<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Fru formand , jeg nede ikke at komme p plads .
Jeg ville blot kort bemrke , at jeg ikke str p tilstedevrelseslisten , og meddele , at jeg var til stede bde under mdet og ved den pgldende afstemning .
Det vedrrer godt nok mandagsmdet , men jeg kunne godt tnke mig , at det blev frt til protokols .
Mange , mange tak !
Jeg har tilsyneladende ikke skrevet under , men jeg var til stede og deltog .
Tak !
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Godt , kre kollega , det vil blive rettet .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg protokollen som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Fru formand , fr forhandlingen begynder , vil jeg gerne videregive det irske folks flelser vedrrende vores nationale luftfartsselskab Aer Lingus ' fremtid .
Fr terrorhandlingerne i New York var det et af de bedste selskaber i branchen med 1,1 million passagerer .
Det er en stor bidragyder til vores nationale konomi .
Det er et stort nske , at det ikke betragtes som statssttte , nr regeringen hjlper selskabet med at holde sig i luften .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det har ikke rigtigt noget med protokollen at gre . Der vil i vrigt blive en forhandling om emnet .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg protokollen som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p arrestationen af 12 britiske og to nederlandske statsborgere i Grkenland for en uge siden .
Blandt de britiske statsborgere var to vlgere fra min valgkreds , Paul og Lesley Coppin fra Mildenhall i Suffolk .
De blev arresteret af de grske myndigheder og er mistnkt for spionage .
Disse mennesker er flyobservatrer , flyvesportsentusiaster , som var p ferie i Grkenland .
Det virker noget ejendommeligt , at de stadig er varetgtsfngslet i en medlemsstat , og jeg hber , at De kan henlede de grske myndigheders opmrksomhed p sagen , s de kan lslades hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Van Orden , vi har noteret os Deres bemrkninger , og vi vil trffe de ndvendige foranstaltninger .
<CHAPTER ID=2>
Den konomiske og beskftigelsesmssige situation inden for lufttransport og tilknyttede industri- og servicesektorer
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om den konomiske og beskftigelsesmssige situation inden for lufttransport og tilknyttede industri- og servicesektorer .
<P>
Jeg giver ordet til fru Durant for Rdet .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Durant">
Fru formand , mine damer og herrer , nedstyrtningen af flyet fra American Airlines mandag den 12. november i New York mindede selvflgelig alle om den hrde og frygtelige virkelighed i luftfartssektoren .
Den seneste ulykke risikerer at forstrke svel den konomiske som den sociale krisesituation , som denne sektor har befundet sig i siden den 11. september .
Imidlertid m den ikke f os til at glemme baggrunden for denne krise , der er et resultat af et sammenfald af konjunkturproblemer , som er direkte forbundet med attentaterne den 11. september , men ogs af tidligere strukturelle vanskeligheder , som er blevet afslret og forstrket af begivenhederne den 11. september .
<P>
Som formand for Rdet ( transport ) og belgisk forbundsminister er jeg srligt optaget af denne situation .
Det forekommer mig vigtigere end nogensinde at ivrkstte konomiske og sociale strukturreformer for at give sektoren mulighed for at overleve den aktuelle krise , at sttte sektoren med sociale tiltag og skabe grundlag for en bredygtig udvikling p lang sigt i denne sektor .
For at opn dette m man forst de egentlige rsager til problemet og identificere de hindringer , som skal fjernes , hvilket jeg gerne vil give mig i kast med her sammen med Dem og fru Diamantopoulou .
<P>
Den primre rsag til den naturlige srbarhed i den europiske luftfartssektor er dens alt for store splittelse , som understreges af manglende konsolidering p fllesskabsniveau samt manglende strategiske alliancer .
Grundlaget for den europiske integration har sledes hidtil vret nsket om at skabe et flles marked , som sikrer optimale konkurrencebetingelser .
Den ekstreme konkurrence , som er resultatet heraf i en sektor , hvor marginalomkostningerne er relativt sm , skaber bde problemer med overkapacitet og for lave priser i forhold til de gennemsnitlige omkostninger for luftfartsselskaberne .
Denne srligt hrde konkurrence har derfor bidraget til at underminere selskaberne , som er blevet srbare over for ethvert konomisk chok p grund af deres lave margen .
<P>
Den amerikanske luftfartsindustri har lnge vret langt mere koncentreret end den europiske , hvilket tillige med andre faktorer har hjulpet denne industri til p bedste vis at hndtere den krise , der isr har ramt USA .
Selv om luftfartssektorens vanskeligheder ikke skal sges i attentaterne , men derimod i strukturelle overvejelser , har begivenhederne den 11. september skabt nye hindringer , der har fremskyndet den aktuelle krise , og som er forstrket af den aktuelle situation med konomisk recession .
<P>
Jeg vil isr og i kronologisk rkkeflge nvne , at USA ' s luftrum har vret lukket i fire dage , at passagerernes tillid er dalet , og at lufttrafikken er faldet betragteligt - med 20 % for charterflyvningers vedkommende i forhold til 2000 , srligt p de transatlantiske ruter , hvor man har konstateret en nedgang p 30 % .
Og for at stte kronen p vrket gr den tragiske ulykke i forgrs utvivlsomt situationen endnu vrre . Derudover har forsikringsbranchen besluttet at hve forsikringsprmierne for passagerer og fly i tilflde af ulykker i forbindelse med en krigssituation eller en terrorhandling .
Den har ligeledes besluttet at begrnse luftfartsselskabernes dkning p skader , der er forrsaget p tredjemand under frnvnte omstndigheder , til 50 millioner dollars .
I vrigt betyder de ekstra sikkerhedsforanstaltninger ndvendigvis gede omkostninger for lufthavnene og luftfartsselskaberne .
Endelig det sidste , men ikke mindste sprgsml . De amerikanske tilskud , som omfattede mere end 15 milliarder dollars i direkte og jeblikkelige tilskud og statslige lnetilsagn til virksomhederne , mere end 120 millioner dollars til serviceydende virksomheder , har sledes skabt konkurrenceforvridning i forhold til den europiske industri , isr fordi de har gjort det muligt for visse firmaer at drive rovdrift p de transatlantiske ruter .
<P>
De konomiske og sociale konsekvenser for Europa af dette sammenfald af strukturelle og konjunkturmssige faktorer er velkendte . Luftfartsselskaberne gr fallit eller er i store vanskeligheder , investeringerne fastfryses , og luftfartsindustrien oplever en voldsom krise .
<P>
Hvordan har Rdet indtil videre reageret p denne situation ?
<P>
Transportministrene har siden deres mder den 14. og 16. oktober , ligesom Det Europiske Rd og konomi- og finansministrene p deres mder den 21. september , bestrbt sig p at undersge konsekvenserne af attentaterne den 11. september for luftfartssektoren for at kunne levere et hurtigt og samlet svar fra alle medlemsstater , som giver mulighed for at sttte omstruktureringen af sektoren , samtidig med at man forsger at bevare grundlaget for en sund konkurrence .
Rdet ( transport ) undersgte p mdet den 16. oktober isr forslagene i Europa-Kommissionens meddelelse af 10. oktober om sektorens konomiske situation for at forsge at fastlgge en rkke elementer .
<P>
Rdet har frst og fremmest meget hurtigt koordineret medlemsstaternes indgreb p forsikringsomrdet .
Det har sledes besluttet , at statssttte til luftfartsselskaber og tjenesteydende virksomheder , som har til forml at kompensere for den utilstrkkelige , ja , manglende krigsskadedkning , vil blive forlnget til den 31. december .
Disse ordninger skal anmeldes til Kommissionen og behandles her en gang om mneden .
<P>
Hvad angr omkostningerne til ekstra sikkerhedsforanstaltninger , har medlemsstaterne anerkendt , at de i frste omgang kan dkkes , uden at dette regnes for statssttte .
De har imidlertid understreget ndvendigheden af , at brugere og operatrer p sigt , og nr situationen igen er blevet mere normal , skal dkke en del af disse omkostninger .
<P>
Hvad angr lukningen af luftrummet i fire dage , har Rdet bedt Kommissionen om , og opnet , en vis fleksibilitet , der skal gre det muligt at yde en begrnset sttte ud over denne periode og naturligvis p grundlag af objektive kriterier til de luftfartsselskaber , der er ofre for lukningen af luftrummet og flgerne heraf .
Medlemsstaterne svel som Kommissionen vurderer , at denne sttte skal respektere Fllesskabets overordnede aftaler om statssttte til sektoren og under ingen omstndigheder m skabe konkurrenceforvridning .
Vi modstter os , at de amerikanske selskaber bruger statssttten til at sl bunden ud af priserne .
Vores selskaber lider under de amerikanske selskabers illoyale konkurrence .
Vi skal ikke tillade , at en sdan situation varer ved i EU .
Derfor sttter formandskabet Kommissionens forslag om at vedtage en adfrdskodeks i fllesskab med USA for netop at forhindre eller modvirke denne konkurrenceforvridning .
I vrigt har Rdet taget hensyn til visse luftfartsselskabers anmodning om fleksibilitet i gennemfrelsen af procedurer for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter .
<P>
I vrigt er en af nglerne til en hurtig genopblomstring af luftfartsaktiviteterne selvflgelig fornyet tillid blandt passagererne .
I dette perspektiv har formandskabet og Kommissionen med sttte fra de andre medlemsstater arbejdet meget ihrdigt p hurtigst muligt at definere og trffe foranstaltninger , som tager sigte p at styrke sikkerheden i lufthavnene og om bord p flyene .
Dette arbejde skal foreg i to etaper , hvor den frste og vigtigste sigter mod at harmonisere henstillingerne fra Den Europiske Konference for Civil Luftfart , hvad angr kontrol af passagerer og bagage i lufthavnene , hvilket for vrigt er frugten af adskillige rs erfaring .
Den mest effektive kontrolindsats ydes som bekendt altid fr afrejsen .
Som De ved , har Rdet isr via en flles ekspertgruppe fra Rdet og Kommissionen brugt meget tid og energi p at skabe mulighed for en politisk aftale mellem medlemsstaterne i Det Europiske Rd den 7. december .
<P>
Jeg mener , det er yderst vigtigt at n frem til en lsning hurtigst muligt i nrt samarbejde med Europa-Parlamentet .
Rdet udtrykte p mdet den 16. oktober i vrigt hb om , at Europa-Parlamentet er i stand til i dette perspektiv at tilkendegive sin mening hurtigst muligt .
Jeg tror faktisk , at offentligheden i EU vil have svrt ved at forst , hvis Rdet eller Parlamentet tver med at f afsluttet en s altafgrende sag .
<P>
Formandskabet str til Europa-Parlamentets disposition for at fremme en tt dialog mellem de to institutioner og stiller sine specialister til rdighed for Europa-Parlamentet med henblik p en hurtig vedtagelse .
<P>
Under anden etape vil vi undersge muligheden for ekstra sikkerhedsforanstaltninger p basis af den endelige rapport fra det flles ad hoc-udvalg mellem formandskabet og Kommissionen . Denne vil blive prsenteret den 7. december .
Nogle af foranstaltningerne krver mske lovinitiativer for at afslutte den frste etape , der bestr af det sikkerhedsreglement , som nu er til behandling .
<P>
Rdet af 16. oktober har sledes gjort det muligt at reagere samlet p krisen i luftfartssektoren , men vi skal nu srge for at genopbygge et solidt og sundt grundlag for sektoren , selv om vi ved , at den aktuelle krisesituation kan vare ved i mange mneder .
<P>
For at bidrage til dagens forhandling foreslr jeg , at De lytter til min personlige analyse af de perspektiver , der tegner sig for sektoren , og de foranstaltninger , det bliver ndvendigt at trffe .
Denne forhandling , som endnu ikke er pbegyndt i Rdet , er s meget desto mere ndvendig i vores parlamentariske forum , eftersom samme Parlament selvflgelig vil blive knyttet til forhandlingen i de kommende mneder .
<P>
Strukturelt skal vi alts srge for at give sektoren mulighed for en omstrukturering i form af en ny fordeling af det europiske luftrum baseret p f store alliancer .
<P>
En mde , hvorp luftfartsselskaberne kan sikres mulighed for at genskabe deres reelle levedygtighed , er i hjere grad at fordele konkurrencepresset p sektoren ved isr at benytte en vis form for konsolidering .
Uden i vrigt at sl til lyd for fusioner eller overtagelser , som krver en global omstrukturering af konkurrencelovgivningssystemet , vil dannelsen af alliancer eller kommercielle aftaler allerede vre tilstrkkeligt til en begyndende lsning p en rkke problemer .
Det ville f.eks. gre det muligt at begrnse den overkapacitet , der delgger sektorens overskud , og at dmpe den overdrevne konkurrence p visse ruter .
<P>
Det drejer sig om at give mulighed for stordrifts- og netvrkskonomi , som er srligt udtalt i denne sektor .
<P>
Vi br ligeledes i samarbejde med Kommissionen p sigt overveje en strategi , der giver mulighed for at bekmpe lignende situationer og isr undersge de ndvendige tilpasninger af de europiske konkurrenceregler ved om muligt at overvinde de aktuelle lovmssige hindringer .
<P>
Dette rejser det flsomme sprgsml om kontrol med selskaberne og krver samtidig en mere dybtgende overvejelse af Fllesskabets rolle over for tredjelande og herunder srligt USA .
Vi br faktisk give de store europiske selskaber , som str i centrum for den kommende fordeling af luftrummet , mulighed for at vbne sig bedre mod deres store nordamerikanske konkurrenter .
I den forbindelse sttter jeg personligt iden om , at vi p sigt skal give Kommissionen et klart mandat til at forhandle med de internationale og isr amerikanske forhandlingspartnere .
Det er vigtigt for den civile luftfarts fremtid , at EU taler med n stemme .
<P>
Men jeg vurderer , at der ligger en ndvendig etape forud for dette fremskridt , nemlig opbygningen af en lovramme for luftfartssektoren , som er mere sammenhngende og mere komplet .
Denne " indre " ramme skal lgge et sundt fundament for genopbygningen af sektoren og srge for at undg konkurrenceforvridning .
Vi skal p den eksisterende brakmark skabe et bygningsvrk af klare og bindende retsforskrifter .
<P>
Alle omrder af luftfarten skal deltage i denne bevgelse , hvad enten det drejer sig om sikkerhed , bekmpelse af stjgener eller miljbeskyttelse generelt .
<P>
I den forbindelse br Kommissionens forslag om et flles europisk luftrum behandles hurtigst muligt .
Dette forslag danner grundlag for et lovudkast , der skal vre s detaljeret som muligt for at skabe et strkt og samlet europisk marked .
EU br p sigt udvikle sig til en ligevrdig partner i de internationale forhandlinger , isr over for sine amerikanske forhandlingspartnere .
<P>
Jeg hber , at vi fr lejlighed til sammen med mine kolleger i Rdet ( transport ) at vende tilbage til sprgsmlet om Fllesskabets kompetence i de internationale forhandlinger om luftfart .
Drftelserne br resultere i retningslinjer for et sdant mandat og for de garantier , der gives til medlemsstaterne med hensyn til gennemsigtigheden af sdanne forhandlinger , der fres p vegne af Fllesskabet .
<P>
Krisens sociale aspekter br ogs vre genstand for en omfattende handlingsplan .
Sabenas konkurs og de varslede afskedigelser viser , hvor vigtigt og ptrngende det er .
Et flyselskab , der forsvinder , forrsager ikke blot tab af arbejdspladser i selve virksomheden , men ogs hos underleverandrerne .
Sabena var nglekunde for adskillige virksomheder og frst og fremmest for lufthavnen Bruxelles-National , men ogs for forskellige serviceydende lufthavnsvirksomheder .
Nytnkning inden for den civile luftfartssektor overfldiggr ikke nytnkning med hensyn til den samlede socialpolitik i en liberaliseringskontekst .
<P>
Det synes sledes bydende ndvendigt for det belgiske formandskab , at vi kan intervenere p omrder som virksomhedsaftaler eller efteruddannelse af de ansatte , samtidig med at vi respekterer princippet om , at vi ikke skal anvende offentlige finanser til sttte af selskaberne .
<P>
Det synes ligeledes bydende ndvendigt at uddybe analysen af den sociale og miljmssige virkning af liberaliseringen af lufttransporten med henblik p at fremme harmoniseringen p omrdet .
<P>
Endelig er det vigtigt at udvikle mere mlrettede interventioner fra Den Europiske Socialfond .
Faktisk skal programmeringsdokumenterne , som er opstillet af Kommissionen og medlemsstaterne , kunne tilpasses kriser i en given sektor .
Dette vil gre det muligt at reagere hurtigt p en forgelse i antallet af arbejdssgende og hurtigt omdirigere dem takket vre en hurtig og mlrettet opdatering af deres kompetencer .
Problemet ligger alts i udvikling af tilpasningsevnen .
<P>
I rkken af andre pkrvede foranstaltninger vil jeg ogs nvne ndvendigheden af at ivrkstte et informations- og kontrolsystem p EU-plan for beslutninger om afskedigelser , at styrke hringerne blandt arbejdsmarkedets parter og endelig at indfre en fremadrettet krisestyring under det europiske overvgningscenter for forandringer , som blev indviet den 23. oktober i Dublin .
<P>
I den henseende er det vigtigt , at Rdet ( arbejds- og socialministrene ) den 3. december behandler Kommissionens redegrelse om virksomhedsomlgninger , som Kommissionen varslede under Marks & Spencer-krisen sidste sommer .
Det drejer sig reelt om at se nrmere p begrebet virksomhedernes sociale ansvar i en omstruktureringskontekst .
Rdet ( beskftigelse ) i december vil sikkert gre det muligt at n frem til en aftale om direktivet om information og hring af arbejdstagerne , hvilket ligeledes udgr et vist fremskridt i hringen af de reprsentative organer i krisetilflde .
<P>
Endelig str vi ogs i et langsigtet perspektiv over for en anden udfordring , nemlig at srge for at den civile luftfart bliver en bredygtig branche .
Sikkerheden , den konomiske stabilitet og respekten for miljet er centrale komponenter i den bredygtige udvikling i denne sektor , hvilket bringer mig til mit sidste punkt , nemlig behovet for at udvide miljdimensionen i denne sektor .
<P>
De ndvendige svar p de konomiske og sociale vanskeligheder p kort sigt samt foranstaltninger vedrrende sikkerhedsstandarder , der for de sidstes vedkommende skal trffes p mellemlang sigt , m under ingen omstndigheder skade opretholdelsen og forstrkningen af de igangvrende arbejder p dette omrde .
Vkst under hensyntagen til miljet er forudstningen , hvis denne transportform skal overleve p lngere sigt .
<P>
Vi har konstateret betydelige fremskridt under ICAO ' s generalforsamling , der blev holdt i Montreal i september .
Vi skal drage fordel af , at EU har opnet - hvilket ikke var garanteret p forhnd , tro mig - bde hensyntagen til de lokale , nationale og regionale forskelle i definitionen af disse offentlige politikker . Vi br sledes vedtage europiske bestemmelser , som sikrer hjere kvalitet p miljbeskyttelsesomrdet .
<P>
Det er ndvendigt at omstte disse politiske fremskridt i praksis , isr ved hurtigt at trffe de ndvendige modforanstaltninger mod stjgener , men ogs ved at trffe foranstaltninger til reducering af udslippet af drivhusgasser inden for rammerne af den forpligtelse , vi indgik i Kyoto , og som vi stadfstede i Bonn og i Marrakesh .
<P>
Selv om de europiske luftfartsselskaber ikke er s hrdt ramt som deres amerikanske kolleger , bliver vi ndt til at srge for p fllesskabsniveau at etablere en lovramme , der sikrer dem reel levedygtighed , hvilket isr skal ske via en revidering af konkurrencereglerne .
I vrigt er det ndvendigt , at lovrammen i krisetilflde kan sikre et hjt socialt beskyttelsesniveau .
<P>
Vi skal sammen opbygge en bredygtig civil luftfart bde p det konomiske , sociale og miljmssige plan .
Vi br handle og handle hurtigt for at garantere et sikkerhedsniveau , der er i stand til at berolige passagererne hurtigst muligt , og dermed sikre , at den civile luftfart igen slr bro mellem befolkningerne og bliver den fredsvektor , som den altid har vret .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , den europiske civile luftfart har haft og har stadig alvorlige strukturelle svagheder .
Og begivenhederne den 11. september har mangedoblet problemerne , s situationen er blevet meget forvrret .
Passagertallet er vsentligt reduceret for de strste flyselskabers vedkommende og har nu stabiliseret sig , s der er tale om en reduktion p 20 % i forhold til 2000 .
Desuden har selskaberne i lbet af den sidste tid givet meddelelse om 30.000 afskedigelser .
To nationale flyselskaber , Sabena og Swissair , er get konkurs .
Sabenas konkurs betd tabet af 7.500 arbejdspladser fra den ene dag til den anden .
Og det er ikke udelukket , at branchen mister flere arbejdspladser p europisk plan .
<P>
I sidste uge havde jeg et mde med de europiske selskaber , som reprsenterer alle grene inden for luftfarten .
Her gav man en interessant beskrivelse af situationen .
Luftfartsomrdet er en global landsby .
En global landsby , som er ramt af et jordsklv , og hvor alle bygninger er i fare , bde store og sm , strke og svage .
Hvordan imdegr man s p europisk plan en del af det problem , som i virkeligheden har globale dimensioner ?
Jeg tror , det er vigtigt , at vi udsender et klart budskab , og jeg er helt enig med fru Durant . Vi hjlper ikke branchen , hvis vi tillader , at den konomiske krise , som startede med den 11. september , forsinker beslutningerne om omstruktureringer og sammenlgninger i branchen .
Det vigtigste budskab br vre , at svaret p problemerne m vre en omstrukturering af luftfartsbranchen .
Det er vigtigt , at vi er enige om , at vi ikke kan hjlpe branchen med en saltvandsindsprjtning af offentlige midler , men samtidig m vi ogs forst , at en omstrukturering i krisetider ikke kan ske uden ekstra konomiske og sociale vrktjer .
Den meddelelse om terrorangrebene p USA og deres konsekvenser for luftfartssektoren , som Kommissionen vedtog den 10. oktober , er den frste respons p den ekstraordinre situation , og den koncentrerer sig derfor om genoprettelse af tilliden ved hjlp af en rkke ekstra sikkerhedsforanstaltninger , men ogs konomiske foranstaltninger til sttte for branchen .
Jeg er ganske vist helt enig med ministeren i , at vi i EU p grund af de institutionelle sregenheder , men ogs p grund af de srlige politikker , vi har , ikke har haft mulighed for at reagere direkte , som det er sket i USA , med hensyn til at sttte de europiske virksomheder .
<P>
Meddelelsen indeholder nogle vigtige punkter og foranstaltninger .
Kommissionen undersger - inden for de rammer , som udgres af reglerne for statssttte - mulighederne for at yde luftfartsselskaberne erstatning for de tab , de har lidt i de fire dage , det amerikanske luftrum var lukket .
Medlemsstaterne br give denne kompensation til alle autoriserede luftfartsselskaber uden undtagelse .
Kommissionen vil - stadig inden for rammerne af reglerne for statssttte - undersge forskellige foranstaltninger med henblik p kompensation for ekstra udgifter til forsikring og fortsatte statsindgreb frem til slutningen af ret .
P grundlag af konkurrencereglerne og den lovgivning om det indre marked , som vedrrer forsikring , er Kommissionen p nuvrende tidspunkt ved at efterprve visse mnedlige forsikringsformer p mellemlang sigt .
Man undersger ogs i Kommissionen muligheden for en mere langsigtet lsning p forsikringssprgsmlet .
<P>
Endelig har Kommissionen og Rdet ( transport ) opfordret medlemsstaterne til at bekrfte , at tredjelandes lufttransportselskaber kan tilbyde det samme niveau med hensyn til forsikringsdkning , som glder for de europiske lufttransportselskaber .
For at kunne gennemfre den ndvendige omstrukturering og stabilisering af luftfartsbranchen , er en lsning p sprgsmlet om ejerskab og kontrol mere pkrvet end nogensinde fr .
De begrnsninger med hensyn til flyruter , som findes i de traditionelle regler vedrrende ejerskab og kontrol i den bilaterale aftale om luftfartstjenester , gr det meget vanskeligt bde at gennemfre fusioner og opkb , men ogs at foretage investeringer udefra , selv om selskaberne er i konomiske vanskeligheder . Derfor har Fllesskabet brug for en flles dynamisk politik med hensyn til eksterne relationer .
For at stte den pgldende procedure i gang har Kommissionen i mange r anmodet Rdet om retningslinjer for en forhandling , som kunne fre frem til en aftale mellem EU og USA om lufttrafikken .
En sdan aftale ville vre til fordel for vores egen luftfartssektor .
<P>
Endelig er det med hensyn til reglerne om ankomst- og afgangstidspunkter Kommissionens opfattelse , at situationen er srdeles kritisk , og vi er helt enige i , at man br foresl lufthavnsledelserne , at flyselskaberne fr lov til at beholde den tid , som ikke er blevet brugt i sommerperioden i 2001 , men ogs i den aktuelle vinterperiode 2001 / 2002 , i de nste tilsvarende planlgningsperioder .
Rdsformanden udtalte sig meget klart om de srlige problemer og ndvendigheden af en snarlig europisk politik og aftale p europisk plan .
<P>
Jeg vil ikke gentage alt , hvad rdsformanden sagde , men vil gerne komme lidt nrmere ind p den sociale krise .
Som nvnt , er der allerede i lbet af f uger foretaget 30.000 fyringer . Fyringerne er sket inden for alle grene , og der er netop nu en undersgelse i gang , som skal give os et overblik over konsekvenserne , ogs inden for berrte brancher med relation til luftfartsselskaberne .
Analysen af rsagerne til fyringerne peger p mange forskellige faktorer .
Nogle af dem kan fres tilbage til den krise , som startede sidste forr .
Andre skyldes faldende eftersprgsel .
Og en del skyldes forsinket justering af mulighederne for at rette op p forholdet mellem udbud og eftersprgsel efter mange r med hastig udvikling .
Det er svrt uden videre at analysere rsagerne til alle fyringerne , men der er ingen tvivl om , at vi m se p , hvilke muligheder der er for straks at gribe ind , og hvilken rolle EU og Europa-Kommissionen kan spille .
<P>
Frst og fremmest m vi sige , at der findes en temmelig komplet lovramme , som giver mulighed for , at virksomhederne kan hre arbejdstagerne og finde frem til nye modeller for arbejdets tilrettelggelse , s antallet af fyringer kan begrnses mest muligt .
I de konkrete tilflde med British Airways og Alitalia , hvor der har vret tale om et stort antal fyringer , har man p korrekt vis informeret og samarbejdet med arbejdstagernes reprsentanter .
Lovgivningen kan dog ikke standse fyringerne p nuvrende tidspunkt . Derfor br de fllesskabsmidler , som er til rdighed , anvendes til at imdeg virkningerne af krisen .
<P>
Der findes et konomisk instrument p europisk plan , nemlig Den Europiske Socialfond . Den kan bruges p tre mder : For det frste med den europiske strategi for beskftigelsen , til uddannelse , omskoling af folk , der er blevet fyret , eller , i mange tilflde , hjlp til disse , s de bevarer deres kvalifikationer , som de ellers risikerer at miste p et meget specialiseret arbejdsmarked .
For det andet er der mulighed for at give sttte til lnmodtagerne der , hvor arbejdspladserne er i fare .
Problemet med satellitvirksomheder i form af sm og mellemstore virksomheder omkring luftfartsselskaberne , er allerede blevet nvnt .
For det tredje kan regionale og lokale virksomheder via Socialfonden sttes i gang med programmer til imdegelse af f.eks. lukning af sm lufthavne eller lokale problemer , som vedrrer fyringer eller kriser inden for konkrete brancher , s de behandles p regionalt plan .
<P>
Finansforordningerne for Den Europiske Socialfond reguleres p europisk plan , men der er en vis fleksibilitet i forbindelse med kriser og srlige omstndigheder , der gr , at vi kan omdirigere midlerne .
Vi kan sige , at der ogs for Sabenas vedkommende vil vre en samfinansiering af visse foranstaltninger fra Den Europiske Socialfonds side .
Dette er de eksisterende instrumenter , lovgivningsmssige svel som sociale .
Naturligvis er et af de vigtigste instrumenter i krisetider altid den sociale dialog og samtalerne med arbejdsmarkedets parter .
Straks efter krisen den 11. september ivrksatte Kommissionen den europiske branchedialog angende luftfartssprgsml .
Der har allerede vret drftelser med arbejdsmarkedets parter via udvalget for sektordialogen , og det er besluttet , at der den 3. december skal afholdes en europisk workshop med deltagelse af arbejdsmarkedets parter inden for alle brancher , men ogs nationale reprsentanter for de 15 medlemsstater , hvor debatten navnlig kommer til at dreje sig om konsekvenserne for beskftigelsen og de sociale problemer , de medfrer . Mlet er at indg en aftale om foranstaltninger , som vi straks kan tage hjde for .
<P>
Fru formand , i disse krisetider , hvor det ikke er nemt at finde svar og opskrifter p opsving , er et fornuftigt og jeblikkeligt samarbejde svel mellem de europiske organer indbyrdes som mellem de europiske organer og arbejdsmarkedets parter en forudstning for , at vi kan tage de nste skridt .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Fru formand , rsagen til denne hastebetnkning er indlysende .
Jeg vil gerne starte med at takke reprsentanterne fra de andre grupper , som var med til at udarbejde dette kompromis .
<P>
Det er rigtigt , at angrebene p USA i september efterflgende har haft katastrofale flger for luftfartsindustrien , ikke mindst for passagernes tillid , men ogs for de titusinder af arbejdspladser , som allerede er nedlagt p verdensplan og isr i Europa .
Desvrre er det ikke kun luftfartsindustrien , som er ramt .
Flgevirkningerne er nu tydelige bde i sektoren for fremstilling af luftfartjer og inden for turismen .
I Det Forenede Kongerige har den langsomme genrejsning efter mund- og klovsygeepidemien lidt stor tilbagegang , hvilket nsten ikke er til at bre .
<P>
Selv om nogle af virksomhederne i EU har vret drlige til at klare sig i erhvervslivet , er strstedelen af dem uden skyld i , at de str p konkursens rand eller vrre endnu .
Jeg kan huske , at den britiske regering sammen med andre nationale ledere kun tre-fire dage efter hndelsen insisterede p , at der kom hjlp s hurtigt som muligt .
Desvrre kom der ingen konomisk bistand , bortset fra den kortsigtede sttte til forsikringsdkning , som oprindeligt var p 180 dage i USA .
<P>
Mig bekendt er der ingen erstatning for konomisk tab p grund af lukningen af det amerikanske luftrum eller for de ekstra sikkerhedsforanstaltninger , som luftfartsindustrien ventes at ivrkstte .
Det er medlemsstaterne , som skal ptage sig sikkerhedsudgifterne .
Kort sagt er det en skandale , ikke mindst da antallet af arbejdspladsnedlggelser , som mange virksomheder bebudede for to mneder siden , allerede stiger p grund af den manglende hjlp .
<P>
Parlamentet nsker handling , og det skal vre nu .
Vi er ikke interesseret i at vente p Kommissionens vurdering af den enkelte sag , som mske vedtages engang i fremtiden .
Vi nsker , at de berettigede fr midlertidige konomiske hjlpepakker stillet til rdighed nu .
<P>
Afslutningsvis skal Kommissionen og Rdet vide , at jeg nsker at give dette emne topprioritet , og jeg forventer som minimum , at Parlamentet modtager en rapport om fremskridtene til den anden mdeperiode i november .
Jeg hber , at parlamentsmedlemmerne kan tilslutte sig mine bemrkninger , da vi skal huske , at tusindvis af menneskers levebrd str p spil .
Vi accepterer hverken passivitet eller en prken om miljsprgsml , for s vil vi ikke have en luftfartsindustri at bekymre os om med den hastighed , som vi lgger for dagen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Fru formand , jeg havde forberedt en tale om situationen i luftfartsindustrien .
Den har jeg ndret radikalt p baggrund af meldingerne fra rdsformanden og kommissren her til morgen .
Meldingerne er rlig talt helt uacceptable .
<P>
Vi str i en klassisk situation , hvor Ministerrdet koncentrerer sig om smting , mens luftfartsindustrien i EU er i oplsning .
Fru formand , vi befinder os i en dyb krise .
Det burde De bedre end nogen anden vide fra Deres egen medlemsstat .
Luftfartsselskaber er get konkurs .
Andre er p randen af konkurs - og hvilken reaktion fr vi ?
Vi fr et forslag om , at Kommissionen skal stte sig til bords med amerikanerne og tale med dem om den ydede bistand for at forsge at skabe ens vilkr .
Nr det engang sker , vil der ikke lngere vre en europiske luftfartsindustri til at nyde gavn af de vilkr !
Der skal handles nu .
Vi nsker ikke smnusseri , men direkte handling s luftfartsindustrien kan overleve .
<P>
USA ' s reaktion efter hndelserne den 11. september var direkte og gik lige til sagens kerne .
De gav straks 5 milliarder amerikanske dollars til de amerikanske luftfartsselskaber og bidrog med yderligere 10 milliarder dollars til indirekte bistand for at hjlpe dem over eventuelle kriser .
Hvad gjorde vi ?
Vi sad og nussede med tingene og sagde : " Vi kunne gre det sdan her " . Og , som fru Foster sagde : " Vi sagde , at I kunne udbetale erstatning for de tabte dage " .
Det er ikke nok .
Der skal ivrksttes direkte handling nu .
<P>
Det , der rystede mig i dag , var tonen i bidraget fra Kommissionen og rdsformanden .
Det er tilsyneladende acceptabelt , at luftfartsselskaberne gr fallit , og at tusinder af arbejdspladser nedlgges , uden at der gres noget for at stoppe udviklingen .
Fr i dag var jeg bange for , at medlemsstaterne prvede at bruge krisen til at konsolidere industrien og komme af med nogle af selskaberne .
I dag indrmmede rdsformanden nrmest , at dette var tilfldet .
Er det sandt , tager jeg afstand fra det .
<P>
Der sidder fagforeningsmedlemmer blandt tilhrerne i dag .
Til jer vil jeg gerne sige , at jeg giver jer min gruppes sttte i kampen for at holde den europiske luftfartsindustri i live .
Desvrre tyder dagens meldinger p , at Ministerrdet langtfra vil give samme tilsagn .
Fru formand , mon ikke folk vil huske det belgiske formandskab i r 2001 for , at det str p sidelinjen , mens den europiske luftfartsindustri gr ned .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Fru formand , jeg tror , at det er ndvendigt at holde hovedet koldt i en situation som den , vi oplever i jeblikket .
Min gruppe har skrevet under p forslaget og er klar til p en hvilken som helst mde at deltage i enhver handling , der har til forml umiddelbart og hurtigt at imdeg den aktuelle situation p en forhbentlig effektiv mde ved at flge tre retningslinjer .
For det frste skal vi p enhver mde beskytte den europiske industri mod eventuel illoyal konkurrence fra USA ' s side , for det andet skal vi fremskynde selve den europiske industris omstrukturering , og for det tredje skal vi overholde de forpligtelser , vi i vrigt allerede gav os selv inden krisen , til under alle omstndigheder at garantere en bedre sikkerhed og respekt for miljet end hidtil .
<P>
Europa skal forflge alle disse mlstninger samtidig , hvis vi nsker at komme ud af den situation , vi befinder os i nu .
Dette krver uden tvivl , at Rdet snarest muligt giver Kommissionen et forhandlingsmandat , at det bliver muligt kun at tale med n stemme over for USA , og at vi kan overvge det , der sker p denne front .
Vi skal kort sagt forsvare os eller bruge de samme vben i den situation , vi er i .
<P>
Dette - nemlig at vi beskytter os mod angrebet fra en industri , som blev omstruktureret p et tidligere tidspunkt , og som blev mere konkurrencedygtig p et tidligere tidspunkt - m i vrigt ikke vre en undskyldning for at fastholde den nuvrende situation .
Derfor er det ndvendigt , at vi konsekvent bevarer vores sttte , der som sagt udelukkende skal vre sttte til de lukninger , der har fundet sted , og til forsikringsomkostningerne og de ekstra sikkerhedsomkostninger , men heller ikke mere .
Vi skal bevare statssttten i den forbindelse , og vi skal desuden styre omstruktureringsfaserne meget omhyggeligt .
Der er ingen tvivl om , at den europiske industri er ndt til at gennemg nogle - ogs smertelige - former for omstrukturering , og derfor er det sandsynligt , at vi kommer til at se flere konkurser .
Men der er forskellige mder at administrere disse konkurser p .
Dette er fundamentalt , og i den forbindelse kunne vi mske godt tnke os , at Ministerrdet og Kommissionen sagde noget mere , og at de stillede nogle flere forslag om administrationen af overgangene .
Jeg vil komme med et meget lille eksempel , nemlig at Sabenas konkurs og omstruktureringen af det nye Sabena i dag krver , at man drfter fordelingen af afgangs- og ankomsttider p de europiske ruter .
Der er sm og konkurrencedygtige selskaber , som er i stand til at anstte personer , der er villige til co-sharing med disse selskaber .
Vi br ikke njes med at have en defensiv holdning , men ogs vre bne for disse muligheder og sledes for et marked med en strre udvikling . Vi skal have det ndvendige mod og den ndvendige evne til at flge markedet , ikke kun p en defensiv mde , men ogs p en aktiv mde .
P den mde tror jeg ogs , at vi opfylder fagforeningernes og arbejdstagernes krav srdeles godt , nemlig ved at forst , at dette er den rigtige mde at sikre reel beskftigelse p i det lange lb .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det ikke kun er et problem for luftfartsselskaberne , men ogs et brancheproblem , det vil sige et problem , der rammer hele turistsektoren .
Hvis det ikke lykkes os at genskabe vores medborgeres tillid og f dem til at rejse med fly igen , vil en stor del af vores arbejde vre spildt .
Det er en indsats , ingen endnu har vret inde p , men det er efter min mening den sidste opgave , som vi skal lse i fllesskab .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Fru formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , min gruppe sttter de retningslinjer , som netop er blevet udarbejdet af Rdets formandskab og Kommissionen .
Jeg mener ikke , at vi br tage fejl af forhandlingerne .
Luftfartssektoren oplever en konjunkturbestemt og strukturel krise , som det blev sagt , men den samlede europiske og globale konomi er ogs i krise .
Det egentlige svar p beskftigelsesproblemet er derfor naturligvis en stimulering af vksten og globale politikker om arbejdsmarkedssolidaritet og jobskabelse .
<P>
Hvad angr luftfartssektoren og i forhold til det mde , der blev bekendtgjort af kommissren om en arbejdsmarkedsdialog , mener jeg , at den forringelse af arbejdsbetingelserne og lnningerne , som sker i denne sektor , selvflgelig er et forhold , vi skal vre yderst opmrksomme p .
I vrigt nsker vi med hensyn til EU , at Fllesskabets konkurrencepolitik bliver vedtaget og ikke str i vejen for en genopbygning af sektoren , men derimod kommer den til hjlp , og at denne genopbygningspolitik p mellemlang sigt er kompatibel med retningslinjerne i hvidbogen om transportpolitik , det vil sige udvikling af en intermodal transportpolitik , der p mellemlang sigt afspejler de reelle omkostninger for den samlede sektor .
Endelig har Parlamentet , hvilket jeg tror , vi br gre opmrksom p , altid med flertal stemt imod en statsstttespiral .
Jeg forstr ikke , hvis et flertal i Parlamentet starter en vkstspiral for statssttte til en bestemt sektor .
<P>
Endelig m vi have tingene p det rene , hvad angr USA .
USA har stillet os over for en fait accompli-politik .
Deres sttte til luftfartssektoren er uacceptabel og i strid med loyal konkurrence p internationalt plan .
Og eftersom vi tilsyneladende ikke kan indbringe sagen for WTO , er det ndvendigt , at EU inden for rammerne af et globalt partnerskab mellem USA og Europa kan gre nogle legitime interesser gldende , som p sigt vil tjene svel de amerikanske som de europiske selskaber .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Fru formand , fru kommissr , fru formand for Rdet , den konomiske og beskftigelsesmssige situation inden for lufttransporten og de tilknyttede industri- og servicesektorer er kritisk .
Denne situation skyldes dog ikke kun hndelserne den 11. september , men den blev dog skrpet dramatisk derved .
Flypassagerernes tabte tillid og de deraf flgende frre passagerer , tab som flge af lukningen af det amerikanske luftrum og lukning af lufthavne , tilbagetrukken forsikringsbeskyttelse og nedgang i antallet af turister fra USA og Det Fjerne sten udgr de primre rsager , og det samme glder annulleringen af ordrer p nye fly .
<P>
Krisens primre rsager er dog af strukturel karakter : en ruinerende konkurrence mellem luftfartsselskaberne , overkapacitet , generel konomisk recession og lederes forkerte beslutninger .
Europa-Parlamentets beslutning vedrrer en lang rkke ndvendige foranstaltninger , f.eks. godtgrelse p grund af lukkede luftrum og lukkede lufthavne , finansiel sttte eller kautioner fra medlemsstaternes side som kompensation for tilbagetrukken forsikringsbeskyttelse , udarbejdelse af forslag om finansiel sttte til den europiske luftfartssektor for at opn konkurrencelighed med USA , udarbejdelse af strategier til bevarelse eller skabelse af arbejdspladser .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre sttter denne beslutning , selv om vi ved , at den er meget kortsigtet og kun kan vre et frste skridt , der dog skal tages omgende .
<P>
P mellemlang og lang sigt har vi brug for et harmoniseret europisk luftrum , hjere kvalitets- og sikkerhedsstandarder , veluddannet personale , hje sociale standarder , ingen lave lnninger .
De masseafskedigelser , der fandt sted fr den 11. september , er helt uacceptable for os .
Vi har brug for en strategi til koordinering af de forskellige transportformer , alts et samlet europisk trafikkoncept .
Man kan ikke lse dette problem isoleret .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Fru formand , efter chokket den 11. september , hvor man allerede tydeligt s den dramatiske krise i luftfartsindustrien og de tilknyttede brancher , er situationen nu blevet endnu mere kompliceret som flge af begivenhederne i de seneste par dage , der stiller os over for et generelt kriseproblem og et sikkerhedsproblem , hvis der skulle vise sig at vre hold i teorien om en flyulykke .
Dette fr os til at vre endnu mere opmrksomme p vedligeholdelsessprgsmlet , nr det glder flysikkerhed .
<P>
Der er ingen tvivl om , at krigssituationen og krigskonomien har tilspidset situationen oven i den reelle krise i luftfartsselskaberne , som allerede har haft ekstreme konsekvenser for Sabena og Swissair .
Sdan som det er blevet sagt , er der mange rsager til denne krise , selvflgelig ikke mindst en tydelig fejladministration af sektoren ud fra et strategisk synspunkt , hvor luftfartsselskaberne mske var for individualistiske og uvillige til at indg partnerskaber , som ville gre det muligt at rationalisere , nr det glder de menneskelige , strukturelle og finansielle ressourcer . Vi har set nogle forkerte prisstningspolitikker , hvor man ofte omgik konkurrencebestemmelserne , og vi har set lufthavne - her kan jeg nvne et eksempel fra mit eget land , nemlig Malpensa - hvor sikkerheden heller ikke er srligt god .
<P>
I dag str det klart , at der i den nuvrende situation er tale om et problem , som det p dramatisk vis haster med at lse , da man risikerer at miste hele 30.000 arbejdspladser i Europa og 180.000 arbejdspladser p verdensplan .
I Italien har mit lands luftfartsselskab overvejet en kapitaltilfrsel .
Selskabet forbereder sig p en slags hestekur med en yderligere nedskring p 1.000 arbejdspladser foruden de 2.500 , man allerede har bebudet .
Italiatour , Eurofly og IT-enheden Sygmatravel bliver skret drastisk ned eller lukket helt .
Kapitaltilfrselen skal godkendes af Bruxelles .
Den 17. oktober gav Kommissionen allerede tilladelse til bevillingen af en offentlig sttte p 387 millioner euro , men Alitalias behov belber sig til 1,5 milliarder euro , og vi kender endnu ikke effektiviteten af de foranstaltninger , finansministeriet har ivrksat ved at udstede obligationer .
Det vil formodentlig vre mere effektivt med en strukturreform , hvor man styrker handelsforbindelserne med Air France eller kommer med i Skyteam-konsortiet .
<P>
Endelig kan vi sige - idet vi sttter det flles beslutningsforslag - at situationen krver forskellige indgreb fra EU ' s side . Disse indgreb er tvingende ndvendige , og det skal vre indgreb , som med den vrdifulde sttte fra arbejdsmarkedets parter i Europa i dag er i stand til at rde mest muligt bod p den alvorlige krise .
Herefter bliver det dog ndvendigt at planlgge indgreb , der tager sigte p at modernisere og rationalisere sektoren , ligesom der krves en kraftig og tydelig indsats for at fremme turismen , som - sdan som det allerede er blevet sagt - man alt for ofte taler om , men som man faktisk stadig ikke gr noget srligt ved .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at vi hber , at de nrt forestende overvejelser om hvidbogen om transport frer til en kraftig og sikker indsats til gavn for transport- og turistsektorens konomi og til gavn for de mange arbejdstagere og ikke mindst deres familier , som ikke m rammes yderligere .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , terroranslagene den 11. september og flykatastrofen sidste mandag har p brutal vis bnet vores jne , bde for livets forgngelighed og for sammenhngen i vores samfund .
Et angreb p USA er et angreb p resten af den civiliserede verden og omvendt .
<P>
Nu , hvor flgevirkningerne bliver stadig klarere , skal vi afbde de konomiske flger .
Vi mener , at lsningen skal sges i Unionens holdning til transportsektoren .
I princippet skal virksomheder operere uden direkte statssttte .
Overvejelsen om , hvorvidt der skal gres en undtagelse i dette tilflde , skal anbringes i den rigtige kontekst .
Luftfarten er et verdensomspndende marked .
Derfor er det ikke acceptabelt , at europiske selskaber bukker under p grund af manglende sttte i den aktuelle krisesituation , samtidig med at foretagender andre steder i verden holdes oven vande med statssttte .
Under henvisning til de foranstaltninger , som USA har truffet , er nullsningen udelukket for EU .
Derfor skal vi faststte , hvor langt vi m , vil og kan g , jo hurtigere desto bedre .
Det er ikke kun et sprgsml om luftfarten , for ud over luftfarten er forskellige tilknyttede sektorer og turismen hrdt ramt .
Desuden skal der skelnes mellem foranstaltninger p kort og lang sigt .
<P>
I frste instans skal sttten begrnses til den ramte sektor og til den skade , som er en direkte flge af den 11. september .
Godtgrelsen for forsikringsudgifter er logisk , og i princippet er en vis kompensation for tabte indtgter lige s ndvendig , fordi der ellers kun vil vre f luftfartsselskaber tilbage i Europa .
Det betyder imidlertid ikke , at vi under dkke af kompensation skal redde selskaber , som allerede var finansielt ustabile .
<P>
Endelig situationen p lang sigt , fru formand .
Luftfartens globale karakter og udbuddet af attraktive tjenester tvinger selskaberne til stadig oftere at finde stordriftsfordele .
Derved vil der vre frre selskaber end i jeblikket i EU , men ogs udenfor .
Sektoren bliver dermed for alvor global .
National og bilateral lovgivning skal afstemmes herefter ligesom visse eksisterende rettigheder .
Ikke nationale aftaler , men markedet er afgrende for sdanne rettigheder .
Jeg er i den henseende enig i de foranstaltninger , som Kommissionen foreslr , og jeg forventer , at EU ogs kan drage fordel af dem p andre omrder .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Fru formand , det belgiske luftfartsselskab Sabenas konkurs for et par dage siden er ikke kun den strste konkurs i belgisk historie , men er frst og fremmest et menneskeligt og socialt drama for 7.500 - 12.000 arbejdstagere .
Det er allerede blevet nvnt , og det er indlysende , at Sabena ikke er et enkeltstende tilflde .
Der er rigtig mange luftfartsselskaber , som har det vanskeligt i jeblikket , og situationen er ikke blevet bedre siden begivenhederne den 11. september .
Det ved jeg , men med hensyn til Sabena har rdsformanden , fru Durant , undladt at nvne to vigtige ting for Parlamentet .
<P>
For det frste har Sabena i de sidste 40 r hvert eneste r lidt tab , bortset fra t r , og da drejede det sig sandsynligvis om et administrativt trick .
Skatteyderne har i de forlbne 40 r mttet skyde 62 milliarder belgiske francs i virksomheden .
<P>
For det andet rsagen .
Sabena var en belgisk statsvirksomhed med alle kendetegn for den belgiske stat og Det Socialistiske Parti .
Det betd politisk profit , politiske udnvnelser af klart inkompetente folk og politisk indblanding fra kongehusets side for at holde virksomheden p belgiske hnder .
Af den grund blev alliancen med KLM saboteret , og det ved alle i mit land .
Parlamentet opretter i jeblikket et parlamentarisk undersgelsesudvalg for at undersge den relange vanrgt grundigt , og det er ikke en letsindig beslutning i mit land .
Luftfartssektoren befinder sig i en vanskelig periode , og Europa skal finde en lsning p grundlag af en politik om " Europa frst " , s lnge amerikanerne siger " America first " .
I sagen Sabena skal man for det frste lgge ansvaret hos de ansvarlige , nemlig hos det belgiske kongehus og de belgiske regeringer , som har efterfulgt hinanden i de forlbne 40 r .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , luftfartsselskaberne , flyindustrien og turismen er naturligvis de frste og mest synlige ofre for den 11. september , men vi m ikke glemme , at der uden for turistsektoren er mange sm og mellemstore virksomheder og deres medarbejdere , det vre sig underleverandrer eller virksomheder i lufthavnenes geografiske omgivelser , som bliver ramt af dramaet .
<P>
I Belgien forventer de sm og mellemstore virksomheder , at der gr t job tabt for hvert tabt job hos Sabena .
Der skal srges for , at alle ramte sektorer drager fordel af statssttten , uanset i hvilken form den gives .
Vi regner med , at de foranstaltninger , som Kommissionen kan trffe , gennemfres hurtigt og i et stort omfang .
Vi tnker frst og fremmest p at skabe plads til statsinvesteringer i lufttransportens sikkerhed , fremskyndet behandling af de mlrettede specifikke finansielle stttesager og p en forlnget , men tidsbegrnset smidighed ved forvaltningen af afgangs- og ankomsttider .
<P>
Den meget vanskelige situation bevirker , at Kommissionen skal optrde strengt over for konkurrenceforvridende aktiviteter i det transatlantiske forhold .
Vi er i denne tid afhngige af mange faktorer .
Hvis de alle samtidig gr den forkerte vej , gr det helt galt , og det er Sabena et dramatisk eksempel p .
Som belgisk parlamentsmedlem slr jeg til lyd for , at DAT behandles som alle andre luftfartsselskaber , som rammes af flgerne af den 11. september .
Det skal ligeledes betragtes som et foretagende under omstrukturering og skal kunne anvende de muligheder , som andre selskaber i samme situation har til disposition .
<P>
Endelig , hr. formand , nsker jeg arbejdstagerne og de selvstndige virksomheder , som er blevet ofre for denne situation , held og lykke , og jeg hber , at vi kan give dem bedre perspektiver p kort sigt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Zrihen">
Hr. formand , stillet over for den sociale katastrofe , som Sabenas konkurs er for Belgien , vil jeg gerne bibringe dette mde en smule menneskelighed ved at dedikere mine frste ord til alle dem , der fra den ene dag til den anden brutalt har mistet deres arbejde .
Jeg opfordrer dem , der kommer til at anvende dette specifikke dossier til at angribe de offentlige virksomheder , til nje at overveje den enkeltes ansvar .
Ja , Europa er ansvarligt , nr nogle af Kommissionens medlemmer forfgter en fremskyndet , umenneskelig og brutal liberalisering . Ja , Europa fremstr i dag i alles jne som den egentlige rsag til denne proces .
Folk nsker ikke lngere et sdant Europa .
De nsker i dag sammen med os at opbygge et socialt Europa , det Europa , som vi forsvarede i Lissabon , der udvikler konvergenskriterierne for at fremme beskftigelsen og bekmpe arbejdslsheden , og endelig et Europa , der modstter sig markedets tilskikkelser .
De 12.000 Sabena-medarbejdere , der blev afskediget frst p mneden , er de frste ofre for denne liberaliseringsblge inden for den civile luftfart .
Andre europiske selskaber fremviser foruroligende tal .
Tusindvis af mennesker frygter at blive sat p gaden og forstr ikke , at Europa-Kommissionen er s stejl med hensyn til fristerne for tilbagebetaling af et overgangsln til det belgiske selskab , nr USA sttter sine nationale selskaber med milliarder af dollars for at bevare de europiske afgangs- og ankomsttider .
De finder det uacceptabelt , at Kommissionen sttter sanktioner og autoritr optrden med henvisning til liberalismens og markedets fortrffeligheder , nr frnvnte utmmede liberalisme samtidig viser sine begrnsninger i form af uophrlige virksomhedslukninger i Europa .
Ved fastlggelsen af Lissabon-processen har fllesskabsmyndighederne og medlemsstaterne bevist , at de kunne tage hensyn til menneskelige og territoriale flger af de forskellige beslutninger .
En s blind liberalisering vil ikke fremme den europiske tanke , tilliden til EU-institutionerne og vores forslag om fred og social fremgang .
Den vil uundgeligt fre til , at borgerne forkaster denne europiske og strkt forenklede vision .
<P>
Afstemningen om Langen-betnkningen i Europa-Parlamentet for to dage siden , fru kommissr , bekrftede , at nogle sektorer ikke skal udsttes for fri konkurrence og heriblandt dem , som De har ansvar for .
Nej , lad os sige tingene ligeud , vi er ikke imod moderne og effektive offentlige virksomheder , og vi nsker ikke , at de bliver hverken ofret eller hnet .
Vi forventer en fremadrettet vision for den konomiske udvikling , et humant og intelligent forslag , der levner plads for en bredygtig udvikling .
Jeg hber , at det er , hvad vi fr den 3. september .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , det , der er sket i mit land med Sabena , er meget dramatisk , og jeg er glad for , at den belgiske regering gr en stor indsats for at afbde de direkte og indirekte sociale virkninger .
Det er naturligvis ikke helt muligt med en konkurs af det omfang , men det er i hvert fald vigtigt , at der indirekte , med hensyn til uddannelse og omskoling , ogs gres en indsats .
Jeg anmoder endvidere kommissren om hurtigst muligt at informere os om , hvorvidt der ogs p europisk plan sker noget , med hvilke belb og med hvilken indsats hos de forskellige luftfartsselskaber .
Sabena er et spektakulrt tilflde , men der udvikler sig ogs sociale dramaer i andre luftfartsselskaber .
Derfor er det ndvendigt med en europisk politik og sttte , s befolkningen ved , at Europa foretager sig noget . Min kollega sagde helt rigtigt , at der i jeblikket eksisterer et ensidigt billede af Europa , og det skal justeres .
<P>
n ting er for mig klart .
Medlemsstaternes rolle med en srlig politik over for luftfarten i den enkelte medlemsstat er forbi .
Det har vi sagt i mange r , selv om der i Parlamentet er mennesker , som mener , at den nationale politik skal hndhves .
Det skal langt om lnge ophre .
Vi skal vlge en europisk politik .
National statssttte til luftfartsselskaber har ingen nytte .
Vi skal hurtigt bestemme , om europisk sttte til en europisk sektor - jeg er enig med Dem , hr . Simpson - er mulig og under hvilke omstndigheder .
Jeg mener imidlertid ikke , at problemet er lst ved at sige , at de ligger fem milliarder dollar p bordet , og s lgger vi ogs fem milliarder euro p bordet .
Det lser ikke problemet , for omstruktureringen skal gennemfres samtidig .
Det var nytteslst , hvis den belgiske stat eller eventuelt EU endnu en gang havde stttet Sabena og derved holdt selskabet i luften .
Sabena skulle omstrukturere , de skulle gre noget , og det skete p en pinlig mde .
Man ventede for lnge med at gre noget fornuftigt .
Det skete p en uciviliseret mde .
Det er beklageligt , men det skal vi tage ved lre af .
<P>
At Sabena er det frste nationale luftfartsselskab , som forsvinder i EU , er meget sigende .
Vi holder fast ved nationale luftfartsselskaber , men - hvilket en rkke kolleger allerede har sagt - den tid er forbi .
Vi skal have en europisk politik .
Det betyder lufttrafikkontrol , sikkerhedsforanstaltninger og aftaler med tredjelande .
Jeg er glad for , fru minister , at De allerede ser en mulighed herfor , men jeg hber , at De kan overbevise alle Deres kolleger , for det var netop problemet i Rdet .
Medlemsstaterne vil ikke af med deres politik , de vil ikke gre den europisk , og det betaler vi nu for , for amerikanerne kan godt finde ud af at fre en flles politik , men det kan vi ikke .
EU er ikke reprsenteret p internationalt plan , nr det glder luftfartsanliggender .
Det er de 15 medlemsstater , som indgr aftaler med open skies osv. osv . , og som konkurrerer politisk med hinanden .
Derfor hber jeg , fru rdsformand , at De kan overbevise Deres kolleger .
Jeg hber endvidere , at Parlamentet er overbevist om , at vi langt om lnge skal reagere europisk og ikke nationalt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , jeg mener reelt , at vi stillet over for recessionen i luftfarts- og lufttransportsektoren har brug for nogle hndfaste beslutninger for at genoprette tilliden og bne nye perspektiver .
For mit eget vedkommende er jeg ikke tilfreds med Kommissionens svar , der sttter fremskyndelsen af omstruktureringer p lufttransportomrdet .
Jeg er fortaler for en europisk lsningsmodel , som vi herefter m drfte indholdet af og fremgangsmden for .
At genskabe tillid ... Jeg mener , at tilliden reelt er et produkt af sikkerheden , og t sikkerhedselement i denne sektor svel som i andre sektorer er personalets knowhow , kompetencer og kvalifikationer .
Fru kommissr , jeg er absolut enig med Dem i , at det haster med en social dialog , men lad os ikke stille os tilfredse med blot at fre en social dialog p et tidspunkt , hvor folk str over for afskedigelser .
Lytter man virkelig til de ansatte ?
Faktisk har de ogs bemrkninger , overvejelser og forslag , og hvad angr det , vi netop har besluttet om hring af lnmodtagerne , kunne man mske ivrkstte det langt hurtigere .
Jeg tror ogs , at det at genskabe tilliden betyder at drage lre af den aktuelle krise og stte en stopper for den liberaliseringsproces , der er i gang .
Jeg tror rlig talt ikke , at den liberalisering , der er foreget i denne sektor , har bidraget til dens udvikling , og jeg vil snarere mene , at den har bidraget til dens problemer .
At genskabe tilliden er ogs p et givet tidspunkt at tage ansvar for at yde sttte .
Jeg tror , at de begrnsede mlrettede foranstaltninger er utilstrkkelige til at st imod denne krise .
Nr den amerikanske sttte reelt er s stor , tror jeg , at vi har brug for udligningssttte til lufttransportsektoren og i den forbindelse m stille betingelser om opretholdelse af beskftigelsen .
<P>
Endelig tror jeg , at vi har brug for at vre bne for nye perspektiver .
Det forekommer mig , at det i et bredygtigt perspektiv er p sin plads at undersge , hvordan EU kan arbejde hen imod noget , der ikke er fusioner , men en udvikling af det internationale samarbejde inden for sikkerhed og lufttrafikstyring mellem selskaberne og sammen med de offentlige myndigheder .
Hr. formand , jeg tror ogs , at vi br styrke samarbejdet mellem luft- og jernbanetransportsektoren ved at indlemme lufthavnene i de transeuropiske netvrk .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , terrorangrebene i september har skabt kaos i mange europiske luftfartsselskaber , hvilket har medfrt tab af arbejdspladser inden for luftfartsindustrien og en nedgang i antallet af oversiske turister i Europa .
Vi nsker at sikre , at vi fastholder konkurrencedygtige luftfartsselskaber i Europa .
<P>
Jeg er enig i hovedforslagene i de kompromisbeslutninger , som vi har fet forlagt i dag .
Det er vigtigt , at Kommissionen udarbejder en rkke forslag , som gr det muligt for den europiske luftfartsindustri at modst den konkurrence , der opstr p baggrund af den massive hjlp , som den amerikanske regering yder til de amerikanske luftfartsselskaber i jeblikket .
Vi skal sikre , at den europiske luftfartsindustri fr samme behandling som vores amerikanske luftfartskonkurrenter , isr hvad angr transatlantiske ordninger .
Set med irske briller er f.eks. Aer Lingus meget afhngig af transatlantiske rejser .
Andre luftfartsselskaber i EU har ogs stor fortjeneste p deres transatlantiske ruter .
Det er vigtigt , at disse luftfartsselskaber kan konkurrere mod de amerikanske luftfartsselskaber , som for nylig har fet statssttte fra den amerikanske regering .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , jeg vil kun komme ind p to aspekter , nemlig en socialt ansvarlig og konomisk fornuftig omstrukturering inden for luftfarten .
<P>
Fru rdsformand , De var for venlig i Deres formulering tidligere , hvor De sagde , at Rdet jo havde reageret i fllesskab .
Det tvivler jeg p , fru rdsformand , og jeg vil gerne p det kraftigste opfordre Dem til at srge for , at der i alle medlemsstater - hvad enten det er i forbindelse med forsikringsdkninger , godtgrelser eller den mulige omstruktureringssttte - ydes eller ikke ydes de samme subsidier .
Det gr ikke , at en flyrute stttes p srlig vis i n medlemsstat og ikke i en anden , begge skal derimod konkurrere frit med hinanden i et indre marked .
Det kan ikke fungere !
Vi nsker fri konkurrence mellem flyselskaberne .
Det m De srge for som rdsformand , og De , fru kommissr , m om ndvendigt klage over for medlemsstaterne , hvis der er uregelmssigheder p dette omrde , der forstyrrer det indre marked .
<P>
Desuden har De , fru rdsformand , med rette ppeget , at vi har brug for en omstrukturering .
Der vil formentlig blive tale om et par strre globale operatrer og et par regionale flyselskaber .
Det kan ikke vre bundet til medlemsland A eller medlemsland B . Vi har brug for et fungerende europisk og globalt luftfartsmarked .
Fru rdsformand , det kan imidlertid kun fungere , hvis medlemsstaterne afgiver deres kompetence inden for landings- og startrettigheder til Fllesskabet , og vi forvalter start- og landingsrettighederne i fllesskab .
Kun p den mde kan vi give vores luftfartsselskaber en chance med fair forhold i den globale konkurrence .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem indtrngende om at pvirke Deres medlemsstater p engageret vis i de kommende uger , hvad disse to punkter angr .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , nr vi trffer beslutning om den europiske luftfartsindustri , skal vi tage hjde for samspillet mellem konomierne og politikkerne i Europa og p verdensplan .
<P>
Aer Lingus i Irland er allerede ramt af nedgangen i de hjteknologiske industrier , hvor en stor del af Aer Lingus ' indbringende forretningsrejser allerede er ramt hrdt , da forretningsfolk simpelthen ikke rejser over Atlanten .
Det er tydeligt , at den 11. september praktisk talt fjernede den forretning .
<P>
Turisme er ogs en af hjrnestenene i den irske konomi .
Vores luftfartsselskab er et vigtigt aktiv inden for det omrde af industrien .
Hvis vi tillader , at det ryger p gulvet , hvem skal s servicere den irske turistkonomi ?
<P>
Rdet og Kommission synes desvrre at vre forvirret .
De er minimalistiske og modstrbende i deres reaktion p det irske luftfartsselskabs krise .
Det er den generelle opfattelse hos de ansatte i Aer Lingus og i den irske befolkning .
Den opfattelse kommer til at koste os i Europa .
Det er vigtigt , at vi indser , at det nationale luftfartsselskab i alle medlemsstater i Europa er lige s vigtigt som nationalmelodien eller det nationale flag .
I kan ryste p hovedet , men det er virkeligheden .
Det skal vi tage med i betragtning .
Det kan vre , at vi fortryder det , men det skal tages i betragtning i forbindelse med krisen .
<P>
Endelig har jeg fire emner , som jeg gerne vil have , at Kommissionen og Rdet behandler .
Der er hrdt brug for et svar p den irske regerings anmodning til Kommissionen om tilladelse til at bist det irske luftfartsselskab med den erstatning , der skal udbetales som flge af den 11. september .
Der er hrdt brug for en reform af konkurrencereglerne .
Der er hrdt brug for bistand til at hjlpe virksomheder med at skabe europiske alliancer , som sikrer de nationale luftfartsselskabers overlevelse .
Endelig har vi brug for konkrete forslag til socialfondspakken , som er blevet nvnt i dag .
Parlamentet burde diskutere disse forslag , nr vi mdes nste gang i Strasbourg i december og ikke frst til juni nste r .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , det er jungleloven og den hrde neoliberale politik , der danner rammen om de fusioner , der er sket inden for luftfartssektoren , men ogs de konkurser , som har ramt nationale luftfartsselskaber , der har haft perioder med stor udvikling . Et grelt eksempel er Swissairs og Sabenas konkurs , og flere vil ganske givet flge efter .
Det ender med , at to - tre store selskaber overlever i Europa , i hvert fald p mellemlang sigt , hvor de deler kagen med de amerikanske kolosser , som , med vores regeringers medvirken , har srget for at komme ind p og sl igennem p det europiske marked .
Terrorangrebet den 11. september har forstrket krisen og er blevet brugt som pskud til at skre ned p aktiviteterne og til masseafskedigelser .
I denne for mange nationale selskaber dystre situation er Kommissionen kommet ind og har givet dem ndestdet med et forbud mod statssttte , samtidig med at USA ' s regering giver en omfattende sttte til sine kolosser .
<P>
Der er ingen tvivl om , at situationen vil fortstte , og jo mere kapitalen koncentreres , i jo hjere grad kommer arbejdstagerne til at betale for delggelserne . Arbejdstagerne mister deres arbejde , og forbrugerne kommer til at betale mere for billetterne .
For den eneste lsning er at viderefre kampen for at vlte denne politik og fjerne dem , som gennemfrer den .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Hr. formand , vi skal genskabe befolkningens tillid til luftfarten , og vi skal lade markedet afgre , hvad der skal ske med luftfartsselskaberne .
Hvis vi skal genskabe befolkningens tillid , skal vi srge for ordentlig sikkerhedsscreening og bedre kvalitet inden for personale , uddannelse , jobprocedurer , ln og forhold .
Det er ensbetydende med at sikre , at der er statsdrevene sikkerhedsforanstaltninger ved lufthavne og betaling derefter .
Det kan meget vel skabe flere arbejdspladser .
<P>
Hvad angr luftfartsselskaberne og deres konomiske levedygtighed , nsker vi ikke flere indgreb , mere bureaukrati og flere forsinkelser .
Vi har brug for mlrettet bistand p omrder som forsikring og sikkerhedsomkostninger .
Vi skal lade markedet afgre luftfartsindustriens fremtid .
<P>
Som det blev sagt tidligere , gav Sabena kun overskud i et r ud af selskabets mange r i branchen .
Aer Lingus , Alitalia , Air France og KLM halter ikke langt bagefter .
Hvorfor i alverden skal vi sttte Aer Lingus , nr Ryanair slet ikke har problemer med at tjene penge - som Easyjet , GO og Buzz ?
Alle disse selskaber kan tjene penge i nedgangstider .
Hvorfor skal vi hjlpe selskaber som Sabena og Aer Lingus med deres overkapacitet , for mange ruter , for f passagerer og for stor national stolthed ?
<P>
Jeg vil gerne stille rdsformanden to konkrete sprgsml .
For det frste foranlediges jeg til at tro , at der er problemer med Sabenas afgangs- og ankomsttidspunkter , som f.eks. British Midland og British European Airways er blevet tilbudt i Det Forenede Kongerige .
De kan have dem i kort tid , men koordinatoren har foreslet , at rettigheden til dem bortfalder efter seks mneder , hvis DAT genoprettes og nsker tidspunkterne tilbage .
Det er uacceptabelt .
Hvis Sabena ikke kan bruge afgangs- og ankomsttidspunkterne , skal andre have lov til at bruge dem .
<P>
For det andet , hvad gres der for at sikre , at lufthavnspersonalet i Bruxelles ikke begrnser disse nye luftfartsselskabers bevgelser som flge af strejkevagter og forsinkelser i lufthavnen ?
Vi har brug for garantier for bevgelsesfriheden bde p jorden og i luften .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">

Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , vi hber ikke , at EU-institutionerne i dette vanskelige jeblik forfalder til bde at vre alt for ivrige og samtidig at lade markedet passe sig selv , sledes at de p den ene side forlanger en nje overholdelse af statssttteordningen og forhindrer et hvilket som helst indgreb for at sttte luftfartsselskaberne i en i dette tilflde blind og dv liberalismes navn , mens der p den anden side er en konkret risiko for - vi kan allerede tlle 30.000 arbejdslse p 30 dage - at vi kommer til at st med 100.000 arbejdslse p 100 dage inden for en sektor , som i vrigt ikke er sikret srligt godt af de sociale sikringsordninger .
<P>
I de sidste to mneder har vi sagt , at verden har ndret sig efter 11. september , og at de politiske kategorier har ndret sig .
I den henseende m vi ikke trffe en snversynet beslutning om ikke at tage vores prioriteters rkkeflge op til fornyet overvejelse .
Hvilken prioritet giver vi i dag risikoen for en ukontrolleret blge af arbejdslshed her i et EU , der bygger p social samhrighed og p arbejdets grundlggende vrdi ?
Kan vi stadig forestille os at ngte markedets skbne ?
Vi er alle klar over , at denne krise har dybe rdder , som ikke kun afhnger af det , der skete den 11. september , men som ogs er et resultat af en overdreven splittelse af markedet .
Men vi mener ikke , at det er en fornuftig lsning at g i den modsatte grft , det vil sige at strbe efter nogle overdrevne virksomhedssammenslutninger , s der til sidst kun er tre nationale luftfartsselskaber tilbage , nemlig det franske , det britiske og det tyske .
Denne teori er i vrigt ikke s urealistisk , nr man tnker p det , der skete med Sabena , og p det kunstige fald i den nominelle vrdi af mange selskabers aktier , som risikerer at blive solgt til mindre end det , de er vrd .
Alitalia er godt eksempel p dette .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at det er en god ting med en flles adfrdskodeks med USA ' s luftfartsselskaber , s man undgr illoyal konkurrence p markedet , men som andre af vores kolleger sagde , er det betinget af , at der bag denne kodeks er en reel vilje fra de europiske regeringers side til at srge for dens overholdelse , for ellers bliver den blot endnu en trist hensigtserklring .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , International Transport Agency sknner , at det samlede tab af arbejdspladser i den verdensomspndende flyindustri rammer 200.000 som flge af angrebene .
Organisationen forventer endvidere , at industriens samlede tab vil vre p 7 milliarder dollar i r , og at det vil tage 12 mneder , inden industrien kommer p fode igen .
Det er den situation , som vi str i , hr. formand , en verdenskrise , som har vsentlige flgevirkninger for Europa .
Det er t punkt .
Det andet punkt - og det er allerede blevet nvnt et par gange - er , at industrien allerede havde store problemer .
<P>
Jeg er ofte ndt til at tage ordet , nr vi drfter forfrdelige massefyringer , og det er altid en srgelig situation , og sdan er det ogs denne gang .
Men nu er situationen meget speciel , fordi de skyldige delvis sidder foran mig til hjre , nemlig Rdet .
Vi anmoder i beslutningsforslaget om en europisk luftfartsindustri , det vil sige en europisk luftfartspolitik .
Rdet har tilbudt en politik med national carriers , hvor man kun tager hensyn til egne interesser , og hvor alle vil have deres egen aftale med USA . Hr .
De Rossa sagde , at national carrier er lige s hellig som nationalsangen .
Hvis vi begynder p den mde , kommer vi aldrig frem til en lsning .
Hvis vi siger , at alle skal klare sig selv , opnr vi ikke en europisk lsning .
S opnr vi kold sanering , hvilket vi nu stiler imod .
Jeg tror , at vi alle er enige i , at det ikke m ske , men vi skal vk fra iden om , at vi i det indre marked kan have national carriers .
Man kan ikke fre en god socialpolitik , hvis det konomiske bagland overhovedet ikke fungerer , og Rdet har i den henseende slet ikke gjort noget .
Kommissionen har gjort , hvad den kunne .
Der er stillet forslag , men de blev alle forkastet af Rdet .
Det frste , som Rdet burde gre , er at lade Kommissionen tale alene med USA .
Hvis man ikke gr det , skal man efterflgende afholde sig fra at blande sig i andre sager .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , de tragiske hndelser den 11. september har virkelig ndret luftfartsindustriens struktur og vil formentlig indvirke yderligere i de kommende mneder .
I dag vil jeg hellere tale om indvirkningen p de regionale omrder i Europa , end om storbyer som London , Birmingham og Paris , som vil overleve og modtage sttte .
<P>
I Nordirland s vi interesseret til , da frst Sabena trak sig ud og dernst Aer Lingus , som leverede en service fra Belfast til Shannon til transatlantiske ruter og blev brugt af mange i Nordirland .
Den irske regering ytrede nske om tttere samarbejde med Nordirland , men frste gang der opstod problemer , stikker den af !
Det er den form for samarbejde , som vi unionister skal finde os i !
<P>
Ingen kan overbevise mig om , at nogle af disse store virksomheder ikke har udnyttet situationen til at lse en del af deres interne problemer .
British Airways blev i Nordirland og stod bag sine ansatte p trods af bomber og kugler .
Hvad har de s gjort ?
De har ogs trukket sig ud af Nordirland !
Det fordmmer jeg dem for .
Jeg hber , fru kommissr , at De srger for , at de ikke fr lov til at beholde disse ankomst- og afgangstider , s de kan bne mere indbringende ruter , og at andre selskaber , som er villige til at begynde fra disse regionale omrder , fr tildelt disse tider .
<P>
Dette ligger mig meget strkt p sinde .
Jeg er ikke fortaler for at give store pengebelb til at hjlpe ineffektive virksomheder . Hr .
Atkins har til dels ret . Der er andre virksomheder , som tjener penge , og de skal stttes .
<P>
Jeg vil gerne sige til Kommissionen og Rdet , at de ikke skal komme her og prke for os .
De skal komme tilbage med holdbare og positive forslag .
Det er tid til at handle og tid til at vre realistiske .
Hvis ikke Rdet og Kommissionen er i stand til det nu , vil vi plage dem , indtil det sker !
<SPEAKER ID=31 NAME="Durant">
Hr. formand , ud fra den forhandling , som vi netop har haft , tror jeg kort sagt ikke , at der er nogen her , hverken Rdet , Kommissionen eller andre , der har patent p indignationen over de sociale problemer , der i dag opstr i hvert eneste selskab , og i nogle mske srlig udtalt .
Jeg er yderst vel placeret for at vide det .
<P>
Jeg mener sledes , at sprgsml om den sociale krise , som en rkke aktrer og arbejdere i luftfartssektoren gennemlever , selvflgelig berrer os alle .
Men jeg mener i vrigt , at det at genoptage fortidens lsningsmodeller via massiv offentlig sttte , p trods af krisens konsekvenser for os og ndvendigheden af at reagere p den , er at liste sig uden om eller slre en situation , der allerede var en realitet fr den 11. september .
Der er tale om en srbar sektor , i hvilken fortjenstmargenen de sidste par r har vret ekstremt svkket , og derfor mener jeg , ud over denne indignation , som vi alle fler over for det sociale sprgsml , der rejses , at vi , hvis vi forestiller os , at en simpel tilbagevenden til massiv og strukturel sttte vil give svar p de problemer , der er i denne sektor , lister os uden om en forhindring , som vi p et senere tidspunkt vil mde igen , blot i en endnu mere kritisk udgave .
<P>
Selv om denne forhandling kun lige er begyndt i Rdet , vil jeg gerne p Rdets vegne sige , at jeg virkelig ikke mener , at det vil blive let , og det vidner Deres indlg ogs om .
Vi ved faktisk godt , hvor stor betydning statens tilknytning til selskaberne har . Og her taler jeg mere p egne vegne end p Rdets , hvor vi br g i gang med disse drftelser .
Vi har indledt dem jeblikkeligt med nogle jebliks- og ad hoc-lsninger for denne sektor .
Ja , der er nogle stttemuligheder .
Der er ad hoc-sttte og mlrettet sttte i forbindelse med de fire dages lukning af luftrummet og muligheden for p grundlag af objektive kriterier at yde yderligere sttte .
Der har vret sttte til at finde nye muligheder p forsikringsomrdet .
Der er stttemuligheder ud over den finansielle sttte i forbindelse med tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter for at give selskaberne mulighed for at komme p fode igen eller i hvert fald ikke synke endnu dybere .
Vi har fet nogle svar .
Jeg mener ogs , at det , som vi har foretaget os p sikkerhedsomrdet , er en jeblikkelig lsning p nogle sprgsml , som er helt centrale for at genvinde offentlighedens tillid .
<P>
Derfor mener jeg , at de lsninger , som Rdet og Kommissionen er kommet med , er jeblikkelige .
Det er sandt , at de sociale kriser , som vi gennemlever overalt i de forskellige europiske virksomheder , men ogs og isr i Belgien , og som ogs der krver sociale lsninger , der indebrer hensyntagen til disse problemer , ikke skal slre behovet for en hurtig bning af forhandlinger i Rdet om en mere strukturel konsolidering af sektoren , som uden tvivl er den eneste mde , hvorp man p struktureret vis kan bibringe denne sektor ikke blot de sociale lsninger , som den har brug for , men ogs de konomiske lsninger og lsninger , der skal sikre , at man ikke p sigt - som nogle har gjort - glemmer behovet for kombineret transport , behovet for ogs p lufttransportomrdet at involvere sig i transport over korte afstande p europisk niveau , udviklingen af hjhastighedstoget og ethvert alternativ , der ogs der naturligvis giver mulighed for at komme med nogle lsninger p det flles transportpolitiske omrde .
Men jeg mener virkelig , at tilbagevenden til en massiv offentlig sttte ville vre et forkert skridt , et tilbageskridt , der isr risikerer p et senere tidspunkt at bringe os i endnu strre vanskeligheder .
Tvrtimod er vi kommet med nogle mlrettede lsninger . Der findes ogs andre , nemlig disse sikkerhedsbestemmelser , som jeg hber , vi kan opn enighed om den 7. december .
Jeg hber desuden , at Parlamentet ogs der fr mulighed for at give sin mening til kende i forhandlingen .
Opgaven er fortsat umdelig stor , men jeg mener virkelig , at det er p tide at indlede disse drftelser om den strukturelle konsolidering ved siden af de punktlsninger , som er gennemfrt , og som var ndvendige p meget kort sigt .
<SPEAKER ID=32 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det har vret en meget politisk debat , som bde har formuleret det aktuelle problem , som vi har i alle medlemslandene , og har givet udtryk for dybe forskelle og holdninger , som ikke kun afspejles i Parlamentet , men ogs i Rdet .
Der er to store kategorier af sprgsml , som er blevet drftet .
<P>
Den ene kategori drejer sig om omstruktureringer af luftfartsselskaberne .
Den anden vedrrer behovet for en social intervention .
Hvad den frste gruppe angr , vil jeg sige , at alle talerne var enige om n ting , nemlig at det er ndvendigt med omstruktureringer og en ny model for luftfartsselskaber i Europa .
Dette sprgsml indeholder tre punkter . For det frste er det klart , at den nuvrende traditionelle model med hensyn til ejerskab og kontrol ikke giver mulighed for den grad af omstruktureringer , vi gerne vil have , og den grad , som er ndvendig .
Der er derfor behov for en ny indfaldsvinkel til sprgsmlet med en mere europisk dimension .
<P>
Det andet punkt er , at Europa i denne globale situation ikke forhandler med n stemme .
Det gr ud over de europiske luftfartsselskaber .
<P>
Det tredje punkt er statsstttedebatten .
<P>
Det blev sagt , at vi diskuterer , om virksomhederne skal have sttte eller ikke , og til sidst er det for sent , nr vi frst har truffet en beslutning , for s vil der ikke lngere vre nogen europiske selskaber tilbage .
Hertil vil jeg sige , at loven om statssttte ikke er Koranen .
Lad os forestille os , at man beslutter at give statssttte .
Hvilket vrktj har vi p europisk plan ?
Kan vi beslutte , at virksomhederne skal have statssttte ?
Selvflgelig kan vi ikke det .
Det , vi kan beslutte p europisk plan , er at sige enten ja eller nej og derefter give det nationale plan mulighed for at give statssttte .
S har vi alts nogle nationale regeringer med forskellige muligheder , forskellige rammer og forskellige selskaber .
Og vi vil hjst sandsynligt f en jeblikkelig forvridning af det indre marked .
Derfor er statsstttevrktjet meget vanskeligt at anvende , sdan som situationen er i Europa lige nu .
Ved at udvlge tre af punkterne fra dialogen har jeg blot villet understrege , hvad der er blevet sagt flere gange fra medlemmernes side , men ogs af den belgiske minister .
Nemlig at der nu mere end nogensinde er et akut behov for en europisk transportpolitik og ikke en national politik , som p nuvrende tidspunkt vil fre os ind i en blindgyde .
<P>
Med hensyn til den anden vinkel , nemlig socialpolitikken , gennemgik jeg i mit frste indlg Socialfondens muligheder for at intervenere .
Politikken vedrrende de sociale virkninger og beskftigelsen vedrrer naturligvis det lokale , nationale og europiske plan .
Hvad angr Socialfondens intervention , blev vi bedt om straks at fremstte forslag , og til det vil jeg gerne sige , at medlemsstaterne , i overensstemmelse med deres srlige forhold og problemer p grund af fyringerne , br komme med forslag til ndring af deres gldende program for den sociale sttteramme , s Kommissionen kan godkende en sdan ndring .
Det er allerede sket inden for andre brancher i forbindelse med omstruktureringer inden for store virksomheder bde i Storbritannien og i Frankrig .
Det er sledes op til medlemsstaterne hurtigt at ndre de programmer , som vedrrer Socialfonden , og dreje dem i denne retning .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Bekmpelse af social udstdelse
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0372 / 2001 ) af Figueiredo for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse ( C5-0439 / 2001 - 2000 / 0157 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=35 NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , hr. formand for Rdet , som bekendt - og Kommissionens seneste beretning om social udstdelse bekrfter det - er fattigdom stadig et udbredt fnomen .
De seneste tilgngelige data om medlemsstaternes indkomst viser , selv om de ikke indfanger alle aspekter af fattigdommens og den sociale udstdelses komplekse og mangesidige karakter , at ca . 18 % af EU ' s befolkning , eller mere end 60 millioner mennesker , i 1997 tilhrte husstande med en indkomst p under 60 % af det nationale gennemsnit , og at omkring halvdelen af disse 60 millioner havde levet under fattigdomsgrnsen i mere end tre p hinanden flgende r .
<P>
Denne situation viser , at det haster med at igangstte en global strategi til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse og til sikring af menneskerettighederne i deres fulde omfang , og at dette program er et instrument , som hurtigst muligt skal tages i anvendelse .
For et r siden vedtog vi her ved frstebehandling betnkningen om dette EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse som et af de vsentlige elementer i den fattigdomsbekmpelsesstrategi , som man talte s meget om p topmdet i Lissabon i marts 2000 .
<P>
Men samtidig har medlemsstaterne ptaget sig nye forpligtelser i form af de ml , der i Nice blev stillet for fattigdomsbekmpelsen , ligesom i Stockholm , hvor de forpligtede sig til at fremme bredygtig udvikling og bedre kvalitet i arbejdet , idet de gav udtryk for , at de p den mde ville sge at mindske risikoen for fattigdom og social udstdelse .
Der er ogs blevet udarbejdet nationale handlingsplaner mod social udstdelse , som identificerer en mngde faktorer , der ger risikoen for fattigdom og social udstdelse , som f.eks. arbejdslshed , isr den lngerevarende , lav indkomst , arbejde af ringe kvalitet , hjemlshed , svagt helbred , indvandring , f rs skolegang , ulighed mellem knnene , forskelsbehandling og racisme , handicap , alderdom , skilsmisse , narkotikamisbrug og alkoholisme samt bopl i omrder ramt af et flerfold af ulemper .
<P>
Undertiden virker disse risikofaktorer sammen og forstrkes gennem tiden , s det bliver ndvendigt at bryde den tilbagevendende fattigdomscyklus og forebygge fattigdom p tvrs af generationerne og nye former for fattigdom , herunder udelukkelse fra informationssamfundet .
Det er p denne baggrund , at programmet fr srlig betydning som endnu et instrument til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , der - som vi har set det - bliver ved med at vokse .
<P>
Efter at Rdets modstand mod en rkke punkter , som Parlamentet altid har lagt vgt p , var blevet overvundet , herunder programmets budget , den finansielle sttte til ngo ' erne , Europa-Parlamentets rolle og fremme af nyskabende metoder , gik en lang proces , der omfattede andenbehandlingen den 17. maj i r , flere arbejdsmder med det belgiske formandskab og selve forliget , hvor der endelig blev opnet enighed , den 18. september .
<P>
I den aftale , der blev net , br nvnes budgettet , som er forhjet med fem millioner euro , s den finansielle ramme nu er p 75 millioner euro for den femrige programperiode , hvilket stadig er i underkanten , men p grund af Rdets ubjelige holdning ville et nej til en aftale betyde , at programmet ikke kom til at trde i kraft ved nste rs begyndelse .
Der er ogs opnet enighed om fremme af nyskabende metoder og om den finansielle sttte til ngo ' erne , som er forhjet fra 80 til 90 % under srlige omstndigheder , ligesom det skal fremhves , at der blev enighed om , at ngo ' erne , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget skal deltage i forberedelsen og gennemfrelsen af den rlige rundbordsdrftelse om situationens udvikling og programmet gennemfrelse .
Det br ydermere nvnes , at Europa-Parlamentets rolle er blevet anerkendt ogs - og i s god tid , at det rettidigt kan n at tage stilling - med hensyn til behandlingen af den sammenfattende rapport til forrsmdet i Rdet , som Kommissionen skal udarbejde en gang om ret , og hvori den vil foretage en vurdering af den globale kohrens mellem politikkerne for den sociale samhrighed , herunder de fremskridt , der er gjort i forbindelse med gennemfrelsen af dette program .
<P>
Jeg slutter af , hr. formand , kre kolleger , med at takke alle dem , der har deltaget i og bidraget til udarbejdelsen af dette forslag og den enighed , der er opnet mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af min politiske gruppe udtrykke tilfredshed med , at vi nu er parate til for frste gang at gennemfre en fllesskabsstrategi p europisk plan for bekmpelse af social udstdelse .
Der er tale om akutte udfordringer .
Ikke kun er det uacceptabelt , at s mange millioner borgere i EU og i ansgerlandene lever under fattigdomsgrnsen , men samtidig rummer det vidensamfund , vi er ved at skabe , og de multikulturelle omstndigheder , som i stigende grad prger det europiske samfund , ogs nye farer for udstdelse af borgerne .
<P>
Vi finder det isr vigtigt , at dette fllesskabsprogram giver os lejlighed til at udforme vores politikker p grundlag af aktuelle videnskabelige data , p grundlag af statistiske undersgelser og p grundlag af en udveksling af god praksis med lande , som str uden for EU , f.eks. lande fra Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde .
Dette er isr af betydning for medlemslande , som ikke har tradition for at gennemfre en strategi , der bygger p den sociale forskning , og det er netop de lande , der har de alvorligste sociale problemer i dag .
<P>
Som ordfreren , fru Figueiredo , netop sagde , havde Europa-Parlamentet hjere ambitioner med hensyn til dette fllesskabsprogram .
Alligevel sttter det den flles plan , som er resultatet af forliget med Rdet , og udtrykker tilfredshed med Europa-Kommissionens konstruktive rolle .
Ordfreren gjorde rede for de vigtigste punkter i dette forlig .
Vi vil isr gerne fremhve de nyskabende metoder , som Europa-Kommissionen har forpligtet sig til at fremme , vedrrende borgere med srlige vanskeligheder og deres deltagelse i samfundet .
Det er en lang og stenet vej , vi skal tilbagelgge frem til 2010 , den tidsmssige og politiske milepl , som blev sat i Lissabon . Vi tror , det er yderst ndvendigt , at Det Europiske Rd i Laeken udviser beslutsomhed og besegler denne indsats .
<P>
En sdan beslutsomhed har vi srligt brug for i denne tid , hvor vi i Europa , som det ogs blev fremhvet i den foregende debat , i stigende grad mrker de konomiske og sociale konsekvenser af den krise , som startede med angrebet den 11. september , men samtidig m medlemsstaterne ogs mobiliseres , s de kan starte en offentlig dialog og inddrage bekmpelsen af social udstdelse som et aspekt i alle deres politikker .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , fru kommissr , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har kmpet en brav kamp for denne sag om bekmpelse af social udstdelse .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at det stort set har vret et enigt udvalg gennem hele proceduren , og at det har arbejdet under en fremragende ordfrer .
<P>
Forliget , som vi ans for nemt , fordi vi i den grad delte Rdets motiveringer , da det vedtog Kommissionens forslag , har vist sig overraskende barskt og vanskeligt .
Jeg vil derfor kort erindre om rsagerne til vores vedholdenhed .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og sandsynligvis hele Parlamentet anerkender valget af metoden for bent samarbejde .
P dette punkt har metoden vist sit vrd .
Vi kan ogs blive enige om , at den sociale udstdelse er en kompleks proces med utallige aspekter , og at det er ndvendigt at studere den nrmere , isr nr det glder dens forbindelser til fattigdommen .
Der findes udstdte , som ikke er fattige , og det er ikke alle fattige , der er udstdte , men krydsfeltet er alligevel meget stort .
Man kan ikke isolere de to problemer .
Men det bedste ved metoden for bent samarbejde er udvekslingen af god praksis .
Det er her , Europa har et ansvar , og jeg har lyst til at sige en pligt , til at eksperimentere og vise et godt eksempel .
De allerede indsamlede oplysninger giver os en god mulighed for i hvert fald at lancere nogle innovative tiltag og pilotprojekter .
<P>
Desuden , fru kommissr , er De politiker som vi .
Hvordan kan De bare et jeblik forestille Dem , at vi fr solgt den id til vores vlgere , at Europa , hvad angr et s tungt og s presserende omrde som den sociale udstdelse , kun finansierer nogle undersgelser og ikke foretager sig noget som helst konkret ?
Den slags ting er selvmorderiske for Europas image , og det er grunden til , at De endelig har givet efter for vores nytnkning .
De har heldigvis andre vrktjer , ved vi , men med titlen p dette program var det ndvendigt at tage hensyn til det her anfrte .
Og heraf udspringer vores uoverensstemmelser med hensyn til budgettet , eftersom De kun har givet os 5 millioner .
Da vi ved , at De stod klar med Deres forslag til at gennemfre disse undersgelser , nsker vi en garanti for , at der er penge til nytnkning .
P samme mde skal ngo ' erne kunne arbejde , og de skal ikke vre tvunget til at sge penge hos uvisse udenlandske sponsorer .
Det har vi opnet , teksten er blevet forbedret .
Jeg nsker Kommissionen god fornjelse .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes serise og engagerede arbejde med dette emne og ogs det arbejde , som vores eget udvalg har udfrt , hvilket hr . Rocard netop ppegede .
<P>
Dette handlingsprogram er et meget serist og vigtigt skridt fremad for EU .
Det er en del af anerkendelsen af et stort problem med social udstdelse , som ikke alene skyldes fattigdom , selv om det selvflgelig hnger sammen .
Nogle af de sammenhnge er beskrevet i den fremragende Lynne-betnkning om Det Europiske Handicapr , som skal drftes senere , og i Nobilia-betnkningen , som anerkender de ldres eller handicappedes problemer ved udvelse af f.eks. deres bevgelsesfrihed , da handicapydelser ikke er omfattet i samordningen af de sociale sikringssystemer .
<P>
Under drftelserne om handlingsprogrammet har Parlamentet insisteret p , at det civile samfund inddrages i selve programmet og evalueringen heraf .
Denne inddragelse har afgrende betydning .
Top-down politikker og hbet om , at den samlede konomiske vkst p en eller anden mde kan f bugt med fattigdommen og hjlpe de fattigste ud af deres situation , har tydeligvis ikke virket .
Det er den konstruktive involvering fra menneskene selv , der er en del af lsningen .
Vi forventer derfor , at forskningen og de programmer , som er stttet af dette moderat gede belb med en begrnset rkkevidde , som hr . Rocard netop sagde , ikke kun vil dreje sig om politik , men ogs om processen med udarbejdelsen af politik og finansieringsbeslutninger , som i sig selv udgr en ny dimension .
<P>
Jeg deltog for nylig i en lokal regeringskonference , som behandlede de nationale planer om social integration .
Talere , der reprsenterer organisationer af grupper , som ofte oplever social udstdelse , f.eks. fattige , handicappede og etniske minoriteter , blev spurgt , om de foretrak gennemfrelse af nogle f politikker , som har fungeret andre steder , eller et fuldt program med egentlig konsultation , selv om de s ikke ville f det , de nskede .
Det entydige svar var konsultation , fordi det betd respekt for deres erfaringer og meninger .
<P>
Jeg hber ligeledes , at de aktiviteter , som finansieres af dette program , ikke alene er koncentreret om arbejde som lsningen p udstdelse .
Det er ikke nogen lsning , hvis arbejdet er drligt betalt og har karakter af udnyttelse .
Jeg , som s mange andre , ser frem til at lse og evaluere dette programs resultater og hber , at der vil ske store fremskridt i forbindelse med social udstdelse .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , ligesom ordfreren hilser vi ogs denne handlingsplan til bekmpelse af social udstdelse velkommen .
Vi mener , man har opnet noget - som sdvanlig i forligsprocedurer opnr man ikke alt , hvad man nsker - og selv om budgettet stadig er begrnset , har man ogs fet forget ngo ' ernes budget og opnet , at Europa-Parlamentet spiller en meget vigtig rolle .
<P>
Jeg synes , der er nogle smukke ord i dokumentet . Man minder om artikel 2 , hvori der lgges vgt p et hjt beskftigelsesniveau og bekmpelse af fattigdommen , og man gr opmrksom p , at Rdet ikke kan acceptere de fattigdomsniveauer , der stadig er i EU .
Men vi lber den risiko , at anvendelsen af denne handlingsplan - som vi er glade for vil blive frt ud i praksis nste r - nok vil vre et plaster p sret , men man har undladt forinden at standse bldningen .
<P>
I den forrige forhandling talte vi om markedets evne til at holde luftfartsselskaberne oppe , men man taler mindre om Sabenas 12.000 arbejdspladser .
Vi risikerer at miste meget blod , mens vi dkker sret med et plaster .
<P>
Men under alle omstndigheder , hr. formand , er vi glade for denne plan til bekmpelse af social udstdelse .
<SPEAKER ID=40 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg glder mig meget over det endelige resultat af forligsproceduren , og jeg vil isr gerne takke fru Figueiredo , som med et meget omhyggeligt stykke arbejde og et fornuftigt samarbejde med alle parter - og langt hurtigere , end vi havde forventet - har gjort det muligt for os at rde over dette redskab .
<P>
Hr. formand , talerne var isr inde p dette redskabs utilstrkkelighed og begrnsede muligheder , og det er helt rigtigt .
Vi er dog ndt til at g ud fra det faktum , at vi taler om et politikomrde , hvor der ikke er europisk kompetence .
Vi har ikke kompetence til at fre politik , men for frste gang foreligger der en flles beslutning om samarbejde mellem medlemsstaterne .
Og inden for rammerne af denne flles beslutning om samarbejde er der sket tre ting .
For det frste fremlgges der for frste gang nationale handlingsplaner for bekmpelse af udstdelse og fattigdom .
For det andet foregr der for frste gang et samarbejde mellem Udvalget for Social Beskyttelse og Europa-Kommissionen om at n frem til en flles politikramme .
Jeg vil gerne minde om , at EU ikke engang har en flles definition af ordet " fattigdom " .
For det tredje er der dette program , som er et frste , men meget vigtigt , redskab .
Det er af stor betydning , at der i forbindelse med forliget for det frste skete en forhjelse af programmets budget som flge af Europa-Parlamentets strke pres og indblanding , og at vi for det andet nede frem til en flles holdning for Kommissionen og Parlamentet med hensyn til satsen p 90 % af finansieringen til organisationer , som ikke har egne midler .
<P>
Hvad kan dette redskab s gre ?
Jeg kan angive syv punkter , som udgr redskabets grundelementer : For det frste hjlper og sttter det medlemsstaternes strukturer i forbindelse med indsamlingen af data og analysen og undersgelsen af situationen i alle medlemsstaterne .
For det andet sttter det samarbejdet om udviklingen af sociale indikatorer , hvilket sker for frste gang .
For det tredje sttter det processerne i forbindelse med overvgningen og gennemfrelsen af programmerne under de nationale handlingsplaner for beskftigelsen .
For det fjerde sttter det udvekslingen af god praksis og programmer .
For det femte involverer det alle instanser , lokale myndigheder , ikke-statslige organisationer , regeringer , institutter , universiteter .
For det sjette involverer det isr - og dette er noget , vi insisterer p - organer , som reprsenterer de personer , der er ofre for fattigdom og udstdelse , og for det syvende giver det mulighed for at bevidstgre offentligheden om det store fattigdomsproblem , som ikke kun bekmpes af regeringerne og med EU-programmer , men ved en mobilisering af hele samfundet .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne videregive en oplysning , og jeg beder venligst om Deres opmrksomhed . Eftersom mdet i Verdenshandelsorganisationen i Qatar har varet lngere end forventet , kan hr .
Lamy og hr .
Fischler ikke deltage i vores mde i eftermiddag . Derfor foreslr jeg , at vi fortstter vores forhandlinger mellem kl .
15.00 og kl . 16.00 , eftersom vi har bibeholdt vores dagsorden , nr det glder tidspunktet for debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning og selvflgelig for afstemningerne .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , hvornr skal min betnkning , Lynne-betnkningen om om Det Europiske Handicapr 2003 , forhandles ?
Bliver det ca. kl . 15.30 ?
Der kommer en tegnsprogstolk til forhandlingen kl . 17.30 , fordi der er sket s mange ndringer , at vi ikke ved , hvornr betnkningen skal forhandles .
Der er dve tilhrere til stede , og vi har en tegnsprogstolk .
Derfor beder jeg venligst om , at vi prver at overholde en form for tidsplan .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Fru Lynne , De gr ret i at gre mig opmrksom p dette .
Jeg mener sagtens , at vi kan bibeholde dagsordenen for Deres betnkning , som er fastlagt til kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , vi forstr , hvorfor kommissr Lamy og kommissr Fischler ikke er til stede i eftermiddag .
Kan De bekrfte , at der kommer en anden lejlighed til at mde de to kommissrer , hvor vi kan hre om de vigtige forhandlinger i Doha , og om EU ' s holdninger blev godkendt ?
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Selvflgelig , fru McNally , vi fr helt sikkert vores forhandling med Kommissionen i december , men man kan ganske rigtigt ikke klandre de omtalte kommissrer for ikke at kunne komme tidligere hjem .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , en kort bemrkning blot for at prcisere .
I gr kunne jeg ikke deltage i afstemningen om Caudron-betnkningen , og derfor lagde jeg ikke mrke til en fejl , som jeg gerne vil nvne over for mine kolleger .
P grund af en teknisk fejl blev et ndringsforslag , som vi havde fremsat til Caudron-betnkningen om forskningsprogrammet , sat under afstemning under Euratom-betnkningen . Det er ndringsforslag 20 .
Jeg insisterer ikke p dette punkt , da der var andre ndringsforslag fra andre kolleger , som omhandlede det samme sprgsml , men jeg ville gerne bemrke det , fordi nogen mske kunne undre sig over , hvad ndringsforslaget havde at gre i Euratom-sammenhng .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr . Ribeiro e Castro , vi skal med glde flge op p dette , og vi skal foretage den ndvendige rettelse .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg var i medlemmernes bar fr afstemningen .
Jeg s et stykke bagage p en stol , som ikke blev afhentet i lbet af ca .
15 minutter .
En mand nrmede sig , og jeg spurgte ham , om bagagen var hans .
Jeg fortalte ham , at man rdes til at blive ved sin bagage p grund af sikkerheden , og at man kun mtte opholde sig i medlemmernes bar p invitation fra et medlem .
Han var yderst arrogant og utilfreds .
Han tog sin bagage og trampede ud .
Han sagde , at han kendte fru Muscardini .
Hun kom dernst ind i baren , og jeg spurgte hende , om hun kendte herren , og forklarede , at jeg p grund af sikkerhedsproblemerne hfligt havde informeret ham om situationen .
<P>
Jeg vil gerne sige til Parlamentet , at vi som parlamentsmedlemmer ogs har et ansvar .
Vi har anmodet om skrpede sikkerhedsforanstaltninger , og derfor skal vi ogs tage ansvar for de folk , som vi inviterer eller lader vre her i vores navn .
<P>
Jeg anmoder Dem , fru formand , om at erindre Parlamentet om vores ansvar for den fremtidige sikkerhed .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Jeg siger tak for Deres rvgenhed , fru Foster , som har vist sig yderst formlstjenlig .
<CHAPTER ID=5>
Afstemning
<SPEAKER ID=51 NAME="Riis-Jrgensen">
. Fru formand , jeg vil gerne gre det klart for mine kolleger her i Parlamentet , at hvis ndringsforslag 9 fremsat af Den Liberale Gruppe vedtages , sendes sprgsmlet tilbage til Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Dette vil vre den korrekte fremgangsmde , idet det vil give os mere tid til at undersge de juridiske konsekvenser af dette forslag .
Jeg modtog i gr et svar fra Rdet , hvori det slr fast , at det ikke vil udtale sig om forslagets juridiske gyldighed , s lnge forslaget er til behandling i Rdet .
Jeg mener simpelthen , at det vil vre forkert , hvis vi skrider til afstemning her i Parlamentet , inden vi fr stillet en sdan juridisk vurdering til rdighed .
Jeg finder Rdets svar totalt uacceptabelt .
Jeg beder mine kolleger om at sttte ndringsforslag 9 , s vi kan f en ny behandling i udvalget .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg siger tak , fru Riis-Jrgensen , for Deres prcisering af rkkevidden i dette ndringsforslag , som jeg straks vil stte under afstemning ved navneoprb .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0352 / 2001 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 79 / EF , direktiv 92 / 80 / EF og direktiv 95 / 59 / EF for s vidt angr punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak ( KOM ( 2001 ) 133 - C5-0139 / 2001 - 2001 / 0063 ( CNS ) )
<P>
Efter forkastelsen af Kommissionens forslag
<SPEAKER ID=53 NAME="Katiforis">
Fru formand , jeg vil gerne sige til bde Dem og Kommissionen , at jeg mener , at forretningsordenens artikel 68 glder her , og at De br give ordet til kommissren og sprge , om Kommissionen tager sit forslag tilbage .
Det er det frste skridt .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Ja , og det er rsagen til , at jeg gav ordet til Kommissionen .
Jeg siger tak , hr ordfrer , og jeg tror , at kommissr Bolkestein nsker at f ordet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Bolkestein">
Fru formand , jeg kan forst , at Katiforis-betnkningen er vedtaget .
Det betyder , at Kommissionens forslag er afvist .
Jeg vil for det frste gerne sige , at Kommissionen beklager dette afstemningsresultat , isr da Kommissionens forslag netop indeholdt Parlamentets krav fra 1996 .
Det er en usdvanlig situation .
Parlamentet anmoder Kommissionen om noget .
Kommissionen efterkommer anmodningen , og Parlamentet afviser dernst Kommissionens handling .
<P>
<P>
Jeg vil dog underrette Kommissionen om dette beklagelige resultat nste uge , nr Kommissionen trder sammen , og jeg vil rdfre mig med mine kolleger og kommissionsformand Prodi om kursen i forbindelse med traktatens utvetydige regler .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg vil blot komme kort ind p dette punkt .
For det frste var Kommissionens forslag forkert , men hvad der er endnu vigtigere , er , hr. kommissr , at der har fundet valg sted i mellemtiden , og det br Kommissionen ogs tage til efterretning .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Vi kan ikke blive ved med at kommentere dette sprgsml .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , det er ganske vist beklageligt , at Rdet ville pvirke Parlamentets holdning med en politisk aftale og ikke engang var hfligt nok til at lade Parlamentet udtale sig frst .
Dette er et ganske kort svar p det , hr . Bolkestein sagde .
<P>
Jeg vil gerne sige , at hr . Bolkesteins svar er mangelfuldt set p baggrund af forretningsordenens artikel 68 .
Forretningsordenen er helt klar .
Vi sprger Kommissionen , om den vil tage sit forslag tilbage . Hr .
Bolkestein har ikke sagt , om den vil tage det tilbage . Han sagde , at han ville tale med sine kolleger om , hvad han skulle gre .
I dette tilflde konkluderer jeg , at Kommissionen afviser at tage sit forslag tilbage . Derfor er vi ndt til at g videre til artiklens stk .
3 , iflge hvilket sprgsmlet henvises til fornyet behandling i det kompetente udvalg , uden at vi stemmer om forslaget til lovgivningsmssig beslutning . S det foreslr jeg , at vi gr .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Netop , hr .
Katiforis , jeg mener , at det er sdan , vi br se p det .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , hr . Katiforis har ret , men erfaringen siger mig , at nu hvor Parlamentet har stillet et forslag , vil Kommissionen fremstte en id om ca. fem r , som vi igen vil afvise .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0395 / 2001 ) af Migulez Ramos for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om fremme af omstillingen af de fartjer og fiskere , der indtil 1999 var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko ( KOM ( 2001 ) 384 - C5-0407 / 2001 - 2001 / 0163 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=61 NAME="Wynn">
Fru formand , det er et mundtligt ndringsforslag , som vil vre en ny betragtning 12 .
Det finder ogs anvendelse p forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
Forslaget lyder : " Forslaget var ikke forudset i de finansielle overslag .
Finansieringsrammen i forslaget br dkkes af supplerende midler " .
<SPEAKER ID=62 NAME="Migulez Ramos">
Fru formand , som ordfrer for denne betnkning vil jeg gerne sige to ting : For det frste , at dette mundtlige ndringsforslag , som min kollega hr . Wynn stiller , blev forkastet under afstemningen i Fiskeriudvalget den dag , vi stemte om min betnkning .
For det andet , at jeg ikke har noget imod , at ndringsforslaget stilles , og at det sledes bliver Parlamentet , der trffer beslutning om betnkningens indhold .
<SPEAKER ID=63 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , fremgr det tydeligt , at afstemningen kun drejer sig om den lovgivningsmssige del af forslaget og ikke den budgetmssige del ?
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Vi skal stemme om det mundtlige ndringsforslag , som hr .
Wynn netop har stillet , og som selvflgelig har nogle konomiske konsekvenser , hvilket vi alle har forstet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , hvad angr det ndringsforslag , som Budgetudvalgets formand stiller , sttter jeg vores ordfrers forslag , og jeg vil ligeledes i overensstemmelse med Kommissionens indlg sige , at vi altid har givet udtryk for , at dette forslag skulle behandles ud fra et fiskeriaspekt , og at vi ikke skal blande os i budgetaspekterne .
Men selv om hr . Wynn har ret i , at forslaget ikke var med i de finansielle overslag , er det ogs rigtigt - og derfor skal Parlamentet ogs have disse oplysninger - at Kommissionen har bedt om at aktivere fleksibilitetsinstrumentet , som i sin tid tildelte dette forslag 197 millioner euro .
<P>
Derfor gr vi ind for Budgetudvalgets forslag , men vi pminder vores kolleger fra dette udvalg og Rdet om , at de br n frem til en aftale om at anvende dette instrument og tildele forslaget disse 197 millioner euro , som fiskerne og de berrte familier har brug for til at lse dette problem .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var nogen indsigelser mod det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0384 / 2001 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes civil- og handelsret ( KOM ( 2001 ) 398 - C5-0471 / 2001 - 2001 / 2187 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0363 / 2001 ) af Chichester for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens grnbog - P vej mod en europisk strategi for energiforsyningssikkerhed ( KOM ( 2000 ) 769 - C5-0145 / 2001 - 2001 / 2071 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , jeg har konstateret , at der ikke er tale om mindre sproglige fejl .
Der er hele afsnit i teksten , som er forskellige , og det ser ud , som om overstteren har oversat en anden tekst .
Jeg vil gerne bede om at f det kontrolleret og vil benytte lejligheden til at sige , at vi ogs i andre tilflde har bemrket fejl i de grske oversttelser .
Hvis De kunne grsk , ville De forst , hvad jeg siger nu .
I et sprgsml , der drejede sig om tuberkulose og malaria , var det blevet oversat uden at bruge de grske ord for de to sygdomme .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Det beklager jeg , hr . Alyssandrakis .
Jeg kan kun love , at sprogversionerne bliver kontrolleret og gennemget p korrekt vis .
Jeg fr bekrftet , at det skal ske , og ikke kun med den grske version , eftersom der ogs er andre versioner , der er berrt af disse fejl .
Vi skal sledes srge for , at alt bliver ordentligt rettet .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0356 / 2001 ) af Schrling for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens hvidbog - Strategi for en ny kemikaliepolitik ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2001 ) 88 - C5-0258 / 2001 - 2001 / 2118 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=68 NAME="Blak">
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem undersge , hvad denne afstemning har kostet de europiske skatteydere .
Jeg vil ogs gerne , at De skaffer penge til et kursus , hvor udvalget kan lre at arbejde sammen .
Det er ganske uanstndigt , at vi skal sidde og stemme en time om det , de skulle have klaret i udvalget .
Nu m de fandeme snart tage sig sammen .
Denne flueerotik kan ikke fortstte !
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Hr . Blak , jeg mener , at vi fra nu af br udregne omkostningerne af alle afstemninger .
<P>
Betnkning ( A5-0341 / 2001 ) af Flemming for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om prisstningspolitikker med sigte p strre bredygtighed i brugen af vandressourcer ( KOM ( 2000 ) 477 - C5-0634 / 2000 - 2000 / 2298 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen om forslaget til beslutning
<SPEAKER ID=70 NAME="Flemming">
Fru formand , jeg beklager uendelig meget , at jeg nu m anbefale min gruppe at forkaste min egen betnkning i den endelige afstemning , da jeg ligesom min gruppe ikke synes , det er fair , at et nationalt problem bliver flyttet til Europa-Parlamentet !
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , i relation til det foregende indlg til forretningsordenen vil jeg gerne hre , hvornr vi skal drfte forslagene i Corbett-betnkningen , som jeg kan forst ikke er kommet videre end til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , s denne latterlige procedure med seks sider med ndringsforslag til en betnkning , som forelgges plenarforsamlingen til afstemning , kan ndres .
Vi bliver til grin , hvis ikke vi foretager ndringer og fr styr p Parlamentet .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0323 / 2001 ) af Corbey for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om gennemfrelse af direktiv 94 / 62 / EF om emballage og emballageaffald ( 2000 / 2319 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0336 / 2001 ) af Salafranca Snchez-Neyra for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om et globalt partnerskab og en flles strategi for forbindelserne mellem Den Europiske Union og Latinamerika ( 2000 / 2249 ( INI ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at der str flgende p dagsordenen : afstemning fra kl . 12.00 til kl .
13.00 , fortsttelse kl .
18.30. Jeg synes , vi br holde os til dagsordenen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Jeg gr Dem opmrksom p , kre kolleger , at vi i gr overskred den fastsatte tid , og at denne overvejelse ogs havde vret gldende p det tidspunkt .
<P>
Jeg vil derfor sprge Parlamentet , hvem der nsker at fortstte ?
<P>
( Parlamentet besluttede at fortstte afstemningen )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0704 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om de vilkrlige arrestationer og den politiske situation i Laos
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om forhandlinger inden for rammerne af konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben p baggrund af de nylige udbrud af miltbrand
<P>
Inden afstemningen om punkt 2
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
I betragtning af usikkerheden omkring den amerikanske prsidents prcise holdning , foreslr jeg , at vi for punkt 2 erstatter anden del " indfrelse af effektive procedurer " med ordene " forskning i effektive procedurer " .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Fru formand , jeg er ked af det , men det er ikke helt njagtigt .
I gr erklrede hr . Busquin yderst officielt , at der i EU ' s forhandlinger med USA ikke er nogen som helst ndring i USA ' s holdning til konventionen og protokollen om de biologiske vben .
" USA mener ikke , at begivenhederne den 11. september og de , der fulgte efter , ndrer noget i deres holdning " , hed det .
<P>

Jeg tror , at vi skal undg unjagtigheder i Parlamentet , det er ganske enkelt ndvendigt at trkke dette punkt tilbage , ikke som en politisk handling , men for at vre tro mod fakta .
<P>
( Formanden konstaterede , at der ikke var nogen indsigelser mod det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om den konomiske og beskftigelsesmssige situation inden for lufttransport og tilknyttede industri- og servicesektorer
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Fru formand , der er et kort mundtligt ndringsforslag , som er vedtaget af alle , som har skrevet under p denne kompromisbeslutning . Punkt 2 er ndret , efter ordet " terrorisme " begynder en ny stning med flgende ordlyd : " anmoder de nationale regeringer om at ptage sig ansvar for yderligere sikkerhedsudgifter " .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Hvis ingen gr indsigelse mod dette mundtlige ndringsforslag , s indbefatter det beslutningsforslag , som jeg vil stte under afstemning , det mundtlige ndringsforslag , som fru Foster netop har stillet .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , De har netop ledet mere end 358 separate afstemninger .
Jeg hber , at kollegerne er enige i , at dette understreger behovet for at reformere forretningsordenen .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg regner med , at den nste betnkning er Bouwman-betnkningen .
Betyder det , at der ikke finder nogen forhandling om WTO sted ?
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Den finder sted i december , hr .
Rbig , fordi hr .
Lamy og hr . Fischler , som jeg sagde for lidt siden , ikke kan n frem til tiden .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Jeg er desvrre ikke enig i hr .
Corbett ' s synspunkt vedrrende afstemninger i plenarforsamlingen .
Der er mange udvalg i Parlamentet , som ikke tller reprsentanter for alle medlemsstater .
Derfor mener vi , at de personer er bervet stemmeretten , og det problem bliver mere udtalt i takt med udvidelsen af EU .
Det skal vre muligt for medlemmerne fra alle medlemsstater at stemme om disse betnkninger og om de vigtige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , en rkke kolleger har bemrket , at det er drligt med s mange afstemninger ved disse lejligheder , men jeg vil gerne rose Dem for at f os til at blive ved .
Jeg blev valgt af mine vlgere for at udvise diskretion og have indflydelse p det , vi skal stemme om .
Jeg mener , vores vigtigste opgave er at stemme for og imod forslag i Parlamentet , og at det er urimeligt at gre indvendinger imod dette .
Hvis vi ser p dagens afgivne stemmer , er der meget f konklusioner , som vi har givet afkald p . Der var tt lb ved alle afstemninger ved navneoprb , og det siger mig , at der er behov for at stte disse emner til afstemning .
Det forekommer absurd , at vi skulle have frre afstemninger .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne knytte en kommentar til Watson-betnkningen .
Nr vi engang fr fllesskabslovgivning , og hvis denne lovgivning overtrdes , synes det ganske klart , at der skal vre strafferegler i vores medlemsstater og de lande , som ikke er stater , som stadfster dette . Ellers vil staterne vedtage love , som de ikke kan hndhve , hvorved Fllesskabet bliver til grin .
Det krver naturligvis tilstrkkelig beskyttelse og ret til at blive hrt .
I disse tider tnker vi p at forsvare den civiliserede verden .
Den civiliserede verden handler om at give mennesker behrig ret til at blive hrt , og jeg er ked af den nylige udvikling i Det Forenede Kongerige , som synes at afskaffe denne ret .
<P>
<P>
Stemmeforklaringer Fatuzzo ( PPE-DE ) .
Fru formand , selv om jeg har bedt om at tale om 10 dokumenter , vil jeg begrnse mig til stemmeforklaringerne om Figueiredos og Chichesters betnkninger .
<P>
Forslag til henstilling af Watson ( B5-0707 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Krarup">
EDD-Gruppen har stemt imod denne henstilling , eftersom en virkeliggrelse af henstillingen er ensbetydende med , at vitale og afgrende politikomrder - den strafferetlige og politimssige regulering af vores almene livsforhold - endeligt fratages medlemslandene og overdrages til EU .
<P>
Henstillingen er en absurd retorisk demonstration af parlamentsflertallets manglende forbindelse med virkeligheden - i dobbelt forstand : For det frste er det - endnu da - politisk utnkeligt , at medlemslandenes regeringer vil tiltrde en vedtagelse , der muliggr en EU-strafferet og etablering af et forbundspoliti .
For det andet er vedtagelsen ude af trit med den sociale virkelighed , som fortller , at parlamentets drm om en europisk forbundsstat vil afslre sig som et mareridt .
Der findes ikke n , men 15forskellige retspolitiske kulturer og systemer i EU .
En EU-strafferet og et EU-politi vil i heldigste fald lemlste medlemslandenes retstraditioner og i vrste fald befste et centralistisk system uden demokratisk kontrol - og uden lsning p de problemer , som medlemslandene str over for .
Kernen i det europiske samarbejde br vre diversitet og respekt for andre landes retssystemer .
<P>
Betnkning af Figueiredo ( A5-0372 / 2001 )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte naturligvis for fru Figueiredos betnkning om Forligsudvalgets flles udkast om bekmpelse af social udstdelse .
Jeg m sige , at det i Italien frst var centrumregeringen - som allierede sig med de europiske socialdemokratiske partier - der satte de italienske mindstepensioner meget op , nemlig fra 382 til 490 euro om mneden . Nu har hr .
Berlusconis centrumhjreregering sat pensionerne op fra 382 til 490 euro for dem , der er over 70 r , og det kommer sledes et strre antal mennesker til gode . Jeg vil nske og foresl , at de 14 andre EU-lande og de 12 ansgerlande flger dette eksempel for de ldres og pensionisternes vedkommende , men ogs nr det glder dem , der ikke er pensionister endnu , for mennesker i alle aldre har ret til at leve .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg har stemt for betnkningen og vil i den forbindelse gerne sige , at det er rgerligt , at Europa-Parlamentet , de europiske institutioner , ikke fr egentlig accept hos vlgerne , hos EU-borgerne , fordi vi ikke er i stand til at reagere rigtigt og i tide p de problemer , der opstr , og som vi kender .
Vi oplevede det denne uge i forbindelse med dyretransporterne , og nu gr vi det igen i forbindelse med de grnseoverskridende betalinger .
I revis har borgerne vret irriterede , har mttet lide tab , og nu befinder vi os i en situation , hvor vi halter bagefter , og forhbentlig vil dette initiativ fra fru Peijs nu i det mindste blive gennemfrt hurtigt .
<P>
Jeg redegjorde for dette emne over for den ansvarlige kommissr Monti allerede ved euroens indfrelse , og jeg bad Kommissionen om at handle p omrdet s hurtigt som muligt .
Og det varede jo r , og det er en skam , fordi der er lidt s store tab .
Jeg mener , at vi - for at understrege det endnu en gang - skal lytte mere til borgerne og vre mere opmrksomme p deres problemer og s reagere derefter .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at jeg havde forberedt en stemmeforklaring til Flemming-betnkningen .
Den er selvflgelig overfldig nu .
<SPEAKER ID=86 NAME="Berthu">
Vi har stemt imod forslaget til forordning om de grnseoverskridende betalinger i euro , som vil tvinge bankerne til ikke at plgge dem afgifter , hvilket efterlader det fejlagtige indtryk , at de er gratis .
Denne absurditet , som udelukkende er motiveret af nsket om at f folk til at tro , at euroen i sig selv afskaffer alle disse provisioner , risikerer at komme til at koste os dyrt i alle former for utilsigtede virkninger .
<P>
Endvidere halter dette forslag rent juridisk . Det er i virkeligheden baseret p artikel 95 , stk .
1 , i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , der omhandler gennemfrelsen af det indre marked .
Det burde sledes gennemfres p samme mde i de 15 EU-medlemslande .
Men det er ikke tilfldet , eftersom tre EU-medlemmer ikke tilhrer euroomrdet .
Under disse omstndigheder ville det utvivlsomt have vret mere konsekvent at give forordningen retsgrundlag i artikel 123 , stk . 4 , i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab ( sidste stning ) , som omhandler de foranstaltninger , der skal trffes for at indfre euroen , og som derfor kun finder anvendelse p de lande , der deltager i den flles mnt .
<P>
Men artikel 123 , stk . 4 , krver enstemmighed i Rdets forhandlinger , og artikel 95 krver kun kvalificeret flertal .
Det er uden tvivl det aspekt , der har gjort sig gldende , idet man hermed kan omg nogle landes tilbageholdenhed .
<P>
Tilbage str dog ikke desto mindre , at man drligt kan forestille sig , hvordan den konkrete juridiske situation bliver i de lande , der ikke er med i euroomrdet , og som er ndt til at betale et tilskud til de grnseoverskridende overfrsler , som lyder p en anden valuta end deres egen .
<P>
Til denne pudsighed kan tilfjes forordningens mangel p nogen form for artikel , der henviser til eventuelle sanktioner , der skal finde anvendelse p genstridige kreditinstitutter ...
Hvilket er indlysende , eftersom Fllesskabet ikke har nogen kompetence p dette omrde .
Europa-Parlamentet har villet rde bod p denne mangel ved at stemme for et ndringsforslag , der anmoder medlemsstaterne om at definere og vedtage nogle " afskrkkende " sanktioner , men den slags formaninger har ingen juridisk virkning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Gallagher">
Der er kun 46 dage til , at eurosedlerne og -mnterne indfres i de 12 lande , som deltager i denne nye eurovalutaordning .
Det er ikke nogen let opgave gradvist at afvikle de nationale valutaer og indfre en ny flles europisk valuta .
Alene i de 12 nye lande i euroomrdet bor der mere end 290 millioner mennesker .
Jeg tror dog ikke , at EU-regeringerne har vret srligt proaktive med hensyn til at gennemfre oplysningskampagner vedrrende kommende praktiske ndringer .
<P>
Det er meget vigtigt , at bde sm og store virksomheder kontakter deres lokale banker og vurderer , hvor meget valuta de har behov for til at fre forretninger fra den 1. januar nste r .
Undersgelser i EU viser , at bankerne har tiltro til , at alle pengeautomater indeholder en tilstrkkelig mngde eurosedler .
Den Europiske Centralbank regner med , at den forndne beholdning af nye eurosedler fordeles til finansinstitutterne i landene uden for euroomrdet .
<P>
Jeg tror , at en overgangsperiode p 5 uger er af tilpas varighed .
Det vil simpelthen vre for meget at bede de sm europiske virksomheder om at handle med to forskellige valutaer i en overgangsperiode p 6 mneder , som det oprindeligt var planen .
Jeg bifalder , at de forskellige forbrugersammenslutninger i Europa vil vre p vagt i overgangsperioden for at sikre , at forbrugernes interesser beskyttes under overgangen til euroen .
<P>
Jeg er enig i , at der er behov for at indfre foranstaltninger , som reducerer omkostningerne mellem indenlandske og grnseoverskridende betalinger .
Forbrugeren skal st strkt i forbindelse med ndringen af det nuvrende system .
Vi skal ge tilliden til den nye euros struktur .
Den foreslede forordning skelner imidlertid ikke mellem effektive og ineffektive betalingssystemer .
Den tager ikke tilstrkkelig hjde for forholdet mellem euroen og valutaerne i medlemsstaterne uden for euroomrdet .
<P>
Det er rimeligt at antage , at euroen har en tendens til at fremme konomisk stabilitet .
Det mener jeg , der har vret tydeligt bevis p siden de tragiske terrorangreb i USA i september .
Vi nsker ikke at give internationale valutaspekulanter mulighed for at spille n national europisk valuta ud mod en anden .
Det vil kun medfre strre devalueringer af euroens vrdi , hvilket netop var tilfldet i efterret 1992 .
<P>
Euroen er godt nyt for de europiske virksomheder .
Den reducerer eksportomkostningerne .
Den er godt nyt for de europiske rejsende og bidrager til konomisk stabilitet i EU p mellemlang og lang sigt .
<SPEAKER ID=88 NAME="Hortefeux">
Jeg har stemt for fru Peijs ' betnkning og vil gerne understrege kvaliteten i det arbejde , som vores ordfrer har udfrt .
<P>
Jeg glder mig over , at Parlamentet endelig udtaler sig om et s vigtigt emne .
<P>
De europiske forbrugeres tlmodighed har tilsyneladende net sin grnse .
I hvert fald m man konstatere , at kreditinstitutterne er get for vidt ved at mangedoble antallet af lfter , som ikke er blevet holdt , i sikker forvisning om at Bruxelles ikke tr indskrnke retten til fri prisfaststtelse .
P trods af at Kommissionen har forhandlet med dem i 11 r - forgves .
Bankerne har altid ngtet at foretage de ndvendige investeringer for at gre de grnseoverskridende overfrsler billigere .
Og det samtidig med , at det nuvrende system tillader dem at score en ikke ubetydelig gevinst .
<P>
Forbrugeren er ikke den eneste , der skal bre disse ubegrundede bankomkostninger . De sm og mellemstore eksportvirksomheder lider nemlig i srlig hj grad herunder , fordi deres konkurrenceevne rammes uden nogen synlig rsag .
<P>
Situationen , som allerede var uforstelig for de sm og mellemstore virksomheder og forbrugerne fra det tidspunkt , hvor euroen blev indfrt , den 1. januar 1999 , risikerer at blive eksplosiv med overgangen til eurosedler og -mnter om mindre end to mneder .
Hvordan skal man forklare , at euroomrdet kun er et flles betalingsomrde for sedler og mnter , eftersom alle andre betalingsmidler er blevet lammet af de store indhug fra kreditinstitutternes side ?
Og hvordan skal man retfrdiggre , at en pengeoverfrsel fra Lille til Bastia er billigere end den samme transaktion mellem Lille og Bruxelles ?
<P>
Der er endnu en ting , som bekymrer mig , nemlig at bankerne udnytter deres ret til fri prisfaststtelse til at forhje deres hjemlige priser for at indhente den manglende indtjening p euroomrdet .
Men som kommissr Bolkestein har udtalt , s er bankerne godt klar over , at offentligheden har nogle legitime forventninger .
Vi m hbe , at de rent faktisk er klar over det .
<SPEAKER ID=89 NAME="Meijer">
EU bestr af suverne stater med eget sde i FN og indtil nu egen mnt .
Bankerne er en del af nationale betalingskder og opkrver store gebyrer for grnseoverskridende betalinger og hvning af penge .
Fra januar 2002 optrder 12 EU-medlemsstater , som om de i finansiel henseende udgr t land .
Det er bankerne tilhngere af , s lnge det ger deres spillerum , men ikke hvis de skal se bort fra kundernes ekstra betalinger .
Det er fristende at krve , at udgifterne til indenlandske og grnseoverskridende betalinger skal vre ens .
Det har hr . Bolkestein lnge slet til lyd for , og det forsls nu i Peijs-betnkningen .
Det sttter jeg , s lnge det betyder , at bankerne skal fjerne deres gebyrer for grnseoverskridende betalinger .
Men betragtning 5a forhindrer ikke , at der kan opkrves nye gebyrer for indenlandske betalinger som kompensation for de tabte indtgter fra udenlandske betalinger .
I stedet for at opkrve et stort gebyr for en lille gruppe betalinger , herunder forretningsbetalinger , skal der opkrves et lille gebyr for alle betalinger .
Det betyder , at de fleste kunder konfronteres med strre udgifter .
Da det bestemt ikke er til fordel for den almindelige kontoindehaver , stemmer jeg imod .
<P>
Betnkning af Chichester ( A5-0363 / 2001 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Chichesters betnkning drejer sig om energiforsyning og indeholder nogle aspekter , der taler for atomkraft .
Jeg har allerede sagt flere gange , at Pensionistpartiet og jeg personligt er tilhngere af atomkraft .
Jeg vil navnlig gerne understrege her , at jeg gr ind for , at man srger for en maksimal drift af ansgerlandenes atomkraftvrker .
Som medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Bulgarien besgte jeg for nylig atomkraftvrket Bohunice i Slovakiet og atomkraftvrket Kozloduy i Bulgarien .
Sfremt reaktorerne opfylder visse sikkerhedskrav , skal disse lande have mulighed for at udnytte atomenergien , eftersom de ikke har konomisk mulighed for at afholde yderligere overfldige omkostninger udelukkende for at erstatte den ene energikilde med den anden .
Nr atomkraftvrkerne er sikre , skal de have lov til at vre i drift , ikke mindst i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg bifalder udtrykkeligt fremlggelsen af Kommissionens grnbog om en strategi for energiforsyningssikkerhed .
Jeg m dog gang p gang med stor beklagelse konstatere , at der stadig ikke er tilstrkkeligt fokus p vedvarende energikilder .
<P>
Vi kan kun n Kyoto-mlene , hvis vi giver disse energikilder frsteprioritet .
Jeg er derfor meget skuffet over afstemningen om Chichester-betnkningen , da atomenergien stadig begunstiges .
<SPEAKER ID=92 NAME="Alyssandrakis">
Det gede energiforbrug gr sammen med de svindende energikilder og lagre af mineralsk brndstof energiforsyningssprgsmlet til et meget vigtigt sprgsml inden for EU ' s og medlemsstaternes indenrigs- og udenrigspolitik .
Selv om Chichester-betnkningen fremhver , at det er ndvendigt at spare p energien , ge energieffektiviteten og udvikle mere effektive transportsystemer , baserer den sine hb om en lsning p problemet dels p markedets liberalisering og konkurrencen dels p kontrollen med de energiforsynende lande .
<P>
Denne fremgangsmde tjener de almene imperialistiske interesser . Den er til skade for arbejdstagerne og borgerne i det hele taget , bde i leverandrlandene og i forbrugerlandene , som ofres til fordel for de multinationale virksomheders profit , nr disse skaber og udnytter kriser og fremkalder krig , s de kan kontrollere de energimssigt interessante omrder i verden .
Hvad angr udnyttelsen af de hjemlige energikilder , er energipolitikken underlagt de samme krav med de samme negative konsekvenser for befolkningens interesser , udviklingen og sikringen af en god , sikker og miljmssigt forsvarlig energi til hele befolkningen .
Problemet skrpes yderligere med liberaliseringen af energimarkedet og privatiseringerne af produktionsanlg og transportnet .
<P>
Vi mener , at den strategiske energisektor ( rstofforsyning , produktion , transportnet ) br tilhre den offentlige sektor og vre underlagt en national planlgning , som regelmssigt justeres og tilpasses de nationale behov og nationale forhold .
Energipolitikken br sikre billig energiforsyning i overensstemmelse med befolkningens behov , br garantere arbejdstagernes og indbyggernes sikkerhed og srge for beskyttelsen af miljet .
Dette br vre suverne ml , som er hvet over alle konomiske faktorer .
<P>
Transportpolitikken br omstilles til de offentlige transportmidler , de vedvarende energikilder br styrkes og fremmes , og det samme glder forskningen i mere effektive produktionssystemer og mere konomiske forbrugssystemer , systemer som forurener mindre .
EU og medlemsstaterne er ndt til at leve op til miljbeskyttelseskravene , og nr man ikke er i stand til at nedstte udslippet til niveauet i Kyoto-aftalen , er det blot drlige undskyldninger .
Vi kan ikke lse de store klimaproblemer , hullet i ozonlaget osv . , p bekostning af udviklingen i de fattigste lande , det m heller ikke g ud over arbejdstagerne , og en fatalistisk accept af klodens delggelse er heller ingen lsning .
<P>
Arbejdstagerne i Europa og i hele verden , de to milliarder mennesker , som ikke har adgang til elektricitet , stiller krav om og kmper for en anden energipolitik , som gr imod de imperialistiske interesser og beslutninger , imod monopolkapitalen , som har sat sig p energisektoren .
En politik , som vil respektere og beskytte miljet , en politik , som vil skabe et fundament for menneskelige levevilkr .
<P>
Af disse rsager har KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet stemt imod Chichester-betnkningen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
I sin omtale af Europas energiafhngighed skjuler betnkningen det faktum , at den strste afhngighed ikke s meget er i forhold til andre lande som til de store olietruster , der ofte samtidig kontrollerer de andre energikilder .
<P>
Det er denne afhngighed , som Europa har mttet betale en hj pris for under oliekrisen i 1973 , da disse truster besluttede sig for en generel forhjelse af olieprisen for at gre deres mindst indbringende oliefelter rentable .
Det er den samme afhngighed over for disse truster , der giver sig udslag i " en alvorlig risiko for ustabile priser p kort sigt og ressourcemangel p lngere sigt " , som det anfres i betnkningen .
<P>
Det er ikke den ulige fordeling af energikilderne p jorden , som er et geologisk faktum , der truer en rationel anvendelse af disse ressourcer i respekt for det naturlige milj , men derimod det faktum , at de forvaltes af store private koncerner , som udelukkende er optaget af deres indtjeningsgrad , nr de ikke selv udsttes for markedets uregelmssige svingninger eller for brsspekulation .
<P>
Problemet gr ud over en europisk ramme . Verdens ressourcer kan nemlig kun forvaltes rationelt og fordeles til alle , hvis man bliver enige om at gre en flles indsats p verdensplan , hvilket indebrer , at der sttes en stopper for de private koncerners kontrol over disse ressourcer og skabes et helt andet konomisk system .
<SPEAKER ID=94 NAME="Caudron">
Jeg sagde tirsdag aften under forhandlingen i plenarforsamlingen , at jeg stttede Chichester-pakken om energiforsyningssikkerhed p trods af nogle krav om liberalisering af energisektoren , som jeg ikke havde vret i stand til at sttte , hvis de var blevet fremsat isoleret , men som i det foreliggende tilflde er en del af en samlet pakke , som er bde differentieret og modig , og som fremmer de europiske overvejelser p dette omrde .
<P>
Derfor har jeg stemt for denne pakke .
<P>
I vrigt er det stadig ikke lykkedes mig at forst , hvordan man kan forsvare en liberalisering , der har til hensigt at snke priserne og kommer til udtryk i en fremme af " de billigst mulige " energikilder , og derudover beklage sig over afhngigheden af udlandet , der vokser i takt med , at forbruget vokser ( eller ligger stabilt ) p grund af , at priserne er meget ( eller for ) lave !
<P>
Jeg hber p en dag at f et klart svar p dette sprgsml fra " ophavsmndene " til liberaliseringen .
<SPEAKER ID=95 NAME="Krivine og Vachetta">
Chichester-betnkningen har en ambition om at fremlgge en " europisk strategi " for energiforsyningssikkerheden .
Men det er ganske vanskeligt at pvise tilstedevrelsen af om det s kun er en enkelt klart udtrykt retningslinje .
Der kan st hvad som helst i betnkningen , og der kan st det stik modsatte .
<P>
De egentlige sprgsml , som ligger til grund for en " strategi " , er behndigt undget .
Kan man omstrukturere energisektoren uden en reel offentlig politik , som er bde gennemfrt og flles ?
<P>
Kan man forlade sig p " markedet " ( det vil sige p de private finansielle interessers frie spil ) ?
<P>
Er energi et " flles gode " eller en simpel vare ?
Hvordan kan risikoen ved atomenergi vre acceptabel ?
<P>
Beslutningsforslaget er overset med fromme nsker .
Sledes krver det f.eks. passende foranstaltninger til sikring af bortskaffelse af det radioaktive affald og kraftvrkernes sikkerhed .
Det er at bede om det umulige .
<P>
Ud over Chichester-betnkningens uklarhed er den ogs et produkt af de nyliberale politikker .
<P>
Punkt 18 vil " fremme en yderligere markedsbning i EU " , og punkt 42 vurderer , at " et meget vigtigt bidrag ... er en fuldstndig liberalisering af energimarkederne " .
<P>
P trods af at det kun er en politik for offentlige tjenester , der kan opfylde de sociale og miljmssige krav og sikre en " bredygtig udvikling " i denne konomiske sektor .
<P>
Vi stemmer imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=96 NAME="Moreira da Silva">
Nogle af de ndringsforslag , som ordfreren fremlgger , antyder , at den installerede kernekraftkapacitet skal ges i Europa for at opfylde Kyoto-protokollens ml .
<P>
Denne argumentation savner fornuft og objektivitet .
Alle data peger p det modsatte .
EU har allerede nedbragt sine emissioner af drivhusgasser med 4 % mellem 1990 og 1999 og vil kunne opfylde reduktionskvoten inden 2012 ( 4 % ) ved hjlp af foranstaltninger , der kun indebrer beskedne omkostninger .
Iflge data fra Europa-Kommissionen kan det lade sig gre at indfri Kyoto-bestemmelserne gennem foranstaltninger p under 20 euro pr. t CO2 .
Blandt de foranstaltninger , som Kommissionen foreslr ( det europiske klimandringsprogram og rammedirektivet om handel med emissioner ) , figurer fremme af kernekraft ikke .
<SPEAKER ID=97 NAME="Souchet">
Sprgsmlet om medlemsstaternes energiforsyning er et grundlggende element i deres sikkerhed , som naturligvis frst og fremmest henhrer under deres nationale suvernitet .
Men hvis man imidlertid tager hensyn til den betydelige interaktion , der er i valget af energiformer , kan det vre interessant ligesom grnbogen at vlge et fremadrettet perspektiv og undersge sprgsmlet p europisk plan .
Denne undersgelse skal naturligvis foretages uden ideologiske fordomme , der sigter mod enten at lgge den ene eller den anden energikilde for had eller p den anden side romantisere den .
Ellers forlader vi den rationelle diskurs .
<P>
Det er den vej , som Chichester-betnkningen er slet ind p ved som grnbogen at understrege medlemsstaternes behov for at fastholde en afbalanceret kombination af energikilder , der sledes levner fuld plads for elektricitet baseret p atomenergi .
Det er den eneste mde , hvorp man kan undg at ge de europiske landes afhngighed af tredjelande .
Det er ogs den eneste mde , hvorp EU kan opfylde sine internationale forpligtelser med hensyn til begrnsning af CO2-emissioner i atmosfren .
Atomenergien skal sledes fortsat vre genstand for forskning og udvikling for at udnytte det videnskabelige og industrielle forspring , vi har p omrdet , den skal sikre vores lande maksimal selvstndighed med hensyn til energiressourcer , bevare miljet og opn tilfredsstillende bortskaffelse af slutaffald .
<P>
Hvad det sidste angr , er jeg ked af , at Caudron-betnkningen ikke har givet ordentligt rum for denne forskning , som trods alt er s central .
Manglende initiativer i den retning forrsager en fatal get eftersprgsel efter de fossile brndstoffer , som er kritisable , nr man taler om milj , og problematiske , nr man taler om forsyningssikkerhed .
<P>
Betnkning af Flemming ( A5-0341 / 2001 )
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , fr jeg taler om Flemming-betnkningen , vil jeg gerne tale om Katiforis-betnkningen , som vi forkastede .
Jeg er helt overbevist om , at vi ved at forkaste den betnkning intet har gjort i dag i Parlamentet for at fremme folkesundheden .
Vi m aldrig glemme , at tobak er den strste rsag i hele EU til sygdomme , som kan forhindres , og at en halv million EU-borgere hvert r dr undigt p grund af tobak .
Kommissionens forslag havde vret en hjlp til folk , som vil holde op med at ryge , og det er meget beklageligt , at vi ikke sttter dette .
<P>
Nu gr jeg videre til den aktuelle Flemming-betnkning .
Selv om betnkningen blev forkastet , vil jeg gerne forklare , hvorfor jeg og mine to kolleger fra Skotland stttede nogle af ndringsforslagene .
For det frste mener vi p linje med ndringsforslag 3 , at ingen lande er forpligtet til at overdrage vand mod sin vilje og uden betaling .
ndringsforslaget taler for sig selv , og det er grunden til vores sttte .
<P>
ndringsforslag 5 omhandlede det mere tekniske sprgsml om afvandingsomrder .
Vi er enige i , at afvandingsomrder ikke er det rigtige grundlag for vandprisstningspolitikker i alle regioner .
Store dele af vandet i Skotland er omfattet af en forvaltningsplan for afvandingsomrder , hvorfor vi blev ndt til at sttte det .
<P>
For det tredje sikrede forkastelsen af Flemming-betnkningen formentlig , at en enkelt betnkning ikke kan standses af s stor national interesse .
Jeg hber , at vi fortstter drftelsen om vand , da mange af vores borgere er meget optaget af emnet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Alyssandrakis">
( GUE / NGL ) , skriftlig . ( EL ) Betnkningen accepterer fuldt ud Kommissionens meddelelse , hvis tankegang er , at en naturressource , nemlig vand , skal behandles som en vare , men ogs som et omdrejningspunkt for gennemfrelsen af andre negative sektorpolitikker som f.eks. landbrugspolitikken .
Vi er i hj grad modstandere af denne tankegang og de negative forslag , som frer den ud i livet .
<P>
Den rde trd i betnkningen betegnes som " prisstning med sigte p strre bredygtighed i brugen af vandressourcer " via dkning af omkostningerne til de vandrelaterede tjenesteydelser og begrnsning af forbruget og anvendelsen som flge af netop prisforhjelserne .
Samtidig er betnkningen opfyldt af det velkendte princip om at " forureneren betaler " , som frer til nye incitamenter og gevinster for kapitalen .
<P>
Med det hykleriske pskud , at man vil sikre vandressourcernes bredygtighed , lader man i virkeligheden forbrugerne betale - meget dyrt - for flgerne af de foreslede foranstaltninger , navnlig landmndene og isr de sydeuropiske , idet de iflge bde betnkningen og den relevante meddelelse fra Kommissionen har det strste vandforbrug , men betaler mindre end de " faktiske omkostninger " .
Denne politik vil fre til gede omkostninger og tilintetgre flere sm og mellemstore landbrug , et omrde som allerede lider under de delggende konsekvenser af den flles landbrugspolitik .
<P>
Det er karakteristisk , at betnkningen et sted opdeler omkostningerne i finansielle omkostninger , miljomkostninger og ressourceomkostninger og vurderer , at man indtil nu kun har regnet med de finansielle omkostninger . Sledes kan , stadig iflge betnkningen , omkostningerne til bygningen og driften af en dmning i en flod , som er ved at udtrre ( p grund af landbrug ) , " plgges brugerne ...
" . Og hvis det bliver ndvendigt at forarbejde vand p grund af forurening med f.eks. gdning , skal landmndene betale udgifterne .
<P>
Vi er modstandere af ethvert forsg p at behandle vand som en handelsvare .
Vi gr under ingen omstndigheder med til at udnvne Kommissionen til beskytter af vandressourcerne , blot fordi den under pskud af at " anspore til bredygtig anvendelse " endnu en gang hlder vand p de private interessers mlle og giver dem mulighed for at trnge ind p en klart offentlig almennyttig sektor .
Hele dette forsg er ikke andet end endnu et kapitel i den katastrofale fllesskabspolitik , som vil skade forbrugerne og landmndene , samtidig med at den skal bane vej for andre politikker som f.eks. tilintetgrelsen af landbrugssektoren .
Beskyttelsen og den korrekte forvaltning af vandressourcerne fremskyndes ikke med mekanismer med repressive prisfaststtelsespolitikker og foranstaltninger , som krver penge fra forbrugerne .
De eneste , som fr gavn af denne politik , er nogle store virksomheder , som slger deres " miljvenlige " profil dyrt og finder endnu en lejlighed til at ge deres udbytte .
<SPEAKER ID=100 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Betragtningerne i betnkningen siger , at vand " ikke er en almindelig handelsvare " , og at " adgangen til vand er en umistelig menneskerettighed " .
Ikke desto mindre har denne udtalelse ikke meget vgt i forhold til Vivendi , Suez og andre store koncerner , som tilegner sig " markedet " for vand for at hste de saftige frugter heraf med staternes velsignelse .
Faktisk minder den om et fromt nske i betragtning af de industrier , der forurener og dsler med jordens ressourcer til bedste for deres bankkonti og aktionrer .
<P>
I en tid som det 21. rhundrede , hvor verden aldrig tidligere har rdet over s mange tekniske hjlpemidler , er kapitalismens sociale barbari den hovedansvarlige for , at en stor del af menneskeheden ikke har adgang til rindende vand eller blot drikkevand .
<P>
Vandsprgsmlet , som er s vitalt for flere hundrede millioner mennesker , overstiger langt Europas geografiske rammer , og en lsning forudstter ligesom p mange andre omrder , at menneskeheden stter en stopper for markedets , profittens og konkurrencens diktatur .
Som tilhnger af dette system forudser ordfreren en " bredygtig anvendelse af vandressourcerne " set fra en skatte- og afgiftsvinkel .
Hvilket endnu en gang betyder , at de , der har midlerne , nemlig enkeltindustrier og isr industrikoncerner , kan fortstte med at dsle med og ligefrem forurene vandet , mens andre og mere fattige grupper fortsat m undvre .
<P>
Samfundet burde levere vand , som er s vitalt et gode , gratis til alle , og forvaltningen af vandressourcerne burde planlgges i forhold til de reelle behov og underlgges befolkningens demokratiske kontrol .
Man kan lige s gerne sige , at det nuvrende konomiske system , som er baseret p jagten p profit , grundlggende ikke er i stand til at sikre en " bredygtig anvendelse af vandressourcerne " og af samme grund udgr en trussel for menneskehedens fremtid p dette svel som p mange andre omrder .
<SPEAKER ID=101 NAME="Meijer">
Mennesker bestr for en stor del af vand , og strstedelen af vores mad indeholder ligeledes meget vand .
P vores arbejdsplads og hjemme har vi ogs meget at gre med vand .
Uden vedvarende tilfrsel af vand kan vi ikke leve .
Den , der tilegner sig vand , tager hermed sine medmennesker i besiddelse .
Derfor m vandforsyningen ikke privatiseres .
Miljudvalget har ganske rigtigt konkluderet , at adgang til vand er en menneskeret , og derfor er vand ikke et kommercielt produkt .
Sprgsmlet er , hvordan vi kan bekmpe vandmanglen og vandforureningen .
Det berettigede princip om , at forureneren betaler , er godt til at skumme flden af forurenende virksomheders udbytte , men ikke et argument for at ge husholdningernes udgifter vsentligt .
Hvis den disponible mngde af rent og ferskt drikkevand skal ges , kan det bedre finde sted gennem afsaltning af havvand end ved dybere oppumpning af grundvand eller omledning af floder til inddmmede ser .
Sovjetunionen ville p et tidspunkt fylde Aralsen med vandet fra floder , som strmmer til Nordpolsomrdet .
I jeblikket vil Spanien aftappe halvdelen af Ebro-vandet for at fremme turismen i Sydspanien .
Det gr ud over plante- og dyrelivet og befolkningen i det nuvrende flodland .
P grund af kritikken heraf blokerer hjrefljen for denne beslutning .
Det beviser endnu en gang , at penge og prestige forsat er mere vrd end bredygtig miljforvaltning .
<SPEAKER ID=102 NAME="Moreira da Silva">
Trods protest fra portugisiske ngo ' er og fra mig selv insisterer den portugisiske regering p maksimal udnyttelse i Alqueva-projektet og forbereder en opfyldning helt op til 152 m .
<P>
Denne meddelelse og denne betnkning om bredygtig prisstning p vand viser , at opfyldning op til 139 m , som jeg har foreslet , ikke blot vil redde mere end 600.000 trer , men ogs habitater af stor betydning , ligesom det ogs er konomisk mere bredygtigt .
<P>
Vi risikerer at afskove indtil 152 m for derefter p grund af vandets pris at konstatere , at en opfyldning op til blot 139 m ville vre nok til at dkke landbrugets behov .
<SPEAKER ID=103 NAME="Van der Laan">
I de forlbne r har parlamentsmedlemmet fra De Grnne , Alexander de Roo , bde i Parlamentet og i medierne insinueret , at den liberale skyggeordfrer , Chris Davies , har ndret holdning under pres fra Aznar-regeringen i forbindelse med det mulige valg af Pat Cox som formand for Parlamentet .
<P>
Det var en absurd og ikke underbygget beskyldning .
Hr . Davis har samvittighedsfuldt forsgt at forene sin egen ( af mig delte ) afsky for det spanske projekt med flertallet af Den Liberale Gruppes holdning om , at man ikke skal fordmme et specifikt land i en generel betnkning .
<P>
Afstemningen i dag har vist , at vores gruppe har undladt at stemme , og at hr . Davis og forskellige grnne medlemmer af ELDR-Gruppen har stemt for fordmmelsen af Spanien .
<P>
De Grnne er imidlertid , ved at stemme imod det liberale ndringsforslag ( hvilket i vrigt frte til forkastelse af hele betnkningen ) , get glip af en vigtig mulighed for at standse det spanske projekt p grundlag af generelle principper .
De Grnnes hensigter var mske noble , men deres metode var hverken effektiv eller holdbar .
Nu har Parlamentet slet ingen holdning i denne vigtige sag .
<P>
Betnkning af Riis-Jrgensen ( A5-0373 / 2001 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Skibsbygningsindustrien har igennem mange r nydt godt af store tilskud fra de nationale stater svel som de europiske institutioner .
Det har ikke forhindret den i at reducere arbejdsstyrken og endda lukke hele vrfter og stte deres arbejdere p gaden .
<P>
Lederne af skibsbygningsindustrien forsger at opn en forlngelse af disse tilskud ved at pberbe sig den tilstedevrende konkurrence , men de penge , som de ville modtage , ville fortsat ge disse virksomheders profit og blive fordelt mellem deres aktionrer , hvorp sidstnvnte frigr deres kapital , s snart vrfterne bliver mindre rentable , og investerer den andetsteds , uden at bekymre sig om , hvad der skal blive af arbejderne .
<P>
Det er s meget lettere for dem , eftersom mange skibsvrfter tilhrer nogle industrikoncerner , der ligesom Alsthom har interesser i flere sektorer og afskediger folk i nogle sektorer , samtidig med at de modtager tilskud til andre .
<P>
Eftersom vi p ingen mde har intentioner om at sttte aktionrerne i de store skibsbygningsselskaber , har vi stemt imod denne betnkning .
<P>
Selv om skibsbygningsindustrien er ndvendig for den europiske konomi , s er det ogs ndvendigt at nationalisere den og ikke betale livrenter til dens private ejere .
<SPEAKER ID=105 NAME="Brie">
Min gruppe bifalder Kommissions forslag i betragtning af de mislykkede forhandlinger om midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for de europiske vrfter med henblik p en omgende afslutning p den unfair internationale konkurrence i skibsbygningsindustrien .
Vi giver ogs vores udtrykkelige og fulde sttte til Parlamentets ndringsforslag , der er indeholdt i betnkningen , navnlig forlngelsen af gyldigheden til slutningen af 2003 .
<P>
Min gruppe har sammen med kolleger fra andre grupper i lang tid gjort opmrksom p problemerne inden for europisk skibsbygning generelt og den specifikke situation som et resultat af den internationale konkurrencesituation .
I september undersgte GUE / NGL-Gruppen p stedet situationen for de sttyske vrfter og opfordrede endnu en gang Kommissionen til at handle .
<P>
Det er efter vores mening positivt , at der nu endelig foreligger et forslag fra Kommissionen , der garanterer vrfterne , der dokumenterbart har lidt betydelig skade som flge af illoyal koreansk handelspraksis , hjlp i form af hurtigt realiserbare lsninger .
Mange af disse vrfter er beliggende i struktursvage regioner med meget store konomiske og sociale problemer og udgr kernen af den eksisterende konomiske struktur .
Deres eksistens og prosperitet er en ubetinget ndvendighed for at sikre tusinder af arbejdspladser og den konomiske udvikling i disse regioner .
<P>
Min gruppe mener dog ogs , at yderligere foranstaltninger er ndvendige for at sikre fremtiden for europisk skibsbygning , der hrer til de uundvrlige europiske industrigrene .
Der kunne f.eks. vre tale om
<P>
investeringssttteprogrammer , der skaber en langsigtet , strukturel og beskftigelsesfremmende effekt ,
<P>
fremme af europisk samarbejde inden for forskning i og udvikling af den maritime sektor ,
<P>
udvikling af en afbalanceret maritim politik p europisk plan ,
<P>
udarbejdelse og gennemfrelse af en europisk trafikpolitik , der fremmer omlgning af fragt- og persontransport fra land til vand .
<P>
Vi opfordrer Kommissionen til i frste halvr 2002 at tage stilling til de grundlggende sprgsml om fremtiden for europisk skibsbygning og foresl et handlingsprogram til lsning af problemerne p mellemlang og lang sigt .
<SPEAKER ID=106 NAME="Damio">
Jeg har stemt for denne betnkning , fordi den udgr et mindre onde .
Fortsat illoyal konkurrence , nu fra Korea , flytter skibsbygningen til Orienten og fr hele denne industri - bde bygning og reparation / ombygning af skibe - til at forsvinde fra EU .
<P>
Uden aktive og teknologisk moderne skibsvrfter vil strategierne om sikkerhed til ss , beskftigelse og regional samhrighed st p spil , og de vil nppe kunne reddes i land igen blot med lappelsninger .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A5-0352 / 2001 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Costa, Raffaele">
Jeg er af den opfattelse - og det er alle de andre parlamentsmedlemmer formodentlig ogs - at beskyttelsen af menneskets sundhed er af afgrende vigtighed .
Derfor er det efter min mening vigtigt at sttte den indfaldsvinkel , der bde tager sigte p plggelsen af en minimumspunktafgift p 57 % og p opkrvningen af et minimumsbelb p 70 euro med det forml at ge salgsprisen p tobak .
Forslaget er af stor vrdi , da det lgger en dmper p de sdvanlige forbrugeres brug af tobak , og det virker desuden forebyggende , eftersom det lgger en dmper p frstegangsrygeres brug af tobak .
Sdan som jeg tidligere har understreget i en af mine skriftlige foresprgsler til Kommissionen , nemlig P-2140 / 99 , er det efter min opfattelse selvmodsigende at ge EU-sttten og EU-tilskuddene til tobaksproducenterne og samtidig erklre , at man engagerer sig i bekmpelsen af rygning .
Derfor hber jeg , at Europa-Parlamentet stemmer for denne foranstaltning og sledes bidrager til at skabe klarhed omkring dette sprgsml .
Alt dette skal selvflgelig ske p betingelse af , at medlemsstaterne og EU-organerne samtidig ger forebyggelsen , kontrollen og straffen af ulovlig handel med smuglercigaretter .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lulling">
Kommissionen er ved at gre os helt fortvivlede med drligt gennemtnkte og upassende forslag til indirekte beskatning , isr hvad angr punktafgifter .
<P>
I dag handler disse forslag om tobak .
<P>
Vi ved allerede , at den ogs " brygger " p et forslag om at forhje punktafgifterne p alkohol og afskaffe nulskatten p vin , hvilket er lige s upassende og endda kontraproduktivt .
<P>
Det konomiske og Sociale Udvalg har ganske som vi med et knusende flertal forkastet Kommissionens forslag , fordi det var et upassende vrktj , der i stedet for at reducere klften mellem de punktafgiftssatser , som anvendes i medlemsstaterne , risikerer at ge den yderligere .
<P>
Den skaldte mlstning om strre harmonisering ville sledes ikke blive indfriet , og det afbalancerede kompromis , der blev indget under Luxembourgs formandskab i 1992 mellem tilhngerne af proportionalskatter og tilhngerne af srskatter ville blive draget i tvivl uden grund .
<P>
Dette kompromis var reelt baseret p balance mellem de ofre , der skulle ydes p harmoniseringens alter for at bane vejen for det indre markeds ikrafttrden i 1993 .

<P>
Ivrksttelsen af Europa-Kommissionens ulykkelige forslag medfrer i vrigt fare for en massiv smuglervirksomhed i EU ' s sydlige medlemslande og efter udvidelsen ogs i Centraleuropa .
Prisforhjelsen p cigaretter er p mellem 200 % og 500 % , hvilket endnu en gang illustrerer forslagets mangel p realisme .
<P>
Ordfrerens argumenter , som jeg deler , for kort og godt at forkaste Kommissionens forslag er overbevisende i mere end n forstand . Jeg nvner :
<P>
 Tekniske fejl i analysen ;
<P>
 Diskrimination mellem lande ;
<P>
 Brud p de nuvrende balancer ;
<P>
 Usikkerhed og manglende realisme i de foreslede mlstninger ;
<P>
 Henvisning til divergenser i skatteprovenuet i stedet for konvergens i skatteprocenten ;
<P>
 Risiko for , at de mellemstore virksomheder forsvinder p et marked , der er domineret af gigantiske multinationale selskaber ;
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=109 NAME="Sbarbati">
Jeg stemte for hr .
Katiforis ' forslag til lovgivningsmssig beslutning om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 79 / EF , direktiv 92 / 80 / EF og direktiv 95 / 59 / EF for s vidt angr punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak . Med dette forslag opfordrer man Kommissionen til at trkke sit forslag tilbage af en rkke grunde , som hele den italienske ELDR-Gruppe er enig i , bde Italiens Republikanske Parti , Demokraterne og IDV .
<P>
Forslaget om en revidering af de nuvrende tobaksproduktionsprmier ville have haft katastrofale konsekvenser for konomien i nogle af EU ' s ugunstigst stillede landbrugsomrder , sdan som det fremgr af en europisk statistisk undersgelse , der blev foretaget af Eurostat for nylig .
<P>
Den rent sundhedsmssige indfaldsvinkel , som Kommissionen anlgger i tobakssprgsmlet , gr , at man stter sprgsmlstegn ved EU-sttten til producenterne , og man gr s vidt som til at foresl en tidligere revidering af den flles markedsordning for at nedstte kvoterne og prmierne til denne sektor .
<P>
Denne holdning er efter vores mening uovervejet og forkert , og den blev heldigvis ndret p topmdet i Gteborg .
Vi mener ikke , at man m straffe en landbrugssektor , som en stor del af konomien i lande som Grkenland , Italien og Spanien er baseret p .
<P>
Kommissionens forslag ville ikke s meget reducere forbruget af cigaretter , men snarere udelukkende skabe problemer for fabrikanterne , som ville vre tvunget til at ndre deres handelsforbindelser og importere fra tredjelandene , hvilket ville have det resultat , at den nationale produktion ville blive erstattet af importerede tobaksprodukter af ringere kvalitet .
<P>
Endelig er vi af den opfattelse , at der er tale om en selvmodsigende holdning , sfremt man mener , at bekmpelsen af tobaksmisbrug er afhngig af , at sttten til tobaksproducenterne fjernes .
<P>
Mrkeligt nok modtager de medlemsstater , som ikke producerer tobak , men som ikke har forbudt rygning , nemlig sttte til deres kontinentale landbrug , som fr tilstrkkelig sttte i forvejen , og desuden fortstter de p hyklerisk vis med at indkassere millioner af euro i form af skatter og punktafgifter p tobaksvarer .
<P>
Betnkning af Schrling ( A5-0356 / 2001 )
<SPEAKER ID=110 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Schrling-betnkningen har den fordel , at den erindrer os om , at " EU er verdens frende producent af kemikalier " , og at " det lnge har vret pkrvet at udvikle en ny ( reel ) strategi for kemikaliekontrol " .
For man er faktisk klar over , at " der aldrig er sket nogen rigtig afprvning af langt strstedelen af eksisterende stoffer , som nu har vret p markedet i mindst 20 r ! " , og man kan konstatere en stigende forekomst af visse alvorlige sygdomme , og at " en forbindelse til eksponering for kemikalier forekommer sandsynlig " .
<P>
Derfor foreskriver betnkningen en streng kontrol med de kemiske stoffer , der findes p markedet , test af produkterne , fr de sendes p markedet - og tilbagetrkning af dem , der ikke opfylder betingelserne - samt en rkke bindende foranstaltninger for de industrielle virksomheder og markedsleverandrer , som sigter mod at tvinge disse til at garantere et sikkerhedsminimum .
<P>
Denne holdning tager hensyn til befolkningens interesser , men behager ikke den franske arbejdsgiverorganisation for kemisk industri , Union des Industries Chimiques , som i et brev til de europiske parlamentsmedlemmer rejser sig imod de krav , som man nsker at stille til de virksomheder , der producerer eller markedsfrer kemiske produkter .
<P>
Alene denne skamlse lobbyisme fra kemiindustriens arbejdsgivere fr os til at stemme for Schrling-betnkningen og de foranstaltninger , den foreslr , selv om ordfreren i vrigt udtaler sig til fordel for markedet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Jackson">
Bde Kommissionens hvidbog og Schrling-betnkningen indeholder fejl , isr sidstnvnte .
<P>
Betnkningen bygger p den generelle opfattelse , at en lang rkke kemikalier udgr en trussel mod bde folkesundheden og miljet og ser bort fra de mange kemikaliers sundheds- og miljfordele for samfundet .
<P>
Betnkningens punkt 16 sger at udvide REACH-systemet til at omfatte kemikalier p op til 1 t om ret . Dette medfrer muligvis 20 gange s mange kemikalier , som krver godkendelse , og det er en umulig arbejdsbyrde for dem , der skal lse den opgave .
Det burde begrnses til de kemikalier , som produceres i mngder p mere end 1 t som fastlagt i hvidbogen .
<P>
Punkt 38 , som opregner stoffer , der klassificeres som meget problematiske , er for bred til , at et godkendelsessystem kan fungere .
Definitionen br begrnses til CMR-stoffer ( kategori 1 og 2 ) og POP-stoffer som defineret i Stockholm-konventionen .
<P>
Betnkningens bestemmelser vil medfre en uacceptabel stigning i antallet af dyreforsg .
En rapport fra Institute of Environmental Health ( IEH ) i Det Forenede Kongerige vurderede , at der skal bruges 12,8 millioner dyr til afprvning af 30.000 kemikalier .
Disse tal er gentaget af mange europiske dyrevelfrdsgrupper .
Ordfreren anerkender problemet , men har for stor tiltro til tilgngeligheden og trovrdigheden ved forsg uden anvendelse af dyr .
<P>
At indsamle en " grundsamling " af oplysninger kun for kemikalier , der fremstilles i mngder p over 1 t om ret , vil tage ca . 36 r i henhold til IEH ' s rapport .
Tidsplanen i betnkningen ( 2008 ) er derfor fuldstndig urealistisk .
<P>
Den europiske kemikalieindustri er spurgt til rds alt for sent , og forsget p selvregulering ( f.eks. produktforvaltningssystemet , Long Range Research-initiativet og confidence in chemicals ) er fuldstndig ignoreret af denne betnknings ordfrer .
Eftersom forslagene i betnkningen sandsynligvis vil ge industriens administrative byrde ( isr for SMV ) samt forringe den globale konkurrenceevne , er dette en alvorlig forglemmelse .
<SPEAKER ID=112 NAME="Mann, Thomas">
Jeg har lige stemt imod Schrling-betnkningen .
Det er ikke lykkedes for PPE-DE-Gruppen at skabe flertal for sine konstruktive ndringsforslag . Det , der blev vedtaget her , er entydigt ideologisk belastet .
Naturligvis handler det om miljsikkerhed .
Det handler imidlertid ogs om konkurrencedygtige og innovative arbejdspladser i den kemiske industri .
<P>
I de seneste uger har jeg undersgt virkningerne af Schrling-betnkningen p stedet .
Jeg har besigtiget produktionsanlg og haft samtaler med firmaledelser , arbejdstagere og fagforeninger .
Ingen af parterne stter sprgsmlstegn ved mlstningen i Kommissionens hvidbog , som skal sikre bredygtigheden i den kemiske industri .
kologisk set har vi selvflgelig brug for den bedst mulige beskyttelse af miljet og forbrugerne .
konomisk set har vi brug for flles rammebetingelser for at sikre en fair konkurrence for de sm og mellemstore virksomheder , brugerne og de forarbejdende virksomheder .
Socialt set handler det om et hjt niveau af sundhedsbeskyttelse og arbejdssikkerhed .
<P>
Vi var dog i stand til at forhindre , at registreringspligten for stoffer med en rlig produktion p 1 t blev vedtaget .
Selv den nuvrende klassificering af stoffer fra 10 t og pligten til at mrke disse , fr de slges , er vanskelig at hndtere for myndighederne .
<P>
PPE-DE-Gruppen glder sig over , at der ikke var flertal for dobbelt prvning af samtlige kemikalier .
Det ger ikke sikkerheden , men koster tid og penge og er i vrigt helt undvendigt , da myndighederne allerede undersger disse data .
<P>
Efter min mening er det ikke acceptabelt at substituere stoffer og metoder , der ellers skulle forbydes .
Definitionen " farlig " kan ikke afhnge af et stofs egenskaber , kun af anvendelsen !
Det er det samme som med en kniv : Den er aldeles nyttig i husholdningen og i dagligdagen , men bliver farlig , nr den bruges som vben , fra fysiske overgreb til flykapringer .
<P>
Det er ogs beklageligt , at man vedtog at offentliggre fortrolige oplysninger . Hvis produktionsmngder , procedurer eller srlige sammenstninger , der begrunder en markedsfordel , alle skal deklareres , kan vi lige s godt afskaffe konkurrencen .
Det gr ud over vores virksomheders substans !
Alle konkurrenter kan uden problemer kopiere udspekulerede systemer .
Det skal fastlgges entydigt , ved hvilke oplysninger der er tale om ejendomsrettigheder , og ved hvilke der ikke er .
<P>
Jeg hber , at de pgldende tre udvalg mdes fr andenbehandlingen i Parlamentet for at opn et mere afbalanceret resultat .
<SPEAKER ID=113 NAME="Moreira da Silva">
Jeg glder mig ikke blot over indholdet , men ogs over den betydning ( tydelig i den strategi , som EU har vedtaget for konferencen " Rio + 10 " , der skal finde sted i 2002 ) , som Europa-Kommissionen tillger den ny kemikaliepolitik .
Jeg finder flgende punkter srlig positive :
<P>
1 ) Det totale forbud inden for en generation ( 2020 ) af udledninger og emissioner i miljet af alle farlige stoffer .
<P>
2 ) Oprettelse af et enhedssystem for registrering , vurdering og tilladelse af kemiske stoffer ( REACH ) til erstatning for det nuvrende system , der behandler nye og eksisterende stoffer forskelligt .
<P>
3 ) Hvdelsen af forsigtighedsprincippet gennem omvendt bevisbyrde for stoffer , der anses for meget problematiske .
Det bliver producentens ansvar at bevise , at et produkt ikke er farligt .
<P>
Hvad angr Schrling-betnkningen , finder jeg den meget positiv , men jeg foretrkker Kommissionens holdning med hensyn til tonnagetrskel .
Systemet vil beskytte borgerne , hvis det bliver funktionsdygtigt .
Samme vurderingsprocedure for stoffer p under og over 1 t vil gre systemet for tungt og vil derfor virke imod de opstillede mlstninger .
<SPEAKER ID=114 NAME="Patrie">
Jeg vil gerne prcisere , hvorfor jeg har stemt for denne ndrede betnkning .
<P>
Jeg mener frst og fremmest , at det drejer sig om en afbalanceret holdning , der p den ene side forbedrer beskyttelsen af miljet og borgernes sikkerhed , og p den anden side vedligeholder den kemiske industris konkurrenceevne , samtidig med at den indgr i den strategi for en bredygtig udvikling , der blev vedtaget i Gteborg .
<P>
Vi skal vre helt klar over , at kun en meget lille del af de mere end 100.000 eksisterende kemiske stoffer er blevet testet p nuvrende tidspunkt , og at produktionen heraf desuden ges hvert r .
Sledes er det kun 14 % af de kemiske stoffer , som produceres i mngder over 1 t , der er genstand for en klassificering i det aktuelle system .
De triste begivenheder i Toulouse for kort tid siden har pvist det presserende behov for at rde bod p denne manglende viden .
Samtidig er det ndvendigt at skabe et system til registrering , vurdering og godkendelse , som kan forvaltes af de offentlige myndigheder , og som industrien , nr tiden er inde , kan fodre med de ndvendige oplysninger .
<P>
Betnkningens synsvinkel forekommer mig ligeledes afbalanceret , for ud over de rent miljmssige betragtninger overvejer den visse socialkonomiske aspekter af den kommende lovgivning ( isr det faktum , at de kemiske industriarbejdere er mere udsatte , eller de specifikke krav til de sm og mellemstore virksomheder ) .
P samme mde fremmer betnkningen gennemsigtigheden , alt imens den respekterer princippet om databeskyttelse og forretningshemmelighed , hvilket forekommer mig at vre en god ting .
Klare henvisninger til princippet om forsigtighed og substitution er desuden blevet tilfjet Kommissionens tekst .
<P>
Endelig forbliver et af de vigtigste punkter iflge mig kravet om , at alle stoffer bliver genstand for en registrering ( selv om den for visse stoffers vedkommende bliver forenklet ) .
Faktisk er det ofte de stoffer , der er fremstillet i mindre mngder , som er de farligste for helbredet eller for miljet .
De tidsplaner , der er opstillet i betnkningen , forekommer mig ogs at vre rigtige , eftersom de virker realistiske .
<P>
Jeg glder mig over , at hvidbogen bliver fulgt op af en rkke kommende lovforslag fra Kommissionen , og jeg imdeser disse med interesse .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ries og Sterckx">
Afstemningen om denne betnkning i Miljudvalget sender et klart budskab til industrien og de nationale myndigheder om , at der er brug for en ufejlbarlig kontrol af kemiske stoffer , som skal ledsages af en afskaffelse af giftstoffer og stoffer , der er skadelige for helbredet og miljet .
<P>
I den retning sttter vi den overordnede tankegang i denne betnkning , der p en rkke punkter forbedrer Kommissionens forslag , som i sig selv var et ambitist forslag .
<P>
Nr det er sagt , mener vi , at vores budskab ogs skal vre afbalanceret for at blive hrt .
<P>
Det er grunden til , at vi sttter en pragmatisk fremgangsmde og forkaster en rkke urealistiske krav , der straffer den europiske kemiindustri hrdt .
Vi vil trods alt gerne have lov til at erindre om , at denne reprsenterer ikke mindre end 5 millioner direkte og indirekte arbejdspladser .
<P>
Frst og fremmest punkt 16 , der krver registrering af alle stoffer under 1 t , hvilket omfatter 100.000 produkter i stedet for de 30.000 , som var foreslet af Kommissionen , i titusindvis af sager , et ufatteligt bureaukrati og mareridt for utallige sm og mellemstore virksomheder og det for produkter , som for de flestes vedkommende aldrig kommer p markedet !
<P>
Udvidelsen af anvendelsesomrdet for godkendelsesproceduren ( punkt 38 ) er lige s umulig at gennemfre . For ikke at ende i en situation , der er umulig at forvalte , anmoder vi om , at man udelukker de stoffer , hvor der ikke findes noget bevis p , at de skulle vre giftige , fra anvendelsesomrdet ( vores ndringsforslag 68 ) .
<P>
Kort sagt skal budskabet , hvis det skal vre strkt , ogs vre trovrdigt .
At erklre krig mod industrien , arbejderne og de nationale myndigheder forekommer os hverken passende eller produktivt .
<SPEAKER ID=116 NAME="Sacrdeus">
Med tanke p den risiko , som kemikalier udgr for menneskers helbred og for miljet , mener vi svenske kristelige demokrater , at det er en selvflge , at kemikalier , der ikke har gennemget visse undersgelser , heller ikke skal kunne markedsfres i henhold til princippet om " no data , no marketing " .
<P>
Endvidere sttter vi substitutionsprincippet , som i lang tid har vret et velforankret princip i den svenske kemikaliepolitik .
Ligeledes mener vi , at der skal glde omvendt bevisbyrde for stoffer , som giver anledning til bekymring , hvilket betyder , at det er industrien og ikke myndighederne , som skal pvise , at et stof kan anvendes p en acceptabel mde .
<P>
Eftersom kemikalier kan medfre betydelige risici selv i mindre mngder , mener vi , at ogs kemikalier i mngder p under 1 t , der importeres til eller produceres i EU , skal omfattes af det nye system .
Sledes afviger vi p flere punkter fra det standpunkt , som PPE-DE-Gruppen har indtaget .
<P>
Betnkning af Corbey ( A5-0323 / 2001 )
<SPEAKER ID=117 NAME="Meijer">
Overddige emballager er i jeblikket en form for reklame for at lokke kbere .
I den forbindelse spildes der meget materiale .
Det lyder miljbevidst at give forbrugerne , som kber emballerede fdevarer eller brugsgenstande , skylden .
Disse forbrugere producerer imidlertid ikke selv affald , men fr det gennem deres kb .
De bliver ofre for sammenkoblingssalg , fordi man i dag ofte ikke kan kbe noget uden emballageaffaldet .
Derfor skal vi direkte bekmpe produktionen og salget af affald i stedet for forbrugerne .
Fru Corbey gr i beslutningsforslaget ganske rigtigt fabrikanterne og slgerne ansvarlige for forebyggelsen af emballageaffald , og hun konstaterer , at emballagedirektivet fra 1994 endnu ikke rigtigt er blevet til noget .
Kommissionen er fortsat passiv med hensyn til nye forslag , og medlemsstaterne gennemfrer tidligere aftaler om genbrug med rs forsinkelse .
Ordfrerens forslag er for tosporet .
Hendes forsg p at forebygge affald er jeg helt enig i .
Det glder ikke med hensyn til at lade forbrugerne betale mere p grund af de store mngder affald .
Genbrug er vigtigt , men det er ikke den vigtigste lsning .
<P>
Betnkning af Salafranca Snchez-Neyra ( A5-0336 / 2001 )
<SPEAKER ID=118 NAME="Bonde, Krarup, Okking og Sandbk">
Vi stemmer imod betnkningen p trods af gode initiativer omkring partnerskab mellem EU og de latinamerikanske lande , heriblandt konfliktforebyggelse , udviklingssamarbejde , fattigdoms- og narkotikabekmpelse .
Modstanden skyldes , at en rkke af forslagene i betnkningen tager overstatsligt samarbejde omkring bl.a. forsvars- , sikkerheds- og udenrigspolitik samt omrder inden for institutionelle , retlige og indre anliggender for en given sag i EU .
Vi mener , at samarbejde p de ovennvnte omrder fuldt ud kan lses via mellemstatsligt samarbejde .
<SPEAKER ID=119 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
De f stninger i betnkningen om " sundhed , uddannelse og bekmpelse af ekstrem fattigdom " , " narkotikabekmpelse " eller " respekt for miljet " , som er nogle af de mlstninger , som EU foregiver at forsvare i denne del af verden , er blot et skalkeskjul for intentioner , som er langt svrere at vre bekendt .
<P>
Ved at foresl " en bilateral , prferentiel , gradvis og gensidig liberalisering af samhandlen med alle former for varer og tjenesteydelser mellem begge regioner i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler " som den " endelige mlstning " bryder EU-landene sig pokker om de latinamerikanske befolkningers skbne .
De nsker frst og fremmest at indhente deres forsinkelse med hensyn til indtrngen p de latinamerikanske markeder , hvor andre rvere , der er anderledes slagkraftige , som f.eks. de multinationale nordamerikanske selskaber , allerede har huseret .
<P>
bningen af markederne for de store selskaber og kreditinstitutter har ikke resulteret i den lovede udvikling , men har sendt Latinamerika ud i ulykke .
I hvert fald 224 millioner latinamerikanere lever i den strste fattigdom , det vil sige mere end 40 % af befolkningen i dette omrde !
<P>
Og der er ikke engang tale om at foresl at eftergive dem den gld , der kvler disse lande .
<P>
Vi har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=120 NAME="Marques">
Topmdet i Rio den 28.-29. juni 1999 markerede begyndelsen p en ny etape i de biregionale relationer med henblik p oprettelse af et strategisk partnerskab mellem EU , Latinamerika og Vestindien .
Den nye flles strategi br i overensstemmelse med de prioriteringer , der blev vedtaget i Rio , som sine vigtigste ml p det politiske omrde have udvidelse af den biregionale politiske dagsorden , aktualisering og ajourfring af den politiske dialog p ministerplan , nedsttelse af en transatlantisk euro-latinamerikansk forsamling , p det konomiske , finansielle og handelsmssige omrde afslutning af forskellige associeringsaftaler og etablering af et euro-latinamerikansk frihandelsomrde omkring 2010 samt p det sociale og kulturelle omrde bl.a. oprettelse af en biregional solidaritetsfond og ivrksttelse af en samlet narkotikabekmpelsesplan .
<P>
Jeg giver derfor ordfreren min fulde sttte til , at Europa-Parlamentet gentager sin sttte til gennemfrelsen af det strategiske , biregionale partnerskab , som besluttedes p topmdet i Rio , og anmoder Det Europiske Rd om at vedtage en flles EU-strategi for Latinamerika og Vestindien p grundlag af de mlstninger , der blev opstillet p topmdet i Rio .
<P>
Til sidst skal fremhves behovet for at styrke samarbejdet p grundlag af et bredygtigt og integreret partnerskab med henblik p at fremme menneskelig udvikling og udviking af civilsamfundet , s hele befolkningen derigennem tilgodeses .
<P>
Beslutningsforslag om lufttransport , luftfartsindustrien og turisme ( B5-0702 / 2001 )
<SPEAKER ID=121 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
At foregive , at luftfartsselskaberne er ramt af attentaterne den 11. september i USA , er en uforskammet lgn .
For hvis der er nogle selskaber , der er i vanskeligheder , er det ikke noget , der er sket i gr , og det er langtfra alle , der befinder sig i den situation .
Luftfartsselskabet Air France har f.eks. get dividenderne til sine aktionrer med 22 % , og det tre dage efter attentaterne i New York og Washington .
Det har netop opkbt Air Afrique og fet indflydelse p Alitalia og det tjekkiske selskab CSA .
Og ligesom de andre store europiske selskaber lever det i vrigt hjt p AOM-Air Libert , Sabena og Swissairs konkurser .
<P>
Sdan er de , de frie markedskrfter , som de nationale og europiske ledere foregiver skal styre det hele , bde konomien og arbejdernes skbne .
I de sidste r har de forrsaget nedlggelse af hundredtusindvis af arbejdspladser alene i luftfartssektoren , og det uden at det rrte de nationale og europiske ledere det mindste , for selskabernes aktionrer som f.eks. den hovedrige baron Seillire , den franske " arbejdsgiver over alle arbejdsgivere " , indkasserede p den vis enorme summer .
<P>
Attentaterne den 11. september har kun fungeret som en undskyldning for luftfartssektorens kapitalister til at opn nye former for sttte , samtidig med at de har fortsat deres offensiv mod deres lnmodtagere .
Og heri er de blevet stttet og dkket af de forskellige nationale regeringer .
Vi s det endnu en gang for nylig i Frankrig , Belgien og Schweiz , hvor konkursramte selskaber smed i titusindvis af lnmodtagere p gaden , uden at det kostede hovedpersonerne og de hovedansvarlige for disse konkurser , som f.eks. baron Seillire , noget som helst .
<P>
Vi har derfor stemt imod dette beslutningsforslag , som er s kynisk , at det henviser til beskftigelsen for at f dkning for nye former for sttte til virksomhederne og kapitalisterne i luftfartssektoren , som allerede er ansvarlige for nedlggelsen af hundredtusindvis af arbejdspladser .
<SPEAKER ID=122 NAME="Meijer">
Jeg har ikke stttet beslutningsforslaget , fordi det stort set gr ud fra beskyttelse af den indtil for nylig indlysende udvidelse af luftfarten .
Udvidelsen var et stort problem for miljet med stigende overlast , voksende usikkerhed og lufthavnenes stigende pladsbehov .
Luftfarten har desuden skatteteknisk en stor fordel i forhold til jernbanen , fordi flybrndstof fortsat ikke beskattes , men det gr alle former for rejser p jorden .
Fr den 11. september var der grund nok til at finde muligheder for at stoppe udvidelsen .
Nu , hvor antallet af passagerer falder drastisk , giver det ikke anledning til at hjlpe luftfartsselskaberne med endnu flere skattepenge , men tvrtimod til at bruge de penge til at forbedre andre former for persontrafik i EU .
En forhjelse af flytaksterne , som er faldet meget i de seneste r p grund af konkurrencen , kan dkke de forhjede forsikringsprmier .
Der er ikke grund til at skyde flere statspenge i luftfarten .
De penge er der dog hrdt brug for til at beskytte arbejdstagerne i luftfarten .
De troede i revis , at de havde et fast , af staten beskyttet job i en vkstsektor , men sektoren bliver mindre eller gr konkurs .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0348 / 2001 ) af Bouwman for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 80 / 987 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens ( KOM ( 2000 ) 832 - C5-0017 / 2001 - 2001 / 0008 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=124 NAME="Bouwman">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , inden vi begynder forhandlingen - jeg hber , at De ogs er opmrksom p tiden - vil jeg gerne rejse sprgsmlet om den videre behandling af betnkningen .
Vi skulle have behandlet den i morges inden klokken tolv .
Det har trukket ud , og det er der ikke noget at gre ved . Sdan er det en gang i mellem .
Det er en betnkning inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure om arbejdstagerrettigheder og insolvens .
Som ordfrer har jeg ikke noget imod , at vi behandler den nu , men jeg har noget imod , at vi skal stemme om den senere i eftermiddag , fordi stemmesammenstningen er meget uklar p grund af de f tilstedevrende .
Derfor anmoder jeg om - hvilket jeg har drftet med de store partier - at betnkningen behandles i dag , men at afstemningen flyttes til den korte mdeperiode i Bruxelles eller eventuelt et senere tidspunkt , hvilket jeg dog ville vre meget imod .
Det giver os samtidig mulighed for at behandle en rkke ndringsforslag og flytninger .
Det var tilsyneladende en uomstridt betnkning , men der er alligevel en rkke ting , som skal behandles nrmere .
Derfor anmoder jeg om at flytte afstemningen til nste gang .
Kan De tage stilling til det nu ?
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Mange tak. hr .
Bouwman , jeg har hrt Deres anmodning .
n tilhnger og n modstander kan f ordet .
Hvem nsker ordet for at sttte anmodningen ?
Fru van den Burg har ordet i t minut .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Jeg sttter anmodningen , fordi jeg mener , at der ikke br stemmes om en betnkning inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure , nr der er s f til stede i Parlamentet .
Desuden fr vi mere tid til at se , om det er muligt at indg kompromiser om de punkter , som man i jeblikket er uenige om . Det er en indviklet betnkning , og der er en rkke uklarheder omkring de forskellige ndringsforslag .
Derfor sttter jeg anmodningen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Mange tak , fru van den Burg .
Hr . Gollnisch er imod anmodningen .
De har t minut .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Ikke helt , fru formand , jeg havde bedt om ordet i forbindelse med et indlg til forretningsordenen , men deler fuldt ud ordfrerens bekymringer .
Jeg ville gerne vide , om det skulle vre muligt at f nogle fingerpeg af Kommissionen om rsagerne til , at den har trukket sin meddelelse , som oprindelig var sat p Verdenshandelsorganisationens dagsorden , tilbage , og eventuelt hvornr denne vigtige meddelelse vil blive givet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Mange tak. hr .
Gollnisch .
Jeg kommer ind p den anmodning om et jeblik , men frst skal vi tage stilling til det punkt , som stod p dagsordenen , nemlig hr . Bouwmans anmodning .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges ) S giver jeg ordet til fru Diamantopoulou , s hun kan fortlle , hvorfor WTO-debatten er taget af dagsordenen .
<SPEAKER ID=130 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , det var umuligt for hr . Lamy at vre til stede i dag , da WTO-mdet trak ud .
Kommissionen vil helt sikkert afgive en udtalelse til Parlamentet om WTO , men jeg kan ikke sige hvornr . Hr .
Lamy kommer , s snart det er muligt .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Diamantopoulou , det kan jeg kun bekrfte .
Jeg er selv lige kommet tilbage fra Doha , og det var en hrd forhandlingsrunde . Hr .
Lamy landede frst i Bruxelles kl . 6.00 i morges , s det kan vi have forstelse for .
Hr . Bouwman , De fr nu som ordfrer ordet i fem minutter om Deres betnkning .
<SPEAKER ID=132 NAME="Bouwman">
Endnu en gang tak , ogs for den brede sttte til forslagene .
Mske er det en pyrrhussejr , men det vil tiden vise .
Jeg vil gerne behandle flgende .
Det drejer sig om et dokument om arbejdstagerrettigheder i tilflde af insolvens , det vil sige nr en virksomhed ikke kan opfylde sine finansielle forpligtelser .
Det vedrrer en ndring af Rdets direktiv 80 / 987EF med en rkke forbedringer med hensyn til det tidligere indhold .
Formlet med sdan et direktiv er at yde et minimum af beskyttelse i tilflde af insolvens .
<P>
Nsten p samme tidspunkt som jeg blev udpeget til ordfrer i denne sag , kom en gruppe mennesker fra virksomheden Sintel i Spanien - en virksomhed , som var blevet udskilt fra Telefonica , faktisk solgt - som i flere mneder havde demonstreret i Madrid , fordi de i mnedsvis ikke havde fet udbetalt ln .
Jeg havde med andre ord ikke brug for en mere realistisk beskrivelse end denne , ud over det jeg allerede havde kendskab til , for virkelig at forst insolvensterminologien bag betnkningen .
Det gamle dokument er fra 1980 .
Der er sket meget i mellemtiden , isr p arbejdsmarkedet med hensyn til type arbejdstagere og definitionerne heraf , konomien er blevet mere globaliseret og internationaliseret , og der er flere virksomheder , som opererer bde inden for og uden for et bestemt land .
Derudover er der situationer , hvor det ikke er klart , hvilket land der skal yde sttte fra sine fonde .
Der har vret en rkke sager ved Domstolen , og de har frt til , at Kommissionen var ndt til at udarbejde et forslag om ndring af det eksisterende direktiv .
De tre vigtigste problemer var dengang insolvensbegrebet , faststtelse af tidsgrnser for garantiordningen og tvrnational insolvens .
Jeg har stor respekt for dem , der har udarbejdet kommissionsforslagene , og som efter grundigt samrd har stillet en rkke ndringsforslag .
De vedrrer isr det nye retsgrundlag efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden , prcis angivelse af anvendelsesomrdet og eventuelt fjernelse af bilag , som omfatter grupper , som eventuelt kan udelukkes , den nye definition af insolvensbegrebet og isr de nye bestemmelser om faststtelse af den garantiinstitution , som dkker tvrnationale tilflde af insolvens .
Det er vigtigt endnu en gang at undersge det , som jeg kalder helhedens anvendelsesomrde , for det kan diskuteres , hvilke kategorier der kan udelukkes , isr med hensyn til tjenestefolk og de skaldte partsfiskere .
Som jeg sagde under debatten , slr jeg til lyd for at fjerne det helt .
Det tror jeg ogs , at Kommissionen sttter , men en rkke lande har undtagelsesbestemmelser , og det vil vi ikke gre til et problem .
Det er vigtigt , at Kommissionen gennem eksisterende direktiver har medtaget en rkke ting , som allerede var under udvikling p arbejdsmarkedet , isr med hensyn til deltidsansatte , mennesker , som arbejder for vikarbureauer , eller mennesker med en midlertidig kontrakt , og nu lader disse indg i de omhandlede insolvensdirektiver .
Da vi endnu ikke har et klart billede af konsekvenserne heraf , gr vi opmrksom p - som nogle allerede har gjort , det kommer vi sikkert tilbage til - at der i jeblikket er stadig flere kategorier af selvstndige , ugte selvstndige , som de kaldes af nogle , uden eller med personale , som eventuelt kommer i betragtning , hvilket isr glder for dem uden personale .
Med personale er de faktisk arbejdsgivere .
Derudover er der kategorier som hjemmearbejdende , lg mrke til oversttelsen i dette tilflde , jeg mener bogstaveligt talt hjemmearbejdende , og p den mde er der en rkke eventuelle diskussionspunkter .
Det ville vre godt ogs i det lovgivende arbejde at gre fremskridt p linje med debatterne inden for rammerne af den sociale dialog om modernisering af arbejdsforholdene , og derfor har vi stillet en rkke forslag , som nu foreligger .
Jeg anmoder hermed mine kolleger om at sttte de ndringsforslag , som vedrrer selvstndige uden personale , og i hvert fald bne debatten med Rdet .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at det drejer sig om en flles beslutningsprocedure , og at vi efter andenbehandlingen skal forhandle for at gre fremskridt med hensyn til den sociale sikkerhed og socialpolitikken i Europa .
<SPEAKER ID=133 NAME="Pronk">
Fru formand , det er lidt underligt at skulle tale p vegne af Retsudvalget , men det er fordi , fru Oomen-Ruijten , som har skrevet udtalelsen om Bouwman-betnkningen - som jeg lyknsker ham med - ikke kan vre til stede p grund af ndringen af dagsordenen .
Jeg kan gre det kort om udtalelsen .
Vi har isr forsgt at understrege direktivets juridiske aspekter .
Der er overtaget en rkke ting , og en rkke andre ting er ikke overtaget af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Retsudvalget mener i hvert fald , at det er meget vigtigt , at tingene hnger godt sammen .
Derfor er det vigtigt , at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling , s man grundigt kan overveje situationen .
Det glder ligeledes og isr for de selvstndiges stilling .
Det er godt , at de selvstndige omfattes af direktivet , i hvert fald de selvstndige , som kan sammenlignes med arbejdstagere .
P den anden side kan det skabe store muligheder for mennesker , som slet ikke br omfattes af definitionen , for at blive privilegerede kreditorer ved en konkurs .
Jeg ved ikke , om de foreliggende tekster skelner tilstrkkeligt mellem de to situationer .
Det er et problem , som skal undersges nrmere , ogs med hensyn til de selvstndiges stilling .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Fru formand , fru kommissr , fr jeg begynder mit indlg , vil jeg sige noget til hr . Bouwman .
Han talte om virksomheden Sintel , som gik konkurs og satte et betydeligt antal ansatte p gaden . Men det er allerede flere mneder siden , den spanske regering ptog sig udbetalingen af denne virksomheds manglende lnudbetalinger og skaffede arbejde og fandt lsninger for alle ansatte .
Dette for at fuldende Deres oplysninger , hr . Bouwman .
<P>
Nu vil jeg g over til mit indlg om denne betnkning .
Det drejer sig om et forslag om ndring af direktiv 80 / 987 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens . Hr .
Bouwman har med rette givet et meget klart eksempel p denne situation .
Man vil med denne ndring tage hensyn til udviklingen i medlemsstaternes insolvensret og behovet for overensstemmelse med andre allerede vedtagne fllesskabsdirektiver p det arbejdsretlige omrde .
Dette sker p baggrund af det politiske nske om at garantere lnmodtagerne en minimumsbeskyttelse p fllesskabsplan i tilflde af deres arbejdsgivers insolvens .
<P>
Jeg mener , der er tre hindringer for at opn det ml , som direktivets anvendelse tager sigte p .
For det frste begrebet insolvens . For det andet det indviklede i de fremsatte foranstaltninger , som skal begrnse de belb og tider , der skal medregnes , og for det tredje insolvenstilflde i multinationale situationer .
<P>
For at f afklaret tingene har Gruppen for Det Europiske Folkeparti igen stillet to ndringsforslag . ndringsforslag 16 behandler eksternaliseringssituationerne eller nrliggende situationer som underentreprise , falske selvstndige osv .
, som kunne dkke over en rigtig arbejdskontrakt . Efter vores mening er det ndvendigt at afdkke virkeligheden , fr man kan f glde af beskyttelsen .
Lnmodtageren beskyttes . Det modsatte ville vre at bne dren p vid gab , hvilket hurtigt ville tmme den pgldende fond .
<P>
ndringsforslag 17 afklarer , hvilken ln der skal beskyttes af den tilsvarende nationale fond , og forhindrer svindel .
Alt dette er indbefattet i arbejdslovgivningens beskyttende karakter og inspireres af viljen til klart at definere de begreber , der er ndvendige for , at fonden kan opfylde sine mlstninger .
Begrebsmssig klarhed , som tilskynder til juridisk sikkerhed og harmonisering .
<P>
Desvrre er dette en situation , der opstr i store virksomheder - vi s det senest med et andet belgisk firma - p grund af disses omstrukturering og de forhold , der nu er gldende i den konomiske verden .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Fru formand , jeg ved ikke , om det er frste gang , at De sidder i formandsstolen i Parlamentet , men i hvert fald tillykke .
Jeg vil ligeledes gerne lyknske ordfreren med hans udmrkede betnkning og de gode forberedelser af denne sag .
Jeg er bange for , at det i den nuvrende situation er en meget aktuel sag , og at det vil vre tilfldet i den kommende tid .
Det er endnu en grund til at srge for god beskyttelse af de arbejdstagere , som konfronteres med konkurser og betalingsstandsninger .
Det var formlet med forberedelserne til betnkningen .
<P>
Jeg er ligeledes glad for , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender i vid udstrkning er net til enighed .
Der er et par lse ender , en rkke punkter , som vi endnu ikke er helt enige om .
Hr . Pronk sagde lige fr , at der kan vre en rkke misforstelser om ndringsforslagene .
Det glder isr det punkt , som han nvnte , nemlig at der er en rkke selvstndige , isr selvstndige , som kan sammenlignes med arbejdstagere , som skal omfattes af direktivet , men det m ikke betyde , at dren bnes for aftaler mellem arbejdsgivere og tjenesteydere til ogs at kunne benytte fondene .
Vi er enige om hensigten .
Vi skal bruge den tid , som vi har , indtil der skal stemmes om betnkningen , til at undersge , om misforstelserne kan fjernes , og om den flles hensigt kan udtrykkes i et kompromisndringsforslag .
<P>
Punktet om de selvstndige er meget vigtigt , ogs i denne sag .
Det er endvidere aktuelt i en rkke andre sager .
Derfor anmoder jeg kommissren om , at Kommissionen er lidt mere initiativrig , ogs med hensyn til punktet om en definition af , hvilke kategorier der skal sammenlignes med arbejdstagere .
Det er ikke kun vsentligt for sprgsmlet om insolvens , men ligeledes for en rkke andre punkter om arbejdsbeskyttelse og arbejdsret .
Definitionerne overlades i den europiske lovgivning fortsat til medlemsstaterne .
Der er store forskelle .
Efterhnden som der arbejdes henover grnserne , hvilket vil ske mere og mere i EU , betyder det , at vi stadig oftere konfronteres med forskellige definitioner for forskellige grupper , hvilket kan resultere i en forvridning af arbejdsmarkedsforholdene .
Det er et stort problem i forbindelse med udvidelsen , som det var tilfldet tidligere , og som det i jeblikket er i EU ' s grnseomrder .
Jeg vil derfor gerne sprge kommissren , hvilke initiativer hun har til hensigt at tage p dette punkt , og jeg anmoder hende indtrngende om at foretage sig noget p kort sigt .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Fru formand , ud over at komplimentere ordfreren for hans arbejde vil jeg ogs gerne takke for det samarbejde , vi har haft om at f vedtaget de ndvendige ndringer til hele dette initiativ .
ndringen af direktivet flger efter ndringen af to andre direktiver om masseafskedigelser og overdragelse af virksomheder , hvor det flles sigte er beskyttelsen af arbejdstagernes interesser i forbindelse med omstruktureringer af virksomheder . Dette br vi ikke glemme .
Sledes rejser de i virkeligheden et sprgsml om koordineringen af de flles begreber , der anvendes , og det er noget , jeg mener man br vre meget omhyggelig med under den endelige udarbejdelse .
<P>
For det andet lader dette direktiv ogs sprgsmlet , hvorvidt der skal vre en fllesskabsdefinition af lnbegrebet , st bent .
P trods af de vanskeligheder , det vil medfre for dette tiltag , er de 15 landes vedtagelse af en flles minimumsbetydning af begrebet lnmodtager en ndvendig forudstning for en samlet gennemfrelse af direktivet .
Ellers vil de enkelte lande , ud fra en bredere eller snvrere opfattelse af begrebet , gennemfre direktivet p forskellige niveauer efter forgodtbefindende .
Det er et punkt , vi br vre opmrksomme p .
<P>
Blandt de ndringer , der foresls , og som jeg sttter , er en udvidelse af direktivets anvendelsesomrde til de arbejdstagere , som i de nationale lovgivninger sidestilles med lnmodtagere , de skaldte ugte selvstndige .
Hvis vi ikke er parate til at udvide direktivet til selvstndige , kan vi i det mindste udvide dets anvendelsesomrde til de arbejdstagere , som er selvstndige og som betragtes som arbejdstagere i henhold til en srlig lovgivning .
For det andet er der ndringsforslaget , som sikrer , at fratrdelsesgodtgrelser i tilflde af afskedigelse indgr i de tilgodehavender , som er omfattet af direktivet . De er ogs omfattet af ILO-konvention nr .
173 , og jeg kan ikke forst , hvorfor vi ikke kan dkke det omrde i Europa . For det tredje er der den ndring , som giver en mere klar definition af begrebet insolvens , s det dkker en hvilken som helst kollektiv insolvensprocedure , og ikke kun den klassiske konkursprocedure .
I vrigt falder dette ogs ind under direktivets forml , men der er ingen formulering , der gr i den retning .
<P>
Disse tre ndringer br vedtages af Parlamentets plenarforsamling .
<SPEAKER ID=137 NAME="Diamantopoulou">
Fru formand , jeg bifalder den positive modtagelse af Kommissionens forslag , og jeg vil gerne takke Parlamentet for bidragene , som sigter p en yderligere beskyttelse af arbejdstagerne i tilflde af arbejdsgiverens insolvens .
<P>
Insolvensdirektivet har vist sig at vre et uvurderligt instrument til at beskytte arbejdstagere i tilflde af konomisk nedgang , og det bliver et vigtigt lovgivningsinstrument til at modsvare det nuvrende klima med lukninger og afskedigelser .
Selv om direktivets grundlggende struktur br fastholdes , skal visse punkter ndres .
<P>
Jeg bifalder ndringsforslag 2 , som tilstrber at hindre indfrelsen af nye restriktioner ud over de eksisterende i medlemsstaterne , og ogs ndringsforslag 9 om at forbyde trskelbestemmelser for at vre berettiget til krav i henhold til direktivet .
<P>
Jeg sttter ligeledes ndringsforslag 4 om get beskyttelse af arbejdstagere hos arbejdsgivere i andre insolvenssituationer end dem , der er omfattet af Kommissionens forslag til definitionen p insolvens .
For det frste er udvidelsen af definitionen helt acceptabel .
I ndringsforslag 6 kan udvidelsen til andre procedurer eller endda til " de facto " insolvenssituationer dog kun vedtages , hvis det er en mulighed for medlemsstaterne og ikke en forpligtelse .
<P>
Jeg kan ogs godkende ndringsforslag 11 , hvori det foresls at tilfje fratrdelsesgodtgrelser grundet ansttelsesforholdets ophr , hvis udtrykket " hvor det er relevant " indsttes .
Ordet " godtgrelser " br stadig defineres i medlemsstaternes nationale lovgivning .
<P>
ndringsforslag 14 om ophvelse af et loft kan ikke godkendes i sin helhed , men jeg deler Deres bekymringer i denne henseende . Jeg kan acceptere en bestemmelse , der godkender lofter , som er i overensstemmelse med direktivets sociale forml for at undg et uacceptabelt niveau for arbejdstagerne .
Jeg er ogs villig til at uddybe denne bestemmelse med en garanti mod forringelse , som forhindrer medlemsstaterne i at nedstte den eksisterende beskyttelse ved gennemfrelsen af det ndrede direktiv .
<P>
Endelig kan jeg godkende ndringsforslag 15 , der genindfrer den tidligere artikel 5 i direktivet , men kun som den gamle undrede udgave af denne artikel i direktivet fra 1980 .
<P>
Jeg kan ikke godkende de resterende ndringsforslag , isr ikke ndringsforslag 13 , som sigter p at udvide minimumsperioden for ln til seks mneder .
Sdan en stigning ville virkelig reducere direktivets mulighed for at blive vedtaget og vil vre en yderligere betragtelig konomisk byrde for statskassen og arbejdsgiverne , som igen vil s tvivl om hele lngarantisystemet .
<P>
Jeg kan ikke godkende ndringsforslag 1 om at hindre arbejdstagere i at blive " ndret " til selvstndige , ndringsforslag 7 om indfrelsen af en fllesskabsdefinition af " arbejdstager " , samt ndringsforslag 8 og 16 om tilfjelse af kategorier af arbejdstagere , som ikke kan udelukkes fra direktivets anvendelsesomrde .
Bestrbelser p at bekmpe ulovlig " ndring " skal ske p nationalt plan .
En fllesskabsdefinition af en arbejdstager br ikke omfattes af et bestemt direktiv , og selvstndige kan ikke dkkes , da de ikke har en insolvensdisponeret arbejdsgiver .
<P>
Jeg er i overensstemmelse med Deres kommentarer enig i , at der er forskellige former for selvstndige .
Nogle selvstndige er konomisk afhngige .
Dette emne blev debatteret i 2000 i forbindelse med hringen af arbejdsmarkedets parter .
Arbejdsmarkedets parter lagde vgt p behovet for at prcisere og analysere situationen i alle medlemsstater , da der er utallige situationer og mange forskellige former for selvstndige .
Dette er grunden til , at vi allerede har ivrksat en undersgelse , som giver os et overblik over fnomenets art i hele EU .
Nr vi fr resultaterne fra undersgelsen , analyserer Kommissionen dem og fremlgger efter hring af arbejdsmarkedets parter den rigtige fremgangsmde .
<P>
De andre kategorier , hjemmearbejdere og tilsvarende , er omfattet , sfremt de betragtes som arbejdstagere i henhold til national lovgivning .
Derfor er der ingen grund til at nvne dem srskilt .
<P>
Endelig br visse ndringsforslag forkastes , da de ikke vil hjlpe med at opn forslagets underliggende forml .
<P>
Som konklusion kan jeg med forbehold for mindre ndringer godkende ndringsforslag 2 , 4 , 6 , 9 og 11 , og dele af ndringsforslag 14 og 15 .
Jeg forkaster ndringsforslag 1 , 3 , 5 , 7 , 8 , 10 , 12 , 13 , 16 , 17 og 18 .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for Deres bidrag .
Jeg vil isr gerne takke hr . Bouwman og lyknske ham med hans bidrag og med betnkningen .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Afstemningen blev udsat , fr debatten begyndte .
De vil senere blive underrettet om , hvornr den finder sted .
Forhandlingen er hermed afsluttet .
Mange tak .
Undskyld , hr . Bouwman .
<SPEAKER ID=139 NAME="Bouwman">
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske Parlamentets formand med behandlingen af hendes frste betnkning som formand .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak .
Det var en fornjelse at have en nederlandsk ordfrer med det samme .
Nste punkt p dagsordenen er hr . Nobilias betnkning for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om nye arbejdsmarkeder i EU , der er bne for alle og giver adgang for alle .
<CHAPTER ID=7>
Nye og bne arbejdsmarkeder i EU
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , p vegne af hr . Nobilia , der ikke er til stede , og min gruppe vil jeg gerne pberbe mig artikel 146 og bede forsamlingen om , at forhandlingen om denne vigtige betnkning udsttes til samlingen i december .
Hr . Nobilia har ad andre veje forsgt at f gennemfrt denne udsttelse , men det har desvrre efter Parlamentets forretningsorden ikke kunnet lade sig gre , sledes at vi ikke har andet alternativ end , som sagt , at anmode forsamlingen om denne udsttelse til december .
Svel forhandlingen som afstemningen .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Hr . Ribeiro , jeg har hrt Deres anmodning .
Jeg giver ordet til en tilhnger af anmodningen . Hr .
Pronk , De fr t minut .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske Dem med Deres frste debat , som s mange nederlnderne deltager i .
<P>
CDA sttter som den strste delegation i den strste gruppe anmodningen , fordi den er logisk .
Sagen er blevet flyttet , hvilket hr .
Nobilia ikke var underrettet om .
Det er en vigtig betnkning , og derfor er det godt p denne mde .
Jeg mener , at vi hverken i jeblikket eller p denne mde er i stand til at fre en god debat , og derfor skal den udsttes .
Det er ikke absolut ndvendigt , at der stemmes i dag , og derfor sttter vi anmodningen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Det var hr . Pronk .
Hvem er imod anmodningen ? Hvis ingen nsker at udtale sig , sttes anmodningen under afstemning .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges ) Det er beklageligt , for der er s mange sager , som er blevet udsat , og ret er nsten omme .
Men s er forhandlingen udsat til en anden gang .
Det betyder , kre kolleger , at mdet udsttes til kl . 16.00 , hvor den aktuelle og uopsttelige debat finder sted .
Tak for Deres tilstedevrelse .
Mdet er hvet indtil kl . 16.00 i eftermiddag .
<P>
( Mdet udsat kl . 15.35 og genoptaget kl .
16.00 ) <CHAPTER ID=8>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=9>
Ulykken i Skt . Gotthard-tunnellen
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0710 / 2001 af Wallis , Sanders-ten Holte og Caveri for ELDR-Gruppen om ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen ;
<P>
B5-0718 / 2001 af Isler Bguin m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen ;
<P>
B5-0724 / 2001 af Simpson og Swoboda for PSE-Gruppen om ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen ;
<P>
B5-0725 / 2001 af Ainardi m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen ;
<P>
B5-0734 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , de katastrofer , der er indtruffet for nylig , og som gentager sig alt for ofte i Mont Blanc-tunnellen og i Sankt Gotthard-tunnellen , angiver p dramatisk vis Europas nuvrende transportpolitik .
Og her m angivelse glde som dom .
<P>
Landevejstransporten synes faktisk at have gjort sig fri af enhver juridisk ramme og enhver standard for kontrol .
Fragtvirksomhederne fritager sig selv for licens , arbejdstilladelsen bliver valgfri for chauffrerne , som oftere og oftere kommer fra tredjelande uden for EU , nr deres krselstid er p kanten af det tilladte , og de selv er p nippet til at falde i svn .
Hvor mange Sankt Gotthard- og Mont Blanc-tunneller skal endnu g op i flammer , fr de bliver dkket af en streng lovgivning og et effektivt , harmoniseret europisk kontrolsystem ?
Beboerne i alle de srbare omrder eller omrder med stor befolkningstthed og samtlige erhverv rber p Europa , og det glder liv og dd .
<P>
I dag ville det fornuftigste vre at arrangere en sikkerhedseskorte i alle de vigtigste tunneller for planlagte lastbilkonvojer .
S lnge denne frste sikkerhedsforanstaltning ikke er ivrksat , vil det stadig vre at bringe andres liv i fare at bne de to hjemsgte tunneller .
Man skal ikke blive ved med at appellere til vores tlmodighed for at opn denne harmonisering af sikkerhedsstandarder for tunnellerne , men klart pege p og afslre politikernes tilbageholdenhed og de offentlige myndigheders manglende engagement over for de ndvendige , men dyre ndringer af de underjordiske passager .
Hvis der er behov for en opstramning af vejtransportsektorens praksis , s er der ikke mindre behov for en grundlggende overvejelse af vores transportpolitik .
De dramaer , der har udspillet sig i tunnellerne , viser de praktiske og ideologiske blindgyder for hele vejtransportsektoren , som blokerer nogle f hovedtrafikrer og lammer alle omgivelser .
<P>
Vi skal alts bne jnene og fjerne de skyklapper , som er opstet med den rutinemssige vejtransport , og s vil vi til sidst f je p det europiske netvrk af jernbanestationer og jernbaner , som nrmest ikke er blevet udnyttet til kombineret transport .
Og vi vil bemrke , at nogle havne , f.eks. i Italien , har transitkapacitet til i stort omfang sandsynligvis at kunne afvrge trafikblokeringerne p de europiske hovedtrafikrer for handel .
Mindet om ofrene fra Gotthard- og Mont Blanc-tunnellen skal vkke en ny nd til live i os , som er mere forudseende og tager mere hensyn til vores transportmetoder .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som De husker , havde vi egentlig sat en forhandling om hjtideligheden i anledning af bningen af Mont Blanc-tunnellen p dagsordenen for sidste Strasbourg-mde .
I virkeligheden skulle vi allerede dengang have diskuteret den srgelige hndelse i Sankt Gotthard-tunnellen .
Hvis vi fortstter med kun at diskutere og ikke trffe nogen foranstaltninger , m vi regne med , at der kommer flere ulykker i disse vanskelige og flsomme omrder isr i Alperne .
Det er imidlertid efter min mening , efter min politiske opfattelse , uacceptabelt .
Derfor m vi gre alt for at gennemfre det , Kommissionen helt korrekt har medtaget i sin hvidbog , i praksis .
<P>
Jeg betvivler ikke , at der ogs er behov for konkrete sikkerhedsforanstaltninger i tunnellerne .
Jeg betvivler ikke , at der ogs er behov for en strengere kontrol , isr med arbejdstiderne .
Jeg hber , at vi snart kan afslutte forligsproceduren og frem for alt ogs kan begynde at gennemfre og kontrollere de pgldende europiske arbejdstidsforanstaltninger .
Men det grundlggende problem er helt sikkert , at der krer for meget trafik p vejene gennem Alperne , og at transporten foregr med tunge lastbiler .
<P>
Det handler absolut ikke om , som det gang p gang antydes forkert og demagogisk , at opstille hindringer for de konomiske sammenhnge og kohsionen , det handler kun om , at denne kohsion , at disse konomiske sammenhnge , at handlen skal afvikles p en mde , der for det frste er miljvenlig og for det andet minimerer risikoen for ulykker .
Vi kan aldrig helt undg dem , men vi kan minimere dem og derved frem for alt give jernbanen en stor chance .
Jeg , der ogs selv har udarbejdet en betnkning om bningen af de internationale godstransportstrkninger , er tilhnger af , at jernbanen inddrages i konkurrencen i hjere grad .
Samtidig er jeg dog ogs p min gruppes vegne tilhnger af , at trafikpolitikken - jeg siger det endnu en gang til sidst - som det postuleres og fastholdes i hvidbogen , gennemfres hurtigt , og det virkelig hurtigt , for hurtigst muligt at undg ulykker som den i Sankt Gotthard-tunnellen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hvem kan vre imod det formelle indhold af dette beslutningsforslag , nr vi endnu en gang efter dramaet i Mont Blanc-tunnellen har mttet konstatere , at en tunnel har slet mennesker ihjel ?
Parlamentet vil uden tvivl stemme for .
Vi gr tilbage til dagsordenen , og tingene fortstter som fr , for det er ikke tilstrkkeligt at omtale en integreret transportpolitik for hele Alperegionen i en beslutning . Den bliver ikke dermed gennemfrt i virkeligheden .
<P>
Vi har brug for en reel nyorientering inden for transportpolitikken p europisk plan .
Vi har brug for politisk vilje til at angribe vejtransportens lobbyister . Vi har isr brug for investeringer for at udvikle jernbanenettet i henhold til alles behov og ikke i henhold til profithensyn .
Dette krver et radikalt brud med Deres politik om privatisering og nedlggelse af de offentlige tjenester .
<P>
Og endelig er organisation af varetransport en integreret del af det globale konomiske system .
F.eks. er udviklingen af nullagersystemet , som er indbringende for de private interesser , en vildfarelse set fra et socialt synspunkt , for det bidrager i hj grad til at blokere vejene .
At prioritere de private interesser er sledes ndvendigvis imod offentlighedens interesser .
Under disse omstndigheder ligger denne beslutning , som vi vil stemme om , i forlngelse af den lange rkke af fromme nsker , som Europa-Parlamentet er storleverandr af .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , man skulle tro , at det var skbnens vilje , men p den sidste dag i sidste mdeperiode - nemlig den 24. oktober - beskftigede vi os med situationen i Mont Blanc-tunnellen i anledning af dens genbning .
Vi var lidt oppe at skndes , for der var nogle , der gik ind for en genbning - heriblandt undertegnede - og nogle , som nskede at udstte denne vigtige dato .
Under forhandlingen fik vi pludselig at vide , at der var sket endnu en ulykke i Sankt Gotthard-tunnellen . Man havde ikke taget hjde for denne ulykke , som var magen til den , der fandt sted i Mont Blanc-tunnellen , men man regnede ikke med , at den slags ulykker kunne ske lngere .
<P>
De , der var tilhngere af en umiddelbar genbning af Mont Blanc-tunnellen , gav endnu en gang sikkerheden som begrundelse , og de baserede ikke mindst deres argumenter p et dokument fra motorvejsselskabet , hvor der hjtideligt og mske ogs med rette str , at Mont Blanc-tunnellen i dag - efter ulykken - er verdens sikreste tunnel .
<P>
Jeg kan dog godt huske de erklringer og " officielle stempler " , om man s m sige , hvor man kaldte Sankt Gotthard-tunnellen for verdens eller i det mindste Europas vigtigste tunnel .
I det jeblik , hvor den nye ulykke skete , mistede alle disse stempler naturligt nok deres grundlag . Nu ved vi , at en helt banal ulykke var og er tilstrkkelig - ogs i fremtiden - til at gre disse supersikre tunneller til ddsflder for mange mennesker .
Det er svrt at placere ansvaret for disse ulykker , og det er i vrigt heller ikke vores opgave .
Der er dog en ting , som br understreges her , da det ogs er vores ansvar og ikke mindst Kommissionens ansvar .
Eftersom der krer fem gange s mange kretjer igennem Sankt Gotthard-tunnellen , som der normalt krer p alle de andre vejforbindelser , str vi nemlig over for en fejlagtig transportpolitik , og dette inddrager Europa , da strstedelen af kretjerne er europiske , hvilket ikke mindst glder for de tunge kretjer .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge Kommissionen om to ting .
Hvad blev der af direktivet om harmonisering af minimumssikkerhedsstandarderne for vej- og jernbanetunneller ?
Og hvad blev der af handlingsplanen for en integreret transportpolitik i Alpeomrdet ? Det sprger jeg Kommissionen om .
Lad os starte med at besvare disse sprgsml , s kan vi g over til det sdvanlige sprgsml om at flytte trafikken fra vejene til jernbanerne bagefter .
<P>
Lige en sidste ting , hr. formand . Jeg er ikke enig i , at de tunge kretjer ikke skal have lov til at kre igennem tunnellen .
Ogs vognmnd har ret til gennemkrsel og til at benytte denne service .
<SPEAKER ID=151 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , med de dramatiske flger af ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen , og p baggrund af de lige s tragiske flger af ulykkerne i Mont Blanc-tunnellen og Tauern-tunnellen , bliver sprgsmlet om sikkerheden i tunneller endnu mere ptrngende .
P europisk plan er det ndvendigt at fremme to ting .
For det frste skal vi have bedre standarder for tunneller , og for det andet skal jernbanetransporten af biler gennem Alperne styrkes .
<P>
I den hvidbog , som nsten alle talerne har vret inde p , meddelte Kommissionen , at den agter at stille forslag til en europisk lovregulering , der faststter minimumssikkerhedsstandarder for tunneller .
Disse standarder vedrrer teknisk udstyr , trafikregler , information af brugerne , regler for uddannelse af bde det personale , som bruger tunnellerne , og det personale , som anvendes ved ulykker i tilflde af problemer , samt redningstjenester .
Det er et kompliceret forehavende , som skal tage hjde for en mngde forskellige faktorer , fordi tunnellerne er meget forskellige , bde p grund af geografiske egenskaber og dimensioner , men ogs p grund af trafikttheden .
<P>
Kommissionen er p nuvrende tidspunkt , i samarbejde med dygtige eksperter , get i gang med det forberedende arbejde med henblik p at forelgge Parlamentet et forslag i begyndelsen af 2002 .
I mellemtiden vil den indkalde politikere og konomiske aktrer fra Alperne og Pyrenerne til et mde .
Selv om der er tale om hensigtsmssige lovforslag , kan de selvflgelig kun give resultater , hvis de vedtages og gennemfres .
Og isr hvad angr sikkerheden i tunneller , vil jeg gerne gre opmrksom p andre forslag , som endnu ikke er vedtaget .
Jeg vil gerne gre opmrksom p forslaget om indfrelsen af en digital fartskriver , som giver mulighed for en prcis kontrol af lastvognschauffrers kretid . Det er et forslag , som mange medlemsstater ikke kan tilslutte sig .
Jeg vil ogs gerne fremhve Kommissionens forslag om lastvognschauffrers arbejdsvilkr . Hr .
Swoboda har allerede vret inde p dette . Der er sprgsmlet om en certificering af chauffrerhvervet og sprgsmlet om sm lastbiler , som hele tiden krer over 90 km i timen og udgr risici , som krer rundt p de fleste veje i de fleste medlemslande .
<P>
Branden i den pgldende tunnel viser ogs , at der er et behov for information af tunnellernes brugere .
Hvis brugerne havde vret informeret , er der ingen tvivl om , at mange kunne have vret reddet ved at anvende ndudgangen eller ved straks at forlade bilen .
Den pgldende ulykke bringer ogs sprgsmlet om godstransporten i Alperne op til overfladen igen .
P mellemlang sigt er den hjeste prioritet , at der , hvad trafikken angr , hurtigst muligt skal oprettes nogle jernbaneforbindelser , som kan aflaste godstransporten ved at transportere biler med jernbane . Det er ogs en af de store prioriteter i hvidbogen .
<P>
Europa-Kommissionen har ogs finansieret undersgelser i perioden 1994-2000 med henblik p oprettelsen af den nye jernbaneforbindelse Lyon-Torino , som indtil nu har belbet sig til 60 millioner , hvilket udgr 50 % af de samlede udgifter .
Dette projekt , til hvis finansiering Fllesskabet indtil nu har bidraget med den ubestridt strste andel , er et af de 14 projekter , som Det Europiske Rd i Essen godkendte i 1994 , og som desvrre ikke kan frdiggres inden 2010 .
<P>
Brenner-jernbaneforbindelsen br ligeledes sttes i drift s hurtigt som muligt i overensstemmelse med retningslinjerne fra 1996 for det vesteuropiske transportnet .
Hvad kan der s gres p kort sigt efter det problem , som er opstet ved lukningen af Sankt Gotthard-tunnellen ?
Mulighederne for jernbanetransport af biler i Alperne br straks udnyttes .
Denne ulykke og de dramatiske flger , den fik , er endnu en grund til at gre alt , hvad der er muligt , for at overfre vejtransporten til jernbanerne , en metode til afvikling af trafikken , som i Europa kun udgr 8 % , mens den i USA udgr 40 % af markedet .
<P>
Europa-Kommissionen har ogs taget nye initiativer .
I januar 2001 foreslog den Rdet p Europa-Kommissionens vegne at underskrive den protokol om transport , som er vedhftet alpekonventionen , som et politisk signal om , at man nsker en mere ligelig fordeling af de forskellige transportformer igen . P baggrund af de vanskeligheder , der er forbundet med finansieringen af disse projekter , indeholder hvidbogen et forslag om en fllesskabslovgivning , som faststter principper for en mere retfrdig prisfaststtelse , der tager hjde for alle de udgifter , som de enkelte transportformer har , og for sikkerheden .
En sdan prisfaststtelse vil gre det muligt at finansiere projekter i flsomme regioner som Alperne og Pyrenerne og vil give mulighed for finansiering af store jernbaneinfrastrukturprojekter ved at anvende det schweiziske system . Endvidere agter Kommissionen at lade enhver fllesskabsfinansiering af transeuropiske netvrk vre ufravigeligt betinget af , at de strengeste sikkerhedsstandarder er overholdt .
<P>
Som konklusion kan jeg sige , at Kommissionen har truffet eller agter at trffe konkrete foranstaltninger for at f en lsning p de srlige problemer i Pyrenerne , i Alperne og i andre flsomme regioner .
Jeg kan forsikre Dem om , at man vil gre alt , hvad man kan , for at garantere brugerne det hjest mulige sikkerhedsniveau .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Massakre p 200 civile i Forbundsrepublikken Nigeria
<P>
B5-0711 / 2001 af Nicholson of Winterbourne og van den Bos for ELDR-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria ;
<P>
B5-0712 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria ;
<P>
B5-0713 / 2001 af Bowis , Maij-Weggen og Deva for PPE-DE-Gruppen om begivenhederne af 22. oktober i staten Benue i det centrale Nigeria ;
<P>
B5-0720 / 2001 af Swoboda og Sauquillo Prez del Arco for PSE-Gruppen om massakren p civile i Nigeria ;
<P>
B5-0726 / 2001 af Morgantini m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria ;
<P>
B5-0732 / 2001 af Maes , McKenna og Rod for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Nigeria ;
<P>
B5-0735 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om begivenhederne i staten Benue i Nigeria .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Det er meget vigtigt for verdensfreden , at mennesker af forskellig tro og race respekterer hinanden og lever fredeligt med hinanden .
Stadig flere steder i verden er dette ikke tilfldet , hvilket er meget foruroligende .
Nigeria er desvrre et eksempel , som vkker bekymring .
Der er ikke meget tilbage af det hb , som den demokratisk valgte prsident vakte , da han efterfulgte det korrupte militrstyre .
Etniske og religise fejder hrer i mellemtiden til dagligdagen i hele landet .
Hver eneste mned er der blodbade , hvor der er hundredvis af ofre , og det bliver vrre , ikke bedre .
Hvad det angr , er status for oktober skrmmende .
Der var kampe mellem muslimer og kristne i Jos , oprr i Kano , hvor der desuden er udbrudt kolera , der var etniske uroligheder og regeringshrens mordhandlinger i Middle Belt .
Regeringen tav .
Frst efter to uger bekendtgjorde prsident Obasanjo , at en srlig kommission skulle undersge mordene .
Sprgsmlet er , om prsidenten kan lede dette land , som er meget vanskeligt at styre .
Hans stilling er tilsyneladende ikke strk nok til at holde landet samlet og lade de forskellige befolkningsgrupper leve fredeligt sammen .
Det er skrmmende .
Netop nu , hvor vi er kommet af med Taleban-styret , konfronteres vi med regioner , eksempelvis i den nordlige del af Nigeria , hvor sharialove er blevet indfrt .
Autonomi for disse omrder m ikke g s vidt , at man lever efter egne regler , som er i strid med den nationale lovgivning , og som i hj grad undertrykker befolkningen og isr kvinderne .
At dmme en gravid kvinde til dden p grund af sex fr gteskab er grufuldt .
Mit sprgsml til Kommissionen er , hvad EU kan gre .
Dialogen med Nigeria skal i hvert fald intensiveres .
Europa kan imidlertid ikke gre meget , hvis prsidenten og regeringen ikke selv tr gribe ind og gre alt , hvad der str i deres magt for at lade nigerianerne leve fredeligt med hinanden .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , for to r siden blev militrdiktaturet udskiftet med et parlamentarisk demokrati efter et retfrdigt valg i den folkerige og multietniske stat Nigeria .
Den erfarne prsident Olusugun Obasanjo str i stigende grad over for den vanskelige udfordring at skulle kontrollere urolighederne mellem muslimerne i nord og de kristne i den sydlige del af landet , hvilket ofte resulterer i grusomme blodbade .
<P>
Sledes blev vi for nylig alarmeret af en betnkelig militr repressalie i delstaten Benue .
Med stor bekymring kan jeg konstatere , at hren i forskellige tilflde tilsyneladende har taget loven i egen hnd .
Det er forsteligt , at det til den sydlige del knyttede tiv-folk havde mistanke om , at hren stttede det nordligt orienterede jukun-folk , befolkningsgruppen , som den nuvrende forsvarsminister tilhrer .
Det er meget vigtigt , at militret optrder inden for det konstitutionelle mandat og vrner om alle borgeres sikkerhed .
<P>
Med den voksende spnding i Mellem Bltet illustreres min stigende bekymring for den skrpelse af de religise modstninger , som spreder sig mere og mere til den centrale og sydlige del .
For ikke mere end to uger siden p prsident Obasanjas mde med prsident Bush i Washington , hvor frstnvnte endnu en gang udtrykte sin sttte til den internationale koalition imod terrorisme , blev han samme dag , fredag den 2. november , konfronteret med gennemfrelsen af beslutningen om at introducere den islamitiske strafferet , sharia , i den 13. delstat Kaduna .
Det vil ikke fremme muslimernes og det store kristne mindretals fredelige sameksistens i denne stat .
<P>
Endelig , hr. formand , sttter jeg den nigerianske prsidents og parlamentets forsg p at undersge rsagerne til de fortsatte etniske og religise konflikter og gre noget ved dem , hvilket punkt fire i beslutningsforslaget henviser til .
Jeg anmoder Rdet og Kommissionen om at bidrage s meget , som de kan .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , vi , som var i Abuja og Kano sidste r til AVS-mdet , bifaldt prsident Obasanjos skift fra militrdiktatur til demokrati .
Vi var ogs opmrksomme p den ulmende spnding i landet , isr nordp , med udbrud af vold .
Et kraftigt symbol p rsagen til den spnding er sharialovgivning , som nogle muslimer krver , og de fleste kristne og andre trosretninger frygter . Den er delvis grunden til , at det nordlige Nigeria ikke som sydp nyder gavn af uafhngighed og olie , og at der hersker en uvilje mod korruption , som betragtes som kronisk i landet .
Der har vret tusinder af voldsofre isr i Kaduna , og mange kristne hjem , kirker og virksomheder er delagt .
<P>
Regeringen i staten Zanfara har givet lokale private vagtvrn befjelser til at gennemfre sharialovgivning .
17 stater i syd har svaret igen ved at krve ret til at etablere deres egne politistyrker .
Nordboere forlader Lagos efter oprr , som har krvet ddsofre .
I nord trues journalister i Kano med sharialovgivning , hvis de fremstiller lovgivningen negativt .
<P>
I Benue og Taraba i st- og Centralnigeria ser vi nu stamme- og ikke religionskrige .
Striden mellem jukun-folket og tiv-folket handler om jord og gammel rivalisering , ikke om religion .
19 soldater , som prvede at bevare freden , blev bortfrt og drbt .
Dette blev efterfulgt at de grufulde gengldelsesaktioner , hvor byen Zakibian med 20.000 indbyggere blev delagt og over 200 mennesker drbt .
<P>
Naturligvis bifalder vi prsident Obasanjos melding om en undersgelse .
Etnisk og religis vold skal stoppes i Nigeria .
Der skal vre lighed for loven og ikke frygt og vold .
Korruption , uanset hvor den stammer fra , skal udryddes .
EU skal sttte dette .
EU skal ogs yde humanitr bistand til Nigeria , hvor over 200 mennesker er dde af kolera i lbet af de sidste par uger , og hjlpe folk , der er fordrevet som flge af denne vold .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , hndelserne i og omkring Afghanistan ndrer fokus p kriseomrder i andre dele af verden , f.eks. i Nigeria .
<P>
EU m dog ikke vre ligeglad med , hvad der sker i det befolkningsrigeste land i Afrika .
I begyndelsen af ret erklrede den nigerianske prsident Obasanjo , at 2001 ville blive ret , hvor den nigerianske befolkning hstede frugterne af demokratiseringen .
Det regnede vi med , da vi i sin tid mdtes i Abuja i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
Tilliden er dog slet over i dyb bekymring .
Et brud i regeringspartiet i Nigeria , udeblivelsen af konomiske forbedringer og permanent drlige livsbetingelser for befolkningen har forrsaget en voldsspiral , og dermed gdes jorden for politiske ekstremister .
<P>
For at holde dem i skak har prsident Obasanjo set sig ndsaget til at indstte soldater i syv nigerianske delstater .
Mere end 3.000 mennesker skal vre dde , og frygten for , at militret igen overtager magten , vender tilbage .
De religise og etniske spndinger tager til som flge af indfrelsen og anvendelsen af shariaen i stadig flere delstater .
Gerningsmnd straffes ofte ikke .
<P>
Prsidenten og alle demokratiske krfter i Nigeria opfordres til at mde gerningsmnd ubjeligt med retsstatslige midler , at overholde de universelle menneskerettigheder og fremme konomiske reformer til fordel for alle landsdele , hvis der skal sttes en stopper for denne elendighed .
<P>
Det forventes af Kommissionen , at den flger denne proces offensivt og gr alt , hvad der str i dens magt , sledes at dette kriseomrde i Afrika igen kan blive et demokratiets omrde .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg er sikker p , at De ligesom jeg , nr De indkalder til forhandling om Den Demokratiske Republik Nigeria , snarere mener et korrumperet militrt oligarki i et land i Afrika , som vi sttter .
Nigeria er beviset p , hr. formand , at en nations rigdom og vrdi ofte kan mles p dens holdning til menneskerettigheder og isr til kvinder , brn og arbejdere .
<P>
Sledes er Nigeria det tttest befolkede land i Afrika . Hermed rder det over strke krfter .
Det rder ogs over mineressourcer og en stor olieproduktion , der burde beskytte dets befolkning mod al ulykke .
Endvidere kunne dets store mangfoldighed vre en reel dynamisk faktor .
Men i rtier har man i Nigeria tilladt , at der har udviklet sig en voldsstemning mod demokraterne . Regeringen har aldrig foretaget egentlige sanktioner imod mord og vold , som ligger uden for retslig behandling .
<P>
Eftersom militrmagten ikke har foretaget nogen som helst form for forebyggende handling , har den tilladt optrapningen af mange skjulte etniske konflikter , og en af disse konflikter i den stlige del af landet mellem tiv-folket og jukun-folket har kostet 200 civile livet . De blev massakreret af militrstyrker .
Det , der er ekstremt chokerende , hr. formand og fru kommissr , er , at statens myndigheder forsger at banalisere denne handling ved at forklare , at de soldater , der var involveret i massakren , gjorde det som en reaktion p mordet p nogle militrkolleger .
<P>
Vi br efter min mening , som det igen blev fastslet p AVS-topmdet den 1. november , forpligte de lande , der retmssigt foregiver at vre vores samtalepartnere , som vi har valgt som samtalepartnere , og som modtager sttte , til at rette sig efter de flles regler og de internationale konventioner .
Hvad angr Nigeria , foregr dette via modstand mod anvendelsen af den islamiske sharia - man har f.eks. for nogle f uger siden ladet en kvinde stene ihjel foran fjernsynskameraer , hvor ingen lande reagerede - og p samme mde er der ogs ved at udvikle sig en islamofobisk stemning .
Man er i frd med at brnde mosker , og ogs her mder man en generelt ligegyldig holdning .
<P>
Endelig er der indledningen af en uafhngig undersgelse af de mord , der blev beget i november 1999 og oktober 2001 .
De skal vide , at vores parlamentariske kolleger i Nigeria har betegnet disse massakrer som etnisk udrensning .
Jeg tror faktisk , at jeg ofte har nvnt gldssanering for landene i den tredje verden for Parlamentet . Denne gldssanering skal dog vre forbundet med nogle betingelser , hr. formand , for at man i disse lande virkelig respekterer menneskerettighederne og arbejdernes , brnenes og kvindernes rettigheder .
Vi skal ikke lngere acceptere , at disse lande blstempler deres eget demokrati ved at underskrive konventioner og derefter ikke gennemfrer dem .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , mellem den 22. og den 24. oktober gik nogle soldater til angreb p befolkningen i Benue-provinsen .
Mere end 200 civile blev drbt under denne massakre , og huse og handelsboder blev brndt ned .
<P>
Der skal foretages en hurtig , upartisk og effektiv undersgelse af disse massakrer .
Det er ndvendigt , at den nigerianske forbundsregering jeblikkeligt sikrer fuld respekt for konstitutionen og retsstaten .
Men det gr den ikke , p trods af de hb , der knyttede sig til den .
Den nigerianske hr er ude af stand til at genoprette den offentlige orden , og det er i vrigt heller ikke dens opgave .
Kun et politikorps med respekt for menneskerettighederne vil vre i stand til at genskabe tilliden de forskellige samfund imellem .
Europa-Parlamentet har pligt til at fordmme disse massakrer , der fjer sig til religis intolerance og et retssystem , som ikke fungerer tilfredsstillende .
Den urimelige fortolkning af shariaen , som finder sted i Nigeria for jeblikket , er et brud p de grundlggende menneskerettigheder og frst og fremmest p kvinders rettigheder .
Hverken EU eller FN har i deres beslutninger nvnt de optrappede etniske konflikter i Nigeria .
Det haster med at ivrkstte humanitr hjlp til de fordrevne og flygtningene .
Endelig br EU ivrkstte den procedure , der er fastlagt i artikel 96 i Cotonou-aftalen .
<SPEAKER ID=160 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , drabet p hundredvis af borgere i Benue og steningen af den gravide kvinde i det nordlige Nigeria viser , hvilken fortvivlende situation landet befinder sig i .
Europa-Kommissionen flger situationen p nrt hold inden for rammerne af sine befjelser og muligheder .
I maj 2001 udsendte Kommissionen en flles holdning , iflge hvilken den politiske dialog med Nigeria skal styrkes .
Grundlaget for denne flles holdning er menneskerettighederne , og to delegationer under ledelse af EU-diplomater har vret i kontakt med Nigerias regering .
Den ene delegation havde den konomiske situation som emne , og den anden menneskerettighederne , og menneskerettighedsproblemet blev taget op , ligesom man ppegede ndvendigheden af , at regeringen griber ind med handling .
<P>
Regeringen erkendte problemerne og gjorde opmrksom p , at den ville fortstte sine bestrbelser i denne henseende , men jeg tror ogs , medlemmerne har beskrevet de grnser , der er for den pgldende regerings interventionsmuligheder .
<P>
Beslutningsforslagene omtaler to punkter , som jeg gerne vil berre ganske kort .
Det frste drejer sig om uddannelse af sikkerhedsstyrker p menneskerettighedsomrdet .
Det er et nyt omrde for Fllesskabet , eftersom det hidtil har hrt under det militre samarbejde .
I dag sttter Fllesskabet imidlertid programmer i Algeriet , Guatemala , Ukraine og i de palstinensiske omrder .
Kommissionen undersger p ny mulighederne for at intervenere i Vestafrika , Liberia og Cte d ' Ivoire , og hvad Nigeria angr , deltager Det Forenede Kongerige , Frankrig og USA i lignende aktiviteter .
Kommissionen flger problemerne inden for menneskerettighedsrammerne , men kan ikke intervenere med hensyn til uddannelse af sikkerhedsstyrker vedrrende menneskerettighederne , uden at der foreligger en anmodning fra Nigerias regering .
<P>
Hvad angr den humanitre hjlp , intervenerer Europa-Kommissionen der , hvor de nationale og lokale myndigheder ikke er i stand til at hndtere naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer , og hvis landene anmoder om hjlp udefra .
Indtil nu har Nigeria ikke anmodet om hjlp .
De lokale myndigheder hndterer mere eller mindre de problemer , som hovedsagelig opstr , nr befolkningerne flytter sig inden for landets grnser , men vi m ogs understrege , som det er blevet sagt , at Nigerias problemer er af udprget strukturel karakter .
Den kortsigtede ulandshjlp er ikke nok til at lse dem .
Kommissionen finder det imidlertid vigtigt , at der sker en direkte overvgning p stedet af den seneste udvikling , og planlgger derfor at sende en ECHO-delegation til Nigeria , som skal registrere de risici , som allerede er blevet nvnt .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Naturkatastrofer
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Orkanen Michelles hrgen i Nicaragua , Cuba og Honduras
<P>
B5-0714 / 2001 af Salafranca Snchez-Neyra , Garca-Margallo y Marfil og van Velzen for PPE-DE-Gruppen om orkanen Michelle ;
<P>
B5-0721 / 2001 af Kreissl-Drfler m.fl. for PSE-Gruppen om orkanen Michelle i Mellemamerika og p Cuba ;
<P>
B5-0727 / 2001 af Di Lello Finuoli m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om orkanen Michelle p Cuba , i Nicaragua og Honduras ;
<P>
B5-0733 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om orkanen Michelles hrgen i begyndelsen af november 2001 og de ugunstige klimaforhold i Algeriet ;
<P>
B5-0738 / 2001 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om orkanen Michelle p Cuba ;
<P>
Oversvmmelser i Algeriet
<P>
B5-0715 / 2001 af Salafranca Snchez-Neyra m.fl. for PPE-DE-Gruppen om oversvmmelserne i Algeriet ;
<P>
B5-0722 / 2001 af Obiols I Germ m.fl. for PSE-Gruppen om oversvmmelserne i Algeriet ;
<P>
B5-0728 / 2001 af Wurtz for GUE / NGL-Gruppen om omfanget af oversvmmelserne i Algeriet ;
<P>
B5-0731 / 2001 af Boumediene-Thiery m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om omfanget af oversvmmelserne i Algeriet ;
<P>
B5-0737 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om de ugunstige klimaforhold i Algeriet .
<P>
Orkanen Michelles hrgen i Nicaragua , Cuba og Honduras
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , fr jeg begynder p mine to minutters taletid , og som et indlg til forretningsordenen vil jeg gre Dem opmrksom p , at der er en fejl i den tekst , De har fet en udskrift af .
<P>
I fjerde afsnit i beslutningsforslaget mangler en stning , hvor der ordret str , " at det skal vre kompatibelt med EU ' s doktrin om samarbejde , respekt for menneskerettighederne og demokrati " .
Det var den tekst , alle grupperne blev enige om iflge et dokument , som Gruppen De Grnnes rdgiver for internationale forbindelser fremsendte til Dem .
<P>
Og nu , hr. formand , skal jeg nok begynde min fastsatte taletid , og her vil jeg gerne sige , at dette beslutningsforslag forsger at afhjlpe det problem , der er opstet som flge af de delggelser , orkanen Michelle har anrettet , og som navnlig har ramt tre lande , nemlig Honduras , Nicaragua og Cuba .
Situationen forvrres af , at de tre lande kmper med en fattigdomssituation , jeg ville karakterisere som ekstrem .
<P>
Eftersom der i beslutningsforslaget henvises til vores nylige besg i Nicaragua , vil jeg gerne give nogle oplysninger om landets situation og anfre , at Nicaragua p nuvrende tidspunkt er det fattigste land p hele det amerikanske kontinent .
50 % af nicaraguanerne lever i fattigdom , og 17 % lever i ekstrem fattigdom . At vre fattig i Nicaragua betyder at skulle leve for 1 dollar om mneden .
<P>
I makrokonomiske tal har Nicaragua en udlandsgld p 6,5 milliarder dollars . Landet eksporterer mindre end en tredjedel af , hvad det importerer , det afstemmer sin betalingsbalance og lever kort sagt af den internationale bistand og af de penge , som sendes hjem af de udvandrede borgere i USA og Costa Rica .
<P>
Hvad angr situationen i Cuba , som delegationen ogs har besgt , tror jeg , vi alle kan vre enige om , at situationen i landet er usdvanlig dyster .
Cuba lever for jeblikket frst og fremmest af de penge , som sendes hjem af udvandrede borgere , og for det andet af turismen , som udgr strre poster end Cubas samlede eksport .
<P>
P baggrund af denne virkelighed forsger dette beslutningsforslag frst og fremmest at vise solidaritet med de berrte befolkninger og med orkanens menneskelige ofre .
<P>
For det andet , og jeg henvender mig specielt til kommissren , vil jeg give udtryk for Parlamentets tilfredshed med den mde , hvorp Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand har handlet .
<P>
For det tredje beder jeg om , at man for Honduras ' og Nicaraguas vedkommende evaluerer skaderne inden for rammerne af programmet om genopbygning af Mellemamerika .
<P>
Og nu da vi taler om Nicaragua , har Den Socialdemokratiske Gruppe stillet et ndringsforslag . Jeg henvender mig her til ordfreren , som siger , at eftersom der har vret svindel med midler - og det drejer sig om europiske midler - skal man gre det ene og det andet .
Jeg har gjort mig den ulejlighed at ringe til Kommissionens delegation i Nicaragua .
Her har jeg en fax , hvori jeg fr at vide , at det i intet tilflde er blevet pvist , og der har heller ikke vret gennemfrt undersgelser vedrrende disse midler , og derfor kan man ikke bekrfte , at der har vret tale om svindel .
<P>
Ved det seneste besg fik vi bekrftet , at disse anklager var kommet frem i forbindelse med en valgkamp , men at der ikke foreligger nogen juridisk beslutning desangende .
Derfor mener jeg , det er utroligt farligt at komme med pstande i den retning .
<P>
Hr. formand , hvad angr Cuba , kan den stning , vi har tilfjet , fortolkes af de forskellige politiske krfter , som det passer dem .
Men nr vi siger , at vi nsker en samarbejdsaftale i overensstemmelse med den europiske doktrin , mener vi det , der stod i Newens-betnkningen og i den flles holdning . Vi gr ind for en samarbejdsaftale , nr det cubanske styre har forbedret respekten for menneskerettighederne betydeligt og er kommet videre i udviklingen mod et pluralistisk demokrati .
Dette er EU ' s doktrin , som indgr implicit i beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg gr Dem opmrksom p , at man havde trukket den tid fra , De brugte p indledningen , og dog har De talt i tre et halvt minut .
Men det var et interessant indlg , det er der ingen tvivl om .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="De Keyser">
Jeg ville blot sige , at Mellemamerika tre r efter orkanen Mitch nu igen er ramt af en ny tragedie , nemlig orkanen Michelle .
I mellemtiden har landene oplevet et jordsklv , trke og hungersnd .
Imidlertid ser vi i disse lande en langsom genetablering af demokratiet , og den europiske delegation , som jeg har deltaget i , der lige har rejst igennem Guatemala , Honduras og Nicaragua , er helt enige p det punkt .
Den planmssighed , hvormed valget forlb for nylig i Nicaragua , vidner om det samme .
Jeg tror , at EU ' s andel i denne demokratiske udvikling har vret afgrende , og det kan vi vre stolte af .
Derfor beder jeg om to ting , nemlig for det frste at vi ger de bevillinger , der er afsat til en genopbygningsplan for Mellemamerika , som for jeblikket er p 250 millioner euro for perioden 1999-2002 , eftersom der ikke er taget hjde for de nye katastrofer , og for det andet at vi genovervejer EU ' s anakronistiske holdning til Cuba .
Cuba , som ogs er fuldstndigt delagt af den seneste orkan , der er den vrste , de har set i 50 r , er for jeblikket det eneste land i Mellemamerika , der ikke har indget nogen samarbejdsaftale med EU , og det kan i ndsituationer kun regne med humanitr bistand og ndhjlp .
<P>
S hvad angr Cuba , kunne jeg med et smil bede Dem om ikke at vre mere katolske end paven selv , vel vidende at han ikke tvede med at trffe sit valg , men den tragiske situation i dette land tillader mig ikke at smile .
Og det er mere alvorligt , nr jeg siger til Dem : " Lad os ikke tage fejl af fjenden " .
Fjenden er ikke lngere kommunismen , men terrorismen , og den finder sit ststed i elendigheden .
Demokratiet kan ikke bygges p hungersnd . Cuba er en vigtig , ja , afgrende brik i den igangvrende integrations- og fredsproces i Mellemamerika .
<P>
Jeg beder derfor indtrngende Rdet om at give Kommissionen mandat til at indlede demokratiske samarbejdsdrftelser med Cuba , men det skal vre i dybeste respekt for de europiske demokratiske vrdier , som ikke tler tilpasning til forskellige systemer .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det er temmelig trist , at vi disse eftermiddage , hvor vi drfter uopsttelige sprgsml , nsten altid skal anmode om hjlp til katastrofer , som netop delgger de fattigste lande .
<P>
Bde delegationen , der besgte Cuba og El Salvador , som hr . Garca-Margallo sagde , og den foregende delegation , der rejste til Honduras og Nicaragua , kunne se , hvilken situation disse lande befinder sig i .
Det er en dyster situation .
Ingen ville sige , at Cuba befinder sig i en dyster situation . Der er sikkert mange problemer , Cuba br lse , men der er intet dystert i det , og det kan enhver , der rejser til Cuba , bekrfte .
<P>
Hr. formand , under alle omstndigheder synes jeg , vi skal lyknske Europa-Kommissionen med den hurtige reaktion p denne katastrofe .
Vi m ogs glde os over , at der ikke har vret s mange ofre i Cuba takket vre den hurtige og gode indsats , som myndighederne ydede over for befolkningen og endog turisterne .
Nogle spanske turister udtalte i fjernsynet , at de havde fet en glimrende behandling i en ndsituation som denne .
<P>
Jeg var meget glad for , at den sidste stning i afsnit 4 blev slettet . Det var en uholdbar tilfjelse .
For det , som ngo ' erne , kirken og endog EU ' s reprsentanter beklager , og som systemkritikerne endda ogs beklager , er , at der er en flles holdning , som hindrer en normalisering af forbindelserne til Cuba , s disse bringes p linje med de forbindelser , der eksisterer til de vrige lande .
<P>
Det er temmelig trist for EU , at Cuba er det eneste land i Latinamerika , som ikke har en samarbejdsaftale .
<P>
Nr et beslutningsforslag som dette vedtages , er vi klar over , at det skal stttes af flertallet .
Hvis det er rigtigt , at der var en aftale om , at denne stning skulle indg , br den vre der . Men det m bestemt beklages , at der ikke foreligger nogen samarbejdsaftale med Cuba , for man br krve det samme af dette land , som man krver af de vrige lande .
<P>
I gr drftede vi dette sprgsml , og vi s , at hverken Tyrkiet , Marokko eller en betydelig del af de latinamerikanske lande plgges et krav om , at de skal trffe foranstaltninger , fr der indgs en aftale .
Det krver vi kun af Cuba .
Det er forskellen . Og det kunne vi konstatere her i Europa-Parlamentet , hr. formand .
Hvis stningen skal med , tager vi den derfor med , men det er beklageligt , at det kun er Cuba , som plgges at opfylde disse betingelser .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , p vegne af Gruppen De Grnne vil jeg ogs gerne udtrykke vores solidaritet med befolkningerne i Honduras , Nicaragua og Cuba , som er ramt p det grusomste af orkanen Michelles hrgen .
Sammen med Iris den 8. oktober , eller Mitch , som vi stadig husker , indgr denne orkan i den lange rkke af naturkatastrofer , der med jvne mellemrum rammer de omrder , som allerede er svkket , og fjer nd til fattigdom .
Disse katastrofer , som klassificeres som naturlige , minder os endnu en gang om , at klimandringerne og den ikke-bredygtige udvikling understreger og ogs i fremtiden vil understrege nogle allerede betydelige katastrofevirkninger .
<P>
Og selv om EU kan glde sig over den sttte , det yder til Honduras og Nicaragua , m man konstatere , at Cuba er fuldstndigt udelukket fra dette sammenhold .
Cuba , som har oplevet den strste katastrofe i 50 r , kan ikke modtage vores sttte , for det er det eneste af de mellem- og latinamerikanske lande , der er udelukket fra en samarbejdsaftale med Unionen .
Denne situation er ikke lngere tidssvarende , og det er vores opgave at fastsl ndvendigheden af snarest at indg en samarbejdsaftale med Cuba , som bygger p en miljmssigt bredygtig udvikling , og revidere EU ' s holdning .
<P>
Vi prdiker lige behandling af alle lande , men princippet omfatter ikke Cuba .
Desuden forhindrer den amerikanske embargo , som Cuba lider under , en i at kbe de levnedsmidler og den medicin , som det cubanske folk har s hrdt brug for .
Apotekerne er tomme , og p hospitalerne er der mangel p alt .
Vi vil ikke tolerere en situation , der fratager en hel befolkning den sttte , som befolkningerne i nabolandene til gengld modtager som ofre for de samme katastrofer .
For at ndre tingenes tilstand skal vi ligeledes sttte kravet om en ophvelse af embargoen mod Cuba .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , vores frste reaktion er at kondolere oprigtigt over for ofrenes familier og landsbyer , men vi br med det samme gentage vores solidaritetsforpligtelse over for de berrte lande og srge for , at denne solidaritet omsttes i jeblikkelige aktioner , der er generse og effektive .
<P>
Det var Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand ( ECHO ) , der i starten spillede den vigtigste rolle , og det ser ud til , at Kommissionen har handlet tilstrkkeligt hurtigt gennem dette kontor .
Men EU ' s indflydelse br ikke slutte her . Vores deltagelse br derimod kunne mrkes i genopbygningen af alt det , som er blevet delagt eller beskadiget af orkanen Michelle .
<P>
En stor del af vores bestrbelser omfattes af genopbygningsplanen for Mellemamerika og falder inden for rammerne af de aftaler , som EU har med Honduras og Nicaragua .
Og det er her , vi mder den beklagelige mangel p en lignende aftale med Republikken Cuba .
Dette er noget , vi har beklaget gentagne gange .
Det er meningslst , at Cuba , hvis vigtigste partner med hensyn til konomi , handel , turisme osv. f.eks. er at finde blandt EU ' s medlemslande , er det eneste land i Latinamerika , som EU ikke har undertegnet nogen samarbejdsaftale med .
Derfor er EU i den nuvrende situation begrnset til nsten udelukkende at handle inden for omrdet humanitr bistand og ndhjlp .
<P>
Parlamentet anmoder Kommissionen om at udvise stor fleksibilitet , nr den skal vurdere egnetheden af projekter , som sammen med denne form for bistand ogs kan bidrage til at overvinde skaderne og bidrage til genopbygningen af de sektorer p en , der er mest berrt af orkanen .
<P>
Det haster med en reform af EU ' s flles holdning om Cuba - som i dag er forldet , og som endog virker mod hensigten - i lyset af de mlstninger , som EU tilkendegav at forflge , da den flles holdning blev fastlagt i 1996 , alts den cubanske befolknings fremgang og velstand .
Jeg ville ogs have foretrukket , at det afsnit , som PPE-Gruppen fik tilfjet , tog sigte p at krve det samme af Cuba , som krves af de vrige lande , der samarbejder med EU .
Under alle omstndigheder tror jeg ikke , det dystre ligger s meget i Cubas situation som i de briller , som nogen tager p for kun at se p Cuba .
<P>
Hr. formand , vi hber , at den dialog , som uden forudgende betingelser og uden at udelukke emner fra dagsordenen ser ud til at vre igangsat med mdet i mandags i New York mellem rdsformanden og den cubanske leder , snart brer frugt og frer til undertegnelsen af en samarbejdstraktat , som gavner Cuba , og som gr det muligt for EU at handle normalt , mere effektivt og endog med strre indflydelse i forhold til landet .
<P>
Oversvmmelser i Algeriet
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , Algeriet har haft problemer i mange r .
Landets rygte og ansigt over for omverdenen er skmmet af volden , massakrerne og overtrdelser af menneskerettigheder , men det er ingenting i sammenligning med befolkningens smerte og lidelser .
1 million mennesker dde i kampen for uafhngighed , og yderligere 100.000 er dde i de nuvrende magtkampe mellem islamiske militante grupper og militret og i minoritetssamfundet Berber , der sger politisk og kulturel anerkendelse .
<P>
I Algeriet , hvor fire femtedele ironisk nok er Saharas rken , er der oversvmmelse i Algier med nsten 1.000 ddsofre p grund af pludselig strk oversvmmelse . Den barske opgave med at undersge mudder og murbrokker fortstter .
Det er ikke den frste frygtelige ulykke af den art .
I 1994 blev 30.000 mennesker hjemlse i Tindouf-regionen , men forskellen er , at syv mennesker mistede livet dengang mod 693 mennesker denne gang , og mere end 300 savnes . Ca .
20.000 mennesker vurderes at vre hjemlse .
<P>
Der er nu pres p EU for at yde humanitr bistand .
Der er et stort behov for ndly , fdevarer og lgemidler , og jeg bifalder i allerhjeste grad det tildelte belb p 750.000 euro til dette forml fra ECHO-fonden og isr tilsagnet om 225 millioner euro fra den Europiske Investeringsbank til forsyningslinjer til drikkevand .
<P>
Der er ogs behov for tilstrkkeligt tungt udstyr til at hndtere situationer som denne , og selv hakker og skovle synes at vre en mangelvare .
Der er i hvert fald ikke redningshunde til rdighed .
Da Algeriet ligger i et jordsklvsomrde , er det en god id at have sdanne ting til rdighed fremover .
Jeg vil gerne hre Kommissionen , hvilke forslag den har i denne forbindelse .
Der er ogs behov for at se p politikken med at sikre flodvandsaflb mod terrorhandlinger , som i dette tilflde tydeligvis har forvrret situationen .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , bestyrtede str vi over for det store antal ofre for denne oversvmmelseskatastrofe , og jeg mener , at det er EU ' s , de enkelte medlemslandes og Kommissionens pligt at gre alt , hvad de nu kan gre , for at hjlpe de berrte mennesker og bringe dem ud af denne vanskelige situation .
Selv om Algeriet ligger lngere sydp end de himmelstrg , vi befinder os under , ved vi , at det kan vre koldt og meget regnfuldt om vinteren .
Derfor er hjlp absolut ndvendig , og vi skal gre alt , hvad der gres kan , for at mindske lidelserne , og det betingelseslst .
Det betyder ikke , at vi ikke alligevel kan nre hb i forbindelse med denne frygtelige katastrofe og vores hjlp , nemlig det hb , at Algeriet finder en vej , den dialogens vej , som landet behver , nemlig dialogen mellem dem , der nsker fred og frihed i landet .
De ofre , man har bragt i Algeriet , ikke kun under krigen mod kolonialisterne , men ogs i de seneste r og mneder , er horrible .
Handlingerne er horrible , og det er p hje tid , at landets regering og prsidenten finder en vej ud af krisen .
<P>
Man nrede stort hb i forbindelse med valget af Bouteflika til prsident , men der har ogs vret mange skuffelser i de seneste mneder . Skuffelse over , at der tales mere , end der handles .
Skuffelse over , at der tales ex cathedra , at der tales til folket og ikke med befolkningen . De tragiske hndelser i Kabylei - en kommission i Algeriet har undersgt sagen og fundet frem til rsagerne - burde vre en anledning til at ndre dialogforholdene , de politiske forhold i Algeriet .
I forbindelse med urolighederne i Kabylei , der jo har spredt sig til hele landet eller store dele af landet , var det jo ikke sdan , at det var nogle ballademagere og nogle mennesker , der var styret fra udlandet , der begyndte . Den algeriske kommission konstaterede selv , at det isr var sikkerhedsstyrkernes forkerte adfrd , der frte dertil .
Derfor br man benytte de tragiske hndelser i de seneste dage til , at man i Algeriet forsger at fre en anden politik , en politik , der gr ud p at give folkningen flere muligheder , flere chancer , ogs flere konomiske og sociale chancer .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som hr . Swoboda sagde , er Algeriet allerede blevet straffet tilstrkkeligt med de uafbrudte drab , navnlig p uskyldige mennesker , og ligeledes med den fattigdom , som delgger en del af befolkningen .
Derfor forvrres denne situation af katastrofen med som sagt over 600 ofre og med over 20.000 personer , som har mistet enhver form for bolig .
<P>
Ogs i dette tilflde lyknsker vi i beslutningsforslaget Europa-Kommissionen med den hurtige reaktion , men det bliver sandsynligvis ndvendigt med en srlig ndhjlp .
<P>
Det er rigtigt , at Europa-Parlamentet medlovgiver om budgettet sammen med Rdet , og derfor er resultatet det , vi sammen nr frem til , det ved jeg godt , men jeg bliver umdelig trist - navnlig sdanne eftermiddage , hvor vi desvrre skal tale om s mange katastrofer - fordi vi ikke har tilstrkkelige midler til at forudse disse katastrofer . Fordi vi altid er ndt til at tigge om eller frigre penge for at klare katastroferne .
<P>
I beslutningsforslaget anmodes Europa-Kommissionen ogs om at sende eksperter og teknikere , som kan hjlpe med til at evaluere skaderne , og som kan undersge , hvordan det delagte kan genopbygges .
<P>
Jeg ved godt , at Europa-Kommissionen anmodes om mange ting , men det er ogs rigtigt , at Europa-Parlamentet er meget flsomt bde over for situationen i landene i Mellemlamerika , som vi sagde fr , og over for situationen i Middelhavslandene .
<P>
Som det blev sagt forleden i Udviklingsudvalget , da man talte om Afghanistans genopbygning ( efter p forhnd at have delagt landet ) , burde man anmode om - og anmode os om - at denne genopbygning ikke kommer til at betyde en inddragelse af midler , der skal tildeles Middelhavslande eller lande i Latinamerika og Afrika , som har s hrdt brug for disse midler .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne udtrykke min og min gruppes fulde solidaritet med det algeriske folk , som p ny er ramt af stor ulykke .
Vi er som venner af det algeriske folk , og isr som venner , der sttter deres kamp for uafhngighed , chokerede over de tragiske flger af oversvmmelserne i Algeriet .
<P>
De materielle og isr de menneskelige tab bringer landets udvikling i fare og forvrrer bde de strukturelle og de politiske mangler , som det lider alt for meget under i forvejen .
<P>
Denne katastrofe trkker endnu en gang den algeriske regerings uduelighed frem i lyset , som f.eks. byggeri af boliger og vejnet i omrder , der trues af oversvmmelse , og frivillig lukning af kloakkerne af skaldte sikkerhedsmssige rsager , der vidner om en reelt uansvarlig ledelse . Hertil fjes fnomener som korruption og bevidst ubrugte midler .
<P>
Regeringen har fejlet , nr det glder dens strste opgave med at stille offentligheden tilfreds .
Befolkningens behov og sikkerhed er p ingen mde blevet sikret .
Derfor skal vi opfordre de algeriske myndigheder til hurtigt at rette deres tidligere fejl .
Denne situation m p ingen mde gentage sig hverken i Algeriet eller andre steder .
Vi skal ikke lngere acceptere , at borgernes liv bringes i fare p grund af uansvarlig , egennyttig eller strafbar opfrsel .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , nogle vil sprge sig selv , hvorfor vi beskftiger os med en oversvmmelseskatastrofe i Algeriet - p trods af dens store omfang .
Faktisk fres der i jeblikket en heftig diskussion om bestyrtelse .
Ved et stort arrangement i Nrnberg for ikke lnge siden beklagede en af de frende tyske sten-forskere , at der i dele af den islamiske verden er for lidt bestyrtelse over de forfrdelige hndelser i New York .
Jeg svarede ham dengang , at vi heller ikke udviste srlig stor bestyrtelse i anledning af hndelserne i Tjetjenien , hvor mere end 100.000 mennesker blev myrdet , eller i Irak , hvor mere end 100.000 mennesker , isr brn , dde af sult .
Faktisk findes der noget i retning af en bestyrtelseskultur , der er partiel og skelner mellem kulturer , mellem verdensregioner .
<P>
Derfor m vi srge for , at vi ogs udviser medflelse over for de muslimske og arabiske partnere , nr de rammes af sdanne katastrofer , sledes at terrorister ikke - som det jo var mlet den 11. september - kan spille den ene civilisation ud mod den anden og rent faktisk forrsage clash of civilisations .
De dde i Algeriet er ogs vores dde .
De hjemlse i Algeriet er ogs vores hjemlse .
Nr vi taler om en global village inden for konomien , m vi ogs tale om en global village , nr det handler om medflelse og solidaritet .
<P>
Derfor er det EU ' s pligt at yde massiv humanitr bistand hos os selv , hos vores partnere ved Middelhavet , i den arabiske verden , som vi skal samarbejde tttere med end nogensinde , men ogs at srge for , at Algeriet i hjere grad end hidtil bliver bragt i stand til at hjlpe sig selv .
Hjlp til selvhjlp skal vre vores primre ml , men naturligvis skal det ogs vre vores ml at hjlpe ofrene for denne katastrofe nu umiddelbart og konkret , men ikke blot med penge , ikke blot med en stor check , men derimod ogs ved , at vi understreger over for dem , at deres skbne er en skbne , der ligger os europere meget p hjerte , som vedrrer os , som var det vores egen .
<SPEAKER ID=174 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne for deres venlige bemrkninger om ECHO , og jeg skal videregive disse lyknskninger til den ansvarlige kommissr , hr . Nielson .
<P>
For det frste har Kommissionen i forbindelse med orkanen Michelle holdt nje je med indvirkningerne i Mellemamerika i det caraibiske omrde siden krisens start i samarbejde med vores eksperter og samarbejdspartnere p dette omrde .
Michelle startede den 29. oktober som en tropisk storm ud for Nicaragua og Honduras ' nordlige kyst , hvor den forrsagede voldsomme oversvmmelser .
Kommunikationssystemerne viste deres effektivitet , da de var de eneste systemer , der virkede , hvilket muliggjorde en hurtig vurdering i de svrt tilgngelige omrder , f.eks. Moskita .
Den 1. november indledte ECHO forhandlinger med ngo ' er i omrdet for at oprette ndsystemer , isr i Moskitaomrdet i Honduras og Nicaragua , som var de vrst ramte omrder .
<P>
Den 4. november blev Michelle til en orkan , der krydsede Cuba og berrte Jamaica .
Heldigvis havde de lokale myndigheder tidsnok ivrksat evakueringsforanstaltninger .
ECHO ' s tjenestegrene besluttede at give sttte , s snart den frste vurdering af orkanens skader var foretaget i Cuba .
<P>
Beslutningen om at tildele 1.050.000 euro ventes godkendt i slutningen af ugen og omfatter Moskitaomrdet i Honduras og Nicaragua , Cuba og Jamaica .
Beslutningen vil hovedsagelig omfatte evakueringen af mennesker i fare , fdevarehjlp til Honduras , oprettelse af midlertidigt ndly i Jamaica og fordeling af vand , sanitets- og sundhedspakker i alle landene .
<P>
Parlamentsmedlemmerne har rejst to vigtige sprgsml .
Det ene vedrrer Nicaragua .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at alle de tildelte midler kontrolleres regelmssigt , og at der indtil videre ikke er opdaget uregelmssigheder .
Det var vurderingen fra Parlamentets delegation , som besgte Nicaragua .
<P>
Den andet sprgsml omhandlede Cuba .
Nogle nsker en ndring af EU ' s flles holdning vedrrende Cuba , som blev offentliggjort den 25. juni 2001 .
Deri blev det fastholdt , at Cuba endnu ikke har ydet humanitr bistand .
Faktisk har Cuba modtaget ca . 125 millioner euro i sttte siden 1993 , primrt p det humanitre omrde og til programmer for fdevaresikkerhed og bistand til budgetposter .
Men i jeblikket flger Kommissionen den linje , som blev foreslet i den seneste flles holdning , som jeg allerede har omtalt .
<P>
Situationen i Algeriet er meget kompleks .
Der er mange forskellige problemer , men jeg vil kun omtale problemet med oversvmmelse sidste weekend .
<P>
Europa-Kommissionen har fulgt situationen med stor interesse og bekymring .
Kommissionsformand Prodi gav over for prsident Bouteflika udtryk for EU ' s solidaritet med de algeriske ofre for oversvmmelserne .
Derfor har Kommissionen via sit kontor for humanitr bistand handlet hurtigt i forbindelse med oversvmmelserne .
<P>
I henhold til den primre ndhjlpsprocedure er der truffet beslutning om at tildele 758.800 euro i humanitr bistand til at imdekomme ofrenes umiddelbare behov .
Sttten bruges allerede til en rkke sttteforanstaltninger , herunder midlertidigt ndly , senge , tj , tpper , vand , sanitet og lgemidler .
Humanitre operationer , som fr sttte i henhold til denne beslutning gennemfres af Det Internationale Forbund af Rde Kors og Rde Halvmne Selskaber og af to ngo ' er , Mdicins du Monde og Lger Uden Grnser .
<P>
Med beslutningerne om orkanen Michelle og oversvmmelserne i Algeriet understreger Kommissionen , at den er besluttet p at opfylde ofrenes behov i forbindelse med humanitre katastrofer .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=12>
Handel med lette vben
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0723 / 2001 af Swoboda for PSE-Gruppen om lette vben ;
<P>
B5-0729 / 2001 af Morgantini og Brie for GUE / NGL-Gruppen om kontrol med internationale overfrsler af vben og mglervirksomhed i forbindelse med vben ;
<P>
B5-0730 / 2001 af Maes , McKenna og Schroedter for Verts / ALE-Gruppen om kontrol med internationale overfrsler af vben og mglervirksomhed i forbindelse med vben .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru kommissr , hr. formand , som visse brndpunkter af ringe geografisk og mediemssig betydning er ogs visse kategorier af skaldte lette vben af " ringe lovgivningsmssig og konomisk betydning " , det vil sige utilstrkkeligt dkket af lovgivningen og billige .
Hvordan kan man s undre sig over , at det er vben i denne kategori , som holder liv i disse glemte brndpunkter ?
P trods af at alene antallet af ofre burde alarmere os , hvis det ikke var fordi , fattigdommen slrede dette .
<P>
Der er imidlertid opstet en international bevidsthed gennem FN ' s handlingsprogrammer for at hmme og regulere overfrslerne eller smuglingen , skulle man sige , af disse lette vben , der er ansvarlige for store menneskelige tab .
Den aktuelle internationale situation med baggrund i en vbnet koalition i Afghanistan og international kamp mod terrorisme ger behovet for at tilslutte sig og sttte den frivillige indsats og pionrnden i FN .
<P>
Forsvarets Europa , de nationale generalstaber , kan ikke alene bre det militre ansvar i EU .
Det skal grundlggende vre baseret p forebyggelse og kontrol med vbenhandel via et bindende lovarsenal , der omfatter alle grader af denne industri .
Mglervirksomhed i forbindelse med vben , eksport- og vbentilladelser svel som udleverings- og politisamarbejdsprocedurer skal vre i skudlinjen for vores lovgivning og vre genstand for en EU-harmoniseringsproces .
<P>
Ville det ikke , i stedet for at forsge at gribe ind i de konflikter , der bryder ud i lys lue , vre bedre at standse dem i oplbet ?
Unionens nuvrende lovgivning bner mulighed for dette , mens dens militrdel stadig er under forberedelse .
Jeg hber , at Europa og Europa-Parlamentet benytter denne mulighed .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , vi er meget bekymret for spredningen af hndskydevben og lette vben , isr den ulovlige handel med og ukontrollerede omstning af disse vben .
Jeg er ikke klar over , hvorfor Parlamentet har besluttet at stille forslag til en vigtig beslutning p dette tidspunkt , medmindre det er fordi , Parlamentet nsker at komme med et nyttigt bidrag i forbindelse med den nuvrende internationale krise , den fortsatte trussel fra terroristernes vben eller konsekvenserne af talebanernes store vbenlager i Afghanistan .
Disse emner behandles kun sporadisk i beslutningsforslaget , som indeholder mange nyttige elementer .
<P>
Jeg har i mange r arbejdet p at lse problemet med personellandminer , men jeg har altid forsgt at fokusere p de rigtige skurke , som hensynslst og uansvarligt bruger disse vben .
Tidligere var disse bevbnede oprrsgrupper fra udviklingslandene , som ikke tog hensyn til menneskeliv og modtog leverancer fra ikke-vestlige lande .
<P>
Ved drftelserne om lette vben er det derfor vigtigt , at vi ikke har alt for stor fokus p vores egne myndigheder eller industrier . De er lette ml .
Vi br derimod fokusere p terrorgrupper og andre kriminelle elementer , som ligger inde med store vbenlagre eller lbende fr leverancer fra forskellige kilder .
Det er f.eks. en skandale , at de store vbenlagre hos terrororganisationer som f.eks. IRA i en EU-medlemsstat i s lang tid har vret accepteret , s IRA kan true eller udfre angreb i en anden medlemsstat .
<P>
Hvad angr Afghanistan hber vi , at der snart dannes en lovlig regering med demokratiske vrdier , som er opsat p et positivt samarbejde med den rigtige verden , og som begynder at udvikle en bredygtig konomi og skabe et bedre liv for alle landets borgere .
Der skal ogs trffes foranstaltninger til at fratage talebanerne deres vben og integrere tidligere soldater i en form for almindeligt samfund .
Jeg hentyder ikke til landets terrorister .
<P>
Vi er kommet langt .
Hvad angr lette vben , br vi fremover koncentrere os om at identificere og tilintegre vbenlagre hos oprrere , terrorister og kriminelle og stoppe deres forsyninger .
Det er et omrde , som vi br bruge flere krfter p i de kommende mneder og r .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , for snart 10 r siden i begyndelsen af 1990 ' erne rejste jeg til Khyberpasset , hvilket jeg varmt kan anbefale til alle kolleger , selv om det mske ikke skal vre i jeblikket .
P toppen er der en lille landsby , hvor man kan kbe mad , vand og " souvenirs " .
Disse " souvenirs " er stoffer , hjemmelavede Kalashnikovs og hjemmelavede affyringsramper til jord-til-luftraketter .
Med de penge jeg havde p lommen , regnede jeg ud , at jeg kunne kbe 10 Kalashnikovs eller tre raketaffyringsramper .
Det eneste problem var at f dem igennem tolden , s derfor kbte jeg dem ikke !
<P>
I forbindelse med den 10. oktober i r ved FN ' s mde i New York holdt den amerikanske vicesekretr for vbenkontrol en tale .
Han brugte smukke stninger som " vi skal fordoble vores bestrbelser i forbindelse med ikke-spredning og vbenkontrol " og " hele verden str over for en sikkerhedsudfordring ! " .
Men han havde ingen lsning til at kontrollere antallet af lette vben .
Hvorfor ikke ?
Fordi den yderst magtfulde og velhavende amerikanske organisation The National Rifle Association ( NRA ) hjalp med at vlge den siddende administration , som derfor ikke vil g imod NRA .
<P>
Efter hndelserne den 11. september og de mange mord i USA spekulerer jeg p , hvad der skal til , for at USA samarbejder med resten af verden om dette problem .
Min gruppe sttter forslaget , da det er et lille skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dette er et af de forfrdeligste problemer , som vi str over for i verden i dag .
<P>
Den frste bemrkning , som jeg gerne vil gre , er at udtrykket " lette vben " er misvisende , fordi lette vben omfatter tunge maskingevrer , missilbatterier , brbare granatkastere og morterer med en kaliber under 100 mm .
Vi taler om frygtelige vben .
<P>
For at citere FN ' s generalsekretr , Kofi Annan , p den konference , der blev afholdt i juli , m vi gre os helt klart , hvilke delggende flger den aktuelle vbenhandel har .
Man regner med , at der er 500 millioner vben i verden , og at de hver dag i gennemsnit drber 1000 mennesker .
<P>
Det er med andre ord et sprgsml , der krver staternes strste opmrksomhed .
Jeg tror , at dette er et af de felter , hvor grnsen er klarest mellem alvor og hykleri .
Jeg har i mange r hyldet den opfattelse , at produktion og handel med vben skulle vre statens eksklusive domne .
Markedskonomiens virke p dette omrde har frygtelige konsekvenser , og nr vi beklager smugleri og ulovlig vbenhandel , m vi trffe strengere foranstaltninger i form af statslig kontrol med produktion og handel med disse vben .
<P>
Men regeringerne er desvrre heller ikke altid fri for skyld .
Lige nu foregr der i Portugal en kampagne igangsat af katolske missionrer og stttet af den portugisiske afdeling af Amnesty International , der henleder opmrksomheden p disse forhold .
Og hvorfor missionrer ?
Fordi missionrerne , isr i Afrika , er dem , der hyppigt kommer i kontakt med de forfrdelige flger , som disse forhold har .
<P>
Desvrre er mit eget land - og ikke kun Frankrig og Storbritannien , som er de EU-lande , der ofte nvnes - ogs skyldig p dette omrde .
Iflge oplysninger , som offentligheden har fet kendskab til , solgte Portugal det r , hvor EU ' s adfrdskodeks blev underskrevet , 1998 , vben for ca . 9 millioner euro til lande , som det burde vre forbudt at slge til , nemlig f.eks. Angola , Algeriet , Colombia , Israel , Jordan , Kuwait , Sri Lanka og Tyrkiet .
Portugal solgte vben for ca . 5 millioner euro til yderligere 11 lande , som i det mindste burde vre under streng observation .
<P>
Vi sttter det fremlagte beslutningsforslag .
Det er et omrde , hvor der er taget enkelte skridt fremad , men der m tages langt mere energiske skridt .
Det er frem for alt ndvendigt , at EU udgr et eksempel p dette felt .
Vi kan ikke njes med hver torsdag at grde krokodilletrer over konflikter , som legal eller illegal handel med disse vben konstant holder ved lige .
<SPEAKER ID=181 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , ophobningen af disse hndvben mange steder i verden virker destabiliserende og skaber kriser , og EU har forpligtet sig til at bekmpe fnomenet inden for de rammer , det har .
EU ' s flles aktion vedrrende hndvben og lette vben danner ramme om et forslag om vedtagelsen af en rkke tillidsskabende foranstaltninger , heriblandt foranstaltninger til forbedring af gennemsigtigheden .
EU lover finansiel sttte og teknisk bistand til stater , internationale organisationer og ikke-statslige organisationer , som anmoder om sttte til disse forml .
<P>
EU glder sig over de resultater , der blev opnet p FN-konferencen om ulovlig handel med hndvben og anerkender , som nogle medlemmer ogs var inde p , at resultaterne kunne have vret mere konkrete og klare .
Vi tror dog , at alene afholdelsen af denne frste konference er et vigtigt skridt .
Vi glder os isr over beslutningen om at afholde en ny konference inden 2006 , sledes at der inden da kan foretages en undersgelse og vurdering af de fremskridt , der er opnet .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
Som det kan ses p vores lystavle , er nste punkt p dagsordenen fru Lynnes betnkning .
Den er sat p dagsordenen til kl . 17.30. Jeg vil derfor udstte mdet et jeblik .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.20 og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=13>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne nvne noget ganske srligt , for i dag , for frste gang , hvis jeg ikke tager fejl og misinformerer forsamlingen , har vi 12 kabiner , fordi vi af hensyn til denne betnkning og p invitation fra ordfreren ogs har en tolk til tegnsprog , som befinder sig her ved min hjre side , som De kan se , hvilket jo er en lille hder for kommunikationen mellem Europa-Parlamentet og Europas borgere , uanset hvem de er .
<CHAPTER ID=14>
Det Europiske Handicapr 2003
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0377 / 2001 ) af Lynne for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Handicapr 2003 ( KOM ( 2001 ) 271 - C5-0306 / 2001 - 2001 / 0116 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=185 NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg byder tegnsprogstolken velkommen .
Jeg ville blot nske , at der kunne vre tegnsprogstolkning ved alle vores forhandlinger for at sikre , at alle mennesker fr adgang til alle betnkningerne .
Det er et beklageligt tidspunkt for forhandlingen , da der ikke er mange medlemmer til stede i mdesalen og , endnu mere vigtigt , til at stemme senere .
Det er meget vigtigt , at vi viser vores forpligtelse over for de handicappede .
Det gr vi ikke ved at behandle betnkningen i slutningen af et Strasbourgmde .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne takke Kommissionen for samarbejdet i forbindelse med min betnkning , ligesom jeg vil takke alle parlamentsmedlemmerne i Europa-Parlamentets Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Det er lykkedes mig at indarbejde en rkke af deres ndringer .
Jeg mener , at det er en af de primre rsager til , at der ikke er s mange nye ndringsforslag i dag .
<P>
Det Europiske Handicapr 2003 skal ikke bare vre passivt i forhold til de handicappedes problemer .
Vi skal have mere konkrete resultater .
Vi skal begynde med at bevge os langt vk fra den medicinske model for handicappolitikken til den sociale og rettighedsbaserede model .
Vi skal sikre os , at handicappede behandles p lige fod med ikke-handicappede , at al lovgivning tager hjde for de handicappedes srlige behov , uanset om de er krestolsbrugere , svagtseende , hrebesvrede , har indlringsvanskeligheder eller er mentalt handicappede . Alle borgere i EU br have samme rettigheder .
Jeg hber , at vi senest i 2003 sikrer os , at alle parlamentsbygningerne bliver handicapvenlige .
Det er de ikke i jeblikket . Vi skal ogs sikre os , at alle EU-medlemsstaterne kender til de handicappedes problemer .
<P>
Jeg skal fortlle Dem en historie om en af mine vlgere , Jenny , som er koordinator for Access Charter .
Jeg inviterede hende til hringen om forskelsbehandling i henhold til artikel 13 .
Hun er krestolsbruger .
For det frste kunne hun ikke komme ind i parlamentsbygningerne i Bruxelles uden at komme igennem svingdre , fordi de ngtede at bne dobbeltdrene .
Jeg protesterede over for dem .
De blev lst op , rebet mellem dem blev fjernet , og 20 minutter senere var de lst og afsprret igen .
<P>
Vi reserverede et hotelvrelse med handicapadgang .
Nogen havde stillet en seng p tvrs af badevrelsesdren , hvorfor hun ikke kunne komme ind .
Hun blev ndt til at skifte hotel .
S forsgte hun at g ud at spise om aftenen med hendes kolleger .
Husk , at hun er i krestol .
Ingen taxi i Bruxelles ville tage hende med .
Det lykkedes hende at komme til en restaurant .
S kom bestyreren ud og sagde , at hun ikke kunne spise der , og at hendes tilstedevrelse ville f andre til at vlge en anden restaurant .
Da hun kom til lufthavnen , skulle hun igennem en fuld kropsvisitation .
Hun protesterede over for sikkerhedsfolkene .
En af dem sagde , at hun mtte have en god tur med hb om , at hendes fly ville styrte ned !
<P>
Det viser de handicappedes problemer og det egentlige behov for et handicapdirektiv .
Jeg hber , at dette kommer i 2003 .
Det er ndvendigt med sttte til storstilet forskning inden for de handicappedes status .
Der skal vre en undersgelse af de forhold , som handicappede mder , isr i institutionerne .
Det er vigtigt , at regionale og lokale regeringer involveres i handicapret , men mere vigtigt at handicaporganisationer og reprsentanter for handicappede involveres heri .
<P>
Jeg har specifikt efterlyst , at sttten ges fra 12 millioner euro til 15 millioner euro i lbet af to r .
Isr til tegnsprogstolkning , personlig assistance , handicapvenlige mdelokaler og hoteller m.v. , som er dyrere . Derudover er der kun afsat midler til specifikke ngo ' er p handicapomrdet for 2002 og ikke for selve handicapret .
<P>
Endvidere har jeg anmodet om sttte til udgifterne til srlige begivenheder p europisk plan i overensstemmelse med artikel 13 i handlingsprogrammet om ikke-forskelsbehandling for at f dkket " indtil 90 % " i stedet for 80 % .
Endvidere skal vi foretage en prcis evaluering af ret i et klart og enkelt sprog og i tilgngelige formater .
Jeg har udarbejdet min betnkning i alle tilgngelige formater for egen regning .
Men fremover s jeg gerne , at Kommissionen p anmodning offentliggr betnkninger i de tilgngelige formater .
<P>
Endelig skal ret vre et skridt i den rigtige retning til bekmpelse af forskelsbehandling .
Det er dog mere vigtigt , at det bliver en anerkendelse af de handicappedes bidrag til samfundet .
<SPEAKER ID=186 NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , jeg vil blot bemrke , at jeg er stedfortrder for min kollega , hr . Andrews , og det er jeg meget stolt af p grund af de meget vigtige emner i fru Lynnes fremragende betnkning .
<P>
Formlet med ret er at yde en koordineret indsats for at ndre holdninger og at fremme fjernelsen af de sociale og miljmssige hindringer for ligebehandling samt at understtte lovgivnings- og politikomrdet .
Det betyder , at mangfoldigheden skal fremmes og vrdsttes .
Det omfatter ogs , at vi skal f folk til at indse , at handicappede forskelsbehandles i mange henseender .
<P>
Jeg vil gerne understrege vores fulde sttte til at udpege 2003 som Det Europiske Handicapr .
Jeg ved , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ogs sttter rets forml , da medlemmerne enstemmigt stttede min kollegas udtalelse .
<P>
Der er ca . 38 millioner handicappede i EU .
De str over for en masse hindringer , herunder forskellige former for forskelsbehandling .
Folk med fysiske og sensoriske handicaps er en lige s stor del af vores samfund som ikke-handicappede .
De forhindres meget ofte i at tage del i vores samfund .
Det vrste er , som hr . Andrews fastslr i sin udtalelse , at de ikke hindres p grund af deres handicap , men af miljet og holdningerne til dem .
De forskelsbehandles i mange henseender .
Det skal vre slut .
<P>
Nogle af problemerne omfatter offentlig transport og adgang til bygninger , trapper og dre , som ikke er brede nok til , at en krestol kan passere .
Undersgelser viser , at fysisk handicappedes intellektuelle kapacitet meget ofte undervurderes .
De forskelsbehandles ved jobsgninger .
Hvis handicappede udelukkes fra samfundet , fratages de ikke alene deres grundlggende rettigheder , men vores samfund berves ogs en vrdifuld mangfoldighed med plads til alle .
Handicappede kan yde et positivt bidrag til samfundet .
Deres erfaringer kan tilskynde til strre tolerance , forstelse og bevidstgrelse om andres behov ud over deres egne evner og egen dygtighed .
Det br vre vores ml at bringe forskelsbehandlingen til ophr og beskytte deres rettigheder .
Det er vigtigt , at forskelsbehandling af handicappede tackles som et problem , der skal lses generelt .
<P>
De fire ndringsforslag , som er stillet af min kollega hr . Andrews , fik fuld sttte fra ordfreren , fru Lynne , og tilslutning fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
De er nu ndringsforslag 20 , 45 , 47 og 48 .
Jeg har ikke yderligere at tilfje bortset fra at lyknske fru Lynne med den fremragende betnkning og hendes meget rrende tale ved fremlggelsen af betnkningen .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , kre kolleger , hr. tegnsprogstolk , jeg har et par bemrkninger til Det Europiske Handicapr , og dem fremstter jeg ogs p vegne af min kollega , Mario Mantovani , som er srligt lydhr over for dette emne , og som ikke har mulighed for at vre til stede her i dag .
<P>
Der er virkelig tale om et meget omfattende problem . Man behver blot at se p tallene , for i dag er der ca .
38 millioner handicappede i EU . Det betyder , at en ud af 10 europere stder p vanskeligheder , ikke bare p arbejdsmarkedet , men ogs nr det glder adgangen til offentlige transportmidler , bygninger , private tjenester , undervisning , uddannelse og kort sagt alle de ting , man kommer i berring med i dagligdagen .
Der er dog andre hindringer , som mske er mindre synlige , men som er lige s uovervindelige , og som begrnser de handicappede EU-borgeres frihed , og det er f.eks. hindringerne for bevgeligheden inden for EU , nr man vlger at flytte til en anden medlemsstat .
<P>
Alle disse hindringer forhindrer alt for ofte de handicappede i at spille den aktive rolle i samfundet , p arbejdet og i skolen , som de nsker at have .
Det er ndvendigt med en alsidig strategi for at sikre disse mennesker lige muligheder i fuld respekt for chartret om grundlggende rettigheder for EU-borgerne .
<P>
Der er dog en ret , som skiller sig ud fra alle de andre , nemlig retten til fuldt statsborgerskab .
Derfor stemmer vores gruppe , PPE-Gruppen , med fuld overbevisning for forslaget til Rdets afgrelse om Det Europiske Handicapr 2003 , hvor der - som man ogs sagde engang - er tale om mennesker med anderledes frlighed . Jeg vil sledes gerne takke ordfreren , fru Lynne , for hendes udmrkede arbejde og for hendes godkendelse af de 17 ndringsforslag , der blev stillet i udvalget .
Vi stillede tre af disse ndringsforslag , og dem lgger vi srlig vgt p , fordi de indeholder tre aspekter .
Det frste aspekt er anerkendelsen af familiens rolle i den handicappedes dagligdag , og det andet aspekt er ndvendigheden af at fremme en social og solidarisk samfundskultur , hvor man forstr , at den handicappedes vrdi ikke kun ligger i det , som vedkommende gr eller er i stand til at gre , men frst og fremmest i det , vedkommende reprsenterer som menneske i enhver henseende . Endelig er det tredje og sidste aspekt en uddybelse af begrebet livskvalitet for handicappede , hvilket ikke blot skal forsts som beskftigelse eller uddannelse , men ogs som alle de andre former for daglige aktiviteter sammen med familien og ude i samfundet , og hvor der virkelig skal vre tale om ogs at give de handicappede en hj livskvalitet .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , mine damer og herrer , jeg synes , det er et pragtfuldt tilflde , at vi denne uge et par meter fra plenarsalen kan se en udstilling , der er organiseret af Bernd Posselt og brer den flotte titel " Band der Verstndigung " ( Forstelsens bnd ) .
Den viser hnder , hjlpende hnder , forbindende hnder , kraftgivende hnder , og denne udstilling er tilegnet handicappede , ogs handicappedes arbejde .
Jeg vil derfor gerne takke alle , der har ofret tid , tlmodighed , krfter og krlighed p mennesker , der har brug for deres hjlp .
Det er familier til handicappede , men ogs mange andre .
Heller ikke dem skal vi lade ene i handicapret .
<P>
Desuden glder jeg mig over handicapret 2003 , netop i denne tid , fordi det ogs viser mig , at stabilitets- og vkstpagten og en offensiv handicappolitik ikke blot ikke str i modstning til hinanden , men heller ikke udelukker hinanden , hvis vi tager den europiske sociale model , respekten for hvert enkelt menneskes vrdighed og menneskerettighederne , som vi fler os forpligtede over for , alvorligt .
<P>
Der er dog stadig meget at gre .
For det frste har vi brug for en mere reel ligestilling .
Det omfatter en faktisk gennemfrelse af alle forfatningsbestemmelser .
Vi br g fra principle til practice .
For det andet har vi brug for en mere omfattende integration .
Integration m ikke slutte ved skoleporten , men skal ogs omfatte erhvervslivet og samfundslivet .
For det tredje har vi brug for retten til hjlp til et selvbestemt liv .
Handicappede skal selv kunne bestemme , hvordan de vil leve .
For det fjerde skal vi ndre det billede , vi har , nemlig billedet af handicappede , der fletter peddigrr .
Her kan pc ' en , internettet , integrationen ved hjlp af de nye medier vre til stor hjlp .
I den forstand glder vi os til handicapret , fordi vi hber , at det skrper vores jne igen , og at vi kan arbejde videre med at fjerne den uretfrdighed og de hindringer , der hersker i vores samfund .
<SPEAKER ID=189 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest komplimentere fru Lynne bde for den betnkning , vi behandler her , og for hendes uophrlige tro p og kamp for handicappolitikken .
Jeg vil navnlig takke Parlamentet for dets sttte og for den iver , hvormed det vedtog forslaget om 2003 .
2003 br blive et r , som formidler det klare budskab , at handicappolitikkerne ikke kun er solidaritetspolitikker .
De drejer sig ikke kun om medmenneskelighed og filantropi .
Det er politikker , som er baseret p de grundlggende menneskerettigheder , p borgerrettighederne .
Det andet vigtige punkt er , at 2003 br vre det r , hvor der sker en mobilisering , men ikke kun af regeringerne .
Samfundene skal mobiliseres og ligeledes erhvervslivet og videnskaben .
<P>
Regeringerne br selv ivrkstte handlingsplaner for en helhed af politikker .
For transport , for byarkitektur og srlige politikker for arbejdsmarkedet og for uddannelse .
Samfundet br intensivere sine bestrbelser p at samarbejde , navnlig via det civile samfund og de ikke-statslige organisationer , men ogs intensivere indsatsen for at ivrkstte initiativer med en innovativ karakter , som kan anvendes som grundlag for nye forslag til EU .
Erhvervslivet kan spille en vigtig rolle .
Sttte til forskning , til teknologi i nye produkter kan give enestende nye produkter til handicappede , og de nye teknologiske produkter kan tilpasses de forskellige handicaps srlige behov .
<P>
Fru Lynne omtalte Kommissionens trykte materiale , s jeg vil gerne oplyse Dem , at jeg s sent som i gr startede mit nye websted , som kan lses af blinde .
2003 br ses som et r , hvor vi samtidig skal fremme de europiske prioriteter , f.eks. dem , der er opstillet i Kommissionens meddelelse om et " Europa uden barrierer " , ligesom de enkelte medlemsstater kan fremme deres nationale ml , som jo er forskellige i de enkelte lande . P samme mde befinder landenes handicappolitikker sig ogs p forskellige niveauer .
<P>
Jeg kan sige , at jeg kan acceptere strstedelen af Deres ndringsforslag , enten i deres nd eller deres bogstav .
Der er et par punkter , jeg isr gerne vil fremhve . For det frste er jeg helt enig i , at det er ndvendigt at skabe mere opmrksomhed omkring handicaps mangfoldighed og den kendsgerning , at der er folk med alvorlige handicap , som udsttes for forskellige former for diskrimination , ligesom der er folk , som befinder sig i institutioner .
En anden vigtig ting er de srlige politikker for uddannelse og beskftigelse .
En forudstning for at kunne f adgang til arbejdsmarkedet er uddannelse , og det er et omrde , vi br lgge stor vgt p .
Det tredje vigtige punkt er ndvendigheden af et samarbejde mellem alle involverede instanser .
Vi kan ikke foresl og gennemfre handicappolitikker .
Vi er ndt til at arbejde sammen med deres organisationer , s vi kommer med politikker , som de selv er med i .
<P>
Vi tror , at 2003 bliver begyndelsen p en ny form for samarbejde , en ny form for innovative politikker p europisk plan for handicappede .
Budgettet er ikke s stort , det er p 12 millioner euro , men vi br understrege , at det ikke er et budget til gennemfrelse af politikker , men et budget , som skal sttte konkrete begivenheder af lokal eller national betydning , som mere fungerer som led i bestrbelserne p at mobilisere samfund og organisationer .
Jeg m sige , at vi finder det fornuftigt at bevare finansieringsandelen p 50 % for aktiviteter p nationalt plan , da det vil give mulighed for flere begivenheder , samtidig med at det ogs vil give regeringerne mulighed for at ivrkstte aktiviteter inden for et bredere spektrum af politikker , s der sker en supplering .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke fru Lynne for hendes personlige holdning og sige , at Rdet trffer den endelige beslutning den 3. december 2001 , som ogs er datoen for det jubilum , der vedrrer handicappede .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.55 og genoptaget kl .
18.30 )
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har blot t sprgsml . Vi vedtog tirsdag morgen anmodningen om uopsttelighed om finansiel sttte til en rkke Balkanlande , og jeg beklager , at sprgsmlet benbart frst vil blive behandlet p minimdet , for vi havde haft tilstrkkelig tid til at behandle emnet i eftermiddags - vi har haft to mdeafbrydelser .
Tidligere behandlede vi altid det , vi satte p dagsordenen for tirsdag morgen , om fredagen .
Jeg hber , det snart bliver muligt igen , hvis vi fr fredagsmderne tilbage , men jeg ville gerne benytte lejligheden til at sprge , hvornr p Bruxelles-mdet emnerne skal behandles , for det har De ikke sagt noget om .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Hr .
Posselt , den oplysning , som jeg har fet , er , at de vil blive blive behandlet om onsdagen , den 28 . , at de vil blive opfrt p dagsordenen for onsdag den 28 .
Hvad angr Deres vrige betragtninger , hr . Posselt , har De fuld ret til at fremfre dem , men jeg hber , at Formandskonferencen vil tage dem under overvejelser , for de er smnd ganske berettigede , synes jeg .
<CHAPTER ID=15>
Afstemning
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om Det Europiske Handicapr , men , hr. kommissr , kre kolleger , der er ogs nogle lande , hvis lovgivninger indeholder bestemmelser , som diskriminerer de handicappede .
Jeg er ked af at sige det , men ogs Italien har en lov , som diskriminerer de handicappede p grund af deres alder , og som sledes krnker Amsterdam-traktatens artikel 13 to gange .
Der str nemlig i denne lov , at handicappede p over 65 r ikke har ret til en godtgrelse p 350 euro , men det har de handicappede til gengld ret til , hvis de bliver syge , inden de er fyldt 65 .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om at foresl , at artikel 13 ikke kun skal glde for arbejdsforhold , og om endelig at tvinge de stater , der ikke har gjort dette endnu , til at gennemfre den .
Her tnker jeg navnlig p Italien , og jeg hber , at Berlusconis regering lytter til det , jeg siger nu , og ophver de love , som gr ud over de handicappede i Italien , sdan som det desvrre ogs er tilfldet andre steder i Europa .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , i forbindelse med min stemmeforklaring vil jeg gerne takke fru Lynne for hendes fremragende betnkning , men ogs hr . Karas for , at han nvnte min udstilling , samt fru Petter , der har stet for udstillingen .
Det er et storartet initiativ for handicappede og traumatiserede brn , der passes p Mnchener Kinderzentrum .
Denne aktion fortsttes nu i Italien og i Frankrig af en rkke kolleger .
Fru Lynne har spontant erklret sig parat til ogs at fortstte i England .
Det vil jeg gerne sige hjertelig tak for !
Det er en god optakt til vores forberedelser til handicapret .
Derfor tak til alle de kolleger , der har tilsluttet sig dette storartede initiativ fra Bayern !
<SPEAKER ID=195 NAME="Alyssandrakis">
P trods af ordfrerens gode intentioner er vi bange for , at der sker det , at der bliver brugt en masse penge i anledning af handicapret ( 2003 ) , der bliver afholdt en masse arrangementer , men forholdene ndrer sig ikke for de handicappede , isr ikke handicappede fra de fattige befolkningsgrupper .
Grunden til vores frygt er , at vi kan konstatere , at hele denne interesse for handicappede og personer med srlige behov , som de forskellige EU-institutioner giver udtryk for , er hyklerisk , eftersom det er EU ' s egen politik , der er ansvarlig for de handicappedes vilkr , med de kapitalistiske omstruktureringer , privatiseringen af sundhedssektoren , forsorgssektoren og uddannelsessektoren og med angrebet p arbejdstagernes tilkmpede rettigheder og det sociale sikringssystem .
<P>
De frste tragiske ofre for denne politik er handicappede og personer med srlige behov .
Man hvder hyklerisk at fremme " lige muligheder og bekmpelsen af forskelsbehandling " .
Men har en ung eller et barn fra en fattig befolkningsgruppe , som er udsat for sygdomsfremkaldende faktorer og ulykker , de samme muligheder som et barn eller en ung fra borgerklassen , isr med hensyn til forebyggelse af handicap ?
Har et barn fra en ansat i et multinationalt firma de samme muligheder for at f arbejde som et barn af en arbejdsls ?
<P>
Det er umuligt at bekmpe den konkrete diskrimination , som opstr i det kapitalistiske samfund , nr samfundet domineres af en omfattende diskrimination mellem dem , der udbyttes , og udbytterne .
Hvordan kan man tale om bekmpelse af diskrimination , nr man samtidig med sin politik spreder elendighed , arbejdslshed , analfabetisme ?
Ud af de 38 millioner handicappede i EU er ca . 7,5 millioner i skolealderen .
Hvor mange af de brn har adgang til en specialskole eller specialklasse og de specialmidler , der skal til , for at de kan f en uddannelse ?
I Grkenland gr kun 7 % af de handicappede brn i en specialskole , mens 185.000 brn med srlige behov str uden for uddannelsessystemet .
<P>
Men ingen af EU ' s tekster , heller ikke den , vi behandler nu , siger noget om et gratis og offentligt sundhedsvsen , om pleje og specialskoler , ikke engang for disse personer .
Der tales ikke om gratis adgang til de ndvendige tekniske hjlpemidler , til uddannelse , til erhvervsmssig restituering , til en almindelig hverdag .
<P>
Situationen vil ndre sig , nr befolkningerne , arbejdstagerne , men ogs de handicappede , som et led i deres kamp lgger hindringer i vejen for politikken for den " frie konkurrence og markedslovene " , indtil den er skaffet af vejen .
<P>
KKE giver sin stemme til denne kamp .
<SPEAKER ID=196 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Selv om vi ved , at denne type operationer til forskel fra kvindedagen eller aids-dagen isr har til forml at give god samvittighed til de mest oprigtige af dem , der har taget initiativet , og at skjule nsket om ikke at gre noget for de mest kyniske af dem , har vi stemt for betnkningen om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Handicapr , fordi det er handicaporganisationernes nske , da de hber p , at de handlinger , der bliver ivrksat inden for disse rammer , vil vre med til at henlede offentlighedens opmrksomhed p dem og ved samme lejlighed fremstte deres retmssige krav .
<P>
Nr det er sagt , afviser vi alle de hyklere , som befinder sig i en position i Europa-Parlamentet , i andre EU-institutioner eller i nationale instanser , hvor de kan trffe beslutninger , og som hjt og klart bekender deres tro p menneskerettigheder , ikke-diskriminering og lighed , men som i virkeligheden ngter at skride til handling og trffe bindende foranstaltninger for f.eks. at forpligte virksomhederne til at anstte handicappede eller tilpasse transportmidlerne . Og alt dette fordi de lader retten til at tjene penge g forud for retten til at tilfredsstille menneskehedens grundlggende behov .
Og p trods af , at disse midler findes i samfundet .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=16>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.50 )
