<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 25. oktober 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , siden Europa-Parlamentets sidste mdeperiode har terrorismen desvrre p ny ramt Spanien brutalt .
Den 7. november blev Jos Mara Lidn Corbi , der var dommer og professor i retsvidenskab i Baskerlandet , p skammelig vis drbt , da han forlod sit hjem i Getxo .
<P>
Dagen fr bragte terrorister en bilbombe til eksplosion i Madrid . Omkring 100 mennesker blev sret i den forbindelse .
<P>
Jeg kondolerede straks personligt og p vegne af Europa-Parlamentet offerets familie , ligesom jeg gav udtryk for nsket om snarlig bedring over for dem , der blev sret i forbindelse med dette attentat .
<P>
ETA-terroristerne har endnu en gang demonstreret , at de afviser de grundlggende retsstatsprincipper .
Ved denne gang at rette angrebet mod en dommer understreger terroristerne denne holdning .
<P>
I gr blev Algeriet ramt af et voldsomt uvejr . Indtil nu er 538 meldt drbt og 316 sret .
<P>
Jeg har straks over for det algeriske folk givet udtryk for vores solidaritet med ofrene for den naturkatastrofe , der har ramt Algier , og for vores sorg over det menneskelige drama , denne forrsager i landet .
Jeg har endvidere anmodet prsident Bouteflika om over for ofrenes familier og nrmeste at give udtryk for Europa-Parlamentets medflelse .
Det er mit inderlige nske , at EU aktivt vil bidrage til den ndhjlp , som snarest br ydes .
<P>
I gr blev tre journalister drbt af talebanerne i Afghanistan efter at vre faldet i et baghold .
Det drejer sig om Johanne Sutton , Pierre Billaud og Volker Handloik . De blev drbt under udfrelsen af deres arbejde , som ogs var deres lidenskab .
Takket vre deres mod modtog vi til stadighed underretning om begivenhederne i Afghanistan .
Lad os udtrykke vores anerkendelse af den indsats , de har ydet , og lad os give udtryk for vores medflelse med deres efterladte og deres arbejdskolleger .
<P>
I eftermiddags , for mindre end en time siden , styrtede et amerikansk rutefly ned nr John Fitzgerald Kennedy-lufthavnen i bydelen Queens i New York .
Om bord var 260 passagerer og bestningsmedlemmer .
Vi ved i jeblikket ikke , hvor mange menneskeliv denne tragedie har kostet .
Kre kolleger , jeg opfordrer til , at vi iagttager et minuts stilhed for at vise de mange ofre den sidste re .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er mig en srlig glde at byde vores kollega Olivier Dupuis velkommen tilbage i Europa-Parlamentet efter to ugers tilbageholdelse i Laos .
<P>



<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle , der har bidraget til denne lykkelige udgang p sagen .
Jeg henvendte mig til svel rdsformanden , hr .
Michel , som hr .
Solana , og understregede , at det er uantageligt , at et land , som EU den 29. april 1997 indgik samarbejdsaftale med , i to uger kan tilbageholde et medlem af Europa-Parlamentet sammen med tre andre EU-statsborgere og en russisk statsborger . Vi ser med den strste alvor p denne klare krnkelse af menneskerettighederne og den indgede samarbejdsaftale , og jeg opfordrer indtrngende de laotiske myndigheder til at overholde de demokratiske principper , de har anerkendt , og frigive alle , som fortsat sidder fngslet p grund af deres meninger .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Zimeray , som rejste til Vientiane .
S snart vi havde haft mulighed for at tale med ham , alts 10 dage efter vores tilfangetagelse , tilbd han at varetage forsvaret .
Han oplyste os ogs om de henvendelser , De straks havde foretaget , og om de initiativer , adskillige kolleger havde ivrksat , herunder ikke mindst hr . Brok og kolleger og venner i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Ogs en rkke andre kolleger havde taget initiativer .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne rette en personlig og dybflt tak til Dem og til alle kollegerne i Europa-Parlamentet . Jeg ser blandt de tilstedevrende Ignacio Salafranca , Jules Maaten og mange andre .
Jeg mener , det omhandlede initiativ br viderefres , og sprgsmlet er vist i vrigt ogs foreslet sat p dagsordenen for denne mdeperiode .
Situationen i Laos er tragisk .
Jeg erindrer om , at vi var i Laos for at tale fem glemte fangers sag , fem desaparecidos , men der er hundredvis af andre i samme situation . Situationen i fngslerne er tragisk .
Disse personer sikres end ikke en uretfrdig rettergang . De dr i glemslen , uden at have mulighed for at mde familien .
Og det er desvrre intet srsyn .
<P>
Korruptionen hersker over alt .
Det er situationen i Laos . Jeg hber , vi fr mulighed for ved samarbejde at sikre , at denne situation ndrer sig hurtigst muligt .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet torsdag den 25. oktober er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Fru formand , lige efter afstemningen om budgetplan 2002 spurgte jeg , hvor prcist der blev stemt om budgetpost B3-306 .
Koordinatoren i min gruppe og jeg har skrevet et brev til Dem for at f det undersgt endnu en gang .
Men indtil nu har vi ikke fet noget svar .
Med hensyn til dette punkt vil jeg derfor gerne gre indsigelse imod protokollen , s dette punkt ogs kan blive afklaret p en ordentlig mde .
<P>
Baggrunden er den , at vi havde stemt om en reserve - belb og bemrkninger .
Det var meningen , at vi i fllesskab skulle stemme om den , og at vi kun skulle stemme srskilt om et lille afsnit under bemrkninger , men s blev det pludselig til , at vi skulle holde en srskilt afstemning om belb og bemrkninger .
Og det var ikke hensigten .
Jeg vil alts gerne bede Dem om at undersge sagen , og jeg vil gerne gre dette forbehold gldende over for protokollen !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Ferber , vi har noteret os Deres bemrkning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Korakas">
S vidt jeg er underrettet , blev min stemmeafgivelse torsdag den 25. oktober i forbindelse med afstemningen ved navneoprb om anden del af ndringsforslag 559 om EU ' s almindelige budget , i srdeleshed om sttten til tobakssektoren , ikke korrekt registreret .
<P>
Jeg stemte imod anden del , imod bemrkningen . Det er imidlertid fejlagtigt registreret , at jeg har stemt for forslaget .
<P>
Jeg har rettet skriftlig henvendelse til Europa-Parlamentet desangende og har fra Parlamentets tjenestegrene modtaget bekrftelse p , at registreringen bliver ndret .
Jeg har imidlertid endnu ikke haft lejlighed til at verificere , at dette er sket .
Jeg hber , det er tilfldet , men jeg nskede at gre opmrksom herp ogs over for plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det er korrekt , hr .
Korakas . Tak .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Mdeperioden fra den 12. til den 15. november 2001 i Strasbourg Tirsdag :
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Fru formand , p dagsordenen for tirsdag er min betnkning om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane og ad vej og indre vandveje opfrt som punkt 16 .
I de seneste mneder har adskillige grupper til stadighed opfordret til at fremskynde eller forsinke behandlingen .
I sidste uge blev jeg oplyst om , at de tre grupper PSE , PPE-DE og Verts / ALE satte pris p en udsttelse af behandlingen .
Jeg gik p det tidspunkt med til det , i forventning om at de andre grupper havde brug for ekstra tid til en fuldgyldig behandling .
Da jeg torsdag aften blev overrasket af meddelelsen om , at Formandskonferencen alligevel ikke havde besluttet at udstte behandlingen , meddelte jeg alle medlemmer , at jeg stadig var rede til at udstte behandlingen .
I mellemtiden har det vist sig , at PPE-DE-Gruppen torsdag eftermiddag ikke gik ind for en udsttelse , og at PSE-Gruppen heller ikke lngere behvede en udsttelse .
Desuden er dagsordenerne for de to resterende mder i r allerede fyldt op .
Nu hvor jeg har hrt dette , bortfalder mit skriftligt udsendte tilbud , og jeg gr ud fra , at behandlingen finder sted i morgen .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Det er korrekt !
<P>
Onsdag : Formanden .
Jeg har modtaget en anmodning fra Den Socialdemokratiske Gruppe og fra Den Liberale Gruppe , som nsker , at behandlingen af hr . Fioris betnkning udsttes til mdeperioden i Bruxelles , den 28. og 29. november .
<P>
Hvem nsker at udtale sig som forslagsstiller ?
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , Parlamentet skal vre et bent forum , som borgerne skal kunne flge .
Det er Parlamentet ikke , hvis vi behandler Fiori-betnkningen i denne uge , da den frst er tilgngelig p 10 sprog i dag .
Jeg ved ikke , hvordan det er med det 11. sprog , dansk .
Iflge den oprindelige tidsplan , som man blev enig om p Formandskonferencen , skulle betnkningen behandles p november II-mdet .
Vi mener heller ikke , at der er nogen anledning til at behandle den fr Caudron-betnkningen .
Derfor anmoder jeg p Den Liberale Gruppes vegne om , at vi flytter den til november II-mdet .
Jeg tror , fru formand , at det er lige s godt , at De gennemfrer en kontrol af , hvordan grupperne stemmer .
P dette punkt , ligesom p mange andre , er grupperne meget splittede , men frem for alt br omverdenen kunne flge med i , hvad der sker .
Vi medlemmer skal ogs kunne danne os en mening i de yderst vanskelige sprgsml , som behandles i denne betnkning .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Fru Thors , jeg kan redegre for et forhold , som mske ikke er medlemmerne bekendt .
Formandskonferencen besluttede , at forhandlingen om Fiori-betnkningen skulle sttes p dagsordenen samtidig med forhandlingen om Caudron-betnkningen .
Samtidig besluttede man imidlertid , at afstemningen kunne udsttes til nste mdeperiode i november , alts til mdeperioden i Bruxelles , sfremt det ikke fandtes rimeligt at gennemfre afstemningen i denne periode .
Jeg anfrer dette til medlemmernes orientering .
Sfremt betnkningen forbliver p dagsordenen , er det min opgave at undersge , hvorvidt den kan sttes under afstemning p korrekt vis .
<P>
Vi har nu hrt forslagsstilleren .
Hvem nsker at udtale sig til sttte for forslaget ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg sttter dette forslag .
Formandskonferencen besluttede ganske vist med et snvert flertal , at de to betnkninger skulle gres til genstand for en forhandling under t . Det er imidlertid ikke nemt for Europa-Parlamentet at lade en politisk afgrelse vre afhngig af de administrative tjenester .
Der er med andre ord tale om et krav , som vanskeligt lader sig opfylde .
Afstemningen om Fiori-betnkningen br finde sted under rolige former , og det samme glder forhandlingen herom .
Faststtes en frist for indgivelse af ndringsforslag til tirsdag kl . 21.00 , og forventer vi , at de administrative tjenester foretager det forndne for at sikre , at forretningsordenen overholdes , sledes at medlemmerne modtager teksterne senest 24 timer fr afstemningen , vil tiden vre yderst knap , hvilket ikke er rimeligt hverken af hensyn til Fiori-betnkningen eller af hensyn til Europa-Parlamentet .
Vi br derfor sttte det flles forslag om at udstte forhandlingen , sledes at denne kan afvikles under rolige former . De radikale medlemmer sttter forslaget .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , frst vil jeg gerne kommentere sprgsmlet om sprogene . Jeg er blevet informeret om , at alt er i orden , og at alt foreligger p alle sprog .
Som en kommentar til bemrkningen fra min kre kollega hr . Dell ' Alba vil jeg sige , at jeg er enig med ham i , at det ogs her handler om et politisk sprgsml , men jeg nr til et helt andet resultat , end han gr .
Det er ikke kun et politisk sprgsml , men ogs et etisk sprgsml , og det er meget vigtigt her i Fiori-betnkningen .
Vi har hele tiden ment , at Fiori-betnkningen br behandles sammen med de to Caudron-betnkninger .
<P>
Fru formand , nu hvor vi netop har besluttet , at vi skal have et mde med Kommissionen og Rdet onsdag eftermiddag fra kl . 15.00 , er der ogs tid nok i morgen til at diskutere Fiori-betnkningen og de to Caudron-betnkninger .
Hvis det ikke var tilfldet , ville vi ogs vre betnkelige ved at g frem p denne mde iflge dagsordenen .
Men da mdet med Rdet og Kommissionen om den internationale situation nu finder sted onsdag eftermiddag , mener vi , at Caudron-betnkningerne og Fiori-betnkningen hrer sammen .
Men det er et etisk sprgsml og et politisk sprgsml , der krver et svar , og derfor vil vi vre meget taknemmelige , hvis dette punkt sledes bliver p dagsordenen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Vi har hrt forslagsstilleren , og vi har hrt et indlg for og et imod forslaget .
Hr . Barn Crespo , nsker De ordet p ny ?
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil gerne ppege , at jeg har ret til at tale , for min kre kollega hr .
Poettering talte ikke kun om Fiori-betnkningen , men om hele dagsordenen for onsdag . Jeg har som forslagsstiller ret til at tale , fordi min gruppe har stillet forslaget om opfrelse p dagsordenen for onsdag formiddag af de oprindelige mundtlige sprgsml til Rdet om et s vigtigt emne , isr hvis den fritid , som vi efter sigende har , tages i betragtning .
Jeg vil gerne benytte lejligheden , fru formand , til at protestere p det kraftigste og bede Dem om at gre det samme over for Rdet , for p Formandskonferencen gav Rdets reprsentant en oplysning , som jeg forstr er uprcis - om ikke forkert - i forbindelse med Rdets mder .
<P>
Rdet ( retlige og indre anliggender ) mdes som planlagt fredag i indevrende uge , og p Formandskonferencen sagde Rdets reprsentant , at mdet ville finde sted den 7. december .
En uprcis oplysning p et tidspunkt , hvor Parlamentet gr en srlig stor indsats for at hastebehandle terrorlovgivningen , og jeg mener , at dette er en alvorlig sag , fordi den har medfrt en forvirring , der har vret til skade for alle .
<P>
Dette var mit frste punkt vedrrende den s slunkne dagsorden , som hr . Poettering foruds for onsdag formiddag .
<P>
For det andet , fru formand , mener jeg , at det er en alvorlig politisk fejl at lade en lovgivningsmssig betnkning som Caudron-betnkningen vre afhngig af en sag , der har s stor etisk betydning for alle - ikke kun for en enkelt gruppe - for vi skal arbejde med det , der tilkommer os , nemlig udkastet til retsakt .
<P>
Med hensyn til de vrige sager kan vi som planlagt arbejde med fuldstndig ro og tilstrkkelig tid til at behandle s alvorlige emner som dem , der er omhandlet af Fiori-betnkningen , og ikke ndvendigvis med hastebehandling .
Derfor gr vi ind for , at den behandles i anden mdeperiode i november , sledes som det oprindeligt var planlagt .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr .
Barn Crespo , det er rent faktisk helt korrekt , eftersom der var to forslagsstillere . Der var sledes mulighed for , at to personer kunne udtale sig til fordel for forslaget .
Jeg vil nu , for at sikre en afbalanceret behandling af sprgsmlet , give ordet til hr . Lannoye , som , formoder jeg , vil udtale sig imod forslaget .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , i modstning til hr . Barn Crespo finder jeg , at forhandlingen om Fiori-betnkningen er afgrende for Caudron-betnkningen .
Jeg skal forklare mit synspunkt nrmere .
Der er nedsat et midlertidigt udvalg , som drfter sprgsml om humangenetik , med den begrundelse at der er tale om vsentlige etiske problemer i denne forbindelse , hvilket alle vist er opmrksomme p .
Vi kan efter min opfattelse ikke med rimelighed udtale os om forskningsprogrammer , som indebrer flerrige forpligtelser , og som omfatter grundlggende etiske aspekter , for efterflgende at stte Fiori-betnkningen under afstemning , idet dennes politiske betydning derved ville vre reduceret ganske vsentligt .
For at sikre en sammenhngende indsats br Europa-Parlamentet derfor efter min mening stte Fiori-betnkningen og Caudron-betnkningen under afstemning samtidig .
Nr dette er sagt , vil jeg gerne tilfje , at jeg er enig i , at lsningen skal vre teknisk forsvarlig . Det er at foretrkke , at afstemningen udsttes , frem for at denne afvikles under uacceptable vilkr .
Det skylder vi medlemmerne .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Jeg stter hermed Den Socialdemokratiske Gruppes og Den Liberale Gruppes anmodning om udsttelse af behandlingen af Fiori-betnkningen under afstemning .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<P>
Jeg har modtaget en anmodning fra Den Socialdemokratiske Gruppe om at fremrykke behandlingen af sprgsmlene om strafferetlige foranstaltninger og fllesskabsretten til denne mdeperiode . Sprgsmlene er sat p dagsordenen for mdet onsdag den 28. november .
<SPEAKER ID=22 NAME="Watson">
Fru formand , p vegne af det udvalg , som jeg har den re at vre formand for , vil jeg gerne anmode om , at dette emne p ny sttes p dagsordenen for denne uge , da Rdet ( retlige og indre anliggender ) , i strid med Formandskonferencens rd i sidste uge , drfter det p mdet p fredag .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedtager i aften en tekst , udarbejdet i samarbejde med Budgetkontroludvalget og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som vi mener kan udgre et godt grundlag for et beslutningsforslag om emnet .
Hvis det ikke er muligt at drfte det med Rdet p plenarforsamlingen , anmoder vi om tilladelse til at forelgge teksten p plenarforsamlingen i form af et forslag til henstilling til afstemning torsdag i henhold til traktatens artikel 39 og forretningsordenens artikel 94 .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , efter at have hrt den forklaring , som blev givet af gruppeformand hr . Watson , som jeg nsker et langt formandskab for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , for han gr det meget godt , trkker min gruppe sit forslag tilbage og tilslutter sig hr .
Watsons forslag .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Hvis ingen gr indsigelse mod hr . Watsons forslag , betragter jeg det som godkendt .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<P>
Torsdag :
<P>
Formanden . Jeg foreslr , set i lyset af de mange afstemninger , der er sat p dagsordenen til kl .
12.00 , at vi fremrykker afstemningstiden med en halv time , sledes at afstemningen begynder kl . 11.30. Ogs selv om Fiori-betnkningen ikke skal sttes under afstemning , finder jeg det ndvendigt at fremrykke afstemningstiden .
<P>
Hvad angr debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , har jeg modtaget en anmodning fra GUE / NGL-Gruppen om tilfjelse af et punkt 4 med titlen " Oversvmmelserne i Algeriet " .
Jeg foreslr , at punktet tilfjes under punkt 3 , der har titlen " Orkanen Michelles hrgen i Nicaragua og Cuba " , og at dette punkt herefter benvnes " Naturkatastrofer " .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hvis det er muligt , vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag : " Orkanen Michelles hrgen i Nicaragua , Cuba og Honduras " , da det er dr , den har forrsaget strst skade .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Det er korrekt .
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg forslaget som vedtaget .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<P>
Arbejdsplanen er hermed fastsat .
<P>
Indlg til forretningsordenen
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Fru formand , iflge den britiske presse i dag arresterede den franske sikkerhedstjeneste i weekenden seks algeriske statsborgere .
De formodes at st i forbindelse med terrororganisationen al-Qaeda og de fem personer , der blev arresteret sidste r , og var i besiddelse af tegninger over Parlamentet og katedralen i Strasbourg .
Da det bde placerings- og tidsmssigt er tt p mdeperioden , har formanden s kendskab til eventuelle fjendtlige hensigter over for Parlamentet ?
Hvilke yderligere sikkerhedsforanstaltninger trffes der for at beskytte os som flge af den nuvrende atmosfre af mistanke , hvor endnu et fly i eftermiddags er styrtet ned i New York ?
Jeg fik f.eks. lov til at komme ind i Parlamentet her til aften uden at vise mit adgangskort .
Hvilke foranstaltninger trffes der for at beskytte os i lyset af denne fare ?
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Hr . Tannock , jeg har selvsagt vret meget opmrksom p de oplysninger , De henviser til .
Man har meddelt mig , at de planer , som de pgldende terrorister var i besiddelse af , kun vedrrte katedralen i Strasbourg og julemarkedet . Men det br naturligvis give anledning til get forsigtighed .
Jeg giver straks ordet til hr . Balfe , som i vrigt ogs vil kunne forklare , hvad vi har gjort for at skrpe sikkerhedsforanstaltningerne .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Fru formand , jeg ligger ikke inde med andre oplysninger end Dem om disse arrestationer .
Jeg er ikke blevet informeret , men jeg er sikker p , at det sker i lbet af aftenen , og jeg vil derefter orientere hr .
Tannock . Jeg vil imidlertid gerne ppege , at denne bygning skal virke i medlemmernes interesse , selv om vi bifalder den gede sikkerhed .
Jeg hber , at Prsidiet vil tage sikerhedsproblematikken op p ny og finjustere den en smule , da hndhvelsen af reglerne i hj grad skaber problemer for de besgende og andre grupper til medlemmerne .
De kan hndhves lidt mere raffineret .
Det hber jeg , vi kan gre .
<P>
Med hensyn til hr . Tannocks sprgsml undersger jeg sagen og orienterer ham og Parlamentet .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Under alle omstndigheder synes hr . Tannock ikke at vre generet af de sikkerhedsforanstaltninger , Prsidiet har fundet anledning til at indfre .
<P>
Mange kolleger har henvendt sig til os om dette sprgsml , og der er grund til at understrege , at vi ikke kan vre for forsigtige i denne beklageligvis meget vanskelige periode .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Fru formand , jeg vil ganske kort ppege en sag vedrrende en af vores kolleger i Israel , parlamentsmedlemmet hr .
Bichara . Knesset har netop besluttet at ophve dennes parlamentariske immunitet som en straffeforanstaltning foranlediget af medlemmets offentligt fremsatte politiske meningstilkendegivelser .
Straffeforanstaltningen er efter min opfattelse i klar modstrid med begrebet parlamentarisk immunitet . Det indebrer intetsteds straffeforanstaltninger , nr parlamentsmedlemmer giver udtryk for deres politiske holdninger .
Hr . Bichara spiller efter min opfattelse en srdeles vigtig rolle , nr det glder forholdet mellem det israelske og det palstinensiske folk og bestrbelserne for at finde en retfrdig lsning p denne konflikt .
Det ville derfor efter min opfattelse vre vigtigt , om De kunne rette henvendelse til de israelske myndigheder og give udtryk for Europa-Parlamentets bekymring set i lyset af denne foranstaltning , som betegner en krnkelse af frihedsrettighederne , og som er i modstrid med den traktat , der er indget mellem Israel og EU .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Vi skal undersge sagen nrmere .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , tak for Deres solidaritetstilkendegivelse over for Algeriet ved mdets start .
Man siger , at det er i nden , man skal kende sine venner . Der er efter min opfattelse behov for , at vi bevidner vores venskab med det algeriske folk og sikrer dette solid og omfattende ndhjlp i den aktuelle situation , hvor de voldsomme regnskyl , som har ramt Algier og det nordlige Algeriet , har anrettet store delggelser .
<P>
En sdan naturkatastrofe er altid en stor ulykke for befolkningen , i srdeleshed for de svagest stillede . I dette tilflde er der ydermere tale om et land , som allerede er hrdt prvet af islamisk terrorisme , af den konomiske krise og af den politiske krise , som fortsat skuffer ethvert hb .
<P>
GUE / NGL-Gruppen nsker , at EU umiddelbart stiller de ndvendige midler til rdighed for at komme de ndstedte til hjlp . Vi mener imidlertid ogs , at vi sammen med ikke kun myndighederne og parlamentets medlemmer , men ogs sammen med de kompetente reprsentanter for det algeriske civile samfund br drage en lre af denne tragedie og foretage en prioritering vedrrende det fremtidige samarbejde .
<P>
Fru formand , tillad mig ganske kort at tilfje en oplysning om et andet forhold , eftersom man ikke accepterede en uopsttelig forhandling om dette sprgsml .
Det drejer sig om Leyla Zana .
Vores gruppes formandskab afholdt for nylig et mde i Ankara og havde i den forbindelse selvsagt anmodet om at mde modtageren af Sakharovprisen , hvilket man imidlertid afslog , endog med den tilfjelse , at det i denne tid , hvor bekmpelsen af terrorismen str centralt , ikke er muligt at vise fru Leyla Zana nogen gestus . En bemrkning , som er srdeles ubehagelig , ikke mindst nr det drejer sig om en modtager af Sakharovprisen .
<P>
Jeg finder det rimeligt at videregive denne oplysning til medlemmerne , og jeg nsker ligeledes , at Kommissionen fr kendskab hertil , eftersom man er i frd med at udarbejde en interimsrapport om forbindelserne mellem Tyrkiet og EU .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Fru formand , mens hr . Dupuis blev tilbageholdt i Laos i sidste uge , blev en rkke af Deres kolleger , inklusive jeg selv , tilbageholdt i Bruxelles lufthavn i otte timer , fra kl .
15.00 til kl .
23.00 , fordi den belgiske regering ikke ville sikre de europiske borgeres , herunder parlamentsmedlemmernes , frie bevgelighed i Europa . Vi kunne slet ikke komme ud af Bruxelles .
Vi var ndt til at tage tilbage og i sidste ende tage af sted fra Charleroi den nste dag . Det tog mig 23 timer at komme hjem .
<P>
Jeg vil gerne anmode Dem om at rette henvendelse til den belgiske regering og for den sags skyld andre regeringer for at sikre , at alle europiske borgere , ikke kun parlamentsmedlemmerne , har ret til fri bevgelighed i Europa , og at myndighederne hndterer uberettigede og ulovlige blokader af lufthavnene p behrig vis .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Afgjort , hr .
Purvis . Jeg skal gerne rette henvendelse til de ansvarlige desangende .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Fru formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at jeg i juli 2001 i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europiske Union stillede et sprgsml til EU ' s ministerrd om folkeafstemningen i Vestsahara og nogle erklringer fra EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitiske ordfrer hr . Solana .
<P>
For nogle uger siden drftede nogle EU-medlemmer i FN EU ' s flles holdning til Vestsahara .
Pudsigt nok skilte Frankrig sig ud fra det belgiske formandskabs forslag og krvede , at den linje , som fremgik af Rdets svar til mig af 10. oktober , blev fulgt .
Indtil dato har jeg ikke modtaget dette svar .
Der blev endda talt om en diplomatisk episode , en krise mellem Spanien og Frankrig , mellem Spanien og Marokko .
<P>
Jeg vil gerne sl to ting fast . For det frste har det aldrig vret min hensigt at give anledning til en diplomatisk episode mellem Spanien og Frankrig eller mellem Spanien og Marokko .
For det andet er jeg bekymret over Rdets manglende gennemskuelighed over for Parlamentet , for jeg har ikke modtaget et officielt svar p mit sprgsml .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Fru formand , som De ved , er Strasbourg venskabsby med Leicester , min hjemby .
Leicesters overborgmester , John Allen , med frue har taget plads i tilhrerlogen .
Det er politisk og socialt vigtigt at danne venskabsbyer , og jeg hber , at De vil hilse overborgmesteren med frue velkommen her i Strasbourg .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Fru formand , jeg vil gerne gre opmrksom p en rapport , som BBC satte fokus p i sidste uge , om handel med brn mellem Unionen og Vestafrika .
Det var en meget foruroligende rapport , som jeg sender til tjenestegrenene .
P vegne af mine kolleger i Parlamentet , som jeg ved er meget bekymrede over disse sprgsml , beder jeg Dem tage sagen op med Kommissionen og medlemsstaterne og sprge , om der kan handles p EU-plan for at stte en stopper for denne rystende misbrug af unge mennesker fra en meget fattig del af verden .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , jeg vil endnu en gang tage afstand fra de grusomme bombardementer , som i flere dage , ja , uger , har drbt civile , og som ogs har delagt hospitaler .
Bombardementer , som desvrre bifaldes af regeringerne i vores lande .
<P>
Vi er srligt foruroligede over udtalelserne fra de ansvarlige amerikanere om , at formlet med angrebet ikke lngere er at ramme bin Laden , men at oplse al-Qaeda-netvrket , som ingen ved hvor findes , og om , at andre lande ogs str for tur . Og udtalelserne afslrer USA ' s virkelige ml , som viser os , at angrebet den 11. september var et pskud til at gennemfre en plan , der allerede var udformet , om at skaffe sig kontrol over dette vigtige omrde og f brugt sine vben .
<P>
Men heldigvis vokser omfanget af reaktioner i USA og i vores lande , hvor befolkningerne krver , at det grusomme angreb straks bringes til ophr , og at vores lande , vores landes regeringer , under ingen omstndigheder gr alvor af deres planer om at sende soldater til Afghanistan .
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet sttter disse reaktioner af al vores magt og hber , at de bliver endnu strkere , s de kan standse den forbrydelse , der foregr .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , jeg vil gerne ppege , at Parlamentets fjernsynssystem stadig hverken kan sende billeder eller lyd fra finske programmer .
Vi har siden primo september taget denne sag op fire gange . Frst ved at tale om den , derefter via e-mails , og dernst skrev alle finske parlamentsmedlemmer et brev , som den 2. oktober blev sendt til kvstorerne , og endvidere tog jeg det op ved det frste plenarmde i oktober .
Ikke n af disse anmodninger er blevet besvaret overhovedet .
Det er , som om man taler for dve ren .
Finland er hjteknologiens frende land , og vi skammer os over en sdan behandling .
Jeg beder Dem om , at De snarest muligt tager fat i den sag , for der sker s meget i verden , at denne eneste medlemsstat , som er ladt uden information , umiddelbart br tages med .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg m sige , at jeg ogs selv er meget overrasket .
Jeg husker udmrket de finske medlemmers bemrkninger om denne sag , og jeg troede , problemet for lngst var lst . Jeg forsikrer , at jeg under alle omstndigheder skal minde kvstorerne herom .
Jeg ser ikke i jeblikket nogen reprsentanter for disse i salen . Jeg finder sprgsmlet srdeles vsentligt , og der br hurtigt foretages det forndne for at bringe denne sag i orden .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , sdan som det blev sagt fr , er denne uge bestemt ikke en normal mdeuge .
I to mneder har der vret noget i gang , der kaldes krig , nemlig en forfrdelig krig mod terrorismen .
Her til morgen lod Italien sin sttte og solidaritet med USA komme til udtryk i Italiens konkrete tilstedevrelse . I dag rejser Italiens militre styrker nemlig over for at slutte sig til USA og til alle de militre styrker fra EU , som gr en aktiv og konkret indsats i denne krig mod barbariske handlinger .
Nr vi str over for en sdan begivenhed - som vi absolut ikke m vnne os til - er det forslag , der er p dagsordenen , nemlig en redegrelse fra Kommissionen p onsdag , efter min mening yderst svagt .
<P>
Jeg forventede mig noget mere , Fru formand , Jeg ved ikke , hvordan det er for de andre parlamentsmedlemmer , men nr jeg kommer hjem , sprger de europiske borgere , der omgiver mig , nemlig mine medborgere , mig kun om n ting : " Hvad mener I deroppe i Europa-Parlamentet om det , der sker ?
Hvad kan I sige til os for at berolige os eller for at forklare , hvorfor vi er bekymrede ?
" Derfor er det efter min mening rligt talt lidt svagt , at det kun er den belgiske vicepremierminister , fru Durant , der er til stede , og det siger jeg med al respekt for hendes person . Hun beskftiger sig med transport og ikke med krig , og hun kommer uden tvivl til at lse et lidenskabeligt skrevet dokument fra formandskabet .
Jeg vil gerne gentage , at det efter min opfattelse nsten er en fornrmelse mod Parlamentet , at det ikke er den belgiske premierminister , som er til stede p dette tidspunkt .
Jeg foreslr Dem ligeledes , fru formand , at De undersger muligheden for ogs at f Javier Solana til at komme . Det er ham , som er vores udenrigspolitiske reprsentant , og det er ham , som burde - og som br - give os nogle klare , konkrete og tekniske informationer .
Vi kan ikke njes med nogle f hensigtserklringer og en politisk stillingtagen .
Vi er i krig , men jeg er bange for , at der er nogle , som stadig ikke har forstet betydningen af denne begivenhed og af det , vi oplever i jeblikket .
<P>
Den konkrete konklusion p mit indlg er sledes at bede Dem om - hvis De kan n det - at anmode hr . Solana om at komme og fortlle Parlamentet , hvad der konkret sker i Afghanistan , s vi ikke blot informeres om detaljerne i den militre indsats , men ogs om vores flles indsats p det humanitre omrde for at hjlpe de krigsramte befolkninger .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , mine damer og herrer , det er med strste bekymring , vi hrer , at regeringen i Det Forenede Kongerige arbejder p hjtryk med at forberede en lov , som giver mulighed for at tilbageholde folk , der mistnkes for terrorisme , p ubestemt tid .
Vi hrer ogs , at den ligefrem agter at trkke sig ud af den europiske menneskerettighedskonvention , som forbyder fngsling uden dom .
<P>
Sammen med den antiterrorlov , som blev vedtaget for nylig af USA ' s Kongres , og som giver vide muligheder for tilbageholdelse , er dette en meget farlig udvikling , og det samme glder EU ' s planer ( arrestordre , definition af terrorisme , styrkelse af politisamarbejdet ) .
Det bekrfter desvrre vores formodninger om , at det grufulde angreb den 11. september bruges af de imperialistiske krfter ikke kun til at gre et regnskab op p det internationale omrde , men ogs til at besejre den indre fjende og ramme de personlige og kollektive rettigheder .
<P>
Imidlertid er det opmuntrende , at den amerikanske borgerrettighedsorganisation , sammen med mange andre amerikanske , britiske og andre menneskerettighedsorganisationer , tager strkt afstand fra disse handlinger .
De folkelige bevgelser , en forenet folkelig bevgelse , er i virkeligheden det eneste , som kan ophve sdanne love og hindre , at de spredes p hele det europiske kontinent .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Det ville vre en skam , hvis ikke t medlem fra Det Forenede Kongerige rejste sig for at sige til hr . Alyssandrakis , at ogs vi er dybt bekymrede over dette forslag , og at vi hber , at det ikke vedtages uden protest .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , da De har meddelt , at afstemningen starter kl . 11.30 p torsdag , kan De s fortlle mig , hvad der sker med min betnkning om Det Europiske Handicapr ?
Det ville vre meget forkert at udstte en betnkning om handicappedes rettigheder til torsdag eftermiddag , hvor de fleste medlemmer ikke er til stede for at stemme .
<P>
Vi er meget efterladende med de handicappedes rettigheder her i Parlamentet , for s vidt angr adgang .
Det demonstrerer stor mangel p forstelse for de handicappedes problemer , hvis vi ikke viser dem en vis respekt og lgger denne forhandling p et tidspunkt , hvor medlemmerne er til stede for at behandle og stemme om dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Fru Lynne , jeg har fuld forstelse for Deres synspunkt . Det er dog ikke den omstndighed , at afstemningstiden fremrykkes med en halv time , der forhindrer , at Deres betnkning behandles om formiddagen .
Ser De dagsordenen , som jeg har liggende foran mig , vil De konstatere , at der inden Deres betnkning er anfrt en redegrelse fra Rdet og fra Kommissionen om den konomiske og beskftigelsesmssige situation , Figueiredo-betnkningen og Bouwman-betnkningen .
Set i lyset heraf havde vi under ingen omstndigheder haft mulighed for at frdigbehandle Deres betnkning mellem kl .
10.00 og 12.00. Jeg beklager det meget , og jeg synes , det er helt korrekt , at De ppeger problemet .
<CHAPTER ID=5>
Aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0349 / 2001 ) af Maij-Weggen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om tilpasning af forretningsordenen til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) nr . 1049 / 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets , Rdets og Kommissionens dokumenter ( 2001 / 2135 ( REG ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , i denne uge finder den forelbige afvikling af behandlingen af forordningen om offentlighed i forvaltningen sted i Europa-Parlamentet .
Med et teknisk udtryk hedder denne forordning " aktindsigt " , men i den almindelige befolkning har den fet et andet navn .
I maj kunne vi efter i mnedsvis at have forhandlet med Rdet og Kommissionen frdigbehandle forordningen med et positivt indhold . For mig personligt var det et vigtigt tidspunkt , fordi jeg i revis har arbejdet for strre gennemsigtighed i EU .
<P>
Iflge forordningen skal hver af institutionerne , Kommissionen , Rdet og Parlamentet , srge for , at forordningen inden den 3. december er gennemfrt i deres egne forretningsordener , i deres arbejdsregler og ordensregler for mder .
For Parlamentet betd det , at vi mtte gennemg vores forretningsorden for at undersge , om der var behov for forbedringer .
Vi har ofte fornemmelsen af , at det er Kommissionen og Rdet , der gr for f fremskridt p dette omrde , men vi har konstateret , at der ogs i vores forretningsorden kan ndres nogle ting .
Fru formand , nr jeg siger " vi " , vil jeg understrege , at jeg ogs heri vil inddrage min medordfrer , hr . Cashman , som jeg har haft et nrt samarbejde med .
Bedmmelsen er foretaget i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , men ogs i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
Det er logisk , fordi de to udvalg ogs samarbejdede p et tidligere stadium .
Jeg takker hr . Cashman mange gange for de altid konstruktive drftelser .
<P>
Hvilke foreslede ndringer til vores forretningsorden anmoder vi nu om Deres sttte til ?
Det drejer sig for det frste om alle EU-borgeres , alts ogs borgere fra tredjelande , ret til aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter .
Denne rettighed var ganske vist fastlagt for EU-borgere , men ikke for de i EU registrerede borgere fra tredjelande .
P dette punkt er der sledes brug for en udvidelse , som endnu ikke eksisterede .
For vrigt er dette i overensstemmelse med USA ' s Freedom of Information Act .
Vi foretager os alts ikke noget srligt her .
<P>
For det andet skal definitionen af dokumenter , som opfylder betingelserne for aktindsigt , iflge forordningen vre bredere end i den nuvrende forretningsorden .
Det skal dreje sig om alle parlamentsdokumenter , alts ogs om de forberedende dokumenter ssom ordfreres eller Parlamentets delegationers arbejdsdokumenter .
Hvad der ikke falder ind under definitionen , er parlamentsmedlemmers personlige korrespondance eller gruppernes interne dokumenter , fordi disse ikke er officielle parlamentsdokumenter .
Herom findes der kendelser fra Domstolen , og disse skal og vil vi naturligvis respektere .
<P>
Det tredje krav i forordningen , som vores forretningsorden ikke opfylder , er kravet om at registrere alle offentlige dokumenter og ogs virkelig optage alle dokumenter med navn og nummer i denne registrering .
Denne registrering skal desuden vre til rdighed p internet og vre tilgngelig .
Det vil nok koste temmelig mange bestrbelser , og derfor skal institutionerne frst gennemfre dette senest til juni .
Vi m nske vores medarbejdere med en stedfortrdende generalsekretr held og lykke hermed , for det er et meget stort arbejde at undersge alt dette systematisk .
I juni vil vi kontrollere , om det alt sammen er i orden .
<P>
Det fjerde krav , som vores nuvrende forretningsorden ikke opfylder , er aktindsigt i Parlamentets Prsidiums protokoller .
Det kan ikke vre s stort et problem , da disse protokoller allerede nu bliver offentliggjort efter en vis tid .
Det var blot ikke nogen forpligtelse iflge vores forretningsorden , og denne forpligtelse skal alts nu pnt optages i forretningsordenen .
Jeg vil for vrigt rde til , at disse protokoller offentliggres noget tidligere , end det er tilfldet nu .
For vrigt ved hele Parlamentet jo om eftermiddagen efter mdet , hvad der er drftet .
<P>
Og s er der det femte punkt , fru formand . Vi kender her i Parlamentet ogs fnomenet lukkede mder , nr der tages flsomme emner op .
Vi foreslr , at disse mder fortsat skal holdes for lukkede dre , men at det kontrolleres , om protokollerne er i overensstemmelse med artikel 4 og 9 i forordningen .
Alt , hvad der ikke falder ind under disse , skal offentliggres gennem protokollerne .
Det kan forhbentlig f udvalgene til ikke undigt at erklre mder for lukkede .
<P>
Det sidste punkt vedrrer forhandlingerne mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet ved tvister .
Parlamentet br deltage i forhandlingerne , og det forekommer os bedst at udnvne en nstformand for Europa-Parlamentet specielt med henblik herp .
Vi vil ogs gerne have , at dette fastlgges i forretningsordenen , sledes at det er tydeligt , hvem der er ansvarlig .
<P>
Fru formand , det var de vigtigste ndringer til vores forretningsorden .
Ved den endelige afstemning stttede Udvalget om Konstitutionelle Anliggender med stort flertal disse ndringsforslag .
Det er ikke s mange , og jeg tror derfor , at vi ogs her kan afslutte sagen p en god mde .
Der er stillet endnu fire ndringsforslag , et fra min gruppe og tre fra De Grnne .
ndringsforslaget fra min gruppe har jeg som ordfrer ikke s mange problemer med . ndringsforslagene fra De Grnne m vi endnu en gang se nrmere p , for det har ingen mening at g lngere end forordningens forskrifter .
Det skulle vi have klaret i forbindelse med forordningen , og jeg er derfor tilbjelig til at sige nej til disse ndringsforslag .
<P>
Fru formand , mine sidste ord , denne forordning og denne ndring i vores forretningsorden er meget vigtige , fordi vores borgere derved fr bedre adgang til Parlamentets og hele EU ' s interne dokumenter , og fordi gennemsigtigheden sledes ges .
Dermed ges ogs borgernes tillid , og det kan vi godt bruge .
Det er udmrket , og derfor hber jeg , at vi godkender denne forretningsorden i morgen .
<SPEAKER ID=49 NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke fru Maij-Weggen for hendes bemrkninger .
Jeg har i allerhjeste grad nydt vores samarbejde , og det glder mig at kunne sige , at arbejdet i hendes betnkning reprsenterer en flles indsats .
Jeg accepterer desuden det , hun sagde om ndringsforslagene .
<P>
Fr jeg siger yderligere , vil jeg gerne bede tjenestegrenene om at afgre , hvorvidt ndringsforslag 17 fra Gruppen De Grnne kan antages , da det er et forsg p at omskrive forordningen .
Parlamentet tilskyndes til at vedtage kriterier for definitionen af flsomme oplysninger og dokumenter .
Definitionen af flsomme dokumenter er indeholdt i forordningens artikel 9 med henvisning til artikel 4 , stk . 1 , litra a ) .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke fru Maij-Weggen for hendes konsekvente tilgang til gennemskuelighed og benhed .
Det er helt p sin plads at vedtage ndringer til forretningsordenen , s vi ikke alene iagttager bestemmelserne i forordningen om aktindsigt , men ogs efterhnden kan holdes ansvarlige af de borgere , som vi giver os ud for at reprsentere .
<P>
Nu da kommissr Barnier er her , er det derfor vigtigt for mig at henlede opmrksomheden p nogle af mine betnkeligheder ved forordningens ikrafttrdelse den 3. december 2001 .
Da vil borgernes ret til aktindsigt ikke lngere vre en vilkrlig indrmmelse , men en grundlggende rettighed stadfstet i artikel 255 .
Da traktaten ikke indeholder bestemmelser om andet juridisk grundlag for aktindsigt , udgr forordningen om artikel 255 rammerne for al afledt ret og institutionernes interne regler , som br vre i overensstemmelse med den .
Kommissionen er derfor ansvarlig for at stille formelle forslag om at ophve eller ndre afledt ret , som ikke er i overensstemmelse med de principper og begrnsninger , som er defineret i forordningens artikel 18 , stk .
3 . Dette er srdeles vigtigt , hvis vi lader denne forordning trde i kraft .
<P>
Hvad angr den bredere definition af institutioner og organer , fr Kommissionen ved betragtning 8 og den flles erklring ligeledes ret til at gennemg reglerne for organerne , og hvis det er ndvendigt , hurtigst muligt stille ndringsforslag .
<P>
Rdets formandskab har i forbindelse med det interinstitutionelle udvalg sagt - og alle disse punkter er relevante , hvis vi selv vedtager ndringer til forretningsordenen - at formandskabet mener , at det interinstitutionelle udvalg br operere p generalsekretrniveau .
Det er ikke i trd med hr . Prodis og Parlamentets holdning .
Om end jeg tver med at sige dette , er der ingen fornuft i , at generalsekretrer skal vre medlem af det interinstitutionelle udvalg .
Hele pointen med politisk tilstedevrelse er politisk ansvarlighed .
<P>
Afslutningsvis har fru Maij-Weggen udfrt et fremragende stykke arbejde i denne forbindelse , og det er nu op til Kommissionen at sikre , at traktaten respekteres , og at de bestemmelser , der hidrrer herfra , forelgges Parlamentet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , Europa-Parlamentet forhandler her i eftermiddag en meget vigtig betnkning , fordi den vedrrer noget , som Parlamentet altid har kmpet for , nemlig gennemskuelighedsprincippet , udmntet i borgernes ret til aktindsigt , og samtidig princippet om benhed og nrhed over for borgerne .
Vi taler sledes om Amsterdam-traktatens artikel 255 og ogs om en vigtig artikel i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , nemlig artikel 42 .
<P>
Efter aftalen mellem Rdet og Parlamentet er mlet at indfre principperne i de nvnte artikler i henholdsvis traktaten og chartret om grundlggende rettigheder i Parlamentets forretningsorden .
<P>
Jeg vil gerne p det varmeste lyknske fru Maij-Weggen med det fremragende arbejde . Hendes betnkning blev ( med hendes egne ndringsforslag ) vedtaget i udvalget med 25 stemmer for og n stemme imod .
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Cashman .
Jeg synes , at samarbejdet mellem de forskellige deltagere har vret godt , og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har efter min mening taget hensyn til alle ndringsforslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<P>
Derfor vil vi , hr. formand , ved morgendagens afstemning indfre et grundlggende politisk princip i vores forretningsorden .
Dermed kommer reglerne for vores indbyrdes forbindelser til at omfatte et grundlggende princip om gennemskuelighed og benhed , som jeg omtalte lige fr .
<P>
Hr. formand , min gruppe vil sttte sit eget ndringsforslag , ikke tilfldigt , men fordi det er et godt ndringsforslag .
Derudover vil vi flge fru Maij-Weggens forslag .
Jeg er overbevist om , at afstemningsresultatet vil vre tilstrkkeligt - over 314 stemmer - til at disse forslag kan indfres i Parlamentets forretningsorden .
<P>
P vegne af Det Europiske Folkeparti vil jeg gerne endnu en gang lyknske de to ordfrere med det store arbejde .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , hvad er benhed ?
benhed er frst sikret , nr - sdan kan og br man argumentere - alle interesserede EU-borgere kan garanteres aktindsigt i s mange dokumenter som muligt i de europiske institutioner , og nr der ogs er sikret aktindsigt i Rdets mder .
Det er denne banale stning , som den oprindelige skrivelse om det europiske initiativ om benhed er reduceret til , der er blevet skabt af de mest forskellige parlamentsmedlemmer og personer fra offentligheden i hele Europa , og som netop frst bliver aktiv p grundlag af den foreliggende forordning 1049 / 2001 og de relevante tilpasninger , som vi foretager her i Parlamentet .
<P>
Hvordan forestiller vi os s benhed ? Der er forskellige opfattelser .
Personligt kunne jeg nske , at den europiske benhedsformel bliver en blanding af den amerikanske og svenske , alts ubegrnset aktindsigt i nsten alt , det vil sige ikke noget register , og det skal virkelig vre muligt at kontrollere vores aktiviteter i Parlamentet , men i srdeleshed dr , alts i Rdet , hvor de virkelig vigtige beslutninger bliver truffet , og overvge dem lbende .
Men der er desvrre ikke tilstrkkeligt flertal til det i Parlamentet .
Man kan ogs argumentere med , at den europiske offentlighed i dens mange facetter slet ikke er kommet s langt endnu .
Naturligvis kan man argumentere med , at hvis en italiener eller striger sender et brev til en af EU ' s institutioner , der s straks bliver optaget i et offentligt register , er det noget , som den pgldende borger ikke havde regnet med , og han ville have forholdt sig anderledes , hvorimod det ville vre en selvflge for en svensker .
<P>
Jeg mener , at vi trods alt m g et skridt videre netop nu , hvor det handler om at definere de europiske vrdier , ogs i betragtning af det , der sker ude i verden lige nu .
Det , vi nu har foran os , er et skridt i denne retning .
Der har allerede vret tale om denne beslutning i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Jeg kunne nske , at De Grnne havde begrundet ndringsforslag 15 meget tydeligere , end det hidtil har vret tilfldet .
Personligt ville jeg heller ikke have noget problem med at fremlgge de ndvendige dokumenter som et led i budgetkontrollen og heller ikke med det , der bliver stillet krav om til sidst . Men hvis det er rettet mod sig selv , skal det udelades .
<P>
Min kollega hr . Cashman har allerede talt om ndringsforslag 17 .
Vores gruppe sttter ogs ndringsforslag 14 fuldt ud .
Det er en forbedring .
Ogs annulleringen af begrnsningen " stende " udvalg i det frste afsnit i ndringsforslag 15 kan man kun hilse velkommen .
Vi m alle vre bevidste om , at man ikke kan have demokrati , hvis der ikke er benhed .
S vi har endnu et pnt stykke arbejde foran os .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , denne betnkning er jo , som det er blevet ppeget , en konsekvens af det meget mjsommelige arbejde i forbindelse med betnkningen om artikel 255 i EF-traktaten om aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter , som vi stemte om den 3. maj .
Takket vre den meget strke alliance for benhed , som der var og fortsat er i Parlamentet , og hvor fru Maij-Weggen og hr . Cashman har spillet en betydningsfuld rolle , lykkedes det os til sidst at f Rdet og Kommissionen med p et forslag , som afspejler denne forsamlings nsker om s stor benhed som muligt .
<P>
Den lovgivning , vi har vedtaget , har visse mangler og visse uklarheder , men udgr det frste meget vigtige skridt hen imod kampen for get benhed i EU-arbejdet for borgerne .
Vi besluttede ogs at gennemg reglerne senest i januar 2004 .
<P>
Prcis som dengang skal vi nu g i spidsen for arbejdet p at tage endnu et skridt fremad .
benhed og indsigt er grundlaget for et demokratisk ledelseskick og en forudstning for , at borgerne kan flge med og deltage i offentlige beslutninger .
Muligheden for at f aktindsigt i Europa-Parlamentets dokumenter skaber strre tillid og legitimitet - to ting , som EU desvrre ikke har overskud af i dag .
Lad os derfor nu , hvor vi harmoniserer vores regler , ikke gre det alt for kompliceret .
Lad os fortolke artikel 255 s generst som muligt og begrebet " dokument " s bredt som muligt .
Der er undtagelser i lovgivningen , i artikel 4 , men lad os ikke bne for nye fortolkninger om tavshed eller hemmeligstempling , og lad os heller ikke opbygge undvendigt bureaukrati .
<P>
Det er vigtigt , at borgerne kan f indsigt i de dokumenter , som de har ret til , s hurtigt som muligt , og at dokumenterne ogs er tilgngelige p internettet .
ELDR-Gruppen stillede ndringsforslag herom i udvalget , men de blev ikke vedtaget .
Jeg hber dog , at det vil blive sdan i praksis .
<P>
Min gruppe sttter denne betnkning , da benhed og indsigt for os er effektivt og demokratisk - ikke bureaukratisk og undvendigt .
Med progressive og vidtgende regler om benhed i Parlamentet kan vi vise , at vi er til for borgerne og ikke omvendt .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er almindeligt at takke ordfrerne , men vi nsker virkelig at hylde fru Maij-Weggen for hendes arbejde i denne forbindelse .
Jeg vil gerne gentage det , fru Malmstrm netop sagde om , hvor presserende det er med gennemskuelighed og benhed , isr i Parlamentet , og jeg bifalder hr . Cashmans bemrkning om , at dette skal betragtes som politisk ansvarlighed .
Som valgte politikere er vi over for vlgerne ansvarlige for at sikre , at alle forhandlinger er s bne som muligt .
<P>
Med det i tankerne vil jeg gerne kort nvne vores gruppes ndringsforslag .
Jeg hber , at fru Maij-Weggen accepterer det frste , som udvider reglerne til at omfatte alle udvalg .
Jeg har kun f erfaringer som nstformand i det nyligt nedsatte Echelon-udvalg , men jeg ser ingen grund til , at srlige udvalg og undersgelsesudvalg ikke skal vre omfattet .
Den yderligere udvidelse senere i ndringsforslaget , som ger omfanget af medlemmernes dokumenter , der udgr parlamentariske dokumenter , er ligeledes nyttig .
Jeg hber , at det accepteres .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om politisk ansvarlighed mener vi , at Formandskonferencen er mere egnet til at trffe afgrelser om visse sprgsml end Prsidiet , idet medlemmerne af Formandskonferencen reprsenterer deres politiske partier , mens Prsidiet taler for Parlamentet som helhed i stedet for at fremlgge et politisk sprgsml .
<P>
Vores tredje ndringsforslag antyder , at vi har brug for en parlamentarisk definition af flsomme dokumenter .
Hr . Cashman har anfgtet gyldigheden af dette .
Vi mener , at der inden for reglerne er plads til en udvidet definition i forbindelse med Parlamentets dokumenter .
Det kontrollerer vi og trkker ndringsforslaget tilbage , hvis vi efter nrmere overvejelse finder , at vi er get for vidt .
<P>
Endelig vil vi gerne have en delt afstemning i forbindelse med vedtagelsen af sikkerhedsregler for Europa-Parlamentet om at udelade ordene " efter forslag fra Prsidiet " , som igen skubber ansvaret tilbage p Formandskonferencen .
Vi anerkender dog i hj grad fru Maij-Weggens bevggrunde for at fremstte dette , og vi er hende taknemmelig for at se nje p vores ndringsforslag .
<P>
Parlamenter skal vre gennemskuelige .
Det er meget srgeligt , at jo mere vi bner vores glashuse , jo frre mennesker kigger ind i dem .
Medierne skal ogs bidrage til dette .
Hvis Parlamentet skal vre gennemskueligt , skal det rapporteres og vre bent .
<SPEAKER ID=54 NAME="Bonde">
Hr. formand , Maij-Weggens betnkning om benhed i Parlamentets dokumenter er et fremskridt , som vi kun kan sttte .
Problemet er alt det , der ikke er med .
Hovedproblemet er , at Kommissionen og Rdet ikke udleverer dokumenter fra den lovforberedende fase til Parlamentet , og det er jo den fase , borgerne har interesse i at flge med i for at pvirke lovgivningens indhold .
Vores ordfrer og udvalgsformand kan ofte f papirerne under hnden .
Medlemmerne i de magtbrende lag kan oftest f , hvad de behver , hos deres politiske venner i Kommissionen eller Rdets delegationer , men sdanne dokumenter er ikke og bliver ikke tilgngelige for alle medlemmer i Parlamentet eller for offentligheden .
Betnkningen ndrer heller ikke den skamfulde rammeaftale , som flertallet i Parlamentet har indget med Kommissionen , og som inddeler parlamentsmedlemmer i frste og anden klasses medlemmer med og uden adgang til fortrolig information .
<P>
Det kunne vre relevant at sondre mellem ordfrere og almindelige medlemmer , men sondringen gr ikke efter , hvem der har behovet for den fortrolige information .
Det er ok at stille skrappe krav , hvis et medlem bryder fortroligheden , men det er i strid med lighedsgrundstningen og dermed ulovligt at anse udvalgsformnd for srligt egnede , mens en ordfrer med samme behov ikke har adgang p samme vis .
Og det er helt vanvittigt og i strid med enhver parlamentarisk tradition , at Parlamentets Budgetkontroludvalg , Ombudsmanden og EU ' s egen Revisionsret stadig ikke er i stand til at prve alle bilag i Kommissionens embedsfrelse .
Det bliver der heller ikke gjort noget ved i Maij-Weggens ellers ganske udmrkede betnkning .
Vi , der skal godkende udvidelsesaftalerne , kan heller ikke f screeningrapporterne , selv om de jo ikke indeholder andet end en sammenligning mellem den eksisterende EU-lovgivning og ansgerlandenes afstand til det kopianlg , der skal gre EU-reglerne til deres love .
Det ndres nppe med benhedsforordningens ikrafttrden .
Vi str stadig i den mrke middelalder benhedsmssigt , men selv et lille skridt i den rigtige retning m besvares med et ja , s det bliver den grnne knap , jeg trykker p i morgen for at opmuntre Hanja Maij-Weggen til fortsat virke for mere benhed i EU .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , hr. kommissr Barnier , fru Maij-Weggen , hr .
Cashman , mine damer og herrer , nr Europa-Parlamentets vindue i dag bner sig noget mere , sdan som hr . MacCormick har formuleret det , s har vores kolleger fru Maij-Weggen og hr .
Cashman en stor andel i det . Jeg vil gerne takke for Deres engagement og nske Dem tillykke med den succes , De har haft med vores benhed !
Jeg fler overhovedet ikke , at jeg befinder mig i den mrke middelalder , sdan som hr . Bonde formulerer det , men jeg fornemmer derimod , at vi snart kan se lys forude .
<P>
Morgendagens beslutning er en invitation til EU-borgerne , en invitation til at drage nytte af vores benhed , at kigge ind til os , nr de nsker det , og se os efter i kortene , ja , sgar se , hvad der foregr bag kulisserne .
benheden har naturligvis ikke nogen srlig betydning , hvis der ikke er nogen , der er interesseret i vores arbejde .
Vi vil ikke klage over borgernes og vlgernes manglende interesse , men vi vil dog indtrngende bede dem om at benytte sig af den nye benhed i Europa-Parlamentet , for de tekniske muligheder , som vi har i dag , betyder trods alt , at det , der var helt umuligt for nogle r siden , kan lade sig gre i dag .
Med et klik p musen kan de nemlig se de originaltekster , som vi forhandler om her i Parlamentet .
Og hvis pressens dkning af nyhederne i Europa nogle gange er ufuldstndig , kan den interesserede borger straks besge os via internettet .
Det er en chance , og derfor sttter vi i hj grad denne betnkning .
<P>
Jeg ville gerne have sagt et par ord til Ministerrdets reprsentant .
Desvrre er han ikke til stede , men der ville jo nok heller ikke vre s meget at sige om emnet benhed .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , ogs jeg nsker at lyknske fru Maij-Weggen og hr . Cashman med denne anden succes .
De fortjener allerede vores lyknskninger med deres arbejde p den oprindelige lovgivning , Europa-Parlamentets og Rdets forordning 1049 / 2001 , hvor deres arbejde havde afgrende betydning for det positive resultat .
Nu er de tilbage for at omstte det til forretningsordenen for at sikre , at vores arbejde er gennemskueligt .
<P>
Det kan diskuteres , om EU p nogle omrder er mere gennemskueligt end visse af medlemsstaterne .
EU opfylder bestemt ikke de hjeste standarder , som nogle af medlemsstaterne har fastsat , men vi bevger os i den rigtige retning , selv om det naturligvis stadig ikke er perfekt .
Vi gennemgr det imidlertid om et par r i lyset af erfaringerne .
<P>
Nr vi ser p den pakke af ndringsforslag til forretningsordenen , som er stillet af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , kan jeg p vegne af min gruppe sige , at vi sttter drivkraften i det , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender fremlgger .
<P>
Vi lytter til argumenterne under forhandlingen og tager derefter vores holdning op til fornyet overvejelse , men vores gruppe hlder til at acceptere PPE-DE-Gruppens ndringsforslag 14 , frste halvdel af Verts / ALE-Gruppens ndringsforslag 15 og muligvis Verts / ALE-Gruppens ndringsforslag 16 .
Vi er imod anden halvdel af ndringsforslag 15 , som er fuldstndig uigennemfrlig og skaber en rkke praktiske problemer , hvis det vedtages . Som hr .
Cashman forklarede , stter vi sprgsmlstegn ved , om Verts / ALE-Gruppens ndringsforslag 17 kan antages , og jeg bifalder , at hr . MacCormick tvivlede p dette .
Jeg formoder , at det trkkes tilbage , hvilket jeg hilser velkomment .
<P>
Det er vores gruppes holdning med forbehold af de argumenter , vi lytter til nu .
Uanset hvad der sker med de ndringsforslag , er jeg dog sikker p et vellykket resultat under afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg nsker ogs at lyknske fru Maij-Weggen med en fremragende betnkning .
Det str helt klart , at Parlamentet skal have styr p sine egne ting efter de aftaler , vi har haft med Kommissionen .
Adgang er vigtigt , men der er for megen hykleri i denne forbindelse .
Jeg synes , at hr . Corbett i begyndelsen kom med temmelig mange lyknskninger .
Jeg er enig med ham i , at vi bevger os i den rigtige retning , men der er stadig lang vej .
<P>
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p det specifikke problem , som Udvalget for Andragender stadig oplever i forbindelse med aktindsigt .
Jeg ved , at problemet i overvejende grad skyldes Kommissionen , men det har flger for Parlamentet .
En rkke europiske borgere har indgivet andragender til Parlamentet om problemerne med Lloyds of London .
Der blev sendt et meget detaljeret sprgeskema til den britiske regering .
Kun medlemmerne af Udvalget for Andragender har fet lov til at se det sprgeskema , ingen andre parlamentsmedlemmer .
Selv medlemmerne af Udvalget for Andragender fik ikke lov til , bag lukkede dre , at f juridisk bistand , eller politisk rdgivning , og mtte ikke tage kopier .
<P>
Ingen i Parlamentet har fet lov til at se den britiske regerings svar . Hr .
Bolkestein sagde , at han ikke kan offentliggre disse oplysninger , da de kan medfre , at Kommissionen indleder en retssag mod den britiske regering .
Den britiske regerings svar var , at man ikke ville lade os se det , da det betragtes som en uformel meddelelse fra Kommissionen p anmodning af Udvalget for Andragender .
21 udfrlige sprgsml til den britiske regering , og den britiske regering kalder det en uformel meddelelse !
<P>
Vi nsker en prcisering , s vi helt njagtig ved , hvad vi har og ikke har adgang til .
P nuvrende tidspunkt kan medlemmerne , udvalgene og Parlamentet ikke udfre deres arbejde ordentligt p grund af overdreven hemmeligholdelse .
Jeg opfordrer kraftigt til , at en reprsentant - formanden for Udvalget for Andragender - fr en plads i Det Interinstitutionelle Udvalg , s borgerne ved , at parlamentsmedlemmerne , der varetager deres interesser , sikrer , at denne hemmeligholdelse ikke kommer til at stikke dybere , end det er tilfldet p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=58 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig at f mulighed for p Kommissionens vegne kort at udtale mig om det arbejde , der er udfrt , ikke blot af mig og af Kommissionen , men ogs af Europa-Parlamentet og formandskabet , og som har frt til vedtagelsen af forordningen af 30. maj 2001 .
Og det glder mig at f mulighed herfor p et afgrende tidspunkt , hvor Europa-Parlamentet med vedtagelsen af Maij-Weggen-betnkningen bliver i stand til fra den 3. december 2001 at gennemfre den omhandlede forordning om aktindsigt .
Det er Kommissionens opfattelse , at forordningen betegner et vsentligt skridt i retning af get benhed og ansvarliggrelse af institutionerne i forhold til borgerne .
Ved at sikre , at denne forordning vedtages inden for de i traktaten fastsatte frister , viser Europa-Parlamentet , som allerede nvnt i et af mine tidligere indlg om dette sprgsml , hvor stor betydning Parlamentet generelt tillgger sprgsmlet om benhed og herunder i srdeleshed sprgsmlet om aktindsigt .
Jeg anerkender denne indsats , og jeg finder derfor anledning til at udtrykke min tak til formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , fru Watson , til Dem , fru Maij-Weggen , og til hr . Cashman , som vi har haft et nrt samarbejde med om disse sprgsml .
Jeg vil dernst gerne ppege , at Kommissionen ligeledes er ved at lgge sidste hnd p udarbejdelsen af et beslutningsforslag om gennemfrelse af forordningen af 30. maj .
Kommissionen vedtager det omhandlede forslag i lbet af indevrende mned , og det vil indg som bilag til Kommissionens forretningsorden .
Kommissionen vil sledes ogs vre i stand til at gennemfre forordningen inden for den fastsatte frist , hvilket sikrer borgernes mulighed for reelt at udve deres ret til aktindsigt .
<P>
Det er under disse omstndigheder naturligt , at Kommissionen med srlig opmrksomhed flger Europa-Parlamentets initiativer til ndring af forretningsordenen .
Den anvendte fremgangsmde kan vre en nyttig inspirationskilde , nr Kommissionen skal foretage sin tilpasning af forretningsordenen , idet jeg finder det afgrende , at institutionerne anvender ensartede fremgangsmder ved gennemfrelsen af sdanne vigtige forordninger .
Gennemfrelsen skal naturligvis vre i overensstemmelse med forordningens nd .
Det er det primre budskab fra Kommissionen i dag , idet vi naturligvis fuldt ud respekterer Europa-Parlamentets ret til selv at fastlgge , hvorledes dets forretningsorden skal ndres .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis vil jeg gerne kort kommentere et forhold , som fru Maij-Weggen har berrt i sin betnkning , nemlig sprgsmlet om rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , idet der erindres om , at de to retsakter , dels forordningen af 30. maj 2001 og dels den fromtalte rammeaftale , er af forskellig art .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at de to tekster ikke a priori er uforenelige , idet rammeaftalens bilag III faststter bestemmelser om fremsendelse af fortrolige dokumenter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet , og disse kan under ingen omstndigheder gres til genstand for offentlighedens aktindsigt i medfr af en af undtagelsesbestemmelserne i forordningen af 30. maj .
Denne bestemmelse m naturligvis udmntes i praksis .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg nsker under alle omstndigheder at understrege , at Kommissionen afgjort agter at respektere rammeaftalens bestemmelser loyalt .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Interparlamentariske delegationer og blandede parlamentariske udvalg
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0346 / 2000 ) af Carnero Gonzlez for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af forretningsordenens bestemmelser om nedsttelse af interparlamentariske delegationer og blandede parlamentariske udvalg .
<SPEAKER ID=61 NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , indtil denne valgperiode er Parlamentets permanente udvalg , interparlamentariske delegationer og delegationer til de blandede parlamentariske udvalg blevet nedsat via en ensartet procedure . Efter forslag fra Formandskonferencen udpegede plenarforsamlingen medlemmerne , som ved det stiftende mde valgte formandskabet for hvert enkelt organ .
Den reform af forretningsordenen , der blev vedtaget af plenarforsamlingen i slutningen af sidste valgperiode , ndrede denne procedure for de interparlamentariske delegationer og delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg .
Herefter vlges og nedsttes begge p en anden mde end de permanente udvalg , idet deres formandskab godkendes af plenarforsamlingen efter forslag fra Formandskonferencen , som udpeger de resterende medlemmer .
<P>
Da denne procedure blev indfrt i begyndelsen af femte valgperiode , blev der observeret en modsigelse i artikel 170 .
I henhold til denne artikel nedsttes delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg p samme mde som de permanente udvalg , samtidig med at det faststtes , at de skal nedsttes i henhold til artikel 168 , som allerede var blevet ndret som tidligere angivet .
Der var alts her en modsigelse , som uden tvivl skyldes en fejl fra plenarforsamlingens side , som ved flertal vedtog et mundtligt ndringsforslag uden at slette forretningsordenens bestemmelser om de tidligere procedurer .
<P>
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender blev af Formandskonferencen anmodet om at lse denne modsigelse .
Den betnkning , som vi behandler i dag , er resultatet af dette udvalgs arbejde .
Betnkningen blev vedtaget nsten enstemmigt af udvalget for prcis et r siden .
Jeg vil gerne understrege , at denne tekst i et helt r har sovet de retfrdiges svn .
Jeg begriber ikke hvorfor .
<P>
Under alle omstndigheder er det indlysende , at formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Napolitano , og visse koordinatorer her i denne valgperiode har insisteret p , at den skulle opfres p plenarforsamlingens dagsorden .
Og her er s betnkningen .
Det vigtige er , at der i lbet af denne periode har vret tid til at tnke over , at modsigelsen i forretningsordenen frem for alt skal afskaffes . Det er absolut ndvendigt , hvis vi ikke nsker , at den samme tvivl opstr i januar 2002 som i juli 1999 .
<P>
Samtidig foreslr Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i betnkningen , at der igen skal indfres en ensartet procedure for permanente udvalg , interparlamentariske delegationer og delegationer til de blandede parlamentariske udvalg .
Den periode , hvor betnkningen har sovet de retfrdiges svn , har tilsyneladende tjent til , at de parlamentariske grupper har overvejet , at selv om det nok er absolut ndvendigt at reformere forretningsordenen for at afskaffe modsigelsen i artikel 170 , er der stadig tvivl om , hvorvidt det er ndvendigt igen at ensrette procedurerne for nedsttelse af Parlamentets tre organer , som jeg nvnte i begyndelsen af mit indlg .
<P>
Der er nogle ting , der str helt klart for mig som ordfrer . To principper br vre gldende for reformen af forretningsordenen , nemlig konsensus og effektivitet .
Og eftersom det handler om konsensus , forstr jeg som ordfrer naturligvis de politiske gruppers standpunkt og mener derfor , at vi i morgen br afskaffe modsigelsen i artikel 170 og lade proceduren for nedsttelse af interparlamentariske delegationer og delegationer til de blandede parlamentariske udvalg vre , som den er p nuvrende tidspunkt .
<P>
Det andet princip er effektivitet .
I januar skal disse organer nedsttes p ny , og det skal ske hurtigt , hvis de fortsat skal fungere s godt , som de hidtil har gjort .
Endvidere vil jeg gerne personligt og p vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender lyknske disse interparlamentariske delegationer og delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg .
<P>
Hvis De tillader , vil jeg gerne indtrngende bede Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og dets reprsentanter om at flge et tredje princip , nemlig samhrighed , der ogs er uundvrlig i alle tilflde .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne minde om ordsproget om , at en fugl i hnden er bedre end 10 p taget .
Lad os afskaffe modsigelsen , det er det vigtigste i dag .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , hr .
Carnero , kre kolleger , det glder ogs mig , at der forhbentlig bliver gjort en midlertidig ende p historien om denne juridiske uoverensstemmelse , nr Carnero-betnkningen vedtages i morgen . Mange tak for et godt samarbejde !
Hr . Carnero , ogs mange tak , fordi De er blevet fortrolig med dette emne , der frst og fremmest virker meget teknisk , og tak , fordi De faktisk ogs har udarbejdet en polisk dimension for den beslutning , vi skal trffe .
<P>
Politisk set er det naturligvis ikke helt uvsentligt , om formndene for de blandede parlamentariske udvalg og de interparlamentariske delegationer bliver udnvnt en bloc af Parlamentet , der mske er noget tyndt befolket , eller om hver enkelt kandidat i hvert eneste blandet udvalg eller hver eneste parlamentariske delegation skal vlges eller udnvnes som person .
Det er naturligvis klart , at vi med henblik p at skabe politisk ligevgt i forbindelse med bemanding af delegationer og blandede udvalg m fastlgge en procedure i forretningsordenen .
Det er ogs klart , at de resultater , man nr frem til , skal realiseres , og at det ogs skal sikres gennem forretningsordenen .
Men p den anden side er det ogs klart , at plenarforsamlingen ikke helt kan blive frataget disse vigtige personaleafgrelser .
<P>
Vi m jo vre klar over , at de blandede udvalg og de interparlamentariske delegationer varetager opgaver , der er yderst flsomme i forhold til vores samhandelslande , og udnvnelsen af visse personer til prsidier for sdanne udvalg kan vre et politisk sprgsml , det kan opfattes som en uhflighed eller sgar som en provokation .
Derfor m det vre muligt , at plenarforsamlingen beholder sin suvernitet med hensyn til , hvem der egentlig kan udnvnes i de pgldende embeder .
<P>
Det skal alts ikke vre sdan , at Parlamentet s at sige giver carte blanche , nr det drejer sig om at bemande visse stillinger , og at det s ender med , at det er de enkelte grupper eller de nationale delegationer i disse grupper , der selv trffer afgrelse om personen .
Her skal Parlamentet bevare sin overhjhed .
Derfor mener jeg ogs , at nr vi konstituerer os igen i januar , skal det i det mindste sikres , at vi kender navnene p de implicerede , inden vi holder afstemning .
Det var nemlig ikke tilfldet i begyndelsen af denne valgperiode .
<P>
Jeg mener , at vi p noget lngere sigt alligevel m overveje , om vi ikke skal overdrage ansvaret til de blandede udvalg og delegationerne .
De kolleger , der sidder der , kender relationerne til vores samhandelslande og deres flsomme punkter .
P lang sigt skal det phvile dem at trffe afgrelse om deres formandskaber .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , hensigten med ndringsforslagene til forretningsordenen , som er dygtigt udarbejdet af ordfreren , er at lse en indre uoverensstemmelse .
Det er p sin vis ganske simpelt : Vi lser den p enten den ene eller den anden mde .
Jeg selv og mange i min gruppe mener ikke , at mden er s afgrende .
Der er argumenter til fordel for begge lsninger , hvoraf nogle er fremfrt meget klart under denne korte forhandling .
Men den skal lses p den ene eller den anden mde .
<P>
Som det s ofte er tilfldet , nr noget er forholdsvis enkelt , har alle en mening , og disse meninger stemmer ikke altid overens .
Nogle foretrkker udvalgets lsning , mens andre foretrkker lsningen i et ndringsforslag , som er underskrevet af flere politiske grupper .
<P>
Afstemningen i morgen afgr , hvilken vej vi vlger .
Uanset hvad , er det vigtigt , at vi lser det i morgen .
Der skal findes en lsning fr det konstituerende mde i januar .
Jeg er enig med ordfreren i , at det er lidt af en skandale , at denne betnkning er blevet syltet i over et r , efter at den blev vedtaget i udvalget , og frst nu , nsten i sidste jeblik , forelgges p plenarforsamlingen for at blive afgjort .
Det skulle have vret afgjort for lnge siden .
Jeg lyknsker ordfreren med hans tlmodighed .
Det glder mig , at han endnu kunne huske de vigtige argumenter bag betnkningen et helt r efter , at han frte den igennem udvalget .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Corbett .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Europol - Flles efterforskningshold
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0370 / 2001 af Turco for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. initiativ fra Kongeriget Belgien og Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om udvidelse af Europols mandat til at omfatte de former for grov international kriminalitet , som er anfrt i bilaget til Europol-konventionen ( 9093 / 01 - C5-0266 / 01 - 2001 / 0817 ( CNS ) ) ;
<P>
II. initiativ fra Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af Rdets retsakt om ndring af Rdets retsakt af 12. marts 1999 om faststtelse af regler for Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer ( 8785 / 01 - C5-0218 / 01 - 2001 / 0807 ( CNS ) ) ;
<P>
A5- 0369 / 2001 af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Belgien , Den Franske Republik , Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige med henblik p Rdets vedtagelse af en rammeafgrelse om flles efterforskningshold ( 12442 / 01 - C5-0507 / 2001 - 2001 / 0821 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=66 NAME="Turco">
Hr. formand , hr. kommissr , p trods af disse initiativers vigtighed bliver Europa-Parlamentet udelukkende hrt i dette tilflde , og det betyder , at Rdet ikke tager det mindste hensyn til det , som vi beslutter med vores afstemning , sdan som det ofte er tilfldet i den forbindelse .
Alligevel - eller mske netop derfor - vil jeg gerne sige noget om den tvingende ndvendighed af en reform af Europol , s Europol bliver underlagt demokratisk kontrol og domstolskontrol .
<P>
Parlamentet har givet udtryk for dette nske i mindst fem r , nemlig lige siden 1996 , hvor vi bad om dette i hr . Nassauers betnkning .
Med hr . Nassauers betnkning sendte vi et strkt politisk signal til Rdet .
Vi anmodede medlemsstaterne om ikke at ratificere Europol-konventionen , fr den var blevet underlagt Domstolens kontrol , det vil sige en beslutningsmssig og prjudiciel kontrol af denne konventions fortolkning og korrekte anvendelse . I hr .
Nassauers betnkning beskrev man p en glimrende mde de problemer , der var i forbindelse med Europol og Europol-konventionen , og som stadig eksisterer i dag . Lsningen p disse problemer er ikke de politiske gruppers problem , ordfrerens problem eller hr .
Nassauers problem . Europols domstolskontrol og demokratiske kontrol er nemlig et institutionelt problem .
<P>
Det , at man ikke nsker at rette op p denne mangel ved EU ' s demokrati - hvis ellers man kan bruge disse ord om det system , der glder for EU-institutionerne i dag - gr det umuligt at n konkret videre med indfrelsen af et omrde , hvor der selvflgelig skal vre sikkerhed , retfrdighed og frihed , men hvor der efter vores mening ogs og ikke mindst skal vre demokrati .
Europa-Parlamentet har lige siden Europols oprettelse slet fast , at der skal vre mulighed for en kontrol med Europol .
Planerne om at ge Europols befjelser for at imdeg terrorismeproblemet , den skandale , som en af Europols hjtstende embedsmnd var indblandet i , de nationale politiers tven med at videregive deres informationer til Europol og oprettelsen af Parlopol - en gruppe medlemmer af de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet , som gr opmrksom p , at det er vigtigt at ge den demokratiske kontrol med Europol og med de beslutninger , der trffes i forbindelse med omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed - har allerede fet Rdet til i det mindste at tnke over ndvendigheden af at foretage nogle reformer .
<P>
Rdet har ikke mindst anmodet Kommissionen om inden rets udgang at udarbejde en meddelelse om den demokratiske kontrol med Europol .
Vi kender kommissr Vitorinos holdning . Han har flere gange givet udtryk for , at han gr ind for et udvalg , der bestr af medlemmer af de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet , men vi hber at hre her i dag , at tidsfristerne fremskyndes med henblik p denne reform .
I en demokratisk sammenhng burde Europol efter vores mening ikke bare underkastes demokratisk kontrol , men ogs finansiel kontrol , budgetkontrol og domstolskontrol .
I dag er en finansiel kontrol og budgetkontrol umulig , eftersom Europol finansieres af medlemsstaterne og ikke via fllesskabsbudgettet . Parlamentet og Kommissionen har sledes ikke nogen befjelser til at foretage finansiel kontrol , og derfor kan de hverken kritisere organets arbejde eller udstikke retningslinjer for det .
<P>
Der er heller ingen domstolskontrol , eftersom Domstolen ikke har fulde kontrolbefjelser .
Det skal ogs understreges , at Europols embedsmnd nyder godt af en immunitet , der er s udstrakt , at den snarere minder om en garanti for straffrihed , som ogs beskytter dem mod den domstolskontrol , der kunne foretages p nationalt plan .
<P>
Endelig er der problemet med den gradvise styrkelse af mandatet og befjelserne .
Europol beskftigede sig oprindeligt med narkotikakriminalitet , men med det pgldende forslag kommer dets befjelser stort set til at omfatte alle former for kriminalitet .
For at gre det muligt for Parlamentet at give udtryk for sine bekymringer og anmodninger til Rdet og Kommissionen p et tidspunkt , hvor de er ved at beslutte at gre Europols befjelser og kompetence mere omfattende , er vi sledes af den opfattelse , at det foruden ndringsforslagene til de to retsakter , som Belgien og Sverige har foreslet , er ndvendigt med nogle andre ndringsforslag for at lse dette problem .
De ndringsforslag , der er stillet , tjener efter vores mening til at forbedre de pgldende initiativer og gre dem klarere og til at sende Rdet og medlemsstaterne et politisk budskab , hvor vi kritiserer den nuvrende situation og foreslr nogle grundlggende retningslinjer for en reform .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at kombinationen af de nvnte betragtninger og Parlamentets manglende medbestemmelse , nr det glder retlige og interne anliggender , br f alle dem , der gr ind for principperne om frihed og demokrati , til at forkaste de to initiativer , hvilket efter min mening ville gre Rdet og medlemsstaterne mere bevidste om , at det er tvingende ndvendigt at foretage en reform af Europol .
<SPEAKER ID=67 NAME="Kirkhope">
ordfrer .
( EN ) Hr. formand , som forventet vil jeg fokusere p min egen betnkning , der omhandler oprettelsen af flles efterforskningshold .
Jeg er meget stolt af at vre ordfrer p et srdeles innovativt omrde , som har fet enorm betydning efter de forfrdelige begivenheder den 11. september .
Den er muligvis s meget desto vigtigere , fordi vi forsger at gennemfre artikel 13 i EU-konventionen om gensidig retshjlp i straffesager , der , selv om den blev underskrevet i maj 2000 , sandsynligvis frst ratificeres om nogen tid , hvilket gr det vigtigt , at vi hurtigst muligt fr etableret en retlig ramme , s vi kan komme videre med disse sprgsml .
<P>
Flles efterforskningshold gr det muligt for to eller flere lande at g sammen med henblik p at undersge terrorisme , menneskesmugling , handel med narkotika og anden alvorlig organiseret kriminalitet .
Det er en vigtig indsats , som vi alle skal sttte .
Et flles efterforskningshold udnytter talenterne og evnerne i forskellige medlemsstater og sammenfrer dem med henblik p et klart defineret forml med en klar dato for afslutning , men p en sdan mde , at ekspertisen kan handle effektivt og konsekvent over for kriminalitet og drage de kriminelle til ansvar .
Det bliver et fleksibelt instrument , som vi har haft brug for i nogen tid .
<P>
Der har vret givet udtryk for betnkeligheder , om end de ikke er blevet fulgt op i form af ndringsforslag , om omfanget af deltagelse i sdanne hold .
Der har f.eks. vret henvist til de nationale strafferetlige efterforskningsenheder i medlemsstaterne .
Som minister i Det Forenede Kongerige med ansvar for etableringen af vores egen nationale strafferetlige efterforskningsenhed for et par r siden har jeg fuld tiltro til , at der allerede er taget hnd om etableringen af sdanne organisationer i medlemsstaterne .
Ved at give dem , der etablerer holdene , bemyndigelse til at afgre sammenstningen og om ndvendigt gre indsigelse mener jeg , at dette punkt er blevet tacklet meget effektivt .
Selv om alle berrte stater har undertegnet Menneskerettighedskonventionen , har jeg ikke desto mindre i denne betnkning anmodet om , at vi isr retter opmrksomheden mod behovet for at beskytte og respektere menneskerettighederne i forbindelse med forvaltningen af disse hold .
<P>
Terrorisme ligger os strkt p sinde p nuvrende tidspunkt .
Men vi skal ogs nre stor bekymring over menneskesmuglingen , hvilket disse hold mske kunne hjlpe med til at tackle .
Det blev for nylig afslret i Det Forenede Kongerige , at hundredvis , ja , endog tusindvis , af brn solgt som slaver fra andre dele af verden nu befinder sig i Europa og behandles p den mest forfrdelige mde .
Der har vret en sag af denne art i Det Forenede Kongerige og ogs en i Italien .
Etableringen af flles efterforskningshold , f.eks. mellem Italien og os , eller med deltagelse af fransk ekspertise p dette omrde , kunne bidrage til at stte en stopper for denne rystende overtrdelse .
<P>
Betnkningen handler derfor ikke kun om terrorisme , men ogs disse andre sprgsml .
Det er mske ogs muligt at indvirke kraftigt p en lang rkke aktuelle sprgsml , herunder svig , hvidvaskning af penge og konomisk kriminalitet af denne art , hvis talenterne og evnerne i sm specifikke hold , som kan operere i forskellige lande , kan indsttes under ledelse af en enkelt operation .
<P>
Der er et punkt mere .
Jeg har gjort det meget klart i betnkningen , at det er vigtigt , at alle disse operationer underkastes Europa-Parlamentets parlamentariske kontrol .
Denne srlige drftelse br udvikles inden for rammerne af den rlige drftelse om et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Vi br vre sikre p , at vi omhyggeligt overvejer disse operationer .
<P>
Endelig kan der fremkomme meget flsomme oplysninger som flge af denne proces .
Hvis der eventuelt blev oprettet noget i stil med et snvert udvalg , som skulle modtage sdanne fortrolige oplysninger , kunne det ogs bidrage til at ge tilliden til forvaltningen af disse hold , som er en meget vigtig og markant udvikling i kriminalitetsforebyggelsen i EU .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det var i 1999 , i Tampere , at EU ' s 15 stats- og regeringschefer for frste gang i den europiske opbygnings historie satte retssprgsml verst p deres politiske dagsorden og forpligtede sig til , at der inden fem r skulle oprettes et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Et af EU ' s store ml er sledes , at borgerne skal kunne leve i dette omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , men ogs at friheden skal ledsages af et hjt niveau af sikkerhed , og det er i denne forbindelse , at der nskes oprettet flles efterforskningshold .
I Tampere gik man ind for hurtigt at oprette flles efterforskningshold som frste etape i bekmpelsen af menneskesmugling og narkohandel samt terrorisme .
Efter de frygtelige hndelser den 11. september fjer dette initiativ sig ind i en rkke foranstaltninger , der skal trffes til bekmpelse af terrorismen gennem vedtagelse af en rammeafgrelse om en retlig ramme for oprettelsen af flles efterforskningshold af politifolk og undersgelsesdommere specialiserede i terrorbekmpelse og af reprsentanter fra Eurojust og Europol , s igangvrende efterforskning p dette felt kan samordnes .
<P>
Jeg glder mig lige s meget som ordfreren , hr . Kirkhope , som jeg takker for hans arbejde , over dette initiativ , der gennemfrer de bestemmelser i konventionen - der endnu ikke er blevet ratificeret - som medlemsstaterne finder mest ptrngende .
Jeg vil dog ikke lade vre med her at betone , hvor vigtigt det er , at denne konvention hurtigt bliver ratificeret , s vi undgr , at dette retsinstrument falder fra hinanden .
<P>
Derudover kan man glde sig over , at Europols aktionsomrde udvides til alle de former for grov international kriminalitet , som er anfrt i bilaget til Europol-konventionen , hvilket vil gre samarbejdet inden for Europol mere effektivt .
Der m dog opstilles prioriterede indsatsomrder ud fra , hvordan kriminaliteten udvikler sig i EU .
Alle vil dog vre enige i , at der nu skal sttes srlig ind over for terrorismen .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , aldrig fr har der vret et s stort behov for mere EU , som der er nu , s vi kan tage sprgsmlene om borgernes frihed og sikkerhed op , det vil sige indfre det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som man lovede os i Amsterdam-traktaten , og som Det Europiske Rd i Tampere satte sig for at gennemfre .
Tillbet til at ivrkstte de ndvendige foranstaltninger er konstant blevet hindret af regeringernes ofte snversynede modstand .
Frst med tragedien den 11. september blev der endelig rusket op i mange af vores stats- og regeringschefer , og den fremmede i hj grad vedtagelsen af visse ndvendige foranstaltninger .
Jeg hber virkelig ikke , at det er ndvendigt med nye tragedier for at stte gang i det , man nede frem til i Tampere , ogs fordi man ikke altid lovgiver p en fornuftig mde , nr man er flelsesmssigt pvirket af forfrdelige tragedier .
Under sdanne omstndigheder risikerer man nemlig nogle gange at glemme beskyttelsen af menneskets grundlggende rettigheder .
<P>
Dette er heldigvis ikke tilfldet med de tre betnkninger , vi drfter nu , og navnlig ikke efter de hensigtsmssige indgreb fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , som har stillet nogle forbedrende ndringsforslag . I hr .
Kirkhopes betnkning opfordres vi til at sttte fire medlemsstaters forslag om vedtagelsen af en rammeafgrelse for at oprette de flles efterforskningshold , der allerede blev taget hjde for p Det Europiske Rd i Tampere og i konventionen om gensidig retshjlp i straffesager , som Parlamentet vedtog for et r siden med hr . Di Pietros betnkning .
Hr . Kirkhopes betnkning fortjener sledes den strst mulige tilslutning , ogs fordi den indeholder nogle forbedrende ndringsforslag , nr det glder respekten for de grundlggende rettigheder , parlamentskontrollen og de flles efterforskningshold , hvis opgaver ikke bare br omfatte bekmpelsen af terrorisme , narkotikahandel og menneskehandel , men ogs bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
<P>
I hr . Turcos betnkning - sdan som den blev vedtaget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , selv om ordfreren ikke var enig heri - foreslr man os til gengld at vedtage de to forslag om Europol , men med nogle passende ndringer .
Betnkningens frste del tager sigte p at lade Europols mandat omfatte alle de former for grov organiseret kriminalitet , man allerede havde taget hjde for i konventionens bilag p baggrund af de prioriterede omrder , som Rdet havde fastlagt efter forslag fra Europols bestyrelse .
Den hensigtsmssige ndring , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder foreslr , er , at denne afgrelse trffes af Rdet med kvalificeret flertal efter hring af Europa-Parlamentet og efter udtalelse fra Eurojust , som er et organ med srlig erfaring p dette omrde .
Efter den positive vedtagelse i udvalget kan vi med beklagelse konstatere , at vores kolleger fra PPE-DE-Gruppen har skiftet mening og ikke lngere nsker at medtage Eurojusts udtalelse , som selvflgelig ikke er bindende , men som lige s selvflgeligt er meget nyttig , og som det er absurd at undvre .
Vi sttter sledes frste del af hr . Turcos betnkning , sdan som den forelgges for os af udvalget .
<P>
Ogs anden del af hr . Turcos betnkning , der omhandler Europols videregivelse af personoplysninger til tredjelande , fortjener den strst mulige tilslutning .
Uafhngigt af ordfrerens synspunkt , som er blevet gentaget her , mener jeg , at disse forslag br vedtages i deres helhed .
Jeg er dog helt enig i det , som ordfreren sagde , og som ogs understreges af de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget .
I disse ndringsforslag understreger man kraftigt den holdning , som Parlamentet har givet udtryk for flere gange , nemlig at det i stadig strre grad er ndvendigt at lade Fllesskabet tage sig af instrumenterne i forbindelse med retssamarbejdet og af styrkelsen af domstolskontrollen og den demokratiske kontrol med disse instrumenter , som trods alt er uundvrlige .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Kre kolleger , vores gruppe sttter Kirkhope-betnkningen og bestemt ogs det , som han har sagt i aften .
Jeg tror , at de flles efterforskningshold er et godt skridt p vej mod bekmpelsen af alle former for organiseret kriminalitet .
For det frste i forbindelse med Turco-betnkningen , som specifikt vedrrer de to aspekter af Europols arbejde , forekommer udvidelsen af mandatet snarere at vre en meningsls manvre , hvis Europol ikke kan udfre mandatet p behrig vis .
I praksis viser det sig jo , at Europols nytte forelbig er meget begrnset .
Desuden arbejder Europol faktisk med politimssig og retlig information , men i praksis har Europol intet at gre med den nationale efterretningstjeneste .
Sledes opstr der en uligevgt , idet der kan gribes ind repressivt og bagefter , uden at man prventivt kan gre tilstrkkeligt .
<P>
For det andet er , hvad angr databaserne , opfordringen til at indfre et decentraliseret system berettiget p grund af kontrollerbarheden .
Det ville derfor betyde et stort skridt fremad , hvis hver medlemsstat udvikler en sdan database .
Disse initiativer kan sledes som sdan bifaldes , men p ny viser det sig , at de samme svagheder dukker op .
Dels overlades der for meget til medlemsstaternes velvilje eller mangel p samme , dels viser det sig , at der er en tydelig mangel p tillid til demokratiet , navnlig Parlamentets kontrol , p dette yderst vigtige politiske omrde .
Hvis vi virkelig er bekymrede over beskyttelsen af de borgerlige rettigheder og opretholdelsen af demokratiet , kan vi ikke tve med at udbygge et passende strafferetligt system , som er afpasset efter de udfordringer , vi i dag konfronteres med , og heller ikke med at investere i en kraftig forebyggende politik .
Navnlig de nationale efterretningstjenester kan her spille en vigtig rolle .
Samarbejdet mellem de nationale efterretningstjenester og de juridiske tjenester , mellem prventiv og repressiv indgriben , skal hurtigst muligt koordineres bedre , idet hovedvgten utvetydigt skal ligge p forhindringen af alvorlige forbrydelser .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , terrorangrebet den 11. september benyttes af EU som pskud til , i tt samarbejde med USA , at stte fart i den heksejagt , hvis forml er at forflge alle , der modarbejder de imperialistiske planer og beslutninger .
Europol skal spille en central rolle i denne indsats , og dets befjelser udvides , s nationale love , ja , selv den forfatningshjemlede beskyttelse af borgerne , krnkes .
<P>
De informationer , der indsamles i medlemsstaterne , den velkendte registrering , er efterhnden til flles afbenyttelse , idet der fres flles arkiver over potentielle mistnkte , det vil sige os alle sammen , og flere og flere modtager disse oplysninger .
De flles efterforskningshold er i realiteten helt uden kontrol , da de oprettes af de medlemsstater , der nsker det , for det tidsrum , de nsker det , med deltagelse af de tjenester , der nsker at deltage , og med det efterforskningsemne , de finder passende .
Der er tale om et forenet angreb p den folkelige bevgelse .
Mlet er at fratage arbejdstagerne de personlige og kollektive rettigheder og demokratiske frihedsrettigheder , de har tilkmpet sig .
<P>
Desvrre forsger betnkningerne ikke alene ikke at standse den befolkningsfjendtlige og antidemokratiske udvikling , men drager den i stedet ind under en samlet reform af midlerne til et retsligt og politimssigt samarbejde .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , aldrig har det vret s hensigtsmssigt som nu - efter begivenhederne den 11. september - at oprette flles efterforskningshold for at forbedre samarbejdet mellem alle de nationale efterforskningshold og ikke mindst for at gre den ndvendige udveksling af oplysninger mellem alle medlemsstaternes efterretningstjenester bedre og hurtigere .
Det drejer sig naturligt nok om et politimssigt samarbejdsinstrument , som virkelig er strategisk , nr det glder om at forebygge kriminalitet .
Efter den alvorlige internationale krise som flge af attentatet p Twin Towers giver dette instrument et grundlggende og nyttigt bidrag til bekmpelsen af terrorisme i Europa .
<P>
Det var desvrre frst efter attentaterne i New York og Washington , at vi fik lejlighed til at rekonstruere et relangt forlb af terrorismeforberedelser , som blev foretaget af personer og organisationer , der har forbindelse til Osama bin Laden , og som netop var aktive p europisk omrde . Der er mange indicier , som tilsyneladende ikke er srligt vigtige , men som i virkeligheden er forbundet med hinanden via en rd trd , hvilket vi dog frst blev klar over alt for sent , nemlig efter den 11. september og efter tusindvis af uskyldige menneskers dd .
Hvis der havde vret et strre retssamarbejde og politisamarbejde , og hvis der havde vret flere flles efterforskninger , er det klart , at vi mske kunne have gjort en mere passende indsats for at forebygge terrorhandlingerne .
Det skal dog understreges , at den rolle , som de flles efterforskningshold spiller , ikke alene er nyttig i forbindelse med terrorismeproblemet , men ogs for den generelle bekmpelse af alle de fnomener , der er forbundet med den grove , organiserede kriminalitet p internationalt plan , ssom ulovlig handel med vben og narkotika og handel med og udnyttelse af mennesker .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne takke ordfreren , hr .
Kirkhope , og minde om , at bekmpelsen af kriminalitet - bde af kriminalitet i forbindelse med terrorisme og af kriminalitet generelt - efterhnden i flere r har vret de europiske borgeres strste krav til os . De forlanger , at de nationale institutioner og EU-institutionerne gr en stadig strre indsats for fuldt ud at sikre en grundlggende rettighed , der ikke kan gives afkald p , nemlig retten til sikkerhed , som er et vrdifuldt gode , der i stadig strre grad er truet .
Derfor er det en god ting , at ogs EU gr den strst mulige indsats - ogs ved hjlp af det instrument , som de flles efterforskningshold udgr - for netop at give de europiske borgere den ndvendige tillid tilbage .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , vi glder os over , at Rdet mske har indfundet sig .
Hvis ikke jeg tager fejl , kom der en reprsentant for Rdet .
Gjorde der ikke ?
Er De fra Rdet ?
Det vides ikke !
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg beder Dem om ikke at henvende Dem direkte og personligt til Kommissionen eller Rdet .
Ethvert initiativ , som De mtte have i denne forbindelse , br ske via forsdet .
<P>
Mange tak , hr . Cappato .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg henvendte mig faktisk til Dem for at sprge , om vi virkelig har den re , at Rdet har indfundet sig .
Det var bare for at gre opmrksom p , at vi har afholdt denne forhandling uden Rdets tilstedevrelse .
Rdet er nemlig frst kommet nu , og der kan man bare se , hvordan man betragter Parlamentets forhandlinger og beslutninger , som oversttes til 11 sprog , ligesom ndringforslagene og indlggene oversttes til 11 sprog . Det har overhovedet ikke noget forml !
<P>
Vi taler om , at de europiske politistyrkers koordineringsmandat skal omfatte de groveste former for kriminalitet , og derfor ved vi faktisk godt , at koordinering af informationer i sig selv er en operativ befjelse , og at der er en meget , meget fin , flydende og vanskelig grnse mellem koordineringsbefjelser og operative befjelser .
Det drejer sig sledes helt og holdent om politikkerne for politiet og for medlemsstaternes politisamarbejde , og det har nogle meget store konsekvenser for vores lande og for vores straffelovgivninger , da det som bekendt varierer meget , om politiet i de enkelte 15 medlemsstater har forbindelse til den dmmende magt og den udvende magt .
<P>
Alt dette sker dog helt uden - og jeg gentager , at det er helt uden - at der gribes ind i lovgivningsprocessen , nemlig i den proces , hvor lovene udarbejdes , og helt uden de demokratisk valgte forsamlingers inddragelse .
Vi ved , at kommissren er enig - det ved vi alt sammen godt - men vi ved ogs , at vi som flge af den uopsttelige , ndvendige og effektive bekmpelse af kriminaliteten med t slag fjerner enhver ligevgt mellem befjelserne .
Rdets embedsmand indfinder sig uden at blinke i Parlamentet , nr forhandlingen efterhnden er ved at vre slut .
De ting , vi siger , beslutter og stemmer om , har ikke noget forml , og formandskabet besluttede da ogs at afholde denne og andre forhandlinger samtidig med mdet i det korresponderende udvalg , Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , hvor man i jeblikket er i gang med afstemningen .
Derfor taber de to lsgngere og de tre-fire andre parlamentsmedlemmer , som er til stede her i salen , afstemningen om terrorismen og om den europiske arrestordre , nemlig p grund af denne beslutning , som jeg m sige er i trd med Rdets beslutning om ikke at vre til stede og i trd med EU ' s lovgivningsmetode .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , udvidelsen af Europols mandat er ikke noget nyt sprgsml , som er opstet efter den 11. september .
Det er dog klart , at behovet netop nu er srligt stort .
Naturligvis skal vi udveksle informationer med tredjelande om politiaktiviteter og kriminalitetsbekmpelse , hvilket blev understreget af et s godt som enigt Parlament , da vi stemte om betnkningen om bekmpelse af datarelateret kriminalitet .
<P>
Der er nogle , som er bange for , at Europol skal f for mange ressourcer .
De kan tnke over , hvilke konsekvenser det har , at Europol for at dkke en befolkning , der er strre end USA ' s , har 388 personer ansat , mens FBI har 27.000 ansatte .
Ressourcerne kan overhovedet ikke sammenlignes , heller ikke virksomheden .
Europol er ikke operativ .
<P>
Nr der overfres informationer , er det meget vigtigt for os at bevare databeskyttelsen , at bevare den individuelle integritet mest muligt .
Menneskerettighederne , som vi har forankret bde i den europiske menneskerettighedskonvention og i EU ' s charter om grundlggende rettigheder , er et europisk tegn , som vi skal vre stolte over og virkelig ogs srge for at bevare .
Vi skal dog vre p vagt over for et big brother-samfund .
Derfor er det , prcis som hr . Turco understregede , vigtigt , at Parlamentet er med og udfrer sin demokratiske kontrol .
Det er helt urimeligt , at disse sprgsml ligger uden for unionsstrukturen , og at sprgsml , som er s vigtige for borgerne , diskuteres i en stort set tom sal .
<P>
Indsamlingen af data om kriminalitet hilses naturligvis velkommen .
Der er noget sygt ved , at Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon indsamler store mngder data om narkotikamisbrug , mens vi rder over f data , nr det handler om kriminalitetsbekmpelse .
P dette omrde skal Europol naturligvis spille en vigtig rolle .
<P>
Nr det handler om , hvorvidt Eurojust skal nvnes i denne sammenhng eller ej , har det vist sig , at mange fortolker dokumentet , som om man vil flytte magtbalancen mellem den politiske og den dmmende magt .
Sdan skal det selvflgelig ikke fortolkes .
Jeg nsker dog ikke , at der skal opst nogen misforstelser p dette punkt .
For at undg misforstelser ville det derfor vre bedre at ndre Eurojust-dokumentet .
<P>
Til sidst vil jeg takke hr . Turco , fordi han p sdan en god mde har behandlet det svenske og belgiske initiativ .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , de to regeringsinitiativer om Europol , som vi behandler i dag , dels om Europols mandat og dels om regler for Europols videregivelse af oplysninger , giver Europa-Parlamentet mulighed for at rejse det helt centrale sprgsml om den demokratiske kontrol med dette organ .
<P>
Det er et vsentligt sprgsml , eftersom politisamarbejdet og i srdeleshed forvaltningen af data , der opbevares af Europol med henblik p efterforskningen , er nrt knyttet til de borgerlige frihedsrettigheder .
Europol er et mellemstatsligt organ , og kontrollen med dette organ varetages i dag af de nationale parlamenter , af regeringerne , der samles i Rdet ( retlige og indre anliggender ) eller af disses reprsentanter i Europols bestyrelse , samt af en kontrolmyndighed , som er sammensat af uvildige personer .
<P>
Europa-Parlamentets udvalg med ansvar for disse anliggender foreslr en radikal ndring af dette system , som under alle omstndigheder reelt ikke har fungeret siden 1999 . Man nsker at lade kontrollen med Europol bero udelukkende p fllesskabsprocedurer , herunder i srdeleshed kontrol udvet af Europa-Parlamentet .
<P>
Forslaget er efter vores opfattelse ikke hensigtsmssigt .
Vi mener ikke , Europa-Parlamentet er den rette instans , nr det drejer sig om at sikre demokratisk overvgning af politiaktiviteter af suvern karakter , som varetages af de nationale politimyndigheder , og hvis rkkevidde indskrnker sig til de berrte medlemsstaters territorium .
Vi br ikke have forudfattede meninger p dette felt , eftersom Europol frst for nylig har begyndt sit virke . Vi br give de nationale parlamenter lejlighed til at tilrettelgge og finpudse deres kontrol .
De er i vrigt fuldt ud opmrksomme p denne opgave .
<P>
I september i r tog det franske parlament eksempelvis forbehold over for de forslag til aftaler med de steuropiske lande , der blev forelagt .
Senere ophvede parlamentet dette forbehold , da man havde fet tilstrkkelige garantier for sikkerheden i forbindelse med videregivelsen af oplysninger .
<P>
Dette er efter vores opfattelse en positiv fremgangsmde .
Den vidner om , at der udves en effektiv kontrol p nationalt plan .
For at skrpe denne yderligere har det franske Senat i vrigt netop oprettet en arbejdsgruppe , som skal overvge sprgsml vedrrende politisamarbejdet . Dette er et eksempel til efterflgelse , hr. formand .
Og i vrigt et eksempel , som uden tvivl kan udvikles , idet man kunne forbedre den horisontale koordinering af de kontrolaktiviteter , der varetages af de nationale parlamenter .
<P>
Hvorfor etablerer disse ikke en interparlamentarisk forsamling , som kan overvge Europol og politisamarbejdet ?
<P>
Endnu bedre ville det vre , hvis regeringskonferencen , der afvikles i 2004 , og som netop skal behandle sprgsmlet om de nationale parlamenters rolle i de europiske strukturer , tog initiativ til udvikling af et sdant interparlamentarisk samarbejde , og mske endda foreslog dette etableret som en ny sjle i Unionen .
<SPEAKER ID=78 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen mener , at disse tre initiativer er srdeles vigtige i den jeblikkelige situation , hvor ikke blot samarbejde mellem EU ' s medlemsstater , men ogs samarbejde med tredjelande og med internationale organisationer er helt afgrende for en effektiv bekmpelse af den organiserede kriminalitet og ikke mindst terrorismen .
<P>
De initiativer , som er under debat i dag , skal fremskynde tidsplanen for , hvornr medlemsstaterne har et flles retsgrundlag for oprettelse af flles efterforskningshold , der ogs vil kunne omfatte deltagere fra tredjelande eller internationale organisationer , for udvidelse af Europols mandat til at glde en bredere vifte af kriminel aktivitet og for Europols muligheder for at videregive personoplysninger til tredjelande og til eksterne organisationer , et utvivlsomt vigtigt element , hvis samarbejdet med disse tredjelande og inden for disse internationale organisationer skal vre trovrdigt og fungere effektivt .
<P>
Kommissionen glder sig over , at Europa-Parlamentet sttter det forslag om en rammeafgrelse om flles efterforskningshold , som Belgien , Spanien , Frankrig og Storbritannien har fremsat .
Vi hber , at den tid , som kan vindes ved at lade medlemsstaterne organisere sdanne hold , vil udgre en positiv forskel i kampen mod den transnationale kriminalitet .
Kommissionen glder sig ogs over , at Parlamentet ser positivt p , at Europols mandat udvides , og at der kan videre-gives personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer .
Disse to initiativer vil gre Europol til en mere effektiv organisation i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet , som offentligheden i EU ' s medlemslande er stadig mere bekymret over .
<P>
Hr . Turcos betnkning rejser sprgsmlet om den demokratiske kontrol med Europol i forhold til disse initiativer .
I juni havde jeg lejlighed til at diskutere dette sprgsml p den interparlamentariske konference , som det hollandske parlament havde indkaldt til i Haag , og hvor der var reprsentanter fra stort set alle medlemsstaternes nationale parlamenter , og hvor ordfreren ogs var til stede .
I lyset af den debat , der da fandt sted med reprsentanterne for de nationale parlamenter , er Kommissionen , sdan som det ogs fremgr af dets arbejdsprogram for indevrende r , i jeblikket i gang med at frdiggre en redegrelse om den demokratiske kontrol med Europol , hvor den vil fremlgge nogle forslag til forbedring heraf .
Som Parlamentets medlemmer ved , er det min opfattelse , at denne demokratiske kontrol hverken kan eller br trde i stedet for de nationale parlamenters helt vsentlige rolle for kontrollen med Europols nationale antenner , men at der bde skal vre dette interparlamentariske samarbejde mellem de nationale parlamenter og samtidig den ekstra dimension , som Europa-Parlamentets indsats i denne demokratiske kontrol vil betyde , sledes at vi gennem nrt samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan danne os et samlet billede af , hvorledes Europol virker , uden at miste nogle af de detailelementer , som de nationale parlamenters kontroludvelse kan give .
<P>
Parallelt hermed tillgger jeg forholdet mellem Europol og Eurojust stor betydning ud fra rolle , som Eurojust skal have i domstolskontrollen med Europol .
Jeg mener dog , at vi br afvente Rdets beslutning om Eurojusts endelige udformning , fr vi fremlgger forslag om forholdet mellem den politimssige og den retslige komponent p europisk niveau .
<P>
Hvad angr udvidelsen af Europols mandat , bemrker og deler Kommissionen betnkningens overvejelser om beslutningsstrukturen under EU ' s tredje sjle .
Den er faktisk langsom , de prioriterede aktionsomrder tenderer undertiden til at skifte fra formandskab til formandskab , og Europa-Parlamentets rolle er srdeles beskeden .
Vi glder os sledes over , at Parlamentet fremhver , at organiseret kriminalitet i medlemsstaterne skal afspejles i , hvorledes der br prioriteres i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet p europisk plan .
Det er derfor vigtigt , at medlemsstaterne srger for , at Europol fr fyldestgrende og aktuel information , s det kan udfrdige sin rlige beretning om den organiserede kriminalitet i EU med den grundighed og prcision , som man br forvente .
Hvad angr de ndringsforslag , som Parlamentets betnkning indeholder , kunne Kommissionen foresl , at denne rlige beretning i dens offentlige udgave medsendes som bilag til den beretning , som hvert r afgives til Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til initiativet om videre-givelse af personoplysninger , kan Kommissionen sluttelig give udtryk for sin generelle sttte til Parlamentets ndringsforslag .
Den deler den opfattelse , at de garantier vedrrende personoplysninger , der er opstillet i artikel 7 i Rdets retsakt fra 1999 om videregivelse af personoplysninger til tredjelande og eksterne organisationer , ogs skal glde for de videregivelser af personoplysninger , som dette initiativ fra Sverige vil give anledning til .
Da det svenske initiativ kun ndrer artikel 5 , stk . 5 , i Rdets retsakt fra 1999 , forbliver artikel 7 , som er den relevante artikel p dette punkt , fuldt ud anvendelig .
Derfor min tvivl om behovet for overhovedet at ndre artikel 7 i Rdets retsakt .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
EU-udleveringsprocedure ( aftale med Island og Norge )
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0371 / 2001 ) af Marinho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om faststtelse af de bestemmelser i 1995-konventionen om forenklet udleveringsprocedure mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union og i 1996-konventionen om udlevering mellem Den Europiske Unions medlemsstater , der udgr en udvikling af Schengen-reglerne i henhold til aftalen om Republikken Islands og Kongeriget Norges associering i anvendelsen , gennemfrelsen og udviklingen af Schengen-reglerne ( 9946 / 2001 - C5-0321 / 2001 - 2001 / 0820 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=81 NAME="Marinho">
Hr. formand , hr. kommissr , to stater , der aldrig har tilsluttet sig EU , Norge og Island , var de frste til p regionalt grundlag at bne for den frie bevgelighed for personer .
S langt tilbage som i 1957 bnede Danmark , Sverige , Finland , Norge og Island , fem europiske lande , gennem Den Nordiske Pasunion deres grnser for personer , mens seks andre lande oprettede et flles marked , der befordrede den frie bevgelighed for varer i en toldunion .
Disse to grupper af lande har fulgt ganske forskellige veje . De frste trdte ind i EFTA , de andre nskede et Europa , der var forenet om mere end blot konomi .
Heldigvis sejrede det projekt , som de seks , i dag 15 , i morgen nsten det dobbelte , stod for , ogs selv om det var det mest ambitise og komplekse , over frihandel og let passage over grnser .
Det har tiltrukket mange af grundlggerne af de nordiske institutioner , og netop derfor forsger vi i denne betnkning at rde bod p historiens modsigelser og tilfldigheder ved at integrere Norge og Island i Schengen-omrdet og - sdan som det svenske initiativ lgger op til - srligt i EU ' s omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
EU ' s omrde for fri bevgelighed udvides med dette svenske initiativ hinsides EU ' s formelle geografiske grnser med de dertil hrende retlige konsekvenser , idet Norge og Island bliver lande , hvor de flles Schengen-udleveringsregler kommer til at glde .
Hvem ville have troet det for 45 r siden ?
<P>
P denne historiske udvikling , eller rettere sagt , p denne ndvendighed - der betyder nye udfordringer og forpligtelser , men sdan gr det europiske samarbejde fremad - hviler visheden om , at Tampere-programmet , der omdanner dette samarbejde fra et mellemstatsligt til et fllesskabsanliggende , vil gre ogs det retslige samarbejde til et fllesskabsanliggende . Sledes har de 15 staters regeringer nemlig nsket det , og der m ikke kastes vrag p det arbejde , som Kommissionen og kommissr Antnio Vitorino har udfrt , p grund af kronisk fodslberi med henvisning til landenes suvernitet .
Sledes m det ikke mindst ogs vre , fordi tidens hndelser krver , at EU udstyres med et strafferetligt arsenal , som kan bruges i bekmpelsen af den internationale og grnseoverskridende kriminalitet .
<P>
Den virkelige forskel , som vi kan vre stolte over , vi europere , ligger ikke i de krigsvben , som dette arsenal indeholder , men i de nye , effektive europiske bestemmelser , som vi i Europa-Parlamentet har bistet med og fortsat vil bist med at udforme , og som kan bygge bro over forskelle og vrne om de borgerlige friheder uden at antaste det filosofiske og kulturelle grundlag for den enkelte medlemsstats strafferetlige bestemmelser .
Den europiske arrestordre , der hviler p den gensidige anerkendelse af retsafgrelser staterne imellem , er i den form , som den foresls af kommissr Antnio Vitorino , et eksempel til efterflgelse ogs for de andre dele af Tampere-programmet , isr harmoniseringen af straffelovgivningen .
<P>
Af alle disse rsager er det mit nske , at dette svenske initiativ , som vi hilser velkomment , da det lser en vigtig opgave i den aktuelle situation , hurtigt kommer til at g over i historien , fordi det overhales af mere effektive fllesskabsbestemmelser om navnlig arrestordre , der tilbagelgger disse to velmente EU-konventioner , hvis rkkevidde er for beskeden .
Det vil vre logisk , at de erstattes af den gensidige anerkendelse af retsafgrelser og af en enkelt procedure med overdragelse af personer , der har beget kriminalitet , sledes at der , hr. kommissr , skabes et flles europisk retsomrde for udlevering .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfreren , der har analyseret denne meget tekniske betnkning med stor ekspertise og foreslet en rkke redaktionelle ndringer , som vi alle kan sttte .
<P>
Vi bifalder Sveriges initiativ om at udvikle Schengen-reglerne og sttter dem ligeledes .
P nogle punkter er det dog allerede blevet indhentet af realiteterne . For p grund af den rasende udvikling inden for den europiske indenrigs- og retspolitik siden terrorangrebene den 11. september er betnkningen og forslaget for en stor del blevet forldet , i hvert fald med hensyn til udleveringsproceduren .
<P>
Sledes har Rdet ( indenrigs- og justistsministre ) allerede den 20. september ivrksat en mere simpel procedure med overdragelse af gerningsmnd og gensidig anerkendelse af domstolsafgrelser .
Vi bifalder ogs denne vidtrkkende europiske enhed inden for rammerne af strafferet og straffeprocesret .
Den vil fre til en forbedring af bekmpelsen af kriminalitet p vores kontinent og fremme det europiske juridiske og retslige samarbejdsomrde .
Egentlig kan jeg spare mig for yderligere redegrelser om det svenske initiativ , nu hvor hr . Marinho allerede har nvnt de vsentlige punkter .
<P>
Der er dog et punkt , jeg gerne vil komme ind p . Bestemmelserne i EU-konventionen om en forenklet udleveringsprocedure fra 1995 og EU-konventionen om udlevering mellem medlemsstaterne fra 1996 br som en udvikling af Schengen-reglerne i henhold til forslaget ogs finde anvendelse p Island og Norge .
S vidt , s godt .
Men hverken Belgien , Frankrig , Irland , Italien , Luxembourg eller England har indtil nu ratificeret en eneste af disse aftaler .
Det er i srdeleshed skandalst , fordi tiltrdelseslandene jo er forpligtet til at deltage i Schengen-reglerne .
<P>
Medlemsstaterne m virkelig vre bevidste om , at de skal fremst som forbilleder , netop nr det handler om at gennemfre og ratificere Unionens retsakter .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst takke hr . Marinho for det fremragende arbejde , som han har lagt i denne betnkning , og sige , at vi alle er klar over , hvor flsomme og srdeles vigtige for medlemsstaterne de sprgsml er , der angr asylpolitik , kriminalitetsbekmpelse , grnsekontrol og bekmpelsen af terrorismen .
Jeg tror imidlertid , at alle nu forstr , at flles problemer krver flles lsninger , og at disse lsninger for at vre effektive og sammenhngende ud over deres nationale dimension ogs m have en europisk dimension .
<P>
Politi- og retssamarbejdet p det strafferetlige omrde inden for EU har som sine vigtigste forml at bekmpe den organiserede , grnseoverskridende kriminalitet og at tilnrme de juridiske bestemmelser og procedurer til hinanden .
Hvad angr det retslige samarbejde , har Schengen-samarbejdet vret koncentreret om en hurtig behandling af udleveringsanmodninger via SIS .
Det svenske initiativ , som vi i dag har til behandling , indeholder - som hr . Marinho har sagt det - ikke mere omfattende bestemmelser p udleveringsomrdet , men skal frst og fremmest afklare forholdet mellem de forskellige holdninger til udlevering inden for EU samt Islands og Kongeriget Norges associering i gennemfrelsen af disse regler .
Jeg finder det afgrende , at omrdet med retfrdighed og sikkerhed bliver til virkelighed .
De nylige hndelser den 11. september fr os til at indse , at bekmpelsen af terrorismen ikke blot skal fres med militre midler , men ogs med juridiske instrumenter .
Det er her vrd at erindre , at EU ' s strategi for starten p det nye rtusinde - forebyggelse og bekmpelse af den organiserede kriminalitet - allerede s det som en mulighed at oprette et flles europisk retsomrde for udlevering .
Den 11. september gjorde kun en sdan beslutning endnu mere pkrvet .
Det er vel derfor , at Rdet ( retlige og indre anliggender ) allerede den 20. september i forbindelse med mlstningen om bekmpelse af terrorismen besluttede inden for EU at erstatte udleveringsproceduren med en enkelt procedure med overdragelse af gerningsmnd til sdanne forbrydelser . Dette betyder , at alle de nugldende bestemmelser om udlevering ophves , sledes som det jo ogs her er blevet nvnt , og at de to konventioner om udlevering forsvinder og erstattes af den gensidige anerkendelse af retsafgrelser og af en enkel overdragelse af gerningsmanden , hvorved der skabes et flles europisk retsomrde for udlevering , som vi ogs har understreget behovet for .
<SPEAKER ID=84 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen har fet en meget let opgave i denne forhandling , da den kan njes med til fulde at tilslutte sig det , som hr . Lus Marinho har sagt , hvis fremragende betnkning jeg ogs gerne vil takke ham for .
<P>
Jeg vil gerne blot tilfje , at Kommissionen finder dette initiativ fra Sverige vigtigt og nyttigt , fordi det klargr , at udleveringsbestemmelserne i konventionerne fra 1995 og 1996 kan indg i Schengen-reglerne , hvilket har afgrende konsekvenser i lyset af de beslutninger , som hr . Coelho netop har omtalt , at Rdet ( retlige og indre anliggender ) tog den 20. september .
At udleveringsbestemmelserne inden for EU helt erstattes af den europiske arrest- og overdragelsesordre fr betydning for Schengen-reglerne og for , hvorledes Schengen-konventionens bestemmelser gennemfres .
Da konventionerne fra 1995 og 1996 erstattes ved netop denne foranstaltning , rejses ogs sprgsmlet om den europiske arrest- og overdragelsesordres udvidelse til Norge og Island , nr Rdet har vedtaget den , hvilket forhbentlig sker den 6. og 7. december .
Derfor er denne debat ikke overfldig , hvad enten den er et skridt , et trin p den trappe , som vi hber kulminerer med , at Rdet ( retlige og indre anliggender ) vedtager den europiske arrest- og overdragelsesordre til konsolidering af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvad angr forsvaret af de grundlggende rettigheder og bekmpelsen af den organiserede , grnseoverskridende kriminalitet og srlig af terrorismen .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A5-0374 / 2001 ) af Cappato for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor ( KOM ( 2000 ) 385 - C5-0439 / 2000 - 2000 / 0189 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=87 NAME="Cappato">
Hr. formand , s er vi her igen , og det er stadig samtidig med afstemningen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder om terrorismen , men det gr ikke noget .
<P>
Dette er det andet forsg , nr det glder beskyttelsen af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor .
Parlamentet nede vist ikke mlstningen om at vedtage en flertalsholdning sidste gang , for de to forslag , der vedrrte sprgsmlet om unskede kommercielle e-mails , forslaget om det strenge europiske opt in-system , forslaget om medlemsstaternes valgfrihed mellem opt in-systemet og opt out-systemet og et kompromisforslag , der efter min mening blev forelagt alt for sent for parlamentsmedlemmerne , ophvede hinanden .
De tre forslag ophvede med andre ord hinanden .
Nu tror jeg dog , at Parlamentet endelig er klar til at trffe en beslutning i den forbindelse , eftersom bde holdningen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder - nemlig at medlemsstaterne br have en valgmulighed - og Kommissionens holdning - det strenge europiske opt in-system - s at sige er blevet slebet til og har nrmet sig hinanden . Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder tog navnlig hjde for bekymringerne med hensyn til SMS , det vil sige beskederne p mobiltelefonerne , og desuden blev der i det forudgende valg af det strenge europiske opt in-system taget hjde for ndvendigheden af at kommunikere med dem , der allerede er kunder hos et bestemt selskab og en bestemt virksomhed .
<P>
Jeg hber , at parlamentsmedlemmerne og navnlig grupperne vil flge afstemningen mellem disse to alternativer uden at blive forvirret i sidste jeblik .
Parlamentet fr mulighed for at vlge mellem disse alternativer .
Selv er jeg af den opfattelse - og det vil jeg gerne bekrfte - at der ikke foreligger tilstrkkelige oplysninger eller beviser for , at de lande , der anvender opt in-systemet , bedre kan bekmpe spamming .
Fnomenet spamming p internettet er allerede ulovligt i dag , eftersom det allerede er ulovligt at indhente adresser uden tilladelse , at bruge dem uden tilladelse , at sende meddelelser uden en klar angivelse af afsenderen og at sende meddelelser uden at muliggre en nem sletning fra listerne .
Desuden er der ogs risici forbundet med et strengt system , f.eks. nr det glder kommunikationsfriheden .
Det var ikke tilfldigt , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder nskede at g forsigtigt frem p dette omrde .
Der er nemlig grupper af ikke-statslige organisationer , som har givet udtryk for deres interesse i , at det f.eks. bliver muligt at samle penge ind ved hjlp af kampagner p internettet .
<P>
Efter min mening er vores forhandling og vores lovgivning allerede i dag blevet overhalet af teknologien og kendsgerningerne .
Jeg tror , at forbrugerne allerede i dag har mulighed for selv at vlge et opt in-system eller et opt out-system hver isr , uden at det er ndvendigt at henvende sig til meddelelsens afsender for at blive slettet fra listerne , men ganske enkelt ved at stte adressen p en sort liste , s man ikke lngere modtager meddelelser fra den pgldende afsender .
Eftersom der er get seks r siden vedtagelsen af det generelle direktiv om beskyttelse af privatlivets fred , som en stor del af medlemsstaterne stadig ikke har ratificeret , og eftersom der er get fire siden vedtagelsen af det direktiv , som vi ndrer med dette nye forslag til direktiv , og som en stor del af medlemsstaterne heller ikke har gennemfrt , m vi dog desvrre vre forberedt p , at med disse tidsfrister vil heller ikke denne lovgivning trde i kraft fr om tre , fire eller mske fem r .
Hvis brugerne og forbrugerne om tre , fire eller fem r virkelig fler behov for at beskytte sig mod unskede kommercielle e-mails , vil markedet og teknologien sledes gre de systemer , der allerede er til rdighed i dag , endnu enklere .
Jeg hber til gengld ikke , at vi efter at have givet udtryk for denne store og forstelige bekymring for den gene , som unskede kommercielle meddelelser udgr , i stedet forbereder os p at give de nationale politimyndigheder fuld befjelse til at rde over vores personoplysninger efter forgodtbefindende .
Det er ikke udelukkende et problem , som er forbundet med dette direktiv , for jeg er godt klar over , at der her er tale om et mere generelt politisk problem .
Jeg er bange for , at vi er ved at g i denne retning , og jeg er bange for , at de strste problemer i forbindelse med beskyttelsen af privatlivets fred ikke skyldes en unsket kommerciel meddelelse fra eller til .
<SPEAKER ID=88 NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , kre kolleger , vi har jo allerede stemt om denne betnkning en gang tidligere .
Under andenbehandlingen handler det egentlig kun om at finde en lsning p problemet med tilvalg og fravalg .
Derfor vil jeg ogs kun tale om det .
Nr man ser p de forskellige forslag , der nu er stillet i Parlamentet , er det efter min mening forskellige forslag om fravalg .
Kun Kommissionens forslag vil betyde et virkeligt tilvalg .
Det vil s til gengld sige , at kun Kommissionens forslag ville sikre , at borgerne selv kan sige , at de nsker spamming , det vil sige , de vil gerne modtage reklamer elektronisk , eller de vil have mulighed for at vlge det fra .
Dette vil alle de andre muligheder , alts diverse forslag om fravalg , efter min mening ikke sikre .
<P>
Derfor kan jeg ikke se noget positivt ved det , der her skal slges som et kompromis , og jeg mener , at hvis man vil leve op til titlen p dette forslag , nemlig at der skal vedtages et forslag , der har noget med databeskyttelse at gre , s kan man kun flge Kommissionens linje og sttte dette forslag , og man m forkaste de vrige forslag , der er stillet i Parlamentet .
<P>
Ikke desto mindre er jeg principielt indforstet med store dele af forslaget , og jeg synes , at mange af de berrte punkter er fornuftige .
Men det blev der jo allerede stemt om p det sidste mde .
Nu handler det kun om fravalg og tilvalg .
Jeg mener , at man m sttte Kommissionens forslag , nr man taler i databeskyttelsens interesse .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher">
Hr. formand , kre kolleger , i morgen skal vi for anden gang stemme om Cappato-betnkningen .
Holdningerne har i mellemtiden nrmet sig hinanden , men uden at vre helt ens .
Sledes har ordfreren taget hensyn til betnkelighederne i den venstre side af Parlamentet , idet markedsfring ved hjlp af SMS-beskeder fremover kun m sendes til forbrugerne , nr de har givet deres samtykke .
Udvalget om indre anliggender har med et klart flertal vedtaget kompromisforslaget , en skaldt bld form for fravalg , der blev stttet af ordfreren .
Kun dette forslag sttter forbrugernes interesser , uden at der er tale om at nedlgge et stort antal arbejdspladser i Europa .
Hvorfor ?
<P>
Hvis Parlamentet frst generelt forbyder markedsfring inden for business to customer-omrdet , som det nu bliver fremlagt i fru Paciottis forslag , vil virksomheder netop sende deres reklamer fra USA eller andre tredjelande til EU .
Intet vil dermed vre vundet for den europiske forbruger . Det europiske marked for elektronisk handel vil blot blive svkket .
Derfor vil vi overlade det til de stater , der i dag har et fravalgssystem , at flge udviklingen og efter to r trffe en ny beslutning .
<P>
Samtidig beskytter Cappato-forslaget forbrugeren p tre punkter .
For det frste har forbrugeren mulighed for at skrive sig p de skaldte Robinson-lister , sledes at reklame til den pgldende forbruger generelt ikke er tilladt .
For det andet hnger markedsfring via e-mail sammen med den mulighed , at forbrugeren p en nem mde og uden omkostninger kan fravlge reklame fra nogle virksomheder .
For det tredje bliver markedsfring via e-mail registreret som sdanne i e-mail-postkassen og kan let og gratis slettes i det enkelte tilflde .
<P>
Sidstnvnte er allerede muligt hos udbydere som AOL - det vil min kollega van Velzen helt sikkert straks henvise til - men dette frer p ingen mde til , at AOL opnr en monopolstilling .
Det er aldeles tbeligt at pst det , for allerede i dag kan alle downloade et sdant spam-identificeringsprogram fra internettet , uanset hvilken internetudbyder man ellers er bundet til kontraktmssigt .
AOL var i vrigt selv imod en sdan ordning .
Jeg vil gerne opfordre til , at et stort flertal sttter hr . Cappatos kompromisforslag .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at den fornyede udvalgsbehandling af dette forslag har skabt strre klarhed omkring holdningerne . Efter min mening har den dog ikke gjort resultatet bedre , men har tvrtimod p en vis mde forvrret det .
Under den sidste afstemning var Parlamentet nemlig s fornuftigt at flge Kommissionens forslag - i det mindste med hensyn til listerne over e-mail-adresser - og det sikrede sledes alles frihed til at vlge , om vi nsker at st opfrt p en offentlig liste eller ej .
P denne mde ville ogs beslutningen - som efter min mening er forkert og skadelig , ikke bare for friheden , men ogs for den elektroniske handels udvikling - om at tillade udsendelsen af unskede meddelelser , medmindre man beklager sig og beder om ikke at modtage flere af den slags meddelelser , mske vre mindre skadelig .
<P>
Ved at forkaste forslaget om et opt in-system i de offentlige lister , der glder for alle , og hvor ikke engang mobiltelefonerne udelades , er vi alle sammen i de mest forskellige ptrngende personers og slgeres vold .
Vi har ikke engang den beskyttelse lngere , som vi havde , dengang der kun var fastnettelefoner og trykte telefonbger til .
Dengang kunne man beskytte sig selv p en effektiv mde ved ikke at st i den eneste , trykte telefonbog og ved at skifte telefonnummer .
I dag , hvor enhver offentlig liste ender p nettet , eksisterer der ikke nogen mde at beskytte sig selv p .
Det nytter ikke noget , at man beder om at f slettet sit telefonnummer eller sin e-mail-adresse !
Nummeret og adressen vil allerede vre i hnderne p alle brugerne og p personer , som det umuligt at kontakte .
Derfor er ndringen af direktivets artikel 12 efter min mening virkelig en uhensigtsmssig beslutning for vores frihed , og jeg kan rligt talt ikke forst , hvordan man kan stte reklamefriheden hjere end personers frihed .
<P>
Hvad angr de unskede meddelelser , som er omhandlet i direktivets artikel 13 , betyder beslutningen om at give medlemsstaterne valgfrihed , at direktivet i sig selv ikke bliver srlig nyttigt , eftersom der er behov for en harmonisering .
Jeg kan rligt talt ikke tro , at alt dette gavner den elektroniske handel .
Jeg tror nemlig , at der foruden folk som vores ordfrer , som er meget dygtig til at bruge de elektroniske instrumenter , ogs er rigtigt mange borgere , der ligesom mig ikke er s vant til at bruge disse instrumenter , og som derfor er bekymrede .
Jeg kan forsikre Dem for , at jeg rligt talt ikke har tnkt mig at sende anmodninger til nogen virksomheder eller bne nogen e-mails , for jeg er bange for , at der s skal ske det , der allerede sker i dag , selv om jeg er beskyttet i mit land , nemlig at min udbyder - om ikke andet - som uundgeligt kender min adresse , bliver ved med at sende mig unskede e-mails . Det samme er desvrre tilfldet med et luftfartsselskab , som jeg ved en fejltagelse engang henvendte mig til via e-mail .
<P>
S lnge jeg ikke nyder godt af nogen beskyttelse - og her taler jeg p egne vegne , men det glder ogs for mange andre , der er oppe i alderen ligesom mig , eller som ikke er lige s erfarne som mange unge - vil jeg sledes holde mig fra elektronisk handel , for dette instrument virker ikke tillidsvkkende .
Det virker ikke tillidsvkkende , at man kan st p en liste , der cirkulerer p hele nettet , at man kan modtage meddelelser , som man herefter beder om sletning af , at man frst er ndt til at bne meddelelserne , og at man er ndt til at forsge at forst disse instrumenter .
Det kan godt vre , at den elektroniske handels udvikling giver mulighed for en bedre beskyttelse , men den skal frst udvikle sig .
Og hvis vi skal give den elektroniske handel mulighed for at udvikle sig , er det ndvendigt med tillid , hvilket dette forslag ikke giver .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , det sker ikke tit , at jeg er fuldstndig enig med min kollega i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , hr. von Boetticher , men denne gang er jeg enig med ham i , at vi har brug for et nationalt valg for at gre det muligt at fravlge e-mails , og jeg taler imod de socialdemokratiske ndringsforslag .
<P>
Der er en stor myte , som har grebet venstrefljen , og det er , at spam er det samme som uanmodede e-mails .
Jeg er bange for , hr. kommissr , at Kommissionen har skabt denne forvirring .
I Deres oprindelige forslag sagde De , at spam er det samme som uanmodede e-mails .
Det er ikke sandt .
Jeg er bange for , at de spammere , som allerede overtrder loven , fortsat vil gre det .
Fru Paciotti , De vil fortsat modtaget spam !
<P>
Jeg sttter fravlgelsen af to rsager .
For det frste skader det bde virksomheder og velgrende organisationer uberettiget .
De store amerikanske virksomheder har rd til tv-reklamer , presse , reklametavler osv .
Vi skader de sm og mellemstore virksomheder i Europa , for hvem kommercielle e-mails er en lovlig indgang til e-handel .
Det er en ulempe for dem .
Det er en ulempe for de velgrende organisationer , og undersgelser viser , at folk ikke har noget imod at modtage dem .
De vil ikke vlge dem fra , selv om de kunne .
Men det er naturligvis menneskets natur ikke at vlge at modtage dem .
Der er ogs misforstelser omkring flgerne af borgernes friheder .
Med fravlgelse er det meget nemt at vise , at man har foretaget et fravalg , og hderlige afsendere har ingen interesse i at ignorere Deres anmodning , for det eneste , de opnr , er at irritere Dem .
<P>
Tilmelding er overfladisk set til benefice for forbrugerne , men man skal bevise , at man aldrig tilmeldte sig , hvilket faktisk er vanskeligere .
Ved at melde sig til kan folk vlge at modtage postforsendelser fra organisationer , der kunne vre pinlige for dem , f.eks. bssesammenslutninger , hvis de ikke nsker at bekende kulr , eller de kunne vre bne for misbrug .
Hvis de valgte at modtage postforsendelser fra statsfjendtlige politiske bevgelser , kunne de tiltrkke uberettiget overvgning fra f.eks. politiet .
Venstrefljen tager fejl , og hr. von Boetticher har for en gangs skyld ret .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , selv om national lovgivning efter min mening br foretrkkes frem for europisk lovgivning i de fleste tilflde , forholder det sig anderledes med denne betnkning .
Ved direkte markedsfring via e-mail er der klart tale om et grnseoverskridende problem .
Jeg opfordrer ikke til et fuldstndigt forbud mod direkte mardedsfring via e-mail , men for forbrugerne er det meget vigtigt , at de p forhnd kan vlge , om de vil konfronteres med denne form for direkte markedsfring , og om de kan give deres samtykke eller ej .
Det sparer dem nemlig for en masse tid , rgrelser og udgifter .
<P>
Ordfreren , hr . Cappato , foreslr , at det overlades til medlemsstaterne at vlge opt in-fremgangsmden eller opt out-fremgangsmden .
Dermed opstr der imidlertid en usammenhngende europisk politik .
En medlemsstat , som har valgt opt in , vil stde p mange vanskeligheder ved bekmpelsen af unskede e-mails , hvis medlemsstater , som har valgt opt out , tillader disse .
Ved en delt og splittet europisk politik gr man ogs s godt som glip af chancen for internationale aftaler om unskede e-mails .
<P>
Problemet er , at virksomheder nemt kan undvige de europiske regler fra lande uden for EU .
Dette m ikke afholde os fra lovgivning p europisk plan .
Det er bedre at sge praktiske lsninger p disse problemer og at arbejde p internationale aftaler .
Sledes konfronteres De og jeg ikke med e-mails fra virksomheder , som vi absolut ikke har brug for .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , lad mig p forhnd sige , at jeg reprsenterer en mindretalsholdning , men at jeg er meget stolt over det .
Foran mig har jeg " Automatiseringsgids " , fra et kendt nederlandsk dagblad .
For alle mine kolleger , som vil lre om teknologineutralitet , gr jeg mske godt i at nvne et par citater derfra .
<P>
NTT DoCoMo afstter 8,2 millioner dollars til bekmpelse af unskede e-mails p mobiltelefoner .
NTT DoCoMos mobiltelefoners e-mail-adresser er baseret p telefonernes telefonnumre .
Det stter alle mulige reklamebureauer og kontaktbureauer i stand til at anbefale deres tjenesteydelser ved at sende post til tilfldige numre .
Oven i kbet betaler modtageren af posten i Japan med til fremsendelsen af den .
Mske er det godt , hvis de mennesker , som siger , at hr . Cappatos forslag om ndringsforslag 35 er teknologineutralt , lige tnker over dette .
Det er det alts ikke , for s snart man konfronteres med UMTS , bortfalder forskellen mellem e-mails og SMS-meddelelser stadig mere , med alt hvad deraf flger .
Derfor er det ogs meget bedre at tale om elektronisk kommunikation , sledes som det gres i ndringsforslag 44 .
Det er egentlig det sidste skridt , som ordfreren hr . Cappato skulle have taget for at forelgge et rigtig godt forslag .
<P>
Hr. formand , lad os vre helt klar over , at borgerne ikke alle sammen er computertber .
De bliver imidlertid belemret med de fleste problemer .
Hvis vi fulgte forslaget i hr . Cappatos ndringsforslag 35 om navnlig at ndre den slags e-mail-tjenester , skal man ndre hele sit computersystem .
S skal man nemlig g fra pop-3-systemet , som nsten alle i Europa har , over til e-mappesystemet , som kun tilbydes af n amerikansk udbyder .
S fr kommissren imidlertid med det samme en klage over , at der er tale om manglende konkurrence i Europa .
Heller ikke ud fra denne synsvinkel br det efter min opfattelse ske .
<P>
Jeg foreslr sledes , at Cappato-betnkningen godkendes fuldstndigt , men at den skal perfektioneres yderligere , og at vi derfor stemmer for ndringsforslag 44 i stedet for ndringsforslag 35 .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , det er usdvanligt for mig at st her og sige , at stort set alt er blevet sagt .
Jeg er enig med hr. von Boetticher og hr . Cappato og isr med baronesse Ludford .
Vi er alle medlem af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , vi har vedtaget en holdning , og vi har ikke forhastet os , selv om vi er blevet hundset med og udsat for lobbyisme via internet og faxerne p kontorerne .
Vi skal vre meget forsigtige med at lovgive for hurtigt .
<P>
Jeg m sige til Kommissionen , at dens forslag er forkerte og forhastede .
I 2003 fr vi med direktivet om e-handel rig lejlighed til at indhente information og erfaring fra de medlemsstater , som har at vre med eller holde sig ude .
Vi m kun foresl og vedtage lovgivning p baggrund af god rdgivning og erfaring .
<P>
Vi m aldrig undervurdere flgerne af de borgerlige friheder , som baronesse Ludford med rette har advaret Parlamentet om .
P nuvrende tidspunkt , hvor vi mske er lidt for selvhvdende med en del af den lovgivning , vi foreslr , nsker jeg ikke , at der er nogen , der skal bekrfte , hvorfor de har valgt at modtage f.eks. Ammunition Weekly , eller hvorfor de har valgt at modtage visse oplysninger fra Amnesty International .
Internettet har frigjort mennesker fra diktatur og undertrykkere , og dog er vi ved at indfre en slags censur via bagdren .
Det er forkert og uklogt .
<P>
Kommissren kan ryste p hovedet og smile , men nsker han at skulle forklare et regeringsorgan eller anden instans , hvorfor han har valgt at vre med ?
Det er ikke frihed . Det er at vre ansvarlig for at bruge en tjeneste , som skal frigre en .
<P>
Vi har alle ret til privatlivets fred , men den ret kan ikke plgges mennesker .
Folk vlger retten til privatlivets fred , og derefter underbygger lovgivningen den ret .
<P>
Hvad angr uanmodede e-mails , er ikke al UCE spam .
Her har Kommissionen igen get de menneskers rinde , der nsker at tvinge arbejdspladser ud af EU , og som lader som om , at , bare fordi EU indfrer et forbud mod at sende UCE inden for EU ' s territorium , respekterer folk i Japan , Filippinerne , USA og andre steder et sdant forbud .
<P>
Endelig har jeg ogs selv modtaget spam .
Mit navn er sat p forskellige lister , hvorfor jeg modtager spam .
Det er gjort af mennesker , som har valgt at medtage mig p spammernes lister .
Jeg har en rigtig god mulighed : Jeg har et filter , jeg har knappen Slet .
Vi skal tilskynde folk til at bruge teknologien og hre op med at vre babysittere .
Stt Cappato-betnkningen med ndringer .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , her til aften er britiske medlemmer fra tre forskellige politiske partier og andre kolleger enige , hvilket hrer til sjldenhederne .
<P>
Jeg er ikke medlem af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , men her til aften vil jeg rose hr . Cappato og hans kolleger for deres mod til at ndre Kommissionens oprindelige forslag .
Jeg beklager , at vi ikke stttede hele hr . Cappatos betnkning sidste gang .
Dette kompromis har alle kendetegnene ved et kompromis .
Det er med andre ord ikke srligt tilfredsstillende , men i det mindste bedre end Kommissionens oprindelige forslag og Den Socialdemokratiske Gruppes ndringsforslag , som jeg hber ikke fr sttte i morgen .
<P>
Vi m hovedsagelig betragte dette som overgangsarbejde .
Jeg tror , at alle , der er til stede her til aften , arbejder p lovgivning i den elektroniske tidsalder .
Jeg har arbejdet p direktivet om e-handel , direktivet om copyright , og vi arbejder p lovforslag om elektronisk kommunikation .
Det , der str helt klart , er teknologiens fantastiske fart og ndring og markedernes konstante omstrukturering .
Som en rkke kolleger har sagt her til aften , tilbyder den elektroniske kommunikationssektor borgerne enorme fordele , det vre sig i form af deres egen personlige adgang til velgrende organisationer eller politiske partier eller markedet .
Det , nogle kolleger nsker , er at stoppe det .
Det kan vi selvflgelig ikke , da det foregr p globalt plan .
Herfra kommer spam .
Vi har derfor lovet borgerne noget , som vi ikke kan leve op til .
<P>
Vi er naturligvis ndt til at arbejde mod en global lsning , som drives af teknologien .
Vi nsker et globalt format , som gr det muligt for folk at mrke deres e-mails efter afsender og emne .
Vi kan f teknologien til at give folk fuldstndig kontrol .
Hvis vi vedtager dette forslag og ndringsforslag , gr vi bort fra muligheden for at skabe det rette milj , s folk virkelig kan drage nytte af den nye kommunikationssektors muligheder .
<SPEAKER ID=96 NAME="Liikanen">
Kommissionen har allerede tilkendegivet sin holdning til de ndringsforslag , som blev vedtaget den 6. september .
Jeg er tilbjelig til at g tilbage til den forhandling , men jeg nsker at gre det kort og fokusere p det vigtige sprgsml om uanmodede e-mails .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at Kommissionen ikke kan sttte ndringsforslag 16 , 25 og 34 , som Parlamentet afviste den 6. september og nu p ny sttes under afstemning .
Kommissionen kan sttte det nye ndringsforslag 43 om specificerede forbrugsopgrelser .
<P>
Jeg vil nu fokusere p det , der har vist sig at vre det vigtigste emne under forhandlingen om det foreslede direktiv , nemlig uanmodede e-mails .
<P>
Parlamentet har i flere r drftet sprgsmlet om tilmelding eller framelding , og resultatet af afstemningen den 6. september viste , hvor svrt det stadig er at finde en kompromislsning , som flertallet kan acceptere .
<P>
Vi m dog ikke tve meget lngere , men er ndt til at trffe en afgrelse .
Vi har ikke fremskyndet denne beslutning .
Der har vret omfattende offentlige internationale drftelser med sektoren , videnskabsfolk og advokater .
Jeg selv har deltaget i intensive drftelser om sprgsmlet i USA og Europa .
Jeg er strkt uenig i , at det er en begrnsning af en persons borgerlige friheder at sprge vedkommende , om denne nsker at tilmelde sig , fr man kan sende den pgldende en regning .
Det er fuldstndigt ulogisk .
Vi kan vre uenige om detaljerne , men hvis folk anmodes om at betale , br de have et valg frst , og ikke bagefter .
<P>
Vi br ikke lngere hovedsagelig tnke p meddelelser , der modtages p pc ' en .
Vi br tnke p fremtiden .
Teknologien skifter hurtigt .
Det trdlse internet adskiller sig fra det internet , der kun er tilgngeligt p desktop-computere .
<P>
Det positive ved det forslag , som Udvalget om Borgernes Friheder har stillet i ndringsforslag 33 , er , at man anerkender , at uanmodede kommercielle meddelelser til mobiltelefoner er et stort problem , som der kun kan gres noget ved i form af en harmoniseret tilmeldingsmulighed .
Det er jeg helt enig i .
<P>
Svagheden i det forslag er imidlertid , at det er baseret p den antagelse , at en mobil terminal kun kan modtage SMS-beskeder .
Det er desvrre ikke lngere sandt .
Det er allerede muligt at modtage e-mails p mobile enheder , som er tilsluttet internettet .
Hvis man nsker at teste det , har jeg gode eksempler .
Og med konvergensen str det helt klart , at SMS integreres med andre elektroniske meddelelsessystemer .
<P>
Afsenderen kan ikke vide , om en meddelelse modtages p en mobil eller fast terminal p grund af konvergensen .
Det er en teknologisk kendsgerning .
Et forbud mod uanmodede kommercielle SMS-beskeder , samtidig med at man tillader uanmodede elektroniske meddelelser baseret p andre teknologier , er derfor ikke en praktisabel lsning .
<P>
Et andet problem , som jeg har med ndringsforslag 35 , er den teknologisk forudindtagede tilgang i afsnit 4 , hvor man tilsyneladende forsger at gre noget ved problemet med udgifterne for brugerne , men den foreslede lsning er ikke god .
Europiske internettjenesteudbydere fortller os , at teknologien med at se emnelinjen , fr en meddelelse downloades , ikke er kompatibel med strstedelen af de systemer , som bruges i Europa i dag .
Det ville krve omfattende investeringer , og det ville vre dyrt for sektoren at indfre denne funktion , hvilket ikke synes berettiget , da det kun er en halv lsning .
<P>
Bortset fra at ndringsforslag 35 ikke er kompatibelt med det indre marked , opfylder det kort sagt ikke behovet for teknologineutral og fremtidssikker lovgivning .
<P>
ndringsforslag 44 er p den anden side en teknologineutral kompromislsning og har den fordel , at det er en fuldt ud harmoniseret EU-tilgang til uanmodede e-mails .
I afsnit 2 i dette ndringsforslag skabes der mulighed for en ret omfattende undtagelse fra princippet om tilmelding til e-mail-adresser , som er opnet inden for de eksisterende kunderelationer .
<P>
Her ville det fortsat vre tilladt med framelding , om end det ville betyde en stor indrmmelse i forhold til Kommissionens oprindelige forslag .
Undtagelsen kan retfrdiggres , fordi virksomhederne i forbindelse med eksisterende kunderelationer har meget at miste og er mere tilbjelige til at anvende markedsfringsinstrumenter mere velovervejet .
<P>
Vi br se p de fremtidige udfordringer , Det er interessant at se det , der sker i Japan i dag , hvor det trdlse internet allerede har fet en vellykket start .
Operatren str ikke desto mindre over for et alvorligt problem .
Det vurderes , at 85 % af de 950 millioner meddelelser , som dagligt sendes til mobile enheder , er uanmodede kommercielle meddelelser til tilfldigt valgte mobilnumre .
Det skaber et enormt problem for netvrkskapaciteten , isr da de fleste af disse meddelelser er adresseret forkert og ikke kan leveres .
Det er desuden til stor gene for brugerne , som skal arbejde sig igennem store mngder unskede kommercielle meddelelser .
Omkostningerne ved at slette systemet af junk mail vurderes at vre over 8,2 millioner amerikanske dollars .
<P>
Hvis vi derfor nsker at skabe et positivt milj for udviklingen af e-handel og tredje generation af mobile tjenester , er tiden nu inde til at sikre , at optagelsen af trdlse internettjenester ikke vanskeliggres af enorme mngder junk mail , som forbrugeren betaler for mod sin vilje .
Der skal vre vrdifuld kapacitet i netvrkene og de batteriafhngige mobile terminaler til at modtage de meddelelser , beskeder og tjenester , som brugerne nsker at modtage .
ndringsforslag 44 opfylder sandsynligvis det forml .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Udbredelse af europiske film
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0351 / 2001 ) af Vander Taelen for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om en bedre udbredelse af europiske film p det indre marked og i ansgerlandene .
<SPEAKER ID=99 NAME="Vander Taelen">
Hr. formand , da jeg for to et halvt r siden blev medlem af Parlamentet , spurgte jeg med det samme kommissr Reding , hvad hun agtede at gre ved den europiske films prekre situation .
Som filmproducent har jeg altid spekuleret p , hvor lnge Europa endnu ville acceptere den systematiske tilbagegang for det , som jo er en betydelig del af vores kulturarv .
I 1960 ' erne udgjorde de europiske film faktisk endnu 60 % af udbuddet i Europa .
Nu er denne procentdel desvrre faldet til 22 % .
Det er et absolut historisk lavpunkt .
Europiske film henter kun 26 % af deres indkomster uden for deres eget land .
Det er absolut alt for lidt .
Handelsunderskuddet over for USA er da ogs steget til - og jeg citerer meget gerne dette tal , fordi det er s enormt stort - 6.829 millioner euro .
Det er et kmpestort belb , og Europas handelsunderskud over for USA m vi bestemt kunne reducere .
<P>
Europa producerer trods alt flere film end USA , mske producerer vi endda bedre film end USA . Det er et meget subjektivt emne .
Men det er da skammeligt , at det er srdeles vanskeligt at se en film fra et andet europisk land i ens eget land .
Det er srdeles vanskeligt at se en spansk film i Grkenland . Det er srdeles vanskeligt at se en italiensk film i Nederlandene , med enkelte undtagelser .
Jeg tror imidlertid , at det ville vidne om et forldet kortsyn , hvis vi opfordrede til subsidiering af europiske film i stor mlestok .
Jeg tror , at der i Europa er tilstrkkeligt mange krfter , kreative krfter , skuespillere , forfattere , men ogs finansierer , som gr det muligt at f den europiske film til at genopst .
Derfor har denne europiske film ikke brug for sttte .
Vi har simpelthen brug for midlerne og omgivelserne for at kunne blive kreative igen .
Derfor opfordrer jeg ogs til et meget ambitist europisk projekt .
<P>
Jeg tror , at vi frst og fremmest m undersge , hvor den europiske films fundamentale svaghed ligger , og den ligger absolut ikke p det kreative , men snarere p det finansielle omrde .
Europiske erhvervsfolk , som vil investere i europiske film , har overordentlig vanskeligt ved at f f.eks. bankgarantier , for at deres investeringer ikke skulle vre for risikofyldte .
I USA er det et meget mindre problem p grund af filmstudiernes store finansielle breevne .
Derfor opstr der ogs en slags flugt af europisk kapital til USA .
Denne tendens m vi forsge at vende .
Jeg tror , at det kan forventes af Den Europiske Investeringsbank , at den hjlper med til det ved at stille sig selv som garant for banker , som igen vil hjlpe dem , der vil investere i Europa .
Disse penge er ndvendige for at give de europiske producenter de ndvendige midler til at styrke den europiske film og fjerne dens svagheder - og her taler jeg om den manglende udvikling .
<P>
Europiske film udvikles ikke tilstrkkeligt .
Amerikanerne tnker sig om lngere , arbejder lngere p film , inden de markedsfrer dem .
Det har vi ikke penge til .
Ogs med hensyn til salgsfremstd kan vi lre enormt meget af amerikanerne .
Selv nr vi har lrt det , mangler vi midlerne til et sdant salgsfremstd og en sdan markedsfring .
Jeg er overbevist om , at der , hvis vi kan sttte producenterne p dette omrde , kan ske en forandring her .
Jeg tror ogs , at vi f.eks. m tnke p strukturfondene .
Strukturfondene kan bruges til at styrke de mindre film i mindre udviklede omrder .
Det er en metode , som man indtil nu ikke har benyttet .
Jeg vil gerne have , at man alligevel tnker over dette i Kommissionen .
<P>
Jeg vil ogs tale om den mde , hvorp vi vil beskytte vores kulturarv .
Mange film gr desvrre tabt .
Den europiske films hukommelse gr tabt .
Europa br ogs vre ambitis p dette omrde , fordi det er overordentlig vigtigt for vores brns opdragelse , at de unge stadig kan se disse film .
<P>
Jeg vil njes med at sige dette , for i denne betnkning har jeg fremsat 30 henstillinger .
<P>
Jeg vil ogs lige takke medlemmerne af Kulturudvalget for den meget konstruktive mde , hvorp vi har samarbejdet , og jeg hber derfor , at dette i morgen vil fre til en vedtagelse .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg tager ordet i stedet for Ruth Hieronymi , der egentlig skulle have talt nu , men som desvrre er blevet syg .
Alligevel glder det mig , at jeg s m tale , og jeg vil gerne nske ordfreren tillykke .
Det sker jo ikke s tit , at der her er en , der taler om en sag , som han i den grad er lige s godt inde i som filmproducenten selv .
Alts hjertelig tillykke , kre hr . Vander Taelen !
<P>
Jeg mener , at Deres betnkning virkelig er en opmuntring , der var hrdt tiltrngt .
De har jo allerede sagt , at markedsandelen for europiske film i EU ' s biografer befinder sig p et historisk lavpunkt , nemlig kun 22,5 % .
Den amerikanske filmindustris dominans afspejler sig ogs i det alt for hje handelsunderskud p 6,8 milliarder euro .
<P>
Situationen i tiltrdelseslandene er endnu mere dramatisk .
Ud over den meget store dominans af amerikanske film er der dog ogs et problem , som vi ikke m skjule , nemlig at vi her meget ofte taler om , at vi vil sttte europisk film .
Men mange tnker i den forbindelse altid kun p deres egne nationale film og ikke p nabolandets film . Men ogs nabolandets film , alts europiske film , bliver ikke set nok i de pgldende naboregioner .
<P>
Det er absolut ndvendigt , at Kommissionen og Rdet omsider fremlgger en plan , der gr den europiske filmindustri konkurrencedygtig .
Det er ogs en sektor , hvor der er penge at tjene . Amerikanerne viser os , hvordan det skal gres .
Mske vgner herskaberne p et eller andet tidspunkt op og gr noget mere p dette omrde .
<P>
De centrale underskud ligger i salg og markedsfring af vores film og naturligvis i en kronisk underkapitalisering .
Derfor glder det mig meget , at vi - Parlamentet , Kommissionen og Rdet i fllesskab - med gennemfrelsen af Media Plus-programmet isr tager fat i salgs- og markedsfringsomrderne og prver at hjlpe her .
<P>
Det glder mig naturligvis ogs , at kommissren har opmuntret Den Europiske Investeringsbank til ogs at gre noget og stille risikokapital til rdighed , s audiovisuelle projekter kan realiseres .
Jeg mener alts , at vi p dette omrde har udrettet rigtig meget , men vi kan stadig gre meget mere .
Jeg synes ogs , det er godt , at vi p medlemsstatsplan kan f nogle skattefordele , s vi kan gre noget , s filmproducenterne fra et land ogs kan f andel i bevillinger og sttte fra andre lande .
Det er alts muligt .
Jeg tror , at p den mde bliver investeringerne i infrastrukturen for uafhngige biografer ogs stttet som et led i i2I-initiativet , sdan som vi har stillet krav om i betnkningen .
Jeg tror , at ogs udbygningen af biografer kan vre gavnlig i konomisk svagere regioner inden for rammerne af de europiske strukturfonde .
<P>
Der er endnu meget at bemrke .
Jeg er ikke helt indforstet med punkt 7 , hvor det handler om , at vi kan forpligte radio- og tv-virksomheder til at reservere en bestemt del af deres sendetid til ikke-nationale film .
Det mder naturligvis stor modstand hos radio- og tv-selskaber .
Det vil vi diskutere og mske finde en lsning , nr vi reviderer direktivet " fjernsyn uden grnser " .
Endnu en gang hjertelig tillykke !
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg misunder hr . Vander Taelen , fordi hans betnkning ikke alene gr til bunds i sagen med sine konstateringer , da han har et s fremragende kendskab til filmomrdet , men ogs fordi han har store visioner og desuden nogle meget konkrete forslag til , hvad vi br gre , hvilken politik vi br flge med hensyn til den europiske film .
Jeg synes , det er en mnsterbetnkning , hvor konomi og kultur mdes i et helhedssyn , som tjener begge omrder .
<P>
I udvalget herskede naturligvis den flles opfattelse , at den europiske film er en undervisnings- og kulturinstitution , som har en vsentlig indflydelse p den europiske offentligheds sociale og stetiske vrdier .
Jeg vil karakterisere den som en del industri , som har nret generationer af filmelskere , og som vi uden tven kan betro den opgave at formidle viden om fortiden til vores brn , at give dem et dybdeborende analytisk je med hensyn til det samfund , vi lever i , og en fornemmelse af , hvad der kommer til at ske i fremtiden .
<P>
Vi elsker den europiske biograffilm , i vores respektive lande elsker vi bde de nationale film og de film , der har udgjort mileple og hjdepunkter i vores liv , men vi m alle erkende , at det er den amerikanske film , der stjler billedet .
Derfor er vi ndt til at vende op og ned p situationen , s den europiske film kan indtage den plads , den fortjener . Dette kan kun ske med den rkke foranstaltninger , som foresls i betnkningen , og ingen af disse foranstaltninger kan undvres , hvis vi virkelig nsker en europisk film i det nste rti , som kan leve op til vores forventninger .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , kre kolleger , lad mig allerfrst takke hr . Vander Taelen for hans glimrende betnkning .
Jeg er fuldstndig enig med ham i , at det er for galt , at vi i Europa producerer film af fortrffelig kvalitet , men at kun 22 % deraf kommer ud i biograferne , for slet ikke at tale om den procentdel af ikke-nationale film , som vises i medlemsstaterne . Og det selv om netop film for bde unge og ldre er et egnet middel til at lre hinandens kultur at kende .
<P>
Hvordan kan det dog vre , at der er s lidt publikum til de europiske film , mens antallet af biografbesg stiger ?
Det forekommer mig at vre oplagt , at Det Europiske Observationsorgan for det Audiovisuelle Omrde foretager en grundig undersgelse af filmpublikummets motiver ved valg af film .
P grundlag deraf kan man gennem et program som Media Plus lade sttten til distributionen af de europiske film forlbe mere mlrettet og mere effektivt .
Desuden spiller de andre medier naturligvis en vigtig rolle i forbindelse med stimuleringen af de europiske film .
Radio og fjernsyn lgger ganske vist vgt p dem , men frem for alt fjernsynet kunne gre det frst og fremmest mere struktureret gennem en fastlagt mngde sendetid , alts en kvote .
Man kan ogs tnke p visse europiske kanaler , som specialiserer sig , f.eks. et flleseuropisk brnenet , som udsender gode europiske brneprogrammer og brnefilm .
Jeg er desvrre ikke enig med hr . Vander Taelen , nr han siger , at tv-kanalerne skal forpligtes til at investere en del af deres omstning i filmindustrien .
Som liberal og ogs p min gruppes vegne synes jeg , at det er et for stort indgreb fra hjere sted .
<P>
Det forekommer mig , og det er ogs sagt tidligere , at Den Europiske Investeringsbank kan spille en europisk rolle .
Et af de omrder , der skal investeres i , er e-cinema .
Det vil bl.a. stte producenter i stand til p en enklere mde at fremstille forskellige sprogversioner af deres film , hvilket bestemt vil vre en fordel for f.eks. brnefilmene .
For selv om vi her i Parlamentet opfordrer kraftigt til gode sprogkundskaber , er leveringen af tilpassede sprogversioner ogs en fortrffelig mde , hvorp en medlemsstats borgere kan f kendskab til de europiske medborgeres kultur .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne understrege , at hr . Vander Taelens betnkning kommer i rette jeblik .
Hr . Vander Taelen erindrer om vores frste tid som medlemmer af Europa-Parlamentet for to og et halvt r siden .
Jeg konstaterer , at vi efter to og et halvt r i efterret 2001 har opnet tilsagn fra Den Europiske Investeringsbank , Kommissionen har stillet forslag om ligevgt med hensyn til statssttte , der er opnet anerkendelse af statssttten , og nu foreslr hr . Vander Taelen , at europiske film br sikres get udbredelse .
Betnkningen kommer derfor i rette jeblik .
Den kommer p et tidspunkt , hvor vi oplever en vis dynamik , hvad angr sttten til den audiovisuelle sektor og til filmkulturen . Der er grund til at understrege dette , da der efter min opfattelse er tale om en ny udvikling .
Jeg hber , man gr sig betydningen af denne udvikling klart . Vi taler meget om kulturel mangfoldighed .
Men hvad er kulturel mangfoldighed uden udbredelse af vrkerne ? Sfremt kulturel mangfoldighed blot har til forml at styrke de enkelte srinteresser inden for en given srinteresse , har vi ikke opnet den styrkelse af mangfoldigheden , vi nsker i Europa .
Det er sledes afgrende at styrke udbredelsen af europiske film .
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af Luckas Vander Taelens indsats og samtidig som en understregning af , hvor vigtigt dette anliggende er , udtrykke min beklagelse , hvad angr et af ndringsforslagene . Vi er ikke enige om dette forslag , som ikke blev vedtaget i Kulturudvalget .
Det drejer sig om forslaget om foranstaltninger , som skal gennemtvinge den omhandlede udbredelse af europiske film . Forslaget blev ikke vedtaget .
Vi er sledes net frem til en aftale om en undersgelse af gennemfrligheden af en sdan udbredelse .
Det er udmrket . Men det er , hvad vi m betegne som smukke ord .
Jeg beklager , at vi ikke har valgt en mere sikker fremgangsmde . Jeg vil i vrigt gerne understrege to forhold , som indgr i betnkningen .
To andre forhold . For det frste taler vi i dag i Europa gerne om , at der findes europiske vrker .
Udmrket .
Der er kriterier , som gr det muligt for os at definere , hvad der i produktionsmssig henseende er europiske vrker . Nu ved vi , at det ogs er den cinematografiske kulturarv , som definerer og fremover kommer til at definere , hvad vi betegner som europiske vrker .
Jeg glder mig derfor over , at ordfreren har lagt s stor vgt p sprgsmlet om bestemmelse af kulturarven .
Det er velkendt , at Kommissionen nsker at etablere en europisk fond for filmkulturarven .
Det er ogs velkendt , at Europardet netop har understreget betydningen af en sdan bestemmelse af kulturarven .
Alle ved , at det ikke kun drejer sig om at bevare europiske film , men ogs , som flere kolleger har understreget , om at sikre en " opdragelse " af filmpublikum , som tager udgangspunkt i mangfoldigheden i europiske vrker , og det drejer sig om at kunne vise europiske vrker for kommende generationer .
Jeg tillgger derfor kulturarven stor betydning .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege et srdeles vigtigt punkt , nemlig sprgsmlet om ny teknologi .
Ny teknologi er et godt instrument , nr det drejer sig om at sikre udbredelsen af eksempelvis information , viden og film .
Ny teknologi frembyder lingvistiske faciliteter , som kan vre en vrdifuld hjlp i bestrbelserne for at sikre udbredelsen af europiske film .
Jeg vil sledes gerne understrege , at den foreliggende betnkning kan bidrage til at skabe en bning i s henseende .
<P>
Jeg understregede i vrigt dette forhold i den betnkning , jeg har udarbejdet om det sjette rammeprogram , som vi om nogle dage stter under afstemning .
Ny teknologi , forskning vedrrende ny teknologi og digitalisering spiller efter min opfattelse en vigtig rolle .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg ogs gerne lyknske ordfreren med det glimrende arbejde , han har udfrt .
Det er en betnkning , der giver et godt billede af de vanskeligheder , som den europiske filmindustri med mje og besvr har forsgt at overvinde i mange r .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p to af de mange punkter i forslaget til beslutning , som fangede min opmrksomhed .
For det frste er jeg helt enig i nsket om flere midler til filmindustrien , i betragtning af at biograferne er blevet en vigtig del af vores kulturarv - i Europa har biograferne efterhnden i mange r vret mere besgte end boghandlerne - og i betragtning af de store beskftigelsesmuligheder , der er forbundet med denne sektor , er der nemlig ingen tvivl om , at en strre finansiel sttte fra EU ville lette filmindustriens udvikling .
Og det er netop et af de mme punkter .
Uden tilskyndelsesforanstaltninger og investeringer bliver der ingen vkst eller fornyet udvikling , men der bliver heller ikke tale om kvalitet .
Europa har alt for lnge vret invaderet af filmproduktioner , som ikke har noget at gre med vores kulturelle identitet , og hvis kvalitet ofte er tvivlsom .
Det betyder selvflgelig ikke , at man ikke har ret eller rettere pligt til en sammenligning og en mangfoldighed af ider , men det er ndvendigt , at Europa beskytter og fremmer sin egen filmkulturarv .
<P>
Hertil kommer den konkurrence , der opstod fra fjernsynskanalerne i 1970 ' erne , og det er sledes let at forst , hvorfor hundredvis og endda tusindvis af biografer har vret lukket i lang tid .
<P>
For det andet er jeg helt enig i punkt 18 , hvor der udtrykkeligt henvises til en restaurering og beskyttelse af den europiske filmkulturarv .
Det er nemlig ndvendigt at opfordre de offentlige institutioner , de lokale myndigheder og de kulturelle foreninger til at hente gamle film og kortfilm frem og herefter foretage en restaurering af filmmaterialet , s man sikrer , at det opbevares , og at det kommer publikum til gavn .
Der er meget f cinemateker i Europa , som lever op til deres navn , og som virkelig er veludstyrede og effektive .
De lider ofte under de knappe offentlige midler , de modtager fra medlemsstaternes regeringer .
EU m dog ikke forholde sig passivt til dette yderligere tvingende behov , hvis vi virkelig nsker at beskytte filmkunstens historie og sikre dens fremtid .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne nske ordfreren tillykke med denne betnkning .
Han forklarer meget tydeligt , i hvor hj grad et produkts succes - her film - er afhngig af salgsfremmende foranstaltninger som marketing og markedsfring .
Nr amerikanske produktionsselskaber stter 30 % af til markedsfring i deres budget , kan man ikke undre sig over , at europiske produkter taber terrn i den direkte konkurrence om at vinde kunder , nr de selv kun kalkulerer med 3-6 % i deres budget .
<P>
De europiske filmproducenter skal ganske enkelt selv gre mere for at markedsfre deres produkter .
Som skatteydere har vi ogs ret til at krve det af dem .
Man kunne endda forestille sig , at statssttten til sekundre projekter gres afhngig af filmindustriens anstrengelser for at n ud til publikum .
Men det kan ikke vre en lsning , at vi udelukkende giver mere sttte .
Tidligere blev der brugt for mange penge p film , der aldrig nede publikum .
strig bruger mere end 30 millioner euro om ret p filmsttte .
Nr man tager publikumsantallet i betragtning , blev hver biografbillet til en strigsk film stttet med mere end 1000 euro .
Det kan ikke vre formlet med at give statssttte til film .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , kre kolleger , ligesom alle kolleger allerede har gjort , vil jeg ogs starte med at takke ordfreren for dette initiativ , men jeg vil ogs gerne takke Kulturudvalget , der i hj grad har bakket min kollegas initiativ op .
Som De mske ved , begyndte det rlige Europacinema-mde sidste weekend her i Strasbourg , og det varer ogs i dag og i morgen .
I morgen finder den sidste paneldiskussion sted i vores lokaler .
<P>
Der har vret mange diskussioner og mange problemer , der skulle lses , nemlig hvad problemet er , hvorfor der ikke er et europisk indre marked .
Ved mange isolerede problemer - enten af nationalstatslig karakter eller i forbindelse med sprgsmlet om sttte - stder vi igen og igen p det samme punkt , nemlig at distributionen ikke fungerer .
Vi har et europisk indre marked , men vi har ikke en accept af , at denne filmvare virkelig kan cirkulere . Derfor mislykkes det .
Der er stadig en national logik , nr vi taler om sttte til film .
Det glder ogs for en films succes . Hvis den ikke har vret en succes i den nationale biograf , s bliver den det heller ikke internationalt .
<P>
Jeg giver min kollega hr . Sichrovsky ret i , at alene ved at ge sttten vil vi ikke hjlpe , men at ge sttten fra det land , som vi begge kommer fra , ville dog hjlpe markedet en lille smule .
Det vil vre forkert at forlange , at kollegerne i filmproduktionen skal vise sig mere risikovillige .
Der er ingen uafhngige producenter .
Vi m frst og fremmest sttte markedet konomisk , det vil sige , vi m ivrkstte konomisk sttte , for at markedet overhovedet kan komme i gang .
Et af de krav , som Kulturudvalget stiller igen og igen , vil ogs vre p sin plads her .
Vi m forsge at gre den konomiske sttte fradragsberettiget , uanset om den kommer fra store eller sm virksomheder .
Vi sttter denne betnkning , ikke kun i vores grundholdning , men af vores fulde overbevisning .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="De Sarnez">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke vores kollega for det fremragende arbejde , han har udfrt , og for den konstruktive holdning , der har kendetegnet udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Vi str i dag over for et klart paradoks .
P den ene side produceres der flere film i Europa end i USA , og ofte film af hj kvalitet , og p den anden side tegner europiske film sig for den hidtil laveste markedsandel - 22 % - mens amerikanske film tegner sig for 73,7 % af det europiske marked .
Endvidere hentes kun 26 % af billetindtgterne uden for produktionslandet , nr det drejer sig om europiske film .
S vidt de faktiske forhold .
<P>
Den foreliggende betnkning udmrker sig ved ikke kun at analysere den aktuelle situation .
Den beskftiger sig med rsagerne til europisk filmindustris svage position , primrt industriens mangler , hvad angr udvikling og distribution .
<P>
Ordfreren stiller en rkke helt konkrete og efter min opfattelse udmrkede forslag med det sigte at styrke den europiske filmindustris konkurrenceevne .
Jeg er sledes enig med ordfreren i , at der snarest br udarbejdes en ambitis flerrsplan med henblik p at skabe en mere konkurrencedygtig europisk filmindustri og styrke de transnationale distributionsstrukturer for europiske film .
Der er behov for at styrke forskningen vedrrende digital filmdistribution og digitale projektionsteknikker . Der er behov for at sttte oprettelsen af en europisk fond for filmkulturarven og undersge mulighederne for at etablere " indbyrdes forbindelse " mellem medlemsstaternes stttefonde og derigennem styrke finansieringskilderne .
<P>
Under den forestende revision af direktivet " fjernsyn uden grnser " br der afgjort indfjes et bindende krav om at investere et bestemt belb i den europiske filmindustri , ligesom direktivet br indeholde en forpligtelse til at sikre markedsfring og udbredelse af europiske film .
I denne sammenhng br sprgsmlet om hensigtsmssige skattefordele og disses positive virkninger tages op i de medlemsstater , der fortsat ikke har indfrt sdanne .
<P>
Jeg hber , Kommissionen og Rdet viser forstelse for de udfordringer , vi str over for , og handler derefter .
<P>
Det drejer sig ikke blot om en ganske betydelig udfordring p det konomiske plan , men ogs om grundlaget for Den Europiske Union - kulturen , kunstneriske frembringelser og identitet .
Derfor er det ptrngende ndvendigt at tage disse udfordringer op .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ogs gerne give udtryk for min tilfredshed med , at det udvalg , som jeg har den re at vre formand for , enstemmigt - og med rette - vedtog hr . Vander Taelens prcise og grundige betnkning .
<P>
Jeg vil ikke komme ind p de aspekter , som allerede er blevet behandlet , og som ordfreren understregede , men blot ppege , at der er tale om et kulturelt problem og et organisatorisk problem , og at de to problemer er forbundet med hinanden .
Efter min mening er det forslag , som udvalget stiller , og det , som Parlamentet vedtager i morgen , s vigtigt , at kommissren netop br gre sig nogle overvejelser , stille en rkke forslag og ivrkstte nogle initiativer .
<P>
I Europas opbygning - det har vi sagt fr , og det vil vi gerne gentage - er der brug for en vigtig kulturel faktor , og filmindustrien er et vigtigt og grundlggende aspekt for bde informationen og spefikationen af den kulturelle mangfoldighed og for muligheden for at udbrede filmens budskab til alle medlemsstaterne .
Der er ikke kun brug for en organisatorisk faktor .
Dette er vigtigt , og efter min mening rejser betnkningen s afgjort nogle grundlggende sprgsml , som vi skal holde os til , hvis vi nsker at opn et strre organisations- og investeringsniveau end tidligere .
<P>
Det , som fru Sanders-ten Holte sagde for lidt siden , er vigtigt .
Hvis den europiske filmindustri producerer mere , skal der samtidig vre distributionsmuligheder .
Det er derfor , at det ene problem er forbundet med det andet , og det er sledes vores opgave og ansvar - ikke mindst Parlamentets , men ogs Rdets og i hj grad Kommissionens opgave og ansvar - at opn dette resultat .
Vi kan ikke gre noget , nr det glder om at fremme organisationen .
Nr vi skal drfte fjernsyn uden grnser , kan vi opstille nogle srlige kendetegn og karakteristika og bestemme , at den europiske filmindustri skal distribueres , fremmes og organiseres , men vi skal huske , at vi p det kulturelle plan skal gre en stor indsats for , at filmkunsten kommer alle de europiske lande til gode .
<SPEAKER ID=109 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , min kollega Viviane Reding har ikke mulighed for at deltage i denne forhandling , da hun deltager i et mde i Bruxelles i Rdet ( kultur ) . Hun har bedt mig rette en tak til hr .
Vander Taelen for den glimrende betnkning .
<P>
Dette initiativ vidner om , at man fra Europa-Parlamentets side er opmrksom p den europiske filmindustris strategiske betydning , bde i konomisk og i kulturel henseende , men ogs er opmrksom p de handicap , der bremser udbredelsen af film og andre audiovisuelle vrker inden for det indre marked og i ansgerlandene , sdan som ogs flere talere har ppeget .
<P>
Kommissionen tilslutter sig fuldt ud de mlstninger , der kommer til udtryk i betnkningen , og glder sig over , at denne er vedtaget .
Kommissionen glder sig ogs over , at der er enighed mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om behovet for en ambitis europisk politik med det sigte at styrke den europiske audiovisuelle industris konkurrenceevne .
Kommissionen har taget flere initiativer , som vidner om den flles holdning p dette omrde .
<P>
Som det vil vre medlemmerne bekendt , fremlagde min kollega Viviane Reding den 5. november Kommissionens redegrelse om visse juridiske aspekter i forbindelse med cinematografiske og andre audiovisuelle vrker for Rdet . Redegrelsen rejser bl.a. sprgsml som udbredelse af " eCinema " , beskatning af den omhandlede sektor , beskyttelse af den europiske audiovisuelle kulturarv , klassificering af vrkerne og andre sprgsml , som vedrrer udbredelsen af film og andre audiovisuelle vrker .
Ivrksttelsen af de aktioner , der omtales i nvnte redegrelse , vil sammen med gennemfrelsen af programmet Media Plus 2001-2005 og Kommissionens og Den Europiske Investeringsbanks flles audiovisuelle initiativ , i2i , bidrage til i vsentlig grad at styrke den europiske filmindustri .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne tage enkelte punkter op , som indgr i det foreliggende beslutningsforslag .
Nr det glder foranstaltninger , som er under gennemfrelse , kan nvnes punkt 2 i beslutningsforslaget , som anmoder Kommissionen om at fre en konsekvent fllesskabspolitik med hensyn til filmindustrien , navnlig hvad angr gennemfrelsen af konkurrencepolitikken .
Den frnvnte redegrelse bidrager til get retssikkerhed for filmsektoren , idet der p konstruktiv og positiv vis faststtes kriterier for Kommissionens undersgelse af de nationale sttteordninger til filmsektoren i henhold til traktatens bestemmelser om statssttte .
De nationale sttteordninger , som hidtil har vret undersgt p nvnte grundlag , har alle opnet Kommissionens godkendelse .
<P>
Punkt 5 i beslutningsforslaget indeholder en opfordring til Kommissionen om at opprioritere det af Media-programmet stttede biografnet " Europa Cinemas " . Og under punkt 6 anfres en opfordring til at sttte " Shooting Stars " -initiativet fra organisationen European Film Promotion .
<P>
De anfrte initiativer er afgjort vrdifulde og har sledes ogs i flere r opnet fllesskabssttte inden for rammerne af Media-programmet .
Det skal imidlertid ppeges , at aktioner under Media-programmet er omfattet af procedurerne for indkaldelse af forslag , hvilket er i overensstemmelse med de konkurrenceretlige regler og princippet om benhed i forbindelse med udvlgelsen af projekterne .
<P>
Punkt 7 i beslutningsforslaget anmoder Kommissionen om ved den generelle revision af direktivet " fjernsyn uden grnser " at overveje , hvorvidt det vil vre hensigtsmssigt og praktisk muligt at faststte nye kvoter for radiofoni .
Kommissionen har allerede under henvisning til direktivets artikel 25a ivrksat en uvildig undersgelse med det sigte at vurdere effekten af foranstaltninger til fremme af produktion og distribution af europiske tv-programmer .
Undersgelsen vil bl.a. omfatte en vurdering af effekten af direktivets kvoteordninger sammenlignet med andre sttteforanstaltninger .
Kommissionen vil endvidere i begyndelsen af 2002 ivrkstte en offentlig hring om emnet .
Kommissionen vil i den forbindelse opfordre alle berrte parter til skriftligt at fremstte bemrkninger desangende .
Resultaterne af de forskellige undersgelser og den offentlige hring vil udgre et vsentligt bidrag til Kommissionens meddelelse om den generelle revision af direktivet og de eventuelle ndringsforslag hertil , som Kommissionen venter at kunne forelgge Rdet og Europa-Parlamentet i slutningen af 2002 .
<P>
Beslutningsforslaget opfordrer under punkt 33 Kommissionen til at overveje , hvorvidt indfrelsen af specifikke fllesskabsretlige bestemmelser for filmsektoren kan fremme udbredelsen af europiske film i ansgerlandene .
Dette vsentlige aspekt er omfattet af eksterne aktioner under europisk audiovisuel politik set i lyset af udvidelsen .
Ansgerlandene opfordres sledes til at overtage fllesskabsrettens bestemmelser om audiovisuelle anliggender .
Det drejer sig , som De ved , primrt om direktivet " fjernsyn uden grnser " .
Endvidere har ansgerlandene mulighed for at deltage i Media-programmet , s snart EU ' s acquis p omrdet i alt vsentligt er gennemfrt .
Det er endvidere foreslet , at Media Plus-programmet bnes for ni nye ansgerlande .
Mlet er at sikre landene deltagelse i programmet fra 2002 .
<P>
Punkt 26 i beslutningsforslaget indeholder en opfordring til Kommissionen om at undersge , hvorvidt det kan lade sig gre at etablere " indbyrdes forbindelse " mellem medlemsstaternes og regionernes automatiske stttefonde .
Der er grund til at erindre om , at der i 1998 blev gennemfrt en sdan undersgelse i Birmingham af de europiske producenters forening .
Arbejdsgruppen , som var tilknyttet Kommissionens tjenestegrene , konkluderede , at den foreslede mekanisme i praksis ville udelukke flere medlemsstater , som ikke har ordninger , som omfatter automatiske stttefonde for produktionen .
Konsekvensen ville vre , at de sm landes automatiske stttefonde ville blive tmt for midler til fordel for de i kommerciel henseende strkeste lande , alts de strste producentlande .
<P>
Punkt 27 i beslutningsforslaget indeholder en opfordring til Kommissionen om at undersge , hvorvidt det kan lade sig gre at oprette en europisk salgsfremmende fond .
Rdets afgrelse 2000 / 821 / EF om oprettelse af Media Plus-programmet indeholder allerede under bestemmelserne om markedsfring en bestemmelse om sttte til salgsfremmende aktiviteter til fordel for europiske frembringelser . Denne tegner sig for ca .
8 % af budgettet .
<P>
Endelig ser Kommissionen positivt p det ndringsforslag , ordfreren har stillet under forhandlingen , om oprettelsen af et gennemfrelsesagentur .
Kommissionen vil over for ordfreren og Europa-Parlamentet stille forslag desangende .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , dette var Kommissionens bemrkninger til hr . Vander Taelens betnkning .
Tak .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Beskyttelse af dyr under transport
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0347 / 2001 ) af Maat for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om Kommissionens beretning om de erfaringer , medlemsstaterne har gjort siden gennemfrelsen af Rdets direktiv 95 / 29 / EF om ndring af direktiv 91 / 628 / EF om beskyttelse af dyr under transport .
<SPEAKER ID=112 NAME="Maat">
Hr. formand , jeg byder ogs kommissr Byrne velkommen , som kan betyde meget p dette omrde .
Om gennemfrelsen af direktiv 95 / 29 / EF og dyretransport kan der siges meget .
Den manglende passende kontrol , transportvirksomheder , der sommetider ikke tager det s nje , og krnkelser i forbindelse med eksport af slagtekvg uden for EU giver anledning til stort postyr .
Desuden har EU ' s ubegrnsede transport af slagtekvg aggressivt bidraget til spredningen af kvgsygdomme ssom mund- og klovsyge og svinepest .
Det er pfaldende , at flgerne deraf nsten fuldstndigt bres af kvgavlerne .
Krnkelser under denne transport og spredningen af kvgsygdomme har direkte flger for kvgavlernes image og ofte ogs deres indkomst , mens de ikke har noget som helst med de nvnte rsager at gre .
Den , der sledes prventivt vil bekmpe kvgsygdomme ssom mund- og klovsyge og svinepest , og den , der bekymrer sig om kvgavleres i forvejen vanskelige stilling i Europa , og den , der stter pris p dyrevelfrd , tler ikke nogen tolerancekultur og ingen forvirrende regler for dyretransport .
At Parlamentet har besluttet at forelgge et initiativforslag med henblik p skrpelse af de nvnte direktiver p nuvrende tidspunkt , er et strkt politisk signal til Rdet og Kommissionen .
I nste mned vil Rdet jo afholde en konference om den europiske vaccinationspolitik , og med denne betnkning fremsttes det frste forslag om en effektiv forebyggelse af smitsomme dyresygdomme .
Desuden kommer Kommissionen snart med forslag om en yderligere skrpelse af reglerne for dyretransport .
<P>
Af betnkningen fremgr ogs Parlamentets store utilfredshed med medlemsstaternes gennemfrelse af den eksisterende lovgivning og Kommissionens for ringe muligheder for at gribe ind , hvis medlemsstater udviser forsmmelighed .
Hr. formand , denne betnkning skitserer frst og fremmest hovedlinjer , som en god lovgivning for dyretransport skal overholde .
Allerfrst kontrollen .
Kontrollen med dyretransporten skal i EU skres over en europisk lst , og det skal gres gennem flgende foranstaltninger : For det frste udnvnelse af 15 EU-inspektrer med pligt til at aflgge rlige beretninger til Rdet , Kommissionen , men ogs til Europa-Parlamentet , og til medlemsstaternes parlamenter .
For det andet effektive bestemmelser om sanktioner , bde finansielle og hvad angr tilladelserne .
For det tredje indfrelse af et effektivt europisk system for tilladelser til dyretransportvirksomheder .
<P>
Med hensyn til transportvarigheden vil jeg nvne flgende punkter : For slagte- og brugskvg foreslr vi en begrnsning af transportvarigheden p fire timer eller 250 km , idet en udvidelse til otte timer er mulig , sfremt transportvirksomheden har en tilladelse , og sfremt dyrene kan ligge ned og har frisk vand .
For avls- og sportsdyr foreslr vi en transportvarighed p to gange 24 timer foretaget af specialiserede transportvirksomheder , sfremt dyrene har frisk vand og foder .
<P>
Med hensyn til eventuelle undtagelser vil jeg henlede opmrksomheden p to problemer .
For omrder med f eller ingen slagterier kan Kommissionen give dispensation til , at de nvnte afstande og tidsrummet forges med maksimalt 50 % .
For sm er , men ogs for Irland - og jeg vil navnlig fremhve Irland - glder en srlig ordning for transport med skib .
I vrigt konfronteres de nvnte regioner i ekstrem grad med den strenge europiske lovgivning for fdevaresikkerhed , og jeg foreslr derfor , at der for disse omrder afsttes midler fra strukturfonde til investeringer i sm og halvmobile slagterier .
<P>
Restitutionerne til eksport af levende slagtekvg br hurtigst muligt stoppes . Det kan imidlertid ikke ske , uden at der internationalt indledes en diskussion om transporten af slagtekvg , og uden at dette emne sttes p dagsordenen .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg sige flgende : Sammen med Den Liberale Gruppe og Den Socialdemokratiske Gruppe har jeg forelagt tre ndringsforslag , for at betnkningen lettere kan gennemfres i praksis .
Det drejer sig om ndringsforslag 4 , 5 og 6 , bl.a. med hensyn til temperaturen , men ogs en rkke andre praktiske punkter .
Jeg takker ogs mine kolleger Heinz Kindermann og Neil Busk for det meget konstruktive samarbejde .
Betnkningen kunne efter min mening ogs kaldes Maat-Busk-Kindermann-betnkningen .
Jeg gr ud fra , at Den Liberale Gruppe trkker ndringsforslag 3 tilbage , da det er identisk med det flles ndringsforslag fra PPE-DE-Gruppen , PSE-Gruppen og ELDR-Gruppen .
<P>
Hr. formand , tolerancepolitikken og atmosfren af , at man kan gre lige , hvad man har lyst til i forbindelse med dyretransport , br ophre .
Bogstaveligt talt millioner af dyr er i de sidste fire r drbt og destrueret i EU som flge af en eksplosiv spredning af dyresygdomme , f.eks. mund- og klovsyge og svinepest .
Krnkelser inden for dyretransport og chokerende billeder deraf er en anklage mod den europiske kultur , hvoraf omhu for dyr og landdistrikterne udgr en vsentlig del .
Det triste er , at kvgavlerne i alle tilflde betaler gildet i en tid , hvor kdpriserne er uacceptabelt lave , og forbrugerpriserne vedbliver at vre uhrt hje .
Kommission og Rd , tiden er inde til at handle , tiden er inde til at vlge kvalitet med hensyn til vores kvg og vores landdistrikter .
<SPEAKER ID=113 NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg bifalder p vegne af Miljudvalget hr . Maats fremragende betnkning .
Den er ikke s vidtrkkende , som Miljudvalget havde nsket , isr hvad angr rejsetid . Miljudvalget havde foretrukket fire timer , men hvis otte timer imdekommes , er det et srdeles velkomment skridt inden for dyrevelfrd .
Det er den frste realistiske betnkning om dyrevelfrd , hr . Maat har gjort et fantastisk stykke arbejde , og jeg lyknsker ham .
Min gruppe sttter den .
<P>
Selv om betnkningen ikke er vidtrkkende nok med hensyn til de otte timer , er punkt 1 srdeles vigtigt .
Den maksimale rejsetid p otte timer til slagtning og yderligere opfedning br bifaldes , da dyr er blevet transporteret over lange afstande i lange perioder under helt uacceptable forhold .
Et andet vigtigt punkt er punkt 20 , som tilskynder til en afskaffelse af eksportsttten til levende slagtedyr til tredjelande .
Det har lnge vret pkrvet .
Strstedelen af de europiske skatteydere er imod iden om , at skatten bruges til at finansiere noget , som de grundlggende set er uenige i .
<P>
Kommissionen er forpligtet til at sikre , at medlemsstaterne overholder reglerne .
Kommissionen skal skride til handling over for de medlemsstater , som ikke overholder dem .
De skal indbringes for Domstolen og idmmes bder .
<P>
Hvad angr det mindskede behov for lange transporter , er det srdeles vigtigt at fremme de lokale slagterier og handlen med kd .
Der er langt mere konomisk fornuft i at handle med kd end med levende dyr , fordi der dermed skabes arbejdspladser i EU .
Det samme glder Irland : Der kan tjenes langt flere penge ved eksport af kd end af levende dyr .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg ogs gerne takke min kollega , hr . Maat .
Jeg synes , at han har behandlet dette emne p en meget realistisk mde , for en emotionel fremgangsmde er efter min mening ikke lngere til nogen gavn efter mange rs diskussion om dyretransport .
Nr man taler om transport , mener man ikke kattekillingen i hndbagagen om bord p flyet eller hundehvalpen i ldersnor i intercitytoget og heller ikke vddelbsheste i transportvogne p motorvejen .
Nej , i Maat-betnkningen taler vi om slagtedyrs velfrd under transport .
<P>
Nu har jeg vret medlem af Parlamentet i mange r , og derfor vil jeg endnu en gang sige til kommissren , at p papiret - sdan opfatter jeg det - har vi i revis arbejdet p at udvikle dette emne , og vi har hele tiden krvet mere .
Alligevel bliver vi hele tiden forskrkkede , nr vi taler om de alt for sjldne kontroller og i enkelte tilflde de uholdbare situationer .
Ikke kun dyrebeskyttere , nej , ogs producenter og forbrugere nsker bedre transportvilkr .
I betnkningerne og i ndringsforslagene stiller vi krav om fagkyndigt personale , velegnede transportkretjer med tilstrkkelig plads , ventilation , vand og foder samt en maksimal transporttid for slagtekvg p otte timer .
<P>
Forslaget om at afskaffe udbetaling af restitutioner ved eksport af levende dyr er meget vigtig og absolut vrd at sttte .
I den forbindelse er der nogle , der protesterer og hvder , at det i sidste ende vil hmme markedet .
Der bliver endda argumenteret med schchtning .
Det kan jeg s more mig lidt over , for det er jo nu blevet muligt i EU .
S skulle man hellere transportere kdet efterflgende .
<P>
Hr. kommissr , det er min fornemmelse , at menneskets mest flsomme sted meget ofte er pengepungen .
Mere inspektion , mere kontrol , strengere sanktioner og tab af koncession ved lovovertrdelser vil medfre mange flere effektive forbedringer for os alle .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionens beretning om dyretransport , som vi diskuterer i aften , har bekrftet det , som tv-billeder jo hele tiden har vist , nemlig en brutal behandling af dyr , transportbegrnsninger , der ikke bliver overholdt , for stor lastetthed i transportvognene samt mange andre overtrdelser af de gldende transportbestemmelser - og det er jo ingen sjldenhed . Denne situation er ikke lngere holdbar .
Den europiske offentlighed har ret , nr den stiller krav om en hurtig lsning p dette problem .
<P>
Jeg skal dog ogs understrege , at de europiske dyretransportbestemmelser allerede i dag sikrer en hj grad af dyrebeskyttelse , hvis de anvendes korrekt .
Det grundlggende problem er i den forbindelse - og det ppeger Kommissionen ogs i sin beretning - at medlemsstaterne anvender de nugldende bestemmelser i et omfang , der er utilstrkkeligt .
Ud over problemet med at gennemfre direktivet i den nationale lovgivning skyldes det isr medlemsstaternes manglende kontrol og de alt for svage sanktioner , der idmmes ved lovovertrdelser .
Den vsentligste kritik af denne problematik skal alts rettes mod medlemsstaterne .
Efter min mening br Fllesskabets kontrolpolitik i princippet overvejes p dette punkt , for der er jo tilsvarende problemer inden for andre omrder af veterinrkontrollen .
<P>
Men jeg vil gerne komme ind p to andre punkter .
Afskaffelsen af udbetaling af eksportrestitutioner for slagtedyr , der er indeholdt i den foreliggende beslutning , blev allerede vedtaget af Parlamentet inden for rammerne af budgetproceduren for 2002 , og det er et punkt , som Socialdemokraterne har stillet krav om i lang tid .
Parlamentet har tidligere opnet , at ved udbetaling af eksportrestitutioner blev kdeksporten finansielt begunstiget i forhold til eksport af slagtedyr , for at der ikke skulle vre et konomisk incitament forbundet med eksport af slagtedyr .
Derfor bliver der nu kun udbetalt ca. halvdelen i eksportrestitutioner til eksport af levende dyr i forhold til eksport af kd .
Men heller ikke det er tilfredsstillende , og eksportrestitutionerne for slagtedyr burde vre nul .
<P>
For det andet er der i beslutningsforslaget for slagtedyr stillet krav om en maksimal transporttid p otte timer , og det er ligeledes et tidligere krav fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
Fremover skal der ikke vre en generel maksimal transportvarighed , og det skyldes primrt , at der er taget hensyn til fjerntliggende omrder og er .
Ogs her skal der vre begrnsede undtagelsesbestemmelser fra den maksimale transportvarighed , og det hilser vi meget velkomment .
<P>
Til sidst vil jeg gerne p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe takke hr . Maat for det konstruktive samarbejde , og jeg tror , at sdan vil det ogs fortstte fremover .
<SPEAKER ID=116 NAME="Busk">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne starte med at sige tak til hr . Maat for et rigtigt godt samarbejde i forbindelse med denne betnkning .
Vi har , bl.a. sammen med hr . Kindermann , udarbejdet flere ndringsforslag , og det er i mine jne blevet en rigtig god betnkning .
Jeg vil ogs gerne sige tak til Kommissionen , som uden at skjule noget klart har fortalt om , hvorledes medlemsstaterne har implementeret eller rettere sagt overhovedet ikke implementeret de mange beslutninger , der blev truffet i 1991 og i 1995 .
Det er egentlig skrmmende at se , hvordan europiske ministre sidder og trffer flles beslutninger om noget s vigtigt som dyrs velfrd og om transport af dyr under betryggende forhold .
Derefter rejser man hjem , og s glemmer man totalt , hvad man har vret med til at beslutte , det vil sige at man ikke implementerer nogen af disse beslutninger i den nationale lovgivning .
<P>
Vi kunne godt have vret foruden de rigtig mange grimme fjernsynsbilleder og rigtig mange grimme situationer med lidende dyr , vi har oplevet .
Lastbiler er blevet bnet , og s ligger der dde dyr i bunden , medens andre dyr tramper rundt p de dde dyr .
Det er simpelthen uantageligt , og det skal have en ende nu .
Derfor er det p tide at gre op med de relange traditioner , som vi jo har i EU med , at dyr skal transporteres fra nord til syd og fra st til vest .
Det er der ikke nogen grund til .
Dyrene har ikke godt af det , og derfor skal der nu opfordres til , at dyrene bliver slagtet p det nrmeste slagteri .
Det er selvflgelig klart , at vi ogs er ndt til at transportere avlsdyr fra et omrde , hvor man har gode avlsdyr til et omrde , som har behov for nye avlsdyr .
Derfor ser jeg frem til , at Kommissionen nu fremstter forslag om flles regler for dyretransporter , og jeg gentager : Det skal ikke vre minimumsregler . Det skal vre flles regler for dyretransporter .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg bifalder denne betnkning og vil gerne takke ordfreren for hans fortrinlige arbejde .
Jeg vil dog frst og fremmest gerne fremhve min bekymring over , at den nuvrende drftelse konsekvent ikke har anerkendt mange medlemsstaters manglende gennemfrelse af Fllesskabslovgivningen p dette omrde .
Den seneste rapport fra Kommissionen og utallige andre rapporter har fremhvet , at visse lande i den grad tilsidestter dyrevelfrden .
Kommissionen skal udvise langt strre vilje til at indlede overtrdelsesprocedurer mod de medlemsstater , som ikke hndhver dette direktiv korrekt .
<P>
Hvad angr rejsetid , hber jeg , at Kommissionen flger henstillingerne fra de rdgivende videnskabelige udvalg og foreslr arbejdsdygtige begrnsninger , som gr det muligt for virksomhederne at fungere effektivt , samtidig med at de fastholder en hj dyrevelfrdsstandard .
Jeg sttter begrnsningen p otte timer eller 500 km og gr strkt ind for det synspunkt , at klimaforholdene i hver medlemsstat ogs skal tages i betragtning .
I de omrder , hvor disse rejsetider er urealistiske , br der imidlertid gives en midlertidig dispensation fra den maksimale rejsetid p otte timer , hvis der ikke er nogen slagterier inden for en radius af 500 km .
Jeg tnker her isr p Det Forenede Kongerige , erne i det vestlige Skotland og i andre dele af EU , som berres negativt i den forbindelse .
Selv om det er et vigtigt skridt fremad at begrnse rejstetiderne , er behandlingen af dyr under transporten , ventilation p kretjet , overfyldte kretjer og definitionen af plads og krav til temperatur under transport osv. lige s vigtige sprgsml .
<P>
Den nylige krise med mund- og klovsyge var tilstrkkeligt bevis p , at den undvendige transport af dyr over lange afstande var en faktor i den hurtige spredning af sygdommen .
Jeg ser frem til Kommissionens handlingsplan , der er fastsat til den 1. januar 2003 , og som er rettet mod regionaliseringen af kdproduktionskderne for at begrnse transporten af levende dyr over lange afstande i fremtiden .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , betnkningen om beskyttelse af dyr under transport har vakt stor interesse i offentligheden .
Adskillige organisationer , men isr ogs mange borgere , har opmrksomt fulgt Europa-Parlamentets foranstaltninger med henblik p at forbyde de utlelige forhold under transporten .
<P>
Det er op til betnkningen , at der med baggrund i lovgivningen skal sttes en stopper for denne risiko og i sidste ende dyrenes grusomme dd under transporten .
Det er dog ndvendigt , at intet bliver overladt til tilfldighederne , og at man er hrd i forhandlingerne om udarbejdelsen af en lovgivning .
Samfundets forventninger er et afgrende element for detaljerne i den europiske landbrugsmodel .
<P>
BSE-krisen og konsekvenserne af destruering af dyr p grund af mund- og klovsyge har helt sikkert sat sprgsmlstegn ved det , der er opnet . Ca .
250 millioner levende dyr bliver rligt transporteret gennem Unionen .
I revis har de implicerede parter skndtes om meningslsheden med disse transporter og om , hvor ndvendige de er .
Den eksisterende grundlggende forordning indeholder flere praktiske og juridiske bestemmelser for transport af dyr .
Tilsyneladende er det ikke alle nationale myndigheder , der handler i overensstemmelse med den . Det viser tydeligt , hvor svag klausulen om dyrebeskyttelse i virkeligheden er .
Der mangler serisitet , benhed og rlighed p dette omrde .
Nr der f.eks. i Polen fanges vildtlevende harer med net , der i containere , hvor de udsttes for en pinefuld behandling , bliver transporteret til EU , for at sportsskytter kan bruge deres fritid p dem , har det ikke lngere noget med sport at gre og slet ikke med dyrebeskyttelse .
Det ville glde mig , hvis Kommissionen kunne sige , at det ikke er rigtigt .
<P>
Netop i forhandlingsfasen om den europiske udvidelse er denne episode en stor belastning for et reglementeret landbrug som grundlaget for milj- og dyrebeskyttelse .
Denne betnkning satser i denne henseende p samarbejde i stedet for sammenstd mellem landbrug og dyrebeskyttelse .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , kvgtransport er sat i et drligt lys p grund af de mange overtrdelser , som transportvirksomheder begr .
Disse overtrdelser viser , at vi foruden transportreglerne skal lgge ekstra vgt p kontrol og tilsyn med overholdelsen .
I det forlbne r har vi mttet erkende en anden katastrofal virkning af kvgtransporten , nemlig spredning af dyresygdomme .
En i mellemtiden berygtet kalvetransport foretaget af forskellige medlemsstater har i mit land forrsaget 265.000 dyrs dd .
En af de konklusioner , som vi drager af mund- og klovsygekrisen , er , at landbruget skal koncentrere sig om regionalisering af produktionen , og at vi skal holde op med at slbe rundt p levende dyr . Med henblik herp sttter jeg kraftigt hr .
Maats betnkning . Jeg synes imidlertid , det er uforsteligt , at han i sine ndringsforslag vil slette maksimums- og minimumstemperaturen i kretjerne til transport af dyr med det forkerte argument , at det er i orden , nr en vogn har mekanisk ventilation .
Dyrevrnsforeninger vil bestemt have indvendinger imod dette .
Mine ndringsforslag sigter mod det samme som hr . Maats ndringsforslag , men opretholder temperaturkravene .
<P>
Jeg sttter opfordringen til afskaffelse af eksportrestitutioner for levende slagtekvg .
At unddrage sig europiske transport- og slagteregler ved at lade dyr slagte uden for EU under omstndigheder , som er forbudt i Europa , ver uretfrdighed mod europiske landmnd .
Kommissionen vil tilskynde landmndene til at producere kvalitetsprodukter .
Dyrevelfrd er en vsentlig del af denne kvalitet , som rkker fra jord til bord .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette er en betnkning om en beretning vedrrende gennemfrelsen af direktivet om beskyttelse af dyr under transport .
<P>
Hr. kommissr , Parlamentet er endnu en gang faldet for fristelsen til at fortlle Kommissionen , hvad indholdet skal vre i de nste direktivforslag , som den fremlgger for os , og p en s detaljeret mde , at vi nsten har lavet arbejdet for den .
Hr. ordfrer Maat har gjort et stort stykke arbejde .
Jeg stter min lid til , at Kommissionen og Rdet vil tage hensyn til det .
Dyr br transporteres under rimelige forhold , lovgivningen br indeholde regler herom , og myndighederne br kontrollere , at de opfyldes .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg gerne fremfre to overvejelser . For det frste br forholdene vre de samme for transport over lange og korte afstande .
Vi m ikke dmonisere transporten over lange afstande , for dette ville medfre konkurrenceforvridning p det indre marked .
For det andet br transportforholdene vre de samme for alle transporterede dyr , uanset om de transporteres til slagtning , skal anvendes til opdrt i kortere eller lngere afstand fra oprindelsesstedet eller skal deltage i en konkurrence .
Disse forhold er ikke medtaget i betnkningen , og jeg kunne godt tnke mig , hr. kommissr , at de blev medtaget i Kommissionens nste forslag .
<P>
Jeg glder mig over og takker ordfreren , fordi han p min gruppes vegne stiller et ndringsforslag om at afskaffe temperaturkravene , for det giver ingen mening at tale om temperaturer , hvis de ikke sttes i forhold til den tilsvarende relative fugtighed .
Europa er meget stort , fra Lapland til De Kanariske er , og bde klima , befolkningstthed og sociokonomiske forhold er meget forskellige .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at transporten spiller en stor rolle for spredningen af smitsomme dyresygdomme .
Dette har intet at gre med rejsens varighed , men vi br vre ubjelige med hensyn til standarder og kontrol med opfyldelse af dem .
Den klassiske svinepest , som hrgede Spanien i 1997 , var f.eks. forrsaget af nogle smgrise , der kom fra Holland .
Dette kan og br undgs .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr . Maats betnkning er udmrket og sammenfatter den retmssige og kraftfulde kritik , som m rettes mod frst og fremmest Ministerrdet og medlemslandene .
Det er en skam for et civiliseret og kultiveret omrde p jorden , som kalder sig Europa , at det omgs dyr p den mde , det gr .
Desuden kan ingen overbevise mig om , at dette er konomisk ndvendigt .
Formodentlig er det konomisk galskab .
<P>
Frst vil jeg komme ind p punkt 14 .
Hvis en chauffr krer i beruset tilstand , mister han krekortet umiddelbart .
Hvordan kan en chauffr ankomme med dde dyr i lasten og s beholde bde transporttilladelse og krekort ?
Det er absurd !
<P>
Punkt 20 handler om at afskaffe restitutioner for levende dyr .
Dette er det frste lille skridt , Unionen faktisk kan tage .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , hr . Maat , Deres betnkning er et vigtigt instrument , nr vi skal tnke globalt i landbrugs- og miljpolitikken og i strre omfang handle lokalt .
Jeg sttter Deres betnkning fuldt ud , da den ikke indgr kompromiser til skade for dyrenes velbefindende , men endnu en gang eftertrykkeligt bringer de mangler frem i lyset , der har vret kendt lnge .
Siden afstemningen p mdet , hvor budgettet for forordningen om eksportrestitutioner blev annulleret , har der i hj grad vret store forventninger til betnkningen .
Eftersom der er enighed om dette punkt , kan man naturligvis ogs hbe , at hele Maat-betnkningen bliver vedtaget , isr da den har pvist lovovertrdelser inden for dyretransportpolitik .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at tiden er knap .
Som afslutning kan jeg mske blot sige , at kontrol og overvgning skal forbedres , bder skal harmoniseres og hves til nogle belbsstrrelser , der virker afskrkkende p transportvirksomheder .
Dette skal ogs glde sanktioner for medlemsstaterne .
Vi kender alle til problemerne , og den europiske offentlighed retter forsteligt nok en skarp kritik mod de europiske institutioner og de 15 regeringer .
Set i lyset af udvidelsen skal denne betnkning ogs respekteres hjt .
<P>
Kre kolleger i Rdet og Kommissionen , det er p hje tid at handle !
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , det er sikkert givet , at den offentlige mening i hele Europa krver , at dyrplageri ved transport af levende dyr straks skal ophre .
EU har midlerne til at reducere problemerne , men det er viljen , der mangler .
Der findes direktiver , som har til hensigt at forbedre dyrvelfrd under transport .
Gennemfrelsen af dem bliver dog ikke overvget .
<P>
Det indrmmes i hr . Maats betnkning , at situationen er sdan .
Der str , at direktiverne om transporter ikke overholdes . Der ppeges problemer , der opstr af forskellene mellem de lovbefalede transport- og hvileperioder for dyr og de lovbefalede kre- og hviletider for chauffrerne .
Der gres specielt opmrksom p eksport af levende dyr til lande uden for EU , hvor der selvklart opstr de lngste afstande .
Der pmindes om , at transporterne medfrer , at smitsomme dyresygdomme ges eksplosivt .
Det mest radikale krav er , at Kommissionen opfordres til fra nytr at afskaffe betalingen af restitutioner ved eksport af levende dyr beregnet til slagtning .
<P>
Kommission skal svare p disse krav , som indgr i Parlamentets indstilling , sledes at den civiliserede verdens etiske og moralske krav om respekt for liv , ogs hvad angr slagtedyr , bliver opfyldt i EU .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , Irland er forpligtet til at samarbejde med alle medlemsstater og internationale organer for at opn hjere dyrevelfrdsstandarder .
Som flge af vores perifere beliggenhed og status som  , som hr . Maat har erkendt - hvilket jeg takker ham for - har vi ikke et realistisk alternativ til eksport af levende kvg med skib , og vi er ndt til at finde eksportmarkeder til ni ud af de 10 dyr , der produceres p grdene i Irland .
<P>
Selv om jeg fuldt ud sttter det generelle princip med at slagte dyr s tt p produktionsstedet som muligt , er virkeligheden , at mange af eksportmarkederne krver levende dyr i stedet for forarbejdede produkter , og inden for overskuelig fremtid krver markedet , hvis det skal fungere ordentligt , en balance mellem handlen med ddt og levende kd .
<P>
Ved forordning 615 / 98 knyttes al udbetaling af eksportrestitutioner til overholdelsen af strenge dyrevelfrdsbestemmelser under transport , herunder omfattende klinisk undersgelse af hvert dyr .
Vi skal kontrollere og hndhve dette fuldt ud .
Episoden i sommer med eksport af levende dyr , der omfattede Tyskland og Libanon , skyldtes de tyske myndigheders manglende erfaring , da de kun sjldent eksporterer levende dyr og ikke havde en forudgende veterinraftale med libaneserne .
Enkeltstende tilflde skaber utilsigtet lovgivning .
Jeg er ikke enig i den tyske landbrugsministers synspunkt om , at eksportrestitutioner p levende kvg ikke lngere er berettigede .
Hvis Europa ikke overholder kravene fra tredjelande , fr de deres forsyninger lngere vk fra med kun lille eller ingen kontrol og regulering ud fra et dyrevelfrdsmssigt synspunkt , da der stadig ikke er internationale standarder for transport .
<P>
Vi er ndt til at have de hjst mulige standarder , ikke kun af hensyn til dyrene , men ogs producenterne , som fr en langt bedre pris for sunde dyr , som ikke er stressede .
Det er korrekt , at vi fortsat skal gennemg standarderne for beskyttelse af dyr under transport , og hver medlemsstat skal vre indstillet p at kontrollere og hndhve loven .
Med over 1 million t oksekd i overskud i EU vil der imidlertid i nogen tid endnu fortsat vre brug for eksportrestitutioner , og jeg vil ikke sttte forslag om at fjerne dem .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , det er en selvflge , at dyrplageri skal hre op .
Det er navnlig grundlaget for etikken i den europiske landbrugsproduktion .
Kommissionen skal have tilstrkkelige befjelser til at gribe ind over for medlemsstaternes foranstaltninger , der skal vre tilstrkkeligt strenge sanktioner , og ivrksttelsen af foranstaltninger til forbedring af disse anliggender skal absolut effektiviseres .
Jeg takker hr . Maat for , at han har taget hensyn til undtagelser .
Der findes tyndtbefolkede omrder , der findes er , der findes lange afstande , og i disse omrder skal det ogs vre muligt at fungere , og det er der ogs taget passende hjde for her .
<P>
Dyrenes velfrd er en del af en strre helhed .
Regionalisering af produktionskderne har vret dagens emne , og det er fremtidens sag , og det er netop p denne baggrund , at betalingen af restitutioner ved eksport af levende dyr beregnet til slagtning skal afskaffes .
Det fremmer regionalisering , gennemfrelse og udvikling af regionale transportkder .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , mine damer og herrer , endnu en gang beskftiger vi os med emnet " beskyttelse af dyr under transport " .
Vi har at gre med en sikker genganger , og jeg sttter uden forbehold den fremlagte betnkning fra min kollega hr .
Maat . Vi ved alle , at der i EU allerede eksisterer adskillige direktiver om dette emne samt en lov om gennemfrelsen i medlemsstaterne .
Vi gr alle ind for en vidtrkkende dyrebeskyttelse og er imod transporter , der i srdeleshed piner slagtedyr undigt .
Hvis alle disse positive love blev gennemfrt og kontrolleret overalt , ville vi ikke have behov for denne debat .
Men sdan er det ikke !
<P>
Det bliver dokumenteret den ene gang efter den anden , nr vi ser billeder af transportforhold , der ikke er acceptable .
I den forbindelse m vi dog ikke se bort fra , at der ogs sker positive ting p dette omrde .
Der er jo allerede i dag transporter , der opfylder kravene til dyrebeskyttelse .
Ogs iden om slagtning i umiddelbar nrhed af produktionsstedet gennemfres i stor udstrkning .
Det er et punkt , som jeg sttter meget , nemlig at der skal slagtes s tt p landbrugsejendommen som muligt .
Den moderne konserveringsteknik tillader netop eksport af kd til fjerne regioner .
<P>
Under dyretransporterne krver vi med rette pauser , s dyrene kan f vand og foder .
Vi m ogs overveje , hvordan vi kan mindske stress hos dyrene i pauserne ved p- og aflsning .
Transporter med slagtekvg skal vre indrettet p en sdan mde , at dyrene kan blive p transporterne i de korte pauser og f vand og foder dr . Det er helt sikkert en af mlstningerne .
<P>
Transport , plads , krsel , ventilation , temperatur samt p- og aflsning har - nr det udfres fagligt korrekt - den strste indvirkning p en bedre dyrebeskyttelse .
Det bidrager denne betnkning til , og jeg vil gerne bede om bred opbakning til den .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , ved kvgtransport betragtes dyr udelukkende som handelsvarer og ikke som levende vsener med en vrdi i sig selv .
Medlemsstaterne m sandelig skamme sig over , at kontrollen med overholdelsen af lovgivningen er s rystende drlig .
Jeg bifalder derfor forslagene om at forbedre kontrollen betydeligt og skrpe sanktionerne .
Desuden skal der komme en generel grnse for tid og afstand , og der skal stilles meget strengere krav til alle lastbiler .
En forbedret indretning m ikke vre et pskud til bare at forlnge kretiderne under dkke af , at business class transport kan vre lngere .
Business class , sikke et udtryk ! Dyrenes sidste rejse forbliver altid p sjette klasse .
Levende dyr m kun transporteres ganske kort .
Otte timer er faktisk en forbedring , men egentlig br fire timer vre det absolutte maksimum .
Vi m g i retning af en regionalisering af produktionskden med sm , rene slagterier .
Den seneste mund- og klovsygekrise har endnu en gang vist , at rastepladserne og samlingsstederne medfrer uansvarlige veterinre risici , og disse skal sledes afskaffes .
Det haster med reformer set i lyset af udvidelsen .
I hele Europa m dyrene ikke lngere udelukkende betragtes som ting , man tjener penge p , i stedet for som en del af skabelsen .
Hr . Maat , tak for den gode betnkning .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , det sker ikke s tit , men denne gang er jeg ndt til at tale p mit lands vegne .
Forslaget gr nemlig hele den italienske kvgavlssektor meget bekymret , og den er ikke bare bekymret over de maksimale grnser for transporttidens varighed .
For os er det endnu alvorligere , at man i dette forslag tager hjde for , at dyr til opfedning - som er en naturlig del af opdrtsfasen - bliver underlagt de mest restriktive bestemmelser , der glder for slagtedyr , i stedet for de mindre restriktive bestemmelser , som glder for dyr til opdrt , selv om opfedningsfasen er en naturlig fortsttelse p nogle mneder i dyrets opdrtsfase .
<P>
Vi forstr udmrket betnkningens mlstning , nemlig s vidt muligt at transportere slagtede dyr i stedet for levende dyr .
I Italien har vi dog en meget speciel situation , der vedrrer 120.000 avlsbedrifter og en blomstrende forarbejdningsindustri , som strkker sig lige fra slagtning til plseproduktion , og som i hj grad ville tage skade af et sdant forslag .
Hr. formand , jeg vil nvne nogle tal for Dem og kommissren , nemlig at Frankrig har en kvgbestand p over 20 millioner dyr og en rlig slagtning p 5 millioner dyr , mens Italien har en kvgbestand p 7 millioner dyr og en rlig slagtning p 4,5 millioner dyr .
Det er klart , at dette faste produktionssystem , som er af afgrende betydning for vores lands dyrebrugskonomi , ville blive fuldstndig afbrudt af vedtagelsen af en maksimal grnse for dyretransportens varighed , hvad enten der er tale om en grnse for transporttiden eller for kilometerantallet .
Denne grnse har i vrigt ikke nogen som helst videnskabelig vrdi og er udelukkende af praktisk betydning , hvilket som sagt fr nogle meget vanskelige flger for hele sektoren .
<P>
Man kan sledes konkludere , at ethvert forslag om en reel begrnsning af transporttiden i virkeligheden kun skyldes andre landes nske om at tage nogle betydelige markedsandele fra Italien inden for kdsektoren og erstatte vores egne producenter , nr det glder leveringen af oksekd p det italienske marked .
Det er ikke et sdant EU , vi nsker !
<SPEAKER ID=129 NAME="Byrne">
Hr. formand , det glder mig at skitsere Kommissionens holdning til hr . Maats fortrffelige betnkning .
Betnkningen omhandler dyrevelfrd og isr transport af dyr .
Vi ved alle , at det er et meget flsomt emne .
<P>
Jeg gjorde det klart , da jeg forelagde Kommissionens oprindelige forslag , at Rdets og Parlamentets synspunkter ville bidrage til at udforme de forslag , som jeg agter at forelgge i starten af nste r .
Den betnkning , der drftes i dag , deler strstedelen af Kommissionens ml .
Der mangler dog en central byggeklods i opbygningen af Kommissionens endelige forslag , og det er udtalelsen fra den videnskabelige komit for dyrs sundhed og trivsel , som ventes snarest .
<P>
Denne udtalelse giver Kommissionen den ndvendige videnskabelige rdgivning om centrale sprgsml , f.eks. rejsetid og ladningstthed .
Handling fra vores side skal i den forbindelse vre ledet af god videnskabelig rdgivning om transportforholdene for dyr .
Lad mig ikke desto mindre nvne nogle generelle indtryk af nogle af de centrale sprgsml i betnkningen .
<P>
Der er frst og fremmest rejsetiden . Jeg bemrkede med glde , at nogle af de mere ekstreme forslag , f.eks. en begrnsning p fire timer p transport af dyr , ikke stttes i hr .
Maats betnkning . Kommissionen har konsekvent fet det rd , at stress hos og risikoen for dyr under transport hovedsagelig skyldes tre faktorer : rejsetid , ladning og aflsning af dyr og forholdene under transporten - ventilation , fugtighed , tthed osv .
<P>
Kommissionen har allerede stillet forslag til forbedringer p disse omrder eller gr det snarest .
Visse lgger dog for stor vgt p rejsetid .
Jeg mener , at en reduktion til fire timer er naivt , og det tager ikke hensyn til de bredere interesser .
<P>
Vi kan ikke ignorere landmndenes og kd- og kvgsektorens interesser .
En sdan reduktion ville blive betragtet som et angreb p deres levebrd og ikke et gte bidrag til dyrevelfrden .
Hvis vi nsker at bevare deres sttte til en forbedret dyrevelfrd , skal vi ogs respektere deres interesser .
Jeg nsker at arbejde sammen med og ikke imod dem og hber , at De deler dette synspunkt .
<P>
Dernst vil jeg gerne vende mig mod sprgsmlet om ressourcer .
Deres betnkning opfordrer til , at antallet af inspektrer fra Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret ges til 14 i forhold til de nuvrende fire .
Realiteten er , at en sdan stigning kun kan opns p bekostning af andre prioriteter , herunder BSE , mund- og klovsyge , kdhygiejne , reststofniveau og fdevaresikkerhed i al almindelighed , hvor Kommissionen allerede er overbebyrdet .
<P>
Jeg har konsekvent ngtet at love noget , jeg ikke kan holde .
Det ville vre urligt at gre det bde over for Parlamentet og den europiske offentlighed .
De understreger manglen p hndhvelse af den nuvrende lovgivning i medlemsstaterne .
Jeg er helt enig .
Medlemsstaterne skal gre en indsats og frigre ressourcer for at sikre bedre gennemfrelse .
Det er et punkt , som jeg gentagne gange har nvnt over for medlemssaterne i Rdet ( landbrug ) .
<P>
At dmme ud fra den korrespondance , som jeg har med medlemmerne af Parlamentet , opnr man bedst en bedre hndhvelse gennem retsforflgning af medlemsstaterne .
Det skal dog pointeres , at det til tider er mere effektivt at samarbejde med snarere end modarbejde medlemsstaterne , hvorfor retsforflgning br vre sidste udvej .
De er , nr alt kommer til alt , ansvarlige for den praktiske gennemfrelse af EU-lovgivningen .
<P>
Men lad mig gre det helt klart : Hvis bestrbelserne p at finde lsninger via dialog ikke lykkes , indleder Kommissionen overtrdelsesprocedurer mod de pgldende medlemsstater .
De er faktisk undervejs mod adskillige medlemsstater og overvejes for yderligere flere .
<P>
Endelig vil jeg gerne i denne henseende opfordre Parlamentet til at hjlpe Kommissionen i dens bestrbelser p at tilskynde medlemsstaterne til at tage dyrevelfrden mere alvorligt .
Jeg vil isr gerne tilskynde Dem til at minde Deres politiske kolleger i Deres egne medlemsstater om behovet for at srge for en strre indsats og flere ressourcer for at sikre , at EU-bestemmelserne om dyrevelfrd overholdes .
<P>
Hr . Maat , mine damer og herrer , jeg vil snarest vende tilbage med Kommissionens formelle forslag .
Det giver Dem lejlighed til at forme den strenge lovgivning om dyrevelfrd .
Jeg kan forsikre Dem for , at hr . Maats betnkning i hj grad kommer til at pvirke denne lovgivning .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.40 )
