<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , jeg anmoder om ordet for en personlig bemrkning i henhold til forretningsordenens artikel 122 , som i dette tilflde giver en taletid p tre minutter .
Den vil jeg dog ikke misbruge .
<P>
I gr aftes meddelte et italiensk pressebureau , at hr . Tajani har sendt Parlamentets formand , fru Fontaine , et brev om hr .
Barn Crespos og mit indlg under forhandlingen om Rdets ekstraordinre mde den 21. september .
Frst vil jeg bede Dem om at undersge og f undersgt , om formanden har modtaget dette brev . Desuden lader det til iflge pressebureauet - jeg har ikke selv lst brevet - at man anmoder formanden om at gre noget , der er forkert , nemlig at tage et initiativ for at beskytte det italienske parlament .
Jeg ved ikke , med hvilken ret parlamentsformanden kunne tage et sdant initiativ .
Jeg formoder i vrigt , at formndene for de italienske parlamentskamre udmrket er i stand til beskytte deres institutioner selv .
<P>
Jeg vil desuden gerne prcisere , at hverken hr . Barn eller jeg p nogen mde angreb det italienske parlament .
Vi gjorde til gengld opmrksom p noget , der forekommer os at vre meget inkonsekvent fra den italienske regerings side , eftersom den i Bruxelles uforbeholdent underskrev handlingsplanen mod terrorisme efter Rdets ekstraordinre mde - og det lod heller ikke til , at den gjorde nogen indsigelse under mdet i Rdet ( retlige og indre anliggender ) - mens den gr ind for en lov , der gr retssamarbejdet meget vanskeligere .
Denne kendsgerning understreges af ansete jurister , af den internationale presse og i dag ogs af den amerikanske dommer Calabresi , der er chef for appelretten i New York , og som siger , at Italien gr i den modsatte retning af USA og hele det internationale samfund .
<P>
Under alle omstndigheder gav vi udtryk for vores frie holdning .
Hr . Tajani gjorde det samme under denne forhandling , eftersom han blandede dette sprgsml sammen med andre sprgsml .
S jeg kan rligt talt ikke se , at parlamentsformanden skulle kunne gre andet end at forsvare Parlamentets rettigheder , og artikel 2 sikrer medlemmerne retten til at udve deres mandat frit . Og eftersom hverken jeg eller hr .
Barn har overtrdt nogen af forretningsordenens bestemmelser for vores adfrd , skal fru Fontaine efter min mening ikke foretage sig noget . Det forekommer mig i vrigt mrkeligt , at hr .
Tajani klager over en pstet indblanding og s beder formanden om at gre det samme . Nr det er sagt , hr. formand , vil jeg gerne have Dem til at fortlle fru Fontaine , at vi fr slutningen p denne mdeperiode godt kunne tnke os at vide , om og hvordan hun agter at svare p hr .
Tajanis brev .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Vi vil naturligvis informere formanden om Deres nske .
Jeg er sikker p , at fru Fontaine svarer s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , jeg tager ogs ordet for en personlig bemrkning .
Jeg tror godt , at fru Fontaine ved , hvad hun skal gre , uden at der er nogen , der behver at belre hende om Parlamentets rettigheder .
<P>
Jeg taler om det brev , jeg sendte til formanden i gr .
Det er ikke pressebureauerne , der er de rigtige informationskilder , men derimod teksten til det brev , jeg sendte til fru Fontaine for at sprge hende , om hun anser det for hensigtsmssigt at gribe ind efter visse udtalelser her i Parlamentet fra PSE-Gruppens formand , hr . Barn Crespo , og andre parlamentsmedlemmer fra samme gruppe .
Jeg mener ikke , at jeg nvnte fru Napoletanos navn , men jeg har ingen problemer med at bestride nogle af hendes udtalelser .
<P>
Det drejer sig ikke om , at Europa-Parlamentet skal blande sig i det italienske parlaments arbejde , men om , at man bde i gr og i forgrs - det vil sige lige siden mdeperiodens begyndelse - gentog nogle ord her i Parlamentet , der smager af indblanding i det italienske parlaments arbejde .
Nr man bliver ved med at anmode om en kontrol af , hvorvidt de vedtagne love er i trd med Ministerrdets beslutninger , og ingen gr indsigelse mod Ministerrdets beslutninger , vil jeg nemlig gerne gentage - og det sagde jeg allerede til fru Napoletano og PSE-Gruppen i gr , da de talte om et sprgsml , der vedrrer interne italienske anliggender , men det italienske parlament er gudskelov stadig suvernt og skal ikke underlgges kontrol - at med hensyn til bestemmelserne om internationale retsanmodninger er der tale om efterprvningen af en lov , som ratificerer aftalen mellem Italien og Schweiz , og den grundlggende bestemmelse er den , der gennemfrer artikel 3 i den europiske konvention om gensidig retshjlp , som blev underskrevet i Strasbourg af alle de europiske lande , og som har vret gldende i Italien siden 1961 .
I artikel 3 fastlgges det , at den stat , der anmodes om retshjlp , har pligt til at sende den stat , der anmoder herom , bevismaterialets originale dokumenter eller , sfremt det ikke er muligt , en kopi forsynet med gthedsbekrftelse .
Der er ikke tale om , at man ikke bekmper terrorismen , for som politisk gruppe og national regering har vi og ministerprsidenten altid gjort en kraftig indsats for at bekmpe terrorismen .
Jeg vil ikke have , at man her i Parlamentet urigtigt siger , at vedtagelsen af en bestemmelse , der gennemfrer artikel 3 i den europiske konvention om gensidig retshjlp - som alt for ofte er blevet overtrdt af de italienske dommere - er at betragte som en bestemmelse , der fremmer terrorismen , for sdan forholder det sig ikke .
Derfor anmodede jeg parlamentsformanden , fru Fontaine , om at gribe ind , hvis hun anser det for hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Vi afslutter sprgsmlet her .
<CHAPTER ID=1>
Produktsikkerhed i almindelighed
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0313 / 2001 ) af Gonzlez lvarez for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed ( 3644 / 2001 - C5-0298 / 2001 - 2000 / 0073 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=6 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg tror ikke , at jeg vil bruge fem minutter .
<P>
Dette er en tredjebehandling , og det er en forligsprocedure , som vi har fulgt i lang tid .
Jeg vil gerne bifalde den dialog , der var mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , og som befordrede mange ting .
Resultatet af et forlig er naturligvis aldrig helt godt for nogle eller helt godt for andre .
Det plejer at vre ret godt , men med nogle mangler .
<P>
Jeg synes , at de to andre institutioner har medtaget nogle vigtige ndringsforslag blandt de frste ndringsforslag , som Europa-Parlamentet stillede ved frstebehandlingen .
F.eks. forslaget om i forbindelse med produktsikkerheden ikke alene at tage hensyn til producenterne , men ogs til forhandlerne , forslaget om tydelig information om de mulige risici p de forskellige EU-medlemsstaters sprog , en hurtigere udveksling af information , et strre samarbejde mellem staterne for at undg , at der markedsfres farlige produkter , og endelig forslaget om tilbagetrkning af produkter , der anses for farlige , selv om de allerede er markedsfrt .
Der blev ligeledes , selv om kollegerne fra Det Forenede Kongerige ikke nskede det , medtaget et ndringsforslag , der havde til hensigt specifikt at medtage nogle velgrenhedsforretninger i Det Forenede Kongerige .
Jeg synes , at der er medtaget en betydelig del af Europa-Parlamentets forslag .
<P>
Det var dog ikke alle , der kom med , og ved andenbehandlingen stillede vi kun syv ndringsforslag , der forsgte at medtage det , der ikke var accepteret af de andre institutioner .
Disse ndringsforslag drejede sig om noget meget vigtigt for os , nemlig medtagelse af tjenesteydelser i det forslag , som Kommissionen arbejder med , og for hvilket der aftaltes en forpligtelse til at fremvise resultater i 2003 .
Jeg mener , at det er et meget vigtigt forslag for os , for tjenesteydelsers sikkerhed br vgtes p samme niveau som det direktiv , vi reviderer i dag .
<P>
Forsigtighedsprincippet br ogs tages i betragtning . Det vil sige , at nr der er begrundet mistanke om , at et produkt ikke er sikkert , skal det forsigtighedsprincip , der tales s meget om , og som i virkeligheden anvendes s lidt , tages i anvendelse .
Og muligheden for en ekstern certificering , som supplerer den officielle certificering .
Der er ogs en aftale om komitologien , som i dette tilflde heller ikke er , som Parlamentet nskede det , men der er et forslag om fortsat og regelmssig information til Europa-Parlamentet og Rdet .
<P>
Der er ogs klart indfjet nogle emner , som bekymrede os i det endelige forslag .
<P>
Jeg vil kun understrege et sprgsml , som Kommissionen selv bragte p banen til at begynde med , nemlig forbuddet mod eksport til tredjelande af produkter , der ikke anses for sikre i Europa .
Dette forslag faldt i Parlamentet med meget f stemmer , og det er naturligvis ikke medtaget i det endelige dokument .
Jeg m i min egenskab af ordfrer sige , at det mske nok er det , der bekymrer mig mest .
Jeg tror , at man lber en reel risiko for , at skrupellse personer , som vi ser det dagligt , vil eksportere produkter til den tredje verden , som ikke er sikre .
Det er et sprgsml , der bekymrer mig utrolig meget .
Vi har et mundtligt lfte fra Europa-Kommissionen om , at der vil komme en meget streng kontrol for at sikre , at dette ikke sker , men det ville have vret sikrere , hvis det havde vret med i forslaget , og at der ikke var nogen risiko for at eksportere produkter til den tredje verden , som vi europere anser for farlige .
<P>
Jeg synes derfor , hr. formand , til trods for den tvivl , jeg stadig fler , fordi der i direktivet ikke er medtaget et udtrykkeligt forbud mod eksport af ikke sikre produkter til den tredje verden , at det er et forslag , der , som jeg sagde til indledning , ikke er det bedste for Rdet og Kommissionen , og mske heller ikke det bedste for Parlamentet , men det er resultatet af en forligsprocedure , hvor der helt sikkert har vret en meget frugtbar dialog mellem alle institutionerne , og som jeg er meget tilfreds med .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , kre kolleger , det indre markeds funktion er kun sikret , hvis der i et omrde uden indre grnser p fornuftig vis trffes passende foranstaltninger , og sikkerheden for forbrugerne garanteres .
Vi har brug for ensartede beskyttelsesniveauer og ikke forskellige beskyttelsesniveauer .
Formlet med dette forslag er at sikre ensartede beskyttelsesniveauer .
Situationen er den , at forbrugerne de seneste r er blevet mere og mere usikre , dels p grund af vildledende foranstaltninger , dels p grund af den videnskabelige udvikling , der heldigvis sker .
Det er den ene gang efter den anden konstateret , at de forbrugsvarer , der var i handlen , ikke lngere opfyldte de sikkerhedsstandarder , der svarer til det aktuelle niveau .
Derfor er det s meget vigtigere og mere ndvendigt , at vi nu fremlgger denne betnkning .
Der skal ogs rettes en tak til ordfreren , fordi hun har ydet en s betydningsfuld indsats .
<P>
Det er overordentligt vigtigt , at dette direktiv om produkter skal glde uafhngigt af markedsfringsformen . Det skal vre en beslutning , der tager hensyn til udviklingen p markedet , og nrmere bestemt i den forstand , at ogs fjernsalg og elektronisk handel bliver omfattet .
<P>
Med hensyn til forbrugernes sikkerhed handler det ikke kun - sdan som det bliver understreget igen og igen - om brn og ldre , som udgr de svagere grupper i samfundet , men sikkerheden skal glde alle .
Derfor er det ogs helt rigtigt og absolut ndvendigt , at vi sikrer , at de varer , der ikke lngere opfylder standarderne hos os og bliver fjernet fra handlen , ikke via omveje igen dukker op i tredjelande og mske oven i kbet er med til at forvrre sundhedsstilstanden i de lande .
<P>
Jeg mener , at et af de vigtigste punkter i den forbindelse ogs er en integrering af handlen .
Det er ikke kun myndighederne , der skal sikre , at de gldende sikkerhedskrav bliver overholdt . Forhandlerne skal ogs bidrage til det , s der igen kan blive rettet op p tillidsforholdet mellem forhandlere og forbrugere .
Men det kan ikke undgs , at der er brug for passende kontroller , og denne forskrift er i det store og hele god , forudsat at den ogs bliver kontrolleret .
Derfor vil kontrolforanstaltninger vre overordentligt vigtige .
Der er brug for et netvrk af tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne , og vi hber , at dette vil komme til at fungere s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et sidste punkt , nemlig hvor hurtigt Europa-Parlamentet og de europiske institutioner reagerer p presserende behov som forbrugerbeskyttelse , der er pkrvet p grund af BSE-krisen , mund- og klovsyge eller visse former for vildledning .
Vi har nu diskuteret dette emne i nsten et r , og jeg mener , vi br overveje , hvordan vi kan reagere hurtigere p uopsttelige sprgsml , og p ndvendige , uopsttelige tiltag , og mske kunne vi ogs forbedre vores interne regler og interinstitutionelle regler og frem for alt give dem et skub fremad .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , for os , som har deltaget i diskussionerne i forbindelse med dette forlig , er hr . Ebners kommentarer et velkomment og positivt bidrag til vores drftelser .
<P>
For os , som skal forklare i vores hjemland , hvordan Parlamentet pvirker lovgivningen , kan tidsplanen og indholdet i direktivet om produktsikkerhed i almindelighed vre et godt eksempel .
Der er sket forholdsvis hurtige fremskridt . Kommissionens 15 mneder gamle forslag har nu gennemget alle stadier , hvor alle tre dele i den involverede krafttrekant nu hver er kommet med deres eget srlige bidrag .
<P>
For s vidt angr Parlamentet er der grund til at fremhve ordfreren .
Fru Gonzlez lvarez har lagt en konsekvent , grundig og idealistisk linje under dette direktivs vej gennem Parlamentet .
Hun har vidst , hvornr hun skulle st fast , og hvornr hun skulle gre indrmmelser .
Vi , som indimellem har flt , at vores gennemslagskraft ikke har vret s stor som nsket , kan takke hende for , at yderligere og bedre ndringer er mulige efter disse indledende skridt .
<P>
Rdet har godkendt 21 af de 30 ndringsforslag .
For Det Forenede Kongeriges vedkommende er jeg srligt taknemmelig for prciseringen af , at velgrenhedsinstitutioner og gademarkeder er fritaget fra at skulle give oplysninger om oprindelse , hvilket havde vret svrt at hndtere .
Dette er ikke et problem i alle fllesskabslande , men i lande som Irland og Det Forenede Kongerige har det stor betydning , og prciseringen har vret til stor gavn .
<P>
Vi har nu en tydelig anerkendelse af selve forsigtighedsprincippet .
Der var en usdvanlig forsinkelse , fr de andre institutioner var villige til at indskrive dette i pramblerne , men det er sket og skal nu fungere som retningslinje , nr vi skal se p , hvordan lovgivningen om produktsikkerhed skrider frem .
Vi har ikke opnet s tilfredsstillende resultater , som jeg kunne nske i forbindelse med tilbagetrkning og tilbagekaldelse , og vi vender tilbage til dette og andre forhold senere .
Det er vigtigt , at vi overvejer tjenesteydelsernes sikkerhed og undersger forslag herom forholdsvis hurtigt .
I denne forbindelse skal vi simpelthen holde Kommissionen fast p et princip , som den teoretisk stttede , men nu rent praktisk skal leve op til ved udgangen af 2003 .
<P>
Samtidig skal vi , som ordfreren sagde , se nje p det manglende forbud mod eksport af usikre produkter til resten af verden og se p , hvilke sikkerhedsindikationer importerede produkter skal forsynes med .
Vi kan bare se p CE-mrket for at se manglerne i den forbindelse .
Dette er et vigtigt skridt fremad .
Jeg lyknsker ordfreren .
Hun har virkelig fortjent vores kvalitetsstempel i disse forhandlinger .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min og min gruppes sttte til Forligsudvalgets udkast .
Jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , fru Gonzlez lvarez , som har udfrt et fremragende arbejde .
<P>
Denne betnkning er en betydelig forbedring af gldende lovgivning vedrrende produktsikkerhed .
I forbindelse med de vedtagne punkter bifalder jeg isr , at der nu kan ivrksttes skrpede foranstaltninger p fllesskabsplan vedrrende systemet for hurtig varsling , hvis der er en alvorlig risiko for forbrugerne , s produktet kan trkkes tilbage fra markedet .
Det er vigtigt , at der findes tilstrkkelig og uafhngig certificering , s de relevante produktsikkerhedskriterier overholdes , og der findes tydelig mrkning over for forbrugerne .
<P>
Kommissionen vil regelmssigt aflgge beretning til Parlamentet , hvilket er vsentligt , da det henviser til forsigtighedsprincippet og den pligt , der plgges de relevante myndigheder i medlemsstaterne , til at fortolke dette i forbindelse med alle produkter .
Min gruppe mener , at alle forbrugere bde inden for og uden for EU br behandles lige .
Som ordfreren har betonet adskillige gange under drftelserne i forbindelse med dette direktiv , br alle forbrugere garanteres sikkerhed .
<P>
Jeg er ligeledes glad for , at der er enighed om antikvitetshandlere , velgrenhedsinstitutioner og de personer , der driver garagesalg , da de i sagens natur ikke kan give oplysninger om brugte varer , men yder en meget vrdifuld service .
Samlet set har vi brug for en god balance mellem visheden om , at markedsfrte produkter er sikre , og at de foreslede foranstaltninger i den henseende kan gennemfres i praksis .
Denne betnkning opnr delvist dette , og de forbrugerorganisationer , som bifaldt tidligere udkast til direktivet , vil ogs bifalde dette direktiv .
Vores topprioritet er at sikre , at forbrugerne er beskyttet og har ret til at vide , hvilke produkter der er farlige , og hvad der sker med dem .
Denne betnkning er en betydelig forbedring af gldende lovgivning og vil forhbentlig f Parlamentets sttte .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , p internationalt plan er der en strk konkurrence og en tiltagende koncentration og globalisering i produktionsleddet .
Det medfrer mange fordele for forbrugeren , men ogs ulemper .
Selv om der i de europiske medlemsstater er mange institutioner , der beskftiger sig med kvalitetsbestemmelse og kontrol af forbrugsvarer , er tilbagetagelse desvrre ikke lngere noget enkeltstende tilflde .
Hndhvelse af forsigtighedsprincippet med hensyn til hele produktbredden er et punkt i betnkningen . Der henvises til rigtige lsningstiltag .
<P>
Da jeg selv producerer forbrugsprodukter , takker jeg ordfreren for de tiltag , der er gjort for at finde en lsning , for det handler ogs om at beskytte producenterne og ikke kun forbrugerne .
En lsning kunne vre at harmonisere forskrifterne for de myndigheder , der er ansvarlige for produktionssikkerhed .
Det netvrk af informationer , der i den forbindelse er behov for , vil blive omfattende .
Derfor er det hensigtsmssigt , at det eksisterende direktiv forelbigt bliver udvidet og senere revideret efter en grundig analyse .
<P>
Markedet kan ikke kontrolleres .
Derfor er det srdeles vigtigt med prventive foranstaltninger for sikkerhed og sundhed .
I betnkningen er der talrige henvisninger til , at drift- og producentrettigheder kommer fr forbrugerrettigheder i medlemsstaterne .
Det er op til betnkningen at ndre det .
Det er jeg fuldt ud enig i !
<P>
P grund af mangfoldigheden i de produkter , der bliver tilbudt , og de risici , der derved kan opst med henblik p sikkerhed og sundhed p forbrugermarkedet , er det ndvendigt med en nytnkning inden for lovgivningen .
Det bliver heller ikke forbiget i betnkningen .
I betnkningen bliver det ogs understreget , at der skal udstedes eksportforbud mod farlige produkter .
Emnet er endnu ikke tnkt til ende , og jeg gr ud fra , at perioden indtil 2003 heller ikke er for lang .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Hr. formand , kre kolleger , jeg stter pris p den tankegang , der l bag indlggene her i salen bde i dag og tidligere , nemlig i de lange mneder og den lange periode , hvor vi har behandlet dette sprgsml , der uden tvivl er et af de sprgsml , som vinder strst genklang hos offentligheden i Europa og jeg vil endda sige i hele verden .
Det er ligeledes et af de mest betydningsfulde sprgsml for EU . Der er nogle omrder , hvor EU ' s indsats har vret effektiv , men som ikke vinder almindelig tilslutning hos offentligheden og borgerne .
Og der er til gengld andre mere specifikke og srskilte omrder , som vinder tilslutning .
Dette er netop et af de generelle sprgsml , der har vundet borgernes tilslutning .
<P>
Nr jeg lser betnkningen om denne procedure i sin helhed , sdan som den har udviklet sig , og sdan som den frdiggres i dag , kan jeg konstatere , at mange kapitler og punkter er overordnede , og det glder ogs for mange af de udtryk , hvormed man opstiller eller vil opstille regler p dette omrde .
Denne overordnede indfaldsvinkel er i vrigt ret almindelig i retsakter fra Parlamentet , Kommissionen og Rdet , men i dette tilflde burde man mske i hjere grad vre get vk fra den .
<P>
Min bekymring glder ikke det sene tidspunkt , man nede frem til den holdning , der er medtaget i betnkningen i dag , men snarere , at der skal gives nogle garantier med hensyn til indgrebene , deres type , kontrollerne og den mde , de foretages p , samt kontrollernes fleksibilitet og vrdighed , hvilket vil sige , at de ikke m vre ydmygende for producenten eller forbrugeren .
Ud fra dette synspunkt kunne vi mske godt have vret mere specifikke , idet vi samtidig respekterede producenternes og forhandlernes rettigheder , men selvflgelig stadig tog hensyn til forbrugernes interesser .
<P>
Jeg anser f.eks. udtryk som " farlig " og " alvorlig risiko " for at vre utilstrkkelige . Man kan naturligvis godt henvise til sdanne udtryk i en bestemmelse eller en forordning - hvad enten den er national eller ej - men nr det ogs drejer sig om s vanskelige emner , der kan f indflydelse p forbrugernes dagligdag og sledes p samfundet , burde vi mske have udtrykt os klarere .
<P>
Hvad fremtiden angr - og i betragtning af det , jeg sagde om kontrollerne - er jeg af den opfattelse , at den beretning , som man anmoder Kommissionen om at udarbejde hvert tredje r , br udarbejdes med kortere mellemrum , s man ikke skal vente tre r . P denne mde undgr man , at der i lbet af de tre r opstr situationer , som det herefter bliver ndvendigt at rde bod p med specifikke foranstaltninger .
Derfor mener jeg , at det mske er ndvendigt at overveje dette punkt yderligere .
<SPEAKER ID=12 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage Kommissionens tilslutning til Forligsudvalgets resultater .
Dette direktiv erstatter det gldende direktiv fra 1992 , som nu er blevet opdateret , styrket og suppleret .
Direktivets overordnede forml er at indfre et generelt krav om kun at markedsfre sikre produkter , at garantere en bde vedvarende og hj beskyttelse af forbrugersundheden og -sikkerheden i hele EU , og at det indre marked fungerer tilfredsstillende .
<P>
Forbedringer af forbrugersundheden og -sikkerheden er nogle af de politiske prioriteter , som Kommissionen har fokuseret p .
Dette direktiv er udformet p baggrund af de handlinger , som skal hjlpe med at indfri dette ml .
Vi str nu over for den vigtige opgave at sikre , at de nye bestemmelser fr fuld virkning i praksis .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Dem for Deres sttte og tiltro til at sikre en hurtig vedtagelse af dette vigtige direktiv .
Jeg hber , at det i de kommende r bliver en hjrnesten i vores bestrbelser p at sikre de europiske borgeres sikkerhed .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
Fattigdomslempelse ( indgreb mod overfrbare sygdomme )
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0263 / 2001 ) af Khanbhai for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om
<P>
meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om et hurtigt indgreb mod overfrbare sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse ( KOM ( 2000 ) 585 - C5-0014 / 2001 - 2000 / 2006 ( COS ) ) ;
<P>
meddelelse fra Kommissionen om et handlingsprogram : Hurtigt indgreb mod hiv / aids , malaria og tuberkulose inden for rammerne af fattigdomslempelse ( KOM ( 2001 ) 96 - C5-0112 / 2001 - 2001 / 2006 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=15 NAME="Khanbhai">
Hr. formand , en familie i en lerklinet hytte i et landomrde i Afrika uden adgang til rent vand , elektricitet , hospital eller medborgerhus er virkelig knust , nr den opdager , at et familiemedlem lider af en af de tre sygdommen hiv / aids , tuberkulose eller malaria .
Patienten har ingen adgang til en klinik i nrheden , som kan undersge , diagnosticere og behandle ham , og selv hvis der findes en klinik , har han ikke rd til behandlingen .
Patientens familie er i krise , ikke alene p grund af sygdommen , men ogs fordi familien skal finde penge til behandling , herunder penge til transportomkostninger og yderligere ernringsmssige krav .
Det er den virkelige verden !
<P>
Derfor var det mit forml at udarbejde en betnkning med henstillinger , som sttter et handlingsprogram , der kan yde finansiering , er let at gennemfre og mest fordelagtig for de stakkels ofre for sdanne infektioner .
En sdan betnkning krver bred hring af samtlige politiske grupper , Europa-Kommissionen , medicinalindustrien , FN-agenturer , ngo ' er og det civile samfund , s problemet bekmpes p basis af kendsgerninger , samtidig med at de begrnsede ressourcer udnyttes mest effektivt .
<P>
Jeg havde denne brede hring , og jeg vil gerne takke alle kolleger , som var meget hjlpsomme , isr Dr . Fransen og hendes hold og kommissr Nielsons afdeling .
Dr . Fransen har selv arbejdet i Afrika , s hun var en stor informationskilde .
Jeg vil ogs gerne takke alle kolleger fra de andre politiske partier , isr Udvalget om Udvikling og Samarbejde , relaterede udvalg og naturligvis sekretariaterne , som var yderst hjlpsomme .
<P>
Betnkningen fremmer flgende : en global fond , som er finansieret af G8 , EU , de olierige nationer og andre , for at finansiere adgang til og tilvejebringelse af medicin og behandling ; en global strategi for gennemfrelsen af et handlingsprogram til behandling og forebyggelse af overfrbare sygdomme ; et differentieret prisfaststtelsessystem for lgemidler fra medicinalindustrien for at sikre bred adgang til behandling ; sttte til sundhedsinfrastruktur til at scanne , diagnosticere , behandle og overvge patienter , da udbuddet af lgemidler i sig selv er utilstrkkeligt ; opfordring til bde finansielt og lovgivningsmssigt at fremme bde industriens og den offentlige sektors forskning og udvikling med henblik p fremstilling af nye lgemidler og vacciner . Europa-Kommissionen skal have et tt samarbejde med regeringerne i udviklingslandene , FN-agenturer , ngo ' er og det civile samfund for at gennemfre programmet .
Betnkningen fremmer relevant kommende lovgivning , der skal give strre fleksibilitet til gennemfrslen af TRIPs-aftalen for at fremme overfrsel af teknologi , s essentielle lgemidler om muligt kan fremstilles lokalt .
<P>
Fire punkter i betnkningen skal ndres en smule p grund af mindre fejl eller vanskeligheder ved gennemfrelse .
Formlet med punkt 14 var at sikre , at udviklingslandene ikke indfrer importafgifter og skatter p import af essentielle lgemidler , hvis vi skal kunne finde de lavest mulige priser p lgemidler til fattige lande og til patienter i disse lande .
<P>
Industrilande , som EU og USA , plgger ikke eksportafgifter , nr de eksporterer lgemidler .
Der er derfor en fejl i punkt 14 .
Jeg vil gerne mundtligt ndre dette , hvilket jeg hber , at mine kolleger kan godkende .
Der br st : " anmoder udviklingslandene om at fjerne afgifter og skatter p import af essentielle lgemidler og udstyr for at bevirke , at det bliver lettere at betale sundhedsplejen ; " .
Dette punkt henviser i virkeligheden til importafgifter i udviklingslandene .
<P>
Jeg nsker ogs at ndre punkt 9 mundtligt og erstatte " 10 % " med ordet " passende " , da Kommissionen og Budgetudvalget ikke kan dikteres prcis , hvor stor en procentdel af pengene , der br bruges . Der findes budgetposter , som allerede er aftalt i andre udvalg og i andre betnkninger .
Derfor er " passende " et bedre ord end " 10 % " .
<P>
I punkt 20 vil jeg gerne foresl en mundtlig ndring , som jeg hber , at parlamentsmedlemmerne sttter , hvor anden del som begynder med " i hvilke der er fastlagt en fordobling af budgettet ... " skal slettes .
Det er igen samme problem . I en betnkning som denne kan man ikke angive en fast procentsats , nr andre udvalg har aftalt budgetposter , og Kommissionen har budgetbevillinger , der er fastlagt af Ministerrdet .
Dette er mindre ndringer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne prcisere sprgsmlet om varigheden af patenter til lgemidler , da nogle af mine kolleger har udtrykt bekymring . Det koster ca .
500 millioner amerikanske dollars at forske i , afprve og markedsfre et nyt prparat .
Medmindre dette belb kan tjenes hjem , er der ingen , der nsker at investere i forskning og udvikling af lgemidler til sygdomme blandt de fattige .
Ingen regering kan finansiere en sdan investering , s vi m opfordre medicinalindustrien til fortsat at finansiere forskningen .
Et patent er under alle omstndigheder irrelevant efter syv eller 10 r , i takt med at nye lgemidler udvikles , og lgerne ndrer en behandling , hvilket fremskynder et prisfald i det lgemiddel , som stadig er patenteret .
Kunsten , og det er min hensigt med denne betnkning , er at sikre et differentieret prisfaststtelsessystem for alle lgemidler svel gamle som nye , s de fattige patienter nyder gavn heraf , mens industrien fortsat betaler for forskningen og udviklingen .
<P>
I ndringsforslag 1 tages dette problem op , hvor ordet " gennemg " er indsat i stedet for ordet " nedstte " for at samarbejde med de kolleger , som var bekymrede for dette sprgsml .
Jeg smider det alts ikke ud af vinduet , jeg anmoder om , at vi gennemgr det i Verdenshandelsorganisationen .
Hvis der er belg for at ndre det , m det vre sdan .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet giver mig fuld sttte til denne betnkning , som jeg har forsgt ikke at gre politisk .
Det handler om , hvad vi skal gre for de fattige , s vi kan fortlle verden og isr de fattige , at EU er optaget af deres problemer og vil g i spidsen , nr det glder bekmpelsen af sygdom og fattigdom i hele verden .
<SPEAKER ID=16 NAME="Corbey">
Hr. formand , hvert r dr 5 millioner mennesker i udviklingslandene af hiv / aids , malaria og tuberkulose .
En af grundene hertil er , at strstedelen af befolkningen i udviklingslandene ikke kan betale medicinen , og ofte er der slet ingen medicin .
Af de mere end 1.450 nye lgemidler , som er blevet markedsfrt i de forlbne 20 r , var kun 13 beregnet til tropiske sygdomme .
Udviklingslandene har i hj grad brug for lgemidler , som virker .
Disse lgemidler eksisterer ikke eller er for dyre .
Investeringer i tropiske sygdomme er benbart ikke tilstrkkeligt rentabelt for medicinalvirksomhederne .
Der findes vist ikke et mere tragisk eksempel p markedets fejlen .
For Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi er disse srgelige kendsgerninger anledning til at foresl omfattende foranstaltninger .
<P>
For det frste et system om differentierede priser .
Lgemidler skal vre gratis eller kunne betales af alle .
Hertil er det ndvendigt , at man undgr reimport , og det er meget vigtigt , at industrien samarbejder .
<P>
For det andet drejer det sig om patenter .
Ordfreren , hr . Khanbhai , sagde , at patenter i sig selv er meget vigtige .
Alligevel foreslr Industriudvalget at indskrnke patentbeskyttelsen for vigtige lgemidler i udviklingslandene .
Det er vigtigt , fordi TRIPs-aftalen skal implementeres i udviklingslandene i 2005 og 2006 .
I den forbindelse opstr der store problemer ved bekmpelsen af hiv / aids og tuberkulose .
Hvis systemet om differentierede priser fungerer , er denne foranstaltning overfldig , men hvis det ikke fungerer optimalt , er foranstaltningen et vigtigt vben i bekmpelsen af disse sygdomme i udviklingslandene .
<P>
Det tredje punkt om et udvidet europisk forskningsprogram er ligeledes meget vigtigt for Industriudvalget .
Det er ndvendigt for at tilpasse medicinalforskningen til eftersprgslen .
Der skal alts vre mere forskning og investeringer i tropiske sygdomme , men tillige investeringer i midler , som kan anvendes i udviklingslandene .
Midler , som f.eks. er holdbare uden for kleskabet .
<P>
Samarbejde med udviklingslandene er meget vigtig , hvilket medfrer en betydelig forhjelse af budgettet .
Jeg vil gerne takke ordfreren for samarbejdet og hans vilje til at lytte til de andre udvalg .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , Kommissionens initiativ fra sidste r om at spille en ledende rolle i bestrbelserne p at standse spredningen af hiv , malaria og tuberkulose kom ikke n dag for tidligt - tvrtimod .
Det internationale samfund burde have taget hiv-epidemien mere alvorligt p et langt tidligere tidspunkt og helt generelt gjort sig langt strre bestrbelser p gennem forskning og forebyggende foranstaltninger at begrnse spredningen af isr malaria .
<P>
Mangelen p midler , ikke mindst p forskningsomrdet , har i lang tid vret himmelrbende .
Vi glder os naturligvis over en indsats som den , Bill Gates gjorde , men denne type forebyggende arbejde kan ikke og m ikke afhnge af enkelte personers indsats .
Det m primrt vre en opgave for almenheden .
<P>
Hr. formand , den beslutning , vi diskuterer her , udgr the Parliament ' s response , et noget sent svar , p Kommissionens initiativ fra sidste r .
Beslutningen br ses i forbindelse med det arbejde , vi udfrer for jeblikket , nr det glder budgettet for nste r , hvor vi foreslr , i hvert fald forelbigt , vsentlige forgelser i forhold til Kommissionens og Rdets forslag .
Vi mener , der er behov for strre kapacitet i Kommissionen , hvis man nsker at spille en ledende rolle p dette omrde .
Der er ogs behov for flere penge til operative tiltag .
<P>
Situationen for de sygdomme , vi diskuterer i dag , er yderst kritisk .
Der er behov for flere ressourcer , men det krver ogs innovative og nye former for samarbejde - ikke mindst mellem den offentlige og den private sektor .
Vi m srge for , at der skabes et incitament til en get forskningsindsats .
Det er yderst vigtigt med partnerskab mellem det offentlige og det private , men naturligvis ogs med ikke-statslige organisationer .
Jeg hber , at Kommissionen , og ikke mindst Poul Nielson , vil opfatte denne beslutning , ligesom vores bestrbelser i andre forbindelser p at ge budgetmidlerne , som et strkt incitament og en sttte til Kommissionen , nr det handler om at spille den ledende rolle i bekmpelsen af hiv , malaria og tuberkulose , som vi alle , tror jeg , synes er s vsentlig .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Kre kolleger , vi br glde os over Khanbhai-betnkningen , der er resultatet af et fremragende kompromisarbejde mellem de forskellige grupper og ordfreren .
Jeg benytter lejligheden til at takke ordfreren . Denne betnkning afspejler en dobbelt erkendelse .
Erkendelse af omfanget af faren og omfanget af de finansielle og menneskelige midler , der er ndvendige for at bekmpe den .
Betnkningen gr det muligt at gre flere fremskridt i en vsentlig debat om selve overlevelsen for en del af menneskeheden , den klarlgger vores institutions holdning p adskillige afgrende punkter . Det glder ndvendigheden af i betydeligt omfang at ge de midler , der anvendes til forbedring af sundhedssystemerne og til kampen mod overfrbare sygdomme i udviklingslandene , viljen til at overvinde modstningen mellem prvention og behandling , der er to vsentlige og komplementre aspekter i kampen mod sygdom .
Det glder en ny opfattelse af folkesundheden som et verdensomspndende offentligt gode , det glder fortolkningen af beskyttelsesklausulerne i TRIPs-aftalerne , bekrftelsen p , at sprgsmlet om prisen p medicin er centrum i debatten om adgang til behandling og vigtigheden af forskning og udvikling , og det glder isr ndvendigheden af at orientere denne indsats mod de sygdomme , der specielt rammer landene i syd og de glemte sygdomme .
<P>
Europa-Parlamentets holdning er i dag klar og sammenhngende , og den er isr retfrdig og rimelig .
Vi har fornemmelsen af , at vi endelig begynder at tage de rigtige sprgsml op , og nu skal vi komme med de rette svar .
Faktisk er det i dag tid til , kre kolleger , at g fra hensigt til handling .
Og i frste omgang er der to hjt prioriterede omrder , hvor vi skal handle .
Det frste vedrrer fortolkningen af aftalerne om intellektuel ejendomsret , som i hjere grad br fremme sundheden i udviklingslandene .
Tiden er moden til en sdan udvikling , og tilbagetrkningen af de sager , der er anlagt mod Sydafrika og Brasilien , har skabt et meget benlyst psykologisk klima .
Der er dog stadig mange tvetydigheder .
Den fjerde ministerkonference i WTO i Doha skal gre det muligt at komme lngere ved offentligt og hjtideligt at foresl garantier for , at beskyttelsesklausulerne i TRIPs-aftalerne anvendes i alle deres bestanddele , og isr ved at bekrfte , at medicinen kan produceres i tredjelandene i tilflde af tvangslicenser .
<P>
Den anden front , hvor vi skal hbe p fremskridt inden for kort tid , er den verdensfond for aids og sundhed , der blev lanceret i New York og Genova .
Der er nedsat en midlertidig arbejdsgruppe , som stiller forslag inden for den nrmeste fremtid .
Fra nu af er princippet alts godkendt .
Men vi br insistere p , at denne fond begynder at fungere i de kommende uger , for at medicinen kommer frem til de syge s hurtigt som muligt , og vi br sikre os , at dens status og dens procedurer er rimelige .
Hvad betyder det konkret ?
At fonden skal vre operativ inden 15. december i r , skringsdato for , at Kommissionen p budgettet for 2001 kan indg forpligtelse om sit bidrag , og at denne fonds endelige struktur , sammenstningen af dens vedtgtsmssige organer , skal respektere paritetsreglen mellem reprsentanterne fra staterne i nord og i syd , fra ngo ' erne i nord og ngo ' erne i syd .
Det medfrer , og lad det vre min afsluttende bemrkning , mine damer og herrer , hr. kommissr , det medfrer ligeledes behov for afklaring om EU ' s bidrag .
EU engagerede sig i Genova , ved kommissionsformand Prodi , til en rammebevilling p 120 millioner euro til denne verdenssundhedsfond .
Men denne sum figurerer i dag ikke under nogen budgetpost .
Kommissionen m i dag bekrfte over for os , at denne sum ikke hrer ind under eller bliver taget fra andre bevillinger til udvikling , at det drejer sig om et rligt bidrag , og at den bliver opfrt i budgettet p den specifikke budgetpost fra 2002 .
Tak for alle disse oplysninger .
<SPEAKER ID=19 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , det , der skete den 11. september , gr ikke behovet for udviklingsbistand mindre - tvrtimod .
Der er grund til at opfordre alle EU-lande til at leve op til deres lfter i Gteborg om at komme op p de lovede 0,7 % .
EU er ganske vist det strste donoromrde i verden , men det siger ikke s meget om vores indsats som om manglerne hos de andre .
I den forbindelse m man sige - selv om man i dag ikke skal kritisere USA , men fortsat skal sttte USA - at USA ' s rolle i denne sammenhng ikke har vret srlig god - for at sige det mildt .
Der er bde deres manglende bidrag til FN og deres manglende udviklingsbistand .
Der er nu rettet op p sprgsmlet om bidrag til FN , og vi kan s hbe p , at der ogs vil blive rettet op p udviklingsbistanden .
Forebyggelse er nu en gang bedre end sygdomsbehandling , og udviklingsbistand er en forebyggelsesindsats .
Det er srgeligt , at det er s nemt at f bevilliget penge til de militre systemer , og at det er s vanskeligt at f bevilliget penge til udviklingsbistand , det forebyggende arbejde .
Vi skal gre os klart , at i den verden , vi i dag lever i med tv-kanaler , ved ogs de allerfattigste , at der er meget stor forskel i verden .
I virkeligheden kan man undre sig over , at de ikke reagerer strkere , end de gr .
Der er ikke tvivl om , at det flygtningeskib , vi har hrt om i sommer , kun er det frste lille forvarsel om , hvad der vil ske .
<P>
Efter denne indledning vil jeg vende mig til ordfrerens betnkning og takke for det store arbejde , han har lagt i denne sag .
Der er tale om mildt sagt kriseagtige tilstande i en lang rkke af udviklingslandene .
En kmpeindsats er derfor ndvendig , bde nr det drejer sig om hiv / aids , tuberkulose og malaria .
Skulle man vre i tvivl om , at man bare kan overlade det her til de private virksomheder , s kan man efter den diskussion , der har vret frt i lbet af de sidste r , ikke lngere vre i tvivl om , at det er ndvendigt med en indsats , ogs fra donorlandenes side .
Vi kan ikke overlade det her til det frie marked .
Det har egentlig vret lidt beskmmende at diskutere denne sag , men derfor er det s meget mere gldeligt , at EU nu har gjort noget p omrdet og herunder ogs foretaget en total afbinding af midlerne , det vil sige at udviklingslandene kan kbe , hvor det er bedst og billigst .
Vi skal ikke kun koncentrere os om medicinen , vi skal selvflgelig ogs koncentrere os om strukturombygningen .
Det er utrolig vigtigt , at vi sikrer hjlp til selvhjlp , sdan at vi fr opbygget systemer , som udviklingslandene selv kan st inde for og fremfor alt hndtere , ogs nr vi ikke str ved siden af dem .
Bde medicin og struktur er ndvendige i denne sag , og jeg vil meget opfordre til , at vi fortstter med at gre en stor indsats med hensyn til at skabe hjlp til selvhjlp for udviklingslandene .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , over for de millioner af dde i udviklingslandene er Kommissionens forslag til handlingsprogram mod overfrbare sygdomme i udviklingslandene et strkt initiativ , der bidrager til at bekrfte retten til sundhed p internationalt plan .
Hvis EU har som ambition at spille en betydelig rolle i denne debat og at give sin handling reel virkning , br folkesundheden vre en prioritet i dens samarbejde med udviklingslandene og skal derfor kunne ses konkret i dens budget .
Det er grunden til , at vi p dette punkt stter os imod de mundtlige ndringsforslag fra ordfreren .
Det er en skam , for vi har i den indledende fase arbejdet meget sammen med hr . Khanbhai for at forstrke hans oprindelige beslutningsforslag , og afstemningerne i Udviklingsudvalget har gjort det muligt at opn en bred konsensus .
Samtidig har pressens bevgenhed i forbindelse med de sager , der er blevet anlagt af medicinalindustrien og USA mod Sydafrika og Brasilien , der fremstiller og importerer generisk anti-aids medicin , gjort det muligt at lfte slret for den konomiske indsats , der skal gres , og fremskyndet EU til at engagere sig konkret sammen med de fattige lande , for at de kan opn adgang til medicin og behandling .
Selv om det giver mening at bekmpe tuberkulose , malaria og aids inden for samme program , er det dog ndvendigt at adskille de specifikke problemer , der er knyttet til hver af disse tre sygdomme .
Med hensyn til tuberkulose , selv om der findes en vaccine , s er dens virkning meget omstridt , og behandlingerne udlser mere og mere modstand .
Med hensyn til malaria er der ingen vaccine , og medicinen , selv om den ikke er s dyr , er mindre og mindre effektiv p grund af get resistens .
Der er ingen vaccine mod aids og heller ikke nogen behandling tilgngelig for befolkningerne i landene i syd , for medicinallaboratorierne , der ejer patenterne , opretholder trnhje priser .
<P>
Derudover er vi kede af , at sygdomme som filariose , tripanosomiase , kaodzera , ebolavirussen og de mange former for diarr ikke er genstand for Kommissionens meddelelse , eftersom de er skyld i flere og flere ddsfald .
<P>
Der br derfor gres en effektiv og sammenhngende indsats over for disse sygdomme , hvor der stilles differentierede forslag alt efter den enkelte sygdom , men ogs samtidig kombinerede tiltag p flere niveauer .
<P>
For det frste forudstter prvention oplysnings- og uddannelseskampagner , isr rettet mod srbare grupper ( kvinder og unge ) , som p stedet flges op af lokale indflydelsesrige aktrer .
Nr det glder forebyggelsen af aids , er det sledes afgrende af hensyn til folkesundheden at tilskynde til get anvendelse af prservativer .
Den bedste prventionsmetode er dog garanti for gode arbejds- , leve- , ernrings- og hygiejnevilkr .
Det er derfor udviklingspolitikken som helhed og alle EU-politikkerne , der skal sikre , at det vigtigste ml ns , nemlig forbedring af folkesundheden .
<P>
Vi m ligeledes tnke mere generelt over miljet .
F.eks. har anlggelsen af dmninger , ved at f overfladen af stillestende vand til at stige , fet antallet af parasitsygdomme til at stige kraftigt .
<P>
For det andet er det uundgeligt at forstrke eller skabe sundhedsstrukturer og at uddanne det personale , der er ndvendigt til sporing , diagnosticering , behandling og opflgning p disse sygdomme .
EU ' s udviklingsbistand , isr inden for EUF , skal koncentrere sig om sundhedsydelserne , der er i for lang tid har vret negligeret p grund af budgetrestriktioner plagt af strukturelle justeringer .
De lokale ngo ' er inden for sundhedsomrdet skal kunne opn sttte fra fonde til at gennemfre deres daglige indsats med henblik p prvention og sttte til de syge .
De skal deltage i udarbejdelsen af hjlpeprogrammer inden for dette omrde og involvere sig i indsatsen for folkesundheden .
<P>
For det tredje skal alle have adgang til behandling , hvilket forudstter , at medicin slges til indkbspris til befolkningerne i udviklingslandene .
En anden lsning ville vre , at disse lande rdede over licenser , der tillod dem at producere generisk medicin .
Faktisk er det kun etableringen af en regional eller lokal medicinalindustri , der p lngere sigt kan frigre befolkningerne i syd fra de mulitinationale firmaers magt til at bestemme priserne p medicin .
<P>
TRIPs-aftalerne skal fortolkes med dette for je , og de skal bekrfte udviklingslandenes ret til at ty til tvangslicenser i tilflde af hastebehandling .
Vi skal have medicinalfirmaerne til at respektere menneskerettighederne .
Som flge af mediepresset de sidste par mneder gr visse af dem faktisk en indsats og har lovet at snke priserne .
Men tiltagene er punktuelle , begrnset til et par produkter for et par lande , og ogs begrnset i tid .
Derudover afviser de stadig princippet om tvangslicenser .
Denne afvisning af tvangslicenser tvinger os til at tage varigheden af licensbeskyttelsen op til fornyet overvejelse .
Man kan ogs sprge sig selv , om begrnsningen af licensernes gyldighed ikke , nr alt kommer til alt , er en fremragende stimulans for forskningen .
<P>
For det fjerde skal forskningen genoptages , og det er et vsentligt punkt .
Vi skal finde nye prventive og helbredende behandlinger , der er mere effektive og isr bedre tilpasset de lokale befolkninger .
Til dette forml ville et internationalt center for forskning i tropesygdomme , finansieret af offentlige og private fonde , gre det muligt fuldstndigt at frigre forskningen fra visse industrivirksomheders rent kommercielle interesser .
<P>
Endelig ved vi , og det tror jeg er det vigtigste punkt , at denne befolkning i syd , der i dag dr af disse sygdomme , venter p vores hjlp og har gjort det altid .
Jeg tror , at vi skal udvikle samtlige strukturer meget bredt .
Alle disse overvejelser er blevet taget grundigt op i Khanbhai-betnkningen .
Det er derfor , at vi opfordrer til at stemme for den , og vi hber , at alle disse taler for en gangs skyld bliver til virkelighed , for befolkningen i syd har brug for os .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som der meget rigtigt str i hr . Khanbhais betnkning , dr der 5 millioner mennesker om ret hovedsageligt af disse tre overfrbare sygdomme , og 10.000 personer dr hver dag i Afrika .
Jeg mener , at der er tale om et tavst folkedrab , der ikke ofres meget opmrksomhed i den internationale presse .
<P>
Jeg synes , at der er forslag i betnkningen , som er meget gode i den forstand , at denne ddelighed ikke kan udryddes , hvis ikke der findes grundlggende sundhedspleje i hvert eneste af disse lande , og hvis der ikke , som andre kolleger har nvnt det , findes adgang til behandling og lgemidler , som kan f bugt med disse sygdomme .
Og det findes der ikke for jeblikket .
Derfor forekommer Kommissionens forslag til et program og forslaget om at bidrage til oprettelsen af en global fond til bekmpelse af disse sygdomme os fornuftigt .
<P>
Men jeg synes , at der skal ses nrmere p de mere dybtliggende rsager .
Ordfreren nvner s udmrket i beslutningens afsnit 13 den kendsgerning , at , nr disse lande er blevet afkrvet strukturelle tilpasninger , hindrer det dem nogle gange i at anvende tilstrkkeligt med offentlige midler til sundhedsvsenet .
Og det er en meget ond cirkel , for hvis der ikke er tilstrkkelige midler til grundlggende sundhedspleje , til at forbedre folks livskvalitet , til at give dem adgang til en bolig , mad og arbejde , bliver det meget vanskeligt at udrydde disse sygdomme .
Det er en ond cirkel , der betyder , at en meget vsentlig del af befolkningen i landene i den tredje verden befinder sig i denne situation .
<P>
Jeg tror , hr. formand , at forebyggelse , en bedre livskvalitet for disse mennesker , adgang til lgemidler og adgang til grundlggende sundhedspleje , som det foresls i betnkningen , er en central del af lsningen .
<P>
Ordfreren minder ogs ganske rigtigt om , at det er ndvendigt at ge udviklingsbistanden .
Det er mere end 20 r siden , at De Forenede Nationer foreslog , at der blev afsat 0,7 % af BNI til udviklingsbistand .
I dag er det kun nogle af de nordeuropiske lande , der nr op p de 0,7 % .
Strstedelen af de europiske lande nr ikke op p 0,7 % .
Nogle lande , f.eks. mit , nr ikke op p 0,25 % .
Og det er beklageligt , for denne udviklingsbistand er absolut ndvendig netop for , at disse befolkninger kan f adgang til grundlggende sundhedspleje .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at minde om den multiplikatoreffekt , som kvindernes deltagelse i hvert af disse programmer kan have .
Som medlem af Delegationen for forbindelser med landene i Mellemamerika og Mexico har jeg besgt projekter , som EU finansierer , og jeg har set , hvordan de indfdte kvinders deltagelse der havde en multiplikatoreffekt , for kvinderne kan hjlpe deres dtre og deres arbejdskolleger med at lre .
Derfor er kvindernes deltagelse i programmerne til udryddelse af nvnte sygdomme fundamental .
<SPEAKER ID=22 NAME="Sandbk">
Hr. formand , det er nu allerede et r siden , at jeg deltog i den rundbordskonference , som fandt sted den 29. september , hvor alle var enige om , at det hastede med at f konkrete resultater i bekmpelse af de overfrbare sygdomme , men siden da er der stort set ikke sket noget .
Kommissionen har anerkendt fattige landes ret til at udstede tvangslicenser , men hvad har Kommissionen i sinde at gre for at tilvejebringe den ndvendige teknologioverfrsel , s de fattige lande selv kan producere medicinen ?
Hvorfor har vi endnu ikke set initiativer til , at afrikanske teknikere i afrikanske fabrikker producerer medicin mod tuberkulose , malaria og hiv ?
konomisk er det muligt .
Vi taler ikke om kmpeinvesteringer for at starte lokale produktioner .
Man kunne mske oven i kbet forestille sig , at den ndvendige teknologioverfrsel kunne finde sted ved at lade ansatte i medicinalsektoren i EU bruge et par r i et udviklingsland , p sdanne teknologioverfrselsprogrammer .
<P>
Det er helt ndvendigt at ge lgers , videnskabsmnds , sygeplejeskers og teknikeres kompetence i de fattigste lande .
De skal indvolveres i forskning og udvikling . Ikke p europiske konferencer , hvor de kan modtage dagpenge , men i form af at de institutioner , de arbejder i , bliver forsynet med udstyr , trning og kommunikationsmidler , sledes at de veluddannede folk , som findes og arbejder under utrolig vanskelige forhold , motiveres til at blive i deres egne lande .
Der er nu udviklet fem malariavacciner . Et uhyre vigtigt skridt , i betragtning af at malaria er den sygdom , der drber flest .
Og hvad gr EU ?
Ja , vi har planer om at oprette en europisk platform til at afprve vaccinen , selv om der allerede findes en fuldt udbygget afrikansk platform .
Er det ikke logisk , at vaccinen afprves af afrikanere i Afrika , eller er de kun gode nok til at fremskaffe forsgspersoner til europiske videnskabsmnd ?
<P>
Lad os glemme alt om at oprette denne European Clinical Trials Platform og i stedet sttte det Panafrikanske netvrk AMVTN , som netop str over for at blive omdannet til en fond .
Det vil spare masser af tid og dermed redde millioner af menneskeliv .
Det vil spare penge , og det vil vise , at vi anerkender andre menneskers ret til at tage deres egne skbne i egne hnder , og det vil give den ndvendige teknologioverfrsel .
Det ville vre et fantastisk frste skridt p vejen mod handling .
Vi har hrt nok af fine tomme ord .
Og s vil jeg gerne takke hr . Khanbai .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Martelli">
Hr. formand , p trods af den globale vkst i de sidste rtier er fremgangen stadig utilstrkkelig og ulige fordelt .
Fattigdom , uretfrdighed og frygtelige forhold bde fra et socialt og sundhedsmssigt synspunkt er stadig den bitre virkelighed for mange udviklingslande .
<P>
30 % af verdens befolkning lever i yderste fattigdom , og denne situation forvrres af den konstante demografiske vkst og utilstrkkeligheden - eller rettere forringelsen - af politikkerne for sttte , bistand og udviklingssamarbejde .
EU er en relativ undtagelse , men ikke i en sdan grad , at det kan rette op p den negative tendens p verdensplan .
<P>
I udviklingslandene truer nye udfordringer med at skabe en tilbagegang , og det glder f.eks. urbaniseringen , miljets forurening og forfald , borgerkrigene og aids-plagen , der falder sammen med den frhen utnkelige genopblussen af malaria og tuberkulose .
<P>
Jeg er generelt mistroisk over for statistikker . Sdan som vi har kunnet konstatere , varierer de ligefrem mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater , og de lader ofte til at vre underlagt ideologiske fordomme .
Der er dog ingen tvivl om , at den eksplosive vkst i de rigeste lande har gjort afstanden til de fattige lande endnu strre .
<P>
En af de fattigdomsindikatorer , der springer i jnene , vedrrer kvinderne .
Strstedelen af de fattige - og de fattigste af de fattige - er kvinder , og det samme glder for strstedelen af analfabeterne . Det er stadig kvinderne , der arbejder mest , tjener mindst og har mindst indflydelse .
<P>
Det er dog vanskeligt at bengte eller undervurdere den sammenhng , der er mellem fattigdom , sygdom , analfabetisme og demografisk vkst , og denne sammenhng kommer netop endnu tydeligere til udtryk , nr det glder kvindernes indikatorer og lidelser og ulighederne mellem knnene .
<P>
Netop med hensyn til det demografiske sprgsml forekommer bde Kommissionens meddelelser og Parlamentets betnkning mig at vre undvigende , for ikke at sige tilbageholdende .
De fokuserer p bekmpelsen af aids , malaria og tuberkulose og fortaber sig i avancerede tekniske analyser og reformforslag , der formodentlig tjener til at forbedre vores indsats for at bekmpe fattigdommen , og de fokuserer ikke mindst p medicin og p sundhedsvsenet . Der stilles til gengld ingen forslag om , hvordan vi kan gre de politikker mere effektive , der tager sigte p demografisk kontrol , en sund og bredygtig fertilitet og et frit og bevidst moderskab .
Det er , som om disse emner er forsvundet fra vores horisont , selv om dette stadig er det afgrende sprgsml .
<P>
Lad os se p kendsgerningerne . Ud fra et rent talmssigt synspunkt har der aldrig fr vret s mange mennesker , der er sluppet ud af fattigdommen , som der er i disse r .
Alligevel er der p grund af den konstante demografiske vkst flere fattige i verden i dag , end der nogensinde har vret i menneskehedens historie .
Siden slutningen af sidste rhundrede er verdens befolkning blevet firedoblet og er steget fra 1,5 milliard til 6 milliarder .
Den strste vkst har fundet sted i Asien , Indien , Kina , Indokina og isr i Indonesien .
<P>
Vksttendensen i de rige lande er derimod holdt op , men den balance , der er opstet , skyldes forlngelsen af den gennemsnitlige levetid , som kompenserer for det lave fdselstal .
<P>
Afrika har til gengld oplevet en demografisk eksplosion , der hovedsagelig skyldes brneddelighedens fald .
Denne tendens lader til at vre mere moderat i dag , og det er ikke p grund af de demografiske politikkers succes , men p grund af epidemierne , navnlig aids , tuberkulose og malaria , sdan som det allerede er blevet sagt .
Afrika kalder p vores engagement og medflelse , men Afrika er ikke hele verden , og dets forskellige omrder er selv forskellige .
Der er ingen tvivl om , at Afrika i hjere grad end noget andet omrde har behov for en demografisk politik , hvor man er mere opmrksom p kvinders forhold .
<P>
I resten af verden - og ikke kun i de rige lande - er der et relativt fald i den demografiske vkst , som vi har set i de sidste rtier .
Hvis man ser nrmere p dette fald , m man dog konstatere , at det bde skyldes et lavere fdselstal og en forlngelse af den gennemsnitlige levetid . Befolkningen fortstter sledes med at vokse og bliver generelt ldre , og der ses tilflde af overbefolkning i nogle regionale og lokale omrder .
<P>
Konklusionen er , at hvis man skal foretage en mere effektiv fattigdomsbekmpelse , kommer man ikke uden om en demografisk kontrol , som naturligvis igen hnger sammen med den konomiske og kulturelle vkst , men hvor der ikke mangler mlrettede instrumenter og passende erfaringer , nr det glder svangerskabsforebyggelse .
Historien viser os , at der aldrig har vret s stor en vkst og s meget fattigdom .
Erfaringen viser , at man ikke kan forlange , at der bliver trt p gulvet i et oversvmmet vrelse , s lnge man ikke lukker for vandhanerne .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , hr . Khanbhai har udarbejdet en velafbalanceret betnkning , hvis forslag man med tilfredshed kan sttte .
Betnkningen opstiller en trekant , der udgres af fattigdom , sundhed og uddannelse , hvoraf man ikke kan lade nogen del ude af betragtning , uden at luften siver ud af foranstaltninger over for de to andre .
Fattigdom sammenlignes undertiden med krig , den tager ogs folk til fange og den drber ogs .
Forskellen er blot , at dden p grund af fattigdom er langsom , og at offeret selv stemples som skyldig .
<P>
Jeg vil ogs minde vores medlemslande om mlstningen om de 0,7 % , for at de krav , vi stiller til medicinindustrien om uselviskhed , bliver trovrdige .
Jeg sttter srlig oprettelsen af en international fond til bekmpelse af overfrbare sygdomme og indfrelsen af en tvungen licensgivning for at opn en strre adgang til lgemidlerne .
Begge dele krver stor foretagsomhed af EU , og en succesfuld gennemfrelse af dem forudstter en velvillig indstilling fra de centrale globale faktorer og institutioner .
<P>
Ved enhver foranstaltning m man dog holde sig for je , at uden en fungerende grundlggende sundhedspleje , er ingen anden udvikling mulig .
En god grundlggende sundhed forebygger som sdan ogs mere farlige infektioner og gr det lettere at registrere og bremse infektioner p et tidligt tidspunkt . Man br heller ikke glemme betydningen af menneskers holdninger .
Hvis ikke engang den grundlggende sundhedspleje fungerer , opstr der en laden st til-situation , hvor man ikke med rimelighed kan krve , at mennesker forholder sig alvorligt til en smitterisiko , som muligvis udvikler sig til en ddelig sygdom efter nogle r .
Uanset hvor skrmmende udsigter vi har vedrrende overfrbare sygdomme og et deraf flgende spontant behov for srlige foranstaltninger , m de aldrig foretages p bekostning af den grundlggende sygepleje .
<P>
Man kan sledes konstatere , at EU ' s hjlp til den grundlggende sygepleje lnge har vret fuldstndig utilstrkkelig .
Derfor m en fordobling af EU ' s bistand til den grundlggende sygepleje anses for central for alle de andre mlstninger .
Der er grund til at huske p forpligtelsen fra det sociale topmde i Kbenhavn til at gennemfre en flles grundlggende sygepleje , som er tilgngelig for alle .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. formand , jeg vil indlede med at rose bde Kommissionens meddelelse og hr . Khanbhais betnkning .
Adgangen til lgemidler bliver et hovedpunkt i Doha om nogle f uger , da udviklingslandene fler sig meget drligt stillet p grund af almengyldige regler , selv om landene har forskellig styrke bde konomisk og institutionelt .
De efterlyser tydeligvis , at TRIPs-aftalen skal anvendes retfrdigt .
Derfor vil den globale opmrksomhed vre rettet mod medicinalvirksomhedernes rolle i hiv / aids-katastrofen .
<P>
Kun 0,1 % af de 25 millioner mennesker , der har hiv / aids i Afrika syd for Sahara har adgang til livsvigtige lgemidler eller til lgemidler til opportunistiske infektioner som meningitis , diarr , som er resistent over for lgemidler , svampeinfektion i munden og andre infektioner .
Der findes nu alternativer i form af billige kopier af livsvigtige lgemidler .
I Brasilien , Thailand og Indien er det tilladt at se bort fra patenter til lgemidler .
I Indien markedsfres et lgemiddel til behandling af diarr , som er resistent over for lgemidler , til f.eks. 1,8 % af den pris , der betales i Pakistan , hvor man kun kan kbe det patenterede lgemiddel .
For fire r siden gav Brasilien afkald p patentrettighederne til hiv-lgemidler og gav de lokale firmaer tilladelse til at fremstille billige udgaver .
Priserne i Brasilien er faldet med 80 % , og de har halveret antallet af ddsfald p grund af hiv / aids .
<P>
Jeg er nu kommet til hr . Khanbhais synspunkt om forskning og udvikling .
Hvis medicinalvirksomhederne er s dedikerede til forskning og udvikling , hvordan kan det s vre , at de bruger dobbelt s meget p markedsfring som p forskning og udvikling ?
Iflge de seneste tal fra FN ' s Udviklingsprogram bruges mindre end 10 % af de globale udgifter til forskning inden for sundhedsomrdet p 90 % af sygdomstilfldene p verdensplan .
Ud af de 1.223 nye lgemidler , som er markedsfrt fra 1975-1996 , blev kun 13 udviklet til behandling af tropesygdomme , og kun fire af de 13 var et resultat af medicinalindustriens forskning .
Hvordan kan det vre , at de krver mere for samme lgemiddel i Afrika , end de gr p den nordlige halvkugle ?
<P>
Jeg mener , at disse kendsgerninger tydeligvis taler for sig selv .
Medicinalvirksomhederne har - og det er et meget vigtigt argument , som ligeledes vil blive fremfrt i Doha - et virkeligt monopol , som betyder , at de kan kontrollere priserne .
De siger i virkeligheden nej til billige , overkommelige generiske lgemidler til meget syge mennesker i de fattige lande .
Globaliseringen drejer sig om mere frie markeder og get konkurrence .
De fire store medicinalvirksomheder handler som et kartel . De udviser truende adfrd over for udviklingslandene og ngter dem deres ret til disse lgemidler .
<P>
Under Uruguay-runden blev der indget aftaler om patentrettigheder , der meddeles for 20 r .
TRIPs-aftalen var et godt eksempel p udviklingslandenes strke interesser p dette tidspunkt .
Alt dette truer Verdenshandelsorganisationens samlede trovrdighed og enhver tro p udviklingen i Doha eller tro p , at vi nogensinde fr en ny runde med rimelige , multilaterale handelssystemer .
Vi str nu over for et tydeligt behov for en entydig og ny fortolkning af TRIPs-aftalen , der tager hjde for den fleksibilitet , som tydeligvis findes i aftalen .
Vi m sikre os , at det er de fattige landes interesse , som kommer frst .
Dette er et sprgsml om fundamental social retfrdighed .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , det er ikke til at bre , at millioner af mennesker fortsat dr af hiv / aids , malaria og tuberkulose , nr det ikke er ndvendigt .
Det drejer sig om et af de strste problemer i verden .
Hos os kan hiv-smittede mennesker f en langvarig behandling med effektiv medicin .
For patienter i udviklingslandene er medicinen for dyr , og den medicinske infrastruktur for at hjlpe dem mangler .
Hvis patienten ikke indtager medicinen disciplineret , jvnligt og i de rette doseringer , gr virkningen tabt .
<P>
Medicinalindustrien snkede frst priserne efter stort pres fra verdensoffentligheden , og de er fortsat alt for hje .
En yderligere snkning skal gennemfres gennem samarbejde mellem industrien og staterne .
Kun en meget bredt udarbejdet , dyr og langvarig international aktion kan lse problemet effektivt .
<P>
Khanbhais udmrkede betnkning giver en klar oversigt over alle vigtige aspekter af smitsomme sygdomme .
Sammen med ham hilser vi EU-handlingsprogrammet velkommen .
Det er velovervejet og skal gennemfres hurtigst muligt .
Disponerer kommissren over tilstrkkelige personalemidler hertil ?
Jeg slr til lyd for en meget betydelig foranstaltning i budgettet for de kommende r med henblik p aids-fonden , som ikke gr ud over de nuvrende midler til fattigdomsbekmpelse .
Ser kommissren muligheder for dette , og kan han fortlle , hvordan det forholder sig med fondens oprettelse ?
<P>
Det er endvidere ndvendigt , at patentbeskyttelsen , som er fastsat for 20 r i TRIPs-aftalen , indskrnkes for meget vigtige lgemidler .
Medicinalindustrien skal naturligvis fortsat have mulighed for at investere i forskning vedrrende vacciner og billig medicin , men skal opn sit udbytte i de rige lande og ikke gennem tredjelande , som rammes af epidemier .
<P>
Uden omfattende oplysningskampagner opns der ingen resultater .
Den seksuelle adfrd og isr holdningen over for kvinder skal ndres drastisk .
Her er det i princippet kvindernes selvbestemmelsesret , som er p tale .
<P>
Udviklingslandene har ligeledes et ansvar , ikke kun staterne og ngo ' erne , men ogs de religise ledere , som kan gre deres moralske magt gldende .
Hvis de svigter , er de medansvarlige for al elendigheden .
Kun en flles indsats kan modvirke , at millioner af medmennesker dr omsonst , at utallige brn undigt bliver forldrelse , og at konomier ruineres undigt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Medlemmerne af Lutte Ouvrire stemmer for betnkningen , trods dens mangler , p grund af den realistiske konstatering , den forelgger af den katastrofale situation i de fattige lande og p grund af de par tiltag , den foreslr , som er positive , selv om de er begrnsede .
Det er hrrejsende at konstatere , at tre overfrbare sygdomme slr 5 millioner mennesker ihjel om ret og 10.000 mennesker om dagen i de fattige lande alene i Afrika , og at antallet af ofre oven i kbet er stigende .
For aids er der endnu ikke nogen behandling , der muliggr helbredelse , men det er der jo for tuberkulose og malaria .
P trods af dette er malaria , der for nogle r siden s ud til at vre ved at vre udryddet , som betnkningen understreger , igen den vsentligste rsag til ddsfald i Afrika syd for Sahara , mens tuberkulose , for hvilken der findes simple og effektive behandlinger , fortsat er den mest udbredte i verden .
<P>
rsagen til denne situation er enkel .
Fremstillingen af medicin monopoliseres af store medicinalkoncerner , som ikke i frste omgang tnker p folkesundheden , men p profit .
Den skandalse sag , der for nylig blev anlagt af en rkke medicinalkoncerner mod Sydafrika , er karakteristisk for en uacceptabel situation , selv om reaktionerne i den offentlige mening til en vis grad svkker disse koncerners popularitet .
Betnkningens forslag , der sigter mod , at EU p internationalt plan fr anerkendt udviklingslandenes ret til at fremstille og markedsfre generisk medicin p deres eget territorium , uden omkostninger forbundet med intellektuel ejendomsret , er det mindste , der br gres .
Medicinalkoncernerne br endvidere forpligtes til at fremstille den medicin , der vedrrer de sygdomme , som betnkningen erklrer er blevet negligeret af industrien , fordi de ikke er rentable nok .
<P>
Betnkningen njes med at nvne en prisnedsttelse .
For millioner af mennesker i de fattige lande er det kun fri medicin , isr mod malaria , der kan gre det muligt for dem at f en smule behandling .
Betnkningen foregiver at forene licensbeskyttelse og adgang til behandling i udviklingslandene . Vi m imidlertid gentage , at industrilicenserne , og isr dem , der vedrrer medicinalindustrien , burde ophves helt .
De beskytter p ingen mde opfinderens intellektuelle ejendomsret , men tjener til at sikre de koncerner , der har dem , en monopolistisk status og dermed enorme profitter , som de hster p bekostning af folkesundheden og p bekostning af menneskeliv .
<P>
Betnkningens titel bekrfter , at bekmpelsen af overfrbare sygdomme er med til at formindske fattigdommen .
I virkeligheden er strstedelen af disse sygdomme forrsaget af fattigdom og endog af underernring .
Kun en forhjelse af befolkningernes levestandard ville effektivt udrydde strstedelen af disse sygdomme .
Lad det dog vre sagt til dem , der forsvarer markedskonomien og kapitalismen , at alene den kendsgerning , at denne konomi er fysisk ude af stand til at sikre elementr behandling af og daglig fde til en stor del af menneskeheden i det 21. rhundrede , der dog rder over videnskabelige og materielle muligheder som aldrig fr , m give anledning til entydigt at fordmme denne .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i en del europiske lande , i hvert fald ogs i Nederlandene , har der i de forlbne r vret tale om omfattende ndringer af sundhedsplejen .
Mere differentiering , mere individuel tilpasning og personlige valgmuligheder samt isr mere effektivitet er i den forbindelse de vigtigste mlstninger .
Ret ofte frer disse ndringer til kritiske reaktioner , isr med hensyn til sundhedsplejens tilgngelighed for alle .
For mange af os er det principielt uacceptabelt , at man kan kbe sig til en hjere plads p ventelisten .
P den mde er folks budget afgrende for deres sundhed , og det nsker vi ikke .
<P>
Derfor er det endnu mere bemrkelsesvrdigt , at ovennvnte situation er den barske virkelighed p verdensplan .
Kommissionsforslagene , som vi behandler i dag , viser , at adgangen til gode lgemidler fortsat er meget mangelfuld for de allerfattigste , til trods for gentagne erklringer og gode hensigter .
Det er Vesten ikke s forfrdet over , men i en verden med stigende globalisering kan vi ikke unddrage os vores internationale ansvar .
Vores egne problemer i sundhedsplejen kan slet ikke sammenlignes med problemerne hos det overvejende flertal af verdensbefolkningen .
<P>
Jeg sttter derfor de foreslede foranstaltninger .
Vi skal bekmpe sygdommene p to planer .
For det frste ved p mikroniveau at udarbejde projekter , som tager sigte p forbedring af sundhedsplejen .
Finansieringen og gennemfrelsen af projekterne kan efter min mening finde sted gennem bilaterale kanaler .
Ved strre infrastrukturelle projekter , som ngo ' er fra flere lande deltager i , kan EU spille en vigtig rolle .
<P>
For det andet skal der p makroniveau skabes betingelser for at gennemfre projekterne p mikroniveau .
Politisk pvirkning er i den forbindelse et vigtigt middel .
Isr punkterne om TRIPs-aftalen og WTO i Parlamentets beslutningsforslag hilser jeg derfor velkommen .
Netop fordi der heri ligger en vigtig opgave for EU .
Jeg savner kun en konkret henvisning til de kommende forhandlinger i Qatar .
Jeg hber , at den ansvarlige kommissr til trods for dette vil forsvare vores anbefalinger p konferencen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , folk p den nordlige halvkugle tror , at aids er et overstet kapitel .
Det er naturligvis ikke tilfldet , men en skiftende livsstil og fremkomsten af effektive lgemiddelordninger har i det mindste hjulpet os med at komme over det vrste .
Da jeg var sundhedsminister og arbejdede med disse sprgsml , var udsigterne ikke de samme som i dag .
<P>
Men p den sydlige halvkugle er billedet meget anderledes .
90 % af de 5 millioner nye tilflde hvert r forekommer i de lavtlnnede lande i den sydlige verdensdel .
Der findes 25 millioner mennesker med aids i Afrika og 6 millioner i det nye vkstomrde i Asien , isr i Syd- og Sydstasien .
<P>
Hvad angr aids str vi over for en ond cirkel af infektioner , uarbejdsdygtighed og fattigdom ud over de 16 millioner ddsfald , som vi allerede har oplevet . Der har i Afrika vret 2 millioner ddsfald om ret p grund af aids , hvilket er en fjerdedel af alle ddsfald i Afrika .
10 % af befolkningen i alderen 15-50 r lever med aids , og der er 10 millioner forldrelse brn .
Folk , som forventede at blive passet , nr de blev gamle , kan nu ikke f den omsorg og sttte , da deres brn er dde .
Det er det billede , vi ser i dag .
<P>
Da The Economist tog til Zambia og besgte et bestemt hospital , s de , at totredjedele af patienterne var ved at d af aids .
De rapporterede , at folks lemmer lignede knkkede kosteskafter .
Nr de blev spurgt om deres strste nske , svarede de ikke retrovirale lgemidler , men mad , da de var for fattige til at f rd til begge dele .
Fattigdom fremskynder dden , og ddsfald gr overlevende mere udsatte for at synke ned i fattigdom .
<P>
I Zambia vurderede sundhedsministeriet dengang , at halvdelen af befolkningen ville d af aids .
Det er en menneskelig katastrofe .
Nu str vi over for menneskelige katastrofer i USA .
Verden ser p overskrifterne , verden skrider til handling , regeringer samarbejder , folk krver og bidrager til lsninger .
Men det gr de ikke , nr det drejer sig om aids , tuberkulose og malaria .
Det er ikke terrorisme , men en sundhedsskrk og -rdsel , som kan forebygges .
Dette er grunden til , at det rede parlamentsmedlems betnkning er s vigtig og fundamental .
Jeg lyknsker ham og Kommissionen med arbejdet i denne sag og alle , som har deltaget .
<P>
Fattigdomslempelse gr hnd i hnd med bekmpelse af sygdom , invaliditet og dd .
Vi har desperat behov for flere ressourcer til lgemidler og vacciner , men skal ogs sikre os , at de i tilstrkkelig grad deles ud til folk , s de ikke opbevares s lnge , at de bliver ubrugelige .
Vi skal have tilstrkkelig uddannelse , overvgning og forskning .
Som det s korrekt er blevet sagt , br forskningen foreg i Afrika af afrikanere for afrikanere , og om muligt med sttte , samarbejde , og partnerskab fra den vestlige verden p linje med aids-vaccineinitiativet mellem Oxford og Nairobi .
<P>
Tuberkulose drber ogs .
Sygdommen forrsager 2 millioner ddsfald om ret , hvoraf 95 % er i udviklingslandene . Det er den strste rsag til hiv-ddsfald .
En smittet person kan videregive den til 10 andre . Malaria er den tredjestrste drber .
90 % af ddsfaldene p grund af malaria forekommer i Afrika - et ddsfald hvert 30. sekund .
I lbet af de sidste fire minutter er otte personer dde af malaria . Jeg nsker , at vi og kommissren har de folk , som dr af disse sygdomme , i tankerne og ser , hvad vi kan gre .
Det rede parlamentsmedlem har med denne betnkning leveret ordene , nu er det Kommissionens opgave at omstte disse i handling .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at det , der nu har prget alle redegrelser i denne forhandling , er overbevisningen om , at det er meget fornuftigt at investere i sundhedsomrdet , og det er en vigtig mde , hvorp vi kan opn en bredygtig udvikling og fattigdomsbekmpelse , der er mlstningerne for den europiske udviklingspolitik .
Der er dokumentation for , at i de lande , hvor der er et hjt sundhedsniveau og mange midler til rdighed , sker der en bedre udvikling p dette omrde , ogs en bedre konomisk udvikling .
Nogle af os har bemrket - og jeg vil naturligvis ogs understrege , at det er et politisk krav - at vi skal overbevise regeringerne i disse lande om , at de skal betale mere til sundhedspleje og uddannelse .
<P>
Men det ville vre mere end kynisk ikke at ppege , at de strukturtilpasningsprogrammer , som disse lande skal gennemfre for at opn ln og bevillinger fra internationale finansielle institutter , netop opfordrer dem til at spare inden for omrder som offentlig pleje , sundhed og uddannelse .
Et punkt , der er meget vigtigt for mig , er at inddrage kvinderne , nr programmer om forebyggelse , men ogs aktioner inden for det reproduktive sundhedsomrde skal planlgges .
Det er heller ikke noget nyt , at isr kvinder hrer til de fattigste grupper .
Men ogs infektionsraterne af hiv / aids i Afrika syd for Sahara viser , at kvinder er langt hrdere ramt end mnd .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige noget om TRIPs-aftalen i forbindelse med Khanbhai-betnkningen , og det er jo et af de mere prekre emner .
Jeg mener , at EU ogs fremover skal hjlpe udviklingslandene med at udnytte TRIPs-aftalens muligheder .
Naturligvis str det i TRIPs-aftalens bestemmelser - men sdan har det ikke altid vret - at medicinalindustrien ogs har accepteret det , hvilket situationen i Sydafrika har vist .
Kravet i punkt 41 i Khanbhai-betnkningen om at nedstte beskyttelsestiden for patenter er efter min mening ogs ndvendigt .
Jeg mener , at nr vi taler om fattigdomsbekmpelse , skal vi ogs kunne pvise konkrete tiltag til en reform af WTO .
Ellers mister vi vores trovrdighed .
Det er , som flere af de foregende talere allerede har sagt , p allerhjeste tid at tage konkrete initiativer .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , i 1979 fremlagde Willy Brandt sin bermte Nord-Syd-beretning om et program for overlevelse , hvori han advarede om , at en stor del af befolkningen stadig ville leve i fattigdom i 2000 .
Kort tid efter denne pstand blev der offentliggjort nogle rystende oplysninger om , at der hvert dgn var 35.000 mennesker , der dde af sult i verden .
P to r forrsagede sulten flere ddsfald end de to verdenskrige til sammen .
<P>
S blev det 2000 , og situationen er kun blevet vrre .
Iflge Verdenssundhedsorganisationen er den ekstreme fattigdom - elendigheden - den vigtigste rsag til lidelse i verden , og ogs den , der hvert r koster flest menneskeliv , mens vi bliver ved med at tale om fattigdommen , og hvordan vi kan afhjlpe den .
<P>
For nogle mneder siden , i forsommeren , organiserede De Forenede Nationer sammen med EU i vores hjemsted i Bruxelles den tredje konference om udviklingslandene , som isr skulle bruges til at analysere rsagerne , flgerne og lsningerne p fattigdommen .
Vi har endda sat os selv et ambitist ml : at have halveret fattigdommen i 2005 .
Der er nogle undersgelser , hr. formand , der gr det muligt at pst , at med det , vi er i gang med , med de planer og projekter , vi har til hensigt at gennemfre , og isr med de ressourcer , vi afstter , og med dem vi har planlagt , der skal afsttes , vil dette ml ikke kunne opfyldes .
<P>
Nu er vi isr optaget af at bekmpe den internationale terrorisme , der nres af nogle oplyste fanatikere .
Det er rigtigt , at det er det problem , vi str med lige nu , men , mine damer og herrer , det er ikke roden til problemet .
Problemet er fattigdommen i en stor del af verden .
S lnge vi ikke fr afskaffet fattigdommen og isr den ekstreme fattigdom - elendigheden - som hundreder af millioner lever i , ca . 1,5 milliarder mennesker , og jeg taler om besindige tal , vil vi fortsat komme ud for situationer , som den vi i dag befinder os i .
<P>
Nogle af os har mellem den 13. og 19. september besgt nogle af jordens fattigste omrder i den sydlige del af det afrikanske kontinent .
Mozambique har i dag 19 millioner indbyggere , men om ni r vil der kun vre 13 millioner i live . De vrige seks vil vre dde af aids .
<P>
I dag foreslr hr . Khanbhai os i sin betnkning en rkke foranstaltninger til bekmpelse af aids , malaria og tuberkulose inden for rammerne af fattigdomslempelse .
Jeg har ved selvsyn sammen med mine kolleger under et besg p en felthospital midt p den afrikanske savanne set , hvordan folk dr som ofre for en koleraepidemi - tro mig , her og nu - det var et gruopvkkende skue , som Europa oplevede i Middelalderen .
<P>
Det sker ogs i andre omrder , som ikke befinder sig midt i urskoven .
I Mocuba er der et provinshospital , hvor kvinderne fder ved siden af patienter med aids , tuberkulose , spedalskhed , meningitis og med allehnde typer af smitsom diarr .
<P>
Mod alle disse sygdomme , som i dag kan helbredes og udryddes , findes der medicin .
Det er et sprgsml om ressourcer og ikke mindst politisk vilje .
<P>
Hr . Khanbhai , jeg lyknsker Dem og takker Dem for det vigtige bidrag , De kommer med i Deres betnkning .
Men min gode ven Bashir , du kender dit fdeland Afrika bedre end jeg .
Lad os ikke snyde os selv , fattigdomsproblemerne i verden er af en sdan strrelsesorden , at disse foranstaltninger med de nuvrende ressourcer er som en drbe i havet .
Det vil vi opdage en sknne dag .
Enten bekmper vi fattigdommen med al kraft og med alle midler , indtil vi har bekmpet den , eller ogs vil fattigdommen med dens mange ansigter - et af dem er terrorismen - besejre os .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , andre har ppeget behovet for handling . Jeg nsker blot at tilfje en ting .
I Det Forenede Kongerige og i Europa har behandling med flere medikamenter samtidig reduceret antallet af aids-ddsfald med 75 % . I Afrika syd for Sahara , hvor totredjedele er hiv-smittet , behandles kun en ud af 1.000 med lgemidler .
Oplysning er afgrende til forebyggelse af , at folk bliver smittet med hiv i frste omgang , men adgangen til lgemidler gr virkelig en forskel .
<P>
Medicinalvirksomhederne er vores samarbejdspartnere .
Men det er vigtigt , at de handler rligt .
Jeg vil aldrig glemme reprsentanten for SmithKline Beecham , der sad i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i Bruxelles , og som slog i bordet og sagde , at de havde snket priserne p essentielle lgemidler .
Senere p ret fik hr . Nielson fortalt , at de endnu en gang ville snke priserne .
Hvilken pris er s den laveste - den , de oplyste i forret , eller den i efterret ?
<P>
Jeg rejste til Gabon og Sydafrika for at mdes med lger , der var desperate efter disse lgemidler , og som havde lst pressemeddelelserne p internettet om , at priserne var snket . Nr lgerne s ringer til medicinalvirksomhederne , kan de faktisk ikke f fat i stofferne til at behandle patienterne med .
<P>
Jeg har spurgt SmithKline Beecham om disse lgemidlers egentlige , langsigtede produktionsomkostninger .
Det vil de ikke svare p .
Jeg har spurgt dem , hvor lnge de vil forpligte sig til at slge til disse lavere priser .
De vil ikke forpligte sig .
Jeg har spurgt dem hvorfor . Hvis de sger et samarbejde med regeringerne i udviklingslandene , risikerer de et sagsanlg , ikke alene i Sydafrika , men i Indien , Brasilien og andre steder .
De vil bare ikke svare .
<P>
Vi sender en klar besked til medicinalvirksomhederne med denne beslutning : Priserne er for hje og lovgivningsmssig handling er ndvendig , herunder tvungne licensaftaler , hvis der opstr en national ndsituation .
<P>
Sluttelig vil jeg gerne sige til hr . Khanbhai , at der ikke er nogen id i at hvde , at De nsker enighed , herunder f.eks. med ngo ' er , for s at stille ndringsforlag 1 , som er imod en nedsat patentbeskyttelse .
Nvn en ngo , som sttter den holdning .
<P>
Jeg vil aldrig glemme , at SmithKline Beechams vigtigste antiretrovirale lgemiddel ikke kom p markedet p grund af privatstttet forskning .
Det var offentlig stttet forskning .
De bruger et sovende patent til at opn beskyttelse til egen kommerciel vinding .
Lad os vre rlige under denne drftelse .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , 7.000 mennesker dde som flge af terroristernes grusomheder i New York og Washington , og verdens reaktion var chok og rdsel efterfulgt af hektisk diplomatisk aktivitet og detaljeret planlgning af passende gengldelse .
I Afrika dr 10.000 mennesker af aids , malaria og tuberkulose hver dag .
Hvorfor er der ikke en lignende reaktion ?
Desvrre er den barske sandhed , at industrilandene ikke stter menneskeliv i Afrika lige s hjt .
Det er en frygtelig anklage mod alle os , der lever i verdens rigeste lande , at en menneskelig tragedie af denne strrelse finder sted i det 21. rhundrede .
<P>
For adskillige r siden s det ud til , at malaria nsten var udryddet , og i dag er det den hyppigste ddsrsag i Afrika syd for Sahara .
Tuberkulose er den hyppigst forekommende sygdom i verden , 35 millioner mennesker er aids-smittet , og halvdelen af alle nye hiv-infektioner optrder i aldersgruppen af 15-24-rige .
<P>
Jeg anerkender , at Kommissionen gav 4,2 milliarder euro til sundhedsbistand i lbet af 1990 ' erne .
Som ordfreren ppegede , udgjorde belbet fra 1996-1998 imidlertid kun 4 % af det samlede EU-udviklingsbudget p trods af , at sundhedsomrdet fik tildelt 700 millioner euro i 1998 .
Dette indikerer , hvor lavt det prioriteres politisk .
Jeg hber , at dette nu ndrer sig med offentliggrelsen af Kommissionens nye policy-rammer og dens udkast til handlingsprogram for 2001-2006 .
Kommissionens tregrenede strategi for en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer , sikring af , at de fattige lande er bedre i stand til at betale for vigtige lgemidler , og sttte til yderligere forskning er yderst velkommen .
Forslagene skal dog bearbejdes yderligere og understttes af strre finansiel forpligtelse for at indikere en hjere politisk prioritet .
<P>
Den bedste mde at opn dette p er ved at sttte de fremragende forslag , som er stillet af ordfreren , hr . Khanbhai .
Hans opfordring til EU om at remrke 10 % af udviklingshjlpen til dette problem , vgten p forebyggende indsats over for aldersgruppen 15-24-rige i forbindelse med aids , forslaget om en global fond til bekmpelse af overfrbare sygdomme og oprettelsen af et EU-forskningsagentur br vre grundpillen i alle nye EU-politikker p dette omrde .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , hiv og aids er ikke kun et sundhedspolitisk problem - det blev jo ogs understreget under forhandlingen - men derimod et problem for hele samfundet .
For at bekmpe disse sygdomme er der derfor behov for en helhedsstrategi .
Fattigdomsbekmpelse kunne vre en metode , men jeg vil ogs gerne komme ind p andre centrale punkter , som jeg synes er vigtige , nemlig oplysning og seksualundervisning , forebyggelse og naturligvis ogs terapi .
Det er de tre omrder , der skal satses p , hvis vi vil gre en indsats i Afrika , hvor problemet er strst .
<P>
Det vil sige , at man allerede nu skal ivrkstte seksualoplysning og seksualundervisning for brn og unge , for uden en ndring af den seksuelle adfrd vil man ikke kunne lse problemet .
S en del af bevillingerne skal ogs anvendes til dette forml .
<P>
Den seksuelt aktive befolkning skal have mulighed for at bruge prvention .
Her vil jeg gerne fremhve Senegal som et srligt positivt eksempel . I Senegal har de religise og politiske ledere i fllesskab srget for , at det har vret muligt at bremse aids-udviklingen p grund af prvention .
Noget lignende har vi ogs set i Uganda .
Nr bde et lands politik og dets ndelige ledere sttter dette , kan man n meget langt .
Derfor har man f.eks. i Cte d ' Ivoire oprettet et srskilt ministerium for aids og hiv .
Jeg mener , at dette er noget , som vi ogs skal sttte .
<P>
Der er et andet stort problem , nemlig at undg fordmmelse af de syge .
Det er et stort problem .
Vi skal ogs nedbryde sociale tabuer , og de syge skal ikke kun behandles med medicin , men vi m ogs srge for , at de hurtigt bliver integreret i samfundet p en positiv mde .
Kun p den mde kan man skabe et milj , der i sin helhed er orienteret mod at bekmpe epidemien .
<SPEAKER ID=35 NAME="Nielson">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rose ordfreren , hr . Khanbhai , for hans arbejde .
<P>
Kommissionen vedtog for otte mneder siden et ambitist handlingsprogram om indgreb mod alvorlige overfrbare sygdomme . Siden har en rkke begivenheder bekrftet behovet for handling , global mobilisering af indsats og finansiering og for politisk vilje til at n mlene .
Sundhed er nu kommet hjt p vores dagsorden , og det samme glder for medlemsstaterne .
Sundhed i udviklingslandene er sammen med uddannelse en af Kommissionens seks prioriteter for 2002 .
Investering i sundhed er en vigtig strategi for konomisk udvikling og fattigdomslempelse , og dermed en vigtig del af en sund udviklingsstrategi .
<P>
Jeg vil gerne fremhve , at jeg er fuldstndig enig med fru Korholas og hr . Bowis ' bemrkninger om behovet for at organisere den grundlggende sundhedspleje , sledes at den fungerer i praksis .
Vi br i denne henseende huske , at de rlige omkostninger pr. indbygger i forbindelse med de offentlige sundhedsydelser i Afrika syd for Sahara belber sig til 2-6 amerikanske dollars .
Det er de konomiske rammer , som vi str over for .
Det er en yderst vanskelig opgave at afstemme sundhedssystemernes lave kapacitet med isr pleje og arbejde med tildeling af antiretrovirale lgemidler til aids-patienter og hiv-positive patienter .
<P>
Jeg vil gerne nvne en sag , som belyser dette .
I Botswana har Merck , en af de store medicinalvirksomheder , i fllesskab med Bill Gates-fonden rejst 100 millioner amerikanske dollars .
De gr , hvad der str i deres magt for at organisere deres arbejde p stedet og bruge disse avancerede former for medicin til lbende behandling .
Deres erfaring er , at meget lidt har kunnet lade sig gre .
Manglende infrastruktur p dette omrde , mangel p uddannede sygeplejersker og forhold , der er ndvendige for disse former for avanceret medicin , som er meget vanskelig at give , viser , at selv en koncentreret , velfinansieret indsats i lbet af 1  r p et sted , som er bedre organiseret end de fleste andre afrikanske lande , ikke har vret udslagsgivende .
Dette er ogs rsagen til , at medicinalvirksomhederne advarer mod ukritisk at fremhve brugen af antiretrovirale lgemidler som lsningen .
Denne advarsel skal tages alvorligt .
<P>
Vores handlingsprogram gr i den rigtige retning .
Vi fremskynder arbejdet med den aktuelle udbetalingssats p sundhedsomrdet .
Jeg er ikke ligefrem tilfreds med det , men det gr fremad .
Vi oplser sovende projekter og forbedrer projekter , som trnger til forbedring .
Alt dette arbejde bliver gjort .
<P>
Nu til nogle f bemrkninger om de finansielle tildelinger .
For det frste vrdstter jeg de bemrkninger , som hr . Khanbhai fremsatte i dag vedrrende mekanismerne til fordeling af disse penge .
Vi skal vk fra inputrelaterede ml .
De er fordelagtige , idet de er lettere at indberette regelmssigt , men vi prver at fokusere p output og processer i stedet for input .
Et vigtigt aspekt i denne drftelse er , at budgettet ikke direkte afslrer , hvor meget vi egentlig foretager os p omrder som sundhed og uddannelse .
Vi skal huske , at makrokonomisk sttte , vores budgetsttte , rent faktisk er forbundet med sundhed og uddannelse .
Denne forbindelse giver svaret p , hvor meget , eller hvor lidt , vi foretager os .
Det er i jeblikket yderst vanskeligt at mle dette njagtigt , men vi arbejder p det .
<P>
Hr . Khanbhai nvnte ogs en ndring i forbindelse med import af lgemidler og behovet for at ophve skatter og afgifter p dette omrde .
Dette er helt klart noget , som skal gres .
Vi skal huske , at liberaliseringen p regionalt plan , som vores samarbejdspartnere opfordres til at fremme , ogs kan lse problemet .
Det kan desuden lse problemet med at skabe et bedre grundlag for at starte lgemiddelproduktion i udviklingslandene .
Hvis adgang til et nrliggende marked fra et givet afrikansk land ikke er mulig , er det ikke en god id at investere der for at gre noget p omrdet .
<P>
Mange har rejst sprgsmlet om adgang til lgemidler , og det diskuteres i jeblikket af TRIPs-Rdet i Genve .
Vi har sgt at finde en balance mellem behovet for at fremme adgangen til lgemidler til overkommelige priser og gennemfrelsen af TRIPs-aftalen .
Der udarbejdes i jeblikket en erklring til Ministerrdet i Doha .
Jeg vil gerne tydeligt fremhve , at EU ikke har til hensigt at lgge pres p eller kritisere de udviklingslande , som pberber sig deres rettigheder i henhold til TRIPs-aftalen .
Det er i alle Verdenshandelsorganisationens medlemmers interesse , at bestemmelserne i TRIPs-aftalen er entydige , sledes at aftalen kan gennemfres retmssigt og korrekt .
<P>
Hvad angr punkt 41 i hr . Khanbais betnkning , omfatter TRIPs-Rdets nuvrende procedure for gennemgang af visse bestemmelser hverken patentperioder eller den skaldte " ever-greening " af patenter , som er nvnt i betnkningen .
Kommissionen mener ikke , at patentperioden skal ndres .
<P>
Vedrrende det andet punkt , " ever-greening " , findes der ingen bestemmelser i TRIPs-aftalen , som kan anvendes i denne forbindelse .
Ved udstedelsen af et patent vurderer de nationale patentmyndigheder indhold og opfindelseshjde .
<P>
Jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger til de andre punkter .
95 % af de lgemidler , som Verdenshandelsorganisationen har opfrt som essentielle lgemidler , er ikke patenterede og kan fremstilles frit .
De resterende 5 % er lgemidler , som er patenterede i de fleste lande .
Kommissionen mener , at der br udstedes tvungne licenser i overensstemmelse med reglerne i artikel 31 i TRIPs-aftalen .
Kommissionen sttter i hj grad differentieret prisfaststtelse , hvor medicinalvirksomhederne frivilligt udbyder deres produkter til meget nedsatte priser til markederne i udviklingslandene .
Det var et af de faste punkter i forbindelse med drftelserne af retningslinjerne for sundhedsfonden .
<P>
Vi arbejder hen imod et globalt system med differentieret prisfaststtelse , som vil forsyne markedet p et bredygtigt grundlag .
Det br vre en hovedregel , at de fattige markeder skal forsynes til de lavest mulige priser .
Dette br omfatte alle essentielle lgemidler .
Hvis store mngder produkter med differentierede priser eksporteres til udviklingslandene , er der naturligvis stor risiko for , at samhandlen fordrejes .
Derfor overvejer vi at indfre kraftige foranstaltninger for at hindre , at produkter med differentierede priser reimporteres i Fllesskabet .
<P>
I betnkningens punkt 38 opfordres der til , at der oprettes en fond til bekmpelse af overfrbare sygdomme .
Som De alle ved , blev denne globale aids- og sundhedsfond lanceret af FN ' s generalsekretr p det srlige mde om hiv / aids i juni .
P vegne af Kommissionen lovede kommissionsformand Prodi 120 millioner euro til fonden .
De samlede bidrag er nu net op p 1,8 milliarder amerikanske dollars .
Vi er aktivt involveret i at fastlgge fondens forvaltningsregler , styrelse , juridiske grundlag og fokus .
<P>
Jeg er enig i nogle f taleres bemrkninger om kvinders situation .
Vi skal have hele dagsordenen vedrrende reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder i tankerne , nr vi diskuterer disse emner .
<P>
Fru Sandbk nvnte afprvning .
Jeg vil gerne specificere , at vi arbejder p afprvning i Afrika ...
<P>
( Formanden bad om ro , s taleren kunne f renlyd )
<P>
Jeg er sikker p , at de medlemmer , som virkelig nsker at hre p mig , helt sikkert forsger at gre det .
Jeg takker Dem mange gange .
<P>
Vedrrende Kommissionens aktivitet p forskningsomrdet gr vi faktisk ganske gode fremskridt i forsget p at organisere et stort Afrika-fokuseret netvrk og udfre afprvninger som del af den samlede forsknings- og udviklingsproces .
Dette skrider ganske godt fremad .
<P>
Sprgsmlet om den globale aids- og sundhedsfond blev berrt af mange talere .
Jeg vil gerne komme med yderligere oplysninger her .
<P>
Vi er involveret i diskussionerne om fondens midler , og der er stadig uoverensstemmelser , der skal lses .
De omhandler balancen mellem forebyggelse og behandling , isr vedrrende hiv / aids .
De drejer sig om , i hvor stor udstrkning fonden skal levere antiretroviraler , om fonden ogs skal omfatte forskningsaktiviteter , udbudsstrukturen i fonden og fondens geografiske fokus .
<P>
Derfor diskuteres der mange emner nu .
Som baggrund for denne hring skal vi ogs bemrke , at der findes en gruppe blandt ngo ' erne , som ser fonden som en distraktion fra de langsigtede udviklingsprocesser , isr sttte til styrkelse af sundhedssystemerne .
Jeg mener , at disse advarsler skal tages alvorligt .
Der er stadig en masse sprgsml , som skal besvares , fr det str klart , hvilken reel mervrdi fonden vil skabe , isr p det centrale omrde med at forbedre levering p stedet , hvilket stadig er den strste udfordring .
<P>
Jeg takker ordfreren , hr . Khanbai .
Vi ser frem til at samarbejde med Parlamentet som hidtil og holde tempoet hjt for fortsat at presse p med denne dagsorden .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , for god ordens skyld , nr kommissren citerer Verdenshandelsorganisationens liste over essentielle lgemidler , ved han godt , at den ikke kun omfatter essentielle lgemidler , men ogs hvorvidt prisen p disse lgemidler er overkommelig .
Derfor er de lgemidler , som vi diskuterer , ikke omfattet af den omhandlede liste .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Hr . Howitt , det kan De meddele kommissren skriftligt , tak .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg er sikker p , at De er blevet informeret om den debat , der fandt sted i Parlamentet ved mdets bning i morges .
<P>
Jeg har ikke til hensigt at indlede denne debat igen , for jeg er sikker p , at nstformand Imbeni har underrettet Dem om sprgsmlet .
Vi afventer sledes Deres svar , og hvis De nsker det , kan De svare efter afstemningen , for jeg regner med , at alle vores kolleger nsker at stemme .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Fru Napoletano , faktisk er jeg blevet underrettet om Deres indlg i begyndelsen af plenarmdet i morges .
Til gengld henviste De til et brev , som hr . Tajani havde sendt mig .
Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at lse oversttelsen af dette brev , som jeg fik sidst p formiddagen . Brevet skulle oversttes , og det kunne det ikke blive i lbet af natten .
Jeg kan selvflgelig frst tage stilling , nr jeg har haft lejlighed til at lse det brev , som hr . Tajani har sendt mig .
Jeg giver derfor ham det samme svar . Jeg beder Dem undskylde .
Det er et meget mtleligt problem , der br tages fat p . Det drejer sig om de eventuelle begrnsninger for statsoverhovedernes , kommissrernes og parlamentsmedlemmernes ytringsfrihed .
Det er et meget alvorligt problem . Jeg skal undersge sprgsmlet med al den opmrksomhed , det fortjener .
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Udkast til protokol til 2000-konventionen om gensidig retshjlp i straffesager mellem den Europiske Unions medlemsstater (10076/01 - C5-0383/01 - 2000/0815(CNS)) (Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender)">
<P>
( Udkastet til protokol godkendtes )
<P>
Forslag til forordning om specifikke restriktive foranstaltninger over for bestemte personer og grupper med henblik p at bekmpe international terrorisme ( KOM ( 2001 ) 569 - C5-0455 / 2001 - 2001 / 0228 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
Inden afstemningen om forslaget til forordning
<P>
Wurtz ( GUE / NGL ) .
( FR ) Fru formand , jeg tror , det er muligt for hver gruppe meget kort at begrunde stemmeafgivelsen om dette forslag til forordning .
Det forstr De udmrket .
Det er en aftale , der er indget mellem alle grupperne .
<P>
Fru formand , jeg vil bare sige , at det selvflgelig giver sig selv , at min gruppe fuldt og helt er imod terrorisme og derfor er enig i Kommissionens principforslag om at fratage disse terrororganisationer deres midler .
Min gruppe finder dog den metode , vi er blevet plagt , uacceptabel , det vil sige at skulle tage beslutninger i huj og hast om en liste , vi har fet fra USA uden forklaringer ...
<P>
...
og som risikerer at blive ndret , uden at vi kan kontrollere det .
Det er grunden til , at vi desvrre ikke i dag kan godkende forslaget til forordning , som det foreligger .
<P>
( Bifald )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0313 / 2001 ) af Gonzlez lvarez for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed . ( C5-0298 / 2001 - 2000 / 0073 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast godkendtes )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0665 / 2001 ) stillet af medlemmerne Dupuis m.fl. fra TDI-Gruppen om Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Bruxelles .
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Bruxelles den 21. september 2001 .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om stabilitets- og vkstpagten og resultatet af det uformelle mde i Rdet ( konomi og finans ) i Lige den 22. og 23. september 2001
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0286 / 2001 ) af Hieronymi for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens tredje beretning til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om gennemfrelsen af direktiv 89 / 552 / EF om fjernsyn uden grnser ( KOM ( 2001 ) 9 - C5-0190 / 2001 - 2001 / 2086 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Fru formand , jeg vil gerne erklre en interesse inden for det emne , som er genstand for denne betnkning .
<P>
Inden afstemningen om betragtning H
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , jeg beder ordfreren og alle kollegerne om at vedtage flgende mundtlige ndringsforslag med det forml at erstatte den oprindelige tekst i betragtning H med flgende :
<P>
Der henviser til , at der er brug for en hasterevision af direktivet om " fjernsyn uden grnser " .
<P>
Den er mere prcis og mere njagtig , og den betyder det samme .
Jeg beder Dem om at vedtage den .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Er der indsigelser imod , at vi tager det mundtlige ndringsforslag i betragtning , der er stillet af hr . Aparicio ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Fru formand , som rettighedsindehaver har jeg en konomisk interesse i fjernsyn .
Jeg deltager ikke i afstemningen i dag .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Er der andre kolleger , der nsker at udtale sig i overensstemmelse hermed ?
Hvis det er tilfldet , opfordrer jeg dem til at gre det nu .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Det ville ogs vre i min interesse .
<P>
<P>
( Parlamentet gav udtryk for , at det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning ) ( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0307 / 2001 ) af Bers for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om styrkelse af samordningen af den konomiske politik i euroomrdet ( KOM ( 2001 ) 82 - C5-0173 / 2001 - 2083 / 2001 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0306 / 2001 ) af Peijs for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om de offentlige finansers bidrag til vkst og beskftigelse : bedre kvalitet og holdbarhed ( KOM ( 2000 ) 846 - C5-0172 / 2001 - 2001 / 2082 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0299 / 2001 ) af Agag Longo for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens xxx . Beretning om Konkurrencepolitikken ( 2000 ) ( SEC ( 2001 ) 694 - C5-0312 / 2001 - 2001 / 2130 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0301 / 2001 ) af Huhne for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om elektronisk handel og finansielle tjenesteydelser ( KOM ( 2001 ) 66 - C5-0257 / 2001 - 2001 / 2119 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0310 / 2001 ) af Berger for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om meddelelse fra Kommissionen om en strategi for tjenester i det indre marked ( KOM ( 2000 ) 888 - C5-0103 / 2001 - 2001 / 2052 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0290 / 2001 ) af Radwan for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens henstilling om oplysninger forud for indgelse af kontrakt , der skal gives til forbrugerne af lngivere , der tilbyder boligln ( C5-0256 / 2001 - 2001 / 2121 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0263 / 2001 ) af Khanbhai for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelser fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om et hurtigt indgreb mod overfrbare sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse ( KOM ( 2000 ) 585 - C5-0014 / 2001 - 2001 / 2006 ( COS ) ) og om et handlingsprogram : Hurtigt indgreb mod hiv / aids , malaria og tuberkulose inden for rammerne af fattigdomslempelse ( KOM ( 2001 ) 96 - C5-0112 / 2001 - 2001 / 2006 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Fru formand , der er en fejl i den spanske tekst , punkt 6 , hvad angr ordet " forldre " , hvilket br komme fr lrere .
Jeg hber , at oversttelsen rettes i den spanske tekst .
<P>
Selv om der er bred sttte til andre mundtlige ndringsforslag , som jeg ville stille , kan jeg forst , at der er modstand fra De Grnne , hvorfor jeg kun nsker at stille et mundtligt ndringsforslag til punkt 14 .
Der er en vsentlig fejl , som br rettes , s punktet har flgende ordlyd : " anmoder udviklingslandene om at fjerne afgifter og skatter p import af essentielle lgemidler og udstyr for at bevirke , at det bliver lettere at betale sundhedsplejen " .
Nr vi eksporterer lgemidler fra Europa til USA , skal disse ikke beskattes , hvorfor det nuvrende punkt er faktuelt ukorrekt .
Jeg hber , at medlemmerne sttter dette .
<P>
( Parlamentet gav udtryk for , at det mundtlige ndringsforslag kunne tages i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , jeg var noget overrasket over , at vi forud for afstemningen om Rdets forordning om bekmpelse af international terrorisme og fastfrysning af terrororganisationers finanser , ikke gav alle grupper et minut til at kommentere deres holdning .
Alle politiske partier havde p forhnd aftalt , at vi forud for afstemningen skulle drfte det , fordi vi s pludseligt blev konfronteret med sagen , og fordi vi ikke havde tid til en debat .
Det er en meget vigtig sag .
Derfor er det en skam , at vi ikke fik denne mulighed .
Resten af vores indholdsmssige indlg indgiver jeg skriftligt , men for os drejer det sig om , at vi med hensyn til dette forslag anser det for vigtigt , at der ogs finder en juridisk afprvning sted .
Vi er meget tilfredse med Kommissionen forslag , og vi er glade for , at det er baseret p traktatens artikel 308 .
Det betyder , at Domstolen og Parlamentet spiller en rolle .
Vi er meget skuffede over , at Rdet i gr forkastede dette juridiske grundlag .
Rdet har ikke forstet forslagets hastekarakter og heller ikke , at det er ndvendigt , at det er baseret p artikel 308 .
Ved at ville basere det p forskellige artikler fra den tredje sjle nsker Rdet naturligvis , at bde Domstolen og Parlamentet holdes udenfor .
Det er en alvorlig sag , og det burde Parlamentet ligeledes have drftet .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Fru Buitenweg , jeg vil gerne svare p Deres sprgsml om forlbet af afstemningerne i Parlamentet .
Jeg har selvflgelig anvendt forretningsordenen til punkt og prikke .
Jeg m indrmme , at jeg forventede , at hver gruppe bad mig om et minuts indlg .
Det var ikke op til mig at give det i overensstemmelse med en aftale indget uofficielt .
Det , der i virkeligheden skulle vre foreget , og det jeg forventede , det var , at et vist antal kolleger , 32 helt prcist for at respektere forretningsordenen , anmodede om en forhandling , der under alle omstndigheder ikke var mulig , fordi vi havde vedtaget en hasteprocedure , og at grupperne p det tidspunkt bad mig om et minuts taletid hver .
Hr . Wurtz var den eneste , der bad om dette .
Jeg var den frste til at blive forbavset , fru Buitenweg .
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Til de kolleger , der beder om at f lov til at afgive mundtlig stemmeforklaring om procedurerne uden betnkning , gr jeg opmrksom p , at man ikke kan afgive mundtlig stemmeforklaring , nr det drejer sig om procedurer uden betnkning .
Jeg er ked af det , sdan er forretningsordenen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , fremgr det af forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Ja , det drejer sig om artikel 137 :
<P>
" Er et kommissionsforslag eller en betnkning opfrt p Parlamentets dagsorden i henhold til artikel 62 , stk . 5 , eller artikel 114 , kan medlemmerne afgive stemmeforklaring i medfr af stk .
1. "
<P>
International terrorisme ( C5-0455 / 2001 )
<SPEAKER ID=53 NAME="Ahern">
Fru formand , jeg sttter forslaget om specifikke foranstaltninger med henblik p at bekmpe terrorisme , isr fordi retten til at gre indsigelse ved EF-Domstolen er en del af det juridiske grundlag .
Dette prciseres i ndringsforslaget fra Gruppen De Grnne , som har til hensigt at beskytte menneskerettighederne .
De borgerlige rettigheder , som nogle frygter vil blive krnket , skal beskyttes , idet alle procedurer skal kunne anfgtes ved EF-Domstolen .
<P>
Vi kan ikke stille os neutrale over for terrorismen .
Europa skal hjlpe USA med at finde og stoppe terroristerne , men vi skal ogs have en langsigtet plan for hndtering af konfliktlsning og infrastruktursttte i lande som Afghanistan , hvor humanitr sttte er en ndvendighed , men kun en midlertidig lsning , nr mlet er et fuldt fungerende samfund .
<P>
I revis har Europa-Parlamentet efterlyst sttte til civilbefolkningen i Afghanistan , som har vret udsat for Taleban-styrets terror .
Det er isr get ud over kvinder .
I hele regionen samt i Kashmir er kvinder i stigende grad blevet angrebet af islamiske ekstremister , der med uhyggelige skader til flge har kastet syre i ansigtet p dem for at f dem til at bre den skaldte burka , det vil sige fuld ansigtstilslring .
<SPEAKER ID=54 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Alt imens vi gentager vores absolutte modstand bde mod terrorhandlingerne og de reaktionre ml , der forflges af de strmninger , der er ansvarlige for disse handlinger , ngter vi at tilslutte os samtlige forslag fra Rdet .
De politisk ansvarlige fra de amerikanske og europiske imperialistiske stormagter forsger at udnytte den berettigede sindsbevgelse , der er fremprovokeret af attentaterne i New York til fordel for en politik , der udelukkende har til forml at sikre dominans over verden og p ingen mde at opretholde befolkningernes interesser og sikkerhed .
<P>
Vi afviser ethvert initiativ , der helt eller delvis gr i retning af militrhandlinger , som uundgeligt medfrer ofre blandt befolkninger , der ikke er skyld i terrorisme .
Den individuelle terrorisme retfrdiggr ikke statsterrorisme og gr den ej heller acceptabel .
<P>
Vi protesterer mod de tiltag , der indskrnker den individuelle frihed , som dette krigsklima giver anledning til .
<P>
Hvis regeringerne virkelig ville bekmpe finansieringen af terroristgrupperne , burde de straks afskaffe bank- og forretningshemmeligheden .
Den tven , der hersker , og de tiltag , der foresls , som er begrnsede og ineffektive p dette omrde , beviser blot , at man foretrkker at tolerere pengene fra terrorisme svel som pengene fra narkotikahandel eller organiseret kriminalitet snarere end at sikre fuldstndig gennemsigtighed , der risikerer at afslre den omfattende illegale handel og de mange skndsler i selve det kapitalistiske system samt det betydelige spild , det pfrer samfundet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Boumediene-Thiery">
Frst af alt m vi indrmme , at denne stemmeforklaring er vanskelig .
<P>
Som alle andre er ogs vi oprevet over attentaterne den 11. september .
Det er frustrerende at beslutte ikke at bruge ekstra midler p at bekmpe dem , der har beget dem .
<P>
Vi er dog af den overbevisning , at det drejer sig om et valg styret af fornuft og ikke af en instinktiv reaktion , der er berettiget , men farlig , og som er motiveret af vrede og smerte .
<P>
Ud over den kendsgerning , at vi ngter at skabe prcedens med hensyn til hasteprocedurerne , der ellers risikerer at brede sig , stiller vi sprgsmlstegn ved listen , der er foreslet som bilag , og som afslrer reelle grundlggende problemer .
<P>
Vi er selvflgelig fuldstndigt enige i princippet om ivrksttelse af specifikke foranstaltninger over for bestemte personer og grupper , der er forbundet med terrorisme , for bedre at kunne bekmpe dem .
<P>
Men der er for mange uafklarede sprgsml vedrrende denne famse liste :
<P>
Hvordan er det muligt at sttte den , nr vi ikke engang har kendskab til , hvordan den er blevet til ?
<P>
P basis af hvilke kriterier er disse personer blevet udvalgt ?
<P>
Vi ved , at der ikke findes nogen definition p terrorisme i international ret , og at det derfor er umuligt at udskille objektive kriterier for tilhrsforhold til en terroristbevgelse .
Man behver imidlertid blot at se , hvordan nogle s let som ingenting anser en holdning for at vre en terroristholdning , hvis den gr imod den dominerende holdning ( modstandere af internationaliseringen , af ngo ' er osv . ) , for at bekymre sig om de mulige forvekslinger .
<P>
Hernst kommer sprgsmlet om , hvad man gr med visse generelle retsprincipper . Eksempelvis at anklagede anses for at vre uskyldig , indtil det modsatte bevises .
Hvad med tvivlens beneficium ?
Og hvem har bevisbyrden ?
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=56 NAME="Figueiredo">
Vi bekrfter vores fuldstndige og umisforstelige fordmmelse af de terrorhandlinger , der er foreget i USA , og at der skal gives et overbevisende svar gennem flles indsats og internationalt samarbejde inden for FN og i fuld respekt for FN ' s charter .
Vi m imidlertid ogs give udtryk for vores dybe uenighed i den metode , som Kommissionen har sgt at ptvinge med dens " forslag til direktiv om srlige restriktive foranstaltninger over for bestemte personer og grupper med henblik p at bekmpe international terrorisme " .
<P>
Vi mener , at der i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme skal trffes foranstaltninger til bekmpelse af den organiserede kriminalitet , som ikke mindst skal stte ind over for hvidvaskning af penge og de forskellige former for smugling og fjerne skatteparadiserne .
Vi finder det imidlertid uacceptabelt , at Europa-Parlamentet skal tage stilling til en liste - eventuelt tilvejebragt af regeringen og efterretningstjenesten i USA , et land , der indtil for ganske nylig var imod enhver kontrol med skatteparadiserne - over organisationer og personer , uden at der er fremlagt hverken grundlag eller beviser .
<P>
Vi mener derudover , at den ndvendige indsats til bekmpelse af terrorismen ikke m tjene som pskud for at indskrnke EU ' s medlemsstaters suvernitet .
<SPEAKER ID=57 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Det kan ikke gentages ofte nok , at vi sttter kampen mod international terrorisme , og at vi mener , at det er godt at tage initiativ til fastfrysning af midler , hvis det kan bevises , at de tilhrer eller kommer fra enkeltindivider eller organisationer , der udfrer terrorhandlinger .
Vi erkender behovet for , at der reageres hurtigt , men mener samtidig , at det er vigtigt , at man tnker sig grundigt om .
Forslaget til forordning er udtryk for , at EU er i stand til at handle , men ikke tnke .
Nr vi ikke stemmer imod Parlamentets godkendelse af initiativet , kan det begrundes i flgende punkter :
<P>
Frst og fremmest mener vi ikke , at Parlamentet skal hres i dette sprgsml , som Parlamentet ikke har nogen indflydelse p .
Vi mener , at det er fuldstndig uacceptabelt , at Parlamentet skal forholde sig til en forordning foreslet af Kommissionen p baggrund af det foreliggende papir , der er blevet hastefremsat , og som i Coreper er blevet kritiseret for manglende sammenhng og konsistens .
Vi mener , at den procedure , hvor Parlamentet bliver bedt om at godkende en hastevedtagelse af forslaget fra Rdet , bliver brugt af Rdet til at legitimere en forordning , der ikke er gennemarbejdet .
<P>
Listen , som er tilfjet forslaget i bilag 1 , er en liste over organisationer og enkeltpersoner , som mistnkes for at vre direkte eller indirekte involveret i terrorhandlinger .
Vi mener , det er kritisabelt , at man uden tven har godkendt en liste udarbejdet i USA .
I forslaget findes der ingen retningslinjer for , hvordan og efter hvilke kriterier personer eller organisationer tilfjes eller slettes af listen , og det er ikke prciseret , hvilke myndigheder der har autorisation til at redigere listen , og heller ikke efter hvilke principper .
<P>
Vi finder det kritisabelt , at forslaget stter grundlggende retsstatsprincipper ud af kraft , principper , der beskytter mennesker , der er under anklage mod uretfrdig og uretmssig behandling .
Det er under al kritik , at den traditionelle tredeling af magten - med en lovgivende , dmmende og udvende magt - er blevet sat ud af spil , for at EU skal kunne imdeg USA ' s nske om hurtig indgriben .
Samtidig skal det understreges , at intet brud med disse principper kan retfrdiggre terrorhandlinger .
<SPEAKER ID=58 NAME="Gahrton">
Naturligvis tilslutter jeg mig ubetinget den totale fordmmelse af terrorisme , som er emnet for denne forordning .
Samtidig udgr svel beslutningsproceduren som forordningens indhold dog en hn mod det demokrati og det retsstatsprincip , hvis beskyttelse psts at vre formlet med forslaget .
<P>
Europa-Parlamentet er blevet ptvunget en hasteprocedure uden betnkning , uden forhandling og uden adgang til lovteksterne p flere sprog , heriblandt svensk .
Man har ikke angivet nogen rsag til , at de normale demokratiske beslutningsformer skulle tilsidesttes p denne mde .
Eftersom det i sidste instans er medlemsstaterne , som skal gennemfre den foreslede indefrysning af pstede terroristers finansielle midler , og det under alle omstndigheder skal ske via foranstaltninger i hver enkelt medlemsstat , er der intet , der tyder p , at der er behov for en EU-forordning , eller at en sdan fremmer gennemfrelsen af ndvendige foranstaltninger .
<P>
Samtidig er forordningen noget juridisk makvrk og en hn mod alle storslede udtalelser om , at bekmpelsen af terrorisme ikke skal opfattes som en krig mod islam eller den arabiske verden .
<P>
Forordningen indeholder ingen definition af terrorisme , terrorister eller terrororganisationer overhovedet .
I stedet for at lovgiveren p normal retsstatslig vis formulerer en almengyldig beskrivelse af forbrydelser og overlader det til retsapparatet at eftersge , fange , anklage og dmme dem , som opfylder den lovfstede beskrivelse af forbrydelser , har lovgiveren , det vil sige Kommissionen som forslagsstiller , Rdet som beslutningstager og Europa-Parlamentet som undersgelsesinstans , foregrebet anvendelsen i praksis og omget behovet for en beskrivelse af forbrydelser ved i stedet direkte at udpege 27 " skyldige " organisationer og personer .
<P>
Denne listes oprindelse kan ikke findes i nogen som helst retslig procedure , den kommer fra CIA .
Listen indeholder en rkke ikke nrmere definerede navne , som formentlig passer p mange personer .
Desuden er samtlige navne p listen let identificerbare som arabisk-muslimske .
<P>
Resultatet er blevet en skinmanvre , som der ikke er behov for for at vedtage de ndvendige foranstaltninger i EU-landene mod terroristers finansielle midler , som er i strid med de grundlggende retsprincipper , og som desuden m opfattes som et ensidigt politisk angreb p den muslimsk-arabiske verden .
<P>
Europa-Parlamentet har gennem sin beslutning om at vedtage en rkke ndringsforslag peget p muligheder for til dels , men langtfra helt , at mindske de her anfrte mangler .
Efter min mening havde det vret mere korrekt af Europa-Parlamentet at give entydigt udtryk for sin misfornjelse i denne situation ved helt at forkaste Kommissionens forslag , sledes at Kommissionen havde kunnet vende tilbage med et nyt forslag , som reelt kunne styrke mulighederne for at bekmpe terrorismen , bygge p retsstatsprincippet og udelukke enhver mistanke om , at forslaget ensidigt er rettet mod den arabisk-muslimske verden .
<P>
Derfor stemte jeg , ligesom en rkke af mine kolleger i Gruppen De Grnne , nej til forslaget ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Krarup">
. Kommissionens forslag er ikke kun i modstrid med traktatens artikel 308 , det rummer ogs en tilsidesttelse af elementre retsprincipper og medlemsstaternes grundlove .
<P>
Hovedgrunden til , at jeg ikke kan medvirke til denne lovgivning , er , at Kommissionens forslag ganske enkelt gr ud p at afskaffe enhver form for retsbeskyttelse .
Selv mistnkte forbrydere har krav p en rettergang , p en fair trial .
Denne grundlggende ret vil Kommissionen have os til at afskaffe .
Kommissionen har fra USA fet udleveret en liste over 27 enkeltpersoner og organisationer .
Vi har ikke modtaget noget bevis for de 27 ' s aktiviteter ; end ikke den ringeste forklaring p , hvorfor netop disse 27 skal dmmes uden beviser og uden rettergang .
Hvad der krves af os , er , at vi med bind for jnene ptager os at dmme disse 27 - definitivt og inappellabelt .
Vi skal svinge gummistemplet her og nu - i klassisk dr . Strangelove-stil : Skyd frst , sprg bagefter !
Er det ikke netop demokratiske retsprincipper vi nsker at forsvare ?
Hvad bliver det nste , hvis vi giver efter nu og accepterer , at hensigten helliger midlet ?
<SPEAKER ID=60 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi har stemt imod forslaget til forordning , for vi mener ikke , at man effektivt kan bekmpe s gemene terrorhandlinger som dem i World Trade Center ved at krnke de grundlggende frihedsrettigheder .
Med dette forslag til forordning beder man os simpelthen om at have tillid til CIA ved at afskre forsyningerne til mere end 27 grupper , der med rette eller urette er blevet stemplet som terrorister af CIA , som visse af dem i vrigt stammer fra .
Vi har , ogs fr hr . Bush , fordmt skatteparadiser , men vi giver under ingen omstndigheder en blankocheck til hans hemmelige tjeneste .
Listen , der blev prsenteret uden nogen forklaring , og som vi advares om vil blive udvidet , uden tvivl under hensyntagen til USA ' s og USA ' s allieredes interesser , er blot en alibiliste i forhold til den flles kamp , der bde skal fres mod skatteparadiser og mod dem , der spreder dd og udnytter de omtalte skatteparadiser til at skaffe sig udbytte .
Idet vi uden tvivl ikke definerer terrorisme p samme mde som hr . Bush , og idet listen over skyldige stadig str ben , foreslr vi allerede nu at tilfje firmaet TotalFinaElf som 28. organisation , idet dette firma brer ansvaret for flere tusinde dde rundt om i verden og er direkte forbundet med terrorhandlinger bl.a. i Afrika .
<SPEAKER ID=61 NAME="Lund">
De danske socialdemokrater i Europaparlamentet har i dag stemt for Europa-Parlamentets ndring af forslag til Rdets forordning om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik p at bekmpe international terrorisme .
Vi er enige i , at EU br bekmpe international terrorisme p samtlige omrder .
Dog er vi generelt betnkelige ved forslaget , bl.a. tager vi afstand fra listen med 27 terrororganisationer .
Tilsyneladende er alle disse organisationer muslimske , hvilket kan opfattes som diskrimination , idet der ogs findes terrororganisationer af ikke-muslimsk karakter .
Disse organisationer br i sagens natur ogs medtages p listen , som derfor ikke kan betragtes som komplet .
Endvidere er vi betnkelige ved , om en sdan liste overhovedet kan anvendes i praksis .
<SPEAKER ID=62 NAME="Lynne">
Jeg undlod at stemme , fordi jeg ikke er enig i medtagelsen af bilag 1 , selv om jeg sttter princippet bag forordningen .
<P>
Denne forordning omhandler international terrorisme generelt og omtaler ikke specifikt begivenhederne den 11. september .
Derfor virker det helt forkert at medtage dette bilag , som tilsyneladende udelukkende henviser til enkeltpersoner og organisationer fra det muslimske samfund .
<P>
Det er desuden bekymrende , at beviserne mod enkeltpersonerne og organisationerne i bilaget ikke er blevet fremlagt for parlamentsmedlemmerne . Vi har sledes ikke haft mulighed for selv at vurdere , hvorvidt de er skyldige i terrorisme .
<SPEAKER ID=63 NAME="MacCormick">
Europa-Parlamentet er blevet anmodet om at handle hurtigt og beslutsomt med henblik p indefrysning af midler , der muligvis anvendes til terrorisme .
Denne anmodning har vi efterkommet , og vi har samtidig stillet nogle vigtige ndringsforslag , der skal beskytte uskyldige menneskers rettigheder .
Personligt er jeg stolt over det ndringsforslag , der indebrer , at de fysiske personer , der er anfrt i bilaget , skal beskrives s detaljeret , at de med sikkerhed kan identificeres .
Det ville vre absurd at fortstte med en liste med uprcise navneangivelser , der henviser til tusinder af mennesker i den muslimske verden og dermed stter uskyldige mennesker i bs med de skyldige .
<P>
Ministerrdet har efterlyst hurtighed og beslutsomhed .
Dette har vi efterkommet , og samtidig har vi understreget behovet for retsbeskyttelsesforanstaltninger , som er fuldt kompatible med beslutsom og jeblikkelig handling .
Vi opfordrer derfor Rdet til at have tillid til os og undlade at forsinke processen ved at udarbejde en ny udgave uden de behrige retsbeskyttelsesforanstaltninger .
<SPEAKER ID=64 NAME="McKenna og Lucas">
Vi stemte imod dette udkast til forordning af flere rsager .
Vi mener ganske enkelt , at det er juridisk tvivlsomt at give sdanne befjelser uden passende drftelser og uden at udarbejde en betnkning herom .
Det er uhrt , at beskyttelsen af de borgerlige rettigheder ikke omtales i forordningen , og henvisningen til artikel 308 danner en farlig prcedens for forhastet vedtagelse af ndlovgivning uden en forudgende ben og gennemsigtig debat .
Det er desuden tvivlsomt , hvorvidt Kommissionen har ret til at henvise til denne artikel under disse omstndigheder , og det kan vre en overtrdelse af visse nationale forfatninger .
<P>
Europa-Parlamentet blev anmodet om at stemme om en liste med 27 organisationer uden at kende baggrunden for udvlgelsen af disse organisationer , uden at vide hvem de er , eller hvad de str for og uden nogen omtale af beskyttelsesforanstaltninger i tilflde af , at disse organisationer eller enkeltpersoner anklages p et uretfrdigt grundlag .
<P>
Vi mener ikke , at Europa-Parlamentet har ret til at optrde som bde dommer og jury i denne sag , isr nr kendsgerningerne ikke er tilstrkkeligt beskrevet p en gennemsigtig og ben mde .
Nye foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme hilser vi selvflgelig velkommen , men sdanne foranstaltninger skal vre gennemtnkte og behrigt drftet p en gennemsigtig og demokratisk mde , og ikke p et panisk grundlag , som det skete i denne uge .
Nye foranstaltninger skal vrne om menneskerettighederne , beskytte de borgerlige rettigheder og anerkende , at man er uskyldig til det modsatte er bevist , hvis de skal vre tilstrkkeligt effektive .
<SPEAKER ID=65 NAME="Meijer">
Det er gammel skik at isolere politiske modstandere ved at udpege dem som terrorister .
Da tidligere terrorister blev ledere i Sydafrika , Israel og Den Palstinensiske Myndighed og en lang rkke tidligere kolonier , blev de i manges jne pludselig ordentlige og respektable mennesker , og deres tidligere modstandere fik med rette skylden for at have forrsaget volden .
Ved at fjerne alle udsigter om en fredelig vej imod forbedring drev de oppositionen til vanvid .
Derfor skal vi altid skelne skarpt mellem opposition , isr aktionen for socialkonomisk og forvaltningsmssig forandring , og meningsls vold , som kun tager sigte p at forrsage angst og delggelse .
Den amerikanske liste over 27 mistnkte organisationer med en muslimsk baggrund vkker mistanke om , at regeringers sttte i bekmpelsen af international terrorisme kbes ved ogs at udpege deres indenlandske opposition som terrorister .
S begr vi samme fejl , som da vi gjorde det muligt at retsforflge for abort , eutanasi og handel med mild narkotika udfrt af indbyggere fra medlemsstater , hvor ovenstende er tilladt , af retsinstanser i andre medlemsstater .
I den berettigede bekmpelse af reel terrorisme er langtfra alt det , som er foreslet , berettiget og hensigtsmssigt .
Derfor sttter jeg ikke denne ugennemtnkte fremgangsmde .
<SPEAKER ID=66 NAME="Schroedter">
Jeg synes , det er fornuftigt at fastfryse bankkonti , der tilhrer organisationer eller personer , der udfrer eller sttter terrorhandlinger , som dem , der blev beget den 11. september 2001 .
<P>
Vi har ganske vist en liste over enkeltpersoner og organisationer , som udelukkende antages at have vret indblandet i terrorangrebene i New York og Washington p den ene eller anden mde .
Det er alligevel muligt at reagere over for dem - ogs uden en retssag og uden det endelige bevis .
Denne foranstaltning kan sammenlignes med et varetgtsfngsel , hvor de mistnkte endnu ikke har fet en retskraftig dom .
Ved medskyld i en forbrydelse , hvor det efterflgende viser sig , at der ikke er bevis herfor , bliver de varetgtsfngslede lsladt og fr en erstatning .
En sdan bestemmelse mangler her .
<P>
Med klausulen i artikel 2 , stk . 2 , er det desuden muligt , at andre upopulre personer og organisationer kan komme p denne retsstatsligt set tvivlsomme liste .
Da der i Rdet ( retlige og indre anliggender ) i forbindelse med terrorisme allerede er blevet talt om vold i byerne , frygter jeg , at bankkonti bliver sprret , der tilhrer personer eller organisationer , som f.eks. i forbindelse med EU-topmderne demonstrerer mod EU ' s politik .
<P>
Hvis jeg havde stemt for dette beslutningsforslag , ville jeg have stttet en problematisk vilkrlig handling .
Derfor har jeg trods min skarpe fordmmelse af terror stemt imod forslaget .
<SPEAKER ID=67 NAME="Souchet">
Medlemmerne af Mouvement pour la France har stemt for Rdets forordning , der , i forlngelse af Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Bruxelles den 21. september 2001 , omfatter et vist antal tiltag til bekmpelse af terrorisme .
Det er ikke sdan , at vi finder , at disse tiltag i sig selv udgr et samlet svar , der er tilstrkkeligt og sammenhngende over for den trussel , som vi er genstand for .
Vi mener blot , at det drejer sig om et frste skridt i den rigtige retning , og at det nu er passende at g i gang , uden venten og tabu , med et generelt revideringsarbejde af vores lovgivning , for at formandskabets erklrede hensigt , nemlig at fre en politik , der p en gang er " global " og " varig " mod terrorisme , ikke forbliver en besvrgelse , men bliver til virkelighed .
<P>
I den forbindelse er vi bekymret over visse udtalelser i gr i Parlamentet fra hr .
Michel , for de vidner om , at visse af vores ansvarlige trods begivenhederne den 11. september holder fast i den samme " gamle tanke " ( for at bruge hr . Gorbachevs udtryk ) , den samme ideologiske linje , som p europisk niveau i mange r inspirerede til slappe og demagogiske ordninger med hensyn til personers bevgelighed , der har frt til , at vi har mistet kontrollen over vores territorier , og har gjort EU til et privilegeret epicentrum i den islamiske terrorisme .
<P>
Nr hr . Michel hvder , at den store lovgivningsmssige revision , der anbefales af vores kollega Georges Berthu , og som sigter mod at opprioritere vores medborgeres sikkerhed , " frer direkte mod et frihedsbervende samfund " , opretholder han den sammenblanding , som er rsagen til vores svaghed .
Er det i virkeligheden ikke ved at sidestille enhver nedbrydning af kontrol med et fremskridt for friheden , at vi hos os har redt det leje , de terrorister hviler p , som slog til i USA ?
At ethvert serist kontroltiltag , isr hvis det er nationalt , endnu i dag sidestilles med et frihedsbervende forslag , siger ikke s lidt om den opgave , der stadig ligger foran os , fr den gamle anarkistiske ideologi opgives , og fr vi begynder at tnke i andre baner og tage hjde for de udfordringer , vi aktuelt str over for .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
Det Europiske Rds ekstraordinre mde ( RC B5-0666 / 2001 )
<SPEAKER ID=68 NAME="Alavanos">
Indkaldelsen til ekstraordinrt EU-topmde efter terrorangrebet i USA var ndvendig .
Ganske vist er der fornuft i EU ' s handlinger , i det mindste indtil videre , men der er flsomme punkter , som krver srlig opmrksomhed :
<P>
a ) Henvisningen til NATO-traktatens artikel 5 , uden at det konkret er afgjort , hvilket land angrebet er kommet fra , skaber en stemning af krig og konfrontation , som er meget farlig ;
<P>
b ) nr der trffes politimssige foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme , br respekten for borgernes frihedsrettigheder stte grnsen ;
<P>
c ) der br faststtes en politik over for " venligtsindede " lande som Saudi-Arabien , som har medvirket ved at finansiere fundamentalismens udbredelse ;
<P>
d ) en lsning p det palstinensiske problem , isr problemet med Jerusalem , vil bringe store mngder muslimer ud af islamisternes demagogiske magi ;
<P>
e ) hvis der reelt tages fat om det verdensomspndende fattigdomsproblem , vil hele samfund i Asien og Afrika blive bragt ud af den fortvivlelse , der skaber grobund for terrorismen ;
<P>
f ) EU br undg Berlusconis splittelsesholdning , men ogs Blairs anklagende holdning , og nrme sig den islamiske verden med fred og venskab .
<SPEAKER ID=69 NAME="Figueiredo">
Idet vi bekrfter vores fuldstndige fordmmelse af de terrorhandlinger , der er foreget i USA , og p ny giver udtryk for vores medflelse med ofrenes familier og med det amerikanske folk , appellerer vi til , at kampen mod terrorismen ikke frer til flere uskyldige ofre .
<P>
Kampen mod den internationale terrorisme bliver kun fuldt effektiv , hvis den foregr inden for FN ' s rammer , af hvilken grund vi ogs afviser brug af NATO-traktatens artikel 5 , som risikerer at trkke EU og det internationale samfund ind i en voldsspiral med uoverskuelige konsekvenser .
Vi mener ydermere , at den ndvendige kamp mod terrorismen ikke m tjene som pskud til at svkke de grundlggende rettigheder og friheder samt individets lovfstede retsgarantier eller indskrnke EU ' s medlemsstaters suvernitet gennem eksempelvis militarisering .
<P>
Vi mener derimod , at det er vigtigt , at der sidelbende med kampen mod den internationale terrorisme sker bekmpelse af hvidvaskning af penge , og at bl.a. skatteparadiserne fjernes .
<P>
Vores stemmeafgivning afspejler sledes en dyb uenighed med afgrende dele af den flles beslutning , der er blevet vedtaget af et flertal i plenarforsamlingen , selv om vi som helhed sttter de resterende dele .
<SPEAKER ID=70 NAME="McKenna">
Jeg stemte imod forordningen af flere rsager .
Jeg mener ikke , at retsforflgelsen af de ansvarlige for terrorangrebene i USA skal medfre nye lidelser for uskyldige mennesker .
Det er afgrende , at enhver aktion som flge af disse grusomheder ikke udlser flere angreb af samme type eller vrre .
Det internationale samfund er forpligtet til at forsge at forst , hvad der kan have forrsaget disse forfrdelige forbrydelser .
Hvis ikke vi prver at forst , vil vi bidrage til at ge risikoen for endnu vrre begivenheder fremover .
<P>
Jeg mener , at USA og den skabte koalition af lande skal vre yderst opmrksom p den globale sikkerhed som helhed .
Hvis USA svarer igen med angreb p Afghanistan , vil det igen betyde tab af uskyldige menneskeliv , og man gr ikke en uret god igen ved at beg en ny .
Jeg mener afgjort , at vi som politikere i en demokratisk verden er ansvarlige for at opretholde ikke-voldsprincippet og sikre , at denne form for uberettiget vold ikke eskalerer .
<SPEAKER ID=71 NAME="Meijer">
At mennesker tilintetgjorde sig selv og mange andre p den forfrdeligste mde den 11. september i New York og Washington er et tegn p had og fortvivlelse .
Terrorisme kan kun bekmpes ved at fjerne grobunden for vold og ikke ved at fremkalde endnu mere modstand .
Den mde , hvorp Israel opsger og henretter voldelige palstinensiske modstandere , fremkalder benbart blot mere sympati for voldelig modstand .
Nu er man ved at beg den samme fejl p verdensplan .
Da det drejede sig om klima , bevbning og racisme isolerede den amerikanske prsident sig .
Dannelsen af en af ham ledet koalition af alle rige og mgtige , som fattige og oprrere str over for , virker p langt sigt kontraproduktivt .
Jeg sttter det eneste amerikanske parlamentsmedlem , som havde mod til at stemme imod krigspsykosen , efter de f tyske socialistiske modstanderes eksempel ved starten af frste Verdenskrig .
De penge , som vi spilder p krig , kan bedre anvendes til forebyggelse .
I Europa ved at vre s lidt srbare som mulig over for angreb . Det er muligt ved ikke at privatisere lufthavnene og lufttrafikken og ved at vre mere opmrksom p sikkerhedsstandarderne for ekstremt hje bygninger .
Uden for Europa er det muligt ved at hjlpe med at lse problemer som fattigdom , manglende udvikling og uret .
<SPEAKER ID=72 NAME="Van Orden">
Det britiske Konservative parti sttter fuldt ud de specifikke foranstaltninger , der er udarbejdet for at bekmpe terrorismen i alle dens former .
P den baggrund sttter vi beslutningsforslaget og de lovgivningsmssige foranstaltninger til bekmpelse af terrorisme , som Rdet har vedtaget .
Vi sttter imidlertid ikke erklringen om , at bekmpelsen af international terrorisme indebrer en vsentlig styrkelse af relevante EU-kompetencer , eller at EU skal vre ansvarlig for at forhandle aftaler om rets- og politisamarbejde med USA . Det er sandsynligvis et nationalt anliggende i kraft af de vidt forskellige forfatningsmssige , retslige og proceduremssige traditioner i de strste medlemsstater , heriblandt Det Forenede Kongerige .
Vi ser ingen forbindelse mellem behovet for en resolut reaktion p terrorangrebene og nsket om at ge bestrbelserne p at ivrkstte den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik .
Derimod understreger de seneste begivenheder behovet for at forstrke NATO og de transatlantiske bnd frem for at fokusere p et autonomt , europisk militrsamarbejde , der kan medfre splittelse .
Vi nsker desuden at sikre , at en ny lovgivning til bekmpelse af terrorisme ogs anvendes til at bekmpe terrororganisationer , ssom IRA i alle dens former og ETA , der har udfrt terrorhandlinger fra og i medlemsstater igennem de seneste rtier .
<P>
Stabilitets- og vkstpagten ( RC B5-0602 / 2001 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Krivine og Vachetta">
De liberale dogmers fiasko bliver hver dag tydeligere .
" Stabilitetspagten " og Den Europiske Centralbanks antidemokratiske befjelser virker som en spndetrje , mens det isr haster med at gennemfre en gennemgribende ndring af retningslinjerne for den europiske integration .
Fagforeningernes og andre organisationers demonstrationer under kofin-Rdets mde i Lige og drftelserne p den europiske borgerkonference har understreget det uopsttelige i de sociale og demokratiske krav fra de bevgelser , der nsker en solidarisk globalisering i stedet for den nuvrende kapitalistiske globalisering .
<P>
kofin-Rdet isolerer sig ikke desto mindre stadigvk .
Det har ikke stillet forslag , der modsvarer kravene .
Debatten i kofin-Rdet er stadig prget af en fuldstndig mangel p gennemsigtighed og ansvarlighed , som den skbne , der er blevet Tobin-skatten til del , viser .
Ministrene har ikke villet vedkende sig deres offentlige forpligtelse og har fremsendt sprgsmlet til Kommissionen , hvis modstand mod en sdan trods alt vsentlig beslutning er velkendt .
Ligeledes behandles det brndende sprgsml om skatteparadis ikke gerne undtagen ud fra terrorbekmpelsens srlige synsvinkel .
EU-medlemsstaternes regeringer er stadig ikke rede til at skifte kurs .
Det er dette vsentlige sprgsml , der formrker de flles beslutningsforslag , der forelgges til afstemning .
Derfor stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=74 NAME="Marques">
Japan er allerede i konomisk recession .
USA nrmer sig den . Europa har en vsentlig mindre vkst , og en recession ligger ikke fjernt ude i horisonten .
For at undg en verdensomspndende recession vil det virkelig vre fornuftigt gennem en med Japan og USA samordnet aktion at stimulere den konomiske aktivitet ved at lade de offentlige udgifter vokse op til loftet p 3 % af den offentlige gld i EU ' s forskellige medlemsstater , men det skal ske under forudstning af :
<P>
at de gede udgifter har som ml at styrke de offentlige investeringer og stimulere de private investeringer ;
<P>
at der samtidig gres en forstrket indsats for at gennemfre strukturreformer til fordel for beskftigelse , investeringer og konkurrencedygtighed .
<P>
Der m sledes indfres strre fleksibilitet i stabilitets- og vkstprogrammet end det , der ligger i den " automatiske stabilisering " , hvorfor jeg har undladt at stemme for det beslutningsforslag , som PPE-Gruppen har fremlagt .
<P>
Betnkning af Hieronymi ( A5-0286 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 NAME="Alavanos">
Indfrelsen af direktivet om " fjernsyn uden grnser " var et stort skridt inden for fllesskabslovgivningen .
Men nu er der get over 10 r , uden at der er sket de justeringer af direktivets formulering , som skulle sikre beskyttelsen af svel seerne som den europiske kunstneriske produktion .
Der er tre punkter , som er srligt vigtige :
<P>
a ) beskyttelse af seerne mod den enorme mngde reklamer . Dette sker ved at gre direktivets bestemmelser mere forpligtende og med kontrol og straf af de fjernsynsstationer , som overtrder dem ;
<P>
b ) beskyttelsen af mindrerige mod svel reklamer som programmer , som vnner brnene til vold og asocial adfrd , skal gres almen og glde p fllesskabsplan ;
<P>
c ) der skal trffes strengere , konkrete foranstaltninger til fremme af den europiske produktion , og det skal gres nemmere for producenter fra de sm lande at komme ind p det brede europiske marked .
<SPEAKER ID=76 NAME="Andersson">
, Frm , Hedkvist Petersen , Hulthn , Hans Karlsson og Theorin ( PSE ) , skriftlig .
( SV ) Vi svenske socialdemokrater mener , det er yderst vigtigt , at mindrerige kan beskyttes mod tv-reklamer rettet mod brn , da denne gruppe er ekstra modtagelig og kan have svrt ved at skelne mellem kommercielle reklamer og andre indslag .
<P>
I Sverige er tv-reklamer , som er rettet mod brn under 12 r , totalt forbudt i henhold til radio- og tv-loven .
I henhold til direktiv 97 / 36 / EF skal reklamer vre tydeligt identificerbare som reklamer .
Brn under en vis alder kan ikke skelne mellem reklamer rettet mod brn og almindelige brneprogrammer .
Lidt ldre brn kan opfatte forskellen , men ikke forst formlet med reklamen ( iflge en forskningsrapport af Gunilla Jarlbro fra Gteborgs universitet ) .
<P>
Vi mener derfor ikke , at dette skal fremmes , hvorfor vi stemmer mod denne del ( punkt 1 aa ) i betnkningen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Darras">
Frst og fremmest vil jeg takke bde ordfreren for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , Ruth Hieronymi , og hele udvalget for det kvalitetsarbejde , de har fremlagt , og den positive reaktion p Kommissionens tredje beretning til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om gennemfrelsen af direktiv 89 / 552 / EF om fjernsyn uden grnser , hvis hovedforml er at fastlgge lovrammerne for at fremme den frie bevgelighed for audiovisuelle selskaber i det indre marked og sikre visse generelle interesser , som f.eks. fremme af den kulturelle mangfoldighed og beskyttelsen af forbrugere og mindrerige .
<P>
Der kan fremfres flere grunde til , at jeg stemmer for denne betnkning . Jeg vil begrnse mig til at nvne flgende .
<P>
Samtidig med at betnkningen erindrer om , at 98 % af alle private husholdninger har fjernsyn , gr den frst meget passende opmrksom p , at fjernsynets sociale virkning bliver stadig vigtigere , isr for brn .
Hvad angr beskyttelsen af mindrerige , opfordrer betnkningen i vrigt medlemsstaterne til at styrke dialogen og finde flles lsninger , samtidig med at nationale begrnsninger til beskyttelse af brn bevares .
<P>
Det kan ogs udtrykkes p en anden mde ved at sige , at den audiovisuelle sektor spiller en vsentlig rolle for demokratiet og oplysning af befolkningen og herigennem viser sig at vre en indikator for ytringsfriheden og for mangfoldighed i de tanker , der kan gives udtryk for , og som hres .
<P>
Betnkningen understreger ligeledes , at den audiovisuelle sektor spiller en afgrende rolle for konomien og arbejdspladserne i EU . I 1997 var der over 1 million beskftigede inden for denne sektor i Europa , og industriens indtjening forventes at stige med 70 % inden r 2005 .
<P>
( Indlgget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137 )
<P>
Betnkning af Bers ( A5-0307 / 2001 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , mine damer og herrer , den 1. januar 2002 gennemfres Den konomiske og Monetre Union .
For alle medlemsstater vil det uundgeligt vre en forpligtelse og ndvendighed at konsolidere budgettet eftertrykkeligt .
Det bliver ikke kun understreget i Kommissionens beretning , men ogs af ordfreren selv .
Jeg er 100 % enig .
Derfor bifalder jeg , at de nuvrende krav til stabilitets- og vkstpagten i betnkningen skal udvides , s der bliver fastlagt nye individuelle ml for hvert land .
Det er i den grad et must for alle regeringer , at de offentlige budgetter konsolideres , s der bliver skabt det ndvendige spillerum .
<P>
Som reprsentant for strig ved jeg , hvad jeg taler om .
Trods mange problemer og en kmpe gldsbyrde holder den nye regering fast ved , at det ambitise ml om et nul-underskud skal opretholdes .
<SPEAKER ID=79 NAME="Andersson">
Frm , Hedkvist Petersen og Hans Karlsson ( PSE ) , skriftlig .
( SV ) Vi svenske socialdemokrater har undladt at stemme i afstemningen om punkt 2 og betragtning B .
<P>
Punkt 2 :
<P>
Det er godt , at Euro-Gruppen udvikler sit samarbejde i monetre anliggender .
At lgge alt samarbejde om konomisk politik i Euro-Gruppen ville dog vre forkert .
Vi sttter derfor ikke en eventuel traktatndring med henblik p at styrke Euro-Gruppens befjelser p det konomiske omrde , i hvert fald ikke inden vi har nogle mere konkrete forslag .
Set i lyset af EU ' s udvidelse er det meget vigtigt , at medlemsstater uden for Euro-Gruppen har mulighed for at deltage i det konomiske samarbejde .
<P>
Betragtning B :
<P>
Vi vil ikke sttte en trinvis bindende lovgivning p det konomiske omrde , i hvert fald ikke inden vi ved mere om det konkrete indhold .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Det konstateres i betnkningen ubestrideligt , at det konomiske Europa endnu ikke er fuldendt .
Grundene hertil er ikke srlig mystiske .
Hver enkelt nationalstat er frst og fremmest optaget af at forsvare sin egen kapitalistiske klasses interesser og begunstiger den nationale politik , der er mest hensigtsmssig i forhold til dette ml .
<P>
Der er imidlertid ikke behov for EU-institutioner , der medvirker til , at den herskende klasse ud over national rivalisering samordner sin politik og sger at ge rentabiliteten p bekostning af de arbejdende klasser .
<P>
Hvad angr lnstop , generel utryghed , massefyringer , besparelser i de offentlige tjenester og angreb p den sociale tryghed , har det kapitalistiske Europa slet ikke brug for en institutionel harmonisering for at vre forenet .
<P>
Holdningen i Bers ' betnkning er , at " sunde offentlige finanser " er den vsentligste betingelse for en " styrkelse af samordningen af den konomiske politik i euroomrdet " .
Den angiver imidlertid ikke , hvordan man skal opn denne konomiske ligevgt .
Hvem skal betale ?
De kapitalistiske virksomheder eller forbrugerne via momsen ?
Hvem skal i hjere grad nyde godt af budgetudgifter ?
De offentlige tjenester eller de private arbejdsgivere ?
<P>
Uden skattegaverne til de kapitalistiske virksomheder kunne budgetterne i hjere grad bruges til de offentlige tjenester uden derfor at vise underskud .
Det er tydeligvis ikke tankegangen i betnkningen .
Der kan p disse betingelser ikke vre tale om at sttte den med vores stemme .
<SPEAKER ID=81 NAME="Krivine og Vachetta">
Bers ' -betnkningen er interessant , fordi den konstaterer , at den socialliberalisme , der skulle forene godkendelsen af Amsterdam-traktaten og en egentlig socialpolitik i Europa , er slet fejl .
Betnkningen opfordrer til at samordne den konomiske politik , men erkender , at de institutioner , der kunne sikre dette , ikke eksisterer .
Den Europiske Centralbank er monoman , Parlamentet magteslst og Euro-Gruppen halvhemmelig .
Betnkningen stiller sig tilfreds med at bnfalde sidstnvnte om at holde Parlamentet underrettet .
<P>
Betnkningen indeholder dog en del sandhed , for den er prget af bekymringen for det institutionelle tomrum og den regressive politik , som risikerer at blive frt under indflydelse af det nyliberale dogme .
Men i stedet for at sige det hjt , der diskuteres mere og mere , nemlig at det ikke ville vre fornuftigt at gennemfre stabilitetspagten , njes betnkningen med at opfordre til , at medlemsstaterne samordner deres stabilitetsprogrammer .
Dette ynkelige nske om at begrnse skaden kan ikke f os til at glemme , at denne tvang er blevet ivrksat med aktiv sttte fra de socialliberale , isr i Italien og Frankrig .
Derfor har vi ikke givet vores sttte til vage og grove pbud , som isr skal f os til at glemme , at man har taget voldsomt fejl .
<SPEAKER ID=82 NAME="Patakis">
Den flles valuta krver en flles konomisk ledelse .
Det er i store trk det resultat , som bde Kommissionens rapport og ordfreren kommer frem til .
Medlemsstaternes konomiske politik begrnses i endnu hjere grad til de beslutninger , der allerede er truffet , og de nationale parlamenter forvandles til simple iagttagere eller , endnu vrre , til instanser , som blot frer EU ' s beslutninger ud i livet .
Der er tale om et forsg p at svkke arbejdstagernes muligheder for at reagere , nr de mere og mere beslutsomt modstter sig storkapitalens beslutninger .
<P>
Europa-Parlamentets betnkning bifalder EU ' s befolkningsfjendtlige politik og kommer med forslag , som kun kan fungere som alibi for EU ' s rene neoliberalistiske konomiske og sociale politik og dens tragiske konsekvenser for den brede befolkning , som det var tilfldet med den tidligere aftale om disponering af uforudsete eller ekstraordinre skatteindtgter , hvor man ville undg , at der blev brugt penge til det sociale sikringsomrde .
Inddragelsen i de nationale budgetter af " flgerne af befolkningens stigende gennemsnitsalder " gr i den samme retning .
<P>
Samtidig med at betnkningen selv nvner , at 14 millioner europere fortsat er ramt af arbejdslshed , og at den sociokonomiske situation ikke er forbedret , er den tro mod omstruktureringspolitikken og fordelingen af arbejdslsheden .
<P>
Inddragelsen af de nationale parlamenter ved en gang om ret at lade dem st til regnskab for gennemfrelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som fastlgges af Det Europiske Rd , og debatten om de stabilitetsprogrammer , som godkendes af Kommissionen og Rdet , er ikke andet end en demokratisk facade , der har til forml at holde de nationale reprsentative forsamlinger indesprret i fllesskabsprocedurerne , isr nr man foreslr at styrke Kommissionens rolle og indfre sanktioner over for de medlemsstater , som ikke gennemfrer den konomiske politik , Bruxelles har besluttet .
<P>
Det er sledes et forsg p at gre de nationale ansvarlige institutionelle organer til medskyldige i en proces , som af hensyn til harmoniseringen af konomiske politikker inden for rammerne af de overordnede konomiske retningslinjer betyder , at lnforanstaltningerne og i det hele taget socialpolitikken i endnu hjere grad underlgges konvergenskriteriernes og stabilitetspagtens kvlende begrnsninger .
Medlemsstaterne opfordres ligeud til at " samordne deres aktioner og afholde sig fra at vedtage foranstaltninger af skattemssig , budgetmssig eller lnpolitisk art " .
<P>
Det offentligt garanterede sikringssystems oplsning frer sammen med lnnedgangen og arrangeringen af arbejdstiden og arbejdsomkostningerne i overensstemmelse med arbejdsgivernes interesser , bevisligt til , at arbejdstagerne kommer til at opleve en vsentlig forgelse af fattigdommen og den sociale udstdelse , og til forringelse af kvaliteten og omfanget af de ydelser , de tilbydes .
<P>
Dette str klart : I jo hjere grad foranstaltningerne til begrnsning af arbejdstagernes indtgt og rettigheder gr igennem , desto mere vokser presset for yderligere strukturelle foranstaltninger , og jo flere tegn der er p konomisk afmatning , desto skrappere nedskringspolitikker vil der blive gennemfrt .
<P>
Betnkning af Peijs ( A5-0306 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 NAME="Bastos">
Jeg har stemt for den fremragende betnkning , som fru Peijs har udarbejdet , af flgende grunde :
<P>
Som vi alle ved , er der i de seneste 30 r sket en alt for stor vkst i de offentlige udgifter i Europa , hvilket har tvunget staterne til at ge deres skatter til et uholdbart niveau .
Det er derfor helt uomgngeligt , at der sker en holdbar mindskelse af skattetrykket for at ge incitamenterne til at arbejde og til ivrksttervirksomhed .
Man m derfor bifalde det forsg , der gres for at definere , hvad der krves for at tilvejebringe en holdbar mindskelse af skattetrykket .
Jeg hber , at Kommissionen fortstter sine anstrengelser for at orientere landenes regeringer herom , isr gennem indfrelse af en " adfrdskodeks " .
<P>
Hvad angr nsket om , at en strre del af befolkningen fr adgang til arbejdsmarkedet , er det helt afgrende at fjerne de sociale skattemssige og administrative hindringer , der afholder kvinder og ldre fra at vende tilbage til og / eller blive p arbejdsmarkedet .
Dette m ske ikke mindst p baggrund af den demografiske udvikling , der ( sdan som FN ' s rapport fra 2000 ppeger ) viser aftagende vkst i den aktive befolkning og en get befolkningsdel p over 65 r , hvilket giver anledning til enorm bekymring for , om velfrdssystemet kan bibeholdes , og til overvejelser om , hvorledes eventuelle konomiske skader p grund af manglende arbejdskraft til vores arbejdsmarkeder skal forebygges .
<P>
Jeg mener ogs , at det er vigtigt at fremme de unges adgang til arbejdsmarkedet sidelbende med livslang uddannelse , hvilket betyder gede offentlige og private udgifter til uddannelse , forskning og udvikling , som naturligvis m flges op af de dertil hrende strukturreformer , s der kan foreg en smidig overgang til et vidensbaseret samfund .
<SPEAKER ID=84 NAME="Figueiredo">
Uden hensyn til den svre konomisk-sociale situation i visse medlemsstater insisterer betnkningen p , at bestrbelserne p budgetkonsolidering og overholdelse af stabilitetspagten skal fortstte .
Det er en ensporet holdning , som vi derfor foreslr afskaffet .
Det er derimod ndvendigt straks at suspendere stabilitetspagten og revidere dens ml , kriterier og grundlag .
<P>
Vi er ligeledes uenige i , at offentlige investeringer ikke er vejen ud af krisen , eller at de almindeligvis forvaltes drligt eller ikke er mlrettede , hvorfor vi har fremlagt et ndringsforslag , der fremhver betydningen af offentlige investeringer for konomisk vkst og beskftigelse .
<P>
En vis indsats for at lse sociale problemer , skabe beskftigelse og bekmpe social udstdelse tyder p , at man ikke mere prioriterer fastholdelse af den monetre stabilitet for enhver pris , nr man nu ved , at flgerne bliver mere arbejdslshed , lnnedgang og fattigdom .
<P>
Desvrre er de forskellige ndringsforslag , som vi har fremlagt med henblik p en dybtgende omformulering af betnkningen , ikke blevet vedtaget .
<SPEAKER ID=85 NAME="Krivine og Vachetta">
Peijs ' betnkning er en gte nyliberal hyldest , som gr de offentlige finanser og den sociale tryghed til kilden til alle onder .
Betnkningen stiller f.eks. de offentlige investeringer , der naturligvis " forvaltes drligt " , op over for den private sektor , der iflge sin natur er effektiv .
Dens hovedfunktion er at bekrfte det nyliberale dogme , der er nedfldet i stabilitetspagten , som blev underskrevet i Amsterdam i 1997 , og at tage afstand fra de ndringer i de automatiske finanspolitiske stabilisatorer , der blev foreslet p topmdet i Gteborg .
<P>
Selv om konjunkturen vender takket vre den vedholdende stramme lnpolitik , fastslr betnkningen retten til at bibringe Europa en ny konomisk tilbagegang .
Den opfordrer til blindt at fre en politik , som alle kan konstatere er i modstrid med de bebudede ml om vkst og beskftigelse .
Nr konomien mister fart , medvirker stabilitetspagten til kaos ved at dmpe aktiviteten , for det drejer sig i virkeligheden om at opn en arbejdslshedsprocent , der p ny kan f lnningerne til at falde og ge fortjenesten .
Det er absolut ndvendigt at stemme imod denne betnkning , der , hvis den bliver vedtaget , vil vre til fare for arbejdstagerne i Europa .
<SPEAKER ID=86 NAME="Meijer">
Et af kendetegnene p en markedskonomi er , at der finder blgebevgelser sted med toppe og dale .
P tidspunkter , hvor den konomiske vkst stagnerer , eller forbruget falder , er det meningslst at fylde folk med uberettiget optimisme .
Den optimisme er en form for bedrag , som frer til letsindighed med hensyn til forbrug og risikable investeringer .
Det er bedre at udvide statens opgaver eller skabe nye .
Det var den metode , som USA anvendte under Roosevelt i 30 ' erne til at bekmpe krisen med , og hvormed genopbygningen i Vesteuropa efter 1946 lykkedes .
Det var i vrigt ogs den metode , hvormed autoritre stater som nazi-Tyskland og Sovjetunionen kunne opbygge en konomi , som var meget strkere , end udenforstende havde forudset .
I alle ovennvnte tilflde , om vi nu sympatiserede med dem eller ej , medfrte det uventet mange tilfredse mennesker .
I stedet for at have taget ved lre , vendes der nu tilbage til de primitive holdninger fra det 19. rhundrede og starten af det 20. rhundrede , som forbigik disse succeser .
Skattenedsttelser , til fordel for hje indkomster og store virksomheder , vurderes nu som positive og statsudgifter som meget negative .
Peijs-betnkningen passer ind i den i jeblikket dominerende mode .
Jeg forventer fattigdom og ustabilitet som resultat , og derfor sttter jeg den ikke .
<P>
Betnkning af Agag Longo ( A5-0299 / 2001 )
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo">
Det mest fremherskende i denne betnkning er , hvor meget den presser p for et hjere tempo i liberaliseringsprocessen inden for forskellige sektorer .
Den kritiserer sgar Det Europiske Rd i Stockholm for ikke at have fastsat en tidsplan for den endelige liberalisering af de europiske gas- og elektricitetsmarkeder .
Vi forkaster bde dette og den opfordring , som betnkningen udtrykker om , at medlemsstaterne i et hurtigt og ensartet tempo skal liberalisere markederne for energi , transport og posttjenester .
Det kan sledes heller ikke overraske , at de offentlige monopoler p isr elektricitetsomrdet udsttes for angreb , at der ytres nske om liberalisering af markedet for lokalopkald , og at betnkningen mener , at privatiseringer og liberaliseringer af de offentlige tjenester har frt til bedre priser og kvalitet .
<SPEAKER ID=88 NAME="Patakis">
Det , der karakteriserer den aktuelle situation , er store monopolvirksomheders misbrug af en dominerende stilling p markedet , et dagligt voksende antal af kmpevirksomheders fusioner , sammenlgninger og opkb og dannelsen af monopolkarteller med en skrmmende styrke , der nsten altid ledsages af tusindvis af fyringer , som har kolossale flgevirkninger for beskftigelsen , og monopolernes udnyttelse af rigdomsskabende kilder , markeder og forbrugere .
Antallet af nye fusioner nede nye hjder i 2000 med 345 nye tilflde , som det str i betnkningen . Det skyldes en mere og mere fleksibel lovgivning , der begunstiger dannelsen af store monopoler , som fr en dominerende stilling p markedet .
<P>
Dette er ikke noget , EU beskftiger sig med .
EU beskftiger sig med at faststte en tidsplan for den endelige liberalisering af markederne for naturgas og elektricitet , med at stte liberaliseringshastigheden op , hvad angr energi- , transport- og postmarkederne , og sikre almen adgang til tjenesteydelser af almindelig interesse , s konomiens konkurrenceevne forbedres .
<P>
EU beskftiger sig ogs med ophvelse af statssttte .
Imidlertid tager de desperate forsg p at ophve denne sigte p at ge de stores fortjeneste og konsolidere deres position p markedet ved at udelukke nye konkurrenter og indfre jungleloven , de strkestes ret og monopolinteressernes overherredmme .
<P>
De statslige interventioner berrer ganske vist ikke det kapitalistiske systems kerne og styrker ofte udvalgte virksomheder og erhvervsdrivende .
Men uden statslig intervention - uagtet at denne kun kan spille en meget begrnset afbalancerende rolle - vil klften hele tiden vokse , og det vil g ud over de mindst udviklede omrder og sektorer og de fattigste befolkningsgrupper , da omstruktureringerne og salget af den offentlige sektor ikke sker til deres fordel , men for at sikre storkapitalens udbytte .
Derfor er det vedvarende pres for foranstaltninger som dem , der foresls med et statssttteregister og en bedmmelse ved hjlp af en resultattavle , uacceptabelt .
Storkapitalens afgrelser brer typisk prg af stor bekymring for en eventuel renationalisering af konkurrencepolitikken ( hvor medlemsstaterne og ikke Kommissionen str for kontrollen ) . Derfor foreslr betnkningen et internationalt konkurrencesystem inden for rammerne af WTO .
<P>
Den konkurrencepolitik , der fres , har betydet , at store grene af europisk industri har mistet deres position , store dele af verdensmarkedet og hundredtusinder af arbejdspladser .
Den skandalse centralisering af magten inden for strategisk vigtige omrder lgger hele staters konomi i hnderne p kommercielle , multinationale konsortier med de flger , dette har for arbejdstagerne .
<P>
Tabet af hundredtusinder af arbejdspladser medfrer en eksplosiv vkst i arbejdslsheden .
Arbejdstagerne str over for det strste angreb p deres arbejdsmssige og sociale rettigheder , ser deres levestandard dale , fattigdommen brede sig og den offentlige sektor og produktionsgrundlaget i de fleste af EU-landene blive omstruktureret og g i oplsning af hensyn til en katastrofal konkurrence i sin reneste form , en total markedskonomi og fremme af storkapitalens monopolistiske interesser .
Derfor forstrkes kampen mod " globaliseringen " og markedskonomiens uhmmede reglers dominans dag for dag .
<P>
Vi mener , at den konkurrencepolitik , der fres , er ansvarlig for alt dette , og vi er helt og fuldt imod denne politik , hvorfor vi stemmer imod betnkningen .
<P>
Betnkning af Huhne ( A5-0301 / 2001 )
<SPEAKER ID=89 NAME="Lulling">
Sidste forr vedtog vi sammen med Rdet direktivet om elektronisk handel , der trder i kraft inden lnge , nrmere bestemt den 17. januar 2002 .
Sjlen i dette direktiv er princippet om oprindelsesland .
Da den foreliggende betnkning frste gang var til diskussion i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , undrede det mig , at nogle kolleger fra udvalget igen ville stte sprgsmlstegn ved netop princippet om oprindelsesland for elektronisk handel med finansielle tjenesteydelser .
Det er da fuldstndigt absurd .
Nr Europa-Parlamentet og Det Europiske Rd i Lissabon har sat sig som ml at skabe et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser inden 2005 , kan vi hverken tillade os at vedtage en usammenhngende lovgivning eller blive ved med at vende tilbage til beslutninger , der allerede er truffet , uden at der er en vgtig grund til det .
Det glder ikke kun for nogle af mine kolleger her i Parlamentet , men ogs for Rdet , hvor der sidste torsdag fandt en afstemning sted vedrrende direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser , som jeg beklager meget .
Vi vedtog til sidst princippet om oprindelsesland , og nu br vi ogs anvende det konkret og p en sammenhngende mde .
<P>
Jeg vil ligesom ordfreren ogs nske Kommissionen tillykke med oprettelsen af EEJ-NET ( European Extra Judicial NETwork ) og FIN-NET ( FINancial Services Complaints NETwork ) .
Det er en enkel og billig klageadgang p tvrs af grnserne , som kun kan styrke forbrugernes tillid til udvikling af grnseoverskridende finansielle tjenesteydelser .
Forbrugerne skal naturligvis informeres om disse netvrkers eksistens . Derfor sttter jeg ogs forslaget om , at alle websteder , der tilbyder finansielle tjenesteydelser online , skal henvise til disse netvrk .
<P>
Betnkning af Berger ( A5-0310 / 2001 )
<SPEAKER ID=90 NAME="Figueiredo">
Servicesektoren er af afgrende betydning for den fremtidige udvikling i EU ' s konomi , idet den allerede nu udgr den strste del af BNP og mere end to tredjedele af beskftigelsen , hvorfor man burde lgge al mulig vgt p at forbedre dens kvalitet og bevare dens arbejdspladser .
Kommissionens vsentligste bestrbelser , sledes som de fremgr af dens meddelelse , gr imidlertid ud p at f oprettet et indre marked for tjenester , gennem en analyse af hindringerne for fri bevgelighed af tjenester p tvrs af de nationale grnser , forslag om , at disse fjernes , og om get tempo i liberaliseringen af posttjenesterne , fjernsalg af finansielle tjenester , overtagelsestilbud og moms p onlinetjenester .
<P>
Ordfreren fremhver , ud over sin enighed med Kommissionens forslag , at liberaliseringsprocessen i sektorer som posttjenester , elektricitet og energi skal fremskyndes og fuldendes , hvilket vi kun kan forkaste , da hensigten er at henvise staten til en rent regulerende funktion for de offentlige tjenesteydelser gennem oprettelse af angiveligt uafhngige regulerende instanser , der er direkte eller indirekte kontrolleret af de konomiske og finansielle grupper .
Det normale resultat af liberalisering er frre arbejdspladser , hjere priser for offentlige tjenesteydelser , ringere service bde kvantitativt og kvalitativt samt ophvelse af retten til almen adgang til de offentlige tjenesteydelser .
<P>
Betnkning af Khanbai ( A5-0263 / 2001 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Marques">
Khanbhai-betnkningen analyserer srdeles grundigt en af de alvorligste udfordringer i dagens verden , kampen mod de vigtigste overfrbare sygdomme inden for rammerne af fattigdomslempelse .
De overfrbare sygdomme drber dagligt ca . 10.000 personer i Afrika , og der er 35 millioner mennesker , der er smittet med aids i hele verden .
Hiv / aids , malaria og tuberkulose udgr sledes en frygtelig trussel mod de fattigste befolkningers sociale og konomiske udvikling , og dette krver , som hr . Khanbhai fremhver det , et omgende , effektivt og omfattende nationalt og globalt respons , hvor EU m g i spidsen .
Disse sygdomme betyder ikke blot menneskelig lidelse og srdeles mange ddsfald , hvilket i sig selv begrunder dette respons , men ogs drastisk nedsat forventet levetid og arbejdsstyrke , med alle de sociale og konomiske flger , som dette har ( uarbejdsdygtighed for en stor del af befolkningen , forsinket konomisk og social udvikling , destabilisering af allerede skrbelige samfund ) .
<P>
Jeg er enig med ordfreren , nr hun nsker , at der snarest muligt oprettes en global fond til bekmpelse af de overfrbare sygdomme , hvilket vil vre af afgrende betydning for den medicinske behandling af de inficerede , screening af smittebrere , forebyggelse samt forskning og udvikling af nye lgemidler og vacciner .
<SPEAKER ID=92 NAME="Meijer">
I mine sprgsml til Kommissionen har jeg flere gange anmodet om foranstaltninger , som srger for , at indbyggere i den tredje verden kan disponere over medicin imod mange eksisterende ddelige sygdomme .
Midler imod tropiske sygdomme er ofte tilgngelige for udenlandske turister fra rige lande , men ikke for det store flertal af lokalbefolkningen .
Eksisterende lgemidler , som har vret nyttige i mange r , tages sgar ud af handlen .
Grunden er , at der i de lande er utilstrkkelig kbekraft til at erhverve sdanne lgemidler .
Hvis vi kun betragter medicin som handel , som beskyttes af patentrettigheder , som sikrer , at prisen p tidligere afholdte udviklingsudgifter kan beregnes endelst , s vil der ikke vre medicin til fattige lande og isr ikke til de fattigste indbyggere .
Lgemidlerne koster ofte mere end de derboende menneskers rsindtgt .
Khanbhais forslag om Unionens internationale anerkendelse af udviklingslandenes ret til i eget land at producere generiske lgemidler til bekmpelse af store epidemier , uden de hertil knyttede udgifter til intellektuel ejendomsret , fremme af produktionen af medicin imod fattigdomssygdomme og periodisk revidering af TRIPs-aftalen er uundvrlige for at finde en lsning .
<SPEAKER ID=93 NAME="Patakis">
Betnkningen har flere positive konstateringer .
Men de blegner i forhold til den enorme internationale elendighed og skam i form af de millioner af mennesker i verden , isr i udviklingslandene , der fortsat lever under elendige forhold , fratages den basale adgang til sundhed og dr af overfrbare sygdomme som malaria , tuberkulose , aids osv .
Skampletten bliver s meget strre p baggrund af de sikre udsigter - som bygger p videnskabelige studier og undersgelser - til , at situationen forvrres .
<P>
Accepten af sundhed som et " globalt offentligt gode " , som det korrekt ppeges i betnkningen , kan ikke forenes med den kendsgerning , at en stor del af verdens befolkning ikke har adgang til uddannelse , bolig , beskftigelse , mad , risikofrit drikkevand , hygiejniske forhold og sundhedstjenester .
Over 5 millioner mennesker dr rligt af overfrbare sygdomme i udviklingslandene , samtidig med at medicin stadig er genstand for en hndfuld multinationale medicinalmonopolers ophavsret , fortjeneste og spekulation . Virksomheder , der gr s vidt som til at trkke medicin tilbage fra markedet , fordi det , sknt det redder menneskeliv , ikke giver dem den nskede maksimale fortjeneste .
<P>
Eventuelle ekstra midler til udvikling af forskningen kan ikke ledes ud i form af incitamenter til den private sektor p bekostning af de offentlige forskningscentre .
Det er en provokation , og det er hykleri , nr vi konstaterer , at det " globale offentlige gode " er srligt ramt i udviklingslandene , samtidig med at der plgges disse lande strukturelle ndringer , hvor de tvinges til at begrnse udgifterne til de offentlige tjenester , isr sundheds- og uddannelsesvsenet .
Det er uacceptabelt , at aktiviteterne med henblik p at sikre dette " globale gode " overlades til de ikke-statslige organisationer ( ngo ' er ) og deres " velgrenhed " og til pne ord om " godt samarbejde " og " partnerskabsforhold " mellem den offentlige sektor , ngo ' erne og den private sektor .
Sundhed er en grundlggende , umistelig menneskeret , den er det vigtigste element i den sociale retfrdighed og menneskelige vrdighed og kan ikke gres til genstand for markedsordninger og profittens love .
<P>
Det er af yderste og afgrende betydning , at midlerne til at bekmpe sygdomme og sikre rettigheden til sundhed er offentlige .
Men en radikal imdegelse af problemet krver , at rsagerne til fattigdommen , rsagerne til , at den fortsat findes og bliver vrre , bekmpes .
Det er en udvej , som betnkningen slet ikke kommer ind p . Den njes med at gennemtygge evigt gentagne erklringer og forslag - symptomlsninger .
Den eneste udvej , der ses , er forkastelsen af det socialpolitiske system og gennemfrelsen af de politikker , som fres af de etablerede imperialistiske og monopolistiske interesser , som skaber og forger nden og elendigheden , og som ikke tver med at knuse og ofre hele folk og befolkninger .
<CHAPTER ID=4>
Aktuel og uopsttelig debat
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=5>
Sttte til en rammeaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Frste punkt er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0617 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0626 / 2001 af Pack og Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0634 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0643 / 2001 af Swoboda og Wiersma for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0653 / 2001 af Morgantini for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0660 / 2001 af Lagendijk m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ,
<P>
om sttte til en rammeaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=96 NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg synes , at der i dag skal sendes to budskaber til Makedonien .
Det ene er til Makedoniens regering .
Der skal rettes en stor tak og gives udtryk for stor beundring for det mod , som den makedonske regering har udvist ved at fremstte forslag til ndringer af grundloven og ved at give den plads til det albanske mindretal , som et moderne demokrati forlanger .
Det har vret svrt , og det skal der lyde en varm tak for fra EU til den makedonske regering .
Den anden hilsen , jeg mener , vi br bringe til Makedonien , er til UCK , den skaldte befrielsesbevgelse .
Man kan godt forst , at den opstod i sin tid under Milosevich - jeg skal ikke gennemg hele historien - men nu er der kun at sige til UCK og det , der er tilbage af UCK i det nordlige Makedonien , og det er : Nu er kampen slut , nu skal alle vben afleveres , nu er der ingen som helst grund til at fortstte med den virksomhed , som UCK har gjort sig skyldig i og jeg siger bevidst " gjort sig skyldig i " , for UCK er jo et meget blandet foretagende , hvor visse ting ikke kan tle at se dagens lys .
Nu har den albanske befolkningsgruppe fet sine fulde borgerlige rettigheder .
Det er sdan , man lser mindretalsproblemer .
Jeg kommer selv fra et grnselandsomrde mellem Danmark og Tyskland , hvor vi for 45 r siden lste alle problemer ved at give begge mindretal nord og syd for grnsen fulde rettigheder i et moderne demokrati .
Det er det , som Makedonien nu ogs har valgt .
Det er den rette mde , og det skal begge parter have tak for .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , selv om vi mske ikke er helt enige i vores syn p UCK , vil jeg gerne tilslutte mig hr . Haarders ord om , at det , som det handler om , er at bevare freden .
Fred er stadig et noget prekrt emne i Makedonien , mske fordi tilliden til den flles lsning , til den flles stat og til det flles samfund endnu ikke er helt etableret .
Det er heller ikke overraskende , for sdan noget krver mere end at sidde omkring et bord og forhandle .
<P>
Men nr vi ser p rammeaftalen , synes jeg , det er meget vigtigt , at afkald p magtanvendelse kommer i frste rkke .
Dette er et demokrati , og der er ikke brug for magt for at skabe forandringer .
I et demokrati skal det vre muligt at tale om forandringer , at forhandle og i overensstemmelse med det ndre lovgivningen .
<P>
Det andet er landets integritet .
Vi har ikke brug for nye grnser eller nye stater , der mjsommeligt drages efter nogle etniske grnser , men som alligevel aldrig kan drages njagtigt .
Vi behver bare at kaste et blik p hovedstaden Skopje for at se , hvor umuligt det er .
Jeg har aldrig forstet , at der fra begge sider er blevet talt om , at landet mske skulle deles , heller ikke selv om det kun er kortsigtet .
<P>
For det tredje er det en multietnisk stat .
Mange stater er multinationale , men det er jo en multietnisk stat med et stort albansk mindretal . Det kan man helt sikkert ikke behandle som et mindretal p 5 eller 6 % .
Det skal have en strkere position .
Det har fet en strkere position . Vi mener ogs , det vil vre rigtigt , at disse mindretalsrettigheder bliver udbygget , s de netop rkker ud over det normale omfang .
Jeg mener , at der alt i alt er fundet et godt kompromis .
<P>
I de kommende dage er vi i Skopje .
Vi vil eftertrykkeligt krve , at de tiltag , der stadig er ndvendige , bliver taget .
Denne tven og truen med , at man alligevel ikke er enig og ikke vil holde afstemning , eller at man mske igen tyr til vold , er for os uforstelig og uacceptabel .
Derfor hber jeg , at denne tven om en eller to mneder virkelig vil vre aflst af tilfredshed og accept - s vi ligesom i dag kan tale om Makedonien med strre tilfredshed .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , vbnene er indsamlet , hedder det .
UCK er oplst , siger de .
Og vi ved alle , at der stadig er mange , mange vben i Makedonien , og at en kriminel sammenslutning ikke er manet i jorden .
De , der nsker det , hrer netop til der .
Jeg gr altid ud fra , at de fleste albanere nsker det .
Jeg gr ogs altid ud fra , at de fleste makedonere nsker det .
Men mange slaviske makedoneres problem er endnu ikke blevet lst , for s ville vi jo aldrig have haft det problem .
I de seneste r er der ikke blevet gjort noget for virkelig at integrere det albanske mindretal , der udgr 28 % , p lige fod med andre borgere .
Hvis man ikke frst var begyndt p det for to r siden , men allerede havde gjort det for syv eller otte r siden , og hvis man kontinuerligt havde gjort alle borgere til jvnbyrdige borgere , tror jeg ikke , at oprrerne ville have haft s let spil .
Det er rgerligt , og det er ogs rgerligt for den makedonske offentlighed , at det nu ser ud som om , man kun reagerer , nr kriminelle elementer s at sige overfalder landet .
Det er meget rgerligt , men skylden ligger hos alle de politiske partier der .
Nr det kommer til stykket har vi nu opnet det , som Parlamentet hele tiden har bedt om .
<P>
Ligesom hr . Swoboda har sagt , vil jeg ogs gerne minde om , at vi ikke nsker et delt land .
Makedonien er en stat .
Den skal blive ved med at vre en stat , og den skal ikke deles efter etniske eller nationale grnser .
Den , der s meget som tnker den tanke , skader hele regionen .
Det er virkelig farligt .
Jeg hber meget , at det nye parlament hurtigt forsger at gennemfre lovene .
Problemet er , at vi allerede nu igen hrer , at der endnu en gang bliver sat sprgsmlstegn ved det , som de ellers er blevet enige om , og at parlamentsmderne konstant bliver afbrudt .
Der er naturligvis ogs anledninger til det .
S bliver makedonsk politi igen overfaldet af nogen ved Tetovo .
Man kan sprge sig selv af hvem og af hvilken grund .
<P>
Derfor m vi vre meget varsomme , men strenge , og bede alle kolleger dernede om , at de nu virkelig tager teten , nr det handler om Ohrid-aftalen .
Vi m ikke tillade , at de nu forfalder til den skrkkelige id at holde folkeafstemning og s at sige udskyder denne forfatningsndring , indtil der kommer to torsdage i en uge .
Det gr ikke .
Vi , Johannes Swoboda , Joost Lagendijk og jeg , vil i morgen og i overmorgen forsge at pvirke vores kolleger i Makedonien .
Jeg mener ogs , at det er meget vigtigt , at der vedtages en amnesti - hvem der s end gr det , det str i landets love - men en amnesti , der ikke giver amnesti til det , der egentlig skal undersges i Haag .
Jeg mener , at vi der br skelne .
Jeg hber naturligvis meget , at parlamentet hurtigst muligt udbedrer alt det i lovene , der styrker de lokale autonomier , og at mindretallene , der jo udgr et flertal i mange regioner , fr lejlighed til virkelig at tage ansvaret for deres medborgere .
Jeg tror , at hvis de tager teten , kan vi , som Johannes Swoboda har sagt , opn fred i dette omrde inden rets udgang .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , vi sttter beslutningsforslaget . Vi finder det dog meget optimistisk og ikke srligt trovrdigt .
Garanterer aftalen fra august virkelig , at det multinationale samfund og den samlede retsstat bevares ?
Vi mener og hber , det er tilfldet .
Det eneste , vi vil kommentere p nuvrende tidspunkt , er indsamlingen af vben og oplsningen af den nationale befrielseshr .
Vi ved , at det p ingen mde er serist , nr vi p forhnd har fastsat antallet af vben , der skal overdrages .
Hvordan har man kunnet beregne antallet ?
Vi ved jo ogs , hvor let det er for en partisanorganisation at sige , at den er oplst , for derefter at blive dannet igen uden videre procedurer .
<P>
Derfor deler vi den slavisk-makedonske parts mistro , og vi kan se , at den har svrt ved at tage det nste skridt .
Vi hber , den gr det .
Vi vil gerne bevare optimismen , men det eneste serise argument , der ville kunne gre os optimistiske og f os til at sttte den linje , der angives i beslutningsforslaget , ville vre for det frste en fast , politisk linje og ikke dobbelte og tredobbelte signaler fra EU og NATO , som det har vret tilfldet tidligere , med delggende konsekvenser p det politiske plan . For det andet en gavmild , reel og hurtig konomisk bistand .
Og for det tredje , at alle Balkanlandene og dette konkrete land hurtigst muligt fr stillet en europisk fremtid i udsigt , s de fr en udvej ud af krisen , et hb og fremtidsudsigter .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru Pack har efter min mening ganske rigtigt peget p , at der er en del problemer , men alt i alt kan fredsprocessen i Makedonien betragtes som et lille mirakel .
Jeg tilslutter mig gerne Haarder , nr han lyknsker den makedonske regering og peger p det mod , regeringen har udvist .
Kre kolleger , den gordiske knude er lst .
<P>
Albanernes mindretalsrettigheder er sikret , operation " Essential Harvest " er blevet en succes , og Makedoniens territoriale integritet og suvernitet er fortsat sikret .
Samfundets multietniske karakter fr en ny chance , parternes dialog str centralt , og vi skal fortsat vre opmrksomme p regionen , p hele Balkan .
Krisen med Afghanistan og terrorbekmpelsen m ikke fjerne vores opmrksomhed fra denne del af verden .
<P>
Vi skal investere i stabiliteten p Balkan og i Makedonien .
Vi skal srge for tilstrkkelig sttte ved gennemfrelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen .
Vi skal vejlede de flygtninge , som vender tilbage , samt srge for genopbygningen af landet .
Jeg vil gerne understrege fru Packs ord .
Mit lands politiske historie har vist , at kun tilgivelse og forsoning kan srge for , at der bliver fred i et land , og derfor er det vigtigt , at oprrerne fr amnesti .
Det drejer sig ikke om de oprrere , som eventuelt kan stilles for domstolen i Haag .
Det drejer sig om de andre , og dem skal der laves en ordning for .
Jeg hber , at de kolleger , som tager til Skopje i morgen , kan gre deres kolleger dr tilstrkkeligt opmrksomme herp .
Jeg sttter derfor fuldt ud Det Europiske Genopbygningsagenturs mandat i regionen .
Makedonien skal omfattes af denne ordning , og jeg hber , at Parlamentet vil holde je med , hvordan Det Europiske Genopbygningsagentur fungerer , s vi kan vre sikre p , at de europiske skatteyderes penge anvendes p en god mde , i tide og effektivt i regionen .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , nr nu - og vi hber , at det snart sker - forfatningsndringerne og reformlovene i Makedonien trder i kraft , vil landet have nogle mindretalsrettigheder , der rkker langt ud over de standarder , der er i de fleste europiske stater og i de fleste EU-medlemsstater .
Vi taler altid meget overlegent om europiske standarder , som i virkeligheden slet ikke findes i denne form , og vi forlanger ofte , at andre stater skal overholde kriterier , som mange af vores egne EU-stater ikke engang selv overholder .
<P>
Alligevel glder det mig , at der er sket en positiv udvikling i Makedonien , og det skyldes ikke de seneste voldshandlinger , men det skyldes , at der i to r siden Georgievski-regeringen kom til , har vret en reformproces i gang .
Voldshandlingerne har igen vret en trussel mod denne proces .
Jeg er glad for , at det er lykkedes for EU og andre internationale organisationer , ogs NATO , at srge for , at det netop ikke har udviklet sig til en skandale , men at denne reformproces derimod krer videre , og at der endda er sat skub i processen og sket en forbedring .
<P>
Men dette br ikke medfre , at Makedonien s at sige nu skal spises af med bare en tak .
Ligesom hr . Haarder mener jeg ogs , at vi er dem tak skyldig .
Men denne tak skal vre konkret .
Vi m omsider tage fat p den uendeligt chikanse behandling af landets navn .
Vi m omsider beskftige os med de finansielle bevillinger til landet , der skal komme hele landet til gode , ogs den stlige og sydlige del , der i srdeleshed er underudviklet , og ikke kun de regioner , der isr blev ramt af krisen , eller hovedstaden .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi omsider opfatter dette land som den partner , det er i medfr af stabiliserings- og associeringsaftalen .
Vi har ikke brug for specielle instrumenter , og vi har ikke brug for nogen form for status som pseudoprotektorat eller protektorat , sdan som mange parter tilsyneladende stadig mener , ogs i forbindelse med tanken om srlige agenturer osv .
Efter min mening er dette land en partner .
Associeringsaftalen er det instrument , vi skal bruge i samarbejdet med dette land . Vi skal fortsat flge det p partnerskabsbasis p dets vej til EU .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , hvis det makedonske parlament vedtager de med udenlandsk intervention og oprr aftvungne grundlovsndringer , betyder det , at det store albanske flertal i den nordvestlige del fr de rettigheder tilbage , som de havde frhen .
I den tidligere socialistiske fderale republik Jugoslavien havde albansk status som forvaltnings- og undervisningssprog .
Efter Makedoniens uafhngighed blev den rettighed fjernet .
Situationen er sammenlignelig med det ungarske mindretals rettigheder i den sydligste del af den ligeledes nye stat Slovakiet .
Nationale mindretal , som bliver til flertal , har tilsyneladende ikke forstelse for de vrige sproggrupper i deres stat .
Inden for 50 r bytter man roller , idet albanerne s bliver den strste sproggruppe i Makedonien .
<P>
De to folkeslag kan kun leve fredeligt sammen som gode naboer gennem en aftale p grundlag af ligevrdighed .
I den henseende kan man lre meget af statsstrukturer i flersprogede stater , ssom Belgien , Schweiz og Spanien .
Ud fra det perspektiv er jeg nu , i modstning til den 3. maj i r , tilhnger af sttten til Makedonien .
<SPEAKER ID=104 NAME="Nielson, Poul">
Hr. formand , Kommissionen finder som Parlamentet , at rammeaftalen fra den 13. august har afgrende betydning for freden og stabiliteten i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og at parlamentet i Makedonien br tilskyndes til at vedtage de foranstaltninger , der anbefales i aftalen .
<P>
Kommissr Patten og EU ' s hjtstende reprsentant Solana er i dag i Skopje for at understrege betydningen af og give udtryk for det presserende behov for forfatningsmssige ndringer og en revideret lov om lokalt selvstyre som forudset i aftalen .
<P>
Vi str virkelig over for store udfordringer i de nste par uger og mneder i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
EU str fuldt og helt bag rammeaftalen og er forpligtet til at yde konomisk bistand , herunder til ndhjlp og til foranstaltninger til sttte for aftalen .
Vi har ydet over 10 millioner euro i humanitr bistand via ECHO siden krisens start ; 54,5 millioner euro via Cards i 2001 , der omfatter et nyligt tillg p 12 millioner euro til genopbygningen af huse , lokal infrastruktur og sttte til vrtsfamilier ; 12,8 millioner euro under den hurtige reaktionsmekanisme til reparation og genopbygning af huse , til reparation af elektricitet og til at sttte tillidsskabende foranstaltninger , f.eks. minerydning , valgtilsyn og uddannelse af politiet ; samt 50 millioner euro i makrofinansiel bistand , som skal udbetales fra en tidligere makrofinansiel pakke , der kombineres med yderligere sttte p 18 millioner euro til at hjlpe Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med at klare de specifikke behov som flge af krisen .
Denne bistand er naturligvis betinget af en IMF-aftale med regeringen i Makedonien .
<P>
Kommissionen og Verdensbanken er klar til at arrangere et donormde den 15. oktober , forudsat at parlamentet i Makedonien vedtager de ndvendige forfatningsmssige ndringer , som er angivet i rammeaftalen .
<P>
Jeg overdriver ikke , nr jeg siger , at en effektiv EU-bistand kan vre afgrende for rammeaftalens succes og derfor for freden .
Vores strste bekymring er at sikre hurtig og fleksibel handling .
<P>
Vi har derfor besluttet at foresl en udvidelse af Det Europiske Genopbygningsagentur , som har gode erfaringer med at yde bistand i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Agenturet har folk i omrdet og erfaring i regionen , isr med den form for ndhjlp , som vi skal yde i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien her i efterret , samt med den type langsigtet bistand , som agenturet frer tilsyn med i f.eks. Serbien .
Vi opfordrer derfor Parlamentet til at overveje vores forslag om at ge agenturets befjelser .
<P>
Ud over rammeaftalen er vi fast besluttet p at flge en strategi , hvor Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i hjere grad integreres i Europa ved frst og fremmest at gennemfre den nye stabiliserings- og associeringsaftale , som blev undertegnet i april .
Der skal gres meget p dette omrde , og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal vise , at den kan leve op til de internationale standarder ved at respektere mindretallenes rettigheder og vise , at de demokratiske strukturer i landet er tilstrkkeligt stabile til at flge vejen mod europisk integration for , sagt ganske enkelt , at blive medlem af den europiske familie .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=6>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
FN ' s verdensdag
<P>
B5-0616 / 2001 af Lannoye m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0619 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0627 / 2001 af Hermange for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0635 / 2001 af Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0644 / 2001 af Hughes m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0654 / 2001 af Figueiredo m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ,
<P>
om FN ' s verdensdag for bekmpelse af ekstrem fattigdom .
<P>
Vietnam - B5-0620 / 2001 af Maaten for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0623 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen ;
<P>
B5-0628 / 2001 af Nassauer og Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0636 / 2001 af Segni for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0646 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0658 / 2001 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen ,
<P>
om krnkelser af menneskerettighederne i Den Socialistiske Republik Vietnam .
<P>
Usbekistan- B5-0621 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0629 / 2001 af Bowis og Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0637 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0647 / 2001 af Swoboda m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0662 / 2001 af Staes for Verts / ALE-Gruppen ,
<P>
om situationen inden for sundhedsvsenet i Usbekistan .
<P>
sttimor- B5-0625 / 2001 af Figueiredo m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0631 / 2001 af Costa Neves og Coelho for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0640 / 2001 af Queir og Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0648 / 2001 af Kreissl-Drfler m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0652 / 2001 af Figueiredo m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ,
<P>
om sttimor .
<P>
Colombia- B5-0632 / 2001 af Salafranca Snchez-Neyra m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0642 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0645 / 2001 af Medina Ortega m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0655 / 2001 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0659 / 2001 af Lipietz m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ,
<P>
om situationen i Colombia .
<P>
FN ' s verdensdag for bekmpelse af ekstrem fattigdom
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , ville det vre at give efter for opportunismen , hvis Europa-Parlamentet i anledning af denne dag vedtog et beslutningsforslag om ekstrem fattigdom ?
Jeg vil gerne erindre om , at den 17. oktober 1987 gav fader Wrezinski sammen med 100.000 andre udtryk for deres medflelse med vores samfunds fattigste familier og individer , og siden har FN ' s verdensdag for bekmpelse af ekstrem fattigdom hvert r mindet os om , at det er en pligt at st sammen for at sikre overholdelse af menneskerettighederne , nr de bliver krnket .
<P>
Hvis vi i dag vedtager dette beslutningsforslag , er det ikke kun en hyldest til de familier og individer , der selv mder den store fattigdom , men ogs til alle de foreninger og borgere , der stiller sig p deres side .
Endvidere har bde de nationale og europiske offentlige myndigheder overalt i EU siden topmdet i Lissabon uophrligt gjort opmrksom p kampen mod social udstdelse og isr ndvendigheden af en social integreringspolitik .
Det er i denne nd , jeg i dag p min gruppes vegne stiller dette beslutningsforslag , der opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en egentlig strategi , der har til forml at give alle lige adgang til de grundlggende rettigheder ssom uddannelse , bolig , sundhedspleje samt kultur og varig beskftigelse .
<P>
Det er ogs i denne nd , vi opfordrer de europiske myndigheder og for vores eget vedkommende Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til den 17. oktober sammen med Kommissionen at gre status over den frte politik p dette omrde . Og for det tredje opfordrer vi til , naturligvis engang i fremtiden , at der i fortovet uden for Europa-Parlamentet i Bruxelles nedlgges en flise til re for ofrene for fattigdom i lighed med de fliser , der er nedlagt i fortovene uden for Trocadro i Paris , Europardet i Strasbourg , Rigsdagen i Berlin og i Rom og uden for FN .
Det er en enkel , men alligevel vigtig hyldest , vi vil give udtryk for i dag ved at stille dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , inden jeg gr i gang med mit indlg , vil jeg gerne henlede sekretariatets og Prsidiets opmrksomhed p det forhold , at i hvert fald den portugisiske version rummer to punkter , der er praktisk talt identiske , nemlig punkt 2 og 11 , givetvis p grund af en lapsus under udarbejdelsen af teksten .
Mske kan man efter afstemningen lade de to punkter blive til t , for de er stort set ens .
<P>
Denne verdensdag tjener som anledning til en debat om s alvorlige og frygtelige sociale problemer som den dybe fattigdom , der berrer mere end 100 millioner mennesker i verden , som m leve for mindre end n dollar om dagen .
Vi drfter dette i den nd , der karakteriserede den person , der proklamerede denne dag i 1987 , og FN , der i 1992 traf beslutningen om at gre den verdensomspndende .
<P>
Vi m naturligvis se p de programmer til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , som vi selv str for .
Her vil jeg gerne henlede opmrksomheden p beslutningerne fra Det Europiske Rds mder i Lissabon , Nice og Gteborg og p den enighed , der er opnet mellem Rdet og Parlamentet omkring samarbejdsprogrammet om bekmpelse af social udstdelse .
Jeg vil her ogs gerne takke for det arbejde , som vores kollega Ilda de Figueiredo har udfrt .
<P>
Vi m dog frst og fremmest koncentrere os om at identificere problemerne og strategien herimod .
Vi har gamle problemer , som hnger sammen med verdens udvikling , og vi m vre bevidste om den skandale , som krig og korruption udgr i mange lande , der udstter deres borgere for den mest ydmygende fattigdom .
Der er blevet gjort noget i vores lande i kampen mod sygdom , handicap og dyb social ulighed , og der er nye udfordringer , som vi har opdaget i forbindelse med informationssamfundet . Men der er ogs nye problemer i form af det , som vi i Portugal kalder den nye fattigdom .
<P>
Her er der ikke mindst tale om pensionisterne , de ldre , og jeg er ked af , at kompromisforslaget ikke er kommet lngere .
Det synes , som om der rder en vis fordom mod at bruge ordet familie , men vi er ndt til at indse , at familiens svkkelse gr alle mere srbare og den enkelte mere alene , hvilket hnger tt sammen med vor tids modsigelse mellem den opfattelse , at vores samfund er stadig rigere , og en flelse af stadig strre usikkerhed .
Det hnger tt sammen med dette problem , som vi m se p i alvor og fordomsfrit .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , kre kolleger , fattigdommen i verden er en krnkelse af menneskerettighederne og et utleligt overgreb mod den menneskelige vrdighed .
Den rammer hundredtusindvis af kvinder , mnd og brn .
Denne fattigdom er blevet forvrret de sidste seks r .
I EU er der 65 millioner mennesker , som lever for under 60 % af den nationale middelindkomst med store forskelle alt efter medlemsstat .
Takket vre overfrsler af sociale midler og bistandsordninger har fattigdommen holdt sig p 18 % i EU .
<P>
Med den faldende konomiske vkst risikerer vi imidlertid , at den sociale udstdelse og fattigdommen p ny forvrres .
Gennemgangen af forslagene fra de forskellige sammenslutninger og arbejdet i den tvrpolitiske gruppe for udvalget for den fjerde verden viser tydeligt , at bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse er afgrende for en bredygtig udvikling .
De fastsatte ml skal i hjere grad forflges og integreres i fllesskabspolitikkerne .
Jeg beklager , at bevillingerne til programmerne til bekmpelse af fattigdom stadig er utilstrkkelige .
<P>
Det Europiske Rd i Laeken br vedtage politiske foranstaltninger vedrrende indkomst , arbejde , bolig , sundhed , uddannelse og kultur .
Parlamentet skal ogs faststte ml , der garanterer retten til en kvalitetsbolig for alle , der fremmer indsatsen til bekmpelse af den lbende nedgang i beskftigelsen og forringelse af de offentlige tjenester , og som sikrer genindfrelse af statsborgerretten og lige rettigheder .
<P>
Derfor skal Parlamentet ogs i anledning af FN ' s verdensdag for bekmpelse af ekstrem fattigdom den 17. oktober i samarbejde med de berrte sammenslutninger fremme initiativer til bevidstgrelse om og mobilisering i forbindelse med udryddelse af fattigdom og ekstrem fattigdom .
Jeg hber , at denne dag gr det muligt at ge bestrbelserne p at ivrkstte programmer til bekmpelse af fattigdom ved at udvikle konomiske og sociale politikker , der virkelig tager fat p de grundlggende rsager til denne fattigdom .
<P>
Krnkelser af menneskerettighederne i Den Socialistiske Republik Vietnam
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , i de forlbne r er isr hbet om konomiske reformer blevet strre i Vietnam , men landet stter fortsat grnsen ved politiske reformer .
Vi fr hele tiden beretninger og rapporter om anholdelser , overvgning og mishandling af systemkritikere i Vietnam .
De , der forsvarer demokratiet og kritiserer det kommunistiske styre , de religise samfund samt de tidligere flygtninge , som vil investere i Vietnam , er fortsat i fare .
<P>
Internationale menneskerettighedsorganisationer vinder stadigvk ikke gehr hos den vietnamesiske regering .
Desuden forbydes de at holde je med udviklingen eller at foretage undersgelser i landet .
Den centrale regering gr sit bedste for at blokere enhver form for kommunikation mellem systemkritikere og resten af verden .
<P>
Internationale donorer skal stte sprgsmlstegn ved menneskerettighedskrnkelserne , og udover opfordringen til konomiske reformer skal de tillige opfordre til politiske reformer i Vietnam .
<P>
Jeg er stor tilhnger , hr. formand , af styrkelse af de konomiske forbindelser mellem EU og Vietnam , men EU skal som en af landets strste donorer vre mere hrd og gre en strre indsats for respekten for menneskerettighederne i Vietnam .
<P>
Jeg slr endvidere til lyd for en uafhngig undersgelse af Binh Vinh Trinhs og andre investorers velfrd i Vietnam .
Trinh har tjent en formue gennem hrdt arbejde i udlandet , efter at han flygtede fra Vietnam , hvilket mange andre gjorde for ca . 20 r siden , og han er begyndt at investere i sit fdreland .
Han blev imidlertid fngslet under pskud af ulovlige investeringer , hjernevasket i isolationscellen , frataget alle sine besiddelser , og hans investeringer blev beslaglagt .
Det er forfrdeligt , og det har naturligvis en meget negativ indflydelse p andre investorers beslutninger .
Der skal vre lovmssig beskyttelse af udenlandske investeringer og investorer i Vietnam , og korruptionen i landet skal ophre . Det er en meget vigtig betingelse for den fremtidige konomiske og politiske udvikling i Vietnam og landets forbindelse til verdenskonomien .
<P>
Vietnam skal desuden beskytte , sikre og garantere menneskerettighederne .
<P>
I de forlbne mneder er der slet ikke gjort fremskridt i sagen om Trinh .
Han er stadigvk p flugt og har ikke set mere til sine og familiens besiddelser , som blev beslaglagt uretmssigt .
S snart han vender tilbage til Vietnam , bliver han fngslet .
Jeg anmoder regeringen i Vietnam om at gre en god gerning ved at respektere Trinhs og andre investorers og systemkritikeres rettigheder .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , for 12 r siden bad en tjekkisk borgerretsforkmper i Prag en vestlig regeringschef om hjlp i forbindelse med en truende fngselsstraf .
Den vestlige regeringschef modtog ham ikke .
F mneder senere blev borgerretsforkmperen prsident , nemlig Vclav Havel .
Den vestlige regeringschef mtte fra da af anstrenge sig meget for overhovedet at f en dialog i gang med den tjekkiske prsident . Prsidenten ville ikke tage imod regeringschefen , fordi han p den mde ville markere , at anerkendelse af umenneskelige realiteter er i strid med menneskerettighederne og derfor ikke acceptable .
<P>
En lignende politik praktiserer EU-medlemsstater i dag over for Vietnam .
Det er en politik , der er karakteriseret ved autosuggestion .
Man hvder , at Vietnam er p vej mod en reform .
Man hvder , at Vietnam ikke lngere har et s knusende regime som tidligere .
Men realiteterne taler deres eget tydelige sprog .
Forflgelse af borgerretsforkmpere er taget til .
Uretfrdighed , undertrykkelse af pressefrihed og undertrykkelse af religionsfrihed er taget til .
Nr vi ser p , hvordan situationen virkelig er , m vi konstatere , at dette regime ikke kan spores ind p reformer uden et massivt pres udefra .
Heller ikke konomiske og geostrategiske interesser vil i det lange lb kunne best , hvis der ikke bliver indfrt flere retsstatsprincipper i Sydstasien og frem for alt i dette land - Vietnam .
<P>
Derfor er det i EU ' s interesse , at en politik , der er karakteriseret ved autosuggestion , omsider bliver stoppet , og at det gres klart , at der sker brud p menneskerettighederne i Vietnam .
Europa-Parlamentet gjorde dette over for Central- og steuropa inden 1989 .
Det stod dengang temmelig alene , men fik ret p grund af udviklingen .
Nu gr Europa-Parlamentet det igen over for Vietnam , og jeg vil gerne appellere til , at Kommissionen , men naturligvis isr Rdet og medlemsstaterne , vlger en mere offensiv menneskerettighedspolitik over for Vietnam og virkelig lgger vgt p det , fordi vi i denne del af verden er afhngige af , at dette vigtige land med en stor kultur igen finder frem til en mere retsstatslig og demokratisk reformudvikling .
Kun p den mde kan det ogs konomisk set blive en fornuftig partner i det lange lb .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , Vietnam har p ny ladt hnt om sine internationale forpligtelser og dets egen forfatning .
<P>
14 medlemmer af den etniske minoritet bjergfolkene blev efter en hurtig retssag den 26. september dmt for at have organiseret fredelige demonstrationer for religionsfrihed og oprettelse af et autonomt omrde i deres provins , og dette er endnu et bevis p den benlyse foragt for menneskerettighederne .
De er tilbageholdt sammen med snesevis af samvittighedsfanger , der rdner op i fngslet under skrkkelige forhold , uden at de internationale observatrer af menneskerettighederne kan f lov til at vre p stedet og udfylde deres rolle .
<P>
Den manglende respekt for individuelle friheder burde ikke kunne tolereres i et land , der hvder at vre demokratisk , og som vi personligt har stttet i dets kamp for uafhngighed .
Anvendelsen af ddsstraf - over 100 ddsdomme blev afsagt i 2000 - er lige s uacceptabel .
<P>
Vietnam , der er europernes konomiske partner og handelspartner og ogs har ratificeret den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder , skal overholde sine internationale forpligtelser og holde op med at forflge de etniske minoriteter .
Den politiske liberalisering skal g hnd i hnd med den konomiske liberalisering .
Uden dette kan Europa-Parlamentet ikke betragte dette land som en demokratisk retsstat .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , jeg nsker i dag at tilslutte mig forfatterne til det flles beslutningsforslag og protestere imod den manglende overholdelse af menneskerettighederne i Vietnam .
Europa-Parlamentet har gentagne gange udtalt sig om dette sprgsml , sidste gang for kun tre mneder siden , for at tage afstand fra krnkelsen af religionsfriheden .
<P>
Vietnam , der stadig regeres af kommunistpartiet , undertrykker stadig enhver gruppe og ethvert individ , der betragtes som en trussel mod den siddende regering .
Mine kolleger har sagt , at man lader hnt om presse- , ytrings- religions- og foreningsfriheden , ejendoms- og stemmeretten .
Lige s alvorligt er det , at ingen international organisation eller uafhngig observatr fr lov til at vre p stedet og kontrollere menneskerettighedssituationen i dette land .
<P>
Lad os huske p , at i april 2001 fejrede Vietnam 25-rsdagen for genforeningen .
Da Vietnam har underskrevet en lang rkke internationale konventioner om menneskerettigheder , havde den vietnamesiske regering ved denne lejlighed en enestende mulighed for at bekrfte de forpligtelser , den har indget i denne forbindelse .
Vietnam gr krav p en plads p den internationale scene , og det har potentielt alle chancer for at kunne blive et rigt land .
I virkeligheden er udsigten desvrre helt anderledes .
Befolkningen lever i fattigdom , samfundet er i fuldstndigt forfald , og landet er stadig underudviklet .
<P>
Da Vietnam i 1995 underskrev en partnerskabs- og samarbejdsaftale med EU , forpligtede landet sig formelt til at overholde menneskerettighederne og fremme demokratiseringen .
Det paritetiske udvalg EF-Vietnam , der holdt mde i Hanoi i september , drftede alle aspekter i forbindelserne med EU , herunder den aftalte forpligtelse til at fremme demokrati , god forvaltningsskik , menneskerettighederne og retsstaten .
<P>
Jeg erindrer i dag Parlamentet herom , sledes at det kan sttte Kommissionen s meget som muligt ved etableringen af en partnerskabsstrategi i dette omrde .
Vi skal til fulde sttte reformprocessen i Vietnam .
Overholdelsen af de grundlggende friheder , ytrings- og trosfriheden skal danne grundlag for et fornuftigt og konstruktivt samarbejde med Vietnam .
<P>
Situationen inden for sundhedsvsenet i Usbekistan
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , Usbekistan , landet med byerne Bukhara og Samarkand er i vores tanker som landet , der grnser op til Afghanistan , hvor Taleban-tilknyttede ekstremister opererer .
Vi erkender , at der er menneskerettighedsproblemer i det land , som skal tackles , men vi bifalder landets deltagelse i bekmpelsen af terrorisme .
<P>
Og dog er kun f af os bekendt med den anden krise i Usbekistan .
Journalister rapporterer om problemet og mulige problemer med flygtninge i omrdet .
De rapporterer ikke om de 13 millioner mennesker , der er berrt af en af de vrste trker i omrdets historie , som startede i forret sidste r .
De rapporterer ikke om , at 6 millioner brn under 14 r er pvirket .
De rapporterer ikke om , at der er desparat mangel p drikkevand og vand til kunstig vanding , at de fleste afgrder i de berrte omrder har slet fejl , eller at det ringe drikkevand og kloakeringsproblemerne har medfrt et af de hjeste niveauer af drligt helbred i regionen .
De rapporterer ikke om , at kun 54 % af befolkningen i byomrderne i Usbekistan er tilsluttet kloaknettet , eller at det samme kun glder 3 % i landomrderne .
Som flge heraf er der omfattende parasitinfektioner , og den tredjehyppigste rsag til brneddelighed er diarr .
<P>
Underernring og fattigdom har net det kritiske punkt .
Vi har brug for snarest at levere livsvigtig medicin og udstyr , ge kontrollen med vandkvaliteten , sttte og overvge ernringsprogrammer , uddanne arbejdstagere i sundhedssektoren og lede uddannelsesprogrammer inden for sundhed .
Vi skal ogs hjlpe landet med at skifte fra den intense brug af agrokemiske produkter , landets omledning af floder og den drlige spildevandsbortskaffelse .
Jeg anbefaler Parlamentet dette forslag .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , alle , der har besgt Usbekistan i sovjettiden , var begejstret for de smukke islamiske mindesmrker , de fyldte markeder - isr i betragtning af det , der ellers foregik p markederne i Sovjetunionen - og den muntre stemning .
<P>
Derfor er vi s meget mere berrt over , at vi i dag , efter Sovjetunionens sammenbrud , ikke ser et blomstrende land i opsving , men derimod et land , der befinder sig i en politisk ubehagelig situation , der frem for alt er kendetegnet ved hungersnd og miljkatastrofer .
Det intensive landbrug inden for bomuldsproduktion har temmelig sikkert bidraget til denne miljkatastrofe p grund af overgdning .
<P>
Oven i kbet er Usbekistan - det har taleren fr mig allerede nvnt - i en situation , hvor vi kan frygte det vrste for de kommende uger og mneder , ogs med hensyn til udviklingen i Afghanistan .
Det henstilles , at EU hjlper hele regionen . For i en situation med konomisk afsavn , miljkatastrofer og med en permanent trussel fra forskellige islamisk orienterede grupper lige fra fundamentalister til terrorister ville det vre en langt strre katastrofe , hvis EU ikke ville hjlpe den lokale befolkning med at overvinde denne ndsituation p milj- og sundhedsomrdet ved at skabe et minimum af konomisk opsving og naturligvis frem for alt forsyne befolkningen med de mest basale fdevarer .
<P>
Kommissr Nielson , jeg er sikket p , at den , der er bedst egnet til at vre med i debatten i dag , allerede nu tnker sig om og sammen med sine medarbejdere allerede er ved at forberede det , der nu skal gres , men isr hvad der skal gres , hvis der opstr yderligere katastrofesituationer , f.eks. flygtningestrmme fra Afghanistan .
Det forventes ikke , at vi kun holder store prdikener .
Det handler ikke om en diskussion mellem civilisationer eller om en kamp mod islam , men det handler om gennem helt konkrete handlinger at yde hjlp i de kommende uger og mneder og at vise befolkningen , at det ikke kun er med ord , at vi virkelig nsker at vise vores solidaritet og hjlpsomhed .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg sttter hr . Swoboda fuldt ud .
Jeg er formand for Parlamentets Delegation for forbindelserne med Usbekistan .
Jeg vil gerne komme med et personligt indlg .
<P>
I juni sidste sommer rejste en delegation fra Parlamentet rundt i Usbekistan i en hel uge .
Vi besgte Karakalpakstan-omrdet , hvor man sls med Aralhavets store problemer , og , kre kolleger , situationen er dramatisk .
<P>
Jeg vil gerne anmode om Deres opmrksomhed , hr. kommissr .
Vi mdte befolkningen og hjlpearbejderne , som takkede delegationen mange gange .
De underrettede os om situationen og gav os budskaber , men de sagde tillige , at der havde vret s mange delegationer , og de spurgte , hvornr der reelt gres noget ved vandproblemet i omrdet ?
Hvornr hjlper EU og det internationale samfund dem med reelt at gre noget i regionen , sammen med de andre lande ?
<P>
Situationen er dramatisk , ogs p sundhedsomrdet .
Sammen med Wiebenga besgte jeg det lokale sygehus i Nukus , hvor de tuberkuloseramte behandles .
Situationen er ikke menneskevrdig .
I kldrene er kloakeringen brudt samen , og de er oversvmmede med menneskers ekskrementer .
Der er myg over det hele , og stanken er uudholdelig .
Patienterne er ndt til at vifte fluerne og myggene vk fra deres kroppe , hvilket resulterer i , at patienter , som almindeligvis skulle have vret p sygehuset i tre mneder , forsvinder .
De tager hjem igen , hvor de smitter deres familie og mennesker i deres omgivelser .
<P>
Det internationale samfund skal vedkende sig sin del af ansvaret .
Jeg hber , at kommissren om kort tid kan berette om en rkke konkrete foranstaltninger .
Med hensyn til det vrige sttter jeg det foreliggende beslutningsforslag fuldt ud .
<P>
sttimor
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , sttimor er den frste nye stat , der opstr frit og demokratisk p den internationale scene her ved begyndelsen af det ny rtusind .
Dt br Europa-Parlamentet glde sig over .
Igennem adskillige r srgede vi for , at sttimor-sprgsmlet stod p den internationale dagsorden .
Vi har givet stemme til dem , der har kmpet for at give det timoresiske folk dets vrdighed tilbage og for anerkendelse af dets ret til at trffe beslutning om dets egen skbne , og vi har ppeget de krnkelser af menneskerettighederne , som de indonesiske tropper og de militser , som disse stttede , har gjort sig skyldige i .
Jeg vil gerne fremhve det store engagement , som mange af Europa-Parlamentets medlemmer har vist , og srlig nvne min kollega Carlos Costa Neves , der har stet i spidsen for den tvrpolitiske gruppe for sttimor , og som har deltaget i alle Europa-Parlamentets besg i omrdet .
<P>
Men nr vi har bistet dette folk til at genvinde frihed og demokrati , er vi ogs ansvarlige for at bidrage til , at det kan befste sine landvindinger .
sttimor har brug for international hjlp , politisk , teknisk og finansiel .
Uden denne bistand kan det , der er delagt , ikke genopbygges , en ny administration ikke organiseres , og den ndvendige udvikling ikke skabes .
Derfor appellerer vi til det internationale samfund om mere sttte og bistand .
Derfor appellerer vi i denne kompromisbeslutning om , at FN ' s mandat forlnges , at de flygtninge , der nsker det , kan vende tilbage til deres hjem , og at de , der har beget forbrydelser og har krnket grundlggende rettigheder , bliver straffet .
<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed over at se en betydelig enighed og mangesidet sttte til Xanana Gusmos kandidatur til prsidentposten .
Jeg tror , at denne modtager af Sakharovprisen kan vre et symbol for enighed og bidrage afgrende til at konsolidere de nye demokratiske institutioner .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , i denne afdeling af vores virksomhed behandler vi normalt ulykker , katastrofer og elendighed , forhold , der smerter os dybt og gr os triste til mode .
I sttimor var det ogs sdan engang , som min kollega Carlos Coelho har omtalt , men i dag er det en gldens dag .
Det , som vi i dag kan fremhve , er den succes , som har kendetegnet udviklingen i sttimor , og jeg vil da ogs gerne over for Europa-Parlamentet give udtryk for portugisernes og , helt sikkert ogs , timoresernes taknemmelighed for den stigende solidaritet , som deres sag har mdt her , og som har bredt sig til hele verden .
Min kollega Carlos Coelho har allerede omtalt de forskellige resolutioner , og ogs det hjdepunkt , der udgjordes af tildelingen af Sakharovprisen til Xanana Gusmo , den historiske leder af timoresernes modstandskamp , som den nationale enighed vil gre til landets prsident .
<P>
Dette er et eksempel , som vi br huske , p , hvorledes man med stdighed og med tlmodighed kan opn gode resultater og sttte en glimrende sag .
Hvis nogen her for tre r siden havde sagt , at det , der sker i dag , ville blive tilfldet , vil man helt sikkert have kaldt vedkommende en galning .
For tre r siden var det umuligt for os at forestille os folkeafstemningen i august 1999 og folkets helt overvldende tilslutning .
Det var umuligt at forestille sig , at den ekstremt dramatiske krise , der fulgte efter folkeafstemningen , skulle blive overvundet , og at vi den 30. august i r ville have de frste frie valg i en ny fri og uafhngig stat .
Vi m sttte dette land .
Vi har ydet en stor sttte til , at timoreserne kunne opn den uafhngighed , som de kmpede for , og kunne forsvare deres identitet .
Vi m bevare vores ansvarsflelse , ligesom vi m vre opmrksomme p de trusler , der endnu kan vre i en geopolitisk situation , der hele tiden er meget uvis .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , frst vil jeg gerne nske befolkningen i sttimor tillykke med den fredelige og demokratiske afvikling af valget til den forfatningsgivende forsamling , der fandt sted fra den 30. august .
Det er for mig en srlig re , at jeg i dag kan tale om sttimor , for fra den 23. august til den 11. september var jeg i sttimor som leder af EU ' s valgobservatrkommission , hvor jeg ved selvsyn kunne konstatere , at valget har meget stor betydning for befolkningen .
<P>
Men inden jeg kommer ind p indholdet , vil jeg frst nske UNTAET og navnlig Sergio Vieira de Mello tillykke med det arbejde , der blev ydet , ofte under meget vanskelige forhold .
Ligeledes vil jeg gerne fremhve det arbejde , som den uafhngige valgkommission og Europa-Kommissionen ydede , bde her og lokalt , samt det gnidningslse samarbejde med UNDP , med den portugisiske ambassade og med det belgiske formandskab .
<P>
sttimor har taget det frste skridt i retning af uafhngighed og fundamentet til en selvstndig stat .
S meget mere ndvendig er nu den videre sttte fra verdenssamfundet og EU , for landet str over for enorme udfordringer .
Derfor er det absolut ndvendigt , at FN-tropper og civilt politi , der kan sikre freden , bliver i landet , indtil sttimor selv kan ptage sig disse sikkerhedsmssige opgaver .
Derfor skal EU-medlemsstaterne styrkes i forhold til FN .
<P>
Det er vigtigt , at EU og FN samt andre donorlande som f.eks. Portugal og Tyskland opretholder deres tekniske og finansielle bistand , og at Kommissionen og Rdet stiller sig positive over for en anmodning om at optage sttimor i AVS - programmet Everything But Arms kunne f.eks. straks pbegyndes - og at EU sttter sttimors regering i at udarbejde en masterplan for landets udvikling .
Her br EU isr henlede opmrksomheden p udviklingen i landomrderne og i sundhedssektoren .
Endvidere skal hele den administrative sektor fortsat styrkes og til dels frst opbygges .
<P>
Men det er frem for alt uddannelsesarbejdet , der skal vre grundlaget og den centrale bestanddel i samtlige udviklingsprojekter . For det er indlysende , at disse demokratiske valg er et yderst vigtigt tiltag for landets fremtid .
Men vi m ikke glemme , at de netop kun udgr det frste tiltag ud af de mange , der skal tages , for at n til et velfungerende demokrati og civilt samfund .
Med henblik p den fortsatte institutionelle udvikling er det ligeledes vigtigt , at EU igen bliver involveret , nr der skal afholdes prsidentvalg , og den ndvendige voter education skal gennemfres .
Jeg kunne nvne meget mere , men der m frem for alt ikke ske det , at vi lige prcis nu , hvor grundstenen til en selvstndig stat er lagt , trkker os tilbage fra vores ansvar og lader de mennesker alene tilbage , der frst langsomt begynder at overvinde traumet fra de skrkkelige hndelser i 1999 .
<P>
Lad os snarere indstille os p , at vores sttte vil vre ndvendig i mange r endnu .
Det vil frem for alt vre vigtigt , at hjlpeforanstaltningerne koordineres effektivt , s mlet ns .
Efter alle de samtaler , jeg har haft med befolkningen i landet , er jeg helt sikker p , at sttimoreserne er bevidste om problemerne i deres land , og at de kun alt for godt ved , hvor vanskelig vejen fremad er .
<P>
Lad os nu samarbejde med dem som ligeberettigede parter .
Dermed sender vi ogs et positivt signal til verdenssamfundet , nemlig at det er muligt at lse problemer p en fredelig mde og at stte en udvikling i gang . Det er vigtigt netop i denne tid .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre kolleger , efter tragedien i sttimor er et af de smukkeste kapitler i samtidshistorien blevet skrevet .
I sttimor har principperne for en international politisk etik sejret .
sttimor styrker vores hb om , at verdenshistorien ikke blot er en kde af umenneskelige grusomheder .
I en tragisk tid , hvor frygt og apokalyptisk uro hrger , str sttimor for lys og hb .
<P>
Valgene til den grundlovgivende forsamling i sttimor kronede en udadlelig demokratisk proces , der tjener FN og isr Timors folk til re .
Alt er dog ikke roser i Timor , som alle ved .
Timor er et meget fattigt land , dets konomi skal genopbygges , en stat skal organiseres , et uddannelses- , sundheds- og socialsikringssystem skal oprettes .
Kun med hjlp fra det internationale samfund , navnlig bistanden fra EU , kan Timor skabe noget strlende ud af sin uafhngighed og blive et godt eksempel for menneskeheden .
Portugal , mit eget land , vil i enhver henseende vise medleven og bist landet , da Timor ogs er blevet et portugisisk anliggende og et anliggende for hele verden .
<P>
<P>
Colombia
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , Colombia , som er et af de ldste demokratier i Sydamerika , og et land , der , ganske usdvanligt for dette kontinent , ikke har vret tilbjeligt til militrdiktatur , er p tragisk vis et offer for 37 rs borgerkrig og terror , som har delagt infrastrukturen , drbt 40.000 mennesker og korrumperet de civile og militre myndigheder via guerillaens engagement i narkotikahandlen .
Begivenhederne den 11. september i New York viser , at demokratiet tilsyneladende er srligt srbar over for terror , der ikke p nogen mde respekterer valgurnen som et middel til at opn ndringer i samfundet .
<P>
Nu - og trods den colombianske prsident Pastranas indrmmelse for tre r siden af en stor demilitariseret zone p strrelse med Schweiz , hvor 17.000 af guerillaerne strejfer om efter behag - fortstter FARC sin politik med at kidnappe og myrde civile i stedet for at strbe efter en lovlig og fredeligt forhandlet aftale .
I sndags drbte FARC den hjtelskede tidligere kulturminister , Consuelo Araujo Noguera , og i tirsdags kongresmedlem Octavio Sarmiento .
Jeg er sikker p , at Parlamentet sammen med mig vil udtrykke vores medflelse med de srgende familier .
<P>
Pastranas politik med at give indrmmelser til FARC , som USA har stemplet som terrororganisation , har en markant lighed med Storbritanniens Tony Blairs politik med hurtig frigivelse af IRA-mordere uden forudgende fastholdelse af den vbennedlggelse , som allerede er aftalt .
Pudsigt nok er tre IRA-mistnkte blevet arresteret i Colombia for at rdgive FARC om , hvordan man frer morderiske kampagner , hvilket IRA , som alle ved , er ekspert i .
<P>
Jeg har ikke et klart svar p prsident Pastranas dilemma , da kun 18 % af colombianerne ved en nylig meningsmling stttede et forslag om at indstille fredsforhandlingerne , opgive den demilitariserede zone og genoptage borgerkrigen for fuld styrke .
Kun den colombianske regering kan afgre , hvad der er bedst for landets fremtid , og hvilken pris man er villig til at betale for at opn fred .
Jeg er ikke desto mindre sikker p , at Parlamentet ud over at sttte dette beslutningsforslag sammen med mig vil bede for befolkningen i Colombia , som har lidt lnge , og inderligt hbe , at FARC og guerillaerne indser meningslsheden i deres ondskab , og at den colombianske regering opnr en forsoningspolitik uden at g p kompromis med retfrdigheden eller friheden .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , efter det sidste indlg s det ud som om , at den ansvarlige for volden i Colombia er Det Forenede Kongerige .
Jeg vil gerne oplyse , at jeg indtil videre hverken har set eller fundet noget i dokumentationen , som inddrager Det Forenede Kongeriges regering i volden i Colombia .
<P>
Kendsgerningen er , at man drber folk i Colombia - det gr de revolutionre ( FARC ) , det gr de paramilitre organisationer , der er knyttet til regeringen - og det forekommer mig , at det p nuvrende tidspunkt vil vre forhastet at komme med nogen form for udtalelse om , hvem der er skyldige i Colombia .
For jeblikket er der en voldelig situation , og de ansvarlige for denne vold er rent faktisk os europere , for vi efterlod i Colombia , som i mange andre lande , en stribe af uretfrdigheder og sociale forskelle , som stadig findes i vore dage .
<P>
EU har lnge beskftiget sig med Colombia .
Vi har desvrre ikke kunnet ve nogen srlig positiv indflydelse p begivenhederne .
Men vi har i det mindste formet at forge den konomiske aktivitet i landet , s 40 % af den colombianske eksport i dag gr til landene i EU .
<P>
Efter min mening str vi i EU over for en temmelig fortvivlet opgave , for rene gr , og volden fortstter .
Volden kommer ogs tt p os .
F.eks. er 40 colombianere i de sidste mneder blevet myrdet i Madrid af colombianske narkotikaorganisationer , af snigmordere som kommer fra Colombia med det srlige forml at myrde deres landsmnd .
<P>
Hvis der er noget , begivenhederne den 11. september har vist os , er det , at volden i verden er grnsels , at volden berrer os alle i en globaliseret verden , og at det , vi gr i et s fjerntliggende land som Colombia , nr alt kommer til alt , ogs gres til glde for vores egne borgere .
Vi skal beskytte vores egne borgere og hele verdens borgere i s fjerne egne som Colombia .
Jeg ved , at Kommissionen og Rdet har begrnsninger for at n disse resultater .
<P>
Hvis den colombianske regering , hvis et stort antal personer i selve landet , som arbejder p at skabe fred ( forfattere , intellektuelle osv . ) ikke har opnet disse resultater , er det vanskeligt for os at opn det , men jeg tror - jeg benytter mig af kommissrens tilstedevrelse til at sige det , for han beskftiger sig med et meget flsomt omrde i forhold til dette emne - at vi skal fortstte vores indsats .
Lidt som i Sisyfos-myten burde vi blive ved med at skubbe stenen op ad bjerget til trods for alle de begivenheder , der arbejder imod det .
<P>
Jeg er overbevist om , at svel Kommissionen som Rdet er enige med Parlamentet i , at vi fortsat br sttte den colombianske regering og de velmenende , ansvarlige politikere i landet for at finde en lsning , der gr det muligt at stoppe den optrapning af volden , som ser ud til at delgge Colombia , dette s storslede og fantastiske land i Latinamerika , mere og mere .
Jeg hber derfor , at vi i de tre institutioner , Rdet , Kommissionen og Parlamentet , i et vist omfang kan sttte fredsskabelsen i Colombia .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , den politiske vold i Colombia er en afgrende hindring for fred og udvikling i landet .
I intet andet land i verden myrdes s mange fagligt aktive som i Colombia .
Den colombianske venstreflj har vret og er fortsat udsat for en terrorkampagne uden sidestykke .
Der er desvrre en benlys risiko for , at volden optrappes yderligere forud for prsidentvalget .
<P>
I beslutningsforslaget kritiseres bde guerillabevgelsen og de paramilitre grupper for volden .
Der kan med rette rettes kritik mod guerillabevgelsen for kidnapninger og vold mod den oprindelige befolkning .
Det str dog helt klart , at de paramilitre grupper str for strstedelen af den politiske vold .
Mindst 90 % af de politiske mord udfres af paramilitre grupper eller militret .
De paramilitre grupper kan ikke bedrive deres terrorvirksomhed uden indirekte sttte og accept fra politiet og militret .
Derfor har Colombias regering ogs et direkte ansvar for at stoppe de paramilitre gruppers terror i landet .
<P>
EU ' s rolle m vre at hvde menneskerettighederne , sttte fredsprocessen og modstte sig den militre optrapning af konflikten , som Plan Colombia indebrer .
Den afmilitariserede zone skal derfor ogs bevares som en vigtig forudstning for dialog mellem regeringen og FARC-guerillabevgelsen .
<P>
Colombia kan kun opn fred og gte demokrati , hvis menneskerettighederne respekteres .
Hvis det ikke bliver muligt for Colombias venstreflj at arbejde bent og legalt , uden at dets reprsentanter myrdes , vil guerillabevgelsen ikke nedlgge vbnene .
Det er derfor afgrende , at terroren mod Colombias venstreflj erkendes og bekmpes .
Det glder ikke mindst Unin Patritica , som det nu myrdede parlamentsmedlem Octavo Sarmiento tilhrte .
Mindst 4.000 af Unin Patriticas medlemmer er blevet drbt af paramilitre grupper .
<P>
Kritikken mod dette kunne udtrykkes endnu tydeligere i det beslutningsforslag , som vi skal vedtage .
Ikke desto mindre mener vi i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , at beslutningsforslaget er godt , og at det er afgrende , at vi fremover flger nje op og reagerer p udviklingen i Colombia .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , " Historien om et bebudet mord " var titlen p en roman af Garca Mrquez , og det er i dag blevet den srgelige virkelighed i nobelpristagerens fdreland .
De otte kugler , der drbte Yolanda Cern , der var direktr for det gejstlige kontor , Pastoral Social , i Tumaco , var bebudet , og de delagde definitivt de i forvejen uholdbare arbejdsforhold , som forkmperne for menneskerettighederne havde p stedet .
I et r har de paramilitre styrker haft magten i byen Nario .
Regeringen lader dem rde , og listen over dde bliver lngere .
Kort tid fr drabet p Yolanda , henrettede de paramilitre styrker offentligt 13 bnder i Teima .
Sndag morgen blev den tidligere kulturminister , Consuelo Araujo Noguera , der tidligere var blevet bortfrt , drbt under en trfning mellem hren og guerillabevgelsen .
S sent som i forgrs drbte de paramilitre styrker parlamentsmedlemmet Octavio Sarmiento , der er medlem af Colombias kongres .
Alle ved , at enhver , der arbejder for at forsvare menneskerettighederne i Colombia , er et ml for de paramilitre styrker .
De bebudede endog en udrensningskampagne i august mned .
Regeringen fjernede allerede retsgrundlaget for disse styrker i 1989 , men har aldrig for alvor gjort noget for at oplse dem .
Tvrtimod har den lov om forsvar og national sikkerhed , som prsident Pastrana ratificerede i august , yderligere forvrret situationen .
Denne lov , der i virkeligheden er en blankocheck til enhver form for krnkelse af menneskerettighederne , udvider p en skrmmende mde hrens befjelser og handlefrihed og indskrnker den offentlige anklagers kompetence .
De ttte forbindelser mellem hren og dens illegale hjre hnd , de paramilitre styrker , er almindelig kendt , og den rapport fra Human Rights Watch , der offentliggres i dag , understreger kun dette .
<P>
EU skal overveje grundlaget for sit samarbejde med Colombia .
Vi venter stadig p den frste halvrsberetning om udviklingen i menneskerettighederne i Colombia , som vi blev lovet for et r siden .
<P>
Hvis EU tager forsvaret af menneskerettighederne alvorligt , skal den forklare os , hvilke kriterier og mekanismer , den anvender til vurdering og effektiv beskyttelse .
Hvis EU tager fredsprocessen alvorligt , skal den tilskynde til at fortstte dialogen mellem regeringen og guerillabevgelserne , kategorisk udelukke de paramilitre styrker fra forhandlingerne og sttte ekspertudvalgets rapport fra 28. september .
<P>
Hvis EU tager sit eget lfte om en retsreform alvorligt , skal den frst og fremmest sttte den lange rkke anmodninger om at ophve denne lov om forsvar og national sikkerhed .
<SPEAKER ID=125 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne svare p alle fem sprgsml .
FN ' s verdensdag for bekmpelse af ekstrem fattigdom er en velkommen lejlighed til at fremhve det fortsat uacceptabelt hje fattigdomsniveau og den fortsat store sociale udstdelse p verdensplan og understrege behovet for at ge bestrbelserne p at bekmpe disse problemer .
Det er en grundlggende menneskerettighed at leve et liv uden fattigdom og social udstdelse .
<P>
Selv om udfordringen med at bekmpe fattigdom og social udstdelse isr er stor i udviklingslandene , er det ogs et sprgsml , der er i hj grad optager EU .
De seneste tal viser , at 18 % , eller over 60 millioner mennesker i EU , risikerer at blive kategoriseret som relativt fattige .
Det er et meget hjt tal .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Lissabon , Nice og Stockholm forpligtede medlemsstaterne sig til at fremme en holdbar konomisk vkst og jobkvaliteten , hvilket mindsker risikoen for fattigdom og social udstdelse , og til at styrke den sociale samhrighed i Unionen mellem 2001 og 2010 .
Hensigten er at gentage og yderligere fremme betydningen af den europiske sociale model og sikre , at socialpolitikken har samme status som den konomiske politik og beskftigelsespolitikken , og at alle tre styrker hinanden .
<P>
For at understrege landenes tilsagn udarbejdede Rdet flles ml for bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse .
Rdet enedes ogs om , at medlemsstaterne skal arbejde videre med disse ml fra 2001 i forbindelse med torige nationale handlingsplaner for fattigdom og social udstdelse .
Rdet fastlagde desuden en ny ben koordineringsmetode , som tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde for at ge f.eks. social- , sundheds- , bolig- og uddannelsespolitikkens indvirkning p den sociale inddragelse .
<P>
De nationale handlingsplaner og udarbejdelsen af sammenlignelige indikatorer skaber rammerne for at fremme udvekslingen af god praksis og gensidig indlring p fllesskabsplan .
Dette stttes fra 2002 af Fllesskabets femrige handlingsprogram om social inddragelse , som blev afsluttet efter et vellykket forlig den 18. september mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
Alle medlemsstater fremsendte i juni i r deres nationale handlingsplaner for fattigdom og social udstdelse .
Kommissionen har analyseret disse rapporter og forventer at vedtage et udkast til en flles rapport om inddragelse den 10. oktober .
Det er frste gang , at der bliver en sdan analyse p EU-plan , som dokumenterer og sammenholder situationen vedrrende fattigdom og social udstdelse i samtlige medlemsstater .
Den flles rapport ventes vedtaget af Rdet ( arbejds- og socialministrene ) i starten af december , s den kan fremlgges og gennemgs p Det Europiske Rds mde i Laeken .
<P>
Sidelbende med arbejdet vedrrende de nationale handlingsplaner for fattigdom og social udstdelse er der blevet arbejdet p en liste over flles indikatorer inden for social inddragelse .
Den forelgges ligeledes for og vedtages af Det Europiske Rd i Laeken .
P baggrund af denne udvikling forventes Det Europiske Rd i Laeken at definere de prioriteter og tiltag p fllesskabsplan , som skal lede bestrbelserne og samarbejdet .
<P>
De sprgsml og bekymringer , der rejses under forhandlingen om disse beslutningsforslag , afspejles derfor i hj grad i de initiativer , der tages .
En central udfordring i fremtiden bliver imidlertid at sikre , at alle beslutninger p fllesskabsplan inden for den konomiske , beskftigelsesmssige og sociale politik vurderes , for s vidt angr deres indvirkning p den sociale samhrighed .
<P>
Selv om der sker meget nu , er der ikke plads til selvtilfredshed .
Dage som FN ' s verdensdag for bekmpelse af ekstrem fattigdom er vigtige , idet de minder os om , hvor presserende den udfordring , vi str over for , er , hvis vi skal kunne opbygge en mere vidtfavnende og fredelig verden uden fattigdom og social udstdelse .
<P>
Hvad angr det globale aspekt ved denne udfordring , er det frste og vigtigste kritikpunkt den ynkvrdige officielle udviklingsbistand , som nu ligger p 0,24 % , hvilket er langt under de lovede 0,7 % .
P FN ' s verdensdag vil alles opmrksomhed vre rettet mod dette forhold , og vi skal finde et europisk svar p det problem .
Et andet sprgsml , som vi str over for , er finansiering til udvikling til marts nste r .
<P>
EU ' s politik over for Vietnam , som over for alle andre lande , er at tilskynde til og sttte den fortsatte udvikling i forbindelse med menneskerettigheder og demokratisering og at ge uroen i bde den offentlige og den private sektor , hvor der sker mishandling , og hvor situationen forvrres .
Vi er ndt til at henlede opmrksomheden p den vietnamesiske regerings tendens til at ville kontrollere ndringstakten og fastholde " social samhrighed " i forbindelse med overgangen til markedskonomi .
<P>
Jeg behver naturligvis ikke at minde Dem om , at EU er imod ddsstraf .
I Vietnam var antallet af overtrdelser , som kan straffes med dden , lavere sidste r .
Der blev set bort fra unge lovovertrdere , gravide og ammende mdre .
Vi bifalder denne udvikling , men nsker at se en total afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Vores primre bekymring er fortsat meningsfriheden .
Professor Nguyen Dinh Huy oprindelige " overtrdelse " i 1992 var at vre med til at grundlgge bevgelsen Movement to Unite the People and Build Democracy , der stttes af landsforviste vietnamesere i Nordamerika .
Fr da havde han vret aktiv antikommunist .
Tilbageholdelsen og forhret af 15 mennesker sidste mned , som Human Rights Watch rapporterede om , var jensynligt forbundet med en anmodning til regeringen om at etablere en uafhngig sammenslutning , National Association to Fight Corruption .
<P>
Flles for alle disse sager er , at Vietnam trods fremskridt er et land , som kun i ringe omfang er vant til offentlige meningsforskelle .
Montagnardernes situation i de centrale provinser opstod som flge af komplekse og ulste gamle problemer , men blev s sandelig skrpet af mangelen p effektive kommunikationskanaler mellem lokalbefolkningen og regeringen .
Vietnam har brug for fortsat udvikling af landets reformprogram , s regeringen kan lre at hndtere mange forskellige synspunkter og anerkende vrdien af at have plads til uenighed med regeringen .
<P>
Da hr . Patten i juli var i Hanoi , benyttede han lejligheden til at bringe nogle af disse bekymringer p bane over for den vietnamesiske udenrigsminister .
Vi holder i nste mned i Hanoi et mde i Den Blandede Kommission EF-Vietnam , hvor alle aspekter af vores forbindelser skal gennemgs , herunder vores flles forpligtelse til at respektere menneskerettighederne .
Vi fortstter med at ppege de srlige sprgsml , som bekymrer os , samt individuelle sager og med at tilskynde til fortsatte fremskridt p menneskerettighedsomrdet i Vietnam .
<P>
Hvad angr Usbekistan , deler Kommissionen Europa-Parlamentets bekymring over den nuvrende situation i Centralasien .
Det er tydeligt , at trken skaber delggelser i hele omrdet omkring Aralsen og isr i det vestlige Usbekistan .
Hvad angr Amudarja , hvor der er flest problemer , rapporteres der om 70 % af den normale vandstand p den vre del og kun 40-45 % p den nedre del .
<P>
Ud over naturlige rsager kan en rkke strukturelle rsager forklare den nuvrende situation , f.eks. drlig vedligeholdelse af systemerne til kunstig vanding , utilstrkkelig forvaltning af vandmiljet p regionalt plan mellem de nye uafhngige stater , og forskellige former for vandkrvende landbrugspraksis , f.eks. ris og bomuld .
Den korte version af , hvad alt dette handler om , er manglende bredygtighed .
<P>
FN ' s evalueringsmission i juli 2001 til det vestlige Usbekistan begrundede mangelen p vand med grundlggende strukturproblemer ( f.eks. politikker for kunstig vanding og afgrder ) .
Der er derfor brug for midler til at forbedre vandmiljet og landbrugspraksis .
<P>
Disse aktiviteter er af udviklingsmssig art .
Reaktionen hidtil falder ikke ind under ECHO ' s mandat som sdan .
Vi betragter dog denne region ud fra synspunktet om humanitr bistand , hvor vi ser en reel risiko for et negativt udfald af situationen i Afghanistan .
ECHO ger rent faktisk i en snarlig pakke muligheden for at gre noget i denne del af verden .
<P>
Mangelen p demokrati , gennemskuelighed og ansvarlighed , korruption p alle niveauer og misbrug af det internationale samfunds bistand er en del af problemet .
Der er ikke siden disse landes uafhngighed gjort virkelige bestrbelser p at vedligeholde vandsystemet .
Desuden har national rivalisering mellem landene i regionen blokeret for samarbejdet , og de internationale bestrbelser er ogs blevet vanskeliggjort .
<P>
Vi har i Centralasien aktivt forsgt at udarbejde langsigtede projekter , som er forbundet med de strukturelle rsager til trken .
Der er udarbejdet et Tacis-program til bekmpelse af konsekvenserne af Aralsens udtrring .
<P>
Kommissionen mener , at kun regeringen i Usbekistan kan lse det nuvrende problem med langsigtede reformer .
Der skal lgges vgt p flgende : oprettelse af alternative anvendelsesformer i de trkeramte omrder for at forbedre de systemer til kunstig vanding , som anvendes i de berrte omrder , og overordnet set forbedre vandbeskyttelsen ; indfrelse af afgrder , der er bedre til at modst trke og bruger mindre vand , gennem yderligere forskning i nye afgrder , pilotprojekter , modellandbrug , og hvad der ellers er ndvendigt for at dyrke jorden p en bredygtig mde i dette milj .
Der er s afgjort brug for en mere effektiv fordeling af vandet i hele regionen .
<P>
Vi hber , at Tacis kan udvikle aktiviteter til behandling af disse sprgsml , isr p regionalt plan , men det er en stor udfordring i forhold til vores nuvrende midler .
<P>
S er der sttimor .
De demokratiske valg den 30. august var en hjrnesten i overgangen til uafhngighed .
Det gldede Kommissionen at se , hvor fredeligt valget foregik .
Resultatet - hvor ikke et parti fik et flertal p to tredjedele - krver , at den konstitutionelle forsamling samarbejder og forsger at n til enighed .
Det vil forhbentlig stabilisere det politiske landskab yderligere .
<P>
Jeg synes , at vi med rette kan vre stolte af EU ' s valgobservatrholds bidrag , og det er mig en fornjelse at lyknske hr . Kreissl-Drfler med hans ledelse af holdet p 24 observatrer .
Vi vil bestemt se p muligheden for at sende yderligere et observatrhold til prsidentvalget i 2002 .
Jeg er generelt meget tilfreds med samarbejdet med Parlamentet , og Parlamentet kan vre tilfreds med valgobservatrernes arbejde , som har vret af hj kvalitet .
<P>
De nste skridt i den formelle proces er vedtagelsen af en forfatning , hvilket forhbentlig sker inden jul i r , efterfulgt af valget af et statsoverhoved ved en folkeafstemning , sandsynligvis omkring maj 2002 .
Derefter kommer tilbagetrkningen af UNTAET og uafhngighedserklringen .
Denne proces krer stort set efter planen .
<P>
Samtidig synes udviklingen af den politiske proces at vre lige s godt undervejs .
UNTAET ' s srdeles prisvrdige indsats , den nylige udnvnelse af et midlertidigt kabinet samt den yderligere " timorisering " af forvaltningen i regeringen har bidraget til denne proces .
sttimors regionale forankring er desuden med til at lgge grunden .
<P>
sttimor har net et historisk afgrende tidspunkt .
Ndsituationen er overstet .
Vi har nu mulighed for at f den ambitise uafhngighedsproces p rette spor .
Det internationale samfund skal nu overveje de langsigtede udviklingssprgsml .
<P>
P Canberra Donors ' mde i juni understregede man den nuvrende , klart uholdbare konomiske situation og signalerede behovet for yderligere international bistand .
Der er et knebent skattegrundlag , mangel p faglrte ivrksttere , og fattigdommen i landdistrikterne medfrer et demografisk pres p byerne .
Men der er realistiske udsigter til store olieindtgter i 2005-2006 .
Det kan ndre billedet markant .
Budgettet kan fordobles og forhbentlig sikre konomisk dkning for de grundlggende statslige funktioner samt i nogen grad stimulere konomien .
<P>
Vi skal sttte sttimoresernes bestrbelser p at forvalte disse olieaktiviteter bedre end det , vi har set i mange andre udviklingslande .
Statistikken fortller os , at det ikke er s svrt at gre det bedre , hvilket mske endda ikke er godt nok , men s afgjort en mulighed .
S langt s godt .
Det ville vre pragtfuldt at se optimal praksis p dette omrde .
Manglende gennemskuelighed p dette omrde er i de enkelte tilflde p verdensplan den virkelige rsag til mange problemer .
<P>
Kommissionen har p denne politisk-konomiske baggrund , og som en af de strste bidragydere til sttimor , derfor defineret sin fremtidige rolle .
Vi anerkender behovet for at sttte et af verdens fattigste lande , indtil olieindtgterne skaber et mere stabilt konomisk grundlag .
Vi vil forsge at skabe et udviklingsforhold , som er baseret p filosofien om partnerskab .
Det indebrer et realistisk syn p alle kravene .
<P>
Vi er ved at udarbejde et landestrategidokument , der skitserer sektorerne .
Vi vil sandsynligvis koncentrere vores aktiviteter omkring udviklingen af landdistrikterne og den offentlige forvaltning og foresl passende konomiske ml for 2002-2006 i disse sektorer .
Dette vil vi forsge at gre ved bde at fokusere p fattigdomsbekmpelse og kapacitetsopbygning .
<P>
Som det blev sagt under forhandlingen , vil sttimor ogs kunne f gavn af initiativet Everything But Arms , hvilket hjlper med til at udvikle landets udenrigshandel .
<P>
Endelig er der Colombia .
Kommissionen deler Parlamentets store bekymring over den forvrrede situation i Colombia , isr de fortsatte overtrdelser af menneskerettighederne .
<P>
Kommissionen er meget bekymret over fredsprocessen i Colombia efter de nylige begivenheder og afventer prsident Pastranas vurdering af denne proces .
<P>
Kommissionen agter at fastholde sttten til den colombianske befolkning gennem ECHO .
Der bruges i r 10 millioner euro .
Kommissionen har desuden i henhold til budgettet for menneskerettigheder godkendt fire nye ngo-projekter til en vrdi af over 3 millioner euro .
<P>
Som jeg sagde i Bruxelles den 30. april p det tredje mde i gruppen vedrrende sttte til den colombianske fredsproces , er Kommissionen ved at lgge sidste hnd p sit forslag til et program om et " Peace Laboratory " i Magdalena Medio-regionen i Colombia .
Dette program skal sttte aktioner og bevgelser , som allerede er ivrksat af det civile samfund p lokalt og regionalt plan .
Kommissionen hber meget , at betingelserne i praksis muliggr en snarlig gennemfrelse af dette program .
<P>
Kommissionen vil fortsat tilskynde den colombianske regering og alle andre relevante politiske krfter til fortsat at engagere sig strkt i fredsprocessen i Colombia , isr i disse urolige tider .
<P>
Som hr . Medina Ortega sagde , minder dette os meget om Sisyfos ' arbejde .
Det er sandt , at det er svrt at se fremskridt , men der er ingen tvivl om , at enhver lempelse eller anden form for opgivelse s afgjort vil forvrre tingene .
Det er vores enkle analyse og rsagen til , at vi fortstter .
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=7>
Sydkaukasus
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0618 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen om udviklingen af forbindelserne mellem EU og Sydkaukasus ;
<P>
B5-0624 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om udviklingen af forbindelserne mellem EU og Sydkaukasus ;
<P>
B5-0630 / 2001 af Schleicher og Posselt for PPE-DE-Gruppen om udviklingen af forbindelserne mellem EU og Sydkaukasus ;
<P>
B5-0638 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om Sydkaukasus ;
<P>
B5-0649 / 2001 af Linkohr m.fl. for PSE-Gruppen om udviklingen af forbindelserne mellem EU og Sydkaukasus ;
<P>
B5-0661 / 2001 af Gahrton m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om udviklingen af forbindelserne mellem EU og Sydkaukasus .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er en stor re og ogs lidt uhfligt at tale inden formanden for min delegation , fru Schleicher , som jeg ville have foretrukket at tale efter .
Jeg takker for vrigt fru Schleicher , Bernd Posselt og de andre kolleger , som har medvirket til fremlggelse af og nu debat om et overset sprgsml , nemlig det sydlige Kaukasus .
<P>
Jeg tillader mig at hbe , at efter tragedien i New York og Washington er nogle af os blevet bevidste om denne regions vigtige plads i verden . Denne region er faktisk Europas port mod Centralasien og er i dag Den Russiske Fderations gidsel , ligesom i stort omfang ikke kun det sydlige , men ogs det nordlige Kaukasus , som befinder sig i en endnu mere tragisk situation , med al respekt for kommissr Poul Nielson .
Det nordlige Kaukasus har som bekendt oplevet tragedien i Tjetjenien , en tragedie , som fortstter og ikke fr noget modspil fra EU .
<P>
Det stillede beslutningsforslag indeholder en rkke meget konkrete forslag .
Kommissionen og Rdet opfordres frst og fremmest til at forelgge en flles EU-strategi for denne del af verden , en strategi , der vil kunne vende den nuvrende tendens til fortsat forvrring af situationen .
Nr leveforholdene i Armenien , Georgien og Aserbajdsjan er s vanskelige , og isr i Armenien og Georgien , skyldes det Den Russiske Fderations konstante , daglige vrk , som EU ikke reagerer konkret p .
<P>
Kommissionen har endog stadig ikke lst et s tilsyneladende ubetydeligt sprgsml som oprettelsen af en EU-delegation i Baku og Armenien .
Parlamentet og fru Schleicher , som er formand for delegationen for forbindelserne med disse lande , har gentagne gange rejst sprgsmlet .
Under vores mder i Georgien , Aserbajdsjan og Armenien er vi adskillige gange blevet anmodet om at gre noget .
Det har vi gjort , men vi har stadig ikke fet svar .
Dette sprgsml har vret bent ikke kun i nogle mneder , men i flere r .
<P>
Enten m EU forst , at denne region er strategisk vigtig , ogs med hensyn til energiforsyningen , og give sig til at overveje og foresl en politik , ellers opstr der her om nogle mneder eller r et nyt Balkan , som ligger lidt lngere borte og sledes kan vre lidt mindre ubehageligt end det Balkan , vi oplevede i 1990 ' erne .
Det er efter min mening alligevel EU , der skal komme med et svar .
<P>
Disse lande er en del af Europa og allerede medlem af Europardet . De fler sig som europere , og den herskende klasse nsker inderst inde at blive medlem af EU , men de tr ikke bent anmode om det , fordi Kommissionen og Rdet lader dem forst , at det ikke ville vre passende .
Man skal svare dem med handling og investeringer , genoprette tilliden og sende vores entreprenrer , investorer og virksomheder derover .
Det er et relativt beskedent marked , men det er , og jeg gentager det med srlig adresse til Kommissionen , porten mod Centralasien og mod en strategisk vigtig region , der er srdeles ustabil , som vi har oplevet det i de sidste uger .
Jeg mener derfor , at det er ndvendigt , at EU hurtigt griber effektivt ind i denne region .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , p grund af de tragiske hndelser de seneste mneder er der fokus p udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Som flge af begivenhederne i Mellemsten og USA glemmer man , at problemerne i Kaukasus er lige s eksplosive .
Situationen i Georgien , Armenien og Aserbajdsjan giver stadig anledning til bekymring , ogs med hensyn til forholdet mellem de tre stater indbyrdes .
Politisk ustabilitet er stadig en trussel mod uafhngighedsprocessen , der endnu ikke er afsluttet .
Som en flge af det er voldsomme sammenstd mellem disse lande ofte i centrum i offentligheden .
<P>
Men Europas historie , isr EU ' s historie , viser , at det er muligt , at der trods uoverensstemmelser og interesseforskelle mellem stater alligevel kan indgs alliancer og sluttes forbund og dermed overskrides grnser .
Hvor det tidligere var krige , der satte dagsordenen , er der i dag en sameksistens , der er baseret p demokrati og fred .
Grundlaget for det var opbygningen af demokratiske strukturer og understregningen af fllesskab , som hjalp staterne i Vesteuropa med at overvinde forskelle .
<P>
I betragtning af den koalition , der siden de frygtelige attentater i USA den 11. september kan anes p verdensplan mod terrorismen i dens helhed , er det derfor ndvendigt at sttte de sydkaukasiske lande med at bekmpe terror og vold , der desvrre stadig hrer til hverdagen i disse stater og dagligt udgr en trussel for mange menneskers liv .
De dervrende demokratiske strukturer er stadig relativt unge og ustabile .
En omstndighed , der er med til at vanskeliggre situationen , er , at der udefra tilskyndes til uenighed , og at nabostaterne i denne region af egoistiske grunde kunne forsge at forhindre eller stoppe demokratiseringsprocessen .
<P>
Derfor m det vre en central opgave for EU at sttte demokratiseringsprocessen i Georgien , Armenien og Aserbajdsjan mere intensivt .
Demokrati er det eneste grundlag for en permanent national stabilitet , der fremover ogs vil manifestere sig ud over grnserne .
For EU og det nuvrende belgiske formandskab br det i forbindelse med intensiveret sttte til demokratiseringsprocessen dog udelukkende dreje sig om bistand og sttte og p ingen mde om indblanding i indre anliggender .
Det vil helt konkret sige , at samarbejde og sammenhold i disse stater skal intensiveres , ogs med hensyn til en eventuel frihandelszone , der skal dannes uden pvirkning udefra .
De frste tiltag til et trilateralt samarbejde er der allerede , men de skal styrkes og stttes , for at de med succes kan modvirke pvirkninger udefra .
<P>
Hvis man medtager den flles rige kulturarv i disse lande i processen , ser jeg optimistisk p , at der p noget lngere sigt kan opns vigtige resultater og succeser .
Som formand for Europa-Parlamentets Delegation for Sydkaukasus betragter jeg den rejse , som Unionens trojka foretog i februar i r under svensk formandskab , som grundlaget for de ndvendige initiativer .
Det flles beslutningsforslag fra syv grupper er udtryk for , at der er stor enighed blandt Europa-Parlamentets medlemmer .
Jeg hber , at Kommissionen ogs vil godkende vores sag .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , det er efter min mening hensigtsmssigt , at vi beskftiger os med Kaukasus , og det skal helst ske med faste observatrer og ikke med s meget snak .
I dette historiske jeblik er der behov for et regionalt samarbejde , ogs i de destabiliserede omrder , og for nogle alliancer - der mske ikke er set fr - s der bliver skabt en strre stabilitet .
<P>
Hvis vi alligevel skulle komme med en kommentar til beslutningsforslaget , skulle det vre , at man mske ikke altid burde behandle de tre lande - Armenien , Aserbajdsjan og Georgien - som siamesiske trillinger . Deres nyere historie er ikke den samme , deres problemer er ikke de samme , og den indsats , de gr for at skabe et gte demokratisk system , er ikke den samme .
Det ville vre uretfrdigt , hvis et af de tre lande skulle vente p , at de andre nede op p siden af det , nr det glder demokratiseringsforanstaltninger .
I den forbindelse er det naturligvis ogs ndvendigt at undersge , hvad Vesten og de store lande har gjort i disse omrder , og f.eks. at undersge , om de etniske oprr er lokale eller styret udefra , og hvem de i s fald er styret af .
Jeg kunne desuden godt tnke mig at vide , hvorfor man taler s lidt om Minsk-gruppen , som blev oprettet for at n frem til et kompromis mellem Armenien og Aserbajdsjan .
Mdes den stadigvk ?
Heller ikke dette er klart .
EU skal selvflgelig spille en kraftigere og modigere politisk rolle i omrdet , sdan som der str i forslaget , og det er det centrale budskab . Hertil kommer konferencen mellem de tre lande i Sydkaukasus og EU .
Situationen taget i betragtning kunne Ruslands og USA ' s diskrete tilstedevrelse mske alligevel vre nyttig , s der skabes en korrekt balance .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , kre venner , hvor meget vil EU lade situationen i landene i det sydlige Kaukasus blive forvrret , inden de engagerer sig fuldt ud og i overensstemmelse med de lokale og regionale forventninger ?
EU skal srge for at have de ndvendige forudstninger for sin politik , og det er langtfra tilfldet i Kaukasus-omrdet .
For et par mneder siden anmodede medlemmerne af Delegationen for Forbindelserne med Armenien , Aserbajdsjan og Georgien her i Parlamentet EU om jeblikkeligt at involvere sig i en fast og mlrettet politik for denne region , hvor der str geostrategiske interesser p spil , der er lige s vigtige som de er forskelligartede .
<P>
Vi kan ikke fortstte med at fre to slags sprog .
Vores lfter skal flges op af konkrete handlinger .
Sledes vil oprettelse af en EU-delegation i hvert af disse lande vre et strkt politisk signal .
Det ville faktisk vre uansvarligt at lade disse lande , der har svrt ved at fastsl deres identitet , at gennemfre overgangen og grundlgge et gte demokrati , tro , at de kan regne med politisk sttte fra EU , nr der ikke sker fremskridt , og det underhnden kun er olie og gas fra Det Kaspiske Hav , der vkker interesse .
Det ville vre uantageligt .
<P>
Selv om det svenske formandskab havde taget et frste skridt og var taget derover , hvad ville resultatet s vre i dag ?
Og er vores kollega hr . Gahrtons betnkning ikke ogs blevet udsat til senere ?
Endvidere haster det , som mine kolleger har sagt , for OSCE betegner situationen som ikke-krigstilstand .
Lad mig erindre om de krudttnder , der ikke er blevet uskadeliggjort , som f.eks. de indtrngende krav i vre Karabag og kravet om uafhngighed i en rkke regioner i Georgien ssom Abkhasien og det sydlige Ossetien .
<P>
Jo , hr. formand , jo , hr. kommissr , EU har en vsentlig rolle at spille i denne region .
Den skal tage initiativ til en konference Europa-Kaukasus med de forskellige lande , sledes at der ved hjlp af en ikke-voldelig lsning p konflikterne kan etableres en bredygtig fred og udvikling .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi ppegede allerede for nogle r siden , at Kaukasus og Centralasien truer med at blive et nyt Balkan . Der er stort set ingen , der har interesseret sig for denne region .
Blandt regeringscheferne synes det nsten kun at vre paven , der har vist interesse for Kaukasusregionen , og det , som paven er blandt statscheferne , er Ursula Schleicher her i Europa-Parlamentet , idet hun forbilledligt beskftiger sig med denne region , som mange har glemt .
<P>
Jeg er bange for , at hndelserne den 11. september bliver misbrugt med henblik p at skabe nye indflydelsesomrder , der kan medvirke til , at nationer og nationalitetsproblemer vil blive gemt , eller energiinteresser vil blive ofret . Ogs hr .
Putins entr i parlamentet fr mange mennesker til at glemme , at det jo var ham , der igen gav nring til krigen i Tjetjenien , da han som chef for efterretningstjenesten under hr . Jeltsin var den , der pustede til ilden i forbindelse med konflikterne i Migrelien og Nagorno-Karabakh og brugte dem som redskaber .
Derfor har denne europiske region krav p vores solidaritet , og det er vigtigt , at vi er til stede .
<P>
Derfor vil jeg gerne appellere til , at De , hr. kommissr , ser nrmere p hr . Putins udtalelse .
Og hvis det virkelig forholder sig sdan , at han er interesseret i at forbedre situationen , skal De sige til ham , at De tager til Tjetjenien for at undersge , om der skal vre mere benhed og mere tilstedevrelse fra EU ' s side .
Hvad angr de tre sydkaukasiske stater , s er det ikke kun i Georgien , at der er behov for Kommissionens reprsentationer , men ogs i de to andre stater .
Det er en region , hvor det ogs handler om Europas overlevelsesinteresse , ikke kun strategisk og hvad angr energiforsyning , men ogs hvad angr menneskerettigheder og vores kulturelle samhrighed med denne region .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=8>
Den politiske situation i Myanmar ( Burma )
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0622 / 2001 af Maaten for ELDR-Gruppen om situationen i Myanmar / Burma ;
<P>
B5-0639 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om den politiske situation i Burma ;
<P>
B5-0650 / 2001 af Kinnock m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Myanmar / Burma ;
<P>
B5-0656 / 2001 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Burma ;
<P>
B5-0657 / 2001 af McKenna og Lucas for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Myanmar / Burma ;
<P>
B5-0664 / 2001 af Maij-Weggen og Van Orden for PPE-DE-Gruppen om den politiske situation i Myanmar / Burma .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. kommissr , i mere end 10 r har en hel verden af borgere , politikere og journalister engageret sig i og vret rystet over Aung San Suu Kyis skbne .
Trods den enorme sttte , hun fr fra det burmesiske folk , og den knusende sejr , hun og hendes parti , National League for Democracy ( NLD ) , vandt i 1990 , har hun ikke haft mulighed for at tage sit lederskab p sig formelt .
I forskellige perioder har hun vret holdt isoleret , og nu har hun vret i husarrest i et helt r .
Nobels fredspris og vores egen Sakharovpris har givet hende og hendes modige kamp opmrksomhed , men det synes ikke at have pvirket den burmesiske junta .
<P>
Menneskerettighedssituationen i Burma er i vrigt ogs alarmerende .
Reprsentanter for politiske partier isoleres , mennesker i tusindvis holdes fngslet af politiske rsager , anderledestnkende forflges , og religise og etniske minoriteter chikaneres .
Tvangsarbejde og tortur er normalt forekommende .
Iflge Amnesty International findes der ca . 2.000 politiske fanger , deriblandt journalister og flere valgte parlamentsmedlemmer .
<P>
Bde EU ' s trojka og FN ' s observatrer bekrfter nu , at der er visse tegn p forandring .
Flere fanger er blevet frigivet , attituden over for NLD er blevet mere afdmpet , og flere partikontorer er blevet bnet .
Fra en total afvisning af dialog har der nu fundet samtaler sted , og mske er en forsoningsproces i gang .
Det ville vre meget velkomment i et land , som i s mange r er blevet styret af en af verdens hrdeste militrjuntaer .
<P>
Det kan vre , at mulighedernes vindue nu er blevet bnet .
Mens vi afventer yderligere tegn og mere sikre indikationer p , at juntaen virkelig vil indlede en dialog og godkende NLD ' s krav , br EU dog ikke afvige fra sin flles linje .
Nr Rdet mdes i slutningen af denne mned for at diskutere Burma , er det vigtigt , at sanktionerne bibeholdes indtil videre , og at der fortsat udves pres for at fortstte dialogen , at der virkelig tages nogle skridt hen imod demokrati , at menneskerettighederne respekteres , og ikke mindst at Aung San Suu Kyi slippes fri og kan indtage sin plads som det burmesiske folks valgte leder .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , situationen i Burma er katastrofal .
Hundredtusindvis af mennesker lever sammenstuvet i flygtningelejre i Thailand , Kina og Bangladesh uden egentlig humanitr hjlp .
Hundredtusindvis af mennesker er blevet tvangsforflyttet eller tvunget til tvangsarbejde .
Det politiske system er korrupt og undertrykkende .
Den demokratiske opposition har vret undertrykt siden valget den 27. maj 1990 , og mere end 2.000 personer er blevet fngslet .
Amnesty International fordmmer den udbredte praksis med tortur .
Alle disse krnkelser af menneskerettighederne er en forbrydelse mod menneskeheden , der skal bringes til ophr , og som man skal protestere imod for at f den definitivt udryddet .
<P>
Hvem finansierer imidlertid styret bortset fra handlen med stoffer ?
Man finder TotalFinaElf der ligesom i Angola , Congo , Tchad og Cameroun , men endvidere i Erikas forlis og i ulykken i Toulouse .
Jeg mener , at man skal boykotte svel denne virksomhed som dette styre .
Vi skal mere end nogensinde sttte de demokratiske krfter i Burma .
EU skal bekrfte , at Aung San Suu Kyi er Burmas eneste chance , og hurtigst muligt ivrkstte alle mulige aktioner for at f dette militrdiktatur til at overg til et demokratisk styre .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg mener , at det er det sjette beslutningsforslag , som vi stiller sammen med andre kolleger om situationen i Burma .
Det er i mellemtiden mere end 10 r siden , at Aung San Suu Kyi vandt valget overbevisende for derefter at blive sat til side af et militrt diktatur .
Det er ligeledes mere end 10 r siden , at det valgte parlament blev sendt hjem , og mange parlamentsmedlemmer blev drbt , meldt savnet eller flygtede .
Aung San Suu Kyi blev fngslet og fik derefter husarrest , som har varet indtil nu .
Selv da hun modtog nobelprisen for sin fredelige modstand og senere Parlamentets Sakharovpris fortsatte repressionen .
<P>
Den samme repression blev p ukendt hrd vis frt videre p befolkningen og isr p en rkke mindretalsgrupper .
Mange mennesker er flygtet , hvilket har resulteret i mange flygtninge i nabolandene , ssom Thailand , Malaysia , Bangladesh og Indien .
<P>
Hr. formand , i den seneste tid er der tilsyneladende tale om en form for lempelse .
En rkke politiske fanger er blevet lsladt , og der har vret forhandlinger mellem juntaen og Aung San Suu Kyi .
Ingen kender imidlertid resultaterne heraf , og p det punkt advarer jeg Kommissionen imod at gre forhastede indrmmelser over for Burmas militrregering , fr det er klart , om man reelt er villig til at lslade alle politiske fanger , standse repressionen imod mindretalsgrupper , lade flygtningene vende tilbage , genoprette demokratiet og give Aung San Suu Kyi hendes plads som Burmas prsident tilbage .


<P>
I december er det 10 r siden , at Aung San Suu Kyi fik nobelprisen .
Hvis der p det tidspunkt endnu ikke har fundet positive forandringer sted , skal EU skrpe foranstaltningerne og f.eks. ligesom USA g over til et investeringsstop .
Vi anmoder Kommissionen og Rdet om at ge presset p Burma , s demokratiet langt om lnge kan genoprettes , og Aung San Suu Kyi kan f den plads , som hun har krav p .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , de , der kender det paradisiske land i Sydstasien , som jeg har besgt flere gange i de sidste 15 r , kan kun vre rystet over den elendige forsyningssituation , de katastrofale infrastrukturer og den politiske undertrykkelses brutalitet .
<P>
Politiske systemer som diktaturet i Burma overlever dog kun , hvis der er stater og private virksomheder nok , der holder gang i dette system med konomiske kontakter .
Hvis man vil forandre det politiske system , m man ogs udve det tilsvarende ndvendige pres .
<P>
Det er dobbeltmoralsk at krve mere demokrati og samtidig intensivere handlen med dette land , og det br egentlig stoppes .
Men tilmed vil det ogs vre ndvendigt at udve pres p dem , der uanfgtet og uden hensyntagen til ndvendige demokratiske forbedringer fortsat plejer de konomiske kontakter med reprsentanter for militrdiktaturet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Nielson">
Hr. formand , ligesom de rede parlamentsmedlemmer bifalder Kommissionen det , man kunne kalde den positive udvikling i Burma / Myanmar , isr de lbende forhandlinger mellem Aung San Suu Kyi og det regerende SPDC , lsladelsen af et stigende antal politiske fanger og genbningen af 20 partikontorer i National League for Democracy .
<P>
Nr det er sagt , skal det anerkendes , at det forbedrede politiske klima i det forgangne r tydeligvis kun er begyndelsen til en proces , som br uddybes yderligere .
Vi mangler dermed stadig at se et klart skridt mod en konstruktiv dialog og overholdelse af internationale standarder for menneskerettigheder .
Vi har ingen garanti for uigenkaldelighed i denne henseende , s vi skal vre forsigtige og har omhyggeligt noteret os rdet fra medlemmerne under denne drftelse .
<P>
Vi br tilskynde regeringen til at fortstte udviklingen ved klart at reagere p det internationale samfunds bekymring , som det blev udtrykt ved FN ' s srlige udsending , hr . Razali .
<P>
Det er p nuvrende tidspunkt meget vigtig at finde en balance mellem at anerkende de fremskridt , der er net hidtil , og fastholde presset for at sikre fortsatte bestrbelser , som kan bane veje for demokratiske reformer .
<P>
Jeg er sikker p , at medlemmerne deler Kommissionens hb om , at forhandlingerne frer til konkrete resultater , som giver EU mulighed for at overveje positive foranstaltninger til at sttte processen .
<P>
Hvad angr situationen for de etniske mindretal , deler Kommissionen medlemmernes bekymring og er fortsat overbevist om , at en varig politisk lsning i Burma / Myanmar skal baseres p en aftale mellem SPDC , den demokratisk valgte " opposition " og reprsentanter for de etniske mindretal .
<P>
Al humanitr bistand fra EU til Burma / Myanmar sker via ngo ' er eller internationale agenturer .
Kommissionen er ved at undersge mulighederne for at ge den humanitre bistand til Burma i fuld overensstemmelse med betingelserne i EU ' s flles holdning om Burma / Myanmar .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=9>
Patentering af menneskelige gener
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0633 / 2001 af Oomen-Ruijten m. fl. for PPE-DE-Gruppen om patentering af generne BRCA1 og BRCA2 ( brystkrft ) ;
<P>
B5-0641 / 2001 af Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen om patentering af generne BRCA1 og BRCA2 ( brystkrft ) ;
<P>
B5-0651 / 2001 af Gebhardt og Paciotti for PSE-Gruppen om patentering af menneskelige gener ;
<P>
B5-0663 / 2001 af Lannoye m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om patentering af menneskelige gener ;
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , undskyld , at jeg bliver siddende .
Den 30. marts sidste r udtalte Parlamentet , at mennesker og deres gener eller celler i naturlige omgivelser ikke kan patenteres .
Med udstedelsen af et patent til Myriad Genetics opstr der nu en monopolsituation for n bestemt virksomhed .
Det betyder , at der ved visse genetiske test er fare for kommercialisering , ogs af en del af dna-diagnostikken i Europa .
<P>
I mellemtiden har Den Europiske Patentmyndighed godkendt tre patentansgninger om sekvenser og anvendelser af et brystkrftgen .
Patentansgninger fra Myriad om BRCA2-genet er fortsat under behandling .
Med udstedelsen af disse patenter fr den amerikanske virksomhed monopol p BRCA-genet og derved p dna-undersgelser .
Det betyder , at afvigelser hos patienter fra familier , hvor der forekommer brystkrft og livmoderkrft , kun kan opspores med denne amerikanske test .
Hvis Myriad begynder at anvende et tilsvarende system i Europa som i USA , vil videre forskning i laboratorier medfre , at alle prver skal sendes til USA , hvilket er meget dyrt , hvis analyserne ogs skal foretages der .
<P>
Det betyder , at der er ved at opst et monopol , hvorved den europiske diagnostiks kvalitet kommer under pres .
Det betyder ligeledes , at adgangen til oplysninger til forskningsforml og udviklingen af nye diagnostiske anvendelser i egne molekylr- og forskningslaboratorier begrnses , og at udgifterne til brystkrftforskning og derved sygesikringsudgifterne stiger .
<P>
Ikke kun Parlamentet , men endvidere alle involverede fra samfundet har indvendinger mod dette punkt .
Derfor anmoder vi om , at der gres op med denne monopolsituation , som ingen er interesseret i , samt at det forbydes at udstede et patent .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ikke kun mange kvinder , der bliver forskrkket , nr de ser , hvordan et amerikansk firma i forbindelse med patentering s at sige tilegner sig skaldte brystkrftgener !
Blodet m fryse til is i folks rer , nr mange menneskers helbred tilsidesttes til fordel for penge og fortjeneste .
Lige prcis dette er nemlig en trussel mod generne BRCA 1 og BRCA 2 p grund af en patentering .
Disse patenter kan f uheldige konsekvenser , idet mange kvinder kan risikere , at brystkrft ikke bliver opdaget i tide .
Og netop for denne krftform er det af afgrende betydning for helbredelsesmulighederne , at sygdommen opdages i tide .
Desuden er denne kvasimonopolisering af testmetoderne med til at ge omkostningerne i et sdant omfang , at en tidlig diagnosticering af brystkrft bliver uoverkommelig for mange kvinder .
<P>
Endelig m man heller ikke undervurdere , at BRCA-patenter besvrliggr forskningen i Europa .
Et af de frende institutter inden for krftforskning - Institut Curie i Paris - har gjort opmrksom p det p en meget indtryksfuld mde og begrundet det , s det er uomtvisteligt .
<P>
Jeg bifalder meget , at dette ansete forskningsinstitut stter sig til modvrge og med sttte fra det franske sundhedsministerium gr indsigelse imod udstedelse af patent .
Europa-Parlamentet gr bestemt ikke noget forkert ved at tilslutte sig denne holdning .
Det er fint , hvis vi opfordrer de ansvarlige kontorer til omgende at formulere en indsigelse mod de BRCA-patenter , der er udstedt af Den Europiske Patentmyndighed i Mnchen .
Samtidig er det vigtigt , at vi opfordrer institutioner og EU-medlemsstaternes regeringer til ogs at gre indsigelse , og det skal ske s hurtigt som muligt .
Det skylder vi de kvinder , der er berrt af det .
Det er det mindste , vi kan gre for dem p nuvrende tidspunkt .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , p tirsdag vil EF-Domstolen trffe afgrelse i sagen fra Nederlandene , der blev stttet af Italien og Norge , om , hvorvidt der er overensstemmelse mellem direktivet om patentering og traktaten .
I dag vil Europa-Parlamentet med sin afstemning trffe afgrelse mellem virkeligheden og direktivet .
For netop BRAC-patenter viser tydeligt , at her bliver medikamenter undvendigt fordyret , og her bliver skabt monopoler , der forhindrer en effektiv diagnose og terapi og blokerer for forskning inden for nye og nyttige medikamenter .
<P>
Det er derfor p hje tid , at Kommissionen omsider stopper de indsigelser , der er i forbindelse med fortolkningen af dette direktiv , og at den enten gr det ved at ndre direktivet eller ved at angive nogle retningslinjer , og jeg vil ogs gerne opfordre den tilstedevrende kommissr til at tage stilling til det .
Jeg mener ikke , at Kommissionen br afvise problemet og sige n ja , vi ved da godt , at mange medlemsstater har problemer med dette direktiv , fordi de ikke ved , hvordan det skal anvendes . Vi ved , at det i en vis forstand bliver udlagt p den mde af Den Europiske Patentmyndighed .
Derfor vil jeg eftertrykkeligt opfordre Dem til at tage stilling til det efterflgende .
<P>
Det menneskelige legeme m ikke blive degraderet til biologisk materiale .
Menneskelige gener eller levende organismer eller deres bestanddele m ikke vre underlagt patentbeskyttelse .
En opdagelse m heller ikke blive fortolket som en opfindelse .
Vi skal forhindre , at der opstr monopol p menneskelige gener , s der blokeres for forskning inden for nye og nyttige medikamenter .
Vi m heller ikke acceptere , at en tidlig diagnosticering af brystkrft tilsidesttes , fordi det blot handler om , at der skal vre patentbeskyttelse af noget , som ikke er en opfindelse , men allerhjest en opdagelse .
Derfor bliver der ikke kun stillet krav til Europa-Parlamentet - og jeg mener , at vi med denne beslutning har gjort det helt klart , at vi ikke vil acceptere det - men der bliver ogs stillet krav til Kommissionen og medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , jeg taler ikke om en sag , men om de institutionelle sprgsml .
Parlamentet har allerede n gang afvist - eller i hvert fald taget afstand fra - at gre indsigelser over for Den Europiske Patentmyndighed .
Det er ogs i orden .
Parlamentet er lovgiver , og en lovgiver kan ikke blande sig i en verserende sag .
Det gr ikke !
Det hrer s at sige til den grundlggende viden i et retsstatsdemokrati !
<P>
Lovgiveren vedtager en lov - i dette tilflde direktivet - der i nste uge vil blive bekrftet af EF-Domstolen .
Efterflgende er det myndighederne , der anvender direktivet og udsteder et patent eller undlader at udstede patent , og s er det domstolene , der afgr , om denne patentudstedelse eller undladelse af patentudstedelse er sket med rette eller ej .
Det er proceduren , men ellers er der ingen procedure i et retsstatsdemokrati !
Derfor kan lovgiveren - i dette tilflde Europa-Parlamentet - ikke blande sig i den igangvrende procedure .
<P>
I dette sprgsml er Europa-Parlamentet lige s lidt ansvarlig som f.eks. Kommissionen , De Grnnes partidag eller Greenpeace ' s generalforsamling .
Hverken Kommissionen , Europa-Parlamentet , De Grnne eller Greenpeace bestemmer , hvordan et direktiv skal anvendes , men det er derimod myndighederne , der er de ansvarlige .
Det er dem og domstolene , der trffer afgrelser , og ingen andre !
Sdan skal det vre !
<P>
Bortset fra det , fru Breyer , er nsten alt det , De ellers har sagt , indholdsmssigt forkert !
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , Den Liberale Gruppe er modstander af patentering af menneskelige gener som sdanne , hvilket vi ogs redegjorde for , da Parlamentet i 1998 vedtog direktivet om bioteknologi .
Vi mener dog , at direktivet ikke tillader patentering af gener som sdanne , hvis de ikke er forbundet med en opfindelse , og vi stttede direktivet , da det blev vedtaget .
Vi mener , at det , at man nu i en debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml diskuterer en beslutning om visse patenter , er et misbrug .
Vi har derfor ikke undertegnet det flles beslutningsforslag .
<P>
Samtidig med at vi har et Midlertidigt Udvalg om Humangenetik , hvor patentsprgsml udgr et af de vigtigste sprgsml , tages patenter sledes op her med henblik p en generel stillingtagen , og jeg vil gerne gentage , at det er yderst fejlagtigt .
Vi mener virkelig , at der er tale om et misbrug .
Der har ikke vret nogen formelle muligheder for at gre indvendinger , og vi mener tilmed , at Parlamentets regler burde ndres .
At nogle personer skal diskutere dette sprgsml hurtigt , er alts yderst fejlagtigt .
<P>
Vi mener desuden ikke , at beslutningsforslaget er helt korrekt .
De patentansgninger , der findes - jeg har et sammendrag af dem her - angiver udtrykkeligt , at det glder metoder og ikke gener som sdanne .
De forsger at give indtryk af , at Den Europiske Patentmyndighed nu er p vej til at udstede patenter p menneskelige gener , og det er ikke tilfldet .
<P>
P et punkt kan vi dog tilslutte os dem , der har udarbejdet teksten , nemlig at man i en vis udstrkning meddeler for " brede " patenter .
Det betyder , at vi burde gennemg f.eks. sprgsmlet om de obligatoriske licenser , med tanke p forskning og public health .
Det er desvrre noget , som ikke kan foreg p fllesskabsniveau , men derimod i medlemsstaterne .
<P>
Jeg hber , at vi kan diskutere sprgsmlet om licenserne i ro og fred i Udvalget om Humangenetik .
Vi sttter ikke beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , da fru Thors talte , blev kommissren forstyrret af to forskellige personer , s han var ikke opmrksom p det , hun spurgte om , og det hun sagde .
Det var meget vigtigt for mig , da jeg forsger at tage ved lre af denne forhandling , at fastsl kendsgerningerne .
Jeg var meget interesseret i det , hr . Rothley og fru Thors sagde om , hvorvidt vi overhovedet skal drfte dette sprgsml her i Parlamentet .
Men hr . Nielson blev distraheret .
Jeg hber , at han giver os et fyldestgrende svar , nr han skal tale .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , hr .
Purvis , det finder vi ud af ved afslutningen af forhandlingen , alts , om hr. kommissr Nielson blev distraheret eller ej .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , den tidligere taler kom med en bemrkning .
Jeg mener , at det var et personligt angreb mod mig fra hr .
Rothleys side . Jeg vil endnu en gang understrege , at der ikke er nogen domstol hos Den Europiske Patentmyndighed .
Der er et appelkammer .
Det er en stor forskel .
Jeg siger det , s min kollega bliver informeret om det .
Det er indlysende , at patentet relaterer til gener , endda til muterede gener , og til analysemetoder . Det siger jeg for korrekthedens skyld .
Jeg anbefaler , at interesserede kolleger besger det franske Curie-instituts websted , der som velrenommeret forskningsinstitut er kommet med indvendinger mod det , og som informerer mere detaljeret om det p deres websted .
Faktisk handler det om , at det kun er en opfindelse , der bliver patenteret , og ikke en opdagelse .
<P>
Til fru Thors ' indvending vedrrende uopstteligt sprgsml vil jeg gerne sige , at indsigelsesfristen for det frste patent udlber p tirsdag .
Vi kan alts ikke vente p Fiori-betnkningen , der frst bliver behandlet p det nste mde i oktober .
Det , hr . Rothley sagde , er ogs forkert .
Vi er ganske vist lovgivere , men hans egen justitsminister i Tyskland , fru Dubler-Gmelin , gjorde p et tidligere tidspunkt brug af denne procedure .
Sgar forbundsregeringen er kommet med indvendinger mod et patent , der kom fra patentmyndigheden i 1999 .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , der er p ny problemer med et patent , som Den Europiske Patentmyndighed har udstedt .
Hvor det i marts 2000 drejede sig om et patent p manipulering af menneskelige celler og embryoer , s konfronteres vi denne gang med et patent p menneskelige brystkrftgener .
<P>
Det skal vre klart - jeg gentager det , som jeg sagde tidligere , bl.a. i mine indlg om direktiv 98 / 44 / EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser - at et patent kun kan og m fs eller udstedes til en opfindelse og ikke en opdagelse !
<P>
Jeg anmoder om , at Den Europiske Patentmyndighed ogs holder sig til det , for ellers vil der inden for den nrmeste fremtid vre patent p hele det menneskelige genom !
Hvad er det nste skridt s ? En modificeret celle , en organisme ?
Jeg tr ikke tnke p det .
<P>
Tilbage til patentet p et brystkrftgen .
Hvad er problemet ?
Hvordan kan Den Europiske Patentmyndighed udstede et patent p et menneskeligt gen ?
Svaret er ganske enkelt , at direktiv 98 / 44 / EF anvendes , til trods for at alle ved , at kun f medlemsstater har implementeret det pgldende direktiv , og til trods for Parlamentets beslutningsforslag .
<P>
Hvorfor er direktiv 98 / 44 / EF s omstridt ?
Jeg forklarer det endnu en gang .
P grund af lovsjusk indeholder direktivet en modsigelse .
Lad os ikke gre det mere indviklet , end det er , for artikel 5 , stk .
1 , og 5 , stk .
2 , er i strid med hinanden .
I artikel 5 , stk .
1 , str der : " Det menneskelige legeme p alle de forskellige stadier af dets opsten og udvikling og den blotte opdagelse af en del af det , herunder en sekvens eller delsekvens af et gen , kan ikke udgre patenterbare opfindelser . " I artikel 5 , stk .
2 , str : " En del af det menneskelige legeme , der er isoleret herfra eller p anden mde frembragt ved en teknisk fremgangsmde , herunder en sekvens eller en delsekvens af et gen , kan udgre patenterbare opfindelser , selv om en sdan del i sin opbygning er identisk med opbygningen i en naturligt frembragt del .
" Med andre ord str der i artikel 5 , stk .
1 , at et gen ikke er patenterbart , mens der i 5 , stk .
2 , str , at et gen er patenterbart , hvis det er isoleret eller frembragt p en teknisk mde . Men alle gener , som forskere arbejder med , er frembragt ved en teknisk fremgangsmde !
Lad os derfor gre alt for at fjerne denne inkonsistens i direktiv 98 / 44 / EF .
<P>

Jeg er imod Den Europiske Patentmyndigheds handlinger , ikke kun fordi et patent p et gen er i strid med konceptet om patentering , men endvidere fordi jeg betragter livet i alle dets facetter og dele som Guds skabervrk .
Derfor mener jeg , at et gen ikke kan patenteres .


<P>
I marts 2000 sagde jeg , at direktiv 98 / 44 / EF vil fortstte med at give problemer .
I betragtning af de heftige debatter i Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik og i dag var min vurdering korrekt .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , jeg vil ikke komme ind p indholdet igen , men jeg vil blot korrigere noget , der ved en fejl er blevet sagt .
Jeg har talt p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , og det , jeg sagde , glder for vores gruppe .
Det ville jeg bare sl fast .
<SPEAKER ID=153 NAME="Nielson">
Det problem , der er opstet som flge af Den Europiske Patentmyndigheds patenter til Myriad Genetics , synes ikke at vre etisk begrundet .
Disse patenter fremhver et teknisk sprgsml , der stammer fra patentlovgivningen .
Situationen er derfor helt anderledes end situationen i forbindelse med det bermte " Edinburgh-patent " .
<P>
Problemet skal snarere findes i omfanget af den beskyttelse , som disse patenter yder .
Det er et yderst komplekst sprgsml , da det vedrrer gensekvenser , det omhandler utvivlsomt konkurrence og fornyelse og p ingen mde grundlggende principper vedrrende menneskets vrdighed eller integritet .
Det br bemrkes , at dette patent utvivlsomt er af stor interesse for videnskaben .
Det skulle gre det muligt at forbedre den tidlige pvisning af brystkrft hos kvinder .
<P>
Kommissionen mener ikke , at det er bydende ndvendigt at gre indvendinger , da det omstridte patent ikke overtrder vigtige etiske regler og vedrrer det anvendelsesomrde , som kan tildeles et patent vedrrende en DNA-sekvens .
Kommissionen vil ikke desto mindre nje undersge sprgsmlet om beskyttelse af opfindelser vedrrende gensekvenser og meddele Rdet og Parlamentet sine observationer i rapporterne som foreskrevet i direktiv 98 / 44 .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Jeg er for det frste meget overrasket over , at Kommissionen ikke svarer .
<P>
For det andet vil jeg gerne anmode Kommissionen om at gre noget inden den 10. oktober .
Nr jeg taler om et gen , s taler jeg ogs om en sekvens af et gen , og en sekvens af et gen er iflge patentdirektivet ikke patenterbart .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg vil i hj grad sttte det , som fru Oomen-Ruijten har sagt !
Hr. kommissr , De kan ikke tillade Dem bare at lade tiden g .
Ogs jeg forventer , at Kommissionen tager stilling inden den 9. oktober .
De har ganske vist sagt , at der ikke er nogen indsigelser med hensyn til det etiske aspekt , men De skal undersge , hvordan opfindelsen kan beskyttes . Men De har ikke svaret p det sprgsml , som jeg , hr .
Blokland og flere andre har stillet , nemlig om det er artikel 5 , stk . 1 , der glder nu , eller om artikel 5 , stk .
2. har hjere prioritet . Jeg tror nemlig , at mange kolleger forventer , at Kommissionen gr rede for dette alvorlige og meget vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Breyer .
Jeg beder Dem om en smule disciplin , ellers bliver vi aldrig frdige med denne forhandling , og vi har stadig sprgetiden kl . 18.30 og yderligere to betnkninger .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , naturligvis taler jeg om proceduren .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for redegrelsen .
Jeg sttter eftertrykkeligt Kommissionens holdning , og Kommissionen kan vre sikker p , at den har et stort flertal bag sig i Parlamentet .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , det drejer sig om en meget alvorlig sag .
Jeg vil gerne opfordre Kommissionen til at undersge serist , om de patenter , der er blevet udstedt , virkelig ogs opfylder direktivet om patentering , og ikke lade som om , at Parlamentet ikke har noget at skulle have sagt i den forbindelse og ikke kan trffe beslutninger !
Jeg vil gerne have , at De serist efterkommer det , som Europa-Parlamentet beslutter efterflgende .
<SPEAKER ID=159 NAME="Nielson">
Jeg skal viderebringe Deres indvendinger til mine kolleger .
Jeg nsker ogs at ppege , at det , jeg sagde , afspejler den mde , hvorp Kommissionens tjenestegrene , og Kommissionen som sdan , analyserer dette sprgsml .
Jeg vil gerne gentage det , jeg lige har sagt : Kommissionen mener ikke , at det er bydende ndvendigt at gre indvendinger , da det omstridte patent ikke overtrder vigtige etiske regler og vedrrer det anvendelsesomrde , som kan tildeles et patent vedrrende en DNA-sekvens .
<P>
Der er tydeligvis og vil fortsat vre uenighed .
Det er realiteterne p et omrde som dette , og 10 rs drftelser , som frte til direktivet fra 1998 , er muligvis ikke nok til at skabe en reel og brugbar aftale .
Det er ikke desto mindre den lovgivning vi har , og som udgr vores handlingsgrundlag .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Udvidelse af EF-garantien til EIB til projekter i Forbundsrepublikken Jugoslavien
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0300 / 2001 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 2000 / 24 / EF med henblik p udvidelse af fllesskabsgarantien til Den Europiske Investeringsbank til ogs at omfatte ln til projekter i Forbundsrepublikken Jugoslavien ( KOM ( 2001 ) 356 - C5-0335 / 2001 - 2001 / 0143 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=162 NAME="Seppnen">
Hr. formand , EU har en billig mde at hjlpe andre lande p : Vi sttter Den Europiske Investeringsbank , nr denne yder ln til andre lande .
I praksis har den slags hjlp i de senere r ikke kostet EU noget .
Lntagerne har draget nytte af kautionerne , nr de har fet tildelt ln til en lav rente under hrde markedsvilkr .
Fra EU ' s side regulerer man denne billige og effektive mde at hjlpe p , og der er et maksimum for garanterede ln . Det deles op i regionale pakker .
<P>
I Kommissionens forslag , som nu er til behandling , foreslr man at forhje pakken for de central- og steuropiske lande , hvor Investeringsbanken kan tildele ln for 8.930 millioner euro med garanti fra EU .
For at kunne sttte genopbygningen af Jugoslavien , nsker man at inddrage landet i gruppen af lande , der kan f lnegarantier .
Med dette forml foreslr man at ge lnepakken for de central- og steuropiske lande med 350 millioner euro .
Dette belb remrkes ikke til brug for Jugoslavien alene , men landet kan efter forhjelsen f ln fra denne pakke , hvis det kan vise Den Europiske Investeringsbank projekter , der egner sig .
<P>
Man foreslr at yde ln til Jugoslavien med 65 % garanti fra EU .
Det er de almindelige garantibetingelser , og EU er ikke kommet til at betale noget p grund af sit ansvar som garant for ln ydet efter disse betingelser i de senere r .
For at forhje Jugoslaviens pakke m man foretage en overfrsel fra reserven til Garantifonden i EU ' s budget .
Der er ikke plads til hele forhjelsen i indevrende r , s der m overfres midler ogs i lbet af de to kommende r , i takt med at Jugoslavien finder passende byggeprojekter .
<P>
Som permanent ordfrer for disse anliggender vil jeg her gerne udtrykke min bekymring for , at Garantifonden for nste r ikke har nogen margen for nye og uventede undstningsaktioner .
Nste r er i denne forstand meget problematisk , og Kommissionen br vre behrigt opmrksom p problemet med overforbruget af Garantifonden .
Situationen forvrres yderligere af det forslag , som Kommissionen har sendt til behandling i Parlamentet , om , at Den Europiske Investeringsbank skal yde et ln til Rusland til miljbeskyttelsesinvesteringer i stersbkkenet .
Af helt uransagelige rsager har Rdet krvet , at man skal yde 100 % garanti for disse ln i stedet for de normale 65 % .
Rdets beslutning viser , at der er medlemslande , der nsker at have indflydelse p miljsamarbejdet med Rusland .
Den mde , visse medlemslande optrder p i denne forbindelse , viser manglende viden om systemets funktion .
Rusland fr godt nok sit ln , men et andet land gr ikke , da en garanti p 100 % der undigt af Garantifondens margen fra andre .
<P>
En forgelse af pakken for de central- og steuropiske lande p grund af Jugoslaviens genopbygningsbehov er begrundet , og der er ikke behov for ndringer til Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=163 NAME="Nielson">
Jeg vil gerne over for Parlamentet give udtryk for min anerkendelse af tidspunktet for udarbejdelsen af Parlamentets holdning til dette forslag .
<P>
Forslaget er et integreret element i EU ' s sttte til Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Det skal sttte landets politiske og konomiske reformprogram .
Det glder mig , at ordfreren er helt enig i dette .
<P>
Forslaget gr det muligt for EIB , i henhold til EF-garantien , at finansiere grundlggende investeringer i transport- og energisektoren . Der er i hj grad brug for disse til at rehabilitere den delagte infrastruktur som flge af nylige konflikter og manglende vedligeholdelse i de seneste 10 r .
Den foreslede udvidelse af lnemandatet og kreditten til de central- og steuropiske lande med 350 millioner euro er i overensstemmelse med EIB ' s forudsete lnebelb til Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Det endelige lneomfang til landet afhnger af landets absorptionspotentiale og af eventuelle passende projekter og kan overstige 350 millioner euro .
Dette siger jeg som reaktion p ordfrerens advarsel om risikoen for overforbrug af midler .
Muligheden for at ramme eller flytte loftet er til stede , men afhnger i hj grad af fremkomsten af passende projekter .
<P>
Jeg kan bekrfte , at Forbundsrepublikken Jugoslavien har accepteret at ptage sig ansvaret for sin del af den tidligere socialistiske fderale republik Jugoslaviens udestende konomiske forpligtelser .
Vi er blevet informeret om , at en aftale mellem EIB og Forbundsrepublikken Jugoslavien i den anledning blev godkendt af det jugoslaviske parlament i sidste uge .
Nr den beslutning trder i kraft , hvilket ventes at ske i slutningen af denne uge , kan jeg med glde konstatere , at den sidste hindring for forslaget er fjernet .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Oversiske landes og territoriers associering
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0276 / 2001 ) af Fruteau for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om de oversiske landes og territoriers associering med Det Europiske Fllesskab ( " OLT " ) ( KOM ( 2000 ) 732 - C5-0070 / 2001 - 2001 / 2033 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=166 NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , da jeg blev valgt til Europa-Parlamentet , var det med et bestemt mandat . Jeg skulle ikke kun reprsentere en Runion , hvor jeg stammer fra , det vil sige regionerne i den yderste periferi , men ogs forsge at lade alle de franske oversiske departementer komme til orde .
<P>
Derfor glder jeg mig over , at Parlamentet har plagt mig at vre ordfrer i forbindelse med de oversiske landes og territoriers associering ( OLT ) med Det Europiske Fllesskab .
Jeg vil i vrigt hilse den benhed , der herskede under udarbejdelsen af denne betnkning , velkommen .
<P>
Tillad mig frst at fremkomme med en historisk og politisk betragtning vedrrende nogle medlemsstaters forbindelser med deres tidligere kolonier , som efter min mening er prget af den ensidighed og det formynderskab , som var grundlaget for kolonitidens forbindelser .
<P>
Det er ndvendigt fremover at bryde med denne fortid og den medflgende skyldflelse for at f etableret et reelt , ansvarligt og ligevrdigt partnerskab mellem de oversiske lande og territorier , de tilknyttede medlemsstater og EU .
Det er i denne retning , vi beslutsomt skal bevge os , for at denne nye beslutning om associering kan blive det egentlige kvalitative spring , der forventes af alle de oversiske lande og territorier .
<P>
Denne udfordring vanskeliggres imidlertid af den manglende ensartethed i OLT og de strukturelle handicap , der " mekanisk " hmmer deres udvikling . Det drejer sig om en snes lande , der har tilknytning til fire medlemsstater - Storbritannien , Nederlandene , Danmark og Frankrig - og som er sm og prget af spredt beliggenhed for strstedelens vedkommende - med Grnland som undtagelsen - stor afstand fra det europiske fastland , stor konomisk og social forskellighed ( de rigeste ligger inden for fllesskabsgennemsnittet , mens de fattigste er kendetegnet ved egentlig underudvikling ) samt forfatningsmssig forskellighed i de forbindelser , de oversiske lande og territorier historisk har knyttet til moderlandet , og som er prget af stor selvstndighed for nogles vedkommende og for andres vedkommende et betydeligt formynderskab fra moderlandets side .
<P>
Det kan imidlertid konstateres , at Kommissionens forslag i den foreliggende form kun delvis lever op til denne udfordring og de berettigede nsker fra disse lande og territorier , der er spredt over hele kloden .
I forbindelse med institutionelle , konomiske , finansielle og handelsmssige problemer er der faktisk stadig en rkke yderst brndende sprgsml tilbage .
<P>
P det institutionelle plan vil jeg hilse oprettelsen af et forum velkommen , der skal fremme partnerskabet mellem OLT , medlemsstaterne og Kommissionen , selv om jeg finder det beklageligt , at de lokale myndigheder ikke fr et strre ansvar i beslutningsprocessen .
<P>
Dernst gr Kommissionen p det konomiske og finansielle plan ganske vist ind for en differentieret strategi , der tager de oversiske landes og territoriers store forskellighed i betragtning , men jeg beklager , at stttebelbet hovedsageligt faststtes i forhold til BNI pr. indbygger .
Det havde vret mere relevant at supplere dette kriterium med demografiske og sociale kriterier , som p mere retfrdig vis kunne afspejle disse territoriers srbarhed .
Jeg vil benytte lejligheden til at gentage anmodningen om , at der oprettes en srskilt udviklingsfond for de oversiske lande og territorier , som er adskilt fra Den Europiske Udviklingsfond , hvilket efter min mening ville vre mere p linje med mlene for associeringen
<P>
Endelig vil jeg p det kommercielle plan understrege , at de oversiske landes og territoriers andel af Fllesskabets handel er meget ringe , hvilket gr Kommissionens defensive holdning uforstelig .
Det forekommer dog ndvendigt , at den p visse omrder , som f.eks. med hensyn til sukker , udviser den strste rvgenhed for at undg , at oprindelsesreglerne , som for vrigt er ndvendige for udviklingen af alle de oversiske lande og territorier , misbruges , hvilket kan medfre , at en rkke europiske markeder , bl.a. i regionerne i den yderste periferi , bliver ustabile .
Det er imidlertid svrt , ikke kun ud fra nsket om sammenhng , og p et tidspunkt hvor EU bner sine markeder helt for de mindst udviklede lande , men ogs p baggrund af OLT ' s og EU ' s flles historie , at forst , hvorfor EU ngter OLT det , som vi bevilger de mindst udviklede lande .
Fllesskabssolidariteten kan ikke have to hastigheder .
<P>
Det er derfor p hje tid virkelig at vise , at de oversiske lande og territorier ikke er EU ' s udviklingspolitiks stedbrn .
Med andre ord er det p hje tid , at vi konkret beviser over for disse befolkninger , at de gr ret i at tro p EU .
<P>
Derfor nsker jeg til slut at gentage det nske , der gr igen i min betnkning , nemlig at 10-rsdagen for associeringsaftalen benyttes til at bekrfte en strk politisk vilje over for disse lande og territorier , der alt for lnge er blevet kastet rundt med vinden p verdenshavene , for endeligt og bestemt at sl ind p en partnerskabs- og ansvarskurs , med andre ord en kurs mod udvikling for alle .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , frst vil jeg gerne meddele , at jeg optrder p vegne af min kollega Fernndez Martn , som ikke kan vre til stede .
<P>
Jeg vil gerne oplyse , at inden for den brede vifte af partnerskaber eller regionale grupper af lande , som EU har forbindelser med , er gruppen af oversiske lande og territorier , PTOM som den kaldes p fransk , sikkert den mest forskelligartede af alle .
I virkeligheden bliver de snarere grupperet efter , hvad de ikke er , end hvad de er .
Og det er derfor , at Rdets beslutningsforslag og den betnkning , som hr . Fruteau har udarbejdet herom , efter min mening er meget fortjenstfulde .
<P>
Jeg er i hovedtrk enig i ordfrerens forslag , selv om jeg nok konkret ville nuancere nogle af dem .
Jeg kan dog oplyse , at min gruppe vil stemme for .
<P>
Ordfreren foreslr en rkke foranstaltninger , der gr ud p at styrke den associeringsordning , som siden 1991 har knyttet de oversiske lande og territorier ( OLT ) til Unionen , da han hvder , at Unionen i tiret for nvnte aftale burde vre mere ambitis , hvad angr de territorier , der ligger lngst vk fra kontinentet .
Jeg vil gerne prcisere , at de oversiske lande og territorier hverken tilsammen eller i srdeleshed hver for sig er en del af Unionens territorium .
Deres indbyggere har europisk statsborgerskab ( f.eks. fransk , britisk , nederlandsk eller dansk ) , men de territorier , hvor de bor , er ikke en del af EU i egentlig forstand - i tilfldet Grnland besluttede indbyggerne f.eks. ved en folkeafstemning at forlade det , vi dengang kaldte De Europiske Fllesskaber . Hvad angr Ny Caledonien , er det ligeledes i overensstemmelse med den plan , der er aftalt med de franske myndigheder , slet ind p en vej , der i lbet af nogle r vil fre til integration i gruppen af AVS-lande .
Og jeg kunne p denne mde komme med en rkke eksempler p sregenheder , nsten lige s mange , som der er oversiske lande og territorier .
<P>
Denne forskelligartethed kommer til udtryk i mange forhold , og det mest bemrkelsesvrdige af disse er deres lille og ujvnt fordelte befolkning .
Som ordfreren s rigtigt fremhver , overstiger befolkningen i de 20 oversiske territorier knap nok en million indbyggere , og tre af disse , De Nederlandske Antiller , Fransk Polynesien og Ny Caledonien , har mere end 150.000 indbyggere hver , hvormed disse tre territorier tilsammen har nsten halvdelen af den samlede befolkning .
<P>
Da vi for nsten tre r siden diskuterede den betnkning , som vores kollega Blaise Aldo dengang havde udarbejdet , nskede vi derfor at lgge srlig vgt p udviklingen af de kommercielle forbindelser mellem OLT og AVS-landene i deres nrhed , og i nogle tilflde som f.eks. Caribien med nrt beliggende regioner i Fllesskabets yderste periferi .
Interreg levede imidlertid ikke op til forventningerne om at udvikle disse kommercielle forbindelser .
Mske kunne der nu gres endnu et forsg med Interreg III , og jeg er enig med ordfreren i , at udviklingen af OLT skal stttes med en srskilt fond , som gr procedurerne for dens tilknytning til EUF eller Cotonou enklere - selv om jeg allerede ved , at Kommissionen har sin egen mening om dette .
<P>
Og for nu at afslutte anmoder jeg om en ndring in voce , som jeg hber kan vedtages .
I frste afsnit af begrundelsen nvner ordfreren udtrykkeligt EU ' s syv regioner i den yderste periferi , idet han hvder , at de valgte at blive fuldt integreret i de respektive medlemsstater , de tidligere kolonimagter .
Og det er ikke korrekt .
Azorerne , Madeira og De Kanariske er har aldrig haft status af koloni p noget tidspunkt i deres historie , hvorfor de udtrykkeligt burde udelades af den opremsning , ordfreren kommer med , og jeg hber , at Parlamentet og ordfreren selv kan sttte denne anmodning .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg give udtryk for min store tilfredshed med for frste gang at kunne drfte sprgsmlet om de oversiske lande og territorier her i Parlamentet .
Disse 20 lande og territorier nyder godt af en srlig associeringsaftale med EU , som lidt forenklet kan siges at vre mindre gunstig end den status , regionerne i den yderste periferi , der indgr som en integreret del af EU , har , men mere fordelagtig end aftalerne med tredjelandene i Afrika , Caribien og Stillehavslandene .
<P>
Som folkevalgt franskmand fra de franske oversiske departementer er jeg naturligvis meget opmrksom p disse territoriers og departementers skbne , nemlig Ny Caledonien , Fransk Polynesien , Sydpolarlandene og Antarktis ( fransk ) , Wallis- og Futunaerne , Mayotte og Saint-Pierre og Miquelon . I sin udmrkede betnkning hilser hr .
Fruteau fremskridtene i forbindelserne mellem EU og OLT p det institutionelle , konomiske og finansielle plan velkommen , selv om der stadig er mange ulste sprgsml vedrrende Kommissionens forslag , der skal vre i overensstemmelse med mlene i erklring nr . 36 vedrrende de oversiske lande og territorier , der er knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten .
<P>
Vedrrende handelsforbindelserne understreger ordfreren OLT ' s meget ringe andel af EU ' s handel .
I 1998 belb importen fra OLT sig til 0,21 % af Fllesskabets import , og eksporten til OLT var p 0,43 % af fllesskabseksporten .
En liberalisering af handlen med OLT kan imdekomme de ml , vi stter os .
Man skal imidlertid srge for , at denne liberalisering ikke fordrejer de nskede ml .
Faktisk har der i flere r vret importeret fra OLT ( Aruba for ikke at fremhve det ) , hvilket er en fordrejning af mlene i associeringsaftalen med EU .
De produkter , der eksporteres til EU , har ikke deres oprindelse i dette OLT , men er importeret fra AVS-lande , hvor de bliver bearbejdet lidt i form af rensning , sortering , indpakning eller blanding af ris .
Disse enkle processer krver kun meget begrnsede investeringer , og de er sledes bestemt ikke en udviklingsfaktor , sdan som EF-Domstolen i Luxembourg understregede i sin dom i sagen " Emesa Sugar " i 1998 . Deres eneste interesse er at skaffe de internationale operatrer en let erhvervet mervrdi .
<P>
Mangedoblingen af denne form for misbrug er ikke mindst uacceptabel , fordi den sker p bekostning af de andre oversiske lande og territorier , regionerne i den yderste periferi og AVS-landene .
Derfor er det vigtigt , uden at stte sprgsmlstegn ved de ml , ordfreren foreslr , og som jeg gerne skriver under p , at faststte strenge oprindelsesregler for at undg et sdant misbrug , der skader alle de oversiske landes og territoriers konomi .
I denne forbindelse er forbuddet mod oprindelseskumulationen for visse produkter , en udvidelse af listen over utilstrkkelige mekanismer eller systematisk anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger p ingen mde en tilstrkkelig lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=169 NAME="Nielson">
Jeg vil gerne starte med at sige , at jeg fuldt ud sttter fru Sudres bemrkninger .
Kommissionen anmodes altid om at sikre , at der er en sammenhng i det , vi gr , og det mangler der i hj grad , nr vi ser p handelspraksis , som er centralt for denne drftelse .
Vi havde god grund til at gre det , vi gjorde , og jeg hber s afgjort , at en konstruktiv konklusion , som afslutter denne handel , bliver en del af den endelige lsning p hele sagen .
<P>
Lad mig ogs lyknske Udvalget om Udvikling og Samarbejde og ordfreren for en klar og generelt afbalanceret analyse af hele dette sprgsml , om end jeg dog har et par bemrkninger .
<P>
Kommissionens forslag er baseret p den mest omfattende hring nogensinde af de berrte parter .
Det er derfor ikke overraskende , at nogle af de indikationer , vi har modtaget som en del af denne omfattende hringsproces , peger i forskellige , endog modstridende retninger .
Det har derfor vret uundgeligt at indg en rkke vanskelige kompromiser , f.eks. i handelssektoren .
Vi har dog holdt os til formlet og givet en tilstrkkelig og ambitis reaktion p OLT ' s forventninger og de udfordringer , som de str over for .
<P>
Det foreliggende beslutningsforslag giver en positiv vurdering af adskillige fornyelser , som vi har foreslet , f.eks. det styrkede partnerskab , de forenklede finansforordninger og det civile samfunds nye rolle .
Jeg mener , at ogs andre punkter fortjener at blive nvnt , f.eks. udvidelsen af mange budgetposter , fllesskabsprogrammer og bestemmelser om handel med tjenesteydelser over for OLT .
Der er en tendens til at ignorere betydningen og omfanget af samt OLT ' s muligheder for at f adgang som brugere af fllesskabsprogrammerne generelt .
Det er nyt og br fremhves .
<P>
Jeg har bemrkninger til to afsnit i forslaget - finansiel sttte og handel .
<P>
Hvad angr Den Europiske Udviklingsfond , er det korrekt , at der i modstning til tidligere ikke lngere ydes finansiel bistand til tre OLT - Aruba , Caymanerne og De Britiske Jomfruer - da BNP i disse lande nu er nsten lige s hjt som eller hjere end niveauet i Fllesskabet .
Det er vigtigt , at alle parlamentsmedlemmerne er klar over dette .
Vi er ndt til at komme vk fra vanen med kun at drfte OLT-sprgsml i de f medlemsstater , som tager direkte del i drftelsen .
Det har tidligere mindet lidt for meget om selvbetjening .
Vi taler om fllesskabssprgsml , og de br drftes p det niveau .
<P>
For alle de vrige OLT tildeles fremtidige belb efter mere objektive , gennemskuelige og sammenhngende kriterier .
<P>
Indkomst , BNP og befolkning skal vre en del af dem , da vi gerne vil sikre , at skatteydernes penge bliver brugt der , hvor behovet er strst , nemlig til bekmpelsen af fattigdom .
Det er hjrnestenen i EU ' s udviklingspolitik , og det vil jeg gerne holde fast i - ogs med hensyn til Parlamentets klare sttte til denne udviklingspolitik .
Der er stillet forslag om overgangsbestemmelser .
Der er reserveret betragtelige midler til sociale og miljmssige projekter i OLT med middel indkomst .
<P>
For det andet skal pengene derhen , hvor de udnyttes bedst .
Derfor har vi foreslet at have en reserve , ikke kun med henblik p dkning af ndhjlp og aktiviteter , som ikke kan programmeres p forhnd , men ogs for at overfre yderligere midler til de territorier , der udnytter de oprindelige belb mere effektivt .
Faktisk er en betragtelig sum ikke blevet udnyttet srligt godt .
Dette resultatkriterium er derfor en ndvendig komponent og grunden til , at vi nsker en reserve til lsning af dette problem .
<P>
Kommissionen ser p absorptionsproblemerne , men det er mit indtryk , at OLT selv skal gre en strre indsats for at udnytte midlerne effektivt .
Jeg beklager - men jeg er ndt til at sige det - visse medlemsstater deler tilsyneladende ikke disse prioriteter .
Det er igen en sag for Fllesskabet .
Vi er ndt til at komme vk fra selvbetjeningssyndromet .
Reduktionen i regionale midler retfrdiggres af den begrnsede udnyttelser heraf tidligere .
Hvis dette billede ndrer sig , skal jeg med glde tage dette punkt op til fornyet overvejelse .
<P>
Kommissionen nsker ogs at sende en klar besked til de OLT , som defineres som skattely i OECD ' s analyse .
Medmindre og indtil de rder bod p deres praksis , skal og br deres tildelinger skres ned .
Lad mig endnu en gang minde Parlamentet om den store vgt , der lgges p behovet for sammenhng .
Parlamentets synspunkter vedrrende dette har vret meget klare .
Vi er helt enige i dem . Man kan ikke sige en ting i et dokument og s ikke gre noget ved det p et omrde som dette .
<P>
Jeg deler synspunktet om , at andre mder at finansiere bistanden til OLT p end via EUF br overvejes .
Det er dog kun muligt i praksis , nr de nye retningslinjer for budgettet er vedtaget om et par r .
I kraft af de nuvrende budgetregler er EUF af samme rsag den eneste reelle mulighed for at finansiere partnerskabsmder og evalueringer .
Men lad mig gentage , at ben adgang til aktiv deltagelse i fllesskabsprogrammerne er en yderligere interessant mde for OLT at f gavn af vores forbindelser .
<P>
S er der handlen .
I alt for mange r har dette vret et stridens ble mellem visse OLT og Fllesskabet .
Der har desvrre vret alt for hje forventninger p dette omrde trods vores rdgivning .
Nr Fllesskabet har vret tvunget til at trffe genopretningsforanstaltninger , har det ikke kunnet undgs , at disse forventninger ikke er blevet indfriet .
Men en del af problemet og de sprgsml , der har domineret denne drftelse , var ogs produktet af tilsiget tilrettelggelse af mder til brug eller misbrug af det eksisterende system .
Vi m ikke narre os selv .
<P>
Lad mig derfor gre det helt klart .
Kommissionen har altid stttet en liberal handelsmssig holdning til vores foretrukne partnere , isr udviklingslandene .
Det nylige initiativ Everything But Arms er blot det seneste eksempel .
OLT vil fortsat nyde godt af den mest gunstige handelsaftale med Fllesskabet .
Det er holdningen nu og fremover .
Der skal dog trkkes en grnse mellem sttte til konomiske aktiviteter og tolerance over for rent spekulative operationer , som ikke har nogen udviklingsmssig virkning og desuden koster Fllesskabet enorme summer , det vre sig fllesskabsbudgettet , forbrugere eller produktionssektorer .
<P>
I andre tilflde er der pvist et reelt misbrug , som er blevet stoppet af afdelingerne for bekmpelse af svig .
Det er kun rimeligt , at vi forsger at undg dette igen , nr vi udarbejder ny lovgivning .
Hvad mere er , dette misbrug har ikke p nogen mde vret i OLT-borgernes og -regeringernes interesse .
<P>
Lad mig understrege , at OLT ' s associering bestemt omfatter princippet om prferenceadgang til vores marked , men ikke ubetinget adgang .
Det er ikke blot Kommissionens synspunkt , Rdet og Domstolen har konsekvent stttet det .
Der skal ogs fastholdes en sammenhng med de vrige politikker i traktaten og med retsstaten .
Det er i OLT ' s interesse hurtigst muligt at genetablere et gunstigt erhvervsklima .
Det skal vre vores primre forml , nr vi udarbejder vores handelsforslag .
<P>
Lad mig afslutningsvis give udtryk for hbet om , at vi meget snart nr afslutningen p denne lange overgangsperiode og usikkerhed vedrrende den fremtidige ordning .
Kommissionen str i den forbindelse til rdighed som katalysator , nr der er behov for det med henblik p at opn en hurtig konklusion i Rdet for at afslutte den lange saga om fornyelsen af OLT-ordningen .
Jeg hber s afgjort , at Parlamentet vil give ordfreren en hjlpende hnd .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 18.05 og genoptaget kl .
18.30 )
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , som vi har hrt i nyhederne , er et russisk passagerfly styrtet i Sortehavet .
Det er endnu ikke opklaret , om det er en eksplosion , eller om den ukrainske hr ved en fejl har skudt flyet ned .
Jeg synes , at vi inden afstemningen begynder - og uanset rsagen til denne tragiske ulykke - ganske kort skal mindes dem , der er omkommet i denne tragiske ulykke .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi vil nu iagttage et kort jebliks stilhed til minde om ofrene .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=12>
Afstemning
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil blot meddele , at vi vil undlade at stemme om punkt 5 og 6 , for min gruppe mener ikke , at vi p nuvrende tidspunkt skal forhaste os med at trffe en beslutning , da vi i lbet af f dage forventer et forslag til retsakt .
Vi beder om forstelse for , at vi derfor undlader at stemme om punkt 5 og 6 .
<P>

<P>

<P>
Betnkning ( A5-0300 / 2001 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 2000 / 24 / EF med henblik p udvidelse af fllesskabsgarantien til Den Europiske Investeringsbank til ogs at omfatte ln til projekter i Forbundsrepublikken Jugoslavien ( KOM ( 2001 ) 356 - C5-0335 / 2001 - 2001 / 0143 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )

<P>
Betnkning ( A5-0276 / 2001 ) af Fruteau for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om de oversiske landes og territoriers associering med Det Europiske Fllesskab ( " OLT " ) ( KOM ( 2000 ) 732 - C5-0070 / 2000 - 2001 / 2033 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=13>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.45 )
