<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 4. oktober 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , husker De , at 104 passagerer og fire ansatte ved Linate-lufthavnen den 8. oktober mistede livet i en tragisk kollision mellem et mindre privatfly og et fly fra SAS , der var p vej fra Milano til Kbenhavn .
<P>
Straks efter denne katastrofe overbragte jeg mine kondolencer til den italienske ministerprsident og til den danske statsminister .
Eftersom jeg dagen efter aflagde officielt besg i Danmark , overbragte jeg mundtligt de samme kondolencer til de forskellige myndigheder , som jeg havde lejlighed til at mde .
Men jeg ville gerne endnu en gang offentligt give udtryk for vores solidaritet og vores dybe medflelse med ofrenes familier .
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>

Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .

<P>
Tirsdag :
<P>
Formanden .
Jeg gr Dem opmrksom p , at vi afholder valg af nstformand til erstatning for hr .
Wiebenga .
Valget finder sted tirsdag kl .
12.00. Jeg gr opmrksom p , at fristen for indgivelse af kandidaturer er fastsat til mandag aften kl .
18.00 .
<P>
Jeg har i henhold til forretningsordenens artikel 62 , stk .
5 , modtaget en indsigelse fra 95 medlemmer imod henvisningen af Corbey-betnkningen om emballage og emballageaffald til et udvalg med bemyndigelse til at trffe afgrelse .
Betnkningen var opfrt under afstemningstiden tirsdag kl .
12.00. Denne betnkning vil sledes blive sat p dagsordenen til nste mdeperiode i henhold til den sdvanlige fremgangsmde .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Fru formand , jeg er ordfrer i sagen om Makedonien , som str p dagsordenen for i morgen .
Kommissionen har imidlertid netop meddelt os , at dette punkt br trkkes tilbage .
S som ordfrer og ogs p PSE-Gruppens vegne foreslr jeg , at vi sletter dette punkt fra dagsordenen for i morgen i henhold til forretningsordenens artikel 144 .
Grunden til det er , at vi er blevet informeret om , at Kommissionen dels vil tilfre flere penge til sttte til Makedonien , dels vil forlnge sttteperioden .
<P>
Jeg foreslr derfor , at vi trkker dette punkt tilbage fra denne mdeperiode og i stedet tager det op p mdet i november .
Vi henviser sledes sagen til fornyet udvalgsbehandling i Budgetudvalget og i de udvalg , som skal komme med en udtalelse i denne sag , det vil sige Udenrigsudvalget og Industriudvalget .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det er korrekt , hr . Frm , jeg kan bekrfte disse oplysninger .
Faktisk er Kommissionen i jeblikket i frd med at forberede et ndret forslag for at tage hensyn til det ekstra behov for finansiel bistand fra Den Internationale Valutafond .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg hr . Frms forslag , der samtidig slutter sig til Kommissionens forslag , som godkendt .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Formanden .
Jeg har i henhold til artikel 114 modtaget indsigelse fra 37 medlemmer imod anvendelse af proceduren uden betnkning p forslaget til Rdets afgrelse om Fllesskabets deltagelse i Codex Alimentarius-udvalget , som er opfrt p dagsordenen i afstemningstiden tirsdag kl . 12.00 .
<P>
Dette beslutningsforslag henvises derfor til fornyet behandling i det ansvarlige udvalg .
<P>
Arbejdsplanen faststtes sledes .
<P>
Indlg til forretningsordenen
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Borghezio">
Fru formand , mit indlg drejer sig om dagsordenen , hvor jeg kan se , at der mangler et uopstteligt sprgsml , som jeg hurtigt vil gre formandskabet og mine kolleger opmrksomme p .
Nr det glder erstatning til tidligere tvangsarbejdere , har den tyske fond Erinnerung , Verantwortung und Zukunft - " erindring , ansvar og fremtid " - som er stiftet af den tyske regering og tyske virksomheder , truffet en overraskende og alvorlig beslutning om ikke at yde erstatning til de italienske militre fanger og endda heller ikke til en stor del af de civile fanger , idet fonden udelukkende vil give erstatning til de civile , som blev holdt fanget i egentlige koncentrationslejre .
Disse begrnsninger er ikke berettigede set ud fra et juridisk synspunkt , og de vil forhindre en kraftig forsoning mellem de europiske folkeslag , som blev adskilt af de srgelige begivenheder under Anden Verdenskrig .
Efter min mening er det ndvendigt at gribe ind for at undg denne alvorlige diskrimination af de italienske militre og civile fanger i de tyske erstatninger .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Borghezio .
<P>
Vi vil med glde tage denne erklring til efterretning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , da jeg stod op her til morgen , havde jeg ingen stemme .
Jeg har mistet stemmen , og derfor ved jeg ikke , om jeg er i stand til at afgive mine sdvanlige stemmeforklaringer i morgen .
Bortset fra det sidder jeg ikke ved siden af min ven Borghezio , fordi jeg har skiftet gruppe , men fordi jeg sttter det forslag , han stillede i forbindelse med klagen over den manglende erstatning til de tidligere italienske militre og civile fanger .
Det er alle sammen mennesker , som er over 75 r gamle - det vil sige pensionister - og som den italienske regering ikke giver nogen pension .
Derfor er skaden endnu strre for disse italienske borgere , der ligesom mange af os andre har oplevet krigens gru , for ud over at mtte undvre denne erstatning er de ogs pensionister uden at f pension .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , i lyset af mediernes adgang til en endnu ikke offentliggjort undersgelse udarbejdet af EU ' s udvalg for vurdering af videnskabelige og teknologiske projekter med titlen " The Possible Toxic Effects from Nuclear Reprocessing Plants at Sellafield and Cap de la Hague " beder jeg Dem hurtigst muligt at srge for , at undersgelsen stilles til rdighed for at sikre afbalancerede og velfunderede bemrkninger fra alle , navnlig fra os i Parlamentet som demokratisk valgte reprsentanter .
Jeg mener klart , at alle undersgelser fra udvalgene i Parlamentet , uanset status , i det mindste skal vre tilgngelige for medlemmerne af Parlamentet , fr de offentliggres .
Jeg beder Dem srge for , at denne undersgelse hurtigst muligt offentliggres .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Fru Doyle , jeg vil bestemt undersge Deres anmodning .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , som formand for STOA vil jeg gerne fortlle Dem , at den undersgelse , som det rede medlem , fru Doyle , omtalte , endnu ikke er offentliggjort af det samlede STOA .
Dette kommer til at ske p nste mde her i Strasbourg .
De ved udmrket , at der er mange facetter ved denne undersgelse , som skal undersges . Derfor har vi ogs bedt om uafhngige eksperters mening , for vi nsker at sikre os undersgelsens og STOA ' s trovrdighed .
Nr det samlede STOA har truffet sin endelige afgrelse , skal vi lade Dem det vide , s vi kan tage den rigtigste beslutning i en s vigtig sag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , som nstformand for Udvalget for Andragender vil jeg i formandens fravr gerne understrege , at udvalget plagde STOA at udarbejde undersgelsen om de eventuelle toksiske virkninger fra Sellafield i Det Irske Hav og Cap de la Hague i Den Engelske Kanal .
<P>
Udvalget for Andragender er lige s opsat som alle andre p hurtigst muligt at f offentliggjort undersgelsen .
Det er vigtigt , at undersgelsen , efter vedtagelsen i STOA , er fuldstndig objektiv og videnskabelig uafhngig .
Det er derfor , at den er underlagt en uafhngig vurdering .
Nr vi har overvejet den vurdering , tror jeg , at parlamentsmedlemmerne nsker undersgelsen offentliggjort .
Men det skal ikke ske , s lnge der hersker tvivl om objektiviteten i undersgelsen , som det ser ud nu for STOA .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Fru formand , jeg blev forbavset over at lse om resultaterne af Formandskonferencens forhandlinger om Sakharovprisen i avisen .
Og det sprgsml , jeg stiller mig selv , er , hvor og hvornr vi som parlamentsmedlemmer har mulighed for at f en smule indsigt i , hvordan formndene eller et flertal af formndene , eller hvem ved jeg , nr frem til en beslutning , der i den grad modsiger de parlamentsmedlemmer , der har afgivet deres stemme i Udenrigsudvalget .
<P>
Jeg finder det i hvert fald skandalst , og jeg mener , at der er et reelt funktionsproblem i Europa-Parlamentet , og det er , at vi i virkeligheden ikke er til nogen nytte . Vi tilbringer timer med drftelser og afstemninger i Udenrigsudvalget , og derefter ringer hr .
Poettering til hr .
Barn , eller hr .
Barn ringer til hr .
Poettering , og os regner man ikke for noget . Jeg ville ganske enkelt sige , at vi er parlamentsmedlemmer , der er blevet valgt med de samme stemmer som hr .
Poettering og hr . Barn , og at jeg ikke kan acceptere , at det er dem , der bestemmer over bde vejr og vind i Europa-Parlamentet , s jeg forlanger , at vi drfter denne mde at trffe beslutninger p i plenarforsamlingen , som den foregik i sidste uge med Sakharovprisen .
<P>
( Bifald fra Verts / ALE-Gruppen )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , eftersom hr . Cohn-Bendit har henvendt sig til mig , vil jeg gerne svare ham her p mdet .
Formandskonferencen har bekrftet flertalsafstemning i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og ogs foreslet den person , der kom p andenpladsen og ligeledes fik mange stemmer , s der nu er foreslet tre personligheder .
I vrigt vil jeg gerne sige til Dem , hr . Cohn-Bendit , at uanset hvornr De nsker det , s str jeg altid til rdighed - ikke kun telefonisk - men ogs til private personlige samtaler !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har talt i telefon med hr . Poettering , jeg har talt personligt med hr .
Wurtz , med fru Hautala og med hr .
Lannoye .
For det frste mener jeg ikke , at det er en forbrydelse , at medlemmerne taler med hinanden . For det andet har Formandskonferencen respekteret Udenrigsudvalgets forslag .
Beviset er , at prisen med meget stort flertal blev givet til det flles israelsk-palstinensiske forslag og til forslaget om Angolas biskop .
Endvidere vil der ogs p Deres initiativ , fru formand , blive givet en srlig opmrksomhed til den tunesiske journalist , fru Sedrine .
Jeg vil bede alle kolleger , og isr hr . Cohn-Bendit , om at vre mere forsigtige med , hvad de siger , for ud over at Udenrigsudvalgets beslutning er blevet respekteret , var det , der manglede i et s mtligt politisk jeblik som det nuvrende , at vi havde forrsaget en religionskrig mellem en jde , en muslim og en katolik .
Det finder jeg absolut uacceptabelt .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg havde lejlighed til at sige min mening om denne sag fr behandlingen p Formandskonferencen .
Jeg tror ikke , at tiden i dag er inde til polemik eller procedureslagsml p dette omrde .
For mit eget vedkommende glder jeg mig inderligt over , at tt p et flertal af Formandskonferencens medlemmer har lsrevet sig for at sknke Sakharovprisen til hr . Ghazzawi og fru Peled , der i mine jne er et symbol p det , som vi er mange om at nske os , nemlig at give hb til de kvinder og mnd , der i en s hrdt prvet region som Mellemsten sger dialog og fred .
<P>
Og set fra det synspunkt , fru formand , mener jeg , at eftersom Det Europiske Rd selv har givet udtryk for samme holdning , nemlig at vi kan anmode Sharon-regeringen om at respektere international lov og jeblikkeligt trkke sine kampvogne og tropper ud af de selvstyrende palstinensiske omrder , at det i Sakharovprisens nd ville vre godt , hvis De , fru formand , hvis De ellers er enig med mig , p vores vegne kunne give udtryk for samme holdning over for Sharon-regeringen .
Jeg siger tak , fru formand .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , jeg tror , at det bifald , jeg lige har hrt , betyder , at jeg er mere end velkommen til at foretage den henvendelse , som De beder om .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
En enkelt bemrkning , hr .
Barn , nr man tildeler prisen til en muslim og en jde , er det symbol p , at det ikke er en religionskrig , og hvis man er modig , er man ikke tvunget til at tilfje , at der er behov for en katolik , for det er ikke desto mindre en religionskrig .
De siger sledes , at beslutningen ikke gik p to muslimer , men p en jde eller jdinde og en muslim .
Det er alt , hvad der skal siges , og det er derfor , jeg fastholder , at det var manglende mod og historisk fremsynethed at svkke Udenrigsudvalgets forslag .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , Afrika eksisterer ogs .
Vi deltog i Durban-konferencen , og det er vigtigt , at vi ogs sender et signal om hb for konflikterne i Afrika .
Derudover glder jeg mig over , at denne pris er vedtaget enstemmigt , og jeg sttter den , sledes som De fortjener det .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , rede medlemmer , for f dage siden mistede endnu fem arbejdere livet efter en eksplosion i en skibstank , som de var i frd med at reparere p Salamis .
<P>
For jeg ved ikke hvilken gang betaler arbejderklassen med sit blod for manglen p de mest elementre sikkerhedsforanstaltninger , der er resultatet af skibsredernes hmningslshed og privatiseringerne af de kontroltjenester , der udsteder certifikater ud fra skibsejernes interesser og ikke af respekt for lnarbejdernes liv .
Ogs den grske regering er medskyldig , idet den ikke trffer nogen foranstaltninger til trods for de mange ulykker .
<P>
Fru formand , jeg vil gerne fra denne talerstol give udtryk for vores medflelse med ofrenes familier og p det kraftigste fordmme arbejdsgivernes hmningslshed og den grske regerings politik .
<P>
Hvad enten det sker i Toulouse eller p Salamis , s ofrer man gerne arbejderklassen for at opn bedre konkurrenceevne inden for konomien og for at sikre s store fortjenester som muligt .
<SPEAKER ID=21 NAME="Blak">
Fru formand , jeg ved ikke , om De kan huske , at jeg for et par mneder siden rejste en voldsom kritik mod , at vi danskere blev forfordelt .
Vi havde ikke mulighed for at se dansk tv .
Jeg bad Dem og fru Banotti om at g ind i sagen , og jeg vil gerne sige , at Banotti igen har vist , at hun er dygtig til disse ting .
Nu har vi danskere fet dansk tv igen .
Vi er glade og lykkelige , og som fru Banotti kan se , s fejrer jeg det i mine nationalfarver - den rde jakke og den flotte hvide skjorte fra Hndvrkerbanken i Nstved .
S De kan se , at vi er virkelig glade over , at vi har fet dansk tv .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Fru formand , jeg vil gerne give udtryk for min skuffelse over , at vi ikke fr lejlighed til at drfte direktivet om hvidvaskning af penge i denne uge .
Takket vre Forligsudvalget og de parlamentsmedlemmer , som har arbejdet med direktivet , er vi nu tt p en aftale med Rdet , og det er en skam , at vi ikke kunne opfre det p dagsordenen for denne uge .
<P>
Dette direktiv er lige s vigtig i bekmpelsen af terrorisme som de bomber , der kastes over Afghanistan , eller de mennesker , som stter deres liv p spil i landet .
Det er noget , vi br tage op s hurtigt som muligt , fordi det er lige s vigtigt at indefryse terroristernes konomiske midler , som det er at udstte dem for militre angreb .
Jeg hber , at Parlamentet vil handle hurtigt , nr dette sprgsml behandles p nste plenarmde .
Jeg beklager , at det ikke var muligt at opfre det p dagsordenen for denne mdeperiode .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , jeg var ikke klar over , at dette sprgsml ville blive rejst , og jeg undskylder derfor over for fru Villiers , at jeg ikke har drftet dette med hende tidligere .
Hun har fuldstndig ret i , at vi er net til enighed med Rdet , og det er nu op til Parlamentet at foretage tredjebehandlingen .
Med Deres hjlp , fru formand , pressede vi p for at n til et punkt , hvor Parlamentet kunne vre fleksibelt og handle hurtigt .
Vi er desvrre ndt til at vente p dokumenterne fra Rdet p de 11 officielle sprog , fr vi formelt kan vedtage Rdets holdning , s vi kan n til en konklusion ved tredjebehandlingen .
Grunden til , vi ikke har den fleksibilitet , er sledes uheldigvis et sprgsml om tid p grund af planlgningen af dokumenter og oversttelse osv .
Jeg pressede kraftigt p , men det var desvrre ikke muligt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , min gruppe havde ogs gerne set direktivet om hvidvaskning af penge vedtaget tidligere .
Vi havde gerne set en afslutning inden sommerferien .
Men det var fru Villiers ' egen gruppe , der modsatte sig , at advokater skulle vre forpligtet til at rapportere om mistnkelige transaktioner . Dermed forsinkede de den endelige beslutning i seks mneder efter afstemningen p plenarmdet i april .
Det glder mig at kunne sige , at resultaterne af samrdet ikke afspejler denne vgring , og at advokater skal kontakte myndighederne , nr de har grund til at tro , at deres klienter sger rd om hvidvaskning af penge .
<P>
Det glder mig , at det er det endelige resultat .
Jeg beklager meget , at det tog s lang tid , men jeg er bange for , at det er fru Villiers ' egen gruppe - og navnlig den delegation , hun var medlem af - som bidrog til den lange og beklagelige forsinkelse .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Fru formand , jeg vil kort tage fat p et emne , som jeg og muligvis andre medlemmer af Parlamentet ser p med stor bekymring , og det er diskrimination .
Parlamentet forkaster med rette alle former for diskrimination , og vi modtager udtalelser om dette fra mange kanter , herunder Det konomiske og Sociale Udvalg .
Det ser nu ud til , at selv samme udvalg praktiserer aldersbaseret diskriminering , da man kun kan sge en stilling i det udvalg , hvis man er under 45 r .
Fru formand , jeg foreslr , at De snarest skriver til udvalget for at klarlgge , om dette er sandt , og i givet fald truer med at afvise udvalgets udtalelser , indtil de afskaffer denne diskrimination .
Alle skal da kunne arbejde for alle EU ' s institutioner uanset alder , selv folk i min alder !
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem .
Vi vil undersge sagen , sdan som De nsker .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , jeg vil gerne rejse et sprgsml , som jeg tog op under sidste mdeperiode , nemlig problemerne vedrrende de nationale luftfartsselskaber i Europa , som i jeblikket er ved helt at forsvinde .
Det ansls , at den europiske luftfartsindustri frem til slutningen af ret vil tabe omkring 2,5 milliarder euro , og at omkring 20.000 arbejdspladser vil g tabt .
Kommissionen har imidlertid vret urokkelig og principfast .
Kommissionen har forsgt at bruge krisen efter katastrofen den 11. september til at luge ud i industrien og sikre , at virksomheder , som mske alligevel ikke ville have overlevet under normale konomiske omstndigheder , nu tvinges til at lukke .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at mnstre al sin politiske dmmekraft i denne situation .
Hvis det europiske projekt ikke har befolkningens sttte , kan det ikke gennemfres med et godt resultat , og det har Kommissionen svrt ved at indse .
Hver eneste tabt arbejdsplads i den europiske luftfartsindustri , som kan tilskrives Kommissionens beslutning , er med til at forstrke uviljen mod EU og ikke mod de nationale regeringer , der har deres egen dagsorden .
Kommissionen skal hurtigst muligt tage sin holdning til luftfartsindustrien op til fornyet overvejelse .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Fru formand , vi er i gang med vores anden mdeperiode her i oktober .
<P>
Tnk tilbage p , at vi i vores frste mdeperiode ndrede dagsordenen i sidste jeblik for at kunne forhandle og stemme om den forfrdelige ulykke , der var sket p AZF-fabrikken i Toulouse .
I forgrs lukkede den samme fabrik flere tons ammoniak ud i Garonne-floden , den flod , der lber gennem Toulouse .
<P>
Jeg henvender mig derfor til Dem , fru formand , for at De kan sikre en opflgning p vores beslutning i Kommissionen for at undg , at den fortaber sig i den administrative jungle .
<P>
Jeg tror , at forurenernes straffrihed og arrogance skal konfronteres med Europa-Parlamentets beslutsomhed .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Jeg skal med glde gre , hvad De beder om , hr . Onesta .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil gerne komme med en meddelelse om vores kollega Patricia McKenna .
Hun deltog i dag i en fredelig demonstration ved Faslanes kernevbenbase i Skotland , og hun blev taget til fange klokken 8 i morges sammen med 18 irske studerende .
Hun beder om , at I er opmrksom p , at et medlem af Europa-Parlamentet ikke kan fngsles , nr vedkommende er p vej til eller fra et mde for Europa-Parlamentet .
Med denne anmodning vil hun ogs gerne ivrkstte en debat om kernevbnenes ulovlighed .
En international domstol har for ganske nylig konstateret , at besiddelse af massedelggelsesvben strider mod international ret .
Fru formand , jeg ved , at her sidder nogle , som tnker , at man ikke kan rejse via Skotland til Strasbourg , men jeg vil bare gerne sige p Patricia McKennas modersml , at " what goes up , must come down " .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Fru Hautala , jeg har netop modtaget oplysningerne om fru McKenna , og jeg vil selvflgelig se , hvad vi kan gre for vores kollega .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Fru formand , jeg vil gerne takke Dem for , at De ved mdets begyndelse mindede om den tragedie , der fandt sted i Linate-lufthavnen , hvor 118 mennesker mistede livet .
Man er ved at foretage undersgelser for at placere ansvaret .
Det stod dog klart med det samme , at menneskelige fejl , som desvrre altid er mulige , ogs var mulige , nr det glder de alvorlige sikkerhedsmangler i denne lufthavn , som vi alle troede var sikker .
Ud fra et menneskeligt synspunkt er det efter min mening pkrvet , at sdanne fejl ikke gentager sig , og at en s dramatisk hndelse forpligter alle de ansvarlige til afgive et hjtideligt lfte om , at sdanne tragedier skal undgs i fremtiden .
Ud fra et ansvarsmssigt synspunkt mener jeg , at vi i EU br anmode Kommissionen og Rdet om at vre strengere , nr det glder den absolut ndvendige sikkerhed i lufthavnene , s den slags tragedier ikke finder sted mere .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Fru Ghilardotti , jeg mener , at De foregriber den forhandling en smule , der vil finde sted om nogle jeblikke , nr vi har afsluttet Deres indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , desvrre er vores bange anelser , som jeg gav udtryk for allerede dagen efter terrorangrebet i USA , blevet bekrftet . De flere tusinde uskyldige ofre i USA bruges som pskud til at indlede et barbarisk angreb p Afghanistan , hvilket skaber utallige nye , uskyldige ofre og medfrer enorme , materielle skader .
<P>
I dag , 15 dage efter angrebet str det klart , ogs af erklringer fra USA ' s ledere , at formlet ikke er at stte en stopper for terrorismen , men bl.a. at kontrollere Centralasien med dets enorme naturrigdomme og srdeles vigtige geostrategiske placering .
<P>
Ligeledes og isr efter mdet i Gent blev min frygt bekrftet . Det , jeg frygtede , var , at det tidligere omtalte terrorangreb ville blive brugt til at forstrke de repressive mekanismer i endnu hjere grad og til at reducere de demokratiske friheder og lnarbejdernes og vores befolkningers landvindinger .
Hermed lgger EU sig p linje med USA og dets politik , der er katastrofal for folkeslagene og vores planet .
<P>
Fru formand , jeg er af den mening , at hvis Europa-Parlamentet , der er et organ , der er valgt af vores befolkninger , nsker at tjene de fredselskende , demokratiske visioner og vores befolkningers nsker , skal det kategorisk modstte sig disse udviklinger , lgge pres p at f EU gjort fri af dem , s krigen kan bringes til ophr , og vi kan finde en fredelig lsning p problemerne .
<P>
Men det endelige ord har vores befolkninger .
<SPEAKER ID=35 NAME="Sandbk">
Fru formand , vi er en lille delegation af EP-medlemmer , som netop er kommet tilbage fra Clinique Sainte Barbe her i Strasbourg , hvor en tidligere minister i Tjetjenien , hr . Ibragimov , er blevet indlagt , efter at han har sultestrejket i 27 dage .
Vi tog derhen for at tale med hr . Ibragimov og for at gre verden opmrksom p , at denne sultestrejke er foreget her i Strasbourg .
Hr . Ibragimov gjorde selvflgelig opmrksom p , at han nskede , at internationale organisationer og politikere skulle prve at overtale prsident Putin til at standse krigen i Tjetjenien og til at overholde de aftaler , som er indget mellem Tjetjenien og Rusland , og jeg vil gerne overbringe denne hans meddelelse .
Hr . Ibragimov er igen begyndt at spise .
Han er stadigvk meget svag , men menneskerettighedsforkmpere har opfordret ham til at afbryde sin sultestrejke .
Han vil pbegynde den igen senere sammen med andre menneskerettighedsforkmpere , hvis der ikke sker noget med Tjetjenien i fremtiden .
Men jeg synes , det var vigtigt at tage derhen .
Fru formand , min pointe er , at vi ikke m glemme , at menneskerettighederne lider uret .
Nu , hvor vi kmper mod terrorisme , m vi ikke glemme menneskerettighederne , og jeg vil gerne opfordre Dem til , at De over for hr . Ibragimov giver udtryk for , at De er villig til at mdes med ham - hvis det kan lade sig gre - under nste mdeperiode i Strasbourg .
<CHAPTER ID=4>
Konsekvenser af den seneste tids hndelser for lufttransportsikkerheden og industrielle anlg , herunder atomkraftvrker
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om konsekvenserne af den seneste tids hndelser for lufttransportsikkerheden og industrielle anlg , herunder atomkraftvrker .
<P>
Jeg overlader straks ordet til hr. kommissr Vitorino .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Vitorino">
Fru formand , mine damer og herrer , p det seneste plenarmde i Parlamentet drftede De de ndvendige foranstaltninger til bekmpelse af terrorismen efter attentaterne den 11. september .
P vegne af min kollega , fru de Palacio , vil jeg i dag gerne drfte konsekvenserne af denne begivenhed for lufttransportsikkerheden samt flgerne af lignende begivenheder for visse industrielle anlg og isr atomkraftvrker .
Jeg vil sledes begynde med lufttransportsikkerheden .
<P>
Som De helt sikkert ved , har Det Europiske Rd den 21. september anmodet om , at der blev truffet de ndvendige foranstaltninger til fremme af lufttransportsikkerheden .
Kommissionen har vist sig fra sin dynamiske side og jeblikkeligt reageret ved at udarbejde et passende flles svar p de attentater , der blev beget i USA .
Uden yderligere tven har Kommissionen - efter anmodning fra Det Europiske Rd - foreslet medlemsstaterne at ivrkstte et gensidigt kontrolsystem af typen " dual review " .
Dette gensidige kontrolsystem gr det muligt at sende eksperter fra en medlemsstat til en anden for at kontrollere sikkerhedsforanstaltningerne i deres lufthavne .
Det skal imidlertid siges , at medlemsstaterne er tilbageholdende med at anstte inspektrer til denne opgave .
Til dags dato har kun to medlemsstater stillet forslag til Kommissionen om , hvilke reprsentanter de nsker at udpege .
<P>
Isr har Kommissionen den 10. oktober stillet et forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om EU-harmonisering af sikkerhedsstandarderne for lufttransport og om at overlade ansvaret for forvaltning og kontrol til Kommissionen for at sikre gennemfrelsen af dem .
<P>
Konkret handler denne tekst om kontrol med adgangen til de srbare omrder i lufthavnene og flyene , kontrol med passagerer og deres hndbagage , kontrol og opflgning p indchecket bagage , kontrol af fragt og post og endelig uddannelse af jordpersonale i lufthavne .
<P>
Fru de Palacio har fremlagt dette forslag for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme samme dag , som det blev vedtaget , og vi hber , at Parlamentet kan hastebehandle det , sledes at vi kan n til enighed i Rdet i december , og at den flles beslutningsprocedure kan finde anvendelse allerede fra frstebehandlingen .
<P>
I vrigt er der jeblikkeligt blevet nedsat et tvrfagligt ad hoc-udvalg bestende af eksperter i luftfartssikkerhed og terrorbekmpelse .
Indtil videre er denne ekspertgruppe desvrre ikke net frem til ret mange konklusioner , og den forelbige rapport til Rdet ( transport ) den 16. oktober begrnser sig til p den ene side at betone , at der stadig mangler en hel del for at sikre en effektiv gennemfrelse af sikkerhedsforanstaltningerne i alle lufthavne , og p den anden side at kortlgge behovet for nye foranstaltninger til forebyggelse af visse personers farlige opfrsel i fly som f.eks. forbud mod adgang til cockpittet eller et styrket samarbejde mellem civil lufttrafikkontrol og brug af militre luftforsvarsmidler .
<P>
Vi er overbevist om , at vi skal g videre med de forslag , som vi har stillet Dem .
Ikke blot p grund af mangel p konkrete anbefalinger fra frnvnte gruppe , men ogs fordi de internationale instanser synes at have vanskeligt ved at reagere hurtigt .
Sledes har Den Internationale Organisation for Civil Luftfart ( ICAO ) , der holdt generalforsamling i september , begrnset sig til princippet om at organisere en konference , som man endnu ikke har fastsat en dato for .
Man kan hbe , at ICAO p EU ' s initiativ ptager sig at f vedtaget de henstillinger , som den har modtaget med henblik p at styrke de internationale sikkerhedsstandarder for lufthavne og lufttransport .
USA har imidlertid p grund af denne tingenes tilstand besluttet at tage et selvstndigt initiativ .
<P>
Kommissionen vurderer , at vi m styrke samarbejdet for at sikre , at forebyggelsesforanstaltningerne ivrksttes i et samarbejde p begge sider af Atlanten .
<P>
I denne forbindelse har vi aftalt et mde med vores amerikanske kolleger , som finder sted den 6.-7. november 2001 , for at nedstte en arbejdsgruppe , der indbefatter de amerikanske myndigheder og Kommissionen , med henblik p at samordne bestrbelserne p at opn det hjest mulige sikkerhedsniveau og samtidig undg , at vores luftfartsselskaber plgges overdrevne foranstaltninger .
<P>
Jeg vil nu tale om de konsekvenser , som en terroraktion som aktionen den 11. september kunne have haft , hvis den havde vret rettet mod et industrielt anlg eller et kraftvrk .
<P>
Atomkraftsektoren er - isr p grund af kravene om ikkespredning og strlingsbeskyttelse - en af de industrisektorer , der har de strengeste sikkerhedsstandarder .
<P>
Det skal imidlertid ogs nvnes , at andre og mindre beskyttede anlg kan vre srbare og kan forrsage ddelige ulykker af betydeligt omfang , hvad enten det drejer sig om kemiske industrier - som det var tilfldet i Bhopal , Seveso og for nylig i Toulouse - eller andre kraftvrker , som f.eks. infrastrukturerne til naturgas , som ikke er uden risici .
Vi vil for vrigt blive ved med at huske en episode med brud p nogle hydroelektriske dmninger .
<P>
Medlemsstaternes myndigheder har siden den 11. september styrket de eksisterende beskyttelsesanordninger og de allerede gldende fysiske beskyttelsesforanstaltninger for risikoanlg og isr for atomkraftvrker .
<P>
Disse fysiske beskyttelsesforanstaltninger omfatter isr kontrol med adgang til anlggene og indbefatter forbud mod at overflyve disse .
<P>
Hvad angr konstruktionen af de eksisterende anlg , skal det bemrkes , at risiciene overvejes enten ubetinget eller i forhold til sandsynligheden for en ulykke .
Sledes overvejes risikoen for et brud p det primre nedklingskredslb , som terroristerne kunne f adgang til , ubetinget , og der etableres en sikkerhedsanordning imod denne risiko .
<P>
Andre risici giver anledning til relative vurderinger .
Dette glder f.eks. den seismiske risiko , der vurderes forskelligt i forhold til selve anlggets geografiske placering .
<P>
Kommissionen nsker i den anledning at gre opmrksom p , at konstruktionen og opbygningen af atomkraftvrker udelukkende henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Men ud over atomkraftvrkerne i egentlig forstand skal man ogs overveje de risici , der er forbundet med transport af nukleart materiale .
Transport af strkt radioaktive materialer udgr i realiteten kun en meget lille del af hndteringen af radioaktivt materiale og udfres i henhold til de strengest mulige bestemmelser i international og national lovgivning .
<P>
Generelt krver anvendelsen af nukleare materialer til terrorforml ud over den blotte besiddelse af fissilt materiale teknisk kapacitet til opbevaring , behandling og spredning , som er meget vanskeligt at forene uden at vkke myndighedernes opmrksomhed .
<P>
P EU-niveau har man via gennemfrelsen af Euratom-traktatens kapitel VII sat alle krfter ind p , at man med en nje registrering af alt nukleart materiale skal kunne forhindre tyveri med ikke-fredelige forml .
<P>
Imidlertid viser begivenhederne i New York ndvendigheden af at vurdere de nukleare anlgs srbarhed .
Kommissionens tjenestegrene foretager i samarbejde med Det Internationale Atomenergiagentur i Wien en vurdering , der bl.a. er mntet p sikkerhed p nukleare anlg .
<P>
Denne overvejelse skulle vise , i hvilket omfang det ville vre gavnligt at give henstillinger og supplere den eksisterende lovgivning p EU-plan og / eller internationalt plan .
Man br isr overveje de etablerede konventioner inden for rammerne af Det Internationale Atomenergiagentur som f.eks. konventionen om fysisk beskyttelse , der overvejende dkker transport af nukleart materiale .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg takker Dem for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Vi sttter helhjertet reaktionen fra USA , EU og medlemsstaterne samt andre lande p angrebene den 11. september 2001 samt udarbejdelsen af en bred multilateral strategi mod terrorisme .
Ved at anerkende EU ' s og medlemsstaternes bestrbelser p at beskytte borgerne mod terrorangreb understreger vi behovet for at berolige offentligheden ved at finde den rette balance mellem at holde et vgent je med situationen og lade hverdagen fortstte .
<P>
Vi mener , at hver enkelt medlemsstat skal foretage en grundig revurdering af landets sikkerhedsmssige foranstaltninger med henblik p infrastruktur og anlg , navnlig de mest udsatte anlg , f.eks. nukleare anlg .
Vi anerkender , at der er gte bekymring blandt befolkningen om disse sprgsml , men nsker at understrege behovet for at se dem i det rette perspektiv .
Jeg vil gerne pointere , at sikkerheden p atomkraftvrkerne og tilsvarende industrielle anlg frst og fremmest er et nationalt anliggende og ansvar .
I den sammenhng flger vi f.eks. den britiske regering med henblik p at trffe alle ndvendige sikkerhedsforanstaltninger p kort sigt samt at st fast p de ndvendige beslutninger p lngere sigt om bortskaffelse af radioaktivt affald .
<P>
Begivenhederne i USA den 11. september 2001 krver uden tvivl en ny vurdering af risikoen for angreb p anlg , som vi tidligere har anset for sikre , og jeg bifalder kommissrens redegrelse .
Jeg beklager kun , at kommissr Loyola de Palacio ikke kunne mdes med os . Vi havde gerne afholdt den drftelse i nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , hele filosofien bag terror er at skabe frygt gennem uventede , uoverlagte og utnkelige aktioner og derved skrmme en befolkning til at acceptere politiske krav , uanset om de er rationelle eller ej .
<P>
Jeg takker kommissren for redegrelsen .
Jeg bifalder det samarbejde , De har skitseret , og den srlige vgt , som lgges p nukleare anlg .
Jeg hber , at medlemsstaterne vil samarbejde med Kommissionen om dette .
<P>
Vores reaktion skal vre at gre alt , hvad vi kan , for at forhindre den type massakre , kvstelser og kaos , som vi har vret vidne til i USA .
Flyrejser , atomkraftvrker , kemiske fabrikker og olielagre er alle naturlige ml for terrorister .
De er designet , bygget og beskyttet i overensstemmelse hermed med store omkostninger for offentligheden .
Den franske regering beskytter nu sit oparbejdningsanlg i la Hague med jagerfly og raketter , og Det Forenede Kongerige gr uden tvivl det samme p anlgget i Sellafield .
<P>
Vi kan ikke forudsige , hvad der foregr i hovedet p forskruede terrorister , men vi kan betale de hje udgifter til beskyttelse .
Vi kan arbejde sammen , og vi kan vre meget omhyggelige , nr vi planlgger at bygge eller endda bevare mulige ml .
<P>
Som s mange har sagt fr mig , bliver verden aldrig den samme igen efter den 11. september .
Ingen havde forestillet sig , at et stort , fyldt passagerfly ville blive brugt som vben .
Det er vi ndt til at tage med i vores overvejelser .
S bliv venligst ved med at informere Parlamentet .
Vi nsker , at borgerne i EU skal vide , at vi har gjort alt , hvad der str i vores magt for at beskytte dem .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru formand , hr. kommissr , det er en alvorlig tid , vi lever i .
De vrste scenarier om terrorluftangreb p atomkraftvrker , som De Grnne og atomkraftmodstanderne lnge har udbasuneret , bliver i kraft af begivenhederne tilladte hypoteser .
Beviset p , at luftangreb p atomkraftvrker er en plausibel mulighed , er , at Frankrig har tilkaldt hren for at forsge at forsvare sine reaktorer .
De franske myndigheder , som altid har affejet disse muligheder for terrorangreb , er i dag tvunget til at indrmme , hvor skrbelige deres nukleare katedraler er .
Og vil jord-til-luft-missilerne , der er spredt ud i omrdet omkring oparbejdningsanlgget i la Hague , vre tilstrkkeligt effektive imod et kamikazeangreb ?
De tyske myndigheder svel som atomagenturet i Wien erkender , at selv de mest modstandsdygtige kraftvrker ikke ville kunne modst et flysammenstd .
I hele Europa og overalt i verden er faren helt reel og mangedoblet p grund af det imponerende antal atomreaktorer .
Borgernes sikkerhed er ikke sikret i vore dage .
Borgerne er bekymrede , og de har flere grunde til at vre det .
Havde Kommissionen taget disse katastrofescenarier alvorligt ?
Hvordan har den tnkt sig at srge for borgernes sikkerhed i dag ?
Og regner Kommissionen med at ivrkstte denne undersgelse af kraftvrkernes sikkerhed , som man har gjort i Tyskland ?
Endelig , fru formand , kre kolleger , er jeg ked af , at vores kolleger fra de andre grupper ikke har fundet det ndvendigt at flge op p denne forhandling med en beslutning .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , hr. kommissr , sprgsmlet om sikkerhed i det europiske luftrum er stillet i vendinger , der krver jeblikkelige hasteforanstaltninger .
Det er ogs stillet som et sprgsml om vedvarende foranstaltninger om sikkerhedsstandarder i fly og ved lastning .
<P>
Kommissionen har taget dette ad notam i sin redegrelse , isr om de forskellige foranstaltninger , der er truffet om kontrol af passagerer , hndbagage og fly fra tredjelande , som jeg mener er et fornuftigt tiltag .
<P>
Vi skal ligeledes fremskynde frdiggrelsen af sikkerhedsprogrammer for kontrol af indchecket bagage og sikre os , at vores beslutninger ivrksttes .
<P>
Jeg vil ikke vende tilbage til det , der blev sagt for lidt siden om den skandalse situation hos AZF blot nogle uger efter vores forhandlinger i Parlamentet .
<P>
Hvad angr sikkerheden i fly og ved lastning , viser den 11. september , at der skal trffes to foranstaltninger med hensyn til flykonstruktionen . Lukning af cockpittet samt opstning af videoudstyr , der gr det muligt for piloten at se de folk , der nrmer sig .
Derudover er der sprgsmlet om transponderne .
Transponderne udsender flyets kode og dets position .
Transponderne skal sikres og skal ikke lngere kunne afbrydes under flyvningen , som det skete under angrebene i USA .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p sprgsmlet om sttte til den europiske luftfartssektor .
Jeg har rlig talt fundet det meget klodset for ikke at sige provokerende af Kommissionen at bne forhandlingen om fusion i luftfartssektoren ved denne lejlighed .
Med det konomiske chok , som selskaberne oplever , er det at fastsl , at der ikke er plads til mere end fire eller fem luftfartsselskaber i Europa , det samme som at opfordre til fusion , omstruktureringer og sledes til socialplaner .
<P>
P den anden side forkynder flere kilder et fald p 15-30 % i lufttrafikken , og den internationale luftfartsorganisation IATA beretter om en samlet reduktion af lufttrafikken p mere end 7 % i 2002 med et estimeret tab p mere end 3 milliarder euro .
<P>
Efter min mening skal reglerne om offentlig sttte til luftfartsselskaberne udvides for klart at overveje samtlige konsekvenser af den 11. september .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige en sidste ting om disse offentlige midler , nemlig at de har til forml at hjlpe virksomheder med fortsat at vre levedygtige .
Det er derfor efter min mening vores pligt at srge for , at de bliver anvendt , og at undg enhver afskedigelse i denne sektor .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , mlstningerne har ndret sig i lyset af den grusomhed , som terroristerne har udvist i deres forflgelse af skaldte politiske ml .
Terroristerne er nu parate til selvmordsmissioner .
Det betyder ganske enkelt , at det internationale samfund er ndt til endnu en gang at overveje , hvordan man bedst opstiller sikkerhedsforanstaltninger til bekmpelse af grov og overlagt terror .
<P>
Der er fra irsk side stor bekymring over sikkerhedsforanstaltningerne ved Sellafield-atomkraftvrket i Cumbria .
P et tidspunkt , hvor man kunne forvente en neddrosling af de nukleare aktiviteter i Storbritannien , har den britiske regering meddelt , at den har givet tilladelse til at fortstte opfrelsen af MOX-anlgget i Sellafield .
I stedet for at lukke Sellafield af sikkerhedsmssige , miljmssige og konomiske rsager har regeringen godkendt en udvidelse af aktiviteterne .
Det er ikke kun et problem for den irske befolkning , men ogs for den britiske befolkning og for hele EU .
Hvad siger briterne f.eks. til , at tog med nukleart materiale fortsat skal kre gennem London og andre byer i Storbritannien ?
Mens USA ' s regering har indstillet transporten af potentielt farligt nukleart materiale , insisterer BNFL p at fortstte togtrafikken fra reaktorerne til det kontroversielle oparbejdningsanlg Sellafield .
<P>
I en verden med stadig stigende international terror er det ganske uforsvarligt at fortstte transporten .
P samme mde fr transporten af nukleart materiale via Det Irske Hav det til at lbe koldt ned ad ryggen p mange mennesker i Irland .
Som reprsentant for den irske stkyst har jeg altid vret imod , at British Nuclear Fuels bruger Det Irske Hav som losseplads .
Den britiske regerings beslutning om at udvide aktiviteterne p Sellafield-atomkraftvrket er et stridssprgsml i enhver henseende .
Beslutningen kommer p et skamlst tidspunkt , i betragtning af at den blev truffet i ly af og p samme tid , som man erklrede terrorismen krig .
Det er et tydeligt eksempel p , hvordan regeringen i Storbritannien udnytter krigen mod terrorisme til at aflede opmrksomheden fra uforstelige og omstridte beslutninger .
Under de nuvrende forhold er det ikke godt nok .
<P>
Sikkerheden p Sellafield-anlgget er lige s alvorlig en sag for EU , som den er for regeringerne i Storbritannien og Irland .
Den britiske regering br trffe den eneste rigtige beslutning og lukke dette dyre og unyttige anlg n gang for alle .
Kommissionen br i lbet af de nste par uger foretage en grundig og uafhngig vurdering af alle miljmssige risici for den offentlige sundhed i forbindelse med BNFL ' s aktiviteter p Sellafield-anlgget .
Irerne er trtte af BNFL ' s og den britiske regerings tomme garantier om sikkerhedsstandarder p Sellafield .
Vi blev alle forfrdede , da BNFL for nylig mtte tage nukleart materiale tilbage fra Japan p grund af forfalskede dokumenter .
Hvordan kan almindelige fornuftige mennesker efter den episode et jeblik tro p , hvad BNFL skriver i sine pressemeddelelser ?
<P>
Jeg kan forsikre alle parlamentsmedlemmerne om , at irerne p det kraftigste vil tage alle politiske , retlige og diplomatiske midler i brug for at tvinge den britiske regering til at lukke Sellafield .
Det har kun givet os miljproblemer .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , hr. kommissr , den krise i luftfarten , der udvikler sig for jnene af os efter terrorangrebet den 11. september , forstrkes jo ogs af grunde ssom luftfartsselskabernes strukturproblemer og den hidtidige mangel p et flles europisk luftrum , hvilket vi hber snart bliver en realitet . Men den har sandelig ogs forbindelse med den bekymring om luftfartssikkerheden , der hersker hos folk .
S vi m hurtigst muligt trffe foranstaltninger .
<P>
Da vi for nyligt sammen med delegationen fra Europa-Parlamentet besgte ICAO-konferencen i Montreal , havde vi afklaret den europiske holdning om , at der inden slutningen af i r skulle trffes internationale foranstaltninger p ministerplan .
Og hvis der p internationalt plan mod forventning skulle ske en forsinkelse , mener jeg , at EU ensidigt br g videre , s der kan blive konsolideret et sikkerhedsklima inden for luftfarten .
<P>
Som bekendt foreslog Kommissionen for nyligt en frste foranstaltningspakke , der mest karakteristisk er kommet til udtryk i ECAC ' s dokument 30 .
Europa-Parlamentets Transportudvalg har forpligtet sig til s hurtigt som muligt at undersge det , s disse foranstaltninger kan blive fllesskabsret inden rets udlb , sdan som Rdet nsker det .
I samme forbindelse vil det ogs hurtigst muligt undersge de tre andre forslag til lovgivning om sikkerhed .
<P>
Der findes ogs en anden foranstaltningspakke om sikkerhed i cockpittet , videokameraer , kommunikationen fra jord til luft og s fremdeles , alts de foranstaltninger , som kommissren henviste til .
Med hensyn til den sag m jeg betone , at vi er urolige over den forsinkelse , vi kan konstatere , og over den mde , eksperterne i medlemsstaterne har arbejdet p hidtil .
Vi hber , at de fr budskabet og for fremtiden vil arbejde p en bedre mde .
<P>
Hr. formand , vi er vidner til den alvorlige , konomiske skade , som foruden luftfarten ogs har ramt handlen og andre konomiske sektorer .
Vi ville ikke vre situationen voksen , hvis vi ikke gjorde alt , hvad vi kunne , for at tackle krisen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at atomkraftvrker ikke er helt sikre , nr det glder terrorangreb .
Ingen reaktor kan modst et sammenstd med en Boing 747 .
Det vil ganske enkelt vre forkert at pst noget andet .
Men det , der glder for atomkraftvrker , glder ogs for andre tekniske anlg . Hr .
Vitorino har med rette ppeget , at selv en dmning kan blive delagt , og det kan f katastrofale flger - det viser et tilbageblik p Anden Verdenskrig .
<P>
Men ogs et angreb p en gastrykbeholder , der er placeret i centrum af vores byer , kan vre direkte katastrofalt .
Desuden bliver visse gastrykbeholdere allerede drevet med et minimalt gastryk af sikkerhedsmssige rsager .
Hvis der slap metan ud fra hjtryksbeholderen - hvilket et tungt maskingevr f.eks. er nok til at foranledige - og hvis det bredte sig over byen og blev blandet med den omgivende luft i et bestemt forhold , ville byen simpelthen nedbrnde .
Der har tidligere vret ulykker af den art , men gudskelov har der ikke vret nogen de sidste 10 r .
<P>
Det samme glder vandforsyningen .
Det er relativt nemt at forgifte vandet .
Og som vi alle kan forestille os , ville flgerne vre uoverskuelige .
<P>
Jeg accepterer , at der er nogle , der er imod atomkraft , og i nogle lande er det mske endda et flertal af befolkningen .
Det respekterer jeg , selv om jeg ikke er enig med dem .
Men hvis vi skal bruge terrorangreb som argument , kan vi lige s godt opgive gassektoren eller holde op med at drikke vand , og det er efter min mening absurd .
<P>
Min konklusion flger simpelthen den linje , som Kommissionen har lagt .
Jeg m indrmme , at den kun har en minimal effekt , men den har den fordel , at den er fornuftig .
Vi skal identificere de farlige anlg , forbedre beskyttelsen og mske trffe yderligere sikkerhedsforanstaltninger .
Men disse sikkerhedsforanstaltninger br trffes snarest .
Der er ikke behov for undersgelser .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tilfje endnu en ting , hr. formand , nemlig at vi ikke skal give indtryk af , at der er total sikkerhed .
Den opns kun p bekostning af total overvgning , og det er ikke foreneligt med en liberal retsstat .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , hr. kommissr Vitorino , jeg vil gerne fremstte et par bemrkninger .
Vores gruppe har allerede talt om flgerne af de seneste begivenheder med hensyn til atomkraftvrker , og der er bl.a. talt om den pakke med foranstaltninger , som allerede diskuteres i Transportudvalget .
Vi sttter bestrbelserne p at finde flles sikkerhedsforskrifter , sledes som de er formuleret i dokument 30 fra Den Europiske Civile Luftfartskonference . Det drejer sig navnlig om en srlig mde at gribe flsomme omrder an p og om kontrolsprgsml .
Vi synes naturligvis , at en sdan forhandling under alle omstndigheder skal vre saglig , i hvert fald p omrdet beskyttelse af privatlivet .
<P>
Jeg vil henlede opmrksomheden p t punkt , for det drejer sig ikke blot om udvidelse til andre ml , men ogs om udvidelse til andre transportmder .
Jeg vil gre opmrksom p anvendelsen af andre transportmidler - noget , som vi allerede har observeret - ssom tankvogne med kemikalier og sprge kommissren , hvad han mener derom .
Ogs inden for skibsfarten er det forholdsvis enkelt at f et skib i en havn som Rotterdam til at sejle en anden vej og lade det styre mod meget eksplosive anlg .
Med andre ord , ikke kun luftfarten , men ogs andre transportmidler br vre genstand for drftelser .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , srbare anlg ssom atomkraftvrker , dmninger , havne , oliedepoter , ekstremt hje bygninger , forskningscentre for biologisk krigsfrelse og for genmanipulation vil fortsat tiltrkke sig terroristers opmrksomhed .
Derfor m vi srge for , at der er s f anlg som muligt , som kan true det menneskelige samfunds fortsatte eksistens og vores milj .
I stedet for nu at sttte luftfartsselskaberne med skattepenge , for at de kan fortstte med at slge til lavpriser , er det bedre at lukke srbare omrder fuldstndigt for lufttrafik .
Og srbare lufthavne tt p byer eller uden tilstrkkelige sikkerhedsanlg , sledes som det for nylig viste sig i Linate ved Milano , en lufthavn , som man burde have lukket for mange r siden , br ikke have nogen fremtid .
<P>
De ensidige bestrbelser for at skabe konomisk vkst , frihed for luftfartsselskaber og begrnsning af myndighedernes opgaver har , indtil de srgelige begivenheder den 11. september , frt til , at der blev lagt for lidt vgt p risikoen for , at virksomheders bygninger kan styrte sammen , og p kontrollen fra myndighedernes side med ondsindede personers adgang til lufthavne .
Jeg har tidligere henledt Kommissionens opmrksomhed p disse to ting .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den 11. september vil for altid fremst som en meget vigtig dato i den moderne historie i almindelighed og for flysektoren i srdeleshed , og vi vil altid tale om fr og efter .
<P>
Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke solidaritet med ofrene for disse feje og barbariske attentater og med USA ' s regering . Jeg vil samtidig uden omsvb , ubetinget , p det kraftigste og utvetydigt fordmme terrorismen .
<P>
Forbedringen af transportsikkerheden for passagerer og varer var og br fortsat vre en af topprioriteterne for Unionens handlinger i de nrmeste r .
Jeg glder mig over , at dette ogs er indholdet af hvidbogen om transportpolitikken , som blev fremlagt af Kommissionen for blot nogle f mneder siden .
Man m ikke glemme , at en sikker rejse er enhver passagers vigtigste rettighed .
<P>
Den varige garanti og konkurrencen i denne sektor krver en hurtig vedtagelse af Kommissionens seneste forslag om luftfartssikkerhed og pakken om det flles europiske luftrum .
De vrige foranstaltninger , som allerede var p bordet , m heller ikke glemmes . Jeg henviser her til JAR-OPS-forordningen , forslaget til direktiv om indberetning af hndelser inden for civil luftfart og forslaget til direktiv om kabinebestningers faglige kvalifikationer .
Alle disse tekster br vedtages hurtigst muligt , hr. kommissr .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at med den kovending , der er sket for lufttransporten i de seneste uger , tror jeg , at det er blevet bekrftet , at EU udgr et grundlggende element i reguleringen , bde p EU-plan og p verdensplan .
Kun med den europiske vision i ryggen kan vi gre front mod nye udfordringer som den internationale terrorisme , som ikke lngere kan besvares tilstrkkeligt hurtigt og effektivt i de internationale mellemstatslige fora .
<P>
Parlamentet br sttte Kommissionen i disse forslag , s vores borgere kan genvinde den tabte tillid og sikkerhed .
Det er i jeblikke som dette , at vi br vise , at Europa eksisterer .
<P>
Til allersidst vil jeg gerne pkalde mig Rdets opmrksomhed , som nu br have den ndvendige evne og mod til at sttte og trffe beslutninger , som garanterer , at den civile luftfart fortsat vil vre sikker , plidelig og varig set fra alle synspunkter .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Jeg nsker kort at komme ind p to sprgsml . Det ene har jeg allerede taget hul p , nemlig den europiske luftfartsindustri .
Jeg bifalder kommissrens meddelelse om , at EU skal mdes med myndighederne i USA for at drfte unfair konkurrence . Det er imidlertid en utilstrkkelig reaktion p den nuvrende krise i luftfartsindustrien .
Jeg nsker klarhed over , hvad Kommissionen prcist har tnkt sig at gre .
De irske aviser skriver i dag , at Kommissionen fastholder , at den irske regerings rednings- og stttepakke til Aer Lingus skal finansieres via private midler .
Det er grov forvridning af traktaterne , som er neutrale med hensyn til , hvor pengene kommer fra til luftfartsindustrien .
Det nsker jeg at f afklaret .
Er det Kommissionens krav , eller krer den irske regering sit eget privatiseringsspil under dkke af den nuvrende krise ?
<P>
Det andet sprgsml , som jeg nsker at tage op , handler om den nukleare og kemiske industri i Europa .
Den undersgelse , som fremlgges for STOA i denne uge , er foruroligende lsning .
Den bliver forhbentlig offentliggjort i nrmeste fremtid . Ikke desto mindre str det fast , at Sellafield og Cap de la Hague ogs udgjorde en risiko fr den 11. september 2001 .
De kemiske fabrikker i vores midte udgjorde ogs en risiko fr ulykken i Toulouse . For mig at se har vi brug for , at Kommissionen forpligter sig til at oprette et uafhngigt europisk inspektorat .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , efter de forfrdelige hndelser den 11. september str vi nu i en ny situation .
Nu er vores opmrksomhed ikke blot rettet mod ulykker , men ogs mod ondsindede handlinger .
<P>
Vi skal jeblikkeligt etablere flyveforbudszoner i nrheden af de to oparbejdningsanlg Sellafield og Cap de la Hague i EU .
Atomkraftvrker er generelt tikkende bomber i vores midte .
Den eneste logiske reaktion er at lukke dem og gre en ende p denne forfrdelige trussel .
<P>
Den franske regering har allerede forstrket antiterrorforanstaltningerne ved Cap de la Hague , som omfatter jord-til-luft-raketter .
Den tyske regering har konkluderet , at atomreaktorer ikke kan modst en kollision med et mlsgende passagerfly .
Regeringen har foretaget en risikovurdering .
Ministrene i regeringen er imod antiluftforsvar og har gjort det klart , at anlg , der ligger inden for de store lufthavnes flyruter , vil blive lukket , hvis det vurderes , at de udgr en vsentlig risiko .
<P>
Bush-regeringen har indstillet al transport af nukleart materiale , og regeringerne i EU br ogs jeblikkeligt indstille al transport af nukleart materiale , herunder MOX-brndsel .
Jeg mener slet ikke , at Kommissionens reaktion hidtil har vret tilstrkkelig .
Den Internationale Atomenergiorganisation ( IAEA ) har bekrftet , at 75 % af uheldene med nukleart materiale sidste r skyldtes ulovlige aktiviteter .
Sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med nukleart materiale er p nuvrende tidspunkt tydeligvis ikke tilstrkkelige .
<P>
Hverken Sellafield eller la Hague er bygget til at modst kommercielle fly .
De opbevarer tilsammen mere end titusindevis tons brugt atombrndsel og over 100 separeret plutonium .
Europa-Parlamentet har fet udarbejdet en ny undersgelse , der kommer p et belejligt tidspunkt , og som indeholder meget foruroligende oplysninger .
Jeg har forstet , at den vil blive omdelt i morgen af STOA .
Det forventer jeg .
Jeg undrer mig over , hvorfor den ikke allerede er omdelt til medlemmerne , da jeg mener , den allerede er omdelt til industrien .
<P>
Undersgelsen fastslr , at n ond handling - og det her blev fremlagt fr september - kan udlse en rkke begivenheder , som kan medfre udslip af flydende radioaktivt materiale i tanke , navnlig i Sellafield , der vil have katastrofale flger og konsekvenser , der langt overgr Tjernobyl-katastrofen .
Det er meget alvorligt .
Jeg har brug for et fyldestgrende svar fra Kommissionen , hvilket vi ikke har fet indtil nu .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg fremkom med mine bemrkninger til STOA ' s undersgelse i forbindelse med indlggene til forretningsordenen .
Skiftende irske regeringer har udtrykt bekymring over aktiviteterne p Sellafield-anlgget , tidligere kendt som Windscale , og isr over BNFL ' s utallige brud p sikkerheden og de britiske myndigheders arrogante holdning til en suvern og venligsindet nabos berettigede bekymring .
Indkringen af MOX-anlgget p et tidspunkt , hvor verdenspressens jne er rettet andetsteds i klvandet p tragedien den 11. september 2001 , er blot det seneste eksempel og meget alvorlig i betragtning af den voksende bekymring for terrorangreb .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at de samme sikkerhedsstandarder , som nu anses for ndvendige i Cap de la Hague , som omfatter jagerfly og jord-til-luft-raketter samt flyveforbudszoner , ogs er p plads ved Sellafield ?
Er Kommissionen enig i , at der er et akut behov for flles sikkerhedsstandarder for alle atomkraftvrker og ikke blot i de 15 EU-lande , men ogs i tiltrdelseslandene ?
Kan Kommissionen kommentere den manglende effektivitet i det nuvrende inspektorat ?
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , jeg er Kommissionen dybt taknemmelig , fordi den i erklringen i dag s hurtigt tager det emne op , der i jeblikket bekymrer den europiske befolkning meget .
<P>
Jeg hilser det ogs velkomment , at Kommissionen netop kommer ind p alle de srligt truede omrder og i srdeleshed ogs industrielle anlg og atomkraftvrker , sdan som der blev stillet krav om p strigs initiativ i Europa-Parlamentets beslutning om hndelserne den 11. september .
<P>
Vi ved , at mange atomkraftvrker i Europa har truffet forholdsregler , s de kan modst et sammenstd , i det mindste med mindre fly .
Har Kommissionen et overblik over , hvilke atomkraftvrker det ikke glder , og hvad der tilstrbes p europisk plan for generelt at ge sikkerhedsforanstaltningerne p disse atomkraftvrker - som minimum - men ogs p alle andre atomkraftvrker ?
<P>
Vi ved , at der ikke er noget atomkraftvrk , der er fuldstndigt sikkert , og at visse atomkraftvrker heller ikke lever op til teknikkens stade , nr det glder andre sikkerhedskriterier .
S meget mere overraskende ville det vre , hvis der virkelig kom et brev fra kommissr Verheugen , der bekrfter , at atomkraftvrket i Temelin er sikkert .
Da dette ville modsige alle de undersgelser om Temelin , der er udarbejdet af internationale eksperter , kan jeg heller ikke tro , at hr . Verheugen virkelig vil komme med en sdan sikkerhedserklring .
Derfor vil jeg gerne bede Kommissionen om , at den ogs fremlgger brevet , der er sendt til den tjekkiske og strigske regering , for Europa-Parlamentet .
Vi har engageret os meget i denne sag , og jeg mener , at selv om Kommissionen har den modsatte holdning , har Parlamentet fortjent ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Hr. formand , hvor meget jeg end synes om senator Doyle og hendes irske venner , s tager hun fejl med hensyn til Sellafield i min valgkreds .
Det fortalte jeg hende og den irske regering i min tid som energiminister i Nordirland , og jeg gentager det igen nu .
Jeg bifalder den britiske regerings lnge ventede beslutning om MOX-anlgget , som sikrer mine vlgeres konomiske og arbejdsmssige fremtid .
Min besked er sledes , at man skal holde fingrene fra Sellafield .
<P>
Jeg har en kort bemrkning om luftfart .
Jeg lyknsker kommissr de Palacio med de tiltag , hun allerede har gjort , men der er tre omrder , som br fremhves . For det frste skal vi beskytte fly p landjorden .
Nr frst man er om bord p flyet , kan man gre mere skade . For det andet skal vi forny og styrke sikkerhedskontrollen i lufthavnene .
For det tredje skal vi hjlpe med at bre omkostningerne til sikkerhed og krigsforsikring . Vi skal genoprette borgernes tillid til luftfarten , og jo fr , jo bedre .
<SPEAKER ID=53 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , at jeg for mit vedkommende kan glde mig over , at Kommissionens tiltag , bde hvad angr luftfartssikkerhed og sikkerhed p industrielle anlg og nukleare anlg , har modtaget stor sttte blandt talerne .
<P>
Jeg tillader mig derfor at tilfje , som konklusion , at vi har udarbejdet et interventionsprogram i dybeste respekt for kompetencerne - ikke blot EU-kompetencerne , men ogs medlemsstaternes kompetencer .
Derfor kan jeg garantere Dem , at vi , hvad angr det , der direkte afhnger af Kommissionen , inden for rammerne af traktaterne har truffet alle ndvendige foranstaltninger for at mde den nye situation , der er opstet efter terrorangrebene i USA .
Vi fortstter med at lgge pres p medlemslandene for at f dem til at tage deres del af ansvaret og vedtage de ndvendige foranstaltninger , der henhrer under deres kompetencer .
Det er tilfldet i et par eksempler , som blev givet p sikkerheden p oparbejdningsanlggene i Sellafield og la Hague .
Jeg vil gerne understrege , at det drejer sig om nationale kompetencer , og at det er de nationale myndigheder , der informerer os om , at de ndvendige foranstaltninger er blevet truffet .
<P>
Kommissionen anerkender ndvendigheden af at overveje atomsikkerheden og sikkerheden ved transport af nukleart materiale .
Det blev nvnt i min fremlggelse , og jeg hber , at de overvejelser , som Kommissionen gr sig , snart vil vre afsluttet .
<P>
Hvad angr luftfartssikkerheden , glder jeg mig over den meget positive modtagelse , som flere parlamentsmedlemmer har givet vores lovinitiativ , og jeg hber , at vores forslag til forordning kan blive hastebehandlet i Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne understrege , at opflgningen p de foranstaltninger , der er truffet p nationalt niveau , skal forbedres , f.eks. i den ad hoc-gruppe , der har til opgave at vurdere , hvilke konkrete administrative foranstaltninger der skal trffes for at fremme luftfartssikkerheden .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en sidste bemrkning .
Jeg har henvist til konkurrenceforholdene og til Kommissionens strategi for at undg konkurrenceforvridning inden for rammerne af den europisk-amerikanske dialog om sikkerhed .
Det var i den kontekst , jeg tog sprgsmlet om konkurrence op .
Vi tror , at vi skal finde internationale lsninger og overveje ndvendigheden af at undg uforholdsmssige foranstaltninger , der kan skabe konkurrenceforvridning p verdensplan .
Det var konteksten for mit indlg .
Jeg har ikke forkyndt andre konkurrencepolitiske tiltag i forbindelse med flgerne af terrorangrebene for luftfartsselskabernes handelsstrategi .
Jeg har ikke behandlet konkrete sprgsml som f.eks. dem , som nogle af parlamentsmedlemmerne har nsket at stille under forhandlingen .
Jeg kan kun henvise Dem , mine damer og herrer , til konklusionerne fra det mde , som min kollega Loyola de Palacio har holdt med reprsentanterne for sammenslutningen af luftfartsselskaber .
Jeg har noteret mig , at nogle af Dem fandt Kommissionens forslag utilstrkkelige eller for ideologiske .
Jeg har noteret mig Deres bemrkninger .
Jeg vil videregive dem til fru de Palacio , men jeg gentager , at dette for jeblikket er Kommissionens officielle holdning .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Fitzsimons , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Det er ikke frste gang , jeg hrt kommissrer fortlle Parlamentet , at de ingen forpligtelser har med hensyn til atomkraftvrker , og at dette er et anliggende for medlemsstaterne .
Men Europa-Kommissionen br og skal helt klart foretage en uafhngig vurdering af alle miljmssige og folkesundhedsmssige risici , ikke blot i Irland og hele Det Forenede Kongerige , men overalt i EU .
Man har i mange r undget at tage stilling til det , men det er p hje tid , at Kommissionen tager sig sammen .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Ved denne type sprgsml kan De kontakte kommissren direkte .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil blot kort sige , at jeg tilslutter mig min kollegas , hr . Fitzsimons , bemrkning .
Jeg str med en undersgelse fra Parlamentet udarbejdet af STOA .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Fru Ahern , jeg gentager , hvad jeg sagde til hr . Fitzsimons : Det er ikke et indlg til forretningsordenen .
<CHAPTER ID=5>
Europisk civilretligt omrde / SIS II
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0339 / 2001 af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af en generel ramme for Fllesskabets aktiviteter med henblik p at fremme gennemfrelsen af et europisk civilretligt omrde ( KOM ( 2001 ) 221 - C5-0254 / 2001 - 2001 / 0109 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0333 / 2001 af von Boetticher for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Belgien og Kongeriget Sverige med henblik p vedtagelse af
<P>
I . Rdets forordning om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet ( SIS II ) ( 9844 / 2001 - C5-0315 / 2001 - 2001 / 0818 ( CNS ) ) ;
<P>
II . Rdets forordning om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet ( SIS II ) ( 9845 / 2001 - C5-0316 / 2001 - 2001 / 0819 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=60 NAME="Von Boetticher">
Hr. formand , kre kolleger , i dag gr en lille drm i opfyldelse .
Jeg har nemlig fet 10 minutters taletid , og det er ellers kun gruppeformnd , der fr s lang taletid .
Men det skyldes , at to betnkninger er slet sammen , selv om de egentlig slet ikke hrer sammen .
Derfor vil jeg ogs holde dem adskilt i min tale .
<P>
Frst vil jeg gerne tale om det civilretlige omrde .
Da Maastricht-traktaten trdte i kraft i 1993 , blev det civilretlige samarbejde et flles anliggende for medlemsstaterne .
Med Amsterdam-traktaten overgik dette samarbejde fra tredje til frste sjle p baggrund af artikel 65 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab .
Siden traktaten trdte i kraft , har der vret en aktiv europisk lovgivning .
Der er sket en tilpasning af bestemmelserne om lov- og kompetencekonflikter , der er truffet afgrelse om Rdets forordning om insolvensprocedure og om fremsendelse af dokumenter i sager om civile og kommercielle sprgsml , og der er stillet forslag til Rdet om forordninger om bevisoptagelse og samvrsret .
<P>
Med ikrafttrdelsen af Nice-traktaten blev det endelig vedtaget , at Rdet skal trffe afgrelse om sprgsml , som henhrer under det civilretlige samarbejdsomrde , med kvalificeret flertal efter proceduren med flles beslutningstagning .
Som De ser , er der virkelig sket en imponerende udvikling p dette omrde .
Medlemsstaterne alene er dog ansvarlige for indhold og udformning af uddannelsen af aktrerne inden for retsvsenet . Men det er Fllesskabets opgave at hjlpe medlemsstaterne , hvad enten det handler om at fjerne hindringer ved anvendelsen af fllesskabsretten , eller det handler om samarbejdet mellem retsmyndighederne .
<P>
Der findes ikke noget andet europisk retsomrde , hvor videreuddannelse af erhvervsgrupper er s ndvendig som inden for det harmoniserede civile retsomrde , hvor der allerede er sket store fremskridt .
Straffe- og forvaltningsretten befinder sig stadig p begynderstadiet i den europiske udvikling .
Tidligere stttede Unionen denne videreuddannelse med to programmer .
Grotius , det flles tilskyndelses- og udvekslingsprogram for aktrer inden for retsvsenet , udlb i 2000 .
Sttten blev udelukkende opretholdt gennem det etrige opflgningsprogram , Grotius-civilret .
I r udlb ogs det trerige Robert Schuman-handlingsprogram til forbedring af juristers indsigt i fllesskabsretten .
<P>
Kommissionens forslag , der foreligger i dag , udgr nu retsgrundlaget for en yderligere finansiering af aktiviteter inden for det civilretlige samarbejdsomrde .
Samtidig skal det retlige samarbejde fremmes , og kendskabet til de andre medlemsstaters juridiske systemer forbedres , ligesom der skal trffes foranstaltninger , der sikrer gennemfrelse og anvendelse af EU-bestemmelserne p dette omrde og forbedrer informationen til offentligheden .
Ud over finansiering af specifikke projekter er der for frste gang ogs udsigt til finansiel sttte til driftsudgifter for europiske ikke-statslige organisationer .
Dette sttter jeg eftertrykkeligt .
<P>
Det skal isr hilses velkomment , at det ogs er muligt at inddrage ansgerlandene .
Selv om der principielt er grund til at glde sig over mlstningen i dette forslag , der udvides endnu mere p grund af den storslede finansieringsramme p 14,5 millioner euro i perioden frem til 2006 , er der stadig nogle kritiske punkter .
Kravet om , at ikke-statslige organisationer kun kan sge om sttte , hvis to tredjedele af medlemsstaterne er inddraget i disse organisationer , kan p nuvrende tidspunkt ikke anses for realistisk .
P baggrund af den forestende udvidelse vil det derfor vre mest hensigtsmssigt at reducere dette krav til en tredjedel . Ellers vil det gode initiativ i forordningen med det samme blive kvalt i fdselen .
<P>
Jeg sprger ogs mig selv , hvorfor Kommissionen i modstning til tidligere praksis undlader at give en nje beskrivelse af ansgerne - i dette tilflde alts aktrerne p retsomrdet - sdan som det var kutyme med Grotius-programmet .
Netop debatten om direktivet om hvidvaskning af penge har vist , hvor ndvendigt det er med definitioner p dette omrde .
Sttten til europiske bevillinger m ikke blive gjort til et definitionssprgsml i medlemsstaterne .
Jeg har derfor foreslet , at vi overtager den tidligere definition fra Grotius-civilretsprogrammet .
<P>
Jeg har endnu en bemrkning til dette punkt . Det ville have gldet mig , hvis EU ogs fremover ville sttte projekterne med op til 80 % af udgifterne og ikke reducere denne andel til 50 % .
Desvrre har man ikke vist sig villig til dette i det ansvarlige udvalg .
Men jeg mener , at EU stadig har et stort ansvar for videreudviklingen af det retlige samarbejde .
Dette ansvar vil ikke blive mindre fremover , men snarere strre , og her skal vi ogs fortsat vre drivkraften .
<P>
Det var redegrelsen til den frste del - det civilretlige omrde . Nu kommer jeg til diskussionen om Schengen-informationssystemet .
<P>
Schengen-informationssystemet blev oprettet i 1995 i henhold til bestemmelserne i Schengen-gennemfrelseskonventionen af 1990 .
Som et grnseoverskridende edb-stttet politieftersgningssystem giver det mulighed for onlineadgang til mere end 8 millioner eftersgningsoplysninger og er dermed den mest omfattende database i Europa .
Ud over de 13 EU-medlemsstater benytter Island og Norge ogs systemet .
SIS er sledes et vellykket element i en ny europisk politik for indre sikkerhed , der er ndvendig som flge af , at de indre grnser nedbrydes , og kontrollen dermed ophves .
<P>
I dag er der to problemer , der optager os . For det frste den tekniske udvikling .
Schengen-informationssystemet , sdan som vi kender det i dag , blev oprindeligt udformet med henblik p 18 medlemsstater .
Da alle de nuvrende ansgerlande ogs vil deltage i SIS , nr de tiltrder , er det absolut ndvendigt , at vi tnker over , hvordan et opflgningssystem skal se ud .
Ogs p det teknologiske udviklingsomrde er der i mellemtiden sket fremskridt .
Derfor skal initiativet fra Belgien og Sverige om udviklingen af SIS II hilses meget velkomment .
<P>
Da det forberedende arbejde til udvikling af SIS II er fastsat til at vare over tre r , skaber disse initiativer det ndvendige budgetmssige retsgrundlag .
Ganske vist har initiativtagerne skudt lidt over mlet .
For at sikre sig mest mulig indflydelse p den tekniske udvikling skal inddragelse af medlemsstatene ske i en kombination af forvaltnings- og forskriftsudvalg i komitologiproceduren .
Sledes bliver der ogs fastsat et maksimum for bureaukratiske udgifter .
<P>
Jeg synes ikke , det er hensigtsmssigt , at medlemsstaterne skal medvirke og vre med til at trffe beslutninger om hver eneste detalje , nr vi befinder os p et udviklingsstadium , hvor der kun diskuteres tekniske aspekter .
Forslaget om at oprette et forskriftsudvalg for alle systemets arkitektursprgsml og databeskyttelsestekniske aspekter er ogs i modstrid med Rdets afgrelse 468 / 99 .
Iflge den skal forskriftsproceduren kun flges for generelle foranstaltninger , der har til forml at gennemfre vsentlige bestemmelser i basisretsakter .
Men dette er tydeligvis ikke tilfldet her .
<P>
Her vil jeg ogs gerne ppege over for Rdets reprsentanter , at der f.eks. ved oprettelsen af Eurodac bevidst blev givet afkald p en officiel inddragelsesprocedure , og at medlemsstaterne udelukkende fik indflydelse gennem et uformelt net af teknikere .
P den mde kunne vi alle spare bde tid og penge og alligevel n til et effektivt resultat .
Samtidig har jeg tillid til Kommissionens faglige knowhow p dette omrde , der som den ansvarlige skal tage sig af udviklingen .
<P>
Jeg vil derfor foresl medlemsstaterne , at de erstatter den undige bureaukratiske kombination af forvaltnings- og forskriftsprocedure med en kombination af forvaltnings- og rdgivningsprocedure .
Mindre kan ofte fre til mere !
<P>
Det andet problem er den retlige udvikling .
Ganske vist besluttede medlemsstaterne allerede p regeringskonferencen i Amsterdam at integrere Schengen-konventionen i EU-lovgivningen , men fordi der ikke er enighed , er Schengen-informationssystemet omfattet af den tredje sjle .
Men dataoplysninger om personer , der har indrejseforbud , hrer uden tvivl under den frste sjle .
Dette er ogs rsagen til , at der i dag foreligger to initiativer fra det belgiske formandskab og Sverige .
<P>
Som Europa-Parlament tilstrber vi s vidt muligt at integrere Schengen og Schengen-informationssystemet som en helhed i den frste sjle .
Kun p den mde kan der sikres en hensigtsmssig parlamentarisk kontrol .
Jeg bifalder derfor meget det fremskridt , at udviklingen af Schengen II fra 2002 bliver finansieret over fllesskabsbudgettet .
Men desvrre undlader man i initiativet at nvne , at Kommissionens halvrlige situationsrapporter om udviklingen ogs skal forelgges Parlamentet .
Det er vel ikke rimeligt , at EU ' s budgetprocedurer anvendes til finansiering af Schengen II , men samtidig bliver budgetlovgiveren , nemlig Parlamentet , ikke informeret om udviklingen .
Selv om der er enighed om indholdet , skal der helt klart ske en forbedring p dette omrde .
Ellers kan jeg kun sttte alle forslagene fuldt ud .
Jeg vil gerne undskylde , at jeg er ndt til at g om ca . 15 minutter - det er der ogs andre kolleger , der er - men der er mde i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Der skal vi ogs holde afstemning .
Det er for s vidt ikke mangel p respekt over for Parlamentet !
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. ordfrer .
Vi kender godt til problemet med ophobning af mder og isr det nvnte konkrete problem i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke Christian von Boetticher for hans indsats med de to betnkninger , som han har fremlagt .
Jeg vil her gerne koncentrere mig om den anden , den , der vedrrer Schengen-informationssystemet , som Europa-Parlamentet har fet i hnde , ikke fordi det afspejler nogen klar politisk vilje , men fordi der ikke kunne opns enighed i Rdet om at bibeholde den mellemstatslige finansieringsform , og der derfor skulle findes en finansieringskilde i EU ' s budget .
Dette er ikke atypisk for EU ' s institutioner , hvor tilfldigheder og ad hoc-lsninger i for hj grad stter sit prg p vores arbejde .
<P>
Jeg vil gerne sige , at dette forslag om udviklingen af den anden generation af Schengen-informationssystemet , SIS II , kun br accepteres som en indledende forberedelsesfase til den egentlige udvikling af systemet .
En EU-finansiering vil ikke lse de problemer , der skiller os , hvad angr SIS ' virksomhed .
Ud over EU-finansiering er det , som jeg i september gjorde opmrksom p , da jeg her i Parlamentet forelagde min betnkning om Schengen , ganske afgrende , at Schengen-informationssystemet fra at vre hemmeligt og mellemstatsligt bliver forvaltet under EU af et srligt organ .
Der m samtidig oprettes t samlet EU-informationssystem for de data , som de tre konventioner , Schengen , Europol og Customs , begrunder registrering af , idet de respektive data skal holdes klart adskilt .
Kun p den mde kan vi sikre , at der forefindes den ndvendige beskyttelse af personoplysninger , p et rimeligt niveau og ens for alle borgere , og som overholder bestemmelserne herom i chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg vil sluttelig gerne nvne det forhold , at vi jo ved , at SIS kun er konciperet for maksimalt 18 medlemsstater , hvilket betyder , at det ikke kan overleve EU ' s kommende udvidelse , s vi derfor ogs af den grund er ndt til hurtigt at ndre systemet .
Jeg hber da , at de fem r , som vi nu har foran os , vil vre nok til at fremlgge et afbalanceret forslag efter de retningslinjer , som Europa-Parlamentet har stillet op .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , Belgiens og Sveriges initiativ om udviklingen af den anden generation af SIS-systemet - der fordeler sig over to retsgrundlag , det ene EU-traktatens bestemmelser og det andet EF-traktatens forordning - vedrrer de forml , som dette system skal tjene dels under den tredje sjles politisamarbejde og retlige samarbejde i kriminalsager og dels under den frste sjle , hvad angr visum , asyl , indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevgelighed for personer .
Disse initiativer udgr de egentlige forudstninger for den forberedende indsats , der er ndvendig for at skabe et nyt SIS II-system , og de skyldes , som det allerede er blevet pointeret , at visse medlemsstater har afvist den mellemstatslige finansiering , hvor s Kommissionen har vist sig villig til at ptage sig det politiske ansvar for at udvikle dette nye informationssystem i de kommende r .
<P>
SIS , der jo kun har vret et fllesskabsanliggende siden 1999 , er hurtigt blevet forldet .
Det blev udarbejdet for 12 medlemsstater , men fungerer med 13 plus Island og Norge , og nu banker ogs Storbritannien og Irland p dren .
I den foreliggende historiske sammenhng er det et afgrende instrument til oplysninger om tredjelandsborgere og forsvundne eller stjlne genstande med henblik p kontrol ved de ydre grnser og andre steder p medlemsstaternes omrde .
Med den forestende udvidelse og stende over for de udfordringer , som tilpasningen til nye teknologier udgr , samt de nye behov , som alle kan ane eksistensen af , m det nuvrende system videreudvikles og dets modernisering finansieres af Fllesskabet .
Den skaldte anden generation af SIS-systemet viser sig ndvendig for at kunne afslre trusler fra tredjelandsborgere , midlertidigt fngsle personer eftersgt med henblik p udlevering , opspore forsvundne personer og rapportere om deres frden , overvge farlige personer samt finde og tilbagelevere stjlne genstande .
Jeg glder mig over sttten fra ordfreren , Christian von Boetticher , der har udfrt et fremragende arbejde , og jeg tror , at afstemningen i morgen vil resultere i en tekst , hvor der vil vre strre enighed om Parlamentets holdning i denne sag .
Hr. formand , kun finansiering via EU ' s budget kan give Schengen-reglernes nye status af fllesskabsanliggende den ndvendige sammenhng , hvori det nuvrende og fremtidige informationssystem indgr .
Derudover vil de nye former for informationsudveksling og retssamarbejde online og in tempo kunne styrke EU-borgernes sikkerhed .
Derfor , hr. formand , mener jeg , at vi ikke br fortabe os i regnskabstekniske eller juridiske detaljer .
Det er vigtigt , at SIS kommer videre , til gavn for borgerne i EU .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , vil ogs gerne lyknske ordfreren .
Han har udarbejdet to fremragende betnkninger og yder et frsteklasses bidrag til arbejdet i det udvalg , som jeg har den re at vre formand for .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort tale om den frste af disse betnkninger , som omhandler den frie bevgelighed for personer .
Det er meget vigtigt , at vi har et flleseuropisk retsomrde , og at vi bestrber os p at udvikle det med samarbejde p det civilretlige omrde .
Ordfreren ppeger korrekt problemerne p dette omrde og erkender , at udviklingen af et flleseuropisk retsomrde forudstter en hj grad af standardisering , der omfatter tilnrmelse og gensidig anerkendelse , hvilket ogs gjaldt det indre marked .
<P>
I den anden betnkning ser ordfreren p de problemer , der er opstet som flge af Schengen-informationssystemet , og p muligheden for at udvikle den anden generation af det , hvilket med al tydelighed er en forudstning for udvidelsen .
Det centrale Schengen-computersystem her i Strasbourg er den mest omfattende database i Europa og skal finansieres via budgettet .
Desvrre viser de belgiske og svenske initiativer , der foreslr en forordning om elementerne under den frste sjle og en beslutning om elementerne under den tredje sjle , hvor tbeligt det er stadig at operere med disse to sjler .
<P>
Isr artikel 96 , som omhandler data for personer med indrejseforbud , skal falde ind under frste sjle .
Den indeholder personlige oplysninger om 1,3 millioner mennesker og kommer til at indeholde langt mere med udvidelsen af EU .
<P>
Jeg vil afslutningsvis gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p Retsudvalgets betnkning sidste r , hvor der blev konstateret markante mangler i databeskyttelsen , data af ringe kvalitet og hindringer for personer , der nsker at rette op p fejl .
Det skal vi tage med i betragtning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , i stedet for at tale om godkendelse af en ny generation af Schengen-informationssystemet SIS II skulle vi hellere tale om de katastrofale virkninger ved det allerede eksisterende informationssystem .
Jeg mener , det er en skandale , at et overvejende flertal af de personer , der er registreret i SIS , ikke bliver sigtet for at have overtrdt loven .
P grundlag af en anmodning om anholdelse for at opn udlevering er navnene p kun 11.000 personer gemt i disse computere . Men 780.000 indberetninger vedrrer personer , der er blevet ngtet indrejse i samtlige EU-medlemsstater .
<P>
I henhold til artikel 99 i Schengen-gennemfrelseskonventionen af 1990 kan SIS ogs benyttes til - som det hedder - at fremskaffe oplysninger , der er ndvendige for at forebygge en alvorlig trussel fra den pgldendes side eller andre alvorlige trusler .
P grund af denne bestemmelse findes der navne p absolut hderlige mennesker i SIS-computerne .
P baggrund af disse oplysninger er der f.eks. udstedt uberettigede indrejseforbud for demonstranter i anledning af topmdet i Genova .
S lnge det fungerer p denne mde , kan vi i hvert fald ikke g ind for en videreudvikling af Schengen-informationssystemet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr. von Boetticher for hans arbejde , men jeg vil ogs takke de kolleger , der talte efter ham , for deres indlg .
Jeg vil gerne takke ordfreren for det , som det er lykkedes os at opn ved hjlp af Parlamentets arbejde . Efter vores mening mangler der dog en vsentlig ting , nemlig den demokratiske kontrol .
Endnu en gang skal vi stille os tilfredse med at tage en fllesskabsfinansiering i brug - sdan som hr . Marinho sagde - for ogs at have mulighed for at udtale os .
Vi er til gengld af den opfattelse , at det arbejde , som Det Europiske Rd bliver ved med at udfre , er et drligt stykke arbejde , og det er desuden et arbejde , som dels bestr af en forgelse af databaserne og dels af en forgelse af informationerne .
Foruden SIS har vi som bekendt Europols database , Eurodacs database - der ganske vist er revideret - og sdan fortstter det lige indtil den nste database , som kommer til at indeholde strafferegistrene til brug for Eurojust .
<P>
SIS har hidtil vret en stor beholder af informationer og meddelelser om personer og ting . Systemet indeholder oplysninger , som hver enkelt medlemsstat har indfrt p baggrund af love og forskellige kriterier , og brugen heraf var mulig p flere ansvarsniveauer .
Blandt de mulige fejl , der allerede er sket , behver man blot at nvne tilfldet med den amerikanske statsborger , der blev anholdt i Belgien , fordi han havde mistet sit pas , men som i SIS-systemet blev anset for at vre pastyv .
Man nvnte ogs hndelserne i Genova . Tusindvis af mennesker var blevet registreret i SIS efter begivenhederne i Gteborg , men det fik det italienske politi ingen glde af .
<P>
Vi mener i bund og grund , at der ikke alene bliver flere stater , som lgger oplysninger ind i denne database , men at der rent faktisk ogs bliver flere oplysninger .
Endelig er vi af den opfattelse , at en fuldstndig kontrol er forenelig med retsstatsprincippet , sdan som det allerede er blevet sagt .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Keler">
Hr. formand , jeg vil gerne nske min kollega , hr. von Boetticher , tillykke !
Jeg taler om det europiske civilretlige omrde .
Da Amsterdam-traktaten trdte i kraft , overgik det civilretlige samarbejde fra den tredje til frste sjle . Siden da har De Europiske Fllesskaber udarbejdet et ambitist arbejdsprogram inden for det civilretlige samarbejde .
En grundig undersgelse af Grotius-programmet har vist , at der er behov for en yderligere generel ramme for aktiviteter p dette omrde .
Den nye ramme gr det muligt at viderefre de aktioner , der allerede finansieres via Grotius-programmet .
<P>
Jeg bifalder meget Kommissionens forordningsforslag , der skal skabe et retsgrundlag for finansiering af aktiviteter inden for det civilretlige samarbejdsomrde over EU ' s budget .
For frste gang vil aktivitetsrammen give mulighed for ogs at yde konomisk sttte til europiske ikke-statslige organisationer , forudsat at der er tale om almennyttige organisationer , som har til forml at fremme det retlige samarbejde .
<P>
Det skal hilses meget velkomment , at alle disse aktiviteter vil vre tilgngelige for ansgerlandene og tredjelande .
Ordfreren har foreslet , at kravet reduceres til en tredjedel af medlemsstaterne , hvilket udvalget har godkendt , og det er realistisk og fremsynet , navnlig p baggrund af den forestende udvidelse i perioden frem til 2006 .
Den foreliggende forordning glder ikke i Danmark , Irland og Det Forenede Kongerige .
Aktrer inden for retsvsenet fra disse lande kan dog foruden aktrer fra ansgerlandene og andre lande deltage i projekterne .
<P>
Begrebet " aktrerne inden for retsvsenet " har en helt anden betydning i denne forordning end i direktivet om hvidvaskning af penge .
For s vidt vil en definition i henhold til en endelig liste , som ordfreren har foreslet , i dette tilflde hmme den fremtidige fleksibilitet i forbindelse med bestemmelsen og begrnse dens anvendelsesomrde .
Dette glder navnlig , fordi det er vanskeligt at lave korrekte oversttelser til alle Fllesskabets sprog , uden at begreberne for det pgldende retsvsen fr en anden betydning , isr da der fremover kan forekomme varianter af begreberne inden for retsomrdet i visse medlemsstater , som s vil vre udelukket fra at deltage .
Derfor gr jeg ikke ind for , at der skal vre en liste over disse aktrer .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , kre kolleger , hvad er det nu , der skal opns med Schengen-informationssystemet ?
Mlstningerne er et forbedret samarbejde p politiomrdet inden for strafferet , en harmonisering af migrations- og visumpolitikken og kontrol med den frie bevgelighed for personer .
Men denne kontrol retter sig i srlig grad mod migranter , der slet ikke har nogen - eller s godt som ingen - muligheder for at rejse legalt ind i EU , og desuden flygter mange i stort antal fra situationer , som EU om end ikke alene s dog har vret med til at skabe .
Men som mange allerede har nvnt i dag , er systemet rettet mod borgere , der ikke er velsete , fordi de f.eks. i anledning af topmder har nsket at give udtryk for deres utilfredshed med EU ' s politik , der er prget af lockout og kapitalisering af vsentlige dele af tilvrelsen .
<P>
Dermed fremgr det ogs tydeligt , hvad denne ajourfring af Schengen-informationssystemet gr ud p .
Det handler p den ene side om en effektiv udnyttelse af de teknisk og geografisk set mulige overvgningsmodeller .
Samtidig vil EU - netop fordi mulighederne er til stede - naturligvis ogs srge for , at de kan udnyttes .
Men for det andet handler den tekniske ndring i disse forslag ogs om at gre den hidtidige overvgningsstruktur perfekt , og derfor er finansieringen af denne perfektionering ogs ndvendig .
Og her - p det punkt m jeg modsige min kollega hr . Turco - ville en demokratisk kontrol efter min mening slet ikke ndre noget ved dette projekt .
<P>
Jeg mener ikke , at man ud fra et venstreorienteret synspunkt kan sttte dette forslag .
De grundlggende frihedsrettigheder opfylder nogle helt forskellige funktioner inden for kapitalismen .
Men pragmatisk set sikrer de et minimum af beskyttelse for borgerne over for staten .
I den nuvrende situation er det sdan , at de fleste begrnsninger af de grundlggende rettigheder ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , som bekendt har det nuvrende Schengen-informationssystem fungeret siden 1995 , mens det frst blev et fllesskabsinstrument i 1999 som et resultat af en integrering af det davrende Schengen-system i EU gennem Amsterdam-traktaten .
Dets identitet med Fllesskabet betyder derfor , at enhver foreslet udvidelse af det skal grundfstes gennem de samme lovbestemmelser , som regulerer dets oprettelse og funktion , og det glder ogs enhver udvidelse af dets befjelser , s det bliver underlagt fuld , demokratisk kontrol af de ansvarlige organer , sdan som ogs mine kolleger gav udtryk for fr .
<P>
Den nuvrende situation , der krver , at man trffer yderligere foranstaltninger for at sikre borgerne , og det nuvrende informationssystems tilsvarende svagheder m ikke fre til , at man indfrer potentielle , ulovlige undtagelser eller udvidelser af dets befjelser .
Det er ndvendigt , at den foreslede lovramme afklarer visse kritiske sprgsml .
<P>
Den flles kontrolmyndighed , der blev oprettet gennem Schengen-konventionen , skal bidrage til at sikre fysiske personer mod registreringen af data af privat karakter .
Det er blevet plagt denne myndighed hvert r at udarbejde en rapport om det eksisterende systems arbejde . Den skal bl.a. ogs indeholde en systematisk undersgelse og analyse af de nye data , der skal oprettes i forbindelse med udviklingen af det nye system .
Samtidig br Europa-Parlamentet intensivere sit arbejde med et effektivt tilsyn med systemets nye funktioner og krve at modtage regelmssig information om den udvikling , det gennemgr .
Det skal i den forbindelse betones , at Rdet kun en enkelt gang har orienteret Europa-Parlamentet om den bredere anvendelsesramme for Schengen-konventionen med det resultat , at sidstnvnte ikke har fet noget kendskab til sprgsml , der direkte vedrrer borgernes frie og uhindrede mobilitet eller den mde , kontrollen af Unionens grnser udfres p .
<P>
Endelig skal jeg ogs nvne behovet for , at der oprettes et flles informationssystem , som skal best af et samlet elektronisk netvrk , s man opnr benhed omkring lagring , forvaltning og anvendelse af oplysningerne .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , Schengen-informationssystemet , der har fungeret siden 1995 , er blevet anvendt og anvendes stadig sammen med Europol som et instrument til at lette euroundertrykkelsen , til at opbygge en overvgning af mistnkelige personer , bekmpe modstandsbevgelser og politisk ulydige og udradere indvandrere , der kommer til Europa for at finde en plads i solen .
Det er blevet anvendt intenst , hver gang der har vret organiserede folkelige aktioner mod de valg , der kun tjener EU ' s interesser , i Nice , Gteborg og Genova .
<P>
For en mned siden drftede Europa-Parlamentet en interessant betnkning , hvor ordfreren omtalte meget afslrende oplysninger om den vilkrlighed og utrovrdighed , hvormed man behandler de personlige data , der er registreret .
Nogle f dage efter skyndte EU sig at stille disse oplysninger til rdighed for USA for at lette dets arbejde med at kvle enhver modstandsstemme over hele jorden og starte en ny , imperialistisk krig under pskud af at ville bekmpe terrorisme .
Og som om det ikke var nok , s gav De 15 i EU ved det sidste ekstraordinre europiske topmde USA hmningsls adgang til alle de europiske kilder og arkiver .
<P>
Schengen-systemet - hvad enten det er frstegenerations- eller andengenerationsudgaven , vi forhandler i dag - er en del af repressionsmekanismen og flgelig er dets afskaffelse et objekt for de folkelige bevgelsers kamp .
<SPEAKER ID=71 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil begynde med den frste von Boetticher-betnkning om et civilretligt samarbejde .
<P>
Faktisk har vi siden Amsterdam-traktatens ikrafttrden haft en yderst ambitis dagsorden for civilretligt samarbejde .
F.eks. vil jeg sige , at Rdet inden for de sidste to r allerede har godkendt fem forordninger p dette omrde , og at to andre forslag er under forhandling .
To nye lovforslag er i jeblikket under udarbejdelse i Kommissionen .
<P>
Mlet med dette forslag er at bidrage til skabelsen af et europisk civilretligt omrde .
Det drejer sig ikke om at foresl et nyt handlingsprogram , men om at bidrage til en succesfuld ivrksttelse af de eksisterende handlingsplaner p omrdet , isr af Tampere-konklusionerne .
<P>
Derfor sigter den sttte , som vi foreslr , ikke blot mod samfinansiering af projekter , der gennemfres af institutioner og offentlige og private organisationer i medlemsstaterne , men ogs mod finansiering af Kommissionens aktioner som f.eks. aktioner til sikring af en ordentlig gennemfrelse af fllesskabsretten p det civile omrde , som jeg er overbevist om , at borgerne vil nyde godt af .
<P>
Jeg er meget tilfreds med hr. von Boettichers positive modtagelse af vores forslag , og jeg nsker ham tillykke med hans fortrinlige betnkning .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , godkender Kommissionen fire af de seks forslag til ndringer .
Jeg taler om ndringsforslagene til de to nye punkter , der er foreslet af Budgetudvalget , det punkt , der er foreslet af Retsudvalget , og ndringsforslaget om introduktion af en definition p begrebet " aktrer inden for retsvsenet " .
<P>
Hvad angr ndringsforslaget om de srlige mlstninger for rammeprogrammet , foretrkker jeg at bibeholde Kommissionens oprindelige forslag , fordi det ligger tttere op ad de mlstninger , som er fastlagt i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 5 , forstr jeg godt ordfrerens argument , men jeg tror , at det at faststte en krvende grnse for ikke-statslige organisationer ogs er en metode til at skabe sande europiske organisationer p omrdet .
Og jeg tror , at den grnse , vi har foreslet , er en grnse , der bliver ved med at vre realistisk , ogs med henblik p EU-udvidelsen .
I vrigt har flere ikke-statslige organisationer allerede en ret betydelig strrelse og omfatter et meget stort antal ansgerlande .
<P>
Hr. formand , hvad angr den anden betnkning om Schengen-informationssystemet , tror jeg , at den er et ngleelement i Schengen-omrdets funktion .
Ndvendigheden af at udvikle et andengenerations-SIS er allerede blevet accepteret for flere r siden .
Denne ndvendighed hnger frem for alt sammen med begrnsningerne i det nuvrende SIS .
Systemet er kun bygget til at integrere 18 lande .
Derfor krver Unionens udvidelsesperspektiv , at man udvikler et andengenerations-SIS , der gr det muligt at opn fuld integration af nye medlemsstater .
Uden SIS II fr vi ikke de rette betingelser for at fjerne kontrollen ved de indre grnser i de nuvrende EU-ansgerlande .
<P>
De to initiativer , som De i dag skal stemme om , bekrfter , at Europa-Parlamentet og Kommissionen fremover har en skrpet rolle i forhold til udviklingen af SIS II , hvad enten det er i denne indledende finansieringsfase eller i fastlggelsen af systemets fremtidige opbygning og konkrete funktion .
<P>
Disse to initiativer placerer sig i lige linje med konklusionerne fra RIA-Rdet sidst i maj i r om en finansiering af udviklingen af SIS II over fllesskabsbudgettet fra 2002 .
<P>
I henhold til de to initiativer , der sigter mod at nedstte et udvalg , som skal hjlpe Kommissionen med udviklingen af SIS II , vil Europa-Parlamentet blive holdt systematisk informeret om de igangvrende projekter via Parlamentets institutionaliserede informationsmekanismer inden for rammerne af komitologien .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der p Kommissionens opfordring er medtaget et belb til udvikling af SIS II i budgetforslaget for 2001 som en forberedende aktion .
Eftersom det drejer sig om en udvikling af den forberedende aktion og i henhold til reglerne for budgetforvaltning , har Kommissionen ikke rigtigt brug for et retsgrundlag for sine forelbige udgifter , men Kommissionen er helt bevidst om , at den ikke kan udvikle SIS II uden at gre brug af medlemsstaternes erfaring med det nuvrende SIS , og hvordan det fungerer .
Denne erfaring er virkelig uomgngelig , og fastlggelsen af en komitologi bringer en strukturel og veletableret lsning , der skal hjlpe Kommissionen i dens nye ansvarsomrder i forbindelse med udviklingen af SIS II .
<P>
Men selv om princippet om nedsttelse af et udvalg , der skal hjlpe Kommissionen , er acceptabelt , ville vi have foretrukket et komitologisystem , der er baseret p nedsttelse af et rdgivende udvalg og et forvaltningsudvalg .
<P>
Kommissionen glder sig over hr. von Boettichers ndringsforslag p dette omrde , og jeg hber , at de vil blive godkendt p plenarmdet .
<P>
Kommissionen er ligeledes klar til at sttte Europa-Parlamentets ndringsforslag om fremsendelse af Kommissionens halvrlige beretning om SIS II-udviklingsprojekterne ikke blot til Rdet , men ogs til Europa-Parlamentet .
Det er ikke kun gennemsigtighedsprincippet , der taler til fordel for dette , men ogs den rolle , som Europa-Parlamentet bliver bedt om at spille inden for rammerne af de lovgivende foranstaltninger , der er ndvendige for udviklingen af SIS II , og som krver , at Europa-Parlamentet er fuldt informeret om de igangvrende projekter .
For i realiteten omhandler de to initiativer , som er genstand for vores meningsudvekslinger i dag , frst og fremmest de tekniske opgaver med henblik p fastlggelsen af SIS II .
Denne fastlggelse krver ligeledes , nr tiden er inde , vedtagelse af lovgivende foranstaltninger baseret p de rette retsgrundlag i traktaterne , hvilket vil blive genstand for en hring i Europa-Parlamentet .
Disse lovgivende foranstaltninger br definere alle de centrale elementer i SIS II , det vil sige f.eks. systemets formlsbestemthed , hvilke datakategorier der skal medtages , databeskyttelse inklusive kontrol via en flles kontrolmyndighed og forvaltningen af det fremtidige operationelle SIS II , herunder hr . Coelhos sprgsml om , hvorvidt man skal skabe et agentur eller ej .
<P>
De punkter , jeg lige har understreget , vil , nr tiden er inde , blive genstand for en anden forhandling , som baseres p resultaterne af en gennemfrlighedsundersgelse , som Kommissionen vil ivrkstte i begyndelsen af 2002 .
<P>
Det er sledes ikke , fordi Kommissionen er uenig i indholdet af ndringsforslagene om disse punkter , at den ikke kan stemme for dem i dag , men det forekommer mig blot at vre forhastet at behandle dem inden for rammerne af to initiativer , der udelukkende sigter mod at finansiere udviklingen af SIS II .
Vi fr lejlighed til at drfte disse temaer senere og , nr tiden er inde , trffe afgrelsen p basis af lovforslag .
<P>
Tillad mig at slutte af med flgende positive konstatering : Udviklingen af SIS II er et arbejde , der vil optage os i de kommende r , og som skal afsluttes inden for en rimelig frist for at give de nye medlemsstater mulighed for at blive indlemmet i det og sledes skabe betingelserne for deres deltagelse i vores flles omrde uden grnser .
<P>
Vedtagelsen af Deres udtalelse i dag inden for tre mneder efter fremsendelsen af de to initiativer beviser Europa-Parlamentets , Retsudvalgets og ordfrerens vilje og evne til at bidrage til den hurtigst mulige gennemfrelse af SIS II .
Det glder mig .
<CHAPTER ID=6>
Offentlig deltagelse i forbindelse med miljprogrammer
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0321 / 2001 ) af Korhola for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet og om ndring af Rdets direktiv 85 / 337 / EF og 96 / 61 / EF ( KOM ( 2000 ) 839 - C5-0027 / 2001 - 2000 / 0331 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="Korhola">
Hr. formand , det forelagte direktiv handler om direktiv om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet .
Det er den anden sjle i lovgivningen med henblik p Fllesskabets ratificering af rhus-konventionen af 1998 .
Jeg vil gerne sige tak for , at mit betnkningsudkast er modtaget med stor og enstemmig sttte p mange vigtige punkter .
Betnkningen har imidlertid ogs vkket politisk entusiasme .
Ved hjlp af den skal vi finde en balance p mellem den ene side at sikre muligheden for bred offentlig deltagelse og p den anden side at undg chikane for at forhale sagen .
Opgaven er ikke nem , specielt nr Kommissionens grundlggende forslag har en meget indviklet struktur .
<P>
Afstemningen i forrige uge i Udvalget om Milj , Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik frte til et rgerlig ulogisk slutresultat , som nu ved plenarmdet skal ndres for at rette op p forlegenheden , hvad Parlamentets rygte angr .
Den betnkning , der blev vedtaget i udvalget , indeholder virkeligt anstdelige elementer .
Jeg fler selv , at udgangspunktet foreslet af mig og dets praktiske flger ikke er net at blive tilstrkkelig forhandlet og forstet .
Jeg foreslog , at adgang til informationer og offentlig hring glder al offentlighed , men jeg begrnsede retssikkerheden efter beslutningstagning til kun at glde den del af offentligheden , hvis rettigheder den vedtagne beslutning krnker .
Det var kun p dette punkt , at sttten fra Parlamentets strre grupper , som jeg havde nsket , udeblev .
Jeg ville gerne indlede en hringsfase for offentligheden , fordi det logisk er besynderligt , at en myndighed i forvejen bliver ndt til at udelukke den del af offentligheden , som sagen drejer sig om .
Hvordan kan myndigheden vide , hvem og hvorledes sagen rammer , fr den har hrt offentligheden om dette ?
Og hvis myndigheden ved det , er det helt undvendigt at hre offentligheden .
Den form for udelukkelsesmetode er besynderlig med henblik p den offentlige deltagelse i beslutningstagningen , og der spildes ogs undvendig tid og energi hos selve myndigheden .
<P>
Fordi kollegerne har vret bange for , at mit udgangspunkt betyder , at enhver kan sagsge myndigheden , vil jeg ppege , at sagen netop er omvendt .
Det sker navnlig i Kommissionens version , hvor myndigheden plgges krvende pligter .
I mit forslag gives kun ret til appel til dem , hvis rettigheder beslutningen krnker , s retten til appel bevidst ikke bliver udnyttet til chikane .
At have mulighed for at kommentere sagen medfrer ikke automatisk ret til appel .
<P>
Kommissionens forslag begrnser muligheden for offentlig deltagelse i alle faser for offentligheden , som berres af sagen .
Jeg mener stadig , at Kommissionens forslag desangende er uheldigt , fordi det i praksis vil medfre , at myndighedernes arbejde vanskeliggres .
Det er meget besvrligt for myndighederne at redegre for , hvem sagen berrer , inklusive alle ngo ' er , der iflge Kommissionens forslag altid er parter i sagen .
At mislykkes med eller forsmme dette giver altid grund til sagsgning .
I den af Kommissionen foreslede form kan reglerne misbruges - ogs til at forhale projektet .
<P>
Mit forslag er usdvanligt p den mde , at det samtidig giver mulighed for , at bde interesserede borgere og berrte myndigheder og de parter , som projektet drejer sig om , retsindigt kan tage del i sagen .
Det kan vre , at der endnu rettes op p den , nr medlemsstaterne skal spekulere nrmere over , hvordan den skal hndhves i praksis .
Jeg synes , at det , som jeg lige har forklaret , er vigtigt for alle parter , der har noget med direktivet at gre .
<P>
Heldigvis er mange anliggender , der er vigtige for rhus-konventionen , blevet positivt modtaget .
Jeg har frst og fremmest nsket en strmlinet praksis ved at harmonisere procesbestemmelser i forskellige direktiver .
Sledes bliver det nemmere for borgerne at vide , hvordan proceduren er , og det er mindre besvrligt for myndighederne at rdgive borgerne .
Procedurerne i kommissionsforslaget er en smule varierende , og derfor er det svrt at vide , hvad man skal foretage sig i de enkelte tilflde .
<P>
Desuden har jeg indfrt nogle forml , som er i overensstemmelse med rhus-konventionen , og som Kommissionen har udeladt eller glemt i sit forslag .
P den mde overholder betnkningen bedre konventionens nd og forml .
I srdeleshed drejer det sig om rhus-konventionens artikel 6 , punkt 5 , og artikel 8 , de vigtige principper i aftalen er specielt angivet i artikel 8 .
Jeg vil ogs gerne takke for udtalelserne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Andragender . De var opmuntrede og bakkede op om mit arbejde i Miljudvalget .
Ligeledes har samarbejdet med Kommissionen og ikke mindst Rdet vret konstruktivt og lover godt med hensyn til andenbehandlingen af betnkningen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Lambert">
Hr. formand , vi vil gerne takke fru Korhola for hendes arbejde med dette komplekse dokument .
I Udvalget for Andragender vedrrer en lang rkke andragender netop de direktiver , som er angivet i denne vigtige betnkning .
Det str klart , at offentligheden nsker deltagelse , de vil informeres , og de vil have information i god tid om srlige forslag .
Vi modtager ofte klager fra offentligheden over manglen p information , at den kommer sent , den er ufuldstndig , og den er svr at forst .
Vi har ofte i kraft af de andragender konstateret , at der er en rkke medlemsstater , som har vret meget drlige til at omstte de direktiver , der nvnes her , og vi har som flge heraf oplevet retssager .
<P>
Udvalget var overhovedet ikke i tvivl .
Vi nsker den bredest mulige definition af " offentlig " .
P baggrund af de sager , vi modtager , kan vi konstatere , at det ikke kun omfatter miljorganisationer eller de mennesker , der bor i et direkte berrt omrde .
Det er bl.a. sm virksomheder og fiskere , der har ment , at srlige ordninger berrer dem , og de er derfor interesserede parter .
<P>
Vi finder det ogs vigtigt , at der ses p det politiske omrde , da et af de sprgsml , vi ofte bliver stillet , er : " Hvad er omfanget af foreslede udviklingsplaner i en bredere kontekst ?
" , isr nr de er tilknyttet EU-politikken , f.eks. udgifter i forbindelse med den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
Vi mener ogs , at folk nsker adgang til ressourcer for at kunne forst den information , de modtager .
Udvalget modtager med mellemrum klager , som skal resultere i en vurdering af indvirkningen p miljet , da organisationerne mangler ressourcer til fuldt ud at deltage i planlgningen , og det er vigtigt , at vi ser p det , isr i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , vi er enige om , at offentlighedens fulde og effektive deltagelse i beslutningsprocessen p miljomrdet er ndvendig .
Den gr det muligt for borgerne at give udtryk for synspunkter og bekymringer , der kan vre vigtige for de beslutninger , der skal trffes , og den gr det muligt for beslutningstagerne at tage hjde for disse synspunkter og bekymringer .
Dette har igen den virkning , at det ger beslutningsprocessens ansvar og gennemsigtighed , og at det er med til at gre offentligheden lydhr over for miljsprgsmlene .
<P>
Sdan som det blev sagt , blev betydningen af , at man i hjere grad fremmer offentlighedens deltagelse , allerede anerkendt p internationalt plan med rhus-konventionen .
Det direktiv , vi skal stemme om i morgen , tager sigte p at tilpasse fllesskabsretten til bestemmelserne i denne konvention og bane vejen for dens ratificering i Fllesskabet .
Man sikrer borgernes fulde deltagelse lige fra de frste faser i beslutningsprocessen , ikke mindst nr det glder udarbejdelsen af planer og programmer , den procedure , der er forbundet med vurderingen af indvirkningen p miljet , forebyggelsen og den fuldstndige reduktion af forureningen .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med , at Miljudvalget har medtaget nogle nye bestemmelser med klare henvisninger til , at informationen ogs skal udbredes via internettet .
Et aspekt af afgrende vigtighed er , at udelukkende den berrte offentlighed og de berrte borgere eller grupper , herunder ngo ' erne , har ret til at fremstte betragtninger og afgive udtalelse , og de har endda mulighed for at klage til en retsinstans .
<P>
Selv om jeg bifalder nogle af ordfrerens andre ndringer af teksten , er jeg ikke enig i hendes forslag om at udvide denne deltagelsesret til at omfatte alle borgerne uden begrnsninger .
En udvidet og forvirret definition af borgerne risikerer at give anledning til misfortolkninger og hindre den korrekte gennemfrelse af et projekt .
Jeg sttter derimod definitionerne i udvalgets forslag , hvor begrebet " berrt offentlighed " klart defineres som den eneste offentlighed , der har ret til at fremstte betragtninger og afgive udtalelse til den kompetente myndighed , fr der trffes en beslutning p de omrder , der falder ind under dette direktiv , og som den eneste offentlighed , der har ret til eventuelt at klage .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , rede kolleger , allerede for nogle mneder siden behandlede vi en aldeles udmrket betnkning af Korhola , som handlede om offentlig adgang til miljinformation .
Denne gang beskftiger vi os med emnet offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer p miljomrdet .
<P>
Flles for disse betnkninger er , at Kommissionens forslag er baseret p den skaldte rhus-konvention .
I henhold til artikel 8 i denne konvention skal hvert land tilstrbe , at offentligheden p et tidspunkt , hvor det stadig er muligt at pvirke beslutningerne , skal have en effektiv mulighed for at deltage i offentlige myndigheders arbejde med sdanne regler .
<P>
I henhold til artikel 9 i samme konvention forpligter landene sig - hvilket jeg vil understrege - til inden for rammerne af hvert lands nationale lovgivning at give den berrte offentlighed mulighed for at f gyldigheden af myndighedernes beslutninger prvet ved en domstol .
<P>
For mig som liberal er det en selvflge , at de beslutninger , som trffes , og de forslag , som udarbejdes af de offentlige myndigheder , i strst mulig udstrkning skal gres tilgngelige for enhver , som er interesseret og berrt .
Alt andet ville vre utnkeligt i et demokrati .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med denne vigtige betnkning , hvor et afgrende element er definitionen af deltagelse , som sikrer , at folk kan have indflydelse p planer og programmer p forskellige stadier i processen og modtage ordentlig feedback , s de ved , at de sprgsml , de rejser , undergr en seris behandling .
Det er vigtigt , at hringen ikke begrnses p en mde , der i praksis gr den betydningsls - eller med andre ord , at myndighederne kan definere de mennesker , som berres , og at de er de eneste , som hres .
<P>
Der er en sag i Swansea i min valgkreds , hvor en lokal myndighed opfrer en forbrndingsanstalt p grnsen mellem to amter og har afholdt en hring af borgerne i det ene amt , men ikke af borgerne i det andet , der bor tttere p , og som vil vre mere berrt .
De protesterer derfor kraftigt mod planerne .
Denne lovgivning kan hindre , at sdanne situationer opstr , og den giver lige s vigtigt offentligheden adgang til en ajourfringsprocedure . Jeg anmoder derfor om , at min gruppes ndringsforslag , som styrker betnkningen i overensstemmelse med rhus-konventionen , stttes .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , at sl til lyd for gennemsigtighed og offentlighedens deltagelse i udviklingen af visse miljplaner og -programmer er en prisvrdig mlstning , som vi tilslutter os fuldt ud .
Derimod rejser betnkningen nogle realitetsproblemer , nemlig frst og fremmest den eventuelle overlapning af tekster , der lgger op til offentlighedens deltagelse , herunder isr direktiverne om miljpvirkningsundersgelserne , forebyggelse og reducering af forureningen , og for det andet ratificeringen af rhus-konventionen .
Sidstnvnte blev underskrevet af Fllesskabet og samtlige medlemsstater , men er kun blevet ratificeret af Italien og Danmark . Den glder derfor ikke !
Betnkningen skal ikke vre Unionens mulighed for via et direktiv at trde i stedet for medlemsstaternes vilje til at vre forbundet gennem en international aftale .
<P>
I vrigt forekommer tilfjelsen af miljpolitikker til planer og programmer mig at vre forhastet p dette stadium , hvor vi netop venter p ratificeringen af rhus-konventionen .
<P>
Der er ogs begrebet " den berrte offentlighed " , som vi stiller os positivt over for for ikke at udvide tekstens anvendelsesomrde uforholdsmssigt .
Ikke desto mindre br de to begreber " offentlighed " og " den berrte offentlighed " kunne fungere sammen , sledes at det er op til medlemsstaterne at beslutte , hvilket hringsniveau de finder mest passende .
I tilflde af f.eks. grnseoverskridende projekter ville det vre fornuftigt at udvide hringen til hele offentligheden .
<P>
Vi sttter ndringsforslag 30 , 31 og 32 .
<P>
Endelig mener vi ligesom Kommissionen , at det ville vre p sin plads at definere de ndvendige minimumsbetingelser for at sikre en effektiv deltagelse af offentligheden og overlade det til medlemsstaterne i overensstemmelse med nrhedsprincippet at fastlgge detaljerne i de praktiske bestemmelser .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira Da Silva">
Hr. formand , kre kolleger , et af de almindeligst fremfrte klageml fra borgernes side skyldes deres beskedne rolle i det reprsentative demokrati .
Borgerne beklager sig over , at de nok har ret til at stemme med jvne mellemrum , men at de ikke har en tilsvarende ret til at deltage i de institutioners daglige virksomhed , som de vlger , og dt svel p europisk , nationalt , regionalt som p lokalt plan .
Det er netop p miljomrdet , hvor den folkelige utilfredshed mest er kommet til udtryk , eftersom de borgere , der - ofte med rette - er uenige i de trufne beslutninger , ikke har andre muligheder for at vise dette end at demonstrere i gaderne eller henvende sig til domstolene .
<P>
Denne utilfredshed vokser eksponentielt , nr mange af de projekter , der har uheldige flger for miljet , finansieres af den flles landbrugspolitik eller strukturfondene .
Det er derfor meget vigtigt , at Kommissionen efter rhus-konventionen har lovgivet om offentlig adgang til miljoplysninger , deltagelse i visse planer og domstolsadgang .
En strre offentlig deltagelse vil ikke blot ge legitimiteten i de beslutninger , som vores institutioner trffer , men ogs deres kvalitet .
<P>
Hvad angr dette forslag om offentlig deltagelse i udarbejdelsen af planer og programmer p miljomrdet , takker jeg ordfreren for det arbejde , som hun har udfrt , og isr for , at hun gennem diverse ndringsforslag har sgt at udvide borgernes rettigheder og fjerne nogle uklarheder .
Der er imidlertid et punkt , hvor jeg ikke er enig med fru Korhola , idet hring af offentligheden kun lader sig gre , hvis begrebet offentlighed ikke er for vagt .
Jeg foretrkker derfor Kommissionens tekst , der definerer den af et givet projekt berrte offentlighed som den , der skal hres , og ikke ordfrerens bredere og derfor ogs vagere definition af offentlighed .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ligesom Kommissionen mener jeg , at virkelig offentlig deltagelse i beslutningsprocesser om milj har fordele .
Offentligheden fr nemlig lejlighed til at give udtryk for sin mening og eventuelle bekymring .
Beslutningstagerne sttes i stand til at tage hensyn hertil , nr de trffer beslutninger .
Kort sagt vil det medvirke til , at beslutningsprocessen gres gennemsigtig , og at resultatet , nemlig planerne og programmerne , accepteres .
<P>
Udvidelsen til ogs at omfatte politikker , sledes som ordfreren foreslr , gr imidlertid et skridt for langt , i betragtning af at dette er utilstrkkeligt konkret for offentlig deltagelse .
Samtidig falder omrdet " politik " ikke ind under det nuvrende direktivs anvendelsesomrde , " vurdering af indvirkningen p miljet " .
Det foreliggende direktiv opstiller som ml , at de grundlggende procedurer vedrrende offentlig deltagelse er konsistente i alle medlemsstater og anvendes p samme mde inden for Fllesskabet .
Det er imidlertid ogs en minimumsforpligtelse .
Ved gennemfrelsen vil det vise sig , at der alligevel er forskelle mellem medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Santini">
Hr. formand , sdan som mange af talerne allerede har sagt , ligger der nogle yderst prisvrdige hensigter bag denne betnkning , og det glder navnlig hensigten om at give borgerne mulighed for at komme til orde i miljbestemmelsernes udarbejdelsesproces .
Dette emne blev allerede drftet p plenarmdet i marts , og allerede dengang viste det sig , at lydhrheden over for metoderne og over for denne deltagelses betydning var forskellig p medlemsstaternes forskellige breddegrader , om man s m sige .
De nordiske lande er nemlig anderledes lydhre over for denne form for inddragelse og mulighed for deltagelse end de central- og sydeuropiske lande .
<P>
Ordfreren - som naturligvis er vant til forholdene i sit land , der mske er lngere fremme i sin demokratiske udvikling end andre lande - foreslr en deltagelse , der viser sig at vre alt for ufleksibel og streng , og som i den sidste ende risikerer at forsinke eller ligefrem hindre og lamme visse beslutningsprocesser , hvor der aldrig vil vre fuldstndig konvergens mellem det direkte demokratiske grundlag og den skaldte myndighed , det vil sige den forvaltning , der skal administrere disse problematikker .
Denne myndighed skal sledes klart tage hjde for alle kravene og alle bemrkningerne , ogs fra dem , der nsker at bygge , drive handel og ivrkstte turisme- , sports- og kulturforanstaltninger - det vil sige fritidsforanstaltninger - i miljet .
<P>
Eftersom denne anden forhandling omfatter sprgsml og emner , der vedrrer lovmssigheden og adgangen til retsorganer , ogs i tilflde af eventuelle klager , er det ndvendigt at gre det meget klart og utvetydigt , hvilken betydning de forskellige roller har , og sledes hvem aktrerne er , og hvilke muligheder de har for at udtale sig .
Man nvnte rhus-konventionen , som vi alle er enige i , men den er ikke nogen bibel .
Selv med rhus-konventionen skal der nemlig tages hjde for en sund subsidiaritet og for skikkene , vanerne og det direkte demokratis deltagelsesniveau i de forskellige lande .
<P>
Jeg vil dog gerne rose ordfreren , som har lagt sin sjl i dette arbejde , men som jeg sagde i starten , er det mske ndvendigt med nogle f tilpasninger til de forskellige breddegradder .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , lad mig starte med at sige , at dette forslag omhandler anden sjle i denne konvention , som indebrer offentlig deltagelse i beslutningsprocesser p miljomrdet .
Ud over dette forslag om adgang til miljoplysninger inkorporerer andre dele af fllesskabslovgivningen allerede princippet i rhus-konventionen .
Kommissionen sikrer , at elementerne i rhus-konventionen indarbejdes i alle fremtidige forslag .
Offentlig deltagelse skal vre en fuldstndig integreret del af beslutningsprocesser , der vedrrer miljomrdet .
For at n det ml skal vores forslag vre nemme at omstte i praksis , s de nemt kan gennemfres i de forskellige administrative systemer i medlemsstaterne .
<P>
Sprgsmlet om , hvorvidt deltagelse i beslutningsprocessen br vre rettet mod offentligheden som helhed eller " den berrte offentlighed " , er et centralt punkt og er blevet nvnt af flere medlemmer .
Kommissionen foreslr i overensstemmelse med rhus-konventionen at sikre , at offentligheden som helhed informeres fuldt ud om udviklingsplaner , der kan berre dem , samtidig med at de , der har en interesse i eller sandsynligvis berres af udviklingen , det vil sige " den berrte offentlighed " , fr ret til at deltage i beslutningsprocessen .
Nogle af ndringsforslagene og afgjort noget af det , medlemmerne netop har sagt , synes at antyde , at bde konventionen og Kommissionen bevidst begrnser borgernes rettigheder ved at bruge definitionen " den berrte offentlighed " , men lad mig ppege , at det bestemt ikke er tilfldet .
Det er ikke korrekt .
Forslaget skal ge borgernes rettigheder .
Der er ikke tale om at begrnse dem .
<P>
Med definitionen " den berrte offentlighed " fokuserer vi p , at de kompetente myndigheder skal vre opmrksomme p , at de skal tage hensyn til de borgere , som er mest berrt .
Definitionen bekrfter bde retten til at give sin mening til kende og retten til at blive hrt .
Definitionen " den berrte offentlighed " er tilstrkkeligt detaljeret til at sikre , at der ikke hersker tvivl om , hvem der skal involveres .
Offentligheden kunne derfor argumentere for , at de uberettiget var blevet udelukket .
Det ville vre vanskeligt med en mere overordnet definition af offentligheden .
Medtagelsen af ngo ' er i definitionen " den berrte offentlighed " sikrer , at der tages et mere generelt offentligt synspunkt i betragtning .
<P>
P et mere praktisk plan er definitionen " den berrte offentlighed " i en rrkke blevet brugt uden strre problemer i den eksisterende lovgivning , f.eks. i direktivet om vurderingen af indvirkningen p miljet .
Der har ikke vret problemer som flge af , at folk har vret udelukket ved brug af den definition , i det mindste ikke store problemer .
Kort sagt giver denne fremgangsmde de mennesker , der er berrt af ny udvikling , ret til at indvirke p beslutninger , der ikke kun pvirker deres milj , men ogs deres konomiske og sociale forhold .
Kommissionen kan derfor desvrre ikke sttte de ndringsforslag , der sger at udskifte begrebet " den berrte offentlighed " .
<P>
ndringsforslag 26 sger at udvide omfanget af artikel 1 betydeligt , s ikke kun planer og programmer p miljomrdet , men ogs i andre sektorer er omfattet .
Kommissionen mener , at dette bevirker , at omfanget af forslaget bliver mindre veldefineret , og at de foreslede foranstaltninger frer til juridisk forvirring .
Det ville i realiteten vre en gentagelse af foranstaltninger p forskellige lovgivningsomrder , som hver isr sger at gre det samme , men p en inkonsekvent mde .
Direktiv 2001 / 42 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning p miljet indarbejder allerede isr planer og programmer i andre sektorer , som kan have stor indvirkning p miljet .
Direktivet foreskriver , at der integreres miljvurderinger af relevante planer og programmer i mange sektorer og forudser offentlig deltagelse helt i overensstemmelse med kravene i rhus-konventionen .
<P>
ndringsforslag 6 og 12 strber efter at overholde en klausul om bedste bestrbelser i henhold til rhus-konventionen og er formuleret p en ikke-bindende mde .
ndringsforslag 9 indfrer i overskriften offentlig deltagelse i politikker , men teksten indeholder ikke bestemmelser vedrrende dette i praksis .
Da Kommissionen udformede dette forslag , var mlet at indarbejde de bindende bestemmelser i rhus-konventionen .
Kommissionen mener ikke , at der er en mervrdi i at antage de bestemmelser , der har karakter af " soft law " .
Ikke blot Fllesskabet , men samtlige medlemsstater har undertegnet rhus-konventionen og skal derfor allerede tage de bestemmelser , der har karakter af " soft law " , i betragning .
<P>
Kommissionen kan desvrre ikke acceptere ndringsforslag 7 og 11 , som giver offentligheden adgang til klage og domstolsprvelse vedrrende offentlig deltagelse i planer og programmer .
rhus-konventionen stiller ikke udtrykkeligt krav om dette , og det samme glder direktivet om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning p miljet .
Kommissionen overvejer dog eventuelle yderligere lovforslag i forbindelse med den tredje sjle i rhus-konventionen om adgang til klage og domstolsprvelse .
<P>
Jeg kan afslutningsvis bekrfte Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 15 , 18 , 25 , 28 og 29 .
Desuden kan ndringsforslag 9 , 13 , 14 , 23 og 27 delvis accepteres , og ndringsforslag 4 , 5 , 10 og 17 kan principielt accepteres .
Kommissionen kan ikke acceptere 1 , 16 , 20 , 21 og 22 .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at det er i vores flles interesse , som trods alt er den europiske borgers interesse , at lade dette forslag trde i kraft hurtigt .
Frst nr rammerne er fastlagt , kan offentlig deltagelse i beslutningsprocesserne blive en fuldt integreret administrativ praksis .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Korhola">
Den engelske tolk kunne ikke flge med mig , og derfor var alle de vrige sprog , som var baseret p den tolkning ufuldstndige .
Det beklager jeg .
Det er sket mange gange , s jeg tilskynder Dem til at sikre , at kvaliteten af tolkningen forbedres hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Fru Korhola , det er taget til efterretning .
Vi ved , at reltolkningen nogle gange kan vre et problem .
Vi tager det til efterretning , s det ikke sker igen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=7> Kollektiv investering i vrdipapirer
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0324 / 2001 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af
<P>
I . Rdets direktiv 85 / 611 / EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vrdipapirer ( investeringsinstitutter ) , med hensyn til investeringsinstitutters investeringer ( 7551 / 2001 - C5-0296 / 2001 - 1998 / 0243 ( COD ) ) ( Ordfrer : Schmidt ) ;
<P>
II .
Rdets direktiv 85 / 611 / EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vrdipapirer ( investeringsinstitutter ) med henblik p en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter ( 7550 / 2001 - C5-0295 / 2001 - 1998 / 0242 ( COD ) ) ( Ordfrer : Schmidt ) .
<SPEAKER ID=86 NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , lad det vre slut med 12 rs behandling af de skaldte UCITS-direktiver !
I februar forrige r havde vi den frste forhandling .
I juli , halvandet r senere , kom den flles holdning endelig , og nu er det vores tur .
<P>
Det frste forslag handler , som De ved , om selve investeringsinstituttet og om , hvilke investeringer der skal gennemfres .
Det andet forslag ajourfrer og udvider bestemmelserne om den konkrete forvaltning af fondene .
Begge forslag fik bred opbakning i Parlamentet under frstebehandlingen .
I alt blev der vedtaget 37 ndringsforslag til de to forslag .
Af disse er 30 helt eller delvist blevet vedtaget af Rdet .
Hvad angr UCITS-1 , har Rdet helt eller delvist vedtaget 20 af Parlamentets 24 ndringsforslag .
Desuden har Rdet selv foretaget en del ndringer .
Den vigtigste handler om OTC-derivater . Kommissionen var fra begyndelsen modstander heraf .
Parlamentet mente derimod , at OTC-derivater kunne anvendes bredere , men med strengere krav .
Rdet l p samme linje .
I flere tilflde indtog Rdet en endnu mere forsigtig holdning end Parlamentet i sprgsmlet om OTC-derivater og mente , at investeringer i OTC skulle opfylde strengere kvalitetskrav .
<P>
Hvad angr komitologien , indeholder den flles holdning ganske vist komitologibestemmelser inden for finansielle tjenester , men jeg vil understrege , at der ikke er nogen benlys forbindelse til de forslag , som Lamfalussy-gruppen har stillet senere .
<P>
Ved direktiv af 1985 nedsattes det skaldte kontaktudvalg , som skulle bist Kommissionen med rd .
I Kommissionens oprindelige forslag , som vi behandler i dag , foresls det , at udvalgets befjelser skal udvides .
Kommissionen foreslr her , at udvalget skal have nye befjelser . Parlamentet accepterer dele af forslaget , dog ikke den del , som handler om tilpasning af grnsevrdierne , hvilket blev accepteret af Rdet .
P samme mde accepterede bde Kommissionen og Rdet Parlamentets krav om en begrnsning af de befjelser , som udvalget har fet overdraget .
Parlamentet har dermed , efter min mening , accepteret anvendelsen af komitologien og desuden med held ndret opfattelse af befjelserne .
Jeg ser derfor ingen anledning til at genoptage dette sprgsml netop nu .
<P>
Der er dog et ndringsforslag af Goebbels , Jonckheer og Herzog .
Skulle det blive vedtaget , er jeg bange for , at vi str over for et forlig , som vi ikke ved , hvor skal slutte . Lamfalussy-aftalen risikerer at blive forsinket og at stoppe UCITS-direktiverne .
Det er der ingen , der nsker ! Jeg hber , at hr .
Goebbels deler min opfattelse .
<P>
I UCITS-2 har Rdet for strstedelen taget Parlamentets kommentarer fra frstebehandlingen til sig .
10 af Parlamentets 13 ndringsforslag er helt eller delvist blevet overtaget .
Det mest kontroversielle sprgsml angik kapitalkrav for administrationsselskaber .
Rdets endelige kompromis ligger i princippet p linje med Parlamentets holdning .
Med tanke p , hvor komplicerede disse to direktiver er , og hvor hurtigt markederne udvikler sig , foreslr udvalget , at der gennemfres en revision af reglerne inden tre r .
Det er der to grunde til .
For det frste er Rdets kompromis meget skrbeligt , og det er ikke i nogens interesse at bne Pandoras ske ved at stille detaljerede , tekniske eller politisk flsomme ndringsforslag .
Et forlig vil kunne forsinke den revision , som der allerede er behov for , og det kan mske ogs stoppe lovgivningen .
For det andet er der en god balance mellem beskyttelse af investorerer og investeringsfrihed i de to flles holdninger .
Flertallet af de ndringer , som vi foreslog forrige gang , er som sagt blevet gennemfrt .
<P>
Der er dog visse ubesvarede sprgsml .
Disse kan efter min mening lses mere smidigt i en bredere sammenhng .
Udvalget var s venligt at flge mine anbefalinger .
Der er derfor kun t ndringsforslag til UCITS-1 med retningslinjer for en fremtidig revision .
Det foresls ogs , at eksisterende fonde ikke behver at opfylde den nye lovgivning i en overgangsperiode , en skaldt grandfather-klausul .
Der er et ndringsforslag til UCITS-2 om at samordne perioderne for revision af kapitalkrav og den generelle revision .
<P>
Efter udvalgets behandling har jeg haft kontakt med Rdet , s sent som for nogle timer siden , og med Kommissionen .
Jeg prsenterer derfor sammen med hr . Goebbels et nyt ndringsforslag , hvor overgangsperioden reduceres .
Det bliver p den mde muligt at indfre UCITS-direktiverne for medlemslandene indtil 2005 , det vil sige det r , hvor den finansielle handlingsplan skal vre gennemfrt .
Dette sker for at undg forlig .
<P>
Arbejdet med at forny den lovgivningsmssige ramme for fonde har stet p i hele 12 r og er et tydeligt eksempel p , at beslutningstagningen p dette omrde skal reformeres .
Skal Europa have en chance i konkurrencen med f.eks. den amerikanske konomi , skal forandringer af mere teknisk karakter kunne foreg p en betydeligt enklere og hurtigere mde .
Der er nu en god balance mellem et velfungerende marked og en rimelig sikker beskyttelse af forbrugerne .
<P>
Parlamentet har presset p og vist sin evne til at handle hurtigt og g p kompromis , nr det virkelig glder .
Lad os fortstte ad den vej !
Gennemtnkt , hurtig og effektiv lovgivning - det er det , Europa har brug for !
<P>
Jeg vil slutte med at takke alle dem , der har vret med : kommissren , hans dygtige og venlige medarbejdere , mine kolleger , som alle virkelig har bakket op i denne svre periode .
Jeg hber dermed , at vi i morgen kan stte punktum for 12 rs arbejde til glde for Europas forbrugere og investorer .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , idet jeg tager trden op fra ordfrerens afsluttende ord , vil jeg gerne takke alle dem , der har deltaget , og isr Kommissionens personale for den hjlp , de har ydet os .
Det emne , som vi behandler , er , selv om det er nok s teknisk , af overordentlig stor politisk og samfundsmssig betydning , fordi det er velkendt , at de kollektive investeringsinstitutter for vrdipapirer sammen med pensionsfondene for jeblikket er den opsparingsmetode , som de fleste borgere foretrkker .
<P>
Det frste problem , som vi stdte p , var , at der var to direktiver , et skaldt " produktdirektiv " , som gjorde det muligt for disse institutter at investere i produkter , som de hidtil ikke havde kunnet investere i , og et andet , hvori der blev foreslet en vsentlig stigning i kapitaltallene .
Kommissionen og Europa-Parlamentet var fristet til straks at godkende det skaldte " produktdirektiv " og udskyde vedtagelsen af det skaldte " administrationsdirektiv " .
Europa-Parlamentet advarede om , at det var farligt at give disse kollektive investeringsinstitutter for vrdipapirer - det vil jeg gerne understrege - kanaliserer borgernes opsparing - mulighed for at bevge sig ud p dybere vand uden at sikre os , at deres udstyr var forberedt p en mere vovet sejlads , end de hidtil havde foretaget .
<P>
Som ordfreren ppegede , drejede den frste drftelse - og jeg taler nu om produktdirektivet - sig om , hvad de kunne investere i .
Han henviste til derivater omsat i uregulerede vrdipapirer , indeksfondene , kumulationsfnomenet osv .
, tekniske problemer , som jeg ikke vil gentage her . Jeg vil dog sige , at der efter min gruppes opfattelse har vret ligevgt mellem forgelsen af administrationsorganernes og dermed investorernes muligheder og beskyttelsen , forsigtigheden , som skal eksistere i et s mtligt emne .
<P>
Parlamentet har villet sende Kommissionen et signal .
Ligesom ved tidligere lejligheder nsker Parlamentet at smidiggre vedtagelsen af direktiver under handlingsplanen for finansielle tjenester .
Vi nsker en hurtig vedtagelse af dette direktiv , og vi nsker derfor , at det ikke skal i samrd .
Derfor har vi begrnset vores ndringsforslag til t - som jeg personligt ikke bryder mig om , selv om jeg vil stemme for det - som bestr af etableringen af en grandfather-klausul , alts etableringen af en overgangsordning , for at de eksisterende institutter kan f en yderligere periode til tilpasning af deres kapital .
<P>
Der blev ogs henvist til et andet ndringsforslag af hr . Goebbels , som han vil trkke tilbage , men som jeg finder overordentligt intelligent , og som udgr endnu et signal fra Parlamentet til Kommissionen .
Det frste er som sagt ikke at stille ndringsforslag , som ikke kan accepteres af Rdet og Kommissionen .
Det andet - og selv om vi ikke er i Lamfalussy-proceduren - er at advare om , at der altid vil vre behov for en smidiggrelse , at vi altid vil vre villige til at smidiggre lovgivningsproceduren , men at vi ikke vil vre villige til at afgive kompetence med hensyn til den flles beslutningsprocedure , som Parlamentet har vret s lnge om at igangstte .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg vil forsge at indhente den tid , som hr .
Garca-Margallo har brugt , jeg vil blot gerne p vegne af min gruppe give vores sttte til Olle Schmidts forslag og lyknske ham med resultatet af hans brydsomme arbejde som ordfrer for Europa-Parlamentet .
Vi sttter de to ndringsforslag , som han har stillet .
Jeg har personligt stillet endnu et ndringsforslag sammen med et par kolleger .
Vi vil hjst sandsynligt trkke denne aftale tilbage , det afhnger af de svar , som kommissr Bolkestein giver os om lidt .
Vi er mange , der vurderer , og jeg tror godt , at jeg kan tale p vegne af hr . Garca-Margallo og andre , at balancen mellem Rdet og Europa-Parlamentet som medlovgiver blev forstyrret i Stockholm .
Det er ndvendigt , at Kommissionen genopretter denne balance .
Vi afventer nogle konkrete forslag fra kommissren .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Jeg nsker blot p vegne af Den Liberale Gruppe at sige , at jeg sandelig hber , at hr . Goebbels og hans kolleger trkker deres ndringsforslag tilbage .
Vi mener ikke , at ndringsforslaget , som insisterer p call back , er hensigtsmssigt for denne srlige lovgivning , som min kollega Olle Schmidt har beskrevet som meget omhyggeligt afbalanceret i forhold til Rdets flles holdning .
Det er heller ikke hensigtsmssigt i forbindelse med de igangvrende Lamfalussy-drftelser .
Jeg vil endda g s vidt som til at sige , at vi risikerer at stte sprgsmlstegn ved den gode tro i de langvarige forhandlinger , som nogle af os har haft med hr . Bolkestein , ved at insistere p call back , et udtryk , der ikke var at finde i Parlamentets anden beslutning om dette emne efter Rdets mde i Stockholm .
<P>
Jeg hber derfor meget , at de mennesker , der har stillet dette ndringsforslag , trkker det tilbage , og at drftelserne foregr i det rette forum .
Vi br ikke forsge at stte sprgsmlstegn ved denne lovgivning .
Jeg mener , at den br gennemfres , som den er .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Jeg hber ogs meget , at hr . Goebbels trkker ndringsforslag 4 tilbage .
De nsker call back , hr . Goebbels , jeg nsker call back , og det samme glder hr .
Bolkestein . Men faktum er , at det ikke er muligt at have en lovlig call back-funktion inden for traktatens bestemmelser .
Det er derfor op til os at opn politisk enighed og finde en ordlyd , som kan g an indtil 2004 , hvor vi kan gennemg hele sprgsmlet .
Jeg mener faktisk , at Kommissionen er forpligtet til at foretage en sdan gennemgang .
Det er meget vigtigt , at vi opnr denne enighed .
<P>
Hvad angr hr . Schmidts betnkning , er det udmrket at se ajourfringen af rammerne for investeringsinstitutterne i kraft af medtagelsen af derivater og OTC-derivater .
Parlamentet baner vejen i denne henseende , og hr . Schmidt har p denne mde spillet en meget vellykket rolle i forbindelse med ajourfringen af direktiverne og i hj grad frt an i forbindelse med sprgsmlet om derivater .
<P>
Jeg er ked af kapitalkravenes nuvrende form .
Jeg mener , at lederne af investeringsinstitutterne br vre underlagt kapitalkrav , men jeg mener ikke , at kravene i direktivet er tilstrkkeligt risikoafdkkede .
Jeg mener ikke , at de er i overensstemmelse med de overordnede rammer , som vi hber at f gennemfrt .
Jeg mener ikke , at en vurdering af den forvaltede kapital i forhold til risiko afspejler den risiko , der lbes .
Jeg er ogs bekymret for , at denne formulering i direktivet medfrer en ulige bning af markedet , som efterlader det lukket i n medlemsstat og bent i de andre 14 .
Men ordfreren og vores hjt agtede skyggeordfrer har overtalt mig til ikke at stille ndringsforslag om disse mangler , da vi er meget ivrige efter at ophve disse to direktiver til lov for at ajourfre rammerne for investeringsfonde og investeringsinstitutter i EU .
Jeg anbefaler Parlamentet direktivet .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg henviser til den flles holdning om direktiv 1998 / 242 og de kapitalkrav , som den plgger investeringsvirksomhederne .
Der er i Skotland mangerig tradition for , at investeringsforvaltningen stammer tilbage fra bningen af Vesten i USA i det 19. rhundrede .
Disse investeringsvirksomheder var sdvanligvis advokatfirmaer eller interessentselskaber , som forvaltede deres klienters aktiver med stor succes .
Der er den dag i dag firmaer af denne type , interessentselskaber , enkeltmandsvirksomheder m.fl. med begrnset kapital .
Klienternes interesser er beskyttet fuldt ud , da deres aktiver forvaltes af uafhngige og fuldstndigt kapitaliserede og regulerede depoter .
<P>
Det er stort set irrelevant at fastlgge kapitalkrav til investeringsvirksomheder .
Det glder mig , at Rdet har slkket lidt p Parlamentets kapitalkrav ved frstebehandlingen og har sat en vre grnse p 10 millioner euro .
Men det er stadig meget for interessentselskaberne og enkeltmandsvirksomhederne .
De strste og mest succesrige firmaer i USA og resten af verden er tilfldigvis - Fidelity er et godt eksempel - netop af denne type .
<P>
Kravene til denne type bliver en hindring for nye foretagsomme konkurrenter i en sektor , som regelmssigt krver nyt blod .
Det br i det mindste srge for , at denne kapital er tilgngelig i form af bankgarantier eller forsikringspolicer til dkning af den professionelle og driftsmssige risiko .
Men den flles holdning begrnser af en eller anden uklar rsag denne dkning til kun 50 % af kravet .
Hvorfor ?
Den flles holdning foreskriver , at Kommissionen skal aflgge rapport om dette sprgsml inden for fem r efter direktivets ikrafttrdelse .
Jeg vil gerne nu have anfrt en anmodning om , at man i en sdan rapport specifikt overvejer , hvorvidt det overhovedet er ndvendigt med kapitalkrav til investeringsselskaber , og at det bestemt br mindskes betydeligt .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , p trods af at den europiske lovgivning , som vi producerer her , p mange omrder ofte kritiseres benlyst - og med rette - m man erkende , at direktivet fra 1985 om de kollektive investeringsinstitutter for vrdipapirer ( UCITS ) var - en gang er ingen gang - et mestervrk .
Den succes , som direktivet oplevede i investeringsfondsektoren som hos kunderne i disse fonde , er bevis herfor .
Det blev endda et lovgivningseksempel p verdensplan .
Siden deres ikrafttrden i 1989 har UCITS-aktiverne ikke blot oplevet en svimlende vkst , men den grnseoverskridende markedsfring af dem har ogs underget en meget strk udvikling .
Direktivet har alts net de ml , som var udgangspunktet for dets udarbejdelse .
<P>
Imidlertid er jeg , selv om dette direktiv efter 10 r har brug for et lft for at tilpasse sig markedernes udvikling og det mere og mere sofistikerede udbud af finansielle produkter , stadig optaget af , hvilken skbne der venter de gamle fonde , som ikke lever op til de nye krav .
Det er grunden til , at jeg talte for en ubegrnset skaldt grandfather-klausul for disse fonde .
Ogs p dette omrde er der faktisk nogle velerhvervede rettigheder , som det er uretfrdigt at ndre med tilbagevirkende kraft .
I mangel p en sdan klausul er der en ikke ubetydelig risiko for usikkerhed p markedet med skbnesvangre konsekvenser for fondenes ydelser , som vil straffe ikke blot industrien , men ogs investorerne .
Og isr vil de svageste forbrugere , der ikke flger den finansielle jeblikssituation p nrt hold og derfor reagerer endnu mere forsinket , blive vrst ramt .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har endelig udtalt sig til fordel for en tidsbegrnset klausul .
Det er et mindre onde , selv om denne klausul kan have negative konsekvenser for de gamle UCITS ' ers konkurrenceevne , eftersom de sandsynligvis ikke alle vil kunne tilpasse sig direktivets nye bestemmelser p de bedste operationelle eller finansielle betingelser .
<P>
Hr. formand , jeg hber sledes , at denne begrnsede klausul vil blive vedtaget .
Tillad mig at sige , at jeg selvflgelig ogs er imod hr . Goebbels ' ndringsforslag , der ville udstte eller ofre det ndrede direktiv , som vi trods visse mangler kan leve med - men det drejede sig tilsyneladende om en sag , der var tabt p forhnd .
Hr . Goebbels ville i mine jne gre klogt i at trkke sit ndringsforslag tilbage .
Han kan lgge det p kl i forventning om en bedre lejlighed til at genstille det .
<SPEAKER ID=93 NAME="Bolkestein">
Lad mig p vegne af Kommissionen starte med at takke ordfreren , hr . Schmidt .
P vegne af mit personale , som hr . Schmidt omtalte meget rosende , takker jeg ogs ordfreren og medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml for deres srdeles konstruktive fremgangsmde i forbindelse med disse vigtige sprgsml .
De flles holdninger har afgrende betydning for , at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser afleveres til tiden , med andre ord i 2003 i forbindelse med integrationen af EU ' s marked for vrdipapirer og overordnet set i 2005 .
Forslagene reprsenterer som helhed et srdeles flsomt og komplekst kompromis , som Kommissionen sttter fuldt ud , og det samme gr industrien i EU .
Det er en vigtig detalje at huske p .
<P>
I lyset af kapitaliseringen af markedet for investeringsinstitutter - nsten 4 trillioner euro - er de forventede fordele store .
For det frste udvider forslagene rkken af finansielle instrumenter i investeringsinstitutternes portefljer , mens kravene til risikostyring strammes .
Det vil sledes skabe strre finansiel spredning , samtidig med at det oprindelige koncept om risikospredning og strst mulig beskyttelse af investorerne fastholdes .
<P>
For det andet nyder administrationsselskaberne , som sdvanligvis administrerer opsparingsordningerne , fordel af et europisk pas og fr mulighed for at tilbyde yderligere tjenesteydelser til kunder , som f.eks. anmoder om individuel hndtering af aktiver .
Dette skal dog vre i overensstemmelse med et omfattende st krav og regler .
<P>
For det tredje forbedres investoroplysningerne vsentligt i kraft af detaljeret orientering om risikoanalyser og fuldt harmoniserede og forenklede prospekter , der skal fungere som t investeringsvenligt flleseuropisk markedsfringsredskab .
<P>
Og s til ndringsforslagene .
Jeg vil gerne understrege , at bestemmelserne i de tre frste ndringsforslag , nemlig bestemmelserne om " twin review clauses " og indfrelsen af en grandfather-klausul skaber problemer . Ikke p grund af indholdet , men p grund af tidsrammerne .
Vi foretrkker klart n flles deadline , det vil sige 2005 , som er datoen for afslutningen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser , som vi synes er mere logisk .
<P>
Efter 12 rs forhandlinger og i anerkendelse af Parlamentets indsats samt ordfrerens sidste ndringsforslag , som forkorter perioden for den skaldte grandfather-klausul i ndringsforslag 1 , er Kommissionen indstillet p at n frem til et kompromis og sttter derfor alligevel ndringsforslag 1 , 2 og 3 .
<P>
Jeg vil nu tage fat p ndringsforslag 4 , der indfrer en skaldt call back-klausul vedrrende Kontaktudvalget for Investeringsinstitutter .
Jeg vil gerne gre det klart , at Kommissionen ikke kan acceptere dette , og vi mener heller ikke , at Rdet kan acceptere det .
For det frste kan Kommissionen ikke acceptere det , fordi klausulen ikke er i overensstemmelse med traktatens artikel 202 , hvilket hr . Goebbels udmrket er klar over .
Det er ogs i strid med de gldende komitologibestemmelser , og der er hr .
Goebbels ogs bekendt med .
<P>
( Hr .
Goebbels afbrd taleren ) Ikke fr 2004 , hr . Goebbels , som jeg har forklaret adskillige gange p vegne af Kommissionen .
<P>
For det andet kan Kommissionen ikke acceptere forslaget , fordi Parlamentet drftede mandatet for Kontaktudvalget for Investeringsinstitutter ved frstebehandlingen .
Parlamentet gav derefter sin fulde sttte til mandatet for Kontaktudvalget for Investeringsinstitutter .
Den frste flles holdning inkorporerede jo fuldt ud Parlamentets nsker .
Jeg foreslr derfor , at hr . Goebbels ikke trkker i land med hensyn til det , Parlamentet tidligere har aftalt .
<P>
For det tredje kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslaget , fordi dette vil medfre en institutionel tvist i mglingen og vre et alvorligt slag mod vedtagelsen af begge direktiver .
Det er det sidste , Kommissionen nsker , og jeg formoder , at det samme glder Parlamentet .
<P>
Lad os derfor enes om ndringsforslag 1 , 2 og 3 .
Jeg vil srligt rette flgende bemrkninger til hr . Purvis , der henviste til systemet i USA , der er forskelligt fra det europiske : Deponering er et grundlggende element i det europiske system .
Vi overvejer en ajourfring efter kofin-Rdet i december , da de europiske investeringsinstitutter har brug for kapital , fordi de ikke m stifte gld for at skaffe arbejdskapital .
Det er muligt i USA .
Derfor er behovet for at forsyne disse foretagender i USA med kapital mindre end i EU .
De europiske foretagender m ikke stifte gld for at skaffe arbejdskapital og m derfor selv skaffe kapital .
<P>
Jeg er overbevist om , at afstemningen finder sted i morgen , og jeg hber , at vi kan n til enighed om ndringsforslag 1 , 2 og 3 og om forslagene generelt .
Det giver os mulighed for at fortstte konstruktivt til gavn for de europiske investorer , den europiske industri og den europiske konomi .
Jeg hber , at forslagene efter 12 rs forhandlinger endelig kan blive optaget i retsakterne .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bolkestein !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<CHAPTER ID=8>
Det internationale monetre system
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0302 / 2001 ) af Goebbels for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om det internationale monetre system - forbedringer med henblik p at undg kriser fremover .
<SPEAKER ID=96 NAME="Goebbels">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , iflge Den Internationale Valutafond har der vret 120 valutakriser i verden mellem 1975 og 2000 .
En valutakrise er defineret som en forringelse af en valutas vrdi med mere end 25 % p et r .
Der er en realkonomisk pris for konomisk ustabilitet .
Mindre vkst , mindre beskftigelse og mere elendighed flger med finansielle kriser .
Derfor br ndvendigheden af konomisk stabilitet ses som et offentligt gode .
De offentlige myndigheder har ansvaret for at forebygge eller p bedst mulig mde at styre alle kriser .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml tildelte mig denne initiativbetnkning .
Jeg har haft nogle rgrelser med hensyn til de regler , som Europa-Parlamentets Prsidium har vedtaget .
Min betnkning var for lang , som om man kan redegre for de komplekse internationale valutaforhold p fem sider .
Meltzer-rapporten fra den amerikanske Kongres var p ca . 100 sider .
Meltzer-kommissionen , der bestod af parlamentsmedlemmer , videnskabsfolk , bankfolk og fagforeningsfolk , gav anledning til en stor international debat .
Min beskedne betnkning og den foreslede beslutning giver helt sikkert ikke anledning til den samme debat .
Europa-Parlamentet burde for at opveje dette have gjort noget lignende det , den amerikanske Kongres gjorde , det vil sige give sig selv midler til en flles betnkning med detaljerede forslag .
Beslutningsforslaget er begrnset til nogle f vsentlige sprgsml .
Kernen i min betnkning er begreberne om gennemsigtighed og ansvarlighed , regulering og solidaritet .
I 2000 overfrte den private sektor ca . 20 gange s mange ressourcer til udviklingslandene som Verdensbanken og andre multilaterale banker .
De bne finansmarkeder frer p lang sigt til en mere effektiv international konomi , under forudstning af at der tilvejebringes bedre rammebetingelser .
De internationale finansinstitutioner br blive virkelig universelle .
Valutafondene br blive mere demokratiske .
Princippet om supermajoritet p 95 % for alle vsentlige beslutninger skal afskaffes .
Dette giver en vetoret til USA og til Unionen , hvis det lykkedes for den ogs at st sammen i Den Internationale Valutafond .
Det er ndvendigt med en reel forgelse af kvoter og af udstedelser inden for de srlige trkningsrettigheder , i takt med at verdenshandlen vokser .
Det er ndvendigt , at man p internationalt plan anvender flles normer og standarder .
Det er ndvendigt med en retlig og juridisk ramme for hurtigere at kunne standse insolvenskriser .
Den private sektor skal deltage i krisestyringen , navnlig ved indfjelse af kollektive klausuler .
Denne deltagelse skal kunne best i en indefrysning af betaling af renter og afdrag .
Dette kan begrnse de moralske usikkerhedsmomenter og nedstte udgifterne til omstruktureringsprogrammerne .
En forbedret kriseforebyggelse kan ikke ske uden strre overvgning af transaktioner uden for regnskabet .
Det er srlig ndvendigt at styrke sikkerhedskravene for tilsyn med banker , som er involveret i risikofonde ( hedge funds ) .
Europa skal vre mere aktiv i de forskellige internationale organisationer .
I denne forbindelse br ECB i hjere grad involveres .
Det Europiske System af Centralbanker skal gres til et egentligt koordineringsorgan for Unionens kontrol- og tilsynsorganer .
<P>
En af min betnknings konklusioner er , at Tobin-skatten ikke virker .
Den har endda haft uheldige konomiske konsekvenser .
Hvorfor straffe transaktioner mellem strke valutaer , som udgr mere end 95 % af de internationale valutavekslinger , under pskud af at ville forhindre spekulation mod valutaen i udvekslingslandene ?
Et bedre resultat kan opns med den chilenske encaja .
Jeg glder mig dog over kofin-Rdets beslutning om at opfordre Kommissionen til at udarbejde en rapport i denne forbindelse , som jeg hber vil gre beslutningen endnu mere objektiv .
<P>
I min betnkning insisteres der kraftigt p ndvendigheden af hurtigst muligt at lse problemet med den tredje verdens gld .
En del af denne gld br slettes , og en del br refinansieres p en mde , s udviklingslandene kan tilbagebetale det resterende belb med op til 5 % af vrdien af deres eksport p rsbasis .
London-aftalen fra 1953 havde fastlagt sdanne betingelser til Tysklands fordel .
Det tyske konomiske efterkrigsmirakel byggede p dette .
Det kunne ligeledes vre basis for et nyt konomisk partnerskab mellem alle nationer og vre indledningen til en egentlig globalisering .
En lsning p problemet med den tredje verdens gld vil gre en potentiel udvikling i disse lande mulig og vil vre grundlaget for sejr over fattigdom og uvidenhed og ogs over intolerance og terrorisme .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , et ordsprog siger , at det , der har varet lnge , bliver godt til sidst , og det passer p hr . Goebbels ' betnkning !
Det er en initiativbetnkning , der gr helt tilbage til 1999 .
Udgangspunktet var dengang krisen i Asien og kriserne i Rusland og Brasilien . I mellemtiden har der vret en rkke andre mindre kriser , og vi er kommet videre med vores arbejde .
<P>
Vores gruppe sttter fuldt ud den linje , som ordfreren fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml har lagt . Vi gr det ikke mindst , fordi De har givet udtryk for en klar holdning til Tobin-skatten .
Det internationale monetre system er under forandring . Det fremgr af Deres betnkning .
Vi vil gerne stille forslag til denne forandringsproces . Men vi kan ogs konstatere , at euroen siden 1999 er fast etableret og fuldt ud har vist sig som en stabilitetsfaktor i verdenskonomien .
<P>
Det er allerede et vigtigt bidrag , som Europa har ydet for at stabilisere det internationale monetre system .
Hr . Goebbels har gjort et solidt arbejde , og det vil jeg ogs gerne understrege her .
Derfor er vi overvejende enige med ham i de punkter , han foreslr , nemlig en forbedring af tilsyn med banker , overvgning af internationale finansielle aktiviteter og en mere effektiv kriseforvaltning i de internationale organisationer som IMF og Verdensbanken .
De har netop sagt , at IMF skal vre mere demokratisk .
Frem for alt m det i den samlede struktur se sdan ud , at den ikke bliver gjort til bussemand , nr det handler om kriseforvaltning .
Her skal medlemsstaterne naturligvis arbejde med , for det er ikke muligt at forvalte kriser ved kun at anvende finansielle midler .
<P>
Vi sttter , at der bliver et tttere samarbejde p internationalt plan mellem de nationale tilsyns- og kontrolmyndigheder , og at Den Europiske Centralbank fr en strkere koordineringsrolle - et punkt , der stadig ikke er helt afklaret , og som vi rykker for - og vi sttter oprettelsen af et overvgningsorgan for systematisk risikostyring , som er knyttet til BIS , banken for internationalt samarbejde , samt en viderefrelse af reformarbejdet af det internationale monetre system .
I modstning til de ndringsforslag , der er stillet af kolleger fra De Grnne , mener vi ligesom hr . Goebbels , at Tobin-skatten ikke hrer hjemme i denne betnkning .
Jeg har gennemget forslagene og kan konstatere , at ogs Den Socialdemokratiske Gruppe nsker denne undersgelse , som det fremgr af ndringsforslag 10 , hvis der ogs tages hensyn til en beslutning fra kofin-Rdet .
P det punkt har vi en helt anden holdning .
Vi gr ind for den linje , som De har lagt , og vi vil anmode om en srskilt afstemning om dette emne .
<P>
Kapitaloverfrsel og dermed ogs fordelene ved en arbejdsdeling p verdensplan , investeringer og arbejdspladser ville vre truet , hvis der blev indfrt en sdan skat , hvor de tekniske problemer jo alligevel ikke er til at lse .
Derfor er vi imod denne skat , men i vrigt stemmer vi for Deres betnkning , hvis Tobin-skatten udelades , men ikke hvis den medtages .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , mange tak , fordi De sent p aftenen vil unde os en sdan glde .
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg nske ordfreren tillykke med betnkningen .
Vi sttter denne betnkning , fordi den giver de rigtige svar bde med hensyn til den nye finansielle arkitektur , der skal skitseres , og til reformen generelt samt kriseforvaltning , og der bliver i helt konkrete vendinger talt om behovene i kriseomrder og behovene p de internationale finansielle markeder samt om det meget vigtige behov , som alle selskaber har , nemlig stabilitet p det finansielle marked .
Jeg vil endnu en gang understrege , at jeg betragter finansiel stabilitet som en fordel for hele samfundet og noget , som alle borgere har krav p .
<P>
Hvis vi lige holder os udgangssituationen for je , kan jeg ikke lade vre med at komme med en bemrkning .
De internationale finansielle aktiviteter p valutamarkederne er nemlig dagligt reduceret med ca . 1.200 milliarder dollars , og det skyldes oprettelsen af Den Monetre Union , fordi det naturligvis er en af rsagerne til , at det kvantitativt nppe er muligt at kontrollere kapitalstrmmene .
Men samtidig m vi bemrke , at vi i lbet af 1990 ' erne i derivathandler som swaps , optioner osv. havde at gre med 25 gange s stor en omstning .
Vi ved , at ikke engang 3 % af transaktionerne lngere har noget at gre med den reelle omstning af varer og tjenesteydelser .
Jeg mener , det er vigtigt , at vi netop i takt med globaliseringen p den ene side betragter kapitalstrmmene p baggrund af de institutionelle investorers gevinst og den konomiske og sociale situation , men p den anden side ogs set fra de kapitalimporterende landes side .
<P>
Her m vi huske p , at 75 % af den investerede kapital kun strmmer til 12 stater , og kun 1 % af den investerede kapital strmmer til det sorte Afrika .
Ordfreren krver alts med rette , at vi her m konsolidere situationen , og det kan kun lade sig gre , hvis vi ogs fr en strre eftergivelse af glden end hidtil .
<P>
Velfungerende globaliserede finansielle markeder er helt sikkert en fordel .
De yder et bidrag til vkst og beskftigelse , forudsat at der er en stabil udvikling .
Men til trods for det er der underskud i den konomiske og samfundsmssige politik samt kontrol- og tilsynsunderskud .
Det bliver ppeget i betnkningen .
Bekymringerne for spekulative engagementer til skade for den virkelige konomi , men ogs ustabiliteten p markederne p grund af den enorme stigning i omfanget af transaktioner i forbindelse med diverse finansielle produkter gr det mere ndvendigt end hidtil at reformere den internationale finansielle arkitektur .
<P>
Vi har gennemlevet 120 valutakriser , og dem kan man ikke afskaffe .
Det er endnu ikke lykkedes os at udvikle et velfungerende system af tidlige varslingsindikatorer , at mobilisere gennemsigtighed for informationer og udvikle en adfrdskodeks , der har en virkning for alle , og vi har endnu ikke lst problemet lejlighedsmoral .
Jeg mener derfor , at det er meget vigtigt , at kravene i denne betnkning ogs kommer med i forhandlingerne i EU , der i vrigt p internationalt plan ogs skal tale med n stemme .
Det handler ikke kun om , at vi skal have en monetr zone , men p internationalt plan skal vi ogs tale med n stemme i den finansielle markedspolitik og i sprgsmlet om den finansielle arkitektur p verdensplan .
Indfrelsen af euroen er et bidrag til den finansielle stabilitet , og vores finansielle system er bedre beskyttet mod eksterne chok , men vi m stadig srge for at komme videre , for Den Monetre Union er kun et bidrag til stabilitet i Europa og p verdensplan .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , lad mig lyknske ordfreren med betnkningen .
Den Liberale Gruppe bifalder gennemslagskraften i betnkningen , fordi den tager fat om de vsentlige emner og undgr den form for populistiske lsninger , som jeg mener , at Parlamentet desvrre ser alt for mange af i de stillede ndringsforslag .
Her tnker jeg isr p Tobin-skatten .
Det er sandt , at ingen , og isr ikke liberale , der gr ind for uafhngige undersgelser , har noget at indvende mod Kommissionens undersgelse af sagen .
Dog mener jeg , at dette er et falsk lfte , som i virkeligheden giver meget f praktiske fordele til de lande , som vi alle , hber jeg , forsger at hjlpe .
<P>
I stedet definerer betnkningen ganske rigtigt det chilenske indskudsssystem som en mulig model , der giver investorerne incitament til at foretage langsigtede investeringer i udviklingsmarkeder i stedet for at satse p vrdipapirer med kort lbetid , fordi dette indebrer langsigtede investeringer for investorer .
Det er den rette vej at g , og jeg lyknsker derfor ordfreren og hber , at vi ikke sttter ndringsforslagene til den fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , jeg vil p min gruppes vegne takke hr . Goebbels for al den energi og de intellektuelle bestrbelser , som han har lagt i denne betnkning .
Vi beklager , at det beslutningsforslag , som vi har fet fremlagt , i sidste ende str tilbage for den begrundelse , som han har udarbejdet , og derfor mener vi , at det er belejligt at komme med nogle ndringsforslag , der kan styrke det politiske budskab i betnkningen .
<P>
Den frste kategori af ndringsforslag drejer sig om det organisatoriske aspekt i Den Internationale Valutafond , hvor vi mener , at den nuvrende situation er uacceptabel .
Derfor har vi gentaget en fremsynet id af Jacques Delors , i dette tilflde iden om et rd for konomisk og social sikkerhed inden for FN .
Vi nsker , at Kommissionen og Rdet udtaler sig om dette p det rdsmde , der finder sted nste forr i Barcelona .
Vi mener ligeledes , at beslutningsprocessen og sammenstningen af Den Internationale Valutafonds bestyrelse i det store og hele br gennemgs .
<P>
Det andet store omrde , som vi vil ind p , handler om det ndvendige i at bekmpe terrorismen , som indeholder et meget omfattende finansielt aspekt .
Derfor mener vi , at det er endnu en grund til at gre GAFI ' s anbefalinger bindende og udvide dets mandat , som Det Europiske Rd i Gent desuden anmodede om .
Jeg mener , at det vil fuldende betnkningen .
<P>
Til sidst , angende kapitalbevgelserne - og mere prcist valutavekslingerne - taler jeg personligt ikke lngere om Tobin-skatten , men jeg eftersprger dog stadig en indgende drftelse om de skatter , der ville kunne afskrkke de spekulative angreb mod valutaerne i en rkke lande .
Jeg mener , at der ud fra dette synspunkt er interessante forslag , som vi br sttte .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , p trods af denne betnknings prtentise titel " forbedringer med henblik p at undg kriser fremover " - er det helt sikkert ikke disse vage fremgangsmder , der gr , at kriserne undgs fremover .
<P>
Betnkningen er indholdsls , hvis det ikke var , fordi den forsvarede et konomisk system , der er svel irrationelt og anarkistisk som socialt uretfrdigt .
<P>
De - kapitalismens forsvarere - er fuldstndig ude af stand til at regulere denne konomi , der er baseret p en strben efter profit og konkurrence .
For den kan ikke reguleres .
Den eneste forstelige regulering er den , som de strkeste ptvinger de andre , men de gr det til deres egen fordel .
Derfor er nsket om at demokratisere IMF , som er i USA ' s hule hnd , latterligt .
<P>
Ordfreren erkender , at risikoen for finansiel ustabilitet er konstant til stede i den mde , konomien fungerer p .
For Deres kapitalistiske konomi er det ubestrideligt , men bemgtigelsen fra et begrnset antal finans- og industrikoncerner af den sociale rigdom og af midlerne til at producere den , deres rivalisering og deres valutaspekulationer vil f en ende .
<P>
Deres konomis enorme dselhed og patenterede dumhed vil for fremtidige generationer vre tegn p , at menneskeheden , hvad angr styringen af dens eget sociale liv , endnu ikke var trdt ud af barbariet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ordfreren fortjener sttte til sine bestrbelser p at skabe strre finansiel stabilitet .
Med rette forlanger han en forbedring af tilsynet , selv om dette ikke udelukker en krise .
Det er interessant , at der i Den Internationale Valutafonds strategi viser sig en forskydning i retning af mere mlrettet sttte .
Denne katalysatorrolle i vkststadierne kan forhindre negative virkninger af politikken ssom en get gldsbyrde for vkstlande .
<P>
Ordfrerens opfordring til , at en rkke ting koordineres p europisk plan , er forstelig .
Hvis disse ikke sker i forlngelse af de globale politikker , ville vores egen europiske politik underminere systemets handlekraft som helhed .
<P>
Endelig ser jeg ingen rolle for Den Europiske Centralbank ved global krisebekmpelse .
ECB blev for nogle mneder siden bedt om at rde bod p forsinkelsen i vksten , selv om der inden for Europa ikke var nogen grund til rentenedsttelse .
At manvrere mellem europisk politik og globale nsker vil ikke gavne den internationale stabilitet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , de mange valutakriser og de dermed forbundne negative flger for hele verdenskonomien forudstter , at vi handler i fllesskab .
Mange tror , at indfrelsen af en skat p globale finansielle transaktioner vil kunne forhindre finansielle kriser fremover .
Personligt glder det mig , at der er mange i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , der har en anden mening .
Indfrelsen af Tobin-skatten kan efter min mening ikke forhindre finansielle kriser .
Kapitalen skal ledes i den retning , hvor den gr mest nytte , det vil sige , den skal investeres i nye markeder , udviklingslande osv .
P den mde skal der skabes vkst .
Hvis vi nu gr kapitalen dyrere og begrnser og regulerer den , vil vi kun modarbejde den .
En indfrelse af Tobin-skatten ville ogs kun give mening , hvis vi kunne gennemfre den fuldstndigt p internationalt plan .
Dette synes ikke at vre muligt , da den kun vil medfre yderligere byrder , bureaukrati osv . , og det egentlige ml , nemlig at begrnse finansielle kriser , vil ikke kunne opns .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne nske ordfreren tillykke !
Det er der allerede flere , der har gjort .
Der er fire omrder , som jeg kort vil komme ind p .
For det frste vil vi gre det internationale monetre system mere stabilt , fordi den finansielle stabilitet bl.a. er til fordel for hele samfundet , den er en grundlggende konomisk forudstning for vkst og beskftigelse samt en social retfrdighed , det vil sige en moralsk forpligtelse .
<P>
For det andet krver vi ikke blot en reform af IMF , vi krver ogs en moralsk forpligtelse fra de offentlige myndigheder til at skabe optimal ligevgt mellem frit fungerende markeder og deres ndvendige regulering som defineret i det grundlggende princip om den kosociale markedskonomi , samt i forbindelse med statslige redningsaktioner i tilflde af kriser at sikre ligevgt mellem den offentlige og private sektor .
Vi krver , at medlemsstaterne frer en konomisk politik , der er orienteret mod vkst og beskftigelse , og at de fr afskrevet deres gld p nogle vilkr , der er rimelige for den konomiske politik .
<P>
For det tredje skal vi begynde hos os selv .
Euroen er en stabilitetsvaluta , ogs p verdensplan .
FED ' s og ECB ' s svar efter den 11. september var et stabilitetssvar p krisen .
Stabilitets- og vkstpagten er et europisk svar .
Kommissionen og Europa-Parlamentet udtaler sig i overvejende grad mod Tobin-skatten , og beslutningerne fra Lige omfatter foranstaltninger , der skal afhjlpe globalisering .
<P>
For det fjerde er vi imod foranstaltninger , der nedstter tempoet i den konomiske udvikling , og som gr aktrerne p markedet usikre p grund af ideologisk motiverede forsg p at lse op for stabilitetspagten eller indfre Tobin-skatten .
Derfor beklager jeg ogs , at der i Socialdemokraternes ndringsforslag 10 er sket en omfortolkning af den rigtige beslutning fra Lige ved at indfje Tobin-skatten .
Vr venlig at fjerne denne omfortolkning , vi ses i Lige !
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , jeg har med forbavselse lst Parlamentets pressetjenestes prsentation af Goebbels-betnkningen i " Nste Samling " . Heri str der , at i et beslutningsforslag om den mde , hvorp det internationale monetre system fungerer , tager Udvalget om konomi og Valutasprgsml afstand fra tanken om at indfre en skat p valutatransaktioner , den skaldte Tobin-skat " .
Tilsyneladende er det den overskrift , som skal tiltrkke mediernes opmrksomhed , og tilsyneladende er det stadig det emne , som forhandlingerne her koncentrerer sig om .
<P>
Efter min opfattelse ver dette absolut ingen retfrdighed mod hr . Goebbels ' afbalancerede og fortrffelige betnkning .
Allerfrst udtaler beslutningsforslaget sig slet ikke for eller imod Tobin-skatten .
Der fremsttes dog nogle kommentarer i den udfrlige begrundelse , men hvad der er vigtigere , er , at der deri ogs skitseres mange andre muligheder for at gennemfre de to mlstninger , som tilhngerne af en Tobin-skat strber efter at n .
<P>
Kapitalbevgelser og valutamarkeder skal have mere forbindelse med den reelle konomiske virkelighed og styres i retning af langfristede investeringer og finansiel stabilitet gennem en rkke foranstaltninger , men ogs gennem en mere fleksibel holdning til udviklingslande .
Disse skal have eftergivelse af gld og en tilpasset refinansieringsmde , for at de kan f en ny chance .
<P>
Faktisk kunne man sige , at denne betnkning egentlig passer glimrende til disse handlingspunkter vedrrende Tobin-skatten .
Jeg synes , det ville vre rgerligt , hvis man ans betnkningen for at vre imod den , for jeg tror , at den er et godt supplement .
<P>
I et ndringsforslag fra min gruppe formuleres det p en meget neutral mde , hvad der ogs er formuleret i kofin-Rdet .
I dette ndringsforslag udtrykkes der tilfredshed med kofin-Rdets plan om at gennemfre en sdan undersgelse og en yderligere analyse .
Det forekommer mig meget mere frugtbart end en ny polarisering vedrrende metoden , Tobin-skat eller ej .
Tilhngerne af Tobin-skatten kan sledes p ny tilslutte sig de mlstninger , som nu virkelig str p dagsordenen , og modstanderne kan vre glade for , at der p en neutral mde kan gennemfres en undersgelse , og at mlstningerne , nemlig en bedre styring af kapitalbevgelser og bedre chancer for udviklingslande , kan ns .
<SPEAKER ID=106 NAME="Solbes">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske hr . Goebbels med betnkningen .
Det er en betnkning , som man lser med interesse , og som gr i dybden i forsget p at skabe fremskridt inden for de forskellige omrder , som den behandler .
Jeg tror , at dens beslutning er oplyst og velafbalanceret . Efter vores mening udgr den et konstruktivt bidrag i en grundlggende politisk debat , og s kommer den endvidere p et godt tidspunkt .
<P>
Forhandlingen om , hvordan vi opnr et bedre fungerende internationalt monetrt og finansielt system , str i centrum for vores svar p globaliseringen .
<P>
De private kapitalstrmme - og denne vision er ogs medtaget i betnkningen - er den primre kilde til vkst , fremgang og produktivitet .
Hvis vores ml er , at landene , bde de industrialiserede og udviklingslandene , fuldt ud skal dele globaliseringens fordele , ser jeg intet bedre alternativ end en integration af finansmarkederne og deres funktion .
Brede , dybtgende og likvide finansmarkeder vil medfre strre smidighed i finansieringen af investeringerne , og dette vil give de konomiske aktrer mulighed for bedre at sprede risikoen .
<P>
En sdan situation vil vre fordelagtig for de transaktioner , som ellers ville vre for risikofyldte for de internationale investorer , og dette vil vre til fordel ikke kun for udviklingslandene , men ogs for de sm og mellemstore virksomheder i vores lande .
<P>
Den finansielle globaliserings konomiske fordele er resultatet af en intensivering af de internationale bnd mellem markeder og aktrer .
P grund af disse bnds egenskaber sker de omvltninger , som en moderne konomi udsttes for som flge af denne globaliseringsproces , hurtigere , netop fordi de grnser , der eksisterede for 20 r siden , er forsvundet .
Det er sandt , at blandt de risici , som vi vil st over for , vil der vre finansmarkeder med meget flygtige kurser og priser p aktiver .
Der kan opst spredning mellem nogle lande , og der er mulighed for udsving i kapitalstrmmene .
<P>
Det er sandt , at vi inden for Den konomiske og Monetre Union har stimuleret stabiliteten og vksten gennem makrokonomiske politikker og strukturreformer , som er grundlggende elementer til at styrke konomien og forhindre denne konomiske turbulens eller rettere bekmpe den .
<P>
Den konomiske og Monetre Union bidrager sledes til at styrke den internationale stabilitet i vores omrde .
Men det er sandt , at der har vret foreslet forskellige andre alternativer p verdensplan .
Jeg er enig i teorien i hr . Goebbels ' betnkning .
Jeg tror ikke , der findes noget universalmiddel i udfordringen med at konsolidere det globale finanssystem .
Dette punkt str meget klart i betnkningen , og jeg hber , at beslutningen vil blive lst ikke kun af dem , som dette dokument officielt er henvendt til , og som beskftiger sig med disse emner professionelt , men ogs af dem , som - med berettigelse - er urolige over den retning , som flges af den internationale konomiske og finansielle integrationsproces .
<P>
De problemer og udfordringer , som integrationen af finansmarkederne medfrer , br tackles i en mere omfattende kontekst , sledes som det gres i betnkningen , og sledes som vi set fra Kommissionens synspunkt forsger at gre i den undersgelse , som er blevet os plagt af kofin-Rdet i Lige om svarene p globaliseringsudfordringerne , og som vi vil fremlgge i februar .
<P>
Hvad er der sket i de seneste r ?
Jeg tror , at der siden kriserne i Asien er sket betydelige fremskridt . Der er gjort en stor indsats for at forbedre de makrokonomiske forhold .
konomierne er i dag mere modstandsdygtige over for ekstern turbulens . Stadig flere lande tilslutter sig p eget initiativ de internationalt vedtagne kodekser og standarder for at f strre gennemskuelighed i deres konomi .
G7-ministrene og Valutafonden har gjort fremskridt p nogle vigtige omrder , f.eks. de internationale finansinstitutter , som i dag ogs optrder meget mere gennemskueligt .
Valutafonden har selv styrket sin kapacitet og er ved at justere sine instrumenter med henblik p mere effektiv analyse , evaluering og overvgning af finanssystemets stabilitet .
Og jeg tror ogs , at koordinationen mellem de forskellige nationale tilsynsorganer er blevet vsentligt forbedret .
<P>
Det er sandt , at vi ikke br stille os tilfredse med alt dette .
Jeg mener , at der stadig er meget , som skal gres , og Parlamentet peger i den rigtige retning med sin betnkning .
Fra Kommissionens synspunkt er opfattelsen af , at vi br sikre os , at den private sektor deltager fuldt ud i beslutningen og styringen af de konomiske kriser , absolut acceptabel .
Det er ikke kun et sprgsml om retfrdig fordeling af ansvaret i krisetider , men ogs et sprgsml om den private sektors relevante og systematiske deltagelse , som er altafgrende for effektivt at forebygge kriserne og forhindre ophobning af farlige risikosituationer , som i sidste ende er uholdbare .
<P>
I denne forbindelse hfter jeg mig ved Deres opfordring til , at Kommissionen overvejer gennemfrligheden af kollektive klausuler , der forpligter til handling , om konomiske instrumenter som obligationer .
De ved som jeg , at denne holdning ikke deles fuldt ud af alle medlemsstater , men det er et synspunkt , som Kommissionen gr ind for , ligesom vi gr ind for alle henvisninger til bekmpelse af finansieringen af terrorismen .
<P>
Attentaterne den 11. september har bragt terroristernes misbrug af finanssystemet frem i frste rkke . Kommissionen har allerede truffet nogle foranstaltninger .
De har selv samarbejdet effektivt ved afslutningen af den flles beslutningsprocedure af det andet direktiv om hvidvaskning af penge .
Imidlertid mener jeg , at vi m fortstte fremad .
Vi befinder os i starten af en proces , som vil blive lang , og vi m fortstte med at arbejde os frem i denne retning i de nste mneder .
Det er vigtigt at handle hurtigt i forbindelse med hvert eneste af de forslag , som indeholder nyttige instrumenter til bekmpelse af finansieringen af terrorismen .
<P>
Jeg vil gerne komme med en kort bemrkning til et punkt , som altid er genstand for en vis frustration hos os , nemlig EU ' s eksterne reprsentation .
I beslutningsforslagets begrundelse henvises der til Europas pfaldende fravr i debatten om den nye finansielle arkitektur .
De kritiserer , at enkelte staters isolerede initiativer ikke udmntes i en europisk politik .
Fra Kommissionens side deler vi fuldt ud Deres diagnose .
Hvad er svaret ?
Hvad kan vi gre ?
Hvordan kan vi forbedre situationen ?
Jeg tror ikke , det kun drejer sig om at forbedre koordinationen og tale med n stemme .
Det er sandt , at lanceringen af Den konomiske og Monetre Union har ndret fundamenterne for de finansielle og monetre forbindelser p verdensplan , men den mde , hvorp vi tackler disse sprgsml i de store organisationer , herunder Valutafonden og G7 , er stadig i stor udstrkning baseret p en helt igennem national opfattelse .
<P>
Derfor kan jeg kun vre enig i , at det er ndvendigt at skabe fremskridt .
Jeg tror , det bliver meget vanskeligt at formulere en virkelig politik p dette omrde , hvis vi ikke klart giver udtryk for vores europiske holdninger som sdan p internationalt plan .
Og dette indebrer en ekstern reprsentation af vores interesser p en mere korrekt og veldefineret mde .
Jeg er dog klar over , at det vil blive meget vanskeligt at skabe fremskridt i denne retning , hvis vi ikke forinden skaber fremskridt i sagens kerne .
Jeg tror ikke , det er s vigtigt at koncentrere kampen udelukkende omkring vores eksterne reprsentation som at definere vores egne holdninger og skabe koordinerede eksterne politikker .
Disse to skridt br tages i samme retning og parallelt .
Og p disse punkter kan Parlamentet altid regne med Kommissionens sttte til fortsat fremskridt .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Solbes !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.47 )
