<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 15. november 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , endnu en gang har terrorismen brutalt ramt Spanien .
<P>
Den 23. november blev Ana Isabel Arostegui og Javier Mijangos , der begge var betjente i Ertzaintza , det regionale baskiske politi , skammeligt myrdet under tjenesten i Beasain i det spanske Baskerland .
<P>
To dage fr havde terrorister sprngt en bombe , der var rettet mod to andre betjente fra det samme politi , som blev sret .
<P>
Jeg har p mine egne og p Parlamentets vegne med det samme givet udtryk for min dybeste medflelse over for familierne til ofrene for disse modbydelige attentater samt nsket de srede god bedring .
<P>
Terroristerne i Spanien har endnu en gang demonstreret deres morderiske forblindelse , deres foragt for retten til at leve og deres forkastelse af enhver form for demokrati .
Efter at have angrebet retsvsenet i skikkelse af dommer Jos Mara Lidon Corbi har de denne gang kastet sig over det regionale baskiske politi .
Herved har de bevist deres vilje til at give sig i lag med demokratiets fundament .
<P>
Det er med en meget bevget tanke til ofrene , deres familier og alle , der kmper for demokratiet , at jeg opfordrer Dem , kre kolleger , til at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , siden Parlamentets sidste mdeperiode er fem journalister desvrre blevet myrdet i Afghanistan .
<P>
Maria Grazia Cutulli , Julio Fuentes , Harry Burton og Azizullah Haidari faldt i baghold mellem Jalalabad og Kabul .
Ulf Stroemberg dde efter et indbrud i Taloqan .
I vrigt er vi som bekendt meget bekymrede over bortfrelsen af Ken Hechtman .
<P>
De otte journalister , der er blevet drbt i Afghanistan siden konfliktens begyndelse , udfrte deres job modigt , engageret og udholdende .
For dem gik pligten til at informere frem for alt andet .
Derfor vil jeg mindes dem inderligt , bevget og dybflt , for de gjorde det muligt for os til stadighed at vre underrettet om udviklingen i Afghanistan .
<P>
Informationsfriheden er en af de mest skrbelige friheder , det vidner deres dd om .
Jeg beundrer den mde , de udfrte den opgave , de var betroet .
<P>
I dette jeblik gr vores tanker til deres familie og kolleger , der er s hrdt ramt af sorgen .
For at vise vores dybeste sympati beder jeg Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg har to forslag i forbindelse med dagsordenen .
Det frste drejer sig om , at Budgetudvalget har vedtaget Ferber-betnkningen om forelbigt forslag til tillgs- og ndringsbudget for Europa-Parlamentet og har anmodet om , at denne betnkning bliver opfrt p dagsordenen for i morgen i henhold til forretningsordenens artikel 114 .
<P>
( Parlamentet afgav samstemmende udtalelse )
<P>
Jeg har et andet forslag fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender . Det drejer sig om afstemningen om Bouwman-betnkningen om beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens .
De har anmodet om , at dette punkt bliver opfrt under afstemningstiden i morgen med den begrundelse , at Rdet agter at trffe afgrelse herom den 3. december .
<P>
( Parlamentet afgav samstemmende udtalelse )
<P>
Arbejdsplanen er sledes fastsat .
<P>
<P>
Indlg til proceduren
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , jeg vil blot gre Parlamentet opmrksomt p det , der skete i Rom i gr .
Der fandt en katastrofe sted , hvor mange brandmnd mistede livet , mens andre blev sret , og nogle af dem er i en meget alvorlig tilstand .
I deres indsats for at redde menneskeliv udviste de samme mod som brandmndene i New York .
Som EU-borgere og Europa-Parlament er det efter min mening rigtigt at mindes disse modige mnd , som gav deres liv for at forsge at redde andres liv .
En ejendom styrtede sammen , og hvis ikke de havde ofret sig , var der mske andre mennesker , som havde mistet livet .
Efter min mening burde ogs Europa-Parlamentet mindes disse dygtige og modige brandmnd .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Tajani , jeg har allerede sendt et kondolencetelegram til de italienske myndigheder .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , jeg vil ogs gerne give udtryk for min sorg over de ddsfald , som skete under ulykken i Rom i gr , og for min store tilfredshed og solidaritet med ordensmagten og specielt brandmndene , som altid er rede til g forrest , ikke bare nr det glder bekmpelsen af kriminalitet , men ligeledes for at hjlpe Europas civilbefolkning , ogs i vanskelige jeblikke som dette . Sdan som det desvrre var tilfldet i Rom , og sdan som det var tilfldet i New York , er de altid parate til at miste livet under deres modige indsats .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Fru formand , i denne uge , der er viet til beskftigelsen , vil jeg gerne henlede opmrksomheden p mange tusinder af portugisiske lnmodtagere , der lever under kummerlige vilkr prget af stor ustabilitet , med virksomheder , der lukker ned , uden at nogen bliver krvet til ansvar , selv nr man ved , at de var lnsomme og havde gode ordrebger , sdan som det er sket med Molin , Confelis og Norporte .
<P>
Selv om de portugisiske lnmodtager har de laveste lnninger i EU , er der igen mange tilflde af forsinket lnudbetaling , som nu nr op p mere end 20 milliarder escudos og berrer tusinder af lnmodtagere .
Det glder ikke mindst glasvrkerne Mandata e Mortensen i Marinha Grande , trforarbejdningsvirksomheden Sotima i Proena-a-Nova , Cuftxteis i Ansio , og den trussel , der hviler over hundreder af lnmodtagere i tekstilvirksomheden Eres i Fundo p grund af disse virksomheders lokale og regionale betydning og p grund af de flger , det har for udviklingen i vanskeligt stillede omrder .
Ud over solidaritet med disse lnmodtagere s jeg gerne , fru formand , at De henleder Kommissionens og Rdets opmrksomhed p , hvilken alvorlig situation mange portugisiske lnmodtagere befinder sig i .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Fru formand , som basker og derfor som spanier vil jeg blot takke for den forstelse , som formanden altid udviser over for terrorproblemet i Baskerlandet .
<P>
P den anden side m jeg desvrre konstatere , at der nogle gange i et sdant jeblik , som i teorien skal afholdes i stilhed , er personer , der sidder og snakker , endog i telefon , hvilket bl.a. forekommer mig at vre fuldstndig hensynslst .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
I henhold til artikel 19 , stk . 4 , vil jeg anmode Dem om at gribe ind over for de grske myndigheder p vegne af mine vlgere Paul og Lesley Coppin fra Mildenhall , p vegne af Anna Skinner fra Epping , der har henvendt sig vedrrende sin bror Anthony Adamiak , samt p vegne af de vrige europere , der i jeblikket er fngslet i Grkenland for spionage .
<P>
Vi respekterer de grske domstoles uafhngighed samt det samarbejde , vi hidtil er blevet mdt med af de grske myndigheder , men nr disse mennesker allerede har vret fngslet i tre uger , uden at der er rejst sigtelser imod dem , og de nu kan se frem til endnu to uger , inden der rejses sigtelser , vil De forhbentlig give mig ret i , at der er et presserende humanitrt behov for at appellere p deres vegne samt for at minde de grske myndigheder om , at de i henhold til den europiske menneskerettighedskonvention er forpligtet til at rejse sigtelser imod tilbageholdte personer .
12 mennesker tog p ferie og endte i fngsel .
Jeg anmoder Dem om at gribe ind p vegne af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr .
Howitt , som bekendt har vores kollega , hr . Van Orden , allerede holdt et indlg om dette problem p den sidste plenarforsamling i Strasbourg .
Efter dette indlg greb jeg selvflgelig ind , og mit kabinet henvendte sig til den faste grske reprsentation .
De gav os en del oplysninger .
Der skulle bl.a. afholdes et retsmde i mandags .
Vi har ikke kunnet f bekrftet , om dette retsmde har fundet sted eller ej .
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg er rede til selv at gribe ind i forhold til udviklingen i disse begivenheder og situationen , som vi naturligvis flger med den strste opmrksomhed .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke mine kolleger , hvis store interesse for menneskerettighederne og overholdelsen af de retsstatslige regler i EU-landene jeg har bemrket med tilfredshed .
Samtidig vil jeg ogs gerne takke for lejligheden til at gre opmrksom p , at alle regler , procesretlige svel som materielretlige , overholdes p hjeste niveau i Grkenland , sdan som det vist ogs er tilfldet i Det Forenede Kongerige , bde hvad angr menneskerettighederne og retsstaten .
Ud fra denne betragtning tror jeg , at retsvsenet i mit land vil vre yderst retfrdigt og overholde alle bestemmelser i svel Grkenlands nationale lovgivning som i de internationale konventioner .
<P>
Jeg vil dog benytte lejligheden til - blot til information- at oplyse Parlamentet om visse ting , s vi ved , hvor vi str .
Vi befinder os i en tid , hvor terrorisme er noget , der prger hele verden .
De personer , der er anholdt i Grkenland , var dagen fr blevet anholdt i en anden lufthavn og havde fet indskrpet , at de ikke mtte fotografere militre anlg , navnlig ikke , nr de er i brug eller under velser , og iflge dagbladene havde de blandt deres ejendele udstyr til aflytning af kommunikation mellem militrfly eller mellem fly og baser .
Senere blev de set i en anden lufthavn . De blev anholdt i en anden lufthavn , efter at de var blevet underrettet om , hvordan tingene forholder sig .
<P>
Som De kan forst , er dette en tid , hvor man er meget p vagt over for terrorisme , en tid , hvor alle ved , at der glder nogle tilsvarende forbud p alle militre baser i Europa , og da de var blevet advaret , var alle muligheder for fleksibilitet og overbrenhed udtmt .
<P>
Under alle omstndigheder er jeg sikker p , at alle procesretlige bestemmelser vil blive overholdt , netop fordi Grkenland ligger verst blandt de 15 lande , nr det glder overholdelsen af alle ndvendige garantier for alle borgere , som stilles for retten i Grkenland , uanset hvilket land de kommer fra .
Med disse ord hber jeg , at Parlamentet er blevet tilstrkkeligt informeret .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , hr . Souladakis .
<P>
Kre kolleger , da jeg har endnu en halv snes indlg til forretningsordenen , hvoraf de fleste drejer sig om dette emne , sledes at dette sprgsml nsten bliver en drftelse i sig selv , tillader jeg mig at afbryde disse indlg og g over til forhandlingen om forberedelsen af Det Europiske Rd i Laeken , men medlemmerne vil selvflgelig kunne f ordet efter denne forhandling .
<CHAPTER ID=4>
Unionens fremtid
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af Det Europiske Rds mde i Laeken den 14.-15. december 2001 ;
<P>
betnkning ( A5-0368 / 2001 ) af Leinen og Mndez de Vigo for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Det Europiske Rd i Laeken og Unionens fremtid ( 2001 / 2180 ( INI ) ) ;
<P>
betnkning ( A5-0399 / 2001 ) af Kaufmann om Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU ( KOM ( 2001 ) 428 - C5-0454 / 2001 - 2001 / 2181 ( COS ) ) ;
<P>
mundtlige foresprgsler ( B5-0529 / 2001 ) til Rdet og ( B5-0530 / 2001 ) til Kommissionen af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om europisk strategi med henblik p at fremme kvalitet inden for arbejdsmarkeds- og socialpolitikken .
<P>
Som afslutning p denne forhandling under t har jeg modtaget seks beslutningsforslag om Det Europiske Rd , der er stillet i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Jeg nsker formanden for Rdet , Louis Michel , velkommen .
Vi er glade for , at De kan vre til stede , og jeg giver Dem straks ordet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Michel">
Fru formand , mine damer og herrer , som bekendt vil flgende emner blive behandlet under Det Europiske Rd i Bruxelles-Laeken den 14.-15. december : Unionens fremtid , den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , udvidelsen , bekmpelsen af terrorisme , omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , EU ' s generelle situation og udvikling , beskftigelsen og den sociale samhrighed , hjemsteder samt de forskellige organer og agenturer og endelig de eksterne forbindelser .
<P>
Unionens fremtid : Det Europiske Rd vil vedtage en erklring , der skal stte debatten om Europas fremtid i gang .
Frste del af denne erklring omhandler styrken , men ogs svaghederne i opbygningen af Europa , anden del samler de emner , konventet skal beskftige sig med , og tredje del faststter , hvordan debatten om EU ' s fremtid bedst kan foreg .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) har p mdet den 19. november allerede nu gjort det muligt at bekrfte medlemsstaternes tilslutning til proceduren .
Princippet om indkaldelse af et forberedende konvent er et vigtigt skridt hen imod et lettere forsteligt og strkere EU , der i hjere grad er optaget af at forflge dens hovedml .
<P>
Det er naturligvis sikkert , at reprsentanter for medlemsstaternes regeringer , Kommissionen , de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet deltager i konventet .
Hvad angr ansgerlandene , er formandskabets forslag baseret p flgende principper : De deltager fuldt ud i konventets arbejde med taleret . De bliver reprsenteret p samme mde som medlemsstaterne , det vil sige med en reprsentant for regeringen og to reprsentanter for deres nationale parlament .
Reprsentanter for ansgerlande , der endnu ikke har underskrevet en tiltrdelsestraktat , deltager ikke i konventets beslutning truffet ved konsus , nr dette skal udarbejde den endelige rapport .
<P>
Det Europiske Rd i Laeken vlger formanden for konventet .
Formanden bists af et prsidium , der bestr af reprsentanter for de forskellige dele af konventet .
Der er opnet enighed om , hvem der skal have formandskabet . Det er endnu ikke afgjort , hvem der skal vre reprsentanter for de kommende to formandskaber .
<P>
Endelig vil konventet f sekretariatsbistand fra Generalsekretariatet for Rdet . Dette kan f ndvendig bistand fra Kommissionen samt Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters sekretariater .
<P>
Der var enighed om at rdfre sig med det civile samfund gennem reprsentative organisationer p europisk og nationalt niveau .
Forslaget om et forum i form af en separat forsamling blev forkastet .
Sdanne organisationer kunne hres eller konsulteres i henhold til metoder , der skal faststtes nrmere .
Disse organisationers bidrag kunne indg i den officielle dokumentation , der fremsendes til medlemmerne af konventet .
<P>
Konventet pbegynder sit arbejde snarest muligt under spansk formandskab og afslutter det i forbindelse med Det Europiske Rd i juni 2003 .
Det overvejes stadig , hvad man skal gre med perioden mellem afslutningen af konventets arbejde og pbegyndelsen af regeringskonferencen .
<P>
Hvad angr emnerne , har formandskabets udgangspunkt vret at anvende indholdet i Nice-erklringen til at udarbejde et tilstrkkeligt bredt og kohrent mandat , som formandskabet kan basere sit arbejde p .
Formandskabet er p dette punkt enig i ordfrerne hr . Leinen og Mndez De Vigos anbefalinger .
Disse emner er inddelt i fem grupper med bne og neutrale sprgsml , som omfatter EU-politikkernes ml og indhold , kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne , EU-systemets demokratiske legitimitet og EU ' s evne til at vedtage og fre politik .
<P>
Premierministeren vil under hans rundtur til hovedstderne fremlgge et udkast til Laeken-erklringen .
I dette udkast vil de emner , som konventet skal beskftige sig med , blive fremlagt i form af sprgsml og valg , sledes at delegationerne kan anvende dette som baggrund for at udtale sig .
<P>
Som konklusion p dette vigtige kapitel vil jeg gre flgende bemrkninger : Uanset hvad Laeken-erklringens indhold bliver , skal konventet bevare kontrollen med sin dagsorden .
Det ville efter min mening vre spildt at forsge at holde det fast p et forudfastsat mandat .
<P>
<P>
Formandskabet har bestrbt sig p at tydeliggre og behandle punkterne fra Nice , hvor erklringen med vilje blev affattet p en relativt ben mde .
Intet af det , formandskabet foreslr , skal fortolkes som et mandat til den kommende regeringskonference .
Mandatet for regeringskonferencen faststtes i henhold til procedurerne i traktaterne .
Formlet med Laeken-erklringen er at sikre , at metoden med et konvent brer frugt , og at den samme metode anvendes igen i forbindelse med regeringskonferencen i 2004 .
<P>
Formlet med debatten om Europas fremtid skal ogs vre at bringe EU tttere p borgerne samt gre EU mere gennemskueligt og effektivt .
I denne forbindelse har Rdet med interesse noteret sig Kaufmann-betnkningen om hvidbogen om nye styreformer i EU .
Denne betnkning indeholder vrdifulde retningslinjer .
Jeg er srlig enig i nsket om at sikre , at en yderligere inddragelse af det civile samfund i EU ' s arbejde ikke sker p bekostning af den centrale rolle , som de reprsentative og politisk ansvarlige myndigheder skal spille .
<P>
Jeg kommer nu til den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det Europiske Rd vil f forelagt en rapport fra formandskabet , der gr status over udviklingen .
Arbejdet er faktisk skredet godt frem , hvad angr styrkelsen af den militre og civile kapacitet , som de kapacitetsbidragskonferencer , der blev afholdt den 19.-20. november i r , har vist .
Hvad angr erklringen om den europiske forsvars- og sikkerhedspolitiks operationelle karakter , str EU i et dilemma . Enten bliver det umuligt at ivrkstte det p grund af et veto fra et medlem af NATO , som ikke er medlem af EU , eller ogs erklrer den sig operationel , uden at denne erklring er baseret p en reel kapacitet p grund af manglende adgang til NATO ' s midler .
Jeg vil gre Dem opmrksom p , at Unionens trovrdighed selvflgelig i begge tilflde str p spil .
Den tredje mulighed , som formandskabet slr til lyd for , er at erklre , at EU i hvert enkelt tilflde beslutter , hvordan man skal svare p en krise i forhold til de militre og civile midler og den kapacitet , EU rder over .
S meget om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
( NL ) Jeg kommer nu til et andet punkt , nemlig udvidelsen .
P Rdets ( almindelige anliggender ) mde den 19. november blev Kommissionens beretning drftet udfrligt .
Der blev gjort bemrkelsesvrdige fremskridt i tiltrdelsesforhandlingerne .
Tiltrdelsesforhandlingerne med de lande , som er parate fra 2002 , m derfor kunne afsluttes , sledes at disse lande i 2004 kan deltage i valget til Europa-Parlamentet .
Det belgiske formandskab har fortsat det svenske formandskabs kraftige og regelmssige rytme .
<P>
Samtidig blev der p ny lagt vgt p ansgerlandenes gennemfrelse af EU ' s acquis .
P Det Europiske Rds mde i Laeken vil stats- og regeringscheferne f chancen for at overbringe ansgerlandene nogle budskaber .
Den tidsplan , som blev fastlagt i Nice og tydeliggjort i Gteborg , vil blive fuldstndigt overholdt .
Udvidelsen er uigenkaldelig , og inden 2004 kan 10 nye ansgerlande optages .
Kommissionen vil i 2002 stille Rdet forslag om landbrug , samhrighedspolitik og Unionens budget .
For de lande , som ikke vil deltage i den frste udvidelse , vil Kommissionen udarbejde en plan .
Kommissionen vil gennemfre en plan om styrkelse af ansgerlandenes institutioner og afstte et belb p 250 millioner euro til det .
<P>
Jeg kommer nu til bekmpelsen af terrorismen .
P Det Europiske Rds mde i Laeken vil formandskabet forelgge en syntetisk rapport , hvori Unionens foranstaltninger til bekmpelse af terrorismen er optaget .
Denne rapport vil ogs vre fremtidsorienteret .
Jeg tror , vi i dag kan sige om bekmpelsen af terrorismen , at Unionen har reageret hurtigt og effektivt .
Dens svar var altomfattende , og det er mervrdien af den europiske optrden . Unionen har gjort sig gldende som en effektiv og trovrdig , ja , endog uundvrlig partner , som USA og tredjelande kan regne med i bekmpelsen af terrorismen .
Unionen har bekrftet sin diplomatiske og humanitre rolle .
Unionen og eurozonen har bidraget til stabiliseringen af konomien i en bevget periode .
Endelig har det belgiske formandskab til trods for de store bestrbelser , som bekmpelsen af terrorismen krvede , ikke tabt EU ' s andre prioriteter af syne , ssom udvidelsen , opflgningen af Tampere og Lissabon osv .
<P>
( FR ) Jeg kommer nu til gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det Europiske Rd i Laeken skal gre det muligt at stadfste gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
EU ' s svar p udfordringen efter tragedien den 11. september har vist medlemsstaternes politiske vilje til at gre fremskridt p dette omrde .
Et af det belgiske formandskabs prioriteter var at indfre en flles asyl- og indvandringspolitik .
De forventede fremskridt er ikke sket .
Topmdet i Laeken br vre en god lejlighed til igen at forsge at indfre en flles asyl- og indvandringsspolitik ved at ivrkstte beslutningerne fra Tampere , ved at udbygge og forstrke koordinationen af det retlige og politimssige samarbejde , som skal munde ud i oprettelse af Eurojust , at stadfste princippet om gensidig anerkendelse og sledes vise , at hver enkelt medlemsstat har tillid til de andre medlemsstaters retsregler .
<P>
Formandskabet hber at kunne n frem til en konkret aftale i Laeken om en rammebeslutning om en europisk arrestordre og udleveringsprocedurer mellem medlemsstaterne , en rammebeslutning om bekmpelsen af terrorisme , en rammebeslutning om gennemfrelse i EU af beslutninger om fastfrysning af indestender og beviser og en aftale om en flles liste over terrororganisationer .
<P>
Jeg kommer nu til den konomiske situation og Unionens fremtid .
Dette vil blive behandlet p Det Europiske Rds frste mdedag .
Finansministrene fremlgger Eurokit og gr rede for resultaterne af forhandlingerne om grnseoverskridende betalinger .
Med budskabet fra Laeken kan man styrke EU ' s trovrdighed ved at understrege de fremskridt , der er sket , srlig inden for den internationale handel efter den fjerde WTO-ministerkonference i Doha , ved tydeligere at gre opmrksom p den gavnlige virkning af det indre marked og overholdelsen af den konomiske stabilitetspagt .
<P>
P topmdet vil der blive lagt vgt p ndvendigheden af at stadfste , at vi er fast besluttede p at fortstte den proces , der blev pbegyndt i Lissabon og Gteborg .
I forbindelse med forberedelsen af Det Europiske Rd i Barcelona skal der inden rets udgang oprettes et agentur for fdevaresikkerhed , ske fremskridt i forbindelse med et EF-patent , indgs en aftale om grnseoverskridende betalinger i euro , offentlige kontrakter , og Galileo-projektet skal gennemfres .
<P>
Hvad angr beskftigelsen , sttter Det Europiske Rd sig til " beskftigelsespakken " .
Det gr ind for punkterne i denne pakke samt retningslinjerne for 2002 .
Det Europiske Rd vil mrke sig , at disse retningslinjer omfatter et nyt horisontalt ml for kvalitet i beskftigelsen samt vedtagelsen af en frste godkendt liste over indikatorer for kvalitet i beskftigelsen .
Hvad angr hjemsteder og de forskellige organer og agenturer , vil stats- og regeringscheferne forsge at n frem til en aftale om visse EU- og EF-organers og agenturers hjemsted .
Hvad angr de eksterne forbindelser , vil Det Europiske Rd i lyset af den nuvrende situation behandle de internationale sprgsml .
Det vil i givet fald udtale sig om situationen i Afghanistan , den vestlige del af Balkan og i Mellemsten .
Som De har bemrket , har det belgiske formandskab bestrbt sig p at sl EU ' s plads i det internationale samfund fast .
<P>
Mine damer og herrer , jeg har nu sammenfattet arbejdsprogrammet for Det Europiske Rd i Laeken for Dem .
Dette Europiske Rd bliver udgangspunktet for EU ' s beslutninger om de grundlggende sprgsml , der fr varig betydning for Unionens fremtid . Det drejer sig om den fysiske indfrelse af euroen , bekrftelsen af udvidelsens uigenkaldelige karakter og den europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks operationelle karakter .
<P>
Det Europiske Rd i Laeken bliver ogs udgangspunkt for overvejelser om den fremtidige opbygning af Europa .
Disse overvejelser kommer til at hvile p en bred konsultation af EU-borgerne .
Dette er nden i den skaldte Laeken-erklring .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=16 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , topmdet i Laeken skal vre en vigtig etape i den europiske integrationsproces .
<P>
De skal i dag stemme om to betnkninger , der drejer sig om selve det europiske projekts sammenstning og om den retning , det skal tage i de kommende r , nemlig hr . Leinens og hr .
Mndez de Vigos betnkning om Unionens fremtid og fru Kaufmanns betnkning om nye styreformer i EU .
Nr vi tager disse emner op , skal vi frst og fremmest svare p nogle grundlggende politiske sprgsml .
Hvilke nye udfordringer fr EU svel inden for som uden for EU ?
Hvordan kan vi forenkle EU ' s institutionelle opbygning ? Hvordan skal vi fordele de forskellige ansvarsomrder og inddrage de nationale parlamenter ?
Organisationsformen m nemlig ikke vre et ml i sig selv , men skal vre i trd med de mlstninger , vi nsker at n , og skal afspejle det samfundsbillede , som det altovervejende flertal af de europiske borgere nsker .
Meddelelsen om Unionens fremtid , som vi fremlgger fr Rdet i Laeken , tager netop udgangspunkt i disse betragtninger , og det lader i vrigt til , at de ogs er medtaget i de to betnkninger , som er til behandling i dag .
<P>
Lad os frst se p betnkningen om Unionens fremtid .
Hvis Unionen begrnsede sig til de politikker , den frte i 1960 ' erne og 1970 ' erne , ville den nuvrende institutionsstruktur formodentlig vre passende . Men den politiske situation er en anden , for borgerne beder EU om at gre en meget strre indsats og om at lse nogle vanskelige problemer , som det kun er muligt at lse ordentligt med EU ' s nuvrende strrelse .
Vi kan dog ikke tage disse nye udfordringer op p en effektiv mde med den aktuelle institutionsstruktur .
Det er sledes ndvendigt med en reform af institutionssystemet , s EU kan trffe de beslutninger , som borgerne forventer , p en mere effektiv mde .
Vi kan nemlig ikke blive ved med at skabe nye forventninger uden at anskaffe os de midler , der er ndvendige for at opfylde disse forventninger .
Derfor er vi ndt til at foretage nogle institutionsreformer , som gr et skridt videre end det , der blev planlagt p mdet i Nice .
Vi skal ligeledes bevare essensen i fllesskabsmetoden , som er baseret p de tre institutioner , og som er det egentlige system , der har muliggjort Det Europiske Fllesskabs succeshistorie gennem 50 r .
Det er en ligevgtig metode , som er baseret p et strkt Parlament , et strkt Rd , en strk Kommission og - selv om den ikke er en af de tre institutioner - en strk Domstol .
Det er den eneste metode , der gr os i stand til at kombinere effektivitet og demokrati . Men den skal fornyes og tilpasses til den nye europiske situation og EU ' s nye prioriteter .
<P>
Under Europa-Parlamentets frste mdeperiode efter mdet i Nice konstaterede vi alle - De , Det Europiske Rds formand og jeg selv - at det er ndvendigt at styrke den demokratiske dimension i traktaternes reformmetode .
Der er navnlig et strkt nske om , at man ikke begrnser de demokratisk valgte reprsentanters indsats til udelukkende at omfatte ratificeringen af EU ' s basistekster .
Som den juridiske situation ser ud i dag - og med de begrnsninger , vi har - er den bedste lsning at lade regeringskonferencen - som jeg endnu en gang hber bliver kort og afgrende - finde sted efter en grundig forberedelse fra EU-institutionernes , de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets side .
<P>
Om to uger trffer Det Europiske Rd i Laeken en historisk beslutning , eftersom det indkalder det konvent , der skal forberede regeringskonferencen .
Et konvent efter samme model som det , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder , opfylder behovet for at styrke befolkningernes rolle i opbygningen af en Union , der lige fra starten har vret en union af stater og en union af befolkninger .
Denne model , som Kommissionen og Europa-Parlamentet har foreslet siden rets begyndelse , har efterhnden fet flere tilhngere og har ogs vundet indpas i de medlemsstater , der for blot nogle f mneder siden - tnk bare p , hvad der skete i Gteborg - var meget uvillige til at acceptere denne model eller ligefrem modstandere af den .
Indkaldelsen af et konvent , dets sammenstning og tilrettelggelse samt udvidelsen af dagsordenen for EU ' s traktatreform er hovedpunkterne i Laeken-erklringen .
<P>
Disse aspekter analyseres i det forslag til beslutning , som De skal behandle i dag . Jeg vil gerne starte med at lyknske ordfrerne , hr .
Leinen og hr . Mndez de Vigo , med den glimrende betnkning , de har udarbejdet for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Kommissionen er stort set enig i strstedelen af betnkningen .
Parlamentet og Kommissionen er nemlig enige om , at man br tage udgangspunkt i de fire punkter fra Nice , som dog indeholder flere aspekter , end en frstebehandling kan omfatte , hvilket tydeligt fremgr af betnkningen .
Det ville under alle omstndigheder vre utnkeligt at opstille nogle tabuer og begrnsninger i drftelserne om et konvent , hvor strstedelen af medlemmerne er parlamentsmedlemmer .
Det er sledes ndvendigt at tage alle de sprgsml op , hvor der er en tilstrkkelig sttte .
<P>
Det er snarere visse aspekter af konventets sammenstning , som Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet til at tage op til fornyet overvejelse .
Der er som bekendt en strk sttte til forslaget om , at konventets formand skal udnvnes af Det Europiske Rd i Laeken .
P Kommissionens vegne sttter jeg ogs denne holdning , for det er ikke tilstrkkeligt , at konventet eksisterer , og det er heller ikke tilstrkkeligt , at det fungerer ordentligt . Det er nemlig ndvendigt , at medlemsstaterne er overbevist om , at konventet er en god id .
Og en formand , som er udnvnt af Det Europiske Rd , og som stats- og regeringscheferne har tillid til , vil meget nemmere kunne skabe den ndvendige tillid mellem konventet og Det Europiske Rd .
<P>
Vi er helt enige i det forslag , der har til forml at sikre , at konventets formand ogs deltager i regeringskonferencens arbejde .
Der er til gengld et punkt , hvor vi ikke er af samme opfattelse , for Kommissionen gr snarere ind for et mere snvert prsidium end det , der er taget hjde for i det forslag til beslutning , som De skal stemme om i dag , hvor der foresls en reprsentant for hver deltager .
Prsidiet skal tilrettelgge konventets arbejde .
Det er ikke muligt at reprsentere alle holdninger , alle tendenser og alle interesser i Prsidiet .
<P>
I forslaget til beslutning anmodes der om , at konventet enstemmigt vedtager et enkelt og samlet forslag , som udgr det eneste forhandlings- og beslutningsgrundlag for regeringskonferencen .
Det hber jeg , og det ville glde mig meget , men vi er ogs ndt til at vre realistiske .
Reelt er det nemlig muligt , at vi kun kan n frem til en bred enighed , hvis vi stter vores ambitionsniveau meget - eller alt for meget - ned .
Derfor foretrkker jeg stadig i dag , at vi deltager i regeringskonferencen med nogle strkere valg og nogle svagere valg , s vi bevarer muligheden for at n frem til nogle strke lsninger i stedet for at snke ambitionsniveauet i konventet , inden regeringskonferencen overhovedet er begyndt p sit arbejde .
<P>
Endelig kan jeg se , at vi er enige om , at regeringskonferencen br afslutte sit arbejde , fr valgkampagnen til det nste valg til Europa-Parlamentet begynder .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , vi str nu over for en afgrende etape i Unionens eksistens .
Det er en etape , der skal forberedes ved hjlp af alle de instrumenter , vi er i besiddelse af , og ikke bare ved hjlp af den reform af traktaterne , som vi har behandlet tidligere .
Derfor sagde jeg i starten af min embedsperiode , at en reform af styreformerne - det vil sige en forbedring af vores mde at arbejde p uden at ndre traktaterne - var en af Kommissionens strategiske mlstninger .
<P>
Jeg vil sledes gerne komme kort ind p fru Kaufmanns betnkning om reformen af styreformerne .
Frst vil jeg gerne lyknske Sylvia Kaufmann , formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Napolitano , og hele Europa-Parlamentet med den hurtige og effektive udfrelse af arbejdet , som ikke mindre end 10 parlamentsudvalg har deltaget i .
<P>
Ogs i dette tilflde er vi enige p nogle vsentlige punkter .
Begge vores institutioner er af den opfattelse , at det er ndvendigt at tage EU-styreformerne op til en fornyet og kritisk overvejelse og om ndvendigt at foretage en reform af dem . Europa-Parlamentet gr ind for , at der nedsttes en interinstitutionel arbejdsgruppe , sdan som jeg foreslog i min tale den 2. oktober .
Kommissionen er klar til denne dialog , som vi hber , at ogs Rdet vil deltage i , i det mindste nr det glder de sprgsml , som henhrer under alle tre institutioners kompetenceomrde . Jeg gentog dette punkt endnu en gang i dag , nemlig p trilogmdet for et par timer siden , og jeg hber , at vi gr nogle fremskridt i den retning .
<P>
Europa-Parlamentet er desuden enigt med Kommissionen i , at det er ndvendigt at forenkle budgetprocedurerne og gre Rdets aktiviteter mere gennemsigtige .
Endelig er det vsentligste , at Kommissionen og Parlamentet er enige om , at det centrale politiske udgangspunkt i sprgsmlet om styreformer stadig skal vre den demokratiske legitimitet , som skal g forud for effektiviteten , selv om denne naturligvis ogs er meget vigtig .
<P>
I fru Kaufmanns betnkning peger man ogs p en rkke punkter , som bekymrer Parlamentet . Her vil jeg gerne starte med at gentage , at de forslag , som Kommissionen stiller i hvidbogen , tager sigte p at styrke den demokratiske proces og sledes ogs Parlamentets rolle .
Jeg er nemlig stadig af den opfattelse , at Europa-Parlamentet er det centrale element i den demokratiske legitimitet , for uden Europa-Parlamentet er der ikke en reel sttte fra de europiske borgeres side .
<P>
Men lad os ogs se p de punkter , der bekymrer Parlamentet .
For det frste frygter Parlamentet , at det civile samfund skal overtage dets rolle .
Jeg kan forsikre Dem for , at dette ikke er Kommissionens hensigt , for det var netop Kommissionen , der foreslog , at de enkelte institutioner skulle vende tilbage til deres oprindelige opgaver , og at deres respektive kompetenceomrder skulle omdefineres .
<P>
For det andet - og det er Kommissionens holdning - er Europa-Parlamentet det bedste demokratiske udtryk for Europas civile samfund og den naturlige reprsentant for dets instanser .
Samtidig skal Kommissionen trffe nogle velovervejede beslutninger , nr den udarbejder forslag til retsakter . Derfor kan den ikke se bort fra nogle passende hringer - og jeg gentager , at det kun er hringer - med de konomiske og sociale aktrer og med eksperter inden for videnskab , teknik og kultur .
Det er sledes ndvendigt at rationalisere og strukturere en dialog , som lnge har kendetegnet vores mde at arbejde p . Jeg har lst fru Kaufmanns betnkning meget nje i den forbindelse , og jeg kan forsikre Dem for , at vi vil tage mest muligt hjde for angivelserne heri , ogs nr det glder metoden .
<P>
Desuden har Kommissionen ikke - og det har den i vrigt aldrig haft - til hensigt at stte sprgsmlstegn ved Europa-Parlamentets privilegier som medlovgiver .
Vores forslag om samregulering og selvregulering tager udelukkende sigte p at hindre , at metoder , som har eksisteret i flere r , bliver genstand for anarkisme og for det misbrug , som De selv har gjort opmrksom p .
Kommissionens forslag har udelukkende dette forml .
Iflge vores forslag vil en eventuel brug af samregulering desuden blive besluttet fra gang til gang og efter hring af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg har allerede sagt , at institutionerne br drfte - og om muligt blive enige om - kriterierne og begrnsningerne for brugen af disse nye lovgivningsinstrumenter , helst i forbindelse med den interinstitutionelle arbejdsgruppe , som jeg foreslog den 2. oktober .
Derfor er denne gruppe s vigtig .
Samme metode burde glde for anvendelsen af rammedirektiver , det vil sige for princip- og retningsgivende retsakter , som giver Kommissionen og de myndigheder , der str for gennemfrelsen i medlemsstaterne , strre befjelser til at vedtage gennemfrelsesbestemmelser .
<P>
Jeg har allerede givet udtryk for Kommissionens holdning , nemlig at Parlamentet og Rdet br have et enkelt retsgrundlag , som gr det muligt for den lovgivende magt at overvge og kontrollere den udvende magts handlinger .
Der er forskellige nationale erfaringer , som vi kunne hente inspiration i for at forbedre fllesskabspolitikkernes gennemfrelsesfase og for at give lovgivningsmyndigheden mulighed for at vejlede og kontrollere den udvende magt p en effektiv mde . Ogs dette sprgsml krver en indgende forhandling mellem de tre institutioner .
<P>
Jeg har tidligere haft lejlighed til at sige , at den lovgivende magts tilbagekaldelse - den skaldte call back - af Kommissionens gennemfrelsesbestemmelser mske ikke er det bedste system , eller at det i det mindste skal udvikles betydeligt . Det er dog netop med henblik p denne mlstning , at Kommissionen aktivt overvejer andre muligheder , og vi regner med at stille nogle konkrete forslag , helst i lbet af den interinstitutionelle debat , som jeg har givet udtryk for nsket om .
Jeg vil desuden gerne bekrfte , at det ville vre uhensigtsmssigt at vedtage en konkret handlingsplan for EU ' s lovgivningsmetoder - det , som man almindeligvis kalder better regulation - inden alle institutionerne har drftet dette sprgsml . Derfor agter Kommissionen i de kommende dage - sdan som den har lovet Dem - udelukkende at vedtage et hringsdokument , som gr det muligt at lade den interinstitutionelle dialog fokusere p nogle vsentlige foranstaltninger , der ogs er foreslet af den mellemstatslige gruppe , som hr .
Mandelkern er formand for . Vi vil ligeledes arbejde p , at man gr i denne retning p Det Europiske Rd i Laeken , og at man opfordrer institutionerne til i fllesskab at n frem til den samordnede strategi , som man satte sig som mlstning i Lissabon , inden juni 2002 .
<P>
Endelig vil jeg gerne skabe klarhed omkring nogle punkter i forbindelse med de regulerende organers indsats .
Jeg er enig med Dem i , at vi skal undg at opsplitte den udvende magts aktiviteter og at svkke den demokratiske kontrol .
Desuden kan Kommissionen ikke blive ved med at ptage sig det fulde politiske ansvar for aktiviteterne i organer , som den kun har delvis indflydelse p .
Derfor foreslr vi , at der fastlgges en generel organmodel , som sikrer Parlamentet , Rdet og Kommissionen en ligelig reprsentation .
Vores seneste forslag flger denne linje , men vi har brug for Parlamentets kraftige sttte til disse forslag , s vi nr de mlstninger , som vi har sat os .
<P>
Mine damer og herrer , for to uger siden fremlagde og drftede vi her i Parlamentet vores rapport om de fremskridt , der er sket med hensyn til udvidelsen .
Disse fremskridt giver os mulighed for at forflge mlstningen om at optage indtil 10 nye medlemsstater inden valget i 2004 , hvilket efter min mening er realistisk i dag .
I dag vil jeg blot understrege vigtigheden af , at vi bliver ved med gradvist at inddrage ansgerlandene i EU ' s aktiviteter .
Derfor er det meget vigtigt , at ansgerlandenes reprsentanter deltager i konventets arbejde .
Af samme rsag inddrager vi i stadig strre grad ansgerlandene i EU ' s aktiviteter og programmer .
<P>
Foruden udvidelsen og reformen af traktaterne er der andre punkter p dagsordenen for Det Europiske Rd i Laeken , som jeg gerne vil komme ind p meget kort . EU har spillet en aktiv rolle i den diplomatiske indsats i forbindelse med den aktuelle internationale krise .
Desuden har mine forskellige besg sammen med rdsformanden i Washington , Mellemsten og senest i Indien og Pakistan bestyrket mig i min faste tro p ndvendigheden af - og ogs nsket om - at EU spiller en rolle p verdensplan .
Vi har desuden stillet diverse forslag p de forskellige omrder , som er ndvendige for bekmpelsen af terrorismen . Vi skal nu fortstte i denne retning og blive ved med at udvise en strk politisk vilje og stor beslutsomhed .
Vi skal navnlig fastholde og styrke vores indsats for at opn en fuldstndig og effektiv gennemfrelse af mandatet fra Tampere , i forbindelse med hvilket vi fremlgger en vurdering af Det Europiske Rd .
<P>
Alt i alt har den proces , der er blevet indledt , vret positiv , og den skal fortsttes med den strst mulige synlighed og gennemsigtighed , s borgerne kan se , at den er en lsning p deres daglige bekymringer for sikkerheden .
Medlemsstaterne begynder at indse ndvendigheden af at hente inspiration i de principper og instrumenter , som er typiske for fllesskabssystemet , ssom princippet om gensidig anerkendelse .
Der er dog stadig en vis uvilje i medlemsstaterne til at gre fremskridt p nogle vanskelige omrder , f.eks. p indvandrings- og visumomrdet , og denne uvilje br fjernes ved hjlp af en strkere politisk vilje .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , de udfordringer , vi str over for , og de seneste internationale begivenheder viser det relevante og fornuftige i det europiske projekt , som skal styrkes og tilpasses , s det til fulde opfylder borgernes nye krav .
Nr vi skal skabe det nye Europa , er fllesskabsmetoden , som er i stand til at kombinere effektivitet og demokratisk legitimitet , den rigtige vej at g . Derfor skal de kommende reformer af traktaterne tage sigte p en fornyelse og styrkelse af denne metode .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , topmdet i Laeken kan blive et historisk topmde .
Vores gruppe har stor tillid til det belgiske formandskab , fordi Belgien har vret tro imod det europiske fllesskabs idealer , og frem for alt fordi Belgien altid har reprsenteret et flles Europa .
Vi kristelige demokrater nsker ikke at blive styret af enkelte store lande i EU , vi nsker derimod flles europisk handling , det flles Europa , og det nsker vi Dem , hr. rdsformand , held og lykke med .
<P>
<P>
De talte om udvidelsen , ligesom kommissionsformanden gjorde , og jeg er stadig meget pvirket af indtrykkene fra et mde med vores partifamilies gruppeformnd fra ansgerlandene , alts fra de lande , som nsker at tiltrde EU .
Vi siger efter den franske udenrigsministers udtalelser , som helt sikkert kunne misforsts , klart og tydeligt , at der ikke m efterlades det indtryk , at de , som har traktaterne klar til underskrift nste r , skal vente , indtil efternlerne ligeledes har opfyldt betingelserne .
Alle lande skal bedmmes hver for sig , og det er p dette grundlag , vi skal udvide EU .
<P>
De kommer sikkert ogs til at beskftige Dem med Afghanistan i Laeken - det er ndvendigt - og vi gentager i denne forbindelse , at det er ndvendigt at delgge al-Qaeda-terrornetvrket .
Nu skal vi dog ogs skabe grundlag for , at det internationale samfund inklusive EU , inklusive USA , inklusive den arabiske og islamiske verden nu hjlper Afghanistan med genopbygningen , s der kan skabes et humant samfund , og vi kan f en regering i Kabul , som respekterer menneskerettighederne , ogs kvindernes rettigheder .
Dette er nu vores opgave i disse dage og uger .
<P>
Jeg vil gerne komme med en bemrkning om Mellemsten .
Vi opfordrer alle parter til at vende tilbage til forhandlingsbordet .
Vi beklager meget - og jeg vil nu moderere mine ord meget kraftigt - den mde , den israelske ministerprsident opfrte sig p over for gsterne fra EU .
Til stede var rdsformand Verhofstadt , kommissionsformand Prodi , hr. udenrigsminister og rdsformand Michel samt den hje reprsentant Solana .
Vi har ingen forstelse for den mde , Israels ministerprsident - og jeg beder Dem huske de store ministerprsidenter i Israel , nemlig Ben Gurion , Golda Meir , Yitzhak Rabin - behandlede vores delegation i Israel p .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi opfordrer Kommissionen og Rdet til at holde fast i deres linje .
Vi vil altid forsvare Israels sikkerhed , sdan som vi altid hidtil har gjort det , men ogs Palstinas befolkning har ret til menneskevrdighed og til at leve i sikkerhed , p samme mde som ogs israelerne med rette gr krav p .
<P>
( Bifald )
<P>
Lad mig komme med endnu en bemrkning om konventet .
Vi knytter store hb til det , De beslutter i Laeken .
Den talmssige sammenstning af konventet er kendt .
Jeg beder Dem , hr. rdsformand , om at gre hele Deres indflydelse gldende , sledes at de 15 regeringsreprsentanter er sdanne personligheder , som medvirker i konventet , og som bagefter , nr det glder et beslutningsforslag , ogs fler sig forpligtet i forhold til dette beslutningsforslag , s regeringerne ogs er forpligtet i forhold til det , som skabes p konventet .
Konventet er nemlig ikke nogen seminarrkke , der skal derimod - hvis man til sidst ikke blot skal kunne sige ja eller nej , og jeg forstr godt , at regeringerne ikke nsker det - der skal alts skabes et s overbevisende resultat ved konventet , at det er bindende for regeringerne .
Vores gruppe vil under alle omstndigheder sende de mest erfarne og bedste personligheder til dette konvent , s vi ogs virkelig kan skabe et resultat .
<P>
Vi beder Dem ogs om at gre Deres indflydelse gldende , som kommissionsformand Prodi krvede det , for s vidt muligt at kunne starte med konventet i begyndelsen af 2002 , det vil sige under det spanske formandskab i februar eller i starten af marts , og derefter at afslutte det i slutningen af 2003 under det italienske formandskab , s vi inden da har en ny traktat , der er moden til underskrift , og s vi derefter kan debattere den meget grundigt gentagne gange her i Parlamentet .
<P>
Hr. rdsformand , jeg nvner flgende , fordi det virkelig er i overensstemmelse med min dybeste overbevisning : Laeken er et vigtigt topmde , fordi det i Laeken drejer sig om , hvilken retning EU skal tage , hvorvidt vi skal fortstte den linje , som vi s ved et minitopmde i London , nemlig at syv lande er med , og otte lande ikke er med , og at Europa-Kommissionen slet ikke er til stede - det er ikke vores id om et Europa , for os er Europa derimod et Europa i fllesskab .
Vi nsker , hr. formand for Rdet og hr. formand for Kommissionen , at De giver udtryk for dette fllesskab i Laeken , og hvis det er tilfldet , s har De vores fulde sttte .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , vi str over for et vigtigt topmde for historien og for Fllesskabet under belgisk formandskab .
Belgien befinder sig i EU ' s geografiske centrum , og jeg hber , det ogs formr at vre i EU ' s politiske centrum .
<P>
Som svar p rdsformandens fremlagte dagsorden vil jeg frst og fremmest , fru formand , give udtryk for min gruppes sttte til Leinen- , Mndez de Vigo- og Kaufmann-betnkningerne , som behandler det centrale sprgsml om Unionens fremtid .
<P>
For det frste har vi fra begyndelsen stttet princippet om , at der skal nedsttes et konvent , for konventet har vist sig at vre den bedste metode til at debattere offentligt og til demokratisk at kunne udarbejde chartret om grundlggende rettigheder .
P baggrund heraf mener vi , at konventet skal vre politisk solidt , demokratisk afbalanceret og metodologisk konsekvent og i overensstemmelse med sine principper .
<P>
Derfor tillader jeg mig at stille nogle konkrete forslag til rdsformanden i forbindelse med hans erklringer .
Hr. rdsformand , Europa-Parlamentet nsker , at formanden udpeges p samme mde som ved konventet om grundlggende rettigheder .
Foresl en formand i Laeken , og lad konventet vlge formanden .
Jeg synes , det er et sprgsml om gode manerer , som i et demokrati er meget vigtigt .
<P>
For det andet mener jeg ogs , det er vigtigt , at De taler om Unionens dobbelte legitimitet , for det ser ud , som om det civile samfund ikke havde noget at gre med hverken de europiske eller de nationale parlamentsmedlemmer .
Det er interessant at bne os og hre de organisationer , som beriger det civile samfund , men den demokratiske legitimitet udgr hovedsageligt fra de valgte reprsentanter .
I denne henseende nvnte formanden , at sammenstningen af konventets bestyrelse eller prsidium stadig er ben .
Hvis formanden og trojkaen indgr i Prsidiet , er Europa-Parlamentets forslag fornuftigt - to parlamentsmedlemmer fra Europa-Parlamentet og to fra medlemsstaterne - for det ville skabe en balance mellem de to grene af den demokratiske legitimitet .
<P>
For det tredje insisterer vi p , at der skal foreligge et globalt og sammenhngende forslag . Vi nsker ikke at vlge blandt en rkke forslag .
Og med hensyn til den eventuelle pause , som formanden henviste til , nsker vi , der stilles et forslag under det grske formandskab , som afslutter arbejdet . Vi nsker ikke , at konventets resultat siver ud i sandet og bliver til ingenting .
Det skal flges op , og det br fre til en afgrelse i Det Europiske Rd .
<P>
I forbindelse med Kommissionen , hr. kommissionsformand , opfordrer jeg Dem , i Deres funktion som traktaternes vogter , som er en af Kommissionens funktioner , til at stille forslag s hurtigt som muligt .
Der er to punkter i erklring 23 , hvor Kommissionen har fuld kompetence , nemlig forenkling af traktaterne og fordeling af befjelser .
Stil hurtigst muligt et forslag , som vi kan drfte .
Dette er en af Kommissionens funktioner , som den ikke kan unddrage sig .
<P>
Hvad angr nye styreformer , som er et beslgtet emne , anmoder vi Dem om ikke at begrave os - som briterne siger - under falske lovprisninger , eller som man siger p spansk " at drbe os med kys " , for der foreligger virkelig nogle interessante forslag . Men nu kommer Handelkern-rapporten s .
Hvorfor stter vi os ikke ned og nr frem til en interinstitutionel aftale om nye styreformer ?
Vi har ogs et demokratisk ansvar , og vi kan ikke acceptere at f frataget lovgivningsmagten ad bagdren .
Dette er en alvorlig advarsel .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Til sidst , fru formand , i forbindelse med FUSP , med bekmpelse af terrorisme ved De , at vi arbejder serist med - via hasteproceduren - at kunne f en europisk eftersgnings- og arrestordre , en rammeafgrelse om terrorisme , en ligeledes vigtig bekmpelse af hvidvaskning af penge , som er forbundet med det foregende , og vi mener , det br underkastes en flles bestrbelse fra alle .
Men derudover br vi ogs handle i overensstemmelse med det , vi har lrt af vores fejl og mangler , og der er en meget vigtig mangel , som Unionen m st til ansvar for , og jeg tror , der i Laeken kan gres et stort fremskridt ved at tage forsvaret med blandt de emner , vi skal behandle i konventet , og som skal med i traktaterne .
<P>
Afslutningsvis , fru formand , mener jeg , vi har et stort politisk ansvar i Afghanistan .
Afghanerne , og navnlig kvinderne , har vret terrorismens frste gidsler .
Og i Mellemsten skal vi fortsat insistere p at finde en lsning , der gr det muligt for den israelske stat at have sikre grnser , men ligeledes at den palstinensiske stat bliver levedygtig og respekteret .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Dagens debat handler om Europas fremtid , hvilket kan vre mit udgangspunkt .
Kommissionens formand hr . Prodi har nvnt den uomgngelige ndvendighed af den institutionelle trekant Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Den er uundvrlig , og alle tre institutioner spiller en central og afgrende rolle og nyder godt af det gode samarbejde .
<P>
Personligt er jeg ved at f nok af journalisternes og kommentatorernes skaldte analyser af personlighedssprgsml , der ikke nr ind til sagens kerne .
Det centrale i Kommissionens rolle er , at den er helt afgrende for det europiske projekt , og det er den sandhed , vi skal fremme , forsvare og ajourfre .
<P>
Hvad angr den europiske flelse , som Hans-Gert Poettering nvnte tidligere , synes jeg , at den er blevet reduceret p hjeste niveau af medlemmerne af Det Europiske Rd .
Alle stater har ret til bilaterale og multilaterale forhandlinger , men der er en tid og et sted for alle disse initiativer .
Det er ikke tiden eller stedet at gennemfre et sdant initiativ , lige inden de samme emner skal diskuteres p det rdsmde , der ogs finder sted i Gent .
<P>
Nr vi reducerer den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik til den noget farceagtige forestilling om , hvem der er til stede ved middagsselskabet i Downing Street , s nedvurderer vi selve den europiske tankegang , og der er brug for engagement fra toppen og nedefter i Det Europiske Rd i en internt konsistent og sammenhngende europisk flelse .
<P>
Bde Kommissionens formand og Enrique Barn Crespo har nvnt sprgsmlet om den interinstitutionelle dialog og balance , og hr . Prodi har talt om den meget flsomme tilbagekaldelsesprocedure .
Den eneste bn , jeg vil fremstte - og vi har allerede bedt Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender om at hastebehandle dette sprgsml - er , at vi nu ptager os ansvaret for bl.a. at begynde at gennemfre en betydelig del af det strukturkonomiske reformprogram fra Lissabon ved at oprette et indre finansmarked .
Hvis ikke vi kan faststte forpligtelsesniveauer og opstille regler med ordentlige betingelser for Parlamentet , Kommissionen og Rdet , risikerer vi ikke at n mlet og de ndvendige reformer .
Der er sledes tale om en generel og i nogle tilflde tilmed konkret uopsttelighed .
<P>
Jeg hber , at alle ansgerlande vil deltage i konventet i overensstemmelse med Helsinki-principperne om ligebehandling .
Det er det hele , og der er 13 ansgerlande .
Dernst hber jeg , at der bliver en minimumsperiode mellem konventet og regeringskonferencen .
Jeg er enig med alle dem , der siger , at reformprocessen skal gennemfres inden det nste valg til Europa-Parlamentet , fordi der s bliver et nyt Parlament , et nyt Europa efter udvidelsen og en ny Kommission .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , jeg vil i min korte taletid ikke gentage det , som vores fremragende ordfrer her sagde , og jeg vil heller ikke komme ind p den strategi , som Rdet og medlemsstaterne har anlagt ved gennem mneder at arbejde p at gre dette konvent s svagt og s resultatlst som muligt .
Jeg vil i denne historiske situation fr et af de mske vigtigste topmder til forberedelse af en historisk regeringskonference henvende mig til Kommissionen .
<P>
Hr. kommissionsformand , jeg vil gerne minde Dem om , at Kommissionens visioner og udkast har dannet grundlag for alle store projekter om europisk integration , at Kommissionen har vret spiritus rector og visionr i nsten alle de store etaper .
M jeg minde Dem om den europiske flles akt , om Delors I-pakken , om Maastricht med Delors-II-pagten , med rapporten om Den konomiske og Monetre Union , om hvidbogen om gennemfrelsen af det indre marked , om hvidbogen om vkst , konkurrence og beskftigelse , om visionerne om den sociale dialog og et socialt kapitel i traktaten , hvidbgerne om miljpolitik og om Parlamentets rolle , alt sammen store forslag fra Kommissionen , som p pioneragtig vis er get forud for regeringskonferencerne .
I dag taler De om institutionerne som en triangel . Ja , der kommer ogs en magtkamp mellem Rdet og Parlamentet , men der , hvor Kommissionen er , ser jeg kun et sort hul .
<P>
Hr. kommissionsformand , hvor er Kommissionens hvidbog om det europiske demokrati ?
Hvor er Deres udkast til en europisk forfatning ?
Hvor er Deres hvidbog om et system for checks and balances i dette supernationale omrde , om konventets metode , om borgernes grundlggende rettigheder og menneskerettigheder i Europa ?
Intet af dette har De prsenteret , og det , De kommer med i dag , de marginale anmrkninger , er for lidt .
Jeg nvner blot et enkelt punkt , nemlig at De ved ikke engang at give dette konvent ret til at vlge en formand selv desavouerer denne person foran hele den europiske offentlighed .
Det er kun en af Deres mange udbredte fejltagelser , og ikke en vision .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , jeg vil gerne tale om Laeken-erklringen og isr om konventet .
Parlamentet har srligt efter det mislykkede topmde i Nice kmpet meget for , at der omsider skal anvendes en ny metode for regeringskonferencer .
Den har tvrpolitisk sammen med kolleger fra medlemsstaternes parlamenter og diverse reprsentanter fra det civile samfund arbejdet for , at det hemmelige diplomati bag lukkede dre , den uigennemsigtige beslutningstagning og forhandlinger p lange natlige maratonmder en gang for alle skulle hre fortiden til .
<P>
For EU ' s evne til at beg sig i fremtiden er denne nye metode , indkaldelsen af et konvent , efter min mening bydende ndvendig , for det drejer sig frst og fremmest om styrkelsen af demokratiet i Europa .
Det drejer sig frem for alt om borgerne , om en omfattende , bred debat om udformningen af Europa som et flles hus , der forhbentlig vil vre beboet af yderligere 10 europiske lande i 2004 .
<P>
De , hr. rdsformand , har i dag prsenteret os for de centrale punkter i Laeken-erklringen , som skal vre en ambitis erklring .
Tillad mig at komme ind p et par sprgsml i denne forbindelse .
Efter min gruppes mening er sammenstningen af konventet overordentlig vigtig , og efter vores mening skal der i denne forbindelse tages hensyn til to ting .
For det frste til princippet om politisk pluralisme .
Det skal uden undtagelse sikres , at de mest forskellige politiske krfter er reprsenteret i konventet , at det ikke kun er medlemmer fra de store politiske partier , der deltager i de nationale parlamenters eller Europa-Parlamentets delegation .
Vi har derimod brug for reprsentanter fra mindre politiske partier fra de forskellige medlemsstater i EU , og vi har frem for alt brug for en produktiv politisk debat for og imod , for kun p denne mde bliver debatter interessante .
<P>
Vi har ogs brug for en passende reprsentation af begge kn .
Jeg har set , at der er ndringsforslag om dette fra hr . Mendez de Vigo og hr .
Leinen , og jeg hber , at mange kolleger sttter disse ndringsforslag , og at frem for alt parlamenterne i medlemsstaterne og ogs Rdet derefter overvejer , hvordan de kan opfylde dette kriterium .
<P>
Jeg mener , at en mlrettet struktureret dialog med det civile samfund er bydende ndvendig . Hr. rdsformand , De nvnte dette .
Jeg mener , at man ogs godt kunne overveje , om ikke Det konomiske og Sociale Udvalg som et vigtigt talerr for det civile samfund kunne ptage sig en mglerrolle i denne sammenhng .
<P>
Jeg er meget glad for oplysningen om , at konventet selv skal faststte sin dagsorden , fordi det netop ikke kun drejer sig om institutionelle sprgsml , men om et bredt katalog af forskellige politiske sprgsml og om , hvordan de forskellige europiske politikker skal udformes i fremtiden .
Nr man lser i en rapport fra Kommissionen , at der i jeblikket er 60 millioner mennesker i EU , som er ramt af fattigdom , s tnker jeg , hvis man alene kigger p dette skrkindjagende tal , hvor stor behovet for handling er , og at det p dette konvent skal dreje sig om en forandring og ogs om en ndret politik i Europa .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , efter den seneste internationale udvikling br EU ' s udenrigspolitik vre mere omfattende , men medlemsstaternes regeringer skal huske , at det ikke er muligt at fre en flles udenrigspolitik uden en flles efterretningstjeneste .
Den geopolitiske situation , fattigdommen - som er et stadig strre problem - og terrorismens udbredelse i form af grupper i alle verdens lande br f os til at udarbejde et forslag til en egentlig flles efterretningstjeneste p topmdet i Laeken , nemlig en ny efterretningstjeneste , som ikke skal oprettes og udvikles p samme mde som Europol , men som p en gennemsigtig mde samarbejder med eksperter inden for politik , konomi og kultur , og som er i stand til at give vores udenrigspolitik en overordnet indfaldsvinkel og en hurtighed , der ikke kan undvres , hvis EU skal gennemfre noget , heller ikke selv om der foretages en hvilken som helst institutionsreform .
<P>
Opnelsen af fred i Afghanistan og den efterflgende genopbygning af landet gr , at det allerede nu er ndvendigt at fastlgge EU ' s rolle som mgler og forslagsstiller , s Afghanistans fremtid ikke kun bliver kendetegnet af et konomisk opsving og et demokratisk politisk system , men ogs af , at kvinderne igen kommer til at spille en rolle i det politiske og sociale liv .
<P>
EU m ikke lukke jnene for , at det for at opn en reel fred i Mellemsten er ndvendigt at gre en aktiv indsats mod dem , der ansporer til - eller i det mindste ikke modstter sig - den lokale terrorisme , som modtager international sttte , hvilket der efterhnden ikke er nogen tvivl om . Og EU er i besiddelse af de ndvendige konomiske og politiske instrumenter til at gribe ind i den retning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at konventets succes afhnger af vores sande europiske overbevisninger , nemlig af de enkelte partiers og de enkelte regeringers opfattelse af , at vi ikke blot skal basere os p teoretiske reformer , men ogs p konkrete handlinger , som ikke blot kan forbedre forholdene i vores lande , men ogs i de lande , som stter deres lid til os .
<SPEAKER ID=23 NAME="Bonde">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre formand Prodi , den 14. og 15. december beslutter EU ' s stats- og regeringschefer at afholde et konvent med henblik p at lave en forfatning for en fderation af nationalstater - fjern forvirringen !
En fderation af nationalstater er en forbundsstat , en forbundstat er en stat og ikke et forbund .
P samme mde som en frugtkniv er en kniv og ikke en frugt .
Stater har forfatninger , mens statsforbund er baseret p folkeretlige aftaler mellem selvstndige nationer .
Jeg opfordrer stats- og regeringscheferne til at give konventet et klart mandat .
Skal der udarbejdes et udkast til en forfatning for en forbundsstat , ja eller nej ?
Eller skal der laves et udkast til en aftale mellem selvstndige nationer , som ikke sigter p en statsdannelse ?
Hvorfor ikke lade konventet udarbejde to forskellige klare og rene forslag om en forbundsstat og et statsforbund , fderalisternes model 1 og eurorealisternes model 2 , som fokuserer p de grnseoverskridende problemer , vi ikke selv kan lse i vore egne parlamenter ?
Send forslagene til debat i offentligheden med efterflgende folkeafstemning , hvor alle EU-borgere sprges , om de nsker en forfatning for en EU-stat eller en aftale mellem forenede nationer .
<P>
Nr vi har borgernes svar , kan der holdes en regeringskonference med det sigte at foresl de bestende traktater ndret .
Det store flertal af borgerne i samtlige EU-lande nsker folkeafstemning .
Hvorfor s ikke sprge , fr vi laver noget i deres navn ?
Lad os tage en fredelig kappestrid om Europas fremtid - lad borgerne give svaret !
Jeg tror , borgerne foretrkker vores version om demokratiernes Europa , som den er fremlagt i mindretalsudtalelsen fra medlemmerne af SOS Demokrati , men jeg bjer mig gerne for flertallet i en folkeafstemning , men aldrig for embedsmnd og ministre bag lukkede dre .
<SPEAKER ID=24 NAME="Leinen">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , min kollega Mndez de Vigo og jeg har udarbejdet en betnkning , som har opnet meget stort flertal i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender . Kun hr .
Bonde , hr .
Berthu og hr .
Sacrdeus var imod . Der var alts et stort flertal , som er enige i disse holdninger , og det glder mig at hre , at ogs det belgiske formandskab stort set er enigt , og ogs at Kommissionen kan bifalde mange af Parlamentets punkter .
<P>
Der er en stor strmning , som mener , at Laeken udgr den store chance , som vi skal gribe for at gre EU mere handlekraftig og demokratisk , og Laeken er mske s ogs den sidste chance for at gre det fr udvidelsen , fr denne Union bliver udvidet fra 15 til mellem 25 og 30 stater .
<P>
Jeg er meget glad for , at s mange har hjulpet til med at realisere denne nye metode .
Nr jeg ser tilbage p begyndelsen af dette r , virkede det i januar , februar , som om det havde meget lange udsigter .
Jeg takker alle , som har bidraget til at gre en ny metode , et konvent , muligt , hvor reprsentanter fra parlamenterne p lige fod med reprsentanterne fra regeringerne kan vre med til at definere dette projekt om Unionens fremtid .
<P>
Konventet m dog ikke komme til at udgre et alibi , og jeg mener , det ville vre en stor skuffelse , hvis vi kun skulle forfatte de muligheder , som findes i Europa .
Fra regeringschefernes taler kender vi jo disse muligheder .
Vi kender dem , der er ikke noget nyt .
Dette konvent skal vre et politisk forum , der strber efter lsninger , der virkelig gr sig umage for at opn enighed om , hvordan vi skal g videre i Europa .
Det er den egentlige opgave .
Det lyder meget attraktivt , at vi skal komme med forskellige forslag , fderalistiske forslag , nrmere interparlamentariske forslag . Men , hr. kommissionsformand , fr vi brugbare svar p regeringskonferencen , hvis vi sledes kommer med et potpourri af forslag ?
Det tvivler jeg meget p .
Regeringerne har jo s det samme problem .
De kan finde ud af , hvad de vil , og p grund af princippet om enstemmighed p regeringskonferencen opstr der s den samme blokadesituation , som vi allerede s i Amsterdam og i Nice .
<P>
Nej , jeg mener , konventet er den store chance for ved hjlp af konsensusmetoden at skabe det store flertal .
Det er ikke enstemmighed , men derimod den overvejende tendens , det store flertal , der tegner sig .
Hvis vi kommer med sdan et kohrent forslag p regeringskonferencen , har vi ogs den strste chance for , at det bliver accepteret , fordi en regering naturligvis har svrt ved at ngte konsensus .
Der er stadig sprgsml , som skal forhandles . Det skal ogs stadig nedfldes i en juridisk tekst .
Alt dette arbejde skal regeringskonferencen tage sig af , men jeg advarer mod udelukkende at lade konventet udarbejde muligheder , heller ikke med andre ord .
Det er ikke en opgave for et konvent , for et politisk forum .
<P>
Vi tager til efterretning , at Rdet kommer med et forslag til en formand i Laeken , det er o.k. og fint , men jeg mener ogs , at konventet skal kunne bekrfte dette valg , skal kunne vlge formanden .
Et konvent vlger selv sin formand . Dette br finde sted .
De talte om et lille prsidium , hr. kommissionsformand .
Dette prsidium har meget at lave . Det er det organ , som skal lede dette konvent , og det ville alts mske ogs vre en fordel , hvis bde oppositionen og flertallet svel fra de nationale parlamenter som fra Europa-Parlamentet kunne fle sig reprsenteret i dette prsidium .
<P>
Med hensyn til tidsplanen glder jeg mig over , at regeringerne selv siger , at det mere eller mindre skal tage et r . Det vil sige , at konventet kan afslutte sit arbejde i juni 2003 .
S br der vre en pause , men kun en sommerpause .
Jeg gr ind for , at vi alle holder fri fra arbejdet i juli og august , men at regeringskonferencen kan begynde i september under italiensk formandskab , og at det lykkes os at udarbejde denne forfatningsaftale i god tid fr valget til Europa-Parlamentet og ogs i god tid fr udvidelsen .
Det ville vre et dokument , som vi kunne prsentere for befolkningen i Europa , og jeg mener , at vi ogs kan gre borgernes fremmedgrelse i Europa mindre , hvis dokumentet fremtrder p en sdan mde , at det kan lses i skolen , og s brn forstr det . Det er vores opgave .
<SPEAKER ID=25 NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg tror , vi str over for et utroligt vigtigt Europisk Rd i Laeken .
Vi str over for et af disse nglejeblikke , som Karl Jaspers kaldte det .
Vi str i en situation , hvor euroen skal sttes i omlb , og det vil forstrke flelsen af at hre til Europa .
Udvidelsesforhandlingerne vil betyde , at mange europeres gamle drm gr i opfyldelse .
Jeg tror , at terrorhandlingerne mod Washington og New York den 11. september har vkket samvittigheden hos de europiske borgere , som anmoder os om mere Europa og et bedre Europa .
<P>
Derfor , hr. rdsformand , har De et stort ansvar .
Men lad mig sige , at jeg synes , De gr et meget godt stykke arbejde , og jeg vil offentligt sige , at dette belgiske formandskab har vret yderst indstillet p at samarbejde med og lytte til Europa-Parlamentet , at lade det deltage og kort sagt at gre tingene i fllesskab .
<P>
Parlamentet vedtog for lang tid siden at satse p et konvent , endda fr Nice .
Allerede i beslutningen fra den 17. november 1997 om Amsterdam-traktaten , som jeg havde ren af at fremlgge sammen med Dimitri Tsatsos , sagde vi , at regeringskonferencemetoden til revision af traktaterne var net til sin afslutning , og at der skulle findes en anden metode .
Denne metode er konventet .
<P>
Og De m ikke tro , at Europa-Parlamentet gjorde det p grund af en fiks id .
Nej , Parlamentet gjorde det , fordi konventet bringer Europa tttere p borgerne , fordi det er mere bent , mere offentligt , mere gennemsigtigt , mere deltagende . Det gr det muligt , som konventet , der udarbejdede chartret , viste , at involvere borgerne i gennemfrelsen af Europa .
Derfor satsede vi p konventet , og jeg er glad for , at konventet bliver en realitet i Laeken-erklringen .
<P>
Men vi skal ikke narre os selv med hensyn til konventet .
Konventet er et instrument .
Georges Washington sagde om et andet famst konvent i historien , Philadelphia-konventet , at det kunne tale om alt , foresl alt og afgre intet .
Det glder ogs for dette konvent .
Vi vil hjlpe til med beslutningstagningen og bringe Europa tttere p borgerne , p befolkningen , og forene EU ' s forskellige legitimiteter .
<P>
Derfor , kre rdsmedlemmer , skal De ikke frygte konventet .
Vi skal ikke anvende et succesinstrument og tmme det for indhold .
Konventet m ikke begrnses .
Konventet skal have mulighed for at lykkes .
<P>
De , der talte fr mig - og navnlig hr . Leinen , som jeg har haft den store glde at samarbejde med under udarbejdelsen af denne betnkning - talte om mange emner .
Lad mig understrege nogle af dem .
<P>
Hvis vi som model bruger det konvent , som udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder , anmoder Europa-Parlamentet fr det frste om balance mellem de fire deltagende parter .
I det forrige konvent var der 16 europiske parlamentsmedlemmer og 62 medlemmer af konventet .
I det forslag , som De , hr. rdsformand , har sendt til hovedstderne , er der stadig 16 medlemmer fra Europa-Parlamentet , men der er 112 medlemmer af konventet .
Og her kan De ikke sige , at nogle er observatrer , for observatrer har prcis samme rettigheder som de vrige medlemmer , og sdan br det ogs vre , p nr deltagelsen i den endelige konsensus .
<P>
Endelig konsensus . Til trods for , hvad nogle af de forrige talere sagde , vil jeg ogs sige , at Kommissionen har deltaget , og endog flittigt , og jeg vil rose kommissr Barniers indlg , som var meget vigtigt .
Men der er stadig en fejl i konsensussprgsmlet . Konsensus betyder ikke enstemmighed .
Det betd det ikke i konventet , der udarbejdede chartret .
Der var medlemmer af konventet , der var imod - blandt andre nogle af vores egne betydningsfulde medlemmer - men der var et tilstrkkeligt flertal , tilstrkkelig konsensus .
Derfor skal vi ikke gentage , at konsensus betyder enstemmighed .
Nej , det betyder en endelig sttte til den foreliggende tekst .
<P>
Hr. rdsformand , der er noget , De har sagt , som stadig hnger i luften , og det er det , der kaldes nedkling .
Jeg har umdeligt svrt ved at forklare , at regeringerne vil nedkle det arbejde , som 112 personer har udfrt for at n et endeligt resultat .
Hvad er det for noget med nedkling ?
Hvis resultatet er godt , s vedtag det straks , og lad os s komme videre med noget andet .
Lad os s forberede udvidelsen .
<P>
Kort sagt , hr. formand , jeg tror , man skal holde op med at frygte konventet .
Vi m huske p , at Europa krver et identifikationstegn fra os .
Hvilket identifikationstegn ?
Det er regeringskonferencen .
Og jeg hber , at identifikationstegnet i slutningen af denne proces bliver EU ' s forfatning .
<SPEAKER ID=26 NAME="Kaufmann">
Hr. formand , rede kolleger , der er uden tvivl en tt og til dels uadskillelig forbindelse mellem debatten om Unionens fremtid og reformen af styreformerne , som er genstand for min betnkning .
Hvis De kigger p teksten i min betnkning , vil De kunne fastsl , at det ikke just skorter p kritik .
Der tages meget klart stilling til talrige emner i Kommissionens hvidbog , og det er - for at bruge et bevinget ord - ikke s ringe endda .
<P>
Netop derfor , hr. kommissionsformand , er det meget vigtigt for mig at takke Dem og Deres medarbejdere , som har hjulpet hvidbogen p vej , for dette initiativ , isr for den vilje , som Kommissionen giver udtryk for i hvidbogen , til uden forbehold og med selvkritik at ville kontrollere og ndre alle regler , fremgangsmder og handlemder for udvelse af Unionens myndighed , alts alt det , der omfattes af begrebet styreformer .
Det fortjener al mulig respekt , for det drejer sig faktisk om hverken mere eller mindre end at fjerne den eksisterende klft mellem Unionen og borgerne .
I den forbindelse har Kommissionen i kraft af Parlamentet en meget nr allieret .
<P>
Vi er som bekendt frst lige startet p debatten om reformen af styreformerne .
Der er behov for indgende at debattere mange af Kommissionens forslag .
Der er planer om mange initiativer i hvidbogen . Vi vil give vores mening til kende , nr der ligger noget konkret p bordet .
For nogle forslags vedkommende gr jeg ud fra , at de kan realiseres snart og ikke frst mod slutningen af nste r .
Som stikord henvises til listen over udvalg og arbejdsgrupper , som deltager i hringsproceduren , fra kommissr Kinnocks hvidbog om reformen af Kommissionen .
Det gr ud p , at der , s vidt jeg ved , i fremtiden til alle lovforslag kan tilfjes en fortegnelse over alle de eksperter , foreninger og organisationer , som har deltaget i udarbejdelsen af et lovforslag .
<P>
Ja , Parlamentet sttter hvidbogens krav om en forbedring af medbestemmelses- og hringsrettighederne . Vi mener dog , at der i denne sammenhng er brug for en interinstitutionel aftale om demokratisk hring , og det glder mig , hr. kommissionsformand Prodi , at De har nvnt det og vret positiv over for det i dag .
<P>
Hr. kommissionsformand , hr. rdsformand , i min betnkning tages der meget decideret og udfrligt stilling til sprgsmlet om forbedring af styreformerne , og det er ikke helt tilfldigt , for det drejer sig jo helt grundlggende om Parlamentets rolle , om dets rolle som medansvarlig for lovgivningen .
Parlamentet har gentagne gange understreget , at det gr kraftigt ind for fllesskabsmetoden , at det anser bevarelsen af den interinstitutionelle ligevgt som den mest passende vej til fremskridt ved integrationen .
Det betyder , at vi ikke blot forsvarer et eller andet begreb , men derimod indholdet , den politiske substans , og derfor vil jeg ogs helt klart sige , at det mildt sagt har givet anledning til den strste bekymring i Parlamentet , at Rdet og Kommissionen i lngere tid har arbejdet med en handlingsplan for bedre styreformer , at arbejdsgrupper i den forbindelse hemmeligt har udarbejdet papirer med henblik p at tage dette handlingsprogram op i Laeken , og det uden at inddrage Parlamentet som medansvarlig for lovgivningen i arbejdet , ja , endog uden at underrette Parlamentet .
Det opfatter vi , og det nvnes meget klart i punkt 30 , som et graverende brud p fllesskabsmetoden .
<P>
Derfor krver vi ogs i betnkningen , at handlingsplanen om bedre styreformer ikke bliver taget op p topmdet i Laeken .
Det drejer sig slet ikke om , at Parlamentet mske ikke er parat til at deltage i overvejelser om , hvordan styreformerne kan forenkles eller forbedres .
Kommissionsformand Prodi sagde i dag , at der vil komme et hringsdokument fra Kommissionen , s dialogen med Parlamentet om dette sprgsml kan pbegyndes , og jeg kan forsikre Dem om , at vi er parate til det i Parlamentet .
Men vi lgger ikke desto mindre meget stor vgt p , og det understreger jeg , at Parlamentet ikke vil affinde sig med p nogen som helst mde at f begrnset den lovgivningskompetence , den har som det eneste organ , der vlges direkte af borgerne .
Det drejer sig isr om sprgsmlet om medbestemmelse .
Vi er meget kritiske over for anvendelsen af skaldte rammedirektiver .
Der skal vre passende mekanismer for demokratisk kontrol , og p dette omrde , hr. kommissionsformand , er der benbart meningsforskelle .
Vi nsker en tidsbegrnset tilbagekaldelsesmekanisme .
<P>
Jeg blev dog meget forundret over , at Rdets reprsentant ikke havde nogen bemrkninger netop til dette sprgsml , for bedre styreformer involverer jo alle tre institutioner , og jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad rdsformanden ville have sagt om dette sprgsml eller om den foreslede interinstitutionelle arbejdsgruppe .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , p trods af alle de store ord kan jeg alligevel ikke undg at f det indtryk , at hensigten med topmdet i Laeken egentlig er at pynte lidt p det belgiske formandskabs temmelig drlige omdmme , et forsg p at udviske Verhofstadt-Michel-regeringens p hinanden flgende fadser .
<P>
Det er nu om dage tilstrkkeligt at lse de udenlandske kvalitetsmedier ssom The Spectator og The Wall Street Journal for at vide , hvor megen skade denne belgiske regering i jeblikket har forvoldt gennem sin klodsede optrden og f.eks. ved de fornrmelser , som den tilstedevrende udenrigsminister Michel har tilfjet strig og Italien .
<P>
Det er beklageligt , for det belgiske formandskab kunne faktisk have betydet noget i disse tider med drftelser om Europas kerneopgaver , om Europas grnser og om det demokratiske underskud .
<P>
Vi ved jo af erfaring , at den belgiske fderale enhedsstat ikke fungerer demokratisk , og at en europisk fderal enhedsstat flgelig heller ikke kan fungere demokratisk .
Vi ved af erfaring , at det f.eks. er bedst at trffe bestemmelser om social sikring p de forskellige befolkningers plan , og at subsidiaritetsprincippet skal overholdes nje .
Vi ved af erfaring , at der skal nres dyb respekt for sproglige og kulturelle forskelle i de forskellige befolkninger , hvis man vil have sameksistens p en ordentlig , demokratisk mde .
<P>
Vi ved af erfaring , at der er et problem , nr den politiske struktur , som trffer beslutninger om mennesker , borgere og vlgere , ikke er i overensstemmelse med deres opfattelser .
I mit land , Flandern , kan 70 % af de adspurgte ikke engang nvne n europisk institution , og nsten 40 % ved ikke engang , at de vlger medlemmerne af Europa-Parlamentet .
Men okay , det skal nu alt sammen tromles ned af propagandamaskinen i Laeken , og sledes vil det belgiske formandskab ende , som det begyndte , nemlig indholdslst og til gavn for et par ministres store ego .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , den socialpolitiske agenda , der blev vedtaget ved Det Europiske Rds mde i Lissabon og Det Europiske Rds mde i Nice bidrager til , at vi trder ind i en ny fase af social- og beskftigelsespolitikken i EU .
Kvalitetsfremme inden for arbejdsmarkeds- og socialpolitikken rykker ind p en central plads , som vi ogs hrte det fra rdsformanden og kommissionsformanden .
Parlamentet vil gerne deltage fuldt ud i denne udvikling .
Derfor har vi , det vil sige Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , rettet en mundtlig foresprgsel til Rdet og Kommissionen , knyttet til et beslutningsforslag . Jeg reprsenterer i denne forbindelse formanden for udvalget , Michel Rocard .
<P>
Vi er overbeviste om , at sikre arbejdspladser , et positivt arbejdsmilj og afstemte arbejdstagerrettigheder ikke mindsker , men derimod styrker produktiviteten og den konomiske vkst og dermed skabelsen af arbejdspladser .
Arbejde til alle er mlet .
Vi nsker en strategi for flere og bedre arbejdspladser .
Med til kvaliteten i arbejdet hrer ogs tilfredsheden med arbejdet , arbejdstagernes motivation ges derved , sundheden og sikkerheden p arbejdspladsen bliver bedre .
Vi venter p et forslag fra Kommissionen om midlertidigt ansattes status .
Med til kvaliteten i arbejdet hrer endvidere knnenes ligestilling , arbejdets forenelighed med familien , foranstaltninger til , at ldre mennesker kan blive p arbejdsmarkedet .
<P>
Vi har brug for erhvervsmssig kompetence i den mest moderne form .
Videreuddannelse , livslang uddannelse er ndvendig .
For at skabe flere og bedre arbejdspladser er virksomhedernes evne til at tilpasse sig strukturelle forandringer srlig vigtig . I denne forbindelse skal arbejdstagernes medindflydelse , rettidig information og konsultation af arbejdstagerne og dermed muligheden for at kunne indstille sig p forandringer sikres med minimumskrav i hele Europa .
<P>
Europa har i forhold til vores konomiske samarbejdspartnere , f.eks. USA , en lav erhvervskvote .
P Det Europiske Rds mde i Lissabon erkendte man dette problem , og der blev stillet forslag om et ambitist ml for en trinvis forgelse af erhvervskvoten .
Det er meget vigtigt at n dette ml .
Kommissionen fremlagde ved forberedelsen af topmdet i Laeken en meddelelse om de grundlggende trk i en strategi til kvalitetsfremme inden for arbejdsmarkeds- og socialpolitikken .
Dette omfatter ikke mindst udarbejdelsen af brugbare indikatorer og brugbare kriterier . Hr .
Prodi informerede os herom .
<P>
Europa-Parlamentet forventer , som det indledningsvis blev sagt , at blive inddraget fuldt ud i forhandlingerne .
Vi oplever stadig oftere , at den europiske socialpolitik skabes som en dialog mellem Rdets udvalg - f.eks. Beskftigelsesudvalget eller Socialudvalget - og Kommissionen .
Europa-Parlamentet bliver ofte udeladt .
Det protesterer vi imod .
Europa-Parlamentet skal have mulighed for at medvirke ved forslag om emner som beskftigelse og social sikring , som netop pvirker alle borgere direkte .
Det er derfor ndvendigt , at vi lbende bliver informeret af de ansvarlige fagorganer og Kommissionen om deres arbejde , og at Parlamentet konsulteres rettidigt fr alle mder i Det Europiske Rd .
Vi forventer et klart tilsagn om dette fra topmdet i Laeken .
Vi er til syvende og sidst folkets reprsentant og dermed faktisk det frste organ i EU .
<P>
Hr. kommissionsformand Prodi nvnte netop p smuk vis Parlamentet som det vigtigste udtryk for demokratiet i Europa .
Derfor , hr. formand for Rdet og hr. formand for Kommissionen , ser vi med meget stor interesse frem til Deres svar p vores mundtlige foresprgsler .
<SPEAKER ID=29 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , efter indlgget fra formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe , hr . Barn Crespo , er der ikke meget tilbage at sige .
Jeg vil tale om Kommissionens hvidbog og i forbindelse hermed dette mystiske dokument fra Rdet , der hedder Mandelkern-rapporten , som der tales om , men som vi ikke kender til .
<P>
Begge dokumenter berrer Parlamentets lovgivningsbefjelser . Kommissionsformand Prodi har forpligtet sig til ikke at stille noget forslag til Det Europiske Rd i Laeken .
Det forekommer korrekt , at der ikke drftes sdanne sprgsml i Laeken , for i den sidste ende er det sprgsml , som har med selveste essensen i proceduren til udarbejdelse af en ny europisk forfatning at gre . Disse sprgsml burde derfor diskuteres i konventet og i sidste ende inden for rammerne af regeringskonferencen .
<P>
Her drejer det sig om at etablere de europiske institutioners lovgivningsbefjelser og huske p , at det i alle europiske forfatninger er det organ , der reprsenterer borgerne , nemlig Parlamentet , som fremfrer denne folkelige reprsentation .
<P>
Alle de udtryk , der anvendes i hvidbogen - om udvende befjelser , om selvreguleringsprocedurer og medregulering , om Lissabon-strategien - gr i retning af en beskring af Parlamentets f lovgivningsbefjelser .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg har faktisk et minut til rdighed , og jeg synes , det er temmelig beskmmende , at rdgivende ordfrere kun fr tildelt et minuts taletid om s vigtig en sag .
<P>
Mine damer og herrer , Nice har i al almindelighed ikke resulteret i , hvad der forventedes , men egentlig er det ikke s slemt for de omrder , hvor Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som jeg har den re at vre rdgivende ordfrer for , har befjelser .
Jeg sigter her frst og fremmest til de forbedringer , som p vores initiativ er foretaget i det europiske retssystems funktion .
Den store bekymring , som Udvalget om Retlige Anliggender vil give udtryk for , er da ogs , at uanset hvilken skbne Nice-traktaten vil lide , vil de positive ndringer , som jeg netop hentydede til , trde i kraft uafhngigt af en almen ratificering af Nice-traktaten .
<P>
Hvad angr Laeken-erklringen , m det fremg , at EU , for at sige det kort og godt , er parat til udfordringerne i de kommende r .
EU m koncentrere sig om sine vigtigste opgaver og gre det , der skal gres , ordentligt .
I overensstemmelse hermed forventer de europiske borgere et tydeligt signal fra Laeken om , at der virkelig gres noget ved en europisk sikkerhedspolitik , bde internt og eksternt .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Jeg har vret s gavmild , som jeg kan , hr . De Clercq , men jeg er ndt til at overholde den tid , der er tildelt Deres udvalg .
<SPEAKER ID=32 NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg er glad for , at hr . Prodi lytter med i salen i dag .
Miljudvalget er meget ked af tanken om frivillige aftaler som en lsningsmodel .
Vi foretrkker lovgivningsmssige rammer frem for noget , som vi betragter omtrent p lige fod med hemmeligt lovgivningsarbejde .
Vi er ikke spor glade for den samregulerende fremgangsmde - uanset hvad det mtte vre - da vi ser det som et skridt vk fra bindende retlige instrumenter , hvilket kan stte den demokratiske kontrol ud af spillet . Hr .
Prodi ved , at vi er meget glade for tanken om at offentliggre ekspertudtalelser .
Vi er glade for de krummer , vi modtager , og indimellem vil vi gerne se forfatterne til den lovgivning , vi s river itu .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om gennemfrelse , er vi meget bekymrede over lovens gennemfrelse - og jeg citerer - " p en mde , der tager hensyn til regionale og lokale forhold " .
Vi s hellere , at loven som udgangspunkt var mere fleksibel .
Hvis man skal tage hensyn til regionale og lokale forhold , vil man sandsynligvis ikke kunne opfylde betingelserne for fair og lige konkurrence .
Vi ser et stort behov for , at Kommissionen bruger mere energi p gennemfrelsessprgsmlet , mens vi ikke ser noget reelt behov for at opstille kriterier , der skal ge Kommissionens indsats for at undersge mulige lovovertrdelser .
Kommissionen har brug for mere personale .
<P>
Til slut vil jeg anbefale hr . Prodi at lse det skrift , der er udgivet af European Policy Centre om lovgivningsmssig virkningsanalyse .
Heri introduceres tanken om en lovgivningsmssig virkningsanalyse af alle nye love for at vurdere behovet for dem , undersge alternativer og vurdere den overordnede effekt af dem .
Det ville ogs omfatte - og det er nppe en anbefaling til hr . Prodi eller hans personale - indfrelsen af et srligt lovgivningsmssigt evalueringskontor under Kommissionens generalsekretr .
Jeg synes , at det er en rigtig god id .
<SPEAKER ID=33 NAME="Theorin">
Hr. formand , der er fem principper , som ligger til grund for Kommissionens reform af EU ' s styreformer , nemlig benhed , deltagelse , klar ansvarsfordeling , effektivitet og konsekvens .
Arbejdet p disse omrder kan ikke anses for at vre fuldstndigt tilfredsstillende , hvis den ene halvdel af menneskeheden ignoreres .
Ingen kan pst , at de arbejder for strre deltagelse , hvis de ikke sikrer , at bde kvinder og mnd deltager .
<P>
Vores udvalg , Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , har stillet krav om , at der skulle oprettes en ligestillingsmyndighed , som bl.a. skulle indsamle og analysere information og tendenser , at kvinderettighedsgrupper og ikke-statslige organisationer skal forefindes i den database over det civile samfund , som Kommissionen har til hensigt at oprette , og at informationsarbejde p nationalt og lokalt niveau br tilpasses ligestillingen , eftersom kvinders og mnds prioriteringer , vilkr og behov ofte er forskellige .
Det er beklageligt , at ingen af vores krav er kommet med i betnkningen .
<SPEAKER ID=34 NAME="Gemelli">
Hr. formand , forhandlingen om Unionens fremtid br efter min mening foreg p en meget ansvarlig mde , s vi undgr at komme ud for et nederlag ligesom det , den mellemstatslige metode frte med sig i Nice .
Det er ndvendigt at anerkende legitimiteten af medlemsstaternes borgeres EU-borgerskab , for ogs p denne mde bidrager man til , at EU-institutionerne kommer tttere p borgerne .
Vi kan i dag konstatere , at de interinstitutionelle organisationers systemer har udviklet sig , og jo mere sofistikeret denne udvikling er , jo strre afstand skaber den mellem borgerne og institutionerne .
<P>
Nr institutionerne fungerer , er der ingen problemer , men nr de ikke fungerer - og det store antal andragender , vi modtager , viser denne betydelige afstand mellem institutionerne og borgerne - krnker institutionerne borgernes rettigheder .
Den positive konsekvens heraf er , at det er ndvendigt at styrke de organer , som hjlper borgerne med at nyde godt af deres rettigheder .
Udvalget for Andragender har vret ndt til at afgive en meget kritisk udtalelse om Kommissionens mlstninger om good governance , eftersom der hverken var nogen henvisninger til Den Europiske Ombudsmand eller til Udvalget for Andragender som institutionelt instrument , der forsvarer borgernes rettigheder , og som netop derfor modtager henvendelser fra borgerne .
Den foreslede indfaldsvinkel for at opn good governance er efter vores mening blottet for ethvert vsentligt forslag , der kunne gre afstanden mellem borgerne og EU mindre .
Mske er det et forsg , som udelukkende er effektivt af navn , og som i bund og grund ikke har nogen reel effekt .
<P>
Endelig hber vi , at det lykkes at skabe gennemskuelighed i Rdets uklare opgaver , idet man i det mindste gr denne institutions mder offentlige , nr den behandler lovgivningssprgsml , s man undgr , at det hele bliver et sort hul .
<P>
Betragtningerne i disse betnkninger br efter min mening vinde genklang i de andre EU-institutioner , eftersom jeg er af den opfattelse , at Parlamentet er det eneste organ , som har befolkningens legitimitet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil blot tillade mig at komme med to bemrkninger , som overlapper hinanden .
Jeg mener , at den praktiske politik i EU efter den 11. september p grund af en rkke medlemslandes opfrsel , som forfaldt til bilateral politik , eller som lod sig fortabe i direktoratssysler , har gjort det tydeligt , at EU er strkt p alle de omrder , hvor fllesskabsmetoden anvendes , og svag p alle de omrder , hvor den ikke gr .
Det har vi lrt af de sidste 2-3 mneder , og det viser , hvor ndvendig en generel reform af EU er , s det i fremtiden ikke lngere er muligt at handle p en mde , som skader os selv .
<P>
Som en flge heraf er det vigtigt , at der trffes aftale om den rigtige metode i Laeken . I Laeken vil Det Europiske Rd endnu i det vsentlige ikke faststte bestemmelser om indholdet , men metoderne , hvormed indholdet skal udarbejdes , vil vre meget afgrende for succes .
<P>
Jeg tror , man skal gre sig en ting klart , nemlig at konventet , hvis der skabes et konvent , som heldigvis bliver til med hjlp fra rdsformandskabet , en rkke regeringer og Kommissionen , og som vil f deltagelse af nationale og europiske parlamentsmedlemmer , ikke m vre et konvent , som proceduremssigt er udformet p en sdan mde , at det ikke fr det ndvendige spillerum til rigtige beslutninger .
Det m heller ikke vre tilfldet , at det ikke har nogen procedure , som danner grundlag for stats- og regeringschefernes endegyldige forhandlinger .
Det kan frem for noget andet ikke accepteres , at man lader s lang tid g mellem konventet og topmdet , at den gamle metode med diplomatiske regeringskonferencer delgger alt , hvad parlamentsmedlemmer har bygget op af politisk momentum .
Jeg mener , at dette er den afgrende duelighedstest for succes eller fiasko i Laeken .
<P>
Jeg nsker Dem held og lykke , fordi jeg ved , at De i Rdet og i Kommissionen ser det p samme mde , nemlig at disse holdninger skal gennemfres , s vi kan arbejde sammen for at skabe et flles resultat .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Konventet betyder en begyndelse til en ny europisk forfatning , til et modigt syn p Europas fremtid , til en euro , som ikke isoleres monetrt , men optages i den sociokonomiske politik , til en Kommission , der omdannes til en europisk regering , til valg til Europa-Parlamentet med europiske kandidatlister og med spidskandidater , som via Europa-Parlamentet kan levere en formand for Kommissionen .
<P>
Hr. formand , vi vil have flere kvalificerede flertalsafstemninger i Rdet , og vi vil have mere flles beslutningstagning i Europa-Parlamentet .
Rdets mder skal vre offentlige , sledes at de nationale parlamenter kan kontrollere ministrene i Rdet fyldestgrende .
Vi hber p et intensivt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
<P>
Det er perspektivet og fremtiden .
P konventet skal der sges konsensus og ikke et uforpligtende katalog .
Konventet skal indlede en ben dialog med det civile samfund , for en del af Europas fremtid ligger i mere europisk samarbejde p de omrder , hvor borgere forventer grnseoverskridende resultater , ssom fdevaresikkerhed , immigration , miljforurening , international kriminalitet og terrorisme .
<P>
Men en lige s stor del af de politiske omrder kan overlades til regionerne og det civile samfund .
Jeg gr sledes ind for mere positiv subsidiaritet .
En situation med Europa-autisme m vi undg ved at koncentrere os om en fornyelse af institutionernes udformning ledsaget af et samarbejde om indholdet .
<P>
Skabelsen af nye former for europisk forvaltning betyder , at der skal arbejdes mere bent og mere resultatorienteret .
Dette opnr vi med nye instrumenter ssom sam- og selvregulering og ben koordination , men i den forbindelse m vi , i tilflde af en fiasko , have sikkerhed for , at vi rder over en call back-mekanisme , som vi kan falde tilbage p .
<P>
Hr. formand , jeg er tilfreds med de beslutningsforslag , som nu foreligger .
Lad os i dag her i Europa-Parlamentet vlge en ny , klar form for europisk forvaltning , og lad os stemme for konventet , sledes at Europas fremtid kan blive demokratisk .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , i februar 1787 mdtes et andet konvent i Philadelphia .
Adskillige af de amerikanske stater var i frste omgang imod indkaldelsen af konventet , og flere andre var indstillet p at begrnse dets mandat og udvande effekten af det .
Konventets formelle resum var srdeles restriktivt , og det kunne ikke trffe egne beslutninger , men blot fremstte forslag .
Alligevel skabte dette eksperiment grundlaget for den amerikanske forfatning og det postkoloniale parlamentariske demokrati , som vi fortsat anerkender den dag i dag .
<P>
Dette europiske konvent vil kun f et lignende resultat , hvis vi her i Parlamentet er dristige , velorganiserede og overbevisende .
Under ledelse af Europas svar p George Washington skal vi udarbejde en rkke klare forslag , og samtidig med at vi accepterer de sprgsml , der skal behandles i Laeken , skal vi bevare evnen til at stille os selv nogle sprgsml .
Lad os vre kreative for Europas skyld .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , i traktaterne har Unionen allerede skelettet til en forfatning .
Vi ser alle frem til , at konventet skal gre det mere eksplicit , og til at f udarbejdet egentlige retlige rammer for et helt igennem demokratisk Europa .
Som det har vret nvnt tidligere i denne debat , vil det naturligvis omfatte en fuld anerkendelse af denne store paneuropiske parlamentariske forsamlings befjelser og kompetencer .
Men et demokrati p dette niveau vil kun vre effektivt , hvis ogs de sm bataljoner er fuldt funktionsdygtige - det vil sige de lokale myndigheder , de forfatningsmssige regioner samt medlemsstaternes selvstyrende interne folkeslag .
Det betyder , at konventet ogs skal se p dette sprgsml , og som Kommissionen har sagt , skal en forbedret europisk forvaltning omfatte en ordentlig inddragelse af regionale og lokale myndigheder .
<P>
Jeg synes , at Kommissionen var noget forsagt p dette omrde , men Parlamentet er endnu mere genert og taler sig uden om alle hvidbogens henvisninger til regional inddragelse af Kommissionen .
I deres nuvrende udformning er betragtning M og punkt 26 meget uheldige elementer i den ellers beundringsvrdige betnkning fra fru Kaufmann .
Dem ser vi gerne ndret .
Vi nsker en styrkelse af henvisningen til den ndvendige inddragelse af de regionale og lokale myndigheder samt de nationale parlamenter i Kommissionens og Parlamentets arbejde .
Vi nsker ikke at undergrave Europas konstitutionelle rammer , men at forbedre dem .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , topmdet i Laeken skal lgge grunden til en ny EU-traktat .
I Europa-Parlamentets beslutning krver man , at denne traktatndring skal resultere i en EU-forfatning , det vil sige en slags afgrende skridt p vejen mod en forbundsstat .
<P>
Jeg mener , at vi har glemt en meget vsentlig ting , nemlig at det irske folk har brugt sin ret til at stemme nej til Nice-traktaten .
P topmdet i Laeken br man respektere denne ret og dette nej fra det irske folk og sige , at Nice-traktaten br laves om . Irlands budskab er tydeligt .
Landet nsker mindre centralisme og overstatslighed og mere respekt for de nationale demokratier .
Det er den form for traktatndring , vi har brug for , med benhed i Ministerrdet med mulighed for at kontrollere beslutningerne fra de nationale parlamenters side , samtidig med at de nationale parlamenter fr mulighed for at stille lovforslag , i stedet for at denne ret skal underlgges Kommissionens bureaukrati .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Dette er en alvorlig debat , og jeg vil gerne rose Kommissionen for hvidbogen om nye styreformer i EU .
I lyset af den seneste udvikling er det klart , at tiden er inde til en lageropgrelse , men der kan ikke herske nogen tvivl om EU ' s betydning for medlemsstaterne og borgerne .
<P>
I de fleste henseender har EU levet op til idealerne og forhbningerne hos EU ' s grundlggere .
Alene det faktum , at der er skabt fred , retfrdiggr vores eksistens . Men vi har opnet langt mere , og vi har i det store hele levet op til Rom-traktatens idealer om at fremme den konomiske og sociale udvikling i sm og underudviklede lande .
<P>
Dette faktum kan bevidnes af Irland , og trods resultatet af afstemningen om Nice-traktaten erkender det irske folk velvilligt fordelene ved vores medlemskab , ligesom det sttter forslag om en udvidelse .
<P>
Hvad er s get galt ?
Efter min mening er det ikke lykkedes os at informere ordentligt om EU .
Borgerne fler sig ikke som en del af den europiske familie .
De er frustrerede over at fle sig isolerede fra beslutningsprocessen .
Denne flelse af opgivelse har frt til apati og ligegyldighed , sdan som det kom til udtryk under de nyligt afholdte valg til Europa-Parlamentet samt med Irlands forkastelse af Nice-traktaten .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Kommissionen og Parlamentet har ret med hensyn til n ting , nemlig at EU mangler demokratisk legitimitet .
Det er heller ikke mange lgfolk - eller parlamentsmedlemmer - der helt forstr , hvordan det hele fungerer .
<P>
Formlet med bde hvidbogen og betnkningen er at lave et mere aggressivt salgsfremstd for EU-konceptet over for borgerne for at f dem til at holde af det .
Under alt dette ligger den interinstitutionelle kamp , og bde hr . Prodi og Parlamentet kmper desperat for at bevare fllesskabsmetoden , da de mener , at det mellemstatslige samarbejde har taget overhnd .
Det gr ingen forskel for almindelige borgere , hvem der vinder denne kamp mellem institutionerne .
Det er p tide at lgge EU-projektets sande mlstning ud til folkeafstemning i de enkelte medlemsstater .
Frst derefter ved vi , om de nsker at blive en del af projektet , og om det kan gennemfres .
Men efter resultaterne i Irland , Danmark og Schweiz synes I mske alle , at det er at fre demokratiet et skridt for vidt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kommissr Barnier , kre kolleger , jeg synes , at ordfrerne Mndez de Vigo og Leinen endnu en gang har fremlagt et fint stykke arbejde , men at de i lidt for hj grad har anvendt metodologien .
Det er selvflgelig bedre at have en motorcykel end en cykel . Det gr lidt hurtigere , men hvis man ikke ved , hvor man skal hen , er man nppe kommet ret langt .
Det har gldet mig at hre mine kolleger Poettering , Cox og Voggenhuber for frste gang i lang tid stte fokus p Kommissionens sprgsml i deres indlg .
Jeg mener , at vi nu har et meget alvorligt problem .
Vi er midt i en kamp .
Bde Rdet og Parlamentet trkker tppet lidt til sig .
Vi styrker den flles beslutningstagning , men samtidig er vi i frd med at nedbryde Kommissionen .
Denne nedbrydning ledsages af en bureaukratiseringsproces , og efter min mening tjener det ikke noget forml , fru Theorin , at tale om gennemsigtighed , nye styreformer , flles beslutningstagning og demokratisk legitimering , nr man ikke engang kan tale om at vlge Kommissionen ved almindelige direkte valg .
Jeg tror , at det drejer sig om EU-institutionernes ligevgt , og at man ikke kan fre konomi efter den amerikanske model .
Det er EU-institutionernes ligevgt , check and balance , det er delingen af magten og ikke fordelingen af kagen mellem de forskellige institutioner , der skal vre det centrale i vores drftelser og for denne regeringskonference og fr denne konventet .
Jeg mener , at det er den eneste mde at bekmpe denne bureaukratisering p , at give EU-institutionerne deres legitimitet tilbage og at genoptage opbygningen af Europa .
Som min kollega Salafranca sagde , er der ingen gunstig vind for dem , der ikke ved , hvor de skal hen , og jeg tror , at det vsentligste problem for Parlamentet er at vide og forst , hvor det vil hen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , idet Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har vedtaget Kaufmann-betnkningen enstemmigt , har vi vist , at vi handlekraftigt og med en meget kort frist - vi har haft meget lidt tid - kan reagere hurtigt p Kommissionens vigtige reformnsker og tage stilling allerede i dag eller i morgen - inden det europiske topmde i Laeken .
<P>
Jeg tillader mig at tage fat p et par punkter fra Kaufmann-betnkningen og understrege , at vi , hr. kommissionsformand , med glde tager til efterretning , at De holder fast i den flles arbejdsgruppe , som blev foreslet i oktober .
Nu drejer det sig om at starte den op hurtigt og derefter tage fat p vores samarbejde om emneomrderne .
Vi kristelige demokrater gr under alle omstndigheder ind for , at dette arbejde pbegyndes snart .
Vi er glade for , at Kommissionen i EU p en mde har opgivet at udvikle egne forvaltningsstrukturer i regionerne , byerne og kommunerne , sdan som det f.eks. kunne lses i udkastene til dens hvidbog .
<P>
Vi mener dog ogs , at Kommissionens bne koordinationsmetode , som forbigr de europiske medansvarlige for lovgivning , Europa-Parlamentet , med direktiver , som kun skal have Ministerrdets velsignelse , og hvor Kommissionen stter dagsordenen med sin gyldne programstyring , i og for sig er uacceptabel .
Ogs her er det ndvendig at inddrage de medansvarlige for lovgivningen .
Vi opfordrer Dem til at reformere komitologiproceduren grundlggende .
Det gr ikke , at Europa-Parlamentet sammen med medlemslandenes bureaukratier bliver hgtet af lovgivning om gennemfrelsesbestemmelser , hvis indhold , forml og omfang der ikke tidligere er truffet bestemmelser om .
Vi forlanger ogs , at de europiske agenturer begrnses til et minimum .
<P>
M vi minde Dem om , at Kommissionen og Europa-Parlamentet er forbundne fra fdslen , nr det drejer sig om at skabe europisk integration og handle i overensstemmelse med borgernes tanker i Europa ?
Til gennemfrelsen af den europiske lovgivning er der brug for en egen kultur i den offentlige forvaltning p alle planer , som ogs skal omfatte , at myndighederne i medlemsstaterne skal anvende europiske regler .
Passende undervisning og uddannelse af embedsmnd p disse planer er meget ndvendig .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Tak , hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , egentlig kommer denne forhandling alt for tidligt til , at chancerne for et vellykket topmde i Laeken kan vurderes korrekt . Men , hr. rdsformand , det str allerede nu fast , at det belgiske formandskab vil vre mindevrdigt , om det s blot skyldes , at bekmpelsen af terrorisme og Europas rolle i verden egentlig er blevet hjeste prioritet p grund af terrorangrebet p New York .
<P>
For min gruppe er det meget vigtigt , at topmdet i Laeken endnu en gang gr det klart for Europa , at vi skal yde vores eget bidrag , frst og fremmest ved at sge politiske og diplomatiske lsninger p internationale konflikter , med fuld sttte til FN-institutionerne , og at vi ogs p ny vil forstrke dialogen med de arabiske stater .
<P>
Europas egen rolle betyder bl.a. , at Europa p grund af bekmpelsen af terrorismen ngter at lade retsstatens og menneskerettighedernes principper ude af betragtning eller tilsidestte dem , at Europa kraftigt opfordrer til retfrdighed inden for rammerne af en international domstol og ikke inden for rammerne af srdomstole .
Jeg hber , hr. rdsformand , at Laeken vil afgive dette tydelige signal , ogs til USA .
<P>
Der er stadig risiko for , at denne prioritet betyder , at de 16 andre prioriteter skubbes lidt til side .
Derfor vil jeg gerne p min gruppes vegne over for topmdet i Laeken fremstte et nske .
Vi forventer ekstra bestrbelser af rdsformandskabet for p topmdet i Laeken at understrege , at ambitionerne fra Lissabon ogs glder p et tidspunkt , hvor vi kommer ud i en konomisk recession , hvor der finder omstruktureringer af virksomheder sted , og hvor arbejdslsheden fortsat stiger .
Det er vigtigt , at topmdet i Laeken viser folk , at Europa drejer sig om mere end udelukkende indfrelsen af euroen , det vil sige ogs om konomisk vkst , om arbejde , om pensionernes fremtid og om bekmpelsen af social udelukkelse .
<P>
Hr. rdsformand , det vigtigste dokument fra Laeken bliver uden tvivl erklringen om Europas fremtid .
Denne erklring er i jeblikket stadig premierministerens personlige stykke arbejde , hvormed han som rdsformand i jeblikket rejser rundt til hovedstderne .
Udkastet til teksten er ogs for Parlamentet stadig en velbevaret hemmelighed , sledes at vi egentlig uden kendskab til dette dokument skal yde vores bidrag til erklringen .
Dette tr jeg nok beklage .
Derfor vil jeg ppege en rkke forslag , som er overordentlig vigtige for os inden for rammerne af erklringen om EU ' s fremtid .
<P>
Frst og fremmest skal vi undg , at Laeken-erklringen bner for scenarier , hvor EU ' s befjelser fastlses , hvor Europa ikke fr bevgelsesfrihed , nr dette ikke udtrykkeligt er fastlagt i traktaten , eller et scenario , hvor der arbejdes med lister over befjelser .
Sdanne scenarier , hr. rdsformand , er bestemt ikke det rette svar p borgernes forventninger .
<P>
For det andet er der risiko for , at den europiske stemme i konventet vil vre alt for minimalistisk , hvis jeg kan tro p det , der siges i korridorerne , i forhold til reprsentanterne fra medlemsstaterne .
Vi regner med , at Laeken vil lancere et afbalanceret konvent , og desuden at ogs kvinders deltagelse garanteres .
<P>
For det tredje , hr. rdsformand , blev jeg for lidt siden forbavset , da jeg hrte Dem sige - jeg hber , at jeg har forstet det forkert - at " man har opgivet tanken om en forsamling , der svarer til det civile samfunds forum " .
Det er forfrdelige nyheder , for det str fast for mig , at debatten om Europas fremtid belastes p forhnd , hvis det civile samfund ikke fr en tydelig plads , hvis der ikke virkelig skabes en struktureret platform for en dialog med organisationer i det civile samfund , og hvis der ikke er andet tilbage end en virtuel computerdebat , hvor der egentlig ikke er tale om virkelig medindflydelse .
<P>
Jeg hber , at der kan rettes op p dette i Laeken , men jeg nsker i mellemtiden rdsformandskabet held og lykke .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , De sagde , at benhed , effektivitet og det at bringe EU tttere p borgerne er vigtige sprgsml i Laeken .
Jeg kan ikke vre mere enig med Dem heri .
<P>
Efter det ikke helt vellykkede kompromis i Nice , den irske folkeafstemning og en iflge mange opinionsundersgelser voksende skepsis i flere medlemslande mod EU-projektet er der store forventninger til mdet i Laeken og til forandringer i EU .
EU skal blive mere forsteligt og mere borgervenligt .
Der er brug for en klar forfatning , som forklarer , hvordan EU styres , og hvem der gr hvad .
EU m rense ud i arbejdsopgaverne og koncentrere sig om de grnseoverskridende problemer .
Jeg tror ikke , at borgerne nsker , at EU skal gre mere p alle omrder , men derimod at EU prsterer noget p de omrder , man har besluttet sig for , og her trffer bne beslutninger .
Det er helt uacceptabelt at lovgive bag Ministerrdets lukkede dre .
<P>
Hvis EU skal kunne udvides og fordybe sig samtidig , m vi genvinde borgernes tillid og involvere dem .
Det gr vi ikke gennem flotte erklringer og akademiske konstitutionelle velser , men derimod gennem reelle reformer og ved politisk mod .
Jeg hber , at resten af Det Europiske Rd er lige s modig som det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , jeg vil blot understrege det , som ordfreren , hr . Mndez de Vigo , sagde for lidt siden .
Det nytter ikke at noget at oprette et konvent , hvis man bagefter gr alt for , at det ikke bliver en succes .
Hvad betyder det at blive en succes ?
Det betyder , at man gr et vsentligt fremskridt i retning af en strkere og mere integreret Union , hvilket ndvendigvis medfrer en reduktion af de enkelte staters rolle og befjelser - det er heri , problemet ligger , hr . Michel !
- til fordel for de flles institutioner . Dette er Deres ansvar som Europisk Rd i dag , og det er den beslutning , som De skal trffe , nemlig at reducere deres befjelser .
Det lykkedes Dem ikke i Nice , og det var netop , fordi den mellemstatslige metode er en hindring i sig selv , eftersom den er fordelagtig for dem , som er bagud , og tvinger alle til at rette sig efter deres langsomme tempo .
<P>
Rdsformand Michel og kommissionsformand Prodi har vret ude for nogle virkelig ubehagelige jeblikke i disse mneder , nemlig jeblikke , hvor de flles instrumenters utilstrkkelighed har vret uhyggeligt tydelig .
Konventet - nemlig et reelt konvent - skal efter min mening vre forlberen for en konstituerende forsamling , og jeg tror , at det er den eneste rigtige ngle til at gre EU ' s fremtid bedre end den manglende harmoni , vi ser i dag .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , den europiske strategi for kvalitet i beskftigelsen og p det sociale omrde er ikke gjort med at fremstte og vedtage hensigtserklringer . Det afgrende er , at der bliver skabt kvalitet i beskftigelsen , med de ndvendige rettigheder , og at der opstilles konkrete ml for virkeliggrelsen af de sociale rettigheder .
Det er ikke nok at skabe arbejdspladser . Det afgrende er , at de bliver sikre , at lnnen gr det muligt at leve en anstndig tilvrelse , og at den bliver udbetalt til tiden , sdan som det ikke sker i Portugal , hvor de officielle lave arbejdlshedstal ikke forhindrer , at man stadig har de laveste lnninger i EU , at usikkerheden forvrres , at der igen er utallige eksempler p virksomheder , som ikke udbetaler ln til tiden , og at udviklingen af omrder , der er kommet i krise , bliver vanskeligere .
<P>
En politik , der skal skabe kvalitet p det sociale omrde , fordrer prioritering af beskftigelse med rettigheder , hvor der srlig tages hensyn til kvinderne og de unge , herunder deres uddannelse , men ogs deres aflnning og ansttelsesforhold , ligesom der ogs m vre srlig opmrksomhed om de ldre , hvis pensioner br forbedres , isr folkepensionen , hvilket betyder , at EU ikke kan blive ved med at prioterere stabilitetspagtens pengepolitik hjere end noget andet , sdan som det foregr i jeblikket .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , det udkast til erklring , Det Europiske Rd i Laeken skal udarbejde for at strukturere debatten om Unionens fremtid , synes at vre blevet forberedt under mrkelige omstndigheder .
Kredsen omkring det belgiske formandskab pralede faktisk i henhold til pressen af , at de med vilje ikke havde givet teksten for tidligt til deres partnere , sledes at disse ikke kunne n at skrive den om .
Det er ikke en srlig samarbejdsvillig mde at arbejde p , og det fr os til at advare medlemmerne af Rdet om , at De reprsenterer lande , der er nationale demokratier og skal have frie hnder i denne forhandling .
Det ideelle ville have vret i frste omgang at etablere et interparlamentarisk forum bestende af reprsentanter for de nationale parlamenter , eller som skulle arbejde p grundlag af forslag fra de nationale parlamenter , for sidstnvnte er et passende niveau til at sammenfatte den enkelte medlemsstats synspunkter .
Lad Dem under ingen omstndigheder , mine herrer stats- og regeringschefer , ptvinge en mekanisme , der vil fre til forslag , der ikke er i overensstemmelse med folkets interesser og nsker .
Jeg vil uddybe dette punkt i min stemmeforklaring om det beslutningsforslag , der vil blive stillet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , i hver fase af EU ' s udvikling har mange kristelige demokrater spillet en ledende rolle , og ogs nu vil vi alle sammen arbejde for at gre Europa til en varig succes .
<P>
Topmdet i Nice , som skulle blive sandhedens topmde , kan egentlig ikke rigtig kaldes en succes , i hvert fald ikke hvad angr hensigten med det , nemlig institutionelt at forberede Unionen ordentligt p udvidelsen .
Stats- og regeringscheferne er forhbentlig nu klar over , at de i Laeken ikke lngere kan tillade sig valne eller for tidlige konklusioner .
<P>
Hr .
Leinens og hr . Mndez de Vigos betnkning viser meget tydeligt , hvilke beslutninger der er uundvrlige for at stte Unionens fremtid p rette spor .
Vi sttter denne betnkning , og jeg vil hermed ogs oprigtigt give ordfrerne en kompliment for deres arbejde .
<P>
Hr. rdsformand , Deres arbejde er endnu ikke afsluttet , men det er Deres formandsperiode heller ikke .
Det ville sledes vre overilet allerede nu at evalauere Deres formandskab , men i afventning af topmdet i Laeken vil jeg alligevel sige flgende : Vi konstaterer - og det ser vi ogs i resultaterne af meningsmlingerne - at de europiske borgere taber interessen .
Det er ikke sdan , at de virkelig vender sig imod Europa , men de fler sig ikke lngere involverede .
Mere information , mere offentlig debat , strre benhed over for ngo ' erne , fremhvelse af , at Unionens mlstninger betyder noget for ethvert menneske , og at Unionen har lige stor respekt for hvert menneske . Ogs dette skal der gres noget ved .
<P>
I denne forbindelse vil jeg opfordre Dem til som regeringschef for et lille land ikke p ny at lade Dem trnge op i en krog , sledes som det skete i Gent og egentlig ogs i London .
Folk forstr det ikke , og de accepterer det endnu mindre .
Jeg vil ogs opfordre Dem til fortsat at garantere samme respekt for alle sprog og deres brugere .
Fortst venligst ikke med Deres planlagte ordninger for brugen af sprog i kontorerne for beskyttelse af industrielle ejendomsrettigheder .
Folk begriber det ikke , folk nsker det ikke , folk forstr det ikke , og folk accepterer det ikke .
De vil ikke have noget andenrangssprog , de vil heller ikke behandles som andenrangsborgere .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil komme ind p fem punkter i den korte taletid , jeg har til rdighed .
For det frste er konventet en god ting .
Det er ganske vist ikke en konstituerende forsamling , men det er , hvad vi havde en realistisk mulighed for at opn .
For det andet skal vi passe p , at vi ikke undervurderer eller banaliserer udtrykket " en EU-forfatning " , og konventets medlemmer skal spille en modig og nyskabende rolle .
For det tredje er fderalismen ikke blot et sprgsml mellem medlemsstaterne og EU , for man m ikke glemme det grundlggende regionale og lokale niveau og de sproglige eller nationale mindretals rolle . For det fjerde er der metoden .
Kommissr Barnier har ret , nr han taler om den strst mulige konsensus , for der er ikke tale om , at vi skal krve fuldstndig enighed om reformerne .
Endelig er der , for det femte , tidsfristerne .
Vi skal passe p , at der ikke bliver for lange pauser mellem konventet og den regeringskonference , hvor EU-forfatningen skal vedtages , for nr det glder reformerne , forsvinder de gode hensigter desvrre med det samme .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , hr .
Leinen og hr . Mndez de Vigo har med konventmodellen tegnet en gangbar og - jeg hber ogs - succesfuld vej ind i Europas fremtid .
Jeg giver Dem ogs ret , nr De i forhold til erklring 23 nsker en udvidet dagsorden , som konventet dog selv skal stte .
Der er ikke udsigt til denne udvidede dagsorden netop p grund af det tilstrbte resultat med et eneste beslutningsgrundlag .
Jeg mener snarere , at det er nrliggende , at der skal kunne prsenteres forskellige muligheder for Rdet , som ogs kan tage hensyn til de mest forskelligartede holdninger .
<P>
P et punkt str jeg dog mutters alene med min holdning i Parlamentet , nemlig p retsomrdet .
Jeg vil gerne endnu en gang advare mod at rykke den planlagte regeringskonference i Nice i 2004 frem , fordi jeg er overbevist om , borgerne vil opfatte det som en flugt fra deres stemme .
Hvis man , som det i dag hvdes fra alle sider , virkelig nsker en ben diskussion tt p borgerne , er der ikke noget , der egner sig bedre end det nste valg til Europa-Parlamentet og inddragelsen af emnerne .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , ved forberedelsen af udvidelsen af Unionen er der ogs under det belgiske formandskab indtil nu taget vigtige skridt .
Selv den optimisme , som griber de involverede , er pfaldende . At tidspunktet 2004 nvnes , antyder , at arbejdet allerede nsten er frdigt .
Man taler endda om et big bang med 10 lande samtidig .
Kommissr Verheugen er s klog at tale om indtil 10 nye lande , som muligvis vil tiltrde i 2004 .
<P>
Det er jo ikke os , der skal faststte en tiltrdelsesdato for ansgerlandene .
Vi formoder og hber , det bliver i 2004 , men det er ikke nogen garanti for noget som helst ansgerland .
Lad os og dem derfor fortstte med at arbejde maksimalt for et godt og trovrdigt resultat .
<P>
Inden for den nuvrende Union skal der stadig gres temmelig meget for at forklare betydningen af udvidelsen .
Naturligvis er mange med rette meget begejstrede over denne fantastiske historiske proces .
Men under indflydelse af dem , der mener , de kan sl politisk mnt af fremmedfjendske flelser , er der opstet en tvende atmosfre .
Der verserer falske forestillinger om udvidelsens omkostninger .
De skal fremkalde angst , og de er baseret p scenarier , hvis det vrste skulle ske , som om det ikke for lngst er blevet tydeligt , at hele denne udvidelsesproces , hvad angr omkostningerne , foregr under EU-budgettets finansielle horisont .
<P>
Man nsker snarere strre bevidsthed om ndvendigheden af kraftigere at forankre Unionens karakter som et forbund af demokratiske retsstater .
Det er blevet tydeligere end nogensinde p grund af begivenhederne den 11. september .
Bekmpelsen af alvorlig kriminalitet og terrorisme er en flles sag , og tilbageholdenhed p dette omrde vil true borgernes sikkerhed .
<P>
Det er egentlig overordentlig mrkeligt , at vores forbund af retsstater som sdant ikke har frt til , at medlemsstaterne har strre tillid til hinandens retssystemer .
Det skal der i den kommende tid gres temmelig meget ved .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Jeg vil gerne rose medordfrerne for en udmrket betnkning samt det belgiske formandskab for at have fremfrt den id , der blev fdt i Parlamentet , og for forberedelserne til den nste regeringskonference i form af et plukkemodent konvent , sknt vi endnu ikke har overstet Det Europiske Rd i Laeken .
<P>
Dette er en markant forbedring i forhold til forberedelserne til tidligere regeringskonferencer .
I stedet for at den sdvanlige gruppe tjenestemnd fra udenrigsministerierne mdes bag lukkede dre , fr vi her et offentligt reprsentativt organ , der tager ider fra en bred offentlig debat og omstter dem til et sammenhngende st reformforslag .
Dette er en enestende mulighed , men der er ingen garanti for resultater , og det er op til os at udnytte muligheden .
Det kan vi gre , hvis vi undgr uenighed om teologi eller ordbrug i forbindelse med den europiske integration , hvor vi ofte er uenige om ord , sknt vi er enige om de overordnede principper .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par eksempler . I nogle politiske partier og lande sttes der fejlagtigt lighedstegn mellem ordene " fderalisme " og " centralisme " , og her taler man om oprettelsen af en central superstat , sdan som hr .
Farage gjorde tidligere . Det er der ingen , der nsker , og hvis man definerer fderalisme som forskellige forvaltningsniveauer , som vrende decentral , hvor det er muligt , og central , hvor det er ndvendigt , og med en demokratisk struktur i de enkelte niveauer , s har vi allerede grundlaget for et fderalt system , og ud fra den definition er jeg glad for at kalde mig fderalist .
<P>
I nogle lande er ordet " forfatning " nsten lig med en hellig tekst , der forfattes efter en revolution eller efter opnelse af national uafhngighed .
I andre lande ssom Det Forenede Kongerige er det et mere pragmatisk begreb .
I denne pragmatiske betydning har vi allerede en europisk forfatning - ikke en srlig god n - der br forbedres yderligere .
Forfatningen er traktaterne , der fastlgger EU ' s kompetenceomrde , institutionernes befjelser samt lovgivnings- og budgetprocedurerne .
<P>
Lad os anerkende , at traktaterne de facto udgr vores forfatning .
Lad os forbedre vores forfatning ved frst at kodificere den i en enkelt og tydelig tekst , s borgerne kan se , hvordan forfatningen fungerer , og ved dernst at prcisere den p flere omrder ssom EU ' s ansvarsomrder og de forskellige strukturer .
Jeg vil gerne give et eksempel p den nuvrende forvirring . Hr .
Solanas og hr . Pattens funktioner br sls sammen , s n person reprsenterer EU udadtil - mske med status som srlig nstformand for Kommissionen .
Endelig , hvad angr klarhed og demokratisk ansvarlighed , er det afgrende vigtigt , at al lovgivning bestr acceptkontrollen i Rdet , der reprsenterer staterne , og i Parlamentet , der reprsenterer borgerne . Det er en dobbelt garanti for kvaliteten og accepten af EU-lovgivningen .
<P>
Jeg sagde tidligere , at dette er en mulighed og ikke en garanti .
Vi skal kmpe p konventet for at f gennemfrt de ndvendige ndringer .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe mener , at konventet br foresl alternative grundlggende modeller for udviklingen af EU .
Et af alternativerne er den igangvrende udvikling hen imod en forbundsstat .
Den overnationale Kommission vil i s fald udvikle sig til en forbundsstat , der har hndhvende magt , og som styrer Unionens lovgivning , og den vil vre afhngig af det overnationale Europa-Parlaments tillid .
Ministerrdet vil s udgre det andet kammer i Parlamentet .
<P>
Ved siden af denne fderale model skal vi overveje en struktur , der bygger p principper om en konfderation .
Dens ledende organ vil udgres af et reformeret Ministerrd bestende af medlemsstaternes reprsentanter .
Da initiativretten ligger hos Rdet , kan det ikke som i dag fungere som et lovgivende kammer reprsenteret af medlemsstaterne .
For at styrke medlemsstaternes stilling er det herved ndvendigt ved siden af det overnationale Parlament at danne et andet kammer bestende af de nationale parlamentsmedlemmer .
Jeg mener , at dette decentraliserede system i form af en konfderation vil bedre passe til EU , der er ved at udvide sig , end en model i form af en centraliseret forbundsstat .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , fru Barnier , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne komplimentere de to ordfrere , hr .
Mndez de Vigo og hr . Leinen , for det fremragende arbejde , de her har fremlagt , men ogs for den politik , om jeg s m sige , de har frt helt fra begyndelsen , hvor de i deres betnkning virkelig har inddraget s mange ider og synspunkter som muligt fra Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der er mange ider , drmme og forslag om Europas fremtid og mange svar p de udfordringer , som EU str over for , og de er alle fornuftige og interessante .
Men der er ingen ider , ingen drmme , ingen forslag , der kan realiseres og skabe resultater , hvis man ikke har den rigtige metode til at fre drmmene og forslagene ud i livet .
Denne metode er ganske enkelt konventet , den forsamling , som skal vre en njagtig afspejling af alle de politiske krfter , der findes i Europa i dag .
Vi tror , det bliver ndvendigt at udvikle en mere komplet demokratisk dialog i forbindelse med dette konvents arbejde , og det resultat , der kommer ud af det , br vre et forslag , som er bde en syntese og summen af alle de synspunkter , som kommer til udtryk i konventet .
Under disse omstndigheder - og kun p denne mde - bliver rammen for udformningen af fremtidens Europa mere reprsentativ , mere demokratisk og sledes ogs mere effektiv , samtidig med at den bliver varig og retfrdig .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg ved , at De har travlt , og at De skal g . Jeg vil dog alligevel gerne takke Dem hjerteligt for , at De har holdt Deres lfte til parlamentsmedlemmerne om ikke at tage noget med til Laeken uden en forudgende beslutning , og for at De med beslutsomhed holder fast i en interinstitutionel arbejdsgruppe .
Dette samarbejde med Parlamentet er forbilledligt , og jeg vil gerne takke Dem for det .
<P>
Men jeg vil ogs takke hr .
Leinen , hr . Mndez de Vigo og fru Kaufmann mange gange for , at de p s fremragende en mde i deres meget gode betnkninger stter fokus p , hvor vigtigt det er for os at udforme beslutningsstrukturerne i Europa demokratisk og effektivt , og at der ikke m vre nogen modstninger i denne forbindelse , sdan som vi mske sommetider har set det her og der .
Vi skal ofre elementer af demokratiet for effektiviteten . For os drejer det sig om - og det glder bde konventet og lovgivningen - at vi som parlamentsmedlemmer , der er valgt direkte af folket , er overbeviste om , ikke at vi kan alt , det ville vre helt forkert , men at vi skal have kontrollen over beslutningsprocessen .
Hr. kommissionsformand , p dette omrde er der mske stadig et par sm uoverensstemmelser .
Vi vil have denne tilbagekaldelsesret , call back position , blot for det tilflde , at en delegeret beslutningsstruktur ikke slr til eller trffer forkerte beslutninger , nemlig forkerte i forhold til den lovgivende magts nsker .
Det ville vre bedre , og det er stadig godt , hvis andre trffer beslutninger p den mde , som vi har anvist i vores principafgrelser og vores politiske orientering .
<P>
Jeg hber , for det frste , at Rdet nu er parat til snart at oprette denne interinstitutionelle arbejdsgruppe , for det andet , at vi p grundlag af Mandelkern-rapporten , Kaufmann-betnkningen og Kommissionens konklusioner mske allerede i juni nste r kan indg aftalen eller i det mindste , at Rdet nste r i juni kan acceptere , at disse tre institutioner har fundet en mde , hvorp fremtiden i Europa p samme tid kan videreudvikles demokratisk og effektivt .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez">
Hr. formand , sprgsmlet om nye styreformer i EU er et uhyre komplekst problem , som er svrt at forst for vores medborgere , hvilket trods alt er et paradoks .
Vi er alle klar over , at EU lider af et stort demokratisk underskud , og det er derfor naturligvis ndvendigt at gennemfre en gennemgribende reform af den mde , hvorp magten udves p EU-plan .
<P>
Dette skal ske med tre ml for je . Beslutningsprocessen skal tydeliggres , effektiviteten og gennemskueligheden i denne proces skal forbedres , og borgernes deltagelse skal fremmes .
Derfor gr jeg ind for retningslinjerne i hvidbogen og Kaufmann-betnkningen .
Det er selvflgelig ndvendigt at sikre en get gennemsigtighed i Rdets arbejde , at ge Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters deltagelse i lovgivningsprocessen , at forenkle fllesskabslovgivningen og at skabe betingelser for et egentligt samrd med det civile samfund .
Endvidere forekommer det mig hensigtsmssigt , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har understreget , at udarbejde en interinstitutionel aftale om Europa-Parlamentet som medlovgiver , der sikrer , at Parlamentet kan udve sin rolle og sit politiske ansvar p bedste mde .
Denne reform af styreformerne gr sledes i den rigtige retning .
Aftalen kan imidlertid aldrig erstatte den gennemgribende reform , som er s livsvigtig for institutionerne .
Vi skal snarest muligt indfre en enkel og letforstelig forfatning , der klart faststter kompetencefordelingen og den enkelte institutions roller , sledes at borgerne endelig forstr , hvem der gr hvad , og ved , hvem der har ansvaret .
Vi ved det jo alle i denne kreds , for der er ingen demokratisk magt uden demokratisk legitimitet .
Derfor skal formanden for Kommissionen en dag , der efter min mening skal vre s snart som mulig , vlges ved almindelige direkte valg .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , topmdet i Laeken bliver et vigtigt , men vanskeligt topmde , ikke mindst fordi man skal behandle nogle vsentlige sprgsml .
I dette korte indlg vil jeg udelukkende komme ind p topmdets institutionelle aspekter .
Konventet skal arbejde p at indlede en ny fase , som tager sigte p udarbejdelsen af en forfatning , der frer til oprettelsen af en fderation af nationalstater , men hvor man ogs skal fastlgge de forskellige institutioners befjelser , det vil sige Kommissionens , Rdets , medlemsstaternes , regionernes og de store byers befjelser .
Disse valg skal foretages i solidaritetens og subsidiaritetens navn , for det er to vrdier , der skal tjene som inspiration for den nye forfatning .
<P>
I Laeken skal vi ogs drfte tidsfristerne for dette forlb , som munder ud i nogle nye institutioner .
Vi skal nemlig undg , at de beslutninger , der er afgrende for EU ' s fremtid , falder sammen med valgkampagnen .
Derfor er det efter vores mening hensigtsmssigt at fremskynde regeringskonferencen , s den kommer til at finde sted under det italienske formandskab i anden halvdel af 2003 .
<P>
Vi skal naturligvis inddrage befolkningerne i forfatningsprocessen via en afstemning i parlamenterne .
Vi ville f.eks. gerne have haft , at Nice-chartret blev drftet og kunne ndres af Parlamentet , for der er nogle dele , som vi ikke er helt tilfredse med , og det glder ikke mindst de dele , der vedrrer det enkelte menneske . Det skal frst og fremmest vre en afstemning i Europa-Parlamentet , for hvis vi ikke inddrager borgerne og deres reprsentanter , kan vi ikke gre euroens Europa til et politisk Europa , som udvider sine grnser , der mske kommer til at g til Uralbjergene i fremtiden .
Det skal kort sagt vre et stort Europa , som er afgrende for , at vi fr en lang og varig periode med fred .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , jeg skal koncentrere mig om de juridiske sprgsml , som lige nu er det mest bekymrende , nr det glder " EU-konstruktionen " .
Der er risiko for , at Rdet begynder at overtrde Europardets konvention , artikel 8 og 10 , og chartret om grundlggende rettigheder , artikel 7 og 8 , respekten for privatlivets fred , ytringsfriheden og beskyttelse af personoplysninger .
Dette kan borgerne ikke gre meget ved .
Eftersom der ikke er nogen magtbalance p retsomrdet , risikerer den absolut ndvendige terrorlovgivning p lang sigt at udhule demokratiet .
Den mellemstatslige model er forldet .
Europa-Parlamentet skal vre medlovgiver , og EF-Domstolen have fuld kompetence .
Rdet skal ikke udvikle sig til en skaldt stat i staten .
<P>
Den 11. september delagde hele effektiviteten i sjlestrukturen .
Ydre og indre sikkerhedssprgsml kom til at hnge meget tttere sammen .
Nu har vi brug for slagkraftige foranstaltninger mod grov kriminalitet og terrorisme .
Dette skal dog g hnd i hnd med get indsigt og retsbeskyttelse , ikke mindst hvad angr de skaldte due process-principper som f.eks. ingen straf uden lov , ret til forsvar og en uafhngig domstol , proportionalitet og princippet om formodet uskyld .
Disse rettigheder skal vre ubetingede p EU-niveau .
<P>
Mdet i Laeken skal vre et afst for benhed og demokrati , som er en forudstning for en vellykket udvidelse .
Det krver en forsamling med overvejende parlamentarisk grundlag , givetvis med et betragteligt antal medlemmer af den EU-institution , som ligger borgerne nrmest .
Forsamlingen br kunne arbejde sig frem til et forslag , sledes at borgerne i fremtiden ved , hvad de skal tage stilling til .
<P>
Den , der vil udvikle EU og gre det bedre og strre , br sttte sine ider p en forfatning med effektiv magtdeling , som forhbentlig kan vokse frem af dagens udmrkede betnkninger .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , uden Parlamentet intet demokrati .
Vi oplever igen i dag , at Europa-Parlamentet er den strste integrationsfaktor i EU .
Ingen andre steder forhandler Rdet , Kommissionen og Parlamentet i al offentlighed , ikke altid enstemmigt , men bent , og forhbentlig ogs konstruktivt .
Vores tre ordfrere har fremlagt nogle fremragende betnkninger .
Europa-Parlamentet har siden Nice fremmet en flles proces , som skal f fodfste i Laeken .
Kommissionsformand Prodis bekymring for , at EU endnu ikke er tilstrkkeligt rustet til udvidelsen , er jeg enig i . Jeg beder derfor rdsformanden om endnu en gang at kontrollere , og det meget grundigt , om det , der blev besluttet i Nice , faktisk styrker Rdets og Parlamentets arbejdsevne .
Det tvivler jeg p .
Nsten 50 r med Det Europiske Fllesskab og Den Europiske Union er hidtil blevet afviklet p bedste vis , og jeg hber , at de nste 50 r ogs bliver forberedt sledes , at vi i EU kan arbejde os styrket igennem de nste 50 r .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det kommende topmde i Laeken bliver et overordentlig vigtigt mde .
P dette topmde skal dagsordenen nemlig faststtes for konventet , som skal stille forslagene om reformerne af de europiske institutioner , og alle ved , hvor vigtige dagsordener er for resultatet af forhandlinger .
<P>
Vi er tilfredse med den planlagte sammenstning af konventet , idet jeg dog bemrker , at der skal vre tale om en politisk balance .
Det skal frst og fremmest de nationale parlamenter vre opmrksomme p .
For vrigt mener jeg ogs , at formanden for konventet skal vlges af selve konventet .
<P>
Hvad angr dagsordenen for regeringskonferencen i 2003-2004 , har Rdet naturligvis de fire punkter fra erklring 23 , der var vedfjet Nice-traktaten .
Om disse fire punkter vil jeg kort sige flgende :
<P>
Hvad angr afgrnsningen af befjelserne , er vi tilhngere af en mere fderal struktur i EU med en klar opgavefordeling mellem Unionen , medlemsstaterne og regionerne .
Hvad angr de fremtidige traktaters struktur , gr vi ind for en grundlggende traktat med en forfatningsmssig karakter , hvori ogs chartret skal optages .
Med hensyn til de nationale parlamenters rolle synes vi , at de frst og fremmest skal styre og kontrollere deres egne ministre for at overvge , at den europiske politik gennemfres .
<P>
Er der flere temaer for konventet ?
Ja ! Jeg vil kort nvne fem .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal bringes ind under den sjle , hvor Fllesskabet har kompetence .
Politikken vedrrende politi og retsvsen og p det strafferetlige omrde skal ogs vre EU-politik , med en europisk offentlig anklager og et Europol med kompetence p EU-plan .
Europa-Parlamentet skal have fulde lovgivnings- og budgetbefjelser .
Formanden for Kommissionen skal vlges af Europa-Parlamentet , og Ministerrdet skal holde offentligt tilgngelige mder , nr det drejer sig om lovgivning . Jeg er glad for , at hr .
Prodi nu har sagt det , og jeg er meget spndt p , om ogs hr . Michel deler denne holdning .
<P>
Det er de temaer , som frst og fremmest har at gre med gennemsigtighed og med Unionens demokratiske indhold , og som efter min opfattelse frem for alt skal tilfjes til konventets dagsorden , sledes at Unionen ved tiltrdelsen af de nye medlemsstater har et mere solidt fundament , som opfylder en moderne retsstats krav .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Mange tak , hr. formand .
Hr. formand for Rdet , jeg tror faktisk , det vigtigste ved Laeken-topmdet er flgende : At Rdet er i stand til at ndre Nice-tendensen , alts at vi gr fra den fornemmelse af fiasko , som afsluttede det franske formandskab for knap et r siden , til en fornemmelse af succes p politisk niveau og for borgerne p Laeken-topmdet .
<P>
Og jeg tror , det er det , den glimrende betnkning fra hr . Leinen og hr .
Mndez de Vigo anmoder om . Ud over detaljerne , de konkrete forslag , som er betydningsfulde , er det vigtigste , at der i Laeken kan bnes op for et anderledes perspektiv , et forfatningsmssigt perspektiv , og det betyder uden tvivl , som jeg sagde tidligere , at ndre tendensen .
<P>
Den metode , der anvendes til den nste reform , er meget vigtig .
Konventet er afgrende .
Men vi m heller ikke lade konventet blive en amulet . Og for ikke at blive en amulet skal konventet indkaldes til at forberede en reform med indhold , med en reel dagsorden .
Hvis dagsordenen for den nste reform begrnses til erklring 23 , der er vedlagt som bilag til Nice-traktaten , ville vi ikke komme godt i gang , og den betnkning , som Parlamentet sandsynligvis vedtager i morgen , anmoder om mere .
Den anmoder om en bredere dagsorden .
Den anmoder navnlig om en dagsorden , der igen omfatter EU ' s politikker og de institutioner , der skal forvalte disse politikker .
Den anmoder endog om , at Unionen fr sin egen status som juridisk person .
<P>
Konventet skal indkaldes til en sdan dagsorden og ikke for at distrahere den offentlige opinion .
Og konventet har brug for en dagsorden , men det har ogs brug for et mandat , en sammenstning , en arbejdsmetode og en kalender , som gr det nyttigt .
<P>
Jeg understreger det , hr . Mndez de Vigo sagde : Det ville vre utrovrdigt at opretholde antallet af reprsentanter fra Europa-Parlamentet , der var med i konventet , der skulle udarbejde chartret om grundlggende rettigheder , nr det samlede antal medlemmer i det kommende konvent stiger vsentligt .
Denne ubalance ville naturligvis ikke kunne accepteres .
<P>
For det andet br konventet ikke arbejde efter enstemmighed , men efter flertalskonsensus .
Jeg mener , dette er den prcise definition .
At have ret til at udtale sig om , hvem der skal vre formand for det og blive frdig til tiden .
Blive frdig til tiden , s konventets konklusioner ikke lgges i fryseren , for faktisk lger tiden alle sr og fr os til at glemme alt .
<P>
Det er den forpligtelse , vi anmoder Laeken om : en ambitis reform med en anderledes metode for at opn mere Europa og et bedre Europa .
<SPEAKER ID=63 NAME="Michel">
Fru formand , kre kolleger , jeg havde egentlig tnkt mig at svare talerne punkt for punkt , men jeg tror desvrre , at tiden er for fremskreden til at g i detaljer .
Jeg vil imidlertid forsge at svare s konkret som muligt .
<P>
Frst vil jeg takke Europa-Parlamentet og de fleste talere hjerteligt for kvaliteten af de indlg , jeg har hrt , og for den usdvanlige velvillige indstilling til Europa , som jeg har fornemmet her .
Jeg m sige , at i de andre EU-kredse , hvor jeg har sde , oplever jeg ikke altid den samme velvillige indstilling .
Jeg har sledes her fet en optimismekur , som jeg ikke havde forventet .
Det forstr sig , at det ambitionsniveau , De faststter for opbygningen af Europa , i det store og hele svarer til de tanker og ambitioner , vi deler .
Det er sledes nogle dage fr Det Europiske Rd i Laeken uomtvisteligt et velkomment tilsagn , som jeg har hrt fra nsten alle .
Det er blevet sagt , at Det Europiske Rd i Laeken bliver en vanskelig velse .
Det er jeg overbevist om , fordi topmdet isr gennem debatten om Europas fremtid vil stille de 15 medlemsstater over for en rkke valg , som i hj grad er brydningspunkter og s vigtige for Europas fremtid , at nogle medlemsstater ndvendigvis skal udve en yderst vanskelig politisk dyd , nemlig at give afkald .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil et jeblik koncentrere mig om konventet , og jeg vil frst fortlle Dem , hvad konventet ikke er .
Det kan mske gre det muligt for mig at berolige dem , der i konventet ser 117 grunde til at opgive visse ting , som de altid har troet p , men som handicapper Europa .
Konventet er ikke , og det har aldrig vret meningen , at det skal vre en regeringskonference .
Konventet kan heller ikke - jeg mener , at det er hr . Mndez de Vigo , der har sagt det - vre et alibi .
Efter min mening skal det frst og fremmest vre en nyttig resonanskasse .
Jeg kunne ogs udtrykke det p en anden mde .
Det kan ogs vre en udfordring til det politiske ansvar hos regeringskonferencens medlemmer , som skal tage denne udfordring op eller ikke , fordi konventet formodentlig alligevel vil gre medlemmerne af Rdet politisk ansvarlige .
Lad os f.eks. forestille os , at konventet vedrrende et sprgsml , der er grundlggende for Europas fremtid , foreslr 3-4 valgmuligheder , hvor den ene skal afgres ved enstemmighed eller konsensus , en anden med 80 % af medlemmerne og en tredje fifty-fifty .
Vi ved udmrket godt , at regeringskonferencen ikke er forpligtet til at vlge mellem disse muligheder , og at den kan beslutte at vlge en anden mulighed , finde p noget andet eller give et andet svar p disse valgmuligheder end det , konventet har givet .
<P>
I dette eksempel lber det enkelte medlem af regeringskonferencen , nr han ptager sig sit ansvar og vlger en af mulighederne eller forkaster de muligheder , konventet har foreslet , en risiko for at vre ude af trit med bde konventet og med det civile samfund , som m hnge sine nsker , forventninger og forhbninger til dette konvent op et eller andet sted .
Lad os sledes ikke undervurdere dette konvent , fordi det ikke er et beslutningsorgan , lad os ikke undervurdere dets politiske vgt og styrke .
<P>
Jeg vil ikke lgge skjul p , at jeg har nogle forbehold , hvad angr sammenstningen , selv om jeg ikke tror , at man allerede nu skal afvise anmodningen om at ge antallet af medlemmer fra Europa-Parlamentet endeligt .
Jeg mener , at det er et helt legitimt sprgsml , selv om jeg m erindre om , at vi i vores forslag har anvendt samme forhold som ved chartret om grundlggende rettigheder .
Den eneste forskel i forhold til chartret er , at ansgerlandene ogs deltager .
Det er en vigtig forskel .
Jeg vil erindre om , at der under Det Europiske Rd i Gent blev fremsat anmodninger , der gr i modsat retning af , hvad Europa-Parlamentet forlanger .
En rkke lande har krvet , at antallet af nationale parlamentsmedlemmer ges , bde for at magtkoalitionen bliver bedre reprsenteret , for at tage subnationale enheder i betragtning og p grund af tokammersystemet .
I grunden er det ikke kvantiteten , men kvaliteten , der tller , og jeg tror , at medlemmerne af Europa-Parlamentet altid vil have en fordel p grund af deres kendskab til disse forhold og procedurerne .
<P>
Jeg vil gre endnu en kort bemrkning om denne sammenstning . Det er , at det ville vre beklageligt , hvis der opstr frugteslse rivaliseringer mellem blokke eller bestemte afdelinger .
Jeg synes , at der skal vre en ben debat , og at man ikke skal betragte sig selv i forhold til den gruppe , man hrer til .
Det skal foreg p grundlag af en intellektuel stringens og objektivitet samt en intellektuel , filosofisk , kulturel og politisk fritnkning . Det skal foreg med et stort udsyn .
Jeg tvivler for vrigt ikke p , at vi alle til enhver tid vil vre i stand hertil .
<P>
Jeg er sledes for mit eget vedkommende villig til at undersge , om en forgelse af reprsentanter fra Europa-Parlamentet ikke vil give for mange ulemper som f.eks. for mange reprsentanter i konventet , og om det ikke kommer i karambolage med lignende anmodninger .
Dette ville betyde s mange reprsentanter i konventet , at det ville vre til hinder for , at konventet kan udfre sit arbejde .
<P>
Jeg har allerede haft lejlighed til i begyndelsen af mit indlg at sige , hvad jeg mener om resultatet af og det hensigtsmssige i konventet .
Jeg tror , at vores udkast gr i retning af det , Parlamentet foreslr , hvilket er konsensus om muligt med mulighed for om ndvendigt at forelgge valgmuligheder f.eks. i prferenceorden .
Man skal imidlertid undg fra begyndelsen af ptvinge konsensus , fordi det ville vre det samme som at svkke konventet , som ikke kan gre andet end at vedtage den laveste fllesnvner .
Konventets mulighed for at forelgge forskellige valgmuligheder skal gre det muligt at indlede en moddebat .
<P>
Jeg vil nu gennemg de forskellige sprgsml , der er blevet stillet om udvidelsen .
Jeg vil svare de talere , der ikke direkte har givet udtryk for skepsis , men bestemt bekymring .
Alle giver sig ud for at vre positivt indstillet til udvidelsen og siger , at det er en politisk og historisk vigtig begivenhed .
Samtidig synes en rkke personer dog at anvende argumenter , der lyder , som om de ikke har hrt , hvad der er blevet sagt , og som er udtryk for forbehold over for udvidelsen .
Jeg vil gerne sige det klart og tydeligt : Vi har altid sagt , at vi for det frste vil forsge at flge den samme enestende forhandlingsrytme , som det svenske formandskabs indledte , og at vi for det andet vil gre dette ved at bedmme hver enkelt efter sin egen fortjeneste .
Selv om det allerede nu er tydeligt , at den forelbige status for disse forhandlinger er meget positiv , betyder det selvflgelig ikke , som nogle indlg antyder , at der vil indtrffe en form for politisk forsmmelighed , der vil medfre , at EU allerede vil vre parat til at optage 10 lande inden 2004 uden andre former for kontrol , bedmmelse eller kriterier .
Svaret er selvflgelig nej , og vi vil sledes fortstte med at sige om udvidelsen , " ja " , den er uigenkaldelig , men ogs " ja " , hver enkelt skal bedmmes efter sin egen fortjeneste .
S meget om udvidelsen .
<P>
Hr .
Barn Crespo talte om Prsidiet . Han nsker , at de kommende formandskaber skal vre reprsenteret .
Jeg er ikke imod det , men man skal undg uligevgt .
Et kompromisforslag kunne vre , at de kommende formandskaber deltager som observatrer .
Konventet kan beskftige sig med alle sprgsml , herunder den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Der er som bekendt de fire punkter fra Nice , som konventet skal beskftige sig med .
Men nr man har slet fast , at dette konvent ikke er en regeringskonference og ikke skal trffe beslutninger , forstr jeg ikke , hvorfor man i nogle tilflde for enhver pris synes at ville begrnse omrdet for udvidelse af forkastelsen af punkterne fra Nice .
Selv om man ved at komme helt til bunds i drftelsen af punkterne fra Nice kommer til at berre andre sprgsml , ville det vre foruroligende i forbindelse med et udkast , der skal inddrage det brede civile samfund , at sige : " Vi vil begrnse Dem til bestemte emner , og De m kun drfte sprgsml , vi nsker , De skal behandle " .
Det er ret utilstrkkeligt .
Vi gr snarere ind for et mere optimistisk syn , der giver en bredere fortolkning af de fire punkter fra Nice .
Jeg hber , at vi kan regne med Europa-Parlamentets - i det mindste de mest optimistiske medlemmers - medvirken til at hjlpe os med at overbevise om dette synspunkt .
<P>
Jeg er enig i hr .
Cox ' indlg , og jeg deler ogs hr . Poetterings holdning , der gr ud p , at Kommissionen skal forblive kernen i fllesskabssystemet .
Sprgsmlet om den mellemliggende periode er ogs vigtigt .
Der er talrige problemer og mange valgfrister .
Der skal efter min mening vre seks mneder mellem konventet og regeringskonferencen . Hvis der gr lngere tid , risikerer vi , at der bliver tid til at optrvle resultaterne af drftelserne .
Det vrste , der kunne ske ville vre , at regeringskonferencen efter tilstrkkelig lang tid starter , og s har man glemt valgmulighederne eller har givet andre tid til at lade , som om de har glemt eller fuldstndig udtmt disse valgmuligheder og sledes resultatet af konventets nyttige arbejde for substans .
<P>
Mine damer og herrer , dette er det vsentligste af det , jeg ville sige .
Jeg har sikkert glemt noget , men nu er det tid at svare den sidste taler , der spurgte mig , om jeg gr ind for gennemsigtighed i Rdets arbejde .
Det gr jeg selvflgelig .
Jeg er desvrre meget mere tilbageholdende , nr det drejer sig om at skabe betingelser for offentlighedens deltagelse , hvilket vil svkke kvaliteten af Rdets debat .
<P>
Jeg er en dreven parlamentariker , og jeg har vret medlem af Parlamentet i over 20 r .
Jeg har ogs i lang tid vret leder af oppositionen i Frankrig , for lnge efter min smag .
Selv i Parlamentet er det af og til hensigtsmssigt , hvis man virkelig nsker at tage hensyn til borgernes almene interesser , at drfte visse emner og sager for lukkede dre og ikke kun , nr der nvnes navne eller personer .
Jeg tror , at det ville vre uklogt at kaste vigtige drftelser , der skal skabe enighed mellem 15 regeringschefer eller udenrigsministre om meget flsomme emner , ud som fde til medierne .
Jeg er bestemt ikke imod , at der finder en offentlig debat sted om nogle emner , men at sige , at alle rdsmder skal afholdes offentligt , er jeg ikke sikker p vil give de resultater , bde De og jeg nsker .
Jeg siger sledes " ja " til gennemskuelighed , men jeg er meget mere forbeholden over for propaganda .
<P>
Der kan vre to mder at inddrage det civile samfund i arbejdet i dette konvent .
Den frste er at oprette et andet forum , en anden institution eller forsamling .
Den frste vanskelighed er at afgre , p hvilket grundlag medlemmerne af denne anden forsamling , som ville f det kmpestore ansvar at inddrage hele det europiske civile samfund , skal udvlges .
Det er yderst vanskeligt at foretage en udvlgelse for at finde ud af , hvem der er den bedste talsmand for hvad .
Vi ville sledes skabe en konkurrerende institution ved siden af konventet bestende af reprsentanter for institutionerne .
Dette var t valg , en frste mde .
Den anden mde , vi har overvejet , er at arbejde med , hvad jeg ville kalde et struktureret netvrk fra det civile samfund .
Man skulle srge for , at dette strukturerede netvrk s godt som ikke blev begrnsende , og at alle de , der inddrager , eller er talsmnd for en del af offentligheden , vil kunne forelgge konventet deres holdninger , forventninger , kritik og forslag , og at konventet i givet fald kunne indkalde dem til en hring , det vil sige en dynamisk udveksling mellem konventet og alle de europiske borgere , hvad enten det drejer sig om den akademiske verden , skoler , ngo ' er eller foreninger .
Det er vigtigt at gre det muligt for alle disse sm kanaler at udtrykke sig .
<P>
Vi gr ind for et struktureret netvrk under forudstning af , at alt det , netvrket udarbejder , kommer til at indg i konventets officielle dokumentation , og at alle , der henvender sig til konventet , fr et svar , der ikke kun er en kvittering for modtagelse .
Jeg tror , at man p et givet tidspunkt fr de mest reprsentative krfter i vores samfund frem .
Jeg siger dette , for at der ikke skal opst misforstelser .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Tak , hr . Michel .
Det er gldeligt at hre , at De er overbevist om Parlamentets gode vilje , men De vil forst , at der ogs str mest p spil for os , og dermed de europiske borgere , afhngigt af , om dette konvent bliver en succes eller ej .
<P>
Jeg giver nu ordet til kommissr Barnier .
<SPEAKER ID=65 NAME="Barnier">
Fru formand , hr. minister , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne p Kommissionens vegne takke for vgten i og kvaliteten af de indlg , som De er kommet med under denne forhandling om de to store emner , som er nye styreformer i EU og Det Europiske Rd i Laeken .
De m have Kommissionens formand , Romano Prodi , undskyldt , fordi han mtte forlade os for et jeblik siden p grund af en vigtig aftale med Det konomiske og Sociale Udvalg .
Hvad angr de nye styreformer , vil jeg understrege fru Kaufmanns frste bemrkninger . Jeg vil gerne efter Romano Prodi p ny takke hende hjerteligt for , at hun str til rdighed , og for kvaliteten af det arbejde , hun har udfrt i Parlamentets navn vedrrende dette bde vigtige og vanskelige emne .
Fru Kaufmann , De har faktisk udtrykt det udmrket . Drftelsen af de nye styreformer indgr i den store debat om EU ' s fremtid .
<P>
Det drejer sig ikke kun om vores eksistensgrundlag - det kommer jeg tilbage til om lidt - men ogs om vores mde at eksistere og handle p .
Kommissionen vil srlig i hvidbogen om nye styreformer i EU fremme Europa-Parlamentets rolle som medlovgiver .
Vi foreslr Parlamentet gennem denne hvidbog at blive bedre stillet til at udve sine befjelser , bl.a. dem , der bestr i en bedre kontrol af kvaliteten af valget af lovgivningsinstrumenter og bedre kontrol af kvaliteten af anvendelse af ekspertbistand . Er den pluralistisk ?
Er kvaliteten af anvendelse af rdgivning rimelig ?
Hvis jeg skal vre rlig , er der endnu et udestende forhandlingspunkt , som hr . Swoboda gjorde opmrksom p i sit indlg for lidt siden , nemlig at vi ikke er overbevist om fordelene ved en ordning , der gr det muligt til enhver tid at annullere retsakter , den skaldte call back-ordning , nr Kommissionens ansvar ikke er sikret inden for den nuvrende udvalgsramme .
Vi har foreslet sammen med Dem , Parlamentet og Rdet at undersge andre mekanismer , som kunne gre det muligt for Europa-Parlamentet at udve sit kontrolansvar proportionelt , det vil sige afvejet , p omrder , der i dag er dkket af den flles beslutningstagning .
<P>
Mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , ud over dette debatpunkt , som vi skal arbejde yderligere sammen om , vil jeg sige , at vi betragter forhandlingen i dag om nye styreformer som et middel til at komme et skridt videre .
<P>
Jeg vil ogs sige et par ord om topmdet i Laeken , som vi ligesom Romano Prodi har arbejdet meget p .
Der er endnu meget at gre inden Det Europiske Rd i Laeken og efter topmdet .
Jeg vil ikke undlade at lovprise kvaliteten i de to ordfrere Jo Leinens og hr . Mndez de Vigos arbejde , som jeg allerede har gjort i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
En af de tilstedevrende har med sin sdvanlige rlighed langet hrdt ud efter Kommissionen , der er kernen i fllesskabsmodellen og -metoden , og har til hensigt at blive ved med at vre det med den tredobbelte rolle som forslagsstiller , tilsynsfrende og udvende magt , den har fet tildelt i traktaterne .
Kommissionen vil som kernen i fllesskabsmodellen med samlingen af Europa , mens forskellene bliver strre , og der vil blive flere centrifugalkrfter , vre endnu mere ndvendig , end den har vret i de sidste 50 r .
<P>
Hr . Voggenhuber har sagt , at Kommissionen ingen visioner har .
Jeg tror ikke , at han er til stede og kan hre mit svar , men jeg vil alligevel svare ham .
Det str enhver frit for at lgge , hvad man vil i ordet " vision " .
For mit eget vedkommende har jeg for vane at praktisere fornuftens pessimisme og viljens optimisme , og nr jeg citerer Jean Monnets fine stning , er det ganske enkelt en efterklang af det , Louis Michel sagde for lidt siden , da han indrmmede , at han p en mde var til stede for at f en optimismekur , som han ikke blev overst med i andre kredse .
Derfor erindrer jeg om Jean Monnets fine stning .
<P>
Her i Parlamentet har Romano Prodi apropros velvillig indstilling , som har vret et flles trk i mange indlg , bebudet fire strategiske ml .
Vi nsker at holde os til dem , og han fr selv lejlighed til i sit indlg p plenarforsamlingen den 11. december , hvor han vil gre rede for Unionens tilstand , at bevise , at han str ved dem .
<P>
Hvad ville Parlamentet have sagt , hvis Kommissionen allerede fr starten p det konvent , vi sammen har kmpet for , havde fremlagt sin endelige vision for en konstitutionel traktat eller en forfatning , og set bort fra eller foregrebet den demokratiske debat , der for frste gang vil finde sted om s omfattende emner .
Jeg ved det godt , og jeg siger det under overvgning af min kollega og ven hr . Vitorino , der har arbejdet meget ved Deres side i det foregende konvent om de grundlggende rettigheder , at det her drejer sig om emner , der politisk er mere bne og sandsynligvis vanskeligere .
Debatten skal finde sted .
Vi vil deltage i den , men for os drejede det sig ikke om at foregribe den eller lade , som om denne debat ikke talte .
Lad os ikke undervurdere indstillingen i de nye styreformer og hvidbogen .
Intensiteten i debatten her i dag viser , at det drejer sig om vsentlige emner .
Jeg vil gerne til sidst , for jeg har lovet at vre kortfattet vedrrende sprgsmlet om konventet i forbindelse med Det Europiske Rd i Laeken og srlig efter topmdet , p Kommissionens vegne takke det belgiske formandskab , Guy Verhofstadt og srlig Louis Michel for den politiske velvilje og det mod , de har vist , og som de skal bevise de sidste par dage inden Det Europiske Rd i Laeken , nr de skal sikre , at retningslinjerne i deres udkast til erklring , som de foreslr medlemsstaterne , bliver overholdt og ikke svkkes .
<P>
Jeg hrte ogs Louis Michel for lidt siden anvende ord , som jeg kender godt .
Jeg har en fornemmelse af , at med dette konvent og den tid , det for frste gang anvender i en institutionel debat , har vi tid nok . Vi har to r og en ben metode , som , nr det drejer sig om en reform af traktaten for selve institutionerne , ikke bliver begrnset udelukkende til en dialog mellem minstrene , der alene anvender den hemmelighedsfulde og bekvemme mellemstatslige metode , hvis begrnsninger vi alle s bde i Amsterdam og Nice .
Lad os benytte denne lejlighed og gre dette konvent til den resonanskasse , som det skal vre i opadgende retning , mod institutionerne og regeringerne , som i sidste ende burde trffe beslutninger , og mod borgerne , som De reprsenterer .
Dette konvent - lad os sige det igen , s tingene str helt klart - skal ikke trffe beslutninger .
Og nr dette punkt er afklaret , skal man g med til , at man ikke behandler de fire punkter fra Nice p en frygtsom eller for lukket mde , og p dette punkt var jeg ogs tilfreds med at lytte til Louis Michel .
Man skal tvrtimod give dem en ben og konstruktiv behandling , samle disse fire punkter og behandle dem ambitist .
Det er tydeligt , at dette frer til en forfatningsmssig proces .
Vr ikke bange for ordene .
Hvis man behandler disse fire punkter ambitist , srlig punktet om kompetenceudvelse , passende instrumenter til at udve de nuvrende befjelser og tydeliggrelse af kompetencerne , frer det naturligvis og rent logisk til , at vi stiller sprgsml til det europiske projekt .
Hvad vil vi gre sammen ?
Vil vi lade det blive ved det ?
Er der nogle af os , der vil g baglns og optrvle EU ' s acquis ?
Vil vi g lngere med integrationen , borgernes almene interesser , den tredje sjle , udenrigspolitikken og forsvaret ?
Dette er borgernes nsker og anmodninger .
Hvis vi vil g videre , vil vi s g samlet eller kun nogle af medlemsstaterne ?
Og hvordan ?
Alle disse sprgsml er vsentlige , hvad angr disse fire punkter , og konventet , som ikke skal trffe beslutninger , men skal stille strke forslag , kommer til at arbejde .
<P>
Dette var alt , hvad jeg ville sige , og jeg mener ogs , at vi , der skal deltage i dette konvent , skal vre bne og lytte til , hvad der imens siges udenfor blandt borgerne , i hvert enkelt medlemsstat og i hver enkelt region .
Jeg er meget opmrksom p den ramme , som regionerne , hvor mange ting kan siges med fordel og videregives , betyder for den offentlige debat og borgerdebatten .
Vi skal vre bne for den debat , der imens finder sted i det civile samfund .
<P>
Kommissionen vil ikke optrde som tilskuer i denne periode .
Den vil f en srlig plads i dette konvent , ligesom den dernst vil deltage i regeringskonferencen og ligesom formanden for Kommissionen vil deltage aktivt i Det Europiske Rd for den allersidste regeringskonference senest i begyndelsen af 2004 fr valget til Europa-Parlamentet .
<P>
I nste uge skal vi udtale os om en meddelelse , som jeg arbejder p hos Romano Prodi , om Det Europiske Rd i Laeken , fr topmdet og efter gennemfrelsen af beslutningerne fra Laeken . Stol p os og mig , Kommissionen vil lbende stille forslag og lgge bidrag og meddelelser om hvert enkelt emne ud til debat .
Jeg har hrt en rkke formnd for grupperne anmode om det . Jeg kan berolige bde hr .
Poettering , hr . Barn Crespo og hr .
Cox , Kommissionen vil ikke kun , hr . Barn Crespo , vedrrende sprgsmlet om forenkling og kompetencer og alle de andre emner , men frst og fremmest i forbindelse med sprgsmlet om kompetencer , der berrer os direkte , i konventet komme med bidrag og stille forslag om en holdning .
Denne holdning vil jeg sige kort , og vi bekrfter det i nste uge i vores meddelelse , vil vre under alle omstndigheder at bibeholde fllesskabsmodellen , men derefter at forny den og legitimere den .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Barnier .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
Indlg til proceduren ( fortsat )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Den 15. november gjorde jeg Dem opmrksom p de turister , der blev tilbageholdt for spionage i Grkenland , heriblandt Lesley og Paul Coppin fra min valgkreds .
Det er nu to uger siden , og de er fortsat fngslede .
I sidste uge besgte jeg fru Coppin , og hun er dybt ulykkelig .
<P>
Det kan godt vre , at nogle af de tilbageholdte personer har vret for entusiastiske i deres aktiviteter , og at de teknisk set har overtrdt den grske lovgivning , men andre i gruppen - herunder fru Coppin - har bestemt ikke gjort noget forkert .
Der er ingen beviser imod dem og ingen grund til at tilbageholde dem .
Disse mennesker har sledes vret tilbageholdt i nsten tre uger uden juridisk begrundelse .
Hverken de tilbageholdte eller deres advokat var til stede , da beviserne oprindeligt blev fremlagt for undersgelsesdommeren , der traf sine egenmgtige beslutninger for lukkede dre .
<P>
I lang tid havde fru Coppin og de vrige tilbageholdte personer ingen anelse om , hvad anklagerne ld p , eller hvor lang tid de skal tilbageholdes , inden deres sag kommer for retten .
Det er en skndsel og et skamlst misbrug af borgerlige rettigheder svel som menneskerettigheder .
<P>
Iflge bestemmelserne i artikel 5 i den europiske menneskerettighedskonvention og den gldende retspraksis skal personer , der arresteres i EU , straks - og det vil sige inden syv dage - bringes for en dommer , der jeblikkeligt skal frigive dem , hvis ikke deres tilbageholdelse er velbegrundet .
Senest den 16. november skulle det vre klart for dommeren , at der ikke var beviser imod mange af de tilbageholdte , hvorfor de straks skulle have vret lsladt .
<P>
Vi er nu vidne til en parodi p retfrdighed .
Jeg vil anmode Dem , fru formand , samt formanden for Rdet og formanden for Kommissionen om straks at kontakte de grske myndigheder for hurtigst muligt at f frigivet de tilbageholdte turister og specielt fru Coppin .
Vi kan ikke lade dette fortstte n dag mere .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Tak .
Formanden har allerede gennem sit kabinet taget sagen op med Grkenlands faste reprsentant .
Hun har ogs erklret sig rede til at gribe personligt ind , hvis situationen fortstter .
<P>
Jeg giver ordet til baronesse Ludford .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Tidligere p eftermiddagen fandt formanden det ndvendigt at skre igennem og udskyde medlemmernes mulighed for at debattere dette emne .
Hun fandt det ndvendigt at opprioritere debatten om Unionens fremtid .
Men Unionen har ingen fremtid , hvis ikke befolkningen sttter os .
Denne sag er et glimrende eksempel p kvaliteten i eller manglen p kvalitet i den europiske integrationsproces .
<P>
Parlamentet havde en chance for at vise sin relevans for befolkningen , og den formede ikke at udnytte denne chance i den bedste sendetid .
Nu kolliderer vores forslag med formandsdebatten , hvor de fleste af kollegerne deltager .
Jeg finder det vanskeligt at tro , at man efter tre uger endnu ikke har fet prciseret eller prsenteret anklagerne mod de 12 britiske statsborgere .
Jeg er ogs forundret over det grske luftvbens rolle under gennemgangen af anklagerne i modstning til en uafhngig anklager .
De tilbageholdte turister har ikke haft lejlighed til at gre indsigelse imod beviserne for bne dre , og nu skal der afholdes en hemmelig retssag ved en hjere domstol .
<P>
Hr . Souladakis har tidligere sagt , at de grske strafferetlige myndigheder har respekteret alle relevante rettigheder .
Det overrasker mig , at den europiske menneskerettighedskonvention str s svagt .
Der er muligvis behov for en grundig gennemgang med henblik p at styrke disse standarder , og det er helt sikkert ndvendigt i forbindelse med en europisk arrestordre .
<P>
Jeg vil opfordre de grske myndigheder til at prcisere anklagerne , frigive de tilbageholdte mod kaution og afholde en offentlig retssag fredag i denne uge .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Jeg vil blot understrege , at denne sag har sttte fra alle partier i mit hjemland .
Det handler ikke blot om britiske statsborgere men ogs om hollandske statsborgere .
Sagen har stor offentlig bevgenhed og rejser sprgsml p et tidspunkt , hvor vi arbejder videre med de retlige og indre anliggender p europisk plan p basis af gensidig anerkendelse .
Det betyder , at vi skal kunne stole p , at alle landenes juridiske systemer er p hjde med situationen og overholder de mindstenormer , der er fastsat i den europiske menneskerettighedskonvention .
<P>
Det her er vigtigt , og det glder mig , at formandskabet vil tage sagen op .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Tak , hr . Corbett .
Alle talernes bemrkninger er absolut tydelige .
Jeg har allerede i frste instans sagt til hr . Van Orden , at sagen flges af formandens kabinet , at der allerede er truffet foranstaltninger , og at formanden om ndvendigt personligt vil gribe ind , hvis situationen fortstter .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Efter bemrkningerne til forretningsordenen tidligere p dagen glder det mig , at formanden endnu en gang vil tage sagen op med de grske myndigheder .
<P>
Jeg taler specielt om Wayne Groves fra Tamworth i min valgkreds .
Han var ikke engang i besiddelse af et kamera , s jeg forstr stadig ikke , hvorfor han tilbageholdes .
Ligesom de vrige fanger sover han p en tynd madras p gulvet .
Han har vret tilbageholdt i tre uger .
Hvorfor tilbageholdes disse mennesker fortsat , nr dommeren i gr sagde , at der ikke foreligger reelle beviser imod dem ?
<P>
Ligesom alle andre mener jeg , at dette er i strid med den europiske menneskerettighedskonvention .
Hvis ansgerlandene skal erklre , at de vil overholde den , inden deres tiltrdelse , s skal de nuvrende medlemslande bestemt ogs overholde den .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Jeg vil tale om det samme punkt uden dog at henfalde til gentagelser .
Ogs to unge mnd fra mit valgdistrikt er stadig fngslet i Grkenland p grund af den samme forbrydelse . S alvorligt anses det benbart for at vre i Grkenland .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at det nste punkt p dagsordenen er den europiske arrestordre .
I forbindelse med det , som nu sker i Grkenland , er det et emne , som vi , og ogs Rdet , jo skal behandle meget forsigtigt for at undg , at det alt sammen frer til en europisk forstyrrelse p det strafferetspolitiske omrde .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Tak . Jeg har allerede besvaret dette sprgsml .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Fru formand , da vi taler om menneskerettigheder , vil jeg sige lidt om et metodesprgsml , som vedrrer alle associeringsaftalerne .
I dag finder der en forhandling under t sted om associeringsaftalen med Egypten med tilhrende mundtlige foresprgsler og beslutningsforslag .
I bestrbelserne p at f en demokratisk debat og en mere kohrent afstemning om alle associeringsaftalerne er det vigtigt at afholde separate mdeperioder .
Vi foreslr , at debatten i frste omgang kommer til at dreje sig om mundtlige foresprgsler og beslutningsforslag , og derefter i anden omgang om afstemningen om associeringsaftalerne .
Det er hverken logisk eller sammenhngende at tage stilling samtidig .
De mundtlige foresprgsler og beslutningsforslagene skal opfordre de politiske magthavere i disse lande til at udtale sig og give dem tid til at drfte disse og svare p dem .
Med denne totrinsmetode kan vi stadfste den grundlggende vigtighed , vi tillgger hele aftalen , srlig artikel 2 om menneskerettighederne .
Eksemplet med Egypten viser tydeligt , at vi ikke i stilhed forbigr en forfatningsmssig beslutning , der indebrer en krnkelse af menneskerettighederne - den seneste fordmmelse af homoseksuelle - og som lader hnt om de vrdier , vi forsvarer i artikel 2 i aftalerne .
Vores gruppe nsker sledes p en mdeperiode at forhandle og stemme om de mundtlige foresprgsler og beslutningsforslagene og udstte associeringsaftalerne til en kommende mdeperiode .
Vi har allerede anmodet herom i et brev til Dem , fru formand .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Dette sprgsml tages op under forhandlingen i aften .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , mske har De ikke kendskab til dette , men fru Fontaine vil ganske givet vre klar over , hvad denne sag drejer sig om .
Det er en sag , vi har rejst for Parlamentet gennem de sidste 10 r , der drejer sig om tre grske sfolk , lavtstende bestningsmedlemmer p et grsk skib , som blev arresteret i Egypten og idmt en streng straf som ansvarlige for , at skibet havde 7,5 t narkotika om bord .
<P>
Iflge det egyptiske retsvsen er hverken skibets ejere eller skibets ledelse skyldige i forbrydelsen , det er kun de tre stakkels mennesker , som var lavtstende bestningsmedlemmer .
Bde fru Fontaine og alle forhenvrende formnd har udtrykt sympati og anmodet om lsladelse af fangerne , s de kan blive bragt til Grkenland .
<P>
For to et halvt r siden dde den ene af de tre i fngslet p grund af de uacceptable fngselsforhold .
For f dage siden dde endnu en . Han dde faktisk af halsbetndelse .
Der er nu kun en i live , og hans helbred er nedbrudt .
Jeg vil anmode Prsidiet om at stille krav om hans lsladelse , inden han ogs drager sit sidste suk .
<CHAPTER ID=5>
Bekmpelse af terrorisme / Eurojust
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0397 / 2001 af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 1. om Kommissionens forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af terrorisme ( KOM ( 2001 ) 521 - C5-0452 / 2001 - 2001 / 0217 ( CNS ) ) og 2. om Kommissionens forslag til Rdets rammeafgrelse om den europiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem medlemsstater ( KOM ( 2001 ) 522 - C5-0453 / 2001 - 2001 / 0215 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0398 / 2001 af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rdets afgrelse om oprettelse af Eurojust med henblik p at styrke bekmpelsen af grov organiseret kriminalitet ( 12727 / 1 / 2001 - C5-0514 / 2001 - 2000 / 0817 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=79 NAME="Watson">
Fru formand , det er beklageligt og mske tilmed skammeligt , at det frst er efter hndelserne den 11. september , at EU ' s regeringer sger en effektiv lsning p et problem , der har plaget vores kontinent i mere end en generation .
Stats- og regeringscheferne forpligtede sig til at bekmpe terrorisme i Amsterdam i 1997 og igen i Tampere i 1999 .
Vores vurdering af de opnede resultater tidligere p ret viste , at de ikke havde gjort noget ved problemet , hvilket var grunden til , at Parlamentet udarbejdede en betnkning , der plgger dem at gre noget .
Hndelserne den 11. september har heldigvis sat skub i sagerne , og jeg glder mig til at besge Washington for at diskutere en flles indsats fra EU og USA .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentets politiske grupper for deres samarbejde under udarbejdelsen af betnkningen - i srdeleshed de spanske medlemmer .
I min betnkning glder jeg mig over Kommissionens forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af terrorisme og en europisk arrestordre .
Mine ndringsforslag skal forsge at begrnse listen over forbrydelser , der defineres som terrorhandlinger , og som dkkes af den europiske arrestordre for de vrste grnseoverskridende strafbare handlinger . Hvis jeg m citere ndringsforslag 16 , handler det om strafbare handlinger , der begs " med henblik p at delgge de grundlggende friheder , demokratiet , respekten for menneskerettighederne , de borgerlige frihedsrettigheder og retsstaten , som vore samfund bygger p " .
Vi forsger at indstte foranstaltninger til beskyttelse af de borgerlige frihedsrettigheder ved at basere aktioner p internationale menneskerettighedsdokumenter , ved at styrke princippet om ne bis in idem , ved at tage hensyn til den tid , folk har vret varetgtsfngslet , samt ved at give medlemsstaterne mulighed for at ngte at udlevere personer , nr de har tungtvejende grunde hertil , bl.a. i de tilflde , hvor en skyldig person risikerer ddsstraf .
Endvidere nsker vi at hjlpe ofrene for terrorisme og deres familier .
<P>
Jeg vil bede parlamentsmedlemmerne om at godkende et ndringsforslag , der blev fremsat efter tidsfristen , og som tager hensyn til den seneste udvikling i Rdet .
En medlemsstat truer med at blokere for udviklingen af en europisk arrestordre .
Der findes en metode - ikke en metode , som jeg vil anbefale , men en metode , der kan vre ndvendig in extremis for at gennemfre forslaget . Denne metode bestr i at anvende traktatens artikel 40 , iflge hvilken der kan indfres et tttere indbyrdes samarbejde mellem en rkke medlemslande .
Terrorisme er en supranational udfordring , der krver en supranational indsats .
Vi kan ikke lade en enkelt medlemsstat blokere for en flles indsats til bekmpelse af terrorismen .
<P>
Da vi mdtes her i salen den 12. september , havde vi en debat , hvor hr . Poettering og mange andre sagde , at vi alle er amerikanere .
Siden da har vi opdaget , at vi frst og fremmest skal vre europere .
Vi erkender , at en anerkendelse af juridiske afgrelser og juridiske standarder krver tillid til hinandens systemer , men ikke blind tillid , og derfor har jeg stillet et ndringsforslag om hasteforanstaltninger til forbedring af medlemsstaternes retssystemer , til fremme af benchmarking samt til fremme af udveksling af god praksis .
Processen med at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed har lighedspunkter med indfrelsen af et flles marked , men den haster mere , og endvidere handler den ikke om varers frie bevgelighed , men om menneskers frihed .
<P>
De Grnne og andre politiske grupper siger ikke , at man ikke skal g videre , fr alle retlige normer er perfekte .
Et kvalificeret flertal i udvalget mener imidlertid , at vi str over for en vidtrkkende udfordring af historiske dimensioner , der gr det ndvendigt at gennemfre foranstaltninger med klogskab og rvgenhed , men ogs med beslutsomhed .
<P>
Vi skal sikre en effektiv indsats imod terrorister , samtidig med at vi lytter til berettigede politiske protester .
Her til morgen blev jeg overrasket over i El Pas at lse en fortolkning af et af de ndringsforslag , jeg sttter . Iflge El Pas ville det gre Herri Batasuna fredls .
Sdan fortolker jeg ikke ndringsforslaget , og det ville heller ikke vre ndvendigt med et sdant ndringsforslag for at ramme dem , der sttter terrorhandlinger .
Det er der andre bestemmelser i vores forslag , der tager hnd om .
Jeg vil sige til mine kolleger og specielt til de spanske kolleger , at vi i vores bestrbelser p at bekmpe terrorismen m erkende , at terrorister undertiden afgiver politiske protester , der krver et politisk svar .
<P>
Rdet diskuterer Kommissionens forslag . Parlamentet - der har et akut behov for at kunne deltage i den flles beslutningstagning - bliver muligvis hrt endnu en gang i denne sag .
Vi agter at hjlpe regeringerne med deres arbejde , samtidig med at vi bevarer den vanskelige balance mellem at opfylde befolkningens behov for sikkerhed og bevare deres demokratiske frihedsrettigheder . I kampen herfor har de retlige og indre anliggender fet et skub fremad .
Uanset hvad vi planlagde i Amsterdam , er paradokset det , at begivenheder er det , der giver Europa fremdrift .
P samme mde som valget af hr . Haider fik os til at vedtage en effektiv lovgivning om racisme og fremmedhad , kan det vre , at hr. bin Laden i virkeligheden har gjort meget for EU ' s integration .
<P>
Til slut vil jeg sige til Dem , fru formand , at det er en fornjelse at se en liberal kollega som formand for dette mde .
Jeg nsker Dem en vellykket forhandling .
<SPEAKER ID=80 NAME="Gebhardt">
Fru formand , fru minister , hr. kommissr , kre kolleger , en meget vigtig ngle til det europiske omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed er det styrkede retslige samarbejde mellem medlemsstaterne i EU .
Med den endegyldige oprettelse af Eurojust fr vi nglen i hnden . S kan vi bekmpe den grove kriminalitet som terrorisme , menneskehandel og narkosmugling p tvrs af de indre grnser i Fllesskabet p en fleksibel og effektiv mde .
Europa-Parlamentet stemte allerede for oprettelsen af Eurojust i forret 2001 og havde i den forbindelse den 1. januar 2002 som starttidspunkt for je .
Rdets substantielle ndringer af de initiativer , som er grundlaget for Eurojust , gr en ny hring af Europa-Parlamentet ndvendig , men starttidspunktet for Eurojust i begyndelsen af nste r synes dog efter min mening ikke at vre truet .
Netop efter den 11. september har Rdet bevist , at det kan reagere hurtigt , nr det glder , og det gr det , nr det drejer sig om borgernes sikkerhed i Europa .
<P>
Allerede i det dokument , som vi forhandler om i dag , har Rdet accepteret vsentlige af Europa-Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Eurojusts kompetenceomrder er blevet formuleret p en sdan mde , at ogs grnsetilflde og nye former for grov kriminalitet er omfattet .
Desuden kan Eurojust ogs yde sttte ved undersgelser og retsforflgning ud over de beskrevne rammer , hvis en ansvarlig myndighed i en medlemsstat beder om det .
Det sikrer en hj grad af fleksibilitet og effektivitet i bekmpelsen af forbrydelser , som ikke kender nogen grnser .
<P>
Desuden har Parlamentets forslag om gnidningsfrit samarbejde mellem Eurojust og myndighederne i medlemsstaterne fet plads i Rdets nye dokument . Det vil jeg gerne takke for .
Alligevel skal der nu foretages yderligere et par ndringer for at gre Eurojust til det bedst mulige instrument mod den grnseoverskridende kriminalitet .
Hvis jeg har forstet signalerne fra regeringerne i medlemsstaterne og fra Rdet korrekt , vil der i denne forbindelse vre vidtgende overensstemmelser mellem Parlamentet og Rdet .
F.eks. understregede den tyske og den franske regering i sidste weekend ved deres mde i Nantes Europa-Parlamentets holdning om , at Eurojust skal vre kimen til en europisk anklagemyndighed .
Det styrker EU ' s retsmssige side , stter allerede formulerede , men endnu ikke ratificerede konventioner i kraft og bidrager til en viderefrelse af de hidtidige initiativer i denne betnkning .
<P>
Desuden er det vigtigt for mig , at Eurojust ved undersgelser og retsforflgning ikke hindres af undvendigt bureaukrati .
Det er ikke hensigtsmssigt for Eurojust at oprette nationale kontorer i medlemsstaterne .
De agerende personer ved Eurojust og i medlemsstaterne skal uden omveje kunne kommunikere direkte med hinanden .
Erfaringerne med den organiserede kriminalitet viser , at alene korte veje og metoder giver hurtige og sikre undersgelsesresultater .
<P>
Lad mig til slut komme ind p et punkt , som er af srlig vigtighed for mig . Det drejer sig om databeskyttelsen .
Ved databehandlingen i Eurojust skal der sikres et passende hjt beskyttelsesniveau for den enkelte borger .
Det kan kun ske , hvis lagringen af personlige data begrnses til det ndvendige , og hvis data ikke lagres lngere , end det er absolut ndvendigt .
Det giver sig selv , at der skal stilles srlige krav til hndteringen af data for ofre og vidner .
Det er ogs klart , at den enkelte persons oplysningskrav skal sikres og kunne gres til genstand for klager .
<P>
Det er meget gldeligt at have fet positive signaler fra Rdet , ogs i sprgsmlene om databeskyttelse .
Jeg hber , at det gr endnu videre .
Kun et nske fr jeg vel nppe opfyldt , nemlig nsket om , at Eurojust skal have hjemsted i Luxembourg . Det ville ellers have vret et s sknt symbol p Eurojusts uafhngighed og p dens nre tilknytning til den flles europiske ret .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , jeg har faktisk fornjelsen at reprsentere formandskabet her , fordi justitsministeren desvrre ikke kan vre til stede .
Jeg er blevet bedt om p hans vegne at behandle dette tema , hvilket jeg selvflgelig gerne gr .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke Dem for den hurtighed og fleksibilitet , De har udvist i de seneste uger .
Som De ved , besluttede Rdet den 20. september og derefter Det Europiske Rd , som trdte sammen dagen efter , at der hurtigt skal ivrksttes en handlingsplan for bekmpelse af terrorisme . Fristen for de tre afgrelser , vi skal behandle i dag , og som er ngleelementer i denne handlingsplan , er december mned .
Den europiske borger ville nemlig ikke kunne forst , hvorfor EU ikke udviste den beslutsomhed , der var ndvendig for at ivrkstte de pgldende foranstaltninger .
Den hurtighed , hvormed ordfrerne har arbejdet , og Udvalget om Borgernes Friheder har behandlet betnkningen , er eksemplarisk , ligesom Deres tilstedevrelse ved behandlingen i dag er det .
Alt dette var en forudstning for , at de fastsatte frister for vedtagelsen af afgrelserne kan overholdes , og formandskabet vil gerne takke Dem for den sttte , De har ydet det i dets arbejde .
<P>
Fru formand , jeg vil starte med afgrelsen om Eurojust og derefter g over til rammeafgrelsen om den europiske arrestordre , og jeg vil slutte af med rammeafgrelsen om bekmpelse af terrorisme .
Jeg vil ikke eller kun i meget begrnset omfang komme ind p de ml , som de forskellige instrumenter efterstrber .
Dem kender De allerede tilstrkkeligt .
Jeg vil holde mig til grunden til , at De har inviteret formandskabet i dag , hvilket vil sige , at jeg vil gre rede for de indledende arbejder for hver af de tre afgrelser .
<P>
( NL ) Hvad angr Eurojust , var oprettelsen af en definitiv enhed en af vores absolutte prioriteter p retsomrdet .
Terrortruslen har kun styrket os i denne hensigt .
Vi gr alt for , at dette instrument kan vedtages i december , og for , at mlstningerne fra Tampere sledes gennemfres .
Det glder mig at kunne meddele Dem , at alt tyder p , at Rdet kan overholde denne frist .
<P>
Under rdsmderne den 27. og 28. september blev der faktisk allerede indget en politisk aftale om artikel 1-8 i afgrelsen .
De ved , at disse artikler udgr den hrde kerne i afgrelsen om oprettelse af Eurojust .
<P>
Under det belgiske formandskab har arbejdsgruppen anvendt 13 mdedage p dette instrument .
Den fulde tekst har allerede vret genstand for en global behandling i arbejdsgruppen , den er undersgt af Artikel 36-Udvalget og foreligger nu hos COREPER .
<P>
( FR ) Parlamentets frste udtalelse blev vedtaget den 17. maj i r , men p grund af de mange ndringer til teksten har det vret ndvendigt at afholde en ny hring .
Formandskabet har vret srdeles opmrksomt p , at der under disse forhandlinger blev taget hjde for Parlamentets udtalelser .
<P>
Eurojust skal sikre en reel forbedring i forhold til de eksisterende instrumenter .
Dommere fra medlemsstaterne trder sammen i et enkelt organ , hvilket uden tvivl vil sikre en god koordination og et tt samarbejde mellem de retsforflgende myndigheder .
Dermed vil Eurojust fungere som et effektivt instrument i forbindelse med oprettelsen af det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som har vret vores ml siden Amsterdam-traktatens undertegnelse .
<P>
I denne forbindelse burde der derfor etableres et reelt og effektivt samarbejde mellem Eurojust p den ene side og de vrige organer , som er oprettet inden for rammerne af Unionen , p den anden side .
Man burde dermed omhyggeligt forsge at undg kompetencekonflikter og dobbeltarbejde .
Alle disse sprgsml er medtaget i udkastet til afgrelse .
Samarbejdet mellem Eurojust og Europol og det indbyrdes forhold mellem disse to organer fastlgges i en separat aftale .
Dette aftaleudkast er under udarbejdelse af medlemmerne af den midlertidige pro-Eurojust-enhed og Europols reprsentanter .
Det havde i virkeligheden vret mere end nskeligt , at de mest berrte parter havde taget del i dette arbejde , og at der i hjere grad var blevet taget hjde for den kommende udvikling i Europol , som for jeblikket er under forhandling i EU .
<P>
( NL ) Fru formand , mine damer og herrer , i overensstemmelse med Deres nsker er Eurojusts kompetenceomrder fastlagt sledes , at Eurojust vil f de ndvendige muligheder for at behandle grnsetilflde og nye former for kriminalitet .
Eurojust vil deltage i samordningen af medlemsstaternes kompetente myndigheder og kan anmode disse om at oprette flles efterforskningshold .
Myndighederne i en medlemsstat , som ikke ville efterkomme Eurojusts anmodning , skal retfrdiggre deres afvisning .
<P>
Talrige bestemmelser i udkastet til afgrelse vedrrer indfrelsen af regler til beskyttelse af personoplysninger .
Det var , og det er jo uundvrligt dels at give Eurojust mulighed for at behandle sdanne oplysninger , dels ogs at tilbyde garantier for beskyttelse af privatlivets fred .
<P>
Der blev taget hensyn til erfaringerne hos den forelbige enhed , der blev oprettet den 1. marts i r .
Reprsentanter for denne enhed deltog i arbejdsgruppen og kunne fortlle om deres erfaringer under dette arbejde .
Jeg understreger gerne , at den forelbige enheds arbejde frst og fremmest i de forlbne uger til overflod har bevist betydningen og nytten af en enhed som Eurojust .
<P>
De vil forhbentlig , fru formand , mine damer og herrer , sandsynligvis gerne hre , at iflge den seneste udvikling i arbejdet vil det faktisk blive Parlamentets opgave at give Eurojust decharge for gennemfrelsen af budgettet .
<P>
Der er ikke desto mindre stadig nogle vigtige sprgsml , der skal lses , men antallet af dem er begrnset .
De vedrrer fortrinsvis de nrmere bestemmelser om retten til adgang til personoplysninger , afgrelsens ikrafttrdelse og Eurojust-personalets statut .
<P>
( FR ) Endelig er der sprgsmlet om organets hjemsted , som stadig str bent .
Der burde kunne trffes en afgrelse p topmdet i Laeken .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil slutte denne del af mit indlg af med at gre Dem opmrksom p , at formandskabet den 16. november opfordrede medlemsstaterne til at g i gang med at forberede ivrksttelsen af rammeafgrelsen om oprettelse af Eurojust , s denne enhed hurtigst muligt kan blive fuldt operationsdygtig .
<P>
Lad mig hermed g videre til arbejdet vedrrende den europiske arrestordre .
De ved , at Kommissionens forslag tager udgangspunkt i princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser .
Det betyder , at hvert lands retslige myndighed ipso facto og efter kun et mindsteml af kontrol skal anerkende udleveringsanmodninger fra en anden medlemsstats retslige myndighed .
Den europiske arrestordre skal i virkeligheden erstatte den eksisterende udleveringsordning for de lovovertrdelser , der henhrer under dens anvendelsesomrde .
<P>
( NL ) Rammeafgrelsen om denne arrestordre er et teknisk meget indviklet instrument , fordi den har at gre med vigtige sprgsml om den strafferetlige procedure , men ogs med sprgsml , som f.eks. vedrrer signalementet , som muliggr opsporing af involverede personer .
<P>
I betragtning af opgavernes omfang og de frister , der skal overholdes , har formandskabet fremskyndet arbejdstempoet i Rdet betydeligt .
Sagen blev behandlet direkte i Artikel 36-Udvalget , for at de mest mtlelige sprgsml kunne blive drftet med det samme .
Det har gjort det ndvendigt at indkalde til adskillige ekstraordinre mder .
<P>
En ekspertgruppe er ligeledes trdt sammen adskillige gange for at forberede de mest tekniske aspekter .
I Artikel 36-Udvalget har drftelserne indtil nu drejet sig om instrumentets anvendelsesomrde , som er knyttet til problematikken omkring kravet om den dobbelte strafbarhed og mod de nrmere bestemmelser om retlig kontrol i fuldbyrdelseslandet .
<P>
Medlemsstaterne er enige om , at anvendelsesomrdet skal fastlgges p grundlag af en positivliste over overtrdelser .
Princippet om en negativliste kunne ikke bibeholdes , fordi det med et s bredt defineret anvendelsesomrde har vist sig at vre umuligt at opn en aftale i denne sammenhng om tilbagetrkning af kravet om dobbelt strafbarhed .
<P>
P Rdets ( retlige og indre anliggender ) mde den 16. november var der bred enighed om formandskabets kompromisforslag om en positivliste og ligeledes s godt som enighed om opgivelsen af dobbelt strafbarhed for overtrdelser , som forekommer p denne liste .
<P>
( FR ) Det drejer sig her om de lovovertrdelser , der er omfattet af traktaten om Den Europiske Union , konklusionerne fra Tampere , bilaget til Europol-konventionen og de fire lovovertrdelser , som Kommissionen foreslr , nemlig sabotage , brandstiftelse , forbrydelser mod menneskeheden i henhold til statutten for Den Internationale Straffedomstol samt kapring af fly og skibe .
Listen over lovovertrdelser omfatter bl.a. terrorisme og menneskehandel , men den vil uden tvivl skulle ndres , hvis man skal n frem til en enstemmig aftale .
<P>
Rdet har besluttet at arbejde med udgangspunkt i to forslag .
Det ene indebrer , at kravet om dobbelt strafbarhed for de lovovertrdelser , som figurerer p den endnu ikke harmoniserede liste , kun ophves , hvis lovovertrdelsen opfattes som alvorlig i udstedelsesstaten .
Det ville betyde , at mindstestraffen skulle vre p over de 12 mneder , som for jeblikket er gldende for lovovertrdelser , der ikke er harmoniseret i de 15 medlemsstater .
Det andet forslag indebrer , at ophvelsen af den dobbelte strafbarhed begrnses til de lovovertrdelser , som helt eller delvist begs i udstedelseslandet . Iden hermed er , at man ikke vil kunne ngte udlevering for lovovertrdelser beget i det land , som har udstedt arrestordren .
<P>
( NL ) P Rdets ( retlige og indre anliggender ) mde den 16. november blev ministrene enige om de betingelser , hvorp man kan pberbe sig rettighederne i fuldbyrdelseslandet , og om datoen for overgivelse .
<P>
De grundlggende principper er flgende : Fuldbyrdelseslandets ret afgr de nrmere retningslinjer for pberbelsen af rettighederne .
I tilflde af den eftersgte persons godkendelse af overgivelsen er der fastsat en frist p 10 dage .
I tilflde af anholdelse er der fastsat en frist p 60 dage , og i srlige tilflde kan disse frister forlnges med 30 dage .
<P>
De vrige bestemmelser i Kommissionens forslag blev behandlet den 22. og 23. november i Artikel 23-Udvalget .
Diskussionerne vedrrte grundene til , at fuldbyrdelse af arrestordren blev afvist , og betingelserne for at anvende territorialreglen og specialitetsreglen .
<P>
Det er endnu for tidligt at tale om en aftale , men arbejdet er meget konstruktivt , og alle bestemmelser er allerede drftet udfrligt .
<P>
( FR ) Den eftersgte persons rettigheder er genstand for srlig stor opmrksomhed med hensyn til retten til at forsvare sig , sprogrelaterede rettigheder og rettigheder i forbindelse med overfrslen , og jeg mener , mine damer og herrer , at det er i overensstemmelse med en af de bekymringer , De har givet udtryk for .
Det understreges i denne forbindelse , at man ikke m se stort p , at den eftersgte person kan have interesse i at f sagen prvet og hurtigst muligt blive stillet for en dommer .
Et andet klart fremskridt i forhold til den nuvrende udleveringsprocedure er fratrkningen af den varetgtsperiode , som fuldbyrdelsen af den europiske arrestordre mtte medfre i fuldbyrdelseslandet , i den samlede fngselsstraf , som den udleverede mtte blive idmt .
<P>
Sdan ser det ud med forhandlingerne om rammeafgrelsen om den europiske arrestordre .
Lad mig sige det igen : Der er stadig en rkke problemer , men vi har grund til at hbe , at de kan blive lst i indevrende uge .
<P>
( NL ) Det tredje instrument , som jeg vil tale om i dag , er rammeafgrelsen om bekmpelsen af terrorisme .
Med henblik p denne afgrelse kan vi naturligvis bruge den erfaring , som allerede er gjort med de to instrumenter , som jeg netop omtalte , men afgrelsens betydning er ikke mindre af den grund .
For det frste fordi det ogs er vsentligt at fremme det retlige samarbejde ved at harmonisere strafbarheden .
Det er vsentligt , at der udvikles en flles strategi vedrrende terrorisme og sledes en virkelig europisk strafferetlig politik p dette omrde .
Det er ligeledes vsentligt at muliggre , at de europiske strafferetlige domstole fr udvidet kompetence p dette omrde .
<P>
Men rammeafgrelsens betydning skyldes ogs dens mtlelige karakter , sledes som nogle af Dem med rette bemrkede . Alle handlinger i forbindelse med terrorisme , herunder deltagelsen i og sttten til en terrorgruppering , skal nemlig tages op .
Man skal samtidig med stor omhu overvge , at man ikke gr for langt , og sledes skal der komme en definition , som udelukker enhver risiko for misbrug .
<P>
Rdet er fuldstndig klar over dette , og det er med disse elementer i baghovedet , at arbejdet skrider frem .
Det skrider godt frem , og det bevises af resultatet af mderne den 16. november .
Vi kan jo allerede nu konstatere , at de ndringer , som blev foretaget , har fet opfattelserne til at nrme sig hinanden .
<P>
( FR ) Definitionen af terrorisme er nsten afsluttet .
Det indledende element om forstlighed er blevet njagtig fastlagt .
Det suppleres af to elementer , som ligeledes kan vre betegnende for terrorismens forstlighed , nemlig alvorlige trusler mod befolkningen eller uretmssig udvelse af tvang mod en stat for at f denne til at udfre en bestemt handling .
P samme tid er den omhandlede adfrd blevet omdefineret , sledes at den udelukkende dkker meget alvorlige lovovertrdelser . Dette arbejde imdekommer den bekymring og kritik , som den oprindeligt for brede definition mdte .
<P>
Rdet har vedtaget endnu to elementer med henblik p at bekrfte garantierne for overholdelse af de grundlggende rettigheder .
For det frste nvnes det i pramblen , at rammeafgrelsen ikke krnker udvelsen af menneskerettighederne , herunder retten til at forene sig , udtale sig og demonstrere .
Der vil i vrigt blive udarbejdet en politisk erklring som supplement til disse foranstaltninger . I denne hedder det , at afgrelsen ikke vedrrer personer , som handler for at bevare eller genindfre demokratiske vrdier , eller som udver deres ret til at give udtryk for deres holdning , selv om de ved udvelsen af denne ret begr lovovertrdelser .
Endelig hedder det i pramblen , at de vbnede styrkers handlinger i vbnet konflikt og i forbindelse med udvelsen af deres officielle hverv , sledes som dette er fastlagt i international ret , ikke hrer ind under rammeafgrelsens anvendelsesomrde .
Det var terrorismen som sdan .
<P>
( NL ) Med hensyn til kompetence finder Rdet det stadig vigtigt , at denne er udvidet p grund af de srlig alvorlige terrorhandlinger .
Der vil blive oprettet en koordinationsmekanisme i tilflde af kompetencekonflikter mellem medlemsstaterne , hvilket ikke er utnkeligt som flge af disse landes udvidede kompetence .
<P>
P straffeomrdet fortsttes arbejdet .
Den nuvrende tekst indeholder en forpligtelse for alle medlemsstater til at gre straffen for strafbare terrorhandlinger strre end for samme handlinger uden sigte p terrorisme .
De drftelser , som fandt sted derom i fredags i COREPER , drejede sig prcist om straffene for strafbare handlinger , som har forbindelse med terrorgrupperinger .
Det ser ud til , at der er voksende enighed om en maksimumsstraf p 15 r for at lede en terrorgruppering og p otte r for deltagelse i en sdan gruppering .
<P>
Hvis grupperingen endnu ikke har udfrt terrorhandlinger , faststter man ligeledes en straf p otte r for at lede en sdan gruppering .
Men drftelserne derom er endnu ikke afsluttet .
<P>
( FR ) Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det var s afslutningen p den redegrelse , jeg ville komme med om Rdets tre rammeafgrelser , som er p dagsordenen i dag .
Som sagt har formandskabet god grund til at hbe , at drftelserne om disse tre instrumenter kan afsluttes inden december .
I lyset af Rdets lange dagsorden vil det uden tvivl krve store kraftanstrengelser , men det vil isr forud for topmdet i Laeken vise , at EU har opnet en vis modenhed med hensyn til udarbejdelse af den europiske strafferet , og at den er i stand til at n de ml , den stter sig .
<SPEAKER ID=82 NAME="Vitorino">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg vil gerne frst takke fru Gebhardt for hendes betnkning om oprettelsen af Eurojust .
De tanker , som Kommissionen gav udtryk for i sin meddelelse fra november 2000 , og de anbefalinger , som Parlamentet vedtog i maj i r p grundlag af en betnkning af fru Gebhardt , er i vid udstrkning til stede i den tekst , som nu er til vurdering i Rdet .
<P>
Jeg tror derfor , at jeg kan begrnse mig til srlig at fremhve to eller tre aspekter af denne sag .
For det frste er , som fru Gebhardt har nvnt det , bestemmelserne for beskyttelse af personoplysninger blevet udbygget og forbedret i den version , der nu er til vurdering .
Udkastet er afbalanceret og tager hensyn til svel legitime interesser som borgernes grundlggende rettigheder og til behovet for en effektiv samordning af efterforskning og retsforflgning .
Der kommer til at findes en flles uafhngig instans til kontrol af databeskyttelse og om ndvendigt ogs lovfstede muligheder for kontrol fra de nationale domstoles side .
<P>
For det andet er EU-institutionernes rolle blevet styrket , og Kommissionen er koblet helt p Eurojusts arbejde inden for alle ansvarsomrder .
Parlamentet vil blive fyldestgrende oplyst om alle budgetmssige sprgsml , og jeg hber , at det ogs fr til opgave at godkende budgettet .
<P>
Fru Gebhardts fremragende betnkning omfatter ogs en rkke supplerende ndringsforslag , hvoraf Kommissionen kan bifalde hovedparten .
Jeg vil blot nvne forslagene om sammenstningen af den flles instans til kontrol af databeskyttelse , samarbejdet mellem Kommissionens Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF , og Eurojust , Parlamentets budgetgodkendelse , fristerne for opbevaring af oplysninger og de lovgivningsmssige forhold i tilflde af skade p grund af ukorrekt behandling af oplysninger .
Jeg hber , at Rdet tager hensyn til disse forslag .
<P>
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , hvad angr de to andre initiativer , der er til behandling , har begivenhederne den 11. september 2001 p tragisk vis bekrftet , hvor velbegrundede de anbefalinger var , som Parlamentet vedtog den 5. september 2001 p grundlag af en initiativbetnkning af Graham Watson .
Som kommissr med ansvar for retlige og indre anliggender vil jeg gerne lyknske og offentligt hylde formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , hvis indsats , hvis navn vil blive forbundet med dette initiativ af s stor politisk rkkevidde for bekmpelsen af terrorisme og kriminalitet i EU .
<P>
Henstillingerne i Watson-betnkningen fra september blev i meget vid udtrkning medtaget i de forslag , som Kommissionen fremlagde den 19. september , og som nu er til vurdering i Rdet .
Jeg vil gerne begynde med forslaget til rammeafgrelse om bekmpelse af terrorisme .
I forhold til dette forslag har diskussionen i Rdet samlet sig om de tre vigtigste og samtidig vanskeligste sprgsml , nemlig definitionen af terrorhandling , fastlggelsen af regler om domstolskompetence i terrorsager og strafferammerne for terrorhandlinger .
<P>
Hvad angr definitionen , har man villet sikre , at legitime aktioner af den type , som eksempelvis faglige organisationer eller antiglobaliseringsbevgelserne kan ty til , ikke under nogen omstndigheder omfattes af denne rammeafgrelse .
Kommissionen har fra starten haft denne opfattelse og mener , at den lsning , som vi bevger os hen imod , er en lsning , der vil gre det muligt p mere detaljeret vis at fastlgge betingelserne for , at en forbrydelse iflge lovgivningen kan anses for en terrorhandling , hvis denne lsning vel at mrke er i overensstemmelse med essensen i Kommissionens oprindelige forslag om , at definitionen af en terrorhandling forudstter et objektivt element , selve terrorhandlingen , der forbindes med et subjektivt element , terrorhensigt i den betydning , som forslaget tillgger dette , og som er det , Rdet nu skal tage stilling til .
Vi tilslutter os derfor en forbedret definition i den tekst , som Rdet har til vurdering .
<P>
Dette vil ogs indebre , at ingen almindelig lovovertrdelse , heller ikke voldshandlinger , der mtte forekomme i forbindelse med visse demonstrationer , omfattes af dette retsinstrument til bekmpelse af terrorisme .
Rdet er i jeblikket i frd med at overveje muligheden for at indfje en erklring , der klargr , at alle , der har handlet til fordel for bevarelse eller genoprettelse af demokratiske vrdier , sdan som det f.eks. var tilfldet i visse medlemsstater under Anden Verdenskrig , ikke m betragtes som terrorister .
Det svarer til indholdet i nogle af Parlamentets ndringsforslag om at sikre , at de grundlggende frihedsrettigheder , som vores lande hviler p , ikke under nogen omstndigheder m bringes i fare af denne rammeafgrelse .
<P>
Med hensyn til domstolskompetencen nrmer debatten i Rdet sig en lsning , der ligger meget tt op ad den , som Europa-Parlamentet foreslr .
Der er bred enighed i Rdet om en afbalanceret formulering , der kan forene Kommissionens oprindelige forslag og det mere ambitise udkast fra nogle medlemsstater og fra Parlamentet om , at domstolskompetencen skal udstrkkes til hele EU ' s omrde .
Som resultat kan medlemsstaterne , hvis de nsker det , udvide deres kompetence , hvis forbrydelsen begs hvor som helst i EU .
<P>
Hvad angr det tredje sprgsml , strafferammerne , tror jeg , at det bliver denne rammeafgrelses vigtigste problem , fordi der ikke er enighed om flles strafferammer for individuelle terrorhandlinger .
Kommissionen er endnu ikke tilfreds med den aktuelle lsning , der bner for , at individuelle forbrydelser ikke omfattes af harmoniserede strafferammer , men at der skal idmmes hrdere straf end den , som det enkelte lands lovgivning faststter for tilsvarende forbrydelser beget uden terrorhensigt .
Jeg mener , at vi , sfremt vi begrnser vores ambitioner p denne mde , ikke lever op til det mandat , der ligger i traktatens artikel 31 , litra e ) , og heller ikke til den henstilling , som Watson-betnkningen indeholder .
Det ville heller ikke passe godt med , at vi i tidligere lovgivning har formet at n frem til flles strafferammer for forfalskning af euroen , for medvirken til ulovlig indvandring og for menneskesmugling , hvorfor det bliver uforsteligt , at vi ikke kan n det samme ambitionsniveau , nr det drejer sig om straf for terrorhandlinger .
Jeg hber , at der kan findes en lsning p grundlag af det forslag , som Kommissionen har lagt frem om et klassifikationsskema for individuelle forbrydelser , sledes som nvnt i punkt 1 og 2 i Kommissionens forslag , med strre fleksibilitet i gennemfrelsen i forhold til de strafferammer , som gldende lovgivning i medlemsstaterne faststter .
<P>
Endelig indeholder denne rammeafgrelse bestemmelser om , at medlemsstaterne skal trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre tilstrkkelig hjlp til ofrets familie , hvor rammeafgrelsens artikel 4 om ofres strafferetlige status om muligt skal finde anvendelse .
Dette er helt i overensstemmelse med Parlamentets holdning .
<P>
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , med hensyn til den anden rammeafgrelse om den europiske arrestordre mener vi , at den br hvile p princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser i straffesager og sledes leve op til beslutningerne p Det Europiske Rd i Tampere i oktober 1999 og stats- og regeringschefernes indstilling p Det Europiske Rd i Gent den 19. oktober i r .
Den tekst , der da var til debat , fremlagt af formandskabet , indeholder en positivliste over forbrydelser , hvor der ikke skal konstateres dobbelt strafbarhed .
Som De ved , gik Kommissionens forslag ud p , at betingelsen om dobbelt strafbarhed ophves , med undtagelse af en negativliste udarbejdet af Kommissionen .
Siden Det Europiske Rd i Gent har det stet klart , at Kommissionens holdning p dette punkt ikke stttes af et flertal i Rdet .
Derfor har formandskabet fremsat et kompromisforslag , der forudstter , at den europiske arrestordre gennemfres for forbrydelser omfattet af positivlisten uden krav om konstatering af dobbelt strafbarhed .
Kommissionen er rede til at sttte formandskabets kompromisforslag , sfremt indholdet i de forbrydelser , som denne positivliste omfatter , er substantielt og udgr et klart og utvetydigt budskab om , at vi styrker det retslige samarbejde for at bekmpe den grnseoverskridende organiserede kriminalitet .
For at disse positive foranstaltninger kan f den ndvendige effekt , m positivlistens definition af forbrydelser modsvare den medlemsstats lovgivning , der udsteder en arrestordre .
Det er helt afgrende .
Uden dette vil betingelsen om dobbelt strafbarhed blive genindfrt , hvilket netop skulle undgs .
<P>
Jeg tror , at vi nrmer os en aftale om positivlisten , men i talende stund er man endnu ikke net helt frem til en endelig aftale .
Jeg hber , at det inden mdet i Rdet den 6. og 7. december kan lade sig gre at f skabt en enstemmig aftale om en substantiel positivliste , der kan leve op til mlet om en effektiv og smidig europisk arrestordre .
<P>
Med hensyn til det sidste aspekt , som jeg gerne vil tage op , indgr der i Kommissionens forslag en rkke bestemmelser , hvis forml er at forlige effektiv kriminalitetsbekmpelse med beskyttelse af borgernes grundlggende rettigheder og friheder .
Jeg hber , at Rdet modstr fristelser til at fjerne beskyttelsesbestemmelser med det argument , at der ikke er behov for dem , da medlemsstaterne i alle tilflde er forpligtet til at overholde de retslige garantier i s henseende .
Et af de afgrende elementer heri er rigtignok den gensidige tillid , der hidrrer fra , at medlemsstaterne har undertegnet Europardets menneskerettighedskonvention fra 1950 og sammen har bekendtgjort EU ' s charter om grundlggende rettigheder i december 2000 , men jeg finder det ikke mindre vsentligt at pege p de specifikke mekanismer , som denne rammebeslutning rummer til sikring af borgernes grundlggende rettigheder .
Andre ndringer i samme retning er en tilpasning af reglen ne bis in idem , indeholdt i artikel 29 i Kommissionens forslag , til formuleringen i artikel 50 i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , s det sikres , at arrestordren ledsages af bevis p , at personen er blevet oplyst s betids om proceduren , at vedkommende kan forberede sit forsvar , hvis vedkommende er blevet dmt ved en udeblivelsesdom .
Et andet godt eksempel p disse bestemmelser er artikel 24 , hvoraf fremgr , at udstedelseslandet skal fratrkke enhver frihedsbervelse i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europisk arrestordre fra den samlede periode med frihedsbervelse .
Der skal findes en balance mellem behovet for hurtighed og effektivitet i retsmyndighedernes samarbejde og personernes interesser , der ikke br udsttes for yderligere eller overdrevne begrnsninger , og som heller ikke m se deres muligheder for forsvar indskrnket .
Kommissionen finder det nskvrdigt , at de normer og principper , der sikrer de grundlggende rettigheder i en europisk retssammenhng , frer til en uddybelse af disse bestemmelser , og Kommissionen er bevidst om , at det derfor ligeledes er nskvrdigt , at arbejdet med at nrme medlemsstaternes retsplejelove til hinanden forsttter .
Vi skal p n gang sikre retshndhvelsens effektivitet og individets rettigheder .
Det kan derfor blive pkrvet p EU-plan at lgge strre vgt p ret til sproglig bistand , hensigtsmssig behandling af bevismateriale og de juridiske forhold omkring kaution samt lignende sprgsml .
Kommissionen overvejer for tiden mulighederne for at udfrdige en meddelelse om disse og en lang rkke andre beslgtede sprgsml , der fordrer en horisontal tilgang , hvorfor vi agter at videreudvikle en sdan til en specifik mekanisme .
<P>
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg slutter af med det ndringsforslag , som hr . Watson mundtligt har formuleret her i dag .
Nu hvor vi behandler Kommissionens forslag , m der arbejdes videre p , at De 15 gennem forhandlinger nr frem til enighed om en aftale .
Ikke en aftale for enhver pris , men en aftale , som lever op til den udfordring , der ligger i bekmpelsen af den terrorisme og organiserede kriminalitet , som vi alle str over for .
Og vi takker for det belgiske formandskabs indsats for at n frem til en sdan aftale , idet jeg dog ogs gerne vil gre det klart , at det for den europiske arrestordre godt kan lade sig gre at n frem til en aftale om den liste over 34 forbrydelser , som fru Neyts-Uyttebroeck for lidt siden omtalte .
Jeg vil ogs gerne sige ganske klart , at der ikke er mindre forbrydelser p den liste , eftersom det er en liste , der er bilag til Europol-konventionen .
Det synes mig , at sfremt disse forbrydelser anses for relevante for politisamarbejdet inden for Europol , m det vre hvet over enhver tvivl , at de ogs m anses for tilstrkkelig alvorlige til det strafferetslige samarbejde .
Uanset de enkelte landets retstradition og den moralske censur , som denne eller hin forbrydelse kan afstedkomme i det givne land , er jeg overbevist om , at den vej , der nu skal flges , gr i retning af enighed om en aftale mellem De 15 , en substantiel aftale om listen over forbrydelser , som den europiske arrestordre skal vedrre .
Hvis De 15 ikke kan n frem til sdan en aftale , m vi finde ud af , hvad vi s skal stille op .
<SPEAKER ID=83 NAME="De Palacio Vallelersundi, Ana">
Fru formand , jeg tror , vores overvejelser i dag br udg fra det grundlggende , heldet og ansvaret ved at leve i demokratiske retsstater . I den demokratiske retsstat er ethvert politisk krav antageligt og skal respekteres .
Den demokratiske meningsudveksling er altid velkommen . Det er vores flag , vores inderste essens , vores identitet , som hele den europiske opbygning hviler p .
<P>
Men p samme mde afviser den demokratiske retsstat dem , der afviser dens ider med strmme af blod .
Over for dem , der sr terror , dd og delggelse i vores samfund , er kun n dialog mulig , og det er den , der opstr ved anvendelsen af loven .
Det er den grundlggende tanke .
<P>
Jeg sagde , at vi er i gang med at opbygge et demokratisk retseuropa med udgangspunkt i principperne i vores demokratiske retsstaters retssystemer .
Vi havde en fuldstndig asymmetrisk situation mellem fremskridtet inden for omrdet sikkerhed og fremskridtet inden for omrdet frihed og retfrdighed .
De tre drftede forslag svarer - og det var ogs p tide - p et krav fra borgerne og flger en klar politisk tilskyndelse p hjeste niveau fra stats- og regeringscheferne , der , som hr . Watson med rette mindede om , gr fra Wien til Tampere og forstrkes efter den 11. september i det ekstraordinre Europiske Rd i Bruxelles og Gent .
<P>
Disse tre foranstaltninger svarer desuden til de principper , som Europa bygger p .
Frst samarbejdet og koordineringen , det er Eurojust . Lad os samarbejde og koordinere for at blive mere effektive inden for retsplejen .
For det andet den gensidige anerkendelse , som det indre marked baseres p , hvilket - som kommissren sagde - er en naturlig flge af tilliden blandt stater , det er hovedsagelig arrest- og udleveringsordren .
Til sidst harmoniseringen dr , hvor det er ndvendigt , og det er klart , der er brug for harmonisering , hvad angr terrorisme , eftersom kun seks medlemsstater har en lovgivning p det omrde .
<P>
Fru formand , jeg stoler og er sikker p , at Parlamentet med et overvldende flertal i afstemningen om disse betnkninger som altid vil sende det politiske signal , vi som ansvarlige reprsentanter for borgerne er forpligtet til at sende i opbygningen af de demokratiske retssamfund , som vi er s heldige at leve i .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , vi har siden den 11. september haft rig mulighed for at overveje og drfte konsekvenserne af denne srgelige dags hndelser , og dagen i dag er ingen undtagelse .
<P>
Attentaterne i New York har uden tvivl fet os til at indse , at ingen kan fle sig sikker for terrorismen , og at nr en mand og en kvinde i Beasain sls ihjel , hvilket skete i sidste uge , pvirker det alle og hver enkelt af os , og at det ikke er rimeligt , at der i demokratier fres dialog under ddstrusler , hr .
Watson .
<P>
Disse hndelser har ogs gjort det muligt for os at huske p , at vi var ufatteligt langt bagud i opfyldelsen af de forpligtelser , som stats- og regeringscheferne havde fastsat i Tampere for at udvikle EU ' s tredje sjle .
<P>
Den betnkning , vi vedtog med et bredt flertal i udvalget , indeholder efter min mening nogle meget vrdifulde bidrag til det p den anden side glimrende forslag fra Kommissionen .
F.eks. for klart at definere gadevolden som en af de mder , hvorp terrorismen kommer til udtryk eller for at medtage en henvisning til ofrene og deres familier og for at tilbyde politisk sttte og juridisk beskyttelse , for at identificere og retsforflge terrorismen og dens omgivelser .
Det er prcis dt , der er meningen med det ndringsforslag , vi stiller i plenum , og sledes skal det fortolkes .
Jeg hber , at dette og andre bidrag tilfjes den tekst , som Rdet drfter , og navnlig dette sidstnvnte forslag , som jeg ogs hber kan regne med ordfrerens stemme , og at det tages med i betragtningerne til udarbejdelsen af denne europiske liste over terrororganisationer , som Parlamentet har krvet .
<P>
Justits- og indenrigsministrene br forberede sig den 6. og den 7. december , og hvis de ikke gr det , skal formandskabet opfylde sin forpligtelse over for Parlamentet om at drfte sprgsmlet i Laeken , og hvis der i Laeken er medlemsstater , der fler sig fristet til at blokere et forslag , der generelt stttes af vores borgere , synes jeg , det er i orden , at der gennemfres et forstrket samarbejde i henhold til traktatens artikel 40 .
<P>
Kravene til Rdet opstod ikke den 11. september .
I september 2000 , det vil sige for et r siden , undertegnede flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer en skriftlig erklring , hvori der anmodedes om de foranstaltninger , der behandles i dag .
De samme foranstaltninger , som vi krvede af Kommissionen i initiativbetnkningen om EU ' s rolle i bekmpelsen af terrorisme , som vi vedtog , ogs med et meget bredt flertal den 5. september i r .
Nuvel , det skal vre helt klart , at der i ingen af disse foranstaltninger findes den mindste beskring af de europiske borgeres civile rettigheder .
Det er lige prcis det modsatte . Vi giver retsplejen instrumenter til bedre at kunne forsvare alles frihed , for stillet over for forbrydelsernes frie bevgelighed br vi ogs bne drene for retsvsenets frie bevgelighed .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Fru formand , de to bestemmelser , vi drfter i dag , svarer til en overbevisning og et ml . Vores overbevisning er , at det er muligt at vinde over terrorismen , og vores ml er at forstrke retsstaten , idet vi giver den alle instrumenter for at opn det .
<P>
I demokratier underkastes de politiske ider valgurnerne . Det er aldrig terroristerne , der reprsenterer dem .
Jeg er sikker p , at alle kollegerne deler dette kriterium .
<P>
Jeg vil konkret understrege det , disse to initiativer vil ndre , nr Det Europiske Rd i Laeken vedtager dem . For det frste vil Europa holde op med at vre " solidarisk med " og g over til at vre " ansvarlig for " .
Europernes solidaritet med de spanske demokrater i deres bekmpelse af ETA vil medfre alle europiske demokraters ansvar for at bekmpe terrorisme .
<P>
For det andet , og hvad angr arrest- og udleveringsordren , vil aftalerne mellem regeringerne blive erstattet af anerkendelse og samarbejde mellem de forskellige retssystemer .
Et retskrav skal udfres uden forsinkelse , om det s kommer fra en spansk eller en fransk dommer , og om vedkommende er eftersgt i det ene eller det andet land .
Ikke flere forestillinger som Olano-showet , hvis De forstr mig ret .
<P>
Men ud over overvejelserne om fremtiden kan jeg ikke undg at tnke med bitterhed , at disse to bestemmelser kommer for sent , alt for sent , for ofrene .
Hvad det dog ville have ndret for dem , hvis vi havde gjort dette fr .
Hvis vi havde gjort det for 10 r siden , er jeg sikker p , at ETA allerede ville vre tilintetgjort , og mange sjlevenner , som terroristerne har slet ihjel , ville stadig vre blandt os . De ville stadig kunne tage deres brn i skole , undervise , skrive avisartikler , arbejde inden for retsvsenet , reprsentere sine vlgere .
<P>
Derfor anmoder jeg Dem , mine damer og herrer , om at overveje dette i morgen , fr De stemmer .
At De tnker p , at konsekvenserne ikke alene bliver politiske , men isr menneskelige , og jeg anmoder Rdet om , at det politisk er p hjde med forholdene , og at det ikke forpasser denne chance .
<P>
Der er nogle , der mener , at politik er det muliges kunst .
Jeg er blandt dem , der forsvarer , at politik skal bruges til at gre det ndvendige muligt .
Jeg stoler p , at De 15 deler dette kriterium .
Jeg kan forsikre Dem om , at det er muligt at bekmpe terrorismen , og , mine damer og herrer , De ved ikke , i hvor hj grad det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , argumentet om , at terrorbekmpende foranstaltninger og den europiske arrestordre ikke ser stort p de grundlggende rettigheder , holder kun , hvis man i praksis overholder den europiske menneskerettighedskonvention for tiltalte .
Men det afhnger af , om den enkelte dommer i EU forstr og overholder bestemmelserne under EMK .
Vi har ikke noget sammenhngende EU-program , der kan sikre , at de gr det .
Af frygt for at blive kaldt chauvinistisk , hvis jeg nvner problemet med de britiske statsborgere i Grkenland , vil jeg kritisere min egen regering i Det Forenede Kongerige .
De forsger at gennemfre en lov mod terrorisme med en undtagelse fra EMK for at kunne tilbageholde mistnkte uden en retfrdig proces , uden juridisk bistand , uden retlig behandling , og uden at de kan hre efterretningstjenesternes bevisfrelse .
Det slr i hj grad skr i Det Forenede Kongeriges trovrdighed i kampagnen for en gensidig forbedring af standarden i EU .
<P>
En anden bekymrende udvikling i Det Forenede Kongerige er planerne om at lade politi- og sikkerhedsmssige samarbejdsforanstaltninger glide gennem parlamentsbygningen i Westminster uden ordentlig demokratisk kontrol .
Her forhandler vi , men vi har ikke den samme ret som ministrene til at fastlgge lovgivningen .
Kombineret med Rdets diskretion betyder det en meget utilfredsstillende stilling , hvad angr demokrati , retfrdighed og menneskerettigheder .
<P>
Til slut vil jeg gerne rette en direkte appel til kommissr Vitorino om at srge for , at de organisationer , der arbejder p at hve retfrdighedsstandarden - f.eks. den beundringsvrdige Fair Trials Abroad - kan f sttte fra Fllesskabets budget .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Fru formand , kre kolleger , bekmpelsen af terrorisme er en absolut ndvendighed , hvis legitimitet der ikke m sttes sprgsmlstegn ved . Gr vi det , risikerer vi at se vores demokratier styrte sammen .
Men den m under ingen omstndigheder bruges som pskud for at lukke af for vores grundlggende rettigheder og demokratiske friheder .
Hvordan kan man retfrdiggre et europisk forslag til bekmpelse af terrorisme , hvis ikke det giver nogen gevinst ?
I medlemsstaternes eksisterende lovgivninger kan attentatmnd ikke undg at blive straffet .
Nr nu den offentlige fjende nummer et er terrorisme , hvorfor s ikke begrnse den europiske arrestordre til terrorhandlingerne ?
Hvis ulovlig indtagelse af stats- og regeringsbygninger , offentlige transportmidler , infrastrukturer og offentlige steder er at sidestille med en terrorhandling , eller hvis den legitime manifestering af vores ytringsfrihed , foreningsfrihed og fagforeningsrettigheder for eftertiden kriminaliseres eller klassificeres som terrorisme , hvis disse elementer fastholdes , vil vi ved at stemme for disse betnkninger give afkald p alle vores demokratiske rettigheder .
Der skal indfjes en udtrykkelig garanti for disse rettigheder og friheder i forslaget til rammedirektiv .
Vi er endvidere bekymrede for visse lovovertrdelser , som kunne falde ind under arrestordrens anvendelsesomrde , eftersom det gldende kriterium er straffen , mens den anklagede person mske burde beskyttes som f.eks. indvandrere og asylansgere .
Selv sttte til disse personer ville herefter blive betragtet som terrorisme .
Det er ndvendigt med et minimum af harmonisering af medlemsstaternes behandling af straffesager for at sikre princippet om lighed for loven , garantere beskyttelsen af rettighederne i henhold til kollegialitetsprincippet .
I vrigt br ogs bestemmelsen af mindreriges straffekategori harmoniseres - der kan ikke udstedes en arrestordre for en mindrerig .
Indfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed krver , at der fuldt ud tages hjde for disse tre dimensioner .
Vi m desvrre konstatere , at sikkerhedsaspektet er altoverskyggende i Unionens og medlemsstaternes politik .
Bekmpelsen af terrorisme br udmnte sig i sikkerhed for alle indbyggere uden undtagelse og total overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder .
Til slut vil jeg gerne sige , at hvis Rdet skal vedtage en ny tekst i morgen , hber vi , at Parlamentet bliver hrt p ny .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Fru formand , der er en konstant forbindelse mellem begrnsningerne af den enkeltes og den kollektive frihed i USA og de begrnsninger , der finder sted i Europa , og der er ligeledes en konstant forbindelse mellem de to ting , som Det Forenede Kongeriges regering foretager sig , frst med makkerparret Reagan / Thatcher og nu med makkerparret Bush / Blair .
Det modbydelige terrorattentat mod USA den 11. september i r giver mange europiske regeringer en undskyldning for at vedtage flere frihedskrnkende love , som ikke har noget med terrorismebekmpelse at gre .
Ud over de srlige militrdomstole , som prsident Bush har oprettet , behver man blot at tnke p de nye love , der er vedtaget eller foreslet i Italien eller Det Forenede Kongerige , for at forst , at de tager sigte p at kontrollere og straffe en voksende politisk modstand mod en uretfrdig og umenneskelig social og konomisk verdensorden , hvor velfrden , rigdommen , vksten og udviklingen hos en femtedel af menneskeheden afspejler sulten , de knappe midler , den konstante forvrring af konomien og underviklingen hos de resterende fire femtedele .
<P>
Det er mrkeligt , at man aldrig er i stand til at finde en juridisk formulering , hvor man betegner hele denne sociale massakre som en terrorhandling , mens man straks er i stand til at kalde alle de udtryk for social modstand , der har vret i den seneste tid , lige fra Seattle til Genova , for terrorhandlinger .
<P>
I artikel 3 i forslaget til rammeafgrelse om terrorisme er der et klart budskab til dem , som i fremtiden nsker at vise deres modstand mod den nyliberalistiske enhedstankegang og det heraf flgende sociale system .
Kvinder , mnd , arbejdstagere , studerende , arbejdslse , fredsaktivister og miljaktivister er ikke lngere modstandere , men terrorister , for alt , hvad der er reelt , er rationelt , som den gamle Hegel s fejlagtigt sagde , og for vores lovgivere er intet mere reelt end det eksisterende sociale og konomiske kaos , og intet er mere irrationelt - det vil sige terroristisk - end ndvendigheden af at nedbryde eller bekmpe det .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at jeg er forholdsvis enig i den europiske arrestordre , og at jeg som italiener beklager , at det er mit lands regering , der modstter sig vedtagelsen af en enstemmig beslutning .
Det er en skndsel , for med den holdning vil Berlusconi-regeringen ikke medtage korruption p listen over reelle forbrydelser .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , efter begivenhederne den 11. september br ogs EU og EU-institutionerne fle et ansvar og vre modige nok til hurtigst muligt at n frem til en flles aftale mellem medlemsstaterne om bekmpelse af terrorisme og bekmpelse af organiseret kriminalitet i almindelighed .
Et af de juridiske instrumenter , der er i stand til at gre denne bekmpelse virkelig effektiv , er uden tvivl den europiske arrestordre , som langt om lnge kan erstatte de komplekse og alt for bureaukratiske udleveringsprocedurer , der efterhnden er utilstrkkelige og uegnede til at bekmpe kriminalitet , ikke mindst den internationale kriminalitet .
Nr alt dette er sagt , er det dog hensigtsmssigt at g gradvist frem .
Sindsbevgelserne i forbindelse med de tragiske terrorhandlinger i de sidste par mneder br uden tvivl og uden tven fre til en styrkelse af medlemsstaternes retssamarbejde , men den hurtige udvikling , der sker , skal under alle omstndigheder ske gradvist og p en meget ansvarlig mde .
<P>
Gode love er nemlig ikke forenelige med hastvrk , omtrentlighed og flelsesbetonethed , ikke mindst nr det glder fastlggelsen af de forbrydelser , som den europiske arrestordre skal vre gldende for .
Derfor er vi ikke enige i det belgiske formandskabs forslag om , at den europiske arrestordre med det samme skal glde for en liste , der omfatter ca . 30 kategorier af forbrydelser .
Efter vores mening kan man ikke sidestille terrorisme og menneskehandel - for blot at komme med et par eksempler - med plagiering af varer eller forfalskning af administrative dokumenter .
I alles interesse ville det derfor vre fornuftigere , at alle medlemsstaterne startede med at foresl og enstemmigt vedtage en forelbig og begrnset liste , og at de s herefter gradvist gjorde denne liste mere omfattende . Man br sledes starte med at koncentrere sig om forbrydelser som terrorisme , organiseret kriminalitet , narkotikahandel , vbenhandel , menneskehandel og misbrug af brn .
<SPEAKER ID=90 NAME="Krarup">
Hr. formand , naturligvis skal der trffes foranstaltninger mod terrorisme , det er klart .
Men hvis man tnker efter , er det interessante i denne sammenhng , at de fleste lande har tilstrkkelige regler .
Dertil kommer , at man kunne forestille sig en udbygning af den gensidige pligt til at udlevere eftersgte forbrydere , men det skulle vre langt snvrere , end foreskrevet her .
Med den indledning vil jeg sige , at det er svrt for mig at finde ord , der er strke nok til at udtrykke afstandtagen fra de forslag , der ligger her .
<P>
Den afstandtagen udtrykker jeg ikke bare som politiker , men frst og fremmest som juridisk fagmand .
Jeg vil hvde , at det bliver vanskeligt overhovedet at finde n juristorganisation eller advokatorganisation i medlemslandene , som vil tilslutte sig disse forslag .
Alle har strre eller mindre betnkeligheder og flere udtrykker meget skarp afstandtagen , fordi det bliver mlet , der kommer til at hellige midlet , og de midler , man tager i anvendelse , betyder en krnkelse af grundlggende retssikkerhedsidealer , hvilket f.eks. Det Danske Advokatrd har udtalt sig meget kraftigt imod .
Jeg mener , at denne panikreaktion har betydet , at disse forslag er blevet behandlet med en helt skandals tilsidesttelse af ethvert elementrt krav til ordentlig undersgelse .
Disse grundlggende juridiske reformer , som hrer til det mest komplicerede lovstof med udfrlig hringsprocedure gennemfres , uden at der er foretaget nogen substantiel debat om tingene og p grundlag af - ja , undskyld hr. kommissr - en mildest talt utilstrkkelig forberedelse .
Dette minder i uhyggelig grad om politisk " ligrveri " , og det er en krnkelse af elementre retssikkerhedskrav .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Fru formand , det er tvingende ndvendigt at harmonisere retsbestemmelserne , men jeg vil gerne gre formanden og mine kolleger opmrksomme p , at det ogs er ndvendigt at harmonisere den mde , som efterretningstjenesterne og de organer , der bekmper terrorismen , fungerer p , for ellers nytter det ikke ret meget at harmonisere retsbestemmelserne .
De aktuelle begivenheder viser ndvendigheden heraf , og den gr lngere end til mange af de argumenter , som er blevet fremfrt af forskellige parlamentsmedlemmer fra venstrefljen , der er tilbjelige til at lade os glemme mange af de farlige aspekter ved terrorismens forbindelser og arbejdsmetoder .
Som eksempel kan jeg sledes nvne de afslringer , som den italienske avis La Repubblica i dag har offentliggjort om salget af vigtigt nukleart materiale , der i forvejen var i Mobutu-regimets besiddelse . Disse afslringer giver anledning til nogle meget alvorlige teorier om den handel , der har fundet sted i EU ' s medlemsstater , og som mske stadig finder sted , mens vi taler her i dag .
Historien om denne handel , hvis hovedperson var en tidligere regeringschef , som rejste frit rundt i Europa ved at benytte sig af sin status som politisk flygtning , er utrolig .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , hr. kommissr , rede kolleger , det er egentlig tragisk , at der frst skulle en hndelse som disse dramatiske terrorangreb i New York og i Washington til , fr Europa og isr Det Europiske Rd vgnede op . Men jeg glder mig over , at vi nu er kommet s vidt og s hurtigt frem til p meget kort tid at f sammensat en pakke , en pakke mod terrorisme .
Den strkker sig fra hvidvaskning af penge over indefrysning af konti til de foranstaltninger , som vi forhandler om i dag .
Jeg glder mig over , at terrorisme langt om lnge defineres som en strafbar handling og dermed kan straffes i alle 15 medlemsstater og ikke kun i seks medlemsstater som hidtil .
Jeg glder mig over , at det forhbentlig ender med indfrelsen af en europisk arrestordre .
Jeg hber ikke , at national modvilje igen medvirker til , at denne europiske arrestordre , som vi har s hrdt brug for , annulleres .
Jeg beder Dem om ganske enkelt at sige ja til Parlamentets forslag . Vi har , mener jeg , en god holdning i denne sag .
Jeg glder mig over , at vi nu ogs kan realisere Eurojust , og at der nu p samme tid gs et skridt videre i den rigtige retning med udvidelsen af befjelser i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme .
Jeg glder mig over , at der vil blive oprettet flles undersgelsesteam ved Europol .
Det er alt sammen meget positivt , fordi vi signalerer over for borgerne , hvor vrdifuldt EU kan vre .
<P>
Jeg krver dog , at vi p visse omrder , hvor der stadig er problemer , lser disse problemer .
Det skal sledes krves af medlemsstaterne - endegyldigt og med konsekvenser , hvis de ikke gr det - at de leverer informationer til Europol , at der sker en optimal koordination mellem Eurojust og Europol , og at der kommer en passende parlamentarisk kontrol og opflgning .
Parlamentet har i denne sammenhng fremsat nogle meget gode forslag , og jeg lyknsker ordfreren og hele teamet af skyggeordfrere .
Jeg hber , at dette fremragende arbejde ogs finder den fulde sttte i morgen .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Efter terrorangrebene den 11. september mtte politikken mod terrorisme ogs skrpes i Europa .
Kommissionens forslag om en definition af og straffenormer for terrorhandlinger fortjener derfor sttte .
<P>
Mindre begejstring fortjener Kommissionens forslag om en europisk arrestordre med almen rkkevidde og afskaffelse af kravet om dobbelt strafbarhed over hele linjen .
Det er af adskillige grunde at g for langt . Det trnger lande med et mildere strafferetsklima over i defensiven , og det rejser sprgsml om en rlig rettergang .
<P>
Det foreslede almene anvendelsesomrde har ikke lngere noget at gre med bekmpelse af terrorisme .
Der er derfor intet grundlag for det enorme politiske pres og beslutningsprocessens forrygende tempo .
Et sdant forslag udgr en revolution i anvendelsen af den nationale og europiske strafferet og fortjener derfor en velovervejet og gennemsigtig beslutningsproces , efter en ordentlig offentlig diskussion .
<P>
Parlamentet er for vrigt tvunget til at bedmme kommissionsforslaget , mens Rdet faktisk allerede har vendt det p hovedet , nemlig en positivliste i stedet for en negativliste , og det er endda sket bag lukkede dre .
<P>
Man kan hbe og forvente , at diskussionen i Rdet i sidste instans vil fre til et acceptabelt kompromis , men det ved vi ikke endnu , og det stemmer vi heller ikke om i morgen .
<P>
Denne forhandling i plenarforsamlingen og afstemningen i denne form og p dette tidspunkt er derfor lidt absurd og egentlig overilet .
Af denne grund vil delegationen fra det nederlandske Arbejderparti i morgen hverken stemme for eller imod kommissionsforslaget om en europisk arrestordre .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil sige noget andet end den forrige taler , nemlig at medlemmerne af Den Europiske Fri Alliance vil godkende foranstaltningerne vedrrende bekmpelse af terrorisme .
Vi vil styrke de strafferetlige foranstaltninger for at bekmpe terrorismen .
<P>
Vi vil dog understrege , at definitionen af begrebet terrorisme skal lyde sledes , som Europa-Parlamentet foreslr , for jeg er jo lidt mistnksom .
For lidt siden havde vi nogle indlg til proceduren om grkernes train spotting og plane spotting og om mennesker , som er fngslet i den forbindelse .
Det har intet med dette at gre , vil De sige , men retsflelsen er temmelig forskellig i vores forskellige lande .
Ogs den iver , hvormed nogle klistrer ordet terrorisme p alt muligt , gr mig lidt mistnksom .
Men foranstaltningerne m ikke misbruges af myndighederne , og de m heller ikke kunne misbruges .
<P>
Flere indvendinger har nogle af vores reprsentanter for Den Europiske Fri Alliance imod den europiske arrestordre .
Her er vores godkendelse knyttet til tydelige betingelser .
De garantier , som vi vil have , er indeholdt i Europa-Parlamentets ndringsforslag , som forhbentlig bliver vedtaget , og som vi virkelig betragter som et minimum .
Hvis Rdet ikke vil g med til det , vil vi tage vores holdning op til fornyet overvejelse og overbevise vores kolleger i de nationale parlamenter om , at en bedre beskyttelse af borgernes frihedsrettigheder er ndvendig for en fair rettergang .
Det drejer sig sledes for os om minimumsbetingelser , men de udtalelser , som vi har hrt af bde rdsformanden og kommissr Vitorino , gr os alligevel lidt optimistiske med hensyn til , at det kunne g i den rigtige retning .
<P>
Det er naturligvis tydeligt , at vi m kunne g videre med harmoniseringen af lovgivningen , med de europiske retsprocedurer med en europisk offentlig anklager osv . At den tredje sjle bringes ind under Fllesskabets kompetence , gr en rkke mennesker ud fra , og mske m vi virkelig g strkere i denne retning .
<P>
Vi vil ikke tillade , at man p grund af bekmpelsen af terrorismen lukker munden p eller undertrykker den normale , demokratiske opposition , og at der lgges bnd p fagforeningers , bevgelsers og andre foreningers aktioner .
Men vi vil ogs udtrykkeligt have , at der gres fremskridt med bekmpelsen af den internationalt organiserede kriminalitet .
Jeg har selv oplevet hblse tilstande i forbindelse med kampen om udlevering af personer , om hvem det klart var bevist , at de havde beget forbrydelser .
Jeg vil sledes helhjertet sttte Dem , med de begrnsninger , som jeg har bebudet .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Ligesom flere af de vrige talere glder jeg mig over muligheden for at afholde denne forhandling .
Der er s kort tid , at vi ikke har mulighed for at n til bunds i alle vanskeligheder og detaljer .
Jeg kan imidlertid fra starten sige , at vi alle str sammen imod alle former for terrorisme eller vold som middel til at n politiske ml eller andre ml . Til det forml nsker vi at sttte en koordinering og et samarbejde mellem medlemsstaterne for at beskytte de enkelte medlemsstaters og de 370 millioner borgeres rettigheder og interesser .
P topmdet i Tampere tog vi det frste skridt i denne proces .
Den aktuelle sag om en europisk arrestordre reprsenterer imidlertid en betydelig indblanding i og ndring af de nationale strafferetlige systemer og de borgerlige rettigheder og civilbeskyttelsen af de enkelte individer i de enkelte medlemsstater .
<P>
Det er en fejl at g s langt s hurtigt uden helt at forst eller fuldt ud anerkende forskellene mellem EU ' s strafferetlige systemer .
Derfor vil jeg opfordre alle medlemsstater til at sttte de ndringsforslag , der er fremsat af mig selv og mine kolleger . Det glder i srdeleshed ndringsforslag 92-101 , der for det frste indfrer et krav om en retlig behandling eller en ret til at appellere en retskendelse p bde fuldbyrdende og udstedende niveau , for det andet indfrer en flles liste over positive forbrydelser , der ikke skal bruges som en hindring , for det tredje ikke strider imod reglen om forbud mod dobbelt strafforflgning , for det fjerde krver , at der skal vre overbevisende bevismateriale , forud for en anholdelse , og endelig sikrer en hurtig rettergang efter en anholdelse .
Jeg har reprsenteret borgere i andre medlemsstater i EU , der har vret tilbageholdt uden retssag i to r , uden at de har haft mulighed for habeas corpus eller for at fremlgge deres sag .
<P>
Endelig skal vi i forbindelse med den overordnede pakke til bekmpelse af terrorisme sikre os , at de grundlggende menneskerettigheder og friheder respekteres .
Det nytter ikke , at kommissren siger , at vi har EU ' s charter om grundlggende rettigheder , da det blot er en ikke juridisk bindende politisk beslutning .
Alle medlemsstater har underskrevet den europiske menneskerettighedskonvention , der indeholder srlige bestemmelser for alle individer .
Jeg har bemrket , at en medlemsstat s sent som i sidste uge lod hnt om de enkelte menneskers rettigheder og friheder .
Det br vi i Europa-Parlamentet ikke fortsat tillade som reprsentanter for en tvrnational organisation .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Jeg vil gerne benytte min korte taletid til at fremhve forpligtelsen over for de alt for hurtigt glemte terrorofre .
Forleden sad jeg hjemme hos en af mine vlgere - en kvinde , der havde mistet sin mand , fordi han var medlem af hren og var blevet drbt af terrorister fra IRA .
Da hun gik hen for at hente en erstatning til sine tre snner , der blot er unge drenge , tilbd de hende nogle f hundrede pund for hver sn .
Jeg kunne fortstte med at opremse en trist litani over behandlingen af terrorofre .
Europa-Parlamentet br indse , at disse mennesker har brug for srbehandling .
De ansvarlige regeringer br sikre dem den ndvendige hjlp til at fjerne noget af den frygtelige smerte og sorg , de brer p .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani">
Fru formand , kre kolleger , jeg synes , at det er meget svrt at tale om nogle s vanskelige sprgsml p s kort tid , men jeg vil gerne sige , at til forskel fra det , som mange af talerne gav udtryk for , er det rigtigt , at vi efter den 11. september har get sikkerhedsniveauet og stillet en rkke forslag , bl.a. dem , som vi drfter i aften .
Sidste r oprettede vi dog Eurojust , og sdan som det blev sagt , har vi allerede en gang afgivet en vigtig udtalelse om , at Eurojust br harmonisere retssamarbejdet i EU .
<P>
I dag tager vi et skridt mere og foretager et kvalitetslft for at skabe grundlaget for den kommende europiske anklagemyndighed , og jeg tror sledes , at alt dette munder ud i et strre retsomrde , som ikke er et straffeomrde , hr .
Vitorino , men derimod et omrde med frihed .
Jeg tror , at De har hentet inspiration i disse principper , og det er efter min mening en vsentlig ting , som vi nu skal til at afgive udtalelse om , og hvor vi mener , at det naturligvis er muligt med en bning over for hele dette samarbejde og denne solidaritet .
<P>
Der er selvflgelig nogle srlige problemer , og de vedrrer selvflgelig arrestordren , som vi skal overveje nje . Jeg tror kun , at det er med hr .
Di Lello Finuolis overfladiskhed og uansvarlighed , at man kan vre s hurtig til at stille den italienske regering i et drligt lys .
Efter min mening er dette ikke rimeligt .
Retsorganerne har deres egne processystemer , og vi er ved at forbedre denne europiske procesret og dette europiske samarbejdsomrde , men vi skal naturligvis vre meget forsigtige med at opstille en liste over forbrydelserne , for vi kan altid tilfje nye forbrydelser til listen , og enhver liste over forbrydelser vil selvflgelig aldrig vre tilstrkkelig .
Vi skal vre klar over , at der eksisterer grnseoverskridende forbrydelser , fru formand , og at international terrorisme er en vanskelig , vsentlig og dramatisk forbrydelse i det moderne samfund .
Nr det glder disse mlstninger , er det klart , at vi skal njes med frst og fremmest at koordinere aktiviteterne .
Italiensk procesret har f.eks. nogle srlige kendetegn , og vi hber , at der er en fornuftig og aktiv enighed i Rdet .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Tak , fru formand .
Jeg vil imidlertid gerne fejre , at vi i dag endelig behandler disse to betnkninger , Watson- og Gebhardt-betnkningerne , selv om det er som flge af de frygtelige hndelser i USA den 11. september .
<P>
Men jeg tror , vi str over for en mulighed .
Vi kan opn et meget vigtigt fremskridt , et kmpeskridt i opfyldelsen af Tampere-aftalen og i skabelsen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi alle nsker , samtidig med vi respekterer balancen mellem frihed og sikkerhed . Det skal ingen vre i tvivl om .
Og det vigtigste er , at vi kan bidrage med vores lille sandkorn til lsningen p dette svre , komplicerede og smertende problem , der hjemsger os , der ikke kender grnser , og som er terrorisme .
<P>
Parlamentet gjorde sit arbejde fr den 11. september og ogs nu . Jeg taler om den beslutning , vi vedtog den 5. september .
Kommissionen har vist , at den kan handle hurtigt og effektivt og forelgge de rammeafgrelser , vi drfter i dag .
<P>
Vi hber , at Det Europiske Rd ogs er klar over omstndighederne og trffer de passende foranstaltninger i overensstemmelse med de retningslinjer , Kommissionen har udstukket , og som Europa-Parlamentet udstikker i dag . Og at det p Laeken-topmdet svarer p borgernes krav om i stadig strre udstrkning at afgrnse virkefeltet for terroristerne og for terrorismen generelt p trods af de tekniske komplikationer og om p passende vis at straffe de skyldige , som har spildt s mange uskyldige menneskers blod , og som grusomt og nytteslst har taget s mange liv .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Fru formand , da vi drftede Schengen-aftalen , var en af de hyppigste indvendinger , at grnserne ville standse politiet og dommerne , men ikke forbryderne .
Det var en logisk indvending , selv om Schengen-aftalen var et skridt lngere fremme .
De instrumenter , som Rdet nu skal vedtage , og navnlig den europiske arrestordre , er et svar p disse indvendinger .
Endelig standser grnserne ikke lngere dommerne og politimyndighederne .
Derfor er det efter min mening ogs et stort fremskridt for den europiske integration , og derfor kan jeg rligt talt ikke forst den italienske regerings holdning , nr den stiller sig tvende over for medtagelsen af navnlig konomiske forbrydelser p denne liste .
Jeg hber , at regeringen tager sin holdning op til fornyet overvejelse i disse dage , og jeg opfordrer Kommissionen og Ministerrdet til at fortstte i denne retning , som efter min mening er helt rigtig , eftersom alle efterforskninger tager udgangspunkt i disse forbrydelser , ogs de andre efterforskninger . Jeg vil i vrigt gerne minde om , at Parlamentet allerede i juli mned nsten enstemmigt vedtog - og ogs Forza Italias gruppe stemte for , hr .
Gargani - hr . Watsons andet forslag , hvor man netop opfordrede Rdet til at vedtage en afgrelse om en europisk efterforsknings- og arrestordre , ogs - og det vil jeg gerne understrege - nr det glder korruption og svig .
Der eksisterer sledes allerede et fortilflde , men bortset fra det er jeg af den opfattelse , at dette er den rigtige vej at g for Italiens og Europas sikkerhed .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Fru formand , jeg kommer fra et land , der er plaget af den frygteligste totalitre rdsel , nemlig den rdsel , der forsger at sprede terror ved at henrette hvem som helst p en fuldstndig ubnhrlig mde .
Nr jeg ser min kollega Brbara Dhrkop og s mange ofre , kan jeg stolt og nsten rrt sige , at ingen i mit land er faldet for fristelsen til at etablere eller anmode om ndforanstaltninger .
<P>
Det , som ingen nogensinde har forstet og aldrig har kunnet tolerere i Spanien , er , at morderne , nr de har krydset en grnse , som ikke lngere eksisterer , ikke lngere forflges med samme styrke , som de forflges i Spanien .
Fru rdsformand , der er ikke nogen teknisk grund , der kan berettige det , og man kan ikke forklare Unionens borgere , at man af tekniske grunde ikke kan komme videre med bekmpelsen af terror og kriminalitet .
<P>
Der er brug for en flles definition p terrorforbrydelser og nogle flles sanktioner for at undg juridiske skjulesteder , som vi har hrt kommissren sige s mange gange .
Dette ville derudover sende et klart politisk budskab om Unionens arbejde p dette omrde .
Vi kan sige det samme om forslaget om gensidig anerkendelse af retsafgrelser , som vi er blevet enige om at kalde en europisk eftersgnings- og arrestordre .
Vi sttter en overgang til udlevering mellem medlemsstater og ophvelse af dobbelt strafbarhed , sledes som Kommissionen fremstter den .
Og jeg hber , at Rdet tager hensyn til Parlamentets nske .
<P>
Fru formand , jeg tror , vi kan opn strre effektivitet uden p nogen mde at begrnse den frihed , som terroristerne og de kriminelle forsger at tilintetgre , ved at udvide det retlige samarbejde om bekmpelse af terrorisme og kriminalitet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Fru formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , allerfrst vil jeg gerne rde bod p en forglemmelse i mit indlg .
Jeg glemte at takke ordfrerne for deres fremragende arbejde , hvilket jeg hermed har forsgt at rde bod p .
<P>
Jeg synes , at den debat , vi har vret vidne til , er et meget godt eksempel p de vanskeligheder , som denne velse er forbundet med - hvis jeg kan kalde det en velse - p det arbejde , som vi str over for , og som bestr i at efterkomme bde det , som fru Terrn i Cus netop sagde , nemlig at terroristerne ikke m have frihed til at beg de skrkkelige forbrydelser , som de har beget , og p samme tid srge for , at de grundlggende rettigheder , som vi alle tillgger stor betydning , ligeledes overholdes .
Det er i virkeligheden det , der er hele problemet med det arbejde , vi skal udfre .
Jeg har forsgt at forklare Dem , hvordan vi griber sagen an , og at vi arbejder ud fra den dobbelte mlstning om at arbejde hurtigt , men ikke sjusket , og at tilgodese bde den kontinuerlige overholdelse af vores grundlggende friheder , herunder de anklagedes ret til at forsvare sig og ofrenes rettigheder , som ogs skal have al ndvendig opmrksomhed og alle ndvendige hensyn .
Det er alt det , vi forsger at kombinere , og det er naturligvis ikke let . Som De ved , og som det er blevet nvnt under denne forhandling , vanskeliggres arbejdet yderligere af , at medlemsstaternes traditioner , bde de juridiske og de retslige , er forskellige .
Ogs her skal vi f det hele til at g op i en hjere enhed .
<P>
Det , jeg afslutningsvis kan sige , er , at vi fortstter med at arbejde ud fra denne dobbelte mlstning , og det er med denne dobbelte mlstning for je , at vi forsger at fuldfre vores arbejde , naturligvis med sttte fra Kommissionens direktion .
Endelig vil jeg , hvis der skulle vre behov for det , endnu en gang bekrfte , som jeg allerede gjorde det i mit indledende indlg , at vi naturligvis srger for , at virksomhedernes handlinger inden for rammerne af deres udvelse af politiske rettigheder og fagforeningsrettigheder ikke under nogen omstndigheder kan opfattes som terrorhandlinger , og dermed komme med nogle motiver for at ivrkstte disse nye mekanismer , som vi arbejder med .
<SPEAKER ID=102 NAME="Vitorino">
Fru formand , en bemrkning for at sige til hr . Krarup , at nej , vi har ikke handlet overilet .
Vi har i mere end et r arbejdet med at hre nationale eksperter og universitetsprofessorer .
Vi har altid lyttet til eksperterne .
Man kan ikke sige , at vores forslag er et uovervejet forslag , det afviser jeg formelt .
<P>
En anden bemrkning for at sige , at der ikke er grund til bekymring , mine damer og herrer .
Definitionen af terrorisme er , som ministeren netop sagde det , en definition , der er blevet forbedret i takt med Rdets arbejde .
Den er helt p linje med Europardets konvention fra 1977 .
Den er helt i overensstemmelse med det indiske forslag , som nu drftes i FN i New York , og jeg kan forsikre Dem om , at det i betragtningerne er helt klart , at hverken antiglobaliseringsdemonstrationer eller fagforeningstiltag falder ind under betegnelsen terrorhandlinger .
Det er det , jeg ville kalde en kartesiansk klarhed .
Det vil De kunne se i teksterne .
<P>
Endelig en sidste bemrkning for at sige , at Kommissionens samvittighed er helt ren .
Vi forstr det politiske problem , ja , endog det politiske drama , som er forbundet med det enorme skridt , vi er ved at tage for at gre Europa til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og vi ved , at det i sidste ende er ndvendigt at vre tro over for vrdierne , og det er jeg sikker p , at vi er , tro over for vrdierne respekt for retsstaten og borgernes grundlggende rettigheder . P samme tid er friheden , frihedsmyndigheden , imidlertid betinget af , at man er hrd , nr det glder bekmpelse af forbrydelser og terrorisme , og vi vil ogs vre hrde i den forbindelse .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.25 og genoptaget kl .
21 ) <CHAPTER ID=6>
Sikkerhed inden for civil luftfart
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0415 / 2001 ) af Foster for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om faststtelse af flles bestemmelser om sikkerheden inden for civil luftfart ( KOM ( 2001 ) 575 - C5-0481 / 2001 - 2001 / 0234 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=105 NAME="Foster">
Hr. formand , de tragiske begivenheder den 11. september i USA har bevirket , at der igen er sat fokus p kravet om strre flysikkerhed .
Det Europiske Rd , der mdtes dagen efter terrorangrebene mod USA , har anmodet Rdet ( transport ) om at foretage en vurdering af de foranstaltninger , der skal trffes for at forbedre flysikkerheden , samt om at frdiggre behandlingen af de foranstaltninger , der allerede er foreslet .
<P>
Selve forslaget til forordning var rimeligt enkelt , og det er blevet ndret .
Det tekniske bilag , dokument 30 fra den europiske konference for civil luftfart ( ECAC ) , var imidlertid forldet .
Parlamentet har lovet at svare hurtigt p udfordringen , men det br imidlertid ikke medfre , at Parlamentet behandler forslaget mindre grundigt end ellers , og vi forbeholder os retten til under andenbehandlingen at ndre det reviderede bilag til den forordning , der er vedtaget af Rdet i den flles holdning .
<P>
Jeg har mdtes med reprsentanter fra Rdet og Kommissionen , og jeg har foretaget en omfattende hring af industrien .
P grund af de tidligere nvnte problemer med bilaget valgte jeg at g videre med betnkningen ud fra flgende retningslinjer : Jeg ville arbejde med forslaget til forordningen og bilaget uden at ndre det oprindelige bilag , der blev overdraget til Parlamentet , men jeg ville forbeholde mig retten til en andenbehandling efter vedtagelsen af Rdets flles holdning .
Denne fremgangsmde sker efter fastlagte procedurer og sikrer en objektiv kontrol .
<P>
Forslaget til forordning vedrrer primrt adgangskontrol og screening af passagerer , bagage og fragt p jorden i lufthavne , hvilket er udfrligt beskrevet i min begrundelse .
Anvendelsesomrdet omfatter ikke sikkerheden om bord , som mske ogs skal revideres engang i fremtiden .
Der er tale om de tekniske standarder , som den europiske konference for civil luftfart ( ECAC ) vedtog i 1992 i sit dokument 30 ( del 2 ) om sikkerhedssprgsml , der senest blev ndret i januar 2001 , og som i jeblikket er ved at blive justeret .
ECAC har 38 medlemmer , herunder alle EU-medlemsstaterne .
Det skal bemrkes over for Parlamentet , at denne aftale , der er indget mellem de 38 lande , vil skabe prcedens , idet det er frste gang , at aftalen vil vre bindende for de kontraherende parter .
Tidligere har dokument 30 kun vret brugt som en generel vejledning .
<P>
I henhold til den flles beslutning , som Parlamentet vedtog p det seneste plenarmde om luftfart , skal teksten ndres p flgende ngleomrder : For det frste skal medlemsstaterne have ansvaret for ekstra sikkerhedsomkostninger som flge af terrorangrebene . For det andet skal inspektioner af lufthavne vre uanmeldte , hvis lufthavnene skal inspiceres under de faktiske driftsforhold .
For det tredje skal medlemsstaterne hjlpe arbejdsgiverne med at kontrollere de ansatte , der er beskftiget med alle former for sikkerhedsopgaver , ikke mindst fordi arbejdsgivere ikke altid har adgang til personlige oplysninger p grund af streng lovgivning om privatlivets fred .
For det fjerde , hvor der er krav om ndringer af lufthavne , glder en tidsfrist p seks mneder .
For det femte skal der udarbejdes en procedure , sdan som det i jeblikket er tilfldet i ECAC , som giver industrien adgang til komitologiudvalget , uden at den stder p problemer med gldende retlige regelst .
<P>
Endvidere nsker vi et mere effektivt internationalt samarbejde p omrdet for udveksling af oplysninger af sikkerhedsmssige grunde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi alle er opmrksomme p de katastrofale flger af den 11. september for luftfartsindustrien og turistsektoren .
Omkring 200.000 direkte berrte job er allerede get tabt p verdensplan , herunder 30.000 i EU , og det er blot toppen af isbjerget .
Det er ikke kun de store virksomheder , der er blevet ramt , men ogs tusindvis af mindre virksomheder ssom de sm flyveklubber , der uddanner morgendagens piloter .
Luftfartsselskaber , lufthavne , producenter , hoteller og transportsektoren er alle afhngige af , at vi finder en lsning p dette problem .
Nrvrende betnkning er ikke den eneste lsning , men den er et skridt i den rigtige retning , hvis medlemsstaterne lever op til deres moralske forpligtelse til at beskytte deres borgere , og hvis de accepterer deres ansvar for at hjlpe med at finansiere disse ekstra sikkerhedsforanstaltninger .
Det er helt klart , at der er behov for en hurtig indsats for at genskabe offentlighedens tillid , hvilket kan hjlpe luftfartsindustrien , turistsektoren og EU som helhed betragtet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , min gruppe vil naturligvis gerne medvirke til en hurtig udformning af flles regler for den civile luftfarts sikkerhed .
Det behver ikke nogen nrmere forklaring efter begivenhederne den 11. september .
<P>
Hvad os angr , drejer det sig om de fire punkter , som vi har givet udtryk for i vores ndringsforslag , idet vi vil tage hensyn til interesserne i den sektor , hvor sikkerhed og en rimelig fordeling af de byrder og omkostninger , som er forbundet dermed , skal komme i frste rkke .
<P>
For det frste m vi strbe efter det hjest mulige sikkerhedsniveau , nr det glder beskyttelsen af og i lufthavne .
Det er ogs det mindste , som borgerne kan forlange af os .
<P>
For det andet skal det undersges , om supplerende foranstaltninger , som mske vil blive truffet senere , er i overensstemmelse med gennemfrelsen af de nu foreliggende bestemmelser .
Det betyder , at vi m undersge ordentligt , om det , der foresls , ogs vil fungere i praksis .
<P>
For det tredje skal Kommissionen , i samarbejde med ECAC og ICAO , fastsl , om lufthavne i tredjelande , alts lufthavne uden for lovbestemmelsernes anvendelsesomrde , opfylder vsentlige sikkerhedsbetingelser , for eventuelle lkager i det nye system vil frst og fremmest opst der .
Jeg ved af egen erfaring , hvordan man i Albanien kan komme ind i flyet uden at g igennem en bombekontrol .
<P>
Det fjerde og sidste punkt er , at vi for at undg illoyal konkurrence vil have , at der kommer ensartede regler for finansieringen af de foreslede foranstaltninger .
Det kan indebre offentlig sttte , men s skal den vre direkte knyttet til de ekstra udgifter i forbindelse med denne ordning .
I den forbindelse skal det naturligvis bevises , at sttten virkelig er ndvendig .
Selve sektoren , virksomheder og brugere , skal ogs bre en del af udgifterne .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet , Rdet og Kommissionen er enige i bestrbelserne p at ge sikkerheden inden for luftfarten .
Den straks pbegyndte debat om det viser jo ogs , at vi er fuldstndig enige i de grundlggende tanker .
Hndelserne den 11. september har naturligvis ogs vist , at der er flere huller , som man m se isoleret p i forhold til de strukturelle problemer , som mange flyselskaber havde inden da .
Det m man ikke blande sammen .
<P>
Vi mener , at alle sikkerhedsrelevante omrder , det vil sige i lufthavnene , ved check-in , ved bagagehndtering , og ogs i flyet skal forbedres .
Min gruppe og jeg mener , da sikkerhed er i offentlighedens interesse , da sikkerheden skal garanteres for alle borgere , som anvender flyselskaberne , at det offentlige skal vre med til at betale de omkostninger , som opstr p grund af den gede sikkerhed .
Det krver naturligvis flles europisk handling , da vi ellers ikke lser problemet , og da det ellers ville vre konkurrenceforvridende , hvis man igen kun plagde lufthavnene eller flyselskaberne ansvaret .
<P>
Vi ved selvflgelig godt , at vi har et problem .
Generelt handler debatten i Parlamentet altid om liberalisering , det vil alts sige , at vi nu i denne liberaliserede sektor ogs vil ge sikkerheden med offentlige midler .
Det betyder naturligvis , at vi m tale generelt om , hvilke forholdsregler der skal og kan tages for at gribe ind i liberaliserede markeder med offentlige penge .
<SPEAKER ID=108 NAME="De Palacio, Loyola">
Tak , hr. formand , mine damer og herrer , lad mig frst og fremmest takke Parlamentet for at have sat emnet sikkerhed inden for civil luftfart p dagsordenen for dette plenarmde .
Jeg vil sledes takke for Deres hurtige behandling af denne sag p grund af de hastesager , der er opstet som flge af den generelle situation .
<P>
Jeg lyknsker Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme med at have afsluttet frstebehandlingen af Kommissionens forslag p s kort tid .
Men selv om det er blevet gjort hurtigt , er det ikke get ud over kvaliteten i det udfrte arbejde .
I denne henseende vil jeg navnlig takke fru Foster som ordfrer for dette initiativ for det glimrende arbejde , hun har udfrt p trods af hastebehandlingen og tidsmanglen . Derudover har hun ogs lyttet opmrksomt til de involverede sektorer , hvilket er den bedste mde at handle p .
<P>
Hvis vi tager hensyn til situationens alvor og behovet for at give et hurtigt svar og ligeledes Det Europiske Rds mandat den 21. september i r , var vores ml at f en aftale i stand fr rets udgang .
I sin betnkning indser fru Foster fuldt ud behovet for at harmonisere styrkelsen af de sikkerhedskrav , der glder for civil luftfart efter den 11. september .
Jeg er glad for at kunne meddele , at Kommissionen generelt er enig i betnkningen , eftersom den sttter vores hensigt om at indfre flles EU-sikkerhedsbestemmelser for civil luftfart og om at etablere en fllesskabsinspektionsordning , der skal afprve systemernes effektivitet og ensartethed og sledes forstrke de sikkerhedsforanstaltninger , der , som hr . Wiersma eller hr .
Markov ppegede , haster og er absolut ndvendige .
<P>
Hvad angr de foreslede ndringer , kan frste del af ndringsforslag 14 om den gradvise indsttelse af bestemte sikkerhedsforanstaltninger accepteres i princippet , selv om vi burde tilpasse de berrte foranstaltninger og tidsfristen lidt .
<P>
En rkke ndringsforslag skal garantere , at en del af anvendelsesomkostningerne for sikkerhedsforanstaltningerne midlertidigt eller fast afholdes af Unionens medlemsstater .
Hvad angr disse ndringsforslag 1 , 6 , 10 , 11 , 15 , 19 , 21 og 22 , er Kommissionen fuldt ud enig i nden , og vi kan i princippet acceptere dem , selv om de rejser et vigtigt sprgsml om sikkerhedsforanstaltningernes finansiering .
Vi m se , hvilken ordlyd de kan f , s Kommissionen kan godkende dem .
<P>
Nu til dags kan situationen variere fra det ene land til det andet og endog fra den ene lufthavn til den anden . Men Kommissionen mener ikke , at denne faktor kan forbedre effektiviteten i sikkerhedsforanstaltningerne .
<P>
Kommissionen anfrte i sin meddelelse fra den 10. oktober om terrorangrebenes konomiske virkninger , at man kunne overveje muligheden for med offentlige midler at finansiere de supplerende sikkerhedsforanstaltninger .
Jeg m desvrre meddele , mine damer og herrer , at modtagelsen af denne meddelelse i Rdet ikke var spor entusiastisk for at sige det mildt .
Hvis jeg skal vre helt rlig , fik det ikke srlig stor opbakning fra flertallet af Unionens medlemsstater .
<P>
Derfor ved jeg , at en sdan henvisning i denne forordning vil skabe alvorlige problemer i Rdet , selv om vi er enige i Parlamentets holdning , for vi ved , hvilken stor krise den europiske luftfartssektor gennemgr for jeblikket .
Det er en sektor , som derudover skal modst den efter min mening i mange tilflde illoyale konkurrence fra de amerikanske selskaber , som nyder godt af de store direkte sttteordninger , som USA ' s regering tildeler .
<P>
Det er ogs muligt , at finansieringen af de foranstaltninger , som ikke direkte er forbundet med en forbedring af sikkerheden , ikke medtages i denne forordning .
<P>
For at finde en lsning p det alvorlige problem med finansiering af supplerende foranstaltninger vil jeg imidlertid gerne forpligte mig til at analysere behovet for at harmonisere tilrettelggelsen og finansieringen af sikkerhedskontrollerne i Unionens medlemsstater . Og jeg vil tage hensyn til , hvad der sker i USA , og stille de ndvendige forslag for at tage resultatet af disse analyser med i betragtning .
Sledes ville Kommissionen tage hensyn til den holdning , som Parlamentet har givet udtryk for i de forskellige ndringsforslag , som jeg er sikker p , De vedtager i morgen .
<P>
Kommissionen bliver ndt til at forkaste ndringsforslag 7 , som foreslr at stryge en fllesskabsmekanisme , der skal kontrollere proportionaliteten og berettigelsen af strengere sikkerhedsforanstaltninger inden for civil luftfart , som medlemsstaterne har vedtaget , selv om Parlamentet og Rdet er af samme opfattelse .
Vi mener , det er rimeligt at give Kommissionen befjelse til at undg falske restriktioner , der berettiges af konomiske grunde .
<P>
ndringsforslag 9 foreslr , at alle luftfartsselskaber meddeles resultaterne fra rapporternes fllesskabsinspektion .
Mine damer og herrer , disse rapporter indeholder generelle oplysninger om medlemsstaternes og Unionens anvendelse af forordningen og om funktionen af dens eget kvalitetskontrolsystem og evnen til at afslre mangler .
Imidlertid nvner de ingen detaljer som risikoniveauet og udviklingen i hvert luftfartsselskab . Derfor ville det ikke bidrage noget til forbedringen af den individuelle sikkerhed at viderebringe disse rapporter , og derfor kan Kommissionen ikke acceptere indholdet i dette ndringsforslag .
<P>
Der er andre ndringsforslag , som ogs er blevet afvist , fordi de indebrer retlige problemer . Det glder ndringsforslag 14 , sidste afsnit , ndringsforslag 5 , som ndrer de referencebestemmelser , som en ekstern organisation , CEAC , skaber , ndringsforslag 12 , som er i modstrid med komitologiprocedurerne og ndringsforslag 17 , som ville udstte forordningens ikrafttrdelse og underkaste den en undersgelse om dens indvirkning uden at angive den endelige afgrelse .
<P>
Kommissionen kan acceptere de vrige ndringsforslag , da de forstrker eller prciserer teksten .
Kommissionen kunne ligeledes acceptere ndringsforslag 20 . Dog ville det blive indviklet af gennemfre virkningen i udlandet , idet det skulle baseres p bi- eller multilaterale kontroller .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har gjort sig store bestrbelser i forsget p at opn en aftale mellem Rdet og Parlamentet ved frstebehandlingen om et s vigtigt og navnlig s presserende emne .
Jeg er bange for , dette ikke bliver muligt , da der ikke foreligger nogen aftale fr afstemningen i morgen .
Imidlertid tror jeg , vi om kort tid , til marts , vil kunne st med en tekst med en lille forsinkelse , men hvis det ender med en bedre kvalitet i teksten og forslagene , er det heller ikke s dramatisk , hvis vi tager hensyn til , at Unionens medlemsstater allerede er begyndt at anvende en del af de her behandlede foranstaltninger .
<P>
Mange tak , hr. formand .
Jeg vil igen lyknske fru Foster .
Endnu en gang tak til Parlamentet for hastebehandlingen og de bestrbelser , De har gjort Dem med denne foranstaltning , som er afgrende , og jeg hber , at vi til marts endelig fr en fuldstndig aftale mellem alle institutionerne .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Mange tak , fru de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0390 / 2001 af Theato for Budgetkontroludvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser ( KOM ( 2001 ) 272 - C5-0225 / 2001 - 2001 / 0115 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0393 / 2001 af Bsch for Budgetkontroludvalget om Kommissionens rsberetning for 2000 om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig ( KOM ( 2001 ) 255 - C5-0469 / 2001 - 2001 / 2186 ( COS ) ) og Kommissionens meddelelse " Beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser , Bekmpelse af svig , Handlingsplan for 2001-2003 " ( KOM ( 2001 ) 254 - C5-0470 / 2001 - 2001 / 2186 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=111 NAME="Theato">
Hr. formand , beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , det er et begreb , som er svrt for borgerne derude at forst .
Det kommer ellers tt p dem , nr de som skatteydere giver penge til opbygningen og udbygningen af et flles Europa , men ikke til misbrug , svig og anden kriminalitet .
Borgeren kan med rette forlange , at de europiske institutioner , som han betror sine penge , passer godt p dem , og at de opdager og forflger eventuelt svig .
At vi forsvarer denne tillid fra borgerne med alle midler , det skal vre vores budskab .
<P>
Blot har disse midler hidtil vret slve vben , og svindet i Fllesskabets budget p grund af kriminalitet stiger , som tallene med en fordobling til over 2 milliarder euro sidste r er et bevis p .
De ukendte tal kan i vrigt vre hjere .
P trods af at flere sager bliver opklaret , kan det grnseoverskridende retslige samarbejde langtfra flge med den grnseoverskridende organiserede kriminalitet .
I mange r har Rdet , Kommissionen og Parlamentet beklaget denne situation , dog er der indtil videre ikke gjort noget ved den .
Den konvention om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , som blev underskrevet i Cannes for godt seks r siden , og den tilhrende protokol er endnu ikke ratificeret i alle medlemsstater og derfor ikke trdt i kraft .
Trods Parlamentets gentagne appeller og beslutninger og Rdets mange topmdeerklringer findes der stadig ikke nogen flles europisk retsramme til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , ja , ikke engang en entydig definition af begrebet svig , der skader Fllesskabets finansielle interesser , for slet ikke at tale om gennemfrelsen af undersgelser og retsforflgning , som p samme tid skal vre virksomme , passende og virke afskrkkende .
<P>
I denne blokadesituation er Kommission nu kommet med et direktivforslag , som gentager elementerne i konventionen fra 1995 og delvist inddrager protokollen , i vrigt et forslag , som Europa-Parlamentet allerede i sin tid stillede fr topmdet i 1995 .
Kommissionen sttter sig med rette til artikel 280 , stk . 4 , i Amsterdam-traktaten , iflge hvilken Fllesskabet er forpligtet til aktivt at medvirke til at beskytte sine egne finansielle interesser .
Dette skulle stte en stopper for den udsigtslse debat om tilknytningen til den frste eller den tredje sjle i traktaten , eftersom Nice-traktaten bekrfter , at beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser henhrer under den frste sjle .
Vi skal alts ikke fortabe os i juridiske analyser , men derimod komme med et klart signal .
Vi tager strafferetlig beskyttelse af Fllesskabets finansielle midler mod kriminelt misbrug alvorligt .
<P>
Vi hilser for s vidt Kommissionens forslag om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning velkomment .
Men det kan kun vre et frste skridt p vejen mod oprettelsen af en europisk anklagemyndighed til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , som det allerede blev krvet ved regeringskonferencen om Nice-traktaten , hvilket dog desvrre ikke blev behandlet .
Vi afventer utlmodigt , fru Schreyer , Kommissionens grnbog om dette emne .
Det ville vre godt at have denne grnbog allerede nu sammen med direktivforslaget .
<P>
For at rde bod p dette krver Budgetkontroludvalget med sine ndringsforslag , at der ved den nste traktatrevision oprettes en europisk anklagemyndighed efter modellen corpus juris og som en del af den frste sjle .
Allerede p topmdet i Laeken skal der fastlgges en passende kurs .
Som et skridt derimellem uden traktatndring foreslr Budgetkontroludvalget oprettelse af en intern anklagemyndighed for finansielle anliggender i overensstemmelse med den trefasede model i Den Uafhngige Ekspertgruppes anden beretning .
<P>
Som allerede nvnt , hilser vi Kommissionens forslag velkomment , men vi krver et gennemgribende instrument , det vil sige en forordning i stedet for et direktiv .
Hvorfor ?
Direktiver forpligter medlemsstaterne med hensyn til ml , forordninger faststter ogs bestemmelser om , hvilke instrumenter der skal anvendes for at n disse ml .
Direktivforslaget skal indeholde en flles definition i alle medlemsstaters strafferet af bestemte begreber som svig , korruption , hvidvaskning af penge osv . , der skader Fllesskabets budget .
For at undg fornyet forvirring , som det allerede har vret tilfldet , er en forordning uden tvivl at foretrkke som retligt instrument .
<P>
Jeg opfordrer indtrngende Parlamentet , Kommissionen og Rdet til i fllesskab at forflge dette ndvendige politiske ml .
Jeg beder Dem om at stemme for min betnkning , til hvilken der ikke foreligger nogen ndringsforslag .
<SPEAKER ID=112 NAME="Bsch">
Hr. formand , hvis De ser p tallene for svig , tallene for uregelmssigheder i det europiske budget for 2000 , ser De frem for alt en gevaldig stigning i antallet af konstaterede uregelmssigheder .
For at f det helt p det rene , s er det i og for sig ligegyldigt for skatteyderne , om det handler om svig eller uregelmssigheder , for pengene er blevet brugt p en mde , som ikke er korrekt .
Nu kan man naturligvis mundhugges om , hvorvidt antallet af sager , der er blevet opklaret , er steget , eller om der har vret tale om get svig , eller om der har vret flere uregelmssigheder .
Jeg vil mene , at det sandsynligvis er bde og .
Mske har kommissren en anden mening om dette , men vi kan jo ikke g s vidt som til at sige , at vi , nr vi p et tidspunkt har konstateret 100 % uregelmssigheder , s har der vret tale om den bedste bekmpelse af svig , for s har vi slet ikke noget budget lngere .
<P>
I denne situation - og mske har den ansvarlige kommissr ogs engang i et tidligere liv vret parlamentsmedlem - m man i denne funktion sprge sig selv , hvad der mon ville ske i en virksomhed , hvis ledelsen prsenterede sdanne tal et r .
Vi bliver jo her hele tiden konfronteret med udtalelser om , at vi er en af de bedste forvaltninger .
Det bestrber vi os p .
Jeg mener , at der for en gangs skyld gerne mtte ske noget andet end det , Kommissionen her byder os som handlingsplan .
<P>
Jeg synes , vi br overveje - og det var egentlig ogs hensigten med min betnkning - hvor denne rejse dog kan g hen .
Fru Theato har allerede nvnt en mulighed , hvilket er en vigtig mulighed . Det kan vi ikke komme uden om , hvis vi nsker at ndre noget .
Vi m beskftige os med sprgsmlet om en europisk anklagemyndighed , og det uden undskyldninger om traktatndringer .
Traktaten giver os muligheder .
At De , fru Schreyer , vgrer Dem imod det , det er Deres sag , men vi kan ikke over for vores skatteydere blive ved med at vre handlingslammede og sige , at der ikke er noget at gre .
Det er ikke derfor , vi er blevet valgt .
Vi er blevet valgt for at gre noget , fru Schreyer , og det vil jeg gerne minde Dem om .
<P>
P samme mde skal vi i strre grad fokusere p sprgsmlet om beskyttelsen af Unionens finansielle interesser i ansgerlandene .
Ogs i denne forbindelse er der blevet og bliver der stillet forslag , som sigter p , at vi p et tidspunkt ogs lader Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig f rdgivningskompetence - det er vi godt klar over .
Det skyldes ikke ansgerlandene , som vi har set det med Slovakiet , men derimod Kommissionens manglende evne til at tage hnd om udvidelsesproblematikken p en passende mde , s vores borgere kan f indtryk af , at denne udvidelse er forberedt p en sdan mde - ogs i finansiel henseende - at de kan sige ja til det .
Kommissionen har et stort ansvar i denne forbindelse .
Jeg mener , hvis man er ndt til at fremlgge og realisere sdanne tal , fru kommissr , s ville jeg nsten have tendens til at mene , at man br benytte alle lejligheder , der byder sig , for at forbedre tingene .
<P>
Jeg har et sidste punkt , hvor jeg synes , det ville vre dejligt , hvis vi i det mindste p det punkt kunne benytte lejligheden til at gre noget i fllesskab .
Det glder flgende sprgsml : Fru Schreyer , der er planer om at indstte hr .
Alberto Perduca som leder af den operative afdeling hos Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF .
Hans kvalifikationer som statsadvokat , hans erfaringer i kampen mod mafiaen , men ogs hans internationale erfaringer gr ham til den ideelle mand til denne opgave .
Desvrre har den nye italienske regering blokeret for hans udnvnelse i mnedsvis efterhnden .
Mske kan De sige os , fru Schreyer , hvad Kommissionen hidtil har gjort i denne sag .
Kunne det i denne sag ikke vre ndvendigt , at kommissionsformanden greb ind personligt ?
Er dette mske - det kan man hbe - allerede sket ?
<SPEAKER ID=113 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , i 1995 underskrev medlemsstaterne i fllesskab en konvention , hvori det med henblik p beskyttelsen af Fllesskabets finansielle interesser er fastsat , at medlemsstaterne skal straffe svig , der skader Fllesskabets finansielle interesser .
Senere blev der underskrevet protokoller , som ogs nvner , at korruption og hvidvaskning af penge som flge af svig , der skader Fllesskabets finansielle interesser , er strafbart .
<P>
Der er egentlig ikke noget at udstte p denne konvention og disse protokoller med undtagelse af , at de endnu ikke alle er blevet ratificeret , og dermed er de endnu heller ikke trdt i kraft .
Jeg vil ikke undlade at nvne , at der i 2000 er sket bevgelser med hensyn til ratifikationen .
Jeg har ogs ved alle mder med finansministrene nsten ligget p kn for gentagne gange at bede dem om at gennemfre ratifikationen , men det er jo netop dem , der bestemmer hastigheden .
Protokollen , som regulerer bestemmelserne om hvidvaskning af penge som en strafbar handling , er indtil videre kun blevet ratificeret af syv medlemsstater .
Det ville tage lige s lang tid , hvis man skulle vente p afslutningen af denne proces .
Det vil vi ikke vre med til , derfor direktivforslaget , som overfrer det vsentlige indhold fra protokollen og konventionen til et direktiv , og dette er jo allerede p forskellig vis blevet debatteret i Parlamentet , ligesom formanden ogs gentagne gange har stillet krav om det .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem , fru Theato , og naturligvis ogs hele udvalget for , at De sammen med os siger , at nu er det nok , nu tager vi fllesskabsretten til hjlp og holder op med at stole p konventionen , alts instrumentet fra den tredje sjle .
<P>
Budgetkontroludvalget har stillet mange ndringsforslag , der har vret til afstemning i udvalget .
For mange af forslagene har Kommissionen den samme mlstning og det samme rinde .
Alligevel , for strstedelen af ndringsforslagene glder , at det fremsatte direktivudkast efter Kommissionens mening ikke er juridisk korrekte .
Jeg m derfor bede om , at man s at sige ikke betragter direktivforslaget som et tr , hvorp man kan hnge en lang rkke af nsker , sager og forslag .
Det glder isr den europiske anklagemyndighed .
Hr .
Bsch , jeg m endnu en gang sige til Dem , at Kommissionen naturligvis er traktaternes vogter .
Iflge vores klare analyse kan man ud af artikel 280 , i den form som den str i traktaten , ikke udlede dette , heller ikke den " lille " anklagemyndighed , for at anvende dette begreb igen .
<P>
Efter vores vurdering , som der jo i vrigt er enighed om , mangler det retlige grundlag for OLAF-overvgningsudvalget .
Det ville heller ikke vre muligt at anvende en forordning som instrument , for i Deres forslag er det f.eks. ndvendigt , at der skal oprettes en undersgelsedommerfunktion hos EF-Domstolen .
Men EF-Domstolens opgaver og juridiske funktioner er reguleret detaljeret i traktaten .
Derfor er det ikke muligt s at sige at institutionalisere en ny undersgelsesdommer ved hjlp af en forordning .
Ogs det krver en traktatndring .
Men vi fremlgger om f uger - og fru Theato har nvnt dette - grnbogen .
Denne grnbog vil naturligvis skabe en omfattende debat .
Jeg er helt sikker p , at De som forkmper for dette forslag s at sige vil tage denne debat med ud i fagkredse og i medlemsstaterne , s vi ikke endnu en gang oplever en situation som i Nice , hvor der var lutter forbehold , men intet samtykke .
<P>
Ogs for andre ndringsforslag mangler retsgrundlaget efter vores mening .
Forskrifter om samarbejdet mellem medlemsstaternes anklagemyndigheder ville heller ikke vre forenelige med artikel 280 i traktaten , da de vedrrer anvendelsen af strafferetten i medlemsstaterne samt deres strafferetspleje .
Heller ikke forslaget om at lave en forordning i stedet for et direktiv kan Kommissionen g med til , fordi Fllesskabet i jeblikket ikke kan vedtage umiddelbart anvendelige love i medlemsstaterne .
Jeg forstr Dem , og jeg sttter naturligvis ogs i lyset af den nuvrende situation kravet om at gennemfre dette hurtigt , men vi er bare langt fra den mulighed , at Det Europiske Fllesskab kan lovgive direkte .
Jeg er sikker p , at netop dette i sandhed heller ikke ville blive mdt med velvilje i medlemslandenes parlamenter .
<P>
De ndringsforslag , som Kommissionen kan stemme for uden forbehold , er ndringsforslag 2 og 11 .
De understreger endnu en gang , hvor vigtig den nye artikel 280 er for beskyttelsen af de finansielle interesser .
ndringsforslag 27 , som omhandler frihedsstraf , der kan medfre udlevering , er uomgngelig for en effektiv bekmpelse af den konomiske kriminalitet , og ogs de to frste stninger i ndringsforslag 3 og 7 bifaldes af Kommission , sfremt der skal stemmes srskilt om dette i morgen .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at forslagene om at udvide kataloget om strafferetlig forflgning til beskyttelse af de finansielle interesser , nemlig med svig i forbindelse med udbud og misbrug af embedsbefjelser , er meget bemrkelsesvrdige , og efter min mening er de i hj grad ogs en overvejelse vrd .
Det er i virkeligheden mere et sprgsml om , hvilken strategi man vlger .
Den strategi , som Kommission foreslr , er netop at overtage ordlyden i konventionen , nsten som den er , og dermed stille medlemsstaterne i den situation , at de jo allerede en gang har stemt for netop denne tekst , og at der derfor ikke er nogen grund til at ndre den til et andet instrument , som har en klar tidsfrist .
<P>
Det er et af de retlige initiativer til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser , som Kommissionen tager .
Kommissionen har i meddelelsen om bekmpelse af svig lavet en liste over de forslag , vi har stillet i 2000 , f.eks. forslaget om ndring af direktivet om hvidvaskning af penge , forslaget om beskyttelse af euroen mod falskmntneri eller foranstaltningerne til bekmpelse af piratkopiering .
Det hrer jo ogs med til bekmpelse af svig .
<P>
Kommissionens meddelelse indeholder ogs 50 sider med de foranstaltninger , som medlemsstaterne har gennemfrt i 1999 og 2000 til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Det drejer sig f.eks. om Belgiens udvidelse af toldforvaltningen til en zone p 12 mil ud for kysterne , oprettelsen af et centralt kontrolinformationssystem i Danmarks told- og skatteforvaltning og personaleudvidelser hos generalinspektionen for landbrugsudgifter i Spaniens regioner .
I Det Forenede Kongerige er der f.eks. oprettet et koordinationskontor for gennemgribende undersgelser p strukturfondsomrdet .
<P>
Hvad angr strukturfondene , har ordfreren , har De , hr . Bsch , inddraget Revisionsrettens meget kritiske beretning , som anskueliggr , hvor forskelligt forordningen anvendes af medlemsstaterne , s der m indberettes fejl ved implementeringen af strukturfondene .
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg ligeledes er enig i Deres kritik og i Revisionsrettens kritik .
Vi arbejder derfor meget intensivt p sammen med medlemsstaterne at f arrangeret en mere ensrettet og frem for alt grundigere gennemfrelse af denne indberetningsforordning .
Det giver ogs de frste gode resultater .
Jeg m virkelig endnu en gang sige , at der , ogs selv om vi sandsynligvis ikke kan blive enige om fortolkningen , i de foregende r netop har vret tale om en meget tvende gennemfrelse .
Vi noterede os , at det tog evigheder , fr der kom indberetninger .
Det er nu reelt blevet bedre , men det medfrer naturligvis , at der netop ogs kommer flere indberetninger .
Det er som med politiets statistikker : Er det godt eller drligt , nr antallet af sager , som politiet opklarer , stiger eller falder ?
<P>
Jeg vil derfor indtrngende anmode om ikke at bringe de medlemsstater i miskredit , der tager indberetningen serist og reelt ogs i henhold til forordningen indberetter ofte , og ikke at sige , at det s at sige er hjborge , for det er et svrt instrument .
Vi har s at sige en negativ motivation , for jo mere der indberettes , jo flere oplysninger har vi naturligvis til rdighed til finansiel kontrol .
Vi kan blot ikke se bort fra disse midler .
<P>
Jeg er ogs enig med ordfreren , jeg er enig med Dem , hr . Bsch , i , at vi skal gre statistikken til et bedre informationsgrundlag for at kunne fastsl , hvad der er nye inberetninger , og hvad der er indberetninger , som i forvejen findes i statistikken .
Frem for alt skal vi kontrollere , hvad der kan udledes af indberetningerne , hvilke foranstaltninger der skal ivrksttes .
OLAF arbejder p det , Generaldirektoratet for Budgettet og Generaldirektoratet for Regionalpolitik arbejder p det , men det er et besvrligt projekt .
Jeg er sikker p , at det heller ikke kommer til at lykkes nste r , som vi egentlig havde bestrbt os p , men vi m srge for , at der s at sige sektor for sektor skabes et bedre informationsgrundlag .
Det afhnger ogs af samarbejdet med medlemsstaterne , hvor OLAF jo arbejder tt sammen med det skaldte COCOLAF .
<P>
Jeg kan dog meddele , at al mistanke om svig - ogs netop i forbindelse med strukturfondene - ledes videre til OLAF .
De mest hyppige uregelmssigheder i forbindelse med strukturfondene omhandler f.eks. medlemslandenes godkendelse af projekter , efter at sttteperioden egentlig allerede er udlbet .
Der dukker isr ogs fejl op , fordi andre af Fllesskabets politikker ikke overholdes .
En meget hyppig fejl bestr i , at projekter godkendes , selv om der endnu slet ikke er foretaget miljkontrol .
Mange midler overfres til infrastrukturomrder , og det er som nvnt en hyppig fejl .
Hvis De nu sprger , hvad der kan ske ved det , s er det naturligvis svrt at sige .
Det er ikke nogen finansiel skade , men mske er det en miljskade , fordi der netop ikke er foretaget miljkontrol .
<P>
Med hensyn til den finansielle kontrol , som jo ogs er et vigtigt punkt , vil vi for den nye sttteperiode lave skrappere regler .
De har i Deres betnkning nu krvet , at der for hvert enkelt tilflde skal laves en liste over alle uregelmssigheder vedrrende finansiel kontrol og strukturfonde , som er indberettet fra 1995 til 2000 , inden den 15. december .
Det er oplysninger , som vi ikke har , og som ikke vil vre til rdighed s hurtigt .
Kommissionen kan give tilsagn om , at vi nu vil forsge for de nye indberetningers vedkommende at f disse oplysninger direkte , s indberetningerne fr en informativ vrdi , netop for at se , hvilke indberetninger der omhandler finansielle skader .
<P>
Hvordan vil direktivet til beskyttelse af de finansielle interesser mon blive behandlet i Rdet ?
Desvrre har et par medlemsstater allerede helt klart reageret negativt p dette direktiv , og det af retsdogmatiske grunde .
De har vret inde p det .
Alle medlemsstater vil s i Rdet sige , ja naturligvis , vi m gre noget p dette omrde , men alligevel argumenteres der , nej , det er en sag , der henhrer under den tredje sjle og ikke under den frste .
Alts , jeg kunne godt engang tnke mig at opleve , at disse justitsministre , som argumenterer p denne mde , ogs gjorde det i en offentlig debat .
Det var der ikke nogen , der ville kunne forst .
Befolkningen accepterer heller ikke , at der bliver sagt " p dette omrde kan vi ikke gre noget , fordi dette henhrer under den frste sjle og hint under den tredje sjle , og kun via den tredje sjle vil der kunne handles i fllesskab " .
<P>
Det er helt sikkert , at der til beskyttelsen af Fllesskabets interesser er brug for flles instrumenter , og jeg er meget glad og taknemmelig for , at Europa-Parlamentet og Kommissionen har de samme intentioner i denne sag .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , Europa er altid blevet opbygget p basis af de personer , der har lbet en risiko , og det har Parlamentet - i srdeleshed dets Budgetkontroludvalg - naturligvis gjort i denne sag om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Srlig en af ordfrerne , fru Theato , formand for nvnte udvalg , skal have anerkendelse for sin indsats og for , at de successer , vi nr p dette omrde , i hj grad er hendes fortjeneste .

<P>
Nr det er sagt , deler jeg , hr. formand , ligesom en betydelig del af forsamlingen , Kommissionens bekymringer .
Vi skal g mod et omrde med retfrdighed , og det krver ansvarlighed i den mde , det gres p , for det er en konstant i opbygningen af Europa , at de krfter , der bremser denne opbygning , benytter sig af de fejl , som de mest entusiastiske begr , nr de taber traktaten af syne .
<P>

Det er derfor , hr. formand , at jeg i dag her reprsenterer en kritisk rst , ikke om tanken om en europisk anklager , men om den kendsgerning , at vedtgten herfor faststtes i detaljer - det er naturligvis rigtigt , at det er en overgangsvedtgt , men det er , nr alt kommer til alt , en vedtgt .
Det drejer sig om en figur , som krver overvejelse fra Parlamentets side , ikke kun overvejelse fra Budgetkontroludvalgets side , men overvejelse fra Parlamentets side , overvejelse i dialog med institutionerne og i srdeleshed i dialog med Kommissionen .
Herefter kan vi efter flles overenskomst stille et forslag med hjemmel i traktaten .
<P>
Og jeg siger det samme om kommissrens overvejelser om ordfrerens id om at bruge en forordning i stedet for et direktiv .
Det hrer ikke ind under Parlamentets befjelser .
Det drejer sig om vores samfunds og retsstaternes befjelser .
Der kan ikke p fllesskabsplan skabes direkte forpligtelser for borgerne med undtagelse af srlige omstndigheder .
<P>
Og derfor rejser jeg , hr. formand , en kritisk rst , kritisk , men fuld af beundring over den indsats , der er gjort .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Frst vil jeg gerne takke de to medlemmer for deres arbejde med at skrive betnkningerne .
De har arbejdet utrtteligt med bekmpelsen af svig i EU siden deres udnvnelse .
<P>
Der er imidlertid et problem .
Iflge Kommissionens rsberetning er der sket en fordobling af svigets omfang , specielt for de egne indtgter , der er indsamlet i 2000 .
Det er et stort problem , men vi skal stte det ind i den rette sammenhng og huske p , at det i hj grad skyldes , at medlemsstaterne ikke tager svig alvorligt .
De indsamler ikke alle de penge , der skyldes til EU fra f.eks. cigaretsmugling , eller de penge , vi kunne f ind via skatter .
<P>
Medlemsstaterne tager heller ikke svig alvorligt , fordi vi fortsat har fire medlemsstater , der ikke har ratificeret konventionen om beskyttelse af finansielle interesser , hvilket betyder , at ingen kan komme videre med bekmpelsen af svig .
Hvad angr strukturfondene , har vi kun uplidelige oplysninger om , hvad 40 % af pengene bruges til i medlemsstaterne .
Denne situation er ynkelig .
<P>
Hvad gr vi , nr vi opdager svig ?
Vi sender sagens akter til OLAF , der foretager de videre undersgelser og derefter gemmer sagen p en hylde , fordi der ikke er nogen , der foretager en retsforflgning .
Det er her , vi har det reelle problem .
Hvem skal tage ansvaret for en retsforflgning ?
Kun to mennesker er nogensinde blevet retsforfulgt af OLAF , og det er det samme som at give grnt lys for EU ' s svindlere .
<P>
Hvis folk er imod en europisk anklagemyndighed for finansielle anliggender , hvad nsker de s i stedet ?
I denne betnkning beder vi om lidt for meget , nr vi beder om en forordning .
Men vi ved ogs , at ca. halvdelen af medlemsstaterne er imod dette , og at vi risikerer at miste chancen for at f en europisk anklagemyndighed for finansielle anliggender .
Det kan godt vre , at vi beder om for meget for hurtigt , og det optager mig , men jeg respekterer medlemmerne , fordi de virkelig forsger at finde en lsning p sprgsmlet om svig .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , ogs jeg vil begynde med at takke de to ordfrere .
Jeg ved om begge , at de lige fra starten har arbejdet hrdt p dette emne .
<P>
For det frste Bsch-betnkningen .
Vi i Den Liberale Gruppe har stillet en rkke ndringsforslag , som indebrer , at vi synes , at midten af 2002 er lidt for tidligt som tydelig frist for en offentlig anklager .
For at undg misforstelser vil jeg understrege , at vi klart gr ind for en offentlig anklager , men midten af 2002 er lidt for tidligt .
<P>
Vi synes , at der skal lgges strre vgt p de fremtidige medlemsstater i Central- og steuropa , og beder derfor Revisionsretten om hurtigst muligt at udarbejde en beretning derom , for at vi inden disse landes tiltrdelse kan bedmme ordentligt , om de ogs er i stand til at udfre den finansielle kontrol behrigt .
Endvidere skal OLAF selvflgelig arbejde tt sammen med lignende organisationer i de nye medlemsstater .
<P>
Ogs hvad angr Theato-betnkningen , m der ikke herske nogen misforstelser . Vi gr ind for en offentlig anklager , men de fleste af de ndringsforslag , som er vedtaget i udvalget , i de fleste tilflde med n stemmes flertal , gr for vidt for os .
<P>
Vi synes , at et direktiv p dette stadium er bedre end en forordning .
Ikke nogen konfrontationskurs med Rdet . Vi foretrkker Kommissionens kurs frem for den for detaljerede udformning , som foresls i de forskellige ndringsforslag .
Hvis disse ndringsforslag skulle blive vedtaget p dette stadium , skal vi endnu en gang tale om det i Budgetkontroludvalget , for vi synes , at der for den slags ting p dette stadium skal vre strst mulig enighed , og at der ikke m trffes beslutning derom med et lille flertal .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , kommissionsformand Prodis hidtidige politik p omrdet for bekmpelse af svig kan desvrre p de afgrende punkter karakteriseres med begreberne tvende opfrsel og forsinkelse .
Jeg har nu endnu mindre grund til at hbe , at det ndrer sig . Det glder isr den europiske anklagemyndighed .
En grnbog , det er alt , hvad Kommissionen har planer om her i de resterende r af dens periode .
Kommissionens reformprogram , som De har rost s meget , mangler det afgrende sikkerhedsnet .
Den , der misbruger sin frihed , skal ogs kunne drages til ansvar .
Det var sledes Deres frste opgave at rydde op i de gamle sager og drage de ansvarlige til ansvar .
I stedet gemmer De Dem bag en tvende justits i Belgien og Luxembourg .
<P>
For at denne bedrvelige sandhed ikke skal komme for langt frem i lyset , bedriver De over for Parlamentet en politik , hvor De ngter at give oplysninger , hvilket De nu ogs har intentioner om at forankre solidt i finansordningen .
De gr krav p retten til alene at beslutte , om underretningen af Parlamentet skal have en strre vgtning end et forlb , som er i EU ' s interesse , eller ej .
Jeg ville gerne i sin tid have set , hvad De som folkevalgt i Berlin , fru Schreyer , havde sagt , hvis den regerende borgmester havde stillet Dem over for det argument , at det ikke var i byens interesse at informere Dem om bestemte forlb .
I dag formaster De Dem til at gre njagtig det samme over for Europa-Parlamentet , og De lgger tydeligvis ikke engang mrke til , at De derved ikke alene svkker Europa-Parlamentet , men i sidste ende ogs Kommissionen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Stauner .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kvaliteten af benzin og dieselolie
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0389 / 2001 ) af Hautala for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ndring af direktiv 98 / 70 / EF ( KOM ( 2001 ) 241 - C5-0197 / 2001- 2001 / 0107 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=120 NAME="Hautala">
Hr. formand , i aften prsenterer jeg her en betnkning , hvis hensigt er at forbedre kvaliteten af brndstoffer .
Europa-Parlamentet deltog ved udarbejdelsen af denne lovgivning , som oprindeligt blev vedtaget i 1998 , det vil sige for godt tre r siden , og det lykkedes ganske godt for Parlamentet ved proceduren med flles beslutningstagning at fre sagen med renere brndstoffer , der medfrer en betydelig reduktion i emissioner fra trafikken , igennem .
<P>
Allerede dengang opdagede Europa-Parlamentet , at et centralt punkt i forbedring af brndstofkvaliteten er en reduktion af svovlindhold i brndstoffet .
Vi fik ved proceduren med flles beslutningstagning og ved forliget gennemfrt , at svovlindholdet i bde benzin og dieselolie blev fastsat mrkbart lavt , p trods af at olieindustrien meget kraftigt fremhvede omkostningerne forbundet med dette program .
P den anden side kan vi konstatere , at bil- og katalysatorindustrien anser det for helt ndvendigt , at disse renere brndstoffer med lavt svovlindhold markedsfres , fordi den ellers ikke havde kunnet tilvejebringe renere , bedre og mere avancerede motorer med mindre emissioner .
<P>
Nu er vi i direktivets revisionsfase , hvor Kommissionen - helt rigtigt - har lagt mrke til , at svovl er en endnu mere strategisk komponent for brndstofkvaliteten , end vi dengang var klar over .
Kommissionen foreslr , at fr 2011 skal bde benzin og dieselolie praktisk taget vre svovlfri .
Vi taler alts om meget lave koncentrationer .
Dette er essentielt vigtigt , fordi man har opdaget , at ogs forbruget af brndstof nedsttes , nr svovlindholdet reduceres , og i mellemtiden er det klimapolitikken , der er blevet en central mlstning i EU .
Vi skal finde alle mulige midler , hvormed vi kan reducere bilernes brndstofforbrug .
Det er netop det , der er et af hovedformlene i dette forslag .
<P>
Nu beslutter Europa-Parlamentet s forhbentlig i morgen , at vi 100 % kan indfre disse svovlfrie brndstoffer p markedet allerede i 2008 og ikke i 2011 , som Kommissionen foreslr .
Vi vurderer , at dette fuldt ud er muligt , og at det vil have en positiv virkning p bilernes udvikling .
Bilindustrien kan komme til at udvikle bedre og mere avancerede motorer med mindre brndstofforbrug .
<P>
Vi gr ogs ud fra , som ogs Kommissionen foreslr , at markedsfringen pbegyndes i 2005 .
Det er vigtigt , at Parlamentet beslutter , at svovlfrie brndstoffer gradvis skal vre tilgngelige i hele unionsomrdet allerede fra og med 2005 .
Vi krver , at denne tilgngelighed skal vre geografisk dkkende .
Situationen har ogs tidligere vret den , at forskellige medlemsstater ikke har get i helt samme takt som andre , hvad angr forbedringen af brndstofkvaliteten .
Miljudvalget foreslr , at medlemsstaterne fr mulighed for visse overgangsperioder eller dispensationer , nr direktivet revideres nste gang .
Parlamentet foreslr , at denne revision finder sted et r tidligere , end Kommissionen er endt p . Vi vil gerne have , at revisionen finder sted i 2005 .
<P>
Til forskel fra , hvad visse andre har krvet , er Miljudvalget endt med at sige , at der i denne sammenhng ikke skal rres ved andet end svovlindholdet .
Ved revisionen i 2005 kan man s komme tilbage til andre parametre for brndstofkvalitet .
Jeg mener , at dette er en begrundet linje , fordi Kommissionen fr tid til at undersge sagen imens .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at ogs arbejdsredskaber eller skaldte non road-maskiner skal g over til anvendelse af renere brndstoffer .
Det kan fuldt ud lade sig gre . I otte af medlemsstaterne anvendes der allerede dieselolie i arbejdsmaskiner .
Jeg hber , at Parlamentet i morgen ender med at vedtage , at de ikke-vejgende maskiner skal overg til brug af renere brndstoffer p lige fod med de vejgende motorkretjer .
<SPEAKER ID=121 NAME="Purvis">
Industriudvalget accepterer nsket om at f svovlfri benzin og diesel .
Den varmere forbrnding i moderne bilmotorer sikrer en mere effektiv udnyttelse af brndstoffet og reducerer CO2-emissionen .
Problemet med den deraf flgende stigning i NOx-emissionen skal imidlertid lses af katalysatorer , og med den kraftige svovlreduktion bliver katalysatorerne effektive til dette job .
En yderligere fordel er en reduceret partikeludledning , s alt i alt er Industriudvalget for Kommissionens forslag .
<P>
Et flertal i udvalget krvede en hurtigere gennemfrelse end foreslet af Kommissionen , sknt nogle af os var bekymrede over Kommissionens pstand om , at det faktisk vil resultere i en nettostigning i CO2-emissionerne .
Derfor vil jeg gerne vide , om kommissren str ved sin advarsel , eller om han kan acceptere den hurtigere gennemfrelse , som krves af bde Miljudvalget og Industriudvalget .
<P>
Vi vil endvidere ppege , at EU-standarden p 10 mg svovl pr. kg ( ppm ) str i modstning til en amerikansk standard p 15 ppm .
Det vil gre det vanskeligt for os at importere brndstof fra USA i en krisesituation .
Vi vil ogs foresl , at Kommissionen tilskynder til forskning i flgerne af emissionen af ultrafine partikler fra GDI-motorer ( Gasoline Direct Injection ) .
<P>
Sprgsmlet om brndstofkvaliteten for ikke-vejgende og terrngende maskiner er fortsat ubesvaret .
Vi forstr , at Kommissionen vil stille forslag herom i 2002 .
Der er et presserende behov herfor , men vi opfordrer Kommissionen til at tage behrigt hensyn til interesserne hos brugerne af sdanne maskiner i industrien og landbruget .
<P>
Vi nsker forslaget god vind i sejlene .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil sgar foresl , at Kommissionen stter spileren og fremskynder gennemfrelsen .
Er kommissren villig til at imdekomme dette krav ?
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Kommissionen har gennemfrt et vigtigt arbejde forud for dette direktiv - jeg tnker p programmerne Auto-olie I og Auto-olie II - som har muliggjort et teknisk dokumenteret og afbalanceret forslag .
Jeg lyknsker Kommissionen hermed , og jeg vil ogs give en srlig lyknskning til ordfreren , fru Hautala , som har gjort en stor indsats .

<P>
Jeg er enig med hende i , at det er vigtigt at rde over brndstoffer med lavt svovlindhold s hurtigt som muligt , for de tekniske fremskridt inden for bilindustrien gr det muligt at spare brndstof og ikke mindst at f mindre forurenende emissioner .
<P>
Men det er ogs rigtigt , at raffinaderierne skal bruge mere energi og udsende flere forurenende gasser for at producere disse brndstoffer , og at s lnge bilparken ikke bliver fornyet , vil de miljmssige fordele ved brndstoffer med lavt svovlindhold ikke blive effektive .
Det er et sprgsml om balance mellem emissionerne , hvorfor vi skal vre praktiske med hensyn til tidsplanerne og tilpasse rytmen for indfrelse af de nye brndstoffer til rytmen for fornyelse af bilparken .
I modsat fald tvinger vi brugerne til at skifte bil , men det er umuligt .
<P>
Det er fornuftigt at forkorte den overgangsperiode , hvor der distribueres forskellige brndstoffer , det er jeg enig i , men med en vis dosis fleksibilitet for nogle lande af de tidligere nvnte rsager .
Og derfor foreslr vi fra min gruppes side , at der , samtidig med at datoen fremskyndes , bliver mulighed for at indfre midlertidige undtagelser i de medlemsstater , som kan pvise , at balancen for luftkvaliteten bliver negativ .
<P>
Det er ogs fornuftigt at indfre det nye brndstof til mobile ikke-vejgende maskiner , men det skal ske langsommere end for resten af de samme rsager , som jeg har forklaret for bilerne .
<P>
Det er meningen med vores ndringsforslag 40 , som jeg beder Dem sttte .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , alle biler kan tankes med svovlfrie brndstoffer , uanset om det er en ny eller en gammel bil .
Det krver ikke nogen srlig omstilling , ingen eftermontering af dele .
Det er en stor forskel i forhold til den debat om blyfri og blyholdig benzin , som vi havde for nogle r siden .
Alts kan alle biler tankes med brndstof , der har et lavt svovlindhold , og det giver ogs en positiv effekt , netop ved dieselmotorer af den gamle type .
Svovlfrie brndstoffer reducerer partiklerne , netop ogs fra disse ldre kretjer .
<P>
Men vi har frem for alt ogs brug for svovlfrie brndstoffer , fordi vi nsker ny teknologi p markedet , ikke for at reducere de klassiske emissioner , men for at snke forbruget .
Vi har brug for dieselmotorer med direkte indsprjtning og benzinmotorer med direkte indsprjtning , som har et stort omrde , hvor de krer med en mager blanding .
I dette omrde , hvor der forbruges mindre , ges andelen af nitrogenoxid , og derfor er bestemte teknologier ndvendige for at opfange nitrogenoxiden i katalysatoren .
Det forhindres - og man kan dreje det , som man vil - af svovl .
For at spare brndstof , for at reducere CO2-emissionen har vi ganske enkelt brug for svovlfrie brndstoffer s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg kan heller ikke forst , hvordan et dieselkretj med nsten negativ emission af partikler - luften er renere , nr den kommer ud , end da den kom ind - kan kre gennem gaderne , nr der p den samme gade str en stor entreprenrmaskine , som p grund af drlige brndstoffer har en kmpestor emission af partikler .
Jeg mener , at disse kretjer ogs skal vre tvunget til at tanke rene brndstoffer , s emissionen af partikler reduceres .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil rette en stor tak til ordfreren , der har udarbejdet en af de bedste betnkninger , som vi har set lnge p brndstof- og transportomrdet .
Jeg er enig i det meste af det , som ordfreren har skrevet .
Frem for alt vil jeg understrege betydningen af , at vi fremskynder dette forslag fra 2011 til 2008 .
Det er meget godt , at vi inkluderer brndstof til arbejdsredskaber og behandler dem p samme mde som alle andre kretjer .
Der er overhovedet ingen grund til at srbehandle arbejdsredskaber , som vi normalt ikke ser p vejene , ud over at Kommissionens forslag mske tvrtimod ville forsinke alle muligheder for at gre noget avanceret p dette omrde .
<P>
Det er ogs meget godt , at ordfreren foreslr en fuldstndig gennemgang af de alternative muligheder p brndstofomrdet og endda foreslr , at vi kan blande mere ethanol i i stedet for de 5 % , som er tilladt efter det nuvrende loft .
<P>
Jeg har et problem .
Det drejer sig om det konomiske incitament .
Jeg forstr ordfrerens tankegang , men jeg tror , at forslaget bliver forkert , sdan som vi skriver det . Vi har nemlig allerede i dag i henhold til traktaten et konomisk incitament .
Hvis vi lgger det ind i de enkelte direktiver , som vi antager her , er der en risiko for , at vi skaber en horisontal behandling , hvilket betyder , at vi i stedet i henhold til Rdets tolkning indskrnker mulighederne for at f et konomisk incitament .
Vi gr derfor os selv en bjrnetjeneste med det , som vi skriver i dag .
Det vil jeg gerne have , at ordfreren tnker over .
<SPEAKER ID=125 NAME="Patten">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg er meget glad for at kunne deltage i Europa-Parlamentets forhandling p vegne af min kollega , kommissr Wallstrm .
Jeg er glad , for s vidt som det giver mig mulighed for at vende tilbage til min tidligere hjemmebane .
Jeg var tidligere miljminister i det land , jeg kender bedst .
Men jeg er ogs ked af at skulle vre her i dag , da det skyldes sygdom hos kommissr Wallstrm .
Jeg nsker hende god og hurtig bedring , s hun p et senere tidspunkt kan vre stedfortrder for mig i sager om Balkan eller mske Egypten .
Som en uofficiel beundrer vil jeg sige , at fru Hautalas betnkning er et vsentligt bidrag til Kommissionens forslag , som efter min vurdering vil give borgerne en kombination af miljmssige og konomiske fordele .
<P>
Tilgngeligheden af brndstoffer med et maksimalt svovlindhold p 10 ppm vil fjerne mange af de tilbagevrende tekniske hindringer for at indfre de mest brndstofeffektive kretjer , som s til gengld vil bne mulighed for yderligere reduktioner i CO2-emissionerne .
Hvis disse brndstoffer anvendes i ldre kretjer , vil det ogs give betydelige reduktioner i emissionerne af konventionelle forurenende stoffer , hvilket vil forbedre luftkvaliteten .
<P>
Jeg vil kommentere nogle centrale punkter i ndringsforslagene og starter med tidsfristen og nogle datoer , som formentlig vil vre ret velkendte for den rede dame .
I flere af ndringsforslagene foresls det at fremrykke den dato , hvorefter al benzin og diesel skal have et maksimalt svovlindhold p 10 ppm , til den 1. januar 2008 med mulige undtagelser for de medlemsstater , der har et velbegrundet behov herfor .
<P>
Kommissionen valgte datoen den 1. januar 2011 , med stadfstelse af datoen for diesel den 31. december , fem r tidligere i 2006 , for at alle medlemsstaterne kunne nyde godt af en forbedret luftkvalitet samt reduktioner i CO2-emissionerne som flge af 10 ppm .
Sknt Kommissionen er villig til at overveje en fremrykning af den endelige dato fra 1. januar 2011 , sttter den ikke Parlamentets strategi vedrrende en mulig forlngelse .
<P>
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 5 , 11 , 15 , 18 , 23 , 31 , 32 , 38 og 39 .
Kommissionen kan imidlertid acceptere ndringsforslag 30 vedrrende en fremrykning af revisionsdatoen .
Kommissionen kan ogs acceptere ndringsforslag 22 og 46 samt dele af ndringsforslag 8 , 17 , 42 , 43 og 45 vedrrende en strre prcisering af adgangen til benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold p 10 mg / kg ( ppm ) i indkrselsperioden .
<P>
S er der sprgsmlet om kvaliteten af brndstoffer til mobile ikke-vejgende maskiner .
En rkke andre ndringsforslag nvner behovet for at forbedre og harmonisere kvaliteten af brndstoffer til sdanne maskiner i hele EU .
Kommissionen erkender , at den relative betydning af emissioner fra denne sektor fortsat vokser , da miljprstationerne til stadighed forbedres i de vejgende kretjers motorer .
<P>
Det str allerede klart , at det brndstof , der bruges i denne sektor , fremover skal forbedres i nogle medlemsstater .
Da arbejdet med nste trin af emissionsstandarder for motorer med kompressionstnding i ikke-vejgende maskiner endnu ikke er tilendebragt , og da man endnu ikke har identificeret den nskede brndstofkvalitet for sdanne standarder , kan Kommissionen ikke p nuvrende tidspunkt acceptere ndringsforslag 3 , 12 , 26 , 37 og 40 .
<P>
Jeg vil vende mig imod nogle af de vrige ndringsforslag .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 10 , 19 og 27 om afgiftsmssige incitamenter i lyset af forslagets retsgrundlag eller med hensyntagen til medlemsstaternes muligheder for under fllesskabslovgivningen at fremme renere brndstoffer ved hjlp af afgiftsmssige incitamenter .
<P>
Hvad angr de alternative brndstoffer og biobrndstoffer i srdeleshed , er Kommissionen glad for at kunne g mere i dybden med dette emne , efterhnden som arbejdet med emnet skrider frem .
Kommissionen kan derfor acceptere ndringsforslag 33 og 48 samt i princippet ndringsforslag 14 og 44 .
Kommissionen kan ogs delvist acceptere ndringsforslag 47 om andre emner , der skal tages hensyn til under revisionen , samt i princippet ndringsforslag 28 og ndringsforslag 29 om indberetning .
Hvad angr de resterende ndringsforslag , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 20 , 21 , 24 , 25 , 36 og 41 .
Vi kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 6 , 7 , 9 , 16 og 34 .
Vi kan ogs delvist acceptere ndringsforslag 4 , 13 og 47 , ligesom vi i princippet kan acceptere ndringsforslag 35 .
<P>
Til slut vil jeg sige , at Parlamentet i vsentlig grad har bidraget til at forbedre dette forslag .
Der str respekt om parlamentsmedlemmerne !
Jeg vil derfor endnu en gang takke ordfreren for hendes indsats , hendes professionalisme og hendes engagement , ligesom jeg vil takke for bidragene fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Egypten
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
henstilling ( A5-0387 / 2001 ) fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets afgrelse om undertegnelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem De Europiske Fllesskaber og deres medlemsstater p den ene side og Den Arabiske Republik Egypten p den anden side ( 8220 / 2001 - KOM ( 2001 ) 184 - C5-0381 / 2001 - 2001 / 0092 ( AVC ) ) ( Ordfrer : Hughes Martin ) ;
<P>
mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0531 / 01 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Rdet om indgelse af en associeringsaftale med Egypten ;
<P>
B5-0532 / 01 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Kommissionen om indgelse af en associeringsaftale med Egypten .
<P>
I overensstemmelse med artikel 146 i forretningsordenen har jeg fra 39 individuelle medlemmer samt fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance modtaget en anmodning om at udstte henstillingen af hr . Hughes Martin for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Euro-Middelhavsassocieringsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab p den ene side og Den Arabiske Republik Egypten p den anden side til mdet i januar , idet de mundtlige foresprgsler til Rdet og Kommissionen om dette sprgsml dog fastholdes p vores dagsorden for i dag .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , Egyptens situation er efter vores mening en af de bedste - eller mindst slemme - i dette omrde .
Vi er ikke modstandere af associeringsaftalen , men vi anmoder simpelthen om , at vedtagelsen af denne aftale udsttes , fordi der - navnlig i associeringsaftalerne - er en teoretisk set meget streng bestemmelse om overholdelsen af menneskerettighederne .
Hidtil har Kommissionen og Rdet aldrig , og jeg gentager aldrig , givet os nogen garanti for overholdelsen af menneskerettighederne i forbindelse med samarbejds- eller associeringsaftaler .
Det er skbnens ironi , at vi netop skal stemme p et tidspunkt , hvor Egyten sender nogle yderst bekymrende signaler om forflgelser af homoseksuelle borgere - med en retssag , hvor 26 mennesker er blevet idmt op til fem rs fngsel - og af katolske borgere .
Netop p dette tidspunkt mener jeg derfor ikke , at det ville vre fjendtligt over for Egypten at udstte vedtagelsen og ratificeringen af disse associeringsaftaler i et par uger , s Rdet , Kommissionen og de egyptiske myndigheder kan give os nogle tilstrkkelige garantier .
Jeg mener tvrtimod , at vi med denne handling udviser tillid til deres - men ogs til vores - evne til at gre menneskerettighederne til et afgrende strategisk punkt i udenrigs- og samarbejdspolitikken .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , vi vedtager mange beslutninger og siger mange fine ord .
Nu har vi en enestende lejlighed til at medvirke til at forbedre rettighederne for de egyptere , der fr forringet deres menneskerettigheder .
Vi skal forsge at medvirke til en forbedring af Egyptens indsats p dette omrde .
Vi skal give EU ' s ven Egypten tid til refleksion .
Sknt de er velmente , synes beslutninger og ord kun at skaffe beskedne resultater .
Her er en mulighed for at handle .
Den 11. september br have lrt os , at de samme principper skal glde for vores venner svel som for vores fjender .
Egypten er vores ven .
Vi skal give Egypten den ndvendige refleksionstid , for hvis vi forringer rettighederne for menneskene i disse lande , vil vi i sidste ende ogs forringe vores egne menneskerettigheder .
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte forslaget .
<SPEAKER ID=130 NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , denne anmodning om udsttelse af drftelsen og afstemningen om forslaget til en associeringsaftale med Egypten er fuldstndig urealistisk , for ikke at sige surrealistisk , og er udtryk for en absolut tilsidesttelse af denne aftale og det store venskabelige land , som Egypten er .
Dette forslag til aftale indeholder 92 artikler , som ikke blot vedrrer konomiske og sociale aspekter , men ogs den politiske dialog , som er en faktor for fremgang og fred .
Forhandlingerne om aftalen har stet p i mere end syv r under vanskelige forhold .
Anmodningens ophavsmnd har helt sikkert ikke taget flgerne af en sdan udsttelse i betragtning , isr i lyset af den aktuelle internationale situation .
Er det ndvendigt at minde om , at Egypten til forskel fra visse andre arabiske lande aldrig har dannet grobund for terrorhandlinger .
Tvrtimod har Egypten betalt en hj pris til terroristerne .
Det ville vre uansvarligt ikke at godkende denne aftale .
Det er urealistisk at ville kopiere vores modeller .
Det er urealistisk at ville gennemtvinge vores lov .
Det er urealistisk ikke at tage hjde for den egyptiske kultur , identitet og suvernitet .
Medlemsstaterne og vi selv br fre denne aftale ud i livet .
Det skylder vi Unionen , for den bliver en af de vsentligste bestanddele af den uomtvistelige genoptagelse af Barcelona-processen .
Og vi skylder Egypten det , et stort venskabeligt land , hvis fredsskabende rolle i Mellemsten er velkendt .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Jeg stter anmodningen om udsttelse af debatten under afstemning .
<P>
( Parlamentet forkastede anmodningen )
<SPEAKER ID=132 NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem for Deres tilstedevrelse . Jeg har den re og glde at vre blevet udpeget til ordfrer for associeringsaftalen mellem Unionen , medlemsstaterne og Den Arabiske Republik Egypten .
En re og glde , s afbalanceret og retfrdig synes jeg , den er for begge parter , og jeg er klar over , hvor vigtig denne aftale er for bde Unionen og Egypten .
<P>
Den Arabiske Republik Egypten er det tttest befolkede land i den arabiske verden med mere end 66 millioner indbyggere .
Egypten indtager en ngleposition ud fra et geopolitisk synspunkt og spiller en helt afgrende rolle .
Egypten var det frste arabiske land , som etablerede diplomatiske forbindelser med Israel , og siden har landet til stadighed spillet en fremtrdende rolle i omrdet .
<P>
Forholdet mellem Den Europiske Union og Egypten er gammelt .
Den frste samarbejdsaftale blev indget i 1972 .
Vi m ikke glemme , at Unionen er Egyptens vigtigste handelspartner .
Egypten nyder desuden godt af samarbejdet med Unionen .
Under Meda I modtog landet 686 millioner euro i perioden 1996-1999 .
Det er blevet sagt , at den omhandlede betnkning kommer fra en ny generation .
Den har grundlggende til forml at bidrage til fred og sikkerhed i omrdet og styrke handelsforbindelserne og de konomiske forbindelser mellem Egypten og Den Europiske Union samt mellem Egypten og dets partnere i Middelhavsomrdet .
Forslaget til beslutning , som er baseret p overholdelse af de demokratiske principper og menneskets grundlggende rettigheder , fokuserer i srlig grad p flgende fire hovedelementer : oprettelse af et frihandelsomrde mellem Det Europiske Fllesskab og Egypten med afskaffelse af told p industrivarer inden for en periode p 12-15 r efter aftalens ikrafttrden ; regionalt samarbejde , herunder oprettelse af et regionalt Euro-Middelhavsfrihandelsomrde ; konomisk og finansielt samarbejde p en lang rkke omrder , herunder bekmpelse af terrorisme ; tilbundsgende social dialog og samarbejde om forebyggelse og kontrol af illegal indvandring .
<P>
Det glder mig , at dette udkast blev enstemmigt vedtaget af Udenrigsudvalgets medlemmer , hvilket viser , at det vkker stor interesse .
Det har endvidere givet mulighed for at fremkomme med en rkke mere eller mindre velbegrundede sprgsml og bekymringer .
Lad mig fremhve to af dem .
For det frste problemet med det koptiske mindretal .
De koptiske kristne udgr mere end 10 % af befolkningen .
Det er klart , at de , selv om de ikke systematisk undertrykkes , ikke har de samme rettigheder og pligter som deres muslimske medborgere .
Det er endvidere klart , at visse vanskeligheder skyldes ekstremisterne , som gr alt for at skabe spndinger mellem de to religioner .
Der er dog registreret fremskridt , som bekrftes af det koptiske religise hierarki .
Det er den nylige opfrelse af klostre og kirker p trods af de administrative besvrligheder , som teksterne foreskriver , et eksempel p .
For det andet er der frt retssager mod enkeltpersoner og grupper , som har givet stof til journalisterne , herunder de egyptiske .
Man skal g ud over de indledende domme .
Dommerne i frste instans er af og til modtagelige for de fundamentalistiske teser og afsiger hrde domme .
Det sker imidlertid , at den hjere dommerstand kasserer disse indledende domme og anvender en mildere lov i overensstemmelse med de demokratiske principper .
Jeg er bevidst om , at der skal ske fremskridt inden for omrdet rimelighed og retfrdighed , men det er klart , at der trods alt er taget skridt i den rigtige retning .
Oppositionslederne og de ngo ' er , som jeg har mdt i landet , har bekrftet denne fremgang .
<P>
P et overordnet plan har forslaget til betnkning affdt en rkke sprgsml .
Jeg er enig i nogle af dem , men kan ikke st inde for dem , der hellere end gerne lfter pegefingeren , besynger menneskerettighederne , og som glemmer at feje for egen dr .
Egypterne har gode kort p hnden , og de har ret i at minde os om vores egne fejl , vores p mange omrder overdrevne tolerance , isr i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme .
Vi minder i denne forbindelse om , at vores medlemsstater er tilflugtssted for terrorister og mordere , herunder egyptiske , som i virkeligheden bor her og handler ganske ustraffet .
Vi skal tage os i agt .
Mange egyptere , og ikke hvem som helst , ser helst , at denne aftale ikke fres ud i livet .
De hvder , at den isr p det konomiske plan giver EU store indrmmelser , og at den tillader indblanding i statens interne anliggender til enhver tid .
Den seneste skrivelse fra Folkeforsamlingen er i denne forbindelse uanvendeligt , men ikke desto mindre betydningsfuldt .
<P>
Under disse omstndigheder hber jeg , at Parlamentet ratificerer denne aftale med et stort flertal .
Mtte den styrke EU ' s rolle i dette omrde af verden og bidrage til at skabe fred .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den 14. juli 2001 var jeg sammen med nogle kolleger fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti i Kairo for at mdes med den egyptiske udenrigsminister og reprsentanter for Den Arabiske Republik Egyptens Folkeforsamling .
Vi planlagde denne etape efter en undersgelsesmission , som gav os mulighed for fra Tel Aviv til Jerusalem og Ramallah at opn strre indsigt i bde situationens alvor og det mglingsarbejde , som EU har udfrt takket vre den uudtmmelige offervilje , som dens reprsentant , ambassadr Moratinos , og hans stab har udvist - det kan vi aldrig sige nok .

<P>
Vi planlagde denne etape ud fra den betragtning , at Egypten spiller en afgrende rolle i dette omrde af Mellemsten efter de modige beslutninger , som prsident Sadat betalte for med sit liv , og som prsident Mubarak nu risikerer sit liv for , fordi ingen af dem har tvet med at bidrage til gennemfrelsen af fredsprocessen , som desvrre str stille i dag .


Vi blev forbavset over njagtigheden af vores egyptiske venners analyse , og det kunne jeg ikke lade vre med at tnke p i forbindelse med dramaet den 11. september .
<P>
For tre uger siden havde jeg den re at fungere som formand for den komit , der udarbejdede den endelige erklring fra Euro-Middelhavsforummet , som vores formand ekstraordinrt havde kaldt sammen for at gre front mod denne nye krise og genoptage Barcelona-processen .
Med hjlp fra bl.a. den egyptiske reprsentant ved dette forum fik vi vedtaget en tekst , som bl.a. opfordrer til genoptagelse af en interkulturel og interreligis dialog mellem befolkningerne omkring Middelhavet for at opn strre forstelse - ikke s meget i en tolererende nd , for man tolererer kun det , man har svrt ved at acceptere , men i en sand gensidig respekt , som fr os til at acceptere vores forskelle og lade os berige af vores komplementaritet .




<P>
Det er isr derfor , jeg stter s stor pris p den fremragende betnkning fra vores kollega Hugues Martin .
Ja , det er i EU ' s og Egyptens flles interesse , at deres associering formaliseres ved undertegnelse af denne aftale , hvorom Rdet forelgger sit forslag til afgrelse , og det ville vre ganske uansvarligt fra Europa-Parlamentets side at forsinke denne undertegnelse p nogen mde .
<P>
Jeg opfordrer mine kolleger , som alt for flittigt vrner om menneskerettighedernes helligdom , til at tnke over det billede , som den vestlige verden i almindelighed og EU i srdeleshed giver af sig selv , nr de i tide og utide kommer med deres lftede pegefingre over for deres arabiske og afrikanske samarbejdspartnere .
De burde vide , at de af og til har lige s meget at modtage , som de har at give .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg mener , at ordfreren med denne betnkning har gjort et flot arbejde , og vi kan glde os over , at Egypten efter s mange rs forhandlinger langt om lnge er blevet enig med os om at underskrive denne aftale .
Vi havde f dage forinden stemt for en udsttelse af denne betnkning , og jeg mener , at de , der virkelig nsker at kmpe for menneskerettighederne i Egypten , skal stemme for denne betnkning .
Betnkningen giver os i EU mulighed for overhovedet at stte dette sprgsml p dagsordenen , fordi vi i artikel 2 netop har denne menneskerettighedsklausul .
<P>
De , der virkelig er interesseret i fred i Mellemsten , skal under alle omstndigheder stemme for betnkningen , for den styrker et land , som i mange r har kmpet for fred i Mellemsten .
Jeg kan ikke forst , at de kolleger , som for en uge siden stemte for denne betnkning i udvalget , i dag har betnkeligheder .
I Egypten er der ikke noget , der har ndret sig , jeg ved ikke , hvor noget har ndret sig p en sdan mde , at man nu har en anden mening end den , vi havde i udvalget .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et sidste punkt , nemlig det brev , som den egyptiske parlamentsformand skrev til os .
Jeg vil gerne sl fast , at det er usdvanligt , at man p denne mde forsger at f indflydelse p en beslutning , p en absolut uafhngig beslutning i Parlamentet , og derfor vil jeg i morgen stille et mundtligt ndringsforslag p min gruppes vegne , hvilket jeg allerede har aftalt med ordfreren .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">

Hr. formand , hr. kommissr , undertegnelsen af en aftale er naturligvis en meget vigtig begivenhed i Barcelona-processen , og isr nr denne aftale undertegnes med Egypten , som er et yderst vigtigt land , som vi tror og ved kan lede nord-syd- og syd-syd-dialogerne og den konomiske og handelsmssige udvikling .
<P>
Vi synes desuden , som general Morillon har sagt , at Egypten nsker og kan tage lederskabet , ikke kun i forbindelse med de konomiske og finansielle forhold , men ogs i alle forhold i forbindelse med den kulturelle dialog og det civile samfund .
P den anden side er Egyptens betydning som mgler i den israelsk-palstinensiske konflikt hvet over enhver tvivl .
<P>
Det er derfor srdeles bekymrende , at vi har bevis p manglende respekt af de grundlggende friheds- og menneskerettigheder som dem , vi har kommenteret .
Derfor skal artikel 2 ikke kun vre en rent politisk klausul , det skal vre en reel klausul .
De demokratiske fremskridt er en vigtig vej for disse lande , og vi mener derfor , at det er ndvendigt , at den egyptiske regering tager dette ad notam .
<P>
Jeg vil gerne sige Dem en ting , hr .
Sakellariou , der er ingen , der har foreslet , at man stemmer imod denne betnkning .
Den tidligere afstemning var hverken for eller imod denne betnkning .
Jeg tror , at en advarsel blot betyder , at man ikke skal straffe Egypten , men derimod give Egypten den betydning , det har som land .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , vi glder os over forslaget om undertegnelse af en associeringsaftale mellem Den Europiske Union og Egypten , som er med til at styrke Euro-Middelhavspartnerskabet .
Unionen lgger vgt p kapitlet om friheder og grundlggende rettigheder .
En nje overholdelse af disse rettigheder skal vre den ufravigelige betingelse for vores undertegnelse af aftalen .
Siden 1981 har Egypten vret underlagt en ndlov , som giver myndighederne omfattende privilegier i modstrid med menneskerettighederne og de demokratiske friheder .
Sidstnvnte er i dag lst fast og under skarp kontrol fra myndighedernes side .
Ngo ' ernes vrdifulde arbejde advarer os om dette problem .
<P>
Vi opfordrer derfor den egyptiske regering til at ophve denne ndlov , s mnd og kvinder kan udnytte deres rettigheder fuldt ud , og s den seksuelle orientering , religionsfriheden og ytringsfriheden kan komme til udtryk uden at blive kriminaliseret .
Vi forbigr ikke i tavshed fordmmelsen af homoseksuelle - en overtrdelse af menneskerettighederne , som er en hn mod de vrdier , vi kmper for .
Hverken indblanding , overlegne vrdier eller lftede pegefingre , men en pligt til at sige fra og fordmme .
Menneskerettighederne er universelle og overskrider alle grnser .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , indgelsen af EU ' s og dens medlemsstaters associeringsaftale med Egypten giver anledning til meget blandede flelser hos mig .
Mine betnkeligheder retter sig frst og fremmest mod den ulighed og manglende sikkerhed , som egyptiske kristne oplever i samfundet .
Den mundtlige foresprgsel til Kommissionen understreger denne bekymring .
Hvordan agter den at f de egyptiske myndigheder til at forbedre situationen for det koptiske samfund ?
Bemrk , at vi her taler om mindst 6 millioner egyptiske borgere .
Det er derfor srdeles beklageligt , at netop krnkelsen af deres grundlggende rettigheder ikke er nvnt udtrykkeligt i beslutningsforslaget .
<P>
Til illustrering vil jeg konkret nvne tre alvorlige krnkelser , som rammer egyptiske kristne . Ikke blot blokerer de egyptiske myndigheder bygningen af nye kirker , de medvirker ogs til den strafferetlige forflgelse af muslimer , som vil g over til kristendommen .
Sidstnvnte sker under den fordkte anklage af undergravende aktiviteter .
For det tredje hersker der manglende retssikkerhed i det kristne samfund i det vre Egypten . Dette udsttes for direkte religionsforflgelse af muslimske fundamentalister .
Et sdant magtvakuum er utilladeligt og kan ikke lses ved at kombinere arrestationen af islamitter med vilkrlig anholdelse af ogs et antal lokale kristne .
<P>
Jeg anmoder derfor Kommissionen , Rdet og medlemsstaternes regeringer om at stte disse krnkelser p dagsordenen ved forhandlingerne med de egyptiske myndigheder .
Det er de forpligtet til p grundlag af denne associeringsaftales indhold .
Den positive kendsgerning , at de koptiske kirker siden den 11. september har frt samtaler med de egyptiske myndigheder , styrker denne vsentlige bestemmelse .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne gre ordfreren opmrksom p , at der ikke er nogen , som har foreslet at forkaste associeringsaftalerne med Egypten .
Vi prver ikke p at skabe en debat , hvor de , der anser sig selv for menneskerettighedsidealister , str over for den politiske realisme og interesserne .
Efter min mening er det lige det modsatte , der er tilfldet , hr . Martin , men vi er blot lidt mere realistiske .
<P>
Som De sagde , er der get syv r , og derfor er det efter min mening realistisk mske at vente et par mneder , s der bliver tid til at f svar p nogle sprgsml , fr vi gennemfrer en aftale , som heldigvis er uigenkaldelig p mange punkter .
Efter min mening er det urealistisk at komme med nogle erklringer om menneskerettighedssprgsmlet bagefter , erklringer , som er tomme og nytteslse , og som vi har afgivet og vil afgive tusindvis af gange i stedet for at benytte et konkret pressionsinstrument netop ved den lejlighed , hvor vi har mulighed for konkret at drfte dette sprgsml .
<P>
Det , som vi har bedt om , er , at Kommissionen og EU for en gangs skyld medtager og betragter menneskerettighedssprgsmlet som et sprgsml , der skal gres konkret , ogs nr det glder styrkeforholdet til de andre lande .
Vi ved , at der er en menneskerettighedsbestemmelse , og vi ved , at denne bestemmelse teoretisk set kunne fremme menneskerettighedernes overholdelse i Egypten og mske endda gre det lettere for Europa at forst et land som Egypten .
Problemet er , at menneskerettighedssprgsmlet og muligheden for et direkte indgreb , hvor man konkret lgger pres p landet , nr det glder menneskerettighedssprgsmlet , er en politik , som ikke hrer med til Kommissionens strategi , og som ikke har noget konkret indhold .
<P>
Med vores forslag har vi forsgt at vre lidt mere realistiske end Dem .
Det gr ikke noget , hvis De ikke har tid til at vente - lnge leve associeringsaftalerne , lnge leve frihandlen , og lnge leve Egypten !
Men det bliver ikke nemt at gre menneskerettighedssprgsmlet gldende bagefter !
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , vi skal frst og fremmest skynde os at knytte tttere bnd til Egypten , under forudstning af at ubesvarede sprgsml og juridiske fejl dr hen og lser sig selv , inden vi fr undersgt , hvad der helt prcist er statens hjertesag , det vil sige , hvordan den behandler sine borgere . Sagerne om krnkelse af de grundlggende menneskerettigheder , de 52 mnd , der blev anklaget for homoseksualitet , fordi Egypten nsker " at beskytte orden og sine nationale vrdier " , domfldelsen over 23 af disse mnd , de islamiske ekstremisters fortsatte ustraffede undertrykkelse af kristne medborgere , sagen om fngslingen af Dr Saad El-din Ibrahim og andre intellektuelle , fordi de har brugt EU-midler .
Endvidere synes korrespondancen mellem formanden for den egyptiske Folkeforsamling og ambassadren i Bruxelles kun at understrege , at Egypten er tilfreds med sagen og ivrig efter at pynte p og tilslre kendsgerningerne .
<P>
Ser Parlamentet stort p overtrdelser af retten til en retfrdig rettergang , ytringsfriheden og foreningsfriheden , uanset om den er social , politisk , religis eller seksuel ?
For det er det , vi gr , hvis vi tilslrer menneskerettighedssprgsmlet .
Vi skal sende et klart budskab om , at EU hverken kan eller vil tolerere sdanne grove overtrdelser af de grundlggende menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=140 NAME="Patten">
Da dette er en forhandling under et , vil jeg forsge at behandle betnkningen og den mundtlige foresprgsel samlet . Jeg vil gerne fra starten sl fast , at vi i hj grad anerkender Egyptens position som en vigtig regional magtfaktor .
Som en rkke talere har sagt , spiller Egypten en vigtig rolle ved at sttte fredsprocessen i Mellemsten , og det er helt korrekt , hvad den rede og galante general Morillon sagde om de ofre , som nogle har bragt for at sttte fredsprocessen .
<P>
Vi er ogs lykkelige over , at Egypten sttter et mere dybtgende engagement fra EU i den mellemstlige fredsproces .
Landet er ogs meget aktivt i andre regionale sprgsml , specielt i bestrbelserne p at finde en lsning p borgerkrigen i Sudan , samt i nsket om at fremme den regionale frihandel via initiativer ssom Agadir-processen , der naturligvis ogs har deltagelse af Marokko , Tunesien , Jordan og COMESA .
Vi er ogs taknemmelige for Egyptens indsats for at konsolidere den arabiske verdens sttte til bekmpelsen af den internationale terrorisme .
<P>
Jeg kan kun sige , at jeg er lettet over resultatet af afstemningen for et kort jeblik siden , bl.a. fordi vi lagde hrdt pres p Egypten for at f afsluttet forhandlingerne om associeringsaftalen .
Jeg kan huske , at jeg her i mdesalen blev spurgt , hvad jeg gjorde for at presse egypterne til hurtigt at n frem til en forhandlingslsning .
Det var derfor en ret usdvanlig oplevelse for mig , da jeg i dag blev konfronteret med nsket om en udsttelse .
<P>
Det tog lang tid at forhandle associeringsaftalen p plads , men underskrivelsen markerede en vigtig ny fase i Europas forhold til Egypten .
Samarbejdsaftalen fra 1978 fungerede fint i mange r , men EU og Egypten har ndret sig utroligt meget , og der var behov for en ny aftale for at underbygge det , der i alle henseender er blevet et langt mere modent forhold .
Denne aftale er et udtryk for EU ' s og Egyptens enorme flles interesser af konomisk , politisk , bilateral og regional art , og forhandlingsresultatet er godt for begge parter .
<P>
Resultatet er godt for Egypten , fordi aftalen vil gre det lettere for den egyptiske konomi at tage udfordringen fra globaliseringen op p en vellykket og konkurrencedygtig mde og f gennemfrt reformer i lyset af et privilegeret konomisk og politisk forhold til os .
Det er godt for EU , fordi det bringer ny dybde og kvalitet ind i vores forhold til denne vigtige politiske og konomiske partner . Og s er aftalen tilmed god for Barcelona-processen .
Med denne aftale har vi nu store dele af associeringsaftalernes underliggende infrastruktur p plads , og jeg hber , at vi snart vil gre markante fremskridt over for Algeriet , Libanon og Syrien .
<P>
Vi har nu fet en kritisk masse af aftaler , s Barcelona-initiativerne kan blomstre op .
Jeg vil endnu en gang nvne det frihandelsomrde , man har foreslet de stater , der har undertegnet Agadir-aftalen .
<P>
Nu skal vi videre efter forhandlingen om aftalen og se p behovet for en hurtig ratificering og en passende gennemfrelse , og jeg vil understrege punktet om ratificeringen .
Det er f.eks. mere end rgerligt , at aftalen med Jordan endnu ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstaterne , og vi skal opfordre alle til at foretage en hurtigere ratificering af disse aftaler .
<P>
Vi glder os naturligvis over denne glimrende betnkning , der er udarbejdet af det rede medlem hr . Martin .
Det er et meget professionelt stykke arbejde , som vi er taknemmelige for . Vi er ligeledes taknemmelige for Parlamentets hurtige ratificering af aftalen .
Det er i alles interesse , at alle aftalens bestemmelser trder i kraft hurtigst muligt , og jeg hber , at ratificeringsprocessen i dette tilflde vil forlbe glat .
Det bliver en vigtig proces , men samtidig ogs et meget positivt og opmuntrende signal til Egyptens og medlemsstaternes parlamenter .
Ofte stiller vores Middelhavspartnere sig uforstende over for de proceduremssige forsinkelser i ratificeringsprocessen .
<P>
Jeg har bemrket , at visse parlamentsmedlemmer er bekymrede over , at vores aftaler med Middelhavspartnerne ikke lgger nok vgt p interparlamentariske forbindelser .
Den eksisterende praksis indikerer , at Parlamentet ikke vil tve med at udvikle en tt kontakt til sin egyptiske modpart , men jeg vil samtidig understrege , at de interparlamentariske forbindelser er godt dkket ind i de relevante tekster .
<P>
Jeg har ogs bemrket Europa-Parlamentets forstelige bekymring for de borgerlige , religise og politiske rettigheder i Egypten .
Jeg kan forsikre medlemmerne om , at jeg har benyttet enhver lejlighed til at diskutere disse sprgsml med mine egyptiske modparter .
Alle aspekter af EU ' s forhold til Egypten - herunder ogs menneskerettigheder - overvges konstant af Kommissionen , der er p vagt , nr det glder menneskerettighedssprgsml , uanset aftalen .
<P>
Bestemmelserne i den nye aftale giver begge parter vigtige sikkerhedsforanstaltninger og et vrdifuldt nyt forum .
Nr aftalen trder i kraft , vil vi kunne behandle og forhbentlig besvare alle vigtige sprgsml i et passende associeringsrd eller associeringsudvalg .
Jeg vil hvde - meget forsigtigt over for de rede damer og herrer , der ikke er enige med mig p dette punkt , og som i forfjamsket entusiasme tidligere stemte imod den fortsatte ratificering af aftalen - at denne aftale giver os et langt bedre forum for at diskutere de tidligere nvnte problemer med egypterne .
<P>
Nu og da tager Kommissionen enkeltsager op - herunder pstede begrnsninger for det koptiske samfund .
Vi arbejder tt sammen med medlemsstaterne om at tage stilling til disse sprgsml , og forhbentlig har Parlamentet bemrket , at vi aldrig tver med at viderebringe vores synspunkter til de egyptiske myndigheder .
Hvad angr de overdrevent milde domme til dem , der stod anklaget for tilskyndelse til morderiske angreb p kristne i det vre Egypten , har den egyptiske appelret beordret , at sagen skal g om .
<P>
Kommissionens delegation forklarede for nylig kontraktgrundlaget for gavebistand over for ikke-statslige organisationer i forbindelse med appelsagen om Saad Ibrahim , som jeg tidligere har diskuteret med mine egyptiske kolleger .
Sammen med medlemsstaterne har vi udtrykt bekymring over for de egyptiske myndigheder over resultatet af den nylige retssag om homoseksuelle , og jeg forstr udmrket de rede medlemmers bekymring over denne sag .
Men vi skal ogs bemrke de opmuntrende tiltag ssom den nye sociallovgivning om kvinders rettigheder , domstolenes tilsyn med valgenes afvikling samt domstolenes vigtige afgrelser om visse omstridte loves forfatningsmssighed .
<P>
Behovet for et godt og velfungerende forhold mellem EU og Egypten har nppe nogensinde vret vigtigere end i dag .
I de sidste par uger har alle talt om , hvor vigtigt det er at forsge at overbevise den arabiske og den islamiske verden om , at kampen imod terrorisme ikke str mellem Vesteuropa og USA p den ene side og den islamiske verden p den anden .
Alle fornuftige mennesker har understreget , at det er uklogt af os at holde foredrag for den islamiske verden , som om vi har monopol p dyden .
Alle har talt om vigtigheden af at uddybe dialogen med den islamiske verden .
<P>
Vi har en aftale , der giver os en chance for at stbe et fundament for vores forhold til Middelhavslandene .
Tanken om en seris Middelhavspolitik uden en aftale med Egypten er fuldkommen latterlig .
Vi skal naturligvis diskutere menneskerettigheder ...
<P>
( Hr . Cashman afbrd taleren )
<P>
Jeg respekterer det rede medlem , men han vil sikkert indrmme , at jeg ikke har brug for forelsninger om menneskerettigheder fra nogen .
<P>
Vi vil fortstte vores dialog om menneskerettigheder med Egypten og andre lande under Barcelona-processen , men det ville vre grotesk at hvde , at Europa skal have en seris og konstruktiv politik i Middelhavsomrdet , samtidig med at man forkaster en associeringsaftale med Egypten .
Derfor hber jeg , at Parlamentet fortsat vil flge eksemplet fra den udmrkede betnkning af hr . Martin , der har fet ros med p vejen af alle medlemmerne .
Jeg hber , at Parlamentet fortsat vil vrne om de borgerlige , politiske og sociale rettigheder i Egypten , men at det samtidig ogs fremover vil gre en stor indsats for at styrke forholdet mellem EU og den egyptiske regering .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg ville bare sige til kommissr Patten , at vi for to r siden undertegnede en associeringsaftale med et andet arabisk land , som hedder Tunesien , og at tingene bliver vrre og vrre .
Det var bare det .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Det var ikke i overensstemmelse med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Jeg vil gerne informere kommissr Patten om , at Europa-Parlamentet ikke havde til hensigt at forkaste associeringsaftalen her til aften , men blot nskede at udskyde den .
Hvad angr forelsninger om menneskerettigheder , s har vi alle - uanset vores generalieblad - brug for at blive belrt om menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Bistand til genopbygning
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0386 / 2001 af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2666 / 2000 om bistand til Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt om ophvelse af forordning ( EF ) nr .
1628 / 96 og om ndring af forordning ( EF ) nr .
3906 / 89 og ( EF ) nr .
1360 / 90 og af afgrelse 97 / 256 / EF og 1999 / 311 / EF samt Rdets forordning ( EF ) nr .
2667 / 2000 om Det Europiske Genopbygningsagentur ( KOM ( 2001 ) 551 - C5-0477 / 2001 - 2001 / 0223 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0385 / 2001 af Frm for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 1999 / 733 / EF om supplerende makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( KOM ( 2001 ) 519 - C5-0486 / 2001 - KOM ( 2001 ) 613 - 2001 / 0213 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0411 / 2001 af Frm for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 1999 / 325 / EF om makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina ( KOM ( 2001 ) 610 - C5-0558 / 2001 - 2001 / 0250 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0410 / 2001 af Frm for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 2001 / 549 / EF af 16. juli 2001 om makrofinansiel bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien ( KOM ( 2001 ) 618 - C5-0559 / 2001 - 2001 / 0258 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=146 NAME="Lagendijk">
Hr. formand , sprgsmlet om , hvorvidt vi sttter Kommissionens forslag om at udvide Det Europiske Genopbygningsagenturs aktiviteter til ogs at omfatte Makedonien , er egentlig temmelig nemt at besvare .
<P>
Da Kommissionen for en mned eller to siden for frste gang kom med sit forslag , herskede der nogen tvivl .
Denne tvivl havde intet at gre med , hvordan Udvalget om Udenrigsanliggender bedmte Genopbygningsagenturet .
Det har nemlig fra begyndelsen bedmt det meget positivt .
Denne positive vurdering blev for nylig bekrftet af en meget stor kompliment fra Revisionsretten for den hurtige og effektive mde , hvorp agenturet hidtil har gjort sit arbejde .
<P>
Vores tvivl i begyndelsen havde alts intet at gre med agenturet , men skyldtes den kendsgerning , at Kommissionen selv ikke syntes helt at vide , i hvilken retning den ville g med bistanden p Balkan .
Skulle denne nu fuldstndig g igennem Genopbygningsagenturet , frst i Jugoslavien , derefter i Makedonien og snart mske i Albanien og Kroatien , eller skulle Kommissionen holde fast ved sin oprindelige politik , nemlig dekoncentration til delegationerne i de forskellige lande ?
<P>
I mellemtiden har vi haft lejlighed til at tale med kommissren derom .
Han har givet tilsagn om , at Kommissionen snart , i begyndelsen af nste r , vil komme med en holdning vedrrende den strategi , der skal flges ved bistanden p Balkan , og at den i den forbindelse nrmere vil oplyse , hvilken rolle Genopbygningsagenturet skal spille , og hvilken rolle delegationerne i dekoncentreret form skal spille .
Vi afventer med interesse denne rapport .
I jeblikket - og dermed fjernes tvivlen - er der intet alternativ til en vigtig rolle til agenturet , hvis vi vil yde hurtig og effektiv hjlp i Makedonien .
Jeg tror , at vi p dette punkt er fuldstndig enige med Kommissionen .
<P>
Hvorfor er det s vigtigt nu hurtigt at yde hjlp i Makedonien og alts gre det gennem agenturet ?
Jeg har allerede mange gange , bde tidligere under denne forhandling og ved andre lejligheder , navnlig ogs efter den 11. september , peget p den store betydning , som udviklingen i Makedonien har for EU .
Makedoniens betydning er mange gange strre end dette forholdsvis lille land p Balkan .
Det er nemlig frste gang , at det er lykkedes EU med n stemme p en passende mde at gre det p Balkan , i Makedonien , som vi mske ville have gjort meget fr .
Det er den hidtil strste succes for den europiske udenrigspolitik .
At tale med n stemme og gre det , som man er god til . Det er nemlig det , Kommissionen og EU indtil nu har gjort i Makedonien .
Der er talt og forhandlet , der er indget kompromiser , der er lovet finansiel bistand , og der er lovet begrnset militr hjlp .
I mine jne er det det bedste , EU har at byde p i jeblikket , og det er vigtigt , at disse bestrbelser - forhindring af en borgerkrig for nogle mneder siden - bliver fulgt op med tilstrkkelig finansiel bistand og med tilstrkkelig materiel genopbygning .
Derfor en positiv udtalelse , ogs fra Parlamentet , om involvering af agenturet .
<P>
Hvis det gr galt i Makedonien , er jeg bange for , at det gr galt p hele Balkan .
Derfor opfordrer jeg endnu en gang kraftigt til , at agenturet involveres , men ogs til , at der fastlgges en god strategi .
<P>
Det er kendt - hr . Swoboda , fru Pack og ogs kommissren selv har vret der mange gange - at spndingerne i Makedonien i jeblikket er store .
Under pres fra Europa-Parlamentet , EU og mange internationale instanser er det makedonske parlament endelig get over til ratificering af forfatningen .
Det har frt til og frer stadig til store spndinger .
Europa kan gre meget for at fjerne disse spndinger , og en af mderne er hurtigt at omstte ord i handlinger .
Dertil har vi brug for agenturet .
<P>
Kort sagt , hurtig hjlp i Makedonien er ndvendig , bde materielt og politisk .
Dertil har vi i jeblikket brug for Genopbygningsagenturet .
Jeg anmoder kraftigt Kommissionen om hurtigt at gre det klart , hvilken strategi den prcist har p Balkan , hvilken rolle agenturet skal spille , og hvilken rolle andre dele af Kommissionen kan spille i fremtiden .
<SPEAKER ID=147 NAME="Frm">
Hr. formand , kre medlemmer , kre kommissrer , jeg har nok slet en slags rekord i dag . Jeg har nemlig fet hele 15 minutters taletid , da jeg er ordfrer for tre forskellige , men alligevel ganske ens emner .
Jeg har muligvis ikke brug for al den tid .
<P>
Det ser endelig nu ud til , at udviklingen p Balkan gr mere stabilt i den rigtige retning .
Vi har endelig noget , der minder om fred , selv om det er under vbnet overvgning , der fortsat er voldsomheder mellem befolkningsgrupperne og stadig er lang vej , fr der er gte fredelig sameksistens .
Afvbningen af de vbnede grupper i Makedonien har vret vellykket , ikke mindst som flge af EU ' s vigtige indsats .
Vi kan alts mrke en vis optimisme , selv om historien alt for ofte har vist os , at freden er skrbelig , ikke mindst p det vestlige Balkan .
<P>
Selv demokratiet gr fremskridt .
Forrige efterr blev Milosevic-diktaturet vltet i kraft af det jugoslaviske folks beslutsomme handling .
I bde Kroatien og Bosnien-Hercegovina har de demokratiske krfter gjort fremskridt , dog med en del problemer i sidstnvnte tilflde .
Valget i Kosovo i forrige uge foregik upklageligt .
Jeg betragter det som et gode at kunne vre til stede ved denne historiske begivenhed som observatr fra Europa-Parlamentet .
<P>
Der skal dog fortsat gres meget .
Der er et stort behov for rent fysisk genopbyning , men ogs for opbygning af den infrastruktur og konomi , som fik lov at forfalde i 1990 ' erne .
Det vigtigste er mske at ivrkstte en gte forsoningsproces for at gre noget ved den etniske udrensning , som er foreget i store dele af disse lande og for at lse de store problemer med flygtninge og fordrevne personer .
<P>
Det er p denne baggrund , at vi i Budgetudvalget har vedtaget tre betnkninger om forlngelse og i visse tilflde endog get makrofinansiel sttte til Makedonien , Bosnien-Hercegovina og Jugoslavien .
<P>
Frst Makedonien .
I november 1999 besluttede Rdet at yde Makedonien makrofinansiel bistand p 80 millioner delvis i form af et ln og delvis i form af gavebistand p indtil 30 millioner euro .
Beslutningen blev truffet p baggrund af krigen i Kosovo , da denne krise forrsagede store omkostninger i Makedonien , hvor hundredtusindvis af mennesker flygtede .
Formlet har vret at fremme gennemfrelsen af strukturreformer og afhjlpe flgerne af de konomiske forstyrrelser , som Kosovo-konflikten medfrte .
Bistanden er naturligvis forbundet med betingelser , sledes at reformprogrammet af konomien og statsforvaltningen frst og fremmest fortsttes , og at aftalerne fra Ohrid tidligere i efterret fuldfres .
<P>
Makedonien blev som bekendt pvirket af den interne vbnede konflikt .
Den har naturligvis skabt yderligere problemer og forsinket gennemfrelsen af bistanden .
Kun en del heraf har kunnet udbetales inden for tidsrammen .
Det er grunden til , at vi nu nsker at forlnge retsgrundlaget for denne bistand .
Det finder vi helt p sin plads .
Kommissionen foreslr imidlertid ogs supplerende konomisk gavebistand , da der begynder at vre problemer med Makedonien , hvor udviklingen ellers har vret positiv .
Konflikten har forvrret problemerne .
Derfor foreslr Kommissionen nu , at gavebistanden ges med 18 millioner .
Budgetudvalget mener p denne politiske baggrund , at Kommissionens forslag er velovervejet .
Vi har blot stillet en rkke ndringsforslag for at understrege , at denne bistand skal administreres af Kommissionen , men i tt samarbejde med bde Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit og Det konomiske og Finansielle Udvalg .
Baggrunden for dette er , at vi finder det vigtigt at kontrollere ikke blot den rent finansielle hndtering af bistanden , men ogs de mere politiske aspekter , f.eks. for at srge for , at den ikke bruges til sttte til genoprustning af Makedoniens hr .
<P>
Vi understreger ogs , at denne type bistand , det vil sige en kombination af subvention og et langfristet ln til nedsat rente , er usdvanlig og p ingen mde skaber prcedens .
<P>
Derefter har vi sprgsmlet om Bosnien-Hercegovina .
Vi besluttede i maj 1999 at yde sttte , et ln p 20 millioner og gavebistand p indtil 40 millioner . Det blev naturligvis ogs gjort for at fremme den konomiske situation og sttte opbygningen i Bosnien .
Betingelserne var naturligvis at fortstte reformen af konomien og de demokratiske institutioner . Vi har haft en del problemer med gennemfrelsen .
Tilbage str derfor gavebistand p 15 millioner , som skal udbetales . For at kunne gennemfre det skal vi forlnge retsgrundlaget .
Vi skal ogs i den vurdering tage i betragtning , at valget i Bosnien i november 2000 har medfrt , at alt har taget meget lang tid .
Vi har haft forhandlinger , og den hje reprsentant mtte gribe ind osv . Det har bde forsinket reformerne og lovgivningsarbejdet og dermed ogs gennemfrelsen af sttten .
<P>
Den konomiske vkst har ikke vret srlig god .
Der er derfor virkelig brug for bistanden , hvorfor vi i Budgetudvalget sttter Kommissionens forslag om at ndre rdsforordningen , s vi kan forlnge tidsfristen til slutningen af 2002 .
Ogs i dette tilflde skal der dog glde de samme vilkr som for Makedonien i forbindelse med sprgsmlet om Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit .
<P>
Endelig lidt om den tredje betnkning om Jugoslavien .
Vi besluttede s sent som i r at yde denne makrofinansielle bistand p indtil 300 millioner , ogs i dette tilflde bde i form af ln og i form af bistand .
Formlet er naturligvis frst og fremmest at understtte Jugoslaviens stabilitet konomisk , socialt og politisk , men ogs , hvilket jeg gerne vil understrege , at fremme Jugoslaviens rolle som stabiliserende faktor i hele regionen .
Det har i r vist sig , at den konomiske situation mske var lidt mere anstrengt , end vi tidligere har troet .
Ikke mindst har privatiseringsprocessen taget lngere tid , hvilket ogs har frt til , at statsbudgettet har mistet indtgter fra privatiseringen .
Vi ved ogs , at det har vret en svr proces at n til en lsning p Jugoslaviens forhold til Verdensbanken , IMF osv .
<P>
Hvis der ikke tilfres penge , er der naturligvis stor risiko for , at den konomiske situation forvrres yderligere .
I s fald skal vi huske p , at Jugoslavien allerede nu har en srdeles stor gld med over 140 % af BNP .
Derfor nsker Kommissionen , at disse nye belb - en forgelse p 45 millioner - sker i form af gavebistand .
Budgetudvalget accepterer dette , men understreger , at det desuden skal ses som en del af EU ' s flerrige program , og at det er ekstraordinr sttte .
<P>
Vi har ogs forlangt , at sttten skal udbetales under forudstning af , at Jugoslavien fortstter udviklingen mod retsstaten , og at landet fortstter det ttte samarbejde med Den Internationale Domstol i Haag .
<P>
I alle tre tilflde mener vi ogs , at man for at skaffe nye ressourcer i indevrende budgetr skal flge den ordinre budgetprocedure .
Det kan sledes kun gennemfres via en sidelbende proces med overfrsel af midler fra andre budgetposter , hvilket krver budgetmyndighedens afgrelse .
<P>
Hr. formand , Kommissionen anmodede allerede fr den sidste mdeperiode i Strasbourg om , at disse sprgsml skulle behandles snarest .
Jeg sagde p davrende tidspunkt , at jeg mente , at der ligeledes var to sprgsml , som frst skulle afklares .
For det frste nskede vi at se Kommissionens konkrete forslag om overfrsler for at skaffe de ndvendige henholdsvis 45 og 18 millioner , s vi ogs kunne se , hvor midlerne skulle tages fra .
Forslagene om overfrsler foreligger nu og er blevet drftet i Budgetudvalget .
<P>
For det andet ville vi klare forliget med Rdet om nste rs budget for at kunne for at sikre , at indsatsen kan kombineres med en fortsat hj indsats p det vestlige Balkan med henblik p genopbygning osv . Nu er vi net frem til en aftale med Rdet , som indebrer , at den nskede makrofinansielle bistand skal betragtees som front loading af nste rs budgetbevilling .
Samtidig accepterer vi Kommissionens forelbige budgetforslag til Balkan , hvilket jeg ogs hber bliver resultatet af den anden budgetbehandling under nste mdeperiode i Strasbourg .
Vi sttter p den baggrund dermed alle tre forslag .
<P>
Jeg vil afslutningsvis gerne sige et par ord om min og Budgetudvalgets udtalelse om Lagendijk-betnkningen om Det Europiske Genopbygningsagentur .
Jeg har selv ved flere lejligheder haft mulighed for at opleve agenturets arbejde og betragter det som srdeles effektivt , hvilket ogs hr .
Lagendijk mener , og Revisionsrettens rapport bekrfter .
Jeg tror , at der findes specifikke rsager til denne fremgang , hvoraf en er , at man i henhold til Parlamentets krav har gennnemfrt en mere decentraliseret model for beslutningstagning og gennemfrelse af EU ' s bistand , at man har kunnet undslippe denne trge , dobbelte beslutningstagning , som vi havde tidligere med det traditionelle udvalgssystem .
<P>
Trods agenturets flotte resultater understreger Budgetudvalget dog i ndringsforslagene betydningen af korrekte budgetprincipper , nr det glder srskilte administrative og driftsmssige udgifter , bl.a. for at vi skal kunne gennemfre en ordentlig og kvalificeret evaluering af aktiviteten .
Desuden nsker vi at indfre en henvisning til traktatens artikel 274 for klart at understrege , at Kommissionen , og ikke som udgangspunkt medlemsstaterne , har ansvaret for gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hr . Lagendijk har fremlagt en meget god betnkning .
Jeg vil ogs gerne takke hr . Frm mange gange , og p min gruppes vegne , som jeg i dag reprsenterer nsten alene , takke de to og faktisk erklre mig enig i alt det , de har sagt .
Jeg vil gerne fremhve et par ting .
Jeg mener , at denne hurtige reaktionsmekanisme , dette instrument , hvormed man hurtigt og med ubureaukratisk effektivitet kan overfre penge til kriseramte regioner , er et rigtigt godt instrument .
Netop i Jugoslavien har kommissren ogs mrket , at man var taknemmelig for denne virkelig hurtige , effektive bistand , som kun var mulig , fordi der netop fandtes dette instrument og ikke det mjsommelige , som vi ellers altid har .
<P>
Jeg mener ogs , at en udvidelse til Makedonien er yderst ndvendig , da der i de vanskelige politiske processer ganske enkelt er brug for supplerende bistand .
Denne proces er endnu langtfra afsluttet .
Lovene skal gennemfres , s de albanske borgere ogs kan se , at de virkelig fr noget ud af disse forfatningsndringer .
De makedonske indbyggere i regionen skal se , at det netop drejer sig om , at de , nr de opfrer sig p den mde , som man forventer af et demokrati , ogs fr en belnning , i og med at deres hverdagsliv forbedres .
Vi stemmer for det hele , og vi stemmer ogs for de forbehold , som hr . Frm nvnte .
Men jeg mener ogs , at Kommissionen udmrket kender sagsforholdet og sikkert ogs respekterer det .
<P>
Jeg vender lige tilbage til oprettelsen af agenturet i Makedonien .
Jeg mener , at det i lyset af de beskedne resultater i forbindelse med gennemfrelsen og ved udbetalingen af de finansielle midler , som dette land har fet bevilget siden 1996 , lnge har vret p tide at se sig om efter en mulighed for at forbedre situationen .
Den makedonske regering manglede bestemt viljen , og vi , der har vret der , ved , at de ganske enkelt ikke var i stand til at gre det .
Om de manglede evnen eller viljen , ved jeg ikke , men regeringen manglede ganske enkelt viljen , og endelig havde den tilstedevrende delegation heller ikke rigtig mulighed for at hjlpe denne regering .
Den ndvendige tekniske sttte , som man skulle have givet denne regering fra Kommissionens side , manglede .
<P>
Jeg mener derfor , at det er godt , at kommissren nu overvejer foranstaltninger til at fremskynde sagen .
Det er godt for dette agentur , som gr et fremragende arbejde i Kosovo - det gr jeg ud fra , vi fr at se i nste uge i Beograd .
Vi nsker , at det nu langt om lnge fr mulighed for at gre det , som alle makedonere venter p , og jeg har heller ikke noget imod , at det oprettes .
<P>
Men kre hr. kommissr , mit problem er netop , at der nu repareres s meget p sagen .
Nu gres det i Makedonien .
Jeg ved ikke , hvornr De nste gang slr til s godt igen .
Jeg havde gerne set , at man fandt en struktur for arbejdet i denne region , og jeg vil ogs gerne hre fra Dem i aften , om De har viljen til , har evnen til at udvikle et koncept , som enten dekoncentrerer delegationen og gr den i stand til at gennemfre dette arbejde , eller til at indstte sdanne agenturer i hele regionen .
Jeg mener , at De er os svar skyldig i aften , og jeg ville nske , at De i aften ville tilkendegive over for os , hvornr De tror , at Kommissionen kan prsentere et sdant koncept for os .
I s fald er jeg rede til uden forbehold at nske Dem al mulig held og lykke med oprettelsen af dette agentur , fordi vi alle har gjort os fremragende erfaringer .
<P>
Jeg vil ikke sklde ud over delegationen .
Delegationen var ikke i stand til at yde det , som vi forventede af den , fordi den netop ikke var dekoncentreret p nogen som helst mde - og den kunne ikke yde teknisk bistand .
P den baggrund forventer jeg virkelig ogs et langsigtet koncept af Dem , s alle lande dernede p en eller anden mde kan fle , at de bliver behandlet ligevrdigt , og jeg mener ogs , det er vigtigt , s der ikke opstr indbyrdes rivalisering .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , rede kommissrer , kre kolleger , jeg vil ligeledes takke ordfreren mange gange for arbejdet . Hr .
Lagendijk har allerede antydet , at situationen p Balkan jo ser noget anderledes ud i dag end for et halvt eller et helt r siden , isr nr man tnker p valgene i Kosovo og p lovgivningen i Makedonien .
Det m dog ikke f os til at sige , at alt er gennemfrt , arbejdet er gjort , vi kan slingre lidt af sted , og det hele vil sikkert g fint .
Jeg synes ogs , at det skridt , som Kommissionen foreslr , er rigtigt og velbegrundet .
Men , hr. kommissr - vi har ogs allerede talt om det - hvis det virkeligt forholder sig sdan , som jeg formoder , nemlig at der er graverende forskelle mellem agenturets og delegationens arbejde , og nogenlunde et sted derimellem som en gylden mellemvej befinder den decentraliserede delegation sig , s skal der ogs drages konsekvenser , ikke fordi der i det ene tilflde er tale om gode og i det andet tilflde om onde mennesker .
Strukturen i beslutningsprocesserne brer sikkert ogs en del af skylden .
I lyset af dette vil De sikkert heller ikke kunne komme med et svar i aften .
<P>
Men jeg har endnu en anmodning til Dem , nemlig at De i arbejdet med omstruktureringen af Kommissionens arbejde og politikken p Balkan for det frste anvender hele den fantasi , som De sikkert har , hr. kommissr , men bestemt for det andet ogs mange medarbejdere .
Jeg for min del mener , at agenturet , som ikke kun er et agentur for genopbygning , men ogs et agentur for udvikling , skal spille en strre rolle .
Jeg indrmmer , at dette ogs sagtens kan ske i fllesskab med de delegationer , som i kraft af decentraliseringen ogs fr ekstra opgaver .
Men jeg mener ogs , at vi i det tidlige forr , i begyndelsen af nste r skal komme med forslag til , hvordan Kommissionens hjlpe- , bistands- og udviklingsstruktur p Balkan skal se ud . For det er ndvendigt med mindst 10 r for at n det udgangspunkt , som vi alle nsker for Balkan , og som er ndvendig for freden og stabiliteten i Europa .
<SPEAKER ID=150 NAME="Patten">
Hr. formand , det ville vist vre en mild overdrivelse at sige , at mdesalen er pakket med velinformerede venner af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , men de tilstedevrende er srdeles velkvalificerede til at behandle emnet , da jeg tror , at vi her i salen finder de rede medlemmer , der er mest kyndige , hvad angr Makedonien , og som i nogle henseender ved mest om det sydstlige Europa som helhed betragtet .
Jeg er meget taknemmelig for de rede medlemmers bidrag til det , der har vret en ganske vellykket udvikling af EU ' s strategi p Balkan , og jeg er ordfreren hr . Lagendijk srligt taknemmelig for hans betnkning .
<P>
Mske skulle jeg lige frst opridse de rammer , inden for hvilke forhandlingen finder sted .
Som de rede medlemmer ved , var Makedonien det frste land , med hvilket vi indgik en stabiliserings- og associeringsaftale .
Under forhandlingerne om denne aftale blev vi meget ofte , nr vi besgte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - og jeg har nok besgt Skopje oftere end nogen anden hovedstad i verden i de seneste par r - mdt med beklagelser over , at det gik for langsomt med udviklingsbistanden .
<P>
Da krisen kom i r , arbejdede vi meget hrdt , og jeg er min kollega Javier Solana srligt taknemmelig for indsatsen .
Vi arbejdede ekstremt hrdt i bestrbelserne p at f Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien tilbage p sporet igen .
Vi var henrykte over Lake Ohrid-aftalen og sagde straks , at vi ville gre alt , hvad vi kunne , for at medvirke til gennemfrelsen af rammeaftalen i Lake Ohrid .
<P>
Som jeg har forklaret nogle af de rede medlemmer , var jeg bange for , at vi ikke ville kunne yde den forndne hjlp tilstrkkeligt hurtigt , hvis ikke vi ydede en srlig indsats .
Jeg ville meget gerne have get hurtigere igennem dekoncentrationsprocessen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og have ydet vores bistand p en mere konventionel mde , men det indebar en risiko .
Den mest sikre mde at levere bistanden p var ved at udvide arbejdet under genopbygningsagenturet , og det er grunden til , at vi alle er her i aften .
<P>
Jeg ved , at nogle af de rede medlemmer med god grund var lidt usikre p vores forvaltningsstrategi .
Set i bagklogskabens klare lys havde det mske vret mere fornuftigt , om jeg p et tidligere tidspunkt havde rdfrt mig med nogle af de rede medlemmer .
Men jeg hber , at vi har kunnet overbevise de rede medlemmer om , at vi ikke havde til hensigt at degradere vores forhold til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Jeg talte med prsident Trajkovski tidligere p ugen .
Han var p vej til et bnnemde - det var jeg desvrre ikke - og jeg tror nok , at det nu er lykkedes os at overbevise ham og myndighederne i Skopje om , at vi blot forsger at levere bistanden hurtigst muligt , og vi er allerede startet p at yde bistand i elektricitets- og boligsektorerne m.m .
<P>
Det er forsteligt , hvis de rede medlemmer synes , at der hersker nogen forvirring om vores forvaltningsstrategi for hele regionen . Men jeg mener ikke , at jeg er inkonsekvent , nr jeg p den ene side hvder , at vi skal arbejde gennem EuropeAid og med den dekoncentration , som vi nu har ivrksat , og som skal gennemfres hurtigst muligt , mens jeg p den anden side hvder , at der kan vre situationer - specielt kriser - hvor der er behov for andre ordninger .
<P>
I jeblikket overvejer vi f.eks. , hvordan vi skal hndtere situationen i Afghanistan - om vi skal indstte en ekspertgruppe i Afghanistan for snarest muligt at f ivrksat nogle hurtigtvirkende projekter .
Derfor finder jeg det ikke ulogisk at presse reformer igennem via EuropeAid , samtidig med at jeg fra tid til anden finder det ndvendigt med andre ordninger .
<P>
Jeg vil lige kort minde de rede medlemmer om , at vi har givet tilsagn om 30 millioner euro til gennemfrelse af rammeaftalen , og at vi ogs har udbetalt 12,5 millioner euro under den hurtige reaktionsmekanisme .
Vi har forpligtet omkring 5 millioner euro til humanitr bistand via ECHO , og vi har fet et regulrt CARDS-program p 42 millioner euro til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i r .
Bortset fra ECHO-dimensionen vil alt dette arbejde blive kanaliseret gennem genopbygningsagenturet i lbet af de kommende mneder .
<P>
For vores vedkommende bliver den nste begivenhed den donorkonference , vi vil forsge at organisere i samarbejde med Verdensbanken .
Som de rede medlemmer ved , er der en rkke betingelser .
For det frste insisterede vi p at f gennemfrt rammeaftalen om forfatningsndringer via parlamentet i Skopje .
Vi nskede ogs en ny lov om lokalt selvstyre , for hvis ikke der findes en sdan , vil USA sandsynligvis ikke dukke op til en donorkonference .
Hvis vi skal yde makrofinansiel bistand p en donorkonference , er det afgrende , at der er en aftale p plads med Den Internationale Valutafond - sprg blot kommissr Solbes .
Der ydes aldrig makrofinansiel bistand , hvis ikke en sdan aftale er p plads .
<P>
Tidligere p ugen forsikrede prsident Trajkovski mig om , at der sandsynligvis kommer en aftale i stand med IMF , og jeg tror nok , at det pgldende mde i Washington finder sted i starten af december .
Jeg hber derfor , at vi efter vedtagelsen af den omtalte lovgivning , forfatningsndringerne samt en anbefaling af aftalen til IMF ' s bestyrelse kan afholde en vellykket donorkonference .
Hvis det passer alle parter samt Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , vil vi gre det inden jul , men p det tidspunkt , hvor der er den strste chance for succes .
Jeg nsker ikke for anden gang at faststte en dato , som jeg s bliver ndt til at udskyde , da det vil vre katastrofalt .
<P>
Jeg er de rede medlemmer meget taknemmelig for deres hurtige udtalelse om vores forslag .
Jeg er ked af , at jeg ikke kan vise min taknemmelighed ved at acceptere alle ndringsforslagene .
Det er vel symptomatisk , at jeg ikke kan gre det .
Nogle af ndringsforslagene - f.eks. bemrkningerne om opgavens midlertidige karakter - har ingen juridisk vrdi .
Mine rdgivere har fortalt mig , at andre ikke er egnede til medtagelse i en juridisk afgrelse .
<P>
Jeg vil imidlertid svare lidt forskelligt p to af de fremsatte argumenter , hvilket De vil forst .
For det frste vil jeg forsikre Parlamentet om , at det naturligvis ville blive hrt , hvis det kom p tale at udvide agenturet til andre lande .
Hvis det forslag kom p tale , ville vi naturligvis hre Parlamentet .
<P>
For det andet , og dette er et punkt , som hr . Swoboda prsenterede p elegant vis , bekymrer de rede medlemmer sig om integriteten af forvaltningen af vores indsats i det sydstlige Europa .
De er bekymrede for sammenhngen af det , vi foretager os i det sydstlige Europa , og de rykker os forsteligt nok for at udarbejde en strategi for forvaltningen af fllesskabsbistanden til Balkan .
<P>
Det skal jeg med glde gre .
Jeg vil blot bede Parlamentet om ikke at presse mig til at gre det inden den 31. januar , og jeg skal sige Dem hvorfor .
I Kommissionen har vi et godt hold af mennesker , der arbejder med Balkanlandene .
De bruger tre fjerdedele af deres tid p mder i Rdet , p rdgivende ekspertgrupper og p at udarbejde rapporter . I jeblikket er vi i frd med at udarbejde en rapport for Rdet , som Parlamentet selvflgelig fr at se , om udviklingen i stabiliserings- og associeringsprocessen .
Jeg nsker ikke at stille urimelige krav til disse medarbejdere , men jeg kan forsikre Parlamentet om , at jeg hurtigst muligt i det nye r vil forsge at udarbejde en sdan strategi , som jeg mener , at de rede medlemmer har ret til at bede om , og som vi meget gerne vil levere .
Det er meget vigtigt , at parlamentsmedlemmerne fra tid til anden sikrer sig , at de er orienteret om det , vi gr og laver .
<P>
Jeg har haft dette arbejde i lige godt to r , og det , jeg vil sige , skal ikke forsts derhen , at det alt sammen er sket , fordi der er kommet en ny Kommission . Det er slet ikke det , jeg antyder .
Men der er for det frste sket en forandring i regionen med de seneste forunderlige hndelser , som den rede herre sagde - valgene i Kosovo og udviklingen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Vi ved , at hver gang vi tager et par skridt fremad , sker der et eller andet , som skubber os tilbage igen , men jeg tror , at vi fra Kroatien til Serbien , til Makedonien og Albanien bevger os i den rigtige retning .
<P>
Vi har en sammenhngende strategi , og vi har gjort bemrkelsesvrdige fremskridt .
Vi har gjort fremskridt , fordi vi har samarbejdet p en mde , der har bragt stabilitet til regionen , og som har understttet dem , der er villige til at arbejde og argumentere for konomiske og politiske reformer .
<P>
For enden af stabiliserings- og associeringsprocessen findes udsigten til et muligt medlemskab af EU .
Det har vret det mest formidable element i bestrbelserne p at skabe mere fred og stabilitet i det sydstlige Europa .
Vi skal sikre os , at de seneste rs enorme politiske og konomiske investeringer fortsat giver udbytte i form af vedvarende fremskridt og udvikling .
Det er selvflgelig mere sandsynligt , hvis vi er i stand til at fortstte samarbejdet med parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Swoboda">
Er kommissren enig i , at tidligt nste r er inden udgangen af marts ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , jeg kan ogs bekrfte det . Prsident Trajkovski var til stede ved denne prayer breakfast , det var De ikke .
Men p den anden side kan jeg konstatere , at vi snart har flere kommissrer end parlamentsmedlemmer i Parlamentet , hvis det fortstter p denne mde .
Det er jo ogs en god oplysning .
<SPEAKER ID=153 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg foreslog ham at bede for mig .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=155 NAME="Solbes">
Hr. formand , efter min kollega , kommissr Pattens kommentarer om de forskellige politiske elementer ved situationen p Balkan vil jeg koncentrere mig om de tre programmer om makrofinansiel bistand .
<P>
Med hensyn til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har hr . Frm meget klart understreget , at vi taler om to forskellige ting .
P den ene side en forhjelse af bistanden og p den anden side en udvidelse af gennemfrelsesfristen for denne bistand .
<P>
Indtil videre har vi udbetalt 30 millioner euro p grund af visse forsinkelser i opnelsen af en aftale med Den Internationale Valutafond om dens konomiske program .
Det er rigtigt , at de fastsatte betingelser vedrrende de konstitutionelle ndringer , der er ved at blive ivrksat , og den ndvendige bistand , som vi yder til den konomiske stabilisering og til reformprocessen , fordrer et samarbejde med Valutafonden , og i henhold til vores oplysninger er myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien meget tt p at faststte en konomisk ramme , der vil blive ledsaget af et opflgningsprogram , som skal vre bindeled til fondens bistandsprogram .

<P>
Den konomiske situation er fortsat meget flsom .
Det er baggrunden for , at Den Internationale Valutafond har informeret os om de finansielle behov p kort sigt og om behovet for at ge de forskellige donorers bidrag for at dkke det eksterne finansieringsunderskud i 2001 og 2002 .
Det er den vigtigste rsag til vores beslutning om at ge vores bistand til Makedonien med yderligere 18 millioner .
<P>
Hvad angr Bosnien og Hercegovina er vi i dette jeblik i frd med at gennemfre bistanden .
Der er afsat 60 millioner , 40 i bistand og 20 i ln .
De to frste rater er allerede blevet udbetalt i slutningen af 1999 og i slutningen af 2000 , og der sker fremskridt i stabiliseringsprocessen og den konomiske reformproces .
<P>
Vi mangler stadig at udbetale den sidste rate , 15 millioner euro , og de ndvendige betingelser for udbetalingen er meget tt p at vre opfyldt .
I denne uge befinder der sig en delegation fra Kommissionen i Sarajevo , som skal vurdere fremskridtene , og p det mere overordnede plan er det p sin plads at bemrke , at den nye regering , der blev resultatet af valget , nogle gange er lang tid om at gennemfre reformprocesserne , og den forhandler et nyt program med Valutafonden .
Hr .
Frm har ogs henvist til behovet for at udvide fristen , da den frist , der oprindeligt blev aftalt for gennemfrelsen af bidragene , er udlbet .
<P>
Fra et andet synspunkt rejste ordfreren ogs sprgsmlet om behovet for ogs at ndre den finansielle eller makrofinansielle bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien .
De 300 millioner , 225 i ln og 75 i bistand , har vist sig at vre utilstrkkelige .
Vi har allerede udbetalt 260 , og Kommissionen er p nuvrende tidspunkt i gang med at forberede en kommende kontakt med de jugoslaviske myndigheder , som forhbentlig vil gre det muligt for os at udbetale anden rate , nr betingelserne er opfyldt .
<P>
Det er imidlertid rigtigt , at der i henhold til den information , vi har modtaget fra Den Internationale Valutafond , vil vre behov for yderligere ekstern finansiering for at fjerne det nye finansieringsunderskud p 150 millioner euro , og det er baggrunden for , at vi foreslr at forhje bistandsdelen med 45 millioner til en maksimal bistand p 120 millioner .
<P>
Jeg vil gerne takke hr .
Frm for hans indsats i denne sag , den vigtighed og hurtighed , hvormed han har behandlet den . Jeg vil ogs gerne takke for hans sttte til formanden for Budgetudvalget , hr .
Wynn , og til hr . Brok , formand for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , vil jeg gerne skelne mellem de forskellige grupper af forslag .
De , der vedrrer de politiske betingelser , finansforordningen og den flerrige finansielle ramme , er i princippet acceptable , selv om de i nogle konkrete tilflde rejser visse fremlggelses- og kohrensproblemer .
For kohrensens vedkommende f.eks. henvisningen til " CARDS " sprgsmlet , for s vidt angr den flerrige bistand , for - det har vi allerede fremhvet adskillige gange under disse plenarmder - " CARDS " grundlaget har ikke noget som helst at gre med den makrofinansielle bistand .
Det er helt forskellige ting , og jeg synes , at vi skal holde processerne adskilt og anvende dem korrekt i hvert enkelt tilflde , hvor det bliver aktuelt .
<P>
Vi kan heller ikke sttte henvisningen til , at det drejer sig om en helt exceptionel bistand uden prcedens for fremtiden .
Det er rigtigt , at det forholder sig sdan .
Men det er stort set situationen for al makrofinansiel bistand .
Vi synes derfor ikke , at det giver srlig meget mening at drfte dette sprgsml i dag .
<P>
Vi synes heller ikke , at det giver srlig meget mening at medtage elementer , som betyder yderligere forsinkelser i hele processen med at f stillet denne bistand til rdighed .
Med den behrige information , som vi altid giver Parlamentet , skal det i denne henseende overvejes nje , hvad der er Bistandskomitens rolle , da den er af en anden karakter .
<P>
Alle disse sprgsml kan afklares nrmere p et senere tidspunkt , men jeg nskede at komme med en forhndsorientering om , hvad der er vores indledende holdning .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Solbes .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Fond til bekmpelse af HIV / AIDS , tuberkulose og malaria
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs bidrag til den globale fond til bekmpelse af hiv / aids , tuberkulose og malaria ( KOM ( 2001 ) 612 - C5-0520 / 2001 - 2001 / 0251 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , tak p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Jeg taler for at forsvare Det Europiske Fllesskabs bidrag til bekmpelse af aids , tuberkulose og malaria , og jeg gr det med en bittersd fornemmelse .
<P>
Med tilfredshed fordi vi har vret i stand til at vedtage et betydeligt konomisk bidrag fra EU til oprettelse af en verdensfond , som generalsekretren for FN har foreslet , til bekmpelse af de tre hyppigste overfrbare sygdomme i verden , som rammer de mindst udviklede lande , som ser sig fanget i en ond cirkel af sygdom og fattigdom .
Jo strre fattigdommen er , jo mere vokser risikoen for overfrbare sygdomme .
Nr der er flere sygdomme , bliver fattigdommens omfang kun vrre .
<P>
Ogs med tilfredshed fordi vi har vret i stand til at gre det i lbet af meget kort tid ved hjlp af den flles beslutningsprocedure , med uopsttelighed og ved frstebehandlingen , og vi har stillet og forhandlet en rkke ndringsforslag med Rdet , der efter vores opfattelse forbedrer teksten i det oprindelige forslag .

<P>
Jeg br ogs give udtryk for vores beklagelse , fordi Rdet og isr Kommissionen har sat os i en vanskelig situation ved at forelgge en tekst for os til vedtagelse , som i sin oprindelige udformning ignorerede Parlamentet og bervede os den fulde udvelse af vores ansvar som budgetmyndighed .
De ignorerede desuden , at Parlamentet gentagne gange har udtalt sig om behovet for mere handlekraft i en global strategi til bekmpelse af fattigdommen , nrmere bestemt bekmpelsen af aids , tuberkulose og malaria , i en betnkning af vores kollega Bashir Khanbhai , som er til stede her , en betnkning , som vi har arbejdet p i lang tid og vedtaget i plenarforsamlingen med en beslutning af 4. oktober i r , og som det indledende dokument , som vi blev foreslet , ikke engang henviste til .


<P>
I sin flles erklring fra maj i r tog Rdet og Kommissionen positivt imod forslaget fra FN ' s generalsekretr om at oprette denne Verdensfond .
Kommissionen annoncerede allerede i juli sin hensigt om at afstte 120 millioner euro til at finansiere den .
Parlamentet modtog imidlertid frst for en mned siden den dokumentation , der er ndvendig for at kunne pbegynde arbejdet , og dokumentationen var ydermere ufuldstndig og gjorde det ikke muligt for os at arbejde ordentligt .
<P>
Jeg m dog sige , at Rdet og Parlamentet i lbet af de sidste uger har udvist tegn p den velvilje og den fleksibilitet , der er ndvendig for at n en aftale om de ndringsforslag , som vi gerne vil have indfrt , og som - det hber jeg - bliver vedtaget i morgen formiddag .
<P>
For os er det et afgrende sprgsml , at bidraget til fonden ydes som et ekstra tillg .
Som vi siger i vores ndringsforslag 2 , br de frste 60 millioner euro fra Fllesskabets budgettet for 2001 lgges til de allerede eksisterende midler og ikke tages fra andre budgetposter , som allerede er beregnet til udviklingsprogrammer .
Som det str i ndringsforslag 3 , br disse 60 millioner euro ikke f indflydelse p eller betinge fremtidige rlige bidrag , sdan som vi udtrykkeligt siger i vores ndringsforslag 4 , hvortil jeg sandsynligvis i morgen , hr. kommissr , vil stille et mundtligt ndringsforslag fr afstemningen .
<P>
For os er varigheden og fortsttelsen af Unionens bidrag til denne Verdensfond fundamentale p grund af selve disse sygdommes natur .
Bekmpelsen af aids , tuberkulose og malaria skal fortsttes effektivt i de kommende r , ellers vil den ikke f succes .
I modsat fald vil de 60 millioner euro , vi nu bidrager med , ikke have nogen effekt .
<P>
Parlamentet kan ikke unddrage sig sit ansvar som budgetmyndighed , og derfor anmoder vi i ndringsforslag 6 Kommissionen om , at den sender al den ndvendige information til Parlamentet , s vi , som vi konkluderer i det sidste af vores ndringsforslag , nr .
7 , ved hjlp af en passende rapport kan sikre Verdensfondens tilpasning , gennemsigtighed , forsvarlige forvaltning og arbejdsmetoder , og denne rapport skal vre en del af de kommende rsberetninger , som Fllesskabet skal udarbejde om sit bidrag til tredjelande .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
P G8-topmdet i Okinawa i juli 2000 gav de rige industrialiserede G8-lande tilsagn om betydelige midler til bekmpelse af overfrbare sygdomme samt til hjlp til syge mennesker i fattige lande .
I september i fjor afholdt Kommissionen en konference om emnet i Bruxelles , men uden en efterflgende indsats .
4 millioner af de fattigste mennesker dde i lbet af et enkelt r .
I juli 2001 blev der afholdt endnu et mde i Genova , og foran alverdens medier annoncerede hr . Prodi en donation p 120 millioner euro .
<P>
Min betnkning , der blev enstemmigt vedtaget den 4. oktober i r , har ligget og samlet stv p en hylde .
Rdet vedtog et forslag om et retsgrundlag for fondens gennemfrelse , men hidtil er der ikke doneret s meget som n euro , og yderligere 2 millioner mennesker er dde .
Nr terrorbomber krver ddsofre , kan der meget hurtigt skaffes penge til ofrene , men nr 3-4 millioner mennesker dr som flge af sygdom , nser vi det knapt .
<P>
Hvorfor tager det Kommissionen s lang tid at udarbejde en plan for gennemfrelsen , nr den ved , at der dr 10.000 mennesker om dagen ?
Vi er stolte over at love pengene , men vi glemmer at levere dem .
Betyder disse mennesker intet for os ?
<P>
Kommissrerne er get .
Der er ingen interesse at spore .
Se blot , hvor f tilhrere der er tilbage i mdesalen .
Det viser noget om EU ' s prioritering af dette vigtige projekt .
Dette er ikke Makedonien .
Det er aids , der rammer de fattigste mennesker i verden , og det er p tide , at EU ' s bidrag ikke blot belber sig til 20 euro pr. person , der dr , ikke bare 1 % af det , der krves , men at det bliver 6 milliarder euro pr. r .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Vi har mange gange tidligere diskuteret disse problemer , men vi kan med god grund gre det igen i aften . I hele verden er der 36,1 millioner mennesker , der lever med hiv / aids , tuberkulose gr et tragisk comeback , og 300 millioner mennesker lider under de svkkende og smertefulde flger af malaria .
Hvis der er noget , der krver en visionr , innovativ og international reaktion , s er det udbredelsen af disse overfrbare sygdomme .
<P>
Vi nsker i princippet at sttte den globale fond til bekmpelse af overfrbare sygdomme .
Vi ser gerne , at den bde bliver brugt til at forebygge og behandle alle tre sygdomme .
Vi nsker innovative og brugbare forvaltningsrammer .
Vi nsker et sandt internationalt partnerskab , s der ikke bare er tale om den sdvanlige donorvirksomhed .
Vi nsker finansieringsordninger , der hurtigt skaffer midler , s vi kan bevare det politiske engagement og mobilisere flere ressourcer .
<P>
Det er de mange forskellige emner , og jeg fler med Kommissionen , der er blevet plagt stramme tidsfrister for fremlggelsen af dette forslag til et retsgrundlag .
Men den skulle ogs overveje , hvorfor andenbehandlingsforslagene om vores egen sttte via budgetposten for fattigdomsrelaterede sygdomme blev skret ned i forhold til Parlamentets krav , og hvorfor kommissionsformand Prodi bevilgede 60 millioner euro i sttte fra den globale sundhedsfond fra AVS-landene , som han ikke havde ret til at gre , og som vi har hrt deres formand sige , at de er imod .
Vi skal sikre os , at disse penge ger den globale indsats , og at de ikke bare ryger i lommerne p medicinalvirksomhederne .
<P>
De ndringsforslag , som vi har forhandlet p plads med Kommissionen og Rdet , forbedrer forslaget - erkendelsen af , at vi har brug for flere midler , det faktum , at der blot er tale om en frste udbetaling , og kravet til Kommissionen om , at den bde skal udarbejde et retsgrundlag for fremtidige bidrag og levere en rapport , s der kan tages hnd om nogle af disse informationssprgsml .
<P>
Jeg vil sprge kommissr Nielson , om han kan give os en tidsfrist for , hvornr det kan fremsttes i 2002 , s vi kan hndtere det korrekt under budgetproceduren .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , vi har lnge stillet krav om flere midler til bekmpelse af aids i denne tragiske situation .
Europa-Parlamentet bekrftede dette , da det vedtog Khanbhai-betnkningen .
<P>
Beslutningen om at bevilge yderligere 120 millioner euro har vi naturligvis blot kunnet se bifaldende til .
Det nlende forslag , vi bliver stillet i dag , er imidlertid kun p 60 millioner , som endda skal tages fra det allerede eksisterende budget .
Der er ikke lngere tale om en ekstra bevilling , og det uden tilgngelige oplysninger om midlernes vedvarenhed .
Endvidere sprger vi os selv , hvorfor dette belb udelukkende tilfalder den globale fond .
For hvad er formlet med denne fond ?
Er det udelukkende prventivt ?
Eller skal man ogs tage hensyn til ndvendigheden af at give landene p den sydlige halvkugle adgang til behandling ?
Ved at levere udstyr til behandlingsstrukturerne , ved at udlevere lgemidler ?
Jeg mener , man skal stille disse sprgsml .
Hvordan skal fonden styres ?
Hvordan sikres det , at de , der har behov for denne fond , det vil sige landene p den sydlige halvkugle og ikke blot donorlandene , fr indflydelse p beslutningstagningen ?
Jeg mener , at vi skal stille alle disse sprgsml , for der dr folk hver eneste dag . Det er os , der har pengene , s det er op til os at hjlpe dem .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , hr. kommissr , vi str over for en humanitr katastrofe af ikke tidligere set omfang .
40 millioner mennesker er smittet med hiv , og iflge WHO-rapporten , som offentliggres i dag , vil 3 millioner d inden udgangen af dette r .
Langt strstedelen af ofrene kommer fra de afrikanske lande syd for Sahara .
Der er ikke blot tale om en sundhedskatastrofe , men om en kologisk og konomisk katastrofe .
WHO mener , at de drligst udviklede lande vil miste en femtedel af deres BNP inden 2010 p grund af denne sygdom , og i et land som Zambia vil 1 million brn d .
De angivne belb kan virke store , men som min kollega sagde for et jeblik siden , hvem skal styre disse midler , og vil de virkelig n frem til de rette modtagere , dem , som har strst behov for dem ?
<P>
Bde De og jeg ved , at bekmpelsen af disse sygdomme skal flges op af infrastrukturer som gratis offentlige klinikker og sociale strukturer , lger , hvilket ikke er foreneligt med IMF ' s og Verdensbankens diktater , som forhindrer ansttelsen af tjenestemnd og lger .
<P>
Hr. formand , jeg har endnu en gang lyst til at sige , at eftergivelsen af glden i landene i den tredje verden og anvendelse af disse midler til uddannelse , forebyggelse og sundhed er en god mde at sikre en vedvarende bekmpelse af denne sygdom p .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at det ikke lngere er acceptabelt , at vi ser det , vi s sidste r , hvor lgemiddelindustrien indtog en arrogant holdning over for en rkke lande .
Det er utleligt .
Vi ved i dag , at gravide , som fr zidovudin , stter raske brn i verden .
Jeg ville nske , at denne arrogance ville stoppe en gang for alle .
<SPEAKER ID=163 NAME="Nielson">
Frst vil jeg gerne takke alle for Parlamentets positive reaktion .
Kommissionen anmodede om en hasteprocedure for at f skabt et retsgrundlag for en finansiel forpligtelse til fonden under dette rs budget gennem en ndring af retsgrundlaget for budgetpost B7-6211 , der vedrrer bistand til fattigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslandene .
Vi foreslog en overfrsel p 60 millioner euro til denne budgetpost .
<P>
Dette forslag har stor politisk betydning , da fonden har skabt stor interesse , og da der er store forventninger om succes .
Jeg er enig i indholdet af kommentarerne fra hr . Sylla og hr .
Rod , der afspejler det faktum , at der i sandhed er mange ubesvarede sprgsml .
Det er den egentlige grund til , at det ikke har vret let eller muligt for Kommissionen at g videre med dette materiale p en specielt flot , elegant eller rettidig mde .
Det er endnu ikke blevet anerkendt p internationalt plan , men vi har stadig behov for den budgettransaktion , vi diskuterer her i aften .
Jeg beklager , at forslaget blev overgivet til budgetmyndigheden s sent p ret , men det afspejler det faktum , at vi ikke tidligere havde noget , der var godt nok eller klart nok .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet er fast besluttet p at gre denne proces til en succes trods disse proceduremssige vanskeligheder .
Jeg glder mig over resultatet af sidste uges diskussioner mellem de tre institutioner .
Jeg bemrker , at Parlamentet har gjort en ekstra indsats for at tage hensyn til Rdets nske om flere ndringer i betragtningerne .
Kommissionen kan acceptere det mundtlige ndringsforslag , der blev fremsat af de rede parlamentsmedlemmer i dag , og som kommer til afstemning i morgen , s Rdet kan f en aftale i hus i rette tid .
<P>
Hvad angr regnskab , revision og rapportering , nsker vi at gre det helt gennemsigtigt over for Parlamentet .
Jeg vil imidlertid for gennemsigtighedens skyld gerne fremstte en advarsel , for hvis det er tanken , at vi skal samle midler i en global fond , s skal vi undg at blive en vanskelig partner i dette arbejde ved at insistere p at bruge vores rapporteringssystemer , vores revisionsprocedurer og vores regnskabsprocedurer .
Det er det problem , vi allerede ser hos andre internationale organisationer , og hvor Kommissionen i mange tilflde er en utilstrkkelig partner .
<P>
Der er ogs behov for nogen tilpasningsevne , hvis vi skal vre en velfungerende partner i denne aktivitet .
Kommissionen har ingen forbehold over for de fremlagte ndringsforslag , men vi skal have for je , at der er tale om en kollektiv indsats , og at det er det centrale punkt i iden .
<P>
Som svar p hr . Khanbhais bemrkninger om , at der endnu ikke er givet n euro ud , vil jeg sige , at vi hver dag pumper penge ud til kampen imod aids , malaria og tuberkulose .
Det ville vre en stor fejl at tnke - og endnu vrre at give udtryk for - at denne fond reprsenterer vores eneste indsats .
Alle ved , at det ikke er tilfldet , men vi hber , at denne fond vil fje noget nyt til de andre mder , vi arbejder p .
Det er primrt det , vi forsger at sikre i de igangvrende forhandlinger , og forhbentlig fr vi lst stridspunkterne .
<P>
Vi forbereder en revideret regel for budgetpost B7-6211 .
Dette mere langsigtede retsgrundlag vil tjene som grundlag for gennemfrelse af programmet for en indsats mod overfrbare sygdomme i perioden 2003-2006 .
Det foresls , at fremtidig sttte til globale initiativer ssom den globale fond skal finansieres fra denne budgetpost .
Vi skal fortsat diskutere finansieringsniveauet .
I frstebehandlingen af budgettet for 2002 foreslog Parlamentet en ny srlig budgetpost for fonden fra nste r og fremefter , men nu er vi blevet enige om at omgruppere denne srlige budgetpost , s den sls sammen med budgetposten for fattigdomsrelaterede sygdomme og bruger t integreret retsgrundlag .
<P>
Som tidligere nvnt nsker Kommissionen at fortstte diskussionerne med Parlamentet om fremgangsmder og arbejdsmetoder for fonden i den kommende periode .
Fonden forventes at vre fuldt funktionsdygtig fra januar 2002 , og alle medlemmerne af fondens overgangsarbejdsgruppe deltager i diskussionen og forsger at opn konsensus om en lang rkke ulste og vanskelige emner .
Kommissionen forsger at spille en konstruktiv og aktiv rolle i disse diskussioner , og jeg ser frem til at informere Parlamentet om denne proces .
Jeg ser ogs frem til at samarbejde med Parlamentet om at gre denne nye fond til noget , der faktisk vil ge effektiviteten i vores kamp imod disse sygdomme .
<P>
Til slut vil jeg atter bekrfte vores forslag om at bevilge yderligere 60 millioner euro fra den niende EUF-periode , nr Cotonou-aftalen er ratificeret , og forhandlingerne med AVS-gruppen er afsluttet .
Disse midler vil blive remrket til brug for aktiviteter i AVS-landene .
Jeg er enig i , at det i nogen grad komplicerer den globale fonds administrative funktion , men jeg mener ikke , at vi har noget valg her .
Det er den barske virkelighed , og det er ikke det strste problem , vi str over for .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke for Parlamentets samarbejde i denne sag trods de problemer , vi har haft .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 0.05 )
