen har leveret , er vi imidlertid indstillet p at fjerne de forbehold , vi gav udtryk for . Dog er der fortsat visse punkter , som giver anledning til bekymring .
Jeg vil isr pege p to forhold .
For det frste problemet med frtidspensionering . Der er get flere mneder , og hidtil har vi ikke modtaget reaktioner eller dokumenter , som lever op til vores forventninger .
For det andet vil jeg gerne henlede alle medlemmers opmrksomhed p ivrksttelsen af den aktivitet , der benvnes base management , som ikke fra Kommissionens side besvares p trovrdig vis ved anvendelse af kohrente lovgivningsmssige og budgetmssige procedurer i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende budgetter .
<P>
Hvad angr vores bekymring , m jeg understrege , at denne kunne fjernes , hvis vi samtidig med den administrative reform gennemfrte en endnu mere revolutionerende reform , som sikrede , at den interinstitutionelle metode i forbindelse med udarbejdelsen af budgetterne blev langt mere tilfredsstillende .
Sfremt Rdet gav punktlige , kohrente og velbegrundede besvarelser af de sprgsml , vi eller Kommissionen stiller , ville det betegne et vsentligt fremskridt .
Ikke mindst hvis Kommissionen p trovrdig vis gennemfrte de budgetter , vi som budgetmyndighed vedtager . I s fald ville Europa-Parlamentet uden strre tven kunne vedtage et tillidsvotum og fjerne talrige forbehold , herunder i srdeleshed de forbehold , der vedrrer reformen .
<P>
De kan vre forvisset om , at Europa-Parlamentet fortsat vil optrde som spydspids i forbindelse med den reform , der skal sikre en modernisering af administrationen . Men lad os ogs se tegn p velvilje , nr det drejer sig om at reformere den mde , hvorp det indbyrdes samarbejde fungerer .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Mange tak , hr. formand .
Jeg vil ogs gerne lyknske alle deltagere i budgetproceduren , som i r har vret en meget god procedure .
<P>
Vi stter stor pris p , at der under det belgiske formandskab for frste gang er vedtaget ndringsforslag fra Parlamentet om de obligatoriske landbrugsudgifter .
Det er beklageligt , at Kommissionen ikke har benyttet muligheden for at medtage Parlamentets forslag allerede i ndringsskrivelsen .
Set i lyset af mund- og klovsygekrisen er det meget vigtigt , at EU ivrkstter udviklingen af mrkevaccinationer samt udviklingen af forsikringssystemer for dyresygdomme .
Jeg hber , at Kommissionen gennemfrer ndringsforslagene til budgettet , for det har jeg tidligere haft en vis tvivl om .
<P>
Andre ndringsforslag , som desvrre ikke er medtaget , men som ligeledes er meget vigtige , er ndringsforslagene om en kvalitetspolitik for landbrugsprodukter .
Det betyder en anden kvalitetskategori end blot den kologiske produktion .
Jeg hber , at ndringsforslaget bliver vedtaget , og at Kommissionen denne gang gennemfrer det .
<P>
Det store problem er , at der er en rkke resterende ndringsforslag , hvorom Kommissionen tidligere har sagt , at dem kan eller vil den ikke gennemfre .
Det er muligt , at disse ndringsforslag alligevel bliver vedtaget p torsdag .
Hvad vil Kommissionen s gre ?
Holder den fast ved sin holdning , eller giver den efter for budgetmyndighedens nsker ?
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Dover">
Hr. formand , jeg vil gerne kort komme ind p et ndringsforslag , som jeg har stillet til Turchi-betnkningen om transeuropiske net .
Jeg har ikke nogen problemer med , at telematik kommer med i et sdant program , og jeg kan generelt g ind for Galileo-projektet .
Men det er en kendsgerning , at nsten 1 milliard euro er forpligtet over de nste fem r , og de kommer alle sammen fra den offentlige sektor - enten fra Den Europiske Rumorganisation eller fra Kommissionen selv .
Derimod tildeler den private sektor kun 200 millioner euro til projektet .
<P>
Mit ndringsforslag gr derfor p , at det er tvivlsomt , om den private sektor vil ryste op med varen tidligt nok .
Jeg anmoder om , at der afsttes en reserve p halvdelen af det belb , der bevilges af Kommissionen i det frste r af finansieringen , og at den kun udlses , hvis den private sektor lever op til sine forpligtelser om at deltage i dette projekt .
Jeg nsker ikke at smadre projektet .
Jeg ved , at der foregr ophidsede diskussioner i Rdet , og at mange lande har trukket deres sttte tilbage for nu eller er en smule usikre .
Det er ikke min dagsorden .
Jeg vil blot vre sikker p , at den private sektor kommer med ved bordet tidligt nok til at sikre , at der er mere sikkerhed i ordningen som helhed .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren , kommissionsformanden og alle dem , der har bidraget til opnelsen af en efter min mening positiv og tilfredsstillende enighed , nr det glder to hovedsprgsml , som vi har beskftiget os med , nemlig omstruktureringen af den spansk-portugisiske flde og udvidelsens konsekvenser for grnseregionerne .
Disse to sprgsml vedrrer ikke kun to lande , men har betydning for hele Europa .
Derfor vil jeg gerne endnu en gang bede Kommissionen om en bedre definition af begreberne " grnseomrde " og " grnseregion " .
Vi socialdemokrater er af den opfattelse , at grnseregioner - som skal medtages i pilotprojektet og i de andre interventioner - er regioner , hvor grnserne er p landjorden eller p havet .
<P>
Jeg beklager derfor visse nedskringer , f.eks. for Balkanlandenes vedkommende , men jeg vil ogs gerne give udtryk for min tilfredshed med de gode resultater i forbindelse med udnyttelsen af Meda-programmet .
Her vil jeg hbe , at Kommissionen prioriterer den regionale dimension i det partnerskab , der er taget hjde for i dette program .
Vi er ligeledes tilfredse , nr det glder eLearning , Sokrates , Leonardo , Europol , Eurojust og de globale stttefonde .
Der skal ogs rettes en tak til hr . Turchi for hans betnkning .
<P>
Vi skal stte skub i de projekter , der blev vedtaget i Essen , og vi skal i hjere grad inddrage nationalstaterne , men vi skal ogs udvide det omrde , som omfatter de store forbindelsesnet mellem nord og syd .
Det er kun , hvis nord og syd kommer tttere p hinanden , at vi kan f et mere sammenhngende EU .
<SPEAKER ID=106 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil kun ganske kort komme ind p et par af bemrkningerne . Hr .
Colom I Naval opfordrede til , at de belb , som aftales i de flerrige programmer , indekseres i den lovgivningsmssige procedure .
Kommissionen kan ikke tilslutte sig denne opfattelse , der er tvrtimod i s fald tale om en beslutning om et absolut belb .
Hvis vi s fr en anden inflationsrate , bner det jo for et nyt spillerum i udgiftsomrde 3 , som der jo helt benbart ogs er brug for , og som Parlamentet med rette krver .
<P>
Mange af kommentarerne vedrrte implementeringen af budgettet .
Jeg vil gerne endnu en gang minde om , at der i r har vret et nyt monitoring-instrument ogs fra Parlamentets side , nemlig at Kommissionen hver uge stiller implementeringstallene til rdighed .
Dette er det eneste parlament , som fr s god dagsaktuel information om implementeringen .
Det findes ikke i medlemsstaternes parlamenter .
Det er virkelig et nyt skridt , og det br vi ogs holde fast i .
Naturligvis er det en meget vigtig information for Dem , s De kan holde je med , hvordan det gr med implementeringen .
Jeg tror , at det , som vi har fastholdt i beslutningen , er endnu et vigtigt skridt mod et godt samarbejde i forbindelse med en god implementering af budgettet .
<P>
Det tredje punkt , som optrdte i mange indlg , vedrrer budgettets fleksibilitet generelt .
Hvor stift er det system , som vi har med det finansielle overslag ?
Det er nok vrd at bemrke , at Rdet i r for frste gang nsten med det samme tilsluttede sig , at fleksibilitetsinstrumentet , fleksibilitetsreserven , bliver benyttet til budgettet .
Det viser , hvor vigtigt det er at have et instrument til afbalancering , til finjustering .
Men vi m naturligvis ogs sprge , om det er nok .
<P>
Vi befinder os i det tredje r af det finansielle overslag .
Nogle ting , m man sige , er nsten budgetkunst , som vi m gre i fllesskab .
Det er det tredje r , hvor vi i fllesskab har sendt budgettet af sted .
Jeg synes faktisk , vi igen kan vre tilfredse med resultatet , det er virkelig prsentabelt .
Jeg vil gerne p Kommissionens vegne endnu en gang takke alle involverede hjerteligt !
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Bidrag til de momsbaserede egne indtgter
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0431 / 2001 ) fra Budgetudvalget om Rdets flles holdning ( 8793 / 1 / 2001 - C5-0385 / 2001 - 2000 / 0241 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) nr . 2223 / 96 for s vidt angr anvendelsen af ENS 95 ved faststtelsen af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede egne indtgter ( Ordfrer : Haug ) .
<SPEAKER ID=109 NAME="Haug">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , med Rdets forordning fra juni 1996 blev der indfrt et nyt revideret europisk nationalregnskabssystem p nationalt og regionalt niveau , ENS 95 .
ENS 95 aflste det gamle ENS 79 .
Det blev obligatorisk for alle medlemsstater at anvende systemet .
Det glder for alle fllesskabsakter - for alle , undtagen n .
Hvad angik budgetsprgsml og egne indtgter , skulle det gamle system nemlig fortsat vre i kraft s lnge , som beslutningen om egne indtgter fra 1994 gjaldt .
Dengang gik man ud fra , at der i 1999 ville komme en ny beslutning om egne indtgter .
Vi ved i dag , at det varede frem til slutningen af september 2000 , fr Rdet endelig tog sig sammen .
Samtidig forsgte Rdet at fremskynde tempoet hos os , Europa-Parlamentet .
Der blev fremmanet dystre billeder af konsekvenserne , hvis Parlamentet ikke vedtog Rdets beslutning undret , senere , hvis Parlamentet insisterede p en andenbehandling .
<P>
En forsinkelse ville ikke vre acceptabel , momsmidlerne ville ikke kunne opkrves korrekt , medlemsstaterne ville blive belastet med store udgifter , fordi begge statistiske registreringsmetoder skulle opretholdes osv . , osv .
Alt sammen sludder !
Alle statistiske kontorer har alligevel siden 2000 foretaget deres beregninger efter 95-systemet , data fra ENS 79 er slet ikke til rdighed lngere .
Det har Rdet nu i vrigt ogs indrmmet formelt i punkt 2 i sin flles holdning .
Vi fuldfrer alts her kun juridisk , hvad der allerede er praksis , hvis vi nu godkender den flles holdning .
<P>
Vi havde alts al tid i verden , og vi ville benytte denne lejlighed til endnu en gang indtrngende at gre opmrksom p betydningen af indkomstsiden for opstillingen af budgetplanen og for perspektivet for finansieringen af vores europiske politikker .
Rdet har i sin flles holdning kun medtaget den frste af vores ndringer , hvor vi erklrer , at omstillingen fra et system til et andet til faststtelse af de momsbaserede egne indtgter ikke vil have nogen indvirkning p strrelsen af de egne indtgter , hverken hvad angr fordelingen mellem medlemsstaterne , eller hvad angr de egne indtgters samlede strrelse .
Rdet har afvist vores ndringsforslag 2 og 3 , hvor vi ville sikre en bedre rlig information til budgetmyndigheden om status for egne indtgter i form af et arbejdsdokument fra Kommissionen og fre en dialog med Rdet om det .
<P>
Ja , Kommissionen har gldeligvis i mellemtiden i et brev til os erklret sig villig til hvert r at stille et sdant arbejdsdokument til rdighed , frste gang i frste kvartal af det kommende r .
Nej , Rdet vil ikke tale med os .
En dialog er ikke indeholdt i den interinstitutionelle aftale .
Ha , s meget for den gennemsigtighed , man hele tiden prdiker !
<P>
S er der dem , der siger , at diskussionen om egne indtgter ikke hrer hjemme i en lovgivning om statistik .
Det er klart , at vi ikke kan henvise til traktatartikler , finansforordning eller interinstitutionelle aftaler .
Det er klart , at lovgivning om statistik ikke er det bedste befordringsmiddel for vores krav .
Vi har formelt ikke nogen retshjemmel , men vi har et krav , og det lyder : samme ret for begge dele af budgetmyndigheden i alle sprgsml vedrrende det flles budget .
<P>
Nr man nu i Laeken p det efterflgende konvent og den efterflgende regeringskonference taler om demokrati , s m man ogs tale om Parlamentets fulde demokratiske medbestemmelse over det europiske budget , og der skal ikke kun tales , der skal handles .
Hvis resultatet bliver , at Parlamentet fr fuld budgetret , medbestemmelse over 100 % af udgifterne og medbestemmelse over alle indtgter , s er det i orden .
Men hvis det ikke bliver opnet , er ordet demokrati fra rdsmedlemmernes mund ikke s meget vrd som strmudgifterne til de mikrofoner , de taler i !
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , for at n de ml , der er fastsat i traktaten om Den Europiske Union , og mere konkret Den konomiske og Monetre Union , behver Fllesskabet nogle statistiske instrumenter af hj kvalitet , som giver alle institutionerne , regeringerne og de konomiske og sociale aktrer en samling harmoniserede og trovrdige statistikker , som de kan basere deres beslutninger p .
I denne henseende er der brug for en ndring af forordningen for at muliggre anvendelsen af ENS 95 .
<P>
Efter vores mening er det nye ENS 95 en betydelig forbedring af den tidligere udgave , som stammer fra 1979 .
Der er sket fremskridt inden for harmoniseringen af metodikken og i prciseringen og njagtigheden af de begreber , definitioner , klassificeringer og regnskabsregler , der skal anvendes for at opn en kvantitativ beskrivelse af medlemsstaternes konomier .
<P>
Det er klart , at medlemsstaterne ved ivrksttelsen af ndringen til det nye system har foretaget yderligere forbedringer af deres nationalregnskabers kvalitet som flge af en fuldstndig revision af deres kilder og de metoder , som anvendes ved udarbejdelsen af regnskaberne .
Blandt alle de forskellige anvendelser af nationalregnskabsoplysningerne fra ENS i forbindelse med budgetproceduren , bl.a. for at faststte budgetlofterne , beregne bruttonationalproduktet , faststte den fjerde indtgtskilde osv . , er den eneste , der berres af ndringen , faststtelsen af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede indtgter .
<P>
I denne henseende er vi enige med ordfreren i , at anvendelsen af dette nye system er uden betydning med hensyn til niveauet for medlemsstaternes bidrag , eftersom de allerede er begyndt at flge ENS 95 til udarbejdelse af deres nationalregnskaber .
At forsge at beregne dem igen ville vre dyrt og risikabelt , og det ville heller ikke vre nyttigt , eftersom alle eksperterne er enige om , at det , uanset om man anvender ENS 79 eller ENS 95 ved ansttelsen af beskatningsngletallene , ikke vil f indflydelse p resultatet .
<P>
Endelig lyknsker vi ordfreren , fordi hun har opnet en forpligtelse fra Kommissionen til hvert r at forelgge en beretning om situationen med hensyn til opkrvning af egne indtgter , de anslede egne indtgter for det kommende regnskabsr og visse hyppige problemer i forbindelse med ordningen .
Dette vil bidrage til en strre gennemsigtighed og gre det muligt for Europa-Parlamentet at vre ordentligt informeret om udviklingen i de justeringer , der er ndvendige for harmoniseringerne af det nye system .
<P>
Hvad det vrige angr , er vi helt enige i ordfrerens vurderinger .
<SPEAKER ID=111 NAME="Solbes">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen vil frst og fremmest takke Parlamentet , og i srdeleshed fru Haug , for dets forstelse og for Rdets flles vedtagelse .
<P>
Forordningen vil som ppeget af hr . Garriga gre det muligt for medlemsstaterne allerede nu at anvende de bedre og nyere data fra nationalregnskaberne til beregning af de momsbaserede egne indtgter .
Som hr . Garriga ogs har ppeget , berrer forordningen p ingen mde hverken budgetindtgterne eller balancen mellem medlemsstaterne med hensyn til egne indtgter .
<P>
Forhandlingen ved frstebehandlingen gjorde det muligt for os bedre at forst og bekrfte behovet for at forbedre informationen til Parlamentet om den del , der vedrrer budgetindtgterne .
Som resultat af denne forhandling vil jeg gerne p Kommissionens vegne bekrfte , at vi i begyndelsen af hvert r vil forelgge et arbejdsdokument for Parlamentet om situationen med hensyn til opkrvning af egne indtgter , de anslede egne indtgter for det kommende regnskabsr og ethvert andet specifikt problem i forbindelse med ordningen for egne indtgter .
Jeg bekrfter derfor det , som ordfreren , fru Haug , har sagt herom , og som hr . Garriga ogs har bemrket .
<P>
Jeg tror , at vi p denne mde vil f et frugtbart samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet , og jeg vil gerne lyknske fru Haug med dette initiativ og den indsats , hun har ydet for vedtagelsen af denne yderst tekniske , men derfor ikke mindre vigtige forordning .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Grnbog om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europisk anklagemyndighed
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om grnbog om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europisk anklagemyndighed
<SPEAKER ID=114 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen prioriterer bekmpelsen af svig mod EU ' s finansielle interesser hjt .
Kommissionen ved , at Europa-Parlamentet er den vigtigste forbundsflle i denne sag .
Kommissrerne vedtog i dag enstemmigt den af mig forelagte grnbog om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og oprettelse af en europisk anklagemyndighed .
Med vedtagelsen af denne grnbog umiddelbart fr Det Europiske Rd i Laeken har Kommissionen sendt et strkt politisk signal .
<P>
Vi har allerede opnet en del , nr det glder bekmpelsen af svig .
Det glder isr for samarbejdet med medlemsstaterne .
Her yder OLAF et godt stykke arbejde .
Kommissionen har ogs gjort meget p det forebyggende omrde , f.eks. bliver alle lovforslag fremover kontrolleret af OLAF med hensyn til deres modstandsdygtighed over for svig .
P den anden side er der fortsat alvorlige mangler i den strafferetlige dimension af den europiske bekmpelse af svig .
<P>
Vi har brug for en konsekvent europisk fremgangsmde p det strafferetlige niveau .
Forflgelsen af grnseoverskridende svig mod Fllesskabets finansielle interesser standses stadig for ofte ved grnserne af ikke bare 15 , men 17 forskellige retsordener , og med udvidelsen vil dette tal blive endnu strre .
<P>
Der mangler et effektivt instrument til at lade OLAF ' s og de nationale myndigheders administrative undersgelser munde ud i strafforflgning i stedet for at standses ved grnserne .
Kommissionen havde derfor allerede i september 2000 til regeringskonferencen i Nice foreslet , at der blev oprettet en europisk anklagemyndighed til strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Den europiske anklagemyndighed ville kvalitativt vre en helt ny ting . Det ville virkelig vre et innovativt skridt i den strafferetlige bekmpelse af svig .
<P>
Stats- og regeringscheferne tilsluttede sig imidlertid ikke dette forslag fra Kommissionen p davrende tidspunkt .
Men emnet er alt for vigtigt til , at man kan lade det forsvinde i skuffen .
Jeg besluttede derfor omgende , at der skulle udarbejdes en grnbog , som skulle prcisere forslaget om en europisk anklagemyndighed og vise , hvordan denne anklagemyndighed kunne fungere i praksis .
Tiden frem til den nste reform af traktaterne skal alts udnyttes s godt som muligt til at svare p sprgsmlene og skepsisen i medlemsstaterne , som gentagne gange har spurgt til den konkrete udformning af dette system .
<P>
Det er nemlig kun udpegelsen af den europiske anklagemyndighed , dens afsttelse , dens opgaver og de vigtigste karakteristika ved embedet , der skal reguleres i selve EF-traktaten .
Alle andre forhold , f.eks. anklagemyndighedens status og arbejdsmde , skal reguleres i den sekundre ret .
Det er netop disse sprgsml , grnbogen nu beskftiger sig med .
<P>
Hvordan og p hvis initiativ handler anklagemyndigheden ?
Hvilke befjelser har den ?
Hvem kontrollerer anklagemyndighedens handlinger ?
Hvordan samarbejder den med de nationale ptalemyndigheder ?
Hvordan ser retsstilling og organisation for den europiske anklagemyndighed for finansielle anliggender ud ?
<P>
For alle disse sprgsml prsenterer grnbogen forskellige muligheder til diskussion .
Kommissionen giver imidlertid ogs klart udtryk for sine prferencer , som udgr et kohrent system .
Hvad er det for en generel model , Kommissionen foreslr ?
Hvad er de gennemgende linjer i grnbogen ?
Kommissionens generelle model gr ud p , at det kun er det absolut ndvendige , der skal reguleres p europisk niveau , og at man i vrigt s vidt muligt skal sttte sig til den nationale lovgivning og de nationale systemer .
<P>
Vores forslag respekterer dermed fuldt ud subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet .
Den europiske anklagemyndighed for finansielle anliggender ville betyde en vsentlig mervrdi for den strafferetlige bekmpelse af svig uden at vende op og ned p de nationale retssystemer .
Hvad betyder det mere njagtigt ?
<P>
Det originale i forslaget bestr i , at den europiske anklagemyndighed centralt leder og koordinerer efterforskningen og strafforflgningen p europisk niveau , men at den selv er decentralt organiseret , og at princippet om gensidig anerkendelse er afgrende for de konkrete initiativer .
Der opstr dermed et flles efterforsknings- og strafforflgningsomrde i Europa til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
Nr efterforskningen er afsluttet , rejser den europiske anklagemyndighed tiltale ved den kompetente nationale domstol i medlemsstaten .
Selve retssagen , inklusive domsafsigelse , skal ske i henhold til den nationale ret .
Kommissionen foreslr en decentral struktur for anklagemyndigheden .
Den europiske anklagemyndighed skal i medlemsstaterne sttte sig til skaldte " delegerede nationale anklagemyndigheder " , som har en europisk opgave .
<P>
Hvad proceduren angr , skal den europiske anklagemyndighed kunne benytte den brede vifte af nationale efterforskningsinstrumenter .
Statsadvokaterne skal alts kunne trkke p hjlp fra de nationale eller regionale strafforflgningsmyndigheder , f.eks. kriminalpolitiet .
Samtidig skal princippet om gensidig anerkendelse betyde , at disse efterforskningshandlinger automatisk er gyldige i hele EU ' s omrde .
Det samme glder for anerkendelse af beviser og den domstolsmssige kontrol af den europiske anklagemyndigheds handlinger .
<P>
Eksempelvis skal en ransagning eller telefonaflytning , som der er anmodet om i en stat , og som en dommer har givet tilladelse til efter national ret , vre gyldig i hele Fllesskabets omrde .
P denne mde respekteres de nationale retsordener .
Samtidig srger princippet om gensidig anerkendelse for , at det flles efterforskningsomrde bliver realiseret .
<P>
Kommissionen mener ogs , at det for den retslige kontrol af den europiske anklagemyndigheds handlinger er tilstrkkeligt med de interne statslige domstole , og at det ikke er absolut ndvendigt med en europisk straffedomstol .
Ogs hvad de strafbare handlinger angr , som den europiske anklagemyndighed skulle forflge , er der efter Kommissionens opfattelse ikke behov for at skabe et autonomt europisk strafferetskodeks .
Vi foreslr i stedet en minimumsharmonisering , som imidlertid gr ud over niveauet i det foreslede direktiv til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og dermed ogs ud over de strafbare handlinger , der er reguleret i konventionen af 1995 .
Vi vil inkludere alle overtrdelser , som er til skade for Fllesskabernes finansielle interesse , f.eks. ogs svig i forbindelse med licitationer eller brud p tavshedspligt til skade for Fllesskabets interesser .
<P>
Vi mener ogs , at der er brug for flles ordninger , nr det glder straffene og forldelsesfristerne .
Generelt er grnbogen sledes opbygget strengt efter principperne om subsidiaritet og proportionalitet , men den garanterer samtidig , at en europisk anklagemyndighed vil vre funktionsdygtig .
Jeg mener , vi har fundet en god balance , som mske ogs kan overbevise skeptikerne .
<P>
Konceptet for den europiske anklagemyndighed passer smukt ind i perspektivet for et rettens Europa .
Jeg har udarbejdet grnbogen i et tt samarbejde med kommissr Vitorino .
Ogs OLAF ' s kontorer har vret i stadig kontakt med hr . Vitorinos generaldirektorat .
Med de nye gennembrud , som vi endelig har opnet inden for medlemsstaternes retslige samarbejde i straffesager , skabes der gunstige rammebetingelser for oprettelse af en europisk anklagemyndighed .
Jeg nvner her den europiske arrestordre , som forhbentlig bliver vedtaget p Det Europiske Rd i Laeken .
Jeg nvner ogs Eurojust .
Eurojust er heller ikke nogen konkurrent til den europiske anklagemyndighed , de to ville tvrtimod supplere hinanden godt .
<P>
Jeg forventer , at der med grnbogen indledes en bred og ben diskussion om oprettelse af en europisk anklagemyndighed og dens funktion med alle involverede kredse , isr naturligvis ogs med praktikerne , dommerne og statsadvokaterne i medlemsstaterne .
Jeg vil gerne bede Europa-Parlamentet som motor for denne id om at deltage aktivt i diskussionen og fre debatten i medlemsstaterne .
Vi har virkelig brug for s bred feedback som muligt til vores forslag .
<P>
Mlet er , at vi efter at have vurderet resultaterne af hringen kan fremlgge et bidrag for konventet til forberedelse af den nste regeringskonference i slutningen af 2002 eller begyndelsen af 2003 .
Mlet er , at den europiske anklagemyndighed forankres i traktaterne ved den nste revision af traktaterne .
Det krver tlmodighed .
Men jeg er optimistisk . I fllesskab og med Europa-Parlamentets sttte kan vi n dette ml .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg henvender mig isr til Dem , fru kommissr Schreyer .
For 14 dage siden betegnede De mig som protagonist for den europiske anklagemyndighed .
Det betragter jeg som en resbetegnelse , og jeg m mske tage Dem selv med i den , for nu har vi naturligvis opnet det , som vi nskede at opn allerede i begyndelsen af 1990 ' erne . Det vil sige grnbogen og som flge deraf en traktatndring .
Jeg tror imidlertid , at tidsplanen skal strammes lidt op , for iflge Deres ord fr vi frst en sdan anklagemyndighed i 2006-2007 .
Derfor er vi p Deres side , men vi vi fremskynde processen , og derfor vil jeg bede Dem om ogs fra Deres side at stramme op , s vi nr mlet , og med al respekt for subsidiariteten beder vi Dem passe p , at der ikke opstr langsomhed og ineffektivitet !
Det er vigtigt , s vi virkelig kommer fremad med denne anklagemyndighed .
Borgerne forlanger det derude , og vi gr noget for Europa , hvis vi klart viser , at vi beskytter deres penge .
<SPEAKER ID=116 NAME="Schreyer">
Hr. formand , jeg vil tage flere forskellige punkter op .
For det frste er det jo virkelig tilfldet , at De er protagonist for denne id og har forfulgt den gennem lang tid .
Jeg tror ogs , at vi nu befinder os i en fase , hvor det er meget vigtigt at blive konkret , som det jo viste sig p topmdet i Nice .
Det drejede sig om , hvad dette njagtig skulle betyde , hvilket gerne bliver taget som anledning til at sige , at hele iden m vente i frste omgang .
<P>
Tidsplanen ser nogenlunde sdan ud : Hringsfasen lber frem til juni 2002 .
Mens der igen lanceres en traktatndring til den nste regeringskonference , skal der samtidig udarbejdes forslag til den sekundre lovgivning , alts om funktionsmde og sprgsml som anerkendelse af beviser osv .
, s tiden bliver udnyttet til begge dele , s man s hurtigt som muligt kan realisere ikke bare iden , men ogs denne institution .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Jeg vil indlede med at sige , at den tidligere taler , min bermmelige udvalgsformand , var lettere uvederhftig , for der er ikke noget reelt behov for en europisk anklagemyndighed .
For bare to uger siden her i Parlamentet s vi store stykker af hendes egen betnkning blive slettet , fordi de indeholdt henvisninger til et sdant organ .
<P>
Der vil vre en rkke uoverensstemmende meninger mellem de forskellige politiske partier her i Parlamentet , men mange mennesker er bekymrede for , hvor dette egentlig frer hen .
Jeg tror ikke , at De var helt rlig over for os , hr. kommissr , da De sagde , at det kun ville g s langt og ikke lngere .
Vil det fre til corpus juris ?
Hvis De svarer bengtende p dette sprgsml , hvordan kan De s forene det med det svar , som fru Delmas-Marty gav vores udvalg for en mned siden ?
Fru Delmas-Marty er tidligere chef for OLAF ' s tilsynsorgan , og hun har skrevet mange bger om dette srlige emne .
Hun svarede bekrftende - en europisk anklagemyndighed vil s godt som helt sikkert fre til corpus juris , et flles lovkompleks over hele Fllesskabet .
<P>
Hvilke kernekompetencer ville den europiske anklagemyndighed have ?
Hvilke bemyndigelser ville han eller hun have ?
Hvad er Fllesskabets finansielle interesser ?
De ignorerer da vel ikke de politiske signaler , der sendes bde af Rdet - mange lande er imod dette - og Parlamentet , der , som jeg nvnte i indledningen , forkastede mange ting vedrrende den europiske anklagemyndighed for et par uger siden ?
<SPEAKER ID=118 NAME="Schreyer">
Hr . Heaton-Harris , for to uger siden krte debatten om direktivet til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , og i dette direktiv defineres de strafbare handlinger svig , korruption og hvidvaskning af penge p en mde , som alle medlemsstaterne inklusive Det Forenede Kongerige aftalte allerede i 1995 .
Men det er endnu ikke trdt i kraft , og derfor foreslog Kommissionen at give det form af et direktiv .
<P>
Europa-Parlamentet mente ligesom Kommissionen , at dette direktiv ikke var det rette sted at definere en anklagemyndighed , fordi oprettelsen af en europisk anklagemyndighed efter Kommissionens og Parlamentets opfattelse ikke kan reguleres i et direktiv , men krver en traktatndring .
Det var grunden til , at Parlamentet strg et forslag fra et medlem om at regulere det allerede i direktivet . Men det var ikke noget nej til den europiske anklagemyndighed .
Det synes jeg , man skal holde fast i .
<P>
Nu sprger De med rette : Hvilke opgaver skulle en europisk anklagemyndighed have ?
For det frste skal den lede og koordinere strafforflgningsinitiativer og lede efterforskningen . Selve efterforskningen skulle imidlertid flge den nationale ret .
Den europiske anklagemyndighed skulle s , nr den har indsamlet beviser , have ret til p basis af disse beviser at rejse tiltale , og ogs denne tiltale skulle ske efter national ret for en national domstol , s der heller ikke her er tale om at opbygge et stort nyt apparat eller en ny europisk straffekodeks , for vi ved jo , hvor stor skepsis der er over for et sdant projekt .
Vi har oplistet mange af disse tilflde i grnbogen .
Vi har f.eks. den ordning , at nr der er indsamlet beviser i en medlemsstat , som skal forelgges for en anden domstol i en proces , der omfatter flere lande , fordi kriminaliteten er grnseoverskridende , s bliver der f.eks. sagt , at de beviser er indsamlet i en forvaltningsretlig sag , dem anerkender vi ikke .
Ofte er det s sdan , at man har ganske mange beviser for , at der er tale om svig mod EU ' s kasser , men beviserne vkdefineres nrmest - jeg vil ikke sige bureaukratisk , men retsligt - fordi der findes den slags forskelle .
Det er virkelig ikke i borgernes interesse , og det er ikke i Europa-Parlamentets interesse . Jeg vil bede Dem , hr .
Heaton-Harris , om at undersge dette forslag uden fordomme , for vi har sagt , at vi forpligter os til at anvende subsidiaritetsprincippet , men vi vil naturligvis ogs have en effektiv strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets interesser .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne tage afstand fra Chris Heaton-Harris ' bemrkninger , og jeg mener , at fru Schreyer p en god mde har skitseret den ramme , som ndringsforslagene til Theato-betnkningen er blevet forkastet inden for af Parlamentet .
Det er den korrekte forklaring .
<P>
Jeg sttter fru Theato og anmoder om fremskyndelse .
Fru Schreyer , De bekendtgr nu et tidsskema for etableringen af den europiske anklagemyndighed , som er meget langsommelig .
De vil stille forslag efter behandlingen af grnbogen i lbet af eller ved udgangen af 2002 , i starten af 2003 , en traktatndring i 2004 , ikrafttrden i 2006-2007 , og De m indrmme , at det er meget langsigtet .
Jeg vil gerne henvise til , at Den Uafhngige Ekspertgruppe i sin tid som reaktion p fyringen af Santer-Kommisisonen stillede en rkke forslag til , hvordan man kan arbejde hurtigere og ikke med en flerfaseplan .
Har De overtaget eksperternes forslag i grnbogen , eller vil De tage dem op til overvejelse , s man allerede nu kan ivrkstte oprettelsen af den europiske anklagemyndighed ?
<SPEAKER ID=120 NAME="Schreyer">
Hr. formand , Kommissionen havde jo stillet forslag om ndring af traktaten til regeringskonferencen i Nice . Hvis dette forslag var kommet igennem , ville retsgrundlaget s at sige vre p plads med ratificeringen .
Rdet besluttede noget andet , nemlig slet ikke at medtage dette forslag i forhandlingerne .
Nu m vi vente , til den nste regeringskonference gennemfrer en traktatndring , s anklagemyndigheden kan blive oprettet . Men som jeg allerede har sagt , vil vi naturligvis udnytte denne tid og ikke bare sidde og vente , vi vil tvrtimod udnytte tiden til at finde den bedst mulige model under hringen , drfte funktionsmden , organisation , status , beviser , sprgsml om forldelsesfrister , alts drfte alt det , som naturligvis skal afklares .
Jeg gr ud fra , at vi fr meget intensive og konkrete debatter om disse sprgsml i Budgetkontroludvalget .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne nvne tidssprgsmlet , og jeg er enig med den foregende taler .
Jeg tror ikke , fru kommissr , at De kan tillade Dem at vente til 2006 , set i lyset af 2 milliarder opdagede tilflde af svig og uregelmssigheder , set i lyset af de udfordringer - ogs i finansiel henseende - som udvidelsen mod st vil stille til Dem og os .
Jeg mener virkelig , der skal handles hurtigt i denne sag , og De behver jo heller ikke vente .
De ved jo lige s godt som vi , De kender vores betnkning , De kender de forslag , der er stillet , at De sagtens kan g i gang med den frste fase , den indledende fase , ogs uden ndring af EF-traktaten .
Bde den ekspertgruppe , som i 1999 stillede forslag til Kommissionens reform , og OLAF-overvgningsudvalget i sin sidste rsberetning pegede jo p disse to faser .
Set i lyset af dette virkelig ndvendige pres sprger jeg Dem , hvad tver De for ?
Hvorfor udstter De det nu igen til 2006 ?
Hvorfor tver De i stedet for at g i gang med det samme , sdan som vi har krvet det , senest i Bsch-betnkningen ?
<SPEAKER ID=122 NAME="Schreyer">
Hr. formand , fru parlamentsmedlem , Kommissionen har ikke kompetence til at udpege en anklagemyndighed , som kan udve strafforflgning i medlemsstaterne og rejse tiltale .
Sdan er det ikke , EU er baseret p nogle traktater , hvor medlemsstaterne afgiver kompetence til det europiske niveau .
<P>
Medlemsstaterne har hidtil ikke givet kompetence til at oprette en europisk anklagemyndighed .
Denne kompetence til strafforflgning skal frst begrundes p europisk niveau . Det betyder , at der skal ske en ndring af traktaterne , og der skal naturligvis skabes et effektivt instrument , som effektivt kan gennemfre den faktiske strafforflgning af grnseoverskridende kriminalitet i alle medlemsstater og ikke kun kan fre efterforskningen , men ogs rejse tiltale , s strafforflgningen resulterer i en anklage og i sidste ende en straf .
Det er den procedure , vi m anvende .
De kan nu sige , at De nsker Dem en anden Europisk Union , men jeg m sige til Dem , at Kommissionen er traktatens vogter , og derfor m vi foresl noget , som overholder kompetencen .
Dette forslag er et forslag , som efter min opfattelse virkelig er bredygtigt , og jeg hber , at det ogs vil lykkes os at overbevise skeptikerne om det .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg ville blot stille en rkke sprgsml .
Jeg er ked af , at jeg ikke var til stede i begyndelsen .
Mener De for det frste , at hr . Heaton-Harris giver grnt lys for svindlere ?
I de sidste fem r er kun to mennesker blevet retsforfulgt for svig imod EU .
Hvis han ikke kommer frem med nogle alternativer , er det lige s godt som at give grnt lys .
Jeg vil gerne hre , om De vil komme med Deres kommentarer til dette .
<P>
Hvordan vil De for det andet overbevise de medlemsstater , der er imod iden om en europisk anklagemyndighed , f.eks. mit eget land , der efter min mening er vildfrt p dette punkt ?
<P>
For det tredje hvordan vil den europiske anklagemyndighed blive udpeget ?
Og er De for det fjerde ikke enig med mig i , at vi ikke br g for hurtigt til vrks , og kan De ogs tilslutte Dem , at dette forslag ikke er nok ?
Med andre ord vil Eurojust ganske enkelt ikke fungere .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Fru Schreyer , jeg vil ogs bede Dem om at fatte Dem i korthed .
Mange tak .
<SPEAKER ID=125 NAME="Schreyer">
Hr. formand , som jeg forklarede i forbindelse med Eurojust , er der tale om et komplementrt forhold .
Den europiske anklagemyndighed , som foresls her , vedrrer jo beskyttelsen af Fllesskabets interesser p det finansielle omrde . Eurojust arbejder inden for andre omrde af den alvorlige kriminalitet .
Naturligvis ville der her skulle vre en forbindelse , ogs med hensyn til udveksling af oplysninger , naturligvis under hensyntagen til bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger , men det skal ses komplementrt .
<P>
Endvidere , med hensyn til udpegelsen ville der vre forskellige procedurer .
P den ene side skal der findes en procedure til udpegelse af den europiske anklagemyndighed , som nrmest reprsenterer statsadvokaturen .
De nationale europiske statsadvokater eller de delegerede nsker jo en decentral struktur og ville blive udpeget efter den pgldende lovgivning i medlemsstaten .
Jeg tror ikke , at hr . Heaton-Harris er ude p at beskytte bedragerne , men det drejer sig naturligvis om , hvilke skridt der skal tages for at f en effektiv beskyttelse .
Jeg gentager , at vi har et flles budget , vi har flles finanser , vi har et flles indre marked , vi har for s vidt ingen grnser lngere p det juridiske omrde , men vi har stadig 17 forskellige retssystemer , fordi Det Forenede Kongerige jo har tre forskellige retssystemer .
Det er alts faktiske hindringer , som betyder , at der er store mangler i en eventuel staffeforflgning , og dem br vi fjerne .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Mange tak , hr. formand .
Det , kommissren siger , lyder meget opmuntrende .
Lige et kort sprgsml . Hvordan ser De samarbejdet mellem den foreslede anklagemyndighed og OLAF ?
<SPEAKER ID=127 NAME="Schreyer">
Hr. parlamentsmedlem , ogs det er der naturligvis forskellige muligheder for .
For det frste , at OLAF fortstter med i sin nuvrende funktion at gennemfre forvaltningsretlige undersgelser , administrative undersgelser , idet det naturligvis skal reguleres , at OLAF netop kan g til denne anklagemyndighed med sine resultater , og at den viden , der er indsamlet , selvflgelig ogs kan anvendes dr .
En anden mulighed ville vre , at OLAF selv fr efterforskningsfunktioner , alts ikke kun undersgelsesfunktioner , men efterforskningsfunktioner .
Det er et emne , som vi bevidst ikke har trukket frem i debatten , for s ville man bagefter sige , at vi nskede at finde en bestemt funktion for OLAF .
Det er nsten et sprgsml , som m udledes af det samlede billede .
Jeg kan kun endnu en gang pege p , at der i jeblikket ikke er tale om konkurrerende tanker , men om en hvidbog , som OLAF har vret med til at udarbejde .
OLAF har jo det problem , at man har indsamlet beviser eller viden og s m vente p , om en national anklagemyndighed accepterer dette materiale og skrider til handling .
Netop for OLAF ' s arbejde ville det vre en virkelig god videreudvikling , hvis vi fik denne europiske anklagemyndighed .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
Det kan ikke lade sig gre , det er umuligt at g i dialog .
De skal kende forretningsordenen og flge den .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgsml til Kommissionen ( B5-0536 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=131 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0878 / 01 ) :
<P>
Om : Sikring af en udvidet Europisk Unions ydre grnser Slovenien har ca . 370 grnseovergange til nabolandet Kroatien .
For jeblikket er der imidlertid kun penge til at bemande ca . 90 .
Det betyder , at ca . 270 grnseovergange str vidt bne .
Hvad agter Kommissionen i betragtning af terrorismen , den organiserede kriminalitet og den illegale indvandring at gre for at sikre den udvidede Europiske Unions ydre grnser ?
<SPEAKER ID=132 NAME="Nielson">
Hr. formand , en af EU ' s fremtidige ydre grnser forventes at strkke sig langs grnsen mellem Slovenien og Kroatien .
Der er 36 grnseovergange langs med denne grnse , hvor det er lovligt at krydse grnsen .
De tal , der nvnes af det rede medlem , gr p steder , hvor det er fysisk muligt , men formelt forbudt at krydse grnsen mellem Kroatien og Slovenien - f.eks. stier , veje og broer .
Jeg er enig med det rede medlem i , at det er virkeligheden p stedet - bogstaveligt talt - der fortjener opmrksomhed .
<P>
Kommissionen minder om , at Slovenien skal n frem til et hjt niveau af kontrol af de ydre grnser efter tiltrdelsen .
Kommissionen har sin opmrksomhed nje rettet mod Sloveniens fremskridt i forbindelse med forhandlingerne om kapitlet om retlige og indre anliggender svel som i frtiltrdelsesprocessen .
Slovenien skal pvise sin evne til systematisk at kontrollere alle personer , der krydser de ydre grnser , og sikre effektiv grnseovervgning mellem de formelle grnseovergange .
<P>
Her har Slovenien forberedt en detaljeret handlingsplan for gennemfrelse af Schengen-retsgrundlaget som krvet af EU .
I sin handlingsplan har Slovenien vist , at det tager de ndvendige skridt til at sikre , at der tildeles den relevante infrastruktur og udstyr til omrdet omkring grnsen til Kroatien .
Slovenien er desuden ved at trffe foranstaltninger , der skal sikre en bedre koordinering mellem dens grnsekontrolmyndigheder .
<P>
Kommissionen vil ogs gerne understrege , at Slovenien allerede deltager aktivt i et intensivt bilateralt samarbejde om kontrol af den flles grnse med Kroatien .
Det br udvides yderligere ved indgelse af en aftale om forenklet grnsekontrol af landevejs- og jernbanetrafik og en aftale om grnseoverskridende politisamarbejde .
Sidstnvnte aftale vil ogs omfatte flles grnsepatrulje til overvgning af den grnne grnse , det vil sige mellem de formelle grnseovergange .
<P>
Ud over den meget omfattende finansielle bistand , som Slovenien har modtaget til opgradering af sin grnsekontrol - der er tale om finansiel bistand inden for rammerne af frtiltrdelsesprocessen - fremmer og yder Kommissionen direkte sttte til det bilaterale samarbejde mellem Slovenien og Kroatien .
Dette finansieres via vores bistandsprogram til Kroatien til integreret forvaltning af grnsekontrollen , der ogs omfatter grnseovergangene til Slovenien .
<P>
Slovenien og Kroatien har for nylig indget en aftale om afmrkning af den flles grnse .
Selv om manglen p afmrkning ikke tidligere har haft nogen praktisk betydning for kvaliteten af grnsekontrollen og overvgningen af den grnne og bl grnse , vil denne aftale , nr den er blevet ratificeret , vre et yderligere bevis p det gode samarbejde , der findes mellem de to lande .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Tak , hr. kommissr , for et meget fyldestgrende svar .
Alle er klar over , at dette er meget vanskeligt .
Mit sprgsml er et , der blev rejst over for mig af en minister i Ljubljana .
Alle grnseovergangene vil , hvad enten de er formelle eller uformelle , blive brugt af terrorister , smuglere , indvandrere , kriminelle m.v. Derfor er det et meget alvorligt problem .
Ministeren sagde ogs til mig : " Vi kan ikke betale .
Vi har ikke personale til at bemande alle disse grnseovergange !
" S Slovenien har et reelt problem .
<P>
Der er ni andre ansgerlande - hvis jeg udelukker Cypern og Malta , hvor det formentlig er lettere at kontrollere grnserne - har vi 10 ansgerlande , der alle har problemer som disse og ikke penge nok til at klare de udgifter , der er forbundet hermed .
Er der nogen mulighed for , at Kommissionen vil foresl , at Unionen ptager sig et ansvar for at bevogte vores grnser mod st ?
<SPEAKER ID=134 NAME="Nielson">
Jeg er ikke ndvendigvis enig i , at havet er nemmere at kontrollere .
Jeg mener , at det er lige s let at komme til Malta og Cypern i nattens mulm og mrke fra havet som at krydse bjergene .
<P>
Vi er klar over , at der er et reelt problem .
Vi har organiseret og finansieret kapacitetsopbygningssttte for at yde meget strk bistand til denne indsats , og det er det , vi m gre lige nu .
Det er ret vigtigt , at vi som del af hele forhandlingsprocessen og accepten af gldende fllesskabsret og ansvar gr det klart , at dette er et ansvar for ansgerlandet .
Der er talrige problemer .
Sprgsmlet om kontrollen af EU ' s ydre periferi vil forblive en reel udfordring for os i en rum tid endnu .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , det flles udvalg for Europa-Parlamentet og det slovakiske parlament har for nylig besgt grnsen i Slovakiet .
I nrheden af Kosice findes en 40 kilometer lang grn grnse , hvorom man fortalte os , at den er meget svr at kontrollere , og at der i jeblikket kan iagttages en kraftig strm af afghanske flygtninge , som mske ikke alle nsker at rejse ind i Europa med fredelige hensigter .
Mit sprgsml er derfor , om Kommissionen har mulighed for at indstte satellitovervgning eller automatiserede systemer , s man p den ene side kan indsamle statistisk materiale og p den anden side ved i hjere grad at pgribe disse flygtninge kunne vre bedre beskyttet i fremtiden .
Hvilke programmer kan disse stater rent faktisk benytte ?
<SPEAKER ID=136 NAME="Nielson">
Hr. formand , det er vanskeligt at tilfje noget substantielt nyt til det , jeg allerede har fortalt .
Men omtalen af satellitovervgning fr mig til at sige , at det er velforstet i Parlamentet , at Kommissionen er seris , nr det glder Galileo , og anser det for at vre et vigtigt program .
Dette er blot endnu en anvendelse .
Ikke at have det vil vre et problem for Europas fremtid og vores ambitioner .
Jeg kunne ikke vre mere enig i Deres bemrkninger , men De m tale med Deres nationale regeringer om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=138 NAME="Raimon Obiols i Germ">
Sprgsml nr . 40 af , overtaget af Carlos Carnero Gonzlez ( H-0881 / 01 ) :
<P>
Om : Styrkelse af Euro-Middelhavspolitikken P Europa-Parlamentets plenarmde i Strasbourg den 24. oktober 2001 erklrede Kommissionens formand , Romano Prodi , som led i debatten om Det Europiske Rd i Gent den 19. oktober , at tiden nu var inde til at indlede en ny fase i Middelhavspolitikken , og at vi burde udnytte alle muligheder bedre , sledes at vi kunne tage et kvalitativt spring fremad .
Der burde opstilles konkrete mlstninger for den konomiske integration i Euro-Middelhavsomrdet og for indfrelse af institutionelle mekanismer med henblik p flles beslutningstagning .
<P>
Hvilke af de allerede eksisterende mekanismer agter Kommissionen at styrke for at gre Euro-Middelhavspartnerskabet mere effektivt ?
<P>
Hvilke nye mekanismer og instrumenter ptnker Kommissionen at foresl for at opstille konkrete mlstninger for den konomiske og sociale integration med Middelhavslandene p kort og mellemlang sigt ?
<P>
Hvilke institutionelle mekanismer br der indfres med henblik p flles beslutningstagning ?
<SPEAKER ID=139 NAME="Nielson">
Ved at stte fornyet gang i Barcelona-processen vil vi styrke de eksisterende institutioner i Euro-Middelhavspartnerskabet og bevge os fremad inden for en rkke vigtige omrder .
<P>
Hvad associeringsaftalerne angr , begyndte 2001 med de gode nyheder om Egyptens beslutning om at stte sine initialer under associeringsaftalen , og forhandlingerne fortstter med Algeriet , Libanon og Syrien .
Mit andet punkt gr p , at associeringsaftalelandene udvikler fri handel indbyrdes .
Vi tilskynder hver enkelt associeringsaftaleland til at indg frihandelsaftaler med hinanden for at lette det konomiske samarbejde og investeringerne indadtil .
Kommissionen samarbejder med de lande , der allerede har indledt denne proces , for at se , hvor den bedst kan yde teknisk rdgivning for at hjlpe partnerne med at n frem til en aftale .
Parallelt hermed arbejder vi med oprindelsesreglerne for at se , hvordan partnerne kan blive optaget i det flleseuropiske system .
<P>
For at lgge grunden til et indre marked for Euro-Middelhavsomrdet , sledes at man kan udnytte det fremtidige frihandelsomrde fuldt ud , bistr vi vores partnere med at bringe deres regelst nrmere vores .
I 2001 har Kommissionen videreudviklet et koncept for et indre marked for Euro-Middelhavsomrdet , tilvejebragt oplysninger om dets konsekvenser og muligheder , og vi har haft vores opmrksomhed srlig rettet mod sprgsml om det indre marked i Meda-programmeringen .
Samarbejdet er blevet styrket p tvrs af en rkke sektorer .
Den regionale konomiske dialog er blevet styrket med fokus p vkst og beskftigelse i fremtidige drftelser .
Meda bliver brugt til at undersge visse infrastrukturbehov fra et regionalt eller subregionalt perspektiv , og hvor dette mtte vre hensigtsmssigt , bliver det brugt til at udforme strategier for sammen- og opkobling til de transeuropiske net for at sikre , at prioriterede projekter bliver finansieret og gennemfrt .
<P>
Sammen med vores partnere er vi ved at udvikle et nyt regionalt Meda-program om retlige og indre anliggender og er i frd med bilaterale drftelser om disse sprgsml i forbindelse med bestemmelserne i associeringsaftalerne og i Meda-programmeringen .
<P>
Hvad angr nye instrumenter og mekanismer , er Kommissionen - i anerkendelse af at samarbejdet mellem Europa og Middelhavslandene ikke udelukkende kan vre politisk eller konomisk - ved at se p mder , hvorp man kan indlede en bred kulturel dialog i Middelhavsregionen .
Her er Kommissionen - ud over de programmer , der for jeblikket er ved at blive gennemfrt med henblik p at sttte samarbejdet inden for kulturarv , audiovisuelle aktiviteter og ungdomsudvekslinger - i frd med at undersge muligheden for at udvide Tempus-programmet for videregende uddannelser til Middelhavsregionen .
<P>
Hvad angr nye strukturer for dialog , vil Kommissionen stille forslag om at tilpasse arbejdsmetoderne i Euro-Middelhavspartnerskabet , navnlig for at skabe en mere hyppig politisk dialog om regionale og internationale sprgsml .
Kommissionen vil indlede en politisk dialog med middelhavspartnerne om beskftigelsespolitik og deling af EU-erfaringer om , hvordan man bekmper arbejdslshed og skaber nye arbejdspladser .
Den vil arbejde p at forbedre den information og statistik , der er til rdighed , som led i fortsatte bestrbelser p at kanalisere lovlig ind- og udvandring og bekmpe ulovlig ind- og udvandring .
<P>
Endelig vil Kommissionen overveje , hvordan man kan stimulere investeringer og flles udviklingsprojekter i Middelhavsomrdet , f.eks. ved at undersge behovet og muligheden for en ny bank eller anden finansieringsmekanisme , der bygger videre p Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Lad mig tilfje nogle oplysninger vedrrende dette rs resultater af aktiviteterne under Meda-programmet .
For dette r er der forpligtelser under Meda p omkring 740 millioner euro p budgettet , som forventes at blive gennemfrt fuldt ud .
Det samme er tilfldet for andre budgetposter til fordel for middelhavspartnerne .
Hvad betalinger angr , forventes de at udgre over 56 % af forpligtelserne i r og at n nsten 0,5 milliard euro , og det er rent faktisk det bedste resultat , der nogensinde er net i regionen .
<P>
Dette r er ogs det frste r for implementeringen af den reviderede Meda-forordning , der skaber mekanismer for en mere sammenhngende programmering af bistanden , en bedre koordinering bde med partnerne og med de andre strre donorer og mere strmlinede godkendelsesprocedurer inden for EU .
Der har allerede fundet hringer sted med partnerne og med de andre donorer om lande- og regionale strategipapirer for perioden 2002 til 2006 og om de mere detaljerede nationale og regionale vejledende programmer for perioden 2002 til 2004 .
Alle disse dokumenter skulle vre godkendt inden udgangen af ret .
Jeg beretter om disse nrmere enkeltheder , fordi jeg ikke nsker at g glip af denne lejlighed til at informere Parlamentet om Meda-programmet , som hidtil har vret ret s problematisk .
Vi kan nu se lidt lys for enden af tunnellen .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissren for hans venlige og udfrlige svar og ogs undskylde hr . Obiols , som i modstning til , hvad han nskede , ikke har kunnet n frem i tide til dagens plenarforsamling .
<P>
Jeg mener faktisk , at kommissren giver os en rkke elementer , der fr en til at synes , at Europa-Kommissionen er p linje med Parlamentet .
Det er ndvendigt at forhindre , at det , der har vret en af de strste succeser i EU ' s udenrigspolitik , ivrksttelsen af Euro-Middelhavsprocessen , lber ind i stagnation .
Denne proces kan ikke begrnses hverken til Euro-Middelhavstopmder eller ministermder som det , der finder sted i Valencia til april nste r under det spanske formandskab .
Det er derfor ndvendigt at ivrkstte mekanismer , som snker niveauet vertikalt , men ogs udvider det horisontalt .
<P>
Jeg foreslr , at der til det , kommissren har sagt , tilfjes muligheden for forbindelser mellem det civile samfund , fagforeningerne , kvindeorganisationerne - han har ogs nvnt de unge - og naturligvis kulturomrdet .
Jeg beder Kommissionen om en udtalelse herom .
<SPEAKER ID=141 NAME="Nielson">
Jeg har ikke mere at sige om denne sag .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=143 NAME="Malcolm Harbour">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0917 / 01 ) :
<P>
Om : Afrikanske brn solgt til slaveri i Europa BBC henledte for nylig opmrksomheden p den stadig mere udbredte handel med brn fra Afrika , der slges til Europa . Ca .
10.000 vestafrikanske brn formodes at bo hos fremmede alene i Det Forenede Kongerige , og denne form for handel synes at have bredt sig over hele Den Europiske Union .
Forldrene overbevises om , at der venter deres brn et nyt og bedre liv i Europa , hvorefter de sender dem af sted til fjerne familiemedlemmer og venner , hvor de skal bo , mens de fr en uddannelse .
I realiteten sttes brnene til at udfre slavelignende arbejde i hjemmet , hvor nogle bliver slet og misbrugt . Kun sjldent fr de mulighed for at deltage i nogen undervisning .
<P>
BBC gr det klart , at det tilsyneladende er let at bestikke vestafrikanske embedsmnd til at skaffe de behrige dokumenter , der gr det muligt at sende brnene til Europa .
<P>
Er Kommissionen bekendt med omfanget af denne form for handel , og har den statistiske data fra medlemsstaterne , der giver et billede af problemets omfang ?
Vil Kommissionen overveje , om der kan ivrksttes en koordineret aktion p fllesskabsplan med henblik p at stte en stopper for denne chokerende praksis , og vil Kommissionen endelig bekrfte , at OECD ' s konvention om bestikkelse og korruption til bekmpelse af bestikkelse af embedsmnd i Den Tredje Verden er blevet ratificeret af Kommissionen og af alle medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=144 NAME="Nielson">
Kommissionen kan bekrfte , at den er klar over problemet med handel med brn .
Hvad angr situationen i EU , er der blevet udarbejdet en rapport med sttte fra Stop-programmet .
Titlen p rapporten er " Trafficking in unaccompanied minors for sexual exploitation in the European Union " ( handel med uledsagede mindrerige med henblik p seksuel udnyttelse i EU ) .
Den blev gennemfrt af Den Internationale Organisation for Udvandring og er tilgngelig p IOM ' s hjemmeside .
<P>
Rapporten indeholder tal fra Belgien , Tyskland , Italien og Nederlandene .
Kommissionen venter ogs snarest at f en rapport fra Defence for Children International i Nederlandene .
De har foretaget en undersgelse af omfanget af handlen med brn med henblik p seksuel udnyttelse i EU , hvordan de kommer hertil , hvad der derefter sker med dem , og hvad der kan gres for at hjlpe dem .
I 2002 vil Stop II-programmet endvidere yde sttte til en opflgning og udvidelse af IOM-rapporten ved et seminar om handel med uledsagede mindrerige i EU ' s medlemsstater .
Yderligere undersgelser af situationen i Frankrig , Grkenland og Spanien vil vre en del af forberedelserne af dette seminar .
<P>
Hvad angr en indsats mod handel med mennesker , har Kommissionen udviklet en omfattende politik til bekmpelse og forebyggelse af en sdan menneskehandel i de seneste r .
Det seneste eksempel er den aftale , der blev indget den 28. september 2001 , om Kommissionens forslag om en rammebeslutning om bekmpelse af menneskehandel .
Rammebeslutningen vedrrer i alt vsentligt tilnrmelse af strafferetlig lovgivning og straffe for at forbedre og lette retshndhvelsen og det strafferetlige samarbejde .
<P>
Kommissionen kan bekrfte , at den politiske dialog under Cotonou-aftalen og EU ' s sttte til god regeringsfrelse i AVS-landene har skabt reelle muligheder for at beskftige sig med de menneskelige og sociale aspekter i praksis svel som korruptionselementerne , der kan vre forbundet hermed .
Eftersom fattigdom og de manglende muligheder lokalt er blandt hovedrsagerne til brnehandel , er fattigdomsbekmpelsestilgangen i vores udviklingssamarbejde desuden et meningsfuldt grundlag for tacklingen af problemet .
Den giver prioritet til retfrdig vkst og bedre adgang til uddannelse .
<P>
Kommissionen er ogs i frd med at gennemfre aktioner og koordinering sammen med Unicef og en lang rkke ngo ' er i flere afrikanske lande , hvor problemet er mest akut .
I juni 2000 havde jeg i Cotonou i Benin den mrkelige oplevelse at besge to projekter , som Kommissionen finansierer .
Det ene projekt hjalp forladte brn , det andet hjalp bortfrte brn .
I samme by havde vi to grupper af stttemodtagere : Et projekt var for gadebrn eller forldrelse brn eller blot forladte brn , og det andet var for brn , som projektet havde frigivet fra slaveri .
Det var meget mrkeligt at opleve .
Vi tog fra det ene projekt til det andet og hrte om to forskellige mder , hvor brn befinder sig i meget alvorlige situationer .
Vi er glade for vores samarbejde med ngo ' er i mange lande , hvor man forsger at gre noget meningsfuldt p dette omrde .
<P>
Endelig er det ikke tanken , at Fllesskabet som sdan skal ratificere OECD-konventionen om bestikkelse og korruption , som nvnes i sprgsmlet , da det er medlemsstaterne , der ratificerer denne konvention .
For nrvrende har alle medlemsstater undtagen Irland ratificeret konventionen , og Irland forventes at gre det snarest .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren inderligt for dette yderst detaljerede svar og ogs for at nvne hans egen personlige oplevelse af problemet .
Jeg er glad over den rkke foranstaltninger , han har beskrevet .
<P>
Hvis jeg mske kunne nvne et par supplerende punkter . I hans liste over lande , der er involveret i de forskellige undersgelser af Stop-programmet , nvnte han rent faktisk ikke Det Forenede Kongerige .
Mske kunne han bekrfte , om min egen medlemsstat er involveret , eller om det vil blive inddraget i fremtiden .
Hvis dette ikke er tilfldet , er dette mske noget , som jeg , sammen med andre , kan gre noget ved .
<P>
For det andet er der mske med hensyn til det skitserede arbejde og den personlige oplevelse , navnlig hvad angr sprgsmlet om at tilvejebringe information til brns forldre - hvilket i nogen grad ikke fuldt ud besvarer mit sprgsml , da det klart fremgr af BBC-reportagen , at brns forldre bliver fuldstndig vildledt af folk , der nsker at udnytte deres brn - grund til at involvere EU i en form for kampagne , der skal bekmpe problemet med misinformering af forldre og forsge at tackle problemet ved kilden .
<SPEAKER ID=146 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg har ikke nogen oplysninger om Det Forenede Kongeriges deltagelse i disse undersgelser .
Det er klart , at disse undersgelsers virkelige vrdi ligger i deres evne til at kaste lys over hele sagen og skabe viden om den .
Viden er i sig selv et strkt vben .
<P>
Hvad angr det konkrete sprgsml om brnesoldater , hvor vi p min foranledning har taget et personligt initiativ , er der en ordning undervejs i samarbejde med Unicef , der har til forml at forsge at skabe et reelt informationssystem , der kan fremstille rapporter ved brug af et omfattende standardgrundlag til udarbejdelse af vedkommende og trovrdig statistik .
For nrvrende har vi kun de tal , som har cirkuleret rundt i de sidste fem-seks r .
S dette system tager ogs sigte p at ve pres og holde alle bedre orienteret .
<P>
Men kernen i dette problem er ikke kun fattigdom , det er ogs grdighed .
Det er et moralsk sprgsml .
En fremhvelse af grdighedsproblemet kunne vre en del af et mere hndfast arbejde p dette omrde .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg skal meddele Dem , at hr . Lamy stadig ikke er kommet , s fru Diamantopoulou vil besvare sprgsml frst .
<P>
Anden del Sprgsml til fru Diamantopoulou
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=149 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 44 af , overtaget af Mihail Papayannakis ( H-0866 / 01 ) :
<P>
Om : Ddeligt uheld i Perama - gennemfrelse af direktiver om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed Den 20. oktober 2001 omkom fem mennesker ved en brand , der brd ud under arbejdet p et tankskib , og det anses for sandsynligt , at den tank , som de arbejdede i , ikke var blevet ordentligt renset .
Der sker ofte lignende arbejdsulykker med ddelig udgang p skibsvrfter i Grkenland under reparationsarbejde p tankskibe .
I forbindelse med det seneste uheld indledte retsmyndighederne strafforflgning , bl.a. for overtrdelse af det prsidentielle dekret 70 / 90 om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed under skibsbygnings- og -reparationsarbejde .
<P>
Eftersom der er get 10 r siden det ovennvnte prsidentielle dekret trdte i kraft , og der i mellemtiden er blevet udstedt en rkke fllesskabsdirektiver om beskyttelse af arbejdstagere under sdanne arbejdsforhold , bedes Kommissionen besvare flgende : Findes der direktiver og ledsagende foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed , som omfatter arbejdsforholdene p tankskibe ?
Er disse blevet gennemfrt i den grske lovgivning ? Omfatter det prsidentielle dekret 70 / 90 de forpligtelser , der glder i henhold til fllesskabslovgivningen ?
<SPEAKER ID=150 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , hr . Alavanos ' sprgsml drejer sig om den ddelige ulykke i Perama , der i sandhed var en srdeles tragisk hndelse , og jeg vil gerne p Kommissionens vegne kondolere de drbte arbejderes familier .
<P>
P hr . Alavanos ' sprgsml , om der findes direktiver og ledsagende foranstaltninger om arbejdstageres sikkerhed p tankskibe , som skulle vre gennemfrt i grsk lovgivning , er svaret , at der hverken findes nye foranstaltninger eller nogen ny lovramme , som skulle vre gennemfrt , men at rammedirektivet 89 / 391 om skibsbygnings- og skibsreparationsindustrien er gennemfrt i grsk lovgivning p en mde , der ogs omfatter arbejdsforhold i disse tilflde .
<P>
Det skal tilfjes , at den specifikke ulykke i jeblikket undersges af de grske myndigheder , og EU venter p de endelige resultater af undersgelsen om rsagerne , s vi i samarbejde med den grske regering kan trffe foranstaltninger , der forhindrer en gentagelse af lignende ulykker .
<P>
Endelig skal jeg tilfje , at strategien for sundhed og sikkerhed er med i Europa-Kommissionens prioriteringer .
P europisk plan sker der et meget stort antal ddsulykker hvert r .
I 2002 skal den nye strategi for sundhed og sikkerhed offentliggres i en meddelelse , og for jeblikket forberedes der en rapport om implementeringen af europisk lovgivning om sundhed og sikkerhed p nationalt plan . Vi er alts i frd med at udarbejde en europisk rapport , inden for rammerne af hvilken det skal bedmmes , i hvilken grad de enkelte lande har implementeret standarderne for sundhed og sikkerhed inden for de enkelte sektorer i lbet af det seneste r .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru kommissr , p foranledning af Deres sidste bemrkning vil jeg gerne hre , om den rapport , De omtalte , indeholder oplysninger om , p hvilken mde direktiv 89 / 391 er blevet implementeret .
Jeg sprger , fordi det ikke er frste gang , der sker ulykker .
Isr i Perama er det nsten blevet en normalitet .
<P>
Desuden vil jeg ogs gerne sprge Dem om flgende : Selv om jeg ikke er juridisk ekspert i disse emner , fandt jeg ved at studere tidligere tekster ogs andre direktiver , der nr man dmmer efter deres titler , ser ud til at have forbindelse med det emne , vi debatterer her .
Direktiverne 89 / 656 / EF og 1999 / 92 / EF handler om eksplosive atmosfrer og arbejde i disse atmosfrer - som ogs var skyld i ulykken i Perama .
Har disse direktiver virkelig ikke nogen relation ?
Og under alle omstndigheder , eftersom De fortalte , at De venter nyt fra Grkenland - og det med rette - undersger Kommissionen s ikke undertiden p eget initiativ de herskende forhold , i det mindste inden for meget srbare og fra tidligere kendte omrder ssom Perama ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Diamantopoulou">
Europa-Parlamentet ved , at Kommissionen har modtaget klager om specifikke sprgsml om anvendelsen af nationale bestemmelser , gennem hvilke man gennemfrer de direktiver , De omtalte for Grkenlands vedkommende , i den nationale lovgivning .
Jeg vil gerne fortlle Dem , at det er yderst vanskeligt for Kommissionen selv at gribe ind og kontrollere og flge anvendelsen af direktiverne i alle medlemsstaterne .
Men nr der foreligger specifikke klager og indberetninger , er den tydeligvis forpligtet til at undersge dem og handle p passende mde , idet den frst rykker regeringerne og i sidste ende kan indstvne de enkelte medlemsstater for domstolene , sfremt der konstateres en mangelfuld anvendelse af lovgivningen .
<P>
Der har vret klager over anvendelsen af den nationale lovgivning , der har foreget en brevudveksling , der begyndte i sommer , nrmere bestemt i august , mellem den grske regering og Europa-Kommissionen , en stab fra mit eget direktorat har besgt Grkenland , den institutionelle ramme og dens anvendelse er blevet undersgt , vi har udbedt os yderligere oplysninger angende et brev , som den grske regering sendte den 9. november , og de er for jeblikket under behandling , s vidt vi ved , men man har udbedt sig yderligere oplysninger , s vi kan f en fuldstndig vurdering af , i hvor hj grad lovgivningen i de specifikke direktiver , De henviste til , er blevet anvendt .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , jeg har et tillgssprgsml .
Det er meget vigtigt , at reglerne for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed hndhves p sfartsomrdet , specielt nr det glder olietankskibe .
Det er ogs meget essentielt at overholde miljlovgivningen .
Efter Erika-ulykken har der i Europa vret flere projekter , hvor man har forsgt at forbedre miljlovgivningen for olietankskibe .
<P>
I gr blev der i Finland , i Turku-skrgrden nr et fredet omrde , fundet et olieudslip , som benbart stammer fra en vis form for krnkelse af miljlovgivningen , eller rsagen er i hvert fald ikke fundet endnu .
Jeg vil gerne have kommissrens kommentarer til , hvilke foranstaltninger man kan trffe med hensyn til miljlovgivningen for at finde de skyldige . Er det muligt for Kommissionen ogs at trffe foranstaltninger mod denne form for oliekatastrofer , som i det sidste r har fundet sted bde ved Gotland og i forbindelse med Erika-ulykken ved den franske kyst og nu ogs ved Turku , Finland ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Diamantopoulou">
Tak for Deres sprgsml , som godt nok omhandler andre politikker .
Isr efter Eureka har miljpolitikken optaget Europa-Kommissionen i hj grad , og den har , som De ved , fremlagt en foranstaltnings- og forslagsramme for Rdet , der omhandler selve skibene og deres forskellige bygningsstandarder samt de foranstaltninger , som de lande , der har kyststrkninger , skal trffe .
Men i forbindelse med arbejdstagernes sundhed og sikkerhed p tankskibene vil jeg frst og fremmest gerne fortlle Dem , at det er den europiske lovgivning om byggepladser , der er gldende . Desuden findes der et srdirektiv om en srlig skibstype , fiskeskibene , og der findes ogs et direktiv om lgebehandling om bord p skibene .
Det er den samlede lovgivning , der specifikt omhandler arbejdstageres sundhed og sikkerhed p skibene .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=156 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0873 / 01 ) :
<P>
Om : Indsamling af statistiske oplysninger om arbejdslsheden i Grkenland Af Kommissionens svar ( H-0704 / 01 ) p min foresprgsel om indsamling af statistiske oplysninger om arbejdslsheden i Grkenland fremgr det , at hovedparten af reformerne i forbindelse med arbejdsformidlingstjenesterne forventes at vre afsluttet ved udgangen af 2003 , mens gennemfrelsen af de supplerende foranstaltninger skal fortstte indtil udgangen af 2005 .
Eftersom den ansvarlige kommissr i september 2000 p min foresprgsel ( H-0675 / 00 ) havde svaret , at de grske myndigheder havde afgivet lfte om at fremskynde omstruktureringen af de offentlige tjenester , arbejdsformidlingstjenesterne og de statistiske tjenester , og at denne omstrukturering skulle vre afsluttet inden udgangen af 2001 , bedes Kommissionen besvare flgende : Hvad er rsagerne til denne forsinkelse , og hvem er ansvarlig for den ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , de grske myndigheder har forpligtet sig til at reformere de nationale arbejdsformidlingstjenester , OAED , og at indfre et moderne og samlet statistisk system , der kan hndtere problemerne i forbindelse med til- og afgang i arbejdslsheden .
Disse forpligtelser er indeholdt i aftalen om fllesskabssttterammen for 2000-2006 og ogs i aktionsprogrammet for beskftigelse og erhvervsorienteret efteruddannelse , men Kommissionen anbefaler , at de ogs gentages i de flgende tre r .
<P>
Det grske arbejdsministerium har foreslet en aktionsplan for omstruktureringen af OAED .
Der er i al vsentlighed tale om en plan , der svarer til behovet for forebyggende og individuelle beskftigelsespolitikker .
Det har ogs foreslet en reformlov , der blev udstedt 19. oktober 2001 .
De grske myndigheder har meddelt os , at hovedparten af reformerne vil vre tilendebragt i slutningen af 2003 , mens de supplerende foranstaltninger skal fortstte indtil slutningen af 2005 .
En meget vigtig bestanddel af reformen af disse tjenester er forbedringen af indsamlingen af statistiske oplysninger og samarbejdet med OAED , der er den tjeneste , der svarer til den statistiske tjeneste .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru kommissr , det ser ud til , at vi to er dmt til at debattere det samme sprgsml hvert halve r eller hvert kvartal .
Det er ligesom kastanjetrerne i Paris , som man siger i journalistverdenen .
<P>
Mit sprgsml er flgende : De havde fortalt mig - og jeg har alle oplysningerne her , s jeg tror ikke , at De betvivler det - at det alt sammen skulle vre afsluttet i 2001 .
Det fortalte De mig i september 2000 , alts for et r siden .
De lyver tydeligvis ikke , s det var benbart , hvad De var blevet informeret om , og som De troede p .
Nu fortller De mig , at De er blevet informeret om - jeg hber ikke , at det er rigtigt - at det bliver afsluttet i 2003 , med et lille " efterhng " i 2005 .
Sprgsmlet er s , hvem der er ansvarlig , fru kommissr .
Er De i stand til at udpege den ansvarlige for disse forhold ?
For man kan ikke lave en politik om arbejdslshedsbekmpelse p den mde , tvrtimod bliver mit land gjort til grin af de arbejdslshedsoplysninger , Eurostat hele tiden offentliggr , og hvor kolonnen Grkenland er uudfyldt .
Det er virkelig uacceptabelt .
<SPEAKER ID=159 NAME="Diamantopoulou">
Hr. parlamentsmedlem , jeg mener ikke , at det er mit job at stte navn p de skyldige , men jeg vil gerne gentage Kommissionens anbefalinger til de grske myndigheder om hurtigst muligt at realisere de beskftigelsespolitikker , der skal vre underlagt den aftalte strategiramme for beskftigelsen , der gr ud p at forebygge og gre den individuel .
<P>
Reformen af OAED har vret en vanskelig og kompliceret politisk beslutning .
Den grske regering har skullet opfylde procedurer i forbindelse med den sociale dialog og sine frister med Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne give udtryk for mit hb om , at reformen begynder at blive ivrksat s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru Diamantopoulou er som altid meget opmrksom , og hun er faktisk en af Kommissionens dygtigste , mest opmrksomme og mest velvillige reprsentanter .
Arbejdsstatistikkerne er nemlig meget vigtige for bekmpelsen af arbejdslsheden .
Er kommissren f.eks. klar over , at der i Italien er mange kvinder , som for at f pension er ndt til at tilmelde sig arbejdsformidlingen , som om de ledte efter et arbejde ? P denne mde ndres arbejdslshedstallene .
Det ser sledes ud til , at der er mange flere arbejdslse i Italien , blot fordi der er en lov , som tvinger kvinderne til at skrive sig p listen over dem , der sger arbejde , selv om det ikke er arbejde , de nsker .
Nr nu tallene i denne statistik er kunstigt hje og ukorrekte , mener kommissren s ikke , at hun br forsge at f fat i nogle klare og gennemskuelige statistikker ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Diamantopoulou">
En objektiv og ordentlig drift af de statistiske tjenester , anvendelsen af de rigtige , statistiske metoder og trovrdige resultater af de statistiske undersgelser er under alle omstndigheder forudstninger for en rigtig anvendelse af beskftigelsesstrategien .
Europa-Kommissionen har gentagne gange fremsat anbefalinger over for de mange lande , hvor de statistiske tjenester ikke er blevet harmoniseret med de flles , europiske standarder , og hvor der er problemer med de oplysninger , de fremkommer med . Fra 2003 skal de anvende en ny metode i samarbejde med Eurostat , s vi opnr den strst mulige harmonisering mellem de statistiske metodikker isr om beskftigelsen og tilsvarende om arbejdslsheden .
<P>
Jeg hber , at medlemsstaternes forberedelser , som allerede er pbegyndt , s det nye system kan ivrksttes i 2003 , vil vre til hjlp for svel EU samlet som for de enkelte lande hver isr .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=163 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0912 / 01 ) :
<P>
Om : Sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen Inden for rammerne af den socialpolitiske agenda har Kommissionen forpligtet sig til i lbet af 2002 at offentliggre en meddelelse om en fllesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
<P>
Eftersom det er ndvendigt med sammenlignelige data for at kunne gennemfre et sdant foretagende , hvorledes har Kommissionen da til hensigt at tackle dels det faktum , at der mangler data , og dels problemerne i forbindelse med dataenes sammenlignelighed ?
<P>
Iflge en undersgelse foretaget af Eurostat anmeldes i gennemsnit 89 % af alle arbejdsulykker i EU , hvorimod de tilsvarende tal for Irland og Grkenland er foruroligende lave , henholdsvis 38 % og 39 % .
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at trffe for at sikre , at arbejdsulykker anmeldes ?
<SPEAKER ID=164 NAME="Diamantopoulou">
Jeg deler faktisk helt fru Kratsas bekymring over de manglende sammenlignelige statistiske oplysninger om ulykker p arbejdspladsen , arbejdsulykker , og de forskellige erhvervssygdomme p europisk plan .
Som jeg sagde fr , har Europa-Kommissionen gjort strategien om sundhed og sikkerhed til en af sine prioriteter , og de harmoniserede oplysninger fra den statistiske tjeneste bliver grundlag for en rigtig udvikling af denne strategi .
<P>
Siden 1990 har Kommissionen skabt to harmoniserede statistiske metodikker .
Den ene er ESAW-programmet om europiske oplysninger om arbejdsulykker med 1993 som referencer .
Den anden er EODS om statistiske oplysninger om erhvervssygdomme med 2001 som referencer .
Den har desuden ogs fastsat en srlig enhed om sundhedsproblemer i forbindelse med arbejde i sin undersgelse af arbejdsressourcerne i 1999 .
Med hensyn til arbejdsulykker siden 1993 rder Kommissionen over rlige oplysninger inden for ni konomiske sektorer .
Disse oplysninger stammer fra forskellige nationale kilder , og de indeholder ogs oplysninger fra Grkenland . Efter at de er blevet indsamlet af medlemsstaterne , bearbejdes de af den statistiske tjeneste , s man kan vurdere det samlede antal ulykker og sikre sammenlignelighed p europisk plan .
<P>
Med hensyn til Deres bemrkning om oplysningerne fra Grkenland i sammenligning med andre lande er oplysningerne fra Grkenland baseret p IKA ( den offentlige syge- og pensionskasse ) og omfatter kun en del af ulykkerne , idet kun dem , der medfrer tre dages arbejdsfravr , bliver registreret .
Iflge IKA ' s vurdering udgr de ulykker , der registreres med 39 % af det samlede antal , 1 % , der er sammenlignelig med det tilsvarende i Danmark , Irland og England , men vi m tage hensyn til , at IKA kun omfatter 45 % af de grkere , der er privatansatte .
Men for 1999 ved vi , at 43,4 % i Grkenland var arbejdsgivere , selvstndige eller arbejdstagere i familievirksomheder , mens det tilsvarende gennemsnit p europisk plan iflge Eurostat er 16,2 % .
Inden for rammerne af den ny fllesskabsstrategi om sikkerhed vil Kommissionen stille forslag om foranstaltninger til at forbedre anmeldelsen af arbejdsulykker og erhvervssygdomme , som efter vores mening vil bidrage til at fremme strategien i alle medlemsstaterne .
<P>
Men jeg m betone , at det nu afhnger af regeringerne , om vi opnr en effektiv anvendelse af de nationale bestemmelser , der gennemfrer fllesskabsdirektiver , og i srdeleshed af dem , der angr arbejdsgivernes pligt til at anmelde arbejdsulykker blandt arbejdstagerne i deres virksomheder .
Det er meget vanskeligt for Europa-Kommissionen at kontrollere situationen p nationalt og regionalt plan , for ikke at tale om p virksomhedsplan .
Det er alts vigtigt for landene , at de ivrkstter nationale mekanismer til at kontrollere sundheds- og sikkerhedssprgsmlet .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Mange tak , fru kommissr , for alle Deres oplysninger .
Jeg forstr udmrket , at De har brug for de nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter som forbundsfller for at opn de ml , som De har sat p den socialpolitiske dagsorden .
Men hvordan har De tnkt Dem at ndre klimaet ?
Den fllesskabsstrategi , som De vil foresl , skal den i hjere grad forpligte staterne til at udlevere detaljerede registreringer , vil De kontrollere de fremskridt , der sker , vil De anvende andre redskaber end de sdvanlige ?
Der findes nemlig lande , ligesom Grkenland , som De henviste til , der har behov for at tilpasse sig en ny situation og en ny politik med nye forpligtelser for at fremhve problemet og orientere arbejdsmarkedets parter om de kvalitative og konomiske fordele , som overvgningen og anvendelsen af fllesskabspolitikken om sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen har .
<SPEAKER ID=166 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , den nye strategi om sundhed og sikkerhed vil blive meddelt i begyndelsen af 2002 , og der vil ogs foreg en forhandlingsproces bde med Parlamentet og med Det konomiske og Sociale Udvalg og arbejdsmarkedets parter .
Allerede i dag fremlgger Kommissionen p grundlag af rammedirektivet 89 / 391 en rapport , hvori den vurderer anvendelsen af sundhed og sikkerhed i medlemsstaterne , og det sker p grundlag af de rapporter , som de nationale regeringer selv fremlgger , men der bliver ogs taget hensyn til en rapport fra en uafhngig ekspert .
<P>
I jeblikket befinder vi os i frste fase af formuleringen af denne rapport .
Men jeg m fortlle Dem , at der foreligger nye ider til anvendelsen af den nye strategi om sundhed og sikkerhed , og for at svare p Deres bekymring om , hvorvidt der findes et yderligere skridt , kan jeg fortlle , at vi ptnker at anvende en ben samarbejdsmetode ogs p sundheds- og sikkerhedsomrdet , hvilket betyder flles ml , flles nationale aktionsplaner , anbefalinger og samarbejde mellem medlemsstaterne .
Det er et af de forslag , som Kommissionen vil stille for den nye tilnrmelse .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Sprgsml til hr . Lamy
<SPEAKER ID=168 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0895 / 01 ) :
<P>
Om : Kommissionens kontakter med Transatlantic Business Dialogue Transatlantic Business Dialogue ( TABD ) blev dannet i 1995 p flles initiativ af Kommissionen ( under ledelse af de davrende kommissrer sir Brittan og Bangemann ) og USA ' s handelsministerium .
<P>
Er det korrekt , at Kommissionen og TABD str i regelmssig kontakt og udveksler oplysninger og forslag med hinanden ?
Har Kommissionen vret med til at finansiere nogen af TABD ' s rlige konferencer ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Lamy">
Sprgsmlet vedrrer den transatlantiske kommercielle dialog , som er en af en rkke dialogstrukturer , der blev etableret i 1995 under topmdet i Madrid .
<P>
Det er mlet , at denne dialog - og i vrigt de andre dialogstrukturer , som jeg skal vende tilbage til - i en vis forstand skal bygge bro over Atlanten , isr ved at inddrage et antal ikke-statslige aktrer p den ene side og de politiske beslutningstagere i EU og i den amerikanske regering p den anden side .
<P>
Den dialogstruktur , som blev etableret p davrende tidspunkt , omfatter afgjort den transatlantiske kommercielle dialog , men ogs en transatlantisk dialog om forbrugeranliggender , en transatlantisk dialog om arbejdsanliggender og en transatlantisk dialog om miljanliggender . Den kommercielle dialog er sledes kun et aspekt blandt de fire , der tilsammen udgr den omhandlede dialogstruktur .
<P>
Dialogerne har til forml at n frem til flles anbefalinger til Kommissionen og den amerikanske regering , og det kan i vrigt oplyses , at deres anbefalinger p skift fremlgges for de politiske ledere under topmderne mellem EU og USA .
<P>
Kommissionen har tillagt alle dialogaspekter samme betydning . Og vi tillgger dem stor betydning , eftersom resultatet af dialogen i flere tilflde har ydet et vrdifuldt bidrag til udviklingen .
Under alle omstndigheder har dialogen bidraget til at styrke afbalancerede og strke transatlantiske relationer .
Og der er fri adgang til de pgldende dialoger . Der er fri adgang for de berrte parter p de omhandlede omrder , og resultatet afspejler selvsagt i vid udstrkning det engagement , de forskellige deltagere udviser .
<P>
I Kommissionen er vi p forskellige niveauer involveret i de aktiviteter , der finder sted i forbindelse med den transatlantiske kommercielle dialog , herunder en rlig konference , hvori de forskellige virksomheders direktrer deltager , og som s at sige er en forlngelse af den pgldende dialog .
Anbefalingerne offentliggres og er offentligt tilgngelige dels via den transatlantiske kommercielle dialogs websted , dels via Kommissionens websteder , idet ogs vores reaktioner p de pgldende anbefalinger er offentligt tilgngelige .
I vrigt flger flere af Europa-Parlamentets medlemmer nje de bilaterale handelsrelationer mellem USA og Europa og inviteres jvnligt til at deltage i den rlige konference for den transatlantiske kommercielle dialog .
<P>
Da den frste dialog blev etableret , skete det i Sevilla , og omkostningerne til arrangementet blev fordelt mellem de to parter .
I 1998 under et andet topmde mellem EU og USA forpligtede begge parter sig til at sttte samtlige dialogaspekter , og i vrigt oprettede Europa-Parlamentet samme r en srlig budgetpost med samme forml .
<P>
Jeg skal svare konkret p Deres sprgsml om finansieringen og kan oplyse , at Kommissionen siden 1998 har vret med til at finansiere den kommercielle dialog , og i vrigt har vi med rlige bidrag stttet dialogens vrige aspekter .
Hvad angr den kommercielle dialog , har en del af Kommissionens bidrag haft til forml at dkke de omkostninger , der er forbundet med afholdelsen af de rlige konferencer , om end strstedelen af disse omkostninger nu dkkes ved kommerciel sponsorering .
Dette forklarer i vrigt ogs , at Kommissionens finansielle bistand til den kommercielle dialog er markant lavere end det finansielle bidrag til sttte for dialogen om forbrugeranliggender , dialogen om arbejdsanliggender og dialogen om miljanliggender .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil takke kommissren for det meget udfrlige svar .
Jeg har to tillgssprgsml .
<P>
Mit frste sprgsml er som flger : De store virksomheder , der deltager i TABD , stiller en rkke konkrete krav til eller udtrykker nske om en lovgivning , som de nsker gennemfrt i EU .
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen rapporterer tilbage til TABD om opfyldelsen af disse krav , og om en sdan rapportering i givet fald er offentlig .
<P>
For det andet vil jeg gerne vide , om reprsentanter for TABD har deltaget i politiske topmder mellem EU og USA , det vil sige i mder p hjeste politiske niveau .
Har disse store virksomheder og deres reprsentanter adgang til sdanne mder ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Lamy">
Hvad angr det frste punkt , vil jeg gerne sige , at den transatlantiske dialog om kommercielle anliggender - som ogs dialogen om forbrugeranliggender , om miljanliggender eller om arbejdsanliggender - tager sigte p at fremstte nsker , anbefalinger , synspunkter , som tjener til inspiration i vores arbejde .
Der er sledes langtfra tale om et ensidigt bidrag .
Kommissionen modtager bidrag fra en rkke organer , nr det glder handelspolitikken , herunder den transatlantiske kommercielle dialog , men ogs fra visse forretningskredse , fra faglige sammenslutninger og ngo ' er .
Og dialogen er vsentlig , eftersom man i bde europiske og amerikanske forretningskredse yder en betydelig indsats p dette felt , hvilket i vrigt er helt i overensstemmelse med omfanget af vores handelsrelationer med USA .
<P>
Inden for de her anfrte rammer fremsttes nsker og anmodninger , anbefalinger og bemrkninger , og vi drfter disse .
Det samme sker i forhold til en rkke samtalepartnere p det kommercielle omrde .
<P>
Hvad angr deltagelse p topmdet , inviteres aktrerne i de omhandlede dialoger om kommercielle anliggender , om forbruger- , milj- og arbejdsanliggender som fr nvnt p skift til at fremlgge deres anbefalinger for de to parters ledere , primrt den amerikanske prsident som den ene part og formandskabet for Rdet og Kommissionen som den anden part .
<P>
Dette sker uden for de officielle topmder , hvori , som fastlagt , kun de ansvarlige politiske myndigheder deltager .
Prsentationerne er sledes ikke en del af de officielle mder .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Hans-Peter Martin">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0935 / 01 ) :
<P>
Om : WTO-konferencen i Doha Under dette rs WTO-ministerkonference i Doha havde ngo ' erne yderst begrnsede muligheder for at forelgge deres synspunkter .
<P>
Mener Kommissionen , at der alligevel blev givet ngo ' erne tilstrkkelige muligheder for at reprsentere deres interesser i Doha ?
Hvordan kan det i modsat fald sikres , at ngo ' er og civilsamfundet kan komme til orde p passende vis ?
<P>
Drager Kommissionen den konklusion , at der for fremtiden ikke skal afholdes WTO-ministerkonferencer i byer som Doha ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Lamy">
Hr . Martins sprgsml omhandler hovedsagelig problemerne i forbindelse med de ikke-statslige organisationers adgang til Doha-konferencen i Qatar .
Frst et lille tilbageblik . Alle WTO-medlemslandene har mulighed for at kandidere til vrtskabet i forbindelse med afholdelsen af ministerkonferencer .
Det traf sig sdan , at det var Qatar , der tilbd at vre vrtsland for den fjerde ministerkonference .
Og det traf sig i vrigt sdan , at Qatar var det eneste land , der tilbd at varetage vrtsfunktionen i forbindelse med denne konference .
Der er endvidere grund til at erindre om , at afgrelsen om vrtskabet skulle trffes f mneder efter Seattle-konferencen , hvilket mske forklarer , at der ikke var s mange kandiderende lande , som nogle kunne have nsket .
<P>
Doha var sledes den eneste by , der kandiderede til vrtskabet . Det er en mindre by .
Men myndighederne gjorde efter min opfattelse , som ogs understreget af alle deltagere i ministerkonferencen , en stor indsats for at kunne modtage konferencens deltagere p passende vis og kunne prstere de ndvendige logistiske ydelser .
Det er korrekt , at flere delegationer mtte reducere antallet af deltagere p grund af den begrnsede hotelkapacitet .
Det er korrekt .
Jeg er dog ikke sikker p , at det ndvendigvis er en katastrofe i et vist omfang at skulle begrnse antallet af deltagere i en sdan konference .
Jeg tror i alt fald , synspunktet vinder genklang hos skatteyderne . Og hvad angr EU ' s delegation , var vi tilfredse med mden , hvorp konferencen var arrangeret .
I vrigt deltog 20 af Europa-Parlamentets medlemmer i den europiske delegation , og jeg tror , de har erklret sig tilfredse med arrangementet .
<P>
Begivenhederne den 11. september gjorde det selvsagt ikke nemmere at lse de logistiske aspekter . Der blev indfrt en rkke sikkerhedsforanstaltninger ud over de foranstaltninger , der normalt trffes i forbindelse med denne type arrangementer .
Det gjorde bestemt ikke livet nemmere for nogen af de involverede .
Jeg erindrer om , som jeg ogs tidligere har oplyst her i Europa-Parlamentet , at vi anmodede om og af Qatars myndigheder fik tilladelse til at opretholde samme adgang for ikke-statslige organisationer som i Seattle .
Dette til trods for at sikkerhedskravene frembd vanskeligheder for alle .
<P>
Det skal i vrigt bemrkes , at et betydeligt antal deltagere af sikkerhedshensyn selv valgte ikke at rejse til Doha . Dette gjaldt svel statslige delegationer som parlamentariske delegationer eller ikke-statslige delegationer .
<P>
Hvad angr de deltagende ngo ' ers muligheder for at komme til orde under konferencen , var disse efter min opfattelse sikret .
De tilstedevrende ngo ' er havde mulighed for at kontakte de respektive nationale delegationer , de kunne pvirke konferencens resultater , og Kommissionen har selv i vid udstrkning opfordret til benhed i forhold til de pgldende ikke-statslige organisationer .
Hurtig offentliggrelse af dokumenter , afholdelse af bne mder osv . Alle aspekter vedrrende benhed er efter min opfattelse blevet forbedret af WTO ' s sekretariater inden for de seneste to r , og EU har stttet og fremmet disse forbedringer , og vi har i visse tilflde ogs taget initiativ hertil .
WTO ' s generaldirektr etablerede i vrigt under konferencen flere kontakter i overensstemmelse med de forpligtelser , han ptog sig under konferencen i Genve i juli .
Jeg gr mig gerne til talsmand for tanken om faststtelse af en adfrdskodeks til regulering af forbindelserne mellem WTO og de ikke-statslige organisationer .
<P>
Vender vi tilbage til vores egen delegation , kan jeg oplyse , at den var sammensat af et antal parlamentsmedlemmer , et antal af Franz Fischlers og mine medarbejdere samt mere end 15 reprsentanter for det civile samfund , som modigt begav sig til Doha , og som alle lste den opgave , de havde sat sig .
Vi arbejdede sammen med disse i Doha .
Sfremt nogle af disse mtte nske at udtale sig , ser jeg personligt intet til hinder herfor .
Jeg frte selv under konferencen mange drftelser om grundlggende sprgsml med de tilstedevrende reprsentanter , ligesom jeg i vrigt frte drftelser med reprsentanter for andre af det europiske civile samfunds organisationer , som strengt taget ikke var en del af vores delegation .
<P>
Sammenligner jeg Doha og Seattle , m jeg konkludere , at konferencen efter min opfattelse var kendetegnet ved get inddragelse , get benhed og en mere livlig debat , ligesom de tilstedevrende organisationer havde reel mulighed for at forelgge deres synspunkter .
Dette havde utvivlsomt betydning for de resultater , der blev net i Doha , og som jeg omtalte i formiddags .
Generelt er der efter min opfattelse sket fremskridt , nr det glder det civile samfunds muligheder for at komme til orde i sprgsml om den multilaterale handelspolitik .
Der er sket fremskridt p dette felt i perioden mellem Seattle-konferencen og Doha-konferencen , der skete fremskridt i Doha , og der vil utvivlsomt ske fremskridt efter Doha-konferencen .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , der er ikke tale om en omformulering , jeg vil gerne stille et supplerende sprgsml .
Hr. kommissr , hvis det er , som De har fortalt , at Doha egentlig var bedre end Seattle , hvordan vil De s forklare de mange klager fra ngo ' er over , at de p forhnd ikke fik en chance , ikke fik udstedt visa og blev hindret i at deltage aktivt med bureaukratiske forhindringer eller begrundelser som manglende hotelsenge ?
<P>
For det andet har De nu beskrevet den snvre synsvinkel , hvordan det var for den europiske delegation , og hvordan vores delegation var reprsenteret .
Det var imidlertid ikke det , jeg spurgte om , men om det civile samfunds generelle muligheder for at blive reprsenteret der . S vil jeg alligevel sige , at der er stor forskel i forhold til et land , hvor der er demonstrationsfrihed og tilsvarende muligheder for at ytre sig .
Men hvis De ikke opfatter det sdan , vil jeg gerne hre det bekrftet af Dem .
<SPEAKER ID=176 NAME="Lamy">
Hr .
Martin , modtagefaciliteterne var naturligvis begrnset til de til rdighed vrende hotelvrelser i Qatar . Husker jeg ret , var der omkring 4.500 vrelser til rdighed , hvoraf ca .
700 var forbeholdt de ikke-statslige organisationer . Det skal i den forbindelse understreges , at vi taler om ngo ' er , som ikke indgik i delegationerne , men som deltog uden for disses rammer .
<P>
Hvad angr EU ' s deltagelse , som vel er Deres primre anliggende , det er i alt fald den , jeg primrt interesserer mig for , har vi det held at deltage i denne type konferencer sammen med de 15 medlemslande , i hvis delegationer ngo ' erne ogs er reprsenteret .
<P>
Set fra et europisk synspunkt havde ngo ' erne sledes gode muligheder for reprsentation , og jeg har heller ikke fra de mange organisationer , jeg har vret i kontakt med , hrt indsigelser i s henseende , hverken under eller efter konferencen .
I vrigt deltager jeg i nste uge i et mde , hvor vi gr status over konferencen , og jeg fr der lejlighed til at danne mig et indtryk af reaktionerne .
<P>
Lad mig gentage , at De , hvis De nsker en frstehndsberetning , kan sge yderligere oplysninger hos de medlemmer , som deltog i konferencen .
<P>
Organisationerne havde reel mulighed for at gre deres synspunkter gldende under konferencen .
Jeg brugte selv - i nogle tilflde via mine medarbejdere - tid p dagligt at forklare dem alle ( og naturligvis ogs Parlamentets og Rdets delegationer ) , hvad der var sket , hvor vi stod nu , og hvordan den videre udvikling tegnede sig , sdan at alle kunne flge og pvirke arbejdet .
Som De ved , har det betydning , nr man under sdanne omstndigheder mder en af disse delegationer , som fremlgger deres opfattelse af nogle af hovedpunkterne i drftelserne .
<P>
Det er sledes mit indtryk , at konferencen i Doha i denne henseende forlb bedre end konferencen i Seattle .
Som tidligere nvnt var Doha den eneste by , der kandiderede til vrtskabet . De frie markedskrfter som grundlag for valget af det mest attraktive sted til afvikling af konferencen kan ikke siges at have vret afgrende i dette tilflde .
Det er en kendsgerning , at Doha var eneste kandidat , og jeg har svrt ved at se , at vi havde noget valg .
Jeg erindrer om , at vi stillede som betingelse , at alle delegationer var sikret lige adgang .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. kommissr , ville jeg tage fejl , hvis jeg antydede , at der mske kan vre en sammenhng mellem de udmrkede arrangementer i Doha og dette mdes relative succes sammenlignet med tidligere WTO-mder ?
Mske er vi ved at finde frem til et mere civiliseret forhold til ngo ' erne end det , der viste sig i Seattle og Genova .
Er De glad for , at vi nu har en mere fornuftig og civiliseret ordning , hvormed vi kan hndtere henvendelserne fra ngo ' erne i fremtiden ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Lamy">
Hr . Purvis , jeg forstr udmrket , hvor De vil hen , men jeg er ikke sikker p , jeg er parat til at g s langt , som De nsker .
Nr Doha-konferencen forlb bedre end Seattle-konferencen , skyldes det efter min opfattelse primrt den omstndighed , at alle ( regeringerne , WTO og ngo ' erne ) grundigt har overvejet , hvorfor konferencen i Seattle blev en fiasko .
Post mortem , om jeg s m sige , har alle lrt meget af denne fiasko og har draget konsekvenserne heraf i forbindelse med forberedelsen af Doha-konferencen .
<P>
Det var frst og fremmest forberedelsen af Doha-konferencen , som sikrede , at denne blev en succes , ligesom det frst og fremmest var forberedelsen af Seattle-konferencen , der forklarer , at denne blev en fiasko .
Seattle-konferencen var drligt forberedt , Doha-konferencen var velforberedt , hvilket forklarer succesen for 80 % ' s vedkommende .
Tilbage str 20 % , som skal sges i selve afviklingen af konferencen .
Administrationen var langt mere effektiv , og antallet af involverede parter , af personer , som flte sig som part i forhandlingerne og flte sig i stand til at pvirke disse , var betragteligt .
Jeg har hele tiden ment , at det , der skete p gaderne i Seattle , kun var af marginal betydning for den notoriske fiasko .
Tilsvarende mener jeg , det , der ikke skete p gaderne i Doha , kun var af marginal betydning for Doha-konferencens succes .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne lyknske Dem med forhandlingssuccesen i Doha .
Jeg tror , at den europiske delegation - og jeg var selv med - havde held med at f koncentreret forhandlingerne om det vsentlige .
Vi har gode chancer for ogs at f denne runde godt overstet .
Vores vrter i Doha tog sig glimrende af os . Jeg tror , at det var en god grundlggende forudstning .
Men det , som Hans-Peter Martin taler om , er dialogen med ngo ' erne . Her er der et punkt , hvor jeg gerne vil sprge igen med hensyn til den parlamentariske forsamling .
Jeg tror ikke , det gr an , at man skal have denne diskussion p dette sted hvert andet r .
Tror De ikke ogs , at det ville vre mere fornuftigt , hvis medlemmerne fra de forskellige lande permanent satte sig sammen og kunne bearbejde dette emne , som er s vigtigt for fremtiden , fagligt detaljeret med hinanden ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Lamy">
Hr . Rbig , jeg ser afgjort positivt p dette forslag , alts at der etableres et forum for rdslagning af struktureret og mere permanent karakter mellem regeringerne , WTO som organisation og en parlamentarisk struktur , som kunne afledes af den interparlamentariske union .
De ved , at vi - og ikke mindst Europa-Parlamentet - har arbejdet meget med dette emne . Vi har ikke p nuvrende tidspunkt fundet en model herfor , hvilket primrt m tilskrives to forhold .
Dels visse udviklingslandes udtalte forbehold og dels den amerikanske Kongres , hvis medlemmer p nuvrende tidspunkt ikke viser strre interesse for sagen . De to forhindringer eksisterer fortsat , men vi br efter min opfattelse ikke opgive af den grund .
Fortstter Europa-Parlamentet ad den vej , det er slet ind p , og forsger at opbygge en sdan interparlamentarisk struktur , kan De regne med Kommissionens sttte , nr det drejer sig om at forsge at overvinde de frnvnte forhindringer . De eksisterer fortsat , men br efter min opfattelse ikke tage modet fra os .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Lamy .
<P>
Sprgsml til hr . Byrne
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=183 NAME="Theresa Villiers">
Sprgsml nr . 47 af ( H-0880 / 01 ) :
<P>
Om : Transport af dyr Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har for nylig vedtaget en betnkning ( A5-0347 / 2001 ) af Albert Jan Maat , hvori Kommissionen opfordres til at forelgge forslag , der faststter en maksimumsgrnse p 8 timer eller 500 km for transport af dyr til slagtning eller til yderligere opfedning samt afskaffer betalingen af eksportrestitutioner ved eksport at levende kvg fra EU beregnet til slagtning i tredjelande .
<P>
Agter Kommissionen at fremstte forslag , som medtager ovennvnte to beslutninger fra Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Byrne">
Hr. formand , som det rigtigt ppeges i Parlamentets betnkning , er grnsen for lngden af transporttid et af de afgrende sprgsml i forbindelse med dyretransport , og jeg takker Parlamentet for dets bidrag .
<P>
Transporttid og andre parametre ssom temperatur , eller hvor tt dyrene str , er afgrende elementer , hvis man skal n et godt niveau for beskyttelse af dyrene under transport .
Kommissionen anser det politisk for at vre af strste betydning at formulere lovforslag p basis af kompetent videnskabelig rdgivning .
Kommissionen har derfor udbedt sig en udtalelse fra Den Videnskabelige Komit for Dyrs Sundhed og Trivsel om forskellige aspekter af dyretransport og i srdeleshed grnser for transporttid .
Denne udtalelse forventes i begyndelsen af 2002 .
Kommissionen vil fremlgge yderligere forslag om dyretransport i lyset af denne udtalelse .
<P>
Hvad angr bevilling af eksportrestitutioner for slagtet kvg , deler Kommissionen Rdets opfattelse udtrykt i dets beslutning af 19. juni 2001 om velfrd .
Det frste ml er at afhjlpe de mangler , man har iagttaget ved gennemfrelsen af den nuvrende lovgivning .
Der br vre mere kontrol og strenge sanktioner , hvis den gldende lovgivning om velfrd under transport ikke bliver gennemfrt korrekt , hvad enten det drejer sig om transport inden for Fllesskabet eller eksport til tredjelande .
Kommissr Fischler har ogs forpligtet sig til at styrke de nuvrende regler i denne henseende .
<P>
Fllesskabets lovgivning med hensyn til eksportrestitutioner knytter utvetydigt udbetalingen af sttte til overholdelsen af alle betingelser , der angr dyrevelfrd .
Fllesskabet m n en velafbalanceret lsning p de forskellige aspekter af dette sprgsml .
Det er f.eks. forkert at antage , at tredjelande vil importere slagtet kvg , hvis vi afskaffer restitution for levende kvg .
<P>
Jeg vil slutte med at forsikre Dem om , at dyrevelfrd str meget hjt p Kommissionens dagsorden .
Dyretransport i srdeleshed fortjener langt strre opmrksomhed og mere handling i nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
I 1993 indrmmede Kommissionen , at lovene om dyretransport systematisk blev overtrdt .
I 1999 fik vi yderligere vidnesbyrd om problemer , i srdeleshed i Spanien , Italien og Grkenland .
Der er ingen grund til at tro , at hndhvelsen af gennemfrelsen overhovedet er blevet bedre siden 1993 eller 1999 .
Dyr bliver stadig ofte stoppet ind i overfyldte lastvogne uden mad eller vand , ofte p rejser , der overtrder de eksisterende begrnsninger , s de transporteres i op til 30 eller 40 timer .
Kombinationen af hj temperatur , drlig udluftning , overfyldning og mangel p vand kan vre ddbringende .
Mange dyr lider meget under transporten og ankommer dde eller dende til deres bestemmelsessted .
<P>
Europa-Parlamentet har gentagne gange stemt for en otte timers begrnsning for transport .
Det fik overvldende tilslutning ved plenarmdet .
Det blev stttet af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik samt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Det glder mig at hre , at der vil komme et forslag efter udtalelsen fra Den Videnskabelige Komit , men hvad vil Kommissionen gre for at sikre , at dette forslag bliver ordentligt gennemfrt , og at de eksisterende love bliver ordentligt hndhvet ?
Hvilke initiativer vil hr . Byrne tage for at forbedre gennemfrelsen bde af den nuvrende lovgivning og af de love , som vi hber at f at se , til indfrelse af en otte timers begrnsning og afskaffelse af eksportsubsidierne ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Byrne">
Hr. formand , som jeg allerede har antydet , vil denne rapport blive forelagt for udvalget i begyndelsen af det nye r , og nr den er klar , vil mine tjenestemnd og jeg selv se meget nje p den for at fastlgge en passende reaktion med hensyn til tidsgrnser og afstande .
Indtil da ligger kontrollen med dette sprgsml i hnderne p medlemsstaterne , og der br det forblive under overvgning af Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret .
Det er et af de job , som Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret ptager sig i sine inspektionsrapporter .
<P>
Kommissionen tager ogs dette sprgsml alvorligt , ikke blot ved at fortstte drftelserne med medlemsstaterne under omstndigheder , hvor det erkendes , at lovgivning ikke overholdes , s man kan sikre en forbedring af standarderne , men ogs ved at trffe foranstaltninger mod enkelte medlemsstater , der lnge har undladt at overholde lovgivningen .
Der er et antal sdanne foranstaltninger , som overvejes i jeblikket .
<P>
De vil ogs vre opmrksomme p forordning EF 615 / 98 , der forpligter og bemyndiger Kommissionen til at trkke eksportrestitutioner tilbage i alle tilflde , hvor lovgivningen om dyrevelfrd ikke er overholdt .
Jeg henviser til det detaljerede svar , der blev givet den 19. februar 2001 p det sprgsml , som fru Maes stillede om tilbagetrkning af eksportrestitutioner , og i srdeleshed til det bilag , der var knyttet til dette svar , og hvori man tydeligt kan se , i hvor mange tilflde eksportrestitutioner til medlemsstater er blevet trukket tilbage , og hvad belbene har vret .
Jeg forsikrer Dem om , at Kommissionen tager dette sprgsml alvorligt , og alle de foranstaltninger , jeg har beskrevet , er blevet truffet .
Vi holder nje je med dette sprgsml for at sikre , at normerne for dyrevelfrd bliver fastholdt .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Jeg vil gerne vide , hvornr hndtering og transport af dyr kommer ind under folkesundheds- og fdevaresikkerhedskden .
Vi har allerede indset , at dyrefoderet betyder noget for menneskers sundhed , men hvordan vi hndterer dyr , og hvilke opdrtsformer og transportsystemer vi anvender , pvirker folkesundheden i lige s hj grad som drligt foder .
Hvis ikke det sker p den rette mde , bliver der en kraftig stigning i risikoen for sygdomme , hvilket frem for alt afhjlpes med antibiotika samt store mngder beroligende midler .
<P>
En konsekvens af antibiotikamisbruget som flge af drlig dyrebeskyttelse er , at det , der i de seneste 60 r har vret simple infektionssygdomme , i dag og i srdeleshed fremover bliver langt alvorligere , nr vi ikke rder over antibiotika .
<SPEAKER ID=188 NAME="Byrne">
Der er en veldokumenteret forbindelse mellem dyrs sundhed og behandlingen af dyr og folkesundhed .
Der er en tt forbindelse mellem disse to ting og helt bestemt en forbindelse i den forstand , som De nvner - antibiotika .
Kommissionen har fremlagt lovgivning herom , og jeg henviser Dem til den konference , der fandt sted om dette sprgsml for kun et par uger siden under det belgiske formandskabs auspicier .
Jeg henviser til , hvad jeg sagde ved denne lejlighed , og ligeledes til , hvad fru Aelvoet sagde om denne yderst vigtige sag .
<P>
Jeg henviser ogs til zoonosedirektivet , som er get gennem Kommissionen og nu er blevet forelagt Parlamentet .
Fru Paulsen er Deres ordfrer for denne lovgivning , og jeg mener , at den ogs er vigtig , nr det glder om at tage fat p sprgsmlet om dyrs sundhed som en faktor , der pvirker folkesundheden .
<P>
Blot et enkelt punkt til sidst i forbindelse med transport af dyr over store afstande .
Et af de sprgsml , der m afvejes og erindres , er beliggenheden af slagtehuse og kdfabrikker , da de m leve op til de hje standarder , der er ndvendige , hvis man skal kunne overholde de love , der er vedtaget her og af Ministerrdet .
De investeringer , der er ndvendige for at n disse standarder , indebrer , at der nu er frre slagtehuse end tidligere , og det er ndvendigt for at kunne overholde lovgivningen om beskyttelse af folkesundheden .
Men i sidste instans pvirker det ogs sprgsmlet om dyretransport og transporten af levende dyr over en lngere strkning .
Men det er et andet sprgsml , som vi m erindre , nr det glder at afveje beskyttelsen af folkesundheden over for dyr , dyrs sundhed og dyrevelfrd .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Jeg beder alle medlemmerne om at vre meget prcise i deres sprgsml , og kommissren i hans svar naturligvis , for vi har overskredet tiden og vil gerne afslutte sprgetiden .
<P>
Jeg giver ordet til fru McKenna , der har et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg er bekymret over , at denne videnskabelige rapport mske er en mde , hvorp man vil undg at nedstte tiden og afstanden til det , Parlamentet nskede .
Der var enighed mellem Miljudvalget og Landbrugsudvalget om nedsttelse af den samlede transporttid og transportlngde .
Det er meget vigtigt , at Kommissionen tager dette med .
Jeg er ked af at mtte sige , at jeg ikke finder Deres svar helt tilfredsstillende med hensyn til eksportrestitutionerne .
<P>
De taler om at respektere alle betingelser for dyrevelfrd og siger , at De har brug for en velafbalanceret lsning .
De europiske skatteydere nsker ikke , at deres penge skal g til noget , der forrsager lidelse og skade for dyr .
Vi m stoppe de eksportrestitutioner , der gives til slagtning i tredjelande , uanset om betingelserne overholdes eller ej .
Det er forkert , at vores penge bruges p denne mde .
Det er et budskab , som klart er kommet fra Parlamentet .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen lover , at den vil afskaffe eksportrestitutionerne til slagtning i tredjelande .
<SPEAKER ID=191 NAME="Byrne">
Den videnskabelige rapport , som De henviser til , vil blive fremlagt til overvejelse og vil blive overvejet af Kommissionen , fr vi tager yderligere politiske initiativer .
<P>
Med hensyn til at standse eksportrestitutionerne har jeg allerede sagt , at det ikke er Kommissionens politik .
Det er heller ikke Ministerrdets politik , og det afspejler ikke ministrenes opfattelse .
Derfor kan jeg ikke aflgge det lfte , De nsker .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Vi vil ndre rkkeflgen , fordi hr . Lund er ndt til at forlade salen i hast .
<SPEAKER ID=193 NAME="Torben Lund">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0908 / 01 ) :
<P>
Om : Urimelig tilladelse af flere tungmetaller i fisk Det fremgr af den danske avis Politiken den 15. november 2001 , at EU vil hve grnsevrdierne og dermed tillade mere tungmetal i fisk , til trods for at en ekspertkomit under EU netop har anbefalet , at EU indfrer skrappere krav .
<P>
Kvikslv , bly og cadmium , der bl.a. findes i meget efterspurgte skaldyr , kan eksempelvis svkke nervesystemet og fremkalde andre meget alvorlige sygdomme hos mennesker .
Jeg ser absolut ingen grund til at hve disse grnsevrdier .
Derfor bedes Kommissionen redegre for , hvorfor disse grnsevrdier skal hves , og hvilke undersgelser der ligger til grund for en eventuel forhjelse , og hvilke der taler imod .
<P>
I samme forbindelse vil jeg gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p , at Danmark lnge har arbejdet p at f befolkningen til at spise mere fisk - fordi det fremmer befolkningens generelle sundhedsniveau .
Desvrre synes dette arbejde nu at blive delagt , nr EU samtidig nsker at forhje grnsevrdier for sundhedsskadelige tungmetaller i fisk .
<SPEAKER ID=194 NAME="Byrne">
Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler foretog en vurdering af bly og cadmium i kosten og rdgav om sikre doser .
Den konkluderede , at det , der blev optaget via maden , l et godt stykke under sikkerhedstrsklerne .
Nr der er blevet fastlagt EU-lovgivning om giftstoffer , skal det princip , der kaldes ALARA , flges , hvis optagelsesniveauet ligger under sikkerhedstrskelen .
Det involverer en faststtelse af maksimumsniveauer p et s lavt niveau , som det er realistisk .
Det er en metode , der anvendes internationalt .
<P>
I dette tilflde vedtog Kommissionen grnser for bly og cadmium , som skulle trde i kraft i april 2002 .
Der blev dengang givet udtryk for bekymring fra medlemsstaterne i Den Videnskabelige Komit for Foder for , at de nye bestemmelser ikke kunne ns for visse fiskeriprodukters vedkommende .
Derfor enedes man om straks at se p de relevante bestemmelser .
Af nyere data fremgik det klart , at disse grnser ville stille krav , der l ud over , hvad man med rimelighed kunne forvente at n , uden at det ville gavne folkesundheden .
Derfor tog man maksimumsniveauet i visse fiskeriprodukter op til overvejelse , og der foresls nu sm forgelser for visse begrnsede arter for at tage hjde for dette forhold .
Det er ikke forsvarligt at faststte uopnelige grnser .
I betragtning af det samlede niveau for indtagelse frembyder de reviderede maksimumsniveauer ikke nogen risiko for folkesundheden .
<SPEAKER ID=195 NAME="Lund">
Jeg takker mange gange for svaret .
Der er tale om almindelige spisefisk , almindelige skaldyr , som vi normalt anbefaler borgerne i Europa at spise meget af .
Derfor synes jeg , det er bekymrende , at man nu vil stte grnsevrdierne op .
Jeg skal stille et par supplerende sprgsml .
Er det korrekt , at ekspertkomiten i virkeligheden har anbefalet en nedsttelse af grnsevrdierne ?
Er det korrekt , at man i USA har skrappere grnsevrdier p disse omrder , end vi har i Europa ?
Endelig vil jeg sprge , hvem der har nsket en forhjelse af disse grnsevrdier .
Er det fiskeindustrien , og i givet fald i hvilke lande er det , at fiskeindustrien nsker at f tilladelse til hjere grnsevrdier for de tungmetaller , der her er tale om , bly , cadmium og kvikslv ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Byrne">
Med hensyn til kvikslv er det generelle maksimumsniveau 0,5 mg / kg for fiskeprodukter .
Det forbliver undret , sdan som det tidligere er fastsat i henhold til veterinrlovgivningen , i srdeleshed Kommissionens afgrelse 93 / 351 .
Den eneste ndring , der er foreslet , er , at der er fjet endnu to arter til listen over fiskearter med et maksimumsniveau p 1 mg / kg .
Det er skolsten og kejserfisken , der bidrager mindre til kosten , men det fremgik af forskellige data , at det lavere niveau ikke kunne ns .
<P>
De har s spurgt mig om skaldyr .
Forslagene vil ikke forge sikkerhedsniveauet for skaldyr til spisebrug , hverken for brn eller voksne .
Den eneste ndring , der er foreslet med hensyn til grnsevrdier for skaldyr ssom toskallede blddyr , angr bly .
En mindre forgelse fra 1 mg / kg til 1,5 mg / kg er blevet foreslet , fordi data viser , at det ikke er rimeligt at antage , at en lavere vrdi for bly kan ns .
Blyniveauet i kosten ligger et godt stykke inden for sikkerhedsgrnserne .
Ellers er der ikke nogen ndringer af bestemmelserne for cadmium eller kvikslv .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Marit Paulsen">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0889 / 01 ) :
<P>
Om : Levnedsmiddelinformation i form af " smil " mrker Den 1. oktober 2001 begyndte den danske levnedsmiddelkontrol at stte kontrolrapporterne op hos de ca . 40.000 erhvervsdrivende i landet , som forarbejder eller slger mad og drikke til offentligheden .
Det er tanken , at samtlige af disse erhvervsdrivende inden for et r skal have mindst en rapport hngt op p et synligt sted . Af rapporterne skal det ved hjlp af fire forskellige udgaver af et " smil " mrke bl.a. tydeligt fremg , hvad der er resultatet af myndighedernes inspektion .
<P>
Et stort smil betyder f.eks. , at den seneste kontrol ikke har givet anledning til anmrkninger , mens en rigtig sur mine angiver , at den erhvervsdrivende har fet en bde , er blevet meldt til politiet eller har fet sin bevilling inddraget .
Et bedre eksempel p tydelig forbrugerinformation er nok svrt at finde .
<P>
Har Kommissionen kendskab til dette nye danske system ?
Er Kommissionen i bekrftende fald indstillet p at foresl de vrige medlemsstater at flge dette gode eksempel ?
Mener Kommissionen i modsat fald da ikke , at det i alle tilflde er vrd at studere systemet nrmere med henblik p fremtidige bestemmelser p omrdet ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Byrne">
Jeg er enig med det rede medlem i , at det er vigtigt at hve forbrugernes bevidsthed .
Kommissionen ser med velvilje p ethvert initiativ til beskyttelse af forbrugerne .
Men det er Kommissionens opfattelse , at opgaven med at udvikle fdevarekvaliteten og forbedre oplysninger til forbrugerne om resultatet af den officielle kontrol , overvgning og andre kontrolforanstaltninger inden for fdevaresektoren br overlades til medlemsstaterne .
<P>
Medlemsstaterne er ansvarlige for at udfre den officielle kontrol af fdevarer p alle produktions- og distributionsniveauer .
Det er op til dem at bestemme , hvordan man bedst kan informere forbrugerne om disse aktiviteter .
Det ligger p linje med princippet om subsidiaritet .
<P>
Kommissionen er ikke opmrksom p dette initiativ fra de danske myndigheders side , men kan opmuntre til sdanne initiativer eller frivillig gennemfrelse af sdanne initiativer fra andre medlemsstater , men det er usandsynligt , at den vil stille lignende forslag p fllesskabsniveau .
Jeg understreger , at dette bliver sagt med henblik p de salgssteder , som De srligt nvner i Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Konstantinos Hatzidakis">
Sprgsml nr . 50 af ( H-0942 / 01 ) :
<P>
Om : Situationen i de grske slagterier Iflge nogle oplysninger anses Grkenlands slagteritekniske infrastruktur for yderst utilstrkkelig .
Af de 350 fungerende slagterier opfylder mellem 50 og 60 til en vis grad forskrifterne i direktiv 91 / 497 / EF og er formelt godkendte , hvorimod de vrige , som tilhrer forskellige kommuner og lokalsamfund , er gamle bygninger med utilstrkkelig og forldet udrustning , og de mangler faciliteter til hygiejnisk bortskaffelse af flydende og fast affald og meget farligt materiale .
Endvidere gennemfres programmerne for rensning og desinfektion ikke i disse slagterier , og slagteriarbejderne overholder ikke bestemmelserne om personlig hygiejne .
<P>
Er Kommissionen tilfreds med den situation , der i dag hersker i Grkenlands slagterier , og hvilke foranstaltninger agter den at trffe for at sikre , at Grkenland fuldt ud overholder fllesskabsbestemmelserne ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Byrne">
Slagterier i Grkenland bliver godkendt af de kompetente myndigheder i henhold til Rdets direktiv 64 / 433 om sundhedsbetingelser for produktion og markedsfring af fersk kd , ndret ved direktiv 95 / 23 .
Der er opfrt 47 slagterier som godkendte til at levere kd til Fllesskabets marked .
Kdet fra de andre slagterier , som er i drift , og som anses for egnet til menneskefde , kan markedsfres nationalt .
<P>
Den sidste inspektionsmission angende fersk kd , der blev udfrt i Grkenland af Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinrkontor , fandt sted i september 2000 og angik svinekd .
Denne mission pviste alvorlige og udbredte mangler ved driften af officielle kontrolinstanser og produktionsstandarderne i denne sektor .
Som det rede medlem ved fra svaret p hans tidligere sprgsml i november , har der efterflgende i lbet af 2001 vret kontakt med de grske myndigheder i et forsg p at lse de problemer , der blev fundet .
Til dato har de initiativer , der er blevet taget , ikke vret tilfredsstillende , og Kommissionen er fortsat meget bekymret over situationen .
Yderligere mder p hjt niveau med de grske myndigheder er planlagt til begyndelsen af 2002 i et forsg p at afhjlpe de tilbagevrende mangler med hensyn til fdevaresikkerhed og normerne for veterinrkontrol .
<P>
Hvad angr behandlingen af spildevand , fastsls det i Rdets direktiv 91 / 271 om behandlingen af spildevand fra byer , at der skal faststtes regler for slagterier .
Spildevand over et vist omfang skal overholde betingelser , der er fastlagt i den tidligere lovgivning og / eller ved srlige godkendelser fra den kompetente myndighed efter den 31. december 2000 .
Hvor slagterierne udleder direkte til det offentlige kloaksystem , glder de generelle regler i direktivet .
Deciderede oplysninger om situationen med hensyn til industrielt spildevand i Grkenland er under vurdering .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. kommissr , De fortalte , at 47 slagterier til en vis grad opfylder Fllesskabets forskrifter , mens nogle af de andre uden problemer kan fungere i Grkenland .
Problemet er bare , at vi har 350 slagterier . Der er alts et stort antal slagterier , der tilsyneladende ikke opfylder fllesskabskravene .
Er det tilfldet ?
Det vil jeg gerne have , at vi afklarer .
<P>
Den anden ting , jeg ogs gerne vil sprge Dem om , er , om De har noget nyt om kogalskaben .
Kommissionen har gennemfrt en undersgelse i Grkenland .
Hvad er resultatet ?
Jeg henviser til BSE-sprgsmlet .
Der er ogs et andet stort sprgsml , nemlig om det centrale kdtorv i Athen , som Kommissionen har pbudt en undersgelse af .
Eftersom De taler med de grske myndigheder , vil jeg gerne have , at De fortller mig , om De har noget nyt desangende .
<SPEAKER ID=204 NAME="Byrne">
Som jeg antydede i mit tidligere svar , er Kommissionen fortsat meget bekymret over situationen med hensyn til slagterier .
Med hensyn til BSE og andre kontrolforanstaltninger henviser jeg til rapporterne fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret om dette sprgsml .
<P>
Jeg kan bekrfte , at jeg den 22. maj mdtes med den grske minister i forbindelse med mdet i Rdet ( landbrug ) , hvor der fandt en diskussion sted om de svagheder , der var pvist i flere p hinanden flgende rapporter fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret .
Den 8. juni skrev jeg igen til den grske minister og anmodede om en opflgning p hans frste svar af 27. april .
Det har frt til yderligere kontakt mellem ministeren , de relevante myndigheder i Grkenland og mine egne embedsmnd .
Budskabet til de grske myndigheder er konsekvent : Der m investeres langt strre anstrengelser og ressourcer i at afhjlpe de mangler , der flere gange er pvist ved missioner fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret .
Konklusionerne i rapporterne fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret kan lses p hjemmesiden .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen , er udlbet , vil sprgsml nr . 51 til 83 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.25 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Verdenshandelsorganisationens mde i Qatar ( fortsat )
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om Rdets og Kommissionens redegrelser om Verdenshandelsorganisationens mde i Qatar .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Fru formand , p PPE-DE-Gruppens vegne vil jeg gerne takke Kommissionen og Rdet for den udmrkede forberedelse og forhandling under WTO-ministerkonferencen i Qatar .
<P>
Det var en usdvanlig prstation , da De , hr. kommissr Lamy , og Deres medarbejdere med udgangspunkt i en yderst vanskelig situation umiddelbart fr Doha opnede , at alle de emner , som EU havde nsket ved mdets slutning , fandt vej til programmet for den runde , der begynder i 2002 , og det trods de sdvanlige angreb fra Indien og landene i Cairn-gruppen mod EU , som i vidt omfang var uberettigede .
Vsentlige elementer i vores forudgende beslutning blev inddraget .
Jeg oplevede selv to uger senere i Accra , med hvilken stolthed regeringsreprsentanterne fra Ghana pegede p , at Afrika denne gang havde spillet en selvstndig rolle , og at dette bl.a. skyldtes den gode forberedelse , som EU og isr kommissr Lamy havde ydet .
<P>
Udviklingslandene , isr Afrika - og det var ogs et af vores hovedkrav - er nu fuldt ud inddraget i forhandlingerne .
De afrikanske forhandlere kan notere et anseligt resultat i den politiske erklring om TRIPs . Hr. kommissr Lamy , De nvnte det allerede i morges .
Fra ndvendigheden af en omfattende teknisk hjlp til dispensationsreglerne frem til r 2008 for Cotonou-aftalen er udviklingslandenes og afrikanernes krav i vidt omfang blevet opfyldt .
<P>
I den nye forhandlingsrunde bliver de centrale punkter i de europiske krav imidlertid ogs inddraget .
Jeg behver ikke gentage detaljerne .
Det er vigtigt , at vi i EU bringer vores ider om en social og kologisk markedskonomi ind i det frie og fair verdenshandelssystem og ogs efterhnden kan f det gennemfrt .
<P>
Jeg mener imidlertid ogs , at vi m gre noget for den videre demokratisering af WTO .
Hr . Lamy , De var ogs inde p det : Vi br oprette en parlamentarisk forsamling .
Vi i Europa-Parlamentet br bevare vores ledende rolle og ogs bede Kommissionen om fortsat finansiel sttte , s vi isr ogs kan inddrage reprsentanterne for de afrikanske parlamenter .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til et punkt fra debatten i morges .
En af vores kolleger , fru Lucas , pegede p , at resultaterne var drlige , at de var uacceptable .
Jeg tnkte , nu kommer der en europisk begrundelse af de europiske interesser . Men hun begrundede det kun med , at Indien og nogle ngo ' er ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne tale om et sprgsml , som Parlamentet fr Qatar udpegede som vigtigt , vi kaldte det faktisk " knald eller fald " , hvilket kommissren ogs gjorde , det vil sige forbindelsen mellem milj og handel .
<P>
I Qatar oplevede vi et gennembrud .
For frste gang og til trods for inddt og udbredt modstand fr vi forhandlinger om nogle afgrende miljsprgsml .
Naturligvis er der meget mere , der skal gres , men der er kommet en proces i gang , og et tabu er blevet brudt .
Nglen til yderligere fremskridt m isr over for udviklingslandene vre at pvise , at deres frygt for grn protektionisme fra vores side er grundls .
<P>
I Qatar skete der helt rligt ikke de fremskridt med hensyn til arbejdstagerrettigheder , demokrati og gennemskuelighed i beslutningstagningen i WTO , som vi i PSE-Gruppen havde nsket og p forhnd bedt om .
Men vejen til fremskridt for begge sprgsml blev bnet .
Vi ved , at mange lande , herunder udviklingslande , udvede voldsomt pres for at f en erklring om , at arbejdstagerrettigheder kun henhrer under ILO .
Man modstod med rette dette pres , og princippet om samarbejde mellem WTO og ILO blev gentaget .
EU m nu presse hrdt p for at omstte princip til praksis og benytte den lejlighed , vi har fet i kraft af ILO ' s etablering af en kommission om de sociale aspekter af globaliseringen , hvori WTO og andre internationale organisationer vil deltage .
<P>
Ministermdet enedes ogs om forhandlinger om en reform af proceduren for tvistbilggelse med en ben dagsorden , der skulle dkke alle de forslag , som medlemmer af WTO mtte stille .
EU m benytte denne mulighed for benhed og gennemskuelighed .
<P>
Hr. kommissr , vi vil virkelig gerne vide , hvilke ider De har om reform , og vi vil ikke vre sene til at lade Dem vide , hvilke ider vi har .
<P>
Vi vil gerne i dag give udtryk for vores anerkendelse af den afgrende rolle , som De , hr . Lamy , har spillet for mdets succes .
De havde en meget vanskelig rolle , men udviste dygtighed og udholdenhed .
Jeg vil i srdeleshed fremhve Deres insisteren p , at De behver politisk sttte fra Parlamentet for at komme videre med runden , sdan som den blev igangsat .
Vi vil give udtryk for vores sttte i en beslutning , der skal stemmes om i morgen .
<P>
Mange mennesker tog til Qatar i hb om fiasko , i hb om en gentagelse af Seattle , i hb om noget , de kunne tage afstand fra p populistisk vis .
De blev skuffede i dette hb , og de m vre rlige over for sig selv og respektere den opfattelse , udviklingslandene har , og ikke forfalde til paternalisme , som nogle af vores kolleger desvrre har gjort .
<P>
Qatar-erklringen indeholder nsten alt , hvad udviklingslandene nskede sat p dagsordenen .
Denne dagsorden er ikke det endelige resultat , og vi m passe p , hvis vi skal have et godt resultat , men nr udviklings ... ( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , kommissrer , kre kolleger , Verdenshandelsorganisationen har en fremtid .
De 144 medlemsstater skal i de kommende r p ny forhandle om den videre liberalisering af verdenshandlen , men mere end nogensinde fr har de rige fundet ud af , at det ikke altid er de strkeste , som trkker det lngste str .
Udviklingslandene har vundet p mange omrder og sat deres stempel p forhandlingerne , men EU kan ogs vre tilfreds .
P grund af de europiske forhandleres indsats og udholdenhed , det er de to tilstedevrende kommissrer , har man indget en aftale om en bred forhandlingsrunde .
Sledes kan der i den nye runde bl.a. forhandles om statsliciteringer , konkurrence , investeringer samt forholdet mellem internationale miljaftaler og WTO-reglerne .
<P>
Disse handelsdrftelser kommer p et vigtigt tidspunkt , fordi de sender et signal om , at medlemsstaterne efter terrorangrebene i USA er villige til at samarbejde internationalt , og at terroristerne ikke kan delgge den internationale handel .
Desuden er fortsttelsen af den liberale handelspolitik vigtig , fordi den giver et vigtigt incitament til den haltende verdenskonomi .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at Verdenshandelsorganisationens udfordring bestr i at videreudvikle det multilaterale handelssystem sledes , at globaliseringen er til fordel for s mange mennesker og lande som muligt .
Vi skal fortstte de bestrbelser , som man havde for mere end 50 r siden .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , i en rapport til 133-udvalget om WTO-mdet i Qatar pstr Kommissionen , at : " active participation by European civil society strengthened the hand of the EU negotiator " .
Det giver indtryk af , at folkebevgelserne er lige s jublende lykkelige som hr . Lamy over resultatet i Qatar .
Det er en usdvanlig frk lgn .
Sandheden er , at milj- og solidaritetsorganisationerne kritiserer EU ' s indsats i Doha og betegner den endelige aftale som et nederlag for verdens fattigste .
International Forum on Globalisation konstaterer f.eks. , at resultaterne fra Qatar betyder " the ultimate triumph for the world trade body whose very mission is to exclude civil society from shaping economic systems " .
<P>
Attac Belgien skriver inden EU-topmdet i Laeken , at EU bl.a. p grund af sin sttte til WTO " est essentiellement dtermine par les intrts des institutions financires et des grandes entreprises " .
Sandheden er den , at svel de europiske folkebevgelser som reprsentanter for ulandene er strkt forbitrede over den mde , hvorp EU-forhandlerne med magtsprog " vrider armene om " p de fattige landes reprsentanter .
Det er skidt , at Kommissionen reprsenterer en eurocentrisk , egoistisk og nyliberal handelspolitik , men at den lgnagtigt forsger at give de europiske folkebevgelser et medansvar for EU ' s skammelige magtmisbrug i Doha , er det ikke lidt vel groft , hr . Lamy ?
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Fru formand , vi ser med bekymring p de beslutninger , som trffes p Verdenshandelsorganisationens mde .
Deres flger p kort og mellemlang sigt kan vre katastrofale for befolkningerne i mange lande , isr i de mindre udviklede lande , men ogs i nogle af landene i EU , navnlig Portugal .
Srlig bekymringsvkkende for mit eget lands vedkommende er bningen p landbrugs- og tekstilomrdet , herunder de bilaterale aftaler , som EU har under forhandling , f.eks. den med Pakistan , hvor der ikke tages hensyn til srlige portugisiske forhold .
<P>
De konomiske grupper og multinationale selskaber har opnet det , som de har nsket , nemlig bning af forhandlinger om strre liberalisering af verdenshandlen , de forhandlinger , der blev udskudt i Seattle og tydeligt blev kritiseret af internationale organisationer , isr dem , der var til stede ved verdenstopmderne om social udvikling i Porto Alegre og i Genova .
De udtryk for tilfredshed , der er kommet fra UNICE ( den europiske arbejdsgiverorganisation ) , viser dette , nr den siger , at det vsentligste er blevet opnet , selv om ikke alle dens krav blev imdekommet .
WTO ' s egen sluterklring , der omhandler liberalisering p s flsomme omrder som tekstilvarerne og vigtige sider af landbruget , servicesektoren og andre omrder som f.eks. ophavsretten , efterlader ikke megen tvivl , selv om den praktiske gennemfrelse endnu kan blive pvirket af de kampe , der kan udvikle sig .
Trods nogle sm positive fremskridt p ophavsretsomrdet efter det pres , som lande som Brasilien og Sydafrika har udvet for at f lgemidler mod aids og malaria , er det stadig vigtigt at styrke kampen mod den kapitalistiske globalisering p dens forskellige fronter , det vre sig politisk , konomisk , socialt eller p miljomrdet .
EU ' s faglige organisationer har allerede fordmt , at der er blevet bnet for disse forhandlinger inden for WTO , uden at der i det mindste er sikkerhed for et reelt fremskridt i gennemfrelsen af ILO ' s konventioner og arbejdstagernes mindsterettigheder , eftersom der ikke kan vre bredygtig udvikling , uden at der ogs sker en social og miljmssig udvikling .
Liberaliseringen af verdenshandlen er til fordel for de rige lande og de multinationale selskaber , uddyber klften mellem udviklede og mindre udviklede lande , sdan som undersgelser udfrt af FN s tydeligt viser , og ger de multinationale selskabers udbytning af befolkninger og lnmodtagere , de selskaber , der dominerer verdenshandlen , og som kun interesserer sig for den strst mulige profit , selv nr den opns p bekostning af brnearbejde , fdevaresikkerhed , milj og det multifunktionelle familielandbrug .
Derfor m der kaldes til kamp for et alternativ i form af en bredygtig udvikling , der prioriterer en mindskelse af fattigdom og social udstdelse , befordrer revisionen af den flles landbrugsordning , og som er mere sammenhngende , mere solidarisk og mindre udgrnsende over for landene i syd .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Mange tak , fru formand .
Handelsrunden i Qatar skulle vre udviklingslandenes runde , og det lykkedes til dels .
Til dels , fordi Europa ligesom andre rige lande ngter at fjerne den konkurrenceforvridende sttte .
Europas store tilfredshed med Qatar-konferencen skyldes derfor i hj grad den forventede handelsliberalisering til fordel for Europa .
<P>
Qatar-mdet er vel endnu et signal om at reformere landbrugspolitikken .
Udfordringen er at sikre landmndene en rimelig indtgt uden at delgge verdensmarkedsprisen .
Direkte indtgtssttte og udvidelsen af den agrariske opgave- og belnningspakke gr i den rigtige retning , men efter Qatar-mdet har man fortsat indtryk af , at det ikke er alle medlemsstater , som gr i den retning .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml for udviklingslandene var klargrelsen af aftalen om intellektuel ejendomsret .
Der er en politisk erklring om , at patentrettigheder ikke m hindre produktionen af livsndvendige lgemidler i ndsituationer , men det er ikke helt tilfredsstillende .
Lande uden industri til de billigere lgemidler skal vre i stand til at importere disse frit .
De juridiske problemer , som dukker op i den forbindelse , skal der tages fat p med det samme .
For at undg misbrug er det ndvendigt med kontrol for at faststte , om der er tale om en ndsituation .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at i kampen for miljet og sociale normer er det ikke konkurrenceforvridning , men de fattige landes adgang til markedet samt deres velfrd , som skal vre den vigtigste drivkraft for EU .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr. kommissr , WTO ' s fjerde ministerkonference i Doha skulle faststte en dagsorden og et program .
Det lykkedes , og set i dette perspektiv m konferencen betegnes som en succes .
Men en succes for hvem ?
For Dem , hr. kommissr , afgjort . De viste udholdenhed og et godt helbred , ogs nr mderne fortsatte til ud p de sm timer .
Nr vi taler om helbred , skal det tilfjes , at Doha-konferencen ogs var en succes , nr det glder sprgsmlet om medicin . Dog kan verdens fattige primrt takke Osama bin Laden for retten til medicin .
Havde USA ikke vret bange for miltbrand , og havde USA ikke stet konfronteret med Bayers intellektuelle ejendomsret , havde man ikke givet sig .
<P>
Men herudover , hvad fik vi s ud af Doha-konferencen ?
To ting . Klicher og udsttelse .
Klicher optrder som perler p snor .
Frst klicherne om verdenshandlen , der frer til vkst , velstand , stabilitet og sgar fred .
Der er tidligere undertegnet en handelsaftale i Marrakesh , og vi ved alle , i hvilket omfang den har skabt fred i Gaza , i Palstina , ja , og fred i Afghanistan .
<P>
Endnu en markant klich . Europa siges at have holdt stand , mens Japan gav op .
De mindst udviklede lande gav op , trods gaver p alle fronter lige med undtagelse af vben .
Korea holdt mske ved .
EU ' s 15 medlemsstater str splittede .
Fransk landbrug stod nsten alene , kun stttet af Irland .
Europa opnede dog en sejr p det miljmssige og det sociale omrde .
Nr det glder miljet , er USA , som ikke har undertegnet Kyoto-aftalen , imidlertid ikke bundet . Og nr det glder det sociale aspekt , har alle europiske faglige sammenslutninger udtalt sig srdeles negativt om Doha-resultaterne .
<P>
Endvidere opnede Europa udsttelse .
Frst og fremmest udsttelse p landbrugsomrdet .
Indtil forhandlingerne er afsluttet , alts indtil 2005 , kan EU ' s landmnd opn intern sttte og restitutioner .
Vi har accepteret , at ordningerne falder bort efterflgende .
Men Frankrigs prsident Jacques Chirac og premierminister Lionel Jospin havde brug for udsttelsen for i fred og ro at kunne gennemfre prsidentvalget .
De fik udsttelse med fuldbyrdelsen af ddsdommen over den flles landbrugspolitik , og det i vrigt s godt og grundigt , at de polske landmnd vil opleve tiltrdelsen til EU som en skuffelse . De tiltrder EU og den flles landbrugspolitik blot for at opdage , at den flles landbrugspolitik efter 2005 ikke lngere eksisterer .
<P>
Ogs nr det glder udenlandske investeringer , er der opnet udsttelse .
Den multilaterale aftale om investeringer ( MAI ) blev afvist i OECD , men er nu dukket op i WTO .
Vi opnede ogs udsttelse vedrrende pensionerne .
Forsikringsselskaberne kan ikke straks bemgtige sig dette betydelige marked .
<P>
Gr vi status over Doha-konferencens resultater , konstaterer vi , at den europiske landbrugsmodel er demonteret , den europiske undtagelse p det kulturelle omrde er glemt , den europiske sociale model er p lang sigt i fare .
Hvad er der tilbage af Europa ?
En stor frihandelszone , og alle ved , at frihandel siden Adam Smiths tid har vret nationernes ulykke .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , de selvbestaltede globaliseringsmodstandere skabte kun overskrifter en kort tid .
De mente , at de havde sendt WTO ud i rkenen .
Afsondretheden frembragte trods alt et kompromis i Doha , som blev underskrevet af alle 142 medlemmer .
Hvilken kontrast til Seattle i 1999 , hvor alle indholdsmssige opgr blev overskygget af opgrene p gaden .
Jeg var til stede , da militante demonstranter lammede vores konference og samtidig p professionel vis leverede de iscenesatte billeder .
I Doha opstod der igen hjst kontroverse debatter mellem de 700 akkrediterede ngo ' er og de nationale delegationer . Men der blev opnet vigtige resultater .
I tre r skal der arbejdes p en ny verdenshandelsrunde for at skabe mulighed for en yderligere liberalisering af verdenskonomien .
EU satte sig igennem i landbrugssprgsml .
Det tilstrbes at udfase subsidier , men det er ikke en forudstning for den kommende forhandling .
Det blev desvrre ikke opnet at gre investeringer og miljemner til forhandlingsml allerede nu . Det bliver tidligst om to r .
Alle m bevge sig , USA , nr det glder hormonkdet , mrkning af genmanipulerede produkter og bningen af tekstilmarkedet .
Ogs EU m nedbryde nogle hindringer , isr nr det glder protektion af landbruget , hr. kommissr !
<P>
Vi m finde balancen mellem markedsbning og markedsregulering .
P den ene side skal importbegrnsninger nedbringes , p den anden side skal det forhindres , at der sker import af billigprodukter , som er af mindrevrdig kvalitet . For det frste udgr de en risiko for forbrugerne , og for det andet mister virksomhederne milliardbelb p grund af kopier og krnkede patentrettigheder .
Vi er imod en total liberalisering .
Social sikring og offentlige tjenester skal med i vurderingen . Det gr imidlertid ikke an , at man nedbryder statsmonopoler og opbygger private monopoler .
Lige s vigtigt er det at ndre dagsordenen .
Vi krver alts bredygtig miljbeskyttelse , sociale standarder og forflgelse af menneskerettighedskrnkelser .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Fru formand , hjerteligt tillykke med , at De sidder der i dag !
En tak til de to kommissrer , som er til stede , og i vrigt til hele Kommissionens hold . Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt inkludere Rdet i denne tak .
Jeg tror , at det kun i fllesskab er lykkedes at opn denne succes .
Det indbefatter i vrigt ogs vores kollega , Carlos Westendorp , som ledede vores delegation .
Han er desvrre ikke til stede i aften . Men han fortjener lige s stor tak som alle de vrige .
<P>
Jeg vil kun nvne nogle f punkter .
For det frste tror jeg , at mange kolleger har det med at glemme noget , isr de kolleger , om hvem jeg plejer at sige , at de permanent frer mantrapolitik , alts hele tiden gentager det samme .
Jeg tror , at det , de alle glemmer , er , at der var tale om en forhandlingsbning , og der blev fastlagt en forhandlingsstrategi .
Vi br tnke lidt mere over , hvordan vi fremover kan samarbejde med Kommissonen og Rdet , for de egentlige forhandlinger finder jo frst sted nu .
Emnerne skal prciseres , og det er jo slet ikke sikkert , at der visse steder , hvor vi har opnet en skaldt succes , at denne succes faktisk vil holde i revis . Derfor vil jeg gerne sprge isr kommissrerne , hvordan de egentlig forestiller sig samarbejdet med Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at dette samarbejde bliver vsentligt mere prcist og detaljeret , giver et meget mere njagtigt indblik i de forhandlinger , som De kommer til at fre om de forskellige emner , og ogs signalerer , hvor der er vanskeligheder , hvor der dukker problemer op , s der p mange punkter ikke kun bliver tale om informationer , men ogs faktisk bliver mulighed for politisk ledsagelse .
<P>
Jeg vil nvne endnu et punkt .
Jeg tror , at det vil vre langt vigtigere end tidligere at knytte handels- og udenrigspolitik sammen .
Jeg vil srligt nvne to regioner , EU og USA .
Jeg tror , at EU og USA har et utroligt stort ansvar for at definere den fremtidige handelspolitik . Handelspolitik er meget mere end de klassiske handelsemner , som vi har kendt hidtil , for den inddrager mange nye emner .
Udviklingen og sammenknytningen af den klassiske handelspolitik med de nye emner vil vre den virkelig vanskelige opgave i fremtiden .
<P>
Det har De - isr kommissr Lamy og kommissr Fischler - p elegant vis klaret under WTO-forhandlingerne i Doha . Men som jeg allerede sagde i starten , begynder det egentlige arbejde frst nu .
Jeg tror , vi skal lgge meget strre vgt p at f en strkere udenrigspolitisk basis med lande som f.eks. Indien , Singapore eller Kina , men ogs med mange latinamerikanske lande for gennem den strkere udenrigspolitik at vinde strre forstelse for , hvad det egentlig er , vi vil opn , nr det glder handelspolitikken .
I nogle lande og stater har man stadig den opfattelse , at vi inden for rammerne af vores handelspolitik driver indirekte protektionisme .
Vi br srge for , at denne opfattelse slet ikke opstr , eller at den kan overvindes .
<P>
Ambassadren fra Singapore har endnu en gang gjort mig opmrksom p , at der lnge har vret et nske om at indg en frihandelsaftale med EU .
Jeg tror , at bilaterale frihandelsaftaler giver mulighed for at bne sdanne dre , og de giver ogs mulighed for via bilaterale forhandlinger at opn en strre tilnrmelse p det multilaterale omrde .
Mine herrer kommissrer , mske vil De vre s venlige at komme med en kommentar til det !
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Mange tak , fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , konferencen i Doha skabte en glde i Parlamentet , som jeg kun kan forklare med , at man havde forventet s lidt , for selv m jeg sige , at vi fortsat er meget kritiske .
Den ulige magtfordeling i verden er for stor , og det mrkes p sdanne konferencer .
<P>
P den ene side var der udviklingslande , som ville afslutte de tidligere aftaler , og p den anden side ville Europa p multilateralt plan bygge videre , s der var en tvetydighed , som muliggjorde fremskridt .
Vi glder os naturligvis over , at der med hensyn til lgemidler er gjort klare fremskridt , fordi man i hvert fald indgik en aftale om de intellektuelle ejendomsrettigheder .
Men det , vi har flest problemer med , er den fortsatte europiske holdning til , at der skal vre hje importafgifter p landbrugs- og tekstilprodukter , mens der faktisk var en aftale om gradvis fjernelse .
I 2005 ser vi resultaterne heraf , og ved nrmere undersgelse viser det sig nu , at der p det omrde ikke er sket nok .
Den samlede landbrugssttte er i jeblikket ikke meget mindre , end den var i slutningen af 1980 ' erne .
<P>
Ligesom ved tidligere WTO-konferencer drftede man i Doha liberaliseringen af konomien .
En positiv realisering var sprgsmlet om de intellektuelle ejendomsrettigheder , men det var et meget lille lyspunkt .
Vi s helst , at vi stod p de svages side , for den , der betragter denne verden i krig , m konkludere , at det har noget at gre med ulige magtfordeling .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , bag al jubelen skjuler sig fortsttelsen af en politik , der nsker , at verdenshandlen skal tjene de multinationale selskabers interesser .
Hovedformlet er til stadighed en yderligere liberalisering , alts en bning af de fattige landes markeder for industriprodukter fra de udviklede lande , der p den anden side nsker at importere landbrugsprodukter , oven i kbet i konkurrence med deres egne , og rstoffer til usle priser .
<P>
P landbrugsomrdet tilstrber man frst og fremmest at fjerne tilskudsordningerne , hvilket vil f uhyre , negative konsekvenser for produktionen i lande som Grkenland , hvor det er vrd at mrke sig , at bnderne endnu en gang er p gaderne for at krve en retfrdig ln for deres slid .
<P>
Med hensyn til de udenlandske investeringer , konkurrencen , statstilskuddene og handelslettelserne er de imperialistiske valg blevet gennemtvunget med et " sdan vil vi have det " til trods for nsten alle ngo ' ers og mindre udviklede landes samlede modstand .
<P>
Topmdet i Doha bekrftede WTO ' s karakter som lftestang for den kapitalistiske globalisering .
Interessen for de mindre udviklede landes problemer og for miljet er og bliver verbal og som flge deraf hyklerisk .
Den viser naturligvis , at de folkelige aktioner har haft deres virkning , men ogs at WTO vil dysse bevgelsen mod globalisering i svn ved p skrmt at vise interesse for dens krav .
Man har i hvert fald srget for at forskanse topmdet mod de generende protester , og det ville ikke undre os , om det nste topmde skulle foreg p Antarktis !
<P>
For den folkelige bevgelse findes der ikke nogen anden vej end modstand og modangreb , ikke kun mod WTO , men ogs mod EU og de regeringer , der udvikler og frer folkefjendske politikker .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Fru formand , jeg synes ogs , at resultaterne fra ministerkonferencen i Doha er positive , og derfor vil jeg gerne tilslutte mig lyknskningerne til kommissr Lamy , kommissr Fischler og Rdet for deres ubestridelige bidrag til denne succes .
<P>
Det er rigtigt , at sluterklringen ikke siger alt det , den burde sige , og efter min mening siger den i nogle tilflde endog mere , end den burde sige , men enhver forhandling betyder indgelse af kompromiser , og ethvert kompromis betyder indrmmelser .
Det , vi virkelig br vrdstte ved Doha , er , at det er lykkedes at forlige divergerende interesser - og endog til tider modsigende interesser - hos Verdenshandelsorganisationens medlemsstater , og at der blev opnet en aftale om at afholde en ny runde , faststte en dagsorden , en tidsplan og et arbejdsprogram , og endvidere at udviklingsdimensionen er blevet integreret fuldt ud i alle forhandlingerne , og at de mindst udviklede lande og udviklingslandene har talt hjt , og at deres stemme er blevet hrt , og at der er blevet taget hensyn til deres bekymringer .
<P>
WTO-toget er , som De s udmrket har sagt det , kommissr Lamy , kommet p sporet igen og har allerede forladt stationen .
Jeg vil gerne tilfje , at der ydermere er blevet afsat midler , s dets bestemmelsessted bliver en bredygtig vkst , som ogs kommer de fattigste lande til gode .
For at dette tog nr frem til stationen , er det dog ndvendigt at vedtage de ndvendige midler , det er ndvendigt med en korrekt fortolkning af teksterne , som er fulde af konstruktive tvetydigheder , og sikre gensidigheden ved bningen af markederne og den fulde respekt for de regler , som glder for den multilaterale handel .
<P>
For en gang for alle at medvirke til at overvinde fattigdomsbarrieren drejer det sig om at vedtage de ndvendige foranstaltninger for at fremme denne adgang , frst og fremmest for de mindst udviklede lande , for disse lande kan p grund af det multilaterale handelssystem komme til at lide under de fordele , vi giver til udviklingslandene .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Fru formand , fr Doha var mange af os helt klart opmrksomme p , at sprgsmlet om adgang til medicin ville blive den mlestok , som udviklingslandene ville benytte for at prve , om vi mente det alvorligt med hensyn til at stte en udviklingsrunde i gang .
Det , vi har set , er en erklring om adgang til medicin og folkesundhed .
Selv titlen er vigtig , for den drejer sig ikke bare om adgang til medicin , den drejer sig om sttte til folkesundheden .
Den er epokegrende , og som nogen sagde her til morgen , s indeholder den en forpligtelse angende hele sprgsmlet om fleksibilitet i TRIPs-aftalen .
Som kommissren udmrket ved , har i srdeleshed USA og Schweiz argumenteret for , at henvisningen til folkesundheden var for bred .
De nsker , at den skal begrnses til visse smitsomme sygdomme .
<P>
Men jeg m sige , hr. kommissr - og det vil De bestemt vre enig i - at det , der skete , udgjorde en virkelig sejr for udviklingslandene , fordi de var dygtige til at forhandle , og USA ' s og Schweiz ' holdning i srdeleshed blev til sidst afvist .
Det er vigtigt , at vi giver udtryk for vores anerkendelse over for udviklingslandene og over for den dygtighed , de udviste i forhandlingerne .
<P>
Den opfattelse , som medicinalfirmaerne normalt har givet udtryk for , har vret , at patenter er hellige .
Efter Doha har det ndret sig .
Hvis selskaberne faststter en hjere pris p medicinen , end folk , der har brug for den , kan betale , kan regeringerne se bort fra patenterne uden frygt for repressalier .
<P>
Til trods for fremskridtene i Doha er historien langtfra forbi , hvad patentrettighederne angr .
<P>
Jeg har to sprgsml , hr. kommissr .
Er Kommissionen ikke enig i , at den umiddelbare udfordring bestr i at sikre , at WTO hver restriktionerne p eksport af billig kopimedicin til lande , der har besluttet sig til at se bort fra et patent , men som ikke har den ndvendige produktionskapacitet ?
Det sprgsml blev ikke lst i Doha og er senere blevet overfrt til TRIPs-Rdet .
<P>
For det andet , hvordan agter Kommissionen at sikre , at lande uden produktionskapacitet eller med en utilstrkkelig sdan fuldt ud kan udnytte de tvungne licensbestemmelser ?
Dette m efter min opfattelse ledsages af en reduktion af varigheden af patenter p lgemidler i fattige lande .
I jeblikket krver TRIPs et patent p 20 r i hele verden .
<P>
Nr bestemmelserne tages op til revision i 2002 , br WTO i det mindste enes om at udstte fristen for , hvornr alle udviklingslande skal rette sig efter TRIPs-bestemmelserne , og basere det p fremskridt med hensyn til udvikling snarere end p arbitrre datoer .
Er kommissren ikke enig i dette ?
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til sprgsmlet om udviklingslandene gerne i srdeleshed udtrykke min anerkendelse over for AVS-landene , som vi har en srlig interesse i , og som er partnere med EU .
De 77 AVS-lande fik held til at opn en undtagelsesbestemmelse .
De fremlagde en strlende erklring i Doha .
Jeg har haft adskillige mder med dem siden da .
De er godt tilfredse med resultaterne .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Ministerkonferencen i Doha skulle stte udvikling i fokus .
Men hvad har udviklingslandene fet ud af konferencen ?
Jeg deler ikke mine kollegers optimisme , nr det glder resultaterne .
<P>
Aftalen om adgang til medicin , der syntes at vre en sejr , er i virkeligheden et skalkeskjul . Bde medier og udviklingslande har ladet sig narre .
Det fremlgges som en af konferencens store udfordringer og som en markant indrmmelse til udviklingslandene , nr der er opnet en prcisering af TRIPs-aftalen og den fortolkning af denne , vi altid har anlagt . Der er afgjort tale om en politisk sejr , men den ndrer intet p det juridiske plan .
Den har ikke gyldighed ved WTO ' s Instans til Bilggelse af Tvister , og der er , som ppeget af fru Kinnock , fortsat ubesvarede sprgsml , nr det glder lande , som ikke rder over produktionskapacitet .
I dag har de ikke mulighed for at anvende tvangslicenser for at lade andre fremstille den medicin , de har behov for . Dette blev i vrigt ligeledes understreget under den nyligt afholdte konference i Ouagadougou .
<P>
De lande , der har undertegnet Cotonou-aftalen , opnede i sidste jeblik og for en periode p otte r en dispensationsordning og vil vre omfattet af WTO ' s reciprocitetsbestemmelse , hvilket ligeledes fremtrdte som en sejr .
I virkeligheden ligner denne godkendelse , som AVS-staterne har ventet p i mneder , mere afpresning .
De har mttet underskrive sluterklringen fra Doha , da deres anmodning ellers ville blive afvist .
<P>
Der er sledes tale om beskedne gevinster , som har tjent som en slags byttepenge for Vesten , der gr flles sag for at f indledt en ny forhandlingsrunde .
I virkeligheden lignede Doha-konferencen ofte en teaterforestilling prget af kynisme .
Vi er i stigende grad slet ind p den hmningslse liberalismes vej , og vi gentager uophrligt , at det i sandhed er ndvendigt med en dybtgende reform af WTO .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Fru formand , kommissr Lamy , kommissr Fischler , jeg vil indledningsvis gerne sige , at jeg glder mig over , at ministerkonferencen i Doha blev en succes , ikke blot nr det glder resultaterne , men ogs p det praktiske plan .
<P>
Konferencen forlb p bedste vis til trods for den frygt , der p forhnd knyttede sig til arrangementet .
Afviklingen af denne konference i Qatar udgjorde i sig selv et element i den indsats til bekmpelse af terrorisme , der er ivrksat efter de tragiske begivenheder den 11. september .
<P>
Jeg har , som de af mine kolleger , der deltog i konferencen , vrdsat den benhed , der til stadighed har hersket mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet under forhandlingerne .
benhed har ligeledes kendetegnet forholdet til de ikke-statslige organisationer , der deltog i Doha-konferencen , og som kun havde grund til at glde sig over den indsats , der er i s henseende var ydet siden den foregende konference i Seattle .
<P>
Vi havde alle hbet , at ministerkonferencen ville resultere i en solid aftale , som baner vejen for ny vkst og dermed bidrager til konomisk udvikling p et tidspunkt , hvor det internationale samfund befinder sig i en meget vanskelig situation .
Ministerkonferencen sikrede afgjort markante fremskridt p visse punkter , herunder Kinas og Taiwans tiltrdelse .
Et andet positivt resultat , som har vret nvnt i debatten , vedrrer medicin .
<P>
Hvad angr de vrige sprgsml , har Kommissionen frt hrde forhandlinger , og takket vre den indsats , der blev ydet den sidste nat og morgen , den 14. november , lykkedes det EU at overbevise forhandlingspartnerne om , at vores holdninger er velbegrundede .
Arbejdsprogrammet lever dog ikke op til vores forventninger p flere afgrende punkter , herunder miljet , Singapore-dagsordenen og de sociale standarder .
<P>
Jeg vil personligt gerne anfre tre bemrkninger .
Udviklingslandene har under konferencen ofte indtaget en meget kritisk holdning til EU .
Har vi under forberedelserne til ministerkonferencen lyttet tilstrkkelig opmrksomt til disse landes nsker ?
Lad os vise ydmyghed , lad os fatte vandringsstaven igen , lad os lytte til dem , lad os prve at forst dem , sledes at vi kan tage hjde for deres reelle nsker , og lad os frem for alt ikke p deres vegne definere den udviklingspolitik , de har behov for .
<P>
Endvidere indebrer ministerdeklarationen fra Doha en forpligtelse til at indlede forhandlinger om de prioriterede omrder , udvidelsen og den europiske integration .
Endelig er det mit nske , nr de egentlige forhandlinger indledes , at den benhed , der har vret kendetegnende hidtil , m blive viderefrt og forstrkes .
Tillad mig at stille kommissren et enkelt sprgsml : Hvilken overordnet struktur vil man anlgge for forhandlingsrunden ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Kommissr Lamy , kommissr Fischler , kre kolleger , som medlem af Europa-Parlamentets delegation til Doha-konferencen , vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af den fremragende indsats , kommissrerne ydede , og de resultater , der blev net . Der er afgjort tale om srdeles positive resultater , som vidner om , at kommissrerne ydede en meget effektiv indsats under forhandlingerne .
<P>
Ikke mindst glder jeg mig over den fremragende samhrighed og solidaritet , der bestod mellem de tre europiske institutioner , som var til stede i Qatar .
Hvad angr indholdssiden , konstaterer jeg med interesse , nr jeg begrnser mig til landbrugssprgsmlet , at EU fortsat besidder den handlefrihed , der er fornden for at kunne gennemfre en reform af den flles landbrugspolitik , som opfylder de nye forventninger , samfundet stiller hertil , idet sluterklringen fra ministerkonferencen udtrykkeligt omtaler ogs ikke-kommercielle hensyn .
Dette er efter min opfattelse det afgrende resultat af Doha-konferencen .
Europisk landbrug br sledes i den aktuelle situation ikke prioritere konkurrenceevnen og eksporten for enhver pris .
Men derimod lgge vgt p at opfylde samfundskravene om fdevaresikkerhed , udvikling af landomrderne og bredygtighed .
<P>
EU kan ogs pberbe sig en succes i forhold til USA , eftersom alle former for eksportsttte vil blive drftet under den nye forhandlingsrunde .
Endelig kan EU efter min opfattelse glde sig over , at der i stigende grad sikres udviklingslandene srlig og differentieret behandling .
Landene skulle dermed blive i stand til at opfylde konkrete behov , herunder hensynet til fdevaresikkerheden og udvikling af landomrderne .
Ved at anlgge denne holdning favoriseres landbrugets produktion af levnedsmidler og fremskridtene p dette felt , hvilket er afgrende set i lyset af eftersprgslen efter fdevarer p verdensmarkedet . Denne m forventes fordoblet inden for de nste 25 r som flge af den demografiske udvikling i udviklingslandene og som flge af den hjere levestandard i de nye lande .
<P>
Samlet set vidner aftalen efter min opfattelse om en god balance mellem liberalisering og regulering af handlen og om en god balance mellem handel og udvikling af alle former for landbrug .
Det er mit nske , at den nye forhandlingsrunde m stadfste det hb , der sledes er vakt .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , kre kommissrer og kolleger , det er for tidligt at sige , hvem der er get sejrrigt ud af landbrugsforhandlingerne i Doha , for det drejede sig jo kun om at aftale dagsorden og tidsplan for disse forhandlinger .
Sejrherrerne er indtil videre udviklingslandene , herunder AVS-landene , hvis vigtigste nsker er kommet med i teksten .
<P>
Landene i Cairns-gruppen og USA fik i teksten fastslet princippet om fortsatte reformer p landbrugsomrdet , forbedret markedsadgang og gradvis fjernelse af eksportsttte .
EU opnede , at denne fjernelse ikke sker automatisk , og at nogle af EU ' s krav om styrkelse af de ikke handelsmssige dele af aftalen blev imdekommet .
Trods EU-forhandlernes relative optimisme afspejler aftalen ikke visse af vores vigtigste nsker .
Det multifunktionelle landbrug nvnes ikke eksplicit i teksten og en styrkelse af foranstaltninger til beskyttelse af geografiske betegnelser er kun udtrykkeligt fastslet for vinenes vedkommende .
<P>
Derudover str n ting fuldstndig klart , nemlig at en fjernelse - selv p sigt - af eksportgodtgrelserne vil skabe et voldsomt pres for lavere landbrugspriser inden for EU .
P denne baggrund er det ikke svrt at konkludere , at den nste reform af den flles landbrugspolitik , fr 2006 , m blive vsentlig mere dybtgende , end man nok havde forestillet sig .
Ikke kun i form af de lavere prisgarantier , som det vil betyde , men isr ogs via en kvalitativ ndring af landbrugssttteordningerne , s der , ogs uden markedssttte , stadig findes indkomstssikring .
<P>
Doha er kun et frste skridt , og meget str endnu bent .
Men lad os ikke gre os nogen illusioner .
I dag gr vores handelsmodstanderes kamp ud p at komme af med de sttteordninger , der skulle vre verdenshandlens allermest konkurrenceforvridende , men i morgen nsker man at f fjernet enhver form for landbrugssttte , alts den gamle historie om lillefingeren og hnden - og til sidst hele kroppen .
Det ville ikke vre rimeligt at slutte uden en srlig tak til vores kommissrer for det mod og den fasthed , som de har udvist i disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Fru formand , kre kommissrer , jeg vil sige det uden omsvb : Man kan ikke tale resultatet fra Doha smukt p den mde for at undg at bemrke fravret af enhver social kompetence i verdenshandlen , i det mindste ikke set fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders synsvinkel .
Ikke bare det er beklageligt , man m heller ikke overse den minimale accept af milj- og fdevaresikkerhed , og kravet om en afklaring af forsigtighedsprincippet blev heller ikke accepteret .
<P>
Men nu til min hovedkritik .
EU , som ellers gerne taler om den sociale dimension som en del af vores europiske filosofi , opnede kun , at sprgsmlet om de centrale arbejdsstandarder som menneskerettigheder p arbejdspladsen forblev p niveauet fra konferencen i Singapore i 1996 , alts blev lagt p is .
Hvad blev der af vores sociale ansvar ?
Mske endnu en bemrkning , som ikke er uinteressant .
At Kina nu er med , og at andre stater forhbentlig kommer til , hilser jeg principielt velkommen , men at det dermed skulle blive lettere at opn menneskerettighedsnormer for arbejdet , betvivler jeg .
Derfor er begyndelsen til en chance sikkert forpasset .
<P>
Jeg advarer mod at tage for let p konfliktforebyggelse .
Globalisering uden fornuftige ledsageforanstaltninger animerer til yderligere demonstrationer og sociale konflikter .
Seattle er ikke forbi , som min kollega , hr . Mann , allerede har nvnt det i dag .
Det lever op igen , og det br vi ikke fortrnge her i de beskyttede rammer i Europa-Parlamentet .
Hr. kommissr Lamy , hvad vil De i fremtiden gre for at bidrage til , at centrale arbejdsstandarder ikke kun er et krav fra det tandlse ILO , hvordan kan De med baggrund i WTO-begivenhederne hjlpe os med at tage fat her igen og komme videre ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke team Fischler , Lamy og Neyts , fordi de har klaret en ny runde . Det vigtigste er dog , tror jeg , at man taler med hinanden , at man ikke sger konflikten , hr .
Ettl . Jeg tror , at dette skub til vksten har enorm betydning for Europa , isr for beskftigelsen i Europa .
Men ikke kun for Europa . Isr i udviklingslandene vil millioner af mennesker kunne forlade fattigdomsgrnsen - et gennembrud ogs for de fattige i udviklingslandene .
Det tror jeg er af srlig betydning for Europa , som er den strste eksportr af varer og tjenesteydelser og den strste investor i verden .
<P>
Mange emner for udviklingslandene , for miljet , ogs sociale emner og dyrebeskyttelse , blev drftet , og jeg tror , man gr sig umage for at opn konsensus .
Vi br imidlertid ikke glemme , at WTO ogs br bekymre sig om at skabe fair rammebetingelser for investeringer , konkurrence og markedsadgang .
Vi m overvinde de administrative handelshindringer , vi m tage hjde for gensidigheden i markedsbningen , vi har brug for maksimumsgrnser for told , og vi har brug for lettelser for de sm og mellemstore virksomheder og for smforsendelser .
Nr handlen fungerer , s fungerer demokratiet ogs , og der opstr velstand .
<P>
Jeg mener ogs , at man br involvere de faktiske aktrer , de konomiske aktrer , mere intensivt i forhandlingerne , og jeg tror , det ville klde os at involvere EuroCommerce , Eurochambres , UEAPME og SME-Unionen , s de kan vre med til at diskutere disse emner .
For store koncerner er WTO i sandhed ikke lngere noget centralt emne - der findes allerede en McDonald ' s i alle byer i verden .
<P>
Til slut vil jeg gerne bede en gruppe forklare os , hvordan de fremover vil hndtere hemmeligholdelsen af diskussionen mellem Kommissionen og Parlamentet .
Jeg tror , vi har brug for en lsning p dette punkt , s vi ogs i fremtiden kan sikre et rligt og godt samarbejde .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Fru formand , kre kommissrer , kre kolleger , kommissionsformanden var i formiddags meget optimistisk om Europas fremtid .
" Det store Europa tager form " , sagde Romano Prodi .
Man kan sprge : Er det et Europa stort i nden og med en stor vilje , der tager form ?
Et Europa med nye mlstninger , et Europa , der bedre kan indtage sin plads i verden ?
Jeg er ikke sikker .
Det er berettiget at tvivle .
WTO-konferencen i Qatar giver for s vidt anledning til en behersket optimisme .
EU-reprsentanterne , heriblandt ikke mindst kommissrerne Pascal Lamy og Franz Fischler , gjorde trods svre betingelser en klart positiv indsats .
Det europiske diplomati bidrog nemlig afgrende til konferencens gode resultat og p den mde ogs til at gre en ende p WTO ' s lammelse og til at genopbygge organisationens trovrdighed efter den dundrende fiasko ved konferencen i Seattle .
<P>
De kompromiser , som EU har indget , ligger langt fra vores vigtigste prioriteter , isr hvad angr milj og det sociale omrde .
EU ' s reprsentanter stod faktisk over for et dilemma . Hvor de s beskyttelse af natur og sociale rettigheder , s reprsentanterne for udviklingslandene kun camoufleret protektionisme af europiske interesser .
Der er grund til hb , og der er ogs grund til skuffelse .
Landbrugsforhandlingerne m fremhves som noget positivt , der langt om lnge kan afstedkomme den dybtgende reform af den flles landbrugspolitik , som EU ikke selv er i stand til at gennemfre .
Psknnelsesvrdige er ogs de resultater , der blev opnet om medicinpriser , og den klare sejr , som blev vundet over de multinationale medicinalfirmaers egoisme .
Konferencen i Doha udgr kun et lille skridt hen ad den hrde vej mod at forlige liberalisme og regulering , et lille skridt til , at globaliseringen kommer til at bidrage til bedre forhold i verden og isr til , at der er mindre fattigdom , sult , sygdom og vold .
<P>
Alts , hvis den manglende succes ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Lange , Deres tid er udlbet .
Fr jeg giver ordet til hr . Fischler , vil jeg gerne herfra - jeg m naturligvis ikke deltage i debatten - lyknske begge kommissrer og takke for et godt samarbejde , som isr var meget konstruktivt i Doha .
Nu giver jeg ordet til hr . Fischler .
<SPEAKER ID=228 NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , fr Pascal Lamy sammenfatter diskussionen , vil jeg gerne komme med et par bemrkninger om landbruget .
Jeg tror , at den vigtigste succes fra Doha bestr i , at vi med den formulering , som nu er indeholdt i Doha-erklringen , har en chance for selv at bestemme vores politiske retning i landbrugspolitikken .
Det er en chance , men det er samtidig et ansvar .
En chance er det , fordi vi ikke str med ryggen mod muren p samme mde som i Uruguay-runden , hvor de andre WTO-partnere bestemte retningen i den fremtidige politik , mens vi stod og sagde nej hele tiden .
Men det er ogs et ansvar for s vidt , som dette resultat ikke betyder , at vi ikke skal videreudvikle vores landbrugspolitik tilsvarende .
Denne opgave str vi nu over for , og den skal vi tage meget alvorligt .
<P>
Nogle har kritiseret , at vi fortsat i den rige del af verden udbytter udviklingslandene med vores eksportrestitutioner .
Det har jeg en lidt anden opfattelse af .
Jeg mener ikke , vi selv skal gre den fejl hele tiden at male de gamle billeder af den gamle landbrugspolitik p vggen p ny .
4 % af EU ' s budget kan vel ikke bringe hele verden ud af kurs inden for landbrugshandlen , og vi bruger ikke mere end 4 % af det samlede budget til eksportrestitutioner .
I vrigt har vi efter min mening virkelig ikke noget at bebrejde os selv , hvad importen angr .
EU alene importerer flere landbrugsprodukter fra udviklingslandene end USA , Canada , Australien , New Zealand og Japan tilsammen .
<P>
Det er rigtigt , nr forskellige talere har konstateret , at arbejdet frst begynder nu . Vi skal forberede os grundigt .
Vi vil selvflgelig afstemme vores videre forberedelse med Parlamentet .
Men ogs fortsat drejer det sig frst og fremmest om at yde et stykke overbevisningsarbejde .
Det er ikke nogen selvflge , at vores ider om landbrugets fremtid ogs uden videre bliver accepteret andre steder i verden .
Jeg indbyder Dem til , at vi ogs foretager dette overbevisningsarbejde sammen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke for de mange komplimenter , vi har fet i dag .
Men jeg ser dem ogs som en opfordring til at leve op til vores ansvar i fremtiden !
<SPEAKER ID=229 NAME="Lamy">
Fru formand , jeg finder det betegnende , at aftenens forhandling ledes af en person , som i hjeste grad har specialiseret sig i handelssprgsml . Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Dem , fru formand , og alle , der i aften har udtrykt anerkendelse af Doha-konferencens resultater .
<P>
I lighed med Franz Fischler vil jeg ogs gerne takke alle , der har stttet Kommissionens forhandlere .
<P>
Efter at have lyttet til debatten forstr jeg , at det overvejende flertal af Europa-Parlamentets medlemmer anerkender resultatet .
At der ikke hersker fuld enighed herom , m svel Franz Fischler som jeg beklage .
Vi m sledes forsge at gre det bedre nste gang .
<P>
Nr der er opnet gode resultater , m det i virkeligheden tilskrives et politisk arbejde , som Europa-Parlamentet og Rdet i vid udstrkning har taget del i .
Doha-konferencen vidner om den helt grundlggende regneregel i fllesskabssammenhng , at forhandlernes gennemslagskraft stiger eksponentielt med solidariteten i EU .
Reglen er endnu en gang bekrftet .
Imidlertid er solidariteten ikke resultatet af en uventet trosakt og heller ikke udtryk for blind tillid til de to forhandlere , uagtet de kvaliteter , De har fremhvet .
<P>
Solidariteten beror i virkeligheden p indholdet i EU ' s forhandlingsposition og p den til dels iboende ligevgt , der kendetegnede vores mandat . Ligevgt mellem liberalisering og rammeregulering , mellem det generelle hensyn til de nordlige landes interesser og vores benhed over for de sydlige landes interesser , ligevgt mellem srlige vrdier , vi nsker at forsvare som europere , og benhed over for partnere , som ikke ndvendigvis deler disse vrdier , og over for sdanne partneres interesser .
<P>
Vi har afgjort ikke fuldt ud net de ml , vi havde sat . Det er korrekt .
Som det er tilfldet i enhver forhandling , fandt vi imidlertid frem til et kompromis - og et kompromis , som alle kan g sejrrige fra , idet der ikke er tale om et " nulsumspil " .
P det sociale omrde har vi imidlertid ikke net det resultat , vi nskede , hvilket hverken Franz Fischler eller jeg har lagt skjul p .
Mange af Europa-Parlamentets medlemmer har med rette ppeget dette , og vi m fortsat og i andre fora arbejde p at n mlene .
<P>
En enkelt bemrkning for at besvare den kritik , der ld med hensyn til udviklingsaspektet . Jeg m rligt sige , at jeg har svrt ved at forst kritikken , eftersom udviklingslandene under denne ministerkonference har haft mulighed for at udtale sig og pvirke konferencen p hidtil usete vilkr .
Og jeg m over for Europa-Parlamentet understrege , at dette ikke mindst skyldes EU ' s indsats . Nr udviklingslandene under denne konference og under forberedelsen af denne har indtaget en langt vigtigere plads ved forhandlingsbordet end hidtil , skyldes det til dels EU ' s indsats i forskellige sammenhnge .
<P>
Det bliver i vrigt efterflgende under forhandlingerne efterprvet , om vi er i stand til at fastholde dette synspunkt , i srdeleshed nr det drejer sig om at tilpasse vores programmer for teknisk udviklingsbistand til det ambitise handlingsprogram , der er vedtaget .
Vi fr rig lejlighed til at efterprve dette sammen med vores afrikanske venner under indfasningen af den aftale , der aflser Cotonou-aftalen , og under WTO-forhandlingerne .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om det videre forlb , kan jeg oplyse , at de egentlige forhandlinger , isr p det tekniske niveau , indledes i begyndelsen af 2002 .
Jeg anmoder om , at vi fastholder de gode arbejdsvaner , alts at vi lbende , og med hvad jeg vil betegne som hj grad af benhed , gensidigt holder hinanden orienteret om udviklingen i vores holdninger , herunder udviklingen , hvad angr EU ' s forhandlingsposition .
<P>
Forhandlingsstrukturen som sdan er fortsat under udarbejdelse .
Vi m i denne forbindelse nje og med strste omhu sikre , at den politiske ligevgt , der i flere henseender er opnet i forhandlingsprogrammet , ikke indirekte brydes , fordi der arbejdes med variable tidsplaner , hvilket kan betyde , at nogle emner fremrykkes og behandles fr andre .
<P>
Hvad angr det konkrete sprgsml om intellektuel ejendomsret og medicin , er der , som det har vret anfrt i debatten , behov for en afklaring med hensyn til anvendelsen af tvangslicenser , nr et udviklingsland ikke rder over produktionskapacitet . Vi vil som andre aktivt overveje en lsning .
Vi vil foresl lsninger , som ligger p linje med den holdning , der har vret kendetegnende for indsatsen for at n dette kompromis , og som de af Europa-Parlamentets medlemmer , som er bekendt med Kommissionens holdning fra februar 2000 , nemt har kunnet genkende .
I parentes bemrket er de pgldende lande fritaget for de krav , der flger af aftalen om intellektuel ejendomsret , for strstepartens vedkommende frem til 2006 .
<P>
Endelig vil jeg sige til dem , der nsker en reform af WTO , og som med rette har ppeget , at denne ikke som sdan figurerer i arbejdsprogrammet , at jeg deler deres synspunkt .
Der er afgjort sket fremskridt siden Seattle-konferencen , nr det glder praksis , ogs uden formelt at ndre procedurereglerne .
Det er tilfldet , nr det glder sprgsmlet om benhed , det er tilfldet , nr det drejer sig om at sikre , at langt flere aktrer , som sidder ved forhandlingsbordet , ogs inddrages i beslutningstagningen . Jeg mener dog , vi i Doha nede grnsen for , hvad der uformelt kan tilfjes de formelle procedurer , og der er grund til snarest at tage sprgsmlet op til overvejelse .
<P>
Som ppeget af de fleste talere er det den mere alvorlige del , der nu tager sin begyndelse , og som vil fortstte i de kommende r . Efter al sandsynlighed vil forhandlingerne kulminere mellem 2003 og 2004 .
Vi har sledes en smule tid til at forberede denne kulmination , den kraftanstrengelse , der givetvis vil vre pkrvet p det tidspunkt .
<P>
Vores samarbejdsform har efter min opfattelse skabt gode resultater , og det er mit nske , at vi under de fortsatte forhandlinger fastholder den bde positive , beslutsomme og bne holdning , som har kendetegnet de seneste to rs samarbejde .
De kan under alle omstndigheder regne med , at Franz Fischler og jeg vil gre vores hertil , nr det glder Kommissionens indsats .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget fire beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag .
<CHAPTER ID=12>
Fllesskabets indsats for folkesundheden ( 2001-2006 )
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0420 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10222 / 1 / 2001 - C5-0390 / 2001 - 2000 / 0119 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et program for Fllesskabets indsats for folkesundheden ( 2001-2006 ) ( Ordfrer : Trakatellis )
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Trakatellis .
<SPEAKER ID=232 NAME="Trakatellis">
Fru formand , vedtagelsen af programmet for Fllesskabets indsats for folkesundheden er EU ' s frste samlede handling for at beskytte folkesundheden .
I dag er den strste bekymring hos Unionens borgere , hvordan folkesundheden kan beskyttes .
Sundhed m have fortrinsret for politiske og konomiske kompromiser , og den m ikke anses for en handelsvare .
Programmet , der skal erstatte Fllesskabets sektorvise og fragmentariske aktioner p sundhedsomrdet , er nu et samlet program , der isr retter sig mod forebyggelse af sygdomme , og som bidrager til at indfre kvalitative standarder inden for folkesundheden .
<P>
I Rdets flles holdning er der blevet inkorporeret en stor del af ndringsforslagene fra Parlamentets frstebehandling , hvilket isr skyldes det glimrende interinstitutionelle samarbejde , der udviklede sig mellem fllesskabsorganerne .
Alligevel er der betydelige dele af vores forslag , der ikke er blevet vedtaget i den flles holdning , eller man kan sige , at en del af programforslaget er blevet slettet af Rdet med det resultat , at vi bliver ndt til at ndre vores flles indstilling i Miljudvalget , hvis medlemmer med stort flertal stemte for den nuvrende indstilling ved andenbehandling .
<P>
Jeg vil nu gerne fremfre nogle bemrkninger om programmet .
Programmets hovedsigte er at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne , s synergien af fllesskabshandlingerne kommer til at styrke udviklingen af de tre aktionsakser , der er programmets generelle ml , yderligere .
Den frste akse er at forbedre informationen og kendskabet til udviklingen inden for folkesundheden .
Den anden akse er en styrkelse af evnen til hurtig og koordineret handling over for sundhedstrusler .
Jeg vil i den forbindelse gerne betone , eftersom det i dag netop er tre mneder siden terrorangrebet 11. september , at der ogs skal vre en kategori om , hvordan man bekmper trusler mod sundheden forrsaget af fysiske , biologiske eller kemiske stoffer , som skyldes uforudsigelige begivenheder , f.eks. ulykker , utilstrkkelig infrastruktur eller maskiner , menneskelige fejl eller endog terrorhandlinger .
Den tredje akse er bekmpelsen af afgrende , sundhedsskadende faktorer inden for alle vores politikker og aktiviteter gennem handlinger , der fremmer sundheden og forebygger sygdomme .
Programmet , der er et supplement til de nationale politikker , sigter mod opnelsen af et hjt somatisk og psykisk sundhedsniveau og mod strre lighed i sundhedssprgsml inden for hele Fllesskabet .
Under hensyntagen til at midlerne til programmet er begrnsede , er det ndvendigt at opprioritere foranstaltningerne til sundhedsbeskyttelse for at styrke de aktiviteter , der angr forebyggelse af de alvorligste sygdomme , og praktiske handlinger samt behovet for at udvikle en samlet sundhedsstrategi , der gr p tvrs af sektorerne , inden for rammerne af hvilke alle Fllesskabets politikker og handlinger skal bidrage til at beskytte og fremme den .
<P>
Fru formand , der er to punkter ved ndringsforslagene til den flles holdning , jeg gerne vil betone .
Selv om der har hersket nsten fuld enighed med Rdet om programmets ml ogs i delsprgsml , ligger der stadig megen diskussion om koordineringens form og programmets budget forude .
<P>
Europa-Parlamentet er af den mening , at det helt klart er ndvendigt med en koordinerende organisation for effektivt at kunne koordinere og kontrollere et s sammensat program , der omfatter netvrk , data , forskellige institutioner og ngo ' er .
Derfor indfrte Parlamentet ved frstebehandlingen et redskab , der kaldes et koordinerings- og overvgningscenter for sundhedsomrdet , naturligvis i udvalget og i programmet .
Nu har vi i Miljudvalget bekrftet denne tilnrmelse , idet vi har stemt for en andenbehandling .
Naturligvis har bde Rdet i sin flles holdning og udvalget i sit ndrede forslag for det meste tilsluttet sig og vedtaget Parlamentets indstilling om , som de anfrer , at der skal udvikles et effektivt system og redskab til at koordinere og overvge programmet .
Men de har valgt en forvirrende form for formulering af strukturarrangementer med en styrket central ressource , der ikke er den bedste , og som i det mindste skaber forvirring og uklarhed . Af den grund fastholder vi helt klart , at der skal vre t og kun t koordineringscenter for at opn en effektiv , samlet og vedvarende koordinering af programmet .
<P>
Endelig er der budgettet .
Finansieringen af programmet br vre tilstrkkelig stor .
380 millioner euro beder Parlamentet om , idet programmets aktioner og forehavender , sdan som de beskrives , er srdeles ambitise .
Men budgettet br forges for fuldt ud at kunne tilfredsstille programmets behov og mlstninger og for bl.a. at dkke kravene til gennemfrelse af Rdets forslag om forberedelse , indfrelse og drift af de passende strukturarrangementer , der ogs omfatter en styrket central ressource , sdan som det selv fastslr i artikel 7.1 , litra b ) .
<P>
Desuden er det vigtigt , at der opns den forndne smidighed til , at midlerne kan omfordeles .
<P>
Endelig er konvergens en forudstning for en styrkelse af grundlaget for den europiske opbygning , ikke kun inden for strategi og politikker p det konomiske omrde , f.eks. et flles marked og MU ' en , men ogs p delomrder ssom sundhedsomrdet .
Der er tale om nye former for integration , som jeg kalder nye konvergenser , der gr unionsprocessen bredere og dybere .
Jeg er derfor af den mening , at det nye program er en frste begyndelse til en sdan konvergensproces inden for et s vitalt omrde som sundhedsomrdet .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Fru formand , hr. kommissr , vi befinder os midt i andenbehandlingen af programmet om folkesundhed , og det er vigtigt , at Europa-Parlamentet genforhandler nogle sprgsml , som det anser for at vre af essentiel betydning .
<P>
Vi anser det for det frste for ndvendigt , at Europa-Kommissionen gennem passende strukturarrangementer og inden for et r fra programmets ikrafttrdelse sikrer , at der skabes et redskab , der kan sikre en vedvarende overvgning og koordinering , styrke effektiviteten og give medlemsstaterne oplysninger om bedste praksis og en samlet vurdering af programmet .
P den mde skaber man mulighed for , at de nationale politikker kan tilpasses de rigtige retningslinjer .
Efter de seneste begivenheder og deres flger for sundheden er det ndvendigt at udvide aktionerne til ogs at imdeg uforudsete trusler og til at passe til den nye virkelighed .
<P>
Med hensyn til budgettet er jeg kategorisk , for hvis vi virkelig nsker at leve op til programmets specifikke krav og ml , m vi ogs sikre de forndne midler til dets realisation .
Idet vedtagelsen af programmet er blevet forsinket , har man forlnget de allerede eksisterende programmer med belastning af det nuvrende budget til flge , s belbet p de 280 millioner euro , som Rdet foreslr , allerede er blevet mindre . Det er uforeneligt med en succesfuld gennemfrelse af programmet .
Jeg kender de begrnsede muligheder i budgettet , men jeg er af den mening , at i s alvorlige sprgsml , der har direkte indflydelse p borgerne , m Unionen vise sine prioriteringer og finde de rigtige lsninger .
Jeg vil alts gerne bede Rdet om at genoverveje dets holdning og godkende de relevante ndringsforslag , som er blevet vedtaget i det ansvarlige parlamentsudvalg , og som faststter et belb p 380 millioner euro .
<P>
Endelig , fru formand , mener jeg , at det er vigtigt , at man tydeligt kan se det njagtige indhold i det forhandlede programs mlstning .
ndringsforslag 23 , der omhandler artikel 2 , genindfrer emner ssom en helhedsanskuelse af sundhed ved at lgge meget stor vgt p parameteret for psykisk sundhed og velvre . Det betoner ogs forebyggelse med henblik p bekmpelse af sygelighed og for tidlig dd samt en mindskelse af ulighederne inden for sundhedsomrdet .
<P>
Til slut vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans anstrengelser for at f modstridende synspunkter til at g op i en hjere enhed og for at f programmets godkendelsesproces gennemfrt hurtigt .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Fru formand , jeg vil , ogs p vegne af Den Liberale Gruppe , takke professor Trakatellis for den fremragende betnkning og det srdeles frugtbare og effektive samarbejde med skyggeordfrerne . Det har vret ganske usdvanligt .
<P>
Takket vre de 57 ndringsforslag er det lykkedes ordfreren at tage hjde for de vsentligste af de bekymringer , vi gav udtryk for ved afstemningen under frstebehandlingen .
<P>
Frst og fremmest m jeg bemrke , at det glder mig , at man har opgivet tanken om at oprette et europisk center for koordinering og overvgning af sundhedsanliggender .
Jeg erindrer i denne sammenhng om , at Den Liberale Gruppe sttter ndringsforslag 34 og 57 , som mere besindigt , men med overbevisning og i Kommissionens regi , tager sigte p at styrke koordineringen og integrationen p fllesskabsniveau mellem de eksisterende netvrk p folkesundhedsomrdet .
<P>
Der hersker dog fortsat grundlggende uenighed mellem Europa-Parlamentet og Rdet om visse punkter . Frst og fremmest afviser man i den dispositive del at omtale en bestemt sygdom , man afviser eksplicit henvisning til patienters rettigheder eller omtale af aktionsmidler , midler til forebyggelse af sygdomme .
ndringsforslag 16 , 22 og 47 er afgrende .
De understreger vigtigheden af en politik for epidemiologisk forebyggelse og overvgning .
<P>
ndringsforslag 3 , 26 og 42 sikrer endvidere syges rettigheder , det vre sig unge eller voksne syges rettigheder , idet disse stadfstes ved et fllesskabsprogram .
<P>
Et andet punkt , som giver anledning til uenighed , er budgettet . Europa-Parlamentet har allerede taget flere initiativer med det sigte at indg et kompromis med Rdet .
De 380 millioner euro , plenarforsamlingen traf afgrelse om under frstebehandlingen den 4. april , er efter vores opfattelse et absolut minimum .
Jeg m i vrigt ppege , at Rdet indtager en noget paradoksal holdning i budgetsprgsmlet .
Man reducerer budgettet p drastisk vis til 280 millioner euro , og samtidig tilsigter man , at det omhandlede program skal vre bent for ansgerlandene og de associerede lande .
Det skaber et problem .
<P>
Der er grund til sammen med ordfreren at understrege , at sundheden er et vsentligt anliggende for EU ' s borgere .
Manglende fdevaresikkerhed , ndret mentalitet , eksempelvis nr det glder aids-truslen , og trusler om biologisk terror minder os om , at menneskeheden ikke er i ly for en blge af ny virus eller genopblussen af tidligere folkesygdomme .
Der er sledes god grund til at sikre et passende budget for de kommende seks r .
Fru formand , lad mig afslutningsvis understrege , at borgerne , at Europa-Parlamentet , som reprsenterer borgerne , at Kommissionen stiller krav herom , og stiller krav om , at sundheden ikke ofres p budgetdogmatismens alter .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Vi nsker et strkt sundhedsprogram fra januar 2002 .
Det tjener Europas interesser .
Derfor forstr vi ikke Rdets holdning , idet det reelt overlader alle befjelser til Kommissionen , nr det ikke nsker at fastlgge programmets nrmere detaljer . Samtidig fratages Europa-Parlamentets medlemmer alle muligheder for at udve deres kontrolbefjelser i de kommende seks r .
Europa-Parlamentet br hres , nr de rlige prioriterede omrder fastlgges , og jeg hber , kollegerne vil sttte dette synspunkt .
<P>
Programmet er langtfra innovativt . Det begrnser sig til primrt at oprette et epidemiologisk overvgningsnetvrk .
Det er ikke det anliggende , som efter vores opfattelse har hjeste prioritet . Vi rder allerede over sammenlignelige data fra andre lande .
Mervrdien p fllesskabsplan br findes i den forebyggende fase i form af begrnsning af de sundhedsrisici , der i vid udstrkning kan tilskrives vores milj i videste forstand . Det vre sig transport , forurening , den kemiske sektor , fdevaresektoren mv .
Men ogs risici , som er et resultat af vores frden og de sociale , konomiske og miljmssige uligheder . Vi lgger vgt p forebyggelse p globalt plan , men frste trin br vre at gennemfre denne hos os selv og lade den indg i vores sundhedsprogram .
<P>
Programmet burde endvidere i hjere grad omhandle den trussel , de overfrbare sygdomme udgr , ogs i ansgerlandene .
Aids udgr stadig en svbe i Europa , og tuberkulose er i fremmarch overalt .
Der er endvidere grund til at overveje , hvilke terapeutiske teknikker vi nsker at fremme .
Medicin som lsenet har vist sig at have sine begrnsninger , idet der opstr resistens over for antibiotika og vacciner .
Det er p tide , at vi ogs inddrager andre metoder , andre behandlingsformer til erstatning herfor . Men det skal ske p grundlag af saglige vurderinger .
<P>
Endelig m vi ikke give efter , nr det glder budgettet .
380 millioner euro over seks r er i forvejen utilstrkkeligt .
Rdet viser med forslaget om 280 millioner , at man nsker at begrnse EU ' s indsats , nr det glder folkesundheden , hvilket vi ikke har forstelse for .
Vi sttter derfor hr . Trakatellis ' betnkning , som er resultatet af talrige drftelser , og som viser Rdet , at Europa-Parlamentets holdninger br tages i betragtning , nr det glder sundhedsanliggender .
Der er tale om fornuftige holdninger , som er ndvendige af hensyn til folkesundheden i Europa .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Det burde vre en af EU ' s opgaver at sikre udvikling og harmonisering p hjeste niveau , nr det glder folkesundheden , hvis ikke EU ' s eksistensberettigelse primrt skulle sges i hensynet til kapitalens og varernes bevgelighed .
Indstillingen vidner om gode hensigter , men siger intet om de midler , der skal sttes i vrk .
Imidlertid savnes der ogs i de mest udviklede lande i EU , og i alt fald i Frankrig , midler til folkesundhedsanliggender , det vre sig personale , lokaler eller udstyr .
Begrebet rentabilitet vinder indpas .
Man lukker hospitaler og fdeklinikker i lokalomrderne .
Personalemangel indebrer , at sygeplejersker og andet plejepersonale samt lger har helt urimelige arbejdstider .
Pleje og sundhed er varer , som en del af befolkningen har stadig vanskeligere ved at skaffe sig .
<P>
Folkesundhed p anstndigt niveau forudstter forebyggelse .
Men hvorledes sikrer man forebyggelse i et samfund prget af arbejdslshed og fattigdom , hvor sygdomme , man troede var udryddet , eksempelvis tuberkulose , dukker op p ny ?
I et civiliseret samfund , som rder over EU ' s midler , burde man sikre alle gratis behandling af hj kvalitet .
Nr dette ikke er tilfldet , m det ses som et blandt flere tegn p , at dette samfund har spillet fallit .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Mange tak , fru formand . Ved en forhandling i Parlamentet om folkesundhed bemrkes det ofte med hensyn til formen , at der skal tages hensyn til nrhedsprincippet .
Det har vist sig at vre tomme ord .
Jeg konstaterer , at EU-folkesundhedsprogrammet udvides og suppleres med alt , hvad der hnger sammen med folkesundhed .
Isr med hensyn til undervisning og information forventer jeg ikke , at Europa kan gre det bedre end de enkelte medlemsstater .
Desuden er afstanden til borgerne alt for stor .
Jeg er tilhnger af sundhedsfremme i tiltrdelseslandene , hvor der endog er mangler i basissundhedsplejen .
Der kan man bekmpe flere sygdomme effektivt med EU-hjlp .
Her kan man med relativt f midler opn meget .
<P>
Udviklingen i sundhedssektoren i EU gr for vidt .
Folkesundhed er iflge Amsterdam-traktaten national politik , og det skal det fortsat vre .
Jeg sttter derfor ikke sundhedsprogrammer , som kan anvendes til at delgge national politik , nr de foreliggende programmer faktisk ikke har nogen mervrdi i forhold til medlemsstaternes indsats .
<P>
Endelig , fru formand , i stedet for at anvende flere penge til et sundhedsprogram er det bedre at udfase sttten til tobaksdyrkningen helt .
Hermed tjener man i hj grad folkesundheden i EU .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , mine damer og herrer , i dag drfter vi programmet for Fllesskabets indsats for folkesundheden i rene 2001-2006 .
Eftersom vi sandsynligvis , som jeg ser det , skal ud i en forligsprocedure , kommer programmet nppe i gang fr i forret 2002 , og dermed kommer lbetiden til at forskubbes tilsvarende .
<P>
Til fem r havde Kommissionen afsat 300 millioner euro til alle EU ' s sundhedspolitiske initiativer .
Jeg opfatter det som en provokation , at Ministerrdet har skret dette belb yderligere ned og kun vil bevilge 280 millioner .
Set i lyset af den omfangsrige mlstning , som dette program skal yde med viderefrelsen af de otte eksisterende handlingsprogrammer , og set i lyset af de ekstra presserende opgaver , isr p informationsomrdet og de endnu helt uoverskuelige udfordringer fra den internationale terrorisme , som vores kollega , hr .
Trakatellis , allerede har nvnt , kan jeg kun fuldt ud sttte Parlamentets krav om 380 millioner , og jeg betragter det som det mindste , EU m stille til rdighed .
Her br vi ikke vre villige til kompromis , og det br vi klart vise Rdet .
<P>
Den flles holdning p de andre omrder er derimod i mine jne en stor forbedring i forhold til Kommissionens forslag og teksterne fra Europa-Parlamentets frstebehandling .
Det store flertal af de ndringsforslag , som nu er fremsat p ny , og som ogs Miljudvalget har tilsluttet sig , mener jeg ikke ndvendigvis er en forbedring p alle punkter . Det har jeg mine problemer med .
Alligevel vil jeg gerne takke hr . Trakatellis udtrykkeligt for hans arbejde og isr for hans bestrbelser for at opn bred konsensus i Parlamentet .
<P>
Jeg m imidlertid sige , at grnseoverskridende videreuddannelse og efteruddannelse sikkert er et godt initiativ . Men jeg har store problemer , hvis uddannelse inden for sundhedsomrdet , medicin osv. skal forlgges til EU .
Det er efter min opfattelse medlemsstaternes opgave .
Kollegerne har sagt , nogle tvivler p det , at vi skal gre det hele p europisk niveau .
Jeg kommer fra en stor medlemsstat , og jeg har konstateret , at centralisering af opgaverne ikke ubetinget er en forbedring , tvrtimod skal den enkelte virkelig hjlpes p stedet , og det tror jeg er i bedre hnder hos medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Fru formand , vedtagelsen af fllesskabsaktioner p folkesundhedsomrdet er yderst velkommen .
Den nye folkesundhedsstrategi vil bestemme EU ' s fokus p sundheden i de nste fem r .
Det er grunden til , at det er s vigtigt at have en klar prioritering , nemlig for det frste at forbedre oplysning og viden om sundhedssprgsml , for det andet at styrke en hurtig reaktion p trusler mod sundheden og endelig at tage fat p de ting , der bestemmer sundhedstilstanden .
Men som mange af mine kolleger har nvnt , er budgettet stadig et problem .
<P>
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vil gerne have 300 millioner euro .
Det er en forgelse p 80 millioner euro , hvilket svarer til belbet i de eksisterende programmer .
Som mange har nvnt , er det 100 millioner euro mere , end Rdet anmodede om i den flles holdning .
Det er ndvendigt for at programmet kan fungere effektivt , og det er mere end rimeligt .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til i lyset af 11. september at sprge kommissren , om nye aktioner til bekmpelse af bioterrorisme vil blive finansieret fra et nyt budgetforslag og ikke fra rammeprogrammet ?
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege vigtigheden af at samarbejde med ngo ' erne .
Jeg er strkt foruroliget over , at de konservative her i Parlamentet har opfordret til delt afstemning om sprgsml om netvrk af ngo ' er .
Jeg frygter , at dette vil underminere det partnerskab , som er blevet opbygget under det tidligere program , hvor Fllesskabet forlod sig p ngo ' ernes netvrk til at formidle budskaber ssom " Europa mod krft " ugen .
Det nye sundhedsprogram drejer sig om at beskytte alle EU-borgeres helbred , ikke bare de privilegerede f .
Det kan man ikke n uden at arbejde sammen med de af EU ' s borgere , der er mest interesserede i og kender mest til folkesundheden .
Det er sundheden , der spiller den strste rolle for de fleste af EU ' s borgere .
Vi m sikre os , at dette program kommer til at gre en forskel .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , vi er tt p at f et vldigt godt folkesundhedsprogram frem til 2006 , og jeg vil specielt takke hr . Trakatellis herfor .
<P>
Jeg vil nvne nogle punkter , som jeg synes skal med i dette program .
Det frste er det absolut vigtigste ml med et folkesundhedsprogram , nemlig at srge for at undg sygdom .
De forebyggende foranstaltninger kan ikke understreges nok , og dem skal man faktisk tage hensyn til i al politik og alle aktiviteter .
Det glder frst og fremmest de former for miljforurening , som vi ved skader folkesundheden , f.eks. brugen af giftige og sundhedsfarlige kemikalier i forbrugsvarer samt tilmed forurening af fdevarer .
Jeg vil derfor p det kraftigste opfordre alle til at stemme for ndringsforslag 24 , 40 , 49 og 54 .
<P>
Det andet punkt er komplementrmedicin .
Det er vigtigt , at den anerkendes i handlingsprogrammet , og at man opmuntrer til forskning , evaluering og information om supplerende behandlingsmetoder .
Det handler ndringsforslag 25 og 44 om .
<P>
For det tredje vil jeg pege p ndringsforslag 60 fra min egen politiske gruppe .
Her siger vi , at vi skal udvikle strategier for at mindske resistensen imod antibiotika .
Det er et stort folkesundhedssprgsml , og et stort folkesundhedsproblem , hvilket ogs Verdenssundhedsorganisationen har ppeget og advaret imod .
<P>
Det fjerde og sidste punkt er betydningen af indsatserne for at sttte aktiviteter for de almennyttige og ikke-statslige organisationer , der arbejder med folkesundhed .
De gr et stort stykke arbejde p omrdet og har brug for al den sttte , de kan f .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans arbejde .
P et tidspunkt , hvor der er mange sprgsml om , hvad Europa laver , og hvad Europa drejer sig om , er folkesundheden det eneste omrde , hvor vi kan sige , at vi har succes , og hvor vi har reageret p det , der bekymrer Europas borgere .
Vi har vret frende med hensyn til at fremlgge nye programmer til hndtering af udbredte sygdomme ssom krft , biologiske risici , fdevarerisici og fdevaresikkerhed og ogs de vedvarende problemer med BSE og mund- og klovsyge .
<P>
Det eneste sikre , den eneste grundsten , som Europas borgere har kunnet forlade sig p , var EU .
Det har i srlig grad vret tilfldet p grund af den rolle , vores nuvrende kommissr , David Byrne , har spillet med sin proaktive holdning , der betyder , at han er get lige ls p problemerne og har ngtet at deltage i det mummespil , der sdvanligvis finder sted , nr man skal igennem en vanskelig politisk situation .
I stedet giver han hurtigt klare og faktuelle oplysninger til befolkningen .
Det , vi anmoder om her i Parlamentet ved andenbehandling af Trakatellis-betnkningen , er en fortsttelse af dette forhold til Europas borgere , en fortsttelse at den tillid , som Europas borgere har til , at vi vil levere den gte vare .
<P>
Jeg mener i lighed med mine kolleger ikke , at EU skal have noget at gre med at etablere behandlingsprogrammer eller lgehjlp til enkelte borgere - det lader sig naturligvis bedst gre p nationalt eller lokalt niveau .
<P>
Men der er meget , vi kan lre af hinanden .
Der er forskellige former for praksis med hensyn til medicinske hjlpemidler og nye teknologier , der er i brug i n medlemsstat , og som ikke engang drftes i en anden .
Kommissionen og Europa kan arbejde som en rlig mgler ved at bringe disse parter sammen for at sikre , at vi giver de bedst mulige lgemidler til befolkningen i EU .
<P>
Der er et omrde , der i srdeleshed bekymrer mig - og der str ikke noget i betnkningen , der kan hjlpe med at lse dette problem - og det er at f en klar redegrelse for de sygdomme , der findes i hele EU .
Nr det f.eks. drejer sig om sdan noget som autisme , polio , cancer - en opdeling i de forskellige krftformer kan formentlig lettere indg i en sammenligning end noget andet - cystisk fibrose og andre generiske og genetiske sygdomme , har vi fortsat problemer for folk , der prver at give hjlp til patienterne .
Hvis kommissren ville komme med en id om at vre den , der samlede og sammenlignede oplysninger , kunne vi i det mindste sige , at der findes 10 % eller 12 % eller 50 % , i stedet for at gtte med hensyn til udbredelsen af sygdom og handicap her i Unionen .
Ligesom mine kolleger vil jeg sttte de foranstaltninger , der lgger op til get finansiering .
Vi m leve i den virkelige verden .
Det arbejde , vi vil have gjort , koster penge , hvad enten det drejer sig om personale eller ressourcer , og det br vi fuldt ud sttte .
<SPEAKER ID=242 NAME="Byrne">
Jeg er ordfreren , hr . Trakatellis , medlemmerne af Parlamentet og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik meget taknemmelig for deres arbejde med dette vigtige og ambitise program .
<P>
Dette program er vigtigt , fordi beskyttelse og forbedring af folkesundheden str helt centralt i det , der optager vores borgere , og det , de forventer .
De terrorangreb , der for nylig har fundet sted , har understreget behovet for at styrke og udstrkke det eksisterende fllesskabsberedskab og reaktionsmekanismerne .
<P>
Mange af de ndringsforslag , der er stillet , ligger p linje med vores generelle opfattelse af folkesundheden , og hvordan vi skal tage fat p den p fllesskabsniveau .
Vi kan acceptere 38 af de 60 ndringsforslag - 28 fuldt ud og derudover delvis 10 mere .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om et par ngleomrder , hvor en afklaring af Kommissionens stilling kan vre til hjlp .
<P>
Frst er der gennemfrelsen af programmet .
Programmets succes vil afhnge af de ressourcer og den ekspertise , der er til rdighed .
Kommissionen vil gre alt , hvad den kan , for at sikre den ndvendige , effektive koordinering ved at etablere passende strukturelle ordninger .
At f dem p plads krver efter vores opfattelse , at man gr frem skridt for skridt .
<P>
For det frste er Kommissionens tjenestegrene ved at blive omstruktureret for bedre at kunne afspejle de vigtigste omrder af programmet .
For det andet agter vi for at styrke Kommissionens evne til at koordinere aktioner at outsource en del administrativ og teknisk bistand .
<P>
P lang sigt ser vi p muligheden for at oprette et udvende agentur .
Men det m afvente vedtagelsen af Kommissionens forslag til forordning om et sdant agentur , som jeg hber vil blive vedtaget i temmelig nr fremtid .
I lyset heraf kan jeg acceptere ndringsforslag 8 , der opfordrer til de ndvendige strukturforanstaltninger for at sikre effektivitet og sammenhng i foranstaltningerne og aktionerne i programmet og for at fremme samarbejde mellem medlemsstaterne .
<P>
Men jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 6 , 34 og 57 , der faststter en frist , inden for hvilken Kommissionen skal udfre dette arbejde , og foreslr oprettelse af et koordinationscenter .
Dette udgr en indskrnkning af Kommissionens udvende befjelser i henhold til traktaten .
<P>
Nr det er sagt , hber jeg , at Parlamentet kan acceptere Kommissionens faste beslutning om at g frem , s hurtigt vi kan , med etableringen af strukturforanstaltninger for at sikre en effektiv koordinering og overvgning .
<P>
Det andet omrde , som jeg gerne vil fokusere p , er programmets budget .
Kommissionens forslag var p et samlet budget p 300 millioner euro over en periode p seks r .
ndringsforslag 36 forger dette belb til 380 millioner euro .
I Rdets flles holdning foresls et budget p 280 millioner euro .
Afgrelsen af denne sag henhrer under Rdet og Europa-Parlamentet som budgetmyndighed .
Jeg vil simpelthen sige , at Kommissionen fastholder det oprindelige forslag , som efter vores opfattelse giver et rimeligt belb til gennemfrelsen af programmet .
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 36 .
<P>
Dette ndringsforslag og sidste del af ndringsforslag 56 faststter ogs grnser for , hvordan vi kan anvende programmets budget .
Sdanne restriktioner underminerer det afgrende princip om , at programmet skal vre fleksibelt og kunne reagere p nye problemer og trusler mod sundheden , efterhnden som de opstr .
<P>
Begivenhederne for nylig har klart vist ndvendigheden af at fastholde en sdan fleksibilitet .
Derfor kan vi ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Fr jeg forlader sprgsmlet om budgettet , er der en ting , jeg gerne vil sige .
Rdet og Parlamentet har understreget behovet for at f nye strukturforanstaltninger for at sikre en effektiv koordinering .
<P>
Det var ikke medtaget i det oprindelige forslag i budgettet .
I betragtning heraf agter vi , nr vi fremlgger vores udtalelse om de vedtagne ndringsforslag , ogs at forelgge et revideret udkast til budget for dette program .
Det vil medtage en forgelse af budgetkontoen til udgifter til ressourcer , teknisk bistand og sttte , som vil vre ndvendig for strukturordningerne .
<P>
Jeg vil gerne nu g over til de ndringsforslag , der drejer sig om programmets omfang og struktur .
ndringsforslag 7 , 13 , 25 , 30 , 44 , 46 , 50 , 52 og en del af ndringsforslag 58 berrer en rkke emner ssom at give sttte til regionale og nationale ekspertisecentre inden for forskellige omrder .
<P>
Supplerende terapeutiske metoder - at udvikle retningslinjer for medicin og sundhedsmssige indgreb svel som initiativer til at forbedre kost og spisevaner .
Disse ndringsforslag kan ikke accepteres , eftersom de dkker omrder , der henhrer under medlemsstaternes ansvar .
Desuden er der en rkke ndringsforslag , der krver srlige kommentarer .
<P>
ndringsforslag 41 og 59 har til forml at forpligte Kommissionen til rligt at rapportere til Parlamentet om gennemfrelsen af programmet .
Parlamentet vil regelmssigt blive informeret om udviklingen i programmet , bde via komitologireglerne og den vurderingsproces , som er fastsat i artikel 12 i den flles holdning .
Derfor kan vi ikke acceptere disse ndringsforslag .
ndringsforslag 42 kan ikke accepteres , eftersom det faststter grnser for omfanget af sundhedsinformationssystemet ved eksplicit at forbinde det med patienters ret til at f visse oplysninger om deres sygdom og behandling .
Men jeg understreger , at jeg gr ind for iden om at fremme patienters rettigheder og flger politikken p dette omrde , som er med i det skaldte sundhedsforum , og - vil De bemrke - som udtrykkeligt er nvnt i loven i betragtning 3 .
<P>
Endelig er der en gruppe p syv ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere , fordi de fjerner den fleksibilitet , der er ndvendig for gennemfrelsen af programmet , eller fordi de overlapper med bestemmelser i den flles holdning .
Det er ndringsforslag 9 , 10 , 23 , 27 , 28 , 35 og 43 .
P den anden side er der en rkke ndringsforslag , der lgger op til vigtige nye aktioner , som vil styrke programmets generelle ml og hensigter .
For blot at nvne nogle f , er der ndringsforslag 48 og en del af 26 , der dkker aktiviteter for at dmme op for trusler mod sundheden , herunder terrorhandlinger , og ndringsforslag 47 , som dkker udvikling af vaccination og immuniseringsstrategi .
<P>
Da disse ndringsforslag svel som ndringsforslag 3 , 11 , 29 , 31 , 45 og 60 vil tjene til at styrke programmet og forbedre dets effektivitet , er de alle acceptable for Kommissionen .
Jeg br tilfje , at ansgerlandene kan tilslutte sig , og at der er taget hjde for dette .
Endelig vil jeg gerne nvne den henvisning , der foretages til , i hvilken udstrkning det er ndvendigt at skaffe sig oplysninger om sygdomme og handicap , som hr . Prodi nvnte .
<P>
Jeg kan naturligvis bekrfte , at dette program kan hndtere disse sprgsml , i srdeleshed under frste del af programmet , der drejer sig om indsamling af informationer og data .
<P>
Lad mig afslutningsvis , fru formand , gentage min psknnelse af alt det konstruktive arbejde , som ordfreren og udvalget har lagt i at udforme den fremtidige sundhedspolitik i EU .
<P>
Med hensyn til de punkter , hvor der stadig er vanskeligheder , er Kommissionen naturligvis parat og villig til at hjlpe med at finde lsninger .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Byrne .
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30. Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=13>
Unskede stoffer i foderstoffer
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0408 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10593 / 1 / 2001 - C5-0413 / 2001 - 1999 / 0259 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om unskede stoffer i foderstoffer ( Ordfrer : Paulsen )
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , fru Paulsen .
<SPEAKER ID=245 NAME="Paulsen">
Fru formand , hr. kommissr , kolleger , det er get ganske udmrket med denne betnkning .
Kommissionen og Rdet accepterede det meste af det , som Parlamentet begrede under frstebehandlingen .
Nu omfattes bl.a. forbrugerledet af direktivets anvendelse , og vi har fet tilfjet et samlebegreb , s vi ved , hvad vi taler om .
Produkter bestemt til foder defineres nu med en flles term i al foderlovgivning .
<P>
Det er glimrende , at f.eks. de vigtige bestemmelser om fortyndingsforbuddet nu bliver gennemfrt .
Det betyder , at man ikke kan tage et parti med for hjt indhold af f.eks. dioxin og fortynde det med noget andet for at komme under grnserne .
Personligt finder jeg det meget tilfredsstillende , at vi har fet indfrt de skaldte indgrebsvrdier i direktivet , hvilket , mine kre kolleger , i praksis er forsigtighedsprincippet .
Det betyder , at hvis f.eks. et mejeri opdager , at indholdet af mykotoksin - en skimmelgift - stiger i mlken , s kan det indlede undersgelser , sknt man endnu ikke har overskredet grnsen for , at stoffet bliver farligt .
Man kan s begynde at undersge , hvorfor indholdet af mykotoksin stiger i mlken og g tilbage i kden for at forsge at standse og forhindre stigningen , allerede inden man nr grnsen for , hvornr man risikerer en forgiftning .
<P>
Rdet har tiltrdt alt , bortset fra et sprgsml , som vi nu er blevet tvunget til at tage op igen i udvalget , nemlig sprgsmlet om , hvorvidt et uegnet parti foder skal returneres til f.eks. den tredje verden eller ej .
Jeg og udvalget finder det dybt umoralsk blot at videresende produkter , der ikke opfylder direktivets krav .
S ved vi ikke , hvor produkterne ender , om de bliver brugt i de fattigste omrder , eller om de faktisk vender tilbage til vores eget marked med et andet udseende .
Derfor valgte udvalget at stille et ndringsforslag , der fjerner denne mulighed for genudfrsel .
Vi valgte ogs at beholde en overgangsperiode p seks mneder efter direktivets ikrafttrden .
<P>
Efter dette kom Kommissionen og Rdet under det belgiske formandskab og tilbd forhandlinger .
Vi forsgte at finde et kompromis , hvilket ogs lykkedes .
Jeg vil gerne takke bde det belgiske formandskab og Kommissionen for et udmrket og konstruktivt samarbejde med mig og mine kolleger i denne sag .
<P>
Vi blev enige om en kompromislsning , hvor genudfrslen skulle reguleres p samme mde som i den almindelige fdevarelovgivning , som vi i dag har stemt igennem Parlamentet med et meget stort flertal .
Det handler om at tildkke en tidslge , sledes at nr den almindelige lov trder i kraft , s skal bestemmelserne heri glde for genudfrsel iflge dette direktiv .
Det er sledes ikke et nyt forslag , men handler derimod om at sl bro over en tidsperiode .
Det kompromisndringsforslag , som vi stillede , har prcis samme ordlyd som i Whitehead-betnkningen .
<P>
Her i aften , hvor alt var klart , fik vi imidlertid besked om , at Rdet ikke vil acceptere dette kompromis .
Jeg indser med dyb beklagelse , at vi er ndt til at trkke vores kompromisforslag tilbage , hvorved vi tvinges ud i et forlig .
Jeg vil sige til Rdet , at det slet og ret er misbrug af forligsinstitutionen .
Det er ikke en s kvalificeret og alvorlig kontrovers , at det er ndvendigt at g s vidt , men jeg og mine medordfrere er enige i , at Parlamentet er ndt til at markere sig i den givne situation .
Nr fem politiske grupper skriver under p et kompromis , s mener vi det alvorligt !
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Fru formand , hr. kommissr , dyrefoder , dyreernring - i jeblikket har vi p givne foranledninger mange betnkninger om dette emne i Parlamentet .
Hvor vi i gr diskuterede handlen med foderblandinger , har vi i dag igen unskede stoffer i dyreernringen til andenbehandling .
<P>
Rdet delte i sin flles holdning af 17. september 2001 - fru Paulsen har bekrftet det - Parlamentets opfattelse af , at der m srges for et omfattende beskyttelsesniveau , at man ikke m tillade opblanding eller fortynding , og at man desuden m give medlemsstaterne kompetence til at faststte grnsevrdier .
<P>
Jeg tror , at gennemfrelsen vil vise , om alle forslagene kan gennemfres i praksis , og hvis der er problemer , m man vre indstillet p at ndre p nogle ting .
Vi ved , at alt , hvad der bliver fastsat , ogs skal kunne kontrolleres , og der skal ikke kun vre mulighed for kontrol , der skal virkelig kontrolleres .
<P>
Egentlig hber vi p , at vi kan afslutte dette dokument i dag .
Der er blevet redegjort for vores betnkeligheder med hensyn til artikel 13 , stk . 2 , og vi hber fortsat p et kompromis , selv om fru Paulsen nu har sat sprgsmlstegn ved det .
Grupperne er blevet enige .
Det drejer sig om reeksport af produkter til foderbrug , som er produceret uden for Fllesskabet , og som ikke opfylder kravene i vores direktiv .
<P>
Den enkle lsning : " Det vil jeg ikke have , det sender jeg retur " , slr ikke til her .
Vi sprger nemlig , og vi ptager os ogs ansvaret for , hvad der sker med sdanne foderstoffer .
Bliver de destrueret , bliver de fortyndet , eller bliver de ad andre veje sendt til os eller til andre lande i verden ?
I Tyskland har vi en talemde , som lyder : " Gr ikke mod andre , hvad du ikke nsker , andre skal gre mod dig " . Alts gr vi egentlig ind for , at produkter , som er indkbt som foder , og som i henhold til vores direktiv ikke er tilladt som foder , skal destrueres p stedet .
Heroverfor anfrer man , at det vil fre til , at EU bliver misbrugt som destruktionsanstalt .
Det tror jeg ikke , vi ville have problemer med , hvis sprgsmlet om omkostningerne var afklaret .
Det er alts for lidt bare at sende det tilbage , og det opfylder heller ikke vores ansvar som politikere .
<P>
Vi hber fortsat , at det kompromis , som vi nu foreslr i ndringsforslag 4 , vil finde flertal , og at vi ogs kan overbevise Rdet .
P den mde kommer misforhold frem , og de bliver ogs dokumenteret .
Myndigheden i det eksporterende tredjeland skal udtrykkeligt give tilladelse til reeksporten .
Det nste logiske skridt ville for mig vre , at det eksporterende tredjeland dokumenterer , hvad der derefter sker med de sendinger , der er taget retur .
<SPEAKER ID=247 NAME="Byrne">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Paulsen , og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for deres indstilling ved andenbehandling om Rdets flles holdning med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om unskede stoffer i foderstoffer .
<P>
Foranstaltningerne i Rdets flles holdning er det afgrende element i den samlede strategi for at forbedre sikkerheden for foderstoffer .
Forbud mod fortynding vil reducere den samlede forureningsbelastning af foderstoffer .
Aktrer i hele produktionskden vil ogs blive tvunget til at f passive systemer og god produktionspraksis p plads for at sikre , at det , der kommer i foderet og selve foderet , er sikkert .
<P>
Faststtelsen af indgrebstrskler vil virke som et early warning system og fre til en proaktiv holdning for at fastsl kilder og veje til forureningen og trffe foranstaltninger for at eliminere dem .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , 2 og 3 , sdan som de er vedtaget af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 1 mener Kommissionen , at muligheden for at returnere produkter , der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne for dyrefoder , til oprindelseslandet skal opretholdes .
Men Kommissionen deler Parlamentets bekymring i denne forbindelse og er derfor enig i , at denne returnering kun kan finde sted under streng kontrol .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 2 og 3 om ansgningsdato kan Kommissionen ikke acceptere perioden p seks mneder .
I stedet er det ndvendigt med tilstrkkelig tid til at omstte disse vidtrkkende foranstaltninger til national lovgivning .
Aktrerne m gre sig serise bestrbelser for at anvende disse foranstaltninger i praksis .
Det glder derfor Kommissionen , at kompromisndringforslag 4 , 5 og 6 er blevet stillet til dette plenarmde som erstatning for ndringsforslag 1 , 2 og 3 .
<P>
Jeg br bekrfte , at kompromisndringsforslagene - hvis De skulle vlge at opretholde dem - er acceptable for Kommissionen .
Disse kompromisndringsforslag vedrrer rsagerne til , at Kommissionen ikke kan acceptere de frste tre ndringsforslag .
Kommissionen kan derfor acceptere ndringsforslag 4 , 5 og 6 .
Kommissionen vil desuden forsge at overtale Rdet til at gre det samme .
<P>
Jeg vil ogs gerne informere Dem om , at der forventes en ndring af grnsevrdierne for unskede stoffer i bilag I .
Kommissionen har allerede bedt Den Videnskabelige Komit for Foder om at fremlgge opdaterede videnskabelige risikovurderinger .
Disse vurderinger er det vigtigste videnskabelige input i ndringen af bilaget .
<P>
Kommissionen hber at kunne afslutte denne undersgelse hurtigst muligt .
Den burde vre til rdighed , inden direktivet trder i kraft .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke fru Paulsen for det fremragende arbejde , hun har gjort med denne sag .
<CHAPTER ID=14>
Emissioner fra to- og trehjulede motorkretjer
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0406 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 7598 / 1 / 2001 - C5-0386 / 2001 - 2000 / 0136 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om reduktion af emissionerne af forurenende stoffer fra to- og trehjulede motordrevne kretjer og om ndring af direktiv 97 / 24 / EF ( Ordfrer : Lange )
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Lange .
<SPEAKER ID=249 NAME="Lange">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , selv om vi nu alle sidder her sammen og alle sammen er venlige og rare kolleger og mennesker , s m man alligevel sprge om det fornuftige i dette arrangement , at vi i aften fem mand hj diskuterer denne betnkning , nr denne betnkning dog handler om lovgivning svel som om industripolitik og miljbeskyttelse .
Men det lader til at vre den hjere orden i Parlamentet , at vi alligevel m gre det p dette sted og p denne tid af dgnet .
<P>
Siden frstebehandlingen har vi nsket at komme igennem med , at motorcykler skal vre lige s renlige , som biler er blevet det takket vre vores lovgivning .
Jeg synes , vi kan vre stolte af denne historie med reduktion af udstdningsgasserne for biler , lastvogne og busser , fordi det faktisk trods voksende trafik er lykkedes os at reducere emissioner markant .
En sidste brik er ikke helt afsluttet , og det er de tohjulede .
Ogs her er der tale om en totrinsstrategi , hvor emissionerne fra nye kretjer inden 2003 og 2006 reduceres , s en ny motorcykel i 2006 faktisk er lige s renlig som en Euro-3-personbil .
<P>
Derfor m vi vove det sidste skridt og ogs gre trin 2006 obligatorisk . For det frste for bindende at n dette ml .
Men for det andet ogs for at give industrien planlgningssikkerhed , fordi der nu naturligvis bliver udviklet nye udstdningsgasteknikker , nye motorer , og fordi der ikke er s lang tid til 2006 mere .
Derfor kan jeg ogs forst , at industrien er interesseret i at opn planlgningssikkerhed .
Vi m gre trin 2006 obligatorisk .
<P>
Jeg tror heller ikke , der er megen mening i at vente , til der er udviklet en ny testmetode , som mske er afstemt med de andre verdensmarkeder Japan og USA , og som absolut er en fornuftig ting .
Men jeg ser ingen tegn p , at det vil ske inden for en overskuelig tid , og derfor siger jeg , lad os bruge den kendte testmetode , som vi ogs har brugt for personbilerne , og p den mde lgge en mere realistisk fremgangsmde for dagen , end der hidtil har vret tale om for motorcykler .
Jeg tror heller ikke , at den testmetode , som vi nu vil anvende , vil give vsentligt anderledes resultater end den nye verdensomspndende testmetode , som man nu diskuterer .
Derfor kan vi roligt sttte os til personbilstestmetoden .
<P>
Hvad der er vigtigere , er , om man nu vil diskutere proceduren graduelt eller ej .
Det er vigtigere at faststte , at motorcykler ikke kan opn helt andre emissionsvrdier uden for testcyklussen , det vil sige , at motorcykler kun afstemmes til testcyklussen , at der finder en elektronisk manipulation sted .
Derfor er det rigtigt og vigtigt , og her har Rdet jo trukket p samme hammel som os , at den slags elektroniske manipulationsanordninger helt entydigt er forbudt .
<P>
Ud over det faste trin 2006 nsker vi endvidere en skattemssig sttte til tidligere markedsfring af emissionssvage kretjer og til ombygning af ldre kretjer , hvor det er teknisk muligt , og uden at ejerne af disse ldre kretjer diskrimineres .
Et andet vigtigt punkt glder her som for de andre typer kretjer , f.eks. personbiler , lastvogne og busser , nemlig at det ikke er nok , at kretjerne opnr fine emissionsvrdier i testen , de skal overholde dem gennem hele deres levetid .
Der skal alts stilles krav til stabiliteten , ogs for de tohjulede .
Nr vi i morgen stemmer om den pakke , vi har fremlagt , s tror jeg , vi er godt p vej til at fortstte succeshistorien om reduktion af udstdningsgasserne fra trafikken i Europa , ogs inden for denne sektor .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Mange tak , fru formand .
Jeg vil endvidere gerne takke hr . Lange for endnu en god betnkning .
Klassisk luftforurening vil om et par r vre fortid takket vre et flertal i Parlamentet .
Med hensyn til nye biler bliver andengenerationskatalysatorerne obligatoriske i 2005 .
Det krvede en langvarig og vanskelig forligsprocedure at opn det .
For nye lastbiler bliver katalysatorer obligatoriske i 2008 .
Det gik nemmere , fordi Rdet overtog Parlamentets holdning fra frstebehandlingen .
<P>
I dag drfter vi nye motorcykler .
Det kan siges kort , nemlig at katalysatorer skal vre obligatoriske i 2006 .
Det er rimeligt .
BMW har lnge haft en motorcykel med katalysator p markedet .
Det er beklageligt , at miljministrene ikke kan indse , at det er rimeligt , for nu er en forligsprocedure uundgelig .
P grund af Parlamentets enighed vil Rdet imidlertid trkke det korteste str .
Ingen ozonsmog og meget mindre forsuring er vigtigere end en rkke fabrikanters kortsigtede interesser .
<SPEAKER ID=251 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg vil frst takke Europa-Parlamentet og specielt ordfreren , hr . Lange , for en hurtig forberedelse af betnkningen til andenbehandlingen af denne sag .
Generelt kan jeg sige , at hr . Langes dybe engagement i sprgsml p dette omrde har vakt stor respekt i Kommissionen .
<P>
Jeg er tilfreds med , at ordfreren er enig i grnsevrdier for emissioner og datoen for indfrelse af disse , som tages i brug fra 2003 .
Ordfreren stiller dog igen det ved frstebehandlingen forelagte ndringsforslag , der har forbindelse med anden fases obligatoriske grnsevrdier , som skal tages i brug fra 2006 .
Denne fase bygger p grnsevrdier og prvecyklusser , som benyttes for personbiler i dag .
<P>
Som De ved , har Kommissionen helt fra starten stttet reduceringen af grnsevrdier for emissioner i 2006 efter flgende principper : den globalt harmoniserende prvecyklus for motorcykler , som svarer til motorcyklernes faktiske kremde p vejene , samt tilhrende emissionsgrnser . I den nye prvecyklus for to- og trehjulede kretjer anvendes der en plidelig serie for mling af emissioner , s nye grnsevrdier kan defineres videnskabeligt p en sund mde og efter en hjt udviklet kontrolteknik for emissioner .
<P>
Udviklingsarbejdet af prvecyklussen for to- og trehjulede kretjer er frdiggjort i den relevante UN-ECE-arbejdsgruppe .
I lbet af de seneste mneder er der gennemfrt et omfattende program med mling af emissioner .
Jeg kan sledes fortlle , at der allerede foreligger tilgngelige prveresultater fra 50 motorcykler .
Resultaterne vurderes i arbejdsgruppen i nste uge .
Vi behver ikke vente p , at der globalt ns til enighed om en harmoniseret prvemetode .
P basis af et teknisk arbejde udfrt i dette program er det muligt at definere en lsning for motorcykler , som mske frst kan anvendes i EU-lovgivningen .
<P>
Alternativet , som ordfreren har foreslet , baserer sig p et udgangspunkt , som alligevel skal forbedres , fr det er effektivt med hensyn til miljbeskyttelsen .
Sagen er vigtig , og Kommissionen kan ikke sttte nogen af de ndringsforslag , der vil indfre anvendelsen af den obligatoriske anden fase .
Kommissionen er dog sammen med andre institutioner parat til at deltage ved udformningen af en sdan aftale , der teknisk er ambitis og miljvenlig .
<P>
Den flles holdning omfatter allerede en pakke med foranstaltninger til en forbedret kontrol af emissioner under krslen , men der foreligger til betnkningen stadig en del ndringsforslag , hvor mere njagtige frister og detaljer for regelsttet er defineret .
Kommissionen kan sttte ndringsforslag 6 , der glder hindring af prvecyklusindstillingers bypass-mekanismer , samt frste del i ndringsforslag 5 og 14 vedrrende indfrelse af en overensstemmelseskontrol for ibrugtagne to- og trehjulede motordrevne kretjer .
Kommissionen godkender ogs ndringsforslag 3 og 12 , hvor efterinstallationer i gamle kretjer muliggres .
Kommissionen godkender ikke holdbarhedskravene i ndringsforslag 5 , 13 og 20 .
Disse regler kan i tide og utide fre til skiftende bestemmelser i 2003-2006 .
<P>
Kommissionen er for indfrelse af mling af CO2-emissioner og brndstofforbrug i forbindelse med typegodkendelsesproceduren som en direkte forudstning for , at CO2-emissioner fremover kan reduceres , og brndstofkonomien forbedres .
Foranstaltninger i den forbindelse kan dog frst foretages efter en grundig overvejelse .
Kommissionen godkender derfor ndringsforslag 7 , men afviser ndringsforslag 15 og 19 .
<P>
ndringsforslag 8 og 9 glder ibrugtagning af grnsevrdierne for knallerter i anden fase .
Kommissionen godkender ikke ndringsforslag 8 , for det vil forsinke hndhvelsen af anden fase ved nye typegodkendelser med den tidsfrist , som der er aftalt for det eksisterende direktiv 97 / 24 / EF .
Kommissionen er dog for ndringsforslag 9 , s den sidste frist for gyldigheden af frste fases godkendelser , som str ben i direktivet , bliver klart defineret .
<P>
Kommissionen godkender alts ndringsforslag 3 , 6 , 7 , 9 , 12 , 17 og 22 .
Kommissionen godkender desuden principielt ndringsforslag 1 og 18 og delvis ndringsforslag 5 , 14 og 23 .
Kommissionen er ikke enig i ndringsforslag 2 , 4 , 8 , 10 , 11 , 13 , 15 , 16 , 19 - 21 og 24 -27 .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Liikanen .
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.15 )
<CHAPTER ID=16>
Tale af Republikken Koreas prsident , Kim Dae Jung
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Europa-Parlamentet har i dag fornjelsen at modtage Republikken Koreas prsident , Kim Dae Jung , som er en utrttelig forkmper for universelle vrdier som fred , demokrati og menneskerettigheder .
<P>
<P>
Hr. prsident , det er os en stor glde at byde Dem velkommen i dag , i dyb respekt for Dem og Deres land , som de seneste 10 r har gjort bemrkelsesvrdige fremskridt i konomisk og p det seneste ogs i politisk henseende .
<P>
Da De i slutningen af 1997 blev valgt til prsident for Republikken Korea og i februar 1998 tiltrdte dette embede , var det kronen p en usdvanlig karriere som forkmper for demokratisk forandring .
Siden begyndelsen 1960 ' erne har De kmpet for frie valg , grundlagt partier og pressionsgrupper og gentagne gange vret opstillet til valg med det sigte at forsvare disse grundlggende vrdier , som har vret drivkraften i hele Deres liv .
<P>
Deres indsats har haft store personlige omkostninger for Dem .
De levede i eksil i begyndelsen af 1970 ' erne . De blev kidnappet i Tokyo af efterretningsvsenet , De har vret arresteret flere gange , og De blev fngslet , fordi De kritiserede en uretfrdig forfatning .
I begyndelsen af 1980 ' erne blev De anklaget for forrderi og dmt til dden .
Straffen blev senere ndret til livsvarigt fngsel .
De levede endnu en periode i eksil , men i slutningen af 1980 ' erne fik De mulighed for at vende tilbage til Deres land , og De har arbejdet for at konsolidere Deres lands tilbagevenden til demokratiet .
<P>
Som prsident for Republikken Korea har De fortsat kmpet for de vrdier , der har vret ledetrden i Deres liv , og som vi deler .
Vi glder os ikke mindst over Deres indsats for at sge tilnrmelse til Nordkorea .
<P>
Det vil fre for vidt at nvne de mange internationale hdersbevisninger , der er blevet Dem til del .
Jeg vil dog gerne understrege , at det gldede os alle meget , at De modtog Nobels fredspris i 2000 .
<P>
Deres historie er et lrestykke i beslutsomhed og vedholdenhed over for de store vanskeligheder , som De har oplevet og overvundet .
Deres indsats har ikke blot vret afgrende for Deres eget land , men har haft betydning for hele regionen og har tjent som eksempel for hele verden .
<P>
Det er mig en stor glde at byde Dem velkommen i Europa-Parlamentet i dag , hr. prsident . Jeg giver Dem hermed ordet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=254 NAME="Kim Dae Jung">
Fru formand , hr . Prodi , rede gster .
<P>
Det er med stor bevgelse , jeg str p denne talerstol i dag .
Jeg har altid beundret Europa-Parlamentet , denne store demokratiske institution , der er selve symbolet p europisk enhed .
Det er det sted , hvor man har gennemfrt den enestende og enorme opgave at bringe Europas lande sammen .
Her arbejder medlemmerne af Parlamentet for at gennemfre demokrati , konomisk velstand og social retfrdighed i Europa og i hele verden .
<P>
Det er mig derfor en stor re og fornjelse at tale fra dette rvrdige sted .
Desuden er jeg meget taknemmelig over for Dem , fru formand , for Deres venlige og elskvrdige velkomstord .
<P>
Da jeg blev valgt til prsident for fire r siden , befandt Korea sig i en desperat situation og stod over for en alvorlig konomisk krise .
Medlemmerne af EU besvarede min appel og stttede vores bestrbelser p at overvinde vanskelighederne ved bl.a. at sende en investeringsmission til Korea .
Takket vre en sdan sttte kunne vi overvinde krisen .
Hverken det koreanske folk eller jeg selv vil nogensinde glemme Deres venlige hjlp .
Jeg takker Dem alle .
<P>
I det 21. rhundrede er vi vidner til , hvad der sandsynligvis vil vise sig at vre den strste revolution i menneskehedens historie .
Denne store revolution drejer sig - for at sige det enkelt - om viden og information og om globalisering .
<P>
I det 20. rhundrede var det hndgribelige ting ssom jord , kapital og arbejde , der var kilder til konomisk udvikling .
Men i det 21. rhundrede er uhndgribelige ting ssom viden og information , kreativitet og eventyrlyst ved at blive afgrende for en forgelse af konkurrencedygtigheden .
To hundrede r efter den industrielle revolution er der behov for et nyt paradigme , der er anderledes end det , der gjaldt i industrialiseringens tidsalder .
Nu er de videnbaserede konomiers tid ved at begynde .
Nu er det muligt for underudviklede lande og fattige mennesker at skabe velstand bare ved at lre at bruge en computer .
<P>
Men menneskeheden str ogs over for et meget alvorligt problem .
Det drejer sig om , hvad vi kan kalde den digitale klft .
Mere end 75 % af de fordele , der stammer fra gede informationsmuligheder , er udelukkende koncentreret i de udviklede lande .
Udviklingslandene bliver overset .
Klften mellem de udviklede lande og udviklingslandene med hensyn til informationsmuligheder frer til en voksende afstand mellem rige og fattige .
Og jo hurtigere informationsteknologien udvikler sig , jo hurtigere vokser klften mellem rige og fattige .
<P>
P den anden side er informationsrevolutionen uundgeligt forbundet med en voksende benhed og globalisering .
Grnser bliver politisk meningslse , efterhnden som enorme mngder af information bliver udbredt nsten jeblikkeligt i hele verden .
I mellemtiden opstr der kulturelle konflikter .
Forvrringen af fattigdommen og udbruddet af kulturelle konflikter frer til forskellige former for fanatisme .
Sledes kan de gede informationsmuligheder og globaliseringen ogs true verdensfreden i det 21. rhundrede .
Jeg vil gerne understrege , at dette er et meget alvorligt problem .
<P>
Den digitale klft forger desuden modstningsforholdet mellem rige og fattige inden for de enkelte lande .
Det m vi gre en ende p .
Jeg vil ganske kort fortlle Dem om vores egen erfaring .
For at overvinde sdanne problemer har Korea frt en politik med produktiv velfrd .
Produktiv velfrd har til forml at koncentrere sig om udviklingen af de menneskelige ressourcer , navnlig for familier med lav indkomst , s de kan klare sig selv , samtidig med at den garanterer en minimumslevestandard .
<P>
Desuden er det formlet med produktiv velfrd at forbedre den generelle livskvalitet for borgerne .
I srdeleshed lgger vi stor vgt p en grundig og systematisk uddannelse af de unge svel som de mindre begunstigede for at give dem informationsteknologiske kvalifikationer .
Disse bestrbelser omfatter et bredt spektrum af mennesker , herunder folkeskoleelever , millioner af husmdre , 600.000 medlemmer af de vbnede styrker , de ldre svel som handicappede og indsatte i fngsler .
Med denne politik forsger vi at forhindre , at den digitale klft vokser , hvilket ville skabe en afstand mellem indtgterne .
Og vi er fast besluttede p at forhindre , at fattigdommens onde cirkel gr videre fra den ene generation til den nste , fra forldre til brn .
Korea har opbygget det frste landsdkkende hjhastighedsinformationsnetvrk i verden .
Som flge heraf er nu mere end halvdelen af de 46 millioner borgere aktive brugere af internettet .
<P>
For at identificere og effektivt lse problemet med den digitale klft er det af afgrende betydning at f international opmrksomhed og samarbejde .
Jeg tror , at udviklede lande , herunder medlemmerne af EU , m bruge deres ledende stilling til at hjlpe udviklingslandene ved at yde forskellige former for sttte , herunder opbygning af en bredygtig informationsinfrastruktur .
Korea vil tage aktiv del heri .
Vi er faktisk allerede begyndt at samarbejde med enkelte lande .
<P>
Nu vil jeg gerne tale om Koreas og EU ' s fremtid .
Jeg foreslog opbygning af et hjhastighedsinformationsnetvrk p topmdet mellem Asien og Europa i Seoul sidste r .
Jeg er glad for at kunne minde Dem om , at lederne af alle medlemslandene aktivt stttede dette .
Under dette projekt ser vi frem til etablering af en " Silkevej i cyberspace " , der forbinder Asien og Europa .
Det er et projekt for det nye rtusinde , der har til forml at fremme kontakten mellem Asien og Europa ved at etablere et " e-EurAsien " .
I denne forbindelse er det meget heldigt , at det transeurasiske informationsnetvrksprojekt gr glat fremad i jeblikket med samarbejde fra alle medlemmer af ASEM svel som af EU .
<P>
Der er et andet projekt , som i hj grad ville fremme kontakten mellem Europa og Asien .
Det er simpelthen opbygningen af en " silkevejsjernbane " , der forbinder Korea direkte med Europa over land .
For at realisere dette projekt er der en ting , der m gres - at forbinde jernbanen mellem Syd- og Nordkorea .
Denne jernbane har vret afbrudt i den demilitariserede zone i de sidste 50 r .
Ved det historiske topmde mellem de to Korea ' er , som fandt sted sidste r , enedes de om at forbinde denne jernbane igen svel som en landevej ved siden af .
Hvis det lykkes os at forbinde de sidste 14 km af denne jernbane , vil Sydkorea og Europa endelig blive forbundet .
<P>
Nr den transkoreanske jernbane ( TKR ) er forbundet med den transkinesiske eller transsibiriske jernbane , kan et tog , der gr fra London , n Seoul og Pusan via Paris , steuropa , Centralasien og Sibirien eller Kina .
S kan varer sendes til alle dele af Stillehavsomrdet og lngere endnu fra Pusan , der ogs er den tredjestrste containerhavn i verden .
Transportomkostningerne vil falde med 30 % og tidsforbruget med en tredjedel .
<P>
Den dag , vi fr gennemfrt vores planer om et " e-EurAsien " og frdiggr vores " silkevejsjernbane " , vil Asien og Europa i praksis blive t landomrde .
<P>
Geografisk har Asien og Europa altid udgjort t landomrde .
Historisk har vi vret i kontakt i lang tid .
Fra det femte og sjette rhundrede og fremad er en mngde mennesker og varer passeret over land ad Silkevejen og over havet gennem Det Indiske Ocean og Den Persiske Golf .
Historien viser os , at kulturerne i de to omrder har pvirket hinanden betydeligt og positivt , efterhnden som de begge udviklede sig .
<P>
I moderne tid har Vestens demokratiske styreform , industrielle revolution og kulturelle resultater udvet stor indflydelse p Asiens politik , konomi og kultur .
Asien , der er fdested og vugge for tre af de store civilisationer , nemlig dem ved Eufrat og Tigris , Indus og Den Gule Flod , og kongfuzianismens og buddhismens ndelige hjem , har vet stor indflydelse p hele verden , herunder Europa .
Vi ved alle , at krudt og papir oprindelig stammer fra Asien og s kom til Europa .
Det politiske system med en centraliseret regering , som har vret fremherskende i Asien , havde stor indflydelse p europernes styreform .
<P>
I dag har Asien og Europa samme ml , nemlig at fremme demokratiet og markedskonomien .
<P>
Tre fjerdele af verdens befolkning lever nu i disse to regioner .
konomisk producerer de halvdelen af varerne i verden .
Det er vigtigt for Asien og Europa at udbygge den gensidige forstelse og at samarbejde yderligere , ikke kun om udvikling og velstand i de to omrder , men ogs om at fremme fred og velstand i hele verden .
Det er mlet og idealet for ASEM .
Jeg er overbevist om , at et tt samarbejde mellem Korea og EU vil hjlpe med at realisere dette ideal for ASEM og i hj grad bidrage til bestrbelserne for at knytte Asien og Europa tttere sammen .
<P>
EU er en meget vigtig og stor konomisk partner for Korea .
Det er den vigtigste udenlandske investor i Korea og Koreas tredjestrste handelspartner .
Ikke desto mindre er der ingen grnser for , hvor meget handel og investeringer mellem Korea og EU kan udvides .
Korea ligger midt i et stort marked , der indbefatter USA , Japan , Kina og Rusland .
Dets forretnings- og investeringsklima er blevet strkt forbedret gennem gentagne konomiske reformer .
Det besidder ogs rigelige menneskelige ressourcer og er udstyret med en konomisk infrastruktur , der passer til det 21. rhundredes videnbaserede konomier .
Jeg hber , at EU og Korea fortsat vil udvide deres samarbejde p det store marked i stasien med Korea som et brohoved for EU , efterhnden som det rykker frem i lande som Japan og Kina .
Nr det sker , vil vi uden tvivl f en win-win-succes .
<P>
Som De ved , trdte rammeaftalen mellem Korea og EU i kraft i april .
En systematisk mekanisme til yderligere styrkelse af det praktiske samarbejde p omrder som investering og handel er nu p plads .
P det parlamentariske plan blev der dannet et parlamentarisk rd for Korea og EU , og det drfter hvert r , hvordan forbindelserne mellem Korea og EU kan udvikles .
Korea og EU har arbejdet tt sammen om forhandlingerne p Dohas udviklingsdagsorden .
Lad mig forsikre Dem om , at Korea vil fortstte med at udvide sit samarbejde med EU .
<P>
Som De ved , oplever verden i jeblikket en global konomisk nedtur .
Vi m nu reducere vores eksportmssige afhngighed af USA og finde andre veje , samtidig med at vi stimulerer den indenlandske eftersprgsel .
Der er behov for en fleksibel forvaltning af vores finanspolitik for at stimulere den indenlandske eftersprgsel .
Vi m ogs presse p med konomiske og socialpolitiske initiativer for at forge kbekraften hos lavindkomstfamilierne .
Derudover m vi presse p for en mere aktiv handel og investering i strre omfang mellem store markeder som EU og stasien .
Korea bner drene for medlemmer af EU .
Vi nsker ogs aktivt at komme ind p EU ' s markeder .
Sledes hber jeg , at bde Korea og EU gennem gensidigt samarbejde vil vre i stand til at overvinde den aktuelle konomiske nedtur og sammen bane vej for en ny flles velstand .
<P>
Jeg vil nu benytte denne lejlighed til at fortlle Dem om de sprgsml , der vedrrer Den Koreanske Halv , og som De har vist stor interesse for og givet sttte til .
Freden p Den Koreanske Halv er et sprgsml , der ikke kun angr de 70 millioner koreanere - det har ogs direkte forbindelse til fred og stabilitet i stasien og hele verden .
Jeg har hele tiden presset p med solskinspolitikken for at forhindre krig og skabe fred p Den Koreanske Halv .
Og endelig blev det historiske topmde mellem de to Korea ' er s holdt i juni sidste r .
<P>
Kernepunktet i vores solskinspolitik er opfordringen til fredelig sameksistens , kommunikation og samarbejde mellem de to Korea ' er .
Efter nogen tid , mske om 10 eller 20 r , nr befolkningerne i Syd og Nord er net til at stole p hinanden og fler sig trygge ved hinanden , hber vi at realisere vores endelige ml , en fredelig genforening .
<P>
Genforeningen vil komme .
Det koreanske folk har levet i et forenet land i over 1.300 r , fra det syvende rhundrede .
Det er utnkeligt , at vi skulle opgive vores nske om genforening , bare fordi vi har vret adskilt i det sidste halve rhundrede .
S lnge det koreanske folk inderligt nsker genforening , s lnge De og hele verden fortsat yder sttte , er jeg fast overbevist om , at vi vil vre i stand til at forene vores land i en ikke for fjern fremtid .
<P>
EU har taget del i Den Koreanske Halvs Energiudviklingsorganisation ( KEDO ) og har tilbudt forskellige former for humanitr og konomisk bistand til Nordkorea .
Vi er ogs i gang med en rkke forskellige initiativer , herunder teknologisk bistand og uddannelsesprogrammer til nordkoreanerne .
Mange medlemmer af EU sttter aktivt vores bestrbelser for fred p halven ved at oprette diplomatiske forbindelser med Nordkorea .
I maj i r , da forholdet mellem de to Korea ' er midlertidigt blev forvrret , besgte en delegation fra EU under ledelse af den svenske statsminister Gran Persson og med EU-kommissren for eksterne forbindelser , Chris Patten , Nordkorea og hjalp os med at f gang i dialogen .
<P>
EU er en vigtig sttte for freden p Den Koreanske Halv og for kommunikation og samarbejde mellem Syd og Nord .
De , medlemmerne af Europa-Parlamentet , er gte venner af det koreanske folk .
Jeg hber inderligt , at De fortsat vil yde Deres generse sttte indtil den dag , hvor freden er fast etableret og de frste strler af genforeningens sol skinner over Den Koreanske Halv .
<P>
Lige nu er verden grebet af frygt , vi er fyldt af uro p grund af det terrorangreb , der har fundet sted for nylig .
Dette angreb p USA i september forrsagede et enormt chok og stor sorg for alle .
Terrorismen trder ikke bent frem , fr den slr til . Den er ansigtsls , og den drber hensynslst uskyldige civile .
Det er den fejeste og grusomste handling , man kan forestille sig .
Sdanne handlinger br under ingen omstndigheder retfrdiggres eller tilgives .
Hvis vi ikke kan udrydde terrorisme , vil den internationale orden falde sammen , og mennesker vil miste livet .
Terrorismen m udryddes .
I denne forbindelse vil jeg gerne rose den hurtige reaktion fra EU som svar p angrebene og Deres deltagelse i det internationale samfunds bestrbelser .
Korea deltager ogs i den internationale koalition for at udrydde terrorisme , og det vil vi blive ved med .
<P>
Men ingen religion eller kultur br under nogen omstndigheder betragtes med fjendtlighed .
Det m vi holde os for je , mens vi udkmper vores kamp mod terrorismen .
Tvrtimod m vi arbejde p at styrke dialogen og samarbejdet mellem forskellige religioner og kulturer .
Vi m borteliminere de grundlggende rsager til terrorismen , frst og fremmest ved at eliminere klften mellem de rige og de fattige og tage fat p den sociale ulighed , der bliver strre dag for dag .
At opn fred i Mellemsten er en af de vigtigste og mest ptrngende opgaver , vi str over for .
<P>
Folk i hele verden krver fred og en ny flelse af sikkerhed .
Freden og sikkerheden er opgaven i dag .
<P>
I denne forbindelse tillgger jeg VM i fodbold , der skal finde sted i Korea og Japan til nste r , stor betydning .
Vi vil gerne gre nste rs VM til et stort vendepunkt for skabelsen af global fred og for igen at garantere sikkerhed for alle .
Det koreanske folk og jeg selv vil gre vores yderste for at gre VM i 2002 til det sikreste nogensinde .
Vi vil gre det til en fest , hvori folk fra hele verden kan deltage , og som vil tjene freden og enheden .
Vi vil give menneskeheden hb for fremtiden .
<P>
Der er nu kun et halvt r til bningen af VM .
Af de 32 lande , der skal konkurrere , er de 10 medlemmer af EU .
Jeg hber , at mange af Dem vil besge Korea til den tid og se p Deres hold .
Vi er snart frdige med forberedelserne og venter p Dem .
For de af Dem , som ser kampene p tv , stiller vi de nyeste faciliteter , s vi kan give en frsteklassestransmission af de underholdende kampe til Dem med billeder og i real time .
Vi vil afvikle VM 2002 med succes , sdan som det passer sig for en af menneskehedens strste fester .
Jeg hber , De alle vil vre interesserede i at hjlpe os med at gre dette til en succes .
<P>
Rudyard Kipling , der fik nobelprisen for litteratur i 1907 , sagde engang , at st er st , og Vest er Vest , og aldrig skal de to mdes .
Men hvis han havde levet i dag , ville han i stedet have sagt , at st er Vest , og Vest er st , og aldrig skal de to skilles .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Hr. prsident , hjertelig tak for Deres vgtige indlg . Tak for Deres positive ord om Europa-Parlamentet .
De erindrer om , at denne institution vidner om europisk enhed , ligesom De omtaler den sttte , EU har kunnet yde Dem , og De udtrykker nske om , at denne m fortstte .
<P>
Vi har afgjort bemrket os og med interesse phrt de forslag , de meget konkrete projekter , De har udarbejdet med det forml at fremme samkvemmet mellem Asien og Europa . De understreger , at disse projekter ville styrke den gensidige forstelse og det gensidige samarbejde .
De ved , at vi fuldt og helt sttter disse initiativer , og vi nsker , at den rammeaftale , der er indget , kan spille en afgrende rolle for samarbejdet .
<P>
Hr. prsident , De understregede ligeledes , at det phviler alle udviklede lande at bist udviklingslandene i bestrbelserne for at tilpasse sig informationssamfundet , sledes at de fattigste lande ikke udelukkes fra den fremtidige verdenskonomiske udvikling .
Jeg kan forsikre , at det er tanker , som finder genklang i Europa-Parlamentet . Vi ikke blot lyttede til Deres ord , vi opfattede og tog imod budskabet .
<P>
Endvidere udtrykte De hb om fred og stabilitet i Korea . Et emne , vi i vrigt drftede indgende , inden De talte i Europa-Parlamentet .
Jeg ppegede selv , at De i hj grad har opfordret til samarbejde mellem Nord- og Sydkorea . Hr. prsident , vi sttter , som De , fuldt og helt tanken om genforening .
<P>
Endelig sendte De et srdeles positivt signal vedrrende verdensmesterskaberne .
Vi mrker , med hvilken entusiasme De allerede er i frd med at forberede vrtskabet i forbindelse med verdensmesterskaberne .
Jeg kan forsikre , at alle kollegerne vil flge disse opmrksomt , naturligvis primrt via tv , men vi hrte ogs Deres venlige invitation .
Vi ved alle , at sport og kultur kan bidrage til at fremme fred og frihed , fremme retsstaten , respekten for andre , alle de vrdier , De forsvarer med beundringsvrdig vedholdenhed og beslutsomhed .
Tak , hr. prsident .
<P>
( Kraftigt bifald ) ( Hjtideligt mde hvet kl . 12.40 )
