<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , vores kolleger har sikkert lst om Frankrigs manglende anerkendelse af Europa-Parlamentets eksterritoriale status .
Den franske regering ngter at udstede et visum til Kinas prsident , der skal deltage i et mde i Parlamentet .
Det er en underkendelse af vores status som overnationalt parlament , og jeg hber , at De vil protestere imod den franske regerings manglende udstedelse af visum til hr .
Chen ...
<P>
...
og insistere p , at vi i EU br anerkende et land , der har eksisteret som et blomstrende parlamentarisk demokrati i omkring 14 r , og den status , som landet har krav p i en verden , hvor demokratier m st sammen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg noterer mig Deres indlg .
Formanden vil naturligvis blive behrigt informeret herom .
<CHAPTER ID=1>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , dette sprgsml blev drftet i Udvalget om Udenrigsanliggender i sidste uge .
Vi synes ikke , det er godt at indvillige i denne anmodning om uopsttelig forhandling .
Af forskellige grunde .
Det ligner et teknisk sprgsml , men det er i vores jne en fuldstndig politisk beslutning , som skal forberedes ordentligt her i Parlamentet .
<P>
Det drejer sig om to ting . For det frste fremtiden for EU ' s hjlp til Balkan .
Skal denne nu ydes gennem et agentur eller gennem delegationer ? Det er der stor uklarhed om .
Derfor har udvalget anmodet den ansvarlige kommissr , hr . Patten , om at komme til udvalget i nste uge for at drfte dette sprgsml med udvalget .
<P>

Et andet punkt er , at dette forslag har forrsaget temmelig megen uro i Makedonien .
Vi mener , det er godt , at man tager sig tid til at drfte dette sprgsml ordentligt med de makedonske myndigheder , inden Rdet trffer en beslutning .
<P>
Endelig er udvalget i stand til allerede i nste uge at vedtage en betnkning , sledes at der kan stemmes om den i nste mdeperiode .
Der er sledes al mulig grund til ikke at indvillige i anmodningen om uopsttelig forhandling .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets holdning p den ministerkonference , der er oprettet ved overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen , vedrrende Folkerepublikken Kinas tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen ( KOM ( 2001 ) 517 - C5-0487 / 2001 - 2001 / 0218 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=4 NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg anbefaler , at man gennemfrer en uopsttelig forhandling om dette dokument , da det ogs vil gre det lettere for Kina at deltage i det kommende mde i Doha .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets holdning p den ministerkonference , der er oprettet ved overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen , vedrrende Det Srskilte Toldomrde Taiwan , Penghu , Kinmen og Matsus ( Taiwan ) tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen ( KOM ( 2001 ) 518 - C5-0488 / 2001 - 2001 / 0216 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=5 NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg vil bruge det samme argument for en uopsttelig forhandling som i den foregende sag , nemlig at ogs Taiwan kan deltage i mdet i Doha .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=2>
Tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0319 / 2001 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 8432 / 1 / 2001 - C5-0294 / 2001 - 2000 / 0195 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet ( Ordfrer : Jensen ) .
<SPEAKER ID=7 NAME="Jensen">
Fru kommissr , EU ' s beskftigelsespolitik er et bent samarbejde , hvor medlemslandene stter flles ml , udveksler erfaringer og vurderer hinandens resultater og beskftigelsespolitikken .
Det er en ben proces , hvor det enkelte land selv vlger , hvilke midler det vil tage i anvendelse for at n de flles ml , og her i Parlamentet ser vi ogs meget gerne , at processen bliver mere ben , ved at den brede offentlighed inddrages og engageres mere .
Den betnkning , vi behandler i dag , handler om udmntningen af Amsterdam-traktatens artikel 129 om incitamenter i beskftigelsespolitikken .
Det drejer sig om bevillingen til arbejdet med beskftigelsespolitikken i de kommende fem r , pengene til analyser , til statistikker , konferencer , rapporter osv .
Beskftigelsespolitikken skal evalueres i r 2003 , det bliver den frste bne koordinering , der skal evalueres , og pengene til beskftigelsespolitikken skal ogs bruges til denne evaluering .
<P>
Ved frstebehandlingen i Parlamentet vedtog vi 17 ndringsforslag til Kommissionens forslag , og de indeholdt flgende temaer : Vi vil gerne have en styrket inddragelse af arbejdsmarkedets parter og af de lokale og regionale myndigheder i processen , og vi vil gerne have sat strkere fokus p informations- og beskftigelsespolitikkens resultater for en bredere offentlighed .
Vi vil gerne have mere fokus p kvindernes ligestilling i beskftigelsespolitikken , vi vil gerne have nogle andre forslag om Parlamentets involvering , og vi vil gerne se p sammenhngen med andre fllesskabsaktiviteter .
Og sidst , men ikke mindst , ville vi gerne have pilotprojekter , der kunne styrke information om og metodeudvikling af beskftigelsespolitikken p lokalt og regionalt niveau , og som flge heraf foreslog Parlamentet en stigning i budgettet .
<P>
Rdet har herefter accepteret enkelte af Parlamentets ndringsforslag , bl.a. dem , der gr ud p , at man skal inddrage arbejdsmarkedets parter mere , og at man skal inddrage det lokale og regionale niveau .
Der er ogs optaget nogle af forslagene om strre fokus p ligestilling , men meget centrale forslag fra Parlamentet har Rdet ikke ville acceptere .
I Beskftigelsesudvalget var der p den baggrund stor opbakning til , at vi i Parlamentet genfremstter de ndringsforslag fra frstebehandlingen , som Rdet ikke har accepteret .
Parlamentets flertal har lnge kmpet for , at indsatsen lokalt og regionalt inddrages i beskftigelsespolitikken , og vi har ppeget , at udveksling af erfaringer og metoder i forbindelse med det lokale niveau og i forbindelse med det frivillige arbejde kunne finansieres via artikel 129 .
For ser man p arbejdslsheden i EU , s er det karakteristisk , at den samler sig i lokale og regionale omrder , fattigdomslommer , arbejdslshedser , og den lokale indsats er central , nr det handler om at f folk i arbejde .
Det er derfor , at det giver god mening at tale om lokale handlingsplaner og om udveksling af erfaringer og informationer fra dette arbejde .
<P>
Jeg er ganske overbevist om , at strre fokus p den lokale indsats vil gre os alle sammen meget klogere p , hvilke nye veje man kan g i beskftigelsespolitikken .
Vi har stttet lokale beskftigelsesinitiativer gennem en forberedende aktion , hvor der har vret en budgetpost , der hedder B5-503 , og det er Parlamentets nske , at dette initiativ flges op og viderefres via pilotprojekter under artikel 129 .
Mske er udtrykket " projekter " misvisende , for vi nsker jo en udvikling af det metodiske arbejde , alts analyser og studier , udvikling af statistikker og metoder .
Vi nsker ikke under artikel 129 at finansiere projekter , der har den projektorienterede og eksperimenterende karakter , som projekter finansieret under Socialfondens artikel 6 har .
Der er alts ikke tale om , at vi nsker at duplikere ting , der allerede foregr i Socialfondens regi , tvrtimod .
Vi er mange , der er glade for beskftigelsespolitikkens bne koordinering , for den giver bde mulighed for , at medlemslandene kan forbedre deres resultater i beskftigelsespolitikken , lre af hinandens erfaringer , og at man faktisk kan have en konkurrence om at f bedre resultater .
Sdan en sund kappestrid bliver imidlertid ikke til s meget , s lnge beskftigelsespolitikken og den skaldte Luxembourg-proces er s ukendte , som det faktisk er tilfldet .
<P>
I mange lande er der ingen debat om de nationale beskftigelsesplaner i de nationale parlamenter , der er ingen andre aktiviteter , der kunne gre processen og resultaterne mere kendte og skaffe strre folkelig opbakning .
En politisk samordning p basis af analyser og statistikker , som drftes af de samme politikere , embedsfolk og eksperter p konferencer rundt omkring i EU , er det virkelig forpligtende nok ?
Nej , lad os f en langt mere massiv opmrksomhed om resultater og mlstninger , s regeringerne bliver mdt af et langt strre engagement og et nske om , at alle nr de resultater , man har net i de lande , der har strst succes i beskftigelsespolitikken .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , efter at jeg har lyknsket fru Jensen med hendes udmrkede indsats og takket hende herfor , vil jeg indlede mit indlg med at minde om , at i Galicien - min region - fik en tidligere kollega her i Europa-Parlamentet , Manuel Fraga Iribarne , stifter af Folkepartiet i Spanien , sidste sndag for fjerde gang i trk absolut flertal ved valget til det galiciske parlament .
<P>
Jeg nvner dette , for selv om Fragas regering i sine 12 r ved magten har bekymret sig om galicernes forhold , om deres problemer og manglende beskftigelsesmuligheder , har han i den nylige valgkampagne ptaget sig en forpligtelse til beskftigelse for arbejdslse unge , der bestr i en etrig kontrakt for unge under 30 r , som har vret ledige eller arbejdslse i seks r .
<P>
Bekymringen for beskftigelsen - der med hjemmel i artikel 3 i traktaten udmnter sig i en fllesskabsaktion til fremme af koordineringen af medlemsstaternes beskftigelsespolitikker , som blev fastsat af de ekstraordinre Europiske Rd om beskftigelse i Luxembourg og Lissabon , og som satser beslutsomt p en global beskftigelsesstrategi - forudstter og krver en systematisk udnyttelse af alle fllesskabets beskftigelsespolitikker , svel rammepolitikker som stttepolitikker .
<P>
Hvis vi nsker at blive en vidensbaseret , konkurrencedygtig og dynamisk konomi , der er i stand til at vokse p en konomisk bredygtig mde , med bedre og mere beskftigelse og med strre social samhrighed for p denne mde igen at opn de ndvendige betingelser for fuld beskftigelse , br vi sttte medlemsstaternes samarbejde om beskftigelsespolitikkerne - idet vi naturligvis skal fastholde retten til at trffe de beslutninger , der passer til de srlige omstndigheder i den enkelte medlemsstat - udveksling af bedste praksis , inklusive den om de sociale aktrers samt de lokale og regionale myndigheders former for deltagelse , uden at glemme behovet for at koordinere de beskftigelsesfremmende politikker .
<P>
Jeg synes derfor , at den forpligtelse , som vinderen af valget i Galicien har ptaget sig , er en god praksis , der kan eksporteres og udveksles .
Den vil give de unge galicere mulighed for at komme ind p arbejdsmarkedet , lejlighed til at f den erfaring og uddannelse , der er ndvendig bde for at f det frste job og for senere at f mulighed for at blive i jobbet eller f andre job .
Jeg synes , at det er en god praksis , ligesom det var tilfldet med den om forening af familie- og arbejdslivet , som ogs var den galiciske regerings vrk .
<SPEAKER ID=9 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke fru Jensen for en glimrende betnkning .
Det er en god dag i dag , for afstemningen i dag br vise , at vi nu alle sammen siger ja til , at beskftigelsespolitik ikke kun er noget , der foregr ved skrivebordene , p ministerrdsmder , men det er noget , der skal ud i befolkningen .
Der skal gives oplysning herom , og de lokale myndigheder , som skal vre med til at stte disse ting i gang , de skal ogs vre involverede .
Det er det , vi stemmer om i dag .
Der er mange gode ting i fru Jensens betnkning .
Jeg vil fremhve det , vi er blevet enige om vedrrende den lokale dimension i beskftigelsespolitikken .
Efterhnden har vi fet Kommissionen og Rdet til at indse , at de lokale og regionale myndigheder og arbejdsmarkedets parter og frivillige organisationer er vigtige i beskftigelsesindsatsen .
<P>
Det praktiske arbejde med at skaffe folk i arbejde , det gres lokalt .
Og derfor skal de lokale aktrer tnkes ind .
Men det krver sttte til den lokale indsats , bl.a. i form af bedre oplysning om , hvad den flles europiske beskftigelsespolitik er , og hvad mlene er .
Og derfor er det vigtigt , at vi stter nogle tilskyndelsesforanstaltninger i gang og afstter nogle penge til , at vi kan lre af hinandens metoder og erfaringer , og det er det , vi forsger at gre her i dag .
Derfor er det ogs skuffende , at det har vret vanskeligt at f Kommissionen til at vre enig i at udvide budgettet , s vi kunne afstte disse penge , og derfor har vi naturligvis i Den Socialistiske Gruppe stttet , at belbet br udvides til 55 millioner euro og ikke 50 millioner euro .
Jeg hber , vi fr en bred opbakning i dag , og jeg hber , at Kommissionen og Rdet hrer signalet fra Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for det arbejde , som hun har gjort med denne betnkning . Jeg tror faktisk , det er lykkedes hende at f opbakning fra hele udvalget og , antager jeg , ogs fra hele Parlamentet til hendes forslag .
Jeg vil selvflgelig ogs nske hr .
Prez tillykke med sejren i Galicien .
<P>
Jeg tilslutter mig alt det , som er sagt , nemlig at dette er en god betnkning , og at der er en rkke ndringsforslag , som kunne forbedre forslaget betydeligt . Men jeg er alligevel lidt pessimistisk .
Jeg ser hverken hos Rdet eller hos Kommissionen srlig stor tilbjelighed til at indvillige i vores forslag . Jeg ser , at de egentlig er mere tilbjelige til at stritte imod og sige : Den beskftigelsespolitik , som vi har udformet , er succesfuld , og vi vil ikke ndre noget ved den .
Vi vil gerne inddrage Parlamentet lidt i det , men helst s lidt som muligt .
<P>


Det ligner egentlig lidt den atmosfre , som opstr , navnlig hos Rdet , men jo ogs delvis hos Kommissionen .

<P>
I forbindelse med en anden betnkning om social beskyttelse er det lykkedes os , for vrigt under Deres formandskab , at forandre dette . Jeg hber ogs , at det sker her , men jeg er meget mere pessimistisk .
Vi har at gre med et Rd , som sger endnu mindre direkte kontakt med Parlamentet , og vi konfronteres med endnu flere vanskeligheder .
Derfor er jeg pessimistisk .
<P>
Jeg er meget glad for , at ordfreren har udarbejdet denne betnkning .
Jeg tror , at den giver udmrket udtryk for det , som vi her i Parlamentet er enige om , men jeg er pessimistisk med hensyn til fremtiden .
Mske kan min pessimisme ndres til optimisme .
Men hvis alle signaler viser rdt lys - og det gr de i denne sag - s skal det siges her i Parlamentet .
<P>
Hr. formand , det er den vigtigste grund til , at jeg har bedt om ordet i dag .
Jeg hber , at jeg er for pessimistisk .
Vi vil af kommissren og navnlig ogs af Rdet f at vide , om de omsider vil forlade deres gamle veje og mske virkelig vil n frem til en dialog med Parlamentet .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Pronk , efter kommissrens indlg vil det vise sig , om Deres pessimisme er berettiget .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , jeg sttter fru Jensens betnkning , fordi den baserer sig p begreber og politikker , som vi er helt enige i .
<P>
For det frste er det ndvendigt , at Unionens borgere fr kendskab til den europiske beskftigelsesstrategi .
For kun p den mde kan de blive bevidste om de flles ml og berige Luxembourg-processen med deres ider . Men ogs de nationale , regionale og lokale ansvarlige myndigheder vil blive beriget gennem de praksisser , der har vist sig effektive i andre af Unionens regioner , f.eks. dem , hr .
Prez lvarez netop har omtalt .
<P>
Fru Jensens andet forslag vedrrer det lokale samfunds rolle i planlgningen og realiseringen af beskftigelsespolitikkerne .
Alle medlemsstaterne m gre sig klart , at det er ndvendigt , at arbejdsmarkedets parter og det civile samfund deltager , for at arbejdet med at ge beskftigelsen skal lykkes .
Men medlemsstaterne m ogs ndre deres organisering og trffe disse foranstaltninger for at skabe systemer og ressourcer , der tillader , at der anvendes lokale beskftigelsesoverenskomster , men p den anden side skal EU ogs styrke sine politikker , sine tilskyndelser og sine ressourcer , s disse strukturer kan blive skabt .
Vi har allerede erfaringer fra mange stater , hvor - ligesom i mit eget land , Grkenland - de lokale beskftigelsesoverenskomster ikke har fungeret .
I nogle tilflde skyldtes det manglende politikker fra den centrale administrations side , der skulle have tilskyndet til yderligere foranstaltninger i omrder med problemer . Den aktiverede ikke det lokale samfund og opnede derfor ikke de forndne resultater .
<P>
Tilsvarende drlige erfaringer finder man ogs i andre af Unionens regioner , og derfor mener vi , at de foranstaltninger , som medlemmet foreslr , og hele EU ' s politik p dette omrde skal behandles koordineret p europisk og nationalt plan , s beskftigelsen kan f en anden dynamik inden for planlgning og realisering p lokalt plan .
<SPEAKER ID=13 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil p Deres anmodning forsge at forvandle hr . Pronks pessimisme til optimisme !
<P>
Programmet gennemfrer artikel 129 i traktaten , der giver mulighed for vedtagelse af tilskyndelsesforanstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstater og til sttte af deres aktioner inden for beskftigelsesomrdet .
Jeg er i denne forbindelse helt enig med fru Thorning-Schmidt , der allerede har udtalt , at det hverken er et sprgsml om beskftigelse eller mder i Rdet , men om reelt samarbejde mellem medlemsstaterne .
<P>
Programmet underbygger den europiske beskftigelsesstrategi og faststter aktiviteter til sikring af fortsat virkning .
Det er vigtigt at vedtage programmet i den nrmeste fremtid , og jeg stter min lid til , at man kan n til enighed om de 14 ndringsforslag .
<P>
Kommissionen accepterede i sit ndrede forslag efter frstebehandlingen helt eller delvist 12 ud af Parlamentets 17 ndringsforslag .
Den flles holdning , som er under overvejelse , indeholder essensen af de 10 ndringsforslag , selv om den er meget anderledes i format og prsentation i forhold til det oprindelige forslag .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der nu skal behandles , kan Kommissionen helt eller delvist acceptere ni , og det drejer sig om ndringsforslag 1-8 og 14 .
<P>
Jeg vil gerne specificere njagtigt , hvad jeg kan acceptere .
ndringsforslag 1-3 kan jeg fuldt ud acceptere .
I ndringsforslag 4 bifalder jeg henvisningen til , at der skal tages srligt hensyn til mlgrupper , der er udsat for flere former for forskelsbehandling p arbejdsmarkedet , og jeg er enig i , at vi skal kunne forst , overvge og analysere udviklingen ved at faststte indikatorer .
Jeg mener dog ikke , at det er ndvendigt med detaljer om specifikke undersgelser , og kan derfor ikke acceptere denne del af ndringsforslaget .
<P>
Vedrrende ndringsforslag 5 bifalder jeg , at der lgges stor vgt p vigtigheden af at fremme oplysningsindsatsen for den europiske beskftigelsesstrategi og opfordre enkeltpersoner og organisationer p alle niveauer til at bidrage hertil .
Programmet br og skal medvirke til gennemfrelsen af disse mlstninger .
Tildeling af midler til " projekter " er ikke relevant i denne sammenhng , og jeg m forkaste den del af ndringsforslag 5 .
Vores forskellige holdning til ndringsforslag 5 kan skyldes formuleringen og er mske ikke udtryk for forskellige mlstninger .
<P>
Lokale projekter , der involverer lokale aktrer , finansieres gennem Den Europiske Socialfonds artikel 6 samt en anden budgetpost - B5-503 .
Sidstnvnte er beregnet udelukkende til finansiering af lokale udviklingsprojekter .
Analyse- , forsknings- og evalueringsarbejdet under denne post vil omfatte foranstaltninger baseret p resultaterne af projekterne under andre budgetposter til vurdering af , hvorledes den europiske beskftigelsesstrategi gres mere synlig , og hvorledes de lokale indsatser forbedres yderligere .
Jeg hber , at dette tiltag vil opfylde Parlamentets nsker .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 8 gr jeg ind for konsekvens og accepterer denne del , men jeg kan ikke acceptere specifikationen af hvert enkelt program .
<P>
ndringsforslag 6 og 7 kan i princippet accepteres ved indfjelse af ndringsforslag 1 , og jeg kan fuldt ud sttte ndringsforslag 14 .
<P>
Desvrre kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 9-13 .
Jeg vil kort forklare hvorfor : ndringsforslag 9 og 10 vedrrer udvalget .
Selv om jeg er taknemmelig for Deres sttte til Kommissionens rolle og genetableringen af et rdgivende udvalg , er slaget tabt p forhnd i forhold til Rdet .
Hvis man ser p retsgrundlaget og fortilfldene , er et blandet udvalg et rimeligt kompromis .
Vi kan se njere p mandatet senere for at se , om det kan vedtages og opfylde kravene om en del af et globalt kompromis .
<P>
Med hensyn til de rlige arbejdsplaner i ndringsforslag 11 er det et internt kommissionsanliggende , der ikke skal behandles i en afgrelse fra Parlamentet og Rdet .
ndringsforslag 12 m ogs forkastes af institutionelle rsager og mere specifikt med henvisning til rammeaftalen om interinstitutionelle forhold .
<P>
Endelig med hensyn til ndringsforslag 13 fastholder vi belbet p 55 millioner euro som oprindeligt foreslet .
Vi har foretaget en omfattende analyse , og det er et tilstrkkeligt belb for de planlagte aktiviteter .
<P>
For at opsummere kan Kommissionen fuldt ud eller i princippet acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 6 , 7 og 14 . Kommissionen kan delvist acceptere ndringsforslag 4 , 5 og 8 og kan ikke acceptere ndringsforslag 9 , 10 , 11 , 12 og 13 .
<P>
Der er tydeligvis sprgsml , som skal behandles , og nogle er mere flsomme and andre .
Jeg har imidlertid vret s positiv som muligt i forhold til ndringsforslagene .
Derfor hber jeg , at vi med Parlamentets og Rdets samarbejde snart kan n frem til et kompromis , der er acceptabelt for alle .
Jeg vil endnu en gang understrege vigtigheden af dette emne og Kommissionens beslutning om at forsge at finde bredygtige kompromiser .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Information og hring af arbejdstagerne
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0325 / 2001 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 9919 / 1 / 2001 - C5-0388 / 2001 - 1998 / 0315 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indfrelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne i Det Europiske Fllesskab ( Ordfrer : Ghilardotti ) .
<SPEAKER ID=16 NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , information , hring og inddragelse af arbejdstagerne blev allerede et vigtigt emne i EU-debatten med den frste sociale handlingsplan , der blev vedtaget af Rdet i 1974 .
Siden da er dette emne blevet taget op i mange af vores forhandlinger her i Parlamentet , og Kommissionen har ivrksat talrige initiativer , som er stdt p modstand .
Nsten alle medlemsstaterne har et retsgrundlag , som bygger p lovgivning eller aftaler , og som har til forml at sikre arbejdstagernes information og hring .
Dette direktiv tager sigte p indfrelsen af nogle minimumsstandarder for information og hring , som glder p hele EU ' s omrde . Efter statutten for det europiske selskab , direktivet om europiske samarbejdsudvalg og chartret om grundlggende rettigheder er formlet med det direktiv , vi behandler i dag , at fuldstndiggre det eksisterende nationale og europiske retsgrundlag og dermed bidrage til den pgldende lovgivnings endelige ml , nemlig at forberede ndringen , at sikre , at omstruktureringerne sker p en acceptabel mde , og at give beskftigelsesmlstningen den prioritet , som er ndvendig p nuvrende tidspunkt .
<P>
Kommissionen stillede sit forslag - som var et godt forslag - i november 1998 , og Europa-Parlamentet vedtog forslaget under frstebehandlingen i april 1999 , idet det samtidig godkendte en rkke forbedrende ndringsforslag .
Rdet fastlagde frst en flles holdning i juni 2001 .
Den flles holdning afspejler generelt Kommissionens holdning efter Parlamentets frstebehandling , men hvis man sammenligner Parlamentets frstebehandling med den flles holdning , bliver man klar over , at ca . 30 af Parlamentets ndringsforslag ikke blev godkendt .
<P>
Som ordfrer foreslog jeg Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , at vi ikke gentager alle ndringsforslagene fra frstebehandlingen , men at vi fokuserer p de vigtigste punkter , der kan forbedre den flles holdning .
Mine kolleger - som jeg gerne vil takke for samarbejdet - har stillet 15 ndringsforslag til mit forslag , og de tager nsten alle sammen sigte p at styrke det .
Efter nogle indgende drftelser nede vi frem til den tekst , som Parlamentet skal stemme om i dag .
Der er 16 ndringsforslag , og de drejer sig om hringsbetingelserne - disse ndringsforslag gr i samme retning som den flles holdning , men er mere prcise i deres skildring af problemerne - definitionen af konomisk og finansiel hring ; en njagtig definition af arbejdsmarkedets parter , s der ikke er nogen misforstelser ; beskyttelsen af arbejdstagernes reprsentanter , da det er ndvendigt at definere denne beskyttelse bedre , nr det glder beskyttelsen mod ulemper med hensyn til karriere , ln og uddannelse ; og en udsttelse , sfremt gennemfrelsen af en beslutning risikerer at f vsentlige negative konsekvenser for arbejdstagerne . Dette betyder , at vedtagelsen af den endelige beslutning kan udsttes i et passende tidsrum p begring af arbejdstagernes reprsentanter , s der bliver mulighed for yderligere forhandlinger og for at n frem til en flles lsning .
<P>
Overgangsperioderne er et meget vanskeligt punkt .
Efter vores mening er det ikke ndvendigt med nogen srlige overgangsperioder , men dette direktiv skal gennemfres p samme tidspunkt for alle de europiske arbejdstagere , netop fordi vi taler om minimumsstandarder .
<P>
Sanktionerne er det vanskeligste punkt , og her fik vi og alle parlamentsmedlemmerne alle lobbyerne p nakken .
I vores forslag er vi get bort fra den oprindelige teori om en europisk sanktion , der har retsvirkning , men vi styrker den flles holdning ved at anmode om - og det er sledes i trd med subsidiaritetsprincippet - at det bliver medlemsstaterne , der fastlgger nogle strengere sanktioner , sfremt der er tale om alvorlige overtrdelser , som fr konsekvenser for arbejdstagerne .
Her er der tale om en fortolkning af den flles holdning , hvor det sls fast , at medlemsstaterne skal fastlgge nogle passende sanktioner , der er effektive og afskrkkende .
<P>
Jeg hber virkelig , at vi ogs i Parlamentet ser det brede flertal , vi s i udvalget , og at det meget hurtigt - nemlig under det belgiske formandskab - lykkes os at indfre dette vigtige lovgivningsinstrument i EU og medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke ordfreren , fru Ghilardotti .
For det frste har hun vist stor bevgelighed under udvalgsforhandlingerne , ogs idet hun har overtaget en rkke forslag fra PPE-Gruppen . For det andet peger hendes meget glimrende betnkning om den flles holdning til rammedirektivet om minimumsstandarder for national information og hring af arbejdstagerne dermed i den rigtige retning .
<P>
Som ved ESU-direktivet , direktivet om europiske samarbejdsudvalg , handler det ikke om medbestemmelse , men om information og hring om vigtige konomiske , beskftigelsespolitiske og finansielle udviklinger i virksomheden .
Omstruktureringsprocesser kan og skal ikke forhindres . Men de m ikke lngere gennemfres i form af overraskelsesangreb , som det s ofte er tilfldet - jeg henviser til chokket i Vilvoorde hos Renault - men frst efter forudgende information af de berrte arbejdstagere .
<P>
Der er for vrigt mange paralleller til ESU-direktivet .
Bestemmelserne om europiske samarbejdsudvalg glder ganske vist kun for transnationale sammenslutninger , men ofte finder omstruktureringer ogs sted p nationalt plan .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti gr ind for fleksibilitet .
Arbejdsmarkedets parter p en virksomhed kan f.eks. gennem aftaler trffe en srlig skrddersyet ordning om information og hring for virksomheden .
Det er subsidiaritet .
Den flles holdning har ret : Aftaler br kunne vre mere eller mindre fordelagtige i forhold til minimumsstandarderne .
Men der m ikke sttes sprgsmlstegn ved de lokale samarbejdsudvalgs rettigheder i henhold til national lovgivning .
<P>
Artikel 1 foreskriver , at proceduren skal gennemfres i samarbejdets nd .
Det vil sige partnerskab .
Partnerskab tilsigter p den ene side en klar varetagelse af interesser , men p den anden side ogs en udligning af interesser i en flles dialog gennem information og hring .
Det er uden tvivl ogs en konomisk fordel .
Manglende information frer til usikkerhed , mistillid og til sidst kun angst , som medfrer blokering .
Rettidig information betyder gennemskuelighed , som skaber tillid og forhindrer tab for virksomhederne p grund af gnidninger .
Bde arbejdsgiverne og arbejdstagerne profiterer heraf .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , ordfreren , fru Ghilardotti , har allerede fortalt , hvor vanskeligt det har vret at tage denne sag op til andenbehandling .
Min gruppes hjeste prioritet er derfor nu omsider at afslutte denne sag og f den i EF-Tidende .
Vi hber sledes , at der meget hurtigt opns overensstemmelse med Rdet .
<P>
De kan ogs se dette i vores gruppes holdning , det sagde fru Ghilardotti ogs .
Vi har opgivet temmelig mange ndringsforslag fra frstebehandlingen og i udvalget koncentreret os om en rkke kompromistekster , som det efter vores mening m vre muligt at opn overensstemmelse om .
Vi har f.eks. ogs opgivet det dyrebare punkt vedrrende Tendenzschutz , som vi gerne ville have haft slettet .
Vi vil heller ikke sttte De Grnne og GUE / NGL-Gruppen p dette punkt inden for rammerne af kompromiset .
Men vi hber , at PPE-Gruppen fortsat vil sttte de kompromisforslag , som vi er net frem til i udvalget .
<P>
Meningsforskellene med Rdet er koncentreret om to vigtige punkter : bestemmelserne om sanktionerne og de undigt lange overgangsperioder .
Jeg vil gre opmrksom p , at dette er punkter , som ikke er tilfjet af os , men som Rdet har fjet til Kommissionens holdning .
Parlamentet beder ikke om noget ekstra .
I dette tilflde er det Rdet , som afviger fra kommissionsforslaget .
<P>
Jeg vil ganske kort sige noget om disse to punkter .
Om sanktionsbestemmelserne har hr . Menrad ogs sagt , hvor vigtige disse er , for at direktivet virkelig bliver taget alvorligt .
Jeg vil i den forbindelse henvise til erfaringerne i mit land .
I Nederlandene findes den slags sanktioner i loven om samarbejdsudvalg .
Netop disse bestemmelser fungerer prventivt p en udmrket mde .
Der er ikke ofte brug for juridiske skridt , og muligheden for at tage disse skridt srger netop for , at der ofte drftes meget serist .
For lukninger og forflytninger , som skal finde sted , skabes der en bred sttte , og der afholdes hringer p en god mde .
Jeg tror , at det er meget vigtigt for arbejdsmarkedsrelationerne .
<P>
Det andet punkt vedrrer overgangsperioderne .
I sidste uge sagde jeg p et mde , som hr . Bushill-Matthews havde arrangeret med en engelsk gruppe mennesker , som netop frer kampagne for arbejdstageres deltagelse , at det forekommer mig temmelig bizart , at de opfordrer til en meget lngere overgangsperiode .
For nr man siger - som de ogs gjorde - at information og hring er meget vigtig , ikke blot for arbejdstagere , men ogs for arbejdsgivere og for en virksomheds prstation , m man ogs srge for , at det indfres meget hurtigt .
Man m ikke bede om lngere overgangsperioder , for det giver et fuldstndig forkert signal til det britiske erhvervsliv .
Jeg ville sledes anmode om , at dette tages op til fornyet overvejelse , og at de almindelige overgangsperioder , som Kommissionen har foreslet , alligevel stttes .
<P>
Hvorom alting er , s viser de erfaringer , som vi har gjort i Nederlandene med en lov , som har eksisteret i mere end 50 r , at arbejdsmarkedsrelationerne derigennem er forbedret .
<SPEAKER ID=19 NAME="Jensen">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke fru Ghilardotti for det gode og kompetente arbejde , hun har gjort med denne betnkning , og isr vil jeg takke for hendes forstelse for de srstandpunkter , man kan have som dansk medlem i denne situation , for vi har et srligt system for hring og konsultation og for samarbejde p arbejdsmarkedet , der giver os nogle problemer indimellem .
Vi er jo alle enige om , at det er vigtigt med information og hring og med en god social dialog .
Det er blevet en del af moderne virksomhedsledelse , at man lgger vgt p disse ting , at man inddrager medarbejderne , at man taler om lrende organisation og p den mde fr en bedre udvikling af virksomhederne .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt at vi , nr vi taler om de her ting , ikke kun ser information og hring som noget , der hrer sammen med omstrukturering og nedskring af arbejdsstyrken , men som ogs hrer sammen med det daglige arbejde , hvor det tager lang tid at opbygge en gensidig tillid og den gensidige dialog , der kan vre en vrdi bde for medarbejdere og virksomheder i en krisesituation , og som mske ogs kan vre med til at afvrge , at man kommer ud i virksomhedskriser .
Vi har haft en lang periode , hvor det kneb med at komme til en flles forstelse for en revision af dette direktiv , og der har vret et blokerende flertal i Rdet .
Danmark har vret med i dette blokerende flertal . Ikke fordi vi er nervse ved at have regler for information og hring , vi har faktisk haft strke regler for det helt tilbage til 1960 , men fordi vi er bange for , at flles regler kunne skabe problemer for det system , vi synes virker godt i praksis .
Det ville jo vre skbnens ironi , hvis man ved flles regler delagde tingene et sted , hvor tingene fungerer godt .
<P>
Fleksibilitet er et ngleord , nr vi skal lave de flles regler , men selvflgelig skal der ikke vre s megen fleksibilitet , at der ikke kommer den information og hring , der er behov for de steder , hvor man ikke har fokus p disse ting .
Derfor m jeg sige , at min gruppe i det store og hele kan sttte fru Ghilardotti i hendes forslag .
Vi har nogle problemer omkring sanktionerne , og jeg m sige , at den lsning , som Rdet har fundet , er en hrfin balance , og det er meget svrt at rokke ved denne balance .
Det er alts et enkelt punkt , hvor vi ikke helt kan sttte de stramme regler , som fru Ghilardottis betnkning peger p , men hvor vi hellere vil sttte Rdets lsning .
Til gengld vil jeg sige om overgangsordninger , at det drejer sig om at komme i gang .
Lad os nu f gennemfrt disse ting og ikke blive med blot at snakke om dem .
Information og hring er ikke en straf for erhvervslivet , tvrtimod , det er noget , der fremmer et godt erhvervsliv og fremmer konkurrenceevnen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , min gruppe sttter denne indstilling ved andenbehandling , som for vrigt i det store og hele stttes af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Vi nsker desuden , at Rdet gr det samme og p en positiv mde afslutter disse tre lange r , som er get , siden Kommissionen , der konstaterede en blokering i den sociale dialog , meget belejligt benyttede sin initiativret .
<P>
Det er tre r for meget , som har vret prget af sociale dramaer , hurtige afviklinger af virksomheder og arbejdspladser p grund af betalingsstandsninger og virkelige forvridninger i Fllesskabets sociale lovgivning i forbindelse med information og hring af arbejdstagerne .
<P>
Hvis man ikke forventer mirakler af betnkningen , for den dkker i bedste fald kun virksomheder med mere end 50 ansatte , og den kan ikke alene lse det grundlggende problem , som handler om lovgivningens dominerende indflydelse p konkurrencen , s kan dette direktiv vre et betydeligt skridt mod en harmonisering af arbejdstagernes rettigheder i Unionen , naturligvis p betingelse af at den ikke bliver tmt for indhold og reduceret til den allermindste fllesnvner .
Derfor er det ogs vigtigt , at Rdet tager overvejelserne om de anbefalinger , som ordfreren foreslr , med i betragtning , srligt ndringsforslag 2 og 12 , der omhandler sanktioner i tilflde af tilsidesttelse af direktivet .
<P>
Selv om Rdet er imod europiske sanktioner , er det efter min mening det mindste , at det accepterer dette kompromisforslag .
Vi nsker ligeledes de ndringsforslag , der prciserer og udvider de informationer , som medarbejderreprsentanterne skal have , og det ndringsforslag , der foreslr muligheden for at udstte en beslutning p begring af medarbejderreprsentanterne , indtil resultaterne af en ny forhandling foreligger , hvis gennemfrelsen har vsentlige negative flger for beskftigelsen .
<P>
Dette direktivs trovrdighed for borgerne er knyttet til dets samtidige og ensartede gennemfrelse i Unionen .
Derfor beder vores gruppe Rdet om at flge den holdning , som vi er forpligtet til , ved at fratage nogle medlemslande enhver mulighed for igen at udstte gennemfrelsen af direktivet i flere r .
Vores gruppe foreslr , at indstillingen fuldendes med en vedtagelse af de ndringsforslag , der afskaffer muligheden for ikke at give medarbejderreprsentanterne informationer , der kan vre vsentlige for virksomhedens liv , for vi er overbeviste om , at det ikke er tilfldet , at det endda er diskriminerende at rette en srlig mistanke mod medarbejderne , der ikke pr. definition har mindre virksomhedsnd end virksomhedslederne eller aktionrerne .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , selv om Rdet har imdekommet nogle af Europa-Parlamentets holdninger , er det beklageligt , at det nsker at opretholde et direktivforslag , der skuffer arbejdstagernes forventninger i EU .
Nr man ved , hvordan arbejdsgiverne i mange virksomheder , isr de multinationale , opfrer sig , nr de trffer beslutninger om omstrukturering , flytning eller hel eller delvis lukning og kaster hundreder eller tusinder af arbejdstagere ud i arbejdslshed for blot at mindske omkostningerne og / eller forge profitten , er det uantageligt , at Rdet ikke har accepteret de forslag , som vi her har vedtaget .
Det drejer sig eksempelvis om :
<P>
inddragelse af planlgningsfasen i definitionen af hring og dennes udvidelse til virksomhedens konomiske og finansielle udvikling og til forpligtelsen til , at der skal sges skabt enighed om alle de sprgsml , som arbejdstagerne skal oplyses og hres om ;
<P>
forlngelse af hringen i srlig alvorlige tilflde , udvidelse af begrebet alvorlig tilsidesttelse af pligten til at informere og hre , gennemfrelse af direktivet i den offentlige administration ;
<P>
fjernelse af arbejdsgiverens ret til at tilbageholde srligt flsomme oplysninger og medlemsstaternes pligt til at fremme den sociale dialog i SMV .
<P>
Derfor sttter vi de forslag , som ordfreren , vores kollega fru Ghilardotti , har fremsat , og som genoptager nogle af de holdninger , der blev vedtaget under frstebehandlingen . Her skal srlig de ndringsforslag fremhves , der styrker sanktioner og srlige retslige procedurer ved tilsidesttelse af direktivets forpligtelser samt arbejdstagerreprsentanters mulighed for at begre udsttelse af beslutninger , der kan f alvorlige flger for dem , s disse negative flger undgs eller mindskes , ligesom de forslag , der fjerner overgangsperioderne for gennemfrelsen af direktivet i medlemsstater , hvor der ikke findes noget almindeligt system til information og hring af arbejdstagerne , mindsker gennemfrelsesperioden til to r og sikrer gennemfrelsen af direktivet inden for den offentlige administration .
Det er positive forslag , som vi som sagt sttter .
<P>
Jeg m imidlertid beklage , at ordfreren har ladet sine to forslag falde om at fjerne den mulighed , som Rdet nsker at giver arbejdsgiverne for i visse tilflde slet ikke at informere eller hre arbejdstagerne , selv om ordfreren stiller forslag om , at der skal vre sanktioner for dem , der undlader det .
Rdets holdning bner for smuthuller , der kan vre farlige for arbejdstagerne , hvorfor denne mulighed br fjernes .
Det er den fundamentale begrundelse for de to forslag , som vi har fremsat sammen med Gruppen De Grnne .
Vi hber , at flertallet i Parlamentet vil stemme for dem , og at Rdet vil tage hensyn til de holdninger , der kommer til udtryk til fordel for nogle af arbejdstagernes vigtigste rettigheder .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , det emne , der behandles s glimrende i fru Ghilardottis betnkning , er som bekendt ikke nyt , men ved de tidligere lejligheder , hvor dette emne blev berrt , gav man det aldrig en klar indfaldsvinkel . Her tnker jeg navnlig p lovgivningen om europiske samarbejdsudvalg , som ikke er blevet gennemfrt af alle medlemsstaterne .
Desuden er det ikke alle de lande , der har gennemfrt den , som har implementeret den i deres lovgivning . Nogle lande har i stedet ladet den indg i en aftale mellem arbejdsmarkedets parter , en aftale , der ofte er blevet brudt fra den ene af parternes side , sdan som vi har kunnet konstatere efter adskillige begivenheder , der i vrigt er blevet drftet her i Parlamentet .
Alligevel er Parlamentet - som i gamle dage var lydhrt over for beskftigelsessprgsmlet , som havde den erklrede mlstning at skabe og sikre arbejdets vrdighed og endda dets kvalitet , og som desuden har til hensigt at foresl sanktioner i ovennvnte tilflde , hvor der endda fastlgges forskrifter for brugen af EU-midler til at bevare beskftigelsesniveauet - tvende p flere punkter i forhandlingen om denne betnkning .
<P>
De forskellige opfattelser er s afgjort forstelige i betragtning af nogle emners vanskelighed .
Det glder f.eks. plggelsen af sanktioner , som trods alt er ndvendige , hvis man nsker , at forskrifterne bliver overholdt . Det glder ligeledes afskaffelsen af den undtagelse fra hringsproceduren , som skyldes sagens fortrolige karakter , og som man under alle omstndigheder er get bort fra , og det glder bevillingen af en overgangsperiode for direktivets implementering , en overgangsperiode , der i vrigt er formlsls i betragtning af fristen for dets gennemfrelse .
<P>
Bde p grund af den konstante implementering af fllesskabsretten , det vedvarende nske om en stadig strre samhrighed og den konkrete og snarlige indfrelse af europiske selskaber , som i forhold til andre juridiske selskabsformer vil sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagerne , hvad deres inddragelse angr , var det ndvendigt med et fast holdepunkt p dette omrde , s man definerer nogle vigtige sprgsml i forbindelse hermed . Disse sprgsml strkker sig fra fastlggelsen af informationens indhold til ophvelsesklausulen , fristerne for procedurens ivrksttelse , definitionen af , hvilke personer der er inddraget , og anvendelsesomrderne .
Dette skal ske , uden at det gr ud over den lovlige konkurrence p den ene side - som ogs i dette tilflde fremmes af medlemsstaternes forskellige adfrd - og tankegangen i den bne samordningsmetode p den anden side , en samordningsmetode , der langt om lnge ogs er blevet frt ud i livet for socialpolitikkernes vedkommende .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det pgldende sprgsml br behandles inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet , selv om dette begreb stadig ikke er klart defineret i dag , p trods af at det er et af de brende elementer , ogs i selve EU .
Det skal dog siges , at dets definition og anvendelse ikke udelukkende har og ikke udelukkende kan have et enkelt forml , nemlig at forlange , at det kun er medlemsstaterne , der behandler visse sprgsml , for det modsatte er ogs naturligt og korrekt , det vil sige at lade EU - som str over for store forskelle eller manglende overholdelse i medlemsstaterne - srge for en basisdefinition af disse omrder , sfremt det er omrder af fllesskabsvrdi .
<SPEAKER ID=23 NAME="Sandbk">
Hr. formand , lad mig indledningsvis fastsl , at jeg finder det meget vigtigt , at der faststtes minimumsstander for information og hring af arbejdstagere , men at det er lige s vigtigt , at det gres p en mde , s det ikke griber forstyrrende ind i allerede eksisterende og velfungerende nationale ordninger .
Det har desvrre vist sig , at ikke alle medlemslandene har vret i stand til at lave retningslinjer for information og hring af arbejdstagere p nationalt plan .
Dette ville ellers have vret den bedste lsning , nr det glder virksomheder i de enkelte lande , for det er jo her de reelle problemer opstr .
<P>
I Rdet er der nu opnet politisk enighed om det reviderede forslag fra det svenske formandskab og den graduerede overgangsordning , som foreslet af Kommissionen .
I Danmark har vi ikke nogen direkte lov om information og hring af arbejdstagere .
Dette betyder dog ikke , at arbejdstagerne ikke bliver hrt og informeret i Danmark , dette er netop reguleret via samarbejdsaftalerne mellem arbejdsmarkedets parter efter den danske tradition for en udbredt frihed mellem arbejdsmarkedets parter .
Kun , nr det er strengt ndvendigt , blander regeringen sig .
Den danske regering har derfor i Rdet sagt , at den forudstter , at de gldende samarbejdsaftaler p arbejdsmarkedet i Danmark lever op til direktivets krav , og den danske regering vil i Rdet afgive en erklring om , at gennemfrelsen af direktivet ikke berrer eksisterende aftaler p dette omrde i Danmark , og at gennemfrelsen vil ske i fuld respekt for disse , men at det naturligvis vil blive ndvendigt at gennemfre lovgivning for de virksomheder , som ikke er omfattet af de eksisterende samarbejdsaftaler .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den er af samme opfattelse som den danske regering .
Med andre ord : Kan Kommissionen sikre , at arbejdsmarkedets parter selv fr frihed til at indg og til at opretholde de eksisterende aftaler og procedurer om information og hring af arbejdstagere , sdan som Danmark fik forsikring om det med det kompromis , som blev net i Rdet i juli ?
Og s vil jeg gerne takke fru Ghilardotti for , at hun har accepteret , at sanktioner skal faststtes p det nationale plan .
Det er meget vigtigt , at medlemslandene selv faststter passende sanktioner , og at det sker gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter , og at vi tager hensyn til medlemslandenes forskellige systemer .
Hvis Parlamentet havde fastholdt den hrde linje , s kunne forslaget vre blevet forkastet i Rdet , og det ville vre et stort nederlag for de fagbevgelser , som i revis har kmpet for arbejdstagernes ret til information og hring .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , jeg tror , at der er bred enighed om , at det generelt er hensigtsmssigt og ndvendigt at sikre en tilstrkkelig informationsstrm mellem virksomheden og alle de ansatte , frst og fremmest de ansatte , der er inddraget i virksomhedens liv .
Det ville til gengld vre meget mindre hensigtsmssigt at ptvinge de enkelte medlemsstater nogle metoder at inddrage arbejdstagerne i ledelsens valg p , der p visse punkter minder om medbestemmelsesmodeller , som ikke har rod i mange europiske landes juridiske og konomiske traditioner , sdan som det ogs blev sagt for lidt siden .
Derfor er det efter min mening ndvendigt , at det direktiv , vi behandler i dag , giver medlemsstaterne et tilstrkkeligt spillerum - sdan som Kommissionens oprindelige forslag og Rdets flles holdning gr - til at finde den bedste lsning , nr det glder om at flge princippet om ndvendigheden af at informere arbejdstagerne .
<P>
Mange af de ndringsforslag , som blev godkendt af Kommissionen , og som er medtaget i den flles holdning , vi nu skal stemme om , gr til gengld i den modsatte retning , navnlig ndringsforslag 2 og 12 , der tager sigte p reelt - og jeg gentager reelt - at give arbejdstagernes reprsentanter en slags vetoret med hensyn til de beslutninger , som virksomhederne trffer .
Jeg hber sledes , at Parlamentet ikke vedtager disse ndringsforslag , men holder sig til Rdets flles holdning .
<P>
Endelig har jeg en kommentar til artikel 3 , stk .
2 , hvor der str , at der glder specifikke bestemmelser for virksomheder med politiske forml , erhvervsorganisationer , kirkelige organisationer osv . Betyder det mske , at partier , fagforeninger og kirker kan omstrukturere uden at informere deres ansatte , mens almindelige virksomheder er ndt til at gre dette ?
Det sprger jeg mig selv om .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , vi har at gre med en lang forhistorie og et temmelig kompliceret direktiv .
Heldigvis er Rdets flles holdning , som er et godt udgangspunkt for vores videre forhandling , alligevel til nogen nytte .
Nogle synes endog , at der slet ikke lngere skal vre noget uden en flles holdning , bl.a. en lang rkke socialdemokratiske ministre .
Jeg ved ikke , om det er helhjertet , eller fordi de tror , at de s slipper for mere vrvl .
I hvert fald er det den faktiske situation .
<P>
Vores gruppes holdning er udmrket udtrykt af Winfried Menrad , men han tager jo srdeles meget hensyn til den flles holdning og de ndringsforslag , som blev vedtaget under frstebehandlingen , og som vi - det m jeg dog sige - ikke kunne sttte alle sammen .
Vi har stemt imod en rkke ndringsforslag , men disse findes heller ikke i den nuvrende pakke . Det er sledes ikke s stort et problem .
<P>
Der foreligger nu et godt kompromisforslag fra Parlamentet og ogs fra Rdet .
Der er en rkke ndringsforslag , som vores gruppe har indvendinger imod , det er kendt .
Der er ogs en del ndringsforslag , som nogle delegationer i vores gruppe har indvendinger imod .
Men som helhed tror jeg , at vi kan give ordfreren en kompliment for hendes arbejde .
Jeg tror ogs , at vi , nr vi sidst p formiddagen har stemt om denne indstilling ved andenbehandling , vil have ydet et vigtigt bidrag til information og hring af arbejdstagerne i Europa .
Vi m ikke glemme , at der er opstet utroligt mange problemer .
Vi har i de forlbne r haft mange beslutningsforslag her om manglen p hring .
Hvis det udformes nu , tror jeg , vi er kommet et skridt videre i forhold til tidligere .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes">
Hr. formand , jeg taler ikke p vegne af min gruppe om dette sprgsml , men jeg vil gerne lyknske fru Ghilardotti med hendes store arbejde med denne betnkning .
Vi hber , at dette direktiv vil medfre et nyt partnerskab mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og styrke dialogen .
Det vil forbedre fleksibiliteten og produktiviteten .
<P>
Vi har et direktiv med flere fordele .
Det er oplagt , at ansatte inden for detail- , service- og fabriksindustrien ikke nsker at lse om deres fremtid i medierne , men foretrkker information og hring , s de ved , hvad der sker med dem og deres familier .
<P>
Sprgsmlet er , om de eksisterende love fungerer .
Der er mange beviser p , at de ikke fungerer .
Mit eget lands ansatte i Rover / BMW , Marks & Spencers , Longbridge , Corus and Vauxhall - listen er endels - vil alle f glde af dette direktiv .
<P>
Direktivet handler grundlggende om fremtidens arbejdspladser , ikke fortidens .
Hvis virksomheder med over 50 ansatte er ndt til at lukke , har arbejdstagerne krav p information og hring . Det medfrer til gengld strre tillid inden for virksomhederne .
Vi skal faststte realistiske mlstninger , for at dette direktiv skal fungere .
Nr man taler med fagforeninger og erhvervslivet , er det tydeligt , at virksomhederne skal gres opmrksom p deres forpligtelser .
Forpligtelserne skal vre gensidige .
<P>
Kolleger , et direktiv om information og hring er meget vanskeligt .
Der har vret en rkke kompromisndringsforslag .
Vi er meget tilfredse med forlbet af disse forhandlinger .
Det er tydeligt , at nogle medlemsstater fortsat vil have problemer med visse aspekter af direktivet .
Vi m samarbejde for at sikre , at vi i forliget opnr et resultat , hvor information og hring nskes af begge sider af erhvervslivet og industrien .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med betnkningen .
Jeg er et af de medlemmer , der i mit indlg tidligere beklagede , at vi ikke fr har haft den form for lovgivning , som vi drfter i dag .
Jeg ved , at jeg selv - og en rkke andre kolleger - har vret i den ubehagelige situation at reprsentere valgkredse , som har oplevet konsekvenserne af manglende information og hring .
Der er eksempler p arbejdstagere , der har fet besked om fyringer gennem pressen og medierne , nr der har vret spekulation og usikkerhed p arbejdspladsen .
Og jeg behver blot at nvne episoden med Corus i Wales tidligere p ret for at understrege , hvorfor jeg lgger s stor vgt p dette stykke lovgivning .
<P>
Jeg er derfor srlig glad for dette forslag , som vil ndre situationen .
Det vil betyde , at arbejdstagerne involveres i beslutningsprocesser , nr der stadig er en reel mulighed for indflydelse , ikke nr beslutningerne ligger mere eller mindre fast .
Arbejdstagerne er ndt til at f alle relevante oplysninger .
Selv om det er ndvendigt med bestemte foranstaltninger til at beskytte virksomhedernes erhvervsinteresser , mener min gruppe , at disse interesser allerede er dkket .
<P>
Muligheden for at plgge sanktioner er et af de vigtigste punkter i betnkningen , herunder suspendering af beslutninger , der kan fre til afbrydelse af ansttelseskontrakter eller arbejdsforhold , hvis retningslinjerne om information og hring ikke er fulgt .
Det er ikke nok med frivillige aftaler .
Vi hrer ofte om de gode eksempler p frivillige ordninger .
Jeg glder mig over de virksomheder , der flger bedste praksis , men der er alt for mange virksomheder , som ikke overholder retningslinjerne .
Vi har set mange eksempler derp , isr i Wales og Storbritannien , hvor der endnu ikke er fastsat lovgivning om information og hring .
Det glder mig , at der endelig sker fremskridt p dette vsentlige omrde .
Jeg mener som mange andre , at vi ikke kan vente lnge med at gennemfre retningslinjerne , og derfor gr jeg ind for den kortere overgangsperiode .
<P>
Dette forslag kan jo ikke forhindre tab af arbejdspladser , men det vil give tid nok til udarbejdelse af planer til omstrukturering og omskoling af arbejdskraft inden nedlukninger eller ndringer , der medfrer fyringer .
Det er et sprgsml om erhvervslivets og industriens effektivitet , og det skal indg i deres daglige arbejde .
<P>
Det handler ogs om vrdighed p arbejdspladsen .
Arbejdstagerne er en integreret del af partnerskabet med arbejdsgiverne og skal informeres om beslutninger , der ikke blot pvirker dem selv , men ogs deres familier og hele samfund .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fru kommissr , fru Ghilardottis betnkning om direktivet om information og hring af arbejdstagerne er meget aktuel .
<P>
I flere af Unionens lande str vi desvrre over for en blge af fusioner , omstruktureringer og flere fyringsrunder hos bl.a. Danone , Marks & Spencer og Moulinex for lige at nvne et par stykker .
<P>
Indtil nu har direktivet ikke vret et effektivt instrument for arbejdstagerne til at opn reel indflydelse p deres og virksomhedens situation .
Desuden er det i de fleste tilflde slet ikke blevet gennemfrt .
<P>
Derfor sttter jeg forslagene i fru Ghilardottis betnkning , for hun styrker bestemmelserne og giver midlerne til at f dem gennemfrt .
<P>
Rdet har i dets flles holdning indarbejdet Europa-Parlamentets ndringsforslag om henvisning til de bestemmelser , der er mest favorable for arbejdstagerne , kravet om at overholde minimumskravene og klausulen om ikke-forringelse .
Hvis det er et fremskridt , m vi g endnu lngere , hvilket min kollega desuden foreslr i betnkningen .
Vigtige ndringsforslag er p ny blevet foreslet , hvilket forbedrer betnkningen .
F.eks. hring og information af arbejdstagerne i forbindelse med projekter , inden beslutningerne tages .
Hvis beslutningerne f.eks. har negative flger som masseafskedigelser eller lukning , skal den endelige beslutning kunne udsttes i den tid , hvor hringerne foregr , s flgerne formindskes eller undgs .
<P>
Med dette direktiv kan vi begynde at fremme den anskuelse af de konomiske og sociale sprgsml , der medfrer en forbedring af arbejdsvilkrene og af den konomiske effektivitet .
Denne effektivitet krver arbejdstagernes input .
Derfor stiller vi to ndringsforslag , som udelukker muligheden for ikke at videregive information , hvis det er til risiko eller skade for virksomheden .
Det er en ting at bede om diskretion , men at gre det muligt for virksomhedens bestyrelse endnu en gang enstemmigt at beslutte informationernes omfang er en anden ting .
Naturligvis er viljen til at overholde direktivet det vsentlige , og jeg hber , at Rdet lgger mrke til Europa-Parlamentets vilje .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , det er klart , at virksomheden udgr en flerhed .
Iflge Max Weber er en virksomhed en organisation , der ved at kontrollere varer og tjenesteydelser har til forml at producere varer og tjenesteydelser til et marked .
Og det er ligeledes klart , at de , der gr tjeneste i virksomheden , ikke altid kan have et direkte og personligt forhold til arbejdsgiveren , isr nr antallet af personer overstiger et vist niveau .
Der er derfor behov for en mekanisme , der gr det muligt at have et permanent og smidigt forhold , og som p samme tid skal vre enkel og effektiv for at klare de talrige sprgsml , der bringes op i virksomhedens dagligdag . Virksomhedens dagligdag udfolder sig i vore dage i en global verden .
Dens milj er kendetegnet ved at vre globalt . Globaliseringen er ikke kun forbeholdt de store eller meget store virksomheder , men berrer ogs de sm og mellemstore virksomheder , fordi de ogs lever i dette milj .
<P>
Hvad er s problemet ?
Inden for det konkrete omrde , som vi beskftiger os med , er det at regulere retten til information og indholdsrig hring , det vil sige , det drejer sig ikke om en simpel hyldest til hensigtserklringer og heller ikke om , at vi gr endnu videre , s ledelsesbefjelserne udhules .
Jeg tror , at det er det , fru Ghilardotti har forsgt at finde med sit meget hrde og effektive arbejde . Jeg tror , at hun har forsgt at finde dette balancepunkt , og selv om det er svrt - ja , nrmest umuligt - for nogle delegationer , f.eks. den spanske , at stemme for indholdet i ndringsforslag 12 , s skal hendes indsats , hvad det vrige angr , fremhves , og hun skal lyknskes hermed .
Virksomhedens egen tilpasningskapacitet , der i dag er mere ndvendig end nogensinde fr , vil naturligvis blive forstrket , hvis det lykkes at overfre dens behov , bekymringer og perspektiver til arbejdstagerne som helhed .
Snarere end en omfattende regulering drejer det sig om en avanceret kommunikationskultur inden for virksomheden .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi er kommet til - og det er alle klar over - et afgrende punkt p vejen mod vedtagelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne .
Vi kan kun glde os over det , og vi br lyknske ordfreren , fru Ghilardotti , som ikke har sparet p krfterne , for at vi i dag sidder med en holdning , som vi forsvarer .
<P>
Nsten tre r er get siden offentliggrelsen af direktivforslaget , og i lbet af denne periode har vi behandlet en rkke tilflde her .
Der sker lukning af virksomheder , afskedigelser og flytninger , ofte uden at der har vret en forudgende information i virksomhederne til de berrte arbejdstagere .
Selvflgelig er dette direktiv ikke det eneste saliggrende . Det er ikke et forbud mod afskedigelser , men det markerer viljen til at udbedre manglerne frst og fremmest i den nationale lovgivning , men ogs til at udbedre den ofte usammenhngende fllesskabslovgivning , som vi allerede har vedtaget , og dermed gre den frdig .
<P>
Disse tre r har vret en periode med forhandlinger for at n frem til en tekst , der i dag er afbalanceret og realistisk .
Betnkningen er hverken intrigant eller grov , og jeg tror , at man kan se bestrbelserne fra Udvalget om Beskftigelse og fra de forskellige grupperinger i Rdet p at udjvne visse uoverensstemmelser .
<P>
Europa-Parlamentet og Rdet lovgiver sammen , og vi skal ikke , hr .
Pronk , blindt flge eventuelle direktiver , men vi skal bekrfte vores holdninger , som er de samme som Europa-Parlamentets .
<P>
Jeg kommer nu med tre bemrkninger , hvor den frste handler om trovrdigheden af visse informationer .
Vi er kommet tilbage til Rdets flles holdning for at indrmme , at der faktisk er objektive situationer , f.eks. modstninger i forhold til brslovgivningen , som br overvejes , og at denne fortrolighed i visse prcise tilflde skal bevares .
For det andet er der sanktionerne .
Der er ingen lovgivning uden sanktioner , og jeg mener , at det , der er vedtaget , og jeg slutter med det , hr. formand , i tilflde af grov tilsidesttelse er et minimum .
Med hensyn til overdragelsesperioderne drejer det sig helt enkelt om gennemfrelsen af de grundlggende sociale rettigheder .
Men her glder det , at man ikke kan gre forskel ved deres gennemfrelse .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , information og hring af arbejdstagere er en grundlggende rettighed .
Det er ulseligt forbundet med vores europiske sociale model . Det adskiller vores sociale model fra andre sociale modeller .
<P>
Jeg takker allerfrst ordfreren for det gode arbejde og derefter Rdet , som i hvert fald fik sat gang i sagen i Nice . Det var ogs p tide .
Det er ogs ndvendigt .
Nr vi ser p et rammedirektiv som dette og sammenligner det med det overtagelsesdirektiv , som for nyligt blev behandlet her , og som vi forkastede , ser vi , at sidstnvnte ikke passede til et rammedirektiv .
Det gjorde derimod statutten for det europiske selskab , med andre ord er et rammedirektiv ndvendigt .
Det er ogs ndvendigt - og det har flere sagt - nr vi ser p , hvad der er sket med Renault-Vilvoorde , Michelin , Chorus osv .
Hvad f.eks. Chorus angr , ser man de rystende forskelle mellem information og hring i f.eks. Nederlandene p den ene side og i England p den anden side .
<P>
Dette direktiv afhnger sledes ogs i hj grad af kvaliteten af information og hring .
Jeg tror , at vi engang m n frem til en evaluering heraf , men dette er en begyndelse .
Det er absolut ndvendigt at gribe det an p denne mde .
<P>
En af de ting , jeg har indvendinger imod , er , at dette direktiv ikke finder anvendelse , nr en virksomhed " bringes i fare " .
Vi har gode erfaringer i lande , hvor der findes samarbejdsudvalg , og det glder for Nederlandene , Tyskland og strig .
Der opstr ingen problemer .
Der er pligt til hemmeligholdelse , og jeg vil gerne opfordre til , at det ndringsforslag , som vi har stillet herom , vedtages .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , arbejdstagernes ret til hring og information har vret forankret i chartret om grundlggende sociale rettigheder i revis . Men hvad nytter et regelst p nationalt eller europisk plan , nr arbejdstagere alt for ofte bliver konfronteret med fuldbyrdede kendsgerninger , nr de frst bagefter eller gennem medierne hrer om omstruktureringsprocesserne .
Jeg sttter fru Ghilardottis ndringsforslag 5 , som krver hring allerede i planlgningsfasen , s der kan udves kvalificeret indflydelse .
<P>
Der var en lang debat om ndringsforslag 7 , hvor indholdet af arbejdsgivernes information bliver fastlagt .
Hertil hrer den konomiske situation - markedsudviklingen , organisationsstrukturen , virksomhedsstrategien - men ogs den finansielle situation med omstnings- og produktionstal .
Her drejer det sig om en virksomhedsintern information og p ingen mde om en pstet investeringskontrol .
I en tid , hvor flere og flere ansatte har konomiske interesser i virksomheder , er de p samme mde i stand til at tnke erhvervsmssigt , lokalt og globalt .
De er parate til at sttte velgennemtnkte strategier , som gr deres virksomheder mere konkurrencedygtige .
Et vsentligt krav er en dialog mellem arbejdsmarkedets parter , som skal vre informeret . Alts er der ogs brug for efteruddannelse og videreuddannelse for kvalificerede arbejdstagere .
Mennesker , der ved besked om detaljerne , er et plus for produktiviteten .
Disse ansatte er parate til ogs at sttte kritiske beslutninger .
Det er endnu et element i en moderne organisationsstruktur .
<P>
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er srlig vigtig i sm og mellemstore virksomheder .
Hr. formand , De slr med rette strkt til lyd for SMV .
Denne dialog skal fremmes i medlemsstaterne i overensstemmelse med de her gldende nationale bestemmelser .
<P>
Stillet over for konkurrencepresset og udfordringerne som flge af globaliseringen findes der ikke noget alternativ til et virksomhedsinternt samarbejde , hvis det beror p retfrdighed , benhed og rettidig information .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas">
Hr. formand , jeg vil begynde med at lyknske svel min kollega , fru Ghilardotti , som Rdet og Kommissionen , fordi de har bragt denne sag ud af ddvandet .
Som det for et par uger siden var tilfldet med forordningen om det europiske selskab , gr vi i disse mneder strre fremskridt , end der er gjort i revis .
<P>
Jeg synes , at dette giver os en fantastisk mulighed for over for den offentlige mening klart at ppege , at vi p europisk plan har et virksomhedskoncept , som omfatter dem , der arbejder i virksomhederne , hvilket i vrigt ikke kun er arbejdstagernes demokratiske ret , men at disse principper om information og hring anviser den rette vej til at opn nogle mere effektive , mere ydedygtige virksomheder , virksomheder , som ikke er autoritre , men fordrer deltagelse .
I disse globaliseringstider er det afgrende ndvendigt med livslang lring og inddragelse af arbejdstagerne i virksomhedens dynamik .
<P>
Vi nsker , og det har fru Ghilardotti sagt s udmrket med sine ndringsforslag , at det skal vre en reel regulering , fru kommissr og rdsreprsentanter .
Og det krver to benlyse og elementre ting . For det frste at arbejdstagernes deltagelse skal ligge forud for beslutningstagningen , for hvis det ikke forholder sig sdan , vil de blive ved med at hre om det , der sker , i aviserne , og s vil de virkelig tro , at det arbejde , som Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen har udfrt , er en spg .
De skal inddrages , fr beslutningerne bliver truffet , for hvad det vrige angr , har vi allerede pressen .
For det andet skal deltagelsen ogs kunne gres juridisk gldende .
Forskellen mellem en lov og en anbefaling er netop , at nr loven overtrdes , kan det sanktioneres .
Hvis der ikke findes en sanktion , s befinder vi os p det symbolske og ikke det juridiske omrde .
<P>
Vi er , de herrer rdsmedlemmer , i gang med andenbehandlingen .
Jeg vil slutte med at sige , at forhbentligt vil der ikke ved denne lejlighed , som s ofte fr , ske det , at De glemmer , at Parlamentet ogs har lovgivningsbefjelser og p samme niveau som Dem .
Jeg hber derfor , at De tager hensyn til en betnkning , fru Ghilardottis , som ikke kun er hendes , men tusinder af europiske borgeres og arbejdstageres .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Som mine britiske konservative kolleger har jeg konsekvent stttet information og hring af arbejdstagerne , bde principielt og i praksis .
I mit tidligere job som administrerende direktr for en strre britisk fdevarevirksomhed er jeg stolt af at have ledet den frste af denne type virksomheder i hele West Midlands og modtaget den hderkronede pris " Investors People Award " .
Som allerede nvnt var jeg tidligere p mneden vrt for et frokostmde i Bruxelles med sammenslutningen Involvement and Participation Association for mine kolleger i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender for at tale om bedste praksis i Det Forenede Kongerige og fordelene ved fleksibilitet , som er det , det drejer sig om .
Den nuvrende flles holdning er udmrket , og derfor har jeg ikke personligt nogle ndringsforslag til den , men udvalgets ndringsforslag indeholder flere bestemmelser , som vil vre meget delggende for arbejdsgivernes mulighed for at lede og isr hndtere hurtige ndringer .
Hvis virksomheder ikke har mulighed for at trffe de beslutninger , der mtte vre ndvendige for deres overlevelse , forvrres problemerne til ulempe for arbejdstagerne .
Den britiske regering har anmodet alle britiske parlamentsmedlemmer fra alle politiske partier om at nedstemme disse ndringsforslag og sttte den flles holdning .
De konservative sttter den flles holdning , s nu vil jeg anmode Labour om at ndre den holdning , som partiet gav udtryk for p udvalgsplan , og sammen med os stemme for disse ndringsforslag i beskftigelsens og nationens interesse .
<SPEAKER ID=35 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest undskylde , at jeg ikke fik nvnt fru Jensen i min indledning , og jeg vil gerne takke hende for et fremragende arbejde .
Hvad angr fru Ghilardotti , ved vi alle , hvor vanskelig hendes opgave har vret og stadig er .
Hun skal finde en balance mellem helt forskellige politiske , nationale , sociale og konomiske synspunkter , og jeg vil gerne takke hende og alle de medlemmer af Parlamentet , der har deltaget i forhandlingen og stttet Kommissionens forslag gennem hele processen .
<P>
Det er et vigtigt forslag , som , nr det frst er vedtaget , vil fje et uundvrligt element til arbejdstagernes rettigheder .
De mange massefyringer over hele Europa for nylig har blot understreget det presserende behov for forskellige instrumenter , og dette forslag - dette direktiv - om information og hring er et meget vigtigt instrument .
Direktivet vil gre det muligt at forudsige eventuelle kriser og bidrage til udviklingen af en positiv holdning over for ndringer , bde fra arbejdsgivernes og arbejdstagernes side .
<P>
Jeg forstr fuldt ud alle anmodningerne , og langt de fleste sprgsml i den sammenhng har vret genstand for intense drftelser inden for institutionerne .
Teksten foran os skaber en hrfin balance mellem forskellige synspunkter og interesser om disse meget flsomme sprgsml .
Selv om jeg forstr Deres nske om at forbedre teksten , vil det efter min opfattelse vre uklogt at afvige fra denne balance og forpurre vedtagelsen af forslaget .
Jeg henviser isr til ndringsforslag 1 , 4 , 5 , 7 , 9 , 10 , 11 , 16 , 18 og 19 .
Kommissionen vil derfor ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Kommissionen kan dog helt eller delvist acceptere en rkke ndringsforslag , som vil forbedre teksten .
Det drejer sig om ndringsforslag 3 , 6 , 8 , 13 og 14 .
Kommissionen vil derfor aktivt sttte disse ndringsforslag og gre sit yderste for at skabe enighed hos Parlamentet og Rdet .
<P>
Inden jeg gr videre til de to vigtigste sprgsml - sanktioner og overgangsperioder - vil jeg gerne have lov til at svare fru Sandbk med hensyn til den danske model .
Jeg vil gerne understrege , at den nuvrende tekst skaber en balance mellem den ndvendige beskyttelse af arbejdstagerne og arbejdsmarkedets parters autonomi som samarbejdspartnere .
De kan frit indg aftaler , der ikke er helt i trd med bestemmelserne i artikel 4 , men de skal overholde de principper , der er fastsat i artikel 1 og de nationale lovgivninger .
<P>
Vi ved , at de vanskeligste og mest kontroversielle sprgsml er dem , jeg lige har nvnt : sanktioner og overgangsperioder .
Med hensyn til det frste sprgsml foreslr ndringsforslag 2 og isr ndringsforslag 12 skrpede sanktioner , herunder retlige suspensionsprocedurer i tilflde af manglende overholdelse af forpligtelserne om information og hring .
<P>
Dette ndringsforslag er et kompromis i forhold til Kommissionens oprindelige forslag , selv om det styrker den flles holdning .
Det er derfor et faktum , at Parlamentet nrmer sig Rdet i et serist forsg p at opn et endeligt kompromis .
<P>
Jeg vil gerne takke for sttten til Kommissionens holdning til denne vigtige del af direktivet .
I betragtning af sprgsmlets flsomhed over for Rdet er det bedste grundlag for kompromis dog at begrnse anmodningen om frste afsnit i ndringsforslaget .
Under disse omstndigheder kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 og frste afsnit i ndringsforslag 12 .
Vi kan acceptere ndringsforslag 2 med en mindre ndring .
<P>
Endelig er ndringsforslag 15 , hvis forml det er at slette artikel 10 - om overgangsperioder - et tilsvarende stort sprgsml .
Kommissionen har altid tidligere vret imod bestemmelser , der medfrer forskelsbehandling i forskellige medlemsstater .
I dette tilflde kan vi se et forml med det .
Nogle medlemsstater har brug for strre ndringer af deres systemer i forbindelse med arbejdsmarkedsforhold .
Kommissionen mener derfor , at artikel 10 i den flles holdning er et rimeligt kompromis og kan sledes ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
For at opsummere kan Kommissionen fuldt ud eller i princippet acceptere ndringsforslag 3 og 8 .
Kommissionen kan delvist acceptere ndringsforslag 2 , 6 , 12 , 13 og 14 og kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , 4 , 5 , 7 , 9 , 10 , 11 , 15 , 16 , 18 og 19 .
<P>
Jeg ved , at Parlamentet fuldt ud forstr , hvilke udfordringer vi str over for . Vi m gre alt , hvad vi kan , for at finde et acceptabelt kompromis mellem lovgiverne .
Jeg tror , at vores strste udfordring vil vre at finde en balance mellem det , vi nsker , og det , der lader sige gre .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Diamantopoulou !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Beskftigelsespolitik : Retningslinjer 2002 / rapport 2001
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0360 / 2001 ) af Weiler for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om
<P>
1. forslag til Rdets afgrelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskftigelsespolitik i 2002 ( KOM ( 2001 ) 511 - C5-0498 / 2001 - 2001 / 0208 ( CNS ) )
<P>
og
<P>
2 . Kommissionens meddelelse om den flles rapport om beskftigelsen 2001 ( KOM ( 2001 ) 438 - C5-0423 / 2001 - 2001 / 2168 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , beskftigelsespolitikken i EU var vellykket sidste r , ogs selv om vi ikke nede alle vores ambitise ml .
Men retningslinjerne er fastlagt .
Der findes ikke mange omrder , hvor man m tnke s langsigtet som inden for beskftigelsespolitik .
Jeg har indtryk af , at medlemsstaterne ikke blot har forstet det , men ogs handler herefter .
<P>
Min betnkning ligger p linje med udvalgets , som det har fulgt i de seneste r .
Vi har altid ledsaget beskftigelsesprocessen i medlemsstaterne kritisk og konstruktivt .
I r har jeg derfor koncentreret mig om nogle nye centrale punkter .
For det frste det nye tema jobkvalitet . P det punkt er vi i Parlamentet enige i Kommissionens og det belgiske formandskabs initiativ , som ogs har sat jobkvalitet allerverst p den politiske dagsorden .
Vi s gerne , at dette tema vinder indpas p alle politiske omrder som en slags mainstreaming .
<P>
Det andet punkt er ligestillingen mellem mnd og kvinder p arbejdsmarkedet .
Ogs her har vi opnet en forbedring iflge tallene fra Kommissionen : Kvindernes beskftigelsesfrekvens er immervk steget med 2 % .
Det er naturligvis ikke nok , men det gr den rigtige vej , og det viser ogs , at der er sket nytnkning i medlemsstaterne .
Denne nytnkning betyder - heller ikke det var helt let - i det mindste i nogle medlemsstater som Tyskland , Grkenland og Irland , at bevidstheden herom ogs har ndret sig .
<P>
Et tredje punkt , som ligger mig meget p sinde , er integreringen af srbare grupper p arbejdsmarkedet .
Det har vret et vigtigt tema for Parlamentet i mange r .
Jeg har i min betnkning slet til lyd for ogs at inddrage migranterne i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger .
Srligt i betragtning af at vi ellers skaber nye sociale brndpunkter , er det efter min mening et vigtigt aspekt for fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne nvne et sidste omrde : videreuddannelse .
Der har i udvalget vret en del diskussioner om , hvorvidt det er hensigtsmssigt at krve ret til videreuddannelse og plgge de nationale regeringer at gennemfre det .
Jeg mener , srligt nu , hvor vi allerede har flaskehalse i bestemte brancher , som skyldes , at for f har fet en erhvervs- eller en videreuddannelse , at en sdan national ret til videreuddannelse ville vre det helt rigtige krav p nuvrende tidspunkt .
Jeg er for vrigt overbevist om , at det vil vre en realitet om fire eller fem r .
Hvorfor skulle Parlamentet ikke for en gangs skyld vre pioner ?
<P>
For at gennemfre disse politiske ml krves der nationale og europiske mltal .
Derudover , tror jeg , krves der et strre samarbejde mellem virksomheder og hjere lreanstalter , end det hidtil har vret tilfldet , for at muliggre en effektiv vidensoverfrsel og hurtigere end hidtil at indlede innovationer p ivrkstteromrdet .
<P>
Jeg appellerer ogs til medlemsstaterne , til Rdet og til det belgiske formandskab om at have modet til at stte gang i en offentlig debat om beskftigelsespolitikken i Europa .
Vi kan nemlig sl fast , at det stadigvk er sdan , at - mske lige med undtagelse af Danmark - beskftigelsespolitikken i Europa bliver diskuteret meget lidt og til dels slet ikke i de nationale og de regionale parlamenter samt i delstatsparlamenterne .
Arbejdsmarkedets parter p regionalt plan ved heller ikke , hvilke fornuftige diskussioner vi frer i Europa-Parlamentet , og hvilke fornuftige beslutninger vi trffer .
<P>
Til en effektiv beskftigelsespolitik hrer naturligvis ogs en koordineret og fremsynet konomisk politik samt finanspolitik .
Jeg skal ikke lgge skjul p , at vi i Parlamentet endnu ikke er tilfredse med mlene og diskussionerne i Rdet p dette punkt .
Jeg tror , at der her krves lidt mere mod hos finansministrene i kofin-Rdet for ogs her at garantere et afbalanceret ml for en fornuftig europisk beskftigelsespolitik , for kun da kan en offensiv for vkst og beskftigelse i Europa blive realiseret .
<SPEAKER ID=39 NAME="von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er efter vores opfattelse frst og fremmest nationalstaterne , som har til opgave at skabe de rigtige rammer for strre beskftigelse .
EU kan naturligvis bidrage hertil .
Men jeg tror , at dialogen mellem ministrene i de forskellige medlemsstater er srlig vigtig her .
<P>
For hvis man betragter sagen nrmere , kan man nemlig konstatere , at vi i nogle lande i EU nsten har fuld beskftigelse , i andre lande til gengld en arbejdslshed - og navnlig en ungdomsarbejdslshed - som er foruroligende .
Jeg tror , at det er overordentlig vigtigt , at landene lrer af hinanden og ikke begr de fejl , som andre har beget .
Man kan konstatere , at det er de lande , som har skabt job p grundlag af en solid finanspolitik og p et tidligere tidspunkt end andre har taget fat p de ndvendige strukturreformer , der klarer sig bedst .
<P>
Vi m ogs sprge os selv : Hvem skaber egentlig job ?
Det er ikke staten , og ofte er det heller ikke de store virksomheder , som snarere foretager nedskringer .
Det er tvrtimod de sm og mellemstore virksomheder , som skaber flest job .
Hvis vi vil opn et positivt resultat , er det srlig vigtigt , at der bliver etableret nye virksomheder .
Det handler om at skabe de rigtige rammer hertil .
Vi m srge for , at EU ikke er den institution , som bidrager til at gre livet endnu svrere for sm og mellemstore virksomheder eller vanskeliggre etableringen af nye virksomheder .
Her skal EU i sit arbejde tvrtimod prioritere skabelsen af rammebetingelser , s der bliver skabt bedre muligheder for disse virksomheder .
<SPEAKER ID=40 NAME="Theorin">
Hr. formand , ligestilling mellem knnene er en forudstning for konomisk vkst .
25 millioner frre kvinder end mnd deltager p Europas arbejdsmarked .
Det er en enormt stor uudnyttet ressource , som skal udnyttes , hvis man skal n mlene fra Lissabon p beskftigelsesomrdet , og hvis man skal kunne sikre konomisk vkst .
<P>
Samtidig falder antallet af fdsler voldsomt .
Demografer forudser , at Europas arbejdskraft kommer til at best af betydeligt frre personer fremover . Kvinder skal alts fremover vre mere erhvervsaktive og samtidig fde flere brn .
Hvordan fr vi den ligning til at g op ?
En grundlggende forudstning er et ligestillingsaspekt i alle fire sjler af retningslinjerne for beskftigelsen , og det glder mig derfor meget , at Barbara Weiler var s lydhr over for de forslag , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har stillet .
<P>
Vigtigst af alt er det mske at sikre , at europiske kvinder og mnd kan forene arbejde med brn og familie .
Medlemsstaterne skal tilbyde brnepasning og forldreorlov .
Europas kvinder skal ikke tvinges til at vlge mellem karrieren og familien .
Kommissionens fokus p bedre job er meget opmuntrende . En forudstning for flere erhvervsbeskftigede kvinder er nemlig bedre arbejde og bedre arbejdsvilkr for kvinder .
De usikre , lavtlnnede og lavt kvalificerede job , hvor kvinder i dag er overreprsenteret , er ikke noget at lokke med .
<P>
Kvalitet , som er det gennemgende tema i retningslinjerne for 2000 , skal ogs glde for kvinders arbejde .
At f bugt med knsdiskrimineringen p arbejdspladsen og i de sociale sikringsordninger er en enorm udfordring .
Diskriminering af kvinder p arbejdspladsen er ikke bare uproduktiv , men delgger ogs mulighederne for de enkelte kvinder , for kvinder som gruppe og for hele samfundet .
Vi skal kort og godt fjerne knsdiskrimineringen , hvis vi nsker vkst og menneskelig udvikling .
Ligestilling er en investering .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Hr. formand , da man i 1997 indledte forsget med Luxembourg-processen og vedtog retningslinjerne for medlemsstaternes beskftigelsespolitik , var det ud fra den tankegang , at en positiv situation med konomisk vkst mske ikke i sig selv var nok til automatisk at sikre nogle positive resultater p beskftigelsesomrdet .
I dag bekrfter vi denne strategi , denne indsats og disse retningslinjer i en situation , hvor den konomiske konjunktur som bekendt ikke er nr s gunstig , men snarere er risikofyldt , og det gr vi sledes frst og fremmest ved at benytte os af behovet - som man allerede blev klar over p topmdet i Lissabon - for under alle omstndigheder at skabe overensstemmelse mellem de retningslinjer for den konomiske politik , der kan vedtages p EU-plan og af medlemsstaterne , og retningslinjerne for beskftigelsespolitikkerne .
Dette gr ikke Luxembourg-processen og retningslinjerne for den konomiske politik i forbindelse med det , der blev defineret som den bne samordningsmetode , mindre specifikke .
Vi er klar over , at Luxembourg-processen og disse retningslinjer ikke er nok i sig selv , men de er afgrende - eller de kan vre det - nr det glder om at optimere indvirkningen p beskftigelsen og reducere de risici for beskftigelsen , som ogs er forbundet med konjunkturudviklingen .
<P>
Alt dette sker p nogle betingelser , der bde nvnes i Kommissionens forslag - som efter vores mening er positive - og i Parlamentets holdning .
Derfor vil jeg kun kort komme ind p dem , det vil sige p hovedpunkterne i dem . Efter vores mening er dette nemlig en proces , der nje skal flges , kontrolleres og overvges .
Det er ikke tilstrkkeligt at opstille nogle mlstninger , som man herefter - for at overholde subsidiaritetsprincippet - medtager i de nationale beskftigelsesplaner .
<P>
Ogs nr det glder den konkrete gennemfrelse , er det ndvendigt med konsekvens , og derfor anmoder vi om , at man vedtager nogle flles indikatorer , der er plidelige og kontrollerbare . Dette skal dog ogs vre tilfldet i medlemsstaterne , s man nr de nationale mlstninger , for uden dem bliver det svrt herefter at n EU-mlstningerne , som er gennemsnitlige mlstninger .
<P>
Der skal vre overensstemmelse med budgetpolitikkerne , ogs p nationalt , lokalt og regionalt plan . Mlstningerne om kvalitet vedrrer ikke blot arbejdssituationen , men skal forene fleksibilitet , dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , beskyttelse , rettigheder og sikkerhed .
Disse mlstninger omfatter andet og mere end denne situation , og de omfatter sledes ogs efteruddannelse , integrations- og arbejdspolitikker for at ge den erhvervsaktive del af yngre arbejdstagere . Endelig - og ikke mindst - er der ligestillingspolitikkerne og de aktive arbejdspolitikker .
<P>
Under disse omstndigheder bliver Luxembourg-processens bidrag ikke det eneste , men det bliver uden tvivl afgrende .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at give fru Weiler en kompliment for hendes betnkning og til at takke Kommissionen for dens ihrdige arbejde for den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Ingen vil bengte , at den europiske beskftigelsespolitik siden 1997 , da vi startede , har tilvejebragt et vist konvergensstress i medlemsstaterne , idet der er opstet stadig strre enighed om , hvad aktiv arbejdsmarkedspolitik i Europa kan vre .
<P>
Det fremgr af den vedvarende forbedring af beskftigelsesretningslinjerne , selv om jeg dog vil tilfje , at dette fremgr temmelig ensidigt af den frste sjle , nemlig beskftigelsesegnetheden , og at resultaterne vedrrende virksomheders tilpasningsevne trods alt lader meget tilbage at nske .
<P>
Jeg tror p den anden side , at nu , hvor sandhedens time er kommet , nu , hvor det gr mindre godt konomisk , m medlemsstaterne kunne bevise , at mlstningerne fra Lissabon ikke er opstillet med henblik p perioder med hjkonjunktur , men ogs skal glde nu , nemlig bredygtig vkst , fuld beskftigelse og jobkvalitet .
Det forudstter , at medlemsstaterne skal give den en tand til , for samtidig har jeg lagt mrke til , at der dukker en rkke svagheder op i beskftigelsesstrategien .
<P>
For det frste ubegrundet frygt for at faststte konkrete mlstninger , for slet ikke at tale om europiske mlstninger og benchmarking .
Jeg synes f.eks. , at det er fantastisk , at Rdet har erkendt , at lige muligheder for mnd og kvinder er et sprgsml om social retfrdighed og konomisk effektivitet .
Men nu vil jeg gerne se konkrete handlinger , nemlig i form af tydelige , kvantitative og konkrete mlstninger for at nedbringe lnforskellene og for at ge antallet af brnepasningspladser .
<P>
Jeg hber , fru kommissr , at De vil overvge dette strengt .
<P>
For det andet blandingen af politiske foranstaltninger . Den bne koordinationsmetode er et interessant politisk instrument p omrder , hvor Europa tidligere ikke havde noget at skulle have sagt , og det er udmrket , at det belgiske formandskab har tilfjet aspektet jobkvalitet .
For mig er det imidlertid indlysende , fru kommissr , at kollektive aftaler vil vre ndvendige p forskellige omrder eller social lovgivning , hvis dialogen mellem arbejdsmarkedets parter mislykkes .
Derfor er det f.eks. for min gruppe meget vigtigt at vide , om Kommissionen nu , efter at samrdet mellem arbejdsmarkedets parter er mislykket , vil fremlgge et direktivforslag om vikararbejde .
<P>
Vikararbejde kan skabe nye chancer .
Men hvis dette skal vre kvalitetsfyldt arbejde med sociale rettigheder , med fagforeningsrettigheder , med ret til uddannelse og samtidig med garantier for de faste arbejdstagere i brugervirksomheden , skal der nu komme et europisk direktiv , som giver en rkke garantier , som bl.a. er foreslet i den flles erklring , som Euro-CIETT og UNI-Europa for nylig fremsatte , og det er f.eks. ligebehandling bde i vikarbureauerne og i brugervirksomhederne .
<P>
Og i anledning af denne forhandling vil jeg , fru kommissr , gerne hre , hvornr De vil forelgge dette direktivforslag for Parlamentet , og hvordan disse vsentlige grundlggende betingelser opfyldes .
<SPEAKER ID=43 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske fru Weiler med hendes betnkning .
Jeg er meget enig i hendes ppegning af betydningen af uddannelse og det vigtige i , at man gr en srlig indsats for de ldre p arbejdsmarkedet .
Jeg er ikke enig i , at vi fra EU ' s side skal have et direktiv , der giver nogle rettigheder , men jeg forstr godt , at mange her i salen nsker , at der lgges srlig vgt og eftertryk p , at man faktisk fr sikret en ret til uddannelse .
Men det enkelte land skal srge for det .
Beskftigelsesretningslinjerne giver jo bde nogle politiske prioriteter og nogle politiske mlstninger , og s giver de ogs en ramme for , hvilke midler der skal tage i anvendelse for at n mlstningerne .
<P>
Midlerne er sat op i fire sjler .
De arbejdslse skal gres bedre kvalificerede til at f job , man skal i hjere grad tilskynde dem til at komme i beskftigelse , det er den frste sjle .
For det andet skal man fremme ivrkstternd , s vi fr skabt flere virksomheder og flere job , bl.a. ved at man fjerner snrende reguleringer og bureaukratiske ordninger .
For det tredje skal man fremme tilpasningsevne og fleksibilitet , s konkurrenceevnen i virksomhederne vokser , og for det fjerde skal man fremme mulighederne for at forene arbejdsliv og familieliv , s det bliver en reel mulighed for kvinder at opn ligestilling p arbejdsmarkedet , s beskftigelsessituationen for kvinder forbedres .
<P>
Der er skrevet mange punkter ind under de fire sjler , og jeg tror , vi er ved at komme til et punkt , hvor det er en overvejelse vrd , om vi hnger for meget p denne proces , for jo flere forml vi fylder ind i processen , desto mere risikerer vi ogs at udvande samarbejdet og mske at tabe det egentlige sigte af syne , nemlig at der bliver skabt flere job , og at vi fr de ledige i gang .
Nr det er sagt , s er jeg meget glad for , at vi denne gang har fet en nyskabelse i retningslinjerne for r 2000 , nemlig at man inddrager den lokale og regionale indsats , at man udvikler lokale og regionale beskftigelsesstrategier , og jeg mener ogs , at det understreger , at Kommissionen fr behov for ressourcer til at gennemfre analyser og studier inden for dette omrde .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
En fransk avis gav for nogle dage siden under en overskrift om den generelle indsats mod den tilbagevendende arbejdslshed udtryk for den panikagtige stemning , som meddelelserne om arbejdslshedens drlige tal har medfrt .
P et tidspunkt , hvor en mulig recession tegner sig , kan man endnu en gang beklage , at beskftigelse ikke er en af prioriteterne i de konomiske og finansielle retningslinjer .
<P>
Jeg minder Dem om , at De Grnne mener , at beskftigelsespolitikken ikke br begrnses til kun at flge og dmpe konsekvenserne af den globale konomis pludselige spring ved at skabe sikkerhedsnet og ved at hjlpe de udstdte med at finde tilbage til arbejdslivet , for det er netop begrnsningen i Luxembourg-processen , og det er tilsyneladende ogs begrnsningen i de retningslinjer , som Kommissionen har foreslet for 2002 , og det er ogs begrnsningen i fru Weilers betnkning , der flger denne tankegang .
<P>
Kommissionen og Rdet , der beklager , at kun f medlemslande har fulgt opfordringen til at faststte ml for beskftigelsen , har meget belejligt bestrbt sig p at undersge den kvalifikative virkning af de ivrksatte politikker .
For at holde fast i denne indstilling stiller vi to ndringsforsalg , hvor der i det frste foresls , at der udarbejdes sammenlignelige statistikker over de forskellige former for beskftigelse , det vil sige ogs underbeskftigelse og delvis arbejdslshed , og at konsekvenserne af de skaldte styrkede tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet i forbindelse med inddragelse eller social udstdelse evalueres .
<P>
Vores andet ndringsforslag drejer sig om at styrke indsatsen for arbejdskontrollen for at undg den delggende tilbagevenden til tidsbegrnsede fleksible arbejdskontrakter . Det haster faktisk med at bremse udviklingen mod fattigdom , usikre ansttelsesforhold og lidelser p arbejdet .
Vi mangler at udvikle en politik om oprettelse af aktiviteter og arbejdspladser .
Snarere end at begrde de drlige forventninger til vksten , som nr man beklager sig over en ikke srlig mild vejrudsigt , br vi forsge at lede den i retning af vores ml for social og geografisk sammenhrighed ved f.eks. at trffe beslutninger om de ndvendige kollektive investeringer , herunder de offentlige , og ved at udvikle en europisk politik til skabelse af arbejdsplader og ikke kun til placering af de arbejdsdygtige .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg vil ogs takke Barbara Weiler for en udmrket betnkning .
I de rapporter fra Kommissionen , der ligger til grund for denne forhandling , antages det , at der ikke skal ske de store forandringer i r , da der skal gennemfres en strre evaluering af den frste femrsperiode nste r .
Vi vil derfor ikke begynde at lave ndringer allerede nu .
Dette forhold har naturligvis ogs vret med til at prge den aktuelle betnkning , der handler om noget , som vi allerede har diskuteret tidligere r .
<P>
Jeg synes , at ordfreren bidrager med vigtige aspekter ssom kvalitet i arbejdet , uddannelse , erhvervsuddannelse , livslang lring , ligestilling mv . Udvalget om konomi og Valutasprgsml stillede en rkke ndringsforslag til betnkningen , og en del af disse blev vedtaget og indfjet i betnkningen .
Disse ndringsforslag bekymrer mig , da nogle af dem lgger meget stor vgt p prisstabilitetspolitikken , budgetrestriktionspolitikken og lign .
Det bekymrer mig derfor , at vi er p vej ind i en konomi , som ikke lngere er s strk som tidligere .
Luxembourg-processen har vret meget fokuseret p at ge udbuddet af arbejdskraft , men det forudstter dels , at der findes ledige stillinger , og dels at der fres en konomisk politik , der skaber arbejdspladser og modvirker tendensen til konomisk tilbagegang .
Derfor mener jeg , at de aktuelle ndringsforslag i den nuvrende situation virker hmmende for en europisk beskftigelsesstrategi .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige nogle ord om fremtiden .
I jeblikket er man i gang med en rkke evalueringer .
Jeg har haft kontakt med personer , der arbejder med en del af de igangvrende forskningsprojekter , og jeg tror , at man bl.a. kommer til at understrege , at der er mangler i gennemfrelsen af politikken i medlemslandene .
Der er generel enighed blandt dem , der frer arbejdsmarkedspolitik i medlemslandene , men alligevel gennemfres politikken ikke i selve medlemslandene .
<P>
Arbejdsmarkedsforvaltningerne har egentlig ikke meget med selve processen at gre .
De frer deres egen politik .
Parlamenterne har overhovedet ingen indflydelse , men det er ikke desto mindre dem , der skal finansiere de nationale indsatser , som vi krver .
Derfor er det utroligt vigtigt , at der tages hensyn til specielt parlamenterne , men ogs til hele den politiske proces i medlemsstaterne , hvis resultatet skal blive vellykket .
Jeg tror , at det bliver den store opgave i forbindelse med den kommende evaluering .
Det er ikke nok bare at vgte indikatorer og lign .
De instanser , der str for finansieringen , og som siden hen administrerer foranstaltningerne , skal ogs spille en aktiv rolle i processen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg er glad for at have lejlighed til at tale om fru Weilers betnkning .
Hun har peget p arbejdslshed som et af EU ' s alvorligste konomiske og sociale problemer .
Dette var sandt indtil den 11. september .
Det er nu et endnu strre problem p grund af den konomiske usikkerhed , der altid ledsager en krig .
<P>
Hver tolvte EU-borger er arbejdsls .
Det er en uacceptabel situation , som bekymrer alle .
Der er endda nogle medlemsstater med endnu strre arbejdslshed .
Lsningen af arbejdslshedsproblemet krver aktive arbejdsmarkedstiltag .
Arbejdsmarkeder fungerer ikke altid optimalt , og medlemsstaterne skal vre klar til at overtage ansvaret , nr der er behov for det .
Luxembourg-processens retningslinjer for beskftigelsen skal hjlpe medlemsstaterne i forbindelse med faststtelse af egne beskftigelsespolitikker .
<P>
P den korte tid , som jeg har til rdighed , vil jeg gerne fokusere p de seneste begivenheder , men frst vil jeg sige , at der er en rkke europiske industrier , som str over for de strste vanskeligheder nogensinde .
Man m stte alt ind p at sikre s mange arbejdspladser som muligt .
Luftfartsindustrien er hrdest ramt p nuvrende tidspunkt , men vi m ikke glemme turistindustrien , som allerede har lidt store tab i r p grund af mund- og klovsygen .
I det irske nationale luftfartsselskab , Aer Lingus , udgr de transatlantiske ruter 40 % af alle selskabets ruter og 60 % af dets indtjening .
Irlands placering som stat i EU ' s nordvestlige periferi skaber srlige omstndigheder , som jeg vil opfordre Kommissionen til at tage hensyn til .
Aer Lingus kan simpelthen ikke lukke ned .
De konomiske og sociale konsekvenser ville overg alt andet inden for EU , og pvirkningen af beslgtede industrier ville vre enorm .
Vi har behov for srlige hensyn , fordi vi er en stat uden forbindelse til resten af Europa .
Kommissionen m se p det med forstelse .
<SPEAKER ID=47 NAME="Krarup">
Hr. formand , jeg vil ikke aflgge nogen politisk trosbekendelse om de mange detaljerede forslag , der er i betnkningen og i Kommissionens forslag til Rdets beslutning .
Langt de fleste er sympatiske og politisk korrekte , og mange afspejler et ptrngende behov , ikke mindst Kvindeudvalgets konklusioner , som Maj Britt Theorin har gjort rede for .
Men jeg har nogle almindelige bemrkninger til beskftigelsespolitikken og EU ' s arbejdsmarkedspolitik , som jo har vret et overordnet tema for en rkke betnkninger og forslag her i formiddag .
<P>
For det frste har jeg en bemrkning om virkelighedsopfattelsen .
Der er jo meget langt fra betnkningernes og rapporternes ord til den sociale virkelighed .
Skrivebordsabstraktionernes budskaber er i vidt omfang en absurd beskrivelse af den sociale virkelighed , og denne beskrivelse vil vre aldeles uigenkendelig for Europas enorme hr af arbejdslse og socialt udsttte .
En tilsvarende distance til virkeligheden afspejler sig flere steder i betnkningen her .
Vi ser det f.eks. i punkt F , hvor det fremhves , at man vender sig mod den holdning , at " arbejdsmarkedssprgsml underordnes de overordnede konomiske retningslinjer " .
Hvis man sprger efter traktatens konvergenskrav og lignende , s vil man kunne konstatere , at det mske er en smuk nskedrm , men der er bare det problem , at den er ude af trit med virkeligheden .
<P>
Og dernst har jeg den bemrkning , at beskftigelsespolitik og arbejdsmarkedspolitik i almindelighed i vidt omfang bestr af netop politiske trosbekendelser .
P den ene side betyder dette , at vi bevger os p et omrde , hvor det er retligt uforpligtende , hvad der besluttes , og det giver jo frit lb for mange gode ord og mange gode forstter .
P den anden siden befinder vi os i vidt omfang p omrder , hvor der ikke er hjemmel i traktaten til en egentlig retlig regulering , men det , der ikke er hjemmel til , det kan der mske komme hjemmel til , jeg tnker f.eks. p henvisningen til harmonisering af de sociale ordninger , skattepolitik mv .
Men jeg minder om , at vi i Danmark om alle de gode forstter siger , at " vejen til helvede er brolagt med gode forstter " .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , vi gr alle ind for et hjere beskftigelsesniveau , det vil sige for fuld beskftigelse .
Men p hvilken mde ?
Hvad angr sprgsmlet om , hvordan vi vil n dette ml , er der dog betydelige forskelle .
Mange slr udelukkende til lyd for , at vi trffer yderligere foranstaltninger for arbejdstagerne Men det alene kan ikke opfylde mlet .
Vi m s absolut gennemfre foranstaltninger p bde arbejdstager- og arbejdsgiversiden .
Men det betyder ogs , at vi i fllesskab konsekvent m arbejde for en varig forbedring af de konomiske rammebetingelser for vores sm og mellemstore virksomheder .
De giver beskftigelse til to tredjedele af den samlede europiske arbejdsstyrke .
Deres kapacitet skal ges ved ogs at lette adgangen til yderligere og billigere finansiering og ved at nedstte skattebyrden vsentligt .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , arbejdslshed er det alvorligste problem for den europiske konomi .
Srligt hrdt ramt er unge , kvinder , ldre og handicappede .
Der mangler adgang til uddannelse , erhvervs- og videreuddannelse , omskoling og naturligvis til job .
Men de svagere parter skal styrkes solidarisk .
Fru Weiler hat ret , nr hun fremhver topmdet i Luxembourg i 1997 .
Efter at retningslinjerne for beskftigelsespolitikken er blevet vedtaget , har medlemsstaterne bekendt kulr .
Der er fremskridt inden for livslang uddannelse , anvendelse af velfungerende fremgangsmder , inddragelse af arbejdsmarkedets parter og handlingsplaner for lokal og regional beskftigelse .
Men der mangler stadigvk isr incitamenter til aktivt at sge arbejde og investere i forskning og udvikling , en nedbringelse af skattebyrden p arbejde samt strukturreformer .
<P>
Jeg savner langsigtede strategier i betnkningen , ikke hektiske foranstaltninger til imdegelse af perioder med vkststagnation .
Man kan ikke skyde skylden for alt p de tragiske begivenheder den 11. september .
Man blev ndt til at korrigere vkstprognoserne vsentligt , for Tysklands vedkommende fra 3 % i januar til 0,75 % i denne uge .
Forbundskansler Schrder vil ikke n sit ml , nemlig at komme ned p 3,5 millioner arbejdslse i valgret , da tallet formodentlig vil stige til 3,8 millioner .
Her ryster den skaldte rolige hnd .
<P>
Der vil vre behov for yderligere 2,5 milliarder euro til arbejdslshedsunderstttelse og det tyske arbejdslshedsdirektorat .
Nr den tyske vkstmotor begynder at hakke i det , s har det flger for hele EU .
Det er p hje tid med konomiske lettelser for SMV .
Netop i en lavkonjunkturperiode m man ikke ogs hve skatterne .
Skattereformer skal fremskyndes , og medlemsstaterne skal spille en mere aktiv rolle i bekmpelsen af sort arbejde og skatteunddragelse .
Jeg opfordrer arbejdsmarkedets parter til at udforme arbejdskontrakterne mere fleksibelt og modernisere arbejdsorganisationen yderligere .
Jeg stter i den forbindelse min lid til de ansvarsbevidste lederes og arbejdstageres ekspertise og engagement .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil ogs starte med at takke ordfreren for en udmrket betnkning .
Nr vi ser tilbage p det relativt korte tidsrum , hvor vi har arbejdet med beskftigelsespolitikken i EU , m vi konstatere , at den har vret relativt vellykket .
Beskftigelsesniveauet er steget , arbejdslsheden er faldet , og det er et fremskridt .
<P>
Men nr der bliver lavkonjunktur , kommer sandhedens time , og s tror jeg , at behovet for en koordineret beskftigelsespolitik er endnu strre end tidligere .
Selv om det i jeblikket ser godt ud , s er der fortsat mangler .
n mangel er andelen af kvinder p arbejdsmarkedet .
Det er ikke bare sdan , at der er langt frre kvinder end mnd , men kvinderne er samtidig overreprsenterede i atypiske job og job med utryghed p arbejdsmarkedet - ogs i lande med en meget hj erhvervsfrekvens blandt kvinder .
<P>
Der findes ogs mangler , hvilket vi er blevet gjort opmrksom p i de seneste r , nr det glder de ldre arbejdstagere .
Det er egentlig en skam , at s lille en del af befolkningen mellem 55 og 65 r arbejder .
P dette omrde er der brug for en mngde foranstaltninger vedrrende arbejdsmilj , kompetenceudvikling m.m. , hvis vi skal kunne hve disse tal .
Der findes ogs meget store regionale forskelle , og for grupper som indvandrere og handicappede er beskftigelsesniveauet fortsat meget lavt .
<P>
Jeg glder mig over diskussionen om jobkvalitet , og at det ikke blot handler om at skaffe flere arbejdspladser , men ogs om at forbedre jobkvaliteten .
P dette omrde er der imidlertid behov for en lang rkke tiltag .
Det glder naturligvis arbejdsmiljet - ikke mindst de nye arbejdsmiljproblemer vedrrende stress , udstdelse , udbrndthed og lign. men det glder ogs livslang lring .
Jeg tror , at det mske er det helt centrale sprgsml , hvis vi skal have konomisk vkst og skabe flere arbejdspladser i fremtiden , og derfor sttter jeg denne generelle rettighed .
<P>
Jeg nsker egentlig en aftale , en rammeaftale , p europisk niveau , hvor arbejdsmarkedets parter bliver enige om denne ret .
Jeg ved ikke , om det er muligt , og hvis ikke , m Kommissionen handle , men det ville vre den bedste lsning .
Siden hen m man afpasse denne ret efter kompetenceudviklingen p nationalt niveau inden for de forskellige sektorer .
<P>
Til sidst har jeg et synspunkt om den bne koordinationsmetode .
Den bne koordinationsmetode findes parallelt med lovgivningen p det arbejdsretlige omrde og arbejdsmiljomrdet .
Den bne koordinationsmetode er god , men den har mangler inden for den demokratiske kontrol og benheden .
Vi skal hndhve Europa-Parlamentets indflydelse p denne proces .
Dens betydning har vret voksende i lang tid , og den har fungeret relativt godt , men den demokratiske kontrol er bristefrdig .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , fru Weiler , jeg er enig med Dem i mange af Deres vurderinger og konklusioner . Jeg synes ogs , at meget af det , som Kommissionen har fremlagt , er udtryk for et klart fremskridt .
Jeg vil ogs gerne lyknske Dem , fru Weiler , med Deres arbejde , men ogs gre opmrksom p tre store problemer , som jeg i realiteten ser , som ikke er helt s positive som fremstillet i nogle af Kommissionens vurderinger eller i betnkningen .
<P>
Det frste problem er strategien med at basere fuld beskftigelse inden 2010 p en vkstrate p 3 % .
Det har jeg fra starten af ment var illusorisk .
Men problemet her er , at andre former for arbejdslshedsbekmpelse er blevet ladt ude af betragtning .
Desvrre er man jo selv i forhold til Socialdemokraterne allerede isoleret , hvis man i dag gr ind for arbejdstidsnedsttelse .
Der bliver taget endnu mindre hensyn til elementer til en tredje konomisk sektor for sociale , kologiske og kulturelle tjenesteydelser eller ogs kologisk omlgning .
<P>
Det andet problem er - hr . Andersson har netop gjort opmrksom herp - spaltningen af den beskftigelsespolitiske udvikling .
Der findes naturligvis nogle positive tendenser .
Der er kommet flere teknikere , ingenirer og overordnede funktionrer i arbejde .
Der findes virkelig nogle , som har profiteret af moderniseringen .
Men skyggesiden er en vsentlig stigning i deltidsbeskftigelsen - navnlig hos kvinder ligger andelen i EU nu p 45,7 % .
<P>
Det tredje problem vedrrer jobkvalitet , som De bragte p bane , men efter min mening er den sociale vrdi af arbejde i stor udstrkning blevet ignoreret .
Arbejdskontraktretten bliver gjort mere fleksibel , men i virkeligheden bliver den lempet .
Lavtlnssektoren bliver fremmet .
Langtidsledige fr endog begrnset deres ret til frit at vlge et erhverv .
Netop fordi disse ting er langsigtede , er vi efter min mening tvunget til at trffe foranstaltninger med al mulig sensibilitet , s der ikke opstr en ny social spaltning .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , jeg vil gerne frst lyknske ordfreren , fru Weiler , for hendes gode betnkning .
Europa-Parlamentet har varmt stttet de kvantitative mlstninger , som Det Europiske Rd i Lissabon og i Stockholm har opstillet for bde den generelle og for kvindernes og de ldre borgeres beskftigelsesfrekvens .
Arbejdslsheden udgr , sledes som det her er blevet sagt , et af de alvorligste konomiske og sociale problemer i EU , og i jeblikket er en ud af 12 borgere uden arbejde , hvor de vrst ramte grupper er kvinder , unge , ldre , handicappede og medlemmer af de etniske mindretal .
<P>
Retningslinjerne for beskftigelsen i 2002 m i alle henseender suppleres med kvalitative mlstninger . Det er derfor vigtigt , at der vedtages srlige foranstaltninger til fordel for konomisk og social samhrighed for de mindre udviklede og strukturelt tilbageblevne regioner .
En af beskftigelsesstrategiens sjler , ivrkstterkultur , sigter p at fremme oprettelse og vkst af SMV , der udgr et stort beskftigelsespotentiale , og her behver man blot se p de data , som Eurostat for nylig har fremlagt , hvoraf fremgr , at sm virksomheder med mellem en og ni medarbejdere str for den strste stigning i beskftigelsen i EU .
<P>
Frre bureaukratiske og beskatningsmssige byrder fremhves helt rigtigt som et middel til at stimulere oprettelse af virksomheder og disses vkst .
Vi m imidlertid ogs pege p , at der skal ydes aktiv sttte til opbygning af en infrastruktur , der kan befordre forskning og udvikling , faglig og livslang uddannelse , s der sikres kvalitet og kontinuitet i beskftigelsen .
Vi er alle klar over , at EU kun bliver en vidensbaseret konomi , hvis alle medlemsstaterne har investering i de menneskelige ressourcer som fundamental prioritet .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Mens Europa-Parlamentet forhandler om en betnkning om beskftigelsespolitikken , hvor konkurrencen lovprises , og hvor det hvdes , at markedets socialkonomi har bevist sit vrd , har denne markedskonomi lige skabt nsten 4.000 nye ofre , 4.000 kvindelige og mandlige ansatte hos Moulinex , som er blevet smidt p gaden .
<P>
Jeg nvner Moulinex , fordi meddelelsen lige er kommet .
Men jeg kunne nvne snesevis af andre virksomheder i andre europiske lande fra Philips til Siemens over flere luftfartsselskaber .
Det er en dramatisk begivenhed for flere tusinde arbejdere og en katastrofe for de regioner , der bliver ramt .
Jeg nsker at udtrykke min medflelse med arbejderne p disse virksomheder og min harme over deres chefers holdning , hvor arbejderne , som har bidraget til deres rigdom , har betalt prisen for deres konomiske skuffelser , og som nu str uden arbejde og uden ln ofte efter flere rs arbejde .
<P>
Disse arbejdere har under ingen omstndigheder nydt godt af virksomhedernes opgangsperioder , og de kan p ingen mde drages til ansvar for virksomhedernes vanskeligheder .
De europiske institutioner og regeringerne vrner om denne oprrende situation , hvor man kaster sig over arbejdstagerne , s virksomhedsejerne kan beholde deres formue .
De belb , der er ndvendige for at finansiere bevarelsen af arbejdspladser , br tages fra den formue , som tidligere og nuvrende aktionrer har samlet , og fra bankernes beholdninger .
<P>
Uden denne politiske vilje reduceres de store ord om beskftigelsespolitikken til en vag omgang snak .
Jeg advarer Dem om , at arbejderne ikke finder sig i det for evigt , og at svel chefernes griskhed som underdanigheden i politikkerne p omrdet til sidst vil vre rsag til en social eksplosion .
Og en gte beskftigelsespolitik er ndvendig her , for den forhindrer dem , der er blevet rige p andres arbejde , i at lgge ansvaret fra sig .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil gerne i anledning af den nuvrende evaluering af beskftigelsesprocessen henlede Kommissionens og naturligvis ogs Parlamentets opmrksomhed p to punkter .
<P>
For det frste selve koordinationsmetoden .
Det er blevet en eftertragtet metode i den sociale sektor , og det glder for en rkke temaer , som falder ind under de nationale befjelser , men som skaber flles problemer i alle europiske lande .
Sledes kan flles mlstninger prioriteres .
<P>
Men metodens succes afhnger , fru kommissr , i betragtning af at det ikke drejer sig om en obligatorisk mekanisme , af det moralske og politiske pres , som kan udves .
Deri spiller opmrksomhed fra medierne en vsentlig rolle .
Beskftigelsesprocessen via den bne koordinationsmetode har allerede vret i gang i fem r , og man mrker en meget strkt svigtende opmrksomhed .
Mediernes opmrksomhed aftager , og som flge deraf formindskes presset p de nationale regeringer , for at de serist skal tage hensyn til mlstningerne og til Rdets og Kommissionens rlige kritik af deres nationale handlingsplan .
<P>
Den bne koordinationsmetode har kun succes , hvis der fortsat eksisterer et konvergensstress , og man skal bestrbe sig p at lade dette fortstte med at eksistere .
Sprgsmlet er sledes , hvordan man kan holde presset , og jeg synes , at dette skal vre et af de afgrende punkter i evalueringen .
<P>
Og s er der det andet punkt , nemlig bedste praksis .
Man har i de forskellige betnkninger opsummeret forskellige former for bedste praksis for de nationale medlemsstater .
Sprgsmlet er : Hvorvidt fres der en politik med henblik p virkelig at lre noget af denne bedste praksis ?
Hvor mange medlemsstater er begyndt at besge andre medlemsstaters projekter ?
Hvor mange former for bedste praksis er drftet i de forskellige medlemsstater ?
Det er en af metoderne til alligevel at forbedre beskftigelsespolitikken , selv om presset formindskes .
<P>
Jeg beder sledes om , at disse to punkter undersges i evalueringen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det er fjerde gang , beskftigelsesstrategien forhandles offentligt i Europa-Parlamentet .
Beskftigelsesstrategien er virkelig blevet en del af den europiske debat , men det er frste gang , at det bredere , konomiske milj er ugunstigt , og at folk er urolige . S selv om vi ikke nsker af skabe frygt eller panik , er det tydeligt , at situationen i r er vanskeligere , og desuden vil starten af ret ogs fremvise problemer , hvad angr beskftigelsen og den konomiske udvikling .
<P>
Mange medlemmer har sat sprgsmlstegn ved mlstningen fra topmdet i Lissabon , alts om den er realistisk eller ej , og om det specifikke forslag er tilstrkkeligt i en tid , hvor scenen har ndret sig .
Det er rigtigt , at de analyser , der er foretaget , for at vi kan nrme os forslagene til retningslinjerne , er baseret p de meget positive resultater i 2000 , mske p det mest positive billede af beskftigelsen og skabelsen af nye arbejdspladser i Europa i de sidste 20 r .
<P>
Nu er situationen anderledes .
Kan vi s fortstte inden for samme rammer ?
Kan vi s fortstte med samme tilgang til beskftigelsesstrategien ?
Det sprgsml stillede hr . Schmid meget tydeligt .
Jeg tror , at vi skal starte med flgende konstateringer : P grund af de reformer , der er sket p arbejdsmarkedet de seneste r , og p grund af det flles finansielt sunde grundlag , som medlemsstaterne har opnet i arbejdet med MU ' en , er EU i en meget bedre position til at kunne klare kriser end fr i tiden .
Jeg skal blot erindre om tidligere kriser , hvor forskelle og svingninger i de europiske landes valutaer uddybede kriserne i voldsom grad .
I dag er vi alts i bedre , meget bedre , stand til at bekmpe kriser .
<P>
Selv om der mtte opst strre problemer i fremtiden , har vi jo tydeligvis redskaber ssom den finansielle rentepolitik og de spillerum , der er fastsat i stabilitetspagten .
Men det er vigtigt , at vi bevarer beskftigelsesstrategien undret .
Det er ligeledes vigtigt , at vi ikke skrider til kortsigtede ndringer , men bevarer vores ml og intensitet i realiseringen af beskftigelsesstrategien .
Det ville vre et stort tilbageskridt i den nuvrende fase , hvis medlemsstaterne ikke koncentrerede sig om arbejdet med at implementere beskftigelsesstrategien som aftalt .
<P>
Der findes nogle meget specifikke politikker , som medlemsstaterne skal udvikle , nemlig om mlet for beskftigelsesgraden , behovet for at integrere politikker om kvaliteten af arbejdet , en bedre forvaltning af ndringerne , isr omstruktureringerne i virksomhederne , investeringen i menneskelige ressourcer og ligestillingspolitikkerne , hvor jeg m betone , at der efter vores vurdering af rapporten om beskftigelse har vret ret mange nedslende resultater .
Medlemslandene har ikke vgtet ligestillingspolitikken s meget , som de burde .
<P>
I de foreslede retningslinjer er der ikke sket store ndringer . Frst og fremmest fordi vi sidste r foretog ndringer , hvor vi tog hensyn til budskabet fra Lissabon , og fordi vi befandt os i en mere generel evalueringsproces .
De ndringer , vi foreslr , har tre grundlggende elementer .
Det frste er behovet for nationale ml .
Medlemsstaterne br opstille nationale ml for beskftigelsen .
Det andet er behovet for politikker om kvaliteten af arbejdet , og det tredje er bekmpelsen af den gede lnforskel mellem knnene .
Man ser desvrre stadig en stor forskel p helt op til 15 % af lnnen for lige arbejde mellem mnd og kvinder .
<P>
Med hensyn til Europa-Parlamentets forslag til afstemning vil jeg isr gerne takke fru Weiler for hendes meget serise tilgang og ppege , at vi er absolut enige i Deres omtale af sprgsmlet om rationalisering af procedurerne og sammenhng i de delprocedurer , der findes inden for EU , og at vi skal i gang med en ny ramme for pakken til nste r . Jeg er ogs helt enig med Dem i behovet for sammenhng mellem de generelle retningslinjer for finanspolitikken og retningslinjerne for beskftigelsen .
Her m jeg igen ppege enigheden mellem Parlamentet og Kommissionen samt det synspunkt , der er opstet i Rdet , nemlig at sprgsml vedrrende arbejde br behandles inden for rammerne af retningslinjerne for beskftigelsen , og at retningslinjerne for beskftigelsen br vre absolut tydelige politikker om de konomiske retningslinjer .
<P>
Der findes mange punkter , der er identiske , og hvor der hersker enighed , f.eks. sprgsmlet om arbejdsmarkedets parter og deres rolle , sprgsmlet om smidighed og sikkerhed p arbejdsmarkedet , og som svar til fru Van Lancker vil jeg gerne fortlle , at Kommissionen har forpligtet sig til inden udgangen af ret at stille et forslag til direktiv p grund af arbejdsmarkedets parters fiasko .
Forslaget er under udarbejdelse i jeblikket .
Det er et flles synspunkt , at det er ndvendigt at samarbejde med ansgerlandene , s de kan integrere beskftigelsesstrategierne , og at det er ndvendigt at intensivere politikkerne om ligestilling mellem de to kn .
<P>
I Deres tekst er der forslag om ndringer af retningslinjerne .
Europa-Kommissionen vil undersge mange af dem .
Srligt vigtige punkter , som jeg gerne vil komme ind p , er den utilstrkkelige orientering om de finansielle midler , som medlemsstaterne afstter til implementering af strategien , behovet for en rammeordning mellem arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne om anvendelse af livslang lring i virksomhederne , behovet for at forbinde mlet for mobilitetsfremme med en formindskelse af de regionale uligheder , en forstrket bekmpelse af sort arbejde - og her indgr ogs sprgsmlet om indvandring , som fru Weiler i srlig grad omtalte i sin mundtlige fremstilling - samt behovet for at bekmpe arbejdsmarkedets srlige forhindringer for kvinders deltagelse .
<P>
Mine damer og herrer , rede medlemmer , vi m forelgge et revideret forslag for Rdet , som skal tage hensyn til de omtalte sprgsml i lbet af de kommende uger .
Jeg vil varmt takke Dem for den bne og meget interessante forhandling om retningslinjerne her i Parlamentet , idet den styrker beskftigelsesstrategiens ord og rolle i den bredere , europiske politik .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Diamantopoulou !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=5>
Risici p grund af fysiske agenser ( vibrationer )
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0320 / 2001 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning ( 7914 / 1 / 2001 / REV 1 - C5-0293 / 2001 - 1992 / 0449 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici p grund af fysiske agenser ( vibrationer ) ( 16. srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( Ordfrer : Thorning-Schmidt ) .
<SPEAKER ID=58 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , Ministerrdet har fremlagt en flles holdning om mekaniske vibrationer .
Der er rigtig mange gode ting i den flles holdning .
Det bedste er , at det er lykkedes at blive enig om et kompromis i Rdet .
Det betyder , at der nu er en bred anerkendelse af , at vibrationer udgr en sundhedsrisiko . Bde nr der er tale om hnd- / armvibrationer og helkropsvibrationer .
Det er ogs godt , at alle tre institutioner synes at vre enige om en metode til at begrnse disse vibrationer .
Nglen til denne metode er , at der parallelt indfres aktionsvrdier og grnsevrdier , der aldrig br overskrides .
I udvalgsbehandlingen har vi talt meget om grnsevrdierne .
Men det er egentlig lidt synd , for det er faktisk aktionsvrdierne , der er de vigtigste . For nr aktionsvrdierne overstiges , har arbejdsgiveren pligt til at gre noget , at handle og at forebygge ved at ndre p arbejdets organisering .
Lige prcist den metode giver fleksibilitet og lgger vgt p forebyggelse frem for pbud .
Og jeg synes , det er meget rgerligt , at netop fleksibiliteten og understregningen af det prventive slet ikke er blevet anerkendt af forslagets modstandere her i Parlamentet .
Det er meget synd , i betragtning af at de selv ofte taler om fleksibilitet og prvention frem for pbud .
<P>
Men der er desvrre ogs mindre heldige sider af dette forslag fra Ministerrdet .
Der er en rkke forringelser i forhold til Kommissionens oprindelige forslag , og derfor har det vret ndvendigt at stille nogle ndringsforslag .
Jeg vil gennemg et par af dem .
ndringsforslag nr . 1 minder om , at vi stadig mangler direktiverne om de resterende fysiske agenser .
Vi ved , at stjdirektivet er p vej , men vi venter nu utlmodigt p det sidste , og det ville vre passende , hvis Kommissionen i dag ved at acceptere vores ndringsforslag ville sige til os , at de er lige s optaget af at f disse direktiver p plads , som vi er .
Vi har ventet i mange r .
<P>
ndringsforsalg nr .
2 er helt centralt . Som sagt er det godt , at Rdet kunne blive enig om at faststte en grnsevrdi , men nr man ser p , hvor hj den egentlig er , s forstr man ogs , hvordan det kunne lykkes .
Med forslaget p 1,15 m / s2 er der sket en kraftig forringelse .
Og i betnkningen foresls derfor en grnsevrdi p 0,8 m / s2 .
Vi ved fra de internationalt anerkendte ISO-standarder , at man med sikkerhed kan sige , at der er sundhedsmssige risici ved pvirkninger p over 0,8 m / s2 .
Derfor er det mere rimeligt at stte en grnsevrdi , hvor beskyttelsen af arbejdstagerne faktisk vil vre reel .
Der er ikke tale om en stramning , der foresls blot en tilbagevenden til det niveau , som Kommissionen selv har foreslet i den frste behandling , og der foreligger ikke ny viden , der kan begrunde , at man vlger en anden grnsevrdi .
<P>
Nogle her i Parlamentet har gentaget og gentaget , at der ikke er et endeligt bevis for sammenhngen mellem helkropsvibrationer og skader .
Men det passer simpelthen ikke .
Der er en ganske tydelig sammenhng mellem strke vibrationer og skader .
Det er videnskaben enig om .
Det er rigtigt , at vi ikke kan stte klare tal p , hvor mange mennesker der vil komme til skade ved en bestemt grnsevrdi .
Men sdan vil det altid vre , nr der er tale om arbejdsmilj og mennesker .
I sdanne tilflde skal man bruge forsigtighedsprincippet , og det foreskriver traktaten faktisk ogs .
<P>
ndringsforslag nr . 5 foreslr kortere overgangsperioder end det , den flles holdning lgger op til .
Det er klart , at det skulle kunne lade sig gre i praksis ude i det virkelige liv .
Men med den flles holdning vil vi n op p overgangsperioder p op til 12 r , og s lang tid giver det nsten ikke mening at lovgive for .
Endelig har jeg p vegne af min egen gruppe og PSE og ELDR stillet et ndringsforslag , der bner mulighed for at undtage landbrug og skovbrug fra grnsevrdierne for helkropsvibrationer .
Vi har fundet et kompromis , hvor landbrug og skovbrug i lighed med luftfart og sfart fr mulighed for at blive undtaget for de her grnsevrdier for helkropsvibrationer .
Det har vi gjort , fordi vi er blevet i tvivl om , hvorvidt landbruget faktisk kan overholde disse betingelser .
<P>
Lad mig i denne forbindelse understrege to ting .
For det frste mener jeg , at konsekvensberegningerne fra landbrugets side har vret strkt overdrevne og dermed ikke serise .
Det er blevet hvdet , at landmndene kun ville kunne arbejde to timer om dagen .
Det mener jeg er forkert .
Jeg tror faktisk , at man i beregningerne har glemt , at direktivet kun glder for ansatte og ikke for selvstndige .
Det andet , der er vigtigt at f sagt , er , at dette kompromisforslag ikke betyder , at vi opgiver at bekmpe de skadelige vibrationer inden for landbruget .
Det betyder blot , at vi vlger en anden metode , og det er vrd at understrege , at aktionsvrdierne stadig skal overholdes .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil tage positivt mod vort forslag .
Jeg hber ogs , at vi vil f en stor opbakning til forslagene her i salen .
Den foreliggende tekst er afbalanceret og rimeligt og opfylder hovedformlet med dette direktiv , nemlig at sikre fleksibilitet p arbejdspladserne , samtidig med at arbejdstagerne sikres den ndvendige beskyttelse mod de sundhedsskadelige vibrationer p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , det direktivforslag , som er til andenbehandling , er en del af de foranstaltninger , der sigter mod at forbedre arbejdstagernes sikkerhed og helbred , hvilket er et ml , som - som De ved - Europa-Parlamentet med rette er meget opmrksomt p .
<P>
Men det drejer sig imidlertid om at finde den rette balance mellem kravet om sikring af arbejdstagernes sikkerhed og helbred p den ene side og en sikring af , at gennemfrelsen af direktivet ikke frer til overdrevne udgifter for virksomhederne og srligt for de sm og mellemstore virksomheder p den anden side .
Faktisk ville en vedtagelse af alt for restriktive grnsevrdier for eksponering , som i praksis rent teknisk ville vre meget svre at overholde , reelt skade arbejdstagernes interesser , dels fordi dette ville tvinge dem til at begrnse arbejdstiden med to timer om dagen , dels fordi en manglende gennemfrelse af grnsevrdier ville reducere deres reelle beskyttelse kraftigt .
<P>
Da det kun drejer sig om t omrde - vibrationer - er det ligeledes ndvendigt at vre opmrksom p den skrbelige aftale , der var vanskelig at opn , mellem de forskellige nationale forordninger og ikke at ptvinge de berrte sektorer og industrier yderligere overdrevne krav .
<P>
Og i denne sammenhng vil jeg sige , at vores udvalg ikke har kunnet arbejde p grund af en alt for presset tidsplan .
Vi har ikke inden for den nskede tid kunnet hre alle de ansvarlige personer p dette omrde , og det beklager jeg .
<P>
Vores gruppe mener derfor , at de ndringsforslag , der er vedtaget af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , er et rimeligt acceptabelt kompromis mellem kravene om arbejdstagernes beskyttelse og den europiske industris konkurrenceevne .
Gruppen mener dog , at indfrelsen af en mulighed for undtagelser for landbrugs- og skovbrugssektoren er ndvendig i den udstrkning , som den nuvrende teknik og hyppigheden af fornyelsen af maskiner i disse sektorer umuliggr en effektiv gennemfrelse af grnsevrdier for eksponering .
<P>
Personligt og srligt i forbindelse med det arbejde , som vi har udfrt i sidste uge , nsker jeg at takke ordfreren for det konstruktive samarbejde .
Jeg hber , fru kommissr , at denne benhed i forbindelse med et forlig med Rdet vil bidrage til , at der kan findes en mellemoverenskomst , s direktivet kan vedtages inden for en rimelig frist .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Thorning-Schmidt , for den fantastiske mde , hvorp hun har hndteret dette meget tekniske emne , bde p udvalgsplan og i plenarforsamlingen .
<P>
Min far og hans brdre og faktisk alle mnd i min familie arbejdede i kulminerne i det nordstlige England , og de modtog nsten alle kompensation for bde " hvide fingre " , som forrsages af hnd- / armvibrationer , og industriel hrenedsttelse .
Dette forslag om fysiske agenser er efter min opfattelse meget reelt .
<P>
Vibrationer har tidligere vret et stort problem .
Men det er stadig et stort problem , og det ses af de forskellige sektorers overvldende lobbyisme over for alle parlamentsmedlemmer i forbindelse med forslaget .
Jeg vil gerne gentage ordfrerens udtalelse om de vrige elementer i det oprindelige direktiv om fysiske agenser .
Det oprindelige direktiv om stj fra 1986 skulle have vret gennemget i 1991 .
Nu er der get 10 r , og der har ikke vret nogen revidering af den eksisterende lovgivning om stj .
<P>
Med hensyn til optisk strling var man kun lige begyndt at bruge laser i industrien , da det oprindelige forslag blev udarbejdet .
Nu anvendes laser overalt , og vi m opdatere eller gennemfre lovgivning p EU-plan med hensyn til felter og blger .
Vi bombarderes med felter og blger af alle typer og styrker i vores hjem og p vores arbejdspladser .
Det vil stige voldsomt p grund af udviklingen , f.eks. i forbindelse med den nye blue tooth-standard .
Alle disse udestende elementer bliver mere og mere presserende , og jeg hber , at Kommissionen vil fortstte det gode arbejde med at bryde den passivitet , der har eksisteret i Rdet indtil nu .
<P>
Ordfreren har introduceret en rkke vigtige ndringsforslag i sin betnkning , men det vigtigste er nok ndringsforslag 2 om helkropsvibrationer .
ndringsforslag 2 reprsenterer et kompromis mellem Kommissionens oprindelige forslag og den flles holdning , og jeg hber , at ndringsforslaget vil f Parlamentets sttte .
<P>
Der har vret en voldsom lobbyisme , isr i forbindelse med helkropsvibrationer .
Der er generel enighed om behovet for foranstaltninger i forbindelse med hnd- / armvibrationer , men lobbyister for industrien har arbejdet hrdt p at overbevise medlemmerne om , at der ikke er sammenhng mellem helkropsvibrationer og skader .
Jeg ved med sikkerhed , at Kommissionen har mindst 17 kasser med sager , der beviser forbindelsen mellem udsttelse for helkropsvibrationer og skader .
Det vanskelige er at udrede , i hvor hj grad skaden er direkte forrsaget af helkropsvibrationer , og i hvor hj grad andre faktorer , f.eks. drlig ergonomi eller drlig holdning , spiller ind .
Der er en forbindelse , og der skal handles .
Jeg hber , at ordfreren fr sttte i forbindelse med dette sprgsml .
<P>
Ordfreren har endvidere nvnt et kompromis til undtagelse af landbruget .
Det har vist sig at vre ndvendigt at indfre et sdant kompromis . Undtagelsen vil strkke sig over fem r , hvis den bliver vedtaget .
Jeg ville nske , at det kunne undgs , men det er ndvendigt for at sikre politisk enighed under afstemningen i dag .
Hvis kompromiset vedtages , m Kommissionen ikke benytte sig af sit sdvanlige trick med at vente fem r med at vurdere de videnskabelige beviser og udarbejde et forslag .
Det forberedende arbejde skal gres , s der kan handles hurtigt efter de fem r .
<P>
Det , som vi prver at opn i forliget ud over forhandlingen og afstemningen i dag , er en balance mellem aktionsvrdier og grnsevrdier , som industrien kan acceptere og gennemfre . Vi nsker samtidig at indfre bestemmelser om forbedret udstyr , bde i forhold til vibrationer og ergonomi .
Jeg hber , at denne betnkning fr sttte i dag .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Jeg vil isr beskftige mig med helkropsvibrationer .
Som allerede nvnt er det helt klart , at " hvide fingre " kan forrsages af helkropsvibrationer , men jeg mener ikke , at der er tilstrkkelige beviser p , at helkropsvibrationer udgr en stor sundhedsrisiko for arbejdstagere .
Der er en lille sundhedsrisiko , men selv ISO-standarderne faststter , at der ikke er nogen kvantitativ sundhedsrisiko , s jeg mener , at det vil vre vanvittigt at lgge ekstra byrder p industrien uden yderligere videnskabelige beviser .
<P>
Jeg er glad for , at ordfreren har indset , at vi har brug for et kompromis med hensyn til landbruget , s jeg opfordrer alle til at stemme for ndringsforslag 11 .
Dette vil undtage landbruget og skovbruget i fem r , hvorefter Parlamentet vil vurdere yderligere forskning og videnskabelige beviser .
Hvis vi ikke stemmer for kompromiset i ndringsforslag 11 , mener jeg , at det vil vre umuligt at hste i hele EU .
Hvis vi ikke stemmer for kompromiset , vil f.eks. traktorfrere kun kunne kre traktor i 2-4 timer ud af 8 timer , og det er med en grnsevrdi p 0,8 m / s2 , som ordfreren foreslr .
Selv om landbruget og skovbruget er undtaget , m vi tilbage til den flles holdnings grnsevrdi p 1,15 m / s2 i stedet for de 0,8 , som ordfreren foreslr , for ikke at skabe kolossale problemer for andre dele af industrien som f.eks. maskinindustrien , minedriften og byggebranchen .
Jeg opfordrer derfor indtrngende til ikke at stemme for ordfrerens holdning , men sttte den flles holdning og stemme for ndringsforslag 11 og imod ndringsforslag 2 , 4 , 12 og 9 .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , jeg synes , at ordfreren har gjort et fortrffeligt stykke arbejde .
Jeg har beskftiget mig med rdgivning af samarbejdsudvalg , fagforeninger og erhvervslivet , bl.a. p omrdet arbejdsvilkr .
Jeg har mttet konkludere , at vi i Nederlandene - men det glder ogs for andre medlemsstater , bemrk bedste praksis - i de sidste 15 r har arbejdet med ISO-standard 2631 , sledes som fru Thorning-Schmidt har anbefalet og stttet .
Frst i sidste instans har vi omsider besluttet at sttte fru Hermanges ndringsforslag .
<P>
Jeg er egentlig enig i , at man ikke blot skal se p det , som erhvervslivet siger .
Der er ogs andre sider .
Fagbevgelsen f.eks. har sagt , at det ikke kun drejer sig om eksponering i forbindelse med sundhed , men f.eks. ogs om trthedssymptomer .
Derfor br standarden egentlig vre strengere , end det er tilfldet nu p grundlag af manglende sikkerhed .
Dette aspekt har jeg endnu ikke hrt her , og det br egentlig fre til en mellemvej .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfreren for hendes fremragende indsats , og nr det er sagt , s lad mig minde om , at der i frste afsnit i artikel 31 i EU ' s charter om grundlggende menneskerettigheder str , at enhver arbejdstager har ret til sunde , sikre og vrdige arbejdsforhold .
Det er en bred erklring inden for kapitlet om solidaritet , hvor ikke kun foranstaltninger mod de risici , der benlyst springer i jnene ( risiko for fald , risiko i forbindelse med et tsende materiale ) , passer ind , men ogs foranstaltninger til forebyggelse af de risici , der kunne blive overset af de fleste mennesker , der ikke er eksperter p omrdet .
Det er tilfldet med de risici , som minearbejdere , bygningsarbejdere og transportarbejdere er udsat for .
Iflge de lrde drejer det sig om i alt 24 % af arbejdstagerne i Europa , bde nr der er tale om hnd- / armvibrationer , der giver sig udslag i " hvide fingre " , formindsket trykkraft osv . , og helkropsvibrationer ( rygsmerter , lumbago , brok osv .
) .
<P>
Fru kommissr , det er p sin plads at minde om , at disse foranstaltninger ikke br begrnses til fysiske agenser i tilflde af vibrationer , men ogs br omfatte stj , blger og elektromagnetiske felter , optisk strling osv . , og alt dette skal ske med den overgangsperiode , der er ndvendig for en tilpasning til de krav , der udspringer af vedtagelsen af disse beslutninger .
Jeg er overbevidst om , at alle arbejdsgivere og arbejdstagere har samme ml : at forbedre milj- og arbejdsforholdene , et ordentligt arbejdsmilj .
Det er ndvendigt med en overgangsperiode for at udskifte udstyr samt forbedre og tilpasse procedurer , og der skal tages hensyn til forskellene i teknologisk udvikling og aktivitetstype , f.eks. landbrugsaktiviteter , ud fra den overbevisning , at der ikke findes en nulrisiko , og at kampen for sikkerhed er et flles ansvar for alle de involverede : arbejdstagerne ( selvstndige eller ansatte ) , arbejdsgiverne og lokale , regionale og nationale forvaltninger .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , jeg har i mine to r i Parlamentet aldrig modtaget s mange klager , som jeg har i forbindelse med denne betnkning .
Jeg taler her isr om aspekterne om helkropsvibrationer frem for hnd- / armvibrationer .
Kommentarerne kommer ikke bare fra store og sm arbejdsgivere inden for landbruget , stenbruds- og minedriften , maskinindustrien og byggebranchen - blot for at nvne nogle - som med rette er bekymrede for overlevelsen af industrierne , hvis disse forslag vedtages .
De kommer ogs fra almindelige arbejdstagere , der er bekymrede for deres arbejde , hvis ordfrerens ndringsforslag vedtages .
<P>
Nyligt offentliggjort og plideligt videnskabeligt arbejde fra Tyskland , Italien og Det Forenede Kongerige samt fra ordfrerens eget land , Danmark , viser ingen direkte sammenhng mellem helkropsvibrationer og rygsmerter . Jeg noterer mig , at hr .
Hughes mener noget andet . Det er ikke frste gang , hans egen regering er uenig med ham .
Ovenstende kommentarer fra valgkredsene har to ting til flles : vrede over , at et socialdemokratisk parlamentsmedlem overhovedet stiller sdanne ndringsforslag , og stor undren over , at sdanne parlamentsmedlemmer kan have s lidt realitetssans .
<P>
Lad mig gre det helt klart .
Ovenstende kommentarer har intet at gre med sundhed og sikkerhed , som er sprgsml , vi alle lgger vgt p .
De har alt at gre med ordfreren , der drager konklusioner uden tilstrkkeligt videnskabeligt grundlag .
Den britiske regering er strk modstander af ordfrerens ndringsforslag , som efter regeringens opfattelse vil skade industrien og landbruget undigt .
De britiske Konservative er enige , og vi opfordrer indtrngende Labour til at sttte vores kompromis , som er udarbejdet i samarbejde med en rkke politiske grupper .
Jeg opfordrer indtrngende til at stemme for fornuftig videnskab og sund fornuft .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , det er et af de vrste stykker lovgivning , jeg nogensinde har set i Parlamentet .
Fordelene er vage , tvivlsomme og udokumenterede , men omkostningerne er reelle , umiddelbare og kolossale .
Plidelige beregninger viser , at omkostningerne i forbindelse med gennemfrelse i Det Forenede Kongerige alene vil ligge p omkring 15-30 milliarder euro .
En lang rkke industrier vil blive pvirket - ikke blot landbruget , men ogs landevejstransporten , byggebranchen og mange andre omrder .
<P>
Jeg er blevet kontaktet af mange erhvervsorganisationer , og de er alle imod tiltaget og isr de ndringsforslag , der vil medfre endnu flere tvangsforanstaltninger .
Disse organisationer omfatter : Confederation of British Industry , National Farmers ' Union , Road Haulage Association , Quarrying Association , Coal Industry og JCB inden for svrindustrien .
Direktivets grnsevrdier vil tilsyneladende begrnse en lastbilchauffrs arbejdstid til seks timer om dagen , en traktorfrers arbejdstid til 2-3 timer om dagen og en brsteskrers arbejdstid til 15 minutter om dagen .
Det vil pvirke den europiske konomi voldsomt , og det vil koste arbejdspladser .
Man har fundet ud af , at den gennemsnitlige motionslber overstiger grnsevrdien med en faktor p 7 eller 8 , og selv en spadseretur kan overskride grnserne .
Jeg er bange for , at jeg selv overskred grnserne i mandags i bussen fra lufthavnen i Basel til Strasbourg !
<P>
Direktivet medfrer ogs yderligere enorme omkostninger og administrative byrder for industrien ved krav om mling af vibrationsniveauer .
Der er et stort behov , hr. formand , for fornuftige vurderinger af virkningen af europiske lovforslag .
Hvis der var foretaget sdanne vurderinger , ville vi aldrig vre net s langt .
Omkostningerne vejer langt tungere end eventuelle fordele .
Vi kan tilsyneladende ikke forkaste hele forslaget , men jeg appellerer til mine kolleger om at sttte de ndringsforslag , der vil lette forslaget , og forkaste de ndringsforslag , som vil gre det endnu mere katastrofalt , end det allerede er .
<SPEAKER ID=66 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil p vegne af Kommissionen takke fru Thorning-Schmidt for den fremragende betnkning , isr fordi det er et meget vanskeligt teknisk sprgsml . Det er ikke blot et vanskeligt dossier , men det har ogs vret til overvejelse i Rdet siden 1994 , og frst nu sker der noget .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at dette stykke lovgivning om vibrationer vil vre et grundlggende skridt i retning af bedre beskyttelse af arbejdstageres sundhed og sikkerhed , arbejdstagere , der udsttes for risici fra fysiske agenser , men vi m naturligvis tage hjde for de konomiske konsekvenser , konsekvenserne for virksomhederne - bde sm , mellemstore og store .
Derfor foreslr vi en trinvis fremgangsmde .
<P>
Vi m ikke glemme , at arbejdstageres udsttelse for vibrationer kan medfre neurologiske , vaskulre og muskulre lidelser .
Det er et srligt alvorligt problem , der koster erhvervslivet og samfundet mange penge , og som - endnu vigtigere - forrsager lidelser for de direkte involverede personer og deres familier , og nr vi taler om omkostninger , m vi ogs medregne de omkostninger , som virksomhederne har som flge af arbejdstagernes helbredsproblemer .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene har Kommissionen bestrbt sig p at opretholde et hjt beskyttelsesniveau og samtidig sikre muligheden for et kompromis .
Selv om vi mener , at det vil vre mere rimeligt med lavere grnsevrdier i trd med det ndrede forslag , har vi accepteret Rdets flles holdning med henblik p at opn et globalt kompromis .
I den flles holdning er grnsevrdierne og aktionsvrdierne for udsttelse for helkropsvibrationer get , og der indfres nye bestemmelser om overgangsperioder for eksisterende arbejdsudstyr generelt og for det udstyr , der anvendes i landbrugs- og skovbrugssektorerne , i srdeleshed .
<P>
I overensstemmelse hermed kan Kommissionen derfor ikke acceptere ndringsforslag 2 , som snker grnsevrdierne for helkropsvibrationer i den flles holdning , heller ikke ndringsforslag 5 , som forkorter overgangsperioderne .
Dog kan sidste del af ndringsforslag 5 accepteres med en mindre omskrivning .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 8 og 12 , da de blot gentager principperne om arbejdsgivernes ansvar , som allerede er fastsat i rammedirektivet , og heller ikke ndringsforslag 9 og 13 , da disse enten fjerner medlemsstaternes mulighed for at fravige reglerne om helkropsvibrationer i forbindelse med ssonarbejde eller for at operere med gennemsnitlig udsttelse for vibrationer i henhold til de ISO-standarder , som direktivet henviser til .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 11 af tekniske og politiske rsager .
Selv om Kommissionen er enig i principperne for de ndringer , der beskrives i ndringsforslag 1 , kan vi kun acceptere den frste del , der faststter , at bde Europa-Parlamentets og Rdets forpligtelser skal fortstte med vedtagelsen af andre dele af det oprindelige forslag om fysiske agenser .
Det er ikke et sprgsml om politisk uenighed .
Denne del af betragtningen er i modstrid med reglen om , at betragtninger " ikke m indeholde normative bestemmelser eller politiske nsker " .
Jeg kan acceptere ndringsforslag 3 , 4 og 7 .
Disse ndringsforslag forbedrer og forenkler helt klart teksten .
<P>
Jeg beklager at mtte forkaste ndringsforslag 6 , som det er formuleret .
Jeg kan dog acceptere iden om , at medlemsstaterne skal begrunde eventuelle overgangsperioder eller fravigelser .
Dette br dog integreres i artikel 14 , stk . 1 .
<P>
Endelig vil jeg gerne minde om , at der i den trinvise fremgangsmde , som vi har valgt , og som starter med helkropsvibrationer , ogs indgr de vrige tre fysiske agenser i Kommissionens oprindelige forslag : stj , elektromagnetiske felter og optisk strling .
<P>
Jeg kan konkludere , at Kommissionen fuldt ud kan acceptere ndringsforslag 3 , 4 og 7 .
Kommissionen kan delvist acceptere ndringsforslag 1 , 5 og 6 , men kan ikke acceptere ndringsforslag 2 , 8 , 9 , 11 , 12 og 13 .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Diamantopoulou !
<P>
Kre kolleger , nr jeg sdan sidder og hrer p det her , er der efter min mening snart brug for et direktiv om larm i mdesalen under en debat !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml om den beslutning , som Prsidiet traf i gr aftes om vedtgten for personalet .
Jeg vil gerne vide , p hvilken baggrund beslutningen blev truffet .
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at den nuvrende Kommission blev accepteret p baggrund af behovet for en radikal reform .
Prsidiet traf en beslutning i gr aftes om at vedtage en mere forsigtig fremgangsmde end den , der blev vedtaget p plenarforsamlingen , men vi nskede netop en radikal ndring .
Jeg vil gerne vide , hvorfor Prsidiet har truffet en beslutning , der er i modstrid med det , der blev accepteret i plenarforsamlingen , bde i forbindelse med hr. van Hultens betnkning og hr . Harbours betnkning , og hvorfor - i betragtning af sprgsmlets store og internationale betydning - Kommissionens nstformand og reformansvarlige , kommissr Kinnock , ikke deltog i det pgldende mde .
<P>
Kan De , hr. formand , love mig , at Prsidiet tager dette op til fornyet overvejelse og indbyder Kommissionens nstformand til at tale med Prsidiet for at ndre den beslutning , der blev truffet i gr aftes ?
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Jeg deltog i Prsidiets mde i gr aftes , og mig bekendt traf Prsidiet ikke nogen endelig beslutning .
Prsidiet besluttede at sende en skrivelse til hr . Prodi , og der er derfor stadig forhandlinger i gang om sprgsmlet .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
P sidste delmde rejste jeg sprgsmlet i en bemrkning til forretningsordenen , og jeg anmodede Prsidiet om at forelgge en omfattende statusrapport om reformforhandlingerne hurtigst muligt .
Vi har endnu ikke modtaget noget , og jeg deler fru Morgans bekymring .
I min betnkning , som blev vedtaget med stort flertal i Parlamentet , fastsatte vi den linere karrierestruktur baseret p fortjeneste som det vigtigste punkt i betnkningen .
Men det fremgr af kommentarer fra en af Parlamentets nstformnd i avisen og ikke i salen , at Prsidiet tilsyneladende ikke mere betragter sprgsmlet som vsentligt .
<P>
Jeg hber , at jeg har mine kollegers sttte , nr jeg siger , at vi stadig nsker , at det skal vre kernepunktet i reformerne , og at vi ikke ser nogen grund til , at Parlamentet ikke skulle flge Kommissionens eksempel p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Indholdet af Deres og fru Morgans indlg vil blive forelagt Prsidiet endnu en gang .
Jeg kan forsikre om , at de vil blive overvejet grundigt .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , kan vi betragte dette som en garanti for , at der ikke vil blive sendt en skrivelse fr Prsidiets nste mde p torsdag , for det er det , jeg tror , at Parlamentet nsker at hre ?
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Jeg kan ikke give en status over skrivelsen .
Jeg gr ud fra , at den allerede er sendt , s jeg kan ikke love , at den ikke vil blive sendt .
Men sagen vil f fuld opmrksomhed , nr Prsidiet mdes igen i morgen .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg vil gerne beklage , at afstemningen om fru Thorning-Schmidts og fru Ghilardottis betnkninger skulle finde sted umiddelbart efter forhandlingerne , da det forhindrede nogle af de politiske grupper i at se nrmere p de pgldende betnkninger .
Kan vi i det mindste f en garanti for , at medlemmerne fremover vil blive orienteret i tilstrkkelig god tid , hvis en lignende situation opstr ?
Vi hrte frst om dette i gr aftes , og s var det for sent at gre noget ved det .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Denne betnkning har vret planlagt til afstemning i dag siden udarbejdelsen af dagsordenen .
Vi fr mange klager fra pressen , som pstr at afstemningen ikke finder sted hurtigt nok efter en forhandling .
Derfor er vi ndt til at finde en balance .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=76 NAME="- Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93/42/EF, som ndret ved direktiv 2000/70/EF for s vidt angr medicinsk udstyr, som indeholder stabile produkter af humant blod eller plasma (KOM(2001) 480 - C5-0382/2001 - 2001/0186(COD)) (Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og forbrugerpolitik)">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes ) - Udkast til Rdets afgrelse om beskyttelse af euroen mod falskmntneri ( 10616 / 2001 - C5-0362 / 2001 - 2001 / 0804 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes ) - Forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2262 / 84 om srlige foranstaltninger inden for olivenoliesektoren ( KOM ( 2001 ) 455 - C5-0437 / 2001 - 2001 / 0181 ( CNS ) ) ( Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Procedure uden forhandling :
<P>
Betnkning ( A5-0317 / 2001 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om et EU-handlingsprogram for fremme af private organisationer , der fortrinsvis beskftiger sig med miljbeskyttelse ( KOM ( 2001 ) 337 - C5-0281 / 2001 - 2001 / 0139 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning godkendtes )
<P>
- Betnkning ( A5-0346 / 2001 ) af Theato for Budgetkontroludvalget om udnvnelse af ni medlemmer af Revisionsretten
<P>
( ( C5-0282 / 2001 - 2001 / 0808 ( CNS )
<P>
C5-0283 / 2001 - 2001 / 0809 ( CNS )
<P>
C5-0284 / 2001 - 2001 / 0810 ( CNS )
<P>
C5-0285 / 2001 - 2001 / 0811 ( CNS )
<P>
C5-0290 / 2001 - 2001 / 0812 ( CNS )
<P>
C5-0286 / 2001 - 2001 / 0813 ( CNS )
<P>
C5-0287 / 2001 - 2001 / 0814 ( CNS )
<P>
C5-0288 / 2001 - 2001 / 0815 ( CNS )
<P>
C5-0291 / 2001 - 2001 / 0816 ( CNS ) )
<P>
Theato ( PPE-DE ) , ordfrer .
( DE ) Hr. formand , jeg vil gerne komme med et par korte bemrkninger til proceduren .
I henhold til EF-traktatens artikel 247 skal der denne gang udnvnes ni medlemmer til Revisionsretten af Rdet efter hring af Parlamentet .
Fire af de medlemmer , der skal udnvnes , bliver genudnvnt . Det vedrrer Frankrig , Luxembourg , Nederlandene og strig .
De skal genudnvnes for seks r .
Der udnvnes tre nye medlemmer , nemlig fra Tyskland , fra Grkenland og fra Det Forenede Kongerige .
To skal overtage mandatet for de resterende fire r fra deres respektive forgngere , som afgr fra embedet fr tiden .
Det vedrrer Danmark og Sverige .
Dette er muligt i medfr af EF-traktatens artikel 247 , stk . 6 .
<P>
Parlamentets formand havde overladt Budgetkontroludvalget som ansvarligt udvalg at forest hringen af de foreslede medlemmer til Revisionsretten i medfr af forretningsordenens artikel 35 .
Vi gennemfrte disse hringer i et offentligt mde den 10. september samt den 8 .
/ 9. oktober . Herefter fulgte et kort in camera-mde og efterflgende en hemmelig afstemning om hver enkelt kandidat .
Hringerne blev naturligvis ogs gennemfrt enkeltvist for hver kandidat .
Hringen og den efterflgende hemmelige stemmeafgivelse har resulteret i , at vi har afgivet et positivt votum for alle de pgldende medlemmer og ogs indstiller dette til forsamlingen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg lser forretningsordenens artikel 114 , som siger , at proceduren uden forhandling finder anvendelse , nr det kompetente udvalg ikke har stillet ndringsforslag , eller de stillede ndringsforslag alle er blevet vedtaget med mindre end fire stemmer imod .
Nu er denne betnkning kommet til behandling uden forhandling , selv om man i udvalget stemte om den svenske reprsentant hr . Tobisson , og flere end tre medlemmer stemte imod ham , fordi han ikke havde nogen erfaring som revisor .
Af denne grund vil jeg gerne have Deres fortolkning af , om det er rigtigt , at man kan stemme om denne sag uden forhandling - uden at der er mulighed for at fremstte synspunkterne offentligt , nr flere end tre medlemmer har stemt mod en navngiven reprsentant .
Jeg krver , at denne sag tages op til debat p Parlamentets plenarforsamling .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Alle medlemmer kan naturligvis stemme , som de nsker .
De henviser helt korrekt til artikel 114 .
Udvalget har anmodet om , at dette forelgges Parlamentet .
Situationen er nu den , at Formandskonferencen har godkendt , at dette sttes p Parlamentets dagsorden p anmodning af udvalget .
Derfor fortstter afstemningen .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de ni forslag til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0318 / 2001 ) af Rod for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og forbrugerpolitik om forslag til Rdets henstilling om forsigtig anvendelse af antimikrobielle stoffer i humanmedicin ( KOM ( 2001 ) 333 - C5-0411 / 2001 - 2001 / 2164 ( COS ) )
<SPEAKER ID=79 NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , modstandsdygtighed over for antimikrobielle stoffer er i jeblikket rsag til tusinder af ddsfald i verden .
Sygdomme , som man troede var under kontrol , som tuberkulose eller pest , dukker op igen og er en stor trussel mod menneskers helbred , srligt i udviklingslandene .
Ved at stemme for Khanbhai-betnkningen har man erkendt , at modstandsdygtigheden over for malaria var en af grundene til den ddelighed , der var knyttet til malaria .
Men man ved i dag , at en af de virkelige grunde til den aktuelle situation i Europa er den drlige anvendelse af disse antibiotika og et overforbrug ikke kun i forbindelse med humanmedicin , men ogs med hensyn til foderstoffer .
Det er ligeledes det , som betnkningerne nvner om gmo ' erne ...
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Jeg beklager at mtte afbryde ordfreren , men det er ikke korrekt for en ordfrer at begynde p et indlg inden afstemningen .
Hvis De har noget vigtigt at sige om afstemningen , vil vi lytte .
Men hvis det ikke har noget at gre med afstemningsproceduren , vil jeg minde Dem om , at De som ordfrer allerede har haft lejlighed til at tale i forbindelse med denne forhandling .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Det hnger lige netop sammen med afstemningen , hr. formand , og jeg har fet at vide , at jeg havde ret til et minut .
Det er ikke get .
Med hensyn til afstemningsproceduren var det simpelthen for med et enkelt eksempel - kun et eksempel - at forklare , hvorfor jeg ikke var enig i de ndringsforslag , som blev forelagt af PPE-Gruppen .
<P>
I Midwest i USA anvendes i dag disse antibiotika ved opdrt af kyllinger .
Og det har medfrt modstandsdygtighed hos mennesker . Men det er disse antibiotika , der i dag anvendes til at bekmpe miltbrand , og jeg mener , at det er meget vigtigt .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0324 / 2001 ) af Schmidt for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 85 / 611 / EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vrdipapirer ( investeringsinstitutter ) med hensyn til investeringsinstitutters investeringer ( 7551 / 2001 - C5-0296 / 2001 - 1998 / 0243 ( COD ) )
<P>
og
<P>
Direktiv 85 / 611 / EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vrdipapirer ( investeringsinstitutter ) med henblik p en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter ( 7550 / 2001 - C5-0295 / 2001 - 1998 / 0242 ( COD ) )
<P>
( Formanden erklrede de to ndrede flles holdninger for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0319 / 2001 ) af Jensen for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet ( 8432 / 1 / 01 - C5-0294 / 2001 - 2000 / 0195 ( COD ) )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0325 / 2001 ) af Ghilardotti for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indfrelse af en generel ramme for information og hring af arbejdstagerne i Det Europiske Fllesskab ( 9919 / 1 / 01 - C5-0388 / 2001 - 1998 / 0315 ( COD ) )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0320 / 2001 ) af Thorning-Schmidt for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici p grund af fysiske agenser ( vibrationer ) ( 16. srdirektiv i henhold til artikel 16 , stk . 1 , i direktiv 89 / 391 / EF ) ( 7914 / 1 / 2001 / REV 1 - C5-0293 / 2001 - 1992 / 0449 ( COD ) )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0321 / 2001 ) af Korhola for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet og om ndring af Rdets direktiv 85 / 337 / EF og 96 / 61 / EF ( KOM ( 2000 ) 839 - C5-0027 / 2001 - 2000 / 0331 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0339 / 2001 ) af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af en generel ramme for Fllesskabets aktiviteter med henblik p at fremme gennemfrelsen af et europisk civilretligt omrde ( KOM ( 2001 ) 221 - C5-0254 / 2001 - 2001 / 0109 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0333 / 2001 ) af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Belgien og Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet ( SIS II ) ( 9844 / 2001 - C5-0315 / 2001 - 2001 / 0818 )
<P>
og
<P>
om initiativ fra Kongeriget Belgien og Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet ( SIS II ) ( 9845 / 2001 - C5-0316 / 2001 - 2001 / 0819 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0302 / 2001 ) af Goebbels for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om det internationale monetre system - forbedringer med henblik p at undg kriser fremover ( 2000 / 2017 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer Betnkning af Theato ( A5-0346 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for udnvnelsen af ni nye medlemmer af Revisionsretten .
Alle ni kandidater har gode forudstninger for at blive udmrkede medlemmer af Revisionsretten .
Vi minder dog medlemslandene om , at de i deres nomineringer af kandidater skal tage traktatens artikel 247 stk . 2 alvorligt : " Revisionsrettens medlemmer udvlges blandt personer , som i deres respektive lande tilhrer eller har tilhrt eksterne kontrolinstitutioner , eller som er srligt kvalificerede til dette hverv " .
Revisionsretten spiller en meget vigtigt rolle i forhold til kontrollen med Fllesskabets midler .
Det er derfor meget vigtigt , at der er en vedvarende respekt om dens medlemmer .
<SPEAKER ID=84 NAME="Van Dam">
Vi har med blandede flelser stemt om disse ni genudnvnte eller nye medlemmer af Revisionsretten .
Europa-Parlamentets funktion er her underordnet , i betragtning af at Rdet er den institution , der udnvner dem .
Denne opgavefordeling iflge traktaten sttter vi .
I Parlamentets udtalelse br kandidaternes kvalifikationer imidlertid vre afgrende .
Her er vi alvorligt skuffede , bde hvad angr nogle medlemsstater , og hvad angr flertallet i Budgetkontroludvalget .
<P>
Nogle kandidater opfylder efter vores opfattelse bestemt ikke forventningerne og opfylder endda i et enkelt tilflde ikke traktatens krav .
En medlemsstat , som indstiller en kandidat udelukkende p grundlag af en lang politisk karriere , uden at den pgldende har kvalifikationer p regnskabsomrdet , br skamme sig .
Men ogs for de vrige var kandidaternes niveau meget varierende .
Til en sdan stilling med stort ansvar og stor betydning for EU-penge br udelukkende svrvgtere p det finanspolitiske omrde kunne indstilles .
<P>
Nu , hvor dette i nogle tilflde ikke er sket , har vi ladet tvivlen komme nogle til gode , men de svageste kandidater har vi ikke kunnet stemme for .
<P>
Betnkning af Rod ( A5-0318 / 2001 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi nsker ikke at diskutere de lgelige argumenter , der er blevet fremsat til fordel for en begrnsning af forbruget af antibiotika og andre antimikrobielle stoffer .
Betnkningen nvner imidlertid det ndvendige i at reducere sundhedsudgifterne .
Selv om de generelt kan retfrdiggres , afviser vi alligevel hele argumentationen i denne forbindelse .
<P>
Vi ved kun alt for godt , at nr det drejer sig om at reducere sundhedsudgifterne , s er det altid forbruget i middelklassen og mere specifikt de allerfattigeste , der lider under det .
Sdanne " forsigtige anbefalinger " , der generelt bruges af regeringsmyndighederne til at indfre restriktioner , medfrer , at det medicinske overforbrug hos dem , der har penge , ikke bliver berrt , mens dem , der ikke har penge , fratages selv den mest grundlggende pleje .
<P>
Derfor har vi undladt at stemme om denne betnkning .
<P>
Betnkning af Schmidt ( A5-0324 / 2001 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har talt s ofte , at jeg ikke har nogen stemme mere .
Mske har jeg afgivet for mange stemmeforklaringer !
<P>
Jeg stemte for direktivet om institutter for kollektiv investering i vrdipapirer , for pensionisterne bliver ogs rigere - rigere er nu s meget sagt - ved hjlp af opsparing , der giver afkast .
Hvis denne opsparing giver afkast , sdan som det foresls i direktivet , kan pensionisterne sledes gre det samme som den store sejler Chichester - der er far til vores kre kollega Giles Chichester - som stadig sejler jorden rundt alene , selv om han er fyldt 65 .
<P>
Betnkning af Jensen ( A5-0319 / 2001 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , Pensionistpartiet stemte for fru Jensens betnkning .
Jeg vil dog gerne sige til kommissren , fru Diamantopoulou , som gr en stor indsats for arbejdstagerne og for at ge antallet af arbejdspladser i hele Europa , at jeg som reprsentant for Pensionistpartiet er af den opfattelse , at vi for at skabe flere arbejdspladser er ndt til at reducere arbejdsomkostningerne . Vi skal med andre ord reducere omkostningerne til pensionsbidrag og ydelser , men pensionsbelbet skal alligevel stige .
Mindre bidrag og mere pension - det kan vi kun opn ved hjlp af en omhyggelig og korrekt administration af skatteydernes penge .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bastos">
Allerede under frstebehandlingen af denne betnkning , i februar 2001 , kunne vi sttte den .
Da den er srdeles relevant , sttter vi den igen og stemmer for .
<P>
Udvikling , planlgning , opflgning og evaluering af Fllesskabets beskftigelsesstrategi , der omfatter arbejdsmarkedets parter og de lokale og regionale myndigheder , er vigtige og ndvendige forudstninger for effektivt at gennemfre de strategiske ml , som Det Europiske Rd i Lissabon har defineret .
Mere og bedre beskftigelse betyder strre konomisk og social samhrighed .
Samarbejdet mellem medlemsstaterne m derfor styrkes , samarbejdet om udveksling af erfaringer , information og prcisering af den bedste praksis sidelbende med , at arbejdsmarkedets parter og de lokale og regionale myndigheder involveres , og at der gennemfres en aktiv og ben informationspolitik over for borgerne , som tager hensyn til deres berettigede fordringer hertil .
<P>
Denne betnkning udmrker sig srlig ved , at den lgger s stor vgt p , at lige muligheder for mnd og kvinder i forbindelse med beskftigelse og p arbejdsmarkedet fremmes .
<P>
Undersgelser af udbuddet af pasningsinstitutioner for brn og af pasnings- og plejetjenester er et vigtigt redskab til behovsvurdering p dette felt , i en frste fase , s der , i en senere fase , kan gennemfres en aktionsplan , der kan forlige arbejde og familieliv .
<P>
Hvad angr budgettet og de rlige bevillinger , er vi enige i og sttter ordfrerens holdning .
<P>
Betnkning af Ghilardotti ( A5-0325 / 2001 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for fru Ghilardottis betnkning .
Det er en god ting at informere arbejdstagerne , men jeg prvede at erstatte ordet " arbejdstagere " med ordet " pensionister " , hr. formand .
Det kom der en glimrende betnkning ud af , nemlig en betnkning , hvor EU beder om mere information til pensionisterne , og hvor EU i hjere grad nsker at hre pensionisterne .
Pensionisterne ville blive glade for at hre , at en betnkning drejer sig om mere information og hring af pensionisterne , for selv i dag kender de europiske pensionister undertiden ikke engang deres eget pensionsbelb , dagen fr de hver deres pension . De ved ikke , hvor gamle de skal vre for at g p pension , og de forstr ikke noget af det , der str i de dokumenter , man prsenterer dem for .
<P>
Derfor hber jeg , at jeg ogs snart fr mulighed for at stemme for hring og information af pensionisterne og ikke bare af arbejdstagerne .
<SPEAKER ID=90 NAME="Crowley">
Dette srlige forslag kan spores 20 r tilbage , og i dag skulle vi hste frugterne af intense forhandlinger og kompromiser , ikke blot i Parlamentet , men ogs i Rdet og blandt arbejdsmarkedets parter .
<P>
Den flles holdning giver den bedste mulighed for at opn en garanti for , at arbejdstagere har reel adgang til information og hring samt indsigt i virksomhedens drift .
<P>
Desvrre er de ndringsforslag , der er stillet af ordfreren og godkendt af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , ikke i trd med princippet om samarbejde .
Det glder isr sprgsmlet om de sanktioner , der skal plgges p EU-plan , og som ikke er i overensstemmelse med princippet om nationale regeringers subsidiaritet og kompetenceomrder .
<P>
Alt , hvad man har opnet , er , at sprgsmlet ender med forlig , og at man ikke er kommet videre med hensyn til mlstningen om sikring af information og hring af arbejdstagerne i EU i forbindelse med virksomhedernes drift .
<SPEAKER ID=91 NAME="Lambert">
Generelt bifalder jeg resultatet af denne afstemning , selv om jeg ville nske , at flere medlemmer havde vret villige til at sttte ndringsforslagene om sanktioner over for virksomheder , som ikke opfylder kravene i direktivet .
<P>
Der er dog ingen tvivl om , at de foranstaltninger , som Parlamentet har truffet , vil gre en stor forskel for de mange arbejdstagere i EU .
Forhbentlig kan vi takket vre de strammere definitioner af omfanget af information og forslaget om udsttelse i forbindelse med fuld hring i lyset af den omfattende strukturarbejdslshed og andre negative ndringer undg en situation , hvor arbejdstagerne vil vre ndt til at appellere til Parlamentet for at beskytte deres rettigheder og interesser .
<P>
Jeg bifalder endvidere Parlamentets fastholdelse af en hurtig gennemfrelse af dette direktiv for alle medlemsstater uanset den nuvrende situation for reprsentation af arbejdstagerne .
<P>
Jeg hber , at Rdet vil flge Parlamentets eksempel .
<SPEAKER ID=92 NAME="Titley">
Jeg sttter fru Jensens betnkning fuldt ud .
Forslaget om at ge EU ' s fond til jobskabelse kommer p et tidspunkt , hvor EU forsger at koordinere sin beskftigelsesstrategi ved hjlp af den skaldte bne koordinationsmetode .
Denne fond kan vre en stor hjlp i disse bestrbelser og konsolidere det arbejde , der har vret i gang siden topmdet i Lissabon .
Betnkningen anerkender endvidere den vigtige rolle , som lokale og regionale myndigheder kan have i forbindelse med jobskabelse .
Det er netop , nr vi samarbejder med sdanne myndigheder , som har indgende viden om regionale beskftigelsesbehov og problemer , at vi kan udnytte de potentielle fordele , som denne betnkning skitserer .
<P>
Betnkning af Thorning-Schmidt ( A5-0320 / 2001 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , blandt de pensionister , der stemte mig , Carlo Fatuzzo , ind i Europa-Parlamentet som reprsentant for Pensionistpartiet , var der ogs mange syge p grund af de vibrationer , de havde vret udsat for i deres arbejdsliv .
Jeg stemte derfor for fru Thorning-Schmidts betnkning , selv om hun gerne ville have , at jeg holdt op med at tale her i Parlamentet , eftersom hun har stillet et anti-Fatuzzo-ndringsforslag , som heldigvis blev forkastet i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg foreslr sledes , at man begrnser arbejdstiden for de erhverv , hvor der er vibrationer , som er uundgelige i forbindelse med de udfrte aktiviteter , men som er hyppigere end de maksimalt tilladte grnser .
<SPEAKER ID=94 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Iflge ordfreren udsttes 24 % af lnmodtagerne i EU for mekaniske vibrationer .
Det er hovedsageligt arbejdere i mine- , bygge- og fremstillingsindustrien samt i skovene og i transportsektoren .
<P>
Hndvibrationer er rsag til alvorlige og nsten systematiske forstyrrelser , som de skaldte " hvide fingre " hos skovhuggere og skovarbejdere , som er en forsnvring af hndrodskanalen , drligt blodomlb og flelseslshed .
Helkropsvibrationer kan fre til lnderygsmerter , diskusprolaps og tidlig degeneration af rygsjlen .
<P>
Men p trods af disse skader , der har vist sig at delgge arbejdernes helbred , er der nsten get 10 r , inden et europisk direktiv blev udarbejdet !
<P>
Der er get s lang tid , fordi virksomhedsejerne i disse industrier og fabrikanterne har gjort modstand , fordi de ikke nsker bindende standarder , som ville medfre , at den teknologiske udvikling jeblikkeligt ville have konsekvenser for det anvendte materiel .
Desuden anvender virksomhederne ikke altid det samme materiel .
Og nr de gr det , gennemgr de det ikke tilstrkkeligt regelmssigt , og derfor forges antallet af vibrationer .
<P>
Men under alle omstndigheder er de foreslede arbejdsvilkr betydeligt skrpende .
Det pgldende materiel anvendes ofte af arbejdere , der er akkordlnnet under svre betingelse med hrdt arbejde .
Virksomhederne skal tvinges til timeaflnning med regelmssige pauser i lbet af hele dagen .
<P>
Det er skandalst , at arbejderne stadig skal delgge helbredet for at tjene til livet .
<P>
Betnkning af Korhola ( A5-0321 / 2001 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Nr man tager hensyn til miljet , sdan som man gr i fru Korholas betnkning , er vi alle glade og lykkelige , hr. formand .
Jeg er nemlig lige vendt tilbage fra et besg , som Miljudvalget aflagde i Slovakiet , hvor vi s de fremskridt , dette land har gjort p miljomrdet , og jeg m sige , at vi alle var glade og lykkelige , hr. formand . Tnk engang , en aften , hvor jeg skulle med elevatoren op til anden sal , skyndte hr .
Bushill-Matthews og den ellers altid s uanfgtelige hr . Blokland sig ind i elevatoren - ogs de var meget lykkelige - og de udbrd hjt : " Jamen , Fatuzzo , vi kan da ikke lade dig vre alene med fru Malliori !
" .
Hun er som bekendt meget fascinerende , sdan som det er tilfldet med alle grske kvinder . Selv hr. de Roo , som normalt er meget tavs , hrte denne samtale !
<SPEAKER ID=96 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi er naturligvis for " offentlig deltagelse " i forbindelse med " planer p miljomrdet " .
Men denne betnkning er endnu en viljesvag tekst , hvor de gode intentioner ikke kan skjule de foreslede foranstaltningers ineffektivitet .
Nogle aktuelle forhold - i hvert fald i Frankrig - med genbningen af Mont Blanc-tunnellen imod de omkringboende befolkningers nske , tilsidesttelsen af protesterne fra indbyggerne i Rhone-dalen mod stjgenerne fra lastbilerne p motorvejen eller fastlggelsen af TGV-linjens strkning viser , hvor lidt myndighederne tager hensyn til offentlighedens mening , nr den bliver udtrykt .
<P>
Og ud over dette , hvilken kontrol kan offentligheden s udve for at sikre , at en katastrofe som Erika ikke forurener hundredvis af km kyst ?
<P>
Hvilken kontrol kan den selv udve for at forhindre , at en katastrofe , som desvrre ikke kun pvirker kologien , som eksplosionen i fabrikken AZF i Toulouse ikke finder sted igen ?
<P>
S lnge offentligheden hverken har ret eller midler til at kontrollere aktiviteter fra virksomheder som TotalFinaElf eller mulighed for at forbyde virksomhederne alle former for konomisk politik til skade for samfundet og deres egne ansatte , er begrebet " offentlig deltagelse " faktisk indholdslst .
<P>
Vi har undladt at stemme .
<SPEAKER ID=97 NAME="Figueiredo">
Selv om dette direktivforslag positivt korrigerer nogle EU-bestemmelser , reprsenterer det en perspektivls og utilstrkkelig gennemfrelse af rhus-konventionen , som alle EU ' s medlemsstater har ratificeret .
rhus-konventionens praktiske anvendelse i medlemsstaterne er dog uhyre beskeden , hvilket ogs glder dens betydning for procedurer og beslutninger i EU ' s institutioner .
<P>
Korhola-betnkningens forslag sigter generelt p at forbedre dokumentet , men de formr ikke at udbedre alle direktivforslagets mangler , hvorfor vi ogs har stemt for andre forslag , der uddyber betnkningens forslag , s vi ikke gr glip af denne lejlighed til at give vores bidrag til , at Aarhus-konventionens gennemfrelsesproces bliver mindre vanskelig .
<P>
Denne forhandling har ogs gjort tydeligt , at konventionens indhold og ratificering i medlemsstaterne er s vigtig , at der m ske en grundig og bredt anlagt drftelse med deltagelse af alle parter og et mere fornuftigt og engageret udspil fra Kommissionen og ikke den minimalistiske holdning , som det forslag viser , som den har sendt til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=98 NAME="Fitzsimons">
Dette forslag skal give mulighed for offentlig deltagelse p et tidligt og afgrende tidspunkt i forbindelse med beslutninger af miljmssig karakter .
Forslaget omfatter offentlig deltagelse og udarbejdelse af srlige planer og programmer , strre deltagelse i proceduren til gennemfrelse af vurderinger af virkninger p miljet samt etablering af integreret forureningsforebyggelse og kontrolforanstaltninger .
<P>
Bilag 1 i direktivet angiver de instrumenter , der skal gre det muligt for offentligheden at deltage i udarbejdelsen af planer og programmer .
Bestemmelserne skal indfres i direktiverne om affald , beskyttelse af vand mod forurening forrsaget af nitrat samt direktiverne om farligt affald , kobberemballage , luftkvalitet og deponering af affald .
<P>
Hovedformlet med direktivet er at sikre , at der stilles oplysninger til rdighed for offentligheden inden for en rimelig ridsramme .
Offentligheden skal have mulighed for at komme med kommentarer , inden beslutningerne trffes .
<P>
Det er vigtigt , at EU ' s borgere involveres i beslutninger , der trffes p EU-plan .
EU og de nationale regeringer sttter subsidiaritetsprincippet , der garanterer lokale input i beslutningsprocessen .
Vi er ogs alle opmrksomme p den miljgodkendelse af EU-bekendtgrelser og direktiver , der foretages nu .
<P>
Jeg sttter fremgang .
Jeg sttter konomisk udvikling .
Vi skal sikre , at der er balance mellem beskyttelse af miljet og konomisk fremgang .
Direktivet her er et velafbalanceret stykke lovgivning , som jeg er sikker p , at hele Parlamentet vil sttte .
<SPEAKER ID=99 NAME="Lambert">
Jeg bifalder dette initiativ og stttede med glde mange af ndringsforslagene og betnkningen i den endelige afstemning .
<P>
Jeg beklager Parlamentets manglende vilje til at give offentligheden mulighed for at deltage i sdanne beslutningsprocesser .
De strste gruppers nske om at bevare de restriktioner over for den " berrte offentlighed " , som Parlamentet har defineret , er en sikker mde at skabe utilfredshed p .
Vi fik i det mindste givet vores sttte til ordfrerens forslag om en definition af den " berrte offentlighed " .
<P>
Det lykkedes os ogs at fastholde , at de relevante myndigheder skal reagere p den berrte offentligheds kommentarer .
Mange klager handler netop om , at der fremsttes kommentarer , som ingen reagerer p .
<P>
Parlamentet har ikke givet sig selv mange muligheder i forbindelse med fremtidige forhandlinger med Rdet , s jeg hber , at vi i det mindste kan holde fast i det lille fremskridt , som vi har net i dag .
<SPEAKER ID=100 NAME="Titley">
Jeg sttter fru Korholas betnkning fuldt ud .
I en tid , hvor mange borgere - fra alle samfundslag - fler sig ufrie og udstdte , er der helt klart et stort behov for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af bestemte miljplaner og -programmer .
Forslaget , som er det frste af sin art , vil indfre deltagelse og kommentarer fra almindelige borgere om sprgsml fra luftkvalitet til beskyttelse af vand .
<P>
Betnkningen indeholder konkrete og praktiske forslag til gennemfrelse af offentlig deltagelse inden for dette omrde . F.eks. skal oplysningerne offentliggres inden for en rimelig tidsramme .
Derudover skal borgerne have mulighed for at fremlgge deres kommentarer , enten skriftligt eller mundtligt .
<P>
Betnkningen omhandler mange af de vanskelige sprgsml , som beslutningstagere har stet over for siden demonstrationerne i Seattle , Stockholm og Genova . Strre offentlig deltagelse vil medfre strre gennemsigtighed og oplysningspligt , da borgerne kan fungere som kontrolforanstaltning over for beslutningstagernes totale autonomi og samtidig modtage flere oplysninger om beslutninger , der trffes p deres vegne .
<SPEAKER ID=101 NAME="Vairinhos">
Offentlighedens deltagelse i udarbejdelsen af miljplaner og miljprogrammer er srdeles vigtig , hvorfor offentligheden m have adgang til al information , ikke mindst via internettet .
<P>
Der er andre omrder , som har direkte forbindelse til miljet , og som ogs br have offentlighedens deltagelse - strukturfondene , Samhrighedsfonden og den flles landbrugspolitik - af hvilken rsag Kommissionen m revidere sin beslutning om kun at behandle politikker som " bld lovgivning " med henblik p at sikre , at de krav , der fastlgges i rhus-konventionen om effektiv offentlig deltagelse , afspejles i forslaget .
<P>
Begrebet " offentlig " m defineres s bredt som muligt .
<P>
De vanskeligheder , som sm og lokale frivillige grupper har med at skaffe de ressourcer , som store virksomheder eller offentlige myndigheder har til rdighed , er ogs et vigtigt sprgsml og m tages med i overvejelserne .
<P>
Betnkning af von Boetticher ( A5-0339 / 2001 )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , under flyrejsen til Slovakiet lukkede jeg jnene et jeblik - sdan som jeg s ofte gr , nr jeg har nogle interessante drmme , som jeg herefter fortller om i mange af mine stemmeforklaringer - og jeg s min datter Cristina , som endelig havde fet sin kandidateksamen .
I de sidste seks r har hun som bekendt forsgt at blive cand.jur. I drmmen var hun blevet cand.jur. med speciale i EU-ret , og hun havde fet en prmie p 1.000 euro for at have uddybet EU-retten , sdan som man nsker med denne betnkning af von Boetticher .
Men , hr. formand , var det en drm , at min datter Cristina blev cand.jur. , eller var det en drm , at vi endelig fr en europisk advokat med en prmie p 2.000 euro , sdan som vi burde have i Europa ?
<SPEAKER ID=103 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for denne betnkning , fordi vi er enige i , at EU br udvikle det civilretlige samarbejde til fordel for EU ' s borgere .
Vi er dog opmrksomme p , at forordningen ikke glder for Danmark , jf. protokollen om Danmarks stilling til traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af von Boetticher ( A5-0333 / 2001 )
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for hr. von Boettichers anden betnkning .
Hvordan kan man stemme imod en betnkning , der tager sigte p en hurtigere bevgelighed i EU og en reel kontrol af identiteten p de personer , som er unskede i EU ?
I forbindelse med denne betnkning vil jeg gerne sige , at under mine rejser i stlandene - Slovenien , Slovakiet , Bulgarien og Ungarn - var der mange pensionister , som kom hen til mig og sagde : " Hr . Fatuzzo , vi er glade for , at EU gr den strst mulige indsats for , at vi kan rejse frit rundt i Unionen , men selv i dag skal vi vise vores papirer en masse gange , vi bliver kontrolleret hele tiden , og vi skal srge for en lang rkke dokumenter for at rejse fra det ene sted til det andet .
De skal vide , at vi glder os til den dag , hvor vi endelig kan rejse rigtigt frit rundt !
"
<SPEAKER ID=105 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod denne betnkning , for den er en simpel gennemfrelse af Schengen-konventionen , som vi ikke nsker at sttte hverken direkte eller indirekte .
Schengen-konventionen opstiller , selv om den skulle fastlgge den frie bevgelighed for personer i EU , tvrtimod forhindringer for denne frihed , under alle omstndigheder med hensyn til dem , som kommer uden for EU .
<P>
Vi er for den totale frie bevgelighed for personer , om de er fra Unionen eller ej .
<P>
De europiske traktater sikrer kapitalbevgelserne uden at bekymre sig om deres oprindelse og lader penge , der kommer fra vbenhandel , narkotikahandel eller terrorisme , blive vasket hvide p det europiske omrde uden at rre ved den ukrnkelige bankhemmelighed eller forretningslivets tavshedspligt .
<P>
Vores stemme er udtryk for vores holdning til et Europa , der er lavet til penge og ikke til mennesker .
<P>
Betnkning af Goebbels ( A5-0302 / 2001 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr . Goebbels ' betnkning tager sigte p at understrege betydningen af det internationale monetre system for dem , der bruger valutaen til at forsge at forbedre deres konomi .
Jeg stemte for betnkningen , men jeg blev i tvivl , da jeg kom til at tnke p den napolitanske skopudser , nemlig den meget fattige napolitanske dreng , som mder en gammel , rig industrimagnat i Ischia , der siger til ham : " Da jeg var p din alder pudsede jeg sko i stedet for at ligge her og tage sol .
Derefter kbte jeg en taxi , derefter en offentlig transportvirksomhed , derefter et luftfartsselskab , og til sidst blev jeg ejer af et satellitnet .
" " Hvad laver du s nu ?
" , spurgte drengen .
" Nu ligger jeg her og nyder Ischias og Italiens sol .
" " Laver jeg mske ikke det samme nu ?
" , svarede drengen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Berthu">
Goebbels-betnkningen om muligheder for fremover at undg internationale monetre kriser er i det store og hele prcis , seris og fornuftig .
Man er kun endnu mere overrasket over , at der ikke str et eneste ord om euroen og over , at man ikke kan finde en gentagelse af det ( virkelig serise ) argument , som man slyngede ud mod os tidligere , nemlig at euroen , der hurtigt skulle gre sig gldende som en stor international mntfod , ville overvinde dollaren ved at tvinge de amerikanske valutamyndigheder til at afst fra deres benign neglect .
Det er rigtigt , at afvigende analytikere derimod mente , at et topolet internationalt monetrt system med dollar / euro ( eller trepolet , hvis man tller yen med ) kunne risikere at vre mere ustabilt end det gamle enpolede ( eller topolede ) system .
Under alle omstndigheder var det en interessant drftelse , der fuldt ud burde have fundet sted i forbindelse med Goebbels-betnkningen , desuden med en erfaring rigere , for euroen har vret i omlb i nsten tre r , i det mindste p de internationale markeder .
<P>
Men ordfreren undgr klogt dette sprgsml .
Hvorfor ?
Simpelthen fordi bde teorien om euroen som stabilisator og teorien om euroen som destabilisator er baseret p den samme grundtanke , nemlig at euroen hurtigt ville blive en anden international valuta ved siden af - eller p linje med - dollaren .
Dette er langtfra tilfldet .
<P>
Ikke blot er euroen ikke nogen betydningsfuld valuta , men den har ogs tabt i vrdi og ligger hele tiden p grnsen til en tillidskrise , og dens internationale rolle udvikler sig ikke .
Og nu gr vi yderligere hblse problemer mellem medlemslandene i mde !
Hvis EU ikke havde ligget under for dogmatikerne , og hvis vi gradvist havde udviklet ecuen i respekt for de nationale valutaer , havde processen vret mere sikker og mere simpel .
<P>
Til sidst bekrfter erfaringen fra disse tre sidste r det , som vi altid har ment , nemlig at den drlige harmonisering af den europiske valuta snarere vil gre livet lettere for dollaren .
Dollarens styrke p trods af de seneste attentater er tilsyneladende et nyt bevis p dette .
Man forstr , hvorfor ordfreren ikke har lyst til at komme nrmere ind p dette emne .
<SPEAKER ID=108 NAME="Dehousse">
Efter den fremragende betnkning af vores kollega , hr . Goebbels , har Europa-Parlamentet fra starten behandlet et alt for snvert forslag .
<P>
Kommissionens reprsentant har desuden p vegne af Kommissionen givet udtryk for en holdning , der for det frste er forkert og for det andet uacceptabel , for den forbigr i tavshed alle de misbrug , der i dag sker inden for international finansiering ud over terrorisme , frst og fremmest finansiering af narkotikahandel og korruption .
<P>
Dernst har et uopmrksomt eller overbrende flertal af Parlamentet afvist flere konstruktive ndringsforslag , bl.a. om oprettelsen af et rd for konomisk og social sikkerhed , om ndvendigheden af en bedre reprsentation af alle verdensdele i de globale finansielle institutioner og om ndvendigheden af , at de finansielle transaktioner med de lande og offshoreomrder , der ikke overholder de internationale minimumsbestemmelser , begrnses .
<P>
Europa-Parlamentet har endda afvist , at konomisk spekulation er en af de vsentligste grunde til den internationale konomiske ustabilitet .
<P>
Nr de demokratiske parlamentariske institutioner ikke vil anerkende fakta , s tjener de ikke lngere den almene interesse .
For at understrege dette har jeg afholdt mig fra at stemme , da jeg ikke ville afvise de eventuelle positive virkninger , som mske endnu kunne findes i forslaget efter denne betnknings forlis .
<SPEAKER ID=109 NAME="Figueiredo">
Som betnkningen ppeger , har verden fra 1975 til 2000 oplevet omkring 120 monetre kriser , hvor IMF definerer dette begreb som devaluering af en valuta p over 25 % i lbet af et r .
Selv om hver enkelt krise rammer de berrte lande meget hrdt , sledes som det skete med den asiatiske krise i sommeren 1998 , stilles der i betnkningen ikke nogen forslag til dyberegende foranstaltninger , der effektivt kunne forebygge nye kriser .
<P>
Data fra Den Internationale Betalingsbank viser en enorm stigning i de internationale finansielle aktiviteter i 1990 ' erne , hvor brsspekulationen synes stadig mere lsrevet fra realkonomien , hvilket sammen med de finansielle transaktioners stigende hastighed giver get ustabilitet og uddyber svlget mellem de rige lande og udviklingslandene .
<P>
Trods de kritiske overvejelser , som betnkningen indeholder , isr om , at IMF mangler demokratisk karakter og er et redskab for USA og G7 , kommer den ikke meget videre med hensyn til alternativerne .
Tvrtimod finder den som udgangspunkt , at det i en overskuelig fremtid vil vre illusorisk at forvente , at der bliver oprettet en organisation som FN , som kan udve universelle regulerings- og kontrolbefjelser , nr det netop burde vre den vej , som det er helt afgrende at sl ind p for at f skabt retfrdige , solidariske og demokratiske internationale relationer , der kan fremme udviklingen og bekmpe fattigdommen .
<P>
Selv om det er positivt , at ordfreren anerkender , at ny vkst og bekmpelse af fattigdommen forudstter eftergivelse af glden , m det beklages , at han ikke fremkommer med andre konkrete forslag , navnlig en Tobin-skat eller bekmpelse af skatteparadiserne , og at plenarforsamlingens flertal har forkastet alt , hvad der gik i den retning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Krivine">
Goebbels-betnkningen har det ambitise ml at forbedre det internationale monetre system .
Men til hvis fordel ?
Man har ret til at stille sig selv det sprgsml , nr ordfreren finder , at " IMF er den eneste institution , som beskftiger sig med , om verdenskonomien fungerer hensigtsmssigt " .
Ofrene for programmerne om strukturelle tilpasninger vil blive henrykte over dette og vil ikke ndvendigvis blive overbeviste ved opfordringen til IMF om fremover at medtage de " sociale aspekter " .
Desuden har man i betnkningen taget det vsentlige valg at ignorere enhver afgift p kapitalbevgelser ( som Tobin-skatten ) og ndvendigheden i at afskaffe skatteparadiserne .
<P>
Jeg har dog ikke stemt imod denne betnkning , da jeg nskede at sttte to konkrete anmodninger , som vi anser for grundlggende .
Vi er tilhngere af en afskaffelse af den tredje verdens gld , og vi sttter derfor " afskrivelsen " af glden for de fattigste lande og indfrelsen af et " moratorium " for de andre .
Vi mener ikke , at dette br fre til en plan for omlgning af glden , men gre det muligt at afskaffe denne uretmssige gld .
P trods af disse forbehold gr disse forslag i den rigtige retning , og jeg nsker ikke , at vi forhindrer dette .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.12 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Budgetproceduren 2002
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger for Budgetudvalget :
<P>
A5-0330 / 2001 af Costa Neves om
<P>
forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 ( C5-0300 / 2001 - 2000 / 2324 ( BUD ) ) og ndringsskrivelse nr . 1 / 2002 ( ( 12733 / 2001 - C5-0495 / 2001 ) til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 - Sektion III , Kommissionen ;
<P>
A5-0329 / 2001 af Buitenweg om
<P>
forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 ( C5-0300 / 2001 - 2000 / 2325 ( BUD ) ) og ndringsskrivelse nr . 1 / 2002 ( 12733 / 2001 - C5-0495 / 2001 ) til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2002 - Sektion I - Europa-Parlamentet ; Sektion II - Rdet ; sektion IV - Domstolen ; Sektion V - Revisionsretten ; Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ; Sektion VII - Regionsudvalget ; Sektion VIII ( A ) - Den Europiske Ombudsmand ; Sektion VIII ( B ) - Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse ;
<P>
A5-0342 / 2001 af Seppnen om
<P>
forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 2002 ( SEK ( 2001 ) 827 - C5-0233 / 2001 - 2001 / 2100 ( BUD ) ) .
<SPEAKER ID=113 NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , p grundlag af " retningslinjerne for 2002-budgetproceduren " , som blev vedtaget den 3. april , har Parlamentet lagt srlig vgt p at styrke effektiviteten i EU ' s institutioner , herunder den igangvrende reform af Kommissionen og budgetgennemfrelsen .
<P>
Det bekrftes sledes , at der er en klar politisk sttte til reformen af Kommissionen , og der oprettes mekanismer til effektivt at flge op herp , idet de konstaterede forsinkelser samtidig sges imdeget , herunder personalepakken , hvor vi nsker den holdning respekteret , som Europa-Parlamentet har givet udtryk for i sin beslutning - bl.a. en frtidspensionsordning , som br udstrkkes til alle EU-institutioner , styrkelse af de eksterne delegationer og strre overensstemmelse mellem lovgivning og budgetprocedurer .
Det er velkendte ml , og vi vil fortsat arbejde for dem .
<P>
Med henblik p at forbedre opflgningen af budgetgennemfrelsen forventes Kommissionen at opstille klare mlstninger for gennemfrelsen og en tidsplan herfor , hvis indfrielse vi vil vurdere i lbet af ret p grundlag af den information , som stilles til vores rdighed .
Vi kan ikke vurdere et budgets gennemfrelse , hvis vi ikke ogs kender mlstningerne og rder over information til at afgre , om disse mlstninger indfries .
Og det er velkendt , at Europa-Parlamentet prioriterer et grundigt arbejde med budgetgennemfrelsen meget hjt .
Det er for os vigtigt at kunne forudberegne budgettet for det flgende r .
Med min egen definition er budgettet en forudberegning .
Men lige s vigtigt som at kunne forudberegne det flgende r er det at kunne konstatere , hvorvidt denne forudberegning holder stik , og nr dette ikke er tilfldet , at kende rsagerne til det .
<P>
Allerede konstaterede betalingsefterslb skal ligeledes indfries , og ved de nye forpligtelser skal betalingerne gennemfres hurtigere .
Vi nsker s vidt muligt at fjerne det , der endnu ikke er indfriet , og vi vil ogs bidrage til , at der ikke opstr nye uindfriede forpligtelser , nye RAL , for at bruge den terminologi , der sdvanligvis anvendes p dette omrde .
<P>
Desuden skal aktionsudgifterne styrkes , idet de tilsvarende administrative udgifter reduceres .
Dette er som bekendt ogs forbundet med en rkke horisontale ndringer gennem hele budgettet , som Budgetudvalget foreslr , og som skal sikre , at RAL faktisk nedbringes , at betalingerne kommer til at foreg hurtigere , og at aktionsudgifterne styrkes p bekostning af de administrative udgifter .
<P>
Endvidere bekrftes nsket om kun at trffe beslutninger p grundlag af den allermest fyldestgrende information , og derfor forudsttes det , at Kommissionen snarest stiller flgende oplysninger til rdighed : For det frste en analyse af virkningen af de forskellige foranstaltninger , der allerede er truffet i forbindelse med reformen af Agenda 2000 , indvirkningen p budgettet heraf og af BSE- og mund- og klovsygekriserne samt den fremtidige udvikling i landbrugsbudgettet .
Europa-Parlamentet skal ikke kun formelt vre budgetmyndighed .
For at vi kan trffe beslutning om en hvilken som helst budgetpost , og , endnu mere , for at vi kan trffe beslutning om en hvilken som helst budgetkategori , behver vi fuldstndig og ajourfrt information .
Hvad angr den seneste reform af den flles landbrugspolitik og indvirkningen af BSE- og mund- og klovsygekriserne , er det sledes oplagt , at vi behver flere oplysninger .
Vi har derfor i hvert fald siden marts i r bedt om disse oplysninger , s vi kan trffe beslutninger med god samvittighed om svel budgettet for 2002 som ndringsskrivelsen .
<P>
I forlngelse af samme nske om information hber vi , at der trffes nye foranstaltninger i relation til den situation , der er opstet efter terrorangrebene den 11. september , isr for Europol og Eurojust p de retlige og indre anliggenders omrde , men ogs p det udenrigspolitiske omrde gennem styrkelse af den humanitre bistand og spredning af udviklingssamarbejdet , men selvflgelig under forbehold af de allerede indgede forpligtelser .
<P>
Efter den 11. september har vi alle indset , at meget er ndret i den politiske verdenssituation , og da budgettet skal afspejle dette og den politik , som skal fres p baggrund heraf , vil denne nye situation ogs have flger for budgettet i forskellig henseende .
Denne nye virkelighed fr flger bde i 2001 , i 2002 og videre frem i tiden .
Disse flger ses allerede p flygtningeomrdet og det dramatiske problem , som dette udgr , men de mrkes ogs i relation til EU ' s samordning p det udenrigspolitiske felt .
Vi vil ikke konstant stilles over for fuldbyrdede kendsgerninger , og det er alts bestemt muligt nu at forudse , hvorledes disse situationer udvikler sig .
Og disse nye situationer fr indvirkning p budgettet , for de skal jo have en plads p budgettet , men det m ikke vre p bekostning af andre forpligtelser , som EU allerede har indget .
<P>
Vi nrer stor respekt for det , der blev fastsat i 1999 for de finansielle overslag , men vi nrer ogs stor respekt for den sociale dynamik , den politiske dynamik , og den politiske dynamik betyder , at der m drages de ndvendige konsekvenser .
Og vi har ofte tilkendegivet , at vi ikke vil acceptere , at de nye behov , at de nye udfordringer , imdekommes p bekostning af de gamle behov , der er lige s aktuelle i dag som i gr .
<P>
Vi nrer ogs store forhbninger til den rapport , som institutionernes generalsekretrer skal udarbejde , med en flerrig analyse af de administrative udgifter , som forberedelsen af udvidelsen vil indebre .
Vi mener her , at der som en naturlig opflgning p dette arbejde af teknisk karakter br fortsttes p det politiske niveau i form af et samarbejde mellem budgetmyndighedens to grene .
P dette niveau kan vi s drage de politiske konsekvenser af den information , som vi fr p det tekniske plan , og som jo er undervejs .
<P>
Idet jeg gr videre med sprgsml af en anden karakter , men som Kommissionens forslag ogs lader st bne , kan jeg sige , at det forventes , at forslaget om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at sikre de ndvendige midler til omstillingen af de fiskerflder , der var afhngige af den tidligere fiskeriaftale med Marokko , meget snart formuleres .
Dette fleksibilitetsinstrument er en mekanisme indeholdt i den interinstitutionelle aftale , der er blevet anvendt fra det ene r til det nste , og der afventes nu et forslag for 2002 .
<P>
Blandt sektormlene vil jeg gerne fremhve nogle , som vi tillgger srlig betydning , f.eks. styrkelse af EU ' s konkurrencedygtighed , der har nr forbindelse med prioriteringsomrdet mere og bedre beskftigelse .
Det rkker ikke med EU-topmdernes erklringer , for de skal fres ud i livet , og mere og bedre beskftigelse er ogs mere og bedre sttte , flere og bedre sttteordninger for de sm og mellemstore virksomheder ligesom udvikling af eLearning-initiativet , som vi meget gerne ser f et specifikt retsgrundlag , samt konsolidering af en flles asyl- og indvandringspolitik .
<P>
Her skal ogs srlig nvnes nsket om at sttte konkurrencedygtighed i medlemsstaternes grnseregioner i forbindelse med den kommende udvidelse ligesom udstrkningen af Leader-programmet til ogs at omfatte de fremtidige medlemsstater .
Alle disse aspekter tages i betragtning bde i vores retningslinjer og i de ndringforslag , som vi stiller til budgetforslagene , samt i de bemrkninger , som vi anfrer til budgetforslagene .
Vi vil selvflgelig ogs sls for forhjede betalingsbevillinger .
Jeg ved , at det er noget , som medlemsstaterne ofte sger at undg , men sagen er jo den , at hvis vi nsker mere effektive EU-institutioner , og at deres indsats fr strre trovrdighed , og hvis vi nsker mere effektive resultater , m vi ogs acceptere , at de ndvendige midler skal betales .
Og jeg erindrer om , at den interinstitutionelle aftale , de finansielle overslag for 2002 , har sat betalingsniveauet til 1,08 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukt , og at Rdets forslag ligger et godt stykke under dette niveau .
<P>
Jeg slutter med at tilkendegive , at jeg i perioden mellem denne frstebehandling af budgettet for 2002 og afstemningen om det i december helt uden forbehold er rede til sammen med Rdet og Kommissionen at sge en flles holdning via en systematisk gennemgang af den fornuftigste anvendelse af de til rdighed stende ressourcer , s vi kan give tidens udfordringer de rigtige svar .
Efter nste torsdag - hber vi - og den afstemning , der da skal finde sted , ligger Europa-Parlamentets klare forslag p bordet .
Vi ser gerne , at den samrdsprocedure , der skal foreg indtil december , ogs tager vores prioriteringer i betragtning , at den tager hensyn til det , som jeg netop har forelagt , alts til , at svel Europa-Parlamentets som Rdets holdning fortjener respekt , sledes at vi i den endelige udformning kan drage nytte af det bedste i hinandens forslag .
Det , som vi bestemt ikke kan acceptere , nu som fr , er , at der foregr en slags samtale mellem dve , hvor nogle siger , hvad de vil have , og andre gr med til det , som nogle har sagt , at de ville have .
I dette konkrete tilflde , og for at der kan foreg en egentlig forhandling , er det vigtigt , at der vises respekt for hinandens holdninger , tages hensyn til hinandens prioriteringer , og virkelig er opmrksomhed om begge parters prioriteringer .
Kun ad den vej bliver budgetvelsen en velse , der er indsatsen vrd , kun ad den vej har vi sikkerhed for en afsluttende succes , kun ad den vej kan vi hbe p , at budgettet kommer til afstemning i december og bliver vedtaget .
Vi for vores part har klare holdninger , vi for vores part er rede til at forhandle , vi for vores part nsker , at der ses grundigt p begge siders forslag , s det resultat , der ns , bliver et afbalanceret resultat .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. ordfrer .
<P>
Da De har givet os nogle ubrugte sekunder af den tid , De rdede over , vil jeg benytte lejligheden til at give Dem en oplysning , som jeg tror , at tilhrerne her vil stte pris p : Hvert sekund af plenarmdet koster os 9,73 euro . Jeg nvner det , s De forstr , at det er denne omkostning , der gr , at jeg er ubjelig ved tildeling af taletid .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , fru Buitenweg .
<SPEAKER ID=115 NAME="Buitenweg">
Hr. formand , De har igen brugt temmelig mange penge p denne lange afslutning , men mske kan jeg gre det p kortere tid end de 10 minutter , og s er problemet alligevel lst .
<P>
Hr. formand , i denne uge hber vi at kunne tage et stort spring frem med udarbejdelsen af budgettet for 2002 .
Det har jeg som ordfrer arbejdet p i de forlbne mneder , og jeg er blevet stttet meget af kolleger fra de andre grupper , fru Gill , hr . Ferber , hr .
Virrankoski og de andre kolleger og ligeledes ordfreren for det almindelige budget , hr . Costa Neves , som jeg her alle sammen udtrykkeligt vil takke for det behagelige og ogs meget frugtbare samarbejde .
<P>
Heller ikke trilogerne med Rdet har vret helt uden resultat , og lad mig derfor nvne de positive ting .
Fra i r indeholder Rdets budget et srligt kapitel for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Nu hvor Rdet optager aktionsudgifter i sit budget - som desvrre ikke hrer ind under Kommissionens befjelser - f.eks. til den militre planlgningskapacitet , er det ndvendigt , at demokratisk kontrol muliggres .
Det er ogs meget vigtigt at f tydelig indsigt i de administrative strukturer , som udformes , for at overlapning med Parlamentets tjenestegrene undgs .
Det kan ikke lade sig gre i Rdets almindelige budget , hvis det ikke er tydeligt , hvad der anvendes til hvad , og hvis Parlamentet ikke udtaler sig om disse administrationsudgifter i al almindelighed .
Vi er derfor tilfredse med et srskilt kapitel , fordi Parlamentet p denne mde kan forsge at have en finger med i spillet .
<P>
Nr vi s alligevel er get denne vej , hber jeg , at Rdet ogs inden andenbehandlingen vil indvillige i en rkke rationelle og meget logiske anmodninger fra Parlamentets side .
Sledes er der sprgsmlet om de lange og vilde ntter i Det Europiske Rd .
Holder regeringscheferne stadig je med , hvilke finansielle konsekvenser det vil f , nr de skalter og valter ?
Det spekulerer jeg p .
<P>
Den nederlandske regering er under mderne i Det Europiske Rd altid udstyret med en srlig regnemaskine , som nje flger med i , hvad konsekvenserne vil blive for det nederlandske bidrag .
Men hvem str til ansvar for flgerne for det europiske budget ?
<P>
Et godt og stdende eksempel herp er topmdet i Nice .
For at gre det nemmere at opn en aftale om stemmevgtningen i Rdet blev der rundhndet stret med kompenserende pladser i Europa-Parlamentet .
Hvem betaler det ?
<P>
I Amsterdam-traktaten nvntes maksimalt 700 pladser . Nu er vi dmt til 732 pladser , og bygningerne er ikke beregnet til det .
Midlertidigt kan antallet af parlamentsmedlemmer lbe op p over 800 , og lad mig ikke hre Rdet , nr det fr forelagt regningen for dette .
<P>
Et eksempel af en helt anden art vedrrer Balkan .
Mens der foran de snurrende kameraer blev givet tilsagn om milliarder til genopbygning , tog Rdet ved bagdren pengene fra udviklingshjlpen .
For at undg gentagelser er det klogt at lade de politiske konklusioner p vigtige topmder ledsage af en finansiel oversigt .
Hvor meget kommer det omtrent til at koste , og drejer det sig om nye penge ?
Det ville vre rligt ogs at forelgge dette , nr der kommer politiske konklusioner p bordet .
<P>
Sledes er situationen i udgiftsomrde 5 drastisk forandret siden Berlin-aftalen , fordi der dengang ikke blev taget hensyn til udviklingerne i f.eks. den anden sjle , den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og den tredje sjle , Eurojust , Europol og udgifter til Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse .
Det er godt , at disse udviklinger finder sted , men det er ogs godt , at det bliver tydeligt , hvor pengene kommer fra , og p bekostning af hvad det vil ske .
<P>
Et andet emne , hvor jeg vil bede Rdet om en positiv holdning , er vores anmodning om uafhngigt af den rlige budgetbehandling at tnke over , hvordan vi vil give skatteyderne mere valuta for pengene .
Parlamentet har ogs under denne trilog i denne sammenhng talt om oprettelsen af en politisk arbejdsgruppe , sledes at vi i fllesskab kan se p , hvordan vi kan give mere valuta for pengene , for hvert r drfter vi igen detaljer og sm forandringer i budgettet , men de institutioner , som frst sidder sikkert i saddelen , underkastes ikke en grundig revision af deres mlstninger og arbejdsmetoder .
<P>
Alligevel m vi turde frigre os fra den mde , hvorp tingene har udviklet sig , og p ny spekulere p , om alle institutioner , f.eks. alle agenturer , fortsat skal eksistere p denne mde .
Vi begynder i r p mikroniveau ved at bede alle institutioner om at udarbejde en liste over negative prioriteter .
Vi skal nemlig ikke kun tilfje ting til det europiske budget , men ogs lre at slette ting .
<P>
Ogs gennem interinstitutionelt samarbejde kan der spares meget .
Jeg vil i denne henseende stille et konkret forslag .
Siden Nice-traktaten har det ligget i luften , at Rdet har brug for et nyt mdested for de halvrlige topmder .
Men for skatteyderne og ogs for livskvaliteten i Lopold har det store konsekvenser , hvis der p ny opfres en enorm stor bygning .
Lad os derfor i fllesskab undersge , om en rkke rdsmder kan finde sted her i Parlamentets bygning , i Bruxelles eller i Strasbourg .
<P>
Se Dem omkring , det gr De allerede , det er en flot bygning , og De vil forst , at vi ikke har noget imod , hvis det resulterer i , at Parlamentet kun holder mde i Bruxelles , og vi under Dem gerne disse omgivelser .
Indtil da , indtil sprgsmlet om hjemsted er lst p anden vis , har vi virkelig to bygninger , som skal tilpasses til et strre antal parlamentsmedlemmer .
<P>
Prsidiet har udarbejdet en trersplan , der fungerer som vejledende rammer for de udgifter , der er forbundet med udvidelsen .
Ogs de andre institutioner har travlt med at lade flgerne af udvidelsen lede p rette vej , og med disse tilpasninger kan vi ikke vente til 2004 .
Det kan ikke vre sdan , at vi stadig er midt i arbejdet , nr de frste nye medlemmer melder sig .
Dette indebrer sledes , at der er brug for flere finansielle midler , endnu inden ansgerlandene er tiltrdt .
<P>
Budgetudvalget har konstateret , at det gennem en stram budgetpolitik er muligt i det kommende r at holde sig inden for det maksimum p 20 % , som vi har plagt os selv , inden for udgiftsomrdet administrationsudgifter , selv om vi altid har sagt , at udvidelsen og bygningerne ikke falder ind under dette maksimum .
<P>
For de efterflgende r er jeg imidlertid ikke s sikker p , at dette vil lykkes igen .
Ogs nr de andre institutioner udfrer deres planer til forberedelse af udvidelsen , og nr ligeledes Parlamentet vil st over for strre udgifter , fordi forberedelsen virkelig er i kommet i gang , vil det i mine jne vre vanskeligt at holde os inden for det fastsatte loft .
<P>

Berlin fortjener sledes i sig selv heller ikke at vre fredhellig , men planen om at udvide , og det skal vre p en hensigtsmssig , effektiv og nskelig mde , at skattepengene anvendes p , fortjener dog at vre fredhellig , og lad det derfor vre ledetrden i de flgende budgetprocedurer .
<P>
Hr. formand , De forstr dog , at Rdets holdning rgrer mig enormt , og alligevel vil jeg forsge at nvne en rkke andre elementer i min betnkning .
Allerfrst hvad der ikke str i den .
Betnkningen indeholder overhovedet ikke Parlamentets opfattelse af det grundlag , hvorp udgifterne skal godtgres , s snart en ny statut for medlemmerne er godkendt , og det er efter min mening meget beklageligt .
Netop fordi Parlamentet selv vil beholde befjelserne til at trffe beslutning om dets egne ordninger og sledes ikke vil have , at ordningen for omkostningsgodtgrelser udgr en del af en pakke med Rdet , er det vigtigt , at vi allerede nu angiver , hvad vi vil .
<P>
Jeg vil derfor navnlig bede PSE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen om at g med til den holdning , som oprindeligt stod i min betnkning , nemlig at udelukkende de virkelig afholdte udgifter bliver godtgjort efter statuttens ikrafttrdelse .
<P>
S vil jeg lige sige noget om , hvad der str i betnkningen .
Jeg er meget glad for , at institutionerne har reageret forsigtigt positivt p Budgetudvalgets anmodning om at deltage i EMAS , EU ' s ordning for miljstyring og -revision .
Kommissionen - og den vil jeg ogs nske hjerteligt tillykke med det - har endda allerede forpligtet sig til det , og jeg hber , at dette eksempel flges , bl.a. af Europa-Parlamentet selv .
<P>
Der er stadig meget , der kan forbedres , ogs i Parlamentet , f.eks. med hensyn til differentieret affaldsforarbejdning , brugen af miljvenlige materialer , besparelse p elektricitet og udarbejdelsen af en mobilitetsplan bde for personale og for medlemmer .
Parlamentet skal foreg med et godt eksempel , ogs ved konkretiseringen af smukke miljmlstninger , og jeg vil vre taknemmelig , hvis vi kan begynde p det nste r , i 2002 .
<SPEAKER ID=116 NAME="Seppnen">
Hr. formand , traktaten om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab blev indget i 1952 for en periode p 50 r .
Til nste sommer ophrer traktaten , og der er ingen mening i at fortstte den .
Alts er det EKSF ' s sidste budget omfattende dets udgifter frem til den 23. juli nste r , som nu er til behandling .
Derefter overgr EKSF ' s nettoformue , som vurderes til 1,1 milliarder euro , til EU ' s almindelige budget til sikker og indtgtsgivende investering .
Planen er at udnytte renterne af disse midler til finansiering af forskning inden for svel kul- som stlindustrien .
Man anslr , at man vil f et udbytte p ca . 45 millioner euro om ret , som kan anvendes til disse forml .
<P>
EKSF har i mange r ikke opkrvet nye afgifter .
Dets udgifter er hovedsageligt blevet finansieret ved anvendelse af hensttelser til finansiering af aktionsbudgettet .
Den strste udgiftspost til EKSF ' s aktiviteter til nste r som sidste halvrsperiode bliver iflge Kommissionens forslag de sociale foranstaltninger .
Strstedelen af den tnkes anvendt til en srlig sttte til omskoling i de lande , hvor kul- og stlindustriens produktion er get ned .
I mange lande er der sociale problemer p omrdet , og derfor har Budgetudvalget besluttet at foresl 16 millioner euro mere i sttte til omskoling ved srlige problemer inden for stlindustrien i Storbritannien , Irland og Belgien , end hvad Kommissionen oprindeligt foreslog .
Nr EKSF ' s aktiviteter ophrer , stopper de sociale foranstaltninger for de ansatte inden for kul- og stlindustrien . Kommissionen har ikke afgivet noget lfte om at uddele srlig sttte til sociale forml inden for disse omrder ud af EU ' s almindelige budget .
Nr EKSF ' s aktiviteter ophrer , viderefres dets sociale dimension ikke i nogen form .
<P>
Med midler fra EKSF har man finansieret betydningsfuld forskning .
Selv om man - efter at EKSF ' s aktiviteter er ophrt - udelukkende anvender udbyttet af EKSF-fonden til forskning , formindskes finansieringen i forhold til den nuvrende .
F.eks. afstter man stadig 72 millioner euro til forskning i begyndelsen af nste r .
Det er en betragtelig stor sum sammenlignet med de 45 millioner euro , som man fremover vil anvende til forskning ud af udbyttet af EKSF ' s nettoformue .
Sledes kan man sige , at ophret af traktaten om Det Europiske Kul- og Stlfllesskab er en negativ ting bde socialt og forskningsmssigt .
<P>
Med den undskyldning , at man skal varetage investeringen af formuen efter EKSF og uddele forskningspenge , opkrver Kommissionen et anseligt vederlag ud af udbyttet af EKSF-midlerne : 3,5 millioner euro om ret .
De skal bruges til aflnning af over 30 embedsmnd , der skal varetage aktiviteterne efter EKSF .
Aktiviteterne er s begrnsede , at det ser ud til at vre en gruppe , der ikke kommer til at lide under ophret af EKSF ' s aktiviteter , sledes som ansatte og forskere inden for kul- og stlindustrien gr .
Traktatens ophr har overraskende lille indflydelse p livet for de embedsmnd , der tager sig af EKSF ' s banktransaktioner og levnet efter Kul- og Stlfllesskabet .
Det fortller noget om effektiviteten af den nye organisering af Kommissionens aktiviteter .
<P>
Der er et problem , jeg gerne vil henlede opmrksomheden p , selv om det ikke rigtig har noget med betnkningen at gre .
Lovgrundlaget for at oprette en forskningsfond inden for kul- og stlindustrien blev skabt med Nice-traktaten .
Hvis ikke Nice-traktaten er trdt i kraft til juli , er der ikke lovgrundlag for at skifte boet efter EKSF .
Kommissionen m i hast tage stilling til dette problem .
<P>
Endelig er der grund til at udtrykke nogle positive mindeord for alt det , som EKSF har fet gennemfrt . En ikke ringe ting er , at Det Europiske Kul- og Stlfllesskab har vret en af de institutioner , som har medvirket til at styrke freden og det internationale samarbejde i Europa efter Anden Verdenskrig .
I den tid , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab har eksisteret , har dets medlemslande ikke vret i krig mod hinanden .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Vande Lanotte">
Hr. formand , mine damer og herrer , om nogle dage vil De under frstebehandlingen stemme om de ndringer til budgetforslaget , som Rdet har udarbejdet i juli i r .
Under mdeperioden i september kunne jeg allerede gre rede for dette budgetforslag .
I dag vil jeg sledes afholde mig fra en udfrlig redegrelse .
I stedet vil jeg kort komme ind p de aspekter , som uden tvivl vil blive taget op i den kommende periode inden for rammerne af vores dialog .
Jeg hber , at denne dialog vil vre frugtbar , sledes at vi kan n frem til en aftale , som er tilfredsstillende for alle , selvflgelig frst og fremmest for de europiske borgere .
<P>
Jeg vil udtrykkeligt gentage , at formandskabet allerede under andenbehandlingen i Rdet i november vil n til enighed om budgettet for regnskabsret 2002 .
Om nogle dage , efter Deres frstebehandling , ligger hovedlinjerne fast , og de forskellige opfattelser vil vre kendt .
I november vil vi derfor kunne lgge sidste hnd p arbejdet , som munder ud i et solidt budget for 2002 .
<P>
I denne forbindelse forekommer det mig nyttigt kort at erindre om de retningslinjer , som Rdet har fulgt ved udarbejdelsen af budgetforslaget , som De i disse dage vil foresl ndringer til .
Dette budgetforslag giver mulighed for finansiering af alle EU ' s politiske omrder og prioriteter , uden at det medfrer alt for store byrder for medlemsstaterne , som arbejder p en mere restriktiv forvaltning af de offentlige finanser .
Det skaber imidlertid samtidig , navnlig under lofterne i udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag og i udgiftsomrde 4 , en margen med henblik p at finansiere nye prioriteter .
Med henblik herp har Rdet sikret sig , at EU ' s forskellige aktioner finansieres p passende mde inden for de disponible finansielle midler under de finansielle overslags lofter , idet der navnlig ikke er foretaget ndringer i de midler , som er tildelt programmer , som der er truffet en beslutning om i proceduren med flles beslutningstagning , mens omfanget af forpligtelsesbevillingerne er fastlagt p grundlag af gennemfrelsesmulighederne .
<P>
Desuden har Rdet lagt srlig vgt p udviklingen af betalingsbevillinger ved at begrnse og styre deres vkst i forhold til 2001 , idet der navnlig blev taget hensyn til gennemfrelsesmulighederne og det forventede tempo for betalingerne i forbindelse med de uindfriede forpligtelser og de nationale budgetkrav .
<P>
Efter disse almene betragtninger vil jeg berre en rkke punkter , som vil blive taget op i de kommende uger , og som selvflgelig vedrrer landbrugsudgifterne .
Som De ved , har Rdet under frstebehandlingen ikke overtaget Kommissionens forslag , og Rdet har anmodet Kommissionen om en detaljeret analyse af behovene .
Parlamentet stttede Rdet p samrdet den 20. juli , og jeg har al mulig tiltro til , at vi ved afslutningen af drftelserne af ndringsskrivelsen , som Kommissionen snart vil sende os , vil n til enighed , idet vi vil kunne afbde flgerne af de forskellige kriser .
Jeg tror , at jeg allerede nu kan sige , at det i jeblikket fremgr stadig tydeligere , at en lsning bestemt er mulig i denne sammenhng .
<P>
Hvad de vrige landbrugsudgifter angr , er der ved forhjelsen af bevillingerne i Rdets budgetforslag , som er lidt mindre end dem , som Kommissionen oprindeligt havde opfrt i sit forelbige budgetforslag , taget hensyn til flgerne af beslutningerne truffet i Det Europiske Rd i Berlin om reformen af den flles landbrugspolitik .
Hvis vi analyserer de endelige bevillinger , der skal opfres i budgettet for 2002 , m vi selvflgelig tage hensyn til de seneste kendsgerninger i ndringsskrivelsen om landbrugsudgifterne .
<P>
Nu kommer jeg til det andet punkt , som i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale ligeledes drftes inden for rammerne af den ndringsskrivelse , som Kommissionen snart vil sende os , nemlig de finansielle konsekvenser af udeblivelsen af fiskeriaftalen med Marokko og finansieringen af omstruktureringen af den pgldende fiskerflde .
<P>
I juli fulgte Rdet Kommissionens forelbige budgetforslag , hvad angr den internationale fiskeriaftale , og det anmodede Kommissionen om udelukkende at anvende disse bevillinger til andre fiskeriaftaler .
Det er rgerligt , at denne holdning indtaget af Rdet i juli ikke frte til en aftale .
Rdet har , hvad angr strukturforanstaltningerne , udgiftsomrde 2 i de finansielle overslag , givet tilsagn om , at hele dette udgiftsomrde optages i budgettet som forpligtelsesbevillinger i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Berlin i marts 1999 .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse henvise til , at Rdet , da det udarbejdede sit forelbige budgetforslag , ikke kunne have et tilstrkkeligt tydeligt samlet billede , og at det erklrede , at det ville se p situationen endnu en gang inden for rammerne af ndringsskrivelsen i efterret , som vil blive udarbejdet i henhold til den interinstitutionelle aftale .
Det vil Rdet ogs gre , s snart det har modtaget ndringsskrivelsen .
Jeg vil erindre om , at bevillingerne til internationale fiskeriaftaler i henhold til den interinstitutionelle aftale er anbragt under de obligatoriske udgifter , hvordan de end er anfrt i budgetposten eller i reserven .
<P>
Hvad angr ndringsskrivelsen , som en del af vores drftelser i de kommende uger vil vedrre , vil jeg gre opmrksom p , at Rdet forventer , at der optages et saldooverslag for regnskabsret 2001 .
Denne anmodning illustrerer princippet om forsvarlig forvaltning , som indebrer , at budgetbyrden for de individuelle europiske skatteydere om muligt ikke bliver tungere .
<P>
Jeg ved , hvor stor betydning Europa-Parlamentet tillgger udgifterne i udgiftsomrde 3 i de finansielle overslag .
Rdet har derfor sikret sig , at dets budgetforslag i tilstrkkelig grad dkker prioriteterne i EU ' s interne politik , navnlig overholdelsen af forpligtelserne vedrrende finansieringen af de flerrige programmer , som vores to institutioner i fllesskab har truffet en beslutning om .
<P>
Jeg henviser ogs til , at Rdet under frstebehandlingen i sit budgetforslag har opfrt bevillinger til oprettelsen af Eurojust og af SIS II-systemet til Schengen .
Kommissionen havde afsat budgetposter hertil i sit forelbige budgetforslag .
I den nuvrende situation er disse mlstninger endnu mere aktuelle , end da vi i juli i r udarbejdede budgetforslaget .
Sledes har Rdet skabt en margen p 110 millioner euro , som er strre end margenen i Kommissionens forelbige budgetforslag .
Denne margen br vre tilstrkkelig til at dkke prioriteter , hvoraf nogle ssom eLearning og indvandring uden tvivl vil blive nvnt af Deres ordfrer eller i hvert fald vil blive foreslet under vores kommende dialog .
<P>
Jeg kommer nu til finansieringen af EU ' s eksterne foranstaltninger , som er optaget i udgiftsomrde 44 i de finansielle overslag .
Rdet har for en meget stor del fulgt Kommissionens forelbige budgetforslag .
Rdet har ogs bestrbt sig p at tildele midler til de forskellige prioriteter p omrdet eksterne foranstaltninger .
Sledes har Rdet skabt en margen p 100 millioner euro under loftet i udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag , hvilket m stte os i stand til at bekrfte prioriteterne i denne sektor .
<P>
Med hensyn til udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag vil jeg ikke desto mindre gre opmrksom p et srligt punkt . Det vedrrer bevillingerne til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg kan ikke andet end beklage , at der under samrdet den 20. juli mellem Europa-Parlamentet og Rdet stadig ikke er opnet nogen aftale om det belb , der skal opfres til bevillinger .
Rdet har derfor i sit budgetforslag overtaget de belb , som Kommissionen foreslog i sit forelbige budgetforslag .
Jeg m indrmme , at jeg ikke rigtig forstr anmodningerne om en nedsttelse af disse belb .
De er sikkert enig med mig i , at disse belb , som er lavere end i 2001 , under alle omstndigheder er meget beskedne og virkelig det minimum , som er ndvendigt for at srge for , at Europa kan spille en fremtrdende rolle p verdensplan .
nsket om at nedstte disse belb p et s afgrende tidspunkt som under den nuvrende internationale krise kunne frst og fremmest fre til , at EU ' s trovrdighed lider skade .
Jeg tror ikke , at det er meningen .
<P>
Jeg gr nu over til institutionernes administrative udgifter .
Ved udarbejdelsen af budgetforslaget har Rdet ladet sig lede af nsket om s vidt muligt at imdekomme institutionernes behov , idet der tages hensyn til deres specifikke kendetegn .
I budgetforslaget er der en margen p 53 millioner euro under loftet i udgiftsomrde 5 i de finansielle overslag med henblik p at kunne imdekomme nye behov p omrdet administrative udgifter , i srdeleshed til budgettet for Den Europiske Tilsynsfrende for Databeskyttelse .
I denne forbindelse har Rdet for nylig sendt Dem sin ndringsskrivelse nr . 1 for 2002 .
<P>
Ikke desto mindre mener jeg , at hver af de her reprsenterede institutioner er fuldstndig klar over presset p loftet i udgiftsomrde 5 i de finansielle overslag .
Et frste skridt i denne forbindelse var den aftale , som blev opnet under samrdet den 20. juli mellem Europa-Parlamentet og Rdet , om en anmodning til institutionernes generalsekretrer om at udarbejde en beretning for budgetmyndigheden inden mdet i Rdet ( budget ) i november , med en flerrig analyse af udgiftsomrde 5 , om forslagene om ndvendige besparelser for ikke at overskride dette udgiftsomrdes loft , ogs inden for rammerne af udvidelsen .
I lyset af denne betnkning skal det dernst afgres , hvordan der skal reageres p de forskellige ting .
Jeg vil ogs allerede nu understrege , at en rkke forslag , som for lidt siden blev stillet i forbindelse med betnkningen , bestemt giver interessant stof til diskussion .
<P>
Jeg vil lige sige noget om et andet punkt vedrrende de administrative udgifter , nemlig Kommissionens anmodninger om personale .
Rdet sttter fortsat de reformer , som Kommissionen arbejder p , og har under frstebehandlingen tilsluttet sig oprettelsen af 78 nye stillinger , som de eksterne delegationer havde bedt om som led i decentraliseringen .
Med hensyn til de vrige 239 stillinger indtog Rdet endnu ikke nogen holdning den 20. juli . Dels fordi det nsker strre tydelighed om beslutningen om ordningen for Kommissionens tjenestemnds endelige udtrden af tjenesten , dels fordi det hber , at der ud af Deres drftelser af dette sprgsml kommer en lsning , som imdekommer vores respektive nsker .
<P>
Jeg vil slutte denne oversigt over de forskellige punkter , som vil beskftige os i de kommende uger , med nu at komme tilbage til et sprgsml , som De kun kender alt for godt , og det er problemet med omfanget af betalingsbevillingerne .
Allerfrst glder det mig , at Europa-Parlamentet og Kommissionen deler Rdets bekymring over de uindfriede forpligtelser ( i vores EU-jargon ogs kendt som " UF " ) .
Opflgningsrapporten af 30. juni 2001 , som Kommissionen som led i den forudgende budgetprocedure er anmodet om at udarbejde , er bestemt nyttig i denne forbindelse .
Jeg vil imidlertid gre opmrksom p , at den omfattende forhjelse af betalingsbevillingerne ikke er nogen mirakelkur for absorbering af uindfriede forpligtelser .
Vi ser dette ud fra omfanget af saldiene fra de foregende regnskabsr , som er betalt tilbage til medlemsstaterne .
P den ene side vil der altid vre uindfriede forpligtelser som en logisk konsekvens af de delte bevillinger , mens p den anden side den bedre opflgning af forpligtelsesbevillingerne , navnlig gennem en tilbagetrkningspolitik , ligeledes er et effektivt middel til at absorbere potentielt abnorme uindfriede forpligtelser .
<P>
Hvad angr omfanget af betalingsbevillingerne i budgetforslaget , har Rdet foretrukket en begrnset og kontrolleret vkst .
Rdet strber nemlig efter optagelse af betalingsbevillinger , som er i overensstemmelse med de virkelige gennemfrelsesmuligheder .
P denne mde undgr vi , at de individuelle europiske skatteydere konfronteres med for store byrder .
<P>
Jeg har hermed givet Dem en kort oversigt over de punkter , som vi uden tvivl vil tale om i de kommende uger .
Den alvor , hvormed de to grene af budgetmyndigheden og Kommissionen har arbejdet lige fra begyndelsen af denne nye budgetprocedure , er meget tydelig for mig , og det kan jeg kun glde mig over .
Det er mit nske , at budgetdrftelserne , efter at De om nogle dage har afgivet Deres stemme , fortsttes i samme nd , og at der om muligt allerede i november opns enighed om et budget for De Europiske Fllesskaber for regnskabsret 2002 , som skaffer os midler til at reagere positivt p de prioriteter og udfordringer , som EU snart kan forvente .
<SPEAKER ID=118 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , hr. formand for Rdet , budgettet for nste r krver fleksibilitet og forebyggelse med henblik p uforudsete udgifter .
Fleksibilitet og forebyggelse , s man kan reagere hurtigt og effektivt p nye konomiske krav til EU , til en flles europisk politik .
Det indevrende r har jo vist , hvilke krav der stilles til budgettet , som netop ikke var til at budgettere med p forhnd eller til at forudse .
Vi havde BSE-krisen , mund- og klovsygen , vi har FN ' s nye globale sundhedsfond , som er opstet i r , vi har de stigende krav til humanitr bistand , ikke kun i Afghanistan , men ogs p grund af den eskalerende situation i Mellemsten . Palstina er blevet mere og mere afhngig af bistand udefra , ogs af europisk bistand .
<P>
EU-budgettet - det er helt klart - har brug for et potentiale , s der kan reageres p kriser , s kriser kan tackles , og vi har i de sidste to r - synes jeg - prsteret at udforme budgettet p en sdan mde , at det har levet op til dette krav .
Jeg ser optimistisk p , at det ogs vil lykkes os for nste rs budget .
<P>
Jeg vil p Kommissionens vegne gerne takke ordfrerne for 2002-budgettet , frst og fremmest Dem , hr . Costa Neves , men ogs fru Buitenweg og hr .
Seppnen og naturligvis hele Budgetudvalget for det prsterede stykke arbejde . Hvis man kender til de bjerge af ndringsforslag , som Budgetudvalget igen i r skulle arbejde sig igennem , s ved man , hvad hrdt udvalgsarbejde vil sige .
<P>
Men vi har stadigvk et meget stort stykke arbejde og en lang , lang vej foran os .
Det krver fleksibilitet og vilje til kompromis hos alle .
Jeg ved naturligvis , at det belgiske formandskab er indstillet p at f vedtaget et godt budget for EU , som tilgodeser alle krav .
Jeg takker Dem , hr . Vande Lanotte , for Deres redegrelse , hvor De ogs understregede dette aspekt - viljen til forhandling - endnu en gang , for jeg tror , at man ogs m rette kravet om , at fleksibilitet i forhandlingerne er ndvendig , og at man p de forskellige mder ikke blot gentager det , som er fastlagt af hovedstderne , specielt til Rdet .
Netop nr Rdet ( budget ) ikke vil besvare strre ansvar og strre krav med et strre budget , s er der brug for fleksibilitet i forhandlingerne .
<P>
Jeg vil nu komme ind p enkelte omrder af EU-budgettet og lgge ud med landbruget .
Kommissionen havde i sit forelbige budgetforslag - vi fremlagde det i slutningen af maj - budgetteret med en reserve p 1 milliard euro for at kunne reagere p anmodningerne som flge af BSE-krisen og mund- og klovsygen .
Vi er nu kommet et stykke videre , og i nste uge vil Kommissionen vedtage ndringsskrivelsen .
Det har vist sig , at udviklingen i oksekdssektoren heldigvis ser mindre dramatisk ud , end frst frygtet .
Vi har jo formet at remrke 400 millioner p budgettet til udgifter til mund- og klovsyge allerede i r .
Det vil medfre , at vi netop ikke behver at budgettere med en s stor stigning til mund- og klovsyge p ndringsbudgettet for nste r , som frst frygtet .
Det vil sige , at den nuvrende udvikling gr det muligt at ophve den reserve nu , som vi foreslog i maj .
<P>
P nogle omrder inden for landbrugssektoren er der dog udviklinger , som navnlig set ud fra et budgetsynspunkt giver anledning til bekymring .
Jeg nvner blot stikordet " vin " .
Her har vi en overskudsproduktion , som vokser lbende og ogs giver sig udslag konomisk .
I lbet af to r er udgifterne til dette omrde imidlertid blevet fordoblet . Og det betyder naturligvis , at vi m holde nje je med , hvilke foranstaltninger der kan trffes for at f sat en stopper for denne overproduktion og bremset forgelsen af landbrugsbudgettet .
<P>
Den ndringsskrivelse , som De vil f forelagt , slutter med , at vi kan ophve reserven , og at vi har brug for frre udgifter p landbrugsomrdet end frst forudsat i kalkulationen , hvorfor resultatet bliver en relativ stor margen .
Men jeg m p dette sted ogs sige helt klart , at denne margen - netop inden for landbrugssektoren - ikke br misforsts af landbrugsministrene p en sdan mde , at der skabes et stort spillerum for alle mulige gode nye udgiftspakker . Vi har jo set i r , hvor hurtigt det kan blive ndvendigt at bruge en sdan margen til uforudsete udgifter .
Derfor skal vi efter min opfattelse ogs bibeholde margenen p dette omrde for en sikkerheds skyld .
<P>
Jeg glder mig i vrigt over , at Budgetudvalget ved forskellige ndringer og beslutninger har vist , at det i stigende omfang nsker indsigt i landbrugsomrdet , ogs med henblik p midtvejsevalueringen , som er p dagsordenen nste r .
Vi har jo ogs et bistandsprogram p landbrugsomrdet til ansgerlandene , som jeg gerne vil nvne kort p dette sted , nemlig frtiltrdelsesinstrumentet Sapard .
Ligesom De er jeg absolut utilfreds med , at dette program endnu ikke er blevet realiseret , forstet p den mde , at der kan betales bistandsydelser til landbruget heraf , og at vi stadigvk befinder os p dette forstadium , hvor de administrative strukturer frst skal etableres .
<P>
Det er naturligvis vigtigt at have absolut kontrol med og sikkerhed for , at der ikke er noget , der gr galt her . Men nr det s p den anden side medfrer , at programmet slet ikke virker , s er det naturligvis heller ikke i ophavsmandens nd .
De har nu i Parlamentet draget konsekvensen heraf og sagt , at der skal oprettes et nyt programafsnit , hvorfra navnlig informationerne til landbrugsomrdet om EU ' s fremtidige landbrugspolitik finansieres .
P dette sted m jeg alligevel endnu en gang sige , at De br overveje dette forslag en gang til , da det vil betyde , at vi skal skabe et nyt retsgrundlag for dette program .
Alle programmer i Sapard-programmet vil skulle omprogrammeres , hvilket vil medfre endnu strre forsinkelser .
Det er jo heller ikke i Deres interesse .
Derfor plderer jeg alts for , at der forhandles meget nje herom en gang til , s Deres anmodning om , at der i stigende omfang bliver stillet informationer til rdighed for landdistrikter i medfr af Leader-programmet , kan blive omfattet af Sapard-programmet .
<P>
Til dette punkt m jeg s ogs endnu en gang henvende mig til Rdet : De har under frstebehandlingen af det forelbige budgetforslag nedskret bevillingerne til frtiltrdelsesbistanden vsentligt .
Det er naturligvis selvmodsigende p den ene side at sige , at vi her nsker en bedre implementering og en reduktion af betalingsefterslbet , og p den anden side nedskre bevillingerne s drastisk .
Jeg skal anmode Dem om ogs at vre ben for Kommissionens argumenter .
Vi skal naturligvis dokumentere , at vi fr brug for de forslag til nste r , som vi er kommet med . Og det skal vi nok gre .
<P>
Med henblik p udvidelsen skal emnet " grnseregioner " selvflgelig ogs berres . Ordfreren , hr .
Costa Neves , har allerede vret inde p det . Vi ved naturligvis alle , at de grnseregioner , de regioner , som grnser op til EU nu , vil profitere af udvidelsen af Unionen p langt sigt , fordi de endelig ikke lngere vil vre grnseregioner .
Men alligevel ved vi p den anden side ogs , at der er tilpasningsvanskeligheder .
For at afhjlpe disse , eller sagt p en anden mde , for at virke for , at de eksisterende muligheder kan udnyttes , har Kommissionen foreslet dette program til grnseregionerne .
I den forbindelse er der i budgettet afsat bevillinger p yderligere 150 millioner til foranstaltninger p trafikinfrastrukturomrderne i grnseregionerne , endvidere 15 millioner til sm og mellemstore virksomheders samarbejde , yderligere 20 millioner fra Interreg-programmet og yderligere 10 millioner fra ungdomsprogrammet , s netop dette program til elevudveksling osv. bliver stttet med henblik p udvidelsen .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog jo sidste r , alts for 2001-budgettet , et nyt pilotprojekt , nemlig " Sm og mellemstore virksomheders samarbejde i grnseregionerne med henblik p udvidelsen " .
Her efterflgende m jeg sige , at det var en glimrende id fra Parlamentets side , da man jo kan lave rigtigt meget med dette program .
Det glder mig , at Parlamentet ogs siger , at dette projekt fortsat skal best , og jeg flger naturligvis med interesse Europa-Parlamentets bestrbelser p at aktivere yderligere midler til hele omrdet .
<P>
Stigende krav til europisk politik betyder naturligvis ogs stigende krav til personalet og ogs til Kommissionens personale .
Kommissionen har i revis stet over for at skulle tage sig af flere og flere opgaver uden at have fet bevilget mere personale .
Sidste r drog vi konsekvensen heraf og lavede en opgrelse i form af en opgavekritik .
Dette frte s til , at vi fremsatte en anmodning om 717 nye stillinger .
Budgetmyndigheden godkendte sidste r yderligere 400 stillinger til Kommissionen .
Det vil jeg p dette sted gerne takke Dem for endnu en gang p Kommissionens vegne .
<P>
Men vi vil anmode Dem om ogs at godkende anden tranche af de 317 stillinger .
Jeg henviser ogs endnu en gang til , at normeringen i forskellige tjenestegrene ikke ligefrem er prangende .
Som eksempel vil jeg blot nvne Generaldirektoratet for Retlige og Indre Anliggender , hr .
Vitorinos Generaldirektorat .
Det rder over 189 faste stillinger .
Inklusive de midlertidige stillinger er det i alt 215 . " Resultattavlen " for get retligt samarbejde , som blev vedtaget i Tampere , er virkelig ikke s tosset .
Den er naturligvis ogs berettiget .
Situationen efter den 11. september har nu vist , at der netop inden for get retligt samarbejde krves flles foranstaltninger p det retlige omrde .
Her er der ikke blevet gjort tilstrkkeligt p europisk plan .
Alts m vi arbejde for at fremme denne sektor . Det betyder naturligvis ogs , at der krves personale til dette omrde .
<P>
Jeg takker for den sttte til alle Kommissionens reformer , der endnu en gang er blevet givet udtryk for .
De har nu forskellige ndringsforslag liggende p bordet , som De sandsynligvis vil vedtage p torsdag , og som flge heraf vil De ogs krve yderligere rapporter fra Kommissionen , f.eks. om budgetforsinkelsen .
Vi vil naturligvis gre alt , hvad der er muligt , for at efterkomme dette krav om rapporter .
Jeg skal ogs lige gre opmrksom p , at Kommissionen har ansvaret som udvende myndighed . For s vidt skal der naturligvis ogs foretages en afvejning her .
Men jeg vil gerne takke hr . Costa Neves for at have fornyet Deres forhandlingstilbud endnu en gang .
<P>
Mine damer og herrer , at have potentiale i budgetpolitikken til at reagere p kriser og imdeg noget uforudset er naturligvis srligt pkrvet p det udenrigspolitiske omrde .
Det var allerede tilfldet for 2000-budgettet , da vi i fllesskab mtte finde midlerne til genopbygningen af Kosovo p budgettet .
Det lykkedes os i fllesskab .
Det var tilfldet sidste r , da der skulle opfres yderligere midler til Serbien p 2001-budgettet .
Vi er nu - jeg har lige nvnt det - i den situation , at der skal ydes et bidrag til FN ' s globale sundhedsfond fra EU-budgettet .
Det drejer sig om 60 millioner euro .
Vi vil fremlgge et overfrselsforslag for Parlamentet , s den fiskerireserve , som fortsat findes p dette budget , bl.a. aktiveres hertil .
Vi mdtes i sidste uge inden for rammerne af trilogen , og De stttede , at der bliver bevilget 25 millioner fra ndreserven til humanitr bistand til Afghanistan , 7,5 millioner til Palstina og 7,5 millioner til Kaukasusregionen .
Det viser de krav , der findes .
<P>
Et punkt , som blev nvnt af Dem , hr. rdsformand , vil jeg gerne komme srligt ind p igen , nemlig bevillingerne til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det bliver nogle gange misforstet i offentligheden , der tror , at der kun findes denne post for udenrigspolitikken .
Nej , selvflgelig er andre foranstaltninger ogs udenrigspolitiske foranstaltninger , det er helt klart .
Men vi har denne specifikke post , FUSP-posten , for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Kommissionen har foreslet 35 millioner hertil .
Parlamentet foreslr en nedskring p 14 millioner .
Nu er vi ndt til at komme nrmere ind p hvorfor .
Parlamentet er jo ikke af den opfattelse , at dette omrde ikke er vigtigt , men det drejer sig tvrtimod om beslutningsprocedurerne , om , hvorvidt det egentlig er rigtigt , at Rdet alene trffer afgrelse om midlernes anvendelse .
Vi konstaterer - og det slr jeg fast som budgetkommissr - at princippet om , at Rdet trffer afgrelse om midlernes anvendelse , og Kommissionen s udskriver checkene , ikke fungerer tilfredsstillende , for vi har p dette omrde hidtil haft en underudnyttelse , selv om alle ved , at anmodningerne p dette omrde er der .
<P>
Jeg tror , at vi helt uafhngigt af 2002-budgettet m tale meget principielt om , hvordan en solid finansiering af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal se ud i fremtiden .
Det kan efter min opfattelse ikke g an , at Rdet forsger at trkke flere og flere operative opgaver til sig , vi har tvrtimod brug for en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som ogs stiller den ndvendige finansielle sikring til rdighed her .
I den forbindelse er der en lang rkke sprgsml , der skal afklares .
Ogs med den forventning for je , som befolkningen har til dette omrde , m vi nu drfte virkelig grundigt og undersge det til bunds og s definere , hvad vi vil gre p dette omrde i fremtiden .
Det krver s efter min mening i stigende omfang et flles svar p mange omrder .
<P>
For lige at vende tilbage til 2002-budgettet : Kommissionen havde p dette budget hidtil afsat en reserve p 125 millioner til fiskeriaftalen med Marokko .
Fiskeriaftalen bliver nu definitivt ikke til noget .
I den ndringsskrivelse , som Kommissionen vil drfte i nste uge , og som vi vil fremlgge for Dem til tiden , bliver denne reserve ophvet .
En del af midlerne vil blive brugt til andre fiskeriaftaler , som er blevet udvidet .
Men en stor del vil vre frigjort .
<P>
Det ville efter min mening vre forkert allerede nu at lgge planer for disse ekstra midler , som bliver frigjort fra reserven .
Jeg ved , at vi vil f brug for disse penge .
Det drejer sig ikke om at spare disse penge , men om - det plderer jeg for - ikke at lgge planer for alle pengene allerede nu .
Hvorfor plderer jeg herfor ?
Jeg vil kun henvise til n ting : I Afghanistan er bekmpelsen af den internationale terrorisme nu i gang , og EU bevilger midler til humanitr bistand til civilbefolkningen , og det er ikke smbelb .
I alt vil EU bevilge over 310 millioner euro .
Men jeg vil for vrigt ogs gerne gre opmrksom p , at USA allerede fr den 11. september var en stor bidragyder til humanitr bistand til Afghanistan .
<P>
Men vi br allerede nu tnke p tiden derefter , for regionen , for Afghanistan som land , og det betyder for mig ogs helt klart p tiden efter Taleban-styret i Afghanistan .
Jeg tror , at alle er enige om , at EU da ogs vil have en forpligtelse og et ansvar for opbygningen af et demokratisk samfund , et samfund , som respekterer menneskerettigheder og gr det muligt at leve et menneskevrdigt liv .
Vi br trffe forebyggende foranstaltninger p budgettet , s vi ogs kan leve op til dette ansvar konomisk .
<P>
Nr jeg ser tilbage p to r som budgetkommissr og p to rs budgetforhandlinger med Europa-Parlamentet og Rdet , kan jeg virkelig konstatere , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen i fllesskab har formet at hndtere de krav p en god mde , som er blevet stillet til EU-budgettet , og jeg ser meget optimistisk p , at det ogs lykkes for os for 2002 .
<SPEAKER ID=119 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hovedordfreren for budgettet , hr . Costa Neves , for hans indsats for at forlige de forskellige prioriteringer her i Parlamentet .
<P>
Fra Udvalget om Udenrigsanliggender vil vi gerne , hr. formand , minde om , at vi er i gang med frstebehandlingen , hvilket , selv om det forekommer benlyst ved frste jekast , gr det klart , at meget af den enighed og mange af de aftaler , der skal opns , vil vre af generel karakter og f indvirkning p den endelige tildeling af bevillingerne p dette udgiftsomrde .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne give hovedordfreren for budgettet et tillidsvotum , i det omfang , naturligvis , han nrmer sig de prioriteringer , der er fastsat af Udvalget om Udenrigsanliggender , s meget som muligt . Det drejer sig om nogle afbalancerede prioriteringer , eftersom de sger en afbalanceret fordeling mellem de forskellige geografiske omrder og forsger at imdekomme de forskellige forpligtelser , som EU har p den internationale scene .
<P>
Kommissren har henvist til de budgetvelser , vi har vret ndt til at lave under vanskelige forhold i de seneste r . Fru kommissr , vi kan ikke blive ved med at leve fra hnden til munden , vi kan ikke forsge at finansiere nye prioriteringer med de samme midler .
Jeg ved godt , at vi ikke er i gang med at revidere de finansielle overslag , men vi kan ikke blive ved med at ptage os nye prioriteringer p bekostning af de forpligtelser , som EU har ptaget sig p nuvrende tidspunkt .
Vi m finde nogle mere fantasifulde og kreative metoder hertil .
<P>
Hr. formand , Udvalget om Udenrigsanliggender har givet udtryk for sin holdning . Vi nsker at styrke den administrative reform af Kommissionen , isr hvad angr den decentraliserede forvaltning af bistanden til tredjelande .
Hvad angr de forslag , som kommissr Patten har stillet , har Udvalget om Udenrigsanliggender bakket beslutsomt op om disse .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at vi fra vores udvalgs side giver vores sttte og tillidsvotum til hovedordfreren for budgettet , hr . Costa Neves , med en indtrngende anmodning om , at han overvger de ml , som Udvalget om Udenrigsanliggender har fastsat i sin udtalelse om dette budget for 2002 , meget tt .
<SPEAKER ID=120 NAME="Heaton-Harris">
P vegne af Budgetkontroludvalget vil jeg gerne takke hr . Costa Neves for at lede os igennem budgettet og for det store arbejde , han har udfrt .
<P>
Jeg er af mit udvalg blevet bedt om at nvne en rkke punkter , og det vigtigste er det ndringsforslag , som vi endnu en gang forelgger Revisionsretten .
Som Parlamentet ved , har Revisionsretten anmodet om flere ansatte .
<P>
Rdet henstillede til , at der kun blev ansat fem nye personer , og der har vret forskellige holdninger til anmodningen om flere ansatte og omkostningerne forbundet hermed .
Budgetkontroludvalget traf efter min opfattelse en klog beslutning om , at vi skal have en upolitisk holdning til det .
Vi br anmode Revisionsretten om at vurdere ansgerlandenes konomiske kontrolsystemer , forbedre Revisionsrettens samarbejde med nationale revisionsinstitutioner - et krav , der er fastsat i Nice-traktaten - og etablere mere detaljerede DAS-vurderinger - igen et krav i Nice-traktaten .
Derfor vil vi vre relativt upolitiske , og nr de sprgsml er afklaret , kan vi bede om frigivelse af midler til andre poster .
<P>
Budgetudvalget har imidlertid stillet et anderledes ndringsforslag .
Det er langt mere politisk , og vi er bekymrede for Revisionsrettens uafhngighed med hensyn til de krav , som Budgetudvalget har fastsat , s jeg hber , at dette tages med i betragtning .
<P>
Jeg er ogs blevet bedt om at sige et par ord om gennemfrelsen .
Vi har set p tallene for gennemfrelse , og vi vil se p dem igen og bruge dem til fremtidige ndringsforslag til budgettet .
De har vores fulde opbakning til alle de foranstaltninger , som De indtil videre har truffet for at give os bedre information om gennemfrelse .
<P>
Vi har ogs set p udarbejdelsen af ndringsforslag .
Vi har et ndringsforslag med anmodning om bundne midler og vil gerne bede Kommissionen om at oplyse , om der er etableret en vurderingsenhed i GD V .
<P>
Endelig er vi bekymrede for A-30-posterne og anvendelsen heraf .
Det er disse sprgsml , som Budgetkontroludvalget gerne vil rejse .
<SPEAKER ID=121 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , jeg vil gerne fremhve et punkt p vegne af mit udvalg , nemlig Prince-programmet .
Det er meget vigtigt for os , at informationskampagnen om euroen fortsttes i endnu et halvt r .
P trods af store kampagner har vi nemlig kunnet konstatere et underskud p information , navnlig hos de sm og mellemstore virksomheder , og det skal afhjlpes med dette program .
<P>
Som fast ordfrer for agenturerne kan jeg p nuvrende tidspunkt sige , at de akutte strre problemer er blevet lst af kollegerne i Budgetudvalget , men ogs med hovedordfrerens hjlp .
Vi har de facto valgt at betragte agenturerne individuelt .
Jeg vil derfor benytte lejligheden til at sige et par ting om fremtiden .
<P>
Agenturerne vokser og vokser , og det har de gjort i revis .
Enhver , som er ansat dr , synes at have en interesse i , at agenturerne vokser .
Et eksempel : Fra 1995 til 2001 er personalet blevet forget med 366 % .
Alene i r skaber vi yderligere 99 stillinger .
Jeg har indtryk af , at mange af de europiske agenturer frer en noget selvstndig tilvrelse .
I budgetproceduren handler det altid kun om et krav : Vi har brug for flere penge !
Konsekvenserne af denne udvikling er klar .
Agenturerne tager al spillerum til andre programmer , og p et eller andet tidspunkt skal Fllesskabet s oven i kbet ogs bre pensionsudgifterne hertil .
<P>
P det punkt er der en del , der skal ndres .
Budgettet m for fremtiden ikke lngere tilpasses de programmer , som vedtages af bestyrelsen , programmerne skal tvrtimod tilpasses budgetmidlerne .
Vi har brug for en effektiv kontrol af agenturerne , hvor alle implicerede aktrer medvirker permanent , det vil sige , at Parlamentets ansvarlige udvalg ligeledes skal foretage en vurdering .
Vi har under alle omstndigheder brug for en granskning af sprgsmlet om , hvorvidt der overhovedet er brug for agenturernes ydelser , og om de efterflgende ogs bliver anvendt .
Vi m se at f styr p det hele , idet Budgetkontroludvalget , Revisionsretten og alle andre aktrer skal inddrages .
Jeg vil i de kommende uger forsge at skabe nogle strukturer , som kan anvendes i nste budgetprocedure .
<SPEAKER ID=122 NAME="Gill">
ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi . ( EN ) Hr. formand , jeg vil bde tale som ordfrer for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og som talsmand for Socialdemokraterne i forbindelse med de andre institutioner .
Frst vil jeg takke begge ordfrere for at have lst denne enorme budgetopgave tilfredsstillende samt formanden for Udvalget , hr . Wynn , for at gennemfre afstemningen p rekordtid .
<P>
P vegne af Industriudvalget kan jeg sige , at jeg er skuffet over resultatet af dette budget , da mange af de prioriteter , som vi har fremhvet , fuldstndig er overset .
Lad mig nvne tre punkter : Initiativet eEurope , som blev introduceret under stor opmrksomhed i Lissabon , skulle ge konkurrenceevnen inden for EU ' s industri samt ge beskftigelsen og understrege , at et videnssamfund er en grundlggende forudstning for fremtidig konomisk vkst .
I Stockholm blev der talt om at udvide eEurope til at omfatte ansgerlandene , men vi foreslr , at man ikke udvider dette program .
Jeg vil gerne minde alle om , at Rdet og Parlamentet bekrftede , at eEurope skal prioriteres .
Hvis vi ikke sttter dette initiativ , underminerer vi et af Europas prioritetsprogrammer , og det vil vre en stor ulempe for ansgerlandene .
<P>
Vi m , som ordfreren har udtalt , sikre , at ordene ledsages af handling , og at EU-borgerne ikke begynder at undre sig .
Vi har alle disse fantastiske programmer , men de synes at forsvinde ud i den bl luft !
Det glder ogs mit andet punkt om Save-programmet .
Programmet har vret en prioritet i en rrkke .
Nu har vi et forslag om at mindske sttten for det kommende r .
De fleste prioriterer en europisk miljvenlig energipolitik , og det er vigtigt , at EU viser vejen i forbindelse med vores forpligtelser i Kyoto-aftalen .
Det er derfor meget kortsigtet at reducere programmer , der fremmer bredygtigt energiforbrug og klimabeskyttelse .
<P>
Det tredje punkt , som Industriudvalget endnu en gang vil stille ndringsforslag til , omhandler nedlukning af anlg til massedestruktion af vben og affaldshndtering i forbindelse hermed .
Disse anlg er vigtige i et forsg p at skabe en mere sikker verden og endnu vigtigere i lyset af de frygtelige begivenheder den 11. september . Medlemsstaterne skal have en tilfredsstillende strategi til delggelse af kemiske vben , s disse vben ikke kan falde i de forkerte hnder .
Jeg vil strkt opfordre ordfreren til at tage sprgsmlet op til fornyet overvejelse og sttte disse ndringsforslag .
<P>
Med hensyn til de vrige institutioner vil jeg gerne takke ordfreren , fru Buitenweg , for den bne og omfattende fremgangsmde , som hun har anvendt i udarbejdelsen af budgettet for de vrige institutioner .
Hun udtalte , at udgiftsomrde 5 var under stort pres af forskellige rsager , herunder i forbindelse med forberedelsen af den kommende udvidelse .
Min gruppe har bestrbt sig p fortsat at fremme virkningen , effektiviteten og gennemsigtigheden .
For Parlamentet er dette ikke blot tomme ord , men ord , der betyder noget .
Vi har vist vores vilje til at forbedre effektiviteten ved at holde os under Parlamentets selvplagte loft p 20 % og samtidig acceptere omkostningerne p ca . 18 millioner euro i forbindelse med udvidelsen .
Det vil dog blive meget vanskeligt i de kommende r .
Jeg vil gerne opfordre Rdet til at se p dette problem , s omkostningerne i forbindelse med den foreslede udvidelse tages med i betragtning inden budgetproceduren nste r .
<P>
Jeg bifalder endvidere udvidelsesplanen over tre r , som Prsidiet har godkendt .
Planen er p nuvrende tidspunkt ikke helt frdig og mske lidt konservativ - med lille k - og ikke srlig radikal .
Det er en skam , for udvidelsen giver mulighed for at gre Parlamentet mere dynamisk .
Nogle af iderne i planen skal udvikles yderligere , og vi skal have mere detaljerede oplysninger om , hvordan tingene skal foreg .
<P>
I gr hrte vi , at Parlamentet ikke kunne se p forslagene om hvidvaskning af penge - med Rdets godkendelse - fr om tre uger , da de skal oversttes til 11 sprog .
Det er meget frustrerende for alle involverede , men hvad vil der ske , nr vi har yderligere 10 sprog ?
Vi m drfte dette sprgsml , da det er delggende for Parlamentets image og for borgernes opfattelse af os som et parlament , der er dynamisk og resultatorienteret .
<P>
Mens vi er inde p radikale tankegange , vil jeg gerne komme med nogle forslag til Rdet til forbedring af dets egen effektivitet .
Der er f.eks. sprgsmlet om den manglende udnyttelse af Parlamentets bygninger .
Vi har bygninger i Bruxelles , der str tomme en ud af fire uger , og en bygning i Strasbourg , som nsten aldrig anvendes og str tom tre ud af fire uger .
Da Rdet jvnligt taler om spild , m dette forslag vre genialt .
Rdet kan udnytte vores bygninger fuldt ud ved at afholde mder i bygningerne .
Jeg hber , at det ogs vil gavne gennemsigtigheden i forbindelse med Rdets arbejde .
<SPEAKER ID=123 NAME="Bowe">
ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
( EN ) Hr. formand , vi i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik bifalder i r generelt de fremskridt , der har vret i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet for nste r .
Rent historisk gr vi et bedre stykke arbejde for hvert r , der gr , og det skyldes bl.a. ordfrernes arbejde .
Det gr nemmere nu , selv om Parlamentet er presset konomisk p grund af det eksterne pres p vores budget .
Det glder mig alligevel , at Budgetudvalget har stttet Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som nsker at genskabe nogle af de budgetposter , som vi er srligt interesserede i , i hvert fald i forbindelse med det forelbige forslag til budgettet .
<P>
Det er ogs vrd at nvne , at vi bifalder Budgetudvalgets ndringsforslag med hensyn til reststoffer fra tobak .
Udvalget opfordrer Rdet til at undersge dette nrmere .
Vi opfordrer Kommissionen til at undersge dette nrmere .
Vi ved , at der m gres noget .
Det glder mig , at Budgetudvalget forstr det .
Udvalgets forslag om gradvis reduktion af den pgldende sttte inden for en specificeret tidsramme er fornuftigt , og det er p tide , at Kommissionen og Rdet drfter dette sprgsml .
<P>
Budgetposten til godkendelse af sjldne lgemidler af Agenturet for Lgemiddelvurdering er en succes .
Det glder mig , at Budgetudvalget har accepteret vores holdning , og det hber jeg ogs , at Kommissionen vil gre .
Det har vret en meget vellykket budgetpost siden oprettelsen sammen med TB-proceduren .
Vi har vret bekymrede over Rdets forslag om nedskring af den pgldende budgetpost - helt uden grund .
Det glder os , at budgetposten har en rimelig strrelse nu , og vi hber , at Kommissionen ogs vil forsvare dette punkt over for Rdet .
Det er en budgetpost , som er uvurderlig for EU ' s borgere , og som bringer reelle fordele , og den br beskyttes .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at vi har haft visse betnkeligheder med hensyn til mden , hvorp nogle af organerne fungerer .
Jeg har fuld forstelse for , at der skal vre midler p reserveposten , og jeg har fuld forstelse for den stigende bekymring over den mde , hvorp organerne fungerer , men vi skal give dem de ndvendige ressourcer til at udfre deres arbejde , og dette glder isr Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
<SPEAKER ID=124 NAME="Grlach">
rdgivende ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter . ( DE ) Hr. formand , kre kolleger , Landbrugsudvalget henvender sig til Rdet og giver principielt udtryk for sin modstand imod disse linere nedskringer , som Rdet jo altid kommer med .
Det er efter vores opfattelse en politisk noget fantasils mde at behandle budgetposter p .
Vi gr ud fra , at ndringsskrivelsen vil vre det rigtige grundlag for ogs med henblik p andenbehandlingen at foretage tilpasningerne p de enkelte omrder .
<P>
Vi holder i vrigt fast ved vores krav om at muliggre en strre fleksibilitet i forbindelse med landbrugsudgifterne i fremtiden , idet midler fra de obligatoriske udgifter kan overfres til de ikke-obligatoriske udgifter .
Vi ved , hvor kompliceret det er , og hvor meget der her skal ndres , men vi vil krve det igen ved alle de budgetter , vi bliver prsenteret for , indtil vi fr dette krav gennemfrt .
<P>
Vi sttter udtrykkeligt Kommissionens forslag om at oprette en reserve .
Den er ndvendig .
Vi er sikre p , at vi ikke behver at begrunde ndvendigheden .
Vi gr ogs ud fra , at Kommissionen vil behandle den ansvarsfuldt , hvis det bliver ndvendigt at benytte den .
<P>
Tobakken har netop vret bragt p bane af kollegerne i Miljudvalget .
Ogs Landbrugsudvalget har beskftiget sig med tobakken igen .
Vi er absolut utilfredse med , at midlerne i forskningsfonden for tobak ikke udnyttes tilstrkkeligt .
Ogs vi i Landbrugsudvalget er trtte af gang p gang at slide os selv op over emnet tobak .
P den ene side str kravene om sundhedsoplysning , p den anden side ndvendigheden af at sttte tobaksdyrkning .
Men man m se p realiteten .
S lnge vi har landbrugere , som dyrker tobak - og det er ikke de rigeste landbrugere - og s lnge vi ikke kan tilbyde dyrkning af alternative afgrder , kan vi heller ikke hjlpe dem .
Derfor skal muligheden for alternativer inden for denne sektor ikke blot undersges mere indgende , men ogs tilbydes .
<P>
Frem for alt vil jeg gerne sige lidt om Sapard . Det glder os , at betalingsbevillingerne er blevet forhjet , men ligesom kommissren kritiserer vi , at Rdet har nedskret bevillingerne til Sapard med 100 millioner .
Det er ikke i orden !
Det er absolut ikke i orden !
Fru kommissr , De skal ikke vre bange for en ny implementering i medfr af Leader .
Man skal ikke lade sig g p !
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til hovedordfreren for det gode samarbejde med kollegerne i Landbrugsudvalget .
<SPEAKER ID=125 NAME="Maat">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke ordfreren , hr . Costa Neves , mange gange for det nre og gode samarbejde .
Det betyder ikke , at han , hvad angr fiskeribudgettet , kunne sttte os p alle punkter , men han lyttede til os , og vi fandt i hvert fald et grundlag for at arbejde videre , og det har gldet os .
<P>
Hr. formand , fiskeribudgettet er prget af fiskeriets store problemer og den flles fiskeripolitiks delvise fiasko .
Det er tydeligt , at det flerrige udviklingsprogram og den ensidige lukning af omrder ikke har vist sig at vre nogen succes .
<P>
Den manglende indgelse af en ny fiskeriaftale med Marokko har af stedkommet en eksplosiv situation ved de spanske og portugisiske kyster , hvor de i forvejen kmper med store samfundsmssige problemer omkring den illegale indvandring .
<P>
Det er grunden til , at Fiskeriudvalget har anmodet om nsten 200 millioner euro for at kunne lse disse problemer .
Ordfreren foreslr , at der med henblik herp frst opfres en p.m.-konto , og at Rdet opfordres til at indfri de lfter , det afgav i Nice .
Fiskeriudvalget kan tilslutte sig dette .
<P>
Fiskeriudvalget er dog skuffet over , at budgetforslaget om flere penge til kvotekontrol , som var srdeles ndvendigt , er afsvkket gennem et liberalt ndringsforslag i Budgetudvalget , mens det oprindelige ndringsforslag med dette forslag fik bred sttte fra alle grupper i Fiskeriudvalget .
<P>
Hr. formand , som PPE-DE-Gruppens skyggeordfrer for landbrugsbudgettet konstaterer jeg , at der af den oprindelige anmodning om 1 milliard euro ekstra til fdevaresikkerhed og bekmpelse af dyresygdomme i sidste instans er 580 millioner tilbage , men vi siger : lidt er bedre end ingenting .
<P>
Faktisk beklager vi ogs i nogen grad , at Kommissionen ikke har holdt fast ved den oprindelige anmodning om 1 milliard euro ekstra .
PPE-DE-Gruppens holdning , nemlig at der skal afsttes flere penge til bekmpelse af dyresygdomme , har heldigvis fundet sttte .
I al almindelighed synes vi , at det for at genoprette forbrugernes tillid er af vsentlig betydning , at de europiske markeder , ogs for oksekd , igen kommer op p et normalt niveau .
<P>
Som sidste punkt , hr. formand , m jeg sige , at jeg er overordentlig glad for , at PPE-DE-Gruppen med hensyn til udenrigspolitikken vil stille et ndringsforslag om strre opmrksomhed for Kirgisistan , Usbekistan og Tjadsjikistan , og dette ndringsforslag vil jeg ogs helhjertet anbefale i de videre diskussioner .
<SPEAKER ID=126 NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , for hvem jeg taler , stillede omkring 10 ndringsforslag til budgetforslaget vedrrende de fire fllesskabsinitiativer ( Urban , Interreg , Equal og Leader ) samt sikkerheden og bredygtigheden af transport og turisme .
<P>
Nr de aktuelle omstndigheder som flge af de tragiske hndelser den 11. september er overvundet , vil turismen hurtig blive det vigtigste serviceerhverv i EU .
Verdensorganisationen for turisme forudser en fordobling af antallet af turistankomster , indtil det nr op p ca . 720 millioner om ret i 2020 .
Og de ni millioner mennesker , som det giver beskftigelse til , vil blive forget med mellem 2 og 3,5 millioner mere frem til 2010 og n op p 12,5 millioner job .
Budgetudvalget forkastede imidlertid den tildeling , vi foreslog .
Heldigvis har Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance haft mulighed for igen at stille et ndringsforslag i plenarforsamlingen om , at der p europisk plan bliver tildelt midler til fremme , opflgning og vurdering af en politik for kologisk og socialt bredygtig turisme .
Jeg stoler p , at strstedelen af medlemmerne er s fornuftige , at de sttter dette genfremsatte forslag med deres stemme .
<SPEAKER ID=127 NAME="Iivari">
Hr. formand , budgettet for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport indeholder tre vigtige bninger :
<P>
For det frste foreslr man en separat bevilling til eLearning p 12,6 millioner euro .
Det er begrundet , for indlring af informationskundskab indtager en central plads i Unionens strategi .
En betydelig forgelse af bevillingen til undervisning i informationskundskab er fornuftig , ogs fordi en finansiering heraf alene gennem Sokrates- , Ungdoms- og Kultur 2000-programmerne kan true gennemfrelsen af programmernes oprindelige ml .
Man m huske p , at informationskundskab er et redskab , ikke en numerisk vrdi .
<P>
Den anden bning er inden for sporten , som endnu ikke har noget retsgrundlag i Unionen .
Sporten nvnes imidlertid i Amsterdam-traktaten , og i konklusionerne fra Nice-topmdet understreges dens samfundsmssige betydning .
Budgetudvalget har godkendt forslaget om en bevilling p 5 millioner euro bl.a. til brug til idrtsforeningers arbejde med at hindre udstdelse af unge .
<P>
Den tredje nye ting i kulturbudgettet er bevillingen p 1 million euro til oprettelse af et evalueringscenter for kultursamarbejde .
Efter min mening kunne man koordinere kultursamarbejdet sammen med Europardet , som har meget erfaring p omrdet .
<P>
Kapitel A-30 skabte atter problemer .
Jeg er meget skuffet over Budgetudvalgets arbejde under konto A-3042 vedrrende finansiering af de europiske kulturorganisationer .
I Kulturudvalget har vi udfrt et stort arbejde med dette punkt .
Vi tog hensyn til Kommissionens udredning om finansiering af organisationerne og henstillingerne fra Budgetudvalgets arbejdsgruppe .
Frst og fremmest forsgte vi at bedmme , hvorledes man kunne anvende pengene optimalt for den europiske kultur .
Jeg kan ikke acceptere , at Budgetudvalget blander sig i srudvalgets ekspertisekrvende forslag , sledes som det sker nu .
Jeg sttter ogs varmt forslaget i hovedordfrer Costa Neves ' betnkning om at skabe et retsgrundlag og ordentlige spilleregler for kapitel A-30 .
Parlamentet kan ikke handle som i en brydekamp uden regler , hvor den mest hensynslse lber af med sejren .
<SPEAKER ID=128 NAME="Bers">
Hr. formand , fru kommissr , hr. reprsentant for Rdet , jeg nsker at gre Dem opmrksom p tre ndringsforslag , der er stillet af Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender .
De tre ndringsforslag har til hensigt at sttte informationen af borgerne og at pvirke drftelserne om sprgsmlene om Unionens fremtid i henhold til erklring 23 i Nice-traktaten .
<P>
ndringsforslag 223 sigter mod at genoprette de forpligtelsesbevillinger , der er tilknyttet Prince-programmet , som Kommissionen foreslog i budgetforslaget .
<P>
Rdet har faktisk reduceret forhjelsen af disse bevillinger .
Vi anser det for helt ubegribeligt , at en massiv investering ikke stttes til fordel for en get information af borgerne om euroen , udvidelsen , chartret om grundlggende rettigheder og naturligvis indsatsen i forbindelse med retfrdighed og indre anliggender .
Alle disse emner er meget aktuelle .
Og jeg minder om , at vi allerede nu er i gang med en periode med overvejelser og hringer om Unionens fremtid .
<P>
Vi mener ligeledes , at det vil virke mod hensigten at opfre , hvilket Budgetudvalget foreslr , en del af disse bevillinger i en reserve .
Vi ved , at anvendelsen af bevillinger i reserve krver en endnu mere besvrlig procedure , og vi ser ingen grund til at spnde ben for Kommissionens spillerum p dette omrde .
<P>
Jeg tilfjer , at Parlamentets kontrol i alle tilflde er sikret ved dets medvirken i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om den generelle og specifikke information .
<P>
Som sidste punkt har Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ligeledes udtalt sig til fordel for en bevarelse og en styrkelse af den konomiske sttte til Europa-Bevgelsen .
Vi ved , hvor effektive denne gruppes foranstaltninger er , og det ville vre overraskende , hvis EU vil fjerne sttten p et tidspunkt , hvor der mere end nogensinde fr er brug for at opfordre til dialog med borgerne .
<P>
Europadagen den 9. maj er ligeledes et symbol , som skal stttes i alle medlemslandene , for et sdant arrangement er med til at etablere det offentlige omrde , som vi mangler s meget .
<SPEAKER ID=129 NAME="Avils Perea">
Hr. formand , lige siden Amsterdam-traktatens ikrafttrden er befjelserne for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder blevet get , frst og fremmest EU ' s politikker til fremme af ligebehandling af mnd og kvinder , hvorfor vi tillgger fllesskabsprogrammet om lige muligheder srlig betydning som et grundlggende instrument for ligestilling , og det samme glder Daphne-programmet mod vold i hjemmet og Equal til fremme af kvinders adgang til arbejdsmarkedet og til opfyldelse af bl.a. mlstningerne om beskftigelsen fra topmdet i Lissabon .
<P>
Den sociale udstdelse har ligeledes udvalgets bevgenhed , da vi desvrre er ved at have det , der kaldes " kvindeliggrelse af fattigdommen " .
For at n disse hovedmlstninger har vi stillet en rkke ndringsforslag til budgettet , som er blevet vel modtaget , og jeg takker isr ordfreren , hr . Costa Neves , for hans sttte til at opn flertal i Budgetudvalget .
<P>
En lille del er blevet afvist , fordi de allerede var medtaget i andre budgetposter : informationsaktioner i den flles landbrugspolitik , foranstaltninger til bekmpelse af udstdelse , informationssamfundet , bekmpelse af fattigdommen og de sygdomme , der udspringer heraf : malaria , tuberkulose og aids , indsatser p sundheds- og velfrdsomrdet , konsolidering af demokratiet og menneskerettighederne osv .
<P>
Det er ligeledes p sin plads at fremhve sttten til de kvindeorganisationer , der arbejder for fremme af kvinderne i EU , ikke kun kvindelobbyen , men ogs andre organisationer , som vger over respekten for pluralismen i vores samfund .
Vi kan ikke hvde , at der kun er n organisation , der reprsenterer alle de europiske kvinder .
Der ligger derfor heri en retfrdig handling og anerkendelse af mange andre europiske organisationer , som lnge har arbejdet for ligestilling mellem mnd og kvinder , og som ogs har ret til at modtage finansiel sttte fra EU .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder er derfor ganske tilfreds med ordfrerens og Budgetudvalgets modtagelse af dets forslag
<SPEAKER ID=130 NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil gerne beklage over for ordfrerne , at jeg ikke kunne vre til stede i starten af forhandlingen , men jeg vil vdde en euro p , at ingen endnu har nvnt det emne , som jeg vil tale om p vegne af Udvalget for Andragender .
<P>
I Buitenweg-betnkningen finder man ndringsforslag 2022 om budgetpost 250 , og dette er et nyt forslag om at betale omkostninger for andrageren under srlige omstndigheder , hvis denne mener , at det er relevant at besge Parlamentet for at fremlgge sin sag .
Jeg vil gerne takke ordfreren for at acceptere denne betnkning og udvalget for at have vedtaget den .
<P>
Parlamenter har , som alle ved , srlige forpligtelser .
De skal f.eks. afgre , hvem der skal sidde i regeringen , men det glder naturligvis ikke for Europa-Parlamentet .
Europa-Parlamentet trffer beslutninger om budgetter , men vores befjelser er dog ret begrnsede i forbindelse med budgettet .
Vi kan ikke trffe nogen afgrelser om beskatning , vi har ikke noget at skulle have sagt om de 50 % af de udgifter , der mere eller mindre gr til landbruget .
Parlamenter trffer beslutninger om lovgivning . Det er en opgave , som vi deler med Rdet , og vi har ingen bestemmelsesret over lovgivningsmssige initiativer .
Men parlamenter er forpligtet til at beskytte de enkelte borgeres rettigheder over for bureaukratiet , og det er et ansvar , som vi udver i Europa-Parlamentet gennem Udvalget for Andragender og Ombudsmanden .
<P>
Jeg vil gerne sige til Parlamentet i dag , at de penge , der bruges p andragender , og de 3 millioner euro , som vi stiller til rdighed til Ombudsmanden , er penge , der er fantastisk godt givet ud .
Det drejer sig om under 0,1 euro pr. person om ret , s man kan ikke sige , at der er tale om store belb , men det er penge , der bruges i forbindelse med gte europisk demokrati , og det nsker vi at sikre - ogs i fremtiden .
<SPEAKER ID=131 NAME="Rovsing">
Hr. formand , jeg skal isr koncentrere mig om kommentarerne til EKSF ' s aktionsbudget , hvor jeg skal tale om den betnkning , som hr . Seppnen har afgivet for Budgetudvalget .
Vi glder os over den rolle , som EKSF har spillet som pioner i den europiske integrationsproces , og hvorledes EKSF har bidraget positivt til freden i Europa .
Vi noterer os , at EKSF blev finansieret med afgiftsbaserede indtgter , hvilket gjorde det muligt at udvikle konomiske og sociale interventionsforanstaltninger , der var knyttet til sektororienterede industripolitikker .
I dag beskftiger kul- og stlsektoren 357.000 arbejdstagere , og efterhnden som vi udvider EU med ansgerlandene , vil udvidelsen medfre , at kulproduktionen i EU fordobles , og at stlproduktionen ges med en tredjedel .
Vi kan med stolthed notere , at der takket vre EKSF skete en opbygning og videreudvikling , som frte til EU , som vi kender den i dag .
Udvalget har godkendt Kommissionens forslag til aktionsbudget p 151,8 millioner euro i 2002 , og det er jo den 23. juli 2002 , at EKSF-traktaten udlber .
Vi kunne have nsket os , at der havde vret lidt flere penge til fremtidige energibehov vedrrende rene kulteknologier , bde hvad angr aktion og forskning , og vi opfordrer Kommissionen til at tage det med i de vrige programmer .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , jeg tillader mig at stille Dem et sprgsml .
<P>
Jeg forstr ikke , hvorfor jeg , eftersom jeg officielt er rdgivende ordfrer for Udvalget om Borgernes Friheder og har forberedt ndringsforslagene fra mit udvalg , har forsvaret dem ( og p visse tidspunkter p en relativ hrd mde ) over for Budgetudvalget - hvor jeg for vrigt i strstedelen af tiden har fet tilslutning fra mine kolleger - s ikke er p listen over ordfrere for rdgivende udvalg .
Jeg beder Dem give mig ordet nu for Udvalget om Borgernes Friheder .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Hr . Deprez , Deres navn fremgr ikke af den officielle liste over de medlemmer , der skal fremlgge udvalgenes udtalelser , hvorfor jeg ikke kan give Dem ordet lige nu .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Jeg beder Dem alts , hr. formand , om at give mig ordet nu .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Hr . Deprez , talerlisten udarbejdes efter de officielle tilkendegivelser fra de forskellige udvalg , p vegne af hvilke man kan tage ordet .
Da De ikke figurerer p den officielle liste , og da jeg mener , at denne ikke br ndres , vil jeg give Dem ordet senere , nr det tidspunkt kommer , hvor De har ret til at f det .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , vores talsmand vil tale for vores gruppe senere , men jeg har ogs et par kommentarer .
Jeg vil som andre talere gerne takke de to vigtigste ordfrere , hr . Costa Neves og fru Buitenweg .
Det er aldrig en let opgave at forelgge noget for Parlamentet , og det tager jeg hatten af for .
<P>
Med Kommissionens budget for i r har vi et forslag , som med 1,06 % af bruttonationalproduktet er et af de laveste budgetter , som vi har set i Parlamentet , og som derfor ligger langt under loftet som forudberegnet i det finansielle overslag , men jeg gr ud fra , at det finansielle overslag nok skal blive presset i forbindelse med udvidelsen inden udgangen af 2006 .
<P>
Med hensyn til hr . Costa Neves ' betnkning vil jeg frst takke ordfreren for at have fokuseret p statusrapporten , p opflgningen af den flles erklring fra Rdet og Parlamentet i slutningen af sidste r , som har vret vrdifuld i forbindelse med budgetproceduren .
Det vil muligvis vre en god id at gre det hvert r , det har vret gavnligt at fokusere p EU-institutionernes virkning og effektivitet , og det er meget vsentligt for os i Parlamentet og noget , som jeg vil vende tilbage til i slutningen af mit indlg .
<P>
Jeg vil gerne nvne et par punkter i Kommissionens budget , hvor vi som gruppe nsker at f noget for pengene - noget , som vi er kendt for .
<P>
For det frste nsker vi ingen reserve i forbindelse med landbruget - vi har allerede nogle ressourcer , som kan stilles til rdighed , og en ndringsskrivelse undervejs , og det m efter min opfattelse vre tilstrkkeligt .
Vi mener dog , at der skal ivrksttes en undersgelse af Kommissionens og den britiske regerings hndtering af mund- og klovsygen , og det vil vi forsge at gennemfre .
<P>
For det andet mener vi , at der er et vedvarende problem . Hver gang der gennemfres kommissionsforslag uden om de interinstitutionelle arbejdsgrupper , er vi som Parlament ndt til at f dem tilbage i de informationspolitiske rammer .
Jeg vil indtrngende opfordre Kommissionen til at prioritere information i forbindelse med forslag - det vil spare os for meget tid med hensyn til sikring af , at det interinstitutionelle arbejde opretholdes .
<P>
For det tredje vil jeg med hensyn til et organ for fdevaresikkerhed - jeg bemrkede , at sprgsmlet blev rejst p Det Europiske Rd i Gent - minde formanden ( som i stedet for at more sig skulle prve at lytte til parlamentsmedlemmerne , nr de taler ) om , at Parlamentets holdning er , at reserven ikke skal anvendes , fr vi er sikre p funktionen og placeringen af dette organ .
Jeg gr derfor ud fra , at De vil hre Parlamentet , inden der trffes en endelig afgrelse .
<P>
For det fjerde er der i forbindelse med Afghanistan - og jeg henvender mig endnu en gang til Kommissionen - et forslag om at oprette en post til sttte af Afghanistan , og vi vil anmode Rdet og Parlamentet om at inkorporere det i budgettet ved andenbehandlingen , fordi vi i vores gruppe nsker en international alliance for at kunne hjlpe med genopbygningen af Afghanistan , nr konflikten er overstet . Dette er noget , der allerede behandles i FN .
<P>
Endelig vil jeg henvise til sprgsmlet om reserveposter , og vi vil gerne sikre , at betingelserne for reserverne opfyldes , inden posterne frigres - ogs i forbindelse med Kommissionen , der har kapacitet til at anvende disse reserveposter nste r .
<P>
Der er imidlertid et meget kritisk punkt , og jeg henvender mig endnu en gang til Rdet .
Det siges , hr. formand , at Rdets forhandlinger om frtidspensionsordning ikke inddrager Parlamentet .
Jeg vil gerne have Dem til at bekrfte , at disse forhandlinger ogs skal inddrage os - det ligger vores gruppe meget p sinde , da vi nsker , at den samme ordning skal glde i alle institutioner .
<P>
Jeg vil slutte af , hr. formand , med at nvne vores institution .
I gr aftes traf Prsidiet i uoverensstemmelse med hr . Harbours betnkning en beslutning om ikke at sttte en liner karrierestruktur , og jeg citerer fra  36 i den beslutning , som vi vedtog i Parlamentet sidste november : " opfordrer indtrngende Parlamentets administration til at indfre en liner karrierestruktur parallelt med Kommissionen , som tillader nem institutionel overflytning " .
Det er uacceptabelt , at Prsidiet har truffet denne beslutning . Under pres fra Parlamentets administration har Rdet valgt at ignorere det , som Parlamentet har stemt for .
<P>
De er derfor ndt til at besvare tre sprgsml , fr jeg afslutter .
<P>
Hvorfor er Parlamentets organisation og funktion s forskellig fra Kommissionens , at Parlamentet skal have en helt anden karrierestruktur ?
<P>
Og hvordan kan en karrierestruktur , der indeholder fire forskellige kategorier , opfylde mlstningerne for en liner karrierestruktur baseret p fortjeneste , som Parlamentet gr strkt ind for ?
<P>
Og endelig , hvordan kan personalemobilitet mellem institutionerne fremmes , hvis Parlamentet og Kommissionen har forskellige karrierestrukturer ?
Prsidiet skal begrunde de beslutninger , som det har truffet over for Parlamentet , da de ikke er i trd med vores beslutninger .
<SPEAKER ID=137 NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg nsker ikke at komme med gentagelser , s jeg vil kun nvne nogle f punkter - selv om James Elles har berrt nogle af dem med sine sidste to punkter .
Jeg vil gerne takke ordfrerne .
Deres arbejde er aldrig let .
De har gjort et stort arbejde under vanskelige omstndigheder .
<P>
Jeg bifalder formandens bemrkning om , at han hber , at vi under nste forlig kan indg en aftale med Rdet .
Det hber jeg ogs , for under det sidste forlig den 20. juli kunne vi ikke blive enige om noget .
Der er intet forml med forligsmder , hvis vi ikke opnr noget .
Forhbentlig opnr vi noget mere positivt i november .
<P>
Med hensyn til margener , som formanden ogs nvnte , vil der ikke vre meget margen tilbage , nr vi skal stemme p torsdag .
En af rsagerne er , at vi endnu en gang ikke kunne blive enige med Rdet .
Jeg nvnte flere gange i juli , at de tre institutioner m drfte problemerne forbundet med finansiering af udgiftsomrde 3 , 4 og 5 fremover .
<P>
Rdet kan ikke ignorere disse kategorier og lade , som om der ikke er nogen problemer .
Til tider minder Rdet om en struds med hovedet begravet i sandet .
Nr Rdet indtager den holdning , taler vi for dve rer , og nogle gange kan man godt fle , at man ville f mere opmrksomhed fra en struds end fra nogle af de personer , som man er ndt til at henvende sig til !
Det er ikke en hentydning til Dem , Hr. formand , Det er nogle gange s frustrerende at komme igennem , at vi spilder vores tid med forligsmder .
Forhbentlig opnr vi noget mere konkret i november .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om reform har James Elles netop berrt et meget betydningsfuldt punkt .
Jeg ville have henvist til de manglende fremskridt , men Parlamentet har ikke hjulpet sig selv i forbindelse med den beslutning , som Prsidiet traf i gr aftes .
Man m hbe , at denne beslutning kan ndres hurtigt . Det er op til Rdet nu .
Der er get nsten tre r , siden den tidligere Kommission trdte tilbage , og vi har stadig ikke set noget til den reform , som vi fik lfte om for nsten tre r siden .
Hvor langt er vi ?
Det ligger stadig og sylter hos Rdet .
<P>
Hr. formand , vi har drftet dette sprgsml , og jeg ved , at De er klar over vigtigheden af at finde en lsning s hurtigt som muligt .
Ellers delgges hele processen .
Parlamentet kan forhbentlig medvirke til at f ndret beslutningen fra i gr aftes , s vi kan f gang i en hurtig proces til udredning af dette sprgsml , ikke blot for Kommissionen , men for alle institutionerne .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p Global Health Fund , hvortil vi har en budgetpost med relativt begrnsede midler for nste r .
Som alle ved , vil Kommissionen stille forslag om finansiering af denne post med midler fra sidste rs budget ved at tage 60 millioner euro fra det almindelige budget og 60 millioner euro fra Den Europiske Udviklingsfond .
Jeg vil gerne stille Kommissionen et sprgsml med hensyn til midlerne fra Den Europiske Udviklingsfond : Nr budgettet er godkendt , skal det accepteres af AVS-landene , og kan vi s vre sikre p , at AVS-landene har accepteret anvendelsen af 60 millioner euro til Global Health Fund ?
Mange af mine kolleger har stillet samme sprgsml , og jeg kender rlig talt ikke svaret , s jeg vil vre taknemmelig , hvis kommissr Schreyer kan besvare sprgsmlet .
<P>
Jeg vil gerne tale om stridssprgsmlet om A-30-posterne .
Det er tilsyneladende sdan , at der er stor utilfredshed , hver gang vi stemmer om A-30-posterne .
Jeg hber , at vi denne gang har mod til at stille forslag , der giver et mere gennemsigtigt system .
Vi er betnkelige ved at overlade hele processen til Kommissionen , for vi tror ikke , at det bliver bedre .
Kommissionen vil trffe beslutningerne i stedet for Parlamentet .
Jeg hber , at vi inden for Parlamentet kan blive enige om , hvordan vi skal hndtere A-30 i fremtiden .
<P>
Endelig nsker jeg at appellere til Rdet og gentage det , som jeg sagde under forliget og p trilogmdet for nylig .
Vi har brug for en arbejdsgruppe for Rdet og Parlamentet p politisk plan , som skal se p den optimale udnyttelse af midlerne i EU , se p institutionerne og aktiviteterne og sikre , at vi kan overbevise skatteyderne om , at de fr noget for pengene .
Jeg hber , at De er enig i dette forslag .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg udtrykke en stor tak og lyknskning til ordfrerne , hr . Costa Neves , fru Buitenweg og hr .
Seppnen , for et veludfrt arbejde . Samtidig vil jeg takke Budgetudvalgets formand , Terence Wynn , som p fin vis har ledet ogs dette rs arbejde .
Arbejdet som hovedordfrer er hrdt og krvende , men hr . Costa Neves har klaret det godt , og min gruppe sttter hans linje i forhold til Kommissionens budget .
<P>
Til den generelle linje i budgettet hrer en annullering af nedskringen i landbrugsudgifterne , en reducering af efterslbet og en reform af Kommissionen .
Ogs styrkelsen af politikken for den nordlige dimension i budgettets begrundelsesdel kan ses som positiv .
Bag budgetbehandlingen ligger sidste rs opgrelse , som viste et overskud p 11 milliarder euro .
Udgifterne var 8,5 milliarder euro mindre end forudset , og fra strukturfondene forblev 6,5 milliarder euro ubrugt .
Derfor m man nu rette srlig opmrksomhed mod udviklingen af administrationen og mod ikke at vurdere udgifterne for hjt .
Ellers falder grundlaget for budgetpolitikken helt bort .
<P>
En vis prioritet i budgettet er reduceringen af efterslbet .
Det er i jeblikket p over 60 milliarder euro .
Min gruppe sttter dette ml .
Min gruppe sttter ogs en reform af Kommissionen , som er en af de ting , Parlamentets prioriterer hjest .
Den vil forge effektiviteten og det personlige ansvar .
En del af bevillingerne foreslr man at bruge til at oprette en reserve , sledes at Kommissionen hurtigt kan fremlgge en reform af personalevedtgten og gre sine tanker om frtidspension mere gennemskuelige .
<P>
Udgiftsomrde 4 er vanskeligt .
Kommissionen og Rdet foreslr 125 millioner euro til fiskeriaftalen med Marokko , selv om den ikke bliver til noget .
Der er tale om en klar reserve , som endog er i modstrid med finansforordningen .
Det m man fordmme .
Som modvgt til det foreslr man anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet til modernisering af Spaniens og Portugals fiskerflde .
Dette kan til dels godkendes .
Derimod kan vores gruppe ikke godkende nedskringen af Cards-programmet med 84 millioner euro .
Vi er som liberale meget gerne med i en flles overenskomst om gennemfrelsen af budgettet i Parlamentet , men denne tanke kan vi ikke g ind p .
Cards-programmet har vret en uforbeholden prioritet for Parlamentet , og derfor nsker vi tilsvarende nedskringer i budgettets andre programmer , hvor anvendelsen af udbetalinger i vrigt har vret utilfredsstillende .
<P>
Det strste af de sm programmer er A-30-bevillingerne , remrket til sttte til organisationerne .
Disse tager , deres betydning taget i betragtning , helt urimeligt meget af Parlamentets tid .
Derfor burde hele systemet gres mere gennemskueligt .
Desuden bunder valget af de omtalte organisationer meget sjldent i objektive kriterier .
<P>
I fru Buitenwegs betnkning sttter vi srligt hendes disciplin inden for Parlamentets budget .
Den holder sig under det loft , vi selv har sat , 20 % af alle administrationsudgifter , selv om udgifterne til udvidelsen allerede er med .
Selve udvidelsen mod st er et sprgsml , som vi m tage os af senere , sledes at den ikke vanskeliggr Parlamentets aktiviteter , og sledes at vi ogs fremover kan mdes i vores eget mderum .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne endnu en gang takke ordfrerne . Min tak glder ogs udvalgsformanden .
Nr man ser p konflikterne omkring vedtagelsen af budgettet i de sidste r , virker det , som om der er mere ro i r , som om konflikterne ikke var s lette at f je p for offentligheden .
Man m imidlertid fastholde , at Rdet de facto heller ikke i r lever op til sit ansvar .
Som del af budgetmyndigheden ville det vre Rdets opgave at g virkelig konsekvent og politisk logisk ind for et budget .
<P>
Mens Parlamentet har arbejdet meget omhyggeligt for et afbalanceret budget i lange debatter , lange aftaleforlb og forhandlinger med de fleste berrte og har afvejet behovene i forhold til kravet om at omgs sparsommeligt med skatteydernes penge , har Rdet endnu en gang blot skret generelt ned uden politisk koncept .
Vi kan i hvert fald ikke f je p et sdant politisk koncept , og sprgsmlet er , om der nogensinde har vret noget .
<P>
Med Rdets fremgangsmde forvrres problemerne uden videre , for ogs i r ligger budgettet trods specialopgaver , forberedelse af udvidelsen og talrige andre problematiske sager under grnsen , langt under 1,27 % af bruttonationalproduktet .
<P>
Rdet har i r generelt skret betalingerne ned med 10 % . Det er s meget mere uforsteligt , som vi p mange omrder har et efterslb i forbindelse med gennemfrelsen af programmer .
Parlamentet indstter nu disse belb igen .
Vi kan ikke p den ene side vkke forhbninger p omrder som f.eks. strukturfondene eller udenrigssttten og s p den anden side kre med store forsinkelser , nr det glde opfyldelsen .
Det undergraver tilliden til EU ' s institutioner .
Det har Rdet sin del af ansvaret for , hvis det kom igennem med sit forehavende .
<P>
Denne fremgangsmde er srligt problematisk i udgiftsomrde 4 , foranstaltninger udadtil .
Mens udenrigsministrene og regeringscheferne holder store taler om den flles udenrigspolitik , sidder finansministrene smligt og skrer ned uden at bekymre sig om , at det skader EU-institutionernes anseelse .
Jeg forstr ikke , hvorfor vi i r ikke skal have fuld rdighed over det instrument , der hedder den fleksible reserve .
Vi har fortsat store problemer p Balkan , der forestr nye opgaver i Afghanistan og i nabostaterne , der forestr nye opgaver i Mellemsten .
<P>
EU mister sine muligheder for at reagere fleksibelt , og ogs her har vi brug for et svar fra Rdet .
Det m forklare , hvordan EU fortsat skal kunne vre handlekraftigt og fleksibelt .
Vores gruppe er mere kritisk over for proceduren i forbindelse med A-30-posterne .
P grund af de mange enkeltforslag - ogs fra Parlamentet - har de to store grupper forsgt at lse denne procedure med en en bloc-metode .
Det betyder imidlertid , at vores udvalg ikke lngere har kunnet foretage nogen finjustering p dette omrde , og vi opfylder derfor ikke vores kontrolopgave tilfredsstillende .
Nu har hr . Wynn jo i dag udtrykkeligt sagt , at det skal ndres i budgetproceduren til nste r .
Jeg hber , vi kan samarbejde om at udarbejde en klog fremgangsmde , som ogs gr det muligt for Parlamentet at opfylde sin opgave med at kontrollere A-30-posterne .
Vi m ikke udstte os for at f skudt i skoene , at vi driver vennekonomi .
Det br vi virkelig ikke gre i budgettet .
<P>
Nej , jeg tror ogs , der skal en vis selvkritik til .
Jeg er fuldt ud klar over , at vi er under et strkt tidspres , men alligevel skal man politisk kunne forsvare hver eneste enkeltpost netop p dette omrde , ogs udadtil .
Alt i alt vil jeg gerne som afslutning p mit indlg , ogs i tilknytning til det , som de foregende talere allerede har sagt , endnu en gang opfordre Parlamentet til at arbejde p at f gennemfrt sine egne reformer .
Vi kan kun bevare vores trovrdighed , nr vi krver reformer i Rdet og Kommissionen , hvis vi ogs selv er trovrdige i vores reformbestrbelser .
Det tog Prsidiets beslutninger fra i gr aftes efter min mening ikke tilstrkkelig hjde for .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , under udarbejdelsen af budgettet for nste r har man overholdt en meget streng budgetlinje .
Da EU-landenes bruttonationalprodukt er vokset hurtigere end vksten af betalingsbevillingerne i EU ' s budget , er EU ' s budgetkonomiske andel indskrnket til 1,03 % af det samlede BNP .
Det viser , at budgetforslaget for nste r ikke indeholder srligt prioriterede omrder .
Det tilladte loft for EU ' s budget er 1,27 % af Fllesskabets BNP .
I budgettet er der sledes plads til nogle prioriterede omrder , men der ser ikke ud til at vre politisk vilje eller evne i Rdet og i Kommissionen til at udpege prioriteter .
Eksempler p sdanne kunne vre vre beskftigelse eller sund mad .
<P>
I EU taler den politiske elite ikke engang lngere om at hindre arbejdslshed , endsige at man bekmper den med en relevant politik .
Vores gruppe har traditionelt betonet bekmpelsen af arbejdslshed .
Som oftest er arbejdslsheden ikke den arbejdslses egen skyld , men han eller hun er offer for tidens blger under de respektive konjunkturer .
Man m forlange en politik over for arbejdslshed .
Den politiske elite og EU ' s embedsmnd srger godt nok for deres egne interesser .
Der er en frtidspensionsordning p vej , som rundhndet belnner dem , som ikke lngere ved omskoling kan bruges som hjul til EU ' s krre .
Hvis der er hundreder af embedsmnd , hvis funktioner er undvendige , viser det , at EU ' s personalepolitik er i en ussel stand .
<P>
Kommissionens evne til at gennemfre Parlamentets politiske beslutninger er ringe .
Bestandigt opstr der for stor forskel mellem det vedtagne budget og det budget , Kommissionen gennemfrer .
For Kommissionen er der ikke betalingssvigt i vigtige sager , det er der ofte for Parlamentet .
EU ' s budget er et politisk dokument , hvorigennem man dirigerer penge til EU-eliten , nu ogs til Europa-partierne og til EU-propagandaen .
Det gr man ikke i et borgernes Europa .
<P>
Hvis der har vret en ulovlig krig i gang , sledes som da man bombede Jugoslavien , m bistanden til genopbygning af landet ikke vre genstand for nedskringer .
Lad os hbe , at Cards-afstemningen ikke overrasker de store grupper .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery">
Hr. formand , man kan konstatere , at Kommissionens budgetforslag for frste gang overstiger det symbolske belb p 100 milliarder euro , og det forsvares straks med landbrugsudgifterne i krisetider og ydre anliggender .
I forbindelse med frstebehandlingen bifalder vores gruppe flere af ordfrerens valg , frst og fremmest de horisontale principielle ndringsforslag , og srligt nr det drejer sig om den systematiske nedbringelse af de uindfriede forpligtelser og viljen til at forudsige oprettelsen af nye .
<P>
Landbruget har fet genopfrt nsten alle sine bevillinger , hvilket kun kan berolige landmndene , som har meget brug for dem .
De 180 millioner euro , som Budgetudvalget har vedtaget til fordel for andre interventioner i landbruget , gr i samme retning , selv om man m beklage de utilstrkkelige bevillinger til ndfonden for dyresygdomme , uddeling af landbrugsprodukter til de fattige i Fllesskabet og etablering af unge landbrugere .
<P>
Med hensyn til de grnseoverskridende omrder , er det ndvendigt at minde om , at de allerede modtager stor konomisk sttte , og at man med rette kan sprge sig selv i lyset af deres forskelligheder , om et ensrettet instrument er det rette svar .
<P>
I forbindelse med de interne politikker bevares interessen for de sm og mellemstore virksomheder , og Europa-Parlamentet kan glde sig over forgelsen af bevillinger , der sigter mod at bekmpe vold mod kvinder og brn , pdofili og misbrug af internettet .
<P>
Men vi mener ikke , at den nedsttelse , som Rdet har foretaget , vedrrende reklamen til fordel for euroen , og som forstrkes af Parlamentet , er tilstrkkelig .
Faktisk mener vi , at denne reklame , som borgerne i vores lande har betalt dyrt for , nrmer sig rendyrket propaganda .
<P>
Den franske del af UEN-Gruppen er ligeledes imod de bevillinger , der opfres i de blandede poster under kapitel A-30 , som udelukkende fremmer de fderale forudstninger , uden at de vrige indstillinger anerkendes p trods af vlgernes valg .
<P>
Med hensyn til Europol , og begrundelsen glder ogs for Eurojust , br al vores energi naturligvis rettes mod bekmpelsen af terrorisme i alle afskygninger , som vores formand Charles Pasqua hele tiden har arbejdet for og gjort opmrksom p , men den helt ndvendige styrkelse af solidaritet og samarbejde mellem politiet og mellem de juridiske myndigheder i vores lande m ikke vre et skjult pskud til at gre politikker og foranstaltninger , der fuldt ud henhrer under den nationale suvernitet , til et fllesskabsanliggende .
<P>
Desuden bliver Europol finansieret af nationale ydelser , og vi mener , at det derfor slet ikke hrer til i dette budget .
<P>
Og s til foranstaltningerne udadtil . Hvis vores gruppe bifalder fordoblingen af betalingsbevillingerne til Meda 2002-programmet , s fordmmer den de drastiske nedsttelser af bevillingerne i fiskeriaftalen med Marokko .
En ren regnskabsmssig anskuelse har aldrig frt til en god politik , og denne beslutning fra Budgetudvalget er den drligste meddelelse , vi kan give til vores marokkanske venner , navnlig i disse vanskelige internationale krisetider .
<P>
Til sidst , hr. formand , selv om ordfrerens fremgangsmde skal hyldes , s m man indrmme , at det alt for hje niveau for betalingsbevillingerne , der holdes fast af Budgetudvalget , helt sikkert ikke fremmer en styring af de offentlige udgifter , selv om de for hele Frankrig udgjorde en yderligere udgift p ca . 27 milliarder francs .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , fru kommissr , det vigtigste middel til at vlge EU ' s prioriteter er budgettet .
Og jeg vil endnu en gang understrege , at disse valg skal tjene alle europiske borgeres interesser .
<P>
Debatten , hvor der fables videre om EU ' s endelige ml , viser , at der er mange forskellige meninger herom .
Med foruroligelse konstaterer jeg , at jeg ikke mder denne mangfoldighed af opfattelser i mange europiske projekter .
At der mlbevidst og p borgernes bekostning gennem en megafon fra Bruxelles gjalder ensidig propaganda gennem EU , bekymrer mig alvorligt .
Disse bekymringer blev for nylig forstrket , da Budgetudvalget forkastede et ndringsforslag fra vores konservative engelske kolleger om at opstille regler om upartiskhed i Kommissionens informationspolitik .
<P>
Der er mere i vejen .
Kommissionen , og for strstedelens vedkommende ogs Parlamentet , vil stte sin vilje igennem .
Drevet af det brndende nske om hurtigst muligt at oprette en politisk Union har Kommissionen stillet et forslag om bidrag fra EU-penge til " de " europiske politiske partier .
<P>
Mrkvrdigt , for disse europiske partier eksisterer nppe .
Borgerne kender dem ikke , og alligevel br vi sponsorere dem .
Her ser man atter bort fra den politiske mangfoldighed i EU .
Kun de store europiske organiserede strmninger opfylder p denne mde betingelserne for europiske subsidier , mens de nationale politiske partier , som jo fungerer tt p borgerne , ikke opfylder betingelserne herfor .
Gang p gang viser meningsmlinger , at borgerne i medlemsstaterne slet ikke nsker indblanding fra Bruxelles .
Tilskyndelse til europiske politiske partier vil blot fjerne borgerne endnu mere fra den europiske politik .
Derfor anbefaler vi helhjertet vores ndringsforslag om at slette disse bidrag .
<P>
Hr. formand , Kommissionens og Parlamentets politiske trang til at profilere sig holder ikke engang op ved EU ' s grnser .
Som illustration : Mere end 180 millioner euro gr hvert r til Den Palstinensiske Myndighed .
Hvis de deraf betalte skoler underviser p grundlag af skolebger , der hidser op til oprr , og som er fulde af racistisk og antisemitisk sprog , vasker Kommissionen sine hnder .
Hvorfor vedbliver Kommissionen at ignorere dette onde og lbe fra sit politiske ansvar ?
<P>
Jeg m konstatere , at EU slr strre brd op , end det kan bage .
EU m begrnse sig til de politiske omrder , hvor europisk optrden har en tydelig mervrdi .
Det fundamentale valg , som jeg savner i dette budget , som dog ogs indeholder gode ting , er at prioritere EU ' s vsentlige opgaver og lade resten vre , hvor de hrer hjemme , nemlig i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , ogs denne gang er der afsat betragtelige midler til udvidelsen i budgettet .
I denne forbindelse m vi imidlertid ikke glemme de 23 grnseregioner , som er srligt berrt af disse landes tiltrdelse - ogs negativt .
Som medlem fra en af disse regioner , nemlig Krnten , er jeg skuffet .
Jeg er ked af , at hverken Kommissionen , Rdet eller Budgetudvalget sttter disse regioner i tilstrkkeligt omfang ved at afstte tilstrkkelige midler i budgettet .
Det er en farlig leg med befolkningens flelser , nr man beskrer midlerne netop til disse regioner .
Det kan ikke udelukkes , at befolkningen i disse regioner vil vre imod udvidelsen og dermed bringe det samlede projekt i fare , hvis de oplever flere ulemper end fordele , hvilket er en realistisk risiko .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , nr vi i dag har EU-budgettet til frstebehandling , taler vi naturligvis om politik , som er formuleret i tal .
Sdan skal man ogs se mange initiativer fra Europa-Parlamentets side .
Vi nsker at lgge pres p Rdet , hvilket er absolut ndvendigt - de foregende talere har allerede peget p det - men ogs p Kommissonen , fordi der stadig er mange punkter , som der ikke er taget tilstrkkelig hjde for .
<P>
Jeg vil fortstte direkte med det emne , som hr . Ilgenfritz sluttede med , nemlig grnseregionerne .
Der er jo ikke tale om , at vi har skret noget ned , men vi venter naturligvis p , at der fra Kommissionens side kommer noget mere p bordet for grnseregionerne end en kortfattet meddelelse , rede fru kommissr , da det jo nu engang er Kommissionen , der har initiativmonopolet .
De har jo p glimrende vis meget hurtigt kunnet foresl retsgrundlag for andre ting .
Nr det glder grnseregionerne , er De meget beskeden .
Det er imidlertid ikke nok , at De str her og siger , at De flger interesseret med i , hvad Parlamentet er i gang med .
Her er det op til Kommissionen at komme med et initiativ .
Det er dens rvrdige opgave , og her kan De ikke lbe fra ansvaret .
Derfor hber jeg , at det p torsdag vil lykkes os her i Parlamentet at vedtage , at der indsttes 10,8 millioner euro i reserven til Prince-programmet .
Jeg tror , det vil hjne Kommissionens motivation for ogs at stille et forslag omkring grnseregionerne .
<P>
Det samme glder for sprgsmlet om de 317 nye stillinger , som Kommissionen har bedt om .
Jeg tror , det er p tide , at vi synkroniserer budgetproceduren og Kommissionens lovgivningsprocedure .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi om kort tid skal tale om rsberetningerne om lovprojekterne , nr budgettet i princippet allerede er vedtaget .
Ogs her glder det om at srge for , at disse to aktiviteter bliver synkroniseret .
Derfor er det rigtigt , at disse stillinger eller midlerne til dem stadig str i reserven .
<P>
Det glder i vrigt ogs , hr. formand for Rdet , for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg bliver helt rrt , nr jeg hrer Deres beskrivelser af , hvordan vi her vil spare p et vigtigt omrde .
Jeg vil bede Dem bemrke , at vi har en interesse i , at disse ting bliver afviklet over Fllesskabets budget . Det er nemlig dr , de i meget vidt omfang hrer hjemme .
Derfor m der naturligvis ogs foretages nedskringer p den pgldende budgetpost .
Det gr ikke an , at Rdet via denne post permanent laver sig en sparegris og p den mde udvikler aktiviteter uafhngigt at Kommissionen og Parlamentet .
Sdanne papirer findes der jo i Rdet .
De kan vre forvisset om , at Parlamentet ikke vil lade det g igennem .
Noget lignende glder for Europol og Eurojust .
Det vil jeg slet ikke g nrmere i detaljer med .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfrerne hjerteligt , srligt Carlos Costa Neves og naturligvis ogs fru Buitenweg , for det behagelige samarbejde .
Nr det glder Parlamentets budget , er vi kommet et stykke lngere , hvad angr sandhed og klarhed .
Der er ikke megen mening i at afstte penge i reserven til en statut , hvis de til slut bliver brugt til bygninger .
Derfor er det mere rigtigt fra starten at opfre dem p budgetposten for bygninger , hvor de ved rets udgang alligevel bliver brugt .
Vi bliver imidlertid ndt til at sikre , og det er ogs noget , vi har lrt af dette rs budgetprocedure , at vi allerede i maj fr stillet alle forslag for vores parlamentsbudget fra Prsidiet .
Vi kan ikke acceptere den fremgangsmde , der har vret anvendt i r , nemlig at mange vigtige beslutninger frst blev truffet i september umiddelbart fr forhandlingerne i Budgetudvalget .
<P>
Jeg er stadig meget bekymret for sundhedstilstanden hos vores medarbejdere i de forskellige institutioner .
Vi havde jo i r bedt om en rapport om sygeligheden .
Det er virkelig meget farligt at arbejde i visse institutioner , hvor sygeligheden er meget hj .
Det kommer vi til at tage op , s vi kan trffe forholdsregler for at sikre , at den sundhedsmssige situation hos vores medarbejdere i de enkelte institutioner bliver forbedret .
<P>
Afslutningsvis vil jeg indtrngende bede om - og det har Terry Wynn jo allerede gjort meget overbevisende - at vi nu i november opnr resultater i samarbejdet , s vi i december kan vedtage et ordinrt budget for 2002 .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , fru kommissr , ogs jeg vil gerne indlede med en hjertelig tak til de tre ordfrere , fru Buitenweg , hr . Costa Neves og hr .
Seppnen , for det arbejde , de har ydet . Nr man flger proceduren s intenst , som koordinatorerne nogle gange gr , kan man bedmme , hvor meget arbejde det faktisk omfatter .
Derfor min srligt hjertelige tak ogs p vegne af hele min gruppe .
<P>
Jeg er glad for , at rdsformanden stadig er her , for jeg tror , at budgetproceduren hvert r br vre en lejlighed til at gre opmrksom p , at denne budgetprocedure ikke er en komplet budgetprocedure .
Parlamentet er trods sine muligheder for at medvirke stadig ikke fuldt ud i besiddelse af den magt , som borgernes parlamentariske reprsentation skal have , nr det drejer sig om nste rs budget .
Jeg har antydet , at jeg vil blive ved med at gentage det .
Jeg vil forholde mig som Cato den ldre hos romerne , som nskede at se Kartago delagt - s langt vil jeg dog ikke g .
Jeg nsker kun at se en udemokratisk procedure delagt , og jeg vil blive ved med at minde Dem om det .
Denne budgetprocedure er nemlig , ogs nr det glder landbrugsbudgettet , frst fuldstndig , nr vi helt og fuldt er med p holdet , og vi har fuldstndigt ansvar for indtgts- og udgiftssiden .
Jeg ved , at jeg slet ikke mder s meget modstand hos Dem , men det er naturligvis noget , vi skal videreudvikle gennem diskussioner og drftelser .
Frst da kan EU ' s borgere med deres stemmeafgivelse stemme om , hvorvidt vi - Parlamentet - har gjort det godt eller ej .
<P>
<P>
Naturligvis hrer Rdet og Kommissionen ogs fremover med i denne procedure .
Det vil vi honorere .
Men jeg tror , at Parlamentet som valgt reprsentation er den frste samtalepartner . Vi vil ogs fremover pege p , at der skal ske en stadig udvikling .
I forbindelse med budgettet arbejder vi inden for en meget snver ramme .
Denne snvre ramme sttes af det finansielle overslag , som vi overholder . Vi overholder det , selv om vi kan konstatere , at vi str over for flere udfordringer , som ikke kunne forudses , da det finansielle overslag blev vedtaget .
Det m vi indstille os p og skabe mulighed for tilsvarende videreudviklinger inden for vores budgetramme .
<P>
Det er der helt sikkert mulighed for i jeblikket , for vi kan jo se af tilbagebetalingerne i slutningen af hvert r , at der stadig er tilstrkkelig luft .
Enten bliver tingene ikke gennemfrt ordentligt - det er en fejl , der m gres noget ved - eller ogs er der faktisk afsat for store midler .
S er der ogs mulighed for at tage noget luft ud .
Men jeg vil gerne sige meget klart til Dem , hr. rdsformand og fru kommissr , at vi inden for overskuelig tid , nemlig senest nr dette finansielle overslag udlber , kommer til at tale om den videre udvikling .
S m vi ved videreudviklingen af det finansielle overslag gre os nogle tanker om , hvordan vi kan tage fat p nye udfordringer p en meget mere intensiv og konkret mde .
Nr vi nr s vidt , vil vi nemlig have lukket al luften ud .
S er vi tilbage ved basis . S m det drftes , hvordan budgettet for Parlamentet og budgettet i det hele taget kan udformes .
Vi vil vre indstillet p at kmpe heftigt med Dem om den videre udvikling .
<P>
Vi vil give Kommissionen den ndvendige sttte p vejen , nr det drejer sig om at modernisere de administrative procedurer .
Vi vil st til rdighed , nr det drejer sig om at anstte det ndvendige personale .
Men omvendt vil vi ogs stille meget massive krav .
Vi vil helt massivt krve , at vores programmer , som de er talsat i budgettet , faktist bliver gennemfrt i lbet af ret .
Vi vil ikke lngere stiltiende se p , at efterslbet for betalingerne hober sig op .
Der er sket fremskridt . Det vil jeg indrmme her p stedet .
Jeg vil slet ikke pst , at vi stadig er p samme punkt som for to , tre r siden .
Trods disse fremskridt skal der fortsat arbejdes meget massivt .
Vi vil som sagt sttte Kommissionen , men vi vil ogs stille krav !
<P>
Inden for de enkelte budgetposter og de enkelte udgiftsomrder vil vi bevare det velkendte .
De mennesker , som stoler p , at vi giver denne hjlp , vil ogs fremover kunne stole p os .
Det begynder i udgiftsomrde 1 , hvor der er landmnd , som ikke kan omstille alt fra den ene dag til den anden , men som har brug for en vis forberedelse .
Disse mennesker skal imidlertid ogs vide , at der er ved at ske en ndring i EU .
Vi som Parlament vil vre med til at forme den .
Vi vil fremover se meget nje p udgiftsomrde 1 og indfre moderne ting .
Vi vil indfre innovation .
Hvis der ikke kan konstateres nogen udvikling p de omrder , som ganske vist ikke hrer under udgiftsomrde 1 , men under udgiftsomrde 7 , men som ogs angr landbruget , hvis Sapard ikke bliver gennemfrt , s siger vi : Vrsgod , tag de innovative midler , som var effektive i forbindelse med Leader , og overfr dem , s der kan gives hurtig hjlp .
Det vil vi bidrage med , og vi vil ogs pse , at der sidelbende med landmndenes sikkerhed ogs vil vre sikkerhed for forbrugerne med hensyn til fdevaresikkerheden , s de kan stole p , at resultatet ogs er godt for dem og ikke sundhedsskadeligt .
Under frstebehandlingen vil vi stemme for at afstte de midler i reserven , som hidtil har set ud til at vre ndvendige for at behandle MKS og BSE ordentligt .
Vi ved , at der i de seneste dage ogs har vret tilflde bl.a. hos fr .
Jeg ved ikke , om der ikke vil komme flere tilflde .
I frste omgang reagerer vi i forhold til dette , indtil ndringsskrivelsen foreligger , og vi har et samlet overblik .
<P>
Inden for udgiftsomrde 2 vil vi srge for , at de to store udfordringer bliver hndteret .
En helt afgrende og vigtig ting er ombygning af fiskerflden i Spanien og Portugal .
Her har folk stolet p , at de kunne opretholde deres livsgrundlag under visse betingelser .
Det vil ikke lngere vre muligt , fordi Marokko-aftalen ikke er kommet i stand .
Her vil jeg sige til svel Kommissionen som Rdet , at det efter vores mening ikke var serist , at disse 125 millioner alligevel blev afsat , selv om det allerede i begyndelsen af ret stod klart , at de ikke ville kunne bruges .
Alligevel eller netop derfor har fiskerne krav p vores hjlp . Vi vil under proceduren pse , at der handles p dette omrde .
<P>
Det glder ogs for grnseregionerne , hvor der ikke altid er tale om rige regioner , som kan hjlpe sig selv .
Her tnker jeg f.eks. p Bayern . Disse regioner str lidt bedre .
Men der er ogs andre regioner , som virkelig har brug for mere hjlp , og det vil vi vre opmrksomme p .
Inden for udgiftsomrde 3 vil vi ogs udvikle fremtidsorienterede ting .
Vi ved netop i forbindelse med udviklingen efter den 11. september , at der her er behov for udvikling .
Europol og Eurojust m videreudvikles . Her m nationale betnkeligheder sttes til side .
Hvis man vil bekmpe terrorisme , m man fjerne alt det , som giver den let spil .
Man m ikke pukke p gamle rettigheder .
Der er behov for videreudvikling .
Det , vi nsker , er at viderefre det , som blev pbegyndt sidste r , nemlig social integration af mennesker ved at give dem mulighed for at komme ind p arbejdsmarkedet .
Vi m ikke efter et r , hvor dette var et centralt punkt i fru Haugs betnkning om budgettet , nu bare glemme det igen , fordi der er dukket nye problemer op .
Menneskene har brug for social integration , ogs ved at blive gjort klar til de moderne informations- og kommunikationsteknologier .
Det glder ikke kun for hjtudviklede , veluddannede mennesker , men ogs for mennesker , som udfrer helt enkelt arbejde .
Jeg takker for Deres opmrksomhed .
Jeg takker endnu en gang ordfrerne og hber , at vi i samarbejde med de to andre institutioner kan n frem til en god afslutning p proceduren .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne begynde med at takke ordfrerne , i srdeleshed hr . Costa Neves .
Det er , s vidt jeg ved , frste gang , at ordfreren ikke piller ved de finansielle overslag .
Jeg synes , det er udmrket , frem for alt fordi vi sidste r havde omkring 11 milliarder euro tilovers p budgettet .
<P>
Jeg har nogle kommentarer til de forskellige udgiftsomrder .
Allerfrst udgiftsomrde 1 : Jeg sttter reserven til mund- og klovsyge .
Jeg ved ikke , hvilke katastrofer der endnu kan ramme os , men jeg tror , at vi endnu ikke er ved vejs ende .
Jeg gentager endnu en gang , men jeg har ofte sagt det , at jeg ikke synes , at Kommissionen skal holde op med at tnke over eventuelle alternativer til at finansiere den slags kriser .
Vi kan tnke p forsikringssystemer .
Vi kan begrnse alle mulige ting , men jeg tror ikke , at vi kan have tillid til , at der i de kommende r hvert r vil vre et overskud p 1-2 milliarder i landbrugsbudgettet .
<P>
Jeg vil gerne i srdeleshed anbefale Landbrugsudvalgets ndringsforslag om yderligere undersgelser af mund- og klovsyge . Kan vi udvikle markrvacciner ?
Kan vi udvikle nye testmetoder ?
Kan vi undersge , om et vaccineret dyr ogs er smittebrende ?
<P>
Med hensyn til udgiftsomrde 2 sttter jeg i al almindelighed ordfrerens politik , der gr ud p at n frem til en bedre politik vedrrende betalings- og forpligtelsesbevillinger .
Jeg sttter sledes de ndringsforslag , som han har stillet herom , med blot en enkelt undtagelse . Jeg synes , at forhjelsen af betalingsbevillingerne er temmelig ekstrem .
Jeg kan ligesom Kommissionen ikke se , hvordan de kan anvendes p en rimelig mde .
Jeg vil derfor p dette punkt stemme anderledes , end mange af Dem sandsynligvis vil gre .
<P>
Hvad angr forslagene om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til omstrukturering af fiskerflden i Spanien og Portugal , afventer jeg med interesse Kommissionens forslag .
<P>
Et sidste punkt : Jeg synes , at vi skal holde fast i steuropa .
Betalingsfristerne til Sapard skal forlnges til 2003 .
Den kendsgerning , at betalingsorganerne endnu ikke er godkendt , m ikke ske p bekostning af disse lande .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. formand for Rdet , som formand for Delegationen for Forbindelserne med Centralasien begrnser jeg mig til nogle kommentarer til disse budgetposter .
<P>
Hvad drejer det sig om ?
I frste instans om bistanden til partnerlandene i steuropa og Centralasien .
Centralasien er en ustabil region , der siden udbruddet af krigen i Afghanistan virkelig har ligget i centrum for verdenspolitikken .
Vi ved alle , at en militr indgriben ikke vil medfre nogen varig lsning i dette omrde , og at vi er ndt til at investere i demokratiske institutioner , i et civilt samfund , i sociokonomiske og kologiske reformer , i narkotikabekmpelse , i fattigdomsbekmpelse og i ordentlig undervisning .
Det gr vores bestrbelser ud p i Centralasien , hr. rdsformand .
Derfor anmoder vi om , at denne budgetpost forhjes med 5 % for forpligtelsesbevillingerne og med 20 % for betalingsbevillingerne .
<P>
For det andet henleder jeg Deres opmrksomhed p hjlpen til ofre for strling , navnlig i regionen Semipalatinsk i Kasakhstan .
Der gennemfrte Sovjet-hren mellem 1949 og 1999 607 atomvbenforsg , heraf en stor del over jorden .
Sovjetunionen forpligtede befolkningen til at komme ud af deres huse og kigge p den store atomsky .
Flgerne er katastrofale , forekomsten af krft er fem gange s hj som det nationale gennemsnit , der fdes tre gange s ofte som landets gennemsnit brn med misdannelser , mange unge mnd er impotente , 12-rige piger har brystkrft .
Psykologiske forstyrrelser og selvmord forekommer meget , og den gennemsnitlige forventede levetid ligger p omkring 52 r .
Derfor , hr. rdsformand , vil vi forhje betalingsbevillingerne i budgetpost B7-524 fra 45 til 60 millioner euro .
<P>
Hr .
Vande Lanotte , De kommer her , De overvrer mdet , de kommer her og lytter , De afholder dem fra kommentarer , har De sagt , og det forstr jeg .
Men alligevel vil jeg have , at De engageret og helhjertet lgger vgt p disse to vigtige ndringsforslag , og mske kan vi efter afslutningen af denne budgetprocedure for 2002 engang sammen rejse til Semipalatinsk for at se de frygtelige flger af det nukleare vanvid og for at se , hvordan europiske penge virkelig kan anvendes p en god og gavnlig mde .
Jeg vil vre Dem taknemmelig for det .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , forslagene for 2002 bekrfter de seneste rs tendens til at beskre fllesskabsbudgettets relative vgt , sledes som det tydeligt kommer til udtryk i rtiets laveste vrdi p kun 1,03 % af BNP .
P grund af stabilitetspagtens restriktive retningslinjer , men ogs de vanskeligheder , der flger af en tydelig konomisk afmatning , bliver Rdet ved med at foresl nedskringer , hvilket skaber objektive problemer for budgettets gennemfrelse .
<P>
Dette rs procedure viser igen et sandt budgetkaos , med nye behov , der opstr , og stadig flere prioriteringer , men med stadig mindre bevillinger , hvilket frer til fastfrysninger og nedskringer , der kun kan undgs , hvis de finansielle overslag revideres , sledes som vi hele tiden har sagt .
Da Europa-Parlamentet gr ind p Rdets logik , gr det ikke andet end at forsge at dkke indiskutable behov med et for lille tppe .
Deraf flger endvidere , at der ikke er nogen klare prioriteringer eller en sammenhngende strategi til at sikre en ordentlig finansiering af Fllesskabets politik p forskellige omrder , navnlig samarbejde med tredjelande , landbrug og beskftigelse .
Dette bliver endnu mere bekymringsvkkende p baggrund af de betydelige reserver , hvis opbygning i den aktuelle kontekst kun kan vkke get mistro .
<P>
I udgiftsomrde 4 , det eneste udgiftsomrde , der fortsat viser en absolut belbsnedgang , er manglen p bevillinger flagrant , isr hvis vi tnker p de behov og de forpligtelser , der er indget i forhold til Balkan , Palstina , Afghanistan , den globale sundhedsfond og omstilling af de fiskerflder , der opererer ved Marokko .
<P>
Ordfrerens holdning , der ikke er ny , gr ud p at skre i udgifterne , isr p Balkan , s den vrige samarbejdsbistand kan ges , og tvinge Rdet til at forhandle .
Lad os hbe , at det ikke betyder yderligere nedskringer i samarbejdet med tredjelande ligesom sidste r .
Vi fr se , hvad der sker , i december .
<P>
Det er nogle af de vigtigste grunde til , at vi lgger afstand til dette budget .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , tillad mig frst at takke ordfreren samt ordfreren for de andre institutioner .
Jeg mener , at de begge har udfrt et fremragende arbejde .
De har her stillet et forslag , der i det store og hele kan accepteres , og som de radikale parlamentsmedlemmer under alle omstndigheder sttter .
Jeg bemrker ogs tilstedevrelsen af Rdets formand ved denne forhandling , hvilket jeg takker ham for , og som viser en vilje til dialog .
Jeg hber , at dette frer til resultater ved andenbehandlingen og ogs , ud over budgettet , til andre vigtige aspekter med hensyn til budgettet , srligt finansforordningen .
<P>
Jeg vil hovedsageligt komme med to bemrkninger om ordfrerens overordnede strategi .
Den frste bemrkning drejer sig om de uindfriede forpligtelser .
Jeg sttter fuldt ud strategien om , at deres betydning mindskes , hvilket bliver en smule uholdbart , og om at sende en kraftig besked til Kommissionen , s den kan koncentrere sig om dem .
Jeg sprger mig selv , og jeg sprger ordfreren , om denne strategi kan anvendes til en meget specifik situation , nemlig vedrrende Afghanistan .
De uindfriede forpligtelser er naturligvis knyttet til sprgsmlet om hjlp til fordrevne befolkninger og til humanitr bistand .
Jeg sprger alts mig selv , om det ikke p dette tidspunkt eventuelt ( og jeg henvender mig her til ordfreren , selv om jeg forstr , at det mske kan vre vanskeligt p dette fremskredne plan ) at opfre penge til de afghanske flygtninge i reserven og samtidig sende en politisk besked .
Naturligvis br dette finde sted inden for den overordnede strategi , som er fuldt ud berettiget , men jeg sprger , om man ved denne specifikke besked ikke eventuelt kunne ndre strategien , under alle omstndigheder ved andenbehandlingen .
<P>
Den anden bemrkning drejer sig om reformen af Kommissionen .
Her bengter jeg rigtigheden af det , som James Elles sagde .
Det forekommer mig desuden , at Prsididet i gr og Formandskonferencen enstemmigt vedtog forslagene fra den gruppe i Parlamentet , der havde ansvar for denne sag .
Jeg gentager , at gruppen forslog - eller i hvert fald antydede - over for Kommissionen , og srligt over for den nstformand , der var ansvarlig for reformen , at den vej , som den anbefaler , ikke var den bedste , og ikke var den , som Parlamentet gr ind for .
Desuden sprger jeg mig selv , nr jeg ser fejlene i forbindelse med omfanget af de ikke tildelte poster , om ikke det tidligere system , hvor kun en kommissr bde var ansvarlig for budgettet og personalet , var bedre , i den udstrkning , han kunne have et samlet overblik .
Jeg gentager alts , at Europa-Parlamentet sttter et forslag , der gr imod det , som nstformand Kinnock lige har sagt .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , p egne vegne og p vegne af min gruppe vil jeg gerne lyknske hovedordfreren , hr . Costa Neves , og de to andre ordfrere , fru Buitenweg og hr .
Seppnen .
<P>
Budgetmssigt skal gennemfrelsesrytmen for bevillingerne i 2002 gerne vre net op p krydserfart . Der er ingen overlapning med den forrige planlgningsperiode , og der kan ikke lngere forekomme forsinkelser i ivrksttelsen af programmerne .
Det er et r med fuld udnyttelse af de planer , der er indeholdt i de finansielle overslag .
For at sikre , at de to instanser , der er ansvarlige for gennemfrelsen ( Kommissionen og medlemsstaterne ) , nr denne fulde udnyttelse , foreslr ordfreren os en strategi til at reducere de uindfriede forpligtelser eller byrden fra fortiden . Han bruger til sttte for sin strategi de performance targets , der blev identificeret af Kommissionen p foranledning af et initiativ , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti fremsatte til budgettet for 2001 .
Det er vigtigt , at Parlamentet tager hr . Costa Neves ' strategi for betalingsbevillingerne til sig .
Uden en beslutsom aktion fra Europa-Parlamentets side bliver det vanskeligt at opn en interinstitutionel politisk forpligtelse om en forbedring af kvaliteten af udgifterne , som altid har vret vores frsteprioritet .
<P>
Vi sttter ogs hovedordfrerens strategi , hvad angr de nye krav , Kommissionens ndringsskrivelse mangler stadig i sin henvisning til at udnytte fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af de nye strukturelle behov , omlgningen af den spanske og portugisiske flde , som fiskede i marokkansk farvand , det finansieringsforslag , som Kommissionen havde lovet , og som det endnu ikke har stillet .
<P>
Ordfreren har ogs fremlagt to promemoria for budgetposterne for nvnte omlgning og for et program til styrkelse af grnseregionernes konkurrencedygtighed med henblik p udvidelsen af Unionen .
Lad os hbe , at Kommissionen fr afklaret situationen for dette program og de mulige finansieringsforslag mellem frste- og andenbehandlingen .
<P>
P den anden side er der det ulselige problem med manglende finansielle midler i udgiftsomrde 4 til foranstaltninger udadtil .
Dette problem truer med at spolere den ene budgetprocedure efter den anden .
Unionen ptager sig flere og flere forpligtelser uden for Fllesskabet , ofte uden at hre Parlamentet .
Derefter trffes der beslutning om ensidige beskringer af de traditionelle poster for aktioner uden for Fllesskabet under pskud af manglende gennemfrelse , hvor det altid er de eksterne faktorer , der fr skylden , og aldrig selve Kommissionens eller medlemsstaternes funktion .
Hermed m Parlamentet r efter r involvere sig i en meningsls kamp for at f erstattet de beskringer , som foretages enten af Kommissionen i dens forelbige forslag til budget eller af selve Rdet ved frstebehandlingen .
Dette skader den rolle , som s relevante parlamentsudvalg som Udvalget om Udenrigsanliggender , Udvalget om Udvikling eller selve Budgetudvalget skal spille .
Et meget tydeligt eksempel er i r de 125 millioner i den aldrig underskrevne fiskeriaftale med Marokko .
Det er aldrig blevet klart , hvorfor Kommissionen indskrev disse bevillinger i reserven , men en sikker konsekvens heraf er , at ordfreren har vret ndt til at anvende ( og de politiske grupper sttter det ) en beskringsstrategi for at sikre , at disse uudnyttede bevillinger til fiskeriet bliver udnyttet .
<P>
Det loyale samarbejde mellem institutionerne br omfatte en anerkendelse af de enkelte institutioners budgetbefjelser .
At vente til forliget i november med at lse grundlggende problemer svkker parlamentsbehandlingens rolle og den rolle , som de trepartsdrftelser , der finder sted hele ret , spiller .
I Gruppen for Det Europiske Folkeparti mener vi , at det er fundamentalt for budgetprocedurens ordentlige funktion at harmonisere lovgivnings- og budgetprocedurerne , at sikre Europa-Parlamentet reel deltagelse i udarbejdelsen af spillereglerne , det vil sige finansforordningen , at have forhndskendskab til Kommissionens arbejdsprogram , at Parlamentet bliver mere aktivt involveret i budgetsiden af reformen af Kommissionen osv . Alle disse nsker er indeholdt i vores ndringsforslag , som vi stter til afstemning p torsdag , og som vi hber vil f flertallets opbakning .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , kre kolleger , ligesom flere andre vil jeg starte med at takke ordfreren , hr . Costa Neves .
Samarbejdet har virkelig vret godt .
Som skyggeordfrer for Den Socialdemokratiske Gruppe er jeg altid blevet mdt med en meget konstruktiv holdning , hvilket jeg er taknemmelig for .
<P>
I dette tilflde er nsten alle konkrete forslag fra Parlamentet blevet behandlet , og jeg vil derfor koncentrere mig om nogle mere principielle synspunkter .
Budgettet er det yderste udtryk for demokratiet og samfundsudviklingen .
Det er via budgettet , at vi bestemmer , at vores offentlige institutioner skal bidrage med skattemidler for p en eller anden mde at pvirke samfundet , og nr vi taler om europiske grnseoverskridende sprgsml , handler det om EU ' s budget .
<P>
Det er en konstant vanskelig balancegang p den ene side at opfylde ambitionen om at udrette vigtige ting og p den anden side at overholde budgetdisciplinen og srge for , at skatteyderne virkelig fr " valuta for pengene " .
I EU er denne balancegang utroligt vanskelig , i og med at der skal tages hensyn til to budgetmyndigheder samt den respektive myndighed .
Nr det drejer sig om Rdet , skal man endvidere tage hensyn til hver af de 15 regeringer .
<P>
Problemet bliver desvrre ofte , at Rdets ene hnd , f.eks. landbrugs- og udenrigsministrene , udlover en hel del penge til f.eks. landbruget - BSE , mund- og klovsyge , omlgning af fattige regioner , fiskerflder , Balkan , afghanske flygtninge osv. mens den anden hnd , finansministrene , siger nej til gede udgifter .
Problemet bliver ikke bedre af , at de , der lover sttte , sjldent srger for , at Kommissionen , der skal gennemfre alle disse foranstaltninger , har de ndvendige ressourcer til at realisere lfterne .
Forpligtelserne er ofte store , men gennemfrelsesgraden er lav og finansieringen er utilstrkkelig .
<P>
Trods denne kritik mener jeg , at skatteyderne i alt vsentligt fr valuta for pengene .
Jeg er parlamentsmedlem for Sverige , der er et af Unionens mest EU-skeptiske lande og samtidig det land , hvor den enkelte skatteyder bidrager med flest midler til EU .
Denne situation betyder , at det ikke altid er let at overbevise borgerne om , at pengene faktisk gives godt ud .
Myten om EU som en hbls kolos er s strk , at folk derhjemme har svrt ved at tro mig , nr jeg fortller , at nettoudgiften til EU selv for Sveriges vedkommende blot svarer til 1 % af statens budget , at budgettet reelt ikke stiger , og at implementeringen betyder , at den svenske statskasse hvert r fr en stor del af sit bidrag retur .
En tiendedel af hele budgettet betales jo i praksis tilbage til medlemsstaterne .
<P>
Jeg tror som sagt , at vi fr valuta for pengene , men der findes fortsat en del mangler .
Fremover skal vi gre relativt meget for at overbevise borgerne om , at midlerne gives godt ud .
For det frste tror jeg , at vi skal forenkle selve budgetproceduren og gre den mere gennemsigtig .
Den nye budgetforordning og den aktivitetsbaserede budgetopstilling br bidrage hertil .
For det andet skal vi stte gang i den indre reform .
Vi har ganske vist lagt en del tjenester i reserven , men hensigten hermed er ikke at bremse , men at fremskynde reformen .
<P>
Jeg er desuden overbevist om , at vi - som kommissr Schreyer nvnte i sit indlg - fr brug for strre fleksibilitet i budgettet samt en bedre evne til at reagere p nye hndelser .
For at klare det tror jeg ogs , at der er behov for en ny samarbejdsbevidsthed mellem budgetmyndighedens to grene .
Disse mangler er nok mest tydelige i udgiftsomrde 4 , foranstaltninger udadtil , hvor Rdet hvert r har indfrt nye udgifter - sttte til Kosovo , sttte til Serbien , nye fiskeriaftaler osv . I r har vi haft en omfattende diskussion om svel flygtningesttte , den globale flygtningefond , som andre indsatser mod aids m.m .
<P>
Bde i 2000 og 2001 lste vi dette problem med fleksibilitetsinstrumentet , der gav os 200 nye millioner pr. r .
Problemet i r er , at de programmer for Kosovo og Serbien , der fremtvang fleksibilitetsinstrumentet , fortsat skal gennemfres p et hjt niveau , men uden at vi i r kan anvende fleksibilitetsinstrumentets 200 millioner .
Trods dette vil Rdet forhindre os i at anvende de midler , der ikke er brug for i fiskeriaftalen , og det forstr jeg ikke .
Hvorfor kan vi ikke anvende dem , nr vi faktisk har store udgifter til de programmer , vi er blevet enige om ?
Det her holder ikke !
Med denne politik tvinger Rdet os til at gre noget , som jeg helst ville undg , nemlig at sige nej til de store udgifter til Balkan , selv om vi selvflgelig beskytter de mest flsomme omrder , Serbien og Kosovo .
<P>
Lad os fre en ben og tillidsfuld dialog p dette omrde !
Vi har forstelse for Rdets prioriteringer vedrrende Balkan og aids osv . , men s vil vi ogs bede om en vis forstelse for , at vi ikke kan nedprioritere alle vores hjertesager .
Vi vil redde sttten til Balkan !
Lad os komme til forhandlingsbordet !
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , ved frste jekast ser EU-budgettet 2002 med en strrelse p 51 milliarder euro ud til at vre afbalanceret og ukompliceret .
Stigningen p 5 % i forhold til udgifterne i regnskabsret 2001 svarer til landbrugsprincipperne fra Berlin .
Det er ikke bare godt , det skal ogs vre sdan , for ingen anden politik er s fuldstndigt integreret i Fllesskabet som landbrugspolitikken .
Jeg konstaterer imidlertid med srlig bekymring , at den store bid , som landbrugsudgifterne udgr , i voksende omfang vkker begrlighed og af ikke s f politikere bliver betragtet som en slags rdighedsmasse , som kan forskydes efter behov .
<P>
For at modvirke disse bestrbelser er det ndvendigt at kvalificere Kommissionens finansielle overslag , at udelukke enhver form for spekulationer og at undlade at gennemfre det permanente projekt med at nedskre landbrugsbudgettet linert .
Efter udbruddet af mund- og klovsyge for 11 mneder siden er situationen inden for husdyrsektoren meget ujvn , isr hvad angr fdevaresikkerhed , dyrebeskyttelse og indre marked .
Konkurrenceforvridninger p afstningsmarkederne frer til tab af arbejdspladser og indkomster .
Alle prislinjer afviger strkt fra hinanden , og ingen kan komme med en forklaring p det .
Derfor gr jeg ind for , at man midlertidigt forhjer finansieringen af markedsordningen for dyrehold .
Jeg gr ind for , at man ikke udskyder den skaldte midtvejsevaluering af Agenda 2000 bare for at gre et land en tjeneste .
Jeg gr endvidere ind for , at reserven opretholdes , indtil der kommer en forklaring p , hvorfor der for et r siden var tale om 1 milliard og nu kun om 400 millioner .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , ved denne frstebehandling af budgettet for 2002 vil vi gerne give udtryk for vores forbehold over for en rkke ndringsforslag , som er blevet stillet i Parlamentet , og som udver et pres , for at udgifterne forges , s de , som det forklares i beslutningsforslaget , kan leve op til - jeg citerer - " de legitime forventninger , som borgere , regioner og regeringer stiller til Unionen " .
<P>
Borgerne m finde sig i meget !
Jeg vil i den korte taletid , som jeg har fet tildelt , kun tale om et eksempel , nemlig om budgetpost B3-500 , hvor Europa-Parlamentet vil bevilge 7 millioner euro til finansiering af de skaldte europiske politiske partier .
Denne bevilling har hverken juridisk grundlag eller kan retfrdiggres moralsk .
Selvflgelig har borgerne aldrig givet udtryk for deres mening om dette , men hvis man spurgte , om de ville betale flere skatter for at finansiere politiske partier i Bruxelles , s ville de naturligvis svare nej .
Men de europiske parlamentsmedlemmer ville selvflgelig svare ja , for de er meget interesseret i det .
Faktisk er disse europiske politiske partier tvrpolitiske opbygninger uden egentligt medlemsgrundlag , hvis finansiering - der indtil nu har vret sikret af de parlamentariske grupper i Parlamentet ved driftsbevillinger - er blevet draget i tvivl i en nylig rapport fra Revisionsretten .
Derfor er de skaldte europiske partier p udkig efter nye nringsveje .
Og da borgerne ikke frivilligt har tnkt sig at betale , s tvinger man dem til at betale ved tvungne opkrvninger .
<P>
Af de grunde , som jeg allerede har forklaret under vores forhandling om Schleicher-betnkningen , der fandt sted den 17. maj , samt ved min stemmeforklaring samme dag , ville budgetpost B3-500 ikke have noget juridisk grundlag , ikke mere end forslaget til forordning om de europiske politiske partiers statut og finansiering , som for vrigt indtil nu ikke indgr i en aftale med Rdet .
Nice-traktaten forudstter ganske vist muligheden for et juridisk grundlag ved at tilfje et stykke 2 til artikel 191 i traktaten om Den Europiske Union , men det er ikke ndvendigt at minde Dem om - navnlig efter det irske nej - at denne traktat langtfra er ratificeret .
Det forslag til forordning uden juridisk grundlag , som i jeblikket bliver behandlet i Rdet , vil indfre et illoyalt finansieringssystem , der gr imod rettighederne .
Som kronen p vrket har formndene for fem europiske partier netop skriftligt anmodet Rdet og Kommissionen om , at de europiske bevillinger ikke bliver p 7 millioner euro , men p 15 .
Inflationen er allerede begyndt !
<P>
Vi mener , at de politiske partier p europisk plan skal finansieres frivilligt af borgerne og af de nationale politiske partier , som selv bliver finansieret i henhold til nationale bestemmelser , der er i overensstemmelse med det enkelte lands juridiske system og grundlov .
<P>
Derfor , hr. formand , stemmer medlemmerne af Bevgelsen for Frankrig sammen med medlemmerne af SOS Dmocratie mod budgetpost B3-500 .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , kre kolleger , dette er en budgetprocedure med nogle gammelkendte problemer og med nye udfordringer , som vi egentlig ikke kan vurdere og behandle afsluttende i forbindelse med frstebehandlingen .
Jeg vil her endnu en gang udtrykkeligt gre opmrksom p en kendsgerning , fordi der ogs her i Parlamentet af og til optrder uklare opfattelser af det , nemlig at der siden 1992 har fundet en grundlggende systemndring af den flles landbrugspolitik sted .
<P>
Fru kommissr , De har annonceret en ndringsskrivelse . Det minder mig om talemden the same procedure as every year , for frst fremmaner man en budgetkrise , og derefter konstaterer vi , at der er spillerum i landbrugsbudgettet .
Jeg siger her udtrykkeligt ogs ja til en reserve til uforudsete ting , men nr krisen s er der , skal denne reserve ogs virkelig bruges , for i jeblikket er det sdan , at mange omrder virkelig befinder sig i en eksistentiel krise .
<P>
Jeg vil gerne tage fat i debatten om udvidelsen mod st for ogs her at prcisere en ting . Jeg har overhovedet ingen problemer med allerede i 2004 at have tiltrdelseslandenes landbrugskonomi fuldt integreret i det flles marked , hvis den frie bevgelighed for personer , kapital , tjenesteydelser og varer , som ogs er en del af et fuldt medlemskab , er gennemfrt i lige s hj grad , s der endelig kan komme en fair debat om dette emne set i den samlede sammenhng !
<P>
Stats- og regeringschefernes konklusioner fra Nice fremhvede p den ene side ndvendigheden af at stte gang i omstruktureringen af den spanske og portugisiske fiskerflde .
Jeg sttter dette , men peger samtidig p , at det ikke kan vre rigtigt , at man p den anden side gennem en meget restriktiv procedure i de kommende to r s at sige udsulter den vrige europiske fiskerflde .
Det er noget , vi m diskutere med Kommissionen .
<P>
Jeg vil udtrykkeligt gre opmrksom p , at Kommissionens meddelelse af 25. juli om grnseregionerne efter Parlamentets opfattelse , som det gav udtryk for i sin beslutning af 5. september , ikke opfylder de krav , som Det Europiske Rd havde fastsat .
Derfor , fru kommissr , opfordrer vi ogs p dette sted Kommissionen til at lave et konkret forordningsforslag for grnseregionerne .
<P>
Der er et andet punkt , jeg gerne vil nvne .
I budgettet 2001 stillede vi 400 stillinger til rdighed .
Nu diskuterer vi 317 , som stadig str i reserven .
Fru kommissr , prv engang ogs at se p de ledige stillinger , som endnu ikke er besat i Kommissionen .
Jeg vil udtrykkeligt ud over de andre punkter , som vi nvner i forbindelse med frigivelse af reserven , minde om , at vi sidste r gentagne gange rykkede for , at der til reformen ogs hrer en forenkling af acquis communautaire , uden at man derved piller ved substansen i det flles gods .
Her er der efter min opfattelse fortsat behov for handling .
<P>
Et sidste punkt , hr. formand . Vi forventer fr andenbehandlingen at f en omfattende rapport fra Kommissionen om gennemgangen af det udenrigspolitiske koncept , s vi med henblik p de aktuelle krav har et helstbt koncept , som kan binde konfliktforebyggelse , beslutsom humanitr hjlp og alliancen mod terrorismen sammen til en fornuftig flles pakke , som vi kan vedtage under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg g mest i dybden med hr . Seppnens betnkning .
Det er en udtmmende betnkning , hvor man er opmrksom p alle problematikkerne i forbindelse med den sidste del af EKSF ' s eksistens , men hvor man ogs er opmrksom p sprgsmlene om fremtidsperspektiverne , for selv om EKSF udlber , skal kul- og stlindustrien fortsat udvikle sig i Europa .
Det belb , der er sat af til EKSF-budgettets resterende 10 mneder , er passende , og det glder ogs den gede forskningsbevilling , som er i trd med perspektiverne efter traktatens udlb .
Parlamentet betragter sig selv som en af hovedaktrerne i den indsats , vi skal gre for at finde en betryggende lsning for sektorens 357.000 ansatte og for at skabe nogle sikre perspektiver for vksten og omstruktureringen inden for denne sektor .
<P>
I sidste del af mit indlg vil jeg gerne tale om EU ' s almindelige budget . Sdan som kollegerne fra min gruppe allerede har sagt - ikke mindst koordinatoren , Ralf Walter - er vores vurdering af hr .
Costa Neves ' og fru Buitenwegs arbejde positiv .
Der er mange aspekter , som fortjener at blive fremhvet i den forbindelse .
Det glder lftet om at forbedre udgifternes kvalitet og hurtighed , og her tnker jeg p strukturfondene , hvor der krves en ekstraordinr indsats fra EU-institutionernes side for at motivere , koordinere og vurdere - bde fr og efter - s dette store bevis p europisk fderalisme ikke slr fejl . Og det glder ligeledes opmrksomheden p grnseregionerne , som kommissr Schreyer mindede om - jeg er ogs enig med hr .
Bge i , at det er rigtigt at skabe klarhed omkring begrebet " grnseregion " - ogs i forbindelse med udvidelsesprocessen . Disse regioner skal ikke vre de eneste , der modtager sttte , fru kommissr , og det vil jeg gerne understrege , for fortsttelsen af det pilotprojekt , der blev vedtaget sidste r , vedrrer ikke kun - og skal ikke kun vedrre - grnseregionerne .
<P>
Det er en god start . Der bliver en forhandling , og efter min mening kan vi f et godt budget til sidst , men nr jeg tnker p den store vrdi , EU udgr - en vrdi , som vi har , og som andre ikke har - nemlig en politisk og overstatslig enhed , som andre overvejer og br overveje i forbindelse med de nye udfordringer , sprger jeg mig selv , om vi virkelig ikke br tage EU-budgettets finansieringsmekanismer op til fornyet overvejelse , hvis vi nsker at styrke en stor overstatslig institution , som man misunder os , men som har brug for flere midler og for nogle mere sikre opgaver .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , EU ' s budget for 2002 er et spejlbillede af dets folkefjendske og autoritre politik .
Det er et budget , der forvalter interesser , og som sikkert af propagandagrunde ikke fremviser nogen centrale ml for lsningen af de problemer , som krisen skaber .
<P>
I budgetudkastet gres der ikke noget alvorligt eller reelt forsg p at omfordele indkomsterne til de mindre udviklede regioner eller til de befolkningslag , der lider under arbejdslshed , underbeskftigelse og fattigdom .
Inden for rammerne af den finansielle lydighed , som plgges medlemsstaterne og selve EU , bliver selv de bevillinger , der hidtil har vret til rdighed , mindre .
Landbrugsudgifterne formindskes stadig med tragiske flger for landmndene i et forsg p at f de nationale budgetter til at betale for den landbrugsfjendske politik , der besluttes i Bruxelles .
<P>
Tvrtimod opfordres EU til efter terrorangrebet den 11. september at finansiere regeringssamarbejdet inden for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed for at kunne registrere og forflge borgere , der overskrider de grnser for modstand og reaktion , som systemet kan tolerere .
<P>
Endelig vil parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti stemme imod budgettet , for i stedet for at lse de problemer , der findes for arbejderne , landmndene og de sm virksomheder , skaber det nye . Og i stedet for at bidrage til fred i verden tilskynder det til krig og imperialistisk hegemoni .
I stedet for at beskytte de kollektive og personlige demokratiske , politiske og arbejdsmssige rettigheder delgger det dem .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Carlos Costa Neves for hans glimrende indsats vedrrende nste rs budget .
Det er med tilfredsstillelse , at i hvert fald jeg konstaterer , at der for frste gang i flere r ikke har vret alvorligt tale om at revidere budgetloftet .
Det er for mig et tegn p en ordfrer , som vlger at respektere og bruge budgetplanen som et udgiftsloft og ikke som et udgiftsml .
Det synes jeg lover godt for de kommende forhandlinger .
<P>
Trods dette er der imidlertid grund til at advare imod et alt for ekspansivt budget , specielt hvad angr udgiftsomrde 3 og 4 .
Den begrnsede marginal i begge disse udgiftsomrder giver anledning til bekymring , specielt da vi i klvandet p terrorangrebene den 11. september ser et snigende behov for sttteforanstaltninger vedrrende humanitr bistand til Afghanistan samt behov for foranstaltninger p omrdet for retlige og indre anliggender .
<P>
Allerede nu er EU dyr for skatteyderne .
Jeg finder det indlysende , at vi skal srge for , at den ikke bliver endnu dyrere .
At Parlamentet i denne fase skaber forhandlingsplads i forhold til Rdet , tager jeg som en selvflge .
Der er imidlertid grund til at mane til en flles skrpelse inden andenbehandlingen , bde hos Rdet og hos Parlamentet , for at de rent budgetmssigt skal kunne hndtere den situation , der er opstet i klvandet p terrorangrebene i USA .
<P>
Til sidst vil jeg blot kort kommentere Buitenweg-betnkningen .
Ordfreren har gjort fremskridt i forberedelsesarbejdet inden udvidelsen i 2004 .
Det er godt , og der er grund til at takke hende herfor .
Jeg m imidlertid konstatere , at der fortsat skal gres meget for at forberede og tilpasse administrationen og forvaltningen inden en udvidelse , der bare ligger godt to r ud i fremtiden .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , p dette tidspunkt i talerkken er det fornuftigt at koncentrere sig og sge et par punkter i budgettet frem .
<P>
Frst vil jeg nvne et sprgsml , som jeg ikke havde noteret i mit manuskript . Rdet glder sig over , at Parlamentet deler dets bekymring om de uindfriede forpligtelser , de skaldte RAL .
Hvis det ikke var , fordi jeg har erfaring fra 17 europiske budgetter , s ville jeg vre forblffet .
Nr der opstr RAL , er det faktisk regeringerne , der har det strste ansvar , og Rdet kunne bidrage meget effektivt til en formindskelse af RAL ved at opgive den systematiske underbudgettering af betalingsbevillingerne , som er dem , der gr mest ondt i lommerne p finansministrene .
<P>
Men det , der i virkeligheden bekymrede mig ved dette budget , er , at bistanden til tredjelande er faldet i reelle tal , i faste euro , siden 1999 .
Hvis der er noget , der er blevet klart efter den 11. september , er det netop , at det bliver ndvendigt at fastholde og udvikle den humanitre bistand og vores bidrag til udviklingsbistanden .
Og dette er p ingen mde sikret i EU-budgettet til trods for ordfrerens indsats , som jeg bifalder .
<P>
De finansielle overslag er - tydeligvis - ikke tilstrkkelige , og vi har et Ministerrd , der er fjernsynsnarkomaner , det vil sige , det lader sig i dets eksterne prioriteringer styre af den sidste overskrift i fjernsynet .
S har vi Kosovo : Det er ndvendigt at hjlpe Kosovo .
S har vi Serbien : Det er ndvendigt at hjlpe Serbien .
S har vi Afghanistan : Det er ndvendigt at hjlpe Afghanistan .
Og den nste overskrift bliver prioriteringen .
P bekostning af hvad ?
P bekostning af en beskring af de politikker , vi allerede havde .
Vi har fortsat problemer p Balkan .
Vi har fortsat et alvorligt problem i Afrika .
Vi har fortsat problemer med underudvikling i Latinamerika eller i Asien .
Men der skal beskres .
<P>
Det andet sprgsml , jeg gerne vil ppege , hnger sammen med det frste og bestr i at sprge mig selv , om der er et frsteklasses- og et andenklasses-Ministerrd .
Hvorfor er Berlin vigtigere end Nice med hensyn til udgifter ?
Hvorfor ?
I Berlin blev der fastsat nogle finansielle overslag , som skulle aftales med Parlamentet , men i Nice sagde det samme Europiske Rd med nsten samme sammenstning , at der skulle laves et srligt program for omlgning af den fiskerflde , der fiskede i Marokko .
Hvorfor er det ikke p budgettet ?
Hvorfor har Rdet , der allerede havde et forslag fra Kommissionen vurderet til 197 millioner euro , ikke taget det med p budgettet ?
Det burde det have gjort .
<P>
Og jeg beklager , at Parlamentet ikke har opfyldt sin forpligtelse , for det , vi skal gre ved frstebehandlingen , er at budgettere p den mde , vi gerne vil have og nsker .
Senere kommer s Rdet til ved forhandlingen i forbindelse med andenbehandlingen .
Jeg beklager , at dette ikke har vret muligt , men jeg stoler p , at vi kan f det lst inden december .
<SPEAKER ID=159 NAME="Deprez">
Hr. formand , tillad mig frst at gre opmrksom p , at jeg taler p vegne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og ikke p vegne af min politiske gruppe , og at jeg , nr det nu forholder sig sledes , gerne helt njagtigt vil vide , hvad der er sket , og hvorfor jeg ikke er p listen over ordfrere .
Hvis jeg har beget en fejl , undskylder jeg , men hvis jeg ikke har beget nogen fejl , vil jeg gerne have en officiel undskyldning .
<P>
Nr dette er sagt , hr. formand , kre kolleger , vil jeg frst og fremmest takke mine kolleger i Budgetudvalget og srligt ordfreren , hr . Costa Neves , for den opmrksomhed , de har udvist over for anmodningerne og bekymringerne fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
Vi har spurgt om meget , hr. formand , og vi har fet meget , og det glder mig .
Vi er kun kommet med rimelige anmodninger .
Vi har anmodet om en forhjelse af de finansielle midler til Den Europiske Flygtningefond , og den har vi fet .
Vi har anmodet om en forhjelse af midlerne til bekmpelse af vold mod kvinder , brn og unge , og den har vi fet .
Vi har anmodet om en konsolidering af midlerne til bekmpelse af brneporno p internettet , og den har vi fet .
Vi har bedt om ikke mindre end seks nye budgetposter , og dem har vi fet .
Vi har fet oprettelsen af et Europisk Indvandringsovervgningscenter , s EU kan foregribe indvandringer og bedre forberede sig p dem .
Vi har fet et specifikt program til undersgelse og vurdering af respekten for de grundlggende rettigheder i EU , s chartret om de grundlggende rettigheder kan trde i funktion og ikke kun vre en hjtravende erklring .
Vi har fet oprettelsen af en ny budgetpost , der gr det muligt at gennemfre Eurojust .
Vi har fet tilskud p Schengen-posten , s Schengen-informationssystemet kan tilpasses udvidelsen , og vi har endelig planlagt , og jeg henvender mig i den forbindelse med en stor anmodning til min ven , formanden for Rdet ( budget ) , hr. formand , i den nuvrende situation at opfre ekstraordinre bevillinger til Europol til bekmpelse af terrorisme .
Vi er godt klar over begrnsningerne i Europols virke , og vi ved ogs , at det er baseret p konventioner , og at der derfor kan opst juridiske problemer ved anvendelsen af disse bevillinger .
Men vi beder indtrngende Rdet om ikke at lade disse bevillinger hjemfalde , skab et juridisk grundlag , som fuldt ud kan gre Europol handlekraftigt og kan medvirke til , at Eurojust udvikles fuldstndigt .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Deprez .
De stod ikke p listen p vegne af udvalget .
Vi vil srge for , at De hurtigst muligt fr et svar .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint">
Hr. formand , jeg vil flge hr . Colom i Navals rd og tale om problemet med reformen , som jeg er den faste ordfrer for .
Dette problem er helt grundlggende , for vi m jvnligt gre opmrksom p , at Europa-Parlamentet helt klart er for en administrativ reform af institutionernes funktion .
Den nuvrende polemik mellem de forskellige karriereretninger kommer i anden rkke efter de grundlggende problemer , som bestr i at gre EU ' s virke mere forstelig og effektiv i forhold til borgernes forventninger , s de igen kan f tillid til EU .
<P>
De ved , at vi i dette budget har bemrket flere forsinkelser i gennemfrelsen af denne reform , srlig angende Kommissionens svar - som vi ikke fr - om ndringen af finansforordningen og om ivrksttelsen af base management-aktiviteter .
<P>
Men det handler grundlggende om reformen af statutten for og funktionen af stillinger i den europiske offentlige sektor .
Vi har mttet gennemfre en forsigtighedsforanstaltning , der er en hensttelse i reserve af midler til oprettelse af nye poster , som der anmodes om .
Denne hensttelse i reserve er kun en forsigtighedsforanstaltning , og jeg minder om , at den p nuvrende tidspunkt kun er til frstebehandling , for vi har bedt Kommissionen om forklaringer vedrrende gennemfrelsen af denne unikke statut , s vi kan f yderst prcise og realistiske svar , srlig p problemet om efterlnsordninger for funktionrer og midlertidigt ansatte , men ogs p de ovennvnte problemer med manglende og ledige poster .
Vi mener , at Kommissionen kan give os svar p alt dette , men jeg vil alligevel gerne gre Dem opmrksom p , at det ikke er doktrinre holdninger , der fr reformen til at skride frem .
<P>
Vi er 15 lande og syv institutioner , men vi har kun n europisk Union , som kun krver n statut .
Man m ikke gemme sig bag betnkninger fra sidste r , for lineariteten er allerede ikke , hvad den har vret .
Vi nsker alts en klar budgetramme , s vi kan tage stilling , og jeg anmoder endnu en gang det samlede parlamentariske udvalg i Rdet om , at det bryder sin tavshed og regelmssigt giver os svar , s alle vore procedurer - og srligt reformen - kan udvikle sig inden for en effektiv budgetramme .
<P>
Denne reform er meget vigtig . Den skal ikke kun tage sig godt ud p papir , men den skal ogs vre realistisk og kunne gennemfres over tid .
Det stopper ikke i 2004 .
Alt skal fortstte .
Reformen skal bidrage til motivering og til en modernisering af driften , men den br bevare en europisk offentlig funktion , der drejer sig om et eneste ml : gennemfrelsen af politiske projekter i EU , der kan genskabe borgernes tillid .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , fru Schreyer , mine damer og herrer , kre kolleger , PPE-DE-Gruppen i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er meget opmrksomt p sprgsmlet om integrationen af markederne i forbindelse med udvidelsen mod st .
De virkninger , som denne integration vil fre med sig , skal der ogs tages hjde for i forbindelse med budgetlgningen .
<P>
Nr vi ser p de fire friheder , m vi konstatere , at der p nogle omrder slet ikke vil vre nogen problemer , mens der p andre omrder vil opst tilpasningsvanskeligheder .
Inden for varernes frie bevgelighed vil der ikke komme de store forandringer , fordi vi har en vidtgende liberalisering p dette omrde , heller ikke hvad angr etableringsfriheden , fordi det er betingelserne i etableringsstaten , der er gldende .
Vi fr imidlertid problemer med integrationen , nr det glder arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevgelighed , og det gr vi , fordi der p disse omrder hidtil ikke har vret nogen konkurrence , og disse markeder - hvis de nsker det - kun har regional udstrkning .
Derfor er det isr grnseregionerne , der kommer under et vist pres , nr disse friheder bliver etableret .
Derfor er der brug for specifik hjlp .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er i sine henstillinger eksplicit get ind for at give ekstra midler til det grnseregionsprogram , som De nvnte , rede fru kommissr .
<P>
Vi er Budgetudvalget og isr ordfreren meget taknemmelige for , at disse opfordringer er blevet taget op og til dels ogs suppleret .
Der er et specifikt punkt , som er vigtigt for mig i denne forbindelse . De instrumenter , som Kommissionen har foreslet , er ikke tilstrkkelige til at styrke konkurrenceevnen i grnseregionerne , fordi de kun sttter samarbejdet mellem st og vest , men ikke den specifikke situation i selve grnseregionerne .
Derfor er der behov for et specifikt program , og derfor beder vi Kommissionen fremlgge et retsgrundlag for dette , og jeg har forstet Deres udtalelser sdan , at der ogs er vilje til at gre det .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , allerfrst vil jeg protestere mod , at tjenestegrenene egentlig ikke har betragtet vores udtalelse som en sdan , fordi den frst og fremmest bestr af ndringsforslag .
De har benbart betragtet den som lse ndringsforslag fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg hber , at den slags procedurer vil forlbe tydeligere i fremtiden .
<P>
Dette budget er bl.a. takket vre vores ordfrers enorme arbejde blevet et konsolideret budget .
Der er naturligvis altid konflikter om alle mulige dele af budgettet , men vi har tidligere haft flere konflikter .
Jeg m sige , at der er klart frre konflikter p vores udvalgs omrde , nemlig Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Rdet har ogs i meget mindre grad forsgt at slette konti , end det fr har vret tilfldet , s hvad det angr , giver jeg Rdet en kompliment .
De problemer , som er tilbage , ligger efter min mening p omrdet ben koordination .
Rdet er trods alt tilbjeligt til at sige , at denne skal betales af Parlamentets budget .
Men Parlamentet skal nok godkende dette budget , men har i utilstrkkelig grad noget at skulle have sagt om det .
Om dette punkt skal vi tale endnu en gang i de kommende r .
Vi har en rkke meningsforskelle herom , og jeg hber , at disse kan lses i det kommende r .
<P>
Der er ogs et problem med Equal , et af omrderne i Socialfonden .
Ogs der har Rdet skret temmelig kraftigt ned .
Jeg hber alligevel , at det er muligt p dette punkt at genoprette Kommissionens forelbige budgetforslag .
Det forekommer mig overordentlig vigtigt .
Jeg mener , at Kommissionen har overvejet grundigt , hvordan dette forslag prcist br udformes .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i forbindelse med folkesundheden beskftiger vi os hvert r med tobakssubsidierne . Det er jo i grunden ikke andet end direkte indkomststtte til de berrte .
Det kan man gre p andre mder .
Derfor krver vi , som hvert r , en gradvis reducering af tobakssubsidierne til fordel for en forhjelse af sttten til udviklingen af landdistrikterne med henblik p indkomstalternativer , som de beskftigede i de fr- og efterliggende sektorer i regionerne ogs kan drage fordel af .
Hvert r er det det samme , og alligevel er der indtil nu ikke ndret noget .
Men man m jo ikke opgive hbet .
<P>
Hvad angr ngo ' er , gr vi altid ind for at sttte dem .
Vi vil imidlertid ogs vide , hvad der bliver gjort med de bevilgede penge . Dette nske er jo kun ret og rimeligt .
Derfor krver vi , at sdanne informationer regelmssigt gres offentligt tilgngelige .
Kun p den mde har vi en vis mulighed for at kontrollere , om vores konomiske sttte nu ogs er berettiget .
Tro mig , i forvejen er det overordentligt svrt for os overhovedet at f et overblik over , hvilke organisationer det egentligt er , vi sttter .
<P>
Lige s lidt gennemsigtig er imidlertid ogs Kommissionens beslutning om ikke lngere at give sttte til miljorganisationen Globe .
Det er p ingen mde begrundet og forekommer derfor at vre helt vilkrligt .
I vrigt fik Globe allerede i indevrende budgetr ikke udbetalt de bevilgede midler .
Men ogs ngo ' er har brug for planlgningssikkerhed for f.eks. at kunne betale deres kontormedarbejdere .
Det , Kommissionen gr her , er usocialt .
Hvor den politiske vilje er til stede , fru kommissr , der finder man ogs altid en vej respektive for fremtiden en anden budgetpost .
<P>
Hvad angr agenturerne , ser det virkelig ud , som om nogle agenturer for lngst har udviklet et selvstndigt liv .
De findes nu engang .
Alts bliver de finansieret . Output eller ej , hvert r flere penge .
Det alene ser ud til at vre vigtigt .
Sdan kan det ikke fortstte , for disse penge mangler naturligvis et andet sted .
Det er vores opgave at srge for , at de mennesker , som vi sttter , arbejder effektivt .
Prstationsevne og effektivitet opnr man ikke ved blindt at forhje midlerne , men gennem regelmssig observation og kontrol som grundlag for eventuelle ndvendige justeringer .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru kommissr , rede hr. formand for Rdet , jeg taler p vegne af PPE-DE-Gruppen i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Jeg vil gerne starte med at takke mine kolleger i Budgetudvalget for , at nsten alle ndringsforslag fra dette udvalg er blevet medtaget .
Fru kommissr , vi har i det store og hele igen indsat de budgetforslag vedrrende regionalpolitik og transportpoltik , som De havde foreslet .
Jeg vil virkelig appellere til Rdet om ikke at vre tvespaltet og tvetunget .
<P>
Det gr ikke an , at man p topmdet i Gteborg med store ord forkynder , at vi vil have en varigt bredygtig transportpolitik , hvorefter Rdet skrer ned p midlerne inden for sustainable mobility .
Denne tvetungethed gr ikke an , og det hber vi , Rdet indser .
Hvis man vil have en fornuftig , miljrelateret europisk transportpolitik , kan man ikke fjerne midlerne til dette forml .
<P>
Mit hovedpunkt er imidlertid sprgsmlet om turismen . Her har vi desvrre ikke fundet nde hos kollegerne i Budgetudvalget , men jeg vil bede Dem om at overveje det en gang til .
Vi har foreslet , at der afsttes midler til at fremme turismen i Europa .
Primrt kender De alle den relange debat om Philoxenia-programmet , nemlig udlandsreklame for turisme under mottoet " turister til Europa " .
Dette tema har fet en helt ny dimension efter den 11. september .
Det er ikke kun flyselskaberne , der har 20-30 % frre passagerer , det glder ogs hotellerne i Bruxelles , i Berlin , i alle Europas byer .
Det glder restauranterne , souvenirbutikkerne , modebutikkerne .
Vi har et massivt fald i turismen , netop fra USA og Canada .
Denne situation frer til store vanskeligheder i erhvervslivet , truer vores arbejdspladser .
Jeg beder Rdet og Kommissionen om , at vi , nr vi i nste mned skal diskutere flgerne af den 11. september , igen tager sprgsmlet op om , hvad vi kan gre for at fremme turismen til Europa .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Costa Neves hjerteligt for hans forstelse , fordi han har behandlet de sprgsml , som bliver diskuteret her , med virkelig stor omhu og interesse .
Jeg er nstformand for Slovakiet-delegationen , og vi var i Slovakiet i sidste uge .
Programmet omfattede bl.a. et besg ved den grnne grnse til Ukraine i nrheden af Kosice . Her mtte vi konstatere , at rigtigt mange flygtninge , isr fra Afghanistan , krydser grnsen , og sandsynligvis ikke kun med fredelige hensigter , tvrtimod sknner man , at 10-30 % ogs kunne planlgge andre aktiviteter , f.eks. militre handlinger eller terrorhandlinger .
<P>
Derfor vil jeg indtrngende bede Kommissionen og Rdet om at gre alt , hvad der er muligt , for at sikre de ydre grnser , det vil sige isr med hensyn til ansgerlandenes grnser til ikke-EU-lande , og straks at udnytte rammen for frtiltrdelsessttten til at stille det ndvendige udstyr til rdighed .
Der er tale om enkelt udstyr som f.eks. natkikkerter og kretjer , s der med jeblikkelig virkning kan ske en bedre overvgning af disse grnser .
<P>
For det andet har vi i udvalget beskftiget os meget intensivt med problemerne i forbindelse med Phare-sttten og Toth-sagen .
Udvalget har fra begge sider , den slovakiske og den europiske , besluttet , at midlerne p dette omrde ikke br sttes i reserven .
I Slovakiet har man draget de ndvendige konsekvenser .
Den ansvarlige vicepremierminister er trdt tilbage , man har alts taget de politiske konsekvenser .
Ogs den ansvarlige sagsbehandler og direktr er trdt tilbage - der er udpeget en ny - og desuden har parlamentet inden for de seneste dage vedtaget en ny lov om revision og intern revision .
Her vil vi alts sikkert inden andenbehandlingen tage disse midler ud af reserven .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Dover">
Hr. formand , jeg vil gerne rejse to sprgsml i aften , og samtidig vil jeg takke ordfreren for den meget fornuftige og pne hndtering af nste rs budget .
Mit frste sprgsml er henvendt til kommissren og vedrrer B-1-poster , hvortil Kommissionen betaler et meget stort belb til sttte af dyrkning af ris , bananer og destillation af vin .
Jeg troede , at vi var begyndt at reducere disse poster .
Jeg vil gerne anmode kommissren om at se p det .
Jeg har stillet mange ndringsforslag , der vedrrer mange hundrede millioner euro .
Jeg hber , at man vil undersge dette nrmere , s de obligatoriske udgifter ikke blot fr lov at stige r efter r .
Mske skulle jeg bede hende om at gre det inden faststtelsen af fremtidens budgetter .
<P>
Det andet sprgsml er et , der rejses hvert r : Lobby for kvinder i Europa og finansiering af kvindeorganisationer generelt .
Vi stillede et ndringsforslag , og fru Avils Perea fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder stillede et ndringsforslag om , at de midler , der er fastsat til lobbyorganisationer for kvinder efter Beijing-konferencen , ikke alle br g til Lobby for kvinder i Europa , som det har vret tilfldet i mange r .
<P>
Mange af mine kolleger i Parlamentet modtager utallige breve og e-mails fra hele Europa om , at alle midler skal g til denne ene organisation .
Det er forkert . Vi skal fremme etableringen af nye organisationer p dette vigtige omrde .
ndringsforslaget , der blev stillet af den britiske delegation , blev helt korrekt vedtaget .
I forslaget blev det under bemrkninger klarlagt , at n enkelt organisation inden for posten ikke kan modtage over 65 % .
Jeg stoler p , at man vil overholde bestemmelserne i det godkendte ndringsforslag , nr budgettet udkommer .
Jeg takker kommissren for hendes deltagelse .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil p alles vegne gerne takke hr . Costa Neves for hans arbejde i denne procedure og sige , at det er en meget teknisk og vanskelig opgave , som han har ptaget sig .
Han har udfrt opgaven med stor dygtighed og udvist stor tlmodighed og venlighed over for alle , der nskede at f deres ider taget med i betragtning .
Jeg har aldrig mdt en kommissr , der har fulgt procedurerne s nje , eller som har tilbragt s meget tid med Budgetudvalget som denne kommissr . Det er naturligvis p mange mder en meget teknisk velse , som i modstning til nationale budgetter ikke har den store virkning p EU ' s konomiske udvikling .
Budgettet er for ubetydeligt , selv i forbindelse med strukturfondene , for selv de strste modtagere fr en meget lille procentdel af bruttonationalproduktet .
Irland fr hjst 2 % , Portugal og de fattigere omrder i Spanien fr mellem 1 og 2 % af bruttonationalproduktet .
Det er ikke et meget generst budget , men hvis vi kan bruge det til at hjlpe landenes konomiske politikker i den rigtige retning , kan pengene bruges fornuftigt .
<P>
Jeg har altid haft et srligt nske .
Jeg mener , at jeg for nogle r siden udtalte , at vi sammenlignet med andre parlamenter var som brn , der legede kbmand .
De ressourcer , der er til vores rdighed , er s begrnsede , og der er s lidt , vi reelt kan gre med dem . Der er dog et omrde , hvor jeg gerne vil se en udvikling .
Jeg nsker ikke en forgelse af offentlige udgifter p EU-plan .
Men hvis vi i forbindelse med konomisk samarbejde og udvikling kan samle medlemsstaternes og EU ' s ressourcer til internationalt samarbejde og udviklingssamarbejde p EU-plan , kan vi omdanne de enkelte nationale bestrbelser til et flles europisk tiltag uden at ge beskatningen .
Det vil vre af afgrende betydning , hvis vi skal udvikle en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg mener , at vi kan hjlpe de fattige , hjlpe med at opn fred og f reel indflydelse i verden .
Hvis der er et omrde , hvor vi skal have sttte fra de nationale stater til EU , s er det dette omrde .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , som i tidligere r er denne forhandling kendetegnet ved to elementer , som vi kunne betegne som endemiske .
Det ene drejer sig om de generelle belb og det andet om manglerne i budgetforvaltningsreglerne .
Vores uoverensstemmelser med hensyn til de enkelte udgiftsomrder er klare , og jeg vil ikke g i detaljer med dem .
<P>
Fru kommissr , rdsmedlemmer , det er ndvendigt , at budgettet er en effektiv og trovrdig lftestang , som arbejder for fuld beskftigelse , for forskning , for sttte til de sm virksomheder og for opbygningen af et virkeligt omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Parlamentet har udvist tegn p fleksibilitet og njsomhed i denne procedure , og det er derfor i stand til at anmode Rdet om , at det ikke forpupper sig i politisk autisme , og at det giver utvetydige signaler om , at det nsker at forhandle .
Jeg stoler p , at de vil benytte sig af den fleksibilitet , som vores ordfrer , Carlos Costa , har givet udtryk for , og hvis indsats - svel som andre ordfreres indsats , fru Buitenwegs og hr . Seppnens - fortjener vores lyknskning .
<P>
Med hensyn til de midler , der er afsat til aktioner uden for EU , krver vi respekt af Europa-Parlamentets ufravigelige poliske ml , som gr ud p at afstte midler til omrder , der spiller en central rolle for balancen i verden , f.eks. Middelhavsomrdet og Latinamerika .
I denne procedure foreslr Kommissionen brugen af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af omlgningen af den del af EF-flden , som fiskede inden for rammerne af den udlbne fiskeriaftale med Marokko .
Denne beslutning er retfrdig , teknisk set korrekt og ndvendig .
Det drejer sig om at f lst et meget alvorligt problem , som berrer beskftigelsen og hovedaktiviteten for mange regioner , og som sker i en krisesituation .
Man skal huske p , at vi er lige ved at ivrkstte en ny flles fiskeripolitik , som i flere rtier har vret udsat for en uacceptabel forskelsbehandling i forhold til resten af den konomiske aktivitet , hvad angr reglerne for det indre marked .
<P>
Med hensyn til budgetforvaltningen har Europa-Parlamentet gentagne gange gjort opmrksom p Kommissionens manglende evne til at lse problemet med den skaldte abnorme RAL .
Og med udgangspunkt heri er der opstet en vellykket strategi , som vores ordfrer har henvist til , og som er nrt knyttet til reformen af Kommissionen .
Vi br vre opmrksomme p , at der i de sidste tre regnskabsr er bevillinger af en meget betydelig strrelse , der ikke er blevet brugt .
Det drejer sig derfor om at finde nogle regler , der fungerer , nogle metoder , der tillader en mere smidig gennemfrelse , og regler , som forkorter projektcyklusserne .
Og som sidste taler hber jeg , at Kommission og Rdet , nr de ser p sagen , flger den bibelske stning , om at de sidste skal blive de frste , ikke kun i himmeriget , men ogs her i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rsagen til , at jeg tager ordet igen , er ikke den smukke afsluttende stning , men at jeg gerne vil komme ind p et par punkter , som var adresseret direkte til Kommissionen , som jeg ikke nvnte fr , eller som jeg gerne vil svare p .
<P>
For det frste fleksibilitetsreserven .
Sprgsmlet ld : Hvornr vil Kommissionen stille sit forslag ?
Det vil vi stille med ndringsskrivelsen om anvendelse af fleksibilitetsreserven i henhold til det forslag , som Kommissionen har stillet om omstruktureringsprogrammet for den spanske og portugisiske fiskerflde .
Den vil i henhold til forslaget s indeholde , at 197 millioner fra fleksibilitetsreserven skal benyttes til dette forml .
<P>
Det andet punkt er grnseregionerne . Jeg m endnu en gang gre Dem opmrksom p , at de regioner , som nu ligger ved EU ' s grnser , fr meget store strukturfondstttemidler .
Det er en anden situation end den , som vi f.eks. havde i forbindelse med EU ' s udvidelse mod syd .
Jeg vil gerne udarbejde en rapport til Dem om , hvorvidt grnseregionerne anvender strukturfondsprogrammerne med henblik p grnseregionsproblematikken , hvorvidt der her mske ogs er behov for en anderledes orientering .
Jeg gentager , at i jeblikket er strukturfondene det strste problem med hensyn til implementeringen .
For vi har igen i r den situation , at medlemsstaterne har udarbejdet omfangsrige prognoser om , hvor intensivt de vil implementere programmerne , men der er store forsinkelser .
Jeg ved ikke , hvor meget man kan n at indhente inden rets udgang , og det glder s naturligvis ogs for grnseregionerne .
<P>
Jeg fortalte endnu en gang , hvad Kommissionen har foreslet . Det har De ogs allerede behandlet i udvalgene .
Det konomiske spillerum i budgettet er meget lille . Heller ikke i udgiftsomrde 3 ser jeg noget srlig stort konomisk spillerum , heller ikke efter de beslutninger , som De formentlig vil trffe p torsdag .
Jeg tager nu til efterretning , at De krver nye forordninger eller lovforslag .
Vi taler om 2002 , vi taler om , at udvidelsen finder sted i 2004 , og frtiltrdelsessttten skal alts fra medlemsstaternes side implementeres i rene 2002 / 2003 .
Derfor er sprgsmlet om nye lovgivningsinitiativer naturligvis ogs tvegget .
Det var rsagen til , at Kommissionen tog eksisterende programmer og forhjede dem , som f.eks. programmet for transeuropiske net .
Her har vi nu ogs stillet et konkret forslag om , hvordan forhjelsen skal finde sted , og det samme glder for ungdomsprogrammet .
Det er et eksisterende program , der har man ikke behov for et nyt lovgivningsgrundlag , man kan simpelthen bare forhje midlerne .
Men naturligvis vil Kommissionen foretage en nje analyse og se , hvordan Parlamentets afstemning p dette omrde falder ud .
<P>
Lige et kort svar til hr . Wynns sprgsml angende den globale sundhedsfond .
Min kollega , hr . Nielson , vil komme med et forslag nu i forbindelse med den 9 .
Europiske Udviklingsfond . Det drejer sig om 60 millioner fra denne specielle del , som er afsat til bidrag til internationale initiativer .
Min kollega , hr . Nielson , vil stille forslag om at benytte disse 60 millioner til en overfrsel til den globale sundhedsfond .
Jeg tror , det er en god anvendelse , ogs med hensyn til de samlede udgifter inden for rammerne af den Europiske Udviklingsfond .
Vi gr ud fra , at der af udviklingsfondens midler i 2002 kan overfres netop 60 millioner .
<P>
Endnu en gang : Hvad angr fllesskabsbudgettet , foreslr vi at benytte midler fra 2001 til dette forml .
Der var ogs en foresprgsel om revidering af finansforordningen .
For at tage hjde for Parlamentets ndringsnsker vil vores forslag foreligge senest til den nste plenardebat i Strasbourg .
<P>
Jeg er stadig ganske optimistisk , for med en vis anstrengelse - isr ogs fra Rdets side - kunne det godt lykkes , at vi ganske vist i 2002 stadig har den gamle finansforordning , men mske i 2003 s allerede kan gennemfre budgettet p basis af en ny finansforordning .
Det tror jeg ogs ville vre en fornuftig modernisering med henblik p de mange anliggender , som De har frembragt i dag .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , jeg vil give Deres svar videre til formanden for Budgetudvalget .
Han har bedt mig om at vente p det .
Personligt vil jeg imidlertid hjerteligt takke isr vores rdsformand , hr . Vande Lanotte .
Han har overvret hele budgetdebatten her hos os .
Det er vi ikke vant til . Derfor vil jeg , uden nu at blive alt for overstrmmende , endnu en gang sige Dem hjertelig tak , fordi De ikke blot har vist os s meget respekt , men ogs har bevist , at De er interesseret i et samarbejde med os .
Hjertelig tak !
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Walter , for Deres meget konstruktive indlg til forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
EIB : Miljprojekter ved Ruslands sterskyst
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0350 / 2001 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om en fllesskabsgaranti til Den Europiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med en srlig lngivningsaktion til fordel for udvalgte miljprojekter i omrdet langs Ruslands sterskyst som led i den nordlige dimension ( KOM ( 2001 ) 297 - C5-0307 / 2001 - 2001 / 0121 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=174 NAME="Seppnen">
Hr. formand , EU har en billig mde at hjlpe andre lande p : Man garanterer over for Den Europiske Investeringsbank for de ln , den yder til andre lande .
Lntagerne nyder godt af EU ' s garantier i form af renter , der er lavere end markedsrenterne .
Det er der ogs tale om , nr man diskuterer en lnegaranti for ln fra Den Europiske Investeringsbank til Rusland til miljbeskyttelsesinvesteringer .
Kreditmaksimummet er p 100 millioner euro .
Banken opstiller kriterierne for , hvornr man yder ln .
Hvis ikke Rusland kan foresl projekter , som lever op til bankens kriterier , behver den ikke at yde ln .
Der er tale om et nyt positivt initiativ , som giver nyt indhold til begrebet " EU ' s nordlige dimension " , som er kommet til at lide af blodmangel .
Ved hjlp af ln vil man forsge at forbedre miljsituationen i hele stersomrdet og derigennem ogs i EU ' s medlemslande .
<P>
Parlamentet har ikke sat sprgsmlstegn ved lnene til Rusland .
Forslaget har den bredeste politiske sttte .
Rdets og Kommissionens mde at viderefre sagen p har imidlertid skabt problemer .
Kommissionen stillede i sommer forslag til Parlamentet om at stille lnegarantier p samme mde som for de andre ln fra Den Europiske Investeringsbank og om at stille en garanti p 65 % .
Det er fortsat det eneste forslag , som Kommissionen har stillet Parlamentet .
Rdet besluttede sig imidlertid senere for en srprocedure og krvede , at man i stedet for de 65 % skulle yde alle en garanti p 100 % for lnet til Rusland .
Man behandlede Rusland anderledes end de vrige modtagere af EU ' s lnegarantier .
<P>
Kommissionen godkendte Rdets forslag , men det stillede ikke et nyt forslag til Parlamentet om det .
Sledes har vi i Parlamentet Kommissionens oprindelige forslag om en lnegaranti p 65 % til behandling .
Parlamentet krvede en ny hring p baggrund af det ndrede forslag .
Efter mangfoldige drftelser med reprsentanter for Rdet og Kommissionen har vi fet en skrivelse fra Rdet , som man med god vilje kan tolke som en fornyet hring af Parlamentet .
Ogs Kommissionen har skriftligt meddelt , at den godkender en garanti p 100 % .
Nr der er tale om en undtagelse fra de almindelige regler , ville Budgetudvalget gerne have et helt nyt forslag fra Kommissionen .
Kommissionen udtrykte , at den ikke formede at stille det i tide .
I denne sag betyder " i tide " , at det er en fordel for alle parter at trffe en beslutning p denne side af rsskiftet .
<P>
Der er et loft for EU ' s lnegarantier , som udgres af en srlig garantifond .
Man overflytter midler til fonden fra garantireserverne i takt med , at man afgiver garantiforpligtelser .
I r er loftet p 208 millioner euro .
Garantien for de Russiske ln kan godt rummes i kvoten for i r , selv om en garanti p 100 % optager en strre del end en garanti p 65 % .
Man nsker at trffe en beslutning i r , for til nste r er der s mange forpligtelser , at der slet ikke er plads til nye garantier i garantifonden - heller ikke i dette tilflde til Ruslands ln til miljbeskyttelsesinvesteringer .
Det ville krve enstemmighed hos alle EU-institutionerne at hve garantiloftet , og det er ikke altid let at opn .
<P>
Hvis man sledes nsker at sikre ln fra Den Europiske Investeringsbank til miljprojekter ved Ruslands sterskyst , er det sikreste at trffe beslutningen i r .
Budgetudvalget har vret parat til det , selv om Rdets og Kommissionens arbejde ikke kan siges at vre ganske adkvat .
Alts gr udvalget ud fra , at der ikke har vret nogen fortilflde i sagen , og at tilsvarende sager i fremtiden ikke vil blive behandlet p denne mde .
Parlamentet krver , at man ogs tager hensyn til dets prioriteringer .
<P>
Som permanent ordfrer for ln og garantier i Budgetudvalget vil jeg p ny lede opmrksomheden hen p , at der i garantifonden for nste r slet ikke er nogen margen for nye og uventede hjlpeaktioner .
Kommissionen m indlede foranstaltninger i anledning af sagen .
<SPEAKER ID=175 NAME="Arvidsson">
Hr. formand , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik bifalder p det varmeste Rdets beslutning om at give en fllesskabsgaranti til Den Europiske Investeringsbank for at dkke tab i forbindelse med udln af midler til miljprojekter i den russiske del af stersens afvandingsomrde .
Vi er strkt bekymrede over miljsituationen i dette omrde , som ligger i umiddelbar nrhed af EU .
<P>
Vi mener , at det haster med miljinvesteringer i dette omrde , og at behovet i visse tilflde er akut .
Vi kan konstatere , at Den Europiske Investeringsbank allerede har indledt forhandlinger om deltagelse i et projekt om behandling af spildevand fra Skt . Petersborg og Kaliningrad .
Det er vigtigt , at problemerne p disse omrder lses snarest muligt .
<P>
Der er ogs grund til at ppege , at miljinvesteringer i dette omrde kan vre mere effektive end mange andre investeringer inden for Fllesskabet , og at man kan opn strre positiv indvirkning p sundhed og milj for borgerne i Den Europiske Union .
Vi kan derfor fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik varmt tilslutte os det fremsatte forslag .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren og udtrykke min sttte til hr . Seppnens betnkning .
I visse dele af vores nromrde er miljproblemerne virkeligt alarmerende , ikke mindst nr det glder vandet i stersen .
EU ' s lande rammes naturligvis lige s meget af disse problemer som store dele af Rusland , Polen , Kaliningrad osv . For at f rent vand i stersen er det helt ndvendigt med et samarbejde p tvrs af grnserne .
<P>
Jeg bor selv i en kommune ved stersen , Norrkping , hvor et af de strste problemer med vandkvaliteten er , at vi fortsat fr store mngder urenset spildevand fra EU ' s ansgerlande og fra Rusland .
Det er ogs et meget stort problem for EU ' s medlemslande .
Vi ved f.eks. , at der stadig udledes urenset spildevand fra 3-4 millioner mennesker i Skt . Petersborgregionen , og situationen omkring Kaliningrad er omtrent den samme .
Sdanne forhold pvirker os alle .
<P>
For at udvikle denne region og - ikke mindst rent miljmssigt - tage fat i de store problemer har vi skabt " den nordlige dimension " , der omfatter et meget stort omrde fra Island i vest til Rusland i st .
Det er en ekstraordinr prioritet at genoprette balancen i stersen .
<P>
Det haster , og derfor er jeg glad for , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ogs har givet udtryk for sine nskeml .
For mig , der kommer fra Budgetudvalget , handler det ogs om at fremlgge de konomiske aspekter af dette forslag .
Fra Budgetudvalget vil vi gerne hve en advarende finger .
Den garantireserve , der skal dkke eventuelle kredittab , er alvorligt anstrengt bde i r og nste r .
Pladsen til dette ln til Rusland skabes egentlig kun ved , at vi ikke gennemfrer andre forpligtelser .
Vi har mttet udskyde andre lovende projekter , da vi ellers ikke ville kunne yde dette ln inden for de opstillede rammer .
Hvis vi ikke skal svigte vores lofter fremover og heller ikke skal opgive de nye ambitioner , s skal Rdet og Kommissionen relativt snart revidere loftet for garantireserven .
<P>
Situationen minder lidt om den diskussion , vi tidligere har haft i budgetdebatten , det vil sige , at Rdet gerne giver lfter , men at det derefter ikke srger for finansieringen p tilfredsstillende vis .
Derfor vil jeg gerne sprge kommissr Solbes Mira , hvilke planer Kommissionen har med hensyn til at stille forslag om garantireservens fremtid .
Jeg gr ud fra , at kommissren giver mig ret i , at loftet er ganske anstrengt .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
rede kommissr , rede ordfrer , jeg er enig i alt , hvad Per-Arne Arvidsson sagde om vgten og den miljmssige betydning af denne beslutning .
Vi ved ogs , at den beslutning , vi nu diskuterer , sandsynligvis er den vigtigste enkelte stillingtagen fra Det Europiske Rd i Stockholm .
Jeg vil endnu en gang ppege , at det er den Finske Bugts nordkyst , der tager imod alt affaldet fra Skt . Petersborg , hvilket giver en srlig stor algeblomstring .
Derfor vil jeg erklre , at jeg har en stor interesse i dette sprgsml , og at spildevandet fra 3,5 millioner mennesker pvirker mit finlandske milj og min finlandske skrgrd utroligt meget .
<P>
Vi har fastlagt et loft p 100 millioner euro .
Disse midler skal anvendes til udvalgte projekter , der har et tydeligt miljml , og som ogs er af betydelig interesse for EU .
Jeg tror , at det er et af de kritiske punker , hvis man ser p det , der kom frem under diskussionerne p den nordlige dimensions mde i Finland i gr .
En russisk minister sagde , at man stiller sig kritisk over for udvalgskriterierne , og at man gerne vil have internationale finansieringsorganisationer til at deltage mere i projekteringen .
Samtidig ved vi , at budgettet for det nordvestlige rensningsanlg kraftigt har overskredet beregningerne fra Den Nordiske Investeringsbank og Finland .
<P>
Jeg tror , at vi skal give en 100 % ' s garanti .
Jeg tror ikke , at 100 millioner euro lser problemet .
Vi ved , at den Russiske Fderation ikke giver garantier , og at byen Skt . Petersborgs garantier er helt udtmte .
Derfor appellerer jeg til kollegerne om at udvise solidaritet i denne sag .
Giv en 100 % ' s garanti til dette projekt !
Det er i vores interesse , og lidt efter lidt bner vi drene for en strre miljbevidsthed i Skt . Petersborg , hvilket vi konstant skal vre opmrksomme p .
Det er betydeligt mere kompliceret , end kommissr Wallstrm tror .
<SPEAKER ID=178 NAME="Solbes">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Parlamentet for , at det vil vedtage en betnkning om dette srlige instrument inden for Unionens nordlige dimension .
P denne mde udstedes der en garanti fra Fllesskabet for ln fra EIB , som belber sig til 100 millioner euro , til miljprojekter i Rusland , sdan som De har ppeget .
<P>
Som De ved , er dette en beslutning , som blev truffet p en meget speciel mde .
Det er frste gang , at det vedtages at finansiere aktioner i Rusland , og aktionen er ikke kun interessant for Rusland , men ogs for de lande , der grnser op til Unionen .
Kommissionen havde foreslet den garanti , der sdvanligvis foresls til denne type af aktioner , 65 % , som er den , der er fastsat i Den Europiske Investeringsbanks generelle mandat .
Det er imidlertid en kendt sag , at Rdet p grund af en rkke beslutninger , der netop er knyttet til denne aktions srlige karakter og nsket om en strre gennemsigtighed , ppegede behovet for , at der i dette tilflde blev stillet en ekstraordinr garanti fra Fllesskabet p 100 % .
<P>
Det presserende behov for at f anvendt midlerne for i r har foranlediget Kommissionen til at acceptere de 100 % .
Jeg er ikke helt bekendt med de procedureproblemer , der har betydet , at informationen er kommet for sent frem til Parlamentet , men iflge mine oplysninger informerede Rdet allerede den 20. september Parlamentet om de foreslede ndringsforslag , den 12. oktober forklarede det belgiske formandskab ndringerne mere detaljeret , og samme dag sendte Kommissionen Budgetudvalget en redegrelse om baggrunden for , at vi accepterede Rdets ndringsforslag .
Med en enstemmig beslutning i Rdet og med Kommissionens vedtagelse var det ikke ndvendigt for Kommissionen at stille et nyt forslag .
<P>
Vi synes , at det er bydende ndvendigt at vedtage denne beslutning i 2001 af samme rsager , som De har fremfrt .
En udskydelse til 2002 ville klart gre finansieringen vanskeligere for os p grund af den begrnsede manvremargen , vi har nste r .
Denne beslutning vil dog ikke komme til at pvirke andre typer af aktioner . Hr .
Seppnen kommer i sin betnkning med nogle henvisninger til andre finansieringer : Det tyrkiske tilflde , hvor lnene skulle anvendes i 2000 , er det mest benbare .
Aktionerne i 2000 og 2001 er allerede finansieret , og der opstr ikke problemer af denne art .
<P>
Der er imidlertid et andet problem p lngere sigt : Hvordan skal vi hndtere Den Europiske Investeringsbanks lngivningsmulighed i vores lnemekanisme ? Hr .
Frm har ogs spurgt , hvad vi har tnkt os at gre som Kommission .
Jeg vil gerne sige til Dem , at frst og fremmest er Kommissionen glad for , at Parlamentet rejser problemet med de begrnsede lnemuligheder , som vi har inden for garantifondsmekanismen .
Dette problem har Kommissionen allerede rejst i Rdet , og endda ogs her i Parlamentet ved nogle lejligheder , og vi mener , at hvis der er nye initiativer inden for rammerne af 2002 , vil de allerede eksisterende problemer blive forvrret , og det bliver absolut ndvendigt at trffe nogle beslutninger .
<P>
I Kommissionen overvejer vi p nuvrende tidspunkt forskellige lsningsmuligheder , og vi har til hensigt at vedtage et initiativ i lbet af relativ kort tid ved hjlp af en meddelelse , vi vil sende til Rdet og Parlamentet .
Jeg kan ikke give hr . Frm svar p , hvad det er for en lsning , vi har i tankerne for jeblikket , men jeg kan dog godt minde om , at vi allerede tidligere har foreslet en reduktion af dkningsgraden fra 65 % til 60 % .
Dette kunne vre et blandt flere andre instrumenter , der mtte vise sig ndvendige , for at f en strre manvremargen for fremtidige aktioner .
Det er de kommentarer , jeg kan give Dem i dag , og jeg vil gerne takke Dem for Deres samarbejde i forhandlingen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Solbes .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.30 .
<CHAPTER ID=9> Tjernobyl-reaktorfonden
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0345 / 2001 ) af Virrankoski for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om andet fllesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ( KOM ( 2001 ) 251 - C5-0305 / 2001 - 2001 / 0113 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=181 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , som vi alle husker , indtraf atomkraftkatastrofen i Tjernobyl den 26. april 1986 , og den er stadig historiens alvorligste ulykke p et atomkraftvrk .
Den radioaktive forurening ramte befolkningen og naturen i enorme omrder i Ukraine , Belarus og Rusland , og desuden led ogs de nuvrende EU-medlemslande under det .
Rundt om den nedsmeltede enhed opbyggede man i hast , s godt som forholdene tillod det , en atomreaktorkappe for at bremse forureningens spredning .
Inden i den forfaldne reaktorkappe er der endnu over 200 t uran og nsten 1 t radionuklider , hvoraf 80 % er plutonium .
<P>
Tjernobyl-reaktorfonden blev oprettet i december 1997 til finansiering af en reaktorindkapslingsplan , som skulle beskytte befolkningen og miljet mod yderligere radioaktiv forurening .
Det oprindelige overslag over projektomkostningerne for perioden 1998-2005 var p ca .
758 millioner amerikanske dollars . Der blev afholdt en frste donorkonference i New York i november 1997 .
25 lande gav tilsagn om bidrag p tilsammen omkring 400 millioner amerikanske dollars , inklusive Ukraines bidrag p 50 millioner amerikanske dollars i form af naturalier .
Dette belb var tilstrkkeligt til , at man kunne g i gang med den frste etape af reaktorindkapslingsplanen .
EU ' s frste bidrag p 100 millioner amerikanske dollars til Tjernobyl-reaktorfonden fulgte i klvandet p et tilsagn , der blev afgivet p G7-topmdet i Denver i 1997 .
Dette belb er blevet udbetalt over det almindelige budget i 1998 og 1999 .
Der blev afholdt en ny donorkonference i juli 2000 i Berlin for at organisere restfinansieringen .
22 lande gav tilsagn om bidrag p ca . 320 millioner amerikanske dollars , og p denne konference gav EU tilsagn om et bidrag p 100 millioner euro for perioden 2000-2004 .
<P>
Den betnkning , der nu er til forhandling , vedrrer et forslag fra Rdet til afgrelse om andet fllesskabsbidrag til Tjernobyl-reaktorfonden under Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling .
Der er sledes tale om Parlamentets udtalelse til fordel for denne forordning .
Finansieringssituationen er nu flgende : De samlede bidragstilsagn til Tjernobyl-reaktorfonden belb sig til 716 millioner amerikanske dollars , inklusive Ukraines bidrag p 50 millioner amerikanske dollars i form af naturalier .
Sledes mangler der endnu i nogen grad finansiering , da overslaget over omkostningerne er lidt hjere , nemlig godt 750 millioner amerikanske dollars .
Af denne grund m vi - nr vi gr videre med denne sag - forudstte og forvente , at Ukraine kan organisere ogs denne anden del af betalingen , som skal erlgges .
<P>
Problemet i dette er , at budgetmyndigheden i 1998 opstillede et loft p 13 % af Tacis-bevillingerne , som kan anvendes til nuklear sikkerhed .
Hvis dette skal overholdes , kan beslutningen ikke trffes nu , sledes som Kommissionen og Rdet har foreslet .
Jeg sttter imidlertid Kommissionens forslag om at afstte 100 millioner euro til Tjernobyl-reaktorfonden , for gennemfrelsen af dette initiativ er af yderste vigtighed for EU ' s befolkning og for dens sikkerhed .
Desuden sttter jeg Kommissionens forslag om , at man opretter en egen budgetkonto for dette , sledes at man kan flge midlernes anvendelse .
<P>
Det er klart , at anvendelsen af disse midler er vanskelig , da man handler under meget vanskelige forhold , hvor der er et vldigt antal internationale aktrer og ogs til en vis grad en uigennemskuelig situation i SNG-landenes administration .
Alt i alt sttter jeg dog Rdets forslag med visse ndringer .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , jeg taler p PSE-Gruppens vegne for at sttte hr . Virrankoskis betnkning , hvor Parlamentet giver grnt lys for bevillingen af endnu et bidrag - sdan som han selv forklarede - for at frdiggre Tjernobyls beskyttelsesstruktur .
Jeg er enig i den argumentation , som hr . Virrankoski bruger for at underbygge sit valg , og jeg er ikke mindst enig i EU ' s politiske beslutning om konkret at bidrage til at skabe sikkerhed efter katastrofen i 1986 .
EU har vret langt den strste bidragyder , ikke bare nr det glder Tjernobyl , men ogs nr det glder beskyttelsen mod radioaktiv forurening i de nye uafhngige stater .
Det var et rigtigt valg , for ingen af os kan glemme katastrofen i 1986 , og der er stadig ingen , som er helt klar over , hvilke delggende virkninger den havde og desvrre stadig risikerer at have . Sdan som hr .
Virrankoski mindede om , er der stadig 200 t uran og 1 t plutonium i Tjernobyl-reaktoren . De udgr en konstant fare og mske - jeg siger mske - ogs en glimrende lejlighed til ulovlig handel .
Men der er og var ogs tale om et klart og legitimt valg p det juridiske plan , for i den nye Tacis-forordning str der faktisk , at bidrag til EU-stttede initiativer ssom initiativet til Tjernobyls lukning er en af de ting , der prioriteres , nr det glder atomsikkerheden .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at der sledes ikke mindst er og var tale om en ndvendig handling , som EU skal foretage med de nye generationer for je .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om to punkter , for det frste den politiske dimension og for det andet sprgsmlet om omkostningseffektivitet og parlamentarisk kontrol .
<P>
Hvad angr den politiske dimension , viste Tjernobyl-katastrofen os , at anvendelsen af atomenergi indebrer en ukontrollerbar risiko .
En sdan katastrofe kan intet nationalt budget bre .
Derfor er det i jeblikket kun den tvingende ndvendige sikring af sarkofagen , der er til debat .
Dette er kun en brkdel af de penge , der gr til at hndtere den samlede katastrofe .
Forureningen af jord og grundvand og de helbredsmssige skader p befokningen kan det ukrainske budget heller ikke klare alene , og i denne situation slipper EU-hjlpen op , af rsager , som er uforstelige for mig .
Det betyder , at problemerne fortsat vil vre ulste i generationer .
I vrigt er der heller ikke noget budget i vestlige stater - heller ikke i rige vestlige stater - som ville kunne klare en sdan katastrofe uden international sttte .
Derfor stemmer De Grnne og regionalisterne for denne betnkning uden forbehold .
<P>
Vi tror imidlertid ikke , at dette vil vre det sidste bidrag til at hndtere flgerne efter Tjernobyl , som gennem flere generationer vil belaste st som vest konomisk .
Derfor opstr der i forbindelse med denne betnkning det sprgsml , om ikke det som forebyggelse ville vre fornuftigt langt om lnge at indlede en europisk strategi for afvikling af atomkraft .
Der opstr ogs det sprgsml , om ikke atomindustrien selv skulle indbetale til en fond for at bidrage til hndteringen af katastrofen , for den hster nu som fr gevinst netop af steuropisk atomenergi .
<P>
Hvad angr det andet punkt , mener vi ikke , at lsningen for implementeringen er Den Europiske Udviklingsbank , fordi den hverken garanterer parlamentarisk kontrol eller str for billige lsninger , for ukrainske firmaer tages ikke med i betragtning ved anvendelsen af midlerne .
Derfor opfordrer vi Kommissionen til at benytte alle informationskilder og ikke kun Udviklingsbankens , s Parlamentet kan f fuldstndig og aktuel information .
<SPEAKER ID=184 NAME="Solbes">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Virrankoski , og ogs hr .
Pittella og fru Schroedter for deres kommentarer .
<P>
Det er korrekt , at det p grund af den trussel , som den aktuelle situation i Tjernobyl betyder for miljet i hele Europa , er yderst vigtigt , at indkapslingsprojektet eller beskyttelsessystemet fortstter med de ndvendige korrektioner og fr afsluttet og opfyldt sine mlstninger inden 2007 , sdan som det var planlagt i det indledende projekt fra Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling .
Derfor er bidraget fra EU absolut ndvendigt .
De har sagt , og det er helt rigtigt , at katastrofens omfang er umulig at finansiere for t land .
<P>
I henhold til Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling belber lftet om bidrag sig til ca . 720 millioner amerikanske dollars , hvorfor projektet , ligeledes i henhold til bankens vurderinger , kan overholde tidsplanen og de planlagte udgifter , selv om enkelte sekundre aktiviteter bliver forsinket .
P den anden side er der allerede taget vigtige skridt som f.eks. de mest presserende stabiliseringsarbejder , der uden tvivl var den strste bekymring .
Kommissionen flger gennemfrelsen af det ivrksatte indkapslingsprogram og deltager i bidragydernes mder .
Vi har allerede forelagt den anden beretning om situationen i overensstemmelse med Rdets beslutning 98 / 381 / EF og ligeledes i overensstemmelse med de retningslinjer , der er omhandlet i hr . Adams ' betnkning om det frste bidrag .
I denne forstand kan jeg berolige fru Schroedter , og jeg understreger over for hende , at vi vil holde hende informeret .
Vi vil holde Parlamentet informeret .
Det er rigtigt , at Den Europiske Bank for Genopbygning og Udvikling ikke er underlagt Parlamentets kontrol , men Kommissionen vil holde Parlamentet underrettet om alle de aktiviteter , der er ved at blive gennemfrt med disse midler fra EU .
<P>
Med hensyn til forslagene fra Budgetudvalget mener Kommissionen , at begge forslag er acceptable og beriger Kommissionens forslag .
Jeg vil derfor gerne takke Dem for Deres bidrag og den indsats , De har ydet i forbindelse med dette grundlggende sprgsml med henblik p at forhindre de risici , der kunne vre opstet som flgevirkninger ud over de alvorlige virkninger , vi har lidt som flge af Tjernobyl-sagen , og som hr . Virrankoski s udmrket har fremfrt i sin indledende prsentation .
Mange tak .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Tak for Deres indlg , hr. kommissr .
Vi hber , at De kan genvinde krfterne , s De kan vre sammen med os igen kl . 23.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Den Europiske Socialfond ( 2000-2006 )
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0328 / 2001 ) af Kratsa-Tsagaropoulou for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse om gennemfrelsen af nyskabende foranstaltninger under artikel 6 i Den Europiske Socialfonds forordning for programmeringsperioden 2000-2006 ( KOM ( 2000 ) 894 - C5-0341 / 2001 - 2001 / 2141 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=187 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , begrebet nyskabelse bliver til stadighed mere tilstedevrende i vores ml og politikker p bde europisk og nationalt plan .
Men vi har en enestende lejlighed til inden for rammerne af Kommissionens meddelelse om nyskabende foranstaltninger under artikel 6 i Den Europiske Socialfond at tilnrme de nyskabende aktioner til beskftigelsesstrategien og ikke kun snvert til anvendelsen af ny teknologi .
<P>
De nyskabende foranstaltninger under artikel 6 i Den Europiske Socialfond kan faktisk komme til at spille en afgrende rolle for en get beskftigelse og en forbedring af den regionale og sociale samhrighed , der er ndvendige forudstninger for vores strategiske ml , og vi skal ikke kun anvende dem , men vi skal ogs g i aktion for at vinde den tabte tid og de tabte ressourcer , for retningslinjerne for nyskabende foranstaltninger godkendtes endeligt et helt r efter afstemningen om reglerne i strukturfondene , hvilket uundgeligt medfrte , at starten p deres udfrelse blev forsinket .
Ud over den begrnsede finansiering til dem blev der tilmed fjernet ressourcer p 104 millioner euro fra de nyskabende foranstaltninger og den tekniske bistand for at dkke gamle byrder fra den tidligere programmeringsperiode .
Til trods for nedskringen af disse ressourcer bandt Kommissionen ikke de ca . 31 millioner euro i regnskabsret 2000 , men annullerede ressourcerne i stedet for at overfre dem til nste regnskabsr .
<P>
I dag kan vi vre tilfredse med det faktum , at Europa-Kommissionen har reageret p Europa-Parlamentets krav om , at der udformes et udkast til , hvad de nyskabende aktioner skal indeholde , mderne , de skal administreres p , evalueringen af de gennemfrte aktioner samt strategien for spredning af resultaterne .
Men vi har udtrykt vores bekymring over forslagets effektivitet p grund af de ret mange dunkle punkter , der kendetegner den , og andre svagheder .
<P>
Vi forstr godt , fru kommissr , at nyskabende aktioner er et begreb med mange facetter . Det er sammensat og som sdan vanskeligt at definere og begrnse til enkelte sektorer eller retninger .
Vi kan samtidig konstatere , at der ikke findes nogen reel evaluering af tidligere , nyskabende aktioner , som kunne udgre et grundlag for vores fremtidige planlgning .
Vi kan ligeledes konstatere manglende erfaring hos arbejdsmarkedets parter og de sociale institutioner samt de vanskeligheder , de str over for i deres arbejde med at tilnrme sig begrebet og planlgge nyskabende aktioner .
<P>
Derfor foreslr vi , at Europa-Kommissionen vedtager nogle faste kriterier , som den tager hensyn til , nr den faststter , hvilke planer den vil prioritere at sttte og udvlge , og som den tydeligt bekendtgr , nr der skal afgives tilbud .
Disse kriterier br vre , at aktionerne har direkte forbindelse med get beskftigelse , at de har en virkelig nyskabende karakter med hensyn til planlgning og ivrksttelse , at de er kvalitative og levedygtige , og at der er mulighed for , at resultaterne spredes og videregives inden for rammerne af Den Europiske Socialfond .
<P>
Vi kan ogs konstatere uklarhed i Europa-Kommissionens formulering af komplementaritet .
Komplementaritet i europisk politik har stor betydning for en ordentlig forvaltning af ressourcerne og en mangedobling af resultaterne .
Under forhandlingerne i formiddags s man tydeligt betydningen af komplementariteten .
Men , fru kommissr , jeg mener ikke , at komplementariteten under nogle omstndigheder m betyde , at de nyskabende foranstaltninger mister deres specielle og distinkte karakter , ligesom den heller ikke m betyde , at man afskaffer de bevillinger i budgettet , der afsttes til lignende , men alligevel unikke aktioner .
<P>
Vi bemrker ogs en vis uklarhed i beskrivelsen af emneomrder , isr hvad angr arbejdsmarkedets parter .
Arbejdsmarkedets parters roller er vigtige .
Det er vi alle enige om , men selv er de ikke klar over det .
De har hverken kendskab til de muligheder , de tilbydes inden for rammerne af europisk politik , eller til strrelsen af deres ansvar for , at der skabes et reelt , europisk arbejdsmarked , og at beskftigelsen ges p lokalt plan .
Vi m hjlpe dem , mske med tydeligere retningslinjer og eksempler .
Det ville vre godt for selve essensen af de nyskabende foranstaltninger , hvis Europa-Kommissionen , nr den skal definere emneomrderne for 2002 og de flgende r , rdfrte sig med Europa-Parlamentet og Regionaludvalget og Det konomiske og Sociale Udvalg , inden den meddeler emneomrderne .
<P>
Fru kommissr , vi hilser Deres omtale af ligestilling velkommen , og vi mener , at dette princip ikke kun skal glde for ligebehandlingen mellem mnd og kvinder , men ogs for adgangen til politikken om nyskabende foranstaltninger i de regioner , der mangler fornyelse og har srligt store strukturproblemer , ssom bjerg- og regionerne .
Hvis der skal ske et spring i Den Europiske Socialfonds aktioner , skal dette efter vores mening ogs komme til udtryk i en evalueringspolitik og spredning af resultaterne .
Vi mener , at Europa-Kommissionen br udtnke banebrydende metoder med strre gennemslagskraft og effektivitet end dem , der hidtil har vret anvendt .
Oprettelsen af en srlig enhed til at forvalte de nyskabende foranstaltninger er et godt initiativ , og vi hber , at den vil blive bemandet med et kompetent personale , der kan bidrage til , at arbejdet bliver udfrt tilfredsstillende .
<P>
Det er naturligvis ikke nok kun med Deres arbejde , medlemsstaterne m heller ikke vre fremmedgjorte over for denne proces .
De skal fremme informationsspredningen og den tekniske sttte til de interesserede gennem srligt bemandede enheder , der skal fungere effektivt p regionalt plan .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , denne betnkning om gennemfrelsen af nyskabende foranstaltninger i Den Europiske Socialfond , som ordfreren , fru Kratsa-Tsagaropoulou , s udmrket har udarbejdet , behandler nyskabende aktioner og pilotprojekter vedrrende arbejdsmarkedet , beskftigelse og erhvervsuddannelse , undersgelser , teknisk bistand , udveksling af erfaringer samt dialogen i Fllesskabet , hvilket er et yderst vigtigt instrument til skabelse af arbejdspladser og social samhrighed .
EU ' s hovedmlstning , som blev fastsat p topmdet i Lissabon , er at sikre , at EU bliver den mest konkurrencedygtige og mest dynamiske vidensbaserede konomi i verden , som er i stand til at fremme en konomisk bredygtig udvikling , med mere og bedre beskftigelse og med strre social samhrighed .
Denne mlstning , som vi alle nsker at n , krver , at der gennemfres nyskabende aktioner for at integrere de grupper , der har srlige vanskeligheder , p arbejdsmarkedet .
Blandt disse grupper skiller behovet for at fastholde mlet om lige muligheder sig ud , for kvindernes tilstedevrelse p arbejdsmarkedet er stadig for lille .
Et samarbejde mellem forskellige konomiske aktrer samt valget af tematiske omrder vil bidrage til at n den foreslede mlstning .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , denne meddelelse fra Kommissionen skuffer i det store og hele , frst og fremmest fordi der ikke str nogen kort og klar beskrivelse af indholdet af de ptnkte nyskabende foranstaltninger .
Netop denne mangel kan virke meget negativt p ordningens effektivitet .
<P>
Set fra et subsidiaritetssynspunkt kan der sttes sprgsmlstegn ved disse nyskabende foranstaltninger .
Hvilken konkret mervrdi skal disse foranstaltninger frembyde ?
Meddelelsen bliver hngende i vage beskrivelser p dette punkt .
Der er dermed stor risiko for , at Kommissionen sttter fornuftige foranstaltninger , som ogs ville finde sted uden subsidier fra ESF , fordi nationale eller lokale myndigheder allerede har indset formlet med dem .
<P>
At der stadig ikke foreligger nogen evalueringsrapport om de nyskabende foranstaltninger i den foregende programmeringsperiode ( 1994-1999 ) , br vre et alarmsignal til budgetmyndigheden .
Kommissionen har desuden gennemfrt en betydelig besparelse for perioden 2000-2006 .
Kan kommissren anfre grunden til denne besparelse ?
Og kan kommissren ogs begrunde , hvorfor evalueringsrapporten udebliver , og hvornr den vil blive forelagt os ?
<P>
Jeg tilslutter mig betnkningens kritiske tone .
Et svagt punkt deri er bestrbelserne p et europisk arbejdsmarked .
Dette er forelbig en fiktion i betragtning af sprogbarrierer , kulturelle forskelle og de forskellige nationale systemer for skatter og afgifter , social sikring og pensioner .
Europas vigtigste kendetegn er mangfoldighed , og derved kan Europa ikke sammenlignes med USA .
<P>
Erfaringer med ESF-subsidier i Nederlandene viser , at det temmelig ofte er utydeligt , hvad der kan subsidieres , og hvad der ikke kan det .
Iflge den nederlandske revisionsinstans skyldes dette bl.a. EU-reglernes brede og komplekse formulering .
Selv om der ikke s hurtigt vil vre tale om interessekonflikter ved sttte til nyskabende foranstaltninger , spekulerer jeg alligevel p , om det nu ogs er undersgt tilstrkkeligt , om denne meddelelse kan misbruges eller bruges forkert .
<SPEAKER ID=190 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil gerne lyknske fru Kratsa med hendes betnkning om nyskabende aktioner under artikel 6 , og jeg er enig svel med fru Kratsa som med de vrige talere i , at der er to basale sprgsml , som har vores flles interesse .
Det ene er en optimal anvendelse af artikel 6 , og det andet er det bedste og mest effektive forhold mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Med hensyn til anvendelsen af artikel 6 kan jeg fortlle , at der i december 2000 blev skabt , bemandet , og siden har der fungeret en enhed , der udelukkende beskftiger sig med artikel 6 .
Sledes har vi udelukkende kunnet beskftige os med realiseringen af den , og vi har gjort tilfredsstillende fremskridt .
Den frste fase af programmet er allerede blevet proklameret med en invitation til at komme med udkast under emnet " tilpasning til den nye konomi " inden for rammerne af den sociale dialog .
Det skete i februar 2001 .
Der er ligeledes forberedt en ny invitation med emnet " lokale strategier for beskftigelse og nytnkning " , som skal offentliggres i slutningen af oktober .
<P>
Den frste invitation har vret vellykket .
Der indkom et stort antal mellemstatslige udkast , hvor arbejdsmarkedets parter spillede en vigtig rolle , bde fagbevgelserne og arbejdsgiverne , det lokale selvstyre og virksomhederne .
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets nske styrkedes vurderingen af disse udkast , og der foretoges ikke kun en individuel vurdering af de enkelte udkast , men af aktionerne under t , s vi kunne se deres komplementaritet .
Vi kan ogs fortlle , at der i interesseinvitationerne blev taget srligt hensyn til de fire punkter , som Parlamentet har koncentreret sig om .
<P>
Med hensyn til vores samarbejde med Parlamentet m vi frst og fremmest , at vi officielt vil fremsende den frste rapport , som er frdig , og som omhandler realiseringen af artikel 6 i den tidligere periode - fru Kratsa har allerede officielt modtaget en kopi af den - og meddelelsen faststter , at Den Europiske Socialfond skal lave en rlig rapport til Kommissionen om anvendelsen af artikel 6 .
Den frste af disse rapporter er under udarbejdelse og vil blive fremsendt til Dem i lbet af de nrmeste mneder .
<P>
Der findes naturligvis ogs andre former for samarbejde og yderligere udveksling af synspunkter .
Jeg er af den mening , at inden for rammerne af de blandede udvalg , der fungerer mellem Parlamentet og Kommissionen om Den Europiske Socialfond , kunne artikel 6 og dens realisering vre et srligt emne , men der findes ogs andre fora for udveksling af synspunkter .
Et af dem finder sted 18. december , hvor alle de ansvarlige for de udvalgte udkast til social dialog vil blive inviteret , og som vi gerne ser , at ogs Parlamentet deltager i .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=11>
Ligebehandling p arbejdsmarkedet
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0358 / 2001 ) fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Rdets flles holdning ( 9848 / 1 / 2001 - C5-0387 / 2001 - 2000 / 0142 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 76 / 207 / EF om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder for s vidt angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr ( Ordfrer : Hautala ) .
<SPEAKER ID=193 NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg fremstter her ved andenbehandlingen en lovgivningsbetnkning , som er af et bredt tilsnit .
Formlet med den er at modernisere EU ' s mest centrale direktiv om ligebehandling p arbejdsmarkedet , som oprindeligt blev indfrt i 1976 .
Samfundet har ndret sig rigtig meget p det kvarte rhundrede , hvorfor udvalget har gjort et stort arbejde med at f indfjet alle de sprgsml , der er fremme i tiden , i betnkningen .
Jeg vil gerne takke kollegerne og de andre politiske grupper for det intensive og frugtbare samarbejde , vi har haft ogs forud for denne andenbehandling .
<P>
For det frste har Kommissionen for frste gang foreslet forpligtende foranstaltninger , som medlemslandene br indfre , for at forhindre sexchikane p arbejdspladsen .
Indtil nu har der kun vret henstillinger , og i de forskellige medlemslande har der vret meget forskellig praksis .
Nu gentager Europa-Parlamentet sit krav , som Rdet ikke har godkendt , om at medlemslandene br forpligte arbejdsgiverne til at forhindre sexchikane p arbejdspladserne .
Udvalget har bemrket , at et system , som kan vre yderst nyttigt til at forhindre og rette op p men efter sexchikane , er , at enhver arbejdsplads br have en fortrolig person , som man kan henvende sig til i disse sager .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml er , at man med direktivet nsker at styrke moderskab , adoption og i det hele taget forldres rettigheder og beskytte specielt mdre , men ogs fdre mod den forskelsbehandling , som arbejdsgivere kan udstte de unge forldre for .
Hver dag hrer man eksempler p , at arbejdsgivere stadigvk sprger unge kvinder , om de har planer om at f brn inden for de nrmeste r , og p denne mde kan en meget stor del af det personale , der prver at komme ind p arbejdsmarkedet , blive udsat for forskelsbehandling .
Dette har jo ogs vret ulovligt hidtil , men man er ndt til ogs at forhindre det .
Det foreslr Europa-Parlamentet , at man gr med dette direktiv .
Det handler bl.a. om , at en person skal have ret til at vende tilbage til det samme arbejde eller i hvert fald til en tilsvarende funktion og under de samme arbejdsforhold efter f.eks. en barselsorlov .
Som ordfrer har jeg stillet et ndringsforslag , som ogs understreger , at ufordelagtig behandling af fdre i dette direktiv skal erklres for forbudt forskelsbehandling .
Af ganske central vigtighed er det , at Parlamentet i morgen godkender de ndringsforslag , ordfreren og nogle andre grupper har stillet , som beskytter ogs de fdre og mdre , som benytter sig af f.eks. deres ret til forldreorlov , sledes at forskelsbehandling ikke kan finde sted , da vi alle forstr , hvor vigtig en koordinering af arbejds- og familielivet er for de unge familier og ogs for vores brn .
<P>
Det er i og for sig herligt at konstatere , at ogs Kommissionen i den senere tid har indset , at dagpleje er en vigtig ting , og at man gennem den kan f bragt kvindernes beskftigelsesgrad op p mndenes niveau , sledes at man fr flere arbejdstagere .
Det sker selvflgelig ikke , hvis ikke der eksisterer en god dagpleje .
Med dette direktiv indfrer man ingen nye rettigheder , men man nsker at beskytte dem , der benytter sig af deres rettigheder - svel fdre som mdre - mod forskelsbehandling i arbejdslivet .
<P>
Parlamentet foreslr , at man indfrer ligestillingsplaner p arbejdspladserne .
Dette er et meget strategisk forslag , for ligestilling skal fremmes aktivt og planmssigt p grsrodsniveau , det vil sige dr , hvor man arbejder .
Det har vret en glde at se , at ogs arbejdsgiverorganisationerne smnd har godkendt iden .
Jeg hber , at vi fr en bred sttte til forslaget .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen for en yderst konstruktiv attitude .
Jeg tror , at vi ved flles kraft snart kan f vedtaget dette direktiv .
Hvis Rdet ikke godkender alle parlamentets forslag , kan vi meget hurtigt indlede et forlig .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , en tysk talemde lyder : Det , som tager lang tid , bliver godt i sidste ende .
Jeg er imidlertid ikke helt overbevist om , at det passer , isr ikke efter at jeg nu fra ordfreren har hrt , at alt virkelig vil blive godt ved afstemningen i morgen om indstillingen ved andenbehandling om ndringen af dette vigtige direktiv fra 1976 .
Jeg m rligt sige , at jeg var behageligt overrasket over at se Rdets fremskridtsorienterede flles holdning efter den mislykkede frstebehandling her i Parlamentet , som min gruppe i vidt omfang ikke havde noget ansvar for .
Jeg ville sgar kunne leve med den tekst , som Rdet har foreslet .
Vi kunne have undget , at vi nu med nye og for mange ndringsforslag igen risikerer at spilde kostbar tid med besvrlige beslutningsforhandlinger .
Men sdan skulle det ikke vre , for i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har man igen undervurderet den banale kendsgerning , at det bedre er det godes fjende .
<P>
Ved hjlp af hrdnakkethed lykkedes det isr talsmndene for de to store grupper i Parlamentet , fru Ghilardotti og mig - og os er der jo brug for for at samle 314 stemmer - at f ordfreren talt fra at stille endnu flere overfldige ndringsforslag , som virkelig ikke ville give kvinderne derude noget , bortset fra semantisk rethaveri og forvrnget ideologi .
Nu ligger der igen nye forslag fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , som ordfreren tilhrer .
Direktivet er en af de vigtigste lovtekster i EU .
Det skal vre klart og juridisk holdbart .
Det m frem for alt ikke overbebyrdes med overfldig litteratur , som virkelig ikke har noget at gre i en lovtekst , som dommerne ved EF-Domstolen i Luxembourg skal fortolke .
Jeg har lst de sidste nye forslag til definitioner p chikane og sexchikane p arbejdspladsen hjt for nogle dommere , og hrene rejste sig p deres hoveder .
<P>
Jeg vil isr fremhve , at Rdet har anerkendt mndenes selvstndige ret til barselsorlov .
Det har kostet os store overtalelsesevner at f ordfreren til at lade vre med at skrive i teksten , at ikke kun enhver forfordeling af en kvinde , men ogs af en mand i forbindelse med graviditet og barsel betragtes som diskriminering i henhold til dette direktiv .
Men det lykkedes os til sidst at gre det klart , at mnd stadigvk ikke kan blive gravide og derfor heller ikke kan fde brn .
<P>
Ordfreren har nu i sidste minut igen villet indfre - hun har stillet et ndringsforslag i strid med vores aftale - at forfordeling af en mand og en kvinde i forbindelse med foreneligheden af familie og erhverv betragtes som diskriminering .
Det giver overhovedet ikke noget ud over retssager , som isr anlgges af typer , som misbruger den slags gummibestemmelser .
Mange af os har det stadig skidt med organisationsklagerne og opfordringen til arbejdsgiverne om at udarbejde komplicerede rlige rapporter og statistikker .
<P>
Lige en bemrkning om ligeln .
Vi har et direktiv fra 1975 om lige ln for lige eller ligevrdigt arbejde .
Det kan sikkert forbedres , men inden for sin egen ramme og ikke her .
Vi krver , at medlemsstaterne tager initiativ til at sikre , at arbejdsgiverne fremmer lige ln for lige arbejde p en planlagt og systematisk mde .
Det er af forskellige grunde galt afmarcheret .
For det frste har vi autonomi for arbejdsmarkedets parter , arbejdsgiversammenslutningerne og fagforeningerne .
At krve , at arbejdsgiverne skal fremme lige ln for lige arbejde , er et tilbageskridt i forhold til pbuddene i ligelnsdirektivet fra 1975 .
<P>
En fransk talemde lyder : Le superflu , chose trs ncessaire ( det undvendige bliver en ndvendighed ) .
Det glder imidlertid ikke , nr der er tale om lovtekster .
Jeg hber , at vi i ligebehandlingens interesse besinder os p det vsentlige og stryger det overfldige ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fru Hautala , for hendes villighed til at tage hjde for alle de politiske gruppers arbejde og betragtninger .
Den betnkning , som hun forelgger for os i dag , og som vi skal stemme om i morgen , viser , at Parlamentet har koncentreret sig om de hovedpunkter , der kan forbedre den flles holdning , s vi hurtigt fr vedtaget ndringen af direktivet .
Selv om man i den flles holdning godkender Parlamentets holdning under frstebehandlingen , nr det glder den njagtige definition af direkte og indirekte forskelsbehandling , hvilket vi glder os over , er det efter vores mening ndvendigt - og det er et vigtigt ndringsforslag - at give en prcis definition af chikane , sexchikane og mderne at bekmpe denne chikane p , ogs ved hjlp af forebyggelse .
Efter vores opfattelse er det ligeledes vigtigt at fastholde det ndringsforslag , der tager sigte p at reducere de undtagelser , som Kommissionen og Rdet har taget hjde for i forbindelse med direktivets gennemfrelse . Det er desuden ndvendigt at forbedre beskyttelsen af moderskabet og faderskabet , ogs nr det glder adoption , s der trffes nogle effektive foranstaltninger mod diskrimination af forldre , som nyder godt af de rettigheder , moderskabet og faderskabet giver .
<P>
Der er et punkt , som uden tvivl bliver genstand for diskussion i Forligsudvalget , for ogs Kommissionen har p dette punkt givet udtryk for forbehold i sin ndrede holdning .
Det drejer sig om de specifikke angivelser af positive srforanstaltninger , som det efter vores mening var vigtigt at bevare , eftersom de styrker traktatens artikel .
<P>
Et andet vigtigt punkt , der efter vores opfattelse br bevares , er angivelsen af effektive , forholdsmssige og prventive sanktioner , hvor det overlades til medlemsstaterne at fastlgge procedurerne . Dette sprgsml har vi ogs taget op i andre af vores forhandlinger her i dag , og vi vedtog denne indfaldsvinkel i forbindelse med betnkningen om information og hring .
<P>
Sdan som vi har gjort , er det desuden ndvendigt at prcisere beskyttelsen af ofrene , at denne beskyttelse ogs skal glde for fagforeningsreprsentanterne , og at det er ndvendigt , at de organer , der oprettes for at hndhve ligestillingsprincippet , tildeles tilstrkkelige midler til , at de kan give en passende juridisk bistand eller anden form for bistand til ofrene for knsdiskrimination .
<P>
Vi vil ligeledes gerne fremhve , at der tages hjde for kollektive sgsml , sfremt direktivet ikke overholdes , og at arbejdsgiverne skal srge for ligestillingsplaner .
Den Socialdemokratiske Gruppe stemmer for alle de ndringsforslag , der blev vedtaget i udvalget .
Jeg m desvrre sige til ordfreren , at vi ikke er enige i de to ndringsforslag , som hun har stillet sammen med De Liberale og GUE / NGL-Gruppen , og det er ikke s meget p grund af indholdet , men snarere fordi vi mener , at de ikke tilfjer noget af vsentlig lovgivningsmssig betydning og tvrtimod er en uhensigtsmssig overdrivelse i forhold til det opnede kompromis , som forhbentlig bliver vedtaget med et meget bredt flertal her i Parlamentet i morgen , s vi str strkt i Forligsudvalget .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , ordfreren har gjort sit yderste for at opn enighed .
Hun fortjener derfor en kompliment for det strke resultat , som foreligger .
Der er foretaget mange ndvendige forbedringer inden for foranstaltningerne mod sexchikane , adoptionsorlov og retten til at vende tilbage til det gamle job efter barselsorlov .
Hvis Kommissionen og Rdet mener det alvorligt med ligebehandling af mnd og kvinder , ville det vre godt , hvis de overtager alle disse ndringsforslag .
<P>
Jeg var overrasket over at hre mine kristelige demokratiske kolleger sige , at svangerskab er et rent kvindeligt anliggende .
Det er netop af strste betydning , at mnd fr chancen for at blive mere inddraget i det nye lille liv , som ogs de er med til at skabe .
<P>
Det flles ndringsforslag , som foreligger herom , skaber ingen nye rettigheder .
Det eneste , vi nsker , er , at mnd , som benytter deres eksisterende nationale rettighed , f.eks. tre fridage , ikke m hindres deri .
At kunne benytte eksisterende rettigheder til at kombinere arbejde og omsorgsarbejde uden diskrimination forekommer derfor ikke Den Liberale Gruppe , i modstning til de to store grupper , for meget forlangt .
Vi lever til syvende og sidst i det 21. rhundrede .
<P>
Selvflgelig er det grn-liberale ndringsforslag fra GUE / NGL om mainstreaming ogs en vigtig tilfjelse .
Jeg hber derfor , at de andre ogs vil sttte os heri , og at vi virkelig i morgen med et bredt flertal gr en mere lige fremtid i mde .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , det oprindelige kommissionsforslag m betegnes som yderst svagt , for at udtrykke det mildt , med undtagelse af et par positive foranstaltninger .
Det udviser en rkke vigtige mangler .
Der stod nsten ingen innoverende ider i det bortset fra , hvordan seksuel vold skal gribes an , og det drejer sig jo om et direktiv , som er 25 r gammelt .
<P>
Det er naturligvis positivt , at sexchikane anerkendes som en form for forskelsbehandling navnlig mod kvinder , men det bliver da ogs ved denne anerkendelse .
En ordning for en eventuel forebyggende politik mangler , og desuden er der ikke truffet behrige foranstaltninger for at beskytte vidner .
Der mangler endvidere ogs en sammenhngende ordning vedrrende sanktioner , hvis denne form for forskelsbehandling finder sted .
Det er , som om man krer over for rdt .
Man har lov at kre , ingen siger , at man ikke m , og der trffes heller ingen foranstaltninger .
Straffen er desuden yderst ringe .
<P>
For at beskytte kvinder bedre efter svangerskabet br fdre i de lande , hvor der findes en ordning herfor , have samme beskyttelse som mdre , sledes at arbejde og familieliv kan kombineres .
Derfor er der ogs et grnt ndringsforslag , der gr ud p , at der faststtes n ordning for begge , sledes at fdre i hjere grad kan ptage sig pasningen af brn , men ogs beskyttes p samme mde .
<P>
Her i Parlamentet findes der et klart flertal for at trffe bestemmelser om en rkke mere specifikke sager .
De fleste hrer imidlertid hjemme i andre og srskilte direktiver ssom direktivet om graviditet og direktivet om lige ln for arbejde af samme vrdi .
<P>
Kommissionen har i de forlbne r vist sig ikke at vre i stand til at udarbejde en rkke direktivndringer , som er bedre tilpasset kvinders nuvrende behov .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance opfordrer endnu en gang kraftigt Kommissionen til alligevel at forelgge sdanne ndringer af eksisterende direktiver , eventuelt i form af en kodifikation af EU ' s acquis p omrdet lighed mellem mnd og kvinder .
I spnding venter vi i mellemtiden p Kommissionens forslag om lighed mellem mnd og kvinder uden for arbejdsprocessen .
<P>
Til sidst vil jeg udtrykke hb om , at det lykkes det belgiske formandskab , i betragtning af dets egen progressive lovgivning p dette omrde , at overbevise medlemsstaterne inden 2. januar om betydningen og godkendelsen af direktivet , og at det kan f dette direktiv godkendt under fru Onkelinkx ' formandskab .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil frst takke fru Hautala for hendes vedvarende bestrbelser fr sommeren og stadig i dag for at strukturere Kommissionens forslag og for at gre opmrksom p ndvendigheden af visse direktiver ssom ligeln , beskyttelse af moderskabet fremover med erkendelse af en eller flere forstyrrelser og en klar skelnen mellem familielivet og arbejdslivet .
Jeg takker Dem , fru Hautala , for dette arbejde , som ikke har vret nemt .
<P>
Jeg vil nu forklare , hvorfor jeg sammen med De Liberale sttter fru Hautalas ndringsforslag .
Kommissionen har godt nok anerkendt fdrenes ret til at tage sig af deres brn .
Der er ogs henstillingen til beskyttelse af arbejdere , der tager sig af deres brn .
Men hvorfor stoppe ved s gode fremskridt ?
Det m erkendes , og det er indholdet i vores ndringsforslag , at der fremover kan ske forskelsbehandling p dette omrde , det vil sige diskrimination , af fdrene , nr de nsker at tage sig af deres brn .
Hvorfor har Udvalget om Kvinders Rettigheder ikke taget det med ?
Personligt forstr jeg det ikke , og jeg vil hbe , at vi fremover vil vre lidt mere fornuftige .
For hvad vil det betyde ?
Ikke kun en proceslysten nd , som fru Lulling tror , men simpelthen en bedre erkendelse af det , som er ndvendigt for , at vi - kvinderne - men ogs mndene kan have et familieliv og et arbejdsliv .
Hvis vi ikke kan forene de to , s kommer vi ikke ind i det 21. rhundrede , som fru van der Laan lige har sagt .
Derfor mener jeg , at dette ndringsforslag helt enkelt er en mulighed for at fremme denne rettighed for fdrene , som vi for vrigt hber , og som vi vil anerkende .
Derfor mener jeg , det er vigtigt at sttte dette ndringsforslag .
<P>
Nu vil jeg ogs understrege flere punkter , som er nye i disse ndringsforslag .
P den ene side indfrelsen af adoption , det er meget vigtigt , det er nyt , og vi br tage det i betragtning .
Dernst vil jeg sige , at min gruppe sttter ndvendigheden af en faststtelse af de positive foranstaltninger .
Man skal ikke stille sig tilfreds med at forholde sig til dem p lang afstand . De skal defineres prcist , og det er det , der er sket , for det betyder et egentligt juridisk vrktj .
Jeg mener ogs , at det er ndvendigt at sttte muligheden for , at foreninger og organisationer kan anlgge sager .
I samme forbindelse mener vi , at det ikke kun skal vre enkeltpersoner , der kmper for denne rettighed eller i disse sager , men instanser , der kan sttte disse enkeltpersoner .
Det er mske derfor , at lige s godt , som det er , og lige s meget , vi kan glde os over , at medarbejderreprsentanterne er beskyttet , hvis de sttter dem , som klager over diskrimination , s mener jeg , at det , at vi har fjernet beskyttelsen for eventuelle vidner , det vil sige personer , der har vret vidner til chikane eller diskrimination over for andre , at det er forsvundet , er meget rgerligt .
Personligt beklager jeg det , selv om vi ikke har indgivet noget ndringsforslag til i morgen .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det var de punkter , som jeg p vegne af min gruppe sttter .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for det arbejde , hun har udfrt .
Parlamentet har ved flere lejligheder fastslet , at ligestilling mellem mnd og kvinder ikke kun skal vre et principsprgsml .
Ligestilling er et begreb og en definition , der skal give sig udslag i en reel indsats fra institutionernes side for ikke mindst at sikre en konkret ligebehandling af mnd og kvinder , nr det glder adgangen til beskftigelse og erhvervsuddannelse .
Desuden skal kvinder , der arbejder , ogs have mulighed for at stifte familie og f brn , uden at dette uheldigvis kommer til at st i vejen for deres karriere .
Man burde faktisk vnne samfundet til ikke bare at betragte moderskabet som en rettighed for kvinderne , men ligeledes som en mulighed for hele samfundet , ogs , i betragtning af at en af rsagerne til det lave fdselstal netop er , at mange kvinder afholder sig fra at f brn p grund af de stive mekanismer p arbejdsmarkedet .
Netop derfor skal vi ikke kun sikre kvindernes ret til f deres job igen efter barselsorloven . For at yde en virkelig beskyttelse af de arbejdende mdre skal vi nemlig ogs kunne tilbyde dem en mere fleksibel barselslovgivning , som ligeledes giver fdrene mulighed for at benytte sig af deres barselsorlov , s de kan passe barnet i dets frste levemneder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at EU i stadig strre grad burde fremme alle de sociale , juridiske og konomiske instrumenter , som konkret og ikke bare principielt kan give en kraftig sttte til kvinderne - navnlig til de kvinder , der arbejder - og dermed en kraftig sttte til familierne .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg beder om ordet for en personlig bemrkning .
Jeg vil protestere mod det , som talsmanden for De Liberale sagde , for hun sagde , at PPE-Gruppens holdning til forldreorlov til mnd er drlig .
<P>
Jeg kan sige hende - nej , jeg kender ikke navnet p den pgldende dame , og det beklager jeg - jeg kan sige hende , at hvis hun havde lst det , som bliver foreslet i fru Hautalas indstilling ved andenbehandling , s kunne hun ikke have tillagt os disse hensigter .
<P>
Jeg ved ikke , om kollegaen fra GUE-Gruppen ogs har lst disse ndringsforslag forkert , for teksten om den specifikke ret til orlov ...
<P>


( Formanden afbrd taleren )

<P>
Ja , men jeg br sige det , Hr. formand , Man har tillagt os hensigter . De damer har ikke lst teksten ordentligt , og personligt vil jeg ikke finde mig i , at man tillgger os hensigter vedrrende fdreorloven , for det , som er sagt om retten til fdreorlov - og som vi sttter , hr. formand - er njagtigt det , som Rdet har sagt .
S hvorfor tillgge min gruppe hensigter , nr vi er for fdreorlov . Det har vi givet udtryk for , og teksten er den samme som Rdets tekst .
<P>
Hr. formand , jeg vil ikke finde mig i , at de to ordfrere fra Den Liberale Gruppe og GUE-Gruppen begge tillgger os hensigter .
De burde mske lse teksterne !
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Fru Lulling , jeg takker Dem for at kvikke dette aftenmde lidt op , for disse mder er nogle gange lidt ensformige , men jeg gr Dem opmrksom p forretningsordenen .
<P>
De br i princippet vente til efter forhandligen , hvis De nsker at udtrykke Dem personligt , og der er begrnset taletid .
De har talt i over to minutter .
Jeg tror , at Deres kolleger under alle omstndigheder har forstet Deres holdning og denne gang p en meget mere klar mde .
<P>
Vi er nu kommet til de ordfrere , der er opfrt under deres eget navn , og vi begynder med fru Avils Perea .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , vi str foran andenbehandlingen af et vigtigt direktiv til gennemfrelse af princippet om ligebehandling af mnd og kvinder , hvad angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse , forfremmelse samt arbejdsvilkr .
<P>
Dette direktiv har kostet os mange timers arbejde , mder og aftaler mellem de forskellige grupper for at opn en tekst , der er acceptabel for strstedelen af Parlamentet og af Rdet og Kommissionen .
Det har ikke vret let , men nsket om at f en lovtekst , som er et godt instrument til at fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet p lige betingelser og til at gre det muligt for dem at forene familielivet og arbejdslivet , hvilket stadig volder kvinderne meget store problemer , og i srdeleshed de unge kvinder , har vret fremherskende .
<P>
Punkt 2 i artikel 1 , som garanterer , at kvinden kan vende tilbage til arbejdet efter barselsorloven , er srdeles vigtigt .
Ikke fordi det er en nyhed , det er allerede medtaget i de fleste nationale lovgivninger , men fordi tilbagevenden til jobbet og den fortsatte forfremmelse efter barselsorloven til trods herfor fortsat skaber meget store problemer for kvinderne .
Disse problemer rammer frst og fremmest kvinderne , men direktivet forudser , at faderen , nr han har fdreorlov , kan opn de samme garantier som kvinden , selv om denne orlov ligger efter barselsorloven , som alene og udelukkende er kvindernes .
<P>
Der er ogs medtaget positive foranstaltninger , som fremmer andelen af det underreprsenterede kn p et konkret arbejdsomrde , for at sikre en strre ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Der er ligeledes vigtigt at understrege , at der er medtaget et arbejdsrelateret problem , som desvrre primrt berrer kvinderne , nemlig sexchikane , som ikke kun skal kunne retsforflges og straffes , men hvor der ogs skal trffes forebyggende foranstaltninger i virksomhederne .
Selv om vi er klar over , at de sm virksomheder kan f problemer med at opfylde dette direktiv , mener vi , at det er en vigtig gevinst for ligestilling mellem mnd og kvinder .
Endelig hber jeg , at det bliver en hjlp for kvinderne , og at det ikke skaber yderligere problemer for dem .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , mange tak , fru Hautala , for det store arbejde , vi her har udfrt i fllesskab .
Forslaget var blevet ndvendigt , efter at EF-Domstolen havde fet forelagt over 40 sager .
De mest kendte sager , som jo ogs har optaget os meget her i Europa-Parlamentet - jeg gentager det - var Kalanke og Marschall .
De har haft store konsekvenser , ikke kun i Tyskland , men de har ogs frt til en del retsusikkerhed i hele EU .
<P>
Amsterdam-traktaten med artikel 13 om ikke-diskriminering samt artikel 141 og 3 har givet os et klart retsgrundlag , s direktivet nu kan ndres med henblik p at forbedre kvindernes situation .
<P>
P mange punkter har vi i den flles holdning kunnet genfinde vores omfangsrige ndringsforslag fra frstebehandlingen .
Det er den frste succes for vores arbejde .
Direkte / indirekte diskriminering , sexchikane p arbejdspladsen , positive aktioner , alt det er nu dkket af den flles holdning .
Alligevel gr vi et skridt videre .
Vi vil - og ogs det har vi genfundet - ikke kun beskytte mdrene , men ogs fdrene , hvilket i frste omgang mdte modstand her i Parlamentet .
Men det er heller ikke usdvanligt .
Jeg tror , det nu drejer sig om at finde endnu klarere formuleringer .
Vi har p lange arbejdsmder fundet en bred basis i Parlamentet for 15 kompromisforslag .
<P>
Derfor vil jeg anbefale min gruppe at holde fast i dette kompromis .
Vores ml er fortsat hurtigt at n frem til en forbedring af situationen for de kvinder og mnd , som fler sig forpligtet over for familien , og som gr ind for , at arbejde og familie skal kunne forenes .
<P>
Vi vil skabe klare juridiske rammebetingelser .
Derfor vil vi ogs hurtigt i gang med en forligsprocedure , hvis det skulle blive ndvendigt .
Vi hber , at det kompromis , som nu er skabt i Parlamentet , vil holde og ogs hurtigt vil bringe Kommissionen og Rdet frem til denne vilje til enighed til gavn for kvinderne .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Fru Hautalas betnkning drejer sig om ligebehandling af mnd og kvinder , hvad angr adgang til beskftigelse .
<P>
Med hensyn til taletiden bliver denne ligebehandling ikke respekteret i aften .
Jeg beklager , at for hver 16 kvindelige talere er der kun en mandlig taler .
Lad os derfor med endnu strre opmrksomhed lytte til ham i de nste to minutter .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , jeg takker fru Hautala for et veludfrt arbejde .
Hvis det bare havde hngt p hende , var resultatet sikkert blevet endnu bedre , men vi skal ogs kunne leve med kompromiser , og dette er et vigtigt skridt hen imod en styrkelse af ligestillingen i Europa .
<P>
Ret til lige vilkr p arbejdspladserne er en grundlggende rettighed , og det burde vre en selvflge .
Det er desvrre ikke tilfldet .
Det handler om menneskelig vrdighed samt om at undg at blive chikaneret , hvilket alle burde vre enige i .
Trods dette ved vi , at mange kvinder i Europa hver dag udsttes for sexchikane .
Der er brug for en holdningsndring , men ogs for en effektiv og klar lovgivning , hvis vi skal skabe lige muligheder i arbejdslivet .
Det er vurderinger , der ogs frer til store lnforskelle mellem mnd og kvinder .
<P>
Jeg finder det ogs vigtigt at nvne , at lige muligheder for mnd og kvinder faktisk ikke bare er et kvindesprgsml .
Det er et sprgsml , der berrer os alle uanset kn .
Der er brug for rettigheder , som gr det muligt at forene arbejdslivet og familielivet for bde mdre og fdre .
Forldreorlov for fdre og mdre skal naturligvis ligestilles .
Det er min egen erfaring , at ligestillingen skal starte i hjemmet .
Undertiden synes jeg , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder ikke i tilstrkkelig hj grad involverer os mnd i ligestillingsdebatten .
Det er en skam , og det risikerer at forsinke et mere hndfast ligestillingsarbejde i EU .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg ikke er tilfreds med ndringsforslag 7 .
Jeg finder ikke formuleringen tilstrkkeligt vidtgende .
Alle fdre og mdre skal have ret til at vende tilbage til deres eget arbejde .
Formuleringen " et tilsvarende arbejde " duer ikke , da vi s risikerer , at mindre ansvarsfulde arbejdsgivere udnytter denne mulighed for at forringe arbejdsvilkrene efter forldreorloven .
Der findes desvrre mange sdanne eksempler ogs i mit eget hjemland .
Jeg havde derfor gerne set en mere prcis formulering .
<P>
Hr. formand , giv mig lige 10 sekunder til - ihukommende at Astrid Lulling fik to minutter - og lad mig sige , at mit gteskab aldrig havde overlevet , hvis ikke jeg og min hustru havde delt forldreorloven mellem os .
<P>
Med tanke p , at fru Lulling var s tydelig , forstr vi alle , at amendment 17 , of course will be supported by Mrs Lulling , and for that I am very grateful .
Thank you !
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke fru Hautala , men samtidig sige : Man ved , hvad man har , men ikke , hvad man fr .
De to ndringsforslag , som fru Hautala har stillet , har forrsaget en hel del vanskeligheder , for de giver et stort antal mennesker , som i forvejen ikke er glade for dette direktiv , et argument for at stemme imod en lang rkke ting .
Og nr De ved , at De skal opn 314 stemmer , burde De egentlig have vret klogere .
<P>
At f det nuvrende kompromis igennem er meget vigtigere end at stille Deres to ekstra ndringsforslag .
Jeg vil klart sige Dem , at det har vret en drlig strategi .
<P>
Ved det andet punkt henvender jeg mig til Kommissionen .
Jeg udarbejdede i sin tid i 1993 i mit land en kongelig anordning , hvori jeg forpligtede virksomhederne til hvert r at udarbejde en rapport om lige muligheder for mnd og kvinder i deres virksomhed .
Denne kongelige anordning gr lngere end det , der str i den nuvrende tekst , , i betragtning af at den nuvrende tekst kun giver virksomhederne et incitament , mens jeg plagde dem en forpligtelse .
<P>
Jeg m sige , fru kommissr , at hvis De nsker , at dette giver resultater , m der i meget hjere grad , end det nu er tilfldet , fres samrd med arbejdsmarkedets parter , og med dem m der opns enighed om , at bestemmelserne i lovene og direktiverne hndhves .
For vores store problem er ikke den lovgivende magt .
Denne omstter trofast det , som str i de europiske direktiver , sommetider for sent , men det sker .
Vores store problem er hndhvelsen p stedet , og denne er arbejdsmarkedets parter ansvarlig for .
For fagforeningerne og for arbejdsgiverne har ligeln , ligebehandling og alt andet med kvinder aldrig vret en prioritet .
Jeg synes , at Kommissionen og medlemsstaterne br lgge hovedvgten herp .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , tnk , hvis mndene i Europa fik 75 % af kvindernes ln .
Tnk , hvis hver anden mand blev udsat for sexchikane .
Tnk , hvis Europas mnd var overreprsenterede i usikre og lavtkvalificerede deltidsstillinger og blev sagt op , nr de fortalte arbejdsgiverne , at de ptnkte at f brn .
Tnk , hvis andelen af mnd i Europas nationale parlamenter kun var p 20 % .
Perspektivet er svimlende .
Nu er det imidlertid kvinderne , der diskrimineres p denne mde .
<P>
Albert Einstein sagde engang , at man skal tnke p en ny mde for at lse de problemer , som den gamle tankegang har skabt .
Jeg vil lyknske fru Hautala , der har arbejdet for en ny lsningsmodel for problemerne med EU ' s forldede ligebehandlingsdirektiv .
<P>
Det forslag , vi stemmer om i morgen , lgger grunden for effektive og tydelige love i medlemslandene , der beskytter kvinder og mnd imod knsdiskriminering i arbejdslivet .
De enkelte lande skal vedtage aktive foranstaltninger for at fremme ligestillingen i praksis .
Vigtigst er mske fru Hautalas krav om , at offentlige og private arbejdsgivere i Europa p organiseret og systematisk vis forebygger knsdiskriminering , chikane og negativ srbehandling .
Det er ikke lngere tilstrkkeligt at reagere , efter at de ansatte har klaget .
Arbejdsgiverne opfordres til at udarbejde rlige ligestillingsplaner med statistik over andelen af kvinder og mnd p forskellige niveauer , lnforskelle samt forslag om foranstaltninger til bekmpelse heraf .
Arbejdsgiverne skal have ansvaret for , at deres ansatte ikke chikaneres , at de fr lige ln for lige arbejde , og at de har karrieremuligheder samt ikke mindst mulighed for at forene arbejde og familieliv .
<P>
Jeg antager , at Rdet er villig til at vedtage vores forslag .
Frst da har vi et instrument , der kan standse den omfattende diskriminering af kvinder p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , ndringen af direktivet fra 1976 er en overordentlig vigtig begivenhed , der tydeligt viser , at Kommissionen er bevidst om ligebehandling mellem de to kn .
Udvalget om Kvinders Rettigheder har p sin side - takket vre vores ordfrers , fru Hautala , og andre medlemmers utrttelige arbejde - bidraget til , at der i dag kan prsenteres en forbedret tekst , som der er strre enighed om .
Derfor forventer vi , at Kommissionen og Rdet med glde vil sttte den .
Det nye direktiv kommer naturligvis til at svare til de nye forhold , der er opstet i lbet af de sidste 25 r inden for beskftigelsen og kvinders erhvervsfaglige uddannelse , og skal erstatte en forldet lovramme , der hjst har bidraget til forskelsbehandling af kvinder , til alvorlige afvigelser fra princippet om ligestilling , til hjere arbejdslshedstal , til kvinders udelukkelse fra mange erhvervsgrene og generelt til en knsopdeling af arbejdsmarkedet .
<P>
Jeg vil gerne fortlle Dem , at det grske parlament for kort tid siden nsten enstemmigt erstattede en tilsvarende paragraf i grundloven , der ligeledes tillod afvigelser fra princippet om ligestilling mellem knnene p arbejdsmarkedet .
Hautala-betnkningen er et skridt i retning af at f udformet en bedre ramme , og den indfrer nye aktionsomrder ssom foranstaltninger til at undg og bekmpe sexchikane p arbejdspladsen , til effektivt at beskytte arbejderne mod forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og barsel , retlig beskyttelse , positive foranstaltninger til i praksis at indfre ligestilling , sdan som det er blevet betonet af mange medlemmer , og sanktioner i tilflde af overtrdelser af direktivet .
Alligevel mener jeg , at direktivet kunne vre tydeligere i sin definition af objektive kriterier for valget af de enkelte arbejdspladser og ikke lade sm luger st bne for undtagelser og udelukkelse p grundlag af kn .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , direktivet er meget vigtigt for Europas fremtid , for det regulerer sprgsml , der angr hele samfundet - bde kvinder og mnd - og det er et middel til opnelse af grundlggende , strategiske ml for EU , sdan som de defineres i artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europiske Union og i den europiske dagsorden for sociale anliggender .
Det er absolut ndvendigt at modernisere direktivet , s det kan blive et effektivt middel til at opn ovenfor omtalte ml .
<P>
Revideringsprocessen af direktivet har vret anstrengende og p nogle punkter vanskelig , sdan som det altid er , nr man prver at gre en tekst bindende , rigtig og effektiv .
Bde ordfreren og alle de politiske grupper har vist velvilje . Men det har p den ene side vret vanskeligt at holde balancen mellem de ambitise ml , som EU har stillet for kvindebeskftigelsen og kvaliteten af den , den allerede hje , sociale standard inden for ligebehandling af mnd og kvinder og nogle medlemsstaters srdeles gode resultater , der undertiden ligger hjere end det , der stilles forslag om i direktivet ( fru Karamanou og fru Smet omtalte tilsvarende erfaringer fra Grkenland og Belgien ) , mens vi p den anden side skulle vre realistiske nok til ikke at vanskeliggre smidigheden og kvindearbejdets stilling i et konomisk og arbejdsmssigt vanskeligt milj , til nemmere og hurtigere at fremme vores samarbejde med Rdet og Europa-Kommissionen samt til ikke at belaste teksten med emner , der er vigtige for kvinder , ssom ligeln , men som er genstand for andre omrder , og opn den forndne enighed og det kvalificerede flertal , der er ndvendigt .
<P>
Min personlige erfaring er , at processen har gjort os alle - europiske organisationer , nationale regeringer , arbejdsmarkedets parter og sociale institutioner - mere ansvarlige over for kvindernes problemer og for den betydning , kvindebeskftigelsen har for vores udviklingsml .
Jeg er sikker p , at denne modenhed ogs vil vise sig under afstemningen i morgen .
<P>
Min politiske gruppe har givet udtryk for sine synspunkter , og dem deler jeg .
Personligt vil jeg dog gerne udtrykke min sttte til ndringsforslag 17 , der krver anerkendelse af faderens ret til barsel som en faktor i strategien for at fremme nye arbejdsforhold , som en faktor for lige deltagelse af kvinder og mnd i familie- og erhvervslivet , som en faktor for anerkendelse af familielivets sociale vrdier og en sttte til kvinderne i deres mange forskellige og samtidige roller .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ligebehandling af mnd og kvinder , hvad angr adgang til beskftigelse , erhvervsuddannelse og forfremmelse , er vores alle sammens erklrede ml .
Vi er uenige om vejen til at opn det og i sidste ende ogs om sprgsmlet om , hvor effektive enkeltstende foranstaltninger er , eller om de kun medfrer plg , ekstra udgifter og bureaukrati , for det er , hvad vi har mindst brug for .
<P>
Rdet har ikke optaget alle Parlamentets krav i sin flles holdning .
Vi kan imidlertid konstatere , at teksten i det oprindelige forslag dog er blevet forbedret .
Dermed er der taget et vigtigt skridt p vejen frem mod en ajourfring af EU-bestemmelserne .
<P>
Der er dog stadig nogle sprgsml og problematiske punkter , som er uafklarede .
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har haft alle uafklarede sprgsml under lup , og gennem aftaler mellem grupperne har man besluttet , at man vil tage om ikke alle , s dog de vigtigste af de endnu uafklarede krav op til behandling igen .
Ordfreren , fru Hautala , har lagt store anstrengelser i at udarbejde gangbare kompromiser .
Resultatet foreligger nu .
At beskyttelse af faderen ikke kan vre det samme som beskyttelse af moderen , var til diskussion allerede under frstebehandlingen .
Dermed berrer det aktuelle kompromis ikke medlemsstaternes frihed til at anerkende en selvstndig ret til barselsorlov til faderen .
Svel mdre som fdre skal ogs have mulighed for at hellige sig opgaverne i familien .
Det er absolut - i modstning til den opfattelse , der ogs er blevet ytret her - PPE-DE-Gruppens erklrede ml .
<P>
Ogs formuleringen om , at kvinder skal kunne vende tilbage til samme eller en ligevrdig arbejdsplads efter endt barselsorlov , skal tages med i betragtning .
Vi har imidlertid problemer med definitionen af sexchikane .
Her har vi fundet en noget uklar definition , som jeg ikke tror , nogen dommer eller nogen anden , som skal trffe beslutning om det , kan bruge .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne ganske kort igen vende mig mod en rlig rapportering fra arbejdsgiverne om udviklingen i ligestillingen .
Det er kun bureaukrati , som ikke gavner ligebehandlingen .
Vi m ogs tnke p de sm og mellemstore virksomheder , s de fremover vil acceptere kvinder , som sger et arbejde .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , fru kommissr , vi taler i aften om ligebehandling af mnd og kvinder i forbindelse med adgangen til arbejdsprocessen , erhvervsuddannelse , muligheder for forfremmelse og i forbindelse med arbejdsvilkr .
Egentlig er det overraskende , at vi stadig taler om det , fordi vi har talt om det s lnge , og nsten alle , bde mnd og kvinder , er overbeviste om , at denne ligebehandling er og skal vre berettiget og en selvflge .
Men desvrre er vi endnu ikke kommet s vidt .
Kvinder tilsidesttes og diskrimineres stadig , ogs i arbejdssituationer .
Kombinationen af arbejde og omsorg for familien skaber stadig problemer i mange tilflde .
Derfor er jeg glad for denne betnkning .
<P>
Jeg er ogs glad for , at vi p en rkke vigtige punkter har kunnet finde en kompromistekst .
Jeg hber derfor , at der stemmes positivt i morgen , sledes at det virkelig kan vre et skridt videre i processen med ligebehandling .
<P>
Betnkningen giver lande og involverede organisationer et incitament til at trffe foranstaltninger til gavn for ligebehandling for at modvirke sexchikane .
Der gives en bedre retsbeskyttelse , og der gives f.eks. ogs mulighed for at vende tilbage til jobbet efter graviditet eller i forbindelse med adoption .
Ligeledes betyder den , at vi vil f bedre indsigt i den faktiske situation , hvad angr deltagelse af mnd og kvinder , og at vi kan disponere over bedre , ajourfrte statistikker .
<P>
Derfor takker jeg Kommissionen mange gange for initiativet .
Mange tak til ordfreren for alle hendes bestrbelser p s vidt muligt at f os til at flge samme kurs , men frem for alt ogs tak til alle , som har gjort en indsats for denne tekst , der har bred tilslutning .
<SPEAKER ID=212 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil starte med at takke ordfreren , fru Hautala , og hele udvalget for dets arbejde og fremragende bidrag til dette vanskelige og komplicerede omrde .
<P>
Jeg er bekendt med betnkelighederne i forbindelse med forbedringen af teksten i den flles holdning , hvorom der var enstemmighed i Rdet den 11. juni 2001 .
Som De ved fra frstebehandlingen , accepterede Kommissionen i princippet hovedparten af ndringsforslagene - 49 ndringsforslag ud af 70 - og udarbejdede som flge deraf et ndret forslag , som afspejlede denne holdning .
<P>
Generelt skal det understreges , at den flles holdning forbedrer teksten betydeligt i forhold til det oprindelige forslag og opfylder kravet om en opdatering af teksten i direktiv 76 / 207 .
<P>
Vi skal nu fokusere p de vigtigste sprgsml i direktivet og sammen bestrbe os p at finde mulige lsninger til yderligere forbedring af den flles holdning .
Som alle ved , indgik Rdet frst en aftale efter lange drftelser om sprgsml som f.eks. formuleringen af definitioner og artiklen om barselsorlov , som Rdet havde meget svrt ved at n til enighed om .
Kompromiset er derfor meget flsomt .
Jeg mener dog , at Rdet kunne have opnet strre kompromiser p omrder som ligebehandlingsplaner , betydningen af organer til fremme af ligebehandling og indfrelsen af forebyggende foranstaltninger til bekmpelse af sexchikane .
<P>
Kommissionen kan i denne sammenhng acceptere flgende ndringsforslag : Med hensyn til ndringsforslag 1-5 om forebyggende foranstaltninger mod sexchikane kan Kommissionen delvist acceptere iden om indfrelse af foranstaltninger til forebyggelse af sexchikane , hvis teksten omformuleres .
Det vil vre bedre at opfordre arbejdsgiverne til at indfre forebyggende foranstaltninger frem for at plgge dem disse tiltag .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 8 om positive srforanstaltninger kan Kommissionen delvist acceptere denne del , hvis der indfjes en definition i betragtningerne i stedet for artiklen i direktivet .
<P>
Kommissionen kan i ndringsforslag 9 om bestemmelserne i kontrakter og aftaler acceptere , at ophvelse skal vre obligatorisk , men kan ikke acceptere , at muligheden for at ndre kontrakter eller aftaler fjernes .
Der skal vre fleksibilitet .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 13 kan Kommissionen i forbindelse med uafhngige budgetter delvist acceptere dette ndringsforslag , hvis den foreslede tekst omformuleres .
Teksten i den flles holdning kan forbedres ved at styrke den rolle , som organerne skal spille for at fremme ligebehandling og ved at tilfje yderligere opgaver som overvgning og opflgning af fllesskabslovgivning inden for ligebehandlingsomrdet .
Kommissionen kan endvidere acceptere en omformulering af artikel 6 , stk . 3 , hvis det specificeres , at de udpegede organer , der handler p vegne af ofrene , har en interesse i at sikre , at bestemmelserne i direktivet overholdes .
<P>
Kommissionen kan delvist acceptere ndringsforslag 14 om ligebehandlingsarbejde p virksomhedsplan , hvis artikel 8 b omformuleres .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 15 om offentliggrelse af beretninger om gennemfrelse af positive srforanstaltninger vil Kommissionen foresl en alternativ tekst med en bestemmelse om , at beretningerne kun skal offentliggres hvert tredje r .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 16 om ligestilling kan Kommissionen delvis og principielt acceptere ndringsforslaget , men kun i det omfang , det flger traktatens formulering .
<P>
Jeg vil nu henlede opmrksomheden p de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere .
ndringsforslag 4 , som omformulerer den flles holdnings definition af sexchikane for at tage hjde for Parlamentets definition af sexchikane .
ndringsforslag 7 og 17 , som omformulerer den flles holdning om forldreorlov ved bl.a. at genindfre iden om forldreorlov i forbindelse med adopterede brn .
Den flles holdning blev drftet indgende i Rdet netop om dette sprgsml , og der blev indget et vanskeligt kompromis .
Det er derfor usandsynligt , at der vil blive accepteret yderligere ndringer .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng minde om , at der naturligvis er et direktiv om forldreorlov - det frste , som skal vedtages efter en aftale mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 11 om kollektive foranstaltninger i tilflde af diskrimination - isr ikke uden samtykke fra ofret for diskrimination .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 2 , 3 , 6 , 10 og 12 mener Kommissionen , at indholdet i disse ndringsforslag allerede er dkket af den flles holdning .
<P>
For at opsummere kan jeg sige , at Kommissionen delvist eller i princippet kan acceptere ndringsforslag 1 , 5 , 8 , 9 , 13 , 14 , 15 og 16 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 6 , 7 , 10 , 11 , 12 og 17 .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12> Decharge for den 6 .
, 7. og 8 . Europiske Udviklingsfond ( 1999 )
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er anden betnkning ( A5-0337 / 2001 ) af Rhle for Budgetkontroludvalget om decharge for den konomiske forvaltning af 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1999 .
<P>
Jeg giver straks ordet til vores ordfrer , fru Rhle , for fem minutter .
<SPEAKER ID=215 NAME="Rhle">
Hr. formand , jeg foreslr Dem i dag at give decharge til Kommissionen for den 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1999 . Vi mtte desvrre udstte dechargen i forret , da jeg som ordfrer ikke fik fyldestgrende informationer fra Kommissionen .
Nu foreligger disse informationer , og jeg vil gerne udtrykkeligt takke Kommissionen for det gode samarbejde .
Jeg kan i dag anbefale dechargen uden forbehold og uden betnkeligheder .
<P>
Jeg hber imidlertid og forventer ogs , at det gode samarbejde , som vi har haft med Kommissionen siden forret , fortsat vil findes i forbindelse med den fremtidige rapportering om Udviklingsfondene , fordi godt samarbejde er en forudstning for , at vi i fllesskab kan lse problemerne p dette omrde .
<P>
Alligevel er min betnkning stadig meget kritisk .
Den vedrrer nemlig 1999 , og 1999 var det frste regnskabsr , den nye Kommission havde det fulde ansvar for .
Fuldt ansvar betyder imidlertid ikke , at man kan lgge Kommissionen fortidens fejl til last .
Vi ved alle , at reformer krver tid , og vi ser , at man har indledt de ndvendige skridt .
Alligevel vil jeg gerne endnu en gang kort gentage kritikken .
Det drejer sig om sprgsmlet om implementering - eksempelvis l gabet mellem middelbindinger og faktisk gennemfrte betalinger i 1999 p 2,69 milliarder euro i forhold til 1,27 milliarder euro .
Noget lignende glder desvrre ogs for implementeringen af gldssaneringsinitiativet for verdens fattigste lande .
Jeg ved naturligvis godt , at dette ogs er udtryk for den generelle krise inden for udviklingsbistanden , at det ikke kun drejer sig om Udviklingsfondene og ikke kun om Kommissionens arbejde , men at alle medlemsstater og Kommissionen og Parlamentet i fllesskab m overveje nye fremgangsmder inden for udviklingspolitikken .
<P>
Problemet er en manglende politisk vilje til at give rundhndet hjlp og samtidig manglende instrumenter til effektivt at implementere de penge , der er til rdighed .
Det er kort sagt problemet .
Da det er blevet s sent , vil jeg ikke fortabe mig i detaljer , men jeg vil gerne understrege , at Kommissionens initiativer til at lse dette problem gr i den rigtige retning .
Styrkelse af de lokale delegationer , bedre udstyr og forberedelse , kort sagt mere kompetence lokalt .
I denne forbindelse vil jeg imidlertid ogs rette en appel til Parlamentet .
I Budgetudvalget har vi haft lngere diskussioner om behovet for mere personale , netop til delegationerne , og netop Budgetkontroludvalget har ogs lagt pres p Budgetudvalget for at stille disse stillinger til rdighed og ikke drive et forkert politisk spil p dette felt , et spil , som gr ud p , at Kommissionen frst skal levere reformresultater , og frst derefter kan vi tildele personale .
Det er naturligvis absurd , fordi der allerfrst er brug for dette personale i de lokale delegationer , s reformerne overhovedet kan sl igennem .
<P>
Ogs de vrige reformbestrbelser , som kan genfindes i Kommissionens interne revisionsrapport , er vigtige og skal diskuteres grundigt mellem Kommissionen og Parlamentet .
Jeg vil imidlertid kort nvne et par forventninger , i tilknytning til Revisionsrettens rapport , som jeg hber fremover vil prge dechargen og samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Som et meget vsentligt punkt har vi frst og fremmest brug for en kontinuerlig vurdering af gennemfrelsen af de planlagte skridt til reform af den offentlige forvaltning i AVS-staterne .
Vi har brug for overvgning af de fremskridt , der er opnet i nglesektorerne sundhed og uddannelse , ved hjlp af markante indikatorer , eksempelvis forgelse af antallet af lrere eller lger , alts mere kvalitetskontrol i stedet for en kvantitativ kontrol .
Det ville ogs betyde , at dechargeproceduren hos Parlamentet selv skulle ndres .
Det betyder , at vi ogs i hjere grad skulle foretage en undersgelse i retning af kvalitetskontrol i stedet for at udrbe detaljer til skandaler .
Desuden ville vi skulle gennemfre en rlig revision af regnskabsfrelsen og rentabiliteten i forvaltningen af midlerne p grundlag af stikprver og som sidste punkt udstede klart definerede sanktioner , f.eks. nedskring eller indstilling af betalinger i tilflde af , at de aftale reformskridt ikke bliver overholdt .
Hvis vi trffer disse foranstaltninger i fllesskab , s tror jeg , at vi sammen tager et vigtigt skridt hen mod en bedre udformning af udviklingshjlpen , og at vi dermed ogs fr strre overbevisningskraft hos skatteyderne i EU og skaber strre vilje til at bevilge de ndvendige penge .
Den aktuelle krise efter den 11. september viser , hvor vigtig udviklingshjlpen er .
Den bliver en helt central faktor .
P den anden side er EU nu p verdensplan den strste donor af udviklingsbistand .
Derfor har vi strkt brug for denne flles reform !
<SPEAKER ID=216 NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , de vanskelige omstndigheder , der som bekendt har vret kendetegnende for forvaltningen af budgettet for 1999 , har i srlig grad berrt de midler , der er afsat til eksterne forbindelser , frst og fremmest bistanden til tredjelande , som er med i Den Europiske Udviklingsfond .
<P>
For Den Socialdemokratiske Gruppe er en ordentlig forvaltning af EUF ikke kun ndvendig af hensyn til regnskabsmssig korrekthed og gennemsigtighed , men fordi denne fond og alle Fllesskabets bistandsmidler er fundamentale som bidrag til fattigdomslempelsen , som er en af vores prioriteter .
Derfor flger vi med srlig opmrksomhed Kommissionens handlinger p dette omrde .
Et bevis p denne interesse er den forhindringsfulde frd , som denne betnkning har tilbagelagt i de korresponderende udvalg , indtil den blev vedtaget .
<P>
Forrige r gjorde vi dechargen for 1998 betinget af , at udgifterne over EU ' s budget blev rettet mod fattigdomslempelse , og vi forbedrede budgetstrukturen i denne henseende for at mindske risiciene for spredning af bistandsmidlerne .
I r har vi ved n lejlighed udsat dechargen , idet vi afventede en rkke beretninger fra Revisionsretten .
Vi ser os nu i stand til at give denne decharge , efter at Kommissionen har vedtaget en rkke foranstaltninger til forbedring af bistandens effektivitet , hvoraf oprettelsen af Europe Aid br fremhves , dog samtidig med det forbehold , som nogle oplysninger giver anledning til . I 1999 var niveauet for udbetalinger fra EUF skuffende i forhold til niveauet for forpligtelsesbevillinger og i forhold til de udbetalinger , der blev net de foregende r , som fru Rhle nvnte .
Initiativer som reduktion af ulandenes gld bliver ikke opfyldt i det omfang , som Kommissionen forpligtede sig til .
Kontrakter finansieret af EUF kommer primrt virksomheder i medlemsstaterne til gode p bekostning af de lokale virksomheder og organisationer .
Kommissionen retter stadig ikke sin bistand tilstrkkeligt mod fattigdomslempelse .
<P>
Vi nsker en forenkling af procedurerne , integration af samarbejdsspektret , gennemsigtighed i forvaltningen og vurdering af s vigtige omrder som sundhed og uddannelse .
Vi vil flge op p opfyldelsen af anbefalingerne i den beslutning , vi drfter i dag .
Kommissionen ved , at den kan regne med Den Socialdemokratiske Gruppes opbakning i dens indsats for at forbedre forvaltningen af EUF , og Den Socialdemokratiske Gruppe stoler p , at disse forbedringer bliver synlige i de kommende regnskabsr , s vi kan give decharge med frre problemer og betingelser , end dem vi har haft indtil videre .
Mange tak .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , med sin betnkning om decharge for Den Europiske Udviklingsfond tegner fru Rhle et usminket billede af modstningerne i vores udviklingspolitik .
P den ene side klages der over den manglende vilje til rundhndet at stille bistand til rdighed , p den anden side m vi konstatere , at der til dels ikke rigtig er aftrk i de penge , som faktisk er til rdighed .
<P>
Der m vre noget galt i systemet , nr der ved udgangen af 1999 var et belb p nsten 10 milliarder euro til rdighed , som der var givet tilsagn om uden tidsmssig frist , men som ikke er blevet brugt .
Naturligvis vil Kommissionen sige , at der nu muligvis kan ses tegn p forbedringer hist og pist .
Alligevel m det konstateres , at der er brug for en principiel overvejelse af vores fremgangsmde .
<P>
Vores bistand inden for Udviklingsfondenes rammer stder p sine grnser , fordi den er orienteret mod sttte til stater , som til dels kun eksisterer p papiret .
Mange steder mangler der sgar en bare nogenlunde fungerende offentlig forvaltning , der mangler demokratisk kontrol med de regerende , nogle lande befinder sig i ben borgerkrig eller p trskelen til en .
<P>
I borgerkrigssituationer m vi i frste omgang koncentrere os om hjlp til konfliktmgling og humanitr hjlp .
I andre tilflde br vi i hjere grad end hidtil koncentrere vores anstrengelser om at opbygge fungerende offentlige forvaltninger . Fungerende forvaltninger er en forudstning for , at EU ' s eller andre af de internationale donorers bistand overhovedet kan blive anvendt fornuftigt .
De er ogs en forudstning for , at landene omgs fornuftigt og til gavn for borgerne med deres egne skatteindtgter .
<P>
Vores hjlp skal alts altid knyttes sammen med et reformprogram for den offentlige forvaltning .
Hvis disse reformer skrider frem , er der bistand , hvis de ikke skrider frem , eller der er tilbageskridt , s m vi ikke vre bange for at lukke pengekassen i .
Jeg ved , at det sidste er den vanskeligste del af opgaven , men Kommissionen m netop i sdanne tilflde vise standhaftighed og principfasthed .
<P>
Til sidst en bemrkning til denne dechargeprocedure .
Dechargen mtte udsttes , fordi Kommissionen ikke havde leveret de ndvendige informationer .
Desuden havde vi p ny det problem , at visse fortrolige informationer kun blev givet til udvalgsformanden og ordfreren .
Dermed opstr der - jeg har sagt det mange gange , jeg gentager det - to klasser af medlemmer , dem med og dem uden adgang til informationer .
<P>
Udvalget har i sin betnkning utvetydigt prciseret , at denne situation fremover ikke m indtrffe igen , og at bestemmelserne i vores forretningsorden fremover skal gennemfres fuldt ud .
Det betyder , at alle medlemmer af Parlamentet har adgang til alle fortrolige informationer .
<SPEAKER ID=218 NAME="Blak">
Hr. formand , Kommissionen skal nu have decharge for 1999 , men Parlamentet har faktisk opnet meget ved at udstte dechargen i frste omgang .
Kommissionen er blevet presset til at tage nogle initiativer , den nok ellers ikke ville have taget .
Jeg synes , ordfreren har leveret et flot stykke arbejde , men jeg synes ogs , at Kommissionen skal have et stort skulderklap , nr den gr fremskridt - og det synes jeg , den har gjort .
Jeg vil derfor p socialisternes vegne anbefale , at vi giver decharge for udviklingsfonden , og samtidig vil jeg forsikre Kommissionen om , at alle de udestende problemer vil blive fulgt op i dechargen for r 2000 .
<P>
Kommissionen har gennemfrt en stor undersgelse af counterpartmidlerne , og af delegationernes ansvar og rolle .
Man har undersgt , om delegationerne har levet op til deres ansvar , og det har de tilsyneladende , for der vil ikke blive gennemfrt disciplinrsager . Jeg kan jo sprge hr .
Nielson , om Kommissionen vil bekrfte , at der ikke vil blive gennemfrt disciplinrsager p baggrund af dens undersgelser .
Jeg kan ogs - mske lidt drilsk - sprge , om Kommissionen vil bekrfte denne rapport , som ikke vil blive tilsendt Parlamentet .
<P>
Den interne revisionstjeneste er kommet godt fra start med sine undersgelser af counterpartmidlerne .
Det er en god rapport , som er kritisk over for den mde , systemet fungerer p .
Counterpartmidlerne er direkte budgetsttte , og hverken Kommissionen eller delegationerne i modtagerlandene har nogen direkte kontrol med pengene .
Rapporten understreger , at direkte budgetsttte er risikabel , uanset hvad man gr .
Hr . Nielson har sagt , at man alligevel skal beholde den form for sttte .
Men hvordan mener han s , at man kan forbedre kontrollen med midlerne ?
Kommissionen skal ogs have ros for , at den sendte denne rapport til Parlamentet med det samme .
Det viser , at de har lrt noget af hele det her forlb .
Dechargen blev primrt udsat , fordi der var problemer med udleveringen af informationer : Rapporter , som blev sendt til de forkerte , rapporten , som var strkt forsinket , og rapporter , som aldrig nede frem .
Men jeg synes , det er et godt resultat , vi er net frem til , og derfor anbefaler jeg decharge til Kommissionen .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg give min kollega , fru Rhle , en kompliment .
Hun handlede benbart rigtigt , da hun i forret udskd denne decharge for Den Europiske Udviklingsfond .
I Budgetkontroludvalget havde vi p det tidspunkt ingen som helst hndfaste informationer om de konsekvenser , der var draget i forbindelse med de tilflde af svig , som var blevet opdaget i lbet af 1999 .
Nu ved vi trods alt med sikkerhed , hvad vi dengang kun kunne formode , nemlig at der kun kan sls meget sm brd op p dette omrde , bde fra Kommissionens og fra svindelbekmpelseskontoret OLAF ' s side . Lad mig komme med et eksempel .
I sagen om Cte d ' Ivoire blev der i 1998 / 1999 opdaget bedragerier inden for sundhedssektoren .
Medicinsk udstyr , f.eks. engangssprjter og babyvgte , var igennem mange r blevet afregnet til en pris , som var mange gange hjere end den faktiske vrdi .
Tabet er blevet opgjort til godt 27,4 millioner euro .
Da sagen kom frem , ld det fra den netop nytiltrdte Kommission , at disse penge naturligvis skulle betales tilbage .
I dag ved vi , at pengene ikke er kommet tilbage i Den Europiske Udviklingsfonds kasser .
rsagen er iflge Kommissionen , at det slet ikke var juridisk muligt at krve pengene tilbage !
<P>
Jeg vil ikke komme med flere detaljer her , men det viser , hvor vanskeligt det er at gribe ind , hvis pengene frst er overfrt .
Hertil kommer , at OLAF ikke har samme kontrolbefjelser i AVS-landene som i EU ' s medlemsstater , for slet ikke at tale om , at der ganske enkelt mangler personale til at kunne stable en dkkende svindelkontrol p benene med udgangspunkt i Bruxelles .
<P>
Det er derfor afgrende , at vi lgger pres p for at opn , at beskyttelsen af offentlige midler generelt forbedres i modtagerlandene .
Lande , som ikke beskytter deres egne skattemidler mod bedrageri , korruption og dselhed , vil heller ikke kunne beskytte EU-midlerne effektivt .
For Kommissionen betyder det imidlertid ogs , at den m styrke sin prsens i modtagerlandene - her er jeg enig med ordfreren i udvalget - men det skal ikke kun ske i form af et strre antal embedsmnd p stedet , men ogs gennem mere autoritet til den lokale delegation .
Det br ikke vre muligt praktisk talt at g uden om denne lokale delegation ved i sidste ende at trffe de pgldende aftaler direkte med Bruxelles .
Endnu en gang hjertelig tillykke med denne betnkning , fru Rhle , vi vil med glde stemme for den !
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , de lukninger , indskrnkninger og personalenedskringer for mere end en snes delegationer i AVS-landene , som Kommissionen for nylig har besluttet , er et hrdt slag mod de udviklingsforpligtelser , som Cotonou-aftalen indeholder .
Hvis der er en konsekvens , som jeg mener kan drages af Fllesskabets indsats udadtil , s er det , at nglen til dennes succes ligger i en strk , ansvarlig , selvstndig og trovrdig tilstedevrelse i modtagerlandene .
De argumenter om budgetneutralitet , som Kommissionen fremfrer , er uholdbare , for at bne en delegation i lande som Saudi-Arabien kan ikke stilles op over for omkostningerne ved den europiske tilstedevrelse i disse lande i Afrika , Caribien og Stillehavsomrdet .
<P>
Desuden drejer det sig ikke om blot at se p , hvad en delegation koster , men ogs om at se de srdeles alvorlige skader , som det kan betyde for en effektiv anvendelse af offentlige midler , at der ikke er nogen direkte opflgning p , hvorledes anvendelsen i praksis foregr .
EU m ikke give afkald p en selvstndig og konsekvent politik over for de mindre udviklede lande og erstatte denne med en regionalisering efter nogle af de tidligere kolonimagters skabelon .
Jeg hber , at Kommissionen genovervejer dette skridt , og at den vil tildele AVS-landene og forvaltningen af Den Europiske Udviklingsfond den betydning , som de fortjener .
<SPEAKER ID=221 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne takke ordfreren for hendes fremragende og meget serise arbejde om decharge for Den Europiske Udviklingsfond for 1999 , som var det r , hvor Kommissionen tiltrdte .
Det betyder , at jeg fler mig srlig ansvarlig for de sidste fire mneder af det pgldende r .
<P>
Hr . Blak nvnte , at Parlamentet har opnet meget ved at udstte dechargen .
Det tror jeg er rigtigt , men det skal ogs bemrkes , at Kommissionen er lige s tilfreds med resultatet .
Det er som en god krlighedshistorie - det er altid vrd at vente p .
Men det er forkert , at udsttelsen havde noget at gre med tilbageholdelse af oplysninger i uoverensstemmelse med aftalen mellem Kommissionen og Parlamentet .
Hovedrsagen til udsttelsen var , at rapporten fra den interne revisionstjeneste ikke var frdig og ikke kunne frdiggres , fordi vi p begge sider mente , at det var ndvendigt at ge anvendelsesomrdet for at f en seris og grundig undersgelse af hndteringen af denne metode til udviklingssamarbejde .
Vi har sledes lst problemerne , som er mere omfattende end de problemer , der normalt behandles i dechargeprocessen , og det er det , vi kan nske hinanden tillykke med i aften .
<P>
En bemrkning til hr . Bsch om Cte d ' Ivoire .
Vi opnede et godt resultat til trods for det militre kup .
Vi stod fast med hensyn til de betingelser , som jeg nvnte for Parlamentet : Vi nskede ikke at tolerere forsmmelse eller korruption , og de nye militre diktatorer p Cte d ' Ivoire accepterede deres forpligtelser inden for tidsfristen .
<P>
I min tid som kommissr har vi endnu ikke haft en sag , hvor vi ikke har fet forpligtelserne indfriet , nr revisionsresultaterne viste , at der var behov for det .
<P>
Vores samarbejde gennem Den Europiske Udviklingsfond er stigende i omfang , mens sttten fra andre hoveddonorer til udviklingslande og isr de hrdest ramte udviklingslande er faldende .
Fondene udgr en tiltagende vigtig kilde til midler til disse lande , og vi skylder derfor dem og vores europiske skatteydere at bruge de ressourcer s effektivt som muligt .
<P>
Kommissionen skal sikre , at modtagerlandene gr alt , hvad de kan for at forbedre deres egen kapacitet for effektiv budget- og konomistyring .
Det har vret en vsentlig faktor i forbindelse med decharge , og det har sat fokus p et vigtigt omrde inden for udviklingssamarbejdet .
Sprgsmlet om god konomistyring af budgetsttte kan bedre forklares som et resultat af det arbejde , som udfres af Revisionsretten og Kommissionens interne revisionstjeneste i samarbejde med Kommissionens forskellige ansvarlige tjenester .
<P>
Jeg ser ikke noget behov for at ndre Cotonou-aftalen i denne sammenhng .
Jeg er sikker p , at der er fuldstndig enighed i Kommissionen , Revisionsretten og Parlamentet om fremgangsmden og isr om vigtigheden af budgetsttte .
Det er et meget vigtigt redskab til forbedring af stabilitet og optimal konomisk styreform .
Med budgetsttte i samarbejde med andre donorer og p en mde , som understreger modtagerlandenes ansvar , spiller vi en vigtig rolle .
Jeg er meget taknemmelig over , at Parlamentet har forstet perspektivet for denne budgetperiode .
Vi m fortstte med at sttte landene .
Ingen andre donorer kan og vil tage denne udfordring op .
<P>
Vi kan naturligvis ikke ignorere tilfldene af korruption eller forsmmelse i forvaltningen af offentlig midler , og jeg kan forsikre om , at vi vil fortstte vores politik med ikke at tolerere bedrageri og korruption .
Men vi skal vre opmrksomme p , at styrkelsen af konomiske kontrolsystemer i disse lande er en langsigtet proces , som skal hndteres realistisk .
Vi skal vurdere de eventuelle risici for hvert tiltag , som vi overvejer for Den Europiske Udviklingsfond , og ivrkstte disse tiltag med en klar forstelse af disse risici .
Der skal vre et godt samarbejde med andre donorer .
Et isoleret tiltag fra Kommissionen vil vre urealistisk .
Processen skal baseres p udviklingen af intern ansvarlighed .
Samarbejdet med andre donorer p dette omrde fungerer bedre end nogensinde .
Vi har alle brug for forbedring , og det fremmes med godt samarbejde .
<P>
Ovenstende dkker decharge for 1999 , og ydelsen for 2000 er p flere punkter noget mere opmuntrende .
<P>
En af de vigtigste mlstninger for reformen af forvaltningen af Fllesskabets eksterne hjlpeprogrammer er naturligvis at reducere klften mellem forpligtelser og udbetalinger .
Kommissionen har siden maj sidste r truffet foranstaltninger til lsning af dette problem .
Vi presser f.eks. p med afslutningen af forldede og ubetalte forpligtelser , nr det er muligt , og vi foreslog ogs at indfre en bestemmelse til begrnsning af den tidsperiode , hvor midler til en aktion kan anvendes med henblik p kontrakter .
Vi har derfor grund til at hbe , at situationen forbedres .
<P>
Med hensyn til den langsomme udbetaling viser de eksisterende tal allerede , at udbetalingen i 2000 steg fra 1,27 milliarder euro til 1,55 milliarder euro .
Det gr dog stadig trgt .
Vi har get vores samlede aktiviteter p dette omrde , og det er noget , der gradvist vil forekomme som flge af flere og flere aktiviteter for hvert r , der gr .
Det er naturligvis den udfordring , som vi str over for .
<P>
Jeg har ved flere lejligheder sagt , at manglen p omfattende oplysninger om vores operationer er decideret pinlig .
Der er sket fremskridt i retning af mere effektive informationssystemer .
Jeg ved , at Parlamentet og isr Udviklingsudvalget lgger stor vgt p fremskridt p dette omrde , og vi vil gre vores bedste .
Men der er stadig lang vej , og vi er meget bevidste om behovet for at komme videre med reformen af forvaltningen af vores programmer .
<P>
Vi lgger isr vgt p , at decentraliseringen eller uddelegeringen til delegationerne , som jeg foretrkker at kalde det , forlber problemfrit .
Kommissionen har anmodet om ansttelse af yderligere personale , men det pkrvede antal er vurderet p et meget konservativt grundlag , og vi har brug for hver enkelt position .
<P>
Derfor hber jeg , at Parlamentet vil sttte os med hensyn til budgettet for 2002 .
I denne sammenhng var det opmuntrende at lytte til hr .
Casaca .
Vi er fast besluttede p , at decentraliseringsprocessen ikke blot skal ende med , at problemerne med utilstrkkeligt personale overfres fra Bruxelles til delegationerne .
Dette er alvor .
<P>
Der udtrykkes betnkeligheder i beslutningsforslaget om den procentdel af EUF-kontrakter , der gr til virksomheder fra AVS-landene , og forslaget indeholder krav om , at Kommissionen ger procentdelen fra 25 % til 40 % p fem r .
AVS-landene vinder en hjere procentdel af kontrakter via EUF end fra stort set alle andre strre donorer .
Det m man ikke glemme .
AVS-landenes virksomheder nyder allerede fordel af en betydelig prferencemargen i tilflde , hvor andre tilbud er teknisk tilsvarende .
Hvis et gennemsigtigt og retfrdigt licitationssystem skal fungere , kan Kommissionen ikke forudse nogen former for faste kvoter , der ville diskriminere imod europiske virksomheder , og som ville vre i modstrid med WTO-regler .
Vi deler dog Parlamentets politiske ml med at maksimere fordelene af vores sttte til lokale konomier , isr hvor der er en teknisk kompetent og velstruktureret privat sektor .
<P>
Jeg vil gerne pege p den nye investeringsfacilitet , som er en del af Cotonou-aftalen - 2,2 millioner euro - der er etableret for at stimulere denne aktivitet i vores partnerlande .
Vi har allerede identificeret dette som et omrde , hvor vi skal gre en indsats .
<P>
Jeg vil gerne berolige Parlamentet med , at Kommissionen styrker sine overvgningsprocedurer til opflgning af revisionen .
Det er en vigtig del af reformen af Kommissionens konomiske forvaltning og kontrol .
Vi har ogs planlagt forbedringer af prsentationen af regnskaberne som reaktion p kommentarerne fra Revisionsretten .
Vi er klar til at starte en direkte dialog for at finde den bedste mde at opn dette p .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om beslutningsforslaget , der henviser til overfrsel af fortrolige dokumenter .
Det er vigtigt at respektere fortroligheden og benytte korrekte overfrselsprocedurer .
Dechargeproceduren for 1999 viste , at rammeaftalen udgr en effektiv og tilfredsstillende ramme for samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen .
Det , vi drfter i aften , er overholdelse af de fastsatte regler .
Det vil jeg gerne understrege .
<P>
Dechargeproceduren for 1999 var den frste , hvor rammeaftalen fandt anvendelse .
Kommissionen nskede , at aftalen skulle finde fuld anvendelse p den pgldende procedure .
Rammeaftalen har efter Kommissionens opfattelse vist sig at vre effektiv , og en af fordelene er , at Parlamentet har ret til at modtage fortrolige dokumenter og oplysninger .
Der er strre og strre forstelse for vigtigheden af udviklingshjlp i takt med , at vi forstr mere og mere om globalisering , og i lyset af de seneste begivenheder har vi fet en forstelse for ndvendigheden af gensidig afhngighed i verden .
Bekmpelse af fattigdom er en udfordring , som hele det internationale samfund deler , og vi deler rammerne til at sttte de fattige lande og vurdere resultaterne af denne sttte .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , jeg var lidt overrasket over kommissrens meddelelse om , at vi har fet pengene fra Cte d ' Ivoire tilbage .
Jeg ville nu med eller uden framework agreement vre kommissren taknemmelig , hvis han kunne meddele mig - ogs skriftligt - hvor det alt sammen er blevet bogfrt , s vi ogs kan kontrollere det .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg kan se , at kommissren samtykker .
De fr helt sikkert alle disse oplysninger hurtigt .
<CHAPTER ID=13>
Nomenklatur for statistiske territoriale enheder ( NUTS )
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0335 / 2001 ) af Migulez Ramos for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af en flles nomenklatur for statistiske territoriale enheder ( NUTS ) ( KOM ( 2001 ) 83 - C5-0065 / 2001 - 2001 / 0046 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=226 NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , Udvalget om Regionalpolitik glder sig over initiativet til faststtelse af nomenklaturen for de statistiske territoriale enheder i en forordning for herved give den et retsgrundlag .
P grund af dette manglende retsgrundlag har ndringer og ajourfring hidtil fundet sted ved hjlp af gentlemanaftaler mellem medlemsstaterne og Eurostat .
<P>
Jeg fastholder , at statistikkerne hverken er neutrale eller politisk uskyldige .
Jeg synes derfor , at dette forslag til forordning har stor politisk betydning , ikke kun fordi det anvendes til at fastlgge de regioner og omrder , som strukturfondene bevilger sine midler til , men fordi det konsoliderer en bestemt vision for Europa , dets territoriale virkelighed , dets afgrnsning af regioner og provinser og flgelig dets uligheder og ubalancer .
<P>
Forslaget fastholder opdelingen af staternes territorium i statistiske enheder , der er opbygget hierarkisk p tre niveauer , samtidig med at det foreslr kriterier til afgrnsning af disse regioner i ansgerlandene , idet det anmoder om , at disse fortsat faststtes p grundlag af de eksisterende enheder og befolkningstrskler .
Udvalget om Regionalpolitik er enig i de mlstninger , som Kommissionen kommer med i sit forslag til forordning , men til trods herfor mener det , at den opnede opdeling overhovedet ikke passer hertil , hvilket betyder , at borgerne opfatter det som en kunstig opdeling af det europiske territorium . I bilaget begrnser Kommissionen sig faktisk til at konsolidere de eksisterende administrative territoriale enheder i de enkelte medlemsstater og blander dem med andre , som ikke har denne institutionelle karakter , hvilket giver sig udslag i en benlys mangel p ensartethed .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik fastholder , at forslaget br medtage en europisk dimension , som kan rkke ud over medlemsstaternes grnser . I denne henseende br NUTS 1-niveauet medtage de store territoriale enheder , som overskrider disse grnser , og placere dem inden for en fremtidig planlgning af det europiske territorium .
NUTS 1-niveauet har , mine damer og herrer , benlyse mangler . Kun regioner som Tyskland og Belgien betragtes som enheder , mens det i andre medlemsstater som Spanien , Frankrig eller Italien p NUTS 1-niveau har medfrt , at mange regioner har mttet aggregeres fuldstndig kunstigt og nsten altid vilkrligt .
<P>
Som den anden yderlighed anbringer forslaget den finske  land p NUTS 1-niveau , til trods for at dens 25.000 indbyggere langtfra nr op p det minimum p 3 millioner , der er krvet i befolkningstrskelen .
Jeg mener derfor stadig , at Kommissionens forslag burde have vret mere dristigt , sammenhngende og mske , om De vil , mere europisk .
<P>
Ulighederne ges p niveau 3 , hvor en enkelt medlemsstat , Tyskland , har flere enheder , end otte medlemsstater tilsammen : Frankrig , Italien , Det Forenede Kongerige , Spanien , Nederlandene , Danmark , Irland og Luxembourg . Denne ubalance med hensyn til de territoriale enheders udbredelse eller overflade er ogs benlys , eftersom det kriterium , der er fremherskende i forslaget , er det om befolkningen , og ikke det om territorial udbredelse .
Udvalget om Regionalpolitik opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde hen mod oprettelsen af et NUTS 4-niveau og endog et NUTS 5-niveau , som kan reprsentere de lokale enheder .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik har stillet plenarforsamlingen 11 ndringsforslag til dette forslag .
Jeg er ndt til at sige , at denne betnkning blev vedtaget i udvalget af 43 stemmer for og en der afholdt sig fra at stemme . Som ordfrer sttter jeg disse ndringsforslag og er imod andre , der blev stillet i plenarforsamlingen , og som allerede var blevet afvist i udvalget .
Jeg mener , at den betnkning , der blev vedtaget af Udvalget om Regionalpolitik , er acceptabel for Rdet og Kommissionen . Hvis den vedtages , kan det spare os for andenbehandlingen og forligsproceduren og trde i kraft den 1. januar nste r .
I s fald kan vi lyknske os selv med i en juridisk tekst at have nedfldet retsgrundlaget for at faststte de territoriale enheder , der er ndvendige for at indsamle statistiske data i dette store Europa , vi str over for . Lad os hbe , at der ikke sker det for os , som sker i den berrte talemde om , at statistik er kunsten at vise , at to personer spiser ordentligt , nr det i virkeligheden forholder sig sledes , at den ene har spist to kyllinger og den anden ingen .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil indlede med at lyknske ordfreren .
Med udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen med gode hensigter , med gode grundtrk , med - lad os sige det sdan - eftertryk , synes jeg , at ordfreren har forelagt et godt udkast til betnkning for udvalget , og at det resultat , som dette udvalg har opnet , og som ordfreren har ppeget , er yderst tilfredsstillende .
Det ville vre fint , hvis Kommissionen og senere Rdet tog forslagene fra Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik til sig .
<P>
Europa opbygges p grundlag af aftaler og konsensus .
Her str vi over for et eksempel p det , der i mange tilflde har vret udtryk herfor : gentlemanaftaler .
Men det er ndvendigt , at mange af disse aftaler fremover bliver afspejlet i traktaterne med et relevant retsgrundlag .
Dette er et , som ordfreren s udmrket har givet udtryk for , srdeles vigtigt sprgsml .
Vi str foran den territoriale opbygning af Europa .
Her er der brug for klare , homogene og geografiske kriterier .
Kriterier , der bygger p politisk-administrative kriterier - undskyld mig dobbeltkonfekten .
Vi skal ikke skabe fiktive enheder , som , nr alt kommer til alt , kun frer til , at der i de forskellige stater , de forskellige regioner og til sidst hos borgerne opstr mistillid til opbygningen af det nye Europa .
Derfor glder jeg mig over dette forslag fra udvalget .
Endelig vil jeg gerne her minde om et ndringsforslag , der lidt afspejler den nd , vi taler om : fru Cerdeiras ndringsforslag om opdelingen af byerne Ceuta og Melilla , der er politisk-administrative enheder , hver med sin egen statut .
Jeg vil gerne i dette konkrete tilflde minde om , hvordan hr . Hernndez Mollar fra min gruppe i lang tid kmpede for denne anerkendelse , og efter min mening vil man i morgen , nr den betnkning , som Udvalget om Regionalpolitik forelgger , bliver vedtaget , have opnet et tilfredsstillende resultat .
Den er et eksempel p og afspejler det , vi nsker med hensyn til opdelingen og struktureringen af Europa .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , det er tydeligt , at sprgsmlet om nomenklatur for statistiske territoriale enheder ikke er formel , som det mske kunne se ud ved frste jekast . Det er ikke en teknisk forhandling om statistiske termer , men et sprgsml om essens , idet godkendelsen af en hvilken som helst inddeling fr direkte flger for udviklingssttten til de enkelte territoriale enheder .
Isr i lyset af udvidelsen , eller rettere sagt udvidelserne , eftersom ansgerlandene vil blive optaget gruppevis , er det ndvendigt , at vi tilnrmer os en objektivitet i kriterierne for inddelingen af de territoriale enheder , s de nye medlemmer kender spillets regler .
<P>
En enkel tanke ville selvflgelig vre at godkende helt ens kriterier for hvert eneste inddelingsniveau og for alle medlemsstaterne .
Men det er helt tydeligt , at de mange forskellige srkender , der findes i Unionens lande , gr denne id uopnelig og uanvendelig .
Derfor m vi vre enige med ordfreren og hendes tilfredshed med Kommissionens initiativ , der sammen med den foreslede forordning , skaber et lovgrundlag for nomenklaturen for statistiske territoriale enheder .
<P>
Vi m ogs lyknske ordfreren , der med sin sans for virkelighed og sin kvindelige skarpsindighed , kunne man sige , foreslr og godkender forbedringer , der er realistiske for Kommissionen , i retning af strre tilnrmelse til det grundlggende ml , som kun kan vre udformningen af reelt sammenlignelige territoriale enheder med alt , hvad det betyder og medfrer for opnelsen af et europisk , statistisk system , der kan godkendes af alle .
<P>
I sin velbegrundede undren over de eksisterende uretfrdigheder m den europiske borger ikke f skuffende svar af typen " Denne region fr sttte , selv om den er i en bedre forfatning end din egen , fordi den ligger i territorialenhed NUTS 2 , hvilket din ikke gr " .
Vores grundlggende og faste ml m vre rationalisering p alle niveauer af Unionens virke .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil ogs gerne takke ordfrer fru Migulez Ramos for den gode forberedelse .
Hun har taget nogle vigtige sprgsml op og taget hensyn ogs til kollegernes forslag .
Vores gruppe sttter Kommissionens forslag og ogs ordfrerens syn p indfrelsen af et passende retsgrundlag for en styrkelse af nomenklaturen .
<P>
Sagen er ogs aktuel , fordi ansgerlandene fr retningslinjer for en styrkelse af deres lands territoriale enheder .
I den nuvrende NUTS-nomenklatur er problemet bl.a. , at de territoriale enheder er blevet ndret efter et lands egne principper og behov .
En genstand for evaluering er , at territoriernes areal ikke har ligget til grund for statistikkerne .
Enhederne har ikke samme strrelse , og f.eks. er en lav befolkningstthed eller en gradvis affolkning ladt ude af betragtning .
Forordningens mlstninger om klare regler for sammenlignelighed og upartiskhed er stttevrdige .
Det er ogs vigtigt at definere regler for behandlingen af ndringer og sikre , at NUTS-klassificeringen ikke ndres for ofte .
<P>
Vi beder om sttte til vores gruppes ndringsforslag om , at man til underafsnittet til artikel 3 , stk . 4 , tilfjer er og regioner i den yderste periferi for at undg undig fornyet klassificering .
Vores gruppe understreger , at man ogs har behov for fleksibilitet i klassificeringen , for at de administrative omstndigheder og bl.a. de geografiske , sociale og konomiske forhold bliver taget behrigt i betragtning .
Vores gruppe sttter ordfrerens synspunkt om , at Kommissionen burde undersge NUTS 4-niveauets indarbejdelse i forordningen .
<P>
Mlet om klassificering i sammenlignelige omrder er en vanskelig opgave , og den tager tid .
Centralt er det dog , at vi fr en retfrdig klassificering , som kan hjlpe med at rette de rigtige aktiviteter mod de rigtige omrder .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , det er meget rgerligt , at hr . Barnier ikke selv er her , for sprgsmlet om NUTS-afgrnsningen er ikke noget simpelt teknisk eller statistisk emne , men et af de vigtigste politiske sprgsml inden for den fremtidige samhrighedspolitik .
Det drejer sig nemlig om , hvem der i fremtiden skal have europiske stttemidler , hvor meget man skal have , og hvem der bestemmer , hvordan de skal anvendes .
Det er centrale sprgsml for EU ' s fremtid og samhrighedspolitikken , og derfor spiller dette emne , som nu behandles her i en sen nattetime , en strre rolle , end det hidtil er kommet frem .
<P>
Kommissionen har hele tiden kun holdt sig til statistiske kriterier for afgrnsning af omrderne og ikke taget hjde for disse politiske sprgsml .
Derfor har der hele tiden vret en tendens til , at midlerne i strukturfondene til slut blev fordelt meget bredt i stedet for koncentreret og effektivt at lade dem komme de mest trngende regioner til gode .
Nr jeg prver at se p det for ansgerlandenes vedkommende , m jeg konstatere , at ml 1-omrderne bliver udvidet til at omfatte indkomststrke regioner og centrer som Warszawa og Riga , og at disse omrder fr njagtig lige s stor sttte som de fattigste regioner i det udvidede EU , Latgale og Mazury .
Det kan vel ikke vre rigtigt .
Det forhindrer en trovrdig samhrighedspolitik , og jeg synes , det er helt absurd !
Derfor er sprgsmlet , om samme instans , som bevilger myndigheden stttemidlerne , ogs skal vre kontrolorgan ?
Efter min mening tager man med det nuvrende forslag ikke hensyn til bottom up-princippet .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at forslaget til forordning om indfrelse af en flles nomenklatur for statistiske territoriale enheder ( NUTS ) er fornuftigt og logisk set ud fra en statistisk svel som en organisationspolitisk synsvinkel .
Det skal imidlertid sikres , at ndring af klassifikationen ogs krver forudgende samtykke fra medlemsstaterne .
Ligeledes skal det sikres , at definitionen af arbejdsmarkedsregioner ogs fremover kan afvige fra NUTS 3-niveau .
Den planlagte torsperiode mellem vedtagelse og ikrafttrdelse af en NUTS-ndring br forkortes drastisk eller bortfalde helt , eftersom konomisk sttte fra Kommissionen til medlemsstaterne jo kan vre afhngig af den regionale indplacering .
<P>
Bortset fra det er jeg fuldt ud tilfreds med Kommissionens forslag , og jeg ville gerne have vret ordfrerens ndringer foruden , som er vedtaget med flertal i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Jeg sagde med flertal , men faktisk blev de vedtaget enstemmigt med en enkelt , som undlod at stemme , og det var mig , der undlod at stemme .
<P>
I udvalget var jeg negativ over for nogle ndringsforslag .
I betnkningen nvner man nemlig hele tiden , at mlstningen er at optage flere kriterier for afgrnsningen af omrderne . Det mener jeg er problematisk .
Hvis man tager hjde f.eks.vis konomiske , geografiske og sociale kriterier i forbindelse med de ikke-administrative enheder , vil det fre til en udvanding af disse kontrollerbare kriterier .
Efter min mening skal det afgrende kriterium for afgrnsningen vre det antal mennesker , der bor i en region , som i sidste ende berres af afgrelser som flge af NUTS-inddelingen .
<P>
Nr ordfreren i en begrundelse mener , at der br vre mindst tre inddelingsniveauer , s implicerer man med dette lille ord " mindst " , at der br skabes flere niveauer for inddelingen af omrdeenheder .
Der skal imidlertid tages hjde for , at indfrelse af nye statistikker for de berrte omrder er ensbetydende med en vsentlig ekstra administration . Administrationen br imidlertid snarere begrnses efter min mening .
<SPEAKER ID=232 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Migulez og alle de personer , der har deltaget i denne forhandling .
<P>
Indledningsvis vil jeg gerne tydeliggre to punkter , jeg synes er vsentlige .
De kan fortolke , hvorvidt en statistisk klassificering kan have en politisk indvirkning eller ej . Det , jeg kan forsikre Dem om , er , at det ikke er mlet med dette dokument , og det var heller ikke Kommissionens hensigt .
Det er et forslag , der bygger p et forslag fra Eurostat , som sger at finde den mest retfrdige behandling for alle EU ' s lande og regioner .
Dette dokument tager heller ikke p nogen mde stilling til regionalpolitikken p forhnd : Hvem bliver ml 1 , hvem bliver ml 2 ? Vil den nuvrende ordning for regionalpolitikken vre den samme i fremtiden ?
Det ved vi ikke .
Her taler vi kun om statistik . Og vi taler om et system til at gre statistikkerne bedre og s retfrdige som muligt for alle Unionens lande .
<P>
Hvad er det , vi nsker ?
Vi nsker , at den praksis , vi har fulgt hidtil , bliver til en lov .
Og det nsker vi at gre , fordi vi synes , at det er vigtigt at give noget , som vi hidtil har betragtet som en konsensus mellem medlemsstaterne og Kommissionen , juridisk karakter .
Men vi synes ogs , at det er fundamentalt for at faststte principperne for udvidelsen og for at blive ved med at flge de samme kriterier , der har vret anvendt hidtil .
NUTS har ikke hidtil haft et retsgrundlag , og det fr de nu : Det er formlet med nrvrende forordning .
<P>
Hvilke kriterier har vi baseret os p ved afgrnsningen af NUTS ?
Vores dokument bygger grundlggende p tre principper .
Det frste er , at NUTS er normative regioner . Derfor tilstrber vi , at deres territoriale afgrnsning svarer til allerede eksisterende politiske og lovgivningsmssige afgrnsninger : en god afgrnsning , som er anerkendt af medlemsstaterne , af enheder , som i mange tilflde endog allerede har regeringsstrukturer og rder over sammenlignelige statistikker , hvilket sledes giver dem tilstrkkelig trovrdighed .
<P>
Som det andet princip foreslr vi tre hierarkiske niveauer for NUTS .
De gr i Deres ndringsforslag videre og anmoder om mindst tre niveauer .
Med den manvremargen , vi har i dag , hvad angr udarbejdelsen af statistikker , ville det betyde finansielle problemer for Eurostat at arbejde med mere end tre niveauer .
Det er allerede en grund , men vi synes desuden , at de tre niveauer giver os tilstrkkelig og gyldig information .
<P>
Det tredje princip gr ud p at tilstrbe , at de regionale statistikker er sammenlignelige .
Det er derfor , at strrelsen p NUTS skal vre s ens som muligt .
Men vi er ogs klar over , at der er historiske realiteter , juridiske forhold i de enkelte lande , der gr , at dette princip ikke kan anvendes pr. automatik , og at der skal tages hjde for srlige forhold .
<P>
Der er blandt medlemsstaterne konsensus om , at disse principper , der er dem , vi har anvendt hidtil , ogs br ligge til grund for den nye forordning . Som tidligere nvnt ikke kun for at de skal kunne anvendes i vores lande i dag , men ogs i de lande , som vil slutte sig til os i de kommende r .
Derfor lever forordningen op til en rkke mlstninger , som De har haft lejlighed til at forhandle indgende og komme med rettelser til for nogles vedkommende .
Vi er p vej mod nogle NUTS , der er opdelt i overensstemmelse med de nuvrende regionale systemer , for vi synes , at det er det mest effektive instrument , vi rder over i dag , til indsamling , beregning og udbredelse af regionale statistikker .
Vi vil desuden i forordningen faststte kriterier til afgrnsning af regionerne , s ansgerlandene rder over nogle retningslinjer , nr de skal lave en regional klassificering i deres lande .
Denne mlstning er afgrende p nuvrende tidspunkt .
<P>
Et andet element , jeg gerne vil understrege , er behovet for , at statistikkerne bliver s sammenlignelige og upartiske som muligt .
Statistikkerne m ikke udarbejdes og anvendes med forskellige politiske forml for je .
Det ville vre meget vanskelig at faststte nogle politiske interesser , som utvivlsomt ville fre os til benlyse selvmodsigelser .
Sprgsmlet er naturligvis grundlggende for Unionens regionalpolitik , men som tidligere nvnt skal vi ikke med udgangspunkt i en statistisk klassificering p forhnd tage stilling til , hvad der skal vre Unionens politiske fremtid regionalt set .
<P>
Vi nsker , at der skal findes klare regler for de fremtidige ndringer af opdelingen af NUTS , for p denne mde vil vi undg fremtidige konflikter ( vi har haft nogle af dem tidligere ) .
ndringer er uundgelige .
Vi kan ikke tale om fuldstndigt uforanderlige situationer , men det er naturligvis fornuftigt ikke at ndre NUTS for ofte og f et system , der bygger p visse regler og visse forud fastsatte principper .
Vi synes derfor , at det er passende , at der gr mindst tre r imellem ndringerne , da der i modsat fald vil blive problemer med opflgningen .
<P>
Som forordningen er udtnkt , vil den gre det muligt for os at komme videre og foretage forbedringer i forhold til det , vi har i dag .
De har bidraget med 11 ndringsforslag , som efter vores mening vil hjlpe til med at tydeliggre og forbedre forordningen .
Fra Kommissionens side kan vi derfor acceptere de 11 ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at NUTS-forordningen bliver et vigtigt instrument til opnelse af nogle regionale statistikker i EU , der er sammenlignelige og upartiske , og hvorp vi kan basere den regionalpolitik , som vi til sin tid beslutter politisk .
Mange tak .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23 .
09 )
