<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 29. november 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 29. november er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Fru formand , dette vedrrer afstemningen om Fiori-betnkningen i Bruxelles .
Jeg m sige , at det var Parlamentet , nr det er allervrst .
Vi havde et midlertidigt udvalg , som mdtes for 10 mneder siden for at drfte et sprgsml , som kunne have vret behandlet af de eksisterende udvalg .
Det var for det frste misbrug af det midlertidige udvalgs status - Parlamentet er meget heldig at have dette privilegium , og jeg mener ikke , at vi br misbruge det , isr ikke p den mde det blev gjort i forbindelse med den afstemning og det endelige resultat .
<P>
Som formand for Budgetudvalget ville jeg stte meget stor pris p at f oplyst det midlertidige udvalgs udgifter i forbindelse med et resultat , som ikke havde noget p sig .
Jeg hber , hvis vi fremover skal have midlertidige udvalg , at de behandler sprgsml , der ligger uden for den normale udvalgsstruktur .
<P>
Lad os gennemfre eventuelle foresprgsler i fremtiden inden for budgettet og ikke give anledning til overdrevne udgifter .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Wynn , jeg kan forsikre Dem , at De vil f svar hurtigst muligt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>

Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Tirsdag : Formanden .
I forbindelse med redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om Verdenshandelsorganisationens mde i Qatar har jeg modtaget en anmodning fra to grupper , der nsker , at denne forhandling bliver efterfulgt af en afstemning om beslutningsforslag . Det drejer sig om PSE-Gruppen og ELDR-Gruppen .
<P>
Hvem nsker at tage ordet for at fremlgge denne anmodning ?
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Fru formand , under de overordentlig vigtige forhandlinger efter mange drftelser her i Parlamentet efterfulgt af et beslutningsforslag , som vi har givet Kommissionen , og som kommissren ogs til stadighed har pberbt sig under forhandlingerne , idet han sagde : " Jeg har i sidste instans brug for Europa-Parlamentets flertal og sttte " , har han mske givet os mere , end vi formelt har .
Og s skulle vi nu beslutte at fre en forhandling uden en afsluttende vurdering fra vores side ?
Det kan jeg egentlig ikke forestille mig .
Jeg vil gerne opfordre ogs mine kolleger fra de andre partier til at afslutte denne forhandling med en politisk vurdering uanset deres vurdering af indholdet .
Det fortjener Kommissionen , og det fortjener Parlamentet .
I betragtning af at det drejer sig om meget vigtige forhandlinger , skal vi ogs virkelig bruge alle vores befjelser her og n frem til en udtalelse .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg tror ikke , at nogen her vil bengte , at topmdet i Doha var en vigtig politisk begivenhed , ikke blot for EU , men for hele verden .
Jeg mener derfor , at det er meget vigtigt at foretage en grundig analyse af resultaterne og af de beslutninger , der blev truffet p topmdet .
Europa-Parlamentet skal hellere stille sig tilfreds med at fremlgge nogle kortfattede overvejelser end at risikere at vedtage et overfladisk beslutningsforslag .
Jeg mener dog , at det er for tidligt at komme med en seris politisk vurdering , som jo dog er det , der forventes af et parlament .
Jeg mener , at vi skal vente og ikke stemme om beslutningsforslaget i denne uge .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg stter nu denne anmodning til afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Jeg har - stadig vedrrende tirsdag - modtaget en anmodning fra hr . Westendorp om udsttelse af afstemningen om sagerne vedrrende telekommunikation til onsdag .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza">
Fru formand , jeg beder Dem om at flytte afstemningen om telekommunikationspakken , planlagt til i morgen , til onsdag .
Vi kommer netop fra et mde med Rdet og Kommissionen , og de rder os til at udstte afstemningen en dag , s de politiske grupper kan f tid til at se p kompromisndringsforslagene .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Onsdag :
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Fru formand , i forslaget til dagsordenen for onsdag er der angivet en forhandling under t om Mellemsten kl . 15.00. Det ville vre nyttigt for medlemmerne , hvis Parlamentets tjenestegrene fr den forhandling , som vil blive fulgt med stor interesse , ville overveje at genoptrykke talerne til Parlamentet af formanden for Knesset og for Det Palstinensiske Lovgivende Rd .
Det signal , der sendes ved den lejlighed , kan mske sprede lidt lys i mrket .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Beazley , jeg gr ud fra , at De henviser til de taler , som formand Avram Burg og formand Abu Ala holdt i Europa-Parlamentet .
Disse taler er stadig tilgngelige for alle de kolleger , der nsker at se dem .
Jeg mener ikke , at der er behov for at udsende dem .
Man kan uden problemer f adgang til dem .
Nr dette er sagt , synes jeg , at De med dette har stillet et meget interessant forslag .
<P>
Torsdag : Vedrrende menneskerettigheder , som er det tredje punkt i den aktuelle og uopsttelige debat om sprgsml af vsentlig betydning , har jeg modtaget en anmodning fra GUE / NGL-Gruppen om at erstatte det tredje underpunkt " Sulawesi " med et nyt underpunkt med titlen " Flygtningetragedien i Irland " .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , p listen over uopsttelige sprgsml om menneskerettigheder er der et punkt om Irian Jaya og et andet om Sulawesi .
Begge er er en del af et land , Indonesien .
Jeg foreslr at samle de to punkter under overskriften " Indonesien " og behandle situationen p begge er under det punkt , s vi ogs fr mulighed for at tage os af den tragiske situation i Irland .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Helt enig , hr . Barn Crespo , jeg mener , det er et meget godt forslag .
Det gr faktisk ud p at indfre et nyt underpunkt uden at fjerne et af de andre , for man samler de to eksisterende underpunkter .
S vi skal alts stemme om anmodningen om at indfre et nyt underpunkt med titlen " Flygtningetragedien i Irland " ?
<P>
( Forslaget vedtoges ) Arbejdsplanen fastsattes .
<P>
Indlg til forretningsordenen
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Jeg nsker at fremstte en bemrkning til forretningsordenen for at henlede Parlamentets opmrksomhed p den alvorlige uhflighed og mangel p respekt over for Parlamentet hos et medlem af det belgiske formandskab .
Jeg henviser til den belgiske minister for forbrugerbeskyttelse , folkesundhed og milj , fru Aelvoet .
Jeg skrev til fru Aelvoet den 13. juni 2001 - og det brev blev underskrevet af 20 parlamentsmedlemmer - og anmodede om et mde med hende for at rejse sprgsmlet om den ulovlige import af katte- og hundepelsprodukter til EU fra Asien og Kina .
Vi har ikke fet svar p det brev .
<P>
Jeg skrev igen den 12. juli 2001 og har ikke fet svar .
Fru Aelvoet var i Strasbourg den 12. september 2001 for at deltage i et tvrpolitisk mde om dyrevelfrd .
Jeg nvnte sprgsmlet over for hende , og hun svarede , at hun havde skrevet til mig og sendt en invitation til de parlamentsmedlemmer , som havde underskrevet brevet sammen med mig , med henblik p at mdes med hende i Bruxelles .
Da jeg returnerede til Bruxelles , var der ikke noget spor af det brev .
Jeg skrev en tredje gang til fru Aelvoet angende det brev og har ikke modtaget svar .
<P>
Tre gange har jeg fulgt sagen op telefonisk og har ikke modtaget svar .
Det betragter jeg som srdeles uhfligt over for de medlemmer af Parlamentet , som underskrev brevet , og jeg er forbavset over , at en minister i EU-formandskabet mder op til et stuvende fuldt tvrpolitisk mde og siger , at hun har skrevet til mig , velvidende at det er en lgn , og at der ikke er sendt noget brev .
<P>
Jeg hber derfor , fru formand , at De p vegne af Parlamentet vil bekrfte , at denne opfrsel hos en minister i formandskabet er srdeles uhflig og ikke tolereres fremover .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Stevenson , vi tager Deres protest til efterretning .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn">
Fru formand , ligesom hr . Stevenson nsker ogs jeg at fremstte en bemrkning til forretningsordenen angende uhflighed over for Parlamentet .
For et par mneder siden skrev jeg til formanden for Kommissionen og fremsatte en formel skriftlig foresprgsel , hvilket jeg er berettiget til som medlem .
Jeg modtog et svar om , at det efterforskningsarbejde , der er ndvendigt for at give et detaljeret svar , er helt ude af proportioner med det nskede resultat og overstiger kravene til et svar p en skriftlig foresprgsel .
Det er srdeles uhfligt over for de medlemmer , der fremstter en foresprgsel over for et organ , som formodes at st til tjeneste og vre gennemskueligt i forbindelse med anmodninger om oplysninger .
Hvis en minister i den britiske regering svarede et medlem af Underhuset p den mde , ville den pgldende fuldt fortjent blive sat i gabestokken .
<P>
Jeg forventer mere af formanden for Kommissionen .
Jeg vil gerne p vegne af Parlamentet sige , at nr et medlem stiller en helt legitim foresprgsel , s forventer jeg , at den besvares i videst mulige omfang .
Vi br ikke blot modtage en undskyldning og en form for manglende svar .
Jeg vil gerne minde formanden for Kommissionen om hans lfter om gennemskuelighed og benhed i forbindelse med oplysninger til Parlamentet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Fuldstndig korrekt , hr . Bradbourn , jeg er helt enig med Dem .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har sagt , at jeg gerne vil komme med en erklring p vegne af den Socialdemokratiske Gruppe om den forfatningsmssige krise i EU efter det sidste mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) i sidste uge .
Erklringen lyder som flger :
<P>
Vi er meget bekymrede over den alvorlige situation op til Det Europiske Rd i Laeken .
Europa-Parlamentet har med sin sttte til fru Redings rapport - og jeg minder om , at hun var medlem af PPE - og til hr . Watsons betnkning - han er liberal - som fik massiv sttte fra Parlamentet , defineret en klar holdning til bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Efter den 11. september har Det Europiske Rd ved to lejligheder , i Bruxelles og i Gent , stttet denne holdning , uden forbehold fra regeringscheferne .
<P>
Europa-Parlamentet har behandlet Kommissionens to forslag som hastesager med virkelig bred sttte p sidste session i Bruxelles .
I dag skal Parlamentet hres igen , og vi str over for en situation , hvor en regering , den italienske , ikke vil acceptere det , der er klart og tydeligt for alle institutioner i EU .
<P>
Fru formand , jeg beder Dem om , p vegne af min gruppe , at give udtryk for vores sttte til formanden for Det Europiske Rd , hr . Verhofstadt , som i morgen tager til Rom for at prve p at lse denne uacceptable situation , og desuden at give udtryk for vores sttte til Kommissionen , som ansvarsfuldt og pligtopfyldende har brugt sin initiativret .
Til sidst vil jeg ogs give udtryk for vores protest som Parlament over for de uacceptable grove udtalelser i vrtshusjargon , som vores tidligere kollega , i dag minister i den italienske regering , hr . Bossi , kom med denne weekend , udtalelser , som kan gre hr .
Haider grn af misundelse .
<P>
Det er et meget vigtigt omrde , som vi alle str sammen om .
Hvis De 15 ikke kan fortstte sammen , gr vi det som 14 , men terrorisme skal bekmpes inden for alle omrder , deriblandt ogs korruption og hvidvaskning af penge .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Jeg deler fuldt ud Enrique Barn Crespos bekymring over justits- og indenrigsministrenes manglende evne til at n frem til en aftale om forslaget til en europisk arrestordre .
Jeg bemrker dog , at der ud over hr . Verhofstadts planlagte besg i Rom bliver et ekstraordinrt mde mellem justits- og indenrigsministrene p torsdag .
Man m hbe , at der ved den lejlighed kan opns enighed .
<P>
Parlamentet havde en formodning om , at der muligvis ikke blev indget en aftale , og henstillede til , at man i det mindste overvejede at bruge traktatens artikel 40 , som gr det muligt for en rkke lande at g videre p baggrund af et styrket samarbejde .
Ingen nsker den lsning . Man m hbe , at vi kan n frem til en aftale mellem de 15 lande , men t land m ikke f lov til at bremse udviklingen i bekmpelsen af terrorisme , som stats- og regeringscheferne opfordrede til i Gent .
<P>
( Bifald fra venstre og fra midten )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Fru formand , jeg er ndt til at gribe ind , for hr . Barn Crespo benytter faktisk enhver lejlighed til at gre bemrkninger , som mske godt kunne vre berettigede , til et korstog , og dette korstog har fundet sted flere gange , siden det italienske folk frit valgte en ny regering i Italien .
Det vil hr .
Barn Crespo ikke acceptere . Jo fr han accepterer det , jo bedre for os andre .
Jeg vil ogs gerne sige til de andre kolleger , der protesterer , at sdan er demokratiet , kre kolleger . De enkelte befolkninger vlger frit og demokratisk deres egen regering .
<P>
Jeg vil isr gerne protestere imod den helt forkerte pstand , som hr . Barn Crespo kom med .
Der er ingen , der som den italienske regering og det italienske folk har engageret sig i bekmpelsen af terrorisme .
Den italienske regering og det italienske folk har betalt prisen for terrorisme i de tidligere r , og de har altid vret med fremme i frste rkke .
Det nytter ikke noget at blande tingene sammen og skre alle over n kam .
Vi drfter et forslag om at gre den europiske arrestordre mere omfattende , og det er med hensyn til dette forslag , nemlig medtagelsen af andre forbrydelser , der oprindelig ikke var taget hjde for , at man forsger - og vi stoler p , at man nr til enighed - at n frem til en formulering , hvor man tager hensyn til de forskellige retstraditioner og de forskellige retsgrundlag i de enkelte lande , s vi i klvandet p det terrorproblem , der trods alt eksisterer , ikke trffer valg , som bagefter ikke gr det muligt for os at f et ordentligt harmoniseret EU-retsgrundlag .
<P>
Det er sledes det , der er sprgsmlet , og ikke andre ting .
De , der nsker at benytte de dramatiske begivenheder den 11. september til at fortstte denne hetz mod en regering , som er blevet valgt p retfrdig vis , fr bestemt ikke nogen sttte .
Endelig vil jeg gerne sige til hr . Barn Crespo , at han burde bruge sit krudt p nogle mere berettigede sager , vre mindre pstelig og lade vre med at blande de emner sammen , som vi drfter .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger , hr . Barn Crespo kom med en bemrkning , der har givet anledning til diskussion !
P vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil jeg gerne sige , at vi forventer , at den italienske regering , som vi har den strste tillid til , vil yde sit bidrag , s vi til sidst kan n til en aftale .
For os har bekmpelse af terrorisme hj prioritet , og p det punkt m der ikke vre nogen forskel mellem de partipolitiske grupper .
<P>
Men , hr . Barn Crespo , jeg mener heller ikke , at dette emne egner sig til en partipolitisk kontrovers , og vi ved ogs - og lyt nu lige til det , jeg siger , for jeg prver at vre meget saglig - at der ikke foreligger noget resultat i partistatutten .
De ved ogs , at det ikke var mine partipolitiske venner , der hovedsageligt var skyld i , at det slog fejl .
Jeg vil gerne opfordre Dem til , at De ogs over for det pgldende parti giver udtryk for den kritik , som De fremstter i andre sammenhnge , hvis vi ikke opnr nogen resultater , som det nu er tilfldet med partistatutten .
Deres trovrdighed ville vre strre , hvis De bedmte hele det politiske spektrum p det samme grundlag .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg synes godt nok , det er strk kost , at man sammenligner den europiske arrestordre med en partistatut !
Men der findes naturligvis partier - navnlig i Tyskland - hvor arrestordre og partistatut er tt forbundet .
<P>
( Bifald og munterhed ) Der er kun n ting , jeg gerne vil sige til min kollega hr .
Liese , og det er , at det samlede Forza Italia har vret helt enig med Europa-Parlamentet om Kommissionens forslag under alle de hringer , der hidtil har fundet sted i Parlamentet . S jeg sprger alts mig selv , hvorfor Italiens ministerprsident , der er fra hr .
Lieses parti - hr . Liese har i vrigt ogs selv godkendt det - nu giver sin indenrigsminister besked p at nedlgge veto mod forbrydelser , hvis retsforflgning vi alle i fllesskab gik ind for p europisk plan .
<P>
Jeg sprger mig selv , om det mon har noget som helst med partipolitik at gre , men det , som Enrique Barn med rette har givet udtryk for her , er jeg ikke i tvivl om .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , min gruppe har med stort flertal stemt imod Watson-betnkningen om den europiske arrestordre .
Vi havde imidlertid en helt anden grund til det end hr . Berlusconi , og hensigten med dette indlg er frst og fremmest at undg , at vi sls i hartkorn med ham .
Gruppen De Grnne er ganske vist principielt tilhnger af den europiske arrestordre , men frst nr vi har udviklet en rkke minimumsstandarder inden for strafferetsplejelov , f.eks. om retshjlp eller om opsporingsmetoder .
Filosofien bag den europiske arrestordre er , at alle retssystemer mere eller mindre er ens , og at det ikke rigtig gr nogen forskel , i hvilket land man dmmes .
Sdan er det endnu ikke i jeblikket .
Hvis disse systemer var s ens , ville det heller ikke vre s vanskeligt at n frem til disse minimumsstandarder .
<P>
Jeg ved , at alle p lngere sigt er tilhngere af disse minimumsstandarder , men vores gruppe har stillet disse som betingelse for en europisk arrestordre .
Vi indtager sledes absolut en principielt anden holdning end hr . Berlusconi , og den m ikke forveksles med hans holdning .
Den m heller ikke forveksles med en slags antieuropisk stemning .
Vi gr ind for en europisk arrestordre , men frst nr denne betingelse er opfyldt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , i forbindelse med den europiske arrestordre nvnte hr . Poettering netop ogs den europiske partistatut .
Sammenhngen kan jo kun vre den , at vi er interesseret i begge dele .
Jeg har ikke helt forstet Deres bebrejdelse mod vores gruppe .
I Deres tale ld det i hvert fald , som om det er vores gruppe , der er skyld i , at det ikke er lykkedes .
Men iflge den information , jeg har fet , s tingene anderledes ud .
Der var jo nogle regeringer , der gerne ville have , at man i partier fra to lande kunne opn denne statut .
Det kan vel ikke vre rigtigt , for den europiske statut skal vel ikke vre en skjult finansiering af nationale eller regionale partier .
Jeg ville bare lige sl det fast endnu en gang , s der ikke opstr misforstelser , eller debatten bevger sig i en forkert retning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , jeg vil gerne tale om et andet emne , s vi kan ndre atmosfren lidt .
<P>
I dag er det den internationale menneskerettighedsdag , og jeg vil gerne give udtryk for min sorg og afsky for de otte flygtninges , heriblandt tre brn , kvlningsdd i en container i det sydlige Irland .
Otte dde flygtninge , der ikke kun blev ofre for vognmndene , som ogs myndighederne skyndte sig at udpege , men frst og fremmest for den europiske uflsomhed og for det globale system , der tillader og tilskynder til fri bevgelighed for kapital , men ikke fri bevgelighed for mennesker , for det system , der dmmer to tredjedele af jordens befolkning til at leve under forfrdelige , fattige forhold .
<P>
Europa-Parlamentet kan ikke sidde denne flygtningekatastrofe overhrig , ej heller kan vi fle os sikre i Fort Europa , s lnge der omkring os findes s megen menneskelig lidelse og en s stor forskel i udvikling .
<P>
Jeg finder det yderst positivt , at vi p torsdag i den uopsttelige debat skal forhandle flygtninge- og indvandrersprgsmlet , men jeg vil gerne bede Dem , fru formand , om at overbringe disse synspunkter ved topmdet i Laeken .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Jeg nsker at nvne fundet af otte dde mennesker i en mbelcontainer i Wexford i weekenden .
De dde omfattede en firerig dreng , en 10-rig pige og en 16-rig dreng .
Der var ogs tre voksne - to mnd og en kvinde - og der er fem overlevende .
S vidt vides kom omkring 11 af disse mennesker fra Tyrkiet , en fra Albanien og en fra Algeriet .
<P>
Det ryster mig , at der i Europa tilsyneladende er mennesker , som er s desperate , at de skal lgge deres liv i hnderne p kriminelle i et forsg p at skabe sig et nyt liv i Europa .
Vi har taget alvorligt fat p problemet med de kriminelle p den ene side og med vores tilgang til immigration p den anden side .
Vi kan ikke fortsat tillade en situation , hvor folk er s desperate , at de vil gre hvad som helst og endda bringe sig selv og deres brn i fare for at skabe sig et nyt liv .
<P>
Jeg vil gerne bede de mennesker i Parlamentet , som sttter hr . Berlusconi og er imod den europiske arrestordre , sprge sig selv , hvorfor de sttter , at de kriminelle , som anbringer disse mennesker i sdan en container , undslipper den retfrdighed , som skal tildeles dem .
Jeg vil ogs gerne sprge om , fru formand , ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Fru formand , jeg vil stille et forslag , der helt enkelt flger tankegangen i den internationale menneskerettighedsdag .
<P>
Da otte personer er dde under dramatiske omstndigheder , og da De ofte , fru formand , anmoder os om at udtrykke vores medflelse til ofrene for vold ved at iagttage et minuts stilhed , vil det vre helt naturligt , hvis vi i morgen ved bningen af mdet iagttager et minuts stilhed for disse otte personer , der er dde , og som blev ofre for skrupellse menneskehandlere .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg hber , at den nye formand behandler alle medlemmer lige .
Jeg har flere gange markeret - lnge fr mange , som allerede har talt - at jeg nsker at fremstte en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Jeg har to punkter .
Det frste vedrrer hr . Stevensons angreb p den belgiske minister , som ikke er til stede for at forsvare sig .
Et sdant personligt og giftigt angreb er uberettiget , nr personen ikke er til stede .
For det andet er det kun p sin plads , at vi drfter dette i forbindelse med det , der er sket i Irland i denne weekend .
Folk fokuserer p det forkerte aspekt .
Det er tydeligt , at fstningsmentaliteten i Europa er det , der fr folk til at stte livet p spil ved at stole p folk , der forsger at tjene penge .
Vi skal bne grnserne i stedet for at tilskynde til denne fstningsmentalitet .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan sikre , at mennesker ikke mister livet p s tragisk vis .
Dover og Wexford er kun to eksempler p det , der kan forventes at ske .
<P>
Endelig er jeg meget skuffet over , at nogle af mine irske kolleger i Parlamentet flte , at de ikke kunne sttte det , der drftes i Parlamentet .
Det er tragisk , i betragtning af at det skete i deres egen valgkreds .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Fru formand , jeg sttter hr. de Rossas og fru McKennas bemrkninger om den skrkkelige situation og tragedie i Wexford i Irland .
Den irske regering har allerede givet udtryk for sine synspunkter i denne henseende og handler i overensstemmelse hermed .
Jeg sttter ogs , at De , fru formand , gr plads p torsdagens dagsorden til en drftelse af denne tragedie .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Det er rigtigt , hr . Fitzsimons .
Som De ved , har Europa-Parlamentet lige vedtaget at medtage dette sprgsml i den aktuelle og uopsttelige debat p torsdag .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , i sidste mdeperiode i Bruxelles sagde De meget venligt , at De ville skrive til de grske myndigheder angende de 12 britiske og to hollandske arresterede flyobservatrer .
Jeg tnkte p , om De havde fet svar p det brev .
Wayne Groves fra min valgkreds sidder stadig fngslet efter nsten fem uger uden sigtelse eller retssag .
Jeg mener , at det er i strid med den europiske menneskerettighedskonvention .
Jeg ville gerne vide , om De kan gre yderligere p deres vegne , og om De har modtaget svar .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Ja , fru Lynne , jeg har modtaget et svar fra den grske udenrigsminister Georgios Papandreou , som jeg naturligvis vil sende til Dem og til de vrige kolleger s hurtigt som muligt , da svaret ikke er fortroligt .
Som De kan se , er svaret desvrre ikke fyldestgrende for de tilbageholdte personer .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig fru Lynnes indlg til forretningsordenen , men jeg vil anmode Dem om p ny at optage kontakt , og jeg vil ogs opfordre mine grske kolleger til at srge for , at disse flysportentusiaster , som i mellemtiden har siddet i de grske fngsler i nsten fem uger p grund af deres hobby , stilles for en domstol inden fredag i denne uge . Derefter er der tre ugers ferie , og disse unge mennesker , disse flysportentusiaster , som beskftigede sig med deres hobby , ville ellers vre fngslede i 7-8 uger uden at vre stillet for en domstol .
Jeg anmoder derfor Dem , og ogs mine grske kolleger , om venligst at udve lidt politisk pres for at srge for , at disse flysportentusiaster stilles for en domstol inden fredag i denne uge .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg sttter det , som fru Lynne sagde .
Det er i dag international menneskerettighedsdag , og dog sidder 12 europiske borgere fngslet i Grkenland uden retssag .
Medlemmerne i den anden side af Parlamentet har rejst sprgsmlet om den europiske arrestordre - dette viser helt prcist , hvorfor medlemmerne i denne side af Parlamentet er betnkelige ved en europisk arrestordre .
Britiske borgere , som deltager i harmlse flyobservationer sidder fngslet i Grkenland uden en retssag .
<P>
Jeg ser meget frem til det svar , De har modtaget , og som De beskrev som utilfredsstilende , og hber , at De svarer den grske regering i meget hndfaste vendinger .
De m ikke slippe af sted med at holde europiske borgere fngslet uden retssag .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Hr . Perry , desvrre var svaret ikke fyldestgrende , som jeg lige har sagt .
Det fremgr af skrivelsen , at hr . Papandreou offentligt har givet udtryk for , at udenrigsministeren skal flge op p denne sag .
Det er imidlertid helt utroligt , som De ganske sikkert har bemrket , at den udvende magt p denne mde griber ind i noget , som henhrer under den dmmende magt . Sledes svarer hr .
Papandreou mig . Jeg vil naturligvis undersge , hvilke muligheder jeg har for at forflge sagen .
Men desvrre er svaret for jeblikket negativt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Fru formand , jeg vil gerne kommentere Deres kollegers synspunkter om nogle englnderes arrestation i Grkenland og for det frste forsikre Dem om , at vi som parlamentsmedlemmer ikke har nogen retmssig mulighed for at pvirke det suverne grske retsvsen , ligesom jeg gr ud fra , at De heller ikke i Deres land kan pvirke retsvsenet der .
<P>
For det andet m De huske p , sdan som vi ogs fortalte under den sidste samling i Bruxelles , at de handlinger , som ligger til grund for arrestationen , i det mindste som det fremgr af pressen , er handlinger , som de under alle omstndigheder ville vre blevet arresteret for , uanset i hvilket af de 15 EU-lande de var blevet beget .
<P>
Alts er det godt , hvis vi respekterer de institutioner , p hvis grundlag de 15 lande fungerer i fllesskab , hvis vi respekterer det suverne retsvsen , og hvis vi respekterer de love , der er gldende i de 15 lande .
Men lad os sl en ting fast : Vi er 15 lande samlet her , reprsenteret ved mange partier og mange flje , alle er vi ligevrdige og jvnbyrdige , og der er ikke nogen , der har ret til at udpege andre lande , som var de lande , der ikke tilhrer Europa .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg vil gerne takke Dem , fru formand , for at have skrevet til de grske myndigheder om flyobservatrerne og for det , De har sagt i dag .
Det er srdeles vigtigt , at De gr dette p vegne af hele Europa-Parlamentet og som reprsentant for en medlemsstat , som ikke er involveret p nogen af siderne .
De sagde , at De ville overveje yderligere handling .
M jeg have lov til at sprge , hvornr De vil melde tilbage til plenarforsamlingen om det ?
<P>
Jeg vil ogs gerne takke hr . Souladakis for det , han sagde .
Jeg mener , at der er en flles forstelse for ndvendigheden af at overholde menneskerettighederne og for behovet for samarbejde mellem vores to stater i EU samt for respekten for den dmmende magts uafhngighed .
Mske kan jeg via Dem , fru formand , appellere til samtlige grske parlamentsmedlemmer for at finde ud af , om vi kan udarbejde en eller anden form for flles udtalelse til sttte for de principper , som mske kan fremskynde en forstelse og fre til en hurtigere beslutning vedrrende sprgsmlet om de 12 involverede mennesker .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Fru formand , som De ved , er situationen , som ETA-terrorismen har skabt i Spanien , forfrdelig , og jeg vil benytte lejligheden til at takke for Deres indsats under formandskabet .
Jeg vil gerne gentage , at jeg forkaster ETA og alle , som sttter eller retfrdiggr dem .
<P>
Fru formand , bde mit parti og jeg er blevet udsat for alvorlige injurier i nogle spanske massemedier .
P grund af sygdom kunne jeg ikke vre til stede p sidste session i Bruxelles , hvor man drftede og stemte om hr . Watsons betnkning , som jeg fuldstndigt stttede via flere pressemeddelelser , som blev sendt til alle spanske massemedier 24 timer inden drftelsen og afstemningen , og som blev fortiet .
<P>
P baggrund af dette , fru formand , beder jeg om Deres sttte , da jeg er blevet gjort forsvarsls .
Og jeg anmoder formelt om , at min stemme i og med at min og mit partis holdning allerede fr afstemningen var udtrykt klart og offentligt , bliver noteret som en jastemme til hr . Watsons betnkning .
At min stemme kommer med , ndrer ikke i vsentlig grad afstemningsresultatet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne offentligt takke nyhedsagenturet EFE , der som det eneste videregav sandheden .
Vi vil altid forsvare livet og de grundlggende rettigheder og bekmpe mord og alle , som retfrdiggr eller sttter det .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , vi fejrer i dag den internationale menneskerettighedsdag .
Tilfldigvis indeholder dagsordenen for denne uge en forhandling under t om frihed , sikkerhed og retfrdighed og forudstter , at Parlamentet involveres direkte i sprgsmlet om menneskerettigheder .
<P>
Frst p ret meddelte jeg i Parlamentet , at den spanske regering havde bendet 15 udvere af tortur , hvilket betyder , at det spanske politi fortsat hyppigt vil bruge tortur .
Tre mneder senere blev en ung kvinde , Iratxe Sorzabal ,
<P>
( Taleren viftede med en plakat )
<P>
seksuelt misbrugt og udsat for tortur i timevis , efter at hun var blevet arresteret .
Disse fotos blev taget p hospitalet og viser mrkerne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Fru formand , p onsdag skal vi forhandle om punktet " Samarbejde mellem Den Europiske Union og USA " i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme .
Men vi har srligt fra internettet erfaret , at denne forhandling vil finde sted efter en udveksling af skrivelser mellem en reprsentant for hr . Bush , for hr .
Foster , mener jeg , og for hr .
Prodi . Det er skrivelser , som ikke er tilgngelige for Europa-Parlamentet , men som kan lses p internettet , og hvori USA ' s regering anmoder Europa om mere end 40 foranstaltninger i forbindelse med et samarbejde om bekmpelse af terrorisme .
<P>
Tilsyneladende , men det er kun tilsyneladende , for vi har intet p skrift , har hr . Prodi svaret USA ' s regering i en skrivelse af ultimo november .
Jeg mener , at for at denne forhandling , der er en smule forhastet , kan finde sted under de bedste betingelser - eftersom forhandlingen er planlagt til at finde sted p onsdag - ville det vre interessant , hvis Europa-Parlamentet kunne f adgang til skrivelsen fra USA ' s regering til hr . Prodi og hr .
Prodis svar . Det anmoder jeg om .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Absolut , hr . Krivine , vi vil undersge dette hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Fru formand , flgende interesserer muligvis Parlamentet .
De rede medlemmer vil huske afstemningen under sidste mdeperiode om Foster-betnkningen om faststtelse af flles bestemmelser om sikkerhed inden for civilluftfart .
Den betnkning skulle fremsttes meget hurtigt i lyset af begivenhederne den 11. september .
Vi afventede dernst reaktionen fra Rdet ( transport ) i fredags , og alle havde hbet p , at man var net frem til en flles holdning .
Jeg vil gerne meddele Parlamentet , at dette ikke lykkedes for Rdet ( transport ) og medlemsstaterne trods indtrngende anmodninger fra alle sider om det desperate behov for disse foranstaltninger og trods det , at Parlamentet havde gjort sig store anstrengelser for at gre sit bedste inden for meget kort tid .
<P>
Medlemsstaternes og Rdets adfrd i hele denne affre har vret rystende .
Det er sandsynligvis en af de vigtigste foranstaltninger siden den 11. september , og det ville have berrt 38 europiske lande .
Jeg vil holde Parlamentet orienteret om udviklingen , men jeg beder Dem , fru formand , om at forelgge formandskabet vores bemrkninger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Zacharakis">
Fru formand , jeg vil gerne gre Dem og hele Europa-Parlamentet opmrksom p den uacceptable og diskriminerede behandling , som de albanske myndigheder udstter det grske mindretal for , srlig i byen Chimara hvor specialstyrker fra politiet i den forgangne uge har delagt boliger , der tilhrte mindretallet , og hvor kvinder og brn endda blev fysisk mishandlet .
Det drejer sig bl.a. om mindretallets offentlige forvaltning , skoler og flere butikker osv . , som under pskud af , at de var opfrt ulovligt , blev delagt af bulldozerne efter ordre fra byens borgmester , hvis udnvnelse - og det skal understreges - ikke blev anerkendt af Europardets observatrer .
Fru formand , jeg mener , at Europa-Parlamentet br tage disse meget forfrdelige gerninger i betragtning i forbindelse med forberedelsen af de fremtidige forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale mellem EU og Albanien .
Tak .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , er vi , medlemmerne af Europa-Parlamentet , mske svindlere alle sammen ?
Er vi mske tyvekngte alle sammen ?
Er vi mske driverter alle sammen ?
Er vi mske dovne alle sammen , s vi ikke laver noget fra morgen til aften og bruger vores tid p at have det sjovt og tjene masser af penge ?
Det mener jeg ikke .
Men det er , hvad der str i en bog , som er skrevet af en italiensk journalist , Mario Giordano , og som hedder L ' Unione fa la truffa - " Unionen begr svig " .
Den titel siger alt !
Den pgldende journalist er desvrre ogs direktr for en stor italiensk tv-station .
Denne bog , som jeg fandt i en boghandel i Rom - hvor jeg som sdvanlig var taget hen for at besge min mor og min sster - gav mig kuldegysninger og fik hrene til at rejse sig p mit hovede , for den stempler alle os parlamentsmedlemmer som driverter , der udelukkende giver sig af med svindel og tyveri .
Vil De , fru formand , undersge denne bog og anlgge retssag mod Mario Giordano p grund af injurier ? Jeg er ked af at sige det , men han er desvrre italiener .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak for denne oplysning , hr . Fatuzzo .
Jeg kan forsikre Dem , at vi vil undersge denne bog nrmere , og se , hvad der kan gres for at genoprette vores ry .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , jeg vil gerne her i salen viderebringe den kraftigste protest og harme fra Grkenlands landbefolkning , der atter er samlet i en dynamisk aktion mod EU ' s landbrugsfjendske politik , der tvinger dem bort fra deres marker , udraderer dem og lgger vores landbrugsomrder de .
<P>
Vores landmnd kmper mod kvotepolitikken , der begrnser dynamiske afgrder , selv af produkter , som EU og Grkenland har srlig stor mangel p , ssom olie , tobak og bomuld , men hvor Rdet endog har ignoreret Europa-Parlamentets afgrelse om en kvotestigning p 50 % .
<P>
Vores landmnd kmper mod at blive udnyttet af forarbejdningskapitalen , der tilraner sig deres produkter til en ussel pris .
Hundredtusinder har allerede forladt deres beskftigelse inden for landbruget og er trdt ind i de arbejdslses rkker .
De krver , at kvoterne bliver afskaffet , i det mindste p de produkter , som EU har for lidt af .
De protesterer over den politik , der er frt indtil i dag .
De krver infrastrukturelle arbejder ssom vandingsanlg .
De krver producentpriser , der dkker produktionsomkostningerne og giver en fortjeneste .
<P>
Fru formand , i den retfrdige overlevelseskamp , de kmper , str vi p deres side med alle vores krfter , ogs selv om deres kamp bliver karakteriseret som terrorisme efter den definition af terrorisme , som EU ' s justitsministre forleden fremfrte , og som vi er bange for , at topmdet i Laeken vil ratificere .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Fru formand , det er i denne uge 10 r siden , at sakharovprisvinderen Aung San Suu Kyi blev tildelt nobelprisen .
P lrdag tager alle tidligere prisvindere til Oslo for at fejre 100-rs jubilet for nobelprisen - hun vil ikke vre at finde .
Hun har vret i husarrest siden september 2000 og har ikke kunnet bevge sig frit omkring i 13 r .
Overbring hende venligst , fru formand , Parlamentets sttte , og tilskynd den norske nobelpriskomit til at give udtryk for sin store bekymring over , at hun ikke kan deltage p lrdag i Oslo .
De bedes ogs anmode nobelpriskomiten om at tilskynde militrjuntaen i Rangoon i Burma til at give Aung San Suu Kyi sin frihed .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Fru Kinnock , jeg har naturligvis befjelser til dette , men jeg mener , at det vil have endnu strre virkning efter forhandlingen , som er opfrt p dagsordenen under punktet " Menneskerettigheder " , det vil sige p torsdag .
P det tidspunkt vil jeg videregive Deres anmodning , som helt sikkert bliver vedtaget af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Jeg vil meddele Dem , at der i morgen efter anmodning fra flere grupper vil blive afholdt en kort , men dog intens mindehjtidelighed for begivenhederne den 11. september .
Den afholdes i mdesalen forud for talen af den sydkoreanske prsident , det vil sige omkring kl . 11.50 .
<CHAPTER ID=4>
Den Europiske Fdevareautoritet
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0416 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 1088 / 1 / 2001 - C5-0414 / 2001 - 2000 / 0286 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om generelle principper og krav i fdevarelovgivningen , om oprettelse af Den Europiske Fdevareautoritet og om procedurer vedrrende fdevaresikkerhed ( ordfrer : Whitehead ) .
<SPEAKER ID=51 NAME="Whitehead">
Fru formand , forhandlingen i dag er kulminationen p en lang proces , som startede under BSE-epidemien .
Det er p sin vis lige s meget et forslag fra Parlamentet som fra de vrige EU-institutioner , da de to midlertidige undersgelsesudvalgs arbejde kulminerede i en henstilling om , at der burde vre et organ af denne art .
En Kommission gik af , en anden kom til og godkendte , at der skulle ske noget i denne stil , og det er det forslag fra kommissionsformand Prodi , fremfrt af kommissren , som vi behandler i dag .
<P>
Det er derfor mange hnders arbejde , og hvis forhandlingen i dag betragtes som rolig og , hber jeg , rationel , skyldes det krafttrekantens forsg p at n frem til en konklusion inden denne andenbehandling for at fremskynde indfrelsen af den nye myndighed .
Der br ikke vre undige forsinkelser .
Hvis vi kan undg forligsstadiet , gr vi det .
<P>
Der er stadig et par forbehold , som jeg skal gennemg om et jeblik , men vi har net et punkt , hvor vi mener , at der er enighed i Parlamentet .
Vi har afgjort flertal i Parlamentet , og jeg vil gerne takke ordfrerne og skyggeordfrerne for de andre politiske grupper , isr hr . Bowis , fru Paulsen og hr .
Staes for deres arbejde lige siden den oprindelige hvidbog . Jeg vil ogs gerne takke min egen forsker , Michelle Smythe , og alle i Kommissionen og Rdet under bde det svenske og belgiske formandskab , som har fremlagt dette .
Eftersom fru Aelvoet har fet nogle drje hug i dag , vil jeg ogs gerne hylde hendes indsats .
<P>
Vi er nu enedes om en tidsplan for myndighedens opstart , som indebrer en rkke specifikke kompromiser : 16 nye ndringsforslag , som stort set vinder indpas hos Kommissionen - det hber jeg , at hr .
Byrne vil kunne bekrfte - og Rdet .
<P>
For det frste mtte vi vedtage en usdvanlig procedure for et punkt , hvor der fortsat hersker tvivl , nemlig den nye myndigheds hjemsted .
Vi nskede at opstille kriterier for den nye myndigheds hjemsted , som vi mener , at vi br .
Rdet var dog ikke indstillet p at acceptere dem i hovedteksten .
Men man kasserer ikke hele betnkningen af den grund . Vi har medtaget dem i den lovgivningsmssige beslutning , og vi hber , at De , fru formand , vil kunne redegre prcis for vores begrundelse .
Afgrelsen skal trffes efter saglige hensyn og ikke p baggrund af den politiske studehandel , der hviskes om .
Det ville vre den vrst tnkelige start , hvis dette organ placeres uhensigtsmssigt af de vrste rsager .
<P>
Vi stillede kompromisndringsforslagene for at anfre de hovedprioriteter , som Parlamentet altid har lagt vgt p . For det frste skal Parlamentet hres om den foreslede administrerende direktr for den nye myndighed , og Parlamentet skal have tre mneder til at afgive udtalelse om kandidaterne til en lille og srdeles mlrettet bestyrelse .
Bestyrelsen skal holde offentlige mder og ligeledes offentliggre sine udtalelser , s borgerne i Europa kan se , hvad den henstiller til .
Den skal spille en rolle i forbindelse med risikoanalyse , risikokommunikation og risikostyring , hvor dette er hensigtsmssigt .
Det er omfattende befjelser .
Desuden beskytter denne lovgivning de mennesker , som nsker at rapportere om farlig praksis i fdevare- og fodersektoren .
Borgerne er pligtige til at sige sandheden , og det mener jeg , at vi har garanteret .
<P>
Hvis de 16 kompromisndringsforslag og de forslag , som allerede er aftalt med formandskabet , vedtages , kan vi g videre med oprettelsen af den nye Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed .
Vi har f.eks. stadig problemet med BSE . Der har vret meddelelse om tilflde af BSE i to medlemsstater i denne uge , som tidligere har vret fri for BSE .
Alle ved , at fdevarer og foder skal vre mere sikkert .
De procedurer , hvorved sdanne produkter kommer ind og ud af EU , skal vre bne , gennemskuelige og frem for alt sikre .
En del af den industrialiserede landbrugspraksis har truet os alle .
Bde producenter og forbrugere har alt at vinde ved en overvgningsmyndighed , som beskytter alles interesser og ikke str i afhngighedsforhold til nogen .
Jeg anbefaler p den baggrund Parlamentet dette forslag .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Vi er kommet langt , siden Kommissionen udarbejdede sin frste hvidbog .
P det tidspunkt havde jeg det privilegium at skrive betnkningen for Parlamentet med min ven p den anden side - hr . Whitehead - som skyggeordfrer .
Nu gr jeg gengld som skyggeordfrer for hans betnkning .
Mit parti gr ikke s meget ind for harmonisering , men i hj grad for harmoni , og det er det , vi ser i denne betnkning og den mde , den er blevet behandlet p .
<P>
Jeg vil ogs gerne hylde ordfreren og skyggeordfrerne samt kommissr David Byrne , og - tr jeg sige det i lyset af tidligere bemrkninger - minister Magda Aelvoet .
Jeg hber , at fru McKenna ikke bliver fornrmet , nr jeg roser hende i hendes fravr , da hun ogs har medvirket til at sge og hjlpe os med at finde fornuftige kompromiser , der ikke forrder nogen , og som viderefrer begrebet fdevaresikkerhed for befolkningerne i Europa .
<P>
Det er et meget vigtigt emne for folk .
Der er ikke noget mere vigtigt end sikkerheden ved de fde- og drikkevarer , som folk indtager .
Der er en europisk dimension i dette , da ikke alene fdevarer , men ogs mennesker i stigende grad krydser grnser .
Vi skal derfor vre sikre p , at de fdevarer , vi spiser , har vokset i jord , som vi har tillid til , og at den tilsatte gdning vides at vre sikker .
Foderet til dyr spiller ogs en rolle i forbindelse med sikringen af , at de fdevarer , der ender i supermarkederne og p bordet , fortjener vores tillid .
Vi vil ligeledes sikre , at tilvirkningen af fdevarer er sikker og endelig , at opbevaringen og salget til forbrugeren af fdevarer gr det sikkert at bringe dem hjem .
Dernst er det naturligvis op til os .
<P>
Der er mange afgrende sprgsml i denne betnkning - titlen p fdevaresikkerhedsmyndigheden har haft afgrende betydning for os .
Vi nsker ikke en myndighed , der fortaber sig i bureaukrati - vi nsker en myndighed , som er fokuseret p sikkerhed , p risikovurderingen og p risikordgivning til lederne , hvor dette er hensigtsmssigt .
En myndighed , der forstr , at risikoen aldrig kan elimineres , men i tilstrkkelig grad kan lokaliseres og behandles .
Forskning har afgrende betydning , og det samme glder uafhngighed - derfor er myndighedens hjemsted vigtigt .
<P>
Prforligsproceduren - hvis jeg kan kalde den det - som vi har vret igennem , er et eksempel p , hvordan der trffes foranstaltninger i Parlamentet og institutionerne .
P dette sene tidspunkt har Parlamentet i overvejende grad talt med n stemme .
Jeg ved , at Kommissionen og Rdet har lyttet , og jeg er sikker p , at de har haft gavn af det , da vi samarbejder om denne foranstaltning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , nr vi i dag taler om Den Europiske Fdevareautoritet , skal vi frst og fremmest gre alle , ogs EU-borgerne , opmrksomme p n ting , nemlig at vi er overbevist om , at de fdevarer , som EU-borgerne spiser i dag , er sikre , selv om vi ikke har en fdevareautoritet .
De er s sikre , at jeg er overbevist om , at de hrer til de mest sikre fdevarer i verden .
Nr vi s alligevel mener , at det er en fordel at have en fdevareautoritet , og at det vil betyde en forbedring i EU , s m der vre en grund til det .
Jeg vil nvne tre betingelser , der efter min overbevisning skal vre opfyldt , for at der er tale om en forbedring .
<P>
Hr .
Bowis og hr . Whitehead har allerede nvnt dem .
For det frste handler det om eksperternes kvalifikationer .
Det m ikke vre sdan , at medlemsstaterne udleverer de personer , som de nsker at slippe af med , til denne myndighed som eksperter og forskere .
Hr. kommissr , det er Deres opgave at opfordre medlemsstaterne til kun at sende de bedste af de bedste .
For det andet er gennemsigtighed og benhed ndvendig for at opn en forbedring .
I endnu hjere grad end de videnskabelige udvalg , der siden BSE-krisen har opnet en hj grad af gennemsigtighed , skal denne myndighed sikre , at den med god grund kan opn befolkningens tillid .
Det vil sige , at alt det , denne myndighed foretager sig , skal vre prget af benhed og gennemsigtighed .
<P>
Kre kolleger , hr . Byrne , for det tredje - og som det sidste punkt - er kontrol ndvendig .
Det er ogs Deres opgave , hr . Byrne , og Kommissionens opgave , at gre det klart over for medlemsstaterne , at overvgning og kontrol er opgaver , der udelukkende hrer til i medlemsstaterne , og det er en opgave , som De i de seneste r har forsmt p det groveste .
Hvis vi fortsat vil garantere , at fdevarer er sikre , og mske garantere for endnu mere sikkerhed , og hvis vi vil genvinde befolkningens tillid , kan vi kun gre det p disse betingelser og med get kontrol .
S vil den nye fdevareautoritet vre et fremskridt for EU .
Hr. kommissr , jeg vil gerne bede Dem srge for , at dette bliver en realitet .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Fru formand , rede kolleger , rede kommissrer , jeg finder det lidt utroligt , at vi nu har udarbejdet en s glimrende lovgivning .
To r er rigtignok lang tid , men personligt troede jeg , at det ville tage endnu lngere tid .
<P>
Det er utroligt vigtigt , at vi taler om sikkerhed , og nr det glder sikkerhed , kan vi n frem til en flles opfattelse .
Det er mleligt .
Det absolut vigtigste i den nye lovgivning er benheden og gennemsigtigheden .
Hvad vi end siger , og hvordan vi end opfrer os , s vil der opst nye kriser . Der bliver nye skandaler .
Vi fr nye videnskabelige forslag med den ene eller den anden mlstning , som vil give anledning til begrundet eller ubegrundet frygt i befolkningen .
Den eneste mde at hndtere det p er ved at indfre fuldstndig gennemsigtighed og benhed . Man kan nemlig ikke berolige mennesker ved blot at offentliggre beslutninger .
Nu kan alle interesserede - forbrugerorganisationer , miljorganisationer , medier - straks f information . Det glder ikke bare oplysninger fra majoriteten af videnskabsfolk i et panel , men ogs minoriteternes opfattelse .
Dermed kan ingen sige , at EU skjuler noget for borgerne .
<P>
Til slut vil jeg sige , at alt dette er udmrket , men at jeg gad vide , hvordan det bliver med overholdelsen og kontrollen .
Findes der et sanktionssystem over for de medlemslande og de virksomheder , der ikke overholder sikkerhedsstandarderne ?
Der er tale om et skridt i den rigtige retning .
Det er et stort skridt , og det er det frste .
Vi m imidlertid aldrig glemme , at det skal efterkommes , hvis det ikke bare skal blive tomme ord p papiret .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , kre kolleger , hr. ordfrer , denne forordning er efter min opfattelse revolutionr .
Jeg tror faktisk , at kriser kan virke rensende .
Ogs i fdevaresektoren ser vi ofte , at kriser frer til , at der gres fremskridt p lovgivningsomrdet .
Jeg vil fremhve en rkke sager , som frst og fremmest var vigtige for min gruppe , og som ogs er lykkedes for os .
<P>
For det frste er hensigten med ordningen , at inficerede fdevarer fremover ikke lngere skal kunne eksporteres til tredjelande , ofte tredjeverdenslande .
For det andet fremhves fdevarernes mangfoldighed , idet der gres opmrksom p , at der eksisterer traditionelle produkter , at vi skal erkende dette , og at fdevarer skal spille en vis kulturel rolle .
For det tredje har vi i Parlamentet srget for , at vi har gjort den planlagte fdevareautoritet til en fdevaresikkerhedsmyndighed , og det er trods alt en vigtig sejr for Parlamentet .
Parlamentet har , sammen med Dem , hr. ordfrer , srget for , at vi har kunnet spille en rolle og har kunnet f indflydelse p gennemsigtigheden og gennemskueligheden i denne helhed .
Det forholder sig faktisk sledes , at vi har behov for gennemsigtighed for at give forbrugerne tilliden tilbage .
Vi har ogs i Parlamentet srget for , at vi fr strre indsigt i sammenstningen af bestyrelsen og i udnvnelsen af direktren .
Vi har endelig ogs opfordret til mere objektive kriterier for hjemstedet .
<P>
Da vi under andenbehandlingen kom ud fra Miljudvalget , s vi , at vi havde 28 ndringsforslag , hvoraf nogle ville skabe vanskeligheder i Rdet .
Vi har foretaget en slags forvelse til en forligsprocedure , en velse , som jeg er meget glad for , fordi ordfreren sammen med medordfrerne og skyggeordfrerne har srget for , at vi i Parlamentet kunne tale med n stemme over for Rdet , et Rd , hvor vi har hrt en stemme , hvor fru Aelvoet har lyttet til os , og det er jeg virkelig glad for .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , i vores politiske gruppe er vi helt enige i mlstningen med denne betnkning .
Vi finder det ogs rigtigt atter at fremlgge en del af de ndringsforslag , der ikke er indarbejdet i denne flles holdning .
Vi mener endvidere , at disse ndringsforslag er af en sdan karakter , at der efterflgende meget hurtigt skal findes en flles lsning i samarbejde med Rdet og Kommissionen .
<P>
Det vigtigste ndringsforslag fra Europa-Parlamentet er det , der prciserer , at det netop handler om en myndighed om fdevaresikkerhed - ikke om fdevarer i almindelighed .
For os er denne prcisering vigtig .
Det er vigtigt , at man netop fokuserer p sikkerhedssprgsmlet .
<P>
I ndringsforslag 4 nvnes overensstemmelsen mellem EU ' s fdevarelovgivning og andre internationale aftaler og regler .
EU skal selvflgelig samarbejde med andre dele af verden om dette emne .
Der er imidlertid en fare for , at ikke mindst udviklingen inden for verdenshandelsorganisationen WTO kan betyde , at vi fr en rkke konflikter mellem de forskellige bestemmelser .
I s fald finder vi det utroligt vigtigt , at man udnytter retten til strengere regler af hensyn til sundhed og milj .
<P>
ndringsforslag 22 handler om myndighedens finansiering .
For os er det en principsag , at en myndighed skal finansieres via budgettet .
Den skal ikke finansieres via gebyrer , som den modtager for sine tjenester .
Derfor er ndringsforslag 22 vigtigt for os .
<P>
Nogle ndringsforslag handler om benhed , og dem sttter vi naturligvis .
ndringsforslag 41 indebrer , at bestyrelsens mder som hovedregel skal vre offentlige , og at lukkede dre skal vre undtagelsen .
Det finder vi meget vigtigt .
Vi synes ogs godt om forslaget om en bred geografisk forankring af medlemmerne .
<P>
De forslag , som vi nu diskuterer , har udgangspunkt i de seneste rs alvorlige kriser i EU , hvad angr fdevaresikkerhed .
Det har handlet om dioxin , BSE og salmonella for blot at nvne nogle omrder .
Disse skandaler hnger tt sammen med strkt industrialiserede landbrugsaktiviteter , hvor stordrift og afkast er blevet vigtigere end milj , dyrebeskyttelse og sikre fdevarer .
Hvis EU virkelig skal kunne gre noget ved rsagerne til problemerne p dette omrde , skal man frst og fremmest omlgge den flles landbrugspolitik , s der sttes fokus p bredygtighed , miljbeskyttelse og dyrebeskyttelse .
Frst da kan vi bekmpe rsagerne til EU ' s problemer med fdevaresikkerheden .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Fru formand , synspunkterne hos de 370 millioner borgere i EU om fdevarekden i Europa har ndret sig markant i de senere r .
Det skyldes til dels forekomsten af BSE , mund- og klovsyge i Europa og skandalen med dioxin i kyllinger for et par r siden .
Forbrugeren har naturligvis altid ret , men i dette tilflde har lovgiverne i EU vret ndt til at fordoble deres bestrbelser p at forbedre sikkerheden i fdevarekden i Europa og genopbygge forbrugernes tillid til fdevarer i Unionen .
Det har ikke vret nemt .
Den hvidbog , hr . Bowis nvner , som Kommissionen forelagde , skitserer en rkke direktiver og forordninger , som skal ajourfres og moderniseres for at gre fdevarekden i Europa sikrere .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rose hr . Byrne , kommissr for sundhed og forbrugerbeskyttelse , for hans ubetingede nske om at sikre , at forbrugerne i EU har fuldstndig tillid til alle de fdevarer , som slges i Unionen .
Det er ikke alene ensbetydende med en forbedring af sikkerhedsstandarderne inden for produktion i Unionen , men ogs en stramning af reglerne og betingelserne for import af fdevarer til Unionen .
Det centrale element i denne hvidbog er etablering af fdevaresikkerhedsmyndigheden , som vi har drftet i dag .
<P>
Det er meget vigtigt , at denne myndighed bliver funktionsdygtig hurtigst muligt uanset dens hjemsted .
Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed kan samarbejde med de 15 regeringer i Unionen , i en rdgivende og prventiv egenskab , for at sikre , at fdevarerne fra jord til bord overholder de hjest mulige folkesundhedsstandarder .
Vi lever i et indre marked med fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital .
Mad er et produkt , som kan handles internationalt , og det er derfor meget vigtigt , at der flges en koordineret og flles fremgangsmde for at fremme fdevaresikkerheden i Europa .
<P>
Det er kun ret og rimeligt i lyset af , at forbrugerne krydser grnserne i EU dagligt .
<P>
Jeg sttter ogs kommissr Byrnes fremgangsmde , nr han garanterer , at alle interesserede parter bliver passende reprsenteret med hensyn til gennemfrelsen af de nye direktiver og forordninger i henhold til hvidbogen om fdevaresikkerhed .
Grupper , der reprsenterer fdevareindustrien , landbrugsorganisationer og forbrugerinteresser er alle aktivt engagerede i gennemfrelsen af disse direktiver og forordninger .
Europa-Parlamentet deltager i kraft af Amsterdam-traktaten i den flles beslutningstagning med hensyn til gennemfrelsen af de nye direktiver og forordninger inden for forbrugerbeskyttelse og sundhed .
Vi agter at forblive rvgne for at sikre fuld genopbygning af tilliden til den europiske fdevarekde hurtigst muligt .
<P>
Jeg vil gerne rose ordfreren , hr . Whitehead , og alle involverede i udarbejdelsen af denne fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Fru formand , mange medlemsstater har forldede sundhedsstrukturer i betragtning af det stigende antal fdevarekriser med dioxin , salmonella , listeria , mund- og klovsyge og BSE .
<P>
I starten af 2002 vil Europa oprette sin egen fdevaremyndighed .
Denne nye instans skal p den ene side opfylde borgernes behov ved at gre fdevaresikkerhed til en af deres daglige prioriteter p samme mde som arbejdslshed og p den anden side vre EU ' s instans til forsvar og fremme af den europiske landbrugsmodel p internationalt plan .
<P>
Landbrugsprodukter er faktisk i dag en vsentlig del af forhandlingerne i WTO . Inden for WTO protesterer Cairns-gruppen mod et landbrug , der omfatter fdevaresikkerhed .
Myndigheden skal for at kunne fungere imidlertid lse nogle problemer , nemlig p den ene side sammenstningen af bestyrelsen , hvor myndigheden for at tilgodese alle aktrer i fdevarekden skal sikre , at reprsentanter for landbruget fr en plads p samme mde som forbrugerne , fdevareindustrien og distributrerne .
<P>
Derfor er vi stadig for en bestyrelse , der bestr af 16 medlemmer , og ikke af 12 medlemmer , som det foresls i betnkningen .
<P>
Endelig skal flgende opgaver defineres : Hvem har ansvaret for varslingen , for styringen og for kontrollen ?
Derved berres det vanskelige problem om ndring af det hurtige varslingssystem . Den franske myndigheds opgave er begrnset til en risikovurdering , mens landbrugsministeren er ansvarlig for risikostyringen .
Den europiske myndigheds arbejde br vre begrnset til en overvgningsopgave .
<P>
Til sidst er der de mulige konflikter med de nationale instanser .
Frankrig , Storbritannien , Irland , Belgien og Grkenland har deres egne nationale instanser .
Tyskland , Nederlandene , Portugal og Spanien er ved at oprette deres .
Den europiske myndighed skal have en koordinerende opgave med respekt for de nationale instansers selvstndighed .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , p et tidspunkt , hvor eurofderalisterne fremmaner ndvendigheden af et politisk Europa , som iflge dem vil gre det muligt at rette den europiske opbygning mod mere demokrati , det vil sige at give Kommissionen frre befjelser , hvad tror De s , der sker ?
En ny instans dukker op , Den Europiske Fdevareautoritet , og det kan konstateres , at denne myndighed i spillet om udnvnelse af reprsentanterne i den fremtidige bestyrelse faktisk er afhngig af Kommissionen og dette p trods af dens juridiske status .
<P>
Lad os huske p Kommissionens utilgivelige fremgangsmde under krisen med kogalskab , hvor frsteprioriteten dengang var skabelse af et flles marked for enhver pris og ikke fdevaresikkerhed for de europiske borgere .
For at gre Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed endnu mere trovrdig i EU-borgernes jne er det ikke nok , at dens hovedsde bliver uafhngigt af og fysisk ligger fjernt fra Kommissionen .
Det er ogs ndvendigt , at medlemmerne af den fremtidige bestyrelse for den nye instans kan blive kontrolleret af disse selvsamme borgere , og dette kan ske gennem deres reprsentanter i Europa-Parlamentet .
<P>
Det lader ikke til , at myndigheden kan give tilstrkkelig garanti for uafhngighed .
Den vil blive underlagt svel lobbyernes magt som Kommissionens nsker og vil derved ikke blive mere uafhngigt end ved det almindelige valg .
Hvem skal desuden sikre , at den overholder subsidiaritetsprincippet og fdevarernes sregenskaber ?
Vil den kvle de sm og mellemstore fdevareindustrier med en stadig strengere lovgivning , som stttes mindre og mindre af borgerne ?
Hvorfor kalde den en " myndighed " , nr den ikke har lovgivende befjelser ?
Og til sidst - hvorfor give den s mange midler - 67 millioner euro og 339 funktionrer - nr den ved at arbejde sammen med de allerede eksisterende nationale instanser kunne vre lige s effektiv og billigere ?
Tak .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Vi har i flere r prvet at genvinde forbrugernes tillid , og jeg mener , at oprettelsen af denne fdevaresikkerhedsmyndighed gr i den retning .
Vi m erkende , at den flles planlgning var god i udformningen af dokumentet , og at det nu drejer sig om ikke at komme bagud .
<P>
Nulrisiko findes ikke , og konsekvenserne af et bakteriologisk problem - om det har forbindelse eller ej til terrorisme - kan vre af vsentlig betydning for alle borgerne .
Man ved udmrket godt , at fdevareforgiftning skader flere .
Derfor br sikkerheden vre kernen i denne bestemmelse .
<P>
Men vi br nu ikke blive grebet af panik , for den europiske fdevarekde er efter de mange forslag , som vi har vedtaget her , uden tvivl en af de mest sikre i verden , men de mangler , der er blevet afslret under de foregende kriser , forpligter os til at trffe strengere forholdsregler inden for fdevaresikkerhed .
<P>
Myndigheden br for at vre effektiv og trovrdig samle de bedste videnskabelige eksperter , da den inden for rammerne af en hurtig varsling m njes med risikovurderingen , eftersom risikostyringen stadig br ligge p det politiske omrde . Den br ogs arbejde sammen med de nationale instanser .
Dens indgriben skal st i forhold til risikoen .
Hvis det er et simpelt rygte , skal den ge kommunikationen , men hvis der derimod er en reel risiko , skal den trffe de ndvendige forholdsregler , og i tilflde af beviselig fare trffe beskyttelsesforanstaltninger .
Endelig br denne myndighed vre uafhngig og fuldstndig ben .
Samtidig skal kontrollerne skrpes , og straffene skal i alvorlige tilflde ikke kun vre hrde , men ogs effektive .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , vores fdevarer er gennemgende sikre .
Alligevel dr der hvert r p verdensplan 2.000 mennesker af salmonellaforgiftning .
Alene i USA dr 9.000 mennesker om ret af madforgiftning p grund af mikrober .
Det er foruroligende tal , og vi taler ikke engang om andre sygdomme , som har forbindelse med fdevarer .
Med de almene principper om fdevarelovgivningen lgger vi et nyt fundament for sikre fdevarer , og dem bygger vi videre p i de kommende mneder og r .
Vi m arbejde p et system , som giver forbrugerne tillid .
<P>
Nr det glder fdevarer , bringes flelserne let i kog , oksekd er en nyligt europisk eksempel .
Politikerne kan og m ikke ignorere disse flelser , men vi skal vurdere kendsgerningerne .
Der ligger Den Europiske Fdevareautoritets store vrdi . Den skal nemlig vre et objektivt referencepunkt .
Den Europiske Fdevareautoritet skal samarbejde med de nationale myndigheder , men vi skal srge for , at den ikke p forhnd bliver handlingslammet , og at den fr en respektindgydende direktr , som ikke behver gennemtvinge autoritet , men selv har kvalitet og autoritet .
Til sidst vil jeg takke ordfreren , som har bevist , at han ogs selv har kvalitet og autoritet .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , De Grnne har stemt for Whitehead-betnkningen .
Den Europiske Fdevareautoritet , som er helt ndvendigt for fdevaresikkerheden svel for borgerne som for de europiske politiske instanser , er ndvendig for de opgaver , som den har fet .
<P>
Den frste opgave bliver at finde de fejl , som har frt til de seneste kriser i fdevaresikkerheden , uanset om det er kriser om dyrefoder - dioxinkyllinger , mund- og klovsyge , handel med lgemidler , overforbrug af vacciner og beroligende midler til dyr - eller srligt den store BSE-krise .
Jeg gr opmrksom p , at selv Finland i dag har haft det frste tilflde af kogalskab .
Det er det frste punkt .
Det andet punkt er , at den ogs br stoppe den lovlse spredning af de forgiftede transgenetiske produkter , der endda delgger de traditionelle kornsorter , sknt forbrugerne tager afstand fra disse transgenetiske planter , hvis eneste fordel er af kommerciel art .
Denne myndighed br alts ogs ud over at rette op p alt dette sikre sikkerheden fra jord til bord .
Dertil skal Fdevareautoriteten fra starten af nste r anvende principperne om benhed og opflgning , som mine kolleger lige har talt om .
Det eneste kriterium om manglende hygiejne , der er blevet bragt frem i lyset af de mange kriser , som vi har nvnt , srlig den om benmel , viser , at en sdan instans br kunne udarbejde lister over bedste praksis , over mrkning , over lokale specialiteter , over grdprodukter , i stedet for at begrnse sig til standarder for industrien , der hverken kan forhindre salmonella , listeria eller endnu mere alvorlige epidemier .
<P>
Dens strste opgave bliver som koordinator af de nationale instanser , og til dette forml er det ndvendigt med en uafhngig og ben drift .
<P>
Jeg stter sprgsmlstegn ved ndringsforslag 34 , som drejer sig om udnvnelse af bestyrelsen , en udnvnelse , der som det mindste synes uklar , for der tales om meritokrati i bestyrelsen .
Hvad skal dette meritokrati dog i en instans , der br best af relevante videnskabsmnd ?
Bestyrelsen har en politisk rolle og en styrende rolle .
Jeg er alvorligt bange for , at dette meritokrati simpelthen tilpasses efter pres fra de store landbrugsfdevareindustrier .
Jeg hber , at kommissren kan forsikre mig om dette .
<P>
Vedrrende den kommende myndigheds hovedsde , s er det for os et underordnet sprgsml ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , i betragtning af tovtrkkeriet om hjemstedet viser det sig , at Den Europiske Fdevareautoritet er et meget prestigefyldt anliggende .
Dette bidrager ikke til mere sikre fdevarer eller til forbrugernes tillid .
<P>
En anden ting , der vkker bekymring , er , at man vil ptvinge resten af verden vores strenge standarder .
I den forbindelse m jeg bemrke , at man i andre dele af verden ofte ikke har den luksus , at man kan strbe efter de hjest mulige sikkerhedsstandarder for fdevarer .
Man har mere travlt med at skaffe tilstrkkeligt med fdevarer for at overleve .
Selvflgelig br vi ikke uden videre eksportere fdevarer , som ikke opfylder vores sikkerhedsstandarder , til disse lande .
Men i de tilflde , hvor eksport ger fdevaresikkerheden i disse lande , br denne eksport tillades .
Der br i disse tilflde ikke vre tale om automatisk destruktion af fdevarepartier .
<P>
Hvad angr udnvnelsen af bestyrelsen , er jeg enig i det kompromis , som er opnet med Rdet .
Det er faktisk ikke klogt at udvide denne bestyrelse yderligere , fordi dette ikke vil gavne handlekraften .
Desuden gr jeg ikke ind for , at der tilrettelgges hringer i Europa-Parlamentet inden udnvnelsen af bestyrelsesmedlemmerne .
Dette glder i endnu hjere grad for den administrerende direktr .
Det ville vre klogt , hvis Europa-Parlamentet tog lidt mere afstand fra de administrative opgaver , som den planlagte Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed skal have .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , p topmdet i Laeken i denne uge skal man bl.a. forhbentlig - beslutte , hvor Fdevareautoriteten skal placeres .
Vi ved , hvor vigtigt det er , at denne beslutning bliver truffet .
Der er efterhnden get nogle r , siden denne proces startede . Dette forslag har mindst vret fremme siden 1999 , og derfor er det ndvendigt at trffe denne beslutning .
Ved igen at stille det ndringsforslag , der blev vedtaget under frstebehandlingen for nogle mneder siden , tror jeg , at Parlamentet nsker at sl to ting fast , som De skal gre Dem til talsmand for over for regeringerne , hr. kommissr .
Den frste ting er , at det her drejer sig om en flles beslutningsprocedure , og derfor er vi af den opfattelse , at der skal tages hensyn til Parlamentets holdning , nr det glder de kriterier , som vi skal stemme om i morgen .
<P>
En af retningslinjerne for mdet i Laeken bliver som bekendt at holde op med studehandlerne - jeg giver dig en formandspost i konventet , du giver mig Fdevareautoriteten , og s giver jeg dig politiakademiet - men efter min mening er det til gengld ndvendigt at trffe alle disse beslutninger under hensyntagen til nogle interessekriterier , der netop er specifikke for den institution , man nu skal til at oprette .
Nr Parlamentet understreger , at det sted , hvor autoriteten placeres , br have en lang tradition inden for fdevaresikkerhed og inden for forskning p fdevareomrdet generelt , er det sledes helt klart et kriterium , der br understreges kraftigt .
Nr man taler om gode videnskabelige infrastrukturer og faciliteter inden for fdevaresikkerhed , er det ndvendigt , at De , hr. kommissr , og Kommissionen understreger dette kriterium .
Nr der str , at det br vre let tilgngeligt i kommunikationsmssig henseende , det vil sige vre forbundet med hurtige kommunikationsmidler af god kvalitet , og nr der str , at det br samarbejde med de tjenestegrene , der beskftiger sig med folkesundhed og forbrugerbeskyttelse , kan jeg selvflgelig ikke lade vre med at tnke p , at Det Flles Forskningscenter ligger i Ispra , og at det giver arbejde til tusindvis af europiske forskere . Og derfor kan jeg ikke lade vre med at tnke p , at der kun er n kandidatby , som opfylder disse kriterier , nemlig Parma i Italien .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hr. ordfrer , mange tak for det udmrkede arbejde , De som ventet har fremlagt .
Jeg mener , at denne forordning og ogs retsgrundlaget for de flgende foranstaltninger bidrager til en forbedring af fdevaresikkerheden i EU . Dermed fastlgger vi de overordnede principper for den nye fdevarelovgivning .
Inden for den generelle fdevarelovgivning vil jeg isr fremhve , at det p en overbevisende mde er lykkedes at udvikle et princip om en fuldendt udformning af metoderne til forbedring af fdevaresikkerheden , lige fra produkterne forlader bondegrden , til de nr frem til forbrugeren .
<P>
Garantien for produkternes oprindelse er fortsat en vigtig bestanddel af principperne .
Jeg mener , at vi dermed har skabt to vigtige nye principper og krav til forbedring af fdevaresikkerheden .
I centrum for denne forordning str oprettelsen af Den Europiske Fdevareautoritet eller " Fdevaresikkerhedsmyndighed " , som den ogs kaldes i ndringsforslaget .
<P>
Jeg vil ikke hnge mig i definitioner .
For mig handler det frst og fremmest om , at der bliver fastlagt nogle rammebetingelserne for denne myndighed .
Det vil for det frste sige en tilstrkkelig budgetramme .
Det er efter min mening hidtil ikke lykkedes i det omfang , som vi kunne tnke os , og det samme glder betingelserne for Fdevareautoritetens muligheder for at kommunikere med de forskellige myndigheder i medlemsstaterne , men medlemsstaterne har endnu ikke det relevante udstyr til dette .
Her er der stadig meget at gre .
<P>
Hvad angr myndighedernes benhed , er Parlamentets ndringsforslag efter min mening helt sikkert rigtigt , men vi m ogs sikre , at Fdevareautoriteten i visse situationer kan mdes for lukkede dre .
Et punkt , der ogs er vigtigt , og det er der allerede mange , der har nvnt , er den nye myndigheds hjemsted , og hvis Rdet forkaster vores forslag , har det efter min mening til hensigt at placere myndigheden et sted , hvor vores krav og betingelser ikke bliver opfyldt .
Det kan vi ikke acceptere .
Her m Rdet omsider bje sig og vlge et hjemsted , hvor der er mulighed for at kommunikere med Kommissionen , Parlamentet og medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Fru formand , tak til betnkningens ordfrer for det fortrinlige arbejde .
Som det allerede er blevet konstateret , har Europa-Parlamentet allerede i flere r vret yderst aktivt inden for sprgsml om fdevaresikkerhed .
Ordfreren har ogs gjort et virkelig godt arbejde med at debattere med Kommissionen og Rdet for at sikre , at fdevaremyndighedernes udspil ikke forsinkes , for p topmdet i Laeken skal der alts trffes en beslutning om myndighedens hjemsted .
<P>
Om udvlgelseskriterierne har Parlamentet efter min mening ganske rigtigt sagt , at man br understrege , at der skal tilknyttes forskning , at myndigheden skal vre uafhngig , og at der skal vre nogle effektive specialister til at garantere kvaliteten .
Hvad benhed angr , kan jeg kun tilslutte mig de foregende talere , men benhed betyder ogs , at man samarbejder med forbrugerorganisationerne .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Lad mig starte med at sige , at jeg absolut gr ind for fdevare- og fodersikkerhed , men jeg kan ikke forst , hvorfor EU mener , at det er ndvendigt at oprette Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed .
Jeg mener , at jeg har ret , nr jeg siger , at nsten alle alvorlige sygdomme , mske undtagen BSE , kommer fra lande uden for EU .
Verdenssundhedsorganisationen , som allerede findes og netop beskftiger sig med sdant arbejde , br derfor vre tilstrkkelig til formlet og kan beskytte alles interesser .
<P>
Denne organisation tjener 27 lande i Europa , herunder EU-landene .
Det er mit indtryk , at EU skaber yderligere en halvofficiel statsstttet organisation , der ligesom de fleste myndigheder , som EU opretter , bliver et dyrt og unyttigt foretagende .
Hvis der var et sdant behov , br det da vre den enkelte nationale regerings opgave at se p problemerne .
Disse ville vedrre forholdene i det pgldende land , som kan handle derefter .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , lad mig begynde med at bemrke , at jeg har utrolig stor respekt for den mde , hvorp ordfreren , men bestemt ogs skyggeordfrerne , har behandlet hele denne vanskelige sag , hvor vi trods alt meget hurtigt har fundet en lsning .
Der er naturligvis stadig nogle sm punkter , som vi skal vre opmrksomme p , og her nvner jeg tilsynet : Hvem giver ordre til , at der skal fres tilsyn , og hvem organiserer , kontrollerer og styrer denne fdevaresikkerhedsmyndighed ?
Det m ikke vre 16 , det skal vre 12 , for vi skal have uafhngighed .
<P>
Hvad mener vi egentlig med fdevaresikkerhed ?
Vi mener , at vi i det indre marked srger for , at vi overalt kan garantere , at vores fdevarer er sikre .
Det betyder sledes ikke blot i De 15 ' s Europa , men det betyder ogs sammen med alle ansgerlandene .
<P>
P dette punkt er jeg noget bekymret .
Ikke over , at fdevarerne i ansgerlandene ikke skulle vre sikre , det vil jeg ikke sige , men jeg er bekymret over , at der mangler gode netvrk i de nye medlemslande til at kontrollere fdevaresikkerheden , til at fre tilsyn og til at srge for , at der opstr tillid .
I torsdags var der et mde med sagkyndige fra ansgerlandene , og de meddelte , at der manglede en sdan struktur .
Det er den ene side af medaljen : kontrollen , ogs fra myndighedernes side , med , at det fungerer ordentligt .
Medaljen har ogs en anden side , og det er manglende samfundsmssige interesseorganisationer .
Det betyder manglende veltrnede forbrugerorganisationer , som er uafhngige , og som hele tiden kan anspore myndighederne til at udfre politikken ordentligt .
Det samme glder for erhvervsorganisationerne .
<P>
Fru formand , jeg spekulerer p , om kommissren vil give os information p dette omrde for at se , hvad vi kan gre ved det i fremtiden .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , livet er n lang risk-benefit-analyse - hvad vi gr , hvor vi gr hen , og hvad vi spiser .
Selv om den europiske fdevarekde fortsat er en af de sikreste i verden , har nylige skandaler delagt forbrugernes tillid til den mad , vi spiser , og de metoder , vi anvender til at fremstille den .
Offentligheden har tabt tilliden til de nationale og europiske fdevaresikkerhedssystemer efter skandalerne og forskrkkelserne med oksekd , E. coli , listeria , salmonella , dioxin , g , fjerkr , mlk og hormoner .
Listen fortstter .
Offentligheden vil forsikres om , at vejen fra jord til marked , til supermarked , til ovn , kleskab og bord er s sikker , som den med rimelighed kan forventes at vre .
De nsker en sikkerhedsvurdering , som hverken er hemmelighedsfuld , foregr bag lukkede dre i Kommissionen eller fordrvet af producenters eller pressionsgruppers interesser .
<P>
Siden begyndelsen af Deres embede , kommissr Byrne , har De reageret p de europiske borgeres behov ved at gre store bestrbelser p at forbedre sikkerheden i fdevarekden .
Dette forslag har afgrende betydning for forbrugerbeskyttelsen i EU .
Institutionerne i Unionen er get sammen om at opstille principperne for fdevarelovgivningen med en ny myndighed , som kan beskytte den mad , vi spiser , og den mde , den produceres p .
<P>
Jeg vil gerne rose ordfreren , hr .
Whitehead , og skyggeordfreren , hr . Bowis , for et veludfrt stykke arbejde under behandlingen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Resultatet af deres enstemmige fremgangsmde har vret en styrkelse og forening af Europa-Parlamentets stemme vedrrende dette centrale sprgsml .
Jeg vil gerne bede Kommissionen og Rdet om at lytte til denne forenede stemme og vedtage " Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed " som titlen p institutionen .
Med ordet " sikkerhed " i titlen sendes der et klart signal til forbrugerne om forml og mlstninger .
Jeg er ogs helt overbevist om , at det er af afgrende betydning , at myndigheden opererer og kommunikerer p en helt igennem gennemsigtig og uafhngig mde og fuldstndig fokuseret p vurderingen af risikoen for fdevaresikkerheden , hvis myndigheden skal nyde den europiske befolknings tillid og opbakning .
<P>
Risikokommunikation bliver ogs et centralt element .
Man behver blot at se p BSE-undersgelsen i Det Forenede Kongerige og Philips-betnkningen , som angav , at risikokommunikationens sammenbrud var en vigtig faktor i krisens forvrring .
<P>
Afslutningsvis , med hensyn til risikostyring , er den afmlte og forholdsmssige brug af proportionalitetsprincippet eller den politiske styring ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru formand , fdevaresikkerheden er et af de mange emner , der forener os i det borgernes Europa , som vi nsker at skabe .
Nr det glder Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed , har Europa-Parlamentet efter min mening spillet en srdeles vigtig rolle . Der er gjort et stort stykke arbejde fra frstebehandlingen til andenbehandlingen , og afstemningen i morgen vil efter min mening fre til en meget vigtig betnkning , for s kan vi ikke lngere gemme os bag nogen undskyldninger .
Vi fr et instrument , der kan bidrage til en konstant overvgning af fdevaresikkerheden i Europa .
<P>
I forbindelse med dette vigtige arbejde , som bde ordfreren og det kompetente udvalg har udfrt , er der stadig nogle sm punkter , som efter min opfattelse br fastlgges . Det er f.eks. meget vigtigt , at der er en reprsentant for landbrugssektoren med i bestyrelsen , for eftersom der er tale om en proces , br alle dens deltagere vre til stede .
<P>
Der er stadig nogle mangler , hvad procedurerne angr .
Vi er sikre p , at vi nok skal srge for at benytte os af fdevaresektorens aktrer , nemlig af personer og virksomheder , der er specialiseret p alle fdevaresektorens omrder , og det skal vi gre for at garantere , at den ndvendige informationsstrm fjerner enhver mistanke fra vores medborgeres tallerkener .
<P>
Det sidste punkt er hjemstedet .
Der er blevet stillet et ndringsforslag om , at valget skal vre uafhngigt af Kommissionens og de andre institutioners hjemsted .
Hjemstedet br placeres i en lokalitet , som har en lang tradition inden for fdevaresikkerhed og rder over videnskabelige infrastrukturer og gode ressourcer inden for sikkerhed .
Her vil jeg naturligvis gerne bruge et par ord p at fremhve Parma , for Parma er en af de vigtigste byer for den italienske landbrugsfdevaresektor .
Jeg hber virkelig , at Rdet i Laeken tager behrigt hjde for denne bys kandidatur .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , i modstning til hr . Titford er jeg overbevist om , at oprettelsen af en effektiv uafhngig europisk fdevareautoritet skal hilses velkommen som et varslingssystem .
Den skal fungere som et gennemsigtigt videnskabeligt referenceorgan for Kommissionen , Parlamentet og medlemsstaterne , men m ogs vre ben for producenter og forbrugere .
Rdgivning , information og risikokommunikation for forbrugeren skal bidrage til at styrke tilliden til vores fdevarer .
Fdevaresikkerhed er den grundlggende betingelse for forbrugere , der gerne vil spise sundt , og det m vi tage hensyn til her .
<P>
De seneste rs fdevareskandaler har vist , at det isr handler om en konsekvent gennemfrelse af lokale direktiver samt kontrol af fdevarer og foder .
Det optimale net af denne myndigheds videnskabelige institutioner med kontrolorganer i medlemsstaterne er en ndvendig forudstning for at sikre en komplet produktionsoprindelse .
Det skaber sikkerhed fra producent til forbruger .
Importerede fdevarer skal vre lige s sikre som de fdevarer , der produceres i EU .
Strenge kontrolforanstaltninger ved de eksisterende ydre EU-grnser ved import af fdevarer er garanter for denne sikkerhed .
<P>
Parallelt hermed skal der allerede inden tiltrdelsen vre oprettet funktionsdygtige systemer til kontrol af sikkerhed , fdevarer og foder i de central- og steuropiske lande .
Men der er en vsentlig problematik , der ikke bliver lst med den foreliggende forordning , nemlig en afgrnsning af fdevarer og lgemidler .
Det er ndvendigt at holde den grzone , der er mellem de to produktkategorier fdevarer og lgemidler , s snver som mulig .
Hvis det ikke lykkes , vil det medfre nye afgrnsningsproblemer og uafklarede retsforhold .
Derfor er det meget vigtigt , at vi er opmrksomme p , at der i forbindelse med en revision af lgemiddellovgivningen skal fastlgges en entydig definition af fdevarer og lgemidler p EU-plan , alts en tydelig afgrnsning , for kun med entydige definitioner bidrager vi til get sikkerhed for forbrugerne .
<SPEAKER ID=72 NAME="Byrne">
Fru formand , jeg mindes , at kommissionsformand Prodi , da han tilbd mig denne porteflje i juli 1999 , understregede fdevaresikkerhedens betydning i denne Kommissions levetid .
Han foreslog isr betydningen af ogs at oprette en fdevaresikkerhedsmyndighed i den periode .
Han sagde , at det var vigtigt , at forbrugerne i EU har samme tillid til en sdan institution , som forbrugerne i USA har til kontoret for kontrol med fdevarer og medicin ( FDA ) .
Jeg hber , at den nye myndighed kan indfri forventningerne hos forbrugerne og borgerne .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke kommissionsformand Prodi for hans fortsatte sttte under vores arbejde med at omstte hans id til virkelighed .
<P>
De brede rammer for den overordnede fdevarelovgivning , der dkker alle aspekter af fdevare- og foderproduktionskden , som kan indvirke direkte eller indirekte p fdevaresikkerheden , har vret fastholdt under bde frste- og andenbehandlingen .
Det bifalder Kommissionen .
Vi understreger ogs betydningen af de brede befjelser , som har vret fastholdt for Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndigheds arbejde .
Det er vigtigt , at fdevaremyndigheden opbygger et stort overblik over hele kden .
Det br omfatte aspekter inden for dyresundhed og -velfrd samt foder- og plantesikkerhed , isr i primrproduktionen .
I kraft af vores nylige fdevaresikkerhedsproblemer havde det vret utnkeligt at have en fdevaremyndighed , som ikke dkkede disse sprgsml .
<P>
Kommissionen sttter ndringsforslag 1 , hvor det foresls , at myndigheden fr navnet Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed , samtidig med at man sikrer , at de brede befjelser , som er s vigtige , ikke berres . Kommissionen sttter ndringsforslag 29-44 af hr .
Whitehead , hr . Bowis , fru Paulsen og hr .
Staes . De erstatter ndringsforslag 2-6 , 9 , 11 , 12 , 15 , 17 , 18 , 20 , 25 og 27 , som jeg ikke sttter .
Jeg kan ogs acceptere ndringsforslag 7 , 10 , 13 , 14 , 16 , 19 , 21 og 26 .
Mange af disse prciserer teksten eller ger gennemskueligheden i udarbejdelsen af fdevarelovgivning eller Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndigheds procedurer .
Jeg bifalder ogs ndringsforslag 22 , 23 og 24 , som tilpasser teksten for at sikre , at de korrekte budgetprocedurer er p plads , og at aftaler med tredjelande , isr EFTA-landene , er hensigtsmssige og i overensstemmelse med de normale procedurer for agenturer .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 8 , som tillader , at farlige fdevarer og foder eksporteres fra Fllesskabet til den oprindelige leverandr i et tredjeland uden yderligere begrnsninger eller betingelser .
Det er en helt uacceptabel praksis , som jeg ikke nsker at sttte .
Afviste fdevarer eller foder kunne ende med enten at blive brugt i et tredjeland eller blive sendt retur til EU , og det ville udgre en risiko for fdevaresikkerheden .
<P>
Kommissionen ved af erfaring , at en sdan praksis ogs kan vre ben for svig og misbrug p det sorte marked .
Jeg sttter ikke ndringsforslag 28 , som henviser til fastlggelsen af hjemsted og definerer udvlgelseskriterierne .
Jeg bemrker dog , at Parlamentet ogs foreslr en anden indgangsvinkel .
Den indebrer , at der vedtages en beslutning til betnkningen , som tilskynder Rdet til at overveje visse kriterier i fastlggelsen af myndighedens hjemsted .
<P>
Parlamentet ved , at jeg gr strkt ind for , at myndighedens hjemsted vlges ud fra rationelle og operationelle kriterier , som letter Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndigheds virke .
Jeg sttter derfor principperne i beslutningen .
Jeg sttter ogs Kommissionens , Rdets og Parlamentets flles erklring vedrrende medlemmerne i bestyrelsen for myndigheden .
Jeg mener , at ndringsforslag 37 om bestyrelsens strrelse , udvlgelsesprocessen og kriterierne for medlemskab opnr den rette balance mellem de forskellige synspunkter , som de tre institutioner gav udtryk for ved frstebehandlingen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg , siden jeg tiltrdte som kommissr for sundhed og forbrugerbeskyttelse , har gjort det klart , at oprettelsen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed havde frsteprioritet .
Fllesskabsforanstaltninger , som beskytter sikkerheden i fdevareforsyningen krver et sundt videnskabeligt grundlag , og det srger myndigheden for .
Den bliver Europas frste automatiske knudepunkt for videnskabelige sprgsml i forbindelse med sikkerheden i fdevareforsyningen .
<P>
Vi tager i dag et vigtigt skridt mod oprettelsen af myndigheden og mod at give den europiske forbruger den sikreste fdevareforsyning i verden , hvilket er vores endelige ml .
<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Whitehead , hans hold og kolleger i Parlamentet , som har arbejdet tt sammen med ham om ndringsforslagene ved andenbehandlingen og ogs hr . Bowis , fru Paulsen og hr .
Staes . Jeg vil gerne takke Dem for det ttte samarbejde , som vi har haft - ikke blot mellem de to store institutioner , men ogs p et personligt plan mellem mig og Dem alle fire .
Jeg har drftet disse sprgsml med hver af Dem p et eller andet tidspunkt i de sidste par mneder .
Jeg vil ogs gerne takke Rdet , bde det svenske og belgiske formandskab , samt minister Magda Aelvoet , som gentagne gange lagde alle krfter i i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Ogs tak til mine egne folk i Kommissionen , som har arbejdet ihrdigt , omhyggeligt og hrdt .
<P>
Jeg ikke alene anerkender det fremragende arbejde , der er gjort , jeg vil ogs gerne takke alle involverede for den hurtige behandling af dette komplekse forslag .
Den samarbejdsnd , som har prget de tre store institutioner i denne sag , er beundringsvrdig .
Det fremgr klart af de ndringsforslag , som Parlamentet skal stemme om , at der er strbt efter kompromiser , som br gre det muligt at f vedtaget forordningen uden en tidsspildende forligsprocedure .
Det letter oprettelsen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed i starten af nste r .
<CHAPTER ID=5>
Elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende indstillinger ved andenbehandling :
<P>
A5-0433 / 2001 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 10419 / 1 / 2001 - C5-0417 / 2001 - 2000 / 0188 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( tilladelsesdirektivet ) ( Ordfrer : Niebler ) ;
<P>
A5-0432 / 2001 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 12170 / 1 / 01 - C5-0490 / 2001 - 2000 / 0187 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om et frekvenspolitisk regelst i Det Europiske Fllesskab ( " frekvenspolitikbeslutningen " ) ( Ordfrer : Niebler ) ;
<P>
A5-0435 / 2001 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 10420 / 1 / 2001 - C5-0415 / 2001 - 2000 / 0184 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( " rammedirektivet " ) ( Ordfrer : Paasilinna ) ;
<P>
A5-0434 / 2001 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Rdets flles holdning ( 10418 / 1 / 2001 - C5-0416 / 2001 - 2000 / 0186 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhrende faciliteter ( " adgangsdirektivet " ) ( Ordfrer : Brunetta ) ;
<P>
A5-438 / 2001 fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 10421 / 1 / 2001 - C5-0418 / 2001 - 2000 / 0183 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( " forsyningspligtdirektivet " ) ( Ordfrer : Harbour ) .
<SPEAKER ID=74 NAME="Niebler">
Fru formand , hr. kommissr , hr. minister , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke Kommissionen for , at den har ledsaget denne telekompakke s flot og konstruktivt under alle forhandlinger .
Men jeg vil ogs gerne rette en stor tak til det belgiske formandskab , der med sin store indsats og engagement virkelig har forsgt at skabe et kompromis mellem Rdet og Parlamentet , og hvis det lykkes at opn enighed p onsdag - hvilket jeg meget hber - mener jeg , at det kun kan skyldes den fremragende mde , det belgiske formandskab har frt forhandlingerne p !
Mange tak for det !
<P>
Men en srlig tak vil jeg naturligvis rette til alle ordfrere og skyggeordfrere , der i de mange mneder ikke kun har haft et fremragende samarbejde fagligt set , men ogs er kommet med konstruktive formuleringer til kompromiserne .
EU har i de sidste 12 r opnet rigtig meget p telekommunikationsmarkedet .
De etablerede operatrers monopoler er brudt , markedet er p mange omrdet blevet fuldstndigt liberaliseret og dereguleret , bde til gavn for forbrugerne og konomien .
Resultatet er synligt faldende priser og mange nye udbud af tjenesteydelser fra forskellige operatrer .
Men der er naturligvis stadig mange ting , der skal forbedres .
Det viste resultaterne fra telekomrapporten i 1999 og senest Kommissionens syvende implementeringsrapport . Jeg nvner bare et par stikord .
Det sidste stykke vej skal banes til fordel for alternative operatrer , her skal der stadig gres et godt stykke arbejde i medlemsstaterne , og der er abonnentlinjer , der stadig fungerer utilfredsstillende i mange medlemsstater .
Etablerede operatrer tilbyder stadig dumpingpriser , og med hensyn til leje af kabelkanaler er der stadig flaskehalse .
Med den nye lovgivningsramme for regulering p telekomomrdet skal der findes en lsning .
Jeg vil gerne indlede med en kort prsentation af mine to betnkninger om telekompakken , og efterflgende vil jeg komme ind p to andre kritiske punkter i de andre direktiver .
<P>
Frst vil jeg tale om tilladelsesdirektivet .
Formlet med tilladelsesdirektivet er en harmonisering af tilladelsesbestemmelserne i medlemsstaterne .
Jeg vil endnu en gang understrege - og det gjorde jeg ogs under frstebehandlingen - at Kommissionen har udarbejdet nogle fremragende forslag , som jeg hilste velkomne under frstebehandlingen , og som jeg i hj grad ogs sttter under andenbehandlingen .
Hidtil har procedurerne for drift af kommunikationsnet og udbud af kommunikationstjenester vret udformet forskelligt .
Der har vret forskellige forudstninger , navnlig har operatrernes informationsforpligtelser vret forskellige , der har vret forskel p omfanget af procedurerne , og der har vret forskel p omkostninger og indhold i tilladelserne .
Det vil ikke lngere vre tilfldet med det nye tilladelsesdirektiv .
I direktivet fastlgges ogs et paradigmeskift , for tilladelsessystemet skal ndres .
Hidtil har det vret kutyme at tildele separate tilladelser , men med gennemfrelsen af tilladelsesdirektivet ndres det fremover til generelle tilladelser , det vil sige , at operatren af et kommunikationsnet fremover ikke frst skal have myndighedernes afgrelse , men blot meddele , at han vil oprette en nettjeneste , men han skal naturligvis overholde betingelserne i den generelle tilladelse og i direktiverne .
<P>
Operatrforpligtelserne , navnlig informationsforpligtelserne , forenkles med det nye direktiv , hvor man begrnser sig til det ndvendige , det vil sige til en meget operatrvenlig lsning .
Parlamentet har opnet , at der er skabt mere gennemsigtighed i tildeling af anlgsrettigheder , f.eks. ved at udarbejde en oversigt , hvor procedurerne for tildeling af anlgsrettigheder i medlemsstaterne er fastlagt , og vi har ogs opnet , at der er garanteret retsbeskyttelse mod afgrelser om anlgsrettigheder i alle medlemsstater .
Vi havde gerne set , at vi havde opnet endnu mere , navnlig p omkostningssiden .
Ogs her blev der fra Parlamentets side lagt vgt p , at operatrerne fremover s vidt muligt ikke skal bebyrdes med alt for tyngende omkostninger - sdan vil jeg formulere det - for tildeling af anlgsrettigheder , numre og frekvenser .
Men dette punkt er endnu ikke diskuteret til ende .
<P>
Men hvis det i forbindelse med den samlede pakke skulle komme til et kompromis , vil Parlamentet p dette omrde opgive sin holdning til fordel for Rdets indstilling .
<P>
Det andet emne er frekvenspolitikbeslutningen .
Formlet med beslutningen er , at Kommissionen fremover skal integreres mere i forbindelse med tildeling af frekvenser . Det vil vre rigtigt at gre det p den mde .
Frekvenser er sjldne konomiske goder , og tildelinger af frekvenser er vigtige konomiske beslutninger , der skal trffes , og vi skal derfor sikre , at ogs de politisk ansvarlige personer bliver integreret .
Tildeling af frekvenser er nu om dage ikke lngere et teknisk anliggende , men i hj grad et politisk spil .
<P>
Der er to punkter , hvor Rdet og Parlamentet endnu ikke er helt enige , og derfor glder det mig , at hr. minister Daems ogs er til stede her i plenarforsamlingen i dag .
Mske kan han senere under forhandlingen sige noget om de to punkter , der ligger mig strkt p sinde .
<P>
Det ene punkt , som Parlamentet flere gange har taget op , er sprgsmlet om , hvordan Parlamentet skal integreres i de kommende frekvenspolitiske beslutninger .
Parlamentet har forlangt , at nr det drejer sig om reallokering af frekvenser , skal Parlamentet som et led i medbestemmelsesretten sprges , hres og inddrages i beslutningen .
<P>
Til dette forml havde vi ogs under andenbehandlingen i udvalget vedtaget et ndringsforslag , der sikrer os denne rettighed som en bindende artikel i direktivet og i beslutningsprocessen .
Nu vil Rdet kun optage denne artikel eller dette forslag som en betragtning i beslutningen .
Derfor vil jeg gerne bede hr . Daems om endnu en gang at undersge - hvis vi er enige om det - om Parlamentet i den flles beslutningsprocedure ogs skal vre med til at trffe afgrelse om den frekvenspolitiske tildeling , for s kan vi inddrage det i beslutningen , og s er der ikke brug for en betragtning .
<P>
Det andet punkt relaterer til sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen skal tage sig af frekvenstildelingerne .
Parlamentet havde anmodet om , at det skulle henstilles til Kommissionen at gribe ind eller udarbejde forslag , nr det drejer sig om frekvenser med fllesskabsdimensioner .
I beslutningen eller i forslaget fra det belgiske formandskab , som jeg har liggende foran mig , ser jeg , at ogs her er beslutningskompetencerne udvidet betydeligt , idet de to sm ord i ndringsforslag 1 , nemlig in particular , er slettet .
Ogs med hensyn til dette punkt vil jeg gerne bede den ansvarlige minister om at undersge , om vi ikke kan blive enige om at slette de to sm ord , for p den mde respekterer vi nrhedsprincippet og opnr sledes et kompromis mellem Rdet og Parlamentet .
Jeg kan ikke forestille mig , at Rdet ikke vil kunne acceptere dette .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p endnu to punkter , der har relation til andre direktiver , nemlig rammedirektivet og forsyningspligtdirektivet .
Frst vil jeg endnu en gang rette en stor tak til det belgiske formandskab .
Det belgiske formandskab har sammen med Rdet udarbejdet et fremragende kompromis med hensyn til artikel 6 .
Det handler om , hvem der fremover har beslutningskompetencen i juridiske problemstillinger inden for telekommunikation - Kommissionen eller medlemsstaterne .
Efter min mening kan Parlamentet godt acceptere det , der er opnet med kompromiset .
Mange kolleger nskede , at vi skulle g et stykke videre p dette omrde , men det har ikke vret muligt .
Men jeg mener , at det , der nu er opnet med kompromiset , nemlig at Kommissionen kan intervenere i sprgsml , der angr konkurrencelovgivningen , navnlig i forbindelse med sprgsml om markedsdefinitioner og sprgsmlet om , hvad der er significant market power , er et meget fair kompromis .
<P>
Nu kommer jeg til det punkt , der ligger mig srligt p sinde , og med det vil jeg ogs slutte mit indlg .
Med hensyn til digital-tv har vi i mange r gjort os tanker om , hvad vi kan gre , for at digital-tv opnr endnu mere sttte i Europa .
Med de ndrede forslag fra det belgiske rdsformandskab har det vret en stor skuffelse , at vi p dette punkt slet ikke har opnet noget - eller i hvert fald kun meget lidt .
Alt i alt drejer det sig om to punkter .
For det frste om vi kan udvide transmissionspligterne til ogs at omfatte API-grnseflader og elektroniske programoversigter .
Det har Parlamentet enstemmigt plderet for under alle forhandlinger , og jeg vil endnu en gang bede om , at vi indleder en overvejelsesproces eller Kommissionen overvejer , hvordan vi kan sikre dette .
Hvad angr emnet " flles standard i Den Europiske Union " for digital-tv , mener jeg , at der skal gres en strre indsats , end det belgiske formandskab hidtil har gjort .
Mske kan Kommissionen ogs her sende et tydeligt signal , s digital-tv i Europa bliver hjulpet til et virkeligt gennembrud .
<SPEAKER ID=75 NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , kre kolleger , den strste ndring for Europa er selvflgelig netvrkssamarbejdet , som sikkert forener os europere mere end den flles mnt .
Det foregr hver dag og hele tiden , og betydningen af det vokser hele tiden .
Kernetanken i hele det storstilede initiativ med det elektroniske Europa er , at der ikke skal ske en digital opdeling af Europa , sledes som der er fare for , at det kan ske i mange andre dele af verden , og vi , svel Parlamentet som Rdet og Kommissionen , flger her den samme linje .
<P>
Kommissionens rammedirektivforslag gr , ligesom ogs andre bestemmelser inden for telekompakken , i den rigtige retning og er yderst velafbalancerede , og jeg er meget tilfreds med dem .
I denne tid med hurtige ndringer holder vi fast ved det , vi er kommet bagud med , og specielt har man taget hensyn til betydningen af konvergens og tilnrmelse .
Det betyder , at man i stadig stigende grad kan bearbejde det samme indhold p det samme udstyr , overfre det ad den samme rute og modtage det med det samme udstyr .
Dette skaber et helt nyt informationskosmos , eller mske skulle man sige - en informationsverden , for det er en del af os , det er en del af os p arbejdspladsen , hjemme , eller nr vi bevger os .
<P>
Vi i Parlamentet nsker , at denne verden skal vre reguleret , men samtidig at der skal vre konkurrence , sledes at der ikke opstr monopoler , duopoler eller karteller .
Dette sikrer et lavt prisniveau , sikrer let adgang samt beskftigelse og vkst p omrdet .
Man kunne sige , at hvis vi havde haft disse regler allerede dengang , vi traf beslutningen om det elektroniske Europa i Lissabon , og man samtidig indledte en auktion over frekvenser , s ville katastrofen med frekvensauktionerne ikke have kunnet finde sted p samme mde .
Man kunne have standardiseret og harmoniseret anvendelsen af frekvensauktioner , hvorved der ikke var opstet nogen udnyttelse af situationen , omrdet ikke var get i kn , og vi var blevet sparet for mange hundrede konkurser og de ulykkelige flger for beskftigelsen , de medfrte .
<P>
Da telekompakken harmoniserer Unionens telelovgivning , fr det stor betydning i konkurrencen med andre uden for EU .
Vi fr et mere harmoniseret marked p omrdet , som i og for sig allerede er internationalt og grnseoverskridende .
S fr vi ogs nytte af EU ' s strrelse , hvilket fremover helt sikkert vil sikre svel beskftigelse som gede muligheder og priser for virksomhederne .
<P>
Af disse fem bestemmelser anser jeg rammedirektivet for det centrale .
Det indeholder de vanskeligste ting .
Nu har vi foran os mit forslag til en betnkning , behandlet i udvalget , hvilket jeg takker mine kolleger for - det blev jo vedtaget enstemmigt - og p den anden side formandskabets forslag .
Det er i vid udstrkning kommet Parlamentet i mde , og jeg mener da ogs , at vi br vedtage det .
Det tager hensyn til Parlamentets holdning i to centrale sager , som vi har taget op i lbet af sommeren og efterret : artikel 6 og artikel 4 .
Sidstnvnte vedrrer klageproceduren og den frste forholdet mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder .
<P>
Nu kan Kommissionen for frste gang - det kan man kalde et gennembrud - blande sig i en national bestemmelse , hvis ikke den er i overensstemmelse med de flles regler i definitionen af svel markedet som en betydelig markedsposition .
Dette er de to ting , som vi nskede gennemfrt , og nu er de - takket vre formandskabet - med i Deres forslag , og jeg hber ogs , at formandskabet kan oplyse , om det er muligt ligeledes at engagere Rdet i sagen .
Hvis det er , burde man efter min mening vedtage denne pakke .
Jeg har forstet , at Kommissionen ogs er af den holdning .
<SPEAKER ID=76 NAME="Brunetta">
Fru formand , kommissr Liikanen , det nye retsgrundlag for telekommunikation erstatter den fllesskabsordning , der medfrte en bning af de nationale markeder i Europa og afsluttede monopolernes tid .
Til sttte for revisionen af EU ' s retsgrundlag for telekommunikation gav Kommissionen udtryk for , at den havde til hensigt at reducere reguleringsomkostningerne som flge af de mlstninger om liberalisering , man havde net p baggrund af den model , der stadig var gldende .
Formlet var nemlig at sikre en strre tillid til markedskrfterne for at styrke det europiske markeds konkurrenceevne og fremme investeringerne p de nye markeder ved at ge udbuddet af innovative tjenesteydelser .
Revideringen af den gldende model br derfor have til forml gradvist at fre telekommunikationsmarkedet fra liberaliseringsfasen til en fase med reel og konstant konkurrence .
<P>
Der br flges op p forbindelsen mellem retsgrundlagets udvikling og markedsmekanismen med en fremsynet indfaldsvinkel , som fremmer konkurrencebetingelserne og sikrer de innovative tjenesteydelsers hurtige udbredelse , s der skabes nogle retningslinjer for markedet og for den kommende og udelukkende anvendelse af konkurrencelovgivningen , som gradvist erstatter ex ante-reglerne .
Den nye model burde medfre en overgangsfase , der letter denne overgang til et telekommunikationsmarked , som kan administreres p samme mde som en hvilken som helst anden konomisk sektor og med fuld respekt for konkurrencelovgivningen .
Denne mlstning kan ns ved hjlp af et st harmoniserede ex ante-regler p EU-plan , som kendetegnes af deres midlertidige og undtagelsesvise karakter . I den ex ante-regulering , som vi drfter og vedtager her , skal der med andre ord tages hjde for , at den skal ophves , nr frst man har net et tilstrkkeligt konkurrenceniveau .
Disse ex ante-regler skal fastholdes p et minimumsniveau , nr det glder forskrifter og intensitet , s man sikrer , at indgrebet str i forhold til reguleringsmlstningerne .
<P>
I betragtning af fleksibiliteten i den nye model , der p en meget sknsmssig mde gr de internationale reguleringsmyndigheders indgrebsomrder mere omfattende , skal den brende del i det nye retsgrundlag vre behovet for at sikre Kommissionens befjelse til at overvge de nationale myndigheder , s det nye retsgrundlag fortolkes korrekt , og s man undgr konkurrenceforvridninger p det europiske marked i t geografisk omrde i forhold til et andet .
Hvis der ikke er noget centraliseret organ p europisk plan , som gr det muligt at vurdere de nationale beslutningers endelige overensstemmelse med EU-mlstningerne , er der nemlig risiko for , at man ikke nr de ml , man havde sat sig med det nye retsgrundlag .
<P>
I den forbindelse , hr . Daems , kommissr Liikanen , vil jeg gerne gre rede for et ndringsforslag , som jeg har stillet sammen med 51 andre kolleger fra forskellige politiske grupper til netop hr .
Paasilinnas forslag til lovgivningsmssig beslutning . Hr .
Paasilinna har gjort et glimrende stykke arbejde med sit forslag om rammedirektivet om telekommunikation . ndringsforslaget tager sigte p skabe strre klarhed for operatrerne , p at undg en segmentering i fllesskabsrettens anvendelse i de forskellige medlemsstater og p at sikre udviklingen af et sandt indre marked for telekommunikation .
Vedtagelsen af mit forslag ville lette harmoniseringen , som udelukkende kan opns , sfremt der tages hjde for en klart defineret befjelse , der gr det muligt for Kommissionen at gribe ind for at sikre , at fllesskabslovgivningens anvendelse er i overensstemmelse med mlstningerne og har de samme ml i alle medlemsstaterne .
Harmoniseringen og den centrale styring er grundlaget for indfrelsen af det paneuropiske telekommunikationsmarked .
Hr . Daems , kommissr Liikanen , dette er , hvad operatrerne nsker , og hvad markedet nsker .
Markedet nsker , at der indfres et paneuropisk telekommunikationsmarked , mens de nationale myndigheders snversynethed i denne fase ofte er tilbjelig til at bremse denne udviklingsproces . Derfor stillede jeg dette ndringsforslag , som jeg hber , at det belgiske formandskab , Rdet , Kommissionen og Parlamentet vil se med positive jne p .
<SPEAKER ID=77 NAME="Harbour">
Hr. formand , den sidste del af denne pakke af direktiver , direktivet om forsyningspligt og brugerrettigheder , som jeg har det privilegium at vre ordfrer for , er i hj grad det skrende punkt i hele pakken .
Dette er noget , som har virkelig stor betydning for alle forbrugere og brugere af elektroniske kommunikationstjenester .
Den flles holdning , vi modtog fra Rdet , var et stort fremskridt i forhold til teksten fra frstebehandlingen , og jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen for at have accepteret s mange af Parlamentets ider og forslag .
Den nye tekst har en ny grundstruktur og er gjort tydeligere , hvilket er vigtigt med henblik p en effektiv gennemfrelse i medlemsstaterne .
Som led i denne omstrukturering indeholder direktivet en meget grundig beskrivelse af aspekterne vedrrende markedsintervention - og der er tale om en virkelig kraftig markedsintervention p detailprisniveau .
Det er vrd at minde os alle i Parlamentet om , at disse i hj grad opfattes som overgangsbestemmelser p vejen mod et helt bent marked , hvor konkurrencen alene vil rde .
Det er i den retning , vi nsker at g .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p nogle yderligere forbedringer , som vi har foretaget som et resultat af andenbehandlingen .
Jeg vil gerne takke Rdet for dets ttte samarbejde med os og ligeledes takke kollegerne i Retsudvalget , som har arbejdet s tt sammen med mig om forslagene .
Jeg hber , at de bliver tilfredse med de resultater , vi har opnet .
<P>
Vi skal huske p , at formlet med dette direktiv om forsyningspligt er at sikre , at der findes en kerne af tjenester til bde ikke-handicappede og handicappede forbrugere over hele det indre marked , og ligeledes at bestemmelser vedrrende brugernes rettigheder skal anvendes til at sikre , at forbrugerne har ret til klare kontraktbetingelser , til fyldestgrende og gennemsigtige prisoplysninger samt en garanti for andre vsentlige tjenester .
Ved andenbehandlingen har vi isr fokuseret p nogle yderligere og vsentlige forbedringer af ydelserne til handicappede brugere .
<P>
Jeg glder mig over , at vi i en separat artikel i den flles holdning har en klar angivelse vedrrende betydningen af , at medlemsstaterne stiller en lang rkke tjenester til rdighed for handicappede brugere , og navnlig at handicappede brugere skal sikres de valgmuligheder og det tjenesteudbud , som alle andre forbrugere forventer .
Der er her tale om vidtgende bestemmelser , der vil blive udbygget yderligere i takt med tjenesterne .
<P>
Det nye omrde - som det glder mig , at vi har indfrt , og jeg vil gerne takke Rdet for at have accepteret det - gr ud p at tilskynde til , at der udvikles klare kvalitetsstandarder for ydelser til handicappede brugere .
Det er et aspekt , som vi har tilfjet i denne fase , fordi vi fandt , at det er meget udmrket at have nogle flles bestemmelser , men medmindre vi har mulighed for at overvge disse og sikre , at de udvikler sig i takt med det vrige tjenesteudbud , kan udviklingen simpelthen g i st .
De handicappede brugere vil ikke f mulighed for at udnytte den nye teknologi og de nye tjenester , sledes som vi nsker , at de skal det .
Dette er en meget vigtig bestemmelse , som jeg er sikker p , at alle kollegerne vil sttte .
<P>
Det andet omrde , som vi har fokuseret p ved andenbehandlingen , drejer sig om at sikre , at sm og mellemstore virksomheder ligeledes kan nyde godt af den form for brugerrettigheder , som krves for private brugere .
I en verden i hastig udvikling ved vi allerede , at sm og mellemstore virksomheder er en prioriteret mlgruppe for forbedret elektronisk kommunikation .
Vi nsker , at de sm og mellemstore virksomheder virkelig skal g ind p e-handelsomrdet , ind i de nye muligheder , som de tilbydes i kraft af forbedret elektronisk kommunikation .
De har ikke ndvendigvis samme pondus i forhandlinger som strre virksomheder , og derfor har vi indsat denne bestemmelse i deres interesse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne tale om et tredje aspekt i dette direktiv , der har frt til nogle barske forhandlinger med Rdet , nemlig transmissionspligten .
Denne giver medlemsstaterne mulighed for at gre det obligatorisk at udsende public service-kanaler og kanaler af srlig interesse p elektroniske kommunikationssystemer .
Mange kolleger mente , at dette specifikt burde udvides til at omfatte satellitsystemer og systemer med adgangsstyring .
<P>
Rdet og Kommissionen har meddelt , at dette allerede er dkket fuldt ud i direktivet om adgang og samtrafik , men det var kollegerne ikke enige i .
Med hensyn til den kompromispakke , som vi skal stemme om , er jeg parat til at anbefale kollegerne , at vi ikke stemmer for dette punkt , men p betingelse af at Kommissionen holder det under nje opsyn i forbindelse med revisionen af direktivet om fjernsyn uden grnser , og ligeledes fremme gennemfrelsen af bestemmelserne vedrrende lige adgang .
Hvis vi gr det , er jeg sikker p , at vi kan komme videre og godkende hele pakken og dermed tage et vigtigt skridt fremad for den europiske konomi og Europas konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=78 NAME="Daems">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillad ogs mig at takke ordfrerne og skyggeordfrerne for det arbejde , som de har udfrt sammen med formandskabet for at sge en flles platform , p grundlag af hvilken vi kan n frem til en aftale om i sidste instans ret hurtigt at trffe en beslutning , hvormed vi kan fremme udviklingen af hele telekommunikationssektoren og sledes udviklingen af det indre marked .
Jeg nsker ogs at takke Kommissionen , som sammen med ordfrerne og skyggeordfrerne har givet os bistand og rdgivning , sledes at vi kunne n frem til en flles holdning .
<P>
Jeg vil lige belyse den proces , som vi har vret igennem .
Med proces mener jeg den procedure , vi har fulgt for at n frem til en eventuelt acceptabel pakke for Parlamentet .
<P>
De skal vide , at det ikke er nemt at forsone og bringe vidt forskellige holdninger nrmere hinanden , i hvert fald nr det drejer sig om medlemsstater , for i sidste instans at kunne foresl en pakke .
Det er derfor i denne sammenhng , at det af formandskabet forberedte svar p indstillingerne ved andenbehandling om de direktiver , som i jeblikket foreligger , egentlig er et meget afbalanceret , meget ligevgtigt svar , som efter formandskabets mening kunne vre acceptabelt .
<P>
Der skal selvflgelig opstilles en rkke yderligere erklringer , fordi ikke alt kan optages i et direktivs tekst , f.eks. den frste ordfrer fru Nieblers bemrkninger .
Efter min opfattelse er det faktisk en selvflge , at en ny politik krver information og inddragelse af f.eks. Parlamentet , i hvert fald nr det glder anvendelsen af de nuvrende radiofrekvenser .
Ikke desto mindre tror jeg , at dette almene princip vil krve en forklaring af den , som anvender det , nemlig Kommissionen , og jeg tror derfor , at ogs Kommissionens erklringer , ikke blot herom , men ogs om en rkke andre aspekter - og jeg har hrt en rkke ordfrere sige det - alligevel kunne vre vigtige .
<P>
Min rolle i jeblikket er efter min opfattelse flgende : Hvis Parlamentet kan garantere , at dette flles svar fra Rdets formandskab bliver accepteret af Dem , bliver dette ogs virkelig gennemfrt i praksis .
Med andre ord tror jeg , at det er meget vigtigt for mig , at jeg hermed formelt kan sige Dem , at hvis Kommissionen virkelig fuldt ud kan sttte vores svar , og hvis Parlamentet fuldt ud kan acceptere denne flles holdning fra Rdet , vil Rdet ogs godkende den .
Med andre ord er det , som man netop sagde , en pakke .
En pakke indebrer den risiko , at hvis man trkker i en trd i pakken , kan hele pakken falde fra hinanden .
Jeg siger ikke dette , fordi jeg gerne vil sige det , men fordi den politiske realisme , som jo er karakteristisk for os alle sammen , lrer os , at vi , hvis vi vil gre hurtige fremskridt , skal indtage en flles holdning , som har enormt mange fordele .
Lad os vre rlige . Den fleksibilitet , som Rdet har vist Parlamentet , har vret eksemplarisk og indeholdt en meget vigtig , for mig ny , kendsgerning , nemlig at iden med det indre marked meget tydeligt prioriteres , ogs af Rdet .
Hvis De sprger mig , er det en meget speciel , ny kendsgerning .
<P>
Det er i denne kontekst , at ogs Rdets formandskabs svar forelgges Dem her , og jeg ville ikke gerne have , at mine kolleger , som har bedt mig om at sige dette til Dem , ved at lbe en risiko og trkke i trdene - og det siger jeg ganske frimodigt til Dem - vendte tilbage til deres tidligere flles holdning , for s tror jeg , at vi umuligt kan vide , hvor vi ville ende i en eventuel videre procedure .
<P>
Jeg tror , at vi nu er net til et punkt , hvor vi kan gre et enormt fremskridt , hvor Rdets fleksibilitet , turde jeg nsten sige , er temmelig eksemplarisk , hvor vi opmuntrer industrien , hvor vi bidrager til gennemfrelsen af det indre marked og gennem det indre marked skaber fordele for forbrugerne i al deres mangfoldighed og med alle deres aspekter bl.a. gennem ordninger om forsyningspligt , som vi alle sammen betragter som overordentlig vigtig .
Med andre ord har De af Rdet fet det formelle tilsagn om , at hvis Kommissionen fuldt ud sttter dette , og hvis De mener , at denne pakke er acceptabel , vil Rdet gennemfre denne pakke effektivt uden nogen undtagelse .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg takker frst og fremmest rdsformanden for hans krystalklare sprog , for han siger alts simpelthen : Tag det , eller lad det ligge .
Men jeg beundrer ham frst og fremmest p grund af hans enorme udholdenhed og frem for alt ogs , fordi vi har opnet dette resultat .
<P>
Jeg m konstatere , at der var en vigtig stning i rdsformandens tale , der tiltalte mig mest , nemlig prioriteringen af det indre marked .
Vi har desvrre mttet arbejde for lnge med et Rd , for hvilket ordene " indre marked " efter vores opfattelse ikke lngere eksisterede .
Takket vre Dem , og jeg kan ogs sige takket vre mange af mine kolleger her i Europa-Parlamentet , er det heldigvis igen nvnt .
<P>
Det drejer sig naturligvis om , at vi fr strre konkurrence , flere aktrer , operatrer af virtuelle mobilnet osv . , og det er naturligvis udmrket .
Det drejer sig om den flsomme balance mellem dels regler , dels muligheder for yderligere markedsudvikling .
Vi befinder os i denne overgangsfase , og vi skal hurtigst muligt n frem til en normal situation , vk fra ex ante , i retning af ex post kalder jeg det ganske enkelt .
Det betyder alts , at man skal afveje reglerne som helhed , markedsinterventionerne , det , som vi har nu , mod sprgsmlet : Kan det egentlig klare fremtiden ?
Jeg tror , at det skal vre et af evalueringskriterierne for Kommissionen , nemlig vedvarende at holde je med , om vi ikke kan fortstte hurtigere i retning af , hvad jeg kalder et mere normalt marked , alts ex post .
<P>
Det drejer sig naturligvis ogs om sprgsmlet : Hvad har forbrugerne ud af det ?
Fr vi bedre service og frem for alt lavere priser ?
Jeg er sledes glad for Rdets kompromisforslag om international roaming , og jeg sprger nu kommissren , hvad Kommissionen vil gre for at srge for , at vi til nste r , nr det igen er sommerferie , ikke overlsses med klager fra vores vlgere om , at det stadig er meget dyrt , og at det stadig koster alt for meget at ringe fra en almindelig telefon til en mobiltelefon .
Det er sprgsml , som optager vores borgere , og vi m simpelthen vise resultater p dette punkt .
<P>
Artikel 6 er ofte blevet nvnt .
Man kan vurdere det p forskellige mder .
Jeg er glad for , at Rdet i sidste instans har bidt i det sure ble og har konstateret , at det hrer med til et indre marked , at Kommissionen spiller en selvstndig rolle .
I nste runde kmper vi videre , fordi det , som De nu tilbyder , efter min overbevisning er for lidt , og fordi der br vre mere til et indre marked . Men ogs p dette punkt m man naturligvis konstatere en vis form for realisme .
Jeg har forstet , at De egentlig dermed ogs fortolker revisionsklausulen sdan : Vi gr i retning af det indre marked .
Selv om De ikke har godkendt ndringsforslag 36 , har De dog gjort det uformelt , og det er jeg Dem overordentlig taknemmelig for .
<P>
Endelig tror jeg , at det er meget vigtigt , at vi af Kommissionen fr at vide , hvilke skridt den kan tage for i sidste instans hurtigst muligt at faststte en europisk standard for digitalt tv .
Hr. formand , det glder Europas fremtid , det glder gennemfrelsen af mlstningen fra Lissabon , og her skal Kommissionen efter min mening nu ogs spille en hovedrolle .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil blot komme ind p nogle f punkter i lbet af den korte tid , jeg har til rdighed .
Hr. minister Daems , De har med rette gjort opmrksom p , at De har opnet vigtige ting i Rdet , og De har tilsvarende henvist til Rdets fleksibilitet .
De siger , vi har opnet et udmrket kompromis .
Sdan ser jeg ogs p det . Jeg tror , at mange kolleger i min gruppe har den samme opfattelse .
Det er et acceptabelt kompromis .
Der er mange punkter , som skal forhandles videre . Min kollega Wim van Velzen kom med det rigtige stikord .
Vi er ndt til at forhandle videre .
Vi er ndt til at blive ved med at kmpe for at opn et flles indre marked , for dette er kun et skridt p vejen , og det er ndvendigt at fortstte arbejdet .
<P>
Jeg mener , at vi har et problem i Parlamentet , og jeg har allerede hrt mange sige , at det allerede er vanskeligt at skabe en uformel trilogi som led i andenbehandlingen .
Det betyder rigtig meget arbejde og rigtig meget tid i betragtning af alle de sproglige vanskeligheder , der er forbundet med det .
Den samlede pakke , som vi har liggende foran os , er meget kompleks og krver et stort arbejde , hvor man virkelig gr i detaljer .
Jeg tror , at vi fra Parlamentets side - og nu henvender jeg mig i hjere grad til Parlamentet end til Kommissionen og Rdet , selv om det indirekte naturligvis ogs er mntet p dem - fremover skal investere mere for at sikre , at vi har al den sttte til rdighed , der er ndvendig , og som et s komplekst arbejde krver i politisk henseende .
<P>
Det indre marked vil sledes endnu ikke vre helt sikret .
Det er rigtigt , at Kommissionen fremover vil have mere magt og flere muligheder for at gennemfre forskellige punkter .
Vi har ikke kaldt det veto .
Det er sandsynligvis politisk klogt , men ikke desto mindre er det alligevel lidt i den retning , vi bevger os .
De nationale reguleringsmyndigheder har alligevel p grundlag af samarbejde og hringer mulighed for at sikre deres relevante markedsandele p deres nationale markeder .
Der findes en interessant definition p et overnationalt marked .
Vi har ganske vist stadig to problemer med hensyn til interoperabilitet af standarder - det har mine kolleger ogs ppeget .
P det punkt er forslaget efter min mening ikke fyldestgrende .
Jeg forstr slet ikke , hvorfor landene ikke gr ind for interoperabilitet p standardomrdet .
Jeg hber , at der vil blive tilfjet noget her .
Ogs med henblik p Parlamentets medvirken ved tekniske foranstaltninger skal der som led i hringsproceduren opns betydeligt mere for Parlamentet - det er med i Niebler-betnkningen , hvor jeg er skyggeordfrer .
<P>
Jeg vover blot at henvise til , at vores kollega von Wogau forhbentlig vil komme med en interessant betnkning nste r , der i hjere grad medtager sprgsmlet om Parlamentets medvirken inden for rammerne af sdanne tekniske hringsprocedurer .
<P>
Jeg vil understrege , at vi stadig har noget tid at forhandle i inden onsdag , og Rdet og Kommissionen har jo endnu en gang mulighed for at udtale sig om punkterne .
Det ville glde mig , hvis de gr det endnu i dag .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Tak , hr. formand , hr. kommissr og hr. telekommunikationsminister Daems .
Jeg tilslutter mig naturligvis min kollegas rosende ord til hr . Daems for alle hans bestrbelser , som ogs fru Marcel naturligvis har bidraget meget til .
Det kommer jeg tilbage til om lidt , jeg vil nemlig ogs takke alle mine kolleger , frst og fremmest ordfrerne , for det behagelige og intensive samarbejde indtil nu .
For vi m vre klar over , at det , der nu foreligger , kun findes takket vre den enighed , hvormed vi her i Parlamentet har arbejdet p denne pakke .
Det har naturligvis vret krystalklart for Rdet , at vi ikke ville afvige fra vsentlige punkter , frst og fremmest p det punkt , at vi vil have et indre marked for telekommunikation , hvor virksomheder og forbrugere kan drage nytte af de resultater , som er opnet i Europa .
Og det opnr vi kun p denne mde .
Derfor er det vsentligt , at vi aftaler gode procedurer med hinanden , og at disse i sidste instans overvges af Kommissionen .
<P>
Hvad jeg savner i den pakke , som Rdet forelgger os , er en tydelig udtalelse om n europisk standard for digitalt interaktivt tv , og det beklager min gruppe meget .
Det er jo tydeligt , at Europa ikke er en organisation , der lrer .
For den overvldende succes med gsm-standarden , som forbrugere og virksomheder har haft fordel af og ogs vil have fordel af i fremtiden , er benbart ikke overbevisende nok for Rdet til nu at turde indtage en klar holdning p omrdet digitalt tv .
Jeg sprger derfor kommissr Liikanen , om han , i sin forgnger Bangemanns fodspor , vil gre dette og fremme MHP-platformen , og jeg anmoder ham ogs om at fremlgge en tydelig tidsplan herfor .
<P>
Den pakke , som nu foreligger , det har De nok forstet , dette kompromis er acceptabelt for min gruppe , og jeg hber blot , og forhbentlig vil hr .
Daems bekrfte det , at den vil blive gennemfrt i overensstemmelse med lovens ordlyd i alle medlemsstater . Og jeg gentager , i alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , hr. minister , kre Kommission , kre kolleger , heller ikke De Grnnes stemme m mangle i koret af de mange lovprisninger til alle dem , der har arbejdet s hrdt og lnge , at vi nu millimeter for millimeter og modul for modul kommer nrmere .
Jeg giver alle de foregende talere , isr Dem , hr. minister , ret i , at vi br se det hele i lyset af eEurope og i lyset af det indre marked .
Jeg stter pris p Deres arbejde , ikke kun personligt , men ogs p vegne af min gruppe , og jeg ved , at man undertiden kan ordne meget i korridoren , over en kop kaffe eller p anden uformel vis , f.eks. over en udsgt middag .
<P>
Tilgiv mig , men jeg har lidt mavepine .
Det skyldes ikke , at jeg i den sidste tid har spist en del udsgte middage sammen med lobbyister fra bde den ene og den anden side , men derimod , at kosten enten er for fed eller for mager , afhngig af hvordan man ser p det .
For fed i betydningen - ja , som min kollega van Velzen allerede har sagt : spis , fugl , du fr ikke mere - eller for mager i den forstand , at man ved kompromiser accepterer nogle af Europa-Parlamentets forslag , der indeholder sm ndringer , s sm , uklare ndringer , der drejer sig om s sm ord som shall eller may , der s skiftes ud , og lige pludselig ikke lngere er sm ndringer for mig .
<P>
Der er lige n ting , jeg kort vil nvne , fordi jeg har haft en rigtig god informationsudveksling med hr . Harbour om forsyningspligt i hele den periode , vi har samarbejdet .
Jeg vil blot nvne et punkt inden for forsyningspligt , og det drejer sig om handicappede forbrugere .
Vi forrer ikke noget vk p dette punkt .
Vi lever i et samfund , der af solidariske og konomiske rsager tager de ndvendige forholdsregler .
Det handler nu om , at vi efter mange r skal sende nogle meget vigtige signaler , ogs inden for dette omrde , for at give handicappede mulighed for at f ubegrnset adgang til dette informations- og kommunikationssamfund som fuldt integrerede forbrugere , og denne politiske beredvillighed , denne politiske bevidsthed og denne vilje fandtes slet ikke i dette omfang for bare 20 r siden .
Det ville jeg egentlig bare nvne for at vise Dem alle , at jeg har tillid til tiden .
Men det vil ikke kurere mine mavesmerter ret lnge .
<P>
Jeg vil meget gerne stemme for dette kompromis , selv om jeg har ondt i maven , fordi jeg ligesom Dem alle gr ind for det indre marked , og jeg ville foretrkke , at det allerede var blevet gennemfrt i gr og ikke frst i nr fremtid .
Men jeg tilslutter mig ogs de crucial points , de afgrende punkter , som mine kolleger allerede har vret inde p , men som efter min mening ikke vil betyde en gte lsning i kompromiset : interoperabilitet , digital-tv , transmissionspligt , artikel 6 i rammedirektivet .
Med denne fede eller lidt for magre kost tnker jeg endnu en millimeter eller to videre .
Jeg vil gerne hre , hvad De eventuelt har at sige til os , og - selv om det delgger mit humr - vi vil gerne kunne sige ja til det .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke ordfrerne p min gruppes og Parlamentets vegne for det enorme arbejde , de har udfrt med deres flles betnkninger .
Nr vi kigger p , hvad Rdet vedtog i Lissabon , navnlig det nye europiske initiativ , og overvejer at udnytte de fordele , som Europa kan opn gennem telekommunikationsrevolutionen , kan vi se , at der ligger mange store muligheder for os derude , men de krver den rigtige orden , de rigtige regler og den rigtig lovgivning , s vi kan sikre , at de bliver til fordel for alle .
Her vil jeg gerne takke kommissr Liikanen for de nyskabende foranstaltninger , han har indfrt , og hans kamp for at bringe Europa ind i det 21. rhundrede .
Jeg gr ud fra , at det er passende , at det er en mand med hans baggrund , der gr dette .
<P>
Men der findes imidlertid en rkke farer og risici , og jeg vil isr komme ind p to aspekter .
For det frste vedrrende forsyningspligt - den generelle forpligtelse , som min kollega Malcolm Harbour talte om .
Jeg vil anlgge et lidt anderledes perspektiv .
Der findes en risiko vedrrende konkurrence , nr der indfres nye forordninger og nye bestemmelser , og den bestr i , at man udvlger de mest vrdifulde markeder , de mest vrdifulde lag , og pludselig vil de strre byomrder nyde godt af mulighederne , mens landdistrikterne og de perifere omrder bliver taberne .
<P>
Oven i alt dette er der , som Malcolm Harbour nvnte , sprgsmlet om adgang for handicappede .
Virksomheder og institutioner skal tvinges til at tilpasse deres tjenester til forbrugernes behov , og det glder navnlig de forbrugere , for hvem internettet og telekommunikationsrevolutionen kan bne flest muligheder ved at bringe dem ind i den virkelige verden og f dem med i en dialog .
<P>
Et tredje omrde , som jeg gerne vil fokusere p , er risikoen for at skabe nye analfabeter eller nye skel mellem mennesker henholdsvis med og uden frdigheder inden for edb og elektronik .
Den europiske befolkning bliver stadig ldre : Vi har en meget stor gruppe af midaldrende og ldre , som ikke har den ndvendige uddannelse og de ndvendige frdigheder til at kunne tilpasse sig computere , elektronisk handel og s videre .
Det , der sker p vores skoler , er vigtigt , adgangen til uddannelse er meget vigtig , men vi m se p nye metoder til at bringe de midaldrende og de ldre ind i processen .
<P>
Endelig er eScola-initiativet fremragende .
Jeg hber , at det kan udvides til at omfatte bde de ldre medborgere og de mere perifere omrder .
En sidste ting : Nr vi taler om forbrugere , skal vi sikre os , at vi taler om alle forbrugere i Europa og ikke kun dem i de strste byomrder .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. minister , kre ordfrere , man m s afgjort vre enig i den grundlggende mlstning i den forslagspakke , vi nu skal vedtage , nemlig frdiggrelsen af det indre marked og den heraf flgende liberalisering og indfrelse af en ordning med reel konkurrence i en sektor , der er s afgrende for Europa , den europiske konomi og de europiske borgeres velfrd som telekommunikationssektoren .
Selv om denne forslagspakke er et vigtigt skridt i den rigtige retning , tror jeg dog ikke , at nogen bilder sig selv ind - og det m Kommissionen heller ikke gre - at den kan udgre en reel og endelig lsning .
Jeg tror ikke , at dette bliver tilfldet . P trods af den nsten fuldstndige enighed om forordningen om adgang til abonnentnet er denne forordnings skbne og vanskelighederne i forbindelse med dens gennemfrelse nemlig et bevis p dette .
<P>
Der er et grundlggende modstningsforhold i mange af medlemsstaterne , isr i de medlemsstater , hvor de offentlige telekommunikationsselskaber stadig har stor indflydelse , og hvor medlemsstaten derfor bde er medspiller og dommer p samme tid .
Inden for mange offentlige forvaltninger er der en kraftig interessekonflikt , som efter min mening er en af de alvorligste hindringer for liberaliseringsprocessen i telekommunikationssektoren .
For at bde p de negative virkninger af de eksisterende skvheder p de forskellige nationale markeder kunne det vre hensigtsmssigt at give Kommissionen en ny og strk rolle , hvor den kontrollerer og vejleder de nationale reguleringsmyndigheder , og det kunne ligeledes vre hensigtsmssigt at indfre nogle mekanismer , som de nationale myndigheder kan samarbejde og samordne deres indsats igennem .
Derfor sttter de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien hr . Brunettas ndringsforslag .
Det er mske en fornuftig beslutning , selv om det ikke er den endelige lsning .
<P>
Hvis vi nsker et bent , konkurrencedygtigt og effektivt telekommunikationsmarked , er der et krav , som det er absolut ndvendigt at opfylde , nemlig at medlemsstaternes indflydelse som administratorer i telekommunikationssektoren skal gres mindre .
Staten og forvaltningerne skal kun spille n rolle , nemlig den ndvendige rolle som reguleringsmyndigheder .
Det , at de spiller to roller , s de bde er medspillere og dommere p samme tid , stter tempoet ned og medfrer en risiko for , at liberaliseringsprocessen ikke lykkes .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , denne pakke er helt klart af stor betydning , bde for en vigtig europisk branche og for dennes kunder og brugere .
Men bevger vi os hurtigt nok til at holde trit med et marked i forandring ?
<P>
Jeg vil gerne lyknske kollegerne , navnlig dem fra PPE-DE , fordi vi er net dertil , hvor de fleste af Parlamentets synspunkter er blevet medtaget i Rdets tekst .
Jeg glder mig navnlig over fremskridtene med artikel 4 i rammedirektivet , hvor man nu har accepteret princippet om , at det er muligt at anke beslutninger truffet af nationale myndighedsorganer om selve substansen i et sprgsml og ikke blot om , hvorvidt proceduren er gennemfrt korrekt .
Deri ligger en vis trst for operatrerne , og det skaber en mere afbalanceret situation .
Jeg glder mig ogs over initiativerne til forbedring af artikel 6 i direktivet med henblik p at opn mere ensartede lovgivningsrammer for alle medlemsstaterne gennem kravet om samarbejde og samordning mellem nationale myndighedsorganer og Kommissionen .
Personligt foretrkker jeg den frivillige metode for indfrelse af flles standarder for digital tv-teknologi frem for , at man forsger at gennemtvinge en obligatorisk lsning .
Jeg mener , at markedet skal give svaret .
<P>
Pakken synes i sin nuvrende form at vre en stor forbedring i forhold til det oprindelige forslag , men vi kigger stadig nrmere p forbrugernes bekymring over konkurrenceniveau og serviceniveau , som skal afhjlpes gennem en hurtigere overgang til et reelt flles marked , der styres af generelle konkurrenceregler .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren hr . Harbour for hans samarbejdsvilje og pragmatisme i arbejdet med direktivet om forsyningspligttjenester .
Navnlig hans bestrbelser p at skabe enighed har givet anledning til ndringsforslag fra Den Socialistiske Gruppes side - bde for at styrke bestemmelserne vedrrende forsyningspligt og for at styrke handicappede brugeres adgangsrettigheder - der blev vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
De hastige teknologiske ndringer inden for telekommunikationssektoren betyder , at lovgivningen skal holde trit med udviklingen .
Men den skal afspejle de voksende forventninger hos brugere og forbrugere om et mindsteudbud af tjenester til en overkommelig pris med garanteret adgang for alle .
Telekommunikationsrevolutionen har medfrt stigende forventninger hos forbrugerne .
Det er vores opgave at reagere og sikre , at de lovgivningsmssige rammer i EU sikrer konkurrence og fordele for forbrugerne .
<P>
Forbrugerne har f.eks. endnu ikke kunnet nyde godt af , at der findes flere konkurrenter p mobiltelefonmarkedet .
Taksterne er ikke faldet i takt med de faldende udgifter til at drive netvrkene , hvilket nu giver anledning til , at bde Oftel og Europa-Kommissionen gennemfrer en undersgelse i Det Forenede Kongerige .
Dette direktiv skal sikre en reel forsyningspligt og omfatte alle brugere , navnlig brugere med srlige sociale behov , brugere med lav indkomst samt handicappede brugere .
De handicappede vil blive udelukket fra mulighederne , hvis der ikke findes tilstrkkelige garantier for adgangen til offentlige betalingstelefoner , oplysningstjenester og elektroniske programmer .
Alene i mit eget land vil 2 millioner blinde og svagtseende kunne f gavn af dette direktiv , hvis Rdet og Kommissionen accepterer vores ndringsforslag .
<P>
Endelig med hensyn til forsyningspligtbestemmelserne , hvor vi skal finde ud af , hvordan tjenester og kanaler af almen interesse skal transmitteres p kabel- og satellitplatforme .
Hvis ikke det lykkes , frygter jeg , at satellit-tv ' s fremtid vil blive domineret af en tv-kultur bestende af quizprogrammer med strippende husmdre , som fortrnger undervisningsprogrammer og programmer af almen interesse .
Vi m sige det ligeud : ndringsforslag 26 giver ikke de offentlige stationer gratis adgang til tjenester med adgangsstyring og gr heller ikke dette obligatorisk .
Det forholder sig sledes , at markedsbetingelserne ikke altid indeholder et element af forsyningspligt .
Det er p sin plads , at medlemsstaterne fr mulighed for at gribe ind , hvis og nr dette er hensigtsmssigt .
Jeg har tillid til , at Kommissionen og Rdet vil indse fordelene ved at sttte dette .
<P>
Vi gr ind for en hurtig afgrelse , men dette er betinget af , at Rdet og Kommissionen accepterer vores ndringsforslag , som er et gte og engageret forsg p at sikre , at den elektroniske kommunikations fagre nye verden bliver virkelig for alle .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , rede kommissr , hr. minister , hvis vi nr frem til en aftale i denne uge , bliver det en af de f beslutninger , hvor Det Europiske Rds kreplaner fres ud i livet .
Det er en god grund til , at vi skal forsge at skabe noget p dette omrde , i modstning til hvad der undertiden er sket i forbindelse med andre beslutninger om liberalisering .
<P>
Jeg vil rette en srlig tak til den ordfrer , som jeg har arbejdet tt sammen med , Malcolm Harbour .
Jeg er enig med de talere , der har sagt , at vi nu indfrer vigtige regler for handicappede brugere .
I visse sammenhnge har jeg skammet mig over , at vores regler ikke har vret lige s avancerede som reglerne p andre store markeder .
Jeg vil ogs understrege det , som Malcolm Harbour sagde om must carry-princippet .
Den intensitet , hvormed vi har diskuteret tv-sprgsml i de seneste uger , viser , at det ikke helt er muligt at skelne mellem indhold og vores principper , nr vi frst debatterer konvergenser .
Her taler vi om vigtige kulturelle vrdier , hvor Kommissionen og medlemsstaterne ogs skal kunne afvige fra strengt kommercielle regler .
<P>
Vi br sttte kompromiset i Paasilinna-betnkningen .
I den forbindelse hber jeg ogs , at Kommissionen vil gennemfre en konkurrencepolitik mellem store og sm lande , der er mere retfrdig end den nuvrende , s sm og anderledes markeder fortsat kan eksistere .
Det er noget , som der mske ikke er gjort nok opmrksom p .
<P>
Videre til sprgsmlet om digital-tv . Jeg beklager virkelig Rdets holdning til API til digitale modtagere .
Europa-Parlamentet har i mange sammenhnge klart stttet en ben og flles godkendt standard .
Her findes der ikke allerede et marked som i mange andre sprgsml .
Derfor kan man ikke efterlyse markederne .
Jeg hber , at Kommissionen inden afstemningen p onsdag kan sige noget om , hvilke foranstaltninger man ptnker at vedtage hvornr for at skabe interoperabilitet og en virkelig valgfrihed for forbrugerne .
Jeg hber sledes , at Kommissionen kan fremstte en erklring inden onsdagens afstemning .
Det er vigtigt for denne sektors konkurrenceevne i forhold til andre sektorer inden for telekommunikationssektoren .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , jeg vil ogs rette en meget stor tak til Kommissionen , Rdet og alle mine kolleger .
Med Deres indsats har De givet telekommunikationsmarkedet i EU et betydeligt skub fremad .
Men i modstning til det , som ordet associerer , skjuler der sig bag telekommunikationsmarked noget , der isr er kommet til kort i den foreliggende udtalelse fra Rdet .
Det er digital-tv .
Jeg bifalder meget , at ikke kun Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , hvis drftelser jeg her inddrager , men ogs Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi enstemmigt har gjort opmrksom p , at det netop ikke er nok , at vi kun med ord forsger at undg risikoen for en digital klft i EU .
Nu taler jeg ikke om adgang for handicappede , hvor jeg mener , at der virkelig er opnet vigtige fremskridt .
Jeg taler derimod om princippet om digital adgang for alle , der ogs stiller krav om interoperabilitet fra apparater , brugergrnseflader og tjenester .
<P>
Hvor meget jeg end beklager det og gerne vil rose det belgiske formandskab for alt andet , s er der en ulempe ved dette resultat , nemlig at retningslinjerne for ens adgang i forbindelse med digital-tv nu bliver fastlagt , og vi har naturligvis brug for en balance mellem markedsudvikling og en forpligtelse til det flles vel , men disse to synspunkter har Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked taget hjde for i deres beslutning .
Derfor vil jeg gerne rette en indtrngende appel til Rdet om at tage hensyn til det kulturelle gode om lige adgang for alle .
Jeg vil gerne bede Dem om at finpudse det lidt , og derefter vil vi alle begejstret stemme for det .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , med mottoet " alt er blevet sagt , bare ikke af mig " vil jeg p grundlag af to eller tre punkter blot understrege det , som de foregende talere har vret inde p .
Jeg tilhrte det mindretal , der ikke var tilfreds med artikel 6 i rammedirektivet under frstebehandlingen .
Men det kompromis , der nu er forelagt , kan jeg godt g ind for det .
Jeg mener , det er lykkedes at skabe en balance mellem de nationale myndigheders medvirken p markedet og vetoet , Kommissionens ret til at gre indsigelse , for at fremskynde det indre marked , som vi alle gr ind for - vi gr det ogs .
Her ser vi en tydelig opdeling af markederne .
<P>
Generelt vil jeg sige lidt om fremgangsmden .
Det drejer sig uden tvivl om et meget hektisk marked , en teknologi i rasende udvikling , og vi har forsgt at tage hensyn til det , idet vi har forhandlet relativt hurtigt .
Men jeg vil bare endnu en gang gre opmrksom p det .
Som Parlament skal vi - og det vedrrer os - ikke altid lade os berve de rettigheder , som vi har i den lovgivningsmssige procedure .
Det vil vi forst , nr vi er i knibe , men jeg mener , at det skal vre en undtagelse .
<P>
Jeg vil gerne fremhve endnu et punkt .
Den tidligere taler har meget tydeligt gjort opmrksomt p det - og som medlem af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi kan jeg kun bekrfte det - at en flles standard og interoperabilitet i forbindelse med digital-tv ikke kun er et industripolitisk emne , men ogs et emne , der vedrrer forbrugerne .
Jeg har altid forsikret mine forbrugere og borgere om , at vi vil srge for en standard , hvor de med et enkelt apparat kan opfange alt det , de gerne vil se , uden at det er ndvendigt at opstille flere apparater .
Jeg mener , at vi sledes er ndt til at g et skridt videre .
Jeg vil gerne understrege det , som den tidligere taler , fru Hieronymi , har stillet krav om .
Mske kan Kommissionen og Rdet springe let hen over den lille skygge til det kompromis , der hviler over digital-tv .
S ville det falde mig noget lettere at g ind for den samlede pakke .
Sledes vil jeg afslutte min tale og ppege , at jeg har overholdt min taletid .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , det lader til , at resultatet er et bevis p fllesskabsmetodens vrd .
Store dele af processen blev kickstartet og drevet frem gennem erklringerne fra Lissabon-topmdet , men der ville ikke vre sket noget , hvis ikke Kommissionen havde omsat erklringerne til fremragende og gennemfrlige forslag .
De blev s drevet frem af et fremragende arbejde af ordfrerne p tvrs af partierne her i Parlamentet og bragt p plads som et resultat af en nyskabende forhandlingsevne hos det belgiske formandskab og hr . Daems - som udtnkte en gastronomisk rundtur i Bruxelles i sine tapre forsg p at sikre en aftale .
Ved hjlp af denne kombination lykkedes det at trkke medlemsstater og nationale myndighedsorganer - hvoraf nogle protesterede og strittede imod - i retning af en funktionsdygtig , flleseuropisk fremgangsmde .
<P>
For mig at se rummer dette en lektie , som kan udnyttes ved Barcelona-topmdet til nste r . Hvis vi nsker at g videre i retning af konomiske reformer inden for denne og andre sektorer , m vi fortsat tage udgangspunkt i den afprvede fllesskabsmetode og ikke benytte os af den mellemstatslige metode , der sandt at sige l implicit i meget af det , Rdet foreslog i sine forhandlingsudspil om denne pakke .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne pakke er egentlig et af formandskabets vigtigste punkter , og jeg vil gerne nske tillykke med det engagement , der er lagt for dagen .
Vi har brug for fornuftige kompromiser , og vi har brug for dem s hurtigt som muligt .
Dette marked er meget hektisk , og derfor har vi brug for beslutningsprocedurer , der er hurtige , og som bevirker en bindende afgrelse og frem for alt mere retssikkerhed .
Det er nemlig grundlaget for langsigtede investeringer , og dem har vi brug for , sdan som konjunkturerne ser ud i jeblikket .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at vi i jeblikket alene i strig har 80 verserende sager , hvoraf kun to er blevet afgjort ved Hjesteret .
Det kan ikke vre fremtiden .
I tilladelsesdirektivet handler det efter min mening om , at harmonisering er meget positivt , men samtidig skal der ogs vre garanti for anlgsrettigheder .
Det skal vre muligt at f hjlp fra myndighederne til at gennemfre disse rettigheder , nr man betaler for det .
I adgangsdirektivet er den bne grnseflade af srlig betydning .
De alternative operatrers uafhngighed , navnlig af grnsefladen , m vi ikke undervurdere fremover .
For de sm og mellemstore virksomheder er det srdeles vigtigt , at der fremover ogs er en dynamisk udvikling p dette omrde .
<P>
I forbindelse med forsyningspligten har vi brug for klare definitioner p bestemmelserne om forsyningspligt , der navnlig gr ud p , hvad operatren skal finansiere , og hvad der skal finansieres af staten , og hvis der er tale om en finansiering fra statens side , er sprgsmlet , om der skal vre en offentlig licitation .
<P>
Jeg mener , at disse liberaliseringstiltag er af ganske srlig betydning for borgerne - fra det indre marked til det nationale marked .
For jeg kan egentlig ikke forklare borgerne forskellen p en telefonsamtale fra Kehl til Strasbourg eller fra Strasbourg til Paris .
Jeg mener , at der stadig er meget arbejde , der skal gres .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg hber virkelig , at vi selv p dette meget fremskredne tidspunkt , helt frem til mlstregen , kan n frem til et kompromis mellem institutionerne om denne pakke .
Andre har nvnt konklusionerne fra Lissabon-topmdet , men ogs andre aspekter krver en afslutning : virksomhedernes behov for at opn klarhed om de nye regler p et tidligt tidspunkt , de europiske borgeres behov for billige , effektive og konkurrencedygtige telekommunikationstjenester , det europiske erhvervslivs behov for uddannelse , forskning og samfundsnyttige produkter .
<P>
Jeg vil isr gerne sprge om de handicappedes rettigheder og stille et specifikt sprgsml til Kommissionen om formandskabets kompromistekst .
Det er vigtigt , ikke kun af sociale grunde , men ogs for handicappede brugeres adgang til beskftigelse .
Jeg vil gerne sprge kommissr Liikanen , om formandskabets kompromistekst efter hans mening rummer de principielle aspekter , der findes i bde rammedirektivet og forsyningspligtdirektivet .
De handicappede brugere har skarpt kritiseret den manglende gennemfrelse af direktivet om radio- og teleterminaludstyr , og dette er et centralt punkt for mange af os .
Parlamentet har med rette stttet omhyggeligt afgrnsede befjelser til Kommissionen og har ligeledes forstelse for , at der er behov for visse betingelser .
Der er behov for klare regler , der anvendes konsekvent inden for de nationale myndighedsorganer og forskellige myndighedsorganer imellem .
Kommissionens befjelser skal afgrnses og tidsbegrnses , ligesom det skete i Parlamentets ndringsforslag og i formandskabets kompromis .
Jeg hber virkelig , at vi ved afstemningen p onsdag har opnet politisk enighed mellem de politiske grupper og mellem de tre institutioner .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Disse betnkninger kommer til at spille en central rolle , ikke kun med hensyn til at forme fremtiden inden for telekommunikation , men ligeledes med henblik p at sikre et strre udvalg og get konkurrence p det europiske marked .
Vigtigere endnu hber jeg , at de vil trkke i samme retning som vores forsg p at indfre et videnbaseret samfund , imod en reduktion af klften mellem dem , der har adgang til informationsteknologi , og dem , der ikke har .
<P>
Jeg taler om direktivet om adgang og sammenkobling , der udvides , s det kommer til at udgre nogle konkurrencevenlige og harmoniserede rammer , der kan stimulere konkurrerende netvrksinfrastrukturer samt interoperabilitet mellem tjenester .
Jeg hber , at det vil sikre , at flaskehalsene p markedet ikke hindrer nye tjenester i et opst og udvikle sig , navnlig tjenester for handicappede , samt tjenester , der vil gavne brugere og forbrugere .
<P>
For at n disse ambitise ml m vi frst pvirke de enkelte medlemsstaters regulering af adgang og sammenkobling , og for det andet m operatrer med en strk markedsposition give andre netvrksoperatrer adgang til sammenkoblingsfaciliteter p en gennemsigtig mde .
<P>
Et omrde , hvor vi har haft problemer , og hvor det har vret vanskeligt for medlemsstaterne at anvende den harmoniserede metode inden for den nuvrende ramme , er international roaming og terminering af samtaler i mobilnet .
Jeg ved , at dette direktiv muligvis ikke er det rette sted for sdanne detaljerede oplysninger , men i mangel p bevgelse fra operatrernes side mener jeg , at det er vigtigt for os at stte fokus p dette sprgsml .
Det er et faktum , at prisen p terminering af samtaler p mobilnet er 10 gange hjere end p fastnet .
<P>
Jeg kan godt se nogle af problemerne med international roaming , men forskellene er for store til , at de kan forklares trovrdigt gennem de faktiske udgifter , og priserne for den samme tjeneste er meget forskellige rundt om i Europa .
Det dyreste land er nsten dobbelt s dyrt som det billigste .
I forbindelse med lige konkurrencevilkr og det indre marked vil jeg forsge at sikre , at detailpriserne er omkostningsbaserede , gennemsigtige og til gavn for forbrugerne , navnlig sm og mellemstore virksomheder , som forsger at f fodfste rundt om i Europa og udnytte det indre marked .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen fr mere held end med gennemfrelsen af direktivet om abonnentlinjerne i de 15 medlemsstater , for dette direktiv skal gennemfres straks , fordi lavere priser , strre udvalg og bedre tjenester er en absolut prioritet for EU , hvis vi skal gennemfre et Europa for alle befolkningsgrupper og et Europa i n hastighed .
<SPEAKER ID=94 NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , siden Det Europiske Rd i Lissabon er vi net langt p relativ kort tid .
De tre institutioner , Rd , Parlament og Kommission , var bevidste om , at tidsfaktoren er essentiel , nr det drejer sig om en af de hurtigst udviklende teknologier .
<P>
Direktivet om e-handel er blevet vedtaget , vi har vedtaget direktivet om separat faststtelse af takster for abonnentlinjer - som medlemsstaterne endnu ikke har gennemfrt fuldstndigt - men nu virker det , som om telekommunikationssektoren , som fr var en sikker investering , bliver mere og mere problematisk , uden at forbrugerne nyder godt af det .
Derfor er det ndvendigt med en ny lovramme .
Og det er netop indholdet i den direktivpakke , vi behandler .
<P>
Det drejer sig ikke om mere regulering .
Det drejer sig om at skabe den ndvendige balance mellem udbyder og forbruger .
Og frst og fremmest drejer det sig om at regulere p samme mde for at undg det , som skete , en fragmentering af det indre marked .
Og derfor prvede Europa-Parlamentet at lse problemet , Rdet kom i sin flles holdning med et modbud , som jeg ikke mener opfylder minimumskravene , men formandskabet har nu en pakke , som ligger over minimumskravene .
<P>
Det str klart , at vi ikke bliver tilbudt det perfekte , det er ikke det , vi gerne ville opn , men man m tage til takke med det gode , hvis man ikke kan opn det bedste , og netop i omrder med grzoner for udbyderne , i omrder , hvor det er ndvendigt , at Kommissionen agerer som filter for problemer i det indre marked , og ogs - for at sige det ligeud - i omrder , hvor det er vigtigt , at vores institutioner fungerer , anbefaler jeg , at vi vedtager denne pakke .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , der har lydt mange rosende ord , som jeg naturligvis ogs vil tilslutte mig , men alligevel er der nogle store drber malurt i bgeret - og det er der allerede flere af talerne , der har vret inde p .
Jeg taler her som den ansvarlige ordfrer for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om tilladelsesdirektivet og det frekvenspolitiske direktiv samt som min gruppes skyggeordfrer for rammedirektivet .
<P>
Alle disse betnkninger er enstemmigt blevet vedtaget i Kulturudvalget , og det er ogs lykkedes os at f det korresponderende udvalg til at acceptere Kulturudvalgets holdninger p vsentlige punkter .
I Rdet derimod er alle udvalgets anliggender helt og aldeles blevet ignoreret , og det er mere end skuffende . Men nu vil jeg komme ind p det afgrende punkt .
Hvis den direktivpakke , som vi her taler om , i kort form skal betegnes som " telekompakken " , m der vre en tydelig anmrkning om , at det p ingen mde kun handler om telekommunikationssprgsml i en mere snver forstand .
Den tekniske konvergens medfrer faktisk , at der med hensyn til elektroniske udbud ikke kun skelnes mellem salgsmetode og modtageapparat , men at det mere konkret frst og fremmest handler om digital-tv set fra vores synspunkt og andre relevante udbud .
<P>
I Kulturudvalget handler det derfor om , at der inden for kommunikationsnettene skal vre plads til den kulturelle mangfoldighed i Europa i hele dens bredde , og den skal ikke kun vre underlagt markeds- og konkurrencelovgivningen .
Det betyder , at sprgsmlet om interoperabilitet efter vores mening er lige s ndvendigt som transmissionspligterne .
Kun p den mde opnr medlemsstaterne og markedsdeltagerne den retssikkerhed med hensyn til at sikre udbud , der er til gavn for hele samfundet , og kun p den mde bliver det p bde udbuds- og eftersprgselssiden sikret , at det samlede udbudsspektrum er til rdighed for alle og enhver .
<P>
Det er naturligvis ikke den europiske parts opgave at bestemme indholdet , men det er dens opgave at srge for , at det kommercielle ikke slr kulturen ihjel .
Hvis man afviser interoperabilitet , er det til syvende og sidst ikke kun en begrnsning af kulturen , men det er i den grad ogs direkte fjendtligt over for det indre marked .
Sledes er Rdets kompromis p ingen mde tilstrkkeligt , og vi gr ud fra , at der stadig vil ske noget p dette punkt .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , som alle andre , eller mske de fleste andre her i Parlamentet , nsker jeg et flles marked .
Men jeg nsker ikke et marked , hvor konkurrencens lov er den eneste , der glder .
Der er behov for regulering , bde konomisk og socialt .
Hvis man ikke har konkurrence , fr man ingen fornyelse af tjenesterne , men hvis man har konkurrence p liv og dd , fr man heller ikke nogen fornyelse af tjenesterne .
Det er derfor ndvendigt at finde frem til den rette balance .
S jeg vil sige til Kommissionen og Rdet , at Parlamentet tilbyder dem at forbedre balancen i den foreliggende pakke , og jeg vil opfordre dem til at acceptere Parlamentets forslag .
<P>
I dag fremlagde Kommissionen tilfldigvis et arbejdsdokument om resultaterne i virksomheder , der leverer tjenester af almen konomisk interesse , og dette omfatter ogs telekommunikation .
I dokumentet hedder det , at liberalisering generelt har en gavnlig nettovirkning , men jeg vil opfordre Kommissionen til at fremlgge langt flere forskningsresultater og beviser vedrrende specifikke sektorer for at overbevise mig om , at dette er sandt i alle tilflde .
<P>
Endelig vil jeg opfordre Kommissionen til hurtigt at undersge mistankerne om prisaftaler inden for roaming p mobiltelefonomrdet .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , nr en forhandling nrmer sig sin afslutning , og en s vigtig pakke bliver vedtaget , her telekompakken , m det vre tilladt at se lidt frem i tiden .
I dette tilflde rejser der sig med det samme nogle sprgsml .
Kan Kommissionen allerede nu vurdere , i hvor hj grad markedet vil ndre sig - og jeg tnker ikke kun p get konkurrence ?
Hvilke resultater kan man regne med fra arbejdstagers side ?
Kan De p baggrund af den pakke , der skal vedtages , allerede nu vurdere , om den digitale klft reelt vil blive mindre ?
Vil det , der er i gang nu , i virkeligheden ikke vre den ideelle mde at praktisere gennemsigtighed p , bde hvad angr omkostninger og aftagere ?
Vi kan jo netop se , at de nye direktiver medfrer en blge af forvirrende informationer med hensyn til telekommunikationsgebyrer , og gennemsigtighed br vel vre mindst lige s vigtig i erhvervslivet som i politik .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
Rdet og Kommissionen har udvet et betydeligt pres p Europa-Parlamentet for , at deres forslag bliver betragtet som endegyldigt .
Der er imidlertid blevet stillet otte ndringsforslag af parlamentsmedlemmer fra fem forskellige grupper , hvilket tvrtimod er bevis p den oprindelige teksts utilstrkkelighed .
<P>
Underskriverne af disse ndringsforslag , der stttes af Udvalget om Retlige Anliggender , nsker srligt - ud fra en bekymring om teknisk neutralitet - at transmissionspligten - must carry - ligeledes glder vedrrende satellittransmission , betinget adgang og for de virksomheder , der tilbyder adgang til platforme for digitalt tv .
Vi anmoder for den juridiske sammenhngs skyld om , at ordningerne med betinget adgang og andre tilhrende ressourcer ligeledes bliver indfrt i  2 , hvilket er hensigten med ndringsforslag 26 , som er det eneste , vores gruppe har stillet .
Hr. minister , vi vil tillade os at insistere p dette . Vi glder os alle meget over talerne om reducering af den digitale klft , men det ville ogs glde os , hvis Europa-Parlamentet en gang imellem fik mulighed for at trffe en flles beslutning .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , de elektroniske tjenester er i et moderne vidensamfund et offentligt gode .
Derfor skal de kvalitetsmssigt ordentlige og konomisk levedygtige tjenester , uafhngigt af deres brugeres geografiske placering og personlige srkender , leve op til konkurrencekravene , men med den grundlggende mlstning at sikre adgang for alle .
Det er alts rigtigt , nr man lgger yderligere vgt p at lette handicappedes adgang .
<P>
Forhandling med brugerne er en ndvendig forudstning for at sikre de bedst mulige reguleringer ud fra et socialt synspunkt .
Jeg m i srlig hj grad nske det ndringsforslag velkomment , som forpligter medlemsstaterne til at g ind i en offentlig forhandling om definitionen af handicappede brugere .
Det betyder , at der skal pbegyndes en bred dialog med de enkelte reprsentanter for de forskellige grupper af handicappede .
<P>
Der m alts lgges srlig vgt p de foranstaltninger , der er rettet mod de hmmede brugere , ssom ydelse af offentlig telefon til den omtalte telefoni eller tilsvarende foranstaltninger for dve eller personer med talebesvr .
Fra samme jeblik , man godkender dette parameter , m man samtidig med standarderne for generel refusion ogs udvikle standarder for refusion af tjenesterne til hmmede personer , for kun p den mde fr vi mulighed for at flge , i hvilket omfang disse personer faktisk har adgang til de elektroniske tjenester .
<SPEAKER ID=100 NAME="Liikanen">
Det fjerde direktiv , som De fr forelagt i dag , udgr sammen med beslutningen om radiofrekvenser den nye lovgivningsmssige ramme for elektronisk kommunikation - en hjrnesten i eEurope-strategien , et informationssamfund for alle , som blev vedtaget p Det Europiske Rds mde i Lissabon .
<P>
Siden Lissabon har man ved de forskellige mder i Det Europiske Rd opfordret Kommissionen , Rdet og Parlamentet til at sikre , at de nye rammer indfres ved rets udgang .
Vi har to uger endnu .
Tiden er ved at vre knap , men EU har stadig chance for at n det til tiden .
Pakken med kompromisndringsforslag , som De fr forelagt i dag , nyder bred sttte i Rdet , sledes som formandskabet har fortalt i dag .
<P>
Der er naturligvis tale om et kompromis .
Ingen fr alt det , de nsker - hverken Parlamentet , Rdet eller Kommissionen .
Men Kommissionen mener ikke desto mindre , at det er et velafbalanceret kompromis .
Det er min vurdering , at ingen af institutionerne vil kunne opn mere gennem en forligsprocedure .
<P>
Aftalen om denne pakke vil vre et vigtigt , positivt signal udadtil .
Vi ved alle , at kommunikationssektoren har haft det hrdt det sidste rs tid .
En hurtig aftale om denne pakke vil vre et velkomment skub fremad .
<P>
Pakken vil have en positiv indvirkning p sektoren p en rkke forskellige mder .
De nye rammer vil indebre en deregulering , der krver , at lovgiverne gradvis fjerner reguleringen , efterhnden som den bliver undvendig , s de kun regulerer , nr der er problemer p markedet .
P denne mde sikrer pakken overgangen til det endeml , vi alle deler : At konkurrencelovgivningen kan styre markedskrfterne inden for sektoren for elektronisk kommunikation .
<P>
De nye rammer betyder en forenkling og en deregulering af de nationale licensordninger , idet man afskaffer den tidligere lovgivningskontrol med markedsadgangen for netvrks- og tjenesteudbud og udelukkende koncentrerer sdanne kontroller om frekvens- og nummerressourcer .
<P>
De betyder , at forsyningspligten bevares og styrkes , og at man finder den rette balance mellem brugernes rettigheder og behovet for ikke at plgge operatrerne uforholdsmssigt store byrder .
Det sls navnlig fast , at en fungerende internetadgang er en central bestanddel af den pakke af tjenester , der skal vre konomisk overkommelig og tilgngelig for alle EU-borgere .
Hr . Martin spurgte mig om lsningens betydning for den digitale klft og beskftigelsen .
Det er meget tydeligt , at forsyningspligt spiller en central rolle for tilgngeligheden .
Men vi har ogs brug for politiske foranstaltninger , der er fokuseret p frdighederne hos alle borgere samt p indhold .
Vi har brug for tilgngelighed til en lav pris . Vi har brug for frdigheder og indhold p folks eget sprog for at lukke den digitale klft .
<P>
Endelig - og dette er helt centralt - vil de nye rammer sammen med ndringsforslagene i kompromispakken give den ndvendige sikkerhed for , at lovgiverne handler p samme mde i hele EU , sledes at virksomhederne kan forvente at blive behandlet ens i de samme situationer i hele EU .
Her vil jeg isr takke Europa-Parlamentet for dets store sttte , uden hvilken vi ikke ville have vret i stand til at opn et sdant kompromis i forhold til Rdet .
<P>
Jeg vil forklare , hvordan man i kompromispakken behandler de tre grundlggende sprgsml , der dominerede diskussionen mellem Rdet og Parlamentet under andenbehandlingen : appelretten ( artikel 4 ) , gennemsigtighedsmekanismen ( artikel 6 i rammedirektivet ) , herunder sprgsml vedrrende radiofrekvenser , og endelig interoperabilitet for digitalt tv-udstyr - et sprgsml , som mange kolleger har taget op i aften .
<P>
Med hensyn til appelretten flger man i kompromiset Parlamentets holdning , idet man krver , at medlemsstaterne skal sikre , at der tages skyldigt hensyn til alle kendsgerninger i en sag .
<P>
Med hensyn til gennemsigtighedsmekanismen er kompromispakken et stort skridt i retning af Parlamentets og Kommissionens synspunkter .
I teksten gives Kommissionen vide befjelser til at krve , at de nationale myndighedsorganer trkker forslag tilbage fra ngleomrder , der hnger sammen med det indre markeds funktion : definition af markeder og udpegelse , eller andre former for identifikation , af virksomheder med en dominerende markedsstilling .
Kommissionens beslutninger skal trffes i henhold til proceduren med rdgivende udvalg .
<P>
Radiofrekvenser er omfattet af artikel 6 , stk . 2 , i henhold til hvilken lovgiverne skal samarbejde om at sikre en ensartet gennemfrelse af de lovgivningsmssige rammer .
Kompromiset giver ikke Kommissionen vide befjelser til at gribe ind i sprgsml vedrrende frekvenser .
Ikke desto mindre finder Kommissionen , at denne bestemmelse sammen med beslutningen om radiofrekvenser vil forbedre samarbejdet om radiofrekvenspolitikken i hele EU .
<P>
Med hensyn til beslutningen om radiofrekvenser er Kommissionen meget tilfreds med kompromisforslaget , idet de vsentligste mlstninger i Kommissionens oprindelige forslag er opfyldt .
Vedtagelsen af beslutningen om radiofrekvenser i denne form vil udgre et stort skridt fremad .
Det viser endvidere , hvor langt standpunkterne i denne vigtige sag har flyttet sig i lyset af de fejlslagne forsg p at n frem til lovgivningsforslag for ikke s lnge siden .
<P>
I sin nuvrende form vil beslutningen om radiofrekvenser udgre nogle generelle og varige rammer med hensyn til politikken for radiofrekvenser samt indebre nogle juridiske aspekter i forbindelse med alle relevante politikomrder i Fllesskabet .
Derved afspejler den radiofrekvensernes stigende betydning inden for Fllesskabets politiske mlstninger , som afhnger af adgang til og effektiv forvaltning af frekvenser som en vsentlig ressource for levering af konomisk og socialt betydningsfulde trdlse tjenester inden for elektronisk kommunikation , transport , radio- og tv-transmission osv .
<P>
Beslutningen om radiofrekvenser giver mulighed for at gennemfre det ndvendige med henblik p at sikre en effektiv udnyttelse af radiofrekvenserne samt frekvensforvaltning .
Den giver ligeledes mulighed for vedtagelse af tekniske gennemfrelsesforanstaltninger i henhold til frekvensbeslutningen som en mekanisme , der skal sikre retssikkerheden .
Mange medlemmer af Europa-Parlamentet har rejst sprgsmlet om digitalt tv .
Vi har helt klart forstet budskabet fra Europa-Parlamentet .
Med hensyn til interoperabilitet for digitalt tv gr kompromisforslagene i retning af Parlamentets holdning , idet man har overtaget store dele af Parlamentets tekst .
Der vil blive indsat en ny artikel og en tilsvarende betragtning i rammedirektivet , som navnlig vedrrer interoperabilitet for digitale , interaktive tv-tjenester .
<P>
Det vil betyde , at medlemsstaterne forpligtes til at tilskynde til , at operatrer af tv-kanaler og udstyrsproducenter anvender bne grnseflader for applikationsprogrammer .
Endvidere vil medlemsstaterne ogs skulle tilskynde API-ejerne til p korrekte , rimelige og ikke-diskriminerende vilkr at stille alle ndvendige oplysninger til rdighed , som giver tjenesteudbyderne mulighed for at levere alle de tjenester , der understttes af grnsefladerne for applikationsprogrammer .
<P>
Det er klart , at en forpligtelse til at tilskynde ikke er s vidtgende som en forpligtelse til at sikre .
Men - og dette vil jeg gerne understrege - bestemmelserne om standardisering i artikel 16 giver mulighed for at gre standarder obligatoriske et r efter direktivets ikrafttrden , hvis interoperabiliteten ikke kan gennemfres ved hjlp af frivillige standarder .
Kombinationen af disse to bestemmelser udgr et fremskridt for interoperabiliteten inden for digitalt tv , hvilket vi alle betragter som et nskvrdigt resultat for de europiske forbrugere .
Artikel 16 betyder , at Kommissionen et r efter direktivets ikrafttrden skal gennemfre en offentlig hringsprocedure og dernst foresl en komitologiprocedure efterfulgt af Kommissionens vedtagelse af forslaget .
Og eftersom Kommissionen virkelig har forstet Parlamentets strke nske om at g videre i retning af interoperabilitet , er den parat til aktivt at begynde at fremme europiske standarder for interoperabilitet i samarbejde med alle involverede aktrer .
<P>
Fru Read og hr . Fitzsimons tog sprgsmlet om de handicappede op her i dag .
For det frste er de fleste ndringsforslag om handicappede blevet accepteret i Rdets holdning , mske p nr to , som overlapper Rdets tekst .
For det andet er jeg personligt overbevist om , at informationsteknologien giver os strre chancer end tidligere for at give handicappede lige muligheder .
Nr vi gr samfundet bedre for de handicappede , bliver det bedre for os alle .
I sidste uge afholdt vi en konference om teknologier i informationssamfundet , hvor fru Read ogs deltog .
Vi s fantastiske nye anvendelser , som vil gre livet lettere for de handicappede .
Vi m absolut tilskynde til , at de tages i anvendelse .
Det samme gjaldt konferencen om eGovernment .
Vi gr videre i denne retning .
Kommissionens henstilling om retningslinjer for adgangsmuligheder for nogle uger siden er et andet eksempel .
<P>
Vi er parat til at overveje og undersge sammenhngen mellem RTTE-direktivet og denne pakke .
Det vender jeg tilbage til senere .
<P>
En kompromispakke vil altid vre et kompromis .
Ingen institution fr alt det , den nsker .
Men dette kompromis er afbalanceret .
Det udgr den rette balance mellem Rdets og Parlamentets synspunkter .
Derfor vil Kommissionen anbefale , at Parlamentet accepterer det .
<P>
Kommissionen vil fremsende de nrmere detaljer vedrrende sin holdning til ndringsforslagene til Europa-Parlamentets mdetjeneste , herunder ogs til ndringsforslag , der ikke er omfattet af Rdets kompromis .
<P>
Endelig vil jeg takke Europa-Parlamentet og formandskabet for deres srligt ttte og betydningsfulde samarbejde om denne sag . En srlig tak skal g til ordfrerne , fru Niebler , hr .
Paasilinna , hr .
Harbour og hr .
Brunetta , ordfrerne for de fem telekommunikationsdirektiver , samt til udvalgets formand , hr . Westendorp y Cabeza .
<P>
Men jeg vil heller ikke undlade at nvne skyggeordfrerne og de vrige medlemmer af Europa-Parlamentet , der har deltaget s aktivt i diskussionen om telekommunikationspakken .
Det har vret et glimrende eksempel p , hvordan fllesskabsmetoden kan fungere , nr den er bedst .
Det har vret en utroligt kompliceret lovpakke .
Alle havde en rolle at spille .
Vi arbejdede i retning af samme kompromislsning og - hvis den gr igennem i denne uge - det meget hurtigt .
<P>
Resultatet af dette bliver , at Europa fr den mest moderne , teknologineutrale og fremadrettede lovgivning .
Jeg er sikker p , at det vil vre godt for beskftigelsen , godt for vksten og godt for lige adgang for alle .
Jeg hber , at Parlamentet vil godkende pakken i denne uge .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg vil meddele parlamentsmedlemmerne , at sekretariatet har en liste over ndringsforslag , som er accepteret og forkastet af Kommissionen .
Hvis De nsker denne liste , kan de henvende Dem til sekretariatet , som vil udlevere den .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=6>
Finansielle sttteforanstaltninger for SMV ' er
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0422 / 2001 ) af Bushill-Matthews for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rdet om vkst- og beskftigelsesinitiativet - Finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder ( SMV ' er ) ( KOM ( 2001 ) 399 - C5-0459 / 2001 - 2001 / 2183 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bushill-Matthews">
Dette er Parlamentets anden betnkning om vkst- og beskftigelsesinitiativet , som er et flerrigt program .
Men , hvilket mske er usdvanligt , er det den anden i dette kalenderr , hvilket skyldes , at 1999-betnkningen blev forsinket til januar i r , i bund og grund fordi Kommissionen havde vret for efterladende - noget , som jeg husker , at jeg bemrkede i min tale i januar .
I r er jeg glad for at kunne sige , at Kommissionen har udarbejdet en meget grundig og generelt meget bedre rapport , og jeg vil gerne takke for den samarbejdsvilje , Kommissionen har udvist .
<P>
Ironisk nok har timingen i Parlamentet vret et strre problem denne gang , og det skyldes dels , at Industriudvalget besluttede , at det ville afgive udtalelse , og det skrev s til Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og spurgte , om afstemningen i udvalget kunne udsttes .
Afstemningen blev udsat , og dernst besluttede Industriudvalget , at man alligevel ikke ville afgive nogen udtalelse .
Men det er den slags ting , der sker .
Hvorom alting er , vil jeg gerne takke kollegerne i Udvalget for Beskftigelse og Sociale Anliggender for deres ndringsforslag , som generelt har gjort betnkningen en hel del bedre .
Jeg vil gerne takke konomiudvalget for dets udtalelse , som udvalget stttede fuldt ud , og som er medtaget i betnkningens tekst i sin fulde ordlyd , og jeg vil ligeledes gerne takke Udvalget for Beskftigelse og Sociale Anliggender for dets enstemmige vedtagelse af betnkningen for nogle f uger siden .
<P>
Parlamentet hber helt klart , at de synspunkter , der kommer til udtryk i denne betnkning efter vedtagelsen i morgen , vil vre en reel hjlp for Kommissionen og EIF , nr de skal fastlgge eventuelle programndringer for det kommende r , hvorfor betnkningen vedrrende et givet r skal fremlgges i god tid fr rsskiftet , s den kan pvirke det , der skal ske i det kommende r .
Udfordringen for alle i 2002 bliver derfor at f fremlagt betnkningen under mdeperioden i november frem for i december .
<P>
Kommissionen kan yde sit bidrag , hvilket jeg hber , den vil , ved at gennemfre hringen af de forskellige tjenestegrene hurtigere , hvilket stadig synes at vre en ret slv proces .
Jeg ved fra plidelig kilde , at Kommissionens egen rapport l i visse GD ' ers dueslag i adskillige uger , fr den blev taget frem , s her kan der virkelig gres fremskridt .
Den kan ogs hjlpe ved at give Parlamentet adgang til de kvartalsvise oplysninger fra EIF , og jeg takker Kommissionen , fordi den i Beskftigelsesudvalget offentligt gav udtryk for at ville srge for dette .
Det bliver meget nyttigt , men Parlamentet kan bestemt bidrage til at skabe orden i eget hus og have en smartere planlgning nste gang .
<P>
I mellemtiden vil jeg blot fremhve tre punkter i betnkningen : punkt 13 , hvor vi i lbet af det kommende r gerne vil have Kommissionen til at fremlgge langt flere konkrete oplysninger om den vkst i beskftigelsen , som dette flerrige program har medfrt , ikke fordi vi tvivler p , at beskftigelsen vil vokse , men vi vil gerne se nogle konkrete oplysninger nste gang .
I punkt 14 findes der en rkke henvisninger til andre faser i de sm og mellemstore virksomheders udviklingscyklus .
Vi nsker , at man ogs er opmrksom p dette .
Endelig , for at vende tilbage til frste del af betnkningen , i betragtning F , hvor der foretages en bevidst sammenligning med USA , fordi mindre regulering der medfrer en langt mere udprget ivrkstternd .
Efter vores mening har vi i EU behov for en indfaldsvinkel til SMV , der i langt hjere grad ligner tankegangen i USA .
<P>
Jeg bemrkede med stor interesse , at man i protokollen fra Rdets ( industri ) mde den 4. og 5. december stolt proklamerede , at der under det belgiske formandskab er gjort reelle fremskridt i retning af en bedre praksis med henblik p afskaffelse af bureaukrati .
Hvis det er rigtigt , er det yderst velkomment .
Jeg nsker at tro p det .
Jeg vil meget gerne se dokumentationen for det .
Vi m helt klart gre vores bedste for at gre det til virkelighed .
<P>
Sm og mellemstore virksomheder beskftiger i jeblikket to tredjedele af alle arbejdstagere - flertallet af alle beskftigede i EU .
Men den europiske beskftigelseslovgivning er i vid udstrkning formet af arbejdsmarkedets parter , der reprsenterer de store virksomheder og de store fagforbund , men et mindretal af arbejdstagerne .
Vi m alle erkende , at SMV er de strste arbejdsgivere samlet set , at de sm og mellemstore virksomheder er det strste vkstlokomotiv for de europiske konomier .
Det er ikke nok blot at sige , at vi har srget for de sm og mellemstore virksomheder , at vi har vkst- og beskftigelsesinitiativet .
Det er en stor hjlp , men vi er ndt til at gre meget mere .
<SPEAKER ID=104 NAME="Radwan">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , kre hr .
Bushill-Matthews , tak for denne fremragende betnkning .
Jeg vil kort redegre for udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , og jeg vil ikke dvle ved forklaringer om , at de mellemstore virksomheder er den konomiske rygrad i vores europiske samfund .
Finansieringsvilkrene for mellemstore virksomheder bliver endnu vanskeligere , og nr vi ser p de aftaler , der vil komme med Basel II , kan vi g ud fra , at finansieringen vil blive endnu vanskeligere .
Nye finansieringsmetoder som venturekapital , brsintroduktioner eller alle de andre metoder , der i jeblikket afprves eller diskuteres , er helt sikkert en gangbar metode , som vi m overveje i Europa , men den kan sikkert ikke benyttes i samme omfang af alle mellemstore virksomheder .
Derfor glder det mig , at Kommissionen tager sig af dette emne p vegne af Europa .
<P>
Men over for Kommissionen vil jeg gerne give udtryk for et meget stort nske fra den virkelige verden - jeg har vret i kontakt med mange mellemstore virksomheder - og det er , at den fremtidige sttte til mellemstore virksomheder ogs er brugbar for de mellemstore virksomheder .
Mange mellemstore virksomheder ved slet ikke - eller ogs har de svrt ved at finde ud af det - hvem der i det hele taget bliver givet sttte til p europisk plan .
Det hedder sig , at det skal vre gennemskueligt .
Men jeg hrer meget ofte klager over , at sttten p europisk plan er for kompleks , og at det er meget svrt at opfylde kravene til de mellemstore virksomheder , og at det vil blive meget dyrt .
<P>
Endelig skal alt dette planlgges i god tid .
Meget lange ansgningsprocedurer , der strkker sig over flere r , frer til , at de mellemstore virksomheder simpelthen giver op og ikke holder ud til den bitre ende .
Derfor br Kommissionen gre alt for , at sttten til mellemstore virksomheder fremover ogs tilfredsstiller ansgerne i mlgruppen , alts de mellemstore virksomheder .
Men p europisk plan kan vi ikke kun hjlpe de mellemstore virksomheder ved at tilbyde dem finansiering , men vi skal ogs overveje , hvordan vi minimerer byrderne for dem ved at undg yderligere bureaukrati , yderligere bestemmelser , der tynger de mellemstore virksomheder endnu mere .
Jeg tror , det ville vre hensigtsmssigt , hvis der i Generaldirektoratet for Erhvervspolitik blev indfrt screening , for at der i god tid kan nedlgges veto , s relevante og fornuftige bestemmelser kan komme igennem til de mellemstore virksomheder , og irrelevante bestemmelser kan udelades .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , Rdet , Kommissionen og Parlamentet er omsider blevet enige .
Sttten til sm og mellemstore virksomheder bidrager til flere investeringer , innovation og nye virksomhedsfilosofier .
Til fordel for et vkst- og beskftigelsesinitiativ er der oprettet et flerrigt program .
Parlamentet har bevilget et budget p 450 millioner euro .
De sm og mellemstore virksomheder er drivkraften i Europa .
70 % af alle arbejdstagere er beskftiget her , og over 80 % af alle lrlinge bliver uddannet her .
Men for at ge deres markedschancer , skal de fortsat aflastes bde finansielt og skattemssigt .
De skal have lettere adgang til risikokapital .
Den Europiske Investeringsbank skal ikke kun bruge dens midler til videnbaserede virksomheder fra multimedie- og bioteknologibranchen , men ogs til hjteknologiske virksomheder inden for milj- og energisektoren og til innovative tjenesteydelser inden for hndvrks- , handels- og turismevirksomheder .
I rentetilskud blev der betalt over 93 millioner euro i stedet for de planlagte 100 millioner . Alligevel blev der oprettet 54.000 nye arbejdspladser i stedet for de forventede 33.000. Det m siges at vre en succes .

<P>
PPE-DE-Gruppen sttter fuldt ud hr . Bushill-Matthews glimrende betnkning , og mit udvalg gik enstemmigt ind for denne fremragende betnkning .
Jer er enig i hans kritik af , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har fet betnkningen alt for sent .
Der er tilsyneladende for mange kontorer , der har vret involveret i den .
Europa-Parlamentet kan dog kun tage ansvaret og varetage sin kontrolfunktion , nr informationerne foreligger i god tid .
Kommende betnkninger m koncentrere sig om punkter , der muliggr en effektiv analyse .
Hvordan er kvaliteten af innovative arbejdspladser ?
Hvordan sikres bredygtigheden ?
Hvor mange kvinder er med ? For de er jo et vsentligt element i den europiske beskftigelsesstrategi .
Trods denne kritik er Kommissionens rapport opmuntrende . Den viser , at det lnner sig at investere i denne fremtidsbranche , og det er ogs i arbejdstagernes interesse .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Tak , hr. formand .
Jeg vil ogs give hr . Bushill-Matthews en kompliment for hans betnkning .
Han har gjort alt for at f denne betnkning p dagsordenen s tidligt som muligt , og han har sagt , at det ikke er hans skyld , det ikke lykkedes .
Ogs Kommissionen har denne gang bidraget mere til at kunne gre det i tide , og desuden var indholdet i den rapport , som Kommissionen nu har forelagt , ogs mere solidt end frste gang , vi drftede den , fordi der er gjort flere erfaringer med vkst- og beskftigelsesinitiativet .
<P>
Betnkningen drejer sig om vkst- og beskftigelsesinitiativet og om de tre finansielle instrumenter , som er udviklet dertil , ETF-ivrkstterordningen , JEV-programmet og SMV-garantifaciliteten .
Ligesom sidste r vil jeg i den forbindelse p min gruppes vegne fremhve den sociale dimension .
Dette initiativ er udtnkt af Europa-Parlamentet som en opflgning af topmdet i Luxembourg i 1997 , og der blev det fra begyndelsen ogs meget tydeligt fremhvet , at initiativerne ikke blot br begrnses til denne hjteknologiske sektor , men ogs br omfatte den sociale sektor , og jeg tror ikke , vi kan gentage dette ofte nok .
<P>
Der er kun et punkt , hvor jeg ikke kan flge ordfreren helt i denne betnkning , og det vedrrer betragtning F , som han nvner .
Han henviser i den forbindelse til USA .
Dr investeres der mere i nye initiativer , og dr er det lettere at starte sin egen virksomhed .
Jeg erkender , at det sker , men jeg er ikke enig i hans analyse , nemlig at grunden hertil er , at der eksisterer frre regler i USA .
Jeg tror , at det i meget hjere grad har at gre med hele kulturen omkring udvelse af selvstndige erhverv , at man dr er vant til at tage initiativer , at det ogs er mindre slemt , hvis det en gang mislykkes , hvis man gr konkurs og begynder p ny .
Jeg tror , at den slags kulturelle faktorer spiller en meget strre rolle end udelukkende lovgivningsklimaet .
Jeg synes , det er en for simpel bemrkning .
Jeg hber , at vi i morgen ved afstemningen ogs p dette punkt kan nrme os hinanden , fordi det ville vre rgerligt , hvis denne betnkning ikke blev vedtaget enstemmigt .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , p Gruppen De Grnnes vegne hilser jeg denne betnkning velkommen og lyknsker ordfreren .
Jeg er enig i den kritik , der rejses af Kommissionens rapport , og mange af de aspekter , som bde ordfreren og andre talere tog op her i aften vedrrende den sttte , sm og mellemstore virksomheder har behov for .
Men i betnkningen beskftiger man sig ikke i tilstrkkelig grad med det vsentlige sprgsml om , hvorvidt der rent faktisk skabes arbejdspladser ved hjlp af disse finansielle instrumenter .
I ndringsforslaget fra min gruppe henvises der udtrykkeligt til dette .
Det erklrede forml med SMV-garantifaciliteten er at stimulere jobskabelse ved at sttte de sm og mellemstore virksomheders investeringsaktiviteter inden for EU gennem lettere adgang til lnefinansiering .
<P>
Det sknnede omfang af jobskabelsen er gennemsnitlig 1,3 nye arbejdspladser pr . SMV over to r , hvilket beskrives som betydeligt .
Men vi rder ikke over en cost-benefit-analyse eller tilstrkkelig mange konkrete oplysninger .
Jeg vil bede kollegerne stemme for denne betnkning , men ligeledes sttte ndringsforslaget , hvor dette sls fast .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , jeg benytter taletiden til at afvise redegrelsen p protokolsiden og de foregende talere , som ved at lade som om , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender enstemmigt vedtog Bushill-Matthews-betnkningen , tillgger mig en stemme , som er i fuldstndig strid med min overbevisning .
<P>
Denne betnkning er en forsvarstale for , at der bevilges en strre finansiel bistand til de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg er s meget mere imod iden om at bevilge offentlige penge til private virksomheder , fordi der bag den universelle betegnelse sm og mellemstore virksomheder ofte skjuler sig store finansielle sammenslutninger og industrivirksomheder .
<P>
Ordfreren , der er kendt for at vre en gldende tilhnger af det skaldte frie marked , har aldrig tnkt p at foresl en finansiel bistand til fordel for de arbejdstagere , der er blevet fyret fra de selvsamme industrielle og finansielle sammenslutninger eller deres lige .
Tvrtimod beder han uden skrupler om almisser , s de offentlige midler ad omveje som garantier eller startkapital kan g ned i de store virksomheders skattekister for at ende med at blive en del af aktionrernes private formue .
<P>
Og denne gede finansielle bevilling til skabelsen af arbejdspladser bliver foreslet med en dobbeltmoral , som svel de nationale stater som de europiske institutioner er vant til .
<P>
Jeg stemmer naturligvis imod denne betnkning .
De offentlige midler br g til offentlige tjenesteydelser som sundhed , uddannelse , kollektiv trafik , som kunne og burde kunne skabe endnu flere nyttige arbejdspladser til alle de unge skud , der opsluger pengene , uden at deres samfundsnytte bliver opdaget .
<P>
Sundheden er blevet reduceret til en offentlig velgrenhedsindsamling for at kunne st over for visse sygdomme .
S de herrer arbejdsgiverne m alts lave indsamlinger !
Det er ikke op til Europa-Parlamentet at rde over indbetalernes penge til deres fordel .
<SPEAKER ID=109 NAME="Liikanen">
Hr. formand , vi har med stor interesse modtaget betnkningen fra Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender om den anden rlige rapport om vkst- og beskftigelsesinitiativer .
Jeg stter stor pris p den samarbejdsvilje , ordfreren har udvist , og hans positive bemrkninger til den rlige rapport .
Jeg ved navnlig , at man i udvalgets betnkning - og jeg citerer " generelt glder sig over indholdet og analysen i den grundige og mere omfattende rapport om r 2000 , og udtrykker sin ros til Kommissionen og EIF for de fremskridt , der er sket " .
<P>
Jeg vil gerne tage de vsentligste punkter op , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender kommer ind p i Bushill-Matthews-betnkningen , og jeg har grupperet mine bemrkninger under tre overskrifter : levering af oplysninger til Parlamentet og tidspunkter for dette , geografisk dkning og ajourfring af instrumenterne .
<P>
Frst vedrrende levering af oplysninger .
Hele gennemfrelsen af de formelle kommissionsprocedurer for vedtagelsen af en sdan rapport kan forekomme for lang , og helt rligt , det er den undertiden ogs .
Kommissionen har hjulpet ordfreren ved at stille en tidlig udgave af rapporten til rdighed forud for offentliggrelsen .
Vi har til hensigt at fortstte denne praksis med at holde ordfreren underrettet forud for afslutningen af den formelle procedure i Kommissionen .
Vi har ligeledes undersgt , hvorvidt vi kan stille de kvartalsoplysninger , vi modtager fra EIF , til rdighed for ordfreren , uden at det er ndvendigt at gennemg den formelle procedure i Kommissionen .
Det skal bemrkes , at disse kvartalsoplysninger hovedsagelig anvendes til operationelle forml .
De bruges til at sikre , at Kommissionens tjenestegrene foretager en korrekt overvgning af programmerne , og kan ikke forventes at give samme grad af njagtighed og samme detailniveau , som forventes af den rlige rapport .
<P>
For det andet den geografiske dkning .
Den geografiske fordeling af projektet , der blev aftalt under svel ETF-ivrkstterordningen og SMV-garantiprogrammerne varierer betydeligt .
Problemerne med at gennemfre ETF-ivrkstterordningen i alle Unionens lande skyldes det forskelligartede udviklingsniveau p markedet for risikovillig kapital i de forskellige lande kombineret med kravet om , at der gennem ETF-ivrkstterordningen kun kan investeres pari passu , idet mindst 50 % af kapitalen skal komme fra den private sektor .
I de lande , hvor der kun er begrnset aktivitet p markedet for risikovillig kapital , er det vanskeligt , om ikke umuligt , at opfylde det andet krav .
I mellemtiden er gennemfrelsen af faciliteten fortsat vellykket med underskrivelsen af endnu en udenlandsk investeringsaftale , mens tre yderligere er under behandling , med en samlet geografisk dkning af 11 lande .
<P>
Som det fremgr af vores rlige rapport , er fordelingen for SMV-garantifaciliteten mest tilfredsstillende .
Den oprindelige hjere gennemfrelsesprocent i Tyskland og Frankrig skyldes eksistensen af veludviklede nationale garantiprogrammer i disse to lande , som dermed hurtigt kunne drage nytte af denne facilitet .
<P>
For det tredje instrumenterne .
De tre instrumenter i vkst- og beskftigelsesinitiativet er blevet integreret i det nye flerrige program for fremme af initiativ og ivrkstternd , navnlig SMV 2001-2005 .
En ndring i markedsbetingelserne fik Kommissionen til at foresl , at fokus for ETF-ivrkstterordningen ndres til en indsats tidligere i processen , nemlig opstartsfasen , den tidlige fase og kuvsevirksomheder .
Tilsvarende fik den Kommissionen til at foresl en diversificering af SMV-garantiportefljerne , f.eks. i retning af mikroln til de mindste virksomheder og IKT-ln , der giver sm virksomheder mulighed for at udnytte mulighederne i elektronisk handel .
<P>
Endelig med hensyn til en forenkling af Joint European Ventures er vores juridiske og budgetmssige eksperter net til den konklusion , at Rdets afgrelse om det flerrige program for fremme af initiativ og ivrkstternd ikke giver mulighed for nogen betydelig forenkling .
Her vil der vre behov for en ny afgrelse fra Rdet , og en sdan afgrelse vil ogs krve en ny budgetbevilling .
Fr Kommissionens tjenestegrene forelgger et forslag herom for Rdet , som Parlamentet vil f forelagt til hring , arbejder man med en gennemgribende vurdering af et Joint European Venture .
<P>
I lyset af denne vurdering vil de kompetente tjenestegrene inden for Kommissionen muligvis fremstte forslag om en betydelig nedsttelse af levetiden for Joint European Ventures-programmet , og dermed vil hele budgettet ikke blive opbrugt .
Men jeg selv og mine tjenestegrene vil holde Dem behrigt underrettet om alle nye initiativer i denne henseende .
<CHAPTER ID=7>
Handel med foderblandinger til dyr
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0421 / 2001 ) af Graefe zu Baringdorf for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast om Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 79 / 373 / EF om handel med foderblandinger og om ophvelse af Kommissionens direktiv 91 / 357 / EF ( PE-CONS 3653 / 2001 - C5-0491 / 2001 - 2000 / 0015 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=111 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har gennemfrt den bne deklaration for foder .
Nr jeg siger vi , mener jeg Europa-Parlamentet , og helt sikkert med sttte fra Kommissionen , men i denne sag m vi konstatere , at Kommissionen er blevet ramt af et mindre anfald af svaghed , hvad angr det , vi ans for at vre ndvendigt i forbindelse med mrkning af blandingsfoder .
Jeg vil gre det meget klart - og jeg tror , kollegerne vil bekrfte det - at hvis Europa-Parlamentet ikke havde haft medbestemmelsesret p dette omrde , var den ikke blevet gennemfrt .
Ud over de forhold , som vi diskuterer her , vil jeg derfor lgge vgt p , at vi skal have medbestemmelse i alle sprgsml inden for landbrugspolitik , s vi ligesom i denne sag kan opn gode og fornuftige resultater , og med den sagkundskab og det politiske fremsyn , der er i Parlamentet , og med henblik p at sttte Kommissionen - vel at mrke sttte Kommissionen , s den opnr en strk position - ogs kan opn fornuftige resultater i diskussionerne med Rdet .
<P>
Sagen med den bne deklaration har en lang forhistorie . Det , vi nu ndrer , er et direktiv fra 1979 .
Dengang blev den - i hvert fald i Tyskland - eksisterende bne deklaration afskaffet p europisk plan . Siden den tid har jeg ogs vret aktiv p dette omrde og forsgt at rette op p det , som dengang gik galt .
Det har taget lang tid , 25 r , men man skal netop heller ikke vre for utlmodig i politik .
Vi har helt sikkert opnet dette resultat p grund af BSE-krisen . Den har vist , at landmndene skal vide , hvilket foder de anvender , nr de ptager sig ansvaret for fodring af deres dyr .
P baggrund af denne katastrofe har vi imidlertid lrt , at alt det , vi fodrer dyrene med , ogs er i fdekden og indirekte ogs bruges til fde til mennesker .
Derfor er det absolut ndvendigt , at landmndene ved , hvad foderet bestr af .
<P>
Som et led i proceduren i Parlamentet i forbindelse med Kommissionens indsttelse spurgte vi Dem , hr. kommissr Byrne , og ogs hr . Fischler , hvordan De forholder Dem til den bne deklaration .
De svarede dengang : " Ja , den bne deklaration vil komme .
" Det gjorde den jo ogs , men det varede endnu tre eller to et halvt r , inden den blev fremlagt .
Men alt tager sin tid .
Som sagt tog Rdet s igen Kommissionens gode forslag tilbage , som vi jo ogs havde forbedret med hensyn til positivlisten , og Kommissionen gik ind p Rdets forslag om at foresl og gennemfre en halvben deklaration .
<P>
Det har vi ndret i en positiv retning med dette resultat .
Nu har vi den bne deklaration .
Med en tolerancemargen p 15 % har vi taget hensyn til industrien med henblik p dens udbud og reelle gennemfrelse , s der ikke er risiko for , at foderpartierne vil blive tilbagevist , men vi har ogs gennemfrt , at landmndene ved foresprgsel kan f oplyst den njagtige sammenstning af foder og fodermidler .
Vi har ligeledes gennemfrt , at Kommissionen ved udgangen af nste r skal fremlgge en positivliste eller i det mindste et udkast til en positivliste , s vi endnu i denne valgperiode kan opn et positivt resultat p dette omrde .
Det skal vre fastlagt , hvad der m komme i fodermidlerne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg rette en stor tak til mine kolleger og en helt speciel tak til nstformand Friedrich , der ledte mdet , men ogs til min kollega hr . Kindermann .
Vi tre udgjorde jo i fllesskab forhandlingsdelegationen , og jeg m sige , at hvis der ikke havde vret s stor enighed og overensstemmelse , ja , nsten glde ved dette arbejde , s vi endnu en gang kunne vise , at vi ogs er i stand til at omstte vores tanker i skrift og love , ville det ikke have vret muligt .
Alts mange tak for det .
Jeg synes , det var et godt arbejde , og det var interessant at vre med i en sdan forligsprocedure .
Vi undervurderede ganske vist arbejdet , for set i forhold til det , der skulle forhandles om , var det et enormt arbejde .
Men det var jo ogs herligt at f del i .
Jeg vil endnu en gang takke alle , der har vret med , ogs de andre kolleger .
Det er et resultat , vi godt kan vre bekendt over for vores lande og vores vlgere .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Xaver">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er et ordsprog , der siger , at det , der har varet lnge , vil blive godt til sidst , og hr . Graefe zu Baringdorf , ordfreren , har jo i denne forbindelse tydeligt gjort opmrksom p denne endelse historie .
Netop med henblik p medbestemmelse , er det jo tydeligt , at Parlamentet hele tiden kommer med gode ider til et sdant arbejde som denne endelse historie om deklaration af foderblandinger .
Det drejer sig om store mngder - det m vi vre klar over - og derfor ogs om mange penge . Ikke om EU ' s penge , men derimod om markedsdeltagernes penge .
<P>
Det drejer sig om et volumen p ca .
400 millioner t fodermidler .
Halvdelen , ca .
200 millioner t , er jo handelsfodermidler , og to tredjedele af denne mngde , ca . 115 millioner t , er foderblandinger , s man nu forstr omfanget af det , vi taler om .
Forligsproceduren har under tredjebehandlingen , hvor alle implicerede gjorde en indsats - og det er ment som en stor ros - omsider vist et acceptabelt resultat p de vigtigste punkter . Hr .
Graefe zu Baringdorf har henvist til det . Som Parlamentet krvede , er der nu en ben deklaration med mngdeangivelse .
De 15 % er efter min mening lige hjt nok , men der blev opnet enighed . Men det blev ogs understreget meget klart , at producenten skal - og dette " skal " lgger jeg stor vgt p - oplyse de prcise procentsatser p kundens forlangende .
<P>
S vil jeg gerne komme ind p positivlisten .
Der tales om ca . 20.000 bestanddele , og det er godt nok et vanskeligt , men efter min mening ogs et interessant og vigtigt projekt at udvikle denne positivliste .
Der blev jo ogs bevilget mere tid , oven i kbet i forbindelse med formuleringen efter at direktivet var gennemfrt , men jeg mener , det er vigtigt , at det foregr p den mde .
Mske vil evalueringsrapporten vre velegnet , hvis der skal indfres andre forbedringer , f.eks. en eventuel certificering af producenterne af foderblandinger .
<P>
Der er endnu et punkt , som jeg gerne vil komme ind p . Den frste positivliste p europisk plan var det skaldte tyske " Reinheitsgebot " for l .
Jeg har allerede nvnt det n gang , nemlig at det blev udarbejdet i 1486 p min hjemegn , i 1516 blev det vedtaget i hele Bayern , og det var en god positivliste for fremstilling af l .
De br nu lgge alle krfter i og udarbejde en lige s god positivliste for foderblandinger .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig tak til ordfreren , formanden for Forligsudvalget , hr .
Friedrich , hr .
Graefe zu Baringdorf og hr . Kindermann og udtrykke min anerkendelse af forhandlingsforlbet , der har vret prget af udholdenhed og standhaftighed .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , de fleste af os er enige om , at vi i Forligsudvalget har opnet et rigtig godt resultat .
P vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg derfor rette en stor tak til ordfreren for hans engagement i denne sag , og jeg vil ogs takke de andre kolleger for et godt samarbejde .
<P>
Hvis resultatet bliver bekrftet i plenum , er dette et yderligere vigtigt skridt hen imod mere gennemsigtighed og sikkerhed inden for produktion af fodermidler .
Men nu er der ud over dette forordningsforslag ogs andre betnkninger , der ligeledes handler om fodermidler , og som Parlamentet , Rdet og navnlig Kommissionen i jeblikket forhandler om .
Her tnker jeg p forordningsforslaget om visse animalske biprodukter , der ikke er egnet til menneskefde , specielt kategori III , men ogs p , hvordan madrester og -affald fra produktion af fdevarer skal anvendes fremover .
<P>
Jeg tror dog , at det ogs fortsat vil vre muligt at anvende disse biprodukter , der er bearbejdet efter sikre procedurer med strenge pbud og isr med en effektiv kontrol af bearbejdningsfaserne , som et fodermiddel af hj kvalitet i svine- og fjerkrproduktionen , medmindre videnskabelige resultater viser noget andet .
Jeg hber , at der i Parlamentet , men ogs i Kommissionen og Rdet , er lige s stor vilje til at opn kompromiser , som det har vret tilfldet med den procedure , som vi forhandler om her i aften .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs frst p ELDR-Gruppens vegne meget varmt takke ordfrer Graefe zu Baringdorf og vores Forligsudvalg , som har udfrt et srdeles godt arbejde og p eksemplarisk vis har demonstreret , at nr man tror p noget og anstrenger sig for det , nr man sine ml .
Her fik Parlamentet , hvad det nskede .
Dette er en meget betydningsfuld ting for landbrugerne - de mennesker , som i deres daglige arbejde har at gre med disse ting - denne information er yderst vigtig for dem .
<P>
Som Graefe zu Baringdorf konstaterede , fjernede man i 1979 den bne deklaration i Tyskland , hos os i Finland blev den fjernet i 1995 .
Nu indfrer man den igen .
Det eneste , man har diskuteret , og som det er godt at dvle ved et jeblik , er listen over skjulte stoffer , og der navnligt at de forskellige komponenter skifter hele tiden , bl.a. fdevareindustriens biprodukter , som hr . Kindermann nvnte .
Der kommer hele tiden nye foderstoffer , mens andre fjernes . Hvorledes man i praksis kan holde denne liste ajour , er et yderst vigtigt aspekt , og det kan skabe nogle problemer .
Derfor er det godt , at man her anvender sund , landlig fornuft .
Man overvejer og ser , hvad der er rigtigt og godt , og derefter gennemfres tingene baseret p erfaringer .
<P>
Jeg vil ogs varmt takke Forligsudvalget , som har udfrt et virkelig godt arbejde for Parlamentet og srligt for landbrugerne .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , jeg synes ogs , det var en god betnkning , og at resultatet fra Forligsudvalget har banet vejen for at gennemfre den . Jeg er dog godt klar over , at det mske endnu vil vare et stykke tid , inden den kan gennemfres .
Det er trods alt medlemsstaterne i EU , der er ansvarlige for kontrol af fodermidler , og interesserne hos de implicerede i hele denne proces er meget forskellige . Inden for en overskuelig tid vil det alts vre ndvendigt at tale om kontrolprogrammer , der standardiserer overvgning af sammenstningen af fodermidler samt ensartede standarder .
<P>
Jeg er taknemmelig for , at der i Forligsudvalget er fastsat ngletal med henblik p dette , og de svarer egentlig til mine erfaringer .
Jeg er dog bekymret for fordelingen af omkostningerne , nemlig omkostningerne til deklaration og til at kontrollere , om den overholdes .
Jeg er imod , at omkostningerne som hidtil bare skubbes over p landmndene .
Jeg mener , at under procedurens gennemfrelse skal producenterne af fodermidler , importrerne , forhandlerne og navnlig kontrollanterne - og dem vil der jo vre mange af - sikres en fordeling af omkostningerne i henhold til princippet om gennemsigtighed .
Jeg mener ogs , at sikkerhedsstandarderne inden for produktion af fodermidler skal sikre menneskers og dyrs sundhed og sikre , at der ikke bliver markedsfrt produkter , hvor der er store betnkeligheder med hensyn til sundhed og forbrugerbeskyttelse . Det forudstter naturligvis princippet om , at produktion i henhold til den gode , faglige praksis ikke begynder et tilfldigt sted og ikke bliver afbrudt et tilfldigt sted .
<P>
Jeg mener , at fordelingen i henhold til dette princip p hvert produktionssted frst m st sin prve i de kommende r , og med denne betnkning og det gode resultat , der blev opnet i Forligsudvalget , hber jeg ikke , at der inden for den nrmeste fremtid kommer en ny skandale , hverken med vin , honning eller de mange fodermidler p den forventede liste , hvad enten den er positiv , negativ , grn eller i en anden farve , for den vil uden tvivl vre temmelig lang .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , fru formand for Rdet , jeg vil gerne lyknske de europiske institutioner og medlemmerne af Forligsudvalget , ledet af hr .
Graefe zu Baringdorf og fru Neyts-Uyttebroeck , som desvrre ikke er til stede i dag .
De har ved brug af alle deres krfter kunnet samle forskellige holdninger til et rimeligt mdepunkt om to problemer , der virkede ulselige i starten . For det frste den obligatoriske indberetning af alle rvarer med en tolerancemargen p 15 % og plg til kornproducenter om meddelelse af de prcise procentsatser , hvis bedrifterne nsker det .
Her mener jeg , man burde have en tidsfrist , hvilket er blevet ppeget tidligere i denne mandatperiode . For det andet positivlisten - som alle talere fr mig har nvnt - som Kommissionen skal fremlgge inden udgangen af 2002 efter at have foretaget gennemfrlighedsundersgelser .
<P>
Nr det drejer sig om at genoprette forbrugernes tillid efter kriserne for nyligt p fdevareomrdet ( BSE , dioxin osv .
) , er benhed ndvendig , ja , ligefrem uundvrlig . Og , mine damer og herrer , vi ser nu et eksempel p , hvordan man inden for den flles beslutningsprocedure kan opn rimelige aftaler , ja , faktisk gode aftaler , og netop derfor bad og beder Landbrugsudvalget Rdet om gradvist at udvide denne procedure til alle retsakter inden for den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at nske ordfreren og Europa-Parlamentets Forligsudvalg tillykke . Denne stdighed frte til sidst til et pnt resultat .
Efter at vi i nsten to r har frt vedvarende forhandlinger med Kommissionen og Rdet som led i Forligsproceduren , er det endelig lykkedes at opn et kompromis om bestemmelserne om mrkning af foderblandinger .
Jeg mener , at der i morgen i plenum kan stemmes om dette direktiv med ro i sindet .
<P>
Dette direktiv er for mig et bevis p , at Europa-Parlamentet fremover ogs skal have medbestemmelsesret i landbrugsmssige sprgsml .
De vigtigste punkter var - som vi alle ved - den bne deklaration , positivlisten og evalueringsrapporten .
Europa-Parlamentets vigtigste opgave var at fastlgge prcise mrkningsforskrifter for foderblandinger med obligatorisk angivelse af detaljerede kvalitative og kvantitative oplysninger om alle fodermidler .
Sammen med Rdet , der oprindeligt ikke var enig i dette synspunkt , lykkedes det omsider at finde frem til en kompromistekst . Iflge denne tekst skal det vre obligatorisk at angive vgtprocenten af fodermidler med en margen , og at landmndene p forlangende ogs skal oplyses om de prcise procentsatser .
Kun p baggrund af denne obligatoriske fastlggelse af tilladte fodermidler sikres det , at forbrugerne fremover igen vil f mere tillid til landmndenes produkter , og vi ved , i hvor hj grad landmndene er afhngige af det renomm , de har hos forbrugerne , og forbrugernes tillid .
<P>
Den positivliste , der skal fremlgges ved udgangen af 2002 , br skabe mulighed for dette .
Som noget positivt vil jeg lige bemrke , at ved kommende ndringer af direktivet skal Europa-Parlamentet ogs involveres .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , efter to behandlinger og forligsproceduren foreskriver betnkningen om handel med foderblandinger nu den bne deklaration , og ved udgangen af 2002 skal Kommissionen fremlgge et forslag til en positivliste for fodermidler .
Begge punkter , der frst var blevet forkastet af Rdet , var centrale emner for Europa-Parlamentet .
<P>
Betnkningen fra min kollega Graefe zu Baringdorf er forbilledlig for et vellykket lovkompleks fra Rdet og Parlamentet .
Trods alle partipolitiske forskelle kunne der p baggrund af et konstruktivt samarbejde formuleres punkter , der var vigtige for os fra Landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet . Takket vre den grundige forhandling i Forligsproceduren under ledelse af vores nstformand hr .
Friedrich , som jeg gerne vil rette en stor tak til , er der til sidst kommet et godt resultat ud af det .
Et rigtigt skridt i den rigtige retning . Ikke kun Parlamentet kunne gennemfre begge sine vigtige punkter , men ogs Rdet fremlagde nogle positive punkter .
Muligheden for en tolerancemargen p + 15 % ved alle fodermidler er efter min mening acceptabel , navnlig da producenten skal oplyse de prcise procentsatser , hvis kunden sprger .
Lige s praksisorienteret er en evalueringsrapport efter tre r og eventuelt en tilpasning af tolerancemargenen p baggrund af den videnskabelige og tekniske udvikling .
Det ville vre nskeligt , hvis vi fremover i forget omfang som et led i medbestemmelsesproceduren kunne blive ved med at arbejde sammen p s konstruktiv en mde inden for den flles landbrugspolitik .
<P>
Afslutningsvis vil jeg trods den store succes advare mod n ting , nemlig at det ikke nytter noget med gode europiske regler , hvis der ikke er kontrol .
BSE- og dioxinkrisen er ikke et udtryk for manglende europiske regler , men de er derimod et resultat af kriminelt og tvivlsomt bedrageri , som man konsekvent m imdeg p anden vis .
<SPEAKER ID=119 NAME="Byrne">
Hr. formand , rede medlemmer , vi er alle enige om , at agrovirksomhederne i EU fortsat skal have pligt til at opfylde de legitime forventninger og krav hos bde landmnd og forbrugere .
Markedsfringen af foderblandinger er bestemt blevet forbedret i dag , hvad angr sporbarhed og gennemsigtighed i sammenstningen - to aspekter , som vores vigtigste forbruger , den europiske borger , lgger stor vgt p .
Disse principper kan glde alle former for dyrefoder . Hr .
Graefe zu Baringdorf siger , at landmndene skal vide , hvad der er i deres foder , hr . Kindermann lader det samme glde for slam og affald samt kkkenaffald , og jeg er helt enig i disse udtalelser .
Denne retsakt er en milepl , der er ndvendig for at opbygge sikkerhed og tillid .
Landmndene har ret til de grundlggende oplysninger for at kunne orientere deres kunder ordentligt .
<P>
Lige fra begyndelsen havde Rdet store problemer med at n frem til en flles holdning .
De fleste medlemsstater var imod denne forpligtelse , og Parlamentets og Rdets synspunkter l temmelig langt fra hinanden .
P det tidspunkt accepterede Kommissionen , for at n frem til et kompromis , Rdets synspunkt , som endelig havde enstemmig opbakning fra alle medlemsstaterne .
Dette frte til meningsforskelle mellem Rdet og Parlamentet efter andenbehandlingen i april .
Jeg glder mig imidlertid over , at man er net frem til en acceptabel lsning under forligsproceduren med en deklaration af alle ingredienser i foderet under deres specifikke navn og med en prcis angivelse af procentindhold med et tolerancemargen p omkring 15 % .
<P>
Men hvad angr kravet om en positivliste over foderstoffer , har jeg allerede ved adskillige lejligheder skitseret Kommissionens forbehold .
Dette vedrrer navnlig fristen for fremlggelse af et forslag ved udgangen af nste r .
Det er en meget kompliceret opgave .
Kommissionen har allerede ivrksat en feasibility-undersgelse af sprgsmlet .
Licitationen blev offentliggjort i juni mned , og kontrahenten arbejder i jeblikket med sagen og vil ogs rette henvendelse til Parlamentets medlemmer .
<P>
Derfor lover jeg at sende rapporten med resultaterne af denne undersgelse til Rdet og Parlamentet hurtigst muligt og under alle omstndigheder inden den 31. december 2002 .
Jeg kan imidlertid ikke garantere , at jeg vil kunne fremstte et forslag til retsakt om udarbejdelse af en positivliste .
Derfor har det vret ndvendigt for Kommissionen at afgive en erklring om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Erkki Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.30 )
