<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p den forvrrede situation i Zimbabwe .
Vi har set , at prsident Mugabe letfrdigt fortstter med at ignorere de tilsagn , han gav ved Abuja-topmdet i september , og s sent som i sidste uge s vi , hvordan han gav den besgende EU-trojka en alvorlig begmand .
Tiden synes nu at vre inde til at indfre strenge sanktioner mod Mugabe og hans hndgangne mnd .
Det var det , vi opfordrede til i Parlamentets forslag til beslutning , og jeg vil gerne bede Dem om at gre , hvad De kan nu , for at udvirke dette .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Som De ved , hr . Van Orden , kom man ved afslutningen af trojkaens besg netop med den kommentar , at sfremt forpligtelserne ikke overholdes , ser EU sig ndsaget til at tage nogle initiativer , der ogs omfatter sanktioner .
Jeg tror , at vi er ndt til at vre konsekvente , hvis tingene ikke gr , som de skal , hvilket det lader til .
<CHAPTER ID=1>
Humangenetik
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0391 / 2001 ) af Fiori for Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik og Andre Teknologier inden for Moderne Lgevidenskab om de etiske , juridiske , konomiske og sociale flger af humangenetik ( 2001 / 2097 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=4 NAME="Fiori">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i juni sidste r prsenterede prsident Bill Clinton i USA og premierminister Tony Blair i Det Forenede Kongerige hele verden for et kort over det menneskelige genom , som de respektive forskningshold var net frem til samtidig .
En mned senere fortalte man i Nature verdens videnskabsmnd om de opdagelser , der var blevet gjort , p en mere detaljeret mde .
Og i disse dage har vi fet at vide , at man har foretaget det frste forsg , som baner vejen for menneskekloning i USA .
<P>
Sdan som det ofte er tilfldet med de spdomme , der frst kommer dagen efter , har der i dag rejst sig en storm af protester , hvor alle giver udtryk for deres kraftige harme , fordmmelse og bekymring .
Forskerne indrmmer selv , at de har vist vejen for dem , der er vanvittige nok til at ville klone et menneske .
<P>
Det er to historiske tidspunkter , som der kun er get lidt over et r imellem , men det er nsten , som om man taler om to forskellige tidsaldre .
Bortset fra de bekymrende scenarier mener jeg dog godt at kunne faststl , at der mellem disse to historiske tidspunkter er opstet en ny mde at udvikle lgemidler p . De helbredende lgemidler er ved at blive erstattet af regenererende lgemidler , hvor sygdommens forudsigelse er i fokus .
Om ikke s lnge bliver vi formodentlig i stand til at forudsige , hvilke sygdomme vi fr , og - hvilket er endnu vigtigere - i stand til at srge for , at disse sygdomme ikke bryder ud .
<P>
Sdan som det ofte er tilfldet med menneskets opdagelser , str vi nu ved en korsvej . P den ene side har vi nemlig de fantastiske behandlingsmuligheder , men p den anden side har vi fjernet den bekymrende grnse til den etiske uhyrlighed , som menneskekloning er .
Det er sledes vores paradoksale opgave at stte nogle grnser i det store ukendte omrde , vi str over for .
<P>
Dette er det strste projekt her i det nye rhundrede , og det skal hele menneskeheden deltage i .
Det var netop takket vre denne bevidsthed , at man blev klar over ndvendigheden af at nedstte nogle arbejdsgrupper , som beskftiger sig med de etiske , sociale og juridiske konsekvenser af de nye forskningsprogrammer .
De videnskabelige og medicinske fremskridts fantastiske potentiale har nemlig - p grund af de muligheder , det giver - med det samme fet alarmklokkerne til at ringe .
Det var denne frygt , som fik UNESCO til at oprette et bioetisk udvalg for at undersge de sociale konsekvenser af kendskabet til genomet , og som i 1997 frte til vedtagelsen af den universelle erklring om det menneskelige genom og menneskerettighederne .
Den brede tilslutning til erklringen medfrte herefter , at FN ' s Generalforsamling fejrede 50-rsdagen for et andet meget vigtigt dokument , nemlig verdenserklringen om menneskerettighederne , ved at gennemfre UNESCO ' s erklring om det menneskelige genom .
<P>
Jeg har dog p fornemmelsen , at nogle af de principper , som vi har forsvaret s kraftigt , forsvinder p uforklarlig vis , nr vi foretager en detaljeret regulering .
Selv om jeg er klar over , hvor omfattende emnet er , vil jeg forsge kort at gre rede for projektets flgevirkninger for menneskerettighederne og den menneskelige vrdighed , som ligger til grund for vores betnkning .
Forsget p og indsatsen for at forene videnskabens lnge ventede fremskridt med den strste respekt for menneskelivets ukrnkelighed kan sammenfattes i fire mlstninger .
<P>
For det frste skal det understreges , at fremskridtene inden for de videnskabelige genetikforsg tager sigte p opnelsen af nogle behandlingsmssige fordele .
Nr man man skal tage udgangspunkt i kendskabet til genomet , er det ndvendigt at foretage kliniske forsg .
Lgevidenskaben har selv lrt os , at der altid kommer et tidspunkt , hvor disse forsg skal overfres til mennesket , og derfor er det selvflgelig ndvendigt at trffe alle de ndvendige foranstaltninger for at garantere forsgspersonens sikkerhed , s der ikke er nogen risiko for vedkommendes helbred , endsige liv . Desuden skal forsgspersonen altid give sit frie samtykke efter at vre blevet informeret .
<P>
For det andet kan vi - ogs p baggrund af de sparsomme informationer , vi rder over i dag - bekrfte , at kendskabet til genomet mske gr det muligt at ndre vores gener .
Derfor er det absolut ndvendigt , at vi allerede i dag angiver , hvilke muligheder vi aldrig m benytte os af .
Og her vil jeg gerne komme tilbage til den universelle erklring om det menneskelige genom og menneskerettighederne , hvor man forbyder indgreb i genomet , hvis de vedrrer germinallinjen .
Det , der er sket i de seneste dage , gik efter min mening ikke i denne retning .
Desuden udvikler videnskaben sig hele tiden , hvilket krver en konstant overvgning .
P baggrund af de informationer , vi har til rdighed , er vores eneste sikkerhed embryonernes menneskelige karakter , uanset hvordan de anvendes .
<P>
For det tredje stiller de muligheder , som vores viden om genomet giver , os over for nogle alvorlige risici for en krnkelse af privatlivets fred som flge af denne viden .
Vi skal kunne sikre , at oplysningerne om vores genetiske arv ikke kommer i hnderne p folk , som ikke bruger disse oplysninger til vores eget bedste .
Det er nemlig klart , at adgangen til oplysninger om en persons disponering for en bestemt sygdom nemt kunne give anledning til , at der opstod en ny form for diskrimination , f.eks. men ikke kun - p beskftigelsesomrdet .
Vi skal vre bevidste om denne risiko og om , at det er ndvendigt at trffe nogle hensigtsmssige foranstaltninger for at undg den .
<P>
Endelig er der er en anden forskningsmlstning , som str p spil , nr det glder menneskehedens fremtid , og det er forskningens udbredelse til alle .
Det er klart , at forskning krver nogle betydelige investeringer , og at de konomiske tilskyndelsesforanstaltninger er ndvendige for fremskridtet .
Det er dog lige s klart , at vi ikke m acceptere , at ndvendigheden af , at fremskridtets resultater ubestridt tilhrer hele menneskeheden , kommer i anden rkke .
Hvis vi ikke er i stand til at lade alle f gavn af kendskabet til det menneskelige genom , har vi allerede spillet fallit .
S bliver videnskaben nemlig ikke en mde at skabe en mere retfrdig verden p , men vil blot bidrage til at gre afstanden strre mellem rig og fattig og vre endnu et instrument , som fremmer de sociale forskelle .
<P>
Ud fra dette synspunkt kan vi ikke se bort fra vigtigheden af - og vanskeligheden i - at vedtage en harmonisk og seris patentlovgivning og fastlgge fordelenes forml og ligelige fordeling mellem alle mennesker . Her skal der endnu en gang vre ligevgt mellem tilskyndelserne til initiativet og beskyttelsen af den menneskelige vrdighed samt de instrumenter , hvormed denne beskyttelse opns .
Europardet , som nskede at sikre menneskerettighederne i medlemsstaterne , angav nogle klare retningslinjer i Oviedo , nemlig et forbud mod enhver form for diskrimination som flge af den genetiske arv , et forbud mod indgreb i det menneskelige genom , sfremt det ikke er i behandlingsjemed , et absolut forbud mod at ndre arvemassen og et forbud mod at vlge kn .
Disse punkter br vi efter min mening holde os til .
<P>
Kre kolleger , vi str over for en rkke udfordringer for videnskabsmndene , juristerne , etikforskerne , sociologerne og de institutioner ligesom vores , der skal stte grnserne for den nye udvikling .
Da jeg udarbejdede betnkningen - som er en opgave , der kan f sveden til at springe frem p ens pande , og jeg ved ikke , om jeg har udfrt den opgave , De har givet mig , godt nok - fulgte jeg et efter min mening ufravigeligt princip , nemlig at lade vre med at g et skridt videre de steder , hvor fremskridtet gerne ville g forud for menneskelivets ukrnkelighed , og hvor det kom i konflikt med respekten for den menneskelige vrdighed .
I sdanne tilflde var det efter min mening fremskridtet , der mtte ndre kurs .
En af disse kursndringer er allerede kendt i dag , nemlig det ikke delggende alternativ , som er lige s lovende som forskningen i celler fra embryoner , men hvor man benytter sig af voksne celler .
Efter min opfattelse br vi g i denne retning , for ikke alene er den nskelig , den medfrer heller ikke nogen form for etisk eller social konflikt .
<P>
Respekten for den menneskelige vrdighed i forbindelse med biomedicinsk forskning forudstter , at mennesket gr forud for videnskaben og ikke omvendt .
Alle mennesker skal beskyttes i enhver fase af deres eksistens , lige fra undfangelsen til den naturlige dd , og det glder navnlig , hvis de er svage eller handicappede .
Jeg gr ind for fremskridt i den videnskabelige forskning , ogs fordi det er en kilde til konomisk udvikling , men jeg anser det for min pligt at forhindre , at det bliver til en slags ddsflde for mennesket , fordi vi ikke var tilstrkkeligt opmrksomme p de etiske principper , der skal ligge til grund for dette fremskridt .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle dem , der har deltaget i udarbejdelsen af min betnkning .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Fiori , for hans udmrkede arbejde .
Jeg synes , han har fremlagt en fremragende betnkning , og det politiske budskab er klart , nemlig at vi skal sige ja til forskning , ja til behandling af alvorlige sygdomme , men menneskets vrdighed er det vigtigste princip , og den kan forskningen ogs begrnse .
Det betyder f.eks. , at vi afviser kloning af mennesker p alle udviklingsstadier .
I USA har virksomheden ACT klonet et menneskeligt embryon , og denne melding har vist chokeret os alle .
Folk er forsteligt nok bekymret .
<P>
Jeg mener ikke , at det er hverken hjreorienteret eller konservativt at vre imod kloning af menneskelige embryoner .
Jeg vil gerne citere fra et dokument fra Frankrigs Kommunistiske Parti .
Der str , at tilladelse til terapeutisk kloning via overfrsel af kerner skaber mange etiske problemer .
Det frste problem vedrrer embryoner .
Det andet problem vedrrer kvinden som donor af gceller og risikoen for , at der vil opst et egentligt marked .
Det tredje problem vedrrer forsigtighedsforanstaltninger med hensyn til reproduktiv kloning .
Nr begge kloningsforml ogs er forskellige , er det jo klart , at der er en stor risiko for , at der opstr en slags automatisme , hvor vi i jeblikket ikke rder over velegnede midler , s vi kan kontrollere dette omrde .
<P>
Der er ikke noget at tilfje til dette .
Den skaldte terapeutiske kloning af embryoner frer til en reproduktiv kloning , og derfor skal den forbydes .
Det siger Fiori-betnkningen .
Jeg er chokeret over ndringsforslagene fra Socialdemokraterne og andre , der vil annullere dette afsnit i Fiori-betnkningen .
Deres argumentation er heller ikke logisk .
Vi vedtog med Caudron-betnkningen , at vi ikke vil sttte kloning af embryoner .
Jeg vil gerne takke kommissr Busquin for , at Kommissionen i begyndelsen af denne uge endnu en gang gjorde det meget klart , at Kommissionen ikke sttter denne teknik .
Men hvis vi ikke forbyder den , er det en invitation til virksomheder som ACT om at komme til Europa , hvis det bliver forbudt i USA .
Jeg kan ikke forestille mig , at et flertal af Parlamentet nsker det .
Derfor vil jeg gerne bede Dem sttte Fiori-betnkningen og forkaste forslagene om annullering .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , arbejdet i Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik har vret komplekst og interessant .
Et bevis p dette er hr . Fioris indholdsrige og udtmmende betnkning , som ledsager forslaget til beslutning .
Og nr det glder forslaget til beslutning , som ordfreren stillede i udvalget , udgjorde det en velafbalanceret sammenfatning af de konklusioner , der kunne drages af vores undersgelser , hvor vi tog de mange etiske og politiske sprgsml op , som de senere rs store videnskabelige fremskridt har rejst .
Udviklingen af gentest giver udsigt til en tidlig diagnose og en mulig behandling af alvorlige genetiske sygdomme , men samtidig indebrer den nogle risici for beskyttelsen af personoplysninger , som i den forbindelse ikke alene vedrrer den enkelte person , men ogs alle dem , der er blodbeslgtede med denne person .
Ud over alles ret til at blive informeret og f besked om de eventuelle risici for disponeringen for fremtidige sygdomme opstr der sledes ogs en ny ret til ikke at f besked , sfremt man ikke nsker det , og imdeg den skbne , som livet har tildelt os i fremtiden .
<P>
Vi har taget nogle sprgsml op om anvendelsen af patentlovgivningen - som er det traditionelle industripolitiske instrument , der fremmer den private finansiering af forskningen - p de bioteknologiske eller biomedicinske innovationer , som vedrrer levende organismer , og som derfor rejser nogle vanskelige sprgsml om grnsen mellem opfindelsen som et produkt af den menneskelige aktivitet og en ikke patenterbar opdagelse af levende materiale .
<P>
Endelig har vi behandlet de mest interessante dilemmaer i forbindelse med de nye grnser for forskningen i stamceller , som giver nogle fantastiske muligheder for eventuelle indgreb , hvor man mske kan fjerne selve rsagen til sygdomme , som endnu ikke har kunnet helbredes .
Disse muligheder rejser dog ogs nogle alvorlige sprgsml om de etiske principper , der m betragtes som ukrnkelige .
<P>
Vi starter ikke fra bunden , og det er ogs takket vre det nyttige arbejde , som er blevet udfrt af Den Europiske Gruppe vedrrende Etik , og takket vre de mange instrumenter , der er blevet udarbejdet p EU-plan og internationalt plan .
I den forbindelse kunne Parlamentet sledes for to uger siden vedtage nogle fornuftige og flles kriterier med et stort flertal , kriterier , der blev vedtaget i anledning af ivrksttelsen af det sjette rammeprogram for forskning , hvor man prioriterer den ndvendige forskning p dette omrde og navnlig finansierer forskningen i voksne stamceller og embryonceller fra aborter eller celler fra skaldte overskydende embryoner - som er fremstillet med henblik p kunstig befrugtning , og som ikke lngere er anvendelige til dette forml - for s vidt som medlemsstaternes lovgivninger tillader dette .
<P>
Desvrre blev det oprindelige forslag ndret fuldstndigt i udvalget , og den indfaldsvinkel , der kom til at dominere , var prget af frygt og ikke af hb .
Der var dommedagsteorier fremme om en kloning , som skaber monstre , og man nede frem til den absurde konklusion , at det er bedre at lade vre og at destruere de overskydende embryoner end at anvende dem til gavn for en medicinsk forskning , som kan redde menneskeheden , vores brn og de kommende generationer fra de plager , vi har vret ramt af tidligere , og som stadig truer os .
Vi nsker ikke , at man bruger kvinders krop til at fremstille embryoner til forskning , men det er umoralsk at forhindre , at allerede eksisterende embryoner anvendes til gavn for menneskeheden .
Man pberbte sig ikke den menneskelige vrdighed for at befri mennesket fra ydmygende lidelser , men udelukkende for at beskytte det frste cellemateriale fra embryoner p et tidligt stadium .
Aldrig nogensinde fr i menneskehedens historie har det menneskelige embryon dog vret s beskyttet som i dag .
Man pstr , at legitim , reguleret og kontrolleret forskning giver mulighed for skbnesvangre spekulationer , og det svarer nsten til at forbyde organtransplantation , som redder liv , blot fordi der risikerer at finde lyssky handel med organer sted .
I s fald skal man bekmpe denne handel og ikke lade det g ud over hbet om helbredelse !
Man pberber sig guddommelige love for at fralgge sig ansvaret for at trffe nogle valg , som er til alles bedste , et ansvar , som en streng verdslig etik pbyder dem , der er demokratisk valgt .
Det er til gengld ndvendigt at overveje de vrdier , der str p spil , og med den strste forsigtighed og alle de fornuftige begrnsninger - idet man bekmper enhver form for markedstankegang - alligevel muliggre friheden til at skaffe sig viden , forske og hbe p nye resultater i helbredelsen af forfrdelige sygdomme .
<P>
Derfor hber min gruppe , at Europa-Parlamentet ikke modsiger det , som det s fornuftigt vedtog for kun 14 dage siden .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , nsker vi , at Europa skal vre et museum ?
Det spurgte en af vores kolleger i ELDR-Gruppen om efter at have stiftet bekendtskab med betnkningen om humangenetik .
Der er mange etiske sprgsml og dimensioner i denne debat .
Der er den vigtige etiske dimension , som handler om respekt for menneskelig smerte og for mennesket , men vi har samtidig et etisk motiveret nske om at lindre smerte .
Det er den frstnvnte af disse dimensioner , nemlig respekten for mennesket , som har vret dominerende i udvalgets betnkning .
<P>
Det , vi diskuterer nu , handler ikke om lovgivning , men vi sender vigtige signaler til dem , som berres af disse sprgsml , til forskersamfundet og til mennesker , som er syge .
Sender vi signaler til forskersamfundet om , at det nsten ikke kan betale sig at forsge at drive lovende stamcelleforskning i Europa ?
Sender vi signaler til patienter , som lider af sygdomme , der i dag mangler lgemidler eller behandling , om , at vi ikke vil prve at g forskningsveje , som vil medfre lindring for dem ?
<P>
Vi liberale er ydmyge , nr det handler om viden og forskning .
Vi er ogs ydmyge , nr det handler om stamcelleforskning .
P dette niveau ved vi ikke prcist , hvad det kan indebre for mennesker , men dyreforsg har vret lovende .
Vi m derfor ikke udelukke forskning i stamceller fra embryoner , det skal derimod kunne fungere parallelt med forskning i andre stamceller . Ved parallel forskning kan vi ge vores viden .
Begge omrder har brug for hinanden .
<P>
Vi mener , at offentlig sttte til forskning er en vigtig garanti for , at resultatet kommer s brede befolkningsgrupper som muligt og hele jorden til gode .
Vi havde gerne set , at det sjette forskningsrammeprogram stttede terapeutisk kloning .
Et totalforbud mod en bestemt type forskning giver strre risiko for misbrug og spekulation .
Der findes dog dele af forskningen , som br overvges af offentlige organer ! Jeg tror ogs , at offentlig sttte ger mulighederne for overvgning .
<P>
Den Liberale Gruppe mener , at det er vigtigt , at diskussionerne fres videre , og at de frem for alt uddybes .
Ingen skal dog have monopol p etiske sprgsml .
Personligt stiller jeg mig meget tvivlende over for sprgsmlet om , hvordan Den Europiske Gruppe vedrrende Etik , som rdgiver Kommissionen , har fungeret .
Der har ikke vret tale om benhed .
Jeg tror heller ikke , at kritik i gruppen har vret tilladt .
<P>
Vi skal i Parlamentet ogs fordybe os meget mere i sagerne , end vi kunne gre i Det Midlertidige Udvalg . Det glder sager om forsikringer , genetik og arbejdsforhold .
Den genetiske debat skal dog fres i alle udvalg . P den mde bliver den mere afbalanceret end hidtil .
<P>
Til sidst vil jeg p De Liberales vegne sige , at betnkningen i dens nuvrende form er sdan , at vi ikke kan stemme for den .
Kun hvis bestemte ndringsforslag bliver vedtaget , vil vi kunne sttte slutresultatet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , de frste forsg med kloning af mennesker i USA m vre en pmindelse om , at vi helt klart skal indstille alle former for kloning af mennesker .
Forskellen mellem terapeutisk og reproduktiv kloning er et semantisk trick .
I begge tilflde skabes en embryon , erklres for overfldig , tilintetgres og anvendes som rstof .
Derfor m vi helt klart afvrge kloning , for en forstlig skabelse af liv til forskningsforml er en krnkelse af menneskets vrdighed .
Mennesket m aldrig blive et middel til at n mlet . Det menneskelige liv er ikke en forbrugsvare .
Det m ikke degraderes til en vare , og skabelsen af menneskelige embryoner som reservedelslager er ikke forenelig med menneskets vrdighed , men for os - og det skal vi gre klart i dag - har menneskets vrdighed helt klart en hjere prioritet end forskning .
Terapeutisk kloning er banebrydende for reproduktiv kloning , som er fulgt i dens klvand .
Vi m vedtage et entydigt forbud mod terapeutisk kloning , for ellers kan vi ikke lngere forhindre , at embryonforbruget kan risikere at eskalere p verdensplan .
<P>
Ogs forskning i embryonale stamceller er med til at tilintetgre embryoner .
Her handler det i grunden ogs om terapeutisk kloning .
Derfor m vi i dag tydeligt tilkendegive , at vi ikke nsker et samfund , hvor kvinder gres til gleverandrer og embryoner til en lukrativ handelsvare .
Med forskning i voksne stamceller har vi et klart alternativ til forskning i embryonale stamceller , og den terapeutiske kloning bliver dermed overfldig .
Med hensyn til sprgsmlet om patentering forventer vi helt klart ogs , at Kommissionen stter en stopper for den nuvrende situation , nemlig at der er uklarhed om , hvad der m patenteres , og udstikker klare retningslinjer for medlemsstaterne , for vi m ikke forveksle opdagelse af menneskeligt liv med en opfindelse .
Menneskeligt liv bliver ikke skabt af tredjemand .
Derfor m vi have nogle klare signaler .
Europa m ikke blive et etisk minefelt .
Vi har brug for klare etiske grnser .
Der m ikke vre nogen huller i loven , og for os skal menneskets vrdighed helt klart vre vores ledetrd !
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , mdet mellem politik og forskning er ikke altid let .
Selve forskningen kan ikke foreg uden risici .
I dag er man begyndt at forske i stamceller , og vi har ikke tid til at afvente resultaterne om 10-15 r .
Derfor nedsatte vi sidste r et udvalg .
<P>
I sidste uge vedtog vi i forbindelse med sjette rammeprogram for forskning en rkkeflge for de prioriterede omrder og finansieringen af den genetiske forskning .
Jeg er enig i denne velovervejede afstemning , der er i overensstemmelse med holdningen i Den Europiske Gruppe vedrrende Etik .
Den nye betnkning understreger risikoen for , at den lgevidenskabelige forskning frer til et nske om kloning af mennesker .
I betnkningen foresls det at forbyde og srlig at gre denne type forsg strafbare .
Jeg glder mig srlig over , at vi er get lngere end til at blot at forbyde dette , og jeg har kmpet for at f indfrt , at reproduktiv kloning skal vre strafbar .
Skal man imidlertid drage den slutning , at man skal protestere imod og afvise det terapeutiske forml med forskningen i bde voksne stamceller og stamceller fra menneskelige embryoner ?
Hvem overlader nutidens videnskabsmnd og forskere projekter , som ndvendigvis er djvelske ?
Er det forskerne selv eller er det nogle andre ?
Vi skal undg at blande de forskellige former for kloning sammen - jeg er ikke enig med den foregende taler - og tro p , at mennesket er i stand til at give garantier og fre tilsyn .
Tillad mig at erindre om historien om Frankenstein , som er en grundlggende myte i vores moderne tider .
Som De sikkert husker , beder monsteret sin skaber om at give ham en ledsagerske .
Professoren begynder at skabe en ledsagerske til Frankenstein .
Han begynder p det , men afviser s at skabe en tilkommende til ham .
Han afviser at give monsteret en arving og dmmer ham sledes til ensomhed og dden .
Dette er slutningen p historien om Frankenstein .
I denne vor tids grundlggende myte viser menneskeheden sig i stand til at kontrollere sig selv .
<P>
I tilflde af terapeutisk kloning , hvor der som bekendt anvendes stamceller , indgr der to menneskelige forhold , som jeg vil afslutte med . Det drejer sig om sprgsmlet om menneskelige embryoners status , og hvordan kvindens krop anvendes .
Nogle forveksler celler og embryoner , og dette er indviklet . De nsker ingen forskning , ikke engang i overskydende embryoner , som er bevidst kunstigt skabt , eller i embryoner fra aborter .
Vi ved udmrket , at de p denne mde genopliver fordmmelsen af fri abort .
Dette er politik og ikke forskning .
Andre , og deriblandt mig selv , gr opmrksom p , at der til produktion af stamceller skal bruges umodne gceller fra kvinder . Man skal tage sig i agt for udnyttelse af kvinder i forskningen .
P dette punkt er jeg enig med flere kvindelige talere . Jeg beklager meget , at det p det sidste koordinationsmde , hvor jeg desvrre ikke var til stede , uden flles hring blev vedtaget at forkaste betragtning AJ , som var et af mine ndringsforslag .
Vi har stillet det igen .
<P>
Dette frer mig til at understrege til slut , at der sledes er to interesser p spil . Der er nogle , der vil genoplive kampen mod retten til fri abort , og andre , der deltager , for at udnytte kvindens krop kommercielt .
Det er kompliceret og vanskeligt .
Nr dette er sagt , er der noget i denne betnkning , der ligger mig p hjerte . Det er ndvendigt , at genetiske test er gratis , at der er givet samtykke , og at der ikke sker forskelsbehandling , nr de anvendes og forsikringsmssigt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , dette er helt klart en vigtig debat , og jeg er enig med de medlemmer , der er ivrige efter at sttte forskningen for at muliggre reelle og konstante fremskridt inden for lgevidenskaben og en forbedring af livskvaliteten for individet og samfundet , samtidig med at vi beskytter det enkelte individs vrdighed mod misbrug , der flger af brud p de etiske normer , der er ndvendige for at gennemfre disse beskyttelsesforanstaltninger .
Forskere , som med fuldt overlg ignorerer disse beskyttelsesforanstaltninger , gr videnskaben en bjrnetjeneste og handler imod almenvellet .
De seneste begivenheder bringer helt klart dette i centrum og br helt bestemt gre Parlamentet opmrksomt p behovet for en hurtig og positiv indsats .
Mens jeg ikke nsker at bestride forskernes forsikringer om , at gennembruddet ikke sigter p at skabe et menneske , er realiteten den , at et s grundlggende sprgsml ikke kan betros individer , som er frie til at operere uden for den eksisterende lovgivning .
<P>
P min gruppes vegne sttter jeg fuldt ud bestemmelserne i punkt 54 og 55 i forslaget til beslutning , der opfordrer til et forbud mod kloning af mennesker uden hensyn til den anvendte teknik og mod andre aktiviteter , der har til hensigt at lede til en ndring af de menneskelige gener .
Dette er et flsomt og komplekst sprgsml for borgere svel som for parlamentsmedlemmer , og jeg anser ikke mig selv for kvalificeret til at beskftige mig med de mange videnskabelige argumenter , der bliver fremsat i denne debat .
Men der er n ting , jeg er sikker p , og det er , at samfundet ikke vil tolerere , og br beskyttes imod , ethvert - overlagt eller andet - overgreb , der reducerer det enkelte menneskes vrdighed og ukrnkelighed til en genstand for videnskabelig manipulation .
Alle vi , der fler underet ved vores tilblivelse , m nu skride ind i menneskehedens interesse .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er skuffende , at vi frst nu behandler Det Midlertidige Udvalg om Humangenetiks vigtige betnkning .
Fiori-betnkningen skaber en etisk ramme for genforskning , men desvrre kommer den delvis for sent , fordi finansieringen af denne forskning faststtes i det sjette rammeprogram .
<P>
Jeg anmoder Rdet , som endnu ikke har behandlet emnet , om at anvende en forsvarlig etisk ramme .
Det betyder i hvert fald , at forskning , som er forbudt i en eller flere medlemsstater , ssom forskning i menneskelige embryoner , aldrig kan komme i betragtning for EU-finansiering .
<P>
Fiori-betnkningen giver en god oversigt over de etiske og andre dilemmaer , som forskningen i humangenetik medfrer .
Det Midlertidige Udvalg har arbejdet hrdt p den i et r , og jeg er generelt tilfreds med den foreliggende betnkning .
Den er blevet ndret drastisk efter ordfrerens revision .
Det var ndvendigt , men jeg savner alligevel noget .
Det er ikke et bestemt emne , for alle emner , som hnger sammen med humangenetik , behandles i betnkningen , men alligevel ...
<P>
Iflge min kristne livsopfattelse er denne verden med alle planter , dyr og mennesker skabt af Gud .
Det er en skabelse , som Gud har givet et utal af muligheder .
Mennesket er derfor i stand til at lse problemer .
Jeg mener , at mennesket skal undersge og m finde terapier og behandlinger for sygdomme .
<P>
Jeg ngter imidlertid at tro p , at man i forskningen med henblik p at helbrede sygdomme m anvende menneskelige embryoner .
Et embryon er et potentielt menneske , som har alt i sig til at blive et menneske . Det drejer sig om Guds skabelse og skal derfor beskyttes som sdan lige fra begyndelsen .
Jeg vil gerne gentage filosoffen Immanuel Kants ord om , at man skal handle sledes , at mennesket er formlet og aldrig kun et middel .
Hvis menneskelige embryoner anvendes til forskning og dermed destrueres , er det netop tilfldet .
Det glder bde for embryoner , som er restanter fra IVF-befrugtning , og for embryoner , som specielt er lavet med henblik p forskningsforml .
<P>
Vi var chokerede over beretningerne om , at der er klonet menneskelige embryoner i USA .
Det er moralsk helt uacceptabelt , at man er begyndt at anvende det begyndende menneskeliv som et middel .
Heldigvis har hr . Busquin , efter prsident Bush , ogs fordmt dette eksperiment .
I Fiori-betnkningen krves der ganske rigtigt et forbud imod terapeutisk kloning .
<P>
Jeg er i vrigt meget imod de overspndte forventninger , som en rkke videnskabsmnd , ogs hos nogle af parlamentsmedlemmerne , vkker hos sunde borgere , men hvad vrre er hos patienter .
Hvis den type forskning nogensinde skal anvendes klinisk , s vil det ikke vre fr om et eller to rtier .
<P>
Men skal vi ikke udvikle og anvende de pragtfulde behandlinger , som er blevet udviklet ved hjlp af stamceller ?
Det skal vi , men det m ikke vre p menneskelige embrynoers bekostning .
Det er derfor et mirakel , og jeg betragter det som Guds velsignelse , at der ogs er voksne stamceller .
Disse stamceller , som bl.a. findes i navlestrengen , blodet , fedtvv og hjernevv , kan gendifferentieres og sledes ogs udgre en stor diversitet af vvstyper .
Lad os derfor anvende alle vores midler , viden og ikke mindst penge til at udvikle behandlinger ved hjlp af denne meget lovende forskning i voksne stamceller .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Fiori , med det foreliggende resultat , og jeg hber , at det kommer uantastet igennem debatten .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Parlamentet har sjldent stet over for et s vanskeligt og samtidig s vigtigt sprgsml som det , der tages op i hr . Fioris betnkning .
Det er et sprgsml , som helt og holdent er politisk , og som skal behandles af den lovgivende magt , hvilket vi radikale forgves har forsgt at f vores land til at forst . Det er ogs et samfundssprgsml , der frst og fremmest vedrrer de mange millioner syge mennesker , som lider af i dag uhelbredelige sygdomme , og som forventer , at vi kommer med en lsning , der for dem kan udgre et konkret hb om , at de bliver helbredt og fr lov til at leve .
<P>
Vi str i dag over for nogle store potentielle ndringer i menneskehedens historie , som kan sammenlignes med penicillinens eller vaccinernes opdagelse .
Vi str over for et valg af indfaldsvinkel , som det ville vre urealistisk og rgerligt at hindre .
I den forbindelse mundede hr . Fioris glimrende forberedende arbejde desvrre ud i en basistekst , der er et resultat af kombinationen af to fanatiske holdninger , som har et kraftigt fodfste her i Parlamentet , og som ligesom alle andre fanatiske holdninger tager sigte p at lade Europa st stille , mens resten af verden bevger sig omkring det .
<P>
I dag er Galileos nd over os .
Vi radikale er ikke i tvivl om , hvilket valg der skal trffes i dag . Vi siger nej til den nuvrende udformning af hr .
Fioris betnkning , ja til de fleste ndringsforslag , der er stillet for at opn forskningsfrihed , ja til alle de former for forskning i behandlingsjemed , som lader det eksisterende liv leve og ikke d , og det glder ikke det liv , der kun betegnes som et sdant i gejstlige manualer , og som i dag ligger i laboratoriernes klebokse og venter p at blive destrueret . Derfor siger vi ja til forskning i stamceller , som objektivt set er mere anvendelige , ja til forskning i overskydende embryoner , som ikke bliver brugt , ja til kloning i behandlingsjemed , der - sdan som det sagkyndigt kom fra nobelpristageren Dulbecco s sent som i gr og den tidligere italienske sundhedsminister Veronesi i dag - ikke har noget som helst med menneskekloning at gre , og endelig siger vi ja til et EU , som opfrer sig voksent , verdsligt og ansvarligt p forskningsomrdet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , jeg vil blot informere Dem om , at eleverne p masteruddannelsen i statsvidenskab ved den spanske regerings institut for udenrigsanliggender og Latinamerika befinder sig i gstelogen .
Det drejer sig om en udsgt gruppe af unge politikere - byrdsmedlemmer , parlamentsmedlemmer , hjtstende embedsmnd fra de offentlige forvaltninger - fra forskellige latinamerikanske lande , som besger os , og som i denne uge har vret p et frugtbart arbejdsophold i Bruxelles , og som er et godt eksempel , hr. formand , p de stadig tttere bnd mellem Europa og Latinamerika .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Vidal-Quadras .
Jeg tilslutter mig Deres ord .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , der har vret stor opmrksomhed om det emne , som vi behandler nu .
Vi har hrt mange eksperter og aflagt mange besg .
Vi har frt samrd med parlamentsmedlemmer i ind- og udland , fra EU-medlemsstaterne , men ogs fra ansgerlandene .
<P>
Der har fundet mange forhandlinger sted , og efter alle disse input , hr. formand , har jeg dannet mig en mening om denne vanskelige , men tillige etisk prekre sag .
I den forbindelse vil jeg sige , at jeg har respekt for alle meninger , som er resultatet af samvittighedsfulde overvejelser .
Inddeling i venstre eller hjre , konservativ eller moderne er ikke relevant her .
Derfor kan jeg ikke acceptere , at min eller andre kollegers holdning stemples som fundamentalistisk , hvilket netop skete .
<P>
Hr. formand , min holdning og stemmeadfrd tilslutter sig mestendels det , som gruppen har aftalt .
Jeg afviger p t punkt , idet jeg er tilhnger af anvendelsen af restembryoner fra IVF-befrugtninger , men jeg vil dmme op for bevidst skabelse af nye embryoner .
Jeg er imod blokeringen af de muligheder , som terapeutisk kloning giver , for i fremtiden at kunne helbrede sygdomme som Parkinson og Alzheimer .
<P>
Hr. formand , reproduktiv kloning kan aldrig komme p tale og skal forbydes internationalt .
Jeg afviser produktion af embryoner til forskningsforml .
Men der er et definitionsproblem vedrrende terapeutisk kloning .
M en kerne fra en af mine gceller , kombineret med egne hudceller , i fremtiden anvendes til at lave en hjertecelle til mig ?
<P>
Endelig , hr. formand , patentlovgivningen er ikke i orden . Det er fastsat , at det menneskelige legeme ikke er til salg , men lovgivningen er tvetydig , og som flge heraf udstedes der patenter , som ikke tjener mennesket og mulighederne for helbredelse .
Jeg anmoder derfor mine D66- og VVD-kolleger , som har stemt anderledes ved behandlingen af betnkningen , om ogs at sttte vores gruppe p dette punkt .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , efter at vi i godt et r har beskftiget os intensivt med resultaterne inden for humangenetik og dens indvirkning p medicin og efter utallige hringer og mder i forbindelse med lokale informationsbesg , nrer jeg ikke lngere de store forhbninger .
Jeg er rent ud sagt skuffet .
Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik og Andre Nye Teknologier inden for Moderne Lgevidenskab har ikke net det ml , jeg havde forventet .
Den betnkning , der blev vedtaget i udvalget , vil nemlig ikke skabe grundlag for en sammenhngende lovgivning om bioteknologi i EU ' s medlemsstater , hvilket mange - inklusive mig selv - havde hbet p .
Tvrtimod truer den p grund af kaos med ndringsforslagene i plenum med at g i tusinde stykker .
Disse stykker vil til sidst ikke lngere hnge s godt sammen .
Derfor vil jeg gerne bede Dem om , kre kolleger , at vi i det mindste forsger at afvrge den vrst tnkelige situation .
<P>
Lad os nu blot vedtage det , der tager hensyn til de samfundsmssige , konomiske og juridiske aspekter i en indbyrdes afstemt form , og som p ingen mde tilintetgr de tt trukne etiske grnser .
Her m Europa-Parlamentet ikke svigte .
Her m vi faststte nogle retningslinjer .
Faststtelse af retningslinjer er i et reprsentativt demokrati en opgave for det direkte valgte Parlament og skal ikke overlades til regeringerne eller til organer , for hvem en forpligtelse til almenvellet ikke str verst p dagsordenen .
Sidste weekend var der arrangeret hringer i Nantes , og her fastlagde den tyske og franske regering retningslinjer for en flles holdning til de sprgsml om konomi og etik , som bioteknologien rejser .
<P>
Jeg vil gerne citere fra et dokument fra den tyske forbundsregering : " Et sdant samarbejde mellem Tyskland og Frankrig kunne vre optakten til et bredere samarbejde p europisk plan .
" Europa-Parlamentet kan gre vejen kort og allerede nu sl plkker i .
Udvalget om Humangenetik , som vi kalder det i kort form , har omhyggeligt indsamlet de ndvendige informationer og hele spektret af evalueringer .
Nu skal det samlede Parlament bane vejen ind i den bioteknologiske revolutions fremtid for videnskab , medicin og konomi i EU ' s medlemsstater .
Men i den forbindelse m vi ikke g lige lukt i flden for en forkert udvikling .
For det er ikke alle de fremskridt , som mennesker opnr , der ogs er et fremskridt for menneskeheden .
<P>
Men vi m heller ikke underkaste os ideologier og dogmer , og forelbig skal vi heller ikke fastlgge nogle nye .
P det etiske omrde er der mange , der fler sig s usikre , at de helst vil glemme etikken .
Men her er der i stor udstrkning klarhed .
Nogle gange kan vi bare ikke se det .
Jeg vil gerne give et eksempel . En befrugtet menneskelig gcelle kan kun blive til et menneske og intet andet .
Det vil alts sige , at fra det tidspunkt , hvor mandens sperm forenes med kvindens g , trder beskyttelsen af menneskets vrdighed i kraft .
Denne ubetingede grundlggende rettighed er blevet nedfldet igen og igen , senest i pramblen i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Og den skal vi udelukkende holde os til .
<P>
Under disse forudstninger kan vi ikke tillade kloning - uanset hvilket forml det handler om - og det glder bde den reproduktive og terapeutiske .
Det gr ikke !
Under disse forudstninger er det ogs udelukket , at vi anvender eller sgar fremstiller embryoner til forskningsforml .
I det mindste forbyder det medicinske etos om hjlp og helbredelse , at der sker mlrettede indgreb i menneskets germinallinje , men ogs de i enhver henseende katastrofale flger .
<P>
Jeg vil lade det blive ved disse bemrkninger .
Under afstemningen ved middagstid skal vi respektere en rkke andre grnser .
Men i dag m vi ogs bekende os til udviklingen inden for biovidenskaberne .
Hvis de bliver udviklet p den rigtige mde , vil de mske kunne bringe os nrmere opfyldelsen af en drm om at kunne sejre over sygdom og lidelse , og hvad angr f.eks. voksne stamceller , br vi i meget strre omfang sttte alternativer , end vi hidtil har gjort .
For jeg mener , at det faktisk er dr , fremtiden ligger .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , dagens debat er meget vigtig .
Vi drfter videnskabelig forskning , som muligvis kan helbrede alvorlige sygdomme ssom Parkinson , Alzheimer , MS , sukkersyge og mske sgar aids eller forbedre eller forlnge livet .
<P>
Det er bestemt ikke et emne , som vi m behandle letsindigt .
Derfor er det beklageligt , at Parlamentet eksplicit ngter at anerkende forskellen mellem reproduktiv og terapeutisk kloning . Frstnvnte tager sigte p at skabe nye mennesker , mens sidstnvnte tager sigte p at danne nyt vv .
Hvis sidstnvnte forbydes direkte eller indirekte , lukker vi jnene for et utal af videnskabelige muligheder , som kan hjlpe mennesket .
<P>
Hr. formand , det er vanskeligt at finde nrhedsprincippet i betnkningen .
Netop etiske og moralske dilemmaer skal lses s tt p borgerne som muligt , fordi de direkte appellerer til den personlige samvittighed .
Min gruppe kan derfor ikke sttte opfordringen til Kommissionen om at udarbejde lovgivning .
<P>
Endelig irriterer det mig , at en rkke hjreorienterede og grnne kolleger i Parlamentet mener at have monopol p det etiske omrde .
En rkke kolleger giver indtryk af , at den mest restriktive holdning automatisk er den mest agtvrdige i etisk henseende .
Hvis vi vanskeliggr eller sgar forbyder lovende forskning , som kan helbrede eller lette livet for syge mennesker eller endda redde deres liv , s er det ligeledes en beslutning med alvorlige etiske implikationer .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne sttte hr . Fioris betnkning , som jeg mener har fundet den rette balance .
Jeg har ndret synspunkt i lbet af det sidste r som flge af de beviser , vi har fet forelagt i Det Midlertidige Udvalg .
<P>
Der er to grundlggende ting , der bekymrer mig . For det frste lader en stor del af de videnskabelige beviser forst , at udviklingen inden for forskningen i embryonstamceller mske ikke vil levere de resultater , vi alle nsker med hensyn til fremskridt for nogle af de mest alvorlige sygdomme , der rammer mange medlemmer af vores samfund og mange i vores egne familier .
For det andet vil vi i lbet af denne forskning tillade folk og isr kvinder , der lider af sterilitet , at blive brugt i forskningen . Jeg er ikke imod embryonforskning - da jeg selv lider af sterilitet , har jeg selv nydt gavn af den , og jeg har doneret overskydende embryoner til forskningen - men vi m sikre os , at vi for at n de ml , som vi alle nsker , ikke kun fokuserer i n retning og overser andre forskningsomrder , som har lige s store , om ikke strre hb om succes .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , mange mennesker lider stadigvk af uhelbredelige nedbrydningssygdomme , som angriber hele kroppen , ssom MS , Parkinson , Alzheimer , sukkersyge og leukmi .
Andre mennesker har , i en ellers sund krop , drligt fungerende eller beskadigede vitale organer ssom hjerte , nyrer , lever eller lunger .
<P>
Det er lykkedes for mennesket at ndre alle ting i verden , som str uden for os selv , men vores egne legemlige mangler kan vi fortsat kun afhjlpe i begrnset omfang .
Reparation og forbedring af vores kropslige kvalitet ser vi i det hele taget som noget uhyggelig .
Skal mennesket optrde som sin egen skaber , og er det i strid med det forml , som mennesket er sat i verden med ?
<P>
Der er ikke mange , som sttter skabelsen af urrlige supermennesker , som p sigt fortrnger de normale mennesker .
Desuden minder ofringen af menneskeligt liv for at kunne bedre andres liv om kannibalisme .
<P>
Debatten drejer sig til tider om yderpunkter .
Den ene ekstreme holdning er , at al videnskabelig forskning skal forbydes , og forskere skal fngsles , mens man p den anden yderflj mener , at al kommerciel anvendelse skal tillades , sdan som det f.eks. finder sted p den amerikanske virksomhed Advanced Cell Technology , og at hermed er alt det muligt p individuelt plan , som rige mennesker vil og kan betale for .
<P>
Jeg forkaster begge yderpunkter .
Anvendelsen af stamceller fra ens egen krop eller om ndvendigt fra restembryoner kan forsvares .
Man skal lede efter alternativer , fr man gr over til eventuel dannelse af srligt liv til dette forml , og vi overskrider grnsen for det acceptable med handlen med embryoner .
<P>
Det glder ligeledes for vurderingen og tilpasningen af det menneskelige liv p forlangende af forsikringsselskaberne .
Efter at have overvejet alle punkter er jeg mere enig med hr . Caudron end med hr .
Fiori .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Hr. formand , mine damer og herrer , for en gangs skyld halter Europa-Parlamentet ikke bagefter historien .
I samme jeblik det er lykkedes for et amerikansk firma at klone stamceller fra et menneskeligt embryon , udgiver Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik en betnkning , som for vrigt er udmrket .
<P>
Betnkningen beskytter faktisk menneskelige embryoner ved at forbyde bde reproduktiv og terapeutisk kloning .
Den forbyder offentlig europisk finansiering af forskning i menneskelige embryoner og anbefaler at anvende overskydende embryoner til sterile par og endelig at arbejde mest muligt med voksne stamceller .
Mennesket ejer ikke liv , men er blot bruger af det .
Det kan sledes ikke tilegne sig denne arv - ikke engang delvist - som af natur er uoverdragelig .
<P>
De , der leger troldmandens lrling og sledes beriger sig , burde en dag betale royalties til Skaberen .
Menneskelige embryoner kan under ingen omstndigheder reduceres udelukkende til at vre et laboratoriemateriale eller et instrument til kommerciel brug .
Derfor br der ved lov faststtes en status for embryoner , der udfylder det nuvrende juridiske tomrum , ved srlig at forbyde at tage patent p det levende .
Stillet over for en s skrbelig og kompleks genetisk mekanisme , der ogs berrer mysteriet og det religise , lader man hnt om menneskets udvikling , fortid og fremtid , hvis man under pskud af forskning sikrer sig kortvarige goder .
<P>
Mine kolleger i Den Nationale Front og jeg selv forsvarer menneskets integritet og vrdighed fra undfangelse til den naturlige dd .
De , der modstter sig dette , er uden at vide det allerede trdt ind i barbariets rige .
Hvis man manipulerer med livets mysterium , frer man menneskeheden hen imod katastrofer , som er meget vrre end kogalskab og Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , de videnskabelige nyheder , der er kommet frem de sidste dage , har udgjort en dramatisk kulisse for fremlggelsen af Fiori-betnkningen .
Hvad der er vigtigere for mig , er de mange breve , jeg har modtaget fra videnskabelige akademier , fra medicinske selskaber og fra patientforeninger , som appellerer til os om ikke at lukke dren for en meget lovende forskning .
Den nye viden inden for humangenetik vil hjlpe os til at forst de punkter af vores genetiske potentiale , som er skrbelige og srbare over for provokationer og pres fra miljet , men ogs over for vores bevidsthed her i livet , s der gives mulighed for at udvikle nye strategier for forebyggelse , diagnosticering og behandling af sygdomme .
I vrigt kan forskning med stamceller mske anvendes til behandling af sygdomme som Parkinson , Alzheimer , leukmi og mange flere .
<P>
Der br imidlertid sttes grnser for forskningen p dette omrde , s den ikke skaber etiske , sociale og juridiske problemer .
Dette er ogs sigtet med de ndringsforslag , jeg har stillet sammen med andre medlemmer , p samme mde som med Caudron-betnkningen . ndringsforslagene skal gre det muligt at udvikle den banebrydende forskning , jeg har beskrevet , samtidig med at ligevgten bevares , s den ikke skaber etiske problemer .
Sledes forventer vi engang i fremtiden , at lgevidenskaben fr de fordele , som denne forskning giver lfte om .
Jeg tror , Europa-Parlamentet vil stemme for denne linje , der stter grnser , s vi kan opretholde en fornuftig balance mellem fremskridt og etik .
<P>
Den tekst , vi skal stemme om , br holde dren ben for udforskning af de nye muligheder , s vi s vidt muligt kan befri menneskenes samfund for den ulykke , sygdomme frer med sig .
Den br ikke vre dikteret af forvirring og frygt eller modstand mod noget , som vi ikke helt forstr , men af det mod til at vinde nyt land , som mennesket har udvist lige siden Prometheus ' dage .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , denne debat drejer sig om de grundlggende sprgsml for menneskeheden , ssom hvad er livet , og hvordan kan man fatte den uundgelige vandring hen imod dden , som kendetegner enhver eksistens ?
At viderefre livet ville det ikke vre den dybere mening med evolutionen og den eneste morallov for en natur , der for vrigt er uimodtagelig for vores moralbegreber ?
Livet er ganske afgjort en proces .
Det er unyttigt at forsge at definere livets begyndelse .
Nogle mener , at det begynder med , at en sdcelle smelter sammen med et g . Enhver sdcelle er imidlertid levende , selv om der er milliarder af dem , der bevger sig til ingen nytte .
Et g , der ikke befrugtes , holder op med at leve .
Et embryon er det levendes proces , idet den deler sig i to , fire , otte , 16 eller flere celler .
Indtil den fjerde dag er alle celler totipotente og indeholder alle de genetiske oplysninger for et menneskeligt vsen .
For at blive til et menneske skal embryonet imidlertid stte sig fast i en livmoder og udvikle sig der i flere mneder .
Et embryon er imidlertid ikke et hvilket som helst materiale .
Derfor skal der vre tungtvejende grunde til at ofre det .
Vi accepterer generelt abort i vores samfund for at bevare en kvindes fysiske eller psykiske helbred .
Kan denne det mindste ondes etik ikke anvendes p overskydende embryoner , der ikke kan anvendes til befrugtning ?
Ville det ikke vre bedre at anvende disse embryoner til seris forskning i stedet for at delgge dem ?
Der er ingen , der her i Parlamentet vil forsvare reproduktiv kloning . De muligheder , som terapeutisk kloning har lukket op for , fortjener imidlertid at blive anvendt til grundforskning i faste rammer .
Vores samfund anerkender seris lgevidenskabelig forskning i fostre , brn , voksne og lig . Hvorfor skal embryoner som de eneste have en srlig status ?
Jeg gr ind for videnskab og retten til at vide mere .
Jeg gr ind for offentlig finansiering af denne ndvendige forskning .
Det ville vre uansvarligt at overlade den udelukkende til den kommercielle sektor .
Al forskning er ikke sikker p at lykkes .
Man skal sttte alle de serise spor . Dette glder for forskning i voksne stamceller .
Da der ud af de 216 celletyper i menneskekroppen kun er en snes , der er pluripotente , kan man ikke se bort fra forskning i stamceller fra menneskelige embryoner .
Disse er pluripotente af natur og kan hjlpe til med at regenerere alle de stoffer , som menneskekroppen bestr af .
Jeg er overbevist om , at den genetiske videnskab vil gre fremskridt med eller uden Europa .
Jeg hber imidlertid ikke , at Europa sakker bagud i denne revolution .
Jeg respekterer de af mine kolleger , der tvivler og ser flere risici end hb , men jeg kan ikke acceptere , at man anvender det ndvendige forsvar af den menneskelige vrdighed som en slags vben , der skal lukke munden p dem , der ikke vil begrnse hele den menneskelige vrdighed til en samling celler .
Hvor er vrdigheden for dem , der lider de frygteligste kvaler , inden de afgr ved dden , og som synker ned i sygdom eller sindssyge ?
Kan man virkelig koncentrere sig om at forsvare nyt liv , mens det liv , der er her , alt for ofte ignoreres , forsmmes og undertrykkes ?
Ville det gte forsvar af den menneskelige vrdighed ikke vre at forsge at finde nye former for behandling af grusomme sygdomme , af modtagelighed for sygdomme eller endnu vrre genetisk forudbestemte anlg ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , hr . Fioris betnkning om genetik er en vigtig etape i den europiske og internationale debat om et vanskeligt og interessant sprgsml , der krver en kraftig opmrksomhed fra politikernes side p grund af det ansvar , som dette sprgsml medfrer .
Videnskaben skal udvikle sig og gre fremskridt , og vi har kun kendskab til en meget lille del af det eksisterende og af selve den celle , vi taler om .
Men det betyder ikke , at alt er tilladt . Frihed er en absolut vrdi i sig selv , men i betragtning af de naturlige forhold er den aldrig absolut , og p samme mde er og reprsenterer videnskab og videnskabelig forskning nogle vrdier , der ikke kan gives afkald p , eftersom de frer til nogle vigtige opdagelser , som kan gavne menneskeheden , men disse vrdier kan ikke betragtes som absolutte , det vil sige uafhngige af ret , etik og moral .
<P>
ELDR-Gruppens , Demokraternes og Vrdiernes Italiens holdning er sledes den samme som den , vi gav udtryk for i afstemningen om hr . Caudrons betnkning , nemlig at vi siger nej til menneskekloning og genmanipulation , men gr ind for prioriteringen af at finansiere forskning i voksne stamceller og embryonceller fra spontane eller medicinske aborter , hvilket skal ske under nje offentlig kontrol .
<P>
Kre kolleger , der er nu taget hul p den store konfrontation mellem ret og bioetik , men den skal ikke tages op ud fra et moralistisk synspunkt , for der er ikke tale om en skelnen mellem verdslige progressister og katolske konservative - det ville vre et manikisk og overfladisk synspunkt - men derimod mellem dem , der mener , at videnskaben skal have lov til alt , ogs nr det gr ud over den menneskelige vrdighed , og dem , der mener , at dette ikke skal vre muligt .
<P>
Jeg vil dog gerne takke hr . Fiori , for efter vores mening - og navnlig , hvis vores vigtige ndringsforslag bliver vedtaget - har han udfrt et vigtigt stykke arbejde , som udgr et godt grundlag for de overvejelser , vi skal gre os fra nu af , s vi undgr , at vigtige opdagelser bliver til patenteret ejendom , som magtfulde mennesker kan skalte og valte med , og som ikke kommer hele menneskeheden til gavn .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , vi er alle imod kloning med reproduktion for je , hvilket vidner om , at vi finder denne teknik farlig .
Men hvorfor skelnes der mellem kloning med reproduktion for je og kloning med behandling for je , nr det dog er det samme , vi taler om ?
ndrer vi handlingen ved at ndre betegnelsen og tilfje ordene " med behandling for je " ?
Har vi formet at skelne mellem atomkraft med civil anvendelse for je og atomkraft med militr anvendelse for je ?
Vi br vre opmrksomme p , at de nye teknikker vil skabe behov for get produktion af ovocytter , og vi kender alle konsekvenserne heraf i form af udnyttelse af kvindekroppen med de flger , det har for kvinderne , og ulovlig handel med ovarier .
Det skal tilfjes , at forskning , som anvender voksne stamceller , bner de samme muligheder uden at give anledning til etiske problemer .
<P>
En enkelt bemrkning vedrrende det ml , vi forflger med genterapien .
Som oftest er det arvelige anlg , der pvises , en disposition for en given sygdom . Eksterne faktorer afgr , hvorvidt den pgldende person rent faktisk udvikler sygdommen .
Vil vi , foranlediget af den blotte disposition for en sygdom , gribe ind og ndre det omhandlede gen , nr kortlgningen af det menneskelige genom har vist , at et gen har indvirkning p andre funktioner , som vi p nuvrende tidspunkt ikke har kendskab til ?
<P>
Kre kolleger , jeg henholder mig ikke til min religise overbevisning , men m ogs som ikke-troende krve forsigtighedsprincippet bragt i anvendelse .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , jeg finder det uheldigt for menneskeheden , at de seneste opdagelser inden for bioteknologien er kommet p et tidspunkt , hvor det kapitalistiske system stadig er gldende .
I det umenneskelige og udbyttende system , vi lever i i dag , hvor sdanne opdagelser vil blive udnyttet i jagten p profit , er det en umulig tanke , at de bliver anvendt i menneskehedens tjeneste .
Det er tvrtimod helt naturligt , at de anvendes i sektorens monopolers tjeneste .
Vi vil slet ikke undre os over , at der f.eks. udvikles et marked for menneskelige gceller , embryoner og stamceller , eller over at de nye behandlingsmuligheder bliver tilgngelige for dem , der kan erlgge en solid betaling .
<P>
Under alle omstndigheder , mine damer og herrer , er vi ndt til at vre meget forsigtige med at ndre p det genetiske materiale .
Jeg kan ikke lade vre med at tnke p , at livet har vret 1 milliard r om at udvikle sig p vores klode , og det er sket ved hjlp af den naturlige udvlgelsesproces .
I dag har vi muligheden for at gribe ind i evolutionsprocessen , vi kan mske se de umiddelbare resultater , men vi kan ikke forudse , hvad der kommer til at ske efter 1 million r .
Og hvis det forekommer Dem at vre lang tid , kan jeg som astronom forsikre Dem om , at solen vil eksistere i 4,5 milliarder r endnu .
<P>
Vi str desuden med det degenerationsfnomen , som hedder patentering af levende organismer og menneskelige gener .
Her er vores holdning klar .
Ingen dele af det menneskelige legeme , ingen celler , ikke den mindste molekyle kan patenteres .
Vi er ogs ubetingede modstandere af arbejdsgiveres , forsikringsselskabers , efterretningstjenesters og andres anvendelse af den genetiske kode .
<P>
Fiori-betnkningen indeholder interessante og nyttige holdninger til en rkke sprgsml .
I flere punkter ppeges de risici , som kommercialisering indebrer , isr for de konomisk mindre strke befolkningsgrupper .
Men nr det kommer til stykket , er den i hj grad fanget af den tankegang , der handler om konkurrenceevne , og den indtager en nsten neutral holdning til det juridiske sprgsml .
Lad den debat , vi afslutter her i dag , markere begyndelsen p en mere overordnet behandling af problemstillingen , og lad den blive en anledning til at udforme en mere ansvarlig holdning i disse sprgsml .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , bioetik , etik i relation til levende materiale , rejser en rkke vsentlige sprgsml . Det tjener Europa-Parlamentet til re , at disse sprgsml i dag sttes under debat .
Hvordan opfatter vi mennesket ?
Anlgger vi et utilitaristisk eller videnskabeligt syn og ser mennesket , og isr de svageste , i videnskabens tjeneste , eller anlgger vi et humanistisk syn og ser videnskaben i menneskets tjeneste ?
Hvordan definerer vi menneskelig vrdighed ?
Er vi villige til at erklre , at vrdighedsbegrebet ndrer sig og er betinget af alder , evne , helbred eller mden , hvorp embryonet er frembragt ? Nej .
Forskningslaboratorierne og deres kloning af mennesker skrper vores opmrksomhed p globalt plan , nr det glder disse sprgsml , og jeg nsker , set i dette perspektiv , at Europa-Parlamentet klart tilkendegiver , at vi alle har samme vrdighed og alle er en del af menneskeheden .
Hvilken betydning tillgger vi den videnskabelige forskning ?
Accepterer vi , at forskningen identificeres med drmmen om et nyt konomisk eldorado ?
Nej , vi br sikre forskningens storhed . Den br tjene menneskeheden og ikke mindst tage sigte p lindring af lidelser , sttte til og behandling af handicappede , forbedring af levevilkrene for alle , herunder befolkningen i udviklingslandene .
Der br ikke vret noget modstningsforhold mellem embryonets og den syges vrdighed .
Vores holdning br derfor vre kohrent og solidt funderet .
Vi m ikke lade os diktere af aktuelle risici , men indtage en holdning , som beror p respekt for den menneskelige vrdighed . Kun p den mde sikrer vi , at videnskaben tjener fremskridtet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Fioris betnkning er ambitis og velafvejet .
<P>
Den er ambitis , fordi den ikke kun handler om genomforskning , som mske nok er p mode , men den omhandler ogs alle de sprgsml , som nvnte forskning rejser , eller som har med den at gre : brug af genetiske data , patentering af produkter og procedurer , der stammer fra biologisk materiale , betingelser for genetiske prver , kloning , forskning i stamceller og rammeprogrammet for forskning .
<P>
Og velafvejet , fordi den kommer med afbalancerede lsninger , som ligger langt fra fundamentalismer af den ene eller den anden art .
<P>
Hvad angr stamceller , skelnes der sledes mellem stamceller fra fostre og de skaldt voksne stamceller , og forskningen i sidstnvnte - som er meget lovende - fr frsteprioritet , og det er opfattelsen , at betingelserne for produktion og opnelse af stamceller indebrer risici for kvindekroppens integritet , nr der tyes til terapeutisk kloning , som derfor afvises , eller til overskudsfostre , som er en praksis , der derfor ogs afvises .
<P>
Der er nogle , der p vegne af den frie forskning fastholder muligheden for at eksperimentere ubegrnset , sfremt endemlet er terapeutisk .
Forskningen er , mine damer og herrer , uundvrlig , og den skal nyde srlig fremme , men som enhver anden rettighed har den sine begrnsninger og ikke mindst en uoverskridelig grnse , den menneskelige vrdighed .
<P>
Vi , der tror p denne vrdighed , vi der forsger at vrne om alle levende vsener , vi kan ikke ofre disse vrdier p alteret for en fri forskning , der er blevet til den ypperste etiske norm uden grnser , og endnu mindre nr denne frihed faktisk er ved at blive til en frihed for de store farmaceutiske koncerner til at udfre mere rentabel forskning .
I dag fremfres der fremtidsperspektiver for os , som om de var virkelighed , selv om der stadig kun er tale om lfter .
<P>
Hr. formand , ordfreren har haft det ndvendige mod til at undg forenklinger og fordybe sig i emnet p en alvorlig og velafvejet mde .
Hans betnkning bygger p en etisk linje , som vi alle kan acceptere , og ikke p visse religise holdninger , som er respektable , men som giver anledning til bred afvisning , og heller p den verdslige etik , der i dag pberbes som formodet ypperste norm , som giver anledning til mindst lige s meget afvisning .
<P>
Jeg mener derfor , at betnkningen br stttes fuldt ud .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , da vi for ca. et r siden besluttede at nedstte et Midlertidigt Udvalg om Humangenetik og Andre Nye Teknologier inden for Moderne Lgevidenskab , forestillede vi os ikke , at afstemningen i denne forbindelse ville falde tidsmssigt sammen med udtalelser fra statsledere , videnskabsfolk , private virksomheder og andre involverede instanser .
Meddelelsen fra Advanced Cell Technology om , at man har skabt menneskelige embryoner ved hjlp af kloning , gr dagens afstemning endnu mere betydningsfuld .
Den debat , der er get forud , har kun vist sm variationer p vigtige omrder som beskyttelse af menneskerettighederne , den menneskelige vrdigheds ukrnkelighed , selvbestemmelseret , fortrolighed ved personoplysninger , respekt for handicappede og forbud mod forskelsbehandling af arbejdstagere ud fra genetiske kriterier .
<P>
I disse sprgsml har det vret nemt at opn bred enighed .
Man var i udvalget ogs enig i , at genetiske oplysninger om levende mennesker ikke kan patenteres .
Og der var i Det Midlertidige Udvalg nsten enstemmighed om et forbud mod finansiering af forskning , som vedrrer reproduktiv kloning .
Men det er p det flsomme punkt , der hedder terapeutisk kloning , at problemstillingen og de forskellige holdninger har optaget strstedelen af vores tid .
Manglen p en international ramme og regler for udfrelsen af den pgldende forskning samt risikoen for forstlig eller kommerciel fremstilling af overskydende embryoner var nogle af rsagerne til de strke forbehold p dette omrde .
Det er klart , at det ikke er muligt p nuvrende tidspunkt at sikre en bred enighed p omrdet , og det er ndvendigt med mere detaljerede undersgelser via det fortsatte arbejde i Det Midlertidige Udvalg .
<P>
Jeg er sikker p , at ovennvnte forbehold vil forsvinde , hvis vi sikrer en international aftale , og hvis de private og offentlige instanser arbejder inden for videnskabelige , forud fastsatte omrder p grundlag af vedtagne protokoller .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan finde frem til en lsning p kroniske sygdomsproblemer og undg risikoen for afveje , som ville krnke chartret om grundlggende rettigheder med hensyn til den menneskelige vrdighed - principper og vrdier , der br g forud for forskningsfriheden .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , i denne debat drejer det sig om meget mere end vores holdning til humangenetik . Det drejer sig ogs om , hvilken rolle vi som europiske politikere anmasser os ved vurderingen af etik , videnskab og de europiske borgeres integritet .
<P>
Jeg har ikke patent p det rigtige svar , og derfor br vi udvise ydmyghed .
Borgerne er i stand til at trffe deres egne beslutninger i overensstemmelse med deres samvittighed .
Jeg er tilhnger af s fri videnskabelig forskning som mulig med det potentielle perspektiv for helbredelse af indtil nu uhelbredelige sygdomme ssom Parkinson , diabetes og hjerte-karsygdomme , selv om man i sidstnvnte tilflde bare kan holde op med at ryge .
<P>
Udvalgets arbejde har vist , at den europiske videnskab omgs sit ansvar samvittighedsfuldt .
Jeg kan ikke med god samvittighed se p , at vi ikke sttter eller sgar forbyder de foreliggende former for forskning , inklusive terapeutisk kloning og stamcelleforskning ved hjlp af restembryoner .
Andre har en anden mening , og det respekterer jeg , men derfor skal vi tage hensyn til , at forskellige medlemsstater vil udvikle forskellig lovgivning .
<P>
Hr. formand , jeg kan ikke sttte det foreliggende forslag , hvis det ikke ndres .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil gerne takke ordfreren for en fremragende betnkning om et vanskeligt emne .
Jeg mener , at Parlamentet m st fast i sin forkastelse af kloning af mennesker .
Den seneste udvikling i USA er i sandhed foruroligende , men vi kan ikke tillade eksperimentering med , eller et marked for , menneskeliv .
Teknisk set er der ingen forskel p terapeutisk og reproduktiv kloning .
Hvis vi giver kloningen af mennesker lov til at fortstte under dkke af terapeutisk kloning , risikerer vi misbrug , som jeg er bange for vil fre til skabelse af et handicappet eller funktionshmmet barn .
Det er min strste frygt med hensyn til dette eksperiment , og jeg mener , at denne frygt er velbegrundet , nr man lytter til nogle af de udtalelser , vi har hrt , f.eks. fra dr . Antinori .
<P>
Der br ikke skabes menneskeembryoner til forskningsforml , men det har jo rent faktisk allerede fundet sted i USA her i sommer .
Der br ikke kunne gives patentbeskyttelse til sdanne eksperimenter .
Kvinder bliver brugt som rstof til denne form for forskning , for det er en invasiv procedure til udtagelse af g , som er rstoffet for kloning .
Der foregr allerede en kommerciel handel med dette , som er meget forkastelig .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , hvis Europa skal vre den mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi i verden , som det s stolt blev udtalt ved topmdet i Lissabon , s m vi tilvejebringe betingelserne og det milj , som vil tilskynde vores forskere til at afprve grnserne for deres viden .
Vi m ikke hmme denne sgen , og dog skal vi ogs vrne om menneskets vrdighed .
Hvad er menneskets vrdighed ?
Hvad er vrdigheden hos en person med Parkinson , Alzheimer , cystisk fibrose eller kvadriplegi som flge af rygmarvslammelse ?
Ja , embryonet skylder vi ogs vrdighed , men vi har mange overfldige embryoner efter in vitro-fertilisering , og de fryses sdvanligvis ned og bliver i sidste ende destrueret .
Er det ikke bedre , at de med forldrenes tilladelse bliver stillet til rdighed for forskningen , end at de bliver destrueret til ingen verdens nytte ?
<P>
Det er meget vigtigt , at enhver sdan forskning inden for disse flsomme omrder foregr under streng regulering og kun i lande , hvor det er tilladt , og hvor der er passende regulering .
Til mine venner vil jeg sige , at den gode samaritan krydsede vejen og hjalp sin nabo . Din nabo kan have Parkinson eller Alzheimer eller rygmarvslammelse eller diabetes .
Med al respekt , ville du g forbi p den anden side af vejen ?
<P>
Denne betnkning berrer ogs sprgsmlet om patentering af bioteknologiske opfindelser , direktiv 98 / 44 .
Dette direktiv har gennemget alle de lovgivningsmssige processer , der er ndvendige , for at lave lovgivning i EU . Det har vret igennem Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Gennemfrelsen er imidlertid r bagud .
Det er da vel op til Kommissionen med alle de retlige magtbefjelser , den har til rdighed , at insistere p , at alle de resterende lande gennemfrer direktivet i national lovgivning .
Alt for ofte er det sdan inden for disse udviklingsomrder , at Kommissionen og medlemsstaterne bruger en masse fine ord , hvorefter de tver og smler , mens Europa sakker endnu mere agterud .
<P>
Hr. kommissr , vr standhaftig og g i brechen for Europas fremtid .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , debattens etiske dimension er meget vigtig , men det er ikke nok . Vi skal ligeledes tale om magt .
Hvem bestemmer over den menneskelige krop ?
Direktivet om retslig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser regulerer denne magt , men direktivet er desvrre ikke helt klart .
Mulighederne for patentering er for bredt formuleret , og derved ender magten ensidet hos de store patentindehavere .
Det skal der gres noget ved .
<P>
For det frste skal direktivets socialkonomiske flgevirkninger evalueres , og om ndvendigt skal der finde en revision sted .
<P>
For det andet skal vi srge for , at medicinalvirksomhederne kommer til en forstelse med offentligheden .
Der skal vre offentlig indflydelse p en forskningsdagsorden .
Hvad vil vi vide , hvad kan vi vide , og hvem m vide hvad ?
<P>
For det tredje skal vi srge for , at alle fortsat har adgang til genterapi .
Det er forelbig meget kostbart , og det kan skade adgangen .
<P>
Vi skal for det fjerde undersge , hvilke samfundsmssige flger den medicinske revolution har . Vi bliver ldre , mere individuelle , vi forkaster afvigelser , og det har alt sammen flger for de menneskelige forhold , arbejdsmarkedet og sundhedsplejen .
<P>
Endelig skal vi udarbejde en offentlig forskningsdagsorden , som ikke m afgrnses af kunstige etiske grnser .
Vi skal udskifte en etik , som er baseret p ortodoks religion , med en bred samfundsmssig etik .
<P>
Det sjette rammeprogram spiller i den forbindelse en meget vigtig rolle , men samarbejde mellem nationale offentlige institutioner er mindst lige s vigtigt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , jeg taler p vegne af et betydeligt mindretal i min gruppe , som slr til lyd for at fremme videnskabelig forskning med embryonale stamceller , og som ligeledes er tilhnger af terapeutisk kloning . Netop genteknologi muliggr medicinske gennembrud , som ellers ville vre umulige .
Vi forkaster klart reproduktiv kloning , ikke kun af mennesker , men ogs af dyr .
<P>
Vi sttter ikke den kristelige og obskurantiske argumentation i strstedelen af Fiori-betnkningen .
Opfattelsen af , at terapeutisk kloning automatisk frer til reproduktiv kloning , holder ikke stik .
Derfor sttter vi ikke Fiori-betnkningen i dens nuvrende form .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , vi har skabt et varernes Europa . Vores medborgere nsker nu , at vi skaber et menneskenes Europa , og i denne sammenhng str embryonet centralt .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Europa-Parlamentets formand , som , set i lyset af den britiske beslutning fra august 2001 om at tillade terapeutisk kloning , var lydhr over for de medlemmer , der udtrykte nske om , at der blev nedsat et Midlertidigt Udvalg . Dette har flittigt frt drftelser , og disse har nu udmntet sig i Fiori-betnkningen .
Tak til hr .
Fiori for et bemrkelsesvrdigt engagement i denne sag .
<P>
I modstning til andre parlamenter , herunder eksempelvis det franske , er vi sledes i front nu , hvor et privat selskab annoncerer , at det - under dkke af et terapeutisk sigte - har klonet et menneske . t er det erklrede ml .
Vi m imidlertid vre klar over , at dette ml i virkeligheden kun tjener som alibi . Vi m ikke glemme det bagvedliggende motiv , nemlig udsigten til gevinst og et potentielt grnselst marked .
<P>
Hvad drejer det sig reelt om ?
Man lader hnt om princippet om menneskekroppens ukrnkelighed og urrlighed fra undfangelsesjeblikket , som fastsls i alle internationale erklringer , og opfordrer os til at blive det , vi bekmper , nemlig genetisk modificerede organismer , ved hmningsls frembringelse af embryoner til etablering af et lager af menneskelige reservedele , som gr det muligt at reparere de syge .
Vi ved imidlertid , at der altid kommer et tidspunkt i en beslutningsproces , hvor man br se tingene i et videre perspektiv og sprge , om man vil fortstte , eller om det er tid at standse .
Efter vores opfattelse er tiden inde til at foretage en afgrnsning . Grnsen mellem reproduktiv kloning og terapeutisk kloning er hrfin , idet sidstnvnte reelt blot er afbrudt reproduktiv kloning .
Jeg ved ikke , om jeg bevger mig p etikkens grund , men jeg er fuldt ud klar over , at jeg med disse udtalelser ikke befinder mig p modernitetens grund .
Jeg er imidlertid ikke s optaget af disse forldede rubriceringer . Civilisationernes sammenstd finder vi efter min opfattelse for alvor i sammenstdet mellem dem , der som den moderne videnskabs reprsentanter betragter mennesket som materiale , og dem , der har forstelse for menneskehedens arv og betragter mennesket som vrende ukrnkeligt og uden for teknikkens rkkevidde .
Jeg har p denne baggrund stillet ndringsforslag 213 om ikke-patenterbarhed af levende materiale og ndringsforslag 212 , som pviser , at der ikke er forskel p terapeutisk kloning og ikke-terapeutisk kloning .
P samme baggrund anmoder jeg Europa-Parlamentets formand om at sikre , at Det Midlertidige Udvalg bliver permanent , jeg anmoder kommissionsformanden om at sikre , at de europiske bioetiske beslutningstagere ikke forsmmer debatten med borgerne , og endelig anmoder jeg stats- og regeringscheferne om at udarbejde en international bioetisk konvention .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfreren med det arbejde , han og hans personale har gjort med at udarbejde , hvad der var en god betnkning , indtil vi havde den beklagelige afstemning i udvalget , hvilket uheldigvis nu har frt til en betnkning , som jeg personligt ikke kan sttte .
Denne debat om betnkningen kommer p et meget belejligt tidspunkt , efter at amerikanske forskningsvirksomheder bebudede , at de havde haft held til at klone menneskeembryoner .
Det er helt klart , at vi , hvis vi accepterer denne betnkning , vil sakke agterud i forhold til resten af verden i udviklingen af meget vigtige behandlingsformer for krft , diabetes , Parkinson og Alzheimer .
Denne debat ptvinger ikke medlemsstaterne nogen retlige krav , men hvis de budskaber , vi udsender i dag , hres klart over hele Europa , vil de have alvorlige konsekvenser for meget vigtige omrder af den medicinske forskning i fremtiden .
<P>
Disse forslag er restriktive og ekstreme .
De afspejler ikke en fornuftig og afbalanceret tilgang .
Hvis man kaster et blik p medlemsstaterne , f.eks. Det Forenede Kongerige , kan man se , at man har lagt sig i spidsen for at anerkende de utvivlsomme potentielle fordele , der kan drages af disse teknologier , men ogs at der er behov for kontrol og ordentlige licensordninger , der afspejler meget reelle etiske bekymringer .
<P>
Efter min mening br vi ikke vedtage disse forslag , som de ser ud nu , for de er urealistiske , potentielt skadelige og vil ve alvorlig skade p den medicinske forskning over hele EU .
USA ' s bekendtgrelse i sidste uge har ret s klart pvist den fart , som forskningen nu har taget , og behovet for at bevge teknologien og reguleringen frem i samme fart .
Hvis disse forslag bliver EU-politik , vil vi se udviklingen blive skruet tilbage frem for at se farten blive sat op for at holde trit med vigtige teknologiske udviklinger .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , jeg tilhrer dem , der er imod kloning , ogs terapeutisk kloning .
Forskellen mellem terapeutisk og reproduktiv kloning er isr en semantisk forskel , og terapeutisk kloning bner uanset hvad dren for reproduktiv kloning .
<P>
Gode hensigter som at udarbejde lsninger til helbredelse af sygdomme er ikke tilstrkkelige til at stoppe det , som vi vil undg , nemlig - og det er alle enige om - reproduktiv kloning og eugenikforskning .
<P>
De , der mener , at der ikke er benhed , at der ptvinges en moral , at der krves en etisk overlegenhed , har ikke ret . Vi har debatteret i et r , alle meninger er blevet hrt , videnskabsmnd og eksperter er blevet hrt , og ved afstemningen i dag vejer alle stemmer lige tungt .
Isr i Nederlandene har jeg ofte bemrket , at liberalister , nr andre ikke er enige med dem , pludselig begynder at tale om , at de ptvinges en moral .
Det krnker fakta og kollegernes evne til selvstndig tnkning .
<P>
Hr. formand , den opfattelse , at terapeutisk kloning er uundvrlig for at helbrede mennesker , er vildledende . Der er alternative forskningsmetoder , som tillige er meget lovende .
Jeg er imod kloning og anvendelsen af embryoner , ogs restembryoner , fordi mennesket ikke m anvendes som middel , fordi konsekvenserne er farlige .
Uanset hvad vil det fre til et valg mellem forskellige typer menneskeliv , og der er alternativer .
<P>
Forskning er vigtig , men statens opgave er at udvikle rammer .
Rammerne skal ikke kun have til hensigt , som liberalisterne siger , at forebygge , at konomien og den medicinske og videnskabelige forskning forstyrres .
De skal efter min mening heller ikke kun tjene det frie markeds og individualisternes interesser .
Vi skal ligeledes tage hensyn til den almene interesse , flgerne for menneskene generelt , ikke kun de syge , for samfundet og de fremtidige generationer .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi skaber liv for efterflgende at destruere det .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , og jeg er meget tilfreds med betnkningen .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
I lbet af denne debat har det til tider vret svrt at skelne varme fra lys .
Som politikere har vi en pligt til at srge for at vre informerede , fr vi udtaler os dogmatisk og forbudsagtigt om forhold som medicinsk og videnskabelig forskning uagtet det regulerende redskab , vi har til vores rdighed i forsigtighedsprincippet , nr det glder videnskabelig uvished .
<P>
Vi m gre det muligt for forskningen at fortstte , s vi kan lette lidelserne for de millioner , der lider af alvorlige sygdomme og rygmarvslammelser , Alzheimer , Parkinson , motorisk nervecellesygdom , diabetes , krft , hjertesygdomme , ja , listen er endels .
Men en ordentlig regulering og tilladelse af forskning i det videnskabelige samfund er en sag , der berrer os alle , p medlemsstats- , EU- og internationalt plan , og den nuvrende situation med hensyn til denne regulering giver grund til nogen bekymring .
<P>
Lad mig udtrykke mig helt klart .
Jeg stter grnsen ved reproduktiv kloning , eugenik og den bevidste skabelse af embryoner til forskning .
Men end ikke Vatikanet forbyder al embryonal stamcelleforskning . Det accepterer denne forskning , nr den bliver udfrt i materiale fra spontane aborter .
<P>
Til dem , der siger , at der kun er en semantisk forskel mellem terapeutisk og reproduktiv kloning , vil jeg sige : Jeg har en slagterkniv i min hnd . Jeg kan udskre Deres engelske bf med den helt lovligt , eller jeg kan skre deres hoved af med den helt ulovligt - det , der skal til , er ordentlige sanktioner og ordentlige straffe .
Vi har s mange eksempler p det i livet i dag .
<P>
Ikke at tillade offentlig finansiering af forskning , som er lovlig i en medlemsstat , er en underlig sanktion . Der er ingen , der tvinger medlemsstaterne til at gre alle former for forskning lovlige .
Enten er forskningen acceptabel og respekterer menneskelivet og menneskets vrdighed , eller ogs er den det ikke .
Den mde , hvorp den finansieres , gr den nppe hverken mere eller mindre etisk .
<P>
Lad os regulere og tillade forskning inden for dette meget flsomme og vigtige omrde med straffe , der str i forhold til forbrydelsen for den usdvanlige skurk , der stter hder for sig selv over almenvellet og menneskehedens videre skbne .
Hvor vi end mtte stde p ham eller hende , m Gud styre hnder , hjerter og hoveder i de videnskabelige , politiske og medicinske samfund ved denne spndende , men uhyggelige og foruroligende skillevej , hvor vi afprver grnserne for vores viden .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , kre kolleger , i et r har vi her i Parlamentet haft lejlighed til at beskftige os intensivt med de etiske , sociale , konomiske og juridiske problemstillinger inden for humangenetik .
Jeg vil gerne takke hr . Fiori for hans omfattende betnkning .
I jeblikket befinder vi os i en konflikt mellem den hsblsende udvikling inden for moderne medicin og de etiske grundlag i samfundet .
Kendskabet til det humane genom , genernes funktion , de nye teknikker inden for medicin og nu ogs stamcelleterapier baner vejen for revolutionre nye muligheder for at kunne kurere helt specifikke sygdomme .
Men samtidig bliver vores politiske ansvar strre .
Det er politikkernes opgave at definere entydige grnser og give en entydig vrdiorientering .
Vi m under ingen omstndigheder tillade , at den videnskabelige udvikling og de forhbninger om terapeutiske muligheder , der dermed opstr , underkender de etiske grnser .
<P>
Virksomheden ACT har i denne uge stillet os over for en fuldbyrdet kendsgerning med skabelsen af et menneskeligt embryon via overfrsel af kerner .
Det er en klar overskridelse af de etiske grnser .
Derfor er det i hj grad pkrvet , at Europa-Parlamentet sender et klart signal om , at menneskets vrdighed skal beskyttes imod forskning , der ikke lngere er tabu .
Det er derfor ndvendigt , at vi entydigt gr imod reproduktiv og terapeutisk kloning af menneskelige embryoner , imod alle indgreb i den menneskelige germinallinje og imod fremstilling af menneskelige embryoner , der udelukkende anvendes til forskningsforml .
Dette forbud skal glde bde privat og offentlig forskning .
<P>
Med hensyn til forskning i stamceller er jeg principielt imod forskning i embryoner , som har delggende virkning .
Forskning i de 72 embryonale stamcellegrupper , der allerede eksisterede inden den 1. august 2001 , kan jeg dog godt acceptere som grundforskning .
I stedet for at der generelt bliver stillet liv til rdighed , skal den alternative forskning i ftale og voksne stamceller i srdeleshed stttes .
Ethvert menneske har ret til , at noget kun sker n eneste gang .
Denne rettighed skal vi som politikere sttte kraftigt i fremtiden .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg nsker at tilslutte mig de indlbne gratulationer med , at hr . Fiori har gjort et kmpearbejde , og at resultatet er ansvarsbevidst og godt .
Vi kristelige demokrater har en forbeholden indstilling til skabelse af et menneskefoster til kloning til svel terapeutiske forml som reproduktionsforml .
Derimod er vi ikke imod udviklingen af genteknologien .
Vi siger ja tak til forskning , men vi vil gerne have , at den sker med respekt for menneskelige vrdier .
Et menneskeliv er vrdifuldt i sig selv , helt fra begyndelsen , det er derfor , at dets vrdi bevidst skal beskyttes .
<P>
I indevrende r har jeg ofte hrt udtrykket , at vi ikke kan lgge videnskaben i lnker eller stoppe udviklingen .
Denne stning er irriterende unjagtig og skdesls .
Vi er alle enige om , at en vis type udvikling skal stoppes , for her i Parlamentet er der vel heller ikke nogen , der nsker at tillade forplantningskloning .
Vi husker stadig s meget , at vi er forskrkkede over historien .
Men det er , som om nogen har glemt , at selv racehygiejnetilhngerne i starten af sidste rhundrede ogs var deres tids ledende videnskabsmnd og ikke nogen djvle .
De ville gerne hjlpe menneskeheden inden for rammerne af deres vrdiverden ligesom mange andre i dag .
Det er derfor ndvendigt , at politikerne nu tager det etiske ansvar , som de er forpligtet til .
Vi skal lgge mrke til , hvilke former for vrdier vi nu styres fremad med .
<P>
Ved debatter om genteknologiens etik er risikoen for overmennesket som skrmmebillede ofte blevet fremhvet , men den reelle fare er ikke s meget forbundet med tanken om at skabe et overmenneske , men til kontrollen af undermennesket .
Dette konkretiseres i socialhygiejnen , hvor man strber efter at adskille de forkerte livsformer fra de gunstige og destruere de uduelige .
Reprsentanter for handicapgrupper , der har besgt vores udvalg , har ogs mindet os om , at vi ikke m skabe et samfund , hvor kun den raske er velkommen .
<P>
Der er i hvert fald to omrder , hvor terapeutisk kloning og forplantningskloning ikke adskiller sig fra hinanden : I teknisk forstand er der tale om den samme foranstaltning , og hvis vi ser p sagen fra fostrets synspunkt , er det i begge tilflde en brugsgenstand til noget andet end sig selv , sit unikke anvendelsesforml .
Hvordan kan vi sikre , at man ikke senere overgr til menneskekloning netop med den begrundelse , at vi teknisk set allerede har gjort det ?
Vi skal nu tale s alvorligt om det , at vi kan forst , hvad vi egentlig er ved at vedtage .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , vi diskuterer her de grundlggende sprgsml om menneskets eksistens .
Har man krav p at vre rask hele livet igennem ?
Har man krav p et biologisk barn eller p et rask , biologisk barn , og har man krav p evigt liv , naturligvis med et godt helbred ?
Nye teknikker er til rdighed .
Vi fr mange lfter om helbredelse .
Men indtil nu er de ikke bevist , i hvert fald ikke inden for forskning i embryonale stamceller .
Vil vi virkelig lade os blnde af en egoistisk forskerinteresse ?
Vil vi virkelig lade os udnytte af industrien med dens kommercielle interesser ?
Betegnelsen " terapeutisk kloning " er en falsk varebetegnelse .
Den kan ogs anvendes reproduktivt .
Er det etisk forsvarligt at fremstille kloninger eller bruge skaldte overskydende embryoner med henblik p at udnytte stamceller ?
Nej , det er ikke forsvarligt !
Det er nrmest en moderne form for kannibalisme .
S diskussionen er jo egentlig allerede forldet og indhentet af realiteterne .
<P>
Der er serise alternativer , voksne stamceller , stamceller fra blod fra navlestrengen .
I praksis har disse teknikker allerede stor succes - meget strre end forskning i embryonale stamceller .
Disse alternativer er harmlse set fra et etisk synspunkt .
Det henstilles til , at politikerne stter grnser .
Videnskaben kan ikke , og den vil heller ikke .
Det er os , der m tage en beslutning !
Vi m vre modige og g imod alle protester !
Ingen udnyttelse af embryonale stamceller , uanset om de er klonet eller overskydende .
Ingen indgreb i menneskets germinallinje .
Ingen udvlgelse , intet valg mellem et vrdigt og uvrdigt liv , men sttte til forskning i forsget p at finde alternativer .
Lad os vre modige og stte snvre grnser .
Det er p allerhjeste tid !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Jeg vil gerne lyknske hr .
Fiori . De etiske retningslinjer i hans betnkning blev vedtaget efter et rs debat og diskussion .
Der var overvldende sttte til etisk forskning , men forkastelse af enhver form for kloning af mennesker , tilintetgrelse af menneskelige embryoner i forbindelse med forskning eller kimcelleintervention .
Vi var derfor skuffede , da Caudron-betnkningen , der blev vedtaget for nylig , medfrte offentlig finansiering til forskning , der var i strid med disse retningslinjer , mod mit lands og tre andre medlemsstaters forfatningsmssige holdning .
<P>
Nu er der en rkke ndringsforslag til Fiori-betnkningen , der gr endnu lngere end Caudron-betnkningen .
ndringsforslag 238 vil tillade kimcelleintervention til terapeutiske forml , og dette ndringsforslag vil sammen med ndringsforslag 237 tillade terapeutisk kloning .
Det er etisk forkert at skade eller tilintetgre nogle menneskeliv til potentiel gavn for andre , og iflge frende internationale videnskabsfolk beviser den forskning , der finder sted i USA , at brugen af embryonet er undvendig .
Nyere embryologi viser , at voksne eller andre postnatale stamceller har et enormt biomedicinsk potentiale , der er lige s stort eller strre end de embryonale stamcellers potentiale , som allerede beskrives som ldre embryologi .
<P>
S der findes andre succesrige , etiske og ikke-kontroversielle alternativer .
Lad os huske p , at nogle videnskabelige gennembrud viser sig at vre etiske sammenbrud .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg lyknske hr .
Fiori med hans fremragende betnkning , som jeg er helt enig i , for de s hbefulde horisonter , som bioteknologien bner for os , kan f os til at glemme , at mennesket aldrig skal bruges som et redskab for videnskaben , og hr . Fioris betnkning markerer tydeligt den bioteknologiske forsknings etiske grnser .
<P>
Et samfund , der kalder sig civiliseret , et samfund som vores , som gr forsvaret af menneskerettighederne til sin mrkesag , kan sledes ikke acceptere , at der manipuleres med mennesket , selv om det sker p fosterstadiet , uanset hvor delt det ml , der efterstrbes , mtte vre .
<P>
Derfor er forskningen med stamceller fra fostre - selv om der er tale om overskudsfostre - menneskelig kloning - uanset dens art , for det er alt sammen det samme , det betyder alt sammen destruktion af et menneske eller bner drene for denne mulige destruktion - skabelsen af fostre til forskning en uacceptabel praksis , fordi den krnker menneskets vrdighed og den meget store vrdi af det liv , som Parlamentet , som EU siger , at de forsvarer med s stor iver .
<SPEAKER ID=43 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , for det frste vil jeg gerne lyknske medlemmerne af Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik , der ledes af hr . Goebbels , og ordfreren , hr .
Fiori , der har udfrt et meget betydeligt stykke arbejde .
<P>
Den seneste udvikling i USA inden for kloning af mennesker har endnu en gang gjort det ndvendigt og hastende med en dybdegende politisk overvejelse p dette omrde ogs og isr p europisk plan .
Som De ved , er Kommissionen , nr det drejer sig om en initiativbetnkning , ikke forpligtet til formelt at tage stilling .
Men nr den politiske betydning af de stillede sprgsml tages i betragtning , vil jeg alligevel delagtiggre Dem i mine overvejelser om disse fremlagte hovedpunkter og i de holdninger , der er fremkommet i beslutningsforslaget i denne forbindelse .
Jeg vil gre det i den rkkeflge , som punkterne er blevet nvnt .
<P>
Vedrrende rammebetingelserne for humangenetik kan Kommissionen kun fuldt ud vre enig i det , der er blevet sagt .
I forbindelse med humangenetik glder det naturligvis , at de etiske overvejelser er de altafgrende .
Som der str i artikel 13 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , s skal der vre frihed til videnskabelig forskning , men p den anden side kan den teknologiske udvikling naturligvis kun anvendes p absolut ansvarlig vis .
Tanken om en ansvarlig teknologisk udvikling er for vrigt et af de store emner i den handlingsplan om sprgsml om videnskab og samfund , som Kommissionen snart fremlgger .
<P>
Jeg kommer nu til de vigtigste sprgsml .
I beslutningsforslaget rejses meget belejligt sprgsmlet om de genetiske test .
Der er faktisk behov for at styrke sammenhngen mellem kvalitetsstandarderne p dette omrde enten ved harmonisering eller ved gensidig anerkendelse .
Kommissionen vil ivrkstte en undersgelse om de forskellige tnkelige tekniske muligheder p dette omrde .
Der er ligeledes et reelt behov for bedre koordinering p europisk plan af genforskningen i sjldne sygdomme .
Og jeg minder om , at i det nye rammeprogram for forskning vil sttte til oprettelse af laboratorier inden for dette omrde vre mulig i henhold til iden i det beslutningsforslag om sjldne sygdomme , der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rdet i 1999 .
<P>
I beslutningsforslaget tales der i forbindelse med farmakogenetik til fordel for udarbejdelsen af en harmoniseret lovgivningsramme for udvikling af nye produkter , der er genbaseret .
Som De ved , findes der allerede en harmoniseret ramme for udvikling , test og godkendelse af biomedicin .
Fllesskabslovgivningen vedrrende farmaceutiske produkter glder allerede for genterapi og for lgemidler , der anvendes til celleterapi , i henhold til de generelle principper .
Da der konstant sker fremskridt inden for videnskab og bioteknologi , er det imidlertid ndvendigt med tekniske tilpasninger , for at visse specifikke produkter kan blive dkket .
<P>
Det tredje punkt er anvendelsen af personlige oplysninger i forbindelse med analyse af genomer .
I forbindelse med anvendelsen af personlige oplysninger er retten til beskyttelse af privatlivet og kravet om frit og informeret samtykke naturligvis grundlggende .
Kommissionen vil undersge , om og i hvilken udstrkning det er ndvendigt at opdatere og supplere den eksisterende fllesskabslovgivning om beskyttelse af privatlivet .
Jeg mener personligt , at et af de punkter , der skal undersges nrmere , er sprgsmlet om anvendelse af disse oplysninger af forsikringsselskaber , hvilket for vrigt nvnes eksplicit i beslutningsforslaget .
<P>
De nvner ogs problemet med patentering af produkter , der stammer fra bioteknologi .
Det er et srlig vsentligt sprgsml , som berrer de grundlggende begreber , samtidig med at det indeholder mange meget tekniske aspekter .
Som De ved , vedtog Unionen endelig direktivet p dette omrde efter 10 rs intense forhandlinger , srlig i Europa-Parlamentet , og i dag er det kun gennemfrt i nogle f nationale lovgivninger .
I en tid med meget hrd international konkurrence giver dette direktiv de europiske forskere og virksomheder en bydende ndvendig flles referenceramme .
Men nr dets betydning for nytnkning tages i betragtning , s er det vigtigste dog at f klarlagt betingelserne , s det kan anvendes korrekt .
P nuvrende tidspunkt drejer det sig ikke om at ndre direktivet , heller ikke om igen at gennemg indholdet , men det er uden tvivl ndvendigt at f klarlagt nogle aspekter .
Dette direktiv og de diskussioner , som det giver anledning til , anskueliggr de forbindelser , som det er helt ndvendigt at f etableret mellem samfundet i bred forstand og videnskaben , mellem den videnskabelig verden og lovgiverne .
Videnskaben gr hurtigt , udviklingen af viden gr hurtigere og hurtigere , og det skal der jo lovgives for .
Men det er op til de politiske beslutningstagere og de folkevalgte at gre dette i fuld ansvarlighed .
Men de beslutninger , der trffes , skal til stadighed gennemgs i lyset af videnudviklingen i en ben dialog mellem forskere , jurister , politisk ansvarlige og borgerne .
En retspraksis vil helt sikkert udvikle sig p omrdet .
Den kan ikke udvikles i et " videnskabeligt tomrum " , ligesom videnskaben heller ikke kan udvikle sig i et " juridisk tomrum " .
<P>
For at klarlgge en rkke aspekter i sprgsmlet om patentering af produkter fra bioteknologi og om anvendelse af direktivet er Gruppen p Hjt Plan om Biovidenskab , som jeg har oprettet , og som ledes af professor Alex Kahn , blevet bedt om at udtale sig om dette emne .
Gruppen har netop offentliggjort en vigtig erklring , som vil indg i rsberetningen til Europa-Parlamentet og Rdet , hvilket for vrigt er nvnt i direktivet .
Gruppen gr sledes opmrksom p , at beskyttelse af generne ved patentering ikke glder for dele , sdan som de findes i deres naturlige milj , men kun for isolerede molekyler fra menneskekroppen , der anvendes i en meget fastlagt teknisk sammenhng .
Den understreger alts det unjagtige og forkerte indhold i udtrykket " patentering af livet " .
I samme nd gr Gruppen opmrksom p , at patentet p ingen mde har til hensigt eller som konsekvens at gre indehaveren til " ejer " af det beskyttede objekt , men at give vedkommende eksklusiv udnyttelsesret af hans opfindelse i en vis periode .
Og den advarer mod de mulige negative konsekvenser ved en fremgangsmde med for omfattende patenter i forskningen og dens medicinske anvendelse .
<P>
Gruppen gr endelig opmrksom p det ndvendige i at udvikle en egentlig kultur vedrrende den intellektuelle ejendomsret hos forskerne , som ofte ikke har kendskab til disse ting .
Og den opfordrer til at ivrkstte en flles oplringsproces og videndeling p dette omrde , der omfatter den videnskabelige verden , den juridiske verden , de politiske beslutningstagere , industrien , medierne og offentligheden .
<P>
Kommissionen har i denne nd og som forberedelse til rsberetningen til Europa-Parlamentet og Rdet om ivrksttelse af det europiske direktiv om patentering af bioteknologiske opfindelser planlagt at nedstte en gruppe af videnskabelige og juridiske eksperter , som skal klarlgge en rkke aspekter .
P det tidspunkt , hvor direktivet blev udarbejdet , var de terapeutiske perspektiver i forbindelse med brugen af stamceller ikke s klart defineret som i dag .
Kommissionen har ligeledes anmodet Den Europiske Gruppe vedrrende Etik om en udtalelse om de specifikke sprgsml om patentering af produkter , der er fremkommet ved hjlp af denne teknik .
Udtalelsen forventes at komme i slutningen af ret .
<P>
Jeg er nu kommet til det sidste af de nvnte punkter , nemlig om stamceller og forskning i embryoner og kloning .
Diskussionen viser , at dette sprgsml om anvendelse af stamceller er et srlig mtleligt emne .
Meddelelsen i begyndelsen af ugen af de resultater , der er opnet i terapeutisk kloning af forskere i en amerikansk virksomhed , har igen bragt de sprgsml , som denne teknologi rejser , p banen .
Meddelelsen fik mig til at minde om , at Kommissionen er imod enhver form for forskning , der indebrer skabelsen af menneskelige embryoner udelukkende til forskningsforml eller til fremstilling af stamceller .
<P>
Jeg gr frst og fremmest opmrksom p en formsag , nemlig at vedrrende bioetik har Fllesskabet ikke de relevante kompetencer .
Men af grunde , der navnlig hnger sammen med respekten for de forskellige nationale holdninger og kulturer , er det nu op til medlemsstaterne at udarbejde lovgivning p dette omrde .
Grundlggende giver de nvnte sprgsml i dag anledning til intense forhandlinger i medlemsstaterne og her i Europa-Parlamentet , og jeg glder mig over det , i Det Europiske Rd , som Kommissionen har et tt samarbejde med , samt p internationalt plan .
<P>
Der er enighed om en rkke grundlggende principper .
Kloning af mennesker fordmmes sledes globalt , hvilket f.eks. eksplicit er nvnt i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
I denne sammenhng sttter Kommissionen fuldt ud det fransk-tyske initiativ , der sigter mod udarbejdelse af en international konvention , der forbyder kloning af mennesker .
Ud over dette sprgsml er problemerne med anvendelse af embryonale stamceller og anvendelse af embryoner fra mennesker til forskning , som De ved , genstand for vurderinger , der varierer vsentligt alt efter holdning og overbevisning .
De tilhrende etiske sprgsml er vanskelige , for der skal skabes balance mellem nogle grundlggende principper og risiciene for en forkert udvikling og de syges interesser og mulighederne for vsentlig at mindske lidelserne for dem og deres prrende .
Det er aldrig let at stte grnser , og vi m forsge at finde en middellsning , som kan accepteres s bredt som muligt .
Jeg mener , at holdningen om at forbyde skabelsen af menneskelige embryoner , men at tillade anvendelsen under strkt kontrollerede etiske betingelser og i respekt for de nationale love af allerede eksisterende , skaldte overskydende , embryoner , mere specifikt til fremstilling af stamceller , er en middellsning .
Denne holdning afspejler holdningen i Den Europiske Gruppe vedrrende Etik , som vurderer , at skabelse af menneskelige embryoner via overfrsel af kerner fra somatiske celler ville vre forhastet p grund af den omfattende forskning , der skal foretages , ved hjlp af andre kilder til menneskelige stamceller , srligt fra allerede eksisterende , skaldte overskydende , embryoner fra mennesker .
<P>
Kan vi endelig lukke for nogle forskningsmuligheder med risiko for at berve os selv midlerne til at mildne alvorlige lidelser og at delgge Europas chancer for at have strst viden ?
Med den nuvrende viden er der stadig mange ubesvarede sprgsml , selv i helt videnskabelig betydning .
Derfor arrangerer Kommissionen - og jeg gentager min invitation til alle de interesserede parlamentsmedlemmer - den 18. og 19. december i Bruxelles en konference om emnet " Stamceller : fremtidens behandlingsform ?
" . Debatten skal dreje sig om forskningens forventninger og prioriteringer af stamceller , men ogs om alle de vanskeligheder , som forskningen kommer til at st over for .
<P>
Jeg vil afslutte med at tale om et sidste punkt om styringsformer og den offentlige debat .
I denne forbindelse kan jeg kun skrive under p betnkningen .
Jeg kan sige Dem , at den handlingsplan om videnskab og samfund , som vi er ved at forberede , gr i den retning .
Den sigter mod at fremme den offentlige debat om disse sprgsml .
Det er absolut ndvendigt , at debatten bliver bredere og s offentlig som mulig .
<P>
Som konklusion , hr. formand , mine damer og herrer , p de sprgsml , som Det Europiske Fllesskabs fremtid i det store og hele giver anledning til , er jeg virkelig meget glad for at kunne konstatere , at Europa-Parlamentet har vret sde for en forhandling af hj kvalitet .
I et Europa , hvor borgerne deler de samme grundlggende vrdier , men kan have forskellige holdninger til visse emner , er det faktisk frem for noget i Europa-Parlamentet , at den demokratiske konfrontation af meninger skal finde sted .
Kommissionen vil fortsat gerne tage del i Deres bestrbelser p dette omrde og vil i tt samarbejde med Dem som med medlemsstaterne gerne fortstte de ndvendige bestrbelser p oplysning , overvejelse og udveksling af synspunkter , som en ansvarlig videnskabelig og teknologisk udvikling krver .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.55 og genoptaget kl .
11.05 ) <CHAPTER ID=2>
Afstemning
<SPEAKER ID=44 NAME="Rdets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af de ydre grnser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (KOM(2001) 570 - C5-0505/2001 - 2001/0231(CNS)) (Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender)">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0382 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 9461 / 1 / 2001 - C5-0301 / 2001 - 2000 / 0104 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tyvende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF vedrrende begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( korte chlorparaffiner ) ( Ordfrer : Nistic )
<P>
Busquin , Kommissionen .
( FR ) Fru formand , Kommissionen stemmer ikke for ndringsforslag 1 , 2 og 3 .
ndringsforslag 1 og 3 vil udvide det foreslede anvendelsesomrde .
Det kan ikke begrundes , hvis det baseres p den nuvrende viden , og det kan undergrave det foreslede direktivs videnskabelige grundlag .
ndringsforslag 2 kan ikke accepteres , da det drejer sig om stoffer , der ikke henhrer under det foreslede direktiv .
Ydermere gr dette ndringsforslag imod Kommissionens initiativret .
Derfor er Kommissionen alts ikke for ndringsforslag 1 , 2 og 3 .
<SPEAKER ID=45 NAME="Nistic">
Fru formand , jeg er enig i den holdning , som kommissr Busquin gav udtryk for , men Parlamentet nsker at begrnse markedsfringen af disse stoffer , som er potentielt farlige for mennesker og milj .
ndringsforslag 1 og 2 , der vedrrer punkterne , er et nske og en retningslinje fra Parlamentets side .
Vi gr ikke ind for ndringsforslag 3 .
<P>
( Formanden erklrede den ( ndrede ) flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0404 / 2001 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldprferencer for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 ( KOM ( 2001 ) 293 - C5-0374 / 2001 - 2001 / 0131 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0176 / 2001 ) af Dell ' Alba for Budgetudvalget om forslag til Rdets forordning ( EF , EKSF , Euratom ) om finansforordningen vedrrende De Europiske Fllesskabers almindelige budget ( Udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 461 - C5-0627 / 2000 - 2000 / 0203 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0424 / 2001 ) af Ferber for Budgetudvalget om tillgsoverslag over Europa-Parlamentets indtgter og udgifter for regnskabsret 2001 ( 2001 / 2243 ( BUD ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0348 / 2001 ) af Bouwman for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 80 / 987 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens ( KOM ( 2000 ) 832 - C5-0017 / 2001 - 2001 / 0008 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0415 / 2001 ) af Foster for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om faststtelse af flles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart ( KOM ( 2001 ) 575 - C5-0481 / 2001 - 2001 / 0234 ( COD ) )
<P>
Om ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=46 NAME="Foster">
Jeg vil gerne have indfjet et mundtligt ndringsforslag i sidste stning i ndringsforslag 6 , og det skal lyde som flger : " ...
Medlemsstaterne accepterer en retfrdigt fordelt andel af omkostningerne til flysikkerhed , idet trusler mod denne er udtryk for trusler mod staten " .
<P>
( Da flere end 12 medlemmer gjorde indsigelse , blev ndringsforslaget ikke taget i betragtning ) Om ndringsforslag 20
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , vi foreslr at erstatte ordene " udarbejder en mekanisme til at undersge " i ndringsforslaget med " undersger " samt at tilfje ordene " udarbejder sammen med ICAO og ECAC " - det er de internationale luftfartsorganisationer .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at det mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning ) Om punkt 3 i forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=48 NAME="Foster">
Der er et mundtligt ndringsforslag , som lyder : " Forbeholder sig ret til ved andenbehandling at ndre ethvert bilag til denne forordning , som vedtages af Rdet i dets flles holdning , hvis dette bilag som forelagt for Rdet ikke er medtaget i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet .
"
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at det mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning ) ( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0390 / 2001 ) af Theato for Budgetkontroludvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser ( KOM ( 2001 ) 272 - C5-0225 / 2001 - 2001 / 0115 ( COD ) )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , nu , hvor vi har foretaget alle disse ndringer , er jeg sikker p , at Deres tjenestegrene vil fortlle Dem , at teksten er blevet noget usammenhngende , hvad angr ordlyden og dens hensigt , i betragtning af at Kommissionen er i frd med at udarbejde en grnbog om den europiske anklagemyndighed svel som optakten til regeringskonferencen i 2004 og den kendsgerning , at flere udvalg her i Parlamentet ikke er blevet hrt , vil jeg anmode om , at denne betnkning bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg er enig med hr . Heaton-Harris .
Det er en kontroversiel betnkning .
Det er vigtigt , at Parlamentet for s vidt muligt bliver enig om dette emne , og derfor foreslr jeg , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling i Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=51 NAME="Theato">
Fru formand , det , som hr . Heaton-Harris lige har sagt , er delvist rigtigt .
Hr . Heaton-Harris henviser til et forslag , hvor det handler om en mellemlsning med hensyn til en intern anklagemyndighed , mens de andre ndringsforslag til direktivforslaget er get igennem .
Jeg mener ikke , at denne henvisning til fornyet udvalgsbehandling ubetinget er den procedure , hvormed vi kan lse det problem , der opstod under afstemningen .
Jeg kan ikke vurdere det , og p grundlag af afstemningerne i udvalget kan jeg heller ikke se , hvordan det kan lade sig gre at ndre denne betnkning igen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , efter afstemningsresultatet er der faktisk nogle uoverensstemmelser , men det er sm uoverensstemmelser .
Vi er i gang med frstebehandlingen , og hvis vi hver gang , der er uoverensstemmelser af denne art , henviser betnkningen til fornyet udvalgsbehandling , er vi ndt til at henvise et meget stort antal frstebehandlinger til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Jeg understreger derfor , at det er helt uantageligt at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Jeg kan blot gentage mine argumenter , hr. formand . Det drejer sig om en meget kontroversiel betnkning , og det er vigtigt , at Parlamentet er s enigt som mulig .
Derfor slr jeg p vegne af min gruppe til lyd for henvisning til fornyet udvalgsbehandling , s vi kan se nrmere p de forskellige ting .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0389 / 2001 ) af Hautala for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ndring af direktiv 98 / 70 / EF ( KOM ( 2001 ) 241 - C5-0197 / 2001 - 2001 / 0107 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs bidrag til den globale fond til bekmpelse af hiv / aids , tuberkulose og malaria ( KOM ( 2001 ) 612 - C5-0520 / 2001 - 2001 / 0251 ( COD ) ) ( Udvalget om Udvikling og Samarbejde )
<P>
Om ndringsforslag 4
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Fru formand , vi kan godt stemme om disse syv ndringsforslag under t , men i forbindelse med ndringsforslag 4 vil jeg gerne foresl et mundtligt ndringsforslag .
<P>
Iflge den spanske version ndrer det foreslede mundtlige ndringsforslag kun tre ord : i frste linje , hvor der str " la Comunidad establecer una base jurdica para futuras contribuciones " ( Fllesskabet skal faststte et retsgrundlag for fremtidige bidrag ) , burde der st " la Comisin debe proponer una base jurdica para futuras contribuciones " ( Kommission br foresl et retsgrundlag for fremtidige bidrag ) og s fremdeles indtil slutningen .
<P>
Iflge den spanske version er der ikke brug for strre ndringer , for sagen er , at den kompromistekst , vi forhandlede med Rdet , var p engelsk , og i denne version er der brug for at foretage to ndringer : I frste linje er det den samme ndring , som jeg har anfrt for den spanske version , det vil sige : " The Commission should propose " , i stedet for " The Community will establish " , og i sidste linje br der st " on the three communicable diseases , including any further contributions to the Global Fund " .
Det er de to ndringer , jeg vil foresl til den engelske version .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fernndez Martn .
Naturligvis vil vi srge for , at alle sprogudgaverne bliver harmoniseret p korrekt vis .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at det mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning )
<P>
( Kommissionens ndrede forslag godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0387 / 2001 ) af Hugues Martin for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om undertegnelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Den Arabiske Republik Egypten p den anden side ( 8220 / 2001 - KOM ( 2001 ) 184 - C5-0381 / 2001 - 2001 / 0092 ( AVC ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0397 / 2001 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om :
<P>
1 . Europa-Parlamentets lovgivningsmssige beslutning om Kommissionens forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af terrorisme ( KOM ( 2001 ) 521 - C5-0452 / 2001 - 2001 / 0217 ( CNS ) ) og
<P>
2 . Europa-Parlamentets lovgivningsmssige beslutning om Kommissionens forslag til Rdets rammeafgrelse om den europiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem medlemsstaterne ( KOM ( 2001 ) 522 - C5-0453 / 2001 - 2001 / 0215 ( CNS ) )
<P>
Om ndringsforslag 119
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Fru formand , i henhold til ordfreren og formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , hr . Watson , vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag til dette kompromisndringsforslag , som betyder tilfjelse af en indledende stning .
Det lyder som flger :
<P>
" ...
Opfordrer Rdet til at gre sit yderste for at gennemfre det mandat , der blev givet af Det Europiske Rd den 21. september og 19. oktober , om enstemmigt at vedtage dette forslag , og hvis dette ikke er muligt at gre brug af artikel 40 ...
"
<P>
( Da flere end 12 medlemmer gjorde indsigelse , blev det mundtlige ndringsforslag ikke taget i betragtning )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Fru formand , jeg forstr virkelig ikke den afvisning , der er kommet til udtryk her i salen , men jeg er bange for , at vi kommer til at opleve det samme igen , og derfor stiller jeg ikke dette mundtlige ndringsforslag .
<P>
Vi vil med vores stemmeforklaringer forsge at pvise , at pberbelsen af artikel 40 kun er en mde at sige p , at de , som ikke nsker at deltage i det mandat , som Rdet fik allerede den 21. september og den 19. oktober , bliver isoleret .
Tak , fru formand .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Naturligvis , fru Terrn i Cus .
Jeg forstr Dem fuldt ud .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0398 / 2001 ) af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rdets afgrelse om oprettelse af Eurojust med henblik p at styrke bekmpelsen af grov organiseret kriminalitet ( 12727 / 1 / 2001 REV 1 - C5-0514 / 2001 - 2000 / 0817 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0386 / 2001 ) af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2666 / 2000 om bistand til Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt om ophvelse af forordning ( EF ) nr .
1628 / 96 og om ndring af forordning ( EF ) nr .
3906 / 89 og ( EF ) nr .
1360 / 90 og af afgrelse 97 / 256 / EF og 1999 / 311 / EF samt Rdets forordning ( EF ) nr .
2667 / 2000 om Det Europiske Genopbygningsagentur ( KOM ( 2001 ) 551 - C5-0477 / 2001 - 2001 / 0223 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Anden betnkning ( A5-0385 / 2001 ) af Frm for Budgetudvalget om forslag og ndret forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 1999 / 733 / EF om supplerende makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( KOM ( 2001 ) 519 - C5-0486 / 2001 - KOM ( 2001 ) 613 - 2001 / 0213 ( CNS )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0410 / 2001 ) af Frm for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 2001 / 549 / EF af 16. juli 2001 om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien ( KOM ( 2001 ) 618 - C5-0559 / 2001 - 2001 / 0258 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0411 / 2001 ) af Frm for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 1999 / 325 / EF om makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina ( KOM ( 2001 ) 610 - C5-0558 / 2001 - 2001 / 0250 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om forberedelsen til Det Europiske Rd i Laeken
<P>
Om punkt 19
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , mit mundtlige ndringsforslag vedrrer noget , som vi var blevet enige om ved forhandlingerne om kompromisbeslutningsforslaget , men som er bortfaldet i den endelige tekst og derfor skal rettes .
Vi foreslr , at der efter ordene " Det Europiske Rd i Helsinki " tilfjes " Kbenhavnskriterierne " .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at det mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning ) Om punkt 20
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , undskyld , men det er den aktuelle situation , som krver , at vi stiller et mundtligt ndringsforslag .
Vi slr til lyd for , at flgende tilfjes til dette punkt : " glder sig i den forbindelse over det kommende mde mellem Cyperns prsident og lederen af det tyrkiske samfund .
" Det er helt i overensstemmelse med de holdninger , som Parlamentet har haft hidtil .
Jeg hber , at kollegerne er enige .
<P>
( Parlamentet konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at det mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning ) Om punkt 30
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Fru formand , det er sidste gang , at jeg forstyrrer Dem . Jeg vil blot hre , om kollegerne har indsigelser imod , at vi tilfjer flgende : " sttter oprettelsen af en international straffedomstol og opfordrer alle stater til at ratificere dens statut .
" Jeg tror , at det er et acquis communautaire , som alle forhbentlig er enige i .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at det mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning ) ( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0368 / 2001 ) af Leinen og Mndez de Vigo for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Det Europiske Rd i Laeken og Unionens fremtid ( 2001 / 2180 ( INI ) )
<P>
Om ndringsforslag 10 og 23
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
Fru formand , m vi sprge , hvorfor det mest radikale ndringsforslag , det vil sige forslag 23 , ikke er sat under afstemning frst ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
De er fuldt ud forenelige . Vi vil stemme om det om et jeblik .
De bliver begge sat under afstemning .
Vi har undersgt problemet og har konkluderet , at de kan forenes .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg vil stte sprgsmlstegn ved Deres afgrelse om , at de to ndringsforslag er forenelige .
De beskftiger sig helt klart med det samme sprgsml , men anvender bevidst en anden sprogbrug , og jeg ville have troet , at ndringsforslag 23 nu , hvor vi har vedtaget ndringsforslag 10 , som jeg bifalder , ikke lngere er ndvendigt .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nej , hr . Corbett , jeg er ikke enig i denne opfattelse .
<SPEAKER ID=66 NAME="Leinen">
Fru formand , jeg er i princippet frdig med mit indlg .
Jeg meldte mig inden afstemningen .
Med vedtagelsen af forslag 10 er dette forslag egentlig afsluttet .
Jeg er enig med hr . Corbett , fordi vi har forlangt en adkvat reprsentation af begge kn .
Det kan naturligvis ogs vre fifty-fifty , men det m ikke vre sdan , at det ene kn er reprsenteret med to tredjedele og det andet kn med kun en tredjedel .
Det vil sige , at det forslag , som vi har vedtaget , gr videre .
Vi har for s vidt truffet den rigtige beslutning .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Parlamentet har med dets fornuft besluttet dette .
<P>
Om ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , kre kolleger , som ordfrere anmoder vi om , at ordene " afsluttende topmde i december 2003 " slettes , og at der i stedet kommer til at st " indledende topmde .
" Resten af teksten er undret .
Det er der en saglig forklaring p .
Afslutningen p konventet ligger sandsynligvis i juni 2003 , og hvis vi ikke vil holde ferie i mere end tre mneder , indtil regeringskonferencen begynder , kan afslutningen p konventet ikke blive i december , men derimod lige efter sommerferien .
Derfor skal det ndres her , sdan som forslagsstilleren foreslr , s der kommer til at st : " Der skal ikke vre mere end tre mneders pause mellem afslutningen p konventet og regeringskonferencens indledende topmde .
" Det er det mundtlige forslag .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at det mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0399 / 2001 ) af Kaufmann for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU ( KOM ( 2001 ) 428 - C5-0454 / 2001 - 2001 / 2181 ( COS ) )
<SPEAKER ID=69 NAME="Kaufmann">
Fru formand , i punkt 18 er der kun tale om en tilpasning .
Derefter kommer forslag 9 , og jeg har lige en kort kommentar til det .
Frst og fremmest er dette forslag ikke et forslag fra gruppen , men fra mig som ordfrer .
Med dette forslag skal logikken i teksten forbedres , og samtidig skal udsagnene om reguleringsagenturerne vre mere logiske med hensyn til indhold .
Jeg talte i gr med de forskellige grupper , hvor vi nede til enighed .
Det vil alts sige , at forslag 9 relaterer til punkt 19 , hvor det handler om at slette anden del af punktet .
Samtidig skal dette punkt , der nu er noget kortere , indfjes lige efter overskriften " Autonome reguleringsmyndigheder " fr punkt 16 .
I punkt 16 i femte linje skal ordet " kun " indsttes , s der kommer til at st : " ...
kun kan godkendes , hvis ...
" .
<P>
Nu , hvor jeg har ordet , vil jeg lige gre opmrksom p , at der i punkt 27 er en oversttelsesfejl i den svenske version .
I stedet for " Det konomiske og Sociale Udvalg " skal der st " Regionsudvalget " .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Ja , fru Kaufmann , det har vi allerede fet rettet .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0739 / 2001 ) af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om en europisk strategi til fremme af kvalitet i arbejdet og inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har netop fet at vide , at den franske gendarm , som blev skudt i gr , sandsynligvis af terrorister fra ETA , lige er dd .
Jeg vil gerne p vegne af min gruppe - og jeg tror p vegne af hele forsamlingen - give udtryk for kondolence og medflelse over dette nye offer for terrorbekmpelsen i Europa .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , jeg takker Dem overordentligt .
Hr .
Bayrou har lige fortalt mig denne frygtelige nyhed . Jeg vil straks give ham ordet .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Bayrou">
Fru formand , det viser sig , at denne gendarm blev myrdet i gr aftes i min region og i den by , hvor jeg er valgt , og ophidselsen er meget stor .
Det er anden gang p en uge , at de franske gendarmer er blevet sret af kugler fra terrorister , der trnger igennem politiets afsprringer .
Jeg vil ganske enkelt sige , at vi her i Parlamentet lnge har vidst , at terrorisme ikke har nogen grnser .
Her i Parlamentet har vi lnge vidst , at det , som sker for nogle , ogs kan ske for andre , og jeg tror , at hvis Europa-Parlamentet ved at iagttage et minuts stilhed kan udtrykke dets medflelse til familien og de nrmeste , til gendarmeriet og til alle de franskmnd og europere , der er berrt af dette onde , s vil det betyde meget for dem .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Tak , hr . Bayrou .
Jeg tilslutter mig fuldt ud Deres forslag og beder derfor vores kolleger om at iagttage et minuts stilhed .
Jeg vil naturligvis sende Europa-Parlamentets kondolencer til denne gendarms familie .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0393 / 2001 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om Kommissionens rsberetning for 2000 om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig ( KOM ( 2001 ) 255 - C5-0469 / 2001 - 2001 / 2186 ( COS ) ) og Kommissionens meddelelse " Beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser , Bekmpelse af svig , Handlingsplan for 2001-2003 " ( KOM ( 2001 ) 254 - C5-0470 / 2001 - 2001 / 2186 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0740 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om indgelse af en associeringsaftale med Egypten
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , efter at vi havde udarbejdet beslutningsforslaget om Egypten , modtog vi et brev fra prsidenten for det egyptiske parlament , som vi helst ville have vret foruden .
Derfor vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag om , at vi efter betragtning E tilfjer flgende :
<P>
" beklager indholdet af visse afsnit i en skrivelse fra formanden for Egyptens folkeforsamling om nrvrende beslutning "
<P>
( DE ) Jeg har talt med ordfreren om det , og han er ogs indforstet med , at vi stiller dette ndringsforslag .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at det mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg mener , at vi alle skal glde os meget til at f kendskab til den skrivelse , som vores kollega , hr . Sakellariou , taler om , og hvis de relevante tjenestegrene kunne uddele den , ville det virkelig glde os .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Jeg er helt enig , da skrivelsen ikke er fortrolig .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0391 / 2001 ) af Fiori for Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik og Andre Nye Teknologier inden for Moderne Lgevidenskab om de etiske , juridiske , konomiske og sociale flger af humangenetik ( 2001 / 2097 ( INI ) )
<P>
Om ndringsforslag 126
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Fru formand , en enkelt bemrkning for at anmode tjenestegrenene om at kontrollere den franske udgave af dette ndringsforslag .
Det er ikke blot i uoverensstemmelse med originaludgaven , det er ogs nsten uforsteligt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Det er meget alvorligt , fru Flesch .
Vi vil undersge dette meget nje .
<P>
Om ndringsforslag 51
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Jeg er enig med fru Flesch i hendes klage over oversttelsens kvalitet .
Den engelske version af dette ndringsforslag er helt forskellig fra den franske originalversion og i det store og hele uforstelig .
Jeg nsker ikke , at engelsktalende personer , der ser p dette ndringsforslag , bare et jeblik skal tro , at jeg stemte for det .
Jeg er rede til at stemme for den franske version , og m jeg bede Dem om at undersge oversttelseskvaliteten for denne betnkning .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Fru McNally , jeg har fuldt ud forstet det , som De nsker .
Jeg tror , at vi deler dette nske . Vi vil undersge dette meget nje .
<P>
Om punkt 95
<SPEAKER ID=82 NAME="Fiori">
Fru formand , jeg foreslr , at der i den tekst , vi sidder med , medtages et mundtligt ndringsforslag , for ellers har det ikke nogen betydning , eftersom indledningen mangler i det , der er bortfaldet .
Det mundtlige ndringsforslag er flgende : " mener , at skabelsen af et permanent forum vil sikre ...
" , og herefter fortstter stningen p den mde , som alle kollegerne er bekendt med .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var indsigelser mod , at de mundtlige ndringsforslag blev taget i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Fru formand , jeg er gennem medierne blevet bekendt med , at det chilenske politi har invaderet et af Chiles Kommunistiske Partis kontorer og har arresteret flere partimedlemmer og sret dets generalsekretr .
Det sker f dage fr valget , der skal finde sted den 16. december , og iflge medierne har ogs den chilenske regering udtrykt forundring over denne situation .
Jeg vil gerne bede Dem , fru formand , om at sge disse forlydender bekrftet og om , sfremt det faktisk forholder sig p den mde , at meddele Parlamentets protest .
Jeg finder det nemlig ganske utilladeligt , at noget sdant kan foreg , og jeg vil i alle tilflde gerne allerede give udtryk for min protest .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Helt enig , fru Figueiredo . Vi vil undersge disse oplysninger .
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Dell ' Alba ( A5-0176 / 2001 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Fru formand , jeg har stemt imod Kommissionens forslag , fordi Kommissionen bruger den - efter min mening - strkt ndvendige reform af den konomiske forvaltning som et pskud til at svkke Europa-Parlamentets kontrolbefjelser .
I EF-traktaten er det fastlagt , at Kommissionen p Parlamentets forlangende skal fremstte alle ndvendige informationer .
Dette informationskrav vil Kommissionen nu tage forbehold for i finansforordningen .
Fremover vil Kommissionen f.eks. undersge , om en formidling af informationer til Parlamentet vil vre i strid med Unionens interesser .
Dermed opstr den absurde situation , at den kontrollerede , alts Kommissionen , afgr , hvilke informationer der skal forelgges den kontrollerende , alts Parlamentet .
P den mde er det ikke kun Parlamentet , der bliver svkket , men ogs Kommissionen selv .
Den vil fremover blive bebrejdet , at den intet har lrt af fortiden og fortsat unddrage sig en effektiv kontrol .
<P>
Betnkning af Bouwman ( A5-0348 / 2001 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Berthu">
Den tekst , som vi skal behandle , sigter mod at revidere et direktiv fra 1980 , som sikrer arbejdstagerne beskyttelse i tilflde af arbejdsgiverens insolvens og srligt betaling af ikke-udbetalt ln i en minimumsperiode p tre mneder .
Det var ndvendigt med en opdatering , og vi har godkendt den bl.a. for at klarlgge behandlingen af tilflde , hvor virksomheden har forretningssted i flere europiske lande , eller for bedre at sikre deltidsansatte og hjemmearbejdere .
<P>
Vi kan imidlertid ikke acceptere den overflod af ndringsforslag , som Europa-Parlamentet har givet sig i kast med , hvilket - med de bedste hensigter i verden - medfrer , at de detaljerede bestemmelser , der glder for alle medlemsstaterne , fordobles .
<P>
Det er uden tvivl ikke uinteressant at forestille sig alle former for ansttelsesforhold , der sigter mod at knytte en person til en virksomhed , at opremse alle former for aflnninger , godtgrelser eller tilhrende tillg eller at kortlgge alle uformelle eller formelle tilflde af insolvens , men vi mener , at disse bestemmelser igen skal hre under medlemsstaternes lovgivning .
Desuden vil det vre nyttigt at forlnge den periode , hvor arbejdstagerne er sikret , men det er op til medlemsstaterne at afgre i henhold til de enkelte landes sociale forhold og budgetter , om en forlngelse er nyttig og kan lade sig gre .
<P>
Vi str dr over for et konkret eksempel , der viser , hvordan et direktiv , der i teorien skal vre begrnset til at faststte generelle ml , risikerer at blive delagt af forskellige former for indflydelse , og som ender med at blive en tekst , der er modsigende og alt for detaljeret , og som ikke passer til situationen i en rkke medlemsstater .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bushill-Matthews">
De britiske konservative medlemmer af Europa-Parlamentet er velvilligt indstillede over for intentionerne i Bouwman-betnkningen , men har stemt mod ndringsforslag 13 og 14 svel som en rkke andre ndringsforslag .
<P>
Disse ndringsforslag gr meget lngere , end det var Kommissionens oprindelige ml med at stille dette forslag , og der er ingen grund til at antyde , at beskyttelsesniveauerne i det oprindelige direktiv ikke er tilstrkkelige .
<P>
Fjernelsen af medlemsstaternes evne til at stte en vre grnse for de udestende lntilgodehavender , der skal garanteres , gr langt videre end mlet om at tilvejebringe en minimumsbeskyttelsesstandard for at sikre de srbare .
<P>
Udvidelsen af minimumsperioden for garanti af udestende lntilgodehavender til seks mneder ville ogs i betydelig grad ge de offentlige udgifter og g langt ud over direktivets sociale mlstninger .
<P>
Vi bemrker os , at den britiske regering ogs sttter de konservatives holdning , og vi hber p , at de britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet ved denne lejlighed ogs vil acceptere instrukserne fra deres regering derhjemme .
Jeg har anmodet om afstemning ved navneoprb for at sikre mig .
<SPEAKER ID=88 NAME="Meijer">
Fordi arbejde er en vigtig omkostningsfaktor for produktionen af varer og endnu mere for tjenesteydelser , forsger arbejdsgiverne stadig oftere at reducere deres betalingsforpligtelser .
Det sker fortsat , at svigagtige arbejdsgivere og arbejdsgivere i vanskeligheder bagefter forsger at undg at skulle betale den ln , som de skal udbetale .
Arbejdstagerne fr s ikke det , som de har krav p , eller kan kun f det ad rettens vej .
<P>
Kommissionens forslag forsmmer at faststte , i hvilke tilflde der er tale om en arbejdsgiver , en arbejdstager eller forfalden ln .
Fru Bouwman foreslr ganske rigtigt ogs at lade ordningen omfatte sm selvstndige erhvervsdrivende , hjemmearbejdende og tjenestefolk , s en modvillig arbejdsgiver ikke har nogen undvigelsesmuligheder , hvis han tilbageholder lnningsbetalingerne .
<P>
Oprettelsen af nationale garantifonde bliver obligatorisk , og de skal vre adskilt fra arbejdsgivernes virksomhedskapital .
Alle arbejdstagernes lnaftaler - inklusive overarbejdstillg , feriepenge og afskedigelsesunderstttelse - skal omfattes af direktivet , og der m ikke vre et loft for udbetalinger .
<P>
Det er et af de bedre forslag , hvormed EU langt om lnge kan gre noget , som er til fordel for arbejdstagerne .
I de seneste r var det isr arbejdsgiverne , som drog fordel af de fleste forslag .
<P>
Betnkning af Foster ( A5-0415 / 2001 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for fru Fosters betnkning om sikkerhed i lufthavnene .
Jeg er glad for at kunne konstatere , at man i denne betnkning anmoder om uanmeldte inspektioner , det vil sige inspektioner uden varsel .
Dette er efter min mening logisk , men det har hidtil vret en stor sjldenhed , og derfor glder jeg mig over det .
Jeg kunne dog se , at der kun bevilges 1,215 millioner euro til disse inspektioner .
Det er et yderst beskedent og utilstrkkeligt belb .
Hvordan kan det vre , at fru Foster ikke bad om flere penge til disse inspektioner ?
Man skulle nsten tro , at hun ville spare nogle penge p Europa-Parlamentets budget .
Jeg synes , at fru Foster er lidt nrig , mske endda nrigere end skotter og folk fra Genova .
Jeg er fra Genova , og jeg anmoder om flere penge til disse inspektioner i lufthavnene , for det ville efter min mening vre hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bordes og Cauquil">
Man ger sikkerheden i lufthavnene og i flyene , og ingen er imod det .
Men problemet er , som det udtrykkes i begrundelsen til et af ndringsforslagene , at begivenhederne den 11. september i USA har vist , at liberaliseringen af lufthavnstjenesterne gr det vanskeligere at opretholde en streng kontrol med sikkerhedsforanstaltningerne .
<P>
Privatiseringen af disse tjenester og hvad deraf flger i jagten p profit , rentabilitet og grov udnyttelse af en arbejdskraft i en usikker position hnger ikke godt sammen med sikkerheden .
Det ville vre det mindste at plgge operatrerne inden for civil luftfart og frst og fremmest de selskaber , der driver lufthavnene og luftfartsselskaberne , ikke blot at overholde de skrpede sikkerhedskrav , men ogs at ptage sig de medflgende ekstraomkostninger .
I stedet konkluderer ordfreren , at det er medlemsstaterne , der skal ptage sig disse udgifter . For at gre det helt klart , mener hun , at private interesser godt kan vise sig at vre uansvarlige og ikke i stand til at sikre en egentlig sikkerhed , hvilket ikke desto mindre ikke fratager dem retten til at skabe profit - og tilmed f sttte af staterne , hvilket vil sige af Fllesskabet !
<P>
Det er at gre grin med verden .
Derfor tager vi afstand fra denne nye tekst om sttte til private interesser fra offentlige fonde , alt imens vi stemmer for en skrpelse af sikkerhedsbestemmelserne inden for luftfartssektoren .
Vi har alts stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=91 NAME="Korakas">
Forslaget om sikkerhed inden for flytrafikken bekmper ikke den skaldte terrorisme .
Bekmpelsen af terrorisme benyttes blot som pskud til at skabe en masse-terrorpsykose , som skal gre det nemmere at opn accept af de antidemokratiske , befolkningsfjendtlige politikker , som nskes gennemfrt .
<P>
Samtidig bruges det samme pskud til at skabe frsteklassesspekulationsmuligheder ved at sge at f vedtaget eller gennemtvunget " sikkerhedsforanstaltninger " i form af dyrt udstyr eller tjenester . De enorme omkostninger til disse skal brugerne betale - udgifterne vltes over p passagererne .
<P>
Desuden forsger man at " internationalisere " og forlanger , at der skal trffes " antiterrorforanstaltninger " i alle landene , som skal underlgges en kontrol udfrt af " inspektrer " , hvis opgave er bevidst vag og overhovedet ikke klar .
Det er p ingen mde tilfldigt , at man forsger at f forslaget gennemfrt i hele verden - og EU-landenes mellemstatslige aftaler med de vrige stater bruges som pskud - da mlet er at f en s bred kontrol som muligt og en s stor indskrnkning af befolkningens frihed som muligt .
<P>
Et typisk eksempel er den nye lov om sikkerhed inden for civil luftfart , som prsident Bush underskrev den 19. november . Iflge denne er udenlandske luftfartsselskaber forpligtet til jeblikkeligt at udlevere alle oplysninger om de passagerer , der skal til USA , til de ansvarlige amerikanske myndigheder .
USA krver af mange landes luftfartsselskaber , at de p forhnd udleverer lister med detaljerede oplysninger om alle passagerer , det fulde navn , fdselsdato og fdselssted , pasnummer og udstedelsessted , visanummer eller nummer p opholdstilladelse samt " alle andre oplysninger , som anses for ndvendige " for at afslre eventuelle terrorister .
Samtidig meddeles det , at sfremt de ikke opfylder disse krav , vil passagerer fra disse selskaber ved ankomsten blive underkastet en meget streng kontrol , og deres bagage vil blive grundigt gennemsgt , hvilket kan vare flere timer .
<P>
Det smager flt af politiregistrering , indskrnkning og ophvelse af borgernes frie bevgelighed og deres rettigheder i en atmosfre af " terrorpsykose " , og det tjener forml , som ikke handler om sikkerhed .
Vi ved , at de eksisterende foranstaltninger er fuldt ud tilstrkkelige . Der er ikke brug for flere .
<P>
Terrorfnomenerne har sociale rsager , og derfor skal de ogs bekmpes p det sociale plan .
Der er bagtanker med indfrelsen af foranstaltninger , som hele tiden bliver strengere og mere repressive . I virkeligheden er de nyttelse , og mlene er alt andet end terrorbekmpelse .
<SPEAKER ID=92 NAME="Marques">
Jeg lyknsker fru Foster med den fremragende betnkning , som hun har udfrdiget , og som jeg giver min fulde sttte .
Det er et arbejde , der viser stor teknisk viden i behandlingen af et emne , der har vital betydning for den civile luftfarts fremtid , hvor jeg gerne vil fremhve flgende punkter :
<P>
Medlemsstaterne skal bestrbe sig p at gennemfre en integreret politik om finansieringen af sikkerhed p flyomrdet , der helt skal vre statens ansvar , eftersom trusler mod lufttrafikken er en trussel mod staten selv .
<P>
Der skal indfres en rkke flles krav inden for den civile luftfart p grundlag af dokumenter fra den europiske konference for civil luftfart med henblik p at ge sikkerheden i EU ' s lufthavne .
<SPEAKER ID=93 NAME="Meijer">
Vksten i luftfartstrafikken stagnerede allerede , inden fly fyldt med intetanende passagerer blev brugt som raketter til at delgge store bygninger .
P grund af en relang hrd konkurrencestrid mellem plidelige gamle nationale luftfartsselskaber og eventyrlige nybegyndere er der opstet overkapacitet , s de ikke lngere kan klare sig i modgang og derfor er ndt til at tigge om statssttte for at overleve .
<P>
Valget str nu benbart mellem en kold sanering , hvor en rkke luftfartsselskaber gr konkurs , og hvor der finder massefyringer sted , og en statsstttet priskonkurrence , som skal opretholde overkapaciteten .
Hvis fru Foster fr sin vilje , skal skatteyderne betale for privatiserede virksomheders tab , og fr privatforetagender indflydelse p statspolitikken .
Jeg slr til lyd for en helt anden lsning end kold sanering eller sttte .
Den nytteslse og frugteslse konkurrence skal erstattes af samarbejde og beslutningstagning om et basisnetvrk , som skal vre disponibelt for forbindelser til andre kontinenter og om ndvendigt ogs til perifere omrder inden for Europa .
Udgifter til forsikring , sikkerhed , reklamekampagner og brndstofskat skal medregnes helt i flypriserne , s flyvning mister sin konkurrencefordel i forhold til tog .
S kan personalets omskoling og eksistenssikkerhed p kort sigt betales af de nye skatteindtgter , uden at virksomhederne p ny modtager sttte .
<P>
Betnkning af Theato ( A5-0390 / 2001 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , det er som bekendt de italienske pensionister , der har valgt mig ind i Parlamentet som reprsentant for Pensionistpartiet .
De m tilgive mig , men nr jeg i fru Theatos betnkning om Fllesskabets finansielle interesser lser ordet " interesser " , tnker jeg p pensionisternes interesse i at f udbetalt renter for den forsinkede udbetaling af deres pensioner .
Derfor stemte jeg selvflgelig automatisk for betnkningen , men jeg spekulerede ogs p , om det en dag vil lykkes os at varetage pensionisternes interesser og srge for udbetalingen af renter for den forsinkede udbetaling af deres pensioner , som finder sted i hele Europa !
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Jeg er uenig med hr . Fatuzzo om Theato-betnkningen , da vi som De Europiske Demokraters flj af PPE , som de britiske konservative er , er fuldt og helt imod Theato-betnkningen fra ende til anden .
Vi fandt , at det oprindelige forslag blev ndret til ukendelighed af ordfreren , og hun indarbejdede sit forslag om , at den europiske anklagemyndighed ville fre til corpus juris .
Det blev nvnt mange gange , at den europiske anklagemyndighed indledningsvis ville vre det frste stadium , som blot skulle beskytte Fllesskabets finansielle interesser , men at det derefter ville fre videre til langt strre ting .
<P>
Fru formand , selv om De bad mig om at samle mine afstemninger ved navneoprb , var jeg overrasket over , at De bad mig om det i forbindelse med denne srlige betnkning og ikke andre i forbindelse med Fiori-betnkningen .
De vil have bemrket , at de britiske konservative rent faktisk havde held til at overtale en rkke forskellige delegationer her i Parlamentet til at opn et flertal imod nogle af forslagene .
Men hele betnkningen er stadig , som den ser ud nu , uacceptabel .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil begynde med at sige , at jeg , selv om jeg var til stede ved behandlingen af Theato-betnkningen , ikke deltog af njagtig samme grunde som hr . Heaton-Harris .
Det er helt ukorrekt og forkert , at vi deltager i denne form for afstemninger .
<P>
Hvad Watson-betnkningen angr , er vi alle enige i , at der er behov for samarbejde og koordinering , nr det glder om at bekmpe terrorisme .
Jeg vil imidlertid gerne sige noget , som er srlig rettet mod den europiske arrestordre .
Den udgr en vsentlig indblanding og ndring af de nationale retssystemer og straffelovsprocedurer i medlemsstaterne .
<P>
Ligesom den fuldstndig tilsidestter den beskyttelse af de borgerlige rettigheder , der er blevet til ved prcedens og navnlig i Storbritannien og Irland i forbindelse med sdvaneretssystemet , tager den heller ikke hensyn til de forskellige retssystemer , man har i de forskellige medlemsstater .
Og den gr heller ikke noget for at garantere appelretten og retten til domstolsprvelse hverken i forbindelse med anholdelses- eller fuldbyrdelsesstadiet eller for det berrte individs rettigheder .
Den undlader ligeledes at etablere en mekanisme , der kan tage sig af de vanskeligheder og problemer , der mtte opst , hvis en medlemsstat ngter at hndhve arrestordren uden for de srlige omrder , som den undtager .
<P>
Endelig vil jeg sige , at hvis denne lov eller dette forslag blev forelagt en hvilken som helst medlemsstat eller ikke-medlemsstat , ville Parlamentet vre det frste til at komme med ophvelser og klager .
Og alligevel forbliver vi tavse , nr en EU-medlemsstat genindfrer internering uden forudgende retssag og ophver retten til domstolsprvelse , og ser sledes gennem fingre med en form for behandling , der underminerer de borgerlige rettigheder og fuldstndig tilsidestter den europiske menneskerettighedskonvention .
Det er ukorrekt og forkert .
Selv om jeg stemte for , s var det med alvorlige og dybtflte forbehold , at jeg gjorde det .
<SPEAKER ID=97 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson">
Vi har i dag valgt at undlade at stemme under afstemningen om betnkningen om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Vi er ikke imod oprettelsen af en flles anklagemyndighed for finansielle anliggender , men betnkningen gr alt for langt og gr i detaljer , som savner relevans p dette niveau .
Ordfreren vil desuden revidere Kommissionens direktiv til en forordning , hvilket vi modstter os .
<SPEAKER ID=98 NAME="Bonde, Krarup, Okking og Sandbk">
Selv om vi fuldt ud sttter initiativer til bekmpelse af svig , har vi valgt at stemme imod betnkningen , da vi ikke mener oprettelsen af en europisk anklagemyndighed for finansielle anliggender er en passende lsning p problemet .
<P>
Betnkning af Hautala ( A5-0389 / 2001 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring p vegne af den britiske konservative gruppe , De Europiske Demokraters flj af PPE , og fortlle , hvorfor vi er imod , at forordningen udvides til ogs at glde for landbrugstraktorer .
<P>
Den primre rsag til dette direktiv er ikke at regulere selve forureningen af den luft , som vi indnder , men rent faktisk at mindske den virkning , som svovldioxid har p avancerede katalysatorsystemer .
Traktorer er ikke udstyret med disse systemer , s det ville vre meningslst at udvide denne forordning til ogs at omfatte traktorer .
Det ville fre til , at der blev fremstillet mere kuldioxid p raffinaderierne og ogs til en 10 % ' s prisstigning p det brndstof , landmndene bruger .
S selv om vi bifalder denne betnkning , som den foreligger , kunne vi ikke sttte ndringsforslagene om traktorer , og derfor stemte vi imod betnkningen som helhed , da disse ndringsforslag blev vedtaget .
<P>
Jeg hber , at ordfreren , Kommissionen og Rdet vil tage til efterretning , at de manglede mindst 70 stemmer til at have kvalificeret flertal for andenbehandling .
<SPEAKER ID=100 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi gr naturligvis ind for at forbedre kvaliteten af benzin og dieselolie for at beskytte miljet .
<P>
Men endnu en gang foreslr man under dette pskud sttteordninger , ikke til forbrugerne , men til fabrikanterne .
<P>
Da vi er imod enhver sttte til storfabrikanterne og navnlig til de hovedrige automobil- og benzinfonde , har vi undladt at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Souchet">
Til forbedring af luftkvaliteten , srligt i byomrder , kan der anvendes tre forskellige , men overensstemmende midler , nemlig de lovgivningsmssige bestemmelser om luftkvaliteten , standarderne for kretjers emissioner og standarderne for brndstoffer .
<P>
Det er p det tredje omrde , at flere direktiver er blevet fremlagt , som sigter mod en gradvis udfasning af blyholdig benzin og medlemsstaternes mulighed for afgiftsmssige incitamenter til fremme af mere rene brndstoffer .
Imidlertid er der stadig et uafklaret punkt , nemlig specifikationerne for svovlfrie brndstoffer .
Det er det , som dette direktivforslag , som kommer alt for sent , drejer sig om .
Lige s meget som vi er imod en harmoniseret europisk regulering af luftkvaliteten , som er et lokalt problem , lige s meget synes vi , at det kan vre nyttigt at harmonisere specifikationerne for brndstoffer , da markederne for olieraffinering gr langt ud over grnserne .
<P>
Sprgsmlet om standarder for brndstoffer br vre en anledning til endnu mere energisk at indfre gunstige specifikationer for biobrndsel .
Brndsel , der stammer fra vores landbrugsproduktioner , er skadesls for drivhuseffekten , bidrager vsentligt til Europas energimssige uafhngighed og er en meget vsentlig afstningsmulighed for nogle af landbrugsproduktionerne .
Vi br med strre entusiasme sigte mod en lovgivning , der fremmer en erstatning af de gede mngder af fossilt kulbrinte i motorbrndstoffer .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Hugues Martin ( A5-0387 / 2001 )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte imod Hugues Martins betnkning om forbindelserne mellem EU og Den Arabiske Republik Egypten , fru formand .
Hvorfor stemte jeg imod ?
Det gjorde jeg , fordi der er nogle borgerlige rettigheder , som ikke bliver overholdt i tilstrkkelig grad i Egypten .
Disse rettigheder vedrrer naturligvis alle de egyptiske borgere , og fr vi bevilger nogen penge , burde vi anmode om - og kontrollere - overholdelsen af de elementre bestemmelser om beskyttelse af egyptiske borgere i alle aldre , hvad enten de er unge , arbejdstagere eller pensionister .
<SPEAKER ID=103 NAME="Alavanos">
Rdet br i forbindelse med Euro-Middelhavsassocieringsaftalen med Egypten lgge srlig vgt p beskyttelsen af de fllesskabsborgere , som konfronteres med de manglende frihedsrettigheder i dette land .
<P>
Isr br Rdet gribe ind i sagen om den sidste grske overlevende af de tre grske sfolk , som for 10 r siden blev dmt for narkotikasmugling .
Selv om de ikke var ret gamle , er to af dem allerede bukket under for de uudholdelige egyptiske fngselsforhold .
<P>
Rdet br gribe ind og redde den sidste overlevende grske smand , der sidder i egyptisk fngsel . Han br afsone resten af sin straf i et grsk fngsel .
<P>
P baggrund af dette sprgsml , som vedrrer menneskerettighederne , og som helt forsteligt har vakt rre i det grske samfund , har jeg undladt at stemme i forbindelse med Hugues Martins beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=104 NAME="Carnero Gonzlez">
Jeg har stemt imod for at give udtryk for min protest over de overtrdelser af menneskerettighederne , der finder sted i Egypten , mod forskellige grupper af samvittighedsmssige , politiske , kulturelle eller seksuelle rsager , som det fremgr af det , der for nylig er sket i en sag mod en rkke folk i Cairo .
<SPEAKER ID=105 NAME="Cashman">
Jeg stemte imod betnkningen p grund af de fortsatte overtrdelser af menneskerettighederne , der foregr mod homoseksuelle , intellektuelle og religise mindretal .
<SPEAKER ID=106 NAME="Sacrdeus">
Den egyptiske regering skal trffe foranstaltninger for at forbedre situationen for de 8-10 millioner kristne koptere i Egypten , som diskrimineres i lovgivningen , i erhvervslivet og i det sociale liv samt i deres religionsudvelse .
<P>
I dag behandles de kristne koptere som andenrangsborgere i den statslige udnvnelsespolitik .
Religionsfrihed glder ikke fuldt ud i Egypten , idet love begrnser de kristnes muligheder for at reparere eksisterende eller at bygge nye kirker .
Det er vigtigt , at det kristne mindretal ogs kan opleve , at retsvsenet er upartisk .
<SPEAKER ID=107 NAME="Swiebel">
Menneskerettighedsproblematikken i Egypten , isr den nylige heksejagt p homoseksuelle og indskrnkningen af kvindernes frihed , ndvendiggr , at vi er srligt opmrksomme herp i forholdet mellem Egypten og EU .
Det gr Rdet og Kommissionen ikke eller utilstrkkeligt , og derfor stemmer jeg imod betnkningen .
<SPEAKER ID=108 NAME="Vachetta">
Diskussionen om Euro-Middelhavsaftalen EU-Egypten illustrerer p tragisk vis EU ' s holdning til udenrigspolitikken .
I denne type aftale er det , der frst og fremmest gr forud for alt , indfrelsen af en frihandelszone i Middelhavsomrdet , hvilket betyder , at der gives frsteprioritet til liberaliseringer og til sljfning af de offentlige tjenesteydelser .
Medlemslandene skal ikke stte en re i at fortstte handelsforbindelserne med Egypten , som lader hnt om menneskerettighederne , ytringsfriheden og trosfriheden , som anvender ddsstraf og som ikke respekterer politisk mangfoldighed .
P nuvrende tidspunkt br fngslingen af 52 egyptere for homoseksualitet vre en anledning til , at vi radikalt ndrer vores forbindelser til Egypten , men ogs til andre lande med totalitre tendenser .
Det vigtigste for os er nu at krve af prsident Moubarak og hans regering , at de jeblikkeligt og uden betingelser frigiver disse 52 fanger .
Det drejer sig om at straffe Egypten og dens politik ved ikke at bidrage til den konomiske berigelse af en minoritet , der undertrykker menneskerettigheder .
Jeg har stemt for denne betnkning , for den understreger meget kraftigt dette krav .
<P>
Betnkning af Watson ( A5-0397 / 2001 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , personligt stemte jeg for hr . Watsons betnkning om den europiske arrestordre , men jeg er meget bekymret , for iflge denne betnkning har de anklagere , som har ret til dette , ogs mulighed for at benytte sig af denne arrestordre , nr det glder forbrydelser , der straffes med fire mneders fngsel .
Efter det forfrdelige attentat p Twin Towers , som endelig fik os til at srge for indfrelsen af en europisk arrestordre , m jeg sige , at jeg bliver lidt trist til mode , nr jeg ser , at den ogs kommer til at glde for hnsetyve .
Efter min mening burde vi udelukkende lade denne arrestordre glde for meget alvorlige forbrydelser og ikke for de meget mere beskedne forbrydelser , som burde falde ind under national ret .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Fru formand , Europa-Parlamentet br ikke bare f medlemsstaterne til at tilpasse de enkelte lovgivninger , men ogs den mde , deres efterretningstjenester fungerer p .
Effektiviteten og virkningen af den forebyggende indsats og bekmpelsen af terrorisme afhnger nemlig i hj grad af samordningen af disse organer og af deres modernisering .
Vi foreslr , at der oprettes en europisk efterretningsskole .
I dag mangler der endda kontorer , der fungerer som bindeled mellem de forskellige organer .
Vi s for nylig et tydeligt eksempel - med alvorlige flger - p det utilstrkkelige samarbejde mellem efterretnings- og informationstjenesterne i de organer , som opererer i de europiske lande .
Dette var tilfldet med det barbariske drab p general Massoud , og det har vi europere ogs ansvaret for i den henseende . Han blev slet ihjel af illegale tunesiske indvandrere , der rejste frit rundt i Europa p falske pas , som de havde stjlet i Belgien og Holland .
<SPEAKER ID=111 NAME="Frahm">
Fru formand , jeg vil sige , at der er en stor modstning mellem det , som Europa-Parlamentet normalt forfgter , nemlig demokrati , menneskerettigheder og retssikkerhed , og s det , der er sket i dag , hvor vi har vedtaget denne betnkning af Watson om bekmpelse af terrorisme i et tempo , der er helt ude af trit med den analyse , der burde vre foretaget , og den offentlige debat , der burde vre get forud for en sdan betnkning .
Det fr uoverskuelige konsekvenser for retssikkerheden i medlemsstaterne , og der er flere ngo ' er , der allerede har advaret imod det . De har opfordret os til at igangstte en grundig debat og foretage en grundig analyse , fr vi vedtog det .
Jeg mener , at mange af os i denne forbindelse har truffet beslutninger , som er i strid med vores nationale grundlove p omrder som ytringsfrihed , organisationsfrihed , demokrati og retssikkerhed .
<SPEAKER ID=112 NAME="Alavanos">
Min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , sttter ikke betnkningen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder om den europiske arrestordre .
<P>
Ganske vist krver unionsprocessen og udfordringer som terror og narkotika , der foregr p internationalt plan , at der skabes et flles retsomrde , som imidlertid br vre baseret p etableringen og udvidelsen af de demokratiske rettigheder .
<P>
Men med den forhastede og uigennemtnkte mde , hvorp den gennemfres , kendetegnes den europiske arrestordre af flgende :
<P>
a ) Tiltaget er ikke udtryk for en modning af interne processer i EU , snarere for et pres fra USA .
<P>
b ) Det er ikke begrnset til de aktuelle udfordringer i forbindelse med terrorisme , men udvides til et bredt spektrum af handlinger uden relation til terrorisme .
<P>
c ) Det finder sted , uden at det civile samfund bliver hrt , og via procedurer , som fres egenrdigt igennem .
<P>
d ) Det begrnser i kvlende grad medlemsstaternes retsomrde .
<P>
Disse kendsgerninger peger p foruroligende vis p den mulighed , at man er ved at skabe et autoritrt Europa med et alvorligt demokratisk underskud .
<SPEAKER ID=113 NAME="Alyssandrakis">
EU er i den sidste tid , navnlig inden for det sidste r , blevet til en fabrik , der producerer lovtekster , som gr indhug i de demokratiske frihedsrettigheder ( Schengen-informationssystemet , udvidelsen af Europols befjelser , den europiske anklagemyndighed , begrnsninger af indvandreres adgang og bevgelighed ) .
Det er kendetegnende , at man et par dage fr den 11. september vedtog en betnkning om initiativer til bekmpelse af terrorisme .
Nu skal Europa-Parlamentet udtale sig - selv om udtalelsen p ingen mde binder Rdet og Kommissionen - om de to rammeafgrelser vedrrende den skaldte terrorisme og den europiske arrestordre .
Der er ingen tvivl om , at de frygtelige begivenheder den 11. september er anvendt som pskud til at fremskynde gennemfrelsen af politiske beslutninger , som er truffet for lnge siden .
De fysiske og moralske gerningsmnd gav med disse attentater de amerikanske og europiske imperialister en stor gave . De gav dem lejlighed til at gre regnskab op bde p globalt plan og internt .
<P>
KKE fler ansvar over for befolkningens frihed og rettigheder , og med vores bitre erfaringer ser vi en mareridtsagtig lighed mellem flere af de bestemmelser , der foresls her , og love , som sendte tusindvis af grske frihedskmpere i fngsel , i eksil eller endog til henrettelsespeletonen . Derfor har vi pligt til at afdkke de virkelige hensigter , som driver EU ' s ledere .
<P>
Vi br gre opmrksom p , at alle skaldte " kriminelle terrorhandlinger " straffes under den eksisterende straffelov i alle stater .
Det egentlige ml er at gre enhver politisk modstandsbevgelse og ulydighed til terror , ogs de partier , som modarbejder og kommer med kraftige reaktioner p bestemte sider af eller hele den kapitalistiske globaliseringspolitik .
Almindelige former for demonstrationer , f.eks. symbolske besttelser , eller resultatet af demonstrationer , f.eks. forstyrrelser af strm- eller vandforsyningen under strejker inden for de pgldende brancher , kan sagtens betragtes som kriminelle terrorhandlinger .
Bomuldsproducenterne , som demonstrerer med deres traktorer p landevejene i skuffelse over unionspolitikken , risikerer at blive karakteriseret som terrorister og straffet med fngsel p mindst fem eller 10 r .
Vi er net dertil , hvor selv det at give udtryk for sin mening straffes som en terrorhandling .
<P>
Rammeafgrelsen om den europiske arrestordre , som er af tvivlsom legitimitet , er et hrdt slag for medlemsstaternes suverne rettigheder og er i strid med artikel 5 , stk . 2 , 6 og 7 , i den grske forfatning .
Med ophvelsen af princippet om dobbelt strafbarhed , muligheden for at udlevere en statsborger til en anden stat og den mulighed , som den stat , den anklagede er udleveret til , har for ( uden tilladelse fra den udleverende stat ) at udlevere vedkommende til et tredjeland uden for EU ( en kurder udleveres f.eks. fra Grkenland til Tyskland , som derefter udleverer ham til Tyrkiet uden frst at have spurgt Grkenland ) , ophver grundlggende strafferetlige principper .
Desuden ophves essentielle procesretlige frihedsrettigheder og andre rettigheder , som er helt ndvendige for de retsforfulgtes forsvar .
<P>
Med terrorloven og den europiske arrestordre er der skabt en mareridtsagtig undertrykkelsesmekanisme .
Det er tydeligt , at de , der laver den , udmrket er klar over , at deres befolkningsfjendtlige politik fremkalder reaktioner i befolkningen , bde p EU-plan og globalt .
De forventer strkere og strkere reaktioner og frygter den strm af vrede , der kommer fra befolkningen .
Hvad de ikke ved eller mske ngter at se i jnene , er , at der ikke er nogen magt , der kan standse denne strm .
<P>
De ndringsforslag , der er stillet , er i bedste fald et forsg p at forbedre visse provokerende synspunkter eller mangler i teksterne , uden at de overhovedet kan ndre deres karakter .
Vi kan ikke g ind for en tankegang som denne .
Den eneste vrdige holdning , den eneste holdning , der respekterer de kollektive og individuelle demokratiske rettigheder , er en total afvisning af de to forslag .
<P>
Af disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=114 NAME="Berthu">
Vi mener , at Kommissionens forslag , der sigter mod en flles definition af terrorisme , mod en faststtelse af minimumssanktioner og mod at indfre en europisk arrestordre , der kan erstatte det tidligere system med udlevering , er meget utilfredsstillende .
Det er faktisk gamle fderalistiske projekter , som man finder frem af gemmerne , mens man benytter sig af attentaterne den 11. september , men som reelt ikke bidrager med noget afgrende og konkret i bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Det frste forslag om en definition af terrorisme og sanktioner blev annonceret med stort spektakel , som om manglen p en harmoniseret flles definition i EU ' s medlemslande i dag er en frygtelig fejl , som terroristerne kan udnytte .
Sdan er det slet ikke .
Definitionerne og sanktionerne kan variere fra et land til et andet , men der er intet land , der lader terroristerne g fri .
Alle er enige om det , selv om betegnelserne er forskellige .
Den fremlagte tekst opfylder sledes fderalisternes trang til harmonisering , men den vil ikke ndre stort p omrdet .
<P>
Dette glder ogs for det andet forslag om en europisk arrestordre .
Udleveringsproceduren er i dag uden tvivl en langvarig procedure , men den sikrer den enkeltes rettigheder .
Den europiske arrestordre vil vre hurtigere , hvilket ikke engang er sikkert , for der skal dog tages visse forbehold .
Vi anmoder srligt om , at de retslige myndigheder i fuldbyrdelseslandet ikke bliver isoleret i en formel rolle som registrator af udleveringsanmodninger , men at der trffes sikkerhedsforanstaltninger , sledes at beskyttelsen af frihederne sikres .
Denne betingelse er endnu mere ndvendig , da vi endnu ikke ved , hvilket forlb tiltrdelserne vil have , og hvilke lande der er medlem af Unionen om 10 eller 20 r .
<P>
Proceduren br vre endnu mere restriktiv , nr fuldbyrdelseslandet anmodes om at udlevere en af sine egne landsmnd til et andet land .
I sdan et tilflde mener vi , at udlevering i den traditionelle udformning - og ikke den europiske arrestordre - skal vre den normale procedure .
<SPEAKER ID=115 NAME="Blokland">
Jeg sttter nrvrende betnkning og forslag om en rammeafgrelse om bekmpelse af terrorisme .
Idet terrorisme ofte er grnseoverskridende , skal de europiske lande samarbejde .
<P>
Den europiske arrestordre gr dog for vidt p t punkt .
Det vedrrer den negative liste og afskaffelsen af princippet om dobbelt kriminalitet , som Kommissionen foreslr .
I betragtning af at medlemsstaterne allerede nu ikke er ivrige efter at udlevere forbrydere , vil en generelt gldende arrestordre og dermed afskaffelsen af princippet om dobbelt kriminalitet blive konfronteret med store problemer .
Flere medlemsstater , herunder Nederlandene , vil gre alt for at undg udlevering p grund af f.eks. aktiv ddshjlp eller abort .
<P>
Derfor sttter jeg Andrews- og Crowley-ndringsforslagene .
De slr til lyd for en positivliste .
Det er tilmed p linje med Rdets nuvrende holdning .
<P>
Den europiske arrestordre finder s kun anvendelse i forbindelse med forbrydelser , som str p den liste .
Det skal vre en arrestordre , som finder anvendelse p forbrydelser , hvor strafferammen allerede er harmoniseret , f.eks. terrorisme .
Hvis det fungerer godt , kan man altid ge antallet af forbrydelser p den positive liste .
P et senere tidspunkt kan man mske lave en negativliste , men det er endnu for tidligt .
Vi m ikke glemme , at medlemsstaternes strafferet i hj grad er knyttet til den nationale kultur .
Forskellene mellem medlemsstaterne er i jeblikket for store .
<P>
Da hr .
Andrews ' og hr . Crowleys ndringsforslag ikke blev vedtaget , kan vi ikke sttte den anden del af hr .
Watsons betnkning om den europiske arrestordre . Det er nytteslst at sttte en negativliste , nr Rdet er enig om en positivliste .
<SPEAKER ID=116 NAME="Bonde, Krarup, Okking, Sandbk">
Vi sttter kampen mod terrorisme , og vi vil forsvare princippet om , at den politiske kamp skal fres med demokratiske midler i demokratiske stater .
Nr vi stemmer nej til Watson-betnkningen om bekmpelse af terrorisme og om den flles europiske arrestordre , har det flgende begrundelse :
<P>
1 .
Forslagene forsges presset igennem Parlamentet og Rdet i en hasteprocedure , der udelukker muligheden for en offentlig debat om emnet , og som ikke giver mulighed for at f en gennemgribende analyse af konsekvenserne for demokratiske rettigheder og for retssikkerheden .
<P>
2 .
Den flles europiske arrestordre vil medfre en harmonisering af strafferammerne ad bagdren .
Dette er strkt problematisk , da der er vidt forskellige retspolitiske traditioner i medlemsstaterne .
Ligeledes vil en harmonisering og indfrelse af et flles terrorbegreb stride imod de meget forskellige politiske realiteter i medlemsstaterne .
<P>
3 .
Vi modstter os indfrelsen af muligheden for strafnedsttelse for anonymt at samarbejde i opklaringsarbejdet som et princip , der alt for let kan medfre falske anmeldelser eller straffrihed for alvorlige forbrydelser .
<P>
4 .
De foreliggende forslag forsges presset igennem i hjt tempo under indtryk af begivenhederne den 11. september .
Men forslagene drejer sig ikke om den type af begivenheder , der jo allerede er forbudt og kan retsforflges i samtlige medlemsstater .
Forslagene handler derimod om den skaldte europiske terrorisme , som i den meget lse definition , forslagene rummer , kan dkke alt fra ETA ' s drab p civile til enkeltpersoners og legale politiske organisationers handlinger og ytringer .
<SPEAKER ID=117 NAME="Coelho">
Europa m samarbejde mere effektivt om at bekmpe terrorisme svel inden for egne grnser som internationalt .
For os er det klart , at terrorisme udgr en af de strste trusler mod demokratiet , den frie udvelse af menneskerettighederne og den konomiske og sociale udvikling .
Terrorisme er ikke et nyt fnomen , men vi har i de seneste r vret vidne til et stigende antal terroraktiviteter , med en dybtgende ndring i terrorhandlingernes natur ( hvor der er dukket nye trusler op ) og med anvendelse af nye og meget mere sofistikerede redskaber , der betyder , at de reelle eller mulige flger af disse attentater bliver stadig mere delggende og ddbringende .
<P>
De frygtelige begivenheder den 11. september har srdeles smerteligt vist denne virkelighed ligesom det ptrngende behov for at finde et effektivt svar p denne plage . Det er derfor af allerstrste betydning , at vores medlemsstater rder over en effektiv straffelovgivning til bekmpelse af terrorismen , og at der vedtages foranstaltninger til styrkelse af politi- og retssamarbejdet og det internationale samarbejde .
<P>
De frste af disse initiativer foreslr , at der vedtages flles definitioner af terrorhandlinger og straffene herfor ( der br vre effektive , proportionale og afskrkkende ) , definitioner , der i alle medlemsstaterne br afspejle disse handlingers alvorlige karakter .
Der er i jeblikket store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat , og der er kun seks medlemsstater , som har specifik lovgivning mod terrorisme ( en af dem er Portugal ) .
Det er derfor srdeles vigtigt , at der sker en harmonisering p dette omrde , s det undgs , at terrorister kan drage fordel af juridiske forskelle mellem staterne eller udnytte juridiske lakuner som flge af geografiske grnser for efterforskningen .
Det andet initiativ baserer sig p princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser .
Det har til hensigt at erstatte den traditionelle udleveringsprocedure ( da en udlevering er en langsommelig og kompliceret retsprocedure , egner den sig ikke mere til et omrde uden indre grnser ) med en simpel ordning for overdragelse af kriminelle p grundlag af en europisk arrestordre , som udstedes af en medlemsstat , og som skal gennemfres inden for hele EU ' s omrde .
Dog skal de europiske borgeres individuelle rettigheder altid og i alle tilflde respekteres .
<P>
Vedtagelsen af disse forslag vil sledes vre det utvetydige bevis p , at medlemsstaterne er rede til at styrke deres samarbejde p alle planer i kampen mod terrorismen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Figueiredo">
Det er vanskeligt i en s lille stemmeforklaring at sammenfatte alt det , som br nvnes for at ppege , hvor farlige konsekvenser de forslag har , som Kommissionens rammeafgrelse indeholder , og som den portugisiske regering helt uforsteligt sttter .
<P>
Under pskud af terrorbekmpelse stiller Kommissionen forslag , som den allerede havde forberedt under kommissr Antnio Vitorino , der gr langt ud over det ndvendige samarbejde mellem staterne og sigter p at gre centrale dele af retsvsenet overnationale .
Begrebet " terrorisme " tillader i Kommissionens udlgning at kriminalisere handlinger beget af dem , der kmper for national frigrelse og samfundsndringer , arbejdernes og folkenes kamp , med helt indlysende flger for de demokratiske rettigheder og grundlggende friheder .
Forslaget om en europisk arrestordre , der har som forml at fjerne princippet om dobbelt strafbarhed - selv hvis begrnset - er en sand trojansk hest , i en strategi , der vil krve mere og mere i samme retning , retfrdiggjort ved henvisning til , at allerede vedtagen lovgivning ndvendiggr det .
<P>
Sknt betnkningen udbedrer visse negative aspekter af Kommissionens forslag , tilslutter den sig samme logik .
Derfor stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=119 NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Jeg stemte imod denne betnkning , fordi den ikke omhandler alle former for terrorisme .
Den ignorerer helt og aldeles alle statsterrorismens forskellige udtryksformer .
<P>
Vi er alle klar over de forskellige former for terrorisme , der er blevet anvendt af spanske regeringer siden 1975 .
Denne manglende omtale af statsterrorisme - selv i de generelle betragtninger - er meget beklagelig .
<P>
Vi ved ogs meget vel , at lovgivning til bekmpelse af terrorisme som den , der foresls herved , ikke garanterer en retfrdig behandling ved domstolene overalt i EU .
Vi er klar over , at den spanske regering i Kongeriget Spanien netop i dette r - 2001 - har bendet torturbdler , lsladt hjtstende embedsmnd , der allerede var dmt for at fre en " beskidt krig " , og indtil nu har tolereret de mest foragtelige former for tortur .
<P>
Europa-Parlamentet har lukket sine jne .
Vi vil alle fortryde det , for denne virkelighed er ikke lngere n medlemsstats interne affrer .
<SPEAKER ID=120 NAME="Hager">
Vi lsgngere kan ikke g ind for ndringsforslag 34 , fordi den direkte henvisning til det endnu ikke retsgyldige charter om grundlggende rettigheder ikke er holdbart juridisk set .
<P>
Med hensyn til den europiske arrestordre foretrkker vi den negativliste , der er indeholdt i betnkningen , frem for en positivliste , fordi legalitetsprincippet sledes fortsat bevares som en sjle inden for strafferet .
<SPEAKER ID=121 NAME="Kirkhope">
De britiske konservative stemte for Watson-betnkningen for at understrege vores fortsatte sttte til krigen mod terrorismen og bekrfte vores beslutsomhed , nr det glder om at sikre , at EU udgr en forenet front imod dem , der sger at underminere vores vrdier og vores levemde .
<P>
Vi har imidlertid en rkke forbehold med hensyn til nogle af de nrmere enkeltheder i denne foranstaltning .
Vi er bl.a. bekymrede over , at denne foranstaltning ved at medtage ca . 22 overtrdelser inden for arrestordrens anvendelsesomrde gr lngere , end det er ndvendigt for at tackle den jeblikkelige terroristtrussel .
<SPEAKER ID=122 NAME="Maaten, van der Laan">
Vores grupper er ikke tilfredse med hr .
Vitorinos forslag om en europisk arrestordre . De af Parlamentet vedtagne ndringsforslag ( Watson-betnkningen ) er en klar forbedring i forhold til kommissionsforslaget .
Vores strste nske , beskyttelsen af den liberale nederlandske strafferet ved kun at lade den europiske arrestordre finde anvendelse p en begrnset liste og skaldte eurocrimes , er endnu ikke opfyldt .
<P>
Vi er tilhngere af en europisk arrestordre for bedre at kunne gribe ind over for terrorisme og organiseret kriminalitet , men kun p flgende betingelser : For det frste at europiske arrestationer kun finder sted p grundlag af en positivliste over eurocrimes , og for det andet at listen over eurocrimes begrnses til alvorlige forbrydelser , som allerede er strafbare i alle europiske lande , f.eks. mord .
<P>
Den europiske arrestordre m under ingen omstndigheder bringe den nederlandske praksis med hensyn til abort , aktiv ddshjlp og narkotika i fare .
<P>
S vidt vi kan forst af de f oplysninger , som vi fr af Rdet , forhandler Rdet i mellemtiden om en positivliste , som indtil videre omfatter ikke mindre end 27 bredt definerede eurocrimes .
Rdet taler alts om et helt andet forslag end Kommissionen .
Ved fortsat at beskftige sig med det oprindelige kommissionsforslag forholder Parlamentet sig ikke til den aktuelle situation .
Desuden ser det ud til , at den nederlandske regering i jeblikket gennem Rdet fjerner flere af vores indsigelser , end vi kan gennem Parlamentet .
<P>
Dokumentet viser endnu en gang de demokratiske mangler i EU .
Kontrol gennem de nationale parlamenter er teoretisk muligt , fordi Rdet trffer enstemmige beslutninger .
Det er imidlertid vanskeligt i praksis p grund af Rdets lukkethed , og fordi dokumenterne bliver stillet til disposition for sent .
Den store hastighed , hvormed dette prekre emne behandles , forvrrer problemet .
<P>
Derfor sttter vores grupper ndringerne af Watson-betnkningen , fordi de er en klar forbedring af kommissionsforslaget , men vi undlader at stemme ved afstemningen om lovforslaget .
<SPEAKER ID=123 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Bekmpelse af terrorisme er og skal vre en hjt prioriteret opgave inden for EU . Bekmpelsen af terrorisme m dog ikke ske p bekostning af retssikkerheden .
<P>
Vi er urolige over , at EU ' s regeringer netop nu haster gennem arbejdet med at koordinere medlemslandenes lovgivning i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme . Forskellige retstraditioner skal smelte sammen p meget kort tid .
Man risikerer dermed at udhule retssikkerheden . Det glder isr Kommissionens forslag til en definition af begrebet " terrorisme " .
Efter vores opfattelse er denne definition alt for bred og giver plads til alt for mange fortolkninger .
Mennesker , som af politiske grunde protesterer mod eksisterende samfundsstrukturer , og som bruger ulovlige midler , kan meget vel blive omfattet af den nu foreslede definition .
At strkke sig s langt som til at betragte dem , der protesterer mod en efter deres opfattelse uretfrdig samfundsorden , som terrorister er selvflgelig ikke rimeligt .
<P>
Det krver mere konkrete definitioner af , hvad der skal vre grundlaget for terrorisme , end hvad der hidtil er fremkommet .
Europa-Parlamentets mere specifikke ndringsforslag hilses i denne henseende derfor velkomne .
Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal ogs have reel indflydelse , inden beslutningerne trffes endegyldigt af Ministerrdet .
<SPEAKER ID=124 NAME="Manders">
Hr. formand , jeg har stemt imod Watson-betnkningen af flgende grunde :
<P>
Jeg sttter fuldt ud foranstaltningerne imod terrorisme og ser muligheden og ndvendigheden for EU-medlemsstaterne for at forstrke samarbejdet inden for dette omrde .
Den europiske arrestordre kan yde et vigtigt bidrag til effektiv bekmpelse af terrorisme i Europa .
<P>
Det er ndvendigt med en europisk arrestordre .
Den skal imidlertid vre mere gennemtnkt og velovervejet , s det ikke gr ud over andre vigtige anliggender .
Det foreliggende udkast giver ikke mange garantier og kan betyde underminering af den nederlandske liberale strafferet .
<P>
For at opn et kompromis har jeg gennem ordfreren forsgt at stille et ndringsforslag , som stiller flgende betingelse for den europiske arrestordre : En europisk arrestordre m kun finde anvendelse p forbrydelser , som begs p den anmodende medlemsstats territorium .
<P>
ndringsforslaget blev imidlertid blokeret af Socialdemokraterne i arbejdsgruppen .
<P>
Jeg har tillige stemt imod betnkningen , fordi det forventes , at Rdet vedtager et andet udkast .
<P>
Jeg er tilhnger af antiterrorforanstaltninger og en europisk arrestordre , men ikke p bekostning af den liberale strafferet i Nederlandene .
<SPEAKER ID=125 NAME="Meijer">
Der hersker stor forvirring om fnomenet terrorisme .
De fleste terrorister vlger ikke selv at vre terrorister , men fler sig p grund af ledende politikeres manglende forstelse for deres oppositionelle rolle og deres afvigende standpunkter tvunget til som sidste middel at anvende ekstreme og uacceptable midler .
En rkke senere respekterede ledere som lederne af Israel , Palstina og Sydafrika og mange tidligere kolonier begyndte deres politiske liv som terrorister .
<P>
Man kan ikke bekmpe terrorisme ved at ge manglen p forstelse og mistilliden , men ved at srge for , at de problemer , som terroristerne stter fokus p , lses hurtigt og fredeligt .
Politikere , som ser faren for terrorisme overalt , risikerer at ende i en politistat , hvor der er total mangel p vsentlige frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder .
Det frer s p ny til politiske spndinger , hvilket resulterer i en ny grobund for terrorisme .
Respekten for loven aftager , hvis mennesker ser , at de ikke lngere bliver beskyttet imod vilkrlige arrestationer , langvarige varetgtsfngslinger og omstridte udleveringer .
Det samme glder , hvis oppositionelle ikke-terrorister chikaneres , eller mennesker fngsles for forbrydelser , som ikke er strafbare i deres eget land .
<P>
S lnge der ikke er tilstrkkelige garantier for at undg disse situationer , er en europisk ordning kontraproduktiv for den virkelige bekmpelse af terrorisme .
<SPEAKER ID=126 NAME="Napoletano">
Parlamentet har vedtaget et kompromisndringsforslag til forslagene til lovgivningsmssig beslutning i hr . Watsons betnkning om bekmpelse af terrorisme og om den europiske arrestordre .
<P>
I begge ndringsforslag opfordrede man Rdet til at anvende EU-traktatens artikel 40 , sfremt det ikke er muligt at opn enstemmighed i Rdet , eller sfremt enstemmigheden medfrer en vsentlig svkkelse af forslaget .
<P>
Desvrre forhindrede nogle f parlamentsmedlemmer - heriblandt vores italienske kolleger fra Den Nationale Alliance - at vi kunne stemme om et mundtligt ndringsforslag , som ordfreren selv stttede , og som ville skabe strre klarhed omkring Parlamentets politiske vilje , hvis det blev vedtaget .
Opfordringen til Rdet om at stemme efter artikel 40 skal nemlig betragtes som den sidste udvej .
Vi hber alle , at der bliver enstemmighed i Rdet om de flles lfter , man afgav i Gent , og som Europa-Parlamentet s klart sttter med sin afstemning i dag .
<P>
Som italienske parlamentsmedlemmer vil vi personligt fortsat gre en indsats for at f vores regering til at ndre sin holdning , til at acceptere , at den europiske arrestprocedure kommer til at omfatte alle de forbrydelser , der er taget hjde for i Kommissionens forslag , og til at give afkald p udleveringsproceduren , som ville vre i klar modstrid med tankegangen og indholdet i de hjtidelige og enstemmige lfter , der blev afgivet i Gent og Bruxelles , da vi var flelsesmssigt pvirket af den tragedie , hvor Twin Towers blev angrebet .
<P>
Derfor hber jeg ikke , at nogen af landene i dag svkker deres indsats for at bekmpe terrorismen , og jeg hber ikke , at det netop bliver mit land - der ellers altid har bidraget til EU ' s fremskridt - som kommer til at st alene .
<P>
Disse beslutninger afhnger alle af den italienske regering , ogs fordi det ikke ville vre acceptabelt , at dens veto gik ud over en hel politik .
Derfor er det hensigtsmssigt at henvise til traktatens artikel 40 .
<SPEAKER ID=127 NAME="Vachetta">
Vi anmodes i dag ved denne afstemning om at kalde noget , som for os er handlinger for solidaritet og retfrdighed , for terrorhandlinger .
F.eks. " forstyrrelse eller afbrydelse af vand- eller elforsyningen eller andre grundlggende ressourcer " .
Sdanne handlinger bliver almindeligvis udfrt af arbejdstagere , der forenes for at forsvare deres arbejdsvilkr , arbejdspladser og arbejdsredskaber , nr de str over for de privatiseringer , som truer dem . Det er arbejdstagere , ikke bin Laden !
<P>
Det grundlggende i forslaget er , at alt det , som sigter mod " at true , forstyrre eller delgge et lands politiske , konomiske eller sociale strukturer " , straffes som terrorhandlinger , det vil sige , at der drages tvivl om alle former for uretfrdighed og om det etablerede samfund , f.eks. de arbejdslses besttelse af de franske arbejdslshedsforsikringsselskaber eller arbejdsformidlingerne eller de hjemlses besttelse af de tomme boliger eller de europiske demonstrationer mod organisationer som IMF , WTO og Verdensbanken .
<P>
Denne bestemmelse sigter grundlggende mod at gre den sociale bevgelse kriminel ved at drage tvivl om de grundlggende rettigheder .
<P>
Derfor har jeg ikke stemt for denne betnkning , som stempler os som terrorister .
<SPEAKER ID=128 NAME="Van den Berg">
Efter den 11. september har hr . Vitorino ganske rigtigt henledt opmrksomheden p tidligere aftaler fra topmdet i Tampere for at opn et forstrket samarbejde om terrorbekmpelse samt politimssig og retligt samarbejde .
Derfor sttter vi med glde forslaget om bekmpelse af terrorisme .
<P>
Vi er ligeledes tilhngere af en europisk arrestordre .
Vi er imidlertid ikke enige i udgangspunktet i det foreliggende forslag - en negativliste - som efter vores mening allerede er forldet , da Rdet i mellemtiden arbejder p en positivliste .
Det sttter vi , og vi forventer endnu i r en rdsbeslutning .
<P>
Begivenhederne den 11. september tvinger os til at handle hurtigt .
Derfor stemmer vi ikke - til trods for vores indholdsmssige indsigelser imod en negativliste - men undlader at stemme , idet vi forventer , at Kommissionen og Rdet endnu i r udarbejder en konkret positivliste , som kan give den europiske arrestordre konkret indhold i 2001 .
<P>
I den forbindelse forventer vi , at de forbedringer , som bl.a. er blevet foreslet af PvdA-delegationen , medtages i Rdets arbejde , bl.a. bevismateriale , retten til bistand , flere muligheder for at hre den mistnkte og ne bis in idem-princippet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Van Lancker">
De belgiske medlemmer af PSE-Gruppen undlod at stemme ved den endelige afstemning om den europiske arrestordre .
<P>
De sttter Parlamentets indsats for at udvikle en lovramme for bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Den europiske arrestordre er et nyttigt middel , men de belgiske medlemmer af PSE-delegationen sttter ikke en generelt gldende europisk arrestordre for forbrydelser med en strafferamme p mere end et r .
De sttter Rdets indsats for en positivliste p grundlag af Europol-mandatet .
<P>
Betnkning af Gebhardt ( A5-0398 / 2001 )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for fru Gebhardts betnkning .
Jeg gr naturligvis ind for enhver bekmpelse af uretfrdighed , og det , der sker med den organiserede kriminalitet , er en alvorlig uretfrdighed .
Borgerne skal beskyttes af europiske dommere , og lad os hbe , at vi om ikke s lnge rent faktisk fr nogle europiske dommere .
Hvis vi skal have europiske dommere , er det dog ndvendigt med en europisk straffelov , fru formand , sdan som jeg har anmodet om flere gange .
Ogs ved denne lejlighed vil jeg gerne insistere p , at vi fr en europisk straffelov og straffeproceslov , for ellers nytter det ikke noget at have europiske dommere .
<SPEAKER ID=131 NAME="Alyssandrakis">
For anden gang inden for et halvt r skal Europa-Parlamentets plenarforsamling behandle en betnkning om oprettelsen af Eurojust .
Den kommer oven i kbet samme dag , som vi behandler den europiske lov om terrorisme og den europiske arrestordre .
Eurojust er en institution , der kommer til at best af en reprsentant fra hvert land ( en anklager , en dommer eller en politifuldmgtig ) , og som fr vidtstrakte og ukontrollerede befjelser inden for efterforskning og strafforflgelse .
Eurojust fr i virkeligheden magt til at give myndighederne i en hvilken som helst stat ordre til at ivrkstte en efterforskning eller foretage strafforflgelse , og det deltager endda selv i efterforskningen via de flles aktionsgrupper , der oprettes .
Den pgldende medlemsstat skal rette sig efter Eurojusts anvisninger , i modsat fald har den pligt til at begrunde sit afslag .
<P>
Under den sidste forhandling blev bekmpelse af kriminalitet p tvrs af grnserne , det vil sige forbrydelser , hvor der kan vre et kompetencesammenstd mellem to eller flere lande , brugt som argument for , at det var ndvendigt at oprette Eurojust .
Nu mener EU ' s ledere tilsyneladende ikke , de har brug for pskud .
Iflge den nye tekst kan denne nye supermyndighed intervenere , selv om forbrydelsen kun vedrrer et enkelt land .
Naturligvis er den skaldte terrorisme en af de forbrydelser , som hrer under Eurojusts befjelser .
<P>
Eurojust vil f hjlp til at udfre sit velgrende arbejde fra fire forskellige databaser med flsomme personlige oplysninger : det strafferegister , som de enkelte lande frer over deres egne borgere , Schengen-informationssystemet , det europiske retlige netvrk og Europol-registeret .
Den lange liste over de personlige data omfatter oplysninger om " race eller etnisk oprindelse , politiske holdninger , religis eller ideologisk overbevisning eller medlemskab af faglige organisationer samt data vedrrende helbred og seksualliv " .
I virkeligheden er der tale om en legalisering af registrering via et overretligt europisk organ .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der er tale om en overcentralistisk og autoritr institution , som ophver enhver form for national suvernitet .
Ogs retsvsenets s bermte uafhngige funktion , som det borgerlige demokrati bryster sig s meget af , bliver ramt .
Man br ikke nre nogen illusioner om , at det vsentligste forml med hele dette retlige arsenal , som opbygges , er at bekmpe den flles kriminalitet .
Sammen med terrorloven , den europiske arrestordre og den kommende europiske anklagemyndighed gres der forsg p at skabe en overnational repressiv mekanisme , som skal anvendes over for de demokratiske frihedsrettigheder og isr den folkelige bevgelse , nr den gr imod de fremherskende politiske og konomiske beslutninger .
<P>
Af disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=132 NAME="Blokland">
Oprettelsen af Eurojust - og dermed muligheden for samarbejde mellem statsadvokaterne i de forskellige medlemsstater - er en god ting .
<P>
Selv om opgaverne i frste omgang er begrnset til koordination og bistand , kan Eurojust ogs anmode om undersgelse eller ivrksttelse af retsforflgelse .
<P>
Jeg er derfor bekymret for , at Eurojust p sigt udvikler sig til en europisk anklagemyndighed .
Jeg mener en generel europisk anklagemyndighed , idet en europisk anklager med ansvar for Unionens finansielle anliggender kan vre meget ndvendig . P den mde kan Unionens finansielle anliggender sikres .
Det drejer sig i s fald om en europisk anklagemyndighed med begrnsede opgaver .
<P>
Et strafferetligt system p EU-plan er bestemt unsket og irreelt for nrvrende .
Den nationale strafferet er tt knyttet til medlemsstaternes nationale suvernitet og skal omfattes af et demokratisk retssystem med tilstrkkelige kontrolmuligheder .
Jeg er derfor ikke tilhnger af en generel europisk anklagemyndighed .
Det er kun en national statsadvokat , som kan tage tilstrkkelig hensyn til de kulturelle aspekter i den nationale strafferet .
Beslutningen om retsforflgelse skal derfor tages i den enkelte medlemsstat .
<P>
Den nederlandske justitsminister , hr . Korthals , har forsikret det nederlandske parlament om , at Eurojust ikke vil udvikle sig til en europisk anklagemyndighed .
Hvis man nogensinde vil oprette en europisk anklagemyndighed , s vil det ikke ske gennem Eurojust .
Under det forbehold har de kristelige demokrater besluttet at sttte nrvrende forslag .
<SPEAKER ID=133 NAME="Coelho">
Jeg har stemt for dette forslag , fordi det indgr i en sammenhngende rkke foranstaltninger , der kan og br bidrage til , at Europa samarbejder mere effektivt om at bekmpe terrorisme svel inden for egne grnser som internationalt .
<P>
P dette mde har vi taget positivt imod initiativerne om en flles definition af terrorhandlinger og strafferammer ligesom erstatning af de traditionelle udleveringsprocedurer med en simpel overdragelse af kriminelle p grundlag af en europisk arrestordre .
<P>
Forslaget om Eurojust har til hensigt effektivt at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes retsmyndigheder ( idet de grundlggende rettigheder sikres ) , terrorisme og andre former for kriminalitet lader sig kun bekmpe gennem et styrket samarbejde mellem rets- og politimyndighederne ( hvor Europol skal spille en srlig rolle ) .
Det er et betydningsfuldt og ambitist projekt , for kriminaliteten kender ingen grnser .
Det et derfor vigtigt , at dette retslige samarbejde befordres ligesom udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne .
EU ' s borgere har ret til at krve , at Unionen griber effektivt ind over for den stigende trussel fra kriminelle om overgreb p deres frihed og rettigheder .
Til det forml m der tages en ny strategi i anvendelse , der bestr i samordning af alle krfter med henblik p at bekmpe og forebygge kriminalitet inden for medlemsstaternes samlede omrde .
<P>
Betnkning af Lagendijk ( A5-0386 / 2001 )
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , med sin betnkning anmoder hr . Lagendijk om bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Det er s afgjort positivt , at EU giver en hjlpende hnd til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i den forfrdelige situation , landet befinder sig i , navnlig efter at det har vret udsat for interne kampe .
Jeg vil dog gerne understrege , at denne bistand burde gives til alle de central- og steuropiske lande , som har brug for finansiel sttte efter over 50 rs kommunistisk diktatur .
<P>
Betnkning af Frm ( A5-0385 / 2001 )
<SPEAKER ID=135 NAME="Meijer">
Jeg kan konstatere , at der i den seneste tid er sket det , som jeg forudsagde den 15. marts og den 3. maj .
Ls bare protokollerne .
Jeg sagde dengang , at hvis der for tidligt gives sttte til den makedonske regering , hvis ekstremister udrbes til desperate albanere , og hvis der uddeles penge , vil det ikke resultere i lsninger , fred og forsoning , men i stigende vold .
<P>
En del af den makedonske befolkning og den makedonske regering drmte om et Makedonien uden albanere eller kun med helt uigenkendelige og tilpassende indbyggere af albansk oprindelse .
Den del ville kbe vben med den EU-sttte , som var bestemt til fredsforml .
Grundlovsndringen gr forhbentligt op med tanken om , at der inden for landets grnser kun er plads til t sprog og t folk , og at alle problemer kan lses ved at ignorere eller helt forjage det store albanske mindretal .
<P>
Hvis der byttes roller i fremtiden , fordi albanerne bliver den strste befolkningsgruppe , har de forhbentligt mere forstelse for det makedonske mindretals behov , end der er nu for albanerne .
Hvis fremtidig sttte anvendes til fred , forsoning og genopbygning , er jeg helt enig .
<P>
Betnkning af Frm ( A5-0410 / 2001 )
<SPEAKER ID=136 NAME="Meijer">
De tre omrder , som efter det tidligere Jugoslaviens sammenbrud er fortsat under det gamle navn p europakortet , fungerer i praksis ikke engang som en ls fderation .
Udleveringen af den tidligere prsident til Den Internationale Domstol i Haag viste sig i sidste ende at vre et anliggende for regeringen i den delstat , hvor han boede .
<P>
Montenegro har allerede fungeret i en rkke r uden Jugoslaviens grnsekontrol , og D-marken , som man har indfrt som betalingsmiddel , bliver om kort tid erstattet af euroen .
Kosovo er af omverdenen blevet udskilt med magt , og det store flertal af befolkningen vil fortsat have det sdan .
De vil aldrig acceptere at vende tilbage til en stat , som de otte r tidligere slet ikke anerkendte .
<P>
I dag er virkeligheden , at Jugoslavien kun eksisterer i hovederne p politikere og embedsmnd uden for landet .
Det beklager jeg som ven og kender af det tidligere Jugoslavien , men jeg accepterer den situation , som befolkningen vlger .
Nu , hvor ogs den tredje stat med det samme navn er forsvundet , modstter jeg mig ikke finansiel sttte til genopbygning og fattigdomsbekmpelse til de tre srskilte omrder eller deres nske om at tiltrde EU .
<P>
Betnkning af Frm ( A5-0411 / 2001 )
<SPEAKER ID=137 NAME="Meijer">
Den tidligere tyrkiske provins Bosnien-Hercegovina er ikke en etnisk enhed .
Dens grnser har endog vret helt fjernet p grund af nye provinsinddelinger af det gamle kongerige Jugoslavien i 1929 , opdeling i et serbisk og kroatisk omrde ved Sporazum-aftalen i 1939 og indlemmelse i nazi-satellitstaten Kroatien i 1941 .
<P>
De vigtigste grunde til , at befrielsesbevgelsen under Titos ledelse i 1945 valgte at oprette en delstat under navnet Bosnien-Hercegovina mellem Serbien og Kroatien , var , at omrdet anss for en smeltedigel til at skabe t serbokroatisk folk .
Engang skulle Serbien , Kroatien , Bosnien og Montenegro smelte sammen til n stor serbokroatisk delstat inden for det fderale Jugoslavien med den samme dominerende stilling som Rusland inden for Sovjetunionen .
Rollen som smeltedigel slog fejl .
Ligesom i det gamle Jugoslavien bestr flertallet af befolkningen af serbere og kroatere , og deres loyalitet ligger hos de nye nabostater Serbien eller Kroatien , som de fler sig afskret fra med urette .
<P>
Jeg har indtryk af , at vi fortsat ikke tager tilstrkkeligt hensyn hertil , til trods for den i Dayton aftalte fderalisering af Bosnien .
Det er ndvendigt med finansiel sttte , men ikke p betingelse af at flles forvaltningsorganer styrkes .
Hvis EU i Belgien stttede overdragelsen af Flanderns og Vallonens befjelser til fderationen , ville det ogs vkke modstand .
<P>
Betnkning af Lagendijk ( A5-0386 / 2001 ) og
<P>
betnkninger af Frm ( A5-0385 , 0410 , 0411 / 2001 )
<SPEAKER ID=138 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi har stemt imod disse betnkninger , som ikke er andet end den konomiske side af stormagternes imperialistiske politik i denne del af verden .
Denne skaldte bistand til Balkanlandene er faktisk beregnet til " at sttte betalingsbalancen og hjlpe landene med at klare deres eksterne finansielle forpligtelser " , som der str i en af Frm-betnkningerne ( Makedonien ) .
<P>
Stormagterne har det strste ansvar for sammenbruddet i det tidligere Jugoslavien .
De er ansvarlige for bombardementerne , der ikke kun berrte de tilsigtede omrder , men ogs de omkringliggende omrder , og som tvang en del af kosovobefolkningen i eksil .
Deres diplomati , der afpasses efter forhold og behov , og som snart sttter den ene , snart den anden , spiller p de etniske modstninger og forstrker dem derved , hvilket ikke bidrager til fred i dette omrde , men planter kimen til krig .
<P>
Med vores stemme imod disse betnkninger giver vi udtryk for vores afstandtagen til alle de imperialistiske stormagters politik i Balkanlandene og deres interventioner .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Selv om jeg stemte for betnkningen om Det Europiske Rd i Laeken og Unionens fremtid , fru formand , er jeg ikke tilfreds med den , for der str ikke , at EU i fremtiden skal have befjelse til at lovgive om de europiske pensionssystemer .
Alle de 15 medlemsstater plus de 12 lande , der har ansgt om optagelse i EU , har underskudsgivende pensionssystemer .
Nationalstaterne har ikke forstet at administrere deres midler .
Er der noget bedre bevis p , at kun EU kan lse problemerne for arbejdstagerne , som giver deres penge til nationalstaterne og s ikke fr dem igen , nr de bliver gamle ?
Mske - det hber jeg , og det er jeg sikker p - vil EU vre bedre til at administrere de europiske borgeres pensionsfonde .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hvad angr denne betnkning om EU ' s fremtid , og navnlig Det Europiske Rd i Laeken , er der en rkke punkter , som jeg kan g ind for , nr vi nsker at kortlgge en ny og mere dynamisk fremtid for EU .
Det er imidlertid ikke acceptabelt , at man stiller og godkender forslag , der tilsyneladende gr ind for en forfatning for Europas fremtid , og som gr ud fra den formodning , at dette vil ske uanset hvad og uden at tage hensyn til eller konsultere befolkningen .
Der er ogs blevet talt om det demokratiske underskud og behovet for at samle alle samfundets strenge .
<P>
Med et konvent ender vi med at st med nogle f udvalgte ikke-statslige organisationer , der formentlig reprsenterer flertallet af befolkningerne i EU .
Men nr vi kommer til gennemfrelsen af det , der kommer ud af dette konvent , hvor mange lande vil s afholde en folkeafstemning for at muliggre en fuld demokratisk opbakning for den fremtid , det nsker at se ?
Derfor undlod jeg at stemme ved den endelige afstemning om denne srlige betnkning .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
Vedrrende beslutningsforslaget om Unionens fremtid har jeg mange grunde til ikke at stemme for , og jeg vil blot nvne to her .
For det frste br Europa-Parlamentet holde op med at udvise overdreven frygt ved at undg at tage fat p det vsentlige i de afgrende sprgsml om den europiske opbygnings fremtid og ved at begrnse sig til at give retningslinjer , som for vrigt er meget overfladiske , til dem , der reelt skal udfylde vores funktioner .
For det andet skader Europa-Parlamentet sig selv , nr det prioriterer den parlamentariske erfaring hos den kommende formand for konventet frem for en handlingskompetence , selv om Kommissionen og navnlig kommissr Barnier med rette ved alle anledninger minder om , at regeringernes tillid til konventets formand er et afgrende aspekt i formandens forhbentlige succes .
<SPEAKER ID=142 NAME="Berthu">
Europa-Parlamentet har for at tilkendegive sin holdning til forberedelsen til den kommende regeringskonference netop vedtaget et meget underligt beslutningsforslag .
Det gr sig ikke engang den ulejlighed at nvne de fire omrder , som i henhold til Det Europiske Rd i Nice skal udgre grundlaget for de kommende forhandlinger ( fordeling af ansvarsomrder , forenkling , chartret om de grundlggende rettigheder og de nationale parlamenters rolle ) , men giver sig af med en lang opremsning af fderalisternes traditionelle krav p alle disse omrder .
Det dkker det hele ved at anmode om en " unionsforfatning " , hvilket er et ord , der ikke findes i konklusionerne fra Nice , men som ikke desto mindre iflge Parlamentet er " mlet " for regeringskonferencen .
<P>
Europa-Parlamentet skulle hellere have arbejdet serist med en analyse af erklring 23 fra Det Europiske Rd i Nice , som nvner - ikke mlet med en europisk forfatning - men en forbedring af " Unionens demokratiske legitimitet og benhed " , hvilket forekommer os helt anderledes , nrmest modstridende .
Faktisk ville en forfatning forpligte til oprettelse af en overordnet overstatsligt magt , herunder ogs for de grundlggende sprgsml , som ville fjerne Europa endnu mere fra dets borgere og gre dets demokratiske legitimitet endnu svagere .
<P>
Hlder Det Europiske Rd i Nice ikke snarere mod et andet ml , nr det blandt de fire prioritetsomrder p dagsordenen for den kommende regeringskonference nvner " de nationale parlamenters rolle i den europiske arkitektur " ?
Dette " i " viser jo , at det nu er bydende ndvendigt igen at fre de nationale parlamenter " ind i " de europiske beslutningsprocesser , for at styrke forbindelserne til borgerne .
<P>
Men Europa-Parlamentet er langt vk fra denne vsentlige forhandling , for i beslutningsforslaget nves det ikke med et ord .
Det Europiske Rd i Laeken kan naturligvis , hvis det vil , ogs kaste sig ud i de fderalistiske skyer , men vi rder det snarere til , hvis det vil lse de reelle problemer i Europa , at flge den retning , der blev angivet p Det Europiske Rd i Nice .
<SPEAKER ID=143 NAME="Bordes og Cauquil">
Det siges , at denne regeringskonference skal gre status over de sidste mneder og forberede fremtiden .
For arbejdstagerne i EU er status mange tusinde afskedigelser hos Moulinex , Sabena , AOM og Danone , i virksomheder , der har tilknytning til IT og vores skaldte nye konomi , hvor der sker afskedigelser hurtigere , end der er ansttelser .
Status for mellemklassen er en utlelig arbejdslshedsprocent , en stigende usikkerhed og fattigdom , analfabetisme og manglende opmrksomhed .
<P>
Nr ordfrerne nsker , at " borgernes og de europiske befolkningers fremskridt , sikkerhed og velfrd " bliver taget i betragtning ved " etablering af et ligevgtigt konomisk og monetrt system gennem en konsolidering af politikken for konomisk og social samhrighed og en styrkelse af beskftigelsespolitikken " , s gentager de blot de tomme ord , som er blevet brugt af alle dem , der ikke kender til frygten for morgendagens arbejdslshed og usikkerhed .
<P>
Oprettelsen af et konvent til forberedelse af Europas fremtid og til revidering af traktaterne - blot navnet p den , som i Frankrig p forhnd er nvnt til at vre formand , nemlig Giscard d ' Estaing , er i vrigt et udtryk for , hvor langt vk konventet vil vre fra arbejdstagernes og den arbejdende befolkning i Europas interesser .
<P>
Vi har stemt imod .
<SPEAKER ID=144 NAME="Figueiredo">
Betnkningen indgr i den strategi , som de str for , der satser p , at den nste regeringskonference foretager endnu et kvalitativt og afgrende spring fremad i EU ' s fderalistiske integration under ledelse af de store magter , hvilket ndvendigvis vil bringe suverniteten i fare for lande som Portugal .
Den gr ind for en hurtigere forberedelse af den nye traktat , der skal uddybe den fderalistiske integration , og den " glemmer " den lrdom og de politiske flger , som det irske folks nej til Nice-traktaten har betydet .
<P>
Blandt de mange forhold , som jeg finder kritisable , gr betnkningen ind for , at der nedsttes et konvent - som nogen omtaler , som var der tale om en grundlovgivende forsamling - som den ser som et middel til at betinge de nationale regeringers og parlamenters eksklusive kompetence til at revidere traktaterne , eftersom dets sammenstning kun sikrer deltagelse af de strste nationale partier , sledes at deltagelsen reduceres fra de partier , der har andre politiske holdninger med hensyn til Europa , hvilket bringer pluralismen og de nationale parlamenters uafhngige og demokratiske deltagelse i fare .
<P>
Derfor stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=145 NAME="Hyland">
Jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg stemte imod en rkke forslag i Leinen- og Mendez de Vigo-betnkningen om Det Europiske Rd i Laeken .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at jeg stemte mod punkt 4 ( d ) , hvori der anmodes om " ophvelse af sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter " .
Dette er endnu en gang et aparte angreb p den flles landbrugspolitik , som har tjent os s vel .
Jeg mener ikke , at et sdant skridt er i den bedste interesse for Unionens fremtid .
Den flles landbrugspolitik udgr det fundament , som Fllesskabet blev bygget p .
Den udgr stadig en sikkerhed i et vanskeligt konomisk klima .
<P>
Som flge af vedtagelsen af denne tekst og andre forslag undlod jeg at stemme ved den endelige afstemning .
Jeg beklager dybt , at 430 medlemmer af Parlamentet stemte mod denne grundlggende politik , som den flles landbrugspolitik er , som jeg nvnte tidligere .
<P>
EU har tidligere udgjort et bolvrk mod recession .
Det har vret en enorm fordel for mit eget land , Irland , og jeg ved , at den ogs i fremtiden fortsat vil vre en dynamisk kraft for Europas borgere .
Men vi br ikke rive de gode strukturer ned og lade landmndene og deres familier i stikken .
<SPEAKER ID=146 NAME="Korakas">
Det er helt tydeligt , at planerne for EU ' s fremtid er inspireret af nsket om i endnu hjere grad at tjene storkapitalens interesser og etablere den nye imperialistiske orden .
Endvidere sger man at f gennemfrt en ren neoliberalistisk politik med alle de flger , en sdan har for befolkningerne .
P denne mde tvinger man arbejdstagerne og i det hele taget vores befolkninger til at reagere mere omfattende , mere massivt og mere dynamisk for at bremse denne politik , og s der kan ske en radikal kursndring .
<P>
En kommende militarisering af Europa og indskrnkning af den nationale uafhngighed og befolkningens suvernitet , en reel begrnsning af borgernes sociale og demokratiske rettigheder og et frontalt angreb p arbejderbevgelsen og p arbejdstagernes levestandard er det centrale ml for den nye reform , som Det Europiske Rd i Laaken og senere regeringskonferencen arbejder frem mod .
<P>
Den brede deltagelse af nationale og europiske instanser og organer , som man foreslr , hverken vender eller vlter denne politik , men er blot en mde til at sikre sig medskyldige i dens gennemfrelse .
At alle disse instanser deltager , ndrer ikke ved selve essensen af debatten og giver heller ikke nogen reel mulighed for at gribe ind , da de ikke engang vil kunne trffe beslutninger , de er kun rdgivende .
Derimod giver de de herskende krfter mulighed for at g videre med gennemfrelsen af deres planer med et skin af lovlighed og en demokratisk facade .
Man forsger at dmpe den forventede reaktion fra befolkningen , som er set ved de tidligere traktatndringer i Maastricht , Amsterdam og Nice . Derfor forsger man sig med den samme metode , som blev anvendt i forbindelse med det skaldte charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Resultaterne af denne metode er imidlertid blevet afprvet i praksis og har vist , at den brede deltagelse ikke alene ikke har frt til etablering og udvidelse af de individuelle og sociale rettigheder i overensstemmelse med nutidens behov , men at rettighederne tvrtimod er blevet indskrnket i overensstemmelse med storkapitalens krav , hvilket har fremkaldt intense reaktioner hos befolkningen .
<P>
Arbejdstagerne kmper og vil fortstte deres kamp for at begrnse de negative konsekvenser af disse planer og beslutninger , og de vil under kampen udnytte alle eksisterende muligheder .
Men de lader sig hverken narre eller fre p vildspor , deres kamp bliver strkere og strkere , og deres modangreb mere og mere virkeligt og dynamisk i kampen for et andet Europa , andre institutioner , som er befolkningens , som tjener deres egne interesser , tjener freden og samarbejdet p grundlag af gensidig gavn og en reel og ikke kun tilsyneladende respekt for alle deres individuelle og kollektive rettigheder .
<SPEAKER ID=147 NAME="Meijer">
Hvis vi betragter EU som en superstat i stedet for et samarbejdsforbund mellem frie folk , som sammen vil lse deres grnseoverskridende problemer , m vi konstatere , at staten har mange demokratiske mangler .
Meget bliver besluttet i hemmeligt samrd mellem lederne af de heri inddragede medlemsstater .
Hvis de bidrager til beslutninger , som er i strid med deres nationale parlamenters nsker , kan de altid give de andre medlemsstater skylden for de trufne valg .
<P>
Superstaten har godt nok et direkte valgt parlament , som m drfte alt , men som i modstning til de nationale parlamenter ikke har ret til initiativtagning og heller ikke det sidste ord om lovgivning , budget og koalitionsdannelse .
Man kan kun modstte sig Kommissionens lovtekster , hvis der er flere tilhngere end folk , der bliver hjemme , undlader at stemme samt modstandere tilsammen .
<P>
P grund af det manglende demokrati har store virksomheder meget mere og de individuelle borgere eller deres organisationer meget mindre indflydelse end i et almindeligt demokrati .
Derfor slr begge ordfrere med rette til lyd for mere demokrati .
Samtidig sttter de fortsttelsen af den relange udvikling imod mere ensartethed og centralisering .
Indbyggerne i EU drager ikke fordel af mere magt til et vanskeligt pvirkeligt omfattende forvaltningsapparat .
Derfor forkaster mit parti , Socialdemokratiet i Nederlandene , den side af forslagene .
<SPEAKER ID=148 NAME="Poos">
Det er med rette , at Leinen- og Mndez de Vigo-betnkningen har fet Europa-Parlamentets store sttte .
<P>
Europa-Parlamentets beslutningsforslag sigter ved at foresl en mere demokratisk , mere gennemsigtig og mere effektiv metode til revidering af traktaten mod at afkrfte en kendsgerning , der bekrftes af alle meningsmlinger , nemlig borgernes manglende interesse for den europiske opbygning .
<P>
Vi m hbe , at det lykkes for Det Europiske Rd i Laeken gennem konventets mandat at skabe de ndvendige betingelser for et mere logisk og afbalanceret institutionelt projekt .
<P>
Borgerne vil igen kunne se sig selv i det europiske projekt , hvis deltagerne p topmdet enes om at fremlgge politiske ml , som er vrd og ndvendige at kmpe for .
<P>
For at stte det i vrk er det ikke ndvendigt at skabe nye institutioner .
Det er nok at forbedre dem , vi allerede har .
<SPEAKER ID=149 NAME="Schleicher">
Jeg bifalder ordfrernes udmrkede arbejde og har derfor ogs stemt for betnkningen .
Ganske vist har jeg betnkeligheder ved , at der i forbindelse med dette emne allerede for anden gang er problemer med begreberne " forfatning " og " forfatningstraktat " .
<P>
Efter afstemningen i plenum om Mndez de Vigo- og Seguro-betnkningen om Nice-traktaten og EU ' s fremtid den 31. maj 2001 var det ndvendigt at vedlgge et officielt korrigendum sammen med protokollen med den korrekte ordlyd " forfatningstraktat " .
<P>
Det samme problem opstod i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i forbindelse med afstemningen om Leinen- og Mndez de Vigo-betnkningen om Det Europiske Rd i Laeken og Unionens fremtid den 22. oktober 2001 i Strasbourg p grund af forskellig dokumentation i forbindelse med afstemningerne - kompromisndringsforslagene forel kun p engelsk og fransk - og dette problem kunne efterflgende ikke lses ved en sproglig korrektur , selv om jeg greb ind .
<P>
Jeg vil gerne bede Parlamentets Prsidium om at undersge dette forlb .
<P>
Betnkning af Kaufmann ( A5-0399 / 2001 )
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs for Sylvia-Yvonne Kaufmanns betnkning om nye styreformer i EU , hvor man p side 12 i nederste linje , nemlig i punkt 21 , giver udtryk for nsket om , at rdsmedlemmernes stemmeforklaringer offentliggres , nr Rdet vedtager sine afgrelser . Som det er nu , bliver disse stemmeforklaringer ikke offentliggjort .
Det er mig til gengld en glde at kunne understrege , at Europa-Parlamentet ikke alene tillader og tager hjde for dette , men p s glimrende vis ogs giver sine medlemmer mulighed for at afgive stemmeforklaring .
Eftersom jeg er et af disse parlamentsmedlemmer , er jeg enig i , at man ogs i Det Europiske Rd br vide , hvorfor de europiske ministre har stemt p den ene eller den anden mde .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
I forbindelse med hvidbogen om den europiske styring stemmer jeg uden tven for fru Kaufmanns betnkning , for den retter med fordel op p en del af de fejl og den manglende konsekvens , der findes i Kommissionens dokument .
Men det er stadig meget beklageligt , at Europa-Parlamentet ikke udviser en strre vilje vedrrende forskellige punkter , der behandles p en drlig mde i dokumentet , srligt vedrrende vores rolle i processen med hring af det civile samfund samt vedrrende det ndvendige i at handle direkte og enkeltvis med de regionale myndigheder p den ene side og de lokale myndigheder p den anden side .
<SPEAKER ID=152 NAME="Berthu">
Den 4. september havde jeg her i Parlamentet i overvrelse af kommissionsformand Prodi allerede mulighed for at give min frste vurdering af Kommissionens hvidbog om styreformer i EU .
P det tidspunkt nvnte jeg , at jeg mente , at bekymringen om den demokratiske uddybning inden for de rammer , der er bestemt af det reprsentative demokrati , manglede i teksten .
I den efterflgende forhandling blev der fra alle sider givet udtryk for en bekrftelse af dette kritikpunkt .
Det skal siges , at betnkningens titel - styreformer i EU - der p nsten alle sprogene i EU ikke har en klar betydning , ger misforstelserne .
Men mske er det med vilje for at slre retningslinjerne .
For jo mere man tnker over det , jo mindre uskyldig forekommer denne hvidbog .
<P>
Jeg kan se inkonsekvens , udeladelser og modstninger .
<P>
Inkonsekvensen findes i det princip , som i henhold til hvidbogen ( afsnit IV , side 37 ) har inspireret forfatterne , nemlig " at integrere Europas befolkninger i fuld respekt for de enkelte nationale identiteter " .
Det er lige s selvmodsigende som Jacques Delors ' " fderation af nationalstater " , som hovedforfatteren til hvidbogen for vrigt er en nr bekendt til .
<P>
I den forvirring , der bliver resultatet , bliver det vigtigste punkt i den europiske beslutningsproces glemt , nemlig nationalstaten .
Forslagene i betnkningen sigter faktisk mod ( side 38 ) " at strukturere EU ' s forhold til civilsamfundet " , udvikle samspillet med " de regionale og lokale aktrer " , styrke offentlighedens tillid ved at inddrage eksperter osv .
Alle disse foranstaltninger har til hensigt at fordreje nationalstaterne , som forsvinder i betnkningens visioner , alt imens de burde vre et obligatorisk gennemgangspunkt .
<P>
Endelig , som jeg sagde den 4. september , ser det ud til , at hvidbogen tror , at " styreformen " kan fungere , ved at der ses bort fra det reprsentative demokrati .
Kaufmann-betnkningem , der er vedtaget af Europa-Parlamentet , retter eftertrykkeligt op p denne modsigelse , og det glder vi os over , men den undlader at fastsl , at det reprsentative demokrati for sin del er forvrnget og forvansket , nr det nationale demokrati ikke har den verste plads i det .
<SPEAKER ID=153 NAME="Okking og Sandbk">
JuniBevgelsen og Folkebevgelsen mod EF-Unionen har afstet fra at stemme om Kaufmann-betnkningen .
Det skyldes , at selv om betnkningen indeholder flere meget positive elementer , kan JuniBevgelsen ikke stemme for en betnkning , der foreslr s fderalistiske tiltag som denne .
<P>
Betnkning af Bsch ( A5-0393 / 2001 )
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for hr . Bschs betnkning om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig .
Som De ved , fru formand , er ldre mennesker og pensionister de hyppigste ofre for svig .
Nr der i EU er s mange penge , der forsvinder under administrationen af EU-midlerne - i 2000 gik der desvrre 2.028 millioner euro tabt p grund af svig - er det uden tvivl de svage grupper i EU , som lider mest under dette .
Derfor vil jeg gerne opfordre Kommissionen til at stille forslag om , at der anvendes flere midler til at opdage svig , fr det sker .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Jeg vil gerne udtrykke min enighed i de sidste par bemrkninger fra hr . Crowley .
<P>
De britiske konservative , der udgr De Europiske Demokraters flj af PPE-DE-Gruppen , stemte imod Bsch-betnkningen i sin helhed , fordi den endnu en gang omtaler den europiske anklagemyndighed og kommer med eksplicitte kommentarer om at give den mere udvidede magtbefjelser , nr den bliver nedsat , hvilket vil fre til corpus juris .
<P>
Det er ret forblffende , at Parlamentet her , som er ivrigt efter at se det europiske projekt bevge sig fremad , er s skdeslst , nr det glder det retssystem , det forsger at skabe for befolkningen i EU .
Den europiske anklagemyndighed har mange problemer , ikke mindst dem , som tidligere blev nvnt af hr . Crowley i et andet indlg , for Storbritannien og Irland har helt anderledes retssystemer , end man har p det europiske kontinent .
<P>
Endnu en gang stemte de britiske konservative med stor fornjelse imod endnu en betnkning .
<SPEAKER ID=156 NAME="Meijer">
EU str langt fra sine indbyggere p grund af strrelsen .
Det gr EU til en ideel grobund for favorisering af og uklare normer for en lille magtelite og dennes omgivelser .
Eliten tror , at den er hvet over de love , som glder for andre .
<P>
For uklare og parasitre virksomheder er det tilsyneladende interessant at have gode kontakter med medlemmer af Kommissionen og topembedsmnd .
Det gav kommissionsembedsmanden Paul van Buitenen offentligheden indsigt i i 1999 i sin bog " Min kamp for Europa " .
Undig cirkulering af penge ved hjlp af fonde indbyder ligeledes til misbrug og forvirring .
Alle myndigheder og interessegrupper vil fortsat forsge at f s meget sttte som muligt samt maksimal frihed til anvendelsen heraf .
Vi kan ikke ndre holdningen ved hele tiden at udvikle flere bureaukratiske procedurer og forskrifter .
<P>
Fondene skal tage sigte p solidaritet med de konomisk svageste og omfordeling til fordel for de fattigste regioner og ikke p overbeskyttelse eller prestigeprojekter .
Alt , som ikke opfylder dette , skal blive inden for de nationale myndigheders pengenetvrk , uden nogen form for indblanding fra EU-embedsmnd .
Jeg er enig i hr . Bschs kritik af Kommissionen , stagneringen af undersgelser af svig og nepotisme og OLAF ' s alt for begrnsede slagkraft .
<SPEAKER ID=157 NAME="Turchi">
Bekmpelsen af svig , som gr ud over Fllesskabets finansielle interesser , skal naturligvis vre en af de aktiviteter , som Kommissionen prioriterer hjt .
<P>
UEN-Gruppen kan kun glde sig over de gode resultater , som OLAF opnede i lbet af 2000 , og vi hber endda , at dette arbejde giver nogle endnu strre resultater i de kommende r .
Det nsker de europiske borgere , medlemsstaterne og selvflgelig Parlamentet og - formodentlig - alle dets medlemmer .
<P>
UEN-Gruppen og navnlig den italienske delegation kan dog ikke stemme for hr . Bschs betnkning , selv om vi naturligvis er enige i en del af indholdet , nemlig den , hvor man giver udtryk for en politisk vilje til en bedre bekmpelse af svig .
<P>
Vi er navnlig meget strke modstandere af medtagelsen af punkt 32 og 35 i beslutningen , da de udgr en utilladelig indblanding i en af medlemsstaternes interne anliggender .
Teksten i punkt 32 - " gr i denne forbindelse eksempelvis opmrksom p de nylige lovndringer i Italien " - og i punkt 35 - " opfordrer den italienske regering til ikke lngere at blokere for , at italienske statsadvokater bevilges orlov for at ptage sig lederhverv i OLAF " - er nemlig bde i form og indhold en uacceptabel kritik , da disse punkter vedrrer en medlemsstats udvelse af sine suverne befjelser , hvilket sker med fuld respekt for alle de demokratiske bestemmelser .
<P>
Vi beklager derfor kraftigt medtagelsen af de to punkter i beslutningen , da dette er et farligt fortilflde i forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og medlemsstaterne , forbindelser , som altid br bre prg af en gensidig respekt for hinandens holdninger , ogs nr holdningerne er forskellige .
<P>
Associeringsaftale med Egypten ( B5-0740 / 2001 )
<SPEAKER ID=158 NAME="Van den Bos og van der Laan">
Egypten er et land , som kun sparsomt sikrer beskyttelse af menneskerettighederne .
Det blev p ny klart i de forlbne mneder , da 52 homoseksuelle mnd blev arresteret og fngslet p grund af deres seksuelle adfrd .
<P>
Til trods for vores parlamentariske anmodninger satte Kommissionen ikke emnet p dagsordenen p det seneste topmde med prsident Mubarak .
Menneskerettighedssprgsml kommer tilsyneladende i baggrunden , nr der str militre eller konomiske interesser p spil .
<P>
Det er ikke korrekt at belnne Egypten under disse omstndigheder for den drlige opfrsel , og derfor har vi stemt imod .
<P>
Betnkning af Fiori ( A5-0391 / 2001 )
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod hr . Fioris betnkning .
Hvorfor gjorde jeg det , hr. formand ?
Jeg gr ind for videnskabelig forskning , men jeg er bekymret .
Hvad er jeg bekymret for ?
Jeg er bekymret for , at hvis vi ndrer menneskets gener , kommer der i fremtiden til at mangle noget meget vigtigt i menneskets karakter og liv .
Hvad er det vigtigste i menneskets liv ?
Det er krligheden , hr. formand .
Hvad nu , hvis vi i fremtiden fr nogle mennesker , som ikke er i stand til elske p alle de mder , krligheden kommer til udtryk p ?
Hvilken tilvrelse vil vores brn og brnebrn f i fremtiden ?
Derfor er jeg modstander af enhver form for manipulation med menneskelivets oprindelse .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Hr. formand , det overraskende resultat af afstemningen om hr . Fioris betnkning kan fortolkes p forskellige mder .
Men n ting er vis , nemlig at Parlamentet er af den opfattelse , at der er behov for nogle flere og meget grundige overvejelser om dette yderst vanskelige emne .
Jeg vil benytte lejligheden til at sl den klare holdning fast , som vi har i Den Norditalienske Liga for Padanias Uafhngighed . Vi er og vil altid vre modstandere af enhver form for menneskekloning .
Baggrunden for denne holdning er vores overbevisning om , at det embryon , der skabes , skal betragtes som et menneskeliv lige fra undfangelsen , og at ethvert indgreb i embryonet medfrer dets dd .
Der eksisterer andre forskningsalternativer , som bde er etisk acceptable og brugbare set ud fra et videnskabeligt synspunkt , f.eks. forskning i stamceller , som ogs findes hos det fdte menneske .
Derfor anmoder vi ved denne lejlighed om , at der investeres i forskning og forsg med stamceller , som er udtaget fra fdte individer .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , Parlamentet har i dag vist , at det ikke er den udmrkede betnkning fra Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik vrdig .
Anfrt af en ulyksalig alliance af Socialdemokrater og Liberale har et flertal af Parlamentet skmmet en betnkning , som vi nsten alle mtte stemme imod til sidst , for at det udmrkede resultat fra Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik , nemlig originalteksten i Fiori-betnkningen , kan bevares som et fyrtrn for beskyttelse af liv i Europa .
Jeg er stolt af , at dette udvalg i lbet af et r har udarbejdet denne fremragende betnkning , der vil blive husket som et udvalgsresultat af virkelige eksperter .
Parlamentet skal nu lre at omgs denne betnkning med vrdighed .
Jeg vil gerne appellere til , at borgerne og menneskerettighedsorganisationer i EU omsider bliver lige s aktive som dyrebeskyttelsesorganisationerne og ser nje p kollegernes indstilling og gr ind i en diskussion med os , s Parlamentet kan fortstte i det spor , som det slog ind p efter Gergo-betnkningen i begyndelsen af 1980 ' erne , nemlig at sttte liv , det menneskelige liv til mennesket .
Lige fra undfangelsen til den naturlige dd fortjener mennesket vores fulde beskyttelse uden nogen som helst forbehold !
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , nr det glder hr . Fioris betnkning , fralagde Parlamentet sig sit ansvar som lovgivende forsamling , eftersom det overvejende flertal nskede at ptage sig et ansvar , der er en etisk og moralsk myndigheds .
Dette er rsagen og roden til dette Udvalg om Humangenetiks fiasko .
Heldigvis har vi stadig hr . Caudrons betnkning , hvor der i det mindste str , at EU ogs skal finansiere de projekter , der vedrrer forskning i stamceller fra overskydende embryoner .
S fr vi i det mindste sikkerhed for , at EU eller EU ' s retningslinjer ikke tvinger os til at smide celler ud , som kunne redde millioner af menneskers liv og helbred .
Hvad resten angr , er det nu op til de nationale lovgivninger .
Vi hber , at nogle af dem er fornuftigere end andre og mindre rbrdige over for de gejstlige bureaukratier , som forlanger , at deres egen moral og etik skal glde for alle borgerne og ikke bare for dem , der flger denne religise praksis .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det er meget beklageligt , og det er at g glip af en mulighed , at Parlamentet ikke har vedtaget betnkningen .
<P>
Hvad er rsagen til det , hr. formand ?
rsagen er , at alt det , som vedrrte betnkningen , blev drligt ledet . I de frste to faser var der en betnkning , som var meget liberal - for liberal efter min mening - og efterflgende fr vi en meget restriktiv afstemning .
<P>
Hvorfor er det s beklageligt , at vi ikke har en betnkning ?
Det er beklageligt , fordi vi i jeblikket lader industrien gre , hvad den vil . Vi har ikke truffet nogen aftaler med hinanden om den absolut ndvendige ndring af en patentlovgivning , som begrnser folk i deres muligheder for at blive helbredt .
Vi har heller ikke indget aftaler om de genetiske test .
Vi har heller ikke aftalt , om noget sdan kan krves , nr der tegnes en forsikring i EU-lande .
<P>
Hr. formand , vi gr glip af en mulighed . Vi har ledet det drligt , og jeg mener , at vi ikke har gjort os selv og bestemt ikke borgerne i Europa en tjeneste med det , som er sket efter 11 mneder .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
I forbindelse med hr . Fioris betnkning og det tilhrende beslutningsforslag , men ogs for en stor del i forbindelse med Det Midlertidige Udvalgs arbejde om problemerne vedrrende humangenetik kan jeg kun give udtryk for en negativ holdning p grund af de vsentlige modstninger , der er indfrt eller bevaret i beslutningsforslaget , men jeg m sige , at denne afstemning ikke yder retfrdighed til udvalgets arbejde , der p fremragende vis er blevet ledet af vores kollega , hr .
Goebbels .
<P>
Jeg deler den holdning , som vores kollega , fru Oomen-Ruijten , netop har givet udtryk for , og jeg m ydermere sige , at Europa-Parlamentets overvejende negative holdning , hvis den virkelig letter alles samvittighed , fastholder de vsentlige problemer , som har frt til nedsttelsen af udvalget , og som for vrigt konstant er blevet strre siden nedsttelsen , hvilket weekendens begivenheder viste .
<SPEAKER ID=165 NAME="Berthu">
Fiori-betnkningen om de etiske , juridiske , konomiske og sociale flger af humangenetik var en god betnkning , som vores kollega , Elizabeth Montfort , for vrigt havde arbejdet meget med .
Desvrre blev den forvansket af nogle ndringsforslag , der fortrinsvis kom fra venstre , der sigtede mod at ophve alle de moralske grnser for genforskningen .
Vi er alts derfor get imod dette delagte dokument , og endelig - ved en ndring af situationen i sidste jeblik - har Europa-Parlamentet forkastet det til vores store tilfredsstillelse .
<P>
Det er interessant at sprge sig selv om , hvilke konklusioner der kan drages af dette , srligt angende afstemningen under den foregende mdeperiode om artikel 3 i rammeprogrammet for forskning 2002-2006 , der blev fremlagt i Caudron-betnkningen , som skulle faststte betingelserne for EU ' s sttte til genforskningen .
Et temmeligt uforsteligt og utilstrkkeligt ndringsforslag , som tilsyneladende godkendte finansieringen af forskning i terapeutisk kloning og forskning i embryoners stamceller , blev alts vedtaget forud for Fiori-betnkningen .
<P>
Men dette ndringsforslag , som i dag er blevet indfrt i Fiori-betnkningen for at delgge den , er endelig ogs blevet ofret af Europa-Parlamentets overvejende afvisning .
Det samme dokument , der blev godkendt under den sidste mdeperiode , blev derefter forkastet under denne mdeperiode . Det mindste , man kan sige , er , at situationen ikke er klar .
<P>
Vi mener , at vi br holde fast i Europa-Parlamentets traditionelle holdning , der afviser terapeutisk kloning og forskning i stamceller p vegne af en korrekt fortolkning af menneskets vrdighed .
<SPEAKER ID=166 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi har stemt imod denne betnkning , som , selv om den er ndret , er uacceptabel .
Det er ikke det vrste , at den indeholder fatale videnskabelige fejl .
Den er frst og fremmest gennemsyret fra ende til anden af en oplysningsfjendsk nd over for forskning og dens anvendelsesmuligheder .
Kan visse former for forskning fre os p afveje ?
Det er der ikke tvivl om navnlig i et samfund , hvor private virksomheder bruger forskning med henblik p at skabe profit .
Men hvorfor skulle man forbyde nogle af dem , der har tilknytning til genforskning , hvorfor nsker man at fratage visse forskere offentlig sttte , hvis arbejde - det vil fremtiden vise - kan vre altafgrende for forbedring af livet for en masse mennesker ?
<P>
Vi har stemt for nogle af tekstens gode hensigter , nr de ikke var begrnset til udelukkende at vre platoniske , srligt vedrrende beskyttelsen af arbejdstagere , handicappede og personer med sjldne sygdomme .
Men vi forkaster tekstens overordnede hensigt , som er inspireret af kirken , og som er reaktionr og kvindefjendsk .
Vi afviser alt det , som gr imod kvinders ret til at bestemme over deres kroppe og retten til at vlge , hvorvidt en graviditet skal afbrydes .
Vedrrende patenter er vi ikke blot fuldt og helt imod hele iden med patentering af liv , men vi er ogs imod den lige s modbydelige patentering af medicin , der afskrer millioner af mennesker fra at f pleje , fordi de ikke kan betale .
Generelt er vi imod enhver form for patentering af opfindelser , der ikke har til hensigt at beskytte opfinderen , men som skal sikre de kapitalistiske virksomheder , der forhandler opfindelserne , profit ved monopolisering .
<P>
Det er ikke forskningen , der skal hmmes , det er den konomi , der er grundlagt p profit , der skal stoppes .
Da vi har tillid til menneskers evne til en dag at styre konomien og det sociale liv ved at frigre sig fra de private ejendomsrettigheders lnker , bekrfter vi vores tillid til forskernes arbejde og til , at forskningen kan bidrage til et samfund , som er fri for udnyttelse , kapitalistisk styring og obskurantisme .
<SPEAKER ID=167 NAME="De La Perriere">
Behandlingen af Fiori-betnkningen og beslutningsforslaget var karakteriseret af en brutal konfrontation mellem fortalerne for udnyttelse af liv og stamceller og forsvarerne af menneskets vrdighed og dermed dets integritet .
<P>
Denne stormfulde forhandling fandt for en stor dels vedkommende sted p grundlag af en sammenblanding af vrdier , hvilket bekrftede den historiske skrbelighed i grundlaget for vores humanistiske og kristne civilisation over for angreb , der er en kombination af en videnskabelig livsanskuelse og materialisme .
<P>
Denne sammenblanding af vrdier i Europa og i medlemslandene har indtil nu gjort enhver mulighed for at fastlgge stamcellernes status umulig , og det beklager jeg .
<P>
S selv om videnskaben giver os bevis for , at anvendelsen af voksne stamceller gr anvendelsen af embryonale stamceller formlsls , s holder tendensen i den videnskabelige tankegang stdigt fast i at ville forgribe sig p " livets helligdom " ved at fremme udnyttelsen af de embryonale stamceller .
Det er beviset p , at fortalerne for menneskelivet i alle dets udviklingstrin str over for en sand ideologi , der ikke blot er umenneskelig , men ogs bekldt med en falsk humanisme og realisme .
<SPEAKER ID=168 NAME="Grossette">
Jeg har stemt for denne betnkning .
<P>
Jeg beklager virkelig Europa-Parlamentets forkastelse af Fiori-betnkningen om de etiske , juridiske , konomiske og sociale flger af humangenetik .
<P>
Problemstillingerne i forbindelse med humangenetik skal ikke behandles flelsesmssigt og afgrnset .
Det er alligevel det , der tilsyneladende har styret strstedelen af de europiske parlamentsmedlemmer , der har udtalt sig om denne velafbalancerede tekst .
<P>
Denne afstemning er en stopklods uden fortilflde for den europiske forskning .
EU vil p denne mde st vsentlig tilbage for dens internationale partnere og lade en rkke sprgsml svve i uvished .
<P>
I henhold til de store grundlggende principper og de universelle vrdier , som vi forsvarer , havde Europa-Parlamentet mulighed for fuldstndig at udelukke risiciene for eugenik og kloning med reproduktivt sigte ved at indfre strke juridiske skodder for at fastlgge , hvad der er muligt og acceptabelt i genforskningen .
<P>
Europa-Parlamentet , der ikke gr sig gldende i forbindelse med dette hjaktuelle emne , mangler mod .
Denne situation er endnu mere beklagelig , nr man ved , at mange syge venter p udviklingen af nye behandlingsformer , som for mange af dem betyder , at de fr en ekstra chance .
<SPEAKER ID=169 NAME="Lulling">
Jeg har stemt for direktivet fra 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser , som jeg syntes var i orden , selv om det sikkert kan forbedres , men sdan er det jo med de fleste tekster , som vi stemmer om her .
Men det er ndvendigt , fordi vi ikke kan tillade os et sdant retligt tomrum i EU , hvis vi vil blive ved med at vre konkurrencedygtige inden for international forskning , hvilket formodentlig ikke vil vre tilfldet , hvis vi ikke giver opfindelserne p det bioteknologiske omrde en retlig beskyttelse og forskningen et spillerum .
<P>
Dette spillerum skal dog ikke fre til , at de etiske grnser underkendes .
<P>
Nr jeg tnker p de mennesker , der i dag lider af en hidtil uhelbredelig sygdom , og som nrer forhbninger om nye terapeutiske muligheder , mener jeg , at kirken ogs m vre ben , nr det handler om at indfre og anvende nye helbredelsesmetoder for alvorligt syge mennesker .
<P>
I grundforskningen i hele Europa br det vre tilladt at forske i eksisterende stamceller og sttte denne forskning ( det er ogs noget USA ' s prsident Bush favoriserer ) .
Forskning i voksne og ftale stamceller br dog prioriteres hjest .
<P>
Udnyttelsen af stamceller til terapeutiske forml er ved at fstne sig som en ny mulig revolutionerende terapeutisk metode til behandling af sygdomme og lsioner .
Formlet med en sdan terapi er at udvikle forskellige celler eller vv til at transplantere i patienter med patologier ssom diabetes , Alzheimer , Parkinson , infarkt osv. sygdomme , for hvilke der ikke er effektive terapier eller behandlinger .
<P>
Det er indlysende for mig , at det kun m handle om stamcellelinjer , der allerede er fremstillet og er i kultur og kan formeres .
For mig ligger underkendelsen af den etiske grnse dr , hvor embryoner dyrkes mlrettet til forskning .
Det m ikke ske .
<SPEAKER ID=170 NAME="McNally">
Fiori-betnkningen er selv i sin ndrede form et rodet og lidet formlstjenligt bidrag til den offentlige debat om stamcelleforskning og andre sprgsml , der er blevet rejst som flge af udviklingen inden for den medicinske forskning .
Beslutninger af denne art er i det store og hele en opgave for medlemsstaterne , og Europa-Parlamentet m respektere subsidiaritetsprincippet .
Det Forenede Kongerige har f.eks. med rette haft sin egen debat om stamcelleforskning og er kommet til den konklusion , at et stramt reguleret forskningsprogram i sidste ende kan vre til gavn for folk , der lider af strkt invaliderende og smertefulde sygdomme .
Det Forenede Kongerige har med succes gennemfrt patentdirektivet , som alle medlemsstater burde have gjort , og sondringen mellem opfindelser og opdagelser er ret klart forstet .
Det er ikke hensigtsmssigt med hverken en revision eller et forsg p at ndre direktivet .
Derfor har de britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet stemt imod Fiori-betnkningen .
<SPEAKER ID=171 NAME="Montfort">
Fiori-betnkningen har markeret et historisk initiativ i EU til at ville gennemtrumfe vedtagelsen af en flles holdning om det , som er grundlaget for alle civilisationer , nemlig definitionen af det menneskelige liv og dets vrdighed .
<P>
Vi har vret vidne til en giftig kamp mellem forsvarene af menneskets medfdte og uomtvistelige vrdighed , som jeg flger , og fortalerne for en ideologi , der er videnskab blandet med materialisme .
<P>
Ved at forkaste betnkningen med 400 stemmer mod 37 har Europa-Parlamentet selv givet indlysende og uigenkaldeligt indtryk af begrnsningerne i europisk parlamentarisme .
<P>
Medlemmerne har samlet afvist enhver kompromislsning , hvilket er en sejr for filosofien om politisk fornuft , og jeg glder mig over det .
<P>
Det er beviset p , at Europa-Parlamentet , der skal vre EU ' s " demokratiske instans " , ikke har den institutionelle legitimitet eller den politiske kapacitet til at ptvinge en flles holdning om det , der er grundlaget for " menneskelivets natur " og dets vrdighed .
<P>
Europa-Parlamentet har ved denne afstemning bevist , at udelukkende staterne kan skabe den relevante ramme for behandling af disse essentielle sprgsml med respekt for den kulturelle og ndelige tradition , som vores civilisation er baseret p .
<SPEAKER ID=172 NAME="Moreira da Silva">
Jeg gr ind for forbud inden for EU mod skabelse af menneskelige embryoner gennem kloning ( til svel behandling som reproduktion ) af to grunde :
<P>
1 ) Vi m blive ved med at kmpe for , at der findes teknikker , der har de fordele som manipulation med menneskelige embryoner indebrer , men som ikke har denne tekniks etiske ulemper .
Det ville vre en fejl , hvis lovgiverne i et nske om at give grnt lys for denne teknik svigtede deres pligt til at lovgive bredt for mange r ( hvilket p et omrde med s hurtig en udvikling er s meget mere ndvendigt ) og p den mde undlod at give videnskaben og industrien det signal , at man br satse p at udvikle teknikker , som for en dels vedkommende endnu kun er lidet udviklede og meget omkostningstunge ( som manipulation med voksne celler ) , men som der endnu er et stort udnyttelsespotentiale i .
<P>
2 ) Skabelse af embryoner gennem overfrsel af cellekerner vil lette kloning til reproduktionsforml ( almindeligvis anset for forkastelig ) .
Det var i vrigt af denne rsag , at den engelske forfatningsdomstol i denne uge afviste lovgivning , der tillod terapeutisk kloning .
<P>
Dette forbud har dog tre undtagelser ( underlagt nje bestemmelser og kontrol ) :
<P>
Der tillades forskning i overtallige embryoner ( skabt med henblik p befrugtning i reagensglas , men hvis implantering i de genetiske forldre ikke var mulig , hvorfor de er frosset ned med henblik p destruktion ) .
<P>
Der tillades forskning i de 64 allerede eksisterende cellelinjer .
<P>
Der tillades forskning i embryonale eller ftale stamceller fra spontane eller provokerede aborter .
<SPEAKER ID=173 NAME="Patrie">
Jeg har stemt imod beslutningsforslaget i den sledes ndrede betnkning , ligesom mine kammerater i den franske socialistiske delegation og i PSE-Gruppen , for jeg kan konstatere , at det ikke er lykkedes for Europa-Parlamentet at fremkomme med en fornuftig og samlet holdning til de grundlggende etiske og juridiske sprgsml om humangenetik , hvilket jeg beklager .
<P>
Jeg mener desuden , at den sledes opnede tekst er inkonsekvent og p flere omrder modstridende , f.eks. vedrrende finansieringen af forskningen i embryonale stamceller eller anvendelsen af de overskydende embryoner .
<P>
Det negative resultat af afstemningen viser ordfrerens og Det Midlertidige Udvalgs manglende evne til at lede denne debat , der helt sikkert er vanskelig , p en god mde .
Den manglende sttte fra Europa-Parlamentet er s meget mere skadelig , nr den kommer p et tidspunkt , hvor nogle medlemsstater er ved at omstte direktivet om patentering af liv i deres nationale lovgivning og derved ndre lovgivningen p dette omrde .
<P>
Jeg nsker at give min sttte til frihed for forskningen , navnlig for genforskningen og for forskningen i overskydende embryonale stamceller , og selv om denne form for forskning indebrer usikkerhed og risici , er det meget vigtigt , at der er fllesskabsregler og -finansiering , s monopolet p dette omrde ikke bliver overladt til privat forskning .
<SPEAKER ID=174 NAME="Sacrdeus">
Fiori-betnkningen tager stilling til mange svre sprgsml om humangenetik , bl.a. hvilke etiske principper der br glde p dette omrde .
<P>
Som kristelig demokrat mener jeg , at vi har brug for etiske rammer i samfundet . Det mest grundlggende af disse aspekter er respekten for menneskets vrdighed .
Hvor behjertet formlet end kan vre , retfrdiggr det ikke , at vi bruger mennesker som middel .
<P>
Kloning er derfor ikke berettiget i nogen form , hvad enten man vlger at kalde den terapeutisk eller reproduktiv .
Det er uacceptabelt at trkke en sdan grnse , eftersom terapeutisk kloning ikke er andet end reproduktiv kloning i sin begyndelse , da man allerede fra begyndelsen har bestemt sig for at delgge det embryon , som er frugten af cellekernens flytning .
I embryonet findes der allerede alt det , som der er behov for til et menneskes liv .
Frem til fdslen , og ogs senere , udvikles vi ikke til mennesker , men derimod som mennesker .
<P>
Forskning , hvor der anvendes stamceller fra embryoner , er etisk meget kontroversiel og desuden forbudt i fire medlemslande ( Tyskland , strig , Irland og Portugal ) . Dette er ikke tilfldet , nr der anvendes stamceller fra voksne .
Det er derfor min hensigt , at forskning , som anvender stamceller fra voksne , br prioriteres , mens den etisk meget kontroversielle forskning i stamceller fra embryoner ikke skal have tildelt midler fra rammeprogrammet .
Det forhindrer ikke de nationale regeringer i inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet at vlge at sttte forskningen .
<P>
Midlerne fra rammeprogrammet er trods alt begrnsede . Vi tvinges til at prioritere .
Her br forskning , som er s etisk kontroversiel , og som desuden benlyst strider mod flere medlemslandes lovgivning , ikke stttes .
Jeg har derfor valgt at sttte betnkningen , som den forel fr behandlingen i plenarforsamlingen , p samme mde , som jeg stemte for Caudron-betnkningen om det sjette rammeprogram .
<SPEAKER ID=175 NAME="Souchet">
Der er grundlggende ting p spil , hvor selve begrebet " kompromis " ikke lngere har nogen betydning , hvilket stiller os foran radikale valg .
Dette glder for humangenetikken , som stter menneskets uomtvistelige vrdighed p spil .
<P>
De skillelinjer , der deler Europa-Parlamentet , er klart kommet frem i forbindelse med afstemningen om Fiori-betnkningen .
Der er en frisindet liberal linje , der udnytter forskningens frihedssymbol og opfinder en skaldt ndvendighed til ikke at lade sig distancere fra USA for at krve EU ' s finansiering af forskning i embryonale stamceller og de overskydende embryoner og bner sledes for sluserne til tingsliggrelse og kommercialisering af det begyndende menneskelige liv p det allerfrste stade som skrbeligt embryon til udvikling af egentlig embryonopdrt , hvor menneskelige embryoner bliver skabt med det ene forml at blive slet ihjel og at dyrke deres celler .
<P>
En skaldt kompromislinje synes srlig hyklerisk og er kun en underlig mde at tillade terapeutisk kloning p .
Det er den , der bestr i at acceptere finansieringen af forskning i cellestammer fra embryonale stamceller , hvilket forudstter at embryonerne delgges , og som reelt godkender terapeutisk kloning , da cellestammerne ikke har de samme genetiske arveegenskaber som den modtager , der lider af en uhelbredelig sygdom .
<P>
Den tredje holdning , som vi sttter , og som med overbevisning og kompetence er blevet forsvaret af Elizabeth Montfort , afviser enhver undtagelse i respekten for menneskets vrdighed uanset udviklingsstadiet .
Vi anmoder om , at forbuddet mod kloning fastholdes , og vi afviser den falske skelnen mellem kloning med reproduktivt sigte og terapeutisk kloning , da det drejer sig om en og samme proces .
Vi anmoder om forbud mod forskning i embryonale stamceller og overskydende embryoner og beder om sttte til forskning i voksne stamceller , hvor den terapeutiske anvendelse er srlig lovende .
<SPEAKER ID=176 NAME="Thomas-Mauro">
Fiori-betnkningen har markeret nogle af medlemmernes initiativ til igen at indfre et skaldt hierarki om menneskers vrdighed i den europiske politiske tankegang .
<P>
Jeg mener ikke , og jeg holder mig til den europiske kulturelle og ndelige tradition , at nogen form for hierarki kan accepteres vedrrende menneskets vrdighed .
<P>
Hvad enten det drejer sig om syge , handicappede , ved livets begyndelse eller afslutning , fortjener alle mennesker at blive behandlet med samme vrdighed .
Derfor er jeg kategorisk imod ethvert forslag , der har til hensigt at fje en del af menneskets vrdighed til andres skaldte fordel .
<P>
Det er menneskets storhed at forske i det medfdte gode , og den videnskabelige forskning bidrager s meget til det , at den br tilpasse sig .
<P>
Filosofien og historien lrer os , at ethvert kompromis om respekten for det menneskelige liv uundgeligt frer til dets bengtelse .
<P>
I sidste instans er det med politisk mod og klare visioner om det , der er menneskets vrdighed og storhed , at det hele tiden er muligt at bevare en civilisation og en reel menneskelig udvikling .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Dermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 14.13 )
