<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , jeg har to bemrkninger til protokollen .
<P>
Den frste er den mindst vigtige . Under det frste punkt om afgrelse om uopsttelig forhandling var jeg til stede og stemte for , da der blev stemt om det frste punkt om aftalen med Marokko , men det fremgr ikke af protokollen .
Jeg var her , og jeg fremkom med et indlg umiddelbart efter .
<P>
Dernst vil jeg tale om det andet punkt .
I forbindelse med den globale fond til bekmpelse af aids , tuberkulose og malaria blev der i gr givet en frist for ndringsforslag til kl . 10.00 i dag , sandsynligvis for at de kunne blive diskuteret sent i aften .
Grupperne arbejdede i gr p ndringsforslagene , og i dag ser jeg i protokollen , at forhandlingen finder sted p mdet onsdag den 28. november , og at fristen for ndringsforslag udlber torsdag den 22. november .
<P>
Jeg vil p vegne af Udviklingsudvalget sige , at man ikke kan arbejde med den tekst , Kommissionen har fremsendt , og som vi arbejdede med i gr .
Den foreligger kun p t sprog , men p det sprog er der flere p hinanden flgende versioner , som ikke stemmer overens , de er forskellige fra hinanden .
<P>
F.eks. str der i den sidste - og det bliver mine sidste ord , hr. formand - at Kommissionen foreslr et engangsbidrag p 120 millioner .
Der str ikke , om det er euro , dollars , prservativer eller ddt . Jeg mener , at Kommissionen br levere en korrekt tekst p alle sprog med den endelige ordlyd .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi vil srge for , at Deres stemme fremgr af listen .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Udvalget om Udvikling og Samarbejde , s er teksten endnu ikke frdig , som De korrekt nvnte .
Det var rsagen til , at det blev udsat til den 28. november .
Det giver ogs udvalget mere tid til at drfte sagen og sikre , at teksten er korrekt .
Det var grundlaget for rsonnementet , og jeg kan godt forst , at De sprger .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , da jeg utallige gange her i Parlamentet har opfordret Parlamentets formand til hurtigt at fremlgge en rapport om fremskridtene vedrrende reformen af tjenestemandsvedtgten , skal jeg vre den frste til at bifalde , at vi i gr modtog en skrivelse fra formanden om dette emne .
Skrivelsen var ikke dateret , men jeg antager , at den blev sendt i gr .
Jeg er dog bange for , at vi stadig har brug for yderligere oplysninger .
Fru Fontaine anfrer i skrivelsen , at det er p tide , at alle medlemmerne fr alle sagens detaljer .
Jeg er bange for , at skrivelsen ikke indeholder alle sagens detaljer , da halvdelen af skrivelsen er et brev til hr . Prodi .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem , Prsidiet og Parlamentets formand om hurtigst muligt at forelgge en sammenligning af reformforslagene fra henholdsvis Parlamentets ledelse og Kommissionen for Parlamentet .
Med tanke p , at Kommissionen den 28. oktober vedtog sin nye personalepolitik , vil jeg gerne opfordre til en forhandling i Parlamentet i nrmeste fremtid med deltagelse af kommissr Kinnock og formandskabet om deres reformer , s parlamentsmedlemmerne kan blive behrigt underrettet .
Vi skal have mulighed for at diskutere og forst , hvorfor Parlamentets formand p et omrde foreslr radikalt anderledes ndringer i forhold til Kommissionen .
Jeg er p lige fod med flere kolleger bekymret over de forskellige fremgangsmder .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Harbour , De stiller et godt sprgsml , som Prsidiet har forstelse for .
I sidste ende er det Parlamentet , som suvernt trffer afgrelse i denne sag .
Jeg skal p den mest indtrngende mde forelgge sprgsmlet for formandskabet , s vi kan f lst problemet .
Jeg er overbevist om , at alle er klar over , at der i jeblikket er en lbende diskussion inden for Kommissionen .
Indtil vi har lst den overordnede situation , kan Parlamentet ikke trffe en endelig afgrelse .
<P>
Jeg har ikke skrivelsen her , men formanden pointerede i skrivelsen , at man p Formandskonferencen og i Prsidiet stort set er enige om den vedtagne holdning .
Dog er det som nvnt Parlamentets suverne afgrelse , og sagen er ben for yderligere forhandling .
Det kan der ikke vre tvivl om .
<P>
( Protokollen fra foregende mde godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Det europiske forskningsrum ( rammeprogram 2002-2006 )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0376 / 2001 af Caudron for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs flerrige rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europiske forskningsrum ( KOM ( 2001 ) 94 - C5-0087 / 2001 - 2001 / 0053 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0355 / 2001 af Caudron for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Det Europiske Atomenergifllesskabs flerrige rammeprogram for forskning og uddannelse 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europiske forskningsrum ( KOM ( 2001 ) 94 - C5-0171 / 2001 - 2001 / 0054 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne som ordfrer indlede mit indlg om det sjette rammeprogram for forskning - et program , som tegner sig for en budgetramme p 17,5 milliarder euro , inklusive Euratom - med at rette en varm tak til alle , der har bidraget til at lse denne opgave .
Jeg vil nvne det svenske og belgiske formandskab , Kommissionen og kommissr Busquin , formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , hr .
Westendorp , og dette udvalgs sekretariat , de politiske gruppers medarbejdere , min assistent , Galle Le Bouler , kollegerne i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som har ptaget sig stedfortrdende ordfrerskaber , kolleger , som har ptaget sig rdgivende ordfrerskaber , og kolleger i rdgivende udvalg med stedfortrdende ordfrerskaber samt gruppernes koordinatorer .
<P>
Jeg tr godt fastsl , at vi i fllesskab har ydet en ganske bemrkelsesvrdig indsats .
Det vil i vrigt ogs fremg under afstemningen , nr man sammenligner med afstemningsresultaterne vedrrende det fjerde og i srdeles det femte rammeprogram .
<P>
Resultatet vidner p det formelle plan i hj grad om , at jeg som ordfrer altid har givet udtryk for , at jeg nskede at reprsentere og st som ordfrer for et bredt flertal i Europa-Parlamentet .
Og p det indholdsmssige plan vidner betnkningen om , at vi fra frste frd har nsket at sttte kommissr Busquins udkast bde med hensyn til det princip , den arkitektur og det overordnede budget , der prsenteres heri .
Europa-Parlamentets sttte har givet sig udslag i ndringsforslag , hvilket ogs vil vre tilfldet fremover .
Disse beror p en bred hring af de europiske forskningskredse , af europiske parlamentsmedlemmer og alle organer og borgere , som er berrt af europisk forskning .
<P>
Jeg har personligt registreret mere end 250 sammenkomster , mder og samtaler i 2001 om dette sprgsml og denne betnkning .
Jeg kan tilfje , at jeg ogs har tilstrbt benhed , idet jeg via mit websted har offentliggjort alle til rdighed vrende informationer og alle overvejelser om dette emne .
I de seneste mneder , med undtagelse af ferieperioden , har mere end 3.000 borgere hver mned besgt webstedet .
<P>
Vi har klart stttet virkeliggrelsen af det europiske forskningsrum via rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling og konsekvenserne heraf , herunder stttet Det Flles Forskningscenter .
Vi har erklret os enige i , at der er behov for at tage hensyn til den europiske mervrdi , som foreslet af Kommissionen .
Samtidig anmoder vi imidlertid om , at der ogs tages hensyn til et andet aspekt , nr det glder mervrdien , nemlig den mervrdi , der ligger i en " europisering " af forskningsaktiviteterne .
Dette aspekt supplerer den konomiske mervrdi , Kommissionen omtaler .
Jeg har sledes understreget , at det var vigtigt at undg enhver form for udelukkelse og vigtigt at sttte de forskere , der ser et behov for at tilfje en europisk dimension til forskningsarbejdet .
<P>
Dette har konkret udmntet sig i to nye underpunkter under de prioriterede omrder .
For det frste bekmpelsen af folkesygdomme , som ligger i forlngelse af genomforskningen og dennes forventede betydning for sundheden .
For det andet transporten til vands og p landjorden med henblik p intermodalitet , glidende afvikling af transporten , sikkerhed , effektivitet og sammenhng , idet der lgges srlig vgt p kvalitet og hensynet til miljet .
<P>
Endvidere har det udmntet sig i forslag , som har til forml , nr det glder rammeprogrammets gennemfrelse , at sikre en glidende overgang fra de virkemidler , der anvendtes i forbindelse med fjerde og femte rammeprogram om forskning og teknologisk udvikling , og de tre nye virkemidler , Kommissionen har foreslet , og hvortil jeg har tilfjet et fjerde , nemlig " ekspertisetrappen " .
<P>
Ydermere har det udmntet sig i et kompromis om srprogrammer .
Der foresls t program , som skal styrke en sammenhngende forskningsindsats , og dette suppleres med otte undersektorer for at sikre den forndne inddragelse og kontrol .
Endelig har det udmntet sig i konkrete foranstaltninger , som tager sigte p at forbedre forskernes vilkr og mobilitet og ligeledes tager hjde for kravene om styrkelse af de sm og mellemstore samt de helt sm virksomheders rolle .
<P>
Nr det glder Euratom , har et flertal i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi ogs p dette punkt tilsluttet sig de principper og den arkitektur , Kommissionens tekst foreslr , idet der lgges srlig vgt p forsyningssikkerheden , minimering af risiciene og behandling af nukleart affald .
Endvidere har et flertal i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi nsket at understrege vigtigheden af fusionsforskningen og behovet for hurtigt at bygge en forsgsreaktor , om muligt i Europa .
Dette er afgrende af hensyn til energisikkerheden , nr vi ser et halvt rhundrede frem .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , kre kolleger , Europa-Parlamentet indtager efter frstebehandlingen i dag en strk og solid holdning .
Det glder mig i vrigt , at man mandag aften ikke begik , hvad jeg ville have betegnet som et fejltrin , og gjorde vedtagelsen af mine betnkninger afhngig af konklusionerne fra Det Midlertidige Udvalg om Bioetik .
<P>
Jeg hber endvidere , at vi i dag kan vedtage en kompromisholdning , nr det glder etiske regler og forskning i " overskydende " stamceller fra embryoner .
Vedtager vi et kompromis i dag , kan det i vrigt bidrage til , at forhandlingen og afstemningen om Fiori-betnkningen i november i Bruxelles forlber hensigtsmssigt .
Det er vigtigt , at fornuft og tolerance sejrer , og at vi fastholder den gensidige respekt for hinandens overbevisning .
<P>
Generelt har de afgrelser , der er truffet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den 16. og 22. oktober , allerede mdt velvilje i Rdet ( forskning ) , nr jeg lser slutkommuniket fra mdet den 30. oktober .
I december afholdes et nyt mde i Rdet ( forskning ) , som ved den lejlighed vedtager en flles holdning , og jeg har et begrundet hb om , at vi derefter kan n en flles afgrelse inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure , idet vi prioriterer de uformelle drftelser hjt .
Undgr vi forligsproceduren ?
Jeg ved det ikke , men lad mig gentage , at jo hurtigere vi afslutter arbejdet i 2002 , jo hurtigere kan man i forskerkredse forberede sig og sikre en gnidningsls overgang fra det femte rammeprogram .
Og jo hurtigere kan vi udvikle de internationale partnerskaber med ansgerlandene og de associerede lande , samtidig med at vi fastholder alle vrige internationale aktioner .
<P>
Jeg vil slutte , hvor jeg begyndte , med at takke alle , der har bidraget til dette arbejde , og anmode Kommissionen og Rdet om at lytte til os og ikke mindst vre lydhr .
Vi stiller ikke urealistiske krav og sger ikke med vores krav politisk komfortable lsninger .
Forslagene afspejler borgernes nsker , nskerne p europisk plan , og de er blevet til efter moden overvejelse .
Vi anmoder derfor om , at de tages under overvejelse .
Nr de endelige kompromiser til sin tid skal vedtages , krver det selvsagt en indsats fra alle involverede . Nu og her drejer det sig imidlertid om , at vi hver isr frit prciserer vores holdning .
<P>

Afslutningsvis vil jeg erindre om det ml , vi satte os allerede i januar , nemlig at forberedelsen af det sjette rammeprogram skulle bero p en debat med borgerne for dermed at styrke den afgrende forbindelse mellem videnskaben og samfundet og overbevise om , at videnskaben ganske vist ikke har svaret p alt , men at ingen af verdens store problemer lses uden videnskaben , forskningen og forskerne .
Jeg hber , at vores arbejde har bidraget til at n dette ml , samtidig med at det har resulteret i forslag til Kommissionen og Rdet , som er fostret i europiske forskerkredse , og som kan bidrage til at sikre , at EU i 2002 fr et nyt rammeprogram , det sjette i rkken , som bringer fornyelse og er realistisk og effektivt , hvilket er det bedste middel til at skabe det europiske forskningsrum , vi alle nsker .



<SPEAKER ID=8 NAME="Rhle">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren .
Jeg vil ogs gerne takke for den debat , som han har sat i gang .
Han har virkelig forsgt at gennemfre den brede borgerdebat , som han taler om .
Han har forsgt at nrme sig mange i og uden for Parlamentet og i forskerkredse for at fre en klog diskussion og forberede et godt kompromis .
Fra Budgetudvalgets synsvinkel , m jeg sige , sttter jeg ordfreren , men jeg er jo i en noget splittet situation , fordi jeg samtidig m meddele , at min gruppe har betnkeligheder og ikke vil godkende denne afgrelse i sin helhed .
Men jeg str her frst og fremmest som rdgivende ordfrer for Budgetudvalget .
S m man sige , at budgettet for dette sjette forskningsrammeprogram bevger sig inden for en god ramme .
Der er gennemfrt en mindre forhjelse , men samtidig er udgiftsomrdet ikke blevet sprngt , det vil sige , at programmet rent budgetmssigt bevger sig inden for en klog og god ramme .
Jeg tror ogs , at vi kan skabe virkelig europisk mervrdi med dette forslag .
<P>
Sammen med Kommissionen blev det ogs drftet , hvordan procedurerne kan forenkles , fordi det ogs var et anliggende for Budgetudvalget , s der hurtigere kan foretages bevillinger .
Her er der gode forslag fra Kommissionen , og vi ser meget optimistisk p at kunne opn denne fremskyndelse af procedurerne , s projektpartnerne hurtigere kan f adgang til deres midler .
Samtidig krvede vi p vores side endnu en gang , at de sm projektpartnere bliver tilgodeset rigtigt , at de sm projekter ikke bliver glemt nu , i forbindelse med at procedurerne bliver begrnset , fordi der isr er blevet ydet et vigtigt stykke arbejde inden for de sm projekter .
<P>
Der er dog en drbe malurt i bgeret , som frst og fremmest vedrrer vores gruppe , nemlig sprgsmlet om de vedvarende energikilder og sprgsmlet om Euratom-bevillingerne .
Her , det m jeg sige p gruppens vegne , har vi problemer med , at de vedvarende energikilder ikke er blevet styrket i det omfang , som de burde have vret styrket , og at der frem for alt er blevet bevilget for meget til fusion .
<SPEAKER ID=9 NAME="Vattimo">
Hr. formand , som rdgivende ordfrer for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder om hr . Caudrons betnkning vil jeg gerne p vores udvalgs vegne lyknske og takke ordfreren for det arbejde , han har udfrt , og som ikke var s ligetil .
I sin betnkning beskriver han p en velafbalanceret mde alle de hovedpunkter , som EU-institutionerne skal fokusere p , nr det glder den videnskabelige forskning og den teknologiske og sociale udvikling , der er mulig .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder gr isr opmrksom p ndvendigheden af , at det offentlige fremme af forskningen brer mest muligt prg af gennemsigtighed og en inddragelse af borgerne .
Et europisk vidensamfund ligesom det , EU har sat sig for at skabe , krver ikke blot nogle omfattende initiativer , hvor alle borgerne ogs fr kendskab til videnskaben , men ligeledes borgernes stadig kraftigere og mere aktive deltagelse i beslutningerne om den retning , investeringerne p dette omrde skal g i .
<P>
De borgere , som ikke er eksperter , skal med andre ord ikke njes med at nyde godt af eller - hvilket ofte er tilfldet - lide under videnskabens resultater , men ogs vre med til sammen med eksperterne at trffe beslutning om de ml , der skal forflges med forskningen .
Efter vores mening br man frst og fremmest vurdere EU ' s videnskabspolitikker ud fra dette kriterium . I hr .
Caudrons betnkning henvises der med rette til disse aspekter .
<P>
Efter min opfattelse henviser man i hr . Caudrons betnkning ogs til gennemsigtigheden og den demokratiske karakter af beslutningerne om videnskabelig forskning , sledes at man i stedet for at fastsl principper om naturlig ret , som i vrigt kun anvendes af visse myndigheder , i tilflde af etiske forskningsproblemer henviser til chartrene om rettigheder og til de dokumenter , som EU-institutionerne rent faktisk har vedtaget og stadfstet .
Nr det glder forskning i stamceller , betyder dette f.eks. , at man p den ene side skal respektere en stor del af de europiske borgeres flelser og forbyde fremstilling af stamceller til forskning , men at man p den anden side skal tillade , at der kan forskes i de overfldige celler , som ellers ville blive destrueret .
P dette omrde og p andre omrder br man efter min mening flge angivelserne i hr . Caudrons betnkning .
<SPEAKER ID=10 NAME="Mantovani">
Hr. formand , Kommissionen foreslr en bevilling p 17 milliarder euro , da den er fuldstndigt klar over vigtigheden af forskning og teknologisk udvikling i Europa .
I dag nr forskningsprojekterne desvrre ofte ikke det nskede resultat , som ville gre det muligt at konkurrere p verdensplan , og EU er ikke attraktivt nok til at tiltrkke de dygtige forskere , der har valgt at arbejde i udlandet .
<P>
Det nye program burde medfre nogle ndringer .
For det frste skal der udelukkende gives finansiel sttte til et begrnset og nje fastlagt antal hovedemner for EU . For det andet skal forskerne opfordres til et tttere og systematisk samarbejde , og for det tredje skal man ge forskernes mobilitet ved at skabe et attraktivt arbejdsmilj for dem i Europa .
I forbindelse med disse prioriteringer stillede Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender 42 ndringsforslag , som for en stor dels vedkommende blev godkendt , hvilket jeg gerne vil takke ordfreren og Industriudvalget , som er det korresponderende udvalg , for .
<P>
Disse ndringsforslag drejer sig om beskftigelse , sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen , handicappedes muligheder for at arbejde , de sm og mellemstore virksomheder og Det Europiske Fllesskabs forskningscentre .
Hvad beskftigelsen angr , har vi fet godkendt et ndringsforslag , der tager sigte p at lade forskningen omfatte udvikling af operativsystemer og hardware i Europa for at ge beskftigelsen og undg det strke afhngighedsforhold , vi i dag befinder os i p dette omrde over for USA og Japan .
Denne sektor er afgrende for den nye konomi , og den indebrer betydelige risici med henblik p en konomisk vkst og en stigning i beskftigelsen .
<P>
Vi anmodede desuden om en indsats , nr det glder sikkerheden og sundheden p arbejdspladsen , s man ogs fremmer arbejdsmulighederne for de socialt udstdte og de uheldigt stillede personer som f.eks. de handicappede .
Der blev ogs bevilget en rigelig forskningssttte til de sm og mellemstore virksomheder - man gik fra 15 % til 30 % - og med en bevilling p 725 millioner euro kan det samme siges om de flles forskningscentre .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne sige , at forslaget efter min mening br vedtages , eftersom forskning og videnskab kommer alle mennesker til gode , nr det glder den ret til livet , som ingen har lov til at stte sprgsmlstegn ved .
<SPEAKER ID=11 NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har diskuteret forskningsrammeprogrammet intensivt .
Vi har i den forbindelse fremlagt mange forslag til emnet bredygtig udvikling , fdevaresikkerhed og andre emner , som for en stor dels vedkommende er blevet godkendt af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi som korresponderende udvalg , hvilket vi er meget taknemmelige over .
<P>
Vi har koncentreret os om medicinsk forskning , da vi her s det strste behov for ndringer i forhold til Kommissionens forslag .
Kommissionens initiativ til kun at fremme bioteknologi i forbindelse med sundhed er for snvert .
Andre forskningsomrder er ogs lovende for sundheden og m stttes .
Jeg takker ordfreren , hr . Caudron , for ogs at have slet til lyd herfor , og jeg takker skyggeordfrerne , srligt hr. van Velzen , som dette ligeledes l p sinde .
<P>
Industriudvalget har desvrre ikke fulgt os med hensyn til de etiske grnser for medicinsk forskning .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har klart udtalt sig til fordel for forskning og behandling af sygdomme , men ogs for klare grnser , der respekterer menneskets vrdighed .
Udvalget forlanger i srdeleshed , at forskning , hvor der benyttes menneskelige embryoner , bliver udelukket fra forskningsrammeprogrammet .
Dette forbud er ikke kun ndvendigt , fordi der er tale om menneskeligt liv , men ogs fordi vi m imdeg faren for , at kvindens krop bliver betragtet som rmateriale til industrien .
Forskning i embryoner er kun mulig , hvis der bliver stillet kvindelige gceller til rdighed , og en gcelledonation er meget belastende for en kvinde og en medicinsk risiko .
Derfor er ogs mange feminister imod forbrugende embryonforskning .
<P>
Som sagt , fulgte Industriudvalget os ikke . Derfor har jeg sammen med hr .
Fiori stillet et forslag , som ligger p linje med Miljudvalget . Det er ogs den linje , som man flger i USA .
Ja til stamcelleforskning , men nej til forbrugende embryonforskning . Man kan ganske vist beskylde amerikanerne for meget , men ikke for at vre forskningsfjendtlige .
Derfor beder jeg Dem sttte ndringsforslag 332 fra hr . Fiori , hr .
Liese m.fl .
<SPEAKER ID=12 NAME="Fraisse">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke hr .
Caudron for den foreliggende betnkning .
Kulturudvalget glder sig af flere rsager over denne betnkning , som omfatter flere af de omrder , der i srlig grad optager Kulturudvalget , og som ogs kom til udtryk i min udtalelse .
Det drejer sig om teknologier og infrastrukturer til digitalisering af opfindelser og vrker , beskyttelse og nyttiggrelse af den historiske og kulturelle arv , dopingproblemer - idet Kulturudvalget ogs dkker omrderne ungdom og sport - Europas historie , fjernundervisning og forskernes mobilitet .
Jeg savner p denne liste digitale film , alts fremtidens filmkunst , som mske kunne krve en srlig forskningsindsats .
Jeg hber , srprogrammerne rder bod p denne udeladelse .
<P>
Lad mig tilfje , at jeg glder mig over , at humaniora anerkendes som et forskningsomrde og ikke blot ses som et instrument til brug for andre videnskaber .
Der er tale om en fuldgyldig disciplin , og den omstndighed , at humaniora optrder som sdan i det sjette rammeprogram , betegner et skridt i den rigtige retning .
Det syvende forskningstema bar oprindelig betegnelsen " social og kulturel forskning " .
Jeg beklager , at titlen er ndret til " borgere , demokrati , sociale og politiske institutioner " .
Den oprindelige titel var efter min opfattelse at foretrkke .
Og med titlen " social og kulturel forskning " havde det mske vret nemmere p korrekt vis at dkke ogs forskning vedrrende kvinder og ikke kun forskning udfrt af kvinder , som omtales under budgetposten videnskab og samfund . Hr .
Caudron , jeg beklager , at forskning vedrrende kvinder er gledet ud , ligesom i vrigt filosofi , der p et tidspunkt ogs indgik i de udkast til betnkninger , der har vret fremlagt .
<P>

Afslutningsvis vil jeg ppege , at jeg ogs undervejs har oplevet en ndring med hensyn til sprgsmlet om ekspertisecentre , der er blevet til ekspertisetrappen .
I Kulturudvalget fandt vi det srdeles vigtigt , at forskning i forbindelse med gennemfrelsen af det europiske forskningsrum ikke bliver forbeholdt en elite , men ses som en aktivitet , der ogs er ben for unge forskere , for mangeartede institutioner og for universitetscentre .
Jeg konstaterer sledes , at der ogs er indfrt en ndring p dette punkt .
Budgetposten videnskab og samfund er i vrigt fordoblet , hvilket jeg glder mig over , eftersom sprgsmlet om forskning udfrt af kvinder str centralt i denne sammenhng .
Det er vigtigt for Udvalget om Kvinders Rettigheder , men ogs for Kulturudvalget .
<SPEAKER ID=13 NAME="Grner">
Hr. formand , jeg har som rdgivende ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder fremlagt en lang rkke ndringsforslag , som frst og fremmest tilstrbte en forankring af princippet om integrering af ligestillingsaspektet i det sjette forskningsrammeprogram . Det er immervk det strste program , som vi her vedtager i strrelsesordenen 17 milliarder .
<P>
P grund af den gede fokusering p andre emner , som fru Fraisse netop har forklaret , er ogs kvindeforskningen og udnyttelsen af hele det menneskelige potentiale til forskning og videnskab blevet trngt i baggrunden .
I 1999 udgjorde mnd 66 % af forskningspersonalet i statsligt regi og 72 % p hjere lreanstalter .
Kun i nogle f lande udgjorde andelen af kvinder mere end 40 % , nemlig i Irland og i Grkenland .
Kun p hjere lreanstalter i Portugal var forholdet p samme niveau med 53 % .
Srligt underreprsenteret er kvindelige akademiske lrere i Tyskland med 9 % .
De hjeste vrdier l i Finland med 36 % .
Det er alts i europisk interesse og giver mervrdi , hvis kvinder inden for forskning og undervisning bliver inddraget i alle discipliner , og det fra planlgnings- og beslutningstrin til gennemfrelsen af projekter samt ved initiativer fra EU vedrrende priser og konkurrencer .
<P>
Jeg krvede det allerede under plenarmdet i forbindelse med fru McNallys betnkning om kvinder og videnskab , og med henblik p gennemfrelsen har Kommissionen nedsat en gender unit , som ogs kan melde om de frste positive resultater .
Ved mlrettede anstrengelser er der opnet en andel af kvinder i forskningsorganerne i EU p tilnrmelsesvis 40 % , liges ved hjlp af Marie Curie-stipendierne .
De gode resultater fra det femte rammeprogram skal alts fres videre . Fordoblingen af budgettet p delomrdet " Videnskab og samfund " kan benyttes hertil , og her skal der ogs drives knsforskning .
<P>
Jeg vil gerne komme med en sidste bemrkning . P mit sprog skal det samlede udkast revideres i et knsneutralt sprog , fordi vi her fastlgger retningslinjerne for fremtiden , srligt for unge kvindelige forskere .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren med resultatet , men ligeledes for det meget gode samarbejde .
De har fundet en fornyende metode , som vi er taknemmelige for .
Det glder ogs for skyggeordfrerne hr . McNally , hr .
Pitrasanta og fru Plooij-van Gorsel .
Vi har arbejdet godt sammen . Jeg vil endvidere gerne takke mine kolleger , som gjort en stor indsats med dette dokument .
Det er et flles resultat , og jeg hber derfor , at Kommissionen og Rdet tager det alvorligt .
<P>
Vi har sledes udviklet en struktur , hvormed alt bliver klarere inden for de begrnsede margener , som vi rder over .
Der er i hjere grad lagt vgt p biovidenskab , der er udviklet en bedre kobling mellem genomforskning og de sammenhngende sygdomme , der er strre opmrksomhed for en sammenhngende pakke om industripolitik , informationssamfundet , nanoteknologi samt luft- og rumfart .
Der er endvidere vsentlig strre opmrksomhed omkring fdevaresikkerhed .
Vi har endvidere , i modstning til Kommissionen , givet transport meget hjere prioritet samt strre opmrksomhed til energi .
Landbruget er ligeledes inddraget i strre udstrkning .
I det store hele er pakken blevet bedre .
<P>
Budgettet er ogs meget vigtigt .
Vi har udtrykkeligt holdt vores lfte til Rdet om ikke at forhje budgettet .
Vi har flyttet prioriteringerne en anelse .
Derfor anmoder vi indtrngende Rdet om at godkende vores budget og ikke begynde at kbsl , for s bliver der krig .
<P>
Vi skal gre os klart , at Unionens bidrag til forskning i medlemsstaterne af de nationale regeringer og industrien er begrnset , men alligevel af grundlggende betydning .
Netop hvis EU kan virke som et supplement , opstr der en stor mervrdi .
<P>
Derfor er der medtaget et fjerde instrument for at f overgangen mellem det femte og sjette rammeprogram til at forlbe s godt som muligt , men ogs for at kunne gennemfre sm projekter .
Der er afsat mere end 15 % til de sm og mellemstore virksomheder , og det er ligeledes en af vores prioriteringer .
<P>
Hr. formand , decentraliseringen af det sjette rammeprogram er vigtig , men samtidig er det vigtigt , at vi ikke plgger nye integrerede projekter , centers of excellence , meget store administrative byder .
Derfor er vores ndringsforslag efter min mening meget gode .
<P>
Mit sidste punkt er , at vi har kmpet meget med etiske principper .
P den ene side skal der laves en ramme , inden for hvilken forskningen kan finde sted , og p den anden side skal der skabes plads til , at det gennem mlrettet forskning bliver muligt at finde en lsning for eksisterende sygdomme med en arvelighedsfaktor .
At finde denne balance var den strste udfordring , og jeg hber , at det er lykkedes .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg takker ordfreren , hr . Caudron , og kommissr Busquin , som begge har bidraget til effektiviteten , og det samme har skyggeordfrerne .
<P>
Det sjetteflerrige rammeprogram er det frste skridt i realiseringen af det europiske forskningsrum , der er et resultat af Lissabon-topmdet og nsket om en videnbaseret konomi p grund af den strke forbindelse mellem forskning og udvikling og konomisk fremgang , som jeg mener er utilstrkkelig i de fleste EU-lande uden for Skandinavien .
<P>
Vi bifalder , at der nu lgges strre vgt p at opn europisk mervrdi , i stedet for at de begrnsede ressourcer spredes over en lang rkke forskningsomrder .
Jeg er sledes glad for , at vi nu satser p banebrydende forskning , navnlig inden for omrder som nanoteknologi , der vil f stor betydning i fremtiden .
Der er dog huller i forslaget , som skal fyldes .
Der er selvflgelig tale om sundhed , som ikke er direkte post-genomforskning , andre energiformer end kerneenergi samt land- og vandtransport .
<P>
Jeg kommer nu til internationale initiativer , fordi rammeprogrammet for forskning ogs skal rkke ud over EU ' s grnser .
Det er vigtigt , at vi afstter midler bde til international kooperativ forskning - vi foreslr 400 millioner euro - og til mainstreaming af forskning , isr inden for hiv / aids , malaria og tuberkulose .
De lande , der lider mest under disse plager , skal inddrages i forskningen .
De midler , som kommissren afsatte i sit forslag til videnskab og samfund , var utilstrkkelige .
Vi foreslr en fordobling af sttten til videnskab og samfund .
<P>
Vi tror ikke , at t srprogram under en budgetpost vil fre til strre gennemskuelighed og bedre kontrol .
Derfor hber jeg , at vores forslag vil sikre bde benhed og god ledelse i alle dele af programmerne .
<P>
Selv om vi bifalder ekspertisenet og integrerede projekter , skal vi holde fast i kendte mekanismer i de tidlige faser .
Vi skal for alt i verden undg dannelsen af videnskabelige karteller .
Jeg er tilfreds med FFC ' s nye ml .
Jeg har vret medlem af hr . Davignons panel , og det er i hvert fald i trd med panelets holdninger .
<P>
Hvad angr Euratom-delen af det sjette rammeprogram , tvivler jeg strkt p , om ITER-projektet bliver en realitet . Min personlige opfattelse , og det er ikke ordfrerens opfattelse , er , at ekstra midler derfor ikke er ndvendige .
De vil under alle omstndigheder vre tilgngelige .
Rammeprogrammerne er en af EU ' s store succeshistorier .
Lad os bygge videre p den succes .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke kommissr Busquin for den mde , hvorp forslagene er blevet udarbejdet , for lydhrhed og godt samarbejde .
<P>
Jeg vil endvidere gerne rette en oprigtig tak til ordfreren , Grard Caudron , som p upklagelig vis har lst sin opgave og vret lydhr over for alle politiske grupper , stedfortrdende ordfrere mv .
Vi har haft et godt samarbejde med ordfreren , og jeg tror , han har gjort sit yderste .
Der hersker ikke fuld enighed om alle konklusionerne , men arbejdet er vel udfrt .
Tak , ogs til de kolleger , der som jeg har varetaget stedfortrdende ordfrerskaber .
<P>
Jeg vil gerne sige , at denne betnkning om det sjette rammeprogram for europisk forskning er en af de allervigtigste betnkninger i den aktuelle situation .
Der lgges vgt p europisk mervrdi , og der lgges vgt p fornyelse , som foreslet af kommissren , med ekspertisenet og integrerede projekter .
Vi str med andre ord over for mange udfordringer .
Der er endvidere tale om markante fremskridt , nr det glder de unge , stipendierne og kvinderne , for at hindre hjerneflugt .
Det sjette rammeprogram vidner om fornyelse , og de mange forslag fortjener vores opmrksomhed .
<P>
De Grnne nsker at understrege tre forhold .
For det frste de etiske sprgsml .
Vi nsker ikke , at fllesskabsmidler anvendes til finansiering af forskning , som vedrrer ndring af det menneskelige genom , eller som indebrer , at der skabes menneskelige embryoner til terapeutiske forml .
Vi nsker heller ikke , at fllesskabsmidler anvendes til finansiering af forskning , hvortil der anvendes " overskydende " embryoner og " overskydende " embryonale stamceller .
Det er mit indtryk , at der kan opns enighed herom blandt alle de politiske grupper .
<P>
For det andet nsker vi , at der foretages en vurdering af konsekvenserne af ny teknologi , eksempelvis elektromagnetisk strling . Hvilke konsekvenser har denne strling for befolkningen , for sundheden osv .
? For det tredje nsker vi en bedre balance mellem forskningen i vedvarende energikilder og kernekraft .
<P>
Jeg tilslutter mig min kollega Eryl McNallys udsagn om , at vi ikke nsker at tilfre flere ressourcer til budgettet for nuklear forskning eller til ITER-projektet , hvis gennemfrelse ligger langt ude i fremtiden .
Og vi nsker en bedre balance mellem bevillingerne til forskning i vedvarende energikilder og forskningen i kernekraft .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg understrege , at jeg ikke taler p ELDR-Gruppens vegne .
Der er egentlig en stor del af vores ansvarlige kolleger , som har arbejdet med dette sprgsml , og som er p vej til forhandlingen i dag , men som mske ikke nr at komme til afstemningen .
<P>
Personligt mener jeg , at vi kommer til at vedtage alt for mange ndringsforslag .
Hvis vi ser p forskningsprogrammer og forskningssprgsml , findes der nppe noget forskningsprogram i hele Europa , som er s politikerstyret .
Dette str i total modstning til bl.a. den analyse , som Manuel Castells - ja , man kan vel kalde ham samfundsforsker - har udfrt sammen med den finske filosof , Pekka Himanen , af , hvorfor Finland er fremgangsrigt som informationssamfund .
I deres mske i vrigt lidt vage bog konstaterer de , at vores teknologi og innovationspolitik er fremgangsrig , da vi har en fuldstndig autonom central for teknisk udvikling .
Dette er noget , som efter min mening maner til eftertanke .
I andre sammenhnge plejer man at hylde den finske innovationspolitik .
Jeg mener , at man kan drage en vis lre heraf .
<P>
Desuden vil jeg ppege en sag , som generer mig srligt i dette forslag , nemlig at den type samfundsforskning , der foresls , definitivt skal placeres det forkerte sted , under Generaldirektoratet for Informationssamfundet .
Samfundsforskning hrer ikke hjemme dr .
Jeg forstr ikke rigtigt , hvordan det er blevet sdan .
<P>
Vi ved ogs , at interessen for forskningssprgsmlene i meget stor udstrkning har kredset omkring stamcelleforskningen .
I dag kan vi i ro og mag tage stilling til Caudron-forslaget .
Personligt opfatter jeg det sledes , at udvalgets forslag er velafbalanceret .
Udvalgets forslag viser ogs den ydmyghed og den respekt , som der er brug for , nr vi behandler forskningssprgsml .
Jeg mener , at de , der siger , at vi nu frst og fremmest skal satse p stamceller fra voksne personer , ikke viser den ydmyghed , som vi skal have inden for dette nye omrde .
Under arbejdet i Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik har jeg lrt , at vi ved meget lidt .
Vi skal flge de gamle principper og g videre inden for de forskellige rammer .
Desuden har jeg lrt , at forskningsprojekter for begge former for stamceller er afhngige af hinanden .
Derfor skal de have samme prioritet .
Det er efter min mening yderst vigtigt , for at vi kan g videre som et fremgangsrigt samfund .
<P>
Jeg hber ikke , at disse kommentarer er alt for chokerende , men at de giver stof til eftertanke hos alle , som er interesseret i , at vores forskere virkelig skal kunne udfre god forskning .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , via rammeprogrammer vil der blive anvendt 17,5 milliarder euro fra midler , der stammer fra EU ' s medlemskontingenter , i de nrmeste r .
Belbets strrelse viser , hvor betydeligt et anliggende der er tale om .
Den flles beslutningsprocedure tager magt fra Kommissionen og giver den til Parlamentet .
I dette tilflde er det meget velbegrundet .
Der er grund til at sttte hr . Caudrons model om koordinering og forvaltning af programmerne samt informering og hring af Parlamentet ogs ved en mere detaljeret beslutningstagning end rammeprogrammet .
<P>
De forskningsomrder , som Kommissionen har prioriteret hjest , er velbegrundede , ligesom Parlamentets supplerende prioriteringer , der ikke alle bestr af ren informationsteknologi og kunstig intelligens , ogs er .
Et menneskes helbred er afhngigt af , hvad han / hun spiser .
Der er grund til at anvende midler til forskning i hele fdevarekden .
I den nye bioteknologi er der tale om etiske principper for liv i alle dets former , og teknologien skal derfor ogs suppleres med antropologiske resultater .
En videnskab m ikke vre afhngig af storkoncerners etik , og finansieringen af den skal derfor ske med offentlige midler .
<P>
Fordi miljsundheden i hj grad er afhngig af energiproduktionen , sigter mange af Parlamentets ndringsforslag p at forbedre forskningen i nye energiformer .
Det er sikkert ogs begrundet i hjere grad end at kanalisere midler til forskning i fusionsenergi , sdan som Kommissionen foreslr .
Der er grund til at bygge en ny Tokamak til flles brug for alle medlemsstater samt Schweiz , Canada , Japan og Rusland .
Nr finansieringen bliver nedskret , forhales dette vigtige projekt , og muligheden for at producere energi ved nuklear fusion forsinkes med hele 50 r .
<P>
Ved udarbejdelsen af rammeprogrammet er der ikke i ndvendig grad taget hjde for Det Flles Forskningscenters aktiviteter .
Ogs det trer p de videnskabelige ressourcer .
Centrets stilling inden for den fllesskabsfinansierede videnskab og forskning i EU og medlemsstaterne skal klarlgges for den kommende femrsperiode . Der skal ikke slses med forskningsressourcerne .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min bekymring over Kommissionens fremhvelse af strre integrerede projekter , der vil have en negativ effekt p de mindre samfundsbaserede foretagender , som stttes inden for rammerne af programmer for udvikling af landdistrikterne og forskning i landbrug og den dertil knyttede fdevaresektor .
Det str nu klart , at de EU-finansierede programmer , som Leader , har potentiale til at skabe bredygtig beskftigelse i landdistrikterne , hvor mere centraliserede programmer ville sl fejl .
<P>
Jeg har ikke tid til at g i dybden med behovet for lbende forskning inden for fdevaresektoren og mulighederne for forbedring af produktvariation , kvalitet og forbrugertilfredshed i forbindelse med ny teknologi .
Hvornr kan vi forvente en klar og endelig holdning til mulighederne ved eller andre aspekter af genforskning inden for praktisk landbrug ?
Forsinkelser p omrdet skaber forvirring blandt forbrugerne og kan i sidste ende bevirke , at landbruget i EU fratages de vrktjer , som er ndvendige for at sikre bredygtighed , kvalitet og konkurrenceevne .
Hvad har vi lrt af de seneste bitre erfaringer med mund- og klovsyge og BSE ?
Ved vi , hvad vi skal gre for at forhindre en gentagelse af den demoraliserende oplevelse med en mund- og klovsygeepidemi , som ikke var under kontrol ?
<P>
Til slut vil jeg gerne , som jeg har gjort mange gange fr , give udtryk for min bekymring over forskningen i menneskelige embryoner .
Parlamentet skal p det omrde gennemfre den strengeste kontrol .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , Caudron-betnkningen er ud fra en kristelig-etisk synsvinkel problematisk .
Omstridte aktiviteter m ikke modtage sttte fra EU , og desuden kommer vrdisamfundet , som EU jo tilstrber , bestemt i vanskeligheder .
Der kan ikke forhandles om indgriben i det af Gud skabte liv .
Det skal vre udgangspunktet .
P baggrund heraf kan det slet ikke retfrdiggres , at forskning i restembryoner finansieres med EU-midler .
Borgerne tvinges til at betale til forskning , som i en medlemsstat som Tyskland er strafbart , og som en rkke nationale parlamenter har udtalt sig imod .
<P>
Hertil kommer konsekvenserne for nabolandene til en medlemsstat med mindre strenge regler .
Flytning af europisk forskning til den pgldende medlemsstat undergraver sledes reglernes effektivitet .
Forskelle i etik m ikke blive en konkurrencefaktor .
Det ville medfre en forskerflugt .
Gennemfrelsen af t europisk forskningsrum skal i den forbindelse vre katalysator , og derfor anmoder jeg alle parlamentsmedlemmer indtrngende om at sttte mine ndringsforslag .
Formlet med dem er at undg dette .
Europa skal gre en indsats for at finde en lsning p denne truende grnseoverskridende problematik .
Har Kommissionen behandlet det ?
<P>
Endelig , hr. formand , i forskningsrammen for grnseoverskridende problemer er det ikke finansiering , men samarbejde , som skal vre det centrale .
Finansiering af forskning i restembryoner komplicerer dette samarbejde .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg hilser principielt Kommissionens forslag til det sjette forskningsprogram velkomment , isr koordineringen i hele Europa og prioriteringen af grundforskning .
To punkter giver mig anledning til bekymring .
For det frste hersker der i Parlamentet divergerende opfattelser af definitionen af de etiske grundprincipper , hvor man p den ene side vil nedlgge et absolut forbud mod embryonal stamcelleforskning og p den anden side give tilladelse hertil .
<P>
Det m vel vre op til den enkelte at afgre , hvor grnsen mellem den blotte celleklynge og menneskeligt liv skal trkkes .
Det er en vidtrkkende samvittighedsafgrelse .
Men jeg henleder opmrksomheden p , at embryonal stamcelleforskning er forbudt i mange medlemsstater , sledes ogs i strig .
Det er ikke acceptabelt , at forskning , som er forbudt i n medlemsstat , bliver finansieret med EU-midler i en anden medlemsstat .
<P>
For det andet bliver der bevilget forskningsmidler p 1,2 milliarder til Euratom-programmet . Mere end to tredjedele heraf benyttes til nuklear forskning .
Sikkerhedssprgsml spiller kun en underordnet rolle .
Efter min mening er get forskning til fordel for ikke-nukleare energiformer absolut ndvendig .
Det aspekt savner jeg .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , EU ' s sjette rammeprogram omfatter sprgsml , der angr omrder med hj prioritet og omrder med banebrydende forskning , som vi forventer os store , videnskabelige fremskridt af .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p det banebrydende felt , der omfatter forskning i det menneskelige genom .
Denne forskning forventes i fremtiden at kunne anvendes inden for fire af medicinens omrder . For det frste de arvelige sygdomme , for det andet de mest almindelige ddbringende sygdomme , det vil sige cancer , hjerte-kar-sygdomme og neurologiske sygdomme , for det tredje en forstelse af de forskellige sygdommes mekanismer , hvilket vil medfre nye og mere effektive behandlinger og medicinformer , og for det fjerde sygdomsforebyggelse .
<P>
Den nye viden om menneskets genetiske arvemateriale vil bidrage til en forstelse af , hvilke omrder i det genetiske potentiale der er srbare og modtagelige for pvirkninger og pres fra miljet og fra vores livsstil , s den muliggr udviklingen af nye strategier for forebyggelse , diagnose og behandling af de sygdomme , jeg omtalte fr .
I vrigt kan forskning i stamceller eventuelt fre til nye behandlingsmder inden for sygdomme som f.eks. Parkinson , Alzheimer , leukmi og mange andre .
<P>
Men forskningen i disse omrder skal afgrnses , s den ikke kommer til at skabe etiske problemer .
Det var formlet med det ndringsforslag , jeg stillede sammen med mine kolleger , hr . Nistic og hr .
Purvis . ndringsforslaget tillader , at den banebrydende forskning udvikler sig , som jeg beskrev , samtidig med at den ikke skaber etiske problemer , nr blot den er afbalanceret .
Derfor ser vi frem til engang i fremtiden at f de positive resultater inden for lgevidenskaben , som forskningen lover .
Jeg hber derfor , at Europa-Parlamentet vil stemme for den linje , der afgrnser og holder den rigtige ligevgt mellem fremskridt og etik .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for en god forberedelsesmetode , hvor der var vilje til at tage hensyn til kollegernes synspunkter .
Der er flere af os parlamentsmedlemmer , som er bekymrede for , om virksomhederne i SMV-sektoren har mulighed for at deltage i rammeprogrammet , da Kommissionens oprindelige forslag ikke konkretiserer disse muligheder tilstrkkeligt .
Kommissionen foreslr skaldte horisontale aktiviteter , som sm og mellemstore virksomheder i hvert fald i startfasen har svrt ved at deltage i .
Det er derfor , at de af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vedtagne ndringsforslag , der stort set gr ud p en fortsttelse af de allerede eksisterende ordninger , der ligner Craft-programmer , er ndvendige .
Det samme glder ogs for forberedelsesmidlerne .
Virksomhederne er allerede vant til disse foranstaltninger , og de har vret meget gavnlige .
Hvorfor skal man afslutte en god ordning ?
Denne sag glder ndringsforslag 265 .
Der er foreslet , at virksomhedsandelen skal udgre 15 % af finansieringen .
Ogs denne sag skal konkretiseres i de egentlige , retningsgivende finansieringstabeller , nr man senere trffer beslutning om dem .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for den store indsats og de mange tilfjelser til Kommissionens forslag , isr vedrrende sundhed , sygdom og bredygtig transport .
Dette blev imidlertid undermineret i udvalget af det , som hr. van Velzen allerede har omtalt som det flles resultat .
Forslagene om sundhed og transport fremstod klart svagere .
Borgerne vil sprge , hvorfor vi bruger flere penge p rumforskning end p bredygtig transport .
Det er ikke i trd med deres prioriteringer .
<P>
Hvad angr etik inden for bioteknologi , indeholder forslagene mulighed for sttte til forskning i ndring af menneskers genetiske arvemateriale .
Det er uacceptabelt for den almene videnskab .
De Grnne har stillet et ndringsforslag , som er i overensstemmelse med de fleste forskeres holdning p dette felt , og det br stttes .
<P>
Hvad angr forskning i stamceller , er produktionen af menneskelige embryoner til forskning uacceptabel , ogs uacceptabel for de fleste borgere .
Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik er net frem til en srdeles anvendelig konklusion p omrdet , og udvalgets betnkning burde have vret til forhandling her i Parlamentet .
Der er dog stillet ndringsforslag i overensstemmelse med forslagene , og disse br ogs accepteres af Parlamentet , ellers er vi meget langt fra vores borgere .
<P>
Med hensyn til GMO ' er og plantegenetik betyder de forslag , som blev godkendt i udvalget , at vi vil f genetisk modificerede fdevarer p bordet . Disse forslag trkkes ned over hovedet p forbrugerne i EU og er i strid med manges nsker .
Her er vi igen langt fra borgerne , og det var ikke indeholdt i Kommissionens forslag .
<P>
Hvad angr energi , er der behov for tilsvarende sttte til vedvarende energi og kernekraft .
Vi har stttet det nukleare omrde med over 1 milliard euro , men er slet ikke i nrheden af disse belb , nr det glder vedvarende energi .
Det er igen ganske uacceptabelt for borgerne .
Hvis vi skal undg en konflikt mellem videnskab og samfund , hvilket kommissren har vret meget opmrksom p , skal vi tage vores prioriteringer op til fornyet overvejelse .
Forslag som fusion er f.eks. forldede .
Bde USA og Japan er ved at trkke sig helt ud af forskningen p omrdet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , vi beskftiger os med en meget vigtig tekst , hvis indhold ikke kun skal faststte EU ' s finansiering af forskning , men som ogs skal markere retningslinjer og praksisser i alle medlemsstaterne og isr i dem , der ligesom Grkenland i praksis ikke har deres eget nationale forskningsprogram .
En fastslet svaghed ved forskningen i EU er den lave finansiering . Alligevel svarer Europa-Kommissionens forslag til et samlet budget ikke til behovet for en betydelig stigning i finansieringen , og selv om Udvalget om Industripolitik har tilfjet nogle aktiviteter , har det desvrre ikke gjort budgettet strre .
<P>
Et andet alvorligt emne er , hvilken retning forskningen skal tage .
Det udkast , vi drfter , efterlader kun meget lidt plads til fri forskning , som mske ikke giver direkte anvendelige resultater , men som bidrager til at udvikle viden og lgger grunden for de kommende rtiers udvikling .
Derfor mener vi ikke , at Industriudvalgets forslag om at formindske udgifterne til den skaldte prioritet 8 gr i rigtig retning .
Men det er naturligvis ikke ensbetydende med , at vi er uenige i de syv foreslede tematiske prioriteter .
<P>
Det tredje store sprgsml er , hvem der skal have gavn af finansieringen .
Strukturen i det foreslede program er af en sdan art , at det begunstiger virksomhederne direkte og indirekte , eftersom retningslinjerne er tilpasset deres behov .
Efter vores mening br virksomhedernes forskning finansieres gennem deres eget overskud og ikke af det offentliges budget .
Vi frygter samtidig , at de sm forskningsgrupper fr svrt ved at opn finansiel sttte , selv om Industriudvalgets ndringsforslag gr dette lettere .
<P>
En bemrkning til Euratom-programmet . Lige s forsigtig man skal vre omkring sikkerheden ved atomfission , lige s meget m man forvente , at udviklingen af fusion vil give bredygtige lsninger p energiforsyningen .
Derfor glder jeg mig over Industriudvalgets forslag om at ge finansieringen til ITER-reaktoren .
<P>
Endelig er jeg bange for , at debatten om det skaldte etiske sprgsml har antaget alt for store dimensioner og nrmest har virket desorienterende .
Det offentliges finansiering af forskning er ikke et egnet redskab til at lse den slags problemer .
Det ville vre en grov forsmmelse af mig , hr. formand , hvis jeg ikke takkede hr. kommissr Busquin og hans stab samt naturligvis vores ordfrer , hr . Caudron , og alle skyggeordfrerne for det meget store stykke arbejde , de har foretaget .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk">
Hr. formand , bde hr . Caudron og fru McNally nvnte bekmpelsen af aids , tuberkulose og malaria .
Der er afsat 400 millioner euro til dette forml , men midlerne er i ndringsforslag 339 anfrt under " Integration af europisk forskning " i budgettet .
Kan Kommissionen oplyse , om det betyder , at pengene kun kan bruges i Europa , eller om pengene ogs kan bruges til at finansiere det panafrikanske netvrk til afprvning af en malariavaccine , der i modstning til EU er klar til at afprve malariavaccinen nu ?
<P>
Hvis de 400 millioner euro kun kan bruges i Europa , kan Kommissionen s oplyse , om det er muligt at sttte det afrikanske netvrk gennem mainstreamingprincippet ?
Hvis ikke , opfordrer jeg hr. van Velzen til at overveje at acceptere et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 339 , der placerer de 400 millioner euro under internationale aktiviteter .
<P>
Vi forhandler om et forskningsprogram , der lber indtil 2006 .
P det tidspunkt vil flere end 400 millioner mennesker vre dde i Afrika syd for Sahara og i andre fattige lande , og mere end 50 rs udviklingspolitik vil mske vre spildt , hvis vi ikke sttter det panafrikanske netvrk .
Det her er s vigtigt , at selv om hr. van Velzen ikke sttter det mundtlige ndringsforslag , s hber jeg , plenarforsamlingen vil .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Tak , hr. formand , og tak , hr. ordfrer , det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er afgrende for medlemsstaterne og for EU .
Forskningen br tage sigte p udvikling .
Dermed kan vi ogs tage den udfordring op , der kommer til udtryk i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon , og gre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske omrde , samtidig med at vi tilstrber fuld beskftigelse .
Hvilket forml tjener vel forskningen , om vi ikke alle holder os dette ml for je ?
Udarbejdelsen og vedtagelsen af det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er efter min opfattelse en anledning til at omstte den holdning , der kom til udtryk p topmdet i Lissabon , i praksis , ligesom det er en anledning til at virkeliggre det europiske charter om sm virksomheder , eftersom disse spiller en vigtig rolle , nr det glder udbredelsen af videnskabelig fornyelse .
Jeg glder mig derfor over , at der er afsat betydelige midler ( betydelige set i lyset af de behov , der er p andre omrder ) til udvikling af virksomhederne , herunder i srdeleshed sm og hndvrksmssige virksomheder .
Der er grund til at sttte og fremme forskning og innovation i sm og mellemstore virksomheder og sikre nemmere adgang til de bedste teknologier , herunder sdanne som vedrrer den traditionelle sektor .
Hermed kan virksomhederne opfylde kravet om fuld beskftigelse .
Blandt disse virksomheder vil jeg imidlertid fremhve de bioteknologiske virksomheder , som krver srlig opmrksomhed fra vores side , eftersom de beskftiger sig med videnskaber , som vedrrer levende organismer .
Mennesket , uanset udviklingstrin , uanset om det drejer sig om embryoner eller voksne , m aldrig opfattes som materiale til brug for behandling af et andet menneske .
Finansiering af forskning i embryonale stamceller og " overskydende " embryoner er i modstrid med princippet om menneskelig vrdighed , som stadfstet i flere af EU ' s basisdokumenter , herunder senest i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
En sdan forskning er i vrigt overfldiggjort , eftersom anvendelsen af voksne stamceller tegner lovende med henblik p behandling af uhelbredelige sygdomme .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , i overensstemmelse med erklringerne fra topmderne i Lissabon og Stockholm og Parlamentets betnkning om fremtiden for den bioteknologiske sektor har livsvidenskaben nu hjeste prioritet i det sjette rammeprogram .
Prioriteringen fastholdes i hr . Caudrons fremragende betnkning .
Parlamentet skal fortstte med sin konsekvente sttte af de fremskridt , som vores videnskabsmnd og forskere leverer .
<P>
Som reprsentanter for borgerne i EU definerer Parlamentet ogs de grnser , der skaber en passende etisk ramme for disse fremskridt .
Genforskningen er lovende , hvad angr forebyggelse og helbredelse af mange af menneskets mest frygtede arvelige sygdomme .
Dog m genteknologien ikke udvikle sig til racehygiejne .
Forskning i embryoner m ikke fre til bevidst frembringelse af embryoner med henblik p forskning . Vi kan dog vre ndt til at acceptere , at tidlige , overfldige embryoner fra reagensglasbefrugtning , spontane aborter eller terapeutiske aborter af hensyn til moderens helbred , hvor fosteret alligevel skulle destrueres , anvendes lovligt og etisk i forskningen i medlemsstater underlagt strenge regler og kontrol .
<P>
Hr .
Trakatellis ' , hr . Nistics og mit ndringsforslag 333 sger at opstille en mere klar definition af grnserne end den nuvrende tekst .
Jeg anbefaler det til Parlamentet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg vil starte med at sige noget om pengene .
De 17,5 milliarder euro er efter min opfattelse for lidt , navnlig i betragtning af de ambitise ml , som europerne stter sig gang p gang .
Hvis man betragter den kommende udvidelse af EU , s er det virkelig alt for lidt .
Det er jo midler , som senere skal anvendes p 25 eller endnu flere medlemsstater , og det rkker ikke .
Men sdan er det nu engang .
Jeg hber under alle omstndigheder , at Rdet i det mindste godkender disse 17,5 milliarder , for ellers - her giver jeg hr. van Velzel ret - fr vi problemer .
<P>
Den europiske forskningspolitik opfattes meget strkt p baggrund af deltagelse i forskningsprogrammerne .
Her vil jeg gerne indtrngende opfordre Kommissionen til at gre alt for at lette ansgningsproceduren og behandlingen af ansgningerne , s forskerne ikke skal tilbringe deres tid med at udfylde papirer , men virkelig med forskning .
<P>
Min tredje bemrkning vedrrer fusion .
Det skndes vi om gang p gang , og jeg respekterer ogs , at der er forskellige holdninger hertil .
Men jeg kan ikke acceptere , at resultaterne af denne forskning er s langt vk .
Vi opfordrer jo ogs de unge til at tnke p deres alderdomsforsrgelse i god tid , selv om alderdommen set fra et ungt menneskes synsvinkel ogs ligger langt , langt ude i fremtiden .
Dette er p samme mde en forebyggende foranstaltning .
Om der s senere bliver bygget et fusionskraftvrk eller ej , det skal vre op til vores efterkommere .
Men vi br give dem denne option .
<P>
Jeg har altid lagt stor vgt p , at EU ogs beskftiger sig med meget flsomme sprgsml , som hidtil har ligget uden for vores rkkevidde , f.eks. med nye metoder til detektering og fjernelse af landminer .
Vi har nu i nogle r heldigvis haft et sdant program inden for EU og ogs opnet bemrkelsesvrdigt positive resultater hermed .
Jeg vil gerne pldere meget for , at dette program bliver viderefrt , udbygget ambitist og s vidt muligt ogs koordineret under Kommissionen .
Jeg tnker her p Det Flles Forskningscenter , hvis resultater hidtil ogs br understreges her .
<P>
Et forsg p at f forskningen i EU til at deltage i fjernelsen af massedelggelsesvben , alts atomvben , biologiske og kemiske vben , gr for vrigt i samme retning .
Jeg skal desuden minde om , at Kommissionen i eftermiddag vil afgive en erklring om forbud mod biologiske vben . Det har noget med bekmpelsen af terrorisme at gre .
I det tidligere Sovjetunionen ligger der den dag i dag kolossale mngder biologiske og kemiske kampmidler p lager , som ikke kan blive fjernet , fordi bevillingerne og ofte ogs teknologien mangler .
Her kunne EU ogs gre noget for sikkerheden i Europa og resten af verden .
<P>
Hvad bioetikken angr , plderer jeg for at flge forslaget fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , som ganske enkelt tager hensyn til , at der hersker forskellige retsopfattelser af dette tema i vores medlemsstater , og vi som europisk lovgiver kan ikke erstatte medlemsstaterne her .
Denne respekt for suverniteten afspejles i dette forslag .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne til hr . Caudron .
Hr . Busquin , det sjette rammeprogram har den store ambition at gennemfre et europisk forskningsrum , og jeg hber meget , at de sm , men gode forskningshold , som er i de mere perifere regioner , ogs kan spille en rolle heri .
Der skal tages et kvalitativt og kvantitativt skridt i den europiske forskning .
Kvindelige forskere skal kunne spille en rolle og i de kommende r bane sig vej til de ledende stillinger inden for forskningen .
<P>
Den forskning , hvormed man forsger at afslre livets hemmeligheder , er fortsat vigtig , ikke kun den anvendte forskning , men ogs den grundlggende .
Biogenetikken vil i fremtiden utvivlsomt skabe nye muligheder ved bekmpelsen af uhelbredelige sygdomme , ssom Alzheimer , Parkinson og en rkke krfttyper .
<P>
Inden for de grnser , som angives i Caudron-betnkningen , isr i ndringsforslag 22 , og under strengt etisk tilsyn , ogs fra parlamenterne , mener vi , at stamcelleforskning skal kunne finansieres inden for medlemsstaternes lovgivningsramme .
Det er meget vigtigt , at vi sammen skaber denne etiske ramme og grundigt ud fra Parlamentet og medlemsstaternes parlamenter flger udviklingen inden for omrdet , for vi skal for alt i verden undg , at alt er tilladt for nogle , hvis det er kommercielt forsvarligt , og at det ikke er tilladt for andre .
Vi skal skabe rammen sammen ud fra vores samvittighed , ogs selv om vi er uenige .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , medlemmerne af det italienske radikale parti sttter uden forbehold Caudron-betnkningen . Vi udtrykker vores anerkendelse af ordfrerens indsats .
Han har lst en vanskelig og vigtig opgave , idet der bnes nye perspektiver for europisk forskning .
Europisk forskning er get i st . Det europiske kontinent og EU er ikke i front p dette felt .
Forskningen p det videnskabelige omrde , og i vrigt p en rkke andre omrder , er blandt de brende elementer ikke blot for videnskabelige fremskridt , men ogs for beskftigelsen , og gavner svel konomien som menneskehedens udvikling .
<P>
Set i dette perspektiv glder vi os ikke mindst over den holdning , Industriudvalget har indtaget med hensyn til humangenetisk forskning .
Der er gjort store fremskridt , og der gres hver dag overalt i verden store fremskridt .
Forskere og videnskabsmnd , som vel at mrke er ansvarlige mennesker og ikke galninge , som nogle mener , arbejder sledes for , at millioner af mennesker kan undg en ond skbne , genoptage et normalt liv og genvinde menneskelig vrdighed .
<P>
Sygdomme som Alzheimers sygdom , Parkinsons sygdom , diabetes , cancer , hjerte-kar-sygdomme , et bredt spektrum af omrder er omfattet af forskningen , herunder isr forskningen i stamceller .
Caudron-betnkningen tager p behrig vis hjde for de nye udfordringer , vi hermed stilles over for .
Videnskabens fremskridt har siden Galileis tid , ja , fra tidernes morgen udfordret den bestende orden .
Der er tale om fremskridt , som skaber en ny orden , og dermed ndvendigvis omstder den eksisterende orden .
<P>
Ikke desto mindre modstter en del at Europa-Parlamentets medlemmer sig - eller forsger at modstte sig - et fremskridt , som efter min opfattelse er naturligt .
Uanset om Europa-Parlamentet modstter sig betnkningen , standser udviklingen p dette felt ikke .
Millioner af menneskers liv er i fare .
Og disse mennesker fr mulighed for helbredelse eller god behandling takket vre de nye teknologier .
<P>
Jeg sttter derfor Caudron-betnkningen .
Jeg sttter de perspektiver , der tegner sig ved udsigten til , at europisk forskning kan tage den udfordring op , vi stilles over for fra USA ' s og andre verdenskonomiers side , ved at investere i europiske forskningsaktiviteter , som kan bringe vores vrdier i front og give videnskabsmnd mulighed for at arbejde inden for det mest lovende felt , nemlig forskningen i embryonale stamceller .
Lad os bent erkende , at det er dette problem , som kommer til at skabe splid imellem os .
Men , kre kolleger , det drejer sig om fremtiden , og den kan man ikke stille sig hindrende i vejen for .
Den sejrer fr eller siden .
<SPEAKER ID=32 NAME="Rovsing">
Hr. formand , jeg vil frst sige tak for et spndende og inspirerende og sagligt arbejde i Industriudvalget .
Det har vret en glde at deltage i arbejdet omkring rammeprogrammet .
Jeg vil ogs rette en tak til kommissr Busquin for den mde , hvorp han startede diskussionen med nye tanker om det europiske forskningsrum .
Jeg har set , hvordan de tanker , kommissren lancerede , har slet rod i landene og skabt en ny dynamik , som vi ikke har kendt til fr , og som jeg i hj grad vil tilskrive kommissrens initiativ .
Jeg glder mig over rammeprogrammets muligheder for ogs at involvere lande , som ikke direkte modtager sttte fra EU - eksempelvis kan selv Iran og Taiwan deltage , for nu at nvne nogle ekstremer - hvis landene selv betaler , og hvis vi finder , at de tilfrer vrdi til programmerne .
Det betyder udveksling af unge p omrder , som er vigtige for fremtiden .
Det giver mulighed for ny kreativitet og for ny forstelse inden for forskningen , som vil vre meget vrdifuld , isr i den verden , vi har i dag .
<P>
Med hensyn til den nukleare forskning mener jeg , at Europa skal fremme den p omrder , der kan bidrage til , at vi aktivt kan deltage i delggelse af massedestruktionskernevben , weapon-grade plutonium m.v. Vi har faciliteter .
Vi har viden , der kan udnyttes .
Den internationale stemning er i dag sdan , at der nu er en mulighed for at f disse ting destrueret .
Lad os se at f dem destrueret , og lad Europa deltage i denne destruktion !
Endelig hber jeg , at kommissren vil stille sig i spidsen sammen med sin generaldirektr for den simplificering , der er ndvendig for , at sm og mellemstore virksomheder og universitetsafdelinger med glde kan deltage i programmet uden at have finansielle vanskeligheder .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , udkastet til det sjette forskningsrammeprogram er et etisk minefelt .
ndringsforslag 22 , som omhandler bevilling af fllesskabsmidler til embryonforskning , er fuldstndig uacceptabel , for det er en eklatant krnkelse af menneskets vrdighed .
Embryoner m ikke degraderes til forskningsmateriale !
I fire medlemsstater , herunder Forbundsrepublikken Tyskland , er embryonforskning forbudt .
Vi m ikke tillade , at der her bliver finansieret noget med fllesskabsmidler , som er strafbart i disse medlemsstater .
Forskningen i embryonale stamceller ville ogs ligefrem tilskynde til at skabe endnu flere overskydende embryoner . Derfor afviser vi det p det bestemteste !
<P>
Sgar kimcelleterapi bliver stttet med udkastet .
Dermed ville Europa-Parlamentet virkelig manvrere sig ud p et politisk og videnskabeligt sidespor globalt , for ingen i forskerkredse krver eller forlanger kimcelleterapi , tvrtimod , de krver en fordmmelse heraf .
<P>
Derfor beder jeg Dem om flgende : Lad os fjerne disse etiske miner fra forskningsrammeprogrammet og vedtage et ansvarsfuldt forskningsrammeprogram !
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Hr. formand , frst vil jeg ogs gerne takke kommissr Busquin og ordfreren , hr . Caudron , for det glimrende arbejde , de har udfrt med henblik p vedtagelsen af det sjette rammeprogram for forskning og udvikling .
Der er efter min mening tale om et s flot stykke arbejde , som er fuldt af nyskabende elementer , at det nsten er en skam , at vi i parlamentsforhandlingen udelukkende fokuserer p et emne , som ganske vist er vigtigt , nemlig etik og brugen af stamceller , mens vi glemmer alle de nye og meget vsentlige aspekter , der er medtaget i det sjette rammeprogram .
<P>
Efter min opfattelse er udvlgelsen af otte hovedemner for forskningen en vigtig og positiv nyskabelse . Der er dog en risiko for , at Europas sm og mellemstore virksomheder p en vis mde kommer til at st udenfor , nr der udvlges nogle emner , som strukturelt set er bedre egnet til de store virksomheder .
Hr . Caudrons forslag om et instrument bestende af videnskalaer er efter min mening et fornuftigt kompromis , som jeg er enig i , men jeg vil bede Kommissionen og kommissren om at huske altid at vre mest muligt opmrksomme p de sm og mellemstore virksomheders behov .
<P>
Der er stadig en overhngende fare for , at de store virksomheder ender med at sikre sig de europiske forskningsmidler , selv om det pr. definition er de store virksomheder , der sandsynligvis har mindst brug for disse midler , hvilket ogs skyldes de objektive grunde , der har at gre med deres evne til at ivrkstte og administrere forskningsprogrammer .
<P>
Hvis vi derimod nsker at skabe det vidensamfund , der blev beskrevet i Lissabon , skal forskningen omfatte hele vores samfund og sledes ikke mindst netop de sm og mellemstore virksomheder i Europa .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med en bemrkning om Euratom-programmet .
Jeg er enig i de bevillinger , der foresls i betnkningen . Det er ndvendigt at ivrkstte ITER-projektet , som dog ikke m forveksles med de atomkraftprogrammer , vi kender i dag .
Her taler vi nemlig om forskning og om den rene energis fremtid .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissr Busquin for hans ekstraordinre indsats og for den entusiasme , han har forstet at vkke i Europa-Parlamentet , nr det glder indfrelsen af et europisk forskningsrum .
Jeg vil ligeledes gerne takke ordfreren , hr . Caudron , men ogs skyggeordfrerne , hr. van Velzen og fru McNally , for deres bidrag og for den respekt , de har udvist over for de enkelte parlamentsmedlemmer , som nskede at forbedre dette rammeprogram med deres ndringsforslag .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag er i hj grad blevet suppleret og ndret , dels via en bedre prcisering af forskningsprioriteterne i Europa og dels via en ndring af den oprindelige tilrettelggelse af konomien .
Hvad den biomedicinske sektor angr , vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med den forgede bevilling p 500 millioner euro til den biomedicinske sektor , ikke bare til genetik og postgenetik , men ogs til alle de former for forskning , der tager sigte p at ge forstelsen for de molekylre mekanismer , som er rsag til sygdommene .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sl et fundamentalt begreb fast , som hr . Trakatellis allerede har nvnt , nemlig at den vigtigste forskning i Europa er forskningen i menneskets sundhed og dets fysiske og psykiske lidelser .
Derfor vil jeg gerne p hele videnskabens vegne og p vegne af nobelpristagere som min ven Renato Dulbecco , Rita Levi Montalcini og John Vane anmode kommissr Busquin om , at man i de nste fem r fastholder denne forgelse af de finansielle midler til biomedicinsk forskning .
<P>
Ved hjlp af den videnskabelige forskning kan vi takket vre den nye teknologi endelig bekmpe forfrdelige sygdomme , som hidtil har vret uhelbredelige , f.eks. krft , aids , Alzheimer , Creutzfeldt-Jakobs sygdom , hjerte-kar-sygdomme osv . Det kan vi ogs gre ved hjlp af nogle avancerede teknologier , sdan som det f.eks. anfres i det ndringsforslag , som hr .
Trakatellis , hr .
Purvis og undertegnede har stillet , og som skaber en god ligevgt , der burde kunne godkendes af hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil starte med at takke hr . Caudron for det svre arbejde .
P tysk tror jeg , at vi omskriver det som flger : Det er lettere at holde styr p en sk lopper end at forene de forskellige interesser her i Parlamentet , og for s vidt skal der lyde en hjertelig tak for , at det er lykkedes s godt .
<P>
Vi nsker at bidrage til at styrke den europiske industris konkurrenceevne med forskningsrammeprogrammet .
Vi nsker at underbygge og sttte vores europiske politik gennem forskning .
Men vi nsker ogs , at borgerne bliver mere fortrolige med forskningen .
For s vidt er jeg glad for , at vi p dette sidste delomrde har forbedret Kommissionens forslag en del i tre vigtige trin .
<P>
Hertil hrer for det frste , tror jeg , at vi underkaster forskningen princippet om bredygtig udvikling , sledes som det ogs er fastlagt i Amsterdam-traktatens artikel 6 eller i Det Europiske Rds beslutning i Gteborg .
Vi m forene de kologiske behov med de konomiske og sociale behov , og for s vidt er det rigtigt og ndvendigt at give forskningen denne fortrinsstilling .
Det viser sig jo ogs i nogle tilfjelser inden for energi og bredygtig transport .
<P>
For det andet er det , tror jeg , vigtigt og ndvendigt , at vi sammenkobler forskning og samfund , idet vi for det frste ved enhver forskningsanstrengelse overvejer , hvilke konsekvenser forskning har for samfundet , alts foretager en vurdering af virkningerne af den teknologiske udvikling , men idet vi for det andet ogs inddrager borgerne aktivt i en dialog om forskning og styrker dialogen mellem forskning og samfund .
For s vidt er det efter min mening ogs rigtigt og vigtigt , at vi ger bevillingerne p dette omrde .
<P>
Det tredje komponent for at gre borgerne mere fortrolige med forskningen er utvivlsomt en styrkelse af de sm og mellemstore virksomheders , universiteters og sm forskningsinstitutters muligheder for at deltage , fordi der her naturligvis findes et stort potentiale af innovative ider , men ogs fordi mange mennesker , mange europere , deltager .
Vi m derfor srge for , at procedurerne er enkle og gennemskuelige og afvikles hurtigt , og at frst og fremmest de , som fr afslag , ogs fr et svar , at forskerne bliver taget serist .
Hvis vi virkelig realiserer de tre punkter , sprgsmlet om bredygtigheden , sprgsmlet om dialogen mellem forskning og samfund og den effektive omgang med SMV , s , det er jeg overbevist om , tager europerne ikke blot forskning til sig rent forstandsmssigt , men ogs med hjertet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil starte med at takke kommissren for hans glimrende arbejde .
Jeg vil naturligvis ogs gerne takke vores ordfrer , hr . Caudron , for hans to fremragende betnkninger .
Mange tak for det gode konstruktive samarbejde i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Det har ogs vret en stor fornjelse for mig , ogs takket vre vores skyggeordfreres gode arbejde .
<P>
Jeg vil gerne bringe to emner p tale , nemlig for det frste genomforskning .
Gen- og bioteknologien bner store muligheder for medicinen og miljet , og derfor er det helt sikkert rigtigt at sttte den massivt p europisk plan .
Men s snart menneskelige embryoner skal gres til genstand for forskning , skal der efter min opfattelse trkkes klare grnser af etiske grunde .
Nogle medlemsstater , herunder ogs Tyskland , forbyder brugen af menneskelige embryoner til forskningsforml og naturligvis ogs endnu mere vidtgende aktiviteter som f.eks. kloning af menneskeligt liv .
<P>
Jeg mener , at hensynet til og respekten over for de andre medlemsstater byder os at undtage aktiviteter , som berrer den etiske ansvarlighed s eftertrykkeligt , fra den flles europiske forskningssttte , og beder derfor indtrngende om , at De sttter hr . Posselts ndringsforslag 334 og hr .
Lieses ndringsforslag 332 .
<P>
Det andet emne , som jeg gerne kort vil komme ind p , er fusionsforskning .
Jeg slr her klart til lyd for sttte til fusionsforskning .
Jeg tror , at nuklear fusion kan udvikle sig til at blive en af fremtidens teknologier .
Vi har s godt som ingen klimabelastende kuldioxidemissioner .
Vi har s godt som heller intet radioaktivt affald ved nuklear fusion og navnlig ingen nvnevrdige langtidsflger , som det er tilfldet ved nuklear fission .
For s vidt br vi europere udnytte chancen for at fortstte vores forskning p et omrde , hvor vi globalt set indtager en srstilling , og ikke nedskre budgettet p omrdet , men i det mindste lade det blive p det oprindeligt foreslede niveau .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Hr. formand , da jeg selv er ramt af en neurologisk lidelse , nemlig Parkinsons syge , er jeg naturligvis partisk p dette omrde . Jeg er dog en smule chokeret over den hyppige brug af ord som " uacceptabel " og " vrdighed " om mennesker , der gennem medicinsk forskning forsger at lse de forfrdelige problemer , der er forbundet med neurologiske sygdomme som Alzheimer , motoriske nervecellesygdomme og Parkinsons .
Der er ikke nogen vrdighed forbundet med at d af en motorisk nervecellesygdom , og der er heller ikke megen vrdighed forbundet med at lide af Parkinsons syge .
Derfor str jeg her i dag som reprsentant for de sygdomsramte , men ogs som en person , der frst og fremmest er interesseret i at bevare embryonet .
<P>
Hvis jeg var overbevist om , at et foster havde de samme rettigheder som et barn eller et voksent menneske , ville jeg selvflgelig ikke g ind for noget , der medfrer tilintetgrelse af menneskeliv .
Dog har medlemsstaterne mere eller mindre i lovgivningen accepteret , at der er forskel p et foster , et befrugtet g og en voksen eller et barn , der allerede er menneske .
Den ene part har ikke helt de samme menneskerettigheder som den anden .
Sdan er lovgivningen i de fleste medlemsstater .
Jeg tror ikke , at grundlggeren af kristendommen , der gjorde meget ud af at helbrede de syge , ville holde de mennesker , som virkelig nskede at helbrede syge , tilbage .
Jeg tror ikke , at det var den etiske hensigt med kristendommen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , indledningsvis vil jeg naturligvis lyknske ordfreren , hr .
Caudron . Jeg ved af erfaring , hvilket enormt arbejde der er forbundet med at fremlgge et frdigt udkast til et rammeprogram .
Vi vil ogs vedtage dette program p vrdig vis i dag eller i morgen .
Det er de store ords tid , ord , som er ndvendige .
Ved den lejlighed vil jeg ogs gerne takke for samarbejdet med Kommissionen .
<P>
Men papir er tlmodigt .
Vi vil f et godt program , men arbejdet begynder nu .
Hvad gr vi med alle disse ml , som str p papiret ?
Hvordan vil vi realisere disse ml ?
Det m p nuvrende tidspunkt , om ikke guderne , men s tjenestemndene eller kommissren vide .
Det haster derfor meget med en konkretisering af hele dette forehavende .
Vi har hrdt brug for de specifikke programmer .
Det var det ene punkt .
Vi har ogs fortsat hrdt brug for samarbejdet med Kommissionen , nr det i givet fald drejer sig om at ndre disse specifikke programmer her i Parlamentet .
<P>
Det andet punkt er , at det ikke kan betale sig at bevilge 17 , 18 , 16 milliarder - det er endnu ikke helt afgjort - euro , nr de ikke nr frem der , hvor man rent faktisk har brug for dem , nemlig p universiteterne , i industrien , hos de sm og mellemstore virksomheder .
Derfor er det bydende ndvendigt , at de bestemmelser , som beskriver deltagelsen i dette rammeprogram , kan praktiseres , at de er meget ttte p virkeligheden i forskningens verden , at de er meget ttte p de virksomheders behov , som vil arbejde innovativt med disse midler .
Vi m nemlig ikke glemme , at forskning og innovation ikke er et ml i sig selv .
Mlet med forskning og innovation er at bringe produkter p markedet , at forbedre vores konkurrenceevne .
Det lykkes kun , hvis deltagelsen er stor , hvis udbudsinstrumenterne er gennemskuelige , og hvis enhver fra Finland og Sicilien eller Grkenland ved , hvad man har at holde sig til .
<P>
Som flge heraf er det ikke kun arbejdet for Kommissionens tjenestemnd , der starter nu , men ogs for os .
Efter rammeprogrammet vil sige fr det nste rammeprogram , men isr under gennemfrelsen .
Her vil vi i Parlamentet se meget nje p , hvor meget kontinuitet der er mellem det femte og sjette rammeprogram , hvor plidelige de instrumenter er , som Kommissionen benytter , og hvordan disse penge bliver givet ud .
Vi vil ogs foretage en kontrol efterflgende .
<P>
Mange tak , jeg glder mig til de kommende rs samarbejde !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Hr. formand , jeg gr ind for forskning .
Vi nsker alle at kurere sygdomme , og jeg er sikker p , at alle har oplevet sorgen over en uhelbredelig sygdom i den nrmeste familie .
<P>
I Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik og Andre Nye Teknologier inden for Moderne Lgevidenskab har vi det sidste r diskuteret forskellige mder at lse disse medicinske problemer p .
Sidste uge stemte vi for at sttte finansiering af ukontroversiel forskning i stamceller med brug af placenta , navlestrenge og stamceller fra voksne .
Vi stemte med tvrpolitisk sttte for at forbyde finansiering af forskning , der indebrer tilintetgrelse af menneskelige embryoner , enhver form for kloning , brug af overfldige embryoner og knscelleindgreb .
Derfor afviser flertallet i det midlertidige udvalg , som skulle opstille etiske retningslinjer for EU , finansiering af forskningen , som foresls i Caudron-betnkningen .
Vi br ikke fremme EU-finansiering af kontroversiel forskning , som er forbudt i fire medlemsstater , herunder min egen .
<P>
Respekten for menneskets vrdighed er et grundlggende princip , som fastholdes i alle europiske og internationale aftaler .
Jeg opfordrer til , at vi ikke gr bort fra dette princip .
Mange borgere , ogs jeg selv , mener , at der findes en mere acceptabel , etisk og moralsk vej frem end den , som frer til tilintetgrelsen af et uskyldigt menneskeliv for at kunne kurere et andet .
Jeg opfordrer Parlamentet til at forkaste finansieringen i Caudron-betnkningen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , mine damer og herrer , forskningspolitik er et af de omrder , hvor vi helt klart har brug for mere Europa .
Mnchen er en af de mest moderne forskningsbyer i EU , og Franz Josef Strau srgede allerede for 30 r siden for , at der i dag findes en europisk luft- og rumfartsindustri .
<P>
Det har aldrig skadet denne forskningsby , at forskningspolitikken altid har trukket klare etiske grnser . Tvrtimod !
Til disse klare etiske grnser hrer nu engang ogs et forbud mod forskning i embryonale stamceller , import af embryonale stamceller og forbrugende embryonforskning , da det er intet andet end kannibalisme .
For selv om menneskeligt liv bliver helbredt , ved at et andet menneskeligt liv bliver drbt , s er det i mine jne etisk uacceptabelt .
Det er kannibalisme !
<P>
Jeg er lykkelig over , at Europa-Parlamentet har stet ved denne linje med stort flertal ved alle beslutninger siden 1988 , siden Ghergo-betnkningen , og at undersgelseskommissionen i den tyske Forbundsdag mandag aften med stort flertal , under henvisning til Fiori-betnkningen , som vi vedtog med stort flertal i sidste uge i Udvalget om Humangenetik , tilsluttede sig denne linje .
Derfor ville jeg beklage det meget , hvis dette vigtige og glimrende forskningsrammeprogram blev knyttet sammen med forsget p at sabotere Europa-Parlamentets klare etiske linje vedrrende embryonbeskyttelse , det vil sige beskyttelsen af mennesket .
<P>
Jeg appellerer til Dem om at godkende ndringsforslaget fra fru Scallon / hr . Posselt , og , sfremt det ikke skulle blive godkendt , til at sttte kompromisndringsforslaget fra hr .
Liese / hr .
Fiori og forkaste alle andre forslag vedrrende dette emne . Europa-Parlamentet har et omdmme at miste , det omdmme , som er blevet opbygget , ved at Parlamentet i mere end 10 r har stet i spidsen for dem , som engagerer sig for beskyttelsen af mennesket .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , det sjette rammeprogram for forskning er et serist og grundlggende forehavende for EU med henblik p at opn sine strategiske ml , nemlig inden for de nste 10 r at blive det mest konkurrencedygtige omrde i verden , baseret p videnkonomi .
Det tillader den desuden at blive beriget af de fremskridt , der gres i andre dele af verden , og samtidig at bidrage til menneskehedens udvikling .
<P>
Vi br alle p svel europisk som p nationalt plan vre p hjde med denne udfordring , der indebrer en betydelig finansiering af forskningen inden for alle omrder , en koordinering af den p europisk niveau i modstning til den opsplitning , der foregr i dag , og en spredning af den til hele det konomiske og sociale net .
For at vores politiske og udviklingsmssige ml skal lykkes , er vi netop afhngige af at kunne bruge forskningsresultaterne til gavn for sundheden , borgernes livskvalitet , fuld beskftigelse og socialt sammenhold .
<P>
I mit indlg vil jeg gerne stte fokus p ndvendigheden af at forske p det sociale omrde .
Vores sociale models bredygtighed er den frste forudstning for vores udvikling .
Den sociale dagsorden , som vi har godkendt og anvender , er grundlaget for politikken .
Den konomiske og sociale videreudvikling har frt vores konomi og samfund ind i en fastlst situation .
Den demografiske aldring , de hje fattigdoms- og sociale udelukkelsesprocenter , det store antal arbejdsulykker , behovet for en vellykket integrering af store befolkningsgrupper , f.eks. sigjnerne , integreringen af handicappede p arbejdsmarkedet , det fortsatte behov for at lette kvinders adgang til arbejdsmarkedet , de nye farer for lnarbejdernes helbred og den forgede multikulturelisme i det europiske samfund krver videnskabelig forskning , som vi kan basere vores politik p i de kommende r .
P den mde vil ogs de europiske lande , der ikke har tradition for social forskning , blive tilskyndet , og det er netop disse lande , der har de strste udviklingsproblemer .
<P>
Til sidst vil jeg gerne betone behovet for information til borgerne og forhandling om alle vores forskningsmssige ml .
Forskning p alle omrder , lige fra bioteknologi til social forskning , foregr fjernt fra borgerne , den er lukket inde p laboratorier eller forskernes kontorer .
Det er umuligt for borgerne at lse artiklerne ikke blot i de videnskabelige tidsskrifter , men ogs i de frende dagblade .
Vi bliver ndt til at arbejde hrdt for en systematisk information .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , betnkningen og rammeprogrammet er blevet ndret meget , siden de blev forelagt for Parlamentet .
<P>
Borgerne br have kendskab til denne store ndring for at kunne se det gode samarbejde mellem institutionerne .
Jeg mener , at det i hj grad skyldes hr . Caudrons fleksibilitet og evne til at lytte , og det skyldes ogs ordfrere fra andre grupper , f.eks. hr. van Velzen , som har lyttet hele tiden og indarbejdet ndringsforslag og ider fra alle medlemmer .
Jeg har aldrig fr arbejdet i et udvalg , hvor alle anmodninger er blevet taget s alvorligt og er blevet indarbejdet .
Jeg s gerne , at denne nd varede ved under hele gennemfrelsesprocessen , for det er klart , at dette er et europisk projekt , som skal vokse og udvikle sig .
<P>
Jeg skal ogs sige , at politikken gik i retning af at begrnse arbejderne , begrnse udvalgets arbejde og lave frre , men strre projekter , og Parlamentet har formet at standse denne centralisering med store projekter , med store virksomheder , med nogle forskningsprogrammer , som egentlig dkker over et ofte halvstatsligt arbejde i store forskningscentre eller store industrier som luftfartsindustrien .
Parlamentet har opnet , at projektet gr i flere retninger , at dets prioriteringer udvides til omrder , som hidtil ikke var dkket , eller som ikke blev anset for vsentlige .
<P>
Der er flere nyskabelser , som borgerne br have kendskab til . En af dem , den efter min mening vigtigste , er indfrelsen af et fjerde instrument .
At indfre et fjerde instrument betyder at bne dren for mindre projekter , at lette adgangen for sm og mellemstore virksomheder , at bevirke , at det europiske forskningsrum bliver en realitet , for Europa bestr af mange sm stater , af mange sm forskningscentre .
Gennemsnittet for et europisk forskerhold er ikke p over seks personer , mens gennemsnittet i USA er p 25 personer .
<P>
Europa har brug for beskyttelsesforanstaltninger og incitamenter , der er tilpasset dets strrelse .
Europa er stadig stedet , hvor individuelle initiativer mdes .
Derfor mener jeg , at instrumentet " Stairways to excellence " i ndringsforslag 305 er overordentligt relevant .
<P>
Vi har ogs indfrt aspekter , som er vsentlige for kulturen .
Kulturarven tilhrer de ikke-vedvarende ressourcers verden .
Nr en middelalderkonges grav forsvinder med hans dragter og tj , nr vraggods eller et skib forsvinder p havets bund , skal der bruges ny teknologi for at opspore dem .
Arkitektur , ingenirvirksomhed , bygningskunst er alt sammen videnskab .
Vi har bidraget til , at kulturarven beskyttes , og det mener vi , at EU skal blive ved med .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har net et afgrende punkt i den proces , der skal fre til vedtagelsen af det nye europiske rammeprogram for forskning .
Europa-Parlamentets beslutning efter frstebehandling af forslaget betegner sledes en afgrende fase .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig de anerkendende ord , der har lydt til ordfreren , hr . Caudron .
Jeg vil gerne understrege , at der ikke blot er tale om en forbilledlig betnkning i kvalitativ henseende . Ordfreren har ogs p forbilledlig vis prget betnkningen og med energi og stor arbejdsindsats lst denne vanskelige opgave .
Som ppeget af fru Quisthoudt-Rowohl er der tale om en kompleks opgave . Ordfreren har imidlertid lst opgaven p glimrende vis , og jeg vil derfor gerne rette en srlig tak til hr .
Caudron .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at den foreliggende tekst er resultatet af en flles indsats . Lad mig sledes nvne de bidrag , de stedfortrdende ordfrere for de andre grupper har ydet .
Jeg vil ikke nvne navne . Alle ved vist , hvem der i de seneste mneder har vret involveret i dette arbejde og har bidraget til resultatet p konstruktiv vis som allerede nvnt .
Jeg m selvsagt ogs nvne ordfrerne for de forskellige udvalg og naturligvis det samlede Udvalg om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og udvalgets sekretariat , som ligeledes har deltaget i arbejdet .
<P>
Den foreliggende tekst er sledes af hj kvalitet og i udtalt grad resultatet af en flles indsats .
<P>
Der er som bekendt en rkke ndringsforslag , som fastholdes .
Jeg skal ikke forsge at redegre for Kommissionens holdning til de enkelte forslag . I s fald mtte man give mig to timers taletid .
Men jeg kan oplyse , at Europa-Parlamentet snarest vil modtage en komplet oversigt desangende .
<P>
Jeg vil gerne generelt understrege , at Kommissionen i vid udstrkning vil flge den udtalelse , der foreligger fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Statistik kan vel altid diskuteres , men ud af 334 ndringsforslag godkender udvalget 248 , enten i den foreliggende form , delvist eller principielt .
Alts tre fjerdedele af forslagene .
De kan sledes selv lse forklaringerne til de enkelte ndringsforslag og begrundelserne for , at nogle ikke findes acceptable , undertiden fordi de allerede forekommer i forslaget .
Det er sledes vigtigt at kende begrundelserne .
<P>
I dette indlg vil jeg derfor blot fremlgge Kommissionens holdning til tre hovedpunkter , som er defineret i de ndringsforslag , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har vedtaget .
<P>
Jeg vil dels behandle rammeprogrammets struktur , dets videnskabelige og teknologiske indhold , virkemidlerne til gennemfrelse af programmet , det samlede budget og fordelingen af dette .
Endvidere vil jeg behandle det etiske sprgsml , og endelig vil jeg sige lidt om forvaltningen af programmet , hvilket selvsagt er et helt afgrende punkt , som det ogs er fremhvet af medlemmerne .
<P>
Hvad angr rammeprogrammets samlede struktur , deler Kommissionen Europa-Parlamentets synspunkt , som kommer til udtryk i ndringsforslag 36 , der oprindelig blev stillet af hr. van Velzen .
Jeg glder mig sledes over , at Kommissionen og Europa-Parlamentet er enige om tanken om et overordnet srprogram for samtlige udvalgte forskningstemaer , sledes at der sikres tvrdisciplinr sammenhng og en strategisk vision for europisk forskning .
<P>
Samtidig sikrer denne lsning , at Europa-Parlamentet fr mulighed for at overvge gennemfrelsen ganske nje .
Hver enkelt af de otte forskningstemaer fr sledes en srskilt budgetpost , som er omfattet af Europa-Parlamentets budgetkontrol .
<P>
Hvad angr det videnskabelige og teknologiske indhold , vedrrer hovedparten af ndringsforslagene , nemlig ndringsforslagene 30 til 294 , det videnskabelige indhold .
Vi kan tilslutte os en rkke af Europa-Parlamentets forslag om forskningstemaerne 2 " Teknologi til informationssamfundet " , 3 " Nanoteknologi " , 4 " Luftfart og rumfart " og 7 " Borgere i det europiske vidensamfund " .
Vi tnker eksempelvis p fru Schroedters ndringsforslag om respekt for privatlivets fred , nr det glder informationsteknologierne , eller p de ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forskning til sttte for mlstningerne fra Lissabon-topmdet .
<P>
Kommissionen er ikke mindst indstillet p at omstrukturere indholdet under forskningstemaerne 1 " Genomforskning i sundhedens tjeneste " , 5 " Fdevaresikkerhed " og 6 " Bredygtig udvikling " i henhold til Europa-Parlamentets forslag .
<P>
Med hensyn til forskningstema 1 kan vi fuldt ud godkende den foreslede udvidelse af perspektivet til at omfatte genomforskning vedrrende samtlige levende organismer og den foreslede styrkelse af aspekter vedrrende den medicinske forskning , i srdeleshed krftforskningen , med srskilte sektioner for disse omrder som foreslet af hr. van Velzen og i overensstemmelse med de ndringsforslag , der er stillet af fru Gutirrez-Cortines og hr . Caudron .
<P>
Jeg vil i vrigt gerne tilfje , som besvarelse af fru Sandbks indlg om fattigdomsrelaterede sygdomme og vacciner mod aids , tuberkulose og malaria , at der selvsagt allerede er taget hjde herfor i international politik , som det ogs blev understreget af fru McNally , og den teknologiske indsats vedrrende aids , tuberkulose og malaria gr netop i den af fru Sandbk omtalte retning .
Der skulle sledes allerede vre fundet en lsning p problemet .
<P>
Med hensyn til forskningstema 5 sker der en styrkelse af forskningsindsatsen med henblik p fdevaresikkerheden , i overensstemmelse med bl.a. de ndringsforslag , der er stillet af Landbrugsudvalget og Fiskeriudvalget , samt de ndringsforslag , der er stillet af hr .
Pitrasanta og fru Quisthoudt-Rowohl . Disse er indeholdt i forskningstema 5 " Fdevaresikkerhed " .
<P>
Hvad angr forskningstema 6 , sker der en omstrukturering som foreslet af hr . Caudron , hr .
Lange , hr . Hyland og hr. van Velzen , sledes at aspekterne milj , transport og energi udgr tre srskilte sektioner .
I kapitlet om energi inkluderes selvsagt vedvarende energikilder , idet der isr lgges vgt p specielle aspekter desangende .
Dette er i vrigt i overensstemmelse med de nsker , der blev fremsat af Miljudvalget og Transportudvalget .
Forskningstemaet " Bredygtig udvikling " underopdeles sledes i tre sektioner , som dkker de tre her anfrte elementer .
<P>
Inden jeg gr over til de generelle bemrkninger , vil jeg tilfje , at Kommissionen accepterer eller vil tage hensyn til forskellige ndringsforslag , der berrer svel indholdet som den generelle politik . Det drejer sig bl.a. om alle hr .
Glantes ndringsforslag om inddragelse af ansgerlandene , fru McNallys ndringsforslag om udelukkelse af forskningen vedrrende vben og hr . Linkohrs ndringsforslag om forskning vedrrende sikkerhedsanliggender , som kan varetages under nye forskningsomrder og inden for Det Flles Forskningscenters rammer .
Vi er ogs srdeles opmrksomme p de sm og mellemstore virksomheder , hvis betydning helt berettiget blev understreget af hr .
Rovsing og hr . Carraro .
Det nste rammeprogram sikrer selvsagt de sm og mellemstore virksomheder en srlig rolle .
<P>
Nr det glder virkemidlerne , tilslutter Kommissionen sig i vid udstrkning den holdning , der ligger til grund for Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Grundlggende nsker man i en vis periode at kunne benytte de mere klassiske virkemidler , som anvendes i jeblikket , sidelbende med de nye virkemidler med strk integrationsfremmende effekt .
Det samme foreslog i vrigt fru McNally .
Kommissionen foreslr derfor , at man med visse begrnsninger , og i overensstemmelse med den af ordfreren , hr . Caudron , foreslede ekspertisetrappe , anvender mlrettede srprogrammer og samordnede aktioner som anfrt i Kommissionens forslag om regler for finansieringstilskud .
Dette vil i alt fald afspejle grundtanken bag forslaget om ekspertisetrappen .
Det er imidlertid afgrende , at de nye virkemidler prioriteres hjest i forbindelse med gennemfrelsen af denne del af rammeprogrammet , idet disses strukturerende effekt er en forudstning for virkeliggrelsen af et egentligt europisk forskningsrum .
<P>
Hvad angr budgettet , glder jeg mig over , at Europa-Parlamentet har lagt bnd p sig selv og holdt sig til et realistisk budget , som ligger inden for de grnser , Kommissionen har foreslet , nemlig en reel forhjelse p 17 % i forhold til det samlede budget for det tidligere rammeprogram .
Det er vigtigt , eftersom de tal , Kommissionen har foreslet , og som jeg vist tidligere har nvnt , beror p en vurdering af behovet set i lyset af de finansielle overslag og de eksisterende muligheder under udgiftsomrde 3 ( interne politikker ) .
Vi mener derfor , medlemsstaterne vil tilslutte sig denne linje i Rdet , eftersom den er logisk , sammenhngende og fornuftig .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets forslag om forhjelse af den samlede rammebevilling med 100 millioner euro , er der ikke tale om en vsentlig tilfjelse .
For at undg enhver form for interinstitutionel kbslen finder vi imidlertid , at vi br holde os til de valg , der er foretaget .
Kommissionen nsker sledes at fastholde det oprindelige forslag p samlet 17,5 milliarder og dermed sikre den interinstitutionelle sammenhng .
Vi m efterflgende se , hvorledes vi lser fusionsproblemet .
<P>
Vi br , hvad angr fusionssprgsmlet , anlgge en smidig fortolkning af princippet om anvendelse af de 200 millioner euro til ITER-projektet .
Bevillingen omfatter samtlige aktiviteter i tilknytning til ITER-projektet , og ikke kun bygning af reaktoren , hvilket gr det muligt at fastholde den nuvrende og fremtidige forskningskapacitet .
Endvidere m vi indtage en endnu mere positiv holdning , nr det glder fortolkningen af begrebet fusion .
Jeg noterede mig med glde hr . Linkohrs fremstilling .
Imidlertid vil der i de kommende 20 r ogs blive gennemfrt interessant forskning vedrrende materialer og metoder til fremstilling af magnetisk indkapsling , forskning , som vil have endnu strre rkkevidde end fusionsforskningen , og som kan vre nyttig i forbindelse med udviklingen af ny teknologi inden for en rkke andre sektorer .
Vores opmrksomhed vil sledes vre rettet mod denne type forskning , idet vi i vrigt henholder os til , hvad der er vedtaget i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<P>
Endelig vil jeg i denne sammenhng gerne ppege , at Kommissionen sammen med medlemsstaterne vil nedstte en arbejdsgruppe , som inden for den nrmeste fremtid skal faststte mlene frem til 2020 .
2020 ligger langt ude i fremtiden , og dog s nrt , og et sdant initiativ ville vre mrkbart .
Flere medlemsstater har i vrigt stillet samme forslag i Rdet og ser generelt positivt p denne vision for 2020 , nr det glder fusionssprgsmlet og de i denne forbindelse helt ndvendige materialer .
<P>
Nr det glder fordelingen af bevillingerne til rammeprogrammet , er Kommissionen indstillet p at flge de overordnede retningslinjer i Europa-Parlamentets forslag .
Det flger nsten automatisk af Kommissionens accept af de indholdsmssige ndringsforslag .
Accepterer vi indholdsmssige ndringsforslag p visse omrder , m vi selvsagt ogs sikre finansieringen heraf .
P omrder , hvor forskningsindsatsen udvides til at omfatte aspekter , som ikke var omhandlet i det oprindelige forslag , m budgettet selvsagt flge med , idet det ellers bliver urealistisk lavt .
Kommissionens ndringer er imidlertid mindre omfattende end de af Europa-Parlamentet foreslede .
Hvorfor ? For ikke at bugettere hjere end det reelle behov sknnes at tilskrive , men ogs for ikke at fjerne alle midler fra aktiviteterne under ottende forskningstema .
Dette tema har krvet yderligere forklaringer , og vi er fortsat i frd med at levere disse .
<P>
Hvorfor kan vi ikke tillade , at alle midler fjernes fra disse aktiviteter ?
Fordi der er tale om vigtige aktiviteter .
Det drejer sig frst og fremmest om forskning vedrrende reformen af den flles landbrugspolitik , hvilket er en af de vigtige mlstninger , nr det glder de flles politikker , og ikke mindst er den vigtig set i lyset af udvidelsen .
Det drejer sig ogs om ivrksttelse af fiskeripolitikken , politikken for folkesundheden med srligt henblik p de epidemiologiske aspekter , retspolitikken og sikkerhedspolitikken .
Der er sledes tale om emner , som ikke kan behandles p behrig vis under de andre forskningstemaer , som er mere specifikke og ligger inden for forskningsprogrammer , som i hjere grad er , om jeg s m sige , snvert defineret .
Der er tale om et aktionsomrde og en indsats til sttte for forsknings- og udviklingsaspekter i relation til fllesskabspolitikkerne , som br sikres de ndvendige bevillinger .
Jeg tnker ligeledes p politikkerne vedrrende udvidelsen , hvortil hr . Verheugen anmoder om sttte , ikke mindst nr det glder humaniora .
<P>
Hvad angr det etiske aspekt , har vi undersgt det ndringsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og som fremgr af hr .
Caudrons betnkning . Vi ser dog selvsagt ogs gerne p de ndringsforslag , som er stillet af plenarforsamlingen .
Der er tale om et mtleligt problem , og den tekst , Kommissionen foreslr vedtaget , udelukker eksplicit anvendelsen af fllesskabsmidler til finansiering af forskning , der sigter mod kloning af mennesker med henblik p reproduktion , og forskning , som tager sigte p at ndre menneskers genetiske arvemasse .
Endvidere udelukkes forskning med henblik p at frembringe menneskelige embryoner udelukkende i forskningsjemed eller med det forml at fremstille stamceller .
Det er endvidere mit indtryk , at ndringsforslagene omfatter udelukkelse af ombytning af cellekerner . Jeg henviser eksempelvis til ndringsforslag stillet af hr .
Nistic , hr . Trakatellis og hr .
Purvis .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne nvne endnu to punkter .
For det frste er der et forhold , som man mske ikke i tilstrkkelig grad har vret opmrksom p , nemlig sprgsmlet om koordinering .
Jeg mener , koordineringen af de nationale programmer er et centralt forhold , nr det drejer sig om at skabe et europisk forskningsrum . Koordinering af nationale og regionale programmer , fru Maes .
Vi har som bekendt offentliggjort en meddelelse om " regioner og forskning " og har afsat 400 millioner euro til formlet .
Disse midler kan anvendes til sttte for koordineringsaktiviteter , herunder koordinering inden for en rkke omrder , som eksplicit omtales i og er berrt af flere af de ndringsforslag , Europa-Parlamentet har stillet .
Eksempelvis br brnesygdomme og diabetes - jeg henviser i denne forbindelse til ndringsforslag af hr . Nistic , hr .
Fiori og hr . Bowis - i hjere grad vre omfattet af koordineringen af de nationale politikker .
Det samme glder seismiske risici , jf. ndringsforslag af hr . Caudron og hr .
Nistic , fossile brndstoffer og mske ogs kologiske omrder , jf. hr . Pitrasantas ndringsforlag .
Jeg ved endnu ikke , om sidstnvnte forslag overtages . Der er med andre ord afgjort et omrde , hvor koordinering af de nationale politikker er pkrvet .
<P>
Endelig vil jeg omtale forvaltningen .
Der er undertiden og med rette sat sprgsmlstegn ved forvaltningen af rammeprogrammerne , bl.a. fra Revisionsrettens side .
Revisionsretten har primrt kritiseret den yderst komplekse forvaltning .
Vi lgger derfor vgt p at forenkle forvaltningen for de videnskabelige kredse , for virksomhederne , for de sm og mellemstore virksomheder .
Forenkling indebrer imidlertid ogs , at man begrnser kravene og accepterer en vis fleksibilitet , under skyldig hensyntagen til de offentlige midler og Revisionsrettens bemrkninger .
Vi vil stille forslag desangende .
Vi har foregrebet disse med de nye virkemidler .
Sprgsmlet om regler for finansieringstilskud er srdeles vsentligt , og De vil skulle fastlgge reglerne herfor .
Henvendt til fru Quisthoudt-Rowohl vil jeg sige , at vi er i frd med at drfte disse sprgsml med aktrerne i de videnskabelige kredse , virksomhederne og Parlamentet .
Det er den nste opgave , vi skal have lst .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet .
Der er udfrt et vigtigt arbejde , som vil bringe os videre p vejen mod det europiske forskningsrum , vi vist alle nsker .
Tak for Deres arbejde , tak for Deres bidrag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , kommissr Busquin .
Jeg tror , at alle parlamentsmedlemmerne takker Dem lige s varmt for Deres meget korrekte mde at flge forbindelserne med Parlamentet p .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , nu hvor kommissren har sagt , at han overtager s mange af Parlamentets ndringsforslag , har jeg t relevant sprgsml til kommissren .
Betyder det ogs , at De justerer de specifikke programmer , som De allerede har udarbejdet , inden de kan behandles af Parlamentet ?
<SPEAKER ID=47 NAME="Busquin">
Det vil vre logisk , at srprogrammerne tilpasses inden for den allernrmeste fremtid i overensstemmelse med de ndringsforslag , der vedtages .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Forbindelserne EU / Latinamerika
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0336 / 2001 ) af Salafranca Snchez-Neyra for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om et globalt partnerskab og en flles strategi for forbindelserne mellem Den Europiske Union og Latinamerika ( 2000 / 2249 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , det drejer sig om et indlg til forretningsordenen . Jeg vil ppege , og denne tid bliver forhbentlig ikke regnet for taletid , at jeg ikke har fet nogen meddelelse om , at den ansvarlige kommissr , hr .
Patten , er fravrende . Jeg vil gerne vide , om formandskabet har modtaget nogen meddelelse om dette fravr , og om det kan give os nogen oplysninger .
Jeg kan ikke se ham , og det undrer mig , for han plejer altid at deltage i forhandlinger om udenrigspolitik , nr han har mulighed for det .
Jeg vil gerne vide , om formanden eller Kommissionen har nogen oplysninger , der kan forklare - og det er sikkert tilfldet - hvorfor den ansvarlige kommissr , hr . Patten , er fravrende .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Hr . Salafranca Snchez-Neyra , jeg m sige , at formandskabet ikke er i stand til at besvare Deres sprgsml .
Kommissionen er under alle omstndigheder til stede , eftersom den er reprsenteret af kommissr Bolkestein , som naturligvis vil tale p Kommissionens vegne ved forhandlingens afslutning .
Jeg ved ikke , om kommissr Bolkestein vil besvare sprgsmlet med det samme .
Jeg giver ordet til kommissren .
<SPEAKER ID=52 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , min kollega hr . Patten er for tiden i New York i anledning af FN ' s Generalforsamling .
Jeg hber , at hr .
Salafranca Snchez-Neyra godtager dette som en acceptabel undskyldning for hr . Pattens manglende tilstedevrelse , og at han vil vre tilfreds med mine svar p hans og andre medlemmers sprgsml under den flgende forhandling .
Jeg skal i hvert fald gre mit bedste .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Bolkestein . Hr .
Salafranca Snchez-Neyra fik efter min mening et klart og tilfredsstillende svar , og det gjorde alle vi andre ogs .
<SPEAKER ID=54 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , mange tak til Dem og ogs til kommissr Bolkestein for hans venlighed og vilje til at st til rdighed .
Jeg forstr naturligvis Deres begrundelse for hr . Pattens fravr .
<P>
Som De alle sammen ved , besluttede EU ' s stats- og regeringschefer for snart lnge siden , i juni 1999 , at oprette et globalt partnerskab , et strategisk partnerskab mellem EU og Latinamerika .
Der er get mere end to r , og sandheden er , at vi m erkende , at der ikke er sket de store fremskridt for at opn det ml , der blev skitseret af vores stats- og regeringschefer .
<P>
Det er netop grunden til , hr. formand , at Europa-Parlamentet har nsket ikke bare at diskutere , men ogs vedtage en initiativbetnkning for at stte gang i debatten om det kommende topmde - det andet topmde mellem stats- og regeringschefer , som finder sted til forret - og forelgge et dokument , der kan give et strategisk syn p forbindelserne , s EU ikke mder tomhndet op p topmdet , i hvert fald hvad angr vores institutions ansvar .
<P>
Jeg vil allerfrst takke for den samarbejdsvilje , som alle de politiske grupper har udvist under udarbejdelsen af denne betnkning . Betnkningen blev vedtaget i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik med et overvldende flertal ( 48 stemmer for , 0 imod og 2 stemmeundladelser ) .
Jeg takker ogs de udvalg , som er blevet bedt om at afgive udtalelse , for deres samarbejde .
<P>
I denne betnkning , hr. formand , anmoder vi om en grundlggende ting , nemlig at EU p samme mde , som det har en flles strategi for forbindelserne med Rusland , Balkanlandene , Middelhavsomrdet og Ukraine , ogs fr en flles strategi for forbindelserne med landene i Latinamerika .
<P>
Denne strategi , hr. formand , skulle efter min mening omfatte flgende tre aspekter : for det frste p det politiske omrde revision og ajourfring af den biregionale dagsorden , for det andet genoptagelse og ajourfring af den politiske dialog p ministerplan og for det tredje nedsttelse af en euro-latinamerikansk transatlantisk forsamling gennem undertegnelse af en euro-latinamerikansk fredspagt og ivrksttelse af et euro-latinamerikansk politisk og sikkerhedspolitisk partnerskab .
<P>
P det konomiske , finansielle og handelsmssige omrde , hr. formand , mener vi , at EU skal afslutte de igangvrende forhandlinger om aftaler med Mercosur og Chile .
Disse aftaler br naturligvis indgs hurtigst muligt og p en afbalanceret mde som selvstndige aftaler .
Vi mener ikke , at man - i hvert fald fra EU ' s side - kan skelne mellem lande eller grupper af lande af frste og anden rang .
Derfor anmoder vi Kommissionen om p mellemlang sigt at forelgge nye forhandlingsmandater med henblik p at indg nye aftaler med Andesfllesskabet og landene i Mellemamerika .
<P>
Jeg taler , hr. kommissr , om kort og mellemlang sigt , for p kort sigt mener vi - her i Europa-Parlamentet - at de fordele , som den generelle prferenceordning giver , skal bibeholdes .
<P>
P samme mde , hr. formand , anmoder vi om , at der indgs en global interregional partnerskabsaftale , som kan give forbindelsen med subkontinentet en institutionel overbygning og fuld geografisk dkning , bl.a. for ikke at sakke agterud i forhold til den udvikling , som USA forestr .
Vi anmoder ogs om , at der oprettes et flles velstandsomrde gennem styrkelse af de regionale markeder omkring 2010 .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , hr. formand , at det er en skam , at der er et eneste land i Latinamerika , som , selv om vi har diplomatiske forbindelser med det og anvender Fllesskabets generelle prferenceordning p det , ikke er knyttet til EU gennem en aftale .
Jeg tnker naturligvis p Cuba .
Derfor mener jeg , at vi - i EU ' s ideologiske nd i almindelighed og i den nd , som Parlamentet tidligere har givet udtryk for i Newens-betnkningen , i srdeleshed - br finde en metode , der naturligvis med respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder gr det muligt for os at skabe en institutionel ramme for forbindelserne med landet .
<P>
P det sociale og kulturelle omrde , hr. formand , foreslr vi en resolut og ambitis udviklingssamarbejdspolitik inden for sociale anliggender , kultur , uddannelse , migration samt retlige og indre anliggender med en lang rkke konkrete initiativer , som jeg ikke vil tale om her p grund af tidnd .
<P>
Hr. formand , jeg mener - og jeg tror , at mine kolleger mener det samme - at forpligtelserne fra topmdet i Rio og hele den skitserede strategi om den nye forpligtelse over for Latinamerika br komme hurtigt til udtryk og tilskynde strkt til , at forbindelserne med denne region forbedres , selv om det bare er for ikke at sakke agterud i forhold til de konomiske sektorer og det civile samfund .
Det kommende topmde mellem stats- og regeringschefer skal efter vores mening vre en klar succes og udsende et tydeligt budskab om Europas nye forpligtelse over for Latinamerika .
<SPEAKER ID=55 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr . Salafranca Snchez-Neyra med hans omfattende og klare betnkning .
Det er virkelig ogs p tide , at EU reviderer sin strategi for forbindelserne til Latinamerika .
Isr p omrdet konomisk samarbejde er der stadigvk meget , som skal forbedres , og det indbefatter for os socialdemokrater ogs Cuba , som vi nu omsider m optage forhandlinger om en rammeaftale med , og det uden at stille betingelser p forhnd .
<P>
Det konomiske samarbejde skal foreg under inddragelse og hensyntagen til passende sociale og kologiske minimumsstandarder , for vi nsker jo ikke at ge de sociale modstninger i Latinamerika , men til gengld bidrage til at mindske dem , for landene dr er stadigvk prget af enorme sociale forskelle .
Der findes rige industrialiserede enklaver , omgivet af enormt fattige regioner .
Derfor krver vi ogs , at der tilstrbes en bredygtig konomisk udvikling , som med hensyn til de strukturfremmende foranstaltninger srligt sttter sm og mellemstore virksomheder .
Hvor det er hensigtsmssigt og ndvendigt , skal frst og fremmest de berrte grupper og det civile samfund , navnlig de oprindelige befolkningsgrupper , allerede inddrages i den indledende planlgningsfase .
Det m ogs glde helt srligt for Puebla-Panama-planen .
Den br EU kun deltage i med indholdsmssigt klart definerede aftaler .
Teknologi og videntransfer , men ogs bning af det europiske marked for partnerlandenes produkter er yderligere skridt , der skal tages fat p hurtigt .
Europa-Parlamentet nsker et ligeberettiget konomisk partnerskab med borgerne i Latinamerika og ikke kun med nogle store virksomheder .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , vi m senest siden terrorangrebene den 11. september vre bevidste om , at globale kriser har globale flger , og at EU ikke lngere kan tillade sig eurocentrisme .
Det betyder ikke , at vi relativerer udvidelsen af EU og stabiliseringen p Balkan , det betyder kun , at Rio-processen ikke m lide samme skbne som Barcelona-processen eller Middelhavspolitikken .
Det burde ikke have vret ndvendigt med et terrorangreb , fr forbindelserne til disse europiske randregioner eller den latinamerikanske region , som historisk og befolkningsmssigt er forbundet med europerne , bliver sknket behrig opmrksomhed .
<P>
Hr . Salafrancas initiativbetnkning kommer derfor lige netop i rette tid fr topmdet i Madrid til maj nste r som efterflger for Rio-topmdet .
Vi har brug for en strategi og en opprioritering af vores Latinamerika-politik p alle planer for at bekmpe fattigdommen p dette kontinent , styrke demokratiet , bekmpe den organiserede kriminalitet og narkotikahandel og endelig for at varetage vores konomiske interesser .
Indgelsen af frihandelsaftalen med Mexico har haft en positiv virkning p europisk erhvervslivs tilstedevrelse i dette land , til gavn for begge parter .
Frihandelsaftalen med Chile bliver forhbentlig underskrevet i maj i Madrid .
<P>
Desvrre str forhandlingerne med Mercosur i stampe , og her m man hbe , at Kommissionen og Europa-Parlamentet gr alt for at rydde forhindringerne vedrrende Argentina og Brasilien af vejen .
Frihandel er ikke en ensrettet vej , og mere eller mindre skjult protektionisme burde hre fortiden til .
Vi m ogs udbygge kendskabet til den latinamerikanske region .
Oprettelsen af et center for euro-latinamerikanske studier ville blive hilst velkommen .
Men Latinamerika har ikke kun brug for frihandelsaftaler , men ogs strategier til fremme af et investeringsvenligt klima , hvilket kun kan opns med politisk stabilitet , samt et stop for kapitalflugten .
Man br ikke overfre hver en dollar , som er blevet tjent , til Miami med det samme .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Hr. formand , Salafranca-betnkningen kommer p et belejligt tidspunkt .
Et globalt partnerskab og en flles strategi for Latinamerika p Europas foranledning har altid vret vrd at ivrkstte , men nu mere end nogensinde fr efter den 11. september , hvor de internationale forbindelser helt tydeligt er under forandring .
Jeg siger strategi og partnerskab p Europas foranledning i en tid , hvor en partner p andre omrder gennemlever en vanskelig tid , som alle ved .
<P>
Som europere br vi imidlertid have klare ider .
Den partner , jeg hentyder til , vil overst krisen og igen rette sin opmrksomhed mod Latinamerika .
Det har den ret til , men Europa har vrdier og interesser , som ikke altid stemmer overens med amerikanernes .
Det er nok at nvne den blotte eksistens af Mercosur eller FTAA eller bare vores forskellige holdninger til sprgsml som ddsstraf og Den Permanente Internationale Straffedomstol .
<P>
Hvad angr de ml for den flles strategi , som nvnes , er det naturligvis prisvrdigt at strbe efter , at der oprettes et euro-latinamerikansk omrde for fred og stabilitet , og at der undertegnes en fredspagt , en efter min mening vanskelig opgave , men ikke s vanskelig som det at opn de tilsvarende ml gennem Barcelona-processen for Middelhavslandene , hvis gennemfrelse indtil videre ikke har gjort det muligt at lse konflikten i Mellemsten .
<P>
Samtidig gr jeg ind for iden om at dele velstanden ved at oprette et frihandelsomrde omkring 2010 .
Jeg vil imidlertid igen henvise til Barcelona-processen for at gre opmrksom p , at der i den proces , vi strber efter for Latinamerika , skal tages hjde for uligheden , det vil sige partnernes forskellige konomiske vgt , for den kan fre til , at handlen i teorien bliver fri for alle , men i praksis er underlagt den mest tyngende byrde , nemlig den reelle ulighed , der , som vi alle ved , nogle gange er kolossal p det kontinent , vi taler om .
Det kan komme til at gre den skaldte frihandel til et simpelt slogan .
Nr man forsger at skabe et partnerskab mellem tilsyneladende lige medlemmer , og det bliver tydeligt , at de ikke er lige , er det derfor vigtigt at gribe til et grundlggende instrument .
<P>
Jeg tnker p en gte udviklingssamarbejdspolitik , som er det eneste , der - desvrre nok ikke inden 2010 - kan udjvne de enorme sociokonomiske skvheder , der i dag er mellem Unionen og Latinamerika og mellem de latinamerikanske partnere indbyrdes .
<P>
Til sidst vil jeg gre de ultraliberale opmrksom p , at udviklingsbistand p ingen mde er uforenelig med frihandel , tvrtimod er frihandel afhngig af udviklingsbistand - medmindre man ved frihandel forstr fri , men kynisk og tilmed grusom udvelse af uretfrdighed .
Nogle gange er redelig handel ikke mulig , uden at et effektivt og gennemsigtigt udviklingssamarbejde forudgende skaber grundlaget for , hvordan det frie , men rene spil skal foreg .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Di Pietro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan kun lyknske hr . Salafranca Snchez-Neyra varmt med det grundige arbejde , han har udfrt .
Det er sandt , at det for at fre det ud i livet , der blev vedtaget i Rio de Janeiro p det frste topmde mellem EU ' s , Latinamerikas og Vestindiens stats- og regeringschefer , er ndvendigt , at de hjtidelige erklringer konkret kommer til udtryk i handlinger , strategier og muligheder , som stter nyt skub i dialogen mellem EU og Latinamerika .
<P>
Derfor skal vi ikke vre overraskede over , at man i hr . Salafranca Snchez-Neyras betnkning kraftigt understreger , at EU ' s eneste instrument til gennemfrelsen af et gte strategisk biregionalt partnerskab er en strk og beslutsom ivrksttelse af en ny flles strategi , og at den bedste lejlighed til dette mske netop er topmdet i Madrid i maj 2002 .
Derfor er det rigtigt af os , at vi allerede nu skaber grundlaget og finder frem til de enkleste instrumenter , som er umiddelbart forstelige for bde EU-borgerne og Sydamerikas borgere .
Det er sledes en god id at oprette n euro-latinamerikansk transatlantisk forsamling med et meget bredt virkefelt , som ikke mindst omfatter bekmpelsen af fattigdom , social udstdelse , narkotika og organiseret kriminalitet , og hvor man ogs nje prioriterer det grundlggende omrde med uddannelse , kultur og frihandel , der , sdan som taleren fr mig sagde , under alle omstndigheder skal eksistere , uden at der opstr uligheder .
<P>
Sdan som ordfreren foreslr , kunne strategien netop best i n biregional solidaritetsfond , som er velidentificeret og derfor nemmere at kontrollere .
Men ud over de tekniske og finansielle instrumenter er det afgrende , at der er en klar politisk vilje , og at man ptager sig nogle strre udgifter , hvilket EU kan og skal gre for at ivrkstte en strk politik for udviklingssamarbejdet .
De historiske , kulturelle og familire bnd , der forbinder mange europere til det latinamerikanske kontinent , gr , at vi fler os hjemme , hver gang vi er i Latinamerika , hr. formand .
Disse bnd giver os en moralsk og ikke bare politisk pligt til fortsat - og med fornyet styrke - at forsvare Europas specifikke rolle , som bygger p disse vrdiers gyldighed , vrdier , der har vret en kilde til vores integrationsprojekt .
Ogs derfor vil jeg p ELDR-Gruppens vegne gerne give udtryk for vores fulde sttte til denne betnkning .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , den flles strategi over for Latinamerika er en strategi , som mske indeholder nogle meget nyskabende elementer for Europa i denne stadig mere komplicerede verden . Og disse nyskabelser viser sig i tilrettelggelsen af forbindelserne mellem Europa og Latinamerika , hvor man vil fokusere p tre emner .
Det frste emne er drftelsen af globaliseringsprocessens spilleregler og ikke mindst af sprgsmlet om demokrati og en reduktion af fattigdommen . Det andet emne er sprgsmlet om den regionale politiske integration , og det tredje emne er den flles administration af de vigtige og uopsttelige miljsprgsml .
<P>
I den henseende medtager hr . Salafranca Snchez-Neyras betnkning - selv om vores gruppe sttter den generelle holdning heri - nogle aspekter , som efter vores mening stadig er et udtryk for en indfaldsvinkel , hvor man netop ikke er tilstrkkeligt opmrksom p de nye ting i de sprgsml , vi bliver ndt til at lse .
Min gruppe stter navnlig et stort sprgsmlstegn ved den vgt , der lgges p den handelsmssige dimension af forbindelserne mellem EU og Latinamerika , og srligt ved ndvendigheden af at lade disse forbindelser vre omfattet af Verdenshandelsorganisationens nuvrende regler . Det er regler , som der ikke bare i udbredt grad protesteres imod i Latinamerika , men ogs i Europa .
<P>
Vi er heller ikke enige i den p forhnd positive vurdering af Puebla-Panama-planen , som er en plan for nogle omfattende infrastrukturer , der vil f betydelige sociale og miljmssige konsekvenser .
Fr EU kan bidrage til planens succes sammen med det internationale finanssamfund , sdan som der str i betnkningen , br vi efter min opfattelse vre i stand til at foretage en nje vurdering af disse konsekvenser .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske og takke hr . Salafranca for hans meget gennemarbejdede , gode og belejlige betnkning , for nu da udvidelsesprocessen er sat p skinner , er der to lse ender : Euro-Middelhavsstrategien og denne strategi for Latinamerika .
Og netop Latinamerika med dets tiltagende organisering tilbyder flere muligheder og har samtidig en international indflydelse , som vi br vurdere positivt .
<P>
Jeg tror , at der er hb om , at EU ' s indflydelse p Latinamerika i FN-regi kan fre til en fredelig lsning p konflikterne i stedet for den militarisering og aggressive brug af magt , som USA praktiserer for jeblikket .
<P>
Derfor mener jeg , at betnkningen er vigtig og belejlig , og Parlamentet viser p denne mde , at det er p hjde med situationen .
<P>
Som flge heraf vil vores gruppe helt sikkert sttte hr . Salafrancas forslag uforbeholdent .
<P>
Der er nogle meget konkrete punkter , hvorp vi er uenige , men det skal vi tale om senere .
Vi tnker p inddragelsen af Cuba , som for os er helt afgrende , og ogs p satsningen p en fredelig lsning p konflikten i Colombia , som EU ' s satsning p det omrde .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , landene i Latinamerika og EU har en flles kulturel baggrund , der gr kontakten mellem vores folk enkel og ligetil .
Selv om der tegnede sig en del lovende perspektiver efter det frste topmde mellem EU , Latinamerika og Vestindien i 1999 i Rio de Janeiro , som gik i retning af et strategisk partnerskab p det konomiske , sociale og kologiske plan , har de konkrete resultater , der indtil i dag er blevet opnet , langtfra vret tilfredsstillende .
Grundene til denne manko er forskellige , og ansvaret ligger flere steder .
Hvad EU angr , synes det undertiden , som om vi selv plgger os hmninger , mske ogs p grund af den geostrategiske forrang - og ikke kun dt - som USA har i den del af verden .
<P>
Som bekendt str de latinamerikanske lande over for at indtrde i den amerikanske frihandelszone , hvilket kan ske allerede i 2005 ( s vi er tt p !
) .
I en tid , hvor det mere end nogensinde siden den kolde krig er afgrende at etablere strke partnerskaber p den internationale scene , m EU ikke afvise hverken det ansvar eller de udfordringer , som vi stilles over for .
Og noget af det vigtigste er netop at kunne definere sammenhngende flles strategier og give dem et effektivt politisk indhold .
<P>
De forslag , som hr . Salafranca - der skal have tak for det fremragende arbejde - fremstter i denne initiativbetnkning , fortjener vores fulde sttte .
Ikke kun fordi betnkningen uddybende behandler praktisk talt alle de aspekter , der br tages op med hensyn til en flles strategi for udvidelse af forbindelserne mellem EU og Latinamerika , men fordi forslagene fremsttes p det rigtige tidspunkt , nemlig inden forberedelserne gr i gang til det andet topmde mellem stats- og regeringschefer , der skal finde sted i maj mned .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal">
Hr. formand , der er efter min opfattelse et aspekt , man overser i den foreliggende betnkning . Det drejer sig om indianerne .
Indianerne , det omhandlede subkontinents oprindelige befolkning , overses alt for ofte , selvsagt fordi indianerne til en vis grad er vores drlige samvittighed .
<P>
Hvordan kan vi glemme denne befolkning , nr vi drfter forbindelserne til Latinamerika ?
De lever for strstedelens vedkommende i den strste fattigdom , hvis de da ikke er udryddet af vores skaldte civilisation .
<P>
Denne forglemmelse ppeges netop i udtalelsen fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
I betnkningen , under betragtning G , punkt 50 , opfordres eksempelvis til , at EU bidrager til gennemfrelse af Puebla-Panama-planen .
Hvordan kan man sttte denne plan , nr den vedrrer omrder , hvor indianerne er i flertal , i Chiapas eller i Guatemala , og nr de berrte indianere ikke har vret hrt ?
<P>
Jeg kan drligt stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , fastlggelsen af en flles strategi mellem EU og Latinamerika , som det blev vedtaget i Rio de Janeiro i 1999 , er et sprgsml om retfrdighed , der endelig giver nogle interregionale forbindelser , som op gennem historien er blevet undervurderet , de rette dimensioner .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe i Udvalget om Udvikling og Samarbejde gr ind for mlene i den beslutning , som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik foreslr , og som jeg vil lyknske hr . Salafranca med .
<P>
Vi mener , at det er ndvendigt at udvide den politiske dagsorden og uddybe dialogen p alle politiske og institutionelle planer inden for rammerne af et reelt partnerskab .
Vi mener , at det er ndvendigt , at der indgs partnerskabsaftaler med Andesfllesskabet og Mellemamerika med henblik p oprettelse af et euro-latinamerikansk frihandelsomrde .
<P>
Vi mener imidlertid ogs , at det er vigtigt at prioritere lsningen af de udviklingsproblemer , der stadig er i mange lande i Latinamerika , hvor der er 200 millioner fattige .
Andesomrdet , Mellemamerika og Vestindien bekymrer os srligt .
I Andesomrdet br de ustabile forhold , den strukturelle vold , problemerne med narkotikahandel og forvaltningen af migrationsstrmme behandles ud fra et globalt perspektiv , der omfatter udviklingssamarbejde , handelsliberalisering , institutionel omstilling , menneskerettigheder og isr de oprindelige folks rettigheder .
<P>
Oprettelsen af et euro-latinamerikansk omrde for fred og stabilitet skal bygge p menneskerettigheder , demokrati og bekmpelse af narkotikahandel .
I Mellemamerika skal bistand til social udvikling og fattigdomsbekmpelse g forud for andre initiativer , f.eks. det om informationssamfundet .
Det modsatte ville svare til at opfre taget frst , nr man bygger et hus .
<P>
Jeg vil ogs srligt nvne Vestindien , nrmere betegnet Cuba , som allerede er blevet nvnt i formiddag .
Cuba er ikke med i Cotonou-aftalen og har heller ikke nogen institutionaliseret forbindelse med EU .
Vi mener , at udviklingsperspektiverne for Cuba - hvor europiske virksomheder i lngere tid har investeret - og situationen for landets befolkning fortjener en opmrksomhed fra EU ' s side , der gr langt ud over den ligegyldighed , vi hidtil har udvist over for Cuba .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil lyknske hr .
Salafranca med hans glimrende betnkning og ogs hr . Kreissl-Drfler med hans udtalelse p vegne af Udvalget om Industripolitik om dette emne .
<P>
Hr . Salafrancas betnkning er en meget omfattende og temmelig ambitis betnkning .
Jeg vil kun tale om et sprgsml , nemlig betnkningens afsnit 60 om ndvendigheden af en passende finansiel bevilling , og jeg vil relatere det til den rsberetning , som formanden for Revisionsretten forelagde for os i gr om den konomiske forvaltning i 2000 .
<P>
I afsnit 5.5.8 i beretningen nvnes noget meget alvorligt , nemlig at mere end 25 % af forpligtelsesbevillingerne afsat til Latinamerika i 2000 ikke kunne anvendes . Og de kunne ikke anvendes p grund af administrative svagheder .
<P>
Det fremgr ikke srlig klart af Revisionsrettens beretning , om de administrative svagheder udelukkende kan tillgges de lande , der modtager fllesskabssttte , eller Fllesskabets egen administration .
<P>
I Kommissionens svar nvnes en rkke foranstaltninger , som kan forhindre , at det gentager sig i r og nste r , og hr . Salafranca nvner selv et andet sprgsml , nemlig behovet for mere personale i Direktoratet for Latinamerika .
<P>
For lang tid siden sagde direktren for nvnte direktorat til mig - det er over 10 r siden - at direktoratet ikke havde brug for flere penge , men mere personale .
Jeg ved ikke , om det flaskehalsproblem er lst nu .
<P>
Endelig gr et af Kommissionens forslag ud p at styrke delegationernes decentraliseringsfunktioner .
<P>
Og jeg vil ogs understrege noget , som hr . Salafranca har fremhvet , og det er , at et meget vigtigt land i Latinamerika , som vi har nogle privilegerede forbindelser med - det drejer sig om Ecuador - stadigvk ikke har en delegation til trods for de aftaler og forpligtelser , som Parlamentet og Kommissionen selv har indget tidligere .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg er sikker p , at hr . Salafranca har forstelse for , at jeg i den tid , der er til rdighed , koncentrerer mig om beslutningens artikel 7 om det presserende og altoverskyggende behov for at fastholde fredsprocessen i Colombia som en af strategiens prioriteter .
<P>
Jeg vil isr berre to punkter .
For det frste er prsident Pastranas personlige lfte til Parlamentet om afvbning af paramilitre grupper endnu ikke indfriet og bliver det formentlig heller ikke .
Det siger FN ' s srlige udsending for menneskerettigheder , den mexicanske observationskommission og slgtningene til de 10 fiskere , som blev drbt i Santa Marta , og de 18 mennesker , som blev tvunget ned p maven med ansigtet mod jorden , skudt og drbt af paramilitre grupper i Buga alene inden for den sidste mned .
Det er endnu en grov overtrdelse af menneskerettighederne . Som den britiske ambassadr har udtalt , er guerillasoldater og paramilitre grupper i disse vanskelige tider at betragte som terrorister , der skal bekmpes med alle midler som et led i det nuvrende antiterrorprogram .
Det fler vi isr efter drabet p den britiske rygskrejsende Jeremy Parks den 28. oktober .
<P>
Det belgiske formandskab inddrog i august i r med rette foranstaltninger mod paramilitre grupper som en af sine fire prioriteter for Colombia .
Kan kommissren informere Parlamentet om de opnede fremskridt som flge af det pres , landet har vret under ?
<P>
For det andet sttter vi kommissr Pattens forslag om et fredslaboratorium i Magdalena Medio .
Det er et stort bidrag til fredsprocessen i modstning til USA ' s militre sttte under Plan Colombia , som vi i store trk har fordmt .
Magdalena Medio-regionen har vret genstand for indfald fra selvsamme guerillasoldater .
De er i omrdet og truer bnderne til at dyrke koka , ellers bliver de drbt .
De er i omrdet og driver deres egen forretning med eget skattesystem . De nsker at lgge pres p ngo ' erne for at sikre , at EU ' s penge gr til dem , s de kan undergrave fredsprocessen snarere end at sttte den .
Jeg beder kommissren om at gre rede for , hvilke kontrol- og verifikationsforanstaltninger han ptnker at indfre , s EU ' s penge bruges til at fremme fredsprocessen og ikke misbruges af paramilitre grupper til at undergrave EU ' s ml .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne byde velkommen til en delegation fra Det Blandede Parlamentariske Mercosur-udvalg .
<P>
Delegationen , som ledes af den fungerende formand , hr . Washington Abdala , bestr af 12 parlamentsmedlemmer og senatorer fra parlamenterne i Uruguay , Paraguay og Brasilien .
<P>
I anledning af dette besg vil delegationens medlemmer deltage i det fjerde interparlamentariske mde mellem frnvnte Blandede Parlamentariske Mercosur-udvalg og Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydamerika og Mercosur .
Disse mder begyndte i 1996 .
<P>
Dette er en meget vigtig periode for forbindelserne mellem Mercosur og EU , eftersom vi nu er net til sjette runde af forhandlingerne om et frihandelsomrde , og disse forhandlinger fortstter i et stabilt tempo .
<P>
Jeg vil sledes gerne byde denne delegation velkommen p Europa-Parlamentets vegne og give udtryk for Parlamentets hb om et givtigt forhandlingsforlb .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Forbindelserne EU / Latinamerika ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=67 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , lad mig starte med at takke hr . Salafranca Snchez-Neyra for en fremragende betnkning .
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af den vanskelige opgave , som ordfreren har ptaget sig , nemlig at f de forskellige aspekter af vores forbindelser med Latinamerika til at g op i en hjere enhed .
Betnkningen er visionr i sine ambitise bestrbelser p at stte liv i og yderligere styrke vores allerede strke forbindelser med Latinamerika .
Betnkningen har en bred indgangsvinkel til de ml , som skal forflges inden for forbindelsernes rammer , og Kommissionen deler denne holdning .
<P>
De politiske , konomiske og samarbejdsmssige aspekter kan ikke skilles ad , hvis vi nsker en afbalanceret udvikling i forholdet .
I denne forbindelse er et af de strste fremskridt i de senere r oprettelsen af et strategisk , biregionalt partnerskab , som blev vedtaget p det frste topmde mellem stats- og regeringscheferne fra EU , Latinamerika og Vestindien .
Betnkningen understreger betydningen af prioriteterne , som blev vedtaget p topmdet , og benytter dem som et springbrt til at foresl specifikke politiske , konomiske , sociale og kulturelle ml .
<P>
P det politiske felt sttter vi og deler vi nsket om en udvidet biregional politisk dagsorden og en ajourfring af den politiske dialog p ministerplan .
Politisk dialog er det vigtigste redskab til at strukturere og forme indholdet af det strategiske partnerskab .
Partnerskabet bygger p flles vrdier , som omfatter mangfoldighed , tolerance , humanisme og solidaritet . Det giver begge regioner mulighed for at forfgte deres flles holdninger om og flles interesse i internationale og multilaterale sprgsml , der rkker ud over grnserne .
<P>
Mange af disse sprgsml behandles i betnkningen , og en rkke af dem , f.eks. konfliktforebyggelse og bekmpelse af terrorisme , har fet en ny betydning .
P det konomiske , finansielle og handelsmssige plan kan jeg kun dele nsket om , at de igangvrende forhandlinger med Chile og Mercosur afsluttes snarligt og med et godt resultat .
Ikrafttrdelsen af aftalen med Mexico har allerede haft en yderst positiv effekt p vores handelsforbindelser og p investeringerne .
Dog tror jeg , vi skal vre forsigtige med at anvende modellen for Mercosur , Chile og Mexico p andre regioner i Latinamerika .
Vi skal altid tage hensyn til hver enkelt regions srlige karakteristika , konomiske udviklingstrin , handelsstruktur og grad af regional integration .
Vi har derfor foretaget en grundig undersgelse af vores nuvrende og fremtidige handelsforbindelser med Mellemamerika og Andesfllesskabet .
P baggrund af undersgelsen kan vi beslutte , hvordan vi fremover skal udvikle de konomiske og handelsmssige forbindelser med disse regioner .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med samarbejdssprgsmlet , som er behandlet i betnkningen . Lad mig starte med at nvne den positive effekt , som gennemfrelsen af reformen af den eksterne bistandsforvaltning vil f .
De nye programmerings- og forvaltningsmekanismer vil forbedre samarbejdsprogrammernes sammenhng , komplementaritet og effektivitet .
<P>
Jeg vil ogs gerne sl fast , at vgtningen af sociale aspekter , isr sundhed , uddannelse og bekmpelse af fattigdommen , ogs er en af Kommissionens prioriteter .
Vi sttter i jeblikket et forum til udveksling af ider mellem de forskellige aktrer i det civile samfund om sprgsml i relation til social lighed , s konklusionerne herfra kan medtages p topmdet i Madrid .
Social lighed br vre omdrejningspunktet for dialogen mellem regeringscheferne , og topmdet br fremvise konkrete initiativer p dette felt .
<P>
Jeg er taknemmelig for sttten til Kommissionens tiltag p uddannelses- og kulturomrdet .
Inden rets udlb planlgger Kommissionen at vedtage et ambitist pilotprogram med stipendier til postgraduate studerende fra latinamerikanske lande , s de kan frdiggre deres studier i EU .
Jeg er ogs taknemmelig for ordfrerens og Parlamentets sttte til et program til fremme af Latinamerikas deltagelse i informationssamfundet .
<P>
Jeg hber , jeg har gjort det klart , at Kommissionen er enig i de fleste af betnkningens ml , og at vi stter stor pris p forslagets kvalitet og ambitionsniveauet .
Ikke desto mindre er jeg i tvivl om , hvorvidt det er ndvendigt med en flles strategi for at n disse ml .
Vi m ikke glemme vores forbindelsers dynamiske natur .
Den dynamik er i hj grad et resultat af en lang rkke regionale og underregionale mekanismer , som vi rder over .
De giver os mulighed for at udvikle en fleksibel politisk dialog , der nemt kan overfres p nuvrende forhold og prioriteter .
<P>
Styrken i vores forbindelser er i stor udstrkning et resultat af beslutningen om at fortstte p basis af et strategisk partnerskab , der bygger p et ligevrdigt forhold .
Prioriteterne for det strategiske partnerskab er defineret af regionernes stats- og regeringschefer .
Jeg er derfor af den overbevisning , at vi , fr vi starter nye initiativer op , skal sikre , at den proces , vi lige har startet , fortsat er med til at videreudvikle den nuvrende dialog og det nuvrende partnerskab .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dette vrdifulde bidrag .
Med betnkninger som denne , viser Parlamentet fortsat en klar vision for vores forbindelser med en region , der udvikler tttere politiske og konomiske bnd til EU .
<P>
Endelig er jeg klar over , at en rkke af sprgsmlene var tiltnkt hr . Patten .
Jeg er sikker p , at han gerne svarer skriftligt p isr hr . Medina Ortegas sprgsml , men ogs p andre af talernes sprgsml , og jeg kan forsikre Parlamentet om , at det vil modtage fyldestgrende svar inden for de nste par uger .
<SPEAKER ID=68 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , eftersom adel forpligter , br jeg leve op til hr . Bolkesteins positive og konstruktive indlg .
Som ordfrer vil jeg sige til ham , at jeg nsten ikke har savnet hr .
Pattens tilstedevrelse . Jeg vil ogs takke alle mine kolleger .
<P>
Jeg vil gerne prcisere , at det under forhandlingen er blevet sagt , at den store forglemmelse i betnkningen er , at de oprindelige folk ikke er blevet nvnt .
Jeg vil lse afsnit 27 hjt , hvori der str : " anmoder om , at den nye flles strategi prioriterer uddannelse , sundhed og kultur og faststter konkrete foranstaltninger til sttte for de latinamerikanske lande , der har behov herfor , herunder isr de etniske mindretal og de oprindelige befolkningsgrupper " .
<P>
At sige , at der er sket en forglemmelse , nr vi anmoder om , at de oprindelige mindretal prioriteres hjt inden for rammerne af den nye flles strategi , er efter min mening en indlysende selvmodsigelse , selv om jeg naturligvis respekterer alle mine kollegers holdninger .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Tak , hr . Salafranca Snchez-Neyra .
Jeg er ked af , at det parlamentsmedlem , som kom med denne bemrkning , ikke er til stede og sledes ikke kan hre , hvad De siger , men han vil uden tvivl blive informeret .
<CHAPTER ID=6>
Skibsbygningsindustrien
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0373 / 2001 ) af Riis-Jrgensen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets forordning om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien ( KOM ( 2001 ) 401 - C5-0393 / 2001 - 2001 / 0153 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=71 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen om forslaget til Rdets forordning om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien er af srlig betydning , fordi skibsbygningsindustrien i EU er en strategisk vigtig sektor .
Jeg vil gerne redegre for holdningen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som beklageligvis ikke stemmer overens med ordfrerens .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Riis-Jrgensen , for hendes glimrende arbejde , som hun har prsteret p meget kort tid .
Det vil jeg gerne takke hende for , ogs selv om hun har problemer med at anerkende lovligheden af dette forslag .
Vi har som udvalg naturligvis undersgt dette og er af den opfattelse , at der er valgt det rigtige retsgrundlag , og at der med urette er blevet nret betnkeligheder ved forslagets lovlighed .
<P>
Derfor vil jeg gerne kort sige noget om indholdet i forslaget og i betnkningen .
Men jeg vil i den forbindelse ikke undlade at henvise til det gode samarbejde med Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Jeg mener , at vi har fremlagt et godt forslag .
Jeg hber , at Kommissionen ogs godkender Parlamentets ndringsforslag .
<P>
I sine konklusioner fra 5. december 2000 bekrftede Rdet ( industri , energi ) i overensstemmelse med Rdets afgrelse fra 1998 , at driftssttte til skibsbygning skulle ophre fra og med den 1. januar 2001 .
Men allerede dengang blev der gjort opmrksom p , at Kommissionen kunne indtage en anden holdning efter en revision , hvis forhandlingerne med Korea skulle strande .
Vi m konstatere , at Korea ikke har overholdt aftalen fra 2000 om forpligtelser med hensyn til priser og sttte .
Derfor mtte Kommissionen alts undersge , om der skulle foresls en midlertidig sttteordning for den europiske skibsbygningsindustri , hvis forhandlingerne med Korea strandede , som stadigvk bryder de gldende handelsaftaler ved statssubsidiering .
<P>
Nu har vi forslaget , fordi forhandlingerne er strandet , og den foreslede defensive ordning skal vurderes .
Efter udvalgets opfattelse er forslaget utilstrkkeligt , fordi det er begrnset til containerskibe , produkttankskibe og kemikalietankskibe , dog ikke skibe af rustfrit stl .
<P>
Iflge forslaget skal en driftssttte p 6 % , i srlige tilflde p op til 14 % , vre tilladt .
Der skal ogs indledes en tvistbilggelsesprocedure ved WTO .
Disse stttemuligheder skal kun glde , indtil proceduren er afsluttet , senest frem til den 31. december 2002 .
<P>
Vi er af den mening , at Europa-Parlamentet br fastholde sin holdning om at indlede en tvistbilggelsesprocedure .
Det fremlagte forslag om en midlertidig defensiv ordning trnger dog til forbedringer , da de tre skibstyper , som det omfatter , kun tegner sig for 20 % af den europiske skibsbygning .
Til gengld er s godt som alle skibstyper i EU ramt af den illoyale koreanske konkurrence .
Der skal navnlig inddrages de skibstyper , som ogs er medtaget i klagen indbragt for WTO .
Kun da er vores budskab til Korea tydeligt og overbevisende .
For s vidt tror jeg , hr. kommissr , at Deres godkendelse af ndringsforslagene 2 , 3 , 4 , 5 og 6 er af central betydning .
<P>
Ogs lbetiden forekommer os at vre utilstrkkelig .
Vi foreslr derfor , at den defensive ordning skal lbe mindst lige s lnge som den gldende forordning 1540 / 98 om sttte til skibsbygningsindustrien , som udlber den 31. december 2003 , eller eventuelt sgar indtil WTO-proceduren er afsluttet .
<P>
Europa-Parlamentet , EU m ikke tillade , at illoyal handelspraksis skader den europiske konomi og bringer arbejdspladser i fare , ellers forekommer en sdan illoyal handelspraksis ogs i andre sektorer og skader vksten og ogs arbejdspladserne .
Men samtidig m vi ogs foretage en nje afvejning mellem en berettiget defensiv ordning og en markedsfjendsk beskyttelse af bestemte sektorer gennem statssubsidieringer , som forhindrer fair konkurrence .
<P>
Jeg mener , at det fremlagte forslag fra udvalget tager hjde for dette anliggende , og anmoder om , at dette betnkningsforslag bliver godkendt , og Kommissionen erklrer sig villig til at godkende ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , jeg er stedfortrder for ordfreren for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og for hr . Valdivielso de Cu , ikke fordi han er imod betnkningen , men fordi han ikke kan vre til stede .
I Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi var der et bredt flertal for de forslag , som fru Randzio-Plath har fremlagt , nemlig 39 for og 9 imod .
<P>
Det handler om , at vi tilkendegiver afstandtagen fra Sydkoreas dumpingpolitik , som i de seneste rtier har bragt den europiske skibsbygningsindustri p randen af ruin , idet det har opretholdt sttte og begunstigelser til virksomheder , som er ved at g konkurs .
Vi har nu i over et r fulgt en politik , hvor vi har sgt at opn enighed med Sydkorea .
Den 5. juni 2000 forel der en sdan protokol .
Sydkorea har ikke overholdt den .
Vi besluttede i december 2000 , at vi ville indbringe sagen for WTO .
Sydkorea har ikke reageret .
Derfor besluttede Kommissionen i juli med rette , at der midlertidigt kan betales sttte til skibsbygningsindustrien p op til 14 % for et bestemt antal skibe frem til udgangen af 2002 af de nationale myndigheder - ikke af fllesskabsmidler . Ikke af fllesskabsmidler .
Det er det sprgsml , det drejer sig om .
<P>
I trd med det , som fru Randzio-Plath har foreslet , vil vi udvide skibene til frger til tog , personer og personbiler , til LNG- og LPG-tankskibe , og vi vil forlnge fristen til 2003 , nsker alts en torig frist .
De anmodes om at flge dette udkast til betnkning og klart afvise Den Liberale Gruppes forslag om at forkaste udkastet til betnkning i sin helhed .
<P>
Det er op til Sydkorea .
Ingen af os nsker permanente subsidier .
Men det er vores eneste mulighed for at udve et pres p vegne af den europiske skibsbygningsindustri i denne vanskelige sag .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afbrudt .
Den vil blive genoptaget i eftermiddag kl. ca . 16.45 efter forhandlingen om den internationale situation , hvor Kommissionen deltager .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Procedure uden forhandling :
<P>
Indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 11253 / 1 / 2001 - C5-0474 / 2001 - 2000 / 0211 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 70 / 220 / EF om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forrsaget af emissioner fra motorkretjer
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0364 / 2001 ) af Meijer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om medlemsstaternes hndtering af krav vedrrende offentlig trafikbetjening og indgelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje ( KOM ( 2000 ) 7 - C5-0326 / 2000 - 2000 / 0212 ( COD ) )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 75 .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 130 Formanden .
Beklager , hr . Fatuzzo , det betyder , at ndringsforslag 75 bortfalder .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det er ikke " beklageligt " , for det , jeg nskede , er indeholdt i ndringsforslaget - det omhandler pensionister .
<P>
( Latter og bifald )
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Vi er her for at hjlpe .
<P>
Inden afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning
<SPEAKER ID=78 NAME="Meijer">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode Dem om at udstte afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning p grund af fru de Palacios meddelelse fra i gr om , at hun ikke vil acceptere det , som et stort flertal i Parlamentet har vedtaget .
Jeg mener , at vi skal have tid til at drfte videre med fru de Palacio om denne procedure , fordi hun ellers om et par mneder stiller et forslag om en forordning , men i en anden form end den , som Parlamentet nu har vedtaget .
Derfor foreslr jeg , at afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning udsttes .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre kolleger , min side har ganske vist tabt i en afgrende afstemning , men processen m fortstte .
Vi skal nu se , at Rdet danner sig en mening .
Hvis vi udskyder og skubber det , kan Rdet fortsat gemme sig bag sin uvirksomhed .
Derfor anmoder jeg om , at vi afviser ordfrerens forslag og gennemfrer den endelige afstemning nu , s bolden kommer over p Rdets banehalvdel . Vi har stadig andenbehandlingen og forligsproceduren tilbage .
En forsinkelse p nuvrende tidspunkt hjlper ikke i sagen .
Vi vil gerne videre i sagen , og derfor anmoder jeg om at afvise hr . Meijers forslag .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte hr . Jarzembowski af en anden grund .
Plenarforsamlingen har med stort flertal ndret et forslag fra Kommissionen substantielt .
Kommissionen skal nu engang ogs godkende , at Parlamentet ndrer et forslag fra Kommissionen substantielt .
Derfor bifalder jeg , at processen fortstter .
<P>
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Fr vi gr videre , vil jeg gerne lyknske hr . Poettering , som jeg kan forst lige er blevet genvalgt til gruppeformand .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Betnkning ( A5-0354 / 2001 ) af Jarzembowski for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om markedsadgang for havnetjenester ( KOM ( 2001 ) 35 - C5-0078 / 2001 - 2001 / 0047 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 47
<SPEAKER ID=81 NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge Den Liberale Gruppe , efter at vi har vedtaget ndringsforslag 48 og 49 , om ndringsforslag 47 nu ikke bortfalder automatisk .
Det er mit sprgsml , for vi har besluttet , at Kommissionen skal stille tilsvarende forslag .
Dermed br ndringsforslag 47 egentlig bortfalde .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Jeg tror , det bortfalder , men hvis Den Liberale Gruppe nsker at sttte mig , er jeg da taknemmelig for deres sttte .
<P>
( Latter og bifald )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Ikke altid , hr. formand . Hr. formand , ordfreren har desvrre ret .
Jeg troede , at mit ndringsforslag var meget bedre , men okay , hans er allerede blevet vedtaget , s jeg tror ikke , at det kan betale sig at stemme om mit .
Jeg gr imidlertid opmrksom p , at Kommissionen har sagt , at hans ikke er korrekt , men at mit er .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
ndringsforslag 47 bortfalder .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0359 / 2001 ) af Berenguer Fuster for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forsikringsmglervirksomhed ( KOM ( 2000 ) 511 - C5-0484 / 2000 - 2000 / 0213 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til PPE-DE ' s indstillede stemmeliste .
Der var en fejl i ndringsforslag 8 som flge af en fejl i originaludkastet , der nu er blevet korrigeret .
ndringsforslag 8 br derfor nu stttes af de kristelige demokrater som en henstilling .
<P>
Der er ogs en fejl i den engelske oversttelse af ndringsforslag 57 , 13 , 46 og 47 , som gr dem meningslse .
Ordet " by " skal erstattes af " to " i den relevante betragtning ( c ) .
Ordfreren , hr . Berenguer Fuster , sttter mig i begge forhold .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Vi skal srge for , at sprogversionerne bliver korrigeret og gjort samstemmende .
<SPEAKER ID=87 NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , den mundtlige ndring til ndringsforslag 55 gr egentlig ud p at tilfje en tekst , som m vre blevet glemt , for den forekommer ikke .
I slutningen af ndringsforslag 55 skal flgende ord tilfjes : " i s tilflde skal navnet p forsikringsselskabet angives " .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg det mundtlige ndringsforslag som godkendt .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , efter min mening er ndringsforslag 60 ikke uforeneligt med ndringsforslag 41 , og der kan stemmes om det som en tilfjelse .
Jeg vil gerne hre , hvad den gruppe , der har stillet forslaget , mener .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , denne foreslede ndring passer meget vel som en tilfjelse , s kan vi stemme om den som en tilfjelse .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Kre kolleger , vi skal kun stemme om de to Caudron-betnkninger nu .
De resterende punkter udsttes til afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , vi er midt i vores stemmeseddel .
Jeg vil bare understrege , hvor absurde disse mder er , hvis vi ikke fr fredagen .
Under disse mder kan vi ikke holde os til dagsordenen p en tilfredsstillende mde .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , p grund af det store antal afstemninger , som der stadig er tilbage , beder jeg indtrngende om , at vi begynder med afstemningerne i morgen tidlig , ellers kan vi ikke klare dem alle sammen !
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Vi vil behandle forslaget , og medlemmerne vil blive informeret om resultatet .
<P>
Betnkning ( A5-0376 / 2001 ) af Caudron for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs flerrige rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europiske forskningsrum ( KOM ( 2001 ) 94 - C5-0087 / 2001 - 2001 / 0053 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , det er blevet oplyst , at ndringsforslag 35 ikke bliver behandlet , fordi det ikke vedrrer alle sprogversioner .
Men det handler i den forbindelse om indfrelsen af et knsneutralt sprog i hele forslaget , og jeg anmoder om , at man i hvert fald srger for , at der anvendes et knsneutralt sprog i hele forskningsrammeprogrammet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Vi vil sikre , at alle termer er knsneutrale .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 322 og 333
<SPEAKER ID=96 NAME="Caudron">
Hr. formand , efter min mening fr vedtagelsen af ndringsforslaget fra udvalget , der drejer sig om det samme emne , de to andre til at falde bort .
<P>
Dette drejer sig om samme afsnit .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Beklager , jeg er ikke enig , da afstemningen er om tilfjelser .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , de principper , som er medtaget i Caudron-betnkningen , er prcis de samme som dem i ndringsforslagene af medlemmerne hr . Liese , hr .
Nistic , hr .
Fiori og hr .
Trakatellis , bortset fra at der er tilfjet n ting i ndringsforslagene , nemlig at vi ogs skal tage hensyn til FN-konventionen om barnets rettigheder . Det er det eneste ekstra punkt , og jeg hber derfor , at vores socialdemokratiske kolleger samt andre sttter dette .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Jeg takker for prciseringen .
Er De enig , hr . Caudron ?
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , jeg er enig i , hvad hr. van Velzen lige har sagt .
Der er denne lille tilfjelse , som han lige har gjort os opmrksom p .
Vi kan derfor stemme for den , og jeg stemmer for .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Tak .
Vi tager resten senere , nr vi kommer til de andre dele af ndringsforslag 332 og 333 .
I jeblikket stemmer vi kun om denne .
<SPEAKER ID=102 NAME="McNally">
Hr. formand , jeg tror , ordfreren nsker at f ordet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Hr . Caudron , fru McNally kan lse Deres tanker .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Ja , jeg havde faktisk en kommentar , men nr man sidder p anden rkke , kan man bedre blive set , end hvis man sidder lidt lngere vk .
<P>

Ordfrerens meddelelse gr vedrrende de tre dele ud p at stemme for den frste , at stemme for den anden , og , i modstning til et notat , der er blevet sendt til formanden , at stemme imod den tredje del , den , som - hvilket er klart for enhver - prciserer , at arbejdet skal dreje sig om embryoners stamceller eller fostre fra ufrivillige aborter eller aborter , der er foretaget for at redde moderen .
Det drejer sig om en formulering fra tidligere .
<P>
Ja , jeg er ked af det , for under denne forhandling er vi i gang med at genoptage debatten om abort , og det bekymrer mig meget .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Hr . Caudron , jeg tror mske , De blander to ting sammen .
Vi stemmer i jeblikket om del 3 - stamceller .
De har nu rejst sprgsmlet om embryoner .
Vi stemmer p nuvrende tidspunkt kun om den del af ndringsforslaget , som vedrrer stamceller , nemlig ndringsforslagets del 3 .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Nej , jeg har ikke taget fejl , hr. formand , det er i afsnit 3 , i sidste del af afsnit 3 .
Det drejer sig ikke om afsnit 4 .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
For at vre helt sikker , drejer det sig om ordlyden : " to ensure the mother ' s health may be funded " ( af hensyn til moderens helbred kan stttes ) .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Ja , det er den del , hr. formand , som jeg ikke nsker vedtaget .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden">
Nu har jeg i det mindste forstet det .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 330 Turmes ( Verts / ALE ) .
( EN ) Hr. formand , dette ndringsforslag handler om teknologivurdering .
Alle grupperne er principielt enige , men vores ndringsforslag er en smule ufleksibelt , hvad angr de finansielle implikationer .
Der str : " a minimum of 3 % " ( et minimum p 3 % ) .
Jeg foreslr derfor et mundtligt ndringsforslag , som lyder : " activities in all thematic areas should be supported only if a certain percentage of the respective project is used for technological impact assessment " ( aktiviteter inden for alle tematiske omrder br kun modtage sttte , hvis en vis procentdel af det pgldende projekt anvendes til teknologikonsekvensevaluering ) .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Det er meget tydeligt .
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg det mundtlige ndringsforslag som godkendt .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges ) ndringsforslag 33
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode ordfreren om at stille sit mundtlige ndringsforslag til 335 .
Det var aftalt med ordfreren , at han skulle erstatte ordet " og " med " eller " .
Det er et meget lille mundtligt ndringsforslag , og jeg ved , at ordfreren er enig .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Mener De " fisk eller dyr " , eller er det " nye eller forbedrede " ?
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , efter min reaktion at dmme kan De se , hvor lidt jeg har arbejdet p denne betnkning .
<P>
Vores mundtlige ndringsforslag drejer sig om anden del af ndringsforslag 335 , " nye eller forbedrede racer " , jeg tror , at det faktisk er mere logisk at skrive et " eller " end et " og " , fordi ordlyden " nye og forbedrede racer " ikke gr an . Vi kan simpelthen ikke stte den mennskelige race i den kategori .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Udmrket , " nye eller forbedrede " .
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg det mundtlige ndringsforslag som godkendt .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges ) ndringsforslag 320
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , med hensyn til 320 kan jeg acceptere det , der foresls tilfjet om kvaliteten ud fra en ernringsmssig synsvinkel , men jeg kan ikke acceptere de udeladelser , der er foretaget i dette ndringsforslag .
Hvis de , der har stillet dette ndringsforslag , gerne vil have det , kan jeg acceptere den supplerende del i forhold til teksten .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Kan De Grnne acceptere det mundtlige ndringsforslag som en tilfjelse ?
<P>
( Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance godkendte det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0355 / 2001 ) af Caudron for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Atomenergifllesskabs flerrige rammeprogram for forskning og uddannelse 2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europiske forskningsrum ( KOM ( 2001 ) 94 - C5-0171 / 2001 - 2001 / 0054 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Hermed er afstemningen afsluttet .
<P>
StemmeforklaringerBetnkning af Meijer ( A5-0364 / 2001 )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , vi har vedtaget den nye forordning om medlemsstaternes hndtering af liberaliseringen af offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje for at konsolidere den som et nyt europisk indre marked .
Og Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har bidraget med flere ndringsforslag , som har til forml at beskytte miljet og bredygtigheden p transportmarkedet , f.eks. rationel energiudnyttelse og overholdelse af standarder for kontrol med emission af luftforurenende stoffer , drivhusgasser , stj osv . , og prioritere de transportalternativer , som bidrager bedst til den forventede nedbringelse af trafikpropper .
<P>
Vi har argumenteret for , at kvaliteten af transporten skal bevares , hvad enten operatrerne er offentlige eller private , og vi har erklret , at der er en snver sammenhng mellem de sociale standarder inden for sundhed og sikkerhed for de ansatte i nvnte virksomheder og kvaliteten af den tjenesteydelse , virksomhederne tilbyder .
Vi mener ligeledes , at liberaliseringen ikke m fre til , at personbefordring ikke lngere opfattes som et socialt instrument til sttte for de svageste befolkningsgrupper , det vil sige skoleelever , lrlinge , pensionister og handicappede personer , som alle fortsat br beskyttes gennem takstbegrnsninger .
<P>
Taksterne br harmoniseres for at lette integrationen og interoperabiliteten af de forskellige transportformer og isr den grnseoverskridende , hvor kreplaner , tjenestenetvrk osv. ogs skal tilpasses .
<P>
Transport br udbydes og vre til rdighed i alle regioner og over hele omrdet , og det skal garanteres , at den ogs nr ud til de tyndest befolkede og mindst begunstigede omrder og til overkommelige priser .
<P>
Det , der ikke kan accepteres , er , at by- , lokal- og regionaltransport liberaliseres , men at nogle regeringer afviser at liberalisere den statslige transport , f.eks. personbefordring med jernbane .
Selv om det bliver p en kontrolleret mde , br markedet vre bent for fri konkurrence i hele Unionen .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som parlamentsmedlem og som reprsentant for Pensionistpartiet vil jeg gerne give udtryk for min personlige tilfredshed med , at man i denne betnkning om offentlig trafikbetjening i hele EU inden for befordring med jernbane , ad vej og indre vandveje har vedtaget ndringsforslag 130 fra De Grnne , som jeg gerne vil takke for dette ndringsforslag .
Det blev sat under afstemning fr det mundtlige ndringsforslag , der ligesom De Grnnes ndringsforslag tog sigte p ogs at give pensionisterne mulighed for at rejse frit med de offentlige transportmidler .
<P>
Jeg vil sledes gerne takke alle de parlamentsmedlemmer , der stemte for , navnlig parlamentsmedlemmerne fra Den Norditalienske Liga - hr .
Gobbo , hr .
Borghezio og hr .
Speroni - og selvflgelig frst og fremmest parlamentsmedlemmerne fra De Grnne , som stillede det ndringsforslag , der blev sat under afstemning . Jeg vil ligeledes gerne takke alle dem , der stemte for ndringsforslaget , isr Den Socialdemokratiske Gruppe .
<SPEAKER ID=119 NAME="Bonde, Esclop, Farage og Titford">
Dette forordningsforslag forekommer os at vre en sand trussel imod den offentlige persontransport i byerne , idet det fratager os friheden til at forvalte de lokale offentlige organer .
Revurderingen af dette vsentlige princip i mange medlemsstater , der endog kan fre til forfatningsmssig anerkendelse , stter valgfriheden i et drligt lys og derudover friheden til at organisere de offentlige lokale tjenesteydelser , og sledes rres der ved selve tjenesten .
<P>
Vi kan dog kun vre enige i udelukkelsen af langdistancejernbanetjenesterne p grund af de eksklusive rettigheder uden kompensation , som de er genstand for .
<P>
Vi godkender ligeledes alle de ndringsforslag , der gr i retning af at sikre opretholdelsen af de sociale klausuler .
<P>
Af sikkerhedsmssige rsager og af hensyn til forvaltningsoverensstemmelsen , som ville blive taget op til revurdering i tilflde af en opdeling af linjerne , forekommer det os til gengld uacceptabelt at optage jernbanetransport over korte afstande under denne forordnings anvendelsesomrde .
<P>
Det er formlet med vores forslag om at forkaste denne lovtekst , der hverken er acceptabel eller nskelig for persontransportens lokale offentlige ydelsers levedygtighed !
<SPEAKER ID=120 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
I lange tider har regeringerne overalt i Europa lukket jernbaner for p alle mder at fremme de private bilfabrikanters interesser , hvilket er rsag til de tragiske uheld i Mont Blanc- og Sankt Gotthard-tunnellen og de ernorme menneskelige og sociale omkostninger ved de mere " almindelige " ulykker .
<P>
I dag er vejnettet ved at blive kvalt , s megen privatkapital vender sig mod jernbanen for at opn nye profitter , hvilket de bliver hjulpet med bde af de europiske instanser og de nationale regeringer .
<P>
Hverken brugerne eller befolkningen generelt kan vente sig noget godt af privatiseringen af de offentlige tjenesteydelser .
Og ej heller arbejderne i denne sektor , der fordmmer og bekmper privatiseringen og dens konsekvenser for beskftigelsen og arbejdsvilkrene .
<P>
Ordfreren er godt nok bekymret over skaderne ved " den lsslupne liberalisering " og forudser muligheden for de kommunale myndigheder for at modstte sig den , men det forhindrer ham ikke i at placere sig blandt dem , der anerkender privatiseringen som en kendsgerning og nedbrydningen af de offentlige tjenesteydelser som uundgelig , og som blot forsger at regulere denne proces en lille smule .
<P>
Idet vi er for udviklingen af den offentlige kollektive transport bde p de store internationale jernbanelinjer og p de lokale og regionale net , vil vi hverken direkte eller indirekte g med til nedbrydningen af de offentlige serviceydelser , for selv om nedbrydningen er reguleret , er den skadelig for brugerne og for denne sektors arbejdere , og s udgr den en alvorlig social tilbagegang .
<P>
Dette er grunden til , at vi ikke har stemt for denne betnkning , og vi bekrfter p ny , at de offentlige tjenesteydelser overalt skal udtnkes og ivrksttes for at imdekomme brugernes behov og ikke for at skabe profit til de private virksomheder .
<SPEAKER ID=121 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning sger at forbedre Kommissionens forslag , der , trods dets titel , har til hensigt at fremme privatiseringen af passagertransporten .
Selv om der er vedtaget vigtige forslag , som vi har stemt for , er forholdet det , at indfrelsen af konkurrence kan stte eksisterende rettigheder over styr for brugerne ( rabatkort ) og for de beskftigede , hvilket der ikke er taget tilstrkkelig hjde for i denne betnkning , og som der ganske sikkert vil blive taget endnu mindre hensyn til i Kommissionens og Rdets praktiske gennemfrelse af forslagene .
Der kan sledes opst strre vanskeligheder for brugernes mobilitet , selv om nogle af de forslag , som Parlamentet har vedtaget , er positive , fordi de gr i modsat retning .
Samordningen mellem de forskellige transportmidler er heller ikke sikret , ligesom der ikke gives ordentlige lsninger for de brugere , der bor i mindre lnsomme omrder , og som private operatrer ikke mtte finde rentable og derfor opgive at betjene .
<P>
Vi stemmer imod forslaget til lovgivningsmssig beslutning ogs p grund af den frygt , som vi nrer , hvis Kommissionens forslag gennemfres , og vores frygt for de flger , som det mtte f for de beskftigede og for brugerne , idet forslagene kan betyde ophr af kvalitetstransport til lave priser .
Det skal i vrigt bemrkes , at selv om Kommissionen satser p privatisering af trafikbetjeningen , skal en del heraf stadig understttes af offentlige midler , hvilket er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=122 NAME="Krivine og Vachetta">
Forslaget understreger klart , at det har til forml at udvikle konkurrencen inden for transport .
I modstning til det , der tit bliver mindet om , tyder alt p , at inden for den " regulerede konkurrence " har denne bning af markedet hverken givet gode resultater eller forbedret tjenesteydelsernes effektivitet .
Tvrtimod .
<P>
Liberaliseringens almindelige gang er , at den gr imod en forbedring af tjenesteydelsen for brugerne , imod en forbedring af arbejdsvilkrene , imod miljhensyn , imod sikkerhed for bevgelighed og imod en egnsudviklingspolitik , der ikke plgges af markedets forpligtelser .
<P>
Vi er imod enhver form for liberalisering af transporten , og vi er for , at den bliver ved med at vre offentlig , og vi er for et samarbejde mellem de offentlige virksomheder p EU-plan .
Vi er imod enhver form for hjlp , der tages fra staten og gives til private operatrer , der i vrigt ikke er parate til at kaste sig ud i investeringer i ndvendig infrastruktur .
<P>
Derudover er vi for en jeblikkelig renationalisering af alle private jernbanelinjer og -net i EU og en renationalisering / kommunalisering af al bytransport og transport over korte afstande .
Hovedproblemet er , at man ikke kan indg forlig med markedets logik .
Nr den anvendes , er det til skade for en anden logik , nemlig de offentlige tjenesteydelsers . Det er grunden til , at vi har stemt imod denne betnkning .
<P>
Betnkning af Jarzembowski ( A5-0354 / 2001 )
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fri markedsadgang for havnetjenester og lige muligheder p dette omrde er , ud over at vre hensigtsmssigt , et krav i Unionens traktater .
Derfor er det ndvendigt at regulere og kontrollere , at ingen stat yder sttte til sine havne , for det er et angreb p den frie konkurrence mellem de forskellige havne i Fllesskabet .
<P>
Der er imidlertid aspekter , som ikke udelukkende br reguleres af Unionen .
Medlemsstaterne og deres forfatningsmssige organer med befjelser p omrdet br bibeholde deres bemyndigelse til at indfre specifikke bestemmelser for udbud af havnetjenestekontrakter og til beskyttelse af de berrte arbejdstagere .
<P>
Lodstjenester , fortjningstjenester og lasthndtering , herunder stevedoring , stuvning og omladning , br , fordi de er obligatoriske tjenester , ikke indg i fllesskabsdirektivet om liberalisering af havnetjenester , men overlades til medlemsstaterne og disses havnemyndigheder af hensyn til stransportsikkerheden .
<P>
I en lufthavn ville der opst kaos , hvis der var mere end n lufttrafikkontroltjeneste .
I en havn br der af samme rsag kun vre n lodstjeneste og n fortjningstjeneste .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Som De ved , hr. formand , er jeg fdt i Genova , hvor jeg boede , til jeg var 21 r .
Jeg beundrede Genovas havn hver morgen , nr jeg kiggede ud over byen . Jeg boede nemlig p et meget bermt hjdedrag , hvorfra jeg netop kunne skue ud over det smukke landskab med Genovas havn , som trods alt er en meget travl havn ligesom mange andre af EU ' s havne .
Jeg havde dog gerne set , at der i denne betnkning om havnenes tilrettelggelse , havnetjenesterne og deres sikkerhed var taget hjde for en strre indsats og en strre konomisk deltagelse fra EU ' s side , s alle Europas havne - svel havnene i Nordeuropa som havnene i Middelhavsomrdet - modtog konomisk sttte , sdan som vores konkurrenter i Sydkorea gr med deres lands skibsvrftsindustri .
Vi br ogs sttte vores havne og vores sfart .
<SPEAKER ID=125 NAME="Alavanos">
Det at bne havnetjenesterne for konkurrence og nrmere bestemt p den mde , som Kommission nsker , vil f en rkke alvorlige og negative flger
<P>
a ) for kvaliteten i den mde , havnene anvendes p , og de standarder , der anvendes p grund af deres indbyrdes konkurrence , og p ansttelsen af ufaglrt personale ,
<P>
b ) for arbejdsforholdene og havnearbejdernes fremtidige beskftigelse , idet det stter deres helbred og sikkerhed p spil , afskrer dem fra erhvervsmssig uddannelse og svkker deres dygtighed ,
<P>
c ) for sikkerheden af stransporterne og deres indhold p grund af den generelle forringelse af de udbudte tjenester .
<P>
Selv om Transportudvalgets forslag til afstemning indfrer visse forbedringer gennem de ndringsforslag , der er blevet vedtaget , holder det stadig fast ved samme filosofi som Kommissionen , idet det isr formindsker de offentlige myndigheders kontrolomrder , og derfor har vi stemt imod det .
<SPEAKER ID=126 NAME="Alyssandrakis">
Under den vage titel p det fllesskabsdirektiv , vi forhandler , skjuler der sig et stort skridt hen imod en privatisering af havnene og nrmere bestemt de tjenester , de tilbyder , ssom losning , bugsering og anlb af skibe , lastning og losning , lagring af varer og transport af passagerer .
Det ml , man strber efter , er ikke at forbedre de tilbudte havnetjenester , men at slge ud af endnu en sektor af offentlig karakter til kapitalen og at overlade en frdig infrastruktur til de private monopoler , s de kan udnytte dem og profitere af dem .
Uundgelige flger vil vre en omstyrtelse af de arbejdsmssige relationer og landvindinger og en tragisk forringelse af sikkerhedsniveauet for lnarbejderne , passagererne p skibene og de tilbudte tjenester .
<P>
Vi m med det samme betone , at vi er kategoriske modstandere af direktivet og Jarzembowski-betnkningen , og at vi forkaster dem i deres helhed .
Vi ngter at deltage i en logik , der accepterer privatisering som uundgelig og forsger at redde enkelte deltjenester .
Tvrtimod sttter vi ufravigeligt offentlige havnetjenester og havne , der er organisk integreret i en samlet udviklingsplan , der udnytter hvert enkelt lands muligheder , styrker konomien og beskftigelsen , og som sikrer livet i havnen og til ss .
Det er yderst mtlelige emner for Grkenland , der har store grupper og gerhavet , der er et konomisk , socialt og nationalt sikkerhedsmssigt mtleligt omrde .
Desuden bemrker vi os , at havne med mange forskellige funktioner kun kan udfre deres rolle effektivt , nr de bevarer deres offentlige karakter , som eksempel kan nvnes Pirus ' havn , hvor der foregr bygning og reparation af skibe .
<P>
Det , man forsger at gre , er mere end ophidsende og provokerende .
Man griber ind i selve erhvervsenheden , havnen , og forbyder den at gre , hvad enhver virksomhed gr , nemlig at fungere som en samlet enhed .
Man plgger opsplitning og intern konkurrence mellem de forskellige tjenester inden for den samme institution !
Desuden taler direktivet endog om forudstningerne for " offentlige tjenester " , samtidig med at det overlader dem til privates kompetence !
<P>
Grkenlands Kommunistparti kmper sammen med lnarbejderne for havnetjenester , der er samlet og 100 % offentlige , s de er i stand til at fungere , at udvikle sig og knytte sig til andre sektorer inden for konomien .
Ordentlig funktion , sikkerhed , koordinering og udvikling krver , at man sttter en samlet , integreret tjeneste , der som eneste aktivitet har at hjlpe og sttte den anden .
I modsat fald stter man omrdets harmoniske og effektive funktion p spil , undergraver og delgger enhver koordinerende aktivitet og bner vindenes sk mod sikkerheden , der kommer ind under profit- og konkurrencelovenes tag og overlades til virksomhedernes gode vilje .
<P>
Af omtalte grunde har vi stemt imod Jarzembowski-betnkningen .
<SPEAKER ID=127 NAME="Carlotti">
Udkastet til betnkning , som bliver prsenteret for os , er ikke acceptabelt , som det foreligger .
<P>
For det frste fordi det giver et forvirrende svar p de grundlggende sprgsml om konkurrencen mellem de europiske havne og om den finansielle gennemsigtighed i tildelingen af sttte til dem .
Men ogs , og isr , fordi liberaliseringen uden skelnen mellem samtlige servicydelser til skibe udgr en farlig trussel for sikkerheden , miljet og beskftigelsen .
<P>
Med hensyn til sikkerheden , fordi bningen for konkurrencen for meget specialiserede tjenesteydelser ( ssom lodsning ) , der krver en specifik kompetence , og som er tilpasset hver havn , brer kimen til risikoen for en alvorlig forvrring af de sikkerhedsforhold , som disse erhverv udfres under .
Med hensyn til miljet , fordi liberaliseringen ikke gr det muligt at tage den i betragtning p en mere tilfredsstillende mde .
P disse to punkter str betnkningen og direktivet i modstning til den politik , der skal forstrke " sikkerheden til ss " og formindske risiciene for miljet , der blev lanceret af EU efter Erika-katastrofen .
<P>
Endelig med hensyn til beskftigelsen , fordi bningen for konkurrencen for serviceydelser til skibe - isr dem , der bruger mest arbejdskraft som godsbehandling - risikerer at trkke de europiske havne ind i en farlig spiral af " social underbydning " .
En sdan udvikling ville vre uantagelig i omrder , der ofte er flsomme , eller i beskftigelsesomrder , som allerede er strkt berrt af de industrielle omlgninger .
<P>
Jeg kan derfor ikke tilslutte mig nogen af disse forslag , der ville udmunde i en bning for konkurrencen , uden modydelser og uden sikkerhedsnet , for samtlige serviceydelser til skibe .
Det er grunden til , at jeg har stemt for samtlige ndringsforslag , der sigter mod at udelukke serviceydelser til skibe ( lodsning , bringning af skibe til og fra kajplads og godsbehandling ) fra det liberaliseringsomrde , der er foreslet i direktivet .
Eftersom disse ndringsforslag ikke er blevet vedtaget , har jeg stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=128 NAME="Darras">
Frst af alt vil jeg gerne takke bde vores ordfrer i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , Georg Jarzembowski , og hele dette udvalg for det fine arbejde , det har prsenteret os for .
<P>
Der er flere grunde , der leder mig til at stemme imod denne betnkning .
<P>
At stemme imod denne betnkning , det er faktisk frst og fremmest , for mig , at ngte liberaliseringen af serviceydelser inden for havne , det vil sige at g imod den obligatoriske privatisering af erhverv som godsbehandling og bringning af skibe til og fra kajplads .
<P>
Lodsning , fordi det er den eneste , der er blevet anerkendt blandt serviceydelser inden for havne som en ndvendig offentlig tjenesteydelse og som en aktivitet , der ndvendiggr megen opmrksomhed med hensyn til sikkerhed , er den eneste serviceydelse inden for havne , der fortstter med at blive kontrolleret af medlemsstaterne , og som derfor udelukkes fra direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Men at f.eks. de , der bringer skibe til og fra kajplads , og som sikrer en service af almen interesse , der er anerkendt internationalt , ved bl.a. at sikre en uundvrlig hjlp bde med hensyn til forebyggelse inden for miljbeskyttelse og ivrksttelse af den bedst mulige sikkerhed , nu er underlagt konkurrencen , er for mig ganske enkelt uforsteligt .
<P>
At stemme imod denne betnkning , det er ogs for mig at ngte liberaliseringen mellem havnene , det vil sige at forkaste konkurrencen mellem havne , en konkurrence , der kun kan have en skadelig og katastrofal virkning , og det bde hvad angr kvaliteten af de tjenester , der ydes , og selve arbejdsvilkrene .
At stemme imod denne betnkning , det er derfor at fre banner for et get samarbejde mellem havnene , det er at anerkende , at havnene er et element , der i hele deres udstrkning hrer ind under egnsudvikling , og eftersom det er tilfldet , skal de ikke underlgges en konkurrence , der kunne risikere at give dem tab .
<P>
Her er alts kort gennemget mine to vsentligste grunde til ikke at stemme for denne betnkning her til sidst .
<SPEAKER ID=129 NAME="Esclop">
Dette forslag til liberalisering af serviceydelser til skibe taler fra starten til os med hensyn til de konkrete konsekvenser , det risikerer at medfre .
Faktisk forekommer det os fuldstndig ubelejligt at bne op for konkurrencen for samtlige serviceydelser til skibe , ligegyldigt hvilke der er tale om , idet et vist antal af dem , p grund af deres srlige forpligtelser , har karakter af offentlig tjenesteydelse .
<P>
Ud over de nationale forskelle i opfattelsen af selve begrebet offentlig tjenesteydelse , der bliver brugt om serviceydelser til skibe , m det dreje sig om at sikre en optimal sikkerhed i alle stater , for at de selv kan definere og tilrettelgge begrnsninger eller en definition p deres aktiviteter p tvrs af offentlige tjenesteopgaver og ved hjlp af arbejdsmssige kvalifikationer .
Den konomiske logik til fordel for brugerne m p ingen mde prioriteres hjere end den udvidede sikkerhed i bred forstand , personsikkerhed , miljsikkerhed og materiel sikkerhed .
<P>
Med andre ord , ligegyldigt om det drejer sig om losning , bringning af skibe til og fra kajplads eller andre ydelser , sknner vi , at dette forslag skal udelukke samtlige ydelser , der iflge hver stats normer har karakter af offentlig tjenesteydelse .
Det er ikke tilfldet , s derfor stemmer vi imod denne tekst .
<SPEAKER ID=130 NAME="Figueiredo">
Vores stemmeafgivning afspejler vores holdning til en dybt kontroversiel betnkning , der ikke accepteres af nogen sektor inden for havnetjenesterne .
Som bekendt tager Kommissionens forslag sigte p at bne vigtige sektorer , der har med havnesikkerheden at gre , for konkurrence , mens det ikke sikrer lnmodtagernes rettigheder .
Selv om betnkningen indeholder nogle positive overvejelser , bevarer den negative dele , der afspejler Kommissionens synspunkter .
For lande som Portugal kan dette forslag f meget negative flger for en sektor , der allerede er blevet ramt af andre lige s negative foranstaltninger , hvorfor vi har stemt imod .
<SPEAKER ID=131 NAME="Krivine og Vachetta">
Efter at have angrebet den offentlige jernbanetransport kaster ordfreren Georg Jarzembowski sig i dag over serviceydelser til skibe .
Logikken , der stadig er den samme , placerer sig i direkte linje med liberaliseringen af telekommunikation , transport , energi og postvsen .
Det drejer sig om at stte organiseringsmyndigheder , infrastrukturer og fagfolk under markedets g . Der er tale om aktrer , som sikrer offentlige tjenesteydelser , ofte i offentlig sammenhng .
<P>
300 havne i EU samt alle havneaktiviteter som godsbehandling , lodsning , bugsering , fortjning og serviceydelser inden for lastning og losning ville blive omfattet af dette direktiv .
<P>
Dog viser en nylig meningsundersgelse bekrftet af succesen bag havnearbejdernes eurostrejke den 6. november i r , at disse forslag massivt forkastes af fagfolkene inden for serviceydelser til skibe .
Den lange kamp om ndringsforslag , der har fundet sted i Transportudvalget , har godt nok gjort det muligt , at konkurrencen i jeblikket ikke lngere udves inden for havnene , men mellem havnene .
Men disse resultater er ikke tilfredsstillende , og fordi vi krver opretholdelse af de offentlige tjenesteydelsers forpligtelser , hvad angr sikkerhed , regelmssighed , kontinuitet , kvalitet , pris , miljhensyn samt harmonisering af havnearbejdernes sociale goder , sledes at de opnr den mest gunstige status , har vi forkastet Jarzembowski-betnkningen .
<SPEAKER ID=132 NAME="Nicholson">
Langt de fleste britiske havne drives kyndigt og har vind i sejlene , fordi private operatrer har overtaget dem efter konomisk trngte lokale myndigheder . Havnene drives nu som fremgangsrige forretninger .
Kommissionens forslag om et direktiv , der skal ge konkurrencen inden for havnetjenester i EU , truer med at vende denne udvikling .
<P>
Det vil gre de britiske havne srbare over for overtagelser i lighed med Electricit de Frances overtagelser af forskellige el-selskaber .
<P>
Det vil medfre undvendigt bureaukrati for det i forvejen strkt konkurrencedygtige og fremgangsrige britiske havnemarked .
<P>
Det vil vre en trussel mod britiske havnes selvstndige , kommercielt baserede og tilskudsfrie natur .
<P>
Jeg ser gerne , at private havneoperatrer undtages fra direktivets anvendelsesomrde .
<SPEAKER ID=133 NAME="Pitrasanta">
Bringning af skibe til og fra kajplads er en service af almen interesse anerkendt af en dom afsagt af EF-domstolen i Luxembourg den 18. juni 1998 .
<P>
Inden for denne ramme kan bringning af skibe til og fra kajplads krves af havnemyndigheden for at afhjlpe ethvert sikkerhedsmssigt problem , og dette uden forpligtelse til aflnning .
<P>
Bringning af skibe til og fra kajplads sikrer alle fartjer en ensartet servicekvalitet takket vre et meget indgende kendskab til den havn , den sikrer sin service i .
<P>
Denne permanente service , personalets arbejdsmssige kvalifikationer , opretholdelsen af de lokale forskelle , den vsentlige rolle , som bringning af skibe til og fra kajplads spiller inden for havne- og sfartssikkerhed , gr denne aktivitet til et vsentligt og afgrende element for beskyttelsen af miljet .
Forringelsen af handelsflden i sit hele og den mere og mere benlyse overdrevne drift af skibe med bestning , der ofte er fejl ved , viser , hvor meget de , der bringer skibe til og fra kajplads , i de kommende r kommer til at spille en vsentlig rolle p grund af deres store tekniske viden forbundet med et indgende kendskab til deres arbejde .
<P>
Derfor skal bringning af skibe til og fra kajplads samt losning udelukkes fra EU-direktivet , og det er grunden til , at Verts / ALE-Gruppen har stemt for ndringsforslag 66 og 67 i denne betnkning .
<SPEAKER ID=134 NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , det er klart , at den europiske havnepolitik med indfrelsen af havnepakken har fet et nyt incitament .
Betnkningen om markedsadgang for havnetjenester har skabt stor rre i Parlamentet , ikke mindst fordi Kommissionens forslag isr drejer sig om konkurrence i havnene .
Man har helt udeladt Parlamentets nske fra 1997 om at udarbejde en regelramme for konkurrence mellem havnene .
I den forbindelse blev der anmodet om klare spilleregler med hensyn til finansiel gennemskuelighed og statssttte i havnesektoren .
<P>
VVD-medlemmerne i ELDR-Gruppen slr til lyd for at sikre mere gennemskuelighed i forbindelse med statsmidler i havne og anmoder Kommissionen om , fr ikrafttrdelsen af nrvrende direktiv , at stille et forslag herom .
Ellers er sprgsmlet , om direktivet har en mervrdi for de europiske havne og brugere .
<P>
Inden for min gruppe er der forskellige meninger om , hvilke tjenester der skal omfattes af direktivet .
VVD sttter ordfreren i at begrnse det til de teknisk-nautiske tjenester .
Lodstjenester hrer efter vores mening dog hjemme i direktivet .
Lasthndteringstjenester er p grund af deres karakter bundet til jorden og hrer ikke hjemme i dette direktiv .
Desuden skal havneforvaltere og brugere investere relativt meget i infrastruktur og suprastruktur .
Udlicitation af lasthndtering vil isr fre til bureaukratisk besvr .
Denne administrative byrde str ikke i forhold til det tilsigtede resultat og skaber usikkerhed hos de investerende myndigheder .
Det overlapper endvidere kommunernes byplanlgningskompetence , som de fleste havne i Nederlandene fortsat er underlagt .
VVD er imod medtagelsen af lasthndteringstjenester i dette direktiv .
<SPEAKER ID=135 NAME="Vlasto">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren for det arbejde , han har udfrt om dette meget flsomme emne .
I modstning til , hvad vi er vant til , har skellene ikke vret politiske , men nationale , og det kompromis , vi er kommet frem til , viser sig som helhed at vre positivt .
<P>
Dette direktiv var ndvendigt , idet bningen for konkurrencen for serviceydelser til skibe skal ske , og de europiske havne har brug for et europisk regelst for serviceydelser til skibe .
<P>
Hvis man fremmer konkurrencen , er det ndvendigt at gre det inden for en passende ramme .
Der skal dog tages hensyn til hver aktivitets forskelle .
Jeg tnker i srdeleshed p losning og bringning af skibe til og fra kajplads , der af sikkerhedsmssige rsager skal fortstte med at hre ind under havnemyndigheden .
<P>
Denne forvaltningsmetode fungerer fint i Frankrig , og selv om der bnes op for konkurrencen for disse aktiviteter i andre EU-lande , er jeg for , at de i dag udelukkes fra direktivets anvendelsesomrde .
Vi str over for serviceydelser til skibe af almen interesse .
Hvis man fastholder disse tjenesteydelser inden for direktivets anvendelsesomrde , mister begrebet havnemyndighed sin betydning .
<P>
Til gengld godkender jeg liberaliseringen af godsbehandling , for vi str her over for en serviceydelse af handelsmssig karakter , og bningen for konkurrencen burde udmunde i flere arbejdspladser i havnene .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at jeg har stttet de ordninger , der fremmer en strre gennemsigtighed af de konomiske relationer mellem havnene og medlemslandene .
Af hensyn til den juridiske sikkerhed og den loyale konkurrence mellem de europiske havne br den sttte , der udbetales af de nationale myndigheder , kunne blive kontrolleret mere .
<P>
Betnkning af Berenguer Fuster ( A5-0359 / 2001 )
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for reguleringen af forsikringsmglervirksomhed .
Jeg vil benytte lejligheden til at give udtryk for nsket om , at EU ogs snart regulerer mglingen af den offentlige sikring .
" Hvilken offentlig sikring ?
" , vil De s sprge , hr. formand .
Den offentlige sikring , det er naturligvis den sociale sikring og sygesikringen .
Ogs p disse omrder har borgerne ret til at f korrekt information om , hvad den offentlige sektor tilbyder dem , nr de bliver pensionister , og hvor meget de skal betale nu , hvor de er arbejdstagere , for at kunne f pension i fremtiden .
<P>
Desuden burde man i hele Europa ogs regulere arbejdstagernes og pensionisternes information om deres pensionsrettigheder og forbedre denne information p enhver tnkelig mde .
<SPEAKER ID=137 NAME="Kauppi">
Grnseoverskridende forsikringsvirksomhed ger forbrugerens muligheder for at vlge mellem forskellige forsikringsudbydere .
Det foreliggende forslag til direktiv muliggr nu , at registrerede forsikringsmglere ogs kan arbejde i andre medlemsstater .
Ved sit valg mellem forskellige udbydere skal unionsborgeren dog kunne stole p , at vi europiske lovgivere garanterer forbrugerbeskyttelsen ved at sikre , at forsikringsmglerne har et hjt fagligt niveau .
<P>
Betnkningen , som vi i Udvalget om konomi og Valutasprgsml har udarbejdet om direktivet om forsikringsmglervirksomhed , er generelt set tilfredsstillende .
Vi sikrer , at forsikringsmgleren besidder den forndne generelle , erhvervsmssige og faglige kundskab og kunnen , erhvervsansvarsforsikring eller tilsvarende garanti og tilstrkkelig finansiel kapacitet .
Forsikringsmgleren skal desuden have et godt omdmme og m ikke vre erklret konkurs .
<P>
Samtidig skal vi dog sikre , at EF-reglerne ikke medfrer undigt bureaukrati .
Vores udvalg er kommet med mange ndringsforslag , som efter eksperternes mening klart rationaliserer direktivet og giver medlemsstaterne mulighed for at vlge lsninger , hvor der tages hensyn til nationale forhold .
Vi har opnet kompromiser , som majoriteten af medlemsstaterne ogs ser ud til at hlde til i Rdet .
<P>
Det er vigtigt , at personer , der ikke har forsikringsmglervirksomhed som hovederhverv , ikke er omfattet af direktivet .
Her mener jeg specielt de rejsearrangrer , som tilbyder deres kunder rejseforsikringer som et led i en rejsepakke .
Disse er en stor hjlp for kunderne og er f.eks. i Finland overvget af myndighederne .
Ofte omfatter rejseforsikringer ogs ulykkesforsikringer , som indebrer ydelser i tilflde af dd .
Det m prciseres , at sdanne forsikringer ikke er livsforsikringer i henhold til direktivet .
<P>
Det var sikkert mere fordelagtigt , hvis direktivet ikke omfatter de mglere , som handler under forsikringsselskabets fulde ansvar , eller hvis virksomhed forsikringsselskabet efter den nationale lovgivning er ansvarligt for , og som selskabet tilbyder en relevant uddannelse til .
For selv om det desvrre har vret umuligt helt at fritage forsikringsmglere , der handler p accessorisk basis under selskabets ansvar for at blive omfattet af direktivet , har det dog vret godt at kunne slkke p registreringspligten , som udvalget har foreslet .
<P>
Forholdet mellem ndringsforslag 14 og ndringsforslag 13 samt 6 forbliver uklart , fordi det i ndringsforslag 14 tillades , at f.eks. rejse- og dyreforsikringer ikke er omfattet af direktivet , nr forsikringsmglerne , der formidler pgldende forsikringer , ved andre punkter kun skal fritages for registreringspligt .
<P>
Hvis det endnu er muligt at komme med forslag , vil jeg foresl , at ndringsforslag 18 og 22 udelades .
Bankformidlet forsikringsvirksomhed er samme form for forsikringsmglervirksomhed som de andre og behver ikke at have egne bestemmelser .
<P>
Betnkning af Caudron ( A5-0376 / 2001 )
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hvad er den subsidiaritet , som man taler s meget om i EU , for noget ?
Her vil De svare mig , hr. formand , at subsidiaritet betyder , at man skal handle p EU-plan , nr dette giver alle de europiske borgere de strste fordele .
Hvordan skal vi s foretage den videnskabelige forskning i EU ?
Med 15 forskellige projekter i 15 forskellige lande , som fremover bliver til 15 plus de 12 ansgerlande , det vil sige 27 lande ? Eller ville det ikke vre bedre med n flles forskningsfond ?
Hvad er bedst - at trffe n samlet beslutning om , hvordan alle de 27 medlemsstaters penge skal bruges - nemlig de 15 nuvrende medlemsstaters og de 12 ansgerlandes - eller at lade der vre 27 forskellige udgiftsposter ?
Vi br beslutte os til , at der skal vre n flles europisk forskningsfond .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg har stemt mod betnkningen , da delresultaterne af afstemningen er uforenelige med min personlige indstilling til etik og moral .
Desuden er det uforsteligt for mig , at der kun er marginale tiltag , hvad angr forskningen i land- og skovbrug , selv om det netop p dette omrde er uomgngeligt for land- og skovbrugets fremtid at faststte ndvendige forskningsprioriteter !
<SPEAKER ID=140 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Denne betnkning placerer sig i lige linje med EU-institutionernes politik , dr hvor den lgger vgt p hjlpen til arbejdsgiverne under pskud af forskning , og hvor den sigter mod at knytte tttere bnd mellem forskning og private interesser , selv om den af og til skjuler det under en modebekldning , om den s er kologisk eller regionalvenlig .
<P>
Denne betnkning er heller ikke fritaget for eftergivenhed over for visse oplysningsfjendske ider , om de s er religise eller ej .
Med hensyn til budgettet for det sjette rammeprogram straffer det konomisk visse forskningsenheder , hvis arbejde ikke sknnes hjt prioriteret , eftersom det ikke er rentabelt p kort eller mellemlang sigt for den private sektor .
<P>
Den eneste grund til , at vi har stemt for denne betnkning , er , at vi ikke vil skade visse forskningsretninger , som den sttter , og som gr i retning af videnskabelige , medicinske eller teknologiske fremskridt , og vi vil heller ikke risikere at fratage forskerne i den offentlige sektor de finansieringer , de har brug for .
<P>
Og vi har ligeledes vedtaget alle de ndringsforslag , der kunne udgre et fremskridt i forhold til den nuvrende situation .
<SPEAKER ID=141 NAME="Damio">
Trods den indsats , som ordfreren og flertallet af medlemmerne i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har ydet , er der ikke sikret ikke-diskriminering af lande og regioner , hvis virksomhedsstruktur gr , at de , selv om der findes videnskabelige ressourcer , ikke kan deltage i programmer , der skal srge for hurtig overfrsel af viden inden for teknologisk innovation .
<P>
EF-traktatens bestemmelser til fremme af samhrighed kommer til kort over for den konkurrence , som vil gre sig gldende .
Lissabon-strategien havde som ml fuld beskftigelse og indsats mod udstdelse , ikke det modsatte .
Hvis de ringest stillede regioner ikke delagtiggres i viden og deltager i programmerne , vil de blive sat uden for den konomiske og sociale konvergens .
<SPEAKER ID=142 NAME="Grossette">
Jeg har stemt for denne betnkning .
<P>
Jeg har i lang tid stttet forskningsindsatsen p EU-plan .
Derfor glder jeg mig over den vilje , som Parlamentet lgger for dagen til at skabe og udvikle dette fllesskabsomrde , hvor der hersker indbyrdes disciplin .
<P>
Bl.a. i Frankrig konstaterer vi et foruroligende fald i antallet af forskere .
P grund af skuffende indenrigspolitik rejser de mest kompetente ofte ud af landet og kommer kun alt for sjldent tilbage .
Derfor gr den ordning , der er omfattet af denne betnkning , og som vedrrer forskernes bevgelighed og hjlp til at komme tilbage , det muligt , hber jeg , at afhjlpe visse regeringers svigten .
<P>
At stimulere forskningen , det er ogs at sikre en uafhngig uddannelsespolitik ved at sttte sig til den kompetence , der findes i EU .
<P>
Hvis lovgiverne fr til opgave at tilrettelgge forskningen , er der risiko for at lukke den inde i en for snver bs .
Derfor m forskningens EU favoriseres , og arbejdet med bioteknologi , der reprsenterer fremtiden , br fremmes .
Ligeledes skal der p en gang gives sttte til den grundlggende forskning i EU , der befinder sig i hjertet af vores industriers konkurrencedygtighed , og de mange arbejdsopgaver , der udfres af de sm og mellemstore virksomheder , hvis ndvendige bidrag til opdagelse og fornyelse vi kender .
<P>
Forskning vedrrer ligeledes europernes dagligdag , og alle de hjt prioriterede omrder som fdevaresikkerhed , bekmpelse af store farer og forbedringen af folkesundheden viser viljen til at forene forskning og velvre .
<P>
Jeg kommer ligeledes med stor tilfredshed ind p den sttte , der foresls at bibringe udviklingen af forskning inden for brnesygdomme , der er et omrde , hvor de nationale politikker ofte har fejlet .
Det er grunden til , at jeg venter p , at Kommissionen kommer med nogle forslag om brnemedicin .
<SPEAKER ID=143 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Forskning og udvikling er af afgrende betydning for , at Europa kan blive et kontinent prget af konomisk vkst og velfrd .
Den internationale konkurrence , ikke mindst fra USA , ger behovet for nye og forstrkede forskeraktiviteter .
Kommissionen har i sit forslag til sjette rammeprogram identificeret flere vigtige problemer og forskningsomrder , som Europa skal satse p .
Selvflgelig er det vigtigt , at Europas forskere samarbejder , og at forskningsaktiviteterne til en vis grad koordineres .
Det er ogs af stor vigtighed , at vi ikke kun fremmer forskernes fysiske mobilitet , men ogs letter spredningen af forskningsresultater .
<P>
Det , som bekymrer os , er , at rammeprogrammet indebrer en betydelig centralisering af forskningen .
Der satses mange ressourcer p f udvalgte omrder .
Dermed styres forskningen p en uheldig mde , da medlemslandenes egne forskningsorganer vil blive styret af Kommissionens prioriteringer .
For sm lande med et begrnset forskningsbudget risikerer EU dermed at blive hovedfinansier for forskningen , hvilket skaber en uheldig centralisering .
<P>
Som liberale hylder vi princippet om fri forskning .
Den frie forskning har fra et effektivitetssynspunkt vist sig at vre den politisk styrede forskning langt overlegen .
Det samfund , der giver forskerne stort spillerum , nr det handler om at vlge materialer og metoder , opnr i det lange lb bedre resultater end det samfund , hvor politikerne angiver retningen .
Den principielle id om den frie informationssgning har gennem rhundreder prget forskningen i Europa strkt .
Hjskoler og universiteter spiller en vigtig rolle i samarbejdet med den offentlige sektor og erhvervslivet , men deres vigtigste opgave skal ikke vre at tage imod ordrer fra disse .
<P>
Vi mener , at det sjette rammeprogram skaber en alt for stor centralisering af den frie forskning .
Vi har derfor valgt at undlade at stemme for Caudron-betnkningen .
<SPEAKER ID=144 NAME="Montfort">
Som medlem af Industri- og forskningsudvalget og af Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik ( Bioetik ) har jeg fundet denne betnkning srligt vigtig , under dets to hovedaspekter :
<P>
betingelserne for sttte ydet til forskning i EU og
<P>
den etiske ramme , som Europa-Parlamentet foreslr at opstille , for at den kan blive realiseret .
<P>
Som det fremgr af ndringsforslagene , har det vsentligste i denne forhandling koncentreret sig om den del , der omhandler den " etik " , der bruges ved bioteknologi .
<P>
I det omfang , at strstedelen af stemmerne har tilladt at gre mennesket til et instrument , via tilladelse til brug af menneskeembryoner , i det foreliggende tilflde undfanget i forbindelse med " behandling af sterilitet " ved in vitro-befrugtning , til skade for fremme af menneskets integritet og vrdighed , mener jeg , at den etiske ramme , der af flertallet er fastholdt under frstebehandlingen , giver et negativt billede af hele betnkningen og herunder de tekniske foranstaltninger .
<P>
For at opsummere mener jeg , at de skaldte " etiske " ordninger , p trods af gode tekniske foranstaltninger , skader hele betnkningen ved ikke at respektere mennesket .
<SPEAKER ID=145 NAME="Moreira da Silva">

<P>
Det ville derfor vre forkert , hvis lovgiverne , fordi de i den grad nsker at give grnt lys for denne teknik , undlod at lovgive bredt og med en lngere tidshorisont ( hvilket p et omrde prget af s hurtig udvikling er s meget desto mere pkrvet ) og derved gav videnskaben og industrien det signal , at man br vlge at udvikle teknikker , hvor der - selv om nogle af disse er lidet udviklede og meget dyre ( f.eks. manipulation af voksne celler ) - stadig foreligger et omfattende udnyttelsespotentiale .
Vi m ikke undlade at kmpe for , at der kommer teknikker , som rummer de fordele , som manipulering af menneskelige embryoner har , men ikke indebrer samme etiske sprgsml .
<P>
P den anden side ville skabelse af embryoner gennem overfrsel af cellekerner lette kloning med henblik p reproduktion ( generelt betragtet som forkasteligt ) .
<P>
Juridisk gr jeg derfor ind for , at EU forbyder skabelse af menneskelige embryoner ved kloning ( svel til terapeutiske forml som med henblik p reproduktion ) . Der br dog vre to undtagelser fra dette forbud , nemlig overskydende embryoner og de 64 disponible cellelinjer .
Med hensyn til forskningens finansiering og srlig inden for det sjette rammeprogram ( som Caudron-betnkningen omhandler ) mener jeg , at Fllesskabets finansiering br prioritere forskning , der anvender voksne kimceller til terapeutiske forml .
<SPEAKER ID=146 NAME="Sacrdeus">
Caudron-betnkningen tager stilling til , hvilke prioriteringer og inden for hvilke rammer vi skal udfre forskning i Europa , finansieret af fllesskabsmidler fra det sjette rammeprogram .
<P>
Som kristelig demokrat mener jeg , at vi har brug for etiske rammer i samfundet .
Der skal ogs vre etiske rammer for forskningen .
Det mest grundlggende af disse aspekter er respekten for menneskevrdigheden .
Hvor behjertet mlet end kan vre , retfrdiggr det ikke , at vi bruger mennesker som middel .
<P>
Forskning , hvor der anvendes stamceller fra embryoner , er etisk meget kontroversiel og desuden forbudt i fire medlemslande .
Dette er ikke tilfldet , nr det handler om anvendelsen af stamceller fra voksne .
Det er derfor min hensigt , at forskning , som bruger stamceller fra voksne , br prioriteres , mens den etisk dybt kontroversielle forskning i stamceller fra embryoner ikke skal tildeles midler fra rammeprogrammet .
Det forhindrer ikke nationale regeringer i inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet at vlge at sttte forskningen .
<P>
Midlerne fra rammeprogrammet er trods alt begrnsede .
Vi tvinges til at foretage prioriteringer .
Her br vi ikke sttte forskning , som rent etisk er s kontroversiel , og som desuden benbart strider mod flere medlemslandes lovgivning .
Jeg har derfor valgt at sttte ndringsforslag 334 , som jeg selv underskrev , hvor det i punkt 4 siges , at
<P>
" forskning i stamceller fra embryoner ikke skal finansieres med fllesskabsmidler , da medlemsstaterne er uenige i dette sprgsml " .
<SPEAKER ID=147 NAME="Van der Laan">
En rkke nederlandske kolleger har i medierne pstet , at Den Liberale Gruppe ikke vil stte etiske grnser for videnskabelig forskning .
At det ikke er rigtigt , fremgr af vores stemmeadgivning .
<P>
For det frste kommer det vedtagne ndringsforslag 41 fra liberal side .
Heri krves det , at der bde ved gennemfrelsen af programmet og ved resultaterne skal holdes fast ved etiske grundprincipper ssom beskyttelse af menneskets vrdighed , af personoplysninger og privatlivet .
Med hensyn til stamcelleforskning skal retningslinjerne fra Den Europiske Stiftelse for Videnskabs etiske udvalg overholdes .
<P>
Endvidere ville vores grupper stemme for ndringsforslag 22 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi . P den mde kommer forskningsaktiviteter med sigte p kloning af mennesker til forplantningsforml samt dannelsen af menneskelige embryoner til forskningsforml og eugeniske ndringer i arvematerialet ikke i betragtning for finansiering .
<P>
Desvrre er den restriktive tekst i ndringsforslag 322 blevet vedtaget , hvorved ogs terapeutisk kloning udelukkes .
Det er beklageligt , fordi netop terapeutisk kloning giver reelle muligheder for Alzheimer- , Parkinson- , diabetes- og aids-patienter .
Derfor undlod vi at stemme ved den endelige afstemning .
<P>
Betnkning af Caudron ( A5-0355 / 2001 )
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , da jeg var meget ung - jeg har vel vret en 10-11 r - fik jeg en dejlig illustreret bog af Walt Disney forrende .
Den hed " Vor ven atomet " og var illustreret p den glimrende mde , som Walt Disney plejede at illustrere sine vrker - det kan vi godt kalde dem - p . Disse vrker er efterhnden kendt i hele verden .
Jeg var fascineret af denne videnskabsbog , som forklarede tingene s godt for et ungt menneske som mig .
Siden da har jeg vret tilhnger af atomkraft , og derfor stemte jeg for denne betnkning , ikke mindst fordi den fremmer undersgelser og forskning inden for atomkraftssektoren i Europa , som vi efter min mening burde fremme yderligere .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg betragter Euratom-traktatens udlb som en mulighed for at tage afsked med atomkraft i Europa .
I dagens afstemning om Euratom-programmet blev den fortsatte finansiering af forskningen i atomkraft dog vedtaget .
Det hedder bl.a. i ndringsforslag 12 , at forskning i sikkerheden omkring de nuvrende reaktorer med prioritering af reaktorer i ansgerlandene samt reaktorer af den nye generation skal stttes .
Alts sikkerheden omkring fremtidige atomkraftvrker .
Forskningen skal bruges til fordel for ikke-nukleare energikilder , isr vedvarende energikilder , for dermed at bidrage til det gradvise ophr af atomkraft i Europa .
Derfor har vi i dagens afstemning ikke kun afvist ndringsforslag 12 , men hele Euratom-programmet .
<SPEAKER ID=150 NAME="Titley">
Jeg bifalder meget Caudron-betnkningen , som anbefaler en ndret fordeling af midlerne i Kommissionens forslag om et forskningsbudget p 16 milliarder euro .
Det er p hje tid , at programmets dagsorden for sundhedsforskning udvides til ogs at omfatte mere almindelige sygdomme . De fleste mennesker har , enten p nrt hold eller perifert , vret i berring med sygdomme som krft , degenererende sygdomme og hjerte-kar-sygdomme .
Ved at sttte forskningen i disse sygdomme viser EU , at det beskftiger sig med almindelige sager , der pvirker almindelige menneskers liv .
De etiske , retlige og sociale aspekter vedrrende forskningssprgsml spiller en stadig strre rolle , og er mske lige s vigtig som selve forskningen .
Derfor viser udvalget med sit forslag om sttte til disse omrder , at det er opmrksomt p den betydning , som disse nye emner tilgges .
<P>
nsket om at tildele midler til informationssamfundet viser en gte vilje til at fremme EU ' s erklrede ml , som blev prsenteret p topmdet i Lissabon , ogs kaldet dot-com-topmdet , om at gre EU til en af mest konkurrencedygtige og dynamiske konomier i verden .
Der er ingen anden mulighed . Hvis EU nsker at blive en mere trovrdig global aktr i den nye konomi og informationssamfundet , skal EU hurtigst muligt investere en klkkelig sum penge i dette omrde .
<P>
Endelig skal tildelingen af midler til forskning altid ske under hensyntagen til miljet .
Ved at afstte midler til forskning i vedvarende energi viser betnkningen , at den er bde afbalanceret og miljmssig fornuftig .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.51 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Fru formand , ved eftermiddagens afstemning er der desvrre opstet en del forvirring i vores gruppe i forbindelse med Jarzembowski-betnkningen .
Gruppens holdning var , at vi skulle stemme imod , hvis lasthndtering ikke blev medtaget i direktivet .
Vi troede , at det var tilfldet , men det var det ikke .
Derfor var der en del forvirring .
Det var gruppens hensigt at sttte betnkningen ved den endelige afstemning og ikke stemme imod , sdan som vi har gjort , og jeg anmoder om , at det medtages i protokollen .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Hr . Sterckx , vi tager meget gerne Deres gruppes vilje til efterretning .
<CHAPTER ID=8>
Den internationale situation
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om den internationale situation .
<P>
Jeg giver straks ordet til formanden for Rdet , fru Durant .
<SPEAKER ID=155 NAME="Durant">
Fru formand , mine damer og herrer , som De ved , har det internationale samfund siden attentaterne den 11. september befundet sig i en alvorlig krisesituation .
Formlet med mit indlg er at gre en form for status over denne situation og informere Dem om de initiativer , der er blevet taget , og som vil blive udviklet af Rdet .
Mit indlg vil sledes koncentrere sig om Afghanistan , som er brndpunktet i den aktuelle krise , men jeg vil ligeledes beskftige mig med situationen i Mellemsten .
<P>
Med hensyn til Afghanistan , der befinder sig i en ndsituation , har Rdet reageret med beslutsomhed og klarhed .
P sine mder den 21. september og 19. oktober fastlagde Det Europiske Rd flgende ramme for EU ' s aktiviteter : For det frste solidariteten med USA og en sttte til aktiviteter i form af et legitimt forsvar og i overensstemmelse med resolution 1368 vedtaget af FN ' s Sikkerhedsrd under den forudstning , at det drejer sig om mlrettede aktioner , der sigter p at skne civilbefolkningen .
For det andet et bidrag til koalitionen imod terrorisme oprettet i FN ' s regi .
Trojkaen besgte i slutningen af september Pakistan , Iran , Saudi-Arabien , Syrien og Egypten , hvor den i vrigt mdtes med lederne af Den Arabiske Liga .
For nylig har den gennemfrt en rundrejse til de centralasiatiske lande .
Topmderne EU-Rusland den 3. oktober og Europakonferencen den 20. oktober gav mulighed for at drfte den indsats , der skal ydes p internationalt plan .
Generalforsamlingens mde i november vil p ny give mulighed for at styrke denne koalition .
<P>
Helt konkret har EU givet udtryk for sin strategi i Afghanistan samlet i fem hovedpunkter . Disse bestr af en prioritering af den humanitre ndhjlp , FN ' s centrale rolle , en strben efter at opn en varig og retfrdig intern politisk lsning , det vigtige i en genrejsningsplan for landet og endelig ndvendigheden af at give stabiliseringsplanen en regional dimension .
Det skal bemrkes , at disse fem grundelementer helt klart er blevet godkendt af Rdet ( almindelige anliggender ) den 17. oktober i Luxembourg og p det uformelle topmde i Gent den 19. oktober .
<P>
Hvad angr den humanitre ndhjlp , er der indtil nu mobiliseret ca . 320 millioner euro til hjlp til flygtninge og hjemlse og til at afhjlpe hungersnden .
Den strste vanskelighed bestr i at f adgang til de ndlidende befolkningsgrupper , hvilket krver et tt samarbejde med Afghanistans nabolande .
Formandskabet har taget forskellige initiativer i den forbindelse . Med hensyn til mobilisering og distribuering af hjlp er der srget for en tt koordination mellem medlemsstaternes samarbejdsorganisationer , ECHO og de forskellige internationale humanitre organisationer , hvad enten det drejer sig om FN ' s hjkommissariat for flygtninge eller verdensprogrammet for fdevarebistand uden at glemme ICRC og de mange ngo ' er .
<P>
For det andet FN ' s centrale rolle .
EU anerkender FN som den eneste organisation med international legitimitet til at sge en intern politisk lsning .
FN ' s rolle vil ligeledes vre afgrende med hensyn til at ivrkstte en genrejsningsplan for landet .
EU sttter sig sledes til generalsekretren og dennes reprsentant for Afghanistan i alle deres bestrbelser .
EU er endvidere specielt opmrksom p den plan , der netop er blevet fremlagt af FN ' s generalsekretariats srlige reprsentant , hr .
Brahimi . Rdet vil finde den bedste metode til at bidrage til gennemfrelsen af denne plan .
<P>
Hvad angr den interne politiske lsning , er det vigtigt for EU , at de fremtidige afghanske myndigheder bliver valgt af afghanerne , at de reprsenterer de tilstedevrende etniske grupper , samt at de respekterer og fremmer menneskerettighederne , de humanitre rettigheder og retsstaten generelt , at de endelig afviser ethvert samarbejde med terrorismen , og at de opretholder harmoniske forbindelser med nabolandene og p den mde bidrager til en generel stabilisering .
EU foretrkker p nuvrende tidspunkt ikke at udtale sig bent til fordel for den ene eller den anden lsning , idet det overlader dette arbejde til FN ' s generalsekretariats srlige reprsentant og afghanerne selv .
<P>
Med hensyn til genrejsningsplanen finder EU i forbindelse med den interne politiske udvikling i Afghanistan , at det haster med at udarbejde en sdan plan for landet .
Det nsker at blive tilknyttet denne plan p samme mde som en lang rkke andre aktrer , herunder donorlande og internationale organisationer .
Det mener i vrigt , at det drejer sig om et langsigtet arbejde , der indebrer et langtidsengagement for alle , der deltager i planen .
<P>
Hvad angr den regionale strategi , finder EU , at ingen form for fred i Afghanistan er mulig , medmindre man angriber problemet p regionalt plan .
Det handler derfor med andre ord om at overbevise Afghanistans nabostater samt andre magter i omrdet om , at fred i dette land ogs vil vre til deres fordel .
Der m tages legitimt hensyn til disse staters prioritering af sikkerhed for at undg en fortsttelse af den indblanding udefra , der s ofte har undermineret Afghanistan og holdt landets interne konflikter ved lige .
<P>
EU anser flgende lande og internationale organisationer for at vre afgrende elementer i enhver regional strategi i det afghanske sprgsml : Pakistan , Iran , Indien , Usbekistan , Tadsjikistan , Turkmenistan , Kina , Rusland og Den Islamiske Konference .
<P>
Jeg kan naturligvis ikke undg at komme ind p den aktuelle situation , der netop i disse dage har udviklet sig lynhurtigt med indtagelsen af Mazar-i-Sharif og Kabul .
Begivenhederne dokumenterer , at Taleban-styret og terroristernes netvrk gradvist er i gang med at miste kontrollen med Afghanistan .
De er endvidere et skridt p vejen frem mod den internationale koalitions ml , som netop er at udslette dette netvrk .
<P>
I disse timer , der er afgrende for Afghanistans fremtid , mindede rdsformanden , hr . Verhofstadt , i gr om Rdets holdning , der giver udtryk for , at der aldrig bliver opnet stabilitet i dette land , medmindre der indsttes en stabil , legitim og demokratisk regering , der reprsenterer alle de etniske grupperinger .
Det vil ogs vre bedst , at denne regering fuldt ud overholder menneskerettighedsprincipperne .
<P>
Han mindede endvidere om , at det er op til FN at spille en central rolle med hensyn til at hjlpe afghanerne med at danne en regering .
Unionen agter at sttte FN ' s planer i denne retning og anmoder indtrngende Den Nordlige Alliance om uden forbehold at bidrage til denne indsats .
Unionen holder sig i vrigt parat til at hjlpe Afghanistan med at udforme og gennemfre en omfattende genrejsningsplan , der er en uomgngelig mler for fredsprocessen .
Dette projekt ndrer p ingen mde den vgt , der lgges p den humanitre ndhjlp , som de afghanske befolkningsgrupper mere end nogensinde har behov for .
<P>
Formanden for Det Europiske Rd har endelig stet fast p den regionale dimension i det afghanske sprgsml .
Selv om det er indlysende , at afghanerne selv br beslutte , hvem der skal regere dem i fremtiden , er det ikke desto mindre ndvendigt , at alle lande i regionen kan fle sig beroliget ved en ny afghansk regering .
Det er ud fra denne tankegang , at formanden for Det Europiske Rd sammen med formanden for Kommissionen nu vil indlede besg i Indien og Pakistan henholdsvis den 23. og 24. november .
<P>
Endelig er EU stadig meget bekymret over situationen i Mellemsten .
Volden og manglen p tillid mellem parterne forhindrer en genoptagelse af den politiske dialog , der br begynde med gennemfrelsen af Tenet-planen og henstillingerne fra Mitchell-rapporten og p lngere sigt munde ud i en retfrdig og varig lsning p konflikten baseret p FN ' s Sikkerhedsrds resolution 242 og 338 samt p principperne fra Madrid og Oslo .
<P>
Hvad angr en aktiv diplomatisk strategi , hvad enten det drejer sig om reprsentanter for medlemsstaterne eller Rdet , er Unionen konstant til stede i omrdet . Indsatsen fra den hjtstende reprsentant , hr .
Solana , den srlige udsending , hr . Moratinos og adskillige europiske ministre har efter mange dramatiske begivenheder isr gjort det muligt at afholde mdet mellem Peres og Arafat den 26. september .
Det er desvrre ikke lykkedes israelere og palstinensere at omstte dette nye forsg p at bringe en vbenhvile i stand til handlinger .
<P>
Euromed-konferencen , der fandt sted den 5. og 6. november i Bruxelles , gav mulighed for en bred udveksling af synspunkter angende stabilitet og sikkerhed i Middelhavsomrdet .
Den gjorde det bl.a. muligt for hovedpersonerne at g endnu et skridt lngere frem mod at genskabe en dialog p hjt plan , hvilket igen p lngere sigt kan genskabe den ndvendige tillid til at genoptage forhandlingerne om den endelige status .
<P>
Formanden for Det Europiske Rd samt den fungerende rdsformand rejser igen til Mellemsten i denne uge .
De bliver ledsaget af formanden for Kommissionen og den hjtstende reprsentant , hr . Solana , hvis vigtige rolle anerkendes af samtlige parter .
Denne mission , der indgr i det mandat , det belgiske formandskab fik p det uformelle topmde i Gent , giver lejlighed til endnu en gang at minde parterne om EU ' s klare holdning til de ml , de endelige forhandlinger br n .
Det betyder for palstinenserne oprettelsen af en levedygtig demokratisk stat samt en afslutning p besttelsen af deres territorium og for israelerne retten til at leve i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte grnser .
<P>
EU minder endvidere om , at en sgen efter en overordnet og varig fred i regionen krver , at der bliver taget behrigt hensyn til det israelsk-syriske og det israelsk-libanesiske sprgsml i konflikten , hvor lsningen br vre inspireret af de samme principper .
<P>
Til slut har EU , som De kan se , indtil nu ikke sparet sig i forsget p at tilnrme synspunkterne i Mellemsten , og den vil fortstte ad dette spor , s lnge det er ndvendigt .
I vrigt vil EU fortsat tt flge udviklingen af situationen i Afghanistan og i hele den centralasiatiske region .
I forbindelse med den internationale koalition imod terror vil Unionen fortstte arbejdet med at bekmpe enhver form for sttte til den internationale terrorisme .
<SPEAKER ID=156 NAME="Busquin">
Fru formand , fru minister , rede parlamentsmedlemmer , som De ved , udvikler situationen i Afghanistan sig meget hurtigt .
Nsten hver time fr vi friske og dramatiske nyheder .
Den militre strategi over for talebanerne er en succes .
Ikke desto mindre er det vigtigt at holde fast i , at opgaven trods den opmuntrende udvikling de seneste dage langtfra er afsluttet .
Det militre element i kampagnen har endnu ikke net alle sine ml , og vi har hele tiden klart givet udtryk for , at den humanitre og diplomatiske del var afgrende vigtig .
<P>
P baggrund af , hvad der er sket , vil det vre en fordel at fordoble indsatsen p dette omrde .
Der er i vrigt grund til at intensivere bestrbelserne p at etablere en bredt funderet regering for det afghanske folk .
Som fru Durant netop har understreget , sttter vi kraftigt det arbejde , der udfres af FN under ambassadr Brahimis ledelse .
Vi br endvidere udnytte den nye militre stilling med henblik p at forge vores humanitre bestrbelser .
Kommissionen spiller en aktiv rolle p disse to fronter . I sidste uge mdtes hr .
Patten med formanden for Verdensbanken , hr . Wolfensohn , og i denne uge har han haft mde med ambassadr Brahimi i New York .
<P>
Kommissionen vil arbejde tt sammen med Verdensbanken og de vrige parter for at evaluere behovene og bidrage til genrejsningen af Afghanistan .
Kommissionen har ikke p nuvrende tidspunkt til hensigt at spekulere i de prcise belb , der indgr .
I frste fase br det internationale samfund evaluere de mest ptrngende behov og i samarbejde med det afghanske folk fastlgge , hvilke behov der reelt er tale om .
I mellemtiden bestrber vi os p at srge for , at sttten p 52 millioner euro tildelt under ECHO-programmet for 2001 og de 22,5 millioner euro , der i 2001 er afsat til hjemlse , nr frem til dem , der har behovet .
Derudover er vi takket vre Verdensfdevareprogrammet i frd med at stille 23,5 millioner euro til rdighed i fdevarebistand , hvilket svarer til 36.300 t , og vi yder 4,5 millioner euro til ngo ' erne for at forsyne befolkningen med fdevarer , fr og redskaber , i alt et samlet belb p ca . 100 millioner euro i sttte i r .
Endvidere har vi allerede nu sikret , at dette niveau i det mindste vil blive opretholdt i 2002 .
<P>
De ved , at Kommissionen ikke har sparet p anstrengelserne siden den 11. september .
De er ogs klar over , at vi i lbet af nogle dage var i stand til at fremlgge nye foranstaltninger til at bekmpe terrorismen i Europa , specielt en flles definition p terrorhandlinger , en arrestordre p EU-plan i stedet for det tunge system for udlevering af kriminelle , der for jeblikket glder mellem medlemsstaterne , en stramning af bestemmelserne om hvidvaskning af penge samt endelig en juridisk bestemmelse , der gr det muligt hurtigt at fastfryse enkeltpersoners eller organisationers indestender i hele EU fra og med det jeblik , det konstateres , at de udgr en potentiel kilde til finansiering af terrorisme .
Kommissionen har i vrigt haft travlt med at indfre tiltag , der forbedrer sikkerheden ved flyrejser , og som spnder fra adgang til cockpitterne til overvgning af bagagen .
Parallelt hermed har EU ' s ministre kollektivt besluttet , at medlemsstaterne br kunne beskytte luftfartsselskaberne imod de vrste flger af den 11. september ved f.eks. at kunne forsikre dem imod terrorhandlinger , hvilket de kommercielle forsikringsselskaber ikke lngere tilbyder , samtidig med at man undgr en krig p tilskud , der forvrider konkurrencen .
<P>
EU yder ligeledes en massiv humanitr bistand , bde i og uden for Afghanistan .
Unionen og dens medlemsstater har sledes allerede mobiliseret omkring 310 millioner euro for at lette det afghanske folks lidelser .
Denne indsats , der kun overgs af USA ' s , er i store trk ukendt , men den har allerede reddet menneskeliv .
Endvidere har Kontoret for Humanitr Bistand , ECHO , handlet imponerende hurtigt for at omstte forpligtelserne til handlinger .
<P>
Under formanden Romano Prodis ledelse deltager Kommissionen ogs i de afgrende diplomatiske bestrbelser , og minister Durant har allerede nvnt de rejser , hr . Prodi vil foretage i lbet af de kommende dage og uger .
En sdan aktivitet er et klart bevis p EU ' s vilje til at udve et internationalt afbalanceret diplomati .
Som De ved , rejste Chris Patten sammen med udenrigsminister og reprsentant for det belgiske formandskab for EU ' s Rd , Louis Michel , og hr . Solana til Pakistan , Iran , Egypten , Saudi-Arabien og Syrien i dagene umiddelbart efter attentaterne .
Overalt fik de den samme besked . Den samlede menneskehed br st sammen i bekmpelsen af terrorismen .
De diskuterede ndvendigheden af at styrke samarbejdet i regionen .
Unionen tog fra dette jeblik et vigtigt handelspolitisk initiativ , idet den forbedrede Pakistans eksportadgang til EU , og vi hber meget snart at kunne afslutte en aftale om fri vareudveksling med de seks stater i Golfstaternes Samarbejdsrd .
Vi vil i vrigt snart fremstte forslag , der sigter p at indg en handels- og samarbejdsaftale med Iran .
Endvidere spiller vi fuldt ud vores rolle i de bestrbelser , der udfoldes for at genstarte fredsprocessen i Mellemsten , ikke kun med henblik p at yde finansiel sttte til en palstinensisk autoritet , der plages af enorme vanskeligheder , men ogs gennem arbejdet med at f gennemfrt Mitchell-rapporten , som EU er medunderskriver af .
Som fru Durant fremhvede det , har bde Peres og Arafat i denne uge deltaget i en EU-Middelhavskonference , der blev afholdt i Bruxelles .
<P>
Som De kan se , frer EU en flles udenrigspolitik , men der er ikke tale om en enhedspolitik .
Det enkelte land og den enkelte institution udnytter sine egne aktiver og tilbyder sine egne ressourcer i den flles sags tjeneste .
Forskellige medlemsstaters beslutsomme handlinger har styrket den flles indsats og omvendt .
At medlemsstaterne tager selvstndige initiativer , isr i en krisesituation , er ikke et tegn p Unionens nederlag , men derimod en illustration af dens iboende natur .
<P>
Til slut kan jeg sige Dem p Kommissionens vegne , at vi alle er bevidste om , at begivenhederne den 11. september har ndret tingenes tilstand , og vi har erkendt , at attentaterne imod New York og Washington reprsenterer et angreb , ikke blot p USA , men ligeledes p ethvert frit og bent samfund .
Truslen er en flles trussel , og det er grunden til , den krver et samordnet modspil .
EU og isr Europa-Kommissionen bidrager fuldt ud til at opn dette ml , og vi har til hensigt at g frem ad denne vej .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , i forgrs styrtede et fly ned over New York , og vi holdt alle vejret p ny , fordi vi frygtede , at der igen var tale om et terrorangreb .
Gudskelov var det ikke noget terrorangreb , selv om hndelsen alligevel var forfrdelig .
Men denne formodning i mandags viser dog , at terrorismen pvirker vores liv , og at vi ikke bare m g over til dagsordenen .
Derfor skal vi sige , at vi betragter terrorisme som en enorm udfordring , en ndelig , politisk , konomisk og ogs militr udfordring .
Jeg bifalder det , De har sagt , fru rdsformand .
Det er identisk med de stikord , jeg har skrevet ned : Man skal eliminere terrornetvrkene .
Det handler det ogs om i Afghanistan nu .
Vi har jo set billederne , billederne af glde i Kabul , men ogs af de dde , som klart er blevet massakreret , og vores krav til Den Nordlige Alliance , som har stet under ledelse af Ahmad Shah Massoud , som vi kunne byde velkommen her i april , en ansvarlig personlighed , lyder , at den skal forholde sig sledes i Afghanistan , i Kabul , at den er en god reprsentant , ogs for menneskevrdigheden og en bedre fremtid for dette hrdt prvede land .
<P>
Det , som vi har brug for nu - og her er jeg enig med rdsformanden - er handling fra FN ' s side .
Det er godt , at vores amerikanske venner integrerer FN p denne mde .
Men det , vi ogs har brug for , og her skal EU spille en vigtig rolle , er en alliance , en koalition for genopbygning af Afghanistan .
Vi m ikke beg den samme fejl som i 1980 ' erne og 1990 ' erne , nemlig at vi lader Afghanistan alene , vi skal derimod hjlpe Afghanistan .
<P>
EU ' s rolle , fru rdsformand , er snarere trist i hele denne konflikt .
Naturligvis er de militre sprgsml frst og fremmest nationale sprgsml .
Vi er endnu ikke net s vidt , at vi som europere virkelig optrder i fllesskab p dette omrde .
Men det , som nogle lande i EU har prsteret i de sidste uger , finder jeg meget pinligt .
Der har frst vret mdet mellem de tre i anledning af rdsmdet i Gent , og s har der vret mdet i London .
Jeg m sige til Dem , at jeg syntes , det var pinligt .
Vi har ikke nogen selvudnvnte chefer i EU , men vi har et EU med et rdsformandskab og med en Kommission .
I London inviterede personerne inklusive rdsformanden sig selv , hvilket jeg fandt srligt pinligt .
I London var Storbritannien , Frankrig , Italien , Spanien , Tyskland , Nederlandene og det belgiske formandskab reprsenteret . Grkenland , Portugal , strig , Finland , Sverige , Luxembourg , Irland og Danmark var ikke reprsenteret .
Jeg ville have nsket , at det belgiske formandskab - og jeg har en meget positiv indstilling til dette formandskab , netop ogs til premierminister Guy Verhofstadt - havde protesteret mod et sdant mde , for det ville have vret rdsformandskabets opgave at invitere til et sdant mde og ikke at bede om en invitation , sledes at man ogs kunne vre med i London .
Jeg hber , at vi fr andre fremgangsmder i fremtiden , og at det ikke endnu en gang frer til en sdan splittelse i EU .
<P>
Man skal naturligvis ogs lre af sine fejl .
Jeg hber , at man lrer af disse fejl nu .
For vores gruppe er det afgrende , at det handler i fllesskab og ikke kun p regeringssamarbejdsplan .
Vi nsker et flles Europa og forventer ogs beslutsom og modig handling fra rdsformandskabets side .
Vi str bag rdsformandskabet , hvis det handler sdan , men ogs bag Kommissionen . Hr .
Busquin , jeg opfordrer ogs Kommissionen , dets formnd og hele kollegiet til flgende : Gr Europas stemme tydelig !
Kommissionen skal blande sig , den skal sige sin mening , og den m ikke blot acceptere tingene , hvilket vi har set i de sidste uger og mneder .
Vi har en chance , hvis vi selv er beslutsomme , og jeg kan sige Dem p vores gruppes vegne , at vi helt afgjort vil sttte bde rdsformandskabet og Kommissionen , hvis EU ' s fllesskabsinteresse gres tydelig .
Det vil vi gerne opfordre Dem til .
Hvis De gr det , har De os p Deres side !
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , godt to mneder efter angrebene den 11. september har vi alle sammen , ogs USA , forstet , at det for at bekmpe den globale terrorisme er ndvendigt at formulere en politik med mange dimensioner : den militre , den sikkerhedsmssige , den efterretningsmssige , den humanitre og tillige den kulturelle og andre .
Og at have en flles vilje , nemlig viljen til koalition med FN som referenceramme eller grundlag .
<P>
De seneste dages nyheder bekrfter , at der er et spirende hb i Afghanistan , og der er noget , som br vre helt klart : De frste ofre og de frste gidsler for terrorismens aggressive fundamentalisme har vret afghanerne , og isr kvinderne , for det er dem , der har lidt mest under disse forhold .
Et bevis p det er de billeder , vi ser p tv , af kvinder - og mnd , men isr kvinder - som nu kan frdes frit uden slr for ansigtet .
Det er den frste kendsgerning .
<P>
Nu er vi forpligtede til - sammen med FN - at finde en politisk lsning p i frste omgang situationen i Afghanistan og dernst i hele det centrale Asien .
EU skal fortstte samarbejdet om humanitr bistand , samarbejdet med UNHCR , for at lse problemet med flygtninge og fordrevne og ogs for at sikre , at der under FN ' s auspicier udarbejdes en stabilitetsplan og en plan for en demokratisk fremtid i Afghanistan .
<P>
For det andet skal vi intensivere vores aktion , s EU kan bekmpe terrorismen .
Politisamarbejdet er ved at blive bedre .
I gr blev 11 medlemmer af bin Ladens net anholdt i Spanien , og der gr ikke en dag , uden at det sker i andre lande i Unionen .
Generelt garanterer vi rettighederne for dem , der nsker at nedbryde vores demokratiske og pluralistiske system , og det tjener os til re , men det skaber problemer .
Og i Parlamentet forsger vi sammen med Kommissionen hurtigt at formulere en flles antiterrorpolitik .
Det er vejen frem .
<P>
For det tredje kan vi konstatere vores manglende flles kapacitet p det militre omrde .
Vi har til en vis grad kompenseret for denne mangel med andre politikker , men det retfrdiggr ikke tomrummet i sikkerheds- og forsvarspolitikken .
Hellere end at genopfriske , hvem der mdtes i Gent , eller - ihukommende den gamle film Gt , hvem der kommer til middag - regne ud , hvem der var i London , og hvem der ikke var der , skal Europa-Parlamentet sige til Rdet og Kommissionen , at vi nsker , at sikkerheds- og forsvarspolitikken inddrages i traktaterne .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at sige til kommissren , at min gruppe - og sikkert hele Parlamentet - hber , at Kommissionen , idet den gr brug af sine befjelser som vogter af traktaterne og sin initiativret , med henblik p Laeken og konventet har en klar holdning til disse sprgsml .
Der vil vi sttte dem , og p den mde vil vi kunne klare den aktuelle situation : ved at ajourfre vores sikkerheds- og forsvarspolitik , ajourfre Petersberg-opgaverne og sammen sl det fast .
Det er p den mde , der skal reageres .
<P>
En sidste kommentar , fru formand , om et helt afgrende punkt , som vi fik lejlighed til at tage op i Euro-Middelhavsforummet - som efterfulgte Rdets forum - hvor vi kunne tale med vores kolleger , med parlamentarikere fra begge sider af Middelhavet .
Der var fra arabisk , israelsk og europisk side enighed om , at vi skal fortstte bestrbelserne - og EU spiller for frste gang en central rolle - p at f en israelsk stat med sikre grnser og samtidig en palstinensisk stat , der ogs har sikre grnser .
Det vil vre det eneste grundlag for en stabil lsning i Mellemsten .
<P>
Derfor skal vi herfra resolut sttte vores reprsentanters arbejde bde her og i Mellemsten .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , krigen i Afghanistan giver nu militre resultater , hvilket vi har kunnet se de seneste 48 timer ved Taleban-styrets voldsomme og hurtige sammenbrud , p trods af at de stadig str forholdsvis strkt i store dele af landet , og at de terrorister , de har hjulpet , stadig ikke er fundet .
<P>
Der er dog andre aspekter af krigen end terroraspektet , som er blevet holdt skjult for os , og en gruppe , som jeg gerne vil nvne - som De , fru formand , hyldede i mandags - er de journalister , der har betalt den hjeste pris for at f historien frem til os .
Vi ved s lidt om moderne krig , og myndighederne er s sparsomme med oplysningerne , at vi ikke ville vide , hvad der foregik , hvis ikke det var for journalisternes engagement og professionalisme .
Vi skal gentage , at vi str i stor taknemmelighedsgld til dem .
<P>
Vi ved om den relative succes i Mazar-i-Sharif og nu i Kabul og selv fra rapporter fra frontlinjen , der gr helt til Kandahar , at der hele tiden dukker nye forhindringer op .
Den internationale koalition , og navnlig USA , ikke mindst prsidenten , har antaget , at Den Nordlige Alliance til en vis grad er medgrlig , at den vil g med til visse ting , men ikke til andre .
Vi fik alts at vide med en vis sikkerhed , at Alliancen ikke ville indtage Kabul .
Men nu str den i byen .
For mig ser Alliancen ikke ud til at vre helt s medgrlig , som mange i koalitionen antydede eller hbede .
Det gr det endnu mere presserende at f diplomatiet til at skabe respekt for retsstaten og en stabil regeringsproces , selv om der endnu ikke findes en stabil regering .
Det bliver stadig vigtigere , fordi nye former for frihed viser sig , som jeg str her , hvilket kan ses p fjernsynsbillederne fra Kabul .
Vi hrer ogs om nye former for frygt , fordi Afghanistan har en brutal fortid , som ikke kun skyldtes Taleban-styret .
S det haster meget .
<P>
Den anden udfordring er den humanitre krise , som allerede eksisterede fr krigen , men kun er blevet vrre .
Nu hvor en strre del af landet ikke lngere er under talebanernes kontrol , skal vi hurtigst muligt p en synlig mde vurdere , hvad der er brug for , samt vre synlige p landjorden .
Vores sttte til de humanitre bestrbelser skal omsttes til reelle handlinger .
Kommissren talte om usdvanlig store belb , som jeg tror , at han sagde ikke blev lagt mrke til .
Desvrre gr EU ' s bidrag i disse situationer ofte upagtet hen , og vi skal vre langt mere synlige p stedet og vise solidaritet , ikke blot p den militre front , men ogs i forhold til humanitr hjlp .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med to bemrkninger . Den ene omhandler Mellemsten .
Jeg har stor respekt for det stille , men effektive diplomati , som udves af hr .
Solana , hans kolleger , det belgiske formandskab , Kommissionen og andre . Mens USA har valgt en anden vej , er det lykkedes os at nedtrappe de vrste spndinger som en ndvendig optakt til Mitchell-processen , der er vejen mod en mere varig fred .
<P>
EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitik er blevet nvnt .
Min gruppe gr strkt ind for den og bifalder tiltagene i den retning .
Vi troede , at det var det , ESFP betd , indtil vi for nylig i Downing Street opdagede , at det stod for EU ' s sikkerheds- og frokostpolitik .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne hre Deres kommentarer til EU ' s sikkerheds- og frokostpolitik , som er stik imod konceptet for EU ' s sikkerheds- og forsvarspolitik , der er for alle og ikke forbeholdt de f .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne koncentrere mig om Afghanistan .
Det er meget vanskeligt at stille sprgsml om den militre situation , fordi den er s omskiftelig .
Jeg har imidlertid t sprgsml , og det vedrrer et element , som efter min mening fortsat vil st verst p dagsordenen i de kommende dage .
Det drejer sig om iden om at sende en FN-fredsstyrke til Kabul for at srge for , at situationen ikke lber lbsk .
Har Rdet p en eller anden mde og p noget tidspunkt talt om , at europiske lande eller EU mske som helhed kan bidrage til FN-fredsstyrken , eller mener Rdet , at det er bedre , at styrken kun bestr af reprsentanter fra muslimske lande ?
Med andre ord , skal EU involveres i FN-fredsstyrken ?
<P>
S er der det humanitre aspekt .
Det er klart , at det fortsat er ndvendigt med omfattende bistand , samt at Den Nordlige Alliances erobring af store dele af Afghanistan ger mulighederne for at yde den hjlp .
Ved Kommissionen , om det i jeblikket eller i de kommende dage er muligt at yde den hjlp , som Kommissionen vil yde , p en hurtig og effektiv mde , eller er der fortsat hindringer ?
Hvis det er tilfldet , hvilke hindringer er det s ?
<P>
Endelig er der det politiske og diplomatiske plan .
Min gruppe er bange for , at politikerne lbes over ende af militret .
Situationen er sledes , at de militre erobringer gr forud for de politiske .
Min gruppe er bange for , at det bliver vanskeligt og mske endda umuligt at finde en politisk lsning , hvis Den Nordlige Alliance rykker endnu mere mod syd .
Jeg ved , at EU og EU-medlemsstaterne , ud over FN-reprsentanten Brahimi , gr en indsats for at komme frem til det , som De kalder en stabil regering .
Hvilken konkret indsats gr EU i jeblikket og i de kommende dage for at opn denne politiske lsning , som efter min mening har meget hj prioritet ?
Mske er det vigtigere end en militr lsning .
Hvis der ikke opns en politisk lsning , er alle militre erobringer nytteslse .
<P>
Endelig en bemrkning om London .
Det foruroliger mig ikke s meget , at en rkke lande , som bidrager i militr henseende , har holdt mde der .
Det foruroligende er , at Mellemsten-politikken ogs stod p dagsordenen i London .
Jeg vil gerne sprge bl.a. Dem , fru rdsformand , om Mellemsten-politikken laves i London eller i Bruxelles ?
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru minister , hr. kommissr , lad os ikke skjule vores glde over igen at hre musik i den afghanske hovedstads gader og en kvindestemme i Radio Kabul .
Den flelse af frihed , som vi kan lse i afghanernes ansigter og den totale oplsning af undertrykkerne , der er blandt de mrkeste og grusomste p planeten , gr os alle sammen godt .
<P>
Men lad os dog ogs uden at spilde tiden se situationen og alle virkelighedens facetter klart i jnene for at undg , at der efter hbet en dag flger et nyt mareridt .
<P>
For det frste er kampene desvrre endnu ikke afsluttede . Samlet i den sydlige del af landet og ved den pakistanske grnse vil talebanerne stte alt p et kort for uanset til hvilken pris at forsge at redde det , de endnu har tilbage af magt og mulighed for at gre fortrd .
Det ville vre en katastrofe , hvis det lykkes dem at samle pashtunske befolkningsgrupper , der fler sig udstdte af de nye magthavere i landet .
<P>
Lad os ogs vogte os for at idealisere de forskellige fraktioner , der tilsammen udgr Den Nordlige Alliance .
Kvindernes skbne i visse provinser , som de kontrollerer , giver os ikke grund til at slappe af .
I vrigt giver deres tidligere opfrsel , der ikke gr mere end fem r tilbage , samt skrmmende oplysninger fra Mazar-i-Sharif , os desvrre ikke mulighed for at se bort fra , at de fr eller senere vil udfre blodige afregninger i de generobrede territorier .
<P>
Erfaringen viser os , at effektive hjlpetjenester under en militraktion kan forvandle sig til alvorlige forhindringer ved en politisk lsning .
Men det er netop den politiske udgang , der siden begyndelsen har vret det afgrende sprgsml .
<P>
Lad os for det andet mle det afghanske folks angst knuget af fem rs terror , mneders trke og elendighed og endelig fem ugers intense bombardementer .
I dette delagte land vurderer FN , at 7,5 million mennesker er truet af sult .
Dets srlige reprsentant , Lakhdar Brahimi , har for vrigt i den forbindelse mangedoblet sine opfordringer til at afslutte krigen hurtigst muligt .
<P>
Det er tvrtimod en ambitis ndhjlp og sttte til udvikling , dette land har brug for .
Lad os ikke glemme , at formlet med den internationale mobilisering var at neutralisere terroristernes netvrk , udtrre deres kilder , isr de konomiske , der nrer dem , samt at trlgge den politiske og sociale grobund , fra hvilken de trives .
Dette retfrdige og ambitise ml er i dag p ingen mde net , og ethvert nederlag omkring den politiske lsning af det afghanske problem vil kun fjerne os endnu lngere fra mlet .
<P>
Dette er den rolle , der phviler en international aktr som EU og isr FN gennem dets medlemsstater , men ogs i vores forbindelser med de amerikanske ledere samt med landene i regionen med henblik p at fremme en lsning , der udgr fra afghanerne i al deres mangfoldighed , og for de afghanere , der , for indtil nu at have vret de frste ofre for Taleban-styret i dag br regnes blandt ophavsmndene til ndringen , haster det med at give dette folk stabilitet , vrdighed og fred .

<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Fru formand , der er et tabubelagt ord , som jeg ikke har hrt nogen sige i lbet af den time , forhandlingen har varet , og som jeg ikke hrer nogen sige p de forhandlingsmder , der finder sted i Rom , Peshawar , Islamabad eller New York .
Der er et tabu , som jeg - og som vi - har til hensigt at tage op , og det er kvindernes deltagelse , nemlig kvindernes vsentlige deltagelse i Afghanistans midlertidige regering .
<P>
FN ' s generalsekretr nsker en midlertidig regering med en ligelig etnisk sammenstning .
Rdet , som her reprsenteres af fru Durant , har fortalt os , at det nsker en retfrdig og holdbar sammenstning .
Men hvilken retfrdighed taler vi om ?
Hvilken ligevgt taler vi om ?
Millioner af afghanske kvinder var ikke alene de frste ofre , men har i alle disse r ogs vret vigtige ophavskvinder til en ikkevoldelig modstandsbevgelse i hele verden . De kender godt disse kvinder .
Det er kvinderne fra Negar og RAWA , og de har besgt Europa-Parlamentet . Det er de kvinder , som styrede landet fr Taleban-styret .
De udgjorde 40 % af lgestanden , 50 % af lrerstanden og 70 % af den offentlige forvaltning , mens mndene var i krig med hinanden .
Alligevel er det kun mnd , der er med ved forhandlingsbordet . Deres skg er mere eller mindre langt eller kort , men jeg har ikke set nogen af de fantastiske kvinder , som vi har mdt .
<P>
Jeg ved udmrket godt , at jeg vil blive mdt med sm og store smil over hele linjen .
Jeg ved godt , hvordan jeg flte mig , da jeg blev mdt med disse smil i 1997 og 1998 , hvor Parlamentet og Kommissionen , s vidt jeg ved , var de eneste institutioner , der har stttet kampagnen " En blomst til kvinderne i Kabul " siden 1997 .
Kre kolleger , dette mod fra Deres og vores side br efter min mening fortstte .
Nu er det nok med al den snak , nu er det nok med diskriminationen og udtalelserne om , at kvinderne er nogle stakler !
Nej , nu m det vre slut !
Vi vil have , at de afghanske kvinder ptager sig et synligt politisk ansvar for deres lands genopbygning i den midlertidige regering .
<P>
Jeg er klar over , at dette ikke er tilstrkkeligt , og at det er ndvendigt at mobilisere befolkningen .
Derfor afholder vi den 24. november en international fastedag i hele verden , en international satyagraha , netop for at kvinderne endelig kan komme med i denne midlertidige regering .
<P>
Jeg hber ikke , at man som sdvanlig latterliggr vores forslag .
De , der beskftiger sig serist med menneskerettigheder , har ofte en meget strre evne til fremsynethed , gennemfrelse og virkeliggrelse end dem , der altid tror , at de ved alting , og at verden i dag ganske enkelt kan fortstte med den traditionelle realpolitik .
Sdan forholder det sig ikke !
Det er mennesket selv , der skaber sin fremtid .
Men hvilken fremtid kan det blive , hvis halvdelen af befolkningen ikke er med ?
Derfor er den 24. november en international fastedag , for kvinderne skal med i denne midlertidige regering .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Fru formand , da vi i april mned modtog Ahmad Shah Massoud her i denne sal , forudsagde han Taleban-styrets uundgelige fald , s snart det blev umuligt for den pakistanske regering at yde det fuld politisk og isr militr sttte . Hr .
Massoud bad ikke det internationale samfund og EU om andet end et effektivt diplomatisk pres for at f Pakistan til at standse enhver indblanding i Afghanistans indre anliggender .
Han stolede p sin viden om det afghanske folks ophidselse imod talebanerne for at forudsige sit oprr , herunder i de sydlige landomrder med pashtunflertal .
Han forsikrede os , at han havde oprettet et landsdkkende stttenetvrk , der garanterede indsttelsen af en bred national samlingsregering .
De hurtigt indtrufne begivenheder i de seneste 48 timer har kun overrasket de af vores lrde specialister , der uden nogensinde at have vret i omrdet , bent udtalte , at alliancen imod Taleban-styret kun bestod af et sammenskrab af krigsherrer , der var lige s barbariske som talebanerne selv og endda endnu farligere , fordi de kun var drevet af lysten til at overtage en magt , som de straks ville begynde at skndes om .
<P>
Som et ekko af den usikkerhed , der er givet udtryk for i Islamabad , udbreder disse eksperter , der er etablerede i deres fastlste meninger , sig endda stadig i dag i medierne for at advare om , at Den Nordlige Alliance kun reprsenterer en meget lille procentdel af holdningen hos det afghanske folk , der stadig sger den fred , som kun talebanerne havde forstet at give dem .
De folkelige jubeldemonstrationer i Kabul , det oprr , der er p vej selv i Kandahar , den tilbagevenden , der allerede er indledt for tusinder af flygtninge , er tilstrkkeligt til at vise , at disse Cassandraer var drligt underrettede .
De , der sammen med Dem , fru formand , var intelligente nok til at lytte til hr . Massoud , vil ikke glemme at glde sig over dette .
<P>
Ja , situationen er endnu politisk skrbelig .
Det er op til det internationale samfund og EU p sin side at hjlpe med at installere denne samlingsregering , som den tidligere konge , Zahir Shah , er parat til at st som garant for .
<P>
Ja , vi skal ogs give det afghanske folk enhver materiel hjlp , der er ndvendig for at rette op p en katastrofal humanitr situation , som vi kan frygte - hr . Wurtz har allerede nvnt det - vil true 1,5 millioner personer med sultedden og mere end 6 millioner afghaneres sundhedstilstand , idet de i dag lider af en alvorlig underernring .
Vi hber , fru formand for Rdet , hr. kommissr , at Rdet og Kommissionen vil vre parate til at forpligte sig uden at afvente disse perspektiver .
Jeg takker Dem for her at have bekrftet dette .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Fru formand , Afghanistan lever for jeblikket i en usikker tid , der vil vise sig at vre afgrende for fremtiden .
Slutningen p talebanernes diktatur bner dren for en demokratisk genopbygning , der dog langtfra er sikret .
Der er mulighed for en islamisk guerilla som i Algeriet , imod hvilke massive bombardementer er ineffektive , og som derfor m stoppes .
<P>
EU br indtage en klar og fast holdning , for som Emma Bonino og Francis Wurtz sagde det , skal kvinderne ikke ofres under den politiske genopbygning .
Kvindernes deltagelse er nglen til en varig genopbygning af Afghanistan .
De skal vre til stede lige fra de frste forhandlinger , og de m lige fra den frste dag opfordres til at deltage i en ny regering .
Det er den eneste lsning , der kan garantere beskyttelsen af og respekten for kvindernes rettigheder og alle menneskerettighederne .
EU kan ikke sttte et forslag til en regering , der ikke tager hensyn til denne essentielle dimension .
En integration af kvinderne er ogs det frste skridt p vejen mod demokrati .
Dette demokrati kan desvrre ikke tilpasse sig krigschefer , der er blevet fundet skyldige i gentagne overtrdelser af menneskerettighederne og mange tilflde af pengeafpresning , og som uanset deres tilholdsforhold bekymrer sig mere om at forsvare deres etniske gruppe end om landets fremtid .
Der m sttes en stopper for denne straffrihed .
Afghanerne br reprsenteres af en regering , der er blandet , demokratisk og reprsentativ for samtlige etniske grupper , og som respekterer menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , de seneste begivenheder har vist verden , at den militre strategi , som USA benytter i Afghanistan , brer frugt .
Fjernelsen af Taleban-styret fra magten i Afghanistan er et legitimt ml .
Taleban-styret skjuler den internationale terrorist Osama bin Laden , som str bag grufulde terroraktioner ikke kun i r , men ogs i de senere r .
At skjule terrorister er i sig selv en forbrydelse .
<P>
Denne uges tab af de strategisk vigtige nglebyer i Afghanistan vil klart hjlpe med til at nedbryde Taleban-styrets magt .
Men vi har stadig et meget stort arbejde foran os , hvis vi skal vlte Taleban-styret i den nrmeste fremtid .
Det er en militr magt , som man skal regne med , og det har stor militr erfaring .
Jeg hber , at Taleban-styret kan vltes og erstattes af en bredere alliance af politiske grupperinger i Afghanistan .
Det bliver ikke en nem opgave , men det er et militrt ml , som skal forflges konsekvent .
<P>
I henhold til FN ' s resolution 1373 er alle forpligtet til at srge for , at de mennesker , der begik de modbydelige terrorhandlinger i USA i september , bringes for retten .
Vi skal ogs forhindre flere terrorangreb , og det kan vi kun , hvis det internationale samfund fortstter det ttte samarbejde .
<P>
Et emne , som tydeligvis br tages op i forbindelse med krigen i Afghanistan , er det afghanske folks humanitre behov .
Det internationale samfund , under FN ' s auspicier og via EU , skal udarbejde en klar og gennemfrlig strategi , der garanterer , at humanitre forsyninger nr frem til befolkningen i Afghanistan .
En klar humanitr strategi er en absolut ndvendighed , hvis den afghanske befolkning skal overleve den meget kolde vinter .
Der skal etableres en sikker og konstant forsyning af ndhjlp til de ndlidende .
Det kan kun gres i samarbejde med det internationale samfund og strre ngo ' ere .
<P>
FN og EU skal med tiden tildeles positive roller i takt med udviklingen af nye politiske strukturer i Afghanistan .
Vi skal alle gre vores til at sikre , at international terrorisme bekmpes .
Det er klart , at der er behov for en flerstrenget fremgangsmde , hvis vi effektivt skal fjerne fundamentet for international terror .
<P>
Endelig er det meget vigtigt , at vi atter en gang understreger , at krigen mod terrorisme ikke er en kamp mod islam .
Der bor millioner af muslimer i EU , som er fuldt integreret i samfundet og bidrager positivt til udviklingen i EU .
EU er som politisk enhed en ven og vil altid vre det muslimske folks ven .
Dette skal understreges ved enhver lejlighed .
<SPEAKER ID=166 NAME="Brok">
Fru formand , kre kolleger , jeg mener , at det har vist sig , at strategien med antiterrorkoalitionen i Afghanistan er det rigtige .
Det har ogs vist sig , at det ikke blot er en jagt p terrorister , men ogs en befrielse af befolkningen fra dens egen regering , som ikke er afholdt af sin egen befolkning .
Det viser sig helt benlyst , og efter min mening br vi ogs sige det helt bent for p denne mde at understrege , at vi ikke har noget imod en islamisk befolkning , men derimod nsker at opbygge en fremtid i frihed sammen med den .
<P>
Det betyder naturligvis ogs - og det viser den afghanske historie - at vi br gre dette med landets egen regering , idet dens egne beslutninger respekteres , og at vi ikke skal blande os i detaljerne .
Jeg mener ogs , at det er overordentligt vigtigt , hvis det skal lykkes at stable en genforsoningens regering i Afghanistan p benene .
<P>
Her skal EU med dets muligheder for forebyggelse og civil krisestyring skride ind og hjlpe for p denne mde at vre med til at organisere opbygningen af dette land , s vidt de berrte dr nsker det .
<P>
I vrigt har det vist sig i disse uger , at EU kan yde et betydeligt bidrag dr , hvor det har sit virke .
Jeg tror ikke , at antiterrorkoalitionen var bragt i funktion i Det Nre sten og i Mellemsten , hvis ikke EU og trojkaen med sine rejser dertil havde vret der .
<P>
P den anden side er vi ndt til at indse , at vi p det militre omrde , hvor vi er srligt svage , har tilladt os srlig bilateral optrden og lsninger p chefniveau .
Jeg mener , at det viser sig , at vi p hele det sikkerheds- og forsvarspolitiske omrde i hjere grad skal finde frem til fllesskabsmetoden , og at det skal understreges , at ogs de strre blandt EU ' s stater , der mener at spille en rolle , i virkeligheden ikke har haft nogen indflydelse p alle de strategier , der er blevet gennemfrt , og at vi af denne grund kun vil spille en rolle , hvis vi handler i fllesskab , hvis vi i fllesskab opnr vores ml inden 2003 om at opstille 60.000 mand til rapid deployment forces og trovrdigt underbygger omrdet inden for forebyggelse og civil krisestyring med denne tredje komponent .
<P>
Jeg mener ogs , at dette skal drftes i betydeligt omfang med henblik p Laeken og inden for rammerne af post-Nice-processen .
Vi ser jo igen og igen , nr vi er udenrigspolitisk aktive , hvordan vores manglende strukturer hindrer os i virkelig at stte alle krfter ind . Jeg tnker p det organisatoriske kaos p Balkan , som s ofte har vret der , sprgsmlene om konkurrence , ikke mellem hr .
Solana og hr . Patten , men mellem strukturerne , som opbygges parallelt med hinanden , som efter al erfaring i lngden arbejder mod hinanden og ikke med hinanden .
Disse strukturer skal sammenfattes , f.eks. under Kommissionen , med egen legimitationsbinding til Rdet .
<P>
Jeg mener , at dette er lren af de sidste to mneder , og at vi flgelig br stille krav over for de regerende i vores lande , og at det er ndvendigt at pleje denne fllesskabsmetode i fremtiden med henblik p vores befolkningers fremtid , ogs i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitikken i fremtiden .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg hber , at jeg kan f lov til at tale et halv minut lngere . Eftersom hr .
McMillan-Scott ikke var til stede , kan vi mske tage et halvt minut af hans tid .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige , at formlet med bekmpelsen af den internationale terrorisme desvrre ikke er opnet med Kabuls fald eller Kandahars mulige forestende fald .
Vi skal naturligvis fokusere p mange andre betingelser .
Det er meget vigtigt at opspore terrorceller i bl.a. Europa , at indefryse finansieringskilderne for den internationale terrorisme og i det hele taget at fre debatten , ogs i vores samfund , om , hvilke grupper der reelt er aktive i vores samfund , og hvordan vi p de omrder kan standse disse grupper .
<P>
Jeg mener endvidere , at der i Afghanistan skal skabes en rkke betingelser for at kunne fjerne disse grobunde for international terrorisme .
En multietnisk regering er logisk , men der skal tillige opns en srlig lsning for Kabul .
Der skal skabes fred med landene omkring Afghanistan for at srge for , at der opstr et omrde med stabilitet og fred .
Flygtningene skal vre i stand til at vende tilbage , og der skal investeres utroligt mange penge i genopbygningen af Afghanistan .
Endelig skal vi srge for , at der kommer en regering , som respekterer menneskerettighederne .
Det er en samlet pakke .
<P>
rsagerne kan indirekte fres tilbage til Mellemsten .
Det er ikke rigtigt , men det argument bruger bin Laden .
Derfor har fredsprocessen i Mellemsten brug for et ekstra incitament , og er det ikke p tide nu ?
Det er et sprgsml til rdsformanden , hvis hun hrer efter .
Kan De ikke sammen med Kommissionen srge for , at der langt om lnge vedtages en FN-resolution om en palstinensisk stat ?
Er det ikke p tide , at der p det punkt forceres et gennembrud , sdan som vi gjorde for r tilbage med Israel ?
Er det ikke ndvendigt med en evaluering af Saudi-Arabiens rolle i finansieringen af alle mulige institutioner i Vesteuropa , hvilket der kan sttes sprgsmlstegn ved ?
Syriens stilling er allerede blevet nvnt .
Jeg mener - formanden pegede p det - at det ligeledes er nyttigt og ndvendigt netop at hjlpe den unge Assad , s han kan spille den meget mere positive rolle , som vi alle havde forventet af ham , men som han indtil nu ikke har kunnet spille p grund af forskellige omstndigheder .
Syrien spiller en meget vigtig rolle , og derfor skal der ske meget mere der .
<P>
Hvis EU vil spille en rolle , ogs i den samlede fredsproces , skal vi vre opmrksomme p , hvad vi foretager os , bl.a. i forbindelse med vbensalg eller levering af varer , der kan anvendes til flere forml , til Iran .
Det er Israel meget foruroliget over , og jeg mener , at den type signaler er af stor betydning .
<P>
Endelig , fru formand , har nsten alle sagt det , og jeg vil ikke gentage det , men det er uacceptabelt , at EU fortsat giver et splittet billede .
Vi skal vre enige , og vi skal handle i fllesskab med hensyn til udenrigs- , freds- og sikkerhedspolitik .
Hvis vi endnu ikke har forstet budskabet , hvordan kan vi s spille en rolle p den store verdensarena ?
Derfor opfordrer jeg , ogs formandskabet , til at gre store fremskridt inden for det omrde .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez">
Fru formand , jeg glder mig over forhandlingerne her i dag p et tidspunkt , hvor situationen udvikler sig time for time , forhbentlig positivt , i Afghanistan .
<P>
Jeg ved , at EU har to forpligtelser over for Afghanistan .
Vi skal sammen med FN presse p for en politisk lsning af konflikten , for at der , som Guy Verhofstadt udtrykte det , kan dannes en regering , der er stabil , legitim , demokratisk og i store trk reprsentativ for alle de etniske grupper , og som respekterer menneskerettighedsprincipperne .
<P>
Men jeg mener ogs , vi har en anden forpligtelse over for Afghanistan , og jeg taler her om ndhjlp .
Vi ved , den humanitre situation i Afghanistan er tragisk .
Det skyldes en kombineret virkning af en krig , der har snderlemmet dette land gennem 23 r , og en trke , der har hrget i tre r .
Vi ved , at 7 millioner personer var afhngige af humanitr bistand , allerede inden de militre operationer begyndte .
Vi ved ogs , at op mod 100.000 brn kan d denne vinter , hvis tilstrkkelige mngder fdevarer ikke nr frem til dem i lbet af de kommende uger .
Det er rsagen til , vi anmoder om , at EU indleder en omfattende ndhjlpsaktion over for dette humanitre drama .
<P>
Inden for rammerne af et samarbejde , som vi nsker skal vre permanent , mellem EU , USA , Afghanistans nabolande , FN ' s specialiserede kontorer og de ngo ' er , der arbejder i Afghanistan , beder vi - som De har gjort det adskillige gange fru formand - om , at der oprettes beskyttede humanitre korridorer , der gr det muligt at styre en ndhjlp af levnedsmidler og husly til de hjemlse afghanere .
Dette er ikke kun en ndsituation , det er simpelthen en pligt for EU ' s befolkninger , som vi reprsenterer her .
<SPEAKER ID=169 NAME="Durant">
Fru formand , jeg vil nu svare , eller i hvert fald forsge at give nogle svarelementer til de bemrkninger , der er blevet fremsat i lbet af disse forhandlinger , s meget mere interessant som de kommer p et tidspunkt , der p en gang er fyldt med hb , men hvor udgangen p den anden side ikke p nogen mde er sikker .
<P>
Jeg vil gerne frst vende tilbage til dette bermte mde i London , som adskillige af Dem har taget op , og nvne , at dette ikke p nogen mde drejede sig om et mde , der var tilrettelagt p formandskabets initiativ .
Formandskabet har til opgave at indbyde til og lede mder for 15 lande .
I Gent derimod var der tale om et mde indkaldt ud fra militre motiver eller sagt med andre ord , de , der nskede at mdes i Gent , angav militre grunde .
Med hensyn til London-mdet vil jeg ogs gerne understrege , at formandskabet , der alts ikke tog initiativ til dette mde alligevel blev inviteret til at deltage .
S snart han var blevet inviteret , tog formanden for Det Europiske Rd , Guy Verhofstadt , naturligvis jeblikkelig kontakt til sine forskellige kolleger for at kende hver enkelts holdning .
Da han blev kraftigt opfordret til at deltage i mdet , forpligtede han sig jeblikkeligt , og dette blev rent faktisk frt ud i livet p COREPER-mdet dagen efter , til at aflgge rapport om alt , hvad der blev sagt p London-mdet , og han valgte at blive ledsaget af hr . Solana , idet han fandt , at disse sprgsml var yderst vigtige , da de var knyttet til sikkerheden .
<P>
Det var nogle kendsgerninger som hjlp til at stte London-mdet ind i en kontekst , hvilket giver mig lejlighed til at gentage , at EU ' s rolle helt klart er diplomatisk og politisk , men ogs humanitr , og dette er ikke en parentes , men en klar bekrftelse .
Jeg erklrede i min indledning , og hr . Busquin sagde det ogs p Kommissionens vegne , at vi lgger meget stor vgt p de humanitre sprgsml , ikke kun hvad angr ord og konomiske midler , men ogs og isr hvad angr handlinger .
Vi vil holde je med , at de bliver gennemfrt .
De kan vre overbevist om , at Rdets formandskab og Kommissionen er fast besluttede p at g fremad iflge en metode , der er meget konkret , prcis og hurtig i forhold til de svar , der skal gives , og at de vil forsge at gre dem s synlige som muligt .
Det er meget vigtigt , at man ved , og at man ser , uafhngigt af de opgaver , der skal udfres , at EU nsker at spille og vil komme til at spille en rolle i den henseende .
<P>
Jeg er ogs enig med hr . Poettering i ndvendigheden af , at EU taler med en stemme .
Jeg kan i den forbindelse forsikre Dem , at Rdets formandskab har udfoldet store anstrengelser for , at dette rent faktisk er tilfldet , isr i forbindelse med London-mdet , som vi ikke havde indkaldt til , men hvor formanden var blevet opfordret til forinden at rdfre sig med de vrige medlemsstater og at deltage sammen med hr .
Solana .
<P>
Dette var kommentarerne til London , Gent og disse sprgsml .
<P>
Hvad angr sprgsmlet fra hr . Lagendijk om bl.a. FN-styrker og styret efter Taleban , har Rdet endnu ikke diskuteret EU ' s deltagelse i en FN-styrke og har sledes endnu ikke p nuvrende tidspunkt fastlagt sin holdning .
Det kan jeg derfor ikke tilbagevise .
Det forekommer mig derimod , at stabiliseringen af post-Taleban-styret ndvendigvis m foreg gennem et samarbejde med landene i regionen i FN-regi og dermed under dets sikkerhedsrd .
<P>
Nr vi nu taler om dette post-Taleban-styre , som vi alle hber vil blive stabilt , multietnisk og demokratisk , samtidig med at vi ogs ved , at vejen fremad bliver vanskelig , vil jeg gerne her isr holde fast i en ting , der ligger bde mig og Rdets formandskab meget p sinde , nemlig den menneskelige sammenstning .
Nr det drejer sig om at arbejde for en reprsentation eller en regering , der er mere demokratisk , stabil osv . , drejer det sig ogs om at se p knssammenstningen .
Hverken jeg eller Rdets formandskab kan forst , at de afghanske kvinder , der har vret de frste ofre for Taleban-styret , hvad angr en lang rkke afsavn , isr bervelse af rettigheder , samtidig med at de har ptaget sig enorme ansvarsomrder , bliver holdt uden for dannelsen af denne regering og dens videre aktiviteter .
<P>
Endelig tror jeg , at alle eller nsten alle indgreb har gjort det helt klart , i hvor hj grad vi har behov for mere EU inden for den flles sikkerhed .
Der er behov for handling p EU-plan .
Det belgiske formandskab er overbevist om dette , og jeg nsker virkelig , at dette sprgsml kommer p dagsordenen p topmdet i Laeken .
De seneste begivenheder har gjort det tilstrkkeligt klart , at vi m g fremad sammen , mere harmonisk og inden for Fllesskabets rammer .
<P>
Dette var de elementer , jeg nskede at tilfre forhandlingerne , som jeg mener har lagt vgt p principper , der er utroligt vigtige for de kommende dage , uger og mneder .
<SPEAKER ID=170 NAME="Busquin">
Fru formand , jeg nsker blot at klargre tre punkter .
Som fru Durant understregede , er sprgsmlet om humanitr hjlp helt klart altafgrende , og som mange talere har pvist , er det en prioritet p et tidspunkt , hvor vinteren nrmer sig og truer befolkningen .
<P>
Jeg kan kun bekrfte viljen til at frigre de belb , der er afsat .
Jeg gentager , at det drejer sig om 100 millioner euro for 2001 , der forvaltes af World Food Organisation og ogs af ngo ' er .
Hvis endvidere de sikrede korridorer bliver oprettet , tror jeg , at det er vores pligt gennem ECHO-mekanismen at srge for , at hjlpen gennemfres p den mest effektive mde .
Det er under alle omstndigheder Kommissionens nske , og det kan jeg kun bekrfte .
<P>
P samme mde evaluerer Kommissionen med det internationale samfund og det afghanske folk , herunder naturligvis kvinderne , de behov , der vil fremme en genopbygning , som vi i vrigt har gjort det i Serbien , hvor den samme proces anses for at vre et aktuelt eksempel p effektivitet .
<P>
Endelig er isr hr .
Prodi og hr . Patten naturligvis rede til p det diplomatiske plan at svare p opfordringer fra EU ' s formandskab , som det vil fremstte i lbet af de kommende dage .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , kommissr Busquin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Forhandlinger inden for rammerne af konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben p baggrund af de nylige udbrud af miltbrand
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forhandlinger inden for rammerne af konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben p baggrund af de nylige udbrud af miltbrand .
<P>
Jeg giver straks ordet til fru minister Durant , der udtaler sig p Rdets vegne .
<SPEAKER ID=173 NAME="Durant">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne g ind p sprgsmlet om forhandlingerne om konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben .
<P>
Attentaterne den 11. september har kun styrket os i troen p , at de multilaterale instrumenter , der sigter p en nedrustning og ikkespredning af kernevben , er mere ndvendige end nogensinde tidligere .
Det bedste ville faktisk vre at stte alt ind p at forbyde terrororganisationer og deres medlemmer adgang til mere potente midler for at udfre deres kriminelle aktiviteter .
<P>
Kampen mod de biologiske vben br i dette perspektiv flges op med endnu strre intensitet isr med henblik p truslen om eventuelle biologiske terrorattentater .
Konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben udgr i den forbindelse et grundlggende instrument , og EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at fremme det overalt .
<P>
EU fremstter med henblik p den femte konference om revision af konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben , der afholdes i Genve fra den 19. november til den 7. december 2001 , en ny opfordring til de stater , der endnu ikke har tiltrdt konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben , om at ratificere den hurtigst muligt .
En styrkelse af denne konvention er i vrigt en af Unionens prioriteter inden for nedrustning .
Rdet lgger sledes meget stor vgt p at fuldfre de forhandlinger , der har fundet sted i Genve i ad hoc-gruppen om en juridisk bindende protokol , der opretter en effektiv ordning , der gr det muligt at srge for , at konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben overholdes .
<P>
Derudover bekrftede Det Europiske Rd i sine konklusioner af 11. juni 2001 sin forpligtelse til at bidrage til at udforme en protokol indeholdende en rkke konkrete tiltag , som det havde fastlagt i sin flles holdning af 17. maj 1999 som essentielle for at gennemfre et effektivt instrument .
I den forbindelse beklager Unionen , at det ikke lykkedes den srlige gruppe at udfylde sit mandat , som bestod i at fuldfre disse forhandlinger om en juridisk bindende protokol fr begyndelsen af den femte revisionskonference .
Unionen gav reelt udtryk for sin skuffelse over USA ' s afvisning af den samlede tekst fremlagt af formanden for den srlige gruppe .
Rdet fastholder sledes sin holdning .
Den trussel , de biologiske vben udgr , krver et passende multilateralt svar .
Rdet vil fortsat understrege , hvor stor vgt det lgger p det arbejde , der m fre frem til et juridisk bindende instrument , og isr p at bevare den srlige gruppe .
<P>
Unionen har noteret sig erklringen fra USA , iflge hvilken USA sttter enhver nuvrende multilateral mekanisme , der har til hensigt at styre ikkespredningen af kernevben og kontrollere vbeneksporten , samt deres alternative forslag .
Vi har allerede diskuteret disse med USA , og vi vil fortstte med at gre det under forberedelsen af revisionskonferencen .
Unionen forbeholder sig ret til at fremstte egne forslag .
<P>
Endelig nsker Unionen , at forhandlingsresultatet bevares , og at revisionskonferencen kan tage beslutninger , der tilbyder perspektiver for en hurtig genoptagelse af forhandlingerne inden for konventionens multilaterale ramme med deltagelse af alle de stater , der er parter .
<SPEAKER ID=174 NAME="Busquin">
Hr. formand , fru minister , mine damer og herrer , jeg vil ikke tilfje meget til det , fru Durant netop har sagt .
Jeg vil blot simpelthen bekrfte , at EU altid p sin side er get strkt ind for en kompromistekst , idet det er overbevist om vigtigheden af aftaler om ikkespredning af vben , s meget mere som disse ledsages af muligheder for en effektiv kontrol .
<P>
Unionen er overbevist om , at et negativt signal om fremskridt i de internationale forpligtelser inden for ikkespredning af vben generelt er skadeligt for den globale sikkerhed .
<P>
Som det er blevet sagt , blev kompromiset ikke accepteret .
Der bliver sledes naturligvis ikke tale om nogen resolution den 19. november , men kontakterne fortstter regelmssigt mellem USA og EU angende dette emne .
USA mener i vrigt ikke , at begivenhederne den 11. september og de , der fulgte efter , ndrer noget i deres holdning til protokollen for kontrol udarbejdet i ad hoc-gruppen .
<P>
Derimod fastholder EU p sin side , at denne kompromistekst ville have givet mulighed for et strre fremskridt p et specielt kritisk tidspunkt .
Unionen finder ligeledes , at dynamikken i ad hoc-gruppen br bevares , selv om det er muligt , at form og procedure skal tilpasses omstndighederne .
<P>
USA er i frd med at udarbejde nye forslag om tiltag , der skal beskytte mod risikoen for et biologisk angreb , idet de holder fast i ndvendigheden af at forsvare sig imod risikoen for terrorangreb .
EU mener , at visse af USA ' s forslag skal vurderes positivt , og det nsker ogs at tilfje andre , der sigter p at forbedre konventionen og at fremme udviklingen p meget lang sigt af et juridisk bindende instrument , men her er vi netop ved problemets kerne .
<P>
Unionen vil ogs foresl en mekanisme , der gr det muligt at fortstte dialogen med jvne mellemrum , og som bner den for alle parter .
Disse tiltag vil helt sikkert indg i diskussionerne p den femte revisionskonference .
<P>
Jeg vil slutte med at gentage , hvad man har sagt tidligere . En ting er sikker : Der bliver ikke p kort sigt tale om nogen kontrolprotokol for den biologiske konvention .
Vi vil srge for at fastholde de allerede opnede resultater i ad hoc-arbejdsgruppen .
Der afholdes jvnligt mder med USA , og vi forsger ud fra deres forslag at supplere disse med vores egne forslag , hvilket er en metode til at bevare en ben og regelmssig dialog med alle parter i konventionen , hvilket i vores jne er nglen til et multilateralt samarbejde .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , man siger , at ordsprog er et udtryk for nationernes visdom , og et fransk ordsprog siger , at intet er s galt , at det ikke er godt for noget .
Hvis man skal finde noget positivt ved den forfrdelige katastrofe i World Trade Center og nogle vanvittige personers igangstning af miltbrandforgiftningskampagnen , har de i hvert fald vkket den offentlige opinion og derigennem de ansvarlige politikere og gjort disse mere bevidste om faren ved udviklingen af en international terrorisme , der er fast besluttet p at tvinge sit syn p verden igennem med alle midler .
Det er nok i den forbindelse at minde om de seneste pralerier fra Osama bin Laden .
Jeg hber virkelig , at de i parentes bemrket reelt bliver de sidste , for han br ikke slippe for om kort tid at fortlle om sine forbrydelser ved den internationale domstol .
Men jeg hber , at det internationale samfund efter dette nrt forestende fald vil forst at fortstte sit arbejde med at skabe kontrol med og bandlyse biologiske og kemiske vben for at f denne skrkindjagende trussel til at forsvinde .
<P>
Det er i den forbindelse , Parlamentet har udarbejdet et forslag til beslutning , som i morgen vil blive fremlagt til godkendelse af vores kolleger .
Vi glder os over den ndrede holdning hos den amerikanske regering , der i juli trak sig ud af forhandlingerne om at afslutte en gennemfrelsesprotokol for konventionen - hr. kommissr , De har netop mindet os om det - og vi hber , at den nye konference , der skal afholdes i Genve , og som De har berettet om , fru rdsformand , fra og med nste uge vil varsle godt for fremtiden .
<P>
Vi takker Rdet , som De reprsenterer , fru Durant , for at have forsikret os om dets vilje til p det omrde at koordinere medlemsstaternes regeringers indsats .
I den forbindelse opfordrer vi Kommissionen til at oprette og kontrollere et specialiseret kontor , der vil vre i stand til at gribe ind hurtigt , hvis der opstr mistanke om overtrdelse af konventionen .
Kan De p dette punkt , hr. kommissr , give os Deres personlige mening ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , tidligere i r udtrykte vi vores skuffelse over den manglende sttte fra USA til styrkelse af konventionen om biologiske vben .
P grund af begivenhederne den 11. september og miltbrandangrebene p USA er sprgsmlet om biologisk terror pludselig blevet meget aktuelt .
Biologiske vben er ved at blive en del af den asymmetriske krigsfrelse , som kendetegner bekmpelsen af terrorisme .
Konventionen tager naturligvis sigte p stater , men en hensigtsmssig gennemfrelse heraf gr det ogs vanskeligere for terrorister at f disse vben i deres besiddelse .
Vbnene har lnge vret forbudte , men er desvrre fortsat disponible , og derfor slr vi til lyd for bindende internationale regler for at forbedre kontrollen med konventionen .
<P>
Amerikanerne er heldigvis vendt tilbage til forhandlingsbordet .
De har et problem , som de ikke kan lse alene .
De forslag , som de har stillet , indeholder imidlertid for mange huller .
Jo strammere og gennemskueligere kontrollerne er , desto bedre , og det skal derfor vre Unionens indlg p den kommende revisionskonference senere p mneden .
Konventionen skal vre et middel i jagten p producenterne af biologiske vben , men endvidere ved opsporingen af gamle forrd .
Rusland har haft omfattende programmer .
Hvordan er de blevet afsluttet , og hvad er der sket med den opbyggede viden ?
Man hrer rygter om videnskabsmnd , som har arbejdet p disse programmer og efterflgende har tilbudt deres tjenester til andre .
<P>
Miltbrandangrebene i USA tvinger os p ny til at undersge , hvordan vi kan stoppe Iraks vbenprogrammer .
FN skal i den forbindelse tage nye initiativer .
Konventionen giver naturligvis ikke tilstrkkelig beskyttelse imod biologisk terror , imod de skaldte ikke-regeringsmssige aktrer .
Derfor er det ndvendigt med et forstrket og bedre samarbejde mellem politi og efterretningstjenester samt bedre opsporingsmetoder .
Bedre beskyttelse af borgerne imod mulige angreb og flgerne heraf er pbudt .
Mange lande trffer forberedelser til at kunne forsvare sig bedre imod miltbrand eller kopper , og det koster rigtig mange penge .
De penge har de fattige lande ikke , og derfor kan de blive det strste offer for en mulig koppeepidemi som flge af biologisk terror .
Jeg vil gerne opfordre EU og EU-landene til ikke kun at undersge den mulige beskyttelse af deres egne borgere , men ligeledes undersge , om udviklingslandene kan hjlpes ved gennemfrelsen af programmer til beskyttelse af de landes befolkninger i tilflde af eventuelle terrorangreb med biologiske vben .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , min gruppe , Den Liberale Gruppe , har tre bemrkninger , hovedsagelig i form af sprgsml .
<P>
Den frste bemrkning indgr i kompromisbeslutningen , som endnu ikke er trykt , men den er i hvert fald medtaget i vores egen beslutning . Min kollega , baronesse Nicholson of Winterbourne , ppeger , at FN reagerer srdeles langsomt , eller har gjort det tidligere , p forlydender om brud p bestemmelserne om brug af disse vben .
Da Saddam Hussein f.eks. frst i 90 ' erne anvendte disse vben i marsken , tog det FN tre en halv uge at f inspektrer ind i landet , hvilket gav Saddam Hussein rigelig tid til at fjerne beviserne p hans forbrydelser .
Jeg beder Rdet om at ppege over for FN , at vi har brug for hurtigere reaktioner end tre en halv uge i tilflde af lignende episoder i fremtiden , hvilket vi kan frygte .
<P>
Den anden bemrkning indgr i Den Liberale Gruppes beslutning og ogs i kompromisbeslutningen og drejer sig om problemet med miltbrand i USA , som har gjort os opmrksom p behovet for hurtige reaktioner og for at analysere , hvad der sker .
Der findes ikke et flles EU-agentur til at tage sig af sdan noget , sknt man i USA har Centre for Disease Control i Atlanta .
Vil Kommissionen ptage sig at foresl oprettelsen af et EU-agentur , under dens ledelse , for koordinering af arbejdet i medlemsstaternes nationale agenturer i forbindelse med smitsomme sygdomme ?
Det ville stte fart i vores reaktioner og vre til hjlp p EU-plan .
<P>
Mit tredje sprgsml er rettet til Rdet .
Jeg hber , det er et hypotetisk sprgsml .
Hvis undersgelserne i USA viser , at udbruddet af miltbrand stammer fra Irak , og den offentlige mening i USA kraftigt gr ind for at angribe Irak - og jeg tror , at George Bush ville have svrt ved at modst et sdant folkeligt pres - hvad er s Rdets holdning ?
Vil vi opfordre EU til ogs at angribe Irak , eller vil vi forsge at holde George Bush tilbage ?
Har Rdet overvejet denne situation ?
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand for Rdet , hr. kommissr , Gud bevare os for de vben , som tjener og er designet til vores beskyttelse .
Efter angrebene den 11. september p Manhattan blev den amerikanske befolkning lammet af angst p grund af miltbrandangrebene , som ikke krvede s mange ofre , men alligevel havde en enorm psykologisk virkning til langt ud over USA ' s grnser .
Det ddelige produkt , som blev anvendt , peger i sin koncentration og renhed p laboratorier i USA selv , der som det eneste i verden skulle kunne fremstille produktet .
Det viser helt klart , at de risici , som vores befolkning lber p grund af fremstillingen af kemiske og biologiske vben , ikke kan fjernes i tilfredsstillende grad af den nuvrende lovgivning .
Om kort tid finder der en konference sted herom i Genve , og vi minder om , at isr USA trak sig tilbage fra forhandlingerne i juli i r om den foreliggende protokol .
<P>
Parlamentet vedtog den 14. juni i r en beslutning om at sttte vedtagelsen af den protokol .
Vi er overbeviste om , at bde fremstillingen og anvendelsen af kemiske og biologiske vben skal forbydes helt af det internationale samfund , og forbuddet skal vre forpligtende .
De disponible forrd skal destrueres sagkyndigt , og jeg er bange for , at heller ikke protokollen er tilstrkkelig hertil .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , i lang tid har vi haft en aftale om forbud mod biologiske vben og toksinvben .
Dens anvendelse og kontrollen med dens anvendelse er ikke mulig uden en protokol , der faststter de mder , det skal ske p . Det har vi forsgt at f i revis .
Det er ikke lykkedes for os .
USA har saboteret protokollen , sprg mig ikke af hvilken grund .
Jeg har lst amerikanske analytikere , der udtaler , at de ikke har net at afslutte nogen af de igangvrende programmer for en sdan krig .
<P>
Efter de forfrdelige begivenheder i New York og efter miltbrandudbruddene i USA br vi under alle omstndigheder hurtigst muligt igen tage fat p protokollen om overvgning og anvendelse af denne aftale .
Jeg hrte med stor forundring kommissren sige , at USA ' s indstilling ikke er ndret , og at vi alts ikke fr nogen protokol i nrmeste fremtid om faststtelse af , hvordan aftalen skal overvges og anvendes .
<P>
rede medlemmer , jeg tror , at vi bliver ndt til at fjerne det igen , som vi har givet udtryk for i forslaget til flles beslutning , vi fremlgger for Dem , nemlig at vi hilser ndringen i USA ' s indstilling velkommen .
Der er tale om en fejl !
Vi bliver ndt til at ndre det i morgen med et mundtligt ndringsforslag .
<P>
For det andet , fru rdsformand , har De ikke fortalt os , p hvilke mder De kan og har i sinde at lgge strre pres p USA , som hele sagen jo afhnger af .
Og jeg tvivler p , at drftelser alene kan vre tilstrkkeligt .
<P>
For det tredje er der ogs fremkommet nye oplysninger , hr. formand .
Det har vist sig , at denne form for massedelggelsesvben kan produceres ved at anvende genetik p grundlag af forskning , der egentlig skulle fremstille vacciner og andre medikamenter , eller reel forskning , der meget let kan ndres til militre forml .
Jeg har udformet et ndringsforslag til vores afstemningsforslag i morgen , som jeg synes , at vi skal vedtage .
Men desuden mener jeg , at EU br stte emnet p dagsordenen .
<P>
Endelig , rede medlemmer , hvis det viser sig , at miltbrandbakterierne er produceret og stammer fra USA , sdan som FBI pstr , ville der s vre nogle medlemmer her i salen , der ville foresl , at en eller anden , jeg ved ikke hvem , skulle bombardere USA ?
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="IT" NAME="Mussa">
Hr. formand , eftersom det er frste gang , at jeg tager ordet her i Parlamentet , tillader jeg mig at hilse p formandskabet , Rdet og de andre parlamentsmedlemmer .
<P>
Revolutionre gruppers eventuelle brug af militr teknologi og biologiske og kemiske vben er ikke lngere en teoretisk risiko , men et reelt problem , hvor det glder om at beskytte civilbefolkningen .
Det er efterhnden blevet opklaret , at militrhemmeligheder er sluppet ud , og at terroristerne rder over eksperter og udstyr , og dette er det egentlige grundlag for , at terrorstrategien kan ramme civilbefolkningerne , som str forsvarslse over for sdanne nye angreb .
<P>
For at kunne imdeg dette nye krigsscenario , hvor fjenden er godt gemt i det civile samfunds netvrk og beskyttet af de frihedsrettigheder , han kmper imod , og hvor det ikke lngere kun gr ud over militret , men ogs over civilbefolkningen , er det af afgrende vigtighed at have kendskab til truslerne for borgernes sikkerhed .
I betragtning af at nogle lande , som ikke er med i Genve-konventionen om kemiske og biologiske vben , og som derfor - sdan som det blev sagt - fortsat har udviklet disse krigsteknologier , anmoder vi USA , landene i det tidligere Sovjetunionen og under alle omstndigheder alle de lande , der ikke har tilsluttet sig eller deltaget i Genve-konventionen , om at give det internationale samfund deltaljerede oplysninger om de biologiske og kemiske stoffer , som de har kendskab til , og som terroristgrupper p en eller anden mde kunne vre kommet i besiddelse af eller have stjlet .
<P>
Formlet med alt dette er , at vi snarest muligt fr de ndvendige oplysninger til at forebygge fremstilling , opbevaring og udbredelse af sdanne massedelggelsesmidler , og at vi samtidig forbereder den ndvendige information af personalet i civile og paramilitre institutioner , s de p en effektiv og hurtig mde bliver i stand til at imdeg disse nye katastrofescenarier , som skrupellse mennesker str bag .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , det er historiens tragik , at netop det land , som har ngtet at indfre virkelig effektiv kontrol , hvad angr anvendelsen af biologiske vben og toksinvben , blev frste offer for uhyggelige attentater .
Det forhindrer os naturligvis ikke i at henvende os til USA ' s befolkning og isr til de berrte familier med sympati .
Jeg mener imidlertid , at dette tegn p isolation , unilateral optrden , som stadigvk er meget strk i USA , skal udnyttes af EU og isr af Rdet til ikke blot i dette tilflde , men ogs hvad angr Den Internationale Straffedomstol , at f USA til efter disse frygtelige attentater med meget intens kraft at tale for internationale - alts for effektive internationale - aftaler og for kontrol med disse aftaler .
<P>
Det er grotesk , at der netop i disse dage diskuteres en lov i Kongressen , som egentlig vender sig voldsomt mod etableringen af Den Internationale Straffedomstol , en straffedomstol , som i tilflde af , at der opstr en sag , ogs skulle trffe en afgrelse ved sdanne forseelser , isr hvis de stttes og gennemfres af stater .
<P>
Det andet , som er vigtigt - her vil jeg isr ogs henvende mig til Kommissionen - er sprgsmlet om , hvorvidt vi i Europa , s vidt det er menneskeligt muligt , er rustede til at vgre os mod sdanne attentater eller at reducere effekten til et minimum .
Det er allerede blevet nvnt : USA har et tilsvarende agentur i Atlanta - et disease control center .
Mener Kommissionen ogs , at vi skal overveje dette i Europa ?
Jeg ved dog , at man , hvis der er et problem , forlanger et ekstra EU-agentur , som igen skaber nye problemer med kontrol og tilsyn .
Jeg mener dog , at der i tilflde af en sdan udvikling absolut er adskillige argumenter for sdan et agentur .
<P>
Jeg mener i det hele taget , at Kommissionen br foretage sige mere , hvad angr sikkerheden over for sdanne terrorangreb , hvad enten det er biologiske angreb eller angreb , som vedrrer den nukleare sikkerhed .
Det er ikke blot en opgave , som vi kan overlade til de enkelte medlemslande .
Vi burde netop ogs i Europa faststte visse sikkerhedsstandarder p disse omrder i betragtning af den aktuelle terror .
<P>
Jeg mener ogs , at Kommissionen sammen med Rdet skal overveje , hvordan vi ved anlg , virksomheder , laboratorier , som omgs sdanne farlige produkter , isr ogs med genetisk modificerede produkter , uden at trnge alt for meget ind i de beskftigedes privatsfre kan klare at opn et vist minimum af gennemsigtighed , af beskyttelse , af forebyggende foranstaltninger .
Nogle af dem , der arbejder p sdanne anlg , m ogs erklre sig indforstede med en vis kontrol i den forbindelse .
<P>
Til sidst endnu en gang sprgsmlet til Kommissionen om , hvad den virkelig vil gre for at skabe denne beskyttelse , ikke kun generelt , men ogs for at faststte konkrete foranstaltninger i de kommende r .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , hr. kommissr , fru minister , der er ikke noget af det , der er blevet sagt i denne debat , som jeg ikke kan sttte .
Jeg vil dog tilfje tre punkter , hvor der efter min mening skal lgges betydeligt strre pres .
For det frste kan vi ikke forvente en anden sikkerhedspolitik af andre stater i lngden end den , vi selv praktiserer .
Hvis vi ikke nsker en fortsat udbredelse af massedelggelsesvben , f.eks. p dette omrde , skal det udtrykkes tydeligere af EU og dets partnere .
<P>
For det andet er der tydeligt et paradigme- og strategiskifte i verifikationssprgsmlet i USA i forhold til 1980 ' erne .
I betragtning af det dramatiske i disse sprgsml , som har vist sig efter den 11. september , er EU ' s diplomatiske tilbageholdenhed , som jeg ofte forstr , fejlanbragt i denne sag , og jeg hber , at den netop omtalte unilaterale optrden i USA overvindes af egen erfaring .
<P>
Det tredje problem er det afgrende .
Det er forkert kun at henvise til USA .
Dette paradigmeskifte har ogs tydeligt fundet sted her i Vesteuropa .
Nr jeg ser p den model , som ogs er til diskussion for B-vben-konventionen , nemlig kontrolorganisationen for kemiske vben , har vi for jeblikket en finansiel krise , som medlemslande i EU ogs har andel i .
Vi har oplevet en forvrring af kontrolbestemmelserne siden den oprindelige vedtagelse af konventionen .
Det er mske symptomatisk , fru minister . Jeg spurgte Rdet om disse forhold i maj .
Jeg har hidtil ikke fet noget svar og formoder simpelthen , at det eftertryk , som vi arbejder med dette emne p , ogs er for svagt hos os .
<SPEAKER ID=183 NAME="Busquin">
Hr. formand , fru minister , mine damer og herrer , jeg nsker blot at svare p sprgsmlene over temaet " kontor eller ikke kontor " , som hr . Morillon , hr .
Swoboda og hr .
Dunn har talt om . Hvad angr konventionen om forbud mod biologiske vben og toksinvben , var der helt klart ikke tale om at oprette et kontor .
Unionens holdning bestod i at foresl en mekanisme med henblik p at fortstte dialogen ud over revisionskonferencen , enten i form af rlige mder med parterne som for den kemiske konvention eller i form af ekspertmder , hvilket vil sige en fortsttelse af den tidligere ad hoc-gruppe , som vi forklarede i den aktuelle situation i diskussionen om denne konvention .
Jeg vil i vrigt gerne meddele , at Kommissionen fra og med topmdet i Gent og selvflgelig p opfordring fra EU ' s formandskab har gennemget dette sprgsmls forskellige aspekter og udarbejdet inventarlister for laboratorierne samt forsgt at se , hvilken type svar vi kan levere , og p mdet i Kommissionen i gr blev der i vrigt fremlagt en flles informationsnote fra kommissren for sundhed og forbrugerbeskyttelse , hr .
Byrne , hr . Liikanen og mig selv for at se , hvordan vi p EU-plan og selvflgelig i enighed med medlemsstaterne kan ivrkstte en bedre koordination for at n mlene uden ndvendigvis at skulle oprette et kontor .
Dette er p en mde den vej , vi vil g .
Jeg kan i den forbindelse nvne , at vi inden for forskningen , og dermed potentialet for viden p dette omrde , har planlagt et mde den 13. december i Bruxelles , hvor alle eksperter fra medlemsstaterne vil behandle dette sprgsml .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag , indleveret i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=10>
Skibsbygningsindustrien ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0373 / 2001 ) af Riis-Jrgensen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets forordning om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien ( KOM ( 2001 ) 401 - C5-0393 / 2001 - 2001 / 0153 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , efter at have lyknsket ordfreren vil jeg indlede mit indlg med at understrege , at den europiske skibsbygningsindustri i hele Europa str over for en alvorlig krise , som kan f indflydelse p EU ' s trovrdighed og mske bringe denne sektors overlevelse i Unionen i alvorlig fare p grund af Sydkoreas illoyale konkurrence .
Men at den desuden kan vre en opfordring til , at den illoyale koreanske praksis udvides til at omfatte andre konomiske sektorer som automobil- , elektronik- og stlindustrien .
En opfordring , der naturligvis ikke indskrnker sig til Korea , men breder sig til andre lande i isr det omrde .
<P>
Gennemsigtigheden giver os en udfordring , nemlig fri konkurrence p et frit marked .
Men et frit marked betyder de samme love for alle , og da det ikke eksisterer i jeblikket , kan vores gennemsigtighed i en bestemt verden og p et bestemt tidspunkt , hvor andre forudstninger for nvnte frie marked ikke opfyldes , ud over oprigtighed medfre en reel fare for katastrofe og tillige vre tegn p manglende solidaritet fra EU ' s side over for medlemsstaterne og disse staters byer .
Det er tilfldet med en by som min - Vigo - i det nordvestlige Spanien , hvor virksomheder og familier har gjort en enorm indsats og bragt store ofre for at blive konkurrencedygtige .
<P>
Af solidaritetsgrunde krves der derfor forsvarsforanstaltninger for en sektor , der ogs er strategisk vigtig for Europa . Foranstaltninger , som krver , at den defensive sttteordning udvides til at omfatte alle de skibstyper , der bygges p koreanske vrfter , og som ligeledes krver , at den defensive ordnings gyldighedsperiode forlnges til den 31. december 2003 , som ogs er gyldighedsperioden for forordning ( EF ) nr .
1540 / 98 , eller alternativt til WTO-proceduren mod Korea er afsluttet .
<P>
Det er det , hr. formand , vores fremtid , vores staters fremtid og de europiske befolkningers fremtid afhnger af .
Om 20 r vil det vre for sent .
Jeg mener , at det af solidaritetsgrunde m forlanges og forventes , at Kommissionen og Rdet handler derefter .
Det er de begrundelser , som sektorens virksomheder og arbejdstagere giver de steder i Europa , hvor skibsbygningsindustrien har stor betydning .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , de af Dem , der kender mig , ved , at jeg ikke plejer at g ind for offentlig sttte , som skaber konkurrenceforvridning .
Det betyder ikke , at jeg ikke erkender , at visse former for offentlig sttte er fornuftige og fortsat br eksistere , hvis de tjener traktatens forml .
<P>
Til trods for det og netop fordi det er et af de tilflde , sttter jeg fuldt ud Kommissionens forslag og de ndringsforslag , som de ansvarlige udvalg har stillet , om en defensiv og midlertidig ordning for skibsbygningsindustrien for at imdeg Republikken Koreas illoyale konkurrence .
I denne sag duer det ikke med lsninger som forslaget fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , der , under pskud af en ekstremt ortodoks holdning imod offentlig sttte , ville f katastrofale flger for den europiske skibsbygningsindustri .
<P>
Det synes at vre et ubestrideligt faktum , at Republikken Korea praktiserer dumping i sektoren , og at det er grunden til , at den europiske industri ikke kan konkurrere .
Det er rigtigt , at Kommissionen har indledt en procedure inden for rammerne af WTO for at bekmpe den illoyale konkurrence , men det er ogs rigtigt , at den europiske skibsbygningsindustri kan ende med at forsvinde , mens sagen behandles , og det kan f alvorlige flger for beskftigelsen .
<P>
Vi m tage i betragtning , at sttten har to karakteristika , som gr den rimelig . For det frste er den midlertidig - den vil kun blive ydet , indtil WTO har bilagt konflikten - og for det andet er den defensiv - den er en reaktion p et angreb i form af Republikken Koreas illoyale konkurrence - og p netop de betingelser er den helt acceptabel .
<P>
De ndringsforslag vedtaget af det korresponderende udvalg , der inddrager skibstyper , som ogs er ramt af Koreas illoyale konkurrence , er ligeledes acceptable .
<P>
Ordfreren er blevet gjort opmrksom p , at der muligvis findes en juridisk redegrelse fra Rdets tjenestegrene , der taler imod de foranstaltninger , som Kommissionen har foreslet .
Da vi ikke kender de juridiske rsonnementer , kan vi roligt holde os til Europa-Parlamentets og Kommissionens egne juridiske redegrelser , hvori der gives udtryk for berettigelsen af denne sttte p de betingelser , som Kommissionen har fastlagt , og som ikke fordrejes eller ndres vsentligt af de forslag , der er blevet vedtaget i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<SPEAKER ID=188 NAME="Riis-Jrgensen">
. Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg protesterer imod , at Rdet ikke er til stede i dag for at give den af os krvede juridiske vurdering .
Det er uacceptabelt , at vi som Parlament ikke har adgang til de samme oplysninger som Rdet .
Det er en uacceptabel forskelsbehandling af de to institutioner .
Jeg havde gerne set , at vi her i Parlamentet havde udsat behandlingen af forslaget , til vi havde modtaget Rdets juridiske vurdering .
Det har de to store politiske grupper desvrre ikke nsket .
Det vanlige krav om benhed er benbart ikke s vigtigt , nr der er penge p spil og nationale interesser at pleje .
<P>
Jeg har derimod modtaget svar fra Kommissionen om forordningens overensstemmelse med WTO-reglerne .
Kommissionen ser ingen problemer .
Det er jeg uenig i .
Kommissionen siger , at forordningen ikke vil have nogen negativ effekt for tredjelande .
Det er forkert .
Fremover skal f.eks. et japansk skibsvrft konkurrere med europiske skibsvrfter , der modtager statssttte .
S har forordningen jo en negativ effekt for tredjelande , eksempelvis Japan .
Kommissionen siger ogs , at den foreslede forordning ikke kan betragtes som en ensidig handling fra EU ' s side mod Sydkorea , hvilket ville vre i strid med WTO ' s regler .
Der str helt specifikt i forordningen , at europiske skibsvrfter alene kan modtage statssttte , sfremt de konkurrerer direkte med koreanske skibsvrfter .
Korea er alts specifikt nvnt .
En mere ensidig handling kan man ikke forestille sig .
<P>
Med dette forslag foretager vi os i EU noget direkte ulovligt .
Jeg opfordrer kraftigt til at forkaste , hvad der blev vedtaget i Parlamentets udvalg , ligesom jeg allerhelst s , at Kommissionen trak sit forslag tilbage og i stedet koncentrerede sig om at fre en WTO-sag mod koreanerne .
Hvad vil Kommissionen stille op med de mange ndringsforslag , som vil udvide antallet af skibstyper , der kan modtage sttte og forlnge forordningens lbetid ?
Vil Kommissionen i dag bekrfte , at den under ingen omstndigheder vil honorere Parlamentets krav ?
Vil Kommissionen be- eller afkrfte , at den har planer om at fremstte et ndret forslag , hvor LNG-tankskibene indgr ?
Jeg hber meget , at Kommissionen vil svare p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , de europiske vrfter har i revis beklaget sig over Sydkoreas dumping af salgspriserne p de skibe , der bygges i landet .
Efter alle de klager , der er blevet fremfrt , har Kommissionen endelig med Rdets samtykke forelagt et initiativ og foreslet os nogle forelbige foranstaltninger i form af en midlertidig defensiv ordning med henblik p at dmme op for den illoyale koreanske konkurrence , s lnge klagesagen verserer inden for rammerne af WTO .
<P>
Kommissionen inddrager imidlertid kun containerskibe og olietankskibe i sit forslag til sttte til skibsbygningsindustrien .
Vi forlanger , at specialskibe til transport af andre former for gas fremstillet p basis af olie og til transport af flydende naturgas samt frger , bulkskibe og ro-ro-skibe , som alle sammen indgr i klagen indbragt for WTO , ogs inddrages .
<P>
Det er p tide , at Korea fr at vide , at Unionen er fast besluttet p at forsvare sin skibsbygningsindustri imod et hvilket som helst andet lands illoyale konkurrence .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , dette forslag fra Kommissionen er en flge af de problemer , der skyldes de aftaler om liberalisering , som den har indget inden for OECD , sidelbende med at den har begrnset statssttten til vrfterne , befordret disses koncentration og senere fjernet driftsttten .
Nu hvor der er store problemer for denne sektor , som er af strategisk betydning for EU , er det isr for at sikre forsyningerne p hensigtsmssig vis og undg en uforholdsmssig stor afhngighed af tredjelande ndvendigt at sttte den europiske skibsbygningsindustri , s den kan modst den koreanske dumping .
<P>
Kommissionens forslag er trods dets umiddelbare betydning kun midlertidigt og partielt , og det stter faktisk ind p samme punkt som den koreanske dumping .
Det er derfor vigtigt , at der i hvert fald tages hensyn til ordfrerens forslag , herunder forlngelsen af driftsttten p 6 % og i srlige tilflde op til 14 % , hvor ogs andre skibstyper kan komme i betragtning .
Vi sttter derfor denne betnkning for at undg , at de konomiske og sociale problemer , der allerede findes p dette omrde , p kort sigt skal forvrres yderligere .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , gemt er glemt nu , hvor Kommissionen foreslr at tildele skibsbygningsindustrien sttte p ny .
Vi har tidligere klart aftalt , at sttten til skibsbygningsindustrien skulle standse medio 2001 .
At der p ny tildeles midlertidig sttte , er imod de indgede aftaler og derfor uacceptabelt .
<P>
Sttte til skibsbygningsindustrien er overfldigt og unskeligt .
Overfldigt , fordi skibsbygningsindustrien i Europa tager sigte p bygningen af teknologisk avancerede skibe og ikke p den enkle serieproduktion som i lavtlnslande .
Det er derfor ikke en lsning p problemerne i sektoren .
Sttte er unskeligt , fordi usunde virksomheder fortsat kan producere p grund af sttten . Effektiv produktion er hermed udelukket .
Sektoren drager ikke fordel af ikke-generisk sttte .
Strukturelle lsninger p problemerne i den europiske skibsbygningsindustri ligger i sund konkurrence og strukturelle reformer .
Med Kommissionens forslag delgges disse forhold i lang tid .
Det indre marked bliver forstyrret , idet medlemsstaterne selv kan fortolke forordningen , og gennem ikke-generisk sttte opstr der et unfair konkurrenceforhold .
<P>
Europa placerer sig med dette forslag i en uholdbar situation .
Det er utrovrdigt at indgive klager til WTO , hvis Kommissionen , som foreslet , holder fast i midlertidige sttteforanstaltninger .
Ligesom den oprindelige ordfrer fru Riis-Jrgensen har vi derfor uoverkommelige problemer med forslaget .
Jeg kan faktisk ikke forestille mig , at den kompetente kommissr , hr . Bolkestein , er af en anden mening .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , EU har forelbig haft resultatslse forhandlinger med Sydkorea med henblik p etablering af en sund konkurrence inden for den globale skibsbygningsindustri .
Nu har Kommissionen godkendt den strategi , at der indledes en WTO-tvistbilggelsesprocedure i sagen .
Jeg er for denne beslutning , og jeg takker alle de kommissrer , som aktivt har medvirket til , at denne beslutning er taget .
Samtidig stillede Kommissionen imidlertid et forslag , hvorefter en midlertidig produktionssttte til private skibsvrfter kan tillades , mens WTO-processen foregr .
Iflge Kommissionens forslag til forordning er sttteordningerne selektive og midlertidige , og de glder kun for begrnsede skibstyper .
<P>
Kommissionsforslaget kan til at starte med virke retfrdigt , men i virkeligheden fordrejer det konkurrencen svel p verdensmarkedet som inden for EU , og det mangler en kompetent , retlig begrundelse .
Forbindelsen mellem stttemekanismen og WTO-proceduren er fuldkommen kunstig .
Disse anliggender har ingen naturlig indbyrdes forbindelse , og disse sprgsml br derfor behandles separat .
Alle os , der deltager i et politisk arbejde , forstr , at det her glder politik , der er ikke tale om en lovlig proces .
Hvis vi nsker at lne os op ad WTO , skal vi selv agere i overensstemmelse med WTO-reglerne .
Ved at bevilge sttte er EU selv skyld i en aktivitet , der fordrejer handlen , hvilket det nu beskylder Korea for .
Dette stter os i et drligt lys og forringer vores forhandlingsposition i WTO .
<P>
Jeg sagde , at kommissionsforslaget ogs fordrejer den interne konkurrence i EU .
Selv om sttte kun bevilges til bestemte skibstyper , drager vrfterne , der modtager sttte , altid nytte af stttemidlerne og str sledes strkere end andre vrfter .
Det er specielt dette , som vanskeliggr situationen for den hjteknologiske vrftsindustri , der helt principielt har svaret p den hrdere konkurrence ved netop at koncentrere sig om produkter , der indebrer en mere krvende teknologi .
Bl.a. har mit hjemland , Finland , helt fra starten reduceret vrftssttten som aftalt , og vi har satset meget strkt p produktion af krydstogtskibe og andre skibe med hjteknologi .
Finske vrfter har derfor ved disse foranstaltninger opnet en verdensomfattende konkurrenceevne , som Kommissionen nu ved dette forslag prver at tage fra os .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Mine kre kolleger , jeg vil gerne til at begynde med udtrykke min tilfredshed med de positive ndringer , udvalget har foretaget af fru Jrgensens betnkning , der vil gre det muligt at etablere en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien .
<P>
Enhver kender de vanskeligheder , denne sektor har oplevet i revis , vanskeligheder , der skyldes illoyal konkurrence fra Korea .
Enhver ved ogs , at Korea fortsat arbejder med priser , der ligger under indkbsprisen , at de koreanske myndigheder yder direkte og skjult indirekte sttte til skibsindustrien , at der holdes liv i fallerede skibsvrfter , og at den sydkoreanske produktionskapacitet er steget med 170 % i perioden 1988-1997 , mens produktionen i EU i samme periode styrtdykkede med 30 % .
I samme periode forsvandt sttten i EU i vrigt .
Alle forsg p at finde en mindelig ordning har vist sig at vre forgves , og vi har derfor vret ndt til at indsende en klage til WTO .
Jeg er glad for , at denne klage nu ledsages af et forslag om en midlertidig defensiv ordning .
Proceduren i WTO vil uden tvivl vare tre r .
Det ville vre absurd at efterlade EU ' s industri uden forsvar i denne periode . Kommissionen foreslr en defensiv ordning i form af en sttteordning .
Jeg sttter forslaget , men jeg vil tilfje , at den koreanske konkurrence ogs gr p metantankerne .
En koreansk virksomhed , der havde en gld p 5 milliarder dollar opsuget af de statslige banker , underbd samtlige priser og tegnede sig alene for halvdelen af den industrielle tonnage i 2000 .
P et tidspunkt , hvor konsekvenserne af attentaterne den 11. september medfrer en pause i eftersprgslen efter passagerkrydsere , en sektor , der ikke har behov for hjlp , er ordrer p metantankere ndvendige .
Derfor tror jeg , det er ndvendigt at integrere denne sektor i den defensive ordning .
Jeg nsker ogs Parlamentets massive sttte til Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfreren , fru Riis-Jrgensen , for hendes ihrdige og modige kamp for en fri markedskonomi .
Ordfreren ved noget , som de vrige kolleger i konomiudvalget og Kommissionen burde kende til : Statssubventioner af hvad som helst er til skade for konomien , til skade for et velfungerende marked og til skade for forbrugerne .
Subventioner skaber ineffektivitet og ger omkostningerne .
Det dystre er , at vores kolleger her i Parlamentet nu vil gre et drligt forslag endnu drligere .
<P>
Jeg kommer fra Sverige .
I 1970 ' erne var det verdens nststrste skibsbygningsnation efter Japan .
Mit frste arbejde var p et af Sveriges p den tid strste skibsvrfter .
Vi byggede den strste olietanker nogensinde .
Da konkurrencen skrpedes fra lande som Portugal , Japan og Sydkorea , satsede den svenske stat i alt 2 milliarder euro for at redde skibsbygningsindustrien .
Ingen industrisatsning i Sverige har vret s ulykkelig , kostet s meget og givet s lidt .
Den ndvendige omstrukturering af erhvervslivet stoppede , og der blev ikke skabt nogen nye job .
<P>
Hvis vi i EU i dag nsker at vise virkelig solidaritet med vrftsarbejderne og deres familier , skal Kommissionens og udvalgets forslag selvflgelig afvises .
Det ville vre en satsning for fremtiden .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil komme til sagen med det samme .
Vores gruppe sttter Kommissionens forslag med ndringsforslag .
Der er naturligvis en rkke sprgsml , og de vedrrer den mde , som vi anvender defensive mekanismer p , nr der er tale om uklar og illoyal konkurrence .
<P>
Ordfreren foreslog ikke at udarbejde generiske foranstaltninger , sdan som de er blevet foreslet , nemlig efter skibstype og eventuelt en udvidelse heraf , men efter regioner og vrfter .
Srskilt sttte skal gives inden for de aftaler , som vi har truffet herom .
S er det sprgsmlet , p hvilken mde de mennesker , som , lad os sige , vil holde De Liberale princippet hjt , skal optrde i det jeblik , der opstr skader .
Jeg vil give t eksempel .
I jeblikket har Kommissionen ivrksat en procedure imod Schelde-Damen-konstruktionen , det vil sige , at Damen har overtaget virksomheden Schelde for 1 nederlandsk gylden .
Man har spurgt , om det er acceptabelt .
Mit sprgsml er , om det i det foreslede direktivs nd er muligt , at Kommissionen ogs - lad os sige bare - ser den anden vej ved konstruktioner , som anvendes inden for disse rammer , ogs i ovennvnte tilflde ?
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , et forbud mod statssttte til de offentlige skibsbygningsvirksomheder , et afslag p at slette den gld , som deres tidligere , private ejere har opbygget , samt den nsten gratis overgivelse af dem til andre privatpersoner er EU ' s politiske midler , der sammen med landenes regeringer er medskyldige i at have frt denne sektor med strategisk betydning ud i et sammenbrud .
<P>
De allerede drlige forhold er blevet endnu vrre med den politiske dumping , isr af Sydkorea .
Angrebet , der startede med det syvende direktiv , har vret katastrofalt for Grkenlands yderst udviklede skibsbygningsindustri .
Tusindvis af arbejdspladser er get tabt , sektorens arbejds- , sikkerheds- og helbredsforhold er blevet forvrret , og forleden begrd vi yderligere fem arbejderes dd , der blev ofret p den kapitalistiske profithungers alter inden for skibsbygningssektoren .
<P>
I dag foreslr man hyklerisk at give den tidligere forbudte sttte til de nu privatiserede skibsbygningsvirksomheder , da det er deres eneste redning .
Endnu en gang ser man EU ' s hang til at tjene storkapitalen .
Efter Grkenlands Kommunistpartis mening er den eneste bredygtige lsning oprettelsen af en flles offentlig institution , der skal kunne tackle den internationale konkurrence , samtidig med at den skal tjene beskftigelsen og konomien .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , under forhandlingen er der nogle ting , som er blevet klarlagt , og som der er almindelig enighed om .
Der er almindelig enighed om , at krisen rammer EU ' s skibsbygningsindustri , der er enighed om , at denne krise bl.a. skyldes Republikken Koreas illoyale konkurrence , som iflge hr . Caudron skyldes tre ting : priser , der ligger under omkostningerne , vrftssttte og opretholdelse af konkursramte vrfter .
<P>
Det er ogs blevet understreget , at krisen er alvorlig .
I de seneste 10 r har Korea get sin kapacitet med 180 % , mens vi har reduceret vores med 30 % .
Hvad har vi gjort indtil videre ?
Indtil videre har vi undertegnet en aftale med Sydkorea , som landet ikke har overholdt .
Vi har fremfrt en klage , som endnu ikke er behandlet .
Og for nylig er der blevet truffet beslutning om aktion i to henseender : for det frste indbringelse af sagen for WTO og for det andet ivrksttelse af den selektive og midlertidige defensive ordning , som vi taler om .
<P>
Det er , som om kommissr Bolkestein i forbindelse med Koreas overtrdelser er kommet i tanker om Ciceros catilinariske taler : " Quousque tandem abutere Catilina patientia nostra ? " ( Hvor lnge vil Catilina misbruge vores tillid ?
) .
<P>
Jeg vil minde dem , der har talt imod denne beslutning , nsten alle sammen fra lande i Nord , om en militr aforisme , der siger , at artilleriets opgave bestr i at bombardere infanteriet , for det kunne vre fjenden .
I dette tilflde er skytset fra landene i Nord rettet mod EU ' s stillinger , i mange tilflde under henvisning til Japans eller andre industriers situation .
<P>
Hvad nsker Europa-Parlamentet at gre ?
Vil det sttte hr . Bolkestein af hele sit hjerte og anmode ham om at vre mere geners ?
Om at vre mere geners , hvad angr anvendelsesomrdet og - som hr . Ortuondo har understreget - udvide det til ogs at omfatte skibe udsat for illoyal konkurrence , skibe , der transporterer gas , ro-ro-skibe osv .
, og vre mindre nrig med gyldighedsperioden , s fristen for denne midlertidige defensive foranstaltning forlnges til 2003 .
Hvis det er sdan , hr . Bolkestein , s Gud velsigne Dem .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen , der for skibsbygningsindustrien foreslr en forordning , der godt nok kun er midlertidig og partiel , men som dog alligevel - og endnu en gang - hjlper med til at mindske virkningerne af den protektionisme , der findes hos flere handelsblokke i verden og ikke kun i Korea .
Ja , i Korea drejer det sig jo slet ikke om protektionisme , men om en ret omfattende overtrdelse af WTO ' s regler .
Og vi vil gerne tro p , at den fremsatte klage kommer til at betyde effektivitet og disciplin i denne sektor .
<P>
Kommissionen lader dog forst , at den anser den foreslede ordning for utilstrkkelig , og at der kun er tale om et skridt og et skridt , der har alle de negative aspekter , som et hasteindgreb har , nr skibsbygningsindustriens umiddelbare vanskeligheder - og flere af disse er allerede nvnt , s jeg skal ikke gentage dem - er overstet .
Selv om det er rigtigt , at de nordiske lande satser p investering og alternativ teknologi og ad den vej fr indtjening , s de kan forblive p markedet uden store sociale omvltninger , s glder dette ikke for andre dele af EU , f.eks. de sydeuropiske lande , hvor denne sektor er den strste arbejdsgiver , og hvor den ogs har betydning for en lang rkke andre virksomheder inden for industri og serviceerhverv .
Ofte er det den eneste aktivitet , der skaber udvikling i disse egne , hvorfor det ville vre en social tragedie for visse regioner i mit eget land , Portugal , og i Spanien og Grkenland , hvis deres skibsbygningsindustri skulle forsvinde .
Vi forventer sledes , at Kommissionen gennemfrer denne forordning med virkning i hvert fald indtil 2003 , men vi forventer os meget mere p lngere sigt og ogs et andet syn p denne sektor .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman">
Hr. formand , den 5. december 2000 besluttede Rdet , at tilsagnsgivningen til driftssttte p op til 9 % til skibsbygning skulle ophre for alle EU-lande med udgangen af 2000 , og det af to grunde .
Det havde vist sig , at statssttten ikke havde nogen strre effekt p branchens overlevelsesmuligheder , og der var en principiel overbevisning om , at statssttten skulle reduceres s meget som muligt og helst ophre .
Parlamentet var s sent som sidste r enigt i denne opfattelse .
<P>
Statssttte til vrfter strider desuden mod internationale handelsaftaler , hvilket i og for sig fremgik af Kommissionens forsg i efterret 1999 og forret 2000 p at opn en forhandlingslsning med Sydkorea , fordi landet brd med gldende handelsaftaler p grund af omfattende statssttte .
Da dette mislykkedes , stiller Kommissionen nu i stedet for et forslag om en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien med driftssttte p mellem 6 og 14 % .
I udvalgets forslag skal dette finde sted frem til udgangen af 2003 , og dette samtidig med at der indledes en WTO-procedure mod Sydkorea , fordi landet handler i strid med gldende handelsaftaler .
<P>
At genindfre omfattende statssttte i EU ger nppe forudstningerne for at lse striden med Sydkorea .
Det ville vre mere rigtigt at afvise Kommissionens forslag og lgge alle krfter i WTO-proceduren mod Sydkorea .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne stille kommissr Bolkestein flgende sprgsml : Hvordan forholder dette forslag sig efter Deres mening til EU ' s konkurrencepolitik , hvor vi forsger at reducere , helst at afskaffe , statssttte til industrier for at skabe en retfrdig og sund konkurrence mellem virksomheder ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , min kollega hr . Monti har bedt mig om at undskylde hans fravr i Parlamentet i dag og svare p hans vegne .
Jeg vil gerne p vegne af hr . Monti takke fru Riis-Jrgensen for hendes store indsats og vsentlige bidrag til betnkningen .
Vi er meget taknemmelige for Parlamentets hurtige behandling af denne sag .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at gre rede for Kommissionens holdning til betnkningen over for Parlamentet .
<P>
Ideelt set burde Kommissionen ikke vre ndsaget til at stille dette forslag .
Jeg understreger , at driftssttte er en srlig delggende form for hjlp , fordi den ikke giver noget incitament til at forbedre effektiviteten og ikke medfrer get konkurrence for vrfterne ved f.eks. at tilskynde til uddannelse eller forskning og udvikling .
Den hjlper heller ikke miljet .
Af disse rsager , og efter at have ydet driftssttte til skibsbranchen i mange r , besluttede Kommissionen endelig at forbyde den fra slutningen af sidste r .
<P>
For at citere en kendt filosof , s lever vi ikke i den bedste verden .
Nr det nu forholder sig sdan , er det kun rimeligt , at EU trffer foranstaltninger mod illoyal konkurrence , og det er i den kontekst , at forslaget om den defensive ordning skal ses .
<P>
Forslaget er en del af en tostrenget strategi rettet mod den koreanske praksis og har til forml at sttte EU ' s klage mod Korea i WTO .
Det er et usdvanligt tiltag , som kun tages i brug i lyset af en situation , som fik en af reprsentanterne til med rette at citere Cicero : " Quousque tandem abutere Catilina patientia nostra ?
" .
<P>
Det er som sagt et usdvanligt tiltag , som skal tvinge Korea til forhandlingsbordet med EU og presse landet til at afskaffe illoyale handelspraksis .
<P>
Hvad angr Kommissionen , er dette ikke starten p en ny og potentielt ben driftssttteordning .
Det er overhovedet ikke Kommissionens hensigt .
<P>
Jeg har bemrket , at ndringsforslagene til Kommissionens forslag vedrrer tre hovedsprgsml .
For det frste er der ordningens anvendelsesomrde .
For det andet er der oplysningerne til medlemsstaterne og til tredjeparter via medlemsstaterne .
For det tredje er der sprgsmlet om lbetid .
Jeg vil gerne besvare sprgsmlene i den rkkeflge .
<P>
Frst vedrrende udvidelsen af anvendelsesomrdet . Betnkningens ndringsforslag betyder en stor udvidelse af ordningens anvendelsesomrde , der kun dkker de markedssegmenter , hvor Kommissionen i sin rapport om forordningen vedrrende handelshindringer har pvist , at EU ' s skibsbygningsindustri har lidt betydelig skade som flge af Koreas illoyale handelspraksis .
Forslaget er afbalanceret ved p den ene side at faststte en maksimal sttte p 14 % og p den anden side begrnse anvendelsen .
Derfor har det isr til hensigt at forhindre illoyal koreansk praksis .
En udvidelse af anvendelsesomrdet risikerer at ndre forslagets natur .
<P>
Jeg henleder Parlamentets opmrksomhed p forslagets artikel 2 , stk . 6 , i henhold til hvilken Kommissionen vil fre tilsyn med de markedssegmenter , der er sttteberettigede , for at afslre klare beviser for , at et specifikt markedssegment i Fllesskabet er blevet direkte ramt af illoyale og uigennemsigtige konkurrencevilkr .
Kommissionen vil i overensstemmelse hermed overvge situationen og holde Parlamentet orienteret om mulige undersgelser i henhold til bestemmelsen .
<P>
Det andet sprgsml omhandler oplysningerne til medlemsstaterne og til tredjeparter via medlemsstaterne , det vil sige fjernelse af navn og adresse p det skibsvrft , der ansger om sttte , og p den fremtidige kber .
Det er hensigten med ndringsforslagene .
<P>
De oplysninger , som er specificeret i artikel 2 , litra a ) , i Kommissionens forslag , er det minimum , som er ndvendigt , for at tredjeparter kan give Kommissionen brugbare oplysninger , og for at sikre en effektiv gennemskuelighedsprocedure .
Formlet med bestemmelsen er at fremskynde proceduren .
Alternativet er at indlede en formel undersgelsesprocedure i alle tilflde , hvor Kommissionen er i tvivl om stttens forenelighed .
Det ville medfre fuld offentliggrelse af detaljerede oplysninger vedrrende anmeldelsen .
<P>
For det tredje er der forlngelsen af udlbsfristen til den 31. december 2003 .
Visse parlamentsmedlemmer har anfrt , at udlbsfristen er for kort .
Vi vil dog i slutningen af 2002 have et godt indtryk af , hvordan WTO-sagen forlber .
Det er et godt tidspunkt at tage bestik af situationen og vurdere , hvorvidt der stadig er behov for srlige foranstaltninger for skibsbygningsindustrien .
<P>
Kommissionen kan p det tidspunkt foresl Rdet at forlnge den defensive ordning .
<P>
I tillg til , hvad jeg lige har sagt p vegne af min kollega hr . Monti , vil jeg gerne g i dybden med to eller tre sprgsml , som blev stillet Kommissionen for lidt siden .
<P>
For det frste hvder hr . Blokland , at der er behov for strukturelle ndringer og ikke yderligere sttte til skrantende industrier .
Jeg er enig med ham i , at sttte ideelt set skal supplere strukturelle ndringer .
Lad os hbe , at det er tilfldet her .
<P>
Flere medlemmer har rejst sprgsmlet om forenelighed med WTO ' s regler .
Efter Kommissionens opfattelse er forslaget om en midlertidig defensiv ordning fuldt ud foreneligt med WTO ' s regler om subsidier , forudsat at det ikke drejer sig om forbudte subsidier , at de ikke har negative virkninger , og at de er legitime instrumenter i den nationale politik , hvad angr WTO .
Fllesskabet har sledes ret til at bevilge sttte til skibsbygningsindustrien .
Fllesskabet har rent faktisk bevilget en sdan sttte til sin skibsbygningsindustri i mange r indtil den 31. december 2000 .
For s vidt subsidier ikke er sanktioner i den betydning , de har i henhold til proceduren for bilggelse af tvister , er de tilladte politiske foranstaltninger .
Derfor kan anvendelsen af tvistbilggelse p ingen mde ses som en begrnsning af de normale rettigheder og forpligtelser for medlemmer i henhold til WTO-aftalen .
<P>
Til sidst som svar p fru Riis-Jrgensens sprgsml om , hvorvidt Kommissionen af de nvnte rsager vil stille et nyt forslag , kan jeg sige , at Kommissionen ikke ser grund til at ndre forslaget .
Kommissionen har sledes ingen planer om et nyt forslag .
<P>
Kommissionen er taknemmelig for Parlamentets sttte indtil nu .
Af ovennvnte rsager kan Kommissionen ikke acceptere de stillede ndringsforslag .
Ikke desto mindre hber jeg , at Kommissionen kan regne med Parlamentets fortsatte sttte i sagen .
<SPEAKER ID=201 NAME="Riis-Jrgensen">
ordfrer .
( EN ) Hr. formand , jeg er glad for , at hr . Bolkestein bekrftede , at han ikke vil stille et nyt forslag .
Dog henviste han ogs til forslagets revisionsklausul .
Kan De garantere , hr . Bolkestein , at De ikke giver efter for Frankrig og tillader landet at sttte sine skibsvrfter for at opn enighed i Rdet til december ?
Kan De bekrfte , at De ikke vil indg aftaler med Frankrig fr mdet ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Bolkestein">
Som svar p fru Riis-Jrgensens sprgsml skal jeg gentage , at Kommissionen str ved den holdning , jeg lige har skitseret .
Yderligere forhandlinger kan , hvad angr Kommissionen , ikke komme p tale .
Vi vil se , hvad der sker i Rdet ( industri ) i begyndelsen af december .
Hvad angr en bestemt medlemsstats situation , har Kommissionen ingen yderligere kommentarer .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , mit indlg glder arbejdsplanen .
Jeg mener , at det er meget utilfredsstillende for parlamentsmedlemmernes arbejde i EU , at betnkningerne konstant flyttes til helt nye tidspunkter p plenarmdets dagsorden . Peijs-betnkningen var oprindeligt sat til at blive behandlet p eftermiddagsmdet .
S fr vi besked om , at den er flyttet til plenarmdet , der starter kl . 21.00. S kommer der pludselig en meddelelse kl .
17.15 om , at behandlingen af den pbegyndes allerede nu . Den form for boldkastning kan ikke accepteres af hensyn til organisering af medlemmernes tidsplaner .
<P>
En anden ting , som jeg gerne vil ppege , er Rdets fravr .
Rdets sprgetid begynder nu .
Rdet havde sikkert mulighed for at komme en halv time tidligere til f.eks. forhandlingen om skibsbygningsindustrien , et meget vigtigt anliggende .
Men Rdet glimrer igen ved sit fravr .
Jeg er meget ked af det .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Jeg forstr udmrket Deres bekymring , kre kollega , men jeg m fortlle Dem , at sprgsml til Rdet ligeledes indgr i dagsordenen p et klart fastlagt tidspunkt , nemlig kl . 17.30. Det betyder , at de kolleger , der har stillet sprgsml , vil indfinde sig om nogle minutter , og vi bliver ndt til at give dem plads .
Derudover ved De , at vores forhandlinger er planlagt i dagsordenen , men at man aldrig med en margen p nogle minutter eller et kvarter kan forudsige deres njagtige lngde , isr fordi kommissrerne og ministrene anvender en taletid , der undertiden er meget lngere end forudset i mdetjenesten .
Det er grunden til , jeg beder Dem udvise forstelse og smidighed .
Klokken er nu 2-3 minutter i halv seks . Jeg udstter derfor mdet , mens vi venter p , at sprgsmlene til Rdet kan begynde .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.27 og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0338 / 2001 ) .
<P>
Vi takker formanden for Rdet , fru Durant , for hendes tilstedevrelse .
Hun er vicepremierminister og minister for mobilitet og transport .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 1 .
<P>
Eftersom vi i dag er begyndt til tiden , er nogle kolleger sandsynligvis blevet overrasket , fordi de altid regner med en forsinkelse , men det skete alts ikke i dag .
<P>
Sprgsml nr . 2 er trukket tilbage .
<SPEAKER ID=206 NAME="Chris Davies">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0778 / 01 ) :
<P>
Om : Retningslinjer for Cardiff-integrationsprocessen Hvordan vil Rdet udvikle et flles st retningslinjer for den korrekte evaluering , opflgning og overvgning af svel Rdets ni strategier som den generelle Cardiff-miljintegrationsproces ?
Vil der herigennem anbefales en mere gennemsigtig proces samt strre deltagelse af de interesserede parter i udviklingen og gennemfrelsen af disse strategier ?
Hvordan vil Rdet sikre Europa-Parlamentets fulde engagement i Cardiff-processen ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Durant">
Hr. formand , kre kolleger , Rdet vil gerne indledningsvis minde om , at Cardiff-processen har frt til , at seks sammenstninger af Rdet har forelagt Det Europiske Rd strategier til integration af miljet i deres politik for de respektive sektorer .
Disse strategier vedrrer transport , energi , landbrug , industri , indre marked og udviklingssamarbejde .
Rdet agter i sammenstningerne almindelige anliggender , kofin og fiskeri at forelgge de tre sidste strategier for Det Europiske Rd i Barcelona i forret 2002 .
De ni integrationsstrategier skal p de enkelte omrder udmntes i konkrete aktioner , som skal vedtages af et flertal i flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet .
<P>
Det skal understreges , at sidelbende med Cardiff-processen foregr Lissabon-processen , som omfatter den sociale proces fra Luxembourg 1997 , og som glder beskftigelse , samt den konomiske proces fra Kln 1999 . Sidstnvnte fik i Gteborg en tredje dimension , nemlig milj , i form af strategien for bredygtig udvikling , som ogs tilsigter en integration af miljet i sektorpolitikkerne .
Det er alt dette , EU skal forelgge p verdenstopmdet for bredygtig udvikling , der som bekendt skal afholdes i Johannesburg i september 2002 .
<P>
Ved at lgge denne strategi for bredygtig udvikling har Det Europiske Rd p miljomrdet prioriteret klimandringerne , miljmssig bredygtig transport , ansvarlig forvaltning af naturressourcerne og styring af trusler mod folkesundheden .
<P>
Lige siden Cardiff-processen startede i 1998 , er den blevet evalueret og fulgt op , hvilket nu indgr i den udvidede Lissabon-proces , samtidig med at den udgr et selvstndigt hele .
Som det blev besluttet i Gteborg , skal ivrksttelsen af strategien for bredygtig udvikling baseres p fire punkter .
<P>
For det frste skal Kommissionen aflgge en sammenfattende rsrapport om Lissabon-processens tre dimensioner , herunder strategien for bredygtig udvikling .
En sdan rapport skal ogs forelgges Det Europiske Rd i Barcelona .
For det andet skal der foretages en evaluering og lgges politiske retningslinjer p Det Europiske Rds forrsmder .
For det tredje skal strukturelle indikatorer p bredygtig udvikling p basis af en meddelelse fra Kommissionen godkendes af Rdet og derefter forelgges Det Europiske Rd i Laeken .
Og for det fjerde skal Kommissionen udarbejde en meddelelse om en forbedring af lovgivningsprocessen , hvorunder alle vsentlige forslag fra denne institution forudgende skal vurderes for deres virkninger p strategien for bredygtig udvikling , herunder integration af miljhensyn .
<P>
Rdet er i gang med at arbejde p ivrksttelsen af konklusionerne fra Det Europiske Rd om strukturer og arbejdsmetoder .
Her vil der srligt blive taget hensyn til principperne om styreformer med hensyn til benhed , aktionrdeltagelse , bedre lovgivningsteknikker og tilpasning af Fllesskabets politikker .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Det er ikke nogen nem opgave at forsge at omstte principper om bredygtigt milj til praksis .
Rdet er faktisk i gang med at opfinde den dybe tallerken .
<P>
Det indtryk , som mange af os har , er , at diskussionen foregr bag lukkede dre .
Jeg gad vide , om formandskabet forsger at bne op for diskussionen , ge processens gennemsigtighed og mske inddrage andre organisationer som ngo ' erne i udarbejdelsen af strategier .
<P>
Jeg vil gerne sprge isr formanden , hvad der gres for at presse arbejdsgrupperne til at opstille specifikke mellemlange mlstninger , klare ml og handlingsprogrammer , s vi kan f noget at arbejde med og fr et hndgribeligt system til mling af fremskridt og resultater .
<SPEAKER ID=209 NAME="Durant">
Jeg gr ligesom De ind for gennemsigtighed , benhed og brug af indikatorer og konkrete fakta .
Jeg deler ligeledes Deres nske om at tage hensyn til udtalelser , rdgivning og konkrete oplysninger fra ikke mindst ngo-aktrer .
<P>
Jeg noterer mig Deres forslag om strre benhed ved inddragelse af dem , som er med til at udarbejde strategier for bredygtig udvikling i lokalomrder .
Jeg hber , at Rdet netop for at ge benheden vil kunne medtage de elementer , De nvner , for at sikre , at de indikatorer p bredygtig udvikling , som er under udarbejdelse , og som skal forelgges i Laeken , kan blive forbedret i lbet af processen med henblik p Barcelona . Det drejer sig om get benhed og konsekvensvurdering samt hensyntagen til bidrag fra alle dem , som arbejder konkret med bredygtig udvikling i praksis .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru formand for Rdet , mine damer og herrer , Cardiff-processen er af helt afgrende betydning for en bredygtig udvikling .
Europa-Parlamentet , isr Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , har ydet et godt stykke forarbejde her , og jeg mener , at gennemsigtighed og naturligvis ogs dialog egentlig er en selvflge her i Parlamentet .
Vi afholder ogs meget ofte hringer her og bestrber os p at optimere dialogen med ngo ' erne s meget som muligt .
<P>
Mit sprgsml gr i denne retning .
Vi har nu netop afsluttet WTO-forhandlingerne .
Hvordan er i Deres jne mulighederne for at koordinere Cardiff-processen i en hring med WTO-organisationerne ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Durant">
Hr. formand , De fremstter et vldig interessant nske om svel benhed som overensstemmelse eller sammenhng med p den ene side resultaterne af Doha-topmdet , hvorfra vi afventer de sidste resultater , og p den anden side strategierne for bredygtig udvikling .
<P>
Som vi har set i Doha , er det vanskeligt , men alligevel interessant at stte miljpolitikkerne ind i en mere multilateral sammenhng .
Det er et stort fremskridt i forhold til vores udgangspunkt .
<P>
Jeg synes , vi er kommet et godt stykke videre , og at vi nu efter Doha skal udnytte de resultater , der blev net her , og anvende dem i forbindelse med de aktioner , som skal sttes i vrk i EU for at sikre , at en bredygtig udvikling ikke blot fastholdes som en geners og modig ambition for os alle , men frst og fremmest for at den kan udmntes i konkrete aktioner i praksis med respekt for princippet om benhed og efter en konstruktiv dialog .
<P>
Jeg mener sledes , at der er god sammenhng mellem det , der er opnet i et bredere forum , og de resultater , der er net eller ved at blive net i EU , i srdeleshed det , som skal opns p rdsmderne i Laeken og Barcelona . Der skabes sledes gradvis en struktur , som kan fremme en konkret integration af bredygtig udvikling i alle de politikker , som ivrksttes af Rdet og generelt af EU .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=213 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0781 / 01 ) :
<P>
Om : Landstning af et stort antal illegale indvandrere p De Kanariske er I henhold til nylige oplysninger anvendes moderskibe til at landstte et stort antal illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent p De Kanariske er . Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe til at sikre EU-farvandenes integritet i dette omrde ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Durant">
Hr. formand , Rdet har gentagne gange besvaret sprgsml fra medlemmer af Europa-Parlamentet om ulovlig indvandring ad svejen fra det afrikanske kontinent .
Jeg tillader mig specielt at henvise til svarene p de mundtlige sprgsml H-2701 , H-0330 / 01 og H-0699 / 01 om ulovlig indvandring til EU og til svarene p de skriftlige foresprgsler E-0085 / 01 og E-1045 / 01 , som ogs tog disse problemer op .
<P>
Rdet har truffet flere foranstaltninger til bekmpelse af ulovlig indvandring .
Et godt eksempel herp er udarbejdelse af handlingsplaner for de lande og regioner , de ulovlige indvandrere og / eller asylansgere kommer fra , i Gruppen p Hjt Plan om Asyl og Migration .
Et andet eksempel er det tidlige varslingssystem , som er udviklet i CIREFI .
<P>
Inden for Schengen-samarbejdet er der truffet foranstaltninger til forbedring af medlemsstaternes kontrol med sgrnserne .
Med Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse er disse tiltag en del af fllesskabsretten .
Udfrelse af kontrolforanstaltninger phviler naturligvis medlemsstaterne , og overvgning og kontrol af territorialfarvandet henhrer sledes under deres kompetence .
Rdet understreger endvidere , at dets administration for indevrende arbejder p en oversigt over bedste praksis for at give medlemsstaterne vejledning i gennemfrelsen af kontrollen .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , fru formand for Rdet , Rdets formandskab er nok klar over , at jeg ikke kan vre tilfreds med henvisninger til simple skriftlige erklringer .
<P>
Der finder i jeblikket en sand invasion af De Kanariske er sted .
Hver uge kommer der ca . 100 mennesker ind , som vi s sender videre til resten af Fllesskabet .
For en uge siden sendte borgmesteren i Las Palmas p Gran Canaria 200 indvandrere til Madrid p enkeltbillet .
<P>
Hvis EU ikke passer p denne grnse , kan jeg forsikre Dem for , at vi vil f en sand invasion , som vil ndre alle parametre .
<P>
Mske er tillgssprgsmlet - i tilknytning til nogle svar , som kommissr Vitorino gav mig i gr om Kommissionens nye forslag - om Rdet er i gang med at overveje Kommissionens forslag om kontrol ved de ydre grnser , om aftaler om indvandring med lande , der grnser op til EU , og om udvisning til hjemlandene af indvandrere , der er kommet illegalt ind i vores omrde .
<SPEAKER ID=216 NAME="Durant">
Hr. formand , jeg har forstelse for , at det svar , jeg giver p Rdets vegne , kan forekomme Dem utilstrkkeligt i forhold til en situation , som bekymrer Dem , og som er vigtig for Dem .
Som jeg netop har sagt , kan jeg kun henvise til medlemsstaternes kompetence , nr det glder gennemfrelse af de beslutninger , som er truffet p fllesskabsplan .
Iflge subsidiaritetsprincippet er det dem , det phviler at gennemfre de ndvendige foranstaltninger , som besluttes p fllesskabsplan .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=218 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 5 af , overtaget af Ortuondo Larrea ( H-0783 / 01 ) :
<P>
Om : Henvisningen til nationalisme i konklusionerne fra det Europiske Rd den 21. september 2001 Efter de forfrdende terrorattentater og tragedien den 11. september , reagerede det amerikanske folk med stort mod og udviste klart en nationalisme eller patriotisme , som byggede p de demokratiske og moralske vrdier , der er grundlggende i det amerikanske samfund .
Det var en tilsvarende demokratisk nationalisme som modstykke til enevlden , der l til grund for tilblivelsen af flertallet af de nuvrende EU-lande .
Den kendsgerning , at nogle europiske stater har udvist en imperialistisk aggressivitet , som har frt til de tragiske krige i Europas historie , har intet at gre med den fredelige strben efter frihed , som er karakteristisk for den demokratiske nationalisme i flertallet af Europas lande .
Det er derfor overraskende , at i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde den 21. september 2001 , der netop fandt sted som et resultat af attentaterne mod de amerikanske byer , nvnes begrebet nationalisme kun n gang sammen med racisme og fremmedfjendtlighed .
Det er en fornrmelse af de europere , der opfatter sig som fredelige , demokratiske og solidariske medlemmer af en nation og en national kultur og p samme tid som medlemmer af det europiske fllesskab og af verdenssamfundet .
<P>
Er det ikke Rdets opfattelse , at denne vilkrlige sammenblanding af nationalisme med racisme og fremmedhad er klart ubegrundet ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Durant">
Rdet minder om , at det ikke tilkommer det at kommentere Det Europiske Rds konklusioner .
Men det skal dog understreges , at Det Europiske Rd i sine konklusioner af 21. september 2001 understregede , at enhver yderliggende nationalistisk , racistisk eller fremmedfjendsk tendens skulle bekmpes .
Jeg understreger : enhver yderliggende nationalistisk tendens , hvilket ikke er det samme som nationalisme .
Begrebet " nationalisme " forekommer i vrigt ikke i teksten .
Der str kun " enhver form for uheldig nationalistisk , racistisk og fremmedfjendsk udvikling " .
Derfor mener jeg ikke , at den holdning , Rdet har indtaget , er i modstning til den , De selv har givet udtryk for i Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru formand for Rdet , Det Europiske Rd har forstet at skelne mellem arabisk og muslimsk samfund og religion p den ene side og fanatiske grupper , islamiske terrorister , p den anden .
I sine konklusioner fra den 21. september giver Det Europiske Rd , som De sagde , imidlertid udtryk for ndvendigheden af at bekmpe enhver form for uheldig nationalistisk udvikling , som om det at vre nationalist i sig selv var en forbrydelse eller en krnkelse af menneskerettighederne .
<P>
Er Rdet ikke enigt i , at det at understrege ndvendigheden af at bekmpe en fredelig nationalisme , der ad udelukkende demokratisk vej forsvarer noget , som FN vedtog som folkenes universelle ret til fri selvbestemmelse , kunne vre et tegn p intolerance og fascisme fra EU ' s regeringers side ?
<P>
Selv om det er rigtigt , at der er radikale nationalistiske grupper - som sttter terrorisme - er der ogs voldelige grupper med unionistisk eller grn ideologi , som ogs udfrer voldelige handlinger .
Mener Rdet dermed , at den britiske unionisme f.eks. eller kologismen i alle dens afskygninger skal bekmpes ?
Ville det ikke vre bedre at udvise besindighed og demokratisk respekt i enhver henvisning til nationalisme , unionisme , kologisme eller andre ideologier ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Durant">
Jeg bekrfter , hvad jeg lige har sagt : Der str intet om , at nationalisme som sdan skulle vre en udemokratisk bevgelse .
Det , der her sigtes mod , er yderliggende , uheldige tendenser , hvad enten der er tale om racisme , fremmedhad eller andre former for udelukkelse af bestemte grupper . Nationalisme udpeges ikke i sig selv som rsag til en sdan uheldig udvikling .
Derimod kan nationalisme til tider bruges til forml , som er langt mere yderliggende , og som bestemt m fordmmes .
Det glder i vrigt alle politiske aktioner - de er generelt til fordel for demokratiet som helhed og ytringsfriheden i srdeleshed .
Men hver gang de udvikler sig uheldigt , er de farlige og skal bekmpes .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg er taknemmelig for formandens sidste bemrkninger .
Jeg tilhrer en national bevgelse i mit eget land , Skotland , som igennem de sidste 100 r har gennemfrt store forfatningsmssige ndringer , uden at det har medfrt blodsudgydelser eller vold .
Der er , som hun ved , andre steder , hvor tilsvarende forfatningsndringer er gennemfrt og stadig gennemfres .
<P>
Mske Rdet og formanden med vilje overser meningen med hr . Nogueira Romns sprgsml .
Det er en stor fejl at sige , at der er visse ml , som har tendens til at tiltrkke terrorisme og derfor er selvdestruktive .
Sandheden er , at en terrorist er en person , som mener , at mlet helliger midlet .
Det er absurd at tro , at hvis blot mlet er nobelt , s retfrdiggr det ethvert middel .
De , som tror det , vanrer alle deres ml .
Jeg ville nske , at Rdet var knap s selektivt i sin holdning til sdanne sprgsml .
<SPEAKER ID=223 NAME="Durant">
Jeg er enig i Deres synspunkt , og jeg vil i betragtning af den debat , vi lige har haft om den internationale situation , tillade mig at minde om , at der m sondres , hvad enten det glder nationalisme eller andre omrder som religion . Jeg tager religion som eksempel , fordi det er hjaktuelt i forbindelse med det , der foregr nu i Afghanistan .
For Rdet str det klart , at en ting er religion , som henhrer under privatlivets fred og den enkeltes frie valg , og jeg kan her nvne islam .
Noget helt andet er det oprrende misbrug af religionen , som bl.a. terrorister gr sig skyldige i ved en skndig udnyttelse af religionen til helt andre forml .
Til Deres sprgsml kan jeg kun gentage , at det er Rdets overbevisning , at det i Europa og i hele verden handler om at respektere det demokratiske islam , som klart henhrer under privatlivets fred , og som bruger lovlige udtryksmidler , men det handler ogs om at bekmpe enhver form for religist udtryk , som forflger andre ml , som er forkastelige og skal undertrykkes .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Jeg nsker at prcisere bemrkningerne fra min rede kollega , hr .
MacCormick . Det var faktisk valget af en Labour-regering i 1997 , der frte til det historiske skotske parlament , som blev demokratisk valgt i 1999 .
Havde det ikke vret for Labour-regeringen , havde vi ikke et skotsk parlament .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Jeg vil minde Dem om , at sprgetiden udelukkende er til sprgsml .
<P>
Sdanne oplysninger kan De give bagefter ude p gangen .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=227 NAME="Antonios Trakatellis">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0784 / 01 ) :
<P>
Om : Illegal indvandring til Grkenland via Tyrkiet - krnkelse af tiltrdelsespartnerskabet Den illegale indvandring , hvor tusinder af illegale indvandrere fra de tyrkiske kyster kommer frem til Grkenland om bord p tyrkiske smugleres bde , har nu net et eksplosivt omfang .
De tyrkiske myndigheder gr intet for at forhindre den illegale indvandring , hvilket er en krnkelse af tiltrdelsespartnerskabet , og de forholdsregler , de grske myndigheder trffer , er utilstrkkelige , med det resultat , at der foregr en systematisk og massiv tilstrmning af indvandrere til grsk territorium og dermed til EU .
<P>
Under henvisning til den generelle usikkerhed , som den ukontrollerede tilstrmning af indvandrere til EU fremkalder , en usikkerhed , som er blevet forstrket efter terrorangrebet p USA , hvad er da Rdets holdning til den illegale indvandring fra Tyrkiet ?
Da Tyrkiet er et land , som har ansgt om EU-medlemskab , hvilke skridt har Rdet da til hensigt at trffe p grundlag af betingelserne i tiltrdelsespartnerskabet , som vedrrer forebyggelse af illegal indvandring og styrkelse af grnseforvaltningen med henblik p overtagelse af Schengen-aftalens regelvrk , for at forhindre illegal indvandring til Grkenland og garantere EU-grnsernes sikkerhed ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Durant">
Til dette sprgsml fra hr . Trakatellis kan jeg sige , at Rdet ofte har udtrykt sin bekymring over den illegale indvandring , hvilket bl.a. fremgr af konklusionerne fra De Europiske Rd i Tammerfors , Santa Maria da Feira og Nice .
De aktioner , Rdet har frt og fremdeles frer p dette omrde , er tidligere omtalt i Rdets svar p de mange sprgsml , som medlemmer af Europa-Parlamentet har stillet om illegal indvandring .
Rdet minder om , at Det Europiske Rd i Helsinki besluttede at betragte Tyrkiet som et ansgerland , der vil kunne tiltrde EU p grundlag af de samme kriterier som dem , der glder i forhold til de andre ansgerlande .
Det Europiske Rd i Helsinki bestemte , at ( citat ) : " Med henblik p at intensivere tilpasningen af Tyrkiets lovgivning og praksis til gldende fllesskabsret opfordres Kommissionen til at forberede en proces for analytisk gennemgang af gldende fllesskabsret .
" I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Feira vil Kommissionen aflgge rapport for Rdet om fremskridt i arbejdet med at forberede den analytiske gennemgang af gldende fllesskabsret med Tyrkiet .
Rdet vedtog formelt tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet den 8. marts 2000 .
Som flge af tiltrdelsespartnerskabet har Tyrkiet vedtaget et nationalt program til overtagelse af gldende fllesskabsret . Her er fastlagt en ramme for den politik , som skal fres , en tidsplan for lovgivningsarbejdet samt de administrative og budgetmssige krav , som skal opfyldes , for at Tyrkiet kan overtage gldende fllesskabsret .
<P>
I overensstemmelse med den praksis , som er etableret for alle ansgerlandene , skal Kommissionen evaluere Tyrkiets nationale program for overtagelse af gldende fllesskabsret i den regelmssige rapport 2001 p grundlag af tiltrdelsespartnerskabet .
EU vil nje flge den konkrete gennemfrelse af de forskellige tiltag , som er nvnt i denne sammenhng .
<P>
Det nationale program for vedtagelse af gldende fllesskabsret omfatter forskellige foranstaltninger p omrdet retlige og indre anliggender .
I 2001 er arbejdet p at n flgende overordnede ml indledt : styrkelse af grnsekontrol og harmonisering af visumlovgivning og -praksis med EU ' s p omrdet gldende ret samt vedtagelse af gldende fllesskabsret vedrrende migration , bl.a. med det forml at forebygge illegal indvandring .
<P>
Rdet har endnu en gang udtrykt sin bekymring over den massive tilstrmning til grsk omrde af ulovlige immigranter med oprindelse i Tyrkiet eller i transit gennem dette land .
EU har anmodet Tyrkiet om at trffe de ndvendige foranstaltninger , som omtales i EU ' s rapport fra november 2000 .
Det er i vrigt parat til at yde finansiel sttte til Tyrkiets gennemfrelse af de anbefalede tiltag i henhold til tiltrdelsespartnerskabet .
Rdet har desangende med interesse noteret sig , at Tyrkiet p mellemlang sigt agter at hve det geografiske forbehold til Genve-konventionen fra 1951 om flygtninges status .
<P>
Rdet har endvidere indledt en aktiv dialog med oprindelseslande for asylansgere og / eller indvandrere i Gruppen p Hjt Plan for Asyl og Migration .
Denne gruppe , som blev nedsat af Rdet i december 1998 , har til opgave at udarbejde handlingsplaner for visse lande , som jeg i vrigt sagde i mit svar p et sprgsml fra et andet medlem om De Kanariske er .
Til udarbejdelse af disse handlingsplaner har gruppen valgt en helhedstilgang , som gr p tvrs af sjlerne , og som tager hjde for aspekter vedrrende udenrigspolitik , konomisk udvikling og styring af migrationsstrmmene .
Blandt de lande , der er udvalgt til sdanne handlingsplaner , er Irak som oprindelses- og transitland for indvandrere .
Tyrkiet er i kraft af sin geografiske beliggenhed naturligvis et vigtigt transitland .
Rdet har sledes indledt en dialog med Tyrkiet med henblik p at gennemfre EU ' s handlingsplan for Irak af 26. januar 1998 .
Et af de tiltag , der indgr i planen , er forhandling af en transitaftale med Tyrkiet .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Jeg takker for det omfattende svar fra Rdets side , men jeg vil gerne stille to yderligere sprgsml .
Som Grkenlands premierminister , hr . Simitis , har udtalt , er det et faktum , at man i r forventer , at der vil komme 260.000 illegale indvandrere .
260.000 illegale indvandrere , der passerer gennem Tyrkiet , og , som De nok kan forst , er det helt umuligt , at det kan foreg ubemrket .
S hvilke eksakte skridt har Rdet truffet over for Tyrkiet , der jo anses for et kandidatland , og som De har et partnerskab med , med henblik p at beskytte vores grnser bedre , s vi undgr et s voldsomt antal illegale indvandrere ?
<P>
For det andet , og det er vigtigere , hvad har Rdet i sinde at gre ?
Er det i stand til at udarbejde en samlet politik , s problemet lses p en tilfredsstillende mde , hvilket selvflgelig m betyde , at man kan kontrollere bde grnserne og den illegale indvandring ?
De , der sger politisk asyl , vil selvflgelig altid vre der , men derudover br der vre en eller anden form for kontrol .
<SPEAKER ID=230 NAME="Durant">
Hr. formand , jeg vil gerne bekrfte , hvad jeg lige har sagt om Rdets aktion med henblik p en faktisk gennemfrelse af det , som er besluttet under den tyrkiske handlingsplan .
Vedrrende det mere generelle indvandringssprgsml er det rigtigt - og det anerkender Rdet uforbeholdent - at Tyrkiet i kraft af sin geografiske beliggenhed er et land , der befinder sig i en srlig situation .
Den situation , De omtaler , er et velkendt fnomen .
Jeg vil p den baggrund gerne gre opmrksom p , at det belgiske formandskab for nogle uger siden afholdt en konference i Bruxelles , hvor indvandringssprgsmlet for frste gang blev taget op .
Det var en europisk konference med det forml at bidrage til overvejelserne om migrationsstrmmene .
Vi kan ikke komme uden om at drfte sprgsmlet , og det belgiske formandskab har nsket at indlede den diskussion , uafhngigt af de beslutninger , der er truffet i forhold til Tyrkiet eller Irak i forbindelse med de diskussioner , EU frer henholdsvis med Tyrkiet , som har fet en srlig status , og med ikke-europiske lande , som ikke er ansgerlande , for at tilstrbe en bedre hndtering af de problemer , der er forbundet med migrationsstrmmene .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne fortlle ministeren , at der findes en stor modstning i forbindelse med Tyrkiet .
P den ene side er det et stort gennemgangsland for indvandrere , men p den anden side kommer der ogs en strm af politiske flygtninge , der enten stammer fra Tyrkiet selv eller fra et andet land , men som er ude for forflgelser i Tyrkiet , f.eks. kurdere fra Irak , der p grund af deres aktivitet kunne forflges i Tyrkiet .
Hvorledes skal disse to ting kunne forenes ?
Nemlig at Tyrkiet p den ene side standser sin reeksport af illegale indvandrere til Fllesskabets territorium , til grsk territorium , og p den anden side at der skabes sikkerhed for dem , der sger politisk asyl , da Tyrkiet jo er et land , hvor man stadig har ddsstraf , og hvor der , som vi s det i gr i Kommissionens rapport om landets fremskridt , findes meget store demokratiske mangler .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Formanden anser det ikke for hensigtsmssigt at besvare det nste sprgsml .
Hun mener sandsynligvis , at det ikke er et sprgsml , men en erklring , som fremfres af parlamentsmedlemmet .
Det ligger inden for formandens kompetence .
<SPEAKER ID=233 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0788 / 01 ) :
<P>
Om : Erklringer fra Berlusconi For nylig afgav den italienske premierminister Berlusconi nogle erklringer , hvori han reelt identificerede terrorismen med de store demonstrationer og demonstranternes krav om en anden form for globalisering .
Han drog en rkke sammenligninger mellem den vestlige kultur og kulturen i de islamiske lande og fldede nogle domme , der savner ethvert historisk grundlag , og som Rdets formand , den belgiske udenrigsminister Michel , betegnede som " nrmest barbariske , tbelige og historisk ukorrekte " .
<P>
Kan Rdet p baggrund af , at Berlusconis erklringer er i skarp modstrid med EU ' s charter om de grundlggende rettigheder , som er underskrevet og proklameret af formndene for Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen p Det Europiske Rd i Nice den 7. december 2000 , officielt og kollektivt tage stilling i dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Durant">
Hr. formand , det tilkommer naturligvis ikke Rdet at udtale sig om hr . Berlusconis erklringer .
Rdet skal her minde om den formulering , Det Europiske Rd anvendte i sine konklusioner ved afslutningen af det ekstraordinre mde , det holdt i Bruxelles den 21. septemer 2001 .
Her appellerer Det Europiske Rd til det internationale samfund om at fortstte dialogen og forhandlingerne i alle multilaterale fora med henblik p , svel hos os som andre steder , at opbygge en verden med fred , ret og tolerance . I den forbindelse understreger Det Europiske Rd ndvendigheden af at bekmpe enhver form for uheldig racistisk og fremmedfjendsk udvikling og forkaster ethvert lighedstegn mellem terrorisme og den arabiske og muslimske verden .
<P>
Det str derfor urokkeligt fast , at den officielle og kollektive holdning , De efterlyser , blev fastlagt af Rdet p mdet den 21. september 2001 .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand for Rdet , mit sprgsml indeholdt to punkter . Det ene angik hr .
Berlusconis , om jeg s m sige , synspunkter om araberne og islam .
Jeg kan ud fra det , De har fortalt mig , konstatere , at Rdet er imod , for ikke at sige fordmmer disse synspunkter .
Det glder mig .
Men jeg stillede Dem ogs et andet sprgsml , fru rdsformand .
I sine udtalelser identificerede hr . Berlusconi terrorismen med de store demonstrationer , der fra tid til anden organiseres over hele verden , bde i Europa og i USA , af dem , der mener , at globaliseringen ogs kan have et andet ansigt og g i en anden retning .
Han identificerede disse demonstrationer med terrorisme .
Hvad mener Rdet om det sprgsml , der er overordentligt vigtigt , og som vi ogs i fremtiden vil blive stillet over for ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Durant">
Hr. formand , jeg vil gerne sl fast , at det ikke tilkommer Rdet at udtale sig om erklringer fra hr . Berlusconi eller andre , hverken vedrrende aspekter af islam eller lighedstegn mellem terrorisme og den arabiske verden eller vedrrende globaliseringen .
Jeg holder mig derfor til Rdets aktioner og holdninger , som de blev fastlagt den 21. september 2001 , og som efter min opfattelse klart viser , at Det Europiske Rd ubetinget forkaster ethvert lighedstegn , der sttes p dette omrde .
Det tilkommer ej heller Rdet at udtale sig om eller kommentere hr . Berlusconis erklringer om andre emner .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=238 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0791 / 01 ) :
<P>
Om : Medtagelse af supplerende oplysninger i de nye EU-identitetskort Terroraktionerne i USA for nylig har fremkaldt intense drftelser af , om det er ndvendigt at medtage udfrlige oplysninger om indehaverens identitet og herkomst p identitetskort i EU-medlemsstaterne .
Iflge oplysninger i den grske presse skulle dette sprgsml drftes i begyndelsen af december mned i r i Bruxelles p mdet mellem de 15 EU-landes justitsministre og ministre for omrderne indre anliggender og offentlig orden .
<P>
Kan Rdet derfor oplyse , om man under de drftelser , som skal finde sted mellem de pgldende ministre , ogs vil overveje , om flgende supplerende oplysninger skal medtages med henblik p mere tydeligt at definere EU-borgernes identitet og mere generelt identiteten for personer , som er bosiddende i EU : fingeraftryk , jen- og hrfarve , hjde , vgt , blodtype og -undertype , synlige ar og andre fysiske srlige kendetegn , hrvkst , handicaps , nationalitet , fdested , religion , civilstand , erhverv , eksaminer ?
Jeg vil gerne have et specifikt svar vedrrende hver enkelt af de ovennvnte oplysninger .
Vil Rdet ligeledes oplyse , om det vil blive drftet at supplere de pas , som allerede glder i alle FN ' s medlemslande , med yderligere karakteristika , og i s fald hvilke ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Durant">
Tak for Deres sprgsml , som giver Rdet lejlighed til at rydde en gevaldig misforstelse i den grske presse af vejen .
<P>
P Rdets ( retlige og indre anliggender , civilbeskyttelse ) srlige mde den 20. september 2001 efter begivenhederne den 11. september drftede det indgende , hvilke foranstaltninger der skulle trffes til bekmpelse af den internationale terrorisme .
Det er rigtigt , at Rdet drftede biometriske data , men det gjaldt visa udstedt til statsborgere fra tredjelande .
<P>
Som flge af denne debat har Kommissionen netop forelagt Rdet et forslag til forordning med det sigte at gre denne kategori af visa mere sikre ved indsttelse af et fingerfoto med det forml at sikre , at passets indehaver faktisk er den person , som dokumentet er udstedt til .
Rdet ville stte meget pris p , at Parlamentet hurtigt udtalte sig om dette nye forslag .
<P>
Afslutningsvis skal jeg sige , at jeg gr ud fra , det er Dem bekendt , at identitetskort for medlemsstaternes egne statsborgere er et omrde , som henhrer under de enkelte medlemsstaters enekompetence .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hendes meget klare svar p mit sprgsml .
Hun bekrftede , at der foregr drftelser i Rdet om , hvorvidt der ogs skal medtages andre oplysninger i pas eller visa ssom , efter hvad hun sagde , et digitalt fotografi , som er et meget vigtigt element , og yderligere identificerende oplysninger .
<P>
Kan De , fru minister , vre mere specifik med hensyn til , hvilke supplerende oplysninger der drftes , og om der blandt dem ud over fingeraftrykket ogs er omfattet andre identificerende oplysninger , eller om der ogs skal medtages religion .
Det er nemlig et sprgsml , der isr interesserer mit land .
Jeg vil ogs gerne sprge , hvorfor De ptnker kun at krve supplerende oplysninger p de identitetskort , der ejes af personer , der stammer fra tredjelande , og ikke af personer fra EU , for s vidt jeg ved , har EU ogs en del terrorister , f.eks. i Spanien , men ogs i mit eget fdreland , Grkenland .
Men det er mske ikke ndvendigt , at man gr det lettere for de europiske politimyndigheder at lokalisere de europiske terrorister ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Durant">
Jeg ville naturligvis sikre mig , at mit svar var prcist .
Det er rigtigt , at det kun drejer sig om visa , og de data , der skal angives , er udelukkende fingeraftryk .
Jeg kan straks berolige dem vedrrende f.eks. religion .
Som jeg sagde fr , mener jeg , det er vigtigt , at Parlamentet hurtigt udtaler sig om dette forslag , s der kan arbejdes videre med det .
Men som sagt kan jeg forsikre Dem om , at det kun drejer sig om fingeraftryk .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=243 NAME="Catherine Stihler">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0795 / 01 ) :
<P>
Om : Forskelsbehandling p grund af alder Agter Rdet at ndre sin nuvrende praksis med at diskriminere mod jobansgere p 45 r og derover p baggrund af Den Europiske Ombudsmands igangvrende undersgelse af , om en sdan aldersdiskrimination er ensbetydende med fejl eller forsmmelser i forhold til fllesskabsretten ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Durant">
Rdet finder ikke , at en aldersgrnse p 45 r for ansttelse af tjenestemnd p nederste trin i sig selv er diskrimination , for dels er den forskellige behandling , som denne grnse indebrer , i overensstemmelse med EF-traktaten og med vedtgten for tjenestemnd , og dels er den baseret p objektive grunde , specielt karrierebegrebet , som er centralt i ansttelsesforholdet i EU .
Denne betragtning er to gange bragt til ombudsmandens kendskab .
<P>
Det skal i vrigt understreges , at aldersgrnsen systematisk hves med indtil seks r af familiemssige hensyn , herunder brns skolegang , vrnepligt eller fysisk handicap .
Aldersgrnsen sttes ogs op i visse andre tilflde for at opfylde et specifikt behov i tjenesten eller nye behov i institutionen .
Det har f.eks. vret tilfldet ved ansttelse af oversttere af skandinaviske sprog , ligesom det for nylig har vret anvendt til de stillinger , der blev opslet p det politisk-militre omrde .
Rdets Generalsekretariat nsker ikke at afskre sig fra den erfaring , ldre ansgere sidder inde med , nr denne er ndvendig , men m samtidig pse , at der finder en lbende generationsfornyelse sted p institutionens faste opgaveomrder , f.eks. oversttelse og sekretariat .
<P>
Endelig har De henledt opmrksomheden p , at den igangvrende administrative reform og styrkelsen af det interinstitutionelle samarbejde bl.a. betyder oprettelse af et interinstitutionelt udvlgelseskontor .
Sprgsmlet om en aldersgrnse er endnu ikke blevet afgjort under det forberedende arbejde med oprettelsen af dette kontor .
Endvidere er det et sprgsml , som muligvis bliver taget op i forbindelse med forslag til ndring af vedtgten , som Rdet i givet fald skal udtale sig om som lovgiver .
<P>
Fr dette arbejde har frembragt resultater , som forhbentlig kan munde ud i flles regler for alle institutionerne , ville det ikke vre hensigtsmssigt at ndre den nuvrende praksis i Rdets Generalsekretariat ved ansttelse af tjenestemnd p basistrin .
Denne praksis synes at vre i overensstemmelse med svel retsreglerne som institutionens interesse .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Jeg takker formanden for svaret .
Jeg blev gjort opmrksom p problemet med forskelsbehandling p grund af alder i Rdet p det forrige mde , hvor jeg blev spurgt om min mening .
Min umiddelbare reaktion var , at vi p den ene side opfordrer til ligebehandling af ldre medarbejdere og p den anden side diskriminerer mod dem , som er fyldt 45 og derover , i en - og iflge ministeren mere end n - af vores EU-institutioner .
Det er trist , nr mennesker over 45 ikke anses for egnede til ansttelse .
Af den grund gr vi glip af evner , viden og erfaring !
<P>
Jeg vil gerne sprge formanden , hvilke tiltag man gennemfrer , for at alle jobansgere behandles lige ?
Det var interessant at hre om det interinstitutionelle ansttelseskontor .
Hvad er tidsrammen for oprettelsen heraf , og hvilke flles regler vil glde for alle institutioner ?
<P>
Jeg vil lige bede Dem afklare noget , De nvnte .
Gennemsnitsalderen er steget med seks r .
Betyder det , at den er steget til 51 , eller er 39 steget til 45 ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Durant">
Hr. formand , jeg ville blot besvare et af de prcise tillgssprgsml , som er stillet .
Det er korrekt , at grnsen er sat ved 45 r , og det er ikke muligt at g lngere end til 51 r .
Det var i hvert fald et konkret svar p et af de prcise sprgsml , som blev stillet mig i anden runde .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Da sprgsml 10 og 11 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=248 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0796 / 01 ) :
<P>
Om : Srlige foranstaltninger for asyl og hjlp til Afghanistans befolkning Den aktuelle situation udgr en fare for en sand humanitr katastrofe i Afghanistan . Hvilke effektive forholdsregler vil Rdet tage for at undg , at tusindvis af kvinder og uskyldige mennesker bliver ofre for vilkrlig vold , kulde og sult ?
Vil Rdet etablere korridorer og sge at n frem til politiske og humanitre lsningsmuligheder ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0825 / 01 ) :
<P>
Om : En blge af afghanske flygtninge , der banker p Europas dr I adskillige r har Tyrkiet vret en af de vigtigste indgangsveje til Den Europiske Union for indvandrere af konomiske rsager eller politiske flygtninge .
Efter terrorangrebene i USA har hovedparten af flygtningestrmmen bestet af albanere , der dels er p flugt fra talebanernes brutale styre , men hovedsagelig p grund af krigen .
Iflge plidelige kilder er titusindvis af afghanske flygtninge parate til at stte over fra Tyrkiet til de grske kyster og til Italien .
<P>
Hvad mener Rdet om de afghanske flygtninge ?
Mener Rdet , at de har ret til politisk asyl , og undersges muligheden af at optage flygtningene i de europiske lande i kvoter ?
Foregr der noget samarbejde med de tyrkiske myndigheder ?
Hvad mener Rdet om de forhold , som man viser dem " gstfrihed " under i Italien og Grkenland ( modtagelsescentre for indvandrere osv .
) , og hvilke foranstaltninger har Rdet mulighed for at trffe i samarbejde med de grske og italienske myndigheder ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Durant">
Hr. formand , som det fremgr af tidligere svar fra Rdet om det samme emne , deler Rdet fuldt ud Deres bekymring over den katastrofale humanitre situation i Afghanistan .
<P>
P mdet den 8. og 9. oktober 2001 bekrftede Rdet endnu en gang , at EU og medlemsstaterne vil stte alt i vrk for at undg en humanitr katastrofe i Afghanistan og i de tilgrnsende lande , hvilket skal ske i tt samarbejde med UNHCR og andre specialiserede organer , Rde Kors , USA , grnselandene og andre partnere blandt multilaterale organisationer .
<P>
Rdet ppegede ved denne lejlighed , at EU og dets medlemsstater allerede har afsat et belb p 316 millioner euro til at imdeg den humanitre krise .
Rdet bifalder de frste tiltag , Kommissionen har taget for at hjlpe flygtningene , og har opfordret den til hurtigt at fremlgge nye foranstaltninger .
Jeg skal i den forbindelse understrege , at det ved budgettrilogen den 15. oktober 2001 blev vedtaget at bruge et belb p 25 millioner euro af ndhjlpsreserven til humanitr hjlp til den afghanske befolkning .
Endvidere fastslog Rdet EU ' s vilje til , nr tiden er inde , at sttte en politisk proces i Afghanistan med sttte fra FN for sledes at bidrage til genopbygning , modernisering , udvikling og bning af landet .
Den nuvrende situation viser , at det er ndvendigt at arbejde i den retning .
<P>
Rdet gr ind for bning af humanitre korridorer , men understreger , at det forudstter et samarbejde med krfter , som kontrollerer situationen p stedet .
I den forbindelse beklager Rdet dybt , at talebanerne flere gange har hindret den humanitre hjlp i at n frem , har forulempet ngo ' erne , delagt de humanitre infrastrukturer , ngtet at samarbejde med de internationale institutioner og p det sidste har krvet , at de konvojer , som forsger at bringe den humanitre hjlp frem til de ndlidende afghanerne , skal betale en afgift .
<P>
Under hensyntagen til den nuvrende situation i Afghanistan er det naturligvis svrt at garantere , at nogen foranstaltning kan vre absolut effektiv .
Men det er Dem sikkert bekendt , at EU samtidig med at yde fuld sttte til indsatsen for at udrydde terrorismen efter attentaterne den 11. september 2001 deltager aktivt i den humanitre aktion for at komme de fordrevne befolkningsgrupper i regionen til hjlp .
Rdets faste holdning i sdanne situationer har vret at arbejde for at fastholde de fordrevne i de tilgrnsende regioner for at gre det lettere for dem at vende tilbage , s snart omstndighederne tillader det .
Jeg skal minde om , at Rdet den 20. juli 2001 vedtog et direktiv om midlertidig beskyttelse p medlemsstaternes omrde i tilflde af massetilstrmning af fordrevne personer .
<P>
Da dette direktiv frst trder i kraft i december 2002 , har Kommissionen p Rdets mde den 27. og 28. september 2001 erklret sig parat til at fremskynde anvendelsen af direktivets regler , hvis det bliver ndvendigt , for at se , hvordan de kan gennemfres .
Med dette for je har Kommissionen netop anmodet medlemsstaterne om hver anden uge at sende statistiske data til Eurostat om asylansgninger og ulovlig indrejse af afghanske statsborgere .
<P>
Rdet har ingen oplysninger om forholdene i modtagelsescentrene .
Jeg kan desangende oplyse , at der internt i Rdet for indevrende arbejdes p et forslag til direktiv med minimumstandarder for modtagelse af asylansgere i medlemsstaterne .
<P>
Vedrrende relationerne med Tyrkiet skal jeg minde om , at der regelmssigt afholdes mder mellem rdsorganer og Tyrkiet i forbindelse med gennemfrelse af handlingsplanen for Irak , udarbejdet af Gruppen p Hjt Plan for Asyl og Migration , som jeg i vrigt har forklaret i et svar p et tidligere sprgsml .
Det nste mde finder med stor sandsynlighed sted i slutningen af november .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , mange tak for Deres svar .
<P>
Vores alvorlige problem er , at al EU ' s humanitre bistand , en formue p millioner af euro , ledes gennem Pakistan .
<P>
Pakistan er det eneste land - sammen med Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater - der har stttet Taleban-styret .
Det er en fejl at overlade nglen til og forvaltningen af den humanitre bistand til Pakistan .
Det er imidlertid det , der sker , og denne politiske fejl er rsagen til , at bistanden ikke nr frem til alle de afghanere , som skulle modtage den .
<P>
Fru formand , kunne De ikke , nu hvor Kabul er faldet , lave om p det , s EU ' s humanitre bistand ikke ledes gennem Pakistan , som det sker nu , og vi ikke overlader nglen og forvaltningen til Pakistan , men bistanden ydes direkte , s den nr frem til befolkningen i Afghanistan ?
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil for det frste gerne takke rdsformanden og hele det belgiske formandskab , som mske p grund af sin kvindelige sammenstning giver os s gode svar .
Det var en meget interessant udtalelse , at bestemmelserne i direktivet om massetilstrmning af fordrevne personer kan tages i anvendelse , inden det er trdt i kraft i medlemslandene .
Derfor vil jeg gerne sprge : I tilflde , som det i Grkenland , hvor der ankom 700 mennesker til en Zakynthos , som for hovedpartens vedkommende kom fra Afghanistan og det irakiske Kurdistan , kunne Grkenland s have anvendt direktivets bestemmelser og herunder ogs gjort brug af midlerne i Den Europiske Flygtningefond ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Durant">
Jeg vil gerne minde om , hvad jeg i mit frste svar p det flles sprgsml sagde om en fremskyndet anvendelse af direktivet .
Det glder naturligvis for alle medlemsstater .
Det er i vrigt i det perspektiv , at vi har anmodet om , at der lbende indsendes data til Eurostat for at gre det muligt at anvende direktivet tidligere p grund af en situation , som ikke p det tidspunkt kunne forudses .
<P>
Det henhrer hovedsageligt under Kommissionens kompetenceomrde at srge for , at den humanitre hjlp nr frem , og Rdet kan derfor vanskeligt tage stilling .
Jeg noterer mig Deres bemrkninger om transport af hjlpen .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=255 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0797 / 01 ) :
<P>
Om : Ddsstraf mod 16 afghanere for at skifte religion I Afghanistan har en anklager stillet 16 afghanere for retten i Kabul med krav om ddsstraf .
Tiltalen lyder p ndring af religion fra islam til den kristne tro , som anklageren iflge Taleban-regimets islamiske ret bruger som grundlag for at krve ddsstraf for samtlige tiltalte .
I en tilsvarende retssag i Kabul er otte bistandsarbejdere ved hjlpeorganisationen Shelter Now International tiltalt for kristen missionsvirksomhed .
Anklageren begrer ogs i denne sag ddsstraf for samtlige tiltalte i henhold til landets islamiske lovgivning .
<P>
Tyskland , USA og Australien engagerer sig diplomatisk til fordel for de otte bistandsarbejderes sag og retssikkerhed .
Kommissionen har redegjort for mig i et svar til Parlamentet , at de lande har meddelt , at EU derfor ikke behver at engagere sig i sagen .
Der har imidlertid ikke vret nogen diplomatisk indsats for de 16 afghanere hverken fra enkelte stater eller EU .
<P>
EU arbejder aktivt imod ddsstraf i verden og for religionsfrihed , der bygger p tolerance og respekt for forskellige trosretninger .
Hvordan er dette kommet til udtryk i Rdets handling i sagen med de 16 afghanere , som har skiftet religion ?
Hvordan flger , overvger og handler Den Europiske Union via Rdet i retssagen mod de 16 afghanere i Kabul , der er tiltalt med krav om ddsstraf , og hvilke konkrete foranstaltninger er blevet truffet for at sikre de udsattes retssikkerhed , beskyttelse og liv ?
<SPEAKER ID=256 NAME="Durant">
Rdet deler Deres frygt angende de afghanske statsborgere og de udenlandske bistandsarbejdere , som talebanerne har anklaget for religis omvendelse og missionsvirksomhed , og som er ramt af den dybt alvorlige trussel om ddsstraf .
<P>
Rdets holdning til ddsstraf er velkendt .
Fremme af og respekt for de grundlggende menneskerettigheder , herunder religions- og trosfrihed , er en vsentlig del af EU ' s politik over for tredjelande og indgr sledes ogs i EU ' s flles holdning til Afghanistan .
De vigtigste folkeretlige instrumenter garanterer enhver person retten til tanke- , samvittigheds- og religionsfrihed .
Denne ret omfatter retten til at skifte religion eller tro og friheden til at udve sin religion eller tro alene eller kollektivt , offentligt eller privat .
<P>
EU har meddelt sin bekymring over menneskerettighedssituationen i Afghanistan i internationale fora , specielt i FN ' s generalforsamlings tredje komit , hvor alle EU ' s medlemsstater stttede det italienske forslag til resolution om krnkelser af menneskerettigheder i Afghanistan .
Da EU ' s medlemsstater ikke anerkender Taleban-regeringen , er det yderst vanskeligt at kommunikere med den og f adgang til de omrder , den kontrollerer .
Det gjaldt i vrigt allerede fr den 11. september 2001 .
<P>
De bilaterale diplomatiske bestrbelser , som er udfoldet fra Islamabad af tyske , amerikanske og australske diplomater for at beskytte de udenlandske bistandsarbejdere , har hidtil ikke givet konkrete resultater .
Siden starten af de militre aktioner i Afghanistan den 7. oktober er det selvsagt blevet endnu svrere at flge de i sprgsmlet omtalte 16 afghaneres skbne p tt hold og at bidrage til at finde en politisk lsning p sagen .
Det beklager jeg oprigtigt , men De vil ogs kunne forst , at situationen i dag er endnu vanskeligere at vurdere end tidligere .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil takke det belgiske formandskab varmt for dette svar .
Det er prget af et engagement og en oprigtig vilje til at gre det bedste for disse mennesker .
<P>
Kabul er faldet .
Taleban-styret flygter .
Afghanistan gr en ny fremtid i mde .
I dette scenario vil jeg virkelig nske , at det belgiske formandskab gr alt , hvad det kan , for at f adgang til informationer om de 16 afghanere , som trues med ddsstraf .
Er de stadig i Kabul ?
Er de taget til Kandahar ?
Kan vi redde dem ?
Hvad er der sket med de otte bistandsarbejdere fra Shelter Now International ?
<P>
Jeg ville blive meget glad , hvis det belgiske formandskab her i Parlamentet kunne fortlle , at alle disse 24 mennesker er blevet fundet igen , at de er frie mennesker , og at de er i live .
Det er mit nske , at det belgiske formandskab gr alt , hvad det kan .
Der er opstet nye muligheder nu , hvor Kabul er bnet .
Jeg vil sprge , om De tror , at De kan f besked fr rsskiftet .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 13 .
<SPEAKER ID=259 NAME="Pat the Cope Gallagher">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0806 / 01 ) :
<P>
Om : Prioriteringer i fiskerisektoren under anden halvdel af det belgiske formandskab Vil Rdet under det belgiske formandskab redegre for sine prioriteringer for fiskerisektoren under anden halvdel af formandskabsperioden under hensyntagen til de srlige krav i lande med beliggenhed i et randomrde som f.eks. Irland , der tegner sig for 11 % af fllesskabsfarvandene , men kun 4 % af fllesskabskvoterne ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Durant">
Rdet henviser til sit svar p det samme sprgsml under sprgetiden i september 2001 , svel vedrrende formandskabets intentioner og tidsplanen for Rdets drftelser af Kommissionens grnbog , forlngelse af de flerrige udviklingsprogrammer og genopretning af de truede bestande som vedrrende sprgsmlet om nye muligheder for de fartjer og fiskere , som var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentsformanden for hendes svar , selv om det var meget kort og studst .
Er Parlamentsformanden enig i , at fiskeri er vigtigt for perifere kystomrder i hele EU , hvor der ikke er alternative beskftigelseskilder ?
Er hun ogs enig i , at fiskeindustrien i mit land , Irland , ikke har haft fordel af EU-medlemskabet , fordi de rigeste fiskebanker inden for en rimelig kystgrnse plyndres af grdige sfartsnationer i EU ?
<P>
Vil formanden i lbet af sit formandskab fra nu af til slutningen af ret undersge , hvad vi kan gre for omrderne omkring den irske kyst , inklusive mit eget omrde vest for Irland , der engang havde rige fiskebanker , og som i hvert fald ikke er plyndret af vores egen lille kystfiskerflde ?
Er hun ogs enig i , at regionale udviklingspolitikker og fiskeripolitikker ikke skal ses isoleret , men samlet ?
<SPEAKER ID=262 NAME="Durant">
Rdet har flere gange tidligere besvaret dette sprgsml , som jeg naturligvis forstr er meget vigtigt og relevant for sprgeren .
Jeg kan kun holde mig til , hvad jeg allerede har redegjort for , og hvad Rdet i vrigt har erklret som svar p andre sprgsml vedrrende dets hensigter om forlngelse , rsprogrammer , genopretning af bestande og nye muligheder for fartjer og fiskere .
Jeg kan derfor kun bekrfte Rdets tidligere svar p det samme sprgsml , samtidig med at jeg har fuld forstelse for , at dette sprgsml vkker stor bekymring hos den , der lige har stillet det .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , De gav ikke det belgiske formandskab mulighed for at svare p mit tillgssprgsml efter mit sprgsml nr .
12 . Normalt besvares et tillgssprgsml , netop nu besvares et tillgssprgsml til sprgsml nr .
14 . Jeg synes , det var lidt uhfligt ikke at give det belgiske formandskab denne mulighed .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Hr . Sacrdeus , formanden for Rdet , fru Durant , har i nogle tilflde afvist at besvare et sprgsml , fordi hun mente , at det var blevet besvaret , men jeg vil gerne viderebringe Deres anmodning til hende .
<P>
Det er op til fru Durant at tage stilling til , om der er noget sprgsml , eller om et sprgsml allerede er blevet besvaret .
<P>
Men hvis De , fru Durant , har noget , De vil sige til medlemmet , et eller andet svar , giver jeg Dem ordet .
<SPEAKER ID=265 NAME="Durant">
Hr. formand , jeg vil blot bekrfte , at ligesom jeg har besvaret Deres sprgsml om de 16 personer ret udfrligt , nsker jeg naturligvis som alle tilstedevrende , at de kan bevare livet .
Det siger sig selv .
Der arbejdes med bilaterale kontakter p trods af den nuvrende vanskelige situation - selv om der nu muligvis er positive tegn , da vi i lbet af det sidste dgn har vret vidne til befrielsen af Kabul , mske flger Kandahar , og det kan fre til talebanernes fald .
Jeg hber virkelig , at alt vil blive gjort for at identificere disse personer og redde deres liv , men jeg kan ikke forpligte mig til konkrete aktioner .
De skal i hvert fald vide , at alt , hvad der kan gres , skal gres , men at situationen p stedet er fuldstndig kaotisk i dag .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
I min bemrkning til forretningsordenen ppegede jeg netop , at jeg i mit tillgssprgsml kommenterede , at der er opstet en helt ny situation i Afghanistan og i Kabul , efter at Taleban-styret er flygtet fra hovedstaden .
Situationen var anderledes , da dette sprgsml blev stillet til det belgiske formandskab for en mned siden , og da det belgiske formandskab forberedte sit svar .
Der er opstet en ny bning .
Jeg takker derfor for det tillgssvar , jeg har fet af det belgiske formandskab , nemlig at det vil handle i forhold til den nye situation i Afghanistan .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=268 NAME="Miguel Angel Martnez Martnez">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0807 / 01 ) :
<P>
Om : ndring af den flles holdning til Cuba Den 11. juli spurgte jeg Rdet om dets planer vedrrende en ndring af EUs holdning til forbindelserne til Cuba .
Den 5. september modtog jeg et udfrligt og tilfredsstillende skriftligt svar .
Endvidere glder det mig meget , at det belgiske formandskab har taget initiativ til at genoptage dialogen med Cuba , der udviser den strste interesse i at samarbejde med Europa , og som har EUs medlemslande som sine vigtigste konomiske partnere .
Nu da formandens mission til Havana er overstet og forlbet af den fremlagt for Rdet , vil jeg gentage mine sprgsml : Er det ikke utidssvarende og urimeligt , at Cuba er det eneste latinamerikanske land , som EU ikke har samarbejdsaftaler med ? Dette skyldes for en stor del Unionens flles holdning over for Cuba .
Mener Rdet ikke , at det er p tide at ndre og opdatere denne flles holdning , som jo ikke reprsenterer de enkelte medlemslandes holdning til Cuba ? Den flles holdning forekommer utidssvarende og har jo end ikke haft den nskede virkning , som dens fortalere forventede .
Er det korrekt , at det er et enkelt medlemsland , der modstter sig en ndring af den flles holdning til Cuba , nr dette er til debat i Rdet , og sledes i realiteten hindrer den ajourfring af den flles holdning , som jeg anser for retfrdig , ndvendig og uundgelig ?
<SPEAKER ID=269 NAME="Durant">
Endnu en gang opfordrer Parlamentet Rdets formandskab til at tale om forholdet mellem Cuba og EU .
Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at minde om et par punkter og mske rydde nogle misforstelser af vejen vedrrende dette forhold .
EU ' s flles holdning til Cuba hviler p grundlaget for EU ' s politik over for dette land .
Som det fremgr af traktaten om Den Europiske Union , er de flles holdninger et blandt flere instrumenter i EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( jf. artikel 12 ) , og beslutninger vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik trffes med enstemmighed ( jf. artikel 23 ) .
<P>
Ved Rdets niende revision af den flles holdning over for Cuba den 25. juni 2001 fandt Rdet , at denne stadig var gyldig .
EU ' s ml i forhold til Cuba er fremdeles at opmuntre til en fredelig overgangsproces mod demokratisk pluralisme og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Sidelbende hermed har Rdet hele tiden vist , at det var indstillet p at fre en ben og konstruktiv dialog om alle anliggender af flles interesse .
I juni 2001 fastslog det endnu en gang , at det agtede at holde fast ved denne fremgangsmde .
Det udtalte sig ogs samstemmende om at fre en ben politisk dialog og arbejde p en rammeaftale for samarbejde baseret p respekt for de demokratiske principper samt menneskerettigheds- og retsstatsprincipperne .
Det er i vrigt med dette for je , at EU ' s trojka den 23. og 24. august 2001 foretog en sonderende rejse til Havana under ledelse af vicepremierminister og udenrigsminister Louis Michel .
Endvidere opfordrede Rdet ved den niende evaluering af den flles holdning Kommissionen til at styrke indsatsen for samarbejde , specielt med civile og ikke-statslige organisationer i Cuba , for gennem en forget tilstedevrelse af aktrer fra EU p stedet at bidrage mere effektivt til at n de ml , der er sat i den flles holdning .
Endvidere har Cuba , som De selv ppeger , EU ' s medlemsstater som sine vigtigste konomiske partnere .
Det skal imidlertid ikke glemmes , at det er de cubanske myndigheder , som har afbrudt dialogen mellem EU og Cuba , da de praktisk talt dagen fr aflyste det EU-trojkabesg p generaldirektrniveau , som var planlagt til den 27. og 28. april 2000 .
Det var ogs de cubanske myndigheder , som i maj 2000 trak deres ansgning om tiltrdelse til Cotonou-aftalen tilbage .
Som Rdet allerede noterede sig ved den niende revision af den flles holdning , kan der endvidere stadig ikke konstateres nogen tegn p reelle ndringer i den cubanske regerings politik i retning mod den mlstning , der er indeholdt i den flles holdning .
P Cubas anmodning skal et nyt mde finde sted mellem den cubanske udenrigsminister og EU ' s trojka i forbindelse med FN ' s 55 . Generalforsamling , som finder sted i disse dage , og jeg kan naturligvis endnu ikke meddele noget resultat af dette andet mde .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , ministerens svar fr mig til at sprge hende , om hun ved , at en delegation fra Europa-Parlamentet besgte Cuba for nogle uger siden .
Under det besg holdt kollegerne mde med de cubanske myndigheder , med kirken , med ngo ' er og med de 11 ambassadrer fra lande i Unionen , som bor i landet .
De var alle undtagen en enige om , at den flles holdning er ubrugelig , fordi den hverken bidrager til forbedringer for cubanerne eller til forbedring af forbindelserne mellem EU og Cuba .
<P>
Derfor , fru minister og formand for Rdet , m De vre klar over , at den flles holdning er forldet , at den er utidssvarende , og at det desuden er en anakronisme , en uretfrdighed og en tbelighed , at Cuba er det eneste land i Latinamerika , som EU ikke har en samarbejdsaftale med , hvilket gr det vanskeligt for os - i den katastrofale situation , som Cuba befinder sig i for jeblikket - at hjlpe med at genopbygge det , som orkanen Michelle har delagt .
<SPEAKER ID=271 NAME="Durant">
Hr. formand , som jeg sagde i mit svar til Dem , mener jeg , at EU-trojkaens besg for nylig og det mde , som nu finder sted i forbindelse med FN ' s generalforsamling , uden tvivl ogs kan give Rdet stof til videre arbejde p dette omrde .
Ikke desto mindre m jeg her henholde mig til vores vilje og vores ml med det sigte at opmuntre til en fredelig overgangsproces og isr til udvikling af en dialog , der skal vre s ben , oprigtig og konstruktiv som muligt , om alle sprgsml af flles interesse .
<P>
Jeg kan derfor kun bekrfte , at der kan vre interesse i sdanne bilaterale kontakter , og hbe , at de kan give stof til Rdets kommende holdninger .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Mange tak , fru formand for Rdet , Deres svar var virkelig meget interessant .
Jeg var medlem af den delegation , som Miguel ngel Martnez talte om , og jeg kan bevidne , at ngo ' er , ambassadrer og tillige de skaldte dissidenter i Cuba er enige om , at den flles holdning er meget lidt brugbar .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , fru formand , at nr mange medlemmer af Parlamentet finder den flles holdning til Cuba urimelig , er det , fordi vi f.eks. har en toldaftale med Tyrkiet , og vi ved alle sammen , at Tyrkiet ikke overholder de grundlggende menneskerettigheder .
Faktisk er det kurdiske parlamentsmedlem Leyla Zana , som har modtaget Sakharovprisen , i fngsel , og en europisk delegation har ikke fet lov til at besge hende i de seneste dage .
Vi har ogs helt specielle aftaler med Marokko , der heller ikke overholder menneskerettighederne .
<P>
Det , vi siger , er , at det i den flles holdning til Cuba forlanges , at landet skal indfre ndringer , fr der kan blive tale om en samarbejdsaftale , og det er det , vi finder uretfrdigt , fru rdsformand .
Derfor lgger vi til stadighed vgt p , at revisionen - som bliver den tiende - skal tage alle disse i Cuba bosiddende menneskers holdning i betragtning , og vi kan ogs konstatere , at der er to mlestokke .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Selv om det ikke drejer sig om et sprgsml , har fru Durant lov til at komme med sine betragtninger , hvis hun finder det hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=275 NAME="Liam Hyland">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0810 / 01 ) :
<P>
Om : ndring af tendensen til affolkning i landdistrikterne Har Rdet under det belgiske formandskab og i samrd med det kommende spanske formandskab drftet behovet for en aktiv EU-politik med det sigte at ndre tendensen til affolkning i landdistrikterne i medlemsstaterne , bl.a. Irland , og vil det fremstte en udtalelse om de sprgsml , der skal drftes , f.eks. finansielle aspekter , pilotprojekter , undersgelser og deltagelse af de relevante ikke-statslige organisationer , og vil det opfordre Kommissionen til at udsende en meddelelse om politikker med det forml at ndre tendensen til affolkning i landdistrikterne ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Durant">
Indledningsvis vil jeg gerne minde om , at der i EU ' s regionalpolitik , specielt i den nuvrende programmeringsperiode 2000-2006 , er en mulighed for at sttte konomisk og social omstilling i landdistrikter under ml 2 med en befolkningstthed p under 100 indbyggere pr. km2 .
Rdet vil desuden henlede Deres opmrksomhed p , at efter Kommissionens forelggelse af den anden beretning om konomisk og social samhrighed mdtes reprsentanter for medlemsstaterne , Kommissionen og Europa-Parlamentet i juni 2001 p det svenske rdsformandskabs initiativ i Lycksele i Nordsverige for at udveksle erfaringer og drfte fremtiden for de affolkede omrder , herunder landdistrikter . Denne fremtid arbejder vi videre med under dette halvrs formandskab .
<P>
Rdet er af den opfattelse , at det p nuvrende tidspunkt frst og fremmest glder om at udnytte den nu eksisterende lovgivning bedst muligt for at bekmpe affolkning og forarmning af visse landdistrikter .
Det er en opgave , som hovedsagelig phviler medlemsstaterne , som skal respektere de kriterier , der er fastlagt p EU-plan .
I betragtning af at Kommissionens forslag til nste programmeringsperiode frst kan forventes i 2004 , finder Rdet , at det er for tidligt nu at igangstte en ny debat om ivrkstelse af en EU-politik til fordel for landdistrikter , som er affolket eller er under affolkning , ud over det , som er i kraft for indevrende .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Jeg takker parlamentsformanden for hendes svar .
Er hun enig i , at der er behov for strre koordination mellem de nationale politikker og udviklingspolitikkerne for landdistrikterne , at der skal mere fokus p decentralisering og skabelse af nye beskftigelsesmuligheder i regionerne ?
<P>
Hvilke nye initiativer kan der tages for at fremme og n dette ml ?
Vil parlamentsformanden sikre , at dette sprgsml sttes p dagsordenen til yderligere behandling under det spanske formandskab ?
<SPEAKER ID=278 NAME="Durant">
Jeg kan kun bekrfte , hvad jeg lige har sagt , nemlig at jeg i lighed med Rdet mener , at det nuvrende regelst skal udnyttes bedst muligt .
Eftersom der p fllesskabsplan er lagt en ramme , inden for hvilken medlemsstaterne skal gennemfre konkrete aktioner , gr jeg ind for at udnytte de nuvrende bestemmelser bedre frem for p et tidspunkt , hvor tiden endnu ikke er moden til det , at kaste sig ud i en debat om ivrksttelse af en ny politik til fordel for disse omrder .
Jeg mener , at den eksisterende ramme kan udnyttes bedre , ikke blot p EU-plan , men frst og fremmest p det subsidire niveau , det vil sige i medlemsstaterne . Det er deres opgave at forsge at gennemfre politikkerne inden for den ramme , som er lagt af de p EU-plan fastlagte kriterier .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=280 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0814 / 01 ) :
<P>
Om : Europisk statsborgerskab , studerende og statssttte Har Rdet drftet de konklusioner , De Europiske Fllesskabers Domstol stadfstede i en dom den 20. september 2001 ( i forbindelse med en klage fra en fransk studerende , der studerer i Belgien , som var blevet ngtet mindste bistand ) , hvori det bekrftes , at studerende , der bor i en anden medlemsstat end deres egen , havde ret til samme sttte som vrtslandets statsborgere , samt at dommen havde tilbagevirkende kraft , og hvilke umiddelbare indvirkninger er der for alle medlemsstaterne som flge af denne dom ?
<SPEAKER ID=281 NAME="Durant">
Dom EF 184 / 99 , som De omtaler , er frst blevet afsagt den 20. september 2001 .
Rdet har derfor endnu ikke haft tid til at undersge alle dommens virkninger . I hvert fald vil Rdet behrigt respektere Domstolens dom og drage alle konsekvenser af den .
Under alle omstndigheder phviler det medlemsstaterne at drage konsekvenserne af dommen .
Dette svar er lidt kort , hvilket hovedsagelig beror p , at dommen er afsagt for ganske nylig .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg erkender og forstr de begrnsninger , som rdsformanden er underlagt i forbindelse med dette sprgsml .
Parlamentet har imidlertid ved flere lejligheder rejst sprgsmlet om isr Erasmus-studerende , som er blevet behandlet forskelligt i de forskellige medlemsstater .
En af flgerne af denne dom er , at alle medlemsstater nu er forpligtede til at sikre , at der findes et flles system , som hjlper de studerende under Erasmus-programmerne , eller dem , som studerer p fuld tid i et andet land end hjemlandet .
<P>
Jeg vil derfor gerne bede rdsformanden om hurtigst muligt at rejse sprgsmlet p Rdets nste mde , s der om muligt ikke bliver flere forsinkelser , og de mange studerende , der ikke hidtil har haft gavn af dette , ikke lngere ngtes muligheder , eller hvis forldre har mttet betale for deres studier i udlandet , og s disse skvheder og uligheder fjernes fremover .
<SPEAKER ID=283 NAME="Durant">
Jeg kan kun notere mig Deres udtrykkelige anmodning om , at dette sprgsml omgende tages op . Jeg gentager , at Rdet vil respektere Domstolens dom , s snart det har undersgt alle dens konsekvenser og virkninger .
Men jeg noterer mig , at De insisterer p , at Rdet skal behandle sagen .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om hun kan bekrfte min tro p , at de europiske borgere har ret til at drage nytte af denne dom , uanset om medlemsstaterne har indfrt bestemmelser om fortolkningen af denne dom .
Har jeg ret i , at borgerne har ret til at nyde fordel af dommen fra datoen for denne ?
<SPEAKER ID=285 NAME="Durant">
P nuvrende tidspunkt , hvor Domstolens dom er s ny , nsker jeg virkelig at holde mig til det , jeg allerede har sagt , men jeg forstr udmrket , hvorledes De nsker at fortolke dommen .
Jeg nsker virkelig , at Rdet kan f tid til at se nrmere p dommens virkninger og konstatere , om det sprgsml , De tager op , kan bekrftes , afkrftes , eller hvorledes det kan fortolkes .
Jeg nsker derfor , at Rdet fr den ndvendige tid til rdighed til at undersge virkningerne og dermed konsekvenserne af denne dom fra Domstolen fra september 2001 .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Til orientering henviser jeg til en af Domstolens tidligere afgrelser , hvor det blev afgjort , at borgerne , uanset om en medlemsstat havde ivrksat gennemfrelsesbestemmelser p baggrund af egne afgrelser eller afgrelser i Rdet eller Kommissionen , har ret til at nyde fordel af de afgrelser .
<P>
Jeg sprger blot rdsformanden , om hun kan bekrfte , at resultatet af denne domstolsafgrelse betyder , at borgerne nyder fordel af den , uanset hvad de fordele mtte vre , fra datoen for afgrelsen , og at ingen medlemsstater har ret til at begrnse dette .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden">
Som mdeformand noterer jeg mig Deres fortolkning .
<P>
Jeg skal viderebringe den til Rdet .
<SPEAKER ID=288 NAME="Durant">
Jeg noterer mig Deres udsagn , men holder mig til det svar , jeg allerede har givet .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Da sprgsml 18 og 19 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=290 NAME="James (Jim) Fitzsimons">
Sprgsml nr . 18 af ( H-0816 / 01 ) :
<P>
Om : Sellafield-anlgget og terrortruslen Det Europiske Rd erklrede p sit mde den 21. september 2001 efter de frygtelige hndelser i USA , at terrorisme er en reel trussel for verden og for Europa .
Som et afgrende skridt til imdegelsen af denne udfordring har det truffet foranstaltninger til at stte en stopper for finansieringen af terroristorganisationer .
<P>
Hvilke beredskabsplaner har Rdet overvejet som svar p terroristernes trusler om angreb p nukleare anlg i EU , navnlig p Sellafield-anlgget , ogs i betragtning af den britiske miljministers fuldstndig uacceptable beslutning om den 3. oktober 2001 at give grnt lys for ibrugtagningen af MOX-anlgget ( blandede oxider ) i Sellafield , efter at den officielle godkendelse heraf var blevet forsinket p grund af British Nuclear Fuels dokumentfalskneri ?
Vil Rdet nu bruge sin bona officia for at f den britiske regering til at trkke sin seneste beslutning tilbage , og vil det anmode Kommissionen om at trde ind i sagen , og accepterer det , at den eneste lsning er en lukning af Sellafield-anlgget ?
<SPEAKER ID=291 NAME="Proinsias De Rossa">
Sprgsml nr . 19 af ( H-0824 / 01 ) :
<P>
Om : MOX-brndselsanlgget p Sellafield Vil Rdet p baggrund af den britiske regerings godkendelse den 3. oktober 2001 af opfrelsen af en ny plutoniumbrndselsfacilitet i Sellafield-atomkomplekset oplyse , hvordan det forholder sig til dette forslag , navnlig for s vidt angr sikkerhedsaspekterne p baggrund af foruroligende meldinger om , at en sdan facilitet vil ge den globale handel med plutonium , at en sdan handel vil udgre en endnu strre trussel mod den globale sikkerhed , at transport af materiale " der kan anvendes til vben " , er srbar over for terroristangreb , og at de forfrdelige begivenheder den 11. september ger risikoen for , at Sellafield kan blive et ml for terrorister med katastrofale konsekvenser til flge for befolkningen i Det Forenede Kongerige , Irland og globalt .
<P>
MOX-brndselsanlgget til  470 mio , som blev opfrt for fem r siden af det statsejede British Nuclear Fuels plc , men som stadig ikke er i drift , har endnu ikke , som det krves i henhold til EU-retten , godtgjort , at de konomiske fordele ved et sdant anlg opvejer de sundheds- og miljmssige skader .
<SPEAKER ID=292 NAME="Durant">
P sit ekstraordinre mde den 21. september 2001 besluttede Det Europiske Rd , at bekmpelse af terrorisme mere end nogensinde fr skal vre et hjt prioriteret ml for EU .
At Rdet tillgger denne kamp stor vgt , fremgr endvidere klart af en hel rkke mder , som forskellige rdssammenstninger og Det Europiske Rd har holdt eller skal holde om dette emne under det belgiske formandskab .
Der er ligeledes i den forbindelse grund til at minde om , at EU i konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) den 8. og 9. oktober 2001 bekrfter sin aktion for ikkespredning og nedrustning .
<P>
For mere prcist at besvare de to sprgsml , der er stillet , skal Rdet henlede opmrksomheden p , at foranstaltninger vedrrende anlgs fysiske sikkerhed i hovedsagen henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Uafhngigt af de specifikke omstndigheder , De omtaler , findes retningslinjerne for kontrol af sikkerheden omkring nukleart materiale til civil anvendelse i EU i Euratom-traktaten , det vil sige alle de tiltag , der muliggr en kontrol af , at nukleart materiale og udstyr ikke anvendes til andre forml end de tiltnkte , som naturligvis er fredelige .
Det phviler Kommissionen at overvge gennemfrelsen af disse bestemmelser og de deraf afledte fllesskabsbestemmelser , specielt forordning 3227 / 76 om anvendelse af Euratom-bestemmelserne om sikkerhedskontrol .
Srligt Euratoms kontor for sikkerhedskontrol har til opgave at kontrollere ved om ndvendigt at udsende inspektrer , at driften af nukleare anlg sker under overholdelse af kontrolforpligtelserne i traktaten og i forordning 3227 / 76 .
<P>
Internationalt findes der flere juridisk bindende instrumenter , som Det Forenede Kongerige og de andre medlemsstater er parter i , f.eks. konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale af 3. marts 1980 , som f.eks. indeholder flere bestemmelser om tyveri eller enhver anden form for ulovlig fjernelse af nukleart materiale og krver samarbejde med og bistand fra de andre kontraherende stater til den part , som er offer for disse handlinger .
Mere generelt indeholder traktaten om Den Europiske Union bestemmelser om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager mellem medlemsstaterne , isr i artikel 29 .
<P>
Det er p dette grundlag , at Rdet er i gang med at behandle et forslag til rammebeslutning fra Rdet om bekmpelse af terrorisme .
Dette forslag omfatter bl.a. bestemmelser med en liste over terrorismelovovertrdelser i artikel 3 og en liste over minimumstraffe og -sanktioner i artikel 5 , bestemmelser om udlevering og retsforflgelse i artikel 11 og samarbejde mellem medlemsstaterne i artikel 12 .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Jeg takker formanden for hendes lange svar , hvoraf meget var kendt stof .
<P>
Er rdsformanden bekendt med , at British Nuclear Fuels er formelt insolvent ?
Er hun klar over , at dets forpligtelse til at rense op efter lukningen af nukleare anlg og afskaffelsen af nukleart affald lber op i 34 milliarder engelske pund , mens der p balancen er anfrt en egenkapital p 235 millioner engelske pund ?
Er hun , under de omstndigheder , ligeledes enig i , at der ikke er den mindste konomiske begrundelse for at fortstte Sellafield-anlgget , for slet ikke at tale om at udvide de nukleare operationer i fremtiden , og at anlgget br lukkes ?
Hvis Kommissionen - som vi i revis har anmodet om - havde et uafhngigt nukleart inspektorat , som kunne se p driften af Sellafield , ville de have fundet ud af dette for flere r siden .
Det kan de mske nu .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Jeg vil gerne henlede rdsformandens opmrksomhed p , at hun ikke har svaret p anden del af mit sprgsml om , at British Nuclear Fuels endnu ikke som krvet i henhold til EU-retten har godtgjort de konomiske fordele ved MOX-brndselsanlgget , fr det kan tages i drift .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede hendes opmrksomhed p STOA-udvalgets rapport .
Det er et forskningsudvalg , som har bestilt en omfattende rapport om bde Sellafield-anlgget og Cap de la Hague-anlgget og har skabt ret alvorlig bekymring over emissionen i luft og vand fra begge anlg .
Den henleder opmrksomheden p Kommissionens manglende evne til at udfre sine funktioner i henhold til Euratom-traktaten og har ligeledes henledt opmrksomheden p en tysk undersgelse , som har indikeret , at bde Cap de la Hague-anlgget og Sellafield-anlgget udsender omkring 10 gange den tilladte radioaktive forurening i luften .
<SPEAKER ID=295 NAME="Durant">
Mit svar er , at det er Kommissionens opgave at udfre den kontrol og den sikkerhedsbedmmelse , De efterlyser . Jeg er ikke i stand til i dag at prcisere yderligere p Rdets vegne .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg har spurgt , om rdsformanden ville svare p anden del af mit sprgsml , og det har hun hverken gjort i sit frste eller andet svar .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden">
Det er op til rdsformanden at vurdere , om hun har besvaret sprgsmlet tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=298 NAME="Durant">
Hr. formand , faktisk var den anden del mere en konstatering , som De lagde ind i Deres sprgsml .
Om denne konstatering kan jeg kun gentage , at sagen har strre relevans for Kommissionen end for Rdet , idet jeg understreger , at det er et sprgsml om overholdelse af fllesskabslovgivningen .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 20 .
<SPEAKER ID=300 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr.21 af ( H-0820 / 01 ) :
<P>
Om : Nye dioxinbestemmelser truer fiskeriet i stersen Et forslag fra Kommissionen om grnsevrdier for dioxin i fisk kan blive delggende for det svenske fiskerierhverv .
Totalforbud mod at slge laks eller l fra stersen bliver iflge det svenske fiskeriministerium givetvis et resultat af forslaget .
Risiko for forbud vil ogs omfatte salg af sild og strmming fra stersen til konsum .
I vrste fald vil et par tusind fiskere miste deres job .
Sverige bliver det land , som rammes hrdest , da Finland og Danmark har fiskefarvande s langt ude som i Atlanterhavet .
<P>
Det er vigtigt , at man ikke forhaster sig p dette omrde .
Den svenske holdning er , at det indtil videre er bedre med ernringsrd om , hvor ofte fisk br spises , samt en skrpet kamp mod dioxinudslip end at indfre grnsevrdier .
Dette betragtes som vrende tilstrkkeligt ud fra et folkesundhedssynspunkt , da der er tale om meget sm mngder gift og fisken er en vigtig ernringskilde .
<P>
Er det muligt i Rdet at mildne Kommissionens forslag , for at ikke store dele af Sveriges fiskerierhverv delgges ?
<SPEAKER ID=301 NAME="Durant">
Rdets formandskab koncentrerer nu sin indsats om at opn en afbalanceret kompromislsning , som gr det muligt at beskytte folkesundheden og samtidig undg at skabe konomiske kriser i bestemte omrder som dem , De har omtalt .
Formandskabet er derfor i tt kontakt med svel Kommissionen som Rdets medlemmer for at n frem til en lsning , der kan vedtages af Rdet inden udgangen af november 2001 , som er den frist , Rdet har til at udtale sig om de forslag , Kommissionen forelagde i slutningen af august 2001 .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne takke Ministerrdet for svaret .
Jeg mener , at det er meget positivt , at man forsger at finde et kompromis .
Jeg har tnkt mig at sprge Ministerrdet , om dette kompromis er baseret p , at man skal anvende kostanbefalinger , nr det handler om at spise stersfisk , i stedet for absolutte grnsevrdier .
Er det den type kompromis , man tnker p ?
<P>
Jeg vil ogs understrege , at muligheden for at spise sild fra stersen ikke kun er et konomisk sprgsml , men ogs et vigtigt kulturelt sprgsml .
At forbyde stersfisk ville nsten vre som at forbyde muslinger og pommes frites i Belgien , hvilket jeg kan forestille mig ville vre utnkeligt .
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Fru formand , det er et sprgsml med et vist kulturelt element i sig .
<P>
De kan besvare det , som De finder det bedst efter frst at have rdfrt Dem grundigt med de vrige medlemmer af Rdet .
<SPEAKER ID=304 NAME="Durant">
P nuvrende tidspunkt er det vanskeligt for mig at prcisere , hvordan disse henstillinger vil komme til at se ud .
I vrigt kan jeg bekrfte , at jeg ville anse et Belgien uden pommes frites som et alvorligt nationalt problem .
Det ville dog vre underordnet i forhold til det problem , De har fremhvet , men som jeg ikke har mulighed for at reagere p her . Det er bde et sprgsml om , hvilke henstillinger der bliver vedtaget , og om at finde et kompromis , som i videst muligt omfang tager hensyn til de konomiske forhold .
<SPEAKER ID=305 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 22 .
<SPEAKER ID=306 NAME="Luis Berenguer Fuster">
Sprgsml nr . 23 af ( H-0838 / 01 ) :
<P>
Om : Det belgiske formandskab : forordningen om varemrker og design Har det belgiske formandskab haft held til at overbevise den medlemsstat , som med sin holdning blokerede for vedtagelsen af forordningen om varemrker og design ?
<SPEAKER ID=307 NAME="Durant">
Rdet kan besvare Deres sprgsml med , at det p mdet den 27. september i Rdet ( det indre marked , forbrugerbeskyttelse og turisme ) konstaterede , at der ikke lngere er hindringer for vedtagelse af forslaget til forordning om varemrker og design .
Forslaget er nu til behandling hos juristlingvisterne og ventes at blive vedtaget formelt i Rdet i slutningen af denne mned eller i begyndelsen af december .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Jeg vil indlede med at lyknske det belgiske formandskab med , at det har formet at overtale den belgiske regering til at tage de sproglige indvendinger tilbage , som iflge tidligere oplysninger var dem , der blokerede for vedtagelsen af forordningen om varemrker og design .
<P>
Desuden vil vi stte pris p , at denne forordning , som er s ndvendig for det indre markeds funktion - og ogs for funktionen af Harmoniseringskontoret for Det Indre Marked i Alicante - vedtages omgende , mens formandskabet endnu er belgisk .
<SPEAKER ID=309 NAME="Formanden">
Det er ikke et sprgsml , og derfor kan vi , medmindre rdsformanden har en kommentar , afslutte sprgetiden ved i henhold til forretningsordenen at erklre , at da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 24-27 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.02 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Grnseoverskridende betalinger i euro
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0357 / 2001 ) af Peijs for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om grnseoverskridende betalinger i euro ( KOM ( 2001 ) 439 - C5-0379 / 2001 - 2001 / 0174 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=311 NAME="Peijs">
Hr. formand , i 1990 offentliggjorde Kommissionen en grnbog om betalingstrafikken , og derefter startede forhandlingerne med bankerne , bl.a. om grnseoverskridende betalinger .
I starten havde bankerne en rkke berettigede indvendinger , og vi har i revis arbejdet p at imdekomme disse indvendinger .
Nu er der et internationalt bankkontonummer , IBAN , en bankidentifikationskode , BIC , en dispensation p op til 12.500 euro fra indberetningspligten til betalingsbalancestatistikken , og det hnger sammen med hvidvaskningsdirektivets frie rum .
Der er et system til at videresende betalinger helt automatisk .
Til min skuffelse resulterede det kun i stadig dyrere overfrsler .
Ved udgangen af 2000 stod hr . Bolkestein og jeg i Parlamentet , og kommissren lovede ved den lejlighed , at han ville trffe foranstaltninger , hvis der i frste halvdel af dette r ikke var ndret noget .
I juli konstaterede Kommissionen og Parlamentet efter hver deres omfattende undersgelse , at der ikke var ndret noget .
Tvrtimod , situationen var blevet vrre .
Kommissionen holdt sit ord og udarbejdede forordningen , og jeg konkluderer , at bankerne i lbet af den tid har undladt at udnytte to muligheder .
I november 2000 og i juli i r var der endnu mulighed for at opn seris selvregulering , som alle parter havde foretrukket frem for dette rap over fingrene .
European Banking Association har gjort et modigt forsg p at lave en billig betalingsstruktur , STEP 1 fulgt af STEP 2 . ECB har lyknsket dem med dette initiativ i sin rsberetning for 2000 .
Det tilslutter jeg mig , men jeg vil samtidig udtrykke min overraskelse over , at kun meget f banker har tilsluttet sig initiativet .
<P>
Til Parlamentets store glde stttede Rdet i Gent forordningen , og vi hber , at det vil have en positiv indflydelse p Rdet ( det indre marked ) .
<P>
Jeg gr videre med ndringsforslagene .
Jeg kan ikke sttte ndringsforslag 9 om selvregulering .
Som sagt tidligere er tanken om selvregulering sympatisk , men s skulle alle banker have stttet forslaget .
Det skulle omgives af kontrol , garantier , sanktioner osv . Det liberale ndringsforslag skaber imidlertid forvirring om ikrafttrdelsestidspunktet , og lovteknisk er noget sdant ikke til at medtage i denne forordning .
De andre nye ndringsforslag er resultatet af det gode samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Jeg vil gerne takke rdsformanden for det gode samarbejde .
Jeg er nu optimistisk med hensyn til , at Rdet ( det indre marked ) den 26. november opnr den aftale , som man opfordrede til p topmdet i Gent .
De forandringer , som jeg foreslr med hensyn til Kommissionens holdning , er flgende :
<P>
For det frste har jeg foreslet en ndring af ikrafttrdelsestidspunktet , 1. marts i stedet for 1. januar . Den 1. marts har alle lande overstet deres overgangsperiode .
Desuden kan vi rent praktisk ikke n den 1. januar med offentliggrelse i EF-Tidende .
Jeg stiller en rkke ndringsforslag , 10 , 13 og 16 , i forbindelse med checks .
Jeg slr til lyd for , at checks ikke omfattes af princippet om lige udgifter , hvilket der er tale om i artikel 3 , fordi stadig flere banker gerne vil af med grnseoverskridende checks .
Garantierne omkring checks er meget forskellige i alle lande .
Checkene skal fortsat omfattes af forordningens gennemskuelighedsdel , som er artikel 4 .
<P>
Et andet ndringsforslag vedrrer pligten til i IBAN- og BIC-koden at kommunikere med banklandet .
En rkke banker , ssom Postbank og internetbankerne , har deres egne koder og skal ikke plgges IBAN- og BIC-koden .
<P>
Endelig det tidligere ndringsforslag af fru Torres Marques .
En rkke medlemsstater havde problemer med endnu et nyt institut , og det var heller ikke vores hensigt .
Det har vi lst med en betragtning om afhjlpningsprocedurer og en artikel om sanktioner , som vi tillgger stor betydning .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Bolkestein for hans mod og for , at han har holdt sit lfte .
Hans tjenester var altid disponible for samrd , og ovenstende kan fre til , at forordningen kan afslutte sin gang gennem institutionerne positivt .
Det forventes , at der er bred sttte i Parlamentet .
<SPEAKER ID=312 NAME="Wieland">
Hr. formand , vi har allerede haft en tt pakket dagsorden i dag .
Vi har haft Caudron-betnkningen om forskning , vi har stemt om Jarzembowski-betnkningen om havnetjenester , vi har haft Riis-Jrgensen-betnkningen om skibsbygning , og nr jeg betragtede personerne p scenen , m jeg sige , at det alt sammen var vigtige emner i konomisk og samfundsmssig henseende , men i stor udstrkning forstod tilhrerne ikke , hvad der blev sagt .
<P>
Det forholder sig anderledes med dette emne .
I strig kom jeg i sommer ubevidst til at parkere et sted , jeg ikke mtte , og jeg flte mig forfrdelig skyldig .
Men den drlige samvittighed over denne ulovlige parkering blev meget hurtigt fortrngt af bekymringen for , hvad det ville koste at overfre 200 strigske schilling for dette bdeforlg fra Tyskland til strig .
Derfor gik jeg med det samme hen til de strigske myndigheder og betalte kontant , fordi jeg frygtede , at gebyrerne for dette bdeforlg muligvis ville vre hjere end selve bden .
Det sker for mange borgere !
Det afgrende er - og det skal vi ogs altid tage hensyn til her i Parlamentet - hvordan dette Europa konkret optrder over for den enkelte borger , og det viser sig , at der mange steder er alt for mange svage punkter .
<P>
Den 1. januar fr vi euroen .
P tysk er der et ord , der hedder " begribe " i betydningen at forst , men i dette " begribe " ligger der ogs noget med at berre .
Man kan rre ved euroen , og derfor vil tilliden til euroen stige fra dette tidspunkt .
Men vi m ogs stille det tilsvarende univers til rdighed for borgeren , s han kan forholde sig til betalinger bde i Europa og betalinger i hjemlandet .
Derfor er denne forordning utrolig vigtig , og jeg beklager meget , at Kommissionen frst i dag har fet den id .
For trekvart r siden var jeg rdgivende ordfrer .
Dengang sagde Kommissionen til mig , at mellem bankerne er der klatrestier , og jeg sagde , at hvis der kan tjenes penge p klatrestier , s kan der tjenes penge p klatrestier .
Hvis der kan tjenes penge p motorveje , s kan der tjenes penge p motorveje .
Ogs inden for banksektoren har vi brug for motorveje .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , frst vil jeg gerne takke Dem for Deres stdighed og konsekvens , der jo allerede har resulteret i en del .
Om 47 dage kan alle borgere i eurozonen benytte euromnter og eurosedler som en flles valuta , hvilket m vre det strste identitets- og integrationsprojekt i EU .
Eurozonen bliver til et hjemmemarked i det indre marked .
Alle opfordres til at gre noget for at fjerne hindringer for det finansielle hjemmemarked - og ikke kun i forbindelse med de grnseoverskridende betalingssystemer .
Forskellene i omkostningerne mellem nationale overfrsler og grnseoverskridende overfrsler p hjemmemarkedet er i modstrid med vores mlstninger .
<P>
Kommissionen har foretaget en undersgelse , som viser , at der siden 1993 ganske vist kan noteres en konstant reduktion af omkostningerne , men alligevel m borgerne i mange banker i dag betale op til 24 euro for at overfre 100 euro til en anden EU-medlemsstat .
Derfor er Kommissionens forslag og betnkningen ndvendig .
Alligevel vil jeg gerne p vegne af min gruppe sige , at vi gerne ser , at resultatet bliver en selvregulering af bankerne , der er bredygtig , omfattende og trovrdig .
De aktuelle forslag udvikler ganske vist en slags selvregulering , men vi mener , at de er utilstrkkelige .
Det er ogs en grund til , at vi fremstter denne betnkning .
<P>
Hvis det skulle resultere i en trovrdig og bredygtig selvregulering , kunne vi overveje at stemme imod forordningen ved den nste behandling , og Kommissionen vil s ikke have mulighed for at gennemfre sit forordningsforslag .
Men vi venter p bankerne .
De skal have en chance .
Vi m bevge os i denne retning , fordi alle hidtidige foranstaltninger har vret utilstrkkelige .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="PT" NAME="Santos">
Hr. formand , jeg taler p vegne af fru Torres Marques , der af tvingende rsager ikke kunne vre til stede , idet jeg tilslutter mig hendes tanker og indholdet i hendes indlg .
Europa-Parlamentet og srlig Udvalget om konomi og Valutasprgsml har i revis nsket , at bankerne oprettede betalingssystemer inden for eurozonen , s borgerne kunne benytte euroen , som om den var en national valuta .
Trods faste vekselkurser mellem eurozonens forskellige valutaer foregr de grnseoverskridende overfrsler ikke med de samme omkostninger som de indenlandske betalinger .
Og det forstr borgerne ikke . Hvorfor skal betalingerne inden for eurozonen foreg , som om det drejede sig om grnseoverskridende betalinger ?
Er der , eller er der ikke en betalingszone i euro ?
Bankerne har strmlinet deres betalingssystemer gennem kreditkort og elektroniske penge , de har strmlinet deres internationale operationer , og de har glemt eurozonen .
Vi ser denne zone som et omrde med en flles valuta , der skal have flles pengeregler , som borgerne let forstr .
Heldigvis har en undersgelse , der for nylig er udarbejdet for Kommissionen , og som viser , at omkostningerne ved pengeoverfrsler inden for eurozonen slet ikke er get ned , men har holdt sig p et hjt niveau , afstedkommet dette forslag til forordning , som vi har under behandling , og som fra januar 2002 vil ligestille omkostningerne ved grnseoverskridende betalinger via kreditkort med det , som den enkelte bank praktiserer p hjemmemarkedet .
Kommissionen foreslr , at det samme skal ske fra januar 2003 med bankoverfrsler og checks .
<P>
De Europiske Socialdemokrater er enige i ordfrerens forslag , hvorfor vi sttter denne forordning , idet vi forventer , at der kan ns til enighed med Rdet allerede under frstebehandlingen .
Gennemfrelsen af denne forordning m under ingen omstndigheder betyde hjere indenlandske omkostninger .
De grnseoverskridende betalinger udgr nemlig kun 1 % af bankernes samlede betalinger , og der er tale om elektroniske betalinger , som indebrer en faktisk personalebesparelse for banksystemet .
<P>
EU ' s institutioner m derfor kategorisk afvise ethvert forsg p at benytte denne forordning til at plgge de indenlandske betalinger gebyrer .
Borgerne har jo allerede afvist det .
Af de vedtagne ndringsforslag fremhver vi det om de sanktioner , der skal anvendes , hvis nogen bankvirksomhed overtrder forordningens bestemmelser , ligesom angivelsen af de procedurer , der skal flges i andre situationer , og som skal sikre de borgere , der benytter euro .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet med vedtagelsen af denne forordning bidrager til en god introduktion af den nye flles valuta over for borgerne ved at tilfre euroen trovrdighed og styrke samt lette den uundgelige kulturelle og konomiske overgang .
Vi hber , at Det Europiske Rd i Gent betyder , at denne lovgivning kan vedtages hurtigst muligt .
En sdan politisk beslutning vil vre god for eurozonen , men den vil isr vre god for EU .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , i politik er man til tider ndt til at vlge mellem pest og kolera , og sdan en situation er vi i nu .
<P>
En lsning p problemet med grnseoverskridende betalinger er nu i syne , og det er godt .
Bl.a. p grund af Parlamentets fastholdenhed er der truffet en ordning , og jeg tror , at ordfrerens navn altid vil vre tt knyttet til den .
Hendes fastholdenhed har i hj grad frt til , at der foreligger et forslag , som tager fat p problemet .
Forbrugerne og virksomhederne skal kunne pregne effektive , sikre og billige tjenester med hensyn til grnseoverskridende betalinger i det indre marked efter indfrelsen af den flles mnt .
Euroen gr det muligt reelt at bringe Europa tttere p borgerne , hvilket netop blev sagt , samt at gre Europa hndgribeligt .
Derfor skal mnten ogs som europisk mnt kunne anvendes uden hindringer eller alt for hje udgifter .
Ingen borgere vil kunne forst , hvorfor der skal betales s store udgifter for overfrslen af euroen fra et land til et andet .
Problemet ligger hos bankerne , men det er naturligvis ikke bankerne , som i sidste ende fr skylden , men politikerne .
Vi har jo srget for euroen , og derfor er det vores problem .
<P>
Men det er ikke kun vores problem , det er ogs bankernes .
Derfor skal omstillingen frst og fremmest forlbe s smidigt og let som muligt , og derfor er det godt at stte alt ind p det .
Bankerne skal helt kunne koncentrere sig om den succesfulde introduktion af eurosedler og -mnter i starten af nste r , og nr det er sket , kan euroomrdet med hensyn til betalingstrafikken udvikle sig til t land med t marked .
Jeg mener , at de nye ndringsforslag fra ordfreren med hensyn hertil er meget gode , og derfor sttter vi dem .
<P>
Det , som vi ikke er tilfredse med i forslaget , er , at det frer til en situation , hvor ogs de indenlandske betalinger , som i jeblikket for det meste er gratis eller tilsyneladende er det , bliver dyrere for forbrugerne .
Det vil ikke gre euroen mere populr , og derfor skal den situation undgs .
<P>
Afslutningsvis , hvorfor er det et valg mellem to onder ?
Hr. formand , vi er ikke bankfolk . Jeg ved ikke , hvordan bankgebyrerne skal beregnes , og det vil jeg rligt talt heller ikke vide , for det har vi bankfolk til .
Derfor foretrkker min gruppe helt klart selvregulering , og det har vi stillet et ndringsforslag om .
Hvis det ikke lykkes - og bankerne har hidtil ikke gjort vsentlige anstrengelser for at gre noget ved det - s er disse foranstaltninger desvrre uundgelige .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , indfrelsen af euroen skaber store forventninger hos borgerne .
En af forventningerne er , at der ved anvendelsen af euroen i de involverede medlemsstater skal betales samme pris for anvendelsen af betalingsmidler .
Det er derfor ikke godt , at sprgsmlet om gebyrerne for grnseoverskridende betalinger endnu ikke er lst tilfredsstillende kort fr indfrelsen af euroen .
<P>
Det er i hj grad bankernes og de finansielle institutionernes skyld .
Selvregulering i sektoren virker tilsyneladende ikke .
Derfor vrdstter jeg meget hr . Bolkesteins og fru Peijs ' indsats for at komme frem til en lsning .
<P>
Der er gode argumenter for bankerne for ikke at opkrve gebyrer for elektroniske grnseoverskridende betalinger .
Den nuvrende teknik gr det muligt at gennemfre betalingsoverfrslerne til lave udgifter , og den samme teknik kan ligeledes anvendes til at gennemfre grnseoverskridende betalinger .
Anvendelsen af forskellige gebyrer er unskelig og i strid med iden om det indre betalingsmarked og den flles mnt .
For bankerne betyder elektronisk betaling en besparelse , idet mindre arbejdsintensive automatbetalinger fremmes .
Jeg sttter derfor Kommissionens og fru Peijs ' hovedlinje , og jeg hber , at en hurtig indfrelse af foranstaltningen vil ge forbrugernes tillid til euroen .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , her i Parlamentet redegjorde jeg allerede den 26. oktober 2000 for , hvordan bankgebyrer p grnseoverskridende betalinger i Europa med det niveau , de nu ligger p , udgr tekniske hindringer , som forhbentlig forsvinder med tiden , men som i dag ikke er til at komme uden om .
<P>
Nr der i denne situation nu er nogle , der udskriger dem som roden til alt ondt , beror det bde p , at de er besat af tanken om at f total ensretning p det indre marked , og p , at europropagandaen , som lovede umulige mirakler , har givet bagslag .
Da jeg alts tidligere har behandlet disse punkter , skal jeg ikke komme tilbage til dem .
<P>
Det forslag til forordning , vi behandler i dag , tilhrer nste etape .
Da markedet gr modstand , vil man med magt tvinge det til at give efter ved at dekretere , at gebyrerne skal vre de samme for bankoverfrsler p tvrs af grnserne som for indenlandske overfrsler .
Det er en rigtig drlig ide , ikke kun fordi den ser helt bort fra markedets realiteter , som snart vil hvne sig p den ene eller den anden mde , men ogs af fire andre grunde .
<P>
For det frste er det en krnkelse af subsidiariteten , for dette sprgsml henhrer med rette under medlemsstaterne .
For det andet er det en krnkelse af den frie prisdannelse , som man ellers troede , Kommission var den rvgne vogter af , men nr det glder euroen , er der vel ingen grnse for , hvilke flotte principper man vil give kb p .
For det tredje er det en krnkelse af de gentagne tilsagn om at bruge forordninger mindst muligt som lovgivningsinstrument , idet forordninger har direkte retskraft i medlemsstaterne , og det er ensbetydende med omgelse af de nationale parlamenters helt legitime befjelser til at gennemfre EU-retten i national lovgivning .
Og endelig vil det for det fjerde fre til mange mere eller mindre skjulte former for forskelsbehandling af borgerne , da de faktiske , men forbudte omkostninger ved grnseoverskridende betalinger ndvendigvis skal vltes over p andre bankprodukter .
<P>
Hr. formand , det var langt flere grunde end ndvendigt til at forkaste denne forordning .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
- ( FI ) Hr. formand , Parlamentet har allerede i flere r krvet , at Kommissionen skal ivrkstte foranstaltninger , hvorved forbrugernes bankgebyrer i euroomrdet kan nedsttes .
Situationen i dag , hvor bankgebyrerne for en overfrsel p 100 euro belber sig til hele 23 euro , er uholdbar .
Dette bliver ogs ppeget af andre kolleger .
Desuden bliver problemet efter rsskiftet strre , nr 12 af euroomrdets medlemsstater gr over til brug af eurokontanter .
Udviklingen af bankernes betalingssystem og ad den vej nedsttelse af forbrugernes omkostninger er derfor t af hjst prioriterede anliggender p konomiudvalgets uopsttelighedsliste .
<P>
Kommissionen kan sikkert tilslutte sig til vores ml , men midlerne til at opn mlet afviger delvis fra Parlamentets oprindelige ml .
Strukturelle problemer br ikke lses med tvang .
Grnseoverskridende bankbetalinger kan kun og udelukkende nedsttes holdbart , hvis man i euroomrdet er i stand til at skabe tekniske standarder , hvorved betalingerne kan hndteres automatisk .
De hje omkostninger i dag skyldes , at betalingerne skal hndteres manuelt .
Dette oldnordiske papirnusseri koster bde tid og penge .
<P>
Da bankbranchen imidlertid ikke har tilstrkkelig konsensus til at tilvejebringe en sdan teknisk standard , har Parlamentet i flere betnkninger , der glder dette anliggende , fremhvet ECB ' s rolle i udviklingen af et betalingssystem .
Parlamentet krvede allerede ultimo sidste r , at ECB skal indkalde eksperter fra branchen til at danne en arbejdsgruppe , der tildeles den opgave at skabe en anvendelig standard .
Parlamentets id var , at arbejdsgruppen skulle have arbejdet i r , og at forslaget blev offentliggjort endnu fr jul .
Sledes ville en ny standard , der forpligter alle banker , faktisk have vret klart fr rsskiftets e-stund , hvorefter bankforretninger er frit stillet til at ibrugtage systemet efter deres nskede tidsplan .
En ordning som denne kan naturligvis ogs udgre en konkurrencefordel for de finansieringsinstitutter , der er i stand til at overg til det nye system hurtigere end andre .
<P>
Det er en skam , at dette ikke er net .
Denne gang skal vi alts sttte kommissionsforslaget , der virkelig ikke stemmer overens med Parlamentets oprindelige nsker .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg mener , at Kommissionens forslag netop kommer p det rigtige tidspunkt - bedre sent end aldrig - og det viser klart , at Den Monetre Union ikke kun gennemfres i markedernes og virksomhedernes interesse , men ogs i forbrugernes interesse .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at vi i over 10 r har beskftiget os med dette emne , som ordfreren s rigtigt sagde , og vi har altid satset p selvregulering og frivillig aftale , men det har altid vret ndvendigt med en lovgivning inden for denne sektor for f.eks. at organisere en hurtigere og mere sikker overfrsel og frem for alt en billigere overfrsel .
Her tnker jeg netop p de dobbeltgebyrer , som modtager og afsender mtte betale .
Dette hrer heldigvis fortiden til , men Europa-Parlamentets erfaringer var netop , at det er ndvendigt med en lovgivning .
Derfor hilser jeg indholdet og udformningen af denne forordning velkommen .
Den er ikke et prisdiktat , men den udtrykker meget klart , at indenlandske overfrsler og overfrsler ved grnseoverskridende betalingssystemer skal ligestilles , fordi vi befinder os i et indre marked .
Dette indre marked har brug for et europisk betalingssystem , ikke kun som target ved store betalinger , men ogs ved detailbetalinger og overfrsel af mindre belb .
<P>
Alle vil blive berrt af det . Det glder faren eller moren , der har brn , der uddanner sig eller studerer i udlandet , de af os , der bestiller bger eller vil betale en rejse eller et hotel i et andet europisk land .
Det glder de personer , der har en ferielejlighed eller sgar et feriehus .
Alle lider under denne situation , ogs grnsearbejderne , der fr deres ln i et land og sender den hjem til familien i et andet land .
Dem m vi tnke p .
At betale 24 euro for at overfre 100 euro er ganske enkelt for meget , og det er ikke acceptabelt .
Jeg forkaster i den grad hr . Maatens forslag .
Der er taget mange tiltag , men nu m vi trffe nogle beslutninger .
Jeg m ogs sige , at jeg ikke forstr hr . Karas ' forklaring .
Hvorfor skulle der lige netop i de nste to eller tre uger komme et forslag , som vi burde have haft for over 15 r siden !
Jeg m ogs sige , at forslagene om at udskyde det hele til 2005 er helt uacceptable .
Det eneste , der efter min mening er acceptabelt , er ordfrerens argumentation , og derfor mener jeg , at vi her i Parlamentet skal skabe et bredt flertal for dette store projekt , for et europisk betalingssystem ville allerede have vret en realitet i lang tid , hvis banker og sparekasser havde nsket det .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , bankerne har tilsyneladende puslet med dette emne i revis og til sidst ogs sat det over styr , s en lovpligtig bestemmelse nu har vret ndvendig i form af en forordning .
Det er uacceptabelt , at der skal betales 18 euro i bankomkostninger ved overfrsel af f.eks. 100 euro , og ofte betales det to gange - n gang af modtageren og n gang af afsenderen .
Det er uacceptabelt , fordi pengeinstitutterne allerede i lang tid har haft de tekniske muligheder til rdighed , s de hurtigt og billigt kan foretage overfrsler , udbetaling af check og kortbetalinger .
Men vi skal ogs vre opmrksomme p - og det er allerede blevet pointeret flere gange - at en nedsttelse af udlandsgebyrerne ikke medfrer , at indlandsgebyrerne forhjes .
Hvis dette sker , m indlandsgebyrerne fremover ogs reguleres lovpligtigt p grundlag af en forordning .
Dette punkt br ogs belyses .
<P>
En drbe malurt i bgeret er det , at man gr ind for at udskyde denne tidsfrist med to mneder .
Her kan jeg desvrre ikke flge ordfreren .
Bankerne har jo hele tiden kunnet hve renterne og ogs omkostningerne fra den ene dag til den anden .
Nu vil det ogs blive muligt for dem at reducere deres omkostninger til et normalt leje inden for et tidsrum p halvanden mned .
Jeg hber ikke , at et flertal vil sttte de pgldende forslag .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen for det modige forslag om en forordning , og jeg vil ligeledes gerne lyknske fru Peijs med hendes relange indsats i denne sag , uden hvilken vi ikke kunne have overbevist Kommissionen og Rdet om ndvendigheden af dette lovgivningsinitiativ .
Jeg sttter i vrigt alle de ndringsforslag , som fru Peijs har stillet p vegne af vores gruppe .
Alligevel , hr. formand , er det beklageligt , at vi tre r efter lanceringen af euroen som betalingsmiddel via giro og p trsklen til den 1. januar 2002 skal arbejde p en lovtekst som denne .
Det er uforsteligt , at bankerne , som ellers kan finde hinanden hurtigt og effektivt i grnseoverskridende henseende , og som er knyttet sammen i velfungerende erhvervsorganisationer , ved lov skal tvinges til at organisere og automatisere sig bedre for at arbejde billigere i det indre marked og ikke lngere forskelsbehandle .
<P>
Ikke-diskriminationsreglens forpligtende karakter vil f nogen til at rynke brynene , men der er ikke noget alternativ . At lade tingene g deres gang ville vre vrre , for s accepterer vi det , som en rkke sm erhvervsdrivende og forbrugerne frygter , nemlig at de ikke vil drage fordel af euroen , og at grnseoverskridende betalinger fortsat vil koste ca .
20 euro pr. stk . Vi kan ikke tle et tillidstab fra forbrugernes eller de sm erhvervsdrivendes side den 1. januar , s vi har ikke noget valg .
<P>
Hr. formand , jeg er foruroliget med hensyn til en ting , og i den forbindelse vil jeg gerne stille kommissren et sprgsml .
Hvordan kan vi forhindre , at banker bruger forordningen som en undskyldning for at forhje gebyrerne for indenrigsbetalingerne , og hvad er Kommissionens holdning til forslaget ?
Betragtes det som en sidste mulighed for at f en gentlemans agreement med bankerne , eller tilstrber De fortsat , hr. kommissr , en forordning ?
Jeg hber , at Kommissionen fortsat er i stand til at trffe en beslutning .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , i oktober sidste r stod jeg her , som fru Peijs sagde , og talte om det samme emne , oprettelsen af et flles betalingsrum .
Kommissionen havde netop offentliggjort sin fjerde eller femte meddelelse om emnet , og heri konkluderede man , at det indre marked og den flles mnt skulle flges af et flles betalingsrum .
<P>
Parlamentet kritiserede dengang Kommissionen for at vre for passiv .
Det husker jeg meget tydeligt .
Fru Peijs spurgte , hvornr Kommissionen ville skride til handling .
Hr. formand , Kommissionen lyttede til fru Peijs og handlede , hvilket ingen kan bengte .
Kommissionen har stillet et forslag om en forordning , som er baseret p et enkelt princip om , at alle betalinger i euro skal koste det samme , uanset om det er en indenlandsk eller grnseoverskridende betaling .
Det er meget vigtigt for borgerne , hvilket mange af parlamentsmedlemmerne har sagt .
I jeblikket er euroen for borgerne en virtuel mnt , men den 1. januar 2002 tager mnten konkret form , for fra den dato anvender 300 millioner europere de samme sedler og mnter .
<P>
I dag accepterer borgerne i Europa endnu , at grnseoverskridende betalinger koster mere end en indenlandsk betaling .
Det skyldes , at det drejer sig om forskellige mntenheder , men efter den 1. januar er det ikke lngere tilfldet .
Borgerne vil s sprge , hvilken nytte euroen har , hvis grnseoverskridende betalinger er lige s dyre som nu .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne minde om , at resultaterne af vores sidste undersgelse af udgifterne for grnseoverskridende overfrsler har vret chokerende .
Det har vist sig , at i r 2001 er udgifterne for en grnseoverskridende overfrsel p 100 euro gennemsnitligt ikke mindre end 24 euro .
I 1993 foretog vi den samme undersgelse . Vi kan desvrre konstatere , at der ikke er gjort fremskridt i otte r .
Derfor har Kommissionen besluttet at gribe til forordningsvbnet .
Det er ikke lykkedes for markedet at finde lsninger p de konstaterede problemer , og med dette indgreb vil lovgiveren tvinge markedsdeltagerne til at skabe den infrastruktur , som markedet har brug for .
<P>
Som fru Peijs ved , er jeg overbevist liberal , og jeg beklager derfor , at det har vret ndvendigt at forelgge bankerne en sdan forpligtende tekst .
Det er imidlertid den eneste mde at f markedsdeltagerne til at arbejde p de nye systemer , som er uundvrlige for , at det indre marked kan fungere godt .
Jeg kan derfor med tilfredshed konstatere , at de frste resultater er p vej .
I en del af banksektoren overvejer man nu at oprette et nyt system for grnseoverskridende betalinger .
Det er beviset p , at det foreliggende forslag om en forordning er realistisk .
I banksektoren glder det ogs , at hvor der er vilje , er der ogs vej .
<P>
Jeg er overrasket over banksektorens tankegang . Bankerne siger , at de forpligter sig til at gennemfre planen , s Kommissionen kan trkke sin forordning tilbage .
For det frste m vi ikke glemme , at planen kun stttes af en del af banksektoren .
Der er tre europiske interesseorganisationer for bankvsenet , og kun n har skrevet til mig for at foresl planen .
Det er vigtigt .
Et betalingssystem er et netvrk , og et netvrk udvikler sig i det tempo , som de langsomste deltagere har .
Det er tilstrkkeligt , at en del af medlemmerne af et netvrk ngter at udvikle sig yderligere , for at blokere alle vrige medlemmer .
Det er i vrigt en af grundene til , at der ikke er gjort fremskridt i de forlbne 10 r .
<P>
Det andet punkt er , at den foreslede plan kommer for sent .
Det blev frst bekendtgjort i en pressemeddelelse for to uger siden ved Parlamentets behandling af forslaget .
Kommissionen har imidlertid i 11 r anmodet om , at der gres noget , men i al den tid er der ikke sket meget , og derfor , hr. formand , kan Kommissionen ikke reagere positivt p de medlemmer af Parlamentet , som har foreslet at give banksektoren en vis selvregulerende kompetence .
Banksektoren har haft tilstrkkelig tid og kommer nu med et forslag , i hvert fald fra en del af banksektoren .
Det er for lidt og for sent , og derfor m Kommissionen g over til at foresl en forordning .
Det er alts ikke logisk , hr. formand , at krve , at forslaget trkkes tilbage netop nu , hvor de frste frugter kan hstes .
Iden om at udstte forordningen , som foreslet i ndringsforslag 9 af hr . Maaten , er derfor ikke acceptabel .
Jeg gentager , hvad jeg netop sagde om , at forslagene om selvregulering kommer for sent .
<P>
Hr. formand , alle opfordringer fra Kommissionen til bankverdenen stttes eller blev stttet af Parlamentet , og det er opmuntrende .
Jeg stter stor pris p mange af parlamentsmedlemmerne og isr ordfreren , fru Peijs , som har arbejdet standhaftigt p mlstningen om at snke udgifterne for overfrsler .
Fru Peijs fortolker i den forbindelse borgernes mening og erhvervslivets store interesse , ikke mindst de sm og mellemstore virksomheders .
Kommissionens forslag er en konkret udarbejdelse af det , som kaldes borgernes Europa .
<P>
Jeg er net til et andet debatpunkt , nemlig den dato , som det foreliggende forslag til forordning skal trde i kraft p .
En rkke medlemmer af Parlamentet har i den forbindelse henvist til ECB ' s udtalelse . Heri str , at ECB er helt enig i de mlstninger , som vi tilstrber med forslaget , men at Kommissionen arbejder for hurtigt og er for krvende .
Kernen i ECB ' s indlg er , at bankerne skal have mere tid til at oprette den ndvendige infrastruktur og trffe de logistiske foranstaltninger .
Derfor foreslr ECB den 1. januar 2005 som ikrafttrdelsesdato for forordningen .
<P>
Hr. formand , p den ene side bengter jeg ikke , at der er brug for tid til at realisere infrastrukturen , men p den anden side mener jeg , at problemet ikke m overdrives .
I revis har bankerne foreholdt os , at de grnseoverskridende overfrsler kun udgr 1 % af de samlede overfrsler .
Ikrafttrdelse af forordningen i 2003 vil derfor ikke medfre uoverkommelige ekstra udgifter , og hvis vores forventninger holder stik , og hvis prisfaldet resulterer i strre anvendelse af dette betalingsmiddel , s er der endnu mere grund til at fremskynde arbejdet .
<P>
Hr. formand , fru Peijs ' betnkning indeholder 16 ndringsforslag , syv til betragtningerne og ni til artiklerne .
Et ndringsforslag er uacceptabelt , og det er ndringsforslag 9 om udsttelse af forordningen , hvilket jeg netop var inde p .
Et ndringsforslag giver et juridisk problem , og det er ndringsforslag 4 om stigningen i udgifterne for indenlandske betalinger .
Det vedrrer en politisk erklring , som jeg gerne sttter , men som ikke hrer hjemme i en lovtekst .
<P>
I vrigt vil jeg , hr. formand , med hensyn hertil gerne svare den sidste taler , fru Thyssen , som spurgte mig , hvordan det ser ud med muligheden for , at bankerne kan hente kompensation p den indenlandske betalingstrafik for de tab , som de lider p internationale betalinger .
Som det ganske rigtigt blev bemrket , er den foreslede forordning ikke en prisforanstaltning . Priserne for overfrsler bliver ikke fastsat , og det betyder , at priserne for indenlandske overfrsler teoretisk kan stige .
<P>
En vigtig del af forordningen er imidlertid gennemskuelighed .
Bankerne skal informere deres kunder om prisopbygningen for de forskellige typer overfrsler . De skal ligeledes informere deres kunder om eventuelle prisndringer .
Det betyder , at der opstr total gennemskuelighed om , hvad det hele koster . Kommissionen gr ud fra , at den almindelige konkurrence resulterer i , at de forskellige udgifter for indenlandske overfrsler kan kontrolleres og derfor ikke stiger .
<P>
I ndringsforslag 6 str der , at medlemsstaterne skal ptage sig ansvaret for gennemfrelsen af forordningen .
Kommissionen er enig i den frste del af ndringsforslaget .
Den andel del er noget mystisk efter Kommissionens mening , og den har derfor svrt ved at danne sig en mening herom nu .
Med ndringsforslag 10 slr forslagsstilleren til lyd for , at princippet om ikke-diskrimination ikke finder anvendelse p betalingschecks .
Kommissionen har aldrig villet fremme anvendelsen af checks og er derfor enig i ndringsforslaget .
<P>
Fru Peijs slr endvidere til lyd for , at forordningens ikrafttrdelse udsttes til den 1. marts 2002 .
Det er efter Kommissionens mening ikke noget problem .
Vi kan derfor sttte ndringsforslaget .
De vrige syv ndringsforslag er i princippet acceptable , men nogle skal omformuleres .
<P>
Hr. formand , forslaget drftes p Rdets ( det indre marked ) mde den 26. november .
Jeg er overbevist om , at vi kan indg en aftale , ikke mindst fordi man p topmdet i Gent anmodede Rdet ( det indre marked ) om hurtigt at drage konklusioner , og man stttede ligeledes forslaget .
Jeg ved , at ordfreren , fru Peijs , har nr kontakt med Rdet , og hun kan , tror jeg , sttte mine tanker .
Jeg vil gerne takke fru Peijs for det udmrkede dokument , som hun har udarbejdet , samt for alle hendes aktiviteter siden 1989 for at snke udgifterne for grnseoverskridende betalinger .
Jeg hber , hr. formand , at andenbehandlingen kun bliver et formelt anliggende , s teksten kan offentliggres i januar .
<P>
Endelig fru Thyssens andet sprgsml .
Hun spurgte mig , om Kommissionen har til hensigt at holde stand og ikke synke i kn for bankernes pres , og om Kommissionen ser det som en sidste mulighed .
Nej , hr. formand , det er ment som en forordning , og Kommissionen har helt klart til hensigt at st ved sin holdning samt srge for , at forordningen trder i kraft i marts til nste r , og at grnseoverskridende overfrsler ikke lngere koster mere end nationale overfrsler .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne takke hele Parlamentet for det gode samarbejde .
Det viser , hvordan der kan gres fremskridt , hvis begge institutioner , Parlamentet og Kommissionen , er enige .
Forslaget viser borgerne i vores lande de konkrete fordele ved Europa og forstrker tilliden til EU .
<SPEAKER ID=323 NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg vil ikke have , at hr . Bolkestein tager hjem og tror , at Parlamentet foretager sig meget mystiske ting .
Den frste del af det ndringsforslag , som kommissren nvnte , hndhves , og den var han selv enig i .
Vi mente ogs selv , at den anden del var lidt underlig , idet det ikke var Parlamentets hensigt at oprette et nyt institut .
Vi har omsat det i en betragtning , og her str nsten det samme sprgsml om afhjlpningsprocedurerne som i direktivet fra 1997 .
Hermed er alle mystiske ting blevet fjernet , hr. formand , s vi sammen kan g i gang med andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=324 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen har noteret det , fru Peijs netop sagde , og vil tage nrmere stilling til det .
Mange tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=325 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=13> Punktafgifter p tobak
<SPEAKER ID=326 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0352 / 2001 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 92 / 79 / EF , direktiv 92 / 80 / EF og direktiv 95 / 59 / EF for s vidt angr punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak ( KOM ( 2001 ) 133 - C5-0139 / 2001 - 2001 / 0063 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=327 NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , jeg beklager , men i forbindelse med dette forslag til direktiv kan jeg ikke bidrage til harmoni mellem de to institutionelle organer .
Jeg beklager , men jeg vil foresl , at Kommissionens forslag afvises .
Som De ved , er cigaretter ikke en vare , der er fritaget for beskatning .
De beskattes allerede bde med en punktafgift og med moms , og beskatningen er overordentlig hj i Europa . Den ligger p 70-80 % af cigarettens pris .
Kommissionen foreslr nu en fast minimumsafgift p 70 euro som et supplement til det nuvrende system , der er baseret p proportionel beskatning .
<P>
Argumentet er , at skattetrykket divergerer fra land til land , mens det burde konvergere .
Det er den frste unjagtighed .
Det er ikke sandt , at beskatningen divergerer , det er derimod sandt , at der ikke findes nogen srlig konvergens , men divergens er der ikke tale om .
P cigaretter er der hjere konvergens end tilfldet er for mange andre varer , og det bekrftes af en uafhngig undersgelse af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Forskning , og den er ikke udarbejdet for mit forslags skyld .
<P>
Hvorfor mener Kommissionen , at beskatningen skal konvergere ?
Fordi det bidrager til en differentiering af priserne , som dernst bidrager til at udvikle illegal handel og skattebedrageri .
Disse ting skal naturligvis stoppes , og Parlamentet har gentagne gange foreslet foranstaltninger til at bekmpe cigaretsmugleriet , men de er desvrre ikke blevet til noget .
Men for at fjerne den tilsyneladende prisforskel er man ndt til at fjerne selve den reelle prisforskel .
Kommissionen har indrmmet , at det er uvist , om skattekonvergens ogs vil fre til priskonvergens .
Man opnr sikkert aldrig konvergens , for industriens monopolistiske karakter frer til en strategisk prisfaststtelse .
Priserne er ikke et resultat af markedskrfterne , det er monopolkonkurrencens vben , og det er utopi at forvente , at de skal udjvne sig .
<P>
Kommissionens forslag indeholder desuden intet om en harmonisering af momsen . Forskellen mellem medlemsstaternes momssatser nr op p 100 % .
Hvorledes skulle man kunne harmonisere beskatningen , nr man ikke samtidig harmoniserer momsen p cigaretter ?
Den illegale handel , hvis det da er illegal handel at kbe billige cigaretter i et EU-land , hvor der er betalt skat for dem , og slge dem i et andet EU-land , hvor de er dyrere . Hvis det alts er ulovligt - hvad det efter min mening ikke er , det er bare den mde , det indre marked fungerer p - men i den grad , det alts er ulovligt , eller hvis der ikke er blevet betalt skat sdan som i Englands tilflde , s vil det ikke ndre situationen for dette land , der virkelig lider under cigaretsmugleri - 50 % af de cigaretter , der ryges i England , er ulovlige cigaretter , netop fordi beskatningen har skruet priserne p dem helt i vejret - s situationen i England vil alts ikke blive pvirket , for priserne i Belgien , Holland eller Frankrig , hvorfra smugleriet foregr , bliver ikke pvirket af Kommissionens forslag .
<P>
Men tvrtimod vil priserne i de sydlige medlemsstater stige , og i srdeleshed nr og hvis vi til sin tid optager ansgerlandene i EU , hvad jeg hber , at vi gr , vil de prisstigninger , der faststtes i direktivet , n op p 200-400 % .
Kan De forestille Dem , at der findes nogen passende undtagelse til at dkke en s stor prisstigning , og forestil Dem , hvad der kommer til at ske med smugleriet fra Ukraine , Rusland , Kina eller Indien , hvis vi tolererer sdanne prisstigninger .
<P>
Man fremfrer ogs argumentet om den offentlige sundhed , alts om at prisstigningen p cigaretter vil begrnse rygningen . Det ved vi ikke noget om .
Hvor skulle vi vide det fra ?
Men vi har jo statistikkerne ...
Men statistikkerne udformes p grundlag af de lovlige cigaretter .
En prisstigning p cigaretter begrnser faktisk forbruget af legale cigaretter , men tilskynder til at kbe illegale , og i England florerer mafiaerne , og de har fuldstndigt opdelt markedet for cigaretter netop af den grund .
<P>
Desuden , hr. kommissr , synes jeg ikke , at Rdet har opfrt sig med passende respekt og passende takt og tone her i Parlamentet , for kun en uge inden vi skal fremlgge vores betnkning , offentliggr det en politisk aftale , hvormed det forsger at lgge pres p vores synspunkt .
Jeg synes ikke , at den mde er korrekt for vores demokratiske institutioner , og hvis Parlamentet vitterligt skal fungere sdan , s kunne man sprge sig selv , hvorfor vi vandt den kolde krig .
Jeg hrte i Deres tale for et jeblik siden , at De er overbevist liberal .
Det gr indtryk p mig , at De i dette tilflde kommer og sttter en foranstaltning , der p det konomiske omrde kun tilgodeser de store monopoler af grunde , som jeg desvrre ikke skal fortlle Dem nu , men De ved udmrket , at det forholder sig sdan , og p det politiske omrde fremstr De p en mde , der minder uhyggeligt meget om totalitarisme .
Efter min mening br s store forskelle mellem den teori , vi sttter , og den praksis , vi flger , f Dem til at tnke .
<SPEAKER ID=328 NAME="Wieland">
Hr. formand , ordfreren foreslr , at De skal forkaste Kommissionens forslag .
Vi i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er lidt betnkelige ved at gre det , uden at vi kan forklare Kommissionen hvorfor , i det mindste uden at kunne forklare det skriftligt for Kommissionen .
Men alt i alt m vi sige , at direktivet ikke kan blive ved med at se sdan ud .
I udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked kommer der ogs nogle hentydninger til det .
Udvalget har i den forbindelse begrnset sig til sit eget omrde .
I forslaget til dette direktiv spiller sundhedsbeskyttelse helt sikkert ogs en vis rolle .
Dette er dog ikke et emne i vores udvalg .
I forbindelse med sundhedsbeskyttelse er sprgsmlet om en minimumsafgift p 140 , 120 , 100 , 80 eller 60 euro helt sikkert af betydning , men ikke for udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
For os var det udelukkende de juridiske betragtninger , der var afgrende .
P det punkt synes direktivet at have to meget svage punkter , og det er nogle punkter , som direktivet ikke kan indeholde af hensyn til fornuftige overvejelser om det indre marked .
<P>
Det frste svage punkt er , at minimumsbeskatningssystemet er belastet p grund af problemet med , at der lgges endnu en moms til minimumsafgiften .
Hvis jeg som eksempel tager et land , der lige netop opfylder kravet om en minimumsafgift , og som ogs har en ret lav momssats , m jeg sl fast , at det vil resultere i konkurrenceforvridning , nr jeg sammenligner dette land med et land , der mske overskrider minimumsafgiften og har en relativ hj momssats .
Derfor mener vi , at det vil vre hensigtsmssigt , at vi fremover ikke lngere krver en minimumspunktafgift eksklusive moms , men derimod tager udgangspunkt i et system , der fastlgger en minimumsafgift inklusive moms .
<P>
Det andet punkt vedrrer artikel 3 , stk .
1. Efter vores mening skelner dette forslag ikke lngere rationelt mellem cigaretter og henholdsvis cigarillos og cigarer .
Forslaget forsger at give indtryk af , at cigarillos med filter er cigaretter med et mrkt dksblad og tilsvarende skal beskattes som cigaretter .
Dette er efter vores mening forkert .
Man kan helt sikkert diskutere filtrenes sundhedsmssige virkning , men det br ikke kunne bestrides , at en cigarillo med filter i hvert fald er lidt sundere end en cigarillo uden filter .
Men nr vi taler beskatning , og jeg s ligestiller en cigarillo med filter med en cigaret , s straffer jeg - og jeg vil lige tilfje , at jeg er ikke cigarilloryger !
- i grunden et sundere produkt , ved at jeg beskatter det som en cigaret .
Derfor skal dette punkt ogs forbedres .
Resultater er , at vi stemmer for , at forslaget skal forkastes .
Og selv om det kan lyde hrdt , s skal det hndvrksmssige arbejde forbedres en del .
<SPEAKER ID=329 NAME="Maaten">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vil jeg gerne takke Kommissionen for forslaget om en bedre harmonisering af punktafgifterne p tobak .
Parlamentet anmodede om det for et par r siden , og Kommissionen har nu imdekommet os .
Forslaget er efter vores mening et fremskridt i forhold til den nuvrende situation , og det lser en rkke problemer , herunder det om fortsat hndhvelse af undtagelser , som nu for Sverige og senere for tiltrdelseslandene .
Det er derfor et velovervejet forslag Vi har imidlertid stillet en rkke ndringsforslag .
For det frste om momsen , som hr .
Katiforis og hr . Wieland behandlede .
Jeg er enig med dem , og derfor har min gruppe p ny stillet det ndringsforslag , som allerede er vedtaget i Retsudvalget , om at tage momsen i betragtning ved beregningen .
<P>
For det andet mener udvalget , at sagen klart skal behandles inden for rammerne af de eksisterende forhandlinger i Verdenssundhedsorganisationen , for de er i den forbindelse meget vigtige .
<P>
Vi mener for det tredje , at der skal gres meget ved smugling .
Jeg sttter ikke ordfrerens holdning om , at en stigning i afgifterne som sdan fremmer smugling , eller at snkning af afgifterne omvendt frer til mindre smugling .
Jeg mener , at der skal trffes helt andre foranstaltninger imod smugling , hvilket i vrigt ogs gerne m debatteres i Verdenssundhedsorganisationen .
<P>
Vi har endvidere stillet et ndringsforslag om tobakssttten , som vi ofte drfter , og som er relevant i denne sammenhng .
Vi har ligeledes stillet et ndringsforslag , hvori vi siger , at vi skal arbejde frem mod et system for produkter , som ikke er s usunde , mske ikke nu , men i 2005 , hvorved afgifterne p de produkter ogs kan vre lavere .
Vi sttter derfor stort set Kommissionens forslag og ligeledes Rdets holdning .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Hr. formand , det er en af de sjldne gange , jeg er enig med ordfreren , hr . Katiforis , ikke fordi vi taler samme sprog eller har den samme nationalitet , men fordi vi er enige om det , man kalder sund fornuft .
Jeg beklager meget , at der ikke er nogen sund fornuft i direktivforslaget , som vi ogs foreslr forkastet i sin helhed .
Dersom det ikke bliver forkastet , risikerer vi alle at blive udsat for noget ubehageligt , for en eventuel godkendelse af et sdant direktiv vil f de stik modsatte resultater af , hvad Rdet tilstrber .
Jeg vil ogs gerne betone , at det ville vre meget nyttigt , om Rdet var til stede i stedet for at vre fravrende , ligesom ogs den sunde fornuft er fravrende .
<P>
Rdet siger , at det forsger at bekmpe skattebedrageri og smugleri af cigaretter .
Hvis vi hver afgifterne , s fr vi ogs mere skattebedrageri .
Det er en kendt sag , at jo hjere afgifterne er , desto mere tiltrkkende bliver bedrageri .
Hvis vi hver priserne p cigaretter , sdan som der stilles forslag om , ger vi helt sikkert ogs smugleriet af cigaretter , for p den mde gr vi legale cigaretter dyrere end indsmuglede .
Vi gr alts i modsat retning af , hvad vi tilstrber .
Rdet fortller ogs , at det sger at beskytte den offentlige sundhed , hvilket man vil opn gennem et rygestop , nr cigaretterne bliver dyrere .
Jeg kender ikke nogen , der ville holde op med at ryge , fordi cigaretterne bliver dyrere .
I bedste tilflde ndres der ikke noget ved forbruget af cigaretter .
I vrste tilflde bliver den ryger , der tilhrer lavlnsgruppen , ndt til at ty til de billigere og alts mere skadelige cigaretter .
Er det det , vi vil opn ?
Fint klaret af os !
<P>
Desuden er forslagene i det foreslede direktiv urimelige , da de frst og fremmest begrnser dets anvendelse til fem lande , hovedsageligt i Syden .
De andre 10 pvirkes ikke , da de allerede befinder sig p et hjere prisniveau .
For det andet stiger leveomkostningerne i de fem lande , hvoraf de fire ligger i Syden , uden at indkomsten forbedres , hvilket vil fre til et get inflationstryk .
Desuden ser jeg gerne , at vi alle sprger os selv , hvad ansgerlandene vil sige til det foreslede direktiv .
Mon de mener , at det gr i retning af , at EU bekymrer sig om dem ?
Det vil vre nyttigt at se , hvordan deres regeringer vil kunne overbevise dem om , at optagelsen i EU er godt for forbruget , nr de med et sdant muligt direktiv tvinges til at betale 200-500 % mere for deres cigaretter .
<P>
Endelig vil jeg gerne give udtryk for min personlige bedrvelse over , at kofin har vret s hurtig til at forsge at pvirke afstemningen i Parlamentet i morgen ved analytisk at fremhve det , de kunne blive enige om .
Det er forkert af dem .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen for dette forslag .
Ordfreren giver mig intet andet valg end at vre uenig med ham .
S sent som i gr vedtog Parlamentet en beslutning om Europa-Parlamentets holdning til tredje runde af forhandlingerne om WHO-rammekonventionen om tobakskontrol .
<P>
Parlamentet m aldrig glemme , at tobak i EU er den hyppigste rsag til sygdomme , som kan forebygges .
Det kan ikke sammenlignes med andre produkter .
Hvert r dr en halv million EU-borgere undvendigt som flge af tobak .
I Skotland , som jeg reprsenterer , dde 13.000 mennesker sidste r af rygning .
Kommissionens forslag hjlper folk med at stoppe med at ryge .
Forslaget indfrer et kontant minimumsafgiftsbelb p cigaretter .
P nuvrende tidspunkt er reglen udtrykt som en procentdel af afgiften , inklusive detailprisen , og har derfor kun lille effekt i de medlemsstater og ansgerlande , hvor detailprisen allerede er lav .
<P>
Jo dyrere cigaretterne er , jo strre er incitamentet til at stoppe med at ryge .
Der er dem , der siger , at det mest effektive middel til at hjlpe rygerne med at kurere deres afhngighed er at gre et stort nummer ud af udgifterne .
Ethvert tiltag til at reducere rygningen er derfor mere end velkomment og vigtigere for mig end argumenter til sttte for tobaksindustrien .
<P>
Hvad angr smugling , mener jeg i modstning til ordfreren , at dette forslag hindrer smugling i EU .
Minimumsafgiftsbelb i EU er fornuftige og effektive i forbindelse med bekmpelsen af smugling .
Kommissionens forslag er godt og br derfor stttes helhjertet .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er pfaldende , at der i Katiforis-betnkningen ikke gives en forklaring p , hvorfor Kommissionens forslag om en ndring af punktafgifterne p tobak forkastes .
Holdningen kan tilsyneladende ikke underbygges .
I det nye forslag drejer det sig om en ndring af eksisterende direktiver , s retsgrundlaget er alts ikke p tale .
Baggrunden for ndringen er bl.a. , at medlemsstaterne gr glip af mange afgifter p grund af bedrageri og smugling .
P det punkt fungerer det indre marked alts ikke godt , og der er tale om konkurrenceforvridning .
Hvis forskellene mellem medlemsstaterne bliver mindre , modvirkes bedrageri og smugling og vil forhbentligt forsvinde helt .
Desuden vil den som flge af forslaget ndvendige stigning i tobaksafgifterne i en rkke lande ikke skade sundheden .
Af ovennvnte grunde hilser jeg en minimumsincidens for punktafgifter p 57 % velkommen .
I det tilflde , at smuglingsaktiviteterne , som sgar tobaksfabrikanter medvirker i , ikke forsvinder , vil Kommissionen udarbejde supplerende foranstaltninger .
<P>
Jeg har mange gange slet til lyd for udfasning af sttten til tobaksdyrkning .
Derfor sttter jeg hr . Maatens ndringsforslag .
EU er forsat meget utrovrdig p det punkt .
P den ene side modvirkes tobaksbrug gennem advarende budskaber , forbud imod tobaksreklamer samt hje afgifter , mens der p den anden side gr 1 milliard euro op i rg i form af tobakssttte .
At sttte tobaksdyrkerne med omstillingen til en anden afgrde , som ogs fr sttte , er en meget god lsning , som Parlamentet skal sttte .
Jeg anmoder derfor Rdet om at sttte Kommissionens forslag og ikke give efter for en eller to medlemsstaters pres .
Jeg har i vrigt indvendinger imod hr . Folias ' sunde fornuft .
Med samme ret kan jeg pst , at enhver har ret til sin egen dumhed .
<SPEAKER ID=333 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , holdningen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml til det forslag , der drftes , overrasker mig .
Det adskiller sig betydeligt fra Parlamentets holdning i 1996 .
P det tidspunkt tilskyndede Parlamentet Kommissionen til at stille forslag om en get harmonisering af tobakspriserne i EU baseret p hjere afgiftssatser i EU for at beskytte sundheden og til at overveje tiltag til at mindske tobaksproducenternes manipulation af priserne ved brug af en strkt varierende frskat p markederne i hver medlemsstat .
Det nuvrende forslag fra Kommissionen er i overensstemmelse med den holdning .
<P>
Derfor siger jeg , at rdet fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml i den grad har overrasket mig .
Kommissionen gr det , som Parlamentet nskede i 1996 , og det er derfor mrkeligt , at Kommissionens forslag ikke accepteres i betnkningen .
De foreslede ndringer indebrer strre konvergens mellem afgifterne i EU og forbedrer dermed det indre markeds funktion bde nu og efter udvidelsen .
De mindsker ogs incitamentet til beg bedrageri med afgifterne i EU .
<P>
Mere overraskende - og hr . Blokland har netop henledt opmrksomheden p det - angiver forslaget til betnkning ikke rsagerne til at forkaste Kommissionens forslag .
Det er det mindste , som Kommissionen ville have forventet .
Iflge det arbejdsdokument , som ordfreren forelagde konomiudvalget i juni , udgr indfrelsen af et minimumsafgiftsbelb p 70 euro for cigaretter et skifte mod specifik beskatning og ville stille de sm og mellemstore producenter i de sydlige medlemsstater ufordelagtigt .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at dette afgjort ikke er Kommissionens holdning .
Indfrelsen af et fast belb i euro ndrer ikke strukturen i punktafgifterne p cigaretter .
De medlemsstater , der berres af indfrelsen af et fast belb , bevarer den fleksibilitet , de nyder p nuvrende tidspunkt til at bestemme forholdet mellem det specifikke element og det vrdimssige element i afgifterne p cigaretter , da de vrige regler forbliver undrede .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at Kommissionens forslag har fet bred sttte i Rdet .
Medlemsstaterne vedtog enstemmigt i kofin-Rdet i sidste uge en kompromistekst udarbejdet af det belgiske formandskab , som er helt i overensstemmelse med Kommissionens forslag .
I forbindelse med afgiften p cigaretter er det mest markante element indfrelsen af en minimumspunktafgift p 60 euro til at starte med og 64 euro p et senere tidspunkt i stedet for Kommissionens forslag p 70 euro .
<P>
Vedtagelsen af forslaget er ogs uhyre vigtig i lyset af den kommende udvidelse af Unionen mod st . Hr .
Folias har med rette henledt vores opmrksomhed p den side af forslaget .
Det nuvrende krav om en minimumsafgift - den skaldte 57 % -regel - muliggr en hjere grad af manipulation med priserne og er ikke i sig selv tilstrkkelig til at mindske klften mellem afgifts- og prisniveauet til et bredygtigt niveau i de nuvrende medlemsstater og ansgerlandene .
<P>
En sdan situation ville indebre et betydeligt indtgtstab i de nuvrende medlemsstater , isr dem , der grnser op til ansgerlandene .
Kravet om en minimumspunktafgift hindrer , at dette sker , og sikrer , at det indre marked fungerer ordentligt efter udvidelsen .
Kommissionen er klar over , at gennemfrelsen af belbene i euro krver en stor indsats i de fleste ansgerlande , hvorfor den har foreslet , at Rdet giver ansgerlandene en begrnset overgangsperiode til at n minimumsafgiften .
<P>
Dernst gldede det mig at se , at de to af Parlamentets udvalg , som har afgivet udtalelse om forslaget - Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med hr . Maaten som ordfrer og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked med hr .
Wieland som ordfrer - accepterede den overordnede id i forslaget med forbehold af en rkke ndringer .
<P>
De fleste ndringsforslag i hr . Maatens betnkning er blevet stillet p ny p plenarforsamlingen .
Kommissionen deler stort set hr . Maatens bekymring over behovet for at vre mere opmrksom p sundhedspolitikken og bekmpe bedrageri og smugling .
Jeg forstr ikke , hvor hr . Katiforis ikke kan acceptere argumenterne i forbindelse med sundhed .
Det er en kendsgerning - hvilket jeg er sikker p , at han ved - at 75 % af rygerne startede , fr de fyldte 18 r .
Utallige rapporter og undersgelser bekrfter , at for unge under 18 r er prisen en afgrende faktor i forbindelse med rygning .
<P>
Det gldede mig at hre , at bde fru Stihler og hr . Blokland sttter Kommissionens synspunkt om , at der er en direkte forbindelse mellem pris og forbrugt mngde , og at prisen derfor afgjort har stor betydning for sundheden .
Hr . Folias sagde , at hvis prisen stiger , kbes og ryges der billigere cigaretter .
Hvis prisen derfor faldt , ville der dermed iflge det rsonnement blive kbt dyrere cigaretter .
Det er ikke mrkbart i praksis . Med al respekt for hr .
Folias er hans rsonnement derfor ikke i overensstemmelse med virkeligheden .
<P>
Selv om jeg svarer p specifikke sprgsml fra Parlamentet , er jeg ndt til at sige , at jeg ikke forstr hr . Wielands argument - der henviser til det juridiske aspekt af sagen - nr han siger , at samspillet mellem moms og punktafgifter er ulovligt .
Selvflgelig indvirker de p konkurrencen og smugling , det ved vi alle , men hvorfor skulle det vre ulovligt , som han fastholder ?
<P>
Udvalgets synspunkt er baseret p de juridiske forhold .
Han siger , at der er et problem , idet cigarillos af en bestemt strrelse og karakter ville blive behandlet som cigarer og ikke cigaretter .
Jeg har nogle her .
Hvis De viste en gennemsnitsborger i EU denne pakke cigarillos , tog en af dem ud - af samme strrelse og vgt som en almindelig cigaret - og spurgte vedkommende , om det var mere en cigaret end en cigar , vil jeg vdde 144 pakker cigaretter eller cigarillos med hr . Wieland - hvad han nu mtte foretrkke - p , at den gennemsnitlige EU-borger ville klassificere dem som cigaretter .
<P>
De fleste ndringsforslag i hr . Maatens udtalelse er stillet p ny p plenarforsamlingen .
Kommissionen deler stort set betnkelighederne ved behovet for at vre mere opmrksom p sundhedspolitikken .
Men ndringsforslagene krver ingen ndring af forslaget .
Iflge de nuvrende krav til en gennemgang er Kommissionen allerede forpligtet til at tage hensyn til de bredere ml i traktaten , herunder sundhed .
Ny udvikling som flge af f.eks. konklusionerne i en WHO-rammekonvention om kontrol med tobak vil dermed automatisk skulle tages i betragtning ved en efterflgende gennemgang .
<P>
Kommissionen og medlemsstaterne har ogs taget en rkke initiativer til at bekmpe bedrageri og smugling efter konklusionerne i ekspertgruppen om bedrageri inden for punktafgifter .
<P>
Afslutningsvis er Kommissionen af de ovenfor nvnte rsager stadig overbevist om fordelene i forslaget og mener fortsat , at de er et direkte svar p Parlamentets egen udtalelse i 1996 .
Kommissionen indbyder derfor alle de parlamentsmedlemmer , som har tilkendegivet deres mening , der er i strid med Kommissionens , til at tage denne mening op til fornyet og omhyggelig overvejelse fr morgendagens afstemning .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland">
Hr. formand , hr. kommissr , De har netop givet os et eksempel .
M jeg sprge Dem , om Kommissionen har den holdning , at det ved bedmmelsen af et tobaksprodukt ikke kommer an p emballagen , men indholdet - ligesom nr man bedmmer en kommissr ?
<SPEAKER ID=335 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen ser altid p indholdet snarere end formen .
Men formen er i denne henseende vigtig .
Hvis De sprger den almindelige EU-borger : " Hvad er dette ?
Minder den mest om en cigaret eller en cigar ?
For den har njagtig samme strrelse som en cigaret , den har samme bredde og vejer det samme " , vil denne uden skyggen af tvivl sige : " Den minder mest om en cigaret " og ikke " Den minder mest om en cigar " .
Det er ogs Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=336 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Det Europiske Rds mde i forret 2002
<SPEAKER ID=337 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om mundtlig foresprgsel ( B5-0528 / 01 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens sammenfattende rapport til forberedelse af Det Europiske Rds mde i forret 2002 .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Det Europiske Rd i Lissabon formulerede i marts 2000 en ny strategi for det nste rti .
Dengang tog vi udgangspunkt i nogle konomiske tal , der var meget optimistiske , og vi mente virkelig , at vi kunne organisere en bredygtig vkst p mindst 3 % , en konomisk reform , fuld beskftigelse og ogs en social inklusion .
<P>
I dag str vi over for en vanskelig situation , fordi den verdenskonomiske udvikling er get i en anden retning , og ogs EU kan notere en konjunkturnedgang trods sit reformberedskab og realiserede reformer .
Derfor sprger man nu sig selv i endnu hjere grad end under forberedelserne til det frste topmde i forret i Stockholm , hvordan Kommissionen vil fortstte denne ambitise proces med at gre EU - baseret p innovation og viden - til et af de mest dynamiske og konkurrencedygtige konomiske omrder i verden , som vil vre i stand til at lse de problemer , som jeg har beskrevet .
<P>
Dette sprgsml er s meget mere aktuelt i forbindelse med forrets topmde i Barcelona , for efter to rs evaluering af en sdan strategi skal det vre klart , inden for hvilke omrder medlemsstaterne og den europiske politik virkelig har orienteret sig i henhold til de kvantitative og kvalitative mlstninger , og i hvor stort omfang det har vret muligt at koncentrere foranstaltninger og gre dem synlige .
I medlemsstaternes budgetinitiativer er der faktisk overalt og i samme omfang investeret mere i forskning og udvikling , i innovation eller i at videreudvikle informations- og kommunikationssamfundet .
<P>
De f tal , der er forelagt Europa-Parlamentet , taler desvrre stadig ikke det konkrete sprog , vi kunne nske os , fordi vi p baggrund af strategien fra Lissabon og dens konsekvente gennemfrelse ogs har forventet en synlig vkst inden for europisk koordineret politik i en sammenfatning af konomisk politik , finans- , beskftigelses- og socialpolitik for at gre det klart for borgerne , hvilken vrdi den europiske politik kan f for dem og helt konkret for en forbedring af befolkningens leve- og arbejdsvilkr i Unionen .
Vi skal helt klart ogs sprge , hvordan den ambitise mlstning om flere investeringer i EU skal gribes an .
Bortset fra erklringer , hvordan er grnseoverskridende infrastrukturinvesteringer reelt gjort synlige ?
Alle disse sprgsml skal Europa-Parlamentet stille , fordi Kommissionen i forbindelse med sin synteserapport faktisk er forpligtet til at komme med forslag til yderligere forhandlinger p topmdet til forret , der jo s i sidste ende skal munde ud i de grundlggende trk inden for den konomiske politik i EU og i medlemsstaterne for den kommende tid .
I betragtning af vores nuvrende situation med konjunkturnedgang og de srlige udfordringer , vi blev stillet over for p grund af de negative konomiske konsekvenser efter de frygtelige terrorangreb den 11. september - som jo er problemstillinger af en ny kvalitet , fald i forbrugernes tillid - m vi ogs sprge , hvad vi skal gre for at forhindre , at den spdom , der siger , at vi er p vej mod en recession , gr i opfyldelse .
<P>
Derfor har Kommissionen et stort ansvar for en mere mlrettet orientering , mere konkretisering p det konomiske reformomrde , der ikke kun relaterer til arbejdsmarkedet , men ogs til de andre markeder , til fuld beskftigelse og ogs til den sociale inklusion , ved at komme med konkrete retningslinjer .
I den forbindelse m man naturligvis ogs sprge - og det sprgsml vil jeg ogs gerne stille Dem , hr. kommissr - om det skattemssige omrde , der desvrre stadig er kendetegnet ved en national sameksistens og ikke af koordinering , ikke kan f en negativ indvirkning p investeringsaktiviteterne i EU , navnlig p de grnseoverskridende investeringer ?
<P>
Hr. kommissr , Europa-Parlamentet er stadig ikke klar over , hvordan det egentlig skal inddrages i hele denne proces , der nu str over for det andet topmde til forret .
Hidtil har vi ikke vret part i den makrokonomiske dialog .
Det er ikke fastlagt , om der igen skal vre et forum med alle implicerede ligesom inden Lissabon-processen .
Det er i hj grad et sprgsml om , hvorvidt Europa-Parlamentet bliver involveret i passende omfang og for s vidt kan inddrage borgernes interesser i forbindelse med prioriteringen af EU ' s konomiske politik og strukturpolitik .
Vi befinder os virkelig i en situation , hvor vi m mobilisere alle vores krfter og opbygge en optimisme .
Hvordan vil De gre det med denne synteserapport ?
Hvilke arbejdsmetoder vil De vlge , og hvilke retningslinjer vil De give ?
<SPEAKER ID=339 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , som svar p fru Randzio-Plaths sprgsml vil jeg frst og fremmest gerne sige , at Kommissionens sammenfattende rapport til Det Europiske Rds mde i marts 2002 er under udarbejdelse .
Som Det Europiske Rd har anmodet om , vurderes de fremskridt i rapporten , som er gjort i forbindelse med de konomiske , sociale og miljmssige aspekter med henblik p at gennemfre Lissabon-strategien .
Jeg nvner isr miljaspektet efter topmdet i Gteborg .
<P>
En del af denne vurdering tager den udvikling , som Rdet og Parlamentet har stet for i forbindelse med Lissabon-reformkursen , op til overvejelse .
Vurderingen trkker p den rkke af strukturindikatorer , som Kommissionen har foreslet i sin meddelelse af 30. oktober 2001 .
Som fru Randzio-Plath ved , afspejler de strukturindikatorer meget njagtigt den udvikling , der er sket , og Kommissionen betragter den som et vrdifuldt instrument .
Formlet med en bredygtig udvikling underbygger vurderingen af hvert bnd i den strategi .
<P>
Den sammenfattende rapports fokus afhnger desuden af Parlamentets og Rdets yderligere arbejde indtil slutningen af ret .
Det er derfor lidt tidligt at vre specifik omkring indholdet og strukturen i rapporterne p nuvrende tidspunkt .
Jeg er ikke desto mindre enig med fru Randzio-Plath om , at den sammenfattende rapport skal tage hensyn til den situation , der er sandsynlig for Det Europiske Rds mde i Barcelona .
Det betyder p den ene side den nye internationale situation , som hun har henvist til , og p den anden side indfrelsen af euroen den 1. januar nste r .
<P>
P det nylige uformelle topmde i Gent gentog stats- og regeringscheferne og Kommissionen deres forpligtelse til beslutsomt at flge Lissabon-strategien om strukturelle og konomiske reformer og social fornyelse som reaktion p begge de faktorer , det nye milj og indfrelsen af euroen .
Kontinuitet og det langsigtede fokus p reformkursen skal fastholdes , isr i lyset af den nuvrende konomiske nedgang .
<P>
konomien i euroomrdet og p verdensplan har ndvendiggjort en justering af den konomiske politik .
Men Det Europiske Rds bekrftelse i Gent p Rdets forpligtelse til stabilitets- og vkstpagten har skabt tillid til , at de grundlggende politiske rammer for konomisk og monetr union bevares , og det har bestemt lettet de nylige yderligere justeringer i pengepolitikken .
Det viser , at koordineringen af den konomiske politik fungerer .
<P>
Der er ikke desto mindre fortsat yderligere muligheder for at styrke koordineringen af den konomiske politik i overensstemmelse med Kommissionens forslag for at fremme en flles vurdering af den konomiske situation og passende konomipolitiske reaktioner .
For at forstrke den besked skriver hr . Prodi i denne uge til Parlamentet , til rdsformanden og til stats- og regeringscheferne for at tilskynde dem til at fortstte deres bestrbelser p fremskridt inden for de centrale elementer i Lissabon-reformerne fr mdet i Barcelona , f.eks. fllesskabspatentet og telekomgennemgangen , i overensstemmelse med den nuvrende tidsplan og inden for en rkke forslag om finansielle tjenesteydelser .
<P>
Den sammenfattende rapport omfatter et stort omrde af Kommissionens aktiviteter .
En rkke af Kommissionens tjenestegrene bidrager derfor til udarbejdelse af rapporten , og dette arbejde tilses p politisk plan af en gruppe kommissrer inden for vkst , konkurrenceevne , beskftigelse og bredygtig udvikling .
Rapporten ventes vedtaget af Kommissionen den 15. januar 2002 og sendes til Parlamentet samme dag .
Den tidlige forelggelse af rapporten gr det muligt for de vrige europiske institutioner at give deres mening om rapporten til kende i god tid for at bidrage til Det Europiske Rds arbejde i Barcelona .
Jeg er sikker p , at det prcis er det , som fru Randzio-Plath nsker .
<P>
Endelig er hensigten med den bne koordineringsmetode stort set at udvikle indikatorer p medlemsstatsniveau inden for rammerne af Lissabon-strategien og dele optimal praksis og erfaring .
Den bruges i overensstemmelse med principperne i hvidbogen om styreformer p omrder , hvor lovgivningsmssig handling i henhold til methode communataire , fllesskabsmetoden , ikke er mulig .
<P>
Jeg hber , at jeg har svaret p fru Randzio-Plaths sprgsml .
Som jeg har sagt tidligere , skal jeg med glde mde hendes udvalg og indgende drfte det , som Kommissionen agter at gre i forbindelse med topmdet i Barcelona .
Men det vil vre hensigtsmssigt , hvis mine fremtidige drftelser med konomi-udvalget kan finde sted efter den 15. januar , da bde Parlamentet og jeg s vil vre i besiddelse af de dokumenter , som bliver Kommissionens bidrag til Rdet i Barcelona .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette indlg er Den Liberale Gruppes sttte til den holdning , som formanden for Udvalget om konomi og Valutasprgsml har givet udtryk for om emnet for denne forhandling .
<P>
Jeg glder mig over , at hr . Bolkestein er rede til at diskutere forslaget til sammenfattende rapport i udvalg , og rapporten bliver grundlaget for diskussionen p et mde , som forhbentlig bliver meget betydningsfuldt , og som skal afholdes i min og mdeformandens by .
Derfor har vi en srlig interesse i , at Barcelona virkelig bliver en succes og vil blive husket som et stort fremskridt for de tilsagn , der er givet siden mdet i Lissabon sidste r .
<P>
Jeg vil understrege et aspekt , som bde Kommissionen og Den Liberale Gruppe lbende har fremhvet .
Det drejer sig om ndvendigheden af at konsolidere og afklare mekanismerne og mlene for den konomiske og monetre politik .
Der er , som De ved , en vis uoverensstemmelse - og det er blevet diskuteret i bde Kommissionen og Parlamentet - mellem p den ene side euroens Europa ( der , som kommissren ogs har nvnt , er tt p afslutningen af sidste fase med indfrelse af sedler og mnter ) , prsentationen af euroen udadtil , og p den anden side beslutningsproceduren for den konomiske og monetre politik .
Og vi ved , at denne situation ikke er tilfredsstillende , hvilket den nuvrende krise understreger .
<P>
Vi hber , at den aktuelle situation bliver bedre , som hr . Bolkesteins kollega kommissr Solbes meget optimistisk gentager med jvne mellemrum .
Samtidig er han imidlertid ndt til lbende at nedjustere vkstsknnene .
<P>
Derfor vil jeg gerne lgge vgt p dette aspekt og ogs p et andet , som kommissren ikke har nvnt , og som efter min mening er meget vigtigt for Lissabon og den senere udvikling : Det drejer sig uddannelse og teknologi .
<P>
I Lissabon satte man sig et ml om et fuldt ud konkurrencedygtigt samfund i 2010 , hvor vi p teknologisk og videnskabeligt plan kan mle os med USA , som var sammenligningsgrundlaget i Lissabon .
Det er et element , der efter min mening ogs br indg i denne sammenfattende rapport , og p de efterflgende mder er der elementer , som ser det sdan .
<SPEAKER ID=341 NAME="Bolkestein">
Jeg takker hr . Gasliba i Bhm og fru Randzio-Plath for deres bemrkninger .
Jeg vil gerne understrege , at de fremskridt , der er sket siden Lissabon , har vret utilstrkkelige .
F.eks. hvad angr finansielle tjenesteydelser , agter Kommissionen at have et midtvejsvurderingsmde i februar nste r for at fremme den politiske interesse for at forbedre det indre marked og n de vanskelige ml , som vi blev opstillet af Rdet i Lissabon .
<P>
Men jeg understreger , at vi ikke har gjort det , vi burde .
Der er fortsat store vanskeligheder , og vi skal bruge mdet i Lissabon til at gre yderligere fremskridt .
Det ville vre godt , hvis kofin-ministrene var til stede i Barcelona , s de p stedet kunne gre det , som medlemmerne af Det Europiske Rd nsker .
Hidtil er medlemmerne af Det Europiske Rd kommet med rosende udtalelser , men nr ministre skal behandle de foreliggende sprgsml , synes den politiske vilje at forsvinde .
Hvis kofin-ministrene var til stede p Rdets mde i Barcelona , kunne de mske lse problemerne dr .
Hvad angr patenter , har Det Europiske Rd anmodet Rdet om at n frem til en lsning fr jul i r .
Jeg er ikke optimistisk .
Det understreger behovet for , at Det Europiske Rd i Barcelona er resultatorienteret , og for , at der sker strre fremskridt end hidtil .
<SPEAKER ID=342 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=15>
Omstillingen af de fartjer og fiskere , der indtil 1999 var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko
<SPEAKER ID=343 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0395 / 2001 ) af Migulez Ramos for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om fremme af omstillingen af de fartjer og fiskere , der indtil 1999 var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko ( KOM ( 2001 ) 384 - C5-0407 / 2001 - 2001 / 0163 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=344 NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , Europa-Parlamentet giver Kommissionen mulighed for at ndre det forslag til forordning , som den i sin tid sendte til Parlamentet og Rdet .
Formlet med den betnkning , som Fiskeriudvalget har vedtaget , og som vi nu diskuterer , er at rette op p forslagets manglende fleksibilitet , som gr , at det ikke egner sig til at lse de problemer , som de , der berres af , at fiskeriaftalen mellem EF og Marokko ikke viderefres , str over for .
<P>
Fra aftalens udlb den 30. november 1999 og indtil det stod klart , at der ikke ville blive indget en ny aftale , levede ejere af over 400 fartjer og omkring 4.300 fiskere mellem hb og frygt , mens forhandlingerne mellem Fllesskabet og Marokko trak i langdrag .
<P>
Frst den 26. marts 2001 meddelte kommissr Fischler , at det havde vret umuligt at indg en gensidigt fordelagtig aftale .
Fra det tidspunkt satte Fllesskabet sig det ml at omstille den berrte fiskerflde .
<P>
Med dette forslag til forordning flger Kommissionen retningslinjerne fra Det Europiske Rd i Nice den 7. december 2000 .
P det topmde plagde Det Europiske Rd Kommissionen at foresl et srligt handlingsprogram til omstrukturering af denne EF-flde .
<P>
Jeg m gre det helt klart , at dette forslag til forordning ikke er i overensstemmelse med behovet i den berrte sektor .
Kommissionen synes endnu en gang at stille forslag , hvis forml ikke fremgr klart , men som ikke er i overensstemmelse med , hvad der m forventes af en beslutsom sttteindsats til fordel for en fiskerflde og nogle omrder , som er i alvorlig krise .
I stedet for at bidrage til at bevare strstedelen af flden og dens konomiske aktivitet stiller Kommissionen et ufleksibelt forslag , som , hvis Rdet vedtager det uden de vsentlige ndringer , som Fiskeriudvalget har vedtaget , vil fre til ophugning af en flde , som fartjsejerne og de lokale myndigheder i de pgldende omrder fler sig i stand til at finde alternative anvendelsesmuligheder for .
<P>
Det er derfor ndvendigt at inddrage de ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har vedtaget , i dette forslag , sledes at de ptnkte aktioner kan f virkning til fordel for den berrte sektor .
<P>
Fiskeriudvalget tager ikke del i Kommissionens ophugningsiver .
Kommissionen kunne have lagt hovedvgten p de muligheder , der findes inden for alternative sektorer , som f.eks. forarbejdningsindustrien , akvakultur og fremme af fiskeriprodukter .
<P>
Forslaget udelukker ligeledes sektorer , som er direkte berrt af den manglende fornyelse af aftalen , ssom den del af fiskeindustrien , der ikke er knyttet til fangstaktiviteterne .
Virksomhederne p land er under de langvarige forhandlinger blevet pfrt en rkke konomiske skader , som har medfrt nedgang i beskftigelsen og afskedigelser og dermed alvorlige tab .
Nu str de over for en lige s uvis fremtid som den flde , de er afhngige af .
<P>
Stillet over for denne strategi om ophugning har den berrte sektor og de regionale myndigheder selv indget mundtlige aftaler med firmaer og fartjsejere fra forskellige Maghreblande om oprettelse af blandede selskaber , sledes at omkring 100 fartjer iflge den ikke-industrielle sektor selv ville kunne forlgges med sttte fra denne srlige aktion , hvis den var mere fleksibel , hvorved kun 26 fartjer ville skulle ophugges .
Hermed ville det vre muligt at opretholde en konomisk aktivitet , der er af vital betydning for visse omrder , og bevare arbejdspladserne for de fartjsejere og fiskere , som gerne vil blive ved med at arbejde .
<P>
ndringsforslagene i Fiskeriudvalgets betnkning ndrer i korte trk forslaget til forordning p flgende mde :
<P>
Ud over fartjsejere og fiskere omfattes den landbaserede fiskeindustri , hvis aktivitet var direkte forbundet med eksistensen af denne aftale , forudsat at dens tab overstiger 70 % .
<P>
Kravet om , at de berrte skal have modtaget godtgrelser i en samlet periode p mindst ni mneder p grund af aktivitetens ophr for nu at kunne omfattes af denne srlige aktion , ophves .
Dette krav ville betyde udelukkelse af den gruppe , der p midlertidig basis fandt alternativ beskftigelse i forventning om indgelse af en ny fiskeriaftale med Marokko .
Dette er endnu mere alvorligt , fordi disse fartjsejere og fiskere ikke er blevet gjort opmrksom p , at de , nr de fandt beskftigelse andetsteds , ville blive stillet ringere , nr de skulle omstilles .
<P>
Fiskeriudvalget har ogs afvist kravet om tilbagebetaling af sttte til modernisering .
Det er ikke rimeligt at krve tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft af sttte , som p det tidspunkt , hvor den blev ydet , ikke var underlagt disse betingelser .
<P>
Kommissionen foreslr en forhjelse af den offentlige sttte til fartjsejere med 20 % i forbindelse med ophugning eller overfrsel til et tredjeland .
Fiskeriudvalget mener , at fiskerne ligeledes br tilgodeses af denne stigning p 20 % .
<P>
Vi har ogs lavet en anden fordeling af det belb , der er afsat til denne srlige aktion , idet vi ndrer belbet til ophugning til 30 % , oprettelse af blandede selskaber til 35 % og de sociokonomiske foranstaltninger ligeledes til 35 % .
Det vil betyde , at den srlige aktion bedre kan gennemfres .
<P>
Til sidst skal det budgetmssige nvnes .
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Nice foreslr Kommissionen , at der afsttes op til 197 millioner euro til denne srlige aktion .
Den foreslr , at fleksibilitetsinstrumentet anvendes i 2002 , og at der afsttes de tilsvarende bevillinger inden for udgiftsomrde 2 i de finansielle overslag .
Besparelsen ved ikke at forny aftalen har vret p 500 millioner euro .
Det er naturligt , at Fllesskabet ogs tager del i omkostningerne ved omstilling af flden .
<SPEAKER ID=345 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , det er mske sidste gang , vi her i salen skal hre noget om det , vi igennem 14 r har kendt som fiskeriaftalen med Marokko .
Med afstemningen i morgen om den betnkning , vi diskuterer i dag , skriver vores institution den sidste side i en historie , der har fulgt os siden august 1987 , da EU undertegnede sin frste fiskeriaftale med landet , men for Spanien drejer det sig om nsten 25 r .
<P>
Derfor er der fiskere og fartjsejere i Fllesskabet , som livet igennem har vret afhngige af det marokkanske farvand .
Vores forpligtelse bestr i dag i at afslutte den side med strst mulig respekt og ansvarsflelse over for en sektor , som vil blive udsat for en hidtil uset fiskeriomstilling .
<P>
Vi skal takke Kommissionen for den indsats , den har gjort i de sidste to lange r , for at det , som vi skal stemme om i morgen , ikke skulle ske .
Men da situationen er uafvendelig , br vi ogs anerkende den solidaritet , som Kommissionens forslag er et udtryk for . Det er en anerkendelse af , at en epoke ikke kan afsluttes med en krmmerforestilling for jnene af dem , der ngsteligt venter p denne plan for at kunne komme videre med deres liv og deres arbejde , og det finansielle belb er helt rimeligt .
Vi hber , at de vrige institutioner af hensyn til deres egen selvrespekt vil vre enige i denne ndvendighed .
<P>
Fiskeriudvalgets ndringsforslag bidrager isr til en hjere grad af fleksibilitet for at sikre , at Fllesskabets solidaritet virkelig kan blive til gavn for en meget forskelligartet flde , som i lbet af disse to r hele tiden har sgt sine egne udveje , udveje , som mindre fleksible bestemmelser kunne bidrage til at sprre af .
<P>
P den anden side bestr vores strste forpligtelse i at vedtage denne betnkning for p den mde at skabe det ndvendige retsgrundlag , s de ndvendige midler til finansiering af omstruktureringsplanen kan bevilges ved andenbehandlingen af budgettet .
En omstruktureringsplan , der uden tvivl vil gre det af med en del af en historisk flde , men som ikke kan vre afslutningen p fiskeriforbindelserne med Marokko .
<P>
Det er ikke til at forestille sig , at Marokko virkelig nsker at vende ryggen til EU , bl.a. fordi vi er flles om to have og er forpligtet til at vre naboer , og Marokko kan ikke f andet end fordele ud af det naboskab .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at vre modtagelig og fremme ethvert initiativ om fiskerisamarbejde , der til gavn for begge parter mtte opst i fremtiden .
<P>
Til sidst har jeg kun tilbage at takke ordfreren for det glimrende arbejde , hun har udfrt .
<SPEAKER ID=346 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Rdets forslag til forordning om fremme af omstillingen af de fartjer og fiskere , der var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko , og som fru Migulez Ramos ' fremragende betnkning drejer sig om , fortjener vores uforbeholdne sttte .
<P>
Forslaget viser , at EU interesserer sig for , hvad der sker med de srbare og skrbelige aktiviteter , hvis overlevelse - som man kan se - afhang af en fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko .
Den europiske solidaritet fungerer og vedbliver med at fungere .
Dette sagt til skeptikerne .
Kommissionens forslag behandler bde omstillingsproblemernes konomiske og sociale aspekter .
Det har ydermere den fortjeneste at tilvejebringe nye midler , 197 millioner euro , som svarer til de midler , der allerede er fundet gennem strukturfondene .
<P>
I Portugal er der 570 fiskere , som fr sttte under dette program , og 400 af dem bor i Sesimbra , en lille og smuk fisker- og turistby ganske nr Lissabon .
Af de 400 , der bor i Sesimbra , er 150 over 55 r , hvilket betyder , at de kan frtidspensioneres , da de i den alder vanskeligt kan omstilles til et andet erhverv .
Men til forskel fra rederne , der kan opn forhjelser p 20 % , glder det samme ikke for fiskerne , hvad jeg finder uretfrdigt .
<P>
Fiskerne kan modtage 10.000 euro inden for et r , hvis de ikke udver nogen anden aktivitet .
Muligheden for en forhjelse p 20 % ville , selv om den er beskeden , gre det muligt for dem at hve dette belb til 12.000 euro , hvilket ville gre det lidt mere tillokkende .
Derudover har forslaget en temmelig stiv struktur og burde vre mere fleksibelt , s staterne , i dette tilflde Portugal og Spanien , bedre kunne tilpasse det til ganske komplekse forhold , der ikke altid rummes inden for forordningens snvre rammer .
En fleksibilitet , der ogs burde vre tilladt , s de stttemidler , der er bevilget indtil udgangen af 2001 , ikke alle skal afregnes efter den del af FIUF-aftalens artikel 4 , der angr sociokonomiske foranstaltninger , og som alle omfatter regionen omkring Lissabon og Tejo-dalen , hvor det ville vre bedre , om de kunne fordeles ud p andre programmer .
<P>
Som afslutning , hr. formand , kre kolleger , kan jeg sige , at jeg er fuldstndig enig i indholdet og i de forslag , som kommer til udtryk i fru Migulez Ramos ' betnkning , og som jeg synes er klartskuende og fornuftige , isr forslagene om mulighed for sttte til forarbejdningsaktiviteter , der var afhngige af fiskeriet .
Det giver nemlig ikke mening , at visse forarbejdnings- og salgsaktiviteter , der var afhngige af fiskeriet , og som i dette tilflde er meget hrdt ramt , ikke ogs kan finansieres .
Vi vil ogs derfor gerne takke fru Migulez Ramos for hendes betnkning .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det glder mig at kunne meddele Parlamentet , at FN-aftalen om fiskebestande trder i kraft den 11. december .
Det sker efter Maltas 30. ratificering og med skam at melde uden ratificeringer fra EU ' s side .
<P>
Hvad angr Marokko , stemmer De Grnne imod dette forslag , ikke fordi vi er imod godtgrelse til arbejdslse fiskere , men fordi vi er imod denne srlige pakke .
<P>
For det frste giver den kun gede prmier til de mennesker , der er engageret i Marokko .
Det er diskriminerende over for andre fiskere og skibsredere .
For det andet finansierer den endnu flere overfrsler af fartjer til tredjelande , herunder bekvemmelighedsflag . Men der er stadig ikke etableret kontrolforanstaltninger til at hindre dette .
For det tredje skaber det meget drlig prcedens , hvis vi , hver gang en aftale falder til jorden , eller der opstr helt forudsigelige problemer , beslutter at uddele enorme summer af de europiske skatteborgeres penge til hjre og venstre .
Selvflgelig skal der gres noget ved problemet med fiskeriaftalen .
Marokko kommer frst , men der er mere i vente .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke fru Migulez for hendes glimrende arbejde .
Kvaliteten af det er endnu mere bemrkelsesvrdig , fordi det drejer sig om et frygtelig traumatisk sprgsml for en talrig befolkning , som afhnger af fiskeri i Portugal , og i Galicien , i Andalusien og p De Kanariske er i Spanien .
<P>
Det drejer sig om p bedst mulig mde at mildne det , jeg opfatter som - undskyld udtrykket - historien om et bebudet mord .
Det er lang tid siden , at min gruppe her i Parlamentet gjorde opmrksom p risikoen ved ikke at knytte fiskeriaftalen med Marokko sammen med en associeringsaftale .
I dag kan jeg blot konstatere , at Kongeriget Marokko ikke har haft den vilje til forhandling , som en handelspartner br have .
<P>
Jeg vil anerkende den indsats , som Kommissionen har gjort for at dmpe virkningen af den manglende aftale med Marokko , men jeg vil ikke gentage det , der allerede er blevet sagt .
Det er nok at henvise til f.eks. ordfrerens og fru Fragas indlg for at konstatere , at Fiskeriudvalget har forbedret Kommissionens forslag vsentligt og gjort det mere retfrdigt .
<P>
Derfor har jeg kun tilbage at anmode om , at Parlamentet i morgen vedtager Fiskeriudvalgets betnkning af fru Migulez , det vil min gruppe gre , og at denne betnkning , nr den er vedtaget af Parlamentet , hurtigt bliver bevilget de finansielle instrumenter , der er ndvendige for , at den kan fres ud i livet .
Og i den forbindelse vil jeg gre det helt klart , at det budgetmssige fleksibilitetsinstrument er afgrende .
<P>
Det ville vre for galt , mine damer og herrer - for at give et eksempel - hvis et ml 1-omrde , som har den strste arbejdslshed i EU , og som desuden lider under flgerne af en konkurrence , der skyldes nogle meget gunstige aftaler , som europerne har indget med Marokko om frugtprodukter , det ville vre for galt , hvis det omrde ikke bare led under virkningerne af en hrd omstilling , fordi aftalen med Marokko ikke blev indget , men at der tillige manglede strukturelle midler , fordi nogle var pholdende med budgettet .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p dette sene tidspunkt vil jeg forsge at vre meget kortfattet og prcis .
For det frste vil jeg lyknske vores ordfrer , fru Migulez , med det arbejde , hun har udfrt , selv om vi havde travlt .
<P>
Jeg vil ogs lyknske alle med det arbejde , som Fiskeriudvalget har udfrt .
Jeg synes , at vi sammen har optrdt , som forholdene krvede det : ordfreren , de , der har udarbejdet ndringsforslag , de , der har muliggjort de opnede kompromiser , og de medlemmer , der har stttet os , som vi takker for deres forstelse og solidaritet .
<P>
En uopsttelig behandling krver som sagt altid , at arbejdet fremskyndes mere end nskeligt , men alligevel er resultatet meget positivt .
<P>
Nu hber jeg , at Kommissionen tager de store forbedringer , som Fiskeriudvalget har bidraget til , i betragtning .
Jeg vil fremhve udvidelsen af sttten , den bedre dkning og isr den fleksibilitet , der er indfrt for gennemfrelsen af de forskellige foranstaltninger .
<P>
Desuden er det ndvendigt at tale om finansieringen af denne plan , selv om det strengt taget ikke hrer ind under vores udvalg .
Rdet ptog sig i Nice en politisk forpligtelse p hjeste plan - stats- og regeringschefplan - over for dem , der er berrt af den dramatiske situation , som opstod , efter at forhandlingerne med Marokko brd sammen .
<P>
Jeg mener ogs , at Europa-Kommissionen har vret p hjde med situationen , og det vil jeg anerkende her . Anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet og de 197 millioner euro , som den foreslr til finansieringen , er beviset .
Det lyknsker jeg dem med .
<P>
Nu anmoder jeg Parlamentets Budgetudvalg og Rdet om at sttte Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg og opn det ndvendige tilsagn til at afstte de 197 millioner euro , der krves til formlet .
<P>
Der er en politisk forpligtelse , der er en positiv holdning fra Parlamentets Fiskeriudvalgs side , og vi forlanger , at forpligtelsen bliver overholdt .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , det er overordentlig vigtigt , at denne betnkning vedtages , s der kan trffes en beslutning p det nste Rd ( fiskeri ) om programmet til fremme af omstillingen af den flde , der opererede ved Marokko , og som har ligget uvirksom siden 1999 , hvilket berrer portugisiske og spanske fiskere og redere samt og befolkningen i det omrde , hvor de holder til .
Sagen er jo , at godtgrelserne for midlertidigt aktivitetsophr indstilles ved dette rs udgang .
Det centrale sprgsml er derfor finansieringen p 197 millioner euro til omstillingsprogrammet , der skal g i gang i januar 2002 , og som br forbedres p den mde , som fru Migulez Ramos ' betnkning foreslr .
Vi for vores vedkommende finder Kommissionens forslag om at benytte et fleksibilitetsinstrument i budgettet acceptabelt , og vi beklager , at dette ikke kom til at fremst klarere under Europa-Parlamentets frstebehandling af budgettet , s belbene blev indskrevet p budgetposten , og der blev anmodet om brug af fleksibilitetsinstrumentet , sledes som ogs Fiskeriudvalget havde foreslet , og som vores formand nu har gjort opmrksom p .
Det er sledes vigtigt , at man p det kommende mde i Rdet ( budget ) holder op med at blokere , tager hensyn til disse forslag og finder en rimelig lsning , s programmet til omstilling af flden kan trde i kraft ved nste rs begyndelse .
<SPEAKER ID=351 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , det er sent , men vi er vgne , meget vgne endda .
For alarmklokkerne lyder , den gordiske knude er endnu ikke lst , men jeg hber ikke , at Parlamentet giver efter .
Hvad handler det om ?
Det handler om arbejdspladser og om EU ' s renomm hos de europiske borgere .
<P>
Takket vre det uopsttelige forslag fra vores kollega Daniel Varela har vi i aften haft lejlighed til at diskutere dette emne , der er lige s presserende som problematisk .
Det handler om den bne og rlige behandling af konsekvenserne for den iberiske halv , efter at forhandlingerne med Marokko brd sammen .
<P>
De ngne kendsgerninger er hurtigt fremlagt . Siden november 1999 , har vi hrt , m EU-flden - i praksis havfiskere fra Spanien og Portugal - ikke lngere gre brug af ressourcerne ud for Marokkos kyst .
4.300 fiskere er ramt , fordelt p 400 skibe , og de venter nu p en viderefrelse af de godtgrelser , der udlber i december 2001 , som fru Migulez Ramos s overbevisende har redegjort for .
Bag disse tal str mennesker , familier , hele regioner , omgivet af et traditionelt erhverv , der nu m have et fremtidsperspektiv .
Perspektiv betyder , at man ikke kun skal begrnse sig til finansielle tilskud .
Det skal i hjere grad lykkes for os - og her tager jeg Kommissionen og Rdet med om bord - at udarbejde et omfattende koncept , der er overbevisende , og hvis mlstning er en reduceret , men rentabel fiskerivirksomhed eller et alternativ .
<P>
Jeg betragter denne betnkning som endnu en direkte henvisning til , hvor ekstrem vigtigt og presserende reformarbejdet med EU ' s flles fiskeripolitik , der i jeblikket optager os alle , er .
Det er ikke noget tilflde , at enkelte slagord som udenrigsforhold , handelsaftaler , nedbringning af kapacitet samt gennemgribende omstrukturering ogs gr som en rd trd gennem arbejdsdokumenterne hen imod en reform .
Derimod viser den aktuelle situation i Spanien og Portugal , at det nu er p hje tid at lave en pakke , der virkelig fortjener at blive betegnet som en reform .
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at medlemmer af et stolt erhverv skal degraderes til lutter almissemodtagere .
Det m vi ikke tillade som vrdifllesskab .
Jeg mener , at vi i betragtning af faldende indtgter har erkendt de enorme udfordringer .
Lad os nu i fllesskab tage de rigtige tiltag og vise fleksibilitet , som ordfreren og de andre kolleger ogs har opfordret til .
<SPEAKER ID=352 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , det forslag , som Kommissionen prsenterer , er positivt , men br forbedres .
Jeg fremhver tre punkter i denne forbindelse . Det frste er , at den stive struktur , som forslaget til forordning opstiller for procentdelen af midler , der kan tildeles det enkelte aktionsomrde , ikke er fornuftig .
Der ville vre mere fornuft i inden for den samlede bevilling og gennem klare regler at overlade det til den enkelte medlemsstat at anvende disse midler fleksibelt efter de givne behov , eksempelvis i Portugals tilflde at nedstte midlerne til ophugning af skibe og forhje midlerne til omstilling af nogle af disse fartjer og til den sociale del .
<P>
For det andet burde en bevilling af denne type ogs omfatte midler til konomisk omstilling af de omrder , der er hrdest ramt af fiskeriet , og inkludere afledte aktiviteter som f.eks. forarbejdningsindustrien i denne sttte .
Det ville selvflgelig betyde , at den samlede bevilling skulle styrkes , hvilket desvrre ikke er sket med dette forslag fra Kommissionen , der alligevel str over for visse budgetprocedureproblemer .
<P>
Det tredje punkt , som jeg gerne vil fremhve , er , at denne sttte efter Kommissionens opfattelse frst og fremmest skal afslutte det kapitel i den flles fiskeripolitik , som aftalen med Marokko har udgjort , uden at man til gengld gr sig den anstrengelse , som var at forvente , at udvide disse landes fiskemuligheder i tredjelandsfarvand , ligesom man heller ikke gr sig den anstrengelse , som ligeledes var at forvente , at bist disse virksomheder med lettere at blive internationaliseret .
<P>
Fiskeriudvalget har foreslet nogle ndringer , og jeg vil gerne takke ordfreren , der har engageret sig srdeles energisk i denne sag .
Vi har ogs selv bidraget med ndringsforslag , der klart vil gre dette forslag bedre p de omrder , hvor det er mangelfuldt .
Som jeg sagde til fru Fraga Estvez , hber jeg , at vi nu , da der jo ikke var politisk evne til at forhandle , mens tid var , kan give de berrte fiskere nogle anstndige svar p deres sprgsml .
Jeg hber sledes , at Parlamentet vedtager Fiskeriudvalgets forslag , og at Rdet gr det arbejde , som det br gre .
<SPEAKER ID=353 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke fru Migulez Ramos , nstformand i Fiskeriudvalget , og lyknske hende med hendes betnkning om denne srdeles vigtige forordning , som tilstrber at fremme omstillingen for de tusindvis af fiskere og hundredvis af fartjer , hvis aktiviteter pludselig er indstillet , fordi det ikke har vret muligt at indg en ny fiskeriaftalen med Marokko .
<P>
Ud over de nuvrende instrumenter har Fllesskabet besluttet at gre en srlig indsat med et dobbelt initiativ .
For det frste Rdets forordning , der tilstrber at ge omfanget af de nuvrende bestemmelser , og for det andet yderligere kreditter til en specifik aktion .
Mens forslaget om yderligere kreditter drftes af budgetmyndigheden , fokuserer forhandlingen i dag p forslaget til retsakt .
Kommissionen bifalder , at hasteproceduren gr det muligt at vedtage forordningen i slutningen af november i stedet for slutningen af december .
<P>
Betnkningen indeholder 18 ndringsforslag , som kan inddeles i et par grupper , som jeg vil gennemg nu .
Den frste gruppe bestr af ndringsforslag 1 , 2 , 5 , 10 , 11 og 13 .
Kommissionen mener ikke , at de landbaserede virksomheder - det vil sige fiskeforarbejdningsindustrien samt bistand til fartjer - br drage nytte af den nye forordning , og det samme glder kystomrderne .
Der findes allerede regionale udviklingsprogrammer , og de industrier , der har brug for omstilling , eller de kystsamfund , der har brug for diversificering , br drage nytte af Den Europiske Fond for Regionaludvikling og Den Europiske Socialfond .
Akvakultur og fiskeforarbejdningsindustrien br drage nytte af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet .
<P>
Den anden gruppe ndringsforslag bestr af ndringsforslag 3 og 4 .
Kommissionen mener ikke , at alle fiskere og fartjsejere , der har modtaget erstatning i 2000-2001 , uanset hvor lnge aktiviteten har vret indstillet , br have nytte af den nye forordning .
Der er derfor stillet forslag om kompensation for en minimumsperiode , som et enkelt kriterium , og en periode p ni mneder menes at vre et rimeligt minimum .
Det har desuden ikke hidtil vist sig , at en sdan periode straffer dem , der har forsgt at finde alternative aktiviteter , og som stadig befinder sig i en vanskelig situation .
<P>
Den tredje gruppe bestr af ndringsforslag 6 , 7 og 8 .
Hvad angr alderen p de fartjer , som skal trkkes ud , har Kommissionens foreslet at nedstte minimumsalderen til fem r ved eksport af fartjer .
Alle andre regler br fastholdes .
Desuden har Kommissionen foreslet , at sammensparingen af bygningssttte br undgs ved hjlp af prmier for tilbagetrkning .
En eventuel anden regel ville vre imod den sunde forvaltning af offentlighedens penge , og Kommissionen kan derfor ikke sttte de ndringsforslag .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 9 og 12 , understreger Kommissionen , at der allerede findes sociale prmier til fiskerne i den nuvrende forordning .
Ikke desto mindre kan den sttte en forgelse af de prmier i den nye forordning .
Spanien og Portugal br dog garantere , at sdanne gede prmier ikke skaber forvridning i forhold til de tilsvarende sociale prmier , som mtte vre tilgngelige for arbejderne i andre industrier i de samme medlemstater .
<P>
Jeg vil nu vende mig mod ndringsforslag 14 og 15 .
De yderligere kreditter er ikke strukturelle midler .
Ved at yde disse kan Kommissionen opstille nogle regler , som br vre i overensstemmelse med prioriteterne i dag , der udgres af ophugning af overfldige fartjer og sociale foranstaltninger .
Der br ikke levnes mulighed for " justering " eller " ndring " .
<P>
S er der ndringsforslag 16 .
Fra Kommissionens synspunkt er et blandet selskab i fiskerisektoren ret risikabelt .
To juridiske bestemmelser begrnser den risiko : for det frste en bankgaranti og for det andet en delvis forsinket betaling ( det vil sige efter to rs tilfredsstillende operation ) .
Budgetreglerne for brug af yderligere kreditter indebrer en lempelse af den anden bestemmelse , men Kommissionen er indstillet p at fastholde den konomiske risiko p samme niveau .
Den har derfor foreslet at afbalancere det tab ved at ge bankgarantien til 40 % af prmien .
Men det er en rent mekanisk beregning .
<P>
Dernst er der ndringsforslag 17 .
Hvis budgetmyndigheden beslutter at remrke alle forpligtelseskreditter til den specifikke aktion i budgetret 2002 , br ordlyden i den artikel forblive undret .
Ellers br den justeres i henhold til dette .
<P>
Endelig er der ndringsforslag 18 , som ikke har nogen praktiske konsekvenser .
Ordlyden i artikel 7 br fortsat vre i overensstemmelse med ordlyden i de tilsvarende artikler i forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 .
<P>
Afslutningsvis kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 9 og 12 , og min kollega , hr . Fischler , foreslr Rdet ( fiskeri ) , at det medtager dem i den nye forordning .
<P>
ndringsforslag 17 kan overvejes afhngigt af budgetmyndighedens afgrelse .
<P>
Jeg talte p vegne af min kollega , hr . Fischler , som , er jeg sikker p , vil behandle de sprgsml , jeg ikke har kunnet besvare .
<SPEAKER ID=354 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.20 )
