<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
) .
( EN ) Fru formand , i kraft af min rolle som Labour-partiets talsmand for Nordirland vil jeg gerne drfte en sag , som jeg er sikker p vil vre velkommen .
Parlamentet vil sikkert gerne hre nyheden om fredsprocessen i Nordirland og afvbningen .
Det er et godt eksempel p , hvad fredelige forhandlinger kan fre til .
<P>
Vi skal takke dem , som var involveret i de vanskelige tider under fredsprocessen og de igangvrende forhandlinger .
Jeg vil gerne fremhve de involverede parters beslutsomhed , herunder David Trimble og ikke mindst parlamentsmedlem John Hume , som har kmpet for fred i mere end tre rtier .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Cashman , jeg glder mig s meget desto mere over denne gode nyhed , eftersom jeg var p officielt besg i Irland i sidste uge , og vi gik selvflgelig alle og ventede p denne nyhed .
Jeg takker for Deres indlg .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , som De hrte tidligere p ugen , var jeg i Skotland for at protestere imod atomubdsbasen Trident , hvor jeg blev arresteret .
Hvad er status for vores immunitet i andre medlemsstater ?
Det var min opfattelse , at vi ikke kunne blive arresteret under sdanne omstndigheder .
<P>
Jeg har ikke noget imod det skotske politi .
De var yderst hflige .
De kendte godt til begrebet fredelig demonstration .
Mske burde de trne politiet i f.eks. Genova og vise dem , hvordan man behandler fredelige demonstranter .
<P>
Hvad er status for vores immunitet ?
Jeg forstyrrede ikke opretholdelsen af ro og orden , men prvede at opretholde freden ved at hjlpe verden af med atomvben .
For det andet vil jeg gerne vide , om min immunitet ikke glder , nr jeg befinder mig i et andet land ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru McKenna , jeg var naturligvis blevet informeret om Deres situation , og jeg er glad for at se , at De er vendt tilbage til os .
Vi vil foretage en dybtgende undersgelse af situationen med hensyn til protokollen .
Jeg vil naturligvis om pkrvet trffe de ndvendige foranstaltninger for at sikre en ordentlig beskyttelse af parlamentsmedlemmerne .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , efter det indlg , som udspringer af ren egeninteresse , vil jeg gerne vende tilbage til dagens mere vigtige emner .
Jeg sttter min kollega hr . Cashman , og vil isr ppege , at Parlamentet altid aktivt har stttet freds- og forsoningsprocessen i Nordirland .
Det har vret en lang og til tider usikker vej mod fred , og det ved ingen bedre end vores egen nobelprisvinder John Hume .
<P>
Jeg voksede op i Nordirland i skyggen af vold , terror og trusler .
Vi er net til yderligere en milepl ved genoprettelsen af freden for kommende generationer .
Derfor vil jeg gerne bede Dem om p vegne af Europa-Parlamentet at skrive til de involverede og lyknske dem med dette store initiativ .
Jeg hber ogs , at det belgiske formandskab gr det samme p vegne af Rdet for de 15 medlemsstater .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Fru McCarthy , jeg vil meget gerne gre , som De beder mig om .
Jeg kan sige Dem , at alle de personer , jeg har mdt , har vret mere end klar over , hvor meget Europa-Parlamentet altid har bidraget til fredsprocessen i Nordirland .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Fru formand , jeg nsker ikke at forsinke forhandlingerne , men jeg vil gerne flge op p et punkt , som har vret nvnt flere gange , om parlamentarisk immunitet .
Jeg kan tage fejl , men det er min opfattelse , at formlet med parlamentarisk immunitet sigter mod at give medlemmerne af Parlamentet - og dette glder kun i Parlamentet - mulighed for frit at reprsentere deres vlgere .
Det er ikke sdan , at man ndvendigvis kan reprsentere sine egne holdninger p hvilken som helst mde , man nsker .
Med andre ord , nr man er uden for Parlamentet , er man som alle andre .
Man er p egen hnd .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Fru Beazley , som De ved , er disse immunitetssprgsml altid meget mtlelige , og vi har betroet opgaven til vores kollega hr . Duff .
Jeg foreslr , at han samtidig undersger de helt igennem interessante aspekter , som De netop har rejst sprgsml om fra forskellige sider , for at vi nr frem til en s udtmmende rapport som muligt om situationen . Jeg takker hr .
Duff for at ville frdiggre sin undersgelse .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Fru formand , som italiener vil jeg gerne takke fru McKenna for , at hun opfordrer det italienske politi til at bruge det skotske politi som forbillede .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min solidaritet efter hendes uheldige oplevelse , og jeg vrdstter hendes sociale engagement .
Jeg vil gerne sige tak p det italienske politis vegne , men jeg tror ikke , at det behver at se sig om efter nogen srlige forbilleder i Europa .
Nr det skotske politi var hfligt og korrekt , havde det sandsynligvis den rsag , at det ene politikorps skal bruge det andet politikorps som forbillede , men at demonstranterne mske ogs burde bruge andre demonstranter som forbillede .
Det , jeg mener , er , at politiet var hfligt og korrekt , fordi de demonstranter , der var sammen med fru McKenna , utvivlsomt ikke brugte demonstranterne i Genova som forbillede .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Tak , kre kollega .
<CHAPTER ID=1>
Det Europiske Rds mde ( Gent , den 19. oktober 2001 )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Det Europiske Rd og Kommissionen om mdet den 19. oktober 2001 i Gent .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Verhofstadt">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , traditionen tro skal jeg i dag , f dage efter Rdets mde i Gent , berette om de drftelser , vi har frt .
Men bare rolig , jeg skal nok gre det kort og sagligt .
<P>
Rdets mde i Gent var faktisk allerede det andet mde under det belgiske formandskab , og det var ligesom det forrige mde den 21. september i Bruxelles i hj grad pvirket af flgevirkningerne af angrebene i New York og Washington , hvilket er logisk .
<P>
Vi vil aldrig glemme begivenhederne den 11. september , og i mellemtiden er det internationale samfund og den internationale alliance imod terrorisme ogs kommet i aktion .
Som De ved , var det oprindelige forml med topmdet Gent , at det skulle vre et uformelt mde om udvidelsen af Unionen og isr om Laeken-erklringen , som senere i r skal strukturere og lancere debatten om Europas fremtid .
Det var endvidere vores oprindelige hensigt at lave en sidste evaluering om indfrelsen af euroen .
<P>
Jeg mente , at Rdet som en slags god familiefar skulle undersge , om alle forberedelserne til en vellykket introduktion af den europiske flles mnt blev truffet .
Men som det ofte sker - det har jeg i hvert fald hrt fra mennesker , som har meget strre erfaring som rdsformnd - har den aktuelle situation delvis ndret dagsordenen , hvilket er berettiget .
<P>
Begivenhederne den 11. september er af meget stor betydning , og jeg mener , at det hver dag bliver mere og mere klart , at verden aldrig vil blive den samme efter den 11. september .
En ny global orden er p vej , en ny multipolr verden , inden for hvilken EU skal spille en mere prominent rolle .
I gr havde jeg mulighed for at komme med en frste udtalelse herom i Polen ved bningen af Eurocolleges universitetsr .
Men store udtalelser er naturligvis n ting . Det er en helt anden opgave virkelig at f EU til at optrde som en helhed i denne krise .
For en mned siden , prcis den 21. september , lykkedes det Unionen at indtage n klar , ensartet og flles holdning .
Samtidig vedtog vi en vidtgende og detaljeret handlingsplan til bekmpelse af terrorisme .
Af Rdets sluterklring fra sidste fredag i Gent fremgr det , at vi helt har kunnet bibeholde denne flles fremgangsmde .
I den flles fremgangsmde er tre elementer meget vigtige , og dem vil jeg gerne understrege .
Vi sttter uden omsvb militraktionerne , som startede den 7. oktober .
De legitimeres af Sikkerhedsrdets resolution 1368 , og i den forbindelse er det af strste betydning , at civilbefolkningen ikke rammes .
Vi nsker ligeledes , at der etableres en almindelig , stabil og reprsentativ regering i Afghanistan efter konflikten , som respekterer menneskerettighederne .
En sdan regering skal kunne pregne fuld sttte fra EU ved genopbygningen af landet .
<P>
I mellemtiden skal Unionen mere end nogensinde fr gre en indsats for den humanitre hjlp til de mange millioner afghanske flygtninge .
Vores engagement i den forbindelse er , at intet land i regionen m blive offer for konflikten p grund af tilstrmningen af hjemlse .
Rdet gav i vrigt formandskabet mandat til at besge regionen for at f politisk sttte til at erstatte Taleban-styret .
<P>
Den hurtige og fuldstndige gennemfrelse af handlingsplanen til bekmpelse af terrorisme er det andet element , som jeg nsker at understrege .
Med hensyn til indfrelsen af en europisk arrestordre tillader jeg mig at tale om et gennembrud .
Afskaffelsen af princippet om dobbelt strafbarhed blev nu vedtaget af hele Rdet og ikke kun for terrorhandlinger , men ligeledes for alle andre alvorlige forbrydelser .
Med hensyn til listen over terrororganisationer besluttede man , at den skal vre frdig og faststtes inden rets udgang .
Rdet behandlede tillige forslagene fra vore amerikanske partnere , og man blev enig om at forstrke handlingsplanen om ndvendigt .
<P>
Endelig fik Kommissionen og Rdet til opgave at udarbejde et kooperationsprogram mellem medlemsstaterne til bekmpelse af terror beget med biologiske og kemiske vben .
I det program skal der bl.a. udpeges en europisk koordinator for civilbeskyttelsesforanstaltninger .
<P>
For det tredje er der Unionens mere aktive rolle ved forebyggelsen og bekmpelsen af urokilder og konflikter .
Javier Solana , Louis Michel , undertegnede og naturligvis Kommissionen vil forsge at stte en ny dialog i gang i landene i Mellemsten eller , fru formand , at skabe betingelser for at genoptage fredsprocessen .
Rdet har i den forbindelse i fredags givet et klart signal om , at fred kun er mulig p basis af to stater .
Rdet har endvidere advaret om at smelte terrorisme og det islamiske samfund sammen til t .
Dialogen mellem Europa og det arabiske og islamiske samfund skal tvrtimod intensiveres .
Tillad mig at sige , fru formand , at de klare beslutninger fra i fredags ogs relativerer " episoden " omkring det forudgende mde mellem den franske prsident , den britiske premierminister og den tyske forbundskansler .
Indtrykket af dannelsen af en bestyrelse , et indtryk , som nok ikke ville vre opstet , hvis mdet havde fundet sted et andet sted eller p et andet tidspunkt , blev frt tilbage til dets reelle proportioner , efter at de tre ledere over for mig bekrftede , at det drejede sig om et mde om lutter teknisk-militre sprgsml .
Jeg accepterede denne forklaring , bl.a. for at undg , at sagen kom til at dominere rdsmdet i Gent , og jeg har gentaget i Rdet , at det er de 15 medlemsstater , som sammen fastlgger Unionens holdninger .
<P>
<P>
( FR ) Fru formand , forhandlingerne sidste fredag begrnsede sig ikke til den aktuelle verdenssituation .
Arbejdsmdet fredag eftermiddag stod ligeledes i den konomiske situations og den nrt forestende fysiske indfrelse af euroens tegn .
<P>
Den nedgang i vksten , der allerede var begyndt fr den 11. september , skal vi huske p , samt usikkerheden p lngere sigt opfordrer faktisk til forsigtighed .
Det konomiske grundlag forbliver imidlertid sundt , hvilket har indbudt til forsigtig optimisme hos svel Rdet som mig .
<P>
Det er vigtigt , at Europa - som ikke rder over budgetoverskud - overholder stabilitetsaftalen .
Den svage inflation og den permanente lnmoderation giver mulighed for at skabe lidt spillerum p pengefronten .
Vi skal imidlertid forstrke vores bestrbelser p en strukturreform og fremme Lissabon-processen for at styrke EU ' s vkstmuligheder .
<P>
Hvad angr den fysiske indfrelse af euroen , gr det godt med forberedelserne .
Vi er imidlertid stdt p en rkke vanskeligheder , srligt hvad angr forberedelsen hos de lokale myndigheder og de sm virksomheder .
Vi skal desuden forsge at undg negative konsekvenser for forbrugerne .
<P>
Den fysiske indfrelse af euroen m ikke medfre prisforhjelser .
Det Europiske Rd har for vrigt bedt kofin-Rdet om at srge for , at de gldende tariffer for grnseoverskridende finansielle transaktioner reduceres og afstemmes med de nationale tariffer via en forordning inden Laeken-topmdet .
<P>
Under anden halvdel af vores mde drftede vi EU ' s fremtid og Laeken-erklringen .
Jeg mener at kunne bekrfte , at vi har oplevet konkret fremgang p omrdet .
Der er for jeblikket stor konsensus - som ogs var genstand for et udtrykkeligt krav fra Europa-Parlamentet - om princippet om et konvent .
Arbejdet med dette konvent kan begynde i lbet af marts 2002 .
Denne fremgangsmde ser nu ud til at vre afgjort .
Et andet afgjort element er ansgerlandenes hele og fulde deltagelse i konventet , uden at de imidlertid - og det siger sig selv , tror jeg - kan ndre p forslag , som De 15 allerede har opnet en enstemmig aftale om .
Et meget snvert prsidium og begrnsede delegationer synes ogs i mine jne at vre nglen til konventets succes .
Jeg planlgger i vrigt inden for den nrmeste fremtid at invitere Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og EU ' s ordfrere for Den Europiske Unions fremtid for at opn en direkte og detaljeret meningsudveksling med dem p dette punkt .
<P>
Jeg tror , fru formand , at Laeken-erklringen skal vre en ikke-konventionel erklring , der isr skal fungere som inspirationskilde .
Den skal frst og fremmest baseres p en kritisk analyse for derefter at undersge de egentlige udfordringer for en udvidet og ansvarlig Union , herunder bl.a. en ny fordeling af kompetencer i begge retninger - det vil sige bde til EU og til medlemsstaterne - en lsning p spredningen af instrumenterne i EU , mere demokratiske institutioner - der bl.a. sikrer en fuldstndig flles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet - starten p en procedure , der leder til en opdeling af traktaten i en grundlggende traktat og flere gennemfrelsestraktater , og endelig en ny plads og en ny rolle til EU i verden .
Jeg tror , at vi skal undg tabuer og lukkede dre p konventet .
<P>
Vi har ligeledes - og endelig , fordi det var den sidste del af vores opgave - i Gent opstillet en oversigt over vores fremskridt i forhandlingerne med ansgerlandene .
Kommissionsformand Prodi har fremlagt en positiv redegrelse om emnet .
Jeg tror ikke , at der er nogen grund til at frygte , at den fastsatte tidsplan ikke bliver overholdt .
Men under alle omstndigheder har jeg intentioner om p Det Europiske Rds mde i Laeken at give en supplerende meddelelse til ansgerlandene .
Under mit mde i gr med den nye polske premierminister opfordrede jeg ham til at fordoble sine ihrdige anstrengelser for at sikre , at Polen kan finde den plads i forhandlingerne , som landet har fortjent . For efter den 11. september er udvidelsen mere ndvendig end nogensinde fr .
<P>
Tillad mig nu at opstille en overordnet resultatopgrelse for Rdet .
Der er fortsat ro i gaderne .
Og Gent er endda en by , der er mere end rebelsk - det kan jeg sige Dem , og det ved jeg med sikkerhed , for jeg bor der .
Mske er det Charles Quint , som er fdt der , der er rsagen !
Under alle omstndigheder vil jeg isr fortstte dialogen med antiglobalisterne .
Jeg tror godt , at jeg kan sige , at begrebet " antiglobalisme " i vrigt er unjagtigt .
Vi skal bevge os i en anden retning - ikke mod globalisme eller blind antiglobalisme , men derimod en styret globalisme .
En anden globalisme , nemlig en etisk globalisme .
Fru formand , det er grunden til , at jeg organiserer en diskussionsdag om dette emne p universitetet i Gent den 30. oktober .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det nste Europiske Rd finder sted om prcis 50 dage .
Gent var et rigtigt uformelt Rd , der helt sikkert vil hjlpe os til at gre store fremskridt i Laeken , det vil sige til at udvikle en flles asyl- , indvandrings- og retspolitik , erklre den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik operationel , komme tttere p udvidelsen og - hvad der betyder mest for mig - vedtage en ambitis erklring om Europas fremtid .
<SPEAKER ID=13 NAME="Prodi">
Fru formand , hr. premierminister , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige , at vi i de seneste dage endelig har fet en god nyhed , som Kommissionen glder sig meget over , nemlig at Irlands republikanske hr er begyndt at nedlgge vbnene i henhold til langfredagsaftalen .
Kommissionen vil flge opmrksomt med i styrkelsen af Nordirlands fredsproces , som ogs sker via vores Peace-program .
<P>
Efter de voldsomme angreb , der fandt sted den 11. september p USA - vores historiske allierede - har EU afgivet et offentligt lfte om sit uforbeholdne samarbejde i den indsats , der gres i jeblikket for at stille dem , der udfrte , organiserede og stod bag disse handlinger , for en dommer , og for at stille dem til ansvar , som beskyttede dem , stttede dem og gav dem husly .
Vi har sledes sikret USA ' s regering og befolkning vores fuldstndige solidaritet .
<P>
I de efterflgende dage kunne jeg til min store tilfredshed se , at disse solidaritetseklringer kom til udtryk i en hurtig og flles europisk indsats .
<P>
Chris Patten , den belgiske udenrigsminister Louis Michel og Javier Solana tog frst til Washington og derefter til Pakistan , Iran , Saudi-Arabien , Egypten og Syrien for at deltage i oprettelsen af en verdensomspndende koalition mod terrorismen .
<P>
De europiske myndigheder gik hurtigt i gang med at styrke samarbejdet mellem politiet og efterretningstjenesterne i EU og samarbejdet med politiet og efterretningstjenesterne i tredjelandene , navnlig i USA .
<P>
P baggrund af den undtagelseslovgivning , der er blevet vedtaget p EU-plan , har vi indefrosset terrormistnkte personers aktiviteter , og disse aktiviteter belber sig til over 100 millioner euro .
<P>
Vi har udarbejdet ensartede standarder for hele Unionen for at gre flyrejserne sikrere .
Kommissionen har desuden stillet nogle forslag , der tager sigte p en flles definition af terrorisme , et system med straffe , som er gldende i hele EU for forbrydelser i forbindelse med terrorisme , og en europisk arrestordre .
Disse forslag fik kraftig opbakning p Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 21. september .
<P>
Rdet bad ved den lejlighed EU-landene om , at de hver isr - efter egen formen - gav et bidrag til den nye verdensomspndende kampagne mod terrorisme . Og sdan blev det .
Nogle lande mobiliserede og tilbd deres militre styrker , mens andre leverede informationer eller stillede deres luftbase til rdighed .
<P>
P trods af denne flles indsats ' vigtighed og succes fokuserede medierne frst og fremmest p de enkelte landes initiativer .
Dette slrede og delagde p en mde den igangvrende debat om den konkrete rolle , EU skal spille som helhed p internationalt plan .
Det er netop dette aspekt , som jeg gerne vil komme ind p i dag .
<P>
Lige siden min Kommission blev indsat , har det vret en af dens mlstninger at styrke EU ' s tilstedevrelse p internationalt plan .
Den nye situation i verden har gjort denne mlstning endnu mere tvingende ndvendig .
<P>
Hvis EU skal spille en hovedrolle p den internationale scene , skal EU nemlig kun tale med n stemme - en klar og kraftig stemme - og srge for , at dets ord bliver fulgt op af en flles indsats .
<P>
Det kan ikke bengtes , at EU har gjort fremskridt i den retning .
Man behver f.eks. blot at sammenligne de mange forskellige holdninger , som medlemsstaterne indtog under Golfkrigen for 10 r siden , med vores nylige stillingtagen til situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og med konsekvensen i vores aktuelle reaktion p terrorismen .
Og her vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege , at det belgiske formandskab har gjort et glimrende stykke arbejde i den forbindelse . Det belgiske formandskab har hele tiden stttet EU ' s flles mlstninger p en modig og kompetent mde .
<P>
Vi er dog stadig langt fra at have den egentlige flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som vi har s hrdt brug for .
Derfor glder det mig , at vi i EU ' s erklring den 14. september afgav et offentligt lfte om at udvikle vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og srge for , at EU virkelig kan gre sig gldende og tale med n stemme .
<P>
En flles politik er naturligvis ikke en enhedspolitik , som vedtages p samme mde i de enkelte medlemsstater , for hver medlemsstat har sin specifikke rolle .
En flles politik er en politik , som samler de enkelte landes krfter omkring flles mlstninger og med flles instrumenter .
<P>
Var EU fravrende p dette punkt , sdan som nogle hvder ?
Mit svar er nej , selv om det er ndvendigt at skelne .
Overalt , hvor der er en mulig og reel integration , reagerer EU med specifikke initiativer og passende lsninger .
Dette er bestemt ikke overraskende , eftersom fllesskabsmetoden i de sidste 50 r har sikret en effektiv , hurtig og synlig indsats fra EU ' s side p alle de omrder , hvor dette er muligt .
<P>
Det er p de mindre integrerede omrder , hvor fllesskabsmetoden er fravrende eller nsten fravrende , at vi har det egentlige problem med effektiviteten af EU ' s indsats .
Denne kendsgerning br stimulere os til at forberede Unionens nste store politiske indsats med endnu strre beslutsomhed .
<P>
En flles politik sikrer samordningen mellem de forskellige nationale politikker i EU-sammenhng og ud fra fllesskabsmetoden for at tjene EU ' s generelle interesser .
Og nr det glder den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , har vi endnu ikke net dette punkt , eftersom vi stadig ikke har opnet den ndvendige enighed .
Vi befinder os i en overgangsfase , sdan som man siger .
Men det er denne mlstning , vi skal strbe efter ved allerede nu at skabe en politik , der er inspireret af den erfaring , vi har fet p fllesskabsplan , og ved at bruge de instrumenter , vi har til rdighed , p den bedst mulige mde .
<P>
For det frste skal der gres en flles indsats .
Jeg er derfor af den opfattelse , at en srskilt indsats fra nogle f landes side hverken er i trd med de flles interesser eller med de enkelte landes interesser , hvad enten der er tale om store eller sm lande .
I Gent konstaterede jeg , at ingen af medlemsstaterne nsker at g i denne retning , men det er Kommissionens pligt fortsat at vre p vagt , hvilket er til gavn for alle .
<P>
For det andet er der beslutningstagningens konkrete institutionsmekanismer .
Det er denne form for flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som vi skal udvikle , og det skal vi skynde os at gre , idet vi tager hjde for de positive ting , det allerede er lykkedes os at gennemfre , hvis vi virkelig nsker at f ordentlig indflydelse p verdenssituationen efter den 11. september .
<P>
Jeg noterer mig med tilfredshed , at Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender havde nogle lange og meget indgende drftelser om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks konsekvenser for institutionernes og ikke mindst Rdets mde at fungere p .
<P>
Jeg glder mig over de forslag , der stilles i hr . Poos ' betnkning , og jeg vil gerne lyknske hr .
Poos med de resultater , han har opnet i sin behandling af nogle s komplekse og vanskelige sprgsml . Jeg hber , at Parlamentet vedtager alle disse forslag i dag , og at Rdet bestrber sig p at fre dem ud i livet s hurtigt som muligt .
Kommissionen er rede til at samarbejde fuldt ud om at g i denne fornuftige retning .
<P>
De erklringer , der blev afgivet den 14. september , har betydelige konsekvenser for EU ' s udenrigspolitiske prioriteringer .
P kort og mellemlangt sigt skal vi lgge endnu mere vgt p dialogen med den arabiske og islamiske verden , p fredsprocessen i Mellemsten , som er centrum for de dramatiske begivenheder , vi oplever i jeblikket , og p den fulde udnyttelse - og dette er vores opgave - af alle de muligheder , Barcelona-processen giver os .
<P>
Tiden er inde til at indlede en ny fase i Middelhavspolitikken .
De resultater , man har opnet hidtil , har dog ikke vret tilfredsstillende , men det har ikke altid vret vores skyld , og ofte har det faktisk ikke vret vores skyld .
Nu skal vi udnytte alle de muligheder , vi har til rdighed , bedst muligt , s der sker et kvalitetslft .
Der skal sttes nogle konkrete mlstninger for Euro-Middelhavssamarbejdet , nr det glder den konomiske integration og indfrelsen af institutionsmekanismer , s vi kan trffe beslutninger i fllesskab .
<P>
Alle forventer desuden , at vi puster nyt liv i vores rolle i Mellemsten .
Vi skal gre en konkret og flles indsats for at tage denne vanskelige udfordring op , og det har vi mulighed for i dag .
<P>
Vi skal udvide vores horisont og tage vores handels- og samarbejdspolitikker med Pakistan , Indien , Iran , Saudi-Arabien og Golfstaterne op til fornyet overvejelse .
Hvad Pakistan angr , har vi allerede taget nogle konkrete skridt i de seneste par dage .
<P>
Desuden br vi efter min mening vre klar til at reagere p lande som Libyens nye tegn p interesse og konkrete handlinger for at n flles mlstninger , f.eks. bekmpelsen af sygdomme som aids .
Det er noget helt nyt .
Ogs i dette tilflde er det EU , der har de strkeste kort p hnden , nr det glder om at reagere p disse politiske signaler og hjlpe disse lande med at slutte sig til vores koalition .
<P>
Samtidig skal vi gre en kraftig indsats for at fre en konsekvent og aktiv politik sammen med alle vores naboer , og det skal vre et partnerskab , hvor der er taget hjde for mlstninger , institutioner og midler , navnlig i vores forbindelser med Rusland og Ukraine , og et partnerskab , som sikrer en varig stabilitet p vores kontinent .
I denne tid med forandringer er jeblikket ogs inde til at styrke disse politikker .
<P>
Endelig skal vi genskabe tilliden p verdensplan , og en af vigtigste mder at gre dette p i den nrmeste fremtid er at indlede en ny forhandlingsrunde i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Vi skal samtidig gre en mere energisk indsats for at give de fattigste omrder i verden en reel mulighed for bredygtig udvikling .
Jeg har tidligere sagt - og det vil jeg blive ved med at gentage - at vi skal styre globaliseringen og srge for , at den kommer alle til gavn , bde de rige og de fattige .
<P>
Vi europere br vre stolte af de politikker , vi har frt for at forberede EU ' s udvidelse . Det er de eneste politikker for en demokratisk globalisering , man nogensinde har afprvet i verden , og jeg vil gerne gentage , at det drejer sig om den eneste demokratiske globalisering .
<P>
Derfor skal vi p en energisk , modig og fantasifuld mde tage de globale problemer op , som giver nring til vreden og utilfredsheden , nemlig fattigdommen , de voksende indkomstforskelle og de efterhnden ubrlige konomiske og sociale uligheder .
<P>
Dette lgger kimen til frustrationen og spndingerne i forholdet til Vesten .
Sidelbende med koalitionen mod terrorisme skal der vre en koalition for udvikling , og her kan EU ' s forbillede spille en vigtig rolle .
<P>
Mine damer og herrer , p Rdets ekstraordinre mde den 21. september anmodede man Kommissionen om at analysere de konomiske flgevirkninger af terrorattentaterne .
Det gjorde vi med det samme , og som premierminister Verhofstadt sagde , forelagde Kommissionen en rapport for Det Europiske Rd i Gent .
<P>
Den europiske konomi var allerede ved at stte tempoet tydeligt ned inden den 11. september .
Den umiddelbare konsekvens af terrorattentaterne var en yderligere nedgang i forbrugernes tillid og en udbredt flelse af usikkerhed .
<P>
Der er dog forskellige positive faktorer , som vi skal holde os for je , og som gr det muligt for os at imdeg det aktuelle chok med meget strre sindsro , end det har vret tilfldet tidligere under lignende omstndigheder .
<P>
For det frste er der vores konomis grundlggende aspekter .
Den europiske konomi - som p dette punkt adskiller sig fra USA ' s konomi - er fri for handelsskvheder , og europerne har stadig en strkt positiv tendens til at spare op .
Til forskel fra det , der skete under de tidligere kriser , er EU desuden i stor udstrkning blevet beskyttet mod eventuelle blger af devalueringer og moddevalueringer af valutaerne takket vre eksistensen af en solid og tillidsvkkende flles valuta , nemlig euroen .
Forestil Dem , hvordan situationen ville se ud i dag uden euroen !
De sidste ugers begivenheder burde gre os endnu stoltere af det kvalitetslft , som euroen har givet os mulighed for at foretage .
<P>
For det andet har vi en plan .
Vi er ved at ivrkstte strukturreformer ud fra en strategi , der blev nje fastlagt i Lissabon .
Disse reformer er bestemt ikke fuldstndige , men den aktuelle krise burde gre vores politiske beslutsomhed p at gennemfre dem endnu strre .
Jeg vil derfor gerne opfordre Parlamentet og Rdet til uden tven at fremskynde vedtagelsen af alle de beslutninger , der blev truffet under og efter mdet i Lissabon for at gre den europiske konomi mere effektiv .
<P>
Kun hvis det lykkes os at n de allerede fastlagte ml og mlstninger , vil vi kunne minimere arbejdslshedens omfang og varighed og maksimere vkstpotentialet p langt og mellemlangt sigt .
<P>
For det tredje har vi nogle instrumenter .
Vi har indfrt en vigtig skattelovgivning , som stadig sikrer os et vist spillerum i denne fase med nedsat vkst .
Problemet med samordningen af de konomiske politikker er dog stadig yderst aktuelt i denne fase , og det skyldes de vedvarende vanskeligheder med ogs at anvende fllesskabsmetoden p dette omrde .
<P>
P den baggrund havde jeg to budskaber til Det Europiske Rd .
Mit frste budskab var , at ud fra de oplysninger , der er til rdighed i jeblikket , viser vores konomi en reel modstandsdygtighed .
Dette budskab er mske ikke optimistisk , men det er i hvert fald betryggende .
Mit andet budskab var , at man under alle omstndigheder skal blive ved med at holde skarpt je med konomiens udvikling , ikke bare i EU og i eurozonen , men ogs p verdensplan .
Hvis situationen ndrer sig , skal vi vre klar til at gribe ind med de instrumenter , som vi er i besiddelse af .
<P>
Jeg vil endnu en gang gentage vigtigheden af , at vi samordner vores initiativer .
Som flge af den nuvrende integration br alle aktioner samordnes inden for eurozonen og i EU .
I den aktuelle usikre situation br vi vise , at vi har samordnet vores indsats , og at vi har viljen til at anvende alle de instrumenter , vi har til rdighed .
<P>
Fru formand , hr. premierminister , mine damer og herrer , tiden er nu inde til det strst mulige sammenhold , den strst mulige beslutsomhed og den strst mulige fasthed .
Lad os srge for , at den frygtelige begivenhed den 11. september giver sig udslag i et varigt hb .
<P>
Vores befolkningers reaktion p begivenhederne for nylig viste , at EU ' s tilstedevrelse skal vre strre og ikke mindre .
For at EU skal kunne holde sine lfter om solidaritet - solidaritet med USA , men ogs beskyttelse af den globale solidaritet - skal der finde en gte flles indsats sted fra EU-landenes side .
Kommissionen vil fortsat bestrbe sig mest muligt p at arbejde i denne retning .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , vores gruppe sttter erklringen fra Gent om terrorisme . Men vi siger ogs , hr. rdsformand , at ordene nu skal flges af handling .
Det gr ikke , at stats- og regeringscheferne for anden gang giver henstillinger , som s ikke gennemfres hurtigt af justits- og indenrigsministrene .
Vi krver hurtig handling nu , ogs fra justits- og indenrigsministrenes side !
Frem for alt siger vi ogs , at det ikke kan fortstte p denne mde , hvad angr det mellemstatslige samarbejde !
Vigtige sprgsml i indenrigs- og retspolitikken skal ligeledes vre baseret p fllesskabsret . Her skal Kommissionen spille en central rolle i overvgningen og udfrelsen af fllesskabsretten .
Rdsformandskaberne skifter hvert halve r , og det giver ikke nogen kontinuitet .
Men kontinuitet skal sikres gennem Europa-Kommissionen og de europiske institutioner .
<P>
Jeg anmoder Dem som Belgiens premierminister ogs om , at sprgsmlet om de europiske institutioners sikkerhed , herunder sikkerheden for Europa-Parlamentet i Bruxelles , langt om lnge lses p en tilfredsstillende mde , bde hvad angr proceduren og indholdet , hr. premierminister for Kongeriget Belgien !
<P>
<P>
Vi skal gre Europas stemme tydeligere .
Det var helt sikkert rigtigt , at enkelte personligheder fra EU opsgte den amerikanske prsident . Jeg finder det dog ikke lngere acceptabelt - heraf m vi drage konklusionerne for fremtiden , en krise er ogs altid en chance - hvis der f.eks. opstr den situation , at den amerikanske udenrigsminister trder frem foran tv-kameraet , og at vi sidder ved siden af med tre europiske personligheder .
Vi har brug for t europisk ansigt , som reprsenterer os i verden !
<P>
( Bifald )
<P>
Nu har vi dannet koalitionen mod terrorisme .
Det sttter vores gruppe 100 % .
Men vi har ogs brug for en koalition nu til genopbygning af Afghanistan .
Det har De taget stilling til , hvilket jeg hilser velkomment , hr. rdsformand .
Afghanistan har lidt i 20 r !
Vi skal fra Fllesskabets side ogs bestrbe os p internationalt plan p at give Afghanistan en god fremtid .
<P>
De og ogs kommissionsformanden har med rette talt om Det Nre sten .
Vores gruppe afviser det bevidste drab af mennesker - hvad enten det er i Palstina eller i Israel .
Vi opfordrer de implicerede parter til at sende et signal om fred .
Vi krver , at det frer til et samarbejde , at der er en palstinensisk stat , og at israelerne kan leve inden for anerkendte og sikre grnser .
Vi krver af alle implicerede parter , at der tages initiativ til ikke at fre en politik efter " je for je , tand for tand " princippet , men en politik om samarbejde , fred og forstelse .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi ser en vigtig udfordring i Middelhavsdialogen .
Derfor har vi foreslet , at Euro-Middelhavsmdet finder sted i Bruxelles den 8. november .
Jeg vil gerne takke formanden , fordi hun har gennemfrt vores flles beslutning hurtigt p Formandskonferencen .
Vi hber , at det sender et signal om samarbejde med den arabiske og islamiske verden .
<P>
Hr. rdsformand , hvad angr Laeken , er vi stort set enige med Dem . Men vi beder Dem garantere , at konventet ikke kun fr til opgave at nedskrive optioner .
Konventet har tvrtimod til opgave at udarbejde et flertalsforslag .
S kan der naturligvis ogs vre et mindretalsvotum i dette forslag .
Det m dog ikke blive en uforpligtende forhandling .
Det er ikke det , vi forventer p konventet , men derimod forventer vi et forslag , der s sttes til diskussion blandt stats- og regeringscheferne .
Vi forventer ogs , at vi har et ikke alt for stort forsde p dette konvent .
Det er afgrende , at der er fem personer reprsenteret dr : formanden og reprsentanter for de fire berrte institutioner .
Dette organ skal vre et virkeligt ledelsesorgan , som frer dette konvent ind i en god fremtid .
Vi vil gerne have en tidsplan for konventets arbejde , sledes at der i 2003 under italiensk formandskab kan afsluttes en traktat , som forhbentlig ogs frer til den grundtraktat , som De har talt om .
<P>
Tillad mig at komme med en meget praktisk bemrkning .
I Gent beskftigede De Dem med bankoverfrslerne mellem landene i EU . En sag , som efter manges opfattelse ikke er s vigtig .
Men Parlamentet har med Peijs-betnkningen udarbejdet et forslag .
Vi har understreget , at det ikke er acceptabelt , hvis der opstr disse store omkostninger ved overfrslerne .
Jeg synes , det er rigtigt , at ogs stats- og regeringscheferne har gjort denne sag til deres egen .
<P>
Tillad mig at komme med en sidste bemrkning . Der har vret nogen irritation mellem rdsformandskabet og Kommissionen , hvilket er meget beklageligt , da der jo er tale om et belgisk rdsformandskab .
Det drejede sig om en flles optrden og om , hvem der siger noget hvor og hvornr .
Der har vret en vis irritation , fordi tre medlemsstater har mdtes .
Jeg vil hverken sl det stort op eller ignorere det .
Men jeg giver alle europiske institutioner flgende at tnke over : Dette Europa er s kompliceret , at det ikke m vre et tomhedens Europa , at det ikke m vre et dominerende Europa , men at alle institutioner skal nrme sig hinanden .
Det er vigtigt , at man forstr hinanden , og at man handler i fllesskab , for det handler om vores flles europiske fremtid .
<P>
Jeg hber , at den krise , som verden befinder sig i lige nu , frer de europiske institutioner sammen og lader dem handle i fllesskab for Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , efter Det Europiske Rd i Gent er min gruppe forhbningsfuld og bekymret .
Forhbningsfuld , fordi man i Nordirland begraver vbnene i cement , og bekymret , fordi vi kan se frem til en lang kamp mod global terrorisme , som vi skal fre med iver , udholdenhed og mod .
<P>
Det er en kamp , som ikke begrnser sig til det , der kan ses i fjernsynsudsendelserne , hvad enten de er fra al-Jazeera eller CNN .
Vi skal beskftige os med de modforanstaltninger , som FN har godkendt , men vi skal ogs gre en stor indsats p det humanitre omrde , og hvad angr genopbygning og stabilisering af bde Afghanistan og en stor del af den vrige verden .
EU kan spille en vigtig rolle i denne sammenhng .
<P>
Hvad angr det , som formanden for Rdet har sagt om mdet i Gent , vil jeg minde om , at Det Europiske Rd i Helsinki besluttede at oprette en hurtig udrykningsstyrke , som endnu ikke er operativ .
Det forudgende mde mellem nogle medlemsstater var upassende .
<P>
Jeg mener ogs - og det er henvendt til bde formanden for Rdet og formanden for Kommissionen - at vi skal vise , at vi hele tiden er enige , og nr et Europisk Rd er afsluttet , er det helt afgrende , at formanden for Kommissionen og formanden for Rdet sammen bekendtgr de vedtagne beslutninger .
<P>
Hvad angr forholdet mellem Det Europiske Rd og de konkrete Rd , kan jeg fortlle Dem , at Europa-Parlamentet bestrber sig p at fremskynde behandlingen af de foranstaltninger , som de har foreslet , men det svarer ikke til den behandling , der finder sted i Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
Hr. rdsformand , jeg rder Dem til inden Det Europiske Rds mde i Laeken grundigt at lse betnkningen af min gruppeflle , hr . Poos , for han er den , der har strst historisk erfaring i Rdet .
Han kan hjlpe Dem med at stille interessante forslag .
<P>
Hvad angr vores forbindelse med de muslimske lande og med den arabiske verden , mener vi , at det forum , som vi genindfrer i begyndelsen af november , kan vre en positiv faktor .
Min politiske familie forsger ogs at genoprette forbindelserne , og meddelelsen om det nye syn p Mellemsten , hvor Unionen skal bidrage aktivt til lsningen af denne helt afgrende konflikt , er meget vigtig .
<P>
Jeg har en enkelt bemrkning til konomien : Inflationen er faldende , der er margener , men EU ' s politik skal vre aktiv og anticyklisk , og vi har stadig en Centralbank , som trffer beslutninger , og et Rd , som anbefaler .
Det er ndvendigt med en konomisk ledelse i Unionen .
Og da De har sagt , at De vil tage til universitetet i Gent for at diskutere globaliseringen , beder jeg Dem om ogs at medbringe Europa-Parlamentets betnkning om reformen af det internationale finansielle system .
Hvad angr Tobin-skatten , har Deres politiske venner stemt imod det , som kofin foreslog , og min gruppe forelagde som et ndringsforslag .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Europas fremtid , vil jeg sige , at konventet ikke er en stillingskrig , men br vre en flles indsats .
Vi gr fremskridt , og De trkker Dem lidt efter lidt tilbage , og det er ikke godt .
Jeg er glad for , at formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og ordfrerne er blevet indkaldt . P vegne af min gruppe kan jeg fortlle Dem , at vi har to bekymringer .
Den frste er , at der skal vre en ligelig fordeling mellem europiske parlamentsmedlemmer og medlemmer af medlemsstaternes parlamenter i bde konventet og formandskabet . Den anden er , at vi nsker , at konventet skal tjene et forml , at det ikke bliver en snakke- eller diskussionsklub , men at det stiller fornuftige forslag .
<P>
Endelig skal forslagene samles i en beslutning p regeringskonferencen fr valget i 2004 , s vi kan leve op til vores forpligtelser i forbindelse med udvidelsen .
Og hvad angr udvidelsen , er jeg ndt til at sige , hr. rdsformand - p det omrde har der ogs vret nogle fortolkningsproblemer - at den endelige eksamen finder sted ved udgangen af 2001 .
<P>
Det glder mig , at De var i Polen i gr .
Jeg var der i lrdags , og jeg vil ppege , at det overrasker mig , at Unionens konservative begynder at sige , at Polen er blevet et problem , fordi et venstrefljsparti har vundet .
Polen var et meget strre problem fr , fordi det ikke havde en solid regering , og jeg mener , at selv om det altid er ndvendigt med en vis politisk erfaring , br vi sttte Polen , som i jeblikket har en stabil regering med en benbar vilje til at tage del i Unionens fremtid .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , ligesom s mange af mine kolleger vil jeg gerne starte med at nvne den epokegrende begivenhed i Nordirland .
IRA ' s bekrftelse om afvbning har lnge vret et ndvendigt skridt .
Det har vret pkrvet lnge , og nu , da det er en realitet , kan vi kun glde os over det .
Isr efter den 11. september er det blevet stadig mere tydeligt , at det mtte komme .
Jeg hber , at det reprsenterer en ny start , en genfdsel , en genoplivning af fredsprocessen i Nordirland , og at alle politiske aktrer nu vil gribe muligheden for at grundfste freden og gennemfre aftalen .
Jeg tilslutter mig dem , som i dag har bedt alle institutioner om klart at udtrykke tilfredshed med udviklingen .
<P>
Hvad angr Det Europiske Rds mde i Gent , vil jeg gerne sige til premierminister Verhofstadt , at min gruppe fuldt ud sttter de meget klare og utvetydige garantier om fuldstndig solidaritet med USA , som De har givet .
Det er et vigtigt udtryk for solidaritet , men ogs et vsentligt udgangspunkt .
Jeg gentager p vegne af min gruppe , at vi fuldt ud sttter dette .
Nr jeg ikke dvler ved dette , skyldes det ganske enkelt , at jeg har et par enkelte sprgsml til rdsformanden .
<P>
Vi har isr haft en forholdsvis lang debat om den mulige humanitre krise .
Hvad angr omrder under talebanernes kontrol , kan vi naturligvis ikke bebrejde verdenssamfundet for Taleban-styrets modvilje mod at samarbejde med FN , ngo ' erne m.fl. Dog vil jeg gerne vide , hvilke specifikke initiativer EU ptnker for at tilskynde Pakistan til at modtage flere flygtninge i lyset af EU ' s forpligtelse p dette omrde .
Jeg erkender , at der er store problemer .
Jeg er ogs udmrket klar over , at der allerede befinder sig 2 millioner afghanere eller flere i omrdet . Kan vi ikke med vores konomiske og organisatoriske kapacitet forsikre myndighederne om , at de ikke bliver ladt i stikken og ikke vil st alene med regningen , hvis de bner grnserne , for at dmme op for krisen ?
<P>
Jeg vil gerne vende blikket mod Ministerrdets rolle med henblik p en opflgning af handlingsplanen om bekmpelse af terrorisme .
Jeg har srligt bemrket mig , at den strategiske ledelse , som blev tilbudt via Rdet p det ekstraordinre mde den 21. september .
Der blev institutionerne direkte opfordret til at gribe muligheden og skride til handling .
Jeg er glad for , at Kommissionen har taget Det Europiske Rd p ordet og vret hurtig til at fremlgge omfattende foranstaltninger til indefrysning af terrororganisationernes aktiver .
<P>
Jeg kan her i Parlamentet sige , at vi ogs greb muligheden inden for 24 timer efter modtagelsen i erkendelsen af , at det skal behandles i dette Parlaments levetid .
Det er aldrig fr sket i EU-lovgivningen .
Det var sledes med en vis beklagelse , at jeg konstaterede , at hvis der opstod forsinkelser , s var det blandt Deres " linjechefer " fra Det Europiske Rd til Ministerrdet .
<P>
Jeg har en rkke sprgsml . Hvad ptnker Rdet at gre vedrrende indefrysningen af aktiver ?
Jeg har i den forbindelse et vsentligt sprgsml .
Kan De forklare mig , hr. premierminister , hvad det betyder for kvaliteten af EU ' s forvaltningspraksis ?
Dybest set er det Rdets opgave at vise vejen .
Kommissionen fulgte Rdets strategi , og Parlamentet fulgte efter .
Sprgsmlet er : Hvorfor fulgte Ministerrdet ikke efter med samme beredvillighed ?
<P>
Jeg har et sidste sprgsml om konventet .
Premierministeren har forklaret , at ansgerlandene deltager .
Det er jeg stor tilhnger af .
Jeg beder premierministeren om i lyset af Helsinki-aftalen at prcisere , at alle ansgerlande behandles p lige vilkr .
Glder invitationen ogs Tyrkiet ?
P baggrund af de principper , som blev prciseret i Helsinki , er det vigtig , at Tyrkiet medtages .
Jeg ved godt , at vi ikke befinder os p forhandlingsstadiet , men Helsinki-aftalen fastlagde klare principper om lige behandling af ansgerlandene .
<P>
Sammenfattende er mine sprgsml flgende : Hvad gr vi med Pakistan og den humanitre bistand ?
Hvad fortller eksemplet med indefrysning af aktiver os om kvaliteten af EU ' s forvaltningspraksis ?
Deltager Tyrkiet i processen ?
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at det glder mig at se , at kommissionsformanden og rdsformanden , i det mindste i dag , begge er i Parlamentet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , vi ved , at alle Europiske Rd resulterer i bde tilfredsstillende og skuffende mlstninger .
<P>
I rkken af tilfredsstillende mlstninger er der altid et vist antal gavmilde erklringer , og i rkken af skuffende mlstninger er det som regel konkretiseringen af disse , der dukker frem .
<P>
Idet jeg begrnser mig til at tale om flgerne af attentaterne den 11. september og bekmpelsen af terrorismen , vil jeg gerne p vegne af min gruppe fortlle Dem , hvad jeg synes om situationen .
Vi kan vre tilfredse med en erklring , der siger , at den humanitre hjlp til Afghanistan og de omkringliggende lande er en hovedprioritet , men desvrre tillader den konkrete opflgning p erklringen os ikke at vre tilfredse .
<P>
Faktisk skal vi , hvis vi vil vre konkrete og sikre en seris og uundvrlig fdevarehjlp til de truede civilbefolkninger , leve op til nskerne fra en hel rkke personer og ngo ' er og stoppe bombardementerne .
Der er faktisk tilstrkkeligt med fingerpeg og advarsler om en overhngende fare for en humanitr katastrofe her op til den afghanske vinter , der normalt er yderst streng .
<P>
Vi ved i dag , at civilbefolkningerne betaler dyrt for krigen , og nr Rdet erklrer sin fulde sttte til militroperationerne , forngter det dette faktum .
<P>
Afholdelsen af et forudgende topmde mellem stats- og regeringschefer i Gent viser tydeligt , ud over at det er - det er min personlige mening - en stbeform til afholdelsen af det egentlige topmde , hvordan stats- og regeringscheferne prioriterer et militrt samarbejde med USA over en flles politisk lsning inden for Unionen og lader de humanitre , diplomatiske og alle andre former for initiativer komme i anden rkke .
<P>
Hvad angr forpligtelsen til at bekmpe terrorisme og beskytte befolkningerne mod terrorhandlinger , siger det sig selv , at Rdet har forpligtet sig positivt , men det str klart , at det krver en utvetydig definition af terrorisme til brug ved udarbejdelse af lovinitiativer for at undg enhver form for uklarhed samt kriminalisering af samfundskritisk , men politisk og lovlig opfrsel eller aktiviteter .
<P>
Vores gruppe har en rkke bekymringer i forbindelse med Unionens erklring , hvori den siger sig rede til at forpligte sig til gensidige initiativer sammen med USA , bl.a. hvad angr bedre muligheder for retligt samarbejde og udlevering .
Hvad angr udlevering , ved vi , at USA fortsat har ddsstraf , og det er et kolossalt problem for EU .
Og hvad angr retligt samarbejde , er vi opmrksomme p at sikre borgernes rettigheder og p , at beskyttelsen af personoplysninger ikke svkkes i dette samarbejde med USA .
<P>
Et vigtigt kapitel er beskyttelsen af befolkningerne , og her kan vi glde os over , at flles bestrbelser p ikke-spredning og kontrol af eksport af vben samt kemiske , bakteriologiske og nukleare stoffer , som er anvendelige til terrorforml , har bret frugt .
Det er sledes meget positivt , at vi har styrket vores flles bestrbelser , men man kan sprge sig selv , hvorfor man overhovedet ikke har vret inde p den vigtige problematik om de industrielle aktiviteter som f.eks. atomkraftvrker og oparbejdningsanlg , hvor man opbevarer store mngder radioaktive og fissile stoffer , som i tilflde af et frivilligt eller ufrivilligt flystyrt kan fre til en milj- eller samfundskatastrofe .
Det er der ikke nvnt et ord om i Rdets erklring , og jeg tror , at det er en alvorlig forsmmelse .
<P>
Til sidst , fru formand , hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , tror jeg , at jeg kan sige , at resultatet af dette topmde er yderst skuffende for vores vedkommende .
Jeg hber , at jeg ikke skal genopleve denne skuffelse p topmdet i Laeken , og jeg noterer med glde rdsformandens nske om at give EU en ny rolle og bne op for en egentlig dialog om et tema , som er blevet en lille smule tilsmudset i den sidste tid , nemlig antiglobalismen .
Jeg glder mig over , at han har modificeret sit sprog i den henseende , eftersom han har fjernet begrebet " antiglobalist " , der ganske rigtigt er upassende .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mellem Det Europiske Rds ekstraordinre mde den 21. september og topmdet i Gent den 19. oktober er der get fire uger fyldt med begivenheder af strategisk betydning .
Hvordan har De 15 analyseret disse begivenheder ?
<P>
Det mlrettede modangreb , som de p forhnd havde givet deres sttte til i sidste mned , har i mellemtiden forvandlet sig til en egentlig krig med dens kohorte af delggelser , civile ofre og hjlpelse befolkninger , der drives i eksil .
Gentagne fejl under bombardementerne har delagt frst et flygtningecenter , s et hospital , s et beboelseskvarter , og selv Den Nordlige Alliances stillinger er blevet ramt .
<P>
Hver dag , der gr , slrer det endelige ml med disse operationer lidt mere , og operationerne intensiveres til gengld i en svimlende strategisk tge .
Protesterne vokser , kritikken mangedobles , og ubehaget breder sig selv blandt de overbeviste tilhngere og de uomgngelige forbundsfller i en konsekvent kamp mod terrorismen .
Hvor er vi p vej hen ?
<P>
Regner vi helt alvorligt med , at vi p denne mde kan fre den ndvendige kamp for at uskadeliggre disse forbrydernetvrk til en god afslutning og fratage dem den jord , som de har tilkmpet sig ? Hvordan vurderer Det Europiske Rd denne mildt sagt bekymrende udvikling , isr efter annonceringen af en kommende amerikansk troppeinvasion p afghansk jord , som endvidere skal ske lige op til ramadanen og lige inden vinterens komme ?
<P>
Og svaret er , at Det Europiske Rd - og jeg citerer - " bekrfter sin uforbeholdne sttte til de militre operationer [ ...
] . Det konstaterer , at disse mlrettede aktioner ligger i forlngelse af konklusionerne fra det ekstraordinre mde i Det Europiske Rd den 21. september 2001 " .
<P>
Der er derfor p sin vis intet at melde ...
En sdan holdning bedrver og bekymrer mig , for den stter i praksis nsten Europa ud af spillet p et tidspunkt , hvor der er store forventninger til Europa , og til et politisk Europa , ikke et militrt , et Europa , der selvflgelig er solidarisk med USA i klapjagten p terrornetvrkene , men som ikke af den grund ubetinget sttter de ensidige beslutninger , der trffes i Washington .
<P>
I perioden forud for tragedien den 11. september var EU faktisk begyndt at optrde p den internationale scene .
Bde i Mellemsten , i Makedonien og p Durban-konferencen mod racisme var EU i stand til at stte sit prg p begivenhederne . Det samme gjaldt efter attentaterne , da Europa stttede de mest realistiske og ansvarlige strmninger i Bush-regeringen og sledes bidrog til , at man gik bort fra det skrmmende begreb korstog og i stedet skabte en international koalition af uhrt omfang .
<P>
Desvrre synes EU efter starten p de militre operationer som forstenede .
Den nye verdenssituation gr imidlertid EU ' s selvstndige intervention mere aktuel end nogensinde fr , p altafgrende omrder , som er centrale for den alvorlige krise , som verden oplever , og frst og fremmest p mellemstomrdet .
<P>
Hr .
Verhofstadt nvnte det med en bemrkning , hr .
Prodi tog det op igen , Det Europiske Rds meddelelse henviser med rette til FN ' s resolutioner , hvis overholdelse er en betingelse for en vedvarende lsning p konflikten . De amerikanske ledere synes nu selv at vre enige om , at hr .
Sharons politik sttter en optrapning af volden og udgr en grundlggende hindring for freden . Det er derfor p tide at give klart udtryk for sine holdninger , fr maskineriet lber lbsk og sledes skaber nye muligheder for dem , der fisker i rrte vande .
<P>
Ingen er bedre placeret end Europa til at give nyt hb til fredsstyrkerne i omrdet .
Det er her , vi efter min mening skal lgge vores strste indsats .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg vil gerne starte med at takke for de bemrkninger , som mine kolleger i Parlamentet har fremsat her til morgen , samt takke Dem , fru formand , og hr. kommissionsformand Prodi for de gode nyheder fra Irland om afvbning .
Jeg vil endnu en gang fremhve Parlamentets og Kommissionens rolle med henblik p at hjlpe fredsprocessen tilbage p sporet p et kritisk tidspunkt , hvor dette i hj grad var pkrvet .
Vi har oplevet et epokegrende gennembrud i de sidste 24 timer , men ingen m tage det for givet , at vejen mod fred , det vil sige en retfrdig og varig fred , bliver let .
Det er klart , at langt strstedelen af befolkningen i Irland rligt og oprigtigt gr ind for en retfrdig og varig fred , men der er desvrre et mindretal , som gr , hvad de kan for at afspore processen .
Vi m alle vre p vagt over for dette .
<P>
Jeg bifalder kraftigt , at EU ' s ledere har givet udtryk for deres utvetydige og fuldstndige sttte til aktioner mod terrorisme under enhver form , og at de endnu en gang har bekrftet deres fuldstndige solidaritet med USA .
Lederne er enige om , at bekmpelsen af terrorisme skal gennemfres inden for FN ' s rammer .
Jeg mener , at FN skal spille en stor og vsentlig rolle i den henseende .
Nuvrende og fremtidige aktioner i bekmpelsen af international terrorisme br tage udgangspunkt i medlemskabet af FN .
<P>
Vi er alle opsatte p at beskytte civilbefolkningen mod de angreb , som finder sted i Afghanistan i jeblikket . I en krigssituation er der ikke noget mere modbydeligt end at hre kommentatorer referere til civile ofre som flgeskadevirkninger .
Vi taler her om menneskeliv , og de skal til enhver tid sknes .
Den humanitre bistand til Afghanistan skal proriters hjt og skal imdekomme den afghanske befolknings og de afghanske flygtninges behov . Regeringerne i EU er forpligtet til at sikre , at sttten nr ud til de ndlidende .
Vi vil gerne sikre , at det bliver gjort .
Vinteren str for dren i Afghanistan , og den er usdvanlig kold og barsk .
Jeg tror , at det internationale samfund , herunder EU og FN , i lbet af de nste par mneder skal vurdere behovet for humanitr bistand og sikre , at ndhjlpen er p plads .
<P>
Vi skal ogs huske p , at krigen mod terrorisme udkmpes p flere fronter .
I EU skal direktivet om hvidvaskning af penge formelt vedtages .
Vi skal kunne konfiskere terroristernes finansielle udbytte , s vi er med til at stoppe den pengestrm , som er den konomiske nerve for terrorhandlingerne .
Vi kan konfiskere narkobaronernes finansielle udbytte i Europa , og vi skal udvide befjelserne vedrrende konfiskation til ogs at omfatte konfiskation af udbyttet fra andre strafbare handlinger .
<P>
Medlemsstaterne i EU br fremskynde ratificeringen af FN-konventionen til bekmpelse af finansiering af terrorisme .
P Det Europiske Rds mde i Gent stttede EU ' s regeringer gennemfrelsen af en flles europisk arrestordre , og EU ' s justitsministre mdes den 7. december 2001 for at lgge sidste hnd p retningslinjerne for den europiske arrestordre .
Det er efter min opfattelse meget vigtigt , at vi har en klar flles definition af terrorisme , da statsborgere hverken kan eller skal udleveres fra t land i Europa til et andet , medmindre den specifikke handling er en strafbar handling i den pgldende persons medlemsstat .
<P>
Endelig lever vi i en krvende og usikker tid , og den politiske situation i Mellemsten er srdeles ustabil .
Det nuvrende ustabile og voldelige klima kan ikke og m ikke f lov til at fortstte i det uendelige .
Jeg mener , de israelske tropper skal trkke sig ud af de palstinensiske omrder .
Jeg appellerer til de israelske og palstinensiske myndigheder om at gre alt , hvad de kan , for at forhandle en aftale p plads , som bygger p henstillingerne i Mitchell-rapporten .
<SPEAKER ID=20 NAME="Bonde">
Fru formand , hr. statsminister og kommissionsformand , p topmdet i Gent s vi en treenighed , det skaldte diktorium mellem de tre store , stikke hovedet frem .
Formdet mellem Storbritannien , Frankrig og Tyskland antyder en model , der er lige langt fra fderalisternes vision eller illusion om en demokratisk forbundsstat og unionsskeptikkernes mere realistiske nske om demokratiernes Europa .
Samarbejdet mellem de tre store kres mellemstatsligt , bag lukkede dre uden demokratisk kontrol .
De tre store beslutter s , hvad resten skal mene .
For de sm lande kan de stores mellemstatslige samarbejde virke som overstatslige diktater .
Topmderne kres ogs bag lukkede dre uden demokratisk kontrol .
Modellen fra private holdingselskaber anvendes nu i europisk integration .
Et mindretal af de strste aktionrer kan bestemme for flertallet .
Et samarbejde kan dermed vre mellemstatsligt og overstatsligt p samme tid og kombinere skavankerne med optimal mangel p bde benhed , nrhed og demokrati .
<P>
Topmderne m ndres til velforberedte mder , hvor sm og store lande og alle parlamenter har lige del i forberedelsen .
Topmderne br bnes for de folkevalgte , s reprsentanter for de nationale parlamenter kan udfre demokratisk kontrol ved at vre til stede .
Topmderne br ogs bnes for pressen , nr statsministrene diskuterer lovgivning og andre sprgsml , som i vores medlemslande forhandles bent .
Guy Verhofstadt er endnu en ung statsminister fra et land , som traditionelt har vendt sig mod de store landes diktorietankegang .
Sig fra , hr. statsminister !
Inviter folkevalgte med til nste mde i Laeken .
Trf ikke beslutning om at starte en forfatningsproces , uden at det frst har vret diskuteret med vlgerne i vore lande .
Lad den nste traktat formuleres gennem bidrag nedefra og op i stedet for at komme som en tyv om natten og begrnse vores demokrati .
Srg ogs for , at de 49 % af vlgerne , der stemte nej til Maastricht i Frankrig og det flertal blandt vlgerne , der senest har stemt nej i Irland og Danmark , kan fle sig ordentligt reprsenteret i det kommende konvent .
Lov frem for alt , at den nste traktat kommer til folkeafstemning i alle lande , s bliver I jo ndt til at lave en traktat , der kan vedtages , det vil sige en traktat med benhed , nrhed og demokrati .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand for Kommissionen , jeg taler p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen .
Det er udmrket , at de europiske regeringer sttter USA ' s institutioner , og vi hber , at man trods alt stadig er i stand til at modst de antiamerikanske , antikapitalistiske og antiimperialistiske instinkter , som er s strkt rodfstet hos nogle politiske grupper i Europa .
Mindre god er til gengld den hurtige og konkrete prsentation af et humanitrt sttteprogram med henblik p en mulig humanitr katastrofe .
For at sige det mere generelt kan man ikke njes med at understrege vanskelighederne i forbindelse med EU ' s politiske rolle og lade vre med at tage sprgsmlet op om selve institutionernes demokratiske grundlag .
Man talte om vigtigheden af de 15 landes sammenhold , flles holdning og hurtige indsats .
Efter vores mening udgr de 15 landes sammenhold en vrdi , nr det opns p baggrund af en offentlig og sledes ansvarlig og demokratisk debat .
Det udgr i meget ringere grad en vrdi , nr det skal opns p mder , der ikke er offentlige , og i hemmelige rum , som ikke er tilgngelige for den demokratiske kontrol .
<P>
Et eksempel herp er samarbejdet om retlige og indre anliggender .
Vi nsker alle sammen et retssamarbejde og et europisk politisamarbejde , men det er nogle meget vanskelige emner , som vedrrer de grundlggende rettigheder og friheder , og som vedrrer de 15 straffelovgivninger i medlemsstaterne .
Det er uacceptabelt , at man p grund af ndvendigheden af en hurtig indsats udelukker enhver form for demokratisk debat - bde i de nationale parlamenter og i Europa-Parlamentet - om nogle emner , der har at gre med forfatningssikrede rettigheder .
Dette er den egentlige hindring - det er EU ' s demokratiske grundlag , som er den egentlige hindring ! Det siger vi navnlig henvendt til hr .
Schrder og hr . Chirac , der har beklaget sig offentligt over manglen p en hurtig indsats .
Vr opmrksom p , at det drejer sig om grundlggende rettigheder og friheder !
Det er EU-institutionernes demokratiske grundlag , der str p spil .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Fru formand , som indfdt indbygger i Gent vil jeg for det frste og isr udtrykke min tilfredshed med de fredelige demonstrationer i anledning af rdsmdet i Gent .
Det , der gik galt i Gteborg og Genova , gik ikke galt i Gent .
Det skyldes utvivlsomt det ndrede billede efter den 11. september , men ligeledes den gode forberedelse , politiets fornuftige fremgangsmde og isr den bne dialog , som har frt til en anden stemning .
<P>
Det oprindelige forml med det uformelle topmde - hr . Verhofstadt har allerede understreget det - var at forberede Laeken-erklringen .
De 15 lande har bekrftet hovedlinjerne og tidsplanen med hensyn til konventet .
Parlamentet skal imidlertid erkende , at det er en kraftprstation , som var utnkelig for seks mneder siden .
<P>
Det er endvidere positivt , at Unionen er enig og fast besluttet i bekmpelsen af terrorisme , har bekrftet sin solidaritet med USA utvetydigt , men samtidig har understreget sin egen politiske rolle .
Strengt taget har Gent levet op til forventningerne , men mden , som den europiske enighed er opnet p , har endnu en gang vist den europiske konstruktions svagheder .
<P>
Gent viste ligeledes p pinlig vis , at Nices dobbelte spndingsfelt mellem de store og sm lande og mellem regeringernes og den flles fremgangsmde fortsat belaster Unionens fremtid alvorligt .
Det glder a priori for FUSP .
Den franske prsident har formelt ret i , at EU ikke har kompetence i militre anliggender , men sprgsmlet er , om man overhovedet er villig til at ndre det .
<P>
De tre strste medlemsstater skal vre klar over , at de ikke kan blive ved med at st med et ben inden for og det andet uden for Unionen .
Den tvetydighed kan man ikke blive ved med at skjule bag fine sluterklringer , hvori man forsger at opretholde gode miner omkring den europiske enighed .
<P>
Lad os hbe , fru formand , at den 11. september og ndvendigheden af at reformere institutionerne inden udvidelsen vil f medlemsstaternes regeringer til at se videre end den nationale politik og vende tilbage til Unionens rdder , isr gennem intensivt samarbejde mellem de 15 medlemsstater og ikke kun tre , og fremme fred og sikkerhed i Europa og i verden .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil frst lyknske det belgiske formandskab , for jeg tror , at den mde , hvorp Det Europiske Rd i Gent har levet fuldt op til sine funktioner og sit ansvar , er et sundhedstegn og i hvert fald et tegn p hb for arbejdet i vores institutioner .
For jeg tror faktisk , at Det Europiske Rd har gjort nytte , og det netop i sin rolle som vejleder .
Jeg vil set fra den synsvinkel pege p tre punkter .
Det frste drejer sig om emner , som vi i vores jargon kalder RIA .
De dkker et kolossalt , et svrt tilgngeligt og et vanskeligt arbejdsomrde , som indenrigs- og justitsministrene for hver af vores medlemsstater ikke kan komme videre med , medmindre de fr nogle modige forslag p bordet som f.eks. det forslag , det er lykkedes kommissr Vitorino at stille , og medmindre de konstant modtager nogle politiske retningslinjer fra Det Europiske Rd .
Det er nogle vanskelige emner . De krver vilje og politisk beslutsomhed for at give resultater .
Tak , hr. formand , for disse konklusioner .
<P>
Med hensyn til den konomiske situation tror jeg , at Det Europiske Rd har gjort nytte ved at vise , hvor debatten skal foreg mellem de konomiske og de monetre myndigheder .
Hvis man vil fastlgge en reel politisk sttte til vksten , og den er tilsyneladende ndvendig i EU , krver det , at vi hver isr tager et ansvar , at albuerummet inden for stabilitets- og vkstpagten samt pengepolitikken udnyttes fuldt ud , og at EIB mobiliseres , sledes at vi mske endelig kan genfinde nden i de store opgaver , selv om vi s siden m vende tilbage til checklisten og opgavens ml .
Det er de samme retningslinjer , som vi har fet fra Dem , med hensyn til indledningen af forhandlingerne i WTO .
Men her m vi ikke glemme vores ansvar og vores bidrag , f.eks. p s tungt et omrde som eftergivelse af udviklingslandenes gld .
<P>
Det tredje punkt , som De har opstillet retningslinjer for , er de grnseoverskridende pengeoverfrsler , og det takker jeg Dem for .
P dette punkt , hr. formand , vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p det mtlelige sprgsml om checks .
P det tidspunkt , hvor vi gr over til euroen , ved vi , at disse checks frst og fremmest vil blive anvendt af skrbelige befolkninger .
S vi m undg at mangedoble forhindringerne og lade tiden arbejde for os , for en gangs skyld , s travlt har vi heller ikke .
<P>
Endelig , hr. formand , har De udtrykt nske om , at sprgsmlet om Europas plads i verden bliver stillet helt klart .
Og , hr. kommissionsformand , De spurgte : " Er Europa fravrende ? " .
Nej , Europa er ikke fravrende !
Europa har gjort alt , hvad det kunne . Alt , hvad det skulle .
Det eneste problem er , at man stadig ikke hrer det , og det er et sandt problem .
Europa blev hrt i Durban , men nr det drejer sig om at veje til i den politiske , diplomatiske og militre vgtskl , mangler EU endnu evnen til at vkke gehr .
Derfor venter vi os meget af konventet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , da de to fly flj ind i World Trade Center , delagde de meget mere end tvillingetrnene .
Vi var ogs vidne til delggelsen af EU ' s tre sjler i Maastricht-traktaten , og vores reaktion i dag krver en fuldt integreret fremgangsmde , som omfatter handel , konomi og sikkerhed .
<P>
Det Europiske Rds mde i Gent viste , at EU har kapaciteten og ogs viljen til at skabe en strre flelse af sikkerhed i EU , til solid sttte til USA ' s selvforsvar og til at tage del i kampagnen til bekmpelse af terrorisme .
Vi ser et EU , som i stigende grad ptager sig sin civile rolle og er langt mere synlig i fredsforhandlingerne i Mellemsten .
For at det skal lykkes , er det ndvendigt , at vi gr en ende p smkvleriet og den interinstitutionelle rivalisering .
<P>
Kommissionen og Rdet skal afspejle den imponerende tvrpolitiske enighed , som vi har opbygget i Parlamentet .
Jeg vil i den sammenhng lyknske det belgiske formandskab med dets aktive medvirken til at f den flotte aftale om udarbejdelsen af konventet p plads .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. formand , kre kolleger , rdsformanden har ganske rigtigt med nogen stolthed sagt , at Gent , efter Gteborg og Genova , heldigvis var et andet G .
<P>
Vi kunne nde lettet op .
Gent var sgar en dd by .
Da jeg debatterede med de skaldte antiglobalister , havde Gent helt mistet sin karakter af en livlig by .
Jeg er imidlertid tilfreds med Deres erklring om dialogen med antiglobalistsamfundet , hvilket ikke er det rette ord til at udtrykke , at et stigende antal mennesker er bekymrede over den vej , som verden er slet ind p .
<P>
Vi skal vk fra privatiseringen og liberaliseringen , som sender store dele af verden ud i en de facto-udelukkelse .
Hvad vil det belgiske formandskab gre for f.eks. at reformere WTO ?
Vi ser frem til Deres indsats , for indfrelsen af Tobin-skatten er et tilsagn , som jeg har hrt i Belgien , men ikke i det internationale forum .
<P>
De europiske institutioners optrden var ikke god , og det er jeg meget skuffet over .
Rdet blev helt overskygget af Det Forenede Kongeriges , Frankrigs og Tysklands triumvirat .
Er det det , som de andre lande kan forvente af Rdet ?
De tre store , som trffer beslutningerne , er det det Europa , som vi vil have ?
<P>
Kommissionen har ikke kontrol over begivenhederne , og frustrationerne herover resulterer i en strid om taletid og truslen om en tom stol i Laeken .
Er kommissionsformanden bange for , at Laeken bliver en fiasko ?
Parlamentet fler sig fortsat marginaliseret , og jeg ved ikke , om et konvent kan ndre ret meget ved det .
Mange mennesker har set krigen i Afghanistan begynde , men man ved ikke , hvor den frer os hen , og hvordan den slutter .
<P>
Der er en konomisk krise p vej .
Vi har ikke rd til , at Laeken-mdet slr fejl .
Europa skal blive en succes , og for at opn det skal de tre store institutioner samarbejde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg har med tilfredshed noteret , at det komplekse emne " Europas fremtid " ogs blev diskuteret i Gent under forberedelserne til topmdet i Laeken .
De , hr. premierminister , har meddelt , at den pgldende erklring fra Laeken ikke skal vre en klassisk , men derimod en ambitis erklring , der erkender EU ' s svagheder og borgernes frygt , og som klart viser vejen for den udvidede Union i den fremtidige verden .
Jeg er overbevist om , at det belgiske rdsformandskab vil gre alt for at komme frem til en beslutning i december , som rent faktisk opfylder dette store krav .
<P>
I forbindelse med indkaldelsen af et konvent til forberedelse af den nste regeringskonference br der efter min mening ubetinget tages hjde for for det frste en velovervejet proportional sammenstning af konventet med reprsentanter for de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet analogt med konventet til udarbejdelse af chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
For det andet skal medlemmer af de nationale parlamenter og regeringsreprsentanter fra ansgerlandene inddrages fuldt ud i konventets arbejde og som minimum have observatrstatus .
<P>
For det tredje skal det sikres ved sammenstningen af konventet , at princippet om politisk pluralisme er garanteret .
Der er brug for pro et contra i politiske debatter . Kun p denne mde bliver de levende og interessante , og kun hvis de mest forskelligartede politiske krfter fra medlemsstaterne virkelig samarbejder , kan der opns et politisk holdbart resultat , som stttes af befolkningen .
<P>
For det fjerde skal der skabes fuldstndig gennemsigtighed i konventets arbejde , bde hvad angr forlbet af konventets debatter og drftelser , og hvad angr den offentlige aktindsigt , der skal garanteres med alle til rdighed stende midler .
<P>
For det femte er det ndvendigt med en mlrettet , struktureret dialog med det civile samfund , og jeg hber , at rdsformandskabets forslag i den forbindelse ogs vil f sttte fra de forskellige regeringer .
<SPEAKER ID=27 NAME="Krarup">
Hr. formand , jeg m sige , at topmdet i Gent var meget afslrende , bde med hensyn til processen og med hensyn til indholdet .
Afslrende i den forstand , at det til overml bekrfter de principielle indvendinger , som vi EU-skeptikere og -modstandere har nret .
Selve proceduren gr jo ud p , at det er de store , der bestemmer .
Man holder et hemmeligt topmde , hvor man fastlgger en dagsorden , der effektivt hindrer de sm lande i selvstndigt at give deres mening til kende om de politiske beslutninger . Og det glder naturligvis frst og fremmest de beslutninger , som er truffet i lyset af begivenhederne den 11. september .
Man udtaler en betingelsesls sttte , en total accept af USA ' s dispositioner .
Og det lykkes hermed at kvle de modforestillinger og forbehold , som utvivlsomt nres blandt de sm lande , og som kommer til udtryk i en voksende opinion imod den amerikanske strategi .
<P>
Topmdets henvisning til resolution 1368 er absurd .
Som om den legitimerer noget .
Der er tale om en folkeretstridig angrebskrig .
Det burde USA ' s allierede gre opmrksom p .
Den legitimerer ikke noget indgreb eller noget vbnet angreb p en fremmed stat .
Og hvad angr det afgrende her , nemlig indgrebene og opflgningsbestemmelserne af retslig og politimssig karakter , er der tale om , at vi stilles over for et krav om at gennemfre de mest vidtgende krnkelser af retssikkerheden , vi har set i EU ' s historie , og det skal foreg nrmest over nat uden nogen forberedelse .
Jeg siger tak til arkitekterne bag topmdet , det var en jenbner .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi godkender fremgangsmden p Det Europiske Rds uformelle mde i Gent , hvor Rdet understregede sin solidaritet med USA og bekrftede og styrkede ivrksttelsen af en handlingsplan med 79 foranstaltninger imod terrorismen .
<P>
I den forbindelse kan jeg kun gentage min erklring fra den 3. oktober her i mdesalen , hvor jeg bad Rdet om fremover at prioritere sikkerheden , revidere de gamle , utidssvarende strategier og erkende , at kontrol ikke skader den frie bevgelighed , men derimod skader forbryderne og vrner om borgernes frihed .
<P>
Jeg bad det bl.a. om at gennemg den forfrdelige artikel 62 , stk . 1 , i traktaten om oprettelse af Det Europiske konomiske Fllesskab , der krver systematisk afskaffelse af kontrol af statsborgere fra tredjelande , nr de krydser EU ' s indre grnser .
<P>
Minister Michel svarede mig dengang , at mine ider " klart ville fre os til et frihedskrnkende samfund " .
Jeg tror , at denne uretfrdige beskyldning - som jeg selvflgelig afviser , det er der vel ingen tvivl om - viser , hvilken modstand og hvilke forhindringer vi kan mde i vores bekmpelse af terrorismen .
<P>
Heldigvis synes Rdet i det mindste delvist at have overvundet disse forhindringer , eftersom vi p flgesedlen fra det sidste Rd ( retlige og indre anliggender ) lgger mrke til det diskrete forslag om undersgelse af en koordineret anvendelse af Schengen-konventionens artikel 2 , stk .
2. Og , kre kolleger , hvad er s Schengen-konventionens artikel 2 , stk . 2 ?
Det er , og det har De mske gttet , den beskyttelsesklausul , som mine venner og jeg s ivrigt har forsvaret , som vil vre til rigtig stor nytte i morgen , og som gr det muligt at genindfre kontrollen ved de indre grnser .
<P>
S tankerne udvikles , og alt er ikke tabt endnu .
Selvflgelig skal vi skelne mellem afskaffelsen af frihedsrettighederne og de kontroller , isr grnsekontroller , som i henhold til vores demokratiske vrdier har til forml at bevare udvelsen af frihedsrettighederne .
Denne skelnen er betydningsfuld .
Jeg hber og nsker , hr. formand , at Rdet forstr dette .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , det er tilsyneladende ndvendigt med store katastrofer for at gre det klart , hvor meget det endnu alt for fragmenterede Europa mangler for at kunne tage et ansvar .
<P>
Koalitionen imod terrorisme fungerer ikke godt , hvis den centrale aktr , USA , omringes af 15 satellitter .
Desvrre har EU p en rkke punkter endnu ikke passeret satellitstadiet .
Det glder isr for den anden og tredje sjle , netop de ting , som drejer sig om international terrorisme .
<P>
Der , hvor tingene er ordnet godt p EU-plan ( den frste sjle ) , gr det langt bedre .
Det kan forklares med , at Europa er god til at betale , men ikke til at trffe beslutninger .
Sdan var det i Bosnien , og sdan er det nu ogs ved den internationale terrorbekmpelse .
<P>
Unionen er tit ikke tilstrkkelig synlig , og jeg er derfor glad for , at hr . Verhofstadt har tilkendegivet , hvor alvorlig han p det punkt tager de afvigelser , som ogs fandt sted i Gent .
Derfor opfordrer vi Rdet til hurtigst muligt at give Europa en klar fremtoning med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
I vrigt er viljen til gre det ndvendige p flles plan med hensyn til retlige og indre anliggender heller ikke helhjertet .
<P>
Jeg er glad for , at rdsformanden siger , at der blandt regeringscheferne er bred enighed om at trffe foranstaltninger .
De uegentlige indvendinger , som en rkke justitsministre , bl.a. den nederlandske , disker op med , er beskmmende , som om Europa vil blande sig i klenodierne i vores nationale politik med tolerancepolitikken om narkotika , eutanasipolitikken og lign .
Det drejer det sig slet ikke om .
Hr . Vitorino har gjort det helt klart , at han p det punkt slr til lyd for subsidiaritet .
<P>
Hvis ministrenes ml er at beskytte deres eget embeds- eller ministerielle magtomrde , s tjener de ikke borgerne .
Derfor vil jeg gerne lyknske Rdet med dets holdning om , at Unionens politik ogs udadtil , ogs inden for rammerne af globaliseringen , skal vre omfattet af normer af etisk , social og kologisk karakter samt tage hensyn til den tredje verdens interesser .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne behandle tre udenrigsanliggender . Jeg begynder med Mellemsten .
<P>
Med mordet p den israelske turistminister nede vi et nyt lavpunkt .
Efterflgende er Israel get ind i de selvstndige palstinensiske omrder , og det var naturligvis en uacceptabel krnkelse .
Vi krver nu alle med rette , at man trkker sig ud med det samme .
Samtidig hrer vi konstant fra Sharons talsmnd p den ene side og Den Palstinensiske Myndighed p den anden side den trttende sort-hvide retorik .
Den anden part brer hele ansvaret og er skyld i det hele .
Sharons reprsentant erklrer nrmest , at de tanks , som krer ind i de palstinensiske omrder , er fredsduer .
Omvendt giver Hannah Ashrawi Israel skylden .
Ingen af parterne giver udtryk for bekymring eller gr noget for at finde en flles lsning .
<P>
Det er benbart ikke muligt i jeblikket at vende tilbage til Oslo-aftalerne og den foreliggende Mitchell-rapport .
De omkringliggende stater spiller naturligvis ogs en rolle , f.eks. Jordan , Egypten , Syrien og Saudi-Arabien .
Det er alle meget vigtige stater , som ofte har misbrugt det palstinensiske sprgsml til at holde fjender ude , men ikke gr noget reelt indenrigs .
Nu er der mulighed for , at Europa , Kommissionen og Rdet sammen med USA tager et helt ualmindeligt nyt skridt og simpelthen kombinerer vores konomiske magt , diplomatiske magt og FN-ansvar og militrmagt og siger , at nu fremlgger vi et nyt bindende fredsforslag .
Som verdenssamfund kan vi efter den 11. september ikke lngere tillade os denne konstante nedadgende spiral .
Fordi Europa str strkt , kan vi ogs f landene i Mellemsten s vidt med intensivt diplomati , at de deltager i fredsaftalen .
Vi har penge , handel , FN og midler i regionen .
Vi kan betyde meget i omrdet .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at vi skal optrde hrdhndet over for begge parter , for sdan et forslag skal lgges p bordet nu .
<P>
Hr. formand , det var min frste bemrkning .
Min anden bemrkning drejer sig om Afghanistan .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter FN-resolutionen fuldt ud , og den er meget klar .
Bde gerningsmndene , sponsorerne og de lande , som str bag , skal opspores og straffes , men der skal ligeledes srges for , at der findes en lsning .
EU optrder ikke militrt i Afghanistan .
Det er andre organers ansvar , nemlig FN og NATO .
P den anden side er EU det organ , som har diplomatisk styrke til at fre de lande i regionen , som spiller en meget vigtig rolle , Indien , Pakistan og Iran , sammen , s de sammen med EU og USA skaber plads til de forskellige parter i Afghanistan .
<P>
Det store problem med Afghanistan er , at vi ikke opnr en lsning med Den Nordlige Alliance eller med nogen anden .
Det har fortiden lrt os .
Det , der er ndvendigt , er en konference , hvor de forskellige krfter , ogs i regionen , og her tnker jeg isr p samfundskrfterne , kvindeorganisationerne , de samfundsmssige krfter , giver en ny bred regering form , om ndvendigt i eksil , om ndvendigt som et frste skridt .
Vi skal flge den politiske vej , for det er den eneste mde , Taleban-styret kan fjernes p .
Det er den eneste mulighed for at f fat i bin Laden .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. premierminister , angrebene i USA har bestemt ikke gjort Deres formandskab lettere , og det var allerede meget vanskeligt .
Lad Dem ikke aflede af folk , der siger , at De bliver nedvurderet p grund af tre af Deres kollegers mde lige fr topmdet .
Et sdant mde er naturligvis aldrig godt for et formandskab , men det beviser samtidig , hvor ndvendigt det er , at der udarbejdes en europisk ramme , som omfatter ekstern sikkerhed , konfliktforebyggelse , diplomati samt indenrigssikkerhed , retligt samarbejde og politisamarbejde .
Det er vigtigt for sm medlemsstater som vores .
Men det trnger benbart kun meget langsomt ind hos alle , at hvis man betragter EU efter den 11. september , er der faktisk kun sm medlemsstater i EU , hvis landene begynder at optrde srskilt .
De lod Dem ikke aflede i Gent .
Nu skal De srge for , at konventet - at der nu er opnet enighed herom , er i sig selv en stor prstation af formandskabet - fr de rigtige opgaver p mdet i Laeken .
<P>
Lige en bemrkning om Afghanistan . Der kan kun ydes humanitr hjlp , hvis Taleban-styret fjernes , og for at opn det er en krig desvrre ndvendig .
<P>
Endelig var der tusindvis af mennesker , som kunne demonstrere i Gent , uden at der opstod problemer .
Det har vret anderledes , og det m der gerne gres opmrksom p .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Frassoni">
Hr. formand , vi ved godt , at rsagerne til , at de tre medlemslande har vret samlet fr Det Europiske Rd i Gent , ikke er tekniske .
De er klar over , at EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik er svag , og mindst to af dem finder , at det er meget fint sdan .
<P>
Og selv om De ikke kan sige det her og nu , ved De ogs meget vel , at konflikterne mellem dem , der nsker , og dem , der ikke nsker en politisk union , er prcis de samme , hvad angr konventet .
Jeg ved godt , at der ikke er truffet nogen endelig beslutning , men man hrer , hvad vi siger .
<P>
Konventets forpligtelse til at begrnse sig til nogle valgmuligheder uden at kunne blive enige om et strkt forslag , en sammenstning af Prsidiet , der svkker den parlamentariske og styrker den mellemstatslige dimension , og en lang periode mellem konventets afslutning og regeringskonferencen , det er de elementer , der risikerer at medfre , at den lektie , vi lrte i Nice , var forgves .
Enten skifter vi metode , eller ogs kommer vi ikke ud af stedet .
<P>
Hvis konventet reduceres til et talkshow eller til en forudgende regeringskonference , bliver 2004 en total fiasko .
Det er Deres ansvar at tage hnd om disse konflikter , s det kan lykkes os at bryde med fortiden .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet og Kommissionen str ved vores side , og jeg hber ogs , at De ved at stte pris p en sdan alliance .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , afgrelsen fra Det Europiske Rd i Gent om at yde humanitr ndhjlp p 320 millioner euro skal bifaldes udtrykkeligt .
Det samme glder den europiske solidaritet i forbindelse med bekmpelsen af den internationale terrorisme .
Nste skridt gr ud p at opn en hurtig indstilling af kamphandlingerne , isr for at beskytte den afghanske befolkning .
<P>
Verden er endnu i chok efter angrebene p New York og Washington .
Uafhngig af de hidtidige bidrag synes to forhold mig at vre af srlig betydning .
For det frste den fuldstndige opklaring af baggrunden for disse forbrydelser og offentliggrelsen af resultaterne .
Ellers er der nemlig fare for , at der opstr en legende omkring attentaterne , som igen vil kunne forgifte mange menneskers hjerner .
Dette ville vre en varig sejr for terrorismen .
<P>
For det andet er en vigtig forudstning for den fremtidige genopbygning af Afghanistan viden om forholdene i dette land i de sidste 25 r .
Da vi ved forholdsvis lidt om denne periode , foreslr jeg , at vi nedstter en gruppe i Parlamentet , der skal beskftige sig med denne region og udarbejde omfattende dokumentation for de tre seneste rtier i dette land .
Dermed kan vi mske tage det frste skridt hen imod en fredelig lsning og et fremtidsorienteret perspektiv for Afghanistan .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , mine damer og herrer , netop i de sidste uger og mneder er det blevet tydeligt , at medlemsstaternes flles optrden som Europisk Union skaber en mervrdi for hvert enkelt led .
Nr jeg f.eks. ser , at trojkaen med stor succes har medvirket til , at der er dannet en antiterrorkoalition i Det Nre sten og Mellemsten , og at man netop kan takke denne trojka for det , er det et vigtigt bevis herp .
<P>
S meget desto mere beklager jeg , at enkelte medlemsstater forfalder mere og mere til det bilaterale .
F.eks. var trojkaen i Washington samtidig med den franske prsident , den tyske udenrigsminister og den engelske premierminister .
Jeg mener ikke , at det er en egnet metode til at vise et klart billede af EU samlet dr .
Jeg mener endvidere , at mdet mellem de tre regeringschefer forud for topmdet kun udlser mistanke om , at vi opnr en lsning p direktionsniveau .
<P>
I EU er alle medlemsstater egentlig ens .
EU kan kun eksistere , idet kompetencerne ligger hos de supranationale institutioner , og de sm lande ikke fler sig dirigeret rundt af de store .
Hvis dette princip ikke accepteres , kommer vi i store vanskeligheder .
<P>
Lad mig nvne et andet punkt .
Der er en risiko - min gruppeformand har allerede gjort opmrksom p det - for , at gode beslutninger i forbindelse med indre sikkerhed , som trffes af Rdet , knuses i de nationale bureaukratiers mlle .
Jeg vil foresl det belgiske rdsformandskab , som har gjort et srdeles fremragende stykke arbejde i disse uger , at det ser p Amsterdam-traktaten og underviser Rdet i , at der , nr der trffes beslutninger i Ministerrdet , besluttes med flertal inden for rets- og indenrigspolitikken - denne retlige mulighed er foreskrevet i Amsterdam-traktaten - sledes at vi trffer de ndvendige beslutninger p europisk plan og kan hndtere udfordringen med hensyn til at bekmpe et grnseoverskridende fnomen , terrorismen .
<P>
Tillad mig at komme med endnu en bemrkning og en anmodning , hr. rdsformand .
Jeg takker Dem udtrykkeligt for , at konventet er muligt .
Der br dog , hvis det er muligt , vre et konvent i Laeken , der som grundlag har en procedure , der giver mulighed for et ensartet forslag fra konventet .
Det skal vre et konvent som grundlag for stats- og regeringschefernes drftelser .
P dette omrde er der endnu mange bekymringer , og det beder jeg Dem om at vre opmrksom p .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , der er ingen tvivl om , at resultaterne fra Rdets mde i Gent er positive og opmuntrende , og det er de ogs - men ikke kun - nr det glder bekmpelsen af terrorisme .
Beslutningen om et konvent er meget vrdifuld , og det belgiske formandskabs store indsats for at n disse mlstninger er prisvrdig .
I den internationale politiske og konomiske situation , hvor der sker nogle hastige ndringer efter tragedien den 11. september og p grund af de demokratiske landes nye krav - naturligvis frst og fremmest nr det glder bekmpelsen af terrorisme , men ogs med hensyn til oprettelsen af et omrde med fred og respekt for menneskerettighederne i Asien og Mellemsten og med hensyn til saltvandsindsprjtningen til den konomiske vkst og beskftigelsen - mrker man dog tydeligt behovet for et mere samordnet EU-initiativ , der i forhold til den institutionelle reforms stadig lange frister er i stand til at fremskynde EU ' s entr som politisk aktr p den internationale scene , det vil sige et EU , der taler med n stemme bde i Washington og i Islamabad , sdan som kommissionsformand Prodi siger .
<P>
For at komme med nogle eksempler og ikke blot njes med at omtale et ikke nrmere defineret behov vil jeg gerne sige , at det for det frste er ndvendigt med et strkt og samordnet initiativ fra Kommissionens og den hjtstende reprsentants side , s man ogs p det konomiske og sociale plan skaber grundlaget for en enighed , der frer til oprettelsen af en genforenet , sammenhngende og administrerbar palstinensisk stat og en fuld beskyttelse af staten Israels sikkerhed , ogs med en udtrykkelig international garanti , sdan som hr. van den Berg sagde for lidt siden .
<P>
For det andet er det ndvendigt med et initiativ fra Kommissionens og eurolandenes side for at indg langsigtede aftaler med de olieproducerende lande i Mellemsten , s man ved at give en garanti i euro sikrer stabile olieforsyninger og oliepriser i Europa .
Denne politiske handling ville have meget stor betydning for styrkelsen af freden i dette omrde .
<P>
For det tredje er der behov for et initiativ fra Kommissionens og eurolandenes side , s man skaber de ndvendige betingelser for , at man kan give EU ' s konomiske vkst og beskftigelse en saltvandsindsprjtning , bde ved at fremme bne samarbejdsformer inden for forskning , udvikling og uddannelse , hvorved man stter skub i Lissabon-projektet , og ved at rette en klar opfordring til Centralbanken om at deltage i denne indsats ved hjlp af det pengepolitiske spillerum , som man med rette gjorde opmrksom p i Gent , nemlig en yderligere nedsttelse af renten .
Herefter skal vi hver isr klart ptage os vores ansvar , hr. formand , med fuld respekt for Centralbankens uafhngighed .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , Parlamentet sender to budskaber i dag .
Det frste handler om den nok s beskedne kompromisbeslutning , som er udarbejdet af en tvrpolitisk gruppe . Den ville vre mig en ringe trst , hvis jeg var en del af de styrker , isr de britiske , der i jeblikket er udstationeret i Afghanistan .
<P>
Det andet budskab kommer fra rdsformanden , hr . Verhofstadt , og handler om en mere hndfast fremgangsmde i forbindelse med de nuvrende operationer i omrdet samt rdsformandens fremsynede holdning til Afghanistans fremtid .
Parlamentet skal selvflgelig trffe kompromisbeslutninger og skal s vidt muligt st samlet .
<P>
EU m ikke handle ud fra den laveste fllesnvner , men acceptere , at der i politik svel som i krig skal vre plads til ledere .
Beslutningen i dag afspejler ikke den form for lederskab , som er tilgngelig for den afghanske befolkning via landets eksilkonge .
Beslutningen afspejler ikke det faktum , at der i Peshawar i dag afholdes et stormde mellem de krfter , herunder ogs moderate talebanere , som nsker at genoprette demokratiet i landet .
<P>
P lige fod med mange af mine kolleger tror jeg ikke , at kongen , som jeg havde fornjelsen af at mde den 21. september , og som hr . Solana mdtes med sidste weekend , har en plads i et nyt Afghanistan .
Han indfrte demokrati i landet i 1964 samt frie valg , pressefrihed , universiteter og hospitaler . Han gav kvinderne politisk indflydelse .
Det er hbet om at genindfre demokratiet i Afghanistan og at stte en stopper for international terrorisme , der skal vre mlet for vores opmrksomhed .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil indlede med at give udtryk for min glde over rdsformandens oplysninger om de fremskridt , der er sket med foranstaltningerne til bekmpelse af terrorisme og det europiske mandat for eftersgning og pgribelse .
<P>
Retfrdighed , hr. formand , er et ngleord i Europa og i den vrige verden efter den 11. september .
Oprettelsen af et europisk omrde med retfrdighed er det strste bidrag , Unionen kan yde p nuvrende tidspunkt .
Vi taler ikke om en europisk straffelov , det er ikke det , vi vil have .
Vi taler heller ikke om at indfre ndlove .
Vi taler om noget mere elementrt , nemlig den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og mellem deres lovlige retssystemer .
<P>
Jeg mener oprigtigt talt , hr . Cappato , at kommissr Vitorinos forslag , som er udarbejdet uden hastvrk og p Parlamentets opfordring , og som desuden har den kvalitet , som kommissren har vnnet os til , fortjener vores sttte og br vedtages af Rdet ( retlige og indre anliggender ) .
De krnker p ingen mde borgernes frihed og rettigheder .
De beskytter dem derimod ved at ge retfrdigheden og overlade det retlige samarbejde til dommerne og ikke regeringerne i EU .
<P>
Jeg takker for oplysningen om ophvelse af dobbelt strafbarhed , for - som formanden for min gruppe , hr . Barn , sagde - Parlamentet fler , at den indsats , vi gr for at vre p hjde med situationen , ikke altid modsvares af Rdet .
Vi ville ligeledes psknne en mere prcis information om diskussionerne i Rdet ( retlige og indre anliggender ) og en bredere tilknytning af Parlamentet .
I betragtning af at nogle processer fremskyndes , spekulerer jeg p , hr. formand , om det ikke er p tide , at samarbejdet om strafferetlige anliggender flyttes til frste sjle .
<P>
Jeg er lidt mere skeptisk over for det , der er blevet sagt om fremskridtene vedrrende indvandring og asyl i Unionen .
Jeg mener , at selv med den bedste vilje af verden er det umuligt at lave en positiv vurdering af dette sprgsml i Laeken .
Der er et eneste forslag vedtaget af Rdet , som kunne vre nyttigt i dag .
Hvorfor ivrksttes de foranstaltninger , der blev vedtaget i direktivet om midlertidig beskyttelse af fordrevne personer , ikke ?
Situationen ved Afghanistans grnser og sttten til flygtningene og nabolandene , sprgsml , som EU m tage op , gr det oplagt at afprve dette direktiv , at afprve solidariteten mellem de stater , der er medlemmer af Den Europiske Flygtningefond , og at ivrkstte de foranstaltninger , som er fastlagt i direktivet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , der er ingen tvivl om , at EU skal spille en stadig strre rolle for at sikre freden i verden . Vi har ikke gjort s meget hidtil .
Det er ndvendigt at gre en strre indsats , og her er jeg enig i kommissionsformand Prodis ord om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Nr det glder bekmpelsen af terrorisme , har vi allerede gjort meget .
EU har besluttet at gribe ind , men det er ikke nok med en politisk og ogs militr sttte fra mange EU-landes side - Italien meddelte i gr , hvor mange mand og hvilke midler det stiller til rdighed i indsatsen for at bekmpe terrorismen - for det er ogs ndvendigt at lse krisen i Mellemsten .
<P>
Vi har mske ikke talt s meget om det , man har kaldt en Marshall-plan for Palstina , men den blev uden tvivl omtalt p rdsmdet .
I Palstina har befolkningen en rsindtgt p 800 dollars pr. indbygger , mens den israelske befolkning har en rsindtgt p 18.000 dollars pr. indbygger .
Der er sledes en betydelig forskel , og jeg tror , at virksomheders investeringer og investeringer i form af kapital kan sikre en varig fred .
En konomisk vkst hos det palstinensiske folk - som skal have sin egen stat - vil utvivlsomt vre med til at lgge en dmper p den urolige situation .
Vi vil aldrig kunne vinde kampen mod terrorismen , hvis ikke vi lser Mellemstens problem .
Kommissionen og Rdet er begyndt at g i denne retning , som efter min opfattelse er den rigtige .
<P>
Som kommissionsformand Prodi sagde , er vi ogs bekymrede over den konomiske krise .
USA har desvrre investeret 150 milliarder dollars for at stte gang i konomien igen .
EU lader til at vre bekymret , men gr efter vores mening ikke nok for at sttte konomien og virksomhederne . Her drejer det sig ikke om statssttte , men om at gre det muligt for mange virksomheder at fortstte og om at forhindre afskedigelser , ikke mindst inden for luftfartssektoren .
For Alitalias vedkommende taler man om et personaleoverskud p ca .
5.000 personer , men det er et sprgsml , der vedrrer alle luftfartsselskaberne . Ud fra dette synspunkt mener jeg , at EU , Rdet og Kommissionen br gre endnu mere for at bevare beskftigelsen og vksten og for at holde et stort antal virksomheder i live .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg bifalder udtrykkeligt , at det belgiske rdsformandskab har benyttet topmdet til at gre indfrelsen af eurokontanter til en sag p chefniveau .
For i sidste ende er Den Monetre Union ikke kun til for de store virksomheder , men ogs for hver enkelt borger .
Jeg hber i hj grad , at dette ogs opfattes som et positivt signal .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at stats- og regeringschefernes holdning til Kommissionens forslag om gebyrer for grnseoverskridende betalingsaktiviteter helt sikkert ogs er et skridt i den rigtige retning .
Vi i Europa-Parlamentet vil helt sikkert ogs tage dette skridt fuldt ud p det nste plenarmde .
<P>
Den konomiske og beskftigelsesmssige situation , alts situationen p arbejdsmarkedet , og ogs forbrugertilliden skal i den nuvrende situation helt sikkert bedmmes meget kritisk .
Jeg bifalder Kommissionens rapport til Rdet om vurdering af de konomiske konsekvenser af de forfrdelige begivenheder den 11. september .
Jeg mener , det er vigtigt , at vi bliver enige om en flles optrden .
Det kan man ikke mrke overalt .
Jeg mener , at vi i denne situation ganske vist som hidtil skal holde fast ved strukturreformer og fremskridtene i den forbindelse , isr p de finansielle markeder , men ogs p markederne for varer og tjenesteydelser , men at vi samtidig ogs ikke kun skal understrege ndvendigheden af en solid konomi i EU og en fastholdelse af stabilitets- og vkstpagten , men ogs br udnytte den fleksibilitet , som er indeholdt i denne pagt , for vi har brug for flere investeringer i EU .
Den vej , vi slog ind p i Lissabon , er stadig rigtig , alts at satse p en vkst , der er baseret p investeringer , og som er effektiv for beskftigelsen , og isr p den gensidige sttte til den konomiske politik , beskftigelses- og socialpolitikken .
Kun hvis alle makrokonomiske aktrer yder deres bidrag , kan vores politik i EU blive vellykket .
<P>
I disse krisetider skal vi holde fast herved , og i endnu hjere grad end fr skal Den Europiske Investeringsbank bestyrkes i at lse sin opgave med at skabe gennembrud for offentlige investeringer p infrastrukturomrdet .
Hermed mener jeg grnseoverskridende offentlige infrastrukturforanstaltninger i selve Unionen , men ogs foranstaltninger , som forbinder EU med de central- og steuropiske stater .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , kampen mod terrorisme er i dag utvivlsomt de europiske borgeres strste bekymring , og derfor skal den ogs have frsteprioritet i vores politiske handlinger .
Jeg taler om terrorismen , hr. formand , i alle dens afskygninger , for der er intet retligt eller moralsk grundlag for at skelne mellem forskellige former for terrorisme , ligesom der ikke er gode og onde mord .
<P>
Den handlingsplan mod terrorisme , som det belgiske formandskab og Kommissionen tilskynder kraftigt til , indeholder foranstaltninger , som vi allerede havde forlangt fr den 11. september .
Vi m huske p , at de forslag , som Kommissionen har stillet p omrdet , ikke er et produkt af improvisation , men skyldes et mandat fra Det Europiske Rd i Tampere , hvis gennemfrelse var meget forsinket , hvilket Europa-Parlamentet har ppeget ved flere lejligheder .
<P>
Vi afventer stadig den endelige vedtagelse af forordningen om indefrysning af aktiver , der - som Europa-Parlamentet har forlangt - skal indeholde en liste over europiske terrororganisationer uden at se bort fra det milj , hvor terroristerne modtager finansiel operativ sttte eller laver propaganda .
Derfor mener jeg , at vi br glde os over Rdets lfte om p RIA-Rdet den 6. og 7. december at vedtage en pakke af foranstaltninger .
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet vil vre p hjde med situationen og inden da har vedtaget sin rdgivende udtalelse .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , hr. formand , at ingen af disse instrumenter , som stilles til rdighed for medlemsstaternes retlige myndigheder , medfrer den mindste begrnsning i de europiske borgeres civile frihedsrettigheder , tvrtimod . De sikrer yderligere midler til beskyttelse af den frihed , som de , der bruger terrorisme for at forsge at ptvinge andre deres ider , fratager den enkelte .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , kre kolleger , det indtryk , som borgerne har fet af rdsmdet i Gent , er noget kaotisk . En aflukket by , tre store medlemsstater , som traf aftaler forud for mdet , en vred belgisk formand , sluterklringer fra regeringschefer , som ikke ligner hinanden ret meget , og endelig en vred kommissionsformand .
I en periode , hvor flles optrden er absolut ndvendig , er Europa delt op .
Jeg har tre bemrkninger .
<P>
Det Forenede Kongerige , Tyskland og Frankrig sttter USA fuldt ud , og Det Forenede Kongerige sgar med aktiv militrsttte .
Det har jeg respekt for .
De vrige EU-lande , som ogs er medlem af NATO , yder mere passiv sttte .
De EU-lande , som ikke er medlem af NATO , giver politisk sttte gennem diplomatiske kanaler .
Det er tre forskellige former for sttte , som for borgerne ikke har en klar sammenhng , og s anmoder EU-formanden endda om en evaluering .
Derved satte De faktisk sprgsmlstegn ved , om sttten fortstter .
<P>
P den baggrund er det ikke underligt , at USA sger sttte hos lande uden for EU ssom Canada , Australien og lande i Stillehavet .
Jeg opfordrer til mere koordination i den europiske sttte til aktionerne imod terrorisme i de kommende mneder , s det delte billede kan ndres .
<P>
For det andet er der samarbejdet med hensyn til indenrigssikkerheden .
Hr . Vitorino har meget hurtigt stillet forslag om bl.a. en europisk ordning for hvidvaskning af penge , en europisk arrestordre og afstemning af fngselsstraffe .
De forslag forel i vrigt allerede delvis .
<P>
I sidste uge blev indenrigsministrene ikke enige , og det blev man heller ikke p rdsmdet i Gent .
Hvorfor har regeringscheferne ikke truffet en beslutning ?
Det er da ikke nemt at forsvare over for borgerne , at EU tver i forbindelse med antiterrorforanstaltninger i eget hus .
<P>
S er der konventet . Her kan jeg udtale mig positivt , fordi Rdet har overtaget Parlamentets og min gruppes nske om et konvent med et bredt parlamentarisk grundlag .
Vi er ikke s tilfredse med forslaget om , at konventet skal komme med muligheder .
Det kan man anmode en konsulentvirksomhed om , men ikke et parlamentarisk organ .
Lad konventet bestemme sin egen arbejdsmetode og stille sine egne forslag .
Det gik godt med chartret , og det vil ogs vre tilfldet her .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det uformelle topmde i Gent har skabt to positive aspekter , nemlig principiel enighed om et konvent til forberedelse af en forfatningstraktat og de sidste tekniske ndringer i forbindelse med euroen .
Under andre omstndigheder , som ikke var overskygget af terror , ville dette have vret en anledning til at se positivt ind i Europas fremtid .
Men vi har at gre med en situation , hvor vi sprger os selv , om EU ' s integrationskraft allerede er udtmt med euroen .
<P>
En flles valuta , en flles udenrigspolitik og en flles forsvarspolitik ville give Unionen trovrdighed over for borgerne og skabe den identifikation , som vi s ofte savner .
Men netop hvad angr udenrigs- og sikkerhedspolitikken , har topmdet i Gent fet os til at se realiteterne i jnene .
Det bilaterale , om man vil , det ikke-erklrede forstrkede samarbejde , blotlagde svaghederne , som stadig begrnser EU i sine aktiviteter udadtil .
<P>
Nr man lader de internationale analyser efter mdet i Gent passere revy , har netop chokket over terrorangrebene p USA benbaret fraktionsdannelsen inden for EU .
Dette er ikke kun en reaktion p USA ' s optrden , USA , som foretrkker at forhandle og handle direkte med regeringerne , men det er ogs en flge af den immanente militre svaghed i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , hvor der er en meget stor klft mellem krav og virkelighed .
Det er jo ingen hemmelighed , at der er tvivl om , hvorvidt oprettelsen af en europisk udrykningsstyrke p 60.000 mand overhovedet kan lade sig gre til det fastsatte tidspunkt i 2003 .
<P>
EU har brug for en saltvandsindsprjtning , ikke kun for at knytte borgerne strkere til sig , men frem for alt ogs for at leve fuldt op til sit ansvar i selve Europa og som USA ' s partner .
Udvidelsesprocessen skal ses ud fra dette synspunkt , ligesom efter-Nice-ordningen under medvirken af et konvent , som ikke br sprede sig tilfldigt over for meget , men som , hvilket Europa-Parlamentet anbefaler , skal udarbejde et sammenhngende beslutningsgrundlag for en forfatningstraktat .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , Det Europiske Rd bekrftede og fastslog EU ' s nske om at st ved USA ' s side i kampen mod terrorisme og i kampen for den interne sikkerhed , men ogs nr det glder indsatsen for undg en humanitr katastrofe i Afghanistan .
<P>
Verdens politiske geografi har ndret sig radikalt efter den 11. september .
Topmdet i Shanghai bliver dog vigtigere end mdet i Gent .
Hvilken rolle skal EU spille ?
Vil det lykkes os at f n flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Vil det lykkes os at puste nyt liv i Middelhavsinitiativet og at arbejde for freden i Mellemsten ?
I virkeligheden stemmer de gode hensigter ofte ikke overens med nogle regeringers adfrd , eftersom disse regeringer bremser integrationen og nsker at tmme den forsamling for indhold , som burde fastlgge metoderne og mlstningerne .
Det er det , som vi forventer af mdet i Laeken og af den regeringskonference , der burde fre til en reform af EU fr valget til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hinsides alle forfatningssprgsml stiller man i den nuvrende situation europerne flgende sprgsml : Hvor handledygtige er I ?
Bliver der taget vare p EU som sdant ved hndteringen af den internationale krise ?
At stille det sprgsml er det samme som at bengte det , for amerikanerne og p deres side delvist briterne og allierede handler , men det gr EU som sdant ikke .
Heller ikke briterne br gre sig illusioner .
De er ogs kun en lille juniorpartner i den store sammenhng og har slet ikke den vgt , som handlende europere samlet kunne have .
<P>
Handlekraft fr europerne kun som Fllesskab , hverken bi- , tri- eller multilateralt .
Derfor var det en grov fejl , at cheferne for " de tre store " skilte sig ud fr mdet i Gent .
Det er ikke noget bevis p europisk handlekraft , men derimod en blindgyde , og det viser en betydelig grad af manglende indlevelse i , hvordan Europa fungerer .
Det skal de , der har handlet sledes , kritiseres for .
Vi har brug for flles handlekraft .
Derfor har vi brug for den europiske udrykningsstyrke .
Uden et instrument tages europerne ikke alvorligt i verden .
Derfor er det latterligt , at man nu skndes om , hvordan dette instrument skal finansieres .
Her skal Fllesskabet bevise sin styrke .
<P>
Men vi har ogs brug for et instrument internt .
Vi har brug for kapacitet til at bekmpe terrorisme , som opererer grnseoverskridende .
Der udfres politiarbejde i medlemsstaterne . Men enhver m dog indse , at international terrorisme kun kan bekmpes med udsigt til succes af enheder , som er i stand til at operere over grnserne .
Flles handling er det , der mangler i Europa , og det er det , vi skal koncentrere os om .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Verhofstadt">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke de forskellige talere og grupper for deres kommentarer .
Jeg mener , at det overvejende , bortset fra to eller tre indlg , har vret en positiv evaluering af resultaterne af rdsmdet i Gent .
En sdan positiv evaluering fra de forskellige gruppers side er naturligvis en vigtig opmuntring til i de kommende uger at arbejde hrdt videre , for vi har endnu et vigtigt topmde foran os , nemlig topmdet i Laeken .
<P>
Jeg vil endvidere gerne sige - for det var der en rkke indirekte bemrkninger om - at samarbejdet mellem Romano Prodi og mig er udmrket .
Vi har i vrigt netop besluttet , at vi vil tage til den kommende pressekonference p en tandem , s der ikke lngere er nogen misforstelser .
Da vi begge er gode cyklister , vil Parlamentet utvivlsomt stte pris p dette .
<P>
Jeg vil gerne reagere p i hvert fald tre punkter .
For det frste blev der et par gange spurgt , hvordan det forholder sig med Unionens udenrigspolitik nu ?
Jeg mener , at Romano Prodi behandlede det indgende allerede i sin indledning og har ramt hovedet p smmet .
Sidste gang , under Golfkrigen , som var den forrige internationale krise , var der i Europa 15 forskellige meninger om , hvordan EU skulle forholde sig til Golfkrigen .
Alle medlemsstater havde deres egen mening .
Nu i denne internationale krise blev der for frste gang to gange , den 21. september og i fredags i Gent , vedtaget en enstemmig holdning i et vanskeligt anliggende .
<P>
For det frste , hvad viser de 15 medlemsstaters holdning til angrebene i Washington og New York ?
En flles vision og fremgangsmde .
<P>
For det andet , hvilken holdning har vi efter den 7. oktober ?
Den 7. oktober forandrede situationen , idet USA og den internationale koalition ivrksatte en modreaktion .
P ny en flles holdning .
<P>
Det er vigtigt at understrege dette , fordi det har vret anderledes i EU .
Romano Prodi mindede om , at der , hver gang der var en international konflikt , ikke var n holdning , men 15 holdninger i Rdet .
Det er ikke lngere tilfldet .
Selv om jeg , ligesom mange af Dem , mener , at vi skulle g et skridt videre , at vi f.eks. isr med hensyn til det europiske forsvar allerede burde vre net lngere , s mener jeg , at vi skal understrege denne positive udvikling .
Endelig , langsomt , efterhnden udarbejdes der en EU-udenrigspolitik , hvilket for 10-15 r siden nrmest var utnkeligt .
<P>
I den henseende mener jeg i vrigt , at hr. van den Berg har helt ret , nr han understreger den rolle , som EU skal spille nu , fordi vores rolle er en anden end USA ' s .
EU ' s rolle bestr isr i at yde politisk , logistisk sttte og optrde diplomatisk .
Han understreger ganske rigtigt betydningen af det mandat , som vi har fet af Rdet med hensyn til Mellemsten .
Romano Prodi , undertegnede og Javier Solana undersger , hvornr vi kan gennemfre denne vigtige mission , mske i den tredje uge af november .
Jeg mener , at det isr er op til EU at tage initiativet i den forbindelse .
Vi skal imidlertid vre realistiske og ikke gre os alt for store forhbninger .
Det kan ikke lses med n rejse , der har allerede vret mange , men mske kan en rkke ting fremskyndes , og det kan i sidste ende fre til et initiativ .
<P>
Den anden ting , som jeg vil understrege , drejer sig om flere indlg og isr indlgget fra hr . Poettering .
Sidstnvnte sagde , at " Det er meget godt med det formandskab " .
Han insisterede bl.a. over for Rdets fagministre p betydningen af det flles europiske mandat til at arrestere og udlevere forbrydere .
<P>
Men hvornr vil det ske ?
Det str helt klart .
Man har betroet ministrene for retlige og indre anliggender en meget konkret opgave , nemlig at de skal have betingelserne klar til den 6. og 7. december .
<P>
Jeg har allerede sagt det , hr . Poettering - ikke i dag og ikke den 19. oktober , men den 21. september - p vegne af Det Europiske Rd , at fagministrene har fet til opgave at have betingelserne klar .
<P>
Det eneste , som jeg med hjlp fra Kommissionen og alle Unionens og Det Europiske Rds medlemmer har gjort , er p Det Europiske Rd i Gent at g et skridt videre og sikre , at vi for fremtiden anerkender princippet om at afskaffe ordningen med dobbelt strafbarhed .
<P>
( NL ) P det sidste rdsmde kom vi frem til , at man i hvert fald skulle vre enig herom , fordi det er det vigtigste punkt .
Det er nemt at bekendtgre , at der skal vre et europisk mandat , ogs med hensyn til udlevering .
Det vigtigste punkt var endnu ikke opnet , nemlig en aftale om afskaffelse af princippet om dobbelt strafbarhed , ikke kun for terrorhandlinger , men ligeledes for andre alvorlige forbrydelser .
Vi skal modstte os et reduktivt forsg p at sige , at det kun er for terrorhandlinger .
Det var ikke konklusionen af topmdet i Tampere .
Den var , at det skulle vre mere omfattende , med andre ord , at ogs andre alvorlige forbrydelser skal omfattes heraf .
<P>
Jeg er derfor , hr . Poettering og hr .
Cox , optimistisk med hensyn til den 6. og 7. december .
Der er ingen grund til bekymring , for hvis indenrigs- og justitsministrene ikke kan blive enige , tager jeg sagen med til rdsmdet i Laeken den 15. december , og s trffer stats- og regeringscheferne en beslutning .
Jeg er overbevist om , at justitsministrene ikke lader det komme s vidt , at de m se til , at det i sidste ende er regeringscheferne , som skal lse et teknisk og isr et modalitetsproblem om arrestordren .
<P>
Endelig vil jeg gerne behandle det tredje punkt om Unionens fremtid .
Jeg tror , at vi alle er enige om , at den 11. september har vist , at en mere integreret og fremadstrbende Union er ndvendig . En Union , som er mere handledygtig , som disponerer over bedre midler , og som - isr med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken - har strre kompetence .
Det er netop formlet med Laeken-erklringen at forberede vejen hertil .
Jeg kan derfor allerede i dag svare helt konkret p den generelt positive evaluering af konventet .
<P>
Konventet er en kendsgerning .
Ja , hr . Poettering , Prsidiet er et begrnset Prsidium i overensstemmelse med gruppernes nske , bestende af fem personer , inklusive formanden for konventet .
Ja , der vil vre balance mellem medlemsstaternes og parlamentsmedlemmernes reprsentanter , selv om det endelige antal endnu ikke er afgjort .
Ja , det civile samfund er involveret , ikke gennem oprettelsen af et nyt organ , men gennem skabelsen af et netvrk omkring konventet , hvor grupper i samfundet kan henvende sig til konventet , og hvor konventet kan sge rd om europiske anliggender hos undersgelsestjenester , fagforeninger og alle mulige andre organisationer , som eksisterer i vores samfund .
Et fleksibelt netvrk omkring konventet er derfor bedre end at organisere et srligt forum .
<P>
Endelig er det mest grundlggende sprgsml , som er blevet stillet flere gange , hvad der skal ske med teksten .
Hvis teksten kommer fra konventet , hvad gr Rdet s med den ?
Er det s en rapport , som kan lgges til side , og som man ikke tager hensyn til ?
Der er opstet en debat om , hvorvidt det er en enighedstekst eller en tekst med forskellige muligheder .
<P>
Svaret er meget enkelt .
Det vil i hvert fald vre mit svar i lbet af et par uger , nr vi er samlet i Laeken .
Hvis alle er enige , s har vi en enighedstekst , med andre ord er det s meget klart , at det er et vigtigt bidrag , hvis ikke det vigtigste bidrag til regeringskonferencen .
<P>
Hvis der ikke er enighed om oprettelsen af konventet , mener jeg , at mulighederne skal forelgges . Ikke neutralt , men p en mde , s det bliver klart , hvilke flertalsmuligheder der er , hvilke mindretalsmuligheder der er , og hvilke eventuelle muligheder det individuelle medlem af konventet har .
<P>
Jeg havde til hensigt at drfte det med formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Napolitano , og med de to ordfrere for betnkningen om Europas fremtid .
Jeg mener ikke , at det er klogt at starte en indbyrdes hellig krig nu om , hvilken betydning teksten har .
<P>
Hvis der opns enighed , er det en enighedstekst .
Hvis det ikke kan vre en enighedstekst , fordi der ikke er opnet enighed , skal mulighederne angives , men ikke p en neutral mde som en slags liste uden nogen betydning , men med angivelse af flertalsmulighederne og mindretalsmulighederne , alts hvilke nsker og strmninger der er opstet og forelagt i forbindelse med oprettelsen af konventet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=46 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , blot nogle f bemrkninger til denne forhandling , som viste , at der er stor enighed , ikke bare mellem formandskabet og Kommissionen , men ogs med hele Parlamentet .
<P>
Jeg vil kun komme ind p nogle enkelte sprgsml , som efter min mening ikke fremgik klart .
Det frste sprgsml , som mange var inde p - og som gruppeformanden , hr . Poettering , var den frste , der nvnte - er omfanget af sttten til flygtningene .
Hertil kan jeg sige , at man har besluttet en umiddelbar bevilling p 315 millioner euro . Problemet i jeblikket er dog desvrre ikke af finansiel karakter , men derimod de meget store vanskeligheder med konkret at f sttten ud til flygtningene .
Det gr vi via ngo ' erne og mange andre organisationer .
Jeg vil gerne gentage , at vi konkret har bevilget tilstrkkeligt med penge i jeblikket .
Nr der bliver behov for flere penge , vil vi anmode om dem og drfte dette i fllesskab . Lige nu glder det de alvorlige vanskeligheder med at ivrkstte disse operationer .
<P>
Jeg vil nu komme ind p et andet emne , som flere talere var inde p , nemlig hr .
Tajani og mange andre .
De satte dette alvorlige fnomen med en verden , der er delt i to , i forbindelse med freden i Palstina . Dette sprgsml er af afgrende vigtighed , og til hr .
Tajani og de andre talere vil jeg gerne sige , at den plan , der blev kaldt planen for Palstinas genopbygning , er en plan , vi holder os omhyggeligt for je . Jeg har drftet den med Israels minister Peres mange gange , og vi er udmrket klar over , at vi skal g i retning af nogle foranstaltninger p bestemte omrder , nemlig vand , energi , infrastruktur og industriel vkst .
Det er vores pligt , og de israelske og palstinensiske borgere ved , at Kommissionen arbejder i denne retning .
Lige s snart de politiske forhold gr det muligt , vil vi mobilisere de ndvendige ressourcer .
Jeg tror dog , at det i sig selv bidrager til freden at vide , at vi gr et konkret stykke arbejde , og at vi alle sammen er klar til at gre en indsats .
<P>
Premierminister Verhofstadt understregede desuden de beslutninger , der er blevet truffet p retsomrdet og med hensyn til bekmpelsen af finansiel kriminalitet .
Jeg tilslutter mig hans ord , men vi skal vre opmrksomme p , at vi har truffet nogle beslutninger , og hvis ikke vi frer dem ud i livet , mister vi vores trovrdighed fuldstndigt .
De ansvarlige ministre skal derfor fremskynde gennemfrelsen af disse beslutninger , for ellers bliver de truffet p topmdet .
<P>
Et andet aspekt var konventet .
Der var almindelig enighed om bestyrelsen , det udvende organ og alle disse aspekter .
Jeg vil dog gerne understrege et punkt , som hr . Verhofstadt var inde p , nemlig varigheden .
Det nuvrende Parlament og den nuvrende Kommission forestod konventets oprettelse og var med , da denne oprettelse fandt sted . De skal ogs vre med under konventets arbejde og afslutning , og derfor skal arbejdet vre frdigt , fr valgkampagnen for valget til Europa-Parlamentet begynder .
Dette er ikke en kunstig frist , men en seris frist .
<P>
Under forhandlingen var der mange , der vendte tilbage til sprgsmlet om fllesskabsmetoden .
Her vil jeg blot gentage det strke billedsprog , som hr . Duff brugte .
Han sagde , at trnenes sammenbrud ogs var ensbetydende med et sammenbrud for den politiske mening med de tre separate institutionelle sjler , der blev oprettet i Maastricht .
Dette er efter min mening en alvorlig , prcis og konkret kendsgerning , som vi skal tage ved lre af .
Hr . Duff har fet helt rigtigt fat i den politiske mening med Kommissionens bestrbelser p at n frem til en flles EU-indsats ved at anvende fllesskabsmetoden , som er den eneste effektive metode , der er i stand til at sikre vores handlinger .
<P>
Et andet punkt , som alle var inde p , er sprgsmlet om reformen af institutionerne .
Kommissionen og Parlamentet gr et konkret stykke arbejde p dette omrde . Vi har vret uenige , vi har hjulpet hinanden , og jeg tror , at vi med mje og besvr er ved at gre fremskridt i vores flles arbejde .
Vi er endnu ikke blevet frdige , men som man siger , er vi net " ind til benet " og til de konkrete kendsgerninger .
Her vil jeg gerne understrege - selv om jeg ikke beskftiger mig med Rdets interne tilrettelggelse - at vores reform ikke kan f den ndvendige effektivitet , hvis ikke den ogs ledsages af en reform af Rdets arbejde .
<P>
( Bifald )
<P>
Det siger jeg ikke for at blande mig i andres arbejde , men for at understrege effektiviteten .
Det er ndvendigt , at vi hurtigt gr vk fra uklarheden og gr over til en mere gennemsigtig , mere ansvarlig og mere demokratisk styreform .
Kommissionen har allerede taget dette punkt op i sin hvidbog , og sammen med Parlamentet venter vi p en dialog med Rdet .
<P>
Hvad konomien angr , understregede alle talerne ndvendigheden af at gennemfre de beslutninger , der blev truffet i Lissabon .
Dette er dog et omrde , hvor der har vret en enorm forskel mellem de vedtagne beslutninger i almindelighed og beslutningernes gennemfrelse p de enkelte efterflgende rdsmder , bde nr det glder liberaliseringen , reformen af markederne , innovationernes fremskyndelse og indfrelsen af svel det flles luftrum som EF-patentet . P disse omrder er vi stadig langt bagud .
Vores konomi bliver kun dynamisk , hvis vi gr noget ved disse aspekter .
<P>
Endelig - og her blev der gjort endnu et meget stort fremskridt p mdet i Gent - lovede vi at foretage de ndvendige ledsageforanstaltninger i forbindelse med euroens indfrelse , f.eks. det indre marked for grnseoverskridende bankoverfrsler .
Vi har afgivet et lfte p dette punkt , og det er et punkt , som har afgrende betydning .
<P>
Jeg vil slutte af med en sidste bemrkning om konventet .
Her vil jeg gerne gentage fru Maij-Weggens ord om den egentlige definition af konventet , nemlig at vi ikke - sdan som nogle sagde - kan betragte den som et rdgivende organ .
Den m ikke vre et organ , som til syvende og sidst giver nogle rd og herefter lukker og slukker .
Vi giver konventet den strst mulige gennemsigtighed , men ogs den strst mulige demokratiske kompetence , og derfor forventer vi , at det kommer med nogle strke og vigtige resultater .
Tillad mig ligeledes at sige , at konventet er et frisk pust i det diskrete diplomatis lukkede rum .
Demokratiets luft er fyldt med den ilt , som gennemsigtighed og ansvar giver , og derfor sttter Kommissionen kraftigt pbegyndelsen af konventets arbejde , s vi endelig indleder en dialog med hinanden og med de europiske borgere .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Tak , kommissionsformand Prodi .
Som De hrte , var der under sidste del af Deres indlg en vis summen , som generede alle de parlamentsmedlemmer , der lyttede opmrksomt til Deres tale .
Det beklager jeg .
Det er ndvendigt at trffe nogle foranstaltninger n gang for alle for at undg disse forstyrrelser .
<P>
Som De og mine kolleger kan se , fortstter alle de , der ikke lyttede opmrksomt til Deres indlg , med at snakke ude p gangen , og de stter sig frst ned , nr formanden begynder afstemningen .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , forvirringen i Parlamentet inden afstemningen risikerer at blive et moralsk sprgsml .
Det er et politisk sprgsml , og det er en konsekvens af , at vores arbejde er tilrettelagt sledes , at forhandlingerne er isoleret fra afstemningerne .
Den uundgelige konsekvens af dette er , at Parlamentet bliver til et stemmested .
Hvis ikke man nsker denne forvirring , skal man bare indlgge et kvarters pause mellem forhandlingen og afstemningen , s kommer der endnu frre mennesker til forhandlingerne , og s bliver vi helt og holdent et stemmested og i stadig mindre grad et Parlament !
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Tak for rdet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode om Deres opmrksomhed for det e-mailbombardement , som i jeblikket finder sted , hvorfor min computer ikke lngere virker , og jeg ikke kan finde de e-mail , som jeg gerne vil lse .
Vil De srge for , at tjenesterne gr noget ved det ?
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Det noterer vi os naturligvis .
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Patten">
Kommissionen kan delvist eller i princippet acceptere ndringsforslag 1 , 5 , 8 , 9 , 13 , 14 , 15 og 16 .
Kommissionen afviser ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 6 , 7 , 10 , 11 , 12 og 17 .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 17 Grner ( PSE ) .
( DE ) Hr. formand , vi indgik et kompromis med PPE-Gruppen , som gruppen nu afviger fra .
Vi holder os derfor heller ikke lngere til kompromiset , og jeg opfordrer min gruppe til at stemme for ndringsforslag 17 .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg tror , at fru Grner tager fejl .
Vi har ikke afviget fra kompromiset .
Tvrtimod , vi str ved det , vi har aftalt .
Men vi stemmer ikke for de ndringsforslag , der er kommet efter kompromiset , og som vi ikke er enige i .
Vi har overhovedet ikke afviget fra kompromiset , tvrtimod !
<P>
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0335 / 2001 ) af Migulez Ramos for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af en flles nomenklatur for statistiske territoriale enheder ( NUTS ) ( KOM ( 2001 ) 83 - C5-0065 / 2001 - 2001 / 0046 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Afstemningen er afbrudt . Den vil blive genoptaget efter det hjtidelige mde i anledning af besget af Hans Hellighed den 14 .
Dalai Lama .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.30 )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg vil gerne nvne , at De Grnne og De Liberale har inviteret alle med til deres flles mde med Hans Hellighed Dalai Lama i eftermiddag kl . 15.00 i vrelse 100 i WIC , det vil sige alle , der ikke stod opfrt p invitationen fra PSE- og PPE-DE-Gruppen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem for denne meddelelse .
<P>
Afstemningen er genoptaget .
<P>
Betnkning ( A5-0360 / 2001 ) af Weiler for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om
<P>
I. forslag til Rdets afgrelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 2002 ( KOM ( 2001 ) 511 - C5-0498 / 2001 - 2001 / 0208 ( CNS ) ) ;
<P>
II . Kommissionens meddelelse om den flles rapport om beskftigelsen 2001 ( KOM ( 2001 ) 438 - C5-0423 / 2001 - 2001 / 2168 ( COS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges forslaget til lovgivningsmssig beslutning og forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0350 / 2001 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om en fllesskabsgaranti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med en srlig lngivningsaktion til fordel for udvalgte miljprojekter i omrdet langs Ruslands sterskyst som led i den nordlige dimension ( KOM ( 2001 ) 297 - C5-0307 / 2001 - 2001 / 0121 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) <CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne byde velkommen til Bulgariens statsminister , Simeon Saxe-Coburg-Gotha , som har taget plads i den officielle loge , og som er p besg i EU-institutionerne .
<P>
Hr. statsminister , p vegne af formanden , Nicole Fontaine , vil jeg gerne byde Dem velkommen her i Parlamentet og give udtryk for nsket om , at Deres lands tiltrdelse - som forhbentlig sker snarest muligt - styrker den demokratiske proces , der er blevet indledt , og gr det muligt for den bulgarske befolkning at indtage den plads , der tilkommer det i EU-befolkningernes fllesskab .
<P>
( Bifald )
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Anden betnkning (A5-0337/2001) af Rhle for Budgetkontroludvalget om decharge for den konomiske forvaltning af 6., 7. og 8. Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1999">
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges forslagene til afgrelse og forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0328 / 2001 ) af Kratsa-Tsagaropoulou for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse om gennemfrelsen af nyskabende foranstaltninger under artikel 6 i Den Europiske Socialfonds forordning for programmeringsperioden 2000-2006 ( KOM ( 2000 ) 894 - C5-0341 / 2001 - 2001 / 2141 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Hautala ( A5-0358 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , som medlem af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU / Bulgarien tillader jeg mig ligeledes at byde Bulgariens statsminister velkommen . Jeg har den fornjelse at besge Deres land i nste uge , hr. statsminister , og derfor vil jeg gerne give udtryk for min glde over Deres tilstedevrelse her i dag .
Jeg hber , at Bulgarien snart bliver fuldgyldigt medlem af EU .
<P>
Hvad fru Hautalas betnkning angr , stiller jeg mig selv og Dem flgende sprgsml , hr. formand : Eftersom mange muslimer er s lukkede i deres holdning til kvinder - de tillader ikke engang kvinderne at g p gaden som selvstndige mennesker - hvordan kan vi s acceptere , at de kommer med i EU , hvis ikke de overholder dette direktiv og alle Europa-Parlamentets direktiver om ligestilling mellem mnd og kvinder ? Det er et sprgsml , som vi skal tnke over .
<SPEAKER ID=59 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Selv om disse artikler og ndringsforslag indeholder elementer , som vi godkender , foretrkker vi at afholde os fra at stemme om disse ndringsforslag under t , idet vi mangler garantier for , at foranstaltningerne til fordel for kvinder opretholdes , f.eks. med hensyn til problemet med pensionsalderen i visse lande eller visse sektorer eller sprgsmlene om forebyggende sundhedsforanstaltninger .
<P>
Erfaringen med anvendelsen af princippet om ligebehandling mellem mnd og kvinder til at krve , at kvinder skal tage natarbejde i industrien , er tilstrkkeligt til at vkke mistro . Princippet om ligebehandling , som teksten gr krav p , skal gennemfres ved at ensrette lovgivningen efter de mest favorable bestemmelser for bde kvindelige og mandlige lnmodtagere og aldrig ved at sigte mod den laveste fllesnvner .
<SPEAKER ID=60 NAME="Meijer">
Den anden blge af den feministiske bevgelse i 60 ' erne og 70 ' erne stilede isr efter , at kvinder skulle f flere betalte job .
Kvinder havde gennemsnitligt en lavere uddannelse end mnd , og selv med en hjere uddannelse fik de p grund af de dominerende mnd ofte jobbene med den laveste status og den mindste ln .
Desuden var mange kvinder finansielt afhngige af deres gteflle .
Hjt uddannede kvinder krvede med rette adgang til job , som de p det tidspunkt faktisk automatisk var udelukkede fra .
Rengring af kontorer eller fyldning af hylder i supermarkeder er ikke udfordrende arbejde og i mange tilflde ikke vrd at vlge frem for en rolle som husmor .
Den gruppe kvinder flte det ofte som en befrielse , hvis deres mands indtgt var stor nok til , at de ikke behvede at arbejde .
I mellemtiden har de fleste kvinder et betalt arbejde , uden at mndene er begyndt at arbejde mindre for at passe og opdrage brnene .
Feminismen er utilsigtet blevet et middel til at lse manglen p arbejdskraft for arbejdsgiverne og til at begrnse statsudgifterne .
Isr under de forhold er det blevet endnu vigtigere at bekmpe alle former for forskelsbehandling og chikane p arbejdspladsen .
<P>
Betnkning af Migulez Ramos ( A5-0335 / 2001 )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det var mig en stor fornjelse at lse fru Migulez Ramos ' relativt tekniske betnkning , som ogs er af stor politisk betydning for mig .
Som De ved , har jeg har vret medlem af Lombardiets regionalrd i fem r , og min datter , Elisabetta , har vret medlem af Liguriens regionalrd i fem r .
Nu er hun medlem af Lombardiets regionalrd - for Pensionistpartiet , selvflgelig .
Det er mig en glde at sige dette , for jeg vil gerne understrege mit personlige - og sikkert vores alle sammens - nske og hb om , at de europiske regioner fr en stadig strre politisk og beslutningsmssig betydning , og at de i hjere grad bliver inddraget i udarbejdelsen af de EU-direktiver og -forordninger , der vedrrer dem .
<SPEAKER ID=62 NAME="Korakas">
Forhandlingen om nomenklaturet for de statistiske regionale enheder ( NUTS ) er ikke kun en teknisk forhandling med statistisk indhold , eftersom de regionale statistikker og inddelingen af regioner p grundlag af NUTS er et fast referencepunkt for analysen af de sociokonomiske udviklinger i regionerne og for faststtelsen af , hvilke regioner der skal udvlges til at f struktursttte .
<P>
Et af de vigtigste problemer , der opstr , er anvendelsen af fuldstndigt uensartede politiske og konomiske enheder som grundlag for indsamlingen og bearbejdelsen af statistiske oplysninger .
Det er selvflgelig ikke tilfldigt , og det bliver endnu mere mistnkeligt , hvis det sammenholdes med det faktum , der meget rigtigt ppeges i betnkningen , nemlig at Kommissionen fremviser en " bemrkelsesvrdig elasticitet " i anvendelsen af kriterierne for en regions optagelse i NUTS I , II eller III , idet den anvender tingene efter forgodtbefindende og efter de " behov " , situationen krver .
<P>
Det er karakteristisk , at man anvender en administrativ opdeling af NUTS III-typen til at fordele sttten til ml 2 , hvilket medfrer , at halvdelen af EU ' s befolkning fr sttte , mens man drastisk formindsker sttten til de mindst udviklede regioner , som man skulle formode , den var bestemt til .
I perioden 1994-1999 ( anden Delors-pakke ) fik 51 % af EU ' s befolkning sttte . Af denne procent svarede kun 25 % til ml 1 , der finansierer regioner af NUTS II-typen .
Af disse 25 % vedrrte kun 16,4 % ml 2 .
Ved at anvende sm administrative opdelinger ( NUTS III ) har de rige lande sledes fet en betragtelig sttte , hvilket har frt til en grel forvrngning af regionalpolitikken .
Nu er det igen de rige lande , der begunstiges , idet de absorberer en stor del af de under alle omstndigheder beskedne og utilstrkkelige bevillinger , der stilles til rdighed af strukturfondene .
<P>
Visse lande begunstiges i srlig hj grad , eftersom de administrative opdelinger i NUTS III er meget sm i sammenligning med andre lande .
F.eks. har en sdan administrativ opdeling ( amt ) i Grkenland et areal p 2.950 m2 , i Portugal 3.162 m2 , mens det i Tyskland kun er 758 m2 .
<P>
Alt dette viser endnu en gang misforholdene , ulighederne , uregelmssighederne og hykleriet i EU ' s regionalpolitik , eftersom en stor del af de bevillinger , der stilles til rdighed for strukturel bistand , " genanvendes " og vender tilbage til de mest udviklede medlemsstater og i voldsom grad begrnser muligheden for at fre en national udviklingspolitik , der ndvendigvis skal bevge sig inden for rammerne af Fllesskabets snvre og skvt syede " jakkest " .
Resultatet af denne situation er ikke kun , at man gr glip af den meget opreklamerede mlstning om konvergens mellem de fattigste og de rigeste lande , men , som man kan f bekrftet af oplysningerne , og hvor Grkenland er et mrkt eksempel , at forskellen til stadighed bliver strre ikke kun mellem medlemsstaterne i nord og syd , men ogs mellem medlemsstaternes regioner internt .
Man har kun p tilfredsstillende mde fremmet bestikkelse af samvittighed og skabt mekanismer til at fremme de store monopolinteresser , som har nydt strst gavn af fllesskabsprogrammerne .
<P>
Selv om ordfrerens betnkning ikke " gr til benet " , s berrer den i det mindste mange af de alvorlige problemer , og derfor sttter vi den .
<P>
Betnkning af Weiler ( A5-0360 / 2001 )
<SPEAKER ID=63 NAME="Figueiredo">
Den flles rapport om beskftigelsen 2001 , som bygger p rapporter fra medlemsstaterne , viser , hvor ringe opmrksomhed disse i almindelighed sknker retningslinjerne for beskftigelsen .
Faktisk bekymrer kun syv sig om de generelle ml , som blev fastsat p topmdet i Lissabon og bekrftet i Stockholm , og kun tre nvner de specifikke ml for kvindernes beskftigelsesfrekvens .
<P>
Som det nvnes i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , som vi har bidraget til med vedtagne forslag , str de ml , som Rdet har opstillet for beskftigelsesfrekvensen , i skarp kontrast til den ringe betydning , som de fleste medlemsstater tillgger inddragelsen af et knsperspektiv i deres beskftigelsespolitik , bde p grund af de manglende nationale ml for reduktion af de forskellige forskelle mellem knnene p arbejdsmarkedet , de utilstrkkelige brnepasningsmuligheder og de begrnsede initiativer til reduktion af knsrelaterede lnforskelle .
<P>
Weiler-betnkningen er ikke tilstrkkelig kritisk over for den aktuelle beskftigelsessituation i EU , selv om den erkender , at der er nogle negative sider at bemrke , som nr den insisterer p , at der skal opstilles nationale ml , og at disse skal opfyldes .
Den analyserer dog ikke de retningslinjer kritisk , som Kommissionen foreslr , og den fremstter heller ikke nogen klare alternativer , der br flges , som f.eks. at beskftigelsespolitikken br opprioriteres og ikke mere underlgges den aktuelle monetaristiske orientering gennem en opgivelse af det nyliberalistiske perspektiv , der hersker i EU , sledes som vi siger det i vores forslag , der imidlertid er blevet forkastet .
<SPEAKER ID=64 NAME="Miller">
De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter vgtningen i Weiler-betnkningen om retningslinjerne for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 2002 .
Gruppen har ogs stor sympati for hr . Bushill-Matthews ' ndringsforslag , men mener ikke , at Weiler-betnkningen er den rette betnkning til disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=65 NAME="Patakis">
Det er et faktum , at vi str over for en skrpelse af den konomiske krise , der blev yderligere intensiveret efter terrorangrebene p New York og Washington .
Denne afmatning , der i det mindste iflge de fleste analytikere ikke ser ud til at blive kortvarig , br ikke lses ved endnu en gang at lgge byrden p lnarbejdernes skuldre med massefyringer og angreb p deres rettigheder .
<P>
Den samlede beskftigelse er stort set stagnerende , og arbejdslsheden bliver ikke mindre , tvrtimod stiger den som f.eks. i mit land .
Samtidig forudser man nye massefyringer inden for vigtige sektorer i konomien , ssom transportomrdet , turismen osv . Det centrale ml for de frte beskftigelsespolitikker er blevet en omfordeling af arbejdslsheden , og det forstrkes af retningslinjerne for 2002 .
Det er ikke tilfldigt , at de lande , EU " lyknsker " i forbindelse med dette sprgsml , er de lande , der som de frste skred til generelle reformer af arbejdsmarkedet frst og fremmest ved at udbygge deltidsarbejdet og andre fleksible former for beskftigelse .
<P>
Europa-Parlamentets betnkning sttter retningslinjerne , som igen kommer ind p det kendte sprgsml om strukturreformer og fleksible former for ansttelsesforhold , der sigter p at skabe en enorm hr af beskftigede uden rettigheder , uden mulighed for at stille krav , og som er tilpasset kapitalens og dens interessers profitkrav om produktivitet og konkurrenceevne .
<P>
Lnmodtagernes geografiske mobilitet medfrer kun en styrkelse af den demografiske koncentration og en koncentration af rigdommen i EU ' s rigeste regioner , der bliver endnu rigere ved at opsuge de bedste arbejds- og videnskabsressourcer .
<P>
Retningslinjernes anden sjle om selvstndig virksomhedsaktivitet sigter kun p at ndre de arbejdslse til selvbeskftigede for p den mde at formindske arbejdslsheden og frasige sig ansvaret for social solidaritet .
<P>
Med hensyn til sttteprogrammerne til arbejdspladser har det ikke kun vret umuligt for dem at bekmpe arbejdslsheden , men som oftest har de ligefrem fungeret som rene og skre tilskud til arbejdsgiverne , der har erstattet lnarbejdere med tilskudsberettigede arbejdslse , og de har frt til konstante overtrdelser af de kollektive arbejdsoverenskomster .
<P>
Det stigende antal privatiseringer og fusioner , tilpasningen til MU ' en , den gede import og intensiveringen af den kapitalistiske konkurrence , udryddelsen af tusindvis af sm og mellemstore landmnd samt lukningen af sm og mellemstore virksomheder skaber forudstningerne for , at arbejdslsheden kommer til at stige endnu mere .
<P>
Den politik , som EU fastholder , ser til trods for det faktum , at den gennemsnitlige vkst i 2000 nede op p 3 % , ikke ud til at formindske hverken arbejdslsheden eller fattigdommen , som plager mere end 22 % af EU ' s befolkning .
<P>
Lnarbejderne krver en anden politik , der centrerer sig om mennesket og dets behov , med fuldstndige og sikrede sociale rettigheder for alle lnarbejdere , forbedrede livsbetingelser og en reel , social udvikling og velstand .
<SPEAKER ID=66 NAME="Herman Schmid og Sjstedt">
Vi er generelt positive over for Weilers betnkning .
Vi stter specielt stor pris p hendes vgtning af arbejdets kvalitet .
<P>
Vi er imidlertid kritiske over for flere af ndringsforslagene fra konomiudvalget , hvor man udtrykker sig i ideologiske og snrklede vendinger om markedskonomien og dens styring .
Vi mener , at man dermed anbefaler en konomisk politik , der modvirker den europiske beskftigelsesstrategi , specielt i perioder , hvor konomien og eftersprgslen efter arbejdskraft ikke er i vkst .
<P>
Da Europa-Parlamentet har vedtaget disse ndringsforslag , valgte vi at stemme nej ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=67 NAME="Titley">
Jeg sttter helhjertet Weiler-betnkningen , som er positiv over for retningslinjerne for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 2002 .
Selv om betnkningen anerkender , at der kan opns fuld beskftigelse gennem yderligere strukturelle reformer af arbejdsmarkedet , indeholder den samtidig krav om gede investeringer i uddannelse , isr til de jobsgende .
EU ' s kvantitative svel som kvalitative udbytte af sin forpligtelse om uddannelse er uomtvistelig .
Uddannelse og efteruddannelse er vigtige mder , hvorp EU-staterne i fllesskab kan stte skub i beskftigelsen .
Gang p gang har medlemsstaternes investeringer i uddannelse og efteruddannelse vist sig givtige , og nr disse koordineres p et flleseuropisk plan , forstrkes effekten .
Det er vigtigt , at forpligtelserne fres ud i livet og ikke blot lber ud i sandet .
<P>
Endelig kan henstillingen til arbejdsmarkedets parter om at indg aftaler om ndringer af tilrettelggelsen af arbejdet bane vejen for bedre arbejdsmarkedsforhold og skabe en situation , hvor parternes specialviden udnyttes fuldt ud .
<P>
Betnkning af Seppnen ( A5-0350 / 2001 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , De holder af havet ligesom mig , og De har tit besgt min by , Genova , som jeg i 20 r har beundret fra Righi-bakkerne .
Jeg har betragtet havet , og jeg har tnkt meget efter .
Havet skaber et fllesskab , havet tilhrer alle , og havet har ingen grnser .
Derfor er det rimeligt , at EU beskftiger sig med alle havene - navnlig de have , som nogle af vores lande ligger ud til - og at EU yder finansiel sttte , sdan som det er tilfldet , ogs til lande uden for EU ssom Rusland , s disse lande ivrkstter nogle miljprojekter , der gr havene renere , pnere og bedre at sejle p .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , i betragtning af den lyrik , der kendetegner hr .
Fatuzzos stemmeforklaringer , henvender jeg mig til Dem som medlem af Prsidiet for at sprge , om formandskabet ikke kunne tnke sig at udgive en bog med disse indlg . Deres vrdi og de flelser , der ligger bag dem , overgr nemlig ethvert indlg her i Parlamentet og nr op p et s poetisk plan , at Parlamentet ikke m undervurdere dem .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg skal lade Deres forslag g videre til Prsidiet , hr . Dell ' Alba .
<P>
Betnkning af Virrankoski ( A5-0345 / 2001 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr . Dell ' Alba , hvis De venter et jeblik , vil De kunne se , at det ikke er alle hr .
Fatuzzos indlg , der er lyriske .
Dette indlg drejer sig om atomkraftvrkerne . Med denne finansiering beskytter vi ganske vist Tjernobyl-reaktoren - og det stemte jeg for - men vi skal overveje , om det virkelig er ndvendigt at lukke atomkraftvrket Bohunice i Slovakiet - som jeg besgte sammen med Miljudvalget i sidste uge , og som man har brugt flere tusinde milliarder p for at ge sikkerheden - og lade dets lukning vre en ndvendig betingelse for landets optagelse i EU .
Burde vi ikke overveje dette en ekstra gang ?
<SPEAKER ID=72 NAME="Meijer">
De produktionsvirksomheder , som tidligere aftog energi fra Tjernobyl , og hvormed man kunne finansiere opretholdelsen af et sdant kolossalt atomreaktorkompleks , har siden Sovjetunionens fald for strstedelens vedkommende ikke lngere eksisteret .
Befolkningen i Ukraine er s fattig , at den har for lidt kbekraft til som bruger at kunne aftage meget elektricitet .
Der er heller ingen indenlandske penge til at finansiere nye , renere og mere driftssikre metoder til elektricitetsudvinding , og vi m vente meget lnge med oprydningen af resterne af de delagte centraler p grund af radioaktivt materiales lange halveringstid .
Alt det , der gres nu , kan desvrre ikke finde sted uden hjlp udefra .
Foranstaltningerne for at forsyne Tjernobyl med en ny indkapsling fr 2005 er for begrnsede og kommer for sent .
Bag den frste kappe , som blev placeret kort efter katastrofen i 1986 , skjuler der sig fortsat en farekilde , og atomenergi er stadigvk en kilde til fremtidige risici .
I debatten den 2. maj om 15 r med Tjernobyl angav jeg , at andre typer atomcentraler heller ikke er sikre , og at de efterlader et ulseligt problem , nr de lukkes .
Til trods for disse mangler sttter jeg finansieringsforslaget , for det er ikke nogen lsning slet ikke at gre noget .
<P>
Betnkning af Kratsa-Tsagaropoulou ( A5-0328 / 2001 )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for fru Kratsa-Tsagaropoulous betnkning , der drejer sig om Socialfondens mde at fungere p .
Socialfonden er som bekendt beregnet p arbejdstagerne og p at styrke og forbedre muligheden for at finde beskftigelse til dem , der er arbejdslse .
I betnkningen fastlgger man navnlig , hvordan man skal finde frem til nyskabende foranstaltninger , det vil sige de nye ting , man skal gre p dette omrde .
<P>
Her i min sidste stemmeforklaring vil jeg naturligvis gerne benytte lejligheden til at nske Dem velbekomme og til at undskylde , at jeg er en byrde for Europa-Parlamentets finanser , eftersom jeg har fet at vide , at hvert minut af mine indlg koster institutionen 1.200.000 italienske lire .
Hvis tjenestegrenene besluttede sig for at tildele halvdelen til hr . Fatuzzos hobby , kunne jeg spare os for den anden halvdel ved ikke at tale mere .
Spg til side , jeg vil gerne afslutte stemmeforklaringen med at give udtryk for nsket om , at Socialfondens nyskabende foranstaltninger mlrettes og ogs godkendes , hvis de foresls af EU ' s ansgerlande .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Reformen af Rdet
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0308 / 2001 ) af Poos for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om reformen af Rdet ( 2001 / 2020 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=76 NAME="Poos">
Hr. formand , jeg er meget smigret over at kunne fremlgge denne betnkning om reformen af Rdet i nrvr af reprsentanten for Rdet og reprsentanten for Kommissionen .
<P>
Denne initiativbetnkning angr i virkeligheden ikke blot Rdet .
Den angr lige s vel Europa-Parlamentet og Kommissionen , som i lige s hj grad er interesseret i , at den institutionelle trekant fungerer ordentligt , effektivt og sammenhngende .
I en udvidet Union er det bydende ndvendigt , at Fllesskabets institutioner styrker deres evne til at trffe beslutninger og ge deres reaktionshastighed .
Jeg fler ikke , at jeg afslrer nogen insiderviden , nr jeg konstaterer , at Rdet i dag er den institution , der fungerer drligst .
Det er alvorligt , eftersom denne institution , der bde har udvende og lovgivende befjelser , p trods af traktatndringerne stadig er det vigtigste magtcentrum i EU .
Rdet har mistet en stor del af sin effektivitet .
I min betnkning finder De en lang liste over funktionsforstyrrelser .
Jeg har taget udgangspunkt i de forberedende rapporter , hvoraf nogle er blevet bestilt af Rdet selv for tre eller fire r siden .
Men siden er der ikke sket noget , selv om nogle af de andre forberedende rapporter er udarbejdet af tidligere og ikke ubetydelige aktrer p den institutionelle scene , herunder isr Jacques Delors ' arbejdsgruppe Vores Europa .
Blandt funktionsforstyrrelserne bliver jeg ndt til isr at pege p den institutionelle skvvridning , som den flles metode og sammen med denne Kommissionen er blevet de strste ofre for .
Faktisk har Det Europiske Rds stigende indflydelse kombineret med Rdets ( almindelige anliggender ) svaghed genetableret den mellemstatslige metode til beslutningsforberedelse .
Sammen med sherpaerne har vi genindfrt en metode , der minder om det hemmelige diplomati i det 19. rhundrede .
Med minitopmderne som f.eks. det i Gent er tendensen til at oprette direktorater genopstet , en drm , som nogle aldrig har sluppet efter Fouchet-planen i 1960 ' erne .
For at rde bod p denne skvvridning anbefaler jeg strkt , at vi foretager os hverken mere eller mindre end at g tilbage til traktaten .
Lad os bede Det Europiske Rd om ikke at tage sig af detailsprgsml og ikke at suge alle vigtige beslutninger til sig som en anden kmpestvsuger .
Man skal ikke sl strre brd op , end man kan bage .
Eller vrre endnu , Det Europiske Rd er blevet et blokerende element for det institutionelle system .
Ingen vover lngere at trffe en beslutning .
Alt stiger til tops .
Det Europiske Rd burde begrnse sig til at udstikke nogle generelle retningslinjer for Europapolitikken , som det str i traktaten .
Lad os gengive Rdet ( almindelige anliggender ) dets vrdighed ved at give det befjelser til at mgle i konflikter mellem fagrd og sikre sammenhng i beslutningerne .
Til det forml er n enkelt forberedelseskde tvingende ndvendig , og den samme enkelte forberedelseskde kunne for vrigt tjene Det Europiske Rd .
Lad os stille krav om , at de ministre , der sidder i Rdet ( almindelige anliggender ) ikke behandler de europiske anliggender p t eneste overfladisk mnedligt mde , p hvilket hverken fremmdet eller de materielle betingelser tillader en omfattende drftelse af de emner , der str p dagsordenen .
Beslutningsforslaget foreslr en rkke praktiske foranstaltninger , der alle kan ivrksttes jeblikkeligt uden en ndring af traktaten .
<P>
Fr jeg slutter af , vil jeg gerne henlede mine kollegers opmrksomhed p forslagene til forbedring af Rdets samarbejde med Europa-Parlamentet .
De omhandler svel ministrenes tilstedevrelse p de vigtige mder i Parlamentet som en fremskyndelse af lovgivningsproceduren allerede ved frstebehandlingen .
Apropos gennemsigtighed hber jeg , at Europa-Parlamentet og Rdet flger Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i dets forslag om , at Rdet skal vre bent for offentligheden , nr det behandler lovgivningsmssige anliggender .
Dette krver selvflgelig konsekvente ndringer i dagsordenen og mdedisciplinen .
Et Rd , der er bent for offentligheden , nr det fungerer som medlovgiver , kunne sledes af borgerne blive opfattet som et andetkammer , en funktion , som Rdet faktisk allerede udfylder i dag .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. ordfrer , mine damer og herrer , jeg befinder mig nu i en farefuld situation , eftersom jeg skal tage ordet som formand for den institution , der iflge ordfreren er den drligst fungerende af alle Unionens institutioner .
S det er uden nogen som helst tvivl et farefuldt hverv .
<P>
De kan nok forst , at formandskabet har lst hr . Poos ' betnkning om reformen af Rdet med stor interesse , eftersom hr .
Poos har haft en helt igennem bemrkelsesvrdig karriere i diverse europiske fora , som han derfor kender godt bde indefra , fordi han har deltaget i dem , og udefra , fordi han har observeret dem med kritisk interesse .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg tillade mig at sige , at formandskabet i store trk er enig i den vurdering , selv om det mske ikke er enig i " forbrydelsens omfang " , iflge hvilken der er brug for en forbedring af Rdets funktion .
<P>
Det Europiske Rd i Helsinki i juni 1999 indrmmede allerede dengang , at der skulle indfres store ndringer i Rdets arbejdsmetoder , og ppegede , at disse ndringer skulle indfres lbende , sledes at Rdet frem til udvidelsen kunne ptage sig at gennemfre en gnidningsls forhjelse af antallet af medlemmer .
<P>
Samme Rd godkendte i vrigt nogle operationelle henstillinger med samme forml .
De brende linjer i disse henstillinger samler i store trk nogle af bekymringerne i hr . Poos ' betnkning .
Jeg vil kun nvne et par stykker .
<P>
Henstillingerne understregede sledes , at Rdets hovedopgave skulle vre at give Unionen de ndvendige impulser til at udvikle sig og definere de overordnede politiske retningslinjer herfor .
De lagde vgt p Rdets ( almindelige anliggender ) rolle som overordnet koordinator .
<P>
I vrigt opfordrede man til en bedre koordinering af Europapolitikken i medlemsstaterne .
Henstillingerne understregede , at det i sidste instans er COREPER ' s opgave at forberede og fremlgge samtlige punkter p dagsordenen for Rdet .
<P>
Endelig henstillede de til en begrnsning af antallet af rdssammenstninger . Disse henstillinger er , hr. formand , mine damer og herrer , delvist ivrksat .
<P>
F.eks. har Rdet ( almindelige anliggender ) sledes fulgt den praksis , der blev anbefalet i Helsinki , som bestod i systematisk at opdele Rdets dagsorden i to dele , nemlig udenrigsanliggender og horisontale sprgsml , blandt hvilke man finder den globale koordinering af politikkerne .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) har i vrigt begrnset antallet af rdssammenstninger til 16 for at ge sammenhngen i dets arbejde og undg opsplitning af Unionens aktiviteter . COREPER ' s rolle er blevet prciseret i Rdets forretningsorden .
Fremover vil der blive organiseret offentlige debatter om nye , vigtige lovforslag , ligesom om programmet for Rdet ( almindelige anliggender ) og kofin-Rdet .
<P>
En frste resultatopgrelse over ivrksttelsen af henstillingerne fra Helsinki er blevet fremlagt af Rdets generalsekretr p Det Europiske Rd i Gteborg i juni i r .
Konklusionen er , at vi faktisk har net nogle resultater , men at de endnu er utilstrkkelige .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , visse foranstaltninger blev f.eks. ikke gennemfrt fuldstndigt .
P rdsmdet i Gteborg erkendte man dette eksplicit og gjorde opmrksom p , hvilket generalsekretren understreger i sin rapport , at det er ndvendigt med andre reformer for Rdets strukturer og arbejdsmetoder .
<P>
Set i lyset heraf blev generalsekretren anmodet om , helst p rdsmdet i Laeken , at stille specifikke forslag til foranstaltninger , som kan sikre , at Rdet fungerer optimalt efter udvidelsen , hvilket skal ske gennem bedre forberedelse af rdsmderne , en klar koordinering mellem de forskellige rdssammenstninger og mere effektive arbejdsmetoder for at gre Rdet i stand til op mod juni 2002 at trffe de ndvendige beslutninger .
<P>
I mellemtiden fortstter det belgiske formandskab gennemfrelsen af henstillingerne fra topmdet i Helsinki . Parallelt hermed har Rdet ( almindelige anliggender ) get sin koordinerende rolle .
<P>
Sledes forelgger formandskabet fra nu af Rdet ( almindelige anliggender ) en aktualitetsrapport om de vigtigste sager , som behandles i de andre rdssammenstninger .
Denne liste opstilles , s Rdet ( almindelige anliggender ) helt kan udve sin horisontale koordinationsrolle p helheden af de forskellige rdssammenstningers aktiviteter .
<P>
Hensigten med denne praksis er at forstrke sammenhngen i Rdets aktiviteter i dets forskellige sammenstninger samt at srge for , at disse i hjere grad tilpasses Unionens generelle mlstninger .
Desuden styrker det Rdets ( almindelige anliggender ) rolle inden for rammerne af forberedelsen af rdsmderne .
<P>
De seneste begivenheder i USA har endvidere klart vist , at en generel koordinering af Unionens arbejde er ndvendig ved bekmpelsen af terrorisme .
<P>
P Rdets ( almindelige anliggender ) mde den 17. oktober behandledes en rapport fra formandskabet om de forskellige rdssammenstningers arbejde inden for det omrde .
<P>
Det betyder , at formandskabet har udarbejdet en vejviser med alle Rdets initiativer og arbejde , hvori ansvaret for gennemfrelse , frister og fremskridt ligeledes er angivet .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) har anmodet om en regelmssig ajorfring af denne vejviser . Det drejer sig om et vigtigt middel , som gr det muligt at evaluere de fremskridt , som gres i hver eneste rdssammenstning .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) vil p det kommende mde den 29. oktober p ny behandle den ajourfrte vejviser .
Dette initiativ viser klart Rdets ( almindelige anliggender ) kapacitet til , om ndvendigt , at sikre den generelle koordinering af Rdets politik . Desuden skal initiativet bidrage til bekrftelse af det koordinerende Rd generelt .
<P>
Det er naturligvis ndvendigt med andre reformer for at forbedre Rdets funktion .
Den rapport , som generalsekretren blev anmodet om at udarbejde , vil uden tvivl vre nyttig ved behandlingen af denne problematik .
Det glder tillige for Poos-betnkningen og Parlamentets beslutning .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru formand , jeg vil ogs gerne sige , at hvad angr Rdets funktionsforstyrrelser , er Kommissionen i det store og hele enig i analysen i denne fremragende betnkning .
For mit eget vedkommende er jeg ikke overrasket over kvaliteten i denne analyse i betragtning af den erfaring og ekspertise , som De selv , minister Poos , har opnet igennem de sidste r og nu har stillet til rdighed for Europa-Parlamentet .
Efter denne overordnede psknnelse vil jeg gerne sige , at Kommissionen ligeledes sttter de reformer af Rdet , som De foreslr .
Omstruktureringen af dette til et struktureret og effektivt organ er i hele EU ' s interesse .
<P>
Deres betnkning genanvender et stort antal forslag og observationer , som vi p vores side har givet udtryk for igennem tiden og isr i vores seneste hvidbog om de europiske beslutningsstrukturer .
Disse reformer er s meget desto mere interessante , fordi de kan indfres - som De gjorde opmrksom p - uden traktatndringer .
<P>
Nr jeg nu taler om Rdet i denne forsamling , fru formand , mine damer og herrer , ligger det mig selvflgelig p sinde at sige , at hver af vores institutioner set fra mit synspunkt har sin egen selvstndighed , og at den frst og fremmest selv er ansvarlig for sine egne reformer .
Imidlertid ved vi ogs godt , at hver af institutionerne er interesseret i , at alle institutionerne fungerer godt sammen .
Og det er i den nd og med disse begrnsninger , at jeg nsker at videregive Europa-Kommissionens holdning til den anden institution , nemlig Ministerrdet .
<P>
Det er rigtigt , at vi i en forhandling om Unionens fremtid skal foretage en grundlggende undersgelse af den institutionelle opbygning , den enkelte institutions rolle , og hvilke traktatndringer der skal foretages , for at vores Union fr en institutionel ramme , der bde er mere demokratisk og mere effektiv .
Det er grunden til , at jeg synes , minister Poos , at Deres betnkning er et meget vigtigt element , der skal give nring til den kommende store forhandling om Unionens institutionelle ramme , dens effektivitet og demokratiske legitimitet .
Ikke desto mindre kan forhandlingen om disse de mest grundlggende reformer i et tidsperspektiv , der hedder 2004 , ikke vre en undskyldning for at ngte allerede i dag at godkende de reformer , som Rdet p nuvrende tidspunkt kan ivrkstte uden traktatndringer .
At gre Rdets funktion s effektiv som muligt er i vrigt en af mlstningerne i hvidbogen .
Ud over de forskelle , der kan gives udtryk for i det ene eller det andet detailpunkt , findes der , hvad angr analysen af de funktionsforstyrrelser , som vi har konstateret - og sledes af de reformer , som skal gennemfres - en vis konvergens mellem den betnkning , som De fremlgger , hr .
Poos , hvidbogen og ogs - som De nvnte , fru minister - Trumpf-Piris-rapporten , der blev udarbejdet af Rdets eget generalsekretariat , hvis operationelle konklusioner i det store og hele blev godkendt i Helsinki af Det Europiske Rd , og som i vrigt stort set er blevet gennemfrt i Rdets forretningsorden .
<P>
Det hrer under den enkelte institutions kompetence og ansvar - og jeg gentager - konstant at undersge dens egen effektivitet .
Hvad angr Kommissionen , har den nsket at gre det gennem at vedtage hvidbogen og foresl den administrative reform , der ledes af min kollega Neil Kinnock .
Det forekommer mig , at Rdet svel som Europa-Parlamentet fr eller siden burde gre det samme , og Kommissionen vil ikke undlade at sttte de to institutioner i denne velse .
Jeg gr i den anledning opmrksom p , at Det Europiske Rd i Gteborg allerede har anmodet Rdets generalsekretr om at udarbejde nogle detaljerede forslag om emnet til mdet i Laeken .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne understrege - uden at g i detaljer med de enkelte forslag i Deres betnkning , hr . Poos - at det at gennemfre dette evaluerings- og forbedringsarbejde frst og fremmest er et simpelt sprgsml om politisk vilje .
Det er klart , at denne vilje skal manifestere sig svel i medlemsstaternes regeringer som inden for selve institutionerne .
<P>
Der er mindst to punkter , der fortjener srlig opmrksomhed , nemlig p den ene side begrebet lovgivende Rd og p den anden side Rdets ( almindelige anliggender ) rolle .
Vi ved godt , mine damer og herrer , at Poos-betnkningen skelner mellem tre funktioner i Rdet , som tilsyneladende er en lovgivende , en udvende og en politisk koordinerende funktion .
Resultatet er helt klart - og ogs her vil De modtage Kommissionens sttte - at Rdet br organisere sig forskelligt , alt efter om det handler inden for rammerne af den ene eller den anden af de tre funktioner .
Sledes burde det lovgivende Rd handle i fuld offentlighed , med bne forhandlinger og offentlige afstemninger .
Antallet af fagrd er ganske sandsynligt alt for hjt , men det er isr manglen p koordinering mellem fagrdene , der gr , at lovgiverens " Rdsafdeling " uden tvivl , til forskel fra Europa-Parlamentet , hvor alle endelige beslutninger trffes af plenarforsamlingen , i sagens natur har langt vanskeligere ved at koordinere sine forskellige beslutninger .
<P>
Denne situation krver en srlig overvejelse af viljen - som er nvnt i Deres betnkning - til allerede under frstebehandlingen at tilstrbe kompromiser mellem Parlamentet og Rdet inden for rammerne af proceduren med flles beslutningstagning .
Hr . Poos , selv om Kommissionen fuldt ud deler denne vilje til at indg hurtige aftaler , m vi undg , at det sker p bekostning af kohrensen i de tekster , som den har foreslet .
Traktaterne har givet Kommissionen eneret til at tage initiativer og opgaven med at sikre de flles interesser .
Den nsker derfor , at Parlamentets og Rdets vilje til at opn resultater allerede under frstebehandlingen vil sikre Kommissionens fulde indsigt i alle sags- og proceduremssige aspekter for at garantere den omtalte kohrens i de vedtagne tekster .
<P>
Tillad mig at minde om , at Kommissionen fik overdraget enekompetencen til at afsige dom over respekten for de flles interesser p dette stadium af den flles beslutningsprocedure .
<P>
De ser ogs rigtigt , hr . Poos , nr De i Deres betnkning understreger , at Rdets ( almindelige anliggender ) funktion i virkeligheden er det centrale emne i forhandlingen .
Det er faktisk meget vanskeligt i lbet af t mnedligt endagsmde at trffe beslutninger , der bde angr Unionens udenrigspolitiske sprgsml - indbefattet dem , der omhandler sikkerhedspolitikken - vedligeholdelsen af Unionens flles institutionelle ramme og alle de horisontale og institutionelle sprgsml ( som f.eks. den nylige forordning om aktindsigt eller koordineringen af Unionens svar p de tragiske begivenheder den 11. september ) og endelig koordineringen af sektorpolitikkerne .
Kommissionen er tilstrkkeligt godt placeret til at vurdere forskelligartetheden af de emner , der behandles i Rdet ( almindelige anliggender ) , eftersom vi indimellem i lbet af den samme mdeperiode bliver bedt om at deltage med flere kommissrer .
Vi deler sledes Deres synspunkt , hr. ordfrer , nemlig at de forskellige rdssammenstninger har brug for en central koordinerende instans , og det er for jeblikket meget vanskeligt for Rdet ( almindelige anliggender ) at lse denne opgave .
Vi m derfor undg , at Rdet ( almindelige anliggender ) i mangel p en anden koordinerende sammenstning i virkeligheden bliver en simpel udgave af Rdet ( udenrigsministrene ) .
Skal vi i vrigt nedstte et nyt Rd ( almindelige anliggender ) , der bestr af ministre , som har en koordinerende funktion i regeringerne og besidder den ndvendige politiske autoritet , som De foreslr ?
Det ville under alle omstndigheder give mulighed for at fritage Det Europiske Rd for dets behandling af voldgiftssager og koordinering af politikker , sledes at det reelt kan koncentrere sig om dets egentlige opgave , som er at give EU nogle politiske impulser og retningslinjer .
Imidlertid rejser nedsttelsen af et sdant Rd , som De ogs selv er klar over , en hel rkke politiske og endda konstitutionelle sprgsml i visse medlemsstater og isr i de medlemsstater , der har en koalitionsregering .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , fru formand , mine damer og herrer , vil jeg blot endnu en gang takke minister Poos for det betydningsfulde , kvalitative og yderst fuldendte stykke arbejde , som han har beget , og for de nyttige forslag , der er indeholdt i betnkningen .
Lad mig vre rlig og sige , at jeg ikke tror , at det er Kommissionens opgave at reagere p den ene eller den anden detailbemrkning om Rdets funktion . For , som jeg allerede har sagt , er hver af vores institutioner helt naturligt selvstndig i sin funktion .
Men det hindrer ikke , at man kan foretage nogle mere globale overvejelser uden tabuer - jeg gentager det ord , som premierminister Verhofstadt brugte i morges , da han med hensyn til den store forhandling og Laeken-erklringen bekrftede , at der ikke fandtes nogen tabuemner .
Det vil sige , at sprgsmlet om forbedring af de flles opgaver srligt p det lovgivningsmssige omrde heller ikke er det .
Kommissionen vil gerne i den forbindelse sige , at den ogs har interesse i at arbejde sammen med et effektivt Rd , og at initiativbetnkningens dobbelte budskab om at sikre kohrens i aktionerne samt et vist politisk fremmde til Rdets beslutninger er blevet hrt , hr. minister .
Jeg takker Dem .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , fru Neyts , formand for Rdet , hr. kommissr Barnier , kre kolleger , vores gruppe takker ordfreren , hr . Poos , for hans betnkning .
Vores kolleger i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender - i spidsen koordinator igo Mndez de Vigo - har fulgt dette arbejde med deres engagement .
Men denne betnkning er et alarmsignal .
Nr man i denne betnkning konstaterer - jeg bifalder denne konstatering , men jeg beklager , at det er sdan - at Rdets ( almindelige anliggender ) koordineringsfunktion er blevet udhulet , Kommissionens initiativret er blevet svkket , og endelig at samarbejdet p regeringsplan er blevet styrket i Rdet p bekostning af samarbejdet p fllesskabsplan , er denne konstatering et alarmsignal om Rdets funktionsevne .
<P>
<P>
Udenrigsministrene , som i dag udgr Rdet ( almindelige anliggender ) , kan imidlertid slet ikke opfylde denne forpligtelse lngere .
De rejser rundt i verden - hvilket jo ogs er deres opgave - er til stede f timer i Rdet , lader sig derp reprsentere , og ved afstemningerne er de alligevel ikke dr .
Derfor br Rdet tage sin egen forretningsorden , nemlig artikel 11 , stk . 4 , alvorligt og undersge , hvor mange ministre der rent faktisk er til stede til sidst ved afstemningerne .
<P>
Vi har alts brug for et nyt Rd ( almindelige anliggender ) .
Lad os kalde det et Rd af Europa-ministre , som mdes hver uge eller oftere , hvis det er ndvendigt , som mdes i Bruxelles og naturligvis i de nationale hovedstder , og som konstant er til rdighed i deres regeringer .
Vi holder ogs fast ved , at - og hr. kommissr Barnier har ogs ppeget det - vi har brug for en opdeling mellem det lovgivende Rd , som i forbindelse med lovafgrelserne - ikke i udvalgene , men ved de endelige afgrelser - mdes offentligt og diskuterer offentligt , og det udvende Rd .
<P>
Jeg hber , at vi nr frem til , at dette garanteres , og at isr et s forstende Rd af Europa-ministre - som jeg forenklet vil kalde det - ogs foretager en koordinering mellem de forskellige rd .
Dr foregr afstemningerne til dels fuldstndigt forskelligt , og Det Europiske Rd skal anmodes om at stille Rdet en opgave igen , sledes at de damer og herrer kan beskftige sig med det p ny .
Det skal ndres !
<P>
Jeg vil gerne nvne et punkt , selv om det ikke er s aktuelt for jeblikket , men som imidlertid skal vise vejen .
Det handler om at genbestte hr . Hombachs stilling .
Jeg anbefaler , at vi ikke bestter denne Hombach-stilling med en Hombach II , ikke fordi jeg har noget imod hr . Hombach , men fordi vi rent institutionelt skal g nye veje .
Jeg mener , at vi br placere disse opgaver hos Kommissionen , sledes at Kommissionen , som rder over budgetmidlerne , ogs har ansvaret for disse sprgsml , ...
<P>
( Bifald )
<P>
... sledes at vi endelig kan n frem til , at den hjtstende reprsentants opgaver en dag overfres til Kommissionens kompetenceomrde , hvor en nstformand vil udve denne funktion .
<P>
( Bifald )
<P>
Tillad mig at komme med en afsluttende bemrkning , og den er ikke rettet mod den hjt skattede kollega , hr .
Poos . Jeg hber , at de nuvrende medlemmer af Rdet har kraft og indsigt nok til at trffe rigtige beslutninger , s lnge de hrer til Rdet , og ikke frst , nr de er blevet respektable medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg har bedt om ordet i denne forhandling for p egne og min gruppes vegne at takke hr . Poos for hans glimrende betnkning .
Det er i sandhed et arbejde , som er udfrt med kendskab til sagen , ikke bare fordi han er veteran i Rdet , men fordi jeg som et af de f vidner kan sige , at for 10 r siden , da vi forberedte Maastricht-traktaten , havde hr . Poos , der p det tidspunkt var medlem af Rdet i hr .
Santers regering , ligesom sidstnvnte den indstilling til benhed , samarbejde og solidaritet med Parlamentet , som han nu foreslr i sin betnkning .
Resultatet var Maastricht-traktaten , der gav os den flles beslutningsprocedure . Jeg mener , at vi kan glde os over hans sammenhngende og serise politiske lbebane .
<P>
Hvad angr den flles beslutningsprocedure , foreslr vi ikke kun en reform af Rdet som sdan , for vi er interesseret part i sagen .
Den flles beslutningsprocedure har givet os mulighed for at udvikle en flles kultur , hvor Rdet for frste gang har imdekommet Parlamentet .
Det skal der bygges videre p .
Der er et meget vigtigt forslag i Poos-betnkningen , og det er , at Rdet p lovgivende mder skal optrde offentligt .
Hvis det ndvendige antal ministre ikke er til stede , kan de anvende den samme regel som Parlamentet , nemlig at afstemningerne sker ved navneoprb , og hvis medlemmerne ikke er til stede , fr de ingen diter .
Det er alts foranstaltninger , som kan ivrksttes nu , og som ikke behver at vente til reformen .
Med det udgangspunkt mener jeg , at fru Neyts-Uyttebroeck , som er get den modsatte vej , for hun er get fra Parlamentet til Rdet , kan bringe et frisk pust ind i Rdets arbejde .
Jeg hber , at hun kan samarbejde med os .
<P>
Jeg har en sidste bemrkning , hr. formand , mine damer og herrer . Vi str p trskelen til konventet , vi har kmpet for det i Parlamentet , og vi mener , at vi ogs skal samarbejde om reformen af vores institutioner , som overlapper hinanden p en sdan mde , at man ikke kan reformere en , uden at tage de andre i betragtning .
<P>
Nr alt kommer til alt , mener jeg , at vi skal foreg med et godt eksempel .
Vi afventer rdsmdet den 30 . , hvor vi nsker , at Rdet indtager en flles holdning til det belgiske forslag om beskatning , s vi n gang for alle kan blive statutten for Europa-Parlamentets medlemmer kvit .
Vi mener ogs , at pakken med foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme er en glimrende lejlighed til at demonstrere over for vores medborgere , at vi er forenede , og til sidst tillader formanden for Rdet nok , at jeg siger , at vi ogs gerne vil have , at de med henblik p Laeken , mellem hvidbogen om styreformer og betnkningen af Mandelkern , som cirkulerer i Rdet , stiller os et fornuftigt forslag , der ikke tager udgangspunkt i en begrnsning af Parlamentets lovgivningsmssige befjelser .
Det ville ogs fremme reformen .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , prcist som vi i Parlamentet ndrer vores arbejdsformer , og Kommissionen ndrer sine gennem sin hvidbog , skal vi forst , at ogs Rdet ndrer sine arbejdsformer bde i lyset af udvidelsen , og fordi de aktuelle arbejdsformer ikke fungerer optimalt i dag , hvilket s mange har ppeget .
Hr . Poos har en lang og omfattende erfaring med Rdets funktion .
Jeg hber , at Rdet tager hans synspunkter til efterretning .
Jeg gr ud fra , at dette sprgsml kommer op p konventet , og at der , som hr . Verhofstadt sagde i formiddags , ikke vil vre tabuomrder .
<P>
Prcis hvordan Rdets arbejde skal udformes , har De Liberale selvflgelig ikke noget bud p , da det ikke er vores opgave at regulere det .
Visse sprgsml mener vi dog at kunne engagere os i .
benheden er et sdant sprgsml .
For os er benheden i EU ' s arbejde vigtigt , hvad angr alle institutioner .
Det er en ngle til at genvinde borgernes tillid til det europiske projekt .
I dag sidder Rdet bag lukkede dre og laver love for millioner og atter millioner af europere .
Det er ikke acceptabelt .
Alle taler om det og kritiserer det .
Der indfres ganske sm reformer , men det er ikke nok .
Lovgivningen skal ud i offentligheden .
Der skal oprettes en srlig afdeling i Rdet , hvor ministrene mdes i fuld benhed og offentlighed for at lovgive .
Der skal desuden vre ordentlige protokoller bagefter .
Medlemmerne i et sdant lovgivende rd skal selvflgelig vre politikere og ikke tjenestemnd , og de skal have et klart mandat fra deres respektive regeringer .
<P>
En anden sag , der bekymrer os en smule , og som hr . Poos ogs kom ind p , er alle disse " minitopmder " , der blses op og fr vldig stor betydning .
Der trffes ogs en del beslutninger med lidt tvivlsom status p disse mder .
Vi hber , at de nedtones og i stedet ndres til arbejdsmder .
<P>
Der findes i Rdet - ikke s meget i det aktuelle formandsland , men i mange andre , ikke mindst i Sverige - en stigende tendens til mellemstatslighed og et nske om at styrke Rdet p bekostning af Parlamentet og Kommissionen .
Vi ser med stor uro p denne udvikling , da get mellemstatslighed og flere beslutninger i lukkede rum nppe frer til et mere demokratisk EU .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , p et mde i lrdags fik jeg lejlighed til at lytte til en vigtig ministers nye medarbejder , som med en nybegynders uskyldighed beskrev sine frste erfaringer i Ministerrdet og kaldte det for en slags Cirkus Barnum , hvor alle taler , men kun f lytter og forsger at n frem til enighed .
<P>
Vi er enige med ordfreren , og vi er enige i de fleste af hans forslag . Derfor vil jeg gerne benytte min taletid til at sende to budskaber fra min gruppe , og de er navnlig rettet mod Rdet .
Det frste budskab er , at selv om Rdet skulle vedtage alle Parlamentets forslag i morgen tidlig , ville man ikke lse den grundlggende demokratiske skvhed eller komme vk fra det mellemstatslige sidespor .
Det er kun ved at styrke Kommissionen og Parlamentet og ved at fjerne vetoretten i Rdet , at vi virkelig forbedrer EU ' s demokrati og effektivitet .
<P>
Det andet budskab er en opfordring til at tnke over det , som kommissr Barnier sagde . P trods af de positive elementer og det belgiske formandskabs indsats kan der nemlig p nuvrende tidspunkt ikke foretages en reform af Rdet uden en indgende debat blandt dets medlemmer om Rdets tilrettelggelse .
Jeg er sikker p , at det ikke er alle EU ' s medlemsstater , der har samme id om , hvordan Rdets fremtid skal se ud , og derfor vil jeg gerne rette en kraftig opfordring til formandskabet om at indlede denne debat om fremtiden og srge for , at der tages nogle konkrete initiativer , s vi hurtigt kan g i den retning , hr . Poos har beskrevet , mens vi venter p en mere overordnet reform .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Hr. formand , hr . Poos ' og Kommissionens store stykke arbejde kan udtrykkes med flgende metafor : en rn , der gerne ville - men som ikke kan - flyve mod de nye europiske ambitioners fremtidige hjder .
Under alle omstndigheder m vi dog betragte det som en positiv betnkning , der lgger grunden til EU ' s kommende struktur . For at kunne imdeg de ndvendige udfordringer er EU ndt til at blive en selvstndig og uafhngig enhed , der takket vre sine kulturelle og sociale traditioner kan vre en fornuftig lsning p det ensidige overherredmme , der skaber forvirring , hvilket vi har set i de sidste par dage .
<P>
Det er ndvendigt at give EU en ny rolle , og i den vanskelige situation med oplsninger og nye sammenstninger af alliancer p verdensplan lader EU til at vre lammet .
EU stiller op p den internationale scene med usandsynlige tremandsregeringer , nr der i stedet er behov for p en strkt selvstndig mde at st sammen om at fremfre og sttte en linje med fred og social retfrdighed , s vi kommer det ubehagelige terrorismeproblem til livs .
De reformer , der foresls i hr . Poos ' betnkning , er ndvendige og mulige , og vi sttter dem .
Der er kun tale om nogle sm skridt , men de er vigtige , hvis Rdet og Parlamentet lgger tilstrkkelig vgt p dem .
Reformerne er ogs vigtige for , at vi kan fjerne det demokratiske underskud ved at give Rdet en ny institutionel rolle og et nyt forhold til Parlamentet .
<P>
Det er kun muligt at gre den grundlggende udenrigs- og forsvarspolitiske indsats og dens kompetente ansvarlige effektiv , hvis alle landenes reprsentanter har et flles og ikke et opdelt ansvar .
Det skal Rdet forst .
Der er ikke tale om emsige forslag , men om en demokratisk ndvendighed , som hele EU fr gavn af , da det kommer til at fungere p en systematisk og gennemskuelig mde .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg tror , Parlamentet og Kommissionen er meget heldige , at de har en mand af hr . Poos ' kaliber til at give os denne fremragende betnkning , som lnge har vret pkrvet .
Jeg bifalder hr . Poos ' betnkning , og jeg hber meget , at det belgiske formandskab , nr betnkningen modtager overvldende sttte fra Parlamentet , som jeg tror , den vil , viderebringer betnkningens betydning til Ministerrdet .
<P>
Vi hber ogs , at det belgiske formandskab vil vise vejen frem og f medlemmerne af Rdet ( almindelige anliggender ) til at tnke over , hvad deres rolle og funktion skal og br vre .
Desvrre har Rdet ( almindelige anliggender ) holdt sig meget i baggrunden med hensyn til effektivitet .
Rdet er blevet hmmet med udvidelsen af de srlige fagrd og af Det Europiske Rd , hvilket er meget beklageligt .
Rdet ( almindelige anliggender ) skal , som hr . Poos nvner , forblive et magtfuldt politisk organ og m ikke omdannes til et super-COREPER .
Hvis det sker , vil ingen have et overblik over , hvad der foregr , hvor vi er p vej hen , og hvordan vi skal forberede os p fremtiden .
<P>
Rdets arbejde skal vre mere sammenhngende , og forvaltningen af Rdet krver strre koordinering .
Jeg fler , at Rdet skal begrnse sig til at definere EU ' s generelle politiske retningslinjer og ikke blande sig i detaljerede sprgsml .
Det tjener i hj grad en forbedret beslutningstagning i EU at have et bent og effektivt Rd , som udver sine traktatmssige forpligtelser .
Ligeledes skal de ministre , som deltager i Rdets ( almindelige anliggender ) mder , vre udstyret med de befjelser , som er ndvendige for at udfre deres opgaver .
<P>
Vi er alle bekendt med ministre , som mder op til mderne i Rdet ( almindelige anliggender ) for frst at sge at komme i mediernes sgelys med et par smarte og korte bemrkninger for dernst at forsvinde igen .
Jeg kan se , den belgiske formand ryster hovedet i vantro .
Jeg ved det , fru formand , jeg var der selv !
Jeg s det med egne jne mere end n gang , og situationen har ikke ndret sig siden da .
Den er tvrtimod blevet meget vrre , og det er noget , der skal siges .
Rdet ( almindelige anliggender ) skal gre sit arbejde .
Vi opfordrer det nuvrende formandskab til at gre sit arbejde , og det samme glder Kommissionen .
<P>
Vi respekterer og skal vise respekt for de tre institutioner og deres rolle .
Parlamentet kan ikke tillade sig at lne sig tilbage og forblive tavs , hvis vi oplever , at institutionerne , det vre sig Parlamentet eller Kommissionen og sgar Rdet , kres ud p et sidespor af en lille gruppe medlemsstater af politiske grunde , som disse mtte have p et givet tidspunkt .
<SPEAKER ID=85 NAME="Bonde">
Hr. formand , hvem kender ministrene Van Dale , Conde de Saro og Skytte Christoffersen ?
De tre herrer vil i de kommende 14 mneder forest vedtagelsen af de fleste love i EU .
De faste reprsentanter for formandslandene Belgien , Spanien og Danmark er dygtige diplomater , de lever i mrke .
De mdes hver uge i Bruxelles og forhandler hovedparten af vores love .
70 % frdiggres af deres underordnede og hjlpere .
15 % klarer de selv .
Andre 15 % lgges p ministrenes bord , hvor de s instruerer eller erstatter ministeren under den formelle vedtagelse .
Mderne foregr bag hermetisk lukkede dre , s ingen kan se , hvor fjernt vi befinder os fra det folkestyre , vi er flles om at hylde i de 15 lande .
Det sker , at en sag diskuteres i offentligheden og giver genlyd i det nationale parlament , ja , at den mske ligefrem medfrer en instruks eller et forhandlingsmandat til ministeren , men det er undtagelsen .
Hovedreglen er , at vi som vlgere og folkevalgte har mistet hovedparten af vores demokrati , og at det forvaltes af 15 faste reprsentanter og deres embedsmandskolleger .
Lsningen p dette demokratiske underskud eller underslb - for vi ved jo , hvem der er lbet med magten - er ligetil . Ls vores forfatninger og giv den lovgivende magt tilbage til de folkevalgte !
Lad os genskabe kernen i demokratiet , som er , at vlgerne kan g til valg , f nye flertal og derefter vedtage nye love .
Den kerne eksisterer ikke i dagens EU .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , fru minister , hr. kommissr , kre kolleger , man kan godt sige , at tilfldet gr det godt .
Dagen efter en af de vrste forestillinger , som EU og isr Ministerrdet nogensinde har vist de europiske borgere , kommer denne fremragende betnkning fra vores kollega , den tidligere formand for Ministerrdet , hr . Poos , som ikke blot viser os vejen , men den snorlige vej , der burde vre opslet p alle kirker eller offentlige bygninger i Unionen , som det skete i gamle dage med Wittemberg-afhandlingerne .
Vi har oplevet et Europisk Rd , i hvilket opsplitningen af institutionerne , opsplitningen af Rdet og dets hensmuldring i de mest forskelligartede sm intime grupper , projekter og sammenstninger er blevet benbar p trods af det belgiske formandskabs anstrengelser , for det er selvflgelig ikke formandskabets skyld , og lige pludselig taler vi om de store principper og fortller med sindsro og vrdighed , hvordan Europa burde fungere , og hvordan det ikke fungerer , fordi vi ikke har gennemfrt de forstandige henstillinger og betragtninger fra vores ordfrer , som endda er p toppen rent erfaringsmssigt , og som har oplevet Ministerrdet og kort sagt Det Europiske Rd indefra .
S jeg mener , at afstemningen om denne betnkning er et stort jeblik for Parlamentet .
Desvrre flger Europa slet ikke disse retningslinjer i praksis , hvilket er en af de grundlggende rsager til Unionens utilstrkkelige resultater , image og gennemslagskraft .
S hvis denne betnkning kan vre et element , som det belgiske formandskab i forberedelserne til Laeken-topmdet og Laeken-erklringen kan stte meget hjt ved at sige " Kre kolleger , her er vejen , her er den flles metode , og her ser De , hvordan tingene burde fungere , sledes at vi i det mindste kan forsge at bringe tingene i orden her i huset " , ville det vre hele formlet med den tekst , som jeg hber bliver vedtaget enstemmigt i morgen i Parlamentet .
Under alle omstndigheder sttter de radikale parlamentsmedlemmer betnkningen fuldt ud .
Vi mener , at det er vejen , at det er mden at gre tingene p , og at vi skal se Europa bygge sig selv op i stedet for at delgge sig selv , som Rdet desvrre alt for ofte giver indtryk af at lade ske , og ikke s meget Rdet i sig selv , men dets medlemmer og aktrer , som i Gent ligesom i Nice virkelig har vist , at hvad angr opsplitning af institutionerne , s er de i hj grad i stand til dette og gr sig enorme anstrengelser for at n deres resultat .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne takke hr . Poos og ppege , at alle EU ' s institutioner bliver ndt til at ndre kurs og finde frem til nogle bedre arbejdsmder set i lyset af de udfordringer , de str over for , og set i lyset af EU ' s udvidelse og alene ndringerne som flge af antallet af medlemsstater .
<P>
Kommissionen har i nogen tid beskftiget sig med at fremme en sdan intern reformproces .
Europa-Parlamentet er ved at skabe forudstningerne herfor gennem Corbett-betnkningen , der er under udarbejdelse , s vidt vi kan tilvejebringe dette , uden at det krver traktatndringer .
Jeg mener , at de to institutioner og ogs Rdet , der alene som flge af det nye antal medlemmer fr de strste problemer , br gre dette .
For nr jeg tnker p , at vi fremover med 27 medlemmer ved Det Europiske Rds mder fr taletid for delegationerne p halvanden time , og at selv middagen - som naturligvis absolut skal indtages - p grund af de erklringer , som alle delegationer skal afgive , bliver vanskelig at gennemfre , s ved man , at man ikke kan tale om gte arbejdsdygtighed .
<P>
Det har intet at gre med et rdsformandskabs prstationsevne , men derimod udelukkende med strukturerne .
Derfor er det yderst vigtigt , at man rent faktisk tager fat p mange af de forslag , hr . Poos har stillet i denne forbindelse , og som man kan gennemfre alene med en ndring af forretningsordenen , alts uden en traktatndring .
Jeg mener , at der er to grunde til , at vi skal gre dette , nemlig at vi skal hjne effektiviteten og ge gennemskueligheden .
<P>
Effektiviteten kan kun hjnes ved , at man ikke samler alle Rdets ( almindelige anliggender ) opgaver p t mde .
Som det frste punkt mdes man , frer s lidt udenrigspolitik , 27 parter mdes dernst med Kasakhstans prsident for derefter som det nste punkt at overg til lovgivning , og det alt sammen med flydende overgange , hvor halvdelen af deltagerne hele tiden deltager i en pressekonference .
<P>
Fru rdsformand , jeg overdriver mske lidt , men jeg er bange for , at det er virkeligheden et langt stykke ad vejen .
Derfor er det faktisk ndvendigt at indfre et udvende Rd , der isr koncentrerer sig om udenrigspolitik .
Vi br virkelig vre i stand til at formulere en sammenhngende udenrigspolitik i Rdet , s lnge dette er et samarbejde mellem de nationale regeringer , og vi m understrege , at vi set i lyset af gennemskuelighedsprincippet skal have et lovgivningsrd , der er offentligt i den endelige afstemning og i regeringernes erklring om , hvorfor og af hvilke grunde de stemmer .
<P>
Vi opnr kun borgernes accept af Europa , hvis de ved , hvem der har truffet hvilken beslutning af hvilken grund .
Det er afgrende for at vinde borgernes accept , og kun sdan kan vi i proceduren med flles beslutningstagning sikre interaktionen mellem Parlamentet og Rdet i en offentlig proces og p den mde give borgerne og medierne mulighed for at foretage en fair vurdering og udpege de skyldige eller formodet skyldige for forkerte beslutninger .
<P>
Jeg mener , det er tvingende ndvendigt , at der med en sdan parlamentarisering af arbejdet ogs sker en politisering .
Vi udarbejder lovgivning , som tjenestemnd i vid udstrkning regulerer og er med til at trffe beslutninger om .
Efter min mening er det svrt at forene med vores demokratiske forstelse , og derfor vil jeg gerne anmode Dem om , fru rdsformand , at tage et initiativ p dette omrde i Laeken , fordi vi kan opn meget uden en ndring af traktaten og ogs br forberede os p EU ' s udvidelse p denne mde .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="PT" NAME="Santos">
Hr. formand , Poos-betnkningen er p n gang modig , forsigtig og realistisk .
Modig , fordi den foreslr en rkke ndringsforslag til forbedring af Rdets forretningsgang , forsigtig , fordi dens ndringsforslag ikke forudstter ndringer i traktaterne , og realistisk , fordi den erkender , at det ogs bliver ndvendigt med en politisk forbedring - og ganske vsentlig - af ogs Kommissionens og Europa-Parlamentets arbejdsgang .
<P>
Betnkningens forslag tager ogs hensyn til den opfattelse , at forbedringer i Unionens institutionelle virksomhed fordrer betydelige justeringer af den gldende magtbalance , der , idet de ikke m stte organernes funktionsevne over styr , skal sikre alle medlemsstater fuld deltagelse .
Dette er i vrigt efter min mening det vsentligste problem .
EU ' s store ml p de konomiske , sociale , sikkerhedsmssige og udenrigspolitiske omrder kan kun ns p kort sigt , hvis EU som helhed , gennem de respektive offentligheder , og de 15 medlemsstater , gennem deres reprsentanter i de forskellige organer , prioriterer styrkelse af den politiske samhrighed p grundlag af en principielt ligevrdig deltagelse som en helt uomgngelig opgave .
<P>
Passivitet , uafklarethed , splittelse og strid mellem landene , der lammer evnen til forandring , bidrager til at opretholde den nuvrende tilstand og giver dem ret , der ser EU som blot en gruppe krmmere , der er optaget af at fordele , og ikke altid p en rimelig og retfrdig mde , de begrnsede finansielle ressourcer , som de har til rdighed .
At styrke institutionerne , at forbedre deres arbejdsgang og effektivitet samt at udarbejde og udvikle Fllesskabets politik p de sikkerhedsmssige og udenrigspolitiske omrder er absolut uomgngeligt , men alle 15 medlemsstater skal deltage , uden udelukkelser .
Her fortjener denne betnkning vores sttte og beundring .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , mine damer og herrer , den betnkning , der diskuteres i dag , er vores kollega hr . Poos ' intelligente og prisvrdige forsg p at reformere Rdet uden at ndre traktaterne .
Jeg lyknsker ordfreren med indsatsen , selv om jeg ikke deler hans optimisme .
Jeg tror heller ikke , at denne minireform kan lse Rdets problemer , ligesom jeg desvrre ikke ser nogen politisk vilje til at ivrkstte den .
Lad os hbe , at jeg tager fejl , og at hr . Poos fr ret .
<P>
Rdets ( almindelige anliggender ) guldalder er forbi , hr. formand , og jeg mener , at det er urealistisk at tro , at Det Europiske Rd er rede til at give Rdet ( almindelige anliggender ) de befjelser tilbage , som det er blevet frataget .
De europiske politikker er endnu ikke udenrigspolitikker , men medlemsstaternes interne politikker , og det duer ikke at forbeholde udenrigsministrene retten til at trffe de vigtige beslutninger .
De har allerede nok at gre med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Den institutionelle trekant er stadig helt ndvendig , for at Unionen kan fungere godt , p betingelse af at de enkelte elementer lbende tilpasser sig de nye behov .
Hvad angr Rdet , str vi over for et sammensurium , hvis funktionsforstyrrelser kun kan afhjlpes ved for det frste at anerkende Det Europiske Rds afgrende rolle , for det andet ved at overdrage Rdet ( almindelige anliggender ) opgaven med at forberede Det Europiske Rds beslutninger godt , s de ikke overlades til de nationale bureaukratier , og for det tredje ved at organisere de specialiserede Rd effektivt i et overskueligt system .
<P>
Effektiviteten opns kun , hvis det forldede system med halvrligt skiftende formandskaber erstattes af et lngerevarende formandskab .
En effektiv politisk aktion kan ikke ndre prioriteringer hvert halve r .
Min gruppe rejste dette sprgsml under debatten i Udvalget om Udenrigsanliggender , men p grund af sigtet med betnkningen insisterede vi ikke p dette punkt .
Poos-betnkningen har den kvalitet , at Rdet foresls nogle meget sm reformer , som kan stte skub i den mere og mere ndvendige reform af det .
<P>
Det ville glde mig , hvis det ml i det mindste ns .
Det ville vre til fordel for os alle , ogs for os , der mener , at reformerne af Rdet kun kan ske p konventet , fordi de skal vre meget mere gennemgribende .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Man finder ikke en eneste meddelelse fra Parlamentet , uden at den giver udtryk for vores tro p demokrati , benhed og effektivitet .
Sdan skal det ogs vre , men det er slet ikke tilstrkkeligt , for disse generelle principper fr kun indhold og bliver til virkelighed , nr de spredes til hele EU ' s organisatoriske struktur .
Netop derfor m vi hilse hr . Jacques Poos ' afstemningsforslag velkomment .
Det er en af de vigtigste tekster , der har vret behandlet i Europa-Parlamentet .
Ordfreren viser , at svel inden for demokrati som inden for effektivitet kan man opn meget uden revision af traktaterne , hvis blot de overholdes mere prcist .
<P>
P foranledning af betnkningen vil jeg gerne ppege flgende sm punkter : For det frste er Rdets organisation nu s kompliceret med sine 27 organisatoriske underafdelinger , at det fungerer ustruktureret i sit arbejde .
Det kan sjldent se skoven for bare trer .
Rdet ( almindelige anliggender ) br afholde flere mder , hvor ministrene er til stede ikke kun i Bruxelles , men om muligt ogs ved dets vrige mder .
For at Rdet kan komme til at fungere effektivt , er det ogs en forudstning , at de nationale administrationer og regeringer er tilpasset den europiske institutionsmentalitet og planlgning .
Med hensyn til forholdet mellem Rdet og Europa-Parlamentet er det rigtigt , at Rdet oftere br vre til stede , men p den anden side forudstter det ikke ndvendigvis nogen revision af traktaterne , at rdsformanden personligt mder op i Parlamentet , og at vi fr benhed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne bemrke , at opbygningen af Europa har krvet strre og strre mngder arbejde og mange forskellige bestrbelser .
Medlemmerne af Rdet br for at kunne fungere mere effektivt foretage en fornuftig opdeling mellem deres nationale og europiske opgaver .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , rede medlemmer , jeg vil ogs gerne lyknske vores kollega , Jacques Poos , for det glimrende arbejde , han har fremlagt , og takke ham for den yderst demokratiske mde , hvorp han har behandlet de vrige medlemmer i Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders forslag og bemrkninger , der skulle forbedre hans betnkning .
<P>
Jeg vil gerne standse op ved tre punkter i betnkningen , som jeg anser for meget vigtige .
Det frste er punkt 9 , der omhandler Rdets to aktiviteter , nemlig den lovgivende og den udvende . Jeg synes , at hr .
Poos ' iagttagelse er helt rigtig , nr han ppeger , at der skal ske en sondring mellem dets lovgivende befjelser , det skal alts vre tydeligt , hvornr Rdet udfrer lovgivning , og hvornr det udfrer sine udvende befjelser .
Det er et meget vigtigt punkt , og jeg mener , at man skal tage hensyn til det .
<P>
Det andet punkt angr samarbejdet mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
Det ville vre uretfrdigt over for Rdet at sige , at der ikke er sket nogen fremskridt , men det betyder ikke , at der ikke kan ske flere .
Jeg vil gerne stoppe op ved to punkter i hr . Poos ' forslag , som jeg anser for meget vigtige .
Det frste er punkt 18 , der omhandler den rolle og det forhold , som den hjtstende reprsentant for FUSP skal have til Parlamentet .
Og jeg vil gerne bede Rdet om at kalde hr . Solana til orden .
Den hjtstende reprsentant m lre , at forholdet til Parlamentet ligger inden for visse rammer og er kendetegnet ved visse regler , og at det er i hans egen interesse at forst det .
Det andet punkt er punkt 19 .
Jeg glder mig over , at det belgiske formandskab viste et godt eksempel i dag til formiddag , da rdsformanden personligt orienterede Europa-Parlamentet , s jeg vil gerne lyknske hr . Verhofstadt med hans opfrsel i formiddag .
<P>
Det tredje punkt , jeg finder srdeles vigtigt , er det meget store sprgsml om benhed .
Det angr alle EU ' s institutionelle organer .
Det er blevet stillet af medlemmer ssom fru Malmstrm , der har gjort et glimrende stykke arbejde inden for benhedssprgsmlet , og naturligvis fru Maij-Weggen , men jeg vil gerne fortlle Rdet , at de europiske borgere ikke kun er interesserede i , hvad Rdet har besluttet , men i hjere grad , hvorfor det har besluttet de ting , det har .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , Rdet fungerer drligt , og det er ogs drligt for alle de andre institutioner i Unionen .
Det er drligt for Parlamentet og drligt for Kommissionen .
Den manglende gennemskuelighed og effektivitet , der allerede er blevet nvnt her flere gange , gr ogs ud over vores arbejde og stiller os i et drligt lys set fra borgernes side .
Derfor er en reform af Rdet tvingende ndvendig . Det kan ikke understreges nok .
Jacques Poos har stillet nogle nyttige og vrdifulde forslag , s vidt det nu har vret muligt , uden at det krver en ny traktat .
<P>
Jeg mener ogs , at borgerne har krav p at vide i forbindelse med love og bestemmelser , de mder i hverdagen , hvem der har stemt , og hvordan der blev stemt .
Denne offentlighed hos det lovgivende Rd er tvingende ndvendig .
Jeg mener ikke , at problemet ligger i antallet af fagrd .
Problemet er den manglende koordinering i Rdet og i medlemsstaternes regeringer .
Her skal der ske ndringer .
Iden om at sende en permanent minister til Bruxelles med ansvar for koordineringen af regeringspolitikken er efter min mening en id , der skal flges op p .
<P>
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender satte i mandags yderligere punkter p dagsordenen , f.eks. sprgsmlet om rdsformandskabet , nr vi bliver 25 eller flere stater , og definitionen af Det Europiske Rd .
Hvad er det ?
Et organ , en overordnet forsamling , eller er det en del af Rdet ?
Denne reform er ndvendig , fru rdsformand , og jeg hber , at De kan gre noget allerede inden Laeken-mdet , og at Rdet med tanke p den kommende unionstraktat kommer p dagsordenen i Laeken endnu en gang .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Poos for betnkningen om den ndvendige reform af Rdet .
I forbindelse med paven siger man af og til , at man ikke skal vre gift for at kunne tale om gteskabet .
Om hr . Poos kan man sige , at han berettiget kan tale om Rdet , fordi han lnge var en del heraf .
<P>
Hvor drligt Rdet fungerer i afgrende situationer , blev klart p topmdet i Gent , hvor tre premierministre p forhnd traf aftaler uden om Rdet , hvor rdsformanden fremsatte vigtige udtalelser om evalueringen af angrebene p Afghanistan , som senere ikke fik sttte af Rdet , hvor flere premierministre udtalte sig forskelligt efter topmdet , hvor der blev truffet beslutninger om et betalingssprgsml vedrrende banker i forbindelse med euroen , men hvor der ikke blev truffet beslutninger om meget vigtige antiterrorforanstaltninger , som blev foreslet af Kommissionen og Parlamentet . Senere opstod der et pinligt sknderi mellem rdsformanden og kommissionsformanden .
<P>
Det er det billede , som offentligheden har af Rdet , og det dominerer hele beslutningstagningen og imagedannelsen i EU .
Hvordan kan Rdet reformeres sledes , at EU fungerer bedre , og borgernes billede af EU forbedres ?
Hvordan kan Rdet reformeres sledes , at hele Unionens institutionelle struktur bliver mere demokratisk og ben ?
Efter min mening er en rkke faktorer i den forbindelse meget vigtige .
<P>
For det frste skal Rdet begrnse sig til sit oprindelige forml , nemlig at gengive holdningerne hos regeringerne i medlemsstaterne , hvilket kontrolleres af de nationale parlamenter og Parlamentet .
Rdet skal for det andet koordinere sit arbejde bedre , s Rdet ( almindelige anliggender ) og fagrdene taler med n stemme .
Antallet af fagrd skal efter min mening begrnses endnu mere .
For det tredje skal Rdet ( almindelige anliggender ) fungere meget strkere p grundlag af nationale regeringsmedlemmer for EU-anliggenders strke stilling , helst som ministre .
Belgien har i den forbindelse vret et godt eksempel .
For det fjerde , nr det vedrrer lovgivning og budget , skal alle rdsmder vre offentlige , hvilket betyder , at bde forhandling og beslutningstagning skal finde sted i al offentlighed med offentlig rapportering .
For det femte skal det ved lovgivning og budgettet kun vre ministre , som har stemmeret , hvilket betyder , at det ikke er muligt , at de lader sig erstatte af f.eks. en permanent reprsentant eller embedsmnd .
Efter min mening skal Rdet helt og i overensstemmelse med sin reelle opgave fungere som et forbundsrd efter tysk eksempel , s borgerne er helt klar over , hvilken rolle Rdet har i Unionens demokratiske proces .
<P>
Jeg hber , at Poos-betnkningen kommer til at spille en vigtig rolle p den kommende regeringskonference , og isr at Rdet tager Parlamentets kritik og til tider lyknskninger til sig .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , borgerne har ret til at vide , hvordan deres regeringsreprsentanter har handlet og stemt i Rdet .
Det er meget uacceptabelt , at der i et demokrati lovgives bag lste og lukkede dre for 380 millioner menneskers regning - og det uden benhed !
<P>
Det vigtigste emne i Europa-Parlamentets betnkning om en reform af Rdet findes derfor i punkt 26 om behovet for benhed . I dette punkt krver Europa-Parlamentet , at bde forhandlingerne og afstemningerne skal vre offentlige , nr Rdet optrder som lovgiver , og her str der ogs , at offentlige forhandlinger i henhold til artikel 8 i Rdets forretningsorden afholdes ved starten og afslutningen p alle lovgivningsmssige procedurer , og at artikel 9 , stk .
1 , i Rdets forretningsorden tages i anvendelse . Der tales ogs om at offentliggre afstemningsresultater og stemmeforklaringer vedrrende lovtekster .
<P>
Denne fremtidige benhed kommer til at betyde en demokratisering af EU .
Det skaber et strre vlgerpres og get national parlamentarisk kontrol med Rdet .
Det er p tide !
Til den tid vil det give et strre krav om , at EU ' s opgaver koncentreres , samt et behov for at afgrnse Unionens beslutningsbefjelser .
Den betnkning , som vi vedtager i dag , fr med andre ord langsigtede konsekvenser .
Jeg tror , hr. formand , at vi dermed kommer betydeligt nrmere den mlstning , som Kommissionens forrige formand Jacques Santer formulerede i 1995 : udret frre ting , men gr det bedre .
<SPEAKER ID=95 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , de herrer kommissrer , mine damer og herrer , p det lykkelige tidspunkt , da jeg var medlem af Europa-Parlamentet , var jeg ogs ret kritisk over for Rdet .
Jeg tror imidlertid ikke , at jeg nogensinde har udtrykt mig i sdanne vendinger over for Rdet , som nogle af de tilstedevrende har fundet det for godt at gre .
<P>
Og herefter vil jeg alligevel sige til Dem , at der er noget , jeg stadig ikke forstr efter at have vret medlem af den fderale belgiske regering i et r , at have deltaget i Rdet ( almindelige anliggender ) og de seneste mneder at have vret formand for Rdet ( landbrug ) , deltaget i det uformelle Rd ( handel med tredjelande ) og i et godt stykke tid deltaget i Rdet ( det indre marked ) .
<P>
Alt dette for at fortlle , at jeg alligevel p et r har samlet en vis mngde erfaring med , hvordan rdene og rdene i forskellige sammenstninger fungerer .
<P>
Jeg vil gerne fortlle Dem , blot til information , at det er meget sjldent , at der ikke p mdet er flertal , for ikke at sige nsten total enighed blandt ministre og statssekretrer , og det glder for alle de sammenstninger , som jeg lige har nvnt .
<P>
S jeg fortller Dem det til information , sledes at De er klar over det .
Ligesom jeg ogs fortller Dem , at det billede , som nogle af Dem har fundet det for godt at ridse op , nemlig billedet af et rd , hvor ministrene er der , nr kameraerne er der , og at de alle forlader mdet , nr kameraerne forsvinder , heller ikke er i overensstemmelse med virkeligheden .
<P>
Jeg gentager , at det blot er til information . Det fr mig lidt til at tnke p den kritik , som nogle har fremfrt over for Europa-Parlamentet , og som jeg altid har tilbagevist , og den bestr i at kritisere de europiske parlamentsmedlemmers store fravr , at sige : " Men hvor er de ?
" , nr de f.eks. overvrer et mde som dette .
<P>
Endelig bliver jeg ogs ndt til at fortlle Dem , at der ikke er tale om diter for de ministre , der deltager i Rdet .
<P>
Alt dette var blot til Deres information , kre kolleger .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Neyts-Uyttebroeck .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=6>
Fremskridt i forberedelsen til den fjerde WTO-ministerkonference
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om fremskridt i forberedelsen til den fjerde WTO-ministerkonference .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. kommissr , hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , om to uger finder den fjerde WTO-ministerkonference sted i Doha i Qatar .
EU gr en stor indsats for , at der ved den lejlighed kan sttes en ny handelsrunde i gang p grundlag af en bred og afbalanceret dagsorden .
<P>
Konklusionerne af Rdets ( almindelige anliggender ) mde den 26. oktober 1999 er fortsat referencepunktet .
Rdets ( almindelige anliggender ) mde den 8. oktober i r understregede betydningen af en ny handelsrunde .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) vil p mandag i nste uge p ny behandle den aktuelle situation .
Det er meget vigtigt , at der sendes en strk Union af sted til Doha med forenede krfter .
<P>
De ved naturligvis , at det isr er Kommissionen , som p vegne af EU forhandler i handelsanliggender , og det er ogs tilfldet her , samt at kommissr Pascale Lamy , som holder sit indlg efter mig , spiller en absolut vigtig og meget respekteret rolle .
<P>
Til orientering vil jeg gerne informere Dem om , at forberedelsen til den fjerde WTO-ministerkonference ligeledes er blevet drftet p flere rdsmder ( sociale anliggender ) , ( landbrug ) og , hvis jeg ikke tager fejl , ( milj ) for at koordinere holdningerne eller i hvert fald for at vre underrettet om de forskellige problemomrder .
<P>
En ny runde med omfattende forhandlinger skal muliggre nye fremskridt med hensyn til en videre frigivelse og regulering af verdenshandlen , og det er af forskellige grunde meget vigtigt .
<P>
For det frste finder konferencen sted p baggrund af en aftagende verdenskonomi . Situationen er blevet vrre efter de dramatiske begivenheder den 11. september , som pvirker den konomiske vkst negativt i bde industrilandene og udviklingslandene .
<P>
En aftale om starten p en nye runde vil derfor vre et strkt og positivt signal for verdenskonomien .
Stats- og regeringscheferne i EU og kommissionsformanden har endvidere p det seneste uformelle rdsmde i Gent opfordret til , jeg citerer : " at gre en aktiv indsats for at igangstte WTO-forhandlingerne .
Den nuvrende konomiske usikkerhed betyder , at handelsliberalisering p grundlag af et regelbaseret multilateralt system og i tilknytning til en egentlig udviklingsdimension er mere vsentlig end nogensinde fr , bde konomisk og politisk . " - citat slut .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for udviklingslandene er det ogs ekstremt vigtigt med en ny runde handelsforhandlinger .
Den skal faktisk give mulighed for at fremme udviklingslandenes og isr de mindst udviklede landes integration i det multilaterale handelssystem , hovedsageligt gennem en bedre adgang til markedet , foranstaltninger , der letter ivrksttelsen af allerede indgede aftaler , og foranstaltninger , der skal gre den srlige , differentierede behandling af disse lande mere operationel .
Derudover sigter en ny runde mod at styrke WTO ' s regelbaserede system , p engelsk " a rule-based system " , ved at klarlgge og prcisere de eksisterende bestemmelser isr inden for handel og milj og ved at udvide WTO ' s anvendelsesomrde til nye omrder som f.eks. investering , konkurrence og handelslempelser , sledes at WTO tilpasser sig de behov , som er opstet af verdenskonomiens udvikling og modsvarer de interesser , der er et resultat af globaliseringen .
<P>
EU forsger ligeledes at fremme de multilaterale beslutningsstrukturer ved at sikre en get sammenhng og et forbedret samarbejde mellem WTO og andre internationale organisationer , isr ILO , for at bidrage til en bedre styring af globaliseringen .
<P>
( NL ) Jeg vil gerne understrege , at EU ikke kun tilstrber en videre liberalisering af verdenshandlen , men ligeledes en videre regulering heraf .
Det passer i vrigt perfekt til den offentlige mening i medlemsstaterne .
Ikke-handelssprgsml , videre fremskridt med hensyn til gennemskuelighed i WTO-mekanismen , bibeholdelse af den europiske model om statstjenester og den srlige vedtgt for disse tjenester er en del af de interesser , som EU varetager .
<P>
Sammen med udviklingslandene blev der i de forlbne tre r gjort en stor indsats omkring problematikken om implementeringen .
Det har gjort det muligt at identificere de relevante emner .
I nogle tilflde drejer det sig om anvendelse af aftalerne , en nuancering eller om en fortolkning af teksten , som skal specificeres .
<P>
I andre tilflde vedrrer det punkter , som kan omfatte en formel ndring af de eksisterende aftaler .
Alt dette bevirker en vanskelig proces .
Det er en proces , som EU deltager aktivt i , velvidende at det for mange lande er et afgrende element .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at der ud over indsatsen sammen med udviklingslandene ligeledes skal ydes en indsats vedrrende de skaldte " rige lande " , som indtil begyndelsen af dette r slet ikke var overbeviste - det ene mindre end det andet - om , at der er et reelt problem med implementeringen med hensyn til udviklingslandene .
<P>
( FR ) Hr. kommissr , hr. formand , mine damer og herrer , i over et r har EU spillet en hovedrolle i en anden vigtig sag , nemlig efterforskningen af en lsning , der giver de fattigste befolkninger i denne verden mulighed for at f reel og effektiv adgang til medicin .
<P>
Europa-Kommissionens handlingsplan p omrdet er blevet godkendt af Rdet ( almindelige anliggender ) i maj .
Unionen arbejder p , at man p den fjerde ministerkonference i Doha kan vedtage en srskilt erklring om adgang til medicin og om TRIPs-aftalen .
<P>
I disse dage koncentrerer WTO-hringerne sig om forslaget til ministererklring og om forslaget til beslutning om sprgsml i forbindelse med ivrksttelsen , to forslag , som er blevet stillet den 26. november af Stuart Harbinson , formanden for WTO ' s Generelle Rd .
Disse forslag , som en stor del af WTO-medlemmerne betragter som et godt arbejdsgrundlag , vil blive vedtaget under hensyntagen til de forhandlinger , som har fundet sted siden deres offentliggrelse .
<P>
For EU har forslaget om ministererklringen den fordel , at det tager hensyn til den brede vifte af temaer , som ligger os p sinde .
Imidlertid lever teksten ikke op til forventningerne p flere omrder .
Kommissr Pascal Lamy vil utvivlsomt kommentere dette punkt i sit indlg , og Kommissionen vil fortstte sine bestrbelser p at f ministererklringen til at modsvare Unionens bekymringer og interesser .
<P>
Vores aktive deltagelse i forhandlingerne om en dagsorden for den nye runde sker i en nd af benhed og fleksibilitet og med det srlige forml at hjlpe udviklingslandene , samtidig med at man forsvarer Unionens legitime mlstninger og interesser .
Eftersom de forskellige komponenter , som skal indg i den nye runde , og sprgsmlene om ivrksttelse danner et hele , gr Unionens endelige godkendelse bde p den samlede balance og p den indre balance i de forskellige emner , der er til behandling .
<P>
( NL ) Hr. formand , hr. kommissr , som konklusion vil jeg gerne sige , at formlet med den kommende WTO-ministerkonference er at viderejustere verdenshandlens regulerende karakter , og at konferencen skal give os mulighed for at give verdenskonomien et vigtigt incitament ved at igangstte en ny handelsrunde .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege en sdan ny rundes positive politiske og konomiske betydning .
Formlet er at styrke den internationale solidaritet , reducere uligheder samt at ge stabiliteten i verden , ogs verdenskonomiens stabilitet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Lamy">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for at have organiseret denne forhandling om fremskridt i forberedelsen til den nste WTO-ministerkonference to uger fr bningen og p et tidspunkt , hvor blgerne gr hjt i Genve og andre steder om det forhandlingsprogram , der skal lanceres .
Jeg vil derefter gerne sige , at jeg i min egenskab af forhandler for Unionen tillgger Europa-Parlamentets aktive deltagelse i denne forhandling stor betydning .
Som De ved , har vi kmpet i fllesskab under den sidste regeringskonference - der mundede ud i det , man kalder Nice-traktaten - for at styrke Parlamentets kompetencer p det handelspolitiske omrde .
Som De ogs ved , har medlemsstaterne ikke godkendt vores forslag .
Under de omstndigheder gr Kommissionen alt , hvad der str i dens magt inden for traktatens rammer for at informere Europa-Parlamentet og inddrage det i Unionens handelspolitik .
De ved ogs , at vi sttter skabelsen af et rdgivende parlamentarisk organ i WTO for at styrke parlamentsmedlemmernes deltagelse i det multilaterale handelssystem .
Jeg er dybt overbevist om , at en styrkelse af parlamentsmedlemmernes deltagelse i dette arbejde ikke blot er muligt , men ogs og isr er ndvendigt , hvis vi nsker offentlighedens sttte og nsker at ge WTO ' s legitimitet .
<P>
Men hvad er det s for et forhandlingsprogram , Unionen foreslr ?
I de sidste to r - siden Seattle - har vi haft mulighed for i fllesskab og ved flere lejligheder at drfte fremskridt i forberedelsen til den nste ministerkonference .
De meningsudvekslinger , som vi har haft her eller i udvalgene , har givet nring til vores egne overvejelser om , hvilken strategi vi skal anvende .
De overvejelser og bekymringer , som De har gjort gldende under disse mder , slutter sig i store trk til Kommissionens .
Ligesom os nsker De et forhandlingsprogram om liberalisering af handel og investeringer for at opfylde behovet hos svel vores som udviklingslandenes eksportrer .
Men som os nsker De ogs et forhandlingsprogram , der omfatter definition af nye regler , klarlggelse af eksisterende regler og en opdeling af Verdenshandelsorganisationens og andre internationale instansers regler mellem det sociale , miljmssige , fdevaresundheds- og fdevaresikkerhedsmssige omrde .
Det er i virkeligheden disse regler , der kan sikre bde en strre markedseffektivitet , en bedre social udvikling og en passende miljbeskyttelse .
Efter vores mening ligger nglen til bredygtig udvikling over hele jordkloden i en kombination af bning af markedet og ivrksttelse af multilaterale regler .
Det er grunden til , at den dagsorden , som Unionen har stttet siden Seattle , indeholder tre dele , nemlig adgang til markederne og regulering og integration af udviklingslandene , hvor overensstemmelsen mellem de tre dele skal vre sikret af det , man kalder single undertaking .
Endelig nsker vi en usvkket forhandling og en hurtig konklusion .
<P>
Nogle af Dem undrer Dem mske over , at vi ikke har ndret hverken kursen eller kalenderen efter de forfrdelige begivenheder den 11. september .
Det fortjener et par ord til forklaring .
Det forekom os ndvendigt med et tiltag , der var baseret p princippet om ordnet liberalisering allerede fr den 11. september .
Det er blevet endnu mere ndvendigt efter terrorangrebene .
Processen med markedsbning , handelsregulering , integration af udviklingslandene og mlstningen om bredygtighed i milj- og socialpolitikken er ikke mindre ndvendig i dag end i gr .
Det er stabilitets- og sikkerhedsfaktorer i forbindelserne mellem lande eller mellem generationer .
Samrd , forhandling og en fredelig lsning p handelskonflikter har gjort den internationale handel til en slags forpost for de internationale beslutningsstrukturer , hvor hver partner deltager i beslutningsprocessen .
Stillet over for den destabilisering , som er skabt af attentaterne , m vi styrke multilateralismens forrang endnu mere , eftersom det i vores jne er den eneste mde , hvorp vi kan sikre globaliseringen et retsgrundlag og ikke blot et faktuelt grundlag .
Selvflgelig er WTO kun en af sjlerne i det multilaterale system , der skal mde globaliseringens udfordringer .
En WTO-forhandlingsrunde er derfor en ndvendig , men ikke tilstrkkelig betingelse .
Vi m ogs styrke andre dele af beslutningsstrukturen inden for milj , arbejdsmarkedsudvikling , udviklingsfinansiering og sttte til gode interne politikker .
<P>
Lad os nu se p perspektiverne for den ministerkonference , der finder sted om to uger .
Overordnet set mener jeg , at vi befinder os i en bedre situation end p det tilsvarende tidspunkt fr Seattle .
Forberedelserne foregr i en positiv samarbejdsnd .
Troen p , at det multilaterale system mere end nogensinde skal vre et hovedelement i vksten og fremgangen , er vidt udbredt .
Og jeg tror ogs , at vi m notere , at benheden , den konstruktive nd og mange partneres - os selv , USA og et voksende antal udviklingslande - bestrbelser allerede nu har bidraget til en delvis reduktion af de divergenser , der lammede forhandlingerne p konferencen i Seattle .
Det kom meget klart frem p det seneste uformelle , lukkede mde mellem WTO ' s handelsministre , der blev afholdt i Singapore den 13.-14. oktober , og som jeg deltog i .
Jeg tror ogs , at det er blevet gengivet korrekt p mdet mellem handelsministrene i APEC ( Stillehavsnationerne ) i sidste uge .
Jeg mener , at vi nu er net til et punkt , hvor vi kan se frem til en ambitis , afbalanceret runde , der lever op til Unionens overordnede mlstninger .
<P>
Selvflgelig er vi ikke net til vejs ende endnu .
Vi gr nu ind i den sidste og afgrende fase forud for Doha .
Som De ved , er der den 26. september stillet forslag om en ministererklring , der skal udgre forhandlingsmandatet til den nye runde .
Alle WTO ' s medlemmer har vurderet , at det var et godt arbejdsgrundlag .
Der er selvflgelig ingen , der er helt tilfredse , hvilket nrmest er et godt tegn forud for en forhandling , hvis man kender WTO ' s kultur .
Det er klart , at det ikke er alt i denne tekst , der kan accepteres , selv ikke af os , og jeg vil pege p de mest betydelige vanskeligheder , som vi skal arbejde videre med .
<P>
Den frste angr handel og milj , som er omrder , hvor vi er srligt optaget af de manglende ambitioner i forslagene .
Vi nsker klart at give forhandlingsmandatet mere substans .
Der sker fremskridt indimellem , men vi m erkende , at hovedparten af vores partnere i udviklingslandene stadig stiller sig mildest talt tvende over for iden om at acceptere forhandlinger om dette emne .
Vi gr alt , hvad vi kan i de kommende dage for at forbedre denne situation .
Jeg har klart sagt til mine kolleger i Singapore , at et mandat til at forhandle om dette emne ikke blot var en politisk ndvendighed for Unionen , men ogs burde tjene alle medlemmer af Verdenshandelsorganisationen og det multilaterale system i sin helhed .
Jeg tror , at budskabet om , hvor stor politisk betydning dette sprgsml har for os , er forldet .
Tilbage str at drage de operationelle konsekvenser heraf .
Det andet problem efter miljet er landbruget , der fortsat er et meget flsomt emne .
Det forslag , der er blevet stillet , synes p mange mder at foregribe resultatet af forhandlingerne , eftersom det isr sigter mod en lbende afskaffelse af stttekategorier , hvilket gr lngere end det mandat , som Franz Fischler og jeg selv har modtaget ...
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Hr. kommissr Lamy , jeg m bede Dem om at afbryde Deres indlg .
Som alle vil forst , drejer det sig om en velse i evakuering af Parlamentet .
Vi afbryder mdet og forlader salen straks .
Jeg beder medlemmerne om i ro og orden at flge sikkerhedspersonalets instruktioner og g ud ad ndudgangene .
<P>
Mdet er afbrudt , men det vil blive genoptaget , s snart klokkerne signalerer , at arbejdet kan genoptages p normal vis .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 16.35 p grund af en evakueringsvelse og genoptaget kl .
17.10 )
<SPEAKER ID=101 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg fortstter nu med det , som jeg var i gang med at fortlle fr denne korte afbrydelse , nemlig at forslaget til erklring til konferencen i Doha , som i jeblikket er p bordet , gav os en rkke problemer p milj- og landbrugsomrdet og p det sociale omrde , som jeg kommer til nu .
Vi er heller ikke helt tilfredse med visse aspekter af erklringen , og isr ikke med henvisningen til det sociale omrde .
Den er efter vores mening alt for tynd og skal styrkes for bedre at afspejle betydningen af dette sprgsml for vores samfund og vores ambition i henhold til mandatet om at opn en international og multiinstitutionel dialog om emnet .
<P>
Hvad angr investering og konkurrence , er der en af de fremlagte valgmuligheder , nemlig at njes med arbejdsprogrammerne , der ikke falder i vores smag .
Arbejdsprogrammer kan efter vores mening ikke erstatte forhandlinger , selv om man kan overveje en intelligent fordeling mellem arbejdsprogram og forhandling , sfremt det selvflgelig aftales p forhnd .
<P>
Sprgsmlet om sammenhng mellem sundhed og intellektuel ejendom , som rdsformanden hentydede til for et jeblik siden , er ogs fortsat et vanskeligt sprgsml .
Som De ved , er vi meget optaget af dette emne , og vi bestrber os aktivt p at tilnrme de mest ekstreme holdninger til hinanden , sledes at vi i Doha kan n frem til en solid politisk erklring , der forliger aftalens fleksibilitet , hvad angr intellektuel ejendomsret , med p den ene side udviklingslandenes behov for adgang til livsvigtig medicin og p den anden side nsket om at sikre innovation gennem forskning .
<P>
Det var vores mening . Andre delegationer har selvflgelig deres egne interesser i forbindelse med ministererklringen .
For en rkke udviklingslande spiller ivrksttelsen af WTO ' s eksisterende aftaler , eller i mange tilflde tilpasningen af dem , en altafgrende rolle , og vi br efter vores mening vre klar til at svare igen med benhed og kreativitet p disse sprgsml .
<P>
Nogle af de mindst udviklede lande har et reelt problem med manglende kapacitet og ressourcer , og dette problem skal lses i Verdenshandelsorganisationens kommende aftaler .
<P>
P trods af ovenstende interesser forekommer hovedparten af WTO ' s medlemslande mig i dag at vre mere og mere opsat p at udvise den ndvendige fleksibilitet og benhed for at bne en forhandling i Doha , der er tilstrkkeligt ambitis i sit indhold , og jeg begynder at tnke , at vi her kan genfinde vores fire prioriteringsomrder , nemlig handelsliberalisering , styrkede regler , udviklingen i centrum for den multilaterale dagsorden og integrering af mlstninger for en bredygtig udvikling i WTO , alt sammen med henblik p at tage bedre hensyn til vores medborgeres interesser .
<P>
Jeg hber p Kommissionens vegne , at den beslutning , som De skal stemme om i morgen , giver en klar og solid sttte til EU ' s mlstninger .
Hvis det er tilfldet , vil det styrke vores forhandlingsposition og sende et politisk signal til vores handelspartnere , men ogs til vores medborgere , om , at EU ikke i denne forhandling vil stille sig tilfreds med en lsning , der hedder business as usual .
<P>
Jeg vil ogs gerne afslutningsvis benytte denne lejlighed til p vegne af Kommissionen at sige velkommen til de parlamentsmedlemmer , der deltager i vores delegation i Doha , hvor vi vil fortstte det gode indbyrdes samarbejde , som jeg tror , vi har udviklet i Seattle .
Det er i hvert fald resultatet af det sprgeskema , som jeg sendte til Dem p det tidspunkt , og som de fleste medlemmer af delegationen svarede p , og jeg regner med Deres aktive sttte til at fremme det , som jeg tror , er vores flles dagsorden .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr Lamy , det glder mig , at jeg p PPE / DE-Gruppens vegne kan fortlle , at det har vret ganske nemt for de store grupper i Parlamentet at opn enighed om den flles holdning , som vi tager beslutning om efter forhandlingen i morgen .
Det beviser , at der i enkelte store sprgsml hersker en flles opfattelse p tvrs af partigrnser .
<P>
I de senere mneder har vi ikke set ret meget til kommissr Pascal Lamy , og for en gangs skyld kan jeg sige , at det er vi glade for .
Han har energisk og dygtigt pendlet ude i verden og forsgt at skabe basis for de nskede beslutninger i en ny WTO-forhandlingsrunde i midten af november i Doha .
Kommissr Lamy har trods sin travlhed net at informere Parlamentets delegation , der tager til Doha , godt og tilstrkkeligt .
Ogs tak for det , dog var jeg ikke klar over , at hans budskab var s letantndeligt , at der skal organiseres brandvelser under formidlingen af det .
<P>
Min gruppe bakker helt op om den forhandlingslinje , som Rdet allerede vedtog for Seattle-konferencen .
Den nye forhandlingsrunde , der udvikler liberalisering af verdenshandlen og dens spilleregler , skal se tingene i et bredt spektrum , for at vi kan styrke en bredygtig konomisk vkst , styrke , udvikle og reformere handelssystemet , der bygger p globale regler , og sikre en retfrdig fordeling af dens fordele .
Vi er ogs tilfredse med , at konferencen afholdes i Doha i Qatar .
Det er nu , om nogensinde , at vi skal vise , at terrorismen ikke kan forskrkke os , og vi fortstter det internationale samarbejde i en business as usual-nd til fremme for en mere liberal og mere retfrdig handel .
Arbejdet skal ligeledes vre til fremme for bedre milj , social udvikling , reducering af fattigdom og for menneskerettighederne .
<P>
Der er nogle , der nsker at fjerne den liberale handel , gre en ende p WTO og vende tilbage til bilateral , reguleret handel .
Den vej - kre kolleger - er en vej mod protektionisme , derefter handelskrige og til sidst ogs eventuelle vbnede konflikter .
Det er en vej , som modstanderne af frihed , demokrati , retsstatsprincip , social udvikling og menneskerettigheder med tilfredsstillelse vil nikke ja til .
<P>
Jeg takker alle kolleger , der har arbejdet med etableringen af en parlamentarisk konference i Doha .
Ved navn nvner jeg kollegerne Erika Mann og Konrad Schwaiger .
Vi har i dag hrt , at det er usikkert , om USA ' s Kongres bliver reprsenteret .
Det er nskeligt , at Kongressen i USA sender en mindst lige s strk delegation som vi , uden dem er vi en smule ensidige .
Jeg tror p , at vi i de efterflgende r kan udvikle den parlamentariske opflgning af verdenshandlen , der for borgerne er vigtig for bning af arbejdet i en organisation som WTO og ad den vej skabe accept for arbejdet omkring den .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , mdet i Doha har benbart sat alarmen i gang i Parlamentet .
<P>
I de sidste to r har WTO tit og med rette ligget i skudlinjen .
En rkke kritikere mener , at der er s meget i vejen med WTO , at vi ikke m starte en ny handelsrunde , fr problemerne med f.eks. fair adgang til verdensmarkedet for udviklingslandene , det demokratiske underskud og beslutningstagningen inden for WTO samt den manglende balance mellem handels- og ikke-handelssprgsml er lst .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe er imidlertid af en anden mening .
Lsningen af disse problemer har frsteprioritet , og netop igangsttelsen af en ny handelsrunde er den bedste mde hertil .
Kun sledes er konkrete reformer mulige .
<P>
PSE-Gruppen sttter fuldt ud en ny handelsrunde med en bred dagsorden med sigte p reformer p konomisk og politisk grundlag .
Det er nemt , for vi ved , at handel fremmer vksten , tiltrkker investeringer og skaber arbejdspladser , bde inden og uden for Europa .
<P>
Verdenskonomien balancerer i jeblikket mellem recession og genopretning .
Recessionen , som skyldes terrorangrebene den 11. september , giver gerningsmndene en sidste sejr .
Hvem kommer til at lide mest ?
Det er de fattigste i verden .
Verdensbanken forventer , at terrorangrebene vil bremse den konomiske vkst i udviklingslandene fra 5 til 2,5 % .
<P>
Den forventede vkst , de forventede flgevirkningerne er ca . 10 millioner flere mennesker under fattigdomsgrnsen og 20.000-40.000 flere brn under fem r , som vil d .
Det er katastrofalt .
<P>
En ny handelsrunde er ndvendig for at genoprette tilliden til verdenskonomien og for at bane vej for fornyet bredygtig vkst .
Vi ved imidlertid ogs , at handel alene ikke er nok .
Uden en tilstrkkelig reguleringsmekanisme er der stor risiko for , at fordelene ved handel er meget ulige fordelt , og at milj og sociale normer trkker det korteste str .
<P>
Derfor har PSE-Gruppen i forhandlingerne med andre grupper insisteret p , at frsteprioriteten ved den fjerde ministerkonference skal vre bekmpelsen af verdensomspndende fattigdom , reformer , demokrati og sammenhngen mellem handels- og ikke-handelssprgsml .
<P>
Hvorfor ?
Tnk p WTO-reglernes indvirkning p sager som milj , sikre fdevarer , arbejdstagerrettigheder , regeringernes frihed til at regulere de offentlige tjenester , uden at vi risikerer at blive slbt i retten af profithungrende multinationale selskaber .
<P>
Hr. formand , for Den Socialdemokratiske Gruppe er det grundlggende forml med institutioner som WTO at f politisk kontrol med verdensomspndende processer som globalisering , s vi kan styre disse processer i overensstemmelse med demokratiske politiske valg .
<P>
Derfor er det vores strste udfordring sammen med mange udviklingslande , sammen med mange reformvenlige , gode ngo ' er , imod oppositionen af nyliberalister , men ogs imod en rkke af kollegerne i Parlamentet , som er imod en ny runde , og imod den del af antiglobalisterne , som er imod en ny runde , alligevel at stte den nye runde i gang .
<P>
Den fjerde ministerkonference er en afgrende begivenhed i debatten om globalisering , inklusive debattens socialkonomiske sikkerhedsaspekter .
Hvis programmet for den kommende trerige handelsrunde , som bliver fastsat p ministerkonferencen , ikke giver et solidt grundlag for fremskridt inden for omrdet demokrati , fattigdomsbekmpelse , miljbeskyttelse , vkst i udviklingslandene og beskyttelse af de offentlige tjenester , s mener Den Socialdemokratiske Gruppe , at det vil f meget negative flger for den nuvrende debat om globalisering og i sidste ende ogs for selve globaliseringen .
<P>
Det er budskabet i beslutningsforslaget , som forhbentlig vedtages i morgen .
Vi sttter en ny handelsrunde .
Vi er tilhngere af fri handel , som er fair og sttter borgerne i hele verden .
<P>
Hr. formand , endelig er der prvestenen for alt dette .
Vi hber , at de billige lgemidler , som formanden har talt klart om , bliver prvestenen , for uden det er en god , ny runde ikke mulig .
<P>
Vi nsker Pascal Lamy held og lykke , for han har gjort det fantastisk indtil nu .
Han har frt et udmrket samrd med Parlamentet , og det takker vi ham for .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , lad mig frst lyknske Rdet og Kommissionen med det , der ser ud til at vre en klart bedre forberedelse til dette mde sammenlignet med forvirringen omkring metodologien , der herskede forud for ministerkonferencen i Seattle .
Vi hber , det brer frugt i lbet af et par uger .
Vi er som gruppe ogs meget opsatte p at tage ved lre af ministerkonferencen i Seattle og ikke benytte starten p runden eller dennes tekst til at varsle eller udelukke en afslutning p runden .
Det er tydeligvis en ting , vi har lrt , og vi bifalder forsgene p at holde dokumentet , der skal drftes i Doha , s kort og klart som muligt .
Jeg er ikke helt sikker p , hvorvidt principperne om kortfattethed og klarhed respekteres fuldt ud i vores egen beslutning , men det er helt sikkert noget , som vi hber , De vil vre opmrksom p i Doha .
<P>
Der er to sprgsml , som har grundlggende betydning for Den Liberale Gruppe .
For det frste er sprgsml om handel og milj , f.eks. interaktionen mellem handlen og multilaterale miljaftaler , miljmrkning og indarbejdelsen af forsigtighedsprincippet , ikke et tillg eller et ekstra plus , de er absolut ndvendige for WTO ' s trovrdighed i fremtiden og velsagtens for globaliseringen som politisk proces .
Derfor er vi af den faste overbevisning , at den nste forhandlingsrunde bliver politisk uslgelig og uholdbar i EU uden disse bestemmelser .
<P>
For det andet er vores holdninger til landbruget , at selv om artikel 23-25 lige akkurat er dkkende , er de en smule indviklede og uldne .
Vi foretrkker , det , der lgges vgt p i artikel 6 , fordi opmrksomheden her er rettet mod grundlggende fakta , der for nylig blev fremhvet i en undersgelse foretaget af Centre for Economic Policy Research , om , at det bedste redskab til bekmpelse af fattigdommen er en yderligere liberalisering af landbruget .
Det er et grundlggende princip for os , som forhbentlig vil blive respekteret i nste runde .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Vores gruppe har ikke underskrevet kompromisbeslutningen med de strre grupper , og det er der flere grunde til . Den vsentligste grund er dog , at vi mener , at en grundlggende reform af Verdenshandelsorganisationens processer og regler er en forudstning for en ny runde handelsforhandlinger .
Reformer er ikke bare noget , man kan tage op som t emne ud af mange i en ny multilateral handelsrunde , hvor de risikerer at blive brugt som forhandlingsobjekt over for andre interesser og krav .
Efter vores mening str WTO over for en legitimitetskrise i offentligheden , sledes at der skal en reform til , fr vi indgr i nye forhandlinger , og det er den holdning , vi har fremlagt i den flles beslutning med GUE / NGL-Gruppen .
<P>
Dette er ikke en taktisk manvre for at udstte starten p den nye runde i det uendelige .
Efter vores opfattelse er der intet , der har forsinket WTO mere end sammenbruddet i Seattle , der i overvejende grad skyldtes WTO ' s kaotiske og srlige strukturer , regler og procedurer .
S for dem , der gr ind for multilaterale handelsregler , som vi gr , er serise reformer ikke en mulighed , men en ndvendighed .
Lren af den fejlslagne ministerkonference i Seattle er , at WTO skal omdannes til en demokratisk og gennemsigtig organisation , der virkelig sttter en bredygtig udvikling , og som aktivt reagerer p udviklingslandenes behov .
De skal spille en langt strre rolle i WTO .
Vi skal stte en stopper for marginaliseringen af udviklingslandene , og vi skal lytte til dem .
I de seneste uger har flere af de fattige lande gjort det klart , at forudstningen for at afholde en ny runde er , at der tages fat p sprgsmlet om gennemfrelsen af forpligtelserne fra Uruguay-runden .
For blot to dage siden gentog 77-landegruppen denne holdning i en meddelelse .
<P>
Vores gruppe er enig med udviklingslandene , nr de modstter sig , at der sttes nye emner p dagsordenen , fordi en udvidelse af dagsordenen er for stor en byrde for en rkke af de udviklingslande , der allerede kmper for at deltage aktivt i WTO-processen .
Det vil aflede opmrksomheden fra den uafsluttede udvikling og ge risikoen for , at udviklingslandene ender med at acceptere ufordelagtige byttehandler .
De mulige forbehold , som tilbydes , er ikke en realistisk eller effektiv mde at hndtere disse sager p , da udviklingslande stadig ikke har styrken til at pvirke forhandlingerne om en aftale , som de mske senere presses til at underskrive .
Det hjlper ikke at presse p med en ny runde trods den kraftige modstand fra flertallet af udviklingslandene .
At kalde den en udviklingsrunde uden virkelig at behandle udviklingslandenes krav er et kunstgreb , der ikke tager fat p de virkelige problemer .
<P>
Endelig er vores gruppe enig i , at der er behov for hndfaste internationale handelsregler .
Vi er helt enige i , at internationalisering er vigtigt , men de nuvrende internationale handelsregler favoriserer de snvre forretningsinteresser og ikke de fattige og miljet .
At f ndret disse regler har frsteprioritet p mdet i Doha , og ikke forberedelserne til en ny runde .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , efter den 11. september har vi alle gode grunde til at mangedoble vores indsats for at opbygge et multilateralt samfund .
<P>
At stadfste og gennemfre Doha-mdet har sledes stor politisk betydning .
Man kan ganske vist ikke p dette stadium hbe p den omfattende ndring , som er ndvendig , men at ndre , forbedre og stadfste WTO-systemet er allerede et stort fremskridt .
Som tilhngere af multilateralismen br vi prcisere denne forpligtelse .
<P>
De kriminelle , der har delagt World Trade Centers trne , ved , hvad symbolvrdi vil sige .
At stte handlen i centrum for samfundslivet er dybt nedgrende , og det er ikke acceptabelt , at verdenshandlen skal styres fra centralt hold .
Multilateralismen skal hverken vre asymmetrisk eller imperialistisk .
Doha bliver imidlertid ikke Seattle .
Folkebevgelserne har fet lederne til at tnke , de sydlige stater har indtaget en voksende plads med velkommen sttte fra Kommissionen , og den tid , hvor Carla Hills ville anvende et stdbor for at bne op for markeder for sit hjemland , er snart forbi .
<P>
Doha er ikke signalet til en ny blge af liberaliseringer , men heller ikke en dagsorden for udviklingen .
Det bliver et eller andet uvist midt imellem .
Her vil man forhandle en dagsorden p plads , hvis ml forbliver overordnede .
Der har heldigvis ikke vret nogen forudgende forhandling om resultaterne , og vi anerkender princippet i Unionens mandat , det vil sige at opn en bred dagsorden , men vi m ikke lukke jnene for , at vi i hjere grad end at afbalancere liberaliseringen med regler burde forsge at ppege nogle modstninger mellem samfundsvalg og handelsregler .
<P>
Det sociale sprgsml er symbolsk .
Jeg tror , at hovedfronten er finansverdenen , og Unionen , der nrer flere skattely ved sit bryst , m feje for egen dr .
Men ingen vil kunne sige , at handlen intet har at gre med de grundlggende rettigheder .
Selv om WTO ikke er en produktionsvirksomhed for sociale konventioner , har den helt sikkert et ansvar for sammenhng .
Ivrksttelsen af Marrakech-aftalerne og den indbyggede dagsorden for landbrug og tjenesteydelser vil st i centrum for den nste runde .
Vi m anerkende legitimiteten i de sydlige landes handelsinteresser , men hele vanskeligheden ligger i at undg , at forhandlingen svinder ind til en bitter bargaining mellem deres og vores interesser .
De nordlige svel som de sydlige selskabers interesser skal f handelsreglerne til at flytte sig og bryde deres entydighed .
I den nd m vi acceptere at bne op for en genforhandling af visse regler , herunder srligt de regler , der angr den intellektuelle ejendomsret .
<P>
Endelig er det sdan , at selv om det str klart , at demokratiseringen af WTO ikke har plads p dagsordenen , str det ikke mindre klart , at denne runde ikke kan gennemfres , hvis den blokeres af et mellemstatsligt , diplomatisk slagsml , selv om Unionen vil vre en hderlig mgler .
Vi m involvere de civile samfund , vende os mod borgerne og lytte til deres kritik og deres krav .
Kun p denne mde kan demokratiet finde vej til WTO .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , hr. kommissr , op til dette nye mde i Verdenshandelsorganisationen , som jeg foretrkker at kalde " handelsverdensorganisationen " , har De faktisk forret os et passende begreb , nemlig legitimitet .
Det fejlslagne Seattle-mde , som jeg bryster mig af , undskyld mig , at have forudsagt , skriftligt , nogle uger i forvejen , hang efter min mening lige prcis sammen med denne manglende legitimitet , denne dobbelte mangel p legitimitet .
Mangel p legitimitet i selve WTO-forsamlingen , som , hvad man end mener om den , slet ikke er p hjde med den opgave , som den foregiver at udfre .
Og endnu mere prcist mangel p legitimitet i EU , og undskyld mig , det er ikke en personlig eller kvalitativ kritik , i selve iden om en flles forhandler , som endda er udstyret med et mandat , til erstatning af alle vores gamle nationer som f.eks. England , Frankrig , Tyskland , Holland og Italien , der siden den hjeste middelalder har lagt i stbeskeen til denne internationale handel , som i dag er globaliseret .
Ingen kan , ligegyldigt hvor dygtig De er , hvilket vi alle er klar over , forestille sig bde at forsvare samtlige landes interesser og udfylde den diplomatiske rolle , som vores gamle nationers historie tillader os at udfylde , hvad enten det er Spaniens rolle over for Latinamerika , Frankrigs rolle over for Afrika osv . EU udviser som sdvanlig en ekstrem form for indbildskhed , ja , jeg vil kalde det forfngelighed , nr det med t slag har tnkt sig at erstatte 1.000 rs historie og foregive at kunne udfylde denne rolle .
<P>
Den anden forhindring bunder selvflgelig i selve hykleriet i denne " handelsverdensorganisation " , der grundlggende minder om ulvens forhandling med lammet .
Faktisk er den internationale handel , efter at pengemndene i de sidste 20 r har overtaget kontrollen med konomien , frst og fremmest en undskyldning for stadig , endnu en gang og i endnu hjere grad at udvide mulighederne for konomisk spekulation i et omfang , s selv denne forhandling ligner den store gevinst for dem , der organiserer tombolaen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , den internationale handel er i krise . Iflge vurderingerne fra det italienske institut for international handel bliver vksten kun p 2 % i 2001 , mens den var p 13 % i 2000 .
Efter min mening er det rigtigt at overveje en reform af WTO og at overveje beslutningernes legitimitet og gennemsigtighed , nr blot man ikke glemmer WTO ' s vigtigste og eneste opgave , nemlig at udvide de internationale handelsforbindelser .
Derfor m mdet i Doha ikke blive en fiasko . Det m ikke blive en fiasko , for vi skal skabe en konstant vkst i de internationale handelsforbindelser i de kommende r .
Det er Europas og de andre mere udviklede landes ansvar , om Doha bliver en fiasko eller en succes .
<P>
Jeg mener , at man generelt br tage hjde for visse betragtninger og visse sprgsml .
Frst og fremmest br man efter min opfattelse g bort fra den tankegang , at der skal vre gensidighed for enhver pris .
En fjernelse af handelshindringerne - ogs selv om den er unilateral - er ikke en kapitulation , men derimod en langsigtet handling , ikke mindst p det konomiske omrde .
Jeg glder mig over , at kommissr Lamy fulgte denne tankegang med Alt undtagen vben-initiativet , selv om man burde forklare de europiske borgere , at med dette initiativ , som man med rette stttede , bortfalder tolden for bananer endeligt i 2009 , det vil sige om 10 r - hvilket p mange omrder svarer til en hel menneskealder - og man burde ogs forklare dem hvorfor .
<P>
En anden ting , som det er ndvendigt at undg , er at fastlgge en alt for omfattende dagsorden for mdet i Doha .
Jeg vil gerne gentage , at WTO har en specifik opgave , og p mdet i Doha m vi ikke overlsse WTO med en rkke emner , som vi ikke bryder os om i verden i dag , og som vi gerne vil ndre .
Visse holdninger til milj , sundhed og arbejdsstandarder bidrager ikke til , at EU og de udviklede lande kan forsvare sig mod beskyldningerne om , at de i virkeligheden bruger dagsordenens udvidelse som et protektionistisk redskab .
Jeg tror , at udviklingslandene har meget ret i , at alle disse politisk korrekte sprgsml i virkeligheden tjener til at sinke vores markeders bning over for de varer , der navnlig kommer fra de mindre udviklede lande .
<P>
Hvad landbrugssprgsmlet angr , br man efter min mening hurtigst muligt holde op med denne gemmeleg , hvor de to parter EU og USA - mens de begge venter p , at den anden part skal starte med at reducere landbrugsbeskyttelsen - fastholder nogle toldniveauer og nogle niveauer for sttten til landbrugsprodukterne , som er uforenelige med en handelsliberalisering p landbrugsomrdet , der - sdan som det blev sagt - er et af de omrder , som kunne vre til strst gavn for udviklingslandene .
I EU giver vi en sttte p 1 dollar om dagen for hvert stykke kvg - og det er ikke kvalitetskvg , men vores gale ker - nr der er 1 milliard og 300.000 mennesker , som lever for mindre end 1 dollar om dagen .
<P>
Hvis vi virkelig nsker , at WTO og mdet i Doha bliver en succes , skal vi gre en modig indsats for at gre noget ved disse sprgsml , og jeg vil gerne gentage , at vi skal g bort fra princippet om " gensidighed for enhver pris .
" De unilaterale bninger af den internationale handel bliver navnlig til gavn for dem , der er modige nok til at foretage disse bninger .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kommissr Lamy skal have tak for at gre opmrksom p den ndvendige institutionelle styrkelse af Europa-Parlamentets rolle i den europiske handelspolitik .
M jeg , rede rdsformand og kre kollega , sprge Dem , om De kan sttte denne holdning , nr De udfrdiger Deres papirer til den kommende ministerkonference og frst og fremmest til det mde , vi alle strber imod ?
Der skal gennembruddet langt om lnge komme , s Europa-Parlamentet ogs p institutionelt plan kan sideordnes med USA ' s Senat og Reprsentanternes Hus .
<P>
WTO fr i lbet af de nste par r med den kommende optagelse af Kina og Taiwan - begge handelspartnere for Europa gennem mange r - og Ruslands senere medlemskab en global dimension , som giver organisationen stadig mere global reprsentation og stiller den over for nye udfordringer .
Det er i denne forbindelse ndvendigt , at den tilpasser sine strukturer og ndrer sin arbejdsmetode .
For Qatar glder endvidere , at vi skal starte med reelt at inddrage alle udviklingslande og ikke kun reprsentanterne for de mindst udviklede lande .
<P>
Den tekniske sttte , som EU og andre industrilande opfordres til at yde , er af afgrende betydning for disse landes fremtidige konkrete deltagelse i beslutningerne .
WTO skal dog ogs p trods af disse ndringer ge effektiviteten og blive mere gennemsigtig og forstelig for borgerne i verden .
Hvordan vil WTO harmonisere sin nye forstrkede globale position med ndvendigheden af at blive endnu mere effektiv og at bne markederne yderligere ?
Vores beslutning forsger - sikkert stadig p en utilstrkkelig mde - at harmonisere disse to udfordringer .
I denne sammenhng m vi som europere stte konkret europisk handling bag ordene om vores miljlovgivning , vores regler om fdevaresikkerhed , vores multifunktionelle landbrug og vores sociale lovgivning .
<P>
Her et par uger efter den 11. september er det isr vigtigt , at vi , i EU og isr ogs i Europa-Parlamentet , som et svar p terrorismen gr uanfgtet videre med kravet om mere benhed og demokrati i WTO og resolut indleder de ndvendige reformer .
Vi har brug for en mere fri og fair verdenshandel , ikke for en protektionistisk isolation og tilbagefald til nationale markeder .
<P>
Vi skal ogs bestrbe os p snart at gennemfre Europa-Parlamentets centrale forslag om indsttelse af en effektiv parlamentarisk forsamling i WTO , som skal vre folkets talerr i verdenshandelssprgsml .
Derfor har vi ogs brug for reprsentanterne fra den amerikanske Kongres i Doha .
Vi har tillid til parlamenterne i industrilandene , de nyindustrialiserede lande og alle udviklingslande .
Tr vi sprge Dem , fru rdsformand , om De ogs i slutningen af Deres rdsformandskab kan sttte dette forslag , som vi skal gennemfre hurtigst muligt ?
<P>
Vi sttter kommissr Lamys bestrbelser p i strre udstrkning at inddrage isr Afrika , dette i verdenshandlen stort set glemte kontinent , i dialogen om vores samarbejdsstrukturer p det parlamentariske forsamlingsomrde .
Vores seminar den 12. april i r var det frste eksempel p et vellykket mde om handel , demokrati og udvikling , hvor vores venner fra Afrika deltog sammen med industrilandenes reprsentanter fra Amerika , Europa og Asien .
I den forbindelse spillede den tekniske sttte fra Kommissionen og Parlamentets budget en vigtig rolle .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , kommissr Lamy , fru minister Neyts-Uyttebroeck , kre kolleger , de tragiske begivenheder den 11. september har fet to begreber , som syntes glemt , til at genopst , nemlig multilateralismen og solidariteten .
<P>
For det frste er den politiske praksis sdan , at vi kun kan gre front mod globale trusler p en global mde , det vil sige samlet .
Desuden ved vi ogs , at fattigdom og underudvikling er en stor usikkerhedsfaktor .
En japansk tnker ved navn Daisako Ikeda sagde , at det nye sikkerhedsbegreb , fokuseret p staternes sikkerhed , br defineres p en anden mde og fokusere p folkenes velfrd .
Kun ved at udbrede friheden , menneskerettighederne og udviklingen kan vi generhverve vores sikkerhed .
<P>
Samtidig har disse begivenheder get den svigtende tillid til vores egen sikkerhed og til konomien , omrder , som allerede viste svaghedstegn .
Derfor er det vigtigt nu at sende et klart signal om reaktivering og om opmrksomhed p vores borgeres bekymringer og isr p bekymringerne i de lande , der har mest brug for os , det vil sige udviklingslandene .
<P>
Derfor er det helt afgrende , at denne nye runde med multilaterale forhandlinger finder sted i Qatar p den fastsatte dato , ikke blot for at forhandle , men for i det mindste at faststte dagsordenen og den kurs , som vi vil flge .
For vi nsker at opn et afbalanceret resultat , hvor handlen liberaliseres , men samtidig underkastes regler , regler om internt og eksternt demokrati , om respekt for de grundlggende krav til social beskyttelse , om miljbeskyttelse og forbrugersikkerhed .
<P>
Vi nsker ogs en ligevgt mellem en stigende handel og en srlig opmrksomhed p vores borgeres bekymringer sammen med bekymringerne og behovene hos udviklingslandene , der fuldt ud skal have del i fordelene ved international handel .
<P>
Sammenfattende lever det mandat , som Rdet har givet Kommissionen , derfor efter vores mening op til disse krav om ligevgt , og det fortjener vores fulde sttte .
Jeg vil takke kommissr Lamy for den respekt , han altid har udvist over for Europa-Parlamentet og for hans aldrig svigtende samarbejde .
Til gengld vil Parlamentet og den parlamentariske delegation , som tager med ham til Qatar , ogs sttte ham fuldt ud .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , i Doha skal EU bekende kulr .
P hvis side str EU egentlig i den globale nord-syd konflikt ?
Det ser ikke godt ud .
Trods strmmen af protester fra f.eks. Indien og Malaysia , de mindst udviklede lande , G77-gruppen og Kina samt masser af milj- og solidaritetsbevgelser , forsger EU sammen med USA at gennemtrumfe , at WTO ' s frihandelsdoktrin ikke bare skal glde traditionel handel , men ogs stort set hele det konomiske liv .
Iflge kommissr Lamys udtalelser tidligere i dag er det primre ml for EU at bne ulandenes markeder for virksomhederne i EU .
Ogs nr det glder TRIPs og GATS er det benlyst , at EU befinder sig p kollisionskurs med ulandene .
<P>
I denne globale kamp , som er mere afgrende end kampen mod terrorismen , har en del skaldt progressive troet , at EU kunne vre et redskab mod den nyliberale globalisering .
Hvis ikke EU ndrer taktik , taler alt imidlertid for , at WTO-mdet i Doha , nr det kommer til stykket , bliver et bevis p , at alle smukke solidaritetserklringer " fejes af bordet " .
S bliver det den " ngne interessepolitik " , der trder frem , det vil sige den politik , der placerer EU ved siden af USA over for strstedelen af verdens fattige lande .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , de mange eksempler p demokratisk modstand mod farerne ved den ukontrollerede magtudvidelse i WTO har tilsyneladende udlst eftertnksomhed .
Men denne fejludvikling kan benbart ikke korrigeres med velmente appeller .
Vare- og pengeomstning er nu engang underlagt markedskrfterne .
Markedskrfterne er grundlggende amoralske .
De , der vil gre sig gldende p markedet , skal opn profit , ellers er de fortabte .
<P>
WTO har helt benlyst sat sig som ml at afskrme markedet mod krav fra det civile samfund , selv fra parlamenter .
I de aktuelt foreliggende redegrelser kan man i det mindste se en problemerkendelse .
At tage sm skridt ad gangen er rigtigt .
Men der skal dog senere tages langt mere konsekvente skridt .
Man kan ikke vaske bjrnen WTO ' s skind , uden at gre den vd .
<P>
Det m vre et ml at kmpe for den nye verdenskonomiske orden , som fordeler denne klodes rigdom p en anden mere retfrdig og fair mde , overvinder fattigdom , opnr og garanterer bred demokratisk medbestemmelse for parlamenterne og muliggr bredygtig konomisk udvikling i alle lande .
Europa-Parlamentet skal stte alle sejl til for at udfordre Rdet og Kommissionen tilsvarende i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil allerfrst takke Dem for den indsats , De har gjort , og den strategi , De har fulgt under forberedelsen af topmdet i Doha for at fremme en mere retfrdig og mere afbalanceret bredygtig udvikling p globalt plan , som kan bidrage til respekten for de grundlggende arbejdsmarkedsmssige og sociale rettigheder og miljbeskyttelsen , og hvis fordele ogs kan n ud til de mindst udviklede lande .
<P>
Kofi Annan sagde for kort tid siden , at topmdet i Doha br vre et udviklingstopmde .
For at det kan blive det , er det ndvendigt , at udviklingslandene integreres fuldt ud i WTO ' s strukturer og kan forbedre deres muligheder for at f adgang til verdenshandlen .
Derfor vil jeg understrege de tekniske foranstaltningers betydning for udviklingslandene , for det er de foranstaltninger , der vil sikre , at disse lande fuldt ud kan drage fordel af de handelsmuligheder , som liberaliseringen af markederne medfrer .
Ophvelse eller genforhandling af allerede indgede aftaler er ikke nogen lsning .
Tvrtimod br EU i Doha gre alle medlemmerne af WTO opmrksom p , at det er ndvendigt at overholde de forpligtelser , der er i de allerede eksisterende aftaler , ligesom EU har overholdt sine .
Jeg tnker isr p tekstilsektoren , som nje har overholdt sin forpligtelse til at bne markedet , forge kontingenterne og gradvist forge anvendelsen af GATT-reglerne p sektoren , noget , som ikke alle lande har gjort , heller ikke de mest udviklede lande .
<P>
Der er ingen tvivl om , at handlen , selv om den er multilateral , ikke i sig selv vil udjvne skvhederne p jorden , men den kan mindske dem ved at forlige alle parters , og isr de svageste parters , interesser og bekymringer .
Det er et arbejde , som EU beviseligt har erfaring med , og som vi forhbentlig kan afslutte efter Doha ved at flge den hidtidige linje , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , ligesom mange andre brer jeg et mrke , der symboliserer retfrdig handel .
ben handel - ja , men kun med regler .
Nationale og europiske interesser , selvflgelig , men ogs udviklingslandenes interesser . Deres fremgangsmde , hr. kommissr , og vores .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om to mildest talt vanskelige omrder , nemlig TRIPs og de miljmssige handelsaspekter , som De allerede har nvnt .
<P>
Frst TRIPs . Indholdet af den aftale , vi har nu , er ikke tilstrkkelig klart og godt nok .
De intellektuelle ejendomsrettigheder er vigtige for verdenshandlen , men vi troede , at de 25,5 millioner hiv-positive mennesker i Afrika syd for Sahara ville f adgang til billig medicin under TRIPs .
Lad os sikre , at dette gres tydeligt efter Doha .
Pudsigt nok str USA , verdens mest ihrdige forsvarer af intellektuelle ejendomsrettigheder , nu over for det dilemma , at landet har brug for store forsyninger antibiotika til bekmpelse af miltbrand .
Man kan jo ndre holdning alt efter omstndighederne . Det er de under alle omstndigheder ndt til .
<P>
Dernst er der miljstandarder .
EU str over for beskyldninger om protektionisme .
Hr. kommissr , De ved , at det ikke er sandt , og at vi er parate til at hjlpe udviklingslandene p alle mder , vi kan , ligesom vi hjlper ansgerlandene , at vi har videnskaben p vores side , og at vi ikke vil opgive vores hrdt tilkmpede fremskridt .
Hvorfor skulle vi det ? Multilaterale miljaftaler kan ikke kasseres i frihandlens navn , og forsigtighedsprincippet skal fremg tydeligt af WTO-reglerne .
Det vil for os vre lig med aftalebrud .
EU ved bedre end andre dele af verden , hvor let den frie handel kan kontrolleres gennem multilateral lovgivning til fordel for borgerne .
EU ' s resultater er relevante andre steder , og vi skal forsvare dem , og det er Deres opgave hr. kommissr .
Jeg ved , at De vil vre bestemt p EU ' s vegne .
Jeg hber ogs , at De vil vre bestemt , nr det kommer til grundlggende arbejdsstandarder .
Seattle kunne ikke , Doha kan , hvis den er retfrdig , og hvis der er balance mellem handel og retfrdighed .
<P>
Held og lykke , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr og kre kolleger , jeg vil kun komme med et par uddybende betragtninger , som mske mere gr p de lidt tekniske sprgsml og ikke s meget p indholdet .
Frst vil jeg gerne takke kommissr Lamy mange gange for det udmrkede samarbejde og - jeg tror , jeg taler for alle - for den flotte stil , hvormed han reprsenterer EU i denne fremtidige handelsrunde .
<P>
Opgaven bliver i udtalt grad svr .
P den ene side skal den rigtige balance findes for at reprsentere de europiske interesser , og p den anden side skal de andre stater , forhandlingspartnerne , frem for alt udviklingslandene , inddrages .
<P>
Personligt mener jeg , at der i denne runde mere end nogensinde fr kan udsendes et budskab til verden , nemlig at det er muligt at skabe forsoning mellem handel og politik .
Jeg har tiltro til , at De , kommissr Lamy , er i stand til ogs at gennemfre det , og det netop i samarbejde med Deres kollega Bob Zoelleck , men ogs med de mange andre forhandlingspartnere , De har .
Det bliver ikke nogen let opgave .
Men De har de bedste forudstninger for at lse den .
Jeg er taknemmelig for , at Parlamentet altid har stttet Dem i at spille en strre rolle i handelspolitikken .
Rdet har desvrre ikke taget dette skridt .
Jeg hber som De , at vi kommer til at opn bedre resultater i fremtiden .
I vrigt vil jeg her ogs rette min tak til alle kolleger i Parlamentet , som ogs altid har stttet denne politik .
<P>
Jeg vil dog gerne minde Dem om , fru rdsformand , at De ogs har en opgave i Doha , nemlig at organisere mdet med alle handelsministre .
Vi har en god tradition , som gr ud p , at Europa-Parlamentets delegation mdes med de ministre , som er til stede ved handelsrunden .
Jeg vil gerne bede Dem om ogs denne gang at arrangere dette mde og srge for , at vi ogs fr en diskussion og ikke en sludder , der er organiseret p en mde , som Rdet sommetider har for vane , alts at vi fr et serist mde .
<P>
Jeg vil desuden gerne ganske kort gre Dem opmrksom p - min kollega Konrad Schwaiger har nvnt dette - at parlamenterne ogs skal have et flles mde i Doha .
Det er formanden for Parlamentet og formanden for Den Interparlamentariske Union , der i fllesskab inviterer .
Jeg hber , at vi ser fremskridt i denne forbindelse .
Det krver ogs Deres sttte , fru rdsformand .
Vi har altid fet sttte fra Kommissionen i dette anliggende .
Mange tak endnu en gang for samarbejdet .
<SPEAKER ID=116 NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , indledningsvis vil jeg gerne takke alle dem , der har deltaget i debatten , og som har nsket hr . Lamy og forhbentlig ogs rdsformandskabet held og lykke , i hbet om at det vil lykkes at igangstte en afbalanceret handelsrunde med en bred dagsorden .
<P>
Jeg vil blot sige , at jeg er meget glad for , at De har vrdsat vores henholdsvise indsatser for at forbedre atmosfren omkring forberedelsen til sdan en runde , og at De har ydet den indsats sammen med os .
Det er en stor opmuntring 14 dage fr den fjerde ministerkonference .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne svare udfrligt p en rkke konkrete sprgsml fra hr . Schwaiger og fru Mann om parlamenternes og parlamentsmedlemmernes rolle .
Hr . Schwaiger , jeg kan kun svare p vegne af min regering med hensyn til vores holdning til en ndring af traktatens artikel 133 .
Det er ikke den belgiske regering , som har forhindret en ndring af den artikel .
Vi slr fortsat til lyd for en udvidelse af Kommissionens forhandlingskompetence under den artikel samt for et strre parlamentarisk engagement .
<P>
For det andet er jeg meget glad for initiativet til et parlamentarisk mde i Doha . Det er meget vigtigt .
Det sttter jeg meget gerne , og jeg hber , at det vil vre muligt at tilfre det lidt mere regelmssighed , fordi jeg mener , at det er af grundlggende betydning , at parlamentsmedlemmerne - for ud over medlemmer af Europa-Parlamentet vil der naturligvis ogs vre en rkke nationale parlamentsmedlemmer til stede - lytter til hinanden .
S vil det sandsynligvis vre lettere for os , regeringsmedlemmerne , at overbevise vores nationale parlamenter om , at en rkke af vores pstande er korrekte , idet de bliver forelagt af deres kolleger fra andre lande , isr fra udviklingslandene .
Det hilser jeg derfor velkomment .
Det er i sig selv vigtigt .
Det vil endvidere bidrage til mere gennemskuelighed i WTO ' s arbejde .
<P>
Det frer mig til n lille bemrkning fra fru Lucas , som mener , at forhandlingerne frst skal startes , nr WTO er blevet reformeret .
Efter min mening er det svrt at se , hvordan man uden en forhandlingsrunde kan ndre noget som helst ved den mde , som organisationen arbejder p .
Jeg vil gerne gre hende opmrksom p , at den meget omhyggelige forberedelse til konferencen i Doha i sig selv vidner om en helt anden fremgangsmde end tidligere .
Endelig vil jeg gerne minde om , at WTO faktisk er en meget ung organisation , som bestemt kan forberedes , og det vil vi gerne hjlpe med .
<P>
Jeg lover fru Mann , at jeg organiserer et mde med parlamentsmedlemmerne i Doha .
De ved , fru Mann , at De og hr . Westendorp og en rkke andre kolleger havde mulighed for forud for det uformelle rdsmde ( handel med tredjelande ) at diskutere med os , og den tradition fortstter vi naturligvis .
<SPEAKER ID=117 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke de talere - inklusive rdsformanden - der har givet udtryk for deres sttte til Kommissionens holdning , og samtidig takke dem , der har nsket forhandlerne held og lykke .
Sagens natur byder mig snarere at svare dem , der har udtrykt sig kritisk , og som ved fremtidige afstemninger ikke indtager den holdning , som flertallet har erklret , at de ville indtage .
Jeg vil gre det meget kort og frst svare Caroline Lukas - der har udtalt sig p vegne af De Grnne - som jeg opfatter som lettere selvmodsigende i sit rsonnement .
P den ene side , fru Lucas , sttter Deres gruppe nogle strammere handelsregler - isr set fra et miljmssigt synspunkt - men p den anden side er den imod at indlede nye forhandlinger .
De har uden tvivl en lsning p , hvordan man ndrer de internationale bestemmelser uden forhandling .
Den m De gerne give mig . Jeg har den i hvert fald ikke .
<P>
Hr . Herzog - som har ladet mig forst , at hans gruppe havde tnkt sig at indtage en lignende holdning - jeg kunne godt lide Deres udtryk " bitter bargaining " .
Det har vi nok af .
Det er sandt , at WTO af og til lugter lidt af kolonialforretning . Men lad os lige understrege , at jo mere globaliseringen breder sig , jo mere udvikles handlen , og jo mere handler det indimellem om vores vrdier .
I de tilflde tror jeg , at bitterheden bliver en pligt , ligegyldigt hvilke flelser det kan vkke .
<P>
Hr . Abitbol har talt p vegne af Gruppen Union for Nationernes Europa .
De er ked af , hr . Abitbol , at Unionen har fet en flles forhandler .
Jeg gr Dem opmrksom p , at dette sprgsml om EU ' s fremtid blev afgjort for 44 r siden .
De afslrer vores grundlggeres forfngelighed .
50 r efter ville jeg snarere kalde det clairvoyance .
<P>
Endelig vil jeg gerne til det punkt , som De nvnte , hr . Abitbol , samt til andre kritikpunkter blot gre opmrksom p , at det reelt er Kommissionen , der forhandler p Unionens vegne , men at den gr det under kontrol fra sine vlgere , som er Ministerrdet og Parlamentet .
Begge parter vil vre til stede , Rdet som reprsentant for staterne og Parlamentet i den sammenstning , som De kender .
Jeg kan sandt at sige ikke se nogen mere fuldendt mde at sikre forhandlerens politiske ansvar p , p ethvert tidspunkt . Det er vores fremgangsmde .
Det er Rdets formandskabs ansvar at forvalte denne indberetningsprocedure , men i sidste ende vil jeg vende tilbage med en holdning , som jeg har forhandlet mig frem til , og det er s op til Rdet og Parlamentet at udtale sig inden for traktatens rammer .
Det er sdan , vores demokrati fungerer .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=7>
International handel
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0331 / 2001 ) af Dsir for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om benhed og demokrati inden for den internationale handel ( 2001 / 2093 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=120 NAME="Dsir">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da vi gik fra GATT til WTO , ndrede det multilaterale handelssystem ikke blot strrelse , men ogs natur .
Med WTO strkker handelslovgivningen sig over et betragteligt antal nye omrder - tjenesteydelser , intellektuel ejendomsret , investeringer og bestemmelser om ikke-toldmssige hindringer - som ofte har indflydelse p andre omrder end handel .
Denne lovgivning er blevet til egentlige ordensregler , der inkluderer en mekanisme til bilggelse af tvister , som kan munde ud i sanktioner .
Endelig frer udvidelsen til et stadigt voksende antal lande , der startede inden for rammerne af GATT , en uendelig rkke forskellige forhold med sig i medlemslandene , hvad angr den internationale handel .
Fremover finder bestemmelserne for det multilaterale handelssystem ikke kun anvendelse p de lande , der udgr den strste del af verdenshandlen , ej heller kun p den femtedel af verdensproduktionen , der slges over grnserne .
Disse bestemmelser finder anvendelse p varer og tjenesteydelser , som aldrig bliver en del af den internationale handel .
Alle lande er indbefattet , og deres interne regler er berrt , ligegyldigt hvor meget de tager del i verdenshandlen .
<P>
Handelsaftalerne har ogs i de sidste r haft en voksende indflydelse p andre internationale bestemmelser p omrder som f.eks. folkesundhed , milj og arbejdsmarkedsrettigheder .
Sledes har WTO-aftaler eller -beslutninger sat sprgsmlstegn ved forsigtighedsprincippet , miljbeskyttelsen eller adgangen til medicin .
Det skyldes til dels tvetydigheden af visse aftaler som f.eks. den om intellektuel ejendomsret , hvis man taler om medicin , men man kan ogs , hvad angr de offentlige tjenester , overveje rkkevidden af  1 i Den Almindelige Overenskomst om Handel med Tjenesteydelser .
Hertil er kommet en anden grund til at stte sprgsmlstegn ved det multilaterale handelssystem , nemlig at den demokratiske legitimitet i WTO , som er en mellemstatslig organisation , i princippet hviler p lige medinflydelse for alle medlemmer og p det faktum , at de alle har stemmeret .
Men i realiteten er en lang rkke udviklingslande blevet marginaliseret af WTO ' s mde at fungere p og har ikke kunnet deltage i udarbejdelsen af aftaler og beslutninger .
Blandt medlemmerne er der mindst 24 udviklingslande , der ikke rder over en fast reprsentation i Genve , og utallige andre har alt for sm delegationer til at deltage i det arbejde , der angr dem .
Mange udviklingslande mangler kompetence .
Samtidig skal udviklingslandene fje formalitetssprgmlene til realitetssprgsmlene , for bestemmelserne og aftalerne afspejler oftere interesserne hos de handelsmagter , der har forhandlet dem indbyrdes - nogle gange i " green rooms " eller under uformelle hringer , som er alt for lukkede - end hos samtlige medlemslande og isr de fattigste lande .
Sledes har mange udviklingslande efter Uruguay-runden erklret , at de ved ratificeringen af dem ikke kendte til alle de juridiske , administrative og finansielle aftalebetingelser som f.eks. betingelsen om den intellektuelle ejendomsret , som de ikke havde vret med til at udarbejde .
<P>
Overordnet set kan man for udviklingslandenes vedkommende seks r efter oprettelsen af WTO konstatere , at der er sket en begrnset bning af de nordlige markeder , at der har vret store vanskeligheder med at gennemfre aftalerne , og at der er sket en vedvarende marginalisering i organisationens mde at fungere p .
Denne fornemmelse er selvflgelig endnu strkere , hvad angr de mindst udviklede lande , der allerede for 20 r siden kun udgjorde 0,6 % af den internationale handel , og som i dag ikke udgr mere end 0,4 % .
<P>
Sledes er WTO fortsat en organisation , der er domineret af handelsmagter , og hvis politikker frst og fremmest kommer handelsmagterne til gode .
Og to r efter Seattle oplever det multilaterale handelssystem stadig en tredobbelt demokratisk legitimitetskrise p grund af et ulige udbytte af verdenshandlen og marginaliseringen af en del af dets medlemmer , p grund af visse WTO-bestemmelsers indgriben i andre centrale principper ogs p internationalt plan og endelig p grund af manglende gennemsigtighed og en beskeden integrering af parlamenter og samfundet i Verdenshandelsorganisationens arbejde .
WTO er begyndt at erkende behovet for reformer . Men det har endnu ikke udmntet sig i de ndvendige ndringer .
<P>
Vores udvalg har sledes , som De ved , hr. kommissr , med stort flertal - 48 stemmer mod 5 og 1 afstelse - godkendt en betnkning , der isr er prget af en samling konkrete forslag , som er fordelt p fire store kapitler .
<P>
For det frste er lige og effektiv deltagelse af alle medlemmer afgrende for en omlgning af det multilaterale handelssystem .
Dette forudstter en styrkelse af den tekniske bistand .
Kommissionen har allerede indledt en rkke aktioner , og vi opfordrer den til at fortstte i samme spor .
Men vi foreslr ogs at g et skridt videre og f.eks. p basis af en ydelse , der er fastsat i forhold til det enkelte WTO-medlemslands deltagelse i verdenshandlen , at finansiere en fond eller en forhjelse af organisationens budget , der giver hvert medlemsland mulighed for at have en reprsentation i Genve .
Vi foreslr at sttte de regionale grupperinger , som det allerede er tilfldet med isr AVS-landene , men vi mener , at vi br g endnu videre . Vi skal indfre en reel intern gennemsigtighed , give fravrende lande mulighed for , indtil alle medlemmer fr en reprsentation , hurtigt at modtage referat fra mder og udkast til aftaler , fastlgge rammerne for de skaldte " uformelle " hringer for at give alle de lande , der nsker det , mulighed for at deltage ved at offentliggre deres dagsorden p forhnd og srge for , at referater af de tidligere beslutninger , som nogle gange er forberedt , hurtigt bliver sendt videre til de ansvarlige instanser .
<P>
Vi foreslr samtidig at reformere systemet til bilggelse af tvister , i hvilket der stadig er en ubalance , som er forbundet med de forskellige medlemslandes markedsandele , sledes at det for de sm lande og for de lande , der str for en beskeden andel af den internationale handel , er muligt under visse omstndigheder at ty til konomiske erstatninger .
<P>
For det andet er der benhed og ekstern gennemsigtighed .
Set fra den synsvinkel forekommer det os , at der er meget , der skal gres , fr vi nr op p niveau med andre organisationer , der har givet observatrstatus til ikke-statslige organisationer .
Vi mener , at selve proceduren for bilggelse af tvister , eftersom det drejer sig om en retslig procedure , kan vre offentlig ligesom retsmderne ved en domstol .
<P>
For det tredje er der den parlamentariske kontrol ( det blev nvnt under den foregende forhandling ) bde p nationalt og europisk niveau , men ogs gennem et rdgivende parlamentarisk forum i WTO .
Hvad angr EU , foreslr vi en reform af artikel 133 og bningen af Artikel 133-udvalget , samt en samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet om samtlige handelsaftaler .
<P>
For det fjerde er der balancen i de internationale standarder og oprettelsen af nye forbindelser mellem WTO og de andre internationale organisationer .
Vi foreslr , at alle de andre multilaterale organisationer - Den Internationale Arbejdsorganisation , Verdenssundhedsorganisationen osv. fr observatrstatus i WTO , og at de hres systematisk af organet for bilggelse af tvister , nr der er risiko for konflikt mellem handelsreglerne og andre regler .
Vi mener , at EU br forfgte et egentligt hierarki for standarder p internationalt plan , det vil sige anerkende , at erhvervsret og handelsret ikke kan trde i stedet for principperne for miljbeskyttelse , folkesundhed og respekt for arbejdsmarkedsrettighederne .
Det er reelt ILO og kun ILO , der skal have opgaven med at beslutte , hvorvidt der er eller ikke er grund til at trffe modforanstaltninger og indfre handelssanktioner mod et land , og ikke Verdenshandelsorganisationen .
Men jeg tror , at Verdenshandelsorganisationen p sin side skal forpligte sig til at respektere de beslutninger , som ILO eventuelt kunne trffe p dette omrde .
<P>
For at slutte af med en enkelt ting , hr. formand , vil jeg sige , at handelspolitikken , som er en af Unionens ldste politikker og den ldste af dens flles udenrigspolitikker selvflgelig stter nogle konomiske interesser p spil , men at den ogs siger meget - eller i hvert fald , at EU gennem denne politik siger meget - om dens vision om verdens fremtid , forholdet mellem nord og syd og dens opfattelse af fordelingen mellem det , som hrer ind under markedet , og det , som selskaberne fortsat skal kunne lgge ind under andre principper som f.eks. solidaritetsprincippet .
Denne politik skal sledes vre brer af EU ' s grundlggende vrdier og mlstninger .
Derfor foreslr vi , at EU stter en retfrdig og ligevrdig handel , et demokratiseret multilateralt system og en reformeret WTO i centrum for sine mlstninger .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre fru Neyts , hr. kommissr Lamy , mine damer og herrer , vi har brug for mere og ikke - som det krves fra forskellig side - mindre internationalt samarbejde .
Vi har isr brug for retssikkerhed og fremsynethed ved skabelsen af rammer for sm og mellemstore virksomheder .
Mlet skal vre at opn strre velstand for borgerne via verdenshandlen .
Men vi m i denne sammenhng ikke glemme , at Europa har 18 millioner sm virksomheder , som trods alt beskftiger to tredjedele af arbejdstagerne .
Det vil sige , at lnudbetalingerne frst og fremmest kommer fra de sm og mellemstore virksomheder .
60 % af BNP og - for os politikere s vigtigt - 80 % af skatterne kommer fra de sm virksomheder .
<P>
Derfor skal vi i forbindelse med WTO ogs tnke p ikke kun at involvere og integrere ILO i denne proces og overveje , hvordan vi kan gre den bedre , men derimod gre den sociale dialog og arbejdsmarkedets parter til midtpunkt .
Alt undtagen vben-initiativet br ikke indeholde klausulen Everything but Small and Medium Sized Enterprises , men derimod snarere Everything for Small and Medium Sized Enterprises .
Erhvervslivet er midtpunktet i denne debat , og det skal vi ikke glemme i hele debatten om WTO .
<P>
Jeg vil sige noget ganske kort om TRIPs . Vi skal i denne sammenhng isr holde os tvangslicenser og frem for alt udviklingshjlp , licitationer samt det , at stater fr medikamenter med den ndvendige kvalitet , for je .
<P>
Ved stridsmgling m jeg erindre om , at mange koncerner og individuelle virksomheder lider skade p grund af WTO-beslutninger , f.eks. ved karruseldrift .
Jeg vil i denne forbindelse gerne sprge , hvordan disse virksomheder igen skal f oprejsning , hvorfor de skal lide skade p grund af en international aftale , som egentlig ikke svarer til lovgivningen i de enkelte lande .
<P>
Til sidst mener jeg , at vi skal skabe mere gennemsigtighed og komme tttere p borgerne p disse omrder .
Derfor er jeg glad for , at fru Neyts vil arbejde for , at Europa-Parlamentet og parlamenterne i denne verden bliver mere gennemsigtige , og at der til syvende og sidst ogs , det tror jeg p , kommer mere velstand i denne verden .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske ordfrer Harlem Dsir med hans meget gode , klare og omfangsrige betnkning .
<P>
Hr. kommissr , hvis det ikke lykkes at udforme beslutningsstrukturerne i WTO p en transparent og demokratisk mde , vil folk i WTO-medlemslandene p sigt ikke lngere vre med til det , for der m ikke ske det , at nationalstaten overlader stadig flere livsvigtige sprgsml til supranationale organisationer , og at parlamenterne og dermed ogs det civile samfund udelukkes fra demokratisk kontrol og indflydelse .
I denne sammenhng skal procedurerne for voldgift ogs ses .
Voldgiftsretten skal ndres grundlggende .
Den skal vre gennemsigtig , og ogs sammenstningen skal ndres .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt , at man nu giver udviklingslandene instrumenter , som gr dem i stand til at deltage p lige fod i forhandlingerne og at vurdere de kommende beslutninger p samme mde .
Der er nemlig forskel p , om en delegation p 150 eksperter tager af sted , eller om et udviklingsland med mje og besvr kan sende deres diplomater til de pgldende steder .
Det vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p .
Og ellers har Harlem Dsir allerede sagt det , der skulle siges .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , hr . Dsir , med betnkningen .
Vi synes , at den er et fremragende eksempel p fremsynethed og et oplg til fremtidens WTO .
Den afviser generelt beskyldningerne om , at WTO er hjlpelst fortabt , at den ikke kan reformeres , at den i sagens natur er forudindtaget over for de fattige eller de fordrevne , og at den kun er underlagt jungleloven og ikke retsprincipperne .
<P>
Ydermere afviser betnkningen ogs det modsatte synspunkt , det vil sige iden om fri handel for enhver pris , at WTO er et organ til afskaffelse af de resterende handelshindringer , og gr dette ved at udelukke alle andre politiske og offentlige hensyn .
I stedet reprsenterer betnkningen nsten en syntese af begge synspunkter , fordi den viser , hvordan , hvornr og hvorfor WTO br og skal reformeres .
Den viser , hvordan WTO skal blive mere ben og f strre legitimitet .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at al den vgt , vi europere lgger p behovet for get eksistensberettigelse og benhed i WTO , ikke bliver til noget , hvis vi ikke ndrer den mde , hvorp vi frer handelspolitikken her i EU .
Det gldede mig meget i dag at hre , at formandskabet tidligere har stttet og fortsat vil sttte Parlamentets krav om en mere ben og legitim handelspolitik i Rdet og i EU .
<P>
Derudover viser betnkningen , og det er mske dens strste bidrag til forhandlingen , den vej , som WTO i hjere grad br flge i forhold til andre offentlige politiske prioriteter og andre multilaterale organisationer og aftaler .
WTO kan ikke stte sin lid til rollen som primus inter pares p den internationale arena .
Den br i stedet lre at pvirke andre prioriteter og multilaterale aftaler .
Vores rolle er derfor at flankere WTO med yderligere sttteaftaler p andre omrder , navnlig inden for milj .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
At fremme en friere , men ogs mere ligevrdig og bredygtig verdenshandel inden for rammerne af et multilateralt system og et reformeret WTO er den udfordring , som Europa-Parlamentet har taget op med Dsir-betnkningen .
<P>
Denne betnkning har , samtidig med at den taler for multilateralisme i de internationale handelsforhandlinger , den intellektuelle anstndighed at indrmme , at globaliseringen , som den ser ud i dag , har nogle alvorlige mangler .
<P>
Ordfrerens konkrete forslag til at reformere de internationale institutioner fortjener vores opmrksomhed . De peger p strre gennemsigtighed og en reform af proceduren for udarbejdelse af regler .
Jeg har en enkelt bemrkning om den demokratiske kontrol . For mig er det parlamentariske forum i WTO overfladedemokrati i stedet for reel demokratisk kontrol .
Den egentlige demokratiske kontrol vil vre sikret , nr de nationale parlamenter opnr en egentlig kontrol med deres regeringer i forhandlingerne , og nr Europa-Parlamentet , hr . Lamy , opnr en egentlig kontrol med Kommissionen og ikke bare en overfladekontrol , som det er tilfldet i dag .
<P>
Europa-Parlamentets holdning her fr den kommende runde br , hvis den baserer sig p Dsir-betnkningen , vre at reformere WTO og gennemfre de skaldte Uruguay-aftaler , men uden at udvide dem til emner , som fortsat er meget kontroversielle .

<P>
Ved afstemningen om Dsir-betnkningen ser jeg ogs en yderst klar fremgang for Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet , der endelig efter meget lang tid nrmer sig sine sande vrdier , som er solidaritet og en bedre fordeling af rigdommen , og jeg glder mig ogs over det , som hr .
Verhofstadt sagde i morges , nemlig at han endelig har forstet , at en dialog med den magtgruppering , der nsker en mere retfrdig handel , ikke kan lade sig gre , hvis man forviser den til en skuffe og kalder dens medlemmer for antiglobalister .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , den internationale handel er en fundamental del af vores system , og de , der nsker en anden form for globalisering - heriblandt undertegnede - er af den opfattelse , at den internationale handel burde vret baseret p loyal og bredygtig handel , der kan skabe udvikling og velfrd for s mange mennesker som muligt .
Desvrre medfrte handelsrunderne i GATT eller WTO ikke , at der blev indfrt nogle retfrdige internationale regler . De lod tvrtimod hele befolkninger st forsvarslse over for de multinationale selskabers grdighed .
Derfor er det logisk , at disse institutioner lider af en hidtil uset legitimitetskrise hos brede befolkningslag , og det er ndvendigt at lse dette problem ved hjlp af nogle gennemgribende reformer .
I hr . Dsirs betnkning behandler man p en klar mde den internationale handels og den skve samhandels begrnsninger og drlige mde at fungere p og manglen p bl.a. gennemsigtighed og demokrati , og der foresls nogle reformer for at udbedre disse mangler .
Vi sttter denne betnkning og stemmer for den , men vi er af den opfattelse , at dette kun kan vre begyndelsen p en ndringsproces .
Kommissionen og Rdet m ikke sidde verdens oprr overhrig .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , retfrdigheden skal ske fyldest , men vigtigere endnu er det , at man kan se , at den sker fyldest . WTO er en meget magtfuld organisation , der beskftiger sig med regler og lovgivning , og den skal handle retfrdigt .
Ansvarlighed og benhed er sledes srdeles vigtigt .
International handel krver internationale regler , og udvikling krver forstelse for en rkke af udviklingslandenes problemer .
<P>
Taler vi om benhed og ansvarlighed inden for WTO-processen , er benhed for benhedens skyld og ansvarlighed for ansvarlighedens skyld ikke tilstrkkeligt .
Det grundlggende forml for begge er at skabe integritet i systemet , s de lande , der har afgivet lfter , og her taler jeg om de industrialiserede lande , er forpligtet til at indfri lfterne p grund af den internationale offentlige opinion .
De industrialiserede lande afgav mange lfter under Uruguay-runden , som de endnu ikke har indfriet .
Omvendt vil udviklingslande med korrupte systemer og drlig praksis ligeledes blive draget til ansvar gennem processen med ansvar og benhed .
<P>
I den forbindelse er jeg enig med hr . Dsir i , at han har udarbejdet en fremragende betnkning , som jeg gerne sttter .
Det er vigtigt at forst retsprincippernes permanente position .
Lighed for loven og tillid til lovgivningen er en ndvendighed for udviklingslandene .
Uden det frer alle de velmenende ord og den store sttte ikke til noget .
Retfrdigheden skal ske fyldest , og det er vigtigt , at alle kan se det .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="SV" NAME="Karlsson, Hans">
Hr. formand , den internationale handel har central betydning for , at der skabes grundlag for vkst og udvikling i hele verden .
Reglerne for denne handel afgr , om vkst og udvikling skal komme hele menneskeheden til gode , eller om det kun skal vre til fordel for den industrialiserede verden .
<P>
Dsirs betnkning er et udmrket instrument til at fremkalde en mere global retfrdighed i verdenshandlen .
Udviklingslandene skal have samme forudstninger som industrilandene for at deltage i det flles arbejde i WTO .
For mig som socialdemokrat er global retfrdighed et ml i sig selv .
Terrorhandlingen i USA viser desuden behovet for at mindske grundene til had og fanatisme .
Mindre uretfrdighed ger sikkerheden for os alle .
<P>
De frivillige organisationer skal have plads til at udtrykke deres mening , nr verdenshandlen diskuteres .
Demokratiet kan uddybes , ved at der indrettes en parlamentarisk forsamling i WTO .
Man skal undg social dumping og tilgodese arbejdstagernes rettigheder .
De grundlggende menneskerettigheder skal respekteres , kampen mod delggelse af miljet skal intensiveres , og brnearbejde skal forbydes .
Vi skal holde op med at dumpe vores fdevareoverskud i udviklingslandene og i stedet give bnderne en chance for at udvikle produktionen og mulighederne for at forsrge sig selv .
P den mde kan vi yde et bidrag til en mere retfrdig og tryg verden .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , den nye WTO-runde illustrerer fuldstndigt vores kritik af , hvordan den er organiseret .
Det drejer sig om en udviklingsrunde , men de europiske ansvarlige for samarbejde og udvikling deltager ikke i det nste mde .
I vrigt har Udviklingsudvalget ikke kunnet afgive udtalelse om Dsir-betnkningen .
Heldigvis stiller denne betnkning de rigtige sprgsml . Vi sttter den .
<P>
Udviklingsrunde , javist , men de 49 mindst udviklede lande er imod og det med god grund i vrigt .
Liberaliseringen , som skulle fre til udvikling , vkst og fremgang , har ikke gjort andet end at forvrre deres situation .
WTO holder liv i den skve udvikling i verdenshandlen og fortstter med at indfre ugunstige regler for udviklingslandene .
I vrigt har den fremprovokeret afskaffelsen af Lom-konventionens prferenceordning .
Ligeledes opfordrer Cotonou-aftalen AVS-landene til at underskrive GATS- eller TRIPs-aftalen . Selv om UNDP selv bekrfter , at liberaliseringen af tjenesteydelserne udelukkende kommer de multinationale firmaer til gode .
GATS er MAI , der er kommet ind ad bagdren igen .
Det er et redskab til nedbrydning af demokratiet .
<P>
Hr . Lamy , hvis der skal vre forhandlinger , skal de stile mod en dybtgende reform af WTO .
Reelt skal vi fremme udviklingen i de mindst udviklede lande snarere end indtjeningen i de multinationale selskaber .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne takke Harlem Dsir for kvaliteten i denne betnkning , som jeg selvflgelig sttter 100 % .
Deres redegrelse for lidt siden , hr. kommissr , om WTO ' s metoder viser efter min mening s meget desto mere ndvendigheden af en sdan betnkning .
<P>
Jeg vil forsge at illustrere det p to punkter .
Kommissionen skal overvge udfordringerne i landbruget og den intellektuelle ejendomsret , for at WTO ' s aktuelle afsporing ikke skal fortstte i al evighed .
De spiller benbart med falske terninger over for de svageste , hvad enten det drejer sig om de fattigste stater eller de mest truede sociale grupper i vores lande , for WTO er hverken et gennemsigtigt eller et demokratisk organ .
<P>
Lad os f.eks. tage Marrakech-aftalerne om landbruget .
De garanterer hverken selvbestemmelse p fdevareomrdet eller ret til at beskytte den biologiske mangfoldighed for de sydlige lande , de blokerer for hensyntagen til det familiebrugsbaserede landbrug i Europa med alt , hvad det indebrer af kvalitative , sociale og miljmssige aspekter .
Vi kan risikere , at de i morgen forbyder bnderne at s den sd , som de selv har produceret .
Kommissionen skal lgge pres p for at f det ndret og opn en gennemgende revision af TRIPs-aftalen , s den bliver fuldstndig kompatibel med Rio-konventionen om den biologiske mangfoldighed og Cartagena-protokollen om biosikkerhed , som den afrikanske gruppe beder WTO om .
<P>
Det gr det muligt at bevare udviklingslandenes biologiske arv og den traditionelle viden bde i syd og i nord .
Endvidere er det ndvendigt at forbyde patentering af levende organismer , som er hele menneskehedens arv , denne flles arv kan og skal ikke konfiskeres p grund af private interesser , der vil handle med liv .
Jeg hber , hr. kommissr , at De videresender denne anmodning .
<SPEAKER ID=130 NAME="Lamy">
Hr. formand , hr . Dsirs initiativbetnkning formulerer en rkke henstillinger , som ikke ligger fjernt fra den nd , hvormed vi tager fat p WTO ' s ministerkonference i Doha .
<P>
De nsker , at udviklingslandene integreres i verdenshandlen , og det er ogs vores ml .
De lgger vgt p betydningen af inden for WTO at fokusere p offentlighedens interesser i forhold til de traditionelle sprgsml om adgang til markederne eller toldtariffer , og det er ogs vores ml , og vi mener som De , at vi br styre de hurtige konomiske forandringer og virkninger af globaliseringen .
<P>
Sandt at sige er der allerede en rkke af Deres forslag , der er ved at blive til virkelighed , isr hvad angr teknisk bistand eller rdgivning til udviklingslandene under WTO-forhandlingerne .
Det er f.eks. EU , der opretter et center for AVS-landene i Genve , som vil give dem strre mulighed for at koordinere deres holdninger og sledes ge landenes indflydelse i WTO .
Det er EU , der har insisteret p at rationalisere mderne i Genve og lette deltagelsen for de medlemmer , der ikke har en fast reprsentation ved WTO .
<P>
Hvis jeg tager disse to eksempler , hvortil man kunne fje de bestrbelser , der er lagt i at fremme en rkke landes tiltrdelse til WTO - og i Doha er der ved siden af Kina og Taiwan f.eks. et af de mindst udviklede lande , nemlig gruppen Vanuatu , som tiltrder . Nr jeg alts tager disse f eksempler , er det ikke for at sige , at alt er perfekt , og at der ikke er mere at lave , men for at srge for , at forhandlingen om reformforslagene tager udgangspunkt i et fuldstndigt og opdateret billede af den aktuelle situation .
I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at komme med en lille rettelse til et faktuelt punkt i Deres begrundelse , hr . Dsir , som angr hormonkvg .
I modstning til , hvad der str heri , blev Unionen ikke dmt for at have forbudt hormoner i kvgopdrt .
WTO har i denne sag eksplicit anerkendt hvert medlemslands ret til at faststte sit eget beskyttelsesniveau .
Unionen blev dmt , fordi den p det tidspunkt ikke havde leveret det ndvendige videnskabelige grundlag for at retfrdiggre dette forbud .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p et par nuancer eller endda uoverensstemmelser i forbindelse med Deres opfattelse eller de forslag , som De stiller .
De nvner , ligesom nogle af talerne , den demokratiske legitimitetskrise .
Jeg er ikke enig i baggrunden for denne kritik .
Systemet kan helt sikkert forbedres . Det skal gres mere bent , og udviklingslandene skal integreres bedre .
Det er i vrigt en betragtelig udfordring , nr det drejer sig om at forene vores agenda for det civile samfund og vores agenda for udvikling . I vrigt vidner Deres betnkning om nogle af disse vanskeligheder , eftersom De p visse omrder foreslr bde ekstern gennemsigtighed og grundlggende arbejdsmarkedsstandarder .
Vi ved meget vel , at vores flsomhed p disse to omrder over for udviklingslandenes situation tvinger os til i hj grad at moderere vores ambitioner . Vi befinder os sledes ikke altid selv i en situation , som er helt fri for modstninger , og det gr igen i Deres betnkning .
<P>
Nr det er sagt , mener jeg , at det er en smule overdrevet at kalde den nuvrende situation for en alvorlig demokratisk legitimitetskrise .
S vidt jeg ved , er Marrakech-aftalen ikke blot blevet godkendt af medlemsstaternes regeringer , men ogs ratificeret bde af de nationale parlamenter og Deres Parlament .
Marrakech-aftalen er blevet ratificeret af Europa-Parlamentet .
<P>
Hvad angr pstanden om , at beslutningerne i WTO skulle ligge hos de f rige lande , tror jeg , at det , selv om det har vret tilfldet , er det i mindre og mindre grad i en organisation , der tller mere end 140 medlemmer , og hvor snvre diskussionsgrupper er uundgelige i det daglige arbejde .
Vi forsger at srge for , at de indeholder bde rige og fattige lande , og at de sikrer reprsentativitet , bde hvad angr geografisk beliggenhed og udviklingsniveau .
Det sker , at disse uformelle grupper letter konsensusdannelsen , men de trffer - som vi ved - aldrig beslutninger .
<P>
De seneste par uger har vret fyldt med forberedende mder af denne type , miniministermde i Mexico City i slutningen af august , mde i Hanoi mellem " europere " og " asiater " midt i september , mde i Nairobi mellem " europere " og " afrikanere " midt i oktober og mde i APEC i sidste weekend .
Og jeg tror , at Seattle-lektien set fra et forberedelsesmssigt metodesynspunkt har bret frugt , og at de deltagende parter er flere og bedre informeret p de omrder , som Deres forslag dkker .
<P>
Hvad angr bilggelsen af tvister , som De ogs har behandlet , har jeg tre bemrkninger .
Frst skal vi ikke glemme , at hovedformlet med et organ til bilggelse af tvister er en effektiv og disciplineret gennemfrelse af forpligtelser , som er blevet forhandlet og accepteret frivilligt .
Det er , hvad et WTO-medlem nsker at opn , nr han tyer til proceduren for bilggelse af tvister .
<P>
Vi er ligesom De imod en jeblikkelig ivrksttelse og imod handelssanktioner .
Der skal vre mere plads til handelsmssige kompensationer .
Jeg vil for min del vre mere tilbageholdende med hensyn til Deres forslag om at erstatte sanktionerne med bder .
Jeg frygter faktisk , at konomiske sanktioner ikke vil mindske ubalancen mellem de rige og de fattige lande , og at de endda giver de rige lande mulighed for p en vis mde blot at betale prisen for misligholdelse af deres forpligtelser .
<P>
Hvad angr panelernes gennemsigtighed , sttter vi ligesom De bningen af mderne i appelorganets paneler for offentligheden .
Lad os blot understrege - mellem os - at udviklingslandene p dette punkt har nogle meget skarpe holdninger , som vi ikke deler med dem .
<P>
Hvad angr forholdet til de andre internationale retsregler , skal vi opn en effektiv styrkelse af kohrensen og undg konflikter mellem handelsmssige og ikke-handelsmssige standarder .
Dette skal foretages i selve substansen af de omtalte forpligtelser .
<P>
Angende sprgsmlet om revision af aftalen om intellektuel ejendomsret , som efter Deres mening er ndvendig , tror jeg ikke , at vi skal foretage en gennemgende revision .
Lad os tage eksemplet med adgang til medicin eller det med patenterbarhed af levende organismer . Aftalen giver tilstrkkelig handlefrihed til at indfre en ordning for intellektuel ejendomsret , der giver svar p de bekymringer , som udviklingslandene har givet udtryk for .
Det er WTO-medlemmernes opgave at fortolke og prcisere denne fleksibilitet , og vi mener , at det er bedre , at dette sker gennem drftelse eller forhandling i stedet for at overlade det til panelerne .
Det er begrundelsen for vores holdning i Genve , som jeg nvnte under den foregende forhandling .
<P>
Fru Auroi , sprgsmlet om kompatibilitet mellem aftalen om intellektuel ejendomsret og konventionen om biologisk mangfoldighed er et af de punkter , som vi nsker at f klarlagt under forhandlingen .
<P>
Hvad angr tilskyndelsesforanstaltningerne til at overholde de grundlggende standarder p det arbejdsretlige omrde , er vi enige med Dem , hr . Dsir , i at understrege betydningen af at styrke ILO , og det er i vrigt grunden til , at Deres forslag om at skabe en multilateral aftale ikke vkker begejstring hos os .
Vedrrende tilskyndelsesforanstaltninger til overholdelse af de grundlggende standarder p det sociale omrde vil jeg sige , at vi ikke m undergrave Den Internationale Arbejdsorganisations indflydelse .
Det er ikke nogen svag institution , der skal hente sin manglende gennemslagskraft fra et strkt WTO .
Vi skal tvrtimod arbejde p at styrke Den Internationale Arbejdsorganisations profil .
<P>
Endelig vil jeg , hvad angr skabelsen af en parlamentarisk forsamling i WTO , kort afslutte med at sige , at vi drager nytte af de retningslinjer , som Parlamentet har givet for denne opgave , hvorunder Deres initiativbetnkning nu ogs hrer , hr . Dsir .
Jeg tror , at Kommissionens politiske linje , som Rdet har godkendt og bragt i anvendelse , ogs er i overensstemmelse med Deres holdning i Europa-Parlamentet , som vi s det under forhandlingen i eftermiddags .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0332 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( C5-0194 / 2001 - 2001 / 2007 ( INI ) ) .
<P>
Jeg skal meddele Dem , at efter ordfreren taler fru Neyts-Uyttebroeck , rdsformanden , og kommissr Patten , hvorefter de forlader mdet p grund af uopsttelige sprgsml om lufttransport .
Denne ndring af dagsordenen skyldes den evakueringsvelse , som Parlamentet afholdt , og det er naturligvis hverken rdsformanden eller kommissrens ansvar .
<SPEAKER ID=133 NAME="Brok">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , vi har sagt det s ofte i de sidste par uger og i lyset af denne rsberetning skal vi endnu en gang understrege , at vi egentlig ikke har fet mere intellektuel viden siden den 11. september .
Men vi har fet strre klarhed og er blevet mere bevidste om , at vi har brug for en ny definition af sikkerhed , at de gamle forestillinger om sikkerhedspolitik ikke lngere fungerer i virkeligheden , og at vi af denne grund skal skabe en srlig kombination af ydre og indre sikkerhed .
For det forholder sig ikke lngere sdan , at der entydigt befinder sig en potentiel fjende bag en grnse , men at der ogs er den mulighed , at fjenden kan befinde sig midt iblandt os .
Vi skal , mener jeg , finde en passende metode .
<P>
Vi ved ogs i denne faresituation , at de enkelte stater ikke lngere kan foretage bekmpelsen alene , for udfordringen er international , den er grnseoverskridende .
Derfor skal vi ogs finde grnseoverskridende svar .
De enkelte europiske stater har kun en chance for p sigt at garantere deres egne borgeres frihed og sikkerhed , hvis de forener deres krfter militrt , prventivt og inden for den civile krisestyring , men ogs med hensyn til samarbejde i sikkerhedsorganer og efterretningstjenester .
<P>
Jeg mener , at vi p dette grundlag trods alt har opnet store fremskridt i de sidste to r , nr jeg ser p beslutningerne efter traktaterne fra Amsterdam og Nice og isr p beslutningerne efter topmdet i Kln og de efterflgende topmder .
Jeg mener , at man skal bruge dette grundlag til at g videre med for at udvikle en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , hvis dette kan give de ndvendige forudstninger .
<P>
I denne forbindelse skal vi gre os det klart , at der efter vores mening skal ske bestemte strukturelle og ndvendige ndringer .
For vi mener , at dette kun kan fungere , hvis for det frste medlemsstaterne mrker , at kun de flles institutioner kan st frem , og at bilaterale holdninger ogs skader den enkelte , selv om de mener , at de fremtrder strre med den holdning i medierne .
<P>
For det andet skal strukturerne ogs stemme overens mellem institutionerne . Derfor skal der ikke vre noget dobbeltarbejde .
Jeg synes , det er meningslst , at man bde i Kommissionen og i Rdet hos den hjtstende reprsentant har komiter for civil krisestyring .
Derfor vil jeg gerne for Europa-Parlamentet gentage den holdning , at vi p sigt skal samle kommissren for eksterne forbindelser og den hjtstende reprsentant i Kommissionen i en funktion .
<P>
Det skal ske for virkeligt at sikre flles fremfrd og skabe flles strukturer .
Det har ikke noget at gre med de aktuelt og konkret involverede personers fortjenester , det er derimod et strukturelt sprgsml .
P dette grundlag skal vi naturligvis ogs for denne personkonstellation skabe et srligt forhold til Rdet for p dette plan at skabe et tilsvarende legitimationsgrundlag .
<P>
Jeg mener dog ogs , at vi udtrykkeligt kan tilkendegive , at den flles vrditilvkst virkelig finder sted .
Jeg vil gerne nvne et par eksempler .
Jeg mener f.eks. at den store antiterrorkoalition ikke p denne mde var blevet til noget , hvis den specifikke europiske indflydelse fra trojkaens besg i Mellemsten ikke havde fundet sted , hvilket resulterede i srlige ydelser .
Jeg mener ikke , den store antiterrorkoalition kan best p sigt , hvis EU ikke skaber stabilitet i Middelhavsomrdet under Barcelona-processen .
<P>
Jeg mener derfor ogs , at EU har til opgave at bekmpe de rsager , der er den flelsesmssige kim til terrorisme , hvad enten det er i Mellemsten , i forholdet mellem Pakistan og Indien eller i andre regioner i verden , hvor vi skal gre store anstrengelser for at medvirke til sikring af freden .
I den forbindelse skal vi indse , at vores forhold til USA , som er vores partner , og at NATO uanset alle vores bestrbelser p at udvikle en selvstndig sikkerheds- og forsvarspolitik stadig er ndvendige , fordi de alene er en garanti for den kollektive sikkerhed .
<P>
Men hvis vi overordnet nsker at spille en rolle i politikken , skal vi ogs bidrage til at videreudvikle forholdet til Rusland , bygge nye broer og give de lande , som i jeblikket ikke kan , vil eller skal vre medlem af EU , en ramme , en ny udformning af det europiske konomiske rum .
<P>
Men jeg vil ogs godt tilfje , at dette alt sammen kun kan fungere , hvis vi ogs er parate til at stille penge til rdighed i de nationale budgetter , s lovningen p 60.000 mand til den hurtige udrykningsstyrke ogs kan holdes .
Vi vil ikke f succes p det prventive omrde og i den civile krisestyring , vi vil ikke lngere vre en medspiller i udenrigspolitikken , men derimod kun vre objekter ogs i forhold til Rusland og USA , hvis vi ikke p en trovrdig mde kan bevise , at vi besidder selvstndige militre evner .
Forebyggelse fungerer ofte kun , hvis man i det land , hvor man nsker at gribe ind for at skabe fred , kan vise , at man ogs har militre muligheder .
Alene den kendsgerning , at man har militre muligheder - det viser al historisk erfaring - forhindrer ofte , at det overhovedet er ndvendigt at anvende militre midler .
Derfor er realiseringen af iden om frem til 2003 at rde over en hurtig udrykningsstyrke p 60.000 mand , transportkapaciteter og et selvstndigt satellitsystem afgrende for den fremtidige europiske udenrigs- og sikkerhedspolitiks trovrdighed .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Neyts-Uyttebroeck">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at takke hr . Brok for hans udmrkede betnkning , hvori han ikke blot stiller de rigtige sprgsml , men ogs i samme ndedrag kommer med en rkke gode svar .
Desuden kommer betnkningen i rette jeblik , for det er en kendsgerning , kre kolleger , at EU er inde i en voldsom udvikling med hensyn til alle sprgsml vedrrende udenrigspolitikken , det vil sige Unionens politik over for resten af verden , sikkerhedspolitikken i alle dens dimensioner samt forsvarspolitikken .
Jeg var til stede her i Parlamentets mdesal , da vi behandlede Amsterdam-traktaten , og da vi talte om , at vi var skuffede over den flles sikkerheds- og forsvarspolitiks ubetydelige fremskridt .
Nr man ser , hvor vi str i dag , m man konstatere , at vi er kommet et langt stykke videre , og at det isr er get meget hurtigt .
Jeg tror , at de seneste ugers og mneders hndelser har vist , at EU - p trods af det , der er blevet sagt her til formiddag - i strre og strre grad bliver og opfattes som en vigtig aktr p den internationale scene .
Det giver os bde strre synlighed og dermed naturligvis ogs strre ansvar .
Jeg tror ikke , jeg er den eneste , der i de seneste uger er blevet stillet flgende sprgsml : " Men hvor er EU ' s tropper ?
" Folk har fuldstndig glemt , at vi slet ikke er net s langt , langtfra .
Det betyder ganske enkelt , at vi i folks tanker mere og mere opfattes som en politisk aktr p den globale scene , og at vi skal give os selv alle de institutionelle , finansielle og vrige midler , der mtte vre ndvendige for at gre det muligt for os at ptage os dette store ansvar . Det er klart , at det kun er lykkedes os at gennemfre dette arbejde takket vre den energi og dynamik , som den hjtstende reprsentant for FUSP , hr .
Solana , og kommissr Patten har udvist . De to reprsenterer os i perfekt harmoni og p smukkeste vis p alle verdens scener , p de kriseramte scener p vores eget kontinent og under fjernere himmelstrg .
<P>
Vi , Den Europiske Unions medlemsstater , bliver ogs bedre og bedre til at tale med n stemme i internationale organer , og her tnker jeg isr p FN , som for jeblikket spiller en helt speciel og meget vigtig rolle . Det kan vi i vid udstrkning takke vores formand for .
Vi har alts ambitioner om at skaffe os en position som politisk aktr af format p den internationale scene .
Det vil gre det lettere for os at tage vores del af ansvaret for at sikre fred og stabilitet i verden .
Denne politik udvikler sig i det forventede tempo .
De ved , at det er en ben proces , hvori EU-medlemsstaterne nsker at inddrage ansgerlandene og de allierede lande , der ikke er medlem af EU .
De igangvrende forhandlinger med NATO skal fastlgge bestemmelserne for samarbejdet mellem os og Alliancen med henblik p at sikre os adgang til NATO ' s midler og ressourcer samt undg undigt dobbeltarbejde .
Som De ved , er disse forhandlinger ikke nemme , og De ved ogs , hvorfor de er s vanskelige .
De ved imidlertid ogs - og jeg gentager det , som formanden allerede har sagt ved tidligere lejligheder - at vi ikke har til hensigt at gre denne proces , som skal fastlgge de midler , der skal sikre vores operationalitet , til gidsel for det , der sker i NATO .
Vi gr fremad , og vi fortstter vores arbejde i den angivne retning .
Jeg er helt enig i , at konfliktforebyggelse og krisestyring er to af vores aktions primre prioriteter , der , som hr . Brok ppeger , br munde ud i en forpligtelse til jeblikkelig indgriben .
Denne forpligtelse vil vi strbe efter lnge i forskellige krisesituationer , hvad enten vi taler om Balkan , Mellemsten eller Afrika .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den krise , som er opstet efter de forfrdelige angreb den 11. september i USA , har vist , at EU er i stand til at reagere hurtigt og sammenhngende .
<P>
Vores reaktion har bestet i horisontal koordinering og har overskredet inddelingen i sjler .
Det er et vigtigt element , og det vil det tillige vre i den videre udvikling af EU-politikken .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at Rdet i de forlbne uger sjldent har udtalt sig s klart som inden for denne ramme .
Vi har besluttet at fre en voluntaristisk politik med hensyn til den arabisk-islamiske verden , og vi er mange om at fremstte det samme budskab om , at den opstede krise og bekmpelsen af international terrorisme under ingen omstndigheder kan betegnes som en krig mellem civilisationer .
<P>
I morges blev der klart mindet om , hvor vigtigt det er at stte fredprocessen i Mellemsten i gang igen .
De ved , at formandskabet om kort tid tager dertil i hbet om at overbringe budskabet og f sttte hertil .
<P>
Som jeg allerede har sagt , er vores aktion i Mellemsten fortsat baseret p gennemfrelsen af den arbejdsplan , som er medtaget i henstillingerne i Mitchell-rapporten .
<P>
( FR ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvad angr det vestlige Balkan , bestrber EU sig p systematisk at gennemfre konklusionerne fra topmdet i Zagreb .
Det samarbejde , som alle topmdets deltagerlande etablerede med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrrende det tidligere Jugoslavien , som Milosevics overfrsel til Haag blev det mest markante , men dog ikke det eneste symbol p , er et af de elementer , der herefter giver mulighed for at gre fremskridt i forbindelse med forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftaler med hvert enkelt land .
Vi glder os over de fremskridt , der er blevet gjort i Forbundsrepublikken Jugoslavien , siden landet igen blev demokratisk for lidt over et r siden .
<P>
Med hensyn til Kosovo koncentrerer vores aktion sig om at forberede de almindelige valg den 17. november , og det glder os at kunne konstatere , at mere end 170.000 serbere er blevet optaget p valglisterne , hvilket giver os lov til at hbe p et afbalanceret resultat .
Situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er desvrre ikke tilsvarende klar , og ogs der har vores reprsentant , hr . Solana , kommissr Patten og flere andre mttet arbejde hrdt for at undg , at den ulmende krise udviklede sig til en veritabel borgerkrig .
De ved , at situationen fortsat er ekstremt skrbelig . Fru Pack gjorde mig endnu en gang opmrksom p det , da jeg aflagde rapport om de beslutninger , der blev taget af Rdet ( almindelige anliggender ) den 8. oktober .
Vi ved det godt , vi flger det , som De og mange andre i vrigt , med strste interesse .
Jeg vil alligevel gerne understrege , at begivenhederne i Makedonien har vist , at det er muligt at etablere et tt samarbejde mellem NATO og os selv , og at vi er i stand til at forebygge og styre kriser .
<P>
( NL ) Et andet kriseomrde , hvor EU frer en aktiv politik om styring og forebyggelse , er Afrika .
Om kort tid aflgger trojkaen ogs der en rkke besg for at holde de to igangvrende fredsprocesser - som af og til halter , m jeg sige - nemlig Lusaka-fredsprocessen for Congo og Arusha-fredsprocessen for Burundi , p sporet og for at srge for , at de kan resultere i standsning af de militre aktioner og derfor i fred .
Uden fred er det ikke muligt at genopbygge Afrika .
<P>
Endelig vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed , kre kolleger , p den europisk-afrikanske ministerkonference den 11. oktober i r , som var en stor succes med hensyn til igangsttelsen af den politiske dialog , i hvilken forbindelse udviklingen af demokrati og menneskerettigheder ikke m glemmes .
<P>
( FR ) Endelig vil jeg gerne med hensyn til vores strategiske partnerskaber understrege , at vores forhold til Rusland netop har fet nyt liv p samtlige niveauer .
<P>
Lidt efter lidt bliver der indfrt ikke s meget mekanismer , men mere former for kontakt og dialog , der baner vej for et gte samarbejde og et gte strategisk partnerskab .
Jeg mener ogs , at denne udvikling kun kan bidrage til at opn stabilitet , ikke blot p vores kontinent , men p verdensplan .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne i denne forbindelse sige helt klart til mine kolleger , at denne tilnrmelse mellem EU og Rusland ikke p nogen mde indebrer , at vi er mindre vgne over for situationen i Tjetjenien .
Vi fortstter med at tale om det , vi fortstter med at insistere p , at der skal findes en politisk lsning .
<P>
Endelig vil jeg gerne have lov til at minde om det fjerde topmde mellem EU og Kina , der ogs har gjort det muligt at styrke den politiske dialog . Denne politiske dialog indbefatter dog endnu en gang menneskerettighederne .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg er en smule under tidspres , og brandvelsen har naturligvis ikke gjort det bedre , det beklager jeg , men af alt det , jeg netop har sagt , vil jeg gerne fastholde flgende tre elementer : Et strkt Europa , et Europa , der er i stand til at gre sin indflydelse gldende p den internationale scene , er frst og fremmest et Europa , hvor den interne samhrighed understtter den eksterne handling .
Dernst er det et Europa , hvor samspillet mellem formandskabet , medlemsstaterne , Kommissionen og de hjtstende reprsentanter er perfekt . Endelig er det et Europa , hvor retorik , hvad enten det er inden for det retslige omrde , forsvars- eller samarbejdsomrdet eller noget helt fjerde , flges op af handling .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , tak .
<SPEAKER ID=135 NAME="Patten">
Jeg beklager af de grunde , som formanden nvnte .
Evakueringsvelsen har betydet , at denne vigtige forhandling p en mde er get hen og blevet et utilsigtet offer for den ndvendige forbedring af sikkerheden i Parlamentet .
Jeg er desvrre ndt til forlade mdet om kort tid , fordi ministeren og jeg skal vre i Bukarest i morgen tidlig . En krvende rejse p denne tid af dagen fra Strasbourg !
Vi skal ankomme i tid til bningen af konferencen om stabilitetspagten i morgen , som i det mindste indikerer , og dette er ikke helt irrelevant i forhold til det rede medlems betnkning , at vi i de senere r har haft held til at udvikle en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Jeg vil gerne lyknske det rede medlem med den omfattende og vrdifulde betnkning .
Som han selve nvnte , har udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vist sig at komme mere rettidigt i lyset af de forfrdelige hndelser i efterret 2001 .
Det rede medlems betnkning giver et meget prcist overblik over , hvad vi har opnet indtil nu .
Jeg bifalder isr ordfrerens forslag om en strk parlamentarisk dimension i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er meget vigtigt , at vi rodfster den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i demokratiske principper , som ikke blot br omfatte Parlamentet , men ogs de nationale parlamenter .
Jeg har altid forsgt at give fremmde for de srlige udvalg i de nationale parlamenter under bilaterale besg i medlemsstaterne .
<P>
Hvis nogen nsker at anfgte de hidtil opnede fremskridt med udviklingen af FUSP , s br de sammenligne det , som er sket under denne krise , med optakten til Golfkrigen i starten af 1990 ' erne , eller vores hndtering af krisen p Balkan i frste halvdel af 1990 ' erne .
Det er endnu for tidligt at bryste sig af resultaterne , men vi har grund til beskeden stolthed over de fremskridt , vi har gjort indtil nu .
<P>
Jeg er helt enig med ordfrerens analyse af forudstningerne for et godt resultat med hensyn til FUSP .
Vi skal samle alle EU-aktrernes ressourcer og instrumenter , Fllesskabet , Rdet og medlemsstaterne .
Jeg tvivler p , at historien vil opfatte de nuvrende strukturer som ideelle .
Jeg nsker ikke at sige det strkere end det , men den h  jtstende reprsentant og jeg har arbejdet hrdt for , at disse strukturer bliver s effektive som muligt .
Hvad fremtiden bringer , det er op til vigtigere personer end mig at afgre .
<P>
Jeg nsker ikke at opremse alle de punkter , hvor jeg er enig med det rede medlem med hensyn til individuelle regionale og geografiske omrder , ikke mindst fordi Bukarest kalder .
Dog vil jeg gerne fremhve et par af ordfrerens bemrkninger .
Jeg kunne f.eks. nvne afsnittene om Rusland og Ukraine , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , om Balkan og om vigtigheden af at vende tilbage til Mitchell-rapporten i forbindelse med Mellemsten .
<P>
Jeg vil gerne kommentere to punkter . For det frste taler vi med rette om vigtigheden af at sikre , at den internationale kampagne mod terrorisme ikke opfattes som en konflikt mellem Vesteuropa og Nordamerika p den ene side og den islamiske verden p den anden side .
Det er fuldstndig korrekt , at vi m sl fast , at dette ikke er et sammenstd mellem civilisationer .
Vi har i EU en reel mulighed og et ansvar for at bruge mekanismerne fra Barcelona-processen , at bruge mekanismerne fra Euro-Middelhavspartnerskabet til at styrke forholdet mellem Europa og den islamiske verden .
Vi har en reel mulighed og et reelt ansvar for at gre det .
Jeg hber , vi vil benytte muligheden .
Jeg hber ogs , at vi serist vil overveje vores relationer til Golfstaternes Samarbejdsrd i denne henseende .
<P>
Det andet punkt , jeg nsker at tage op fra hr . Broks bemrkninger og fra betnkningen , er ganske simpelt , at vi efter min overbevisning er ndt til at sikre , at vi kan bruge krisen til at bne dre , som ellers ville vre lukkede .
Krisen pvirker f.eks. vores fremtidige forhold til Pakistan .
Efter min vurdering pvirker den ogs helt tydeligt forholdet til Iran .
Jeg er ikke i tvivl om , at iranerne i hj grad nsker at knytte strkere og tttere bnd til EU .
Jeg er heller ikke i tvivl om , at de serist nsker at forhandle en handels- og samarbejdsaftale p plads med os .
De ved udmrket godt , at enhver aftale med os indebrer en dialog om menneskerettigheder og sprgsml i forbindelse hermed .
Jeg mener imidlertid , at de er en seris samtalepartner , og at vi er forpligtet til at reagere s positivt som muligt p enhver tilnrmelse .
<P>
Hvad angr Afghanistan , vil jeg blot sige , at jeg ser frem til den tid , forhbentlig snart , hvor jeg vender tilbage til Parlamentet og Rdet og ppeger de konomiske konsekvenser af alle vores politiske lfter i forbindelse med Afghanistans fremtid , og det kan ikke g hurtigt nok .
Der vil komme et tidspunkt , hvor vi skal stte penge og diplomatiske anstrengelser bag vores tidligere og nuvrende holdning .
<P>
Jeg vil sluttelig endnu en gang sige , hvor vigtigt det er at mobilisere alle vores institutioner og kompetencer s effektivt som muligt i bestrbelserne p at n frem til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Nogle gange undervurderes det bidrag , som Kommissionen kan og vil give , hvad angr FUSP .
Vi kan gre meget for at sikre en effektiv udvikling af FUSP , hvilket vil afspejle EU ' s voksende og tungtvejende indflydelse p den internationale politiske arena .
Ordfreren har vret forudseende og tilskyndet os til at ge indsatsen p dette omrde .
Jeg hber , at vi kan leve op til forventningerne i de kommende mneder og r .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske hr . Brok med hans betnkning om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er en betnkning , der ikke bare har til forml at lovprise denne politik , men ogs at vise dens svagheder og mangler . Det skal siges , at Det Europiske Fllesskab ved at gre en dyd af ndvendigheden og p initiativ af Kommissionen , Rdets formandskab og den hjtstende reprsentant har forget sin synlighed efter attentaterne den 11. september .
<P>
I formiddags sagde rdsformanden under forhandlingen om Det Europiske Rd i Gent temmelig diplomatisk , at der var opstet en mrkelig situation efter det trepartsmde , der blev holdt uden om topmdet .
Det er til en vis grad forsteligt , hr. formand , at enhver i krisetider forsger at redde sit eget skind , men efter min mening er det vigtigt ikke at falde for fristelsen til at ty til unilateralisme eller i dette tilflde rettere trilateralisme .
<P>
Europas styrke er dets enhed , og dets svaghed er opsplitning .
Derfor er det vigtigt , at Europa er i stand til at tale med n stemme .
Og i lyset af den situation , der er opstet efter terrorangrebene den 11. september , skal EU omlgge sin udenrigs- og sikkerhedspolitik , inddrage bekmpelse af terrorisme i den , trde kraftigt p speederen i forflgelsen af sine ml og effektivisere mekanismen for de flles strategier .
<P>
I dag er unilateralisme , ogs for de mest velstende og magtfulde , som vi har kunnet konstatere , en urealiserbar drm .
I vor tids globaliserede verden blandes politik , diplomati , sikkerhed og forsvar sammen for at imdeg truslernes nye karakter .
Sikkerhed bliver et globalt , udeleligt begreb , fjernt fra den traditionelle statiske og statslige opfattelse .
Forsvaret p sin side ndrer dets grnser i en verden , hvor disse bliver mere og mere udviskede . Nu drejer det sig ikke lngere om en stats territoriale forsvar ved en anden stats mulige angreb , vi har , som det s rigtigt er blevet sagt , hre , der ikke har benbare fjender , og fjender , der ikke har hre .
<P>
I en verden med globalisering , ikke bare af konomien , men ogs - som vi har kunnet se - af terrorismen , er begreber som politik , diplomati , handel , udviklingsbistand , sikkerhed og forsvar indbyrdes forbundne , og derfor er det op til os at vre i stand til at forst og acceptere , at farerne og konflikterne rammer alle ens , og at reaktionen p dem skal komme ens fra alle .
Men vi m starte med i fllesskab at udforme en gte udenrigs- og sikkerhedspolitik for EU , der er effektiv , sammenhngende og synlig , som det anbefales i Brok-betnkningen .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , betnkningen , der som altid er udarbejdet med stor omhu af hr . Brok , kommer netop p det rigtige tidspunkt , nemlig p et tidspunkt , hvor vi har brug for et sporskifte i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Flles betyder for os frem for alt - og det siger jeg nu helt bevidst - at der ikke m vre et direktorat , som bestemmer , ikke engang antydningen heraf .
Flles betyder ogs - det giver jeg hr . Brok ret i - at den hjtstende reprsentants funktioner skal sls sammen med den ansvarlige kommissrs .
Flles betyder ogs , at vi s hurtigt som muligt kan etablere en udrykningsstyrke fra EU .
<P>
Politikken skal vre europisk , idet den klart definerer de europiske ml , og det vil sige , at vi er solidariske med USA , men ogs holder fast i , at solidariteten ikke kun gr den ene vej .
Nr jeg i denne tid lser , at netop USA stadig afviser Den Internationale Straffedomstol , og at der i Kongressen sgar er diskussioner om , hvorvidt der skal ivrksttes sanktioner imod dem , der arbejder sammen med Den Internationale Straffedomstol , s er det ikke det , jeg forstr ved udvikling af en solidarisk politik mellem EU og USA .
Solidaritet med USA skal alts endvidere betyde , at vi gr USA opmrksom p de omrder , hvor det er ndvendigt at have en flles politik i et internationalt samfund .
<P>
Til sidst vil jeg nvne , at vi , frem for alt ogs hvis vi deltager i denne antiterrorkoalition , som vi skal deltage i , som vi br deltage i , oftere vil komme i modstrid med , i konflikt med de strategiske overvejelser p den ene side og menneskerettighederne p den anden side .
Det m vi slet ikke glemme .
Den , der nsker en koalition - og det gr jeg - med Sovjetunionen , med Rusland , med Kina , med de islamiske stater , vil igen komme til at opleve dette dilemma .
Vi skal ogs gre os det klart , at vi skal indrmme klart og tydeligt over for vores egen befolkning , at dette dilemma er et faktum .
Vi skal forflge begge ml .
Vi m aldrig give kb p menneskerettighederne hverken p kort eller p lang sigt i forbindelse med nogen former for deltagelse i strategiske koalitioner , for den , der sttter shaher i dag , vil f Ayatollah Khomeinier i morgen .
Det kan ske , hvis vi ikke passer meget p og samtidig ogs stter fokus p sprgsmlet om menneskerettigheder i vores udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe anerkender den indsats , som hr . Brok har gjort i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Det er en positiv indsats , fordi de forskellige bidrag er blevet inddraget . Alligevel er vi ikke enige i de grundlggende aspekter af betnkningen , og derfor kan vi ikke sttte den under afstemningen .
Jeg vil kort nvne tre eksempler .
<P>
For det frste var netop den 11. september en gunstig lejlighed til at vise , at EU kunne spille en positiv rolle , som var afklaret og velovervejet i forhold til USA , for - ved Den Internationale Straffedomstol og gennem folkeretten - at bidrage til konfliktens lsning .
Forsgene p det mislykkedes , da triumviratet Schrder - Blair - Chirac dukkede op , og dermed var den lejlighed forspildt .
<P>
For det andet tillgges NATO stor betydning som mekanisme , mens vi mener , at NATO modarbejder EU ' s interesser .
<P>
Endelig ville det vre meget betydningsfuldt , hvis EU spillede en rolle i Mellemsten og Vestsahara , og den lejlighed forspildes ogs .
Mange tak .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , helt i overensstemmelse med den nuvrende internationale situation mener ordfreren , hr . Brok , at bekmpelsen af den internationale terrorisme skal vre en af hovedopgaverne i den europiske udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Det giver mig anledning til at henlede Rdets og Kommissionens opmrksomhed p sikkerhedssituationen i det vestlige Balkan og det indonesiske rige .
P baggrund af en netop udkommet videnskabelig analyse af , hvorvidt Bosnien fungerer som europiske stttepunkt for Osama bin Ladens terrornetvrk , vil jeg gerne vide , om Rdet og Kommissionen har konkrete anvisninger p , at bin Laden-tilhngere i jeblikket er aktive i den vestlige del af Balkan , og hvis det er tilfldet , hvordan EU og medlemsstaterne i tt samarbejde med USA har til hensigt at bekmpe den farlige destabilisering af regionen .
<P>
I Brok-betnkningen sls der endvidere til lyd for en fortsttelse af den politiske dialog med Indonesien .
I den forbindelse forventer jeg af Rdet og Kommissionen , at de hele tiden er opmrksomme p sikkerhedssituationen p Molukkerne , hvor bin Laden-tilhngere efter forlydende ligeledes frer hellig krig imod indenlandske kristne .
<P>
Endelig sttter jeg hr . Gahlers ndringsforslag om , at NATO og udvidelsen heraf p vores kontinent fortsat er uundvrlig som garanti for sikkerheden i hele Europa .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , kre kolleger , jeg ved godt , at jeg gentager nogle ord , der allerede er blevet sagt , nr jeg siger , at de forfrdelige attentater den 11. september har sat et uudsletteligt prg p dette rhundredes historie , men efter min mening kan rigtigheden heraf ikke understreges for tit , og det kan heller ikke understreges for tit , at det internationale samfund nu str over for en krise , der er lige s stor , som den er ny og ukendt , en krise , hvis spilleregler og udvikling selv de dygtigste politiske analytikere ikke er i stand til at forudsige noget om .
P et sdant tidspunkt er det dog vigtigt , at EU - ligesom fr og endda i hjere grad end fr - str sammen og er i stand til at reagere p en utvetydig mde .
P et tidspunkt som dette , hvor alle vores vrste mareridt pludselig gr i opfyldelse , bliver vi klar over , hvor vigtigt det EU , vi er ved at opbygge , er , og hvor vigtigt det er at st sammen , at have nogle flles organer , der er i stand til at gre en indsats med det samme , og at kunne tnke og handle i fllesskab og med respekt for alle holdninger .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der stadig er et meget stort stykke arbejde , der skal gres . Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er endnu ikke operativ , og der er stadig nogle sprgsml , der skal lses , nr det glder dens mde at fungere p , ikke mindst med hensyn til den nationale suvernitet , men nu skal vi i endnu hjere grad end fr g et skridt videre .
Derfor kan jeg ikke lade vre med at lyknske ordfreren , hr . Brok , som er formand for Udvalget om Udenrigsanliggender , med hans betnkning og med de prioriteringer , som han rder os til at flge p dette omrde til nste r , navnlig nr det glder det , der bliver det nye rtusindes sande udfordring - hvilket vi kan se i disse mneder - nemlig konfliktforebyggelse , en ikke-militr lsning p krisen og ikke mindst bekmpelse af terrorismen .
Ser De , jo strre mulighed der er for et EU , som str sammen p det udenrigspolitiske omrde , og for virkelig at fre vores udenrigspolitik ud i livet , jo bedre bliver EU ' s interne politik .
Vi m sige ligeud , at der p trods af euroens og konomiens hurtige udvikling ikke har vret en hurtig udvikling p det politiske felt , men det skal der vre , og derfor er udenrigspolitikken af afgrende betydning , isr i jeblikket .
Hvis det lykkes os , fr vi et strkere og mere solidt EU og en strkere euro , og vi vil uden tvivl kunne imdeg udvidelsen p en anden mde og kmpe p lige fod med dollaren og NAFTA-aftalen som sdan - mellem Canada , USA og Mexico - p et eksisterende marked , der allerede har nogle vigtige politiske holdepunkter .
Lad os gre dette og tro fast p det , for udenrigspolitikken er af afgrende vigtighed i den nrmeste fremtid , ikke mindst for de nye generationer .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis ellers den tilstedevrende kommissr vil udvise en smule interesse for drftelsen , mine kre kolleger , i vores bestrbelser p at opbygge en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik m vi ikke glemme , at Unionen for fremtiden svel som tidligere , som i dag , risikerer at skulle sende sine styrker ud i vbnede aktioner .
Vi m ikke tage fejl . Hvis det skulle ske , vil det aldrig vre i en " ren " krig .
Ingen ved bedre end en soldat , at en krig altid er " beskidt " , og at mennesket til trods for de teknologiske fremskridt aldrig vil kunne drbe alle de onde ved at trykke p en knap , om ikke andet s fordi det aldrig vil vre muligt helt klart at skelne mellem de gode og de onde .
Alle krige er beskidte , de er altid et onde . De kunne vre et mindre onde , the less of two evils , hvis de kun havde til forml at gennemfre politiske ml , der ikke ville kunne gennemfres p nogen anden mde .
Som Clausewitz sagde , kan krigen kun vre en fortsttelse af politikken med andre midler .
Den skal derfor stoppes , s snart det politiske ml er net , og den m ikke indledes , hvis ikke der er nogen chance for at n mlet .
<P>
Hvad er mlet med den krig , der netop er brudt ud i Afghanistan ?
Jeg tror , det er klart for enhver , at det handler om at f afghanerne ud af et regime , hvis barbariske forbrydelser er blevet pvist .
Det ser i dag ud til ikke blot at vre nskeligt , men ogs muligt .
Vi er alle berrt af de lidelser , befolkningerne pfres , og nsker alle , at dette ml skal ns s hurtigt som muligt .
Vi skal derfor forst , at enhver afbrydelse af krigshandlingerne , selv om den kun er midlertidig , kun kan styrke talebanernes position .
Med vores beklagelige erfaringer fra Golfkrigen i bagagen skal vi vre i stand til at g hele vejen , det vil sige til at indfre et regime i Kabul , som alle afghanere kan acceptere , og i stand til at sikre dette land en progressiv tilbagevenden til fred og stabilitet .
I denne henseende er vi mange , der nsker , at EU skal sttte de forhandlinger , der er i gang under FN ' s gide mellem den tidligere konge Zahir Shah og oppositionens reprsentant .
Jeg ville gerne have haft kommissr Pattens personlige mening om dette , men jeg ved godt , at han ikke er til stede til at besvare mit sprgsml .
Hr . Lamy , ville De vre s venlig at give udtryk for Deres personlige holdning til dette ?
Tak .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg lyknsker hr . Brok med den omfattende betnkning , og jeg deler hans opfattelse af , at vi har gjort betydelige fremskridt inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Nsten hver gang jeg bner en avis , ser jeg navnene Patten og Solana i forbindelse med et nyt urocenter i verden .
Han har ret i , at vi har reageret p den nuvrende krise som en samlet enhed , hvilket vi nppe havde troet muligt for blot fire eller fem r siden .
Han har ogs ret i , at koalitionen mod terror ikke ville have vret mulig uden de fremskridt , som vi har gjort i EU , for at fremst som en samlet enhed .
<P>
Det er tydeligt , at vi stadig har lang vej endnu , og vi skal benytte os af den nuvrende krise til mske at ndre vgtningen i vores arbejde .
Vi bruger noget i retning af 60 % af , hvad USA bruger p sit forsvarsbudget , men vi bruger 400 % af , hvad USA bruger p det , som man kan kalde " bld intervention " , det vil sige humanitr hjlp og sttte .
Vi skal ndre den vgtning .
USA skal lre af denne krise , at sikkerhed ikke bare er et sprgsml om magtdemonstrationer .
Man kan have lige s mange vben , det skal vre , men det hjlper ikke mod en lille gruppe mennesker bevbnet med hobbyknive .
Vi har behov for multinationale lsninger p globale problemer .
<P>
Vi for vores del skal indse , at vi skal have strre militr kapacitet til sttte for vores aktiviteter .




<P>
Derfor er den igangvrende kapacitetsdrftelse s vigtig . Vi skal srge for , at vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er slagkraftig .
Det er derfor , at jeg er skuffet over nyhederne om , at Italien overvejer at trkke sig ud af projektet om A400M-transportflyene . Vi har brug for et strategisk lft .
Det er skbnens ironi , at de lande , som er de hurtigste til at udtale sig om EU-samarbejdet , ofte er de lande , der undlader at stte handling bag ordene .
<P>
En sidste bemrkning er , at vi i jeblikket oplever en tilnrmelse i forholdet til Iran og Syrien .
Jeg vil gerne minde mine kolleger om , at et antal israelske soldater og civile stadig holdes som gidsler af styrker , der sympatiserer med eller kontrolleres af Iran og Syrien .
Disse mennesker er savnede , og jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil benytte denne lejlighed til at f frigivet gidslerne , s de kan forene dem med deres familier .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , parlamentsmedlem Haarder var forhindret i at vre til stede , s jeg vil p Den Liberale Gruppes vegne takke parlamentsmedlem hr . Brok for en godt udarbejdet betnkning og gratulere ham i den anledning .
Betnkningen er god , men det har ikke vret muligt ret bredt at tage hjde for den dybtgende ndring , som er sket i den internationale politik efter den 11. september .
Vi er ikke fuldt ud i stand til at beskrive denne ndring , men vi er godt klar over , at den vil vre dybtgende .
Reprsentanterne fra USA har sagt , at en rigtig anden kold krig er begyndt , og nogle har endda talt om tredje verdenskrig .
Her i Europa har man bestrbt sig p at undg overdreven dramatik og undget anvendelsen af ordet krig .
Min personlige opfattelse er dog , at historiebgerne engang med tiden vil kalde denne periode Tredje Verdenskrig .
<P>
Vi skal meget nje analysere , hvad der er sket , og hvad der er ved at ske , og vi skal meget fornuftigt gribe ind over for de problemer , som der nu er forelagt .
Vi har brug for en bred , global opfattelse og indgriben - vi har brug for noget sdant , som p engelsk kaldes global governance .
Til sidst det , som jeg i mit indlg nsker at sige : De fremskridt , som i de senere r er opnet i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , er baseret p Amsterdam-traktaten .
Der er taget raske fremskridt specielt inden for krisestyring .
I Amsterdam-traktaten ptog vi os ogs sikringen af Unionens integritet og opretholdelsen af fred ved Unionens ydre grnser som vores opgave .
Disse nye pligter i traktaten har vi forelbig ikke givet et konkret indhold .
I det mindste i startfasen kan det nrmest vre et sprgsml om , hvorledes vi skal tage hensyn til medlemsstaternes forskellige geografiske stilling i den indbyrdes byrde- og arbejdsdeling .
Det er sikkert klogest for hele Unionen , at medlemsstaterne , der ligger ved Unionens flles ydre grnser , frst og fremmest bruger deres ressourcer til overvgning og forsvar af disse , og at medlemsstaterne deltager i krisestyringen p en mde , som er i harmoni med denne primre opgave .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet tager skridt til drftelser om , hvordan der i praksis skal tages hjde for traktatens regler om Unionens integritet og grnsesikring .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , hr. kommissr , lad mig starte med at tilslutte mig rkken af talere , som har rost min kollega , ordfrer Brok , for hans fremragende arbejde .
<P>
I analyser af udviklingen i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) ville konklusionen desvrre vre , at Maastricht-traktaten ofrede den politiske integration til fordel for konomisk integration , og som flge deraf undermineres EU ' s mulighed for at blive en stor udenrigspolitisk global aktr .
Ingen steder var dette mere synligt end i forbindelse med krisen i Bosnien , hvor der var stor splittelse blandt medlemsstaterne .
EU ' s mglingsforsg var forfulgt af uheld .
Det er ogs sandt , at vi ikke var effektive fredsstiftere .
Vi endte som USA ' s underordnede partner i stedet for en ligevrdig partner .
<P>
Et kort jeblik s det ud til , at vi havde taget ved lre af denne barske oplevelse , og at der i forbindelse med Amsterdam-traktaten var en vilje til at sikre strre sammenhng i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Selv om slutresultatet af traktatforhandlingerne var et skridt i den rigtige retning , var de ikke vidtrkkende nok .
Jeg vil dog mene , at vi skal vre taknemmelige for , at der skete betydelige fremskridt p topmderne i Kln , Feira og Helsinki .
<P>
Uanset hvilke institutionelle eller andre former for ndringer vi gennemfrer , vil vi aldrig se reelle fremskridt , medmindre vi i handling og tale har flles fodslag .
Den nuvrende situation i klvandet p den 11. september understreger dette .
EU havde muligheden for at blive en ligevrdig partner med USA gennem sin reaktion p krisen .
Desvrre undergravede den britiske premierminister , Tony Blair , med sin enegang alvorligt EU ' s indflydelse og EU ' s udenrigspolitiske strategi .
Problemet blev yderligere kompliceret af Det Forenede Kongeriges , Tysklands og Frankrigs beslutning om at afholde et minitopmde forud for Det Europiske Rds mde i Gent .
<P>
Hvis denne tendens fortstter , fra n eller flere medlemsstaters side , vil EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik hnge i laser til trods for kommissr Pattens og hr . Solanas anstrengelser .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne tilslutte mig mine kollegers lyknskninger til den udmrkede betnkning , som hr . Brok igen i r har udarbejdet .
I den forbindelse vil jeg gerne tilfje , at jeg er meget spndt p , hvordan betnkningen vil se ud til nste r , fordi netop nu , hvor den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik begynder at f mere form , konfronteres den med meget store udfordringer .
<P>
Begivenhederne den 11. september og derefter har store flgevirkninger for politikken .
Den vil i hj grad blive sat p prve .
Det er endnu for tidligt til helt at kunne overskue den nye sikkerhedsramme og den nye trussel .
Det kan imidlertid godt forventes af Rdet og Kommissionen , at de hurtigst muligt forelgger en frste evaluering .
I den forbindelse skal sprgsmlet om , hvorvidt sjlestrukturerne hindrer effektiv optrden i den nye situation , behandles .
Udenrigspolitik er blevet til indenrigspolitik og omvendt .
EU er endnu utilstrkkeligt forberedt herp .
<P>
Konfliktforebyggelse og krisestyring er kommet til at st i et andet lys .
Vores fremgangsmde er ofte for regional , for geografisk , og horisontale sprgsml skal nu have strre opmrksomhed .
Den regionsorienterede politik skal p en mere integreret mde tjene bekmpelsen af terrorisme og international organiseret kriminalitet , som er knyttet til hinanden p mange mder .
Udgangspunktet skal vre , at vi hjlper hinanden .
Tag lande som Ukraine .
De er en del af problemet , som vi konfronteres med nu , fordi de ugennemskuelige forhold i sdanne lande - for at sige det mildt - muliggr forskellige former for kriminalitet .
Vi har ikke tilstrkkelig kontrol hermed , fordi samarbejdet ikke er udviklet godt nok .
<P>
Vi har mske fokuseret for meget p Balkan .
Det omrde er ogs en kilde til sikkerhedsproblemer , men nr man undersger den nuvrende situation , m man konkludere , at de nye sideruter for narkotika , vben , illegale migranter osv. gr gennem SNG .
<P>
Jeg er glad for , at hr . Brok slr til lyd for en mere hensigtsmssig udarbejdelse af EU-strategierne .
Det er der mere end nogensinde tidligere grund til .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne og kun tage fat p to punkter i Brok-betnkningen .
<P>
For det frste er der emnet konfliktforebyggelse .
Makedonien er et eksempel p mislykket konfliktforebyggelse .
Hvis alle medlemmer af Rdet havde lagt et lige s intensivt pres p alle de makedonske regeringer , som Parlamentet har gjort i mange r , for at lse problemet med diskriminationen af de albanske borgere i Makedonien , havde vi ikke haft de bekymringer og de problemer , som vi har i dag .
Hvis dette emne havde spillet en rolle i stabiliserings- og associeringsaftalen , og hvis medlemmerne af Rdet ogs havde anerkendt dette som forudgende betingelse , s havde terroristerne fra Kosovo ikke fundet sttte til deres arbejde i Makedonien .
Makedonerne havde i s fald ikke i dag vret tvunget til at skulle ndre deres forfatning under tidspres p grund af vellykkede terroraktioner , s ville de nemlig allerede have gjort det .
Det var nok om spildt konfliktforebyggelse i dette land .
<P>
Et andet punkt , som er meget vigtigt for mig , har kollega Brok allerede vret inde p .
Jeg mener , at tiden for konferencer og quick start packages nu endelig br vre forbi som led i stabilitetspagten .
Stabilitetspagten skal vre tt tilknyttet til arbejdet i agenturet til genopbygning , og mske skal man udvide det til agenturet for genopbygning og udvikling i denne region .
Denne stabilitetspagt skal derfor have tilknytning til Kommissionen , hvor hele arbejdet i forvejen skal ydes .
Vi kan p denne mde undg gnidninger , vi kan skabe synergieffekter , og vi kan fremme reel stabilitet i denne region .
Man kunne p denne mde f.eks. skabe store vigtige samarbejdsmuligheder i energisektoren .
Vi kunne sttte frihandelszonen dernede , opbygningen af den trafikale infrastruktur og bekmpelsen af menneskehandel og andre ting .
<P>
Mange embedsmnd i Kommissionen bliver meget snart arbejdslse , fordi udvidelsesforhandlingerne i Kommissionen p nogle omrder er s godt som afsluttet .
Lad os give disse mennesker noget at arbejde med .
Lad os give stabilitetspagten til dem , som har tid , og lad os tage den fra dem , som alligevel forlader denne stabilitetspagt nu .
Lad os give stabilitetspagten til Kommissionen , og mske derudover til endnu et klogt menneske , Martti Ahtisaari , s den bliver en reel succes for hele regionen og for EU .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , i ovennvnte betnkning str der , at bekmpelsen af terrorisme skal vre en essentiel del af Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hvad kan det vre ?
Den 11. september afslrede med t brag , hvor vildledende den tidligere overvejede sikkerhedspolitik er .
Missilskjoldet kan ikke forsvare mod terrorisme - det var netop det , jeg sagde forleden aften ved udvalgsmdet - og retfrdighed skabes ikke med vben , dog kan man med dem sommetider standse fortsttelsen af uretfrdigheden .
Men vi er s srbare , at vi er afhngige af hinanden .
Alles interesser er afhngige af alles interesser .
<P>
Jeg foreslr , at der for Unionen skabes en ny grundlggende linjefring for afhngighedspolitikken svel i FN som i WTO , som vi allerede talte om , eller inden for Unionen .
Der skal skabes en forbindelse mellem den interne og den eksterne sikkerhedspolitik . Denne forskel er fjernet .
I afhngighedspolitikken anvender vi primrt socialmedarbejdere i stedet for soldater , sygeplejersker i stedet for bomber og undervisere i stedet for missiler .
Jo flere folk og nationer der behandles retfrdigt , des mindre terrorisme opstr der , det ved vi allerede alle sammen .
<P>
Jeg beder sledes Kommissionen om at skitsere klare grundlggende linjer for afhngighedspolitikken for alle sektorer .
Vi skal se at komme ud af flgerne af Den Kolde Krig , en vbnet sikkerhed .
Hvem kan sove i fred oven p bomberne ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Lamy">
Hr. formand , eftermiddagens brandvelse har kun krvet et enkelt offer , det er svaret p det sprgsml , som hr . Morillon stillede til Kommissionen , og som Kommissionen naturligvis skal besvare .
Jeg skal derfor forsge at fungere som sygeplejer ved , delvist i hvert fald , at besvare det stillede sprgsml , som vedrrer kongens rolle i et nyt afghansk styre .
<P>
Den Nordlige Alliance udgres , som navnet antyder , af etniske grupper fra det nordlige Afghanistan .
Det er klart , at den ikke er reprsentativ for pashtunerne , der udgr halvdelen af den afghanske befolkning , og det siger sig selv , at et styre dannet eller domineret af Den Nordlige Alliance ikke ville leve op til kriteriet om reprsentativitet , ligesom Taleban-styret i vrigt heller ikke gr det . Lad os helt undg at tale om den pakistanske nabos holdning til Den Nordlige Alliance , den kender vi .
<P>
Mlet er sledes efter vores mening at f sammensat et styre af krfter , der er tilstrkkeligt reprsentativt , og samtidig opn sttte fra Afghanistans nabolande .
Kongens rolle , hvis han da skal spille en rolle , skal efter min mening overvejes med udgangspunkt i dette ml .
<P>
Her fik De , hr . Morillon , det vsentligste af min viden .
Jeg indrmmer , at den ikke er helt tilstrkkelig til at besvare Deres sprgsml , og jeg skal srge for , at De fr et mere njagtigt svar i morgen .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Pack">
Hr. kommissr , jeg spurgte Dem , om man kunne forestille sig det , jeg har tnkt , nemlig at stabilitetspagten knyttes til agenturet for genopbygning og udvikling og isr til Kommissionens arbejde , idet Kommissionen om kort tid vil have et tilstrkkeligt antal tjenestemnd til at udfre dette arbejde .
<SPEAKER ID=150 NAME="Lamy">
Undskyld , jeg troede , det var et forslag og ikke et sprgsml .
Det emne vil jeg ikke udtale mig om .
De ved uden tvivl , at der findes mange forskellige ider om , hvordan stabilitetspagten br styres .
Den er en del af et netvrk af institutioner , der blev oprettet for nogle r siden , sandsynligvis under omstndigheder , hvor det ikke var nsket om fuldstndig sammenhng , der var fremherskende .
Det kan man uden tvivl gre bedre i fremtiden .
Jeg er enig med Dem i , at Agenturet for Genopbygning af Kosovo har gjort et godt stykke arbejde , og det tror jeg , at alle nu er enige om .
Der vil formodentlig blive fremsat en rkke forslag til forholdet mellem stabilitetspagten , agenturet og min kollega Chris Pattens aktion , nr den tid kommer .
Sprgsmlet er s blot , om de kommer fra Rdet eller Kommissionen .
Her tager jeg forbehold med hensyn til Kommissionens holdning .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.45 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Tyrkiet
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0343 / 2001 ) af Lamassoure for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om den periodiske rapport 2000 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 2000 ) 713 - C5-0613 / 2000 - 2000 / 2014 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0338 / 2001 ) af Lamassoure for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om finansiel frtiltrdelsessttte til Tyrkiet ( KOM ( 2001 ) 230 - C5-0219 / 2001 - 2001 / 0097 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=153 NAME="Lamassoure">
Hr. formand , siden det sidste beslutningsforslag , der blev vedtaget i november sidste r , om betnkningen fra Philippe Morillon , som jeg bifalder , har Tyrkiet haft et r prget af meget skarpe kontraster . Et sort r p det konomiske plan , et anstrengt r p det politiske plan , et fremgangsr , men med ulige fordelt fremgang i forbindelse med frtiltrdelsesproceduren .
P den ene side br man bifalde de fremskridt , der er sket .
Regeringen mtte handle jeblikkeligt over for den meget alvorlige finansielle krise , som ramte Tyrkiet i begyndelsen af ret .
Et af hr . Dervis udarbejdet radikalt sanerings- og genopbygningsprogram er blevet undertegnet af de tre partnere i regeringskoalitionen .
Programmet er blevet gennemfrt siden forret under relativt tilfredsstillende forhold og har frt til ivrksttelsen af grundlggende reformer , som har vret udsat alt for lnge , og mere generelt en forbedring af forbindelserne mellem de politiske kredse og de konomiske kredse .
Men p kort sigt har de uundgelige flger vist sig ved et stort fald i BNP , som er omkring 8 % mindre i 2001 , og som risikerer at f alvorlige sociale konsekvenser .
Og forvrringen af de internationale konjunkturer fr og efter den 11. september kan desvrre kun yderligere komplicere saneringen .
I 2001 fandt den egentlige ivrksttelse af Tyrkiets tilnrmelse til de europiske demokratiske standarder sted .
Man br bifalde den kendsgerning , at en del af den tyrkiske regerings og det tyrkiske parlaments arbejde under srdeles vanskelige konomiske forhold er rettet mod gennemgribende reformer , som er forbundet med tilnrmelsen til EU .
I marts 2001 forelagde regeringen sit nationale program om gennemfrelse af EU ' s acquis . Det er en frste reformpakke .
Den er ganske vist stadig uprcis , hvad angr tidsplanen for vedtagelse og det njagtige omfang af de foreslede foranstaltninger , men Tyrkiets nationalforsamling har taget fat p at behandle et stort antal forfatningsmssige ndringsforslag - omkring 34 - som blev vedtaget i begyndelsen af oktober .
Resultatet er dog endnu ikke p hjde med nutidens demokratiske standarder . Ddsstraffen er ikke helt afskaffet , de ikke-tyrkiske sprog er ikke lngere forbudte , men dog heller ikke fuldt ud anerkendte , og det nationale sikkerhedsrd eksisterer fortsat , selv om antallet af civile medlemmer er steget .
Det mest beklagelige er dog , at Tyrkiet udtrykkeligt har tilbagevist princippet om , at folkeretten - og dermed for fremtiden eventuelt EU-retten - skal vre overordnet den nationale ret .
Der er dog afgjort sket fremskridt , som Kommissionen og Europardet ogs har erkendt .
Den 8. oktober fremlagde regeringen desuden den nste lovgivningspakke om rettigheder og frihedsrettigheder , som isr omhandler straffeloven og strafferetsplejeloven , antiterrorloven , presseloven , loven om politiske partier , loven om forbund og foreninger og loven om demonstrationer .
Et tredje fremskridt er , at man uden for parlamentsregi denne sommer har pbegyndt en offentlig drftelse om et tabubelagt emne , nemlig militrets rolle i det politiske liv .
Endelig vil jeg gerne fremhve , at prsident Sezer har haft mod til at afslre korruptionen , som er det tyrkiske samfunds " endemiske " onde , og har anvendt sin vetoret p det lovgivningsmssige omrde ved lovtekster , der ville vre en demokratisk tilbagegang .
For der er ogs forsinkelser og endda tilbagegange .
<P>
P det politiske plan har ret vret prget af den dramatiske udvikling i de tyrkiske fngsler .
Jeg vil om et jeblik lade vores kollega Daniel Cohn-Bendit , som var formand for det parlamentariske udvalg , der besgte de tyrkiske fngsler , give sin mening til kende om dette emne .
Udkastet til en reform af vedtgten for audiovisuelle medier er netop blevet forkastet af prsidenten , da det ikke overholdt princippet om audiovisuelle mediers uafhngighed i forhold til den politiske magt .
Oplsningen af det vigtigste oppositionsparti Fazylet har ligeledes vist , at det politiske system endnu ikke er stabilt , og at de lovgivningsmssige ndringer af de politiske partiers status br gennemfres meget hurtigt .
Generelt set er der en klft mellem " de gode hensigter " og praksis p menneskerettighedsomrdet , hvor fremskridtene sker alt for langsomt . Torturen og den nedvrdigende behandling af de tilbageholdte finder fortsat ofte sted , ytringsfriheden begrnses fortsat p unormal vis , og tusindvis af personer tilbageholdes i dag i fngsler for lovovertrdelser , som iflge vores lovgivning ikke ville vre overtrdelser , da disse personer har benyttet sig af deres ytringsfrihed .
De vigtigste menneskerettighedssammenslutninger udsttes stadig for egentlige retslige angreb .
I det sydstlige Tyrkiet har man endnu ikke benyttet ophret af PKK ' s vbnede terrorisme til at indlede en overordnet politik i forbindelse med den sydstlige region og den kurdiske identitet , og ligeledes har Den Europiske Menneskerettighedsdomstols utvetydige dom ikke givet anledning til en lsladelse af Leyla Zana og de andre tidligere medlemmer af HADEP , som fortsat tilbageholdes .
Efter Poos-betnkningen blev behandlet i Parlamentet , er vi endvidere blevet overraskede over at konstatere , at Denktash har afvist at genoptage forhandlingerne om Cyperns status , som kommissr Verheugen og FN ' s generalsekretr har foreslet .
Vi har endvidere mttet konstatere , at Tyrkiet fortsat blokerer for udkastet til en aftale mellem EU og NATO , som den internationale spnding ikke desto mindre gr endnu mere presserende .
Holdningen til dette emne svel som til andre giver indtryk af , at de tegn p bning , som regeringen af og til udtrykker , kan drages i tvivl af militret , som fortsat vejer unormalt tungt i det tyrkiske politiske liv .
Siden vores beslutning af 15. november 2000 , som er inddraget i vores aktuelle forslag til beslutning , ved vores tyrkiske partnere , at Parlamentet finder det meget vigtigt med en officiel anerkendelse af det armenske folkedrab .
Vi hber , at initiativer til dialog som dem , de tidligere tyrkiske og armenske diplomater og akademikere har taget , giver mulighed for at n frem til en flles opfattelse af fortiden p baggrund af de videnskabeligt anerkendte historiske kendsgerninger .
<P>
Hr. formand , mine kre kolleger , det kommende r vil i afgrende grad vise , om de tyrkiske politiske ledere og det tyrkiske samfund er villige til at tilnrme sig EU .
Man vil i de kommende uger kunne vurdere det njagtige omfang af de forfatnings- og lovgivningsmssige reformer , der har relation til retsstaten .
De kommende mneder vil vre afgrende i vurderingen af den indsats , der er gjort for at modernisere konomien .
Og endelig vil sandhedens time i den afgrende sag om Cyperns status efter 27 rs politisk stilstand indtrde i tiden fra nu af og indtil forret 2002 .
Afslutningen p Cyperns forhandlinger om tiltrdelse af EU , som skal finde sted i dette tidsrum , vil tvinge hver part til endelig at indtage en klar holdning .
Vi vil basere vores bedmmelse p kendsgerninger .
Tyrkiet nsker sin egen samfundsmodel og sin egen form for demokrati .
Dette er en fuldt ud berettiget mlstning .
EU ptvinger ikke noget land n enkelt model .
Tvrtimod bestr EU ' s originalitet netop i at skabe sameksistens og samarbejde mellem folkeslag , som har forskellige historiske baggrunde - ofte prget af konflikter - og som af og til har meget forskellige opfattelser p grundlggende omrder ssom samfundsopbygning , udviklingen i sder og skikke , forholdet mellem det ndelige og politik , etniske mindretal og mindretalssamfunds status og anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
Men der er to krav , som vi alle stiller .
Det er frst og fremmest , at der findes almengyldige vrdier , som forudstter , at der overalt findes de samme garantier for personers grundlggende rettigheder og for demokratiet . Dernst stilles der krav til , at de modeller , der er udviklet i det forrige rhundrede , tilpasses kravene i det nye rhundrede .
EU ' s opbygning er et middel , der kan hjlpe os med at overholde disse krav og vrne om vores sregenheder i en bde fascinerende og farlig verden .
<SPEAKER ID=154 NAME="Karamanou">
Hr. formand , som rdgivende ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder vil jeg gerne ppege de problemer omkring kvinders rettigheder i Tyrkiet , som Udvalget om Udenrigsanliggender ikke har beskftiget sig med i srlig hj grad .
<P>
Tillad mig at ppege , at man har kunnet konstatere en lille fremgang i forbindelse med kvinders rettigheder i Tyrkiet , rettigheder , vi som udvalg anser for at vre en absolut forudstning for Tyrkiets tiltrdelse af EU , eftersom kvinders rettigheder er menneskerettigheder .
<P>
Jeg er blevet orienteret om , at den tyrkiske nationalforsamling netop i dag har pbegyndt forhandlinger om en revision af civilretten , hvor mange af dens artikler overtrder FN ' s konvention om afskaffelse af enhver form for diskrimination af kvinder , og som Tyrkiet faktisk har ratificeret .
S jeg hber p , at Parlamentet vil stemme for det lovudkast , som Udvalget om Retlige Anliggender besluttede i juni .
<P>
Men det er dog et kritisk sprgsml , om loven ogs kommer til at glde for allerede eksisterende familier , for i Udvalget om Retlige Anliggender blev der desvrre i sidste jeblik stillet ndringsforslag , som fritager allerede eksisterende familier .
Det er helt utilstedeligt , at der indfres ndringer i civilretten , der kun angr kommende generationer . Jeg er desuden bekendt med , at kvindeorganisationerne i Tyrkiet har udtrykt deres fulde modstand .
<P>
Det nationale program om tiltrdelse af EU taler om en revision af grundloven , s man sikrer ligestilling mellem knnene , men man har overhovedet ikke fastsat nogen godkendelse af positivforanstaltninger , hvilket iflge kvindeorganisationerne kunne give grnt lys for ndringer i alle de love , der rummer forskelsbehandling af kvinder .
<P>
I forbindelse med kvinders ret til arbejde vil jeg gerne ppege kvindernes hje arbejdslshedsprocent , der ligger p 39,6 % , en procent , der er endnu hjere i landbrugsegnene , og som samtidig begrnser antallet af kvinder , der kan f sociale forsikringer .
<P>
Jeg vil gerne bede Tyrkiet om at skride til en afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling af kvinder , og Kommissionen vil jeg naturligvis gerne bede om , at den sikrer den forndne konomiske og tekniske bistand til , at dette kan blive en realitet .
<SPEAKER ID=155 NAME="Brok">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke hr . Lamassoure for hans betnkning , hvori der ogs gres opmrksom p , at NATO-partneren Tyrkiet netop i disse dage har en stor betydning .
Trods al den kritik , som vi med rette er kommet med tidligere og ogs i dag vedrrende forfatningen og menneskerettighederne , m vi sige , at Tyrkiet i forhold til de fleste naboer er et meget provestligt , demokratisk land , der har fokus p menneskerettighederne .
Alt er relativt og skal ses i en sammenhng .
<P>
Vi skal ogs indse , at der er gjort en rkke fremskridt , og at der i Tyrkiet trods store konomiske problemer i jeblikket gres forsg p via forfatningsndringer og en anden sammenstning af sikkerhedsudvalget at give de civile politiske krfter flere ansvarsomrder .
<P>
Vi skal nu undersge , om alt dette er tilstrkkeligt .
De , hr. kommissr , skal hjlpe os med at opfylde Kbenhavnskriterierne .
Kbenhavnskriterierne fastslr entydigt , at vi p det politiske omrde skal se en udvikling , s tiltrdelsesforhandlingerne overhovedet giver mening .
Dette skal vi kontrollere fra sag til sag .
Hvis der indledes yderligere forhandlinger , skal vi ogs kunne svare p sprgsmlet , om Tyrkiet er i stand til at opfylde betingelserne for det europiske indre marked .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng kun nvne to punkter , som vil udgre en konkret prvesten for en meget svr udvikling i EU i dens faretruende sikkerhedspolitiske situation .
For mig er det for det frste uforsteligt , at Tyrkiet ngter at finde et kompromis i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik om sprgsmlet , under hvilke betingelser landet skal deltage , og hvordan samarbejdet med NATO kunne se ud i denne forbindelse .
<P>
Det er efter min mening en prvesag .
Vi skal ikke tillade , at der finder afpresning sted i dette sprgsml .
Jeg mener , at landet skal vre rede til et kompromis , som er indget i Budapest , og som blev blokeret af militret .
Man skal nu vre i stand til at finde tilbage til og opfylde disse kriterier .
<P>
For det andet vil jeg gerne komme ind p , hvad der kan opns i forholdet til Cypern .
Er Tyrkiet parat til en konstruktiv lsning i Cypern ?
Hvis der ikke kan findes en lsning , hvordan forholder landet sig s ved udvidelsen af EU ?
Det er efter min mening to meget konkrete tilflde , som skal underkastes en trovrdighedskontrol .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne gratulere hr . Lamassoure for hans betnkning .
Det er en meget god betnkning .
Nogle mener , at han er for veg .
Jeg mener ikke , at han er for veg , han taler blot et sprog , som lader en dr til dialogen med Tyrkiet st ben , og den dialog skal vi deltage i .
<P>
Men der er et par kontante punkter , som vi skal drfte med Tyrkiet , og som altid inkluderer det sprgsmlet om menneskerettighederne .
Det er blevet nvnt , at der sidder mennesker i fngsler , som ikke burde sidde der , frem for alt Leyla Zana .
Tyrkiet kan og skal isr ogs p baggrund af EF-Domstolens beslutning gennemfre en lsladelse med det samme .
<P>
Ogs i sprgsmlet om kurdernes rettigheder er der noget at tage fat p .
Det er indlysende , at sproget - hvilket nu er gjort muligt via forfatningsndringer - s hurtigt som muligt ogs skal finde anvendelse i de offentlige medier .
Ophvelsen af undtagelsestilstanden i de provinser , hvor den endnu er i kraft , kan ske relativt hurtigt .
De forfatningsndringer , som Tyrkiet har gennemfrt , er positive skridt .
Det anerkender vi gerne .
Men nu drejer det sig for det frste om at udrydde de tilknyttede sekundre betingelser - f.eks. ddsstraffen - og det drejer sig naturligvis for det andet om ogs at implementere forfatningsndringerne .
Det er den store opgave , som Tyrkiet skal lse i den kommende tid .
<P>
Nr jeg taler om tid , s vil jeg ogs gerne vende tilbage til en id , som jeg fik , da jeg havde den re at udarbejde en betnkning for Parlamentet , nemlig at udarbejde en slags roadmap eller en tidsplan , og derfor vil vi i morgen ogs stille forslag om , at Tyrkiet selv skal fremlgge en tidsplan nste r for , hvordan landet har tnkt sig at opfylde de politiske Kbenhavnskriterier .
Opfyldelsen af disse politiske kriterier er en forudstning for forhandlinger med Tyrkiet .
Det er jo meningen og mlet med hele denne velse , som vi ogs begr med denne betnkning .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne komme ind p to punkter , som stadig er meget vsentlige for EU ' s forhold til Tyrkiet .
Det drejer sig p den ene side om sttten ved udformningen af en aktiv og effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi ved , at det i dette tilflde ogs forudstter anvendelse af NATO-ressourcer , og det blokerer Tyrkiet stadig .
Tyrkiet m vide , at det er til skade for landet selv .
<P>
Det sidste problem er Cypern-problemet .
Ogs i dette tilflde m jeg klart og tydeligt sige , at en lsning p Cypern-problemet er vigtig , for det frste for den tyrkiske befolkning p Cypern , for det andet bestemt ogs for den grske befolkning p Cypern , for hele Europa og for Tyrkiet selv .
Tyrkiet har blot endnu ikke indset dette .
Jeg understreger , hvad jeg altid har sagt , nemlig at Tyrkiets vej til EU gr via Cypern .
Hjlp ved lsningen af Cypern-sprgsmlet er ingen forudstning for at optage Cypern i EU , men det ville give Tyrkiet en forudstning for , at vi kunne indlede serise forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe bifalder Lamassoure-betnkningen , som vi finder afbalanceret og detaljeret .
Den vil blive lst nje i Tyrkiet , hvor reformtilhngere vil finde stor opbakning til at fortstte arbejdet med at sikre fortsatte fremskridt i Tyrkiet , hvad angr modernisering , liberalisering , fuld overholdelse af grundlggende rettigheder samt sociale og konomiske fremskridt .
<P>
Der har hidtil vret et klart flertal for reformer i Den Nationale Storforsamling . Alligevel opfordrer jeg vores kolleger i det tyrkiske parlament til at reagere p betnkningen p gte parlamentarisk vis .
Hvorfor ikke vedtage en beslutning , der opfordrer regeringen til fuldt ud at respektere afgrelser fra internationale domstole , inklusive Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ?
Hvorfor ikke vedtage en beslutning , der sttter etableringen af en hurtig udrykningsstyrke , og hvorfor ikke vedtage en beslutning om at lgge pres p hr . Denktash om at arbejde hen imod integration af tyrkisk-cypriotere i EU ?
En sdan gensidighed mellem parlamenterne ville i hj grad illustrere , at Tyrkiet gr fremskridt p sin vej mod EU .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke tolkene for , at de er flere , end vi er her i salen , til at overstte denne meget vigtige drftelse p dette sene tidspunkt . Ja , hr .
Pasqua , De fr ordet om et jeblik , det skal blive yderst interessant .
Det er ikke sent , det er morgen for Dem , ved De nok .
Under alle omstndigheder har vi forskellige holdninger fra morgen til kvld , s det passer fint .
<P>
Det , jeg ville sige , for ikke at gentage det , vi har sagt til hinanden , siden hr . Lamassoure pbegyndte sin betnkning , som er en betnkning , der ikke kun er skruet godt sammen , som man siger p tysk , men som lige prcis med klogskab og afmlthed siger tingene , som de er , det , jeg ville sige , er , at det ogs er en meget konsensusorienteret betnkning , hvilket vil sige , at hr .
Lamassoure virkelig har forsgt at samle Parlamentets forskellige holdninger .
<P>
En ting er sikker : Tyrkiet prver , Tyrkiet forsger at gennemfre reformer , Tyrkiet gr sig store anstrengelser , men det gr meget , meget , meget langsomt fremad . Og nr det gr s langsomt , er det ikke engang for at irritere os .
Det gr meget langsomt , fordi den demokratiske kultur , benhedens kultur ikke er en kultur , der i et endnu meget autoritrt samfund kan vinde indpas hos alle og enhver . Hos regeringen , hos visse politiske styrker , hos militret .
<P>
Vores rolle som Europisk Union er derfor ikke blot at vejlede , det er at hjlpe Tyrkiet frem mod demokratiet , det vil sige at have holdninger , der skal forsvares .
Og det er i den forbindelse , jeg vil komme med en bemrkning , og jeg vil sprge alle dem , der stadig siger til Tyrkiet , at der fandt et folkedrab sted for 75 r siden , hvilket er sandt , men hvordan fremmer det debatten i Tyrkiet i dag ?
Jeg tror ikke , det fremmer den .
<P>
Men det , vi har i vores beslutningsforslag i dag , i den betnkning , vi har foran os , er en mulighed for at indlede en egentlig konfliktdialog med det tyrkiske samfund , med den tyrkiske regering . En dialog om vores opfattelse af demokratiet , vores opfattelse af frihedsrettighederne , vores opfattelse af den europiske udvidelse , alts af den plads , som Cypern kan og skal indtage i Europa , og den plads , som Tyrkiet kan og br indtage i denne proces .
<P>
Men jeg tror , det skal siges helt klart .
Det skal siges , at denne bevgelse er en bevgelse , der p et tidspunkt mske virker mere nedslende end andre .
At Europa-Parlamentet , at samfundene i EU ' s medlemsstater ikke holder stand for evigt over for en situation , der ikke ser ud til at forbedre sig .
<P>
Derfor vil jeg gerne slutte af med at rette en appel til de tyrkiske parlamentsmedlemmer deroppe p tribunen og sige til dem , at hvis de virkelig vil , at det Tyrkiet , som de elsker , og som de i dag regerer , skal trde ind i EU , skal de vide , at de anstrengelser , som vores opfattelse af demokratiet krver af Tyrkiet , er anstrengelser , der rkker langt ud over det , der for jeblikket sker i den tyrkiske nationalforsamling .
Det er anstrengelser , der rkker langt ud over det , der virker acceptabelt for det tyrkiske militr .
<P>
Og hvis ikke de strkker sig s langt , vil vores fremtid mske ikke vre en flles fremtid , hvilket ville vre en skam .
<SPEAKER ID=159 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg synes , det er vigtigt , at vi sender to klare budskaber i dag .
Det ene skal vre , at vi nsker Tyrkiet som medlem af EU , som medlem af den europiske familie .
Det vil vre godt for Tyrkiet , men det vil ogs vre godt for os .
Det andet skal vre , at Tyrkiet har en rkke opgaver foran sig . Det er bl.a. at f en rlighed i historien om folkedrabet p halvanden million armeniere , p en halv million assyrere , kaldere og syrianere og adskillige hundredtusinde grkere .
Derudover at man i praksis , ikke bare p papiret , men ogs i den virkelige verden , forbedrer forholdene i de tyrkiske fngsler , stopper isolationen af fanger , sikrer minoriteters rettigheder og sikrer demokratiseringer for hele det tyrkiske folk , ikke kun for minoriteter , men for hele det tyrkiske folk .
At man helt afskaffer ddsstraffen , og at man gr i gang med den politiske proces , der skal til for at f demokratiseret det politiske liv i den tyrkiske stat .
<P>
Jeg har lst Lamassoures betnkning meget nje fra .
Jeg m sige , at min gode kollega Lamassoure er en meget diplomatisk mand .
Jeg synes , betnkningen er udmrket , men jeg synes ogs , at den p enkelte punkter har brug for nogle prciseringer , og derfor er der jo ogs stillet en rkke ndringsforslag , ikke bare fra min gruppe , men ogs fra andre grupper , og de fleste af dem mener jeg skal stttes .
Der er en enkelt undtagelse .
Jeg synes ikke , at EU skal blande sig i , hvor Tyrkiet har ambassader .
Men derudover synes jeg , at betnkningen er god , og jeg vil anbefale , at man stemmer for den , men naturligvis ogs for de ndringsforslag , som bl.a. min gruppe har stillet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har lyttet opmrksomt til hr . Lamassoure og de forskellige indlg , der netop er blevet fremlagt .
Holdningen i min gruppes franske delegation kan nppe overraske nogen .
Jeg har forgves forsgt at forst , hvorfor flertallet i denne forsamling absolut ville have Tyrkiet med i EU . Strstedelen af Tyrkiet ligger ikke i Europa , det er det mindste , man kan sige .
De har besluttet Dem for at opfordre landet til at sl sig sammen med os .
Denne beslutning havde i realiteten kun en eneste begrundelse , og jeg lyttede til hr .
Brok , som bekrftede dette for et jeblik siden , nemlig at Tyrkiet er medlem af NATO , og at det alts er nskvrdigt , at der definitivt er en vis lighed mellem EU , sdan som nogle forestiller sig det , og NATO . Jeg lyttede for et jeblik siden til det , hr .
Lamassoure sagde , og i den betnkning , han fremlagde , som er fuld af forbehold og bemrkninger , som sr tvivl . I lige s hj grad som jeg tror , at vi skal passe p at promovere eller forsge at ptvinge andre vores eget institutionelle system eller vores eget vrdisystem , hvilket vi alt for ofte har tendens til , i lige s hj grad mener jeg , at der naturligvis er ting , der er uacceptable .
Og det er rigtigt , at selv om man udmrket kender de vanskeligheder , som Tyrkiet er stdt p som flge af de fundamentalistiske muslimers tilstedevrelse i landet , som udgr en fare , og som gr , at der skal tages en rkke forholdsregler , br man p samme tid sige , at vejen fortsat er meget lang med hensyn til de demokratiske principper , det er det mindste , man kan sige .
Mange har allerede sagt det fr mig , men jeg vil gerne tilfje en ting .
Det , jeg ikke forstr , er , at nr en rkke lande - enstemmigt for flere landes vedkommende , herunder Frankrig - fordmmer folkedrabet p armenierne , forstr jeg ikke , hvorfor den nuvrende tyrkiske regering og nutidens tyrkere , der p ingen mde kan drages til ansvar for det , der skete , men som har ansvaret for en kollektiv historie , jeg forstr ikke , hvorfor de hrdnakket afviser at ptage sig ansvaret for dette folkedrab .
Andre lande , der har vret ansvarlige for folkedrab , har vret bedre til at ptage sig ansvaret end de selv .
Jeg kan derfor ikke rigtig opfordre dem til at gre det samme her i aften .
S lnge folkedrabet ikke er blevet anerkendt , er vi under alle omstndigheder klart imod Tyrkiets tiltrdelse af EU .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i begyndelsen af denne mned havde en prominent nederlandsk avis flgende overskrift p forsiden : " Som terrorister kan vi gre , hvad vi vil i Europa " .
En alt for sensationel og derfor ikke plidelig avisoverskrift ?
Nej , for det afslrende interview med et anonymt medlem af den venstreekstremistiske terrorbevgelse Dev Sol var helt i overensstemmelse med den alarmerende overskrift .
<P>
Den benhjertede tyrkiske terrorist gjorde det helt klart , at hans organisation fuldstndig udnytter EU-medlemsstaternes territorium som angrebsbasis for sine morderiske aktioner imod den tyrkiske stat og som eventuelt spontant finansieringsreservoir .
Manden sagde ganske enkelt , at alt er muligt i Europa , og han truede med , at der vil komme aktioner , hvis Europa gr alvor af terrorbekmpelsen .
<P>
Hr .
Lamassoures nsten fuldstndige betnkning behandler slet ikke dette meget aktuelle og akutte problem , som Tyrkiet i revis har klaget over til EU-medlemsstaterne !
Det opvejer ikke ordfrerens respekt , angivet i punkt 29 , for det tyrkiske bidrag til bekmpelsen af international terrorisme .
Om terrorismen i Tyrkiet konkluderes det i Lamassoure-betnkningen i betragtning G " nu hvor Tyrkiets problemer med terrorisme i vidt omfang er overvundet " .
Er Rdet og Kommissionen enige i denne , efter min mening alt for hurtige , konstatering ?
<P>
Fra officiel tyrkisk side er tonen en helt anden .
Stemmer , som efter de sataniske terrorangreb p USA er blevet meget strkere .
De stter ord p dybt krnkede magthaveres flelser .
I revis kunne de ikke regne med europisk solidaritet i deres blodige kamp imod tyrkiske terrororganisationer .
Tvrtimod , EU-medlemsstaterne beskyttede og beskytter aktivister fra disse bevgelser , og nu m Tyrkiet sandelig deltage i den internationale koalition imod terrorisme , sdan kritiserer myndighederne i Ankara denne specifikke vestlige tolerancepolitik .
<P>
Efter den uforglemmelige tirsdag den 11. september mener Tyrkiet , at det er p tide , at der langt om lnge kan forventes effektive antiterrorforanstaltninger fra EU og medlemsstaterne .
Det betyder konkret , at man imdekommer tyrkiske anmodninger om at udlevere tyrkiske terrorister i stedet for at give dem asyl eller opholdstilladelse .
EU og medlemsstaterne skal langt om lnge anerkende den permanente inden- og udenlandske trussel imod Tyrkiet .
Europernes dobbeltmoral , set med tyrkiske jne , skal ophre . EU-dobbeltmoral over for Tyrkiet med hensyn til betoning af menneskerettighederne , samtidig med at man ignorerer bekmpelsen af international terrorisme , er uacceptabel .
Jeg taler her om den tyrkiske mening .
<P>
Er den tyrkiske kritik af Europa berettiget ?
Faktum er , at forskellige voldelige grupperinger af tyrkisk oprindelse opretholder strukturer i EU-medlemsstater .
Isr efter den 11. september kan Bruxelles og hovedstderne i EU-medlemsstaterne ikke komme uden om problemet .
Hvordan vil Rdet og Kommissionen i fremtiden arbejde sammen med Tyrkiet , som formelt er et ansgerland , ved bekmpelsen af international terrorisme ?
Der er ikke mangel p juridiske og politiske flder .
Den langtfra milde kritik af Lamassoure-betnkningen taler for sig selv .
Ikke desto mindre afhnger fremskridtene ved forberedelsen af Tyrkiets tiltrdelse af EU bl.a. af den europiske reaktion p Tyrkiets open flank , landets mme punkt for terrorangreb .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , jeg skal ligesom mine kolleger ikke undlade at give Alain Lamassoure min kompliment for hans betnknings hje kvalitet , med fuld viden om alle sagens aspekter .
Jeg siger " med fuld viden om alle sagens aspekter " , da jeg er bekendt med de seneste to rs utallige opildnede og opildnende drftelser om dette emne .
<P>
Jeg skal her blot komme ind p to af betnkningens punkter , som hr . Brok og andre allerede har berrt .
<P>
Det frste vedrrer Tyrkiets geostrategiske betydning , som naturligvis styrkes i lyset af de begivenheder , der netop har fundet sted , og EU ' s vgnende bevidsthed om ndvendigheden af at trde ind i koalitionen mod den fundamentalistiske muslimske terrorisme .
I denne forbindelse vil jeg gerne sige til vores tyrkiske kolleger p tribunen , at de ikke skal frygte , at det europiske forsvar vil udvikle sig sammen med , parallelt med og som en overfldig gentagelse af det , der sker i Alliancen .
Det europiske forsvar er bygget op inden for Den Nordatlantiske Alliance , og her fortstter det med at udvikle sig , ganske enkelt fordi Europa ikke har midler til at gre det p nogen anden mde .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer Cypern .
Det er allerede blevet sagt . Lsningen af problemet med Cypern er en af forudstningerne - og efter min mening en forudstning , der skal vre opfyldt p forhnd - for , at der kan trffes bestemmelse om , at Tyrkiet kan trde ind i Europa .
Jeg tror imidlertid ikke , at den tyrkiske befolkning p Cypern reelt er i fare i dag , og for mig ville det vre en meget vigtig gestus fra Tyrkiets side , hvis man i det tidsrum , som de igangvrende forhandlinger varer , accepterede i frste omgang at reducere antallet af vbnede styrker p cypriotisk territorium eller , hvilket ville vre at foretrkke , helt at fjerne dem .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg naturligvis nske min kollega Lamassoure tillykke med , at han har formet at lave en god betnkning .
Jeg nvner det frem for alt , fordi jeg i Tyrkiet ofte skal tage afstand fra en bestemt pstand . De mennesker i Tyrkiet , som altid beskylder Europa-Parlamentet for at vre fjendtligt indstillet over for Tyrkiet , m nu igen indrmme , at denne pstand ikke er sand .
<P>
Efter min kollega Swobodas betnkning er den nuvrende betnkning ligeledes en objektiv udtalelse om situation i Tyrkiet .
Som ordfreren fastslr , er den lovgivningsmssige aktivitet i det tyrkiske parlament med hensyn til forfatningsreformen virkelig prisvrdig .
Under de aktuelle betingelser i Tyrkiet har de tyrkiske kolleger - hvoraf enkelte befinder sig her i salen i dag - virkelig haft succes .
Nu er de dog tvunget til at fortstte dette pbegyndte arbejde .
Indenrigs- og justitsministeriet i Tyrkiet spiller en vigtig rolle p dette omrde .
<P>
Den lnge ventede reformgennemfrelse er bydende ndvendig , isr nu efter den 11. september , men ogs p trods af den 11. september .
Via de tyrkiske medier kan det nemt sls fast , at der stadig udves tortur p nogle politistationer .
Der finder stadig mystiske selvmord sted blandt personer , som har vret i politiets varetgt .
S lnge denne type hndelser foregr i Tyrkiet , s lnge Tyrkiet ikke er parat til at opfylde Kbenhavnskriterierne , er det en selvflge , at der ikke bliver fastsat datoer for genoptagelse af tiltrdelsesforhandlingerne , og at Tyrkiet som det eneste land blandt 13 ansgerlande fortsat har status som et ansgerland uden tiltrdelsesforhandlinger .
<P>
Jeg hber , at denne sidste betnkning motiverer de ansvarlige i Tyrkiet til at bevge sig fremad og ikke kun tale om reformer , men derimod reelt gennemfre dem .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , denne ganske udmrkede betnkning viser , at Tyrkiet gr fremskridt i forhold til Europa , men det er stadig ikke tilstrkkeligt .
F.eks. retsforflges 19 mennesker for at fornrme embedsmnd i tjeneste , fordi de deltog i en konference , hvor ofre for tortur , som udsttes for voldtgt under varetgt , udtalte sig om deres bdler .
Det er ikke kun kvinder , der udsttes for dette .
Det er skandalst , at staten fordmmer ofrene i stedet for overfaldsmndene .
Jeg opfordrer de tyrkiske myndigheder til at standse disse beskmmende retsforflgelser .
<P>
Dernst vil jeg gerne opfordre den tyrkiske regering til at tage initiativ til en politisk lsning p det kurdiske sprgsml .
PKK har overholdt vbenhvilen i mere end to r .
Organisationens leder , Abdullah calan , klager til Den Europiske Menneskerettighedsdomstol over hans uretfrdige retssag .
Det er p tide at indlede fredsforhandlinger .
<P>
Sluttelig skal det siges , at det ikke er det rette tidspunkt at smide 80.000 kurdere ud , at bryde miljstandarder og menneskerettigheder for at bygge Ilisu-dmningen .
Den skal ikke bygges og regeringerne i EU , ssom den britiske regering skal ikke yde eksportkreditter .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , hvilke anstrengelser har den tyrkiske regering gjort siden topmdet i Helsinki for at garantere menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder , lse det kurdiske sprgsml p en fredelig mde og afskaffe ddsstraffen ?
Den seneste ndring af den tyrkiske forfatning er slet ikke vidtrkkende nok .
Ddsstraffen er kun delvist blevet afskaffet , det kurdiske sprog anerkendes ikke .
Er det en rigtig reform ?
Mit svar er nej .
Tyrkiet m ikke f srbehandling i udvidelsesprocessen .
Jeg mener , vi risikerer at give efter over for Tyrkiets nsker , hvis vi vedtager Lamassoures betnkning uden ndringer .
<P>
Betnkningen er tilbageholdende p nogle punkter , hvilket giver Tyrkiet et spillerum .
Vi skal holde fast i , at der skal findes en politisk lsning p det kurdiske sprgsml , og at menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder skal garanteres .
Tiden er moden til omfattende reformer .
Under mine rejser til Tyrkiet og ved samtaler med befolkningen ytres der altid nsker om fred , broderskab og frihed .
Ogs jeg brer dette budskab i mit hjerte og vil i fremtiden arbejde for , at dette nske p et eller andet tidspunkt bliver opfyldt .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , hr .
Lamassoure , for hans klare forsg p at udfrdige en s objektiv og afbalanceret betnkning om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse af EU som muligt . Det er et overordentligt vanskeligt arbejde set i lyset af dette problematiske lands srkender inden for de forskellige omrder , der isr interesserer Parlamentet , nemlig menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder , de demokratiske principper , den internationale opfrsel , afsvrgelsen af de mrke historiske begivenheder og andet .
<P>
Til trods for alt dette vurderer jeg , at takket vre nogle ndringsforslag , som ordfreren har godkendt , og til trods for nogle andre , som politiske hensyn har dikteret , er betnkningen udformet p en sdan mde , at alle kan acceptere den , selv den officielle tyrkiske side . Vi er naturligvis alle klar over , hvad det betyder .
Det er tilstrkkeligt at erindre om den tyrkiske udenrigsministers velkendte , uforskammede reaktion over for hr . Poos og dennes betnkning , der blev anset for negativ for Tyrkiet .
<P>
Tilbage str alts blot at konstatere , i hvor hj grad Tyrkiet i realiteten vil leve op til den positive indstilling og nd , der er dominerende i betnkningen .
Jeg tnker p den positive kritik af de mange punkter , hvor Tyrkiet lader meget tilbage at nske , den kun indirekte omtale af den vedvarende tyrkiske besttelse af Cypern , der er ganske uacceptabel for en civiliseret verden , fortielsen af gamle , tyrkiske forbrydelser ssom folkemordet p armenierne . Tvrtimod roses alle de sm fremskridt , som Tyrkiet har foretaget , og Tyrkiets tilfldige lydighed mod dets kontraktlige forpligtelser ssom artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat .
<P>
Fremtiden vil vise , om Tyrkiet anerkender og sknner p disse favorable budskaber , selv om jeg er bange for , at vores hidtidige erfaring ikke berettiger til optimisme om , at vi snart modtager et klart svar fra Tyrkiet om , at det virkeligt er indstillet p at vise sig vrdigt til sin ansgerstatus og endelige tiltrdelse af EU .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Lamassoure-betnkningen hvder , at Tyrkiet har ret til at blive medlem af EU .
Det er dens grundlggende budskab .
Jeg for min part mener , at det ikke blot er Tyrkiets ret , det er bydende ndvendigt for landet .
Historisk set har Tyrkiet foretaget et beundringsvrdigt forsg p at tilnrme sig Europa .
Et forsg , der ikke er startet i dag , men for lnge siden .
Tyrkiets forsg p at modernisere sig selv startede allerede i slutningen af 19. rhundrede .
<P>
Vi grkere , Tyrkiets naboer og , tillad mig udtrykket , " historiske modstandere " ved det bedre end nogen andre .
Vi ved af egen erfaring , hvor vanskeligt det er at overvinde den stlige despotismes tradition og n frem til et moderne samfund .
Tyrkiet har i srlig hj grad haft denne tradition , eftersom det var toppen af denne despotismepyramide i vores omrde .
<P>
Hr. formand , Tyrkiet har haft det historiske uheld i det store og hele at komme uskadt ud af Frste og Anden Verdenskrig - mske ikke ligefrem uskadt , for landet blev da udsat for mange lidelser - men det tabte ikke .
Undertiden er det godt at tabe i krige .
Vi m ikke glemme , at Frankrig og Tyskland , kernen i EU , begge tabte i henholdsvis starten og slutningen af Anden Verdenskrig , og derfor , tror jeg , fandt de ud af , at vbenmagt og magtsammenstd ikke er mden at overleve p i en moderne verden .
Katastrofen den 11. september har efter min mening lrt os , at den moderne verden kun kan overleve gennem dialog - naturligvis ikke dialog med terroristerne , men dialog om vores indbyrdes spndinger - netop for at isolere terroristerne og grundlgge en sikker og retfrdig verden .
Tyrkiet er et europisk tredjeverdensland , som skal lre sin lektie ligesom Frankrig og Tyskland , nemlig at for at gre fremskridt m man nu til dags ophre med at fre krig ligesom i 1920 og 1940 .
<P>
Jeg tror , at Tyrkiet har opbygget et internt apparat og et system til eksterne relationer , der er behersket af forestillingen om aggressivitet . Derfor terroriserer det sit eget folk , og derfor ser vi de forfrdelige eksempler p indsattes selvmord og mange andre ting .
Det er naturligvis et vanskeligt skridt , Tyrkiet er ndt til at foretage , hr. formand .
Men det forsger , og vi bliver ndt til at hjlpe det og modtage det i EU i samme grad , som det selv arbejder p at tilnrme sig til os .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , betnkningen anerkender visse ijnefaldende sandheder .
Det er et faktum .
Men samtidig anfrer den ogs konstateringer , der ikke har noget med virkeligheden at gre .
Den ser fremskridt , hvor de ikke eksisterer , den forherliger det bermte " nationale program " og andre delreformer , der i virkeligheden er blr i jnene p verden for at skjule , at man fastholder og p nogle omrder endog forvrrer situationen for de folkelige samfundslag .
<P>
Vi har allerede fortalt , at beslutningen fra topmdet i Helsinki ikke ville hjlpe p demokratiseringsprocessen , men blot gre regimet endnu grovere .
Militret spiller fortsat en afgrende rolle i det politiske liv .
Arbejderbevgelsen bekmpes p den mest brutale mde .
De arrestationer - der er over 10.000 politiske fanger - torturkamre , mord og umenneskelige forhold i fngslerne , der lovprises i betnkningen , str stadig p dagsordenen .
P 370. dag fortstter de sultestrejkende deres kamp , og adskillige er allerede dde .
Ddsstraffen er kun afskaffet for straffefanger , men ikke for dem , der kmper for demokrati og frihed .
Betnkningen kalder disse forkmpere for ekstremister og terrorister mod det tyrkiske regime , samtidig med at det kurdiske folk mangler selv de mest elementre rettigheder , og besttelseshren stadig befinder sig p Cypern efter det barbariske angreb for 27 r siden , men det omtaler betnkningen ikke med et eneste ord .
<P>
Men nglepunktet i betnkningen er artikel 29 , der lovpriser Tyrkiets bidrag til bekmpelsen af terrorisme ved benlyst at forflge kurdiske forkmpere og gennem dets fredsarbejde p Balkan , hvilket helt tydeligt betyder en benlys sttte til forbryderne i UCK , og den opfordrer landet til ikke at tve med at anvende NATO-traktaten .
<P>
Til sidst , hr. formand , tillad mig at sige , at broderlig krlighed og solidaritet over for Tyrkiets befolkninger ikke tillader mig at stemme for denne betnkning .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , jeg tror , det var godt , at jeg tog hretelefonerne af relativt tidligt .
Jeg er nok blevet sparet for en del p grund af det . Hr .
Lamassoure har fremlagt en meget god betnkning . Det har mange kolleger nvnt .
Jeg vil gerne give betnkningen prdikatet fair , for jeg mener , at Tyrkiet som ethvert andet ansgerland har krav p en fair betnkning . Det betyder , at vi rent faktisk nvner alle de negative sider , men at vi ogs anerkender , at der er sket fremskridt .
<P>
Ogs til de tyrkiske kolleger og den tyrkiske offentlighed nsker jeg at sige flgende : Tag betnkningen til efterretning i sin helhed og ikke selektivt p samme mde , som vi forsger at tage udviklingen i Tyrkiet til efterretning .
Jeg er i sidste ende af den mening , at et Tyrkiet , som bevger sig imod opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne , er et bedre Tyrkiet end et , der ikke gr det .
Det er et Tyrkiet , som giver krfterne vind i sejlene , og som ogs forsger at overvinde de stadig aktuelle negative sider ved de politiske kriterier i landet .
Det kan faktisk ikke forvente nogen former for politisk rabat .
Vi fastslr dog , at vi naturligvis med rette ville nske , at alle muslimske lande i verden havde en struktur som Tyrkiets , og at vi s ville have frre problemer , netop ogs i lyset af den 11. september .
Men denne rabat medfrer ikke , at vi lukker jnene for tiltrdelseskriterierne .
P den anden side har Tyrkiet dog ogs krav p , at der ikke kommer yderligere betingelser til .
<P>
Jeg finder f.eks. hr . Lamassoures formulering om punktet Armenien rigtig godt .
Efter at vi sidste r gjorde udtrykkeligt opmrksom p folkemordet , tager vi i r til efterretning , at der er sket benlyse positive udviklinger .
Vi kan nemlig sl fast , at mennesker mdes for at tale om fortiden .
Det har mit eget land meget gode erfaringer med , og jeg mener , at det er den vej , vi ogs skal sttte i dette konkrete tilflde for at skabe en god udvikling i naborelationerne mellem Tyrkiet og Armenien i fremtiden .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , jeg er ogs enig i , at der er blevet gjort nogle ikke ubetydelige fremskridt , ikke bare nr det glder Kbenhavnskriterierne , som er et lidt koldt og aristokratisk udtryk , der fr n til at tnke p et EU , som altid vil belre andre om demokrati .
Jeg tnker snarere p de meget konkrete fremskridt med hensyn til sandheden , nemlig modet og rligheden hos en prsident , der ikke undlader at gre opmrksom p korruptionen i sit eget land .
Men vi ville gre Tyrkiet uret , hvis ikke vi havde en meget klar - og ikke hyklerisk - holdning , hvor vi sagde , at der stadig skal gres en stor indsats , hvad angr den demokratiske kultur og adfrden , det vil sige reformerne .
<P>
I den henseende er evnen til politiske og sociale reformer over for det kurdiske mindretal et absolut effektivt kriterium .
Det er rigtigt - og det er vigtigt - at man i den tyrkiske forfatning har til hensigt delvist at afskaffe restriktionerne for brugen af det kurdiske sprog , men jeg undrer mig over denne delvise afskaffelse , hr. formand . Nr det glder en grundlggende rettighed som brugen af ens eget sprog , er en delvis tilladelse hertil nemlig en temmelig grotesk selvmodsigelse .
Jeg undrer mig ogs over , at man njes med at anerkende de kulturelle rettigheder hos et mindretal , som ikke nyder godt af de mest elementre politiske og sociale rettigheder .
<P>
Vi forventer , at Tyrkiet sender nogle signaler , hr. formand , og der kunne netop sendes et signal p dette omrde . Det ville efter min mening vre et meget tilfredsstillende signal for hele Europa-Parlamentet , at Tyrkiet p en modig , tolerant og civiliseret mde tog sprgsmlet op om disse gamle stridigheder med det kurdiske folk .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Lamassoure for hans fremragende arbejde som ordfrer .
<P>
Selv om jeg konsekvent har kritiseret menneskerettighedssituationen i Tyrkiet og landets behandling af kurderne , sttter jeg ogs beslutningen fra Det Europiske Rds mde i Helsinki i 1999 om at anerkende Tyrkiet som ansgerland .
Jeg er ikke enig i opfattelsen af , at Europas grnser br vre snvre og udelukkende kristne .
Jeg nsker et pluralistisk Europa .
Jeg har altid haft den opfattelse , at Tyrkiet kunne g hen og blive et vigtigt brohoved mellem de nuvrende medlemmer af EU og den islamiske verden .
Det vil fremme strre forstelse og gensidig respekt .
Det er isr vigtigt i forbindelse med den nye verdensorden , som er opstet efter den 11. september .
<P>
Tyrkiet har ikke desto mindre lang vej endnu .
I den rlige fremskridtsrapport fra sidste r konkluderede Kommissionen , at situation i Tyrkiet ikke var meget forbedret , p trods af at Tyrkiet har indledt en omfattende debat om politiske reformer og underskrevet flere internationale menneskerettighedsdokumenter i de senere r .
Lad os hbe , at nste mneds rapport vil vise en vsentlig forbedring .
Jeg bifalder i denne sammenhng det tyrkiske parlaments seneste beslutning om at vedtage en forfatningsmssig reformpakke , s Tyrkiet tilpasses EU ' s acquis .
Ved lanceringen af EU-Tyrkiet-Fonden af 17. oktober sagde kommissr Verheugen , at reformerne var et stort skridt hen imod get beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende rettigheder i Tyrkiet .
<P>
Det er klart , at fortsat sttte til et tttere samarbejde mellem EU og Tyrkiet , herunder eventuel tiltrdelse , er den bedste mde at fremskynde politiske reformer og fremme menneskerettighederne p .
Tidsrammen for en mulig tiltrdelse er imidlertid udelukkende op til tyrkerne selv .
Forhandlinger kan frst begynde , nr Tyrkiet opfylder Kbenhavnskriterierne .
Tyrkiet skal i langt hjere grad bestrbe sig p at opfylde sine forpligtelser i den henseende .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg mener , at denne forhandling endnu en gang understreger , at vi deler et synspunkt : Det er ndvendigt , at Tyrkiet nrmer sig EU mere og mere , indtil landet p et vist tidspunkt kan blive en del af Unionen .
Men den understreger ogs et andet indlysende synspunkt , som vi m gre helt klart for de tyrkiske myndigheder : For at det kan ske , skal Tyrkiet vre et gte demokrati .
<P>
Jeg er enig i det , hr . Lamassoure siger i sin betnkning .
Der er sket fremskridt .
Den forfatningsndring , der er gennemfrt , er ikke uden betydning , den skal bifaldes .
Men det er ogs rigtigt , at forfatningsndringen rummer de tre hindringer , der gr den utrovrdig .
For det frste at man f.eks. undgr at betegne handlinger som forbrydelser , selv om de er det , fordi de betinges , for det andet fordi forfatningen ndres , mens andre love fortsat er gldende , f.eks. straffeloven , antiterrorloven og den audiovisuelle lov , som stadig fastholder visse ytrings- , menings- , demonstrations- og forsamlingsforbrydelser , og for det tredje og isr fordi forfatningsndringen ikke tages til flge .
Der sker stadig vilkrlige anholdelser og krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Vi modtager alle sammen - ogs jeg - lbende klager ( i dag adskillige ) om , at der fortsat lgges hindringer i vejen for menneskerettighedsforkmperne og de organisationer , som de tilhrer , for slet ikke at tale om situationen for det kurdiske folk .
Ja , det kurdiske folk .
Det er ikke nok at afskaffe forbuddet mod at bruge et sprog , hvis det bibeholdes i lovene , og eksistensen af et samfund ikke anerkendes som et folk .
Det er tilfldet med kurderne .
Og endnu mindre , hr. formand , hvis en modtager af Sakharovprisen , Leyla Zana , stadig er i fngsel . Vi skal fortsat p det kraftigste anmode om , at hun lslades .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , jeg vil sge tilflugt i historien for at vise , at den bde er til gavn og til skade . Jeg vil sige til hr .
Pasqua , at han skal huske p , hvor prsokratikerne kommer fra , at den joniske kunst opstod i Tyrkiet , og at de meget kristne franske konger ikke tvede med at indkalde Osmannerriget til at kmpe mod paven og mod andre europiske stater i det 16. rhundrede .
<P>
Men hvis vi fortsat betragter historien , ser vi ogs gode og drlige ting i Tyrkiet .
Tyrkiet er , i det strategiske omrde , det befinder sig i , den eneste helt verdslige stat , og Europa er opstet som flge af den store kamp for at opn nogle verdslige stater .
P det punkt er Tyrkiet absolut en europisk stat .
Dets bestrbelser p at forhindre religis indblanding - i landet er der gte fundamentalistiske befolkninger - er noget , som vi br vre taknemmelige over , og som kan vre en stabiliserende faktor i omrdet i fremtiden .
<P>
Samtidig overlevede de grske klostre , sufisterne og sefarderne under Osmannerriget .
Det var , fordi magthaverne ikke forsgte at tilintetgre dem dengang .
Det er imidlertid ogs en strk stat , der kmper for uddannelse .
I den forbindelse m jeg med stor beklagelse gre fru Uca opmrksom p , at 30 % af kvinderne i den tyrkiske stat ikke gr i skole , og det tillades ikke , at de gr det , eller at de uddanner sig .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at der ogs er vanskeligheder .
Den negative side ved den osmanniske tradition er opfattelsen af , at vinderen har ubegrnsede rettigheder over taberen .
Deraf kommer netop det store problem med fngsler og udryddelser : taberens ( den svages ) tab af rettigheder , volden , udryddelsen , stilheden og dden .
Jeg mener , at det er p det punkt , vi skal yde bistand , for Tyrkiet er en stabiliserende faktor i omrdet : Det indgr aftaler med Syrien , og det bidrager til , at der skabes en fredelig grnse med Europa .
Vi skal bidrage til , at den linje styrkes og forbedres med europiske ider i forvaltningen .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , Tyrkiet har fet en ny lejlighed til at udnytte sin strategiske placering og sin legendariske militre kompetence . Lad os hbe , at dets venlige holdning til Vesten denne gang giver sig bedre udslag end tidligere i de ndvendige interne reformer .
Hr . Lamassoure giver et prcist og objektivt billede af landet , men selv om der er enkelte positive signaler , lgger han ikke skjul p sin bekymring for , at Tyrkiet falder tilbage i en vrre situation end den nuvrende .
Det er godt , at den lokale regering har prsenteret et program med betingelserne for at blive optaget i EU , og det er godt , at den arbejder med forfatningen , men det er ikke godt , at man ikke klart har fastlagt hverken reformernes forlb eller deres tidsplan .
EU forlanger ikke , at alle skal flge det samme forlb , men der er visse vrdier og visse menneskerettigheder og demokratiske rettigheder , som - selv om EU er tlmodigt - ogs br overholdes af Tyrkiet og i Tyrkiets fngsler .
<P>
Min sidste bemrkning er , at sprgsmlet om det armenske folkedrab mrkeligt nok bliver vigtigere med rene .
I dag vil menneskeheden ikke lngere acceptere hverken lgnene eller uklarhederne med hensyn til disse forfrdelige historiske begivenheder .
Det nytter f.eks. ikke noget at understrege , i hvilken grad de tidligere historiske fjender har bidraget til at dmpe gemytterne og berolige befolkningen ved at beskrive de to verdenskriges blodighed . Dette eksempel br hurtigst muligt flges af tyrkerne og armenierne , s man kan begynde at skabe et normalt forhold mellem de to nabolande .
<P>
Endelig er jeg overbevist om , at Armenien er villig til at rejse et historisk monument foran en af EU-institutionerne til minde om landets ofre .
S kunne vi ogs udarbejde betnkninger om Tyrkiet uden at vre i tvivl om , hvordan vi skal tage det armenske sprgsml op .
For at kunne tnke p fremtiden er vi ndt til at huske fortiden !
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , jeg er naturligvis , fordi jeg kommer til orde s sent , i den mindevrdige situation , hvor alt i grunden allerede er sagt , men endnu slet ikke af alle .
Jeg vil alligevel kommentere endnu to punkter , som jeg finder srdeles vigtige .
<P>
For det frste vil jeg gerne takke ordfreren meget hjerteligt .
Jeg synes , det er en glimrende betnkning .
Den er meget moderat . Vi kan leve godt med den , og frem for alt har den konsensuspotentiale .
Vi skal huske p , at det jo drejer sig om en fremskridtsbetnkning .
Jeg tror , der vil komme mange flere fremskridtsbetnkninger i sprgsmlet om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse af EU .
<P>
Nu til de punkter , som jeg nsker at kommentere .
For det frste emnet ddsstraf . Jeg mener ikke , at det har fet tilstrkkelig opmrksomhed her i aften .
De politiske reformer , Tyrkiet generelt har indledt for nylig , er meget lovende , og de anerkendes ogs i hj grad af os .
Vi ved dog alle - og Tyrkiet skal ogs have det at vide , derfor skal vi sige det tydeligt - at det i denne forbindelse i selve Tyrkiet drejer sig om et uhyrligt fremskridt .
Efter vores mening kan dette naturligvis kun vre en begyndelse .
Jeg m sige , at man efter vores mening i sprgsml om Tyrkiet altid bliver revet sdan lidt frem og tilbage .
Mske er vejen ogs netop , hvad angr menneskerettighederne , i grunden for jeblikket mlet .
For at komme tilbage til ddsstraffen , s skal den efter vores mening naturligvis afskaffes helt .
Der findes ingen delvis afskaffelse af ddsstraffen fra en demokratisk synsvinkel .
Der findes kun en generel afskaffelse .
At dette i jeblikket er indenrigspolitisk svrt i Tyrkiet , er helt klart .
<P>
Det andet punkt , som er vigtigt for mig , er kampen mod korruptionen i Tyrkiet .
For s lnge korruptionen i Tyrkiet stter dagsordenen for det offentlige og sociale liv , har befolkningen ingen tillid til politikken , og s lnge den ikke har tillid til politikken , har den strre tillid til militret .
Det kan dog ikke i et demokratisk samfund vre rigtigt , at militret i form af Det Nationale Sikkerhedsrd rent faktisk stadig har det sidste ord efter parlamentets beslutninger .
Jeg mener , at der p dette omrde stadig er meget at arbejde p i Tyrkiet .
Det er kun muligt ved bekmpelse af korruptionen og ved en styrkelse af befolkningens tillid til politikken .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil takke hr .
Lamassoure for hans grundige arbejde . Til kommissren med ansvar for udvidelsen , hr .
Verheugen , vil jeg stille flgende sprgsml : Er det muligt for Tyrkiet at blive medlem af EU med den fortsatte tyrkiske besttelse af det nordlige Cypern , med fortsat tilflytning af tyrkere fra Anatolien til det nordlige Cypern og med den dokumenterede delggelse , der har fundet sted p denne del af en , af den historiske arv i form af klostre , kirker og kulturbygninger ?
Hvis det fremover bliver muligt for et land som Tyrkiet at fortstte okkuperingen af et andet kommende EU-land , Cypern , og alligevel blive medlem , hvad er der s sket med det demokrati og den forsoningstanke , som udgr selve vrdigrundlaget for og selve sjlen i det europiske samarbejde ?
Hvor er i s fald vores trovrdighed i fredsarbejdet blevet af ?
<P>
Jeg mener ogs , at det er ndvendigt for Tyrkiet p samme ambitise mde som Tyskland at bearbejde sine mrke og sorte kapitler i 1900-tallets historie .
Tyrkiet kan ikke lngere forngte det armenske folkemord p 1,5 millioner kristne .
Det kan ikke forngtes , at selv kristne assyrere , kaldere og syrere blev udsat for folkemord , hvor hundredtusindvis af mennesker blev myrdet efter en fatwa om hellig krig mod de kristne , som blev udfrdiget af den hjeste muslimske leder i 1914 .
<SPEAKER ID=177 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen glder sig over , at der har tegnet sig bred enighed i denne debat om vurderingen af Tyrkiet .
Jeg hber , at vi kan udnytte denne flles holdning om vurderingen til det arbejde , som nu skal gres .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at Kommissionen bifalder de konklusioner og holdninger , som ordfreren , hr . Lamassoure , er kommet med i sin betnkning .
Ogs her er der bred enighed . Ogs dette vil vre en stor hjlp i vores fortsatte arbejde .
Det er ogs blevet sagt flere gange - ogs jeg understreger dette - at Tyrkiet snarere har fet strre betydning for os .
Det hnger i vrigt ikke kun sammen med landets geostrategiske placering .
Jeg advarer altid imod at reducere Tyrkiet til et sted med geostrategisk betydning .
Jeg mener snarere , at Tyrkiets egenart ogs findes i landets kulturelle og historiske arv og i den politiske rolle , som det kan komme til at spille i dette verdenspolitiske grnseomrde .
Den politiske elite i Tyrkiet har vist sig at vre fast besluttet p at modernisere landet yderligere og at bringe det tttere p den europiske standard .
<P>
Den nu vedtagne forfatningsreform er et vigtigt tegn p dette .
Jeg synes faktisk , at denne forfatningsreform er et stort fremskridt .
Parlamentet har vedtaget disse vigtige beslutninger meget hurtigt og med et overvldende flertal .
Jeg finder dette store flertal meget vigtigt , fordi det viser , at der i Tyrkiet benbart alligevel findes en bred samfundsmssig enighed om ndvendigheden af demokratiske og retsstatlige reformer .
<P>
Men disse ndringer skal vise deres virkning i virkeligheden .
Det afgrende sprgsml til Tyrkiet er altid sprgsmlet , hvorvidt noget faktisk har ndret sig .
Derfor har alle , der har deltaget i denne debat , ret , nr de siger , at det for dem nu kommer an p , hvordan Tyrkiet gennemfrer disse meget lovende reformer , og hvad der rent faktisk ndres .
For s vidt giver Kommission ogs Europa-Parlamentet ret i dets vurdering af , at der trods forfatningsreform og trods proklamerede yderligere lovinitiativer stadig er meget , der skal gres for reelt at beskytte menneskerettighederne i Tyrkiet eftertrykkeligt og vedvarende .
<P>
Vores relationer er blevet bedre siden Helsinki .
Frtiltrdelsesstrategien gennemfres .
Som for alle andre ansgerlande er der ogs for Tyrkiet fastsat prioriteter i et tiltrdelsespartnerskab .
Tyrkiet har i r vedtaget et nationalt program for gennemfrelse af EU ' s acquis , som i vrigt ogs indeholder den her s efterspurgte tidsplan for vedtagelsen af nye retsforskrifter .
Disse retsforskrifter skal vre i overensstemmelse med EU ' s acquis .
<P>
Vi vil fortstte frtiltrdelsesstrategien for Tyrkiet p grundlag af de principper , som blev vedtaget i Helsinki .
Det betyder ganske enkelt , at der frst kan blive tale om at indlede forhandlinger , nr de politiske tiltrdelsesbetingelser er opfyldt .
Jeg understreger i denne forbindelse ogs , at der ikke gives rabat p de politiske betingelser for tiltrdelse af EU - ikke for nogen som helst i verden .
<P>
Det er indbygget i logikken fra vores Helsinki-beslutninger , at Tyrkiet med undtagelse af forhandlingerne p alle andre omrder skal behandles p lige fod med de andre ansgerlande .
I Lamassoure-betnkningen gres der opmrksom p Tyrkiets svre konomiske situation .
Jeg vil opfordre Tyrkiet til at fortstte de konomiske reformer , som er aftalt med Den Internationale Valutafond .
For vores eget vedkommende vil vi snarest muligt frigre den frste sttte fra EU ' s strukturtilpasningsprogram til Tyrkiet med et belb p 75 millioner euro .
<P>
Hvad Cypern angr , s gr vi fortsat eftertrykkeligt ind for , at fredsprocessen genoptages hurtigst muligt under FN ' s beskyttende vinger .
Tyrkiet har givet sin sttte til denne proces .
Dog m jeg udtrykkeligt sige , at EU har en forventning om , at denne sttte udmntes i konkret handling , og at denne sttte medfrer , at vi rent faktisk finder en lsning .
<P>
Jeg har stor tiltro til , at tiltrdelsesforhandlingerne med Cypern kan afsluttes i lbet af nste r . Derfor er det specielt vigtigt , at de involverede parter gr alt , hvad de kan for at finde en varig politisk lsning .
De lsningselementer , som tager hjde for alle involverede parters interesser og anliggender , kender vi udmrket .
Det , vi har brug for , er politisk mod til at gribe lejligheden til at lse Cypern-problemet nu .
Mulighederne er bne nu .
Men jeg m klart tilkendegive , at det sandsynligvis ikke forholder sig sdan ret meget lngere .
<P>
En lsning af Cypern-problemet vil begunstige den fortsatte udvikling i forholdet mellem EU og Tyrkiet ganske betragteligt .
Relationerne mellem Grkenland og Tyrkiet er blevet meget bedre .
Kommissionen er meget glad for de aftalte tillidsskabende foranstaltninger .
Jeg gratulerer de to udenrigsministre Ismail Cem og Georgios Papandreou for deres initiativer og for deres succes .
De to udenrigsministre har vret en vigtig faktor for det gunstige klima til at skabe yderligere fremskridt i regionen .
<P>
Med hensyn til de stadig aktuelle problemer i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik har jeg frst for et par dage siden opfordret Tyrkiet til s hurtigt som muligt at bidrage til en konstruktiv lsning .
Under alle omstndigheder br dette problem lses inden Det Europiske Rd i Laeken i december dette r .
<P>
Med ekstra anstrengelser br det vre muligt - og jeg er overbevist om , at det er muligt - at blive enige .
Vi er fuldt ud bevidste om Tyrkiets anliggender , isr med henblik p mulige aktioner i nabolandene .
Jeg appellerer dog ogs til vores tyrkiske partnere om at muliggre en snarlig lsning ved at indtage en konstruktiv holdning .
Vi skal kunne forvente af et land , som ansger om medlemskab af EU , at det ikke blokerer et af Unionens vigtigste fremtidsprojekter , men at det derimod giver sin sttte dertil .
<P>
Efter Kommissionens mening er det vigtigt at forbedre forholdet mellem Tyrkiet og Armenien for at sttte sikkerhed og stabilitet i regionen .
Kommissionen bifalder derfor i allerhjeste grad de nylige initiativer fra det civile samfund i begge lande , som kan bringe mennesker fra de to lande tttere p hinanden og ogs bearbejde den srgelige fortid ved hjlp af uafhngige historieforskere .
<P>
Jeg hilser Europa-Parlamentets udtalelse om det finansielle hjlpeprogram velkommen .
Vi kan acceptere de foreslede ndringer .
Jeg er isr ogs enig med Europa-Parlamentet i , at der skal srges for en effektiv koordinering af de forskellige finansielle stttemuligheder og programmer .
<P>
Det er sandt , at vi sandsynligvis er i en afgrende fase for forholdet mellem EU og Tyrkiet . Med vedtagelse af hr .
Lamassoures betnkninger er alle ndvendige elementer i frtiltrdelsesstrategien til stede frem til slutningen af dette r .
Vi kan derefter trde ind i en ny fase , hvor vores opmrksomhed frst og fremmest skal vre rettet mod realiseringen og intensiveringen af de tyrkiske forberedelser til optagelsen .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 10.00 .
<CHAPTER ID=10>
Lastning og losning af bulkskibe
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0326 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 7193 / 1 / 2001 - C5-0292 / 2001 - 2000 / 0121 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe ( Ordfrer : van Dam ) .
<SPEAKER ID=180 NAME="Van Dam">
Hr. formand , i dag behandler vi Rdets flles holdning om sikker lastning og losning af bulkskibe .
Den 12. februar i r drftede vi emnet ved frstebehandlingen .
<P>
Kommissionens forslag om et direktiv hang sammen med de mange ulykker med bulkskibe .
Af undersgelser fremgik det , at mange af ulykkerne skyldtes skibssidens tilstand .
Skade p skibssiden kan , i kombination med blgebevgelserne , f fatale konsekvenser .
Kortlgning af procedurer og praksis viste , at bulkskibe jvnligt beskadiges ved lastningen eller losningen .
Det fremgik endvidere , at der faktisk ikke anvendes procedurer , som forebygger skader p bulkskibe .
I international sammenhng er der udarbejdet en kode , som faststter grundlggende sikkerhedsprincipper for lastning og losning , Bulk Loading and Unloading Code , BLU-koden .
Ud fra disse principper er der beskrevet procedurer , som skal iagttages fr , under og efter lastning og losning af bulkskibe .
<P>
To af de vigtigste punkter er ansttelsen af en terminalreprsentant samt havnemyndighedernes mulighed for at standse lastningen og losningen i ndstilflde .
<P>
Til trods for opfordringer fra IMO om at gennemfre BLU-koden i national lovgivning har det indtil nu ikke fundet sted i mange lande .
Det vil Kommissionen forbedre .
P vegne af de 15 medlemsstater vil den imdekomme IMO ' s opfordring og give BLU-koden en lovmssig status .
<P>
Formlet med Kommissionens forslag er endvidere at medtage BLU-koden i EU-lovgivningen .
Derudover indeholder forslaget krav til terminaler om at udarbejde et kvalitetssystem , s kvaliteten af lastnings- og losningsarbejdet hele tiden ligger p et tilfredsstillende niveau .
Samtidig er dette system et modstykke p land til sikkerhedssystemet ISM , som finder anvendelse p bulkskibe til ss .
<P>
Parlamentet har ved frstebehandlingen af forslaget den 13. februar 2001 stttet den tilgrundliggende tanke og 14 ndringsforslag . De vigtigste ndringsforslag vedrrte to emner .
For det frste de kompetente myndigheders pligt til at gribe ind i lastnings- og losningsprocessen , s snart de er underrettet om , at der er opstet en farlig situation for personalet eller skibet . For det andet forbedringen af informationsstrmmen mellem de involverede aktrer .
<P>
Rdet har i sin flles holdning overtaget strstedelen , nemlig 11 af ndringsforslagene , i hvert fald nden i forslagene .
<P>
Tre ndringsforslag er ikke blevet overtaget .
Rdet har endvidere tilfjet en rkke elementer til forslaget . Jeg vil kort komme ind p disse elementer og de tre ndringsforslag , som ikke er overtaget .
<P>
For det frste er rkkevidden til en vis grad blevet begrnset .
Direktivet finder nu anvendelse p skibe , som anlber en havn i EU , og som ikke losses med eget udstyr .
Endvidere m terminaludbydere med hensyn til inspektion og information begrnse sig til de omrder , som de er direkte ansvarlige for .
<P>
For det andet har Rdet indfrt en rkke ndringer i det obligatoriske kvalitetssystem .
For nye terminaler er der tilfjet en udsttelse af starten , mens eksisterende terminaler fr tre r til at opfylde kravene .
Et andet nyt aspekt er , at ud over ISO 9001 : 2000 er tilsvarende systemer ligeledes tilladte . P den mde behver terminaler , som allerede har et egnet kvalitetssystem , ikke at installere et andet tilsvarende system , som kun medfrer store udgifter .
<P>


Rdet har for det tredje suppleret de ndringsforslag , som forbedrer indberetningen og rapporteringen mellem de forskellige aktrer .
<P>
De tre punkter , som Rdet ikke har overtaget , vedrrer sm ndringer af betragtning 13 og artikel 10 , punkt 1 og 2 . Derudover er der indfrt en rkke ndringer i bilagene , som fjerner et par overfldige bestemmelser og indfjer nogle sikkerhedsgarantier .
<P>
Hr. formand , efter evaluering af Rdets ndringer kan jeg konkludere , at Rdet har imdekommet Parlamentets meget vigtige ndringsforslag . De resterende ndringsforslag er ikke s vigtige , at en videre udsttelse af indfrelsen og anvendelsen af lovgivningen kan forsvares .
Derfor henstiller jeg til Parlamentet , at det vedtager den flles holdning undret samt opfordrer til hurtig gennemfrelse og anvendelse i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , vores gruppe er enig i det forlb , der hidtil har fundet sted i samarbejde med hr. van Dam og Rdet .
Denne indstilling ved andenbehandling er efter vores mening en vigtig etape , ikke mindst nr det glder sikkerhed til ss , og ikke mindst fordi vi tidligere har gjort en meget bekymrende status . I de sidste 10 r , nemlig fra 1990 til 1999 , har vi registreret 146 sunkne bulkskibe og 780 omkomne bestningsmedlemmer , og hver gang skete dette under disse bulkskibes lastning og losning .
<P>
Kommissionens direktiv tager sigte p endelig at harmonisere en lovgivning , hvor der tidligere har vret for mange og for farlige undtagelser .
Vi skal harmonisere lastnings- og losningsprocedurerne , de interne og eksterne sikkerhedsstandarder ved terminalerne og ansvarsniveauerne p landjorden og til ss .
<P>
Det er vigtigt , at man bestrber sig p at n alle disse mlstninger ved navnlig at ge kvalitetsniveauet . Kvaliteten er efter vores mening en ndvendig og grundlggende forudstning for at kunne indfre nogle sikkerhedsstandarder , der lever op til vores krav .
Det er af stor betydning , at vi straks har fundet en balance mellem Parlamentet og Rdet , en balance , der i vrigt ogs respekterer tankegangen i de ndringsforslag , som Parlamentet har stillet og godkendt .
<P>
I dag gr vi endelig i retning af en strengere EU-lovgivning og en procedurekodeks , der har den fordel , at vi her er modige nok til at stte sikkerheden over alle andre interesser , selv de konomiske og finansielle interesser .
Derfor er vi absolut tilfredse med resultatet af denne betnkning .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg takker ordfrer van Dam for en vellykket forberedelse af betnkningen .
En get sikkerhed til ss krver konstante handlinger .
At ge sikkerheden ved lastning og losning af bulkskibe er vigtigt for at ge sikkerheden for sfarten .
Som ved flere andre anliggender , der handler om sikkerhed til ss , har man ogs ved BLU-koden frivilligt opnet enighed inden for Den Internationale Sfartsorganisation .
Fordi koden i dag kun anvendes sporadisk , er det godt , at koden omsttes til at vre en del at EU-retsakterne .
Lastning og losning af bulkskibe samt forbedring af havnenes funktionalitet medvirker ogs til udviklingen af vigtige intermodaltransporter .
Ved siden af yderligere stramning af proceduren skal man srge for , at de foretagne lsninger er realistiske og til at gennemfre .
<P>
Som ordfreren har konstateret , er den strste mangel ved Rdes flles holdning , at det ikke er ndvendigt at oplyse om alle skader p skibet eller dets udstyr .
Jeg vil desuden ppege , at lsninger , som udelukkende ivrksttes inden for Unionen , ikke er tilstrkkelige for en get sikkerhed til ss .
Sikkerheds- og ansvarssprgsmlene skal s vidt muligt tages op p globalt plan .
Der skal gres hurtige fremskridt i sagen , selv om Rdets flles holdning ikke er indeholdt i alle forslag fra Parlamentets frstebehandling .
Vores gruppe godkender den flles holdning uden ndringer .
<SPEAKER ID=183 NAME="Lamy">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over denne betnkning fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om dette forslag til direktiv , som fastlgger harmoniserede krav til og procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe .
Jeg vil isr gerne takke hr. van Dam for hans betnkning og for den hjlp , han har ydet Kommissionen i dennes bestrbelser p at ge sikkerheden for bulkskibe .
Dette direktiv giver mulighed for at gennemfre den gldende IMO-kode om sikkerheden i forbindelse med lastning og losning af denne type skibe samt visse dele af konventionen om redning af menneskeliv til ss i EU ' s retsakter .
Denne kode , som egentlig er en anbefaling , blev indfrt af IMO i 1997 , men er hidtil kun blevet anvendt sporadisk .
S snart denne kode bliver obligatorisk i alle Unionens havne , vil den blive anvendt langt hyppigere og sledes bidrage til sikkerheden for alle de bulkskibe , der anlber Unionens havne .
Som ordfreren nvnte , har dette direktiv til forml at bekmpe fnomenet med bulkskibe , der forsvinder , det vil sige forlis , hvor skibene pludselig splittes ad p bent hav og gr under p et par minutter , og som medfrer store tab af menneskeliv . Som hr .
Fava sagde , er statistikkerne desvrre ikke til at tage fejl af . I de seneste 10 r har disse forlis kostet 134 skibe og 743 menneskeliv , og man ser en tydelig tendens med hensyn til de forsvundne skibes gennemsnitsalder og totale rlige ddvgt .
Man mtte derfor tage fat p dette sprgsml om bulkskibenes sikkerhed , og det har vist sig , at det er de drlige lastnings- og lostningsmetoder , der opfattes som en af de primre rsager til disse tragiske ulykker .
Direktivet er , som ordfreren sagde , udarbejdet med henblik p at sikre , at hndteringen af laste i vores havne overholder stramme regler for at undg at beskadige skibet ved lastning eller losning af tunge bulklaster .
Skibets bestning og kajpersonalet skal vre i kontakt fr og under lastning og losning og have indget en indbyrdes aftale , og der skal udarbejdes en plan med hensyn til den mde , hvorp lastningen og losningen skal foreg .
Det tunge udstyr , der meget ofte anvendes i denne forbindelse , skal betjenes forsigtigt , og sfremt der er uenighed mellem de to parter , kajpersonalet og bestningen , skal den kompetente myndighed kunne gribe ind for at afbryde lastningen eller losningen og dermed undg , at bulkskibenes strukturer beskadiges .
Kommissionen er derfor srdeles godt tilfreds med , at Parlamentet har til hensigt at acceptere Rdets flles holdning uden ndringsforslag , for hvis den vedtages hurtigt , vil dette vigtige direktiv kunne trde i kraft inden for kort tid .
Det viser ligeledes , at Europa-Parlamentet og Rdet er i stand til at tage en hurtig beslutning om flsomme sprgsml om sikkerheden til ss i fuld samhrighed . Kommissionen hber , at denne samhrighed vil komme til udtryk igen i andre vigtige sager , der for jeblikket er p dagsordenen .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 10.00 .
<CHAPTER ID=11>
Meldeformaliteter for skibe
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0327 / 2001 ) af Vatanen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om meldeformaliteter for skibe der sejler til og fra Fllesskabets havne ( KOM ( 2001 ) 46 - C5-0051 / 2001 - 2001 / 0026 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=186 NAME="Vatanen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre enkelte kolleger , der endnu er vgne , den konomiske harmonisering af Europa er et ml , som selv de fleste modstandere af en politisk integration kan acceptere uden vrvl .
Fremskridt i nrsfarten er ogs et populrt anliggende , for det er ndvendigt at bevare miljet og mrkbart reducere myldretidstrafikken p vores veje .
Kommissionsforslaget om en flles havneformular er et fornuftigt skridt hen imod en forenkling af havneformaliteterne , selv om det denne gang ikke vkker politisk lidenskab .
Man br konstatere , at der i dag er store forskelle p de benyttede formularer i de forskellige medlemsstater .
Vedtagelse af forslaget til direktiv betyder , at Den Internationale Sfartsorganisations FAL-formular altid br accepteres i vores havne .
For en gangs skyld modtager vi et kommissionsforslag , der ikke indeholder get bureaukrati .
Vi kan hbe p , at det sker oftere .
Dette skyldes , at medlemsstaterne absolut ikke skal krve nogen formularer . Derimod hvis en medlemsstat mener , at det er ndvendigt at f de informationer , der indgr i forslaget til direktiv , skal den altid acceptere FAL-formularerne .
<P>
Jeg er for kommissionsforslaget og mener , at vi br modtage det med bne arme .
Jeg har udarbejdet et par tekniske ndringsforslag , der er i overensstemmelse med Ministerrdets oprindelige flles holdning .
Jeg tror p , at vi nu undtagelsesvis kan klare os med n forhandling .
Jeg siger tak til Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turismes medlemmer , som det lykkedes for at holde os fra alle lurende politiske faldgrupper , og som ikke fabrikerede deres egne ndringsforslag .
At stte sit eget prg p alt m ikke fre til , at selve formlet slres , og at det gr ud over tidsplanen .
Denne gang klarede vi skrene flot .
<P>
Den flles ibrugtagning af IMO FAL-formularer fremmer fllesmarkedets funktion og er absolut en velkommen forbedring .
Jeg vil dog ikke overvurdere dens betydning , fordi der kun er tale om en ganske lille del af en strre helhed .
Vi kan ikke skabe dynamik i havnene udelukkende ved at harmonisere formularer , men ved at stte havne til at konkurrere med hinanden .
Betydningen af min betnkning er sledes meget afhngig af , om vi har mod til ogs at acceptere kommissionsforslaget om liberalisering af havnetjenester uden at udvande det ved at udelade tjenester som helhed .
S hber jeg , at Parlamentet fortstter opbygningen af Europa ved at oplse monopoler .
Herved kigger jeg symbolsk og appellerende p hr . Jarzembowski , som jeg stter stor pris p .
<P>
Til sidst vil jeg takke Kommissionen og Rdet for samarbejdet .
Europa har brug for konstruktive foranstaltninger og mindre politisk motiverede konfrontationer .
Jeg stoler p , at vi kan forbedre situationen for sfarten ved de nu foreslede foranstaltninger .
Roret er i Deres hnder , kre kolleger .
Lad os styre Europa mod konkurrencedygtige havne !
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil sttte Kommissionens forslag og Vatanen-betnkningen , som efter at have demonstreret sine evner til at kre p vejene i hele verden nu overrasker os med sin viden om et emne s vanskeligt som stransport og de formularer , som skibe skal udfylde , nr de ankommer til eller afsejler fra vores havne .
<P>
Lidt efter lidt vil vi , der er til stede her i dag , hr . Vatanen , jeg selv og alle De , opbygge et flles Europa .
Vi er ganske vist allerede 18 r bagefter i forhold til den 1. januar 1983 , som synes s lnge siden , hvor fllesskabsinstitutionerne og de p davrende tidspunkt 10 medlemsstater vedtog den Flles Akt .
<P>
Homogeniseringen af meldeformaliteterne vil uden tvivl bidrage til at forbedre stransporten mellem de forskellige havne i medlemsstaterne og p den mde fremme short sea shipping .
Ved at fremme stransport af gods letter vi til en vis grad den tunge trafik p vores overfyldte veje .
Det skal blot beklages , at dette forslag , som hr . Vatanen bemrker i begrundelsen , ikke omfatter farligt gods .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om , at denne standardisering af informationer ikke begrnses til kun at glde p fllesskabsplan .
Fllesskabet br forlange , at denne type informationer skal vre ens p internationalt plan , og det br fremme Den Internationale Sfartsorganisations FAL-konvention .
Vi opfordrer ogs de medlemsstater , der endnu ikke har ratificeret nvnte konvention , til at gre det , selv om Kommissionens forslag ikke forpligter dem til det .
<P>
Jeg vil slutte af med at lyknske ordfreren , hr . Vatanen , med hans glimrende arbejde .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg vil ogs frst takke ordfrer Vatanen for en god forberedelse af sagen , der sigter mod , at dette vigtige anliggende kommer hurtigt fremad .
Et velfungerende indre marked forudstter smidighed og en mere harmoniseret praksis i transportsektoren end i dag .
Medlemsstaternes meldeformaliteter for skibe , der sejler til og fra havne , varierer meget fra stat til stat .
De fleste medlemsstater har allerede underskrevet IMO-konventionen for at lette sfarten .
Det foreliggende forslag til direktiv er et godt eksempel p , at internationalt anerkendte og godkendte praksisser vlges som grundlag for lovgivningen .
Jeg mener , at det ud over get sikkerhed i sfarten er vigtigt at lette de praktiske procedurer .
Ved hjlp af klare , harmoniserede , men fleksible procedurer gres sfarten til et mere attraktivt alternativ i transportsektoren .
Dette kan have en srdeles positiv virkning p short sea shipping .
get funktionalitet i havneprocedurer letter ogs udviklingen af vigtige intermodale transportformer .
Fordi der i praksis anvendes flere formularer , skal der fremover lgges vgt p en bedre udnyttelse af elektronisk kommunikation .
<P>
Det er positivt i forslaget , at direktivet med et hurtigt tidsskema har til hensigt at blive en del af lovgivningen .
Ordfreren er kommet med gode ndringsforslag til forslaget til direktiv .
Vores gruppe er for vedtagelse af betnkningen og en hurtig viderebringelse af sagen .
<SPEAKER ID=189 NAME="Lamy">
Hr. formand , ogs her vil jeg allerfrst gerne takke hr .
Vatanen for denne meget gode betnkning samt takke for de vrige indlg i drftelsen . Jeg ser med glde , at alle institutioner har vret meget hurtige til at behandle dette forslag , og at det sledes vil vre muligt at n til enighed om denne sag inden for den nskede frist , ligesom det var tilfldet med den foregende sag .
Det viser , at vi alle fremover vil lgge stor vgt p stransport over korte afstande .
Gennem en rrkke har Fllesskabet arbejdet p en komplet strategi med det forml at gre stransport over korte afstande til en mulig erstatning for ren landevejstransport .
Denne strategi skulle vre levedygtig og realistisk og er i vrigt blevet styrket i hvidbogen om den europiske transportpolitik frem til 2010 .
Et af strategiens forml er at f bugt med de hindringer , der forhindrer stransporten over korte afstande i at udvikle sig .
Det arbejde , vi for nylig satte i gang for at gre status over disse hindringer , har imidlertid vist , at de administrative procedurer blev opfattet som en af de vsentligste flaskehalse . Hr .
Vatanen har vret s venlig at sige , at Kommissionen for en gangs skyld gjorde noget ved papirbjergene .
Jeg lader ham selv tage ansvaret for dette slag med sejlet .
Kommissionen har sledes fremlagt et forslag , som har til forml at forenkle en rkke administrative procedurer .
Vi har valgt at koncentrere os om de rutineprgede procedurer , som skibene skal flge , hver gang de sejler ind i eller ud af en havn .
De gldende procedurer er ikke ufornuftige i sig selv , men der er stor forskel p , hvordan medlemsstaterne gennemfrer dem , s de virker ofte forvirrende for skibsrederne og kaptajnerne .
Endvidere har IMO udarbejdet en rkke standardiserede formularer for at ensrette disse procedurer , og vi har derfor fundet , at det var ndvendigt at foretage en standardisering , sledes at skibene ved , hvilke oplysninger de skal forelgge for myndighederne , hvordan de skal gre det , og dette uanset hvilken havn de anlber .
Da der allerede findes standardiserede formularer , der er internationalt anerkendt , har vi taget den lette lsning , som bestr i at anvende dem .
Ogs her vil dette sandsynligvis bane vejen for , at IMO ' s formularer vil blive anvendt over hele verden .
Dette forslag forenkler sledes de komplekse administrative procedurer , som er ndvendige i forbindelse med stransport .
Det plgger ikke skibsrederne nye forpligtelser , men giver dem snarere mulighed for p en harmoniseret og forenklet mde at skille sig af med en rkke deklareringsformaliteter .
Disse formaliteter er ens uanset flag og aktivitetsomrde , der er ikke nogen grund til at udelukke nogen af dem fra vores forslags anvendelsesomrde . De glder sledes bde stransport over korte afstande og skibsfart p bent hav , og der skelnes ikke mellem flag .
<P>
Endnu en gang tak til hr . Vatanen .
Takket vre de ndringsforslag , han har fremsat i sin betnkning , kan vi efter vores vurdering n til enighed med Rdet med henblik p at vedtage dette forslag ved frstebehandlingen .
Det er en god nyhed , som vi er Dem taknemmelig for .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 10.00 .
<CHAPTER ID=12>
Tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0366 / 2001 ) af Gahrton for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets holdning p den ministerkonference , der er oprettet ved overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen , vedrrende Folkerepublikken Kinas tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen ( KOM ( 2001 ) 517 - C5-0487 / 2001 - 2001 / 0218 ( CNS ) ) ;
<P>
( A5-0367 / 2001 ) af Gahrton for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets holdning i den ministerkonference , der er oprettet ved overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen , vedrrende Det Srskilte Toldomrde Taiwan , Penghu , Kinmen og Matsus ( Taiwan ) tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen ( KOM ( 2001 ) 518 - C5-0488 / 2001 - 2001 / 0216 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=192 NAME="Gahrton">
Hr. formand , Folkerepublikken Kinas tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen er uden tvivl et af de strre eksperimenter og risikoprojekter i vores tid .
Folkerepublikken Kina , der stadig formelt styres af et kommunistisk parti , skal nu g med i , hvad man kunne kalde for den frie markedskonomis hjborg , nemlig WTO .
Hvis man skal tro kommissren , er det fra EU ' s synsvinkel en vldig stor sejr .
Man taler om , at det er en envejsproces for markedsliberalisering .
Man mener , at Kinas tiltrdelse af WTO vil vre ensbetydende med en enorm gevinst i form af rettigheder , der kan hndhves , uden nogen vsentlige ndringer i vore egne forpligtelser over for Kina .
<P>
Det er virkelig en envejsproces , der beskrives i Kommissionens forslag .
Kina skal tilpasse sig .
EU behver ikke gre det helt store .
Visse kinaspecifikke kvantitative restriktioner skal udfases .
Det er imidlertid forholdsvist lidt .
<P>
Hvis man skal tro Kommissionens beskrivelse i punkt 13 , er tiltrdelsen af WTO god for Kinas konomi .
Til dette punkt har jeg en del sprgsml .
Det er klart , at Kommissionen skal varetage EU ' s interesser , men sprgsmlet er , om vi ikke har passeret det tidspunkt i globaliseringens periode , hvor handelspolitik kan sidestilles med fodboldkampe , hvor det er et sprgsml om at vinde , og hvor man er ligeglad , hvordan det gr den anden part .
Derfor finder jeg det ganske bemrkelsesvrdigt , at Kommissionen i sit forslag ikke med t eneste ord antyder , at det ogs kan give problemer for den anden part , nemlig Folkerepublikken Kina .
<P>
Jeg vil kort prsentere nogle fakta , der antyder , at der kan blive visse problemer for dette store , men stadig underudviklede land .
I Kina forhindres kritik .
Da jeg senest i forbindelse med mit officielle besg som formand for Europa-Parlamentets Kina-delegation besgte Kina , traf jeg " i periferien " af dette besg forfattere til to bger , som meget strkt kritiserer Kinas tiltrdelse af WTO .
Begge bger er udgivet p legale forlag og naturligvis p kinesisk .
Den ene bog hedder i den engelske oversttelse Collision Globalisation and Chinas Reality Choice .
Forfatteren , der er konom ved Beijings aeronautiske universitet , mener , at Kina vil tabe over for et system , der er domineret af transnationale selskaber .
Han siger selv , at hans sympatier ligger hos de lavere samfundsklasser , og han mener , at kinesiske selskaber vil blive omget eller opslugt af transnationale giganter .
Det kommer til at ramme de fattige grupper i Kina .
Hans hovedargument er , at Kina ikke er modent til WTO-tiltrdelsen .
Kinas konomi er ikke tilstrkkelig strk , og det bliver de fattigste mennesker , der kommer til at betale prisen i form af arbejdslshed og social utryghed .
Denne bog fik en vis opmrksomhed i Kina , da den udkom i fjor .
Den blev anmeldt i handelsministeriets interne tidsskrift . Den fik megen positiv kritik .
<P>
Den anden bog hedder p engelsk China in the Shadow of Globalisation og indeholder en advarsel om , at WTO-tiltrdelsen kan fre til en opdeling af Kina i fem dele .
Det er en af de ting , som de kinesiske ledere frygter mest .
At det kaos , der kan flge i klvandet p en WTO-tiltrdelse , kan udlse en deling af landet , rammer et mt punkt i den kinesiske selvopfattelse .
<P>
Til trods for at Kina ikke er et demokrati og - for at udtrykke det mildt - ikke har komplet ytringsfrihed , og trods det at den kinesiske regering gr ind for en WTO-tiltrdelse , s tillades udgivelsen af denne slags bger alligevel .
Det betyder , at der findes en uro - en strk uro - i det kinesiske samfund .
Man er rimeligvis urolig for , hvad konsekvenserne kan blive ogs inden for det regerende parti .
Man kan bare g p nettet .
Der findes mange websteder som eksempelvis China Online , South China Morning Post .
Der findes masser af information om , hvad forskellige analytikere , ogs uden for Kina , tror kan ske p grund af WTO-tiltrdelsen .
<P>
China Online meddelte f.eks. i august i r , at man regner med , at sknsmssigt 18 % af alle ansatte i den statslige sektor er overfldige .
Det siges , at de bliver endnu mere overfldige efter tiltrdelsen af WTO .
Arbejdslsheden i byomrderne vurderes allerede til over 15 % .
I rapporten fra China Online hvdes det endvidere , at arbejdslsheden vil stige yderligere i forbindelse med tiltrdelsen af WTO .
Udsigterne til nye job er meget sm , da det ofte er de ldre og ukvalificerede arbejdstagere , der afskediges .
30 % af arbejdskraften inden for landbruget er overfldig iflge China Online , hvilket betyder , at 120 millioner bnder skal til at se sig om efter et arbejde i byerne .
Landbruget var et af Kinas vigtigste punkter i forhandlingerne .
Kina fik visse indrmmelser .
Mange analytikere mener imidlertid stadig , at det vil betyde enorme forandringer ude p landet og f uhrte konsekvenser , nr Kina bnes for import af landbrugsvarer og fdevarer fra eksempelvis USA .
I Kina er 900 millioner mennesker beskftiget inden for landbruget .
Den kinesiske regering , der jo ikke ligefrem overdriver vanskelighederne , vurderer selv , at 9,7 millioner bnder str til at miste deres job p grund af den billigere kornimport i de syv r , der flger efter tiltrdelsen af WTO .
<P>
Jeg kunne fortstte i lang tid med at citere og referere de forskellige kilder , der pviser problemerne for Kina , men jeg tror , at disse eksempler rkker .
Hensigten med referatet var , at jeg endnu en gang ville understrege , at jeg finder det mrkeligt , at Kommissionen prsenterer Rdet og Parlamentet for et dokument , hvor man ikke med et eneste ord antyder , at tiltrdelsen af WTO kan give problemer i verdens folkerigeste land .
Jeg synes , at det er en mrkelig informationspolitik .
Kinas indtrden i WTO kan naturligvis ogs give os problemer , hvis stabiliteten i Kina forstyrres alvorligt .
<P>
Hvilke konklusioner drager jeg s ?
Jeg drager bestemt ikke den konklusion , at vi skal sige nej .
Selv om Kina ikke er et demokrati i vores forstand , finder jeg det urimeligt , at vi skal forsge at overtage den kinesiske regerings ansvar og sige , at det , som den kinesiske regering har vurderet rigtigt , i virkeligheden er forkert .
Jeg mener imidlertid ogs , at vi skal vre bevidste om , at vi giver os i kast med et utroligt risikabelt spil .
Det stiller store krav til de europiske virksomheder om , at de , nr de nu trder ind i Kina med den frihed , som WTO-medlemskabet giver dem , tager et ansvar og ikke misbruger de muligheder , som de fr .
<P>
Trods denne alvorlige kritik og disse alvorlige ngstelser anbefaler jeg naturligvis , at vi stemmer ja .
<P>
Jeg har kun lidt taletid tilovers til Taiwan .
Det er helt bevidst , da Taiwan befinder sig i en ganske anden situation .
Taiwan er et udviklet moderne demokrati , en udviklet moderne markedskonomisk industristat og verdens tiendestrste handelsmagt .
Jeg kan ikke se nogen egentlige problemer med Taiwans indtrden i WTO .
Det er en ganske anden problematik , som man ikke kan sammenligne .
<P>
Taiwan fr en hngeaftale til Kina og bliver medlem dagen efter Kina .
Jeg har ikke andre kommentarer , end at vi selvflgelig br sige ja .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , har ingen problemer med at sttte de to forslag om Folkerepublikken Kina og toldomrdet Taiwan , og samtidig er den enig i alle hr . Gahrtons argumenter og hans rammende fremstilling .
Han har et indgende kendskab til sagen . Derfor mener vi , at det er absolut ndvendigt , at EU indtager en meget ansvarlig holdning til en udfordring , der har stor betydning for verden .
<P>
Folkerepublikken Kinas tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen vil f flger for Kina selv , som vi allerede har set .
De har haft mange r til at styre og afstemme de mulige flger .
Den vil ogs f store flger for EU . Jeg er f.eks. bevidst om , hvad der kan ske p landbrugsomrdet .
Men den vil ogs f flger for Verdenshandelsorganisationens funktion , som vil blive ndret fuldstndigt , hvilket dog ogs er tiltrngt .
<P>
Selv om vi er bevidste om alle de problemer , farer og muligheder , som denne tiltrdelse indebrer , sttter vores gruppe uforbeholdent disse to forslag .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg beklager meget , at vi skal drfte et s vigtigt emne s sent p dagen og naturligvis endnu en gang for nste tomme rkker , for virkningen af Folkerepublikken Kinas tiltrdelse af WTO er i ordets mest sande betydning af verdensomspndende betydning , og derfor havde vi fortjent s meget desto strre opmrksomhed .
<P>
Historien om Verdenshandelsorganisationens opstelse rkker mange r tilbage i tiden , tilbage til en tid , hvor Anden Verdenskrig havde trukket sine hrgende spor , og hvor der herskede usikkerhed om , hvordan en fredelig fremtid skulle se ud .
De centrale punkter i en fredelig verden - det var dengang njagtigt s klart som i dag - er frihed , sikkerhed og stabilitet , demokrati og menneskerettigheder .
Med disse grundprincipper har vi frst overvundet gamle klfter i Vesteuropa og siden muliggjort en ra af fred , som vi - efter min mening - kan vre stolte af .
Men denne fred skal vi forsvare p ny hver dag , som vi nu p smertelig vis har mttet erfare .
<P>
I dag str vi foran den store udvidelse af EU .
Vi vil om f r opleve Europa som et muligt rum for stabilitet og frihed .
Men hvordan skal vi skabe det ?
<P>
Det skal vi via integration .
Integration betyder indlemmelse , forening , politisk samt konomisk fuldendelse .
Jeg mener ikke , nogen kan bestride , at dette er en absolut succesopskrift p fredelig udvikling , og dette glder ikke alene i Europa .
Andre dele af verden har ikke vret velsignet med fred de sidste 50 r .
Den Kolde Krig var ensbetydende med ufred og konflikter for mange regioner i verden .
Vi skal kalde dette frem fra erindringen for at forst Verdenshandelsorganisationens betydning i dag .
Ogs her er stikordet integration .
Jo flere lande der forpligter sig til handlens fredelige principper , jo mere stabil og fredelig kan verden blive .
<P>
Derfor gr jeg s kraftigt ind for Folkerepublikken Kinas tiltrdelse af WTO .
Derfor gr jeg ogs ind for Taiwans tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen .
Vi nsker at integrere og ikke lade en del st uden for dren .
<P>
EU har i sin strategi over for Asien tydeligt formuleret vigtige ml .
Den politiske dialog med Folkerepublikken Kina skal intensiveres , overgangen til et bent samfund skal stttes , og Kina skal integreres yderligere i verdenskonomien .
Dette sidste ml er nu blevet mere konkret og mere aktuelt .
Kun med Kina , bde Folkerepublikken og Taiwan , bliver WTO en gte verdenshandelsorganisation .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi ikke vil flytte fokus vk fra de andre ml , og jeg understreger ogs , at dette inkluderer en dialog om menneskerettigheder .
<P>
De talrige negative aspekter i begrundelsen , som De , hr . Gahrton , mener at have identificeret med hensyn til Kinas tiltrdelse af WTO , kan vi i PPE-DE-Gruppen p grund af deres ensidede - det synes jeg - og mske ogs uforholdsmssige formuleringer ikke vre med til .
Jeg mener , at fordelene opvejer ulemperne ved disse tiltrdelser , og det glder p alle sider .
Tildelingen af vrtsskabet for De Olympiske Lege i 2008 til Beijing har ligesom tiltrdelsen af WTO nu vret genstand for megen diskussion .
Men jeg er overbevist om , at vi er p rette vej , integrationens vej og ikke udelukkelsens , indlemmelsens vej og ikke udskilningens og , hber jeg , vejen til en mere fredelig verden , som vi mere end nogensinde har brug for nu .
Forskrkkelsen den 11. september findes stadig i os .
Ogs af denne grund skal vi st sammen .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , mange tak til kommissren for det arbejde , han har ydet .
Naturligvis nsker vi Kina og Taiwan tillykke , fordi jeg mener , at vi - som taleren fr mig sagde - skal glde os over , at Kina og Taiwan bliver optaget .
Der bliver brug for et stort antal reformer . Kommissionen gr med rette opmrksom p dette .
Kina vil i vrigt komme til at indtage en ngleposition i WTO , og dette vil ogs medfre betydelige ndringer for de vestlige lande .
Jeg er temmelig sikker p , at Kommissionen ogs kommer til at st med flere udfordringer af denne grund .
<P>
Vi sttter i vrigt Kinas tiltrdelse med betragtelige finansielle midler , og jeg mener , at vi br gre endnu mere .
Parlamentet er for frst gang blevet spurgt .
Ogs det skyldes det fremragende samarbejde med Kommissionen , men naturligvis ogs med Rdet .
Til min kollega Gahrton nsker jeg dog at sige , at det er rigtigt , at tiltrdelsen af WTO ikke er uomstridt i Kina .
Jeg synes dog , at det er en ekstrem undervurdering af de kinesiske beslutningstagere at overvurdere dette s meget i denne betnkning og samtidig ikke have tiltro til , at Kina i hj grad er i stand til selv at vurdere , om landet har mulighed for at klare tiltrdelsen .
Jeg vil mene , at det katastrofescenarium , som de fremmaner i Deres betnkning , har medfrt en ekstrem overdrivelse .
Det ville glde mig , hvis De i fremtiden ville vurdere disse sager p en mere fair og velovervejet mde .
<SPEAKER ID=196 NAME="Lamy">
Hr. formand , efter 15 rs forhandlinger str vi nu ganske rigtigt over for den endelige etape i forbindelse med Kinas og Taiwans tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen .
Kommissionen har anmodet Parlamentet om en udtalelse om betingelserne for Kinas tiltrdelse .
Jeg vil gerne takke Parlamentet , isr Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og ordfreren hr . Gahrton , for , at De har givet denne sag s hj prioritet .
Hvis De flger Deres ordfrers anbefaling , vil Unionen kunne give grnt lys for Kinas tiltrdelse p WTO ' s kommende ministerkonference , der , som De ved , afholdes i Doha fra den 9. til den 13. november 2001 .
<P>
Gennem de dokumenter , som De har fet overdraget , har De kunnet skaffe Dem kendskab til alle forhandlingernes tekniske aspekter .
Det skal jeg ikke komme ind p i dag , men jeg vil gerne dele nogle mere politiske overvejelser med Dem , idet jeg vil reagere p bde hr . Gahrtons dokument og hans indlg - det fortjener de begge .
<P>
Allerfrst vil jeg gerne understrege , at forhandlingerne om tiltrdelse af WTO er meget specielle , og jeg vil forsge at rette det indtryk , som Deres betnkning giver , hr . Gahrton , om , at der skulle vre tale om en alt for ensidet affre .
<P>
En tiltrdelse af WTO forhandles ikke inden for en traditionel multilateral ramme , hvor der gres indrmmelser med udgangspunkt i gensidighedsprincippet .
I forhandlinger om tiltrdelse , i hvert fald nr det glder tiltrdelse af WTO ( jeg siger det med forsigtighed , da dette sde for mindre end en time siden var besat af Gnter Verheugen ) , fremstter et land en ansgning , anmoder om at blive optaget i en klub , hvis medlemmer allerede har forhandlet sig frem til gensidige forpligtelser .
<P>
Ansgerlandet skal derfor betale for at blive medlem af klubben i form af markedsadgangsforpligtelser , der afspejler det , de nuvrende medlemmer allerede har accepteret .
<P>
Deres betnkning understreger flere gange og med enkelte kritiske nuancer , som ikke har undget min opmrksomhed , den positive tone , hvori Kommissionen beskriver de resultater , vi har opnet efter disse 15 rs forhandlinger .
<P>
Selv om Kommissionen i modstning til det , der fremgr af betnkningen , ikke just jubler , mener jeg ikke desto mindre , at vi kan betragte disse resultater med tilfredsheden ved veludfrt arbejde .
<P>
Vores mission bestod i frste omgang i at forsvare Unionens interesser i disse forhandlinger , og det er det , vi har gjort .
<P>
P samme mde er denne aftale ikke en eller anden form for ensidet sejr for Unionen , hvilket De , hvis jeg har forstet Dem ret , bebrejder os en smule .
Hvis der er tale om en sejr , fristes jeg til at sige , at den er multilateral p den mde , at det er det multilaterale system i sin helhed , der kommer styrket ud af forhandlingerne .
<P>
Man kan ikke forsvare et globalt ml for WTO og samtidig udelukke et land , der reprsenterer mere end 20 % af verdens befolkning .
Det drejede sig ikke om at finde ud af , om Kina skulle tiltrde WTO , men om , hvornr det skulle ske .
Og det er alts efter 15 rs forhandlinger - det er lang tid - at de forskellige berrte parter , Kina og landets handelspartnere , er net frem til den konklusion , at denne dag er oprundet .
Et af vores primre ml i Unionen var , at disse forhandlinger skulle sikre en egentlig styrkelse af det multilaterale system .
Det var derfor et krav , at Kina skulle acceptere at overtage det , man kunne kalde et multilateralt acquis , og ogs der undlader jeg at drage vovede paralleller , det vil sige de fremskridt , der er blevet gjort inden for rammerne af GATT og derefter WTO i nu et halvt rhundrede .
Vi har gjort det sdan , at omfanget af de kinesiske forpligtelser giver denne garanti .
Denne tiltrdelse af WTO er imidlertid ogs en sejr for Kina , idet den efter vores mening udgr en vsentlig forudstning for fortsttelsen af landets fremragende konomiske udvikling .
Kinas udenrigshandel er steget med gennemsnitligt 15 % om ret i de seneste 20 r .
Det er i bogstaveligste forstand en eksplosion , og tiltrdelsen af WTO giver landet mulighed for at sikre dets handelspolitik stabile rammer i kraft af garantien for opretholdelse af afstningsmarkederne , hvilket er afgrende for landet .
Medlemskabet giver i vrigt ogs Kina mulighed for at forsvare sine handelsinteresser , idet det kan deltage i den nste forhandlingsrunde som fuldgyldigt medlem .
Endelig tror jeg , det str klart , at tiltrdelsen af WTO kun er en del , som mske nok er vsentlig , men som kun er en del af den reformproces , som Deng Xiaoping indledte i 1978 , og som hans efterflgere har viderefrt .
Mere end et ml i sig selv er tiltrdelsen en flge af disse gennemfrte reformer og et springbrt for nye reformer .
Begrundelsen for disse reformer findes ikke i tiltrdelsen af WTO , og jeg mener , det formodentlig ville vre anmasende at forsge at skelne prcist mellem det , der kan tilskrives tiltrdelsen , og det , der skyldes den igangvrende reformproces i Kina .
Denne ttte forbindelse mellem de interne reformer og tiltrdelsen af WTO er blevet anerkendt af Kinas handelspartnere og isr af Unionen via godkendelsen af overgangsperioder for gennemfrelsen af en rkke forpligtelser .
Vores mlstning var egentlig mere sigtepunktet end hastigheden i sig selv . Hr .
Gahrton , De henviste til to vrker , der ppeger de farer , som Kina skulle udstte sig selv for ved at tiltrde WTO , med hensyn til regionale spndinger og sociale problemer .
Jeg tror ikke , at de kinesiske myndigheder undervurderer disse problemer . For dem er det vsentligste politiske ml efter min opfattelse at garantere landets stabilitet og integritet .
Ud fra de samtaler , jeg har haft med dem , har jeg forstet , at Kina ser tiltrdelsen af WTO som et vigtigt element i viderefrelsen af disse 20 rs reformer og dermed som en fortsttelse af denne vkst , som har gjort det muligt at holde spredte interne spndinger under kontrol .
I disse 20 r er Kinas BNP pr. indbygger firdoblet .
Vi befinder os dermed i et klassisk , men stadig srligt tilflde prget af forholdet mellem handel og udvikling .
Vi ved alle , og jeg siger det ofte her i Parlamentet , at markedsliberaliseringen er en god ting , nr den flges op af det , der gr det muligt at omdanne vkst til varig udvikling , nemlig interne social- og miljpolitikker , uden hvilke markedsliberaliseringens godgrende virkning ikke kan opns .
Ud fra dette synspunkt mener vi , at Kinas tiltrdelse er en opfordring til denne form for forbedret intern politik .
Denne tiltrdelse vil efter min mening styrke retsstaten i Kina .
De grundlggende principper om gennemsigtighed , ikke-diskrimination , administrativ effektivitet og uafhngig domstolskontrol vil efter vores mening bidrage til en positiv udvikling af de konomiske , juridiske og sociale systemer i Kina .
For vores vedkommende har vi i hvert fald gennem hele forhandlingsforlbet srget for at foresl progressive tiltag for at undg , at nye dele af den kinesiske konomi udsttes for den internationale konkurrence fra den ene dag til den anden .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at resultatet af disse forhandlinger er harmonisk .
Ja , vi har forsvaret de europiske interesser , og vores dokument til Rdet og Parlamentet afspejler denne strategi .
Nej , vi har ikke undladt at overveje konsekvenserne for Kina og WTO .
Ja , tiltrdelsen fr en positiv indflydelse p fortsttelsen af den konomiske udvikling i Kina og dermed p viderefrelsen af de interne reformer .
Det er under alle omstndigheder kineserne selv , der har valgt denne integration i den internationale konomi , og s meget desto bedre .
P samme tid kan vi kun glde os over at se , at Taiwan for frste gang bliver fuldgyldigt medlem af en international organisation p de betingelser , der svarer til landets konomiske udvikling og dets status som industriland .
<P>
Som afslutning p disse bemrkninger , hr. formand , mine damer og herrer , vil jeg gerne gentage , at disse to resultater i hj grad kan tilskrives den klgt , hvormed min forgnger , sir Leon Brittan , gjorde disse tiltrdelser til en af prioriteterne for Unionens handelspolitik .
Jeg frdiggr blot et arbejde , som han i vid udstrkning havde pbegyndt med klgt .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 10.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.15 )
<CHAPTER ID=14>
Tale af Hans Hellighed den 14 . Dalai Lama
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Deres Hellighed , det er med refrygt , betagelse og i en universel broderskabsnd , at Europa-Parlamentet byder Dem velkommen her i denne mdesal for det europiske demokrati , for frste gang til et hjtideligt mde .
<P>
P trods af de alvorlige hndelser i Centralasien , som har fet Dem til at udskyde den rundrejse , De havde planlagt i Europa , har De nsket at fastholde Deres besg i Europa-Parlamentet .
Vi i Parlamentet stter srdeles stor pris p dette tegn p Deres interesse , Deres Hellighed .
<P>
For langt strstedelen af Unionens 380 millioner europere med alle mulige tilhrsforhold - nationale , etniske , religise og politiske - legemliggr De freden , tolerancen mellem nationer og religioner og p samme tid idealet for visdom i buddhismen , som De er den hjeste ndelige leder af .
For 42 r siden , i 1959 , mtte De som helt ung p grund af invasionen af Tibet tage den hjerteskrende beslutning at flygte fra Lhasa - ikke for at forlade Deres folk , men fordi eksil var den eneste mulighed , De havde tilbage , for at forsvare det over hele verden .
<P>
Inspireret af en filosofisk overbevisning , der aldrig har forngtet sig , tog De den lige s vanskelige beslutning ikke at besvare invasionen med vold og uophrligt , uden at tabe modet og uden indrmmelser at forene forkyndelsen af den uretfrdighed , der blev beget mod Tibet , med opfordringen til en ben dialog med de kinesiske myndigheder .
De finder styrke til Deres modstand i Deres spiritualitet , i en dyb respekt for mennesket og livet samt i troen p det menneskelige samfunds enhed i verden .
De har ligesom Mahatma Gandhi , Nelson Mandela , Andrej Sakharov p glimrende vis pvist , at en del sags fredelige udtryk gr , at den bliver hrt , at den bliver respekteret , og nogle gange at den sejrer .
<P>
I 1989 blev det internationale samfunds anerkendelse beseglet med Nobels fredspris . Den anerkendelse , som dette samfund fler for Deres person og for denne utrttelige , ikkevoldelige aktion .
Takket vre Dem er Tibets sag ikke nedsunket i ligegyldighed .
Ikke blot hos Dem og Deres , men over hele verden opfattes den som en retfrdig sag , og de unge generationer str ikke tilbage i denne henseende .
<P>
Den 11. september blev verden grebet af rdsel , da den blev stillet ansigt til ansigt med en ny uhyrlig form for terrorisme .
Mens vi siden har set , at risikoen for manglende forstelse ulmer mellem civilisationerne , er den besked , som De i dag udsender til europerne , altomfattende og srdeles aktuel .
Jeg er overbevist om , at dette budskab via Parlamentet vil give genlyd i hele Europa og ogs uden for Europas grnser .
Deres Hellighed , jeg vil hermed gerne bede Dem om at tage ordet .
<P>

( Kraftigt bifald )

<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EN" NAME="Hans Hellighed den 14 Dalai Lama">
Det er en stor re at f lov til at tale og dele mine tanker og flelser med jer .
Da den tale , jeg har forberedt , er p tibetansk , vil jeg holde den p tibetansk for at respektere mit eget unikke og sregne sprog .
Jeg vil derfor tale p tibetansk .
<P>
( Kraftigt bifald ) Ved et nyligt arrangement i Calcutta indledte jeg , som jeg plejer , med at tale tibetansk og slog derefter over i gebrokkent engelsk .
Nste dag kunne man i den lokale avis lse en rosende omtale af min tale , men avisen skrev ogs , at Dalai Lama indledte talen p kinesisk .
S jeg hber , at De kan hre , jeg ikke taler kinesisk , men tibetansk .
<P>
( Latter og bifald )
<P>
( Taleren fortsatte p tibetansk ) Fru formand , mine damer og herrer .
<P>
Det er mig en stor re at tale til Europa-Parlamentet .
Jeg mener , EU er et godt eksempel p en samarbejdsvillig og fredelig sameksistens mellem forskellige nationer og befolkninger og en stor inspirationskilde for mennesker som mig selv , der tror fast p behovet for strre forstelse , tttere samarbejde og strre respekt blandt verdens lande .
Jeg takker for invitationen .
Jeg betragter det som en opmuntrende gestus og et tegn p gte sympati for og bekymring over det tibetanske folks tragiske skbne .
Jeg str foran jer i dag som en helt almindelig buddhistisk munk , der er uddannet og oplrt i de gamle traditionelle skikke .
Jeg er ikke ekspert i statskundskab .
Dog har mine livslange studier og udvelse af den buddhistiske tro samt mit ansvar for og engagement i det tibetanske folks ikkevoldelige kamp for frihed givet mig en vis erfaring og frt til tanker , som jeg gerne vil dele med Dem .
<P>
Det er tydeligt , at menneskeheden har net et historisk vendepunkt .
Som verden ser ud i dag , er vi ndt til at indse , at menneskeheden er en samlet enhed .
Tidligere kunne samfundene tillade sig at opfatte hinanden som fundamentalt forskellige .
I dag derimod er lren af de tragiske begivenheder i USA , at begivenheder i t omrde med tiden vil pvirke andre omrder .
Der er en stadig strkere indbyrdes afhngighed i verden .
Inden for rammerne af denne nye afhngighed ligger egeninteresserne tydeligvis i at tage hensyn til andres interesser .
Hvis vi ikke udvikler og fremmer en flelse af global ansvarsbevidsthed , er hele vores fremtid i fare .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi bevidst skal udvikle en strre flelse af global ansvarsbevidsthed .
Vi skal lre ikke kun at arbejde for egne interesser , familie eller nation , men til fordel for hele menneskeheden .
Global ansvarsbevidsthed er det bedste grundlag for bde personlig lykke og for verdensfred , lige adgang til naturressourcerne og i kraft af hensynet til fremtidige generationer en ordentlig beskyttelse af miljet .
<P>
Mange af verdens problemer og konflikter opstr , fordi vi har glemt den menneskekrlighed , som binder os sammen som n familie .
Vi er tilbjelige til at glemme , at alle mennesker deler de samme grundlggende nsker om fred og lykke p trods af vores forskelligheder , det vre sig race , religion , kultur , sprog , ideologi osv . Vi nsker alle at blive lykkelige og undg lidelser .
Vi strber mod at indfri disse nsker , s godt vi nu kan .
Men uanset hvor meget vi hylder mangfoldigheden i teorien , sker det desvrre ofte , at vi i praksis ikke respekterer den .
Faktisk er vores manglende evne til at rumme mangfoldigheden en vsentlig rsag til konflikt blandt mennesker .
<P>
En srlig trist kendsgerning i menneskehedens historie er , at konflikter opstr i religionens navn .
Selv i dag bliver mennesker slet ihjel , samfund tilintetgjort og gjort ustabile p grund af misbruget af religion og en opfordring til hykleri og had .
Min egen erfaring siger mig , at vi bedst overvinder hindringer for interreligis harmoni og opnr strre forstelse via dialog med medlemmerne af andre trossamfund .
Det kan jeg se ske p flere forskellige mder .
For mit eget vedkommende var mine mder med den nu afdde Thomas Merton , en trappistmunk , sidst i 1960 ' erne f.eks. meget inspirerende .
De hjalp mig til at udvikle en dybtflt beundring for lren om kristendom .
Jeg fler ogs , at mder mellem forskellige religise ledere og det at g sammen i bn fra en flles platform har stor effekt , som det var tilfldet i 1986 under mdet i Assisi i Italien .
FN ' s millenniumtopmde om fred for religise og spirituelle ledere sidste r var ogs et prisvrdigt skridt .
Der er imidlertid behov for flere af disse initiativer med jvne mellemrum .
For at vise min respekt for andre trossamfund tog jeg p en pilgrimsrejse til Jerusalem , som er en hellig by for tre af verdens strste religioner .
Jeg har fr besgt forskellige hinduistiske , islamiske , kristne , jainistiske og sikh-helligdomme bde i Indien og i andre lande .
Jeg har i de sidste 30 r mdt mange religise ledere fra forskellige traditioner for at diskutere harmoni og interreligis forstelse .
Nr der udveksles synspunkter som disse , vil tilhngere af en tradition se , at andre trosretningers lre er en stor kilde til ndelig inspiration og udgr etiske retningslinjer for medlemmerne p lige fod med deres egne .
Det bliver ogs tydeligt , at alle strre religioner i verden er med til at skabe gode mennesker uanset doktrinre eller andre forskelle .
De lgger alle vgt p krlighed , barmhjertighed , tlmodighed , tolerance , tilgivelse , ydmyghed , selvdisciplin osv .
Derfor skal vi ogs kunne rumme iden om pluralisme inden for religionen .
<P>
I lyset af det nye globale fllesskab er alle former for vold og krig en helt forkert mde at lse konflikter p .
Krig og vold har altid vret en del af menneskehedens historie , og i gammel tid var der vindere og tabere .
Der vil imidlertid ikke vre nogen vindere i dag , hvis der opstr en ny verdensomspndende konflikt .
Vi skal derfor udvise mod og fremsynethed og p lngere sigt opfordre til en verden uden atomvben og nationale hre .
<P>
( Kraftigt bifald ) Det internationale samfund skal , isr i lyset af de forfrdelige angreb i USA , gre et alvorligt forsg p at bruge denne rystende og chokerende oplevelse til at udvikle en flelse af global ansvarsbevidsthed , hvor konflikter kan lses gennem dialog og ikkevold .
<P>
Dialog er den eneste fornuftige og intelligente mde at lse forskelle og interessekonflikter p , uanset om det er mellem individer eller nationer .
Fremme af dialog og ikkevold for menneskeheden i fremtiden er en tvingende opgave for det internationale samfund .
Det er ikke nok , at regeringerne sttter ikkevoldelige principper , hvis de ikke stter handling bag ordene .
Hvis ikkevoldelige teorier skal vre fremherskende , skal ikkevoldelige bevgelser vre mere effektive og have strre gennemslagskraft .
Nogle opfatter det 20. rhundrede som et rhundrede med krig og blodsudgydelser .
Jeg tror , den nye udfordring ligger i at gre det nye rhundrede til et dialogens og ikkevoldens rhundrede .
<P>
Derudover mangler vi ofte sund dmmekraft og mod , nr vi forsger at lse konflikter .
Vi griber ikke ind i situationer , som kan udvikle sig til konflikter , p et tidligt tidspunkt i forlbet .
Nr frst begivenhederne har net et niveau , hvor menneskelige flelser og samfund , som er indblandet i stridigheder , har net bristepunktet , er det yderst vanskeligt , hvis ikke umuligt , at forhindre en farlig situation i at eksplodere .
Vi ser det samme tragiske mnster gentaget igen og igen .
Vi skal derfor lre at tyde tidlige tegn p konflikt og have modet til at tage fat om problemerne , fr de koger over .
<P>
Jeg er overbevist om , at de fleste menneskelige konflikter kan lses gennem en gte ben og forsonende dialog .
Jeg har derfor konsekvent sgt at finde en fredelig lsning p sprgsmlet om Tibet gennem dialog og ikkevold .
Jeg har lige fra starten af invasionen af Tibet sgt at samarbejde med de kinesiske myndigheder for at n frem til en gensidig acceptabel og fredelig sameksistens .
Selv da den skaldte 17-punktsaftale om Tibets fredelige befrielse blev ptvunget os , forsgte jeg at samarbejde med de kinesiske myndigheder .
Nr alt kommer til alt , anerkendte den kinesiske regering jo Tibets sregenhed og autonomi og lovede ikke at indfre deres system i Tibet mod tibetanernes nske .
Men de kinesiske myndigheder ptvang det tibetanske folk deres usmidige og fremmede ideologi i strid med aftalen og viste kun ringe respekt for den enestende tibetanske kultur , religion og levevis .
Det tibetanske folk rejste sig mod kineserne i desperation , og jeg var i slutningen af 1959 tvunget til at flygte ud af Tibet , s jeg kunne fortstte med at tjene det tibetanske folk .
<P>
I de over 40 r , der er get siden min flugt , har Tibet vret underlagt Folkerepublikken Kinas hrde kontrol .
De enorme delggelser og menneskelige lidelser , som tibetanerne har vret udsat for , er i dag kendt over hele verden , og jeg nsker ikke at dvle ved disse srgelige og smertelige hndelser .
Den nu afdde Panchen Lamas 70.000 tegns lange bnskrift til de kinesiske myndigheder tjener som et rammende historisk bevis p Kinas meget strenge politik og handlinger i Tibet .
Tibet er den dag i dag stadig et besat land , undertrykt med magt og mrket af de mange lidelser .
P trods af en vis udvikling og konomiske fremskridt str Tibet stadig over for grundlggende overlevelsesproblemer .
Alvorlige krnkelser af menneskerettighederne er udbredt i Tibet og er ofte affdt af racistisk og kulturel diskriminering .
De er ikke desto mindre kun symptomer p og konsekvenser af et dybereliggende problem .
De kinesiske myndigheder ser den unikke tibetanske kultur og religion som en trussel om adskillelse .
Som flge af en bevidst politik str et enestende folkeslag med sin unikke kultur og identitet derfor nu over for truslen om udryddelse .
<P>
Jeg har ledet tibetanernes kamp for frihed med ikkevoldelige midler og har konsekvent sgt at finde en gensidig acceptabel lsning med hensyn til Tibet gennem forhandlinger med Kina , som er frt i en forsonende og kompromissgende atmosfre .
I denne nd stillede jeg i 1988 her i Parlamentet i Strasbourg et formelt forslag om forhandlinger , som vi hbede kunne danne grundlag for en lsning p sprgsmlet om Tibet .
Jeg havde bevidst valgt Europa-Parlamentet som mit mdested for prsentationen af mine ider om rammerne for forhandlingerne for at understrege , at en gte union kun kan eksistere p frivillig basis , nr der er tilfredsstillende fordele for alle berrte parter .
EU er et lysende og inspirerende eksempel p dette .
P den anden side kan selv t enkelt land eller samfund deles i to eller flere enheder , hvis der ikke er tillid og fordele , og nr der anvendes magt som grundregel .
<P>
Mit forslag , der senere blev kendt som " den gyldne middelvej " eller " Strasbourg-forslaget " forudser , at Tibet har internt selvstyre inden for rammerne af Folkerepublikken Kina .
Dog ikke den form for selvstyre , som er anfrt i det dokument , vi blev ptvunget for 50 r siden via 17-punktsaftalen , men reelt selvstyre , et gte autonomt Tibet , hvor tibetanerne har det fulde ansvar for landets indenrigsanliggender , herunder uddannelse af brn , religise sprgsml , kulturelle anliggender , ansvaret for det skrbelige og enestende milj og lokalkonomien .
Beijing skal fortsat vre ansvarlig for udenrigs- og forsvarsanliggender .
Denne lsning hjner Kinas internationale omdmme og giver landet den nskede stabilitet og enhed , som prioriteres hjt i Beijing . Samtidig sikres tibetanernes grundlggende rettigheder og friheder samt deres mulighed for at bevare det enestende milj p den tibetanske hjslette .
<P>
Siden da har forholdet til Kina taget mange drejninger .
Jeg er desvrre ndt til at meddele , at den kinesiske regerings manglende politiske vilje til for alvor at tage fat om sprgsmlet om Tibet har frt til , at der ikke er sket fremskridt .
Mine initiativer og tilnrmelser for at f en dialog med Kina er i lbet af rene ikke blevet gengldt .
I september gav jeg via den kinesiske ambassade i New Delhi udtryk for vores nske om at sende en delegation til Beijing for at aflevere et detaljeret notat , som skitserer mine ider med hensyn til Tibet , og for at forklare og drfte de punkter , som er anfrt i notatet .
Jeg overbragte budskabet om , at det er muligt at bilgge misforstelserne og overkomme mistroen , hvis vi mdes ansigt til ansigt .
Jeg gav udtryk for min strke tro p , at hvis vi frst nr det punkt , s er det muligt at n frem til en gensidigt tilfredsstillende lsning p problemet uden de store vanskeligheder .
Den kinesiske regering har imidlertid indtil nu ngtet at modtage min delegation .
Det er tydeligt , at Beijing har skrpet sin holdning markant i forhold til 1980 ' erne , hvor seks tibetanske delegationer i eksil blev modtaget .
Uanset hvad Beijing mtte sige om kommunikationen mellem den kinesiske regering og mig , skal jeg her klart og tydeligt sige , at Kina ngter at tale med de reprsentanter , jeg har udpeget .
<P>
Den kinesiske regerings afvisende holdning over for min " gyldne middelvej " bekrfter det tibetanske folks mistanke om , at Kina overhovedet ingen interesse har i en fredelig sameksistens .
Mange tibetanere tror , at Kina er opsat p ved magt at gennemtvinge assimilering og helt indsluse Tibet i Kina .
De pkalder sig Tibets uafhngighed og kritiserer min " gyldne middelvej " .
Andre slr til lyd for en folkeafstemning i Tibet .
De hvder , at hvis situationen i Tibet er , som de kinesiske myndighederne fremstiller den , og hvis tibetanerne virkelig er lykkelige , s burde det ikke vre et problem at afholde en folkeafstemning i Tibet .
Jeg har ogs altid fastholdt , at det i sidste ende br vre det tibetanske folk , som afgr Tibets fremtid , lige som den frste indiske premierminister , Pandit Jawaharlal Nehru , udtalte over for det indiske parlament den 7. december 1950 : " ...
i sidste instans tilhrer den afgrende stemme med hensyn til Tibets fremtid det tibetanske folk og ingen andre ...
" .
<P>
Mens jeg er strkt imod brugen af vold som et middel i kampen for frihed , har vi ungtelig ret til at afprve alle politiske veje , som str bne for os .
Jeg tror fuldt og fast p frihed og demokrati og har derfor opfordret eksiltibetanere til at flge de demokratiske spilleregler .
De tibetanske flygtninge er mske i dag blandt de f samfund i eksil , som har etableret de tre demokratiske grundpiller , nemlig den lovgivende , den dmmende og den udvende magt .
Vi har i r taget endnu et skridt p vejen mod demokrati ved at vlge formanden for det tibetanske kabinet ved en folkeafstemning .
Den valgte formand for kabinettet og det valgte parlament deler ansvaret for ledelsen af Tibets anliggender som de lovformelige reprsentanter for folket .
Jeg anser det dog for min moralske pligt over for de 6 millioner tibetanere at fortstte med at tage sprgsmlet om Tibet op med den kinesiske regering og fungere som uafhngig talsmand for det tibetanske folk , indtil vi har net en lsning .
<P>
I lyset af de kinesiske myndigheders afvisende holdning over for mine tilnrmelser har jeg ikke andre muligheder end at appellere til det internationale samfund .
Det str klart , at det eneste , der kan overtale Beijing til at ndre sin politik over for Tibet , er en get , samlet og international indsats .
Selv om den umiddelbare reaktion fra kinesisk side sandsynligvis vil vre negativ , s tror jeg ikke desto mindre , at ytringer om international bekymring og sttte er af afgrende betydning for at skabe en atmosfre , der kan bidrage til en fredelig lsning p sprgsmlet om Tibet .
Jeg fortstter med at sge en dialog .
Det er min faste overbevisning , at dialog og vilje til at se p situationen i Tibet med oprigtige og rlige jne vil fre til en gensidig fordelagtig lsning , som vil bidrage til stabilitet og enhed i Folkerepublikken Kina og sikre tibetaneres ret til frihed , fred og vrdighed .
<P>
Brdre og sstre i Europa-Parlamentet , jeg opfatter mig selv som uafhngig talsmand for mine landsmnd i fangenskab .
Det er min pligt at tale p deres vegne .
Jeg taler ikke ud fra vrede eller had til de ansvarlige for de enorme lidelser , som vores folk udsttes for , og for delggelsen af vores land , templer , klostre og kultur .
De er ogs kun mennesker , der kmper for at finde lykken , og de fortjener vores barmhjertighed .
Jeg taler for at fortlle om den ulykkelige situation i mit land i dag og om mit folks forhbninger , fordi sandheden er det eneste vben , vi har i vores kamp for frihed .
Det tibetanske folk , vores enestende rige kulturarv og nationale identitet str i dag over for truslen om udryddelse .
Vi har brug for Deres sttte for at overleve som et folk og en kultur .
<P>
Ser man p situationen i Tibet , ser det nsten hblst ud med udsigterne til get undertrykkelse , fortsat delggelse af miljet og den evige systematiske underminering af Tibets kultur og identitet .
Og dog tror jeg p , at uanset hvor stor og magtfuld Kina end bliver , s er landet stadig en del af verden .
Den globale udvikling gr i retning af strre benhed , frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne .
Kina er fr eller siden ndt til at flge udviklingen , og Europa-Parlamentets vedvarende engagement vil vre medvirkende til at fremme processen .
Kina kan ikke i det lange lb flygte fra sandhed , retfrdighed og frihed . Europa-Parlamentets konsekvente og principfaste relationer til Kina er med til at fremskynde den ndringsproces , som allerede finder sted .
Eftersom det tibetanske problem er tt forbundet med ndringer i Kina , mener jeg , at der er grund til hb og basis for optimisme .
<P>
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for konsekvent at give udtryk for bekymring for og sttte til tibetanernes ikkevoldelige kamp for frihed .
Deres sympati og sttte har altid vret en stor inspirationskilde og en krkommen opmuntring for det tibetanske folk bde i og uden for Tibet .
De mange beslutninger , som Europa-Parlamentet har vedtaget i forbindelse med Tibet , har i den grad hjulpet med til at stte fokus p det tibetanske folks situation og skabe strre opmrksomhed i offentligheden og Europas regeringer samt rundt om i verden .
Jeg er isr opmuntret af Europa-Parlamentets beslutning om at udpege en srlig EU-reprsentant for Tibet .
Jeg er fast overbevist om , at EU , med gennemfrelsen af denne beslutning , ikke blot hjlper med til at fremme en fredelig lsning p det tibetanske sprgsml gennem forhandlinger p en mere konsekvent og effektiv mde , men hjlper ogs med til at rejse sttte til andre berettigede krav fra det tibetanske folk , f.eks. metoder og midler til bevarelse af vores enestende identitet .
Dette initiativ vil ogs sende et kraftigt signal til Beijing om , at en lsning p sprgsmlet om Tibet ligger EU strkt p sinde .
Jeg er ikke i tvivl om , at EU ' s fortsatte udtryk for bekymring for og sttte til Tibet i det lange lb vil have en positiv effekt og hjlpe med til at skabe en politisk atmosfre med henblik p en konstruktiv dialog .
P dette kritiske tidspunkt i Tibets historie psknner jeg derfor i srlig grad Parlamentets fortsatte sttte .
Jeg takker for muligheden for at dele mine tanker med Dem .
<P>
( Parlamentet rejste sig og gav taleren et stende bifald )
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Som De kan konstatere , Deres Hellighed , er vi alle meget rrt , og jeg vil gerne p Europa-Parlamentets vegne sige Dem tak for det dle budskab , De netop har overbragt os .
<P>
De var s elskvrdig at minde om , at Europa-Parlamentet altid har stttet Deres person og Deres folk .
Vi har set , at De er bekendt med de beslutningsforslag , vi for ganske nylig vedtog her i Parlamentet i februar . Alle disse beslutningsforslag blev vedtaget med et meget stort flertal for ikke at sige stort set enstemmigt .
<P>
Det er rigtigt , at vi sammen med Dem m konstatere , sdan som De mindede os om det , at det tibetanske folk er blevet frataget sine essentielle friheder . Det trues med nedrivning af landets klostre , det vil sige af det , der udgr befolkningens moralske og spirituelle sjl , og endelig med en marginaliseringspolitik for den tibetanske befolkning .
<P>
Alt dette mindede De os om , og De sagde meget rligt , at den hnd , De har strakt ud mod de kinesiske myndigheder , indtil videre er blevet ignoreret , og vi bemrkede ogs , Deres Hellighed , at De aldrig er holdt op med at hbe .
<P>
De brer i Dem bde denne bekymring og p samme tid dette enorme hb om , at Kina en dag bner sig for resten af verden og endelig hrer Deres appel , og det er naturligvis noget , vi alle indtrngende nsker os , men vi vil ikke blot slutte os til Deres nske , Deres Hellighed .
<P>
Vi har naturligvis hrt den kraftige appel , De rettede til os .
De sagde , at hvis det internationale samfund , i dette tilflde Det Europiske Fllesskab , ville bakke op om Deres anstrengelser , ville det nskede resultat mske vre for enden af tunnellen .
<P>
Til det vil jeg ganske enkelt sige , at De kan regne med aktiv bistand fra Europa-Parlamentet , aktiv bistand fra vores politiske grupper , aktiv bistand fra den tvrpolitiske gruppe , der , som De ved , netop er blevet nedsat for at styrke vores venskab med det tibetanske folk .
De kan regne med vores bistand , De kan regne med vores urokkelige loyalitet , s Tibet kan genfinde sin frihed i overensstemmelse med Deres forslag .
<P>
Endnu en gang tak , Deres Hellighed , for Deres besg og Deres budskab .
<P>
( Kraftigt bifald ) ( Hjtideligt mde hvet kl . 12.25 )
