<CHAPTER ID=1>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afgrelse om uopsttelig forhandling i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 112 .
<P>
Forslag til Rdets forordning om fremme af omstillingen af de fartjer og fiskere , der indtil 1999 var afhngige af fiskeriaftalen med Marokko ( KOM ( 2001 ) 384 - C5-0407 / 2001 - 2001 / 0163 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=2 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , kre kolleger , Fiskeriudvalget vedtog i aftes vores kollega , fru Migulez Ramos ' , betnkning om omstillingen af Fllesskabets fiskerisektor , der bliver berrt p grund af den manglende fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko .
<P>
Jeg vil gerne over for forsamlingen understrege , at nvnte betnkning begrnser sig til at regulere tekniske aspekter vedrrende de sociale foranstaltninger , der er tiltnkt de talrige berrte . Det er en meget flsom sag ud fra et socialt og dermed politisk synspunkt i de medlemsstater , der berres af denne omstilling .
<P>
Jeg er derfor , hr. formand , kre kolleger , i stand til at anmode plenarforsamlingen om at stemme for denne anmodning om uopsttelig forhandling , som Rdet har forelagt for os , s dette forslag kan blive drftet af fiskeriministrene p deres mde den 27. november .
<SPEAKER ID=3 NAME="Wynn">
Hr. formand , Budgetudvalget er positivt indstillet over for de behov , vores venner i Fiskeriudvalget har .
Men der vil finde et forligsmde sted den 21. november , og de forskellige institutioner er endnu ikke blevet enige om , hvordan denne aftale skal trffes , eller hvilken kategori den vil ende i .
I lyset af afgrelsen fra Rdet ( budget ) i sidste uge hersker der megen forvirring p vores side om , hvordan vi skal hndtere dette .
Jeg vil anmode om , at vi ikke behandler det som uopstteligt , og at det fr lov at vente til efter forligsmdet den 21. november .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte hr . Wynn .
Jeg er glad for at se , at Budgetudvalget har indtaget en ansvarlig holdning til dette sprgsml , for iden om at tvinge det igennem under proceduren om uopsttelig forhandling er uacceptabel .
Vi m vre meget forsigtige med , hvordan vi bruger de europiske skatteyderes penge , og vi m se p fremtiden .
For nogle r siden sagde man allerede her i Parlamentet , at Marokko ikke ville g med til endnu en aftale med EU .
Det vidste vi allerede dengang , og det burde vi have vret forberedt p .
<P>
Situationen er ikke enestende . Det vil ske igen .
I jeblikket drfter vi en strre aftale med Mauretanien .
Den dag vil komme , hvor Mauretanien vil sige til EU , at det ikke lngere nsker en sdan aftale .
Hvad skal vi s gre ?
Det er virkelig ndvendigt , at vi ser p dette sprgsml , for det frste i forhold til , hvordan vi kan tilrettelgge vores flles fiskeripolitik , og for det andet i forhold til , hvordan vi bruger offentlige bevillinger .
Den mde , dette er blevet hastet igennem p , er uacceptabel .
<P>
Det er ikke noget , der hrer hjemme under uopsttelighedsproceduren , for vi har i mange r vidst , at dette problem ville melde sig .
Vi m vre meget forsigtige med , hvordan vi anvender de europiske skatteyderes penge .
Jeg forstr det problem , fiskerne har , men vi m udvise strre ansvarlighed .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at Budgetudvalget aldrig har truffet nogen beslutning om dette sprgsml .
Der er temmelig mange medlemmer - isr fra min gruppe - i Budgetudvalget , som mener , at det er helt p sin plads at anbefale denne uopsttelighedsprocedure .
Vi forstr de bevggrunde , som formanden for Fiskeriudvalget har kunnet have .
Vi mener , at der i dette tilflde er behov for et retsgrundlag , og hvis det skulle blive ndvendigt at ndre nvnte grundlag som flge af forhandlingen med Rdet den 21. november , kan det under alle omstndigheder gres uden problemer ud fra et budgetmssigt synspunkt .
<P>
Jeg synes derfor ikke , at Parlamentets holdning bliver svkket ved , at vi i dag accepterer uopstteligheden og stemmer for fru Migulez Ramos ' betnkning , som p den anden side henviser meget mere til de tekniske sprgsml i Kommissionens forslag om omstillingen af flden end til selve de budgetmssige begrundelser , som bliver genstand for en anden betnkning .
<SPEAKER ID=6 NAME="Schreyer">
Hr. formand , situationen er bekendt .
Det lykkedes ikke at forny fiskeriaftalen med Marokko , og det betyder , at fiskerisektoren i Spanien og til dels i Portugal nu befinder sig i en vanskelig situation .
Kommissionen har p opfordring fra Rdet svaret p det med forslaget til et omstruktureringsprogram , og jeg vil gerne gentage , at det ikke drejer sig om fiskeriaftalen med Mauretanien , men om et omstruktureringsprogram for den spanske flde og for en del af den portugisiske flde .
Det drejer sig om at give ophugningssttte .
Det drejer sig om at indfre nogle sociale foranstaltninger .
Jeg synes , det er rigtigt , at man p den ene side siger , at man adskiller den budgetmssige side af sagen fra retsgrundlaget . Kommissionen vil imidlertid gerne bede om , at retsgrundlaget for dette omstruktureringsprogram bliver behandlet hurtigt .
Derfor sttter vi anmodningen om uopsttelighed .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<P>
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets bidrag til " Verdensfonden til bekmpelse af hiv / aids , tuberkulose og malaria " ( KOM ( 2001 ) 612 - C5-0520 / 2001 - 2001 / 0251 ( COD ) )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , det er af principielle grunde , at jeg gr imod uopsttelig forhandling , ikke af hensyn til selve sagens indhold .
Jeg er sikker p , at vi alle sttter en global sundhedsfond , og hr . Prodi garanterede 120 millioner euro ved G8-mdet i juli .
Men jeg og mange andre er meget skuffede over , at det har taget Kommissionen lige til november at komme med effektive forslag , og at de nu anmoder om uopsttelig forhandling og sledes i realiteten ngter Rdet og Parlamentet tid til at debattere dette forslag eller stille ndringsforslag til det .
Det ser ud til , at vi bare skal betale ved kasse 1 , og s farvel og tak .
<P>
Kommissionen foreslr ogs , at finansieringen skulle findes ved at tage 60 millioner euro fra en fiskeriaftale og 60 millioner euro fra Den Europiske Udviklingsfond .
I sit beslutningsforslag her i Parlamentet den 25. oktober blev det understreget , at bidrag skulle vre nye og udgre en yderligere finansiering , og det er ikke tilfldet her .
I jeblikket ser det ud til , at det er en engangsbetaling .
<P>
Jeg vil gerne hre Kommissionen garantere , at man vil finde et juridisk grundlag for den omfattende finansiering af den globale sundhedsfond efter 2000 , og at man hurtigst muligt vil forelgge dette for Parlamentet .
Jeg vil gerne have garanti for , at det bliver nye penge , og at Parlamentet og Rdet bliver holdt fuldt ud informeret og involveret , s vi kan spille en rdgivende rolle i denne proces .
Vi kan ikke som parlamentsmedlemmer behandles p denne mde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Wynn">
Hr. formand , det tjener intet forml at tale om gamle penge eller nye penge , nr der ikke er nogen penge !
<P>
<P>
Hvis vi ikke fr en aftale om denne sag i r ved hjlp af uopsttelig forhandling , vil der ikke vre nogen penge til nste r til den globale sundhedsfond .
Jeg ved , der er problemer med at f 60 millioner euro fra Den Europiske Udviklingsfond , men det er helt rligt en anden sag .
Hvis vi vil have 60 millioner euro fra det almindelige budget , m vi enes om at bruge uopsttelighedsproceduren i denne sag , ellers bliver der ingen penge til den globale sundhedsfond .
<SPEAKER ID=9 NAME="Schreyer">
Ja , sprgsmlet om finansieringen hnger direkte sammen med det emne , vi behandlede fr .
Der bliver stillet 50 millioner euro til rdighed af de belb , som var afsat til fiskeriaftalen .
Det er helt klart ekstra penge , som slet ikke var til rdighed til andre eksterne aktioner fr .
Der stilles desuden 10 millioner euro til rdighed fra to budgetposter , som der hidtil ogs har vret implementeringsvanskeligheder med , nemlig fra budgetposterne for Latinamerika og for Asien .
Her bliver pengene s anvendt konkret , og der er gode signaler om , at de ekstra 60 millioner euro kan stilles til rdighed fra EUF .
<P>
Jeg tror virkelig , det ville vre et godt signal , hvis EU ' s beslutning om at gennemfre dette finansieringstilsagn kom i s god tid .
De ved , at donorerne til den globale sundhedsfond har afgivet lfter om i alt 1,8 millarder dollars , men indtil videre er der kun tale om lfter .
EU ville vre den frste til at trffe en konkret finansieringsbeslutning .
Derfor beder jeg Dem stemme for denne anmodning om uopsttelighed .
Vi har brug for et retsgrundlag for at kunne foretage denne overfrsel til den globale sundhedsfond .
Parlamentet vil naturligvis blive orienteret om samtlige skridt i processen .
<P>
Vi kommer naturligvis til at tale om dette emne igen flere gange i forbindelse med hele budgetproceduren .
Men hvis retsgrundlaget nu kunne blive vedtaget hurtigt - og det ville vre et godt retsgrundlag , som ville give os mulighed for at foretage overfrslen - ville det ikke vre ndvendigt at g andre veje , for der ville vre en virkelig klar situation i budgettet .
Derfor beder vi Dem stemme for anmodningen om uopsttelighed .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , p vegne af Udviklingsudvalget vil jeg gerne tilkendegive , at vi af materielle og formelle rsager er imod anvendelsen af uopsttelighedsproceduren .
<P>
Kendsgerningerne er flgende : Kommissionen har foreslet os et bidrag p 60 millioner euro fra budgettet for 2001 til Verdensfonden til bekmpelse af hiv / aids , tuberkulose og malaria .
Vi er ikke imod dette forslag , men vi synes ikke , at nvnte bidrag skal vre et engangsbidrag , hvis man nsker at opfylde denne mlstning .
<P>
Vi gr ind for et solidt og vedvarende bidrag , ikke kun for et r .
Det er grunden til , at vi ikke er enige i uopstteligheden . Vi nsker at stille de ndringsforslag , vi har ret til , i kraft af den flles beslutningsprocedure , der glder i denne sag .
<P>
Kommissionens anmodning om uopsttelighedsproceduren er holdt i uacceptable vendinger for Parlamentet og frarver os denne vsentlige og ufravigelige befjelse . Kommissionen annoncerede sit bidrag til denne fond i juli .
Vi fik det at vide for nogle mneder siden , og den annoncerede det offentligt i Genova for mere end tre mneder siden . Og nu nsker den , at Parlamentet udtaler sig om dette vigtige sprgsml p bare n uge .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Efter at have hrt p kommissren og ordfreren for budgettet vil jeg med glde trkke min indvending tilbage .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<P>
ndret forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 1999 / 733 / EF om supplerende makrofinansiel bistand til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( KOM ( 2001 ) 519 - C5-0486 / 2001 + KOM ( 2001 ) 613 - 2001 / 0213 ( CNS ) )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 1999 / 325 / EF om makrofinansiel bistand til Bosnien-Hercegovina ( KOM ( 2001 ) 610 - C5-0558 / 2001 - 2001 / 0250 ( CNS ) )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om ndring af Rdets afgrelse 2001 / 549 / EF af 16. juli 2001 om makrofinansiel bistand til Republikken Jugoslavien ( KOM ( 2001 ) 618 - C5-0559 / 2001 - 2001 / 0258 ( COD ) )
<SPEAKER ID=12 NAME="Frm">
Hr. formand , lad mig som ordfrer komme med en forklaring .
Der er sledes tale om tre sager - Makedonien , Bosnien-Hercegovina og Forbundsrepublikken Jugoslavien - som Budgetudvalget har diskuteret .
<P>
Vi sttter Kommissionens anmodning om en uopsttelighedsprocedure .
Det er ualmindeligt presserende , eftersom der er opstet nogle meget store behov , ikke mindst i Makedonien .
Det samme gr sig gldende for en forlngelse af sttten til Bosnien-Hercegovina og Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Vi har dog brug for lidt mere tid .
<P>
Frst og fremmest er der behov for en ordentlig diskussion i Budgetudvalget .
Det handler om overfrsler for i r og om budgetanliggender for nste r .
Vi har brug for mere tid til at indhente Udenrigsudvalgets udtalelse , og vi har brug for en diskussion om hele budgettet , hvad angr Balkan for 2002 , i forbindelse med forliget forud for andenbehandlingen af budgettet i nste uge .
<P>
Vi foreslr derfor , at man stemmer for uopsttelighedsproceduren , men at man samtidig beslutter sig for at behandle disse tre sager p novembermdet i Bruxelles .
Her kan vi s fre en forhandling under t om Balkan-anliggenderne og Lagendijk-betnkningen om Det Europiske Genopbygningsagentur .
Vores forslag er alts at sige ja til uopsttelighedsproceduren , men at fre forhandlingen under novembermdet i Bruxelles .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )


<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=2>
Forelggelse af Revisionsrettens rsberetning - 2000
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse af Revisionsrettens rsberetning for 2000 .
<SPEAKER ID=14 NAME="Karlsson">
Hr. formand , p vegne af medlemmerne af Den Europiske Revisionsret vil jeg gerne takke Dem for at indbyde mig til at forelgge Revisionsrettens 24. rsberetning for regnskabsret 2000 .
Som i tidligere r markerer denne forelggelse begyndelsen p dechargeproceduren .
<P>
Beretningen flger det format , der har vret brugt i de sidste tre r , med kapitler , der dkker indtgter og hvert af udgiftsomrderne under overskrifterne fra de finansielle overslag .
Der er et nyt kapitel i r , der markerer udviklingen af Unionen , og som drejer sig om frtiltrdelsessttte , som er et srskilt udgiftsomrde i de finansielle overslag fra 2000 og frem .
De vil ogs som sdvanlig finde et kapitel , der indeholder revisionserklringen , og som bilag til beretningen vil De finde Revisionsrettens bemrkninger om gennemfrelsen af sjette , syvende og ottende Europiske Udviklingsfond .
<P>
De forskellige kapitler i rsberetningen retter sig mod fire hovedpunkter .
For det frste er der en analyse af den budgetmssige gennemfrelse og forvaltning for hvert enkelt udgiftsomrde i de finansielle overslag .
S finder De opflgningen p bemrkninger fra Revisionsretten i tidligere rsberetninger og srberetninger .
For det tredje er der den srskilte vurdering inden for rammerne af revisionserklringen med information ordnet efter hver enkelt overskrift i de finansielle overslag .
Endelig er der i r et nyt element , nemlig at de vigtigste resultater og henstillinger i srberetningerne , som Revisionsretten har vedtaget siden sidste decharge , i overensstemmelse med Parlamentets nsker bliver opsummeret .
Det betyder , at rsberetningen i r indeholder alle de vigtigste resultater og henstillinger vedrrende gennemfrelsen af det almindelige budget og De Europiske Udviklingsfonde , som Revisionsretten har offentliggjort siden sidste decharge .
<P>
De vil ogs for frste gang - ikke i det eksemplar af rsberetningen , som De har i hnderne i dag , men i den version , der kommer i EFT , nr den officielle version er blevet trykt , hvilket Parlamentet har bedt om i mange r - finde Revisionsrettens tekst i den ene kolonne og Kommissionens svar p samme side , sdan at det gr beretningen mere brugervenlig i det mindste i denne henseende .
<P>
Hvad angr budgetforvaltningen for 2000 , var et trk ved gennemfrelsen heraf , at indtgterne viste sig at vre meget strre end udgifterne , nemlig 11,6 milliarder euro , hvilket svarer til mere end 14 % af de endelige betalingsbevillinger .
De vigtigste faktorer , der frte til denne situation , var hjere indtgter , end man havde budgetteret med - og hvad der mske er endnu vigtigere - lavere udbetalinger til strukturforanstaltninger , i srdeleshed hvad angr programperioden 2000-2006 .
<P>
Revisionsretten anbefaler , at Kommissionen ser p , hvordan den bedre kan benytte proceduren for tillgs- og ndringsbudgettet til ikke at f alt for store budgetoverskud , for derved at undg en skv udgangsposition med hensyn til indtgterne for det flgende r p grund af , at overskuddene fremfres .
<P>
Revisionsretten har som reaktion p dechargemyndighedens nsker besluttet sig til at flge op p de bemrkninger , der er gjort i tidligere rsberetninger og srberetninger .
De vsentligste forml hermed er endnu en gang at se p , hvilke initiativer der er taget , i srdeleshed i Kommissionen , som reaktion p Revisionsrettens bemrkninger , Rdets henstillinger og Europa-Parlamentets beslutninger .
<P>
Der er blevet gjort noget med hensyn til alle de emner , der er behandlet .
Rkkevidden og effektiviteten heraf er imidlertid meget forskellig .
Generelt har Kommissionen , srlig nr det var i overensstemmelse med tidligere bemrkninger og forslag , vedtaget foranstaltninger , der kan vre en reaktion herp og bidrage til at forbedre forholdene .
I nogle tilflde har de korrigerende foranstaltninger vret langsomme , i andre har det personale og de ressourcer , der har vret afsat , vret utilstrkkelige til , at man kunne n det niveau for forbedringer , man havde nsket .
<P>
At gennemfre forbedringer i forvaltningen og kontrollen med komplicerede programmer , som involverer mange organisationer p forskellige niveauer , er vanskeligt , og det tager tid .
Stivhed i strukturerne m ofte overvindes , og nr det drejer sig om delt eller decentraliseret forvaltning , der dkker mere end 80 % af det almindelige budget , behver Kommissionen initiativer fra andre ssom medlemsstaterne .
<P>
Uanset at det kan vre vanskeligt at gennemfre forandringer , br Kommissionen sikre , at den trffer alle de foranstaltninger , den har mulighed for , for at gennemfre Revisionsrettens og Parlamentets henstillinger .
<P>
I begyndelsen af 2001 s Revisionsretten som en del af sin opflgningsprocedure p fremskridt med hensyn til erstatning af den tidligere antibedragerienhed UCLAF med Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF .
De nye ordninger for OLAF giver mere passende administrative rammer med strre uafhngighed for kontoret , end dets forgnger havde .
<P>
Revisionsretten arbejder fortsat tt sammen med OLAF .
Den har etableret procedurer , der skal sikre , at forbindelserne mellem de to organisationer er effektive .
Den har ogs etableret en konstruktiv dialog med det udvalg , der skal overvge OLAF ' s arbejde , og som ledes af professor Delmas-Marty .
<P>
Revisionsretten har for nylig udarbejdet en udtalelse , som snart vil blive offentliggjort , om forslag til direktiv fra Europa-Parlamentet og Rdet om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Direktivet er et vigtigt fremskridt i bekmpelsen af svig .
Jeg vil gerne p vegne af Revisionsretten takke formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , for hendes imponerende arbejde og ildhu i renes lb , som har muliggjort dette vigtige direktiv .
<P>
<P>
Med hensyn til revisionserklringen er det Revisionsrettens opfattelse , at de reviderede regnskaber for det regnskabsr , som sluttede den 31. december 2000 , p en trovrdig mde afspejler Fllesskabets indtgter og udgifter for det pgldende r og den finansielle situation ved slutningen af ret .
<P>
Hvad angr lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner , har revisionen af det vigtigste af de systemer , der anvendes til forvaltning og kontrol af landbrugs- og strukturforanstaltningerne , afslret svagheder i funktionen af de kontrolprocedurer , der skal sikre , at transaktionerne er lovlige og formelt rigtige .
<P>
Revisionen af aktionsudgifterne afslrede et uacceptabelt stort antal fejl , som indvirker p belbet for betalingerne , eller fejl bestende i , at de underliggende transaktioner ikke var gennemfrt eller ikke var sttteberettigede .
<P>
Nr man ser p resultaterne af den samlede revision , er det Revisionsrettens opfattelse , at de transaktioner , der ligger til grund for de finansielle overslag under t , er lovmedholdelige og formelt rigtige med hensyn til indtgter , forpligtelser og administrative udgifter , men den vil ikke give denne garanti med hensyn til udbetalingerne til aktionsudgifterne .
<P>
Siden Revisionsrettens sidste rsberetning har den vedtaget 18 srberetninger , der skal tages med i betragtning ved dechargeproceduren , og som indeholder resultaterne af revisioner , der fokuserer p en lang rkke srlige omrder , hvor Fllesskabets finansielle forvaltning kan forbedres .
<P>
Resultaterne af denne revision er p vsentlige punkter positive .
P landbrugsomrdet har det forbedrede system til regnskabsafslutning og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem bidraget til at forbedre forvaltningen af store belb fra EU ' s fonde .
Kommissionens strategi til hndtering af BSE er grundlggende rigtig .
<P>
Med hensyn til strukturforanstaltningerne har Urban-initiativet hjulpet med gennemfrelsen af mange byudviklingsprojekter i Fllesskabet og har gjort det muligt for lokale myndigheder at f adgang til Fllesskabets midler .
Med hensyn til foranstaltninger udadtil fandt man , at det agentur , der havde fet overdraget genopbygningen af Kosovo , havde arbejdet p en bde effektiv og konomisk mde .
Det grnseoverskridende Tacis-samarbejdsprogram er et instrument , der kan vre nyttigt til afhjlpning af problemer ved den nye stgrnse i forlngelse af nste udvidelse .
<P>
Men man fandt ogs , at vsentlige ml enten ikke var blevet net , eller at der kun var gjort begrnsede fremskridt .
Desuden fandt man , at der enten var utilstrkkelig eller slet ingen evaluering fra Kommissionen af , hvorvidt mlene var net .
<P>
Kommissionens reformprogram forger fokuseringen p resultater og mlingen af effektiviteten inden for rammerne af et system til bevilling af ressourcer , der afspejler forud fastsatte prioriteringer og veldefinerede ml .
Revisionsrettens resultater med hensyn til programmer fra den senere tid viser , at Kommissionen stadig str over for store udfordringer p dette omrde .
<P>
Et af de vigtigste sprgsml er den diskussion , vi havde her i Parlamentet sidste r , da jeg forelagde rsberetningen for 1999 , og som drejede sig om situationen i medlemsstaterne .
Resultaterne er slende .
Revisionsretten har i forlngelse af denne debat koncentreret en stor del af sine ressourcer om revisionen af kontrolsystemerne i medlemsstaterne .
Der blev fundet vedvarende svagheder i den mde , hvorp medlemsstaterne kontrollerede de fllesskabsprogrammer , hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Det var tilfldet med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem IFKS .
Det var ogs tilfldet med eksportrestitutionerne og kontrollen med strukturforanstaltningerne .
En forbedring af kontrolordningerne i medlemsstaterne er central , hvis man skal sikre en korrekt anvendelse af Fllesskabets midler .
Det er ogs vigtigt , hvis Revisionsretten af hensyn til sin egen revision skal kunne stole p den kontrol , der udves af forskellige revisions- og overvgningstjenester i Kommissionen og i medlemsstaterne .
Jeg vil komme tilbage til dette problem sidst i mit indlg .
<P>
Omarbejdelsen af finansforordningen , der er et vigtigt element i Kommissionens reformprogram , mske det frste skridt , der er blevet taget , lgger nu op til at styrke de bestemmelser , der har at gre med metoderne til gennemfrelse af budgettet , forskud , indkb , regnskabsopstillingen og kontorerne , og gre dem klarere .
Indfrelsen af de nye bestemmelser , som har til forml at bidrage til etableringen af en sammenhngende juridisk ramme for gennemfrelsen af budgettet baseret p , at finansforordningen har forrang , er en anden vigtig forbedring inden for denne omarbejdelse .
Men som De kan se af rsberetningen , er der nogle vigtige principielle ting , der er udtrykt i Revisionsrettens udtalelse om de planlagte ndringer , som ikke er blevet fulgt , og det kan fre til alvorlige komplikationer for den finansielle forvaltning .
<P>
Med hensyn til udvidelsen er der i den aktuelle rsberetning et nyt kapitel , der drejer sig om frtiltrdelsessttte , og hvortil der er en srlig overskrift i de finansielle overslag fra 2000 og fremad .
I overensstemmelse med Parlamentets henstilling i dechargebeslutningen for 1999 har Revisionsretten forbedret og intensiveret samarbejdet med ansgerlandenes verste revisionsmyndigheder i lbet af de seneste r .
<P>
Desuden har Revisionsretten i samarbejde med disse myndigheder intensiveret udvekslingen af informationer p forskellige niveauer med de nationale myndigheder .
Etableringen af nationale systemer til intern kontrol og den eksterne revision af EU-fondene , som stilles til rdighed for ansgerlandene , krver et tttere samarbejde mellem institutionerne ogs forud for en tiltrdelse .
<P>
Udvidelsen vil fre til forandringer af den mde , Rdet , Kommissionen og Domstolen virker p .
Det glder ogs for Revisionsretten og Parlamentet .
<P>
I dag er der ingen , der stter sprgsmlstegn ved de bestemmelser i Maastricht-traktaten , der gr Revisionsretten til en af de fem uafhngige institutioner i Unionen .
Nice-traktaten vil fre til vsentlige organisatoriske ndringer i nr fremtid , ogs for Den Europiske Revisionsret , hvor denne vil have mulighed for at etablere en organisationsstruktur i kamre med en mere effektiv beslutningstagning , selv om vi til den tid bestr af 25 medlemsstater .
Revisionsretten forbereder sig aktivt til de udfordringer , denne reform indebrer .
<P>
Revisionsretten arbejder p at udvikle sine forbindelser med Kommissionens nye interne revisionstjeneste , og der foregr drftelser p en lang rkke omrder , hvor vi kan arbejde sammen .
Revisionsretten giver hj prioritet til en vurdering af , hvordan den vil kunne bruge den interne revisions arbejde og revisionskapaciteten i generaldirektoraterne .
Et meget lovende tegn p fremskridt p dette omrde var konferencen med den krvende overskrift " Verstehen " , der blev afholdt p den interne revisor , hr . Muis ' , initiativ i torsdags og fredags , og som fru Schreyer og fru Theato deltog i .
Jeg vil gerne som formand for Revisionsretten sige , at dette initiativ kunne fre til et yderst frugtbart , konkret og lovende fremskridt med hensyn til iden om et enkelt revisionssystem for EU ' s midler .
<P>
Der str klart i traktaten , at Den Europiske Revisionsret bistr Europa-Parlamentet og Rdet i udvelsen af deres kontrolbefjelser og gennemfrelsen af budgettet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg skal snart trde tilbage som formand for og medlem af Den Europiske Revisionsret .
I de syv r , hvor jeg har virket i Revisionsretten , har jeg haft det privilegium at bidrage til dens voksende betydning og til de fortsatte bestrbelser , den sammen med Parlamentet gr sig , for at opfylde behovet for at yde den bedst mulige bistand .
<P>
Revisionsretten tager fat p dette behov i sin udtalelse om revisionsmetoder til sikring af mere information om beskaffenheden af og rsagerne til de problemer , der er i forbindelse med forvaltningen af Fllesskabets midler , ved at udvide det materiale , den benytter som sttte for sine konklusioner .
<P>
De reformer af den finansielle forvaltning og den interne revision , der for nylig har fundet sted , vil stte Revisionsretten i stand til i strre udstrkning at gre brug af Kommissionens arbejde , ikke mindst i forbindelse med udarbejdelsen af revisionserklringen .
Revisionsretten agter at fortstte med at udvikle srlige vurderinger af hvert enkelt strre omrde af Fllesskabets aktiviteter som supplement til dens revisionserklring .
Nice-traktaten lgger nu op til srlige vurderinger , og det er et vigtigt redskab til at hjlpe den myndighed , der skal give decharge , med at fremstte passende henstillinger med henblik p at forbedre forvaltningen .
<P>
En af de vsentligste opgaver , en udvidet Europisk Union vil f , bliver samarbejdet mellem de europiske og de nationale revisionsmyndigheder .
Det har lnge vret noget , der i srlig grad har optaget Parlamentet .
Men som vi alle ved , er der sket langsomme fremskridt med dette arbejde , og Parlamentet har gentagne gange opfordret Revisionsretten til at gre noget ved det .
Efter at have fulgt fremskridtene i et antal r er jeg net til den konklusion , at et godt resultat p dette omrde krver initiativer p hjere niveau end det rent tekniske samarbejde mellem medlemsstaternes overordnede revisionsmyndigheder og Den Europiske Revisionsret .
<P>
Jeg vil gerne citere et medlem af Parlamentet , Jacques Santer , der dengang han var formand for Kommissionen , ppegede betydningen af samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
Det vil ogs vre en afgrende faktor , nr det glder finansiel kontrol .
<P>
Samarbejdet mellem regeringerne er p dette omrde ikke den mest praktiske vej at g , eftersom medlemsstaternes nationale revisionsmyndigheder bortset fra i mit eget land er uafhngige af regeringerne , eftersom de skal kontrollere dem .
Men mske kan lsningen findes ved et forget samarbejde mellem Parlamentet og medlemsstaternes nationale parlamenter .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige en lille ting .
Som parlamentsmedlemmer i Europa-Parlamentet , som kommissrer i Europa-Kommissionen og som revisorer ved Den Europiske Revisionsret har vi en dobbelt rolle .
Vi m opfylde vores forpligtelser i henhold til traktaten - opfylde dem som kommissrer , parlamentsmedlemmer og medlemmer af Revisionsretten .
Men vi har ogs en anden rolle til flles .
Det er altid at forsvare iden om Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , rede medlemmer , rede medlemmer af Revisionsretten . Denne beretning fra Revisionsretten om regnskabsret 2000 er en opmuntring og en sttte til Kommissionen , og den er isr en sttte til budgetkommissren .
Jeg vil gerne takke Revisionsretten , Dem , hr. formand , Revisionsrettens medlemmer og dens medarbejdere for beretningen 2000 og isr ogs for de srberetninger , som med deres meget konkrete henstillinger er srligt vrdifulde for Kommissionens arbejde .
<P>
Jeg vil isr gerne give udtryk for min glde over Revisionsrettens positive bemrkninger , dens sttte til to initiativer , som isr ligger mig p sinde .
Det er for det frste p det udenrigspolitiske omrde genopbygningen i Kosovo .
Revisionsretten har revideret regnskabsaflggelsen og konomien i Det Europiske Genopbygningsagentur i Kosovo og er net til et yderst positivt resultat . Den skriver , at det er lykkedes agenturet at n de fleste af de ambitise ml , og at konomien i agenturets forvaltning og budgetforvaltning m vurderes hjt .
<P>
I forbindelse med budgettet for 2000 argumenterede jeg strkt for at stille tilstrkkelige midler til rdighed til genopbygningen i Kosovo .
Ogs Parlamentet og isr hr . Bourlanges , som jeg gerne vil nvne , fordi han var hovedordfrer for budgettet 2000 , gik strkt ind for , at der skulle vre tilstrkkelige midler til rdighed til dette omrde .
<P>
Midlerne til genopbygningsagenturet i Kosovo har sgar kunnet forhjes i lbet af regnskabsret 2000 p grund af det gode arbejde .
Det er ganske enkelt meget gldeligt - og det vil ogs ske for Dem , hr . Bourlanges - nr Revisionsretten giver et s godt skudsml for initiativer , som man har engageret sig srligt strkt i .
Det er naturligvis ogs et vigtigt budskab til skatteyderne , at pengene i Kosovo bliver anvendt godt , og at de bliver anvendt konomisk .
<P>
Nr jeg understreger det , er det ogs , fordi der i medierne fres en meget intens debat om , hvor EU er , hvor Kommissionen er , nr det glder den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Her er der tale om et helt konkret eksempel p flles initiativer inden for udenrigspolitikken og om et helt konkret eksempel p , hvor godt resultatet kan blive , nr man trkker p samme hammel .
<P>
Det andet punkt , som jeg ogs gerne vil nvne personligt , og hvor jeg vil takke Revisionsretten for dens sttte , er finansforordningen .
Revisionen af finansforordningen er et meget omfangsrigt forehavende , og her er Revisionsretten meget hurtigt kommet med en udtalelse og har hjulpet Kommissionen meget , ikke bare i den formelle udtalelse , men ogs gennem de mange mder p det tekniske og administrative plan .
<P>
Det lyder mske lidt trt , men faktum er , at finansforordningen helt konkret bestemmer , hvordan budgetprocessen ser ud , hvem der spiller hvilken rolle , hvem der har hvilken kontrolkompetence , om der f.eks. hurtigt kan foretages omrokeringer i budgettet , og hvor det er muligt , s man i lbet af regnskabsret kan tilpasse sig ndringer .
<P>
Jeg er meget taknemmelig for , at Revisionsretten har prciseret , hvor vigtigt det er , at alle finansforordninger inden for specifikke sektorer opfylder budgetprincipperne , principperne for god regnskabsskik .
Jeg er meget taknemmelig for Parlamentets ndringsforslag , som De stillede allerede fr sommerferien .
De har bidraget vsentligt til at hjne kvaliteten i det nye forslag , det kan jeg sige helt entydigt og med stor bestemthed .
Kommissionen har nu p sin side lavet sine lektier , Revisionsretten har lavet sine lektier p dette punkt , Parlamentet har langt hen ad vejen lavet sine lektier , og nu tror jeg faktisk , det er p tide , at Parlamentet kommer med en formel udtalelse , s Rdet ogs kan lave sine lektier tilsvarende hurtigt .
<P>
Jeg vil nu ogs komme ind p nogle omrder , hvor Revisionsretten er kommet med meget kritiske bemrkninger .
Det er f.eks. tilfldet med hensyn til gennemfrelsen af kontrolforordningen for strukturfondene .
<P>
Det er i frste omgang medlemsstaterne , der har ansvaret for at kontrollere , at strukturfondsmidlerne anvendes retmssigt .
Men det er lige s rigtigt , at Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemfrelsen af budgettet og er ansvarlig for , at kontrolforordninger er klart formulerede og gennemfrlige , og at det ikke kommer dertil , at nsten hver medlemsstat kan fremlgge sin egen fortolkning af kontrolforordningerne og handle efter det .
<P>
Nr det glder strukturfondene , klager medlemsstaterne jo som oftest over , at kontrolprocedurerne er s komplicerede .
Denne klage gr nogle gange s vidt , at man drager den konsekvens , at man siger , at man fremover kun vil have strukturfondene som en art generel overfrsel .
Men det er naturligvis ikke en vej , der stttes af Kommissionen , og jeg gr ud fra , at det ogs glder for Parlamentet .
For nr der gives penge fra EU ' s budget , sker det for at opn konkrete ml og ikke i form af en generel udligning .
Men det er naturligvis rigtigt , at hvis man fortsat vil have det p den mde , s m vi arbejde p en forenkling af den pgldende forordning .
Jeg er enig i Revisionsrettens nske om en enklere ordning , for dermed falder sandsynligheden for fejl , fordi det samtidig bliver enklere at gennemfre en kontrol .
<P>
" Kompliceret procedure " , sdan ld Revisionsrettens kritik ogs af Sapard-programmet , hjlpen til ansgerlandene inden for landbrugsomrdet .
I eftermiddag skal vi i Kommissionen diskutere fremskridtsberetningerne for hele udvidelsesprocessen . Her er revision et af de meget vigtige punkter , ogs vurderingen af , hvilke fremskridt der er sket i ansgerlandene , og hvilke problemer der fortsat er .
<P>
Men nr det glder Sapard , har vi det problem , at der af de over 1 milliard euro , som er afsat for 2000 og 2001 , hidtil kun er udbetalt 16 millioner euro .
Det er naturligvis et meget pauvert resultat , og jeg m anerkende Revisionsrettens kritik .
Dette skal ogs diskuteres i Kommissionen , for proceduren m ikke vre s kompliceret , at man i sidste ende slet ikke anvender midlerne .
Det betyder alts , at vi skal finde frem til en balance , nr det glder den njagtige kontrol i ansgerlandene . Det m imidlertid ikke forhindre , at programmet implementeres .
<P>
Revisionsretten har taget sprgsmlet om det store budgetoverskud i 2000 p 11,6 milliarder euro op . Her anfrer Revisionsretten , at et overskud ikke frst br konteres i lbet af det efterflgende r , men s vidt muligt br fre til reduceret betaling fra medlemsstaterne allerede i det lbende regnskabsr , det vil alts sige , at man allerede i lbet af ret skulle korrigere budgettet i nedadgende retning .
Jeg gr ud fra , at Rdet , finansministrene , sikkert vil finde dette forslag meget positivt , men der er brug for en njere overvejelse af , hvad der er den rigtige mde .
<P>
Over 3 milliarder af budgetoverskuddet sidste r stammede fra forhjede indtgter . Disse forhjede indtgter skyldtes , at vksttallene sidste r faktisk blev bedre , end man havde ventet .
Men de officielle tal forel frst i november .
Flere hundrede millioner euro i overskuddet stammer fra reelle besparelser p landbrugsomrdet , fordi markedsudviklingen forlb positivt .
I mine jne er det meget positivt , nr der er penge , som vi ikke behver bruge . Men det ved man frst endeligt ved rets udlb .
<P>
Med hensyn til strukturfondene havde lovgiverne jo forudset , at der kunne vre vanskeligheder med at gennemfre programmet i det frste r , og derfor blev det ogs fastlagt i den interinstitutionelle aftale , at det skulle vre muligt at overfre midler til senere r .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang prcisere , at jeg ikke synes , det er negativt , hvis der ved udgangen af ret - eller som Revisionsretten foreslr om muligt i lbet af ret - kan betales midler tilbage til medlemsstaterne , hvis der ikke er brug for pengene .
Det er naturligvis ogs rigtigt - og her er jeg nok enig med nogle af kommentarerne her i Parlamentet - at man m skelne mellem , om man ikke har brug for pengene for at opfylde mlet , eller om pengene ikke kunne implementeres , fordi der er problemer med gennemfrelsen af budgettet , administrative problemer .
<P>
Det kan man frst bedmme rigtigt , nr vi i budgetproceduren ikke lngere taler om , hvor mange penge der bruges , men i stedet om , hvilke ml vi vil n .
Her refererer jeg forsvidt ogs til Revisionsrettens bemrkninger om evaluering , nemlig hvor vigtig evaluering er for en god budgetprocedure .
<P>
Revisionsretten har bekrftet regnskabernes formelle rigtighed , alts at regnskaberne er i orden .
Den har attesteret den formelle rigtighed af budgettets indtgtsside , den formelle rigtighed af forpligtelserne og den formelle rigtighed af de forvaltningsmssige udgifter .
Nr det glder betalingerne , har Revisionsretten imidlertid igen kritiseret , at der sker for mange fejl .
<P>
Betyder det , at Kommissionen i 2000 har gennemfrt for f ndringer for at forbedre den finansielle forvaltning ?
Her vil jeg gerne citere Revisionsretten , som nemlig anfrer , at der i 2000 er indledt mange reformskridt , og at disse reformskridt frst efterhnden vil fre til succes .
<P>
Jeg kan ikke her remse alle de initiativer op , som vi har truffet efterflgende , men nogle af dem vil jeg gerne fremhve .
F.eks. p personaleomrdet .
Hele personalesiden til finansforvaltningen er blevet styrket , bl.a. gennem omstrukturering inden for Kommissionen for at styrke financial unit i de forskellige generaldirektorater . Parlamentet har bevilget ekstra stillinger for 2001 .
Her er man i jeblikket i gang med udvlgelsesproceduren , som vil udmunde i , at 250 kandidater sttes p en liste til styrkelse af finans- og personaleforvaltningen .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil nvne , er uddannelsesinitiativerne .
Alle Kommissionens reformer har medfrt , at behovet for efteruddannelse er steget markant .
2.800 embedsmnd har allerede gennemfrt et kursus om finansforvaltning , arrangeret af Generaldirektoratet for Budgettet , og i lbet af de nste mneder vil der blive gennemfrt sdanne kurser for yderligere 1.700 deltagere .
<P>
Vi har tidligere ogs hrt megen kritik af Kontoret for Faglig Bistand .
Af de 126 kontrakter med KFB , som vi kort kalder det , vil de 93 vre oplst inden udgangen af 2001 .
Jeg tror , det er et vigtigt punkt , som er opnet efter pres fra Parlamentet , og vi fortstter decentraliseringen eksempelvis p udenrigsomrdet for ogs her i hjere grad at kunne udnytte den lokale viden til gavn for implementeringen af budgetbeslutninger .
<P>
Vi vil i eftermiddag i Kommissionen trffe afgrelse om andre nye forvaltningssystemer , om netvrk af nationale kontorer .
Vi vedtog for f uger siden en omfattende pakke om den forbedrede personalepolitik .
I sommer fremlagde jeg en rapport om , hvilke initiativer Kommissionen har taget eller foreslet til bekmpelse af svig , lige fra bestemmelser om hvidvaskning af penge over toldprojekter til forslaget om en europisk anklagemyndighed for finanssager .
<P>
Der er meget at gre , men der er ogs opnet meget .
Kommissionen er ikke alene aktiv i langt over 100 stater .
Den hjlper efter naturkatastrofer , den giver humanitr hjlp i krise- og krigsomrder , den er aktiv inden for mange traditionelle omrder , eksempelvis i dele af landbruget , men den stiller ogs midler til rdighed for mange innovative initiativer , som foresls af Parlamentet .
Nogle gange er der tale om store , flercifrede millionbelb , nogle gange om relativt sm summer .
Vi kombinerer forskere og forskningsresultater , er med til at finansiere hjhastighedsjernbaner og studenterudveksling .
Det er et virkelig bredt spektrum af opgaver , og det er overhovedet ikke statisk .
Programmerne ndrer sig , opgaverne ndrer sig , verden forandrer sig . Det krver af os alle , at vi til stadighed skal mde nye udfordringer , det krver af alle EU ' s institutioner en stadig benhed over for nye udfordringer .
<P>
Vi vil lave god europisk politik , det vil sige lre af fejl for at gre gode initiativer til endnu bedre initiativer .
Her er Revisionsrettens beretninger en fundamental sttte .
Jeg takker derfor Revisionsretten , de udtrdende medlemmer af Revisionsretten , de blivende medlemmer af Revisionsretten og ganske srligt formanden .
Under Deres formandskab , hr . Karlsson , er metoden for revisionserklringen blevet videreudviklet , og der er udarbejdet mange srberetninger med meget konkrete , vrdifulde henstillinger .
Under Deres formandskab er forstelsen af finansforvaltningen blevet forbedret , og det tror jeg ogs glder for forstelsen institutionerne imellem .
Det skal De have en ganske srlig tak for .
<SPEAKER ID=16 NAME="Theato">
Hr. formand , fru kommissr Schreyer , hr. formand Karlsson , i dag fremlgger De Deres rsberetning for Europa-Parlamentet som formand for Revisionsretten sammen med de endnu fungerende medlemmer af Revisionsretten , for sidste gang , for De gr af ligesom en rkke af Revisionsrettens medlemmer .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til p egne og Budgetkontroludvalgets vegne at sige Dem og de afgende medlemmer en hjertelig tak for nogle r med godt og effektivt samarbejde og tillid til hinanden under Deres formandskab , men ogs tidligere under hr. professor Friedmanns formandskab , hr. professor Friedmann gr jo ogs af nu .
Undertiden har vi haft forskellige opfattelser , men jeg synes altid , vi har fundet tilbage til et godt samarbejde , og vi har isr udfrt et kontrolarbejde , som i sidste ende kommer skatteyderne til gode .
Alts endnu en gang hjertelig tak .
Dagens rsberetning fra Revisionsretten viser os jo ogs , at vi igen er kommet lidt fremad .
Jeg vil kun kommentere et par punkter .
<P>
Det mest ijnefaldende er det store overskud af egne indtgter . 11,6 milliarder euro - over 14 % af budgettet - er blevet tilovers .
Finansministrene er helt sikkert glade . De skal s indbetale mindre til EU ' s kasser nste r , men vi i Budgetkontroludvalget sprger bekymret , hvad det er for nogle af de ml , vi har sat os , som ikke er blevet net ?
Jeg tror , Kommissionen vil gre klogt i - ogs i r vil der jo vre overskud , fremgr det af pressen - i god tid at arbejde med tillgs- og ndringsbudgetter , s pengene , som jo er der , for at vi kan opn nogle ml , ogs virkelig kan gives ud .
<P>
Retsforskrifternes kompleksitet og den deraf flgende mangfoldighed af kontroller vkker lige s stor bekymring hos Parlamentet som hos Revisionsretten og , som fru Schreyer netop fortalte , hos Kommissionen .
Her er det meget presserende at arbejde for en forenkling , s borgerne kan f fat i stttemidlerne og ikke siger , at det er s kompliceret , at de slet ikke vil have penge fra EU .
Ikke overdrevne kontroller , men effektive , s de frer til gode resultater og virker prventivt .
<P>
Det sidste punkt er revisionserklringen .
Hvis man sger efter konkrete tal eller procentsatser for fejlkvoten for betalingerne , sger man forgves .
Heller ikke denne gang har Revisionsretten nvnt konkrete tal .
Det har vi i Parlamentet faktisk bedt om .
Nu vil Revisionsretten fremlgge en forbedret metode til udarbejdelse af denne revisionserklring .
Vi vil gerne vre med til dette arbejde , men vi m ogs se og analysere , hvor fejlene ligger hos medlemsstaterne , og hvor de ligger hos Kommissionen .
Det er i sidste ende Kommissionen , der har ansvaret . Dette ansvar m den leve op til .
Jeg takker endnu en gang , hr. formand Karlsson , for et virkelig godt samarbejde , og jeg nsker alle de afgende medlemmer og Dem personligt alt godt for fremtiden !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne give min bedste hilsen til hr . Karlsson og takke ham for forelggelsen og for alt det arbejde , han har gjort i de seneste r .
Jeg hber , han vil viderebringe vores tak til sine andre kolleger , der ogs gr af .
<P>
Vi m huske , at denne beretning er den frste , der vurderer det frste fulde r under Prodi-Kommissionen - en Kommission , som , vil jeg minde om , blev udpeget med det srlige forml at revidere og reformere EU drastisk .
Det sprgsml , vi vil stille ved dechargeproceduren i r , er : " Holder Kommissionen , hvad den har lovet ?
" Lad os gre det helt klart .
Hvis den ikke gr det , glder det bde Prodi-Kommissionens og Parlamentets trovrdighed .
<P>
Det er alt for tidligt at vurdere , hvorvidt Prodi-Kommissionen og reformen af Kommissionen har haft succes .
Det eneste sprgsml , vi kan stille p dette punkt , er , om vi gr i den rigtige retning .
Jeg noterede mig , hvad De sagde i aftes , hr .
Karlsson . Der er et antal lovende indikationer i beretningen .
S dr , hvor Kommissionen har et srligt ansvar , ser det ud til , at der sker en positiv udvikling .
Som De sagde , er BSE-strategien i alt vsentligt fornuftig .
Det arbejde , der udfres af agenturet til genopbygning af Kosovo , er effektivt og konomisk .
Reformprogrammet gr i den rigtige retning .
De har bifaldet omformuleringen af finansforordningen og Kommissionens forslag til finansielle tilskyndelser til de verste embedsmnd , selv om jeg noterer mig , at De nrer nogen bekymring med hensyn til Kommissionens regnskabsmekanismer .
Mske kan fru Schreyer ogs kommentere dette .
<P>
Vi vil ikke lade Kommissionen slippe .
Der er et stort omrde , hvor Kommissionen deler ansvaret med medlemsstaterne , srlig nr det glder landbrugssektoren og strukturfondene .
Det overordnede ansvar m ligge hos medlemsstaterne .
De er ansvarlige for 85 % af budgettet .
Her har vi nogle alvorlige strukturelle svagheder .
I strukturfondene ser vi problemer med anvendelsen af forordningen p alle niveauer .
Den flles landbrugspolitik tegner sig for over 40 % af budgettet , og dr , hvor medlemsstaterne har ansvaret , er der ikke sket nogen fremskridt .
Der opgives stadig for store tal p kreaturer .
<P>
Vi ved , at Belgien , Danmark , Irland og Nederlandene ikke har underskrevet konventionen om beskyttelse af finansielle interesser .
Det skuffer os , at De ikke nvnte dem ved navn i beretningen .
<P>
Desuden har Revisionsretten ikke givet en revisionserklring for Kommissionen .
Som jeg sagde i aftes , er dette en kompliceret procedure , der hele tiden ndrer sig , og jeg tror ikke , at Kommissionen nogensinde vil f en revisionserklring .
<P>
S vidt jeg kan se , er det overordnede budskab derfor , at Kommissionen bare skal g videre .
Den er p rette vej .
Medlemsstaterne m holde op med at skjule sig bag Kommissionen og ptage sig deres reelle ansvar for at beskytte de europiske skatteyderes penge .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Ogs fra min side rosende ord til alle de medlemmer af Revisionsretten , der fratrder .
<P>
Igen i r er det pfaldende , sledes som Revisionsretten sagde i uklare vendinger , at der ikke er nogen revisionserklring .
Sprgsmlet er , hvor lnge dette kan fortstte p denne mde .
2001 er det frste r , som den nuvrende Kommission er fuldstndig ansvarlig for .
Jeg tror , at der engang m komme en dag , hvor der kommer en positiv revisionserklring .
Jeg vil gerne foresl , at Kommissionen strber efter , at det sker for 2000 .
Der m for hvert r komme en handlingsplan , hvori Kommissionen faststter sine mlstninger herom .
Vi m til den tid have orden p visse generaldirektorater , med en fejlprocent p mindre end ca . 1 % .
<P>
Hvad medlemsstaterne angr , ved vi alle sammen , at pengene anvendes dr .
Jeg tror , at det system , vi i jeblikket har med landbrugsfondene , er brugbart . Hvis en medlemsstat anvender visse belb forkert , skal Kommissionen plgge stttenedskringer som straf .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen stiller forslag om at udvide dette system til andre sektorer i budgettet , navnlig strukturfondene .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
rede medlemmer af Revisionsretten , hr . Karlsson , fru Schreyer , jeg tilslutter mig selvflgelig p min gruppes vegne den tak , som mine kolleger har udtalt .
Jeg er begyndt at kmpe mig igennem denne bibel .
Jeg m indrmme , at den 24. rsberetning ser bedre ud , og at der i hjere grad end tidligere nvnes navne deri .
Denne rsberetning er simpelthen lettere at lse , det m man sige .
Det er ogs tydeligt , at De har et budskab , nemlig en indtrngende anmodning om at forenkle lovgivningen .
For hvis lovgivningen bliver enklere , vil der ogs begs frre fejl , der vil foreg frre uregelmssigheder , og der vil sandsynligvis ogs begs mindre svig .
<P>
Da jeg lste , hvad der sker med EU ' s egne indtgter , og da jeg s resultaterne fra databasen , som giver en oversigt over alle konstaterede tilflde af svig og uregelmssigheder siden 1996 , til et belb af 1,5 milliarder euro , blev jeg klar over , at vi beskftiger os med noget vigtigt .
P grundlag af Revisionsrettens beretning , OLAF-beretningerne , ordfrernes arbejde og ogs min egen undersgelse m vi over for de europiske skatteydere gre det klart , hvad der sker med deres penge .
<P>
Jeg er meget glad for , at der i rsberetningen udfrligt tales om medlemsstaternes rolle .
De kontrollerer faktisk i utilstrkkelig grad EU-programmerne , som de forvalter sammen med Kommissionen .
De bekmper faktisk i utilstrkkelig grad den svig , der finder sted ved opkrvningen af indtgterne .
Et eksempel herp er momskarrusellerne .
Endelig srger medlemsstaterne i utilstrkkelig grad for gennemfrelsen af lovgivningen , sledes som fru Morgan sagde .
<P>
I denne forbindelse vil jeg endnu en gang holde en moralprdiken for min egen medlemsstat .
Allerede i Blak-betnkningen blev Belgien angrebet , fordi landet stadig ikke havde ratificeret aftalen fra 1995 .
Jeg har frt en brevveksling herom med formanden for det belgiske parlament , og for fire mneder siden lovede man mig , at denne aftale ville blive ratificeret endnu under det belgiske formandskab .
Det er stadig ikke sket .
Det er en direkte skndsel , og jeg er taknemmelig for , at Revisionsretten i dag igen giver os ammunition til nu omsider at srge for , at den belgiske regering og det belgiske parlament gr deres arbejde .
Det er en skndsel , og dette m vi fortstte med at klage over offentligt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , penge er ganske vist ikke alt , men i omgangen med penge ser man , om en politik har succes eller ej .
Det er et citat fra den tidligere formand for Revisionsretten , Bernhard Friedmann , og hvis man tager dette citat som mlestok for dette rs beretning , m man sprge , i hvilken grad EU ' s politik faktisk er en succes .
<P>
Den foreliggende beretning sammenfatter , hvad vi allerede ved fra mange andre beretninger , nemlig at der fortsat er behov for reformer af finansforvaltningen og forvaltningen af anvendelsen af midlerne .
P nogle omrder er misforholdene dramatiske , s man m antage , at der er system i de finansielle fejltagelser .
Kommissionens holdning om isr at tilskrive medlemsstaterne opdagede uregelmssigheder og fejlbelb er uacceptabel .
Selvflgelig m heller ikke medlemsstaterne unddrage sig deres ansvar . Hvis der er uregelmssigheder eller svig i medlemsstaterne , skal Kommissionen drage konsekvenserne .
Tilbagekrvningskvoten , det vil sige tilbagebetaling af midler , der er get tabt , er ikke tilfredsstillende .
Det gr ikke an , at medlemsstaterne underlber bekmpelsen af svig ved at have en slap kontrol og derefter sgar trkker tilbagebetalingen af pengene i langdrag .
Kommissionen er i sidste ende politisk ansvarlig for hndteringen af EU-budgettet og har dermed ogs ansvaret for , at tildelingen af midler og kontrollen forlber effektivt .
<P>
I Kommissionens svar til sidste rs beretning kan man bl.a. lse , at der indfres nye systemer , som isr skal gre det lettere at kontrollere effektiviteten af enkeltstaternes momsopkrvninger .
Set i lyset af at der ogs er konstateret alvorlige mangler p dette omrde , m man sprge , hvor effektive disse kontrolmekanismer er .
Jeg takker Revisionsretten for dens vellykkede opklaringsarbejde og opfordrer Kommissionen til fortsat at vre aktiv og reformere strukturerne , s drlig forvaltning og finansielle fejltagelser kan blive begreber , der hrer fortiden til .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , hvad kan man sige p to minutter ?
<P>
Hr. formand Karlsson , frst og fremmest og meget enkelt " farvel og tak " .
<P>
" Farvel " , nu , hvor De forlader os efter flere rs god og tro tjeneste , og " tak " for det gode samarbejde , som De har knyttet til Parlamentet , og for kvaliteten af den beretning , som alligevel majesttisk forekommer at vre en slags moderskib i den store flde af srberetninger .
<P>
Jeg vil komme med tre korte bemrkninger , for jeg har ikke meget tid .
Frst og fremmest mener jeg , at De har ret i at understrege , at det strste problem i budgettet for 2000 er den store underudnyttelse af en rkke udgifter .
Fru Schreyer har helt sikkert ret i at sige , at der nogle gange er gode grunde til denne underudnyttelse , men overordnet set er budgetmyndigheden frustreret og er klar over , at der med denne underudnyttelse er noget , der ikke gr .
Jeg nvner fire af dem : bestemmelsernes overdrevne kompleksitet , trgheden i forvaltningen af udkastets cyklus , den drlige sammenhng mellem udnyttelsen og kontrollen mellem Kommissionen og medlemsstaterne og endelig trgheden og virkningerne , der fjerner ansvaret , i en kontrol , der ofte er pedantisk .
Det er det , der vil fastholde vores opmrksomhed p dechargen .
<P>
En bemrkning om revisionserklringen .
Det glder mig at se , at Revisionsretten faktisk tager afstand , og vi burde gre det samme med denne fejlprocent .
Den samlede fejlprocent er ikke andet end en ophobning af undersgelser , der kan anfgtes videnskabeligt , ganske vist interessant , men uberegnelig .
Jeg nsker ikke , at denne fejlprocent bliver til tommelfingeren , der bliver vendt op af den eller den , kejserens tommel , der bestemmer de kristnes liv eller dd .
Revisionsretten har forpligtet sig til at overveje dette punkt .
Vi br her i Parlamentet flge og sttte Revisionsretten .
<P>
Den tredje og sidste bemrkning drejer sig om forvaltningen af overskuddene .
Jeg synes , det er beklageligt , at disse overskud systematisk bliver betalt tilbage til medlemsstaterne .
Faktisk har denne forvaltning en konomisk procyklisk virkning , som er absurd .
Man sttter vksten , nr den er strk , og siden , nr der mangler penge , straffer man vksten , nr den er svag .
Man br iflge reglementet overveje andre flerrige reguleringsformer .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , fru kommissr , kre kolleger , tillad mig , at jeg i denne debat om Revisionsrettens rsberetning srligt koncentrerer mig om eksportrestitutionerne .
Denne rsberetning er endnu et vigtigt bidrag til vores forstelse af , hvor ndvendigt det er med en dybtgende reform af den flles landbrugspolitik , hvad angr finansieringen af landbrugseksporten .
<P>
Aldrig fr har jeg i nogen enkeltstende publikation set beskrevet en s afslrende samling af kendsgerninger om de europiske institutioners misbrug af offentlige midler , hvor visse tilflde virkelig br trkkes frem .
8 millioner euro af Fllesskabets budget er blevet anvendt til at forsyne Irak , hvilket er en overtrdelse af den af FN besluttede embargo mod landet , og meget f eller slet ingen af disse midler er blevet tilbagebetalt .
Iflge oplysninger fra de russiske toldmyndigheder i august 2000 karakteriseres nsten 80 % af Fllesskabets eksportsttte til Rusland af OLAF som svig .
Fllesskabet har undertegnet aftaler om fri import af mejerivarer fra ansgerlandene , men sttter stadig eksport af mejerivarer til disse lande .
Resultatet er det klassiske karrusselskema , som allerede blev opdaget i forbindelse med Estland , hvor Fllesskabet stttede eksport af smr , som det herefter importerede toldfrit .
Antallet af hornkvg af ren race , som Fllesskabets budget har finansieret eksport af , har vret nok til at gre visse importlande - med middelhavs- eller rkenklima - til store reservater for hornkvg af rene europiske racer .
<P>
Systemet med kontrol- og overvgningselskaber til sikring af eksporttilladelsernes autenticitet har vist sig at vre en fuldstndig fiasko .
Kommissionen har i forbindelse med den sidste budgetgodkendelse og Flchard-proceduren bedyret , at srlig eksporten til Rusland nu er blevet underlagt grundig kontrol .
Denne rsberetning fra Revisionsretten modsiger kategorisk Kommissionen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , det er frste gang , at vi fr en beretning om en periode , som falder fuldstndig ind under Prodi-Kommissionens ansvar .
Kan vi nu drage tydelige konklusioner heraf ?
Nej , ikke rigtigt .
Min gruppe strber derfor efter , at dechargeproceduren i sidste instans vil fre til et svar p sprgsmlet om , hvilke lande der forrsager de fleste problemer , hvilke politiske omrder der er mest problematiske , og hvad der kan gres ved det , hvor Kommissionen udfrer sine opgaver , og hvor den ikke gr det , men ogs hvor der er sket forbedringer , og hvor der ikke er det .
Nu lykkes det noget bedre .
Det har bl.a. at gre med Europa-Parlamentets indsats , men skyldes ogs Revisionsretten , og det takker vi mange gange for .
Det er imidlertid stadig ikke nok .
Desuden kan der stadig ikke afgives nogen samlet revisionserklring , og budgetoverskuddet er nu det strste , vi nogensinde har set .
Der er alts nok gjort sm fremskridt , men disse er langtfra tilstrkkelige til virkelig at garantere folks tillid til Europa .
Det er i sidste instans det , vi alle sammen skal arbejde for .
<SPEAKER ID=24 NAME="Blak">
Hr. formand , nr jeg lser Den Uendelige Historie for mit barnebarn , Niklas , s tnker jeg p Revisionsrettens rsrapport .
Der er utrolig mange problemer , som gr igen r efter r efter r : elendige kontrolsystemer i medlemslandene , mistede momsindtgter , bureaukratiske og indviklede eksportrestitutionsordninger , landmnd , som overdeklarerer arealer , svindel med strukturmidler , svindel med forskningsmidler i form af overbetaling samt langsommelige og bureaukratiske procedurer for EU ' s eksterne bistand .
Hvert eneste r er det den samme sang .
Men det er nu engang medlemslandene , som er de strste syndere .
Det kan ikke siges tit nok .
Landbrugs- og strukturmidlerne er vores problembrn .
Forvaltningen af strukturfondene fr en meget hrd medfart i r .
Jeg foreslog sidste r i min dechargebetnkning , at Kommissionen skulle give bder til de medlemsstater , som gang p gang forbryder sig , og jeg er utrolig glad for , at fru Schreyer og Kommissionen har lovet at se positivt p denne mulighed .
<P>
Danmark bliver ogs nvnt et par gange i rsrapporten , og det er et par gange for meget .
Der er problemer med landmndenes overdeklarering af arealer , elendige kontrolsystemer p flere toldkontorer .
Dansk praksis med at opkrve brugerbetaling for ekspedition af eksportrestitutioner bliver ligeledes kendt ulovlig .
Det er Revisionsrettens fortjeneste , at Kommissionen endelig har indset det ulovlige i denne praksis .
Jeg er ogs glad over , at vi arbejder med problemerne med sagspuklen for garantiudbetalinger i Danmark , som er en katastrofe .
Her har Kommissionen ogs vret en god og effektiv medspiller .
<P>
S vil jeg desuden sige til Karlsson , at jeg aldrig i mit liv havde troet , at en dansker skulle komme til at savne en svensker .
Men det er faktisk tilfldet , og da jeg ogs selv forlader Parlamentet efter denne valgperiode , m vi oprette en klub for " nordiske forhenvrende " . S kan vi synge " Minderne har vi da lov at ha ' " .
Men bogen " Verdens bedste Karlsson " tror jeg er skrevet med dig i tankerne .
Tak for et godt samarbejde gennem syv r !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , et par bemrkninger .
For det frste br vi gre os klart , at Revisionsretten endnu en gang ikke kunne afgive revisionserklring for Kommissionens udgifter .
Jeg protesterer imod , at vi s smt begynder at erklre det unormale for normalt .
Det kan vi mske gre her , men den gr ikke uden for denne sal .
Hvis proceduren omkring denne revisionserklring er svag , s forventer jeg en tilsvarende udtalelse fra Revisionsretten .
Ellers m vi tage til efterretning , at Kommissionens udgifter er svage , og s m vi ogs vurdere det sdan politisk .
<P>
For det andet , fru kommissr , er jeg meget taknemmelig for , at De pegede p sammenhngen mellem Kommissionens debat i dag om fremskridstberetningerne i forbindelse med udvidelsen og Revisionsrettens rsberetning .
Revisionsretten fortller os , at vi med de nye frtiltrdelsesinstrumenter egentlig skulle have en nuludgiftspolitik i 2000 .
Det betyder , at vi egentlig - og Kommissionen taler jo om , at de frste ansgerlande skulle vre i EU i 2004 - har forpasset 20 % af perioden p det finansielle omrde .
Det betyder nu naturligvis ekstra bestrbelser for de nste r , s vi kan gennemfre frtiltrdelsesinstrumenterne som planlagt .
<P>
For det tredje har jeg en bemrkning til OLAF .
Jeg var overrasket over , hr. formand Karlsson , at man i Deres beretning mere eller mindre forfgter den opfattelse , at Parlamentet ved at indfje en reserve i forbindelse med opbygningen af OLAF havde tangeret kontorets uafhngighed .
Vi s os ndsaget til det , efter at Kommissionen , som De ved , simpelthen overfrte hele UCLAF-personalet til OLAF og dermed benbart betragtede sagen som klaret , og isr efter at vi fra OLAF-overvgningsudvalget , som De stter s stor pris p , havde erfaret , at kontorets uafhngighed faktisk er truet .
Vi har nu , efter at vi er blevet enige med Kommissionen - og det vil jeg udtrykkeligt takke fru Schreyer for - et nyt problem .
Her ville jeg mene , fru Schreyer , at ogs Kommissionen burde gre noget .
<P>
I jeblikket blokeres en af de centrale positioner i det nye OLAF af Berlusconis nye regering .
Jeg ville vre meget taknemmelig , hvis vi kunne trkke p samme hammel i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Hr. formand , Revisionsrettens rsberetning er altid en slags startskud for dechargeproceduren , som vi s forhbentlig - men ikke altid - afslutter i april det efterflgende r .
Efter at vi gennem nogle r har fet gnavet de gamle forpligtelser af , som altid har fet srlig medieopmrksomhed , har jeg nu indtryk af , at vi er net til de mere systematiske problemer , hvor det mindre er spektakulre enkeltsager , der er problemet , og mere sprgsmlet om , hvorvidt der er noget galt med systemerne .
Jeg vil endnu en gang komme ind p de tre punkter , som har vret mest omtalt i debatten .
Det frste er de store budgetoverskud .
Her kommer vi i forbindelse med dechargeproceduren til at sprge , om det skyldes den forsigtighed , som embedsmndene udver , fr de underskriver noget og giver penge ud , eller om det har noget at gre med , at bestemmelserne er for komplicerede .
<P>
Efter de mange klager , som jeg f.eks. hrer i min valgkreds og andre steder , over den papirkrig , man m fre med Bruxelles , hvis man vil have sttte til et eller andet , er jeg bange for , at jeg kender svaret .
Jeg er ben for modargumenter , men dette er et sprgsml , vi m have afklaret .
<P>
Det andet punkt er sprgsmlet om revisionserklringen , som netop blev nvnt , og hr . Bsch har peget p dette dilemma .
Vi m sprge , om der findes instrumenter , som er mere plidelige , eller behandler vi denne revisionserklring p samme mde , som Rdet hvert r gr det , nemlig som en slags vandstandsmelding , som i vrigt ikke medfrer nogen forpligtelser ?
<P>
Det sidste punkt er , at vi m afklare sprgsmlet om , hvorvidt medlemsstaternes hndtering af EU-penge er blevet drligere , eller om man blot er mere opmrksom p det nu .
Hvis det sidste er tilfldet , ville det vre et fremskridt , og det ville faktisk ogs kunne betragtes som Kommissionens fortjeneste .
I hvert fald er det Kommissionens opgave at ge presset p medlemsstaterne , og vi hjlper gerne til !
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Fr jeg giver ordet til hr . Karlsson igen , vil jeg gerne p Parlamentets vegne sige til ham , at vi psknner det frugtbare samarbejde , vi i renes lb har haft under hans formandskab .
Vi nsker Dem alt det bedste for fremtiden .
<P>
Hr . Blak har formentlig givet Dem den strste kompliment ved at tale om en dansker , der savner en svensker .
Det er som for en skotte at sige , at vi gerne vil have , at England skal vinde i fodbold .
Det var en rigtig kompliment .
Tak for samarbejdet .
<SPEAKER ID=28 NAME="Karlsson">
Hr. formand , p vegne af de af mine kolleger , der gr af , og p egne vegne vil jeg gerne forsikre Dem om , at jeg aldrig har vret s ked af at g af som netop nu .
Jeg ville nske , at jeg kunne g af , hver gang vi mdtes , for at hre denne herlige musik i mine ren .
S mange tak for alle de smukke ord .
I srdeleshed vil jeg fortlle dem derhjemme i Sverige om de venlige ord fra Danmark .
Tak , hr . Blak .
<P>
Jeg er klar over , at der er en omfattende dagsorden , men jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige et par ord .
<P>
Jeg vil begynde med det , hr . Kuhne lige har sagt .
Det forekommer mig , at vi har lagt en rkke problemer bag os , og der er en flelse - som jeg ogs havde i gr , da jeg mdtes med Budgetkontroludvalget - af , at vi nu kan tage fat p nogle vsentlige problemer i relation til fremtiden .
Det frste er det , der ligger til grund for problemet med budgetoverskud .
Det er ikke s meget indtgterne , jeg tnker p , som underudnyttelsen og undergennemfrelsen for fondenes vedkommende , hvilket p sin side har meget at gre med vores problemer med at f en god forvaltning og bekmpe svig - nemlig de alt for komplicerede regler for Unionens fonde og administration og forordninger .
Jeg har haft en lang drftelse af dette med ordfreren for decharge , hr . Bourlanges , og jeg nrer tillid til , at man nu vil tage fat p dette problem .
<P>
Mit personlige rd til Parlamentet er , at det nu sammen med andre institutioner skal gre alt , hvad det kan , for at forenkle tingene .
P alle vsentlige punkter , f.eks. nr det glder midler til frtiltrdelsessttte , strukturfonde og eksportrestitutioner og markedsreguleringer inden for landbruget , har vi bygget et bjerg af kompleksitet , som , hvis jeg et jeblik m g ind i den politiske bedmmelses omrde , rejser det vsentlige sprgsml om de europiske borgeres tillid til Unionen .
Jeg vil sige , at hvis jeg skulle vlge en af de opgaver , hr . Kuhne nvnte , som vrende den vigtigste , ville det vre simplificering , for guds skyld !
<P>
Det nsker jeg Dem alt muligt held med .
Jeg tror , at Parlamentet sammen med Revisionsretten og de andre institutioner i fremtiden vil f held til at forge tilliden blandt Europas borgere til vores store projekt , der naturligvis er det primre ml for alle vores institutioner .
<P>
Hermed vil jeg endnu en gang takke Dem p egne og p mine kollegers vegne for Deres venlige ord og for denne yderst stimulerende og interessante meningsudveksling .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Forelggelsen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Hvidvaskning af penge
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0380 / 2001 ) af Lehne om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 308 / EF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ( PE-CONS 3654 / 2001 - C5-0496 / 2001 - 1999 / 0152 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=31 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette andet direktiv til bekmpelse af hvidvaskning af penge har en lang forhistorie i Europa .
Som De ved , skyldes lovgivningen om hvidvaskning af penge i EU ' s medlemsstater mindre de nationale lovgiveres vilje end den kendsgerning , at EU allerede i 1991 vedtog det frste direktiv om hvidvaskning af penge , som s blev startskuddet for afstemning og beslutning om en rkke nationale love om hvidvaskning af penge .
<P>
Dette direktiv fra 1991 indeholdt imidlertid kun en minimumsstandard .
Denne minimumsstandard indebar , at narkotikaforbrydelser skulle vre omfattet af listen over prdikatsforbrydelser , og med hensyn til de erhvervsgrupper , som blev forpligtet til at deltage i bekmpelsen af hvidvaskning af penge , var det i henhold til direktivet kun obligatorisk at forpligte banker og finansielle tjenesteydere .
Dette har frt til , at der er opstet store forskelle i Europa med hensyn til implementeringen .
Der har vret medlemsstater , som gik langt videre end denne minimumsstandard , og der har vret medlemsstater , som kun akkurat gennemfrte denne minimumsstandard .
Allerede dengang , i 1995 , afholdt vi i Europa-Parlamentets Indenrigsudvalg en stor hring om dette .
Resultatet af denne hring var , at disse forskelle i gennemfrelsesstandard frte til store problemer for bekmpelsen af hvidvaskning af penge i Europa , fordi samarbejdet mellem medlemsstaterne heller ikke fungerede tilfredsstillende .
For os her i Parlamentet var konsekvensen allerede dengang - og det blev der udarbejdet to betnkninger om , en i 1996 og en i 1998 - at vi krvede af Kommissionen , at den skulle stille forslag om et nyt direktiv med det forml at hve standarden i Europa , isr udvide listen over prdikatsforbrydelser og ogs forpligte andre erhvervsgrupper .
<P>
Hvad angr erhvervsgrupperne , nvnte vi allerede dengang forhandlere af luksusvarer , spillekasioner , auktionariuser , men ogs advokater , notarer og andre erhverv inden for juridisk rdgivning .
Kommissionen stillede s sit forslag i 1999 , som imidlertid efter vores mening ikke var sensibelt nok , i det mindste ikke i sprgsmlet om de juridiske rdgivere .
Som De ved , har borgerne som minimum siden chartret fra Nice , men ogs i de nationale forfatninger , ret til rdgivning og juridisk , reprsentation .
Dette kan kun sikres effektivt , hvis borgerne er i stand til at give deres juridiske rdgiver alle informationer og kan vre sikre p , at rdgiveren behandler disse informationer fortroligt og ikke nste dag ringer til statsadvokaten og giver informationerne videre .
Derfor drejede det sig for Parlamentet under frstebehandlingen om at bevare denne rettighed , men samtidig ogs om effektivt at bekmpe hvidvaskningen af penge i Europa .
<P>
Sdan fortsatte det helt frem til forligsproceduren , og jeg tror , at det kompromis , der er fundet , er et godt kompromis .
Rdet har givet efter i sprgsmlet om , at man giver medlemsstaterne mulighed for i overensstemmelse med deres retstraditioner fortsat at underlgge den juridiske rdgivning tavshedspligt .
Parlamentet har p den anden side ogs givet efter , idet det ikke har forlangt , at denne ordning skulle vre obligatorisk , men har overladt det til de nationale lovgiveres vurdering .
I artikel 6 , stk . 3 , giver man derfor alle medlemsstaterne mulighed for i overensstemmelse med deres nationale retstraditioner at srge for , at tavshedspligten inden for den juridiske rdgivning bibeholdes .
<P>
Samme fremgangsmde er benyttet ved de vrige punkter , som der var uenighed om . Ogs her er der fundet gode kompromiser .
Sprgsmlet om tipping off , alts forbuddet mod at give indberetninger , som man har foretaget , videre til sin egen klient , er ogs blevet lst med et kompromis i henhold til artikel 6 , stk . 3 , alts en valgfrihed .
Sprgsmlet om , hvad der skal ske med de informationer , som er blevet indberettet , og som de statslige ptalemyndigheder nu har , er overladt til de nationale lovgivere .
<P>
Alle de involverede grupper sagde til slut , at de ikke var 100 % tilfredse med dette kompromis , og at det ikke var ideelt , men at de kunne leve med det .
Det er netop egenskaben ved et godt kompromis , og derfor vil jeg anbefale Parlamentet at acceptere dette forslag fra Forligsudvalget og dermed yde et vsentligt bidrag til at forbedre bekmpelsen af hvidvaskning af penge i Europa .
Det er en vsentlig faktor , netop p baggrund af den aktuelle situation , ogs i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme .
P den anden side er det dermed ogs lykkedes os at sikre , at borgernes grundlggende rettigheder bevares , og at der ikke m gribes ind i veletablerede nationale retstraditioner , som til dels ogs har forfatningsretlig karakter .
Alt i alt et godt kompromis . Jeg beder Dem stemme for !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg taler for et mindretal .
I den nye betragtning 16 hedder det , at stikkerpligten bestr , " hvis den juridiske rdgiver deltager i hvidvaskning af penge , formlet med den juridiske rdgivning er hvidvaskning af penge , eller advokaten er bekendt med , at hans klient sger juridisk rdgivning med henblik p hvidvaskning af penge " .
Det er for vidtgende !
Derfor stemmer jeg imod .
Det delgger rdgivningen i det vsentlige .
Det har desuden en anden konsekvens , som hidtil ikke har eksisteret i vores retsordener , nemlig at den juridiske rdgiver , advokaten , i alle tre tilflde er blevet hjemfalden til straf .
Han har gjort sig strafbar . Han m alts ogs angive sig selv .
Det er ikke set fr , hverken i st eller vest .
Jeg er ogs temmelig sikker p , at det heller ikke fandtes i stenalderens retsordener .
De hjere magter har af uudgrundelige rsager udvalgt Kommissionen til for frste gang at indskrive denne retsstning , at man skal angive sig selv , i en retsorden .
<P>
Det kan ikke f min tilslutning !
Jeg tnker p Lessing , som har sagt , at selv om oplysningens lys ogs kun brnder med den mindste vge , s er der dog stadig lidt hb tilbage i verden .
De har beget samme fejl som ved OLAF-lovgivningen , som jo endte med at trnge helt ind i parlamentsmedlemmernes kontorer .
Der vil De blive standset .
Dette vil heller ikke kunne holde til en forfatningsretlig prvelse .
Jeg sagde i sin tid i forbindelse med OLAF-lovgivningen , at EU var kommet ud i en regulatorisk blodrus .
Her m vi igen konstatere et lignende fnomen .
Jeg beklager i vrigt overordentligt , at advokaternes organisationer har vist s lidt rygrad i denne sag .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , et af de strste huller i ordningen til bekmpelse af hvidvaskning af penge har vret , at den kun gjaldt for finansielle institutioner .
Som det klart fremgr af flere internationale rapporter , bliver advokater og lign. srbare over for udnyttelse som ufrivillige medskyldige til hvidvaskning af sorte penge fra forbrydere og terrorister , nr bankerne strammer kontrollen , hvilket det glder mig at kunne sige , at de endelig er blevet ndt til at gre .
<P>
Jeg betragter resultatet af forligsproceduren om dette direktiv som tilfredsstillende , hvis det fortolkes p almindelig fornuftig vis .
Det betyder , at advokater , revisorer og skatterdgivere uden for en strengt defineret tavshedspligt skal rapportere om transaktioner , der er mistnkelige , med andre ord at de nrer begrundet mistanke om , at deres klienter er involveret i hvidvaskning af penge .
Det er den eneste mulige fortolkning .
<P>
Der har igen vret en masse hysteri omkring dette direktiv , der har til forml at beskytte advokaternes interesser og ikke , frygter jeg , individuelle rettigheder .
Det har helt undvendigt forsinket frdiggrelsen af direktivet i et halvt r .
Parlamentet har ikke ligefrem vundet re i denne sag .
<P>
Jeg hber , at alle medlemsstaterne vil erklre , at de ikke har til hensigt at pberbe sig muligheden for at fritage advokater fra forbuddet om at underrette klienter om , at myndighederne er blevet alarmeret .
Vi m sikre os , at vores juridiske og finansielle systemer ikke bliver udnyttet frem for at koncentrere os om advokaternes stilling og deres personlige interesser .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med , at det under den flles beslutningsprocedure er lykkedes ham at n frem til et fornuftigt kompromisforslag om de vigtigste punkter i denne betnkning .
De radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen kan dog ikke stemme for betnkningen , og det er der to rsager til . Den frste rsag vedrrer indholdet i kompromisforslaget , nemlig medlemsstaternes mulighed for ogs at anvende de informationer , de har fet om retsforflgning p grund af hvidvaskning af penge , til andre slags undersgelser .
Dette punkt risikerer at medfre , at undersgelserne om hvidvaskning af penge i virkeligheden bliver undersgelser , hvor undersgelsesmyndighederne fr srlige befjelser til , om jeg s m sige , at gre en undtagelse fra reglen og fra de sdvanlige forsvarsrettigheder , nr det glder informationer om retsforflgning p andre omrder .
<P>
Den anden rsag til , at vi ikke stemmer for betnkningen , er mere generel , nemlig at bekmpelsen af hvidvaskning af penge skal have frsteprioritet .
For at vinde denne kamp og for at forsge at f ram p de kriminelle organisationers fortjeneste er det , der haster mest , efter vores mening en legalisering .
Denne betnkning blev vedtaget lige efter alt det , der skete som flge af attentaterne den 11. september .
Vi m ikke glemme , at Afghanistan , som vi i dag bekmper ved hjlp af vben , tegner sig for 80 % af verdens opiumsproduktion .
S mske ville det vre meget mere effektivt med en legaliseringspolitik , hvor man mindsker narkobagmndenes magt i stedet for at forflge deres kapital rundt omkring i verden .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , den varme kartoffel i denne tekst er naturligvis balancen mellem retligt anerkendt tavshedspligt p den ene side og formuleringen af indberetningspligt , som tjener til bekmpelse af hvidvaskning af penge , p den anden side .
<P>
Direktivet om hvidvaskning af penge underkaster kredit- og finansinstitutter en rkke forpligtelser , som har frt til , at de personer , der vil hvidvaske penge , ganske enkelt er sgt over til andre brancher , og derfor skal direktivets anvendelsesomrde nu udvides til en rkke andre erhvervsgrupper .
Skrappere foranstaltninger m naturligvis hilses velkommen , men de m ikke fre til , at tavshedspligten for diverse erhvervsgrupper opbldes , isr for advokater , notarer og revisorer .
<P>
Hr . Rothley har ret i , at teksten skurrer mod princippet nemo tenetur se ipsum accusare .
Det er imidlertid netop kompromiset , som vi betragter som lige akkurat bredygtigt , og vi mener , at afvejningen mellem erhvervshemmeligheder p den ene side og strafforflgningsinteressen p den anden side er lst p en acceptabel mde , og vi vil derfor stemme for .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , ordfreren fortjener lyknskninger og tak .
Gennem Deres indsats er det lykkedes os at afvrge Rdets og Kommissionens angreb mod de europiske borgeres grundlggende rettigheder og ret til at forsvare sig selv .
Det gr ikke an , at man simpelthen laver forsvarere , advokater , revisorer og notarer om til statsadvokater .
Det er ogs klart , at kampen for at opretholde forsvarsrettighederne endnu ikke er slut .
<P>
Direktivet skal gennemfres p nationalt niveau , og vi m fortsat arbejde for , at der ikke p dette plan sker en for snver fortolkning , og at det p den mde kommer til en beskring af borgernes grundlggende rettigheder og ret til at forsvare sig selv .
Jeg kan imidlertid ogs forsikre Dem , at jeg hos de ansvarlige strigske regeringsinstanser vil arbejde for , at netop dette ikke sker .
<SPEAKER ID=37 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , p Kommissionens vegne glder jeg mig meget over den aftale , som Rdet og Parlamentet er net frem til .
Delegationer i forligsproceduren vedrrende forslaget om det andet hvidvaskningsdirektiv har stttet dette kompromisforslag , og det psknner Kommissionen i hj grad .
<P>
Jeg vil i srdeleshed gerne takke ordfreren , hr .
Lehne , og ogs nstformanden , hr . Provan , som har vret med til at lede forligsmderne , for deres beslutsomme bestrbelser p at n en aftale , der , som jeg har sagt , i hj grad hilses velkommen af Kommissionen .
<P>
Kommissionens forslag til opdatering og udvidelse af antihvidvaskningsdirektivet fra 1991 - som Parlamentet efterlyste s tidligt som i 1995 , som det med rette blev nvnt her til morgen - har rejst vanskelige og flsomme sprgsml , som Kommissionen er helt opmrksom p .
Ikke mindst involveringen af rdgivere i forsvaret mod hvidvaskning har tiltrukket sig opmrksomhed fra mange , der er interesserede i dette emne , og i srdeleshed fra medlemmer af Parlamentet .
<P>
Kommissionen mener , at den flles tekst , som man er enedes om i forligsproceduren , udgr et godt kompromis , der tager hensyn til bde Parlamentets og Rdets legitime bekymringer .
<P>
Bekmpelsen af hvidvaskning af penge er et vsentligt aspekt af bekmpelsen af grov , organiseret kriminalitet .
Siden de tragiske begivenheder den 11. september har det ogs vret en integrerende del af bekmpelsen mod finansieringen af terrorisme .
Det forslag , vi nu har fet forelagt om at styrke EU ' s forsvar mod hvidvaskning af penge , har pkaldt sig stor interesse rundt om i verden uden for EU , ikke mindst i den skaldte task force for finansiel aktion , som er ved at revidere sine 40 henstillinger .
<P>
S for at opsummere anbefaler jeg den flles tekst til Parlamentet og ser frem til s snart som muligt at f dette vigtige nye direktiv vedtaget og gennemfrt .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Frederik Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Tilnrmelse af medlemsstaternes civil- og handelsret
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0384 / 2001 ) af Lehne for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes civil- og handelsret ( KOM ( 2001 ) 398 - C5-0471 / 2001 - 2001 / 2187 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs dette er en meget vigtig betnkning .
Hvad det handler om ?
Det handler om , at vi har et stadig mere integreret indre marked i Europa , som imidlertid , som vi alle ved , naturligvis ogs har en rkke mangler .
Kommissionen , Parlamentet og Rdet har gennem mange r arbejdet p at n frem til en flles lovgivning p enkeltomrderne , isr i forbindelse med de skaldte forbrugerkb .
<P>
Kommissionen har i sin meddelelse om kontraktret , som den har fremlagt , og som denne betnkning refererer til , meget detaljeret beskrevet , hvad der allerede findes af flles retsregler i EU , og ogs oplistet alle de direktiver , som allerede findes p dette omrde .
Men hvis man ser nrmere p disse direktiver , kan man konstatere , at de ikke altid er helt konsistente indbyrdes .
Det er absolut tnkeligt , at der findes en kontraktkonstruktion , som indgs mellem en forbruger og en slger , hvor der er mulighed for , at kber skal underskrive op til tre forskellige tilbagekaldelseserklringer med forskellige tilbagekaldelsesfrister , fordi der glder helt forskellige frister i forskellige direktiver , som f.eks. i fjernsalgsdirektivet og andre direktiver .
Det er vist indlysende , at det ikke har noget med forbrugerbeskyttelse at gre , at det er tbeligt .
Derfor er det ndvendigt , at denne flles retstilstand bliver konsolideret og sammenfattet og frt frem til et flles resultat .
<P>
Der er mange rsager til , at det er blevet sdan .
Til dels skyldes det ganske simpelt , at det inden for de europiske institutioner har vret helt forskellige generaldirektorater , udvalg og fagministerrd , der har haft ansvaret for enkeltaspekter og naturligvis altid har set sagen fra deres isolerede synsvinkel og dermed ogs er kommet til forskellige resultater .
<P>
Der har hidtil manglet en helhedsorienteret tilgang , en helhedsorienteret betragtning af den civilretlige harmonisering .
Jeg synes , det er meget positivt , at Kommissionen efter beslutningerne i Tampere nu ligesom Parlamentet har til hensigt at indfre denne helhedsorienterede betragtning i fremtiden .
Det er ogs absolut ndvendigt , for antallet af grnseoverskridende forretninger i Europa stiger .
Der er to helt vsentlige faktorer i denne forbindelse .
Den ene faktor vil sikkert vre indfrelsen af euroen til nste r .
Den anden faktor er de moderne teknologier - jeg vil blot nvne e-handel .
Nr man i fremtiden bestiller varer eller andre ting via e-handel ved man jo slet ikke lngere eller i det mindste ofte ikke , hvor kontraktspartneren p den anden side egentlig har sin forretning .
Det frer simpelthen til en helt automatisk vkst i de grnseoverskridende forretninger .
Derfor tror jeg ogs , det er ndvendigt , at vi udvikler et bredere flles grundlag og en bredere flles mngde af fllesskabslovgivning .
<P>
Det nuvrende e-handel-direktiv , som vi gik ind for her i Parlamentet , er forsvidt , hvilket vi allerede ved i dag , ikke nogen ideel lsning .
Eftersom oprindelseslandsprincippet er gldende , og det p den anden side for forbrugerbeskyttelsen er bestemmelseslandsprincippet , der er gldende , kan det i praksis fre til , at f.eks. en dommer i Kln skal anvende irsk ret parallelt med den tyske lovgivning .
Jeg vil vove at pst , at det vil fre til ganske store problemer i forbindelse med bagatelsager og juridiske rutinesager .
Det viser , at det er ndvendigt , at vi fremover udvikler bredere flles retsregler .
<P>
Min betnkning indeholder nu - og det sker i overensstemmelse med talrige videnskabelige grupper , som lnge har stillet dette krav - at Kommissionen fortstter sit arbejde s at sige i form af en handlingsplan over en flerrig periode .
Ved enden af denne vej skal der faktisk , i hvert fald efter min mening , st en s vidt muligt flles samling af lovbestemmelser inden for EU i det mindste for grnseoverskridende forretninger .
<P>
Det mener jeg er ndvendigt af hensyn til gennemsigtigheden , ikke kun for forbrugeren , men ogs for de forretningsdrivende og ogs med hensyn til retssikkerheden , retspraksis og retsanvendelsen .
<P>
Derfor vil jeg bede Parlamentet om at stemme for forslaget fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til denne betnkning om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes civil- og handelsret .
Dette er s at sige samtidig startskuddet for Kommissionens fortsatte arbejde .
Jeg ved , at Rdet parallelt med os i jeblikket ogs beskftiger sig med dette emne , og at det er tanken , at det ogs skal behandles p topmdet i Laeken .
<P>
Jeg tror , at alle i Europa har erkendt , at dette skal prioriteres hjt , og at der skal ske fremskridt i dette arbejde .
For at lgge lidt pres p tror jeg , at vi m vedtage denne handlingsplan .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , vi er i gang med en lidt mrkelig samarbejdsprocedure mellem Parlamentet og Kommissionen her under Kommissionens indledende arbejdsfase .
<P>
Den meddelelse , som Kommissionen har forelagt , drejer sig om et begrnset aspekt af harmoniseringen af privatretten - nrmere bestemt kontraktretten - og den betnkning , som hr . Lehne forelgger for os , omfatter et meget strre omrde , for den drejer sig om harmonisering af privatretten generelt .
I Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har vi vurderet , at det aftaleretlige omrde sandsynligvis ville vre for snvert og ikke ville vre nok til at gennemfre den generelle harmonisering af privatretten , der , som ppeget af hr . Lehne , sandsynligvis er brug for , frst og fremmest i forbindelse med indfrelsen af euroen og den generelle udbredelse af kontraktindgelser i EU .
<P>
Kommissionens meddelelse er meget omfattende p grund af de aspekter , den omhandler , og de sprgsml , den stiller .
Fra Parlamentets side kan vi selvsagt ikke arbejde s intenst og hurtigt som nskeligt , men vi kommer dog med nogle tilkendegivelser .
Jeg vil koncentrere mig om en af disse , nemlig muligheden for , at der i forbindelse med harmoniseringen henvises mere til forordningen og mindre til direktivet .
For det , vi kan konstatere med direktiverne , er , at der hver gang , der vedtages et fllesskabsdirektiv , opstr 15 forskellige nationale lovgivninger , hvilket fr en til at tnke , at vi formentligt slet ikke opnr harmoniseringsmlstningen , men lige det modsatte , for et EU-direktiv giver paradoksalt nok anledning til forskelligheder i udviklingen af de enkelte nationale lovgivninger .
<P>
Jeg ved , at sprgsmlet er vanskeligt , for der er fortsat en national lovgivningsmistro , men dette er en af mulighederne for at skabe udvikling ved hjlp af fllesskabsregler i stedet for blot at lave indirekte harmonisering ved hjlp af et direktiv .
<P>
Jeg stopper her p grund at tidsnden , men ikke uden frst at lyknske Kommissionen med initiativet og ordfreren med hans betnkning .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere vores ordfrer for at vre kommet videre med dette vigtige sprgsml , og jeg komplimenterer ogs Kommissionen for et godt hringsdokument om aftaleret .
Vi har gjort en god begyndelse p et politisk meget flsomt omrde .
Selv om vi kan se de praktiske argumenter for at g videre p grund af indfrelsen af euroen og p grund af e-handel , m vi sikre os , at vores borgere ogs er trygge ved dette .
<P>
Hver gang vi taler om tilnrmelse p de centrale omrder af den civile lovgivning , ser jeg rdselshistorier i den engelske presse om , at engelsk common law er ved at bliver erstattet af Code Napolon , og de bringer ogs sm billeder af Napoleon .
I sidste uge pstod man , at engelsk aftaleret var truet .
Hvor fejlagtige nogle af disse kommentarer end mtte vre , m vi respektere denne bekymring og forholde os til den .
Den proces , der skitseres i denne betnkning , vil gre det muligt for os at gre dette .
Kommissionen er kommet med nogle meget pragmatiske forslag om aftaleret , som jeg hber , Rdet vil reagere p .
Det var jo trods alt Rdet , der satte denne id om konvergens p dagsordenen i Tampere .
Vi m insistere p , at det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som nvnes der , drejer sig lige s meget om civilret som om strafferet .
<P>
I konklusionerne fra Tampere s man frem til en konvergens af civilretten .
Konvergens er en langvarig proces , ikke en pludselig begivenhed .
Det drejer sig ikke om at indfre en europisk civilret .
Det drejer sig om at lede og styre udviklingen af Fllesskabets lovgivning p en sdan mde , at vi fr en mere sammenhngende og mindre spredt tilgang , hvilket i sidste instans vil gre det muligt at forbedre kendskab til lovgivningen og give lettere adgang til retfrdighed p hele EU ' s indre marked .
<P>
Nr vi overvejer disse ting , m vi helst koncentrere os om det , der forener os i Europas flles juridiske arv .
Alle vores juridiske traditioner str i gld til foreningen af feudal ret , romerret og kirkelig ret i begyndelsen af moderne tid under navnet ius commune .
Nu har vi chancen for at lede og strukturere den moderne genforening af vores juridiske systemer .
Vi br glde os over denne mulighed .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , der var en tid , hvor europere rejste til alle europiske universiteter og studerede det , der stadig var flles lovgivning baseret p romerretten .
I mit eget land , Skotland , varede det faktisk til det 17. rhundrede , hvor 6.000 medlemmer af det skotske advokatforbund p forskellige tider studerede ved universitetet i Utrecht og i Leiden .
Den slags samarbejde mellem advokater er en af de ting , der har bidraget mest til vores civilisation , og som vores juridiske kultur er vokset op af .
S det er et godt projekt , og den tidsplan , der er foreslet af hr . Lehne og Kommissionen , er gennemfrlig og vrdifuld .
<P>
Ikke desto mindre er de juridiske traditioner , som fru Wallis har sagt , noget , man hger om .
Folk er meget optaget af sammenhng og integritet i et juridisk system .
Derfor m vi g frem med stor forsigtighed , nr vi igen forsger at forene de juridiske systemer og traditioner ved sdanne flles definitioner , som hr . Lehne foreslr .
<P>
P baggrund af dette nrer jeg en betnkelighed , og den indebrer uenighed i det , hr . Medina Ortega lige har sagt .
I punkt 14 i betnkningen siges det , at en forordning er den bedste mde at g videre med denne sag p .
Denne vanskelighed drejer sig om subsidiaritet .
Hvis dette her skal gres ordentligt , bliver det ndvendigt p en hensynsfuld mde at tilpasse og kode flles definitioner p meget dybtgende og komplekse juridiske traditioner .
Det kan man ikke gre ved at tvinge juristerne til at sluge en forordning rt .
<P>
I Fllesskabet har vi to juridiske systemer , der er ret forskellige , og det bliver helt afgrende for denne udvikling , at begge bliver tilstrkkeligt og ordentligt reprsenteret under de videre drftelser , som det er sket i organer som Lando-kommissionen tidligere .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg vil begynde med et kritikpunkt , fordi jeg - selv om ordfreren har forklaret os i udvalget , at sagen haster , hvilket jeg godt forstr - tror , at der principielt ikke br vre sdanne hastvrksprocedurer , fordi de risikerer at blive til lastvrksprocedurer .
Dette glder dog udtrykkeligt ikke for ordfrerens betnkning !
Jeg er helt indforstet med betnkningens indhold , fordi en afstemning af de fllesskabsretlige normer ogs med hensyn til SMV er helt ndvendigt for at ge retssikkerheden i forbindelse med grnseoverskridende kontrakter , isr set i lyset af den kommende udvidelse af EU .
<P>
Det ville vre uansvarligt at skabe frihandelszoner uden at srge for de ndvendige instrumenter til en konomisk trafik , som forlber i ordnede baner .
Jeg mener imidlertid ogs - og hr . MacCormick var ogs inde p det - at grnserne for tilnrmelsen af civil- og handelsretten er sat af de traditioner , der er etableret i medlemsstaternes retsordener , og at vi uundgeligt vil opn det modsatte af det , vi strber efter , hvis vi ikke respekterer disse traditioner .
Jeg tror imidlertid , at problemerne er lst tilstrkkeligt , og at det ogs er muligt at n dette ml , og vi vil derfor stemme for .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , hr. kommissr Byrne , kre hr . Lehne , mine damer og herrer , hvor mange retshandler er der mon indget i EU i de sidste 15 minutter , mens vi har frt denne forhandling ?
Er det 1 million , 10 millioner , sgar 100 millioner ?
Det er i hvert fald et hjt tal .
Vi har at gre med masseforretninger , selv om dette begreb mske ikke lyder s pnt i den ene eller den anden oversttelse .
Det er sikkert kun en brkdel af disse retshandler , der er indget hen over grnserne , og det er sikkert ogs sdan , at disse retshandler fra Lapland til Sicilien , fra Skotland til Oberfranken er blevet indget i helt forskellige traditioner og med helt forskellige skikke .
Derfor br vi gre os klart , at der er tale om en meget flsom materie , og trods vores hje ambitioner br vi g meget forsigtigt og varsomt frem .
Fru Wallis har allerede gjort opmrksom p reaktionen , f.eks. i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg tror derfor , det er fornuftigt , at Kommissionen med sin option 2 foreslr , at vi i frste omgang udarbejder generelle retsprincipper .
En videnskabsmand har meget rammende bemrket , at problemet ved retstilnrmelse ikke er reglerne , men undtagelserne .
Det kan vi jo faktisk ogs konstatere i vores arbejde , nr det glder garantifrister ved kb , morarenter , hvidvaskning af penge eller overtagelsesdirektivet .
De generelle principper kan man hurtigt blive enige om , men hvilke grupper der skal have srbehandling , hvem der har behov for srlig beskyttelse , det er det meget vanskeligt at fastlgge flles regler for .
<P>
Derfor skal vi ogs prioritere vores arbejde fornuftigt .
De grnseoverskridende aspekter skal st i centrum i frste omgang .
Der skal etableres kompatibilitet mellem EU-bestemmelserne p den ene side og de nationale bestemmelser p den anden side , men de nationale bestemmelser skal ogs gres indbyrdes kompatible .
Domstolene skal arbejde bedre sammen , og den gensidige retshjlp skal vre sikret .
Det tror jeg er helt konkrete , praktiske skridt , som vi kan gennemfre i praksis fra den ene dag til den anden , og dermed giver vi borgerne en stor hndsrkning i forbindelse med det retlige samkvem i det indre marked .
<P>
I forbindelse med disse overvejelser tror jeg ogs , vi br inddrage tanken om at arbejde hen mod en EU-lovgivning , som parterne kan vlge at anvende .
De kan alts anvende en lovgivning , som er skabt i EU , eller de kan vlge en national lovgivning .
Jeg tror , det ville kunne vre en form for bld harmonisering , starten p en konvergensproces , som mske ville vre bedre end forordninger , hr . MacCormick , som trkkes ned over hovedet p folk fra den ene dag til den anden , som fru Wallis formulerede det .
<P>
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne sige , at hr . Lehnes forslag naturligvis ikke gentager de krav , som vi opstillede i 1989 og 1994 .
Da krvede vi nemlig , at der blev udarbejdet en europisk civilret , og dette krav optrder ikke lngere i de tekster , som udvalget har vedtaget , og heller ikke i forslagene , s vidt jeg har set .
<P>
Vi er inde p en god , fornuftig , forsigtig vej .
Jeg takker ordfreren og de mennesker , som hjalp os i forbindelse med hringen , for deres medvirken .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg er i det store og hele enig med ordfreren og kan p den korte tid kun nvne et par lsrevne aspekter .
Det , vi har brug for , er i frste omgang p EU-niveau en kohrent , homogen lovgivning .
Det mangler vi p mange omrder , fordi der bliver anvendt begreber , som har en anden betydning i andre lovtekster .
I det hele taget er denne fllesskabslovgivning stort set ikke udforsket videnskabeligt i denne forstand .
Derfor m De frst srge for kohrens , homogenitet i Deres egne lovtekster , og De br bruge en kommission af eksperter til denne opgave .
Det er det ene aspekt .
<P>
Den andet aspekt , jeg gerne vil nvne , er forholdet til den internationale privatret .
Den bliver efter min mening behandlet lidt for stedmoderligt i Lehne-betnkningen .
Den internationale privatret kan yde et afgrende bidrag til at hndtere vanskelighederne ved grnseoverskridende retstvister , og i reglen - og nu udtrykker jeg mig meget forsigtigt - er den internationale privatret , i hvert fald hvad angr retskultur og kvaliteten af lovteksterne , i hvert fald ikke underlegen i forhold til fllesskabslovgivningen .
Hvis man s , som det er sket i direktivet om elektronisk handel , lgger sig ud med den internationale privatret , s bliver det kritisk .
Vi br alts ogs lige undersge , om vi vil bevare den internationale privatret .
<P>
Det sidste punkt er de nationale ordninger .
Her tror jeg ikke , vi skal sl for stort et brd op .
Det bliver meget vanskeligt .
Jeg tror , det vil g lettere , hvis vi har en overbevisende lovgivning fra EU .
<SPEAKER ID=47 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg glder mig over denne mulighed for at komplimentere Parlamentet og i srdeleshed Retsudvalget og dets ordfrer , hr . Lehne , for deres hjst pkrvede betnkning om tilnrmelsen af medlemsstaternes civil- og handelsret .
<P>
I betragtning af det kommende Europiske Rd i december i Laeken , som denne betnkning er relevant for , glder det mig i srdeleshed , at Parlamentet drfter denne betnkning her i dag .
Det Europiske Rd vil derfor ikke bare have Kommissionens meddelelse og Rdets beretning til rdighed , men ogs Parlamentets betnkning , der beskftiger sig tilstrkkeligt dybtgende med dette vigtige sprgsml .
<P>
Kommissionen glder sig ogs meget over betnkningen som Parlamentets svar p Kommissionen hringsproces , der blev ivrksat i klvandet p meddelelsen om europisk aftaleret .
Det er helt afgrende , at Kommissionen fr s meget feedback og input som muligt fra de andre EU-institutioner , s den kan fastlgge sin fremtidige holdning til aftaleretten .
<P>
Der er et fundamentalt sprgsml , som Kommissionen svel som Parlamentet og Rdet som de to grene af den europiske lovgivende myndighed str over for .
Br vi fortstte med den nuvrende stykvise tilgang til en harmonisering af den europiske handelsret p en meget sektorspecifik mde , sdan som det er sket de sidste 20 r , eller br vi vlge en ny tilgang ?
Det er indlysende , at hvis den nuvrende tilgang opfylder EU ' s behov , br vi fortstte med den .
Men hvis der til trods for eller muligvis p grund af den er problemer , br vi have mod til at ndre det .
<P>
Det var for at f et svar p dette afgrende sprgsml , at Kommissionen vedtog sin meddelelse om europisk aftaleret .
Valget af vores fremtidige tilgang er yderst vigtigt for , at det indre marked kan fungere godt og for deltagelse af forbrugere , sm og mellemstore virksomheder og alle andre konomiske aktrer svel som for en ensartet anvendelse af fllesskabslovgivningen .
<P>
Vi har allerede fet et stort antal konstruktive kommentarer og reaktioner , der bekrfter , at Kommissionens initiativ er af stor interesse for alle berrte .
Naturligvis peger ikke alle reaktioner i samme retning , men det er uundgeligt med et s kompliceret sprgsml , hvor s mange problemer rejses , og forskellige muligheder m overvejes .
Kommissionen vil se grundigt p reaktionerne .
Det er klart , at Kommissionen vil lgge stor vgt p Parlamentets reaktion p vores meddelelse , der , nr De har vedtaget den , vil blive meget nje analyseret .
Kommissionen vil afgre , hvilke forslag den vil fremkomme med , i lyset af Parlamentets betnkning og Rdets beretning , den mulige reaktion fra Det Europiske Rd og reaktionerne p vores hringsproces .
<P>
Jeg forstr , at Rdet muligvis vil anmode Kommissionen om at rapportere til Fllesskabets institutioner og offentligheden om hringsprocessen sammen med mulige bemrkninger og henstillinger , om ndvendigt i form af en grn- eller hvidbog , ikke senere end 31. december 2002 .
Parlamentets forslag til en handlingsplan er srlig relevant i denne forbindelse .
Kommissionen har , som den br , noteret sig de ambitise frister for , hvornr bestemte skridt skal tages .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne p Kommissionens vegne takke for den omhyggelige analyse i denne betnkning .
Hvis der er problemer p det indre marked og for en ensartet anvendelse af Fllesskabets lovgivning , som det er ndvendigt at lse , er det indlysende , at hvad vi end gr , vil det blive et langsigtet projekt af vsentlig betydning .
S det er bestemt ikke sidste gang , vi vil drfte europisk handelsret her i Parlamentet .
<P>
Jeg har forelagt Kommissionens meddelelse for den samlede Kommission sammen med mine kolleger , hr . Vitorino , hr .
Bolkestein og hr .
Liikanen . P sidste mde i Rdet ( det indre marked / forbrugerbeskyttelse ) understregede jeg min strke personlige interesse i denne sag , ikke kun fordi jeg er overbevist om dens vrdi , men ogs p grund af min professionelle baggrund som praktiserende advokat og international handelsmgler .
Lad mig sige til dem , der har givet udtryk for bekymring for overlevelsen af systemet med common law : Det er det system , som jeg selv har arbejdet under i 27 r , og jeg fler mig ret knyttet til det .
Mske vil det p denne baggrund blive muligt at sikre , at der fuldt ud bliver taget hensyn til disse flsomme sprgsml .
<P>
Det er et ambitist , men gennemfrligt projekt .
Da jeg arbejdede med kontrakter , hvor der var behov for mgling , eller hvor stridigheder skulle lses , var den lov , der kunne anvendes - lex mercatoria .
Hvad er det ?
De , der kan indg kontrakter med en sdan betegnelse , vil fle sig helt trygge ved noget , der er lidt mindre stift og ubjeligt , og det er det , alle her i Parlamentet tilstrber .
Mine kolleger og jeg ser derfor frem til en konstruktiv dialog med Parlamentet og de andre EU-institutioner i fremtiden .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr David Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Vilkrlige arrestationer og den politiske situation i Laos
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om vilkrlige arrestationer og den politiske situation i Laos .
<SPEAKER ID=50 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er beret over at kunne fremstte denne udtalelse p vegne af Kommissionen om arrestationerne i Den Demokratiske Folkerepublik Laos .
<P>
Kommissionen glder sig over lsladelsen af de fem medlemmer af det transnationale radikale parti , der blev arresteret den 26. oktober i Vientiane , Laos , efter at have afholdt en fredelig demonstration .
Vi glder os isr over se , at hr . Dupuis er kommet tilbage .
<P>
Lsladelsen af dem fulgte efter 14 dages tilbageholdelse , hvor Kommissionen og EU ' s medlemsstater hyppigt var i kontakt med de laotiske myndigheder for at sikre en hurtig lsning p situationen .
Ved et offentligt retsmde den 9. november blev de tilbageholdte kendt skyldige i at have overtrdt laotisk lovgivning .
De fik betingede domme , fr de blev lsladt og udvist af landet .
I forbindelse med denne episode noterer Kommissionen sig , at menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Laos , herunder forholdene for de laotiske studenter , der demonstrerede for frihed og demokrati i Laos i oktober 1999 , fortsat giver anledning til bekymring .
<P>
Kommissionen flger sammen med de diplomatiske udsendinge fra EU ' s medlemsstater menneskerettighedssituationen i landet nje og deltager i alle EU ' s kommentarer til den laotiske regering om disse sprgsml .
Blandt dem er ogs mangler med hensyn til lov og ret .
Der er stadig fejl ved retsplejen , srlig nr det glder vilkrlige arrestationer , langvarig tilbageholdelse forud for en retssag og manglerne p garanti for en retfrdig rettergang .
Mange af disse problemer forvrres af drlig uddannelse af de mennesker , der arbejder i det juridiske system , og Kommissionen har derfor tilbudt bistand til den laotiske regering bde til en reform af systemet og til udvikling af menneskelige ressourcer .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , den vilkrlige arrestation af en kollega fra Europa-Parlamentet og en rkke af hans kombattanter i Vientiane har belastet forholdet mellem EU og Laos alvorligt .
I den efterflgende tid har svel EU ' s organer som de involverede stater gjort alt , hvad de kunne for at opn , at de anholdte blev lsladt .
Jeg vil i denne sammenhng gerne takke svel Kommissionen som Udenrigsudvalget under ledelse af Elmar Brok samt alle de kolleger , som har engageret sig i sagen .
<P>
De anholdte er nu atter p fri fod .
Ikke mindst den italienske regering har vret meget behjlpelig , idet den sendte et regeringsmedlem til Vientiane .
Denne aktion bar til sidst frugt .
Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt takke ambassadren for Den Demokratiske Folkerepublik Laos , som har vret til rdighed for samtaler her og i Bruxelles , og som helt benlyst ogs har udvet en nyttig indflydelse .
<P>
Laos har siden 1975 vret en etpartistat , alts ikke et demokrati i vores forstand .
Dr , hvor der ikke er demokrati og frie valg , er der som regel heller ingen retsstat . Ogs det blev endnu en gang helt klart .
Alligevel opretholder EU en kooperationsaftale med Laos , hvor EU yder bistand til opbygningen af landet og til fremme af demokratiet og retsstaten .
ASEAN-delegationen kunne s sent som i r konstatere , at denne hjlp virkelig er fornuftig .
Der findes rigtig gode projekter , som EU deltager i .
<P>
Jeg vil her pointere , at vi uanset den uacceptable fremgangsmde fra de ansvarlige i Laos holder fast i samarbejdet og vores vilje til at hjlpe .
Jeg forstr ogs godt , at vores forestillinger om demokrati og retsstat ikke ndvendigvis skal overtages af alle andre lande p kloden .
Faktisk m vi ind i mellem sprge os selv , om Europa-Parlamentet virkelig er kaldet til med lftet pegefinger at belre alle lande p denne jord om , hvad demokrati og retsstat er .
Men vi har vores principper , og de er blevet overtrdt i dette tilflde .
Vi vil ogs gre dem gldende fremover .
Men vi er indstillet p ogs fremover at hjlpe dette land , et af de fattigste folk i verden , og yde et bidrag til , at dette land fr en chance for at opn velstand .
Men vi nsker ogs , at demokrati og retsstat kommer til deres ret i Laos .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , i dag er vi lettede , for vores kollega , hr . Dupuis , er heldigvis iblandt os , og det er godt !
Derfor fortjener de problemer , som optog os i sidste uge , at vi vender tilbage til dem , s vi ikke skal st en smule tvende , hvis vi uheldigvis skulle st over for den samme situation i fremtiden .
<P>
For det frste stod vi over for store problemer med menneskerettighederne .
Kan et land uden nogen form for retssag fngsle personer , srligt udlndinge , der demonstrerer offentligt for demokrati og menneskerettigheder , og som gr opmrksom p den vold , som landet udver ?
Selv om lovgivningen i Laos indeholder et forbud mod demonstrationer , s var den jeblikkelige arrestation af fredelige demonstranter naturligvis fuldstndig ude af proportioner .
EU er for vrigt almindeligvis opmrksom p den mde , hvorp et land som Laos overholder eller krnker den klausul om menneskerettigheder , der er indfrt i den samarbejdsaftale , der er indget med dette land .
<P>
For det andet stod vi over for et institutionelt problem , der direkte berrer Europa-Parlamentet , eftersom en af de fngslede var et medlem af Europa-Parlamentet .
Vores kollega har ganske sikkert aldrig bedt om at blive behandlet bedre end meddemonstranterne .
Europa-Parlamentet kan imidlertid ikke vre ligeglade med den behandling , som et af dets medlemmer bliver udsat for .
Det er vores institutions trovrdighed og re , som str p spil , og selve hele EU .
Det skal vre klart for enhver , at hvis sdan en situation desvrre igen skulle opst , vil alle , Kommissionen , Rdet , den hjtstende reprsentant , medlemsstaterne og Europa-Parlamentet , og srlig Udvalget om Udenrigsanliggender , reagere hurtigt og njagtigt vide , hvad der skal gres , og hvordan det skal gres .
Nr alt kommer til alt , reagerede alle faktisk , som de burde , og det br vi glde os over .
Vi mangler nu at gre alt , for at udviklingen i Laos fremmes , og det er emnet for den beslutning , som vi skal stemme om i denne uge .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest hylde den regerende prins og den kongelige familie i Laos , de politiske ledere og de ansvarlige for menneskerettighedsorganisationerne i Laos , mine venner Massimo Lensi og Bruno Mellano , som har vret mine kampfller i denne demonstration og i de efterflgende dage i Laos .
Jeg vil endnu en gang takke Dem , kre kolleger , samt formanden , Nicole Fontaine , og alle Dem , der har stttet mlet for vores handlinger , som var og stadig er lsladelsen af de fem studenterledere , som blev anholdt i 1999 , og som man indtil i dag stadig ikke har hrt fra .
<P>
Jeg mener , at det sprgsml , som vi har rejst , naturligvis er meget bredere . Det drejer sig om demokratiet og om globaliseringen af demokratiet .
<P>
Laos har siden starten af 90 ' erne indledt en demokratiseringsproces , der i lbet af de frste fem r medfrte en rkke bninger i den konomiske sektor .
Men siden 1995 har vi set en meget alvorlig tendens til en ndring af det kommunistiske styre til et reelt " kleptokommunistisk " styre eller snarere en afart af kleptokommunisme eller narkokommunisme .
Det er yderst alvorligt .
Indbyggerne i Laos lever med det dagligt , og tusinder dr af det .
Tusinder , og lad os begynde med den kongelige familie i Laos , er bogstavelig talt blevet drbt langsomt .
<P>
EU og medlemsstaterne m derfor forst den dramatiske situation i dette land .
Vi m begynde med at forst , at stalinisterne og narkohandlerne , som styrer dette land , forhindrer laotiske demokrater i og uden for Laos og styrets reformtilhngere i at fremme reformerne .
EU br i stedet for fortsat at sttte de politisk korrekte projekter som fremme af kvinder , fremme af udviklingen p landet , beskyttelsen af miljet , som uden tvivl er nyttige , men som ikke gr ind til kernen i problemet , prcist g ind til problemets kerne , det vil sige til demokratiseringen , til reformen af straffeloven , til reformen af grundloven og til sikringen af de grundlggende rettigheder .
Og dr mener jeg , at Kommissionen og medlemsstaterne ikke gr det , de br gre .
<P>
Vi m derfor ndre vores politik og igen koncentrere den om rettigheder , om fremme af rettigheder , og det er det , som vi prver at gre med denne beslutning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med lsladelsen af vores kollega , hr . Dupuis , og vores fire andre radikale venner , men samtidig vil jeg ogs gerne give udtryk for min store bekymring for de fem andre politiske fanger , som blev uretfrdigt anholdt og herefter uretfrdigt fngslet .
Deres skbne bekymrer os , og vi er ikke mindst bekymrede over , at vi i to r ikke har hrt noget om , hvad der er sket med dem .
Jeg er ligeledes meget overrasket over , at Parlamentet uden gyldig grund reagerede s sent p de krnkelser , som hr . Dupuis og de andre radikale aktivister var udsat for .
Endelig vil jeg gerne sige til Dem , hr. formand , at jeg er ked af det hykleri , der er fra Parlamentets og EU-institutionernes side . P den ene side fremhver man nemlig regelmssigt menneskerettighederne og giver udtryk for dyb beklagelse over , at de ikke overholdes , eftersom menneskerettighedernes overholdelse er vores politiske stolthed , og p den anden side tver man med at anvende bestemmelsen om en midlertidig indstilling af de konomiske og handelsmssige forbindelser med de lande , der systematisk krnker menneskerettighederne , ikke bare Laos .
Vi beder ikke Parlamentet om at undervise hele verden i demokrati , men vi forlanger trods alt , at EU-institutionerne er s konsekvente som muligt i deres handlinger .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Fava .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget et forslag til beslutning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Forsyningspligtydelser
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0361 / 2001 ) af Langen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa ( KOM ( 2000 ) 580 - C5-0399 / 2001 - 2001 / 2157 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=57 NAME="Langen">
Hr. formand , forsyningspligtydelser er ydelser af konomisk og ikke-konomisk natur , som er rettet mod almenvellet , og som offentligheden og staten har en srlig interesse i bliver leveret .
Hertil hrer i EU ' s forskellige medlemsstater den offentligt tilgngelige forsyning med energi , vand , renovation , transport , telekommunikation , post , medier , finansielle ydelser og forsikringsydelser , et grundlggende socialt system og uddannelsessystem , sociale tjenester , ydre og indre sikkerhed , retsvsen og folkeregister .
Som De kan se , er der tale om et meget bredt emne .
<P>
Hvorfor beskftiger vi os med dette emne ?
Fordi nogle medlemsstater , isr Tyskland , har anfgtet Kommissionens kompetence til at kunne trffe afgrelse i enkeltsager i henhold til artikel 86 i EF-traktaten samt udstedelsen af sekundr fllesskabsret , som f.eks. gennemsigtighedsdirektivet .
Delstaters og kommuners bekymring for , at konkurrenceretten vil betyde en massiv reduktion af deres kompetence og delgge det etablerede net af strukturer inden for forsyningspligten er efter min overbevisning uberettiget .
<P>
I dag vil vi i Parlamentet vedtage en udtalelse til stats- og regeringschefernes forestende beslutninger i Laeken , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke kollegerne hjerteligt for deres kooperative samarbejde i denne sag .
Vi har i over et r gennem hringer og mange diskussioner forsgt at finde frem til en flles linje .
Kommissionens holdning i denne sag har vret saglig og efter min mening ogs vellykket .
Det skal Kommissionen , som benbart ikke er kommet endnu , have hjertelig tak for .
Kommissionen har nje beskrevet den fllesskabsretlige ramme .
Den har fremlagt principperne om neutralitet , udformningsfrihed og proportionalitet , som vi sttter , og p sprgsmlet om , hvordan vi opnr strre retsklarhed , har den p eget initiativ foreslet at lse dette sprgsml gennem dispensationsforordninger og afgrelser i enkeltsager .
<P>
Det er et af de bne sprgsml .
Mens en rkke kolleger foretrkker en ndring af artikel 16 , er vi blevet enige om , at vi foreslr et rammedirektiv p grundlag af artikel 95 , artiklen om det indre marked , hvor der kan trffes afgrelse i alle bne sprgsml gennem en flles beslutningsprocedure , ikke i form af en forordning fra Rdet eller et dekret fra Kommissionen , men i form af et direktiv gennem flles beslutningsprocedure , s vi kan deltage fuldt ud i afgrelsen af disse konkurrenceretlige grnsesprgsml .
<P>
Der har vret to centrale punkter i diskussionen . For det frste i hvilket omfang bevares strukturer , som har udviklet sig traditionelt , eller som br bnes med henblik p frie markeder og konkurrencen ?
For det andet , m staten subsidiere forsyningspligtydelser ?
Hvis ja , er der forskel p offentlige og private selskaber ?
Hvilke forsyningspligtydelser kommer ind under EU-retten ?
Ting , som ikke kommer under EU-retten , er alle aktiviteter af ikke-konomisk natur og rent interne forhold i staten .
Men hvad hrer under EU-retten ?
EF-konkurrenceretten forudstter , at der er virksomheder involveret , og i s fald drejer det sig om artikel 87-89 - kontrol af statssttte .
Bestemmelserne for det indre marked vedrrer konomiske aktiviteter , specielt etableringsfrihed og tjenesteydelsernes frie bevgelighed .
<P>
Derudover findes der statslige opgaver , som staten har forbeholdt sig selv , der findes institutioner , som ikke falder ind under dette omrde , som hverken er virksomheder eller statslige institutioner , de skaldte velgrende organisationer , non profit-organisationer , som Kommissionen har beskrevet i sin bemrkning til artikel 30 , ligesom vi har gjort det .
EF-konkurrencereglerne og reglerne om det indre marked kan ikke anvendes p rent interne forhold i staterne .
Dette er srligt relevant for forsyningspligtydelser p regionalt og lokalt niveau .
Hvis de kan anvendes , findes der undtagelsesordninger som de minimis-reglen , som sttten til kultur , dispensationsforordninger for sm og mellemstore virksomheder og for andre .
<P>
Derfor har Kommissionen med denne ramme stillet et forslag , som vi principielt accepterer , hvis vi nsker retsklarhed i de sprgsml , som vi har diskuteret bent , og hvis vi erklrer det frie marked , konkurrencen p markedet , for et grundlggende princip .
Jeg vil bede kollegerne om kraftigt at sttte det kompromis , som vi er net frem til i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
<SPEAKER ID=58 NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne sige hjerteligt tillykke til hr . Langen og begrnse mig til et enkelt omrde inden for en srlig gren af forsyningspligtydelserne , nemlig sprgsmlet om den kulturelle dimension p det audiovisuelle omrde , alts det offentligretlige fjernsyn og den offentligretlige radio .
<P>
Jeg har altid vret positiv over for at indfre privatfjernsyn . Jeg er fortsat positiv , men jeg er ogs overbevist om , at vi nu som fr m g ud fra , at det er ndvendigt at have en offentligretlig station .
Der er to srlige forhold , som skal fremhves . P den ene side den universelle ydelsespligt , alts arealdkkende forsyning af befolkningen p rimelige betingelser , og p den anden side forpligtelsen til at tage hjde for pluralismen i vores samfund .
Det tostrengede radiosystem har vist sig at vre bredygtigt .
Det ville ikke give nogen mening at krve en konstant retfrdiggrelse af den offentligretlige radio for hvert enkelt program .
Et afbalanceret program har ogs brug for et vist spillerum .
<P>
Det er ogs sikkert , at vi ikke m tillade , at der med skatter og licenspenge opstr en offentligretlig kopi af de private udbydere .
De offentlige instanser har brug for spillerum , men de har ogs brug for retningslinjer og prciseringer med hensyn til deres opgave .
Netop her er det positivt , at Kommissionen med sin meddelelse har taget emnet op .
<P>
Det skal imidlertid ogs prciseres , at nr det glder public service-ydelserne , kan det ikke vre transmissionsmden - terrestrisk eller videostreaming - som er afgrende .
Det afgrende er de ml , som skal beskyttes , vores demokratiske principper , pluralismen , den frie adgang til kultur og til det tekniske fremskridt .
Naturligvis skal ogs beskyttelsen af brugerne , isr de mindrerige , vre sikret .
Konkurrenceretligt skal Kommissionen som traktatens vogter derfor begrnse sig til at holde opsyn med misbrug .
Nr det glder den indholdsmssige udformning , skal den fortsat respektere og beskytte medlemsstaternes kompetence .
<P>
Reguleringskompetencen skal alts blive hos medlemsstaterne , og derfor phviler det ogs medlemsstaterne at faststte finansierings- og organisationsstrukturen .
Jeg hilser det velkommen , at Kommissionen og Rdet sammen med medlemsstaterne forsger at finde en ordning for dette omrde .
<SPEAKER ID=59 NAME="Seppnen">
Hr. formand , ordfreren for udvalgets udtalelse , Philippe Herzog , er som medlem af Parlamentets WTO-delegation i Qatar , og derfor har han bedt mig om p hans vegne at fremlgge udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Den blev nrmest enstemmigt vedtaget i Udvalget , kun t medlem stemte blankt .
Vores ordfrer tror ikke p Kommissionens opfattelse af , at en overholdelse af reglerne om konkurrence og det indre marked er helt ensbetydende med en sikring af udbuddet af forsyningspligtydelser .
Midlerne til sikring af udbuddet af ydelser bliver et problem .
<P>
Ordfreren foreslr , at man udarbejder en europisk platform for forsyningspligtydelser baseret p medansvar .
Han anser det for strengt ndvendigt med en mere ben og demokratisk regulering , ogs efter en mulig udvidelse .
Ordfreren nsker at afklare opgaverne og samtidig konsolidere fllesskabernes og landenes valgfrihed i forhold til , hvilken model man vlger til sikring af ydelserne , og hvilken administration man opretter for den .
Nr den nuvrende markedsfilosofi og konkurrencereglerne fremmer privatiseringen , br man bevare et princip om mangfoldighed inden for EU , det vil sige , der br vre flere alternativer .
<P>
Med disse begrundelser har udvalget vedtaget en holdning om , at den gradvise liberalisering af forsyningsomrderne i EU skal g hnd i hnd med opretholdelsen af forsyningspligten .
Man har ogs vedtaget et princip om , at det phviler medlemslandene at tage hensyn til deres kulturelt betingede vaner og politiske holdninger p deres omrde .
Medlemslandene br have ret til at sikre forsyningspligtydelser ogs for de socialt svagerestillede borgere .
Ved at rette opmrksomheden mod problemer med finansiering og mod sikringen af denne , deler udvalget i sin udtalelse ordfrerens opfattelse af ndvendigheden af at sikre forsyningspligtydelserne .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , i en verden , der er i forandring , og hvor den globale konkurrence skrpes , er forsyningspligtydelser et af de vsentlige fundamenter i den europiske samfundsmodel .
Borgerne og ogs virksomhederne gr i dag ud fra , at der overalt er adgang til et bredt spektrum af disse ydelser af en hj kvalitet og til overkommelige priser .
<P>
Ved forsyningspligtydelser forstr man aktiviteter , som erlgges i almenhedens interesse , og som derfor fra myndighedernes side forbindes med specifikke forpligtelser over for offentligheden eller lettelser .
Disse ydelser er et vsentligt bidrag til at forbedre borgernes livskvalitet og er derfor en vsentlig brik til det sociale , menneskelige og geografiske sammenhold i EU .
Subsidiaritetsprincippet afklarer ansvarsfordelingen i den regionale og nationale udformning .
I Amsterdam-traktaten og i chartret om grundlggende rettigheder blev det forankret , at almenvellets interesse er af stor betydning for Europa .
<P>
Det har derfor vret vigtigt for mig som formand for den strigske hjlpeorganisation at afklare min holdning med de store sociale og sundhedsmssige organisationer , Rde Kors , Caritas , hjlpeorganisationerne , sportsorganisationerne , brandvsenerne og kommunerne .
Det var ogs vigtigt for mig at kunne konstatere , at landomrderne er husket , og at de frivillige organisationers betydning for forsyningspligten kommer klart til udtryk .
Dagens betnkning bidrager til mere menneskelighed i hverdagen .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg tror , at det er godt , at Europa-Parlamentet i dag udtaler sig om betnkningen fra vores kollega , hr . Langen , for den er aktuel .
Jeg mener , at det er vigtigt , at vi udtaler os inden Det Europiske Rd i Laeken , for vi forventer af dette Rd , at det giver os en ordentlig saltvandsindsprjtning til udarbejdelsen af det bermte rammedirektiv , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml anbefaler Dem at vedtage princippet i .
<P>
Vedrrende Domstolens retspraksis ser jeg dag efter dag , at domme flger efter domme , og det viser , i hvilken grad retspraksis i denne forbindelse er forud for vores lovgivning .
Det er sledes , at Domstolen i en dom af 25. oktober endnu en gang berettiger en rkke begrnsninger for konkurrencen , da de er ndvendige for gennemfrelsen af den berrte opgave for at opn en konomisk og social balance .
<P>
S nr man stter sprgsmlstegn ved rammedirektivets hensigtsmssighed , skal man ogs stte sprgsmlstegn ved udformningen af forsyningspligtydelserne .
Og ud fra dette synspunkt drejer det sig om , hvem der er den ansvarlige myndighed for forsyningspligtydelserne .
I henhold til subsidiaritetsprincippet gr vi ind for , at alle Unionens niveauer kan vre berrte , hvad enten det er europisk eller lokalt , og det glder bde for definitionen af forsyningspligtydelser og i deres udformning .
<P>
Vi er bekymrede over sammenhngen mellem den globale tendens for forsyningsforpligtelserne og den sektoropdelte synsvinkel .
For det nytter ikke noget at faststte rammen , hvis man efterflgende omrde for omrde skader sammenhngen .
Derfor er vores gruppe imod en rkke afsnit , der indgr i den sektoropdelte synsvinkel , som vi ikke sttter .
<P>
Jeg vil til sidst insistere p sprgsmlet om finansiering .
Kommissionen har lige foreslet en ny tekst om en fritagelsesordning for forsyningspligtydelserne .
Vi sttter sdan et forslag , som dog i vores jne br suppleres med en ordning , der gr krydsfinansiering mulig , uden hvilken en udligning er umulig , hvilket p lang sigt truer forsyningspligtydelserne .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , det er naturligvis meget vigtigt at evaluere fnomenet forsyningspligtydelser og flgerne heraf for de europiske borgere .
Efter vores opfattelse skal udgangspunktet i den forbindelse vre , at konkurrencen skal ges til gavn for borgerne , og at rammebetingelserne derefter udformes p grundlag heraf .
<P>
Udformningen af forsyningspligtydelser br vre medlemsstaternes sag , og subsidiaritet er i den forbindelse et ngleord .
Gennemfrelsen af det indre marked p den mde , som er aftalt i Lissabon , er vsentlig .
Den allerede igangsatte liberalisering af navnlig postvsen , transport , elektricitet og gas og for min skyld ogs gerne vand br derfor hurtigt fortsttes i borgernes interesse .
<P>
Den nuvrende liberalisering har bidraget meget til de europiske virksomheders konkurrenceevne og har ogs resulteret i fordele for de europiske borgere .
Navnlig nr det glder produkter , som er s vigtige i dagliglivet , br borgerne have et valg .
Borgerne br betragtes som forbrugere og ikke som understter .
<P>
Overalt skal forsyningspligtydelser derfor leveres p en konkurrerende mde .
Det er ndvendigt , at der kommer tilstrkkelige markedsdeltagere , og derfor skal der glde samme adgangsbetingelser for offentlige og private virksomheder .
<P>
Borgerne har ogs fordel af tydelighed med hensyn til priser , regninger og leveringer .
Desuden br der leveres hj kvalitet .
Dertil hrer naturligvis ogs en rigtig og jeblikkelig behandling af klager .
<P>
Effektivitet , f.eks. med henblik p bedre leveringsgaranti , br der ogs vre udsigt til .
Endvidere br markedet ogs bnes for andre produkter ssom vand , sledes at borgerne ogs kan nyde godt af resultatet p dette omrde .
<P>
Med hensyn til udarbejdelsen af et rammedirektiv vil jeg gerne afvente Kommissionens holdning i Laeken .
Egentlig er vi i jeblikket imod et sdant rammedirektiv .
Vi m omhyggeligt vurdere , om dette nu ogs er ndvendigt , og kun udarbejde lovgivning , hvis denne er nsket .
Det m ikke blive endnu mere uigennemsigtigt , end det er i forvejen .
<P>
Til sidst vil jeg takke ordfreren , ogs for de forhandlinger , han har sgt med os alle .
rlig talt synes jeg , at hans oprindelige forslag var bedst , og siden har Kommissionen gjort sit bedste for at forringe det hele .
Vores afstemning kan sledes , hvad det angr , vre temmelig kritisk .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , hr. kommissr , med hensyn til de beslutninger , der sidste r blev truffet i Rdet og Europa-Parlamentet om bningen af konkurrencen p de omrder , der hidtil havde vret beskyttede , det vil sige monopoler , er det blevet klart , at det er ndvendigt med et solidt juridisk grundlag for at kunne sikre og udvikle de konomiske forsyningspligtydelser , som alle reelt har adgang til , og som sledes giver sammenhng med kvaliteten for borgerne i EU .
Den nuvrende konomiske situation og de mange tabte arbejdspladser , der er blevet registreret i de sidste uger samt den kendsgerning , at selv i perioder med stor vkst , i lbet af de sidste r har den gennemsnitlige arbejdslshedsprocent vret p 8 % , understreger , at det efter vores mening absolut er ndvendigt at udvikle forsyningspligtydelserne .
<P>
Derfor sttter vores gruppe fuldt ud de voluntaristiske retningslinjer , der navnlig er udarbejdet af Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation og CELSIG .
<P>
Frste del af den europiske plan er blevet gennemfrt med artikel 16 i Amsterdam-traktaten .
Den anses i dag for at vre utilstrkkelig , og derfor sttter vi udkastet til et rammedirektiv og de ndringsforslag , der er stillet af PSE-Gruppen , GUE-Gruppen og De Grnne .
Vi forventer faktisk , at Rdet i Laeken , hvor en del er afsat til Unionens ml , klart faststter mlet forsyningsforpligtelserne og rammedirektivet samt en tidsplan .
<P>
Indsatsen er vsentlig .
Det drejer sig om , som i tilfldet med procedurerne for de offentlige udbud - Zappala-betnkningen - og som i tilfldet med en specifik sektor - offentlig transport for rejsende - Meijer-betnkningen - om at faststte en ramme for den europiske konkurrencepolitik , at udvikle en reguleret konkurrencepolitik , der faktisk gr det muligt for de nationale , regionale eller lokale offentlige myndigheder i henhold til subsidiaritetsprincippet at trffe beslutninger om opgaverne inden for forsyningsforpligtelserne , den driftskontrakt , som operatrerne skal opfylde , og finansieringen af disse opgaver .
Det er indholdet i ndringsforslagene 52 og 55 , som vi har stillet .
<P>
Vi mener ligeledes , at det er ndvendigt at insistere p , at der gennemfres en mere dybdegende vurdering af liberaliseringen af sektorerne ved at tage forbrugernes og arbejdstagernes interesser med i betragtning samt overensstemmelsen af markedets retningslinjer med mlene for en varig udvikling - jeg tnker f.eks. p sektoren for vand - og dette skal ikke kun ske ud fra et teknisk synspunkt , men ogs gennem en dialog med alle de berrte parter .
Det er indholdet i ndringsforslag 44 og 46 .
<P>
Den kendsgerning , at det var ndvendigt at stille disse forskellige ndringsforslag i Europa-Parlamentet , viser tydeligt , at der ikke er enighed om det , som jeg lige har nvnt om ml og srligt om midlerne til at ivrkstte dem .
<P>
P dette omrde som p andre omrder har vi endnu en gang brug for mere europisk integration med respekt for fllesskabsmetoden , og ved at sikre de offentlige parters handlesikkerhed p alle niveauer kan udbuddet af forsyningspligtydelser sikres .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , over for den igangvrende liberaliseringsproces i EU har antallet af forslag og handlinger for de offentlige tjenesteydelser udviklet sig .
De har bidraget til det , som  16 , der er indfjet i Amsterdam-traktaten , anerkender som forsyningspligtydelsernes vsentligste rolle til sikring af den sociale og lokale sammenhrighed .
Men Kommissionens forslag er som sdvanlig tvetydige .
P den ene side refereres der til borgernes interesser og dermed til ndvendigheden af forsyningspligtydelserne , og p den anden side lgger adskillige direktiver fra Kommissionen vgt p liberaliseringen af de offentlige tjenesteydelser .
<P>
Langen-betnkningen flger nden i Kommissionens meddelelse fra september 2000 om forsyningspligtydelserne i Europa .
Kommissionen erkender , at konkurrencen ikke kan opfylde alle borgernes behov , og at medlemsstaterne er berettigede til at oprette og ivrkstte forsyningspligtydelser .
Men p samme tid er den positiv over for liberalisering og sttter indholdet fra Ministerrdet i Lissabon for at fremskynde dem .
Betnkningen er blevet forbedret med forhandlingen og ndringsforslagene .
Den bestrber sig p at finde en balance mellem liberaliseringen og de offentlige tjenesteydelser , og den understreger ogs , at forsyningspligtydelserne br sikres lige adgang , forsyningssikkerhed og kontinuitet .
I betnkningen foresls det ligeledes , at der udarbejdes en oversigt over liberaliseringens reelle betydning , inden der tages nye skridt , hvilket min gruppe ofte har anmodet om .
Men man har forregnet sig i forbindelse med kravene til de egentlige forsyningspligtydelser .
Langen-betnkningen anser det for vigtigt , at liberaliseringen af omrderne transport , el , gas og post ufortvet fortsttes , og ydermere vurderer den , at det er ndvendigt at privatisere vandforsyningen .
<P>
Jeg mener , at forsyningspligtydelserne , som navnet antyder , skal henhre under de rettigheder og pligter , som forsyningspligten krver .
Det vil sige gennemsigtighed , kontinuitet og lige vilkr .
Vi har brug for en ny europisk model for forsyningspligtydelserne , som opfylder borgernes forventninger , og vi br stoppe den udformning , der kun drejer sig om konkurrence som den , betnkningen gr ind for .
Derfor synes jeg ikke , det er fornuftigt , og jeg synes endda , at det er farligt , at planlgge et rammedirektiv , hvis man holder sig til denne udformning .
Ja , jeg mener , at der er et behov for garantier .
Jeg er tilhnger af et rammedirektiv for forsyningspligtydelserne p betingelse af , at det bekrfter den sociale fordel , som forsyningspligtydelserne har p beskftigelsen , sikkerheden og den bredygtige egnsudvikling .
Et sdant direktiv br ligeledes vre garanti for , at de offentlige forpligtelser med hensyn til kvaliteten , lige vilkr og adgang for alle brugere overholdes og ligeledes ved opretholdelse af sektorer med eneret , der gr en udligning af lokale og sociale skvheder mulig .
Jeg mener ogs , at alle niveauer i EU skal berres .
Vores holdning afhnger af , hvorvidt en rkke ndringsforslag accepteres .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , betnkningen om forsyningspligten i Europa berrer et spndingsfelt mellem to vigtige blokke .
Det drejer sig om sprgsmlet om en flles konkurrenceordning i Europa , og det drejer sig om den kommunale selvforvaltning , det vil sige ogs om subsidiaritet .
Det centrale m altid vre borgerne , forbrugerne , hvilke ydelser de fr p hvilke betingelser , og isr ogs i hvilken kvalitet .
<P>
Der er to punkter , som er vigtige for mig i Kommissionens meddelelse .
Kommissionen taler hele tiden om en konomisk aktivitet , men det er meget vanskeligt at definere begrebet konomisk aktivitet .
Nr vi her i Parlamentet diskuterer , hvad konomisk virksomhed er , er mange medlemmer naturligvis prget af deres baggrund .
Er der allerede tale om konomisk virksomhed , hvis en virksomhed arbejder i en branche med henblik p at opn profit ?
Jeg vil her kun nvne sprgsmlet om sygetransporter .
<P>
Det andet er sprgsmlet om misbrugskontrol .
Her er sprgsmlet ikke , om Kommissionen kan kontrollere , men hvor langt ned i detaljerne , den skal kontrollere , s den ikke med for konkrete kontrolkrav ender med at f et forsyningspligtbegreb ind ad bagdren .
<P>
Det er vigtigt , at vi bevarer det kommunale ansvar , og at vi under det kommunale ansvar tilfrer en eller anden konkurrencemulighed gennem licitationer .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fremhve et punkt , som bliver nvnt i betnkningen , men ikke i Kommissionens meddelelse , nemlig vandmarkedet .
Vandet er for os i Tyskland og strig et utroligt vigtigt omrde .
Efter min mening m det p det skarpeste afvises , at der gennem afgrelser i enkeltsager inden for EU - Kommissionen har allerede bestilt en rapport om det - sker en bning af markedet .
Det afviser vi p det skarpeste .
I det mindste er der brug for en sektorspecifik betragtning frst .
Derfor kan jeg kun advare Kommissionen mod disse skridt .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay">
Hr. formand , kre kolleger , det indre marked betyder nu engang , at mange ting , som i medlemsstaterne er blevet reguleret p en ganske bestemt mde , i dag bliver udsat for nye , anderledes regler .
Det er forsyningspligten et fremragende eksempel p . Sagen bliver yderligere vanskeliggjort af , at formlet med forsyningspligten i medlemsstaterne i hj grad ligner hinanden .
Der er imidlertid stor forskel p instrumenterne , og det skyldes forskellig kulturel udvikling , men ogs forskellige administrative regler i medlemsstaterne .
Det gr det ikke ligefrem lettere at opstille flles regler .
<P>
Medlemsstaterne skal imidlertid ogs i fremtiden have mulighed for selv at bestemme denne tjenesteydelse , som de rubricerer under forsyningspligten .
Spillereglerne skal derimod s vidt muligt vre ens i et flles indre marked .
Konkurrenceretten , som er traktatfstet , giver ikke i sig selv en tilstrkkelig retssikkerhed for udformningen .
P den anden side m formlet imidlertid heller ikke vre at udmanvrere den europiske konkurrenceret .
Den m derfor fortolkes bindende med henblik p forsyningspligten .
Derfor krver vi et rammedirektiv , som faststter de flles principper , som forsyningspligtydelserne hviler p .
<P>
Det skal faststte regler for medlemsstaterne .
Det skal imidlertid frem for alt give retssikkerhed for de aktrer , som stiller forsyningspligtydelser til rdighed .
Men endelig skal det stte grnser for Kommissionens spillerum for sknsudvelse .
Kommissionens eksekutivmonopol skal ikke anfgtes . Men nr det glder dens afgrelser i enkeltsager , nr det glder dispensationsforordningerne , ville jeg meget gerne have fastlagt , hvad der eksempelvis er konomiske aktiviteter , og hvad der ikke er konomiske aktiviteter .
Hvad falder under bagatelgrnsen ?
Hvornr er den interne handel i Fllesskabet berrt ?
Isr for os i Europa-Parlamentet m der finde en orientering sted for vores sektorielle lovgivningsarbejde i de mange sektorielle direktiver og forordninger , vi arbejder p for tiden ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , betnkningen har titlen " Forsyningspligtydelser " for bedre at kunne overlade de offentlige tjenesteydelser til private interesser , og betnkningen opfordrer til , at liberaliseringen fortsttes ufortrdent .
<P>
I modstning til betnkningens lgnagtige pstande har privatiseringerne frt til en forringelse af ydelserne gennem en social diskrimination p bekostning af dem med lavest indkomst , gennem nedskringer eller fjernelse af de aktiviteter - da de ikke gav privat profit - som dog ikke er mindre ndvendige for befolkningen .
Og det kan ikke vre anderledes .
De private virksomheder , der har draget fordel af forringelsen af de offentlige tjenesteydelser , er styret af en strben efter det maksimale overskud til deres aktionrer og ikke af ndvendigheden af bedre at opfylde forsyningspligten .
Den politik , som bestr i at overlade de offentlige tjenesteydelser til private interesser , en politik , som flger de europiske institutioner og de nationale regeringer , medfrer en meget stor social tilbagegang .
Uddannelse , sundhed , kollektiv transport , postvsenet , telekommunikation , vand- og energiforsyningen og bortskaffelse af affald skal forblive offentlige tjenesteydelser , som hverken br give overskud ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , for at forsyningspligtydelserne skal st til rdighed for offentligheden i tilstrkkeligt omfang , satser EU p liberalisering .
Hvis man dermed mener en get , men stadig fair konkurrence inden for postvsen , trafikale ydelser , vandforsyning , sociale ydelser m.m. , er det positivt .
Men hvis ydelsens kvalitet falder af rene omkostningsgrunde , hvis der bliver stadig frre udbydere og stadig frre beskftigede , m man politisk modvirke denne udvikling .
Statslige monopoler m ikke blive erstattet af private monopoler !
Ordfrer Langen har overtaget mit forslag om at anerkende forsyningspligtopgaverne som flles europiske vrdier .
De bidrager til den europiske sociale model og til en bredygtig udvikling i EU-regionerne .
<P>
Mlet er at sikre hje kvalitets- og sikkerhedsstandarder , forsyningsbredde og kontinuitet i et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet .
Nu som fr afgr medlemsstaterne i deres licitationer selvstndigt , hvilken mlestok de vil anvende for miljhensyn , tilgngelighed og sociale standarder .
Det er til gavn for alle borgere , hvis disse ydelser bliver defineret entydigt inden for rammerne af en europisk licitationslovgivning .
De lokale , sociale og velgrende organisationer , som ikke arbejder for vindings skyld , og som arbejder for de udstdtes og de socialt svages behov , skal undtages fra disse konkurrence- og markedsbestemmelser for det indre marked .
<P>
Borgerne og brugerne skal involveres strkt i medlemsstaternes og Kommissionens konkretisering af denne aftale .
Nyregulering af forsyningspligten i EU vil kun blive accepteret , hvis gennemsigtighed og deltagelse er sikret .
Som medlem af bde Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender anbefaler jeg kollegerne at stemme for denne udmrkede og velafbalancerede betnkning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg er bekymret over flere aspekter af Langen-betnkningen .
For det frste m vi se disse forsyningspligtydelser ud fra hensynet til borgernes rettigheder , for forbrugernes rettigheder er underordnet disse .
Indfdsret giver ret til at f opfyldt forskellige grundlggende behov ssom vand , der er ndvendigt for opretholdelsen af livet .
Vand kan ikke inden for EU behandles slet og ret som en vare , der kan kbes og slges .
<P>
Europa er forpligtet p iden om en bestemt social model , der er baseret p solidaritet .
Det er derfor af afgrende betydning , at vi har en juridisk ramme , en regulerende ramme , inden for hvilken Kommissionen og medlemsstaterne kan tage fat p sprgsmlet om konkurrence , sdan som det pvirker de sociale og offentlige ydelser og forsyningspligtydelserne .
Det er en del af en demokratisk dagsorden for EU at sikre , at vi er ansvarlige , at vi opfylder forsyningspligten p en ansvarlig mde , og at vi har et Europa , der tager hensyn til alle sine borgere .
<P>
konomien skal vre et instrument , der skal tjene folket , ikke bare markedet .
Da forbrugerrettigheder defineres p baggrund af kbekraft , er det ikke en tilstrkkelig mde , hvorp man kan sikre samhrighed i et socialt Europa .
Det er et Europa , hvor politikken nedgres , fordi det slet og ret er baseret p folks evne til at kbe eller ikke at kbe .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det er mig en srlig fornjelse at udtrykke min glde over Langen-betnkningen og det udmrkede arbejde , ordfreren har gjort ved forelggelsen af en afbalanceret og fremadskuende tilgang til det fremtidige udbud af en type af offentlige ydelser , der er afgrende for vores konomi og for alle Europas borgeres velfrd .
<P>
Kommissionen har spillet sin rolle ved at fremstte to udtalelser om dette emne og senest en beretning til Det Europiske Rd i Laeken .
Til syvende og sidst er vi alle inspireret af samme vilje til at sikre , at alle borgere i Europa har adgang til forsyningspligtydelser af hj kvalitet .
EU har et direkte ansvar over for de sektorer , hvor der er blevet indfrt lovgivning vedrrende det indre marked , i srdeleshed for netsektorer .
I hvert tilflde er der taget srlige initiativer for at kunne opfylde forsyningspligten .
Hele denne lovgivning er blevet vedtaget under proceduren med flles beslutningstagning og udvikler sig fortsat .
Den pakke forslag om energi , der blev vedtaget af Kommissionen her i forret , omfatter strkt styrkede elementer , der har at gre med forpligtelsen til levering af offentlige ydelser .
Medlemsstaterne har pligt til at specificere og gennemfre disse forpligtelser .
<P>
Andre steder , inden for sektorer , der ikke er dkket af en srlig fllesskabslovgivning , har medlemsstaterne og deres myndigheder en hovedrolle at spille , f.eks. nr det glder organiseringen og udbuddet af lokale og sociale tjenesteydelser .
Her begrnser Kommissionen sig til at sikre forenelighed med de generelle regler om konkurrence og det indre marked .
Som det understreges i Langen-betnkningen , er disse regler ganske fleksible .
I srdeleshed giver de mulighed for tilstrkkelig finansiering af forsyningspligtydelser .
<P>
Kommissionen er gentagne gange blevet anmodet om at skaffe strre juridisk sikkerhed med hensyn til den almindelige konkurrence og de regler for det indre marked , der glder for forsyningspligtydelser .
Ved at forklare og udvikle sin tilgang har den forsgt at afhjlpe den frygt , som udbydere og andre berrte har givet udtryk for .
Kommissionen foreslr at fortstte med at bruge eksempler , retningslinjer og meddelelser sammen med forslag til forordninger om undtagelser for at skabe yderligere klarhed , som den opfordres til i Langen-betnkningen .
<P>
I sin beretning til Laeken har Kommissionen ptaget sig at skabe en fllesskabsramme for statssttte til ydelser af almen konomisk interesse .
Denne ramme kunne i srdeleshed specificere betingelserne for autorisation af statssttte fra Kommissionen og sledes indfri forpligtelsen til underretning om individuel bistand .
Det kan fre til vedtagelse af en forordning , der undtager visse kategorier af sttte fra pligten til forudgende underretning .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om det foreslede rammedirektiv er Kommissionen ikke modstander af det i princippet og er allerede get ind p at vurdere vrdien af gennemfrligheden af et sdant instrument .
Vores tvivl drejer sig isr om opdelingen mellem et sdant direktiv og lovgivning p sektorniveau .
I lyset af Europa-Parlamentets beslutning vil Kommissionen se p sagen igen .
<P>
Et andet vsentligt sprgsml drejer sig om evaluering .
Jeg gentager , at Kommissionen har al mulig interesse i en nje , fuldstndig og rlig evaluering af resultaterne af Fllesskabets lovgivning .
Det er en god praksis . Det er ogs en god mde at regere p , og det br ikke forsmmes , hverken p medlemsstatsniveau eller p europisk niveau .
Vi foreslr at forbedre de eksisterende sektorevalueringer , og vi er get ind p at forelgge en rlig horisontal beretning inden for rammerne af Cardiff-processen .
Kommissionen glder sig over Europa-Parlamentets forslag om at organisere en debat i de eksisterende fora for at sikre en pluralistisk vurdering , og debatten br finde sted fr udarbejdelsen af Cardiff-beretningen for fuldt ud at tage hensyn til dens resultater og henstillinger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at forsyningspligt er et omrde , der hele tiden optager os , og som vil krve nye initiativer i fremtiden og en yderligere udvikling af fllesskabslovgivningen .
Kommissionen ser frem til at inddrage Parlamentet som partner i denne proces .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Bolkestein .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=7>
Afstemning
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="1. forslag til Rdets afgrelse om et handlingsprogram for uddannelse, udveksling og bistand med henblik p beskyttelse af euroen mod falskmntneri ("PERICLES"programmet) (KOM(2001) 248 - C5-0303/2001 - 2001/0105(CNS)) og">

<P>
2. forslag til Rdets afgrelse om udvidelse af afgrelse om et handlingsprogram for uddannelse , udveksling og bistand med henblik p beskyttelse af euroen mod falskmntneri ( " PERICLES " programmet ) til ogs at omfatte de medlemsstater , som ikke har indfrt euroen som enhedsvaluta ( KOM ( 2001 ) 248 - C5-0304 / 2001 - 2001 / 0106 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0380 / 2001 ) af Lehne for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 308 / EF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ( PE-CONS 3654 / 2001 - C5-0496 / 2001 - 1999 / 0152 ( COD ) )
<P>
Caveri ( ELDR ) .
( IT ) Hr. formand , jeg vil gerne gre formandskabet opmrksom p , at der er en fejl i artikel 3 , stk .
6 , i den italienske tekst .
I september sidste r skrev jeg et brev til formanden , fru Fontaine , for at gre opmrksom p , at der var en fejl i den italienske tekst i forhold til de korrekte tekster p engelsk , tysk og fransk .
I sit brev af 4. oktober 2000 gav fru Fontaine mig ret og forsikrede mig for , at oversttelsestjenesterne ville rette fejlen , men den er desvrre ikke blevet rettet endnu .
Jeg gr opmrksom p , at den stning , der str i den aktuelle udgave - nemlig at den legitimationspligt , der er taget hjde for i nrvrende direktiv , under alle omstndigheder er gldende - har en helt anden betydning end det , der str p de andre sprog .
Sdan som jeg sagde til fru Fontaine , burde der st , at den under alle omstndigheder foretages af kasinoer , for s ville teksten vre i overensstemmelse med de andre sprogudgaver .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak , hr . Caveri .
Vi vil naturligvis tage hjde for Deres kritik , som forekommer mig at vre berettiget .
<SPEAKER ID=74 NAME="Lehne">
Hr. formand , ogs jeg er af spanske kolleger blevet gjort opmrksom p en fejl i den spanske version , som jeg beder om at f rettet , og det glder ordet determinar i artikel 6 , stk .
3 , anden del . Dette ord skal erstattes af ordet evaluar , fordi dette skal vre den korrekte oversttelse .
Det beder jeg om at f undersgt og i givet fald korrigeret .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0349 / 2001 ) af Maij-Weggen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om tilpasning af forretningsordenen til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter ( 2001 / 2135 ( REG ) )
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0346 / 2000 ) af Carnero Gonzlez for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af forretningsordenens bestemmelser om nedsttelse af interparlamentariske delegationer og blandede parlamentariske udvalg ( 1999 / 2196 ( REG ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Anden betnkning ( A5-0374 / 2001 ) af Cappato for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor ( KOM ( 2000 ) 385 - C5-0439 / 2000 - 2000 / 0189 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0370 / 2001 ) af Turco for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
1. initiativ fra Kongeriget Belgien og Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om udvidelse af Europols mandat til at omfatte de former for grov international kriminalitet , som er anfrt i bilaget til Europol-konventionen ( 9093 / 2001 - C5-0266 / 2001 - 2001 / 0817 ( CNS ) ) ;
<P>
2. initiativ fra Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af Rdets retsakt om ndring af Rdets retsakt af 12. marts 1999 om faststtelse af regler for Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer ( 8785 / 2001 - C5-0218 / 2001 - 2001 / 0807 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0369 / 2001 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Belgien , Den Franske Republik , Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige med henblik p Rdets vedtagelse af en rammeafgrelse om flles efterforskningshold ( 12442 / 2001 - C5-0507 / 2001 - 2001 / 0821 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0371 / 2001 ) af Marinho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om faststtelse af de bestemmelser i 1995-konventionen om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union og i 1996-konventionen om udlevering mellem Den Europiske Unions medlemsstater , der udgr en udvikling af Schengen-reglerne i henhold til aftalen om Republikken Islands og Kongeriget Norges associering i anvendelsen , gennemfrelsen og udviklingen af Schengen-reglerne ( 9946 / 2001 - C5-0321 / 2001 - 2001 / 0820 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0351 / 2001 ) af Vander Taelen for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om en bedre udbredelse af europiske film p det indre marked og i kandidatlandene ( 2001 / 2342 ( INI ) )
<SPEAKER ID=75 NAME="Vander Taelen">
Jeg m stille et lille mundtligt ndringsforslag , fordi jeg har mrket , at der var nogle misforstelser om den rette hensigt med denne tekst .
Visse medlemmer af Parlamentet mistnkte mig for at ville gre Europas bureaukrati tungere , selv om jeg egentlig vil gre det lettere .
For at tydeliggre dette vil jeg lse teksten i anden del for Dem : " og i denne forbindelse at sikre oprettelsen af et srligt europisk agentur for biografer og andre audiovisuelle sprgsml " .
Resten bortfalder sledes .
Jeg mener hermed blot , at effektiviteten i den nuvrende organisation i Europa ges og bestemt ikke vanskeliggres .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0347 / 2001 ) af Maat for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens beretning om de erfaringer , medlemsstaterne har gjort siden gennemfrelsen af Rdets direktiv 95 / 29 / EF om ndring af direktiv 91 / 628 / EF om beskyttelse af dyr under transport ( KOM ( 2000 ) 809 - C5-0189 / 2001 - 2001 / 2085 ( COS ) )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , det er for at sige , at der i den franske udgave er to fejl , som br rettes .
<P>
I punkt 10 i den franske udgave str der " Les procdures de violation du trait doivent tre poursuivies contre les tats membres " , hvilket er modstridende .
Det skal forsts som " Les procdures de poursuite pour violation du trait doivent tre mises en place contre les tats membres " .
<P>
I punkt 16 str der i den franske udgave " invite la Commission  examiner comment promouvoir de petites tueries locales " .
Hr. formand , for at undg mere alvorlige " petites tueries " - det minder om filmen " Mord mellem venner " - foreslr jeg alts " petites structures locales d ' abattage " .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Tak for Deres forslag , fru Auroi .
Jeg er sikker p , at vores tjenestegrene vil se med positive jne p disse forslag .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0361 / 2001 ) af Langen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa ( KOM ( 2000 ) 580 - C5-0399 / 2001 - 2001 / 2157 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang referere til afstemningen , hvor vi desvrre blev frataget muligheden for at stemme om nr . 62 .
Jeg har set efter i bilagene endnu en gang , og nr . 62 er et supplement til nr .
58 , og egentlig skulle vi have stemt ved navneoprb om det . Mine to anmodninger om at f ordet blev desvrre ignoreret af Deres to medhjlpere .
<P>
Her drejer det sig om , at vi gr det helt klart , at en konkurrencebning p vandmarkedet ikke kan ske via den generelle konkurrenceret .
Derfor vil jeg gerne understrege det igen .
Jeg sagde allerede i indledningen , at vi afviser dette , og jeg beder om , at det bliver frt til protokols , og at man fremover ikke ignorerer medlemmernes anmodninger om at f ordet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Jeg havde ikke fet besked om Deres anmodning , hr . Radwan .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , De kan sprge Deres to medkombattanter .
Den embedsmand , der sidder til venstre for Dem , s p mig , men undlod at meddele det til Dem .
Det kan jeg heller ikke gre for !
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Hr . Radwan , vores medarbejdere udfrer efter min mening et yderst vigtigt og omhyggeligt stykke arbejde , men jeg kan se , at De ikke er interesseret i at lytte til mig .
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Gerhard Schmid ( A5-0362 / 2001 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Risikoen for fremstilling og udbredelse af falske euro er en alvorlig hindring for opstartsperioden for den flles mnt den 1. januar 2002 , hvorefter der i de flgende r vil vre en fysisk udskiftning af mnter og sedler .
Faktisk vil borgernes tillid i denne overgangsperiode vre det vigtigste .
<P>
Men det ser ud til , at man har undervurderet risikoen og derfor handlet alt for sent .
Det var frst den 22. juli 1998 , at Kommissionen udarbejdede sin vigtigste meddelelse om emnet , og frst i 1999 og 2000 , at de frste bestemmelser , der endda var delvise , blev vedtaget om udvidelsen af Europols opgaver og straffeforanstaltningerne mod falskmntneri af euro .
Det beslutningsforslag , som vi skal drfte i dag , fjer sig til denne foranstaltning , idet der foresls et fllesskabsprogram for uddannelse og bistand til hovedaktrerne inden for falskneri .
<P>
Mens man ikke kan komme med de store indvendinger mod selve forslaget , kan man derimod kun understrege , at det kommer for sent , og der er visse modstninger , som afslrer mangler ved udformningen af den flles mnt .
<P>
Frst og fremmest vakler den fremlagte tekst hele tiden mellem udformningen af henholdsvis " uddannelse " og " bistand " uden klart at turde angive , at 48 dage inden den fysiske udveksling af mnter og sedler er samarbejdet p dette omrde endnu ikke afsluttet .
For det andet opdager man blandt mlene for denne " uddannelse / bistand " temaet om " beskyttelse af euroen uden for Europa " , som dog ikke henhrer under nogen fllesskabskompetence .
Det er en anledning til her ud fra en srlig synsvinkel at opdage , i hvilken grad systemet med den flles mnt er vakkelvornt og delt mellem fllesskabsbefjelser og de vrige befjelser , der stadig er nationale , med en drlig koordinering mellem de to .
Men kan det g anderledes , nr mlet lige siden Maastricht har vret at forfre vlgerne ved at lade dem tro , at den flles mnt var mulig uden den fuldstndige superstat ?
<P>
Betnkning af Lehne ( A5-0380 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg taler p vegne af min gruppe om Lehne-betnkningen .
Siden topmdet i Tampere har medlemsstaternes regeringer arbejdet tttere sammen om juridiske og indenrigspolitiske sprgsml , og siden 11. september er dette blevet mere benlyst .
<P>
Eftersom vi lever i et indre marked , er det kun rimeligt , at der foregr et samarbejde og en koordination mellem medlemsstaterne .
Internationale forbrydelser involverer meget raffinerede strukturer , men sdanne foretagender drejer sig om finansieringen af de kriminelle aktiviteter .
Derfor er det vigtigt at gennemfre denne lovgivning for at sikre , at der ikke finder hvidvaskning sted inden for EU ' s finansielle systemer .
Vi m sikre , at internationale forbrydere ikke kan benytte de eksisterende finansielle strukturer i Europa eller nogen andre steder til at hvidvaske deres ulovlige fortjenester .
<P>
Gennemfrelsen af dette direktiv om forebyggelse af brug af finansielle systemer til hvidvaskning af penge er et vigtigt led i bekmpelsen af international kriminalitet .
Jeg har altid ment , at EU ' s lovgivning p dette omrde burde udvides , sdan at den medtog andre lovovertrdelser end dem , der drejer sig om narkotika .
Det er netop , hvad der er opnet her ved aftalen mellem EU ' s regeringer og Europa-Parlamentet .
Direktivet udstrkker forbuddet mod hvidvaskning af penge til organiseret kriminalitet svel som til narkotikaforbrydelser .
Medlemsstaterne vil stadig have ret til at udstrkke deres nationale pengehvidvaskningslovgivning til andre former for kriminel aktivitet .
Som resultat af forligsaftalen vil man sikre advokaternes professionelle tavshedspligt , medmindre den pgldende advokat ved , at man sger hans rd med henblik p hvidvaskning af penge .
<P>
I en videre kontekst er der p europisk niveau enighed om at gennemfre rammedirektivet om at tillade indefrysning af kriminelle midler inden for EU .
Den protokol , der drejer sig om konventionen om gensidig bistand i kriminelle anliggender , vil ogs hjlpe medlemsstaternes regeringer , nr der afholdes retssager i forskellige medlemsstater .
<P>
Jeg sttter et forstrket samarbejde og mere koordination p det juridiske omrde inden for EU , selv om jeg vil advare regeringerne mod at tnke meget nje p de betingelser , der stilles i forbindelse med fremtidige initiativer .
Der m vre ordentlige procedurer , der sikrer borgerrettighederne og retten til fortsat at blive anset for at vre uskyldig , indtil det modsatte er bevist .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for hr . Lehnes betnkning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge .
P fransk str der " blanchiment des capitaux " , som ordret betyder " hvidvaskning af penge " , hvilket vil sige , at man gr noget hvidt , som ikke er hvidt , at man vasker noget rent , som er beskidt , og at man gr noget pnt , som er grimt .
Jeg spekulerede derfor p , hvorfor vi ikke er lige s dygtige som forbryderne til at gre noget pnt , som er grimt .
Hvorfor kan vi ikke ogs gre noget pnt , der er grimt ?
Her tnker jeg ikke p mig selv , hr. formand - selv om der mske er nogen , der synes , at jeg er grim - men derimod p pensionslovene i hele Europa .
Vil det lykkes os at gre de grimme love - som der er mange af - til pne love ?
<SPEAKER ID=85 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Europa-Parlamentet og Rdet er blevet enige om et forligsforslag , som udmrker sig ved at lade , som om det gr noget mod hvidvaskning af penge i forbindelse med narkotika , mens det ingenting gr .
<P>
Man er meget snu , hvis man kan skelne mellem penge , der stammer fra organiseret kriminalitet , og penge , der kommer fra den normale konomi .
Men selve banksystemet vil ikke lave denne skelnen og betragter det ikke som sin opgave at dmme penge efter deres lugt , men udelukkende ud fra det , som de tilfrer .
Og det er almindelig kendt , at penge fra kriminalitet ikke kun vaskes hvide i skatteparadiser , men ogs og isr i de strste banker i finansverdenen .
<P>
Dette forslag vil , hvis det vedtages , helt sikkert ikke forhindre penge fra organiseret kriminalitet i at g igennem det finansielle system og blive investeret i skaldt almindelige aktiviteter , der ud fra et menneskeligt synspunkt i mange tilflde er lige s kriminelle som penge fra mafiaen .
<P>
At skabe sig en formue fra narkotika er foragteligt .
Men at skabe sig en formue ved fremstilling og handel med vben er ikke mindre foragteligt .
Og det er endnu mere foragteligt at lade medicinalindustriens sammenslutninger og deres aktionrer skabe sig en formue takket vre et monopol p patenter af en rkke lgemidler , eftersom dette monopol gr , at prisen p en rkke livsndvendige lgemidler tidobles eller mere , hvilket ddsdmmer alle dem , der ikke har midler til at betale disse priser .
Alt dette er dog lovligt .
<P>
De europiske institutioner har mske befjelser til at beslutte , hvad der ved forbrug af penge er lovligt eller ej .
Men de har ikke befjelse til at hvidvaske penge .
<SPEAKER ID=86 NAME="Krivine og Vachetta">
Direktivet om bekmpelse af hvidvaskning af penge gr i den rigtige retning og lever i det mindste delvis op til forventningerne fra borgerne og fra de forslag , som er blevet stillet af de dommere , som har mest med dette sprgsml at gre .
Derudover br der siden den 11. september vre nye anledninger til at styrke bekmpelsen af hvidvaskning af penge .
Men Lehne-betnkningen bliver hrdnakket ved at gre det modsatte .
I betnkningen udtrykkes der sledes glde over et nyt afsnit med en absurd ordlyd , for den faststter , at " medlemsstaterne ikke er forpligtede til at plgge de pgldende faggrupper ( selvstndige inden for de juridiske erhverv m.fl. ) indberetningspligt " .
Den ukrnkelige tavshedspligt bevares , undtagen hvis den juridiske rdgiver selv er konomisk kriminel .
Det er ikke nok at have " grund til at tro " , at hans klient " sger juridisk rdgivning med henblik p hvidvaskning af penge " , det er udelukkende , nr advokaten " ved " , at det forholder sig sledes , at tavshedspligten kan brydes .
<P>
Disse spidsfindigheder delgger p slende vis Europa-Parlamentets nylige beslutninger hrdt , tilpasser sig CIA ' s metoder og tver ikke med at gre alle , der demonstrerer mod konomisk kriminalitet , til kriminelle .
<P>
P trods af disse mangler har vi ikke stemt imod Lehne-betnkningen .
<P>
Betnkning af Maij-Weggen ( A5-0349 / 2001 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs for denne betnkning om aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter .
Her m jeg fortlle , at jeg i sndags mdte en pensionist fra Bergamo , nemlig Erminia Santinelli , som er en ung og aktiv kvinde p 60 r , og hun sagde flgende til mig : " Det er sandelig nogle gode forordninger , I vedtager i Europa-Parlamentet !
Det betyder mske , at ogs jeg endelig kan f lov til at se dokumenterne !
" " Hvilke dokumenter ?
" , spurgte jeg hende .
" Dokumenterne for beregningen af min pension , " svarede hun , " for jeg har endnu ikke forstet , hvordan min pension er blevet beregnet .
Nu , hvor jeg fr disse dokumenter , kan jeg endelig finde ud af , hvordan min pension er blevet beregnet . " " Det bliver frst nste gang !
" , sagde jeg til hende .
" Forelbig m vi njes med at f aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter . "
<SPEAKER ID=88 NAME="Bonde">
. Fru Maij-Weggens betnkning om benhed i Parlamentets dokumenter er et fremskridt , som vi kun kan sttte .
Vi har sledes samlet stemt for " det mindre onde " , hvilket vil sige , at et lille fremskridt for mere benhed er bedre end ingenting .
Problemet er alt det , der ikke er med .
Hovedproblemet er , at Kommissionen og Rdet ikke udleverer dokumenter fra den lovforberedende fase til Parlamentet .
Det er i den grad uheldigt , da det er i denne fase , borgerne har interesse i at flge med for at kunne pvirke lovgivningens indhold .
Et andet problem er inddelingen af parlamentsmedlemmerne i frste og anden klasses medlemmer med og uden adgang til fortrolig information .
Og der er helt vanvittigt og i strid med enhver parlamentarisk tradition , at Parlamentets Budgetkontroludvalg , Ombudsmanden og EU ' s egen Revisionsret stadig ikke er i stand til at prve alle bilag i Kommissionens embedsfrelse .
<SPEAKER ID=89 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod betnkningen om aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter , for bag denne lgnagtige titel drejer det sig mindre om at udvide adgangsmulighederne end at lovgive om dem og derved give Europa-Parlamentet ret til at begrnse offentlighedens adgang .
<P>
P den ene side anerkendes hyklerisk offentlighedens ret til at f adgang til dokumenter , og p den anden side anerkender man visse dokumenters " fortrolighed " .
<P>
Faktisk er der ingen grund til , at et hvilket som helst dokument , om det er fra Europa-Parlamentet eller en af de vrige europiske institutioner , gemmes for offentligheden .
Vi er for den totale offentliggrelse af alle dokumenter , alle aftaler , alle traktater samt alle delene i alle de indlg , der i dag er skjulte , af alle hemmeligholdte forhandlinger , af al lobbyisme , som har fet Europa-Parlamentet , Rdet eller Kommissionen til at trffe en beslutning eller udarbejde et direktiv .
<SPEAKER ID=90 NAME="Meijer">
Fr i tiden blev statens interesser beskyttet mod borgerne gennem hemmeligholdelse .
Nu om dage fr man indtryk af , at alle forvaltningsoplysninger er offentlige .
Alligevel findes der temmelig mange undtagelser p grund af militre eller konomiske interesser , og graden af offentlighed er forskellig i de forskellige EU-medlemsstater .
I mellemtiden er der to fuldstndig modstridende meninger om den fremtidige offentliggrelse af oplysninger om forberedelsen af EU-beslutninger . Den ene opfattelse , som ordfrerne fru Maij-Weggen og hr .
Cashman giver udtryk for , er , at vi i r har gjort store fremskridt , som frer til , at der i 2002 opstr en optimal offentlighed , som alle m vre tilfredse med . Den anden opfattelse , som hr .
Martin og hr . Bonde giver udtryk for , og som ogs er udtrykt i ndringsforslagene fra De Grnne , er , at Europa-Parlamentet snarere har plagt sig selv undige begrnsninger gennem aftaler med Kommissionen og Rdet , og at der her i Parlamentet indtil nu desvrre ikke har vist sig noget flertal for fuldstndig offentlighed .
Alle synes ganske vist , at forslaget er et fremskridt , men det er frst og fremmest pfaldende p grund af det , der ikke str i det .
En del af Rdets og Kommissionens dokumenter afskrmes stadig fra offentligheden og Parlamentet .
Jeg sttter de ndringsforslag , som vil udvide offentligheden yderligere .
<P>
Betnkning af Carnero Gonzlez ( A5-0346 / 2001 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs for hr . Carnero Gonzlez ' betnkning .
Nr man vlger medlemmerne af de blandede parlamentariske udvalg , er det efter min mening rigtigt at flge den samme procedure , som man anvender ved valget af de stende udvalgs medlemmer .
Eftersom vi taler om , hvordan man vlger de blandede parlamentariske udvalg , vil jeg dog gerne understrege , hr. formand , at det i Europa-Parlamentet er meget vigtigt med de blandede udvalg , hvor ansgerlandenes parlamenter deltager , eller hvor der deltager parlamenter fra lande , som vi har nre forbindelser til .
Jeg ville gerne have , at Europa-Parlamentet gav disse udvalg nogle stadig strre befjelser , for det er p denne mde , at vi ser resultaterne af EU ' s og Europa-Parlamentets eksistens .
<P>
Betnkning af Cappato ( A-0374 / 2001 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , sndag den 4. november efter et vigtigt vlgermde , som jeg holdt , og hvor jeg bl.a. talte lnge om hr . Cappatos betnkning - der , som De kan se , er til stede her i salen ligesom alle de andre parlamentsmedlemmer for at hre , hvorfor jeg stemte for hans betnkning , men jeg ved , at han i virkeligheden flger mig fra fjernsynsskrmen p sit kontor - viste jeg et billede af hr .
Cappato , og mange unge , pensionerede kvinder bad om at lre hr .
Cappato at kende i stedet for at bede mig om min autograf , sdan som det sdvanligvis er tilfldet p store og vigtige vlgermder , som vigtige politikere holder . " Ham vil vi lre at kende !
" , sagde de . " Han er en flot og meget dygtig ung mand , og vi lyknsker ham med hans betnkning .
Betyder det s , at der langt om lnge ikke er nogen , som fr vores alder at vide ?
Det er denne form for beskyttelse af privatlivets fred , som vi nsker ! " " Selvflgelig !
" , svarede jeg . Efter denne betnkning vil ingen f kvinders alder at vide .
<SPEAKER ID=93 NAME="Cashman">
De britiske Labour-medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe har stemt for nationalt valg med hensyn til , hvorvidt medlemsstaterne vil g med til eller holde sig uden for modtagelse af uopfordrede kommercielle e-mails ( UCE ' er ) .
Det var det kompromis , man nede frem til i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Revisionen af e-handelsdirektivet i 2003 vil give mulighed for at foresl foranstaltninger baseret p erfaringen i de medlemsstater , der er get med eller har holdt sig udenfor .
Det er vsentligt , at alle nye foranstaltninger inden for e-handel bliver baseret p direkte erfaring fra alle de berrte inden for dette omrde , inklusive forbrugerne .
<P>
Nr det glder opbevaring af data om udveksling af informationer , mener vi , at det er ndvendigt at se p yderligere ndringsforslag ved andenbehandling .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lulling">
Vi er alle enige om , at en vis beskyttelse af privatsfren og personrelaterede data er et af fundamenterne i et fungerende demokrati .
Med de moderne kommunikationsmidler og et informationssamfund , som breder sig med rasende hast , er dette i dag vigtigere end nogensinde fr .
<P>
Misforstet beskyttelse af personrelaterede data kan imidlertid ogs have unskede bivirkninger .
Kommissionens tekst indeholder sledes et forbud mod reklame-e-mails , som kunden ikke p forhnd udtrykkeligt har givet tilladelse til .
Dette skaldte opt in--princip str i grel modstning til det princip , som ogs findes i direktivet om elektronisk handel , og hvorefter reklame er tilladt , medmindre forbrugeren udtrykkeligt har frabedt sig den .
Denne opt out-lsning er naturligvis gratis og simpel , da man som oftest kan blive slette fra et unsket register med et enkelt museklik .
Desuden indeholder direktivet om elektronisk handel flere gennemsigtighedskonditioner , s man f.eks. for reklame-e-mails allerede i titlen skal kunne se , at der er tale om en reklame , og forbrugeren skal kunne se , hvem afsenderen er , fr mailen bnes .
En e-mail , som ikke er interessant , kan alts lynhurtigt slettes med et klik p musen , uden at forbrugeren skal bruge mere tid , penge eller energi p det .
<P>
Fri rundsendelse af reklame-e-mails er desuden en velsignelse isr for sm og mellemstore virksomheder , som ikke har rd til dyre reklamekampagner i TV eller andre medier .
Hvis man fratager dem denne lejlighed til p en billig mde at henvende sig til et bredt publikum , ville det vre ensbetydende med at give de store nationale og multinationale virksomheder en endnu strre konkurrencefordel .
<P>
P baggrund af disse overvejelser vil jeg stemme for den tekst , der er vedtaget i udvalget , hvad angr " uopfordrede meddelelser " .
<SPEAKER ID=95 NAME="Sacrdeus">
Som ved afstemningen om denne betnkning den 6. september 2001 vlger jeg nu at udtale mig mod min gruppes holdning til reglerne om e-mail-udsendelse af ikke-bestilte reklamer til forbrugerne .
Reklamer via e-mail er generelt forbundet med besvr for forbrugerne , da det bl.a. tager tid at bne og slette reklamemeddelelserne .
Desuden er det forbrugerne , der skal bre omkostningerne ved at modtage og lse reklamerne . Den opdeling , der foresls i betnkningen , mellem p den ene side reklamer via e-mail og p den anden side reklamer via SMS , fax og automatisk opringning er efter min mening desuden kunstig .
Det er det samme besvr for forbrugerne , uanset hvilken metode der anvendes , og en opt in-lsning er flgelig at foretrkke frem for andre metoder , da dette udgr den mest effektive beskyttelse mod ikke-bestilte reklamer .
<P>
P baggrund af betydningen af , at denne betnkning bliver vedtaget hurtigst muligt af Parlamentet , m det foreliggende kompromis dog anses for at vre et antageligt , om end absolut mindre nskvrdigt alternativ .
Jeg vlger derfor at sttte betnkningen ved den endelige afstemning uanset udfaldet i ovennvnte sprgsml .
<P>
Betnkning af Turco ( A5-0370 / 2001 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for hr . Turcos betnkning , for jeg gr ind for enhver form for samarbejde og aftale mellem alle de lande , der er med i EU .
Jeg talte ogs om hr . Turcos betnkning p vlgermdet sndag den 4. november .
Efter mdet kom mange pensionister hen til mig og stillede mig flgende sprgsml : " Betyder det s , at vi ogs ender med langt om lnge at f en lokal europisk politibetjent ?
Vi er glade , nr Europa-Parlamentet gr en indsats for at forbedre politiets aktiviteter , for her i landet har vi udelukkende politibetjente , som udskriver bder eller anholder os .
Det ville virkelig vre rart med nogle flinke politibetjente !
" " Dette er endnu ikke tilfldet " , svarede jeg , " men jeg er sikker p , at hr . Turco gr et skridt videre i sin nste betnkning , og s nr vi mske ogs frem til dette resultat .
"
<SPEAKER ID=97 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for denne betnkning .
Vi er enige i , at EU og Europol skal bekmpe international kriminalitet , og er derfor tilfredse med betnkningen som helhed .
Vi er dog opmrksomme p , at visse ndringsforslag opfordrer til , at det retslige samarbejde og politisamarbejdet skal hre under Fllesskabets kompetence , og at dette er uforeneligt med Danmarks forbehold jf. protokollen om Danmarks stilling .
Disse ndringsforslag sttter vi ikke .
<SPEAKER ID=98 NAME="Figueiredo">
Under pskud af terrorbekmpelse og de farer , der ligger i en mere usikker situation , er man i gang med at udvikle og indfre et omfattende og komplekst system , der skal begrnse frihedsrettighederne , og som kan fre til et fort Europa , hvor dette og andre initiativer om behandling af personlige oplysninger passer ind .
<P>
Eksempelvis er det for Portugal sdan , at Europol betragter det portugisiske territorium som den vigtigste vej ind i Europa , hvilket sammen med Europols udvidede befjelser til at bekmpe terrorisme og organiseret kriminalitet vil gre vores land til et udvalgt aktionsfelt for dette organs retsforflgelse og overvgning , men kun med delvis medvirken af de nationale politi- og anklagemyndigheder , og uden at det portugisiske parlament har mulighed for at udve en effektiv demokratisk kontrol af Europols virksomhed i landet .
<P>
De nvnte projekter gr ud p at sammenkoble politimyndigheder , informationssystemer og persondatabaser , uden nogen form for demokratisk kontrol , p grundlag af en restriktiv og fremmedfjendtlig indvandringspolitik og indskrnkning af individets frihedsrettigheder .
Hvis der i dag ikke er demokratisk kontrol af Schengen-informationssystemet , hvordan vil det s g med videre-givelsen af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer , isr styret af Europol og de amerikanske efterretningstjenester - under pskud af terrorbekmpelse ?
<P>
Europols mandat br ikke vre uden for staternes politiske rkkevidde og anklagemyndighedernes kontrol .
Europols aktiviteter i det enkelte land br fremg af dettes efterretningstjenesters beretninger .
Europol br , hvad alle sider af dets virksomhed angr , vre underlagt Domstolen og aflgge detaljeret beretning til Europa-Parlamentet .
Enhver udvidelse af Europols befjelser br selvflgelig forudstte en forudgende debat i Europa-Parlamentet og i medlemsstaternes nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=99 NAME="Titley">
Jeg sttter strkt hr . Turcos udmrkede betnkning , hvori der opfordres til at udvide Europols mandat og til , at man tilfjer andre ikke-bindende ordninger .
Hvis Europols mandat bliver udvidet til at dkke alvorlige former for international kriminalitet ssom kidnapning , illegal indsmugling af indvandrere og racisme , vil dette organ blive en institution med virkelige befjelser og en , som man kan se arbejder for de europiske borgeres interesser og sikkerhed .
Desuden er det svenske forslag om at tillade , at tredjelande videregiver personlige data , de har fet fra Europol , srlig vigtigt .
Det er velkendt , at kriminaliteten i det 21. rhundrede ikke kender grnser , og derfor br og kan EU ikke lade Europol virke i et vakuum .
Det er derfor , det er afgrende ndvendigt , at Europol arbejder sammen med tredjelande , eftersom det kun da kan blive fuldt ud effektivt .
<P>
Betnkning af Kirkhope ( A-0369 / 2001 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Rdets rammeafgrelse om flles efterforskningshold .
De m undskylde min livlige fantasi , hr. formand , men nr vi taler om flles europiske efterforskningshold , forestillede jeg mig nogle efterforskningshold bestende af kvinder , der alle er ikldt samme uniform , nemlig kvindernes flles uniform .
Og s spurgte jeg mig selv , hvem der skal g mannequin , s vi kan give vores mening til kende , nr man skal vedtage , hvilken slags uniform kvinderne fra de flles efterforskningshold skal bre .
Og hvem skal vre formand for den jury , der skal overvre opvisningen af de kvindelige betjentes uniformsmodeller ?
Skal det mske vre Dem , hr. formand ?
Eller fru Theorin , som er formand for Udvalget om Lige Muligheder ?
Men spg til side - det , som jeg vil sige , er , at jeg er tilhnger af flles efterforskningshold og af europiske politibetjente , bde kvindelige og mandlige .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Titley">
Jeg sttter strkt denne udmrkede Kirkhope-betnkning , der lgger op til en rammebeslutning om etablering af flles efterforskningshold .
Denne beslutning bner vejen for fuld implementering af EU-konventionen , som opfordrer til gensidig bistand i kriminalsager .
Politisamarbejde p EU-niveau er en relativt ny og original id .
Uden samarbejde om disse ting kan de enkelte medlemsstater ikke hbe at lse og bekmpe problemerne med de nye typer af forbrydelser , som alle medlemsstaternes politistyrker nu str over for .
<P>
Herudover opfordres der i betnkningen til flles efterforskningshold , der skal vre til rdighed ikke bare for at bekmpe narkotikahandel og handel med mennesker , men ogs for at beskytte mod organiseret kriminalitet .
Nr flles efterforskning frst rigtig kommer i gang , og medlemsstaterne fuldt ud forstr dens effektivitet , kan og br det omrde , hvor den anvendes , udvides , s man medtager sdanne problemer .
<P>
Endelig er der , som det ppeges i betnkningen , en reel og vrdifuld rolle for Parlamentet , nr det glder flles politiinitiativer .
Opfordringen til etablering af en slags kontrolmekanisme , hvor Rdet gres ansvarligt over for og rapporterer til Europa-Parlamentet om effektiviteten af de flles initiativer , vil gre denne proces mere ben og gennemskuelig og derfor mere legitim .
<P>
Betnkning af Marinho ( A-0371 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte for hr . Marinhos betnkning , fordi den indebrer en gensidig anerkendelse af retsafgrelserne og af afgrelserne om Schengen-reglernes gennemfrelse .
Som reprsentant for Pensionistpartiet gr jeg dog ikke ind for en gensidig anerkendelse af afgrelserne .
Det er nemlig ikke noget , der er med til at gre os til europere , for vi br have nogle flles retsbestemmelser , bde nr det glder civilret og strafferet .
Hvis vi ikke fr dette , men udelukkende anerkender hinandens respektive afgrelser , vil det vre et tilbageskridt for EU ' s konkrete opbygning .
Vi fr frst et virkeligt velfungerende EU , nr vi gr vk fra de gensidige anerkendelser af afgrelserne og i stedet fr nogle flles bestemmelser , som er ens i hele EU .
S bliver det ikke ndvendigt at anerkende de andres afgrelser , eftersom den enkelte medlemsstats afgrelser vil vre de samme som alle de andre medlemsstaters afgrelser .
<P>
Betnkning af Vander Taelen ( A5-0351 / 2001 )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som reprsentant for Pensionistpartiet , der blandt sine medlemmer tller mange ldre og pensionister , som har meget fritid og derfor flger med i den internationale filmindustris produktioner og film - enten direkte i biograferne eller bekvemt derhjemme foran fjernsynet , som sender utroligt mange film - er jeg tilhnger af hr . Vander Taelens betnkning , hvor man ligesom Kommissionen beder om en strre sttte til europiske film .
Hr. formand , jeg vil gerne understrege , hvor vigtigt det er - hvilket tydeligt fremgr af denne betnkning - at man beslutter at sttte udbredelsen af europiske film , ikke bare i det nuvrende EU , men ogs i fremtidens EU , nemlig i det udvidede EU , hvor ogs ansgerlandene er med .
Hvis vi virkelig nsker at skabe en europisk kultur , som er mere omfattende end den temmelig mangelfulde kultur , vi desvrre har i jeblikket , er vi s afgjort ndt til at stte flere midler af til europiske films udbredelse i Europa .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Forfatteren beklager i denne betnkning den stigende dominans fra den store filmproduktion i Hollywood over den europiske filmproduktion .
<P>
Vi har ikke stemt imod denne betnkning , for vi sttter nogle af forslagene .
<P>
Vi har ikke godkendt den som helhed , for kernen i problemet er som for mange andre sektorer som f.eks. kunst og litteratur , at filmproduktion i den nuvrende konomiske sammenhng er et simpelt produkt til markedet , og at filmindustrien som alle andre lgger under for loven om overskud .
<P>
Problemet er i modstning til det , som denne tekst med et nationalistisk anstrg giver udtryk for , ikke amerikansk films dominans , men de store sammenslutningers dominans bde p filmmarkedet i USA - hvor uafhngige film har lige s svrt ved at st imod de store selskabers produktion som den europiske filmproduktion - og p verdensmarkedet .
<P>
Betnkningens forfatter , der uden tvivl er tilhnger af markedskonomien , er imidlertid flsom over for det irrationelle og skadelige i loven om overskud for omrdet for biograffilm .
Men nr det drejer sig om almindelige forbrugsvarer , mad , bekldning , lgemidler eller simpelthen arbejde , er loven om overskud ikke lngere rationel , men den er helt sikkert endnu mere skadelig .
<SPEAKER ID=104 NAME="Junker">
Med Vander Taelen-betnkningen gav Europa-Parlamentet udtryk for sin vilje til at sttte den europiske filmindustri og styrke den i forhold til den markedsdominerende amerikanske konkurrence .
Det er en sag , som ogs gruppen af SPD-medlemmer i Europa-Parlamentet gr ind for . Derfor har den stemt for betnkningen , selv om den har store betnkeligheder ved de udtalelser , der er indeholdt i punkt 7 .
Her forsger man , lsrevet fra den spde debat om revision af direktivet " Fjernsyn uden grnser " , p et punkt at presse ndringsprojektet i en bestemt retning , som indholdmssigt og juridisk i hjeste grad er betnkelig .
Kultur- og dermed radiosuverniteten er alene underlagt medlemsstaterne .
Punkt 7 ville i praksis betyde et vsentligt indgreb i bde de offentligretlige og de private radiostationers programautonomi .
Desuden ville man overtrde den nationale organisationskompetence for den offentligretlige radio , som er forankret i protokollen til Amsterdam-traktaten .
Det er ikke en udvidelse af protektionistiske foranstaltninger , der afgr , om europiske audiovisuelle produkter har succes eller ej , det er deres markeds- og konkurrenceevne .
<P>
Det er utvivlsomt en strukturel svaghed , at europiske audiovisuelle vrker kun i undtagelsestilflde forlader fremstillingslandets grnser .
Det m derfor absolut overvejes , om der kan findes incitamenter for at markedsfre europiske film fra andre lande .
De foranstaltninger , der er beskrevet i punkt 7 , gr imidlertid den forkerte vej .
<SPEAKER ID=105 NAME="Sacrdeus">
Den europiske filmindustri har problemer med at udbrede sine film i det omfang , vi mske kunne tnke os .
Betnkningens forslag lser dog ikke disse problemer .
De bygger p den fejlagtige tro , at get stats- og EU-sttte kan gre en industri konkurrencedygtig .
De har desuden ingen respekt for forbrugernes frie valg .
Man vil ogs plgge Den Europiske Investeringsbank en ekstra udgiftspost i forhold til dens primre opgaver .
<P>
Hvis tv-selskaber tvinges til at tilpasse deres virksomhed for at sttte europiske film , betyder det en indskrnkning af deres frihed .
Man kan ogs sprge sig selv , om det er rimeligt , at europiske skoler skal plgges at sttte filmindustrien i deres undervisning .
<P>
Af disse grunde har jeg valgt at stemme mod betnkningen .
<P>
Betnkning af Maat ( A5-0347 / 2001 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg stemte for denne betnkning p grund af min overbevisning , for jeg hber , at vi herved efterkommer befolkningens , producenternes og alle forbrugernes nsker p en passende mde .
Efter min mening var det forkert af os , at vi ikke gennemfrte og kontrollerede det eksisterende direktiv p en ordentlig mde frhen .
Transport af dyr er efter min mening et meget vigtigt sprgsml , og jeg tror , at det er et sprgsml , som vi alle sammen er lydhre over for .
Det er ikke lngere blot et konomisk sprgsml , men er ogs blevet et etisk sprgsml .
Derfor glder jeg mig over , at bde regionaliseringen og kontrollen ges , og jeg hber ogs , at tilskuddet til eksporten af levende dyr bliver afskaffet og ikke fortstter p samme mde som tidligere .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hvordan kan man gre andet end stemme for denne betnkning om beskyttelse af dyr , der ganske vist ofte er beregnet p at ende deres dage , men som i det mindste under transporten br behandles som levende vsener , der fortjener vores respekt og beskyttelse , sdan som hr . Ebner s rigtigt sagde lige fr ?
Jeg vil dog gerne sprge Dem om , hr. formand , hvornr vi begynder at beskftige os med Bukarests hunde .
Det er ogs dyr , hr. formand , og derfor kan jeg ved denne lejlighed ikke lade vre med at minde om , at Bukarests herrelse hunde , som burde indfanges og steriliseres , i stedet uhmmet jages af borgerne , som fr en prmie for hver hund , de har slet ihjel , og hvis kadaver de indleverer til borgmesteren .
Efter min mening er Bukarests borgmester et strre kadaver end de stakkels hunde , der sls ihjel i byen .
Jeg hber , at vi ogs vil gre noget ved dette en dag .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Hr . Fatuzzo , De m huske at fortlle os , hvad Bukarests borgmester siger , nr han lser Deres stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=109 NAME="Maes">
Dyr er ingen produkter .
Det er levende vsener , hvis velfrd man skal strbe efter .
I betragtning af det omfattende misbrug ved transport af slagtedyr over lange afstande br denne transport afskaffes .
S vidt er vi endnu ikke kommet , selv om Kommissionens foranstaltninger gr i den rigtige retning med en begrnsning til maksimalt 500 km og otte timer .
Ogs risiciene for spredning af dyresygdomme vil reduceres .
Derfor har vi godkendt betnkningen .
<P>
Indtil nu har Kommissionen snarere fremmet denne transport over lange afstande med sin subsidiepolitik .
Ogs den politik , som frte til , at sm slagterier forsvandt , ogs i afsidesliggende omrder , har overordentlig skadelige konsekvenser .
Denne politik skal sledes hurtigst muligt ndres .
Meget vil afhnge af politikken i de medlemsstater , som hidtil har udvist stor forsmmelighed , bl.a. ved at fre utilstrkkelig kontrol med anvendelsen af direktiverne om dyrevelfrd .
<SPEAKER ID=110 NAME="Meijer">
Transport ad landevej er i renes lb hele tiden blevet relativt billigere .
Derved slbes alle mulige varer konstant over lange afstande frem og tilbage til steder , hvor rstofferne eller arbejdet er billigt eller det forventede udbytte strst .
Det er s meget desto vrre , nr det drejer sig om levende vsener .
Sledes transporteres kasserede arbejdsheste fra steuropa i massevis til Vesteuropa for at blive slagtet her .
Under denne transport brkker de knogler , de fr hverken foder eller vand , og kvgsygdomme spredes hurtigt over hele Europa .
Fordi et politisk flertal vil beskytte de involverede erhvervsdrivende og transportvirksomheders interesser , har adskillige andragender i de forlbne r ikke kunnet fre til forbedring .
For nsten et r siden svarede Kommissionen mig , at lsningen bestr i forbedring af ventilationen i kretjerne til transport af dyr .
Jeg er bange for , at heller ikke denne ikke-lovgivende hring om de erfaringer , der er gjort ved gennemfrelsen af de eksisterende direktiver , virkelig vil lse problemet .
Alligevel betyder hr . Maats forslag om at begrnse transporten med henblik p slagtning eller opfedning til otte timer eller 500 km , at straffe overtrdelser strengere , at genbne de p grund af EU-lovgivning lukkede mindre regionale slagterier og at afskaffe eksportsubsidier til levende slagtekvg et ndvendigt fremskridt .
<SPEAKER ID=111 NAME="Raschhofer">
Manglerne i den nuvrende landbrugspolitik er indlysende .
Det eksisterende system er en sttte til dyretransporter .
Denne handel er til dels virkelig absurd .
Spanien , eksempelvis , importerer fr til slagtning fra Det Forenede Kongerige og eksporterer samtidig fr til slagtning i Grkenland .
<P>
Mlet m vre at afskaffe sttten til transport af levende dyr .
Det er i lngden uacceptabelt , at de oven i kbet bliver stttet med EU-midler .
<P>
Den eneste mulighed for at stte en stopper for fjerntransport af levende dyr er nemlig at regionalisere landbrugspolitikken .
Devisen m vre at producere p markedet for markedet .
Desuden vil det vre et effektivt modtrk mod risikoen for smittespredning .
<SPEAKER ID=112 NAME="Titley">
Jeg sttter strkt hr . Maats udmrkede betnkning , der evaluerer 1995-direktivet om beskyttelse af dyr under lange rejser .
Betnkningen er afbalanceret og fair , i og med at den erkender den mulige negative rolle , som EU-lovgivningen spillede i begyndelsen . Heri blev der opfordret til lukning af mange sm slagtehuse , og dette gjorde transport af dyr mere ndvendig og mere udbredt .
Den peger ogs p den nuvrende beklagelige situation , hvor bestemmelserne i 1995-direktivet ofte bliver krnket , og hvor nogle medlemsstater undlader at implementere den eksisterende lovgivning .
Opfordringen til forget beskyttelse af dyr under transport er bde ndvendig og vrdifuld . Som det nvnes i betnkningen , br dette kunne gennemtvinges juridisk , sdan at de lande , der undlader at rette sig efter reglerne , fr en bde .
Det vil virke som reel og konkret afskrkkelse fra at overtrde lovgivningen .
Ud over efterlysningen af en get og strengere lovgivning p dette omrde stilles der forslag om praktiske foranstaltninger ssom fremme af bningen af sm slagtehuse .
<P>
Endelig opfordres der i denne betnkning til , at strammere foranstaltninger ogs skal kunne indfres i tredjelande .
Det er et bde positivt og vsentligt fremskridt , eftersom medlemsstaterne importerer levende kreaturer fra tredjelande , og det vil modvirke formlet , hvis disse skrpede regler kun glder inden for EU uden hensyn til unfair praksis uden for dets grnser .
<P>
Betnkning af Langen ( A5-0361 / 2001 )
<SPEAKER ID=113 NAME="Berthu">
Kommissionens meddelelse af 20. september 2000 om forsyningspligtydelserne i Europa gr dens holdning om at vre opmrksom p de seneste ndringer i Domstolens retspraksis aktuel samt p statschefernes velvilje , der er blevet udtrykt p de forskellige europiske Rd ( srligt i Amsterdam og Nice ) , til at fremme en strre respekt for specificiteterne i de offentlige tjenesteydelser .
<P>
Denne nye meddelelse forsger dog alligevel at skubbe os ind i et farligt maskineri .
Kommissionen foreslr tilsyneladende fuld af gode hensigter at faststte begrnsninger for de offentlige tjenesteydelser og konkurrencereglerne , at give undtagelser for offentlige tilskud til aktiviteter af almen konomisk interesse , at ivrkstte systemer med evaluering af de offentlige tjenesteydelser osv .
Faktisk opfrer den sig , som om traktatens artikler om konkurrence var gldende overalt , og som om det var den , der af velvilje skulle afgre , hvor den ville afgrnse anvendelsesomrdet .
Den placerer sig alts som dommer .
Men iflge traktaten har den overhovedet ingen befjelse til dette .
<P>
Hvis Rom-traktaten kun tilfldigt nvner de offentlige tjenester , s er det faktisk , fordi det for dens stiftere var naturligt , at disse ikke henhrte under de europiske befjelser .
Selv  16 i traktaten om Den Europiske Union , der er indfrt i Amsterdam-traktaten , ndrer ikke denne holdning .
<P>
Vi br derfor vre meget opmrksomme p Kommissionens imperialistiske forsg .
Srligt p det franske memorandum af 27. juli 2001 , som selv om det er fyldt med gode intentioner , synes at havne i flden , da det foreslr udarbejdelsen af et rammedirektiv , der faststter mlene for tjenesteydelser af almen konomisk interesse , samt de friheder og forpligtelser for medlemsstaterne , som vedrrer dem .
Faktisk drejer det sig mere om en europisk tekst , der er underlagt europiske fortolkninger og bedmmelser .
<P>
Vi har reelt kun brug for en ny paragraf i traktaten , som kan bekrfte det indlysende , nemlig medlemsstaterne suverne ret til selv at faststte og udforme de offentlige tjenester , hvad enten det drejer sig om almindelige tjenesteydelser eller om ydelser af konomisk interesse .
<SPEAKER ID=114 NAME="Esclop">
Vi kan ikke sttte en betnkning , der stter os som observatrer .
Alt for mange ndringsforslag , der kunne vre et tegn p en ndring i tendensen og synsvinklen , som vi har udtrykt i vores ndringsforslag 59 , er ikke blevet vedtaget i dag .
<P>
Ved at overlade de offentlige tjenester til konkurrencereglernes nde , truer vi alvorligt egnsudviklingen og den sociale sammenhrighed i vores lande .
Denne tilbagegang for brugerne sker p bekostning af subsidiaritetsprincippet , som alle vores dokumenter ellers lgger vgt p .
<P>
Dette nye skridt er en mulighed , som Europa-Parlamentet har forspildt , for at vise , at det lytter til borgerne .
Vi fortstter for vores vedkommende med at forsvare os , s Det Europiske Rd i Laeken bliver en anledning til et saliggrende skridt .
<SPEAKER ID=115 NAME="Krivine og Vachetta">
Regeringerne besluttede p Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 , at " stte mere skub i liberaliseringen p omrder som gas , elektricitet , posttjenester og transport " .
Kommissionen og Europa-Parlamentet tager ved Langen-betnkningen del i denne kommercialisering af opfyldelsen af borgernes elementre sociale behov og styrker derved markedernes diktatur i vores samfund .
<P>
Men alle ved , at de liberaliseringer , der allerede er gennemfrt , ikke har medfrt de beregnede produktivitetsfordele , at oplsningen af de offentlige tjenesteydelser har forringet kvaliteten af tjenesterne og sikkerheden , at den gradvise og kontrollerede bning af markedet for lnmodtagerne har givet sig udslag i nedskring af antallet af arbejdspladser og en meget strre usikkerhed i arbejdet og i forbindelse med egnsplanlgningen ved udvikling af skvheder .
Og er dette EU ' s europiske samfundsmodel ?
<P>
Det er ndvendigt for os at stoppe liberaliseringsprocessen og igen at tilpasse de offentlige tjenesteydelser ved at fjerne dem fra markederne .
<P>
Med hensyn til liberalisering af forsyningspligtydelserne er vi imod en harmonisering af de offentlige tjenester p europisk plan og mod oprettelsen af offentlige eurotjenesteydelser inden for rammerne af de flles politikker af almen interesse , via offentlige selskaber , der forener brugerne og lnmodtagerne , indfrer lange udsigter og opfordrer til de mest avancerede teknikker .
P grund af dette forslag afviser vi Langen-betnkningen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Maaten">
ELDR-Gruppen stemte imod ved den endelige afstemning om Langen-betnkningen , fordi dens medlemmer ikke er overbeviste om , at et rammedirektiv om forsyningspligtydelser er en god id .
I det mindste vil vi gerne afvente Kommissionens overvejelser af det nskelige og gennemfrlige i at f et rammedirektiv om forsyningspligtydelser , fr vi insisterer p et sdant forslag .
<P>
En anden grund til , at vi stemte imod , er den tvetydige ordlyd om ndvendigheden af at holde sig til Lissabon-aftalen .
Vi fandt , at teksten var for udvandet ( f.eks. med hensyn til de afstemninger , der har berring med punkt 33 ) .
<P>
De Liberale synes ogs , at betnkningen ved ndringsforslaget , bde p udvalgsplan og i plenum , var blevet for lang , selvmodsigende og usammenhngende , og at den desvrre derfor ikke lngere tilfrte debatten om forsyningspligtydelser noget af vrdi .
<SPEAKER ID=117 NAME="Patakis">
De forsyningspligtige virksomheder , hvis rolle det m vre at tilbyde de bedst mulige ydelser til hele befolkningen , lgges i hnderne p private , profithungrende forretningsmnd , som vil gre de sociale goder til en handelsvare for at opn s stor en fortjeneste som muligt inden for rammerne af den skaldte frie markedskonomi .
Det er EU ' s ml at anbefale en intensivering af den liberalisering , der allerede er begyndt inden for transport- , elektricitets- , naturgas- , postservice- og vandforsyningsomrdet .
<P>
Nr man hvder , at den konomiske konkurrenceevne p denne mde vil blive forbedret , er det blot et pskud for at trffe disse folkefjendske valg .
Man overser helt kvaliteten af ydelserne og det faktum , at efter deres liberalisering vil en del af befolkningen vret forhindret i at f adgang til disse sociale goder , eftersom den ikke kan leve op til de konomiske krav hos de selskaber , der overtager ledelsen af dem .
<P>
Et vigtigt forml med liberaliseringen er at overlade ydelserne til privatkapitalen , for at den kan opn fortjeneste .
Flgerne vil blive negative for arbejderne bde p grund af prisstigninger p de ydelser , de kan f , og isr ogs p grund af de blger af fyringer og den ndring af deres arbejdsforhold med elastiske former for arbejde , der flger i klvandet p privatiseringerne .
<P>
Erfaringerne fra de hidtidige markedsliberaliseringer og privatiseringer i Europa og andre lande viser klart , at kvaliteten i ydelserne falder , priserne stiger , samtidig med at antallet af de tilknyttede arbejdspladser formindskes betydeligt , sdan som Beskftigelsesudvalget selv indrmmer i sin udtalelse .
<P>
I Grkenland f.eks. har privatiseringen af OTE ( det grske teleselskab ) og mobiltelefonitjenesten mere end tidoblet priserne for lokale og landsdkkende opkald og hundreddoblet de private forretningsmnds fortjenester .
I stedet for den kulturelle opblomstring , man havde forventet , er der ved privatiseringen af fjernsynet og radioen opstet institutioner med subkultur , fordrejning , desorientering og manipulation .
<P>
Ud over den vigtige rolle , som de forsyningspligtige virksomheder spiller for de enkelte landes konomi , spiller de ogs en vigtig , strategisk rolle i forbindelse med de enkelte landes sikkerhed og selvstndighed , specielt i perioder med konomiske kriser eller lignende .
<P>
Vi er modstandere af enhver form for privatisering og mener , at de virksomheder , der allerede er blevet privatiseret , skal gives tilbage til det offentlige . De skal forbedres og moderniseres , s de kan tilbyde billige og kvalitative ydelser med det perspektiv , at de bliver stillet i arbejderklassens tjeneste og bliver en lftestang for en folkelig konomi .
<P>
Derfor vil vi stemme imod betnkningen .
<CHAPTER ID=8> Indgelse af kontrakter inden for personbefordring
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0364 / 2001 ) af Meijer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om medlemsstaternes hndtering af krav vedrrende offentlig trafikbetjening og indgelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje ( KOM ( 2000 ) 7 - C5-0326 / 2000 - 2000 / 0212 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=119 NAME="Meijer">
Hr. formand , mange private virksomheder har trukket sig ud af den offentlige transport , siden denne er blevet vedvarende tabgivende p grund af den massive udbredelse af bilen .
Denne sektor , der er ndvendig for tilgngeligheden , miljet og begrnsningen af presset p de offentlige arealer , kan ikke fortstte med at eksistere uden omfattende finansiel sttte fra det offentlige .
Ligesom undervisning og velfrdsforanstaltninger er denne transport snarere en vsentlig opgave for det offentlige end en del af markedet .
Desvrre er rygtet om , at EU forpligter sig til privatisering og konkurrence , i en rkke medlemsstater i mange r get forud for denne forordning .
<P>
Da jeg for et r siden blev udnvnt til ordfrer , blev der kraftigt opfordret til , at frstebehandlingen skulle finde sted allerede i frste halvr af 2001 under det svenske formandskab i Rdet .
Hvis jeg havde givet efter , ville det have vret umuligt at fre mere end 100 orienterende samtaler med organisationer ssom nationale foreninger af kommuner , fagforeninger og forskellige slags transportvirksomheder .
Af disse samtaler fremgik det , at der er strkt modstridende interesser og opfattelser .
<P>
I de enkelte medlemsstater og i de enkelte omrder er den offentlige transport reguleret meget forskelligt .
Navnlig i ttbefolkede byomrder og med henblik p togforbindelser er der brugt mange offentlige midler p at opkbe gamle private virksomheder , som det ikke lykkedes at tilbyde tilstrkkelig offentlig transport .
Derimod er mange sm rutebilvirksomheder , som krer nogle ruter i tyndt befolkede landdistrikter , i mellemtiden opkbt af store , hurtigt voksende busselskaber , som opererer i forskellige lande .
Hvis Kommissionen mener , at tilkendelsen af kontrakter for transportomrder til sdanne virksomheder ikke br bero p nepotisme eller p juridiske afgrelser , men p objektive normer og offentlighed , vinder dette udgangspunkt stort bifald her i Parlamentet , ogs fra ordfrerens side .
Den hjlper dermed de omrder , hvor de kommunale eller regionale myndigheder gerne vil udbyde deres offentlige transport i underentreprise , med brugbare regler til at vlge mellem nogle store selskaber ssom Arriva , Vivendi eller Deutsche Bahn .
<P>
Desvrre omfatter Kommissionens forslag samme udbudsforpligtelse ogs for omrder , hvor man p grundlag af erfaringer i praksis foretrkker , at ens eget offentlige selskab fortstter med at eksistere , eller at en kontrakt , der har eksisteret lnge med en lille privat virksomhed , fortstter .
Netop denne krnkelse af valgfriheden gr Kommissionens forslag yderst omstridt .
Det er frst og fremmest en gennemgribende ndring for Belgien , Luxembourg , Frankrig , Tyskland og strig .
Men ogs i Nederlandene , som l i spidsen med privatisering og liberalisering , viser ulemperne ved et desorganiseret jernbaneselskab og ved en forsinket vkst inden for den offentlige transport i ttbefolkede byomrder sig nu .
<P>
For alle myndigheder glder , at de vrdsttes af folk , hvis de hjlper med at lse problemer , og at de skldes ud , hvis de forrsager undige problemer .
Europisk lovgivning kan vre nyttig , hvis den yder et uundvrligt bidrag til lsningen af vores flles og grnseoverskridende problemer .
Centralistisk indblanding , der griber strkt ind i kommunal og regional politik , hrer bestemt ikke ind under dette .
Ingen vil vre tilfreds , hvis en sdan indgriben snart viser sig at fre til mindre offentlig service , hjere brugerpriser , drligere arbejdssituationer , hindring af nye sporvognslinjer , ophr af gratis bybefordring , et monopols overmagt og udhuling af demokratisk kontrol .
Den obligatoriske indfrelse af konkurrence betyder i dette tilflde ikke , at der opstr et almindeligt marked , men at man tilskynder til en kamp om at opn offentlige subsidier til vedvarende tabgivende virksomheder , som vil overtage det offentliges opgaver .
<P>
Iflge mange eksperter betyder indfrelsen af en udbudsforpligtelse for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje en overskridelse af EU ' s befjelser .
Gennem denne forpligtelse underordnes betydningen af de offentlige tjenesteydelser og brugernes velfrd forsgene p at spare p arbejdsudgifterne .
Hvis dette emne for en forordning skulle blive godkendt undret , ville det betyde en ordning , der fr mange sm virksomheder , herunder nsten alle offentlige selskaber , til at udd .
Ganske vist har ogs det kommunale sporvognsselskab eller det lokale rutebilselskab lov at deltage i udbuddet , men sdanne virksomheder gr konkurs , s snart de p et eller andet tidspunkt taber et udbud .
Kun store kapitalstrke virksomheder med mange og forskellige transportomrder kan overleve i det lange lb i et sdant system .
Netop dette centrale punkt vedrrende udbudsforpligtelsen for al offentlig transport kritiseres .
Den 10. oktober viste det sig , at et flertal i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme i hovedtrk stttede det , som jeg har foreslet , eller det , som hr . Piecyk og andre har udviklet som varianter dertil .
Sporvogn , metro og korte busruter forbliver uden for forpligtelsen , mens arbejde og milj beskyttes bedre .
Hvis plenarforsamlingen flger samme kurs , forhindrer det megen uro og mange rgrelser .
<SPEAKER ID=120 NAME="Bradbourn">
Hr. formand , det er med srlig fornjelse , at jeg bidrager til debatten om en meget vigtig betnkning , der drejer sig om bning af markedet for konkurrence inden for afgrende dele af vores offentlige sektor .
<P>
Retsudvalget mente , at de vsentlige elementer i forslagene var fornuftige , men var uenig om et antal centrale sprgsml .
For det frste dispenseres der i nogle af de stillede ndringsforslag fra , hvad der kaldes det integrerede transportsystem , men vi ved alle , at transport , og i srdeleshed integreret transport , har at gre med organisation og ikke med ejerskab .
Det ville bare vre protektionisme ad bagdren .
<P>
For det andet var der bekymring for , at nogle af forslagene ville give mulighed for , at sektorer , der havde fet dispensation fra bestemmelserne for de dele af transportindustrien , der f.eks. i mit eget lands tilflde allerede er liberaliserede , ville kunne afgive unfair bud .
For det tredje levede minimumsbestemmelserne ikke op til et realistisk niveau for muliggrelse af konkurrence p det bne marked .
Endelig var der bekymring for , at omfanget af de offentlige subsidier , der skulle tages hensyn til ved indgelse af kontrakter , ikke ville muliggre opretholdelsen af socialt ndvendige ruter eller give tilstrkkelig anerkendelse af tilskud til billetpriser , f.eks. for mindrebegunstigede ssom ldre og handicappede .
<P>
Den betnkning , som endelig blev frdiggjort , afhjlper i nogen grad disse problemer .
Men jeg frygter , at nogle af de ndringsforslag , der er medtaget i den endelige betnkning , ogs vil indfre fremmede og ikke-kommercielle overvejelser i det , der burde vre et helt bent og gennemskueligt konkurrencesystem inden for EU .
F.eks. er de sprgsml , der allerede er nvnt i forbindelse med miljet og socialpolitikken , ikke i sig selv relevante for afgivelsen af bud p kontrakter , men det br der tages hjde for under en srlig lovgivning .
Det er derfor , jeg henleder Deres opmrksomhed p disse sprgsml , og det er derfor , denne betnkning kun kan ses som et frste skridt i retning af liberalisering af markedet p dette omrde og ikke som et ml i sig selv .
<SPEAKER ID=121 NAME="Jonckheer">
rdgivende ordfrer for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
( FR ) Hr. formand , jeg kan sige , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der er rdgivende udvalg , i det store og hele har stttet Kommissionens forslag .
<P>
Kommissionen har i en rkke ndringsforslag , der er blevet overdraget til Transportudvalget , srget for at forlnge lbetiden for de kontrakter , som aktrerne inden for bent udbud arbejder under .
<P>
Den har ligeledes stillet en rkke ndringsforslag , der sigter mod at ge indholdet i de driftskontrakter , der er forudsat i Kommissionens forordning , srligt nr det drejer sig om det sociale omrde .
<P>
Og endelig sttter Udvalget om konomi og Valutasprgsml iden om , at mlene for en bredygtig transport bliver taget i betragtning i forbindelse med driftskontrakterne , og at de ansvarlige myndigheder tager behrigt hensyn til dette srligt i forbindelse med tilslutning og interoperabilitet mellem bustransport , som navnlig er ml for vores diskussion , og de vrige transportformer .
<P>
Udvalget beklager ikke desto mindre , at dette forslag til forordning blev stillet , inden det var blevet diskuteret , for vedrrende jernbanerne og den anden jernbanepakke p den ene side og forsyningspligtydelserne , som vi har forhandlet om i formiddag , p den anden side er det klart , at det ville vre mere logisk p forhnd at vedtage et rammedirektiv for forsyningspligtydelserne inden en forhandling om disse ydelser enkeltvis direktiv for direktiv .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Schmitt, Ingo">
Hr. formand , hr . Meijer , lad mig begynde med at sige , at jeg virkelig vil sige Dem tak , fordi jeg ved , hvor engageret De har forsgt at f hold p dette emne , og hvor mange samtaler De har frt for at stille et forslag .
Hvad selve sagen angr , m jeg imidlertid sige , at jeg i store dele desvrre ikke kan flge Deres forslag .
Alt det , vi diskuterer i dag , er jo i princippet ikke noget nyt .
<P>
Da forordningen i sommeren 2000 endelig kom fra Kommissionen og nede Parlamentet , og de frste samtaler med fagforeninger , reprsentanter for de kommunale trafikvirksomheder og reprsentanter for brancheorganisationer var kommet i gang , stod det klart for alle , at der ville blive en kontrolleret konkurrence .
Det har man indstillet sig p gennem flere r , og sprgsmlet var nu kun , hvor lang lbetid de fremtidige kontrakter skulle have , hvornr forordningen skulle trde i kraft , alts hvornr de frste licitationer og ordretildelinger virkelig ville finde sted .
Derudover drejede det sig om , hvilke undtagelser der skulle vre fra licitationspligten .
Alt dette spillede en rolle ligesom det ofte gentagne sprgsml om social dumping , det vil sige risikoen for , at licitationerne ville betyde , at der ville blive ansat srligt billig arbejdskraft .
<P>
Der var konsensus .
Vi nsker en kontrolleret konkurrence , som i vrigt ikke er nogen privatisering .
Det bliver hele tiden forvekslet .
Det er jo ikke automatisk forbundet med en privatisering .
Det er kun forbundet med , at det ikke lngere automatisk er sdan , at kommunale trafikselskaber uden at skulle stille op til konkurrencen fortsat skal nyde godt af store tilskud fra delstaten , staten eller kommunen , fremover skal der vre licitationspligt p dette felt .
Vi ved jo alle , at de kommunale trafikselskaber - og det ved disse virksomheder ogs - i princippet tilbyder deres produkt for dyrt .
Det skyldes , at fagforeningerne i de seneste rtier netop inden for den offentlige service har vret meget dygtige til at fre overenskomstforhandlinger .
Ethvert barn ved , at personaleudgifterne inden for privat busdrift - for nu at tage det som eksempel - ligger omkring 35-40 % under udgifterne i offentligt regi .
Konkurrencen bner ogs mulighed for , at vi fremover ville vre i stand til at indkbe trafikale ydelser til en billigere pris , uden at en kommune kan lbe fra sit ansvar i denne forbindelse .
Det er jo ikke sdan , at de bliver privatiseret .
Det er fortsat en statslig instans , som skal srge for , at der findes en offentlig trafikbetjening .
Jeg kan se en chance for , at man , nr man kan kbe trafikbetjening billigere , med de ressourcer , som man sparer , kan indkbe mere trafikbetjening og dermed skabe en mere attraktiv offentlig nrtrafik , og at man kan opn alt det , der er blevet sagt forud , nemlig at gre den offentlige trafik s attraktiv , at flere mennesker vil benytte den .
<P>
Nu er der efter denne lange forhistorie efter min mening nrmest sket en katastrofe , fordi hr . Meijer benbart ikke rigtig vidste , hvad retning han skulle g i , og derfor foreslog valgfrihed , s den ansvarlige for opgaven - alts delstaten eller kommunen - fremover selv kan afgre , om man vil udskrive en licitation eller ej .
Jeg siger p forhnd , at hvis denne valgfrihed , som nu p grundlag af ndringsforslag 61 skal indfres i forslaget med artikel 7 , litra a ) , bliver til virkelighed , s bliver der ingen konkurrence , fordi presset p de kommunale politikere fra trafikselskaber , fagforeninger og brancheorganisationer vil vre s stort , at man ikke vil kunne modst det , og man vil fortstte med at tildele ordren automatisk .
<P>
Derfor , mine damer og herrer - og der er mange detaljer , vi kan diskutere i denne forbindelse - har jeg en inderlig bn til Dem , nemlig at De endnu en gang nje overvejer Deres stillingtagen i morgen og undlader at stemme for ndringsforslag 61 , s der fortsat kan vre licitationspligt med undtagelser for landomrder , hvor der er tale om lave belb , men lad os g i samme retning , nr det glder de store linjer .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , det vil nppe overraske Dem , at jeg har lige den modsatte opfattelse af hr . Schmitt .
Det er rigtigt , at vi har brug for en europisk retlig ramme for den offentlige nrtrafik , fordi der er retsusikkerhed , og markedsbningen allerede eksisterer .
Sprgsmlet er imidlertid , hvor tt p borgeren Europa skal afgre noget .
Efter min opfattelse ligger ansvaret for den offentlige nrtrafik i frste omgang hos kommunerne , og der skal det ogs blive .
Kommunerne skal selv afgre , om de vil drive den offentlige nrtrafik med egne selskaber og s ogs kunne gre det .
<P>
Det er ogs klart , at hvis man siger , det gr vi selv , s m man heller ikke deltage i konkurrencen andre steder .
Jeg takker hr . Meijer for , at han har fulgt denne grundtanke - med en vis stdighed , hvis jeg m udtrykke det sdan - for denne sag om den kommunale selvbestemmelse er et vigtigt punkt .
<P>
Det andet punkt er , at dr , hvor der er konkurrence inden for den offentlige nrtrafik , m den fre til ln- og social dumping .
Kre Ingo Schmitt , en buschauffr i linjetrafik tjener ikke nogen herregrd , i Tyskland fr han lige akkurat 200 D-mark over socialhjlpen .
Derfor skal de sociale standarder bevares , ogs selv om operatren udskiftes .
<P>
Det tredje punkt er , at i mange medlemsstater drives den offentlige personbefordring i landomrderne af sm middelstandsvirksomheder .
De m ikke bare fortrnges fra markedet , tvrtimod .
Jeg synes ogs , de skal have en chance ved direkte ordretildeling af linjer eller net p markedet .
I nogle regioner i Tyskland er det i hvert fald sdan , at skolebustrafikken udgr nsten 90 % af den offentlige nrtrafik , og ogs her m den direkte ordretildeling have en strkere rolle .
Jeg tror , vi er enige om , at Kommissionens frister er for korte , bde for kontrakterne og for overgangen , og at vi her i fllesskab har arbejdet for en forlngelse .
Hvad de andre ting angr , har vi nu engang forskellige opfattelser , og jeg tror i modstning til hr . Schmitt ikke , at der vil ske nogen katastrofe i morgen , men at vi vil trffe en meget lokal beslutning om den offentlige nrtrafik til gavn for kommunerne .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Meijer for udarbejdelsen af betnkningen .
Han har udfrt et stort arbejde i denne komplicerede sag .
Under udviklingen af den offentlige befordring m man holde sig den rejsendes interesser for je . Man m gre den til en s attraktiv mulighed , at flere foretrkker den kollektive trafik .
Dette understreges specielt i byerne , hvor man m finde midler til at lse de belastninger , der medfrer miljproblemer og trafikpropper .
<P>
Indgelse af kontrakter inden for personbefordring er den rette fremgangsmde , nr kontrakterne flges op med offentlig sttte .
Ved en kombination af ben og kontrolleret konkurrence kan man opn en strre effektivitet og en bedre service .
Vi har bestemt behov for konkurrence ogs p dette omrde .
I forbindelse med gennemfrelsen skal der vre et vist spillerum , sledes at man kan bevare eksisterende , velfungerende modeller i medlemslandene .
I mit hjemland er eksempler p sdanne vellykkede lsninger licenssystemet inden for transportmidler i rutedrift og by- og regionalbilletterne .
Dette stttes af ndringsforslaget til artikel 3 , litra c .
Formlet med det er at forhindre , at der opstr lokale og regionale monopoler , samt at fremme konkurrencen overalt , hvor det er muligt .
Mlet er ogs at sikre velfungerende offentlige transportsystemer i lande med spredt befolkning , hvor afstandene er store .
<P>
Ogs hensynet til transportsikkerhed og nedbringelse af antallet af ulykker taler for en favorisering af den offentlige transport .
For at man kan n disse ml , krves der fleksibilitet i lovgivningen .
Der skal vre mulighed for at vlge de bedst egnede lsninger til de forskellige forhold og det respektive handlingsmilj .
Lsningerne skal vre praktisk gennemfrlige , og de skal gennemfres i samarbejde med de lokale og regionale operatrer .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , det centrale problem i Kommissionens forslag er , at den offentlige nrtrafik alene underordnes mlet " fri konkurrence " .
Det vil der vre nogle her i Parlamentet , som finder positivt , jeg mener , det er et totalt fejlgreb .
<P>
Den offentlige nrtrafik skal i frste omgang underordnes nogle trafikpolitiske mlstninger .
Det er ogs et europisk sprgsml , nemlig hvordan man gennem den offentlige nrtrafiks service kan forbedre mobiliteten for alle borgere , ogs for de mennesker , som ikke har noget alternativ til den offentlige nrtrafik , som ikke har nogen bil , f.eks. skoleelever , familier med mange brn , pensionister , handicappede , mennesker med beskedne indkomster .
Derfor er det det verste ml for den offentlige nrtrafik at sikre en bredygtig basismobilitet i overensstemmelse med by- og regionsplanlgningen .
Det kan man opn p meget forskellige mder p grundlag af den specifikke lokale situation .
Derfor er det fortsat uforsteligt for mig , hvorfor Kommissionen har valgt en forordning og ikke de muligheder , som findes i et direktiv , da dette dog er et typisk tilflde af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Desuden undrer det mig , hvorfor Kommissionen ogs her vlger en forordning , samtidig med at den udsender en hvidbog om styreformer i EU .
I denne hvidbog vil Kommissionen styrke den lokale selvforvaltning , og her griber den ind i den .
Derfor sprger jeg , hvordan man med en sdan forordning kan realisere princippet om styreformer i EU med henblik p at styrke den kommunale selvforvaltning .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang nvne sprgsmlet om licitation .
Naturligvis skal der vre licitationer .
Men i disse licitationer skal for det frste trafikpolitiske ml , for det andet miljpolitiske ml og for det tredje socialpolitiske ml st i centrum , og de br fre til strst mulig mobilitet for vores vlgere .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , betnkningen fra min gruppekollega Erik Meijer er af allerstrste interesse , for den berrer et af de grundlggende sprgsml i den offentlige forsyningspligt , nemlig at sikre borgernes mobilitet i deres direkte omgivelser .
Denne grundlggende rettighed for borgerne er hidtil overvejende blevet garanteret af offentlige instanser og de selskaber , de har sat til at udfre opgaven .
Da den offentlige nrtrafik som oftest ikke er rentabel , subsidieres ydelserne af de lokale myndigheder . Det betyder naturligvis , at den offentlige nrtrafik p markedet ogs bliver interessant for de private udbydere .
Alene i Tyskland har markedet for offentlig nrtrafik en vrdi p ca . 30 milliarder D-mark .
<P>
Med oprettelsen af det indre marked og fremkomsten af internationale udbydere af offentlig nrtrafik opstr konflikten mellem den hidtidige praksis med direkte ordretildeling af transportordrer til lokale serviceudbydere og internationale firmaer .
Kommissionen foreslr derfor at give konkurrencebestemmelserne forrang frem for den offentlige interesse og faststte en obligatorisk generel licitationspligt .
Denne fremgangsmde stter ordfreren sprgsmlstegn ved , efter min mening med rette .
Han giver de lokale myndigheder ret til selv at trffe afgrelse om tildelingsprincipperne .
Det er demokrati og subsidiaritetsprincip .
EU m ikke gribe ind i lokale og regionale betingelser !
For mig er dette sprgsml grundlggende , eftersom det jo dokumenterer virkelig subsidiaritet .
<P>
Jeg appellerer til mine kolleger om at sttte dette standpunkt , selv om jeg godt ved , at det ikke gavner meget .
Vi har haft et utal af mder og diskussioner med lokale , regionale , nationale og internationale operatrselskaber og interesseorganisationer . Derfor har der naturligvis ogs vret meget detaljerede forslag .
Nu behver man ikke vre enig i alle disse forslag , men grundlinjen i Meijer-betnkningen svarer til behovene i den offentlige nrtrafik set fra de lokale myndigheders og operatrers synspunkt , den udelukker ikke , at der indfres konkurrence - hr . Schmitt , det passer ikke , hvad De pstr her - og sikrer borgeren generelt tilgngelige og overkommelige lokale og regionale trafikydelser .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , tillad mig at blive alvorlig foruroliget over frstebehandlingen af denne betnkning , som vi forhandler om i dag , og det p trods af hr .
Meijers fremragende arbejde , hvor vi for vrigt sttter strstedelen af ndringsforslagene .
Men under et besnrende dkke , der har til hensigt at harmonisere de statslige konomiske kompensationer til udbyderne med fllesskabslovgivningen og at gennemfre de offentlige kontrakter for transport , der allerede er bne for private udbydere , forsger Kommissionen endnu en gang langt at overstige sine befjelser .
Ved at brede sig ud over landenes offentlige forvaltning angriber den direkte lokalomrdernes forvaltningsfrihed , og man kan konstatere , at den sledes fordmmer den franske facon med direkte forvaltning , som dog har bevist sit vrd i adskillige r .
Dette beviser , at mlet ikke er en bedre service til fordel for brugerne , men at gennemfre det indre marked ved hjlp af en liberal lrestning .
Som i andre sektorer ( telekommunikation , energi , postvsen osv . ) er det valgfriheden , der str p spil , og dermed selve indbegrebet af offentlig tjeneste .
<P>
Ud over krnkelsen af det grundlggende princip om lokalomrdernes frie forvaltning drejer det sig faktisk mere bredt om en krnkelse af landenes offentlige suvernitet .
Frihed til at vlge de offentlige tjenesteydelsers omfang og deres forvaltning , frihed til valg af udbyder , delvis frihed til underleverancer , frihed til prisfaststtelse , frihed til kompensation er lige s krnkede friheder for landene og lokalomrderne .
Men ud over staten er det ogs brugerne / borgerne , der bliver ofret p Fllesskabets liberalismes alter , for dette forslag skader direkte den lokale myndighed , som er tttest p borgerne og dermed bedst til selv at klare de problemer i omrdet , som de stder p .
De er allerede ofte de mest hjlpelse i de ugunstige omrder , som endda risikerer ikke at blive betjent lngere .
Arbejdsmarkedets parter har ikke taget fejl , da de alarmerede parlamentsmedlemmerne under afstemningen i Udvalget om Regionalpolitik .
De mange protester viser tydeligt den fare , som alle har erkendt , og det er ikke blot nogle f anstrg af genindfrt subsidiaritet eller undtagelsesmulighederne fra den ivrksatte procedure , der br gre os blinde , for borgerne lader sig ikke narre .
<P>
Til slut sprger jeg mig selv , om dette Europa , der over for den uvidenhed , der ofte nrmer sig mistillid , fra borgerne i medlemslandene , p en teknokratisk og dogmatisk mde svarer igen ved at tage befjelserne fra staterne og lokalomrder , der jo i det daglige effektivt forvalter borgernes liv .
Vi kan ikke beslutte os til at acceptere denne slags forslag , og derfor anmoder vi om , at forslaget forkastes .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru nstformand , kre kolleger , frst br vi sige til vores tilhrere , som er mdt mere talstrkt frem end medlemmerne , at der ikke er forskel p vores ml .
Vi nsker alle den bedst mulige nrtrafik til den billigste pris for skatteyderne og passagererne .
Det er vores flles ml .
Nu drejer det sig om , hvilken vej der er den rigtige .
Nr Deres forslag fra venstre side af Parlamentet propaganderer for valgfrihed for kommunerne og regionerne , s kan jeg kun sige , at de sidste 14 r har bevist , at valgfrihed er til ulempe for borgerne .
For hvad er situationen ?
I de fleste byer og kommuner skruer kommunerne ned for ydelserne og op for tilskuddene .
Virkeligheden er jo , at vi ikke kan fortstte det nuvrende system , hvis vi vil have en god effektiv service i den offentlige nrtrafik og i regionerne .
Derfor mener vi , at vi bliver ndt til at udskrive licitationer , s borgerne til den bedste pris fr den bedste kvalitet , de bedste kreplaner , de bedste moderne busser .
Det m jo vre mlstningen .
<P>
Det andet , kre kollega fra gruppen for forskellighedernes Europa , er , at vi har EF-traktaten , hvor der str , at enhver har ret til fri udveksling af tjenesteydelser .
Man kan kun begrnse den frie udveksling af tjenesteydelser p grund af et hjere ml .
En landsbys frie vilje er ikke nok til at sige , at i A- eller B-landsby begrnser vi den frie udveksling af tjenesteydelser , som findes i fllesskabsretten . Der skal en kontrolleret lovgivning til , for at man kan begrnse den frie udveksling af tjenesteydelser p grund af hjere ml .
S gr vi det .
Der er bare det ved det , at hvis De s igen giver kommunerne valgfrihed , s ophver De berettigelsen for at begrnse den frie udveksling af tjenesteydelser . Derfor , uanset hvad vi bliver enige om , med hensyn til lbetider eller noget andet , har vi behov for en fornuftig ramme for en kontrolleret konkurrenceordning , og den valgfrihed , som De foreslr , trkker tppet vk under det hele , for for at kunne begrnse den frie udveksling af tjenesteydelser har vi brug for fornuftige fllesskabsordninger .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg mener , at det fuldt ud er berettiget , at EU fr flles bestemmelser , nr de lokale offentlige tjenesteydelser sttes under udbud .
<P>
Jeg mener , at det er overordentlig lidt at nske - ved en forordning , der ikke er gennemfrt af de nationale parlamenter - at ophve en forvaltningsmde og at generalisere udbuddet inden for transport i dag og naturligvis via retspraksis for alle andre omrder fremover .
Og dette af flere grunde .
<P>
Den frste er , at den private sektor aldrig har bevist sin overlegenhed , og jeg opfordrer mine kolleger til at komme til Frankrig og se , hvad der sker p vandomrdet , som har vret meget bent for den private sektor .
Der er skabt karteller , som kommunerne ikke lngere kontrollerer , og som i dag leverer vand til priser , der ligger over dem , der findes i de kommuner , der stadig har direkte forvaltning .
Man m tvrtimod heller ikke tro , at den direkte forvaltning er overlegen , men simpelthen at de to forvaltningsmetoder br samarbejde .
<P>
For det andet strider det imod subsidiaritetsprincippet .
Hvis subsidiariteten skal have et indhold , s er det til syvende og sidst med hensyn til lokalomrdernes frie administration og de grundlggende bestemmelser i strstedelen af landene , hvor decentraliseringen i dag overlader det frie valg til borgmestrene , til amtsformndene og til formndene for lokalomrderne .
Der er der alts et reelt politisk problem , som denne forordning stiller .
Jeg tror ikke , at nogen kan bengte det .
<P>
Der skal ogs vre fuldstndig klarhed om dette sprgsml .
I alle de tilflde , hvor borgmestre vlger den direkte forvaltning , kan de ikke komme ud p de udenlandske markeder .
Hvem har i dag set en skolebusordning i et landbrugsomrde , der er styret af kommunale funktionrer , der er baseret p de udenlandske markeder ?
Det er et falsk problem . Dette problem findes ikke .
Derimod i alle de tilflde , hvor der er decentralisering af de offentlige tjenesteydelser eller enevalg af en konkurrencedygtig virksomhed , kan denne virksomhed faktisk rette sig mod de udenlandske markeder .
Derfor mener jeg , at man skal indfre princippet om gensidighed .
Men under alle omstndigheder kan vi ikke give afkald p forvaltningsmetoden med direkte forvaltning .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , for at f juridisk klarhed om reglerne for licitation i EU stemte udvalget desvrre for at slette de fleste af de srlige undtagelser til fordel for en meget bred undtagelsesbestemmelse , ndringsforslag 61 .
Men simpelthen at citere den demokratiske beslutningstagning som retfrdiggrelse for undtagelse fra EU ' s juridiske regler for det indre marked kan anfgtes bde juridisk og politisk .
Jeg anbefaler derfor ndringsforslagene fra ELDR-Gruppen - ndringsforslag 110 til 112 .
De indebrer , at myndighederne fr ret til ikke at udbyde metro- og sporvognslinjer , hvis der er gode konomiske og sikkerhedsmssige grunde til det , eller hvis man risikerer at skabe et permanent privat monopol frem for konkurrence .
Ethvert krav om undtagelse skal retfrdiggres over for Kommissionen .
<P>
Derudover er der bestemmelser om direkte tildeling af kontrakter i situationer , hvor der ikke foreligger tilbud eller ndsituationer .
Jeg vil isr appellere til venstre side af salen .
De lber en stor risiko , hvis De kun forlader Dem p ndringsforslag 61 og 62 .
Det er muligt , at de ikke overlever , og ligesom ved en forsikring har vi brug for bestemmelser , der beskytter store og komplicerede metrosystemer som Londons mod at blive splittet op og blive udbudt i licitation og derved risikere at blive private monopoler .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , den europiske trafikpolitik er virkelig ikke noget glorvrdigt kapitel i EU ' s historie .
For lidt , for sent , ikke rigtig konsekvent er kun nogle af de attributter , man har brugt til at karakterisere og kritisere EU ' s hidtidige politik .
Den nuvrende Kommission forsger engageret at styre i den modsatte retning .
<P>
Forordningsforslaget om den offentlige nrtrafik hrer til den pakke af tekster , hvormed man sent , men dog trods alt vil sanere nogle af fortidens fejl .
En del af filosofien omkring det indre marked skal ogs have effekt inden for trafiksektoren .
Kontrolleret konkurrence , ikke fuldstndig liberalisering og da slet ikke privatisering for enhver pris , ville man have .
Ville , m man desvrre sige , for det kompromis , som det ansvarlige udvalg i Parlamentet har produceret , er et signal tilbage til de gamle , ikke gode forhold .
<P>
Forst mig ret . Vi er enige i alle de punkter , hvor det drejer sig om kvaliteten af trafiktilbuddet til forbrugerne , og ogs enige i de punkter , hvor der krves hje sikkerheds- , social- og miljstandarder .
Men alt det kan og skal krves og gennemfres gennem licitationsvilkrene .
Til det forml har vi ikke brug for at viderefre hverken gte monopoler eller pseudomonopoler .
<P>
En afsluttende bemrkning om emnet subsidiaritet .
Den kommunale selvforvaltning er ikke tjent med , at man gr den offentlige nrtrafik til en res extra commertium efter det motto , at enhver skal gre , som han har lyst til .
Borgerne er desvrre heller ikke tjent med det , for det er dem , der i sidste ende kommer til at betale to gange for det hele , nemlig som forbrugere og som skatteydere .
Derfor : kontrolleret konkurrence og hje standarder ogs for den offentlige nrtrafik !
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , jeg mener , at den kollektive trafik er yderst vigtig for de europiske borgere bde i byerne og i de tyndtbefolkede omrder .
Derfor vil jeg i denne afstemning tilslutte mig de grundlggende tanker i udvalgets forslag , som efter min mening peger i denne retning .
<P>
Derimod vender jeg mig mod mange af de unuancerede udtalelser om udbud om kontrakter .
Vores erfaringer fra Sverige viser , at udbud om kontrakter kan vre udmrkede .
Man kan tage hensyn til miljet , udarbejde sikkerhedsregler , tage sociale hensyn og have et godt forhold til arbejdsmarkedets parter .
Forudstningen er , at politikerne tager ansvaret for udbuddet om kontrakter og opstiller kriterierne i benhed .
Det er muligt , hvilket erfaringerne fra Sverige viser .
Vi burde kunne undg mange af de unuancerede udtalelser om udbud om kontrakter .
<P>
Jeg er som sagt parat til at sttte den grundlggende tanke om , at kommunerne og regionerne skal have mulighed for at vlge .
Jeg tror ogs , at det i praksis vil vise sig , at udbud om kontrakter kan anvendes , eftersom der spares penge , som kan anvendes til andre forml inden for rammerne af de offentlige udgifter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg ikke tror , at den reciprocitetsregel , som nvnes i Udvalgets betnkning , vil komme til at fungere p europisk plan .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , der er indtil nu ikke fundet nogen nglefrdig lsning p liberaliseringen af den offentlige transport .
Det betyder ikke , at vi ikke skal fortstte med liberaliseringsprocessen .
Tvrtimod .
<P>
Denne liberaliseringsproces m trods alt ikke presses igennem .
Det br ske etapevis .
Principielt er jeg imod undtagelser fra retten til frit at levere tjenesteydelser , men det er naturligvis tydeligt , at en meget begrnset liste over undtagelser m vre mulig , navnlig for mindre kontrakter .
<P>
Til sidst vil jeg lige sige , at det ogs m understreges , at det p ingen mde kan vre hensigten , at det offentliges monopol erstattes af et privat monopol .
Jeg tror sledes , at der m findes et kompromis her , frem for alt ogs til gavn for brugerne .
Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , fru nstformand , nr Kommissionens forslag er genstand for s stor interesse , skyldes det sikkert , at vi har at gre med beskftigelse for nogle , srligt med mobilitet , med sikkerhedssprgsml , med miljsprgsml og med erhvervsudvikling , og de meninger , som bliver diskuteret s heftigt endnu i dag , dannede ogs grundlag for nsten 500 ndringsforslag .
<P>
Her vil jeg gerne endnu en gang prcisere , at for os drejer det sig virkelig ikke om at udforme bningen af nrtrafikken p en sdan mde , at den ubetinget gr over p private hnder .
Det gr imidlertid heller ikke an , at nrtrafikken ubetinget bliver hos det offentlige , og det er den fine forskel , som vi nsker at prcisere her .
<P>
De nationale , regionale og lokale myndigheder skal vre forpligtet til at sende nrtrafikken i licitation . Denne licitation skal vre forbundet med betingelser , og disse betingelser har vi gjort klart i talrige ndringsforslag .
For os handler det om sikkerheden .
For os handler det ogs om visse undtagelser , f.eks. sm markeder i landomrderne .
Disse undtagelser har vi naturligvis forstelse for . Vi har ogs forstelse for det srlige aspekt inden for skinnetrafik .
Men som det netop blev sagt , er vi stadig ikke helt sikre p , om ikke mange interesserer sig mere for den , som leverer tjenesteydelsen , end for selve tjenesteydelsen , for lige fr var det ikke ordet borger , der blev brugt , men ordet vlger , og det synes vi er symptomatisk i hele den diskussion , vi har frt .
<P>
Vi har stillet mange ndringsforslag , og vi kan , tror jeg , helt entydigt sige , at disse ndringer forhindrer social dumping og sikrer social sikkerhed - sikkerhed generelt - og ogs kan give nrtrafikken en bedre fremtid .
<P>
En sidste bemrkning .
Jeg ved , at Kommissionen har vanskeligheder med det , men vi synes , at det i forbindelse med de beskyttede markeder er helt uantageligt , at virksomheder , som profiterer af disse beskyttede markeder , helt uden problemer deltager i licitationer , som finder sted p andre markeder .
Det er og bliver i vores jne illoyal konkurrence , som br bekmpes med alle midler .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">


Hr. formand , den offentlige befordring skal udvikles af miljmssige rsager og bl.a. af hensyn til den sociale ligestilling , og som det her er blevet understreget , skal den gres attraktiv .

<P>
Det er vanskeligt at forst , at man ser konkurrence som det eneste middel til at opn dette ml .
Konkurrence er en god tjener , men en drlig herre , og man m altid i det konkrete tilflde drfte , om konkurrence er det rette middel til at forge omkostningseffektiviteten og effektivisere og forbedre ydelserne .
Ganske som betnkningens ordfrer , hr .
Meijer , har sagt , har mange kommuner allerede foregrebet EU ' s kommende beslutninger og har indfrt konkurrence , og ikke altid med s godt et resultat .
Desuden br man efter min mening i denne forbindelse tage hensyn til de velafprvede instrumenter , som man i de forskellige medlemslande har indfrt inden for den offentlige transport .
Licenssystemet , som i Finland har vist sig at vre godt og omkostningseffektivt , br det vre muligt at bevare .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , kre kommissr , kre kolleger , allerfrst vil jeg gerne udtrykkeligt takke Kommissionen , fordi den har haft mod til sidste r at stille et forslag til en forordning , som tager det varme tema " offentlig nrtrafik " op .
Vi kommer nemlig ikke uden om - det oplever vi jo helt aktuelt i jeblikket hos et flyselskab - at konomiske principper ogs holder deres indtog i den offentlige nrtrafik .
Det kan jo ikke vre rigtigt , at man r efter r - jeg er selv aktiv i kommunalpolitik - uden at blinke afviser sprgsmlet om underskud i den offentlige nrtrafik , det vil sige , at man lader skatteyderne betale det , uden at pengene virkelig kan anvendes til at gre den offentlige nrtrafik mere attraktiv .
<P>
S m man nogle gange sprge sig selv , hvorfor den offentlige nrtrafik blev skabt .
Den blev ikke skabt , for at der kunne ansttes s mange chauffrer som muligt , den blev skabt , for at der bde i landomrderne og i omrder med stor befolkningstthed kunne udvikles attraktive tilbud , der kunne sikre mobiliteten for alle mennesker .
Det er den opgave , som den offentlige nrtrafik skal lse .
Jeg tror , at det , som hr . Grosch nvnte , nemlig at vi har brug for vbenbalance i det indre marked , er det afgrende punkt .
Det gr ikke an , at vi indfrer en valgfrihed , som giver nogle kommuner mulighed for at lave licitationer , fordi de har et omkostningspres , fordi de vil anvende deres skatteyderes penge ordentligt , og s indbyder de firmaer , som kommer fra beskyttede monopoler !
Derfor er det s vigtigt , at dette ndringsforslag bliver stemt ned i morgen , s der kan vre vbenbalance hos alle .
<P>
Kommissionen har opstillet nogle meget strenge frister med hensyn til licensernes lbetider og overgangsordningerne .
Her synes jeg , vi i udvalget har fundet et retfrdigt kompromis mellem de forskellige interessenter .
Jeg nsker nemlig , at vi i frste omgang tager fat p at stte tidsfrister og indfre licenssystemer i hele Europa .
Efterflgende vil vi s kunne tale om det , fru kommissr , s det kan udformes endnu mere konkurrencevenligt .
<P>
Men lad os nu begynde med at tage dette frste skridt i fllesskab .
Det er til gavn for menneskene i Europa !
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Honeyball">
Hr. formand , som en af de tidligere talere sagde , er det , vi alle tilstrber , den bedst mulige offentlige transport til den lavest mulige pris .
Som en anden taler sagde , har vi brug for passende lsninger i hvert enkelt milj .
Det er den vigtigste grund til , at princippet om , at de lokale myndigheder frit kan bestemme , hvordan de bedst kan organisere den offentlige transport inden for deres eget omrde , er s vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne fremstte nogle f kommentarer om driften af metrosystemet i store byomrder som London , hvor der , hvis vi ikke giver de lokale myndigheder mulighed for at trffe disse afgrelser , er reel fare for , at udliciteringen vil fre til etablering af et monopol , og s vil vi ikke vre kommet lngere i retning af det , vi prver af opn med denne betnkning .
Det andet , der kan ske i omrder som London og andre store byer , er , at systemet kan blive splittet , hvilket kan fre til alvorligt kaos .
S jeg opfordrer Dem alle til at sttte ndringsforslag 61 .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg sttter strkt princippet om , at offentlig transport af hj kvalitet og til en fornuftig pris br vre til rdighed overalt .
Men denne betnkning er srlig vigtig for min valgkreds , Wales , p grund af sprgsml , der drejer sig om rejser med tilskud .
<P>
Nationalforsamlingen i Wales har indfrt en ordning , der trder i kraft til nste forr , i henhold til hvilken lokal busdrift vil vre gratis for alle pensionister overalt i Wales .
Denne ordning vil give gratis buskort og gratis rejse med lokale busser og vil teoretisk gre det muligt for pensionister at rejse overalt i Wales , hvis de vil , uden at betale en re .
Jeg psknner vigtigheden af at sikre , at grupper som handicappede , skolebrn og unge under uddannelse ogs fr adgang til offentlig transport til reduceret pris , men det ville vre latterligt at ophve det gode arbejde , Nationalforsamlingen har gjort for pensionister i Wales ved at forhindre , at pensionister fr lov til at rejse med tilskud i henhold til denne forordning .
<P>
Jeg glder mig over , at Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme allerede har stemt for at afskaffe det loft for tilskud til billetter , der blev foreslet af Kommissionen , hvorved pensionisterne i Wales bliver beskyttet .
<SPEAKER ID=139 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg takke ordfreren , hr .
Meijer , for hans indsats . Det er et komplekst og vanskeligt arbejde , et forslag , som har givet anledning til utallige ndringsforslag og holdninger .
Hr . Meijers gode indsats , og Deres , mine damer og herrer , har gjort det muligt at holde en vigtig debat i Parlamentet .
<P>
Denne debat har p mange mder bidraget til , at der opstr en anden bred offentlig debat .
Analyserne i denne sag , bde inden for og uden for institutionerne , hjlper Kommissionen med at forbedre dens egne ider .
Debatten har understreget den polemik , som disse sprgsml rejser , selv om der har vret tidspunkter , hvor flelserne har hindret , at man kunne se substansen i det forslag , vi behandler .
<P>
For det frste er der i dag en retslig usikkerhed inden for sektoren , og det , vi nsker med dette forslag , mine damer og herrer - det skal der ikke herske tvivl om - er at lse en retslig usikker situation , som kan skabe alvorlige problemer inden for den offentlige transport . Det frste , som dette initiativ tilstrber , er netop - som nvnt af hr .
Jarzembowski - at fremme den offentlige transport . Vi er alle enige i , at EU skal fremme en offentlig kvalitetstransport til den bedst mulige pris .
<P>
Kommissionen mener , at der i medfr af traktatens konkurrenceregler er risiko for , at der vil blive sat sprgsmlstegn ved mange af de nuvrende kontrakter og aftaler , som giver enerettigheder eller finansiel kompensation .
Det er den risiko , vi str over for , og som vi nsker at lse med dette forslag .
<P>
For det andet er det ogs klart , at selv om sprgsmlet om den retslige usikkerhed i sig selv er meget alvorligt , skal den regulerede konkurrence inden for offentlig transport komme bde brugerne og samfundet i almindelighed til gode .
Kendsgerningerne har vist , at de systemer , der har vret bne over for en konkurrence , der er kontrolleret og reguleret af den offentlige sektor , har haft en hurtigere vkst i antallet af passagerer i 1990 ' erne end de ordninger , som ikke er underlagt nogen form for konkurrencepres .
Sandheden er , at vi heller ikke nsker private monopoler .
<P>
De forstr nok , mine damer og herrer , at jeg skulle bruge mange timer for at fremlgge Kommissionens holdning til hvert af de 130 ndringsforslag , som er blevet stillet til denne sag .
Jeg vil derfor holde mig til de fundamentale sprgsml , De har rejst , og hvad angr konkretisering af ndringsforslagenes numre , str tjenestegrenene til Deres tjeneste .
<P>
Hvad angr det , vi kan acceptere , tager vi for det frste positivt imod de forslag , der gr ud p at styrke de kvalitetskriterier , som myndighederne skal tage i betragtning , nr de vurderer transportbehovene og tilkender kontrakterne .
Nr markederne bnes , br myndighederne behandle alle forhold vedrrende beskftigelsen , miljet og forbrugerne , og om muligt endnu mere , hvis tjenesteydelserne forbliver lukket for konkurrencepres .
Vi skal derfor fremme en bning af markedet , netop for at sikre de standarder og niveauer for beskftigelsen , miljet og forbrugerne , vi alle nsker .
<P>
For det andet kan Kommissionen ogs acceptere en lngere maksimumslbetid for kontrakterne .
Vi kan acceptere de frister , der foresls i ndringsforslag 15 og 54 ( otte r for busser og 15 r for jernbaner ) .
<P>
For det tredje kan Kommissionen med hensyn til undtagelserne fra konkurrenceprincippet kun acceptere de ndringsforslag , som ikke gr imod vores indledende forslag , og ikke dem , som sger at begrnse forordningens anvendelsesomrde endnu mere .
Vi kan ogs acceptere de ndringsforslag , som ger de minimumsgrnser , der glder for underhndsaftaler .
<P>
Og efter at have lyttet til debatten accepterer vi , at der kan opst ndsituationer , hvor det er umuligt at organisere konkurrencen i tide og p en mde , som gr det muligt at opretholde tjenesten .
Derfor er de ndringsforslag , der gr i denne retning , i princippet acceptable , selv om de mske behver en vis omformulering .
Vi synes , at de br kombineres med en ndklausul , som ogs dkker andre lignende omstndigheder .
<P>
Kommissionen kan ogs acceptere dem , som bidrager til at sikre , at de myndigheder , der er ansvarlige for godtgrelserne , rder over en strre fleksibilitet med hensyn til de generelle regler for alle operatrerne , f.eks. dem , som faststter maksimumstakster , og som i nogle tilflde br anvendes nuanceret .
<P>
Endelig , mine damer og herrer , kan Kommissionen acceptere tanken om en overgangsperiode , som slutter efter otte r som foreslet i ndringsforslag 90 .
I stedet for et big bang , nr datoen oprinder , synes vi dog , at forordningen br tillade , at myndighederne kan foretage en gradvis bning af markedet , og at det frste skridt tages efter fire r .
Det er ogs acceptabelt , at de nuvrende kontrakter , som er tildelt i overensstemmelsen med konkurrencen , kan fortstte undret , sfremt deres lbetid er fast ( det vil sige , at det ikke er tidsubegrnsede kontrakter ) og rimelig .
<P>
Der er dog , mine damer og herrer , ting , vi ikke kan acceptere , fordi de vil fordreje formlet med Kommissionens forslag .
Vi kan f.eks. ikke sttte udelukkelsen af hele sektorer fra forordningens anvendelsesomrde . Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 23 , 28 og 128 , som udelukker alle fjerntrafiktjenester .
<P>
Parlamentet gr muligvis ind for at ge konkurrencen inden for jernbanefjerntrafik til personbefordring , men jeg foretrkker , at dette sprgsml bliver taget op i den anden pakke om jernbaneforanstaltninger .
<P>
Betnkningen rejser i visse tilflde juridiske problemer .
ndringsforslag 24 vil give forordningen forret over direktiverne om offentlige kontrakter .
Mine damer og herrer , Kommissionen mener , at dette kunne betyde , at EU kommer til at misligholde forpligtelser i henhold til WTO ' s aftale om offentlig kontraktindgelse .
Derfor kan vi heller ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Det andet juridiske problem drejer sig om gensidigheden .
De permanente og strukturelle gensidighedsklausuler er i modstrid med traktaternes krav om ikke-forskelsbehandling .
Vi kan derfor ikke acceptere de ndringsforslag , som uden videre foreslr strukturelle gensidighedsklausuler .
Vi forstr dog godt , at det , indtil der indfres nogle undtagelser , er ndvendigt midlertidigt og undtagelsesvis at kunne acceptere visse typer klausuler , som begrnser adgangen til et marked .
<P>
Det er vigtigt , at overgangen til kontrolleret konkurrence ledsages af passende garantier , selv inden for omrdet social beskyttelse , hvilket flere af Dem har ppeget .
Vi kan derfor ikke acceptere ndringsforslag , som betyder , at myndighederne ikke har nogen manvremargen i denne henseende .
<P>
.
<P>
Jeg har fremlagt Kommissionens mening om strstedelen af de vigtigste emner , der behandles i hr .
Meijers betnkning , men - jeg formoder , at det ikke er undget Deres opmrksomhed - der er stadig nogle centrale emner tilbage .


Betnkningen indeholder f.eks. en gruppe ndringsforslag ( 3 , 12 , 14 , 61 , 100 , 126 og 129 ) , som nsker at sikre de offentlige operatrers mulighed for at blive ved med at best , uden at der med jvne mellemrum i form af offentlige licitationer sttes sprgsmlstegn ved deres mulighed for at konkurrere og yde borgerne nogle ordentlige tjenesteydelser , der er kendetegnet ved god service .
<P>
Juridisk set er der ikke noget grundlggende problem med hensyn til princippet om , at de offentlige myndigheder beslutter selv at yde transportservicen .
Det str i initiativet .
Det vigtigste juridisk problem opstr , nr den offentlige myndighed bliver ved med at ngte de vrige virksomheder muligheden for at yde disse tjenester inden for det samme omrde og med en gennemsigtig og loyal konkurrence . Vi taler om transport p et vist niveau , ikke den mindre transport mellem to landsbyer , som ligger uden for dette direktivs anvendelsesomrde p grund af minimumsreglen , som det siges tydeligt .
Vi taler om vigtige transportmarkeder .
Vi kan derfor ikke acceptere nvnte ndringsforslag i deres nuvrende udformning .
Vi mener ikke , at de er til gavn for borgerne , for de gr for vidt , nr de isolerer operatrerne fra markedspresset om at bevare og forbedre situationen .
Vi synes dog , at den mulighed for egenproduktion , der er nvnt i disse ndringsforslag , kan fastholdes under visse strenge og tydeligt fastsatte betingelser .
<P>
Det er klart , at denne lsning br vre ledsaget af bestemmelser , som sikrer , at alle operatrerne bevarer kvalitets- og integreringsstandarderne , og som sikrer , at myndighederne fortsat er i stand til at kontrollere konkurrencen til gavn for brugerne af tjenesterne .
<P>
Den sidste del af ndringsforslag 112 , der foreslr underhndstildelinger af op til 10 % af de offentlige tjenester til en operatr fra den private sektor , er ogs acceptabelt , sfremt myndigheden ikke kan pberbe sig denne og andre undtagelser ved et samtidigt udbud af en transportform .

<P>
Endelig er jeg , mine damer og herrer , bange for , at hvis Parlamentet stemmer for denne betnkning i dens nuvrende form , at teksten , nden og mlstningen i Kommissionens forslag bliver alvorligt berrt . I denne henseende br det revurderes overordnet , hvad denne ndring reelt vil bidrage med til EU-lovgivningen .
Kommissionen synes fortsat , at det er ndvendigt at modernisere den nuvrende forordning ( som har eksisteret i rtier ) , at den skal ajourfres for at give den offentlige transport en retssikkerhed , der er tilstrkkelig til at sikre transporten det hjest mulige kvalitetsniveau , den strst mulige konkurrencedygtighed , de bedste priser og den retssikkerhed , der gr det muligt for de offentlige myndigheder at subventionere eller sttte visse ruter eller visse krav konomisk , f.eks. pensionisternes eller andre slags kollektivers , uden at det skal diskuteres ved domstolene .
<P>
Vi har brug for en effektiv offentlig transport , som er til borgernes rdighed , som bidrager til at genskabe balancen mellem transportsystemerne og hindrer en fremtidig kollaps inden for det europiske transportsystem , hvilket ville vre til skade for produktionskapaciteten , konomien og konkurrenceevnen , for jobskabelsen og ikke mindst for vores borgeres livskvalitet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr de Palacio !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Markedsadgang for havnetjenester
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0354 / 2001 ) af Jarzembowski for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om markedsadgang for havnetjenester ( KOM ( 2001 ) 35 - C5-0078 / 2001 - 2001 / 0047 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=142 NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , Kommissionens forslag til et direktiv om markedsadgang for havnetjenester skal bedmmes og forsts som en del af Kommissionens omfattende meddelelse om forbedring af tjenesteydelsernes kvalitet i shavnene .
Denne meddelelse skulle drage konsekvenserne af Parlamentets og Rdets udtalelser om Kommissionens grnbog fra 1997 .
Nr vi ser p de seneste uger , m vi konstatere , at mens Europa-Parlamentet i 1999 med stort flertal kunne enes om en udtalelse om grnbogen , s har det nuvrende kommissionsforslag , som alene vil regulere markedsadgangen for havnetjenester i de enkelte havne , vret genstand for stor uenighed i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , hvilket resultatet af afstemningen om betnkningen viste , med 26 for , 21 imod og 11 hverken eller .
Derfor hber jeg , og jeg vil ogs gre mit til det , at debatten i dag og afstemningen i morgen giver en klar stillingtagen fra plenarforsamlingen .
For hvis vi ikke kan kmpe os frem til en klar stillingtagen under frstebehandlingen , fr Rdet det sidste ord .
S meget vil vi alligevel ikke overlade til Rdet , vi vil gre vores egen mening gldende .
<P>
I udvalget stttede flertallet Kommissionens id om kun at ville lave ordninger for konkurrencen i de enkelte havne og i denne forbindelse inkludere alle udbydere af tjenesteydelser .
P t punkt er betnkningen imidlertid tvetydig , nemlig i sprgsmlet om , hvorvidt lodstjenesterne hrer ind under direktivets anvendelsesomrde .
P den ene side siger ndringsforslag 14 i udvalgets betnkning , at lodstjenesterne ikke skal vre omfattet af bestemmelserne , men p den anden side mislykkedes forslaget om at slette lodstjenesterne fra bilaget til direktivet , som alene definerer direktivets anvendelsesomrde .
Derfor m vi i morgen finde en klar linje i Parlamentet .
<P>
Af de vrige ndringsforslag i udvalgets betnkning vil jeg isr gerne fremhve den principielle udvidelse af anvendelsesomrdet til adgangen til havnen , hvad enten det er ad svejen eller indre vandvej , desuden en mere restriktiv definition af selvservicering og udeladelse af kravet om mindst to tjenesteudbydere for hver lastningskategori samt den forpligtelse , som vi har optaget i direktivet , til at den nye tjenesteudbyder i tilflde af licitation skal yde sin forgnger en kompensation .
<P>
Mindretallet i udvalget forsgte isr at fremhve , at Kommissionen i modstning til Europa-Parlamentets krav fra 1999 ikke har foreslet nogen ordning for at etablere fair konkurrencebetingelser mellem havnene i EU .
Kommissionen har hverken fremlagt en gennemsigtighedsundersgelse eller retningslinjer for en stttekontrol .
Derfor har et mindretal i udvalget foreslet , at der optages nye bestemmelser om gennemsigtighed i de konomiske relationer mellem havnene og de statslige instanser samt om de tilladte statslige finansieringsinitiativer til fordel for havnene - med henblik p retlig beskyttelse af havnene , men ogs for at modvirke for store stttebelb .
<P>
For mig personligt kommer det i hj grad an p , at vi bliver enige om dette gennemsigtighedssprgsml i morgen . For sprgsmlet om gennemsigtighed og fair konkurrencebetingelser mellem havnene spiller en central rolle for havnenes funktionsdygtighed .
Vi har alle sammen igen og igen fremhvet , at havnene spiller en central rolle i den europiske transportpolitik , med 70 % af udenrigshandlen og 30 % af handlen inden for EU , som gr via havnene .
De er et vigtigt knudepunkt , og de skal fungere godt .
Jeg tror ikke , der er nogen , der behver vre bange for gennemsigtighed , gennemsigtighed frer tvrtimod til fair konkurrencebetingelser .
Det er , tror jeg , et godt karakteristikum og et godt kriterium for virkelig fortsat at styrke havnenes effektivitet .
<P>
Med disse bemrkninger hber jeg p en god diskussion i eftermiddag og en klog afstemning i Parlamentet i morgen !
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , fru nstformand , mine damer og herrer , alle os , der har deltaget i udvalgets arbejde , ved , at det har vret en hrd debat , en polemisk debat og endog til tider en parlamentarisk anspndt debat .
<P>
Jeg vil gerne klarlgge flere tanker : frst og fremmest at Kommissionens direktivforslag er godt .
Jeg gentager , at jeg synes , det er et godt forslag , og det er ogs kommet til udtryk ved afstemningen i udvalget .
Jeg mener , at det drejer sig om en positiv og meget interessant lov med det ml at give EU nogle effektive maritime tjenester og havnetjenester .
<P>
Man m ikke glemme , at 80 % af EU ' s udenrigshandel sker ad svejen .
Og denne liberalisering , som Kommissionen kmper for , vil utvivlsomt gavne de maritime nrtrafiktjenester .
Behovet for en EU-regulering af disse tjenester er benbart og flger den liberaliseringsvej , som blev fastsat p Rdet i Lissabon , og som allerede er blevet behandlet inden for andre servicesektorer .
<P>
Det forslag , vi behandler i dag , indeholder teknisk-nautiske tjenester ( lods- og fortjningstjenester ) og lasthndteringstjenester ( stuvning eller cargo handling ) .
Der er ingen sikkerhedsmssige , uddannelsesmssige eller andre rsager , som kan retfrdiggre , at de udelukkes fra lovens anvendelsesomrde .
Det er imidlertid klart , at der skal tages hensyn til havnenes srlige omstndigheder , og til at der er tjenester , hvor ydelsen begynder eller slutter uden for deres fysiske omrde .
<P>
Et andet fundamentalt element i den ordning , som Kommissionen har foreslet , er konceptet om selvservicering ( self-handling ) , som allerede er med i direktiv 96 / 67 / EF om adgang til ground handling-markedet i Fllesskabets lufthavne .
<P>
Jeg vil gerne kort nvne andre elementer i havnepakken .
Det drejer sig om den offentlige finansiering af havnene og behovet for en stor gennemsigtighed i de finansielle forbindelser mellem de offentlige myndigheder , havnene og statssttten .
Jeg er enig i det ndringsforslag , som forsger at beskrive dette aspekt nrmere .
Men med hensyn til statssttten synes det klart , at dette direktiv ikke er det rette sted at tale om denne sag .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke ordfreren - selv om vi har vret uenige i nogle af punkterne - for det kmpearbejde og den kmpeindsats , han har ydet i et forsg p at forene alle forslagene .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , normalt er havne , isr shavne , systemer , som er bne for verden , og i de transeuropiske net er de knudepunkter for den principielt mest miljvenlige transportform , nemlig vand respektive skib .
Denne benhed i havnene korresponderer bare overhovedet ikke med finansieringssystemet .
Tvrtimod , jeg tror , at uigennemskuelighed - ofte tilsigtet - er det rigtige ord her .
I smandsjargon ville man sige , at nr det glder finansieringen i shavnene , lukkes skotterne i .
Disse eksisterende konomiske strukturer , som man kunne betegne som en slring , m ndres .
Jeg tror , at gennemsigtighed i de finansielle relationer , gennemsigtighed i den statslige finansiering skal vre det , som afstemningen i morgen ogs skal handle om , for dette er den grundlggende forudstning for en fair konkurrence mellem shavnene .
<P>
Det er ganske vist ikke helt let .
Vi har private , statslige , halvstatslige , offentligt kontrollerede havne , men de er alle sammen virksomheder , og de ligger i indbyrdes konkurrence , og derfor har vi brug for fair betingelser .
Ikke et ondt ord om sttte , men s skal det vre sttte til alle .
Problemet er , tror jeg , at konkurrencen mellem havnene skal organiseres .
Inden for havnene finder den principielt sted eller burde finde sted , hvis alle EU-bestemmelserne bliver anvendt .
<P>
Det andet er sprgsmlet om lodstjenesterne . Lodstjenesterne er efter vores opfattelse en offentlig opgave .
De tjener sikkerheden til ss . De tjener til menneskets og naturens sikkerhed , og medlemsstaterne har i princippet fornuftige ordninger for lodstjenesterne .
Jeg tror snarere , de kunne udvides , hvis vi tnker p Kadetrenden , hvor der sker ulykker igen og igen .
Her kan man nogle gange f det indtryk , at mange skibe navigerer efter det bermte Shell-atlas og ikke andet .
Derfor mener jeg , at sikkerheden til ss i forbindelse med lodstjenesterne ikke m blive offer for et pstet omkostningspres fra konkurrencen .
Jeg vil gerne takke ordfreren .
Jeg ved , at han har et vanskeligt job , men skyggeordfrerens job er heller ikke altid let .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Jeg er for det frste enig i den forrige talers sidste stning .
Jeg behver ikke gentage , at havne er vigtige .
Jeg tror , at Kommissionens forslag hjlper os med at ge havnes effektivitet .
Ligesom en rkke kolleger konstaterer jeg imidlertid n mangel . Jeg savner forslag om statssttte og gennemsigtighed .
Det bedste er - og jeg har stillet et ndringsforslag herom - at disse nye forslag kommer fra Kommissionen og ikke fra den tekst , som vi nu er ved at udarbejde i Parlamentet .
Jeg vil gerne sprge Dem , fru kommissr , om De under denne forhandling kan sige noget mere om eventuelle planer i den retning .
I hvert fald hber jeg , at mine kolleger sttter dette ndringsforslag , og at vi sledes anmoder Kommissionen om at stille nye forslag om disse to punkter .
<P>
Hvad resten angr , sttter jeg Kommissionens forslag .
Vi skal have strre konkurrence inden for havnene .
Ogs den maritime adgang skal omfattes heraf , ikke blot for teknisk-nautiske tjenester , men ogs for lasthndtering og passagerservice .
Denne lasthndtering m vi alts ikke opgive .
<P>
Jeg tror ogs , at lodstjenester kan forblive i dette direktiv .
Lodstjenester udgr , som De med rette bemrkede , et meget vigtigt led i de fleste havne .
Hvis vi imidlertid , sledes som det sker i direktivet og ogs i mit ndringsforslag , stiller en rkke krav , plgger en rkke betingelser p det sociale omrde , og hvis vi ogs tager konomiske aspekter , miljet og offentlige tjenester i betragtning , har vi flere garantier , end hvis vi blot falder tilbage p traktaten .
For jeg tror , at vi skal vlge mellem enten at udarbejde en srlig regel for havne i et direktiv eller ogs at falde tilbage p traktaten og simpelthen ogs for lodstjenester anvende traktatens almindelige regler , som omhandler fri bevgelighed for tjenesteydelser .
Jeg tror , at det er bedre at overtage Kommissionens forslag herom .
<P>
I hvert fald synes jeg , at vi i Parlamentet skal samarbejde konstruktivt med Kommissionen , eventuelt skal vi indlede en forligsprocedure med Rdet og srge for , at vi p en konstruktiv mde forstrker havnenes aktiviteter og konkurrencen inden for og mellem havne for s vidt muligt at fremme den meget vigtige strafik .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , tak for alt Deres arbejde , men vi er ikke frdige endnu .
Det er vi frst og fremmest ikke , fordi grnbogen egentlig bad om noget andet p Parlamentets vegne og behandlingen heraf end det , vi nu har fet , nemlig en oversigt over konkurrencen mellem havne i stedet for i havne .
<P>
Hvorfor ?
Hvis vi ser p forskellige kystlinjer i Europa - og jeg kan hurtigt komme i tanker om et par - ligger der med en afstand af et par hundrede kilometer to , mske seks , syv eller otte meget store havne , hvor konkurrencen frst og fremmest opstr af denne afstand mellem havnene .
Den er nemlig kort .
Antwerpen , Hamburg , Rotterdam osv .
Men ogs i de sydlige lande , Middelhavet , er det ikke noget problem .
Det drejer sig sledes i frste instans om dette problem .
Dette frer ogs til overkapacitet og finansiering af denne overkapacitet .
Ogs det er en torn i jet p os alle , og her vil vi gerne se flles udgangspunkter .
<P>
Alt dette frer igen til delggelse af bl.a. miljet , til alt for stor brug af plads og til alle mulige ekstra problemer , som vi i De Grnne ogs i allerhjeste grad har at gre med .
Vi vil alts egentlig foresl , hvad angr konkurrence mellem havne , at der kommer strre gennemsigtighed , og at statssttte overvejes p en rimelig mde .
Vi opfordrer snarere til koordinering mellem havne , hvilket vi sammen med gennemsigtigheden gerne vil fje til mlstningerne i denne undersgelse , og ikke kun bning af konkurrencen i havne , hvilket hidtil er nvnt .
<P>
Hvis vi dernst ser p konkurrencen i disse havne , sledes som den nu er formuleret her , nsker vi frst og fremmest , at lodstjenesterne slettes af sikkerheds- og miljgrunde .
Jeg tror , at flertallet kan acceptere dette .
Vi tror ligeledes , at det er klogt at fjerne lasthndteringen , fordi denne ikke har nogen som helst mervrdi for konkurrencen .
Endelig opfordrer vi i forlngelse af denne gennemsigtighed til , at der gennemfres en autonom undersgelse , autonom i forhold til , men dog p anmodning af Parlamentet .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , Kommissionens forslag til et direktiv om markedsadgangen for havnetjenester var ikke acceptabelt .
Nr man fjerner begrnsninger for den frie udveksling af tjenesteydelser i Fllesskabet , er det nu engang ikke bare ensbetydende med liberalisering og privatisering , det betyder ogs europisk harmonisering under hensyntagen til medlemsstaternes ret til at stille samfundskonomiske tjenester til rdighed med henblik p at varetage offentlighedens interesser .
<P>
Det m konstateres , at ordfreren har taget hensyn til havnespecifikke forhold og gjort et forsg p at integrere svel krav til sikkerhed , miljbeskyttelse og sociale standarder som konomiske ndvendigheder for havnene i sin betnkning .
Afstemningen i udvalget dokumenterede , at der ikke var nogen flles gruppeholdninger , men udtalt landespecifikke opfattelser .
Jeg er enig i at slette lods- , omladnings- og passagertjenester fra direktivets anvendelsesomrde , at beskytte udstedte tilladelser til hidtidige tjenesteudbydere og at faststte minimumsstandarder for nye udbydere .
<P>
Kommissionens forslag er ogs ndret afgrende med hensyn til den konomiske kompensation for foretagne investeringer og gennemsigtigheden i de finansielle relationer mellem havnene og de statslige instanser .
Kort sagt er Jarzembowski-betnkningen en meget positiv forandring af Kommissionens dokument .
Da jeg imidlertid sagtens kan dele den opfattelse , som mange af mine kolleger har , nemlig at havnetjenester generelt br forblive medlemsstaternes ansvar , vil jeg undlade at stemme ved afstemningen .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , denne betnkning har en mrkvrdig fortid .
Frst var det en meget logisk betnkning med efter min opfattelse en temmelig korrekt fortolkning af kendsgerningerne , og nu har vi foran os en usammenhngende helhed , som der kan knyttes mange kommentarer til .
<P>
Jeg skal begrnse mig til et par hovedpunkter .
For det frste er ondets rod den af nogle formodede statssttte fra medlemsstaterne til deres havne .
Hvis der ikke gives indsigt i de finansielle strmme fra myndigheder til havne , kan andre foranstaltninger nppe have nogen virkning .
En undersgelse af disse strmme fortjener derfor hjeste prioritet , fulgt af klare finansielle rammer , hvor der skelnes mellem legal og illegal sttte .
<P>
For det andet betyder optagelse af lasthndtering i forslaget en krnkelse af havnemyndighedernes suvernitet til at fre deres egen strategiske politik .
Det ville fre til , at eksisterende langsigtede kontrakter blev brudt , hvilket vil f vidtrkkende finansielle konsekvenser for de pgldende tjenester .
Opretholdelse af de eksisterende kontrakter gr for vrigt denne lovgivning overfldig .
I slutningen af disse kontrakters lbetid er de konomiske opfattelser sandsynligvis igen ndret .
<P>
For det tredje mener jeg , at ogs lodstjenester fortsat kan holdes uden for denne lovgivning .
Jeg henleder opmrksomheden p et ndringsforslag om garanti fra de myndigheder , som gr brugen af navnlig teknisk-nautiske havnetjenester obligatorisk .
Uden garanti kan der opst betydelige problemer i de mindre havne .
Det kan , s vidt jeg har forstet alle , aldrig vre hensigten .
<P>
Hr. formand , det vil vre tydeligt , at vi ikke kan tilslutte os denne betnkning uden en rkke vsentlige ndringer .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru nstformand , frst og fremmest synes jeg , at vi alle skal takke hr . Jarzembowski for kvaliteten af hans opgave , for den tid , han har brugt , og naturligvis for hans tlmodighed , for det er et overordentligt vanskeligt emne .
<P>
Vi br ogs takke kommissr fru de Palacio for essensen i hendes stillede forslag , som sttter og nsker at fremme en liberalisering af havnetjenesterne .
Ikke fordi en liberalisering er et ml i sig selv , men fordi den er et middel til at opn bedre og billigere tjenester og til at styrke konkurrenceevnen i europisk konomi .
Og nr vi taler om konkurrenceevne og liberalisering og vedtager den inden for telekommunikationen , energisektoren og jernbanetransporten , kan vi naturligvis ikke undtage havnetjenesterne .
P den mde hjlper vi i vrigt ogs det frie marked .
<P>
Der skal ikke herske nogen tvivl om , hr. formand , at havnene hver isr har deres egne srkender , ligesom tilfldet er for enhver sektor .
Der hersker heller ikke tvivl om , at vi skal se p sprgsmlet om sttteordninger , og hvorledes de er forenelige med reglerne for benhed .
Vi m se p losningens srlige karakter - emnet er stillet af mange kolleger - og vi m se p , hvordan losning passer til sikkerhedsreglerne .
Eventuelt bliver vi ndt til ogs at se p en hel rkke andre sprgsml .
Men det m ikke f os til at glemme essensen , og essensen er , at gennem en liberalisering af havnetjenesterne styrker vi konkurrenceevnen og fremmer vores mlstninger om at f tjenester , der er bedre og billigere for brugerne af disse tjenester .
<P>
Budskabet , der alts gerne skulle fremkomme af dette mde , er tydeligt , og det br vre dobbelt , nemlig bde liberalisering og benhed .
Der findes uden tvivl grupper , der bliver berrt af disse forslag .
Der findes interessegrupper , der ikke bryder sig om forslagene .
Men det bedste er , at man stter konkurrenceevnen i fokus , for den skaber udvikling og arbejdspladser .
Filosofien i det forslag , vi forhandler i jeblikket , tjener efter min mening netop dette forml .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , fru kommissr , dette er et af de ikke s f eksempler p , at de politiske motiver ydmygt skal forenes med de geografiske motiver . Formanden , hr .
Hatzidakis , har ret i , at vi skal vre modige nok til at sige nej til pressionsgrupper , som undertiden gerne ville undg Kommissionens og institutionernes indgreb p disse gruppers domner , hvor EU aldrig har srget for at skabe den mindste klarhed .
Derfor er dette forslag til direktiv , som regulerer og forbedrer havnetjenesternes markedsadgang , efter min mening hensigtsmssigt .
Henvisningerne til sikkerheden , arbejdstagernes beskyttelse , tjenesternes kvalitet og naturligvis miljbeskyttelsen er efter min opfattelse grundlggende og nyttige .
<P>
Jeg har kun to bemrkninger i den forbindelse . Vi mener ligesom Kommissionen , at det vil vre fornuftigt og konsekvent frst og fremmest at medtage lasthndtering p landjorden - det vil sige de tjenester , der udgr over 90 % af omstningen i havnene - i direktivets anvendelsesomrde .
Hvis der skal gres en undtagelse fra anvendelsen af dette direktiv af sikkerhedsmssige eller miljmssige rsager , ville det efter vores mening desuden ikke nytte noget kun at lade denne undtagelse glde for lodsning og ikke for de andre tekniske og maritime tjenester .
<P>
Jeg vil gerne sige en ting til , nemlig at det ikke forekommer os , at denne lejlighed er den mest velegnede , og at dette direktiv er det mest velegnede instrument til at gribe ind i den offentlige finansiering .
Der er for mange forskelle i EU ' s 15 medlemsstater , og der er ogs stadig nogle meget store uklarheder .
Tnk blot p - og det skal siges helt uden omsvb - at i visse store havne i Nordeuropa sikres den offentlige finansiering ved , at de offentlige forvaltninger er med i de enkelte havnes bestyrelse .
Og det skal siges i den gennemsigtigheds navn , som hr . Jarzembowski med rette opfordrede os til .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , alle er enige i at betegne dette forslag som meget betydningsfuldt for havnetjenesterne , hvad angr en af de vigtigste transportinfrastrukturer i de europiske maritime regioner og liberaliseringen af markedsadgangen for nvnte tjenester .
Jeg vil gerne komme med nogle betragtninger :
<P>
For det frste at det i forbindelse med liberaliseringsfilosofien er ndvendigt at gennemfre en smidiggrelse af processen for ikke at g til farlige eller upassende yderligheder .
<P>
For det andet at der skal tages hensyn til shavnenes geografiske virkelighed i de forskellige regioner af EU .
<P>
For det tredje at de berrte havnearbejderes arbejdspladser og deres sociale beskyttelse skal sikres .
Og nr dette direktiv skal gennemfres i de forskellige medlemsstater , skal der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet .
<P>
Det er baggrunden for , at det har vret muligt for mig at sttte dette direktiv med visse nuanceringer samt retfrdiggre visse indbyrdes forbundne ndringsforslag , som gr ud p , at de berrte medlemsstater kan f samme karakter af  eller fjerntbeliggende region som nogle regioner i EU , hvor havnen er det vigtigste , og hvor der i mange tilflde leveres kvalitetstjenester .
<P>
Til trods herfor takker jeg ordfreren , hr . Jarzembowski .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , formlet med det direktiv , som Kommissionen har foreslet , er bningen af konkurrencen for alle havnetjenesterne .
Jeg mener , at disse forslag som konsekvens ville drage tvivl om leve- og arbejdsbetingelserne for havnearbejderne , som efter min mening ikke er en forbedring .
Vi har fet bekrftet , at der er tale om en forbedring , men som det meget ofte er tilfldet , har der ikke vret nogen forudgende undersgelse af flgerne af denne liberalisering , navnlig om de temmelig vigtige sprgsml om sikkerhed , milj og beskftigelse .
Der er ikke foretaget hringer af de interesserede parter , srligt de faglige organisationer ( man kan altid kalde dem lobbyer , hvis det kan glde nogen ) , som dog kender behovene for sikkerhed og miljet , og som har en uerstattelig viden .
De ndringer , der er foreslet i hr . Jarzembowskis betnkning , er efter min mening langtfra tilstrkkelige , hvis man tager de problemer , som jeg lige har nvnt , i betragtning .
De bidrager ikke til at stoppe tankegangen i den samlede tekst .
Sledes vil selvservicering i havnene igen medfre social dumping .
Med handelsfldens nuvrende handlebetingelser vil denne foranstaltning medfre usikkerhed , forringelse af arbejdsbetingelserne , beskftigelsen og miljsikkerheden .
Jeg sttter de ndringsforslag , der sigter mod at undtage havnearbejderne i direktivet .
Disse personer varetager under vanskelige betingelser en betydelig konomisk opgave , alt imens de overholder sikkerheden .
De nautiske lods- og fortjningstjenester er internationalt anerkendt som en forsyningspligtydelse .
De br efter min mening betragtes som fuldgyldige dele i mlet om en bredygtig udvikling .
Forslagene fra Transportudvalget tager faktisk disse fortjningstjenester med i betragtning , men ikke lodstjenesterne , hvilket jeg personligt beklager meget .
Jeg mener , at EU br arbejde for harmonisering af arbejds- og beskftigelsesvilkrene med hjeste fllesnvner for arbejderne i denne sektor , hvilket vil vre den eneste reelle garanti for konomisk og social effektivitet med overholdelse af miljet .
De forslag , der er stillet i dag , svarer efter min mening ikke til de ndvendige ml .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , i min valgkreds ligger havnene Felixstowe og Harwich , det strste privatejede havnekompleks i Europa og forbilledlig med hensyn til kommerciel succes .
Ejerne fortller mig , at dette direktiv er blevet udarbejdet uden ordentlig hring , og at det , hvis det bliver vedtaget , vil vre til alvorlig skade for hele Storbritanniens havneindustri .
De siger , at det vil tvinge mange havne til at omstrukturere , og at det alligevel ikke vil gre noget for at forbedre effektiviteten p et fragthndteringsmarked , der er karakteriseret ved konkurrence mellem havnene og ikke inden for havnene .
Hvis der derfor er problemer med en restriktiv praksis for hndteringen af fragt og for lodstjeneste i nogle havne p det europiske fastland , br de enkelte medlemsstater hndtere dette .
<P>
Som det s ofte er tilfldet , passer samme strrelse ikke alle .
Jeg opfordrer selv p dette sene stadium Kommissionen til igen at se p dette skadelige forslag .
Konkurrence er en ting .
delggelse af et erhverv med succes er en anden .
Jeg anmoder Dem om at trkke dette direktiv tilbage og at forhandle ordentligt med dem , der bliver berrt af det .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , det er virkelig en skam , at Kommissionen helt s bort fra Parlamentets holdning til grnbogen fra 1997 , hvori det hed : " No need for Community legislation on organisational structure and market access for port services " ( Der er intet behov for en fllesskabslovgivning om den organisatoriske struktur og adgang til markedet for havnetjenester ) .
Det var vores holdning dengang , og det hber jeg ogs , det vil vre i morgen , men indtil nu har kommissren ikke forklaret , hvorfor hun s bort fra denne .
<P>
For det andet har Kommissionen indtil nu ignoreret sprgsmlet om , hvorfor der ikke er gennemfrt nogen vurdering af virkningen af at indfre regulering p dette omrde .
Hvad enten man er for eller imod det , er det fantastisk , at et sdant forslag som dette ikke bliver vurderet , sdan som hr . Prodi forsikrede Parlamentet om , at det ville ske med alle nye forslag fra Kommissionen .
Hvorfor lever hr . Prodi ikke op til de lfter , han har givet Parlamentet ?
<P>
Endelig for det tredje , hvorfor er dette forslag i den grad restriktivt ?
Hvorfor skal man helt uden grund plgge et erhverv med succes mere bureaukrati ?
Hvorfor sger man ned i de mindste detaljer at regulere ethvert aspekt af driften af en havn ?
Hvorfor opfordres der f.eks. til , at hndtering af laster skal udbydes af mindst to udbydere for hver type last ?
Hvordan kan det vre fornuftigt , nr man forsger at organisere sig i de enkelte havne ?
P baggrund af alt dette , og hvor lidet velkomment dette forslag end er , er det endnu mere fantastisk , at vi ikke tager fat p sprgsmlet om statssttte eller gennemskuelighed af regnskaberne .
Hele pakken mangler balance og kan ikke fungere .
Jeg hber , at Parlamentet forkaster den i morgen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg kommer fra Sverige , hvor vi har en ret hj grad af konkurrence og privatisering af forskellige tjenester .
Iflge vores erfaringer handler det egentlig ikke om markedskonkurrence eller privatisering som sdan , det afgrende er derimod effektivisering , kvalitet samt en god og velstruktureret organisation .
Der er tale om aspekter , som Kommissionen ikke har taget tilstrkkeligt hensyn til i sit forslag .
Jeg vil gerne rette en tak til ordfreren , hr . Jarzembowski , som har fremsat mange kritiske synspunkter til Kommissionens forslag .
<P>
Jeg vil gerne gre nogle vigtige undtagelser , og jeg vil nu pege p et par af dem .
Flere talere har nvnt losning .
Det str efter min mening helt klart , at losning er en tjeneste af almen interesse .
Losning skal derfor ikke betragtes ud fra samme konomiske kriterier som almindelig produktion , men derimod ud fra et sikkerhedsperspektiv .
<P>
Egenhndtering kan f meget alvorlige konsekvenser ved lastning og losning .
Dette glder isr , nr man tnker p , at sejlads under bekvemmelighedsflag er en normal foreteelse .
<P>
Hr. formand , jeg gr ind for indsigt og benhed i havnene .
Jeg gr ind for selvfinansierede havne .
Jeg nsker at opn kvalitet og effektivitet , ved at havnene udarbejder deres egne udviklingsprogrammer i stedet for at blive underkastet omfattende kontrolapparater fra Bruxelles .
Disse programmer br udarbejdes i samarbejde med personale og kunder i havnene .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , dette direktiv bestemmer , hvordan vores havne , som bl.a. p grund af de stadig stigende trafikstrmme spiller en stadig vigtigere rolle i samhandlen , vil fungere i de kommende r .
Moderne havnebrugere flytter , i modstning til tidligere , fra sted til sted . De vlger deres havne p grundlag af pris og kvalitet .
<P>
Der lber vigtige finansielle linjer fra myndigheder til havnevirksomheder .
Der er opstet behov for mere indsigt i investeringsstrmmene .
Samtidig skal der komme ens spilleregler for alle involverede .
Udarbejdelsen af en rkke grundregler kunne forbedre denne situation .
I den forbindelse vil jeg understrege nogle ting .
<P>
Allerfrst direktivets rkkevidde .
Det drejer sig ikke kun om selve havnene , men frem for alt ogs om havnebrugerne .
Fjernelsen af lasthndteringen fra direktivet gavner ikke kvaliteten af de tjenesteydelser , som havne tilbyder deres kunder .
Tjenesteydelser i forbindelse med lasten , lasthndteringen , br simpelthen forblive i direktivet .
<P>
For det andet er der tjenesteydelserne i forbindelse med skibet eller lods- og bugseringstjenesterne .
ndringsforslag 3 , 14 og 51 har til forml at holde lodstjenesterne uden for direktivets anvendelsesomrde , idet man gr ud fra den forldede id , at lodstjenester altid er offentlige tjenester .
Disse ndringsforslag vil jeg ikke sttte .
I mit land er det meget lnge siden , at lodstjenester har vret offentlige tjenester , og det fungerer fortrffeligt .
<P>
Et direktiv , som regulerer havnetjenesters adgang til markedet , dkker sledes bde tjenesteydelserne i forbindelse med skibet og i forbindelse med havnen .
Naturligvis skal vi g i retning af strre gennemsigtighed i finansieringsstrmmene med hensyn til infrastrukturen , men jeg vil gerne lade befjelserne blive dr , hvor de hrer hjemme , og vil derfor stemme for hr . Sterckx ' ndringsforslag 47 , hvori Kommissionen anmodes om alligevel at stille forslag p dette omrde .
<P>
Hr. formand , det drejer sig om , at havne leverer tjenesteydelser til de virksomheder , der afsender og modtager last .
Havne og deres brugere fortjener en solid , velgennemtnkt lovgivning .
Jeg beklager , at der p grund af den mde , hvorp dette direktiv er behandlet i Parlamentet , er opstet undige spndinger mellem Nord- , Syd- og Vesteuropa .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , fru kommissr , forhandlingen af denne tekst er blevet meget vanskelig , da vi har vret vidne til en hurtig forskydning i formlet .
Det drejede sig om at behandle sprgsmlet om konkurrence i havnene , og indtil nu er vi blevet prsenteret for konkurrence mellem havnene .
Jeg ved ikke , hvad der kommer ud af det i morgen , men resultatet vil uden tvivl vre temmelig forvirret .
<P>
I mellemtiden beklager jeg , at havnelodserne ikke fr samme behandling som fortjningsarbejderne .
Jeg kan ikke se , hvorfor man fastholder konkurrencen for havnelodserne , mens man udelukker fortjningsarbejderne .
De to erhverv er meget ens .
<P>
Vedrrende konkurrencen mellem havnene mener jeg , at gennemsigtighed er godt . Men derfra og til at man bestemmer konkurrencen mellem havnene uden at se nrmere p det , tillader jeg mig at advare Dem , for jeg mener , at havne frst og fremmest er redskaber til egnsplanlgning .
De har ikke de samme nautiske kvaliteter .
Og hvis man vil skrpe konkurrencen , s er det hele vores politik om bredygtig mobilitet , der falder i vandet .
Jeg mener faktisk , at det i de kommende r bliver ndvendigt at hjlpe havnene i syd og havnene ud mod Atlanterhavet for at aflse den store koncentration af havne i Nordsen .
Ellers kommer man bde i strid med Erika-pakken " Sikkerhed til ss " , men ogs med vores vilje til at fjerne lastbilerne fra de store transitlande .
<P>
Jeg mener , at det er ndvendigt , at Kommissionen faktisk stiller forslag specifikt om statssttten til havne og behandler dem som en del af egnsplanlgningen og ikke udelukkende som konkurrenceelementer .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Hr. formand , sdan som andre af vores kolleger allerede har sagt , br man efter min mening vre klar over , hvor komplekst og vanskeligt det arbejde er , som hr . Jarzembowski har lagt en stor og kompetent indsats i at udfre .
Vi hber alle , at det endelige resultat bliver positivt , nr det glder de forskellige principper , der skal flges .
Vi er enige i Kommissionens forslag , ikke mindst fordi nogle af Parlamentets ndringsforslag har vret med til at muliggre udsigten til en konsekvent markedsadgang for havnetjenester . Selv om dette naturligvis ikke er en absolut fordel i sig selv , er det positivt for tjenesternes forbedring og for konkurrencen , under forudstning af - sdan som det fremgr af nogle af ndringsforslagene - at man sikrer visse sociale bestemmelser og visse vigtige krav med hensyn til miljsikkerhed , faglige standarder og tilladelser , der indebrer forpligtelser .
Med Parlamentets vedtagelse bliver det efter vores opfattelse muligt at styrke alt dette , sfremt der i de havnetjenester , som skal vre genstand for konkurrence , ikke bliver nogen uforstelige udelukkelser , som ophver direktivets anvendelsesomrde .
Dette glder for lasthndtering og tjenester p landjorden , og ved ogs at anvende subsidiaritetsprincippet i tilstrkkelig grad kan nogle tjenester , hvor visse sikkerhedskarakteristika og faglige karakteristika er dominerende , f.eks. lodsning , efter vores mening f en saltvandsindsprjtning .
<P>
Endelig er det ndvendigt , at der ikke opstr nogen farlige huller i direktivet som flge af sprgsml , der ikke behandles heri .
Kommissionen fr uden tvivl lejlighed til - og det vil vi gerne opfordre den til - at stille et forslag om offentlig finansiering af havnene . Dette forslag skal ikke fremskyndes p en uhensigtsmssig mde p nuvrende tidspunkt , hvor der ikke noget retsgrundlag , da det ville medfre en uacceptabel forskelsbehandling af medlemsstaternes havnesystemer , som er alt for forskellige set ud fra dette synspunkt .
<SPEAKER ID=159 NAME="Rovsing">
Hr. formand , hr . Jarzembowski har ptaget sig en meget vanskelig opgave , men han har udfrt et stort og gennemtnkt arbejde , som vedrrer vsentlige omrder .
Havnene er klart en meget vigtig faktor , nr vi diskuterer opfyldelsen af Kyoto-forpligtelserne , idet de kan aflaste landtransporten og en lang rkke andre ting .
Derfor er det et vsentligt miljaspekt at f noget af landtransporten overfrt til havene .
Skal det lykkes , m havnene vre effektive , og s skal vi have en liberalisering inden for de omrder , som Kommissionen har foreslet , lasthndtering , passagerservice , og hvad der ellers er nvnt , formentlig med nogle undtagelser i srlige regioner , mske kan isr yderdistrikterne krve srlig hensyntagen .
Men det er jo ogs nvnt i betnkningen .
Jeg hber , at vi nu i betragtning af de mange synspunkter , som er blevet fremsat her , vil kunne enes om et forslag , sledes at vi samlet kan sttte Kommissionens overordnede ml til gavn for hele Unionen .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , som De ved , kommer jeg fra en lille havn , men trods alt med en europisk etiket i forbindelse med de transeuropiske net .
Jeg skriver gerne i logbogen , at det ikke er nok at fremstille tingene i sort og hvidt i forbindelse med liberalisering og fri og fair konkurrence bare for at leve op til et princip .
Jeg husker stadig den ulyksalige diskussion om det toldfrie salg .
Nr vi taler havne , drejer det sig nemlig ogs om arbejdspladser , attraktivitet og profil . Jeg er enig i , at vi har brug for veldefinerede gennemsigtighedsregler med hensyn til kalkulationerne og havnenes anvendelse af offentlige midler for at kunne indfre en fair konkurrence internt i havnene og imellem havnene .
<P>
Frst nr strmmen af offentlige penge og ydelser er gennemsigtig , kan man sammenligne de forskellige havnes tilbud , og p den mde kan man bevise , hvem der arbejder mest effektivt .
Sammelignelige ydelser skaber konkurrence , og derfor er gennemsigtigheden en ndvendighed , hvis vi vil liberalisere markedet for havnetjenesteydelser .
Desuden vil jeg gerne sige , at vi ikke br liberalisere lodstjenesterne p nuvrende tidspunkt .
Lodsene har i deres nuvrende organisationsform altid sikret en hj standard for kvalitet og sikkerhed p vandvejene .
<P>
Disse overordentligt hje standarder ville blive truet undvendigt , hvis man gennemfrte en liberalisering for enhver pris .
I enhver form for marked findes der komponenter , hvor det ikke er konkurrencen , men kvaliteten , der br prioriteres hjst .
Naturligvis kommer lodsene p et eller andet tidspunkt til at fremlgge et nyt koncept . P et eller andet tidspunkt !
Heller ikke de vil i lngden kunne vende ryggen til en bning af markedet . Men hvad sikkerheden til ss angr , findes der i jeblikket mere presserende opgaver , f.eks. indfrelse af en black box for skibe .
Hvis man straks tvinger lodsene til at indg i konkurrence , kunne det fre til en priskrig , som permanent kunne forringe sikkerheden for skibsfarten .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , nu , hvor den europiske konomi skranter , m vi beslutte , om vi skal sige endeligt farvel vil " eurosklerose " og protektionisme , om vi skal bevare havnemonopolerne uforandret , eller om vi skal lade den konomiske dynamik handle .
Sabena er et afskrkkende eksempel p , hvilken ineffektivitet en centralstyret industripolitik i vrste fald kan forrsage .
<P>
Havnedirektivet ville blot blive en tom skal , hvis vi udelod lasthndteringen .
ndringsforslag 52 er i den forstand farligt .
Selv om jeg sttter indlemmelsen af alle havne af en vis strrelse , stiller jeg mig dog bag hr . Atkins ndringsforslag 79 .
Det begrnser direktivet til kun at berre de offentlige havne .
Mine britiske kolleger kan ubekymret vedtage en indlemmelse af lasthndteringen .
Vi m ikke glemme , at de britiske eksportrer drager nytte af havnetjenesterne p det europiske fastland .
Man br kun begrnse antallet af havneoperatrer , hvor det er tvingende ndvendigt .
Den konomiske effektivitet som begrnsningskriterium efterlader et stort spillerum for spekulationer om , hvornr en aktivitet er effektiv , og hvornr den ikke er det .
Derfor br man ikke sttte ndringsforslag 6 , 25 og 44 .
ndringsforslag 50 vedrrende definitionen p en havnetjeneste er ikke til vedtagelse , for efter den kan selv en grsk og en tysk havn behandles som n havn .
Jeg beklager , men det er en absurd tanke .
Vedrrende lodsning kom vi i udvalget frem til , at der eksisterer strenge nationale regler .
Man kan derfor ikke forsvare monopoler med sikkerhedsrsager .
<P>
Har vi tnkt os at forhindre udviklingen af EU-havnene ved at udvande det lnge ventede direktiv ?
Lasthndtering og lodsning efter nationale regler m ndvendigvis med .
Havnetjenester m ogs defineres kortfattet .
Vores hjtrede kollega , hr . Jarzembowski , er i denne sag desvrre langt fra havnebrugernes behov .
Vi kan ikke ndre Europa til et kmpemssigt Hamborg .
Udvalget er net frem til et godt kompromis , som vi br holde klart fast ved .
" Eurosklerose " rammer de fattige vrst .
Nu har vi mulighed for at gre den europiske beskftigelse og den bredygtige udvikling en tjeneste .
Lad os indlodse konkurrencedygtige havne i Europa !
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , som tidligere medlem af kommunalbestyrelsens havneudvalg i Amsterdam og som nuvrende indbygger i Rotterdam ved jeg , hvad der er galt med konkurrencen , ekspansionen og forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i havnene .
Havnene ved kysten mellem Hamburg og Le Havre , i Tyskland , Nederlandene , Belgien og Frankrig , betjener for en stor del det samme bagland .
De har altid konkurreret med hinanden med lave takster og store offentlige investeringer for at hente mest mulig fragt til deres kajer .
Denne konkurrence finder sted med skattepenge , og man er undigt hemmelighedsfuld , hvad angr anvendelsen af skattepenge .
En ordentlig og systematisk opgavefordeling mellem disse havne sparer offentlige penge og srger bedre for varig beskftigelse til havnearbejderne uden undige udsving i beskftigelsen .
Derfor sttter jeg den bemrkelsesvrdige overensstemmelse mellem en stor del af venstrefljen og ordfreren , hr . Jarzembowski , som erindrer os om den holdning , som Parlamentet tidligere har indtaget , nemlig at gennemsigtighed med hensyn til konkurrence mellem havnene er meget mere nyttig end skabelsen af konkurrence inden for havnene .
Konkurrence mellem lods- og bugseringstjenester sker p bekostning af sikkerheden , arbejdsvilkrene og eksistenssikkerheden .
Derfor m vi undg forkerte indgreb ovenfra .
<SPEAKER ID=163 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke for hr .
Jarzembowskis store indsats i lbet af denne forhandling under et ordfrerskab , som utvivlsomt har vret vanskeligt , og under en drftelse , hvor vi trods alt alle skal vre bevidst om det , der str p spil .
<P>
Derfor vil jeg anmode Parlamentet som helhed om at forsge at opn en s bred opbakning som mulig til indlgget med visse nuanceringer af det , som hr . Jarzembowski foreslr , og som jeg for en gangs skyld ikke er enig i p alle omrder .
<P>
Jeg minder Dem om , at 70 % af handlen med tredjelande afhnger af effektiviteten i vores havne .
Og det er klart , at shavnene spiller en afgrende rolle for EU ' s handel .
Men hvis vi ydermere nsker at behandle det , som er fremtiden for transporten inden for EU , for ikke at tale om EU ' s transport til tredjelande - hvor vi fortsat for strstedelen er afhngige af stransporten - men inden for EU , trovrdigt , er det ndvendigt , at vi en gang for alle gr fra erklringer og ord til kendsgerninger og frer den skaldte kystfart eller short sea shipping ud i livet , og dette krver , at vi har nogle havne , der er s konkurrencedygtige , s effektive og s tt forbundne med det tilstdende territorium som muligt .
<P>
I denne henseende er havnene , som De ved , mine damer og herrer , for frste gang for nogle mneder siden blevet medtaget i de transeuropiske net , netop for at integrere dem fuldt ud i EU ' s interne transportkde , og de spiller hermed en central rolle i bestrbelserne p at gre vores transportsystem holdbart og konkurrencedygtigt .
<P>
Kommissionens forslag er en del af en pakke , hvor der behandles flere forhold vedrrende havnepolitikken : gennemsigtigheden i strmmen af offentlige midler til havnene , kriterierne for , hvad der er statssttte , og hvad der ikke er det .
Det drejer sig om forhold , der har at gre med konkurrencen mellem havnene .
Det direktivforslag , som De skal stemme om , omfatter sprgsmlet om konkurrencen mellem tjenesteleverandrerne i havnene , og det dkker faktisk alle de tjenester , der normalt leveres til brugerne af havnene , og som har en kommerciel vrdi .
<P>
Om et jeblik vil jeg komme ind p det , som flere af Dem har ppeget , nemlig konkurrencen mellem havnene .
<P>
Men nu skal vi tale om det direktivforslag , der drejer sig om konkurrencen i havnene .
Forslaget bygger p to sjler : en om indholdet og en om procedurerne .
Med hensyn til indholdet foreslr vi , at vi kommer p hjde med det , som Parlamentet og Rdet allerede har lovgivet om p lignende omrder , hvor der er fastsat regler for at bne markederne .
Jeg taler om telekommunikation , gas , elektricitet , men frst og fremmest om transportsektoren , om ground handling-ydelserne i lufthavnene .
<P>
Selv om traktaten i princippet ikke tillader begrnsninger i markedsadgangen , har havnene srlige karakteristika , f.eks. p grund af eventuelle pladsproblemer og p grund af den grundlggende betydning , som sikkerheds- og miljsprgsmlene har .
Vores forslag sikrer netop en rimelig balance mellem disse behov .
<P>
Det glder mig at konstatere , at Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme med tilfredshed medtog denne indfaldsvinkel ved dets afstemning .
Vi skal tillade selvservicering i de havne , hvor operatrerne mener , at de kan f en strre forrentning af deres eget udstyr , og vi skal sikre , at antallet af tjenesteleverandrer , som det er tilfldet i alle de andre sektorer , kun kan begrnses , nr der er berettigede grunde hertil , f.eks. pladsproblemer eller sikkerheden af strafikken i dette tilflde .
<P>
Enhver kompetent tjenesteleverandr skal have de samme betingelser for at operere i den havn , han nsker .
Og det frer mig til den anden sjle i vores forslag , nemlig procedurerne .
Procedurereglerne skal alts vre gennemsigtige , ikke-diskriminerende , objektive og passende .
Det er de ikke altid i dag .
<P>
Jeg er sikker p , at det , der var muligt for ground handling-ydelserne i lufthavnene , vil vre muligt i havnene .
Og jeg tror , at selv om det vil forrsage visse vanskeligheder , som det altid er tilfldet , nr der sker en ndring af faktiske forhold , der ofte har bestet i meget lang tid , i rhundreder , er det en kendsgerning , at denne ndring vil blive til fordel for hele systemet , for konomien , for livskvaliteten for EU ' s borgere i almindelighed .
<P>
Der skal naturligvis tages hensyn til lokale sregenheder , isr nr det drejer sig om sikkerhed , milj og sociale forhold .
Derfor tillader vores forslag en stor fleksibilitet p nationalt , regionalt og ikke mindst lokalt plan , for at havnene kan forvalte deres egne forhold bent og retfrdigt .
<P>
Idet vi nu skal se p ndringsforslagene , vil jeg gerne sige , at Kommissionen efter at have gennemget dem omhyggeligt accepterer strstedelen af dem .
Mange ndringsforslag forbedrer vores forslag betydeligt , hvad angr en tydeliggrelse af definitionerne af havnetjenester og selvservicering , og der indfres godtgrelsesregler , som ikke kun er implicitte , men ogs eksplicitte , som det er tilfldet med ndringsforslag 18 , 20 , 32 og til dels ndringsforslag 46 , som vi accepterer fuldt ud .
Jeg vil ogs gerne nvne ndringsforslag 15 , som tillader EU ' s stater at udvide direktivets anvendelsesomrde til vandveje , som leder til havnene .
<P>
Vi accepterer ligeledes dele af ndringsforslag 25 og 44 , som gr det muligt af hensyn til sikkerheden for strafikken at begrnse antallet af tjenesteleverandrer i stedet for kun at begrnse antallet af leverandrer af teknisk-nautiske tjenester .
Det er en fornuftig foranstaltning , som er i overensstemmelse med de generelle interesser , som Kommissionen er fortaler for inden for omrdet sikkerhed p havet .
<P>
Vi er ogs enige i , at den periode , som vedtages endeligt for tilladelsernes maksimale lbetid , br gre en normal afskrivning og en normal forrentning af investeringen mulig , hvorfor vi accepterer en udvidelse af lbetiden og ogs eventuelt erstatning eller godtgrelse , hvis afskrivningen ikke har vret fuldstndig , som det foresls i nogle af ndringsforslagene .
<P>
Der er andre ndringsforslag , der , selv om de ikke introducerer ndringer , bidrager med nyttige afklaringer , i srdeleshed hvad angr den fortsatte anvendelse af de regler , der glder i dag for sikkerhed , milj og sociale forhold .
Alle disse ndringsforslag kan accepteres , selv om de skal omformuleres .
<P>
Der er dog ting , vi ikke kan acceptere af forskellige rsager , og det m De forst .
Med hensyn til nogle af ndringsforslagene til direktivets betragtninger er der ikke en reel overensstemmelse med selve lovgivningsteksten , f.eks. ndringsforslag 2 , 3 og 12 .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag , som ndrer , forandrer eller begrnser direktivets anvendelsesomrde vsentligt .
<P>
Lad mig nu ppege to problemer , der har vret i centrum for drftelserne i Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme . Skal ground handling-ydelserne medtages i direktivets anvendelsesomrde , ja eller nej ?
Langt de fleste af parterne accepterer faktisk denne indfjelse som ndvendig , og vi kan ikke acceptere et ndringsforslag , f.eks. ndringsforslag 52 , som vil fre til udelukkelse af denne sektor .
Nr vi nsker moderne kvalitetshavne , hvilket er muligt og ndvendigt for ground handling-ydelserne i lufthavnene , skal det vre muligt og ndvendigt i havnene .
Denne holdning har ydermere fet sttte fra flertallet i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Det samme er tilfldet med ndringsforslagene om at udelukke selvservicering og tjenesteleverandrernes ret til at anstte det personale , de nsker , f.eks. ndringsforslag 69 , 70 , 71 , 72 og 73 , som ogs forkastes .
Sidstnvnte er allerede omfattet af lovgivningen .
Men som det kan konstateres ved at lse vores forslag korrekt , kan tjenesteleverandrerne ikke anstte de skaldte " piratarbejdere " , det er umuligt .
Hvis denne misforstelse kan afklares ved en tydeliggrelse af vores tekst , er Kommissionen indstillet p at finde en passende formulering .
<P>
Et andet problem er sprgsmlet om lodstjenester .
Sprgsmlet er igen , om lodsning skal vre indeholdt i direktivet eller ej .
Mange mener , at visse sikkerhedsbetragtninger vanskeliggr medtagelsen af denne srlige sektor , men der er andre mder at overvge sikkerheden p end dem , der anvendes i dag .
Og det samme er tilfldet med andre teknisk-nautiske tjenester , hvorfor Kommissionen ikke kan acceptere de ndringsforslag , som udelukker lodstjenester fra direktivets anvendelsesomrde .
I denne henseende stttede Parlamentets korresponderende udvalg ogs vores forslag .
<P>
Der er andre ndringsforslag , der heller ikke er acceptable af forskellige rsager . Konkret burde de konomiske betragtninger om tjenesteleverandren ikke vre et kriterium som nvnt i anden halvdel af ndringsforslag 25 .
Faktisk skal tjenesteleverandrerne ptage sig de kommercielle risici , og de offentlige myndigheder skal ikke foretage konomiske vurderinger .
Nr det er sagt , s lader vores forslag en dr st ben : Nr der foreligger ekstraordinre omstndigheder i forbindelse med lastvolumenet , kan antallet af tjenesteleverandrer begrnses .
<P>
Uden at jeg vil g i detaljer , kan vi heller ikke acceptere forskellige ndringsforslag af tekniske rsager , og listen er til Deres rdighed .
<P>
Endelig vil jeg henvise til ndringsforslag 26 .
Vores forslag ppeger , at normalt - og jeg gentager , normalt - skal der udstedes tilladelser til mindst to tjenesteleverandrer for hver lastkategori .
Hvis denne artikel fjernes , er det ndvendigt at anvende den regel , der er fastsat i et andet afsnit , som gr ud p at udstede tilladelse til det strst mulige antal tjenesteleverandrer , og det resultat var nppe det , der var tanken , da ndringsforslaget blev stillet .
<P>
Andre ndringsforslag giver udtryk for et nske om at insistere mere , end der gres i Kommissionens havnepakke om konkurrence mellem havnene .
Og tillad mig at komme ind p denne sag ved at sige , at jeg er enig i ogs at overveje konkurrencen mellem havnene , men jeg synes , at der skal findes en mere passende mde at gre det p .
<P>
F.eks. en strre gennemsigtighed , ndringsforslag 9 og 48 .
Kommissionen accepterer dette princip , og jeg har dens opbakning til i fllesskab at finde den bedste mde at anvende dette princip p .
<P>
Et andet eksempel er den statssttte , der er omhandlet i ndringsforslag 49 .
Alle er enige i , at der ikke br findes statssttte , men det skal p forhnd tydeligt defineres , hvor skillelinjen mellem , hvad der er statssttte , og hvad der ikke er det , gr .
Traktaten fastslr , at det er Kommissionen , og kun denne , som gennemfrer reglerne heri om statssttte .
<P>
Den igangvrende lovgivningsproces vil koncentrere sig om dette sprgsml , og jeg hber , at vi kan stte os sammen og finde en mulig lsning inden for rammerne af traktaten , som kan skabe klarhed om denne meget vanskelige sag .
Og hvis det er ndvendigt at g lngere - og det er min fornemmelse p grund af det , De har sagt , og jeg deler en stor del af Deres bekymringer for , at det sker - m jeg sige , at jeg er villig til at g lngere end , hvad det nuvrende forslag siger om statssttte til havnene og om konkurrence mellem havnene .
<P>
Endelig et par ord om ndringsforslag 79 , hvor der foresls en udelukkelse af de private havne , hvoraf mange rent faktisk ikke begrnser adgangen .
Under lovgivningsprocessen skal der findes en passende form til at behandle dette sprgsml .
<P>
Dette er naturligvis kun begyndelsen p lovgivningsprocessen , og under denne lange proces vil Kommissionen vre ben for at finde konstruktive lsninger sammen med Europa-Parlamentet , som gr det muligt at regne med den bredest mulige opbakning til dette forslag , som nsker at sikre , at en moderne industri , en industri , som har meget at vinde ved en omstilling af den europiske transportindustri , kan klare de udfordringer , vi str over for og p afgrende vis bidrage til , at vi fr et holdbart transportsystem , der arbejder for konomisk udvikling , jobskabelse , respekt for miljet og for vores borgeres livskvalitet .
<CHAPTER ID=10>
Udvidelsen
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens beretning om udvidelsen .
<P>
Jeg giver straks ordet til formanden for Kommissionen , hr . Prodi .
<SPEAKER ID=165 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , lige siden den spde start p Kommissionens aktiviteter har den betragtet udvidelsen som en absolut frsteprioritet . Udvidelsen er nemlig det njagtige billede og det konkrete bevis p Europa .
Udvidelsen er Europas historiske ansvar , og udvidelsen er Europas rettigheder og pligter , dets muligheder og dets ambitioner .
<P>
Med udvidelsen , som forener kontinentet , afslutter man faktisk et kapitel i Europas historie og skaber forudstningerne for fremtiden .
Gennem denne proces forbereder EU sig p at ptage sig sit ansvar for kontinentet , og dette ansvar ndvendiggr nogle nye overvejelser om vores midler , vores politikker og de overordnede mlstninger for vores handlinger .
Vores indsats og mod skal vre af samme strrelsesorden som den indsats og det mod , ansgerlandene udviser i deres forberedelser p at blive optaget i EU .
<P>
Af alle de erfaringer , jeg har gjort mig i frste del af min embedsperiode som kommissionsformand , er det , der personligt har berrt mig mest , mine rejser i ansgerlandene , mdet med disse landes borgere og deres regeringsreprsentanter og kontakten med deres parlamenter , som dag og nat kmper bravt for at udfre den vanskelige opgave , det er at gennemfre deres samfunds overgang , og hvor udvidelsesforberedelserne udgr det vigtigste kapitel .
Netop til dem vil jeg gerne her fra Strasbourg sende et budskab om broderskab , venskab og taknemmelighed for deres indsats .
<P>
Der er nemlig nogle lande , som for kun 10 r siden bogstaveligt talt stadig var adskilt fra resten af Europa , og som nu igen har knyttet trdene til vores flles vrdier .
Selv fr de formelt bliver optaget som nye medlemsstater , kan disse lande begynde at hste frugterne af deres integration , og de deltager reelt allerede i det nye stabilitets- og udviklingsomrde , hvilket vi kan se af det stadig strre antal virksomheder fra medlemsstaterne i ansgerlandene .
<P>
Der er gjort nogle meget store fremskridt i retning af tiltrdelsen .
I de rapporter , vi forelgger for Dem i dag , analyserer vi udvidelsesforberedelserne s nje som muligt , og her vil jeg gerne rette en stor tak til kommissr Verheugen og hans medarbejdere for deres enestende indsats bde set ud fra et kvantitativt og et kvalitativt synspunkt , eftersom de har indledt og afprvet en metode , der er helt fantastisk , og hvis der skulle vre nogle enkelte mangler , er det , fordi vi rent faktisk har bevget os ud p et ukendt omrde .
<P>
Vores rapporter viser kort sagt , at den historiske begivenhed , som udvidelsen er , virkelig er mulig og nrt forestende , sfremt vi fortstter i dette stabile tempo .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer - for dem vil kommissr Verheugen beskrive for Dem om lidt - men blot sige , at der praktisk taget kan konstateres fremskridt p alle de omrder , som tiltrdelsesprocessen er centreret omkring .
<P>
Jeg kan vist godt sige , at disse utrolige fremskridt i hj grad er inspireret af mdet i Nice , hvor vi for et r siden konkret fastlagde etaperne og ruten - som vi kaldte for et " vejkort " - i den sidste fase af denne komplekse udvidelsesproces .
<P>
Om prcis et r skal vi i fllesskab vurdere de enkelte ansgerlandes evne til at ptage sig de rettigheder og pligter , de har som medlemmer af EU .
Vi er klar over , at vi s er ndt til at have afsluttet forhandlingerne med de lande , som overholder de opstillede kriterier , eller at vi i det mindste er ndt til at vre yderst tt p forhandlingernes afslutning .
<P>
Hvis disse lande opfylder de mlstninger , som Parlamentet og Det Europiske Rd har fastlagt , kan de - nr ratificeringsproceduren er tilendebragt - blive optaget i EU inden valget i juni 2004 og sledes komme til at sidde i det nste Parlament .
Nste r bliver sledes det afgrende r bde for udvidelsen og for Europas fremtid .
Under forhandlingerne skal vi tage de vanskeligste emner op ssom landbruget , strukturfondene og budgettet , og det skal vi med samme strke vilje til at finde nogle konstruktive lsninger .
Kommissionen vil allerede stille nogle forslag frst p ret med udgangspunkt i EU ' s nuvrende acquis og i de principper , der blev vedtaget p Det Europiske Rd i Berlin .
<P>
Meget afhnger af kontinuiteten i den indsats , ansgerlandene gr for at indfre og gennemfre EU ' s acquis .
Sdan som Kommissionen understreger i sine periodiske rapporter i r , skal ansgerlandene desuden srge for at anskaffe sig den ndvendige administrative kapacitet til en korrekt gennemfrelse af EU ' s bestemmelser og politikker .
<P>
Ansgerlandenes fortsatte indsats er dog kun det ene aspekt .
Hvis udvidelsens afslutning skal vre en succes , er det nemlig vigtigt at fremme fllesskabsmetoden og det ndvendige samarbejde mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen .
2002 bliver et r med en heftig reviderings- og overvgningsaktivitet , og jeg ved , at Parlamentet vil flge dette arbejde nje .
<P>
Jeg vil ogs gerne opfordre medlemsstaterne til fortsat at overholde de aftaler , vi allerede har indget om udvidelsen , navnlig nr det glder Agenda 2000 og de finansielle overslag indtil 2006 , sdan som man blev enig om p Det Europiske Rd i Berlin i 1999 .
<P>
Vi kan ikke gre udvidelsen afhngig af yderligere reformer , selv om vi som flge af det ansvar , vi ptager os med udvidelsen , p en beslutsom mde og med politiske visioner skal forberede den nye institutionelle proces , som bliver ivrksat p Det Europiske Rd i Laeken .
P samme mde skal man heller ikke forbinde de igangvrende forhandlinger med sprgsmlet om EU ' s finanser efter 2006 , for der er tale om to forskellige sprgsml .
Ethvert forsg p at forbinde disse sprgsml med hinanden ville vre ensbetydende med at ndre reglerne og ville uundgeligt ende med at delgge den fine balance i vores forhandlingsproces .
<P>
I de rapporter , vi forelgger for Dem , undersger vi ogs udvidelsens konsekvenser for nabolandene , det vil sige de andre europiske lande , og for Middelhavsomrdet .
<P>
Terrorattentaterne mod USA den 11. september ndrede den internationale situation fuldstndigt og gjorde den mindre stabil , mindre forudsigelig og mere bekymrende .
Verden har mere end nogensinde brug for et strkt EU , som er sikker p sine egne vrdier , som skaber stabilitet , forudsigelighed og sikkerhed omkring sig , og som endelig spiller en hovedrolle p den internationale scene .
<P>
Udvidelsen slr EU ' s status fast som verdens strkeste konomi og handelsmagt med et indre marked , der tller 500 millioner forbrugere .
Med udgangspunkt i denne kendsgerning er vi i stand til at udvide det omrde med fremgang og stabilitet , som vi har brug for , s det ikke blot omfatter EU og ansgerlandene .
Derfor skal vi udvikle en ny " nabolandspolitik " , og den er en af Kommissionens strategiske mlstninger .
<P>
Jeg har lnge vret af den opfattelse - og det bekrftede jeg i gr p Europa-kollegiet i Brugge - at det er ndvendigt at g et skridt videre og styrke de forskellige instrumenter , vi benytter i forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet , partnerskaberne med Rusland og Ukraine og vores indsats for at skabe stabilitet i Balkanlandene .
Den grundlggende id er , at alle vores nabolande ogs skal have glde af handelsliberaliseringen , de tekniske standarder og de lovgivninger , som glder for det indre marked .
Der skal forhandles om , hvilken form disse aftaler skal have - skal det vre frihandelsaftaler eller aftaler efter samme model som ES-aftalen ? - men det vigtigste bliver at styrke samspillet mellem konomierne .
<P>
Hovedmlstningen er at skabe det tttest mulige partnerskab med vores nabolande , et partnerskab , der bliver den vigtigste stabilitets- og sikkerhedsfaktor .
Vi skal kort sagt eksportere stabilitet til de andre lande og skabe grundlaget for en harmonisk udvikling i hele omrdet omkring EU ved at udnytte de vsentligste fordele ved den europiske integration .
Nr tiden er inde , vil dette ogs lette integrationen af vores nrmeste naboer , nemlig landene i den vestlige del af Balkanomrdet .
<P>
I forbindelse med denne indsats m vi naturligvis ikke glemme betydningen af vores partnerskabs kulturelle dimension .
Derfor arbejder vi i jeblikket p et nyt initiativ for at fremme dialogen og den gensidige forstelse mellem begge sider af Middelhavet .
<P>
Jeg er taknemmelig for Parlamentets sttte og for dets konstruktive mde at flge udvidelsesprocessen p , og jeg regner med , at denne sttte fortstter her i forhandlingernes vanskelige slutfase .
Parlamentsmedlemmernes arbejde vil ikke bare vre afgrende for ratificeringen i sig selv , men ogs ud fra et mere generelt synspunkt , nemlig de europiske borgeres tilslutning til udvidelsen .
Det fremgr nemlig af meningsmlingerne , at det mange steder i EU stadig er ndvendigt at overbevise en stor del af borgerne om de overordnede fordele ved udvidelsen .
Kommissionen vil selvflgelig fortstte og styrke sin informationsstrategi , men det er Parlamentet og parlamentsmedlemmerne , som p en mere effektiv mde end nogen andre kan bidrage til at fremme den ndvendige demokratiske tilslutning til udvidelsen .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , Parlamentets konstante inddragelse i udvidelsesprocessen er af afgrende vigtighed , og den er ligeledes af afgrende vigtighed for den kommende debat om Europas fremtid , en debat , hvor vi forventer et vsentligt bidrag fra ansgerlandene og de kommende medlemsstater .
<P>
Kommissionens rapport i dag viser , at begyndelsen p en ny ra for Europa kun er nogle f skridt vk .
Lad os tage disse skridt sammen , og lad os fortstte og intensivere vores samarbejde i de kommende mneder og sledes skabe forudstningerne for en strre , strkere og fuldstndigt demokratisk Union !
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=166 NAME="Verheugen">
Fru formand , mine damer og herrer , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne ud over det , som kommissionsformand Prodi allerede har sagt , give Dem endnu et par oplysninger .
Det vsentligste budskab , som Kommissionen kommer med i dag , er jo , at Parlamentets og Rdets politiske nske om at gennemfre de frste tiltrdelser fr valget til Europa-Parlamentet i 2004 godt nok er ambitist , men ogs realistisk og realisabelt .
Hvorfor ?
<P>
For det frste fordi ansgerlandene fortsat opfylder de politiske kriterier komplet med undtagelse af Tyrkiet , som vi af denne grund heller ikke kan indlede forhandlinger med i r .
Der findes fortsat omrder af de politiske kriterier , som har brug for vores opmrksomhed , en god styreform i begrebets bredeste forstand , international kriminalitet , retsstatens funktion , men jeg m endnu en gang sige , at kriterierne er opfyldt .
<P>
Med de konomiske kriterier forholder det sig sledes , at 10 ansgerlande har fungerende markedskonomi og enten allerede i dag eller i den nrmeste fremtid ogs vil vre i stand til at leve op til konkurrencepresset p det indre marked .
Det er alle lande , som vi forhandler med , med undtagelse af Bulgarien og Rumnien , hvor der dog ligeledes , og det vil jeg gerne understrege , er gjort bemrkelsesvrdige fremskridt .
Det glder isr Rumnien , hvor Kommissionen for frste gang kan konstatere , at der er sket fremskridt bde for de politiske , de konomiske og de sociale reformer , og dette vil formodentlig frst for alvor blive afspejlet i den nste fremskridtsrapport .
<P>
Hvad gennemfrelsen af EU ' s acquis angr , s afspejler den sig frem for alt i fremgangen i forhandlingerne , og fremgangen i forhandlingerne kender De alle .
Vi har hidtil opnet alt det , som var mlet med forhandlingskreplanen , og derfor udgr forhandlingskreplanen , som blev besluttet i Nice , ogs fortsat ledetrden i vores handlinger .
<P>
Det , som egentligt er nyt i rapporten i r , er , at vi nu stter meget kraftig fokus p det sidste virkeligt store problem , nemlig at sikre , at de fremtidige medlemslande ved tiltrdelsen ogs er administrativt i stand til at opfylde alle et medlems pligter i EU .
For at ingen skal vre i tvivl , m jeg sige , at det er de endnu ikke !
Ikke et eneste af medlemslandene opfylder i dag alle tre kriterier komplet .
Derfor foreslr Kommissionen at gennemfre en srlig handleplan om forbedring af ansgerlandenes implementeringsevne .
Vi stiller derfor ogs i stort omfang ekstra midler til rdighed .
Vi vil give Parlamentet og Rdet oplysninger om resultaterne allerede i midten af nste r .
<P>
Jeg nsker ikke , at man i denne forbindelse fr det forkerte indtryk .
Nr fremskridtsrapporterne koncentrerer sig s kraftigt om de negative aspekter , som jo stadig findes i dag , s er det simpelthen , fordi vi jo ikke hvert r p ny repeterer , hvad der allerede er gjort , men derimod fordi jo nrmere vi kommer forhandlingsmlet , jo tydeligere bliver de problemer , som stadig findes .
Man skal dog for at f et fuldstndigt billede se de tilbagevrende problemer p baggrund af de enorme fremskridt , der er gjort i lbet af de sidste par r .
Kun p denne mde fr man dimensionerne p plads .
<P>
Vi mener , det er muligt at fjerne de negative aspekter p forvaltningsomrdet og inden for retsvsenet i s god tid , at ansgerlandene ved tiltrdelsen har en passende implementeringsevne .
For at sige det meget tydeligt , skal Kommissionen formodentlig allerede nste r komme med sin afsluttende holdning , og p dette tidspunkt m der ikke lngere vre negative aspekter .
<P>
Lad mig dertil sige , at tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern er meget fremskredne .
Det er vores strategiske ml at optage et forenet Cypern som nyt medlem .
Det krver konstruktive og substantielle fremskridt i bestrbelserne p at opn en varig fred .
Kommissionen gentager sin appel til alle involverede parter om at udnytte den bne mulighed for at opn dette ml .
<P>
I frtiltrdelsesstrategien for Tyrkiet viser de frste positive resultater sig .
Den forfatningsreform , som det tyrkiske parlament vedtog for kort tid siden , er et skridt i den rigtige retning , men yderligere fremskridt er ndvendige , isr hvad angr effektiv beskyttelse af menneskerettighederne og konomiske reformer .
Kommissionen mener , at det nu er muligt at intensivere frtiltrdelsesstrategien yderligere .
I denne forbindelse fokuserer vi p en nrmere kontrol af den tyrkiske lovgivning og dens tilpasning til EU ' s acquis .
Vi er dog endnu ikke net s langt , at vi kan foresl at pbegynde screening for Tyrkiets vedkommende .
<P>
Nste r starter den mest flsomme fase af tiltrdelsesforhandlingerne .
For forhandlingerne af de finansielt relevante kapitler vil vi skabe en totalramme , som sikrer , at dette kapitel kan behandles samlet , og det vil vi gre meget tidligt i 2002 , s det spanske formandskab fr mulighed for at overholde kreplanen .
<P>
Vi er sikre p , at udvidelsesforhandlingerne kan afsluttes med succes p grundlag af det eksisterende regelvrk .
Vi vil i forbindelse med vores forslag overholde de verste budgetgrnser i Agenda 2000 .
Vi vil alts ikke komme med forslag , som overskrider dette , og vi vil ikke komme med forslag , som binder EU finansielt lngere end til 2006 , s det str fuldstndigt klart , at der ikke er nogen som helst finansiel risiko ved Kommissionens strategi .
<P>
Lad mig til slut endvidere tilfje , at det ved forhandlingerne nu drejer sig om sprgsml , hvor lsningerne fr umiddelbare konsekvenser for borgernes livsbetingelser i ansgerlandene .
Alt efter , hvordan lsningerne ser ud , vil det pvirke accepten af tiltrdelserne i ansgerlandene positivt eller negativt .
<P>
Vi skal derfor anstrenge os s meget som muligt for at informere borgerne i de nuvrende og fremtidige medlemslande meget omfattende om udvidelsen .
Ingen partnere m give op over for tiltrdelsesprocessen .
Derfor er en bde fleksibel og resultatorienteret forhandlingsfring en ubetinget ndvendighed .
<P>
Kommissionen vil alts p baggrund af fremskridtsrapporterne for nste r fremlgge tilstrkkeligt godt forberedte henstillinger om hvert enkelt lands tiltrdelsesegnethed .
Den vil gre alt for , at forhandlingerne med disse lande lykkes .
<P>
Den vil desuden for de lande , som ikke kan eller vil n mlet om at afslutte forhandlingerne inden slutningen af 2002 , fremlgge en gennemarbejdet frtiltrdelsesstrategi .
Disse lande m ikke f flelsen af at blive ladt tilbage .
De har derfor brug for srlig stor opmrksomhed og srlige instrumenter , som vi s vil foresl i strategipapiret for 2002 .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr Verheugen .
<P>
Jeg minder om , at forhandlingen er en udveksling af sprgsml og korte svar .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , naturligvis har jeg sprgsml , men man m jo ogs gerne komme med et par bemrkninger .
Frst m jeg sige , hr. kommissionsformand , at vi er glade for at se Dem her .
Vi var dog meget overraskede , da vi havde vores mde i Prsidiet og s Deres navn p skrmen .
Det var vi ikke klar over . Det kan skyldes en fejl i vores gruppe .
Vi laver naturligvis ogs fejl , men generelt - jeg har forhrt mig lidt rundt omkring - var der ikke nogen , der vidste , at kommissionsformanden ville komme i eftermiddag , hvilket vi godt nok glder os over , men som vi gerne ville have haft oplysninger om p forhnd .
<P>
Et andet sprgsml - og det vil jeg gerne have et svar p - er , at jeg i morges fik at vide , da gruppeformndene holdt pressekonference , at kommissr Verheugen ogs holdt en pressekonference .
Det ville vre meget interessant at vide , hr. kommissr , om det handlede om dette emne .
Det ville vre fint , hvis De kunne skabe klarhed om dette .
<P>
Nu til mine sprgsml .
For det frste vil jeg gerne gre Dem opmrksom p , at vi havde et mde i Ungarn i sidste uge .
I Ungarn var der stor bekymring for , at udvidelsen skulle blive udsat for Ungarns vedkommende , fordi tingene i et andet land , nemlig i Polen , ikke udvikler sig s hurtigt , som det kunne nskes .
Naturligvis nsker vi alle , at Polen kommer med i den frste udvidelsesrunde , men det m ikke resultere i , at andre skal vente , og 2004-fristen ikke kan overholdes , fordi et medlemsland endnu ikke er kommet s langt .
Alle lande skal vurderes p deres egne fortjenester , sledes at udvidelsen ogs kan finde sted .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis De ville sige noget om dette .
<P>
S et meget konkret sprgsml .
Der var ogs bekymring i Ungarn om , at statusloven , det vil sige loven om Ungarn i andre lande , ville blive kritiseret .
Denne lov blev vedtaget af 95 % af det ungarske parlament , og Det Europiske Rds kommission , den skaldte Venedig-kommission , har udtrykkeligt sagt , at denne status er i orden .
<P>
Et sidste sprgsml gr p , hvordan De vurderer bekmpelsen af fortiden for mange lande i EU i dag .
Jeg tnker p Benes-dekreterne , jeg tnker p kbet at jord f.eks. i Polen .
Kan De sige noget mere om det ?
Kan vi i denne forbindelse stole p erklringer , som , hvis disse lande kommer ind i EU , muliggr en uplettet fremtid , hvilket vi naturligvis alle nsker ?
Vi nsker , at der holdes fast ved tidspunktet 2004 , s disse folk kan deltage i det nste valg til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=169 NAME="Prodi">
Fru formand , jeg vil gerne skabe klarhed omkring Polen-sprgsmlet en gang for alle . Det er en helt utrolig situation , for i Polen siger man , at vi foretrkker de sm lande , og i de sm lande siger man , at vi foretrkker Polen .
Derfor er det ndvendigt at sl fast en gang for alle , at processen skrider fint fremad , og nr vi siger , at den skrider fint fremad , glder det ogs for Polen .
Dette land har gjort nogle meget store fremskridt , og derfor er der ingen grund til at placere Polen i en anden gruppe end de andre lande .
<P>
Jeg tror - eller rettere ved , og det siger jeg med stor tilfredshed - at hvis vi kaster et blik tilbage i tiden og ser p den udvikling , der har vret , har Polen deltaget i dette forlb og i disse fremskridt mod udvidelsen og tiltrdelsen med en fantastisk iver og dygtighed .
Derfor har jeg ingen grund til at gre forskel p Polen og Ungarn .
<SPEAKER ID=170 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , hverken kommissionsformanden eller jeg har afholdt en pressekonference .
Vi respekterer fuldt ud , hvad vi har aftalt .
Det er derfor , pressekonferencen afholdes kl . 18.00 , alts efter orienteringen af Parlamentet .
At jeg regelmssigt taler med journalister , ved De .
Men det er ikke nogen pressekonference , det er en meget vigtig forskel .
<P>
Hvad angr den ungarske statuslov , s er det sdan , at vi , hvad angr acquis communautaire , allerede fr vedtagelsen af denne lov gjorde den ungarske regering opmrksom p problemer .
Disse problemer er der s blevet taget hensyn til ved lovgivningen , sledes at der ikke er problemer med fllesskabsretten .
<P>
Hvad angr Venedig-kommissionen , er min vurdering anderledes end kommissionens .
Iflge Venedig-kommissionens resultat afhnger implementeringen af den ungarske statuslov af , om den er i strid med international ret eller ej .
Derfor har vi lnge vret i dialog med den ungarske regering og regeringerne i nabolandene for at sikre en flles implementering mellem naboerne .
Den ungarske regering bestrber sig heldigvis p og den rumnske og slovakiske regering er ogs rede til at deltage heri .
<P>
Hvad angr Benes-dekreterne , s har de hidtil ikke vret genstand for forhandling , fordi ejendomssprgsml , som De ved , ikke er omfattet af fllesskabsretten .
Hvad angr sprgsmlet om kb af land , s regner jeg med , at der nu meget snart kommer gang i de pgldende forhandlinger med Polen .
Ved mit besg i Warszawa sidste uge proklamerede den polske regering fleksibilitet i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Hr . Verheugen , der var ingen pressekonference , men pressen har allerede Deres tekst .
Jeg tror , at det er rsagen til denne tvetydighed .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg har tre korte sprgsml .
Det frste sprgsml er til hr. kommissr Verheugen , som har antydet , at der vil komme ekstra midler eller et ekstra program til modernisering og tilpasning af den administrative egnethed .
Jeg vil nu gerne vide , om det er finansielle midler , som tages fra andre programmer for disse lande .
Det kan De mske lige forklare lidt nrmere .
<P>
For det andet , hr. kommissr , i Revisionsrettens beretning , som vi har debatteret i dag , kritiseres det , at Kommissionen ikke har fastsat kriterier for sit program om opkvalificering af nukleare anlg , alts forgelse af reaktorsikkerheden .
Er De i Kommissionen parat til at overveje ikke at udarbejde kriterier , det vil sige ingen generelle kriterier , men derimod udelukkende kriterier for kontrol af foranstaltninger til forgelse af reaktorsikkerheden med sttte fra kommissionsmidler ?
<P>
Det tredje sprgsml , sprgsmlet om Cypern og Tyrkiet er allerede blevet nvnt kort her .
For nylig kom ministerprsidenten i Tyrkiet med udtalelser , som dog mske er nye i deres udformning , om , at det i yderste konsekvens kan komme til en anneksion af det nordlige Cypern .
Har Kommissionen et officielt , klart og entydigt svar p dette ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Verheugen">
Fru formand , hr. parlamentsmedlem , jeg besvarer Deres sprgsml p flgende mde : For det frste bliver der taget midler fra Phare-budgettet til de ekstra foranstaltninger til forbedring af implementeringsevnen , alts bliver der ikke brugt ekstra midler , og der overfres heller ikke midler .
Det drejer sig nrmere om en ndring af prioriteringen ved Phare-programstningen , hvilket jeg i vrigt allerede har meddelt Parlamentet for et stykke tid siden .
Ogs med hensyn til flgevirkningerne fra den 11. september har vi jo sagt , at vi er parate til at omprioritere , hvis det f.eks. glder om at opfylde mere krvende betingelser p omrderne indenrigs- og retspolitik , politisamarbejde og sikring af de ydre grnser .
<P>
Hvad reaktorsikkerheden angr , har Kommissionen ingen kompetence i den henseende , som De ved .
Jeg ved ikke , hvad Revisionsretten tager udgangspunkt i her . Det kan vre , det er i arbejdet i Rdets arbejdsgruppe om atomsprgsml .
Den hrer dog ikke ind under Kommissionen . Kommissionen har ingen som helst kompetence og deltager heller ikke i nogen foranstaltninger til forbedring af atomsikkerheden i ansgerlandene .
Det eneste , Kommissionen gr , er at forhandle med lande , som er blevet stillet over for dette krav , nemlig Litauen , Bulgarien og Slovakiet , om nedlukning af reaktorer , som betragtes som vrende uden udvidelsesmuligheder .
Det er i stor udstrkning afsluttet , som De ved .
Der mangler endnu den endegyldige dato for nedlukning af Ignalina II i Litauen , og det tilsvarende finansieringstilbud mangler ogs stadig . Men det kommer om kort tid .
<P>
I vrigt har Kommissionen ikke noget at gre med den fortsatte bygning af atomkraftvrker i steuropa .
Jeg m helt rligt sige , at det er frste gang , jeg hrer noget om Revisionsrettens kritik .
Jeg selv ville jo blive taknemmelig , og det ville formanden ogs , tror jeg , hvis Kommissionen havde kompetence til at lave standarder for atomsikkerheden .
Jeg m dog sige til Dem , at medlemslandene - og De som strigsk parlamentsmedlem ved jo ogs , hvor meget medlemslandene er p vagt med Melker-processen , som Kommissionen jo kun overvger mellem strig og Tjekkiet - er opmrksom p , ja decideret afviser , at Kommissionen skaffer oplysninger , som ville medfre , at der ville opst europisk fllesskabsret om standarder for reaktorsikkerhed .
Jeg vil dog gerne vende tilbage til dette , hvis jeg skulle f kendskab til denne beretning fra Revisionsretten .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den tyrkiske ministerprsidents udtalelse , s er det ikke nyt , det hr . Ecevit sagde , jeg kender det fra flere samtaler og offentliggrelser gennem mere end et r .
Vores svar er fuldstndig klart .
Hvis der ikke opns politisk enighed p Cypern , frste betingelse , hvis medlemslandene derefter skulle trffe beslutning om og Parlamentet skulle stemme for , at Cypern alligevel skal optages , anden forudstning , og hvis Tyrkiet for det tredje s skulle komme med en sdan reaktion , det drejer sig alts aktuelt om lutter hypotetiske forudstninger , hvis dette skulle ske , s ville dette medfre den vel nok mest alvorlige krise i relationen mellem EU og Tyrkiet .
Jeg kan i jeblikket ikke se , hvordan man hurtigt skulle kunne komme ud af denne krise igen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om det , man plejer at kalde Madrid-kriteriet , sprgsmlet om gennemfrelseskapacitet .
Hvordan og ud fra hvilke kriterier vil institutionerne i almindelighed , i srdeleshed medlemsstaterne , bedmme , om ansgerne er net til det lykkelige stadium at have en gennemfrelseskapacitet ?
Jeg deler og glder mig over det ml , der udtrykkes i overskriften , men jeg kunne godt lide at vide , hvilket mleligt indhold den har ?
<P>
Problemet er , at vi her i Parlamentet endnu ikke har haft mulighed for at lse alle disse modstridende rapporter , der er blevet vedtaget .
Men i betragtning af de kommentarer , som kommissren lige har fremsat om Tyrkiet , kunne han s karakterisere den politiske holdning i rapporten om Tyrkiet - for vi har endnu ikke haft mulighed for at studere den ?
Jeg hber , det er en rapport , der i tilstrkkelig grad anerkender de alvorlige forsg p at f forandring .
Der er stadig alvorlige mangler tilbage , men i lyset af de tidligere kommentarer er det endnu mere ptrngende ndvendigt i nrmeste fremtid at engagere sig med Tyrkiet , end det har vret i den seneste tid .
<SPEAKER ID=175 NAME="Verheugen">
Mange tak , hr. parlamentsmedlem .
Overvgningen af fremskridtene i implementeringsevnen er en standardmetode , som vi har udviklet igennem lngere tid .
Vi overvger ganske enkelt , hvilken lovgivning der bliver vedtaget , og om der er passende materielle og menneskelige ressourcer til ogs at gennemfre denne lovgivning .
Naturligvis observerer vi ogs , om det fungerer i praksis .
Denne overvgning sker lbende .
Informationerne herom fr vi fra meget forskellige kilder , ikke kun fra egne kilder , ogs fra Parlamentet anvendes der f.eks. informationer .
Vi har et system , som gr os i stand til faktisk lbende at kunne sige til hvert enkelt land , hvor langt det er med den pgldende implementeringsevne .
Det er en meget veletableret og gennemprvet metode .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , hr. parlamentsmedlem , s vil jeg gerne sige , at det billede , som tegner sig i dag , er lidt broget .
Der er positive elementer .
Det er uden tvivl et positivt element , at tiltrdelsespartnerskabet fungerer p alle dets tre omrder .
Alle elementer er til stede og bemrkes .
For s vidt har ogs relationen mellem os og Tyrkiet lnge ikke vret s tt , som den er nu .
Det er uden tvivl et positivt element , at der er sket bemrkelsesvrdige fremskridt med forfatningsreformen og ogs lovgivningen med hensyn til demokratisering og respekten for menneskerettighederne .
I denne forbindelse er det bestemt ogs afgrende , hvorvidt vi ogs reelt kommer til at opleve realiseringen af disse forfatningsndringer og denne lovgivning .
<P>
Der er ikke gjort fremskridt p det konomiske omrde .
Det er velkendt .
Der er sket bemrkelsesvrdige fremskridt ved tilpasningen til EU ' s acquis .
Det er det positive , jeg har at sige .
<P>
P den negative side m jeg sige , at , som det allerede er sagt , menneskerettighedssituationen stadig er utilfredsstillende .
Jeg m sige , at jeg havde forventet mig vsentlig mere af Tyrkiet i samarbejdet om lsningen af Cypern-sprgsmlet .
Det har vi allerede talt om i en anden sammenhng .
Jeg er ogs meget skuffet over Tyrkiets holdning i sprgsmlet om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Jeg finder det upassende , at et land , som gerne vil vre medlem af EU , vil forhindre EU i at tage et stort skridt hen imod integrationen .
Det er i mine jne ikke den holdning , man kan forvente af et ansgerland .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Podest">
Hr. kommissr , der er aftaler mellem nogle af ansgerlandene - f.eks. toldaftalen mellem Den Tjekkiske Republik og Slovakiet - som i hjere grad end Visegrad-aftalen risikerer at gre situationen mere kompliceret , sfremt det ene land kommer med og ikke det andet , f.eks. Tjekkiet og ikke Slovakiet eller omvendt .
Sdan som det s rigtigt blev sagt , er det dog ndvendigt , at alle landene overholder alle de ndvendige parametre og kriterier .
Hvilken holdning vil man i s fald indtage p dette omrde ?
<P>
Mit andet sprgsml er , hvordan situationen ser ud i dag for lande som Kroatien , det vil sige for lande , der endnu ikke er ansgerlande , men som trods alt har gjort betydelige fremskridt i den proces , hvor de gr i retning af ansgning om status som ansgerland og opnelse af denne .
<P>
Mit sidste punkt er , at man var inde p Cypern-sprgsmlet . I den forbindelse sagde De , at sfremt vi kommer til at st over for en reaktion som den , premierministeren har truet med , er der tale om en meget alvorlig krise .
Ud fra dette synspunkt str vi efter min mening nsten uden sikkerhedsnet , for der ville i s fald vre tale om en annektion af en del af EU ' s omrde .
Jeg tror , at vi nok er ndt til at tage vores forholdsregler og srge for en reel kontrol , fr denne situation opstr . Der er efter min opfattelse tale om en srligt vanskelig situation .
<SPEAKER ID=177 NAME="Verheugen">
Fru formand , hr. parlamentsmedlem , til det frste sprgsml vil jeg sige , at frihandelsaftaler mellem ansgerlande og tredjelande naturligvis m hre op fr tiltrdelsen , og at de i hvert fald senest efter tiltrdelsen naturligvis ikke lngere kan have gyldighed .
Frihandelsaftaler mellem ansgerlande ville faktisk udgre et problem , hvis disse lande s blev medlemmer p forskellige tidspunkter .
Jeg m dog sige , at problemet er meget begrnset , fordi det for de lande , som De nvner , er de Europa-aftaler , der glder , som allerede regulerer en meget vidtrkkende liberalisering af varehandlen , men ogs af handlen med tjenesteydelser og andre konomiske relationer , s der kan findes en europisk lsning p dette problem , hvis det skulle opst .
Men jeg regner slet ikke med , at et sdant problem vil opst .
<P>
Sprgsmlet om Kroatien ligger ikke inden for mit kompetenceomrde , s der m jeg bede kommissionsformanden om at sige noget om dette .
<P>
Om Cypern vil jeg gerne henvise til , at jeg udtrykkeligt har sagt , at De har stillet hypotetiske sprgsml i denne forbindelse .
Normalt svarer jeg ikke s gerne p hypotetiske sprgsml , men De havde ret til at f min vurdering .
Jeg har dog ogs sagt , at det er Kommissionens klare og uforandrede linje , at vi skal gre alt , hvad der overhovedet er tnkeligt , for at n en politisk lsning p konflikten fr afslutningen af tiltrdelsesforhandlingerne .
Jeg har i denne forbindelse gentagne gange appelleret til alle involverede parter , og jeg vil gerne endnu en gang sige meget klart , at det isr er i det tyrkisk-cypriotiske fllesskabs interesse at finde en politisk lsning fr tiltrdelserne , fordi ingen i hele verden ville nyde s stor fordel af Cyperns medlemskab i EU som det tyrkisk-cypriotiske fllesskab .
Derfor er en politik , som ngter det tyrkisk-cypriotiske fllesskab p Cypern adgang til EU , en politik , som er rettet direkte og klart og entydigt mod folkets interesser der .
<SPEAKER ID=178 NAME="Prodi">
Som De husker , hr . Podest , rejste jeg straks til Kroatien for at indlede et samarbejde - som i jeblikket skrider fint fremad - allerede ugen efter den politiske omvltning og indfrelsen af et reelt demokrati i landet .
I lbet af de sidste par uger har vi haft et officielt mde med den kroatiske premierminister , hvor vi fortsatte i denne retning , og vi opmuntrer sledes virkelig Kroatien i alle dets bestrbelser p en tilnrmelse til EU .
Krigens tragedie og de spor , den har sat p landets konomi , vejer naturligvis stadig tungt og forhindrer en umiddelbar lsning , men vi gr virkelig , hvad vi kan for at fremskynde en sdan lsning .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , jeg har tre sprgsml .
For det frste vil jeg gerne sige , at jeg synes , det er godt , at Kommissionen langt om lnge koncentrerer sig om at sttte styrkelsen af forvaltningen .
Men mit sprgsml gr p , om den i denne sammenhng ogs er opmrksom p ndvendigheden af , at forvaltningen reelt praktiserer borgermedindflydelse , at det , der er naturligt her i EU , ogs praktiseres der .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer handleplanen og konomien .
Hvis De via Phare-programmet giver flere midler til sttte af institutionerne , betyder det s , at der tages midler fra det andet vigtige omrde , nemlig det sociale og konomiske omrde , det vil sige , at vi s ikke fortstter med at sttte bekmpelsen af det tiltagende sociale forfald , selv om det er bydende ndvendigt ?
<P>
Det sidste sprgsml vedrrer et punkt , som slet ikke berres i rapporten : Ptnker Kommissionen at tilskynde Rdet til at komme med et europisk romaniprogram , hvilket efter min mening er strengt ndvendigt ?
Romanimindretallet er nemlig i jeblikket i nsten alle lande i en situation , hvor dets menneskerettigheder og demokratiske rettigheder stadig ikke respekteres .
Det er klart , at dette ikke kan lses individuelt af disse ansgerlande , men at det derimod er et europisk sprgsml , som skal lses med et europisk program .
<SPEAKER ID=180 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , den medbestemmelsesgrad for borgerne , som er standarden i EU , vil naturligvis ogs blive krvet af ansgerlandene og er en del af bde overvgningen og sttten . Endvidere bliver midler , som hr .
Swoboda jo allerede har spurgt til , ikke taget fra de landespecifikke programmer , det drejer sig derimod om multi-country programmes , alts programmer , som omfatter alle lande , og som - om De vil - er en del af de centrale reserver .
Der gives alts ikke en eneste euro mindre til noget land i forbindelse med de projekter , som vi hidtil har talt om .
Der bliver alts ikke taget noget fra andre projekter .
<P>
Hvad angr et europisk romaniprojekt , s har det faktisk ikke hidtil indget i Kommissionens forslag .
Der debatteres om dette i enkelte ansgerlande , som siger , at dette er et europisk problem , og at det derfor skal lses med et flles europisk program .
Dette er en synsvinkel , som de fleste medlemslande , s vidt jeg ved , ikke er enige i .
I hvert fald ville et specifikt romaniprogram krve betydelige materielle forudstninger .
<P>
Jeg m svare p Deres sprgsml , at Kommissionen i jeblikket ikke har stillet et sdant forslag , men derimod koncentrerer sig om at hjlpe ansgerlandene med gennemfrelsen af de pgldende nationale strategier for integrationen af romanibefolkningen .
Jeg skulle mske alligevel gre opmrksom p , at vi i denne forbindelse stiller meget strenge krav , og at vi af alle ansgerlande , hvor der findes romanifolk , krver fremsttelse og gennemfrelse af langfristede strategier , som skal resultere i social integration af romanifolket , og som skal fjerne den sociale diskrimination .
Disse programmer sttter vi , som De jo ved , meget massivt med frtiltrdelsesinstrumenterne .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. kommissr , De har sagt , at De ikke holdt nogen pressekonference .
Det er nok rigtigt , men kan De bekrfte , at De i morges briefede pressen , mens gruppeformndenes pressekonference var i gang ?
<P>
Hvis De svarer ja til dette sprgsml , vil jeg desuden gerne sprge kommissionsformanden , om han mener , at sdanne briefinger af pressen er gavnlige for samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen , hvis det er os , der skal informeres frst .
<SPEAKER ID=182 NAME="Verheugen">
Fru formand , der var heller ingen briefing , hr. parlamentsmedlem , jeg taler dog hver dag med pressen og har baggrundssamtaler med mange journalister .
En sdan samtale har ogs fundet sted i dag , men det var ikke nogen briefing .
Det var en baggrundssamtale , som ikke var beregnet til at blive offentliggjort .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
De indrmmer , at det er temmelig spidsfindigt , hr . Verheugen .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , hr . Swobodas sprgsml om reaktorsikkerhed fik mig til at tnke p , om Kommissionen ikke bde over for sine egne tjenester og over for medlemsstaterne og deres regeringer - bestemt ogs over for Europa-Parlamentet - kan gre det klart , at vi ikke kan forlange mere af tiltrdelseslandene ved forhandlingerne , end vi selv opfylder som medlemsstater i EU .
Jeg mener ikke , at dette er helt klart p alle omrder i alle vores institutioner .
Mske skal man i det kommende r gre det klart endnu en gang .
<P>
Det andet sprgsml , som jeg gerne vil stille , vedrrer Deres rapport , hvor det er meget optimistisk , at 10 lande har mulighed for mod slutningen af nste r at underskrive tiltrdelsestraktaten .
Jeg mener , De har givet udtryk for det , men det br gres endnu mere klart , at dette er den vurdering , som glder i dag .
Det vil sige , at det er muligt , hvis lande p grund af politiske fejltrin skulle opleve tilbagegang i de kommende r , at listen kommer til at indeholde frre end 10 , sledes at meget kraftige individuelle bestrbelser er ndvendige , og at den aktuelle vurdering ikke er nogen garanti .
Dette inkluderer naturligvis sprgsmlet om implementering og sprgsmlet om administrativ egnethed .
I Deres papir giver De udtryk for , at der ogs efter underskrivelsen stadig skal arbejdes p implementeringen .
Hvilken sikkerhed er der s ved underskrivelsen for , at der frem til jeblikket for den faktiske tiltrdelse ogs er tale om administrativ egnethed ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Verheugen">
Fru formand , hr. parlamentsmedlem , det frste sprgsml er meget svrt at svare p .
Jeg har sommetider fornemmelsen af , at det forholder sig sdan , at vi p det ene eller andet punkt forlanger noget af ansgerlandene , som medlemslandene ikke selv gr .
Det hnger dog sammen med , at vi jo har disse kriterier og er tvunget til meget nje at rapportere om , hvorvidt disse kriterier er opfyldt eller ej .
Jeg har ogs i dag i Kommissionen om det samme emne sagt , at man altid skal holde sig for je , hvor gode fremskridtsrapporterne ville se ud , hvis medlemslandene blev stillet over for de samme kriterier .
Medlemslandene ville aldrig tillade , at vi gjorde noget sdant , men noget af det , som vi kritiserer ansgerlandene for , eller som ikke er foreneligt med Kbenhavnskriterierne , kunne vi mske ogs finde i en og anden medlemsstat .
Derfor rder jeg ogs altid vores medlemslande til at udvise lidt strre beskedenhed i denne sammenhng .
<P>
Hvad angr selve forhandlingerne , kan man naturligvis ikke forlange mere , end man gr af medlemsstaterne .
Forhandlingerne er meget nje afstemt i forhold til EU ' s acquis og ikke i forhold til andet .
Der forhandles ikke om andet .
Problemet , som De har beskrevet , kan alts kun opst , hvis det drejer sig om vurderingen af sprgsmlet om , hvorvidt ansgerlandene opfylder de jo meget vagt formulerede politiske eller konomiske tiltrdelseskriterier .
Mit svar er , at det er muligt , at vi sommetider forlanger mere .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml om de 10 medlemslande har Kommissionen jo sagt i dag , at vi skal forberede os p at optage alle dem , som inden slutningen af 2002 opfylder betingelserne og har afsluttet forhandlingerne .
Det er en undsigelse af iden om at danne politiske grupper og efter Kommissionens mening den korrekte udlggelse af beslutningerne fra Helsinki og Gteborg .
I Helsinki blev det sagt , at alle lande , som er inviteret til at forhandle , skal have en chance for at slutte trop , hvilket jo kun kan betyde , at deres tiltrdelse samtidig med dem , der allerede begyndte at forhandle efter Luxembourg , skal vre mulig , og Gteborg har som mlstning , at de frste tiltrdelser skal ske fr 2004 .
Dette betyder ndvendigvis , at vi skal forberede os p at optage op til 10 lande - jeg siger ikke 10 , men derimod op til 10 - fordi 10 lande har som mlstning at afslutte forhandlingerne inden slutningen af 2002 .
Om det s virkelig kommer s vidt , ved jeg ikke .
<P>
Kommissionen fremlgger nste r sin afsluttende holdning , og den vil fremlgge denne holdning under streng overholdelse af de principper og regler , som den selv har foreslet .
Alts , jeg har jo her i Parlamentet ved den sidste debat om udvidelsen sagt , at vi ikke m begynde at trffe politiske beslutninger i ordets s at sige drlige eller snvre betydning ved udvidelsen , alts vi m ikke udelukkende af rent politiske bevggrunde sige , at den kommer ind , og den kommer ikke ind .
Denne beslutning skal snarere hvile p opfyldelsen af kriterierne og resultatet af forhandlingerne .
Sdan vil Kommissionens forslag ogs se ud .
<P>
Der er ingen af de 10 lande , som nu tror , de klarer den , der er sknet for , at vi mske til slut siger , at dette land alligevel ikke er kommet s langt .
Jeg understreger , ingen .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Fru formand , hr. kommissr , jeg har i de sidste minutter hrt p Deres udtalelser om EU-udvidelsen .
Jeg har hrt rigtig meget om Tyrkiets mangler . Forfatningsndring , demokratiseringsproces , menneskerettigheder .
Jeg vil gerne sprge , hvordan det ser ud med kurdernes rettigheder i tiltrdelsespartnerskabsaftalen .
Hvordan ser det ud med rettighederne for 25 millioner mennesker , som ikke er blevet nvnt i denne debat ?
Jeg beder Dem , hr. kommissr , om at nvne , hvordan det ser ud med kurdernes rettigheder , og hvordan De vurderer den politiske situation i Tyrkiet med hensyn til forfatningsndringen og det kurdiske sprgsml .
<SPEAKER ID=187 NAME="Verheugen">
Fru parlamentsmedlem , jeg skal med beklagelse meddele Dem , at tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet ikke er genstand for forhandlingen i dag .
Vi har faktisk forhandlet om og vedtaget 12 tiltrdelsespartnerskaber , men ikke tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet , og netop ikke fordi dette frst trdte i kraft dette forr , og at det derfor ikke giver nogen mening at g videre efter f mneder .
Vi vil alts derfor frst foresl viderefrelse af tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet nste r , og i denne sammenhng s ogs komme med den vurdering , De beder om .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Fru formand , jeg har egentlig et sprgsml til kommissr Verheugen .
For ikke s lnge siden bebudede han med vores tilslutning , at der ville komme en stor informationskampagne bde i EU og i ansgerlandene om fordelene ved udvidelsen af EU .
Hvordan forklarer han i dette lys og inden for disse rammer af de udfoldede aktiviteter , at sttten til udvidelsen , bde i EU og i ansgerlandene , alligevel formindskes ?
Hvad agter Kommissionen at gre ved det ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Verheugen">
Hr. parlamentsmedlem , for det frste kan jeg ikke anerkende , at sttten til udvidelsen bliver mindre , hverken i ansgerlandene eller i medlemslandene .
De tal , jeg har kendskab til , siger netop det modsatte .
I vrigt er den offentlige mening i dette sprgsml overordentlig fleksibel for at sige det p den mde .
Det hnger benbart ogs meget sammen med , hvem der sprger , hvad der sprges om , og hvornr der sprges .
P denne mde kan man p mrkvrdig vis p samme tid i de samme lande opn fuldstndigt forskellige resultater .
Jeg kender alle meningsmlinger , som laves i denne sammenhng , og jeg vurderer , at vi ikke skal g ud fra , at vi har at gre med en faldende sttte .
<P>
Hvad kommunikationsstrategien angr , ved De som medlem af Parlamentet desuden , at Europa-Parlamentet af grunde , som det meddelte os , fandt det rigtigt frst at frigive midlerne relativt sent . De er frst blevet frigivet i lbet af det indevrende r .
I virkeligheden har alle initiativer frst kunnet begynde efter sommerpausen .
De kan ikke forvente , at jeg allerede i dag kan komme med en eller anden rapport til Dem om resultaterne af en kampagne , som i praksis frst blev pbegyndt for otte uger siden .
<P>
Det - jeg m understrege dette - er ikke Kommissionens ansvar .
Kommissionen kom med sit forslag til gennemfrelse af en kommunikationsstrategi i april 2000 , alts faktisk f mneder efter , at vi tiltrdte vores embeder .
At det tager s lang tid i de europiske institutioner , fr en sdan strategi rent faktisk kan gennemfres , m i dette tilflde beklages .
Jeg mener dog ikke , det er for sent , fordi frst nu , hvor forhandlingsresultaterne bliver synlige , er det rigtigt og ndvendigt at anvende denne strategi i fuld udstrkning .
Det drejer sig ved denne strategi ikke om p en eller anden mde at indoktrinere mennesker eller , som De sagde , at overbevise om fordele , det drejer sig derimod om at skabe et objektivt grundlag for at komme med selvstndige holdninger og vurderinger .
Mere m Kommissionen heller ikke gre .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Det afslutter dette punkt p dagsordenen , og jeg takker kommissr Verheugen og kommissionsformand Prodi .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Fru formand , til forretningsordenen .
Dette blev annonceret som et mde , hvor man skulle tiltrkke sig formandens opmrksomhed , og som skulle vre bent for alle medlemmer af Parlamentet .
Faktisk har det ikke vret mere end et privat mde i Parlamentets Prsidium . Gruppeformndene er blevet opfordret til at tale .
Hr . Poettering blev opfordret til at tale to gange , og grupperne er blevet anmodet om at komme med ordfrere .
Det har ikke vret en ben debat , og jeg ved virkelig ikke , hvorfor resten af os mder op , hvis De vil lede mderne p denne mde .
Det er ikke i Parlamentets interesse .
Jeg m protestere mod den mde , hvorp denne sag er blevet hndteret .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Hr . Titley , jeg forstr udmrket , at de kolleger , hvis navn ikke er blevet nvnt , er en smule frustrerede .
<P>
Nr dette er sagt , minder jeg om , at det drejede sig om en udveksling af sprgsml og svar .
Faktisk er der en del kolleger , der har overskredet deres taletid betydeligt .
Skulle jeg have frataget dem ordet af den grund ?
De ved udmrket , at det ikke er min stil .
Derudover m De forst , at det er normalt , at jeg oftere giver ordet til ordfrerne , som har gjort et stykke arbejde i den forbindelse .
Jeg vil for vrigt sige Dem - for alle tilfldes skyld - at der er flere ordfrere , der desvrre ikke kunne f ordet , heraf tre fra PPE-Gruppen , nemlig fru Carlson , fru Stenzel og hr . Van Orden .
Der var ogs hr .
Haarder og hr .
Beazley .
<P>
Hr . Titley , De kan godt se , at det var svrt at styre dette .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet skal tage en beslutning , men det skal forst , at hvis forhandlingen forlnges - og jeg havde gerne forlnget den med en halv time , for jeg mener , at emnet fortjente det - s risikerer man at forkorte den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen .
S kan De forestille Dem reaktionen fra de kolleger , der , som De ved , holder godt fast i , at den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen , nje bliver overholdt .
De ved , at nr det ikke er tilfldet , s kalder kollegerne til orden , hvilket de fuldt ud har ret til .
Jeg vil forsge at gre mit bedste .
Hvis jeg ikke har gjort det godt nok , undskylder jeg mig over for Dem .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , til forretningsordenen .
I forlngelse af hr . Titleys bemrkning vil jeg simpelthen sige , at dette er et yderst vigtigt sprgsml .
Jeg er sikker p , at de , der ikke fik ordet , var glade for at hre kommissrens kommentarer .
Jeg vil forelgge mine sprgsml for ham skriftligt .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at fire af vores kolleger her i dag stillede tre sprgsml .
Hvis formanden og ligeledes kollegerne ville begrnse sig til t sprgsml , ville der rent matematisk have vret mulighed for at give endnu ni medlemmer ordet .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Vi noterer os disse overvejelser , som p den anden side er uundgelige p grund af den knappe tid .
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0338 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=197 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 28 af ( H-0857 / 01 ) :
<P>
Om : Afghanistan og narkotika Iflge den seneste rsrapport fra FN ' s internationale narkotikabekmpelsesprogram ( UNDCP ) er opiumproduktionen i Afghanistan faldet drastisk p grund af Taleban-regimets forbudspolitik ( landet , som var verdens strste eksportland , tegner sig nu kun for 10 % af verdenshandlen ) .
Endvidere medfrte begivenhederne den 11. september ogs vanskeligheder for landbruget , herunder for avl af opiumsvalmuer .
<P>
I betragtning af dette og af befolkningens desperate situation , hvilke konkrete initiativer kan Kommissionen da trffe , navnlig inden for rammerne af dens deltagelse i FN ' s narkotika-bekmpelsesprogram , for at lindre de ramte befolkningers nd og komme dem til hjlp og afholde producenterne fra at genoptage opiumsdyrkningen eller slge de lagre , de stadig har ?
<SPEAKER ID=198 NAME="De Palacio">
Hr. formand , Kommissionen deler Deres nske om at aftale en passende bistand til det afghanske folk , hvis vanskelige situation vi alle kender .
Den vigtige bistand , som Fllesskabet allerede gav til det afghanske folk , er for nylig blevet get .
<P>
Fllesskabet finansierer aktioner inden for flgende omrder : ndhjlp , hjlp til fordrevne befolkninger , hjlp til fdevaresikkerhed , menneskerettigheder og miner .
Bistanden ivrksttes hurtigt gennem et omfattende net af ngo ' er .
P denne mde bidrages der til at reducere befolkningens afhngighed af opiumproduktionen , idet det lykkes at f hjlpen frem til folk .
Programmet om fdevaresikkerhed bliver srlig vigtigt , for det donerer fr , redskaber og alle de ndvendige ting til disse alternative afgrder .
<P>
Der er naturligvis ingen donor , der har kunnet tilbyde bistand , hvad angr overholdelse af loven om narkotikabekmpelse i Afghanistan p grund af landets regering .
Kommissionen har imidlertid stttet programmer inden for dette omrde i lande , som spiller en vigtig rolle p de ruter , der bruges til at smugle heroinen til EU , f.eks. staterne i Centralasien : Iran , Armenien , Georgien , Aserbajdsjan , Rusland , Ukraine , Moldavien , Hviderusland , Bulgarien og Rumnien .
<P>
Det er dog stadig uvist , om det betydelige fald i opiumsdyrkningen , som er observeret af UNDCP i 2000 / 2001 , vil fortstte , nu hvor situationen er under forandring , og p den anden side ser handlen med raffineret heroin fra Afghanistan iflge FN ikke ud til at falde .
I henhold til denne FN-organisations vurderinger vil de reserver , der er opbygget fr krisen , gre det muligt at forsyne det europiske marked i de nste tre eller fire r .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Mange tak , fru kommissr , for de oplysninger , De har givet mig .
Jeg vil dog gerne sprge , om Europa-Kommissionen rent faktisk har vilje og programmer til alene eller gennem FN-programmer at bekmpe dette problem inden for rammerne af genopbygningen af Afghanistan og bistanden til de omkringliggende lande .
<P>
Som De ved , fru kommissr , betaler Europa-Kommissionen mange penge til bevidstgrelses- og oplysningskampagner om det europiske narkotikaagentur .
Hvis vi vil vre oprigtige og effektive , m vi bekmpe ondets grundlggende rsager , sdan som tilfldet er med Afghanistan , mere direkte og effektivt .
<SPEAKER ID=200 NAME="De Palacio">
Mine damer og herrer , jeg deler Deres bekymring , men som sagt er realiteten , at FN ' s plan for samarbejde og udvikling i Afghanistan ikke har kunnet hellige sig kontrollen med opfyldelsen af loven p grund af den Taleban-regering , der stadig er i Afghanistan .
<P>
Jeg hber , at nr tingene ndrer sig i Afghanistan - hvilket vi alle hber - og der indsttes en regering , som opfylder nogle minimumskrav om respekt af menneskerettighederne , om narkotikabekmpelse , om terrorbekmpelse og lignende krav , kan vi g ind i sprgsml som f.eks. den reelle anvendelse og effektivitet af den bistand , som , det understreger jeg , for jeblikket er ndt til at blive kanaliseret via ngo ' er som UNHCR eller Rde Kors , som er de sdvanlige kanaler for bistanden i disse tilflde .
For det er klart , mine damer og herrer , at den bistand , der blev afbrudt efter den 11. september af benlyse grunde , vil blive genoptaget , s snart det er muligt .
Og jeg hber , at bistanden ved denne lejlighed ikke begrnser sig til kun at finansiere eller sttte aktiviteter p landet , i landbrugssektoren , i forbindelse med alternative afgrder , men at den gr det muligt for os at samarbejde og fastholde en strre overvgning af myndighedernes reelle effektivitet i deres bekmpelse af denne type afgrder .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=202 NAME="Nuala Ahern">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0849 / 01 ) :
<P>
Om : Trussel mod atomanlg efter den 11. september Har Kommissionen til hensigt at oprette passende institutionelle instrumenter til inden for det nste halve r at forberede en grundig analyse af en rkke muligheder for at reducere den trussel , som planlagte flystyrt eller andre angreb kan udgre mod atomanlg , og bl.a. undersge eventuelle fordele ved at overfre anvendt brndsel til trre oplagringsfaciliteter , som kan modst eventuelle angreb , og indstille al oparbejdning , indtil lagrene af hjradioaktivt affald er blevet forglasset eller p anden mde anvendt som del af et program for immobilisering af overskudsplutonium ?
<SPEAKER ID=203 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , atomanlggenes fysiske og driftsmssige sikkerhed hrer under den nationale kompetence , sfremt overholdelsen af bestemmelserne i Euratom-traktaten er sikret .
<P>
De enkelte stater i EU gennemfrer deres egen analyse af situationen i lyset af terrorangrebene den 11. september og vil i denne henseende vedtage de yderligere foranstaltninger , der er ndvendige for at sikre den fysiske sikkerhed af atomanlggene og de materialer , som disse bruger eller oplagrer .
<P>
Lad os hbe , at de foretager en detaljeret analyse af alle de eksisterende muligheder .
Af benbare sikkerhedshensyn kan mange af detaljerne om disse yderligere foranstaltninger ikke offentliggres .
P den anden side er det klart , at den bedste mde at reducere truslen om , at terrorister med overlg flyver et fly ind i atomanlggene eller et hvilket som helst andet anlg , er at gre det umuligt eller yderst usandsynligt , at de forud herfor kan kapre en stor kommerciel flyver .
<P>
I denne forbindelse vil Kommissionen gerne minde Dem om de foranstaltninger , den foreslog den 10. oktober om vedtagelse og gennemfrelse af nogle flles regler i EU om sikkerheden for den civile luftfart , som allerede er blevet forelagt frste gang p det sidste mde i Rdet ( transport ) .
Det er tanken at tage hul p dette punkt med disse foranstaltninger .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru kommissr , det svar finder jeg overordentlig selvtilfreds .
Vi ved alle , at atomkraftvrker ikke er bygget til at modst sammenstd med store flyvemaskiner , i srdeleshed ikke jumbojetter .
De siger , at det ikke er s let at kapre et fly .
S sent som i gr skete der endnu en skrkkelig ulykke i New York .
Jeg hber , det var en ulykke og ikke en terrorhandling . P nuvrende tidspunkt er det ikke helt klart .
Lad os alle bede for , at det kun var en ulykke og ikke noget , der havde til forml at drbe de ombordvrende .
Jeg er sikker p , at vi alle har medflelse med de efterladte .
<P>
Dette er en meget alvorlig sag .
Alt , hvad jeg sprger om , er , om Kommissionen vil udarbejde en analyse ?
De kan da sige ja til det og ikke bare afvise det som medlemsstaternes ansvar .
De har befjelserne under artikel 34 og 35 i Euratom-traktaten .
Iflge en nylig undersgelse fra Europa-Parlamentet udver De ikke Deres befjelser under disse artikler .
Vil De vre venlig straks at svare p mit sprgsml ?
Har De set p denne undersgelse ?
Har De set p Deres befjelser , og kan De i det mindste udarbejde en slags analyse ?
Jeg beder Dem ikke om at afslre de drftelser , De har med medlemsstaterne .
Det kan helt klart vre upassende .
Men kan De ikke gre noget ?
<SPEAKER ID=205 NAME="De Palacio">
Hr. formand , det frste , Kommissionen skal gre , er at handle inden for rammerne af traktaterne .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem , at atomanlggene faktisk ikke er beregnet til at kunne modst , at en stor kommerciel flyver rammer dem .
<P>
Det er sandt , at atomkraftvrkerne i EU ikke alle er ens . De , der har en ekstra beskyttelseskappe , nrmere bestemt de sidste , der er bygget i Tyskland , har mske de bedste muligheder for at modst et angreb eller vre sikrere over for denne type situationer end andre .
<P>
Men jeg understreger , at sikkerheden i dens to aspekter - sikkerhed over for terrorangreb , eksterne agenser eller sabotage og sikkerhed over for mulige ulykker - er et nationalt ansvar .
Nr alt dette er sagt , s har De ret , og vi bekymrer os om disse sprgsml , isr i lyset af udvidelsen og opnelsen af nogle sikkerhedsniveauer i de atomkraftvrker , som findes i de lande , der vil slutte sig til EU i fremtiden .
<P>
Vi er netop i gang med at undersge , hvor langt vi kan g inden for Euratom-traktaten for at indarbejde og finde kvivalente sikkerhedsniveauer i atomanlggene i de lande , der er med i Unionen , men jeg understreger , at det skal ske inden for de rammer , der er fastsat af traktaterne .
Jeg er enig med Dem i , at det er ndvendigt at sikre den strst mulige sikkerhed .
<P>
Endelig br vi ikke kun tale om atomkraftvrker .
De store petrokemiske industrier , de store kemiske industrier , de store vandreservoirer er andre anlg , som udgr en betydelig risiko , og som beklageligvis kan fremkalde store katastrofer , hvis der sker en bestemt slags attentat eller sabotage .
Det er der flere lande , der beskftiger sig med , ikke kun lande i EU .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre fru kommissr , de nukleare anlgs sikkerhed er et flles europisk problem og frst og fremmest et miljsprgsml .
Og endelig er sikkerheden ogs en europisk mervrdi .
Kunne De forestille Dem at tage initiativ til en grnbog om reaktorsikkerhed eller om nukleare anlg , sledes at der alts i denne forbindelse sikres en fremtidig analyse , der er s objektiv som muligt ?
<SPEAKER ID=207 NAME="De Palacio">
Hr. formand , i henhold til Euratom-traktaten hrer sikkerheden under den enkelte medlemsstats nationale kompetence .
Imidlertid arbejder WENRA , hvor alle de regulerende myndigheder i EU ' s medlemsstater mdes , p at finde nogle kvivalente sikkerhedsstandarder , som efter min mening ( som deles af tjenestegrenene , selv om det ikke er Kommissionens officielle holdning , hvorfor jeg tager passende afstand herfra ) er ndvendige og gavnlige for os alle . For de stater , som har fravalgt atomenergien , men ogs for helheden som sdan , for jeg er enig med Dem i , at hvis der sker en ulykke p et atomkraftvrk , vil konsekvenserne overskride de administrative grnser , og problemet bliver paneuropisk eller endog verdensomspndende .
Derfor er det ndvendigt at sttte Wiener-kommissionen under FN .
<P>
Det er sledes fornuftigt at faststte disse kvivalente sikkerhedsstandarder med en grad af forpligtelse svarende til den , der krves i Fllesskabet , og som vil betyde en strre garanti for alle .
Vi foretager disse analyser med udgangspunkt i situationen , og hvis det skulle vise sig ndvendigt at stille et forslag om ndring af traktaterne , vil vi overveje det .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Jeg har et tillgssprgsml til fru Aherns sprgsml .
Er den nyligt trufne beslutning om at give grnt lys for MOX-anlgget ved Sellafield ikke uacceptabel ?
Er det ikke en overtrdelse af FN ' s havretskonvention ?
Vi har rejst sprgsmlet om Sellafield her i mange r .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvad Deres holdning er til FN-konventionerne .
Gr De ind for at hndhve dem ?
Mener De , at de myndigheder , der har ansvaret for Sellafield , har pligt til at sprge Irland til rds i denne sag ?
Mener De , at der selv p dette stadium br ivrksttes en vurdering af indvirkningerne p miljet med fuld sttte fra Europa ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Hr . Fitzsimons , jeg er tvunget til at sige til Dem , at De for egen regning har fremskyndet sprgsml nr .
62 . Jeg synes rlig talt ikke , at det er i overensstemmelse med vores spilleregler .
<P>
Vi havde allerede sagt farvel til nstformanden for i dag .
Jeg takker Dem for Deres velvilje .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=211 NAME="Minerva Melpomeni Malliori">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0839 / 01 ) :
<P>
Om : Alvorlige og unskede virkninger af indtagelse af lskedrikke ( energy drinks ) i EU I adskillige lande i Unionen er der konstateret tilflde af unskede bivirkninger og ddsfald ( Irland , Sverige ) som flge af indtagelse af lskedrikke af typen " energy drinks " , f.eks. " Red Bull " .
Disse lskedrikke fremkalder , nr de indtages i forbindelse med alkohol , kaffe eller efter intens fysisk anstrengelse , komplikationer , hovedsagelig i form af forstyrrelser af centralnervesystemet .
Disse lskedrikke slges frit p steder ssom skoler , sportsklubber eller diskoteker .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil der blive truffet efter de drftelser , der fandt sted p det 84. mde i Den Stende Levnedsmiddelkomit , hvor der blev givet udtryk for alvorlig bekymring fra medlemsstaternes side ?
Kan et produkt anses for at vre en almindelig lskedrik , nr s mange befolkningsgrupper , ssom brn , gravide , ammende mdre , ldre og personer med forhjet blodtryk , advares imod dette produkt , og selv den almindelige befolkning anbefales at afholde sig fra at indtage drikken i kombination med alkohol eller kaffe eller efter intens fysisk anstrengelse ?
Efter hvilke procedurer godkendes produkter af denne art ?
Mener Rdet ikke , at de ovennvnte grunde under henvisning til forebyggelsesprincippet er tilstrkkelige til at fjerne produktet fra markedet , indtil det er bevist , at det ikke indebrer risici for den offentlige sundhed ?
<P>
Anden del
<SPEAKER ID=212 NAME="Reding">
Lskedrikke ( energy drinks ) blev drftet p det 84. mde i Den Stende Levnedsmiddelkomit den 19. september 2001 .
<P>
Som bemrket har to medlemsstater rapporteret om ddsfald i deres land i forbindelse med indtagelse af disse produkter .
Men i intet af disse tilflde var der noget bevis for , at indtagelsen af disse energidrikke var ddsrsagen .
Begge medlemsstater har ivrksat deres egne undersgelser , som ser p foreliggende data om de sundhedsmssige virkninger af disse drikke .
For nylig har endnu en medlemsstat fremlagt en liste over ulykkestilflde , der har forbindelse med indtagelsen af den slags produkter , men uden noget bevismateriale .
Ingen af de pgldende medlemsstater har taget noget initiativ til at indskrnke eller forbyde disse drikke p sit eget territorium .
<P>
Den Stende Levnedsmiddelkomit noterede et behov for yderligere oplysninger om de mulige sundhedsmssige virkninger af visse stoffer i produkterne , og Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler ser p data , der er leveret af fabrikanter af den slags produkter med hensyn til sikkerheden af et af de pgldende produkter .
<P>
Iflge de foreliggende oplysninger er yderligere studier ved at blive afsluttet .
P ovennvnte mde i Den Stende Levnedsmiddelkomit gentog Kommissionen sin anmodning til medlemsstaterne om at fremkomme med oplysninger om sikkerheden af disse produkter p deres markeder .
<P>
Kommissionen forstr de bekymringer , der er kommet til udtryk , og agter derfor at arbejde sammen med medlemsstaterne om at se grundigt p sagen og finde frem til passende initiativer til at sikre et hjt niveau for beskyttelse af forbrugerne .
<P>
De skaldte energidrikke er ikke dkket af nogen srlig lovgivning og er ikke underkastet nogen godkendelsesprocedure p fllesskabsniveau .
Nr der ikke er nogen fllesskabslovgivning , kan medlemsstaterne naturligvis anvende nationale regler uden derved at overtrde bestemmelserne i traktaten .
Kort sagt br medlemsstaterne sikre , at de produkter , der kommer p deres markeder , er sikre .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Jeg vil gerne takke for Deres svar , fru kommissr .
Men tillad mig samtidig med min tak ogs at give udtryk for min skuffelse over indholdet af Deres svar .
<P>
Som De udmrket er klar over , fru kommissr , drejer emnet sig om offentlig sundhed , og jeg vil gerne erindre Dem om , at i sdanne tilflde behver vi ikke beviser , det er tilstrkkeligt med simple indikationer , og isr nr vi taler om offentlig sundhed hos unge mennesker , og det er jo dem , der anvender energy drinks .
I mit land har der faktisk vret fem tilflde , hvor personerne fik symptomer , der havde direkte forbindelse med de tre aktive stoffer i disse lskedrikke .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om at gentage for mig - for det skete for et stykke tid siden , og bagefter forbd fllesskabslovgivningen mit land at ivrkstte et forbud mod stoffet - om denne lskedrik kan forbydes p nationalt plan , for det initiativ , som den ansvarlige komit i mit land tog , mdte modstand p grundlag af principperne om intern handel .
<SPEAKER ID=214 NAME="Reding">
Det er medlemsstaternes ansvar at gre noget , hvis de har vidnesbyrd om skade , der skyldes indtagelsen af et bestemt produkt .
Kommissionen kan trffe midlertidige sikkerhedsforanstaltninger , hvis den bliver opmrksom p en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed fra et produkt .
Nr Kommissionen bliver underrettet om initiativer fra en medlemsstat , kan man vurdere ndvendigheden af en aktion , der dkker hele Fllesskabet .
<P>
Men Kommissionen er ikke opmrksom p , at nogen medlemsstat er i gang med at foretage sig noget .
Faktisk har de to medlemsstater , som har rapporteret om ddsfald , der str i forbindelse med indtagelsen af energidrikke , sagt , at der ikke nogen beviser for denne forbindelse , og de har ivrksat deres egen undersgelse af indvirkningerne af sdanne produkter p den offentlige sundhed .
Kommissionen har sgt samarbejde med medlemsstaterne om at se grundigt p denne sag og finde frem til en passende fremgangsmde .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Jeg vil gerne takke fru Malliori , fordi hun har rejst dette sprgsml , og fje noget til det , hun har sagt .
M jeg i srdeleshed sprge kommissren om , hvordan disse energidrikke markedsfres sammen med alkoholiske produkter .
F.eks. har det i hvert fald i Skotland vret en voksende tendens at kombinere produktet Red Bull med vodka , hvilket er yderst farligt .
Det bekymrer mig meget , eftersom Skotland er et af de lande i EU , hvor flest mindrerige drikker , det vil sige 15-rige og endnu yngre .
Kan kommissren fortlle mig , om Den Stende Levnedsmiddelkomit har drftet kombinationen af energidrikke med alkoholiske produkter , og hvis det er tilfldet , hvilke forskningsinitiativer den da har foreslet , og hvilke oplysninger den mener at have brug for .
<SPEAKER ID=216 NAME="Reding">
Jeg forstr det rede medlems bekymring .
Jeg har ogs tre brn .
Jeg ved , hvad der forbruges , isr af store drenge , s jeg forstr hendes bekymring .
Den Videnskabelige Komit er ogs bekymret .
Den har noteret , at den mulige interaktion af stofferne i energidrikke ikke er ordentlig studeret og mener , at den mulige interaktion mellem koffein , taurin og alkohol hos mennesker kan trnge til at blive undersgt , srlig i forbindelse med motion og den deraf flgende dehydrering , nr man sveder .
I lyset af disse rd fra Den Videnskabelige Komit drfter Kommissionen situationen med medlemsstaterne med henblik p at sikre , at der fremsttes et udkast til direktiv fra Kommissionen , der indbefatter en srlig regel om mrkning af koffein i spise- og drikkeklare produkter .
<P>
Sprgsml til fru Reding
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=218 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0772 / 01 ) :
<P>
Om : Forbud mod reklamer for brn I mit sprgsml H-0663 / 01 til Rdet havde jeg anmodet om at f at vide , om det belgiske formandskab agter at styrke de regler , der er bestemmende for beskyttelsen af brn mod tv-reklamer , og sttte det svenske formandskabs forslag om et totalt forbud mod disse reklamer .
I sit svar oplyser Rdet imidlertid , at " det ikke kan undersge sprgsmlet , eftersom der ikke findes noget forslag fra Kommissionen enten i form af et konkret forslag eller i form af en mlstning , som skal indg som led i revisionen af direktivet " fjernsyn uden grnser " , som er fastsat til r 2002 " .
Kan Kommissionen oplyse , hvor langt den er kommet med sine overvejelser i forbindelse med dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Reding">
Hr. formand , De ved , at direktivet " Fjernsyn uden grnser " fastlgger den juridiske ramme for radio- og tv-udsendelser i EU .
Direktivet indeholder bestemmelser om beskyttelse af mindrerige , srligt  16 , der faststter en rkke regler vedrrende reklamer og mindrerige .
<P>
Kommissionen har indledt en undersgelse af fjernsynsreklamers og teleshoppings pvirkning af de mindrerige . Undersgelsen er blevet ledet af en uafhngig konsulent og er offentliggjort p Kommissionens hjemmeside .
<P>
Kommissionen vil desuden frdiggre evalueringen af emnet reklame i forbindelse med en revidering af direktivet i 2002 .
Som det rede parlamentsmedlem helt sikkert ved , begyndte hringen af fagfolk til revideringen af dette direktiv i 2001 .
Konklusionerne offentliggres i begyndelsen af 2002 , hvorefter den politiske drftelse kan finde sted .
<P>
Vi har ligeledes indledt tre undersgelser , hvor den ene specifikt drejer sig om udviklingen af nye reklameteknikker .
Hvis man gerne vil revidere direktivet , skal man faktisk vende sig mod fremtiden og ikke begrnse sig til at analysere fortiden eller nutiden .
Som De alts kan konstatere , hr. formand , tager Kommissionen fat p denne problematik med helt bent sind og sttter sig til brede hringer , og Kommissionen stiller naturligvis kun eventuelle forslag vedrrende revideringen af direktivet efter at have hrt , vurderet og drftet det , naturligvis ogs sammen med Parlamentet .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Mit sprgsml var en smule mere , tillad mig at sige det spgefuldt , afpressende .
Jeg bad Dem om at fortlle mig om Deres overvejelser i Kommissionen .
Nr jeg stiller sprgsmlet over for Ministerrdet , fr jeg nemlig at vide , at det venter p , at Kommissionen skal udtale sig frst .
Men nogen m fortlle os , hvor vi str , s vi ogs kan forberede de reaktioner lidt , som vi vil have over for Deres fremtidige planer .
<P>
Fru kommissr , jeg vil gerne minde om , at det svenske formandskab , og jeg vil gerne have , at De bekrfter det over for mig , gik ind for et fuldstndigt forbud mod reklamer , der henvender sig til brn .
Det provokerede , om De vil , ogs mig til at stille et yderligere sprgsml , og det vil jeg gerne have Deres kommentarer til som reprsentant for Kommissionen p det stade , vi befinder os nu .
<SPEAKER ID=221 NAME="Reding">
Jeg kan desvrre ikke sige mere p nuvrende tidspunkt om , hvordan arbejdet skrider frem .
Jeg er i jeblikket i gang med hringer af fagfolk , og de afsluttes i r .
Derefter vil jeg konsultere politikkerne , og efter denne rkke konsultationer vil jeg stille konkrete forslag .
Jeg ngter at begynde med slutningen , som ville vre at stille forslag og derefter foretage hringer .
Nej , jeg vil frst hre , lytte og derefter stille forslag .
Jeg vil sige Dem min helt personlige holdning . Jeg har meget klart sagt , at jeg ikke mener , at et totalt forbud af visse former for reklamer er effektiv , hvis det ikke er bevist - srligt ved at tage andre landes erfaringer med i betragtning - at det er bydende ndvendigt for at n et ml af legitim almen interesse .
Jeg anmodede meget klart det svenske formandskab om ikke at skabe splid i den forbindelse , for p det tidspunkt ville jeg have sagt nej .
Jeg siger nej , jeg undersger , og jeg lytter , jeg ved , at den svenske regering , som af egne grunde har forbudt reklame i Sverige , gr i denne retning .
Jeg ved ogs , at en stor del af medlemslandene ikke gr i den retning .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Jeg vil gerne sprge kommissren , om hun deler min bekymring for , at der i Sverige er en mrkbar mangel p programmer , der bliver produceret specielt for brn , fordi tv-reklamer rettet imod brn ikke er tilladt .
Kan hun forsikre mig om , at der vil blive taget fuldt hensyn til dette aspekt i den undersgelse , hun talte om - og jeg er meget glad for , at hun sagde , at det skulle vre en uhildet undersgelse - og at hun , da der vil ske en eksplosion af tv-kanaler og tv-valgmuligheder i fremtiden , vil se grundigt p den mulige indvirkning af reklamer p tilvejebringelse af midler til kvalitets-tv-programmer for brn ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg har altid haft to opgaver .
<P>
Den frste vedrrer gennemfrelsen af de bestemmelser , der blev fastlagt med direktivet " Fjernsyn uden grnser " .
Der er f.eks.  16 , der begrnser reklamer rettet mod brn , da de mindrerige skal beskyttes .
Man kan selvflgelig ikke bare gre hvad som helst i de programmer , der er rettet mod brn , det er klart .
Men jeg kunne godt tnke mig , at Europa-Parlamentet hjalp mig f.eks. p dette omrde : Kan man lave hvilken som helst slags film til brn ?
For jeg er ofte chokeret over den vold , som findes i film og for s vidt ogs i visse reklamer , der specifikt er rettet mod brn .
Vi er i gang med at undersge alt dette , for at vi alle dernst kan drfte , hvordan vi mest effektivt kan gre fremskridt i denne sag .
<P>
Vedrrende det digitale fjernsyn , som gr det muligt at udsende hundredvis af programmer , herunder brneprogrammer , nsker jeg , at vi i Europa har tilstrkkelige midler og investeringer til at producere gode brneprogrammer .
Den anden af mine opgaver er nemlig at srge for , at vi i fremtiden rder over tilstrkkeligt med film til brn , der er tilpasset deres alder , som er positive , og som indeholder en barnlig del og en oplysende del .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Dette sprgsml interesserer mig meget , og det er meget passende midt i november forud for julen .
Mange forldre vil have megen sympati for hr . Papayannakis ' sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren om , hvilke sammenligninger der er foretaget mellem de forskellige former for reklame i forskellige lande p denne tid af ret ?
Jeg vil gerne hre hendes mening om , at disse reklamer i hvert fald i mit eget land begynder lige efter august lnge fr tiden op til jul , og at de kan vre meget aggressive .
Hvilke foranstaltninger kan De foresl indfrt for at beskytte mindrerige mod denne aggressive reklamering ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Reding">
Det er vrd at vide , at de bestemmelser , der glder for fjernsyn , er meget anderledes end dem , der glder for andre medier .
Det er sledes , at fjernsyn ofte er underlagt lovgivningsmssige krav , der er strengere end dem , der glder for andre medier , for hvilke der ikke altid er specifikke regler vedrrende mindrerige .
Hvis De gr ind i et supermarked med et barn , er det propfyldt med ikke-regelbundne og ikke-kontrollerede reklamer i modstning til fjernsynsreklamer , der er underlagt regler .
<P>
Der er ogs mange forskelle mellem medlemsstaterne , der gr fra faststtelse af aldersgrnser - der er meget forskellige fra land til land - til specifikke bestemmelser for visse sektorer som konomiske aktiviteter og reklamer for drikkevarer .
Dette er beviset p , at den holdning , som er fastlagt i direktivet , er den mest egnede , eftersom den giver en fleksibel ramme for medlemsstaterne til at lovgive i henhold til deres respektive kulturer og traditioner .
<P>
Hvis Europa-Parlamentet vurderer , at denne ramme br ndres , har det mulighed for at sige det hjt og klart nste r , for det fr indflydelse p revideringen af direktivet .
Hvad det end bliver , hvis vi ndrer de nuvrende foranstaltninger , skal disse ndringer vre en del af dette direktivs begrnsninger .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=227 NAME="Theresa Zabell">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0776 / 01 ) :
<P>
Om : Det internationale antidoping-agentur Den Europiske Union reprsenteret ved kommissr Viviane Reding deltog den 21. august 2001 i et mde afholdt i Tallinn med henblik p at fastlgge sdet for det internationale antidoping-agentur .
<P>
Kunne det , der skete i Tallinn efter Kommissionens opfattelse have vret undget ?
Var rsagen til , at valget faldt p Montreal , at der var uenighed om de forelagte europiske kandidater ?
<P>
I 1999 forelagde Kommissionen en plan om sttte til bekmpelse af doping .
Ville det ikke vre en id at omdanne denne plan til et egentligt program og afstte bevillinger hertil ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Reding">
Som det rede medlem ved , besluttede det internationale antidoping-agentur den 21. august 2001 at placere dets fremtidige hovedsde i Montreal .
Montreal er en absolut respektabel by , som desuden giver en lang rkke fordele .
Det skal siges , at der blandt kandidatbyerne var europiske byer , der ligeledes er yderst respektable , og som ogs havde en masse fordele for dette agenturs hovedsde .
Men det skal siges , at de europiske lande har udvist en utilstrkkelige koordinering , og at antallet af europiske kandidater helt sikkert har medvirket til valget af Montreal .
Jeg vil gerne meget klart understrege , at det belgiske formandskab ikke kan holdes ansvarligt for dette nederlag .
Formandskabet har faktisk gjort vsentlige bestrbelser p at udbedre vanskelighederne , men desvrre uden held .
Vi havde flere europiske kandidater . De andre prsenterede kun en enkelt kandidat , og det var den , der gjorde sig gldende over for de mange europiske kandidater .
Jeg understreger , at dette sprgsml ikke henhrer under Fllesskabets befjelser , men under medlemsstaternes .
<P>
Nu er det vigtigt at tage ved lre for fremtiden af erfaringen fra mdet i Tallinn .
Den frste lre br vre den om EU ' s sammenhrighed .
I gr afholdt EU ' s sportsministre for vrigt et uformelt rdsmde i Bruxelles , og sammenhrigheden var et af de store emner .
Ministrene blev enige om at forene deres krfter og sammen at g fremad i samme retning for at bekmpe doping for det frste internationalt , det vil sige at styrke deres indflydelse i det internationale antidoping-agentur , og for det andet p europisk plan , hvor en koncentreret indsats for anti-doping skal indledes .
Europa er det kontinent , der er lngst fremme med bekmpelse af doping , og dr , hvor de fleste globale sportsbegivenheder finder sted samt det sted , hvor det strste antal klubkonkurrencer mellem forskellige sportsdiscipliner finder sted .
Vi har for vrigt de fleste autoriserede laboratorier , og vi br fortsat anvende vores viden i bekmpelsen af doping p verdensplan .
I gr fremlagde jeg en fllesskabsplan for udviklingsministrene . De gav mig grnt lys til at ivrkstte den .
Jeg vil nu indlede hringerne om de elementer , der skal vre i denne handlingsplan , og vi fr i 2002 mulighed for at drfte den endeligt .
Jeg vil ogs sige , at for at styrke den europiske sammenhrighed , som ikke udelukkende skal glde for de 15 regeringer , men som br eksistere mellem regeringerne og sportsorganisationerne , vil der i starten af det spanske formandskab blive afholdt et mde mellem de 15 sportsministre og de europiske sportsorganisationer , s de sammen kan vedtage den bedste mde at bekmpe doping p .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes svar og hendes indsats ved finansieringen af antidoping-agenturet .
<P>
I de seneste dage har sportsaviserne i vores land informeret om , at der var problemer i forbindelse med Europa-Kommissionens finansiering .
Jeg vil gerne bede Dem om at oplyse os om , hvorvidt disse problemer er blevet lst efter sportsministrenes mde i gr i Bruxelles , og om Kommissionen , sfremt dette ikke er tilfldet , har tnkt sig at afstte disse penge til en anden slags dopingbekmpelse eller st fast over for antidoping-agenturet .
<SPEAKER ID=230 NAME="Reding">
Hr. formand , det internationale antidoping-agentur er i en overgangsperiode finansieret 100 % af Den Internationale Olympiske Komit , og det er blevet besluttet , at efter denne overgangsperiode vil 50 % af midlerne blive finansieret af de internationale sportssammenslutninger og 50 % af regeringerne i de forskellige lande .
<P>
Vi har accepteret denne fordeling .
Det har vist sig , at af den del , der er plagt regeringerne , vil EU ptage sig 47,5 % .
Det er meget , men det er ogs et tegn p vores kontinents sportslige styrke .
<P>
Nr dette er sagt , s ved De udmrket , fru parlamentsmedlem , at vi har tvrinstitutionelle bestemmelser om betalinger p budgettet .
Og disse tvrinstitutionelle bestemmelser forpligter os til at overholde visse procedurer ved en samvittighedsfuld anvendelse af bidragydernes penge .
<P>
I jeblikket svarer det internationale antidoping-agenturs bestemmelser ikke til EU ' s meget strenge regler .
Derfor har EU bedt det internationale antidoping-agentur om at ndre dets interne regler , frst og fremmest udarbejdelsen af et serist budget , et beregnet budget for flere r .
For det andet er det ndvendigt med interne regler , s andre kontinenter ikke kan plgge EU et budget , men ogs for at den modsat har vetoret og indsigtsret .
For det tredje er det ndvendigt , at denne finansiering p 47,5 % ogs svarer til en tilsvarende reprsentation i bestyrelsen for det internationale antidoping-agentur .
Nr disse tre betingelser er opfyldt , kan vi indlede en drftelse om den beslutning , som skal trffes i Rdet og Europa-Parlamentet for at kunne finansiere det internationale antidoping-agentur .
<P>
Nu og indtil den 3. december , nr det internationale antidoping-agentur afholder mde , er bolden ovre i agenturets lejr .
Men nr agenturet har opfyldt alle de grundlggende betingelser , s vi kan begynde budgetforhandlinger , stiller Kommissionen et forslag , og bolden vil sledes vre i medlemsstaternes og Europa-Parlamentets lejr for praktisk at trffe denne beslutning .
<P>
I mellemtiden og indtil 2002 , som snart begynder , anmodes regeringerne om at tage deres ansvar .
De har meget klar i gr i Bruxelles sagt , at de var klar til at tage det .
Det er alts op til Ministerrdet at planlgge disse betalinger for 2002 .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
Vi er lidt bagud med tiden .
Jeg vil gerne minde medlemmerne om , at jo flere tillgssprgsml , der er , jo frre af de sprgsml , der er indfrt p dagsordenen , kan naturligvis blive stillet .
<P>
Jeg siger det , s De er klar over det .
Jeg giver ordet til fru Malliori for et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Som De mske ved , foregr omstningen af stoffer , der har forbindelse med doping , p det frie marked i s hurtigt et tempo , at der meget ofte er fremkommet et nyt stof , inden man har fet opsporet og forbudt det foregende , og det skyldes rent bureaukratiske rsager og rsager , der simpelthen har med laboratoriernes utilstrkkelighed at gre .
<P>
Agter Kommissionen at bidrage til , at vi kan f et jeblikkeligt kendskab til og forbud mod stofferne , s der ikke skal g s lang tid , at der skabes mulighed for , at nye stoffer kommer ind p markedet ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Reding">
Det internationale antidoping-agentur er lige netop blevet oprettet for at besvare disse sprgsml .
Det er agenturet , der skal udarbejde en liste over stoffer , der skal forbydes , og som regeringerne og sportssammenslutningerne skal forholde sig til .
Et andet emne er forskningen .
Kommissren med ansvar for forskning , Philippe Busquin , og jeg har besluttet at bne den europiske forskning og stille den til rdighed for bekmpelsen af doping , for vi ved , at de , der opfinder nye kemiske formler , meget ofte er flere lngder foran os .
Vi vil derfor stille de forskningsmuligheder , som findes i Europa , til rdighed for denne bekmpelse .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
Til trods for , at vi er ved at have opbrugt fru Redings tid , vil vi stille flgende sprgsml af hr . Collins .
Det er et meget vigtigt sprgsml , men jeg beder om , at det - om muligt - kun er hr . Collins , der stiller sprgsml .
Og hvis der er tillgssprgsml , skal de vre meget korte , for sprgsmlet er meget bredt og kunne tage os lang tid og dermed forhindre , at sprgsmlene til de vrige kommissrer bliver stillet .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=236 NAME="Gerard Collins">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0805 / 01 ) :
<P>
Om : Det Europiske Sprogr Det Europiske Sprogr 2001 nrmer sig slutningen . Kommissionen har stttet 185 projekter med det forml at fremme Det Europiske Sprogr .
<P>
Mener Kommissionen , at mlene for Det Europiske r bliver net , og vil den fremstte en udtalelse om , hvordan den mener Den Europiske Union yderligere kan udbygge indlringen af sprog i EU , bl.a. de over 60 europiske sprog , som ikke er officielle sprog i EU , og hvilke foranstaltninger mener den er ndvendige at trffe for yderligere at vkke interesse for sprog og lre sprog blandt unge i medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Reding">
Det rede parlamentsmedlem ved udmrket , at det sproglige sprgsml ligger mig , som den luxembourger jeg er , meget p sinde .
Det er for vrigt en af grundene til , at jeg har engageret mig s strkt i Det Europiske Sprogr 2001 .
Det , som jeg ikke vidste i begyndelsen , da denne id blev fremlagt , var , at der i alle medlemsstaterne var en s stor entusiasme om sproget .
Alle former for organisationer har lavet lobbyarbejde , kommunalrd har talt om uddannelser inden for sprog , alt i alt har der vret en meget stor entusiasme i alle medlemsstaterne , og denne entusiasme har ligeledes smittet af p regeringerne .
Regeringer har for skoleret 2001-2002 taget initiativ til at styrke tilstedevrelsen af sprog i skoleklasserne .
Rdet ( uddannelse ) afholder mde den 29. november , og p dette rdsmde skal vi drfte , hvad der skal ske efter Det Europiske Sprogr , for det er ikke nok , at en foranstaltning bare er indledt , og at der var stor folkelig opbakning til denne foranstaltning , det er ogs ndvendigt at flge op p denne foranstaltning .
De kan vre sikre p , at jeg meget bevidst vil flge denne foranstaltning .
Sammen med undervisningsministrene vil jeg meget mere end fr udvide rammeprogrammerne Sokrates og Leonardo da Vinci til sprogundervisning , derefter vil jeg fremlgge en betnkning om den meget konkrete ivrksttelse af flere oplysninger - og det er ikke nok , for ret er ikke get endnu og mange projekter fortstter - som vi har fet fra borgerne , og i denne sammenhng , eftersom jeg taler om oplysninger , som vi har fet fra borgerne , tnker jeg p hele det sproglige udstyr , som vi har i Europa , ikke kun de 11 officielle sprog , men ogs de over 60 sprog , som tales af de europiske borgere .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , af hensyn til Dem og i forlngelse af det meget grundige og tilfredsstillende svar , som fru Reding gav mig , giver jeg afkald p min ret til et tillgssprgsml .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Vi vil komme til at stille de to tillgssprgsml , men vi vil srge for , at de bliver meget konkrete .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
M jeg stille et sprgsml , som jeg hber Kommissren vil fle , at han kan besvare enten med et ja eller et nej .
Wittgenstein har sagt , at det at vlge et sprog er at vlge en livsform .
Jeg mener derfor , at hvis vi mister sprog , mister vi livsformer .
Er Kommissren enig med mig i , at det ville vre en tragedie for Europa , hvis det mister sprog sdan som skotsk-glisk og lavlandsskotsk , fordi de bliver forsmt , og at de mindre anvendte sprog behver strre opmuntring , end de fr i jeblikket ?
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Jeg er fuldstndig enig i det , som parlamentsmedlemmet sagde .
<P>
Hr. formand , det var luxembourgsk , og jeg mener , at jeg har svaret ved at svare p luxembourgsk .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
Udmrket , jeg tror , at hr . MacCormick har fet det svar , han nskede .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Med udsigt til sprogret godkendte man enstemmigt her i Parlamentet for nogle mneder siden Graa Moura-betnkningen , der anbefalede , at man i alle EU ' s medlemslande p gymnasieniveau underviser i oldgrsk og latin , der er de to sprog , som de moderne sprog stammer fra , s indlringen af de moderne sprog kan ske tilbundsgende og mere korrekt .
<P>
Jeg vil gerne sprge , om De har overbragt regeringerne i de 15 medlemslande denne indstilling , og om De har modtaget nogle oplysninger om , hvorvidt der er sket fremskridt i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=244 NAME="Reding">
Kommissionen har finansieret ca . 200 projekter i sprogret .
Blandt disse projekter var der ogs nogle vedrrende grsk og latin .
S grsk og latin har aldrig vret sat i skammekrogen af Kommissionen .
Men , hr. formand , det skal ogs siges , at Kommissionen ikke kan lave skoleprogrammerne .
Det henhrer under subsidiariteten og afhnger derfor af undervisningsministrene .
Det er i denne forbindelse , at jeg har overdraget alle diskussioner til undervisningsministrene , der har fundet sted inden for alle de institutionelle rammer , og der har vret mange , for at sige til dem , at borgerne og deres reprsentanter nsker , at sproget bliver en vsentlig del af uddannelsessystemet .
P grundlag af alle de betnkninger , som vi har , skal ministrene i slutningen af november trffe en beslutning , og jeg vil nje overvge , at denne beslutning bliver fulgt op af kendsgerninger , det vil sige , at der i den nationale og lokale undervisning afhngigt af systemet tilbydes flere forskellige sprog , og det fra en tidligere alder .
Jeg kan ikke tvinge en minister til at indfre et givent sprog p dagsordenen .
Jeg kan kun opfordre til det .
Tro mig , jeg er fuldstndig overbevist om , at flersproglighed er fremtiden for EU , for det er et udtryk for den kulturelle mangfoldighed , der er vores egentlige styrke .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Reding .
<P>
Vi gr nu i gang med de sprgsml , som hr . Liikanen skal svare p , og vi beder ham tage plads .
<P>
Nu skal vi holde tiden meget nje , vi har ingen anden mulighed .
<P>
Sprgsml til hr . Liikanen
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Da sprgsml 34 , 35 og 36 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=247 NAME="Neil MacCormick">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0786 / 01 ) :
<P>
Om : EU ' s sikkerhedsmrkninger p instrumenter , der kan anvendes til tortur Jeg finder det bekymrende , hvis EU ' s medlemsstater tillader producenter af elektriske vben ( der er umiddelbart anvendelige som torturinstrumenter ) at anvende Kommissionens CE " sikkerheds " mrkning p deres elektriske stave som kvalitets-salgsincitament .
Kan Kommissionen venligst redegre for sit standpunkt i flgende sprgsml :
<P>
Efter hvilken procedure bliver de europiske CE-standardmrker tildelt , og hvilken kommissr er ansvarlig herfor ?
<P>
Hvor mange producenter af elektriske vben anvender efter Kommissionens skn CE-mrkningen p deres produkter ?
<P>
Vil Kommissionen gre en indsats for at forhindre producenter af elektriske vben i at benytte CE-mrket til at ge salget af deres produkter ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Catherine Stihler">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0790 / 01 ) :
<P>
Om : Elektrochokinstrumenter Iflge den seneste rapport fra Amnesty International , Stopping the Torture Trade ( 2001 ) , anvendes elektrochokinstrumenter til at torturere eller mishandle folk i fngsler , lejre og p politistationer i ikke frre end 76 lande verden over .
Rapporten viser ogs , at producenter af elektriske vben reklamerer med , at disse instrumenter er blevet tildelt det europiske EF-mrke .
<P>
Jeg finder det bekymrende , hvis EU-landene i realiteten tillader producenter af elektriske vben at anvende Kommissionens EF " sikkerheds " mrkninger p deres elektriske stave som kvalitets-salgsincitament .
<P>
Kan Kommissionen oplyse efter hvilken procedure det europiske EF-mrke tildeles , samt forklare Europa-Parlamentet , hvor mange producenter af elektriske vben der anvender EF-mrkningen p deres produkter .
Kan Kommissionen endvidere gre en indsats for at forhindre producenter af elektriske vben i at benytte EF-mrket til at ge salget af deres produkter ?
<SPEAKER ID=249 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0801 / 01 ) :
<P>
Om : CE-mrker Som Kommissionen vil vre klar over , har fabrikanter og distributrer af anordninger , der giver elektrisk std ( eller " bedvelsesgevrer " ) , anvendt CE-mrkning for at fremme salget af deres produkter , undertiden ledsaget af en pstand om , at sdanne mrker udgr en " garanti " eller et udtryk for produktkvalitet .
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre for at sikre , at CE-mrker ikke anvendes som et salgsfremmende middel i hverken EU-medlemsstater eller tredjelande ?
<P>
I tilflde af , at et produkt fremstilles , distribueres og slges af firmaer hjemmehrende uden for EU , hvilken myndighed vil da kunne anfgte gyldigheden af CE-mrket og forhindre et firma i at pst , at CE-mrket p produktet er en garanti eller et udtryk for dets kvalitet ?
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Hr. formand , der er netop blevet talt om de sm sprog .
Derfor svarer jeg nu p finsk .
<P>
CE-mrket defineres i en beslutning fra Rdet fra 1990 vedrrende forskellige stader af bedmmelsesproceduren for overholdelse af de fastsatte krav , som er beregnet til brug ved indfrelsen af direktiver om teknisk standardisering , og i et direktiv fremsat af Rdet i 1993 .
I sidstnvnte reguleres CE-mrkets indarbejdelse i flere underpunkter i direktiverne om teknisk standardisering .
<P>
CE-mrket skal anbringes p alle produkter , der falder inden for rammerne af det direktiv om teknisk harmonisering , hvor dette er bestemt .
Det betyder , at produktet er i overensstemmelse med de juridisk bindende krav i det relevante direktiv om teknisk harmonisering .
Fabrikanten er ansvarlig for at anbringe CE-mrket , selv om direktiverne ofte krver inddragelse af en tredjepart til at vurdere CE-mrkningen .
Medlemsstaterne er ansvarlige for udpegelsen af sdanne organer i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i direktiverne .
<P>
Et antal tjenester inden for Kommissionen er ansvarlige for direktiverne om teknisk harmonisering , der indeholder bestemmelser om CE-mrkningen , selv om de fleste hrer under Generaldirektoratet for Erhverv .
Men Kommissionen griber ikke direkte ind i , hvorvidt produkterne overholder bestemmelserne , eller i tildelingen af CE-mrker .
<P>
Alle fabrikanter af " bedvelsesvben " skal anbringe dette mrkat p de relevante produkter .
Kommissionen har ikke nogen oplysninger om , hvor mange fabrikanter det drejer sig om .
<P>
I et tidligere svar p en skriftlig foresprgsel i 1997 noterede Kommissionen sig , at der var en lang rkke ting , der kunne anvendes til tortur .
Men det er ikke altid muligt p forhnd at bestemme , hvordan sdanne ting vil blive anvendt .
Derfor kan det ikke lade sig gre at anvende en anderledes behandling under disse direktiver vedrrende udstyr , der muligvis kan benyttes til tortur .
<P>
Ikke desto mindre er Kommissionen for at tage hensyn til den bekymring , som medlemmerne af Parlamentet og mange andre har skrevet til mig om angende denne sag , i srdeleshed Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser , i jeblikket ved at udarbejde et forslag til Rdets forordning om handel med udstyr , der kan anvendes til tortur eller grusom , inhuman eller nedvrdigende behandling eller straf .
Formlet med denne forordning er at fastlgge fllesskabsregler , der forbyder eksport , salg og overfrsel til tredjelande og import og kb fra tredjelande af sdant udstyr .
Dette forslag br ogs , hvor det er passende , behandle elektriske apparater .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Kommissionen vil utvivlsomt p basis af den flles sprogbrug i disse tre sprgsml have indset , at de har deres oprindelse uden for Parlamentet , og faktisk har Amnesty International presset os vedrrende dette punkt .
Jeg behver ikke at understrege den betydning og vgt , der knytter sig til henstillinger fra Amnesty International .
<P>
Jeg er kommissren meget taknemmelig for hans forsikring med hensyn til tredje del af sprgsmlet om , hvilke initiativer der bliver taget for at f rimelig kontrol med denne sag .
Er det ikke ironisk , at den oprindelige id med CE-mrkning var at give garantier for sikkerhed .
Men hvis jeg befinder mig i den forkerte ende af et sikkert torturinstrument , s er det ikke noget rart sted at vre .
<P>
Kan De give os nogen fornemmelse af en tidsplan for de fremskridt , De hber at gre i denne sag ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Liikanen">
De interne hringer i Kommissionen foregr netop nu .
Forskellige tjenestegrene giver udtryk for deres opfattelse , s de interne forberedelser er kommet langt i dag .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
I forlngelse af hr . MacCormicks kommentarer var jeg ogs meget bekymret .
Det var derfor , jeg stillede sprgsmlet .
Rapporten fra Amnesty International , Stopping the Torture Trade , viste , at indretninger , der giver elektriske std , er blevet brugt til tortur eller mishandling af folk i fngsler , arrester og p politistationer i ikke mindre end 76 lande rundt om i verden .
I rapporten fandt man ogs , at de , der fremstiller disse " bedvelsesvben " , reklamerer for disse produkter med det CE-mrke , de har fet .
Som hr . MacCormick sagde , var CE-mrket ment som et tegn p kvalitet og sikkerhed , men det er ret perverst og kvalmende , nr det drejer sig om et torturvben .
<P>
Jeg glder mig over kommissrens forslag og vil gerne have yderligere oplysninger om tidsplanen .
For at skubbe en lille smule p : De har forklaret , hvordan man fr CE-mrket , men hvordan overvges de , der modtager dette mrke , og kender De til eksempler p , at CE-mrker er blevet trukket tilbage ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Liikanen">
Jeg vil fremstte to kommentarer .
For det frste anvendes bedvelsesvben i den nvnte rapport fra Amnesty International ikke af politi eller fngselspersonale i EU til tortur eller mishandling .
Det er ved eksport til tredjelande , at der kan opst problemer .
<P>
Hvad angr CE-mrkningen , kan myndighederne i medlemsstaterne gribe ind over for producenten eller hans reprsentant inden for EU , hvis den er anvendt med urette .
S det er muligt for nationale myndigheder at gre noget .
Det er vores ansvar at overvge dette ordentligt .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Tredje del af mit sprgsml er lidt bredere .
Jeg sprger , hvilken myndighed der kan stte sprgsmlstegn ved gyldigheden af dette CE-mrke ?
Kommissren har sagt i sit frste svar , at det ikke var Kommissionen , der ville trffe en afgrelse , og i det andet tillgssprgsml sagde han , at det skulle vre de kompetente nationale myndigheder .
Er der noget system til gensidig anerkendelse af en afgrelse fra en national myndighed , eller vil det vre ndvendigt at stte sprgsmlstegn ved brugen af CE-mrket til sdan noget som bedvelsesvben i hvert af de 15 medlemslande for sig ?
Er der ikke et overordnet , samlet organ , der kan sige , at dette glder ?
Det forekommer at vre en meget langsommelig proces , hvis man skal angribe det 15 gange .
<SPEAKER ID=256 NAME="Liikanen">
Medlemsstaternes myndigheder til overvgelse af markedet er ansvarlige for dette .
Vi har ikke noget europisk organ , der kan gre det .
Der kan naturligvis rejses sprgsml , og vi kan overveje , hvordan tilvejebringelse af informationer fra den ene myndighed til den anden kan forbedres , og hvordan der kan gres fremskridt .
<P>
Men vi m huske , at det kun er producenterne , der er involverede , og at der ikke ndvendigvis er producenter i alle lande .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=258 NAME="David Robert Bowe">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0800 / 01 ) :
<P>
Om : Forslag om forbud mod hydrofluorocarbon Kan Kommissionen bekrfte , hvilke skridt den er ved at tage med hensyn til den danske regerings forslag om forbud mod hydrofluorocarbon ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Liikanen">
Danmark underrettede i marts 2001 Kommissionen om et lovforslag , der sigtede mod fra 2006 at forbyde import , salg og anvendelse af tre drivhusgasser - HFC , PFC og SF6 - og produkter , der indeholdt disse , undtagen med hensyn til visse produkter og anvendelser , som der blev fastlagt en anden tidsplan for .
<P>
Denne underretning tillader i henhold til direktiv 98 / 34 / EF Kommissionen og andre medlemsstater at foretage en forhndsundersgelse af en foranstaltning , der kan skabe forhindringer for den frie bevgelighed for varer i det indre marked .
Adskillige medlemsstater har reageret p det danske forslag .
Kommissionen har p sin side sendt de danske myndigheder et brev , hvis virkning var at udstte vedtagelsen af forslaget indtil den 6. september 2001 .
Danmark m svare Kommissionen og underrette den om , hvad man agter at gre med dette forslag .
<P>
Den holdning , Kommissionen gav udtryk for , kan opsummeres som flger : For det frste erkender Kommissionen legitimiteten af mlet med det danske forslag .
Teksten sigter mod at bekmpe drivhuseffekten og at bidrage til en reduktion p 21 % af seks industrielle gasser , som Danmark har forpligtet sig til ved Rdet ( milj ) i juni 1998 .
<P>
EU ptog sig p sin side under Kyoto-protokollen at nedstte udledningen af de pgldende seks industrielle gasser med 8 % i alle medlemsstaterne .
I lyset af de oplysninger , som Danmark allerede har givet , mener Kommissionen imidlertid , at forslaget er ude af proportioner i forhold til det ml , det sigter imod , og derfor ikke synes at vre i overensstemmelse med reglerne for det indre marked .
<P>
Kommissionen noterer sig , at der er tekniske foranstaltninger til overvgning af disse udledninger , og at disse foranstaltninger skaber frre forvridninger af handlen inden for Fllesskabet end et totalt forbud .
Desuden er Kommissionen ikke overbevist om , at alternative foranstaltninger , der er teknisk kompatible med de systemer , der bruges i jeblikket , i alle tilflde findes eller vil findes inden den frist , der er fastsat i det danske forslag .
Hvis Danmark ikke reagerer p Kommissionens anmodning , og hvis forslaget er blevet vedtaget , kan denne som traktaternes vogter indlede overtrdelsesprocedure i henhold til artikel 226 i EF-traktaten .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Frst vil jeg takke kommissren for et grundigt og klart svar .
Det er klart for mig , at Kommissionen har taget et initiativ i denne sag .
Den optager ikke alene mig , men mange andre i Unionen , srligt dem , der beskftiger sig med klimaanlg , og som kan forudse , at der kan ske en ndring p markedet alt for hurtigt til , at de kan reagere med tekniske foranstaltninger eller passende konomiske initiativer .
<P>
Jeg hber , Kommissionen fortsat vil presse de danske myndigheder til at gre helt klart rede for deres hensigter .
Jeg hber , at Kommissionen vil sge yderligere kontakt med de danske myndigheder ud over de breve , der allerede er sendt , for at sikre , at der kommer et hurtigt svar .
Den usikkerhed , der hersker i jeblikket med hensyn til den danske regerings hensigter , skaber uro i hele det indre marked og rejser tvivl , der ikke bidrager til en progressiv omstrukturering af markedet for klimaanlg og de andre markeder , hvor disse gasser anvendes - s de kan udfases over en passende og fornuftig periode .
Jeg hber , Kommissionen kan forsikre os for , at der vil blive gjort noget .
<SPEAKER ID=261 NAME="Liikanen">
Vi vil handle i overensstemmelse hermed og holde Parlamentet underrettet .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=263 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0821 / 01 ) :
<P>
Om : Sveriges forbud mod cadmium i handelsgdning Ved rsskiftet ophrer Sveriges forbud mod cadmium i handelsgdning .
Da ophrer EU-undtagelsen , og nye bestemmelser kan ikke blive frdige .
Ved tiltrdelsen af EU i 1995 fik Sverige lov til i fire r at opretholde strengere bestemmelser end EU for forskellige kemikalier og farlige stoffer .
For den strenge svenske begrnsning af cadmium i handelsgdning forlngedes undtagelsen med tre r .
Ved rsskiftet udlber tidsfristen , uden at der foreligger nogen nye bestemmelser .
<P>
Tanken med de tidsbegrnsede undtagelser var , at EU i mellemtiden skulle stramme sine bestemmelser med hensyn til de farlige stoffer .
Dette er sket i visse tilflde , men ikke nr der er tale om cadmium i gdning .
I afventning af flles bestemmelser bliver ndlsningen igen at forlnge undtagelsen , som ikke bare glder Sverige men ogs Finland og strig .
Men ikke engang dette kan gennemfres inden rsskiftet .
<P>
Kommissionens forslag er ikke engang blevet forelagt endnu , og det skal derefter vedtages i Rdet eller Parlamentet .
Det betyder , at der bliver en tidsmssig lakune , hvor handelsgdning med hjt cadmiumindhold formelt kan slges i Sverige .
<P>
Mener Kommissionen , at Sverige kan anvende egne bestemmelser i denne periode ?
<SPEAKER ID=264 NAME="Liikanen">
Den 14. september 2001 stillede Kommissionen et forslag til forordning fra Europa-Parlamentet og Rdet med hensyn til gdningsstoffer , hvori undtagelsesbestemmelserne , der tillod strig , Finland og Sverige at opretholde nationale grnser for niveauet af cadmium i gdningsstoffer , forlnges til den 31. december 2004 .
<P>
Dette forslag ligger nu hos Rdet og Parlamentet til flles beslutningstagning .
<P>
Sprgsmlet om cadmium i gdningsstoffer er blevet undersgt af Kommissionen i et antal r , oprindeligt med henblik p at indfre en passende harmoniseret lovgivning , fr undtagelsesbestemmelserne udlber den 31. december 2001 .
<P>
Men p grund af at de pgldende videnskabelige sprgsml er s komplicerede og p grund af en forsinkelse af risikovurderingen udfrt af medlemsstaterne , var det ikke muligt at stille forslag til den ndvendige lovgivning p et tidligere tidspunkt .
Derfor besluttede Kommissionen at forlnge undtagelsesbestemmelserne for cadmium i gdningsstoffer i endnu tre r , og det gjorde den ved at medtage de relevante bestemmelser i et forslag til forordning , som ville omformulere de eksisterende direktiver om gdningsstoffer .
<P>
Da strstedelen af teksten i forslaget til forordning ikke er ny , hber vi , at dette forslag kan vedtages hurtigt , muligvis ved frstebehandling .
Kommissionen gr alt , hvad den kan , for at lette en hurtig vedtagelse af forordningen .
Men hvis det viser sig , at det ikke er muligt at f den foreslede forordning p plads inden rets udgang , kan de berrte medlemsstater anmode om en undtagelsesbestemmelse i henhold til traktatens artikel 95 , stk . 4 .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg vil gerne rette en stor tak til Kommissionen for et udtmmende og godt svar .
Jeg takker ogs for forslaget om en forlngelse af undtagelsen for kadmium i handelsgdning .
Denne undtagelse er meget vigtig for Sverige og ogs for andre lande .
Jeg fik den opfattelse , at den srlige undtagelsesregel , som nvnes sidst i svaret , betyder , at vi har en slags garanti for , at vi ikke behver at modtage handelsgdning med kadmium i en eventuelt mellemliggende periode , inden den nye forlngelse trder i kraft .
Er det korrekt opfattet ?
<SPEAKER ID=266 NAME="Liikanen">
Jeg har et godt kendskab til denne sag , eftersom den udgjorde et vigtigt punkt allerede i 1993 ved forhandlingerne om udvidelsen med Finland , Sverige og strig .
Hvis Rdet og Parlamentet ikke nr at vedtage den foreslede forordning i tide , er det vigtigt , at disse tre lande anmoder om dispensation .
<P>
Jeg tror , det er meget sandsynligt , at alle medlemslande godkender dette hurtigt .
Det er i og for sig Kommissionens opgave at kontrollere , om EF-lovgivningen gennemfres nje .
Vi har allerede stillet et forslag .
Vi har ikke til hensigt at vedtage foranstaltninger ene og alene for en kort periode med problemer .
Jeg tror , vi er i stand til at hndtere denne sag godt .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Mange tak for alle Deres svar , hr . Liikanen .
<P>
I henhold til forretningsordenen besvares sprgsml nr . 39 og 40 skriftligt .
<P>
S gr vi over til sidste del af besvarelserne , som hr . Vitorino vil give os p vegne af Kommissionen .
<P>
Sprgsml til hr . Vitorino
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=269 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0782 / 01 ) :
<P>
Om : Landstning af et stort antal illegale indvandrere p De Kanariske er I henhold til nylige oplysninger anvendes moderskibe til at landstte et stort antal illegale indvandrere fra det afrikanske kontinent p De Kanariske er . Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe til at sikre EU-farvandenes integritet i dette omrde ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Vitorino">
De begivenheder , som det rede medlem henviser til , viser , hvor vigtigt det er , at EU udvikler politikker til forebyggelse og bekmpelse af illegal indvandring og i srdeleshed uautoriseret ankomst ad svejen .
Sdanne politikker m udvikles i samarbejde med oprindelses- og transitlandene og br ogs rumme initiativer vedrrende EU ' s interne politikker .
<P>
Kommissionen gr ind for , at man tager fat p sprgsmlet om indvandring p en koordineret mde , hvilket indebrer , at EU ' s politikker ikke bare skal sigte mod den illegale indvandring , men ogs rumme initiativer , der kan tjene oprindelses- og transitlandenes sociokonomiske interesser svel som legal indvandring .
<P>
Hvad angr de initiativer , som der er behov for at udvikle i samarbejde med partnerne i Middelhavsomrdet , br det nvnes , at illegal indvandring er et af de emner , der i jeblikket drftes inden for rammerne af Barcelona-processen .
Begge parter er enige om , at der er behov for multilaterale bestrbelser for at dmme op for den illegale indvandring fra Nordafrika til EU .
Behovet for at udvikle en sdan politik blev understreget under konferencen for udenrigsministre fra EU og Middelhavslandene , der blev holdt i Bruxelles den 5.-6. november i r .
Dette emne , herunder et antal konkrete forslag til bekmpelse af illegal indvandring , indgr ogs i udkastet til regionalprogram for retlige og indre anliggender .
Parterne hber at f vedtaget dette program under den nste konference af udenrigsministre fra EU og Middelhavslandene , der skal afholdes den 22.-23. april 2002 i Spanien .
<P>
Desuden er illegal indvandring blevet udpeget som et af de relevante temaer for samarbejde inden for rammerne af associeringsaftalen mellem EU og dens medlemsstater og Marokko .
P mdet i Associeringsrdet den 9. oktober i r understregede Marokko sin beslutning om at bekmpe illegal grnseoverskridelse og menneskehandlernes netvrk og opfordrede EU til at sttte sig i disse bestrbelser .
<P>
De marokkanske myndigheder har stillet konkrete og ambitise forslag , der har til hensigt at dmme op for den illegale grnseoverskridelse , i srdeleshed ved at styrke overvgningen af Marokkos Atlanterhavs- og Middelhavsgrnser .
Kommissionen studerer i jeblikket disse forslag og hber at kunne reagere p dem temmelig snart .
Kommissionen har ogs besluttet at benytte den nyligt oprettede budgetkonto , der sigter mod samarbejde med tredjelande p indvandringsomrdet , til at sttte finansielle projekter , der kan bist de marokkanske myndigheder , som er ansvarlige for grnsekontrol og bekmpelsen af illegal indvandring , ved at stille uddannelse og teknisk bistand til rdighed .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Mange tak , hr . Vitorino , for den information , De har givet mig .
<P>
Det problem , vi har i dag , er , at der hver uge kommer ca . 100 illegale indvandrere til Lanzarote og Fuerteventura .
Det lader til , at operationen bestr i at sstte et moderskib et eller andet sted fra og bagefter stte dem over i joller , som lidt efter lidt nr frem til kysten .
Nogle kommer frem , andre drukner og s fremdeles .
<P>
Det svar , som kommissren har givet mig , er , at der ikke sker noget fra Fllesskabets side , men at det forventes , at nabolandene kontrollerer indvandringen , men kendsgerningen er , at dette allerede sker .
Det tillgssprgsml , jeg er ndt til at stille ham , er flgende : Borgmesteren i byen Las Palmas kbte for et par uge siden 200 flybilletter uden returrejse til illegale indvandrere , som var dr og skulle til Madrid .
Madrids borgmester , som er fra samme parti , var ikke srlig begejstret .
Mener kommissren , at det er den fremgangsmde , der skal flges , hvis indvandringen fortstter p denne mde , nemlig at de kanariske kommuner betaler enkeltbilletter til illegale indvandrere , fordi der ikke er mere plads p erne , eller mener De , at der er en anden mulig lsning , s der ikke er behov for denne luftbro for indvandrere fra De Kanariske er til resten af det europiske kontinent ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Vitorino">
Hr. formand , frst og fremmest mener jeg , at der har fundet en positiv udvikling sted siden vores sidste dialog her i plenarforsamlingen om dette emne .
<P>
For det frste har man i Barcelona-processen anerkendt den store betydning af debat og dialog om en flles strategi for EU og Middelhavslandene til bekmpelse af den hemmelige indvandring , som ikke er et isoleret problem , men skal ses i sammenhng med hele forhandlingen om den sociokonomiske udvikling i Maghreblandene .
<P>
For det andet har vi i den bilaterale forbindelse mellem EU og Marokko modtaget meget konkrete forslag fra de marokkanske myndigheder om styrkelse af grnsekontrollen ved Atlanterhavet og Middelhavet .
Og jeg understreger Atlanterhavsgrnsen , for ud over at vre en nyhed i forbindelserne mellem EU og Marokko er det srlig vigtigt for den konkrete situation p De Kanariske er .
<P>
Det er to positive punkter i dialogen mellem EU og landene i denne region , nrmere bestemt Marokko .
<P>
Det tredje punkt , som efter min mening er nyt , er , at der ikke findes en europisk politik for returnering eller tilbagesendelse af illegale indvandrere til oprindelses- eller transitlandene .
Kommissionen har derfor til hensigt at forelgge en beretning for Rdet og Europa-Parlamentet i de kommende uger om illegal indvandring , som medtager sprgsmlet om formulering af flles standarder for en politik om tilbagesendelse af illegale indvandrere .
<P>
Nr vi har denne beretning , kan medlemmet selv se , hvad det er for nogle ider og bidrag , som Kommissionen kommer med i denne debat om formulering af en europisk tilbagesendelsespolitik , som i dag udelukkende henhrer under de nationale eller regionale regeringers kompetence , som det f.eks. er tilfldet med regeringen i den selvstyrende region De Kanariske er .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=274 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0792 / 01 ) :
<P>
Om : Medtagelse af religion i de nye EU-identitetskort Terroraktionerne i USA for nylig har fremkaldt intense drftelser af , om det er ndvendigt at medtage udfrlige oplysninger om indehaverens identitet og herkomst p identitetskort i EU-medlemsstaterne .
Iflge oplysninger i den grske presse skulle dette sprgsml drftes i begyndelsen af december mned i r i Bruxelles p mdet mellem de 15 EU-landes justitsministre og ministre for omrderne indre anliggender og offentlig orden .
<P>
Hvad mener Kommissionen p baggrund af den seneste udvikling om at medtage religion , sdan som det er nvnt i de pgldende pressemeddelelser , i de nye identitetspapirer , som skal glde i EU ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen har ikke stillet noget forslag om at medtage religion p identitetskortene .
Angivelse af indehaverens religion p et identitetskort er ikke medtaget i nogen af medlemsstaterne .
<P>
Som sidste nyt har Grkenland ophvet angivelsen af religion p identitetskortene , og initiativet er blevet stadfstet af det grske statsrd , der mente , at selv den frivillige angivelse af religion p identitetskortet strider mod  13 i den grske grundlov , der garanterer religionsfrihed .
<P>
Kommissionens holdning til angivelse af religion p identitetskortene har ikke ndret sig .
Vi henviser navnlig det rede parlamentsmedlem til Kommissionens svar p det mundtlige sprgsml H-0456 / 00 af hr . Alavanos .
En sdan angivelse er ikke kun en krnkelse af religionsfriheden , men kan ogs medfre forskelsbehandling , der enten er skjult eller benlys , og som er baseret p religion .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar , men han svarede mig ikke p sprgsmlet om , hvorvidt dette emne skal drftes af de 15 landes justitsministre og ministre for omrderne indre anliggender og offentlig orden p deres kommende mde i Bruxelles .
Det var mit sprgsml .
<P>
Min nste bemrkning er , at jeg er helt bevidst om , og det er i vrigt et flles synspunkt i Europa-Parlamentet , at argumentet om at medtage religion p identitetskortet ikke m bruges som et element , der kan skabe problemer , sfremt det medtages . Men jeg vil gerne sprge , om EU kan acceptere , at man sgar i skoler i EU-lande , ganske som vi dagligt ser , at der undervises i koranskolerne i de islamiske lande , lrer det synspunkt , at Muhammed anbefaler , at man drber kristne og jder , og at det er en del af denne religion .
<P>
Eftersom det ikke er tilladt i Europa at undervise i fascismens og nazismens opfordringer til jdeudryddelser , vil jeg gerne sprge , om vi derimod skal acceptere , at der undervises i tilsvarende ting fra de fanatiske muslimers side p baggrund af de specielle omstndigheder , der er opstet efter terrorangrebet den 11. september .
<SPEAKER ID=277 NAME="Vitorino">
Jeg forsgte frst og fremmest at besvare Deres sprgsml ved at sige , at Kommissionen ikke har stillet noget forslag .
Det er alts ikke efter forslag fra Kommissionen , at et sdant sprgsml kan diskuteres i Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
S vidt jeg ved , er der ikke noget punkt p dagsordenen , der indeholder det emne , som De nvner , under mdet for ministrene for retlige og indre anliggender i EU .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om , hvorvidt jeg har fet det andet sprgsml , som De stillede , om indholdet i den undervisning , der blev givet i skolerne i de arabiske lande - hvis jeg har forstet sprgsmlet korrekt - s kan jeg sige Dem , at Unionen ikke har nogen som helst befjelse , der kan berettige den til at blande sig i indholdet af undervisningen i skolerne i tredjelande .
Ydermere , selv i skolerne i EU , som det rede parlamentsmedlem udmrket ved , henhrer dette under subsidiariteten , hvilket vil sige , at det er regeringerne i de enkelte medlemslande , der har eneansvar for at fastlgge indholdet i skoleundervisningen , om det er i offentlige eller private skoler , inden for EU .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=279 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0794 / 01 ) :
<P>
Om : Anvendelse af fundamentalistisk lovgivning i Den Europiske Union Der registreres en del krnkelser af kvinders rettigheder i EU med baggrund i fundamentalistiske principper . Gr Kommissionen i den forbindelse ind for , at der trffes hensigtsmssige foranstaltninger med henblik p at forhindre , at der flges regler , som er uforenelige med menneskerettighedsbestemmelserne ?
Er Kommissionen enig i , at der under pskud af religis overbevisning samt kulturel og sdvanemssig praksis sker krnkelse af de individuelle grundlggende rettigheder ?
Hvilke skridt agter Kommissionen at tage p kort og lang sigt ?
<SPEAKER ID=280 NAME="Vitorino">
Krnkelser af kvinders rettigheder , som det rede parlamentsmedlem nvner , udmnter sig p forskellig vis og krver en differentieret undersgelse .
Kommissionen kan imidlertid sige , at i henhold til  6 i traktaten om Den Europiske Union er Unionen baseret p principperne om frihed , demokrati , respekt for menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder og p retsstatsprincippet , hvilke er principper , som er flles for medlemslandene .
<P>
Som det blev bekrftet p den fjerde verdenskonference om kvinder i Beijing i 1995 er fremme og beskyttelse af kvinders rettigheder en integreret del af de globale menneskerettigheder .
Kommissionen kan ikke under nogen omstndigheder acceptere , at der under dkke af religis overbevisning , kulturel eller sdvanemssig praksis sker krnkelser af menneskers grundlggende rettigheder .
<P>
Denne holdning er foreskrevet i EU ' s charter om grundlggende rettigheder -   1 , 4 , 21 , 23 og 24 - og af andre tekster om grundlggende rettigheder , som den universelle erklring om menneskerettigheder -   2 og 5 - eller den europiske menneskerettighedskonvention -   2 , 3 og 14 .
Erklringen fra Wien , der blev vedtaget i juni 1993 p Verdenskonferencen om menneskerettigheder , angiver i punkt 18 , at enhver form for krnkelse af kvinder , der bl.a. er baseret p kulturelle forskelligheder , skal bandlyses .
<P>
Uafhngigt af den internationale beskyttelse af de grundlggende rettigheder og srligt af kvinders rettigheder skal det nvnes , at Fllesskabet siden 1975 har udviklet en politik til fremme af lige vilkr mellem knnene .
Lige adgang til arbejdsmarkedet , til ledende poster og til sociale rettigheder er lige s vigtige rettigheder i denne sammenhng som retten til at vre beskyttet mod vold og seksuelle overgreb .
<P>
Der findes en rkke lovgivningsmssige fllesskabsforanstaltninger , direktiver og selv Domstolens retspraksis , der er baseret p et specifikt juridisk grundlag , nemlig  141 i traktaten om Det Europiske Fllesskab .
Derudover krves det i traktaten , at lige vilkr for knnene integreres i alle Unionens politikker . Det er  3 i traktaten om Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Mange tak , hr. kommissr , for dette svar , som antyder , at Kommissionen har forstet problemet .
<P>
Som et tillgssprgsml vil jeg gerne vide , om De i overenstemmelse med Deres svar forudser og er tilhnger af , at indvandrerkvinderne oplyses om deres rettigheder i EU .
Kan indvandrerkvinderne komme til at rde over en instans , der forsvarer deres rettigheder ?
Jeg vil gerne hre Deres mening , og om De forudser noget i den retning .
<SPEAKER ID=282 NAME="Vitorino">
Jeg svarer Dem med stor fornjelse .
Jeg vil begynde med at sige , at alle de initiativer , som Kommissionen har fremlagt om asylret og legal indvandring , indeholder specifikke retslige regler for behandling af den specielle situation for indvandrerkvinderne eller de kvinder , som sger tilflugt og asyl i EU-landene .
<P>
Vi har srget for , at der i samtalerne om anmodning om bevilling af asyl er srlige betingelser for behandling af kvindernes situation .
F.eks. muligheden for , at en kvinde , som har vret offer for seksuel mishandling , kan anmode om udskiftning af den embedsmand , som forestr samtalen , s det ikke er en mand , men en kvinde , for mske fler hun sig s mere tryg ved at fortlle den historie , som hendes asylanmodning bygger p .
<P>
Medlemmet har rejst et meget vigtigt sprgsml : information til indvandrerne om deres rettigheder .
En af Kommissionens bekymringer er uden tvivl at gre det muligt at give indvandrere , flygtninge og dem , der anmoder om asyl , en s fyldestgrende information om deres rettigheder som muligt .
<P>
Jeg tror , at hvis medlemmet ser nrmere p de konkrete forslag , som Kommissionen har stillet Rdet og Parlamentet , bde med hensyn til indvandring og asyl , vil hun se , at denne id om information om rettighederne er med deri .
Det er medlemsstaternes nationale myndigheder og de ngo ' er , som vi arbejder meget tt sammen med p dette omrde , der er ansvarlige for at give fuldstndig og fyldestgrende information om de rettigheder , de indvandrere , der anmoder om asyl i EU , kan nyde godt af .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgsml til Kommissionen , er opbrugt , bliver sprgsml 44-84 i henhold til forretningsordenen besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.40 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Energiforsyningssikkerhed
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0363 / 2001 ) af Chichester for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens grnbog : P vej mod en europisk strategi for energiforsyningssikkerhed ( KOM ( 2000 ) 769 - C5-0145 / 2001 - 2001 / 2071 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=285 NAME="Chichester">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske Kommissionen med grnbogen , som indeholder en fremragende analyse af energiforsyningssituationen i Europa .
Jeg vil gerne takke alle mine kolleger for at have bidraget til drftelsen af min betnkning her i aften .
<P>
Der er tre hovedpunkter i grnbogen .
For det frste bliver EU stadig mere afhngig af eksterne energikilder , som vil udgre 70 % i 2003 .
For det andet er EU ' s muligheder for at indvirke p udbudsvilkrene p energiomrdet meget begrnsede , og det er derfor inden for eftersprgslen , at EU kan gribe ind , hovedsagelig ved at gennemfre energibesparelser inden for ejendoms- og transportsektoren .
For det tredje er EU under de nuvrende omstndigheder ikke i stand til at hndtere de store udfordringer , der er forbundet med klimandringerne , eller overholde sine forpligtelser , isr i henhold til Kyoto-protokollen .
<P>
En ting , der springer i jnene , er den omfattende afhngighed af olie og isr importeret olie .
Af fornuftsmssige grunde br der af hensyn til udbuddet og miljbeskyttelsen hurtigst muligt trffes foranstaltninger til at lse problemet med denne uforholdsmssigt store afhngighed .
Vi kan ikke ndre kendsgerningerne vedrrende oliens herkomst , men vi kan foretage os en rkke ting p eftersprgselssiden , isr inden for transportsektoren .
<P>
At vre afhngig af import er ikke ndvendigvis negativt eller en konomisk ulempe , forudsat at kilderne er alsidige , at der ikke er en enkelt dominerende leverandr , og at vi kan producere tilstrkkelige varer og tjenesteydelser til at betale for dem .
Kommissionen fokuserer helt rigtigt p foranstaltninger til styring af eftersprgslen som en frsteprioritet , og man m hbe , at medlemsstaterne vil prioritere dette .
Jeg kan dog ikke acceptere den holdning , at der kun kan udrettes lidt eller intet p udbudssiden .
Der er fire omrder , hvor EU og medlemsstaterne kan styre deres egen skbne og trffe foranstaltninger , der reelt er udslagsgivende for forsyningssikkerheden og miljbeskyttelsen .
<P>
Vedvarende energikilder er pr. definition interne forsyninger , og det er rigtigt af os at forsge at ge deres andel af det endelige forbrug og elfremstillingen .
Vi skal dog vre realistiske .
Selv om de ambitise mlstninger for VEK opfyldes , kan disse ikke forventes helt at erstatte de vrige energikilder eller dkke vores energibehov .
<P>
Atomenergi er ikke lige populrt overalt , men ud af samtlige energikilder leverer den den strste andel af elektriciteten i Europa .
Atomenergi frembringer omfattende grundlastproduktion og forrsager nsten ingen udledning af drivhusgasser .
Det er en sikker og plidelig europisk teknologi , der udnyttes i henhold til strenge reguleringsstandarder .
Det ville vre fornuftsstridigt med fuldt overlg at ngte os selv denne vigtige elektricitetskilde uden at have en alternativ energikilde , som kan give en tilsvarende mngde .
<P>
Kul er en energikilde , der anvendes mindre og mindre i Europa af omkostnings- og miljhensyn .
Det er dog en vigtig intern kilde , som med ny teknologi kan blive mere effektiv og mindre forurenende .
Der er endvidere stort potentiale for at gre forretninger i resten af verden for europiske leverandrer af anlg og systemer , hvis erhvervslivet griber chancen .
<P>
Det fjerde omrde er forskningsarbejde inden for fremtidige teknologier og energisystemer .
Det er noget , som Europa m gre for at sikre den fremtidige forsyningssikkerhed , beskftigelse og teknologi .
Det er jo indlysende , men alligevel noget , der krver pmindelse .
<P>
P grund af ovenstende kan jeg heller ikke tilslutte mig det synspunkt , at EU ikke kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen .
Det , der er brug for , er et realistisk syn p atomkraftsprgsmlet , mlrettet indsats i forbindelse med ren kulteknologi , sttte til VEK , samordnede foranstaltninger til eftersprgselsstyring samt lbende bestrbelser p at oplyse den offentlige opinion om ndvendigheden af at stte en stopper for energispild .
<SPEAKER ID=286 NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at lyknske kommissren og ordfreren med denne betnkning , for grnbogen om energiforsyningssikkerhed er et fremragende dokument , som er blevet fulgt op af en glimrende betnkning .
<P>
Dette dokument reprsenterer det frste store skridt i Europas energistrategi . Det giver et samlet overblik over situationen , og alle sprgsml , der er relevante for denne sektor , behandles uden forviklinger og forbehold .
Det konstateres , at vores hovedproblem er vores store afhngighed af forsyninger udefra , som vil blive mere udtalt i de kommende rtier .
<P>
Men vi br ikke se bort fra de miljmssige sprgsml , som er ulseligt forbundet med energianvendelsen .
P det omrde vil det vedtagne direktiv om vedvarende energikilder og forslaget om fremme af biobrndstoffer vre et stort fremskridt i retning af diversificering af forsyningen med miljvenlig energi , men de er ikke lsningen p hverken kort eller mellemlang sigt .
<P>
Vi br ikke lgge hindringer i vejen for nogen form for energi , isr hvis den ikke forrsager CO2-emissioner .
Lsningerne bestr , som Kommissionen s rigtigt ppeger , i diversificering af forsyningskilderne , isr de miljvenlige kilder , som ikke producerer drivhusgasser .
Vi skal lgge vgt p teknologisk energiforskning , energibesparelse og liberalisering af gassektorerne for at f et gte indre marked for energi .
Det ville ogs vre godt , hvis traktaterne indeholdt et kapitel om energi .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FR" NAME="Vlasto">
Hr. formand , tillad mig at lyknske ordfreren , hr . Chichester , med det fremragende arbejde med undersgelser og forslag , som han har foretaget , og at sige , at jeg fuldt ud er enig i hans realistiske og pragmatiske synsvinkel , som bevarer den ndvendige balance mellem de forskellige energikilder i ivrksttelsen af en europisk strategi for energiforsyning .
Denne strategi hviler p yderligere tre forml , som jeg sttter , nemlig en nedsttelse af energiforbruget i EU gennem get effektivitet i en rkke sektorer , srligt ejendoms- og transportsektorerne , get samarbejde med og flere investeringer i de energiforsynende lande , spredning af energikilderne med et ml , som jeg mener er vigtigt , og mindre afhngighed af olie .
<P>
Jeg glder mig over , at denne betnkning angiver midlerne til at n disse ml , srligt ved liberalisering af energisektoren , og jeg vil gerne insistere p , at vi ikke falder for demagogiske taler , srligt vedrrende vedvarende energikilder og atomkraft .
Vi skal vre realistiske og m forst , at uden atomkraft vil EU ikke kunne n de ml , som den satte vedrrende nedsttelse af drivhuseffekten .
Men jeg mener , at overholdelse af Kyoto-kriterierne skal vre EU ' s vigtigste ml .
Vi kan n dette ml , hvis vi udviser skarpsindighed i vores valg , og jeg bemrker ligeledes , at de veje , der er bne p skatteomrdet , kan vre kraftige incitamenter , p betingelse af at de ikke forhindrer den industrielle udvikling i EU .
<P>
Flere af ndringsforslagene fra De Grnne er modstridende .
I stedet for at fremme forhandlingen udelukker de flere muligheder for valg af energikilder , og jeg mener , at de skal forkastes , for at sammenhngen i denne betnkning bevares .
Jeg hber , at vi gr det og dermed flger ordfrerens anbefalinger .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg kan godt lide denne betnkning , og jeg vil gerne lyknske ordfreren med hans redegrelser og i vrigt ogs Kommissionen med dens grnbog , for Kommissionen bidrager til , at vi bliver bevidste om vores energiafhngighed .
Jeg kan ikke mindes en debat i de sidste 20 r , hvor der p denne mde gres opmrksom p afhngigheden af energiimport som i denne grnbog .
Mange tak endnu en gang .
<P>
To bemrkninger om atomenergi .
I modstning til mange i min gruppe mener jeg , at den har en fremtid .
Jeg mener , at vi ogs skal gre positivt opmrksom herp .
Desuden vil jeg - hvilket mske er endnu vigtigere end det frste punkt - gre opmrksom p , at det er vores opgave at udvikle et rent kulkraftvrk .
Jeg nvner ogs dette p baggrund af de forpligtelser , som vi har ptaget os i henhold til Kyoto .
Et rent kulkraftvrk er ikke kun i Europas interesse , men derimod i hele verdens interesse .
For vi m ikke glemme - det har Kommissionen jo ogs understreget igen og igen - at vores afhngighed af fossile brndstoffer i lbet af de nste en til to generationer - i hvert fald p verdensplan - vil vre p op til 80 % , og derfor er det s meget mere vigtigt at beherske forbrndingsteknologierne .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Chichester for et betydeligt arbejde under forberedelsen af denne sag .
Som det er blevet konstateret , har EU begrnsede muligheder for at blande sig i leverancevilkrene for energi .
Indflydelsesmulighederne indskrnker sig til eftersprgsel og sledes til at fremme energibesparelse inden for bolig- og transportomrdet .
Det centrale er da ogs at sikre energikildernes alsidighed og en ligelig opdeling blandt energiproducenterne .
Lokal energi forger energiforsyningssikkerheden , mindsker afhngigheden af energiimport og skaber arbejde .
Specielt br man fremme forskning og anvendelse af vedvarende energikilder .
<P>
Ansvaret for opretholdelsen af energiforsyningssikkerheden hrer fortrinsvis ind under den nationale energipolitik .
For at forbedre forsyningssikkerheden skal der ogs laves aftaler med andre lande .
Europiske energiinitiativer , som tjener flles forml , er ogs en fortrinlig mde at konkretisere politikken for EU ' s nordlige dimension p .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , De Grnnes holdning og min holdning har lnge vret drftet i andre sammenhnge , og derfor er det ikke muligt p to og et halvt minut at fremlgge en nuanceret argumentation .
Jeg vil s njes med at svare p nogle af sprgsmlene fra kommissren .
<P>
For det frste mener jeg , at det er vigtigt , at denne forhandling baseres p tal , der er s njagtige som muligt .
Man kunne allerede meget tidligt i forhandlingen konstatere , at de scenarier , som Kommissionen fremlgger , ikke er reelle " bottom-up " -scenarier , hverken for energieffektiviteten , den vedvarende energi eller den kombinerede kraftvarmeproduktion .
Et andet problem er for vrigt , at de europiske scenarier ofte ikke svarer til de detaljerede scenarier , som medlemsstaterne har udarbejdet .
I denne forbindelse vil jeg gerne vide , om Kommissionen er begyndt at arbejde med denne form for scenarier i forbindelse med topmdet i Barcelona .
<P>
For det andet er energieffektiviteten et gode for alle , og alle vil insistere p dette .
Men hvor er Kommissionen konkret i dag , nr det drejer sig om at trffe vigtige skridt for energieffektiviteten ?
Jeg mener , at Europa-Parlamentet bde med initiativet Energy Intelligent Europe og med handlingsplanen har angivet en rkke veje .
Ikke desto mindre har jeg siden oktober ikke rigtigt lngere kunnet konstatere Kommissionens helhjertede sttte i denne forbindelse .
<P>
For det tredje , og jeg mener , at det er det grundlggende punkt , for da De indledte fremlggelsen af grnbogen , lovede De os en virkelig demokratisk forhandling .
Men i dag kan jeg p den ene side konstatere , at de nationale rundbordsforhandlinger ikke har vret rigtigt gennemsigtige , og at man p den anden side p europisk plan stadig venter p indledningen af en ben og gennemsigtig forhandling , som De i starten lovede skulle vre en af de centrale elementer .
Derfor sprger jeg Dem i dag , fru kommissr , hvornr rundbordsforhandlingerne i det civile samfund mellem europiske eksperter vil finde sted .
Man har lovet os det gennem seks mneder , og vi har endnu ikke set noget til det .
Jeg kan ikke se , hvordan Kommissionen kan garantere opflgningen af grnbogen uden disse rundbordsforhandlinger .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , vi er alle klar over , at EU er meget afhngig af eksterne energikilder og har meget begrnsede muligheder for at indvirke p udbudsvilkrene p energiomrdet .
Det betyder dog ikke , at EU ikke skal gre mere for at fremme anvendelsen af alternative energikilder og sikrere og renere energiformer .
EU skal ogs have en fremtrdende rolle i sikringen af , at alle kravene i Kyoto-protokollen gennemfres .
Det bredere internationale samfund har ikke gjort nok for at sikre , at hullet i ozonlaget ikke bliver strre .
<P>
Betnkningen fastslr , at atomenergi vil spille en mindre rolle i fremtiden efter fem medlemsstaters beslutning om at udfase anvendelsen af atomenergi .
Betnkningen fastslr endvidere , at der ikke er noget land i Europa , der i jeblikket opfrer nye atomkraftvrker .
I Irland nsker vi at f dette understreget over for den britiske regering og British Nuclear Fuels .
Den britiske regering planlgger i jeblikket en udvidelse - ikke en reduktion - af nukleare aktiviteter i Sellafield .
Sellafields MOX-brndselsanlg vil medfre mere oparbejdning af atomkraft , og det kan hverken den britiske regering eller British Nuclear Fuels ngte .
<P>
I Irland er vi meget trtte af , at British Nuclear Fuels overtrder de skaldte hje reguleringsstandarder .
Vi har ikke glemt , at British Nuclear Fuels forfalskede dokumenter i forbindelse med oparbejdningskontrakter til den japanske regering .
Hvor er de hje standarder , nr man har med en virksomhed at gre , der forfalsker dokumenter , og som igen og igen har vist , at de driver forretninger p denne meget slsede mde ?
<P>
Jeg mener , at British Nuclear Fuels efter nedlukningen af atomkraftvrker og bortskaffelse af atomaffald er teknisk insolvent med passiver p 34 milliarder engelske pund og en aktiekapital p 235 millioner engelske pund .
Hvad er den konomiske begrundelse for at fortstte driften af Sellafield og endog udvide de nukleare aktiviteter i fremtiden ?
<P>
Er den britiske befolkning mon klar over det fulde omfang af transport af nukleare materialer med tog og skib i Storbritannien ?
I Irland er vi meget bekymrede over sikkerhedsforanstaltningerne i Sellafield efter terrorangrebene i USA den 11. september .
Hvilke forsikringer kan den britiske regering give befolkningen i Irland om , at der trffes maksimale sikkerhedsforanstaltninger i det pgldende omrde ?
Vi ved , hvilken delggelse et angreb som angrebet p World Trade Center ville medfre .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , fru kommissr , grnbogen om energiforsyningssikkerheden skal principielt hilses velkommen .
Den behandler et akut problem , som hnger umiddelbart sammen med den vidtgende uberegnelige verdenspolitik .
Ud over et par gode tendenser er jeg ikke enig med ordfreren i , at atomenergi er et meningsfuldt alternativ til energiimport .
<P>
Grundene hertil er velkendte .
Frst for nylig blev en undersgelse ivrksat af Europa-Parlamentet frdiggjort , og den kom til det resultat , at anlggene til behandling af radioaktivt affald i La Hague og Sellafield p syv rtier afgiver lige s meget radioaktivitet som ved reaktorulykken i Tjernobyl .
Oplagringen er ligeledes heller ikke lst .
Kernefusion er heller ikke nogen lsning .
Det giver derfor mere mening at investere i alternative energikilder i stedet for i atomfusion , som i bedste fald kan give resultater om 100 r .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , hvis en god politik bestr i at udarbejde komplette og plidelige analyser og i at finde og gennemfre de tilsvarende lsninger , er der ingen tvivl om , at Kommissionens energipolitik , som er ivrksat af kommissr de Palacio , er et eksempel p god politik .
Som et led i denne gode politik indeholder grnbogen en detaljeret og sammenhngende analyse af situationen .
<P>
Grnbogen indeholder fire grundlggende budskaber : budskabet om , at der er for stor risiko ved at vre afhngig af eksterne energikilder ud over en rimelig grnse , budskabet om , at det er umuligt at opfylde mlene i Kyoto-protokollen , hvis vi forholder os passive og ikke trffer korrigerende foranstaltninger , budskabet om , at vi har et snvert spillerum , hvad angr udbudspolitikker , og at det er ndvendigt at samle krfterne om eftersprgselspolitikkerne , og budskabet om , at det er ndvendigt at give energipolitikken en gte europisk dimension .
<P>
Der er ingen tvivl om , at denne gode politik ikke lader det blive ved analysen , for kommissren har vist , at analyse og aktion kan finde sted sidelbende , og i jeblikket har vi i Parlamentet direktivet om energieffektivitet i bygninger , direktivet om transport , direktivet om liberalisering af markedet for gas og elektricitet og forordningen om grnseoverskridende elektricitetsudveksling .
<P>
Derfor skal kommissren lyknskes , og jeg vil ikke slutte uden ogs udtrykkeligt at lyknske vores ordfrer , hr . Chichester , med hans velovervejede betnkning og hans store modtagelighed over for sine kollegers arbejde .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede kolleger , jeg takker for det punkt i betnkningen , der indlemmer den russiske gasrrsledning i den nordlige dimension .
Fru kommissr , jeg foreslr , at Kommissionen snarligt indleder foranstaltninger for at f denne nordlige gas til at harmonisere med vores energisituation .
<P>
Brunkul har fet meget opmrksomhed i dette forslag .
Derfor sprger jeg ogs , hvad der er blevet af trv , som dog reproduceres med 1 mm om ret , men trv er de fattige omrders afgrde , mens brunkul er de mere velstilledes !
Imidlertid er trv en vigtig brndselskomponent i de afsidesliggende egne , og det er ogs et regionalt brndselsemne .
<P>
40 % af energien forbrndes i bygninger , til opvarmning , vand , luftkonditionering og lys .
Vi finner mtte allerede under den foregende energikrise ndre p bygningerne og har opnet gode resultater under barske forhold .
Vi m forge energieffektiviteten i bygninger kraftigt , for der har vi virkelig meget at rette op p .
Vi m f.eks. vnne os til skumring .
Det er dejligt at opholde sig i skumringslys , ikke altid i solskin og kunstigt lys .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , flere oliekriser og den skrbelige politiske og sociale situation i de vigtigste olieforsynende lande understreger betydningen af en energimssig uafhngighed for vores konomi .
<P>
Men hvis der ikke fra vores side er en strk politisk vilje til at gennemfre denne uafhngighed , s str vi over for en energimssig afhngighed .
Hvis vi lader tingene g deres gang , s vil EU-medlemslandenes afhngighed af eksterne energikilder om 25 r vre 70 % i stedet for de nuvrende 50 % .
Denne erkendelse er baggrunden for grnbogen .
<P>
Hvis vi nsker at styre udviklingen , br vi prioritere to handlingsveje .
Vi br p den ene side overalt fremme energibesparelser , og vi br p den anden side anvende vores styrker , vores viden og vores ressourcer .
<P>
I denne forbindelse er det passende , som grnbogen og ordfreren foreslr , p en realistisk og ikke lngere ideologisk mde at stille sprgsmlet om udvikling af atomkraft .
Dette indebrer , at man erkender , at atomkraft ikke bidrager til drivhuseffekten , men ogs at det er ndvendigt med intensiv forskning , for at slutproduktet kan blive fuldstndig uskadeligt , selv om der kun er tale om begrnsede mngder .
<P>
Det er helt sikkert ikke ved at klamre sig til genbehandlingprocesserne - som det sker i den WISE-undersgelse , som STOA har foranlediget , og hvor der kan drages alvorlig tvivl om det videnskabelige aspekt - at der sker fremskridt i den rigtige retning .
I stedet for at tmme de teknologiske fremskridt for indhold br de europiske lande anvende dem og srligt vende forskningen mod en forbedring af teknikkerne til genbehandling / genbrug .
<P>
En lignende videnskabelig indsats br finde sted p omrdet for biobrndsel , som for os er en vigtig oprindelig energikilde , som ikke forurener , og som er en lovende mulighed for vores landbrugsproduktioner .
Jeg beklager , at dette ikke har fet tilstrkkelig plads i grnbogen .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , vi er alle bekymrede over vores afhngighed af importeret brndstof og energi , og vi er bekymrede for vores fremtidige konomi og beskftigelsen , og alligevel skal vi hre hr . Fitzsimons og hr .
Kronberger klage over og forklejne en af vores strste potentielle kilder til lsning af problemet - nemlig atomenergi . Denne lsning kan ikke blot opfylde vores energibehov og konomiske krav , den kan ogs opfylde miljkravene i henhold til Kyoto-protokollen .
<P>
Jeg vil gerne sige - og hr . Chichesters fremragende betnkning understreger dette - at vi vil f store vanskeligheder med vores konomi og beskftigelse i fremtiden , hvis vi ikke spreder vores energiforsyningskilder , isr ved at fremme alternative energiforsyninger .
Atomenergi skal indg i vores ambitioner : diversifikation og interne forsyninger .
Der er ogs andre omrder .
Hr . Chichester nvnte kul .
Vi m fremme ren kulteknologi .
<P>
I Skotland , hvor jeg kommer fra , mener vi , at der skal lgges mere vgt p fremme af olie- og gasindustrierne og deres potentiale for bedre genvindingssystemer . Der skal ogs lgges mere vgt p udforskning af marginalomrder , udvikling af olie- og gasudvinding , supplering af reserverne , reservoirerne i den sydlige del af Nordsen , med gas til langsigtet beskyttelse , og transmissionssystemer .
Det glder ikke bare olie og gas , men ogs elektricitet .
<P>
Der er et stort potentiale for forskning p alle disse omrder .
Og der er en sammenhng med det , vi skal drfte i morgen i forbindelse med Caudron-betnkningen om det sjette rammeprogram .
Inden for alle disse omrder er det diversifikation , interne forsyninger og forskning , der vil medvirke til opfyldelsen af vores ml .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru kommissr , kre kolleger , jeg nsker at komme med et indlg til forhandlingen af to grunde .
For det frste nsker jeg ogs at gre opmrksom p energiens betydning for Europa p et tidspunkt , hvor man forudser en afhngighed p 70 % i 2030 med et tydeligvis meget lille spillerum .
For det andet vil jeg understrege , at jeg overordnet sttter hr . Chichesters forslag om p den ene side at sprede energikilderne og p den anden side at udvikle alle nuvrende muligheder uden undtagelser .
Naturligvis er der i disse forslag krav om liberalisme , som jeg uden tvivl ville afsl , hvis de havde stet alene . Men de bliver i dag prsenteret i en strre sammenhng med krav , hvoraf nogle er meget modige .
Derfor sttter jeg den tekst , som vores kollega , hr . Chichester , har forelagt , og jeg nsker at lyknske ham med betnkningen .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , fru kommissr , allerfrst vil jeg gerne sige mange tak til hr . Chichester .
Jeg har ikke set ret mange betnkninger om energi p dette niveau .
Kommissionens grnbog var allerede god , men med denne tilfjelse tror jeg , at vi har temmelig mange gode elementer til energipolitikken i EU .
<P>
Den strste bekymring er naturligvis , som hr . Chichester ogs med rette skriver , vores energiafhngighed , og sprgsmlet er , hvad man kan gre ved det .
Jeg synes sledes , at den afbalancerede pakke i Chichester-betnkningen er en udmrket hndsrkning .
Det betyder , at man ikke blot skal se p olien og gasforsyningen , men ogs p de nye former for energi , at vi skal se p vedvarende energikilder , men at vi heller ikke m lukke jnene for atomenergien .
I hvert fald skal vi se p , hvordan anvendelsen af den kan gres mere sikker .
Det kan bestemt lade sig gre , og det skal vi stadig gre temmelig meget ved .
Man kan ikke sige , at atomenergi ikke mere er tilladt , for s kommer man ud i de strst mulige problemer i Europa .
Vi skal naturligvis ogs gre noget ved eftersprgselssiden , og p det punkt kan der ogs ske temmelig meget , ogs med intelligente lsninger .
<P>
Hr. formand , der bliver altid sagt , at hvis der ikke er noget energikapitel , kan intet lade sig gre .
Nr jeg nu ser p punkt 21 , hvor der kun str en opsummering af alle elementer i EU-politikken , som i jeblikket kan gennemfres , s er det en enorm dagsorden .
Vores kommissr har utroligt meget arbejde p dette punkt .
Energi og - i hvert fald hvis vi ser p udviklingen efter den 11. september - geopolitisk udvikling hnger tt sammen med hinanden .
Jeg hber sledes ogs , at energichartret hurtigst muligt bliver ratificeret , og at vi udvikler omrdet omkring Det Kaspiske Hav yderligere , for dermed kan vi ogs gre Europa lidt mindre afhngigt .
Jeg vil slutte med at give bde kommissren og ordfreren en kompliment for deres fortrffelige arbejde .
<SPEAKER ID=299 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede mit indlg med at takke ordfreren , hr . Chichester , og lyknske ham hjerteligt med kvaliteten af hans arbejde og den store indsats , han har gjort for at udarbejde en meget betydningsfuld betnkning .
<P>
Jeg er klar over , hvor stor denne udfordring er , bde p grund af emnets omfang og kompleksitet og p grund af antallet og mangfoldigheden af de parter , der er berrt af det i og uden for Parlamentet .
<P>
Nr jeg taler om energiforsyningssikkerhed , tnker jeg ikke kun p den fysiske forsyning , men ogs p energisystemer og -tjenesteydelser , der er bredygtige set ud fra et kologisk , socialt og konomisk synspunkt .
Set i det lys er energiforsyningssikkerheden afgrende for vores udvikling og sikkerhed i vid forstand , og begivenhederne i den seneste tid har gjort det endnu tydeligere for os .
Faktisk har de tragiske begivenheder den 11. september vist os , hvor afhngige vi er af import og af , at vores installationer er sikre .
<P>
Risikofaktoren er blevet mangedoblet fra den ene dag til den anden . Der er risiko for forstlige beskadigelser af installationer og infrastrukturer , risiko for udsving p oliemarkederne ( med de skadelige virkninger , som det kan f p verdenskonomien ) og risiko for afbrydelse af vores forsyning , bde den interne og den eksterne .
Det betyder alt sammen , at det er vigtigere end nogensinde at rde over passende mekanismer , som kan tages i brug i ndstilflde .
<P>
Det er oplftende p basis af svarene i forbindelse med grnbogen - formelt mere end 150 fra forskellige organisationer af enhver art - at se den interesse for sprgsml om energiforsyningssikkerhed , der er i hele Europa og ogs uden for Europa .
Det glder mig at kunne konstatere , at der er almindelig tilslutning til Kommissionens analyse , og at der er en hj grad af bevidsthed om de risici og problemer , som Europa str over for for at kunne garantere energiforsyningssikkerheden , og om , at disse risici og problemer har international karakter .
Det fremgr af den glimrende betnkning , som De har foran Dem .
<P>
Mange undersgelser har vist , at det ikke lngere er muligt at betragte energiforsyning som noget , der er uafhngigt af de konomiske og miljmssige ml .
Desuden viser en rkke punkter i betnkningen , at Europa-Parlamentet helt tydeligt har forstet , at der er en snver sammenhng mellem de tre ml , og at der skal vre ligevgt imellem dem .
<P>
Svarene bekrfter ogs , at den europiske offentlighed er enig i Kommissionens nske om at gre noget ved klimandringerne .
Det glder mig at se , at Europa-Parlamentet ikke bare deler dette synspunkt , men har en lang rkke ider til foranstaltninger , der kan bidrage til , at mlet ns .
Vi vil undersge disse ider indgende , nr vi forbereder vores svar p hringen om grnbogen .
Jeg vil ikke tale om det nu , men jeg vil gre det helt klart , mine damer og herrer , at sprgsmlet har rejst debat i flere nationale parlamenter - i nogle af dem har jeg selv eller hjtstende embedsmnd i Kommissionen deltaget , og i forskellige universitets- , samfunds- og ngo-miljer , bl.a. ved hjlp af det instrument til benhed i samfundet , som internettet er - en debat , der , selv om den ikke er afsluttet , giver os en id om den betydning , som dette sprgsml har p alle samfundsomrder i EU .
<P>
Det glder mig isr at understrege , at der lgges vgt p energieffektivitet .
Jeg mener ligesom De , at der er store muligheder for forbedringer .
Deres ider er klare , hvad angr udbuddet og den generelle erkendelse af , at det er hensigtsmssigt , at energi- og forsyningskilderne diversificeres .
<P>
Som det fremgr af betnkningen , er der ikke en eneste kilde , der ikke har ulemper . De har alle sammen omkostninger , og de synes alle sammen at vre ndvendige .
Hvad angr kul , er der ikke andet at gre end at opretholde en stttet basisproduktion , i hvert fald i en vis periode .
Under alle omstndigheder bekrftes det i Kommissionens forslag til forordning , at det er vigtigt , at vi bidrager til den interne produktion , men isr at det er vigtigt , at der udvikles en miljvenlig kulteknologi , som kan gre det muligt at bruge den eneste fossile energikilde , som EU har store reserver af , og p internationalt plan fremme muligheden for forbedringer og nedbringelse af emissionerne .
P denne mde kan vi desuden bevare vores teknologiske forspring , som giver vores industri mange muligheder .
<P>
De vedvarende energikilders betydning vil afhnge af , hvor hurtigt vi kan overvinde en lang rkke tekniske , sociale og konomiske forhindringer .
Direktivet om vedvarende energikilder udstikker retningslinjerne , hvad angr elektricitet .
Jeg ved , at vi er blevet kritiseret for ikke at g hurtigt nok frem med dette direktiv , men vi forsger fortsat at n vores ml om at fordoble anvendelsen af vedvarende energikilder inden udgangen af dette rti .
I den forbindelse , mine damer og herrer - jeg tnker p hr . Souchets indlg - vedtog vi for nogle dage siden et vigtigt og ambitist forslag om biobrndstoffer , som forhbentlig bliver stttet og vedtaget af bde Rdet og Parlamentet .
<P>
Hvad angr atomkraft , er jeg meget tilfreds med den frimodige og konstruktive meningsudveksling , som forelggelsen af grnbogen har foranlediget .
Nogle stater har erklret , at de vil indfre et moratorium eller gradvist afvikle deres atomkraftvrker .
Men en medlemsstat har givet klart udtryk for , at den agter at fortstte med atomkraften og bygge en ny reaktor .
At visse af Unionens medlemsstater gr bort fra atomkraft , kan i hvert fald skyde en breche i vores energiforsyning og gre det ndvendigt i hjere grad at anvende metoder til energifremstilling , der forrsager strre udslip af drivhusgasser og dermed forhindrer os i at opfylde Kyoto-forpligtelserne .
<P>
Selv om jeg naturligvis fuldt ud respekterer medlemsstaternes beslutninger , mener jeg , at det under disse omstndigheder er meget vanskeligt at gre noget ved klimandringerne , hvis vi bibeholder et diversificeret energigrundlag .
Jeg mener , at det er hensigtsmssigt at lade alle muligheder st bne , mens forskningen i hndtering og bortskaffelse af affald intensiveres , og at det er det strste problem ved atomkraften i betragtning af de fremskridt , der er sket med atomkraftvrkernes sikkerhed .
<P>
Debatten om grnbogen fortstter .
Derfor er det for tidligt at sige noget om de endelige konklusioner .
Kommissionen vil imidlertid fortsat stille forslag i et forsg p at skabe nye perspektiver for energiforsyningen .
Vi samarbejder med Dem og med Rdet om lovgivning for det indre marked , hvad angr en af hjrnestenene i vores strategi inden for bde gas og elektricitet .
Vi skal fortstte med at undersge afgiftsrammen og taksterne og helt konkret garantien for en mekanisme til faststtelse af energitakster , der afspejler alle de eksterne sociale og miljmssige omkostninger , som kan beregnes .
<P>
Ogs p dette omrde vil vi om kort tid forelgge nogle sammenkoblinger af energiforsyningsnet , som gr det muligt at integrere de nationale markeder mere og dermed styrke sikkerheden for hele det marked , der er resultatet af den integration .
<P>
Desuden hber jeg snart at kunne stille et forslag om kombineret produktion af varme og elektricitet , som vil bidrage til bestrbelserne p at opn strre effektivitet .
Der var en , der for lidt siden sagde , at vi har gjort meget lidt .
Men jeg vil , mine damer og herrer , minde Dem om et meget vigtigt forslag om bygninger ( bygninger str for 40 % af energiforbruget , og der er besparelser at hente p nsten 20 % ) , det forslag , vi vil stille for at forbedre de nuvrende bestemmelser om kombineret produktion af varme og elektricitet , og et generisk forslag , et rammeforslag , som gr det muligt at trffe nogle foranstaltninger for alle former for husholdningsapparater og elektriske apparater , der kan betegnes som udstyr til bygninger .
<P>
Hvad angr eftersprgslen , er fordelene i form af energibesparelser helt indlysende , og vi har som sagt allerede forelagt mange serise , solide og omfattende initiativer , og vi vil forelgge dem , jeg lige har nvnt .
Hvad angr transporten og dens indvirkning p eftersprgslen , laver Kommissionen en meget detaljeret analyse i hvidbogen , hvoraf jeg har fremhvet nogle vigtige aspekter her , nr jeg har talt om forslaget om biobrndstoffer , der blev vedtaget i sidste uge .
<P>
I betnkningen erkendes det ogs uden videre , at energiforsyningsudfordringerne har international karakter .
Vores stigende afhngighed af ikke bare olie , men ogs gas , gr det ndvendigt , at vi studerer den aktuelle markedssituations geopolitiske flger i videste forstand .
Kommissionen agter at udarbejde en rapport om dette sprgsml til nste r . Vi ville naturligvis gerne udnytte mulighederne i det sjette rammeprogram for forskning og udvikling og efterflgeren for rammeprogrammet for energi som instrumenter til sttte for vores strategi .
<P>
Mine damer og herrer , energiforsyningssikkerheden er ulseligt forbundet med en afbalanceret konomisk og social udvikling .
Debatten om grnbogen har som aldrig fr understreget den flsomme indbyrdes forbindelse mellem energibehov , miljhensyn og afbalanceret konomisk udvikling .
Mange af iderne i Deres betnkning kan vre vigtige for at garantere sikkerheden i vores energiforsyning .
Nogle af dem er som sagt allerede blevet ivrksat , men de udgr endnu ikke en defineret strategi .
<P>
For at garantere energiforsyningssikkerheden har Europa behov for at fastlgge en stabil langsigtet ramme , som er hvet over ndringer i de internationale , konomiske og miljmssige forhold , og som udgr et fast grundlag for Europas fremtidige rolle p den internationale scene .
<P>
Med det for je vil jeg gerne gre Det Europiske Rd i Barcelona til forret til rammen om prsentationen af en europisk strategi for energiforsyning , og De kan roligt regne med , at iderne i denne betnkning vil blive taget i betragtning , nr strategien skal lgges .
Jeg hber , at jeg p et andet tidspunkt fr lejlighed til at diskutere dette med Dem .
<P>
Jeg vil igen takke hr . Chichester for hans glimrende arbejde .
Jeg lyknsker og takker ogs fru Ayuso for hendes udtalelse p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og jeg takker Dem alle sammen for Deres indlg om denne betnkning og denne debat .
Jeg forsikrer Dem for , at vi vil fortstte arbejdet med den , nr den generelle debat om Kommissionens grnbog er afsluttet , og konklusionerne er draget .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Hr . Turmes til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Jeg stillede to meget konkrete sprgsml til kommissren , og jeg er en smule skuffet over , at hun ikke har givet mig svar .
Det ene drejede sig om scenarierne og det andet om rundbordsforhandlinger .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det kan da godt vre , men det var alts ikke nogen kommentarer til forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Kemikaliepolitik
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0356 / 2001 ) af Schrling for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens hvidbog om strategi for en ny kemikaliepolitik ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2001 ) 88 - C5-0258 / 2001 - 2001 / 2118 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=304 NAME="Schrling">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , betnkningen om strategien for en ny kemikaliepolitik , som vi skal behandle og tage stilling til i denne forhandling , er meget presserende og vigtig , da den kommer til at danne grundlag for et lovgivningsmssigt forslag og for en ny rammelovgivning for EU ' s kemikaliepolitik .
<P>
Det Europiske Rd besluttede , gldeligt nok , p mdet i Gteborg i juni , at en ny kemikaliepolitik skal vre indfrt senest i 2004 , og at denne frist skal respekteres .
Kommissionen skal derfor stille sit lovgivningsforslag i 2002 .
<P>
Diskussionen om manglerne i den nuvrende kemikaliepolitik har foreget i lngere tid .
Det er bl.a. blevet kritiseret , at der har manglet information om strstedelen af de 100.000 eksisterende kemikalier , at arbejdet er get alt for langsomt , og at den nuvrende politik i praksis er mislykkedes , hvad angr beskyttelse af sundheden og miljet .
<P>
Kommissionens revision af lovgivningen for eksisterende stoffer viser , at mennesker og milj potentielt er udsatte for en lang rkke kemiske stoffer , hvis farlige egenskaber vi ikke kender .
Vi ved , at menneskekroppen har et mlbart indhold af 350 kemikalier .
Vi ved ogs , at indholdet af bromerede brandhmmende midler i brystmlk er get r for r .
<P>
Selv om pcb og ddt i dag er underlagt strenge restriktioner , finder man stadig et stort indhold af disse kemikalier i fedtvvet hos mennesker og dyr i hele verden , selv i polaromrderne , hvor man overhovedet ikke har fremstillet disse kemikalier .
Nye kemikalier kommer til , f.eks. phos , perfluoroktanyl sulfonat , som ikke ophobes i fedtvv , men derimod i blodprotein .
Disse kemikalier findes i en rkke produkter , f.eks. i shampoo .
<P>
Den forordning , som Rdet vedtog for at afhjlpe manglerne , skulle resultere i omfattende risikovurderinger , og der skulle gives anbefalinger om foranstaltninger osv .
I dag ved vi , at der kun findes 140 kemikalier p den skaldte prioriteringsliste , og at risikovurderingerne kun er blevet afsluttet i 11 tilflde .
Endnu vrre er det , at der ikke er truffet beslutning om en eneste foranstaltning , der skal mindske risiciene , og det p trods af at man har pvist , at der er behov for sdanne foranstaltninger for strstedelen af disse stoffer .
<P>
Med Kommissionens hvidbog , offentliggjort af Generaldirektoratet for Milj , forsger man at skabe et hjt niveau af sundheds- og miljbeskyttelse , samtidig med at den europiske kemikalieindustris konkurrenceevne opretholdes .
Det gr man bl.a. ved at sige , at kemikaliepolitikken skal fremme teknisk innovation og udvikling af mere sikre kemikalier .
Jeg mener , ligesom flertallet i Miljudvalget , at strategien fokuserer p beskyttelse af miljet og sundheden , og at udgangspunktet for Kommissionens hvidbog er diskussionen i Rdet og den tiltagende bekymring over , at den nuvrende kemikaliepolitik ikke tilbyder en tilstrkkelig beskyttelse af miljet og sundheden .
Naturligvis skal de konomiske og sociale aspekter have stor betydning og vre en del af en strategi for en bredygtig udvikling .
<P>
Da et flertal i Miljudvalget stemte for et forslag , som rkker videre end Kommissionens forslag og viser , hvordan en effektiv , ben og forbrugervenlig kontrol af kemikalier skal se ud i fremtiden , var det helt p linje med og fik det stor politisk opbakning fra Det Europiske Rds mde i juni , hvor de 15 medlemslandes konklusioner var betydeligt strengere og mere vidtrkkende end Kommissionens forslag .
<P>
Der findes sledes en udtalt politisk vilje til at vedtage Miljudvalgets retningslinjer for en ny kemikaliestrategi , isr nr det glder inddragelsen af REACH-systemet .
Iflge PPE-DE-Gruppen og industrien er det kun CMR 1 og 2 og POP , der skal inkluderes , hvilket i s fald ikke kan siges at bidrage meget til en strategi for fremtiden . Selv blandt industrivirksomheder er der et nske om at g videre .
En konkurrencedygtig industri opns nemlig kun ved at anvende mere sikre kemikalier og ved at anvende kemikalier , som beskytter sundheden og miljet , det vil sige ikke det uacceptable forhold , vi har i dag .
Jeg mener derfor , at vi br fastholde det kompromis , man har opnet mellem de forskellige politiske grupper , og det forslag , som et flertal har stttet .
<SPEAKER ID=305 NAME="Mayer, Hans-Peter">
Hr. formand , kre kolleger , den 11. oktober vedtog Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked min udtalelse om hvidbogen om en ny kemikaliepolitik .
Srligt vigtig er naturligvis den brede harmonisering af kemikaliepolitikken i EU .
Der er dog tre punkter , som ikke er mindre betydningsfulde , nemlig for det frste registreringssystemets praktiske anvendelighed .
Princippet om forholdsmssighed skal overholdes ved fastlggelsen af , hvor mange data der skal indgives til registrering , s systemet ikke blokerer p forhnd .
Desuden ligger det i princippet om forholdsmssighed , at den krvede definition af et produkts anvendelser skal vre interessebaseret , det vil sige , at producenten skal kunne njes med at definere sine dermed tilstrbte anvendelser .
<P>
For det andet en klar definition af substitutionsprincippet .
Definitionen af dette princip er forskellig i medlemslandene , hvis den overhovedet findes .
Forankringen i EF-retten krver en konsekvent og entydig formulering .
<P>
For det tredje en passende beskyttelse af kontroldata .
Ndvendigheden i at beskytte forretningshemmeligheder er ikke tilgodeset tilstrkkeligt .
Samtidig skal anmelderen beskyttes mod uberettiget anvendelse af de data , han har tilvejebragt , ved at garantere ophavsretten til sikkerhedsdatabladet .
Fru Schrlings betnkning er p dette punkt ikke velovervejet .
De sm og mellemstore kemiske virksomheder og industrien tilgodeses ikke tilstrkkeligt , hvilket kan medfre konkurrenceforvridning .
Jeg anbefaler derfor , at De stemmer for de ndringsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er kommet med i sin udtalelse . De bidrager til at skabe bedre balance for alle involverede parter .
<SPEAKER ID=306 NAME="Langen">
Hr. formand , Kommissionens hvidbog forflger det ambitise ml at g i gang med en omfattende modernisering af den stof- og produktrelaterede EU-ret .
I den forbindelse er de flles regler for eksisterende og nye stoffer samt centrale registrerings- og vurderingsprocedurer for alle stoffer over 1 t pr. r med en streng tidsfrist frem til 2012 principielt rigtige .
<P>
Med denne grundlggende linje i hvidbogen styrkes industriens selvstndige forvaltning af kemikaliepolitikken , og der foresls en omfattende nytnkning p grundlag af de hidtidige erfaringer med enkelte bestemmelser .
Europa-Parlamentets Udvalg om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har vedtaget den foreliggende betnkning med stort flertal .
Det skyldes bl.a. , at flgevirkningerne af hvidbogens forslag med hensyn til konkurrenceevnen , den internationale handel , arbejdspladser , de sm og mellemstore virksomheder hidtil ikke er blevet undersgt grundigt nok , og at yderligere undersgelser er ndvendige .
<P>
Desuden har Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den opfattelse , at lovbestemmelser ikke alene m laves for stofegenskaber , men derimod kun for faktiske , videnskabeligt bevislige risici .
Mngdeangivelser er kun en hjlp .
Det afgrende kriterium er risikohftelsen .
Derfor krver Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi en screeningsprocedure i to trin .
<P>
Vi afviser eftertrykkeligt den linje , som ordfreren for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har lagt med hensyn til at inddrage CMR-stoffer i godkendelsesproceduren , kun at lade godkendelsen glde i en begrnset periode , at lade alle mngder under 1 t vre omfattet af registreringspligten , at offentliggre alle data ubegrnset , at udstede stofforbud i stort omfang , at foretage en ekstra peergruppeevaluering af de omfangsrige registreringsdata og beregninger , som industrien skal komme med , og p en rkke andre punkter .
<P>
Den massive udvidelse af godkendelsesproceduren ville vre stik imod den flles mlstning om at mindske dyreforsg .
Derfor flger Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi den fornuftige linje , som de europiske fagforeninger og de europiske arbejdsgivere i den kemiske industri i fllesskab har krvet .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , kre kolleger , kemiske stoffer og produkter er i dag en integreret del af vores dagligdag .
P mange omrder kunne vi ikke klare os i vores samfund uden kemien .
Vi anvender f.eks. rengringsmidler , kosmetik , plastic , medicin og meget mere - med stor selvflgelighed .
Med lige s stor selvflgelighed skal vi dog gre os klart , hvordan brugen af disse stoffer og produkter pvirker menneskets sundhed og miljet . Derfor har vi brug for et praktisk anvendeligt og fleksibelt system til kontrol og vurdering af eksisterende og nye stoffer .
Hvidbogen skal iflge de kristelige demokrater gre op med den europiske kemikaliepolitiks utilstrkkelighed og give beskyttelsen af mennesker og milj samt den bredygtige udvikling frsteprioritet , uden at dette dog m true den kemiske industris og de sm og mellemstore virksomheders globale konkurrenceevne .
<P>
Den kemiske industri er den tredjestrste forarbejdende industrigren i Europa , og det dkker , som Kommissionens tal siger , over 4,7 millioner arbejdspladser og nsten 40.000 oftest sm og mellemstore virksomheder .
Vi tager med denne betnkning ogs beslutning om deres fremtid .
Schrling-betnkningen har tydeligvis de miljpolitiske interesser som mlstning , og det kan frygtes , at man p grund af de overdrevne krav ogs til myndighederne lammer hele systemet , og at det er dmt til at mislykkes lige fra starten .
<P>
Derfor gr de kristelige demokrater ikke med til registreringspligten for stoffer under 1 t pr. r , udvidelsen af godkendelsesproceduren , substitutionen og forbuddet mod stoffer alene p grund af deres egenskaber , en ekstra peergruppeevaluering , ikke praktiserbare informationspligter og databaser .
Efter vores mening kan kun et harmonisk system sikre , at der produceres kvalitetsprodukter i EU , at arbejdspladser sikres , og at beskyttelsen af mennesker og milj forbedres effektivt .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg glder mig over Kommissionens forslag om en kemikaliepolitik .
Det er p hje tid .
I alt for lang tid har vi vret vidne til en gradvis stigning i antal og omfang af allergiske reaktioner og endnu vrre sundhedsskadelige virkninger , ogs for miljet generelt .
Hvis vi vedtager denne betnkning , vil det vre det frste skridt i retning af at f undersgt et meget vigtigt sprgsml , nemlig hvorvidt de 30.000 kemikalier , som er i brug i dag , og de 100.000 komponenter , som de anvendes i forbindelse med , er skyld i disse virkninger p den offentlige sundhed og verden omkring os .
Der er ingen tvivl om , at vi er ndt til at foretage en omfattende undersgelse af de kemikalier , der anvendes i dag , og de kemikalier , som vi nsker at anvende i vores milj i fremtiden .
<P>
Vi skal til at overveje sprgsml og omrder , som vi ikke tidligere har overvejet .
Sociokonomiske sprgsml vil vre srligt vigtige .
Den fulde virkning af den skiftende kemikaliepolitik og -strategi vil glde for hele Europa .
Nr vi i aften tager det frste skrift og indleder formuleringen af den nye ramme for en kemikaliepolitik , kan man dog hbe , at vi opnr en bredygtig politik p lang sigt , der stter en stopper for negative virkninger p helbred og milj , og som er et lysende eksempel p fremskridt over for andre dele af verden .
I aften tager vi sledes ikke blot et skridt i retning af et renere og bedre milj og en strkere og mere fremgangsrig kemikalieindustri i Europa , men ogs i retning af en sundere og bedre fremtid for hele verden .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , jeg hber , at kommissren har fet indhentet sit svnunderskud efter endnu en vellykket konference om klimandringer .
<P>
Det virkede enkelt nok , da kommissren frste gang forelagde os planen .
Hun udtalte , at vi bruger tusindvis af kemikalier i Europa .
De er vsentlige for den mde , vi lever p , men der er meget lidt offentlig information om disse kemikalier , og der er en reel fare for , at nogle af dem kan have langsigtede skadelige virkninger p milj og sundhed .
Vi m indhente oplysninger , vi m foretage undersgelser , og vi m identificere og forbyde de skadelige kemikalier , samtidig med at vi opretholder en strk og god kemikalieindustri i Europa .
<P>
Men det er nogle mneder siden .
I mellemtiden har vi alle lrt meget af lobbyisterne om de vanskeligheder , der er forbundet med at indfre en politik i praksis , og som tydeligt illustreres af vanskeligheden ved at identificere antallet af de kemikalier , som vi taler om .
Vi har hrt , at der er 30.000 kemikalier , og vi har hrt , at der er 100.000 - der er en ret stor forskel .
<P>
I det mindste gr kemikalieindustrien ind for Kommissionens mlstninger , men advarer samtidig mod , at forslagene er upraktiske og omkostningskrvende og vil skabe strre bureaukrati .
Afprvningsordningen vil lamme hele systemet , isr hvis vi udvider kravene .
Millioner af dyr vil lide en pinefuld og mske undvendig dd for at opfylde afprvningskravene .
<P>
Der skal tages hjde for alle disse punkter .
Nr udkastet til direktivet er udarbejdet , vil jeg lytte nje til industriens betnkeligheder .
Jeg erkender , at industrien ofte slr falsk alarm , men vi skal alligevel sikre , at de nye krav til virksomhederne er realistiske og praktiske , og at de forbedrer og ikke skader denne meget vigtige industri .
<P>
Det er kun en hvidbog .
Jeg sttter fru Schrling i min henstilling til Kommissionen om at styrke de miljmssige forpligtelser frem for at slkke p dem .
Men i realiteten vil vi sikkert ende med at flge Ministerrdets eksempel med at give sorteper videre til Kommissionen og anmode den om at finde en udvej , og jeg kan garantere , at vi vil kritisere Kommissionen , uanset hvilke forslag den mtte stille .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , betnkningen er en milepl i milj- og forbrugerbeskyttelsen . Den hidtidige kemikaliepolitik har svigtet totalt ved beskyttelsen af miljet og forbrugerne .
I rtier har der vret hundredtusindvis af kemikalier p markedet , og vi ved ikke , i hvilke mngder og med hvilke risici .
Dermed er forebyggelsesprincippet s at sige blevet groft forsmt , er disse kemikalier til os og miljet blevet testet i en blindflyvning .
Mngder under 1.000 t pr. r skal ikke engang anmeldes , uafhngigt af deres farlighed .
<P>
Vi har alts i rtier spillet russisk roulette med vores sundhed og miljet .
Denne forskrkkelige , ja uansvarlige tilstand skal vi hurtigst muligt gre en ende p .
Hvis industrien ikke inden for en fastsat frist lgger data p bordet , s m disse kemikalier ikke lngere slges .
Jeg hber ikke , at flertallet i Parlamentet bliver stikirenddreng for den kemiske industri , for netop den tyske kemiske industris aggressive agitation i forbindelse med anmeldelsesomlgningen har jo gjort det klart , at den i sin hjlpeslshed ikke er i stand til at komme med argumenter , der holder stik p politisk plan .
Klagerne over salgstab , som ogs kommer fra kolleger her i Parlamentet , er ligefrem en vits , nr man tnker p , at den kemiske industri i de sidste 10 r ved en reel produktionsstigning p 25 % har nedlagt 14 % stillinger - uden en hvidbog om kemikaliepolitik - og nr vi netop ved , at den kemiske industri kun har mulighed for at tilbyde varig beskftigelse , hvis den tilbyder miljvenlige produkter .
Kun p den mde kan det ogs lykkes at styrke det kemiske erhverv .
Vi vil kmpe for , at den nye kemikaliepolitik kommer til at udgre hjertet i den europiske miljpolitik .
Det glder om , mener jeg , at stte en stopper for rtiers strudsepolitik og gennemfre en effektiv fremtidsorienteret kemikaliepolitik , som stter fokus p sundhedsinteresser og forebyggelsesprincippet .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , EU ' s kemikaliepolitik har brug for en totalrenovering og en helt ny og fuldt dkkende lovgivning .
Schrling-betnkningen fra Miljudvalget , som vi drfter nu , indeholder et udmrket udgangspunkt for en ny kemikaliepolitik .
Med denne betnkning som grundlag burde Kommissionen hurtigt kunne stille forslag til et nyt direktiv .
<P>
Betnkningens styrke er , at den virkelig stter miljet og den offentlige sundhed i hjsdet , hvilket skal vre vores primre opgave .
Vi mener ogs , at industrien har meget at vinde ved strenge regler . Det er til fordel for moderne producenter og innovation og medfrer , at gamle ikke-undersgte kemikalier ikke lngere stttes , hvilket de faktisk bliver i dag .
<P>
Flgende punkter i betnkningen er srligt vigtige for vores gruppe : For det frste br forslaget om , hvilke kemikalier der skal omfattes af kravet om registrering , vurdering og godkendelse , gres mere dkkende , sdan som det foresls .
For det andet br der stilles strenge krav til kemikalier , ogs til produkter indeholdende kemikalier , ved import .
For det tredje skal der gres alt for at minimere antallet af dyreforsg .
For det fjerde br substitutionsprincippet gres til en afgrende del af kemikaliepolitikken .
Det burde f stor betydning for , at der altid vil blive sgt mere sikre alternativer .
For det femte br anvendelsen af de allermest farlige kemikalier begrnses betydeligt .
<P>
I vores gruppe er vi tilfredse med udvalgets forslag .
Vi har dog et par mindre ndringsforslag , som efter vores mening kan styrke betnkningen yderligere .
Vi vil fremstte et krav om , at det skal vre Kommissionens afdelinger med ansvar for miljbeskyttelse , som skal godkende nye kemikalier .
Det handler ogs om at skrpe kravene yderligere for de allermest farlige kemikalier .
<P>
Ordfreren har i udvalget valgt en virkelig god og ben arbejdsmetode , som har givet alle politiske grupper mulighed for at indg kompromiser p et tidligt stadium , og det er efter min mening positivt .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , en revision af politikken vedrrende kemiske stoffer er absolut ndvendig , for indtil nu er kun 11 af de 140 stoffer , som str p den prioriterede liste , vurderet .
Nu br vi passe p , at vi ikke i vores begejstring tager fat p det hele p n gang .
Det vil jeg naturligvis ogs gerne , men i Miljudvalget har Kommissionen allerede advaret om , at hvis politikken vedrrende kemiske stoffer overbelastes , lider den skibbrud .
Dette forekommer mig at vre tilstrkkelig grund til at fjerne noget af lasten .
Konkret mener jeg hermed , at stoffer under 1 t forelbig skal holdes uden for den nye politik .
Desuden svinges skibet frem og tilbage mellem dels en restriktiv politik , dels nsket om i vid udstrkning at tage hensyn til de sociale og konomiske konsekvenser .
Denne ubeslutsomhed kan forhindres ved at prioritere de mest skadelige stoffer .
P denne mde er fordelene for miljet og sundheden strst , og de sociale og konomiske konsekvenser for industrien vil dermed af sig selv holdes inden for visse grnser .
Vi behver derfor ikke lngere stikke industrien blr i jnene ved at hvde , at den nye politik vil ge virksomhedernes innovation og konkurrenceevne .
<P>
Endelig , hr. formand , mener jeg , at de alment anerkendte kriterier for skadeligheden , nemlig dosis og brug , br opretholdes .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , de principper , der ligger til grund for strategien for en fremtidig EU-politik om kemiske stoffer , nemlig at en hj beskyttelse opretholdes for mennesker og milj , at det indre marked fungerer effektivt , at industriens muligheder for innovation forbedres , og at konkurrenceevnen forstrkes , sttter jeg kraftigt .
Jeg har imidlertid et problem med hvidbogen og ogs med fru Schrlings betnkning , fordi jeg ikke synes , at hvidbogen er hensigtsmssig p et bestemt antal punkter .
Fru Schrling har ganske vist arbejdet hrdt , men ogs hun hnger endnu mere pynt p juletret .
Lad mig derfor give nogle eksempler p et system , som efter min mening godt kunne fungere .
Jeg ved , at ogs kommissren af de nederlandske myndigheder er orienteret om , at industrien i begyndelsen absolut ikke var rede til at g med til det nye system , der kaldes SOMS , men at industrien og myndighederne nu er overordentlig glade for dette system .
Lad mig give nogle eksempler og dermed ogs afslre nogle af hvidbogens svage punkter .
<P>
For det frste ansvar til industrien .
Her hykles der , for hvidbogen begrnser sig til data med henblik p risikovurdering og udlevering af oplysninger til downstream-brugere .
Man br srge for , at ansvaret virkelig lgges hos industrien , og det betyder derfor , at den ogs er i stand til selvstndigt at trffe risikobegrnsende foranstaltninger .
Det er bevist , at hele det system , som De foreslr , og hvor myndighederne blander sig kraftigt , ikke fungerer .
Derfor skal det gres anderledes .
<P>
For det andet br REACH-systemet ndres .
I hvert fald br der indfres en mulighed for en hurtig screening .
Denne hurtige screening kan man ogs foretage p grundlag af en skadelighedsprofil , for tonnagen er ikke afgrende .
Hr. formand , jeg har forsgt sammen med mine kolleger ogs at skrive dette i ndringsforslagene , og jeg hber , at i hvert fald ndringsforslag 102 og 103 herom vedtages .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson, Hans">
Hr. formand , Europa har brug for en ny strategi for at kunne hndtere kemikalieanliggenderne .
Det handler om alle borgeres sundhed og kommende generationers sundhed .
Kommissionens hvidbog er et godt udgangspunkt for det fortsatte arbejde med strategien .
Med Schrling-betnkningen skabes der gode forudstninger for at ivrkstte de ndvendige ndringer .
Det er yderst vigtigt , at Parlamentet vedtager betnkningen i den form , ordfreren angiver .
<P>
I den debat , som har fundet sted under udarbejdelsen af betnkningen , har mange indvendinger handlet om frygten for , at arbejdspladser og konomisk udvikling skulle blive sat over styr som flge af skrpede regler .
Den bekymring skal vi naturligvis tage meget alvorligt , men samtidig er det ndvendigt at se lngere end arbejdspladser og konomi .
konomisk vkst og flere arbejdspladser kan aldrig stilles op mod ndvendige krav om hndtering af kemikalier , arbejdet med at opn en bredygtig udvikling og et hjt niveau for beskyttelse af den offentlige sundhed og arbejdstagerne .
Hvad hjlper arbejdspladser og god konomi , hvis vi forgifter vores natur og delgger forudstningerne for kommende generationer ?
Vi har kun n planet , og den skal vi vrne om .
Vi siger ofte , at vi har lnt denne jord af vores brn .
Hvis vi skal kunne videregive den i holdbar stand , er det p hje tid at ndre vores mde at leve p .
<P>
Vi mennesker pvirkes af kemikaliehndteringen p flere omrder . Vi pvirkes som arbejdstagere og som forbrugere .
Vi pvirkes af de persistente og bioakkumulerende stoffer , substanser , som kan forrsage overflsomhed , hormonforstyrrelser , krft osv .
<P>
De regler , som nu skal udarbejdes , skal frst og fremmest tage sigte p at beskytte det enkelte menneske og ikke som nu virksomhedernes profitinteresser .
Et samfund , som prges af bredygtig udvikling , giver ogs bredygtige arbejdspladser , et bredygtigt levemilj og mennesker med en tro p fremtiden .
Det er sdan , vi kan skabe en bedre verden .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , fru kommissr , det er uden tvivl korrekt , at EU p sigt m tillgge sig en ny kemikaliepolitik .
Den nuvrende kemikaliepolitik er ikke tilfredsstillende .
Det blev tidligere antydet , at der findes en masse test , men det samlede resultat er utilfredsstillende .
Derfor skal Kommissionens principielle initiativ hilses velkomment , ogs selv om vi ikke sttter kommissionsforslaget p alle mder .
<P>
Men jeg vil gerne advare mod noget .
Ogs De , fru kommissr , har jeg i dag srligt lukket ind i mit hjerte .
De sagde , da De prsenterede Dem for os , at De netop p baggrund af erfaringen fra Deres land ville skabe en ny kemikaliepolitik i Europa .
Jeg har sledes fet det indtryk , at det i dag for Dem glder , at de nder , som De har fremmanet , ikke er s nemme at slippe af med igen .
Det , som ordfreren har stillet , er ikke noget miljpolitisk forslag .
Det er en klassisk eksport af miljforurening , fordi mange virksomheder , som allerede bevger sig p kanten af EU , meget hurtigt rykker endnu tttere p kanten af EU , men ogs vil bevge sig ud af Unionen for at slippe for disse ufattelige krav .
Det kan da ikke vre moderne miljpolitik .
Vi skal snarere integrere industrien p dette omrde med hje , men praktisk anvendelige standarder .
<P>
Jeg mener , at de punkter , som allerede er blevet omtalt tidligere - tidsmssig begrnset godkendelse , begrnsningspligt under 1.000 kg , substitutionsprincip og regulering ogs af anvendelsen - ligefrem udgr et multibeskyttelsesinitiativ , idet enhver lille og mellemstor virksomhed vil blive ophjet til slave , fordi det kun er industrien , der kan opfylde kravene i Deres forslag .
Jeg mener , at dette forslag snarere skal g i retning af Kommissionens , men helt sikkert ikke i retning af ordfrerens , som jeg ellers stter meget stor pris p , men som dog i dag har skuffet mig meget i denne sag .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , isr kolleger fra de kristelige demokrater , jeg vil gerne endnu en gang indtrngende bede om , at vi falder lidt ned .
Det drejer sig i denne forbindelse om en hvidbog , og jeg mener ikke , vi skal forsge at spille med musklerne over denne hvidbog p en facon , som mske p en eller anden mde er politisk motiveret .
Vi fr p et senere givent tidspunkt en lovgivning , hvor det virkelig glder om at finjustere .
<P>
Det er en skam , at nogle af dem , der talte fr mig , nu ikke lngere er til stede , for de fr nu ikke det med , som jeg har at sige .
Men mske kan man jo s meddele dem det .
<P>
Vi har stillet beslutningsforslag , som netop gr i denne retning , og hvori det hedder , at dobbeltarbejde skal undgs .
<P>
I henhold til ndringsforslag 97 skal peergruppeevaluering bortfalde for at f en enklere procedure .
Vi har allerede derudover stillet ndringsforslag for sm og mellemstore virksomheder , idet vi siger , at der skal laves pilotprojekter , hvor sm og mellemstore virksomheder kan klare registreringen enkelt og effektivt .
Vi nsker enkle administrative bestemmelser og har foreslet , at de arbejdstagere , som jo er direkte berrt - arbejdstagerreprsentanterne og europiske samarbejdsudvalg - skal inddrages i beslutningsprocessen .
Disse krav er jo opfyldt , og jeg ved ikke , hvorfor man skal spille s hjt spil og gre den kemiske industris skbne afhngig af det .
Det drejer sig om en hvidbog , hvor der endnu ikke er truffet endegyldige beslutninger .
Det kan jeg ikke forst .
<P>
Og ved substitutionsprincippet har vi medtaget et punkt , der siger , at ogs alternative produkter skal underkastes en analyse af hele kemikaliernes livscyklus , fr de m anvendes .
Alts , hvis man ikke accepterer det og siger , at det er den vej , vi skal g , s ved jeg ikke , hvor vi skal bevge os hen .
<P>
Og til det med tonbegrnsningen . Jeg kan overhovedet ikke forst det argument , som gr ud p , at stoffer under 1 t i sig selv er mindre farlige end stoffer over 1 t .
Ogs i denne sammenhng skal der foretages en registrering .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for det store stykke arbejde , hun har udfrt , men ikke for indholdet . Selv om der er tale om en hvidbog , hr .
Lange , er der tale om en hvidbog , som giver det frste signalement af vores meninger , og nr vi i PPE-DE-Gruppen giver udtryk for vores holdninger , kan vi ogs godt lide at vre konsekvente .
Vi nsker ikke at sige noget i dag , som vi s bengter , nr vi skal til at lovgive .
Det skal siges med det samme , at dette er en vigtig industriel sektor , nemlig den vigtigste eller en af de vigtigste sektorer p vores kontinent .
Det er en sektor , som beskftiger millioner af mennesker , og som omfatter titusindvis af sm virksomheder .
Men det er ogs en sektor , som giver samfundet anledning til bekymring , for der eksisterer 100.000 ukendte kemikalier , og derfor skal vi selvflgelig reagere p denne bekymring i samfundet .
Vi ans derfor Kommissionens forslag og hvidbogen for at vre et godt udgangspunkt . Den giver os nemlig en procedure , en mlstning og nogle ml , der skal ns .
Og vi gldede os over industriens villighed til at afholde de udgifter , som denne forbedring af kemikalierne og kendskabet til dem medfrer .
<P>
Det , som vi til gengld ikke kan sttte , er den uberettigede medtagelse af komplicerede procedurer , medtagelsen af en alt for omfattende rkke kemikalier og anvendelsen af uprcise videnskabelige argumenter som vurderingsgrundlag , sdan som det foresls i fru Schrlings betnkning .
Kre venner , dette vil ikke kun skade den kemiske industri , men ogs g ud over den miljmlstning , vi har sat os .
De gamle romere sagde , at det glimrende er det godes fjende .
Lad os afholde os fra disse undertiden demagogiske og fanatiske krav , for vores flles mlstning om at beskytte sundheden og miljet i en bredygtig konomi risikerer netop at tage skade af alt for mange vidtfavnende intentioner , om jeg s m sige .
<SPEAKER ID=318 NAME="Lund">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne hilse hvidbogen velkommen .
Vi har i realiteten kun kendskab til en meget lille del af de hundredtusinde eksisterende kemikalier med hensyn til deres virkning p milj og den offentlige sundhed .
Jeg synes , det er et alvorligt problem for EU ' s milj- og sundhedspolitik , at man ikke for mange r siden har fet gennemfrt en samlet strategi for kemikaliepolitikken .
Men nu kommer den , og det hilser jeg meget velkommen .
Jeg vil ogs gerne takke fru Schrling for en fremragende betnkning , som indeholder nogle meget vsentlige opstramninger af Kommissionens udspil , opstramninger , som efter min mening gerne kunne vre vedtaget uden ndringer .
Men sdan bliver det ikke .
Industrien og andre har ogs gjort deres indflydelse gldende her i Parlamentet , og det resultat , vi kommer til at vedtage i morgen , bliver ikke helt s godt , som det kunne have vret .
<P>
Jeg vil godt pege p nogle af de vsentlige forbedringer , som Parlamentet fr med .
Vi fr forsigtighedsprincippet og substitutionsprincippet meget strkt understreget .
Der bliver tale om en vending af bevisbyrden .
Vi fr nu , med det , der ogs er Kommissionens udgangspunkt , et etstrenget system for regulering og udfasning og godkendelse af kemikalier med nogle klare frister , som jeg synes er vigtige .
Det er ogs vigtigt , at vi fr listen over farlige stoffer , der skal udfases , udvidet .
Endelig vil jeg gerne pege p sprgsmlet om dyreforsg .
Jeg synes , at man her , ogs fra liberal side , har ydet et meget vigtigt bidrag til at f sprgsmlet om begrnsning af dyreforsgene sat p dagsordenen , og det er jeg meget glad for at kunne sttte , ogs ved afstemningen i morgen .
Der er mange vsentlige fremskridt , som br indg i den forestende lovgivning , og derfor skal jeg blot til sidst sprge kommissren , hvornr Kommissionens udspil til en samlet lovgivning bliver lagt frem .
Jeg har forstet , at det skulle blive tidligt nste r , men det kunne vre dejligt at f et nogenlunde klart tidspunkt oplyst her i dag .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , jeg vrdstter ogs det arbejde , som ordfreren og Miljudvalget har udfrt med henblik p en virkelig fremsynet strategi .
Parlamentet yder et vrdifuldt bidrag p denne mde , nemlig ved at lade den kemiske sektor vre omfattet af retningslinjerne for alle dimensioner af den bredygtige udvikling , bde den miljmssige dimension , den sociale dimension og den konomiske dimension .
Der er taget hjde for miljkvaliteten og beskyttelsen af den menneskelige sundhed . Den kemiske industris konkurrenceevne opns ved hjlp af tilskyndelsesforanstaltninger , der tager sigte p at sttte innovationen og fremme den gradvise erstatning af de farligste stoffer .
Vi kan foretage en yderligere forbedring af forslaget i morgen ved at vedtage nogle ndringsforslag , som hr . Lange og andre af vores kolleger har stillet , og som navnlig er til gavn for de sm virksomheder .
<P>
Der er sledes tale om en forebyggende strategi , hvor man ikke frst griber ind bagefter , nemlig nr skaden er sket , men der er ogs tale om en streng og stringent strategi .
Derfor skal vi understrege henvisningen til miljmssig ansvarlighed , som er et princip , der ogs br glde i de lande , hvor der ikke altid tages behrigt hensyn til arbejdstagernes sundhed og miljbeskyttelsen .
Her tnker jeg p den dom for nylig , hvor den oliekemiske fabrik i Marghera blev frikendt , og hvor man ikke straffede Montedison Enimonts ledere , som er ansvarlige for 157 arbejderes dd og for den katastrofale forurening af Venedigs jord og lagune . Den italienske regering burde anke denne dom .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , vi skal lige understrege , at nogle kemikalier er gavnlige .
Man behver blot at se sig omkring her i salen p tpper , stole , borde , maling , stl og glas for at se , at vi har meget brug for dem .
Men de kan ogs vre skadelige .
Insektmidler , brandhmmende midler og endog hrspray kan vre farlige , og det skal vi vre opmrksomme p .
Kemikalier kan helt sikkert udgre en risiko , hvis de bruges forkert .
Der er behov for regulering , og nogle gange kan det vre ndvendigt at udfase eller forbyde et kemikalie .
<P>
Jeg er imidlertid bange for , at denne betnkning gr for vidt for hurtigt , og det samme glder til en vis grad hvidbogen .
Jeg ved , at det endnu kun drejer sig om en hvidbog , men vi m se nrmere p nogle af de eventuelle omkostninger for industrien i Europa , som efter sigende skulle udgre 8 milliarder euro .
De store omkostninger for dyrene har ogs vret nvnt .
BUAV ( British Union for the Abolition of Vivisection ) har beregnet , at der bruges 2.123 dyr pr. afprvning af kemikalier , der produceres i store mngder .
Vi har fet at vide , at forsg med 30.000 stoffer involverer 12,8 millioner dyr , og i betnkningen tales der om 100.000 stoffer .
Disse stoffer skal naturligvis ikke alle afprves p dyr , men det drejer sig om et betydeligt antal .
<P>
Der er andre eksempler p overreaktion i betnkningen . I punkt 38 anmodes der om , at alle CMR-stoffer i kategori 3 ogs betragtes som meget problematiske stoffer .
Man kan blot tage et eksempel fra n industri , rmaterialer til fleksibelt skum .
Det frdige produkt udgr p ingen mde en fare og giver komfort og sikkerhed for forbrugere i produkter fra mbler til instrumentbrttet i biler .
Det er en industri , der beskftiger 360.000 personer , 96 % af disse i sm og mellemstore virksomheder .
Disse personers arbejdspladser kunne derimod nemt komme i fare .
<P>
Jeg kan helt bestemt tilslutte mig formlet med hvidbogen . Vi nsker at ge vores viden om kemikalier , og vi nsker en sikrere verden .
Vi m prioritere nogle omrder .
Det betyder streng risikoforvaltning uden at skade de sm og mellemstore virksomheder i kemikalieindustrien mere end hjst ndvendigt , for selv om kemikalieindustrien ikke er uden risici , giver industrien beskftigelse , fordele og sikkerhed for vores borgere .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , kre kolleger , vi er benbart alle sammen enige , for jeg konstaterer , at ogs PPE-DE-Gruppen synes , at den nuvrende kemikaliepolitik prges af en mangel p politik , for meget bureaukrati , manglende evne til at f kendskab til alle stoffer og ogs manglende evne til at trffe foranstaltninger .
Derfor er sttten til hvidbogen s vigtig , men i endnu hjere grad sttten til de forbedringer , som foresls i Schrling-betnkningen .
<P>
Presset fra den kemiske industri har frst og fremmest i de seneste dage vret enormt .
Den mangler benbart ikke de ndvendige finansielle midler til at indlede store kampagner og udmale et stort flertal i Parlamentet som en flok kofundamentalister .
Men jeg tror , at Miljudvalgets resultat var afbalanceret , og at det derfor fortjener al mulig sttte i morgen .
<P>
Jeg vil nvne en rkke vsentlige punkter .
Jeg tror , at alle stoffer p lang sigt skal registreres , men at der skal opstilles prioriteter for mellemlang og kort sigt . Sidstnvnte skal imidlertid ikke kun ske p grundlag af produktionsmngder .
Ogs mindre mngder br der lgges tilstrkkelig vgt p , og udgangspunktet skal egentlig dannes af et stofs iboende egenskaber .
<P>
Som hr . Lange netop sagde , er erstatningsprincippet vsentligt .
Hvis der findes et mindre farligt stof , som er testet , hvilke logiske grunde har vi s til ikke at anvende dette , undtagen mske en finansiel grund ?
<P>
Et andet vsentligt element er , at vi m kunne forbyde stoffer , som giver anledning til megen bekymring ssom persistente og bioakkumulerende stoffer og hormonforstyrrende stoffer , medmindre de ud fra et samfundsmssigt synspunkt er vsentlige , og der ikke findes nogen alternativer .
S m vi kunne tillade dem med strenge godkendelser .
<P>
Et tredje , men mindst lige s vigtigt element er den maksimale information af forbrugeren gennem tydelige mrkesedler , men ogs gennem offentlige databanker og information om stofferne .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg har ligeledes stemt for Langen-betnkningen i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , og jeg finder den ogs rigtig .
P den anden side har jeg ogs forstelse for , at vores kolleger i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har andre prioriteringer .
Det finder jeg ogs forsteligt , for ellers ville vi jo ikke have brug for to udvalg , men kunne derimod lave det hele i et udvalg .
Jeg mener ogs , at det kun er p baggrund af denne spnding mellem forskellige udvalg , at der opstr noget fornuftigt til sidst .
<P>
Jeg har lidt problemer med fru Schrlings betnkning - det m jeg helt rligt sige .
Det strste problem er mske , at jeg mener , at stofferne ikke kun skal vurderes p deres farlighed , men ogs p deres egenskaber .
Og for s vidt kan de ikke bare substitueres , i hvert fald ikke alle .
Der er stoffer , som er farlige , men som er nyttige i srlige kemiske processer .
For det andet mener jeg , at farligheden m vre begrundet videnskabeligt .
Den skal kunne kontrolleres .
Jeg er altid meget mistroisk , nr det drejer sig om , at farlighed eller risici formodes .
Det er meget subjektivt og kan mske forsts , men ikke kontrolleres .
<P>
For mange af de foreskrevne kontrollrers vedkommende sprger jeg ogs helt praktisk mig selv , hvor de er .
Sikkerheden ges ikke med antallet af bindestreger eller bestemmelser , men derimod med den faktiske kontrol .
Det skal man alts ogs se p .
Og endnu en lille bemrkning . Hvilke stoffer er egentlig samfundsmssigt ndvendige ?
Hvordan fastslr man sdan noget ?
Hvem fastslr sdan noget ?
Det har jeg brug for at f opklaret . Jeg er meget lydhr .
I vrigt vil jeg gerne minde formanden om , at vi i aften forhandler om en omstning p over 800 milliarder euro . 400 fra energien og 400 fra kemien .
Det er et meget stort tal p to en halv time .
<SPEAKER ID=323 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for betnkningen om Kommissionens hvidbog om en ny kemikaliepolitik .
Jeg hber virkelig , den bliver vedtaget i morgen .
Det er yderst vigtigt , at vi tager dette skridt hen imod en ny , bedre og mere effektiv kemikaliepolitik .
Jeg vil gerne isr rette en stor tak til fru Schrling , som har lagt meget arbejde i sin rolle som ordfrer .
Jeg vil ogs gerne takke alle , der har deltaget i forhandlingen , da det har vret en vigtig diskussion med mange vigtige synspunkter .
<P>
I hvidbogen prsenteres Kommissionens forslag til en ny kemikaliestrategi .
Den fremgangsmde , der prsenteres i hvidbogen , er velafbalanceret , og efter min mening er den et skridt hen imod en bredygtig udvikling .
Debatten har vist , at det er lykkedes os nogenlunde at finde en balance mellem forskellige holdninger , selv om der er plads til forbedringer .
<P>
Baggrunden er , at kemikalieproduktionen er vokset nrmest eksplosivt , fra 1 million t i 1930 til 400 millioner t pr. r i dag .
Vi vil opretholde et hjt beskyttelsesniveau for miljet og den offentlige sundhed , men vi skal ogs forsge at udnytte kemikaliernes fordele .
Vi ved alle , at der forekommer kemikalier i praktisk taget alle de produkter , vi mder i dagligdagen .
Det er ikke realistisk at tro , at vi i en hndevending kan skille os af med alle kemikalier , eller at man kan leve i et kemikaliefrit , moderne samfund .
Derimod m vi afbalancere disse krav .
For alle , som har gennemget EU ' s nu 20 r gamle kontrolsystem , burde det st klart , at systemet langtfra er tilstrkkeligt effektivt .
Med systemet foretages der bl.a. det vil jeg pst - en kunstig eller vilkrlig skelnen mellem gamle og nye kemikalier .
<P>
Kemikalier har mange og yderst vigtige fordele for samfundet .
Takket vre medicin og lgemidler er det muligt at bekmpe sygdomme og lidelser .
Man kan vel sige , at strstedelen af de produkter , som udgr en del af vores moderne livsstil i dag , er fremstillet af plastik eller indeholder kemikalier af en eller anden art .
Den kemiske industri er en af Europas strste produktionsindustrier .
Den beskftiger 1,7 millioner mennesker , og mellem 3 og 4 millioner arbejdspladser afhnger af den .
96 % af alle virksomhederne er sm og mellemstore , og de reprsenterer ca . 23 % af kemikalieproduktionen .
<P>
Vi udsttes alle for kemikalier hver dag .
Vi har forsgt at undersge , om dette kan beskrives med tal .
Hvis man f.eks. regner i ton , er vi alle sandsynligvis i kontakt med et par ton kemikalier i vores daglige liv .
Det betyder s ogs , at vi udsttes for adskillige tusinde kemikalier .
Der offentliggres flere og flere rapporter om sundhedsproblemer , allergi og astma , som menes at st i forbindelse med kemikalier .
Forskningsresultater , som allerede er blevet nvnt , viser , at man kan finde mindst 350 syntetiske kemikalier i menneskekroppen , som ikke burde findes der ad naturlig vej .
Det er kemikalier , som er persistente og bioakkumulerende . Disse kemikalier findes nu i fostre og i moderkager .
De overfres til fostre og nyfdte . Kemikalierne er det frste , et barn fr i sig .
Kemikalier genfindes i dybhavsorganismer og i Nordpolsomrdet , hvor de aldrig nogensinde er blevet anvendt .
Hormonforstyrrende stoffer kan pvirke vores reproduktionsevne og vores nervesystem .
Dette er et faktum .
<P>
Procedurerne i den nuvrende EU-lovgivning er med rette blevet kritiseret for at vre alt for langsomme og omstndelige .
Selv om vi har gjort visse fremskridt i EU , nr det handler om at vurdere risiciene og begrnse og kontrollere anvendelsen af farlige kemikalier , er der stadig uhyre meget arbejde , der skal gres .
I dag er det myndighederne , som skal bevise , at et kemikalie ikke er sikkert .
Det skal der naturligvis laves om p !
Ansvaret for , at de produkter , der kommer ud p markedet , er sikre , skal ligge hos producenter , fabrikanter og brugere i et senere led i produktionskden , hvilket er tilfldet for alle andre produkter , og dr har vi en EU-lovgivning .
Kan De forestille Dem noget andet produkt , hvor vi ikke engang har grundlggende informationer om produktets indhold , eller hvor ansvaret helt og holdent ligger hos myndighederne ?
Dette er en grundlggende systemfejl .
For os glder det nu om at finde en passende afvejning mellem p den ene side kemikaliernes fordele og p den anden side de uacceptable risici , de medfrer for menneskers sundhed og for miljet .
Samtidig vil vi naturligvis srge for , at det indre marked kan fungere , og for , at den europiske kemikalieindustri , som er verdens strste , kan bevare sin konkurrenceevne .
For bedre at kunne vurdere konsekvenserne af forskellige mder at gennemfre forslagene i hvidbogen p har vi igangsat en undersgelse , hvor man skal se nrmere p omkostningerne .
<P>
Kommissionen foreslr , at der etableres et skaldt REACH-system , som skal omfatte bde eksisterende stoffer - mange af dem har vret p markedet i mindst 20 r , men er aldrig blevet testet ordentligt - og nye stoffer , som er kommet p markedet efter 1981 .
Industrien br anspores til at indsamle data og i givet fald teste stofferne , fortrinsvis uden at anvende dyreforsg .
Vi m sammen bidrage til at begrnse dyreforsg .
Der er behov for en samlet politik til dette forml .
Ingen af os vil vel acceptere , at der gennemfres hele forsg p levende mennesker , dyr eller natur med kemikalier , hvis indhold vi ikke ved tilstrkkeligt meget om .
Man kan faktisk sige , at det er det , der sker i dag , eftersom vi ikke ved tilstrkkeligt meget om de kemikalier , som anvendes .
Her er der behov for pragmatiske beslutninger og en fornuftig anvendelse af forsigtighedsprincippet i kemikaliepolitikken .
Hvis der er grund til at mistnke et stof for at have en skadelig indvirkning p miljet eller sundheden , og vores videnskabelige og tekniske kunnen ikke er tilstrkkelig til at afdkke risiciene , skal vi foretrkke det sikre frem for det usikre og begrnse eller forbyde anvendelse af stoffet , indtil vi ved mere .
<P>
Den absolutte topprioritet er at lukke hullerne i vores viden om risiciene ved de 30.000 skaldte " eksisterende stoffer " , som produceres eller importeres i strre mngder end 1 t pr. producent og r .
<P>
Det foreslede nye system omfatter en srlig ordning for stoffer , som giver anledning til srlig bekymring , skaldte CMR-stoffer .
Der er tale om stoffer , som er krftfremkaldende , mutagene eller reproduktionstoksiske .
De skal godkendes , inden de m anvendes , og virksomheder skal dokumentere , at de kan anvendes sikkert , under forudstning af at der vedtages foranstaltninger til hndtering af risiciene .
En sdan sikker anvendelse kan i s fald godkendes med hensyn til de cost-benefit-analyser , som virksomhederne har foretaget .
Herved vendes bevisbyrden , og risikovurderingen vedrrer de anvendelsesomrder , som virksomheden har sgt godkendelse til .
P denne mde vil ca . 1.500 stoffer , det vil sige 5 % af alle stoffer , blive omfattet af denne godkendelsesprocedure .
Systemet vil fremme innovation , og det betyder , at de farligste stoffer bliver erstattet .
<P>
Jeg har noteret mig , at Parlamentet i sit forslag til betnkning foreslr , at flere kategorier af stoffer skal indg i godkendelsesproceduren .
Jeg kan forst , at man vil gre det , men jeg mener , det er uheldigt at give systemet alt for stor rkkevidde for jeblikket .
Vi skal vre pragmatiske i begyndelsen , s vi ikke falder tilbage til et uhndterligt system .
Hvis vi overbelaster systemet , vil store ressourcer blive anvendt p hndtering af en meget lille del af alle de stoffer , skal undersges .
Vi har begrnsede ressourcer , og vi m prioritere og beslutte os for , hvordan vi skal anvende dem p den mest effektive mde .
<P>
I Parlamentets forslag til betnkning str der ogs , at det foreslede EU-system skal omfatte kemikalier , som produceres i mindre mngder end 1 t i form af stoffer og prparater , eller som forekommer i produkter .
Fra Kommissionens side vil jeg p det bestemteste anbefale en grnse p 1 t , sledes at industriens og myndighedernes ressourcer kan anvendes s effektivt som muligt .
Hvis vi vil gennemfre forslaget , m vi koncentrere os om det , som er farligst .
Der er formentlig tale om en misforstelse .
Denne grnse glder ikke for de farligste stoffer , der under alle omstndigheder skal gennemg en godkendelsesprocedure .
At grnsen sttes til 1 t , betyder ikke , at kemikalier , som produceres i mindre mngder , undgr kontrol .
Industrien mangler stadig at foretage en risikovurdering af kemikalierne og at give sikkerhedsinformationer til brugerne i form af mrkning og sikkerhedsdatablade .
Det bliver medlemsstaternes sag at srge for , at disse bestemmelser efterleves .
Industrien skal p anmodning kunne indberette informationer til myndighederne .
<P>
Kommissionen har nu nedsat en rkke tekniske arbejdsgrupper med eksperter fra medlemsstaterne , industrien , ikke-statslige organisationer og Kommissionen .
Resultaterne ventes at komme i februar 2002 , og de vil udgre et af de vigtigste bidrag til lovgivningsforslaget fra Kommissionens side .
<P>
Det er svrt at forudsige , hvornr Kommissionen kan stille sine forslag .
Hvis alt forlber smidigt , tror jeg , vi kan regne med april eller maj 2002 , men mlstningen er under alle omstndigheder at fremlgge forslagene for Parlamentet og Rdet inden sommeren 2002 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige nogle ord i forbindelse med den debat , som jeg ved finder sted , og som mske er mest intens i Tyskland og Det Forenede Kongerige .
Det handler om , at den europiske kemikalieindustri skal forblive konkurrencedygtig , men vi gr ikke noget , som ikke ogs gres i USA , Canada , Japan , i OECD-regi .
Nogenlunde de samme foranstaltninger vedtages ogs i vores konkurrerende lande og i verden omkring os , eftersom man har prcis samme problemer som Europa .
Hvis man nsker , at den europiske kemikalieindustri skal kunne hvde sig , m man arbejde for en bredygtig udvikling .
Man m kunne st inde for , at det , man producerer , er sikkert at anvende for menneskers sundhed og for miljet , og at det opfylder forbrugernes krav .
<P>
Vi har stillet et afbalanceret forslag , som tager hensyn til industriens behov , men som ogs angiver , at det vigtigste at opn er et hjt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljet .
Jeg tror , at det bedste svar , som kan gives , er , at man ikke behver vre bange .
Dette vil fre til innovation p kemikalieomrdet .
Vi kan forsvare vores europiske kemikalieindustri gennem en sikker hndtering af kemikalierne i fremtiden .
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Prisstningspolitik og vandressourcer
<SPEAKER ID=325 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0341 / 2001 ) af Flemming for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om prisstningspolitikker med sigte p strre bredygtighed i brugen af vandressourcer ( KOM ( 2000 ) 477 - C5-0634 / 2000 - 2000 / 2298 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=326 NAME="Flemming">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi har her hverken at gre med en lovprocedure eller med en hvid- eller grnbog , men derimod udelukkende med gennemfrelsen af vandrammedirektivets artikel 9 , som allerede meget njagtigt angiver , hvordan omkostningerne for tjenesteydelserne i forbindelse med vandforsyningen skal dkkes .
Senest inden 2010 skal medlemsstaterne srge for , at prisstningspolitikken for vand giver brugerne tilstrkkeligt incitament til at udnytte vandressourcerne effektivt , idet der tages hjde for de sociale , kologiske og konomiske effekter af omkostningsdkningen og de geografiske og klimatiske forhold i de pgldende regioner .
<P>
Jeg har sledes i min betnkning forsgt at anskueliggre , at brugen af vores vandressourcer skal vre bredygtig , det vil sige , at den ogs skal bevares for de kommende generationer , at der skal holdes fast i bredygtige lsninger for at holde vores vandlb rene og for at forsyne befolkningen med rent drikkevand , men at der dog ogs gerne m findes frem til nye veje .
I den sammenhng skal den bredygtige forsyning og behandling , hje miljstandarder , forsyningskvaliteten og socialt retfrdige priser tilgodeses .
<P>
Indfrelsen af erhvervskonomiske instrumenter , inddragelsen af private virksomheder , men ogs en gennemfrt optimering af driftsstrukturerne p omrdet for tjenesteydelser i forbindelse med vandforsyning br vre mulig .
Jeg siger personligt helt klart nej tak til en liberalisering af vandforsyningen og vandbehandlingen , men jeg siger ja til , at hvert land kan bruge sit vand , sdan som befolkningen nsker .
Jeg gr ind for solidaritet i forbindelse med vandforbruget inden for Europa , men ingen medlemsstat skal vre tvunget til under denne overskrift gratis at skulle stille sit vand til rdighed for en anden medlemsstat .
<P>
Til de mange ndringsforslag m jeg ganske kort sige , at det jo virkelig er dejligt at gentage ting , som er vigtige og ogs rigtige , igen og igen .
Det er ogs meget svrt at sige noget imod rigtige og vigtige ting , isr hvis de allerede for lngst er omfattet af en lov , et direktiv , nemlig vandrammedirektivet .
Men man m sprge , om det giver mening med en sdan fremgangsmde .
Da det i dag alligevel ikke handler om lovgivning , og vi nu skal opstille retningslinjer , vil jeg sige , at sdan m det vre .
<P>
Et ndringsforslag er jeg virkelig ked af . Det drejer sig om det , som s at sige dmmer et bestemt medlemsland p grund af et projekt , som faktisk er et rent indenrigspolitisk anliggende , hvor den tilsvarende kontrol af miljbredygtigheden endnu ikke er gennemfrt , og hvor EU ' s love , hvis der skal gives penge fra EU , jo naturligvis skal overholdes .
Det ville glde mig , for ikke at danne hslig prcedens , hvis man eventuelt ville undlade at stemme for dette ndringsforslag .
<P>
Jeg synes , at Kommissionens dokument er meget godt .
Jeg synes ogs , det er godt , at Parlamentet i modstning til , hvad der er tilfldet i mange medlemsstater , ogs kan blive hrt ved gennemfrelsesbestemmelsen af en lov .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet ser en sttte af deres anstrengelser i Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=327 NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil lyknske det korresponderende udvalg og fru Flemming med deres arbejde .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter gr ind for Kommissionens meddelelse .
En passende prisstningspolitik for vand til kunstvanding vil tilskynde til bredygtig brug af vand i landbruget , som er den strste forbruger , og den vil gre det muligt at frigre ressourcer til anden brug , hvorved miljbelastningen nedbringes .
<P>
Analysen af prisstningen for vand til kunstvanding er kompleks p grund af den store forskel i landbrugernes forbrug i EU og forskellen mellem regionerne , hvad angr behovet for og rdigheden over vand til landbrugsforml .
Vand er grundlaget for landbruget i Middelhavsomrdet .
Hvis der ikke er vand , er der ikke noget ud over de omdiskuterede mandeltrer .
<P>
Prisstningspolitikken br vre heterogen , henholde sig til princippet om , at forureneren betaler , og tage hensyn til de sociale , miljmssige , konomiske , geografiske og klimatiske forskelle i de regioner , der uden tvivl vil blive mest berrt af denne prisstningspolitik .
<P>
De finansielle , miljmssige og ressourcemssige omkostninger ved kunstvanding krver en differentieret behandling for at opn gradvise forbedringsml .
Derfor br denne politik indfres gradvist og gennemsigtigt , og den br tilpasses lokalt .
Sledes br information af ejere af kunstvandingsanlg og tilpasning og optimering af kunstvandingsinfrastrukturer og -teknikker ske sidelbende for at f landbrugerne til at acceptere denne politik .
<P>
Mine damer og herrer , den eksisterende flles landbrugspolitik bidrager ikke til , at mlene i rammedirektivet ns , og derfor br vi finde en sammenhng mellem disse to politikker , s det europiske landbrug garanteres en funktionel model .
<P>
I Europa er vand i dag vigtigt for samhrigheden mellem regionerne .
Revisionen af Agenda 2000 om udarbejdelse af miljvenlige landbrugsforanstaltninger br omfatte mlene med vandpolitikkerne .
Det vil krve , at visse former for sttte ndres , at princippet om miljbetinget sttte tages i anvendelse , og at de mest srbare landbrug , f.eks. familiebrugene , fr ret til passende kompensationer med det forml at fremme bredygtig brug af vand og integreret udvikling af landdistrikterne .
<SPEAKER ID=328 NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at vandprisen har indflydelse p forbruget , men den skal faststtes med omtanke , s den ikke konomisk og miljmssigt virker mod hensigten .
<P>
Der m tages hjde for den store forskel p de kriterier , der anvendes p dette omrde , og for de hindringer , der kan vre i medlemsstaterne , svel lovmssige som i form af erhvervede rettigheder og sdvaner - som kan vre vanskelige at ndre p , isr p kort sigt .
I den forbindelse er det vrd at huske p , at der er landbrugsafgrder , som bidrager til at bevare et levested og en fauna , som ville forsvinde , hvis denne aktivitet ophrte .
Ogs i dag er der industrivirksomheder , der efter at have brugt en vis mngde vand , tilbagefrer det til dets oprindelsessted i samme eller bedre kvalitet .
I princippet er det ikke rimeligt at lgge afgifter p denne type aktiviteter .
<P>
Hvis tiden tillod det , kunne jeg blive ved med at nvne eksempler p konomiske aktiviteter , bde landbrugsmssige og industrielle , der i stedet for at vre en trussel for vores vandressourcer er en klar fordel for miljet .
<P>
Endelig , hr. formand , burde de midler , der hidrrer fra vandafgifter , anvendes til forbedring af infrastrukturerne , hvilket ville forhindre spild i forbindelse med transport og sikre en bedre og strre adgang til denne ressource .
Betaling for vandforbrug er et ngleelement , men kun et af flere midler , som skal f samtlige medlemsstater til at anvende denne livsvigtige ressource mere rationelt .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at vi str over for et problem med distribution og ndvendig fordeling , som er forholdsvis let at lse , hvis vi kan regne med det flles Europas regeringers gode vilje og solidaritet .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vand er et gode , som alle mennesker br have adgang til , men det er ogs en knap ressource , og det gr det mere og mere pkrvet , at alle bruger det effektivt .
<P>
Derfor er prisstningspolitikken , blandt andre instrumenter i vandrammedirektivet , en mde , hvorp vi kan komme dette ml nrmere .
<P>
Det er derfor vigtigt , at der er en pris p vand , og at den s njagtigt som muligt afspejler dets milj- , leverings- og ressourceomkostninger .
<P>
Men det er ikke mindre vigtigt , at der i en prisstningspolitik tages hjde for vandets sociale funktion og behovet for at inddrage klimatiske , geografiske og regionale aspekter , nr vilkrene for den skal fastlgges .
<P>
Det er muligt - og efter min mening pkrvet - at gre en effektiv og miljrigtig vandforvaltning i alle medlemsstater forenelig med den forvaltning af vandressourcerne , som de enkelte medlemsstater finder mest hensigtsmssig i deres omrde .
<P>
Derfor br Europa-Parlamentet sttte alle de forslag til foranstaltninger i meddelelsen , som har til forml at opn en mere effektiv udnyttelse af vand , og anerkende , at et passende prissystem er et vigtigt instrument til at opn det med .
<P>
Vi br imidlertid klart afvise ethvert forslag om indblanding i en medlemsstats politik for forvaltning af vandressourcer .
For det frste fordi det falder helt uden for rammerne af meddelelsen , og for det andet fordi det er imod rammedirektivets nd og bogstav .
<P>
Nr vi taler om omkostninger og deres dkning , m vi ikke glemme de vilkr , hvorp dette begreb er fastsat i rammedirektivet , hvori der argumenteres for at oprette et prisstningssystem , som medfrer en maksimal omkostningsdkning , hvor det er op til de enkelte medlemsstater i henhold til de forhold , som allerede er blevet nvnt - ogs i Landbrugsudvalget - at foretage den konkrete prisstning i de enkelte tilflde .
<P>
Nr vi derfor taler om fuld omkostningsdkning , skal denne dkning fortolkes i henhold til bestemmelserne i rammedirektivet , som er EU ' s eneste gldende lovgivning p omrdet .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Rosemarie">
Hr. formand , vand er fdevare nummer et .
At spare p vandet og beskytte vandressourcerne er derfor uomgngeligt for mig .
Et instrument til at n dette er , som det krves i vandrammedirektivet , en omkostningsdkkende prisstningspolitik for vand , som indeholder bde milj- og infrastruktur- og behandlingsomkostninger .
Det er dog ogs ndvendigt med initiativer til vandbesparelse .
Med en basispris for grundforsyningen og stigende priser for det , der forbruges derudover , sttter man den sknsomme behandling af vand .
Det skal ogs sikres , at der i basisprisen tages hensyn til sociale aspekter , for adgangen til vand skal vre mulig for de konomisk svage grupper i samfundet .
<P>
Et vigtigt omrde , hvor der er brug for handling , er landbruget .
Fjernelsen af vandsubventioner i landbruget og sknsom behandling af vandressourcer kan kun opns , hvis den landlige udvikling stttes , og der bnes for nye indkomstkilder for landmndene .
Det er ogs ndvendigt , at vandforurenerne spder til i kassen , det vil sige , at princippet om , at forureneren betaler , skal glde .
Desuden skal alle vandforbrugere i Europa have dokumenteret , hvor meget vand de forbruger , og hvordan vandprisen er beregnet .
<P>
Jeg mener ogs , at det er vigtigt , hvor store markedsmekanismer vi tillader , og om privat engagement og offentlig , regionalt organiseret vandforsyning og sknsom behandling af vandressourcer strider mod hinanden .
Jeg mener , at samarbejde mellem offentlige og private virksomheder med udnyttelse af privat knowhow og kapital giver mulighed for at udnytte vandressourcer optimalt i kologisk og konomisk henseende , uden at man behver at opgive regionale forsyningsomrder .
Jeg taler alts ikke om liberalisering og konkurrence for enhver pris p dette omrde , men om sikring af effektiv kologisk vandforsyning .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , fru Flemmings betnkning bygger p det eksisterende rammedirektiv om vand .
Min gruppe vil med glde sttte betnkningen .
Hvis vandressourcerne skal anvendes p en bredygtig mde , skal prisen for forbrugerne afspejle bde leverings- og efterbehandlingsomkostninger .
Men nr vi stemmer i morgen , vil der vre meget fokus p et aspekt af betnkningen , nemlig den spanske vandplan , en ordning med opfrelse af 120 dmninger og overfrsel af enorme mngder vand fra et flodbassin til et andet .
<P>
Jeg er ikke sikker p , at man i en betnkning om generelle principper skal fremhve n bestemt medlemsstat med henblik p kritik , men efter i de seneste uger at have lyttet til begge sider af forhandlingen er min personlige holdning , at denne ordning tilsyneladende er i direkte modstrid med forslaget til ordningen i fru Flemmings betnkning .
<P>
Kommissren har tidligere understreget , at hun ikke gr ind for anvendelse af EU ' s strukturfonde til sttte af projekter , der er skadelige for miljet .
Jeg hber derfor , at hun vil vre meget opmrksom , nr den spanske regering anmoder Kommissionen om milliarder af pund i strukturfondssttte til et projekt , der er i modstrid med principperne i - om ikke formuleringen af - rammedirektivet om vand , en af Kommissionens bedste prstationer .
Jeg forventer , at Kommissionen understreger , at undersgelser af miljpvirkninger skal vre uafhngige og indeholde en vurdering af ordningen i sin helhed , ikke blot enkelte forslag .
<P>
Den spanske ordning vil vre en prve p , om Kommissionens forpligtelser over for opnelsen af et bredygtigt milj vejer tungere end presset fra interesser og regeringer i medlemsstaterne .
Jeg hber , at kommissren vil gre sit bedste for at sikre , at hendes kolleger bestr denne prve .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="DE" NAME="De Roo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne nske fru Flemming tillykke med den fremragende betnkning , som er bedre end Lienemann-betnkningen om vandrammedirektivet .
<P>
Flemming-betnkningen drejer sig om vandpriser , og Chris Davies har sagt , at det navnlig drejer sig om en meget omstridt del , punkt 28 , hvori der gives udtryk for foruroligelse over Aznar-regeringens plan om at tappe en stor del af den nordspanske flod Ebros vand og transportere dette vand 1.000 km til Sydspanien , idet den ene halvdel skal bruges til turistindustrien og den anden halvdel til landbruget .
Denne plan har en negativ indflydelse p 100 naturomrder i Spanien og vil ogs f en negativ virkning p den brune bjrns og den iberiske ulvs habitat i Pyrenerne .
Denne gigantiske plan koster 22 milliarder euro , og Spanien vil have , at Europa er med til at betale de 7 milliarder .
<P>
Spanien skal lre , at vand er et kostbart gode , og at rent vand koster penge , hvorved hoteller og landmnd sparer p det .
I Nordeuropa er det helt normalt .
Det er ogs pfaldende , at den portugisiske regering - Portugal ligger jo ogs p Den Iberiske Halv - godt kan fre en god vandprispolitik .
Under pres fra Aznar-regeringen foreligger der et nyt ndringsforslag 6 fra medlemmerne fru Flemming , hr . Cox og hr .
Davies om netop at slette denne henvisning til denne spanske plan .
Spiller Pat Cox ' kandidatur til formandsstolen en rolle her ? Hvordan kan det ellers forklares , at Den Liberale Gruppe nu lige pludselig indtager en anden holdning end i Miljudvalget ?
Kre kolleger , jeg beder Dem om at stemme imod ndringsforslag 6 til Flemming-betnkningen og for det oprindelige punkt .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som mine kolleger har sagt , er vand en begrnset naturlig ressource , og befolkningen har en grundlggende ret til at bruge denne ressource .
Derfor er vi imod de ndringsforslag , hvori vand betegnes som en vare , og vi er ogs imod dem , der omhandler privat vandforvaltning .
Og vi vil stemme imod de ndringsforslag .
Alligevel mener jeg , at det er ndvendigt at udnytte vandet rationelt , som det fremgr af fru Flemmings betnkning , og det er europernes moralske ansvar over for de befolkninger , som har en enorm vandmangel .
<P>
Rammedirektivet , hvis udarbejdelse , som kommissren udmrket ved , kostede meget tid og mange forhandlinger , indeholder i artikel 9 en bestemmelse om omkostningsdkningen .
Men af selve direktivet og af fru Flemmings betnkning fremgr det , som andre kolleger har sagt , at der skal tages hensyn til forskellige regionale , sociale og klimatiske forhold , hvilket ogs er en pmindelse om ndvendigheden af at trffe spareforanstaltninger , s vandspild undgs i produktions- og forsyningssystemerne , renset vand genbruges i videst muligt omfang , og kunstvandingsteknikkerne forbedres .
<P>
Det krver alt sammen , at offentligheden informeres , og at de tre berrte sektorer , husholdningerne , landbruget og industrien , deltager .
Og vandets kvalitet og renhed skal ogs forbedres .
Fru kommissr , der er stadig et hjt nitratindhold i vand , og det skal der laves om p , som Europa-Parlamentet altid har sagt .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , hr. formand , at det ikke er underligt , at der i denne sammenhng i Spanien er stor modstand imod den nationale vandplan , som ganske vist blev vedtaget med flertal i vores lands parlament , for den er hovedsageligt baseret p vandreservoirer og vandoverfring fra floden Ebro , og det kan f katastrofale flger for et flles kosystem i Europa .
Desuden befinder de pgldende vandreservoirer sig i srligt beskyttede omrder .
Uden at jeg nsker at fremhve mit eget land , er det derfor rigtigt , fru kommissr , at det er ndvendigt at overveje , hvordan de europiske fonde anvendes .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , vand er ikke en handelsvare , og retten til at rde over det er en grundlggende ret .
Medlemsstaterne br tvrtimod faststte en rkke flles ml for en god forvaltning af vandet .
I denne sammenhng kan en sammenligning mellem staterne reelt fre til bedre praksis .
<P>
Men en bedre praksis br bevare styringen med prisfaststtelsen og lovgivningen .
En flles prisfaststtelse vil skabe mange problemer .
Hvordan kan man reelt forene interesserne fra landene i nord og landene i syd ?
Vedrrende lovgivningen kan man f.eks. ikke i Frankrig igen nre tvivl om vandudvalgene , som er de vigtigste instanser til planlgning og administration .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at fje geografiske og regionale specificiteter til vandpolitikken .
Vandbehovene er forskellige alt efter landbrugsproduktionen , jordbunden og klimaet .
<P>
Ligesom Kommissionen stter ordfreren sprgsmlstegn ved gennemfrelsen af princippet om , at forureneren betaler , i landbrugssektoren .
Denne prisfaststtelse medfrer en stor stigning i prisen pr. m3 , som er en ekstraomkostning oven i den , som blev indfrt med dyrevelfrden .
En ndring af dyrkningsteknikkerne vil gre det risikabelt og usikkert for landmndene .
<P>
Hvis vandomrdet bliver alt for regelbundet , straffer man landbruget , som allerede har brugt mange krfter p genoprettelse .
Et landbrug i krise , der ydermere skal underlgge sig reglerne fra WTO , som i jeblikket afholder mde i Doha .
Det er derimod ved at bevare landbrugernes multifunktionelle egenskaber , som bidrager til egnsplanlgningen og miljforvaltningen , at vi kommer frem til en bedre vandkvalitet .
<P>
Det ville vre en fejl at lovgive om det i dag .
Lad os vente til reformerne af den flles landbrugspolitik med at fremlgge sprgsmlet om vand globalt ved at lytte p og hre alle de berrte parter .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen gr sig i dens meddelelse tanker om , hvordan kravene i vandrammedirektivet skal omsttes i praksis . Det giver vores kollega , fru Flemming , desuden vrdifulde bud p i sin betnkning .
Det gennemsnitlige vandforbrug i en husholdning varierer mellem 120 l i Belgien og 213 l i Italien pr. indbygger og pr. dag .
Med 7,72 DM pr. m3 for drikkevandsforsyning og spildevandsbortledning ligger Tyskland p verdensplan sammen med Danmark langt foran , hvad angr omkostningerne , men som tredjesidst , hvad angr forbruget .
En tilstrkkelig vandforsyning af hj kvalitet og en passende spildevandsbortledning hrer naturligvis i bredeste forstand til de forsyningspligtydelser , som vi forhandlede om i morges .
<P>
Vi m dog i denne forbindelse ikke gre den fejl at skre liberalisering og privatisering over en kam .
Privatisering kan i hj grad sammen med andre ting vre et passende middel til at opn mlstningen i vandrammedirektivets artikel 9 .
Jeg vil dog ogs gerne i denne sammenhng - i lyset af debatten om indholdet af den nye regeringskonference - gre kraftigt opmrksom p emnet kompetenceafgrnsning .
S lnge der ikke er fundet en tilfredsstillende lsning , skal vi ikke skabe yderligere usikkerhed i dette flsomme sprgsml om vandforsyning og -behandling .
<P>
For enkelte medlemsstater , ikke kun de sydlige , men derimod f.eks. ogs for Irland og strig , er de forskellige aspekter af emnet vand og vandpriser politisk meget flsomme .
Derfor vil jeg gerne indtrngende advare imod at angribe eller endog nvne enkelte medlemsstater direkte ved navn .
Dette glder s meget desto mere , som nr man - som i punkt 28 af benlyst partipolitiske grunde - forsger at gennemfre krav p europisk plan , som ikke er mulige at gennemfre indenrigspolitisk .
I dette tilflde glder endvidere , at de nvnte sprgsml kun , hvis overhovedet , har noget at gre med et randomrde af betnkningens emne .
Det ville skabe prcedens , hvis flger ikke er til at overskue , og jeg beder Dem venligst om at acceptere ndringsforslag 3 og 6 , for ellers ville vi vre tvunget til at stemme imod den ellers meget gode betnkning .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det drejer sig i denne betnkning om at fremlgge en tekst , der fastlgger prisindekset p vand efter forbrug .
Imidlertid har fristelsen for nogle kolleger vret for stor til at tilfje forslag til denne tekst , der bner for en privatisering af sektoren .
Men vi er nogle stykker her , der forsvarer iden om , at vand ikke br blive en tilfldig handelsvare , men at det skal vre genstand for srlige overvejelser , og srligt at det skal vre til rdighed for alle , bde nuvrende og fremtidige generationer .
De offentlige sammenslutninger skal fortsat st for distribution og rensning af vandet , selv om man accepterer iden om en uddelegering af deres tjenesteydelser til private virksomheder i givne perioder og under prcise betingelser .
<P>
Hvis vi srligt nsker at knytte de europiske borgere til disse sprgsml , og at vores politik ikke udelukkende skal give sig udslag i flere regninger , s lad os bestrbe os p information og kommunikation om dette centrale emne .
Det er ndvendigt , at flere deler vores bekymringer , for at den enkeltes nedsttelse af vandforbruget kan fremmes direkte .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , i betnkningen tages der grundlggende udgangspunkt i , at de lettilgngelige ferskvandsressourcer i vid udstrkning er tilgngelige , og at en bredygtig udnyttelse af vandet og spareeffekter kan opns ved indfrelsen af en konomisk justeringsskrue , hvilket ville resultere i ansvarlig behandling af vand .
Dette krav kan man kun opfylde p verdensplan .
Betnkningens mlstninger om at gennemfre en prisfaststtelse er efter min mening ikke den ideelle vej at g .
Socialt retfrdige priser er ofte negativt begrundede .
Hvor dyrt rent vand bliver , afhnger af de rigtige investorer , af de videnskabelige evner og af , hvordan man bedre end hidtil formr at fordele opgaverne efter princippet om , at forureneren betaler .
Det er op til medlemsstaterne frit at trffe en beslutning .
Det bliver svrt at overholde tidsplanen .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , sdan som det blev sagt , hnger denne forhandling direkte sammen med den forhandling , der fandt sted fr ikrafttrdelsen af Europa-Parlamentets og Rdets rammedirektiv om fllesskabsindsatsen i forbindelse med brugen af vandressourcer .
Den betnkning , vi drfter , flger tankegangen i dette direktiv og overfrer den direkte til sprgsmlet om de udgifter , vi af konomiske grunde skal afholde alle sammen - men mske ikke i lige hj grad - nr vi bruger vandet .
I betnkningen - og det vil jeg gerne lyknske ordfreren med - taler man dog med rette ogs om borgernes ret til at benytte det gode , som vand er , til en moderat eller reduceret pris alt efter behov .
<P>
Prisstningspolitikken skal sledes frst og fremmest tage udgangspunkt i en reel undersgelse af forholdene - ogs de sociale forhold - i forbindelse med det gode , som vand er , men den skal ogs tage udgangspunkt i en indsats , hvor brugerne informeres og gres lydhre over for sprgsmlet , ikke mindst nr det glder om at spare p vandet .
For at muliggre en anvendelse , som er bedre i trd med de forskellige situationer , er det rigtigt , at der - sdan som man bemrkede - skal gives plads til subsidiariteten , s de enkelte stater selv bestemmer , og s de enkelte regioner angiver deres egne niveauer og kriterier .
<P>
At undg spild og hjlpe de mindre gunstigt stillede omrder kunne vre denne betnknings generelle motto , og derfor skal vi overveje landbrugets problem direkte , da det , sdan som nogle af vores kolleger allerede har mindet om , s afgjort ikke bare m blandes sammen med den generelle problematik .
<P>
Det grundlggende princip er nemlig , at alle brugere under alle omstndigheder er med til at betale for vandet , men i forskellig grad .
Det er dog ndvendigt ogs at fastlgge nogle prioriteringsskalaer , frst og fremmest ud fra de sociale behov og herefter ud fra de konomiske behov .
Den mest direkte sammenligning skal foretages med den flles landbrugspolitik , hvor man skal fremme og foresl nogle udviklingsforanstaltninger , som er forenelige med territoriet , men som ogs er forenelige med de vandressourcer , der er til rdighed .
Og nr der slet ikke er nogen vandressourcer til rdighed , br man efter min mening tage hjde for dette , ikke mindst i prisstningen .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg er enig i det , der str i betnkningen om , at vand ikke er en handelsvare , men en vrdi , som skal beskyttes , forsvares og behandles som sdan , og at adgangen til vand er en umistelig menneskerettighed .
Som socialdemokrater deler vi ikke synspunktet om , at vand er en handelsvare , hvorved dets sociale og kulturelle karakter udelukkes , og vi mener ikke , at det kan beskyttes og forsvares ud fra markedskonomiske kriterier .
<P>
Hvad angr ndringsforslaget om den spanske vandplan , som vi iflge fru Flemming br trkke tilbage , vil mine kolleger og jeg , som i sin tid stillede det , ikke trkke det tilbage .
Vi mener , at det er berettiget , at det kritiserer et EU-lands vandplan , som ikke er bredygtig set ud fra et konomisk , socialt og miljmssigt synspunkt , og at det naturligvis er i modstrid med EU ' s strategi for bredygtig udvikling .
Derfor vil vi ikke trkke det tilbage .
Vi hber og tror , at der er flere , der vil stemme for det .
<SPEAKER ID=340 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for beslutningen om Kommissionens meddelelse om en prispolitik til fremme af en bredygtig brug af vandressourcerne .
Jeg vil isr gerne takke fru Flemming , som har ptaget sig opgaven som ordfrer i denne meget flsomme sag .
<P>
Meddelelsen skal ses i forbindelse med lanceringen af den nye vandpolitik i Europa - rammedirektivet for vand , som blev vedtaget i fjor .
Formlet med meddelelsen er at fastlgge nogle vejledende principper som sttte til gennemfrelsen af artiklen om prisstning p vand , det vil sige direktivets artikel 9 .
<P>
Europa-Parlamentets forslag til udtalelse omfatter alle relevante sprgsml om vandprisstning , fra dkning af miljomkostninger til benhed og forbrugernes deltagelse .
Desuden understreges de omrder , hvor der er behov for mere forskning og analyse for at srge for , at den kommende vandprisstningspolitik ogs kommer til at omfatte miljmssige , konomiske og sociale aspekter .
En del af denne analyse vil naturligvis blive foretaget i forbindelse med , at man udarbejder forvaltningsplaner for afvandingsomrderne i overensstemmelse med rammedirektivet for vand .
<P>
Europa-Parlamentets synspunkter vil danne grundlag for det fremtidige arbejde p EU-plan for at gennemfre en mere bredygtig prispolitik .
<P>
Lad mig i denne forbindelse ogs sige noget om , hvad der sker i forbindelse med den flles strategi , som medlemsstaterne og Kommissionen er blevet enige om for at fremme gennemfrelsen af rammedirektivet for vand .
Der er allerede blevet nedsat arbejdsgrupper , bl.a. en arbejdsgruppe for konomiske anliggender .
Disse arbejdsgrupper skal udvikle retningslinjer for gennemfrelsen .
Europa-Parlamentet vil blive underrettet om den fremtidige udvikling af vandprisstningsanliggender p EU-plan .
<SPEAKER ID=341 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Emballage og emballageaffald
<SPEAKER ID=342 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0323 / 2001 ) af Corbey for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om gennemfrelse af direktiv 94 / 62 / EF om emballage og emballageaffald ( 2000 / 2319 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=343 NAME="Corbey">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , affaldsbjerget vokser stadig .
Emballage er kun en lille del af miljproblemet , men det er en synlig del og for mange mennesker ogs en kilde til rgrelser .
Emballage kan blive et eksempel p en moderne lsning af miljproblemer .
Vi m gre bredygtig udvikling konkret .
Vi kan anvende alle gode ider fra det sjette miljhandlingsprogram p emballagepolitikken .
<P>
Heldigvis begynder vi ikke ved nul .
Vi har haft et emballagedirektiv siden 1994 , vi har et grundlag .
Emballagedirektivet har to mlstninger , nemlig s vidt muligt at reducere emballagers skadelige miljvirkninger og garantere , at det indre marked fungerer .
For Parlamentet er det vigtigt at se , hvordan direktivet fungerer i praksis , for vi m lre af erfaringerne .
Overholdelse af lovgivning er vigtig , men mindst lige s vigtig er lovgivningens effektivitet .
<P>
Med hensyn til overholdelsen er der gode og drlige nyheder .
De gode nyheder er , at nsten alle medlemsstater har gennemfrt direktivet ordentligt .
De fleste mlstninger er net , og for nylig orienterede ogs Grkenland som den sidste medlemsstat Kommissionen om foranstaltninger og resultater .
Medlemsstaterne gjorde det helt p deres egen mde , nemlig systemet med grnne punkter i Tyskland , de frivillige aftaler i Nederlandene osv .
<P>
Men der er ogs drlige nyheder , og jeg nvner fire punkter .
For det frste ges mngden af emballageaffald stadig .
Forebyggelse af overfldig emballage var en udtrykkelig mlstning , som imidlertid ikke udformes nrmere i direktivet .
Kun i fire lande er mngden af emballagemateriale reduceret .
Der er klart behov for strre ambitioner .
<P>
For det andet vokser andelen af plastik i affaldet .
For plastik opstiller direktivet en meget beskeden mlstning : 15 % skal genvindes .
Men selv denne minimale mlstning er kun net af fire lande , nemlig Tyskland , strig , Belgien og Sverige .
Mere end 50 % af alle produkter er pakket ind i plastik .
Det er vanskeligt at genvinde plastik , og det m vi sledes gre noget ved .
<P>
For det tredje mangler der plidelige og sammenlignelige oplysninger .
Medlemsstaterne har alle sammen deres egen metode til at indsamle oplysninger , og det er f.eks. uklart , om det plastikaffald , der eksporteres , ogs medregnes i tallene .
Politiske beslutninger skal baseres p rigtige oplysninger , og i den henseende skal direktivet tilpasses .
<P>
Til sidst nvner jeg endnu et vigtigt punkt : Indvirkningen p miljet af al den indsamling , sortering , genvinding og genanvendelse er egentlig ikke tydelig .
Vi tror , det er godt , og det er det nok ogs , men en ordentlig vurdering af indvirkningen p miljet er jo ndvendig for fortsat at motivere forbrugerne til at sortere deres affald .
For vrigt er ogs indvirkningen p det indre marked , den anden sjle i dette direktiv , utydelig .
<P>
Kre kolleger , det er tydeligt , at der skal ndres nogle ting .
Der skal komme bedre rapporteringer , bedre definitioner , og desuden foreslr jeg , at der tages fat p tre omrder .
<P>
For det frste skal vi gre mere ud af genvindingen .
Mlstningerne skal ges kraftigt , og vi skal tilskynde til anvendelse af genvundet materiale .
Det er ndvendigt at lgge srlig vgt p plastik .
Plastik har indtil nu ikke nogen positiv restvrdi .
For alligevel at gre indsamling og sortering af plastik rentabel er en afgift ndvendig , og jeg anmoder endnu en gang Kommissionen om nu hurtigt at stille det reviderede forslag .
<P>
For det andet anmoder jeg Kommissionen om at fremme genanvendelse .
Med henblik herp skal de situationer identificeres , hvor genanvendelse er hensigtsmssig set ud fra en miljsynsvinkel .
Det har at gre med transportafstande og med materiale .
<P>
For det tredje skal vi gre meget mere ved forebyggelse .
Med henblik herp foreslr jeg , at producenterne gres ansvarlige .
Producenterne skal p grundlag af en livscyklusanalyse bevise , at de set ud fra en miljsynsvinkel har valgt den bedst mulige emballage .
Sprgsmlet er naturligvis , hvordan man mler det .
CO2-emissionen , anvendelse af naturlige ressourcer , skadelige stoffer og restaffald skal i hvert fald medregnes .
Denne holdning gr det muligt at indregne miljomkostninger i produkternes pris , og det er i den retning , vi skal g .
<P>
Vi m opstille tydeligere miljgrnser . Inden for disse grnser kan markedet gre sit arbejde , og producenter kan foretage valg .
Producentansvar skal udformes nrmere , og Kommissionen skal nu gre alvor af dialogen med de implicerede parter .
I de enkelte sektorer skal de implicerede parter indbydes , ikke blot industrien , men ogs forbrugere og reprsentanter fra miljorganisationer .
Det kan fre til en forfriskende mde at gribe sagen an p , som fastlgges med klare udgangspunkter .
<P>
Foruden de tre ovennvnte punkter har nogle kolleger foreslet en rkke nyttige tilfjelser , nemlig tydeligt ansvar ikke blot for produkter , men ogs for detailhandlere , vgt p kommuners og forbrugeres rolle og vgt p planlgning og transportemballage .
Disse forslag sttter jeg kraftigt .
<P>
Den lnge ventede revision af emballagedirektivet er en chance for at vise , at det indre marked kan forsones med miljet , og denne chance m vi ikke g glip af .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at anerkende det store arbejde , som fru Corbey har udfrt med denne betnkning .
<P>
For der er ingen tvivl om , at der er tale om et direktiv , hvis gennemfrelse har vret meget vanskelig i strstedelen af medlemsstaterne , da forberedelsen af de mekanismer , der skal sikre , at mlene i det ns , ikke er spor let .
En ting er at faststte en lovbestemmelse - for papir er tlmodigt - noget helt andet er at gennemfre den .
<P>
Jeg takker ordfreren for de kompromiser , som vi har kunnet opn , og jeg beklager de ikke ubetydelige punkter , hvor vi er uenige .
<P>
Allerfrst vil jeg understrege , at dette burde have vret en betnkning om gennemfrelsen af emballagedirektivet , og at det er blevet til en betnkning , hvor der gres forsg p at vise Kommissionen , i hvilken retning revisionen af det pgldende direktiv br g .
Det er en fristelse , som Parlamentet ofte falder for , fordi det glemmer , at det er Kommissionen , som har lovgivningsinitiativet .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater mener for det frste , at mlene om forebyggelse og begrnsning af emballageaffald ikke br vre bindende og heller ikke br kendetegnes ved materialer for p den mde at opretholde konkurrenceevnen mellem dem .
For vi m ikke glemme , at retsgrundlaget for dette direktiv er miljet og tillige det indre marked .
Vi mener imidlertid , at disse ml br vre forbundet med mngden af emballeret og markedsfrt produkt .
<P>
For det andet br ansvaret for forebyggelse og returnering af emballage og emballageaffald phvile producenter , emballageforhandlere og forbrugere i fllesskab og ikke kun producenterne , som det fremgr af betnkningen .
<P>
For det tredje er livscyklusanalyser en srdeles vrdifuld metode set ud fra et miljmssigt synspunkt , som skal tages i betragtning , men de kan ikke foresls som en standard til konstatering af , om kravene i bilag II opfyldes .
Disse standarder br fastlgges af Den Europiske Standardiseringsorganisation , og den br p sin side fortsat arbejde p det .
<P>
For det fjerde er vi imod at indfre andre nye afgifter , som ikke er det skaldte " grnne punkt " , der allerede anvendes i de fleste lande .
<P>
Endelig foreslr vi , at de betragtninger , der vedrrer konkrete medlemsstaters situation i 1998 , hvad angr opfyldelsen af direktivets ml , udgr . For da direktivet var i fuld gang med at blive gennemfrt p det tidspunkt , kan oplysningerne , og jeg citerer betragtning B , " ikke danne grundlag for en reel vurdering af , i hvor stor udstrkning direktivets ml er net " .
<SPEAKER ID=345 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke fru Corbey for at have taget disse sager op og skrevet denne initiativbetnkning .
Der er virkelig behov for , at vi diskuterer emnet emballage .
<P>
Jeg synes dog , at vi som sdvanlig - det siger jeg med 30 rs erfaring inden for miljanliggender og miljdebat - har en utrolig evne til at komme lbende efter problemerne og bide dem i halen .
At diskutere emballage alene ud fra perspektivet affald , sdan som vi gr nu og altid har gjort , er fuldstndig forkert .
Jeg appellerer og henvender mig direkte til kommissren med ansvar for miljanliggender : Lad os nu diskutere hele kden !
Vi skal diskutere logistik , transport og den emballage , som med tiden bliver til affald .
Frem for alt skal og kan forbrugeremballagen reduceres .
Du og jeg kommer fra samme land , og vi ved , at forsg frte til , at materialemngden i forbrugeremballager blev reduceret med 30 % p ca. tre r .
Det er muligt .
Jeg kan mske appellere til , at man i den hvidbog om integreret produktpolitik , som kommer , tager hele logistikkden op . Det er min bn .
Dette var ikke med i grnbogen .
<SPEAKER ID=346 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , min gruppe sttter fuldt ud fru Corbeys betnkning og kompromisndringsforslagene til forbedring af teksten .
Vi har selv et par forbedringer , som vi vil opfordre Parlamentet til at sttte , isr da direktivet gr det vanskeligere for medlemsstater med mere progressive politikker at trffe miljvenlige foranstaltninger .
Det br ikke stilles hindringer i vejen for mere miljvenlige tiltag i medlemsstaterne .
<P>
Jeg fik en melding fra Irlands miljministerium i dag , som beklagede , at det nu ville blive meget vanskeligt for Irland .
rsagen er , at Irland ikke har gjort noget ved affalds- eller emballageproblemet .
<P>
I to andre ndringsforslag anmoder vi Kommissionen om at udarbejde et forslag , der tager hjde for emballagens rolle i logistikkden .
Kommissionen br udarbejde forslag om forebyggelse og reduktion , for det er dr , problemet ligger .
<P>
Vi skal frst og fremmest reducere mngden af emballage , ikke starte med at undersge , hvad vi skal gre med det bagefter , isr i forbindelse med den emballage , der skal p lossepladsen .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , mange tak for Deres aktive arbejde i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Frst vil jeg gerne sprge kommissren , hvorfor hun har forelagt Parlamentet en betnkning til gennemfrelse af emballagedirektivet , nu hvor der allerede ligger et lovtillg til emballageforordningen p bordet .
Jeg kan ogs godt tnke mig at f at vide , om der findes en strategi i denne sammenhng , om De har brug for mere tid til en ny strategidebat , og om De er ved at g fra produktpolitik over til materialepolitik .
Men det er , som det ser ud nu , spildt ulejlighed , fordi De er beskftiget med andre ting .
<P>
Fru Corbey , De har ret , nr De siger , at der sker en stigning i emballageaffaldet , og derfor er det netop rigtigt , at vi beskftiger os med denne og den fremtidige emballageforordning .
Jeg mener blot , at vi i denne sammenhng frst er ndt til at diskutere , hvad medlemsstaterne faktisk har gjort .
Var den tidligere emballageforordning fra halvfemserne rigtig , eller har vi lavet fejl i denne forbindelse ?
Har vi vurderet korrekt , hvordan det har udviklet sig i dag ?
Er der ikke en rkke huller i denne sag ?
Der er i overvejende grad - det har De nvnt - mangel p databaser .
Er den faktiske gennemfrelse af lovgivningen i de nationale parlamenter sket til tiden og p den mde , vi nsker , og er den hierarkiske opbygning , som er foreskrevet i emballageforordningen , i virkeligheden s fleksibel , som det er ndvendigt for fremtiden ?
<P>
Det mener jeg ikke .
Vi skal dog med hensyn til disse bestemmelser , som Kommissionen har foreslet os , nemlig en betnkning om gennemfrelsen , koncentrere os om disse vigtige ting .
<P>
Desvrre er det i jeblikket ikke vores opgave at gre os tanker om , hvor hj kvoten i forbindelse med deponering , genbrug osv. skal vre .
Det beklager jeg meget .
<P>
Jeg har endnu en rkke punkter , men da jeg allerede har brugt de frste minutter , opgiver jeg , og jeg vil i stedet debattere videre i den nste runde .
<SPEAKER ID=348 NAME="Formanden">
Hr. kollega , vil De vre venlig lige kort at gentage det sprgsml , De stillede ?
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Fru kommissr , jeg ville gerne vide , hvorfor De fremstter en betnkning om gennemfrelse af emballagedirektivet , nr vi jo alle ved , at der allerede findes et lovtillg til emballageforordningen .
Mit sprgsml lyder , om det har noget at gre med en ny strategi .
Er det rigtigt , at De fremover vil g vk fra produktpolitikken og over til affaldsstrmmene ?
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , Parlamentets betnkninger om forglemmelser er meget vigtige , da vi bde skal undersge mulighederne for en ny lovgivning og se tilbage p den lovgivning , som vi tidligere har vedtaget , for at undersge , hvordan det er get .
Medlemsstaterne skulle have gennemfrt de love , forskrifter og administrative bestemmelser , der var ndvendige for at opfylde direktivet om emballage , inden 30. juni 1996 .
Det skete bare ikke .
<P>
Man kan udlede to ting af fru Corbeys betnkning .
For det frste m vi sprge , om det oprindelige direktiv , som hr . Florenz sagde , var uanvendeligt , eller om ministrene ikke var rlige over for dem selv med hensyn til det , de kunne opn med vedtagelsen af direktivet .
Svaret er sikkert en kombination af begge dele .
For det andet m vi sprge , hvorfor Kommissionen ikke hurtigere ivrksatte en undersgelse af , hvorfor direktivet ikke blev gennemfrt af alle .
Jeg beklager , at fru Corbey ikke har fokuseret p disse sprgsml .
<P>
Medlemsstaterne har haft meget forskellige erfaringer med deres egne genanvendelsessystemer .
En forretningsmand i Cornwall beklagede sig til mig over , at han havde vret ndt til at anstte en universitetsuddannet mand til at holde je med virksomhedens forpligtelser i henhold til direktivet .
Hvad kan vi lre af erfaringen , som kan gavne os i forbindelse med en revidering af direktivet - i det mindste en revidering af den mde , hvorp medlemsstaterne gennemfrer direktivet ?
<P>
Kommissionen skal ikke udarbejde forslag om strre mlstninger for genbrug .
Det er den lette lsning , men den forkerte lsning .
Mlstninger kan ikke tage hjde for medlemsstaternes betydelige forskelle og omstndigheder og vil resultere i endnu flere forskellige resultater end nu samt handelshindringer og konkurrenceforvridning .
Hvis vi skal faststte en miljlovgivning i EU , der virkelig gr en forskel , m vi med meget bredere mlstninger give medlemsstaterne mulighed for at finde de lsninger , som er mest velegnede for deres respektive lokale miljer og konomier .
<SPEAKER ID=351 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne indlede med at udtrykke min anerkendelse af fru Corbey , som har vret ordfrer .
Jeg vil gerne sige tak for hendes arbejde med denne initiativbetnkning med en beslutning om gennemfrelse af direktiv 94 / 62 / EF om emballage og emballageaffald .
Betnkningen tager nogle relevante sprgsml op , og den fr stor betydning , nr Kommissionen skal forberede revisionen af direktivet .
<P>
Vi har ogs noteret os , at Europa-Parlamentet gerne vil foretage en mere omfattende revision af sprgsmlene om emballageaffald .
Jeg synes , det er ndvendigt , men tingene skal gres i den rigtige rkkeflge .
Vi har nu forpligtet os til inden for kort tid at stille et forslag om revision af det eksisterende forslag og om nye ml .
Det vil vi ogs gre .
Jeg regner med , at Kommissionen inden rsskiftet kan trffe en beslutning om den lovede revision af direktivet om emballage og emballageaffald .
Derefter m vi beskftige os med det mere langsigtede , hvilket fru Paulsen og fru Jackson tog op .
S m vi arbejde p flere forskellige spor .
<P>
Det ene handler om en integreret produktpolitik .
Jeg vil bestemt pst , at vi netop har fremhvet livscyklusanalysen og denne mde at betragte sprgsmlene p .
Der er sikkert behov for en yderligere indsats og yderligere forslag og ider til , hvordan man skal gre det , men livscyklusanalysen indeholder hele tankemden og mden at nrme sig dette sprgsml p .
Det er vigtigt , at vi fortstter arbejdet med en integreret produktpolitik .
<P>
Det andet handler om de tematiske strategier , som vi har forpligtet os til i det sjette miljhandlingsprogram .
I det kommende r kommer der to sdanne , som fr stor betydning for vores mde at forholde os til disse sprgsml p , nemlig genindvinding og udnyttelse af ressourcerne .
I forbindelse hermed fr vi lejlighed til at gennemg hele vores politik , nr det handler om at se p hvert enkelt affaldskredslb .
Skal vi fortsat gre det , eller hvordan skal vi se p dette sprgsml generelt ?
Det er vigtigt , at vi tager dette store skridt , men vi skal gre det p den rigtige mde og p det rigtige tidspunkt .
Det er min bedmmelse , at vi skal hndtere problemerne via en integreret produktpolitik og via de tematiske strategier .
<P>
Fr rsskiftet kommer den lovede revision af de konkrete ml for emballage og emballageaffald .
Det er helt rigtigt blevet ppeget , at vi har brug for at gennemg hele dette sprgsml for at f en politik , som holder i mange r fremover , og som betyder , at vi ikke behver at komme halsende bagefter og bide problemerne i halen .
<SPEAKER ID=352 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Forsikringsmglervirksomhed
<SPEAKER ID=353 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0359 / 2001 ) af Fuster for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forsikringsmglervirksomhed ( KOM ( 2000 ) 511 - C5-0484 / 2000 - 2000 / 0213 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=354 NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , selv om tidspunktet er ubelejligt , har jeg ren af at forelgge Udvalget om konomi og Valutasprgsmls betnkning om forslaget til direktiv om forsikringsmglervirksomhed .
<P>
Efter min mening er det et godt forslag , som vi br lyknske Kommissionen med .
Isr er det et forslag , der er afbalanceret , hvad angr de forskellige interesser , der str p spil .
P det omrde , der skal reguleres , har mglere , forsikringsselskaber og ogs forbrugerne , det m ikke glemmes , interesser , selv om forbrugerne plejer at lgge mindre pres p parlamentsmedlemmerne end de andre .
Alle disse interesser skal tages i betragtning , og da jeg sagde , at forslaget er afbalanceret , tnkte jeg ogs p , at der en ligevgt mellem de forskellige interesser .
Det er overfldigt at sige , at forslagene fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml har til forml at opretholde den ligevgt , som Kommissionen samvittighedsfuldt har respekteret .
<P>
Men efter min mening er der ogs andre interesser , som ikke fortjener at blive taget s meget i betragtning .
Det drejer sig om sektorer , der for enhver pris forsger at bibeholde den status , som deres respektive lande har i jeblikket , og det er umuligt , nr det drejer sig om at udarbejde en harmoniseringsbestemmelse .
Hvis de enkelte lande - eller de enkelte sektorer i de enkelte lande - forlanger , at det fremtidige direktiv ikke m indebre nogen ndring af deres nuvrende situation , ville den eneste lsning vre , at der ikke var nogen harmoniseringsbestemmelse , eller med andre ord at der ikke bliver et indre marked p det lille konkrete omrde , det drejer sig om .
<P>
Den holdning kan komme til udtryk ved , at der gres forsg p at sikre , at harmoniseringsbestemmelsen udelukkende svarer til den eksisterende model i et bestemt land , eller p en lempeligere mde ved , at der strbes efter , at medlemsstaterne ikke skal gennemfre store dele af direktivet .
<P>
Er De slet ikke klar over , at vi gennem undtagelser kan gre harmoniseringsbestemmelsen formlsls ?
Er De ikke klar over , at det indre marked bliver vanskeliggjort p den mde ?
I forslaget til direktiv var der visse undtagelser , og det er rigtigt , at nogle af dem blev udbygget i betnkningen , men jeg synes , at de undtagelser ligger inden for rimelighedens grnser .
<P>
At det afvises , at det skal vre registrerede forsikringsmglere , der slger rejseforsikringer , som formidles af rejsebureauer , eller forsikringer for dyr , som formidles af dyrlger , ligger inden for rimelighedens grnser .
Men jeg er af den faste overbevisning , at flere undtagelser kan ende med at svkke direktivet eller , for at sige det p en anden mde , i en vis udstrkning modarbejde oprettelsen af det indre marked for forsikringsvirksomhed .
<P>
Jeg holder fast ved , og det m De undskylde , at den betnkning , som bliver resultatet , tager nogle landes srlige forhold i betragtning for at lette vedtagelsen af direktivet .
F.eks. har ndringsforslagene om den tilknyttede agent til forml at lette tilpasningen af lovgivningen i de lande , hvor omrdet ikke er reguleret i jeblikket .
<P>
Der er selvflgelig andre strategier , og en af dem var den i Kommissionens forslag , mens en anden var den personlige holdning , der var i min oprindelige betnkning .
Men hverken den oprindelige strategi eller mit oprindelige forslag tilfredsstillede fuldt ud en stor del af medlemmerne , som havde en anden holdning , og derfor mtte der udarbejdes kompromisndringsforslag , som - tror jeg - lser problemet p en tilstrkkeligt tydelig mde .
De kan stole p , at det resultat , der behandles nu , er et kompromis af forskellige holdninger , der som helhed er acceptable .
<P>
Kun derfor og af hensyn til det kompromis har De Europiske Socialdemokraters Gruppe givet afkald p at stille flere ndringsforslag , bortset fra tre af udelukkende teknisk karakter , som havde til forml at rette op p inkonsistens i teksten .
Et tydeligt bevis p det er , at vi har undladt at stille ndringsforslag som dem , Gruppen De Grnne nu har stillet , der i sin tid blev afvist i udvalget , og som jeg er enig i , for de svarer ikke blot til det vsentlige i mine oprindelige holdninger , mlet med dem er tillige at opn en mere effektiv beskyttelse af forbrugerne , og det vil jeg altid g ind for .
<SPEAKER ID=355 NAME="Ferri">
Hr. formand , jeg er af den opfattelse , at dette forslag fra Kommissionen - sdan som hr . Berenguer Fuster s rigtigt sagde - udgr en vigtig detalje , som hidtil har manglet i det indre marked for forsikringer , nr man tnker p den rivende udvikling , der har vret i den sidste tid inden for forsikringsforhold og genforsikringsforhold , ikke mindst via transaktioner med srlige interesser , og her tnker jeg p de store industrielle og handelsmssige risici .
Markedsrammerne for privatpersoner og for de mindste risici endte derimod med at vre en smule overladt til sig selv , og der opstod sledes en slags jungle . Forsikringsmglervirksomhed er som bekendt et meget vanskeligt omrde , og vores direktiv drejer sig netop om mglingsaspektet .
<P>
Efter vores mening er Kommissionens forslag sledes bde fornuftigt og interessant . Mske er det dog en smule indviklet , og derfor har vi forsgt at forenkle det ved hjlp af en rkke ndringsforslag - her taler jeg naturligvis p vegne af Retsudvalget , som har afgivet udtalelse - s det gr den sektor , hvor forsikringsmglervirksomhed ikke er den dominerende aktivitet , lidt mere fleksibel og giver den nogle bedre markedsbetingelser .
Der er nemlig mange virksomheder - f.eks. turistbureauer og rejsebureauer - hvis hovedaktivitet er en anden , men som tegner forsikringer og ogs livsforsikringer i forbindelse med denne hovedaktivitet , hvilket ligger klart uden for deres opgaver og uden for forhold , som krver professionalisme og et godt omdmme , og hvor der sledes glder nogle meget strenge og nje krav , som netop sikrer den gode tro , den plidelighed og den trovrdighed , der br prioriteres hjt , nr det glder forsikringsforhold .
<SPEAKER ID=356 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , jeg vil gerne tale om fire punkter .
For det frste er forsikringsvirksomhed en tillidssag .
Tillid grundlgges p den ene side p tillid til produktet og p den anden side p tillid til forsikringsmgleren og slgerne .
Det skal derfor ogs i dag siges , at det absolutte flertal af alle slgere , alle forsikringsmglere arbejder korrekt , for ellers ville forsikringserhvervet ikke blomstre s meget og heller ikke kunne forklare kundernes tillid .
<P>
For det andet vil jeg gerne takke alle de mennesker , som er aktive i denne forbindelse .
<P>
For det tredje er der i mange stater allerede restriktive rdgivnings- og oplysningspligter , som i lovene om forsikringsselskaber og bankvsenet ogs glder for forsikringsmglere .
Forsikringsselskaberne og kreditinstitutterne er underlagt oplysnings- og meddelelsespligter og klare bestemmelser om kreditvrdighed .
Uafhngigt heraf er jeg enig i mlet med direktivet , nemlig at skabe garanti for et hjt kompetenceniveau for forsikringsmglere , at oprette et flles register for virksomheder p tvrs af grnserne og at sikre et hjt beskyttelsesniveau for forsikringsselskaberne .
<P>
Ud over de allerede nvnte punkter har hr . Radwan og jeg med forslag 57 , 58 , 59 fremsat endnu tre ndringsforslag , hvor vi for det frste nsker , at det overlades til medlemsstaterne , om de vil fritage forsikringsmglere fra kravene i direktivet om erhvervsmssig risiko , og hvor vi for det andet nsker , at kontraktindgelsen afslutter mglerprocessen , som det er sdvane , og for det tredje at tydeliggre forskellen mellem forsikringsmglere med forsikringsmglervirksomhed som hovederhverv og som bierhverv .
<SPEAKER ID=357 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , PPE-DE-Gruppen sttter denne tiltrngte gennemgang af det oprindelige direktiv fra 1977 som del af det indre marked inden for finansielle tjenesteydelser , der udnytter konomiske pas eller flles registreringsordninger .
Dette omfatter minimal harmonisering , faststtelse af professionelle standarder og forbrugersikring samt gensidig anerkendelse i medlemsstaterne for at gre det muligt for mglere og agenter at etablere sig overalt i EU i henhold til regler om god forretningsskik .
<P>
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Berenguer Fuster , med hans samarbejdsvillighed p udvalgsplan , som er vigtig i forbindelse med en teknisk betnkning med det forml at kvalitetssikre forbrugerne .
Det er vrd at bemrke , at ca . 95 % af de europiske forbrugere bruger forsikringsselskaber og vil blive pvirket af dette direktiv sammen med 100.000 andre i forsikringsbranchen i EU .
<P>
P langt de fleste punkter med politisk uenighed blev der udarbejdet en rkke kompromisndringer , ogs i forbindelse med kravene som flge af den ejendommelige opbygning af tysk industri .
Jeg glder mig isr over , at mange af mine egne ndringsforslag blev vedtaget , lige fra fritagelse af rejsebranchen til anerkendelse af betydningen af computere , internettet og e-handel for forsikringsbranchen , efterprvning af registreringernes gyldighed hvert tredje r samt beskyttelse af virksomheder , der ligger uden for EU ' s grnser .
<P>
Jeg hber ikke , at denne betnkning vil ge byrderne med hensyn til konomi eller kompleksitet i forbindelse med udfrelsen af normal forretningspraksis , men at den vil bne for et konkurrencedygtigt og gennemsigtigt marked , der p grund af strre omfang og konomi vil give reelle besparelser , som vil komme EU ' s borgere til gode .
<SPEAKER ID=358 NAME="Bolkestein">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke Parlamentet for bestrbelserne p at afslutte frstebehandlingen af forslaget til et direktiv om forsikringsmglervirksomhed . Jeg vil isr takke ordfreren , hr .
Berenguer , og ogs hr . Ferri , for det store arbejde , der har resulteret i denne henstilling .
<P>
Forslaget til et direktiv om forsikringsmglervirksomhed , planlagt under handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , er meget vsentligt til opnelse af et reelt indre marked for forsikring , isr i forbindelse med detailmarkederne .
Forsikringsmglere spiller en grundlggende rolle for salg af forsikringer i EU , og denne rolle bliver strre i takt med udviklingen af flere komplekse og sofistikerede forsikringsprodukter .
<P>
Selv om der er fastsat regler for forsikringsmglervirksomhed og det indre marked , isr i forbindelse med forsigtighedsregler , konfronteres forsikringsmglere stadig med vanskeligheder , der forhindrer dem i udnytte traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser .
Derfor fungerer det indre marked ikke optimalt .
<P>
Det glder mig meget , at Parlamentet gr ind for de vsentligste mlstninger i Kommissionens forslag .
Kommissionens ml er at sikre , at forsikringsmglere er i besiddelse af stor professionel kompetence , og at mglere , der er registrerede i deres hjemland , kan udve forretningsaktiviteter inden for hele det indre marked .
Et andet ml er beskyttelse af forbrugerne ved at faststte tilstrkkelige krav om formidling af information .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig med de ndringsforslag , der blev stillet p plenarmdet .
Kommissionen kan acceptere flgende ndringsforslag : 1 , 4 , 5 , 8 , 9 , 17 , 28 , 30 , 37 og anden del af 58 .
Kommissionen kan ligeledes delvist eller i princippet acceptere flgende ndringsforslag : 3 , 7 , 11 , 21 , 23 , 24 , 26 , 27 , 29 , 32 , 44 og 51 .
ndringsforslag 15 og 16 kan ogs delvist accepteres .
<P>
Kommissionen kan dog ikke acceptere de vrige ndringsforslag af flgende grunde : ndringsforslag 2 , 10 , 13 , 14 , 46 , 47 , 49 , 52 og 57 har til forml at fritage diverse aktiviteter fra forslagets anvendelsesomrde , f.eks. aktiviteter udfrt af rejsebureauer , dyrlger og personer , der kun lejlighedsvis udver deres virksomhed , og disse ndringsforslag kan derfor ikke accepteres .
Fritagelserne vil pvirke salget af forsikringsprodukter i forbindelse med forsikring af store risici og m derfor forkastes .
Af samme grunde kan ndringsforslag 12 og 50 ikke accepteres .
<P>
Kommissionen mener , at termen " tilknyttet agent " er defineret p en fyldestgrende mde .
Anvendelsesomrdet for direktivet er velafbalanceret .
ndringsforslag 15 og 16 er derfor ikke ndvendige , da definitionen dkker alle forsikringsaktiviteter , herunder de aktiviteter , der udfres elektronisk .
Det samme glder ndringsforslag 19 og 25 , der omhandler underagenter , samt ndringsforslag 20 og 58 .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om " bankformidlet forsikringsvirksomhed " skal alle former for " bankformidlet forsikringsvirksomhed " henhre under forslagets anvendelsesomrde .
Det er en meget vigtig metode til formidling af forsikringer .
ndringsforslag 18 og 22 foreslr at indfje en definition af " bankformidlet forsikringsvirksomhed " , der kun tager hjde for n af de mange former for " bankformidlet forsikringsvirksomhed " .
De kan derfor ikke accepteres .
<P>
Der er ndringsforslag , som omhandler registrering af og professionelle krav til forsikringsmglere .
ndringsforslag 31 og 56 vil indfre mildere regler i forbindelse med forsikringsmgleres forsmmelighed under udvelsen af deres erhverv .
Dette harmonerer ikke med mlstningen , som er at sikre et tilstrkkeligt niveau af professionelt ansvar for forsikringsmglere i det indre marked .
<P>
ndringsforslag 33 , 34 og 54 vil pvirke forslagets sammenhng , der er baseret p princippet om hjemlandskontrol .
ndringsforslag 35 og 36 vedrrer klageordninger og udenretslige klagemekanismer .
ndringsforslag 35 indgr allerede i forslagets tekst og er derfor ikke ndvendigt .
ndringsforslag 36 er ikke relevant i sammenhng med et direktiv , da det indeholder en specifik henvisning til en af Kommissionens henstillinger , der ikke er juridisk gldende for medlemsstaterne .
<P>
Der er endvidere ndringsforslag , som henviser til informationskrav .
Et vigtigt element i Kommissionens forslag er at sikre et hjt niveau af forbrugerbeskyttelse via tilstrkkelig formidling af oplysninger og rdgivning .
ndringsforslag 38 , 39 , 40 , 41 , 42 , 43 , 55 , 60 og 61 vil st i vejen for denne mlstning .
<P>
Endelig kommer vi til ndringsforslag 6 , 45 og 48 , der faststter , at ikke-registrerede personer , der er fritaget for direktivets anvendelsesomrde , skal opfylde kravene til oplysning . Dette vil vre meget vanskeligt for medlemsstaterne at gennemfre i praksis .
<P>
Jeg beklager at have talt i s lang tid om disse ndringsforslag , men Parlamentet har ret til at vide , hvad Kommissionen mener .
<SPEAKER ID=359 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Jeg har altid en naiv ambition om , at vi bliver frdige til midnat .
Det er ogs lykkedes i dag med undtagelse af 10 sekunder .
<P>
( Mdet hvet kl .
00.00 )
