<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , jeg har et indlg til forretningsordenen , som jeg gerne vil gre Parlamentet opmrksomt p her i dag , hvor vi skal til at stemme om det vigtigste dokument , som vi vedtager , nemlig budgettet .
Der var ni mennesker , som omkom ved et trafikuheld i Sankt Gotthard-tunnellen i gr .
Dette br f os til at udvise en strre ansvarsflelse , nr vi under budgetposten for infrastruktur vedtager de ndvendige og efterhnden uopsttelige foranstaltninger , som EU skal trffe for at lse problemet med trafikken gennem alpepassene .
<P>
I dag skal vi drfte genbningen af Mont Blanc-tunnellen , som er forbundet med mange konomiske og miljmssige problemer .
Vi skal ogs huske , at uheldet i Sankt Gotthard-tunnellen i hj grad skyldtes den alt for store trafik , som Sankt Gotthard-tunnellen , Brennerpasset og de andre alpepas netop udsttes for som flge af Mont Blanc-tunnellens lukning .
Derfor skal vi stemme kraftigt ja til de infrastrukturer , der kan fremskynde det forlb , som tager sigte p genopbygningen af Brenners og Frjus ' jernbanetunneller og p at flytte trafikken vk fra vejene og over til jernbanerne , hvilket er til gavn for de rejsendes sikkerhed og for det omkringliggende milj .
Det skal vi huske , nr vi stemmer .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Det er korrekt hr . Santini .
<CHAPTER ID=1>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="- forslag til ndring og ndringsskrivelse til sektion III i forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 - Kommissionen;">






<P>
forslag til ndring til sektion I , II , IV , V , VI , VII og VIII i forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 - Europa-Parlamentet , Rdet , Domstolen , Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget , Ombudsmanden og Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse
<P>
Om ndringsforslag 192
<P>
Maij-Weggen ( PPE-DE ) .
( NL ) Fru formand , jeg har et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 192 .
Den gamle tekst har flgende ordlyd , det er meget kort : " Desuden er forskningsprojekter , hvor der anvendes primater , udelukket " .
Jeg foreslr at ndre det til : " Der sttes et torigt stop for finansieringen af forskningsprojekter , hvor der anvendes primater , medmindre det kan bevises , at der ikke findes noget alternativ " .
Hvis ndringsforslaget bliver overtaget , kan det kombineres med ndringsforslag 372 , og s bliver det en god tekst .
Jeg har aftalt det med fru Buitenweg .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , jeg er imod dette mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Mere end 12 medlemmer rejste sig , hvorfor det mundtlige ndringsforslag ikke kunne tages i betragtning ) Efter afstemningen
<SPEAKER ID=5 NAME="Buitenweg">
Fru formand , der var netop stort bifald , da afstemningen var afsluttet .
Det er forsteligt , fordi det altid er en langvarig proces .
Alligevel anmoder jeg om , at der bliver stemt om t ndringsforslag .
Det skulle vi have gjort i begyndelsen , men dengang gik vi videre med afstemningen .
Det drejer sig om Revisionsretten .
Vi har nu stemt om et belb p 1 million p posten for opfrelsen af en bygning til Revisionsretten , som er ndvendig med henblik p udvidelsen .
Budgetudvalget anmoder om , at der opfres yderligere 6 millioner euro som reserve , s der i det kommende r str ekstra kapital til disposition .
I sidste ende betyder det store besparelser for skatteyderne og ekstra plads p fremtidige budgetter .
Jeg anmoder om , at der kan blive stemt om dette sidste ndringsforslag om 6 millioner euro ekstra i reserven p budgetpost 206 .
<P>
( Parlamentet bifaldt forslaget )
<P>
Betnkning ( A5-0330 / 2001 ) af Costa Neves for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 ( C5-0300 / 2001 - 2000 / 2324 ( BUD ) ) og ndringsskrivelse nr . 1 / 2002 til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 ( 12733 / 2001 - C5-0495 / 2001 ) ( Sektion III - Kommissionen )
<P>
Efter afstemningen
<SPEAKER ID=6 NAME="Costa Neves">
Fru formand , afstemningen er gennemfrt , men under afstemningen om budgettet udtalte vi os imod denne opfattelse , og denne del er derfor udget af budgettet .
Nu stemmer vi for dette punkt , hvilket er i modstrid med det , som vi besluttede i budgettet .
Der er alts her en modsigelse , som Parlamentet m vre klar over .
Men afstemningen er jo gennemfrt .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0329 / 2001 ) af Buitenweg for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 ( C5-0300 / 2001 - 2000 / 2325 ( BUD ) ) og ndringsskrivelse nr . 1 / 2002 til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 ( 12733 / 2001 - C5-0495 / 2001 )
<P>
Sektion I - Europa-Parlamentet ;
<P>
Sektion II - Rdet ;
<P>
Sektion IV - Domstolen ;
<P>
Sektion V - Revisionsretten ;
<P>
Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ;
<P>
Sektion VII - Regionsudvalget ;
<P>
Sektion VIII ( A ) - Den Europiske Ombudsmand ;
<P>
Sektion VIII ( B ) - Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse
<P>
Om afsnit 39
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Buitenweg , De har vist et mundtligt ndringsforslag til afsnit 39 i forbindelse med afstemningen om budgettet .
Jeg beder Dem fremlgge det igen , sledes at vi kan stemme herom .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Jeg gr det p engelsk .
Det vedrrer det , som jeg tidligere sagde om de betingelse , som de belb eller poster , som vi opfrte i reserven ved den forrige afstemning , frigives p .
Det drejer sig om de betingelser , som er angivet i Budgetkontroludvalgets ndringsforslag 73 .
Det er i overensstemmelse med det , som vi drftede tidligere , og p den mde bliver det mest klart .
Teksten skal alts ndres sdan , som vi netop vedtog .
Der str :
<P>
" ( The money ) can be released after a favorable opinion from Parliaments ' committee responsible for the relations with the Court of Auditors , once the Court has given updated information on its current staffing problems and on how additional staff would enable the Court to assess the performance of financial control systems in the candidate countries , improve its cooperation with the national audit institutions ( requirement of Treaty of Nice ) and establish more detailed specific DAS assessment .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Fru formand , i tirsdags rejste fru Morgan sprgsmlet om det brev , som Prsidiet sendte til hr . Prodi om reformen af Kommissionen , der tager et helt andet standpunkt end Kommissionens .
Vi har netop stemt om fru Buitenwegs betnkning og har godkendt ndringsforslag 4 af hr . Elles , som understreger Parlamentets helhjertede sttte til reformen af Kommissionen .
<P>
Skriver De til hr . Prodi for endnu en gang at meddele ham Parlamentets helhjertede sttte til omfattende reformer af Kommissionens tjenestemandsvedtgt ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , alle tilstedevrende kan vist hre p Deres stemme , at det har kostet stor personlig viljestyrke at lede dette mde , Deres helbredstilstand taget i betragtning .
P vegne af Budgetudvalgets medlemmer vil jeg gerne takke Dem , fordi De s pligtopfyldende leder afstemningen om budgettet , bde under frste- og andenbehandlingen . Og mon ikke jeg taler p alle medlemmernes vegne i s henseende .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Elles">
Fru formand , jeg tilslutter mig gerne hr .
Bourlanges ' bemrkninger . Vi m imidlertid se nrmere p det sprgsml , hr. van Hulten rejste .
Da sprgsmlet blev rejst tidligere p ugen af fru Morgan , lovede nstformanden , hr . Provan , at han ville undersge , om det var muligt at f oplysninger om sagens videre forlb .
<P>
Mtte jeg bede Dem besvare hr. van Hultens sprgsml , og nvne det for Prsidiet , som samles for at afklare sagen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg er ked af , at fru Fontaine var ndt til at g , men jeg beder Dem om at meddele hende mine kommentarer .
<P>
Som Parlamentet ved , brugte jeg meget tid sidste r p at studere reformprocessen p vegne af Parlamentet og fortsatte dette arbejde via Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Jeg har fuld forstelse for det , fru Fontaine sagde , men jeg beder Dem om , p vegne af samtlige parlamentsmedlemmer , at holde os bedre orienteret om processen .
<P>
Det var det , jeg sagde i september , hvor jeg anmodede formandskabet om at yde os samme informationsniveau om udviklingen af reformerne , som vi fr fra Kommissionen .
Hr . Kinnock har givet os en detaljeret tidsplan for reformdrftelsernes forlb .
Parlamentet , medlemmerne , har overhovedet ingen oplysninger modtaget fra Prsidiet om reformprocessen .
Jeg beder Dem om langt strre gennemskuelighed og om at holde os orienteret om udviklingen af reformerne .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg skal lade Deres foresprgsel g videre . De vil imidlertid forst , at vi endnu har en rkke afstemninger foran os , og jeg kan derfor ikke lade denne debat fortstte .
Vi m vise ildhu , som formanden , der i dag har ledet mdet til trods for sin helbredstilstand .
Hr . Fatuzzo har fortsat en rkke opgaver , der skal lses denne formiddag .
Lad os derfor alle energisk arbejde videre .
<P>
Betnkning ( A5-0342 / 2001 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 2002 ( SEK ( 2001 ) 0827 - C5-0233 / 2001 - 2001 / 2100 ( BUD ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0686 / 2001 ) om Den Europiske Unions strategi for Marakesh-konferencen om klimandringer
<P>
Om afsnit 9
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="De Roo">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af mine kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe og de kristelige demokrater stille et mundtligt ndringsforslag til punkt 9 .
Det br lyde som flger : " ...
glder sig over , at Kommissionen inden COP-7-konferencen i Marrakech forelagde den bebudede pakke " .
Kommissionen forelagde i forgrs de tre forslag , det er vi ndt til at rette .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske Kommissionen med at gre dette fr den meget vigtige Marrakech-konference om klimandringer , COP 7 .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0326 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 7193 / 2 / 2001 - C5-0292 / 2001 - 2000 / 0121 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe ( Ordfrer : van Dam )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0327 / 2001 ) af Vatanen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om meldeformaliteter for skibe , der sejler til og fra Fllesskabets havne ( KOM ( 2001 ) 46 - C5-0051 / 2001 - 2001 / 0026 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0338 / 2001 ) af Lamassoure for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om finansiel frtiltrdelsessttte til Tyrkiet ( KOM ( 2001 ) 230 - C5-0219 / 2001 - 2001 / 0097 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0343 / 2001 ) af Lamassoure for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om den periodiske rapport for 2000 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 2000 ) 713 - C5-0613 / 2000 - 2000 / 2014 ( COS )
<P>
Om ndringsforslag 8
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil i overensstemmelse med ordfreren gerne stille et mundtligt ndringsforslag .
Jeg har kun den engelske tekst her .
Der skal st : " Insists on the immediate abolition of the death penalty ...
" i stedet for " Reiterates its call for the immediate abolition of the death penalty ...
" .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning ) Om afsnit 10
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , her har vi ligeledes et ndringsforslag , der tager sigte p at finde et kompromis , der fremlgges i samarbejde og i samrd med ordfreren .
Der skal st : " Urges Turkey to propose in the coming year a precise timetable ... " .
Det vil sige , at vi gerne vil tilfje " in the coming year " .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning ) ( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0366 / 2001 ) af Gahrton for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets holdning p den ministerkonference , der er oprettet ved overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen , vedrrende Folkerepublikken Kinas tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen ( KOM ( 2001 ) 517 - C5-0487 / 2001 - 2001 / 0218 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0367 / 2001 ) af Gahrton for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets holdning p den ministerkonference , der er oprettet ved overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen , vedrrende Det Srskilte Toldomrde Taiwan , Penghu , Kinmen og Matsus ( Taiwan ) tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen ( KOM ( 2001 ) 518 - C5-0488 / 2001 - 2001 / 0216 ( CNS )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0695 / 2001 ) af Wurtz for GUE / NGL-Gruppen om konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Gent den 19. oktober 2001
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til Det Europiske Rds mde i Gent .
<P>
Det er et forslag til punkt 7 fra ELDR-Gruppen , De Grnne og Socialdemokraterne , som hver isr har stillet et ndringsforslag , henholdsvis 13 , 9 og 5 .
Forslaget er et mundtligt ndringsforslag om at sl dem sammen og i slutningen af punkt 7 tilfje : " i landet , som reprsenterer de afghanske kvinder , respekterer deres menneskerettigheder , og som forpligter sig til fuldt ud at inddrage dem i den fremtidige opbygning af landet " .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Kre kollega , problemet er blot , at vi i jeblikket har sat et beslutningsforslag fra en anden gruppe under afstemning .
Vi er endnu ikke net til det flles beslutningsforslag . De er lidt foran .
Vi skal frst se , om der er flertal for det frste beslutningsforslag .
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om resultaterne af Det Europiske Rds uformelle mde i Gent den 19. oktober 2001
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg vil anmode om en afklaring for at bestemme , om vi ved sammenlgning af ndringsforslagene br bibeholde ordet " compromiso " , som str i det socialdemokratiske ndringsforslag .
Det vil betyde , at det alt sammen bliver til " un compromiso " .
Jeg mener , at det er underforstet , at ordet " compromiso " ogs br indg i den sammenlagte tekst .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , en af de rsager , der ligger til grund for dette mundtlige ndringsforslag , hvorved de tre ndringsforslag sls sammen , er , at det socialdemokratiske ndringsforslag i den engelske tekst kan lses p flere mder .
Nr der str , at vi br medtage et " compromise in favour of Afghan women " , kan det p engelsk tolkes som , at vi gr p kompromis med de afghanske kvinders interesser .
Det er ikke en god ordlyd p engelsk .
Det betyder en aftale .
" Compromise " er ikke en god oversttelse af " compromiso " .
Det var en af grundene til , at jeg tillod mig at foresl , at vi forsger at sl de tre sammen og sledes p engelsk undg ordet " compromise " , som er dobbelttydigt .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , en sproglig rettelse .
I dette tilflde er den engelske oversttelse af det spanske ord " compromiso " " engagement " og ikke " compromise " .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0308 / 2001 ) af Poos for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om reformen af Rdet ( 2001 / 2020 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0689 / 2001 ) af Gallagher for UEN-Gruppen om Den Europiske Unions forberedelse til den fjerde WTO-ministerkonference i Doha , Qatar
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Flles beslutningsforslag om den fjerde WTO-ministerkonference
<P>
( Forslaget til flles beslutning forkastedes ) Flles beslutningsforslag om den fjerde WTO-ministerkonference
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0331 / 2001 ) af Dsir for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om benhed og demokrati inden for den internationale handel ( 2001 / 2093 ( INI ) )
<P>
Om ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at vi , PPE-DE-Gruppen , har stillet ndringsforslag 6 til betragtning A , og at vi i fjerde linje i den engelske tekst nsker " supply constraints " erstattet med " quotas " , for det er det rigtige udtryk .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning ) Om ndringsforslag 3
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , jeg vil gerne efter aftale med ordfreren stille et mundtligt ndringsforslag , s der ryddes op i ndringsforslag 3 , s det fr flgende ordlyd : " ...
opfordrer de internationale politiske ledere , der er forsamlet i WTO , til at samordne foranstaltninger , der kan hjlpe udviklingslandene med at afhjlpe hindringer , der hindrer deres handel for s vidt angr ...
" osv .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Er der medlemmer , der modstter sig , at det mundtlige ndringsforslag tages i betragtning ?
<SPEAKER ID=25 NAME="Dsir">
Hr. formand , jeg accepterer det mundtlige ndringsforslag , som er stillet af hr .
Deva . Sfremt dette mundtlige ndringsforslag vedtages , vil min gruppe sttte ndringsforslag 3 .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-332 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( C5-0194 / 2001 - 2001 / 2007 ( INI ) )
<P>
Om afsnit 7
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , i overensstemmelse med forslagsstillerne vil jeg gerne bede om , at man skriver " erwartet von den Mitgliedstaaten " ( forventer af medlemsstaterne ) og tilfjer " und dem Rat " ( og Rdet ) .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Er der medlemmer , der gr indsigelse mod , at der tilfjes " og Rdet " ?
Dette synes ikke at vre tilfldet .
Vi indfjer det omhandlede mundtlige forslag .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning ) Om ndringsforslag 15
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg er blevet anmodet om at stille et mundtligt ndringsforslag .
Som en mellemvej og for at f dette ndringsforslag vedtaget foreslr jeg , at vi i slutningen af punkt 37 tilfjer " og bidrage til bekmpelse af terrorisme " .
<P>
( Formanden konstaterede , at ingen gjorde indsigelse , hvorfor det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<P>
Budget 2002
<SPEAKER ID=29 NAME="Maaten, Manders, Mulder, Plooij-van Gorsel og Sanders-ten Holte">
Den nederlandske VVD-delegation i ELDR-Gruppen stemte ved afstemningen om budgetforslaget for 2002 imod en stigning af budgetbevillingerne i kategori 2 .
Kommissionen har angivet , at stigningen ikke kan absorberes af de pgldende budgetposter , og desuden medfrer stigningen strre bidrag for medlemsstaterne .
VVD-delegationen mener derfor , at stigningen af betalingsbevillingerne ikke er ndvendig .
<P>
Delegationen har derimod stttet stigningen af forpligtelsesbevillingerne i kategori 2 , fordi VVD-delegationen ogs mener , at det er ndvendigt med en ordentlig programmering af strukturfondene .
<SPEAKER ID=30 NAME="Malmstrm og Olle Schmidt">
Vi har generelt stemt imod Udvalgets forslag om en forhjelse af landbrugsudgifterne i udgiftsomrde 1 .
Vi mener ikke , det er rimeligt , at ca. halvdelen af Unionens totale budget hvert r skal g til at subsidiere produktion og eksport af landbrugsprodukter .
Den nuvrende flles landbrugspolitik er ikke alene dyr for Unionen , den bidrager ogs til hjere forbrugerpriser .
Landbrugssektoren er desuden godt beskyttet mod konkurrence fra udenlandsk import .
Dette har en meget skvvridende og destabiliserende effekt p verdenskonomien .
<P>
EU ' s flles landbrugspolitik er frem for alt et problem for udviklingslandene . Landbruget er nemlig et omrde , hvor udviklingslandene er konkurrencedygtige i forhold til den industrialiserede verdens producenter .
EU ' s flles landbrugspolitik giver store hindringer , bl.a. fordi landbruget subsidieres og beskyttes mod konkurrence fra tredjelande .
At Unionen desuden yder bidrag til tobaksdyrkning , er yderst bemrkelsesvrdigt .
Sttten til tobaksdyrkning br afskaffes snarest muligt .
EU ' s virksomhed og budget br i stedet rette sig mod grnseoverskridende problemer , som medlemsstaterne ikke selv kan lse .
Den flles landbrugspolitik er dybt usolidarisk og skal reformeres omgende .
<P>
Betnkning af Costa Neves ( A5-0330 / 2001 )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , min stemmeforklaring kommer til at gre de radikale parlamentsmedlemmers ry for effektivitet til skamme . Vi har taget fejl , grueligt fejl , under afstemningen om budgettet , for s vidt angr ndringsforslag 75 om bidrag til finansiering af europiske politiske partier .
Vi havde underskrevet dette ndringsforslag , som tog sigte p at ophve den omhandlede budgetpost , idet vi ikke finder det rimeligt p nuvrende tidspunkt at fastholde princippet om finansiering af europiske politiske partier , ligesom vi i vrigt ikke mener , der foreligger det forndne retsgrundlag herfor . Vi stemte imidlertid imod det ndringsforslag , vi selv havde stillet .
Min stemmeforklaring har sledes til forml at korrigere afstemningsresultatet , for s vidt dette er muligt .
Vi har allerede anmodet om korrektion af protokollen .
Der er tale om en fejl i vores afstemningsliste , og vi anmoder om , at fejlen rettes .
Vi ser i vrigt positivt p hr . Costa Neves ' betnkning , men vi nsker at ppege , at der er sket en mindre teknisk fejl med hensyn til ndringsforslag 75 .
Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Tak , hr . Dell ' Alba .
Parlamentet var ogs bragt i tvivl .
Nu er alt p det rene .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , kunne jeg lade vre med at afgive stemmeforklaring , bare fordi jeg har mistet stemmen ?
Hvad budgettet angr , vil jeg gerne sige noget om den sektion , der vedrrer Kommissionen .
Jeg stemte for , men det er sidste gang , for jeg vil gerne kunne gennemskue , hvordan Kommissionen fungerer .
Den 1. januar 2002 begiver jeg mig ud p en lang rejse - ligesom Odysseus ' rejse , da krigen i Troja var slut - i det snrklede bureaukrati , som Kommissionens 13.523 kontorer og 33.728 ansatte udgr .
Det bliver en lang , hrd og vanskelig rejse . Jeg kommer til at mde Polyfemos og troldkvinden Kirke , og til sidst ser jeg mske Penelope i kommissionsformand Prodis skikkelse .
Det bliver uden tvivl et chok , men jeg hber , at jeg ogs kan stemme for nste gang !
<SPEAKER ID=34 NAME="Krivine og Vachetta">
Som det er tilfldet hvert r , er det primre emne for mdeperioden i oktober vedtagelsen af EU ' s budget .
Det er det eneste omrde , hvor Europa-Parlamentet kan pvirke EU ' s politik i kraft af den flles beslutningsprocedure og ikke mindst i kraft af vetoretten .
Det er sledes en af de f befjelser , der er tillagt de folkevalgte reprsentanter i et Europa , hvor teknokrati og demokratisk underskud er fremherskende .
<P>
Budgettet for 2002 vidner , som budgettet for 2001 , om europisk integration efter liberal model .
Det er et budget , der m betegnes som et sparebudget ( 0,3 % af EU ' s samlede BNP ) , hvor der generelt mangler ressourcer isr til beskftigelsespolitikken , udvidelsen , foranstaltninger til imdegelse af fdevarekriser , til Afghanistan , Palstina og Balkanlandene .
<P>
Ordfreren , hr .
Costa Neves , understreger generelt disse overordnede retningslinjer ved at foresl en forhjelse af betalingsbevillingerne , hvilket er positivt . Samtidig foresls imidlertid , at strukturfondsmidler overfres til reserverne , ligesom der er tale om en vis uklarhed , nr det glder overfrslerne fra aktionsplanen til den administrative plan , hvilket generelt m vurderes som negativt .
<P>
Vi kan af disse rsager ikke sttte hverken betnkningen eller budgetforslaget for 2002 .
<P>
Betnkning af Buitenweg ( A5-0329 / 2001 )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for fru Buitenwegs betnkning om budgettet , men ved den lejlighed vil jeg gerne understrege hjt og tydeligt her i Parlamentet , hvor s mange parlamentsmedlemmer er til stede , at Pensionistpartiet , som jeg har den re at reprsentere i Europa-Parlamentet , er af den opfattelse , at Parlamentet - som efterhnden lovgiver om 50 % af alle nationale love , der er en tilpasning til de direktiver , vi vedtager p dette sted - br have en strre finansiering og en bedre tilrettelggelse for at kunne fungere , som det sig hr og br for et overstatsligt parlament og et parlament med s mange vigtige opgaver .
<SPEAKER ID=36 NAME="Kauppi ja Korhola">
Jeg har ligesom min gruppe stttet overgangen til refusion af rejseudgifter , sekretariats- og kontorudgifter efter dokumenterede udgifter .
Min gruppe tolker en af formuleringerne i ndringsforslaget sledes , at der nu slet ikke er nogen retfrdig procedure .
Samtidig forbigr ndringsforslaget fuldstndig den omstndighed , at sagens lsning nu er i Rdets hnder .
Parlamentet har med sit ndringsforslag foreslet en procedure og er klar til at godkende den , men Rdet har ikke formet at give den ndvendige godkendelse .
P baggrund af det ovenstende oplever min gruppe , at ndringsforslaget uberettiget og uretfrdigt stiller Parlamentet i et drligt lys .
<SPEAKER ID=37 NAME="Markov">
Budgetforhandlingerne er Parlamentets stjernestunder , da de jo giver mulighed for at foretage en omfattende samlet vurdering af den realiserede og fremtidige politik .
Desvrre er det af tidsmssige rsager ikke muligt for mig .
Lad mig derfor njes med at komme ind p et enkelt punkt , nemlig situationen med grnseregionerne mellem medlemsstaterne og ansgerlandene .
Det er hvet over enhver tvivl , at de nuvrende grnseregioner p lang sigt vil f gavn af EU ' s udvidelse , da der jo skabes helt nye muligheder for at udforme det konomiske , kulturelle , sociale og administrative regionale samarbejde .
<P>
Alligevel er der p kort sigt et enormt pres for at tilpasse forholdene med hensyn til nogle helt specifikke problemer , der opstr som flge af de graverende forskelle i udviklingen p isr det sociale omrde .
Jeg vil blot erindre om , at lnforskellen mellem st og vest ligger p ca . 60 % .
Dermed rejser der sig nogle sprgsml , vi ikke oplevede ved tidligere udvidelser , og som antager en ny dimension .
De problemer , der m forventes p de lokale arbejds- og tjenesteydelsesmarkeder , kan ikke lses uden en energisk kontrastyring .
Talrige pendlere vil belaste det i forvejen anspndte arbejdsmarked enormt - alene i Brandenburg og Mecklenburg-Vorpommern hrer arbejdslshedsprocenter p over 20 % ikke til sjldenhederne . Billige tjenesteydelser med ca .
60 % lavere lnomkostninger udgr en uhyre stor udfordring for de sm og mellemstore virksomheder og hndvrksbranchen .
<P>
Kommissionens program om sttte til grnseregioner modsvarer iflge de lokale og regionale regeringer og forvaltninger ikke udfordringens omfang .
Derfor bifalder jeg p den ene side , at der er tilfjet en srlig budgetpost for grnseregioner .
P den anden side krver jeg , at Unionen hurtigst muligt stiller ekstra finansielle midler til rdighed for at forsikre de berrte borgere i grnseregionerne om , at vi ikke ignorerer deres bekymringer og deres nd .
Vi har brug for et retsgrundlag , som Kommissionen skal udarbejde inden for en kort frist .
<P>
Betnkning af Seppnen ( A5-0342 / 2001 )
<SPEAKER ID=38 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har selvsagt stemt imod EKSF ' s budget , som fortsat , og s lnge EKSF-traktaten er gldende , vil generere sttte til stlindustriens aktionrer .
Arbejdsgiverne i denne sektor har allerede modtaget betydelige summer , som har givet dem mulighed for at omstille sig og vende sig mod nye og givtige sektorer , mens en rkke arbejdstagere fortsat er arbejdslse , efter at deres arbejdspladser er nedlagt .
<P>
Betnkningen foreslr sociale foranstaltninger inkluderet i EU ' s budget . Det ville imidlertid vre rimeligt som minimumsgaranti at sikre alle arbejdstagere , som fremover rammes af nedlggelser af arbejdspladser , ret til fuld ln indtil pensionsalderen .
<P>
Betnkning af van Dam ( A5-0326 / 2001 )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ligesom alle andre ved De sikkert godt , at jeg i de frste r af mit arbejdsliv var smand .
Derfor er jeg srligt opmrksom p menneskers sikkerhed og beskyttelse til ss , og ikke bare til ss , men ogs nr der lodses varer fra skibene i havnene .
Med denne betnkning anmoder man om , at der gres en indsats for at ge sikkerheden for de smnd , der arbejder i havnene .
Havnene er meget vigtige i Italien . Det glder navnlig havnen i Genova , der er min fdeby , og havnen i Livorno , hvor jeg var for kort tid siden .
Men det glder ogs alle andre havne , f.eks. den i Marseille og dem i de andre kystbyer i EU , som er den union af stater , der tller det strste antal ansatte inden for sfart .
Ligesom man gr i denne betnkning , br man fortstte med at gre , hvad man kan for at beskytte menneskers liv til ss .
<P>
Betnkning af Vatanen ( A5-0327 / 2001 )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for min ven Vatanens betnkning . Han er sikkert ked af , at han har vret ordfrer for en betnkning , der ikke kan gre ret meget for transporten , men som til gengld gr noget for bureaukratiet .
Jeg vil gerne sige flgende til ham : Det lykkes os mske ikke at afskaffe bureaukratiet - heller ikke inden for stransport - men vil det i det mindste lykkes os at afskaffe bureaukratiet , nr det glder bevillingen og udbetalingen af pensioner ?
Hr. formand , der er pensionister , som dr p grund af bureaukratiet , uden at de nr at hve deres pension .
De kommer selvflgelig i paradis , og her fr de det at vide .
Disse pensionister fortjener at komme i paradis ligesom alle andre pensionister , men det ville vre bedre , at de fik pensionerne , mens de var i live !
<P>
Betnkning af Lamassoure ( A5-0338 / 2001 )
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om frtiltrdelsessttte til Tyrkiet , men jeg vil gerne sige , at Pensionistpartiet og jeg personligt anmoder EU om at udvise et strre mod .
De 12 lande , der har ansgt om optagelse i EU , br alle optages i 2004 uden yderligere betingelser , for dette ville vre en modig politisk handling . De har nemlig ventet i 50 r p virkeligt at fle sig som europere .
Hr. formand , var de seks lande , der underskrev Rom-traktaten , ndt til at gennemfre acquis communautaire i deres lovgivning ?
Dengang eksisterede der ikke nogen EU-direktiver , men vi fik alligevel skabt et stort Europa med en vigtig politisk handling .
Og derfor vil jeg gerne sige , at vi godt kan optage alle disse 12 lande i 2004 , uanset hvordan deres lovgivningssituation ser ud .
<SPEAKER ID=42 NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Jeg har stemt imod betnkningen om Tyrkiet .
<P>
Tyrkiet har endnu ikke truffet de ndvendige foranstaltninger til fuldt ud at genoprette den kurdiske befolknings politiske rettigheder , forbyde tortur og afskaffe de domstole og fngsler med srlig sikkerhed , der tvinger de indsatte ud i sultestrejker , som allerede har krvet over 70 ofre .
<P>
Tyrkiet har ikke engang fastsat en prcis tidsplan for overholdelsen af Kbenhavnskriterierne .
<P>
Vi giver afkald p menneskerettighederne af verdenspolitiske og militre rsager .
Det er ikke tilladeligt i et demokratisk Parlament .
<SPEAKER ID=43 NAME="Meijer">
En rkke politikere vil have Tyrkiet med i EU , inden landet ndrer sig radikalt .
Derfor er de villige til at lukke jnene for flere meget negative flgevirkninger .
Hvis sdan et undtagelsesland tiltrder , betyder det en betydelig krnkelse af de i EU eksisterende normer for demokratiske friheder og menneskerettigheder .
Ordfreren har villet give indtryk af , at det drejer sig om sm problemer , som kan lses nemt og hurtigt .
Heldigvis var Udenrigsudvalget mere kritisk , men stadigvk ikke kritisk nok .
De bekendtgjorte reformer er naturligvis fremskridt , men kun sm .
Lsladelsen af fngslede og afskaffelsen af ddsstraffen glder for kriminelle fanger , men fortsat ikke for politiske modstandere , hvis rettigheder man ikke vil anerkende .
Massemordet p armenierne bengtes fortsat eller omtales som en normal mde at bekmpe modstand p , som man ogs vil kunne anvende i fremtiden .
Den fordrevne befolkning fra 3.500 delagte kurdiske landsbyer i den sydstlige del m ikke vende tilbage til omrdet .
Angst for det , som man kalder " separatisme " , resulterer i , at et sprog , sange og skrifter er ulovlige .
Dette land er stadigvk ikke p vej mod EU .
<SPEAKER ID=44 NAME="Souchet">
Nr vi skal tage stilling til sprgsmlet om Tyrkiet , tvinges vi samtidig til at tage stilling til , hvilket Europa vi nsker .
Er der tale om tiltrdelse til et monolitisk Europa , bliver det srdeles vanskeligt at lse problemerne vedrrende Tyrkiet .
Vi behver blot at tnke p sprgsmlet om EU ' s ydre grnser .
<P>
Sfremt den europiske integration udvikler sig mlrettet mod et Europa med variabel geometri , er der intet til hinder for at lade Tyrkiet deltage i visse europiske politikker , hvor der er reelle flles interesser .
Hvis man derimod fastholder en ufleksibel opfattelse af EU , vil der ikke vre anden lsning end en ndring af Helsinki-afgrelsen og genoptagelse af associeringsprocessen med Tyrkiet - i lighed med den proces , der er under udvikling i forhold til de vrige lande i Middelhavsomrdet , som af geografiske og historiske rsager er placeret uden for Europa .
<P>
Gennem Tyrkiets ambassadr har jeg i vrigt til min overraskelse erfaret , at ordfreren , hr . Lamassoure , skulle vre imod de ndringsforslag , der vedrrer folkemordet p armenierne , om end ordfrerens politiske meningsfller aktivt deltager i bestrbelserne for at opn anerkendelse af denne forbrydelse i den franske Nationalforsamling .
Tales der med to tunger ?
<P>
Betnkning af Lamassoure ( A5-0343 / 2001 )
<SPEAKER ID=45 NAME="Berthu">
Vi har stemt imod Lamassoure-betnkningen om " Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse " . Vi kan ikke se , hvorledes ordfreren vil forlige sine fderalistiske holdninger til Europa med tankerne om vsentlige overstatslige befjelser og Tyrkiets indlemmelse .
Retsreglerne skal vre i overensstemmelse med et folks identitet , og demokratisk praksis skal ses i dette perspektiv .
Vi har i forvejen vanskeligt ved at identificere det europiske folk .
Hvordan vil det s vre med et tyrkisk-europisk folk ?
<P>
Lamassoure-betnkningen udmrker sig udelukkende ved klart at udstille de modstningsforhold , der kendetegner Europa i jeblikket .
Der er behov for et nrt samarbejde med Tyrkiet , men dette kan under ingen omstndigheder ske via en overnational struktur , der foreskriver regler , som finder ensartet anvendelse p alle . Det m ske via en dialog mellem nationer og inden for rammerne af et Europa med variabel geometri .
<P>
I vrigt undlader Lamassoure-betnkningen at komme ind p anerkendelsen af folkemordet mod armenierne i 1917 , utvivlsomt ud fra nsket om at anlgge en forsonlig tone over for Tyrkiet .
Vi br efter vores opfattelse vise strre benhed og klart krve , at Tyrkiet anerkender dette folkemord .
Det er selvsagt vanskeligt , men ogs andre lande har mttet beklage ulykkelige afsnit i deres historie .
Endelig m Tyrkiet drage konsekvenserne heraf og med henblik p at sikre reel fred genoptage de diplomatiske forbindelser til Armenien .
<SPEAKER ID=46 NAME="Carlotti">
Der er sprgsml , som volder stor smerte . Dette glder de sr , historien har tilfjet armenierne , og som fortsat i armenske samfund verden over opleves som bne sr .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog i juni 1987 en beslutning , som anmodede Tyrkiet om at vise mod og vedkende sig sin historie for dermed at kunne se fremad .
rlighed , nr det glder de historiske forhold , er garant for demokratiet . Der kan ikke kbsls i disse anliggender , som ogs er hvet over srinteresser af finansiel eller konomisk art .
<P>
I dag bestr udfordringen ikke i anerkendelse af folkemordet p armenierne . Europa-Parlamentet udtalte sig herom i 1987 .
<P>
Nr jeg nskede , at Lamassoure-betnkningen skulle omtale folkemordet , var det ikke ud fra nsket om at genoplive gammelt had eller give nring til intolerancen . Det var ud fra nsket om at give udtryk for den legitime bekymring , der hersker i de armenske samfund .
<P>
Armenske brn , som i begyndelsen af rhundredet sgte tilflugt i vores lande , forventer i dag , at vi viser retfrdighed .
De nsker , at deres forfdre moralsk " stedes til hvile " .
Der er i srlig grad behov for at se tilbage nu , hvor de sidste vidner , som har levet i landflygtighed , og som undslap myrderierne , stille forlader denne verden .
<P>
Jeg fler mig overbevist om , at tiltrdelsen til EU vil indebre en tiltrdelse til de grundlggende principper , der fra frste frd har kendetegnet Fllesskaberne , nemlig demokrati , respekt for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder .
De enkelte ansgerlande br set i dette perspektiv vedkende sig deres fortid og forlige sig med deres historie .
<P>
Europa-Parlamentet deler ikke min opfattelse , hvilket jeg beklager .
<SPEAKER ID=47 NAME="Grossette">
Jeg har valgt at undlade at stemme om dette beslutningsforslag .
<P>
Jeg beklager , at Europa-Parlamentet ikke har vist kontinuitet og har afvist de ndringsforslag , der opfordrer Tyrkiet til at fortstte dialogen vedrrende anerkendelse af folkemordet p armenierne .
Allerede sidste r forpligtede Parlamentet sig klart til at tilskynde den tyrkiske regering til officielt at anerkende dette afsnit af Tyrkiets historie .
<P>
I dag optrder Europa-Parlamentet imidlertid hyklerisk og forsger at vige uden om det reelle sprgsml .
<P>
Nr det glder Tyrkiets mulige optagelse i EU , erindrer jeg om , at problemerne vedrrende EU ' s grnser fortsat ikke er lst .
<P>
I institutionerne drfter man landets mulige optagelse i EU , men man undlader at rejse det reelle sprgsml , som vedrrer Europas identitet og ydre grnser .
<P>
Kommissionen og Europa-Parlamentet skulle langt hellere undersge mulighederne for associering i stedet for direkte integration af Tyrkiet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Krivine og Vachetta">
Betnkningen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse til EU skal ses i lyset af den aktuelle situation .
<P>
For det frste er udlandsglden ved at tvinge Tyrkiet i kn ( mere end 120 milliarder ) . Landet bruger nsten 70 % af det offentlige budget til at betale af p denne gld .
Gldsspiralen modsvares af et program , som omfatter en stram konomisk politik og strukturreformer , som medfrer voldsom stigning i arbejdslsheden og mrkbare nedskringer i de sociale budgetter . Landet er ikke kun ramt af konomiske problemer .
Ogs den politiske situation er forvrret , isr for samvittighedsfanger . Kurdernes rettigheder negligeres fortsat , folkedrabet mod armenierne anerkendes ikke , og generelt er der tale om krnkelser af den tyrkiske befolknings demokratiske rettigheder .
<P>
I betnkningen udtrykkes ganske vist bekymring over den sociale indvirkning af den vedvarende konomiske og finansielle krise , og man " nsker en hurtig udbetaling af Unionens konomiske bistand til reformerne , isr p det sociale omrdenavnlig hvad angr de omrder , der er berrt af etableringen af en retsstat og fremme af de mellemste samfundslag ; ( man ) vurderer , at omfanget af den hjlp , der gives til Tyrkiet , selv om den er blevet forget , endnu ikke modsvarer omfanget af Tyrkiets handelsmssige forbindelser med EU " . Betnkningen understreger endvidere " behovet for , at Tyrkiet indfrer en moderne lovgivning om strejkeret og kollektive forhandlinger " .
Det er imidlertid ikke de europiske regeringer og heller ikke den tyrkiske regering , som skal faststte vilkrene for tiltrdelsen .
Det er den tyrkiske befolkning , som skal trffe afgrelsen , og den br hres ved en folkeafstemning . Af disse rsager har vi ikke kunnet stemme for betnkningen .
<P>
Betnkning af Gahrton ( A5-0366 / 2001 )
<SPEAKER ID=49 NAME="Meijer">
I betragtning af WTO ' s udformning er sprgsmlet , hvad et stort og fattigt land har at gre der .
Jeg rder Kina til at holde sig udenfor og have mere tillid til selvforsyning end til deltagelse i verdenshandlen .
Jeg er imidlertid enig i , at Kina ikke m ngtes adgang , hvis landet selv anmoder om at vre med .
Kina har i mange r vret isoleret internationalt , og det blev ikke anerkendt af de fleste stater .
Siden anerkendelsen endelig fandt sted , betragtes territoriet p en Taiwan , som styres af efterflgerne af den i 1949 fordrevne regering , som en ikke-anerkendt stat , man nu skal finde en lsning for .
P den ene side er der konomiske og militre forbindelser , men p den anden side lader man som om , at staten ikke eksisterer .
Lige s forceret som det var tidligere at tilregne Kinas territorium til Taiwan , er det nu automatisk at tilregne Kina Taiwan .
I mere end et halvt rhundrede er begge omrder vokset sig langt vk fra hinanden , og i etnisk henseende var der allerede forskelle .
Modvilligt sttter jeg de foreslede konstruktioner , selv om de ikke lser de virkelige problemer .
<P>
Det Europiske Rds mde i Gent ( RC B5-0696 / 2001 )
<SPEAKER ID=50 NAME="Alyssandrakis">
P topmdet i Gent fandt EU ' s ledere endnu en chance for at stille sig p den amerikanske imperialismes side og sttte de eventyrlystne planer i Centralasien , hvor den gennemfrer sine morderiske bombardementer i Afghanistan .
De erklrede utvetydigt , at de har til hensigt at finde en efterflger ( efter deres behag , naturligvis ) til Taleban-styret , og at de er indstillet p at bidrage til " genopbygningen " af landet , men skjulte p den mde deres dybere ml , nemlig ikke at st uden for , nr rovet skal deles .
De vil sgar ivrkstte et tt samarbejde med USA om en rkke sprgsml inklusiv retshjlp .
P fronten mod den " indre fjende " ptnker topmdet at stte fart p de antidemokratiske lovndringer om en flles definition af terrorisme og en flles europisk arrestordre i et tempo , der er afslrende for deres hensigter .
Med hensyn til Mellemsten begrnser de sig til generelle proklamationer om en palstinensisk stat og taler om , at volden skal bringes til ophr uden at nvne den israelske aggressivitet med et eneste ord .
<P>
Der er tale om et topmde , der i modstning til de forgende nrmest flyder over med folkefjendske , antidemokratiske foranstaltninger og aggressive aktioner mod befolkningerne , et topmde , som alle medlemslandenes , ja , hele verdens befolkninger br vre urolige over og intensivere deres kamp imod , et topmde , der endnu en gang bekrfter EU ' s imperialistiske karakter og er en ubehagelig lrestreg for dem , der hvder , at EU kan udgre en modvgt til den amerikanske aggressivitet .
<P>
Det flles beskutningsforslag er intet andet end en frastdende lovprisning af topmdets beslutninger uden noget tegn p bevidsthed om de flger , disse beslutninger vil f for svel EU som resten af verden . Af disse grunde har parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti stemt imod det .
<SPEAKER ID=51 NAME="Berthu">
Det Europiske Rd modtog i forbindelse med mdet i Gent en rapport fra Kommissionen om forberedelserne til indfrelsen af euromnter og -sedler . Rapporten prsenterer 40 forslag til " god praksis " , som forelgges bankerne , regeringerne og detailhandlen i medlemslandene med henblik p " at indhente det forsmte " .
<P>
Denne indskudte bemrkning fra Kommissionens side br give anledning til en reaktion fra Europa-Parlamentet .
Hvorfor er der noget , der skal indhentes ? Datoen for indfrelsen af de nye sedler og mnter har vret kendt lnge , og regeringerne har haft god tid til at forberede omlgningen .
Det mest sandsynlige svar er , at de ansvarlige synes at mene , at borgerne under alle omstndigheder ikke har noget valg og m affinde sig med situationen .
Under disse vilkr er der vel ingen grund til at forhaste sig .
Holdningen vidner om den tankegang , der ligger bag denne operation , der fejlagtigt er prsenteret som en operation , der tager sigte p at lette overgangen for borgerne .
<P>
Ser man p listen over de " 40 forslag til god praksis " , viser det sig , at der er tale om sm " snedigheder " p et underordnet niveau - det vre sig forudgende skiltning med priserne i euro eller udvidelse af bankernes bningstider - som kun kan have marginal effekt .
De mere vidtrkkende foranstaltninger , man kunne forestille sig med henblik p at lette overgangen for borgerne , er konsekvent udeladt . Det kunne vre foranstaltninger af finansiel art ( godtgrelse til de handlende og de mindste virksomheder for deres indsats i forbindelse med omlgningen ) eller af teknisk art ( angivelse af vrdien p svel sedler som mnter i bde euro og national valuta ) .
Dobbeltangivelse p sedler og mnter ville selvsagt forudstte , at man havde forberedt det for lngst , hvilket ville forudstte , at man reelt var optaget af at lette overgangen for borgerne .
Tanken ligger imidlertid ophavsmndene til den flles mnt uendelig fjernt .
<P>
Mske er det muligt at f je p et enkelt positivt aspekt .
Opdager borgerne sledes i begyndelsen af det nye r , at de i virkeligheden ikke har spillet nogen nvnevrdig rolle i forbindelse med indfrelsen af den flles mnt , vil de mske drage en lre heraf og erkende EU ' s sande natur .
<SPEAKER ID=52 NAME="Figueiredo">
Selv om den beslutning , der i dag er vedtaget af Europa-Parlamentet , indeholder aspekter , som vi finder positive , er vi ndt til at tage kritisk afstand til dens mange negative aspekter , navnlig sttten til USA ' s krigsstrategi over for Afghanistan , som dels ikke lser nogen problemer , dels forvrrer den humanitre krise og ger racisme og fremmedhad .
<P>
Vi er ogs kritiske over for det vedholdende politiske pres , der har til forml at fremme militariseringen af EU og gre " retlige og indre anliggender " til et fllesskabsanliggende gennem " oprettelse af et gte europisk retsomrde " .
Srlig bekymrende er forslagene om at indfre en " europisk arrestordre " og den problematiske og farlige flles definition af terrorhandling ligesom de foranstaltninger , der alvorligt truer friheder og grundlggende rettigheder , og som hnger sammen med nsker om en effektiv koordinering af undertrykkelsesmidlerne i samarbejde med USA .
<P>
Vi vil ogs ppege , at beslutningen systematisk mangler kritik af beslutningerne p Det Europiske Rds mde i Gent , der bekrfter , at stabilitetspagten skal overholdes gennem lntilbageholdenhedspolitik , og som skal munde ud i en arbejdsmarkedsreform og liberalisering af de offentlige tjenester - den nylige beslutning om posttjenesterne er et eksempel herp - og om en reform af de sociale ydelser , ligesom Rdet bekrfter , at der skal foreg en ny forhandlingsrunde inden for WTO .
Alt sammen foranstaltninger , der truer arbejdstagernes og befolkningernes interesser i de forskellige EU-lande .
<P>
Hvad angr et " konvent " til " forberedelse " af den nste regeringskonference , er det vores indtryk , at dens vigtigste forml skal vre at begrnse eller styre de nationale regeringers og parlamenters suverne beslutninger .
<P>
Vi stemmer derfor imod .
<SPEAKER ID=53 NAME="Krivine og Vachetta">
Det uformelle topmde i Gent vidnede som de foregende om de eksisterende uoverensstemmelser regeringscheferne imellem . Disse har i rigt ml vret kommenteret af medierne .
<P>
Bortset fra denne udtalte splid herskede der imidlertid fuld enighed om et afgrende sprgsml . EU er i krig og vil styrke indsatsen for at deltage i kampen .
EU ' s strafferetlige arsenal udvides markant :
<P>
Den hurtige udrykningsstyrke bliver en realitet ,
<P>
et europisk retsomrde vil gre det muligt at etablere en flles anklagemyndighed og harmonisere straffene , og
<P>
Europols befjelser styrkes .
<P>
Umiddelbart ligger den strste trussel mod borgernes frihedsrettigheder utvivlsomt i indfrelsen af en europisk arrestordre , som bner mulighed for en skrpelse af de strafferetlige bestemmelser i hele EU , idet der indfres undtagelsesbestemmelser for formodede terrorister .
Definitionen af begrebet terrorist er udvidet til at kunne omfatte alle , der modstter sig en urimelig og uacceptabel ordre .
<P>
Der var selvsagt ikke levnet plads til det sociale Europa p dette topmde .
Tvrtimod . Der blev stillet krav om lntilbageholdenhed og omfattende reformer af arbejdsmarkedet .
Det sociale Europa fandt man p gaderne . Det kom til udtryk i de demonstrationer , de unge og arbejdstagerne havde arrangeret i Gent .
<P>
Vi stemmer p denne baggrund imod beslutningsforslaget om resultaterne af topmdet i Gent .
<SPEAKER ID=54 NAME="Muscardini">
De fundamentalistiske terrorattentater fik ikke bare de to Twin Towers i New York til at bryde sammen , for det lader til , at de ogs har givet et afgrende bidrag til at pille glansen af to andre " sjler " p den stlige side af Atlanterhavet , nemlig EU ' s flles udenrigs- og forsvarspolitik .
Visse europiske regeringer bidrog tydeligt til sidstnvnte attentats delggende succes ved at se stort p flere rs erklrede hensigter om at fastlgge en europisk udenrigspolitik og de gode fortstter om en militr integration , og de viste i stedet " den nationale magts " flag , selv om de , nr de str alene , i vrigt hverken har reel magt til at imdeg den internationale krise eller den ndvendige trovrdighed til at garantere Europas sikkerhed .
Det minitopmde mellem tre lande , der fandt sted en time tidligere end de 15 landes uformelle topmde , viste det sammenbrud , der ogs har ramt Europa .
Og de erklringer , som skal underskrives , og som blev afgivet ved det uformelle topmdes slutning for at bekmpe terrorismen , er ingenting vrd .
Vi har efterhnden vret vant til at lse nogle glimrende sluterklringer i de sidste mange rtier . Men de er i strid med kendsgerningerne og skaber med rette forvirring over for dette " EU , der blev vk " , som bliver enigt om ordene , og som forsvinder med det samme , nr det glder om at gre en samlet indsats for at imdeg den krise , der truer verdensfreden .
<P>
Under disse omstndigheder tror jeg , at den frste opgave , der skal lses , er at gre EU til en politisk enhed .
" Tremandsmderne " i Gent , hvor man ikke engang inviterede den hjtstende reprsentant for EU ' s udenrigspolitik , havde ikke denne mlstning , eftersom de var fuldt beskftiget med at kmpe for deres egen ledelse eller for den nste valgkampagne .
En af dem talte om en " ny hovedrolle for Tyskland p det udenrigs- og forsvarspolitiske omrde " , og glemte - sdan som det har vret tilfldet i 56 r p de kanter , og sdan som en opmrksom lederskribent ppegede - at tilfje " inden for EU .
" Var det kun tankelshed i forbindelse med " fortilfldene " , eller var det en tydelig , national politisk vilje ?
Disse " tremandsregeringer " fortjente ikke at blive genstand for nogen form for polemik , hvis det ikke var , fordi der dukkede endnu en tremandsregering op i horisonten , nemlig en meget mere betydningsfuld tremandsregering bestende af USA , Rusland og Den Kinesiske Folkerepublik .
Tremandsmdet i Gent - som med Prodis ord var en hn mod Italien og Europa - vil med et svagt EU kun f en ubetydelig indflydelse p den internationale scene og vil oven i kbet svkke den smule EU , der eksisterer .
Vi skal i stedet have et strkt EU , som er stolt af at vre dette , og som er uundvrligt , nr det glder om sikre den regionale balance .
<P>
P det nste Europiske Rd i Laeken skal man fjerne de uklarheder og selvmodsigelser , der opstod i Gent .
For at n dette ml skal Rdet tage en epokegrende udfordring op , nemlig at gre ordene til handling og indlede et " forstrket samarbejde " inden for EU p det politiske omrde .
Det vil ogs komme den konomiske og finansielle stabilitet til gavn , eftersom man ligeledes ville rette op p den unormale situation med en Europisk Centralbank , der ikke sttter sig til en europisk regering .
Men er en sdan udfordring mulig i den nuvrende situation , hvor alting falder fra hinanden ?
Jeg er dog af den opfattelse , at en integration frer til en strre samhrighed mellem de elementer , der str p spil .
15 lande , som i hjere grad str sammen p sikkerheds- og forsvarsomrdet - og som sledes har en klart defineret udenrigspolitik - udgr uden tvivl en meget mere plidelig enhed i kampen mod den internationale terrorisme og garantien for fred .
<P>
Efter at have foretaget disse vurderinger og givet udtryk for mit forbehold med hensyn til " forsamlingsmetoden " , nr det glder udarbejdelsen af et udkast til en institutionsreform , stemmer jeg for forslaget til beslutning i hbet om , at erklringerne endelig bliver fulgt op af handling .
<SPEAKER ID=55 NAME="Thors">
20 millioner afghanere rammes hrdt af bombninger , hvis rsager de ikke har haft nogen indflydelse p .
FN ' s menneskerettighedskommissr har ppeget , at der er behov for et ophold i bombningerne , sledes at fdevarerne kan komme ud til befolkningen , fr vinteren stter ind .
Tre rs trke har gjort forsyningssituationen uholdbar .
Derfor har jeg stttet ndringsforslag 2 og 3 i afstemningen om beslutningsforslaget om Det Europiske Rds uformelle mde i Gent .
En yderligere forudstning er dog , at talebanerne lader transporterne komme frem til de ndstedte .
Vi opfordrer ogs Pakistan til at yde flygtningene beskyttelse .
<P>
Betnkning af Poos ( A5-0308 / 2001 )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen , men bde personligt , p Pensionistpartiets vegne og som overbevist EU-tilhnger vil jeg gerne anmode om , at Rdet fr frre befjelser , og at Parlamentet fr flere befjelser .
Rdet er som bekendt valgt af de politikere , som borgerne har valgt , men Europa-Parlamentet er valgt direkte af borgerne .
EU , det er os !
Europa-Parlamentet br vre den lovgivende magt , og Rdet kan s f nogle sm lovgivningsopgaver , der vedrrer alle medlemsstaterne , ssom forsvars- og udenrigsanliggender , men heller ikke mere .
Derfor vil jeg gerne understrege , at man br gre den strst mulige indsats for at give Europa-Parlamentet alle de befjelser , det fortjener , mens man til gengld br reducere Rdets befjelser , som det ikke fortjener .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Vi har noteret os , at De nsker at sende Rdet p pension , hvilket ikke kan undre set i lyset af Deres politiske karriere .
<SPEAKER ID=58 NAME="Andersson, Frm, Hulthn og Hans Karlsson">
Grunden til , at " funktionen som hjtstende reprsentant for FUSP og funktionen som ansvarlig kommissr for eksterne forbindelser forenes og overdrages til en nstformand i Kommissionen " , er , at det i lngden bliver svrt at bibeholde de dobbelte kommandoer , som glder for politikkerne i den anden sjle .
Det er problematisk - bde i gennemsigtigheds- og budgethenseende - at EU skal beskftige to udenrigsadministrationer for at gennemfre udenrigspolitikken .
<P>
Dette betyder derimod ikke , at vi p nogen mde sttter en overstatslighed inden for den anden sjles omrde .
Vi nsker derfor ikke , at FUSP skal indlemmes i den frste sjle , fllesskabssjlen .
<P>
Denne holdning glder ogs for en passende passus i betnkningens punkt 3 om de fremskridt , man har gjort for at gennemfre den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( A5-332 / 2001 af Brok ) .
<SPEAKER ID=59 NAME="Berthu">
Poos-betnkningen peger p interessante tekniske reformer , som har til forml at sikre , at Rdene fungerer bedre , uden at gldende ret skal ndres , og uden at traktaterne skal ndres .
Det m imidlertid undre , at betnkningen ikke behandler den mest indlysende reform med henblik p at lette arbejdet i Rdet ( almindelige anliggender ) , hvor det vsentligste problem i dag er overbelastning . Lsningen ville vre at opdele Rdet i et Rd for Generel Koordinering ( generel tilrettelggelse af arbejdet og institutionelle anliggender ) og et Rd for Eksterne Forbindelser , som selvsagt skulle fungere p rent mellemstatsligt niveau .
<P>
Denne enkle og praktiske reform vinder ikke genklang hos fderalisterne , idet de frygter , at den vil placere den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i det nye Rd for Eksterne Forbindelser p mellemstatsligt niveau . De nsker tvrtimod at placere denne i Fllesskabets skd , i Kommissionen , som de nsker tillagt befjelser p det udenrigspolitiske omrde .
Deres forslag er ikke realistisk .
<P>
Generelt sger Poos-betnkningen ikke at tage hjde for , hvorledes det fremtidige Europa kommer til at se ud , og den sger ikke at vurdere , hvorledes Rdet br udvikle sig .
Vi fr fremover et EU med mange og meget forskelligartede medlemsstater . Det bliver uundgeligt et Europa med variabel geometri .
Af samme rsag bliver det et Europa , hvor fllesskabsmetoden ofte vil vre en for snver ramme , og hvor der i get omfang m arbejdes p mellemstatsligt niveau . Det bliver med andre ord et Europa , hvor den traktatfstede " sjlestruktur " fortsat vil best .
Endelig bliver det et Europa , hvor Bruxelles ikke lngere fratager medlemsstaterne magt , men hvor de nationale demokratier p ny fr ret til at give deres besyv med . Det er i alt fald vores hb .
<P>
Disse overordnede trk frer os frem til en fremtidig struktur , hvor Rdet indtager en nglerolle , og hvor Rdet i hjere grad fr rollen som initiativtager ( der br sikres en bedre fordeling af initiativretten , nr det glder forslag til fllesskabsretlige dokumenter ) . Endvidere fr Rdet en koordinerende rolle mellem sjlerne , mellem differentierede kredse og mellem det nationale og det europiske plan .
Det er sdanne overvejelser , vi nu br tage fat p .
<SPEAKER ID=60 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod reformen af Rdet , hvilket imidlertid ikke er udtryk for tilfredshed med den mde , hvorp Rdet fungerer i dag .
Det er ikke den konstitutionelle form , der er afgrende , om end der kunne siges meget om Rdets antidemokratiske karakter . Det afgrende er imidlertid indholdet .
<P>
Rdets eksistensberettigelse ligger grundlggende i opgaven med at forvalte de flles anliggender for de besiddende klasser i de forskellige medlemsstater , for s vidt disses respektive interesser ikke er modstridende , og der kan skabes konsensus .
<P>
Rdet reprsenterer imidlertid ikke befolkningsflertallets interesser i EU , ligesom regeringerne ikke reprsenterer deres respektive befolkningers reelle interesser .
<P>
Den tilsyneladende demokratiske proces i forbindelse med indsttelsen af de nationale regeringer efter afholdelse af valg forhindrer ikke , at disse tjener de store virksomheders interesser i de enkelte lande .
Hvor meget mere er dette s ikke tilfldet i EU , hvor den udvende magt end ikke er valgt .
<P>
Vi sttter ikke de europiske institutioner , hverken som de fungerer i dag , eller som de mtte fungere efter en reform .
<SPEAKER ID=61 NAME="Figueiredo">
Poos-betnkningen om reformen af Rdet er polemisk og selvmodsigende , og den bner , om end kun p klem , endnu flere dre til europisk fderalisme .
P den ene side har den dog positive elementer , idet den uafhngigt af dens opfattelse af , hvorledes institutionerne i et udvidet EU skal udvikles , gr ind for get gennemsigtighed , sledes som det sker i bemrkningerne om Rdets arbejdsgang og om de nationale og regionale parlamenters deltagelse i EU ' s politik .
P den anden side fremlgger den srdeles polemiske forslag , som f.eks. at funktionen som hjtstende reprsentant for FUSP skal overdrages til Kommissionen , og Rdets befjelser mindskes , sledes at disse vigtige omrder i hjere grad bliver et fllesskabsanliggende , hvilket vi kun kan vre imod .
<P>
Ligeledes foreslr betnkningen ndringer i Rdets arbejdsgang , der kun kan pvirke de nationale regeringers rolle negativt og fre til yderligere fderalisme , hvor srlig skal fremhves styrkelse af Rdet ( almindelige anliggender ) , der helst skal mdes og best af ministre udpeget af regeringerne , og adskillelse mellem lovgivende Rd og udvende Rd , hvor det frstnvntes mder er offentlige , hvilket synes at pege p , at der skal oprettes en slags senat i EU .
<P>
Ved at stemme imod har vi bekrftet modstanden mod den fderalistiske vej , men ikke draget betnkningens positive sider i tvivl .
<SPEAKER ID=62 NAME="Krivine og Vachetta">
En reform af Rdet ? Behovet herfor er indlysende .
Det samme er det demokratiske underskud , der kendetegner den europiske integration . Der hersker ikke tvivl herom i den offentlige mening .
Styrkelse af demokratiet og gennemskueligheden , get inddragelse af borgerne og bedre kontrolmuligheder . Det burde vre de uomgelige forudstninger for en sdan reform .
Og man burde vre forsigtig med som ordfreren at forklare alle uhensigtsmssige funktioner med manglede overholdelse af traktaterne eller svkkelse af de befjelser , der tillgges Kommissionen og Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
Ud over de strukturelle forbedringer , herunder styrkelse af Europa-Parlamentets rolle , kontrol med Kommissionen og Rdet , styrkelse af borgernes magt , direkte eller indirekte , via foreninger og faglige sammenslutninger mv . , burde vi i dag drfte , hvilken retning den europiske integration , som er domineret af liberalismen , br tage .
Den str i direkte modstning til demokrati og opfyldelse af de sociale behov . Nye institutioner for et andet Europa , det burde vre emnet for drftelserne og lgges ud til afstemning i EU ' s befolkninger .
Af disse rsager har vi ikke stemt for Poos-betnkningen .
<SPEAKER ID=63 NAME="MacCormick">
Det var mig en glde at stemme for hr . Poos ' fremragende betnkning .
<P>
Som reprsentant for Skotland og som medlem af Den Europiske Fri Alliance bifalder jeg isr punkt 13 i betnkningen , der tilskynder til " at inddrage de nationale parlamenter og , i forbundslande eller strkt regionaliserede lande , regionerne i forberedelsen af den europiske lovgivning , i givet fald med deltagelse i Rdet i henhold til artikel 203 i EF-traktaten .
" For Skotlands og lignende landes vedkommende er dette kun en start , men en meget vigtig en .
<P>
Parlamentet er bekymret over det demokratiske underskud .
Lad os forsge at rette op p dette ved at strbe efter at sikre , at de enkelte parlamenter spiller en strre rolle i udarbejdelsen af den europiske lovgivning .
Hvis parlamentarikere p alle niveauer i Europa skal deltage aktivt , skal der vre en ben og offentlig debat om lovgivningen i Rdet .
Vi skal fremhve behovet for offentlig tilgngelighed og benhed i Rdet som angivet i betnkningens punkt 26 .
De reformer , der tilskyndes til i denne betnkning , gr alle i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=64 NAME="Meijer">
Hr . Poss har som tidligere minister i Luxembourg kendskab til arbejdsgangen i Rdet , og det har han benyttet sig af .
Han behandler med rette mder , som holdes bag lukkede dre , hvilket er i strid med principperne om demokrati og benhed .
Han foreslr , at fagrdene kun m forberede sig og ikke tage beslutninger .
Den underlige nye stilling som hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som udvikler sig til en europisk superudenrigs- og forsvarsminister , men som ikke kan gres politisk ansvarlig , vil han integrere i Kommissionens porteflje eksterne forbindelser . Hr .
Poos begrnser sig til det opnelige inden for de nuvrende traktater og magtforhold , fordi det kan gennemfres hurtigt , og det sttter jeg ham i .
Selv om disse reformer gennemfres , er Rdet fortsat helt forkert , en rest fra de tre europiske fllesskabers begyndelsesperiode , som fjerner sig fra de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
Som forhandlere om oprettelsen af et samarbejdsforbund og som vetoberettigede havde de nationale ministre en funktion .
I deres nuvrende funktion , som ukontrollabelt senat og regering samtidig , er det ikke mere tilfldet .
De nationale parlamenter skal overtage deres opgave .
Enhver videre eksistens af Rdet betyder en krnkelse af det parlamentariske demokrati .
<P>
Verdenshandelsorganisationen ( RC B5-0691 / 2001 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Berthu">
Vi har stemt imod PSE-PPE-Gruppens flles beslutningsforslag om den kommende WTO-ministerkonference , der afholdes i november mned i Qatar . Efter vores opfattelse fanges vi med forslaget endnu en gang i en flde , hvis vi accepterer at indlede en ny forhandlingsrunde om international handel uden p forhnd i tilstrkkeligt omfang at have klarlagt spillereglerne herfor .
<P>
P grundlag af kommissr Lamys indlg her i Europa-Parlamentet i gr m vi drage den konklusion , at den primre mlstning fortsat er liberalisering , om end man bestrber sig for at prsentere en bred vifte af mlstninger for den kommende forhandlingsrunde ( liberalisering , regulering , integration af udviklingslandene , hensynet til en bredygtig udvikling ) .
Endvidere er WTO ' s basisdokumenter i for hj grad koncentreret om samhandlens rent kommercielle aspekter , hvilket automatisk frer til frnvnte prioritering .
Denne tendens vil kun forvrres , hvis forhandlingsmandatet udvides til ogs at omfatte investeringssprgsmlet som et af WTO ' s kompetenceomrder , hvilket kunne give anledning til genoptagelse af forhandlingerne om den multilaterale aftale om investeringer ( MAI ) , som stadig vkker triste minder .
<P>
Vi siger dog ikke hermed , at liberalisering i sig selv er et onde , som en del af venstrefljen mener .
Men vi finder , det er tid at holde en pause .
<P>
Vi br tage os tid til at gre klar status over Uruguay-runden .
P det grundlag vil der afgjort vre behov for en ny forhandlingsrunde , men med det primre mandat at vurdere , hvorledes vi sikrer de enkelte samfund , de enkelte nationale demokratier retten til at vlge den samfundsmodel , de nsker .
De positive konsekvenser af liberaliseringen kan kun sl igennem , hvis der er fundet et konkret svar p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=66 NAME="Patakis">
Folks stigende bekymring for flgerne af globaliseringen kom til udtryk ved de omfattende demonstrationer i Seattle , Prag og Genova .
De brede , folkelige reaktioner viser , at selv reformerne af WHO ikke er socialt acceptable .
Aktionerne med deltagelse af demonstranter fra hele verden var en afgrende faktor for forhandlingernes sammenbrud .
<P>
WHO , hvis centrale ml er en fuld liberalisering af handel , fremmer i realiteten en ny kolonisationsproces og udgr i dag en af de vigtigste sttter af den nye , globale verdensorden .
WHO ' s regler tjener de herskende , multinationale selskabers interesser , der allerede har monopoliseret omrder af den internationale handel med det resultat , at den er et mareridt for udviklingslandene og lnarbejderne , der ser deres rettigheder smuldre .
De store lande fremmer deres egne multinationale selskabers interesser p bekostning af de mindre udviklede lande og vil ikke hre tale om disse landes faste anmodninger om at f eftergivet deres gld .
<P>
Inden for landbrugsomrdet krves det , at de forndne omstruktureringer realiseres s hurtigt som muligt for at koncentrere jorden p nogle f hnder , s det kan udgre et led i en hel kde , der er kontrolleret af de multinationale komplekser .
Med liberaliseringen af handlen og afskaffelsen af afgifter og tilskud rammes landbrugsproduktionen direkte med en nedgang i landbrugets indkomster , en reduktion af landmndene og en stigning i arbejdslsheden til flge .
Landbrugsproduktionen i Grkenland og andre lande ofres for at beskytte og skabe en bedre stilling for industriprodukterne fra landene i Central- og Nordeuropa p de internationale markeder .
<P>
Vi tror ikke , at EU inden for rammerne af den nye samtalerunde vil forsvare befolkningernes interesser , tvrtimod vil den helt sikkert igen forsge at gre krav p en endnu strre andel til de europiske monopoler i konkurrence med de andre imperialistiske centre , USA og Japan .
<P>
De regler , der styrer de internationale , konomiske forhold og handlen br tjene lnarbejdernes interesser , undg at berre de fundamentale , sociale rettigheder , bidrage til at udvikle de mindst udviklede lande , respektere miljet og respektere alle folkeslags ret til selv at udve kontrol og bestemme sin egen fremtid .
<P>
Af natur er WHO en imperialistisk konstruktion , der arbejder for den strst mulige fortjeneste til kapitalen og for sikrere , mere fleksible og ubegrnsede mder til at overflytte kapital , isr handels- og brskapital , med forarmelse af store befolkningsgrupper i verden og en fortsat stigende forurening og delggelse af naturen til flge .
<P>
I denne nye verden , hvor man p enhver mde gennemtvinger jungleloven , hvor de store fisk der de sm , indser befolkningerne tydeligere og tydeligere , at den eneste lsning er modstand og modangreb .
Bevgelsen mod globalisering og WHO er til trods for dens uhomogenitet og forskelligartethed et frste modangreb mod monopolkapitalens diktatur og konomiske interesser .
Den sender et budskab om modstand og modangreb til millioner af lnarbejdere , arbejdslse , sm og mellemstore landmnd , ja , til alle ofrene for den kapitalistiske verdensorden , som WHO nsker at ptvinge .
<P>
Parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti har stemt mod afstemningsforslaget , eftersom det hovedsageligt stemmer overens med storkapitalens planer om total liberalisering , strre udplyndring af de fattige lande , udryddelse af landmndene og angreb p lnarbejdernes landvindinger , ja , alle folkeslags rettigheder i hele verden .
<SPEAKER ID=67 NAME="Souchet">
Jeg beklager , at kommissr Lamy i sit indlg i gr ikke mere eksplicit redegjorde for de uoverensstemmelser , der eksisterer mellem Rdets forhandlingsmandat og det foreliggende udkast til ministerdeklaration fra konferencen i Doha .
Jeg mener at have forstet - om end kommissren omtalte dette punkt srdeles lavmlt - at uoverensstemmelserne primrt vedrrer den nye svkkelse af beskyttelsen udadtil og den interne sttte til vores landbrugssektor , som visse stater krver .
<P>
Jeg beklager ogs , at det flles beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet netop har vedtaget , er prget af inkonsekvens , idet det ikke omtaler et sprgsml som fllesskabsprference , mens det med rette understreger , at WTO ' s medlemsstater har ret til at gennemfre en landbrugspolitik , som er tilpasset de enkelte staters vilkr og behov , herunder ikke mindst , nr det glder EU ' s medlemsstater , retten til at forsvare en europisk landbrugsmodel , som beror p familiebrug , p fdevaresikkerhed og -kvalitet , p beskyttelse af miljet og territorial ligevgt .
<P>
Fdevaresikkerheden antager en strategisk dimension , som er blevet endnu mere tydelig set i lyset af de tragiske begivenheder den 11. september .
Det er uacceptabelt , at EU i den grad fortsat er afhngig af importen , nr det glder en s afgrende , livsvigtig og strategisk varekategori som olie- og proteinholdige produkter .
Importen dkker p dette omrde omkring 75 % af behovet . Hvordan kan EU forpligte sig til nulvkst inden for en s afgrende sektor , hvor verdensproduktionen stiger med 5 % om ret ?
Hvad sker der , hvis klimatiske risici ndrer USA ' s produktion ?
Det er sledes helt ndvendigt i forbindelse med den nste forhandlingsrunde at f ndret den skbnesvangre Blair House-aftale , og den absurde og strenge begrnsning , vi frivilligt har accepteret i forbindelse med Marrakech-aftalen .
Kd- og benmel fjernes helt fra markedet , hvilket gr det endnu mere pkrvet at kunne sttte udviklingen af EU ' s produktion af planteproteiner . Denne mlstning br have hjeste prioritet for EU ' s forhandler .
Vi flger dette sprgsml med strste opmrksomhed .
<P>
Betnkning af Dsir ( A5-0331 / 2001 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte naturligvis for denne betnkning om demokrati i den internationale handel , men jeg ville gerne gre endnu mere .
Ogs som reprsentant for de pensionister , jeg har haft lejlighed til at mde i lbet af disse to et halvt r , vil jeg gerne lancere et nyt slogan i dag , nemlig " pensionister i hele verden , foren jer !
" Pensionisterne er borgere , som har flere penge end de unge , og som kunne vre afgrende for handlen og konomien i hele verden .
Derfor vil jeg gerne opfordre alle pensionisterne og alle de ldre i hele verden til at forene sig i en organisation , der kan gre den indflydelse gldende , som deres antal giver dem , og som kan vre afgrende for at gre den internationale handel mere menneskelig og mere fordelagtig for dem , der er i nd , sdan som vi alle nsker .
<SPEAKER ID=69 NAME="Berthu">
Vi har stemt for betnkningen om " benhed og demokrati inden for den internationale handel " , idet vi nsker at understrege kravet om en reform af Verdenshandelsorganisationen med henblik p gennemskuelighed og rimelighed ( isr nr det glder bilggelse af tvister ) samt styrkelse af den kontrol , der udves af medlemsstaternes befolkninger .
<P>
Hvad dette forhold angr , hersker der imidlertid uklarhed bde p europisk plan og i WTO-sammenhng .
Hvad angr EU , har successive reformer af traktaterne s godt som fjernet de nationale parlamenters befjelser , nr det glder kontrol med og ratificering af den flles handelspolitik .
Nice-traktaten , som medlemsstaterne i jeblikket er i frd med at ratificere , fuldender s at sige vrket , idet de nationale parlamenter herefter fratages befjelser i forbindelse med forhandlinger om tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret .
Europa-Parlamentet overtager imidlertid ikke de nationale parlamenters rolle , hverken i retlig forstand eller i praksis . Selv om Europa-Parlamentet fik tillagt en reel ret til ratificering , ville det endelige resultat under alle omstndigheder vre en generel svkkelse af den demokratiske kontrol , eftersom de nationale demokratier , som er nrmest befolkningerne , fratages den direkte indflydelse p dette omrde .
<P>
Set i dette perspektiv forekommer Europa-Parlamentets forslag om , at der inden for WTO ' s rammer etableres en rdgivende parlamentarisk forsamling , at vre endnu et skridt i retning af fratagelse af rettigheder .
Forsamlingen kan meget vel legitimere en forstrket tendens til at undlade at hre de nationale demokratier , ligesom den kan bidrage til en regulering , som yderligere binder de nationale demokratier .
Det br derfor klart understreges , at den rdgivende forsamling har til forml at forbedre informationsniveauet , men at den under ingen omstndigheder og p ingen mde skal trde i stedet for de nationale parlamenter .
<P>
Efter vores opfattelse br " reguleringen " frst og fremmest sikre , at det enkelte folk fr mulighed for at komme til orde , direkte eller gennem det nationale parlament , og ret til at vlge den samfundsmodel og de love , der skal finde anvendelse i det pgldende land .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Ordfreren kan ikke i fuldt alvor mene , at de himmelrbende uligheder , som kendetegner samhandlen , skulle vre begrundet i den omstndighed , at de fleste af WTO ' s medlemsstater " i virkeligheden er marginaliseret p grund af ikke-inklusive arbejdsmetoder eller ingen eller drlig reprsentation i Genve " , eller at de skulle skyldes " den sdvane , der er overtaget fra GATT " .
<P>
De konomiske og i srdeleshed de kommercielle relationer landene imellem er udelukkende underlagt den strkestes lov og ikke det " demokrati " , ordfreren s gerne vil tilfre disse .
De imperialistiske lande gennemtvinger deres lov i tredjeverdenslandene , og USA gennemtvinger sin lov - ogs i de " underordnede " imperialistiske magter .
Styrkeforholdet ndres selvsagt ikke ved blot at tilbyde de fattigste lande enkelte supplerende embedsmandsposter i WTO eller andre internationale organer .
<P>
Betnkningen er i virkeligheden begrundet i den omstndighed , at den internationale handel og den junglelov , der hersker p omrdet , giver anledning til tvister og demonstrationer .
Europa-Parlamentet er ikke i stand til p grundlggende vis at ndre disse forhold , og opfordres derfor til at tilfre disse relationer en demokratisk tone , uagtet at de omhandlede relationer str i direkte modstning til ligevrdige og demokratiske relationer .
<P>
Vi vil selvsagt ikke tages til indtgt for et sdant rnkespil og har derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Fruteau">
Tirsdag den 11. september 2001 styrtede rutefly med passagerer ned og ramte to af supermagten USA ' s symboler , World Trade Center og Pentagon .
<P>
USA er ramt som nation , men det er ogs en civilisation , der er ramt . Der er tale om en afskyelig handling , som har ramt USA , der er den frende aktr og den nation , som nyder mest gavn af globaliseringen og de af denne affdte tiltagende uligheder .
Vi br drage en lre heraf .
De industrialiserede lande kan ikke lngere komme uden om en revurdering af nord-syd-relationerne . I Seattle , i Gteborg og i Genova s vi strke flelser komme til udtryk som de frste tegn p den globale klft .
Vi m tage sprgsmlet op , og ikke mindst m vi kritisk vurdere de organer , der regulerer globaliseringen .
<P>
Den betnkning , der er forelagt af vores kollega , Harlem Dsir , taler i s henseende for sig selv . I Seattle talte USA ' s delegation eksempelvis ca .
150 personer , Japans og EU ' s ca .
100 , mens hovedparten af udviklingslandene kun var reprsenteret ved en person . Under disse vilkr er det vanskeligt for verdens fattigste lande at komme til orde .
<P>
Der kan ikke stilles sprgsmlstegn ved WTO ' s legitimitet .
Men organisationens funktion og dens gennemskuelighed samt dens effektivitet , nr det glder fordelingen af goderne , er i hj grad diskutable .
Ordfrerens forslag , som tager sigte p at imdeg denne tredobbelte udfordring , peger efter min opfattelse i den rigtige retning , hvorfor jeg har stemt for den foreliggende betnkning .
<P>
Vi m imidlertid ikke lade det blive ved dette . Vi br ogs gribe direkte ind over for de fattige landes gldsbyrde , optrde mindre arrogant og vise strre respekt for vores partnere i syd .
Og vi br ophre med at ville ptvinge dem vores civilisation .
<P>
WTO ' s fjerde ministerkonference , der afholdes i Doha i Qatar i november mned er en anledning til at lade de mange ord og gode hensigter udmnte sig i konkret handling , som et fundament for en mere retfrdig og solidarisk verden .
<SPEAKER ID=72 NAME="Meijer">
Eksistensen af en verdenshandelsorganisation kunne mske vre nyttig , hvis den begrnsede sig til at gre de af de forskellige stater nskede handelskontakter med afsidesliggende stater nemmere .
Det nuvrende WTO ' s planer gr desvrre meget videre .
De forsger at plgge medlemsstaterne standarder , hvorved beskyttelsen af arbejde , milj og offentlig service underordnes handelsfriheden og beskyttelsen af store internationale foretagender .
WTO er blevet et alternativt FN , hvor det ikke er antallet af indbyggere , som tller , men pengene .
Gennem den plagte globalisering ges forskellen mellem rige lande , som eksporterer dyre hjkvalitets- og teknologiske produkter , og fattige lande , som er afhngige af eksporten af billige rstoffer fra landbruget og minedriften .
Udbyttet af investeringerne i disse lande vender tilbage til de rigeste lande .
WTO forsger at opretholde denne situation og er dermed en trussel imod velfrd , milj og demokrati . Hr .
Dsir gr et fortjenstfuldt forsg p at fremme benhed og demokrati i den internationale handel .
Det sttter jeg ham i , men jeg er bange for , at det ikke vil give tilstrkkelige resultater , hvis der ikke gennemfres flere forandringer .
<P>
Betnkning af Brok ( A5-0332 / 2001 )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , mens jeg sad i flyet , som efter mit besg i Slovakiet skulle bringe mig fra Bratislava til Prag og herefter til Malpensa , lste jeg hr . Broks betnkning for at beslutte mig for , hvad jeg skulle stemme , og sdan som det ofte sker , faldt jeg i svn .
Og jeg havde en drm .
Eftersom jeg ved , at hr . Brok er ekspert p det udenrigspolitiske omrde , hr. formand , drmte jeg , at han var blevet udenrigsminister i fremtidens EU .
Jeg drmte ogs , at der foruden hr . Brok var nogle flotte , blonde stewardesser fra Den Tjekkiske Republik med flyet .
<P>
S vgnede jeg , hr. formand .
Jeg er sikker p , at de flotte , blonde piger bliver ved med at vre en drm , men vil drmmen om hr . Brok som udenrigsminister blive til virkelighed ?
<SPEAKER ID=74 NAME="Korakas">
Jeg m indrmme , at vores ordfrer , den tyske kristelige demokrat , Elmar Brok , ikke gr stille med drene .
Svel afstemningsforslaget som begrundelsen er kendetegnet af militaristisk og aggressiv kynisme over indholdet i FUSP ( den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ) og ESFP ( den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ) .
<P>
Han vurderer , at isr fra midten af 2001 er den flles politiske vilje til operativ handling stabiliseret , og nvner som eksempler EU ' s vellykkede , selvstndige indgreb i " krisestyringen " i Mellemsten og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Derefter anfres der i betnkningen en lang liste over de instrumenter og institutioner , som EU rder over i jeblikket til at gennemfre det " Gud velbehagelige " arbejde , det er at " forebygge konflikter " og " styre kriser " ( som EU naturligvis selv srger for at fremkalde ) over hele verden . Der er tale om en " Rapid Reaction Mechanism " , hvis hovedforml det er inden 2003 at oprette en eurohr p 60.000 mand som en begyndelse , foranstaltninger til en hurtig udbetaling af bevillinger , en ikke-militr - men bevbnet - krisestyring ( gennem oprettelsen af et politikorps med 5.000 mand ) , et ( nyt ) situationscentrum og Enheden for Politisk Planlgning og Hurtig Varsling ( begge skal st til rdighed for Solana ) osv .
Rusland , Ukraine , Moldavien , Afrika , Latinamerika og andre anses for militre partnere , der ligger ud over vores umiddelbare naboskab .
Erklrede ml er kravet om politisk betjening af imperialistiske interesser , disse landes godkendelse af de kapitalistiske markedsregler og naturligvis ... respekt for menneskerettighederne , sdan som EU opfatter dem .
I det " globale ansvar for fred , stabilitet og bredygtig udviklings " navn betones endog EU ' s behov for at udvikle sine egne strategiske planer for Iran , Kina , Korea og Indonesien .
<P>
Brok-betnkningen fremviser med andre ord EU ' s imperialistiske natur , der ved at gre en dyd af ndvendigheden nsker at fremme sine egne interesser gennem et godt samarbejde med USA ved at anvende NATO-midler .
Betnkningen er meget tydelig med hensyn til rollefordelingen mellem de to imperialistiske centre , USA og EU . Unionen nsker , s vidt det er muligt , at aktionere sammen med USA , men ogs uden USA , nr de ikke er villige eller parate hertil .
Helt i overensstemmelse med denne indstilling er ogs synspunktet om at yde USA absolut sttte i den nye , imperialistiske krig i Afghanistan og generelt i det bredere , europisk-asiatiske omrde p foranledning af bekmpelsen af den internationale terrorisme , der som manna fra himmelen dukker op nu efter Sovjetunionens og Warszawa-pagtens sammenbrud . Dette giver imperialisterne et alibi , den lnge ventede fjende , til at retfrdiggre oprustningsintensiveringen , indskrnkningen af vores befolkningers rettigheder , den mangeartede pansring af deres system og alle deres forskellige indgreb over hele jorden - militre eller ej .
<P>
Karakteristisk for betnkningen er ogs hr .
Broks udtalelse her i Parlamentet under fremlggelsen : " Hvis vi vil vre overbevisende og trovrdige i vores udenrigspolitik , m vi ndvendigvis p daglig basis vise , at vi er parat til med militrmagt at gennemtvinge det , der ikke er opneligt p andre mder ...
" Hvem kan i dag stte sprgsmlstegn ved den marxistiske tese , at krig er indbygget i kapitalismens natur og i endnu hjere grad i imperialismens ?
<P>
Hr. formand , det er grunden til , at vores befolkninger ikke kan tillade sig den luksus at sl sig til ro .
En fredsfront p nationalt , europisk og globalt plan mod de krigshungrende imperialister er det eneste overlevelsesperspektiv for menneskeheden .
<SPEAKER ID=75 NAME="Meijer">
Eksistensen og opretholdelsen af en hr retfrdiggres altid med argumentet om , at det var ndvendigt for at kunne forsvare sit omrde og imdeg potentielle besttere .
Fordi ingen vil besttes , accepteres sdan en hrs tilstedevrelse af flertallet af folket , selv om det ofte er med nogen tvivl eller modvilje .
Hres optrden uden for egne grnser opfattes derimod ganske rigtigt som en form for aggression og imperialisme .
De seneste r er der blevet frt en offensiv for at retfrdiggre hres optrden uden for deres eget omrde .
Det skete i Irak , Kosovo og nu i Afghanistan . Ved hr .
Solanas tiltrdelse sagde han , at der er mange steder uden for EU , som vi kan sende en hr til . Hr .
Brok vil fremskynde anvendelsen af sdan en " hurtig udrykningsmagt " . Jeg er imod den del af hans forslag .
Jeg er imidlertid enig med ham i forbindelse med bekmpelsen af hvidvaskning af penge og international narkotikahandel , udarbejdelsen af en humanitr og politisk lsning for Tjetjenien , gede fredsopgaver for FN , samt at hjlpen til Makedonien skal vre afhngig af gennemfrelsen af den aftalte grundlovsndring .
<SPEAKER ID=76 NAME="Souchet">
Det er slende at se , i hvilken grad Brok-betnkningen er ude af trit med den seneste udvikling i de internationale relationer efter den 11. september .
Ordfreren henviser ganske vist til begivenhederne den 11. september , men drager ingen konsekvenser heraf for s vidt angr en ny kurs for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Tvrtimod holder han sig til de kendte dogmer med fllesskabsmetoden som lsenet . Den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik br vre et fllesskabsanliggende , flles aktioner br ivrksttes ved flertalsafgrelser osv .
<P>
Den ndrede internationale kontekst og den vedvarende indsats til bekmpelse af terrorismen krver initiativer p to niveauer . Dels p det nationale niveau , som er tillagt afgrende befjelser i denne nye form for krig , og dels p det globale niveau , som er det eneste forum , der egner sig for det pkrvede brede samarbejde .
Det europiske niveau er kun at betragte som et mellemstadium , der i de fleste tilflde vil vre et for snvert forum , nr det drejer sig om at afslre den internationale terrorismes globale kredslb og netvrk .
<P>
I spndte situationer er der en tendens til , at det afgrende samarbejde etableres direkte staterne imellem . Dette har vret tilfldet med Det Forenede Kongeriges markante militre bidrag til USA ' s aktion .
Det var tilfldet i forbindelse med trepartstopmdet i Gent . Og det er tilfldet med det bilaterale samarbejde mellem Frankrig og Tyskland .
<P>
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , m denne hurtigt tilpasses den nye diplomatiske kontekst .
Der er behov for koordinering mellem de forskellige sjler og mellem det mellemstatslige samarbejde og fllesskabsanliggenderne , og koordineringen br sikres af Rdet , som er det eneste organ , der kan spille denne nglerolle .
Kravet om effektivitet br ligeledes fre til oprettelse af et Rd for Eksterne Relationer , som udskilles fra Rdet ( almindelige anliggender ) .
Kommissr Barnier omtalte i vrigt dette forhold i sit indlg .
Sikrer vi ikke en sdan udvikling , vil den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik hurtigt kunne blive marginaliseret , og ordene vil ikke udmntes i handling .
<SPEAKER ID=77 NAME="Van Orden">
Medlemmerne af det britiske Konservative parti er store tilhngere af det europiske udenrigspolitiske samarbejde og brugen af civile redskaber i EU i forbindelse med konfliktforebyggelse , sfremt der er delte interesser .
De understreger dog , at de nationale regeringer skal bevare den absolutte suvernitet over udenrigs- og forsvarspolitikken .
Vi sttter derfor ikke , at man gr i retning af at oprette en diplomatisk EU-tjeneste eller " skabelse af et egentligt flles marked " inden for udenrigspolitikken , udvidelse af Europols kompetence til operationelle omrder eller foranstaltninger , som frer til udviklingen af en europisk hr .
Vi mener , at NATO br vre den internationale organisation , man frst tyr til , ikke kun til kollektivt forsvar , men til alle relevante krisestyringsopgaver , der krver brug af militre aktiver .
<CHAPTER ID=2>
Den flles markedsordning for fre- og gedekd
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0340 / 2001 ) af Adam for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for fre- og gedekd ( KOM ( 2001 ) 247 - C5-0214 / 2001 - 2001 / 0103 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=79 NAME="Adam">
Hr. formand , den nuvrende ordning er tydeligvis utilfredsstillende for alle parter , isr fre- og gedeproducenterne , men ogs for medlemsstaterne og Kommissionen .
Den har medfrt , at freproducenternes indkomst er kommet til at ligge lavere end indkomsten i andre landbrugssektorer .
Denne voksende klft er et alvorligt problem , i betragtning af at store omrder i Fllesskabet er meget afhngige af fre- og gedeavlen .
<P>
Metoden til beregningen af prmien er indviklet og statistisk mistnkelig .
De tal , hvorp den endelige prmie for fr er baseret , kan ikke retfrdiggres p tilfredsstillende mde , da det krver nrmere oplysninger om , hvad der sker p markedet , og de oplysninger er hverken nemme at f fat i eller nemme at underbygge .
<P>
En anden ulempe er , at prmien er baseret p udligningssttte .
Dette kan ikke accepteres af WTO og er derfor en hindring for forhandlingerne om landbrugssprgsml generelt .
<P>
Producenterne lever med 12 mneders usikkerhed om den endelige strrelse af den rlige prmie .
Denne usikkerhed gr , at det ikke er muligt at planlgge driften effektivt .
<P>
Kommissionen erkendte alle disse ulemper , og de underbygges i store trk af en undersgelse , der blev foretaget forud for udarbejdelsen af de forslag , som vi nu drfter .
Kommissionens forslag er egentlig mere enkelt , mindre bureaukratisk og nemmere at forst .
Den grundlggende forskel er , at det er baseret p en fast rlig udbetaling .
Det er mindre forkasteligt for WTO og vil derfor bidrage til de overordnede landbrugsforhandlinger , som Kommissionen er engageret i .
<P>
Mere vigtigt er det , at producenterne kender prmien p forhnd , hvilket letter de driftsmssige beslutninger .
<P>
Mine drftelser med fre- og gedeproducenterne i EU bekrfter , at de stort set kan acceptere forslagene .
Oplysningerne fra medlemsstaterne angiver ligeledes , at de stort set kan acceptere dem .
Der er enighed om , at det er nskeligt at opn enighed om en reform fr 1. januar 2002 , s landbruget hurtigst muligt kan f gavn af fordelen .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter kan overordnet set acceptere Kommissionens forslag , selv om der lgges vgt p forskellige ting .
Udvalget foreslr en prmie , der er 50 % hjere end Kommissionens forslag .
Den lavere prmie for malkefr og geder afvises , og der foresls et hjere supplement til fr og geder i ugunstigt stillede omrder .
<P>
Udvalget presser kraftigt p for , at markedsordningen skal tage strre hensyn til nationale forskelle , og der er stillet en rkke forslag , som omfatter sprgsml som ekstensivering , mindskning af bestande og overtagelse af prmierettigheder .

<P>
Der er ogs forslag fremme , som ville gre det muligt for medlemsstaterne at foretage yderligere betalinger pr. dyr og arealbetalinger .
Disse ville blive baseret p objektive kriterier , som bl.a. kunne omfatte miljhensyn , mrkning og sporbarhed .
<P>
Freavlen har ikke oplevet de produktivitetsfremskridt , som er sket i andre landbrugssektorer .
Der er stillet ndringsforslag , som tilskynder til Kommissionens sttte til get markedsfremme .
Det er vigtigt at satse p de unge for at fremme forbruget og opn succes .
<P>
Udvalget erkender , at dette er et mellemniveau og ser frem til rapporter fra Kommissionen om indvirkningen p miljet , sporbarhed og grsningsteknikker .
Det ventes , at dette frer til en mere omfattende reform , der ivrksttes som led i Agenda 2000-midtvejsvurderingen .
<P>
Landbrugsudvalget venter en positiv reaktion fra Kommissionen p de stillede ndringsforslag .
<SPEAKER ID=80 NAME="McCartin">
Hr. formand , min betnkning for Budgetudvalget er kort , fordi Budgetudvalget blev anmodet om at afgive udtalelse om Kommissionens forslag .
Vi sttter det stort set .
For det frste strmliner det politikken , forenkler den og gr den langt nemmere at forsvare i forbindelse med GATT-forhandlingerne , hvorved landmndene inden for fre- og gedeavl opnr sikkerhed p lngere sigt .
<P>
Vi stillede et ndringsforslag i forbindelse med den individuelle mrkning .
Vi foreslog ikke dermed at bevge os ind p fdevaresikkerhedsomrdet eller for den sags skyld p Landbrugsudvalgets omrde .
Vi nskede blot at sikre , at prmierne udbetales p fr og geder , som rent faktisk eksisterer , og at vi fik et middel til at sikre , at man kunne tlle og gre rede for dyrene .
Da jeg er ansvarlig over for Budgetkontroludvalget for husdyrprodukter , mente jeg , at det var min pligt at indstte det ndringsforslag .
<P>
Jeg kan for mit eget vedkommende sige , at Budgetudvalget har sine ansvarsomrder .
Dette er i store trk et neutralt forslag fra Kommissionen , men Landbrugsudvalget har et ansvar over for landmndene .
Jeg sttter udvalgets holdning i denne henseende .
Jeg sttter fru Doyles ndringsforslag , som blev vedtaget af Landbrugsudvalget .
Hvad angr omkostninger , tilfjede Budgetudvalget ca . 400 millioner euro i horisontale nedskringer , som Rdet trak fra budgettet , s vi tilfjede 400 millioner her til morgen .
Vi tilfjede yderligere 400 millioner euro i forbindelse med dyrevelfrdsforanstaltninger .
<P>
Budgettet i r er reelt 2 % mere end det , vi startede med sidste r , og reelt over 5 % i betragtning af det faktiske resultat .
Jeg og PPE-medlemmerne i Budgetudvalget mener , at der er tilstrkkelige midler til at imdekomme Landbrugsudvalgets anmodning . Hvis Parlamentet og Rdet accepterer fru Doyles holdning , er der tilstrkkelige ressourcer til at finansiere politikken .
Det bliver en overfrsel af penge fra de rige omrder til de fattige omrder , fra de strre landmnd til de mindre .
Det er et socialt og regionalt tiltag , som gr os godt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege det , som min kollega , hr .
McCartin , netop sagde . Han taler p vegne af Budgetudvalget .
Der er penge til at sttte de forslag , som blev vedtaget af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , med en fast prmie p 30 euro og en tillgsprmie p 9 euro .
Pengene er der .
Jeg henstiller til , at mine kolleger sttter Landbrugsudvalgets synspunkter .
Jeg frygter , at aftenens afstemning - p en torsdag - ikke bliver reprsentativ for den store flertalsbeslutning i Landbrugsudvalget om dette sprgsml .
<P>
Fre- og gedeproducenterne i EU har generelt en lavere gennemsnitsindtjening end producenterne i andre sektorer . Dette er isr tilfldet i Nordeuropa , hvor lammene opdrttes i kdproduktionssystemerne .
Iflge Kommissionen mangler EU frekd , i modstning til oksekd og andre varer , og der er under de nuvrende ordninger en stor afvandring fra freproduktionen , isr i Nordeuropa .
Ordningen for oksekd sttter ogs uforvarende denne afvandring , da moderfr i henhold til denne ordning tlles med henblik p ekstensivering , men ikke betales , hvorved de landmnd , som har mulighed for at reducere antallet af fr og ge kvgholdet , opnr strre ekstensivering .
<P>
Den mest omkostningseffektive lsning er ud fra et flles landbrugspolitisk synspunkt at sikre , at ordningen for fr og geder , sammen med indvirkningen af ordningen for oksekd , tilskynder til , at s meget jord som muligt bibeholdes i Europa til freproduktion .
Det er mindst fire gange s dyrt at sttte en dyreenhed af oksekd i forhold til en dyreenhed af frekd .
<P>
Selv om oksekdproducenterne i kraft af deres nuvrende vanskeligheder har brug for al den sttte , de modtager , har de heller ikke interesse i , at der opstr konkurrence mellem " dry stock " -sektorerne i kraft af ubalance i de respektive ordninger .
<P>
Jeg sttter fuldt ud hovedforslaget om en fast , enkel rlig prmie p 30 euro i stedet for den nuvrende uretfrdige , usikre og - fra WTO ' s synspunkt - uacceptable udligningssttte .
Vi sttter ndringsforslagene om fleksibilitet , som sender en besked til Kommissionen om , at der er plads til , at medlemsstaterne kan hndtere denne ordning forskelligt , forudsat at det ikke baseres p enhedsbelbet .
Vi kan ikke sttte ndringsforslagene om identificering og sporbarhed , da dette henhrer under GD V , ikke fordi vi ikke sttter princippet , men fordi det er et andet GD og alene derfor .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil indledningsvis gerne udtrykke anerkendelse af den indsats , ordfreren , Gordon Adam , har ydet . Det glder mig , at ordfreren viser vilje til at sikre fre- og gedeopdrtterne en fremtid , idet deres indkomster generelt er blandt de laveste inden for landbrugssektoren .
<P>
Landbrugsudvalget har med vedtagelsen af betnkningen , som korrekt anfrt af ordfreren , stadfstet et princip , iflge hvilket der ydes en fast grundprmie , en landdistriktsprmie og en supplerende fleksibel prmie , som beror p kriterier , der knytter sig til produkternes kvalitet , til miljet eller den konomiske ordning .
De prmieniveauer , udvalget har fastsat , br imidlertid justeres af plenarforsamlingen , hvis Europa-Parlamentet vil gre sig hb om at pvirke Rdet og fremst som trovrdigt .
Kommissionen foreslr en maksimumsprmie p 28 euro pr. dyr . Landbrugsudvalget har forhjet dette belb til 44 euro , hvilket langt overgr opdrtternes forventninger og i vrigt kan vise sig at vre vanskeligt foreneligt med det budgetmssige rderum .
<P>
P vegne af PSE-Gruppen har jeg derfor genfremsat to af ordfrerens ndringsforslag , som tager sigte p henholdsvis at faststte grundprmien til 25 euro pr. dyr og prmien for avl med henblik p mlkeproduktion - fra moderfr eller geder - til 20 euro .
Nr det glder avl med henblik p kdproduktion faststtes maksimumssttten til 39 euro pr. dyr , hvilket ligestiller fre- og kvgavlere ( diegivende dyr ) for s vidt angr de offentlige prmier pr. ha .
<P>
Dette forekommer mig at vre et logisk rsonnement , eftersom de to typer opdrt ofte sker i samme region og i samme omrde , undertiden p samme bedrift .
Det skal imidlertid bemrkes , at markedssituationen for de to sektorer er forskellig . Mens der er overskud af oksekd , er der mangel p frekd .
Sfremt hektarprmierne ligger p samme niveau , kan det nemt resultere i en udligning af produktionen , idet husdyravlernes valg vil vre pvirket af markedspriserne .
<P>
Nr jeg for s vidt angr grundprmien nsker at fastholde en forskel mellem prmien til kdsektoren og prmien til mlkesektoren , skyldes det i vrigt , at vi i modsat fald ville tilkendegive , at mlkeproduktionen fra fr og geder er uden konomisk interesse , hvilket langtfra er tilfldet .
<P>
Kre kolleger , jeg forventer af de her anfrte rsager , at Europa-Parlamentet i aften sttter disse forslag , som forekommer mig at vre bde realistiske og ansvarlige .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , p vegne af Den Liberale Gruppe kan jeg meddele , at vi i store trk sttter Kommissionens forslag .
Det nye system er bedre end det gamle , som mere eller mindre var et system om manglende betalinger .
<P>
De belb , som nvnes af Landbrugsudvalget , er overdrevne . Derfor sttter vi hr .
Garots og hr . Adams ndringsforslag , som er noget mere beskedne , men giver en god forhandlingsposition over for Rdet .
<P>
Min gruppe har stillet nye ndringsforslag , som vedrrer identificeringen af dyrene .
Det er af meget stor betydning , at kontrolsystemet er klart og tydeligt og nsten fejlfrit , hvis der skal udbetales prmier for dyr .
Derfor skal Kommissionen hurtigst muligt gennemfre et nyt identifikationssystem .
<P>
Endelig , men det siger jeg ikke p vegne af gruppen , har jeg stillet ndringsforslag om , at diger og marskland i Europa ogs skal vre blandt de ugunstigt stillede omrder .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfreren for hans meget hrde arbejde p denne vanskelige betnkning .
Landbruget i Det Forenede Kongerige har i det forgangne r lidt et nederlag , og freavlen er naturligvis ingen undtagelse .
Da 80 % af min egen nation - Wales - er udpeget af EU som mindre gunstig , og da freavl er den eneste mulige landbrugsform i mange dele af Wales , har denne betnkning vidtrkkende flger for Wales , dets bjerge og landmndene i hjlandet , og det samme glder sandelig deres europiske modparter .
Jeg bifalder derfor yderligere konomisk sttte til landmndene i de mindre gunstigt stillede omrder , f.eks. Wales , og jeg tilskynder parlamentsmedlemmerne til at sttte yderligere udbetaling til disse omrder .
<P>
Selv om denne prmie ikke lser den umiddelbare krise fra den ene dag til den anden , er vi ndt til at vedtage forslaget hurtigst muligt for at sikre , at de rlige prmiebetalinger for fr er p plads inden januar 2002 .
Det oprindelige forslag var skuffende , og der er lagt en masse hrdt arbejde i at f den bedst mulige aftale i stand for landmndene i denne henseende .
Selvflgelig nsker jeg , at landmndene fr den mest retfrdige og hjst mulige prmie .
Vi er imidlertid ndt til at holde os inden for budgettet , og derfor sttter jeg fuldt ud hr . Adams forslag om 25 euro , og jeg er sikker p , at Rdet vil betragte dette forslag som en meget bredygtig mulighed i kraft af begrnsningerne .
Hvis tallet sttes hjere end dette , mister man penge til andre sektorer , herunder udviklingen af landdistrikter .
Jeg stemmer imod ndringsforslag 21 , da jeg mener , at ordlyden er for vag , og jeg ser gerne en klausul om , at penge , der fres tilbage til den nationale reserve fra en region eller et land i en medlemsstat , br modregnes for at sikre , at fordelen ved denne fond fastholdes for det givne omrde - det er et meget vigtigt punkt .
<P>
Vi skal beskytte fresektoren , for mister vi flere landmnd fra denne sektor , fr det katastrofale flger for sammenstningen af landdistrikterne , hvor de sm familielandbrug spiller en afgrende rolle .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Sjldent har jeg oplevet strre enighed om behovet for en reform af fre- og gedesektoren .
Ordfreren , Kommissionen , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt landbrugsorganisationerne er enige om behovet for reform .
Det er nu op til Parlamentet og Rdet at lade denne enighed f betydning .
<P>
Der er imidlertid en vigtig bro , som skal krydses , fr det nskede ml kan ns .
Medmindre vi kan n til enighed om niveauet for den konomiske sttte til freavlen , mislykkes dette reformforsg og nedgangen i freproduktionen vil medfre en markant ubalance i den europiske kdsektor , hvorved der lgges strre pres p oksekdsektoren , da landmndene vil skifte fra en slags dyrehold til en anden .
Det er derfor knomisk fornuftigt at ramme en balance nu .
Vi fr ikke flere chancer .
<P>
Vi taler meget om bredygtighed i europisk landbrug .
For mig betyder det fastholdelse af en fornuftig balance mellem alle sektorer , herunder rentabiliteten i den enkelte .
Jeg behver ikke minde Parlamentet om relevansen af freavl i omrder , der ikke egner sig til andre landbrugsformer , og betydningen af at bevare familielandbrugene i de omrder ud fra synspunktet om at udvikle landdistrikterne .
<P>
Jeg nsker dog at anerkende de positive aspekter af Kommissionens forslag , herunder evalueringsudvalgets rapport , forenklingen af procedurerne og indfrelsen af en fast prmie .
Her er jeg dog ikke enig med Kommissionen om beregningsmetoden , som er baseret p en gennemsnitlig beregning .
Den afspejler ikke med rimelighed denne sektors vanskeligheder over en lngere periode .
Jeg stillede under forhandlingen en rkke ndringsforslag .
Mit forslag om en enhedssats p 32 euro fik ikke sttte . Det var baseret p en rkke landbrugskonomers retfrdige og grundige evaluering af det sttteniveau , der er ndvendigt for at genoprette ligevgten i sektoren .
Jeg stttede efterflgende et forslag om 30 euro fra min gruppe , hvilket jeg mener , er det absolutte minimum til at lukke klften og hjlpe med til at genskabe rentabiliteten i sektoren .
Jeg anmoder Parlamentet om ikke at afvige fra dette belb , som kan imdekommes inden for de nuvrende retningslinjer , og sttte ndringsforslagene om kompensation for ekstensivering , landdistriktsprmien og finansiering til udvikling af markedet .
<P>
Jeg er som de vrige medlemmer af Parlamentet bevidst om reformens budgetmssige indvirkning .
Jeg vil gerne advare mod en reform af sektoren for frekd p bekostning af andre sektorer , isr oksekdsektoren .
De mennesker , der finder glde ved at ppege , at landbruget udgr nsten 50 % af budgettet , br huske p , at denne generelle sttte i lige s hj grad er sttte til forbrugerne , som den er sttte til landbruget , der udgres af de mennesker , der forventes at garantere fdevareforsyningen og -kvaliteten og p samme tid fastholde miljet i landdistrikterne .
<P>
Dem , der mener , at landbruget modtager for meget sttte , br bide mrke i det fortsat faldende antal landbrugsfamilier og sprge sig selv , hvorfor det sker .
Vi br efter min mening rbe vagt i gevr over de unges manglende lyst til at sl sig p landbrug og overveje konsekvenserne for fdevaresikkerheden og beskftigelsen i sektoren for landbrugsfdevarer .
Ved evalueringen af landbrugets relevans for den europiske konomi og verdenskonomien kan man ikke anvende de samme konomiske kriterier som p andre sektorer .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , jeg vil gerne undskylde mit fravr .
Landbrugsudvalgets indstilling gr i en mere positiv retning end Kommissionens forslag , uden at det dog ndrer vsentligt p situationen for fre- og gedeopdrt .
<P>
Vi finder f.eks. forslaget om en stigning i prmieringen og den srlige sttte , der ikke er steget siden 1993 med det resultat , at de er blevet helt udhulet af inflationen , for positivt .
Positivt er ogs forslaget om mere elastiske forudstninger for at f supplerende sttte .
Forslaget om at bibeholde forskellen i sttten til blandet produktion af kd og mlk er derimod ikke positivt . Som begrundelse for at bevare denne forskel bruger indstillingen den ekstra indtjening , indehaverne af enheder til blandet produktion har i forhold til dem , der udelukkende producerer mlk .
Men den sammenligner usammenlignelige enheder , for kdproduktionsenhederne , der isr findes i de nordlige lande , er store virksomheder , der sikrer en tilfredsstillende indtgt og fortjeneste til deres ejere , mens enhederne med blandet produktion , der isr findes i Middelhavslandene , er familiebrug i de mest golde regioner , der ikke sikrer deres ejere en indtgt , man kan overleve p . Det betyder , at disse regioner r efter r sygner hen og affolkes .
I mit land er kvoterne til dyrehold ikke steget for noget brugs vedkommende siden 1989-1991 .
<P>
Indstillingen accepterer logikken med kvoterne og forsger faktisk at forsknne den med forslag til , hvordan de skal forvaltes , selv om EU ' s selvforsyning af fre- og gedekd kun ligger p ca . 80 % , og selv om fre- og gedeopdrt isr finder sted i de fattigste af EU ' s regioner , der som oftest ikke har andre erhvervslsninger , og fre- og gedeopdrtterne tilhrer EU ' s fattigste socialgruppe .
Hvis man virkelig var indstillet p at sttte indkomsten i disse regioner og til fre- og gedeopdrtterne , skulle man ophve kvoteordningerne , ge sttten samt indfre andre supplerende tilskyndelser .
En sdan politik ville modvirke affolkningen af de bjergrige og hovedsageligt golde egne , mens den samtidig ville sikre EU ' s selvforsyning af fre- og gedekd .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , krisen inden for husdyravlen i de europiske lande antager et hidtil uset omfang .
Hvis vi ikke bremser denne udvikling , fr det skbnesvangre flger for de europiske konomier og samfund og for livet i EU-landene generelt .
Nr det glder kvgsektoren , oplever man fortsat svigtende afstning , uagtet at kommissr Fischler sger at berolige og lader forst , at vi nu har lagt krisen bag os .
I mit eget land kan jeg eksempelvis konstatere , at kvgavlerne ikke kan afstte deres dyr , selv om de slges til urimeligt lave priser , som end ikke dkker produktionsomkostningerne .
Hblsheden breder sig .
Vi oplever hver dag , at kvgavlere m indstille virksomheden under ulykkelige omstndigheder .
Det vil vre politisk selvmord , hvis vi blot forholder os afventende , mens antallet af husdyravlere falder drastisk .
<P>
Nr det glder freavlen , m jeg understrege , at EU i hj grad mangler frekd . Og ser man p aldersfordelingen blandt opdrtterne , kan man med ret stor sikkerhed forudse , at manglen vil tiltage i de kommende r .
Freopdrtternes indkomster ligger blandt de laveste inden for landbrugssektoren , hvilket ogs Kommissionen erkender .
Som flge af de aktuelle konjunkturer oplever man ogs inden for denne sektor , at mange opdrttere befinder sig i en hbls situation og m indstille virksomheden p grund af utilstrkkelig indtjening .
Dette betegner ikke blot en menneskelig og social tragedie . Det har ogs dramatiske flger af kologisk art , idet fre- og gedeavl ofte er sidste vrn mod braklgning i vanskeligt stillede landbrugsomrder .
Landbrugsudvalget har derfor fundet det ndvendigt , at Kommissionens forslag forbedres markant for at forenkle og styrke sttten til denne sektor og lgge den i faste rammer . Der er tale om en sektor , som er hrdt ramt , og som har stor betydning i konomisk , social og kologisk henseende .
Opns den forndne styrkelse , kan man med denne sttte give opdrtterne mulighed for omstilling . De forslag , der er stillet , er sammenhngende og tager sigte p at bringe sttteordningerne til freavlen i overensstemmelse med ordningen for ammeker , samtidig med at man holder sig inden for de budgetmssige rammer , idet den flles markedsordning for fre- og gedekd ikke er s omkostningstung , da opdrtterne generelt har et ringe antal kunder .
Forslagene er ligeledes i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser , eftersom den foreslede reform tager sigte p at gre sttten uafhngig af en indkomstsikringsordning , der kan tjene som sikkerhedsnet .
<P>
Der er behov for at stabilisere og styrke freavlen i den aktuelle situation , idet denne sektor ellers helt vil forsvinde i en rkke regioner .
Sektoren forventer en reform , som er storsindet og ansvarlig , og disse forventninger indfries med Landbrugsudvalgets forslag .
Jeg hber , Europa-Parlamentet vil vedtage disse , og at Rdet vil vise sig velvilligt .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , Kommissionens forslag om at oprette en rlig enhedsprmie er positivt , fordi det forenkler og gr landmndenes indtgt mere stabil .
P en del punkter er det imidlertid mangelfuldt og utilstrkkeligt .
<P>
Det frste punkt er det utilfredsstillende niveau for den foreslede prmie p 21 euro , der stadig afspejler en forskelsbehandling af de sm drvtyggere i forhold til de store drvtyggere .
Derfor vil Landbrugsudvalgets forslag om 30 euro afbde denne forskelsbehandling .
Hvis dette forslag ikke stttes af et flertal i forsamlingen , vil jeg selvflgelig sttte ethvert niveau , der bidrager til dette ml .
<P>
Det andet punkt er den fortsatte forskelsbehandling mellem fr til kdproduktion p den ene side og fr til mlkeproduktion og geder p den anden , hvor de sidste kun modtager 80 % af den prmie , som tildeles fr til kdproduktion .
Landbrugsudvalgets forslag sigter ogs p at afbde denne urimelighed ved at gre alle prmier ens .
<P>
Det tredje punkt har at gre med , at der ikke findes fleksibilitetsmekanismer , der tillader medlemsstaterne at indfre visse tilpasninger til nationale og regionale forhold .
Landbrugsudvalgets ndringsforslag , der sigter p at oprette en tillgsprmie under visse betingelser , vil forbedre den flles markedsordning enormt og samtidig gre den mere realistisk og adkvat .
<P>
Som Kommissionen selv konstaterer i sin begrundelse , har fre- og gedeproducenterne de laveste indkomster af alle kdproducenter , hvilket forstrkes af , at 80 % af alle moderfr og -geder , som der indgives prmieansgninger for , findes i omrder , der p n gang er fjerntliggende og ugunstigt stillede .
Af denne rsag , og fordi vi har at gre med en mangelsektor , der kun producerer 80 % af EU ' s forbrug , bliver det meget vigtigt at indfre de nvnte korrektioner ligesom at ge tillgsprmien for ml 1-regioner .
<P>
Jeg hber derfor , at Europa-Parlamentet vedtager disse forslag , og at landbrugsministrene , samlet i Rdet , vil gre deres arbejde rigtigt og antage Parlamentets holdninger .
Til slut vil jeg gerne hylde det arbejde , som Gordon Adam har udfrt . Han har vret en fremragende ordfrer , der har ydet en stor indsats , og jeg takker ham for hans forbilledlige sttte .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , ud over at lyknske ordfreren , hr . Adam , med dette fremragende arbejde , vil jeg sige til Kommissionen , at dette forslag mangler en terminologisk tilpasning af henvisningerne til kn .
Det glemmes hele tiden , at der findes kvindelige producenter og kvgavlere .
Jeg anmoder Kommissionen om at gennemfre denne terminologiske knstilpasning i dette forslag , og , hr. kommissr , De kan ogs gre det i alle de andre forslag , sig det til Deres tjenestegrene .
Bag denne tilsyneladende formelle anmodning ligger mit strke nske om , at vi i fremtiden anerkender den vigtige rolle , som kvindelige landbrugere spiller .
<P>
For det andet , hr. kommissr , indbefatter Deres forslag en renationalisering , som vkker store bekymringer , fordi den p en vis mde skaber prcedens p dette omrde .
For at disse bekymringer ikke skal udvikle sig til protester , br De derfor kompensere for denne ulempe ved Deres forslag ved at forge prmierne .
Det anmoder vi enstemmigt om , og jeg hber ikke , at De vender det dve re til Parlamentets forslag .
<P>
Endelig skal jeg sige , at dette sikkerhedsnet , der skal kompensere for den faldende indtjening , som bde kvindelige og mandlige landbrugere og producenter udsttes for i krisetider , er et strlende initiativ , som alle kan g ind for .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det arbejde , der er udfrt forud for den nye markedsordning .
Den indeholder to grundlggende faktorer , som sttter alle de indlg , hvori man forsger at fremme og betone disse erhverv .
Den frste er , at det er meget vigtigt for regionerne - ligefrem livsvigtigt for omfattende omrder - og det andet er , at vi kan producere meget mere - sledes som man har hrt i dag - fordi vi har underproduktion af disse produkter .
Derfor er alle bestrbelser p at betone , hjlpe og genoplive disse produkter og produktionsretninger arbejde til flles fordel . Det er den billigste og mest optimale omrdepolitik , og det er et omrde , hvor landbrugssektoren helt klart har mangler .
Her om nogen steder er en vis form for Robin Hood-politik virkelig god og nyttig .
Jeg hber , at de synspunkter , som gr ind for at sttte disse ting med store summer , vinder under afstemningen .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , Kommissionens forslag fastholder strategien om at adskille produktionssttte fra priser med det argument , at det forenkler den nuvrende markedsordning .
Der er blot det forhold , at den faste prmie pr. dyr er klart for lav , fordi grundprisen ikke er steget siden 1993 .
Godt nok skal den nuvrende ordning forenkles , men der skal ogs - som ordfreren har sagt det - tages hensyn til , at opdrt af fr og geder er srlig vigtigt i de ugunstigt stillede omrder af Fllesskabet , hvor det isr findes , hvorfor enhver reform af den flles markedsordning m have som sit fundamentale ml at forbedre fre- og gedeproducenternes indtjening .
<P>
Derudover m der tages hensyn til , at fre- og gedeproducenternes relative stilling i de senere r er blevet svkket .
Det er derfor positivt - og jeg sttter det - at hve sttten pr. dyr til 30 euro og tillgssttten til 9 euro for de ugunstigt stillede regioner , eftersom det drejer sig om en sektor , hvis produktion er koncentreret i ugunstigt stillede omrder , hvor bedrifternes lnsomhed er beskeden , selv om de spiller en vigtig rolle for at bevare landbrugserhvervet i disse regioner , og i visse tilflde er den eneste mulige konomiske aktivitet .
Det er ligeledes positivt , at sondringen mellem fr til mlkeproduktion og fr til kdproduktion forsvinder , og at geder tilgodeses med den samme forhjelse .
Jeg gr ogs ind for den nye sttte p 5 euro p grund af denne sektors vanskeligheder , selv om man m vre p vagt over for faren for renationalisering via oprettelse af nationale belb .
Jeg hber derfor p en positiv reaktion fra plenarforsamlingen - og isr fra Kommissionen - p denne betnkning , og at fre- og gedeproducenterne finder , at nogle af deres vsentligste nsker er blevet imdekommet .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , der er enighed i Parlamentet om denne reforms betydning , om at forenkling er godt og om freavlens store betydning . Hr .
Adam har p alle de omrder gjort et godt stykke arbejde .
Jeg m dog erklre mig uenig med ham p t omstridt omrde , nemlig : Hvad bliver det samlede stttebelb til freavlerne ?
<P>
Jeg er dybt skuffet over , at Socialdemokraterne , De Liberale og nationalisterne fortller Parlamentet , at de alle agter at stemme for at nedskre Landbrugsudvalgets henstilling med mindst 5 euro til hvert dyr .
Det anfrer de p baggrund af budgettet , men i den del af Det Forenede Kongerige , som jeg reprsenterer , nemlig Wales - ligesom hr . Wyn , der desvrre ikke lngere er her - har vi vret vidne til , at et enormt antal dyr er blevet slagtet p grund af mund- og klovsyge .
Vi ser en forkrblet sektor .
Vi har en situation , hvor der i dag overhovedet ikke er tillid til landbruget , og , som det s rigtigt er blevet sagt , hvis man ser p et omrde som Wales , nytter det ikke at tale om landbrugerens mangesidede virksomhed .
Det nytter ikke at tale om at overfre penge til fllesskabsordninger og forbedre den offentlige transport i landdistrikterne .
Vi er ndt til at sikre get konomisk sttte til de freavlere , der ikke har noget konomisk alternativ .
<P>
Der er i dag freavlere i min valgkreds , som stiller sprgsml om , hvorvidt de overhovedet br genopbygge en ny bestand efter mund- og klovsygen .
Jeg nsker at sige til hr . Adam , at hans regering ikke hjlper dem ved at give udtryk for , at de ikke agter at fortstte den tidligere kompensationsordning samtidig med , at de ikke fortller , hvad de ptnker at stte i stedet .
Det er med til at ge den eksisterende desperation i landdistrikterne .
Endnu en gang hrer vi alts varme ord om sektoren , men landmndene vil se handling , og det er ensbetydende med at sttte Landbrugsudvalgets henstilling om maksimal sttte til de hrdt pressede freavlere .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Rodrguez Ramos">
Hr. formand , Kommissionens forslag er tilfredsstillende , fordi der gres en stor forenklingsindsats ved erstatte den variable prmie med en enhedsprmie , hvilket betyder , at sektoren p forhnd vil vide , hvilket belb den vil modtage , og den vil dermed ikke lngere vre udsat for den usikkerhed , den har mttet leve med hidtil .
<P>
Vi sttter naturligvis , at prmien garanterer producenten en acceptabel indtjening , og personligt mener jeg , at denne indtjening br vre ens for producenter af tunge og lette fr , som det blev vedtaget i Landbrugsudvalget .
Fremlk er ikke reguleret p markedet ligesom komlk , og mlkeindtjeningen udlignes af en mindre indtgt fra kdproduktionen , isr i middelhavslande , hvor blandede bedrifter - fr , mlk , kd - betyder , at disse dyr slagtes , nr de vejer mindre , isr ogs p grund af spisevaner .
<P>
Hvad angr den tillgsprmie , som Landbrugsudvalget foreslog og vedtog , skal jeg sige , at Kommissionen br vre meget opmrksom p , at denne tillgsprmie under ingen omstndigheder m fre til , at den linere prmie , prmien pr. dyr og landdistriktsprmien reduceres .
Kommissionen skal forst , at det , som Parlamentets udvalg nsker , er en stigning i prmien , og at den skal inddeles i tre : en prmie pr. dyr , en landdistriktsprmie og en tillgsprmie for p den mde at kunne hjlpe staterne i henhold til fleksibilitetsprincippet .
Derfor beder jeg Dem indtrngende om ikke at udnytte denne nyskabelse til senere at snke prmien pr. dyr og landdistriktsprmien .
<P>
Til sidst vil jeg sige - og det ved kommissren udmrket - at denne sektor bidrager vsentligt til at prge landskabet og til alle de miljfunktioner , som vi siger , at vi vil vrne om i denne nye , fremtidige flles landbrugspolitik .
Derfor mener jeg , at det ville vre et vigtigt politisk budskab , hvis vi i denne flles markedsordning og i denne sektor virkelig garanterede en indtjening , der kunne belnne de nonfoodtjenester , som denne form for kvgbrug giver Fllesskabet .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at lyknske Kommissionen med det forelagte forslag , isr fordi det vil forenkle den flles markedsordning og give sektoren sikkerhed og stabilitet , og ogs ordfreren , fordi han har forstet at forene de forskellige interesser i Parlamentet uden at sky nogen anstrengelser .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at lytte til det politiske budskab fra Parlamentet , der anmoder om en forgelse af prmien , som ganske vist er stor , men den er ikke blevet ndret siden 1994 , den er stagneret .
Derfor er dette en af de sektorer inden for de flles markedsordninger , der modtager mindst sttte og forskelsbehandles mest .
<P>
Jeg mener , at forslaget fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er fornuftigt .
Derfor vil vi ikke sttte de ndringsforslag , som er blevet stillet efterflgende , for vi mener , at nogle af dem - hr .
Mulders - br indg i en anden sammenhng , selv om vi ikke er uenige i det , han siger , og andre er i modstrid med det , der allerede var blevet diskuteret og opnet enighed om i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og derfor ville de slre Parlamentets politiske budskab .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om i sin diskussion med Rdet at gre den ndvendige indsats for at give sektoren det , den har brug for .
Eftersom den har gjort denne indsats med forslaget , bde hvad angr forenkling af prmierne og den faste prmie , og hvad angr medlemsstaternes muligheder for at forvalte disse prmier , br den ogs gre en fornuftig budgetmssig indsats - som Budgetudvalget heller ikke modstter sig - for at sektoren kan f anerkendt det ml , som den finder ndvendigt .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg bifalder absolut Kommissionens forslag om en reform af markedsordningen for fre- og gedekd .
De tidligere talere har ogs allerede vret inde p alle grundene til at bifalde forslaget .
Jeg vil ogs gerne rette en hjertelig tak til vores ordfrer for hans arbejde .
<P>
Efter min mening er et af de vigtigste punkter den nye udformning af prmierne .
Indfrelsen af en samlet prmie er et stort fremskridt .
Jeg vil dog gerne understrege , at det belb , der foresls af Kommissionen , er alt for ringe .
Denne prmie skal ogs udgre et incitament for fre- og gedeopdrttere , og her taler vi om 30 euro og ikke mindre .
I denne forbindelse skal prmien for landmndene , uanset om de producerer moder- eller malkefr , vre den samme .
Der er nemlig ikke rigtig nogen begrundelse for en differentiering .
<P>
Jeg mener ogs , at tillgsprmien p 9 euro for moderfr og modergeder er rimelig netop under de vanskelige betingelser i de ugunstigt stillede omrder .
Okse- og frekdspriserne flges normalt ad , hvorfor en ulige behandling af de to sektorer , hvad angr prmiernes udformning , heller ikke kan begrundes .
Tvrtimod er man , i strig og i mange andre europiske lande , underforsynet med frekd .
Hvis vi ikke skaber nogle fornuftige betingelser her og sikrer denne sektors eksistens , fortrnger vi fre- og gedeopdrtterne til andre omrder som f.eks. oksekdssektoren , eller ogs indstiller de fuldstndig produktionen .
Det ville vre en uklog politik .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at fre- og gedehold ikke kun skal stttes i de omrder , der ikke frembyder nogen alternativer , men ogs i de omrder , hvor fre- og gedehold udgr en traditionel produktion .
Jeg hber derfor , hr. formand , at Kommissionen og Rdet vil flge dette fornuftige forslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , frst og fremmest bifalder jeg forslaget .
Det er mske nok meget forsinket , men bestemt velkomment .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at lyknske ordfreren med en fremragende betnkning om dette meget vigtige emne .
<P>
Freproduktionen er isr vigtig i bjergomrderne , ikke kun p grund af miljet og dens rolle i samfundsstrukturen , men fordi freproduktionen i rhundreder har vist sig at vre et af de vigtigste produktionsaspekter i landbrugssektoren .
<P>
Landmndene i Det Forenede Kongerige har lidt meget under mund- og klovsygen .
Jeg erkender , at vi i Nordirland har haft en klar fordel i forhold til vores kolleger i Storbritannien , herunder de priser , vi har fet p den seneste .
Vores producenter har vret meget heldige .
Landmndene har i de seneste r fet mindre for frene end for 15 r siden , og de modtager mindre sttte .
Kan det undre , at de unge landmnd og freavlere forlader sektoren ?
Vi er ndt til at sprge os selv , hvordan vi bedst sttter dem .
<P>
Jeg vil gerne gre det helt klart : Jeg sttter ndringsforslaget om de 30 euro ved afstemningen i eftermiddag .
Jeg hber , at De alle vil vre til stede for at stemme for dette ndringsforslag , for vi er ndt til at udvise det politiske lederskab , som dette krver .
Fresektoren har alt for lnge stet drligt .
Den har stet drligt i forhold til sektoren for mlk , oksekd , tobak og vin .
Den har stet drligt , fordi den har manglet en kraftig stemme i Europa .
<P>
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dette forslag , da det gr systemet mere fair , end det hidtil har vret .
Jo , der vil vre budgetproblemer , men dem kan vi lse .
Jeg beder Parlamentet om sttte .
<SPEAKER ID=97 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at rette en hjertelig tak til Dem , hr . Adam , for at have udarbejdet betnkningen og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for de bidrag , de har ydet under forhandlingerne i udvalget , og for dagens forhandling .
<P>
Jeg er desuden taknemmelig , fordi det er vigtigt , at vi fremskynder dette forslag og snart stter det under afstemning , sledes at det s forhbentlig ogs kan blive vedtaget i Rdet hurtigst muligt , og denne reformerede markedsordning for fre- og gedekd kan trde i kraft den 1. januar til nste r , og prmierne kan blive udbetalt i henhold til denne nye ordning allerede til nste r .
<P>
Reformforslagets vigtigste punkt er - det er der jo ogs mange , der har understreget - erstatningen af de variable udligningsstttebelb med en fast sttte .
Det giver en lang rkke vsentlige fordele .
Den nye sttte er stabil .
Den kan ogs beregnes p forhnd .
Dermed opnr landmanden ogs en tilsvarende sikkerhed i sin planlgning .
Sttten er frem for alt ogs langt mindre bureaukratisk , fordi de samlede omkostningskrvende rapporteringer af priser , af hvilke deficiency payments for jeblikket afledes , og de samlede komplekse beregninger i denne forbindelse bortfalder .
<P>
Derudover er sttten selvflgelig ogs langt , langt mere forstelig for fre- og gedeopdrtterne .
Den gr det muligt for producenterne at reagere rigtigt p de pgldende markedskrav , fordi sttten jo forbliver upvirket af prisudviklingen .
Desuden sikrer Kommissionens forslag budgetstabilitet , og det stemmer som helhed frem for alt ogs bedre overens med WTO ' s mlstninger .
<P>
Jeg tror , at der , hvad disse principper angr - det har forhandlingen ogs vist - er bred enighed .
<P>
Lad mig komme kort ind p de vigtigste ndringsforslag .
Nogle forslag vedrrer nogle meget velkomne forbedringer af ordlyden .
Derfor kan jeg f.eks. udmrket godkende ndringsforslag 11 , fordi en mere prcis definition af " producent " og " bedrift " i vsentlig grad bidrager til en bedre forstelse af forordningen .
<P>
Jeg gr ligeledes ind for ndringsforslag 16 , i hvilket det foresls at betale prmien frem til den 31. marts og ikke til den 30. juni .
Dermed fr producenten prmien endnu tidligere .
<P>
Jeg bifalder ogs forslaget om at ndre definitionen af producenter i ugunstigt stillede omrder , men mener dog , at man kunne forenkle definitionen yderligere .
Derfor br ndringsforslagets ordlyd tilpasses yderligere .
<P>
Derimod forekommer det mig ikke ndvendigt , sdan som det foresls i ndringsforslag 44 , at specificere tillgsprmien for diger eller marskomrder .
Disse burde allerede vre omfattet af ordningen for ugunstigt stillede omrder .
Derfor forekommer dette ndringsforslag mig egentlig ikke at vre ndvendigt .
<P>
ndringsforslag 1 , 6 , 9 , 22 , 36 og 37 anser jeg ligeledes for overfldige respektive uhensigtsmssige i forordningens kontekst .
<P>
Andre forslag vedrrer kravet om en vis fleksibilitet , der ville gre det muligt for medlemsstaterne at sttte sektoren yderligere og isr forvalte de kvoter , der tilkommer de enkelte medlemsstater , bedre og mere aktivt .
<P>
De sprgsml , der er rejst i forbindelse med denne forhandling , vedrrer en lang rkke aspekter og muligheder , der gr lige fra ekstensivering og miljinteresser til udvikling af kvalitetsprodukter , forbedring af markedsfringsstrukturer og skabelse af producentfllesskaber .
Til det vil jeg gerne sige , at jeg godt nok ikke umiddelbart kan acceptere ndringsforslagene , men at jeg udmrket forstr det budskab , der nskes formidlet med dem .
Jeg vil derfor gerne forflge det bagvedliggende nske for at finde lsninger , der i hjere grad tager hensyn til sektorens forskellige krav i de enkelte lande .
Der skal dog vre tale om enkle lsninger .
Vi skal , efter min mening , ikke skabe et nyt bureaukrati .
<P>
Det samme gr sig gldende for ndringsforslag 25-30 om de nationale finansielle rammer , der ligeledes br ses i sammenhng med forslagene om strre fleksibilitet .
Det skal sikres , at ogs disse rammebestemmelser er anvendelige i praksis og kan opfylde de ml , der anfres i de pgldende ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 12 , 13 og 15 er egentlig de forslag , der har den strste direkte virkning .
De vedrrer alts det diskuterede sprgsml om en forhjelse af prmien til 30 euro for alle producenter og en forhjelse af tillgsbelbet for producenter i ugunstigt stillede omrder til 9 euro .
Hvis man fulgte disse forslag , ville udgifterne stige til 2,7 milliarder euro .
<P>
Ogs de - som De har kaldt dem - mere moderate ndringsforslag 45 og 46 ville medfre merudgifter p omkring 385 millioner euro .
<P>
Vi har indrettet vores forslag efter de finansielle rammer , der blev aftalt i Berlin , og jeg beklager , at jeg derfor ikke kan tage hensyn til Deres overvejelser - isr i betragtning af at regeringscheferne ved pratisk taget hvert topmde understreger betydningen af og det uforanderlige ved denne finansielle ramme .
<P>
Jeg m ogs forkaste forslaget om at yde samme sttte til fremlks- og gedemlksproducenter som til landmnd , der kun producerer kd .
<P>
Derimod har jeg med interesse noteret mig ndringsforslag 31 og 35 , i hvilke der foresls tillgsprmier i tilflde af et betragteligt prisstyrt .
Forslaget til forordning foreskriver dog allerede en form for sikkerhedsnet , der trder i kraft ved markedsforstyrrende prisfald .
Derfor kan jeg ikke tilslutte mig ndringsforslaget i denne form .
<P>
ndringsforslag 20 om ikke at inddrage de frste 15 freenheder i beregningen af bestningsttheden som led i oksekdsordningen ppeger et problem , der egentlig ikke henhrer under denne ordning , men derimod under markedsordningen for oksekd , og jeg m derfor forkaste forslaget i denne forbindelse .
Jeg vil dog gerne forsikre Dem om , at vi som led i vores midterm review , nr vi drfter ordningen for oksekd og dens funktion , vil komme tilbage til dette punkt .
<P>
ndringsforslag 5 , 7 og 33 vedrrer import fra tredjelande .
Disse forslag er desvrre i modstrid med de internationale forpligtelser , vi har indget , og kan af denne grund heller ikke accepteres .
<P>
Et andet vigtigt aspekt vedrrer sporbarheden .
I ndringsforslag 8 foresls det at redegre ogs for dette i den rapport om miljvirkningerne af fre- og gedeopdrt , der skal fremlgges senest den 31. december 2005 .
Det forstr jeg , og jeg kan ogs udmrket tilslutte mig Deres bevggrunde , men mener dog , at dette problem egentlig skal lses inden for en kortere frist , og at vi ikke kan vente til den 31. december 2005 .
<P>
Det frste skridt i retning af en bedre sporing af flytninger krver , at der etableres et plideligt mrknings- og registreringssystem .
Da et tilsvarende forslag skal baseres p et andet retsgrundlag , passer de foreslede ndringer ganske enkelt ikke ind i denne forordnings kontekst , fordi det tilsvarende retsgrundlag ville mangle i forordningen .
Jeg mener dog , at en del af ndringsforslag 42 , iflge hvilket der udlses en prmie , nr mrknings- og registreringsbestemmelserne overholdes , er fornuftigt .
Jeg vil i hvert fald stille Rdet et sdant forslag .
<P>
ndringsforslag 19 vedrrer medlemsstaternes mulighed for at yde strre fleksibilitet ved fastlggelsen af ventefrister .
Dette skal reguleres i forbindelse med gennemfrelsesbestemmelserne .
Her er der alts ikke behov for en afgrelse fra Rdets side , det henhrer derimod under Kommissionens kommpetenceomrde .
For at undg svig er det derfor ogs ndvendigt at skabe et operativt effektivt mrknings- og registreringssystem .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang takke for betnkningen og ndringsforslagene .
P nogle omrder er der konsensus , p andre omrder vil jeg viderelede Deres anliggende til Rdet , selv om jeg formelt ikke kan acceptere ndringsforslagene i deres nuvrende form , og desvrre er der ogs nogle forslag , som jeg ikke har mulighed for at give finansielt tilsagn til , og som jeg derfor ikke kan acceptere .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=3>
Genbning af Mont Blanc-tunnellen
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om genbning af Mont Blanc-tunnellen .
<SPEAKER ID=100 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , den tragiske ulykke i Sankt Gotthard-tunnellen i gr morges erindrer os om den tragiske brand den 24. marts 1999 i Mont Blanc-tunnellen .
Men fr jeg siger noget om genbningen af Mont Blanc-tunnellen , vil jeg gerne p Kommissionens vegne give udtryk for min dybtflte deltagelse over for familierne til de omkomne og ligeledes kondolere over for de schweiziske myndigheder og den schweiziske befolkning .
Selv om rsagerne til ulykken endnu ikke kendes , rejser denne hndelse igen p en yderst presserende og dramatisk mde sprgsmlet om sikkerheden i lange vejtunneller .
<P>
Genbningen af Mont Blanc-tunnellen krver ikke Kommissionens samtykke .
Beslutningen trffes udelukkende af de franske og italienske myndigheder .
<P>
Den forestende genbning af tunnellen har dog givet anledning til mange nye kontroverser .
Det handler frst og fremmest om at sprre tunnellen for lastbiltrafik , et nske , beboerne i Chamonixdalen har nret allerede lnge fr brandkatastrofen .
Kommissionen mener dog , at genbning af tunnellen udelukkende skal ske p grundlag af sikkerhedskriterier og skal forudstte , at alle sikkerhedskrav er opfyldt .
<P>
Iflge Kommissionens informationer er tunnellen nu under ledelse af de franske og italienske myndigheder blevet forsynet med moderne sikkerhedsudstyr .
Der er oprettet et elektronisk redningskoordinationscenter , de elektriske installationer er udskiftet totalt , ventilationsanlgget er moderniseret , og der befinder sig ventilerede beskyttelsesrum med 300 m ' s afstand og ndholdepladser med 100 m ' s afstand .
<P>
Derudover er driftspersonalets og redningstjenesternes uddannelsesniveau blevet hjnet betydeligt .
Med henblik p en mere omfattende sikkerhed er der ogs truffet nye bestemmelser om minimumsafstande mellem de kretjer , der krer i tunnellen .
Endelig er de to oprindelige driftsselskaber , det franske ATMB og det italienske SITMB , blevet erstattet af en flles forvaltningsstruktur , et vigtigt skridt , nr man tnker p , at det store antal ofre iflge de forskellige tekniske rapporter , der blev udarbejdet efter brandkatastrofen , bl.a. skyldes den drlige koordinering mellem de to driftsansvarlige parter .
<P>
Kommissionen har bidraget med 22,5 millioner euro til reparationsarbejderne , der belber sig til ca .
200 millioner euro . P grund af ulykken og de to efterflgende brandkatastrofer i strig - branden i Tauern-tunnellen den 25. maj 1999 som flge af en pkrselsulykke med 12 dde og branden p Kaprun-gletscherbanen den 11. november 2000 , der kostede 156 mennesker livet - s Kommissionen sig foranlediget til derudover at undersge i samarbejde med eksperter , hvordan sikkerheden i tunneller bedst kan optimeres .
Vores konklusioner indgr i hvidbogen om trafikpolitikken indtil 2010 .
<P>
I bevidstheden om at tunneller spiller en vigtig rolle for talrige grnseoverskridende trafikforbindelser , planlgger Kommissionen at udarbejde europiske bestemmelser .
Dermed skal der skabes de ndvendige forudstninger for at garantere brugerne af vej- og jernbanetunneller , isr tunnellerne i det transeuropiske net , et hjt sikkerhedsniveau .
I begyndelsen af 2002 vil Kommissionen stille Europa-Parlamentet og Rdet et forslag desangende .
<P>
Den seneste ulykke understreger endnu en gang den grundlggende betydning af kontrollen med trafikstrmmene gennem Alperne .
Det str meget hjt p Kommissionens prioritetsliste omgende at udbygge og ibrugtage de to jernbaneforbindelser , der blev nvnt allerede i retningslinjerne for det transeuropiske trafiknet fra 1996 , nemlig forbindelsen Lyon-Torino og strkningen gennem Brennerpasset .
<P>
Kommissionen har gentagne gange informeret de ansvarlige ministre herom og opfordret dem til at trffe foranstaltninger , der er ndvendige med henblik p en fremskyndelse af projektet , og isr ogs til at overveje finansieringen heraf . I den forbindelse br man ikke udelukke offentlig-retlige partnerskaber .
<P>
Ud over etableringen af nye infrastrukturelle anlg , hvor der vil blive taget hensyn til en stor del af varetransitten i regionen , vil Kommissionen , sdan som den har bebuddet i sin hvidbog , formulere minimumsbestemmelser om sikkerhed i tunnelrr .
I hvidbogen foreslr Kommissionen ogs et nyt koncept til trafikinfrastrukturgodtgrelser for i hjere grad at tage hensyn til de enkelte trafikformers eksterne omkostninger .
<P>
Denne nye tarifpolitik br i hj grad bidrage til , isr i flsomme regioner som Alperne , at skabe et afbalanceret forhold mellem trafikformerne og begunstige de mest miljvenlige blandt dem .
Derudover vil Kommissionen som led i sin strategi for en bredygtig mobilitet foresl en revision af eurovignetdirektivet for p den mde at muliggre finansieringer p tvrs af nye jernbaneinfrastrukturer .
<P>
I overensstemmelse hermed har Kommissionen desuden foreslet p Det Europiske Fllesskabs vegne at undertegne trafikprotokollen til alpekonventionen , som er et politisk signal om skabelse af et afbalanceret forhold mellem trafikformerne , ogs selv om de pgldende bestemmelser i det enkelte tilflde vil kunne hndhves med en vis fleksibilitet .
<P>
Generelt ptnker Kommissionen at gre de europiske trafiksystemer bredygtige og derved tage hensyn til miljmlene p mellemlangt og langt sigt .
Dette punkt vil Kommissionen komme nrmere ind p i en meddelelse til nste r .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sdan som kommissr Fischler s rigtigt gjorde , kan vi ikke indlede en forhandling om dette emne uden at minde om de 10 ofre , som Sankt Gotthard-tunnellen krvede for kort tid siden , men vi m heller ikke undlade at minde om , at der netop her til morgen fandt endnu en ulykke sted i Sankt Bernhard-tunnellen .
Det lader nsten til , at det er en sammensvrgelse for at f os til at udvise strre ansvarlighed , nr vi skal drfte forslaget om , hvorvidt det er hensigtsmssigt at genbne Mont Blanc-tunnellen .
<P>
Jeg er ikke i tvivl i den forbindelse - og det kommer jeg til senere - men der er mange overvejelser , som man skal gre sig forud for denne stillingtagen .
Frst og fremmest skal man huske , at ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen er direkte forbundet med ulykken i Mont Blanc-tunnellen , hvor 39 mennesker som bekendt mistede livet den 24. marts 1999 . Men der er en endnu mere direkte forbindelse end den , vi husker , og den er det rimeligt at minde om .
Der er en rsagssammenhng , for det str klart for alle , at den trafik , som ikke kunne foreg igennem Mont Blanc-tunnellen i de over to et halvt r , hvor den var lukket , skbnesvangert nok kom til at foreg gennem andre alpepas , ikke mindst gennem Sankt Gotthard-tunnellen , som nu ogs er lukket , men ogs via Brenner , Tarvisio og hele Alpeomrdet , der kort sagt absorberede det trafikoverskud , som tidligere - nemlig fr lukningen - passerede gennem Mont Blanc-tunnellen .
<P>
Det skal sledes siges , at ulykkens rsag er ret forudsigelig og nem at identificere , nr man tnker p trafiksituationen , men oven i ulykkernes negative virkning kommer der uden tvivl en anden negativ virkning , nemlig de skadelige konsekvenser for miljet .
Den tunge trafik - og navnlig den , der foregr gennem et alpepas - har s afgjort sin pris for miljet , og det er en pris , som ingen vil betale .
Derfor er der srligt i disse dage med rette opstet en debat - ogs omkring Mont Blanc-tunnellen - og blevet stillet nogle forslag for at undg tunnellens genbning og sledes for at beskytte de omkringliggende omrder .
<P>
Jeg vil sige med det samme , at jeg absolut ikke er enig i dette forslag , selv om jeg godt kan forst , at de , der bor i disse omrder , med rette nsker at beskytte deres eget milj .
Forslaget er dog ikke bare i strid med traktaten - da det ville krnke et af dens grundlggende principper , nemlig princippet om fri bevgelighed for varer , borgere osv. for efter min mening er der ogs tale om en deontologisk krnkelse .
Ved at lukke eller undlade at genbne Mont Blanc-tunnellen gr man nemlig ikke andet end at flytte miljproblemet fra den ene side af Alperne til den anden side af Alperne , det vil sige fra Mont Blanc til Frjus , Schweiz , Brenner og Tarvisio , sdan som jeg sagde fr , og dette er efter min mening ikke korrekt .
Jeg vil gerne sprge dem , der foreslr denne lsning , hvad det er for et forslag .
Hvad er der blevet af alpesolidariteten , og hvad er der blevet af flelsen af at hre med til Fllesskabet og EU ?
Desuden skal man huske - hvilket kommissren ogs mindede om - at Mont Blanc-tunnellens genbning utvivlsomt kommer til at finde sted med nogle ekstraordinre sikkerhedsgarantier .
Det skal siges , at der ud over de miljmssige skadevirkninger er en konomisk skadevirkning , som vi er forpligtede til at tage hjde for . Man har nemlig beregnet , at alene Italien i lbet af de ca. to et halvt r , hvor tunnellen har vret lukket , har mistet 1.500 millioner euro , og at regionen Valle d ' Aostas eget bruttoregionalprodukt er faldet med 10 % .
Frankrig har sandsynlig vret udsat for lignende skadevirkninger , men det kan fru Grossette mske fortlle os noget om . Hun bor i dette omrde , og jeg ved , at hun skal tale efter mig .
<P>
Vi br nemlig ikke skamme os over ogs at omtale det konomiske problem , eftersom Mont Blanc-tunnellen ligesom alle andre alpepas opfylder nogle krav , der ikke bare er konomiske , men som har en konomisk vrdi , og som derfor gr det muligt for flere lande , borgere og kategorier inden for industri , handel og turisme at udve deres virksomhed .
Og alt dette er ikke blot til gavn for grnselandene , men ogs og ikke mindst for de lande , der ligger lngere vk - her tnker jeg p Det Forenede Kongerige , Nederlandene og Tyskland - som i hj grad er afhngige af Alperne , der i dag nsten er lukkede , og som stort set ikke er til at komme igennem .
<P>
Det skal ligeledes understreges , at de italienske og de franske organer endelig er blevet enige om at foresl nogle lsninger , og de har investeret nsten 300 millioner euro - som er ligeligt fordelt mellem de to selskaber - for at garantere sikkerheden .
Det siges , at nr frst denne tunnel er sat i stand - hvilket forhbentlig sker meget snart - bliver den verdens sikreste tunnel , og den fr nogle karakteristika , som jeg ikke vil gentage , eftersom kommissren allerede har nvnt dem .
<P>
Nu skal vi g et skridt videre og fremskynde det administrative og tekniske forlb for at gennemfre strkningen Mnchen-Verona , det vil sige Brennerpasset , og Lyon-Torino , det vil sige Frjuspasset .
Disse projekter er vigtige prioriteringer .
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne minde om , at der er et nyt forslag , som kunne give et bidrag i den henseende . Jernbanelinjen Aosta-Martigny , som udgr fra Milano , er ikke en af EU ' s prioriteringer , men det kunne den blive , hvis Frankrig og Italien gjorde en indsats for det .
Og i den forbindelse vil jeg gerne slutte af med en nyhed , nemlig at den italienske minister Lunardi netop mdes med sin franske kollega Gayssot i morgen for at aftale en dato for Mont Blanc-tunnellens genbning , en dato , som forhbentlig ikke ligger ret langt ude i fremtiden .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , bningen af Mont Blanc-tunnellen er en europisk begivenhed , en gldelig europisk begivenhed , njagtig som ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen er en tragisk og srgelig europisk begivenhed .
Trafikken kender ingen grnser .
Den gr ikke forskel p , om man er medlem af EU eller ikke .
Vi har brug for en trafik , der forbinder Europas regioner med hinanden , men ogs for en trafik , der tager hensyn til miljet .
<P>
Jeg giver Kommissionen ret i , at sprgsmlet om sikkerhed i tunneller skal betragtes overordnet i forbindelse med bde trafikpolitikken og miljpolitikken .
Kommissren har f.eks. nvnt trafikprotokollen til alpekonventionen .
Jeg sprger blot mig selv - Rdet er ikke til stede - hvor de ministre , der har undertegnet den , er . Det er nemlig p hje tid , at regeringerne gr noget her .
<P>
Desuden talte kommissren om en omlgning af trafikken fra vej til jernbane , s vidt det er muligt og hensigtsmssigt .
Ogs her er en rkke af Europas regeringer - inklusive den strigske - noget sendrgtige , nr det handler om gennemfrelsen .
Planerne er gode .
Men man m ogs stille de ndvendige finansielle midler til rdighed , nr foranstaltningerne skal trffes .
Jeg ved ogs , at jernbanen i mange lande har kapacitet til at transportere endnu mere gods , end der transporteres via jernbane for jeblikket .
<P>
Den hvidbog , som blev nvnt , og som nstformanden i Kommissionen har fremlagt , er et meget positivt skridt hen imod en omstrukturering af trafikpolitikken .
Det sttter vores gruppe i hj grad , og jeg hber , at det bebudede forslag til ndring af eurovignetforordningen og vejomkostningsdirektivet kommer s betids , at vi ogs snart kan diskutere en revideret udgave af eurovignetten .
Endelig har man i den seneste tid talt meget om fast track , om hasteproceduren .
Vi har drftet emnet meget ofte og meget indgende , og her kunne man virkelig indlede en hurtig procedure .
<P>
Det er helt sikkert rigtigt , at det ikke blot er et sprgsml om en overordnet trafikpolitik , men derimod ogs om sikkerhedsniveauet .
Vi bifalder , at Kommissionen vil foreskrive sikkerhedsstandarder p omrdet . Vi berres nemlig alle af det , nr vi krer gennem usikre tunneller .
Der blev nvnt en rkke ting .
Jeg vil gerne tilfje , at sprgsmlet om arbejdstidsbestemmelser netop for lastbilchauffrer ogs er et vigtigt aspekt p samme mde som kontrollen , for selv de bedste regler er til ingen nytte , hvis tingene ikke kontrolleres .
Ogs her har de enkelte lande noget at indhente .
<P>
For mig og min gruppe str det klart , at det ikke handler om at spille den ene part ud mod den anden .
Frankrig , Italien , Tyskland og strig , men ogs de vrige EU-lande , har ret til fri bevgelighed for varer .
Men indbyggerne i alperegionen har ogs ret til et sundt milj .
Nr FN har udnvnt nste r til at vre bjergenes r , morer det jo nogle , mens andre griner ad det .
Men i virkeligheden er det p hje tid , netop hvad angr Alperne og Pyrenerne , at miljsituationen fr srlig opmrksomhed .
I vrigt , hr. formand og hr. kommissr , vil jeg gerne undskylde .
Jeg m p uhflig vis straks forlade salen , fordi jeg skal til Rumnien p Parlamentets vegne .
Men vi bekender os ikke desto mindre til disse principper om en virkelig miljvenlig trafikpolitik .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er glad for , at vi endelig har fet denne forhandling .
Som parlamentsmedlem fra Valle d ' Aosta har jeg i mange mneder anmodet om , at vi overvejer disse sprgsml her i Parlamentet , for de br efter min mening lses p institutionelt plan , i stedet for at man kommer med forgves protester .
Det er trist , at dette sker dagen efter ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen , der er blevet kaldt en af de sikreste tunneller , og som i vrigt ligger i Schweiz , der er det eneste europiske land - eftersom det ikke er medlem af EU - som virkelig har ivrksat en politik , der flytter godstransporten vk fra vejene og over p jernbanerne .
<P>
Mont Blanc har altid vret et symbol , nemlig bjergbestigningens symbol , og det har ogs vret vejtransportens symbol med denne tunnel fra 1960 ' erne , som i mange r var Alpernes vigtigste tunnel .
Ingen havde nogensinde forestillet sig , at der ville blive s strk en udvikling i vejtransporten , og jeg m sige , at den 24. marts 1999 var en tragisk dato for dem , der oplevede dette ligesom mig . Det syn , der mdte n inde i tunnellen , var virkelig forfrdeligt .
<P>
Alt det , der er sket , br efter min mening f os til at forst , at det ikke nytter noget at g til yderligheder .
Det nytter ikke noget at g til yderligheder ved at sige stop for lastbilerne og indtage en urealistisk og utopisk holdning , nemlig en verden , hvor der ikke lngere er lastbiler , transport eller mobilitet . Vi skal dog ogs sige nej til dem , der nsker fri passage for alle , fordi konomien krver det .
Dette er efter min opfattelse en uacceptabel holdning for bjergbefolkningerne og indbyggerne i Valle d ' Aosta , som jeg reprsenterer her , og det ville ligeledes vre uacceptabelt med en falsk begrnsning .
Derfor anmoder vi om en daglig og ordentlig begrnsning af lastbilernes antal .
Motorvejsselskabet har dagen fr dette mde fortalt os , at iflge beregningerne for tunnellen falder trafikken med 30 % i forhold til niveauet fr tragedien .
Jeg ved ikke , om det er tilstrkkeligt , men jeg vil gerne sige , at der udstikkes nogle korrekte retningslinjer i hvidbogen , i alpekonventionens transportprotokol og i den schweiziske model , hvor man siger ja til lastbilerne , hvis de plgges afgifter , og hvor man har besluttet at investere disse penge og anden kapital i jernbanetunneller .
Vi har brug for jernbanetunneller . Vi har brug for strkningen Torino-Lyon , og vi har ogs brug for strkningen Aosta-Martigny , som er et jernbaneprojekt , der s afgjort kan blive vigtigt og strategisk .
I mellemtiden er det dog ndvendigt med nogle reelle og ordentlige begrnsninger for sikkerhedens og miljets skyld .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , katastrofen i Sankt Gotthard-tunnellen , som har kostet mange mennesker livet , gendriver alle argumenter , hr . Gayssot har anfrt som grundlag for beslutningen om at genbne Mont Blanc-tunnellen .
<P>
Det er ikke nok at begrde ofrene .
Vi m omsider gribe til handling og definitivt dmme op for denne strm af katastrofer . Og vi har god grund til at rejse kravet her i Europa-Parlamentet .
<P>
Set fra et miljmssigt synspunkt er genbningen af Mont Blanc-tunnellen i strid med de forpligtelser , EU og medlemsstaterne har indget med henblik p at reducere udslip af drivhusgasser .
Hvad nytter det , at vi trffer afgrelser til fordel for bredygtige transportformer , at vi beslutter at fremme jernbanetransporten p bekostning af landevejstransporten , hvis vi straks , nr vi har lejlighed til at udmnte disse afgrelser i praksis og vende tendensen til opprioritering af landevejstransporten , afviser denne mulighed ?
<P>
I de to r , tunnelarbejdet har stet p , er jernbanegodstransporten ikke steget .
Den ligger stabilt p 10,5 millioner t pr. r . Den forndne jernbanekapacitet er til rdighed , og de 13,5 millioner t , som rligt passerer gennem Mont Blanc-tunnellen , kunne overfres til jernbanetransporten , hvis man fordoblede kapaciteten gennem Mont Cenis , p ruten syd om Genve-sen og p ruten Dijon-Valorme .
Hvorfor har man ikke taget denne lsning via jernbanenettet i betragtning ? Der er tale om en transitkapacitet p op til 20 millioner t pr. r gennem Alperne .
<P>
Jeg vil gerne anmode kommissren om at lytte til disse helt konkrete forslag .
Men kommissren lytter tilsyneladende ikke .
Jeg m derfor sige , at vi afgjort ikke kan tilslutte os kommissrens analyse af sikkerheden i Mont Blanc-tunnellen .
Ogs af denne rsag afviser vi en genbning af tunnellen .
<P>
Der er udfrt arbejde for 200 millioner euro , uden at der er foretaget en konsekvensanalyse , og uden at offentligheden er hrt . Arbejdet opfylder ikke de maksimale sikkerhedskrav .
Tunnellen omfatter fortsat kun et smalt envejsrr ( 7 m bredt ) med bitumenbelgning , og alts brndbar belgning , uden central bjrgningsskakt og uden parallel evakueringsgang .
Den tidligere ventilationsgang tjener som evakueringsgang .
<P>
Sikkerheden skal vre maksimal uanset transportform , og ikke blot nr det glder luftfarten , som annonceret af kommissren .
Kommissionen br derfor modstte sig genbningen af Mont Blanc-tunnellen og tage de forslag op , kommissren ikke lyttede til . Det er mlrettede forslag , der sigter mod at anvende jernbanenettet til transport gennem Alperne som erstatning for landevejstransporten .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Vinci">
Hr. formand , denne forhandling finder netop sted f timer efter en ny , forfrdelig ulykke i Sankt Gotthard-tunnellen , hvor 10 mennesker iflge de seneste nyheder med sikkerhed er omkommet , mens der er 80 forsvundne . Denne tunnel har de samme karakteristika som Mont Blanc-tunnellen .
Den har stort set de samme tekniske karakteristika , nr det glder sikkerheden , og den har samme bredde , nemlig ca . 7 m krebane , men Mont Blanc-tunnellen er faktisk vrre , eftersom den ikke har en parallel tunnel .
Efter at have lyttet til kommissren kan jeg drage den konklusion , at det tilsyneladende er ndvendigt med flere katastrofer , fr Kommissionen endelig bliver overbevist om , at den skal g bort fra hvidbgernes politik , som aldrig bliver gennemfrt , og fra den hermed forbundne illusion om , at teknologien kan lse alle problemer , og fr Kommissionen forstr , at en lastbil p 40 t i en 7 m bred tunnel er en ddsflde .
<P>
Hr. kommissr , vi er ndt til at bede de pgldende regeringer om at udstte genbningen af Mont Blanc-tunnellen , s vi kan foretage en ny og ordentlig definition af karakteristikaene for de kretjer , der har lov til at kre igennem tunnellen .
Vi skal sledes sige nej til de store lastbiler , foretage en streng begrnsning af det daglige antal af lastbiler , der krer igennem tunnellen , og forbyde gennemkrsel med farligt gods .
Kun p denne mde kan vi undg nye katastrofer .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , grsdagens begivenheder bringer os desvrre tilbage til katastrofen i Mont Blanc-tunnellen , og dagens forhandling i Parlamentet er sledes yderligere aktuel .
<P>
Jeg er ganske enig med min kollega Santini , som ppeger , at lukningen af en forbindelse , herunder en tunnel gennem Alperne , indebrer reelle konomiske problemer . Jeg har fuld forstelse herfor .
Men vi kan efter min opfattelse ikke krve genbning af tunnellen , medmindre alle sikkerhedsforskrifter er overholdt .
<P>
Vi kender stadig ikke de egentlige rsager til ulykkerne i tunnellerne . Vi ved heller ikke , hvilke garantier , man kan give os .
<P>
Jeg beklager frst og fremmest , at Rdet ikke er til stede under denne forhandling . Kommissren understregede netop , at subsidiaritetsprincippet er afgrende i dette anliggende .
Jeg beklager , at Rdet ikke er til stede og kan fortlle os , hvilken politik man agter at fre , nr det glder fysisk planlgning .
<P>
Vi fr aldrig noget svar , nr vi rejser sprgsml om de egentlige transeuropiske net , jernbanenettet og landevejsnettet .
Hr. formand , hr. kommissr , jeg s gerne , at vi i fllesskab lagde pres p Rdet for at f besvaret disse sprgsml .
Vi kan ikke i det uendelige vedblive med , hver gang der sker sdanne tragiske ulykker , at stille de samme sprgsml for efter to eller tre r at konstatere , at de fortsat er ubesvarede .
<P>
Det er sledes efter min opfattelse helt ndvendigt , at vi rejser sprgsmlene over for Rdet , og at vi ivrkstter en politik for s vidt angr fysisk planlgning , som omfatter jernbanenettet , og som indretter det transeuropiske motorvejsnet p en sdan mde , at katastrofer af denne art ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Hr. formand , tillad mig ligeledes af give udtryk for min sorg over den alvorlige ulykke , der fandt sted i Sankt Gotthard-tunnellen i gr , og for min medflelse med ofrenes familier og med de schweiziske borgere i almindelighed .
<P>
Ulykkerne i motorvejstunneller er blevet mangedoblet i de sidste par mneder , og derfor er det tvingende ndvendigt , at vi ikke lngere udstter sikkerhedsforanstaltningerne med hvidbger og overordnede forslag .
Mont Blanc-tunnellens genbning , som allerede er betydeligt forsinket i forhold til de aftaler , som den italienske og den franske regering underskrev i januar 2001 , skal ske inden for rammerne af en rkke betingelser , der garanterer trafiksikkerheden og reducerer skadevirkningerne for miljet mest muligt .
<P>
Det drejer sig konkret om at indfre nogle kontrolinstrumenter for trafikken i tunnellen , s enhver ulykke hurtigt bliver meldt , og det skal ogs ske ved hjlp af nye teknologier og en konstant tilstedevrelse af overvgningspersonale .
Det drejer sig ligeledes om at regulere trafikken , s man undgr , at der er flere tunge lastbiler i tunnellen samtidig , idet man f.eks. benytter sig af en vekselvis gennemkrsel for denne type kretjers vedkommende , af lavere hastighedsgrnser og af lignende foranstaltninger .
Og det drejer sig om at opstille en meget nje liste over det gods , som det er forbudt at transportere igennem tunnellen - i den forbindelse skal vi huske , at ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen ikke ville have vret s alvorlig , hvis ikke en af lastbilerne havde vret fyldt med letantndeligt materiale ssom dk - og om at trffe enhver anden foranstaltning , der kan skabe en ligelig fordeling af godskretjerne mellem de f motorvejstunneller , der forbinder Italien med resten af Europa .
<P>
Mange af de problemer , som motorvejstunnellerne medfrer , kan naturligvis kun lses ved beslutsomt at flytte godstransporten vk fra vejene og over til jernbanerne , og det er i denne retning , som EU ' s indsats br g .
Denne flytning er dog en tidskrvende proces , og derfor er det meget urealistiske opfordringer , som fremsttes af dem , der naturligvis har de bedste miljmssige intentioner - som vi alle deler - og som i dag krver , at Mont Blanc-tunnellen lukkes fuldstndigt for godstransport .
Det skal bemrkes , at det - i det mindste i Italien - er de samme mennesker , der er modstandere af en ny og hurtigere hjhastighedsjernbanelinje mellem Torino og Lyon , en jernbanelinje , som er netop er planlagt for at skabe en mere ligelig fordeling af godstransporten , og som viser det selvmodsigende eller under alle omstndigheder det absurde i disse holdninger fra visse italienske politikeres side .
<P>
Selv om man deler de miljmssige bekymringer , nr det glder beskyttelsen af Valle d ' Aostas Alpeomrde , m man ikke undlade at tage hjde for de konomiske interesser , som tunnellen indebrer - ogs ud fra et beskftigelsesmssigt synspunkt - for regionen i srdeleshed og for Italien i almindelighed .
Disse legitime interesser afspejler sig i vrigt i de meningsmlinger , man har foretaget i regionen , og som viser , at et stort flertal af borgerne gr ind for en genbning af tunnellen .
<P>
Man anmoder om , at genbningen sker med de ovennvnte sikkerhedsforanstaltninger og samtidig med et klart internationalt initiativ til at udvikle nye jernbaneinfrastrukturer - ikke mindst den nye linje mellem Torino og Lyon - og man anmoder om en forbedring af betingelserne for godstrafikkens direktion p linjen Torino-Bardonecchia-Ambrieu og en udvidelse af Col di Tenda-tunnellen og Aosta-Martigny-tunnellen .
Med hensyn til alt dette vil vi gerne bede om , at Frankrig og Italiens mellemstatslige udvalg , der blev oprettet med erklringen af januar 2001 , hurtigst muligt giver Europa-Parlamentet besked .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Mayol i Raynal">
Hr. formand , hr. kommissr , uagtet de klare risici og uagtet den omkringboende befolknings modstand trffer man beslutning om at genbne Mont Blanc-tunnellen for lastvognstrafik . Alternativet , jernbanetransporten , ofres uden skrupler .
<P>
Det er ikke rimeligt , at tunneller , bjergpas og dalstrkninger som Maurienne , Frjus , Brianon , Mont-Genvre og Chamonix reduceres til " lastbilfde " for nu at anvende det udtryk , Ligaen til bevarelse af Savoyen har introduceret .
Hensynet til landevejstransportens lobbyister synes imidlertid at veje tungere end hensynet til befolkningens sundhed , trafikanternes sikkerhed og de enestende landskaber .
<P>
Hvad har de berrte stater gjort siden marts 1999 for at fremme jernbanetransporten frem for landevejstransporten ?
Absolut intet .
I perioden fra frste halvr 2000 til frste halvr 2001 er jernbanegodstransporten mellem Italien og Frankrig faldet med 8 % og den kombinerede transport med 10 % .
Stillet over for en sdan mangel p fremsyn m jeg tilslutte mig det krav , der er rejst af Ligaen til bevarelse af Savoyen om at lade en uvildig instans - det kunne vre Kommissionen - foretage en sagkyndig undersgelse af alpegennemskringerne mellem Frankrig og Italien . Indtil resultaterne af en sdan undersgelse foreligger , br alpetunnellerne vre forbeholdt personbiler samt regional trafik , idet der faststtes snvre grnser for denne bde med hensyn til volumen og vgt .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i 1999 oplevede vi katastrofen i Mont Blanc-tunnellen .
I gr oplevede vi endnu en katastrofe , denne gang i Sankt Gotthard-tunnellen .
Denne rkke af ulykkelige begivenheder kan p ingen mde tilskrives skbnens ugunst . Det er den pris , vi betaler - med menneskeliv - for en godstransportpolitik , som udelukkende satser p lastvognstransport , som tilstrber maksimal fortjeneste , og som indebrer store risici .
Siden lukningen af Mont Blanc-tunnellen er al trafik get via Maurienne-dalen , som er strkt overbelastet .
Ulykken i Sankt Gotthard-tunnellen vil skabe yderligere behov for omledning af trafik , som skal opsamles af det eksisterende vejnet .
Ogs under normale omstndigheder er gennemgangskapaciteten for ringe .
Der er alts dels en overgangssituation , som skal forvaltes .
Men der er ogs behov for en samlet lsning .
Genbning af Mont Blanc-tunnellen forudstter under disse omstndigheder , at forskrifter vedrrende afstand mellem kretjerne skal overholdes , vejtrafikken skal reguleres og delvise krselsforbud respekteres . Der skal ske beskatning af lastvogne , og de fastsatte maksimumsantal for sdanne kretjer skal respekteres , hviletidsbestemmelserne for chauffrerne skal overholdes , og det skal lbende kontrolleres , at sikkerhedsstandarderne overholdes .
Endelig indebrer denne situation , at forpligtelsen til at udvikle jernbanetransporten skal tages alvorligt , og de eksisterende tvrgende linjer , som i dag er underudnyttet , skal omgende udnyttes fuldt ud .
<P>
Det er ptrngende ndvendigt at tage den samlede godstransportpolitik i Europa op til ny vurdering .
EU ' s engagement m st i forhold til behovet , nr det glder finansiering af de ndvendige investeringer . I udsatte omrder br vi efter min opfattelse ophre med at transportere varer ad landevejen og straks stte de ndvendige ressourcer ind for at fremme udbygningen af jernbanetransporten .
EU br nu og her vise politisk mod til at trffe fornyende og dristige valg .
Tak .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , de tragiske ulykker i den seneste tid har endnu en gang illustreret for os alle , at vi har et stort efterslb netop p trafikomrdet , isr hvad angr udbygningen af infrastrukturerne for den kombinerede trafik .
Jeg vil ikke forlnge forhandlingen undigt , men dog stille et meget bent sprgsml : Hvor kommer trafikken til at forlbe , hvis Mont Blanc-tunnellen , Sankt Gotthard-tunnellen og Sankt Bernhard-tunnellen bliver sprret ?
Jeg nrer stor frygt for - og den frygt deler jeg med den strigske befolkning og befolkningen i hele alperegionen - at denne trafik s vil forlbe gennem Brennerpasset , og at vi i denne meget flsomme alperegion fr store problemer , som ikke kun vil berre Nord- og Sydtyrol , men ogs Trentino .
Jeg anmoder derfor indtrngende om , at man virkelig er forudseende her , for det handler ikke kun om sikkerhed p vejene , men ogs om mange menneskers leveomrde .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg har fet at vide , at jeg har tre minutters taletid til rdighed .
Det er ikke noget problem . Jeg vil blot hurtigt ppege , at der set i lyset af den seneste ulykke i Sankt Gotthard-tunnellen er grund til at skelne mellem p den ene side at drage en lre heraf og p den anden side politisk at udnytte de flelsesmssige aspekter heraf .
Udnytter man de mange tab af menneskeliv , som vi selvsagt alle beklager , til at krve forbud mod genbning af Mont Blanc-tunnellen , m vi ogs lukke Frjus , Arlberg og Brennerpasset .
Vi m i s fald lukke alle bjergtunneller , som frembyder samme risici .
<P>
Dette ville selvsagt lamme hele den sydlige del af Europa . Vi har ganske enkelt ikke noget valg i den aktuelle situation .
Alle tilstedevrende ved , at jernbanerne ikke - hverken institutionelt , teknisk eller konomisk - er klar til at aflse landevejstransporten . Der er grund til at ppege dette .
Jeg mener derfor , vi br trffe en rkke foranstaltninger , hvoraf nogle m vre kortsigtede og andre langsigtede .
<P>
P kort sigt er det et sprgsml om at sikre tunnellerne og trffe de mest presserende forholdsregler , det vre sig i Mont Blanc-tunnellen , hvor dette allerede er sket , eller i de vrige tunneller . Vi skal sledes trffe foranstaltninger med det sigte at regulere trafikken og sikre , at farligt gods ikke passerer gennem disse tunneller .
Vi skal styrke sikkerheds- , rednings- og reparationssystemerne og fremme vedtagelsen af et EU-direktiv om sikkerhed i tunnellerne . Der tales herom , men det er reprsentanten fra Arles , der taler .
Vi br snarest stte dette sprgsml p dagsordenen .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , hvad angr den langsigtede indsats , mener jeg som alle vrige medlemmer , at vi helt og uigenkaldeligt burde kunne forbyde lastvognstrafik gennem tunnellerne , idet denne trafik frembyder for store risici . Det forudstter imidlertid , at der er et alternativ , hvilket Kommissionen ogs peger p i sin hvidbog .
Der er andre muligheder , som br fremmes , i srdeleshed nr det glder trafikken i Alperne . Der er frst og fremmest de to jernbaneanlg , Lyon-Turin-banen og Brenner-banen , og der er tilsvarende anlg i Pyrenerne , hvor den trafikale situation er endnu mere alvorlig , om end man aldrig taler herom .
<P>
Europa-Parlamentet br ogs bent vedkende sig sit ansvar . Der er imidlertid lang vej igen .
Kommissionen har udarbejdet en fremragende hvidbog .
Den ordinerer fremragende lsninger , men den sikrer ikke de forndne ressourcer , som kunne stte os i stand til at gennemfre disse og p kort sigt lade jernbanenettet overtage transporten .
Vi har sledes behov for langt flere ressourcer for at sikre jernbanekapaciteten .
<P>
Afslutningsvis vil jeg ppege , at den offentlige mening ogs spiller med , nr det glder transportpolitikken , hvilket er positivt . Det er ikke lngere et anliggende for specialister .
Det er ikke lngere blot et anliggende for de verste statsmyndigheder . Vi vurderes alle p , om vi er i stand til hurtigt at ivrkstte lsninger , det glder os politikere , det glder jernbanearbejderne , og det glder chauffrerne .
Jeg vil som det sidste punkt anfre , at jeg hber , man ikke njes med at faststte krav , uden at ivrkstte lsninger , og man br efter min opfattelse ogs , nr det glder den nord-sydgende trafik , tage sprgsmlet om tilpasning af kanalen mellem Rhinen og Rhne-floden op til ny vurdering med henblik p de mest voluminse godstransporter .
<P>
Vi kan ikke p samme tid ville afskaffe landevejstransporten og ngte adgang til en flodvej , som i hj grad vil kunne aflaste landevejstrafikken .
<SPEAKER ID=112 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne indlede med at takke for bidragene til denne forhandling , som jo alle var meget konstruktive og bestrbte sig p at lse dette meget alvorlige problem .
Om det helt konkrete sprgsml om undertegnelsen af alpekonventionen vil jeg gerne sige , at det forholder sig sledes , at vi fra Kommissionens side vil bestrbe os p at bidrage til , at ogs Rdet vil undertegne den under det belgiske formandskab .
<P>
Men det handler naturligvis ogs frst og fremmest om sikkerhed .
Det , der ikke fungerer for jeblikket , er efter min mening , at man ganske enkelt skubber alle sikkerhedsanliggender over p europisk plan .
Her m alle ptage sig deres del af ansvaret .
Det skal de nationale myndigheder gre p samme mde , som vi m ptage os vores ansvar , men vi kan ikke ptage os de nationale myndigheders ansvar .
<P>
Det forholder sig nu engang sledes , at sprgsmlet om genbning og sprgsmlet om sikkerhedsstandarder frst og fremmest skal afklares af de franske og italienske myndigheder .
Der findes en procedure til det forml .
Denne procedure er afsluttet , og resultatet foreligger .
Hvis disse myndigheder nr til den konklusion , at en genbning er rimelig , s skal en sdan ogs finde sted .
P den anden side m man fra europisk side ogs vre klar over , at vi kun kan handle inden for vores kompetenceomrde .
Det forholder sig jo bl.a. ogs sledes , at netop den hvidbog , som min kollega fru de Palacio har fremlagt , skal tjene til at klarlgge disse kompetenceomrder , men ogs skal srge for , at trafikken bliver endnu mere sikker , og at trafikkens indvirkning p miljet tmmes sledes , at de srligt flsomme omrder i EU ikke pfres ny skade .
<P>
Hvad angr eurovignetforordningen , vil vi , som jeg har sagt , stille et forslag i 2002 .
I den forbindelse vil vi ogs undersge , om det er ndvendigt at udarbejde nogle overgangsbestemmelser i en eller anden form for strig med hensyn til transitaftalen .
Det afhnger hovedsageligt af , hvor hurtigt vores medlemsstater og Europa-Parlamentet i sidste ende kan blive enige om hvidbogens indhold .
For kun hvis vi er i stand til at udarbejde en forbedret ny udgave af vejomkostningsdirektivet og ogs kan vedtage de andre elementer i hvidbogen , vil det vre muligt rent faktisk at gennemfre disse ting .
<P>
Sprgsmlet besvarer derfor sig selv .
Kommissionen har ikke mulighed for - isr ikke retligt - at ngte , at Mont Blanc-tunnellen genbnes .
Jeg er dog stor tilhnger af , at vi fr en indgende diskussion om den nye hvidbog , sledes at der kan trffes nogle konkrete beslutninger hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Vi er net til afslutningen af Kommissionens redegrelse om genbningen af Mont Blanc-tunnellen tidligere end forventet .
Den nste betnkning , af hr . Lannoye , er til forhandling p et fastsat tidspunkt , nemlig kl .
16.00. Det det forholder sig sledes , er der ikke andet at gre end at udstte mdet og genoptage det p det fastsatte tidspunkt .
<P>
( Mdet udsat kl . 15.46 og genoptaget kl .
16.00 ) <CHAPTER ID=4>
Fiskeri og fattigdomslempelse
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0334 / 2001 ) af Lannoye for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om fiskeri og fattigdomslempelse ( KOM ( 2000 ) 724 - C5-0071 / 2001 - 2001 / 2032 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=115 NAME="Lannoye">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse vedrrer et vsentligt emne i forbindelse med udviklingslandene , nemlig hvorvidt den fiskeripolitik , der fres i de pgldende lande , kan bidrage til bekmpelse af fattigdommen .
<P>
Jeg vil prsentere det beslutningsforslag , der er vedtaget i Udvalget om Udvikling og Samarbejde inden for rammerne af Hughes-proceduren og alts under inddragelse af de fiskeripolitiske aspekter .
Det skal understreges , at den af Fiskeriudvalget fremsatte udtalelse fuldt ud er indarbejdet i beslutningsforslaget .
<P>
Betnkningen og beslutningsforslaget tager udgangspunkt i to forhold .
For det frste kan det konstateres , at fiskersamfundenes bidrag til fdevaresikkerheden og beskftigelsen er en vigtig dynamo for en bredygtig udvikling og bekmpelse af fattigdommen i udviklingslandene .
For det andet kan det konstateres - hvilket er mindre positivt - at fiskeressourcerne i de omrder i udviklingslandene , hvor der drives fiskeri , til stadighed reduceres .
<P>
Som led i forbindelserne p fiskeriomrdet mellem EU og udviklingslandene br de principper , der flger af FAO ' s adfrdskodeks for ansvarligt fiskeri , efter udvalgets opfattelse efterleves . Jeg erindrer om , at denne adfrdskodeks omfatter flgende hovedpunkter : Anvendelse af forsigtighedsprincippet ved forvaltning af ressourcerne .
Srlig vgt p behovene i fiskersamfundene i udviklingslandene , isr dem , som driver kystfiskeri eller smfiskeri .
Direkte inddragelse af de berrte aktrer , det vil sige lokalsamfundene . Og endelig subregionalt , regionalt og globalt samarbejde med henblik p at fremme ressourcebevaringen og -forvaltningen .
<P>
For at opfylde disse ml , foreslr Udvalget om Udvikling og Samarbejde en rkke vigtige strategiske initiativer , som fokuserer p at sikre kohrens mellem EU ' s sektorpolitikker og udviklingspolitikken .
Jeg tnker isr p fiskeripolitikken , men ogs p regionalpolitikken .
<P>
For det frste foresls det i beslutningsforslaget , at udviklingspolitikken skal tage strre hensyn til fiskerisektoren i forbindelse med udarbejdelsen af strategidokumenter . Disse udarbejdes for et specifikt samarbejde med hvert enkelt land og efter en politisk dialog mellem EU og det pgldende land .
<P>
For det andet br levestandarden forbedres i fiskersamfundene , hvilket br indg i de forskellige prioriterede aktiviteter , som er fastlagt i samarbejdsstrategien .
<P>
For det tredje br der ivrksttes srlige ordninger med det forml at styrke de organisationer , der reprsenterer fiskerisektoren , herunder ikke mindst forarbejdningsindustrien .
Jeg tnker i denne forbindelse p organisationer , som reprsenterer kvinderne . Disse spiller en srdeles vigtig rolle i udviklingslandene og har relativt f ressourcer til rdighed .
<P>
For det fjerde indebrer forsigtighedsprincippet i forbindelse med fiskeriaftalerne , at der forudgende foretages en grundig videnskabelig vurdering af de til rdighed vrende ressourcer . Er der tvivl om vurderingen , finder forsigtighedsprincippet anvendelse , idet der tages udgangspunkt i det laveste skn .
<P>
For det femte er det vigtigt , at EU sttter overvgnings- og kontrolprogrammer i udviklingslandenes eksklusive konomiske zoner .
Vi ved , at en rkke lande ikke rder over de forndne tekniske ressourcer og sledes ikke kan varetage den omhandlede kontrol og sikre den omhandlede overvgning .
Det er derfor vigtigt , at EU bidrager hertil for at undg rovdrift p ressourcerne og undg visse fartjers piratvirksomhed .
Det er i denne forbindelse ogs vigtigt at sttte landene i indsatsen over for fartjer , som sejler under bekvemmelighedsflag , og andre fartjer , som driver ulovligt fiskeri inden for landenes eksklusive konomiske zoner .
<P>
Endelig anmoder vi i beslutningsforslaget Rdet om at ndre Det Finansielle Instrument til udvikling af Fiskeriet ( FIUF ) , s der ikke lngere via dette instrument ydes sttte til redere i EU , som overfrer deres fartjer til tredjelande med bekvemmelighedsflag .
<P>
Jeg har ikke omtalt alle punkter i beslutningsforslaget . Min kollega Varela fra Fiskeriudvalget vil fremhve de punkter , som dette udvalg har bragt i forslag .
<SPEAKER ID=116 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Fiskeriudvalget har enstemmigt vedtaget den betnkning , som jeg var ordfrer for , og som i dag inddrages i Lannoye-betnkningen .
Jeg anmodede om Hughes-proceduren , fordi sprgsmlet i lige hj grad vedrrer fiskeriet og udviklingssamarbejdet .
<P>
Jeg mener oprigtigt talt , at Fiskeriudvalget har forbedret det oprindelige udkast til Lannoye-betnkningen vsentligt .
Vi har bidraget til at fokusere og afbalancere det ensidige syn , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde og isr Gruppen De Grnne havde p sprgsmlet .
<P>
De internationale fiskeriaftaler er ikke til skade for hverken fiskeriet , EU eller tredjelande , som der ofte gives udtryk for .
Tvrtimod er de til gavn for alle .
Denne gensidige fordel skal vi strbe efter i fllesskab , den kan ikke opns med den flles fiskeripolitik alene .
Politikken for udviklingssamarbejde skal inddrages mere med flere konomiske , finansielle og tekniske ressourcer , som der anmodes om i vores betnkning , og som oplysningerne i begrundelsen viser .
<P>
De internationale fiskeriaftaler er kommercielle aftaler , som Det Europiske Rd anerkendte , selv om der afsttes flere og flere egne midler til samarbejdet , men de er ndvendige for at dkke underskuddet i fiskeforsyningen i EU og for beskftigelsen i ml 1-omrderne , som vi ogs har pligt til tage os srligt af .
Beskftigelse og konomisk og social samhrighed i Europa er Unionens grundlggende politiske principper .
<P>
Skal vi bevare tredjelandes ressourcer ?
Naturligvis .
Er der nogen , der er mere opsat p at bevare end EU selv ?
Ville andre udenlandske fiskeriaktrer , asiatiske f.eks. , som ville trde i vores sted , hvis vi trak os ud , passe bedre p ressourcerne ?
Naturligvis ikke .
<P>
Jeg mener , at den kritik , der kommer til udtryk i Lannoye-betnkningen om aftalerne med Mauretanien og Senegal er helt ubegrundet .
Jeg er ogs uenig i den regionale strategi , der foresls , for de internationale fiskeriaftaler vedrrer eksklusive konomiske zoner tilhrende tredjelande , og de enkelte lande er suverne og har forskellige politiske og konomiske interesser .
Det ville vre noget andet med multilateralt samarbejde i internationalt farvand .
<P>
Jeg synes , hr. formand , at Parlamentet har taget et afgrende skridt .
Vi anmoder altid Kommissionen om at koordinere sine befjelser inden for samarbejde og fiskeri .
Parlamentet har foreget med et godt eksempel ved at koordinere vores to udvalg , og jeg mener , at de europiske interesser varetages ved at sammenstille principper , som vi alle gr ind for , nemlig bevarelse af menneskehedens naturressourcer og udryddelse af fattigdommen i den tredje verden , hvilket forudstter samarbejde om dens udvikling .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Almeida Garrett">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som vi alle ved , er det en ndvendig , men ikke altid lige let opgave at forene forskellige fllesskabspolitikker med hinanden .
Nr det drejer sig om bekmpelse af fattigdom i verden , er denne opgave ikke blot ndvendig , men overordentlig pkrvet .
<P>
Fisk er en mangelvare for os alle .
For de fattigste landes kystbefolkning , der udelukkende lever af fiskeri , er det en vrdifuld ressource , som selve deres overlevelse som samfund afhnger af .
Vi glder os derfor over Kommissionens meddelelse om fiskeri og fattigdomslempelse , og vi sttter vores kollega Paul Lannoyes betnkning , der intelligent definerer principper og viser veje til at forene forsyningen af EU-markedet med fiskeri , forarbejdning og afstning af fisk i de lande , som vi har fiskeriaftaler med .
<P>
Det kloge kinesiske ordsprog , der siger , at det fornuftige ikke er at give den sultne fisk , men at lre ham at fiske , er ogs her p sin plads , om end i en tilrettet version , eftersom den fisk , som vi fisker , frst og fremmest er et gode , der tilhrer andre .
Derfor er fremme af forskningen vedrrende fiskebestande og loyal formidling til udviklingslandene af forskningens resultater , sttte til organisering af fiskeriafhngige lokalsamfund , styrkelse og fremme af de regionale samarbejdsmekanismer samt sttte til bekmpelse af bekvemmelighedsflag og ulovligt fiskeri blot nogle af de foranstaltninger , der viser os , at den vej , der her foresls , er en rigtig vej at betrde sammen .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg har ved flere lejligheder , ligesom mange af mine kolleger , beklaget den manglende koordinering mellem de forskellige fllesskabspolitikker og mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater , og det samme kan siges om Parlamentets udvalg .
Der burde ikke vre modstninger mellem den flles fiskeripolitik og udviklingssamarbejdet , hvis fllesskabsinstrumenterne - nrmere betegnet budgettet - var mere gennemsigtige .
<P>
EU finansierer fiskerisamarbejdet med disse lande ad to kanaler : gennem de internationale fiskeriaftaler og gennem de projekter , som Den Europiske Udviklingsfond finansierer .
En strre og strre del af aftalernes finansielle modydelse gr til dette forml ( 62 % for Madagaskars vedkommende ) , hvilket naturligvis ikke er ideelt , fordi den flles fiskeripolitik dermed anmodes om at finansiere aktioner eller modydelser , som ikke har noget som helst med dens egentlige mlstninger at gre .
<P>
De , der siger , at Fllesskabet ikke sttter udviklingslandenes fiskerisektorer , lyver .
Som svar p et sprgsml , jeg stillede kommissr Nielson for nylig , forklarede han , at Fllesskabet inden for rammerne af Den Europiske Udviklingsfond har ivrksat 334 programmer , projekter eller aktioner for at sttte disse landes fiskerisektorer med en finansiering p 421 millioner euro .
Jeg vil gre opmrksom p , at den i jeblikket strste fiskeriaftale , den med Mauretanien , drejer sig om 80 millioner euro om ret .
<P>
Jeg mener , at intet kan fremme udviklingslandenes udvikling mere end handel med EU .
Fiskeriaftalerne giver dem mulighed for at opn finansielle midler mod at give fllesskabsflden fiskerettigheder til nogle letfordrvelige ressourcer , hvis fangst , forarbejdning og afstning krver komplekse virksomheder og midler , som de ikke rder over .
Ligesom det ville vre tbeligt , hvis vi modsatte os , at disse lande eksporterede deres landbrugsprodukter til Europa , ville det vre vanvittigt , hvis vi afskar dem muligheden for at slge deres overskydende fiskeressourcer til verdensmarkedspriser .
<P>
Dette misforstede syn p udviklingssamarbejde ville ogs fre til , at vi mtte forbyde udviklingslandene at eksportere deres mineprodukter til os eller anmode de europiske energivirksomheder om at trkke sig ud af disse lande , s det var de lokale virksomheder , der tog sig af driften , og s vi ikke betalte Gabon eller Nigeria verdensmarkedsprisen pr. tnde olie .
<P>
Endelig skal det siges , at de omrder , hvor fllesskabsflden fisker , befinder sig i internationalt farvand . De hrer ikke ind under et eller andet lands suvernitet , men befinder sig i eksklusive konomiske zoner , og i henhold til havretskonventionen er alle lande forpligtet til at overlade overskydende ressourcer i disse zoner , som de ikke selv kan udnytte , til andre .
Alt sammen under hensyntagen til den bredygtige ressourceforvaltning , som den flles fiskeripolitik stiler efter .
Det fiskeri , som fllesskabsflden driver i disse farvande , er foreneligt med den lokale ikke-industrielle flde , som bevarer monopolet inden for 12-smilegrnsen .
Det ville vre et interessant projekt for alle at hjlpe de lande med bedre at forvalte den zone , hvor gydningen finder sted , og hvor der er den strste koncentration af ungfisk .
<P>
Jeg lyknsker hr . Lannoye med hans glimrende betnkning , og jeg anmoder alle om at fortstte i denne samarbejdsnd .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , de sm fattige fiskere trkker det korteste str , fordi der er for mange store rige fiskere .
EU lider af alvorlig overkapacitet i fiskerisektoren og lser problemet ved dels at flytte produktionen til udviklingslande .
I stedet for at sanere fiskerisektoren modtager den rligt mere end 1 milliard euro i statssttte .
<P>
Regeringerne i de fattige lande modtager naturligvis gerne store pengesumme for at tillade omfattende fiskeri i deres farvande .
Det er imidlertid bedre at udvikle fiskerisektoren i de konomisk svage lande end at lade de lokale fiskere sejle rundt p m og f i deres bde , mens det enorme udbytte af fangsterne skrives p de store europiske skibsrederes regning .
<P>
De njagtige flger for fiskebestanden og miljet er fortsat ukendte , men det er sikkert , at de sm lokale virksomheder ikke kan konkurrere uden statssttte og derfor fortsat vil fre en marginal eksistens .
Inden for en overskuelig fremtid skal isr de spanske og portugisiske flder reduceres .
<P>
Der skal endvidere vre meget strengere kontrol med , hvordan udviklingslandene anvender kompensationspengene .
Anvendelsen skal passe til politikken om mlrettet fattigdomsbekmpelse .
Det lokale fiskeri skal endvidere engageres meget mere ved anvendelsen .
Den europiske fiskeripolitik skal i langt hjere grad vre i overensstemmelse med Europas udviklingspolitik .
<P>
EU skal systematisk yde teknisk bistand for at overfre viden om fiskerigdommene i udviklingslandene .
Det vigtigste m vre , at de fattige lande selv fr knowhow , kapacitet og investeringer til at fiske p forsvarlig vis i deres egne farvande .
P lang sigt skal vi af med disse fiskeriaftaler , som holder de overfldige europiske fiskere i live , men tilsidestter udviklingslandene .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , en forhandling om fiskeri og fattigdom er ikke let .
Og da ordfreren tilhrer Gruppen De Grnne , er hr . Lannoyes samlingsindsats endnu mere prisvrdig .
Fattigdom er i dag det strste problem i verden , og sdan vil det desvrre vre mange r endnu .
For nogle af de fattigste lande i verden er fiskeriet en af de vigtigste ressourcer og for en stor dels vedkommende den eneste konomiske ressource .
<P>
75 % af Mozambiques indtgter hidrrer fra eksport af krebsdyr , hvilket er et slende eksempel p en model for ikke-bredygtig udvikling .
Ordfreren , hr . Lannoye , evner at forelgge en tekst med realistiske tendenser , som indeholder en god portion utopi .
<P>
Om Kommissionens forslag kan jeg sige , at det lever op til mlet om at vrne om de europiske interesser og gre dem forenelige med en referenceramme om udvikling af lande , hvor fiskeriet er en vigtig ressource til fattigdomsbekmpelse .
<P>
Jeg har nvnt Mozambique , men det ville vre urimeligt , hvis jeg ikke sagde , at dette afrikanske land p andre omrder gr en stor indsats for at gre fremskridt , og jeg skal sige , at der ogs er andre afrikanske lande , som gr et godt stykke arbejde p fiskeriomrdet , det glder f.eks. Namibia .
<P>
Jeg mener , at det er relevant at understrege ndvendigheden af , at Unionen er srligt ppasselig med at overholde adfrdskodeksen for ansvarligt fiskeri , hvilket vi er forpligtet til som medlemmer af FAO .
Det m forventes , at udviklingslandenes myndigheder vil gre den samme indsats .
Det er rigtigt - som hr . Lannoye har nvnt - at visse fllesskabsreprsentanters praksis i bestemte og konkrete tilflde er forkastelig , men det er ogs rigtigt , at en sdan praksis ikke ville vre mulig uden de implicerede lokale reprsentanters medvirken .
<P>
Problemet er alvorligt og kompliceret , og derfor er Kommissionens og ordfrerens indsats for at give os et afbalanceret overblik over det som sagt endnu mere prisvrdig .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , for nogle dage siden sagde vi p et mde mellem portugisiske og spanske socialdemokrater i Santiago de Compostela , at EU ' s politikker altid br bedmmes ud fra den mervrdi , som de bibringer den sociale samhrighed .
Vi lagde alts vgt p , at Unionen bl.a. , men for os som det vigtigste , br vre en bred ramme for mellemeuropisk solidaritet .
<P>
Dette synspunkt glder naturligvis ogs for det forenede Europas optrden over for andre lande og isr udviklingslandene .
Derfor br de af EU ' s politikker , der vedrrer de lande , ogs vurderes ud fra den mervrdi , som de bibringer den sociale samhrighed , det vil sige ud fra deres bidrag til udviklingen mod en mere afbalanceret verden med frre uligheder .
<P>
Derfor mener socialdemokraterne , idet vi er enige i den glimrende og - efter min mening - ikke utopiske betnkning af vores ven Lannoye og Udvalget om Udvikling og Samarbejde , at vi br tage dette kriterium i betragtning , nr vi skal vurdere vores fiskeripolitikker og de aftaler med tredjelande , som de politikker omfatter .
Jeg vil ikke sige , at disse aftaler grundlggende skal forsts som instrumenter for vores politik for udviklingssamarbejde .
Vi forstr , at der er andre legitime forml , bl.a. varetagelsen af Unionens medlemsstaters fiskerisektorers interesser .
Men vi vil hvde , at denne fiskeripolitik ikke m vre i modstrid med det , vi gr p samarbejdsomrdet , og den kan i srdeleshed ikke hverken p kort , mellemlangt eller langt sigt vre i modstrid med det prioriterede strategiske ml , som vi har sat os for udviklingssamarbejdet , nemlig udryddelse af fattigdommen i landene i Syd .
<P>
Nr alt kommer til alt , strber vi efter en fiskeripolitik , der er i trd med vores politik for udviklingssamarbejde .
En fiskeripolitik , der i det mindste som en sideeffekt bidrager til udryddelsen af fattigdommen i de lande , som vi har indget aftaler med for at kunne fiske i deres farvande .
<P>
Ud over at respektere vores samarbejdspartnere og deres rettigheder over nvnte farvande , br vi lre af den erfaring , vi hstede , da vi overfiskede ved vores egne kyster .
Det ville vre utilstedeligt at gentage det fiskeri i omrder tilhrende folk , for hvem fiskeriet rummer nogle ressourcer , der har stor betydning for deres fremtid .
Det forhold og vores ml om bredygtig udvikling for alle br forhindre egoistiske og dominerende aktioner fra vores side og andre lige s ansvarslse aktioner , som i forbindelse med vores fiskeriaktiviteter i den tredje verden ville bekrfte det spanske mundheld om , at vi skaffede disse folk brd i dag og sult i morgen .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , fiskeri er en aktivitet , som mennesket har udvet siden tidernes morgen , men som aldrig har skabt strre rigdomme , og man behver her blot erindre , at den neolitiske revolution foregik inden for landbruget , ikke inden for fiskeriet .
EU ' s fiskere nyder i dag godt af beskyttelse og garantier , der sikrer dem acceptable levevilkr , om end under det niveau , som mange andre erhvervsaktive kender til , men noget tilsvarende glder desvrre ikke for de fiskere og fiskersamfund , der findes rundt om i udviklingslandene .
Derfor skal Kommissionens meddelelse bydes velkommen , roses og stttes , da den s tydeligt viser en humanistisk inspiration , som i vrigt ikke er mindre i hr .
Lannoyes betnkning , hvor det anerkendes , at fiskeri for mange udviklingslande er en vital aktivitet , der trues af udtynding , fordi fiskeressourcerne er f og presset p arterne stadig strre .
<P>
De fiskeriaftaler , som EU undertegner med tredjelande , er afgrende for , at aktiviteter og livsformer , som er en integreret del af mange europiske landes historie og identitet , kan overleve .
Disse aftaler m imidlertid ikke ignorere eller vre ligegyldige over for de virkninger , som de kan f for fattige landes og regioners srbare konomier .
De legitime interesser hos EU ' s fiskere og forbrugere m forenes med de fattige befolkningers interesser i udviklingslandene og med bevarelse af fiskeressourcerne , som ofte udsttes for delggelse p grund af uhensigtsmssigt fiskeri , ikke sjldent under bekvemmelighedsflag .
<P>
Den gyldne regel p dette omrde m vre at integrere den flles fiskeripolitiks eksterne flgevirkninger i EU ' s samlede politik for udviklingssamarbejde .
Til slut vil jeg gerne udtrykke sttte til hr . Lannoyes fremragende arbejde , der som sagt deler Kommissionens inspiration og indeholder srdeles konstruktive og rimelige forslag , som vi alle br sttte .
<SPEAKER ID=123 NAME="Fischler">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , Kommissionen bifalder den meget omfattende betnkning og beslutningsforslaget , hvis indhold er formuleret af Udviklingsudvalget i tt samarbejde med Fiskeriudvalget .
Jeg vil gerne desuden rette en hjertelig tak til Dem som ordfrer , hr . Lannoye , for Deres vrdifulde arbejde i denne sag .
<P>
De fremhver i Deres beslutningsforslag ndvendigheden af , at der i hjere grad tages hensyn til udviklingspotentialet for det lokale fiskeri , isr det lille kystfiskeri , og behovene i de kystkommuner , der er afhngige af fiskeriet .
Som det fremgr af Kommissionens meddelelse med titlen " Fiskeri og fattigdomslempelse " , vil Kommissionen fremme et tttere partnerskab og en politisk dialog med udviklingslandene gennem en mere sektorbaseret fremgangsmde .
I den forbindelse skal udviklingslandenes selvbestemmelse ved fastlggelsen af deres egne udviklingsprioriteter og interesser anerkendes og ogs umiddelbart fremmes .
<P>
Lad mig kort komme ind p de forskellige udviklingsproblemer , der fremover br tages hensyn til i fiskeriaftalerne , og som De udtrykkeligt henviser til i Deres beslutning .
Her handler det isr om , at fiskerimulighederne for Fllesskabets fartjer ikke m fre til en udtynding af de lokale fiskebestande , og at fiskeriaftaler kun m blive undertegnet , hvis de er forenelige med en bredygtig udvikling i sektoren i det pgldende udviklingsland .
Kommissionen mener , at beslutningens principper om hensyntagen til udviklingssprgsml i forbindelse med de eksterne aspekter af den flles fiskeripolitik er i overensstemmelse med de principper , der er nvnt Kommissionens meddelelse om fiskeri og fattigdomslempelse og ogs i grnbogen om fremtiden for den flles fiskeripolitik .
Vi respekterer dem faktisk ogs ved indgelsen af fiskeriaftaler med tredjelande .
<P>
Vi baserer i overensstemmelse med FN ' s sretskonventioner vores fiskeriaftaler p de disponible overskudsbestande , som det pgldende tredjeland ikke tager .
Desuden tilslutter Kommissionen sig udtrykkeligt , at man i hjere grad skal henholde sig til princippet om en bredygtig forvaltning af de naturlige ressourcer .
Der tages ogs hensyn til disse principper i forhandlingen om reformen af den flles fiskeripolitik , der blev indledt med den nylige offentliggrelse af grnbogen .
<P>
Lad mig komme ind p et sidste punkt , der vedrrer en bedre koordinering af politikken for et udviklingssamarbejde og de eksterne aspekter af den flles fiskeripolitik .
I den forbindelse kan jeg sige , at Kommissionen deler Parlamentets holdning .
Der skal lgges strre vgt p forbindelsen mellem udviklingssamarbejdet og de eksterne aspekter af den flles fiskeripolitik i de lande- og regionalstrategidokumenter , der udarbejdes i samarbejde med udviklingslandene .
Vi vil derfor ogs komme ind p dette emne i forbindelse med reformen , der forberedes netop nu .
<P>
Mit allersidste punkt er , hr. ordfrer , at De har ppeget , at det er vigtigt at suspendere struktursttten fra strukturprogrammerne , hvis et skib overdrages til et tredjeland eller overfres til et sdant .
Her kan jeg sige , at vi i den diskussion om en forlngelse af MAP IV , som vi skal i gang med efterflgende , skal tage hensyn til , at denne tanke allerede er blevet tnkt i forslaget om en forlngelse af MAP IV og allerede udgr en del af forslaget .
Jeg hber , at Parlamentet ogs kan tilslutte sig dette .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=5>
Fllesskabets fiskerisektor ( 1997-2001 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0316 / 2001 ) af Attwooll for Fiskeriudvalget om
<P>
I. forslag til Rdets beslutning om ndring af Rdets beslutning 97 / 413 / EF om ml og detaljerede regler for en omstrukturering af Fllesskabets fiskerisektor i perioden 1. januar 1997 til 31. december 2001 med henblik p at opn en bredygtig ligevgt mellem ressourcerne og udnyttelsen heraf ( KOM ( 2001 ) 322 - C5-0308 / 2001 - 2001 / 0128 ( CNS ) ) ;
<P>

II. forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 om de nrmere regler og betingelser for Fllesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet ( KOM ( 2001 ) 322 - C5-0309 / 2001 - 2001 / 0129 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Attwooll">
Hr. formand , kommissr Fischler , Fiskeriudvalget accepterer , at en forlngelse af reglerne om omstrukturering og strukturforanstaltninger for fiskerisektoren med et r forudstter , at pilotreduktionssatserne ndres for at fastholde det nuvrende niveau .
Fiskeriudvalget bifalder stramningen af bestemmelserne om overfrslen af fiskerfartjer til tredjelande .
I ndringsforslag 6 til artikel 1 , stk . 3 , anmodes Kommissionen om at offentliggre en liste , der specificerer , hvilke overfrsler der er tilladt , og hvilke der ikke er .
Det hber vi kan accepteres .
<P>
Udvalget bifalder ogs muligheden for sttte , sfremt fllesskabslovgivningen indebrer tekniske restriktioner , men mener , at Parlamentet br holdes orienteret om sdanne tilflde - det er ndringsforslag 10 .
<P>
Fiskeriudvalget finder det herfra vanskeligt at acceptere Kommissionens forslag , da det ikke njes med at forlnge reglerne , men gr s vidt som til at foretage tre omfattende ndringer , som omfatter flgende : fjernelse af muligheden for at tillade en forgelse af kapaciteten , nr det begrundes med en forbedring af sikkerheden , mulighed for sttte til en modernisering og fornyelse af flden , hvis mlene alene er opfyldt ved en reduktion af kapaciteten , og mulighed for sttte til enhver fldekategori under forudstning af , at alle fldekategorier har opfyldt mlene .
Da Fiskeriudvalget stemte om betnkningen blev alle disse tre ndringer forkastet .
<P>
Motivationen for dette var blandet og vedrrte bde nsket om ndringerne og nsket om at foretage dem i lbet af en etrig forlngelse af programmet .
Bde Fiskeriudvalget og Udvalget om Retlige Anliggender mente f.eks. , at det var i strid med principperne for naturretten at krve , at alle fldekategoriens ml skal vre opfyldt , fr en kategori kan modtage sttte .
Ligeledes forekom forslaget om , at der kun kunne gives sttte , hvis mlene alene var opfyldt ved en reduktion af kapaciteten , urimeligt for de flder , hvor reduktionen af kapacitet og aktivitet var en kombination .
Der hersker ogs tvivl om at foretage en sdan ndring , hvis der er get enighed om , at der er brug for en rkke tiltag for at reducere fiskeriindsatsen .
ndringsforslag 4 , 7 , 8 og 9 skal fastholde status quo , for s vidt angr begge disse anmodninger .
<P>
Det vanskeligste punkt vedrrte fjernelse af muligheden for at forge kapaciteten med begrundelse i sikkerheden .
Fiskeriudvalget gr i allerhjeste grad ind for sikkerhed inden for fiskeriet .
Vi er alvorligt bekymret for , at skibsrederne simpelthen ikke forbedrer sikkerheden , medmindre de fr yderligere kapacitet til dette .
Det blev ogs anfrt , at misbrug af bestemmelsen br undgs ved ordentlige kontrolforanstaltninger , og at en sdan ndring , hvis den overhovedet skal gennemfres , ville vre mere p sin plads i reformen af den flles fiskeripolitik som helhed .
<P>
Det er hovedsagelig i forbindelse med sprgsmlet om kapacitet , at jeg ikke er enig med en rkke af de andre udvalgsmedlemmer .
Vi skal naturligvis finde ud af at garantere fartjernes sikkerhed , men vi har ikke lngere rd til at lbe en risiko med bevarelse .
Tilstanden for torskebestanden i Nordsen er blot t eksempel .
ndringsforslag 2 , 3 og 5 , som Fiskeriudvalget godkendte , forkaster generelt ndringerne vedrrende reglerne om kapacitet .
ndringsforslag 11 og 12 , som blev stillet af ELDR-Gruppen , accepterer dog principielt Kommissionens tiltag , men strber efter at tillade kapacitetsforgelser med begrundelse i sikkerheden i form af en undtagelse for eksisterende fartjer under 12 m .
rsagen til denne undtagelse er , at sektoren bliver mest berrt af , at man fjerner muligheden for sttte , og at man i hjere grad risikerer forbedringer af sikkerheden , hvor de kun i mindre grad indvirker p kapaciteten .
<P>
Jeg ved , at mange af mine kolleger - af rsager jeg respekterer - mener noget andet , men jeg tilskynder alle til at huske p , hvor stort behovet for bevarelse er blevet , nr de afgr , hvordan de nsker at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=127 NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er en fornjelse at tale p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og i overvejende grad sttte det , min kollega , fru Attwooll , fra Fiskeriudvalget har sagt .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender ser , som man kunne forvente , p dette sprgsml med juridiske briller .
Det er efter vores mening ikke kun vigtigt , at mlene for den flles fiskeripolitik opfyldes , selv om det sandelig er vigtigt .
Vi skal huske p , at det middel , Fllesskabet har til dette , er loven , hvorfor retsprincipperne skal respekteres .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender mente , at Kommissionens forslag kom til kort inden for to vigtige retsprincipper .
Det frste var proportionalitetsprincippet , og fru Attwooll har sdan set allerede talt om dette denne eftermiddag .
I betragtning 3 sagde Kommissionen : " Foranstaltninger til forbedring af sikkerheden br ikke fre til en forgelse af fiskeriindsatsen og br derfor anvendes inden for de eksisterende kapacitetsml for flden " .
Det vil sige , at forbedringer af sikkerheden kan tilsidesttes , hvis kapacitetsmlene ikke opretholdes uanset indsats .
Men alles ml er at hindre overfiskeri , og det er indsatsen , der fanger fisk , ikke kapaciteten .
Proportionalitetsprincippet krver derfor , at dette slettes .
<P>
Det andet vedrrer bestemmelserne om urimelig straf .
Det er ikke lovligt at krve , at alle kategorier i de nationale flder skal have opnet de rlige ml , fr der kan ydes offentlig sttte til modernisering eller fornyelse af flderne , som Kommissionen foreslr .
Det ville vre i modstrid med de mest elementre principper i naturretten .
Det ville indebre , at n kategori straffes for , hvad en anden har gjort eller undladt at gre .
Det kunne i realiteten medfre , at fiskere blev straffet for handlinger eller forsmmelser fra deres nationale regerings side , hvilket ville indebre , at de blev straffet urimeligt .
Som skotsk medlem holder jeg p , at disse sprgsml vedrrer stort set alle dele af den skotske flde .
Dem , der opfylder mlene for en reduktion af kapaciteten br ikke straffes for , at andre ikke gr , og br ikke tage skraldet for den britiske eller skotske regerings fiaskoer .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne rose min kollega , fru Attwooll , for hendes arbejde med denne betnkning .
Trods det at vi kun behandler en forlngelse af FUP IV med et r , strber Kommissionens forslag efter at reducere overfiskeriet og opn en reduktion i indsatsen p 40 % for hele EU-flden , hvilket de konsekvent har ppeget , har afgrende betydning , hvis vi skal have hb om en bredygtig sektor i fremtiden .
<P>
Jeg ved , at der har vret nogen kontrovers - og fru Attwooll har nvnt dette - over sprgsmlet om sttte til foranstaltninger til forbedring af navigationen til ss , arbejdsforhold og hygiejne p fiskerfartjer .
Det siger sig selv , at vi alle nsker , at fiskerne arbejder under de mest sikre og rene forhold .
Men der er ingen tvivl om , denne sttte frhen er blevet misbrugt for at ge fiskeriindsatsen , hvilket har frt til overudnyttelse af svindende fiskebestande .
<P>
Jeg finder det meningslst , at vi p den ene side som et centralt politisk ml forsger at opn en reduktion i overfiskeriet , samtidig med at vi p den anden side fortsat gr det nemt at snyde p skatteyderens bekostning .
Hele iden med FUP er at reducere fiskeriindsatsen og f den i bedre balance med de eksisterende fiskebestande .
I denne uge er behovet for fortsat rvgenhed p dette omrde endnu en gang blevet fremhvet med offentliggrelsen af Det Internationale Havundersgelsesrds rapport om fangstudsigterne i 2002 .
De ppeger , at en rkke fiskebestande fortsat er i stor fare , isr torsk , om end de ogs ppeger , at der har vret mindre forbedringer i bestanden af kuller og hvilling i Nordsen .
<P>
Jeg blev i den henseende chokeret over at lse , at danske fiskeriinspektrer i sidste mned bordede et dansk industrielt fiskerfartj og fandt 114 t unge torsk i en samlede fangst p 543 t , som kun skulle have bestet af sandl .
At male vrdifulde unge kuller til fiskemel til fodring af laks i sektoren for fiskeopdrt er komplet vanvid .
Det er en forbrydelse mod alt det , vi forsger at opn .
<P>
Nr vi skal stemme om denne betnkning senere i dag , hber jeg , at vi husker p , at hele iden med filosofien bag FUP er at reducere overudnyttelsen , og intet vi gr i forbindelse med offentlig sttte til EU-flden m underminere det princip .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg vil takke fru Attwooll for det glimrende arbejde , hun har udfrt med denne betnkning , som vi vil f stor glde af .
<P>
Tilpasningen af fllesskabsflden til de disponible ressourcer er et grundlggende ml for den flles fiskeripolitik .
Det er desuden et fornuftigt krav , hvis vi nsker , at fiskeriet skal vre en rentabel konomisk aktivitet , og at vores fiskerisektor skal vre en konomisk levedygtig sektor .
Derfor glder vi os over forlngelsen af det igangvrende FUP IV indtil 31. december 2002 .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter som sagt fru Attwoolls betnkning , der blev vedtaget enstemmigt i Fiskeriudvalget , og jeg takker hende for det kompromis , der blev opnet i vores udvalg , sammen med rettelserne , et kompromis , som Rdet stadig er langt fra .
Parlamentet sender et godt signal ved at bebude en aftale , som Rdet kan tilslutte sig .
<P>
Kommissionens forslag begrnser sig ikke til at forlnge det igangvrende FUP med et r , der gres ogs , som det allerede er blevet sagt , forsg p at indfre kriterier for sikkerhed , som burde diskuteres i forbindelse med et nyt FUP .
Hvad angr sprgsmlet om sikkerhed , beklager jeg , at Kommissionen ikke har refereret til det i grnbogen om reformen af den flles fiskeripolitik .
Jeg vil minde om , at som Parlamentet fastslog ( da det diskuterede og vedtog min betnkning om ulykkesrsager i forbindelse med fiskeri ) , glder Rdets direktiv 89 / 391 / EF af 12. juni 1989 om ivrksttelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet ogs fuldt ud for fartjer p under 12 m .
<P>
Vi krver indgreb som led i en forebyggelsesstrategi for at forhindre , at der sker ulykker , bde hvad angr fartjets bygning og redningsudstyr , og hvad angr indfrelse af regler for ressourceforvaltning , som har indvirkning p menneskets sikkerhed , samt fartjernes strrelse og kraft .
<P>
Til sidst vil jeg minde kommissr Fischler om , at hvis der var noget , der var enighed om under den hring , som Europa-Kommissionen havde arrangeret i forbindelse med forelggelsen af grnbogen , var det netop , at fllesskabssttten til modernisering af flden skulle bibeholdes .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Lad mig starte med at sige , at De Grnne sttter Kommissionens forslag til bde FIUF og FUP .
Vi er ogs enige i ordfrerens ndringsforslag , som sger at begrnse undtagelsen om sikkerhed for fartjer p under 12 m , og vi vil gerne takke hende for p ny at stille disse vigtige ndringsforslag .
<P>
Vi er dog helt imod udvalgets forslag , som det ser ud nu .
ndringsforslagene fjerner de mest progressive elementer , som Kommissionen foreslr .
Bde FUP og FIUF er trods alt allerede s fyldt med smutveje , at The Atlantic Dawn kan sejle lige igennem .
Forslaget lukker blot nogle af de mere grove af dem .
<P>
Et hurtigt blik i en videnskabelig rapport om status for fiskebestandene er meget srgelig lsning i disse dage .
Det er ligegyldigt , om det er Det Internationale Havundersgelsesrd , den videnskabelige , tekniske og konomiske komit for fiskeri eller andre regionale organer som Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav .
Uanset hvor man kigger hen , er fiskebestandene overudnyttet og alt for ofte udsat for voldsomt rovfiskeri .
EU har vret ndt til at trffe ndforanstaltninger for tre torske- og kulmulebestande , og det str klart , at andre bestande snart fjes til listen .
<P>
Der er stort set enighed om , at denne srgelige situation skyldes for stor kapacitet hos verdens fiskerflder .
Kommissionen minder os altid om dette , men medlemsstaterne og bestemt visse kategorier i fiskerisektoren bengter det pure .
Fllesskabet er enedes om adskillige internationale instrumenter , som strber efter kontrollere fiskerikapaciteten og / eller fiskeriindsatsen .
Adfrdskodeksen for FN ' s Organisation for Ernring og Landbrug foreskriver f.eks. , at staterne br trffe foranstaltninger for at hindre eller eliminere den overskydende fiskerikapacitet og sikre , at fiskeriindsatsen er i overensstemmelse med den bredygtige udnyttelse af fiskeressourcerne .
Men hver gang Kommissionen forsger at ivrkstte disse forpligtelser , skydes de i snk af Parlamentet og Rdet .
<P>
Nogle har hvdet , at der ikke er fornuft i at forsge at ndre et program i programmets sidste r , eller at visse aspekter i forslaget er i strid med iden om naturret .
FIUF skal fortstte indtil 2006 , og disse reformer har derfor adskillige r til at vise en positiv effekt .
Det ligger da sandelig langt fra naturretten at ngte at gre noget nu og fortstte , som om alt er rosenrdt for blot at se , at flere og flere bestande mindskes og gennemtvinge endnu flere midlertidige eller permanente stop .
<P>
Jeg vil gerne bede parlamentsmedlemmerne om at overveje sprgsmlet om torskebestanden ud for Newfoundland , som gav 200.000 t fisk hvert r i fem rtier .
I 1992 var den canadiske regering ndt til at indstille fiskeriet , endda ogs det fiskeri , som kun dkker egenbehovet , og der er kun ganske svage tegn p en forbedring af bestanden .
Er det den fremtid , vi nsker for vores egne kystsamfund ?
Tiden er inde til , at vi betragter tingene p lang sigt og ikke kun ser seks eller 12 mneder frem .
Vi er ndt til at tage fat om dette sprgsml , og jeg vil gerne sttte Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , hr. kommissr , beslutningen om at forlnge FUP IV indtil udgangen af nste r , s resultaterne af forhandlingerne om reformen af den flles fiskeripolitik foreligger , m ikke udnyttes til skade for de landes interesser , der har opfyldt og sgar er get videre i opfyldelsen af de ml , der var opstillet i FUP , sdan som det er sket i Portugal , mens andre medlemsstater ikke engang har opfyldt mlene , men ligefrem har get deres fiskekapacitet .
<P>
Det er sledes heller ikke korrekt - som ordfreren og andre medlemmer har sagt - at foresl ndringer via forlngelsen af FUP , som kan f negative virkninger for sikkerheden til ss , bestningernes livskvalitet og sikkerhed , fiskeriets vrdi og kvalitet samt hygiejne og sundhedsmssige forhold .
Derfor m kommissren genoverveje den holdning , som han giver udtryk for i disse forslag , der er sendt til Europa-Parlamentet , og g ind p Fiskeriudvalgets synspunkter .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis politiske midler fungerer drligt , skal de ndres , og hvis det ikke hjlper , skal de afskaffes .
Det er med den regel i baghovedet , at jeg blev ubehageligt overrasket over Kommissionens forslag .
Jeg har forstelse for , at Kommissionen ikke vil indfre en ny strukturpolitik , som inden for et r kan vre uaktuel p grund af reformen af fiskeripolitikken .
Alligevel har jeg indtryk af , at Kommissionen stadigvk ikke er klar over , at den med de nuvrende flerrige orienteringsprogrammer er helt ved siden af .
<P>
Styringen af fiskeriet med to forskellige midler - TAC ' er og kvoter p den ene side og fldestrukturpolitik p den anden side - frer til alvorlige problemer , isr fordi disse politiske midler tjener forskellige forml .
TAC ' er og kvoter er den afgrende faktor ved forvaltningen af fiskebestanden .
Et bredygtigt fiskeri er kun opneligt , hvis der inden for den tilladte fangstmngde er plads til en effektiv flde .
Fldestrukturpolitikken skal virke understttende .
Det er desvrre ikke tilfldet .
P grund af MOP er fldens overkapacitet , og dermed konkurrenceforvridning , blevet opretholdt ved hjlp af forskellige former for sttte .
Derudover har en rkke medlemsstater truffet incitamentsforanstaltninger , som forstyrrer konkurrencen yderligere .
<P>
Den flles fiskeripolitik drager fordel af en klar mlstning , hvor systemet om TAC ' er og kvoter skal vre den afgrende faktor .
Hertil hrer ndvendigvis et velfungerende kontrolsystem med strenge straffeforanstaltninger .
<P>
Forelbig holder Kommissionen fast i MOP med en rkke ndringer , som jeg ikke kan kalde andet end uheldige .
Under dkke af styrkelse af MOP ' s hensigtsmssighed forbigr Kommissionen i en af ndringerne den mest elementre retsflelse .
Gennem tilbageholdelse af statssttte straffer den den ene del fiskeriet for overkapaciteten i en anden del .
Retfrdigheden undergraves endnu mere , idet Kommissionen gr forskel p grund af kapacitetsreduktionen af flden .
Flden i mit land regulerer kapaciteten ved at reducere aktiviteten ( ordningen om sdage ) .
I modstning til andre lande udelukkes Nederlandene nu fra den europiske sttte til nybygning .
<P>
For at fjerne disse uheldige ndringer sttter vi ordfrerens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , under pskud af , at man nsker at forlnge det flerrige udviklingsprogram FUP IV med et r , sledes at fornyelsen af programmet bliver sammenfaldende med den ventede reform af den flles fiskeripolitik , tilsigter Kommissionen en skrpelse af dette instrument , som har vist sig at vre katastrofalt for smfiskeriet og ineffektivt , nr det glder regulering af fiskeriindsatsen .
<P>
Takket vre fru Attwoolls og Fiskeriudvalgets indsats skulle vi have undget de mest uretfrdige og farlige aspekter af den ptnkte skrpelse . Vi br imidlertid stte sprgsmlstegn ved selve det princip , som ligger til grund for de flerrige udviklingsprogrammer .
Systemet er bureaukratisk og brutalt , og det er helt ude af trit med de traditioner og den kultur , der kendetegner fiskeriet , og systemet har da heller aldrig vundet accept blandt erhvervets udvere .
<P>
Erfaringen viser i vrigt , at instrumentet er for grovkornet , uretfrdigt , overfldigt og kostbart .
De uheldige virkninger af instrumentet m vkke bekymring , og nr hertil kommer , at sttten til fornyelse af flden fastfryses , stiger priserne p brugte fartjer voldsomt , og de unge vender fiskerierhvervet ryggen .
Det er derfor helt ndvendigt , at vi i forbindelse med de igangvrende overvejelser om reformen af den flles fiskeripolitik , satser p TAC-systemet og kvoteordningerne .
Ad den vej kan vi sikre balancen mellem fangst og ressourcer .
Kvoteordningen br vre det centrale element i den fremtidige flles fiskeripolitik , og der br i den forbindelse ske en forbedring af ordningen . Kvoteordningen br sledes gres flerrig , gennemskueligheden og kvaliteten af det videnskabelige grundlag for ordningen br forbedres , den br nje afpasses efter de omrder , hvor der drives fiskeri , og erhvervets udvere br inddrages , ligesom kontrollen med ordningen br vre effektiv og rimelig .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , lad os glemme alt om flerrige udviklingsprogrammer og i stedet forfine kvoteordningen . Det vil vre en positiv indsats .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , det er ikke frst med fremlggelsen af grnbogen om fremtiden for den flles fiskeripolitik , at vi erfarer , at fiskeriet i Europa har fundamentale problemer .
Grnbogen understreger bare endnu en gang , hvor alvorlige disse problemer er .
I vores udvalg diskuterer vi ivrigt de forskellige tiltag med henblik p at lse problemet .
Vi ved godt , at vi ikke bare kan rydde alle vanskeligheder af vejen ved et trylleslag .
Hvis nogen virkelig skulle binde os det p rmet , m vi betegne det som det , det er , nemlig det rene humbug .
<P>
Som den flles fiskeripolitik er udformet p nuvrende tidspunkt , er det ikke lykkedes os at forhindre kriser i adskillige fiskebestande og reducere overkapacitet p fartjer .
Om Unionen vil vre i stand til at udforme en fiskeripolitik i det nye rhundrede afhnger af , om vi alle har et konomisk eksistensgrundlag .
Kommissionen foreslr , at det igangvrende flerrige udviklingsprogram skal forlnges med et r .
Jeg tror , at vi p baggrund af de igangvrende reformdiskussioner ogs har brug for disse foranstaltninger p grund af kontinuiteten .
<P>
De problemer kan vi ganske vist ikke lse i denne korte fase , men mske kan vi lindre dem lidt .
Det afgrende er den egentlige gennemfrelse af programmet .
Men det er ndvendigt at f de oplysninger , som nogle medlemsstater ikke - eller kun delvist - har forelagt .
I den forbindelse er der behov for et sanktionsinstrument for at sikre , at oplysningerne i det hele taget bliver forelagt , og det er ndvendigt med sammenlignelige kriterier og kategorier .
Alle redere nsker at ge effektiviteten .
Men vi m ikke ndre p prmisserne .
Vi nsker mere sikkerhed til ss .
Det er det vigtigste punkt i kravene fra Europa-Parlamentet .
I den forbindelse skal vi dog vre opmrksomme p , at vi skal undg negative virkninger for sikkerheden , ogs selv om den bliver indhyllet i skyggen af effektivitetsforgelse .
<P>
Ogs den foreslede ndring af strukturforanstaltningerne skyder p nuvrende tidspunkt over mlet .
Det er kontraproduktivt , hvis mlene i alle fldekategorier skal opns som en betingelse for at kunne f offentlige tilskud , for p den mde bliver alle straffet i et mindre omfang for at undlade at gre noget .
Vi vil kun f fiskernes accept af vores politik , hvis der er retfrdige betingelser .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , forslaget om at forlnge det flerrige udviklingsprogram med et r for at udvide dets gyldighedsomrde , indtil der foreligger en afgrelse om den fremtidige fldepolitik fra 2003 , er fornuftig , og jeg tror , at alle i princippet sttter den .
<P>
Mlstningerne med FUP er rigtige , men gennemfrelsen i medlemsstaterne lader endnu meget tilbage at nske .
Det har Kommissionens rapporter vist den ene gang efter den anden .
Vi har ogs hele tiden kritiseret den manglende gennemfrelse , og det er klart , at den fremtidige fldepolitik skal afhjlpe dette problem .
<P>
Ud over at forlnge programmet med et r nsker Kommissionen ogs at ndre FUP- og FIUF-bestemmelserne .
Nogle af disse ndringer forkaster jeg , da jeg mener , at vi kan lse disse sprgsml mere konstruktivt inden for rammerne af den principielle beslutning om fldepolitikken .
<P>
Efter min mening er det ikke hensigtsmssigt at vedtage vidtrkkende ndringer det sidste r , hvor FUP IV er gldende , og slet ikke hvis det kunne f en negativ virkning p sikkerheden om bord p fiskerfartjer .
Men hvis medlemsstaterne fortsat skal have mulighed for at ansge om at forge kapaciteten af foranstaltninger , der har til forml at forbedre sikkerheden om bord samt fiskeriprodukternes hygiejne , og disse skal finansieres gennem FIUF-midler , skal der virkelig ogs vre garanti for , at foranstaltningerne ikke frer til en forgelse af bestanden .
Denne betingelse skal under alle omstndigheder vre opfyldt .
<P>
Det kan ikke vre rigtigt , at investeringer i sikkerheden om bord bliver forhindret , fordi betingelserne for at anvende foranstaltninger ikke bliver respekteret , eller fordi kontrollen med disse betingelser i medlemsstaterne af og til ikke kan sikres - eller ikke er sikret .
<P>
Vi br udnytte diskussionen om reformen af den flles fiskeripolitik til at finde lsninger p dilemmaet mellem sikkerheden om bord og en sknsom forvaltning af bestanden , hvilket endnu en gang er blevet tydeliggjort i denne betnkning .
Men det ene m under ingen omstndigheder ske p bekostning af det andet .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Jeg vil gerne takke ordfreren , endnu en skotte , for hendes arbejde p dette dokument og ogs min SNP-kollega , hr . MacCormick , for hans ledelse af overvejelserne i forbindelse med denne betnkning , som jeg sttter , i Udvalget om Retlige Anliggender .
<P>
Strrelsen af EU ' s fiskerflde er et af vores strste problemer i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik , men det virkelige ml for aktivitet br vre indsats snarere end fldestrrelse .
For at sikre det , vi alle nsker , nemlig et bredygtigt fiskeri , skal fiskeriindsatsen jo st i forhold til ressourcerne .
<P>
Jeg er enig i behovet for at forlnge FUP IV , men jeg er lidt betnkelig p isr tre omrder .
For det frste kan det ikke accepteres , at sikkerheden er taget ud af ligningen .
De nuvrende bestemmelser om at ge mlene med begrundelse i sikkerheden br fastholdes .
Vi br strbe efter get kontrol og forvaltning for at sikre , at disse bestemmelser ikke bruges til at omg reglerne .
Sikkerheden skal fortsat prioriteres hjt , og jeg hber , at Kommissionen anerkender dette og ogs retter op p den manglende medtagelse af tilstrkkelige sikkerhedsbestemmelser i grnbogen .
<P>
For det andet skal straffen for den manglende gennemfrelse af FUP-mlene da vre rettet mod de skyldige .
Det skal vre forkert at straffe en kategori direkte for handlinger eller udeladelser inden for andre kategorier .
Det er ogs ndvendigt at sikre , at de medlemsstater , der hvder , at de har opfyldt FUP-mlene , ikke blot overfrer deres fartjer til andre flag .
<P>
For det tredje forekommer de forslag , som begrnser sttten fra FIUF til kategorier , hvor reduktionen i fiskeriindsatsen opns i kraft af en reduktion af kapaciteten kun urimelige og diskriminerer fiskerne fra de medlemsstater , som vlger at reducere indsatsen via f.eks. havdagsordningen .
<P>
En af grundene til , at disse ml ikke opfyldes , er , at regeringerne i medlemsstaterne ikke har vret indstillet p at afpasse sttten efter omstruktureringen .
Kommissionen skal se p , hvordan man bedst sikrer , at sttte til omstrukturering fordeles retfrdigt i hele EU ' s fiskerisektor .
<P>
Der er brug for mere standardiserede og skrpede vurderingsprocedurer i hele EU .
Kun hvis vi har fastlagte , klare og sammenlignelige kriterier for mlingen af fartjer , herunder motorkraft og tonnage , er der tillid til FUP-mlene .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg vil ogs takke fru Attwooll for hendes indsats for at opn et kompromis , der efter min mening bidrager vsentligt til en forbedring af Kommissionens to forslag , som oprindeligt var temmelig ubelejlige og dmt til ikke at blive gennemfrt .
For det er temmelig svrt at acceptere , at man seks mneder fr afslutningen p et program for tilpasning af flden siger til sektoren , uden at der er hverken videnskabeligt eller teknisk belg herfor , at fiskerikapaciteten ikke lngere kan reduceres ved at justere indsatsen , og at den eneste udvej er hrd og brutal ophugning , fordi Kommissionen begik en lille regnefejl for fire r siden .
Og desuden benytter man i vrigt lejligheden til at vende op og ned p grundlaget for FUP IV og ngleelementer i FIUF-forordningen , hvilket helt klart er uacceptabelt , og det tror jeg , at der er bred enighed om her .
<P>
Hvis vi hertil fjer , at den strste vgt i de nye krav , som det er blevet sagt , lgges p at udelukke foranstaltninger til forbedring af fartjernes sikkerhed , m man sprge sig selv , om Kommissionen i det hele taget tnker p fiskerisektoren , nr den fr geniale indfald i sidste jeblik .
<P>
Derfor anmoder jeg Dem om at stemme for Fiskeriudvalgets ndringsforslag .
For jeg kan stadig ikke begribe , og fiskerisektoren endnu mindre , hvilket forml det tjener at begrnse sikkerhedsforanstaltningerne til kun at glde fartjer p under 12 m , nr det netop er de strre skibe , der sejler med en strre bestning og opererer lngere fra kysten og dermed lber meget strre risici og i ndstilflde har strre vanskeligheder med at n i havn , alt sammen i farvande , som den europiske del af Atlanterhavet , der ikke ligefrem er fredelige , og hvor vinteren str for dren .
<P>
Det skal anerkendes , at Kommissionen lige fra starten forsgte at f afslutningen af FUP IV til at falde sammen med reformen af den flles fiskeripolitik i 2002 .
Men den har siden 1997 vidst , at det ikke ville lykkes , og fra det tidspunkt burde Kommissionen have indledt arbejdet med et FUP V , der kunne rette op p de fejl , der var beget indtil da , og i mellemtiden ganske enkelt have forlnget FUP IV .
Og forlnge , hr. kommissr , betyder p ingen mde at ndre de hidtidige spilleregler .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg tager ordet for ogs at lyknske vores ordfrer , fru Attwooll , med at hun i vores udvalg har fremkaldt et flles nske om at finde frem til nogle kompromisforslag , isr sammen med vores kollega , fru Fraga , og , som det er blevet nvnt , forbedre Kommissionens forslag vsentligt p et punkt , der er meget vigtigt - det ved vi alle sammen - for den eksisterende flles fiskeripolitik og for den , vi udarbejder for de kommende r .
<P>
Den europiske politik for fiskerflden er et meget flsomt og kompliceret sprgsml - det er vi alle enige om .
Men hvis hver stat kun vrner om og overholder det , der er i dens egen interesse , kommer vi naturligvis ingen vegne .
Derfor skal Kommissionen med en effektiv politik , som alle kan acceptere , klare udfordringen med at opbygge en flde , der virkelig er tilpasset vores fiskeribehov .
En flde , der er sikker , effektiv og konkurrencedygtig .
<P>
Derfor er Attwool-betnkningen , ligesom Busk-betnkningen var det i sin tid , af strste betydning lige nu .
Med den vil vi p den ene side gre opmrksom p , at forbedringen af sikkerhedsforanstaltningerne om bord ikke har noget som helst at gre med fiskerikapaciteten , og p den anden side vil vi gre opmrksom p ndvendigheden af , at der ikke i sidste jeblik indfres vsentlige ndringer i nogle programmer , der har vret i gang i fem r , for n ting er naturligvis en rlig forlngelse , noget andet er nu ( som sagt i sidste jeblik ) at ndre grundlggende betingelser for den overordnede filosofi bag FUP .
<P>
Derfor hber jeg , at Parlamentet vil sttte det signal , som Fiskeriudvalget nsker at sende i aften , og at Kommissionen , som det m forventes , vil tage det i betragtning .
<SPEAKER ID=139 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre medlemmer , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , fru Attwooll , for at have udarbejdet denne betnkning .
Jeg har fulgt debatten meget opmrksomt , og jeg fler mig nu ndsaget til at redegre for nogle ting , fordi det forekommer mig , at der foreligger nogle alvorlige misforstelser i forbindelse med Kommissionens forslag .
<P>
For det frste handler det om , hvorvidt vi har behov for en fldepolitik eller ej .
Jeg mener , at der er behov for en fldepolitik , og at der er behov for en effektiv - og endnu mere effektiv - fldepolitik , fordi den nuvrende ordning langtfra er tilstrkkelig .
Samlet set har vi en enorm overkapacitet p vores europiske flde , og hvis vi ikke tilpasser denne flde til eventuelle kommende fiskeriaktiviteter , vil vi aldrig overvinde disse vanskeligheder .
<P>
Helt oprigtigt vil jeg ogs gerne understrege over for Dem , at dette ml vil vi slet ikke n med FUP IV .
Med FUP IV er vi langt fra at tilvejebringe en reduktion p 30 eller sgar 40 % .
Der findes en rapport , som De sandsynligvis - eller forhbentligt - kender , der siger , at vi i bedste fald kan skrabe 5 % sammen i hele FUP-perioden , og selv det er meget usandsynligt .
Det er mere sandsynligt , at hele FUP IV-velsen slet ikke vil have nogen effekt .
Det er realiteten , og det er sandheden , og p baggrund af det m vi n til enighed .
<P>
Men der er et andet princip , vi ogs m have i mente .
Efter min mening er det ikke hensigtsmssigt at isolere fldepolitikken fra den vrige flles fiskeripolitik .
Vi m se den i sammenhng med de andre vsentlige politiske elementer i vores flles fiskeripolitik .
Derfor mener vi , at det er helt korrekt at integrere overvejelserne om fldepolitikkens fremtid i vores nye flles fiskeripolitik , som vi jo skal fastlgge nste r .
<P>
Kun p denne baggrund bliver det fremlagte forslag forsteligt .
For FUP IV udlber nste r , og det vil fre til , at vi s m isolere alle andre omrder inden for den nye fiskeripolitik fra fldepolitikken .
Derfor fik vi den id , at vi ville anmode om forlngelse af FUP med dette ene r for at skabe en synkronisering .
Men samtidig vil vi under ingen omstndigheder bebrejdes , at vi forlnger en ineffektiv ordning med et r .
Det er rsagen til , at vi ogs har foreslet nogle foranstaltninger til forbedring af FUP .
<P>
Dertil kommer , at nogle medlemsstater ikke engang retter sig efter disse ubetydelige mlstninger i FUP IV .
Ud over at Kommissionen kan anlgge sag ved EF-Domstolen , har den desvrre ingen muligheder for at hndhve , at FUP-mlstningerne overholdes .
Derfor har vi stillet de pgldende forslag .
<P>
Nu kommer jeg til de ndringsforslag , der er blevet stillet .
ndringsforslag 1 til 3 og 5 handler om sikkerheden til ss .
Ogs her vil jeg gerne understrege , at ingen skal insinuere , at Kommissionen er imod bedre sikkerhed til ss .
Vi kender ogs til de problemer og de ulykker , der netop i den sidste tid er sket til ss .
Derfor ved vi ogs , hvor ndvendigt det er , at sikkerheden forbedres , og det krver vi i vrigt ogs .
Der bliver stillet EU-midler til rdighed , s sikkerheden kan forbedres .
Jeg vil heller ikke bengte , at nr sikkerheden forges hist og her , vil fartjernes vgt forges .
Men det har intet at gre med , at man s alligevel ikke kan forlange , at der kompenseres for denne vgtforgelse p et enkelt skib , ved at der tages flere skibe ud .
Det er jo netop det , det handler om .
Det er jo ikke forbudt at installere yderligere sikkerhedsanordninger p et konkret skib .
Derfor vil vi ikke acceptere disse fire ndringsforslag .
<P>
Vi kan acceptere ndringsforslag 11 og 12 , fordi anvendelsen af sikkerhedsklausulen begrnses til fartjer , der er mindre end 12 m og ikke lngere fisker med trawl .
Det vil ogs komme isr de ldre skibe til gode , der hovedsageligt er beskftiget med kystfiskeri og som p klare betingelser er berettiget til at forge kapaciteten og maskinkraften , hvis sikkerheden derved ges .
<P>
Jeg er temmelig bekymret for ndringsforslag 4 , 7 , 8 og 9 .
De forkaster faktisk enhver form for adgangsbegrnsning til FIUF-sttte .
Men nr det kommer til stykket , er dette vores eneste mekanisme til i det hele taget at kunne reducere fldens kapacitet .
Det skal dog gres klart , at Fllesskabets bredt spredte moderniseringssttte tilintetgr alle vores anstrengelser med henblik p at reducere flden .
Hvordan skal det nogensinde fungere , nr vi frst med offentlige midler fra Fllesskabet sttter ophugning af fartjer og efterflgende igen med Fllesskabets midler sttter nyanskaffelse af fartjer .
<P>
P en eller anden mde m vi igen afgre , hvilken af disse to ting der skal have den hjeste prioritet .
Parlamentet har i denne forbindelse ogs givet udtryk for , at det p nuvrende tidspunkt ikke er hensigtsmssigt at ndre bestemmelserne i en forordning , der frst er blevet vedtaget for mindre end to r siden , og som skal glde i seks r .
Jeg mener , at tiden netop nu er inde til at diskutere disse sprgsml , fordi den jeblikkelige situation er alvorlig for bestandene .
<P>
ndringsforslag 6 supplerer en bestemmelse , der blev optaget i forordningen p Deres opfordring , og denne bestemmelse stopper FIUF-sttte til eksport eller oprettelse af blandede selskaber .
Dette punkt har vi jo allerede berrt under det forrige punkt p dagsordenen .
Her er Kommissionen helt enig og foreslr , at man ogs offentliggr lister for de lande , der krnker denne bestemmelse .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 10 , fordi det her drejer sig om en intern procedure i Kommissionen , alts udelukkende om Kommissionens kompetence .
Derfor skal den ogs varetages af Kommissionen .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=6>
Fiskeriaftale EU / Senegal
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0314 / 2001 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af to aftaler i form af brevvekslinger om forlngelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken Senegal om fiskeri ud for Senegal , for henholdsvis perioden 1. maj 2001 til 31. juli 2001 og perioden 1. august 2001 til 31. december 2001 ( KOM ( 2001 ) 422 - C5-0405 / 2001 - 2001 / 0168 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=142 NAME="Gallagher">
Hr. formand , hr. kommissr , dette forslag til Rdets forordning vedrrer forlngelsen af den fiskeriprotokol , som har vret i kraft mellem EU og Senegal i perioden 1. maj 1997 til 30. april 2001 .
Forlngelsen vedrrer to perioder .
Den frste er perioden 1. maj 2001 til 31. juli 2001 , og den anden er perioden 1. august 2001 til 31. december 2001 .
Efter flere forhandlingsrunder , der startede i Bruxelles i januar 2001 , er EU og Senegal ikke net til enighed om en forlngelse af den nuvrende protokol .
Senegal indstillede i juni forhandlingerne indtil oktober for at vinde tid med henblik p en analyse af fiskerisprgsmlene og disses indvirkning .
Afbrydelsen af forhandlingerne havde ikke samme negative indvirkning , som det var tilfldet i slutningen af 1996 , hvor hele fiskeriet blev suspenderet .
Det er ikke sket denne gang , og begge sider har udvist sund fornuft .
<P>
Iflge beregningerne hos Senegals forskningsinstitut , som blev foretaget i 1996 , tillod de davrende ressourcer fangster p omkring 465.000 t .
Den seneste videnskabelige analyse har imidlertid vist , at de demersale kystressourcer er faldet markant og har tvunget nrfiskeriet og industriflden til nabolandenes territorium .
Et bredygtigt fiskeri er naturligvis et af de vigtigste principper i den flles fiskerpolitik .
Begge parter skal tage signalerne om de kritiske fiskebestande i betragtning , nr forhandlingerne genoptages .
<P>
Indtil det sker , foretager regeringen i Senegal endnu en undersgelse for at fastlgge landets nuvrende fiskeripotentiale .
Da sprgsmlet om holdbar forvaltning var et af de omstridte punkter ved forhandlingerne , vil den senegalesiske regering gre brug af resultaterne fra denne undersgelse senere i r i forbindelse med forhandlingerne med EU .
<P>
Fiskerimulighederne og EU-sttten er fortsat undret .
Den kompensation , som EU skal betale for de otte mneder i r , beregnes pro rata , hvilket betyder , at kompensationen for perioden 1. maj til slutningen af ret er to tredjedele af det rlige belb p 12 millioner euro .
Det belb skal betales inden udgangen af ret .
<P>
Jeg mener , og det glder ogs Fiskeriudvalget , at det er vigtigt for fiskerne i EU , at denne aftale fornys efter den 31. december i r , hvor den nuvrende forlngelse udlber .
Forlngelsen af protokollen er mere vigtig end nogensinde , for s vidt angr fiskerimulighederne , efter at det ikke lykkedes at n frem til en aftale med Marokko .
Jeg forsger ikke at sammenligne mulighederne i Senegal med Marokko , men det er en kendsgerning , at der er andre muligheder .
Vi kan ikke sammenligne dem , fordi protokollen med Marokko havde indebret 500 millioner euro over en firerig periode .
Nr vi derfor overvejer den nyligt undertegnede aftale med Mauretanien til 430 millioner over fem r , er aftalen med Senegal konomisk set meget beskeden .
<P>
I lyset af disse overvejelser anbefaler jeg Parlamentet denne betnkning .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Gallagher for , at han har udarbejdet betnkningen s hurtigt for at gre det muligt at vedtage disse to forlngelser , der , som han nvnte , sikrer , at fiskeriaktiviteten kan fortstte , indtil der er undertegnet en ny protokol med Senegal .
<P>
Det er ogs p sin plads at anerkende ordfrerens situationsfornemmelse ved ikke at stille ndringsforslag for ikke at pvirke resultatet af de forhandlinger , der finder sted i jeblikket , selv om han ppeger , at resultaterne af dem br analyseres i henhold til overvejelserne i hans betnkning .
<P>
Jeg er nsten helt enig i disse overvejelser , men jeg vil gerne kommentere ordfrerens omtale af udnyttelsesgraden p 0 % for pelagiske trawlere .
Ordfreren henviser til , at man i forbindelse med nordlige aftaler har kritiseret eksistensen af " papirfisk " eller " papirkvoter " , og til , at man ogs i dette tilflde kun burde betale for rigtige fisk .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at situationerne p ingen mde kan sidestilles .
I dette tilflde eksisterer fiskerimulighederne virkelig , og da det er en sydlig aftale , ville enhver medlemsstat kunne udnytte dem , ligesom der i andre kategorier i denne aftale er blevet givet adgang til flder , som ikke traditionelt har drevet fiskeri i omrdet , f.eks. den italienske og den grske .
Hvis disse muligheder ikke udnyttes , m det vre , fordi nogle stater ikke har haft interesse i det , men da aftalen med Marokko ikke eksisterer lngere , tvivler jeg p , at disse muligheder ikke bliver udnyttet i fremtiden .
<P>
I de nordlige aftaler kan ingen medlemsstat derimod drive fiskeri .
Det er forbudt , selv om der er interesse for det , og De ved alle sammen , at nogle flder har interesse i at kunne fiske for de allerede betalte kvoter .
Og i dette tilflde er det ogs vrd at huske p , at det ikke drejer sig om " papirfisk " , for som sagt eksisterer den fisk rent faktisk . Det er ikke som i visse nordlige aftaler , hvor ressourcernes tilstand er s foruroligende , at der ikke kan tilbydes reelle fiskerimuligheder , der sandelig er meget dyrere end i aftalen med Senegal .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe glder sig over , at Kommissionen og Senegals regering har indget en aftale om at forlnge den tidligere fiskeriaftale med Senegal med otte mneder .
<P>
Vi vil takke Senegals regering for dens beredvillighed , som har gjort det muligt for vores flde at fortstte fiskeriet , indtil parterne har indget en ny aftale .
Derfor er der heldigvis ikke sket nogen gentagelse af den oplgning af flden , som fandt sted for fem r siden .
I mellemtiden har Kommissionen og den senegalesiske regering indget en ny fiskeriaftale , som vil blive genstand for en anden forhandling .
<P>
Det er de overskydende ressourcer , som den lokale flde ikke kan udnytte , fllesskabsflden kan fange .
Forbindelserne p fiskeriomrdet mellem Senegal og EU er helt tilfredsstillende for begge parter .
Vi m ikke glemme , at 30 % af Senegals eksport er fiskerivarer , som hovedsageligt eksporteres til Europa .
Desuden landes en stor del af fllesskabsfldens fisk i senegalesiske havne .
<P>
Det ville vre fremragende , hvis Kommissionen p det omrde , vi taler om i dag , i aften ( om sammenhngen mellem den flles fiskeripolitik og politikken for udviklingssamarbejde , som vi alle nsker ) , kunne hjlpe de senegalesiske myndigheder og myndighederne i andre udviklingslande med at forvalte deres fiskeressourcer bedre , srligt - som vi allerede har sagt - i de zoner , hvor der gydes og er mange ungfisk , som virkelig har brug for det .
<P>
Derfor lyknsker jeg hr . Gallagher med hans storartede og isr hurtige betnkning og med hans glimrende arbejde .
<SPEAKER ID=145 NAME="Busk">
Hr. formand , frst en tak til hr . Gallagher for et meget fint stykke arbejde med betnkningen .
P vegne af den liberale gruppe vil jeg gerne indledningsvis knytte nogle kommentarer til finansieringen af de fiskeriaftaler , som EU laver med tredjelande .
Vi har stillet forslag om , at fiskerne i et strre omfang skal bidrage til finansieringen af disse aftaler .
Det er til gavn for dem selv , men samtidig er det ogs i takt med den udvikling , som vi er inde i , og som gr i retning af en mere markedskonomisk struktur .
Det er gldeligt , at Kommissionen er begyndt at udarbejde evalueringsrapporter om den foregende protokol .
Evalueringen af eksisterende aftaler er et yderst vrdifuldt redskab til forbedring af fiskeriaftalerne , som jo naturligvis skal vre til gavn for europiske fiskere , som nyder godt af dem , men s sandelig ogs vre til gavn for de lokale fiskere i de pgldende lande , som aftalerne laves med .
<P>
Aftalen br berre de overskydende ressourcer , der ikke kan fanges af de lokale fiskere .
Bredygtigheden skal sikres .
Det er EU ' s ansvar .
Fiskeriaftalerne har overordentlig stor betydning for visse regioner i Europa , hvor der ud over beskftigelsen i selve sektoren er en rkke flgeerhverv , som er afhngige af fiskeriet .
Vi br fokusere mere p tredjelandenes udnytningsgrad af sttten til udvikling af det lokale fiskeri og sikre , at den udviklingsbistand , som vi giver , bliver brugt bedst muligt og isr , at den kommer de lokale fiskere til gode .
Disse aftaler er vigtige for fllesskabet , ikke mindst i lyset af at fiskeriaftalen med Marokko ikke blev fornyet .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg vil ogs tilslutte mig mine kollegers lyknskninger til vores ordfrer , hr . Gallagher , for hans hensynsfulde og hurtige arbejde .
Nu da kommissren er til stede , vil jeg ogs benytte lejligheden til at lyknske Kommissionen med , at vi i mellemtiden har kunnet forlnge denne aftale indtil rets udgang , hvilket har betydet , at de europiske fartjer kan fortstte fiskeriet .
<P>
Jeg er naturligvis bekymret , og det vil jeg give udtryk for og viderebringe til hr . Fischler under denne forhandling , hvor han er til stede , over flgerne af denne aftale for de fartjer , der efter sammenbruddet i forhandlingerne med Marokko , befinder sig i en meget vanskelig situation .
Alt sammen naturligvis inden for rammerne af den forhandling , vi har haft i dag , om udviklingssamarbejde og respekt for tredjelandes ressourcer , men i bevidstheden om , at der er fiskerimuligheder , som endnu ikke udnyttes .
<P>
Den aftale , der er opnet med Mauretanien - som Kommissionen ogs skal lyknskes med , og som vores ordfrer , hr . Gallagher , arbejder hrdt med - har brudt den onde cirkel om , at man ikke kunne blive ved med at indg aftaler , og derfor vil aftalen med Senegal blive indget .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen arbejder serist og har mder den 20. og 23. november i r .
Jeg anmoder den om at fremskynde arbejdet mest muligt , og jeg anmoder ogs Parlamentet om at behandle sagen hurtigst muligt , for det er meget vigtigt for den situation , som den europiske fiskerflde befinder sig i .
<SPEAKER ID=147 NAME="Fischler">
Frst vil jeg gerne takke Dem , hr . Gallagher , for Deres betnkning om at forlnge fiskeriaftalen , s den glder ret ud .
Det glder mig , at De sttter Kommissionens forslag .
Dermed kan Fllesskabets fiskere fortsat udve deres aktiviteter i denne region , mens endnu en undersgelse om fiskerisektoren frdiggres , hvilket jo var et nske fra Senegals side .
Ved at forlnge den nuvrende protokol fr vi desuden mulighed for at fre forhandlinger om den flerrige protokol og afslutte dem , uden at der opstr et undigt tidspres .
<P>
Som De ved , handler det om en aftale , der er meget vigtig for os .
Det finansielle omfang er med 12 millioner euro rligt et anseligt belb , og ved at forlnge aftalen med otte mneder resulterer det rent kalkulatorisk i et belb p 8 millioner euro .
Fordelene for Senegal er ud over det anselige belb i hj grad ogs , at aftalen sikrer en stor del af rstofforsyningen for den senegalesiske fiskeindustri , fordi EU-fartjer skal landstte en del af fangsten i senegalesiske havne .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere det foreliggende ndringsforslag , for det er som bekendt en grundlggende bestanddel af Fllesskabets eksterne fiskeripolitik , at omkostningerne til fiskerirettigheder dels finansieres gennem Fllesskabets budget og dels af rederne .
Sdan str der i alle forhandlingsretningslinjer for fiskeriaftaler .
I selve aftalen fastlgges den aktuelle finansielle modydelse .
Den betaler EU , mens rederne skal betale licensgebyrerne .
<P>
Lad mig afslutningsvis gre opmrksom p , at den nste forhandlingsrunde om en ny aftale og en ny protokol finder sted fra den 20. til 23. november .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=7>
Fiskeriaftale EU / Madagaskar
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0315 / 2001 ) af Fraga Estevez for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse for perioden 21. maj 2001 - 20. maj 2004 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Den demokratiske Republik Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar ( KOM ( 2001 ) 409 - C5-0406 / 2001 - 2001 / 0161 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=150 NAME="Fraga Estevez">
Hr. formand , jeg har taget ordet for at prsentere Dem for og anmode Dem om at vedtage en ny fiskeriprotokol , i dette tilflde - som De s rigtigt har sagt - med Madagaskar , som vi har haft forbindelser med siden 1986 .
<P>
Med udgangspunkt i det skaldte cost-benefit-forhold er det en fremragende protokol , der tydeligt viser , hvor fordelagtige denne type aftaler er for EU .
I dette tilflde sikrer Fllesskabets flde , industri og marked sig en stabil forsyning af en rvare som tun , som vi har et stort underskud af , gennem dets egen flde , hvilket gr det muligt at opretholde et stort antal arbejdsplader i Fllesskabet , ikke bare i fiskerisektoren , men ogs i flgeerhvervene .
P den anden side viser protokollen den hje udnyttelsesgrad af fiskerimulighederne i de sydlige aftaler , som i dette tilflde er net op p 91 % , for s vidt angr notfartjer til tunfiskeri .
<P>
Madagaskars udbytte er ikke mindre , tvrtimod : Ud over den finansielle modydelse p 308.000 euro om ret fr landet 517.000 til udviklingsbistandsaktioner , hovedsageligt til forbedring af fiskerikontrollen i omrdet og til uddannelse af landets fiskere .
P den anden side gr antallet af madagaskiske smnd , som skal pmnstres , op fra seks i den eksisterende protokol til 40 i den , vi er ved at gennemg .
Det er et ordentligt spring .
<P>
Fllesskabets fiskeriaktiviteter griber ikke ind i de ikke-industrielle flders aktiviteter , da vores flde ikke har adgang til omrdet inden for 12-smilegrnsen .
EU ' s tilstedevrelse er samtidig i sig selv et vigtigt kontrolelement og en sikkerhed for , at ressourcen bliver mere bredygtig .
Det m ikke glemmes , at flden medbringer alle fllesskabspolitikkens kontrolbestemmelser , og det er meget vigtigt , nr der skal indhentes oplysninger om fangster og ressourcens tilstand i omrdet , noget der slet ikke kan modsvares af de vrige udenlandske flder , som driver fiskeri i de samme madagaskiske farvande .
<P>
Efter dette korte sammendrag af protokollens indhold , hvor jeg vil minde Dem om , at rederne , fordi det drejer sig om en sydlig aftale , bidrager til finansieringen , vil jeg gerne fokusere p to sprgsml .
<P>
For det frste vil jeg gre opmrksom p , at der i denne aftale , som i samtlige sydlige aftaler , er bnet mulighed for , at interesserede medlemsstater , som ikke har fiskerimuligheder i henhold til princippet om relativ stabilitet , kan f licens , hvilket Italiens og Portugals tilstedevrelse vidner om .
Det er derfor p tide at anmode Kommissionen om , at den omgende ivrkstter retningslinjerne fra Rdet ( fiskeri ) i 1997 , der helt tydeligt indeholder en anmodning om , at de fiskerimuligheder , som ikke udnyttes , skal kunne udnyttes af interesserede medlemsstaters flder i alle EU ' s aftaler .
<P>
For det andet mener jeg ikke , at det er ndvendigt at minde om vores engagement i tredjelandenes udvikling , og Lannoye-betnkningen , som gik forud for fiskeriforhandlingen , er et godt bevis p det .
Fiskerisektoren har vret en af de frste til at samarbejde om denne udvikling , da dens tilstedevrelse i tredjelandes farvande har vret spiren til mange af de frste industricentre i deres kystomrder , for ikke at sige den afgrende faktor for , at mange stater nu kan kalde sig fiskerinationer .
<P>
Men nr det er sagt , mener jeg , at vi er net til et punkt , hvor det af flere rsager er ndvendigt med en afklaring .
Indledningsvis m man ikke glemme , at disse aftaler , som nvnte Rd ( fiskeri ) ogs gjorde det klart , hovedsageligt er af kommerciel karakter .
Alligevel drejes fiskeriaftalerne mere og mere i retning af at vre et supplement til Fllesskabets udviklingsbistandspolitik .
I denne aftale belber den del , der er afsat til udviklingssamarbejdsaktioner , sig til 62,6 % af aftalens samlede budgetomkostninger .
<P>
Dette forhold fremkalder mange sprgsml .
For det frste er der ingen grund til , at fiskeribudgetterne skal finansiere budgetterne for udviklingspolitik , og for at lette den budgetmssige gennemsigtighed burde der rettes op p dette forhold hurtigst muligt .
For det andet burde denne situation ogs afklares , s der ikke lngere er nogen , der klager over fiskeriaftalernes store budgetomkostninger , nr temmelig meget mere end halvdelen af det budget i virkeligheden er ren udviklingspolitik , som vi har kunnet konstatere .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , de fiskeriaftaler , der indgs mellem EU og tredjelandene , har altid udgjort et afgrende element i den flles fiskeripolitik .
Jeg anerkender det solide arbejde , ordfreren , fru Fraga , har ydet , og som parlamentsmedlem valgt p Runion er jeg selvsagt specielt opmrksom p indgelsen af den syvende fiskeriaftale mellem EU og Madagaskar , eftersom den fr betydning for fiskeriaktiviteterne i Det Indiske Ocean og dermed selvsagt ogs fr betydning for Runion .
<P>
Lad mig indledningsvis ppege det paradoks , der bestr mellem p den ene side de krav , der stilles i forbindelse med gennemfrelsen af den flles europiske fiskeripolitik , og p den anden side forsigtighedsprincippet , som EU gr sig til fortaler for .
Kommissionen afslog sledes enhver forhjelse af taksterne for den offentlige sttte til Runions langlinefiskere med den begrundelse , at ressourcerne i denne del af Det Indiske Ocean kunne vre truet . Samtidig ans Kommissionen imidlertid samme ressourcer for at vre s rigelige , at der kunne bnes mulighed for en forhjelse af fangsterne inden for rammerne af de fiskeriaftaler , der blev indget med tredjelande .
Dette er vanskeligt at forst for Runions befolkning , hvilket jeg ogs fandt lejlighed til at forklare de medlemmer af Fiskeriudvalget , som besgte Runion . De kunne ved selvsyn konstatere , hvordan havets ressourcer for s vidt angr denne sektor er unge , specifikke og rigelige , hvorfor de kriterier , den flles fiskeripolitik fastlgger for fangstkvoteordningen , ikke er hensigtsmssige i denne sammenhng .
<P>
Ordfreren omtaler de forbedrede fiskerimuligheder , der flger af fiskeriaftalen mellem EU og Madagaskar , idet Runions fiskere sikres nemmere adgang til erhvervelse af supplerende fiskerettigheder i madagaskisk farvand .
De fr mulighed for at forge deres fangstandel , som i jeblikket kun udgr 0,12 % af EU ' s samlede fangst i dette omrde .
<P>
Fiskeriaftalerne er EU ' s primre instrument , nr det glder udvikling af tredjelandenes fiskerisektor .
En betydelig del af den samlede bistand gr da ogs til dette forml i forbindelse med aftalen med Madagaskar .
Runion kender vilkrene p Madagaskar srdeles godt og stiller gerne sine erfaringer til rdighed i forbindelse med et samarbejde om projekter for flles udvikling i de to lande , primrt med udgangspunkt i etableringen af blandede virksomheder og udvikling af fiskeopdrt .
Der er i vrigt allerede taget initiativer i den retning , og disse br styrkes .
<P>
Endelig er det mit hb , at EU vil lgge en fast politisk linje over for piratfiskeri i Det Indiske Ocean .
Madagaskar har for nylig indget bilaterale aftaler med Japan , Taiwan og Korea , og indholdet af disse aftaler er fortsat uklart .
Jeg finder det imidlertid afgrende , at EU sikrer gennemfrelse af srlige kontrol- og overvgningsforanstaltninger , som begrnser piratvirksomhed i dette omrde , og sledes sikrer , at indgelsen af fiskeriaftalen med Madagaskar sker p forskriftsmssigt og uangribeligt grundlag . Tak , hr. formand .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter dette forslag til forordning om fornyelse af fiskeriaftalen med Madagaskar .
Vi sttter ogs den glimrende betnkning af fru Fraga , og vi anmoder Rdet om at inddrage de ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har vedtaget .
<P>
Vi har ved utallige lejligheder , og altid med rette , beklaget os over Kommissionens og Rdets manglende omtanke , som nogle gange grnser til tilfldighed , ved forhandling om og indgelse af fiskeriaftaler .
Den , der lider under denne forvirring , er fiskerisektoren , som ikke fler , at Kommissionen bakker den op .
Nogle gange fr man indtryk af , at Kommissionen nsker at glemme konklusionerne fra Rdet i Luxembourg i oktober 1997 om politikken for fiskeriaftaler med tredjelande , hvor man udtrykkeligt anerkendte Fllesskabets sociokonomiske fordele af dem , bde hvad angr rvareforsyning og beskftigelse , og at de er - og vil vedblive med at vre - et vsentligt element i den flles fiskeripolitik .
<P>
Jeg deler den bekymring , ordfreren giver udtryk for i betnkningen , nr hun siger , at mere end 62 % af aftalens belb er afsat til udviklingssamarbejdsaktioner og ikke har noget som helst med den finansielle modydelse for aftalte fangstmngder at gre .
Vi gr ind for udviklingssamarbejde og budgetmssig gennemsigtighed .
Derfor br disse samarbejdsaktioner finansieres gennem Den Europiske Udviklingsfond , som til dato har finansieret udviklingen af udviklingslandenes fiskerisektor med intet mindre end 421 millioner euro .
<P>
Denne aftale er , som alle fiskeriaftaler med tredjelande , baseret p en srlig form for fiskeri - i dette tilflde tunfiskeri - naturligvis uden for 6-12-smilezonen , og den vedrrer nogle fiskerimuligheder pr. r , som er helt afgrnset og udmlt , for et antal fartjer - 80 - som ogs er helt afgrnset og udmlt .
<P>
Rederne betaler et belb pr. ton - 25 euro - noget som kun sker i de sydlige aftaler , som ordfreren allerede har nvnt .
Rederne er desuden , som det ogs er blevet nvnt , forpligtet til at pmnstre et stort antal madagaskiske sfolk , der stiger fra seks til 40 .
<P>
Jeg lyknsker igen fru Fraga med hendes fremragende betnkning , der klart viser , at blandt de fiskeriaftaler , som udviklingslandene indgr med tredjelande , er det dem , som udviklingslandene indgr med EU , der opnr og sikrer strst gennemsigtighed og kontrol med fiskeriaktiviteterne i disse zoner .
<SPEAKER ID=153 NAME="Busk">
Hr. formand , frst en tak til fru Fraga for et fint stykke arbejde i forbindelse med betnkningen .
Ligesom jeg sagde tidligere i forbindelse med hr . Gallaghers betnkning , s er vi i den liberale gruppe optaget af , at vi i takt med udviklingen lader selvfinansieringsdelen , det vil sige rederne og fiskerne betale en strre del til de aftaler , som de jo har den strste gavn af .
Fiskeriaftalen med Madagaskar er vrdifuld bde for Fllesskabet , men ogs for Madagaskar .
Den hje udnyttelsesgrad af Fllesskabets fiskerimuligheder er imponerende og vrd at fremhve .
Jeg vil gerne sttte Carmen Fraga i , at der i finansieringen af fiskeriaftalerne br skelnes klart og tydeligt mellem den del , som finansierer fiskerimulighederne , og den del , der finansierer udviklingstiltag , som i EU ' s budget br fremg som udviklingsbistand .
<P>
Aftalerne har overordentlig betydning for de regioner i Europa , hvor fiskeriet er det vigtigste erhverv , og det drejer sig ikke blot om fiskernes arbejde , men ogs om tilknyttede virksomheder p land .
Det er EU ' s ansvar , at der , nr vi laver aftalerne , er tale om overskydende ressourcer .
Det br vre sdan , at de lokale fiskere fr udviklingsmuligheder , og det vil sige , at EU skal sikre bredygtighedsbegrebet .
Denne aftale er vigtig for Fllesskabet sammen med aftalen med Senegal , naturligvis ogs set i lyset af , at fiskeriaftalen med Marokko ikke blev fornyet .
<SPEAKER ID=154 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre fru Fraga , jeg vil gerne takke Dem for Deres betnkning om den nye protokol inden for rammerne af fiskeriaftalen med Madagaskar , der betyder , at vi kan sikre fiskeriaktiviteterne for vores tunfiskerflde i dette farvand i perioden frem til maj 2004 .
<P>
Det glder mig , at De kan acceptere forslaget .
Den nye protokol omfatter udelukkende tunfisk og tilbyder fiskerimuligheder for 80 fartjer .
Den finansielle modydelse udgr 825.000 euro .
Jeg vil gerne understrege , at mere end 60 % af disse penge er remrket til specifikke foranstaltninger og kommer dermed den lokale fiskerisektor til gode .
Disse bevillinger kommer isr kontrol og overvgning til gode , men ogs forskning og det ikke-industrielle fiskeri .
<P>
Med denne aftale er det i vrigt frste gang , at vi her i Parlamentet behandler en aftale med en AVS-stat , hvor der er ptnkt overvgning via satellit af alle Fllesskabets fartjer , der er aktive inden for rammerne af denne aftale .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 1 og 3 , m jeg henvise Dem til de eksisterende interinstitutionelle aftaler og i srdeleshed til rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen af 5. juli 2000 .
Inden for rammerne af denne aftale opfylder vi de krav , der er nvnt i disse ndringsforslag , og derfor er de ikke ndvendige .
<P>
Jeg kan ikke stemme for ndringsforslag 2 , fordi forhandlinger om en protokol vedrrende en fiskeriaftale ikke krver et srskilt nyt mandat .
<P>
For ndringsforslag 4 glder det , som jeg allerede har sagt angende Senegal .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<P>
P grund af disciplinen hos talerne , der i dag - i modstning til ellers - slet ikke har brugt deres taletid , har vi afsluttet forhandlingerne tidligere end planlagt . Selv kommissrerne har ikke brugt deres taletid - De , hr .
Fischler , lgger som regel beslag p mere tid , end De har gjort i dag med Deres strigske korte og prcise formuleringer . Jeg beder Dem have forstelse for , at vi afbryder mdet nu .
Vi kan ikke rykke afstemningen frem , fordi den er bekendtgjort p dagsordenen og trykt .
Jeg afbryder alts mdet indtil kl . 18.30 og beder Dem om at mde prcist !
<P>
( Mdet udsat kl . 17.51 og genoptaget kl .
18.30 ) <CHAPTER ID=8>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=156 NAME="Betnkning (A5-0316/2001) af Attwooll for Fiskeriudvalget om">
<P>
I. forslag til Rdets beslutning om ndring af Rdets beslutning 97 / 413 / EF om ml og detaljerede regler for en omstrukturering af Fllesskabets fiskerisektor i perioden 1. januar 1997 til 31. december 2001 med henblik p at opn en bredygtig ligevgt mellem ressourcerne og udnyttelsen heraf ( KOM ( 2001 ) 322 - C5-0308 / 2001 - 2001 / 0128 ( CNS ) )
<P>
II. forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2792 / 1999 om de nrmere regler og betingelser for Fllesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet ( KOM ( 2001 ) 322 - C5-0309 / 2001 - 2001 / 0129 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges forslagene til de lovgivningsmssige beslutninger )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0314 / 2001 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af to aftaler i form af brevvekslinger om forlngelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken Senegal om fiskeri ud for Senegal , for henholdsvis perioden 1. maj 2001 til 31. juli 2001 og perioden 1. august 2001 til 31. december 2001 ( KOM ( 2001 ) 422 - C5-0405 / 2001 - 2001 / 0168 ( CNS ) )
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0315 / 2001 ) af Fraga Estevez for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse for perioden 21. maj 2001 - 20. maj 2004 af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og Den demokratiske Republik Madagaskar om fiskeri ud for Madagaskar ( KOM ( 2001 ) 409 - C5-0406 / 2001 - 2001 / 0161 ( CNS ) )
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0334 / 2001 ) af Lannoye for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om fiskeri og fattigdomslempelse ( KOM ( 2000 ) 724 - C5-0071 / 2001 - 2001 / 2032 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>


<P>
Formanden .
Inden vi gr over til stemmeforklaringer , vil hr .
Blokland sige noget om forretningsordenen .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg ville ikke anmode om Deres opmrksomhed for dette punkt fr afstemningen og har derfor afventet den .
Jeg konstaterer , at mere end 80 % af kollegerne benbart har haft gode grunde til ikke at deltage i afstemningen her i eftermiddag .
Derfor sprger jeg mig selv , om jeg har en god grund til sammen med s lille en del , ca . 100 medlemmer , at vre til stede for at stemme torsdag eftermiddag kl .
18.30. Er det klogt ?
Skal vi ikke bje os for det overvejende flertal i Parlamentet , som benbart har en god grund til ikke at vre til stede ved afstemningen ?
Med andre ord , hr. formand , anmoder jeg Dem om sammen med Parlamentets formandskab at drfte , om der er mulighed for enten at ge antallet af tilstedevrende medlemmer betydeligt torsdag eftermiddag kl . 18.30 , eller om der er en anden lsning for torsdag eftermiddag , uden afstemninger .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot sige til hr . Blokland , at det er ikke de fravrende , der er i deres gode ret , men de tilstedevrende .
De fravrende har ikke gjort deres pligt , og de skulle skamme sig .
Jeg mener , vi skal vre stolte af , at vi har gjort vores pligt . Men vi m ogs vre klar over , at det netop er vigtigt at indfre fredagsmdet igen , s det tilsvarende bliver mere attraktivt at mde om torsdagen .
<P>
<P>
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Adam ( A5-0340 / 2001 )
<SPEAKER ID=159 NAME="Adam og O'Toole">
Parlamentsmedlemmerne fra det britiske parti Labour har stemt for en freprmie p 25 euro , en stigning p 20 % i forhold til Kommissionens forslag .
<P>
Vores forml var at ge den rlige prmie til fre- ( og gede ) producenterne , men at holde den inden for den i Agenda 2000 fastsatte udgiftsgrnse og holde os til reformen af den flles landsbrugspolitik .
<P>
Freavlernes indkomst har ikke udviklet sig i takt med andre landbrugsformer .
Denne beslutning er med til at rette op p den ubalance .
Da det bliver en rlig udbetaling , som er kendt i forvejen , hjlper det producenterne i deres planlgning af driften .
<P>
Vi understreger isr den betydning , vi tillgger get sttte til markedsfring for at fremme forbruget , og vi regner med , at Kommissionen handler hurtigt .
<SPEAKER ID=160 NAME="Bordes og Cauquil">
Adam-betnkningen om forslag til reform af sektoren for produktion af fre- og gedekd tager efter vores opfattelse ikke hjde for de grundlggende problemer , de sm brug str over for . Deres indkomster ligger blandt de laveste i Europa .
Vi deler de synspunkter , landbosammenslutningen giver udtryk for .
Sammenslutningen protesterer , fordi de franske freavleres indkomstniveau ligger 45 % under gennemsnitsindkomsten inden for landbrugssektoren . Det ppeges , at den flles markedsordning for freavlen ikke har fungeret efter hensigten p europisk plan , idet den ikke har sikret producenternes indkomstniveau , og det ppeges , at reformforslaget mangler politiske ambitioner med henblik p at tilfre freavlssektoren ny dynamik .
<P>
Ved at lade udligningssttten aflse af et enhedsbelb pr. dyr for moderfr eller geder , skader man de husdyravlere , der har de mindste bestninger , og man forbedrer p ingen mde deres indtgter .
<P>
Vi har p denne baggrund valgt hverken at stemme for eller imod .
<SPEAKER ID=161 NAME="Malmstrm og Olle Schmidt">
Vi forholder os kritisk til Adam-betnkningen om den flles markedsordning for fr- og gedekd .
Efter vores mening reprsenterer ndringsforslagene generelt en forldet landbrugspolitik , som ikke er i overensstemmelse med det moderne , globale samfunds betingelser og behov .
P denne baggrund og med hensyn til den nrt forestende generelle revision af EU ' s landbrugspolitik har vi valgt at stemme mod betnkningen som helhed .
<P>
Betnkning af Lannoye ( A5-0334 / 2001 )
<SPEAKER ID=162 NAME="Vairinhos">
EU ' s politik for udviklingssamarbejde br lgge strre vgt p mlstningerne for fiskerisamarbejdet med udviklingslandene ved at tilvejebringe flere programmer , tekniske faciliteter og budgetmidler som bidrag til udviklingslandenes konomiske og sociale udvikling , navnlig inden for udvikling af landdistrikter , transport , sundhed , uddannelse og fattigdomsbekmpelse .
<P>
EU br fremme forskningen vedrrende fiskebestande og sttte gennemfrelsen af et effektivt program for overvgning og tilsyn med udviklingslandenes eksklusive konomiske zoner .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Dermed er afstemningen afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.47 )
